må

orBesen
øen

z
s
Fag
s
s
K
a
a«
sg
a
s
==
s
a
«
«

s
«
;
«
2
;
€
4
«
n
«
«
-”
uJ
LJ
(|
"

a.d s gm
n DD. "SENG.
- ER Se

id sære ØZZEV
sm Aab SS 1399 y 7 Er

Bnaerg
FØ

LIZRARY
THE NEW YORK BOTANICAL GARDER
BRONX, NEW YORK 10458

zY
SR

OVERSIGT

OVER DET

KONGELIGE DANSKE

VIDENSKABERNES SELSKABS

FORHANDLINGER.

1896.

MED TRE TAVLER.

BULLETIN
DE
L'ACADEMIE ROYALE DES SCIENCES ET DES LETTRES
DE DANEMARK, COPENHAGUE.
1896.
AVEC TROIS PLANCHES.
LIBRARY
EW YORK

:

DU I Å NICAL

KEE "SOREN GARDEN
KØBENHAVN.
BIANCO LUNOS KGL. HOF-BOGTRYKKERI (F. DREYER).

1896—1897.

Ved Henvisninger til den første Afdeling, i hvilken Sidetallene
ere udmærkede ved et Blad-Ornament, bruges i Steden for Ornamentet
et Parenthestegn, saaledes at f. Ex. (3) betyder << 3 37.

Aargangens enkelte Numere udkom:

Nr. 1: den 2den Marts 1896.
Nr. 2: den 8de April 1896.

Nr. 3: den 12te Juni 1896.

Nr. 4: den 31lte August 1896.
Nr. 5: den 2lde November 1896.
Nr. 6: den 1ite Februar 1897.

Lil sr

L

SEP 201918 Barntart

< 3 7 LIBRARV

BOTANICAL
GARDE
Indholdsfortegnelse å
til Aargangen 1896.
lene Side
idhestorr een elser, ERE Sta Tage Nie Be KONER ERE FEE SAT LKER as) Jahan] er el s (3)-(4)
Fortegnelse over Selskabets Medlemmer, Embedsmænd og faste
DES EEN E DE GE” sf SEERNES as ER SDN SEE DEERERE "EGE MEE SANNA ENTER ENE GEA (5)-(14).
fS Møderdem 10de Januar, Oversigt SN FREE een )å (15)-(16).
ARE Sk DAådes Januar Oversigter er SEE EEK SERENE s (16)-(17).
BE yde Februar" Overs EL rss lead en Øl iSr Te, fa nj (17)-(22).
ms — Prisopsaver 10518965 EAR (18)-(21).
AE —5 12] del lHebruarst Oversidkiiklei ss ESKESEN (23)-(46).
FR ns — Beretning for 1894—95 afgiven af
Direktionen for Carlsbergfondet . . (23)-(37).
Sl — ble Marts" Over sie TSA SOLE hr he Kager ner Reel reb, (46)-(50).
er — == Regnskabsoversigt for 1895 .....….- (47)-(50).
BE Oder Maris Overses MS sanser eneret (50)-(52).
MOT AD PS MO persket NS E ASERM EEN SETAN AE ANDEN (52)-(53).
Be — DATES ANTI OFerSIS ET SURE EDDA S FSA (54).
SEN ——80e Maj Oversigt as RE ie nel rs Krea Jern (55)-(56).
DKR" —- P2derMajlsrOversigta 5 Alone anke ene deres (56)-(60).
BE == de FOOD. HOVE STE RU HS NR Så SR se (60)-(72).
SE rate OKLODET "OVELSIST aa re re ere DE aen Er ger rer In (72)-(73).
isse MR Sdes November Over sie rer amrae e ANReTR e (73)-(78).
JReNssEE 5 — 42 7de November. "; Oversigt. boM: syriske sli ns (78)-(81).
URE SE NES DEC ENDER URO) Vers IS LE ET SS BEDS LEES ETS (81)-(87).
mm == Bidet kor ASE ESS STS REN rer (83)-(86).
UD NE DRS EN FLISER NEDE SER KEE SEE EN PRESSE SURE ESDE (88)-(90).
Betænkninger afgivne til Selskabet findes:
Betænkning (Mehren, V. Thomsen) over Besvarelsen af den filo-
logiske Prisøpeane for ASSENS eN. BYEN ED Sats ss lle (38)-(39)
Betænkning (Liitken, Meinert) over Besvarelsen af den palæonto-
leske-Prisoprave fon 1S9ÆSE SÆT SEER RES re re af le (40)-(42)
Betænkning (5. M. Jørgensen, Christiansen, Kjeldahl) over Be-
svarelsen af en Prisopgave for det Thottske Legat ......- (43)-(45)
Betænkning (S. M. Jørgensen, Christensen) over Emil Petersens
Afhandling, Damptrykformindskelsen af Methylalkohol ....- (51;-(52)
Betænkning (Christiansen, Prytz) over M. Knudsens Afhandling, Om
RUFUS ER SEEREN ES NS SN ÆRE SEES ERE SNEEN me ea] Rae (55)-(56)
Betænkning (Jul. Petersen, Gram) over N. Nielsens to mathe-
HUSKE At amln Se ESER Nes RER he ege sne FN LD (57)-(58)
Betænkning (Christiansen, Prytz) over F'. Buchwaldts Afhandling
umslæskers" fælles AF S Fan Asle INS AE SE AE SSL ARN (58)-(60)
Betænkning (Zeuthen, Gertz, Erslev) over M. Curtzes Tilbud om
Udgivelsen af P. de Dacia's Kommentar til Algorismus vulgaris (78)-(80).
Betænkning (Jul. Petersen, Gram) over N. Nielsens to andre ma-
[kem atiskerAf handlinger ESS tel ene ere Tee L TEN meg rå fa sne (86)-(87)

DLT Ce

Meddelelser. så
N.-P. Schlaerbeck. Sur la vitesse de T'évaporation au point de vue
spécial.deskrelationsyphysiologign es KAMRE NERE. RR 1—30.
Jap. Steenstrup. Til «Istidens» Gang i Norden, navnlig dens Ud-
gang og Forsvinden. Et Indlæg fra Danmarks Side ..... 31—36.
C. Christiansen. Experimentalundersøgelse over Berøringselek-
tricitetens Oprindelse. Anden Meddelelse.....7....…… 37—49.

O. G. Petersen. Stivelsen hos vore Løvtræer under Vinterhvilen 50—66.
Fr. Meinert. Contribution å Thistoire naturelle des Strepsiptéres 6755706:
J. L. Heiberg. Den græske Mathematiks Overleveringshistorie. .… 77—93.

Odin T. Christensen. Om Dannelsen af Manganiforbindelser . . 94—112.
E. Rostrup. Værtplantens Indflydelse paa Udviklingen af nye

ArterSafcparasitiske Svampe 1. SSR ASSER SEE ENDEN one 113—134.
Zachariae. Notits om geografiske Kaartprojektioner........ 135—149.
Martin Knudsen. Nogle Forsøg over Frembringelse af Ront-

ven Sker StLadker 33 eV USET ARSEN SE ERE SEES ER SES ERE 150—158.
Harald Høffding. Rousseau's Indflydelse paa den definitive Form

for Kants: Etik; 4579 sr SEERE RE ESSEN ERE SNE Eg 159—170.
A.F. Mehren. Fremstilling af en i den herværende Bispegaards

Port indmuret kufisk Indskrift. Hertil Tayle I 2.5... 171—172.
J. Østrup. Umar ibn Muhammed al-Kindis Beskrivelse af Ægypten 173—245.
Adam Paulsen. Régime magnétique de Vile de Bornholm. . . . 246—286.

J.-A. Fridericia. Remarques sur la conduite de Christian IV en
économie politique et sur ses relations avec la bourgeoisie

jusgien” 1625" ars, ESTER DET SEENDE ES SERENE SSR TET SØER 287—325.

Eug. Warming. Disposition des feuilles de I'Euphorbia buxifolia
1 BEY on Eee SE SSR ERE SSD SEE END Sen 326—334.
Niels Nielsen. Sur la transformation d'une intégrale définie . . 335—347.
— Sur la sommaåtion de quelques séries......- 348—361.

K. Prytz. Applications des courants fermés par choc aux mesures
BlECITI TU ØS 32 47 278 ea VEN EEN ENE 362—374.

Johannes C. H. R. Steenstrup. Nogle Undersøgelser over Dan-
marks ældste Inddeling” FMedhetskor RENEE ARRENE 375—404.

O. G. Petersen. Nogle Bemærkninger om abnorme Løvforholds
Indflydelse paa Aarringsdannelsen 2... er … 405—427.

A. Jacobsen. Om de i Æther opløselige reducerende Stoffer i
Blodet og. Leveren. 5.2 SUSE PN SERENE KERES SPS G= 428—439.

H. Valentiner. Remarques sur les mémoires contenus dans le
premier fascicule des «(Euvres scientifiques» de L. Lorenz

publiées aux frais de la fondation Carlsberg.........- 440—445.
C.J. Salomonsen et Th. Madsen. BRecherches sur la marche de

Timmunisation active contre la diphtérie. Avec planche. .. 446—463.

Résumé du Bulletin
de TAcadémie Royale des Sciences et des Lettres de Danemark.

Page
Questions mises åu concours pour Vannée 1896........- IEEE
Description de 1'Egypte par Omar ibn Mouhammed al-Kindi.
På MT ØS ar re ENE ER GES VII— VIII.
Quelques remarques sur Tinfluence exercée par un feuillage
anormal sur le développement de la couche annuelle. Par
OG Petersen er sr NE ie RET PER SESRB ERE SERRREDSEES . NOFAS 1X—XII.
Apercu des travaux .de I'Académie pendant T'année 1896 .... XIII-—X VIII.
Tillæg. Side
I. Liste over dev1 1896 indkomne Skrifter Ea. RESENS 1——50;
II. Oversigt over de Selskaber og Private, fra hvilke Skrifter ere
> ORKDY LUE: 154 01 OR RNRE ES ERR ERE SSR SeT SA ESS ES 0 fede NNE ME 50 SES RR vo 51—64.

[Il Sag 0 Navnefortegnelse: "ES RER SERENE Een 65-72:

Det Kongelige Danske Videnskabernes

År Oversigt over det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs
Forhandlinger vil der fra 1896 af ordentligvis udkomme 6 Hefter
om Aaret.

Fra samme Tid er Prisen for et Bind 5 Kroner. Et begrænset
Antal af de enkelte Hefter sælges til en forholdsvis noget højere
Erisse Prisen for—1896- Næ. 1 er 1F-Kr 25 Ore.

Selskabets Hovedkommissionær er Andr. Fred. Høst & Søn.
Kgl. Hof-Boghandel, København.

Ål partir de 1896 paraitront annuellement 6 livraisons du
Bulletin de 1'Académie Rovale des Sciences et des Lettres de
Danemark.

Å courir de maintenant,. le prix d'un volume est de 5 cou-
ronnes. Un nombre restreint des livraisons prises séparément se
vend relativément un peu plus cher. Le prix du n? 1 1896 est
de" 1 Kr. 25 ores. i

Le commissionnaire principal de 1' Académie est: Andr.-Fred.
Høst & Søn, Kgl. Hof-Boghandel, Copenhague.

You mwvvunayvus unrvur srt, miuu. 1 vøgs you
Formand for den hist.-filos. Klasse. (%/12 51.)

Mehren, A. M.F. van, Dr. phil., Professor i semitisk-orientalsk
Filologi ved Københavns Universitet; Kmd. af Dbg.”,
Dbmd. (2/4 67.)

Holm, P. E., Dr. phil., Professor i Historie ved Københavns
Universitet; Kmd. af Dbg.”, Dbmd. (5/4 67.)

SE en

Meddelelser. de:
N.-P. Schierbeck. Sur la vitesse de Tévaporation au point de vue
spécial des relations physiologiques . 2.000214724444 1—30.
Jap. Steenstrup. Til «Istidens» Gang i Norden, navnlig dens Ud-
gang og Forsvinden. Et Indlæg fra Danmarks Side ..... 31—36.
C. Christiansen. Experimentalundersøgelse over Berøringselek-
tricitetens Oprindelse. Anden Meddelelse. ....2222 + 37—49.

O. G. Petersen. Stivelsen hos vore Løvtræer under Vinterhvilen 50—66.

Description de rTEgypte par umar 1pn MmMounammet ar-rmvimurm.

Par MET SØS UDSEN ER EUS CAR VIL— VIII.
Quelques remarques sur Vinfluence exercée par un feuillage

anormal sur le développement de la couche annuelle. Par

DE EST AT ETA PÆRER LEARN SERENE AE ME es rs SER IX—XII
Apercu des travaux de Académie pendant V'année 1896 .... XIII-—X VIL.
Tillær. SE
I: Liste over des11896,indkomne Skrifter "ESKE SERENE ER ESE 1—50.
II. Oversigt over de Selskaber og Private, fra hvilke Skrifter ere
Moda ae NE EN, Me er AUG FAR SKEER ERE PRES ERE 51—64.

IN KSag-For Navnet orternels es Ste era SEERE EO RR 65-72:

Det Kongelige Danske Videnskabernes
Selskab.

Protektor:

Hans Majestæt Kongen.

Æresmedlem:

Hans kgl. Højhed Kronprins Frederik.

Selskabets Medlemmer ved Begyndelsen af Aaret 1896.

Embedsmænd:
Præsident: Jul. Thomsen. i
Formand for den hist. -filos. Kl.: J.L. Ussing.
Formand for den naturv.-math. Kl.: C.F. Liitken.
Sekretær: H.G. Zeuthen.
Redaktør: Vz/h. Tliomsen.
Kasserer: F'. V. A. Meinert.

A. Indenlandske Medlemmer.
Den historisk-filosofiske Klasse.

Ussing, J. L., Dr. phil., LL. D., fh. Professor i klassisk Filologi
ved Københavns Universitet; Kmd. af Dbg.”", Dbmd. —
Formand for den hist.-filos. Klasse. (%/12 51.)

Mehren, A. M. F. van, Dr. phil., Professor i semitisk-orientalsk
Filologi ved Københavns Universitet; Kmd. af Dbg.”%,
Dbmd. (5/4 67.)

Holm, P. E., Dr. phil., Professor i Historie ved Københavns
Universitet; Kmd. af Dbg.?, Dbmd. (5/4 67.)

Medlemmer. < 6 3% Hist.-fil. Kl.

Rørdam, H. F., Dr. phil., Sognepræst i Lyngby; R. af Dbg.
(Same)

Fausbøll, M. V., Dr. phil., Professor i indisk-orientalsk Filologi
ved Københavns Universitet; R. af Dbg., Dbmd. (7/4 76.)

Thorkelsson, Jon, Dr. phil., fh. Rektor for Reykjavik lærde Skole ;
Rade SED DN EN AT GI

Thomsen, Vilh. L. P., Dr. phil., Professor i sammenlignende
Sprogvidenskab ved Københavns Universitet; RK. af Dbg.,
Dbmd. — Selskabets Redaktør. (8/12 76.)

Wimmer, L. F. A., Dr. phil., Professor i de nordiske Sprog ved
Københavns Universitet; R. af Dbg., Dbmd. (/12 76.)

Lange, Jul. H., Dr. phil., Professor i Kunsthistorie ved Køben-
havns Universitet og Docent ved det Kgl. Kunstakademi ;
REDDE REE TÅ)

Goos, A. H. F. C., Gehejmeetatsraad, Dr. jur., extraordinær
Assessor i Højesteret; Kmd. af Dbg.”, Dbmd., Gb. E. T.
(SSYSMS DN)

Steenstrup, Joh. C. H. R., Dr. juris, Professor Rostgardianus i
Historie ved Københavns Universitet; R. af Dbg. (/12 82.)

Gertz, M.Cl., Dr. phil., Professor i klassisk Filologi ved Kø-
benhavns Universitet; RK. af Dbg., Dbmd. (!Z/4 83.)

Nellemann, J. M. V., Dr. jur., Justitsminister og Minister for Is-
land, extraord. Assessor i Højesteret; Ad. af Elef., Stk. af
Dbg., Dbmd., Gb. E.T. (7/42 83.)

Jørgensen, A. D., Dr. phil., Rigsarkivar; Kmd. af Dbg.?, Dbmd.
(7/12 83.)

Heiberg, J. L., Dr. phil., Professor i klassisk Filologi ved Kø-
benhavns Universitet. (7/12 83.)

Høffding, H., Dr. phil., Professor i Filosofi ved Københavns
Universitet; R. af Dbg. (?”/12 84.)

Kroman, K. F.V., Dr. phil., Professor i Filosofi ved Køben-
havns Universitet; R. af Dbg. (!”/12 84.)

Erslev, Kr. S. A., Dr. phil., Professor i Historie ved Københavns
Universitet; R. af Dbg. (78/5 88.)

Fridericia, J. A., Dr. phil., Underbibliothekar ved Universitets-
bibliotheket i København; R. af Dbg. ("5/5 88.)

Naturv.-math. Kl. & "73 Medlemmer.

Verner, K. Å., Dr. phil., Professor i slavisk Sprog og Litteratur
ved Københavns Universitet; R. af Dbg. ("8/5 88.)

" Møller, Hermann, Dr. phil., Professor i germansk Filologi ved

Københavns Universitet. (2/4 92.)

Den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse.

Steenstrup, J. Jap. Sm., Dr. med. & phil., Etatsraad, fh. Professor
i Zoologi ved Københavns Universitet; Stk. af Dbg.,
Dbmd. ("/11 42.)

Thomsen, H.P. J. Jul., Dr. med. & phil., Direktør for den poly-
tekniske Læreanstalt, Professor i Kemi ved Københavns
Universitet; Stk. af Dbg., Dbmd., Gb. E.T. — Selska-
bets Præsident. (7/12 60.) å

Lange, Joh. M. C., Dr. phil., fh. Professor i Botanik ved den Kgl.
Veterinær- og Landbohøjskole; Kmd. af Dbg.”, Dbmd.
(22/18 65.)

Liitken, Chr. Fr., Dr. phil., Professor i Zoologi ved Køben-
havns Universitet; KR. af Dbg., Dbmd. — Formand for
den naturv.-math. Klasse. (?”/. 70.)

Zeuthen, H. G., Dr. phil., Professor i Mathematik ved Køben-
havns Universitet; KR. af Dbg., Dbmd. — Selskabets Se-
kretær. (&/12 72.)

Jørgensen, S. M., Dr. phil., Professor i Kemi ved Københavns
Universitet; R. af Dbg., Dbmd. (78/12 74.)

Christiansen, C., Dr. med., Professor i Fysik ved Københavns
Universitet; R. af Dbg., Dbmd. ("7/12 75.)

Krabbe, H., Dr. med., Professor i Anatomi og Fysiologi ved den
Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole; RK. af Dbg., Dbmd.
(476)

Topsøe, Haldor F. Å., Dr. phil., Fabriksinspektør, Lærer ved
Officerskolen; R. af Dbg., Dbmd. (”/42 77.)

Warming, J. Eug. B., Dr. phil., Professor i Botanik ved Køben-

havns Universitet; R. af Dbg., Dbmd. (27/12 77.)

Petersen, P. C. Julius, Dr. phil., Professor i Mathematik ved
Københavns Universitet; R. af Dbg. (%/4. 79.)

Thiele, T. N., Dr. phil., Professor i Astronomi ved Københavns
Universitet. (7/4 79.)

Medlemmer. << 8 Naturv.-math. Kl.

Meinert, Fr.V. Aug., Dr. phil., Inspektor ved Universitetets
zoologiske Museum; RK. af Dbg. — Selskabets Kasserer.
(1/12 81.)

Rostrup, Fr. G. Emil, Dr. phil., Lektor i Plantepathologi ved den
Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole; RØR. af Dbg., Dbmd.
(75/4 82.)

Miller, P. E., Dr. phil., Kammerherre, Hofjægermester, Over-
førster; Kmd. af Dbg.”, Dbmd., Gb. E.T. (1/42 $4.)

Bohr, Chr. H.L. P.E., Dr. med., Professor i Fysiologi ved Køben-
havns Universitet. (75/5 88.)

Gram, J. P., Dr. phil., Direktør ved Forsikringsselskabet «Skjold»
i København. (78/5 88.)

Paulsen, Adam F. W., Bestyrer af det danske meteorologiske
Institut i København; R. af Dbg. (75/5 88.)

Valentiner, H., Dr. phil., Lærer ved Officerskolen. ('$/5 88.)

Christensen, Odin T'., Dr. phil., Professor i Kemi ved den kgl.
Veterinær- og Landbohøjskole. (1/4 90.)

Hansen, Emil Chr., Pr. phil., Professor, Forstander for Carls-
berg - Laboratoriets fysiologiske Afdeling; RK. af Dbg.
(214909

Kjeldahl, Joh., Professor, Dr. phil., Forstander for Carlsberg-
Laboratoriets kemiske Afdeling. (1/4 90.)

Boas, J.E. V., Dr. phil., Lektor i Zoologi ved den kgl. Veteri-
nær- og Landbohøjskole. (/4 91.)

Chievitz, J. H., Dr. med., Professor i Anatomi ved Københavns
Universitet; R. af Dbg. (?/4 91.)

Petersen, O. G., Dr. phil., Lektor i Botanik ved den kgl. Vete-
rinær- og Landbohøjskole. (?/4 91.)

Prytz, P. K., Professor i Fysik ved den polytekniske Lære-
anstalt. + (2/4 91.)

Salomonsen C. J., Dr. med., Professor i Pathologi ved Køben-
havns Universitet; R. af Dbg… (?/4 91.)

Sørensen, William, Dr. phil. (2/4 91.)

Pechiile, C. F., Observator ved Universitetets astronomiske Ob-
servatorium. (7/4 93.)

Zachariae, G.C. C. v., Generalmajor af Fodfolket, Direktør for
Gradmaalingen; Kmd.af Dbg.?, Dbmd. Aalborg. (7/4 93).

Hist.-fil. Kl. SELE a Udenl. Medl.

B. Udenlandske Medlemmer.
"Den historisk-filosofiske Klasse.

Styffe, C. G., Dr. phil., fh. Bibliothekar ved Universitetsbibliotheket
Upsala: (1445675)

Bøltlingk, Otto, Dr. phil., Gehejmeraad, Akademiker i St. Peters-
borg, i Leipzig. (17/4 68.)

Bugge, Sophus, Dr. phil., Professor i sammenlign. Sprogforskning
og Oldnorsk ved Universitetet i Kristiania. (??/4 70.)

Lubbock, Sir John, Baronet, D.C.L., LL. D., Vice-Kansler for
Universitetet i London. (72/4 72,)

Unger, Carl R., Dr. phil., Professor i nyere Sprog ved Univer-
siteteti Kristiania: (77/12:759)

Delisle, Léopold-V., Medlem af det franske Institut, Direktør for
Bibliothéque Nationale i Paris; Kmd. af Dbg.?” (7/4 76.)

Malmstrøm, Carl Gustaf, Dr. phil., fh. kgl. svensk Rigsarkivar,
Stockholm. (f/42 78.)

Boissier, M.-L.-Gaston, Medlem af det franske Akademi, Pro-
fessor ved Collége de France i Paris. (?””/12 82.)

Paris, Gaston-B.-P., Medlem af det franske Institut, Professor
ved Collége de France i Paris. (??”/12 82.)

Curtius, Ernst, Dr. phil., Gehejmeraad, Professor i Archæologi
ved Universitetet i Berlin. (7”/42 84.)

Conze, Alex. Chr. L., Dr. phil., Professor, Direktør for det kgl.
Museum i Berlin. (7”/12 84.)

Stubbs, William, The Right Rev., D.D., LL. D., Biskop i Chester.
(761852)

Maurer, Konrad, Dr. phil., Professor i nordisk Retshistorie ved
Universitetet i Munchen; Kmd. af Dbg.? ("9/, 85.)

Odhmer, Cl. T., Dr. phil., kgl. svensk Rigsarkivar, Stockholm.
(1/6 88.)

Storm, Gustav, Dr. phil., Professor i Historie ved Universitetet
i Kristiania. (!/6 88.)

Heinzel, R., Dr. phil., Professor i germansk Filologi ved Uni-
versitetet i Wien. (!/6 88.)

Kunik, E., Gehejmeraad, Medlem af det kejs. Videnskabernes
Akademi i St. Petersborg. (!/6 88.)

Udenl. Medl. + 10 % Hist.-fil. Kl.

Meyer, M.-Paul-H., Medlem af det franske Institut, Direktør for
Ecole des Chartes, Professor ved Collége de France i
Paris €/67888)

Schmidt, Joh., Dr. phil., Professor i sammenlignende Sprog-
videnskab ved Universitetet i Berlin. ('!/6 88.)

Sievers, E., Dr. phil., Professor i germansk Filologi ved Univer-
sitetet i Leipzig. (//6 88.)

Wundt, Wilh., Dr. phil., Professor i Filosofi ved Universitetet i
Leipzig. (%/4 89.)

Zeller, Edward, Pr. phil., Gehejmeraad,. Professor i Filosofi ved
Universitetet i Berlin. (?/4 89.)

Ascoli, G. I., Senator og Professor ved Universitetet i Milano.
(17/4 90.)

Biicheler, Franz, Dr. phil., Professor i klassisk Filologi ved
Universitetet i Bonn. (!!/4 90.)

d' Ancona, Aless., Professor i romanske Sprog i Pisa. (?/4 91).

Aufrecht, Theodor, Dr. phil., fh. Professor i indisk Sprog og
Litteratur, Bonn. (?/4 91.)

Benndorf, Otto, Dr. phil., Gehejmeraad, Professor i Archæologi
ved Universitetet i Wien. (?/4 91.)

Bréal, M.-J.-A., Medlem af det franske Institut, Professor i
sammenlignende Sprogvidenskab ved Collége de France
i Paris. (?/4 91.)

Gardiner, SR: LED. Drsphild, "fhuProfessor Histories
Bromley i Kent ved London. (/4 91.)

Weber, Albrecht, Dr. phil., Professor i indisk Sprog og Litte-
ratur ved Universitetet i Berlin. (2/4 91.)

Forsell, H. L., Dr. phil. & jur., Præsident i Kammerkollegiet i
Stockholm; R.af Dbg. (/4 92.)

Tegnér, Esaias H.V., Dr. phil. og Dr. theol., Professor i øster-
landsk Filologi ved Universitetet i Lund. (/4 92.)

Storm, Joh.F. B., LL. D., Professor i romansk og engelsk Filologi
ved Universitetet i Kristiania. (7/4 93.)

Comparetti, Domenico, Professor em. i Filologi, Florens. (7/4 93.)
Sorel, Albert, Medlem af det franske Institut, Professor ved
Ecole des Sciences politiques i Paris. (7/4 93.)
Såderwall, K. F., Dr. phil., Professor i de nordiske Sprog ved

Universitetet i Lund. (72/4 94.)

Naturv.-math. Kl. << 11 $ Udenl. Medl.

Dårpfeld, Wilh., Professor, Dr. phil., første Sekretær ved det
tyske archæologiske Institut i Athen. (75/4 94,)

Goeje, M. J. de, Dr. phil., Professor i semitisk Filologi ved Univer-
sitetet i Leiden. (!Z/4 94.)

Sickel, Th. v., Dr. phil., Direktør for Istituto austriaco di studi
storici i Rom. (?/4 95.)

Den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse.

Bunsen, R. W., Professor i Kemi ved Universitetet i Heidelberg ;
RitafDbe.nr (1544 59.)

Daubrée, A., Medlem af det franske Institut, Professor i Geo-
logi ved Muséum d'Histoire naturelle i Paris. (7/12 63.)

kooker sir" Joseph" D8, MD:, D: €.£7 LL: D.:, Vicepræs. for
Royal Society i London, Sunningdale, Berkshire. (7/4 70).

Agardh, J. G., Dr. med. & phil., fh. Professor i Botanik ved
Lunds Universitet; Kmd. af Dbg.? (5/4 73.)

Huggins, William, D.C.L., LL.D., Fysisk Astronom, Medlem af
Royal Society i London. (75/4 73.)

Hermite, Charles, Medlem af det franske Institut, Professor i
Mathematik ved Faculté des Sciences, Paris. (!/1 76.)

Salmon, Rev. George, D.D., D.C. L., LL. D., Regius Pro-
fessor i Theologi ved Universitetet i Dublin. (4 76.)

Cremona, Luigi, Senator, Professor i Mathematik og Direktør for
Ingeniørskolen i Rom. ("74 76.)

Struve, Otto Wilh., Gehejmeraad, Dr. phil., fh. Direktør for
Observatoriet i Pulkova, Karlsruhe. (77/4 76.)

Allman, George James, M.D., LL.D., fh. Professor i Natur-
historie ved Universitetet i Edinburgh. (?”/42 76.)

Thomson, Sir William, (Lord Kelvin) LL. D., Professor i Fysik
ved Universitetet i Glasgow. (””/12 76.)

Tait, P. Guthrie, Professor i Fysik ved Universitetet i Edin-
burgh. (?”/12 76.)

Des Cloizeaux, Å.-L.-O.-L., Medlem af det franske Institut,
Professor i Mineralogi ved Muséum d'Histoire naturelle
riBariss. SM)

Udenl. Medl. < 12 & Naturv.-math. Kl.

Blomstrand, C.W., Dr. phil., Professor i Kemi og Mineralogi ved
Universitetet i Lund; R. af Dbg. ("/4 80.)

Cleve, P. Th., Dr. phil., Professor i Kemi ved Universitetet i
Upsala; RK. af Dbg. (16/4 80.)

Key, EF. Axel H., Dr. med. & phil., Professor i Anatomi ved det
Karolinske Institut i Stockholm. (7/42 80.)

Berthelot, P.-E.-Marcellin, Udenrigsminister, Medlem af det
franske Institut, fh. Professor i Kemi ved Collége de
France i Paris. (8/4 81.)

Gyldén, J. A. Hugo, Dr. phil., Professor, Direktør for Vetenskaps-
Akademiens Observatorium i Stockholm. ("&/42 81.)

Måller, D. M. Axel, Dr. phil., Rektor for og Professor i Astronomi
ved Universitetet og Direktør for Observatoriet i Lund;
Kmd. af Dbg!. (78/;2 81.)

Lacaze-Dutliers, F.-J.-Henri de, Medlem af det franske Insti-
tut, Professor ved Faculté des Sciences, Direktør for
den zoologiske Station i Roscoff. (78/4 82.)

Retzius, M. Gustav, Dr. med., fh. Professor i Anatomi ved det
Karolinske Institut i Stockholm. (?8/4 82.)

AÅreschoug, Fred. Vilh. Chr., Dr. phil., Professor i Botanik ved
Universitetet og Direktør for den botaniske Have i Lund.
(29/4 86.) ;

Nordenskiåld, Ad. Erik, Dr. med. & phil., Friherre, Professor,
Intendant ved Riksmuseet i Stockholm; Stk. af Dbg.
(9/4 86.)

Torell, O. M., Dr. phil., Professor, Chef for Sveriges geologiska
Undersåkning, Stockholm; Kmd. af Dbg.” (29/4 86.)

Weierstrass, Karl, Dr. phil., Professor i Mathematik ved Uni-
versitetet i Berlin. (29/4 86.)

Kålliker, Albert von, Dr. med., Professor i Anatomi ved Uni-
versitetet i Wurzburg. (?9/4 86.)

Leydig, Franz von, Dr. med., Gehejmemedicinalraad, fh. Pro-
fessor i Anatomi, Rothenburg. (?%4 86.)

Holmgren, AÅlarik Frithjof, Dr. med. & phil., Professor i Fysio-
logi ved Universitetet i Upsala; Kmd. af Dbg.? (5/4 89.)

Leffler, G. Mittag-, Dr. phil., Professor i Mathematik ved Højskolen
i Stockholm; Kmd. af Dbg.? (5/4 89.)

Lie, Sophus, Dr. phil., Professor i Geometri ved Universitetet i
Leipzig: (&/4 89.)

Naturv.-math. Kl. + 13 3% Udenl. Medl.

Lilljeborg, Vilh., Dr. med., Professor em. i Zoologi ved Univer-
sitetet i Upsala. (?/4 89.)

Nathorst, Alfr. G., Dr. phil., Professor, Intendant ved Riksmuseets
botanisk-palæontologiske Afdeling i Stockholm. (/4 89.)

Nilson, Lars Fred., Professor ved Landtbruksakademien i
Stockholm. . (5/4 89.)

Cope, Edw. D., Professor, Philadelphia. (?/4 89.)

Marsh, Othniel Ch.; Professor, New Haven, Conn. (5/4 89.)

Gegenbaur, Carl, Dr. med., Professor i Anatomi ved Universitetet
i Heidelberg. (/4 89.)

Leuckart, Rud., Dr. med. & phil., Professor i Zoologi ved Uni-
versitetet i Leipzig. (?/4 89.)

Mendeleeff, Dim. J., Professor i Kemi ved Universitetet i St.
Petersborg. (?/4 89.)

Darboux, Gaston, Medlem af det franske Institut, Professor i
Mathematik ved Faculté des sciences i Paris. (?/4 89.)

Lindstrøm, Gustav, Dr.phil., Professor, Intendant ved Riks-
museets palæozoologiske Afd., Stockholm. (!"/4 90).

Sars, Georg Oss., Professor i Zoologi, Kristiania. (1/4 90.)

Agassiz, AÅlex., Professor, Curator of the Museum of Com-
parative Zoology, Harvard College, Cambridge, Mass.
(5564590)

Mueller, Ferd. von, Baron, Dr. phil., Government Botanist,
Melbourne; R. af Dbg. (!!/4 90.)

Tieghem, Ph. van, Medlem af det franske Institut, Professor i
"Botanik ved Muséum d'Histoire naturelle i Paris. (7/4 90.)

Brefeld, Oscar, Dr. phil., fh. Professor i Botanik, Direktør for
det botaniske Institut i Munster, Westphalen. (2/4 91.)

Brøgger, V.C., Professor i Mineralogi og Geologi véd Univer-
sitetet i Kristiania; R. af Dbg. (8/, 92.)

. Hammarsten, Olof, Dr. med. & phil., Professor i fysiologisk
Kemi ved Universitetet i Upsala. (/4 92.)

Klein, Felix, Dr. phil., Professor i Mathematik ved Universi-
tetet i Gøttingen. ($/4 92.)

Schwartz, C2H. A., Dr. phil., Professor i Mathematik ved Uni-
versitetet i Berlin. (/4 92.)

Boltemann, Ludvig, Dr. phil., Professor i Fysik ved Universi-
tetet i Munchen. (7/4 93.)

Udenl. Medl. & 14 Kommissioner.

His, Vilhelm, Dr. med., Gehejmeraad, Professor i Anatomi ved
Universitetet i Leipzig. (7/4 93.)

Schwendener, S., Dr. phil., Professor i Botanik ved Universi-
tetet i Berlin. (7/4 93.)

Guldberg, C. M., Dr. phil., Professor i anvendt Mathematik ved
Universitetet i Kristiania. (72/4 94.)

Pfeffer, Wilh., Gehejmeregeringsraad, Dr. phil., Professor i Bo-
tanik ved Universitetet i Leipzig. (12/4 94.)

Blytt, Axel, Professor i Botanik ved Universitetet i Kristiania.
(VA DE)

Fries, Theodorus M., Dr. phil., Professor i Botanik ved Univer-
sitetet og Direktør for dets botaniske Have i Upsala.
(2/60 53)

Wittrock, Veit B., Dr. phil., Professor Bergianus, Intendani ved
Riksmuseet i Stockholm. (?/4 95.)

Kassekommissionen:
J. L. Ussing. E. Holm. T. N. Thiele. J. P. Gram.
Revisorer:
H.F. A. Topsøe. Jul. Petersen.
Ordbogskommissionen:

V. Thomsen. L. Wimmer.
Kommissionen for Udgivelsen af et Dansk Diploma-
tarium og Danske Regesta:

E. Holm. H. F. Rørdam. Joh. Steenstrup.

1. Møde. + lå 5 10. Januar.

1896.

1. Modet den 10% Januar.

(Tilstede vare Selskabets Æresmedlem, Hs. kgl. Højhed Kronprinsen, samt
34 Medlemmer, nemlig: Jul. Thomsen, Præsident, Joh. Lange, Mehren,
Lutken, Christiansen, Fausbøll, Krabbe, Vilh. Thomsen, Wimmer, Topsøe,
Warming, Jul. Petersen, Meinert, Goos, Rostrup, Joh. Steenstrup, Nellemann,
A. D. Jørgensen, Heiberg, Høffding, Kroman, P. E. Muller, Bohr, Gram, Paulsen,
Valentiner, Erslev, Boas, Chievitz, O. G. Petersen, Sørensen, Møller, Sekre-
tæren, Salomonsen.)
Rigsarkivar, Dr. A. D. Jørgensen gav en Fremstilling af

den politiske Krise den 20—22. Marts 1848.

Derefter gav Lektor, Dr. 0. G.Petersen en Meddelelse om
Skivelsen hos vore Løvtræer under Vinterhvilen,
som er optagen i Selskabets Oversigt S. 50—66.

Endelig forelagde Professor, Dr. C. Christiansen sin
anden Meddelelse om Berøringselektricitetens Oprin-
delse, som er optagen i Selskabets Oversigt Side 37—49.

Redaktøren fremlagde det nylig udkomne 4. Hæfte af
Skrifternes historisk - filosofiske Afdelings 6. Række, III. Bind,
indeholdende Jap. Steenstrups «Det store Sølvfund ved
Gundestrup i Jylland i 1891» med 8 Tavler. Hermed er Bindet
sluttet.

Regestakommissionen fremlagde som nylig udkommet
3. Hæfte af anden Rækkes Il. Bind, 1574—1607, af Regesta
Diplomatica, hvormed Bindets første Afdeling, 1537 — 1607.
sluttes.

24. Januar. SUD NES 2. Møde.

I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 1—70
opførte Skrifter, deriblandt private Gaver fra d'Hrr. Goeldi,
Lallemand og Lepitre.

2. Mødet den 24" Januar.

(Tilstede vare 34 Medlemmer, nemlig Lutken, fung. Vicepræsident,

Mehbren, Holm, S. M. Jørgensen, Christiansen, Fausbøll, Krabbe, Vilh. Thomsen,

Wimmer, Warming, Jul. Petersen, Thiele, Meinert, Rostrup, Joh. Steenstrup,

Gertz, Heiberg, Høffding, P. E. Muller, Gram, Paulsen, Verner, Christensen,

Hansen, Kjeldahl, Boas, Chievitz, O. G. Petersen, Prytz, Salomonsen, Sørensen,
Møller, Pechule, Sekretæren.)

Professor, Dr. med. H. Krabbe gav en Meddelelse om
Forekomsten af Bændelorme hos Mennesket her i Landet.
Undersøgelsen af 400 Tilfælde, iagttagne i Løbet af henved 40
Aar, havde givet det Resultat, at medens Svinetintens Bændel-
orm (T'ænia solium) før 1869 havde været den hyppigst fore-
kommende, var den efterhaanden bleven meget sjælden, hvorimod
Oxetintens Bændelorm (7'ænza saginata) nu var den almindelige.
I Overensstemmelse hermed havde man paa Københavns offent-
lige Slagtehuse i de sidste 8 Aar kun fundet Tinter hos I af
omtrent 1,300,000 slagtede Svin, medens man hvert Aar adskiil-
lige (endog over 100) Gange fandt Tinter hos Oxen. Den samme
lagttagelse af, at Svinetintens Bændelorm er bleven sjældnere,
har man ogsaa gjort i andre Lande, og det finder sin Forkla-
ring deri, at Frygten for Trikiner har medført større Forsigtig-
hed ligeoverfor raat Svinekød; dette har derimod ikke været
Tilfældet med Hensyn til Oxekød, hvori det har været mindre
bekendt, at der kan forekomme Tinter.

Derefter gav Lektor, Dr. E. Rostrup en Meddelelse om
Værtplantens Indflydelse paa Udviklingen af nye Former af
parasitiske Svampe ved Paavirkning af Værtplantens Nærings-
indhold m. m. Denne Afhandling vil blive optagen i Selskabets
Oversigt for i Aar.

3. Møde. &< 17.$% 27. Februar.

Tilsidst gav Professor, Dr. C. Christiansen en Medde-
lelse angaaende de Rontgenske Straaler og foreviste nogle
Forsøg derover. Tillige fremlagde han Fotografier, som vare
tagne ved Hjælp af disse Straaler af Professor H. O. G. Ellinger
og Åssistent, cand. mag. N. Runolfsson.

Redaktøren fremlagde 3. Hæfte af Oversigten for 1895 med
Tilføjelse, at Aargangen først vilde blive sluttet med 4. Hæfte.

I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 71 —99
opførte Skrifter, deriblandt som Gave fra Kirke- og Undervisnings-
ministeriet det nylig udkomne store Værk «Altertavler i Dan-
mark fra den senere Middelalder», med Text af Fr. Becket.

3. Modet den 7" Februar,

(Tilstede vare Selskabets Æresmedlem, Hs. kgl. Højhed Kronprinsen, samt

29 Medlemmer, nemlig Jul. Thomsen, Præsident, Mehren, Lutken, S. M.

Jørgensen, Fausbøll, Krabbe, Vilh. Thomsen, Warming, Thiele, Rostrup, Joh.

Steenstrup, Gertz, Heiberg, Høffding, Kroman, P. E. Muller, Bohr, Gram,

Valentiner, Verner, Christensen, Chievitz, 0. G. Petersen, Prytz, Sørensen,
H. Møller, Pechule, Sekretæren, Holm.)

Professor, Dr. Vilh. Thomsen fremlagde sit nylig udkomne
Arbejde, «Inscriptions de VOrkhon déchiffrées», og knyttede dertil
nogle Bemærkninger om Fortolkningsarbejdets Historie og nye
derigennem vundne Resultater af historisk og sproglig Art.

Dernæst gav Professor, Dr. Odin T. Christensen en
Meddelelse om Dannelsen af Manganiforbindelser. Denne
Afhandling vil blive optagen i Selskabets Oversigt for i Aar.

Klasserne forelagde Forslag til Prisopgaver for 1896. I
Henbold til disse Forslag besluttede Selskabet at stille de
nedenanførte Prisopgaver og for disses Besvarelse at udsætte
de tilføjede Belønninger.

7. Februar. << 18 3 3. Møde.

Prisopgaver for 1896.

Den historisk-filosofiske Klasse.
Filologisk Prisopgave.
(Pris: Selskabets Guldmedåaille.)

Om det Værditab, et litterært Kunstværk lider ved at over-
føres paa et andet Sprog, hersker der de mest modstridende
Anskuelser, og de forskellige Oversættere stille sig ganske for-
skellig overfor Originalen. Spørgsmaalet, som har været Gen-
stand for nogen Behandling saavel i ældre Tid (f. Ex. af Schleier-
macher) som i nyere (Wilamowitz v. Moellendorff, Cauer 0. a.),
maa kunne bringes en Afgørelse nærmere, dels ved en theore-
tisk Undersøgelse af Oversættelsers Væsen og Opgave, dels ved
lagttagelse af, til hvilke Resultater de forskellige Principer
praktisk have ført. Opgavens Natur vil fremtræde klarest ved
Sprog af en væsentlig anden Bygning end vort (Græsk, Latin, Old-
nordisk, Hebraisk og andre østerlandske Sprog), og Undersøgelsen
vil naturlig først og fremmest dreje sig om Oversættelse fra disse
Sprog til Dansk, skønt det vil være nødvendigt ogsaa at tage
Hensyn til Oversættelser paa andre levende Sprog. En ind-
trængende videnskabelig Behandling af Emnet gennemført med
fornøden sproglig Uddannelse og Formsans vil for det første
have stor praktisk Betydning for tilkommende Oversættere og
dernæst føre til en Mængde lagttagelser saavel af sproglig Art
(f. Ex. om de forskellige Midler, hvorved Sprogene naa samme
Resultat, om de forskellige Sprogs Fortrin og Mangler) som af
æsthetisk (f. Ex. om de forskellige Stilarter, deres Sprogtone
og Virkemidler. Videnskabernes Selskab stiller derfor følgende
Prisopgave :

En Undersøgelse af Principerne for Oversættelse fra fremmede
Sprog, særlig med Hensyn til Oldsprogene, oplyst saavel ved
en kritisk Behandling af foreliggende danske Oversættelser som

ved egne Oversættelsesprøver.

3. Møde. + 19 34 7. Februar.

Den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse.

Naturhistorisk Prisopgave.
(Pris: Selskabets Guldmedaille.)

Der er for Øjeblikket Trang til indgaaende morfologiske
og fysiologiske Undersøgelser over Ascomyceternes Sporesæk
(Ascus). Det gælder her navnlig om at erholde nøjagtigere
Oplysninger end de hidtilværende om følgende Punkter: 1) Spore-
sækkens Udviklingsgang, 2) Sporedannelsen, særlig dens Forhold
til Cellekærnen, 3) Sporeudtømmelsens Mekanisme, 4) Varia-
tionen, som ofte findes hos samme Arts Sporesække og Sporer,
5) de Faktorer, som bestemme denne Variation. Disse Spørgs-
samle sig i de to i systematisk Henseende vigtige Hovedspørgs-
maal: Hvilken Forskel er der mellem Sporangium og Åscus?
og gives der indenfor den Kategori, som vi i Almindelighed
betegne med Navnet Ascus, forskellige Værdier?

Det kgl. danske Videnskabernes Selskab udsætter herved
sin Guldmedaille for en selvstændig Undersøgelse, der giver
væsentlige Bidrag til Oplysning af et eller flere af de angivne
Spørgsmaal.

Astronomisk Prisopgave.
(Pris: Selskabets Guldmedaille.)

I Astronomische Nachrichten Nr. 3289 er angivet en Trans-
formation, som anvendt paa det almindelige Trelegemersproblem
befrier dette for de Singulariteter, der hidrøre fra det ene
Legemes Sammenstød med et af de to andre.

Da der gives en Mangfoldighed af saadanne Transformationer,
kan der være Haab om deriblandt at finde en, der yderligere
uskadeliggør ogsaa de øvrige Sammenstød og befrier Problemet
for al Singularitet.

Det kgl. danske Videnskabernes Selskab udsætter derfor
sin Guldmedaille for frugtbare Studier af de nævnte Trans-
formationer.

7. Februar & 20 35 3. Møde.

For det Thottske Legat.

Tidligere udsat 1884 og 1890.
(Pris: 400 Kr.)

Der ønskes en Undersøgelse af de danske Arter af Rund-
orme-Familien Anguillulinæ, som have Betydning for vort
Landbrugs Kulturplanter (Hvede, Kløver, Roer o.s.v.). Under-
søgelsen maa fornemmelig have deres Udviklings- og Livsforhold
for Øje og tage særligt Hensyn til Jordbundens naturlige Be-
skaffenhed og Kulturtilstand. Oplysende Præparater af de fore-
fundne Arter og af de angrebne Plantedele maa medfølge Be-
svarelsen i tilstrækkeligt Antal. Der indrømmes en Frist til
ålte Oktober 1898.

For det Classenske Legat.
(Pris: 600 Kr.)

Paa vore Kornsorter optræde en hel Række Ascomyceter
(særlig af Sphæriaceæ) og Konidieformer (Pyknider og Hyphomy-
ceter), som ere mere eller mindre mistænkte for at optræde som
skadelige for Sædens fuldstændige Udvikling. Der ønskes en
fyldigere Undersøgelse, end hidtil foreligger, saavel af det ind-
byrdes Forhold mellem disse Ascomyceter og Konidier, som
af den Betydning, disse Svampe have for Kornsorterne.

Besvarelsen ønskes ledsaget af Præparater og Figurer af
alle de i samme omhandlede Svampeformer.

Der indrømmes en Frist indtil 31te Oktober 1898.

For det Schouske Legat.
(Pris: 400 Kr.)

Luftarternes Absorption i Vand er i Sammenligning med
andre tilsvarende Forhold kun lidet undersøgt. De fleste Under-
søgelser derover ere ikke blevne udførte med selve Absorptions-
fænomenet for Øje som Hovedgenstand, men af Hensyn til
andre Undersøgelser, hvor Absorptionen greb ind. Det fore-

3. Møde. s= 21 4 7. Februar.

liggende lagttagelsesmateriale egner sig derfor ikke til Udfindelse
af Absorptionskoeffieientens Sammenhæng med andre fysiske og
kemiske Konstanter, og man savner sikre Bestemmelser for
flere af de almindelige Luftarters Vedkommende.

Da det saaledes vil have baade theoretisk og praktisk In-
teresse, at der tilvejebringes et tilstrækkelig omfattende og ens-
artet Materiale af Iagttagelser over Luftarters Absorption i Vand,
udsætter Selskabet en Pris paa 400 Kroner af det Schouske
Legat for en i saa Henseende fyldestgørende Undersøgelse af
et Antal Luftarter, hvis Valg maa bestemmes dels efter de alt
foreliggende Undersøgelser, dels efter de Fordringer, som en
efterfølgende theoretisk Behandling maa stille til lagttagelses-
materialet.

Besvarelserne af Spørgsmaalene kunne være affattede i det
danske, svenske, engelske, tyske, franske eller latinske Sprog.
" Afhandlingerne betegnes ikke med Forfatterens Navn, men med
et Motto, og ledsages af en forseglet Seddel, der indeholder
Forfatterens Navn, Stand og Bopæl, og som bærer samme Motto.
Intet af Selskabets indenlandske Medlemmer kan konkurrere til
nogen af de udsatte Præmier. Belønningen for den fyldest-
gørende Besvarelse af et af de fremsatte Spørgsmaal, for hvilket
ingen anden Pris er nævnt, er Selskabets Guldmedaille af 320
Kroners Værdi. j

Med Undtagelse af Besvarelserne af de for det Thottske
og Classenske Legat udsatte Opgaver, for hvilke Fristen først
udløber den 3lte Oktober 1898 indsendes Prisbesvarelserne
inden Udgangen af Oktober 1897 -til Selskabets
Sekretær, Professor, Dr. H. 6. Zeuthen. Bedømmelsen falder
i den paafølgende Februar, hvorefter Forfatterne kunne faa
deres Besvarelser tilbage.

7. Februar. < 22 24 3. Møde.

Fra Dr. phil. Emil Petersen var indsendt en Afhandling :
«Damptrykformindskelsen af Methylalkohol» med Anmodning om
dens Optagelse i Selskabets Skrifter. Til Bedømmelse heraf
nedsattes et Udvalg, bestaaende af Professorerne S. M. Jør-
gensen og O. T. Christensen.

Redaktøren fremlagde det nu udkomne 4. og sidste
” Hæfte af Oversigten for 1895.

I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 100—125
opførte Skrifter, deriblandt, foruden det af Prof. Vilh. Thom-
sen i Mødet forelagte Arbejde, private Gaver fra Selskabets
udenlandske Medlemmer, C. W. Blomstrand i Lund og W,

C. Brøgger i Kristiania.

4. Møde. i <= 23 3 21. Februar.

4, Mødet den 21%? Februar.

(Tilstede vare 25 Medlemmer, nemlig: Jul. Thomsen, Præsident, Holm,

Lutken, Christiansen, Fausbøll, Krabbe, Wimmer, Warming, Jul. Petersen,

Thiele, Meinert, Joh. Steenstrup, Gertz, Heiberg, Høffding, Bohr, Gram,

Valentiner, Erslev, Christensen, Boas Salomonsen, Sørensen, Sekretæren,
Mehren.)

Sekretæren meddelte, at Klasseformændene og Sekre-

tæren havde overbragt Præsidenten Selskabets Lykønskning

påa hans 70 Aars Fødselsdag.

Et Exemplar i Sølv af den, ogsaa under Tilslutning fra
Selskabets Medlemmers Side, udførte «Julius-Thomsen-
Medaille» var fra Indbyderudvalget tilsendt Selskabet.

Professor, Dr. J. L. Heiberg holdt et Foredrag om den
græske Mathematiks Overleveringshistorie. Denne
Afhandling er optagen i Selskabets Oversigt S. 77—93.

"Derefter forelagde Direktionen for Carlsbergfondet
nedenstaaende Beretning for 1894—95.

Beretning for 1894—95, afgiven af Direktionen for
Carlsbergfondet.
I Henhold til det i Statuterne for Carlsbergfondet.2 X
indeholdte Paalæg undlader Direktionen for dette Fond ikke

herved at indsende til det kongelige Danske Videnskabernes
Selskab Beretning om Virksomheden i Aaret 1894—95.

Fy
Hvad for det første Carlsberg Laboratoriet vedrører, skal
"følgende meddeles:

1. Laboratoriets Lokaler og Inventarium.

" Lokalerne i det ældre Laboratorium have i Aar ikke trængt
til væsentligere Reparationer.

21. Februar. e 24 3 4. Møde

Byggearbejdet i det nye Laboratorium er naaet såa vidt,
som der efter Planen skulde naas i Aar, idet Forbindelserne
mellem Boligerne og Laboratoriet ere opførte, Loftshvælvingerne
murede og Væggene pudsede i alle 3 Bygninger. i

Til Anskaffelse. af nye og Reparationer af ældre Instrumenter
og Apparater samt til Inventarium af forskjellig Slags er med-
gaaet omtrent 2070 Kr. Af større Anskaffelser kan nævnes: en
Ullmannsk Explosionsovn (omtrent 120 Kr.), et Rysteapparat
med Varmluftsmotor (omtrent 190 Kr.), Kulturkolber (omtrent
600 Kr) 0. sv.

Til Bøger er udgivet 431 Kr. 92 Øre, men som sædvanlig
er Bogsamlingen tillige bleven forøget ved flere Gaver.

IK kaboratorietssPersondle

er i Aar ingen Forandring undergaaet.

sr laboratoriets UuUderft
har udgjort 27362 Kr. 27 Øre, nemlig
1. Lønning til Forstanderne, Professor Kjel-
dahl 5400 Kr., Professor Hansen 5400 Kr.,
Huslejegodtgjørelse til Professor Kjeldahl
FOO 0 KEE FEER ESS ERE 11800 Kr. » Ø.

2. Lønning og Huslejegodtgjørelse til 2 faste

Assistenter, for hver 1700 Kr. + 400 Kr.,

Lønning til 2 extraordinære Assistenter,

for-hyer 1200 Krebs are BES SEER 66003 - ÆRE
3.… Lønnmge til 2 Karle… for hver 1000-Kr5

extraordinært Tillæg til P. Andersen 100 Kr. 2100 - » -
as nventariumsort ords us ENS RESENS 4832 —- 65 -
5. Udgivelse af «Meddelelser fra Carlsberg

Kaboratorietoni sst at le REESE 87 9 FEER
6. Rejseunderstøltelse til Prof. Kjeldabl . . . 6007-55
MU VExtraordmæren udgifter ARENSE 590 ERROR

Ialt . .. 27362 Kr. 27 Ø

4. Møde. RE DID ES ET, 21. Februar.

Med Hensyn til Post 1 henvises til Beretningen for 1891—
92, angaåaende Post 2 til Beretningen for 1893 —94, angaaende
Post 3 til Beretningen for 1892—93, om den ene Karls Tillæg
til Beretningen for 1889—90. Af Post 7 ere de 500 Kr. en
Rejseunderstøttelse, som Bestyrelsen under 7. Juni 1895 tilstod
Prof. Hansen.

Af «Meddelelser fra Carlsberg Laboratoriet» udkom 4de Binds
Iste Hefte i Juli 1895. Det indeholdt 5/4 Ark dansk Text og
25/16 Ark fransk Résumé. SOplaget var som sædvanligt 550
Exemplarer, foruden 100 Aftryk af Résuméen. Omtrent 200
Exemplarer ere uddelte til Videnskabsmænd, Bibliotheker osv.
her hjemme og i Udlandet.

4. Laboratoriets Virksomhed.

Den chemiske Afdeling.

Resultaterne af Prof. Kjeldahls Arbejder i første Halv-
del af det forløbne Aar foreligge i hans, i 4de Bds. i1ste Hefte
af «Meddelelser fra Carlsberg Laboratoriet» offentliggjorte «Under-
søgelser om Sukkerarternes Forhold mod alkaliske Kobberop-
løsninger», der nemlig omfatte flere Forsøgsrækker end den
foreløbige Meddelelse i Videnskabernes Selskabs Oversigter for
1894. I den sidste Halvdel af Aaret har Professor Kjeldahl
væsentlig været optagen af Forsøg over Kondensationsprodukter
af Kulhydrater.

Hr. Claussen har staaet Professor Kjeldahl bi ved disse
Arbejder og paabegyndt en selvstændig Undersøgelse om Di-
glucosen.

Hr. Jessen-Hansen har fortsat sine i tidligere Beret-
ninger omtalte Undersøgelser.

Den fysiologiske Afdeling.
Professor Hansen har fortsat det i forrige Beretning om-

talte Arbejde over Saccharomyceternes Systematik. Han har
ligeledes fortsat sine Forsøg over Livsgrændsen hos Eddikesyre-

21. Februar. & 26 4. Møde.

bakterier, Saccharomyces, Mucor, Aspergillus, Monilia o. fl. samt
sine Undersøgelser over Variationsphænomener hos Mikroorga-
nismerne. Nogle af Resultaterne af sidstnævnte Arbejde med-
delte han i Sommer i Ipswich ved British Associations Sammen-
komst der. Endelig har Professor Hansen i Forbindelse med
D'Hr. Kløcker og Schiønning foretaget en meget betydelig
Række Forsøg for at prøve Rigtigheden af de Meddelelser, som
ere fremkomne fra D'Hr. Takamine, Juhler og Alfr. Jørgensen om,
at flere af de almindelige Skimmelsvampe udvikle Saccharomyces.
Disse Forsøg ere endnu ikke afsluttede. Desuden have D'Hr.
Kløcker og Schiønning udarbejdet de i «Meddelelsernes» 4de
Binds I1ste Hefte offentliggjorte Undersøgelser.

To Udlændinge (en Italiener og en Østerriger) håve i Aarets
Løb studeret. hver i sin Afdeling af Laboratoriet.

IL.

Under Fondets Afdeling B er til videnskabelige Foretagender
i Aarets Løb udbetalt 78553 Kr. 39 Øre.

1. Museumsinspektør Bahnson til Ophold ved Museerne i Tiflis,
Lejden og London 600 Kr.

2. Professor Dr. phil. V. Bergsøe til et Værk om danske
Medailler 1550 Kr. Sidste Bidrag af en fleraarig Bevil-
ling.

3. Professor Dr. Chr. Bohr til Forsøg over Luftarterne og
den dyriske Respiration. Sidste Bidrag af en fleraarig
Bevilling 1000 Kr. |

4. Museumsassistent V. Boye til Udgivelse af et Værk om
Egekistefundene i Danmark 2500 Kr. Afslutning paa en
fleraarig Bevilling.

5. Arkivar Dr.C. Bricka til Udgivelse af biografisk Lexikon 1000 Kr.
Fortsættelse af en tidligere Bevilling.

(un 4

Dr. med. J. Carlsen til et Ophold i London for at søge

4. Møde. & 27 == ' 21. Februar.

Oplysninger om de meteorologiske Forholds Indflydelse paa
Koleraen i Indien 500 Kr.

.…. Cand. med. & chir. J. Fibiger til Anskaffelse af et Mikroskop

1300 Kr.
Dr. phil. J. A. Fridericia til en Udenlandsrejse 1500 Kr.
Professor Dr. phil. Gertz til en Udenlandsrejse 2000 Kr.

. Dr. phil. H. J. Hansen til et Arbejde om en aberrant

Familie af Copepoder 500 Kr. Fortsættelse af en fleraarig
Bevilling.

Cand. B. Hansted til Trykning af et Skrift om Schweiz's
Arbejderlovgivning 250 Kr.

.…. Havebrugskandidat Helweg til Studier over de dyrkede Gule-

rodsvarieteter 400 Kr.

.. Adjunkt Dr. phil. K. Hude til fortsatte Studier over Thucydid

600 Kr. Første Del af en toaarig Bevilling.
Cand. polyt: Jacobsen til fysiologiske Undersøgelser over
Havdyr ved Færøerne 500 Kr.

. Dr. E. Jessen til lexikalske Arbejder 600 Kr.

Lektor Johannsen til Fortsættelse af Studier over Mod-
ningens og Hvileperiodernes Fysiologi 800 Kr.

Adjunkt Dr. phil. Chr. Jørgensen til. et. Værk om antike
Vaser 800 Kr. Anden Del af en fleraarig Bevilling.

…… Pastor Kalkar til Trykning af Ordbog over det ældre danske

Sprog 321 Kr. 40 Øre. Fortsættelse af en større Bevilling.

. Lærer P. Klausen til Anskaffelse af et Mikroskop 425 kr.

Docent Dr. E. Koefoed Understøttelse til et chemisk Ar-

bejde 800 Kr.
.. Bibliotheksassistent Lange til Udgivelse af et ægyptologisk

Arbejde 600 Kr.

.…. Professor Dr. Johan Lange til et Arbejde over Slægten Cra-

tægus 1000 Kr. Fortsættelse af en toaarig Bevilling.

. Professor Dr. phil. Jul. Lange til Fortsættelse af hans Værk om

Billedkunstens Fremstilling af Menneskeskikkelsen 1000 Kr.
Fornyelse af en tidligere større Bevilling.

21. Februar. == 28 == 4. Møde.

24.

dS
(udk 4

30.

dl.

37.

Cand. theol. E. Lehmann til Studier til Udgivelse af et
Værk om Avestas Religion 1000 Kr. Første Bidrag af en
treaarig Bevilling.

Museumsinspektør G. Levinsen til Undersøgelser over Bryo-
zoerne 400 Kr. Første Bidrag af en treaarig Bevilling.
Professor Dr. phil. Chr. Lutken til Udgivelse af 2det Halv-
bind af 2det Bind af E. Museo Lundii 1810 Kr.

Professor J. B. Løffler til Udgivelse af et Skrift om Esrom
Kloster 600 Kr.

Dr. phil. F. Meinert til Anskaffelse af et Mikroskop med
Tilbehør 1300 kr.

Professor Mejborg til Tegninger af Gjenstande i Folkemuseet,
500 Kr. Sidste Bidrag af en treaarig Bevilling.
Kammerherre Meldahl til Udgivelse af et Værk om Marmor-
kirkens Bygningshistorie 1500 Kr. Andet Bidrag af en to-
aarig Bevilling.

Dr. phil. W. Mollerup til Arkivundersøgelser i Dresden
200 Kr.

Museumsdirektør Dr. phil. S. Muller til en systematisk
Haandbog i nordiske Oldsager 1349 Kr. Fortsættelse af en
fleraarig Bevilling.

Astronom V. Nielsen til Betaling af et astronomisk Apparat
500 Kr.

Korpslæge G. Norrie til medicinalhistoriske og kulturhistoriske
Studier 500 Kr.

Professor Dr. phil. Nyrop til Fuldførelse af et Værk om
det franske Sprogs Historie 1000 Kr. Sidste Bidrag af en
toaarig Understøttelse.

Dr. phil. A. Olrik til Udgivelse af Fortsættelse af Sv. Grundt-
vigs Værk: Danmarks Folkeviser 1300 Kr. Første Del af
en større Bevilling.

Cand. mag. J. Ottosen til Studier over den slesvig-holstenske
Bevægelses Historie 800 Kr. Sidste Del af en treaarig Be-

villing.

4. Møde. <= 29 > 21. Februar.

38.

39.

40.

4l.

42.

43.

44.

46.

4T.

48.

49.

50.

Professor Dr. phil. Julius Petersen til Udgivelse af Fore-
læsninger over Funktionstheori 1068 Kr. 75 Øre.
Professor M. Petersen til' et Værk om Kirkemalerier i dånske
Kirker fra Middelalderen 1500 Kr. Fortsættelse af en fler-
aarig Bevilling.

Lektor Dr. O. G. Petersen til et forstbotanisk Arbejde 600 Kr.
Museumsdirektør Dr. H. Petersen til et Værk om danske
Adelssigiller 1000 Kr. Fortsættelse af en større Bevilling.
Lærer S. Petersen til Fortsættelse og Fuldførelse af et my-
kologisk Arbejde 400 Kr. Sidste Bidrag af en treaarig
Bevilling.

Docent Dr. phil. V. A. Poulsen til en Rejse i videnskabe-
ligt Øjemed til Java 3000 Kr.

Cand. mag. Raunkiær til Illustrationer til iste Del af et

Værk om de danske Blomsterplanters Livshistorie 500 Kr.

Anden Halvdel af en toaarig Bevilling.
Kapitain G. Rung til Arbejder over Lufttrykkets Fordeling

” over Nordatlanterhavet 1900 Kr. Fortsættelse af en fler-

aarig Bevilling.

Pastor Dr. H.F. Rørdam til Udgivelse af Historiske Studier
og Samlinger 637 Kr. Del af en større Bevilling.
Overbibliothekar Dr. S.B. Smith til Udgivelse af Kjøbenhavns
Universitets Matrikel 2det Bind 449 Kr. 4 Øre. Sidste
Bidrag af en større Bevilling.

Dr. med. N. P. Schierbeck til en analytisk Vægt i Anled-
ning af Studier over Fordampningens Afhængighed af
atmosfæriske Forhold 130 Kr.

Oberstlieutenant A. Staggemeier til Udgivelse af Kaart over
fysisk Geografi 1500 Kr. Første Halvdel af en toaarig Be-
villing.

Dr. phil. C. N. Starcke til Udgivelse af en Ethik 900 Kr.
Anden Halvdel af en toaarig Bevilling.

. Lærer Stefånsson i Mårdruvellir til botaniske Undersøgelser

i Island 600 Kr. Sidste Del af en treaarig Bevilling.

21. Februar. << 30 234 4. Møde.

Så:

60.

61.

62:

63.

64.

65.

Birkedommer P. Sveistrup til Afslutning af Undersøgelser
om de kjøbenhavnske Syerskers Livsvilkaar 1000 Kr. Første
Halvdel af en toaarig Bevilling. I

Dr. phil. W. Sørensen i Anledning af Udgifterne ved et af ham
i et engelsk Tidsskrift fremkommet Arbejde. 250 Kr.
Professor Dr. V. Thomsen til en Rejse til Udlandet. 2200 Kr.
Samme til Udgifter i Anledning af Undersøgelser om gammel-
tyrkiske Indskrifter 400 Kr.

Rektor Dr. Jon Thorkelsson til Udgivelse af Supplementer
til islandske Ordbøger 400 Kr. Fortsættelse af en tidligere
Bevilling. i

Adjunkt Dr. phil. Th. Thoroddsen til Udgivelse af 2det Bind
af Islands geografiske Historie 300 Kr. Anden Halvdel af
en toaarig Bevilling.

Dr. med. Chr. Ulrich til Anskaffelse af et Mikroskop. 1000 Kr.
Cand. med. J. Ulrich til Anskaffelse af et fotografisk Apparat
med Tilbehør til Undersøgelse om Leddenes mekaniske For-
hold 1200 Kr.

Til et videnskabeligt Boringsforetagende ved Grøndalsbro
under Professor Dr. N. V. Ussings Ledelse 14709 Kr. 7 Øre.
Fortsættelse af en større Bevilling.

Dr. phil. H. Valentiner til Udgivelse af Etatsraad Lorenz's
efterladte Arbejder 3000 Kr. Fortsættelse af en større Be-
villing.

Dr. phil P. Wedell-Wedellsborg til Udgifter i Anledning
af en Undersøgelse om det plane Trelegemerproblems Funk-
tioner 1000 Kr.

Cand. mag. Wesenberg-Lund til Anskaffelse af et Mikro-
skop 1300 Kr.

Professor H. Westergaard til Bearbejdelse af Familiestatistik
600 Kr.

Professor Dr. L. Wimmer til Udgivelse af et Værk om danske
Runemindesmærker 3654 Kr. 13 Øre. Fortsættelse af en
større Bevilling.

4. Møde. &: 31 =— sk 21. Februar.

II.
Oversigt over Indtægt, Udgift og Status for
Afdelingerne A, B og C.

Indtægt:

) Afdeling A (Laboratoriet).
Kassebeholdnmne 1. Oktober ks ÆRE 18753 Kr. 88 Ø.
Statutmæssigt Tilskud fra Carlsbergfondet . . . . 35000 - … -
15/4 pCt. Rente af 46000 Kr. i Østift. Kreditf. Obl. SUSE ASE
15/4 do. af 50000 Kr. do. SDR DEERE
ApCt. do. af 16000 Kr. do. BÅD eg RR MAKE
Vedtagen Andel af Renteindtægten af Afdelingernes

kassebeholdning 2. 0 ERE AES 2 SYES SEE > MEE

Fra Boghandler Hagerup for Salg af ,,Meddelelser
fra Carlsberg Laboratoriet" indtil 1. Juni 1895 . 129 - 25 -
Refusion fra Carlsbergfondets Kvæstur for Admini-

akritronsudentterr 157 Parti SEE ET. VSSE DONE
Se Pr ea Set [PAR GE
Udi r ASO EOS ERE SY TYTE 970
Kassebeholdning 1. Oktober 1895 . . . 20635 Kr. 15 Ø.
Afdeling B. |

Kassebeholdning 1. Oktober 1894 ........ 23435 Kr. 12 Ø.
Statutmæssigt Tilskud fra Carlsbergfondet. . . . 40000 - For
31/2 pCt. Rente af 100000 Kr. i Indskrivningsbevis 3500 - een
NA do. TOO0 0 KE ØST Kredit OD FDD EMEA SIE
12/4 do. 50000 Kr. do. NE RET MES

Vedtagen Andel af Renteindtægten af Afdelingernes
HE Se DE DOT 5 ar ER en EN gs 250 754

Af Sparepengene hævet:
1) 20000 Kr. i Østift. Kreditf. Obl. å 99 pCt. 19800 - -

2)E10000EKr: - .do; do. å 988/4
BEF guir Udsiftispost vrede) ears HOOD
HE 2000E KE 7 Østitt Kredit Obi rss 2 00% VER TEGERNSEE

Indvundet ved Ombytning af Indskrivningsbevis 3147 - 50 -
Refusion fra Carlsbergfondets Kvæstur for Admini-

Sbrablonsnd sier Es Pant Sl ankeret IDE ESS

; 105957 Kr; 9909.

Udgift i 1894—95 . .. 84497 - 86 -

AURNassebeholdnimge 1. Oktober ks YSTAD 0 21460 Kr. 13 Ø.

21. Februar. E <= 32 7

Afdeling C.

4. Møde.

Kassebeholdning paa Gl. Carlsberg 1. Oktober 1394 21807 Kr. 58 Ø.
Statutmæssigt Tilskud fra Carlsbergfondet. . . … 35000 - ,, -
Vedtagen Andel af Renteindtægten af Afdelingernes
Klassebeh oldnin SE SL ENS EK SESER SEES 218-800
Konservator Holcks Kassebeholdning 1.Oktober1894 3788 - 91
Forevisningsindtægterne m. m. i 1394—95 ... 1181535 - 37 -
72628 Kr. 85 Ø.
Udgift i 1894—95 . .. 48402 - 41 -
Kassebeholdning 1. Oktober 1895 . . . 24226 Kr. 37 Ø.
hvoraf hos Konservator Holck 1. Oktober 1895 ...… 6400 Kr. 52 Ø.
ost paa GL Carlsbers 1 Oktober I S95 FE SER ESAESE fe NE 11025 BE RE
Alle 3 Afdelingers Kassebeholdning 1. Oktober 1395 59921 Kr. 13 Ø.
Udgift.
Afdeling A.
Administrationsudgifter, 1/0-Part 2. ERE 5819 Kræ kØø:
Laboratoriets Driftsomkostninger i 1894—95:
Lønninger sl REE DOOR EEG
Inventar ER seere: SOON OG NE
BORD huses AE PÆN FERSRERT OS RE
Hele Driftsudgiften i 1894—95 ....….….… 255932 TEN EOS
Laboratoriets extraordinære Budget ..... 1150 RE
Udgivelsen af ,,Meddelelser” IV Binds 1. Hefte 8379 - 62 -
Indkjøb af 4000 Kr. i Østift. Kreditf. Obl.
VS ere SO GES ENERET GES 4010 - 24 -
Summa Udgift . . . 37191 Kr. 97 Ø.
Afdeling B.
Admmnistrationsudeifter 1/0 art er 5819 Kr. 47 -Ø.
UdbetalmserFefter "Ordre fS SÆDER 71.85530 ESS

84372 Kr. 86

Carlsbergfondets Kvæstur, Kursdifference ved
Overdragelsen af 10000 Kr. i Østift. Kreditf.
Obl. V Serie af B.'s Sparepenge til Carlsberg-
fondets Grundfond i Anledning af de til Af-
delingen under -11. Marts 1895 som Forskud
kontant udbetalte 10000 Kr. (å 98%/4 pCt.)

(Fyn ni dræ aL K2) SA NR ERR HESS SEE SEERE TØSER

Summa ude 84497 Kr.

4. Møde. 2 33 3 21. Februar.

Afdeling C.

FArdministratons letters ISK LEE ER TVS 6410 Kr. ,, Ø.
Lønning til Opsyn, Bud, Portner 7.2: 4185 fr. 7
Biverse tu dørene. REESE DS SAs 2046 - 40 -

Bygningsudgifter ved Slottet:
1) Vedligeholdelse og Arbejder

Falride ets LETS Sr Ao KTN TES Ø:
2) Vedligehold. af Lokalerne 805 - 63

12785- 81-
Møbler (herunder Restaurationer, Betræk m. m.) 20851 - 56 -
Malerier, Buster, Kobberstik samt Rammer . . 15630 EL ATA GE

Summa Udgift . . . 48402 Kr. 48 Ø.

IN:

Overensstemmende med, hvad der er fastsat ved Tillæg til
Statuterne for Carlsbergfondet 2 XIX lader Direktionen frem-
deles medfølge den Beretning, den har modtaget fra Bestyrelsen
for det nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg, og som
er Gjenpart af den Indberetning, det paahviler denne Bestyrelse
aarlig at afgive til Hans Majestæt Kongen om Museets Fremgang.

Allerunderdanigst Indberetning
fra Bestyrelsen for det nationalhistoriske Museum
påa Frederiksborg Slot.

I det sidst forløbne Aar fra den 25de September 1894 til
25de September 1895 har Museet ved Indkjøb erhvervet følgende
Arbejder.

Billedhugger-Arbejder:
1. Portræt Buste i Gibs af Professor i Historie Caspar
Paludan Miller. Modelleret af Professor A. W. Saabye.
Portræt Buste i Gibs af Biskop over Sjællands Stift Bruun

w

Juul Fog. Modelleret af Professor Th. Stein.

Malerier:

fé Portræt af Johannes E våld: Malet af Erik Pauelsen.
Brystbillede.

21. Februar. << 34 35 4. Møde.

(89)

ms

<Q|

Ile

wo

Portræt af Christian den Fjerdes Dronning Anna Catha-
rina. Kopi efter Peter Isaachs Original paa Rosenborg.
Malet af Hr. Sophus Vermehren. Hel Figur.

Arkonas Indtagelse afde Danske under Valdemar
den Store. Historisk Komposition, malet af Professor
EMluxen:

Christian den Fjerde paa Dødslejet efter en Ori-
ginal, der tilhører Hr. Lensgreve Wedell-Wedellsborg.
Malet af Conservator C.C. Andersen.

Portræt af Generallieutenant Bahnson. Malet af
Professor Otto Bache. Knæstykke.

Portræt af. H. C. Andersen, malet af Alb. Kuclder:
Mindre Brystbillede.

Portræt af Generallieutenant Henrik Rise til Ryssensteen.
Kopi efter en Original, der tilhører Hr. Lensbaron Juul
Ryssensteen. Malet af Hr. P. Ilsted. Brystbillede.

Portræt af General Jacob Scavenius Fibiger, malet
af Chr. Alb. Jensen. Brystbillede.

Portræt af Professor i indisk orientalsk Philologi Niels
Ludvig Westergaard. Malet af Professor F. .Ver=-
mehren. Knæstykke.

Portræt af Maleren Albert Kuchler, malet af Constan-
tin Hansen. Mindre Brystbillede.

Tegninger:

En Suite Akvarel-Tegninger fra det gamle Kjøbenhavn
af Maler P.C. N. M. Klæstrup.

Kong Christian den Ottende, tegnet af W. Gertner.

Museet har i Aarets Løb som Gaver erholdt:

Portræt- Buste af Professor ved Kunstakademiet J. Roeds
Hustru, : Emilie Mathilde f. Kruse. = Modelleret af

4. Møde. 2 åd 3 21. Februar.

Professor Roed, og givet af dennes Datter, Fru Helene
Nyblom. Marmor.

(452

Portræt af Professor i Engelsk George Stephens, malet
af den engelske Maler, Talbot Hughes Esq. og givet til
Museet af Mr. Stephens Storr. Brystbillede.

3. Portræt af Professor i Botanik Jens Wilken Horne-
mann, malet af Constantin Hansen, givet af hans Sønne-
søn Hr. cand. polyt. Fabrikant F. Hornemann. Mindre
Brystbillede.

4. Portræt af Forstander ved Johnstrup Seminarium Etats-
raad Jens Jensen, malet af Professor A. Dorph og
foræret Museet af den afdødes Familie ved Skoleinspektør
L. Wiggers. Brystbillede.

5. Portræt af Anders Sandøe Ørsted, malet af Johannes
Jensen. Testamentarisk Gave fra Hr. Dr. med. Ørsted.

6. Portræt af Adam Oehlenschlæger, malet af Jacob
Munch, givet tilligemed et Bind af Oehlenschlægers «Nor-
diske Digte» fra 1807 af Hr. Artillerikaptain E. Due og
Hustru Marie, født Knutzon i Trondhjem.

-—]

Portræt af General Olaf Rye, malet af Professor August
Jerndorff. Tilvejebragt ved en Indsamling fra «Land og
By». Hel Figur.

8. Portræt af Provst E. Høyer Møller, malet af Hr. G.
Achen. Gave fra Venner, ved Borgmester Stemann i
Randers. Brystbillede.

Endvidere hår Hr. Fabrikant E. Meyer atter i Aar vist sin
Interesse for Museet ved at skjænke det forskjellige Gjenstande
i kunstindustriel Retning.

Der er i Aarets Løb foretaget de nødvendige Vedlige-
holdelses-Arbejder ved Vægge og Gulve i Lokalerne, ligesom

SE.
o

21. Februar. E 36 3 4. Møde.

Museet ogsaa har forøget sin Samling af værdifulde Møbler fra
forskjellige Tidsaldre.
Museet har i Aarets Løb været besøgt af 34943 Personer.
Allerunderdanigst
GE FJHerbston EM eld ak ES Hole HE SV ormene

VE

Til Slutning skal Direktionen endnu give en Oversigt over
Fondets Formuestilling, saaledes som den har udviklet sig fra
1. Oktober 1894 til 30. September 1895.

Balance den.l. Oktober 189%

Aktiver: Kr ø.
1. "Bryggeriet. Gamle. Carlsberg SISU EK FE SES AS HRG
BE Brysgeriets Behold nine er re See 1,147014. 20
Sk brygserietskassebe hold nine SENE eee 123012. 84
ÆMHUdestadende ordninger ERE AE EEN 470058
5. Ejendommen Mtr. Nr. 223 i Vestervold Kvarter 130054. 24
6. Afdelingerne:
Laboratoriebygningen . . Kr. 185535. 46
Kon bane se ES ERE 167785. 49
Værdipapirer SE RR - 224000.
7. - Fondets Obligationsformue: Ha 55; TE SE
an Børselfektere er Kr2:35 0000
b. Prioritetsobligationer . -— 395000. ,,
- - 42151000
SSR Eondetskkassse beh oldmin sees es Reese ESS: 579875. 48
10,330650. 65
Passiver: KN
KE rrorte ts ælde st SE HS ENES RENEE RENE 1,700000
Bryd serets Pensionskasse re lee en ere 221905. 44
3. Bryggeriets Pensionstilskudskasse A ......- 103450. ,
4... Bryggeriets Pensionstilskudskasse B .......- GOT GT
Sk Rormyelsesfondet are ere Eee eee Eee 66823. 43
6 Afdelmngern ea 3" on DN SR SES RERSEERE TE SEM SR 477318. 95
(" Kapibalkon bore RES REE NE TEDE CA SENSE 7,691385. 71

10,330650. 65

4. Møde. SE 37 25 21. Februar.

DEER SERIES

HEDE DSE NGADSS ES

Balance 30. September 1895.

Aktiver: Kr øØ.
Bryggeriet Gamle Carlsberg ...-..-.…+- 5,114674. 94
Bryzgeriets "Beholdninger 2 223 te eks Tay arve 1,141229. 55
Bryggeriets Kassebeholdning ......2.:… + 109500. 09
ildestaden de Fordrmeer SES she etaten i N BEES
Ejendommen Mtr. Nr. 223 i Vestervold Kvarter 237246. 79
Afdelingerne:
Laboratoriebygningen . . Kr. 248859. 81
kontant 3-31. s0s ASE -… 66321. 65
i Værdipapirer 4 Sar 0000 ET £111811346
Fondets Obligationsformue :
ak BØRSEN ekber ste 2 hehe Kr=25761000:3,
b. Prioritetsobligationer . - 6600005 3421000. ,
Hondets"Kassebeholdning; 3340 Eben 697410. 82
"11,245784. 65
Passiver: kr Ø.
skoritelsej ell tilKRES KER II SKESD Se Te, stele ene 1,600000. …
Nsnrsceriets. Perstonskasser st MUS MENE RE Sr DS 261559. "53
Bensionstilskudskasso ms ASTA feat 15, DRE 639) 108690. ,
kengsionstilskudskasse BE fS Sorens eg 34471. 96
ilsmmyelsesfondet EA ER SES S ES N R arR er 112737. 22
FEE UREN STR SEERE SENE NES SA AR NT. 511181. 46
re no oase Ene ca SAT ASER eter dets AAR 8,567144. 48
11,245784. 65

Det samlede Beløb, der i Henhold til Tillæg til Fundats
for Carlsbergfondet 22 6, 7 og 8 er anbragt som Grundfond,
udgjorde den 30. September 1895 5,360886 Kr. 67 Ø.

I Direktionen for Carlsbergfondet 31. Januar 1896.

E. Holm. S. M. Jørgensen. Japetus Steenstrup.

IEL sSSsIT Eug. Warming.

21. Februar. + 38 4. Møde.

Den historisk-filosofiske Klasse forelagde følgende Bedøm-
melse af en Besvarelse af den filologiske Prisopgave for 1894:

Som Besvarelse af den af D.K.D. Vidensk. Selskab udsatte
filolog. Prisopgave for 1894:

«Det saakaldte Vulgær- Arabiske omfatter væsentlig tre
forskellige Former,. der som forskellige Dialekter allerede tidlig
have udviklet sig i de østlige og vestlige Provinser af Kalifatet,
skønt dette Navn ofte anvendes om en fælles almindelig Udvik-
ling af den efter Koranens Redaktion fastsatte litterære Sprog-
form. Der ønskes en nærmere Undersøgelse med Hensyn til
denne Udviklings Oprindelse, om den enten stammer fra ældre
Dialektforskelligheder, der kunne eftervises hos de arabiske
Stammer før Koranens Affattelse, eller hvorvidt den er fremkaldt
af fremmede Elementers Indflydelse og langt senere Paavirkning.
Da den vulgære Form af den ægyptiske og marokkanske
Dialekt allerede har været Genstand for grundige og tilfreds-
stillende Undersøgelser, ønskes navnlig den syriske og de
østlige Dialekters Sprogform behandlet paa lignende Maade
særlig med Udhævelse af deres Afvigelser fra den nær tilgræn-
sende ægyptiske.»
er indkommen en Afhandling med Motto:

(Ll Le5LXÅA, vol2Uf ommal (Ibn Khaldun)».

Denne Afhandling støtter sig til den vistnok sikre og nu
almindelig vedtagne Anskuelse, at det saakaldte Vulgær-Arabiske
har sit Udspring fra det før Islam herskende Beduinsprog, der
ved denne Religions Udbredelse gennem Erobringer førtes til
de forskellige Lande, af hvilke Kalifatet kom til at bestaa, og
efterhaanden udvikledes ved Paavirkning af disse fremmede
Provinsers, for en Del ved det Arabiskes Overvægt, forsvindende
Sprog til de endnu bestaaende Dialekter, af hvilke de vigtigste
ere den ægyptisk-syriske og de vestlige i Marokko, Algier, Tunis
og Tripolis. Forf. bringer kun meget lidt nyt Stof frem, men
giver med stor Flid og kritisk Benyttelse af foregaaende Af-

4. Møde. + 39 + 21. Februar.

handlinger i en længere, noget vel vidtløftig Indledning og 5
følgende Afsnit en Oversigt over Beduinsproget betragtet som
.den ældste Basis for Udviklingen samt over Dialekternes Erem-
komst, paavirket af forskellige Faktorer: de erobrede Landes
Sprog, det litterære eller klassiske Sprog, der bærer hele den
videnskabelige Litteratur, foruden en spontan, for alle Sprog
fælles Forandringsproces. Dette litterære eller klassiske Sprog
er væsentlig at betragte som et ved Grammatikernes Behandling
af Koranens Text fremkaldt Kunstprodukt, der ved at sætte
Koransproget som den højeste og eneste Norm har tabt den
ellers for ethvert Sprog naturlige Udvikling og kun sporadisk
.har havt Indflydelse paa det vulgære Taålesprog. I et sidste
Afsnit giver Forf. en Fremstilling af den syriske Dialekt.. Da
denne, fraregnet nogle enkelte Ejendommeligheder i Former og
Bøjning, kun afviger lidt fra den ægyptiske, hvis spontane Ud-
vikling behandles vidtløftigt som den fornemste af alle Dialekter
i IV Cap., kommer Forf. ofte til trættende Gentagelser, og det
ejendommelige for det Syriske fremstilles for hyppigt som kun
bestaaende i lexikalske Exempler paa Ord, der oftest forekomme
i denne Dialekt, sjældent i den ægyptiske. Arbejdet vidner om
en tilfredsstillende Behandling med Hensyn til Methode og
Klarhed i Fremstilling, men indeholder, som anført, kun meget
lidt nyt, hvortil vistnok Grunden maa søges i den sparsomt
tilmaalte Tid, der tilmed i høj Grad har været afkortet af tvin-
. gende Nødvendighedshensyn.

I Betragtning heraf mene vi ikke at kunne indstille Arbejdet
til Opnaaelse af den udsatte Pris, men tillade os at foreslaa,
«at der tilstaas Forf. som Anerkendelse af den Flid og viden-
skabelige Dygtighed, hvorom Arbejdet vidner, en Belønning af
200 Kroner.

Den 24. Januar 1896.

AF Mehrens mr Vilh. Thomsen.
Affatter. '

21. Februar. < 40 3 4. Møde.

Selskabet besluttede i Henhold hertil, at. Guldmedaillen vel
ikke kunde tilkendes dette Arbejde, men at der tilstaas Forfat-
teren en Belønning af 3500 Kr. som Anerkendelse af Flid og
videnskabelig Dygtighed. Ved Navnesedlens Aabning, som føore-
toges med Forfatterens Samtykke, viste. denne sig at være Dr.
J. Østrup.

Den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse forelagde der-
paa Bedømmelser af to indkomne Prisbesvarelser.

1) En Besvarelse af den i 1894 udsatte palæontologiske Pris-
opgave havde faaet følgende Bedømmelse:

Som Besvarelse af Selskåbets palæontologiske Opgave er.
der indkommet. et Manuskript, betitlet: «Undersøgelser over
Bryozoerne i den Danske Kridtformation», med Motto af Mars-
son: «Unter den gegenwårtigen Verhåltnissen ist daher weiter
nichts måglich als dass die Bearbeiter einzelner Faunen sich
bemihen die Bausteine zum Aufbau einer kunftigen besseren
Systematik zu liefern». Afhandlingen omfatter foruden et kort
indledende Forord 456 Kvartsider og er ledsaget af 7 Konvo-
luter med 146 omhyggeligt og smukt udførte Tegninger samt
af et Udvalg af de danske Kridt-Bryozoer, der have været Gen-
stand for Forfatterens Studier. De sidste Sider optages af en
Oversigtstavle over. de behandlede Arters -Forekomst i Skrive-
kridtet (med Lokaliteterne Møen, Aalborg, Gudumlund, Hillerslev
og Stevns), det saakaldte nyere Kridt (Stevns, Faxe, Karleby Klint).
og deres Udbredning udenfor Danmark (Rigen, Maéstricht, Aachen,
Frankrig). Skriftet omfatter 206 Arter hørende til 42 Slægter
(deraf mange til den artrige Slægt Membranipora); de nye hidtil
ubeskrevne Arter ere 83. Besvarelsen indskrænker sig ikke til
de Arter, som ere repræsenterede i vore offentlige Samlinger
(Universitetets geologiske og zoologiske Museer). Forfatteren har
forøget sit. Materiale ganske overordenlig dels ved selv at fore-
tage Indsamlinger i Møens Skrivekridt .og Faxekalksten under
et to Maaneders Ophold paa hvert af disse Steder, dels ved at

4. Møde. Se 41 35 21. Februar.

faa indsendt betydelige Kridt- eller Limstensmasser fra bryozo-
rige danske Lokaliteter. Til Sammenligning kan anføres, at
Hennigs i Aarene 1892—94 udkomne Skrift om Sverigs Kridt-
bryozoer kun opregner 102 Arter, og at Marssons Bearbeidelse
af Bryozoerne i Rigens Skrivekridt, der er baseret paa mange
Aars Indsamlinger (ved Hagenow og andre), kun opregner 229
Arter, af hvilke endda en Del ikke er at opfatte som virkelige
«Arter», men kun som Varieteter og Væxtformer. Af hine 206
Årter hører den større Del til de talrigere og vanskeligere saa-
kaldte chilostome Bryozoer, den mindre til de cyclostome.

Det fremgaar af den hele Besvarelse, at Forfatteren er
skredet til sit Arbejde med et meget grundigt Forstudium af
Nutidens Bryozoer, med hvilke han turde være mindst ligesaa-
fortrolig som nogen anden Forsker paa dette ikke lette Arbejds-
felt... Besvarelsens almindelige Del — de første 38 Sider af
Manuskriptet — indeholder en Mængde Bemærkninger og lagt-
tagelser, nærmest af morfologisk Art, der ville faa stor Betyd-
ning for fremtidige Undersøgelser af Fortidens Mosdyr. Forf.'s
grundige Studier af Nutidens Mosdyr har gjort det muligt for
ham at finde og inddrage under sin Undersøgelse ikke faa
Forhold, der af. andre Palæontologer eller Zoologer enten ikke
ere blevne påaagtede eller i al Fald ikke ret forstaaede, og han
har derfor været nødt til at udarbejde helt nye Beskrivelser
eller Diagnoser af de allerede kendte Arter, særligt af de chilo-
stome Bryozoers Orden, medens han derimod for de cyclostome
Mosdyrs Gruppe, i hvilken Bygningsforholdene ere noget simp-
lere og lettere at udrede, har kunnet indskrænke sig i mange
Tilfælde til blot at angive Artens Navn. Men Forfatteren lægger
ikke Skjul påa, at hans Arbejde ikke er aldeles fuldstændigt,
da der er flere Arter ham bekendte (især saadanne, der hidrøre
fra Lokaliteter, der ikke tidligere have været undersøgte for
Bryozoer), som ikke ere medtagne i denne Besvarelse, fordi
Tiden i det hele har svigtet ham, og Helbredet til visse Tider
har hindret ham; af adskillige af disse ikke medtagne Årter

21. Februar. Se 42 35 4. Møde.

foreligger der imidlertid Tegninger; det kan derfor imødeses,
at naar Værket i sin Tid vil kunne udkomme, vil det være en
Del omfangsrigere, end det er nu. Dette bør imidlertid ikke
hindre, at Prisen tilkendes dette grundige og omhyggelige
Arbejde, som aabenbart maa have lagt Beslag paa Forfatterens
Tid og Arbejdskraft i en langt højere Grad, end Selskabets
Forslagsstillere have tænkt sig muligt, og som, nåar det engang
kan foreligge publiceret, vil udfylde en meget væsentlig Mangel
i den danske Palæontologi, — såameget mere som den Om-
stændighed, at ikke alt er kommet med, netop skyldes Forfat-
terens energiske Bestræbelser for at skaffe et saavidt muligt
omfattende Materiale tilstede. Vi lægge overhovedet mindre
Vægt paa Forfatterens Udtalelser om Arbejdets Ufuldstændighed,
thi dels følger det af sig selv, at den Slags Arbejder over lavere
Dyr altid ere ufuldstændige, dels maa vi fremhæve det netop
som et Fortrin ved samme Arbejde, at Forfatteren har fore-
trukket en god, indgaaende, tidssvarende Bearbejdelse af sit
Stof — og dette synes os upaatvivleligt — fremfor ved en let-
tere Behandling at faa alle sine kendte Former med. Paa den
anden Side maa det naturligvis forlanges, at Besvarelsen af et
væsentligt faunistisk Spørgsmaal ogsaa leverer et passende Bi-
drag til Faunaen, men i saa Henseende forekommer det os,
saaledes som det vil fremgaa af de ovenfor medtagne Momenter,
at Arbejdet med Hensyn til Formernes Antal og Mængden af
nye Arter tilfredsstiller hvert billigt Forlangende.

Vi tillade os derfor at indstille til Klassen og Selskabet, at

den udsatte- Præmie — Guldmedaillen og 400 Kroner — til-
kendes ham.
GhrsLutkens F. Meinert.
Affatter.

I Henhold hertil tilkendte Selskabet Forfatteren, som ved
Navnesedlens Aabning viste sig at være anden Museumsinspektor
G. M. R. Levinsen, sin Guldmedaille og 400 Kroner som

Belønning for Besvarelsen.

4. Møde. + 43 3 É 21. Februar

2) En Besvarelse af den for det Thottske Legat i Aaret 1894
udsatte Prisopgave om Kulhydrater i Kornsorterne havde
faaet følgende Bedømmelse:

… Da Selskabet har overdraget os undertegnede at afgive
Betænkning angaaende en under Motto af Arendt indsendt Be-
svarelse af det for det Thottske Legat udsatte Prisspørgsmaal
om Kulhydraterne i Kornsorterne paa forskellige Udviklingstrin,
tillade vi os i den Anledning at udtale følgende:

Forfatteren indleder sit Arbejde med et Forord, hvori han
fremsætter den vel ikke usandsynlige Formodning, at de i
Kornsorterne paa tidligere Udviklingstrin forekommende Kul-
hydrater kunde være det. Materiale, hvoraf Planten opbygger
Stivelsen, der ved Modningen i Mængde langt overvejer hine
Kulhydrater, medens Forholdet i de unge Korn er netop om-
vendt. Han ser derfor i slige Undersøgelser et Bidrag til Sti-
velsens Kemi og tænker sig Muligheden af, at man ved at fort-
sætte ad denne Vej kunde tilvejebringe fuldt saa væsentlige
Oplysninger om dette - komplicerede Molekyle, som man har
vundet ved det store Antal Arbejder, der ere udførte' over Sti-
velsens Nedbrydningsprodukter.

Over de forholdsvis faa Arbejder, der ere gjorte over Kul-
hydrater i modne og umodne Korn, gives der derefter en For-
tegnelse, hvori — saa vidt vi have kunnet finde, ikke noget
væsentligt er udeladt.

Efter at have gjort Rede for den Maade, hvorpaa Høsten er
samlet og forberedt til Undersøgelse, og efter en Beskrivelse af
de anvendte analytiske Methøoder, gaar Forf. over til at meddele
Resultaterne af sine Undersøgelser for hver enkelt Kornsort.

Den udførligste Omtale skænker han Rugen, der har vist
sig al indeholde den største Mængde af de i stærkere og sva-
gere Vinaand opløselige Kulhydrater, hvortil Undersøgelsen
ganske naturligt nærmest maatte begrænses... Desuden har han
bestemt Mængden af Pentosaner og Stivelse; om der under
sidstnævnte er indbefattet de i koldt Vand tungt opløselige

21. Februar. SE 44 3 4. Møde.

Kulhydrater, de saakaldte Amylaner, — der forøvrigt kun fore-
komme i ringe Mængde, — fremgaar ikke ganske klart af hans
Text.

Ved fuldstændig Udtrækning først med 90 pCts. Vinaand,
derefter med 70 pCts. vinder han 2de Udtræk, der hver for sig
— efter tilbørlig Rensning for kvælstofholdige Stoffer — under-
søges med Hensyn til Drejnings- og Reduktionsevne, saavel i
den oprindelige Opløsning, som efter Hydrolyse med Saltsyre
og efter Behandling med Invertin. Af de herved indvundne
Data ser han sig i Stand til at beregne Mængden af Rørsukker
(der ogsaa i nogle Tilfælde er bleven fremstillet i Substans) og
til at gøre Slutninger om nogle Kulhydrater, som det ikke er
lykkedes ham at isolere. Angaaende de Beregninger, han an-
stiller over disse sidste, maa det vel siges, at de hvile paa et
temmelig usikkert Grundlag, medens man' paa den anden Side
vistnok maa indrømme, at en virkelig Adskillelse af dem for
Tiden maa anses for temmelig ugørlig. Det vilde dog ofte
have været ønskeligt, om Forf. havde arbejdet med mere kon-
centrerede Opløsninger, hvorved hans Beregninger, der nu ofte
støtte sig til meget smaa Tal, turde have vundet en Del i Sik-
kerhed. At der i hans analytiske Bilag findes et temmelig be-
tydeligt Antal Regnefejl, er uheldigt, men har dog ikke givet
Anledning til større Fejlslutninger.

Af Udtrækkene med 70 pCt.s Vinaand har Forf., forinden

han skred til den førnævnte Undersøgelse, først udskilt de af
"Tanret paapegede Kulhydrater, der fældes med Baryt. Af
disse Barytbundfald har Forf. ved en med stor Omhu gennem-
ført, brudt Fældning fremstillet et Kulhydrat i ren Tilstand, han
har undersøgt nogle af dets Egenskaber og fremstillet et Par
Forbindelser deraf. Om end Tanret allerede har haft dette
Stof i Hænde, er det dog aabenbart først ved Forfatterens Ar-
bejde fremstillet i ren Tilstand, hvorfor hån ogsaa har anset
sig for berettiget til at tillægge det et nyt Navn «Apeponin».

4. Møde. & 45 u= 21. Februar.

Fremstillingen af de vidtløftige Fraktioneringsforsøg (S. 28) maa
siges at være særdeles vellykket og overskuelig.

Dette Stof aftager under Rugkornets Udvikling meget hur-
tigt i Mængde. Naar Forf. ikke kan forklare sig den over-
ordentlige Forskel i de Mængder (henholdsvis 19 pCt. og 0,3 pCt.),
som han og Tanret har fundet heraf i Rug, der var indhøstet
påa samme Tid, såa kan dette maaske bero paa, at Rugen i-et
sydligere Klima har været videre udviklet end det påa samme
Dato hos os indhøstede Korn. At dette Forhold tildels kan
skyldes forskellig Høstmaade, er vel heller ikke usandsynligt.

Ialt har Forf. eftervist 6 (eller 7) forskellige Kulhydrater,
hvis Forekomst i Rugen paa forskellige Udviklingstrin maa an-
ses for sandsynlig. Hvad Mintz har antaget for Lævulin, er
næppe andet end en Blanding af flere af disse Kulhydrater.

Undersøgelserne over Byg og Hvede have været udførte
påa lignende Maade som over Rug. Apeponin er fundet i begge,
og Udviklingen viser sig i det hele at være en lignende som
hos Rug, dog med karakteristiske Forskelligheder i Enkelthe-
derne. .Andre Kulhydrater end de i Rug forekommende har
Forf. ikke med Sikkerhed kunnet paavise. )

For Havrens Vedkommende har Forf. kun naaet at fore-
tage Bestemmelse af Stivelse og Pentosaner, medens Tiden
ikke har tilladt ham at.udføre Undersøgelsen af de i Vinaand
opløselige. Stoffer.

I det hele tør man vel sige, at ihvorvel det foreliggende
Arbejde ikke. har løst den stillede Opgave i sit fulde Omfang,
hvad der vel i Betragtning af Undersøgelsens Vanskelighed ej
heller stod til at vente, og ihvorvel flere af Forfatterens Resul-
tater maa betragtes som temmelig usikre, saa ere hans Under-
søgelser dog udførte med saa megen Omhu og Dygtighed og
have paa flere Punkter givet saa væsentlige Bidrag til Belysning
af Spørgsmaalet, at vi ikke tage i Betænkning at indstille For- -
fatterens Arbejde til den udsatte Pris.

S. M. Jørgensen. Odin T. Christensen. J. Kjeldåhl,
JE Affatter.

21. Februar. & 46 = 4. Møde.

I Henhold hertil besluttede Selskabet at tildele Forfatteren
den udsatte Prisbelønning 600 Kr. Ved Navnesedlens Aabning
viste denne sig at være Cand. polyt. H. Jensen-Hansen.

Fra Hr. Oberstløjtnant F. Buchwaldt var indkommen en
Afhandling «En Undersøgelse af, hvorvidt Væsker og deres
Dampe kunne have en fælles Tilstandsligning» med Ønsket om
dens Optagelse i Selskabets Publikationer. Til Bedømmelse
heraf nedsattes et Udvalg, bestaaende af Professorerne C. Chri-

stiansen og P. K. Prytz.

I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 126—
154 opførte Skrifter, deriblandt privat Gave fra Selskabets uden-
landske Medlem Professor Leydig i Wurzburg.

0. — Modet den 6'" Marts.

(Tilstede vare Selskabets Æresmedlem, Hs. kgl. Højhed Kronprinsen, samt
22 Medlemmer, nemlig: Jul. Thomsen, Præsident, Ussing, Holm, Lutken,
Vilh. Thomsen, Jul. Lange, Warming, Thiele, Meinert, Rostrup, Joh. Steenstrup,
Heiberg, Gram, Christensen, Chievitz, 0. G. Petersen, H. Møller, Pechule,
Sekretæren, Paulsen, Gertz, Salomonsen.)

Professor, Dr. J. L. Ussing meddelte nogle Betragtnin-
ger over Vitruv med særligt Hensyn til den Tid, paa
hvilken Forfatteren kan have levet. Denne Afhandling

er bestemt til Optagelse i Selskabets Skrifter.

Derpaa meddelte Professor, Dr. Eug. Warming Bemærk-
ninger om en usædvanlig Bladstilling. Denne Åf-
handling vil blive optagen i Selskabets Oversigt.

Kassekommissionen fremlagde det reviderede og de-
ciderede Regnskab for 1895. En Oversigt over dette er trykt
S. (47)—(50).

5. Møde. <= 47 6. Marts.

Oversigt 'over Regnskabet for Aaret 1895.

| : :
Kr. Ø. || Kr. | Ø.

Indtægt.
1. Kassebeholdning ved Aarets Begyn-

delse:

Da ET YO ENE BØR SERIE DE ERE SENE TEE 4034 | 42
b. Det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag . ..| 2580, 51
DEL narre ad DFS SR ARSEN SEES SS ARE RES 320| »
ætas Sølvmedaller t, 2572 MENE AR Le EN Et oe 12| 50

| 6947 | 43

2. Renter og Udbytte af Aktier og Obli-
gationer:

a. 125700 Kr. Husejer Kreditkasse-Oblig. å 49/9 f 5028! +11 |
83200 Kr. Østifternes Kreditf.-Oblig. å 49/0 %) | 3288| mr |

15000Kr. Jydske Landejend. Kreditf.-Obl. å 49/9 600| » | ae
—————= ”

b. Rente af Prioritets-Oblig. (72000 Kr.)å49%90. f....|.. | 2880) »m
c. 600 Kr. Nationalb.-Aktier, Udbytte å46,6%%..)f.-..-1-…| 39 | 60

sn odtgørelse for Kontorleje ...…..….. re ES RL GOD Er

4. Bidrag iFølgetestament.Bestemmelse:

a. Til Præmier: | | |
fra det Classenske Fideikommis ....... 400! » |

Etatsraad Schous og Hustrus Legat. .... ; 100) »

b. Til videnskabelige Formaals Fremme: | | |
det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag ...|....'.. 1947| 11

Rk or Sdle AL Selskabers: Skrifter. re rasht eres le fe SSI RÆ7
pERente af Indlaan i Landmandshanken 130 løg 210 48

7. Tilfældige Indtægter: |
Udtrukket 2 Oblig. å 1000 Kr. af Østift. Kreditf. |. . ..|.. || 2000! »

Samlet indtægt... |... .|.. |25572| 09

|

7) Hidrørende fra udtrukne Obligationer ere 2000 Kr. i et.halvt Aar for-
rentede under Post 6.

6. Marts. + 48 3 5. Møde:

Oversigt over Regnskabet for Aaret 1895.

(|
Kr. Øø. Kr. Ø.
Udgift. |
1. Selskåbets Bestyrelse:
a. Løn til Embedsmænd, Medhjælp til Sekre-
tariatet og Arkivet, samt Budet ......- 3780 "
bs Gråtil kationer Eee Fe HESS ASE RAE 384 | 66
C/Brændsel ARE SSD RENDE ar u eds 46 "”
HÆBeLysnins AES SES ERE SEE SEER ode | 15
e Kontprudgikter ks ERE SES ES Sa SEE 549 |! 19
BEBOR DSR SEE en SE EST FEM SE SEE RENTE RO 487 | 03
g. Kontorleje og Brandforsikring .....-….- 17808 75 7078 L78
2. Til Selskabets Forlagsskrifter:
a. Af Selskabets Midler: Kal Dvøde
a. Trykning af Oversigterne og Skrif-
terne, derunder Papir til først-
æn te RELSE Nedre she 3191 64
Hær mink SEER KASSEN 503 71
Oversættelse paa Fransk ..... 782 10
Kobberstik, Lithografi, Træsnit. . 938 55
ER BE FEE NS "
AN PapirkøbstilsSkrikterne ESS SK SER SEES. W i
FORA OS EDEL PASSE ENS SEK ERE Es i i;
0. Oplaget af Selskabets Skrifter ........ DES VESA
ET SS VÅD
b. Af det Hjelmstjerne-Rosencroneske
Bidrag:
Recestan diplomatiet Seks SER SEE ES HE SNYD 10
3. Til anden. Virksomhed ved Selskabets
Medlemmer:
a. Af Selskabets Midler: Kr. Øre
a. Til Udgivelse af Skrifter ..... "nm
2. Til andre videnskabelige Arbejder:
Aftryk af Tavler til Prof. Langes
Værk om spanske Planter... 140 vv
res Ble i 140
==: ”
b. Af det Hjelmstjerne-Rosencroneske
Bidrag: ;
BE Raa diehe EET SESE SSR ER SEERE SE Serre ske " ”
Lateris ... |....|.. 014386] 48

5. Møde. + 49 5 6. Marts.

Oversigt over Regnskabet for Aaret 1895.

Kr. ø. Kr. Ø.
Udgift. |
Fradspornt RE 1] 14386 1748

4. Understøttelse til Skrifters Udgivelse
og videnskabelige Arbejder af Ikke-
Medlemmer:

a. Af Selskabets Midler:
ikke hed Av" EEN BEN ST aller er
b. Af det Hjelmstjerne-Rosencroneske |

Bidrag:

a. Til Udgivelsen af en Katalog Kr. Øre
over den danske Litteratur ved
Justitsraad Bruun. Bevilget den
17. Novbr. 1865 Subskription paa
50 Ex. med indtil 4000 Kr. Til
Rest 493 Kr 170 Øs ls RE CARE

PÅ. Til Udgivelsen af J. C. Espersens
Ordbog bevilget den 17. Decbr.

1875 2400 Kr., til V. Holms
Supplement til samme bevilget
den 27. Febr. 1880 500 Kr. og til
Afslutning af Ordbogen bevilget
"den 15. Maj 1891 1100 Kr. Til
Be8531283 KE NSSS RUS Ådal

5. Pengepræmier og Medailler:

a. Præmie af Legaterne: >
fra det Classenske Fideikommis......- 400| rv
Etatsraad Schous og Hustrus ........ Far;
b. AfSelskabetsKasse (derunder Renten
Sfidet Fhottske Legat sanne Ud OEM.
| 400| »
6. Tilfældige Udgifter:

Til Bohave og Istandsættelser.......... ne rener øv 60! 50
(Indkøb saf Ohligsationern MMS om], SE ER NØGEN | R 2741 å KA TÅ BABETT
8. Kassebeholdning ved Aarets Slutning:

BE hede SES se ke mee Er aar 5354 | 99

b. Det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag . .. | 3027) 62 |

Løn ES VG hare Er 1 4 (SERRA > inst d rr nd 20 | 4

KR Sø lyng dare se STS Erste EK SEDENS 12| 50

I—— 8715| 11
Samlet Udgift...|....!..125572! 09

6. Marts. <= 50 5. Møde.

Det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag 1895.

Kr. | ø. Kr. | ø.
Indtægt. |
Kassebeholdning ved Aarets Begyndelse.......- 2580 | 51 |! |
Bidraget Moriisos er e LE r SR FEDE KUE 1947 Alla 4527 | 62
Udgift. |
Regesta diplomatica FG skydes LS JO RERDNESNR eds Å —…) 1500 | »
Kassebeholdning ... |... Ane 3027 | 62

Idet Redaktøren forelagde det nylig udkomne 1. Hæfte
af Selskabets Oversigt for i Aar, meddelte han tillige, at Over-
sigterne over Selskabets Forhandlinger for Fremtiden ville ud-
komme i sex Hæfter aarlig, istedenfor som hidtil i tre Hæfter.

I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 155—
190 opførte Skrifter, deriblandt en privat Gave fra Fyrst
Albert I af Monaco.

6. Modet den 20%” Marts.

(Tilstede vare Selskabets Æresmedlem, Hs. kgl. Højhed Kronprinsen samt

26 Medlemmer, nemlig Jul. Thomsen, Præsident, Holm, Lutken, S. M.

Jørgensen, Christiansen, Vilh. Thomsen, Wimmer, Warming, Meinert, Rostrup,

Høffding, Bohr, Gram, Paulsen, Valentiner, Christensen, Boas, Chievitz, 0. G,

Petersen, Prytz, Salomonsen, Sørensen, Pechule, Zachariae, Sekretæren,
Topsøe.)

Bestyrer af meteorologisk Institut A. Paulsen gav en af-
sluttende Meddelelse om sine magnetiske Maalinger paa
Bornholm. Denne Afhandling vil blive optagen i Selskabets
Oversigt.

Derefter holdt Lektor, Dr. J. E. V. Boas et Foredrag om
Neotoni.

5. Møde. + 51 20. Marts

Generalmajor G. C. C. Zachariae gav endelig en Med-"
delelse om Kaartprojektioner og de Forvanskninger, som
ere forbundne med dem. Denne Afhandling er optagen i Sel-
skabets Oversigt S: 135—149.

Bytteforbindelse med Redaktionen af Annuaire Géologique
et Minéralogique de la Russie, som begynder at udkomme i
Aar i Novo-Alexandria, blev vedtaget af Selskabet.

Fra det til Bedømmelse af Dr. phil E. Petersens Afhand-
ling nedsatte Udvalg (S. M. Jørgensen, O.T. Christensen)
var indsendt en Betænkning saalydende :

Det af Hr. Dr. phil. Emil Petersen til Selskabet ind-
sendte Arbejde: «Damptrykformindskelsen af Methylalkohol»
indeholder en Undersøgelse af, hvorvidt Molekularvægten af
flydende Methylalkohol afviger fra den, der beregnes af Damp-
tætheden, og hvorvidt den forandres med Temperaturen. Sam-
tidig har Forf. faaet Lejlighed til at bestemme Ændringen af
Methylalkohols Damptryk med Temperaturen, den molekulære
Kogepunktsforhøjelse og den dertil svarende Damptrykformind-
skelse; en Sammenligning af de ved disse Undersøgelser vundne
Resultater med de ad thermodynamisk Vej beregnede Værdier
frembød en ikke ringe Interesse.

Til Bestemmelsen af Damptrykformindskelsen af Methyl-
alkohol har Forf. fundet det hensigtsmæssigst at anvende den
indirekte Methode ved Hjælp af- Kogepunktsforhøjelsen, og til
Forsøgene herover har han benyttet Beckmanns Apparat af
nyere Konstruktion, hvilket, for at kunne variere Forsøgs-
temperaturen, blev sat i Forbindelse med en af Forf. konstrueret
Trykregulator, der fortjener at fremhæves, fordi den har mere
almindelig Anvendelighed og kan sammensættes af simple
Hjælpemidler.

Af de vundne Forsøgsresultater skal fremdrages, at den
flydende Methylalkohol ved .Temperaturer ikke altfor meget over
Kogepunktet ved Normaltrykket delvis bestaar af associerede

20. Marts. + 52 4 6. Møde.

Molekuler. Gennemsnitsværdierne af de for de forskellige Kon-
centrationer fundne Værdier for Molekularvægten aftage regel-
mæssig og ret betydelig med voxende Temperatur. Resulta-
terne tyde dog paa en langt ringere Association end den, der
tidligere er beregnet af Overfladespændingen.

Forf. har tillige bestemt nogle Syrers Molekularstørrelse i
Methylalkohol som Opløsningsmiddel, hvorved det viste sig, at
der ikke kan være Tale om nogen Sammenhæng mellem Reak-
tionsevnen og Molekulartilstanden i methylalkoholisk Opløsning,
saaledes som det er Tilfældet, naar Syrerne ere opløste i Vand.

Det hele Arbejde frembyder saa megen Interesse og Br
udført med en saadan Omhu og Dygtighed, at vi kunne anbe-
fale dets Optagelse i Selskabets Skrifter.

København, den 6. Marts 1896.

SÆMEJørerensen: Odin T. Christensens
Affatter.

I Henhold hertil besluttede Selskabet, at den nævnte ÅAf-
handling optages i dets Skrifter.

Efter Indbydelse fra Universitetet i Glasgow vedtog Sel-
skabet at sende en Lykønskning ved et af.dets Medlemmer til
Lord Kelvin i Anledning af hans 50-Aars Jubilæum som Pro-
fessor ved Universitetet i Glasgow. "Professor Christiansen
erklærede sig villig til at udføre dette Hverv.

I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 191—
245 opførte Skrifter.

7. Modet den 10'” April.

(Tilstede vare 21 Medlemmer, nemlig: Jul. Thomsen, Præsident, Mehren,

Holm, Lutken, Wimmer, Meinert, Joh. Steenstrup, Gertz, Å.D. Jørgensen,

Heiberg, Høffding, Paulsen, Erslev, Fridericia, Kjeldahl, Chievitz, Sørensen,
H. Møller, Pechule, Sekretæren, Prytz.)

7. Møde. & 53 10. April.

Professor, Dr. jur. Joh. Steenstrup forelagde et af ham
udarbejdet Kaart over Danmarks ældste Inddeling. og
knyttede dertil nogle Bemærkninger, hvilke ville blive optagne
i Selskabets Oversigt for i Åar.

Dr. Will. Sørensen gav dernæst en Meddelelse om
Bysninmsen af Forkroppen, Hoved'og"Thorax hos
Arachniderne. Denne Afhandling vil ogsaa blive optagen i
Oversigten for i Aar.

Efter Indstilling fra den naturvidenskabelig-mathematiske
" Klasse, som var forelagt Selskabet i det foregaaende Møde, blev
følgende nye udenlandske Medlemmer optagne i den nævnte
Klasse:

Professor i Mekanik ved Lunds Universitet, Dr. phil. A. V.
Båcklund;

Medlem af det franske Institut, Fysikeren Hippolyte Louis
Fizeau;

Professor i Fysik ved Universitetet i Munster, Dr. Wilhelm
Hittort; ;

Sekretær ved Royal Society i London, Fysikeren Lord Ray-
leigh.

Fra Dr. phil. Niels Nielsen var der indkommet to Afhand-
linger: 1) «En Integraltransformation», 2) «Summation af nogle
Rækker» med Anmodning om at faa dem optagne i Selskabets
Oversigt. Til Bedømmelse heraf nedsattes et Udvalg, bestaaende
af Professor Jul. Petersen og Direktør Gram.

I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 246—
282 opførte Skrifter, deriblandt en privat Gave fra Selskabets
udenlandske Medlem, Professor Albr. Weber i Berlin.

42, April. & 534 $ 8. Møde. -

8. Modet den 24" April.

(Tilstede vare Selskabets Æresmedlem, Hs. kgl. Højhed Kronprinsen samt
32 Medlemmer, nemlig Jul. Thomsen, Præsident, Ussing, Mehren, Holm,
Lutken, S. M. Jørgensen, Christiansen, Fausbøll, Krabbe, Wimmer, Topsøe,
Warming, Jul. Petersen, Thiele, Meinert, Goos, Rostrup, Joh. Steenstrup,
Nellemann, Heiberg, Høffding, Kroman, P. E. Muller, Bohr, Valentiner, Chri-
stensen, Prytz, Sørensen, H. Møller, Pechule, Sekretæren, Salomonsen.)
Professor, Dr. C. Christiansen forelagde en Afhandling
af Cand. mag. M. Knudsen om Råntgens Straaler, som
Forfatteren ønsker optagen i Selskabets Oversigt. Til Bedøm-
melse heraf nedsattes et Udvalg, bestaaende af Professorerne C.
Christiansen og K. Prytz. i

Professor, Dr. H. Høffding gav derpaa en Meddelelse om
Rousseaus Indflydelse paa den definitive Form af
Kants Ethik. Denne Afhandling er optagen i Selskabets
Oversigt S. 159—170.

Det efter Tur fratrædende Medlem af Kassekommis-
sionen, Professor, Dr. E. Holm, genvalgtes for de næste
fire Aar.

Professor, Dr. Eug. Warming, hvis Funktionstid som
Medlem af Carlsbergfondets Direktion udløber 25. September
d. A., blev genvalgt for de følgende ti Aar.

Overbibliothekar, Justitsraad, Dr. phil. «. Bruun håvde ind-
sendt det udkomne 9. Hæfte af det af Selskabet understøttede
Værk Bibliotheca Danica.

Fra de nylig valgte udenlandske Medlemmer Professor
Båcklund i Lund, Professor Hittorf i Munster og Lord
Rayleigh i London var der indkommet Takskrivelser for de
paa dem faldne Valg.

I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 283—
349 opførte Skrifter.

9. Møde. 38 dd 2 8. Maj.

9. Modet den 8% Maj.

(Tilstede vare 27 Medlemmer, nemlig: Jul. Thomsen, Præsident, Mehren,
S. M. Jørgensen, Christiansen, Fausbøll, Krabbe, Vilh. Thomsen, Jul. Petersen,
Thiele, Joh. Steenstrup, Gertz, Nellemann, Heiberg, Høffding, P. E. Muller,
Bohr, Gram, Paulsen, Erslev, Fridericia, Kjeldahl, Chievitz, 0. G. Petersen,
H. Møller, Pechule, Sekretæren, A. D. Jørgensen.)

Professor, Dr. A. F. Mehren forelagde en Kopi af en i
den herværende Bispegaards Port indmuret Kufisk Indskrift
og føjede hertil et Par Bemærkninger om dens Oprindelse.
Disse findes optagne i Selskabets Oversigt S. 171—172.

Derefter gjorde Underbibliothekar, Dr. J. A. Fridericia
nogle Bemærkninger om Kristian IV's økonomiske Politik
og Forhold til Borgerstanden i Tiden til 1625. Med-
delelsen vil blive optagen i Selskabets Oversigt paa fransk.

Selskabet besluttede at skænke Universitetets filolo-
gisk-historiske Laboratorium dets Skrifters historisk-
filosofiske Afdeling, Oversigterne, Ordbogen, Regesta diplomatica
og nogle andre af Selskabet udgivne Skrifter.

Af det af Carlsbergfondet udgivne Værk E Museo Lundii
forelagdes som nylig udkommet Il. Binds 2. Hæfte.

Fra det til Bedømmelsen af Cand. mag. M. Knudsens Af-
handling nedsatte Udvalg (Christiansen, Prytz) var indkommet
følgende Betænkning:

Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab har ved
Skrivelse af 25. April dette Aar anmodet os om at udtale os
angaaende en af Cand. mag. M. Knudsen til Selskabet ind-
sendt Afhandling «Om Råntgens Straaler», som Forfatteren
ønsker optagen i Selskabets Oversigt. Vi skulle i den Anled-
ning bemærke følgende.

Afhandlingens Hovedindhold er en Beskrivelse over for-
skellige Rør, som Forfatteren selv har forfærdiget, og med hvilke
han har anstillet Forsøg over de Råntgenske Straaler. Han

8. Maj. 56 9. Møde

har derved paavist nogle af de Betingelser, der udfordres for
at faa et godt Resultat, og det er derigennem lykkedes ham
at konstruere et Rør, der synes meget hensigtssvarende, med
hvilket han har opnaaet saa kraftige Virkninger, at de næppe
ere overgaaede af åndre. Da det netop i Øjeblikket er en
Hovedopgave at faa sikre Midler til Frembringelse af de nævnte
Straaler, fortjener dette Resultat megen Anerkendelse. Vi mene
derfor, at der er god Grund til åt optage Arbejdet i Selskabets
Oversigt, saa meget mere som. den korte Afhandling er
Frugten af et ret betydeligt Arbejde.
København, den 7. Maj 1896.
CChristransen, KK, Prytz

Affatter.

I Henhold hertil besluttede Selskabet at optage den nævnte

=>

Afhandling i sin Oversigt, hvor den findes S. 150—158.

Redaktøren forelagde det nylig udkomne 2. Hæfte af
Skrifternes naturvidenskabelig-mathematiske Afdeling, 6. Rækkes
Bd. VIL, indeholdende Emil Petersen, «Damptrykformind-
skelsen af Methylalkohol».

I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 350—
384 opførte Skrifter, deriblandt en privat Gave fra Oberstløjtnant
A. Staggemeier. g

10. Modet den 22%" Maj.

(Tilstede vare 25 Medlemmer, nemlig: Jul. Thomsen, Præsident, S. M.

Jørgensen, Christiansen, Fausbøll, Krabbe, Vilh. Thomsen, Wimmer, Thiele,

Goos, Rostrup, Joh. Steenstrup, Gertz, Nellemann, Høffding, P. E. Miller,

Bohr, Gram, Paulsen, Valentiner, Christensen, Boas, Chievitz, Prytz, Salo-
monsen, Sekretæren.)

Gehejme-Etatsraad, Dr. jur. C. Goos fremsatte Bemærk-

ninger angaaende nogle Punkter, hvor hans Fremstilling af
den danske Strafferets specielle Del staar i For-

22. Maj. 57 3 10. Møde.

bindelse med retshistoriske og ethiske Undersø-
gelser. Denne Meddelelse vil blive optagen i Selskabets
Oversigt.

Derefter gav Lektor, Dr. E. Rostrup for Professor, Dr.
E. Warming, som ikke kunde være tilstede i Mødet, en af
denne forfattet Meddelelse om de anatomiske Typer hos
Saltplanter. Denne Meddelelse vil blive optagen i Selskabets
Oversigt. i

Endelig gav Professor K. Prytz en Meddelelse om An-
vendelsen af kortvarige Strømslutninger ved elek-
triske Maalinger. Denne Meddelelse vil blive optagen i
Selskabets Oversigt paa fransk.

Brygger, Proprietær Kogsbølle, hvis Funktionstid udløber
"den 25. September d. A., genvalgtes, efter Indstilling fra Direk-
tionen for Carlsbergfondet, til Tilforordnet ved Carlsberg-
Laboratoriets Bestyrelse for de næste fem Åar.

Fra det til Bedømmelse af Dr. N. Nielsens Afhandlinger
nedsatte Udvalg (Jul. Petersen, Gram) var der indkommet
nedenstaaende Betænkning: j

Af de af Hr. Dr. Niels Nielsen til. Selskabet indsendte to
Afhandlinger, «En Integraltransformation» og «Summation af
nogle Rækker», hår den første til Hovedindhold Udviklingen af

en Række Konsekvenser af Formlerne
Fra £ 1

2 2
0 SE 0 I
7 1
CE hø
08 sinp-p(æsin”p) log sinpdøp — SÅ vela ng:
9 1+w

hvor p er et vilkaarligt Polynomium, P og Q lignende Poly-
nomier, hvis Koefficienter afhænge af dem i p. Disse Formler
udleder Forfatteren ved Transformation af en Formel af Euler.

298 Maj: dg : < 58 3 10. Møde.

Den anden Afhandling handler om Summaåtion af Rækker af For-

n ep!
men 2— ——— og dermed analoge. Disse Summationer give
ur 2 cost ø Fr

9 |

Anledning til Betragtning af Integralerne Vhogcosp+ ide

T OF
ØS

og Å (logcosp+ 2) cotøde, om hvilke der udledes forskellige
0
ret mærkelige Resultater. — Det er muligt, at en og anden af
de specielle Formler, som ere fremstillede i disse Afhandlinger,
kan være funden tidligere — selve Afhandlingerne give desværre
ikke noget Bidrag til Bedømmelsen af deres Forbindelse med
tidligere Undersøgelser — men da Forfatterens hele Behandling
af de forekommende vanskelige Integraler båade bærer Origina-
litetens Præg og er i høj Grad elegant, kunne vi dog ikke
andet end anbefale at imødekomme hans Ønske om at faa dem
optagne i Selskabets Oversigt, eventuelt i Skrifterne.
Den 9. Maj 1896.

Juliuskbetersen: Grams
; Affatter.

I Henhold hertil besluttede Selskabet, at de nævnte to Af-

handlinger skulde optages i dets Oversigt.

Fra det til Bedømmelse af Oberstløjtnant F. Buchwaldts
Afhandling nedsatte Udvalg (Christiansen, Prytz) var ind-
sendt en Betænkning saalydende:

Det Kongelige Danske Videnskabernes' Selskab har ved
Skrivelse af 22. Februar d. A. anmodet undertegnede om at ud-
tale os angaaende en af Oberstløjtnant F. Buchwaldt indsendt
Afhandling med Titlen: En Undersøgelse af, hvorvidt Væsker
og deres Dampe kunne have en fælles Tilstandsligning. Vi
skulle i den Anledning bemærke følgende:

Afhandlingen indeholder for det første en ret udførlig
Fremstilling af den moderne Varmetheori, Varmeækvivalentet,

første og anden Hovedsætning med særligt Hensyn til Dampenes

10. Møde 38 90 22. Maj.

Egenskaber. Disse Afsnit er ganske vist forsaavidt nødvendige,
som de benyttes ved den følgende Undersøgelse, men Forfatteren
bringer her, saavidt vi skønne, hverken i Formen eller i
Realiteten, noget nyt, og det vilde derfor have været til-
strækkeligt, om der havde været henvist til en af de mange
Fremstillinger af Varmetheorien. Ogsaa i Arbejdets øvrige Del
er der Partier, der uden Skade kunde udelades og erstattes ved
Henvisning til ældre Fremstillinger.

Det originale i Afhandlingen er dels nogle Forsøg paa at
give nye Interpolationsformler til Bestemmelse af Egenskaber
ved Vanddampene, dels et Forsøg paa at give en ny Form for
Tilstandsligningen.

Med Hensyn til det første Punkt skulle vi udtale, at For-
fatteren har anvendt et betydeligt Arbeide, og at det ogsaa er
lykkedes ham at finde Formler, der give særdeles god Til-
nærmelse. Man kunde blot have ønsket, at Forfatteren ogsaa
havde anvendt den samme Beregningsmaade paa andre Vædsker,
ligesom Arbejdets Værdi vilde være betydelig forøget ved ud-
førlig Sammenligning med de originale Bestemmelser; dets
videnskabelige Værd forringes noget ved, at Forfatteren ikke
har gennemført det saaledes, som det almindelig fordres af
videnskabelig Undersøgelse.

Med Hensyn til det andet nye, Afhandlingen bringer,
Vandets Tilstandsligning, forekommer den af Forfatteren valgte
Fremgangsmaade os at være baade original og interessant.
Desværre har han ikke gennemført Diskussionen saa vidt, at det
bliver klart, om man ad denne Vej kan naa videre end tidligere ;
en fuldstændig Afgørelse deraf maa vel iøvrigt indrømmes at
være meget vanskelig, paa Grund af at de foreliggende experi-
mentale Data paa mange Punkter ere meget ufuldkomne.

Det fremgaar heraf, at vi i det hele maa anse Arbejdet
for værdigt til at optages i Selskabets Skrifter, men tillige
finde, at store Partier af det uden Skade kunne udelades, da
de ikke indeholde noget nyt, samt at vi vilde anse det for

22. Maj. - 60 ss 10. Møde.

ønskeligt, om Forfatteren vilde underkaste de af ham angivne
Interpolationsformler en fornyet Prøvelse, uden dog i nogen
Maade at ville gøre dette til en Betingelse for Arbejdets Op-
tagelse.
C. Christiansen, KAP TyEz:
Affatter.
I Henhold hertil besluttede Selskabet, at den nævnte ÅAf-

handling maatte optages i dets Skrifter.

I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 385—
418 opførte Skrifter, deriblandt privat Gave fra Selskabets
Medlem, Professor E. Warming.

11. Modet den 16%€ Oktober.

(Tilstede vare 31 Medlemmer, Jul. Thomsen, Præsident, Ussing, Holm,

Lutken, S. M., Jørgensen, Christiansen, Fausbøll, Krabbe, Vilh. Thomsen,

Wimmer, Warming, Meinert, Goos, Rostrup, Joh. Steenstrup, Gertz, Heiberg,

Høffding, Bohr, Gram, Valentiner, Erslev, Fridericia, Christensen, Kjeldabl,

Boas, Chievitz, 0. G. Petersen, Prytz, Salomonsen, Pechule, Sekretæren,
Thiele, P, E. Miller.)

I Løbet af Ferien havde Selskabet mistet følgende Med-
lemmer: Et indenlandsk Medlem af den historisk-filosofiske
Klasse, nemlig Professor, Dr. phil. Julius H. Lange, optagen
den 20. April 1877, død den 20. August; fire udenlandske
Medlemmer, nemlig af den historisk-filosofiske Klasse, Gehejme-
raad, Professor, Dr. phil.Ernst Gurtius i Berlin, optagen til
Medlem den 12. December 1884, død den 11. Juli, og af den
naturvidenskabelig- mathematiske Klasse, Medlem af det franske
Institut, Professor A.Daubrée i Paris, optagen den 23. Decbr.
1863, død den 29. Maj; Medlem af det franske Institut, Fysikeren
H. L. Fizeau, som var optagen i Mødet den 10. April i Aar,
død den 18. September, og Baron, Dr. phil. Ferd. V. Mueller,

” Government Botanist i Melbourne, optagen den 11. April 1890,
død den 9. Oktober.

11. Møde. & 61 16. Oktober.

Fra Direktionen for Carlsbergfondet var den
I. Oktober indkommet følgende Forslag til et Tillæg til Statuterne
for Fondet, med forudgaaende Motivering:

Ifølge Statuter for Carlsbergfondet 2 XIV (jvfr. Første Til-
"læg til Statuter 2 XX, Andet Tillæg 2 XXV og Tredje Tillæg
2 XXXI) kan ingen Statutforandring og altsaa heller ikke nogen
Tilføjelse af nye Statutparagrafer finde Sted, med mindre samt-
lige Medlemmer af Direktionen ere enige om at indstille dem
til Vedtagelse af Videnskabernes Selskab og dette tiltræder
Direktionens Forslag, som dernæst tillige skulle have Hs. Maje-
stæt Kongens Samtykke.

Efter at nu den ved Tillæg til Fundats for Carlsbergfondet
af 25. September 1876 2 6 paabudte Opsamling af et Grund-
fond har bragt dette op til den Størrelse, som Direktionen
ifølge samme Fundats Tillæg 2 8 har havt Ret til at fastsætte,
og som den har bestemt til 6 Millioner Kroner, er det Øjeblik
kommet, da fra Begyndelsen af Forretningsaaret 1. Oktober
1896 til 30. September 1897 den ved samme 2 8 foreskrevne
Forandring i Fordelingen af Indtægterne skal finde Sted.

Direktionen har da for det første ment, at det nu var det
passende Tidspunkt til at efterkomme den i Andet Statuttillæg
? XXII indeholdte Bestemmelse, at Direktionen inden Aar 1900
og siden hvert femtende Aar, efter at have givet Bestyrelsen
for Frederiksborgmuseet Lejlighed til at ytre sig, skal tage
under Overvejelse, om den statutmæssige Fordeling af Ind-
tægterne iblandt Afdelingerne bør bibeholdes, som den hidtil
har været efter Forholdet: 35 til Afdeling A (Carlsberglaboratoriet),
40 til B (videnskabelige Understøttelser) og 35 til C (Frederiks-
borgmuseet), eller ændres, hvilket sidste dog kun kan ske paa
den ovennævnte for Statutforandringer bestemte Maade.

Idet Direktionen har taget Hensyn til, at det Beløb, der,
efter at Grundfondet er dannet, i Fremtiden bliver at fordele
mellem Afdelingerne, sansynligvis vil blive betydelig større end
tidligere, og tillige har holdt det for en afgjort Sag, at de

16. Oktober. << 62 11. Møde.

Krav, der ville blive stillede til Understøttelser af Afdeling B,
langt ville komme til at overstige, hvad der behøves, for at de
for Afdelingerne A og C stillede Maal fuldt kunne naas, har
den enstemmig været af den Mening, at Forholdet ved Forde-
lingen mellem Afdelingerne bør forandres. Man er enig om,
at efter Grundfondets Dannelse bør 2 8 i Tillæg til Fundats
for Carlsbergfondet gennemføres paa en saadan Maade, at den
samlede Nettoindtægt fra Bryggeri og Grundfond, med de i
Påragrafen nævnte Fradrag, fordeles saaledes, at først Admini-
strationsudgifterne, paa den Maade, der angives i Paragrafen,
bestrides deraf, at der dernæst ligesom forhen afgives 110000
Kr. til de 3 Afdelinger, iblandt hvilke de fordeles efter det
hidtil fulgte Forhold, og at.der af Resten henlægges 25 %/o til
et Reservefond, medens 75 "/o føjes som Tillæg til det ovenfor
nævnte, Afdelingerne tildelte Beløb. Med Hensyn til Forde-
lingerne af dette Tillæg følges såa den Ordning, at hver af Af-
delingerne A og C faar "/5 og at %/5 tildeles Afdeling B. Efter
at Bestyrelsen for Frederiksborgmuseet er bleven gjort bekendt
med Direktionens Opfattelse, har den ved Skrivelse af 16. April
d. Å. erklæret sig fuldt enig deri.

Fremdeles har Direktionen maattet forudse, at Viden-
skabernes Selskab, naar det var indskrænket til sine nuværende
aarlige Indtægter, let ved økonomiske Vanskeligheder vilde blive
hindret i at fremme sine Formaal paa en saa fyldig Maade,
som det maatte ønskes, og da Direktionen ved, at den ganske
er i Overensstemmelse med den Opfattelse, som Fondets Stifter
nærede og ogsaa tydelig har henpeget til i sin Skrivelse til
Selskabet af 25. September 1876, naar den holder det for at
være af Betydning for Videnskaben her hjemme, at Selskabet
til alle Sider kan indtage en ogsaa i økonomisk Henseende uaf-
hængig Stilling, har den enstemmig besluttet, som Bidrag fra
Fondets Side til Hævdelse af denne Stilling, at foreslaa en ny
Statutparagraf om et aarligt Tilskud til Videnskabernes Selskab
(jfr. nedenfor).

11. Møde. + 63 35 16. Oktober.

Endelig har Direktionen holdt det for utvivlsomt, at For-
mandens Forretninger der i de sidste Aar have været i stærk
Stigen, ville" voxe betydeligt som en Følge af de forandrede
Forhold, og den har derfor været enig om at indstille, at hans
særlige Honorar som Formand forhøjes fra 1800 Kr. til 3000 Kr.

I Henhold til, hvad her er udviklet, indstiller Direktionen
derfor enstemmig til det Kgl. danske Videnskabernes Selskab
at vedtage følgende

Fjerde Tillæg til Statuter for Carlsbergfondet.

2 XXXII. Det samlede Nettooverskud af Bryggeriet og
Grundfondet fordeles saaledes, at først Administrationsudgifterne
paa den Maade, der angives i 2 8 i Tillæg til Fundats for
Carlsbergfondet, bestrides deraf, dernæst afgives 110000 Kr.
til de tre Afdelinger, iblandt hvilke de fordeles efter det hidtil
fulgte Forhold; af Resten henlægges 25/0 til et Reservefond,

!

medens 75/0 fordeles mellem Afdelingerne, saaledes at Af-
delingerne A og C hver faar ”/5 og Afdeling B %/5 af Beløbet.

2 XXXIII. Af Afdeling B's aarlige Indtægter ydes hvert
Åar til det Kgl. danske Videnskabernes Selskab et Tilskud påa
10000 Kr. som Bidrag fra Fondets Side til at sikre Selskabets
uafhængige Stilling og Virksomhed i Fremtiden. Dog skal det
staa Fondets Direktion frit for, naar den maatte finde Øjeblikket
bekvemt dertil, at kapitalisere dette Tilskud (beregnet efter en
Rentefod af 3!/2> 9/0) enten helt paåaå en Gang eller successivt i
Rater, der dog ikke kunne være af et mindre Beløb end
50000 Kr.

2 XXXIV. Det ved 3dje Tillæg til Statuterne 2 XXX for
Formanden fastsatte Honorar forhøjes fra 1800 Kr. til 3000 Kr.

2 XXXV. De i Paragraferne XXXI, XXXI og XXXIV
indeholdte Bestemmelser træde i Kraft fra 1. Oktober 1896 at
regne.

2 XXXVI. I Paragraferne "XXXII til XXXIV. kan ingen

16. Oktober. & 64 2% 11. Møde.

Forandring ske undtagen paa den i Statuterne 2 XIV, i Første
Statuttilæg 2 XX, Andet Tillæg 2 XXV og Tredje Tillæg
2 XXXI foreskrevne Maade og med Hs. Majestæt Kongens
Samtykke.

Direktionen for Carlsbergfondet i September 1896.

ES Holms SSMSTøree sens aupe huses lee ms bre
L. Ussing. E. Warming.

Dette Forslag, som strax var meddelt Selskabets Medlemmer,
blev, idet intet Ændringsforslag var indkommet, sat under For-
handling. Det blev dernæst enstemmig vedtaget af Selskabet.

Lektor, Dr. O. G. Petersen meddelte Bemærkninger om
abnorme Løvforholds Indflydelse paa Aarrings-
dannelsen. Disse Bemærkninger ville blive optagne i Sel-
skabets Oversigt for i Aar (se S. 405—427).

Derefter gav Professor Dr. C. Christiansen nedenstaaende
Meddelelse :

Jeg tillader mig herved at tilstille Selskabet en kort Rede-
gørelse for Resultatet af Konferensen angaaende en international
videnskabelig Katalog, i hvilken jeg efter Selskabets Opfordring
har deltaget. Møderne holdtes den 14— 17. Juli i Royal Society's
Lokaler; der var mødt Delegerede fra de fleste europæiske
Stater, fra de vigtigste engelske Kolonier, fra Indien, de for-
enede Stater, Mexico og Japan. Efter at der var valgt en
Præsident og andre Embedsmænd, truffet Aftale angaaende de
Sprog, engelsk, fransk og tysk, som maatte benyttes ved For-
handlingerne, samt bestemt, at hver Delegeret skulde have én
Stemme, skred man til den egentlige Opgave. Med Hensyn
dertil kunde jeg indskrænke mig til at henvise til medfølgende
Bilag I, som indeholder alle de påa Møderne vedtagne Resolu-
tioner; men da forskellige Omstændigheder bevirkede, at Resolu-

11. Møde. <= 65 3 16. Oktober.

tioner, der naturlig høre sammen, ere skilte fra hinanden i
Beretningen, vil jeg i det følgende gengive dem i den Orden,
der forekommer mig naturligst, og som giver den bedste Over-
sigt over Udbyttet af Møderne.

Å. Resolutioner angaaende Katalogen selv.

HL):

That it is desirable to compile and publish by means of
some international organisation a complete Catalogue of Scien-
tific Literature, arranged according both to subject-matter and
to authors' names. |

Herved er åt bemærke, at «subject-matter» blev sat foran
«authors' names» for at udtrykke, at Konferensen ansaa det
første for det vigtigste. Dette fremhævedes yderligere ved
følgende Resolution:

11(15)

That in preparing such a Catalogue regard shall, in the
first instance, be had to the requirements of scientific investi-
gators, to the end that these may, by means of the Catalogue,
find out most easily what has been published concerning any
particular subject of inquiry.

HE (17).
That in indexing according to subject-matter regard shall
be had, not only to the title (of a paper or book), but also to
the nature of the contents.

IV (18).

That the Catalogue shall comprise all published original
Contributions to the branches of science hereinafter mentioned,
whether appearing in periodicals or in publications of Societies,
or as independent pamphlets, memoirs, or books.

MV! (20).

That in judging whether a publication is to be considered

as a contribution to science suitable for entry in the Catalogue,

5

16. Oktober. & 66 3 11. Møde.

regard shall be had to its contents, irrespective of the channel
through which it is published.

Spørgsmaalet om, hvilke Videnskaber der skulde medtages
i Katalogen drøftedes udførligt. Der nedsattes i den Anledning.
en Komite; den kom, som man kunde forudse, ikke til noget
tilfredsstillende Resultat. Efterfølgende Resolution blev Udbyttet
af Forhandlingerne:

WIR 5):

That a contribution to science for the purposes of the
Catalogue be considered to mean aåa contribution to the mathe-
matical, physical, or natural sciences, such as, for example,
mathematics, astronomy, physics, chemistry, mineralogy, geology,
botany, maåathematical and physical geography, zoology, anatomy,
physiology, general and experimental pathology, experimental
psychology and anthropology, to the exclusion of what are
sometimes called the applied sciences — the limits of the
several sciences to be determined hereafter.

VII (29).

That English be the language of the two catalogues, authors”
names and titles being given only in the original languages
except when these belong to a category to be determined by
the International Council.

VILE (30).

That it be left to the Committee (of the Royal Society) to
suggest such details as will render the Catalogue of the greatest
possible use to those unfamiliar with English.

Meningen med de to sidste Resolutioner var, at der i
Katalogen skulde gives en Oversættelse af Titler hørende til de
Sprog, der staa fjærnt fra de vesteuropæiske Sprog, som Russisk,
Japanesisk, samt at Slagord og lign., som gives paa Engelsk,
skulde være ledsagede af Oversættelse i nogle af de andre
Hovedsprog.

11. Møde. & 67 3 16. Oktober.

IX. (33).

That January ist, 1900 be fixed as the date of the begin-
ning of the Catalogue.

Angaaende Sagkatalogen (subject-matter) blev ingen endelig
Bestemmelse truffen. Her drejer det sig om at ordne hele den
videnskabelige Litteratur efter sit Indhold, dels i store Grupper,
som udgives særskilt, dels i Underafdelinger, for at man kan
finde, hvad der er udgivet angaaende et eller andet videnskabe-
ligt Spørgsmaal. Der har været fremsat flere Forslag navnlig
til Brug for Bibliotheker; af disse synes Dewey's System at
være det mest anvendte. Medfølgende Bilag 2, 3, 4, som om-
deltes til de Delegerede, give en Forestilling om Systemet.
Disse modtoge tillige et Forslag til en ny Ordning af den natur-
videnskabelige Litteratur, som var udarbejdet af Royal Society's
International 'Catalogue Committee, Bilag 5. I Konferensen ud-
spandt sig en temmelig vidtløftig Debat herom; man enedes
om at udsætte Afgørelsen, idet følgende Resolution vedtoges:

KA DS)E

The Conference being unable to accept any of the systems
of Classification recently proposed, remits the study of classifi-
cations to the Committee of organisation.

B. Resolutioner angaaende Arbejdets Udførelse.

XI (14).

That the administration of such a Catalogue be entrusted
to a representative body, hereinafter called the International
Council, the members of which shall be chosen as hereinafter
provided.

XIE (1/5)

That the final editing and the publication of the Catalogue
be entrusted to an organisation, hereinafter called the Central
International Bureau, under the direction of the International
Council.

Meningen er altsaa, at de forskellige Lande skulle udnævne

16. Oktober. 2 68 11. Møde.

Mænd, der have et Slags Overstilsyn med det hele, medens
Arbejdet udføres af et Bureau. Då man ansaa det for umuligt,
at det kunde ndføres tilfredsstillende uden de enkelte Landes
direkte Medvirkning, vedtoges:

XII (16).

That any country which shall declaåre its willingness to
undertake the task shall be entrusted with the duty of collect-
ing, provisionally classifying, and transmitting to the Central
Bureau, in accordance with rules låid down by the International
Council, all the entries belonging to the scientific literature of
that country.

XIV (20).

That in each country the system of collecting and pre-
paring material for the Catalogue shall be subject to the approval
of the International Council.

AVE DE

That the Central Bureau shall issue the Catalogue in the
form of «slips» or «cards», the details of the cards to be
hereafter determined, and the issue to take place as promptly
as possible. Cards corresponding -to any one or more branches
of science, or to sections of such sciences, shall be supplied
separately, at the discretion and under the direction of the
Central Bureau.

XVI P3):

That the Central Bureau shall also issue the Catalogue in
book form from time to time, the entries being classified
according to the rules to be hereafter determined.

That the issue in the book form shall be in part corre-
sponding .to the several branches of science, the several parts
being" supplied separately, at the discretion and under the
direction of the Central Bureau.

XV USD)
That the Central Bureau be located in London.

11. Møde. 69 3 16. Oktober

XVII (27).

Since it is probable that, if organisation be established in
accordance with Resolution (16) XIII, the Guarantee Fund required
for the Central Bureau can be provided by voluntary subscrip-
tions in various countries, this Conference does not think it
necessary at present to appeal to any of the Governments
represented at the Conference for financial aid to the Central

Bureau.

C. Resolutioner angaaende Forberedelserne til Katalogens Udgivelse.

XIX (26).

That the Royal Society be requested to form å Committee
to study all questions relating to the Catalogue referred to it
by the Conference, or remaining undecided at the close of the
present sittings of the Conference, and to report thereon to
the Governments concerned.

XX” (3.1):

That it is desirable that the Royal Society should be
informed, at a date not later than January Ist, 1898, what steps
(if any) åre being taken, or are likely to be taken, in the coun-
tries whose Governments are represented at the Conference,
towards establishing organisations for the purpose of securing
the end had in view in Resolution (16) XIII.

XXI (32).

That the Delegates, in reporting to their respective Govern-
ments the Proceedings of the Conference, should call immediate
attention to Resolutions (16) XIII and (31) XX.

Med Hensyn til Mødets almindelige Karakter skal jeg be-
mærke, at der i alle væsentlige Punkter var Enighed mellem
de Delegerede, og man fik i det hele det Indtryk, at der var
en levende Interesse for Sagen og Ønske om at der maatte
komme noget tilfredsstillende ud af den. Som man ser, hen-
staa mange Spørgsmaal, tildels af de vanskeligste, endnu uaf-
gjorte, og det vil blive nødvendigt, at der forhandles yderligere

16. Oktober. << 70 3 11. Møde.

om Sagen. Naar der fremkommer bestemte Forslag fra Royal
Society som Grundlag for Behandlingen, tvivler jeg ikke om,
at det vil blive muligt at komme til Enighed derom.

Som man ser af Resolutionerne, er Spørgsmaalet nu først,
hvorledes de enkelte Lande ville stille sig med Hensyn til Be-
arbejdelsen af deres herhen hørende. Litteratur. For fleres
Vedkommende er der Grund til at befrygte, åt der vil rejse sig
ret betydelige Vanskeligheder; for Danmark stiller Sagen sig
forsaavidt simpelt nok, som Carlsberg-Fondet har tilbudt at af-
holde Udgifterne, og om anden pekuniær Understøttelse til
Katalogens Udgivelse er der jo, i hvert Fald foreløbig, ikke Tale.

Det vil nu være at overveje, hvorledes Arbejdet bedst kan
udføres. I den af Proff. E. Holm, S. M. Jørgensen. C. Christiansen
og Chr. Lutken til Videnskabernes Selskab under 6. Febr. 1896
afgivne Betænkning er det foreslaaet, at Arbejdet overdrages én
af Funktionærerne ved det store Kgl. Bibliothek eller ved Uni-
versitetsbibliotheket. Saalænge det væsentlig drejede sig om
et bibliografisk Foretagende, var denne Fremgangsmaade vist-
nok den naturligste; ved den stærke Fremdragen af Indholdet,
som kom frem under Mødet og har faaet Udtryk i Resolutionerne,
kunde det maaske falde vanskeligt ved Bibliothekerne at finde
en kompetent Mand.

Skal det virkelig påases, at kun Arbejder, der i nogen
Grad kunne siges at være originale, optages i Katalogen, og at
de henføres til deres Plads i Systemet, vil det være nødvendigt
at Sagregistret affattes af sagkyndige. For at dette skal ske,
maa Arbejdet vistnok deles mellem tre Mænd, af hvilke den
ene har de exakte Videnskaber, den anden de naturhistoriske,
den tredje de medicinske, Anthropologi osv. En af dem
maatte da vælges til Formand og vilde saa tillige være den
naturlige Repræsentant overfor Centralbureauet og Medlem af
International Council.

Ærbødigst

CGEChrustransenms

11. Møde. & 71 % 16. Oktober

Hermed fulgte som Bilag:

1. International Catalogue Conference. Acta.

2. W.E. Hoyle, The Dewey Decimal Classification.

3. Organisation internationale de la bibliographie scientifique.
4. Note sur le Repertoire Bibliographique Universel.

5. Royal Society of London. International Catalogue Com-

mittee. Index Schemes.

Det besluttedes at oversende Beretningen med Bilag til det
Udvalg, som Selskabet har nedsat for at kontrollere den Del-
tagelse i Katalogarbejdet, som vil blive foretagen under Sel-
skabets Medvirkning (Oversigt 1895, S. (32)).

Tillige gav Professor C.Christiansen en Meddelelse om
det Besøg, han havde aflagt hos Lord Kelvin i Glasgow, som
Selskabets Delegerede i Anledning af dennes 50 Aars Jubilæum
som Professor. Fra Selskabet var tillige indsendt en Lykønsk-
ningsskrivelse til Jubilaren.

Fra Professor Maximilian Curtze i Thorn var indsendt
Manuskriptet til en Udgave af Petrus de Dacia”s Kommentar
til Johannes de Sacrobosco's A/gorismus vulgaris med Ønsket
om, at Selskabet vilde bekoste denne Udgave. Til at gøre Ind-
stilling i saa Henseende nedsattes et Udvalg bestaaende af
Professorerne Zeuthen, Gertz og Erslev.

Der var tilsendt Selskabet Indbydelse til den 7. internatio-
nale geologiske Kongres, som i 1897 skal afholdes i St.
Petersborg.

Ved Redaktøren vare fremlagte de i Ferien udkomne
Hæfter af Selskabets Skrifter, sjette Række, nemlig 3. Hæfte af
— Bd. IV, historisk-filosofisk Afdeling, indeholdende J.L. Ussing,
«Betragtninger over Vitruvir de archatectura», og 3. Hæfte af
Bd. VILE, naturvidenskabelig-mathematisk Afdeling, indeholdende
F. Buchwaldt, «En mathematisk Undersøgelse af, hvorvidt

16. Oktober. & 72 3% 11. Møde.

Vædsker og deres Dampe kunne have en fælles Tilstandsligning»
med en fransk Résumé. Tillige fremlagde Redaktøren de ud-
komne Hæfter, Nr.3 og Nr.4, af Selskabets Oversigt for i Åar.

I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 764—
820 opførte Skrifter, medens i Feriens Løb Nr. 419—763 vare
blevne afgivne direkte til Universitetsbibliotheket. Blandt disse
Værker var der private Gaver fra Selskabets Medlemmer Mehren,
Thorkelsson, Boas, fra dets udenlandske Medlemmer,
Agardh, Koelliker og Blytt, samt endvidere fra d'Herrer
Prusik, Prag, Reuter, Helsingfors, Trusman, Reval, Riem,
Gåttingen, Weingarten og Fyrst Albert I. af Monaco.

12, Modet den 80%" Oktober.

(Tilstede vare 23 Medlemmer nemlig: Jul. Thomsen, Præsident, Ussing,
Holm, Litken, S. M. Jørgensen, Christiansen, Krabbe, Warming, Thiele, Ro-
strup, Joh. Steenstrup, Høffding, Bohr, Valentiner, Christensen, Hansen,
Kjeldahl, Chievitz, 0. G. Petersen, Salomonsen, Pechule, Sekretæren.)

Siden forrige Møde var Selskabets udenlandske Medlem
Professor astronomiæ, Dr. phil. Axel Møller, fh. Rektor ved
Universitetet i Lund, afgaaet ved Døden den 25. ds. Han var
optagen til - Medlem, af den naturvidenskabelig-mathematiske
Klasse den 18. December 1881.

Dr. H.Valentiner forelagde første Hæfte af L. Lorenz,
Oeuvres scientifiques, som udgives paa Carlsbergfondets Bekost-
ning. En Meddelelse herom vil blive optagen i Selskabets

Oversigt paa fransk.

Professor, Dr. C. J. Salomonsen meddelte nogle af ham
i Forening med cand. med. Th. Madsen anstillede Undersøgelser
over Forløbet- af den aktive Immunisering mod
Difteri. Dette Foredrag vil blive optaget i Selskabets Over-

sigt paa fransk.

12. Møde. 2 73 SS 30. Oktober.

Selskabet besluttede at indtræde i Bytteforbindelse med
Åbo Stads historiske Museum og med Universitetet
mbLeiden.

Fra Dr. phil. Niels Nielsen var indsendt to Skrifter 1) «Enty-
dige Løsninger af Ligningen SR (7) + Fe (t + w) = 1, v rational»
Fr ra

4 4
og 2) «En Sætning om | log?” sin2p dø og | tg p log? sin 29 dø»
0

med Begæring om disses Optagelse i Selskabets Oversigt. Til
Bedømmelse heraf nedsattes et Udvalg bestaaende af Professor
Jul.Petersen og Direktør J.P. Gram.

I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 821—
849 opførte Skrifter. :

183. Modet den 13%" November.

(Tilstede vare Selskabets Æresmedlem, Hs. kgl. Højhed Kronprinsregenten
samt 22 Medlemmer, nemlig: Jul.Thomsen, Præsident, Rørdam, Chri-
stiansen, Krabbe, Vilh. Thomsen, Jul. Petersen, Thiele, Meinert, Joh. Steenstrup,
A. D. Jørgensen, Heiberg, P. E. Muller, Bohr, Gram, Paulsen, Erslev, Fridericia,
Kjeldabl, Chievitz, Salomonsen, Pechule, Sekretæren. Desuden overværedes
Mødet af Selskabets udenlandske Medlem, Professor Dr. A.V.Båcklund
fra Lund.)

Siden forrige Møde havde Selskabet mistet et indenlandsk
Medlem, Dr. K. A. Verner, Professor i slavisk Sprog og Litte-
ratur ved Københavns Universitet. Han var optagen i den
historisk - filosofiske Klasse den 18. Maj 1888 og døde den
5. November. Tillige var Selskabets udenlandske Medlem Pro-
fessor Dr. Hugo Gyldén, Direktør for Kongl. Svenska Veten-
skaps Akademiens Observatorium i Stockholm, afgaaet ved
Døden den 9. November. Han var den 16. December 1881
bleven optagen i den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse.

Sognepræst Dr. H.Rørdam fremlagde sit Værk: «Historie-
skriveren Arild Hvitfeldt, Danmarks Riges Kansler og Raad,

13. November. 2 74 Så 13. Møde.

Skoleherre for Herlufsholm» og gav samtidig en Udsigt over
Hvitfeldts Levned med Fremhævelse af enkelte Punkter, med
Hensyn til hvilke nye Oplysninger ere fremkomne. Særlig
dvæledes ved de Motiver, der maa antages at have bevæget Hvit-
feldt, trods sin fremrykkede Alder og mangesidige Virksomhed
i Statens Tjeneste, til at optræde som Historieskriver. Herom
udtaltes:

«Aaret 1595 har en særlig Mærkelighed i Hvitfeldts Historie
derved, at han da begyndte Udgivelsen af den store Danmarks-
Krønike, der mere end noget andet har bragt hans Navn til
Efterslægten. Naar det blev en Adelsmand, i hvis Lod det faldt
at fortsætte det Værk, Saxe, Absalons Klerk, for Aarhundreder
siden havde begyndt, Skildringen af Fædrelandets Fortid, da
var det ikke ganske ufortjent, ikke blot fordi den danske Adel
i det sextende Aarhundrede virkelig fremviser en Række Skik-
kelser, i hvem vi erkende Repræsentanter for det bedste, der
rørte sig i Folket, men ogsaa fordi flere af disse med varm
Interesse havde omfattet Fædrelandets Historie. Mænd som
Johan Friis, Herluf Trolle, Ejler Hardenberg, Niels Kaas, Jørgen
Rosenkrantz, Jakob Ulfeld, Axel Gyldenstjerne 0. fl. vare alle
kendte i deres Samtid som Elskere af Minderne fra Fædrene "),
og flere af dem have direkte eller indirekte fremmet det Samler-
arbejde, som var gaaet forud, og som det blev givet Hvitfeldt
at sætte Kronen paa, da han — vistnok efter mange Betænke-
ligheder — bestemte sig til at bryde Isen og vove Farten ud
påa Historiens vidtstrakte Hav.

Naar han endelig paa denne Tid besluttede sig dertil, saa
maa det vistnok antages, at den Omstændighed, at der i Nord-
tyskland i de senere Aar i hurtig Følge var fremkommet en
Række Landskrøniker, har været en virksom Tilskyndelse, ikke
blot fordi disse kunde yde adskilligt velkomment Materiale, men

1) Se Rørdam, Historieskrivningen i Danmark og Norge efter Reformationen
I. Afsnittet: Adelens Kjærlighed til Fædrelandets Historie (S. 121 ff.).

13. Møde. << 75 $ 13. November.

vel endnu mere, fordi Hvitfeldt ikke vilde, at Danmark skulde
staa tilbage for disse Lande i at have sin Historie beskreven.
Størst Indflydelse paa hans Stemning i saa Henseende maa man
antage, at Udgivelsen af David Chytræus's Chronicon Saxoniæ
(1593, Fol.) har haft, saa meget mere som det var ham bekendt,
at Forfatteren beredte en udvidet tysk Udgave af samme Værk,
hvortil Hvitfeldt selv havde ydet Bidrag, og som udkom 1597
under Titel: «Neue Sachsen Chronica». 1 dette Værk var der
nemlig ogsaa taget Hensyn til Nordens Historie, og det kunde
jo se ud til, at det skulde gaa som ved Aarhundredets Begyn-
delse, da Albert Crantz skrev sine (dog først senere udgivne)
historiske Værker, og da Danmark, Norge og Sverig paa en
Maade annekteredes til Nordtyskland.

De Forsøg, som de beskikkede danske Historiografer, særlig
Hans Svaning og Anders Vedel, havde gjort for at tilvejebringe
en Rigskrønike som Fortsættelse af Saxe, vare jo ikke komne
til nogen endelig Afslutning, om end deres ufuldendte Arbejder
kunde yde godt Hjælpestof. Hvis Hvitfeldt derfor, inden hans
Arbejdsdag randt ud, vilde se en Fremstilling af Fædrelandets
Historie, maatte han selv lægge Haand paa Værket, og skulde
Maalet naas, da maatte der i Sandhed ikke nmøles. Hvitfeldt
var meget nær de 50 Aar, og hans Helbred var ikke stærkt.
Det gik derfor ikke an at tøve længere, hvis det ikke skulde
gaa ham som alle de andre, der havde efterladt en Hob Ma-
teriale, mere eller mindre bearbejdet. i

Vi vide ikke med Vished, naar Hvitfeldt først har fattet
Planen til at skrive Danmarks Historie. Rimeligvis har han
længe baaret paa den, inden han skred til Udførelsen. Allerede
som kongelig Sekretær, altsaa før 1580, synes Tanken ikke
at have været ham fremmed, om han end maaske stadig har
ønsket, at en anden — og da nærmest Vedel — maatte tage
Sagen op og spare ham for det store og anstrængende Arbejde.
I Fortalen til sin Udgave af Anders Sunesens latinske Over-
sættelse af Skaanske Lov (Nov. 1589) siger han, at han med

13. November. + 76 3 13. Møde.

Flid havde samlet Materialet til Danmarks Historie allevegne
fra; men at han selv vilde skrive Historien, siger han dog ikke.

Spørge vi, hvad der var Drivkraften i Hvitfeldts historiske
Stræben, da har han selv givet Svaret, dels i det Motto, han
satte paa Titelbladet til den Del af Historien, hvormed han
afsluttede: «At leve udi Tiden, og ikke vide Tiden"), er som
ikke at være til» — dels i følgende Ord, hvormed han begyndte
Tiltalen til Kong Christian IV i samme Del: «Naar jeg hos
mig betænker, hvorledes jeg kunde fortjene vel af mit Fæderne-
land, som haver givet mig Liv, Levned, Stand, Ophold, Gods
og Bjering, da synes mig det nogenledes at kunne ske, om jeg
dets Historier ordentligen lod forfatte og udgaa, Aar fra Aar;
thi vi med Sandhed maa bekende, at vi derfor indtil des have
haft stor Mangel og Defect, ikke af dennem, som have gjort
mandeligt, men af dennem, som det skulde skrive og sammen-
sætte».

At disse Ord indeholde den usminkede Sandhed, derom
kan der næppe tvivles. Litterær Ærgerrighed tør man sikkert
sige Hvitfeldt fri for. Han maatte sige sig selv, hvad han da
heller ikke fordulgte, at Værket maatte komme til at lide af
forskellige og det betydelige Mangler. Vel havde han samlet
længe paa historisk Stof, men hvorledes skulde han i den Tid,
som han med nogen Rimelighed kunde regne paa, være i Stand
til at kunne bringe det i en nogenlunde overskuelig Form!
Han havde fremdeles saa mange og betydelige Statshverv under
Hænder, at en almindelig Mand derved kunde synes at have
rigelig Anvendelse for alle sine Kræfter. Og nu skulde han i
en fremrykket Alder vove sig til et Arbejde, som andre havde
forsøgt, men ingen naaet til Ende med. Sandelig dertil hørte
et stort Mod, en kraftig Villie og fremfor alt en levende Fædre-
landskærlighed. Danmarks Ære krævede, at det ikke stod
tilbage for andre Lande, der havde deres Historie. Vilde og

1) D. e. kende. Tidsløbet.

13. Møde. Se 777 34

EN

3. November.

kunde ingen anden, saa maatte han selv lægge sig i Selen,
som man siger, thi Folket og Fædrelandet. krævede det som
en Ret.

Endnu en Grund — og maaske den vigtigste — for Hvit-
feldt til netop paa dette Tidspunkt at blive Historieskriver var
sikkert Hensynet til den vordende Konge. Her gik en ung
Prins, i mange Henseender ypperlig begavet og med stor Fore-
tagelseslyst, og ventede paa at faa Regeringens Tøjler i sin Haand.
Hvor vigtigt, om der kunde indgives ham gode Grundsætninger,
om han af sine Forgængeres Historie kunde lære at sky det,
som er Konger til Fald! Det var en gammel Antagelse, lyst
i Kuld og Køn af de store Reformatorer, Luther og Melanchton,
at ingen Lærdom virker sikrere end den, som Historien med-
deler. Hvad den dyrekøbte Erfaring er for det enkelte Men-
neske, det er Historien for Folkene og deres Fyrster. Her
- frembød sig nu en Lejlighed for Hvitfeldt til at arbejde for
Fædrelandets Fremtidsvel, en Lejlighed, der ikke maatte for-
sømmes, selv om han derved stillede de største Krav til sin
egen Arbejdskraft. Han kunde vel paa flere Maader drage Nytte
af andres Arbejde, men det, der var Hovedsagen, Ordningen,
Farven og Tonen over det hele, maatte dog komme fra ham selv.
Hvad om det kunde gives ham -—— en Mand, som var kyndig
i Statens Styrelse og i Rettens Pleje, som ikke savnede Fri-
modighed til at sige sin Mening rent ud, om hvad han ansaa
for tjenende til Statens Tarv, og som, hvor overbevist han end
var om den aristokratiske Forfatnings Lovlighed og Gavnlighed,
dog var stærk i sin Kærlighed til det danske Kongehus —
hvad om det kunde lykkes ham at gøre sin store Kundskab
til Fædrelandets Historie frugtbringende for den unge Konge,
såa denne ikke blot kunde blive klog af Fortidens Skade, men
ogsaa ivrig til at fremme Folkets og Fædrelandets Vel!»

Sluttelig bemærkede Meddeleren, at han havde tilegnet
Videnskabernes Selskab sit Værk som Paaskønnelse af den

13. November. << 78 2% 13. Møde.

Ære og Tillid, der var vist ham, da Selskabet for 25 Aar siden
optog ham blandt .sine Medlemmer.

Derefter meddelte Professor Dr. Jul. Petersen 1) Et
Bevis for Irreduktibiliteten af Cirkeldelingslig-
ningerne; 2)'En ny Sætning om-hele Tal:

Der var i rette Tid indkommet 9 Besvarelser af den filo-
sofiske Opgave for 1895, endvidere 1 Besvarelse af den kemiske
Prisopgave for 1895, samt 1 Besvarelse af Prisopgaven for s. Å.
for det Classenske Legat om Markmusene.

I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 850—881
opførte Skrifter. .

14. Modet den 27%? November.

(Tilstede vare 21 Medlemmer, nemlig: Jul.Thomsen, Præsident, Krabbe,

Vilh. Thomsen, Topsøe, Thiele, Meinert, Joh. Steenstrup, Bohr, Gram, Paulsen,

Christensen, Boas, Chievitz, Prytz, Salomonsen, Pechule, Zachariae, Sekre-

tæren, Kroman, P. E. Muller, Christiansen. Desuden var Docent, Dr. phil.
J. R. Rydberg fra Lund tilstede som Gæst.)

Generalmajor G.C. C. Zachariae gav en Meddelelse om
relative Pendulmaalinger i Danmark 1894—1896. Denne
Afhandling vil blive optagen i Selskabets Oversigt.

Derefter gav Professor Dr. T.N.Thiele en Meddelelse om
Spektroskopiens Seriebegreb belyst ved Udredning
af Kulstoffets Baandspektrum. Denne Afhandling vil
blive optagen i Selskabets Oversigt.

Fra det Udvalg (Zeuthen, «Gertz, Erslev), der var
nedsat angaaende Udgivelsen af Petrus de Dacia's Kommentar til
Joh. de Sacrobosco's Algortsmus vulgaris ved Professor M. Curtze
i Thorn, var indkommet nedenstaaende Betænkning:

Il sit Møde den 16. Oktober overdrog Selskabet til os at
udtale os om, hvor vidt et af Professor Curtze i Thorn tilsendt

14. Møde. & 79 35 27. November.

Manuskript til en Udgave af Petrus de Dacia's Kommentar til
Sacroboscos Algorismus vulgaris egner sig til i Overensstem-
melse med Indsenderens Ønske at udgives af Selskabet. I den
Anledning skulle vi herved bemærke følgende.

Det meget detaillerede Kendskab, som man ved Petri de D.
Kommentar faar til den Regneundervisning, som ved Aar 1300
gaves ved Universiteterne, har en saa stor kulturhistorisk Be-
tydning, at det paagældende Skrift fortjener at trykkes. For
Mathematikhistorikeren har det ogsaa Interesse her at se den
virkelige, da brugelige Gennemførelse af de Regler, som man
ellers kun kendte af Johannes de Sacroboscos yderst kortfattede
Angivelse, og som f. Ex. nok fortjener en Sammenligning med
de Regneregler, som Inderne besad. Desuden findes hos Petrus
de Dacia enkelte mindre Fremskridt.

Skal Arbejdet nu trykkes, måa Byrden derved nærmest paa-
hvile Petrus de Daåcias Fædreland. Med Hensyn til dennes
Person kan det nu ganske vist ikke forholde sig saaledes, som
Prof. Curtze i Tilslutning til en Artikel af Dr. Enestrom (Ofver-
sigt af Kongl. Vetenskaps-Akademiens Fårhandlingar 1885 Nr. 3)
antager. Omtrent 1330 studerede i Paris to Danske af Navnet
Petrus, nemlig Petrus dictus Vinter og Petrus Strangonis (de
nævnes begge i samme Brev 1331 og kunne altsaa ikke, som
Gurtze vil, gøres til én Person); én af disse var det vel, som
1326 var Rektor i Paris og dertil Kannik i Ribe. Mathemati-
keren lever derimod meget tidligere; Optegnelsen i hans Calen-
dårium (Ny kgl. Saml. 4'? 275 a) henpeger paa Aarene 1294—95,
hvad der jo ogsaa stemmer med Trithemius' Angivelse (c. 1300).
Han er da forskellig fra de senere, men at han er Dansk,
fremgaar af de samme Optegnelser, der ogsaa vise, at han
opholdt sig i Paris. Danmark, der vel her ikke kan repræsenteres
af andre end det K.D. Vidsk. Selskab, vil derfor være nærmest
til at udgive Arbejdet, naar en passende Text foreligger.

Den til Selskabet indsendte Text lader vel ikke lidet tilbage
at ønske; der er mange Fejl deri, af hvilke vel nok enkelte kunne

27. November. & 80 3 14. Møde.

skyldes Fejlskrift af Udgiveren, men den langt overvejende Del
dog maa skyldes Haandskriftets Beskaffenhed; navnlig er der
en Del større eller mindre Huller i Texten. Fejlene kunne
imidlertid næsten overalt rettes med fuldstændig Sikkerhed; at
dette sker, maa sættes som en Betingelse for Udgivelsen ";.

Hvis nu, som vi under den sidst nævnte Forudsætning
anbefale, Selskabet bestemmer sig til at udgive Arbejdet, kan
dette ske paa forskellige Maader:

1) I Skrifterne. Dette kunne vi dog ikke anbefale, da
i saa Fald Prof. Curtzes Indledning maatte oversættes fra Tysk
til Dansk og derved blive mindre tilgængelig for de fleste af
dem, for hvem den vilde have mest Interesse.

2) I Oversigterne kunde det optages, naar Indledningen
oversattes fra Tysk til Fransk; men her vilde det fylde 6—7 Ark,
saa Optagelsen altsaa kun bliver mulig, naar Selskabet særlig
tillader denne ret betydelige Overskridelse af de 3 Ark.

3) Som særeget Skrift. Dette vil, naar Selskabet giver
den dertil fornødne Bevilling, kunne ske efter Vedtægterne
S. 15. L.4 («en anden Bekendtgørelse anbefales»). Udvalget
anbefaler denne Udgivelsesmaade, da den ikke støder
paåa de Hindringer som de foregaaende, og da den vilde tillade
at beholde Udgiverens Indledning paa det Sprog, hvori den er
skreven.

Subsidiært kunde vi dog tiltræde den under 2 anførte
Udgivelse i Oversigterne, eller

4) at give Forf. en Pengeunderstøttelse til Arbejdets Ud-
givelse med sædvanligt Paalæg om at afgive 50 Explr. til Selskabet.

København, den 26. November 1896.

H. G. Zeuthen, MECISGertzs Kr. Etstey:
Affatter.

1) Forfatteren, som allerede ved Modtagelsen af denne Betænkning var
kommen i Besiddelse af flere Haandskrifter, vil ved Udgivelsen imøde-
komme dette Ønske. Han var ligeledes bleven opmærksom paa Fejl-
tagelsen med Hensyn til Forfatterens Personlighed, og denne vil blive
rettet.

14. Møde. & 81 3 27. November.

Selskabet, som i Overensstemmelse med Udvalgets Anskuelse
foretrak den under 3) foreslaaede Publikationsmaade, henviste
Sagen til Kassekommissionen til eventuel Optagelse paa næste
Aars Budget.

Redaktøren forelagde det nylig udkomne Hæfte, Nr. 5
af Selskabets Oversigt for i Aar.

I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 882—910
opførte Skrifter, hvoriblandt private Gaver fra Selskabets Med-
lemmer S. M. Jørgensen” og "Joh: Steenstrup og fra det
udenlandske Medlemmer, Berthelot i Paris og G.Retzius i
Stockholm.

15. Modet den 11'" December.

(Tilstede vare 27 Medlemmer, nemlig: Jul. Thomsen, Præsident, Ussing,

Lutken, S. M. Jørgensen, Christiansen, Krabbe, Warming, Thiele, Meinert,

Rostrup, Joh. Steenstrup, Gertz, Heiberg, Muller, Bohr, Gram, Paulsen, Fri-

dericia, Christensen, Kjeldahl, Chievitz, 0. G. Petersen, Prytz, Salomonsen,
Sørensen, Pechule, Sekretæren.)

Kassekommissionen forelagde Forslag til Budget for
1897, hvilket blev vedtaget af Selskabet. Det saaledes vedtagne
Budget, paa hvilket et Beløb til Udgivelse af Petrus de Dacia's
Skrift (se øverst paa Siden) er optaget, findes aftrykt S.(83)—-(86).

Professor Dr. Joh. Steenstrup forelagde en Afhandling
af Etatsraad, Professor ém. Dr. Jap. Steenstrup: Til For-
staaelse af Nordens Guldbrakteat-Fænomen og dets Be-
tydning for Nordeuropas Kulturhistorie. Denne Afhandling vil
blive optagen i Selskabets Oversigt.

Derefter meddelte Prof. Dr. C. J. Salomonsen nogle af
ham i Forening med cand. med. Th. Madsen foretagne Under-
søgelser over Antitoxinfald. Af Foredraget, som andensteds
vil blive offentliggjort, skal her følgende Hovedpunkter frem-
hæves:

11. December. <= 82 3 15. Møde.

1. Hos Heste, som ere aktivt immuniserede mod Difteri,
og som påa sædvanlig Maade aarelades med korte Mellemrum,
indtræder ofte en betydelig Aftagen af Serums antidifteriske
Styrke, trods stadig Tilførsel af de almindelig anvendte Toxin-
mængder (500 Cc af en Gift, der i en Dosis af 0,1 Cc dræber
et 500 Gmms. Marsvin i c. 40 Timer).

2. Selv under Tilførsel af meget store Toxinmængder
([—2 Liter ad Gangen af ovennævnte Gift) kan en. fortsat
Synken af Serums antidifteriske Styrke finde Sted.

3. Dette habituelle Antitoxinfald synes ikke at ledsages
af en forøget Følsomhed for Difterigift.

4... Udskilning af antidifterisk Stof med Urinen har ingen
væsentlig Betydning for Fremkaldelsen af det habituelle Antitoxin-
fald, .og det er aldrig lykkedes os at eftervise antidifterisk Stof
i maalelig Mængde i aktivt immuniserede Hestes Urin.

5. Det habituelle Antitoxinfald maa — efter en større
Række Maalinger at dømme —… skyldes en Nedsættelse af

Vævenes Ævne til at producere antidifterisk Stof.

6. Et af de Momenter, som bidrage til at fremkalde Ned-
sættelsen af Vævenes antitoxindannende Ævne maa ifølge vore
tidligere Undersøgelser over Forløbet af den aktive Immunisering
mod Difteri antages at være den gentagne Intoxication.

7... Et andet Moment er de atter og atter foretagne Aare-
ladninger, som altid efterfølges af et varigt Antitoxinfald, med
mindre ny Toxin tilføres.

8. Det habituelle Antitoxinfald ér ofte saa betydeligt, at
man mødes til at opgive at benytte Hesten til Fremstilling af
Serum, som skal finde therapeutisk Anvendelse.

9. Der findes overordentlig store individuelle Forskellig-
heder mellem de forskellige Hestes antitoxindannende Ævne.

10. Ved Fremstilling af antidifterisk Serum til therapeutisk
Brug maa man dels tage Sigte paa at opspore Heste med frem-
trædende antitoxindannende Ævne, dels kun anvende dem en

begrænset Tid.

15. Møde. <= 83 3% 11. December

Budget for 1897.

SER HEL fr SED AL:
Indtægt. LSE |
; | || |
1. Kassebeholdning:
re Be der Pere ES ge IS Er enke 6179. 33 |
b. Det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag. . . | 2835 | 24 |
Ba TES ELG bay EN GYS SEES ERE KKR SETT EEREK SES 320%
; Harre lene ERE ES se 12! 50 |
d. 1 Sølvmedaille RENELED RE; IM RESEN Led
2. Renter og Udbytte af Aktier og Obli-
gationer: | |
a. 125700 Kr. Husejer Kreditkasse Oblig.. .... 5028 | om || |
83200 - Østifternes Kreditforenings Oblig. | 33281 1, | |
15000 - Jydske Landejend. Kreditf.-Oblig. 600| mm | 8956 |
FE RD TT 0
b. 72000 - i Prioritets Obligationer ...... SES SENER | LEVY RDNS
c. 600 - Nationalbankaktier, Udbytte....1....1.. 40 | k
||
am Godtgørelse for Kontorleje 2 se HA BEM 600 | 57
|
&£ Bidrag i Følge fundatsmæssig Be- ||
stemmelse: ||
a. Til Præmier: | |
fra det Classenske Fideikommis ...... 400! —1:|| |
Etatsraad Schous og Hustrus. Legat... . 1001. 4! SAN)
————|———— || o | "
b. Til videnskabelige Formaals Fremme: | |
det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag for | |
TNS ly FEEL EN FS LSENSESER ES PLA EN ed HEN DERS 1900! » |
lt
SET arlsberefonder 3] TERME REDE 10000; » |
ører 1101900 50
5sktor Sals- af Selskabets Skrifter 2.5: | 450| mm
| |
6. Rente af Indlaan og Folio i Bankerne f:...1.'. | 400| »
RELÆ dre Indtægter re SE FUER ELAN BTS ES GE MER
Samlet Indtægt... |... . . . |36073| 07

Af Selskabets Kapitalformue betragtes 280000 Kr. som et Fond, der
ikke maa formindskes, medens Resten er til Raadighed til videnskabelige
Foretagender (Beslutning af 24. April 1874).

6

11. December. 2 84 39 15. Møde

Budget for 1897.

|
Kr. | SØ Kr. | ø.
Fa
||
Udgift.
1. Selskabets Bestyrelse: |
a. Løn til Embedsmænd, Medhjælp til Sekre- |
tariatet og Arkivet, samt Budet.......-. 3780 |
Ba Grathen ere ESS Eee ae cene 200 "
CENBræ ns ele 7 SS SEE SAN Ene 50 | nn
Belysning ET F30 NREN ESSEN SE SEERE: 100 | "”
em Kontorndej ter Aa Sy ES ROOS SES 680 | vr
FARS LTD UEGNET BE ERE SEE RER en ANT TERA NEE SAR ESS ENES 540 | mr
g. Kontorleje og Brandforsikring ........ 1780 (775. ||
—i—— I 71301575
2. Til Selskabets Forlagsskrifter: | |
a. Af Selskabets Midler: Kr 0 |
a. Trykning af Oversigterne og |
Skrifterne, derunder Papir til |
førsmævnte ts SEEST 4200 » | (lo
Bb Hæfte SE SEER SES 600 » I
7. Oversættelse paa Fransk. .... 650 »
d. Kobberstik, Lithografi, Træsnit 1200. » | ||
e:Papir-tikSsSkrifterne ss: 800 » | |
Er 0 Er
Es Ordbore ne EA SE ET STREG 500 » j
1. Ny Udgivelse af G. Wessels Skrift |
om Direktionens Betegning . .. 1350 » |
0. Udgivelse af et Skrift af Petrus FRK
de Dacia ved Prof. Curtze i Thorn 350 » |
t&. Andre Udgifter til Oplaget af Sel- |
skabets Forlagsskrifter ..... 400 » |
5 FE PA TUU RED
b. Af det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag: | |
ag: Regestandiplomatica 4550 1500. » |
f. TilAfbildninger i Prof. Jul. Langes | |
Arbejde om Billedkunstens Frem- |
stilling af Menneskeskikkelsen. | |
ARRESTERE 5 7 SR US TS ERNE 725. v |
7. Honorar for Udgivelsen af Prof. | | |
Jul. Langes efterladte Skrift .. 200 11 i: | |
3 lev SN DADS " |
SERBERE FEE (EUS
Overføres ... |....|.. |19605| 75

15. Møde. + 85 3 11. December.

Budget for 1897.

Kr. Ø. Kr. Ø.
Udgift.
|
Overø ES 21196054 275
3. Til anden Virksomhed ved Selskabets
Medlemmer: |
a. Af Selskabets Midler: Kr. 'ø. | |
2. Til Udgivelse af Skrifter : |
Milk dok ds AE RE order 500 vv
£. Til andre videnskabelige Arbejder : | | |
TLS En bre ry le SAL ør SSR SS RREr 500 » |
mr 1000 | » |! |
b. Af det Hjelmstjerne-Rosencroneske | |
Bidrag |
FRUE GENE ETS DEN 110 AGNES EST SE SESESSEE TEL SS SRERT 500 " ||
MDSD 55
4. Understøttelse til Skrifters Udgivelse | |
og videnskabelige Arbejder af Ikke- | |
Medlemmer: | |
a. Af Selskabets Midler: NÆS
Til Raadighed era SEES ESS BEC TE EN BERG 0) ve 500 ” ||
b. Af det Hjelmstjerne-Rosencroneske
Bidrag: |
Til Udgivelse af J. C. Espersens Ordbog, til | |
V. Holms Supplement til samme og til Af- |
slutning af Ordbogen. Til Rest...... 1283 | 77 |
Baade he dn SES EIDE ASIENS SS 500 | » |!
: P SES VERED DS SEER, RR 7274 7) av dr
5. Pengepræmier og Medailler:
a. Præmie af Legaterne:
fra det Classenske Fideikommis......- 400 | vv
Etatsraad Schous og Hustrus ........ TÅ børig
b. Af Selskabets Kasse (derunder Renten af | |
det Thottske Legat): |
JS ER TET KETIL ET eo RS PN RØRES ØRER Ro SEES MEAEE fe 640 | .n ||
—|—] 1040| »
| ||
6. Tilfældige Udgifter: | |
BRL my Bokaver PS NME ab HALM NIT 3000 | » |!
Dis tandsættelsersest HE oste snes ane 100 | m ||
—|— || 3100! »
| HR ES Eg VS ER
DRS EDEN Ls øl k er NØ] "SEEREN ET] HE [27529 | 52
| | |
(| I U

11. December. & 86 3 15. Møde.

Budget for 1897.

| |
Kr. | Ø. Kr. Ø.
Udgift.
Overført SELEN RRS RO RER
FE NEDE MOTOR EDDA ER KOEN REE ere rn] SO DON RER
8. Kassebeholdning:
arsBedenPene eee DSE GS ISEN TE DE SANSER 3852 | 08
b. Det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag . . 26 | 47
Ea d mediers EEN RR 640 "
(EOS gym de REE NEDE SEES DEDE RD ”
Forskellige mindre Sølvmedailler til Værdi |
38 Kr. og et Sæt Guld- og Platinvægte |
opbevares i Kassen. TE SNS
Samlet Udgift . .. f....)/../36073! 07

Af disse Udgifter ere 1a, b faste, 1c—g, 2 paa Posterne ay og ad
nær, samt 5 og 6b kalkulatoriske. De nævnte Poster under 2 tilligemed 3,
4, 6a afhænge af særlig Bevilling. - Med Hensyn til 7 tager Kassekommis-
sionen Beslutning.

Fra det Udvalg, der var nedsat til Bedømmelse af Dr. phil.
N. Nielsens Afhandlinger (Jul. Petersen, Gråm) vår ind-
kommen nedenstaaende Betænkning:

Af de tvende Afhandlinger, som af Hr. Dr. Niels Nielsen
er indsendt til Selskabet, og over hvilke vi herved have den
Ære at afgive Betænkning, slutter den ene, med Titel «En

TT vi5

4 4

Sætning om | log? sin2p dø og | tg ø log? sin2pdp», sig nøje
(i bl)

til den tidligere i Oversigten optagne Afhandling af samme

Forfatter «Sur la sommation de quelques séries», til hvilken
den nærmest maa" betragtes som et Tillæg, der indeholder
adskillige nye og mærkelige Integralformler. Vi kunne derfor
ubetinget anbefale denne til Optagelse i Selskabets Oversigt.

15. Møde «<< 87 3% 11. December.

Noget mere tvivlsomt kunde Sagen stille sig for den anden og
større Afhandlings Vedkommende «Entydige Løsninger af Lig-
ningen /” (7) + f" (2 + w) = 1», idet selve den Opgave, hvis
Løsning diskuteres, er af meget speciel Natur, og den formelle
Behandling af Problemet ej heller er egnet til at bibringe Læseren
Interesse for samme. Da imidlertid Afhandlingen tildels refererer
sig til en interessant Thesis i Forfatterens Disputats, for hvilken
det er ønskeligt, at han faar Lejlighed til at gøre Rede, da
endvidere Resultaterne muligvis i anden Sammenhæng kunne
faa nogen Betydning, og da endelig selve Undersøgelsen er
udført med Omhu og Dygtighed, finde vi det dog rigligst at
anbefale Selskabet ogsaa at optage denne Afhandling.

København, den 9. December 1896.

Julius Petersen. SPH Grim:
Affatter.

I Henhold hertil besluttede Selskabet, at disse to Afhand-
linger skulde optages i dets Oversigt.

I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 911—945
opførte Skrifter, deriblandt private Gaver fra Selskabets uden-
landske Medlem Prof. V. Dårpfeld i Athen og Hr. J. Chadt
fra Bøhmen.

1896. << 88 Tilbageblik.

Tilbageblik
paa Selskabets Virksomhed i Aaret 1896.

Ve Slutningen af Aaret 1895 talte Selskabet 1 Æresmedlem,
51 indenlandske og 96 udenlandske Medlemmer. Blandt disse
har det i Aarets Løb mistet 2 indenlandske Medlemmer nemlig:
Professor Dr. Jul. H. Lange og Professor Dr. K. A. Verner,
samt fem udenlandske Medlemmer, nemlig Gehejmeraad, Dr.
Ernst Curtius, Professor i Archæologi i Berlin; Medlem af
det franske Institut, A.Daubrée, Professor i Geologi i Paris;
Botanikeren, Baron Ferd. v. Mueller i Melbourne; Pr. phil.
Axel Møller, Professor i Astronomi i Lund, og Professor,
Dr. Hugo Gyldén, Direktør for Vetenskaps-Akademiens Observa-
torium i Stockholm.

I sit Møde den 10. April optog Selskabet fire udenlandske
Medlemmer nemlig, Professor i Mekanik, Dr. A. V. Båcklund
i Lund; Fysikeren Hippolyte L. Fizeau, Medlem af det
franske Institut, som afgik ved Døden den 18. September s. A.;
Professor i Fysik, Dr. Wilh. Hittorf i Munster og Lord
J.V. Rayleigh, Professor i Fysik ved Royal Institution, Sekretær
ved Royal Society i London.

Ved Aarets Slutning talte Selskabet saaledes 1 Æresmedlem,
49. indenlandske og 94 udenlandske Medlemmer, af hvilke 19
indenlandske og 38 udenlandske høre til den historisk-filosofiske
Klasse, medens 30 indenlandske og 56 udenlandske ere Med-
lemmer af den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse.

Tilbageblik. E 89 37 1896.

Som Medlem af Kassekommissionen fratraadte efter
Tur Professor Dr. E. Holm, der genvalgtes for de næste fire
Aar. Til Kommissionens Formand genvalgtes Professor Dr.
TSN. Thiele.

Selskabet har i Aarets Løb holdt 15 Møder, hvori der blev
givet 32 videnskabelige Meddelelser, 10 af Medlemmer af den
historisk-filosofiske Klasse, 22 af Medlemmer af den natur-
videnskabelig-mathematiske Klasse.

Nærværende Aargang af Oversigten — der fra i Aar af ud-
kommer i 6 i Stedet for 3 Hæfter aarlig — indeholder 16 i Aar og
2 tidligere af Selskabets Mediemmer forelagte Meddelelser, samt
6 Afhandlinger af Forfattere udenfor Selskabet. Desuden har Sel-
skabet i Aarets Løb udgivet følgende to til den historisk-filosofiske
Afdeling hørende Skrifter, nemlig 6. Rækkes Ill Bds. 4. Hæfte,
indeholdende: Jap. Steenstrup, «Det store Sølvfund ved
Gundestrup i Jylland 1891. Orienterende Betragtninger over de
tretten Sølvpladers talrige Relief-Fremstillinger». Med 8 Tavler
og mange Figurer, hvormed Bd. III blev sluttet, og IV Bds. 3.
Hæfte, indeholdende: J.L. Ussing, «Betragtninger over Vitruvii
de architectura libri decem med særligt Hensyn til den Tid, paa
hvilken dette Skrift kan være forfattet», med en fransk Résumé ;
og to til den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse hørende
Skrifter, nemlig "6. Rækkes VIII. Bds. 2. Hæfte, indeholdende:
Emil Petersen, «Damptryksformindskelsen af Methylalkohol. »,
og samme Binds 3. Hæfte, indeholdende: F. Buchwaldt, «En
mathematisk Undersøgelse af, hvorvidt Vædsker og deres Dampe
kunne have en fælles Tilstandsligning, baseret påa en kortfattet
Fremstilling af Varmetheoriens Grundsætninger», med en fransk
Résumé. Endvidere er paa Carlsbergfondets Bekostning udgivet
II. Bds. 2. Hæfte af den i 1887 forelagte Samling Æ Museo Lundii
(Se Overs. 1887 og 1893).

Regestakommissionen har i 1896 udgivet Regesta diplo-
matica, 2. Rækkes II Bds. 3. Hæfte omfattende Tiden 1574— 1607.

1896. ZE 90 3 Tilbageblik.

I en Konferens i London angaaende Planen for en inter-
national videnskabelig Katalog, hvortil Royal Society havde
indbudt Delegerede fra andre Nationer, havde Professor C.
Christiansen, ifølge Selskabets Valg, repræsenteret Danmark ;
I Selskabets Møde den 16. Oktober gav han en Redegørelse for
Resultaterne af Konferensen (se Overs. S. (64)—(71)).

Selskabets Guldmedaille og en Belønning af 400 Kroner
er bleven tilkendt anden Museumsinspektør G.M.R.Levinson
for Besvarelse af Selskabets i 1894 udsatte palæontologiske

Prisopgave.

Carlsbergfondets Direktion har indsendt Beretning
om Fondets Virksomhed i Aaret 1894—95, og da Funktionstiden
for Medlem af Direktionen, Professor, Dr. E. Warming udløb
den 25. September, genvalgtes denne for de næste ti Aar. Ogsaa
ved Carlsberglaboratoriet udløb Funktionstiden for den Tilforord-
nede, Godsejer, Brygger Kogsbølle den 25. September d. A.,
eg, efter Indstilling fra Carlsbergfondets Direktion, genvalgtes
denne for de fem næste Aar. Ifølge Forslag fra Fondets Direk-
tion vedtog Selskabet i sit Møde den 16. Oktober et «Fjerde
Tillæg til Statuter for Carlsbergfondet» (22 XXXII—-XXXVI),
hvilket under 24. November 1896 har faaet Hs. Maj. Kongens
allernaadigste Konfirmation (s. Overs. (63)—(64)). Af disse inde-
holder 2 XXXI en Bestemmelse, som i overordentlig Grad vil
fremme Videnskabernes Selskabs fremtidige Virksomhed.

Sur lå vitesse de Pévaporation au point de vue spécial
des relations physiologiques. ”

Par
N.-P. Schierbeck.

(Présenté dans la séance du 18 octobre 1895.)

ne élément important comme régulateur de la chaleur dans
organisme humain, c'est V'élimination de eau et son évaporation
ultérieure qui a constamment lieu å la surface du corps. Elle-
méme cette élimination de I'eau doit étre considérée comme le
résultat d'un procédé actif des cellules des pores exhalants,
tandis que T'évaporation de l'eau doit étre soumise å des lois
physiques, savoir les mémes lois qui præsident å l'évaporation
å la surface de liquides, ce qui rend cette évaporation solidaire
de T'état de Vatmosphére, par exemple la température de Vair,
la pression atmosphérique, le degré d'humidité et la vitesse du
vent. Si donc on veut étre å méme de juger de VFinfluence
d'un climat sur V'organisme, soit qu'il s'agisse du climat naturel,
de certains vents ou du climat artificiel que nous créons dans
nos habitations, il est nécessaire d'étre au courant des lois
que nous pourrons appeler Vaction desséchante du climat ou
deFajr:

1) En égard au rapport de MM. les censeurs (comp. le Bulletin de V'Aca-
démie pour T'année 1895, p. (68)—(69)) le titre å été rectifié comme ci-
dessus. On a également fait les corrections nécessaires pour éliminer
toute Tobscurité qui pourrait exister relativement å la maniére dont
F'auteur concoit les idées de Stefan sur Tinfluence de la température
de Vair. Note de I auteur.

Overs. over D.K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1896. 1

N.-P. Schierbeck.

vo

Mais ici nous devons immédiatement séparer Tune de
Vautre deux circonstances qui différent considérablement d'im-
portance relativement å Vorganisme. Autre chose est de savoir
combien d'eau V'évaporation produite å lå surface du corps peut
fournir en général å un certain volume d'air ayant une certaine
température et un certain degré d'humidité, autre chose de
connaitre la vitesse avec laquelle s'effectue cette évaporation.
La premiére de ces conditions dépend uniquement de la quantité
de vapeur d'eau que Vair donné est å méme d'absorber, et å
son tour cette capacité dépendra exclusivement du déficit actuel
de Vair sous les rapports de la saturation et de la tension,
c'est-å-dire de la différence entre la quantité ou tension de
vapeur présente, et le maximum quantitatif de vapeur ou la
température donnée. La quantité d'eau qui s'évapore jusqu'å
ce que Fair soit saturé, devient donc proportionnelle au déficit
de tension ou de saturation de Vair. Toutefois ce rapport n'a
que peu d' importance pour Vorganisme humain: c'est lå seuie-
ment un moyen de mesurer la quantité d'eau qu'un volume
limité d'air peut généralement dérober å V'organisme. Mais en
réalité nous ne sommes jamais en face d'un volume limité d'air ;
au contraire, c'est toute Tatmosphére. C'est seulement dans le
poumon qu'il y a isolement d'un volume d'air durant un certain
temps et dans des conditions qui suffisent å saturer T'air. de
vapeur d'eau, et par conséquent c'est seulement pour le débit
d'eau dans le poumon que le deficit de tension de Fair décidera
la question. Mais s'agit-il de la sécrétion d'eau produite en
grand å la surface du corps et qui constitue P'élément principal
de la régularisation de ia chaleur humaine, la quantité d'eau
vaporisée dans Vunité du temps, c'est-å-dire la vitesse d'éva- -
poration, sera seulement de quelque importance. Plus V'eau
s'évapore rapidement, plus la surface se refroidira dans VFunité
du temps et plus sera grande la quantité d'eau enlevée å VFor-
ganisme. La vitesse d'évaporation fournit donc Véchelle d'aprés

laquelle on doit juger de Vinfluence qu'exerce un climat sur le

Sur la vitesse de I'évaporation. ga

débit d'eau de l'organisme et par lå sur la régularisation de
la température.

Si donc, se réglant sur la proposition de Fligge!), on
donne partout le déficit de tension comme I'élément le plus
important pour déterminer le coté physiologique ou hygiénique
d'un climat, ceci est juste, mais seulement dans le cas ou la
vitesse d'évaporation est proportionnelle au déficit de la tension.
Åussi est-ce de cette maniére qu'on procéde dans le travail de
Denecke?), travail provenant du laboratoire de Fligge, sans
que toutefois on ait justifié le principe. Les lois de I'évapora-
tion telles que les déduit la physique mathématique, s'opposent
cependant å Vadmission d'une proportionnalité entre le deficit
de tension et la vitesse d'évaporation, cette proportionnalité
n'ayant lieu qu'å égale température.

Dans ce qui suit, nous allons étudier en quoi la vitesse
d'évaporation dépend des conditions atmosphériques, notre but
étant d'arriver, si possible, å exprimer. cette vitesse par une
formule mathématique applicable å toutes les conditions, cette
formule devant alors servir de mesure å Vaction desséchante
de Fair et -pouvant servir dans les recherches sur Vinfluence
du climat sur 1'organisme.

Recherches faites entiérement sur la vitesse d'évaporation.

Dalton fut le premier qui tenta d'étudier V'existence d'une
relation réguliére entre la vitesse de V'évaporation et l'état de
Patmosphére, surtout le degré d'humidité de Pair, ainsi que la
recherche d'une formule mathæmatique définie qui put exprimer
le rapport en question”). Ses prédécesseurs savaient seulement
que, toutes proportions égales d'ailleurs, ''évaporation augimentait
a mesure que le degré d'humidité de Fair baissait; qu'elle était

1) Lelwrb. d. hygten. Untersuchungsmeth. 1881.

2) Zeitschr. f. Hyg. 1€r vol.

3) Memows of the lit. and philos. Society of Manchester, vol. 5, 1803.
i

4 N.-P. Schierbeck.

plus forte dans un courant d'air que dans Vair calme, et que
la quantité d'eau évaporée était proportionnelle å l'étendue de
la surface du liquide.

Aprés avoir examiné la tension de la vapeur d'eau å diverses
températures, Dalton utilisa les résultats obtenus par son pro-
cédé, et chercha s'il y avait une relation entre la quantité d'eau
qui dans Vunité de temps s'évapore dans Vair atmosphérique å
différentes températures et la tension de la vapeur d'eau å ces
mémes températures. Ses recherches lui firent trouver que
dans Fair complétement sec la vitesse d'évaporation est pro-
portionnelle å la tension maxima de la vapeur d'eau å la tempé-
rature å laquelle VPévaporation avait lieu, et que dans Tair
humide elle est proportionnelle å la différence entre cette ten-
sion maxima et la tension actuelle de la vapeur de air. Sui-
vant Dalton Von a donc la quantité d'eau évaporée dans Vunité
de temps —v = (F—f)k. Ici k est une constante, F la tension
maxima å la température d'évaporation, et f la tension de va-
peur d'eau contenue dans Tair.

Dans ses recherches, Dalton détermina directement v en
pesant avant et aprés 1'expérience le vase ou 'évaporation avait
lieu; f fut déterminée å V'aide d'une espéce d'hygrométre å
condensation, et, durant les expériences faites å des tempéra-
tures supérieures å celle de Vair ambiant, la température fut
mesurée å V'aide d'un thermométre placé dans Veau. Dans les
expériences faites å la température ordinaire, on prit celle-ci
pour température d'évaporation.

Ainsi Dalton ne tint aucun compte de la chaleur qui
devient latente par V'évaporation, ce qui rend toujours lå tem-
pérature d'évaporation un peu inférieure å celle de V'air ambiant,
pourvu que le vase d'évaporation ne recoive pas de chaleur
spéciale, comme cela avait lieu dans les expériences å tempé-
ratures supérieures å celle de Vair.

Si malgré cela Dalton trouva dans ses expériences å la
température ordinaire la méme relation entre la rapidité de

Sur la vitesse de 1'évaporation. ; 5

Pévaporation et la tension de la vapeur que dans ses expériences
å de hautes températures, et cela quoique dans les premiéres
il nm'ait pas mesuré la température réelle, il faut croire que
c'est då en partie au peu de précision qui a présidé å V'en-
semble de ses expériences (ainsi les pesées m'ont été faites
qguwatse"pres) er "en partie "ace "qué les'%conditions' deces
expériences relativement å l'état atmosphérique étaient trop peu
variées pour que la confusion de lå température. d'évaporation
avec celle de Pair put révéler son influence sur les résultats.
Soldner!) introduisit dans la formule de Dalton la pres-
sion atmosphérique, mais sans s'appuyer sur des expériences.
Il posåa lå vitesse d'évaporation inversement proportionnelle å
la pression de Fair, et tenant compte de ce qu'on avait anté-
rieurement constaté, savoir que V'évaporation est proportionnelle

å la grandeur de la surface — s —, il amena la formule de
Dalton au développement suivant:
s(F—f)
>= ———— e k.
É B

Sous cette forme, ladite formule sert å déterminer psychro-
métriquement le degré d'humidité de Pair; car ici la température
d'évaporation se déterminait å Vaide du thermométre mouillé, et
le faåit qwon peut employer cette formule, prouve indirectement
qu'elle donne V'expression au moins approximative du rapport
entre I'évaporation et le degré d'humidité de Vair å la tempé-
rature ordinaire de Iair ambiant.

Assez longtemps aprés, Stefan?) reprit la question des
lois physiques de l'évaporation et Vétudia. Aprés avoir scruté
les lois de la diffusion des gaz, il appliqua å l'évaporation les
résultats obtenus et les considérations faites å ce sujet, en
regardant l'évaporation comme une diffusion des vapeurs qui
sortent de la surface du liquide pour se répandre dans Vair

1) Gilberts Ann. d. Physik, vol. XVII, p. 44.
2) Sttzungsberichte der Wiener-Akademie d. Wiss. 1874. Math.-naturw.
Cl., vol. 68.

6 N.-P. Schierbeck.

ambiant, et la théorie le conduisit å formuler comme suit la
loi de V'évaporation:

v— —: log 5—7

h
lci, v. représente le volume de vapeur réduit å 02 et å
7607" et qui dans Vunité de temps traverse Vunité de section
transversale; Å est une constante, A la distance de la surface
du liquide au bord du vase d'évaporation, B la pression de Vair,
f la tension actuelle de la vapeur dans VFair et f, la tension de
la vapeur å la température å laquelle a lieu ''évaporation. Cette
loi serait vraie pour tout liquide vaporisable, car on peut tou-
jours poser f =— zéro, s'il m'existe préalablement dans Vair
aucune tension de vapeur, comme par exemple la tension due
åa la vapeur d'eau.
D'aprés Stefan, la loi de Dalton ne constitue qu'une
approximation de la loi de Stefan, car, si la tension de la
vapeur n'est que peu de chose comparée å la pression de VFair,

ce qui a lieu quand T'eau 's'évapore å la température ordinaire

fi

de Fair, on peut remplacer par le quotient daltonien B le

log

BET Mais quand la température s'éléve, la vitesse
d'évaporation augmente, selon Stefan, plus rapidement que
le maximum de tension de lå vapeur.

Pour contråler cette loi établie par la théorie, et la com-
pårer avec la loi de Dalton, quand la vapeur aåa plus de ten-
sion, Stefan fit quelques expériences sur la vaporisation de
Péther dans Vair atmosphérique. Comme on Va dit, d'une part,
la température d'évaporation ne peut pas se poser égale å la
température de Vair, mais doit lui étre inférieure, et, d'autre
part, Stefan vit une difficulté, sinon une impossibilité å en
trouver expérimentalement la valeur exacte, quand I'évaporation
a lieu dans un vase isolé au milieu de Vair atmosphérique,
comme dans les expériences de Dalton. Stefan chercha donc
4 produire VFévaporation dans des conditions permettant de
déterminer la température d'évaporation. Il y parvint en pro-

Sur la vitesse de 1'évaporation. 7

duisant Vévaporation dans un tube étroit installé dans un
bain-marie dont on maintenait constante la température. Cela
rendait trés petite la surface d'évaporation, et Stefan crut
pouvoir en conséquence poser la température d'évaporation
égale å la température de V'eau.

L'activité de V'évaporation eut alors pour mesure le temps
qu'employa å se vaporiser une certaine colonne liquide com-
prise dans le tube entre deux marques gravées dans le verre.
Si la formule de Stefan est juste, il faut que, maultiplié par

B 3
Hg gE le temps trouvé donne une constante. Est-ce au
mr
contraire la formule de Dalton qui soit juste, le temps multi-
plié par e doit donner une constante.

Stefan ne fit que quatre expériences, qui lui firent trouver

pour la constante les valeurs que voici:

Température. Constante de Stefan. Constante de Dalton.
11,3 1069,4 833
14,6 1068,1 793
90,4 1064,1 706
DE n 1055,3 517

En comparant les nombres de lå premiére colonne avec
ceux de lå deuxiéme, on ne peut plus douter que la loi de
Stefan ne soit juste.

Toutefois la formule finale de Stefan ne comporte pas
certain facteur exercant å coup sur quelque influence sur la
vitesse d'évaporation; c'est la température de Fair. L'élévation
de lå température de Fair fait diminuer la densité de TFair; il
faut en tenir compte et supposer que l'évaporation s'accélére
relativement. La simple diffusion fait trouver, selon Stefan,
que le coefficient de diffusion se comporte directement comme
le carré de la température absolue"). Stefan croit vraisem-

])) C. Christiansen: Lærebog % Fysik, vol. I, p. 181.

8 N.-P. Schierbeck.

blable que durant l'évaporation il y a aussi un rapport entre le
coefficient d'évaporation et la température, et eu egard å la
maniére dont Stefan a tiré son équation d'évaporation, ainsi
que nous le verrons plus tard, ce rapport doit étre que le
coefficient d'évaporation est directement proportionnel å lå
température absolue. Si Taccélération de T'évaporation est
accompagnée d'une élévation de température, la constante des
quatre expériences mentionnées doit baisser parallélement, tan-
dis que la température s'éléve.

Or, tel est aussi réellement le cas; mais cette baisse n'est
qu'extrémement faible. Stefan lui-méme trouve probable que
la baisse de la constante pendant la hausse de la température
dépassera de beaucoup, dans des expériences exactes sur l'éva-

poration, ce qu'il a trouvé dans les siennes.

Au lieu de calculer, comme Stefan, la constante du temps
. NREN DSE ER B
pris par l'expérience, multiplié par Ål æra on peut calculer
ad

le coefficient d'évaporation, £, lui-méme dans les expériences
de Stefan.

On a donc k —

Comme on Va dit plus haut, v est le volume de vapeur
qui dans Vunité de temps a traversé Vunité de section, ce
volume étant réduit å 0? et å 760rm, Au lieu de ce volume
on peut mettre dans la formule le poids correspondant qui doit
étre égal au poids de Véther volatilisé, ce poids étant divisé
par "lå densite (Ode Ma vapeur deler 0 Se tkaeb0EE
Appelons le poids v,; nous aåurons

DSE by

d, log

B
BE hi
Si par calcul on en déduit £ dans les quatre expériences,
sans tenir compte de % ni de d,, qui sont les mémes dans ces

quatre expériences, on trouve pour É les valeurs suivantes:

Sur la vitesse de l'évaporation. 9

Température k
11,3 1,123
14,6 its
20,4 1,112
28,7 1,106.

Dans ce calcul on détermine le poids v, pår le procédé
ordinaire å laide des éléments que voici: le volume d'éther
évaporé chaque fois et que l'on connaissait, puisque la section
du tube et la distance de ses marques sont données; la densité
de Téther å 0? et la dilatation de Véther å la température de
T'expérience telle qu'on la trouve par la formule

v, = (1 + at + bt? + ct2).v,.
Pour unité de temps on a choisi V'heure, et pour unité de
superficie le centimétre carré.

On voit que d'aprés ce calcul le coefffcient d'évaporation
baisse, quand la température hausse. Toutefois ceci est en
contradiction avec I'opinion méme de Stefan, d'aprés laquelle
Pévaporation devrait s'accélérer å mesure que la température
de Fair augmente, et par conséquent le coefffcient d'évaporation,
qui est directement proportionnel å la quantité de liquide
évaporée, devrait croitre lui aussi. Le peu d'abaissement que
la constante ( durée de l'expérience, multipliée par log. 77)
subit dans les expériences de Stefan, ne peut donc pas,
comme il le supposait, dépendre d'une augmentation relative de
la quantité d'éther évaporée å des températures supérieures ;
car, en ce cas, le coefficient d'évaporation calculé comme
ci-dessus, devrait accuser une hausse correspondante quand
la température s'éléve: ce peu d'abaissement doit tenir å des
erreurs d'expérience dont les résultats semblent étre palliés par
le fait que Stefan n'a pas tenu compte des différences causées
dans la densité du volume de V'éther par les diverses tempéra-
tures de l'expérience.

Toutefois cela frustre la loi de Vappui que fournit 'expérience
et quw'on a jusqu'ici attribué aux recherches en question.

10 N.- P. Schierbeck.

Autant que je sache, la bibliograpbie ne mentionne pas
de recherches sur la loi de V'évaporation postérieures å celles
qu'on vient de mentionner. Ce que nous saåavons de cette loi est
donc affecté de lacunes en plusieurs points, ainsi qu'on Va vu
plus haut. Les théories de Stefan, et sans doute aussi les
résultats de ses expériences, donnent å la loi de Dalton Fair
de n'étre qu'une approximation de la vraie loi; car elle parait
ne s'appliquer qu'å lévaporation de F'eau dans l'état ordinaire
de Patmosphére. Encore la preuve de son applicabilité au cas
présent n'est-elle qu'indirecte, savoir par Vintermédiaire des
expériences sur lå possibilité d'employer le psychrométre å
déterminer å peu prés exactement le degré d'humidité de Vair.

Quant å prouver å fond par voie expérimentale l'exactitude
de la loi de Stefan, ce n'est point faityetuilsne”semblefpas
qu'on ait jamais fait d'expériences dans le but d”appliquer la
loi å F'évaporation dans un milieu aérien on se trouve déjå de
la vapeur å une certaine tension.

Aucune des formules antérieures ne tient compte de Vinfluence
exercée en méme temps par les variations de la température de
Fair. Il semble donc y avoir lieu de soumettre å une nouvelle

épreuve expérimentale la loi de l'évaporation en air calme.

Recherches de Vauteur.

Ce qui précéde montre qu une reprise des recherches faites
antérieurement sur Vévaporation, devrait tout d'abord porter sur
un nouveau controle expérimental des deux lois déjå etablies.
Il semblait qwå cet effet on put employer la méthode indiquée
par Stefan. J'ai donc débuté par une série d'expériences en
suivant cette méthode et fait évaporer V'éther dans un tube de
verre étroit (2"" de diam.) installé dans un cylindre en verre con-
tenant de V'eau å lå température de V'air ambiant. L'évaporation eut
lieu dans un local fermé dont la température pouvait étre main-

lenue constante durant l'expérience, c. å. d. såuf des oscillations

Sur la vitesse de 1'évaporation. 11

n'excédant pas quelques diziémes de degré. Avant de commencer
Vexpérience, on faisait toujours séjourner le cylindre en verre
assez longtemps dans le local, pour que la température de V'eau
fat exactement la méme que celle de I'air, de maniére qu'å son
issue du tube V'éther ne trouvåt pas air å une autre température
que dans le tube.

On nota le temps employé å lI'évaporation d'une colonne
d'éther comprise entre deux marques gravées sur le tube de
verre et å 27m1/8 Pune de Tautre; on observa la température et
la pression de Vair, et, pour calculer la tension de la vapeur
d'éther å. la température de- V'expérience, on se, servit de la

formule Antoine, log.p = A ainsi que des valeurs

FE:
données par Regnault.

Les valeurs ainsi trouvées permirent de calculer de la
maniére susdite le £, de la formule Stefan, ce. dont les
résultats sont reproduits dans la colonne 4 du tableau I.

In y eut "qu'une "temperature (11973) ;å "laquelle "on ”fit
plusieurs expériences pour en tirer des renseignements sur
Pexactitude de la méthode. Dans ces expériences, 'écart moyen
est de 0,006, c.å.d. 6 au 3 rang des chiffres significatifs, ce
qui sert ainsi å exprimer |'erreur expérimentale relative. Toute-
fois, aux températures élevées, cette erreur devient plutét un
peu moindre; car alors l'évaporation de V'éther s'accélére et
Pinstant ou le ménisque de T'éther atteint les traits marqués
sur le verre, en devient plus accentué. Ce que font voir tout
de suite les valeurs trouvées pour Å, c'est que, dans toutes les
expériences å håautes températures (21—23,8), elles sont plus
fortes que dans les expériences å basses températures (9,1—12,5).
L'ensemble des expériences donne un écart moyen de 0,016,
par conséquent presque trois fois aussi grand que Vécart
moyen dans les expériences å méme température. La différence
trouvée pour les valeurs correspondant aux températures tant
hautes que basses, ne peut donc pas étre attribuée aux erreurs
d'expérience, mais peut étre due å une accélération relative de

N.- P. Schierbeck.

Tab. I.
ik NE ER Er 4. 58
Temps en min. Tp. SAR I: ig

et "sec.
BOND 23,8 (12 0.756 0,695
BOL og 23,7 — 0,765 0,704
30' 50” 22,6 748,5 0,778 0,718
32 22,5 755,5 0,766 0,708
32! 25" 22,25 — 0,770 0,712
32' 30" B29 — 0,769 0,711
34' 15” Blessed 69 0,768 0,711
34' 30” — - 0,762 0,706
36' 21,1 — 0,766 0,711
36" 20” — — 0,762 0,707
36' 10 — 763 0,761 0,706
36' 30” 21,0 — 0,758 0,704
63307 Tese 63 0,731 0,699
64! 11,6 734,5 0,724 0,695
65' 40” — (Dee 0,734 0,704
6352” 11,4 745 0,748 0,718
677 35% 1153 752,5 0,720 0,691
67' 45” — — 0,718 0,690
67 — 755,5 0,730 0,701
66' — 747 0,730 0,701
66' — 748 0,732 0,703
64" — 734,5 0,737 0,708
66' — 755,5 0,741 0,712
67525” — 752,2 0,723 0,695
674392 10,9 752,5 0,737 0,709
68' 10,65 751,9 0,741 0,714
(le 10 — 0,736 0,710
74' 30” DEER AD 0,730 0,707

Moyenne Sk: 0,746 0,705

Écart moyen . . 0,016 0,006

Sur la vitesse de 1'évaporation 13

Pévaporation aux températures plus élevées, ce qué nous nous
attendions aussi å constater.

Or, en suivant le développement de la formule d'évapora-
tion donnée par Stefan, on voit que le coefficient d'évaporation
k en a été tiré par la substitution de £ au rapport

URE 1) g SELER

Andrade,
ou pp représente 7607" A,, une constante, d,, la densité des
vapeurs d'éther å 0? et å 7607 d, la densité de Tair å 0? et
MMGOPRT. et Fr — (1—+ at), la température absolue. Dans &
figure done le facteur non constant (1— az). On ne voit pas bien

pourquoi Stefan n'a pas séparé de Å ce facteur dans V'équation
principale de V'évaporation. En faisant cette opération dans les
expériences précédentes, on toutes les valeurs de £ doivent
étre divisées par (1—+ at), on obtient une série de nouvelles
valeurs pour £,, le coefficient d'évaporation, et ces valeurs sont
portées å la colonne 5 du tableau I. L'écart moyen des valeurs
de cette nouvelle série n'est que 0,006, c. å. d. précisément égal

.

a Pécart moyen des expériences faites å la méme température.
å FRIT TRE

En calculant d'aprés la formule HEV æn Ferreur moyenne
de toutes les valeurs trouvées pour Å et k,, cette erreur moyenne
est dans le premier cas —0,0034, et — 0,0014 dans Vautre. Les
experiences concordent on ne peut plus exactement
avec laloi d'évaporation déduite théoriquement par
stekanmsset kournit en meme temps Tarconfirmation
ssperimentalederatrectitudede cette 101.

Åinsi le coefficient d'évaporation devient directement pro-
portionnel å lå température absolue.

Pour comparer maintenant la loi de Stefan avec celle de
Dalton, voici quelques valeurs de lå constante de lå formule
daltonienne, valeurs extraites des deux premiéres et des deux
derniéres expériences de la série; nous désignons ici la cons-
tante par £,:

14 N.- P. Schierbeck.

Température k, k;
23,8 0,542 0,499
DEN 0,547 0,504
10,0 0,402 0,367

De 0,396 0,383

Ces quatre expériences suffisent å montrer combien faible
est le degré d'exactitude de la formule daltonienne pour exprimer
la loi de Vévaporation, quand la vapeur a des tensions supéri-
eures.…. Méme aprés avoir introduit la correction ci-dessus
trouvée pour la température de Fair, et qui donne lieu aux
valeurs £,, la formule Stefan n'en reste pas moins de
heauncoupssupérieure aa cellerde-Dalton prourexpoimler
exactement la loi de V'évaporation.

La premiére question å traiter ensuite fut d'étudier la
seconde partie de la formule Stefan, celle qui devait exprimer
la loi de P'évaporation dans une atmosphére contenant déjå de
la vapeur å une certaine tension, état de choses analogue au
cas de V'évaporation de Veau dans Fair atmosphérique. Mais la
méthode expérimentale employée plus haut se montre inapplicable
ici; car, dans un tube étroit et aux températures ordinaires
de Vair, Teau s'évapore si lentement quw'il est impossible de
maintenir constants le degré d'humidité et la température de
Vair durant les expériences. Ce ne fut pas méme au bout de
huit jours que Veau, quittant la marque supérieure, baissa
assez dans le tube pour atteindre le trait du bas. Nous dumes
donc employer ici une autre méthode expérimentale. Une autre
considération, le désir d'étudier Vinfluence de Vagitation de Vair
sur I'évaporation, nous fit donner aux expériences une nouvelle
forme permettant å l'évaporation de se produire sur une surface
libre et non, comme dans les expériences précédentes, au fond
d'un tube étroit.

Dans cette tentative pour éclaircir la loi de T'évaporation,
la difficulté capitale est, comme on Va déjå dit plus haut, de

=

Sur la vitesse de l'évaporation. 15

déterminer exactement la température d'évaporation. ÅA cet effet,
jai cherché d'abord å produire V'évaporation å la surface d'une
feuille de papier å filtrer ou d'un morceau d'étoffe mince qu'on
placait sur une plaque de verre mince et plane, suspendue
horizontalement au-dessous d'un des plateaux d'une balance å
analyse. Il était probable qu'ici la température d'évaporation
devait étre égale å la température du thermométre mouillé
installé tout å coté. Mais on vit qu'il était impossible d'obtenir
un résultat tant soil peu uniforme pour la durée de Pévaporation
d'une quantité en poids donnée de liquide pendant une série
d'expériences faites dans des conditions tout å fait identiques,
circonstance naturellement indispensable- pour que la méthode
fat applicable, et dont la cause doit étre cherchée dans le fait
qu'on ne pouvait ni répartir Phumidilé sur le papier avec une
parfaite uuiformité ni donner å la feuille exactement la méme
døse chaque fois. Ajoutez qu'en cas de liquides volatils tels
que Féther, le refroidissement considérable produit par 1'éva-
poration suscitait un dépåt de givre å la surface, ce qui
rendait la pesée impossible. Cette méthode dut donc étre aban-
donnée. On constata que dans les recherches en question il
était également impossible d'employer la différence de poids
dun thermométre mouillé quand, elle aussi, la température
d'évaporation était exactement déterminée.

Il ne restait donc que de produire V'évaporation dans un
vase comme celui des expériences de Dalton, et que de dé-
terminer aussi exactement que possible la température de
Pévaporation dans ces conditions-lå. Å la rigueur on aurait du
avoir la température du liquide å la surface; mais quant å
mesurer directement cette température, ce n'est guére possible.
Toutefois cette température superficielle qu'on cherche, doit
étre intermédiaire å celle du liquide contenu dans le vase et å
la température dun thermométre mouillé qui, humecté de ce
méme liquide, est installé tout å cdté. En outre il était vrai-
semblable qu'en faisant la température d'évaporation égal å la

16 N.- P. Schierbeck.

température du liquide, on ne commettrait qu'une erreur
minime.

Alors je commencai par chercher si, en employant V'une
des deux températures précitées qu'il était facile de déterminer,
on pourrait obtenir des résultats qui concordassent dans des
expériences faites en diverses conditions. Si c'était possible,
cela ferait en tout cas acquérir une méthode qu'on pourrait
appliquer soit aux recherches sur Vinfluence de VFagitation de
Vair, c. å. d. au probléme qui nous occupait alors, soit å des
recherches comparatives sur les coefficients d'évaporation de
divers liquides.

Je commencai par faire une série d'expériences avec I'éther,
en employant comme vase d'évaporation un vase cylindrique en
métal et å minces parois, dont la hauteur était de 22", son cercle
ayant une superficie de 444 17, Ce vase fut placé dans 'un des
plateaux d'une balance sensible å 12" et employée dans la salle
aux expériences — pendant 15 å 30 minutes —, cette salle pouvant
étre maintenue å une température absolument constante. Pendant
les expériences faites avec de V'eau, mentionnées plus tard et
qui durérent une ou deux heures, la plus forte oscillation de
la température du local fut d'un ou deux diziémes de degré. Le
pesage du vase se fit de la maniére que voici: Sur le plateau
de la balance, on placa un poids un peu moins pesant que le;
réservoir d'éther; puis, on observa le moment ou Vaiguille de
la balance passait sur le zéro, car alors le réservoir d'éther
faisait exactement équilibre au contrepoids employé. Puis, on
souleva la fourchette qui fixa aussi le plateau portant le vase
d'évaporation, et ce dernier fut maintenu en parfait repos
durant Vexpérience. L'évaporation d'environ deux grammes
ayant eu lieu, on répéta le pesåge tout å fait comme ci-dessus.
On détermina donc le temps employé chaque fois pour l'éva-
poration de deux -grammes d'éther. Pour écarter Vinfluence de
la chaleur rayonnée par le corps de F'observateur durant lå pesée
et Teffet des mouvements qui pourraient en résulter dans VFair,

Sur la vitesse de I'évaporation. 17

on avait interposé un écran entre la balance et l'observateur.
Pour savoir la température de I'éther, on placa dans le vase un
thermométre divisé en cinquiémes de degré. Quand on venait
de verser I'éther, sa température baissait rapidement et atteignait
promptement un minimum en raison de la forte évaporation qui
se produisait å la surface, aprés quoi la température se main-
tenait quelque temps å ce minimum pour remonter trés lente-
ment au fur et å mesure que I'éther continuait å s'évaporer et
que son volume diminuait.

Cette marche de lå température de V'éther était parfaite-
ment réguliére et uniforme, toutes proportions égales d'ailleurs.
Je wai jamais fait aucune expérience avant que la température
minima fåt atteinte, par suite de quoi la variation de la tem-
pérature de I'éther durant l'expérience ne fut qu'extrémement
faible. La moyenne des relevés du thermométre immédiatement
avant et aussitåt aprés l'expérience, servit aux calculs. Or, des
expériences préalables montrérent que le temps employé å
Pévaporation d'une quantité en poids donnée d'éther devenait
d'autant plus long que la quantité d'éther contenue dans le
vase diminuait, bien que, comme on Va dit, lå température
d'évaporation montåt uniformément et avec lenteur. On pour-
rait s'imaginer que lå cause en est en ce que la vapeur d'éther
finirait par åcquérir une certaine tension dans Fair du local,
en raison de lå quantité relativement considérable de ce liquide
qui se serait évaporée. Mais en versant encore de V'éther
dans le vase, on constatait l'exacte répétition de la méme
période d'évaporation qu'on avait observée lors du remplissage
du vase, å méme dose. La cause du ralentissement de 1'éva-
poration devait donc étre le fait que la distance de lå surface
de Péther au bord du vase d'évaporation s'était accrue par suite
de quoi, malgré la largeur de ce vase, les choses se passérent
tout å fait comme Stefan Vavait constaté dans le tube étroit.

Dans les calculs comportés par ces expériences, on a
procédé exactement comme il a été décrit plus haut; car voici

Overs. over D.K.D. Vidensk. Selsk. Forh. 1896. 2

18 N.-P. Schierbeck.

la teneur de la formule Stefan corrigée pour la température

de Vair: VA v.-h

Bo"
(1+ &t)- log Bg—+

On remplaca v par le poids de Féther évaporé, divisé par
la densité de la -vapeur d'éther å 0? et å 7607; % se calcula
comme différence entre la hauteur du vase et la hauteur de la
nappe d'éther, cette différence étant fournie par le poids, la
surface du vase et la température de V'éther.

On posa d'abord la température de V'évaporation égale å
la température donnée pour V'éther par le thermométre mouillé ;
mais cela donna pour £ des valeurs croissant uniformément
avec Vaccroissement de lå température, ce qui par conséquent
rendait vraisemblablement trop basse la température admise
pour T'évaporation. Mais en posant la température de l'éva-
poration égale å la température de l'éther, on eut pour &
des valeurs qui concordaient parfaitement et qu'on trouve

portées au tableau Il.
abs

| | | 2gr d'éther

||
h en | Temp | Temp. En B | Å
centim. | de Tair | de Téther | É sg! |
| | en minutes | |
|| | ! | |
1,20 12,6 185 SE 286 ren |. 1,765
1522 PRAN 1,4 9,667 748,5 | 1,746
162, | 9,6 0,5 15,017 (ore ER Er
1,28 | TFPYGRRGR heks ERR FRÅ Er (STER ne var rd Tran
IL HE ENG | SSL 9,917 748,5 | 1,750
JISTETSRE Fi 1 FESTER HERE SEr | 14,867 UGE RD 07
1,45 938 | 905 | 10,367 749001] ME gER
1,54 23,4 9,5 LO sr 4 74955 1. 18249
15608 | EET NE SEND g5 KE 61838 Ton 1,760
Ile "enker Gore ere, (60738 1,757
DERE eet Far 4,0 17,0 1 737 | 1,751
! |
Moyenne se | 1,754

Écart moyen. . .… | 0,006

Sur la vitesse de 1'évaporation. 19

L'écart moyen de ces expériences n'est, comme on le voit,
que de 0,6 pour le 3 chiffre significatif. Quant å h il faut
remarquer que, si cette valeur était inférieure å 107", les ré-
sultats devenaient irréguliers, comme dans les expériences de
Stefan avec les tubes étroits. Une trés faible agitation de Vair
causait aussi des perturbations, méme quand X excédait 1077,

Ensuite je passai å lVétude des conditions d'évaporation
de Veau. Les expériences furent conduites tout å fait comme
les précédentes pour l'éther. La tension de lå vapeur d'eau
dans Vair fut déterminée å Vaide d'un psychrométre et controlée
par 'hygrométre Regnault. Le vase d'évaporation contenant
Peau restait toujours quelques heures dans la salle aux expé-
riences, afin que la température put s'équilibrer exactement.
Les expériences furent toutes faites avec å peu prés la méme
distance au bord du vase. Le tableau Ill donne les résultats.

Babs
| Temp. | | Durée | | i | k
ik 5 'emp. d | his ål: É
eee 05 ny Mer
mouillé | minutes | | mouillé
eN Fa] 16 | 0,608 | 37 17475| 088 | 1,59
— 20,6 — | 0,140 33 KØER ARTE 1,55
20,33 |; 18 | 13,7 | 0,228 62 | 761,5 | 0,919 | 1,60
suk” 104 (4 051597 1,/66,417 17552) 1,019 | "1,58
10,8 10,0 NEO ES OT 705955 551012 1,59
7 6,4 4 | "0,185 120 765 1,047 1,55
4 | 2,8 > 0,132 | 93 | 765 1,033 | 1,57
Moyenne ik Må! | 1,58
Écart moyen . .. 0,019

Comme on le voit par ce tableau, les valeurs de Å s'élévent
quand la température haisse, si I'on pose la température d'éva-
poration égale å la température de lT'eau. La température
d'évaporation doit ici étre relativement inférieure å la tempéra-

1 x

20 N.-P. Schierbeck.

ture de Veau, tandis qu'en posant la température d'évaporation
égale å celle qu'indique le thermométre mouillé, on obtient
pour £ des résultats qui concordent pårticuliérement bien,
P'écart moyen se réduisant å 1,9 du 3£ chiffre. Ici Técart
moyen doit naturellement étre plus grand que dans les expé-
riences avec l'éther, å cause de l'erreur quwon ne peut éviter
en déterminant la tension dans Vair.

Tab. IV.
SEE
Temp æg HE,
Temp. | ETERN Humidité REGER EDEN Dalton
de Tair | EK | relative | | i-Har
| 1
23,8 16 35,1 | 30476544 59.] 1010,7540) UK OSE9R
== | — — 1114 61655 0,739 0,680
NS BEES] BEES trge ES Te5 1,60 | 0,756 0,704
eres B8IoREEk MR 65 161 | 0,722 0,676
ise ERE NE eN BES ERNE 0,690
USR 0 62,0 | 769 EDEN DENG 0,685
UGE bs 36,8 769 1,58 | 0,712 0,680
ISA 7,8 ENO ER sr (SS EN 70 BESS GE REDE NEEDED) ro
re 7.4 trend IDE: 0,720 | 0,692
LOSE Kés SEP Sd 7595 159 |. 0,729. |. 0,701
(or FEE, 50,7 | 765 1,55: 5 vet 0569835 TAGES
4,0 12 47,0 | 765 1,57 0,689 0,679
Moyenne ..... 1,58 | 0,724 0,687
Ecart' moyen. 1 0,016) 0,016 | 0,008

Dans le tableau ci-dessus (IV) on reproduit les mémes
expériences, et Ion y en ajoute quelques aåutres qui furent faites
de maniére å pouvoir faire varier le degré d'humidité de Tair.
Ici ''évaporation se produisit dans une grande caisse å travers
laquelle on fit circuler, avec une lenteur extråordinaire, un air
tantåt séché au chlorure de, calcium, tantåt saturé de vapeur
en léchant des morceaux de pierre ponce humectée. La tension
de la vapeur dans la caisse fut mesurée å Vaide d'un psychro-

métre et d'un hygrométre Regnault. Ces expériences ; me

Sur la vitesse de 1'évaporation. 91

5

permirent de donner å Vair un haut degré d'humidité å une
température élevée et un degré d'humidité bas aux tempéra-
tures inférieures, ce qui durant Vhiver était impossible å obtenir
dans la grande salle aux expériences.

Les colonnes 6 et 7 du tableau donnent comme annexes
les valeurs de la constante dans la formule de Dalton, avec
et sans corrections pour la température de Vair.

On voit par lå que, méme quand I'eau s'évapore dans Vair
atmosphérique, la formule de Stefan est plus exacte que celle
de Dalton, et que cette derniére, additionnée de la
Gorrection pour la température de l'air, donne des
résultats qui concordent mieux que sans cette cor-
reetion:

Influence des mouvements de Vair sur V'évaporation.

Nous allons maintenant passer å l'étude de Vinfluence que
les mouvements de Tair exercent sur l'évaporation. Nous avons
vu que depuis longtemps déjå Von avait constaté plus d'activite
dans V'évaporation quand Vair circulait, que s'il était en repos;
mais ni Dalton ni Stefan wont cherché å introduire ce facteur
dans leurs formules respectives. Dans la Zertschr. f. Meteorol.
1877, Weilmann publia un mémoire ou, pår voie théorique,
il déduisit la formule que voici et qui exprimerait la loi de
Pӎvaporation dans un courant d'air:

Ici, kh est la quantité d'eau évaporée dans Punité de temps
pour VFunité de surface; 2 et 2, sont deux constantes; G est
T'expression en grammes de la quantité d'eau que Vair peut
absorber å la température d'évaporation pour se saturer com-
plétement, g est l'expression en grammes de la quantité d'eau
contenue dans Vair, B est la pression de Vair, et w est la

vitesse du vent.

99 N.- P, Schierbeck.

Comme: on le voit, cette formule se déduit de la loi dal-
tonienne. Weilmann chercha å prouver la justesse de cette
formule en établissant une comparaison entre les quantités
d'eau évaporées, durant un laps de temps assez long, aux
atmométres des stations météorologiques de Saint-Pétersbourg,
de Paris et de Vienne, et la quantité d'eau qui aurait då s'éva-
porer d'aprés sa formule et le calcul basé sur les autres
données météorologiques des trois stations susdites. Ce quil
en obtint, fut des résultats qui concordaient assez bien avec
Pévaporation tant réelle que calculée. Quant å la température
d'évaporation des atmométres, il la posa, sans examen plus
approfondi, égale å Vindication du thermométre mouillé.

Dans un travail inséré, en 1882, aux Mémoires de I'Aca-
démie de Saint-Pétersbourg, Stelling a fait la critique des
recherches de Weilmann, mentionnées ci-dessus. Il dit que
si leurs résultats concordent, c'est un pur hasard, et qw'ils ne
prouvent pas Vapplicabilité de la formule. Il fåit surtout res-
sortir qwun atmométre installé å l'ombre et protégé par un
toit et des parois latérales contre la radiation solaire, se préte
mal å Vétude de Vinfluence que le vent exerce sur l'évaporation ;
car on n'est jamais certain que les mouvements de air sous
P”aåbri soient proportionnels å Vagitation de Vair libre. Toutefois
cette objection w'atteint pas V''observatoire de Paris, dont 'atmo-
métre est précisément suspendu en plein courant d'air.

Stelling attaque également la supposition de Weilmann,
savoir que la température d'évaporation serait égale å la tem-
pérature que donne le thermométre mouillé; il reproche avec
raison å Weilmann d'avoir en tout cås négligé d'en fournir
les preuves. En mesurant la température å la surface d'un
liquide en train de s'évaporer, Stelling trouve qw'il nya
aucune concordance entre cette température et Vindication du
thermométre mouillé.

Stelling soumet alors la formule de Weilmann å un

nouvel examen plus serré, et recourt pour cela å une série

Sur la vitesse de l'évaporation. 3

d'observations météorologiques faites å Nukuss par le professeur
Dohrandt. Ici la quantité d'eau évaporée a été mesurée å
'atmométre Wilde, dégagé de tout, c.å.d. exposé aussi å la
lumiére directe du soleil, et la température d'évaporation a été
mesurée å Vaide d'un thermométre flottant å la surface de l'eau.
En outre, Stelling a appliqué dans ses calculs la modification
suivante de la formule de Weilmann:
KE BGN Bil r=Aste:

Ainsi, au lieu d'exprimer en grammes le degré d'humidité,
il a employé les tensions de vapeur: f,, tension maxima å la
température d'évaporation, et f, tension dans Vair. Comme
Va fait Weilmann dans ses recherches, on aåa compareé ici lå
quantité d'eau évaporée durant chaque mois avec la quantité
d'eau qui aurait du s'évaporer d'aprés le calcul basé sur la
susdite formule. Cela conduit Stelling å ce résultat que,
modifiée par lui, la formule Dalton-Weilmann rend, avec
une erreur de + 10%, la quantité d'eau réellement évaporeée.

Enfin M. Ule!) a montré qu'iil y a également assez de
concordance entre les deux quantités suivantes: d'une part, la
quantité d'eau réellement évaporée pendant un long intervalle
et mesurée å tel ou tel atmométre, d'autre part, la quantité
d'eau qui aurait dt s'évaporer d'aprés le calcul basé sur la
formule suivante :

BEA GE Jan

ou Å est: un facteur variant avec chaque mois et qwil faut
calculer pour chaque lieu d'aprés des observations embrassant
une série d'années; ét, la température de Fair; t,, la température
indiquée par le thermométre mouillé, et w, la vitesse du vent.

Les recherches d'Ule lui font trouver que certains jours
peuvent sans doute avoir une trés forte erreur pour cent, mais
que les totaux mensuels établissent assez de concordance entre
les quantités d'eau évaporée calculées et les réelles.

1) Meteorol. Zeitschr. 1891.

N.-P. Schierbeck.

GG
>

Comme, d'aprés lå formule psychrométrique ordinaire,
f = f,—k-B(t—t,), la formule dressée par Ule devient
Pequivalente de

SEE ES 780 GREY > SENE VoRE

d'aprés laquelle Févaporation croitrait en proportion directe de
la vitesse du vent.

Nous avons donc trois formules différentes pour Vinfluence
qu'exerce sur l'évaporation Vagitation de Fair. Elles devraient
toutes les trois donner des résultats concordant trés bien
d'aprés les expériences faites, malgré les grandes différences
qui caractérisent deux d'entre elles, savoir celle de Stelling
et celle qu'a dressée Ule. La seule cause naturelle de ces
différences doit étre cherchée dans les défauts du contråle
exercé. Pour arriver å savoir avec quel degré d'exactitude les
susdites formules expriment l'évaporation qui a réellement lieu
par des vents de différentes vitesses, il faut passer å des expé-
riences de précision ou Von puisse déterminer la solidarité
entre Vévaporation et les autres facteurs qui exercent une in-
fluence. Il å donc fallu d'abord nous rendre compte de I'éva-
poration en air calme, et trouver une méthode qui permit d'en
calculer la vaåaleur dans les circonstances actuelles et å un degré
d'exactitude connu. Or, nous venons de trouver ci-dessus cette
méthode; car la quantité d'eau qui s'évapore d'un vase, se
laisse déterminer avec beaucoup d'exactitude, å Vaide de la
formule modifiée de Stefan ou de Dalton, ou lå température
d'évaporation est posée égale å VFindication du thermométre
mouillé.

Partant de lå, j'ai fait une série d'expériences pour éclaircir
la question dont il s'agit ici. Le vase d'évaporation était le
méme cylindre en métal qui avait déjå servi, mais je V'avais

pourvu dun couvercle hermétique. A chaque expérience, on

Sur la vitesse de 1'évaporation.

wo
(ØR 4

versa dans ce vase la méme quantité de liquide, sur quoi le
vase fut placé, le couvercle relevé, dans un tuyau horizontal
installé sans entourage dans la salle aux expériences, ou la
température fut maintenue constante durant l'expérience entiére.
Le tuyau débouchait dans une cheminée munie d'un bec de
gaz dont la petite flamme aspirait Vair par le tuyau avec une
vitesse tout å fait uniforme. En faåisant varier Vafflux du gaz
et la longueur de la cheminée, je pouvais modifier la vitesse
du courant d'air. Le vase séjourna d'abord pendant une heure
dans le tuvyau, pour que la température du liquide put s'équi-
librer d'aprés les conditions d'évaporation dans le courant d'air
dont on devait déterminer le degré d'influence. On mit le
couvercle, on enleva le vase, on le pesa raåpidement et le remit
dans le courant d'air; on nota le moment ou le couvercle fut
de nouveau enlevé et ou, par conséquent, l'expérience com-
mengca. Cette expérience terminée, on remit le couvercle, on
nota le moment et repesa le vase. La vitesse du courant d'air
fut déterminée å Vaide dun anémométre dont les constantes
avaient été préalablement fixées comme å Vordinaire. Dans
air immédiatement å Vorifice du tube étaient installés un
thermométre sec et un thermométre mouillé pour mesurer res-
pectivement la température et le degré d'humidité. On avait
également placé å Vintérieur du tube, dans le courant d' air,
un thermométre sec et un thermométre mouillé.

Le résultat des expériences est reproduit dans le tableau V.
La température d'évaporation y est posée, d'aprés le calcul,
égale å celle que donne le thermométre mouillé placé en de-
hors du tube, c.å d. dans Fair non agité. Il va de soi que le
thermométre mouillé placé å Vintérieur du tube dans le courant
d'air, accusait constamment une température inférieure å celle
du thermométre mouillé du dehors; mais il fut impossible de
découvrir une liaison entre cette différence et la vitesse du
vent. La différence était relativement plus grande pour les
petites vitesses; car C'est å peine si elle se modifiait quand la

26 N.-P. Schierbeck.

Tab. V.
ie DLR ACE, AJ PEPE ARE 6 ÆT. ERR RO FRR BR
ze | å | |
oo Z NÆSS w |
= Es DB | E £ | = z | |
SA BGO Er Se E = |
De ED KDE EA = E |
EEN SUN KE Sa UREN RER Kl de | Da
VEJE ry ri. Elg oe | SVIN IEE
[72] OD | sa - rem mm || på! -—
HER ERE ARR ER KER RER
iD Ea 1823 | = sæ = s BIT Fo <=
sæl gg | SNS] 3 — + =| ! - -—
SEE ESS ERE SEN TES: oo en
| |
É | ar s iz É: | |
Oss er Prom 67 0,483 | 40 | 6,85 | 3,03 | Oeiot 0,00268
| | |
1500 21506 1415766" 76557 | 10755874 543 6,76 | 3,03 | 0,00210 | 0,00268

3
|
|

| 0,5806 43 6,71 | 3,01 | 0,00206 | 0,00259
15750 82057 ETS 163,5 | 0,7105 | 43 6.76 | 3,00 | 0,00204 | 0,00255
1,35 — — | -— | 0,6755 ; 38 | 6,72 | 298 | 0,00198 0,00242

Ske RE — |" | 0,7292 | 39 | 6,84 | 3,03 | 0,00184 | 0,00217
2,30 | 16,4 | 11,3 | 765,5 | 0,369 | 20 | 6,95 | 3,06 | 0,00184 | 0;00210
3,00 | 20,3 JISYLE) 763,5 | 0,6896 | 26 6,72 | 2,98 | 0,00163 | 0,00189
345 | 21,06 | 15,66 765,1 | 6,055 | og | 6,87
498 | 17,08 | 11,87 | 765,5 | 0,380 | 15 | 6,85

3,07 | 0,00168 | 0,00194

3,02 | 0,00148 | 0,00166

Moyennes sikke | 6,80 | 3,02 | 0,00188 | 0,00222
Écart moyen . ...)| 0,07 | 0,02 | (),00018 | 0,0003

vitesse arrivait å dépasser 1%7,3 par seconde et å atteindre 4,2
pår seconde, maximum de la vitesse étudiée dans le caåas pré-
sent. C'est pourquoi, en appliquant å ces expériences un calcul
ou lå température d'évaporation était exprimée par celle du ther-
mométre mouillé installé dans le courant d'air, on n'aboutit
quwau résultat auquel du reste on pouvait s'attendre d'aprés ce
qui précéde, c. å d. qwon ne réussit pås å trouver pour la
formule d'évaporation une combinaison de la vitesse du vent
qui donnåt des résultats concordants. Si, au contraire, on se
basait sur la température du thermométre mouillé en air calme,
on trouvait ce que fait ressortir le tableau, savoir des résultats
qui concordaient tres bien. AÅ cet effet, il suffisait de poser
Vinfluence de lagitation de Vair, c.å d. P'évaporation, directe-

ment proportionnelle å la racine carrée de la vitesse du vent.

Sur la vitesse de l'évaporation. DE

En effet, les valeurs de Åg4eran portées å la colonne 7, sont
tirées par calcul de la formule suivante :

k B—f

Een le

h akt i"

f, y étant calculée d'aprés la température du thermométre

bl

mouillé en air calme. Ici Von »w'avait pas besoin de tenir
compte de %; car on constata qu'avant de dépasser les moin-
dres des forces du vent employées ici, la durée de 1'évaporation
d'un méme poids d'eau ne présentait plus cette différence qui,
dans les expériences en air parfaitement calme, était due å la
distance variable entre la surface du liquide et le bord du vase.
On pouvait donc poser & — 1. Dans la colonne 8, on trouve
les valeurs de la constante daltonienne calculées de la méme
maniére et d'aprés lå formule

iz EPE

op (I + at) Vw.

Les expériences en air calme avaient fait trouver pour
kstetan une valeur moyenne de 1,58 et un écart moyen de 0,016.
L'écart moyen constitue ainsi 1,01 ”/o du chiffre absolu. Pour
les valeurs de Ågretan dans la colonne 7, Vécart moyen est le
1,03 %/0 de la valeur absolue. Dans la formule trouvée ici, les
variations des valeurs de Æ sont donc en decå de la limite
d'erreur dans les expériences en air calme. On apprend de lå
méme maniére que, dans le tableau IV, Vécart moyen de kpa4on
constitue 1,16 ?/0 (ici 0,3 9/0) du chiffre absolu. Ainsi la formule
daltonienne semble donner ici des résultats encore plus exacts.
Est-ce lå un pur effet du hasard, ou bien cela dépend-il du
peu de variation dans la température de Vair durant les dernié-
res expériences, ou est-ce Veffet d'autres causes, lesdites expé-
riences ne renseignent pas lå-dessus.!

Nous avons maintenant å déterminer le degré d'exactitude
avec lequel les formules précédemment établies représentent lå
loi de Pévaporation dans Vair agité.

D'aprés la formule dressée par Ule, l'évaporation serait

28 N.-P. Schierbeck.

directement proportionnelle å la vitesse du vent. Il va de soi
qu'en raison de ce quwon a trouvé plus haut, cette formule
doit étre immédiatement rejetée.

Voici la teneur de la formule Weilmann :

G— gg
h == 2 > -L. Bl (G —g) W.

Par suite de la correction trouvée précédemment pour la
température de Vair, il faåaut en tout cas rectifier ainsi cette

formule: h ' GE=7
ae SAR ENE DE Tae AN Fag
1 HED 2 B SÆR i: 9) W,
i log SÅ
ou, comme on le sait, g — 306 t: al Ore FAR kår:
g 77 1— at

Introduites dans V'équation, ces valeurs donnent

h=— le Brlfir=F):0 41,06;

c. å d. la formule méme qwa établie Stelling; car, en com-
pårant la concordance des résultats trouvés, on peut faire
abstraction du nombre 1,06. Les valeurs de 2,, obtenues d'aprés
cette formule, sont portées å la colonne 10, les deux premiéres
expériences ayant servi å déterminer les constantes 2 et 2,
et le nombre trouvé pour 2 ayant ensuite été employé dans
les autres expériences pour calculer 2,. (Geci montre que la
constante 2, baisse avec la vitesse du vent. L'écart moyen
constitue 12,5 %0 de la moyenne absolue.
Enfin, si dans

BE Er ER

formule primitive de Stelling, on introduit la correction (1—+ at)
que nous avons trouvée, ce qui donne

mn = (jk) als Un 7 ) 00
et qu'on base lå-dessus le calcul, analogue au précédent, des
valeurs de 2,, on aura la colonne 9. Ceci montre également
que 2, baisse quand la vitesse du vent augmente. L'écart

moyen constitue 9,6 70 de la moyenne.

Sur la vitesse de l'évaporation. 99

Aucune des formules précédentes n'exprime donc la loi de
P”évaporation dans Fair agité avec autant d'exactitude que la
formule derniérement trouvée, et d'aprés laquelle l'éva-
poråtion est-proportionnelle å la-racin'e carrée de
la vitesse du vent.

La présente étude donne donc les résultats que voici:

1% Pour juger de Vinfluence d'un climat sur I'équilibre de
température dans organisme, on doit donner la prépondérance
a la vitesse de F'évaporation.

2? Contrairement å Vopinion geénérale, le déficit de la ten-
sion n'est pas la mesure de cette vitesse.

3? D'autre part, lå loi de Stefan est la formule lå plus
exacte que nous ayons jusqu'å nouvel ordre, pour exprimer en
quoi et comment la vitesse d'évaporation dépend. de V'état
atmosphérique, quand Vair est parfaitement calme; mais il faut
en outre introduire dans la formule primitive de Stefan une
correction de la température de Vair, car Vévaporation est en
méme temps proportionnelle å la température absolue.

Dans les conditions ordinaires de 'atmosphére telle quelle,
lå loi de Dalton v'est pas tout å fait aussi exacte, et pourtant,
aux yeux du praticien, elle peut servir å exprimer la vitesse de
Pévaporation, tandis que pour des tensions supérieures elle est
inapplicable. |.

49 La vitesse de l'évaporation est proportionnelle å la
racine carrée de la vitesse du vent.

5% L'action desséchante d'un climat est donc en proportion
de l'expression suivante :

kr ry + at)-Vw

BD ea ' ,
ou f, se mesure par la température qu'indique un thermométre
mouillé dont Vinstallation TFabrite contre Vinfluence directe du
vent, ce qui reproduit exactement V'état des choses dans les

stations météorologiques. Il serait donc å désirer que doré-

30 N.-P. Schierbeck. Sur la vitesse de l'évaporation.

navant on portåt directement aux tableaux météorologiques la
température indiquée par le thermométre mouillé.

Terminons en montrant par un seul exemple comment la
formule obtenue peut s'appliquer. On sait que, durant les jours
d'hiver, le degré d'humidité relative de Fair dans les apparte-
ments peut baisser jusqwå 40/0, sans qw'en général on en
éprouve du désagrément, tandis qu'en plein air les fortes
teneurs pour cent de I'humidité produisent déjå une sensation
de sécheresse trés génante. Or, en calculant VFaction dessé-
chante de Fair des appartements å, pår exemple, 18? et 40 ?/6
d'humidité relative, la formule ci-dessus donne 0,00276. Å
un vent de seulement 4" par seconde, Vhumidité relative ne
peut baisser, en plein air, que jusqwå 64 ”/o pour que Vaction
desséchante de Pair n'excéde pas celle de Vair des apparte-
ments, et si le vent prend une vitesse de 13",7 par seconde,
la baisse de V'humidité relative n'atteindra que 80%, ce qui
expliquera aisément la différence mentionnée ci-dessus entre

Pétat des choses en plein air et dans les appartements.

31

Til ,,Istidens” Gang i Norden,
navnlig dens Udgang og Forsvinden.
Et Indlæg fra Danmarks Side.

Af
Japetus Steenstrup.

(Fremlagt i Mødet den 4. Nov. 1892 som Uddrag af Foredraget
om dette Emne; cfr. Oversigt f. 1892 S. (60).)

IL.

lå velvillig Overvejelse af skandinaviske Medarbejdere paa de
samme Omraader af Videnskaben henstiller jeg nu de i det
foregaaende ") udviklede Punkter. For at disse lettere kunne
oversees i deres Sammenhæng, tilføjer jeg til Slutning
endnu en kort Formulering af dem i følgende 7 biologisk-
geologiske Sætninger eller Indklædninger.

1. Under «I stidens» Gang i (det skandin.) Norden danner
en arktisk Floras Fremkomst og Trivsel et bestemt Vende-
punkt, og dens Ler-, Sand- og Mergellag afgive faste Holde-
punkter til Orientation i vore yngste Jordlagsdannelsers Tids-
forhold.

Denne Højfjeldsflora eller «Hora nivalis», foran betegnet
nærmere som «Saltæ polaris—Dryas-Vegetationen», optræder

1) Det indledende første Afsnit (I) af Foredraget.

32 Japetus Steenstrup.

nemlig som Hovedlinien for Afgrænsningen mellem «Istiden»
og Nutiden.

Som såadan viser den. sig allerede derved, at den for det
første indleder Landvegetationen i (et egenl.) Danmark, og
er første Led af den fra vore Skovmoser kendte Række
af Trævegetationer, der i bestemt og uafbrudt Følge have af-
løst hinanden som fremherskende i Landets Skovdække.

Nu — siden 1870, da Prof. A. Nathorst erkendte sin « Alpe-
vegetation» i det sydlige Skaane — maa denne Række for
vort Lands Vedkommende nemlig fuldstændiggøres saaledes:
begyndende med

Højfjeldsvegetationen, og gennem en Vegetation af lave
Buske og Vidiekrat, førende til Skovmosernes

Aspeperiode; derfra til

Fyrrens (og Kratfyrrens, påa Mostørvlagene og Højmo-
serne nemlig) og senere til

Egens og Ællens (= Bøgens) Periode, sluttende altsaa
med
Nutidsskovenes fremherskende Skovdækker.

2. Denne Nival-Flora har fremdeles, ifølge Aflejringen
af de Lag, der indeholde dens velbevarede Levninger, været
det første almindelige Plantedække over et «Danmark» med
Landets nuværende Relief oa: udformet med dettes Bakker
og Højder, Lavninger og Dalstrækninger i det hele modsva-
rende de nuværende; thi kun saare svagt ere disse i ÅAar-
tusindernes Løb siden hin Tid blevne ændrede i deres Overflade-
forhold ved Atmosfæriliernes Indvirken under Naturens jevne

Gang eller ved Menneskets indgriben.

3. Den beklædte dog ikke alene et udformet «Dan-
mark » i sit nuværende Relief, men et Danmark tillige led-

Til -Istidens» Gang i Norden. 33

delt, som det nuværende, og i Hovedtrækkene allerede med
dettes Konturer, altsaa:

allerede adskilt i Halvøen og de større danske Øer, og
ligeledes. med de fleste (om ikke alle) mindre Øer ad-
skilte,

alle disse Landets Dele derhos væsentlig med deres nuværende
Fjorde g med mellemliggende Rygge og Højder og forbundne
med de Lavninger og Truge i disse, i hvilke Skovmosernes
Vegetationsrester i Reglen blive fundne saa rigelig aflejrede og
saa vel bevarede.

4. Men da denne Højfjeldsflora beklædte dette i Halv-
øen og Øerne allerede leddelte og med sit nuværende
Relief udformede Danmark, låa dette væsentlig — hvad
Relieffet og Planteaflejringerne i dettes dybere Udhulinger nok-
som vidne om — i samme Havniveau, som det endnu indtager,
og i Aartusinder kan det saaledes siges at have ligget saa godt
som roligt i dette Niveau.

Højfjeldsfloraen var altsaa da, for Danmarks og nær-
meste Omgivelsers Vedkommende, tillige en Lavlands- og
Havkystflora, og denne ejendommelige dobbelte Karakter
kan ikke andet end stærkt paavirke vor Opfattelse af det Klima,
der rimeligvis maatte herske over en saadan Floras Udbred-
ningskreds.

5. Dette nivale Klima maa derefter have været et sær-
deles ublidt, iskoldt, højst uroligt og stormfuldt selv
i dets korte, maaske knap to- (tre-) maanedlige Skin-

sommer;
men ligesom vore ÅAarstider nu — saa modsatte de end i deres
Yderligheder kunne være hinanden — kun med smaa Skridt

afløse og fortrænge hinanden, Vaaren Vinteren, Forsommer
og Sommer igen Vaaren 0. s.fr., saaledes synes ogsaa" kun

Overs. over D. K, D. Vidensk. Selsk. Forh. 1896. 3

34 Japetus Steenstrup.

skridtvis det barske Klima, hvorfor vor nivale Flora giver et
saa fuldt Udtryk, uden alle Spring og kun langsomt og
jevnt at være ligesom. gledet over ide. meretseune
stige Klimater, hvorunder der forbéredtes stedse
bedre Trivsel for Rækkens efterfølgende Træyege-
tationer. tilsidst endog for vore Ege- og Bøgeskove.

6. Saaledes er Prospektet af Begivenhedernes Gang,
der fremstiller sig for os, naar vi fra vor fossile Høj-
fjeldsflora, som en Hoved-Tidslinie, vende Blikket
fremad

Men skue vi fra samme Linie og fra de Ler-, Sand-
og Mergellag, hvori Floraens Levninger. saa smukt ligge op-
bevarede, tilbage i Tiden, og undersøge de mange Lag af
broget Karakter, der skylde denne fjernere Tid deres Oprindelse,
da er Prospektet et helt andet. Da viser sig ikke for os
— hår i det mindste ikke hidtil vist sig — noget Lag med en
Landflorå, vi kunne henføre til den Tid, heller ikke noget
leddelt eller udformet Danmark, hvorpaa en saadan Flora
kunde have voxet, ja vi have hidtil ikke kunnet øjne noget
Spor, til, at en Gang i Tiden et Danmark vilde udsondre sig
af denne fælles skandinaviske Masse. Skarpsindigen ane vi
vel af et upaatvivlelig rigtigt post-factum, at af de umaadelige
Jordlag med meget forskellig Sammensætning, som i Højder,
der vistnok have været meget større end Danmarks nuværende
højeste Egne, synes at have ligget dyngede paa hinanden og
ved Siden af hinanden over hele den Grundflade, hvorpaa Halv-
øen og Øerne hvile, har et saadant Danmark nok kunnet ud-
arbejde sig ved Samvirken af stærke og udholdende Natur-
kræfter.

Hvilke disse Kræfter paa de enkelte Steder have været,
hvorledes de have arbejdet, snart ene, snart sammen med
hinanden, er i mange Henseender endnu saare dunkelt. Dette

Til «Istidens» Gang i Norden. 353

er dog i det hele Spørgsmaal, som ikke nu og her — hvor
Talen nærmest er om Nutidens Indgang — ligge til Drøftelse.

7. Kun eet Led af disse Dannelser, der gentagne Gange
er sat i en løsere eller engere Forbindelse med vor fossile Høj-
fjeldsflora, da det, ligesom denne, afgiver et biologisk Vid-
nesbyrd om iskolde Forhold, har jeg ovenfor") baade for
Sammenhængens og Modsætningens Skyld kortelig berørt.

Dette Led er Yoldia-Leret, fornemlig som det over mange
(10—12) Kvadratmile optræder i Vendsyssel, med dets talrige
Organismer, der minde ikke blot om et meget koldt Hav men
om et Ishav og synes at danne en egen Havbunds-fawunula
i dette Ishav. Ved hine faa Ord tilsigtede jeg kun at værne imod
en Misforstaaelse, der synes at være temmelig almindelig
m. H. t. den Tidslinie i Istidens Gang, vort. Yoldia-Ler
afgiver. Denne ligger lange Tider, maaske Aartusinder, forud
for vor Højfjeldsfloras, sandsynligvis midt i den virkelige «Istid»,
og betegner Danmark som dengang liggende flere hundrede Fod

lavere end nu >”).

Den er ogsaa ældre end de nordlige Kysters højtlig-
gende Skallag, i Nærheden af Uddevalla f. Ex., indehol-
dende for en stor Del Skaller af de samme Havdyr, opkastede
paa Kysten, dog — efter mit Skøn paa selve Stedet — ikke
medens Dyrene levede udenfor i Havet, men senere og, som
det synes, under stærke Strøm- og Bølgebevægelser, der ud-
vaskede dem fra Ler- og Sandlag, hvori de oprindelig havde
levet paa Havbunden og som da hævedes op imod Havbrynet.

"Afsnit I.

?) Se F. Johnstrup «Om de geologiske Forhold i den nordlige Del af
Vendsyssel». 1882 (Universitetsprogr.); S. 11: mit Skøn over Dybden,
hvorpaa Yoldia-Lerets Fauna levede, og S. 18: Prof. Johnstrups
egne Udtryk om Hævningens Størrelse.

Byt

36 Japetus Steenstrup. Til «Istidens» Gang i Norden.

Er denne Opfattelse af disse mægtige Skalbanker eller
Skalbjerge rigtig, og de i dem millionvis opdyngede Skaldyr-
Levninger derefter at henføre ikke blot til to Faunaer, men
til to Tiders Faunaer, en tidligeres og en seneres,
bliver Skallagenes Tidshorizont naturligvis at bestemme efter
denne sidste. For Begivenhedernes Gang under den lange Is-
tid i Norden angive da Uddevalla-Bankerne og deres Slægtninge
paa andre Steder af Skandinaviens Kyster eller udenfor disse,
en egen Tidslinie, helt forskellig fra det vendsyssel-skaanske
Yoldia- Lers.

37

Experimentalundersøgelse over Berøringselektricitetens
Oprindelse.
Anden Meddelelse.

Af
C. Christiansen.

(Meddelt i Mødet den 10. Januar 1896.)

? 9.

I den foregaaende Meddelelse har jeg paavist, at Iltens Tilstede-
værelse udfordres, for at der skal opstaa en Spændingsforskel
mellem Zink-, Cadmium-, Bly- og Tinamalgam paa den ene og
rent Kvægsølv paa den anden Side. Det viser sig tillige, at
[ten angriber disse Amalgamer, saaledes at der dannes et Ilte.
Hvorvidt det er nødvendigt, at Iltet virkelig dannes, afgøre
Forsøgene vel ikke; men der maa i hvert Fald foregaa noget
ved Straalens Overflade, som Indledning til Iltets Dannelse.
Man kunde tænke sig, at Virkningen foregik paa følgende
Maade. Vi antage, at Zinken i Zinkamalgamet indeholder baade
Zinkkationer og Zinkanioner; Zinkkationerne spalte da Ilten i
i Iltanion og I[ltkation; altsaa have vi

Zn (Zm 0) 0.

Derved dannes et Dobbeltlag, idet (Zn O) betragtes som det
isolerende Lag, der holder den negative Ladning i Zinkanionen
og den positive i Zinkkationen adskilt.

At der ved Processen ikke simpelthen dannes Zinkilte, synes
at fremgaa deraf, at Zinkilte selv staar meget langt nede i

38 C. Christiansen.

Spændingsrækken og saaledes ikke vel kan gøre Zinkamalgam
positivt i Forhold til Kvægsølv.

Da i hvert Fald en Del af de øvrige Metaller frembyde
lignende Forhold som Zinken, og da vi ligeledes kunne paåavise
at flere Luftarter virke som Ilten, vil det være hensigtsmæssigt
at indføre en bestemt Terminologi. Den simpleste Maade, vi
kunne gøre dette paa, er ved at sige, at Zinken her er poiari-
seret med Ilt. Berettigelsen til at udtrykke os saaledes, søge
vi i, at Platin i Berøring med Ilt eller Brint siges at blive
polariseret. Om der ved Platinet finder kemiske Virkninger
Sted, er ganske vist usikkert, men er i hvert Fald ikke udelukket ;
saalænge Aarsagen til Spændingsforskellen mellem Metal og Ilt
henstaar ubekendt, er der ikke nogen Grund til at anvende
forskellige Udtryksmaader.

Polarisationens absolute Størrelse kan ikke med Sikkerhed
udledes af de foregaaende Forsøg; det synes, at der er Aarsager
tilstede, som frembringe Uregelmæssigheder. Foreløbig maa vi
nøjes med den almindelige Paavisning af Luftarternes afgørende

Betydning.

2 10. Chlorbrinte.

Den anvendte Chlorbrinte var meget ren og tør. Resul-
taterne vare temmelig variable, men viste altid en afgørende
Virkning af Chlorbrinten, der virkede påa samme Maade som
Ilten, saaledes at Chlorbrinten blev positiv i Forhold til Zink-
amalgam. Paa Kobber virker Chlorbrinte ogsaa i samme Retning,
men svagere.

Af Forsøgene med Zinkamalgam anføres følgende:

Spændingsforskel med Zinkamalgam og Kul i Chlorbrinte.
DEER AE OU Us Cir so

Hg |HgZm Hymn Hg | HgZmn

Rørdiameter 0.147mm,
0.92
0.004

Spændingsforskel i Volt 0.26 | 0.91 | 0.93 | 0.40

|
Straalens Varighed i sec. 0.004 | 0.004 | 0.004 | 0.004

Experimentalundersøgelse over Berøringselektricitetens Oprindelse. 39

ET mmm.

HgZm HgZm Hg | HgZm

Hg
Spændingsforskel ..... (Ea fe rr
Straalens Varighed .... | 0.008 | 1.008 |
Spændingsforskel ..... 0.55 | 0.92
Straalens Varighed .... 0.005 | 0.004

Rørdiameter 0.216mm,

0.39
0.008

1.00 1.02

0.008 0.008

Rørdiameter 0.297mm,
| 0.92 | 0.29 0.90

|
0.010 | 0.014 | 0.013

Disse lagttagelser have givet meget variable Resultater.

Det synes, at Chlorbrinten ikke alene virker påa Zinkamalgamet,

men ogsaa paa Kvægsølvet selv, om end i en ringere Grad.
Endelig absorbere Kullene ogsaa Chlorbrinten. Under disse
Omstændigheder kan det ikke undre, at bestemte Værdier for
Spændingsforskellen (C/H)|Zn ikke kunne erholdes.

For at se, hvilken Indflydelse Amalgamets Styrke havde,

anstilledes følgende Forsøg.

Spændingsforskel mellem forskellige Zinkamalgamer og Kul i Chlorbrinte.

Rørdiameter 0.37mm,

Straalen 15—20mm lang.

Gr. Zn i 100
ig Høy ! ER
4 0.31
1 0.47
1/2 0.51
1/4 0.37
1/80 15058

| Hg Zm

|

| 1.06

| 0.99
0.97
0.99
1.02

Hg

0.47
0.53
0.50
0.48
0.65

Man ser heraf, at Chlorbrinte maa have en meget energisk

Indvirkning, eftersom selv meget svage Amalgamer give saa

tydelig Virkning.

Det synes, at Spændingsforskellen mellem Zinkamalgam og

Kul er meget nær den samme i Chlorbrinte som i Ilt (2 6).

Hertil maa dog bemærkes, at jeg i et enkelt Forsøg fandt

40 G. Christiansen.

Spændingsforskellen i Chlorbrinte lig 1.30 Volt, samtidig var
den i samme Luftart for Kul og Kvægsølv lig 0.45 Volt.

é 12. Samtidig Indvirkning af Chlorbrinte og Ilt
paa Zinkamalgam.

Under Arbejdet med Chlorbrinte gjorde jeg en meget mær-
kelig lagttagelse. Efter at jeg havde maalt Spændingsforskellen
mellem Kul påa den ene Side, Kvægsølv og Zinkamalgam paa
den anden Side, fyldtes Apparatet først med Brint, derefter med
tør Luft; jeg fandt da

Hg Hg zZm
BENN DERE 0.70. 0.80 Volt
i atm. Luft. . . 0.62: 0:67. —

I Brint er Forskellen lille, hvilket er rigtigt nok, i atm. Luft
skulde der have været en Forskel af 0.8—0.9 Volt, og jeg fandt
kun 0.05. Aarsagen hertil kunde kun søges i den Omstændig-
hed, at Kullene her vare gennemtrængte af Chlorbrinte, medens
de i de ældre Forsøg kun havde absorberet Ilt og Brint; denne
Chlorbrinte maatte da udbrede sig i den omgivende Luft og
indvirke paa Straaleelektroden. For at prøve denne Antagelse
undersøgtes Virkningen af Kul, der var behandlet paa forskellig
Maade.

Spændingsforskel med Zinkamalgam eller Kvægselv og Kulelektroder i atm. Luft.

Rørdiameter 0.301mm, 2/7900 Ziuk.

Hg HgZm Hg
Kulelektroderne glødedes og henlaa derefter 3 Dage. | 0.54 1.43 0.59
Kullene glødedes og dyppedes derpaa i Vand. 0.38 1.24 0.43
Kullene glødedes og dyppedes ned i Saltsyre. 0.67 1.01 0.83
Kullene glødede og dyppede i Kaliopløsning. 0.19 slang » | ==

Man ser af denne Tabel, at Forskellen mellem Zinkamaigam
og Kvægsølv formindskes, naar der er Chlorbrinte tilstede. Det

Experimentalundersøgelse over Berøringselektricitetens Oprindelse. 41

samme viste sig derved, at Amalgamstraalen ikke, som det
ellers plejede at være Tilfældet, blev «lang» i dette Tilfælde ;
selv om jeg lod Ilt strømme gennem Apparatet, beholdt Straalen
sit sædvanlige Udseende.

Disse Forsøg lade formode, at Chlorbrinten ophæver Iltens
Virkning påa Zinkamalgamet, forhindrer Dannelsen af den Zink-
ilte, som ellers fremkommer. Man skulde da vente, at Chlor-
brintens Virkning til at frembringe Spændingsforskel skulde
gøre sig gældende; dette er imidlertid ikke Tilfældet. Man
kunde forklare det derved, at Indvirkningen foregaar efter

Skemaet
Zn + 0—+ 201 H.—.Zm Cl, + H,0,

som afviger væsentlig fra det Skema, vi have opstillet for Dob-
beltlagets Dannelse.

For at se det samme paa en anden Maade, lod jeg Zink-
amalgam (77797) strømme ud i Luften; Udstrømningsaabningen
havde en Diameter af 0.307”, Straalen blev da meget lang,
5—10”, som vi saa tidt have set. Saasnart et Glasrør vædet
med Saltsyre holdtes hen til Straalen, blev den strax kort, man
hørte samtidig, at de dannede Draaber gave en ganske anden
Lyd end før, idet de stødte mod Overfladen af Kvægsølvet i
Beholderen nedenunder. Salpetersyre og Eddikesyre virkede
ligesom Saltsyre, derimod havde Svovlsyre og Ammoniak ingen
saadan Virkning.

13. Om Overfiadespændingen.

Da Zinkamalgam under ovenfor angivne Betingelser frem-
bød såa interessante Forhold, vil jeg paa dette Sted omtale
Overfladespændingens Afhængighed af den omgivende Luftarts
Natur. Jeg benyttede hertil den af Lord Rayleigh!) angivne
Methode og lod Amalgamet strømme ud gennem et kort Stykke
fladtrykt Thermometerrør. Denne Fremgangsmaade er angivet

1) Lord Rayleigh: Proc. of the Roy. Soc. London. T. 47. S. 281. 1890.

49 C. Christiansen.

af G. Meyer!). Der iagttages da Bølger paa Straalen, hvis
Bølgebredde forholde sig omvendt som Kvadratroden af Over-
fladespændingen. Et Zinkamalgam (?—”/1000) giver i Brinten en
forholdsvis kort Straale; hele Straalens Længde deles da ved de
nævnte Bølger i ligestore Dele, og disse Bølger ere lige stærkt
udviklede over dens hele Længde. I Ilt forandres Forholdet
ganske, Straalen bliver mange Gange længere, men kun lige ved
Udstrømningsaabningen ere Bølgerne eller Bugterne tydelige.
Dog er Bølgelængden ikke forandret saa meget, at jeg kunde
maale Forandringen.

Naar Iltningen fremkalder en saa stor Forandring i Straalens
Længde og Udseende, ligger dette altsaa ikke i en Forandring i
Overfladespændingen; Aarsagen maa søges i, at Overfladen an-
tager en vis Sejghed, saaledes at den forholder sig som en
fast Hinde af ringe Styrke. Dette er ogsaa bekjendt fra ældre
Arbejder af Plateau og navnlig af Marangoni”), som fandt at
Zinkamalgam (i Luft) havde en «Overfladeelasticitet», som kan
udtrykkes ved 51.5, medens den hos rent filtreret Kvægsølv kun
var 0.5. Hos den sidstnævnte Vædske voxede Elasticiteten dog
med Tiden og blev efter 24 Timers Henstand lig 42.2. Af mine
Forsøg fremgaar det nu, at det er Iltens Indvirkning, der frem-
kalder denne Elasticitet, hvorom Marangoni taler.

Strømmer et Zinkamalgam ud i Luften og giver en «lang»
Straale, kan man ved at holde et med Saltsyre vædet Legeme
i Nærheden gøre den kort igen. Jeg tænkte mig, åt dette
hidrørte fra, at den omtalte Sejghed ophævedes af Chlorbrinte,
men dette bekræftedes ikke ved Forsøg. Bugene forsvandt
tværtimod ganske paa den Side af den fladtrykte Straale, som
var mest udsat for Chlorbrintens Virkning.

1) G. Meyer: Wied. Ann. Bd. 53. S. 845.
?) Marangoni: Wied. Beibl. Bd. 3, S. 842, 1879.

Experimentalundersøgelse over Berøringselektricitetens Oprindelse. 43

2 14. Chlorbrinte og forskellige Amalgzamer.

Medens Ilten ikke har nogen eller i hvert Fald kun en
ringe Evne til at polarisere Kobber, er denne Evne tydelig til-
stede hos Chlorbrinte. Ad galvanisk Vej fremstilledes et Amal-
gam, der indeholdt omtrent 2 Gr. Kobber i 1000 Gr. Kvægsølv.
Det gav følgende Resultater.

Spændingsforskel i Volt mellem Kobberamalgam og Kul.

Rørdiameter 0.224mm, Straalens Længde 15—20mm,

Hg | HgCu| Hg

Afrme Ene NE Qaen (050 | 0.60
Re 0.76 0.73 0.68
BEDE zen 0.7o | 0.72 0.69

|
Chlorbrinte . | 0.43 0.61 | 0.38

|
Chlorbrinte . | 0.38 0.60 | 0.38

Virkningen af Chlorbrinte er saaledes utvivlsom. Paa Grund
af Straalens korte Varighed er det ikke udelukket, at der ogsaa
kan være en Virkning af Ilt, som dog ikke kan komme til at
gøre sig gældende under de Forhold, som her ere tilstede.

At Chlorbrinte ogsaa maa polarisere de øvrige Metaller, er
utvivlsomt; de efterfølgende Forsøg vise det iøvrigt tydeligt nok.

Spændingsforskel i Volt mellem Amalgamer og Kul i Chlorbrinte.

Udstrømningsrørets Diameter 0.224mm, Straalelængde 15—20mm,

Gr. Metal Rent Amal- | Rent
i1000 Gr.

Hg Kvægsølv.| gam. | Kvægsølv.

BIv:SEERE 4 0.19 0.70 0.21
i Kr Re DE gr 4 0.23 0.61 | 0.37
Cadmium . . 4 0.37 0.78 0.31
Natrium SE 0.14 [HE TAN ate orn | 0.21

Kalium 45 US SR MR 957 1.77 —

44 C. Christiansen.

Med Natriumamalgam blev Straalen saa lang, at det var
vanskeligt at faa Spændingsforskellen maalt.

Vi se saaledes, at Chlorbrinte virker paa samme Maade og
omtrent lige saa stærkt som Ilten. Om den maximale Virkning
er opnaaet med de her anvendte Amalgamer, er usikkert, men
dog, naar Hensyn tages til de med Zink fundne Resultater,
meget sandsynligt.

3 15. Spændingsforskel imellem Metaller og rent
Kvægsølv i Chlorbrinte.

Jeg anvendte til disse Forsøg den samme Fremgangsmaade
som ved den tilsvarende Undersøgelse i 2 3. De forskellige
Metaller dannede Pladeelektroderne; de vare gnedne med Smergel,
kun Blyet var tildannet ved at skrabe det med en Kniv. Rør-
diametren var 0.224, Straaleelektroden bestod af destilleret
Kvægsølv. Til Sammenligning er der anstillet Forsøg med
atm. Luft og Brint.

Atm. Luft CPH | CIH COQIH |Atm. Luft| Brint
Zink lisa or 063 — | — | — | —-
Kobber ... 0.00 | .0:32 | 0.36 (oss 0.09 0.00
Jærns ss Oaz | 0.30 | 0.20 | 0.28 0.14 0.13
Bly REE Om EO | 0.45 0.46 0.37 0.41
Aluminium . 0.76 0.31 | 0.36 0.37 0.51 0.52

Man ser, at Metallerne, undtagen Kobber, i Berøring med
Chlorbrinte komme lavere ned i Spændingsrækken end i atm.
Luft, maaske fordi Kvægsølvet kommer højere op. Imellem de
enkelte Forsøg med Chlorbrinte laa et Tidsrum af fra 5 til 10
Minutter, man ser, at Spændingsforskellen overfor rent Kvægsølv
i denne Tid varierer, men paa forskellig Maade. Kobber-, Jærn-
og Blypladerne vare kendelig paavirkede, anløbne, af Chlor-
brinten.

Experimentalundersøgelse over Berøringselektricitetens Oprindelse. 45

2 16. Svovlbrinte.

Som efterfølgende Tabel viser, synes Svovlbrinten ikke at
kunne polarisere Zinkamalgam, jeg fik samme Udslag med Zink-
og Kobberamalgam som med rent Kvægsølv.

Spændingsforskel mellem Amalgamer og Kul i Svovlbrinte.
Rørdiameter 0.2717"", Straalelængde 20r",

Hg. HgZn (3959). Hg
i atm. Luft 01 071 0.71 Volt
i Svovlbrinte 0.65 0.70 071

Hg HgCu Hg
i Svovlbrinte 0.71 45 0.75

Hermed er det dog ikke udelukket, at længere Indvirkning
påa Amalgamerne kunne polarisere dem. For at prøve, hvilke
Metaller der snarest kunne tænkes at give et Resultat, anstilledes
følgende Forsøg, som dog ikke førte videre, da Svovlbrinte-
udviklingen ikke kunde fortsættes videre med dette Apparat.

Spændingsforskel mellem Metaller og rent Kvægsølv i Svovlbrinte.

Rørdiameter 0.271mm. Straalelængde 20mm,

Atm. Luft! VH,S | HS H,S
Aluminium .... 0.71 0.36 Os 0:25
BUNKER RR TE Ur LEA PRAG akt 0.38 | 0.46
Bly OSTE 20: Oue || IF0:o2 Og "|. 0:27
Thank SE, FU SØSRERE 0.36 0.09 — 0.02 0.09
Kobber SENER 0.15. | 0.27 0.16 0.18
Hær "Are 0.08 | 0.09 | — 0.09 0.02
SØLV. LE ARSEN 0.16 | 0.09 | 0.07 0.18

Platin, udglødet. . 020 11—037 — 0.27 ==

46 C. Christiansen.

Som man ser bringer Svovlbrinte Metallerne lavere ned i
Spændingsrækken i Forhold til rent Kvægsølv med Undtagelse
af Kobber og Jærn. Ved et Forsøg, som ikke er medtaget her,
var Stigningen for Jærnets Vedkommende over 0.3 Volt. Imellem
de enkelte Forsøg i en Atmosfære af Svovlbrinte hengik 3—4
Minutter. Ved disse Forsøg maa det dog bemærkes, at Luften
i det Værelse, hvori de foretoges, var bleven blandet med
Svovlbrinte. I de i den første Rubrik anførte Forsøg har Pla-
derne derfor utvivlsomt været paavirkede af Svovlbrinte; derfor
ere alle de i Luft maalte Spændingsforskelle lavere end i
atmosfærisk Luft (slgn. 2 3).

2 17. Svovlsyrling.

Med denne Luftart iagttoges en stærk polariserende Virkning

8stog I 8
paa Zinkamalgam. Med Cadmiumamalgam fandtes en kendelig
Virkning, derimod paavirkes Kobberamalgam næppe.

Spændingsforskel mellem Amalgamer og Kul (nylig udglødet) 1 Svovlsyrling.
Rørdiameter 0.271"”,

Hg. HgZn (757) Hg

Atm. Luft — 0.50 1.39 0.53
Svovlsyrling 0.26 0.88 0.32
Hg HgZn (177) Hg

Svovlsyrling 0.33 0.94 0.35
Hg Hg Cu Hg

Svovlsyrling 0.35 0.28 0.26
— 0.26 0.17 0.23

Hg HgCd Hg

Svovlsyrling 0.23 0.43 0.23

Straalelængden var for rent Kvægsølv og Kobberamalgam
25—30r= med Zink og Cadmiumamalgam derimod 50—60rr ;

Experimentalundersøgelse over Berøringselektricitetens Oprindelse. 47

vi have her det samme Fænomen, den lange Straale, som tidt
er iagttaget i Ilt.

2 18. Kvælstofforilte.

Denne Luftart kan kun i ringe Grad polarisere Zinkamalgam.
Med et Zinkamalgam, der indeholdt 2 Gr. Zink i 1000 Gr. Kvægsølv,
blev Straalen «lang» i atm. Luft, og den sædvanlige Polarisation
fremkom, med Kvælstofforilte blev Straalen igen kort, og Udslaget
antog paa det nærmeste samme Værdi som i Brint. Med endnu
stærkere Amalgam (2) erholdtes dog et Udslag, ifølge hvilket
det synes, at Amalgamets Spænding var 0.1 Volt større i Kvæl-
stofforilte end i Brint. Sikkert er det altsaa, at Kvælstofforilte

virker langt svagere paa Zink end atmosfærisk Luft.

07197 "Resultater.

I efterfølgende Tabel ere de Kombinationer, for hvilke der
er eftervist en polariserende Virkning, betegnede med — i den
tilsvarende Rubrik. Naar der ingen Virkning er funden, er
der sat 0.

Ka | Na | Zn | ca | Ph | Sn | Cu
HE rs AE + + i så | —… | == ie 0
BRIDE DSN, 0 Dane KO 0 0
Kvælstof .. 0 01,3 Fo 0 0
Kulsyre 0 OF 0r0 0 0
Chlorbrinte JL FAE at: an | Byd ir | af
Svovlbrinte DEDA | 0
Svovlsyrling SE | + 0

Som tidligere bemærket er man næppe berettiget til at
antage, at de Kombinationer, som her ere betegnede med 0,
altid ere uvirksomme; paa Straaleelektroder kunne de nævnte
Luftarter kun indvirke i en meget kort Tid 0.01— 0.02 Sekunder;

48 C. Christiansen.

en længere Virkning vil muligvis kunne frembringe en kendelig
Polarisation; saaledes f. Ex. for Svovlbrintens Vedkommende.

Kvælstofforilten udvikledes ved Ophedning af Ammo-
niumnitrat i en lille Kolbe; den udviklede Luftart vadskedes
med en alkalisk Opløsning af Pyrogallussyre (Ilt), dernæst med
en mættet Ferrosulfatopløsning (Kvælstoftveilte) og en saltsur
Opløsning af Chromoacetat (sidste Spor af Ilt) og endelig med
Natronlud (medrevet Chlorbrinte), hvorpaa de tørredes med
conc. Svovlsyre og Fosforsyreanhydrid.

Chlorbrinten udvikledes ved Tildrypning af conc. Svovl-
syre til stærk Saltsyre i en stor Kolbe. Da al atmosfærisk
Luft var uddrevet af Kolben, lededes Chlorbrinten gennem
følgende Vasknings- og Tørringsmidler: Concentreret Saltsyre,
en saltsur Opløsning af Chromoacetat, conc. Svovlsyre og
endelig Fosforsyreanhydrid. Den saaledes vundne Luftart ab-
sorberedes fuldstændig af Vand.

Svovlsyrlinganhydrid udvikledes ved Tildrypning af
conc. Svovlsyre til en Blanding af fast Natriumbisulfit og en
mættet Opløsning deraf. Det udviklede Svovlsyrlinganhydrid
vadskedes med en mættet Natriumbisulfitopløsning, med en
saltsur Opløsning af GChromoacetat og endelig atter to Gange
med en mættet Natriumbisulfitopløsning, det tørredes med conc.
Svovlsyre og Fosforsyreanhydrid.

Svovlbrinte fremstilledes ved at dryppe en Blanding af
1 Del conc. Svovlsyre og 2 Dele Vand til en med Svovlbrinte
mættet, stærk Natriumhydroxydopløsning (1500 Gr. Natrium-
hydroxyd i 2 Liter Vand). Den udviklede Svovlbrinte vadskedes
med en Opløsning af Natriumsulfhydrat, med en saltsur Op-

løsning af GChromoacetat og endelig atter to Gange med en

Experimentalundersøgelse over Berøringselektricitetens Oprindelse. 49

Natriumsulfhydratopløsning, den tørredes ved Hjælp af Fosfor-
syreanhydrid.

Ved BRensningen af Kvælstofforilten er der ikke taget
Hensyn til muligt tilstedeværende Kvælstof; ved Rensningen af
de sidst omtalte tre Luftarter er ligeledes mulig tilstedeværende
Kulsyre ikke bortskaffet.

Overs. over D. K. D. Vidensk, Selsk, Forh. 1896. Å

50

Stivelsen hos vore Løvtræer under Vinterhvilen.
Af
O. G. Petersen.

(Meddelt i Mødet den 10de Januar 1896).

I Januar-Mødet 1882 i «Naturforscher-Gesellschaft bei der
Universitåt Dorpat» meddelte Prof. Russow den i den botaniske
Verden opsigtvækkende lagttagelse, at den i vore Træer og
Buske ved Løvfaldstid ophobede Stivelse ikke henligger roligt
Vinteren igennem til Løvspringet, men forsvinder af Barken
ved Vinterens Begyndelse, for senere at optræde igen ved
Vinterens Slutning, såa at altsaa denne Del af Træernes Op-
lagsvæv, tværtimod den gængse Anskuelse, er stivelsefattig i
den egentlige Vintertid. '
Foruden hvad der senere herom er fremkommet i et Par
mindre Meddelelser, hvorved det bl. a. konstateredes, at det
ikke alene var i Barken, men hos flere Træer ogsaa i Vedet,
at Stivelsen gjorde sig usynlig, er dette Emne behandlet mere
indgaaende af Alfr. Fischer!) ogEmile Mer?), af sidstnævnte,
saavidt det kan skønnes, uden Kendskab til foregaaende Be-
handlinger. En indgaaende Fremstilling af disse Forfatteres
Arbejder ligger udenfor nærværende Meddelelses Plan; her skal
kun fremdrages det nødtørftigste til Forstaaelsen af det følgende.

7) Pringsheims Jahrbucher fur wissensch. Bot. 1891.
?) Comptes rendus (Paris) 1891. Revue des eaux et foréts 1891.

Stivelsen hos vore Løvtræer under Vinterhvilen. 51

Mer udtaler sig omtrent saaledes: Midt i Oktober staa
Træer og Buske pakkede med Stivelse; midt i November er
denne for en stor Del forsvunden, navnlig af Barken; med
Hensyn til Vedet er det navnlig de blødvedede Træer og især
Træer med stedsegrønne Blade, der have sat til af Stivelsen.
En Maaned senere er denne Reduktionsproces yderligere frem-
skreden. I Begyndelsen af Marts begynder Stivelsen at komme
igen og ophobes saa i Løbet af en 6 Ugers Tid.

Alfred Fischer sætter en mere skarp Grænse mellem
Stivelsetræer, hvor det kun er i Barken, at Stivelsen forsvinder,
og Fedttræer, hvor ogsaa Vedet er stivelsefrit om Vinteren; til
de sidste henregner han Lind, Birk, Benved og Fyr samt maaské
de andre Naaletræer. Han sætter Stivelsens Genoptræden til
Iste Tredjedel af Marts.

Fischers Undersøgelser skrive sig fra Leipzig, Mers for-
modentlig fra Egnen om Nancy. Dels for at se, hvorvidt disses
Tidsangivelser passede med vore Forhold, dels for i det hele
taget at gøre mig personlig bekendt med det paagældende Fæ-
nomén, der ikke før har været undersøgt hos os, har jeg i
Vinteren 1894—95 foretaget en Række derhen hørende Under-
søgelser; af mine temmelig udførlige Optegnelser skal jeg i det
følgende, såa kortfattet som muligt, fremdrage et og andet, som
maaske kunde gøre Krav paa Interesse. Naar man betænker,
hvilken Mængde Enkeltundersøgelser, der ligge til Grund for
de nogenlunde almént anerkendte systematiske Kendsgerninger,
maa det ogsåa indrømmes, at positive Undersøgelser af anatomisk
og fysiologisk Natur over bestemte Emner helst måa gentages
adskillige Gange, sammenlignes med andres, prøves i Forhold
til andre Fænomener, inden de faa virkelig Værd. Bl.a. er vi
i mange Forhold vedrørende Planternes periodiske Livytringer
henviste til at søge Oplysninger i fremmede Literaturer, og de
dér fundne Resultater kunne selvfølgelig ikke uden videre over-
føres paa vore Forhold. Saaledes ogsaa i dette Tilfælde.

Jeg har i den ovennævnte Periode, Vinteren 1894—95,

xx

t

0. G. Petersen.

(Sag
w

undersøgt 33 af vore almindeligere Frilands-Træer og Buske,
med særligt Hensyn til Skovvæxten, nogle mere sammenhængende,
andre mere fragmentarisk, i Reglen Grene fra 1- indtil 10- Aars
Alderen, sjældnere indtil 20 Aar gamle. Derved kunne Resul-
taterne bedre sammenlignes med Fischers, der i Reglen heller
ikke er naaet til ældre Organer end de 10 Aar gamle.

De noterede Enkeltiagttagelser skulle her kun gengives for
et Par Træers Vedkommende, idet jeg ellers i denne Meddelelse
kun giver de almindelige Resultater, som kunne uddrages af
dem. For de saakaldte Stivelsetræers Vedkommende vælger
jeg hertil Bøgen, der jo er et Træ, der i saa mange Hen-
seender har Interesse for os.

Beg (Fagus silvatica) fra "5/0 1894 til 2/4 1895.
18. Oktober.

Knopaxen rig paa Stivelse. Dens Vedring af en meget tæt Bygning,
uden større Kar. 1 det det Aars Vedring i det tilsvarende Parti findes
derimod større Kar og som i Ledstykkerne mellem Løvbladene megen Stivelse
i Marven. — Denne Iagttagelse viser altsaa, foruden hvad der angaar Stivelsen,
at de større Kar først fremtræde samtidig med Knoppens Udfoldning til
løvbladbærende Gren.

1-aarig Gren. Marven, de store primære Marvstraaler, de smaa sekun-
dære Marvstraaler, spredte Parenkymceller i Vedet, fyldte med Stivelse. I
Sivævet findes enkelte Steder lidt Stivelse i den Del af Marvstraalerne, der
ligger i Fortsættelsen af de smaa Ved-Marvstraaler og nærmest Cambiet,
ellers er Sivævet stivelsefrit. De store Bark-Marvstraaler er hovedsagelig
dannet af Stenceller og derfør stivelsefri. I den primære Bark findes der et
Lag stivelseførende Celler uden paa de bueformige Bastbundter. Stivelse-
mængden i Barken er altsaa i Forhold til Vedets meget ringe. Chlorofyl-
mængden i Barken synes ringe (Korkdannelsen er ret vidt fremskreden, idet
der findes indtil en halv Snes Lag. Epidermis sidder paa endnu, men er
ifærd med at løsne sig). ;

2-aarig Gren. I Marv og Ved er Fordelingen af Stivelse omtrent
som i den 1-aarige; enkelte af de store Marvstraaler brudt af og ikke fortsat
ud i 2den Aarring; de smaa Marvstraaler her mere fremtrædende. 1 Barken
er Forholdet ogsaa omtrent som i forrige Aargang; den forhaandenværende
Stivelse findes mere indenfor Bastbuerne end udenfor. Chlorofyl er kun
lidet fremtrædende (Epidermis er borte; Korken omtrent 10 Celler tyk med
1 Phellodermcelle ligesom i den 1-aarige Gren). — Hvad der her er antydet
om Forskellen i Stivelsens Optræden i den 1-aarige og den 2-aarige Gren,
at den nemlig i det første Aar har Overvægt i den primære Bark, fra det

Stivelsen hos vore Løvtræer under Vinterhvilen. 53

andet Aar derimod i den sekundære, er stærkere markeret hos andre Træer,
hvor Stivelsen i det hele optræder rigeligere i Barken, og er overhovedet et
almindeligt Fænomén.

8-aarig og 12-aarig Gren. Den samme Rigdom af Stivelse i
Stængel og Marv, som er helt fyldt, mens Barken er fattig paa Stivelse.
Yderbarken stærkt grøn.

20-aarig Gren. Endnu ret rigelig Stivelse i Marven. — Der er stor
Forskel paa vore Træer i Henseende til Stivelsens Optræden i Marven, idet
nogle have hele Marven stivelsefyldt, andre, og det er vel de fleste, kun den
smaacellede periferiske Del, mens det storcellede indre Parti er tomt. Bøgen
hører til den første af disse Kategorier, og naar der altsaa 75/;0 noteredes «ret
rigelig Siivelse i Marven», betyder dette vel ikke, at Stivelsen var ved at
svinde p. Gr. af Aarstiden, men at en Gren af den Alder ikke altid er saa
rig paa Stivelse som en yngre. Saa vidt mig bekendt har man overhovedet
ingen Angivelser om Stivelsens Optræden i Marven i ældre end 20-aarige
Grene.

22. Oktober.

En fingertyk Rod. Rigelig Stivelse i Vedets Marvstraaler, spredte
Celler i Vedet, Sivævets Parenkymceller (smaakornet), Barkmarvstraalecellerne
og den primære Bark helt ud til Korken. Marvstraalecambiets Geller stivelse-
førende, hvilket skulde tyde paa, at Cambiet er gaaet i Hvile. (Ogsaa Suge-
røddernes Virksomhed synes i det væsentlige standset).

I en 2mm tyk Rod lignende Forhold, men Stivelsen i Barken mindre
fremtrædende, kunde f. Ex. — behandlet med Jod — ikke let iagttages med
Lupe i Modsætning til i den tykkere Rod.

13. December.

Knopaxen. Megen Stivelse i Marv og Marvstraaler. Ingen Stivelse i
Barken. Endél | Garvesyre i Marv og Marvstraaler. Megen Garvesyre i
Barken.

1-aarig Gren. Stivelserig i Vedets Marvstraaler og Parenkym. Stivelsen
betydelig reduceret i Marven, idet mange Celler er fri og kun meget faa er
helt fyldte. Barken stivelsefri.

20-aarig Gren. Hele Marven samt Marvstraaler og Parenkymceller
stivelserige, Barken ganske stivelsefri. Enkelte Geller i Marvperiferien
garvesyreholdige. Smaa Mængder af Garvesyre i Vedets Marvstraaler. Hele
Barken, navnlig Yderbarken, rig paa Garvesyre.

6mm tyk Rod. Rigelig Stivelse i Vedet, sparsomt i Marven, endnu
sparsommere i Barken. Garvesyre findes i spredte Celler i Marven, lidt i
Marvstraalerne, spredt i Inderbarken, tæt i den yderste Bark.

19. Januar.

6-aarig Gren. Marv og Ved stivelsefyldt. . Barken fri. Marv og Ved
fedtfri. Spredte Celler i Marven samt de tynde Marvstraaler garvesyrefyldte ;
i de store Marvstraaler findes kun ubetydelig Garvesyre, der navnlig fore-

54 0. G. Petersen.

kommer i Randen. I den sekundære Bark ret rigelig, den primære Bark
fuld af Garvesyre.

13. Februar.

4-aarig Gren. Bark stivelsefri. Marv og Ved stivelsefyldt. Noget
Fedt i Cambiet, i de øvrige Væv kun meget svag Antydning til Fedt, und-
tagen i Korkvæggene.

1-aarig Gren. Bark stivelsefri. Marv og Ved stivelsefattig. Noget
mere Fedt i de indre Væv, ogsaa i Barken.

1. Marts.

Knopaxen. Saavel Marv som Bark næsten stivelsefri.

1-aarig Gren. Sparsom Stivelse i Vedet, meget sparsom i Marven.
Barken stivelsefri.

2-aarig Gren. Ret rigelig Stivelse i Ved og Marv. Bark stivelsefri.

9J-aarig og 13-aarig Gren. Rigelig Stivelse i Ved og Marv. Bark
stivelsefri.

2mm tyk Rod. Stivelsen sparsom i Marv og Ved, især i de store
Marvstraaler. Barken stivelsefri.

21/,em tyk Rod. Temmelig megen Stivelse spredt i Vedet, mindst i de
store Marvstraaler. Barken næsten stivelsefri, kun i den Cambiet nærmeste
Del af de store Marvstraaler findes hist og her lidt finkornet Stivelse.

Garvesyren optraadte i Knoppen spredt i Marven og Vedets Marvstraaler,
rigeligt i den primære Bark, ligeledes i Knopskællene, navnlig i Epidermis.
[ 1- og 13-aarig Gren fandtes Garvesyren sparsom i Marv og Ved, rigelig i
Barken, tæt udad mod Korken.

27. Marts.

Knopaxen. Spredt og finkornet Stivelse i Bark og navnlig i Marv,
ligeledes i Knopskællene.

1-aarig Gren. Bark stivelsefri. Ret rigelig Stivelse i Ved og Marv-
periferi. Marv halvfyldt med Stivelse.

4-aarig Gren. Bark stivelsefri. Ellers er Stivelsemængden som i
foregaaende, kun er Marven endél rigere paa Stivelse.

9-aarig Gren. Stivelsen som i foregaaende.

Garvesyren optræder i en 2-aarig Gren sparsom i Inderbarken, rigelig
i Ydrebarken, hist og her i Ved og Marv; mangler næsten i de store Marv-
straaler, undtagen mod disses Rand. Fedt optræder rigelig i Inderbarken
imdenfor Bastbundterne, udenfor disse kun i ringe Mængde, ganske lidt i
Marv og Ved. For Fedtets og Garvesyrens Vedkommende er Forholdet om-
trent det samme i den 4-aarige og 9-aarige Gren, dog findes her endnu
mindre Fedt i Marv og Ved.

2mm tyk Rod. Rigelig Stivelse overalt i Vedet. Barken stivelsefri.
Saaledes ogsaa i en 5mm tyk Rod.

16—18mm tyk Rod. Barken næsten stivelsefri; lidt nydannet Stivelse
findes dog, især i Marvstraalerne. Rigelig Stivelse overalt i de ældste to

NL:

Ot

Stivelsen hos vore Løvtræer under Vinterhvilen.

Trediedele af Vedet. I den yngste Trediedel mangler Stivelsen i Marvstraa-
lerne, i de nærmest Cambiet liggende Partier sés lidt Stivelse hist og her
i Vedparenkymet. Indenfor disse Celler er et helt stivelsefrit Bælte.

2—18mm tykke Rødder. Garvesyre i de fleste af Barkens Celler.
Rigelig Garvesyre i Vedmarvstraaler og Vedparenkym (mere end i Stænglen).
Noget Fedt i Vedet, noget mere i Inderbarken, dog ikke saa meget som i
Stænglen.

24. April.

Knop (betydelig strakt). Stivelsen omtrent som >7/3.

1-aarig Gren. Bark stivelsefri. Særdeles megen Stivelse i Marven,
baade i Periferien og det indre, samt i Vedets store Marvstraaler.

3—15-aarig Gren. Ikke væsentlig anderledes.

Fedtmængden overalt ringe.

Garvesyren: I Knopaxen omtrent som ”/3; i den 1-aarige Gren i spredte
Celler i Marven, i Vedets Marvstraaler. I Inderbarken i Marvstraalerne samt
tangentialt i den alleryderste Del under Bastbuerne. I den primære Bark i
omtrent sammenhængende Belægning udenpaa Bastbuerne og ligeledes i
sammenhængende Lag ud imod Korken; i et mellemliggende Parti spredt,
dog i Reglen i netformig forbundne Partier. I de ældre Grene optræder
Garvesyren sparsommere, såa at den f. Ex. i Vedets store Marvstraaler kun
findes, og det endda kun sparsomt, ud imod disses Rand. I Barken findes
Garvesyren tæt i Yderbarken ud imod Korken. Stencellernes Indhold viser
for en stor Del Garvesyrereaktion.

2mm tyk Rod. Barken stivelsefri. Temmelig rigelig Stivelse i Vedet,
saa at de store Marvstraaler er gennemsnitlig halvt fulde.

25mm tyk Rod. Barken stivelsefri. Den ydre Del af Vedet stivelsefrit
eller i andre Tilfælde med sparsom Stivelse; den indre Del af Vedet
stivelserig.

Som det fremgaar af det her meddelte, hører Bøgen til de
Træer, hvor kun Barken tømmes for Stivelse i Vintermaanederne;
men det sés tillige, at Stænglens og Marvens Stivelse ikke for-
bliver urørt, men i alt Fald i de yngre Grene delvis forsvinder.
Dette Forhold bliver omtalt senere. Det sés endvidere, at der
er et vist Gensidighedsforhold mellem Fedt og Stivelse (f.'Ex. CIGYE
Stivelsens Genoptræden var begyndt i Knopperne samt i Grenens
Ved og Marv d. 27. Marts, men ikke i Barken, og d. 24. April,
da Stivelseregenerationen var omtrent fuldendt i Grenens Ved
og Marv, var den mærkelig nok endnu ikke begyndt i Barken.
Hvad her i øvrigt kunde være at lægge Mærke til, er optaget i
de almindeligere Betragtninger. — Vi vil nu tage et Exempel

56 0. G. Petersen.

paa et Træ, hvor Stivelsen fuldstændig forsvinder af Grenene
om Vinteren og giver Plads for Fedt, og vælger hertil Linden,
som et af de mest udprægede i denne Henseende.

Storbladet Lind (Tilia grandifolia) fra ”/40 1894 til ?8/; 1895.
2. Oktober.

1-aarig og 9-aarig Gren. Rigelig Stivelse i Barken, navnlig i de
kileformige Marvstraaler samt i den indre og ydre Del af Primærbarken,
mens dennes midterste Del var stivelsefri; endvidere i Vedets Marvstraaler,
i Vedparenkymceller, i Marvperiferien samt i enkelte i Marvens Indre spredte
Celler.
19. Oktober.

Knopaxen rig paa Stivelse i Marv og Bark. Stivelse i Knopskællene.

4. December.
1-aarig Gren stivelsefri.

14. Februar

1- og 4-aarig Gren stivelsefri. Marvskeden og Vedets levende Celler
saa vel som Barken, særlig den sekundære, fedtrige. Marvperiferien og den
ydre Primærbark fedtfattige. Megen Garvesyre i Marvperiferi og i nogle
enkelte spredte Celler i Marven. Nogen Garvesyre i de smalle Marvstraaler,
meget lidt i de brede Marvstraaler. Endél i Sivævets Marvstraaler, endvidere
i tangentiale Cellerækker i de indadtil tilskærpede Barkkiler. Primærbarkens
ydre Celler garvestoffyldte. Korkcellernes Indhold garvestofrigt.

21. Februar.

1—5- og 17-aarig Gren stivelsefri. Lidt Garvesyre i 1- og 5-aarig
Grens smalle Vedmarvstraaler, i Marvperiferien ret rigelig, i Barken som ""/2.
Fedtfordeling som 1/2.

1/smm tyk Rod stivelsefri.

2mm tyk Rod. Nogen Stivelse i Vedets Marvstraaler. Meget sparsom
Stivelse i Marv og Bark.

1!/2cm tyk Rod. Megen Stivelse i Vedets Marvstraaler og spredte
Parenkymceller, samt temmelig megen Stivelse i de kileformige Barkmarv-
straaler, ellers er Barken næsten stivelsefri.

3em tyk Rod. Som foregaaende, men forholdsvis mere Stivelse i de
store kileformige Marvstraaler, ogsaa lidt spredt Stivelse andensteds i Barken.

21. Marts

1—5-aarige Grene stivelsefri.

28. Marts.

Knopaxe og Knopskæl stivelsefri, med temmelig megen Garvesyre

Stivelsen hos vore Løvtræer under Vinterhvilen.

Q

(5 |

1-aarig Gren stivelsefri.

2- 3- og 10-aarig Gren. Stivelseregenerationen i sin første Begyn-
delse, navnlig yderst ubetydeligt i Vedets Marvstraaler, ret kendeligt i Marvens
Periferi, forholdsvis mest i Barkens store kileformige Marvstraaler, mens
Stivelse ellers endnu mangler i Secundærbarken. Stivelsen optræder som
meget smaa Korn, grupperede omkring Cellekjærnen.

Fedt og Garvesyre lignende Fordeling som "4/2, I Inderbarken har
Fedtet i høj Grad Overvægt, i Yderbarken, navnlig i dennes ydre Del, Garve-
syren.

imm tyk Rod. Primærbarken ude af Spillet ved Korkdannelse. Central-
cylinderen med yderst ubetydelig Stivelse.

14mm tyk Rod. Barken stivelsefri eller med lidt spredt Stivelse. Megen
Stivelse i Vedet. Rødderne med ret megen Garvesyre.

13. April.

Knopaxens Marv og Bark samt Knopskællene med endél Stivelse.

1-aarig Gren. Stivelseregenerationen temmelig vidt fremskreden, idet
der findes Stivelse i Barkens Marvstraaler, særlig de store kileformige, og
lidt i den primære Barks indre Del, derimod saa at sige intet i den ydre
Endvidere i Vedets Marvstraaler og i Marven; i denne navnlig i Periferien
og i spredte Celler i det indre og her altid i de Celler, der umiddelbart
omgive en Slimgang. Men ialt meget mindre Stivelse end ”/10 94.

T-aarig Gren. Helt igennem meget mindre Stivelse end i den 1-
aarige, navnlig næsten stivelsefri i Ved og Marv.

Fedtmængden i Grenene gennemgaaende kendelig mindre end "/2 og 78/3.

Garvesyren i den 1-aarige Gren fordelt omtrent som ”/>, men neppe
saa rigelig, tæltest og kraftigst i Barkpartiet under Epidermis Lidt i Knop-
axen, temmelig rigelig i Knopskællene. I en fleraarig Gren fandtes forholdsvis
mindre Garvesyre end i den 1-aarige.

1- og 25mm tyk Rod stivelserige. I saavel tynde som tykke Rødder
er Garvesyremængden temmelig ringe, indskrænkes til spredte Celler i Marv>
Ved og Bark, mest i og under Korken.

28. Mai (Træet i nogen Tid fuldt udsprunget).

Den fjorgamle Gren (Dannelsen af den ny Vedring temmelig frem-
skreden): Stivelsefri med Undtagelse af lidt. Stivelse i de store Marvstraaler
i Barken samt inderst i Yderbarken.

12-aarig Gren. Ligeledes kun med lidt Stivelse i Barkens store
Marvstraaler, nemlig i disses Rand, stødende op til Si- og Bastvævene.

Den ny, fuldt strakte Gren er stivelsefri med Undtagelse af en Stivelse-
skede paa Yderbarkens Inderside, i hvilken der findes storkornet Stivelse.

Hos alle de af mig udersøgte Træer og Buske, uden Und-
tagelse, fandt jeg Barken stivelsefri i den egentlige Vintertid,

58 0. G. Petersen.

i det mindste i Maanederne Januar og Februar, hos endél af dem
tillige Vedet.

Man har som tidligere nævnt indført Betegnelserne Stivelse-
træer og Fedttræer med den Betydning, at hos hine er det kun
i Barken, hos disse tillige i Vedet, at Stivelsen forsvinder og
her viger Pladsen for Fedt. Begrebet Stivelsetræer skulde falde
sammen med haardvedede, Fedttræer med blødvedede Træer.
Af Fedttræer nævner Fischer som ovenfor sagt kun 3 —
bortsét fra Naaletræerne, til hvilke der ikke tages Hensyn i
denne Afhandling —, medens Mer ikke nævner Arter, men
kun Kategorierne haardvedede og blødvedede Træer, med den
Oplysning, at hos disse sidste forsvinder Stivelsen mere fuld-
stændig af Vedet end hos hine.

De 33 af mig undersøgte Træer og Buske stille sig såa-
ledes, at ”/3 er Stivelsetræer, //3 Fedttræer. Med Fradrag af 3,
hvor Undersøgelsen ikke tillader en sikker Slutning i denne
Henseende er Forholdet følgende. Hel eller delvis Bibeholdelse
af Stivelsen i Vedet forekommer hos: Acer Pseudoplatanus,
Alnus glutinosa, Carpinus Betulus, Cerasus Padus, Corylus Avel-
lana, Cotoneaster vulgaris, Fagus silvatica, Frawinus eæcelsior,
Juglans regia, Malus communis, Prinos verticillata, Prunus dome-
stica, Quercus Cerris, (). pedunculata, Q. sessiliflora, Salix amyg-
dalina, S. alba, 5. caprea, Sorbus scandica, Ulmus montana.
Fuldstændig eller næsten fuldstændig Forsvinden af Stivelsen i
Grenenes Ved finder Sted hos: A/lnus viridis, Betula verrucosa,
Cornus alba, Euonymus europæus, Populus tremula, Rosa rubi-
ginosa, Salix lanceolata, Sambucus nigra, Sorbus AÅucuparia,
Tilia grandifolia.

Af disse hørte dog Birken, der netop er et af Fischers
deciderede Fedttræer, mindst afgjort til denne Gruppe. Endnu
30. Januar noterede jeg for denne megen Stivelse i Marven og
endel Stivelse i Vedets Marvstraaler i 1—4 aarige Grene. Den
5. Marts var den stivelsefri i Vedet, men endda ikke i Marven.

Alnus viridis, der vel nok nærmest er en El, men paa flere

Stivelsen hos vore Løvtræer under Vinterhvilen. 59

Punkter nærmer sig stærkt til Birkene, afviger ogsaa fra Rød-
ellen ved ikke at have Stivelse i sit Ved om Vinteren, i alt
Fald ikke i de 1—4-aarige Grene.

— Det vil vistnok komme til at vise sig, naar disse Forhold
blive mere undersøgte, at Kategorierne Stivelsetræer og Fedt-
fræer i den ovenfor angivne Forstand blive vanskelige at holde
ude fra hinanden. Det er i denne Henseende af Interesse at
lægge Mærke til, at hos mange af de saakaldte Stivelsetræer
reduceres dog Stivelsen meget betydeligt i Marv og Ved i Vin-
terens Løb, saaledes som det fremgaar af følgende Exempler,
hvor Datoen angives ved en Brøk.

Cerasus Padus. "”/2. Den yderste Marvperiferi og Marvstraalerne
stivelserige i 1- og 3-aarige Grene. !/3. Nogen Stivelse i
Vedets Marvstraaler, ubetydeligt i Marvperiferien af 1—5-
aarige Grene.

Corylus Avellana. En 1i-aarig Gren var ?”%/10 og 7/12 rig paa
Stivelse i Marvperiferi og Vedmarvstraaler. ?7/3 indeholdt
Vedmarvstraalerne sparsom Stivelse og Marvperiferien var
omtrent kun halvfyldt.

Cotoneaster vulgaris. En 11-aarig Gren. >/10. Rigelig Stivelse
i Marvperiferien. ?%1,, Lidt Stivelse i Marvperiferien. 78/3,
Marven stivelsefri.

Fagus silvatica. En 1-aarig Gren viste følgende Forhold: "8/49.
Marven, de store primære Marvstraaler, de smaa sekundære
Marvstraaler, spredte Celler i Vedet fyldte med Stivelse. 15/42,
Stivelserig i Vedets Marvstraaler og Parenkym; Stivelsen
betydelig reduceret i Marven, idet mange Celler er fri og
kun meget faa er helt fyldte. 737. Marv og Ved stivelse-
fattig. Y3. Sparsom Stivelse i Vedet, meget sparsom i
Marven. 7”7/3 var der ret rigelig Stivelse i Ved og Marv-
periferi; KRegenerationen var altsaa begyndt, mens Barken
endnu var stivelsefri.

Prunus domestica. En 1-aarig Gren: ”/11. Marvens Periferi og
Vedets Marvstraaler rige paa Stivelse. 8/12. Forholdsvis

60 0. G. Petersen.

mest Stivelse i Vedets Marvstraaler, ubetydeligt i Marvperi-
ferien. 77/2. Stivelsen meget reduceret i Vedets Marvstraaler
og Marvperiferien. ?"7/3 var der atter megen Stivelse i Ved
og Marvperiferi; samtidigt var Stivelseregenerationen begyndt
i Barken.

Quercus pedunculata. ”%11. En 1-aarig Gren: Marven og Vedets
Parenkymceller og Marvstraaler stivelsefyldte. 78/3, Yderst
ubetydelig Stivelse i Marv og Ved. ?7/4. Ingen eller ube-
tydelig Stivelse i Marv og Ved (Barken var da endnu
stivelsefri).

Sorbus scandica. Den I-aarige frugtbærende Gren er ?8/19
meget stærkt pakket med Stivelse. Samme Organ er 78/9
stivelsefrit.

Som man ser, er det her navnlig ganske unge Grene, der
er nævnte. Undersøge vi, hvorledes det paa den samme Dag
staar til i Grene af noget forskellig Alder, vil det ofte vise sig,
at Reduktionen i Stivelse mindre træffer de ældre Grene, f. Ex.
Fagus silvatica. 3. 1-aarig Gren. Sparsom Stivelse i Vedet,

meget sparsom i Marven; Barken stivelsefri. 2-aarig Gren.

Ret rigelig Stivelse i Ved og Marv; Barken stivelsefri. 9-

aarig og 13-aarig Gren. Rigelig Stivelse i Ved og Marv;
Barken stivelsefri.

Quercus pedunculata. "8/3. 1-aarig Gren. Bark stivelsefri, yderst
ubetydelig Stivelse i Marv og Ved. 2-aarig Gren. .Bark
stivelsefri. Noget mer Stivelse i Marv og Ved. 6-aarig
Gren. Bark stivelsefri. Megen Stivelse i Marv, derfra i af-
tagende Mængde udadtil.

Prunus domestica. ”"/5. 1-aarig Gren. Stivelsen meget redu-
ceret i Marvperiferien og Vedets Marvstraaler. Barken
stivelsefri. 3-aarig Gren. Stivelsen meget reduceret i Marv-
periferien, mindre reduceret i Vedets Mavstraaler. 5-aarig
Gren. Stivelsen betydelig mindre reduceret i Marvperiferien,
ligeledes rigeligere tilstede i Vedets Marvstraaler.

Med Hensyn til den længe kendte Stivelse-Ophobning, der

Stivelsen hos vore Løvtræer under Vinterhvilen. 61

finder Sted om Sommeren og Efteraaret, véd man, at Aflejringen
begynder i de ældre Organer og sluttes i de yngste; at dette
er Gangen, er såa naturligt, naar man betænker, at det er de
samme Elementærorganer, der skulle lede Assimilationsproduk-
terne og opsamle dem. Jo før disse kunne frigøre sig for den
ene af disse Forretninger og udelukkende ofre sig for den
anden, des mere formaalstjenligt for Plantens Husholdning.
Derfor er det ikke alene de ældre Organer, der fyldes først,
men i det enkelte Organ, altsaa f. Ex. i det enkelte Internodium
i en Gren, fyldes Vedparenkymet og Marven først, sidst der-
imod Marvstraalerne, idet Vejen til hine gaar gennem disse.
Ved Stivelsens Omdannelse og Udvandring af Organerne følges
den modsatte Vej, hvad der er lige saa naturligt; de yngste
Organer tømmes først, og i det enkelte Organs Ved tømmes
Marvstraalerne først.

Fischer mener nu, åt i Modsætning til hvad der gaar for
sig om Sommeren og Efteraaret, saa foregaar Nydannelsen af
Stivelse ved Vinterens Slutning paa den Maade, at Processen
begynder samtidig i 2—10-aarige Grene. Han støtter dog denne
Udtalelse kun paa lagttagelse af 2 Træer, nemlig Blommetræ
og Birk, og jeg vil i den Anledning bemærke, at for 12 af
de af mig undersøgte Træer har jeg noteret Forhold, der synes
at staa i Modstrid med Fischers Angivelse. Jeg vil dog imid-
lertid helst betragte dette Spørgsmaal som aabent. Da Vilkaarene,
under hvilke Stivelsens Ophobning finder Sted mod Slutningen
af Sommeren og mod 'Slutningen af Vinteren, er. forskellige,
var der jo heller intet til Hinder for, at Maaden hvorpaa eller
Retningen i hvilken denne Ophobning finder Sted, var for-
skellig.

Det Spørgsmaal ligger jo nemlig lige for: Hvad bliver der
af Stivelsen? Vandrer den ud, saaledes som ved Løvspringet,
eller bliver den paa Stedet i omdannet Skikkelse?

Mer besvarer dette Spørgsmaal derhen, at Grunden til
Stivelsens Forsvinden efter Løvfaldet er den, at den forbruges

62 0. G. Petersen.

ved Respirationen, der endnu er livlig ved Vinterens Begyndelse ;
efterhaanden som Vinteren skrider frem, bliver Aandedræts-
virksomheden langsommere, og fra, den Stund af, da Plantens
Liv bliver iatent, forbliver Stivelsens Fordeling den samme
gennem næsten 3 Maaneder. Stivelsens Genoptræden ved
Vinterens Slutning forklarer han ved Assimilationsvirksomhed i
Grenenes ydre chlorofylholdige Bark.

Denne Betragtning vil dog neppe holde Stik, selv om det
naturligvis maa indrømmes, at der maa medgaa noget Materiale
til Respirationen. Fischer hævder, at Stivelsen ikke eller
i alt Fald kun i ringere Grad gaar ud af de Organer, hvori
den ved Løvfaldstid er opsamlet, men at den bliver paa Stedet,
omdannet for Fedttræernes Vedkommende til fed Olie, for
Stivelsetræernes Vedkommende dels til Olie, dels til Glykose,
men maaske navnlig til et Stof, hvis Natur ikke er bekendt.
Foruden forskellige Betragtninger støttes denne Opfattelse paa
følgende Kendsgerning: Anbringer man i den kolde Vintertid
et Stykke fuldstændig stivelsefrit fra Vedet løsnet Bark i Varmen,
saa vil man efter en Dag eller to finde rigelig Stivelse dannet
i det. Det samme kan endogsaa gøres med et, naturligvis,
ikke altfor tyndt, mikroskopisk Snit, som er anbragt påa pas-
sende Maade; ogsaa her finder der en rigelig Genoptræden af
Stivelsen Sted. Hermed er bevist, at Materialet er forhaanden,
kun i en anden Form. Og saavel ved disse Forsøg som ved
lagttagelsen af Fænomenerne i Naturen, synes det, som om det
er Temperaturen, der er det afgørende. Den rent anatomiske
Behandling kan ikke godt træde Spørgsmaalets Løsning nærmere ;
den experimentelle Fysiologi og Kemien maa klare Resten.

Se vi Sagen fra det Synspunkt, at vi spørge: Hvad Gavn
har Planten af at føre Fedt i Stedet for Stivelse i Vinter-
maanederne? saa blive vi vel nærmest Svar skyldige paa dette
Spørgsmaal. Hos alle de af mig undersøgte Træer og Buske
fandtes der mer eller mindre Fedt i Barken under Vinterhvilen,
hos nogle f. Ex. Lind endog i meget betydelig Mængde. Er

Stivelsen hos vore Løvtræer under Vinterhvilen. 63

ikke de yngre Grene og Kviste herved bedre beskyttede mod
Atmosfæriliernes Paavirkning, end hvis de førte Stivelse?

Man kan her ikke godt liste uden om Garvestoffets
Optræden. Paa mange af de undersøgte Planter har jeg nøje
iagttaget og noteret Garvestoffets Udbredelse og Fordeling i de
enkelte Væv og Celler; men lagttagelserne er dog ikke til-
strækkelige til at fastslaa et bestemt Gensidighedsforhold mellem
Garvesyren og Stivelsen i Henseende til deres periodiske Op-
træden. Saa meget er imidlertid vist, at i den egentlige Vintertid
findes der en stor Mængde Garvestof i Grene og Knopper og
ganske særlig i de periferiske Organer. Det savnes vel aldrig
i Hudvævene, og i Reglen er Overhudens og Korkens Celler
udstyrede paa den Maade, at deres Indre er fyldt med Garve-
stof, medens deres Væg er imprægneret med Fedt. At, Garve-
stoffet her er til Værn for de indenfor liggende Dele, er vel
utvivlsomt. Hos Benved, der mærkelig nok i Modsætning til
alle de andre undersøgte Træer og Buske ellers var fuld-
stændig blottet for Garvestof, fandtes dog baade Gre-
nenes og Knopskællenes Overhudsceller fyldte med dette Stof.
— Hverken Fischer eller Mer omtaler Garvestoffets Rolle i
dette Spørgsmaal. i

Jeg kommer nu til det i Begyndelsen antydede, ikke uvig-
tige Spørgsmaal: Naar begynder Stivelsens Genoptræden her
hos os? Mer og Fischer satte den henholdsvis til Begyndelsen
af Marts og Iiste Trediedel af Marts.,

Med Forbigaaelse af alle Enkeitangivelser kan jeg som
Resultat af samtlige mine Iagttagelser herover udtale, at Stivel-
sens Genoptræden hos os i 1895 fandt Sted i sidste Tredie-
del af Marts.

Hvor lang Tid Stivelsen saa behøver, for at komme fuld-
stændig i Orden igen, er vel meget afhængigt af navnlig Tem-
peraturforholdene, men jeg kan dog ikke tiltræde den vistnok
af RÉussow fremsatte Anskuelse, at Regenerationen skulde gaa
meget hurtigt for sig, særligt i Sammenligning med Opløsningen

64 O. G. Petersen.

om Efteraaret. Og jeg skulde endogsaa af mine Optegnelser

være tilbøjelig til at slutte, at Stivelsen som saadan i mange

Tilfælde overhovedet ikke opnaar status. quo ante.

Fischer helliger i sin nævnte Afhandling et lille Kapitel til
Knopperne, hvilket dog kun gaar ud påa at vise, at Knop-
axens Marv, der om Efteraaret staar fuld af Stivelse, tømmes
ved Vinterens Indtrædelse, medens Stivelsen derpaa viser sig i
Knopspidsen, særlig i de embryonale Organer, Blomster m.m.,
som var anlagt den foregaaende Sommer. Hvorledes dette
sættes i Forbindelse med Grenenes Evne til at skyde i Utide,
naar de afskæres og sættes i Vand i et varmt Værelse, det
skal jeg ikke komme ind paa her.

Ved at undersøge Knopperne af 15 af de ovennævnte
Træer og Buske, har jeg overbevist mig om, at der i disse
Organer forekommer lignende Omdannelsesprocesser som de,
der er paaviste for Grenene. Jeg har såa vidt muligt baade
undersøgt Knopaxen, såa vel Marv som Bark, og Knopskællene,
og det har ofte vist sig, at Knopperne stod helt stivelsefri om
Vinteren. Jeg skal anføre nogle Exempler.

Fagus silvatica. "3/10. Knopaxen rig paa Stivelse. "%2 fandtes
megen Stivelse i Knopaxens Marv og Marvstraaler, men
ingen Stivelse i Barken. )/3. Knopaxen, såa vel Marv som
Bark, næsten stivelsefri. ?7/3. Spredt og finkornet Stivelse
i Knopaxens Bark og navnlig i dens Marv, ligeledes i Knop-
skællene. ?”/4. (Knoppen betydelig strakt) Stivelsen omtrent
some? le:

Juglans regia. "/11. Knopskællene rige paa Stivelse. ”/3. Knop-
skællene stivelsefri. 78/3. I Knopskællene nogen meget fin-
kornet Stivelse. "2/4. I Knopskællene noget mer Stivelse
end ?8/3, Til alle disse Tider var Knopaxen stivelserig,
baade i Marv og Bark.

Populus tremula. "8/3... Knopskæl stivelsefri. ?8/4. Knopskæl
med endeél finkornet Stivelse. 1/5. Knopskæl helt stivelsefri.
Knopaxen ligeledes tom undtagen i en Stivelseskede paa

Stivelsen hos vore Løvtræer under Vinterhvilen. 65

Grænsen af primær og secundær Bark (Knopperne stærkt
svulmede, grønne, men intet af Løvbladene endnu synligt).

Rhamnus catharticus. ?"/11. Knop stivelsefri. 72/4. Knopaxen
med endél finkornet Stivelse, især i Marven.

Ribes rubrum. ?5/10.. Knopaxens Marv, Marvstraaler og Bark
rige paa Stivelse, som tildels ogsaa findes i Knopskællene.
11/10, Nogen yderst finkornet Stivelse i Marvens Periferi og
den inderste Del af Barken, neppe at iagttage i Bladene.
6$73,. Knopaxe og Knopskæl stivelsefri. 78/4. Endél finkornet
Stivelse i Knopaxens Marv, intet i Barken.

Sorbus scandica. ?2/10.. Knopaxe og Knopskæl rige paa Stivelse.
78/0, Knopaxe og Knopskæl stivelsefri. 77/3, Knopaxe og
Knopskæl rige paa Stivelse. 29%4, (i Løvspring) Knopaxe og
IKnopskæl fuldstændig stivelsefri.

Tilia grandifolia. "2/40. Knopaxen rig paa Stivelse; ogsaa i
Knopskællene findes Stivelse. 7/3. Knopaxe og Knopskæl
stivelsefri. "2/4. Knopaxen samt Knopskællene med endél
Stivelse.

Heraf sés, at Vrietorn, Ribs, Selje-Røn og Lind have deres
Knopper helt stivelsefri i Vintertiden, medens det f. Ex. hos
Valnød kun er i Knopskællene, at Stivelsen forsvinder. Hvor-
vidt der i den paagældende Periode findes Stivelse i de em-
bryonale Organer i de nævnte Knopper, har jeg forsømt at
undersøge, men der vil i elhvert Tilfælde neppe kunne være
Tale om en Indvandring i dem. af al den forsvundne Stivelse.
Knopperne og navnlig deres Overfladeorganer er om Vinteren
meget rige påa Garvestof.

Det staar endnu tilbage at omtale Rødderne med et Par
Ord; disse ere af tidligere Bearbejdere overhovedet slet ikke
medoptagne i Undersøgelsen.

Hos Prunus domestica, undersøgt &/11, 8/12, 77/2, 77/3 og 29/4,
hos Malus communis, undersøgt 7/12, ?”/2, ?7/3 og 29/4 samt hos
Sorbus scandica, undersøgt ?”/10, 75/2, ?7/3 og 39/4 holdt Stivelsen

sig omtrent uforandret, idet dels tyndere Rødder, dels Rødder
Overs. over D. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1896, 5

66 O. G. Petersen. Stivelsen hos vore Løvtræer under Vinterhvilen.

af indtil et Par Centimetres Tykkelse var rige paa Stivelse
baade i Ved og Bark gennem hele den Periode, i hvilken ellers
Metamorfosen finder Sted i Skuddene.

Andre Træer forholdt sig derimod anderledes. Hos Juglans
regia f. Ex. stillede Forholdet sig saaledes i Rødder af halvanden
til to Centimetres Tykkelse: 29%/10. Propfulde af Stivelse. 7/3.
Vedet stivelsefrit, yderst sparsom Stivelse i Barken. ?8/3. Vedet
med spredt Stivelse, Barken henved halv fuld. "2/4. Stivelserig.

Hos Tilia grandrifolza f. Ex. indeholdt Rødderne hele Vin-
teren igennem megen Stivelse i Ved, i Barken derimod fandt
en Aftagen Sted, saaledes at denne ?$/3 kunde betegnes som
stivelsefri eller indeholdende lidt spredt Stivelse. Hos Corylus
Avellana var Stivelsen 7/12 aftaget meget i Barken, 7/3 tillige i
Vedet, "8/4 atter noget rigeligere tilstede. Ærbes rubrum var
11/42 endnu stivelserig, men ?”8/3 stivelsefri i de tynde og med
spredt Stivelse i de noget tykkere Rødder.

Selv hos de Rødder, hvor der finder en Forsvinden og
Genoptræden af Stivelsen Sted, falder Perioden dog ikke ganske
sammen med dem hos Planternes overjordiske Del. Disse
Forhold hos Roden ville blive genoptagne til fornyet Under-
søgelse i Sammenhæng med andre Forhold i Rodens Udvikling,
særlig dens Perioder.

Contribution å Phistoire nåturelle des Strepsiptéres.

Par

Fr. Meinert.

(Présenté dans la séance du 29 novembre 1895.)

Le mémoire de Siebold, intitulé «Uber Strepsipterav, Wiegm.
Archiv f. Naturg., année IX, vol. 1, 1843, p. 137—162, pl. VIT,
a constitué durant un demi-siécle la base de nos connaissances
sur ces animaux, et les additions qu'on y a faites successive-
ment, ont été faibles et sans. importance. Ce n'est que
M. Nassonov. qui par ses recherches nous a fait avancer
considérablement: durant les années 1892—93 il a publié une
petite série de mémoires sur ces animaux, en mettant å profit
des matériaux abondants et frais auxquels il a appliqué la
technique des derniers temps, qui procéde par section au
microtome et coloration des objets. C'est en 1892 qw'il publia
son premier mémoire traitant de la place qu'occupent dans le
systéeme le Xenos Bossii et les Strepsiptéres: «ÆXenos Bossii
H HOAOKEHIE Bb CHCTEMB rpynnp Strepsiptera», Bulletin de
"TUniv. de Varsovie. Puis, plus avant dans cetle année-lå, au
2 Congrés international des Naturalistes, tenu å Moscou, il fit
en francais sur ce méme sujet une conférence qu'on trouve
imprimée dans Congrés international de Zoologie, 2 session,
å Moscou, I" Part. 1891, p. 174—184, sous le titre de «Position

BY

68 Fr. Meinert.

des Strepsiptéres dans le systéme selon les données du déve-
loppement postembryonal et de ''anatomie, par Nicolas Nassonov.»
L'année suivante, ce méme auteur publia le premier mémoire
en russe conjointement avec quatre autres mémoires ayant
pour titre commun «H3c16408ania mo ecrtecrBeHHOH uCTOpin
B'BepPOKPBIABIXB HaC'BKOMBbIX'b (Strepsiptera)» ; les quatre nouveaux
mémoires sont intitulés: II. O mpespamenHiaxb y B'bepoKp51Ab1x'
(Strepsiptera); III. Kr mopoosorin Stylops melittæ; IV. Zamérxa
0 Halictophagus Spencii; V. Aomoamenie. L'ancien mémoire
et les deux premiers d”entre les nouveaux ont chacun deux
planches, ce qui donne un total de six planches.

Comparés aux recherches de Nassonov, mes renseigne-
ments sont peu nombreux, et la majeure partie de mes
matériaux se réduit aux spécimens desséchés qui au Musée
représentent les Insectes de Vordre des Strepsiptéres ; mais si,
dune part je peux confirmer quelques-uns des résultats de
Nassonov, d'autre part je crois aussi l'avoir dépassé en
certains points ou avoir rectifié ses opinions.

En premier lieu je døis faire ressortir qu'å Vaide de ma-
tériaux bien fixés et se servant du microtome, Nassonov a
établi le fåit suivant: Dans la forme ressemblant å une larve,
que Siebold considérait comme le type femelle définitif, zmago,
se trouve la véritable zmago enveloppée d'une mince membrane,
qui est la membrane de chrysalide; comp. la contribution de
Nassonov (H3catzosania) I. Xenos Rossiw, etc, pl. I, fig. 9 et
IV. Halietophagus, etc., pl. I, fig. 1 et 6, qui donnent la coupe
longitudinale de Panimal en. question, tandis que les fig. 5, 7
et 8 en donnent la coupe transversale. Å proprement parler
Pon n'a pas besoin du microtome pour démontrer que V'imago
femelle supposée par Siebold renferme un nouveau type, la
véritable femelle: celle-ci, imprégnée d'une lumiére pure, se
laisse entrevoir, il est vrai, derriére la peau de la larve; mais
le contraste entre la larve et 1'Zmago ne parait qwavant qu'on
ait dégagé 1'%mago, au moins partiellement, å V'aide d'une pointe

Contribution å V'histøire naturelle des Strepsiptéres. 69

fine et dun scalpel. C'est ce que j'ai fait, et dans les fig. 1
et 2 j'ai représenté V'extrémité de Imago enfermée et un mor-
ceau de la peau larvaire qui V'enveloppait. La partie de Vindi-
vidu femelle, dite céphalothorax, qwon voit ici, se présente

Fig. 1.

donc comme un corps aplati, å pointe un peu émoussée. Un
peu en decå de cette pointe on trouve deux åppendices cutanés
Courts et coniques, 4 a, correspondant aux «Kiefer» ou maxilles
petites, vigoureuses et musclées de la larve; ce sont sans
doute des organes du tact. Derriére ces appendices et au tra-
vers du «céphalothorax» entier, baille une grande fente, 6,
arrétée en arriére par une lévre ou languette, c. La destination
de cette derniére est sans doute d'obstruer la fente, quand
le måle introduit son pénis dans ce qu'on appelle le canal
å couvain, «Brutkanal», de la femelle. Ladite grande fente
forme T'entrée de la cavité abdominale de la femelle, et. c'est
par cette fente-lå, ainsi que par la fente qui y correspond
dans le «céphalothorax» de la larve, que s'écoule plus tard le
flot du couvain. Derriére la fente, la partie médiane du cépha-
lothorax est un peu déprimée, et les bords, dd, de cette dé-
pression font saillie sur les flancs de la dépression, qui cons-
titue 1'entrée du «Brutkanal». Sur Varriére, la figure montre les
spiracules, é €, et de plus, å gauche, un reste de la membrane

70 Fr. Meinert.

de chrysalide, f, qui sert d'enveloppe, ainsi qu'un morceau, g,
un peu moindre de lå peau larvaire. Dans la fig. 2, a a repré-
sentent les appendices qui correspondent aux maxilles, les
«Kiefer» de Siebold et la uezrocrr de Nassonowv; comp.
Xenos Rossii, pl. I, fig. 46 et fig. 5, avec ses muscles, bd et e.
Entre les maxilles se trouve un anneau chitineux, 6, ovale et
placé en travers et qui, chez la larve, forme Pencadrement de
Vorifice antérieur (la bouche), cet orifice venant de disparaitre,
ainsi que le conduit cutané qui, partant de lå, pénétrait dans
le corps. Par derriére V'anneau chitineux et les maxilles, on
voit ensuite la grande fente transversale qui pourtant n'a gardé
entiére que lå plus en avant de ses deux lévres. Enfin, der-
riére la fente transversale, on voit une ligne fine et placée en
travers, qui indique la suture de lå partie antérieure (la téte)
du «céphalothorax» avec sa partie postérieure (le «thorax»).

Or, la découverte d'une zmago réelle å Tintérieur de la
peau larvaire doit aussi modifier lå pédogenése admise par
Siebold concernant ces aåanimaux. En effet, nous voyons
Nassonov remplacer cette notion-lå par une notion nouvelle :
la pseudopédogenése (Posit. d. Strepsipt., p. 180). Me voici forcé
de rejeter Pune et Faåutre de ces deux maniéres de voir; car
je ne trouve pas que la procréation des Strepsiptéres différe
notablement de celle dont nous sommes -témøins chez les
autres Insectes å type larvaire femelle. Il y a une circonstance
que Siebold parait avoir tout å fait oubliée; c'est que dans
les organes sexuels du måle il a trouvé le sperme en abon-
dance. Il oublie de méme sa description du mode dont le
sperme arrive å féconder les æufs (Uber Strepsiptera, p. 144
et suiv.).

Ensuite nous paåssons å [examen du canal å couvain, le
«Brutkanal» de Siebold, le B51B04KOBBIE KaHaar de Nassonov,
et les conduits de ce canal, les «kurze Råhren» de Siebold,
les «canaux génitaux», mose mportokm de Nassonov et le

Contribution å Thistoire naturelle des Strepsiptéres. Ti

«canal d'incubation» de Lacordaire!). Siebold suppose que
ce canal est une invagination ménagée dans le corps de la
femelle, c'est-å-dire de la larve, et que ce canal sert å VFissue
du couvain. C'est ici que, le premier, Nassonov a constaté
qu'en lui-méme ce canal n'est pas une invagination du corps
de la femelle, mais un simple conduit sans parois qui lui soient
propres, et qu'il est du å une simple dépression de la partie
médiane å la face inférieure du corps de la femelle. A VFaide
de diverses coupes tant transversales que longitudinales, Nas-
sonov a justifié cette assertion avec le plus de netteté et de
clarté dans son mémoire Ill. Stylops melittæ, ou les fig.1 et 6
de la pl. II montrent le conduit en coupe longitudinale, les
fig. 5, 7 et 8 en coupe transversale. Ces trois derniéres figures
indiquent V'7mago par a, la peau de chrysalide par 6 et la peau
larvaire par cé€. Me voici å méme de confirmer pleinement
P”exposition de Nassonov; seulement, il me semble que le
plus souvent cet auteur a donné, dans ses dessins, trop de
largeur å ce conduit. Quant aux conduits qui émanent de ce
«Brutkanal», j'y verrais plutåt des receptacula seminis et rien
autre chose. Selon Nassonov ces conduits sont manifeste-
ment une invagination du squelette cutané de la femelle, qui
se termine par un renflement arrondi dont la moitié externe
se détache plus tard par éclatement et laisse une espéce
d'entonnoir qui forme lVissue des conduits. Les parois des
conduits sont trés épaisses et consistent en une forte couche
de muscles. Parmi les figures de Nassonov, je peux surtout
renvoyer au mémoire I. Xenos BRossir, pl. I, fig. 12 et 13, au
mémoire II. O npespameniaxs, pl. II, fig. 18—21, et au mé-
moire III. Stylops melittæ, pl. 1, fig. 9. Ici aussi, je puis con-

1) Voy. Genera des Coléopteres, vol. V, p. 638. Toutefois, å coup sår, cette
traduction de «Brutkanal» n'est pas heureuse; car, selon Siebold,
loc. cit., p.141, cette dénomination est due au fait que «dieser Kanal
nimmt spåter die junge Brut des Weibchens auf und verdient daher
den Namen 'Brutkanal».

2 Fr. Meinert.

firmer pleinement l'exposition de Nassonov; car moi aussi

CX!

"jai trouvé, non seulement ces quatre réceptacles tous fermés

a
; d
Fig. 3

(voy. ma fig. 3, dd), mais encore,
sur un individu mur, je les ai

trouvés ouverts. Ma fig. 4 montre
(S—) 'épaisseur des parois des con-
må duits (quant aux détails de leur

d UA structure je n'ai pu rien constater) ;

p i en outre, au point de départ des

d conduits, on voit une ou deux

poches courtes et ressemblant å

Sant des glandes, aa.

Par 'ensemble de leur structure ces conduits m'y font
voir des receptacula seminis additionnés de la paire ordinaire
de glandes accessoires, å cela prés qwici ce n'est pas comme
chez les Mouches, qui, on le sait, les ont au nombre de trois
et rassemblés; ici, au contraire, ces conduits sont épars sur
un plus grand espace, ce qui sert å mieux répandre le sperme
et le met mieux en contact avec les agglomérations d'æufs.
C'est uniquement par ces conduits que le sperme peut aårriver
aux æufs; car, en avant, la fente transversale doit étre fermée,
tant que les æufs ne sont pas développés, afin que ceux-ci ne
s'écoulent pas du corps å contre-temps. Mais le couvain étant
å point et Vorifice béant, le couvain s'échappera du corps de
la femelle par le grand et large orifice, ainsi que par lå fente
transversale également ouverte que présente la peau de la larve.
Toutefois ce n'est pas immédiatement que le couvain s'écoule
par ladite fente transversale; il s'amasse en boule ou forme
phalange å lå partie antérieure du conduit dit «Brutkanal».
Sans vouloir trouver impossible que quelques jeunes s'évadent
dans le canal par les réceptacles, je regarde cette voie comme
longue et malaisée, tandis que Vorifice béant est une issue
directe et facile. Je ne nierai pås non plus qu'on ne puisse

trouver de jeunes individus dans le canal (comp. les figures de

Contribution å Vhistoire naturelle des Strepsiptéres. 73

Nassonov, mémoire III. Stylops melittæ, pl. WH, fig. 7 et 8);
mais ces individus peuvent étre entrés tout aussi commodé-
ment par devant que par derriére, par les conduits des récep-
tacles. Ajoutez å cela qu'å leur point de départ, les conduits
sont considérablement resserrés et, en outre, le plus souvent,
en tout cas plus tard, ils sont plus ou moins fermés par des
indurations chitineuses. Le råle du canal est donc, non pas
de faire sortir de la femelle les jeunes individus, mais de faire
pénétrer le sperme dans les réceptacles, et au lieu d'étre un
canal å couvain, «Brutkanal», c'est un canal de fécon-
dation.

Dans ce qui précéde, j'ai souvent faåit usage d'expressions
telles que «téte, céphalothorax, maxilles», etc., mais toujours
avec guillemets, pour signifier que je ne peux pas accepter les
termes usuels de ces parties du corps ou organes; car, tandis
que jusqwici les investigateurs ont regardé comme antérieure
la partie du corps qui fait saillie hors du corps de VInsecte
stylopisé, jjy vois au contraire l'arriére-partie, ce qui me fait
éviter nombre d'anomalies. La forme extérieure fit trouver
naturel å Kirby et å Westwood de considérer comme téte
la partie extérieure étranglée du corps de la femelle (la larve),
jusqu'å ce qu'Erichson (1841) et plus tard Siebold intro-
duisirent le terme et la dénomination de céphalothorax, Erich-
son faisant valoir que jamais téte d'Insecte n'a de spiracules,
ce qui fut posé en principe jusqu'å il y a une douzaine d'années
(1884 — Haase). Kirby et Westwood purent aussi pré-
senter le fait que 1'æmago, c'est-å-dire le måle, s'envolait de
sa larve ou de sa chrysalide la téte en avant. Ils ajoutaient
que dans la femelle (la larve), qui était déjå immobilisée, il ne
fallait voir qu'une forme transitoire; mais cette théorie tomba
et rendit nulle la nécessité de voir une téte dans la partie
saillante, ce qui ne conservait qu'une analogie avec le måle.

Pour justifier le rejet de lVinterprétation et du terme de
téte ou de céphalothorat, je me bornerai å faire remarquer

TA Fr. Meinert.

contre cette derniére dénomination que nulle part dans la classe
des Insectes on ne retrouve le céphalothorax, mais qu'ici la
téte et le thorax sont toujours bien séparés. Puis, pårmi les
Insectes, on ne trouve nulle part une fente derriére V'orifice
buccal supposé, ni sur le dessus ni sur le dessous de la téte
(céphalothorax); nulle part on ne trouve, sur la téte, d'organes
buccaux («Kiefer») en avant de la bouche (å moins que ce ne
soient des antennes). Enfin, chez aucun Insecte on ne constate
que la téte, j'entends ici lå partie antérieure du céphalothoraæ,
n'est point un assemblage de métaméres (comp. pourtant les
les larves acéphales des Mouches). Par contre, voici des
motifs pour interpréter comme arriére-partie laådite portion du
corps. Nulle part chez les Arthropodes (pour nous en tenir
å cette série d'animaux) les organes génitaux de la femelle ne
s'ouvrent que prés de la pointe de 'abdomen située au-dessous
ou immédiatement en avant de Manus, et que la bouche sup-
posée doive étre considérée plutot comme anus, c'est ce qui
ressort du manque d'appareil å sucer proprement dit, du manque
d'organes buccaux pour saisir, retenir et manier lå proie, et
en somme de toute V'immobilité de cette soi-disant bouche,
aussitåt que la larve a fait sortir de I'Hyménoptére cette partie
du corps, qui d'autre part peut fort bien continuer å fonctionner
pendant longtemps comme anus. Tant que Vopinion de Sie-
bold fut que le canal de fécondation était une invagination
de T'épiderme, la conclusion directe était d'y voir purement et
simplement un vagin d'ou émanaient des réceptacles.

Jusqwici nous nous en sommes tenus au squelette cutané
de la femelle et å ses orifices; mais il faut aussi comprendre
dans cette étude les oæganes internes, surtout le systeme
nerveux. La question est donc de savoir si Von peut cons-
tater 1'existence d'un cerveau chez la femelle et son emplace-
ment... Or, ici Nassonov a donné une image .si nette
dun cerveau (comp. surtout son mémoire I. ÆXenos Bossir,
pl. I, fig. 10 et 14); il Ta placé dans la partie antérieure du

Contribution å T'histoire naturelle des Strepsiptéres. 15

«céphalothorax», et cela si positivement que, dans le caåas ou
son exposition serait exacte, il faudrait renoncer tout å fait å
voir dans cette portion de I'abdomen de V'animal une arriére-
partie. Mais, que Von confronte les figures de Nassonov
avec. ma fig. 3, ou c représente un ganglion, que je regarde
comme le dernier ganglion de la chaine ganglionnaire abdomi-
nale, et ou Von voit les filets nerveux courant dudit ganglion å
la pointe de I'abdomen! Le corps, &, situé en avant 'est å
mes yeux non pas le cerveau, mais la matrice de la languette
située derriére Vorifice (comp. fig. 1 c). En effet, cet organe a
en avant un bord net et tranchant; par derriére se trouvent
des cellules, et sous un fort grossissement on constate claire-
ment que I'arriére-bord est inégal. Ce ne saurait donc étre le
cerveau avec sa configuration pulvinée bien définie. Si ces
filets nerveux étaient les commissures du cerveau, ils devraient
aussi étre arqués et se confondre avec le cerveau, au lieu de
se prolonger diamétralement.

Abstraction faite de ce cerveau supposé, Vimage que je
donne du systéme nerveux ressemble å la forme qui termine
généralement ce systéme dans lI'abdomen des Insectes. Moi
aussi, jai coupé quelques «céphalothorax» au microtome; mais
je ne suis arrivé qwå un résultat négatif, et n'ai rien vu sinon
que les agglomérations d'æufs en voie d'évolution s'étendaient
jusqw'au lieu occupé par le cerveau supposé.

Nassonov parle bien aussi de ce qw'il appelle des traces
d'yeux, et il les figure (voy. mémoire I. Xenos Bossit, pl. I, fig. 3 B,
3auaTOUHblA OpraHq'p 3p'bHia, ou ibid., fig. 10 5 sauarounmsiå r4a35) ;
mais, sur le point par lui indiqué du corps de la femelle, je
n'aåi trouvé que des grains de pigment épars sans aucune trace
de lentille.

Enfin, si contre mon interprétation Von voulait objecter
que de cette maniére la femelle n'aurait pas de téte du tout,
je me bornerais å faire remarquer que cet individu n'a aucun

76 Fr. Meinert. Contribution å T'histoire naturelle des Strepsiptéres.

besoin de téte ni d'organe spécial pour la mastication ou
P'exercice des sens.

On trouvera ce sujet traité plus au long dans mon mémoire
intitulé «Bidrag til Strepsipterernes Bygning» (Contribution å
Vhistoire naturelle des Strepsiptéres) dans «Entomologiske
Meddelelser», vol. V, 1896.

1
+]

Den græske Mathematiks Overleveringshistorie.
Af
J.E 'Felbere:

(Meddelt i Mødet den 21. Februar 1896.

Nå om kort Tid Prof. Menges Udgave af Euklids Data og
min af Serenos foreligger, vil det Arbejde, der begyndte med
Fr. Hultsch' Udgave af Pappos 1876, i det væsenlige være af-
sluttet, idet der saa vil være leveret brugbare Udgaver af næsten
alle de græske Mathematikere i egenlig Forstand, hvoraf man
kan danne sig en Forestilling om Haandskriftoverleveringen og
det foreliggende Materiale, og det vil sikkert vare en rum Tid,
inden praktiske Boghandlerhensyn vil tillade at begynde Arbejdet
forfra med Benyttelse af de Erfaringer, det har bragt. Det er
derfor naturligt nu åt forsøge paa at give et samlet Billede af
den Maade, hvorpaa den græske Mathematik er os overleveret
og har virket. Det er et lille Bidrag til den omfattende Opgave
at fremstille den græske Aands og den græske Litteraturs Ind-
flydelse ned gennem Tiderne og udsondre de græske Bestand-
dele i Kulturen, og dertil egner dette Omraade sig særlig godt,
fordi det er saa skarpt begrænset og saa let overskueligt, og
den græske Indflydelse saa usammensat og paaviselig i positive
Fakta.

De store græske Mathematikere levede og skrev paa en Tid,
hvor der bestod en regelmæssig, fuldt udviklet Boghandel; den
har skaffet de nødvendige Exemplarer af Euklids Lærebøger til-

Overs. over D, K, D. Vidensk. Selsk. Forh. 1395. 6

<]
=
2]

J. L. Heiberg.

veje til Professorer og Studenter i Alexandria, hvor Mathema-
tiken regelmæssigt blev foredraget, siden Platon havde skaftet
den Anerkendelse som Dannelsesmiddel. Der havde Archimedes
gjort sine Studier, og omend denne overlegne Aand, der gik
sine egne Veje, saa noget ned paa Skolen og imellem tillod sig
en noget uærbødig Spøg med de i Embeds Medfør alvidende
Professorer, vedligeholdt han dog stadigt Forbindelsen med
alexandrinske Studiefæller og sendte dem sine Skrifter. Ogsaa
Apollonios' xwvexd er oprindeligt fremkomne som Forelæsninger
i Alexandria og Pergamon. I den følgende Tid tør vi antage,
at Undervisningen holdt sig til disse tre Mesteres Arbejder;
der er kun overleveret os faa Navne og ikke en eneste Person-
lighed, der kan blive os mere end en Skygge. Man har vel
med Euklids Elementer som Grundlag holdt Forelæsninger over
den rene og anvendte Mathematiks forskellige tåxo: og i disse
givet Stoffet en bekvemmere Form end i de med den strengeste
og pertentligste Exakthed affattede Skrifter, mundtlig overleveret
de Methoder og Hjælpemidler, som Skrifterne tier med for kun
at meddele det færdige og uangribelige Resultat, og de nødven-
dige Hjælpesætninger, hvor Foredraget forudsatte mere, end der
bogstaveligt stod hos Euklid"). Dette førte til, at man skrev
Kommentarer til Hovedværkerne. Den første Kommentaåtor er
for os Heron, hvem man nu med Rette henfører til 2. Aarh.
efter Chr. Af hans Kommentar til Elementerne har vi Fråg-
menter hos Proklos og i arabisk Oversættelse i cod. Leid. 399.
Efter dem at dømme har han væsenligt behandlet Systemets
vanskelige Punkter og tilføjet nye Beviser. Overhovedet stam-
mer vistnok de talrige Dobbeltbeviser (Z24wc), som staar i vore
Haandskrifter og næsten uden Undtagelse er uægte, fra denne
Periode ligesom adskillige af de interpolerede 274mata. Et
Billede af det mathematiske Studiums Omfang og Orden i 3.

Derimod er der ikke tilstrækkelig Føje til at antage, at man allerede da
har samlet disse Z744dtta i særskilte Værker.

Den græske Mathematiks Overleveringshistorie. 79

Aarh. giver Pappos' øvvaræørn, hvori han gennemgaar det hele
Kursus i højere Mathematik, gengiver Hovedværkernes Indhold
og meddeler Hjælpesætningerne dertil, det sidste rimeligvis med
Benyttelse af den Samling Zpupata, som Undervisningen i
—" Alexandria allerede havde formet som et eget Værk. Pappos
kommenterede foruden en Del af Ptolemaios” øvdvrasec og Euklids
Data ogsaa hans Elementer, og derfra stammer største Delen
af vore ældre Scholier; Kommentaren til X. Bog existerer paa
Arabisk. Denne Kommentars Indflydelse fremgaar af, at en
Række Hjælpesætninger, som nu staar i alle vore Haandskrifter
af Elementerne, genfindes i Scholierne og altsaa hidrører fra
Pappos. For den regnende ÅArithmetik har vi en tilsvarende
Samling af den noget ældre Diophantos, ligeledes opstaaet i
Alexandria til Undervisningsbrug og ledsaget af en (nu tabt)
Hjælpebog (zogrouara). En Efterfølger af Pappos er Theon
(4. Aarh.), hvem Suidas med 6 éx Tod uovøstov betegner som
Professor i Alexandria. Han har besørget en Udgave af Ele-
menterne, til hvilken alle vore Haandskrifter paa et nær gaar
tilbage; mange af dem .har endnu paa Titlen Tilføjelsen røg
Ågwvoc éxddoswc eller åxd øvvovøræv tob Géwvoc. Han har.
her ikke blot foretaget alskens Redaktionsændringer, navnlig for
at gennemføre en mere ensartet Terminologi, men ogsaa tilføjet
adskilligt af Hensyn til den elementære Undervisning; én saa-
dan Tilføjelse nævner han selv med Ordene dédsextar hulv év
77) ExOdøet TØv øtotyetwv. En lignende Udgave havde han ogsaa
besørget af Euklids Data, et Værk, der tjente som Indledning
til den højere Geometri; men her gaar hans Udgivervirksomhed
væsenligt ud paa at forkorte, aabenbart fordi dette Arbejde var
bestemt for viderekomne. Endvidere havde han fortsat Pappos'
Kommentar til Ptolemaios” svvragec; men Forholdet mellem dem
kan først fastslaas efter nye Haandskriftundersøgelser. Af hans
to Kommentarer til Ptolemaios” zodyeroo, xavåvec er kun den
mindre udgiven. Som Indledning til Studiet af Ptolemaios'
ovvtaåtc havde man i Alexandria til Undervisningsbrug sammen-

62

80 J. L. Heiberg.

stillet en Cyklus af mindre, astronomiske Skrifter, som senere
fik Navnet & mx 00 datToovonodpevng (zrånoc) i Modsætning til
1 perdån avbvtasc. Ogsaa denne Samling, som vi hos Pappos
ser i sin Vorden, er bragt til Afslutning under Indflydelse af
Theon, rimeligvis af en af hans Elever; Suidas nævner af ham
etc tov mixpdv døtpdkafov bæduvype, og i dette Corpus findes
en særlig Form af Euklids Phainomena og Optik, vistnok en af
Theon foretagen Bearbejdelse; Optiken er forsynet med en
Indledning efter Theons Indledningsforedrag. Der er Såndsyn-
lighed for, at- Theon er Forfatter af den under Euklids Navn
overleverede Katoptrik, der ogsaa har faaet Plads i å mexpooc
døtpovonodpevos og vistnok fra Begyndelsen af er beregnet
derpaa ligesom de nævnte Bearbejdelser af Phainomena og
Optiken. Begge disse Værker foreligger ogsåa (sammen med
Elementerne) i den oprindelige Skikkelse. Theons Datter, den
bekjendte Hypatia, der ogsaa foredrog Mathematik i Alexan-
dria, havde kommenteret Diophantos, Apollonios og Ptolemaios”
Todyetpor xuvdvec. Sammestedshen hører ogsaa Serenos fra
Antinoeia, Forfatter til to smaa Afhandlinger om Snit i Keglen
og Cylindren og til en tabt Kommentar til Apollonios. Ogsaa
Nyplatonikerne i: Alexandria og Athen dyrkede efter gammel
Skoletradition Mathematiken; Porphyrios og Proklos kommen-
terede Elementerne, Proklos' Elev Marinos skrev en Indledning
til Data, og efter den arabiske Euklidkommentar i cod. Leidensis
havde ogsaa Simplikios kommenteret Elementerne med stærk
Benyttelse af Proklos. At vor Ptolemaiosoverlevering er påa-
virket af Heliodoros og Ammonios, fremgaar af, at der i flere
af vore Haandskrifter findes en Notits om disse Mænds astro-
nomiske Observationer. I Begyndelsen af 6. Aarh. taber de
hedenske Skoler i Athen og Alexandria deres Betydning i Sam-
menligning med Konstantinopel. Men ogsaa den nye Religion
har Brug for den antike Videnskab. = Sofiakirkens Bygmester
Isidoros fra Milet tyer til den gamle Mekanik, da han skal
konstruere den uhyre Kuppel; han skrev en Kommentar til

Den græske Mathematiks Overleveringshistorie. 81

Herons xopapixd og besørgede en Udgave af Archimedes. Fra
hans Skole stammer den saakaldte XV. Bog af Elementerne.
Hans yngre Kollega Anthemios behandlede i sin Bog zaoddo£a
vngjovguate den gamle Mekanik, særlig Archimedes" Opfindelser.
Hans Ven Eutokios, der ogsaa havde studeret i Alexandria un-
der Ammonios og saaledes forbinder de to Kredse, kommen-
terede Isidoros' Archimedesudgave og udgav selv de 4 første
Bøger af Apollonios' xwvixe med Kommentar; fra denne Udgave
stammer alle vore Haandskrifter. Hans Arbejder giver os mange
Oplysninger om Overleveringens daværende Tilstand. Saaledes
ser vi, at det er lykkedes ham i et gammelt Haandskrift at
opdrive et af Archimedes forudsat Supplement til zsot cparpac
xot xuMtvdpov, som ikke stod i Isidoros' Udgave, hvorfra vore
Haandskrifter stammer. Han meddeler det i sin Kommentar og
bemærker ganske rigtigt, at dets doriske Dialekt og dets Ter-
minologi er en Garanti for Ægtheden. Til sin Udgave af xwvxe
kunde han benytte flere Haandskrifter, der afveg temmelig stærkt
fra hinanden, hvilket stemmer immed, at Apollonios klager over,
at hans Forelæsninger var i Omløb i flere forskellige Redak-
tioner. Eutokios' Fremgangsmaade er eklektisk; de ikke optagne
Beviser anbragte han i sin Kommentar og giver os saaledes Mu-
ligheden til at kontrolere hans Udvalg (en enkelt Gang kan
det bevises, åt han har grebet fejl). Sin Kommentar citerer han
selv med Ordene SÉwdev év totc øvvretaruévorc oyoktorc; den
stod altsaa paa gammel Vis udenom Texten.

Konstantinopel, der nu var Hovedsædet for de højere Under-
visningsanstalter, gennemgik i 8. Aarh. under Billedstriden en
farlig Periode, som truede Studierne og den gamle Litteratur
med Undergang; Kejser Leo Isauricus (717—741) lukkede de
offenlige Læreanstalter. Hvordan det saa ud omkring 800, lærer
vi af Leon philosophus' Ungdomshistorie. Han havde i Kon-
stantinopel kun lært 7oaupartzn og mocprxn, men kom saa til
Andros, hvor han fandt. en Lærer, der underviste ham i RØhetorik,
Filosofi og Mathematik, og

omkring i Klostrene opsøgte han

82 J. L. Heiberg.

de halvt forglemte Bøger. Det er typisk; medens i Hoved-
staden Billedstridens Vandalisme havde ødelagt Bibliothekerne,
laa der omkring i afsides Egne endnu Skatte fra en bedre Tid
urørte; en kraftig og energisk Haand kunde hæve dem, naar
det skulde være.

Denne Leon skyldes Genoprettelsen af Konstantinopels
højere Undervisningsanstalter. Kalifen Al Maman, som var
bleven opmærksom paa ham ved et Tilfælde, søgte at fåa ham
til sit Hof, hvad der kun blev hindret ved, at Kejser Theofilos
(829—842) oprettede en Professorpost for ham. Senere blev
han Biskop i Saloniki og kaldtes derfra til at være Leder af
det nye Universitet i Konstantinopel, som nu oprettedes af
Bardas, Storvezir hos Michael Il (842—867); ved dette fore-
drog hans Elev Theodoros Geometri. Leons Interesse for Ma-
thematik har efterladt sig Spor i et Par Verslinier til hans Ære,
som stod i Archetypus til vore Archimedeshaandskrifter, og i en
Forelæsning over Eukl. VI def. 5, som Biskop Årethas har hørt
i sin Studietid og ladet indføre i cod. Bodl. af Elementerne.
Overhovedet hidfører denne Universitetets Genoprettelse den
egenlige Blomstringstid for de lærde Studier i det byzantinske
Rige, som varer til Enden af 10. Aarh. og viser sig ved en Række
udmærkede Haandskrifter ogsaa paa vort Omraade (Bodl. af
Euklid, det tabte Haandskrift af Archimedes, den ligeledes tabte
Archetypus til vore Haandskrifter af Apollonios, Vatic. 190 med
den førtheoniske Redaktion af Elementerne, Vatic. 204 Stam-
haandskrift for å mwexpos døtpovonovuevog, Laur. AAVIII 3
Elementerne, o.s.v.). Fra denne Periode stammer vore ældre
Scholiesamlinger og talrige Interpolationer, som Undervisningen
foranledigede (bl. a. vistnok den Bearbejdelse af et Par Skrifter
af Archimedes, som ikke blot har omsat dem fra Dorisk til
xown, men ogsaa interpoleret og ændret dem stærkt).

Efter Konstantin Porfyrogennetos' Død (959) gaar det til-
bage med det litterære Liv. Vel bliver de store Mathematikeres
Værker endnu stadigt læste, det beviser Haandskrifter som

"Den græske Mathematiks Overleveringshistorie. 83

Vindob. af Euklid, der ene har bevaret den gamle Redaktion af
Phainomena og Optiken (12. Aarh.), Vatic. af Apollonios 0. åa.
(kun Archimedes, den vanskeligste og fjernest liggende af dem
alle, synes at være gaaet ud af Studiekredsen; siden det 10. Aarh.
kender vi intet Haandskrift af ham i Orienten). Men man møjes
med bestandigt magrere Udtog. Hvad en Lærd i det fjerneste
Østen kunde nøjes med, viser den lille Encyklopædi i cod.
Palatin. Heidelb. 281, skrevet i Aaret 1040 i Seleukia!); Mathe-
matiken er deri repræsenteret ved Excerpter af Euklid. Af
samme Årt er de til Forklaring af Aristoteles sammenstillede
Sætninger af Elementerne, som er opbevarede under Michael
Psellos' Navn. Ogsaa de yngre Scholier til Euklid, som er fra
denne Periode, viser Nedgangen i mathematisk Sans, og Haand-
bøger som "Pachymeres” Encyklopædi (13. Aarh.) var farlige for
Bevarelsen af de fuldstændige Værker. Et Billede af Tilstanden
i Begyndelsen af 14. Aarh. giver Theodoros Metochitas Beretning
om sine Læreaar. Da han var færdig med Grammatiker- og
Øhetorskolen, vilde han studere Aristoteles og de mathematiske
Videnskaber, men da disse Studier i mange Aar havde været i
Forfald, vidste han ikke, hvor han skulde fåa en Lærer fra.
Mathematik dyrkedes kun som Anhang til Filosofien, man læste
Arithmetik efter Nikomachos og Plangeometri efter Euklid 1—VI ;
Læren om irrationale Størrelser i X og de stereometriske Bøger
XI
saa mange Haandskrifter fra 13.—15. Aarh., som foruden Niko-
machos indeholder de første 6 eller 9 Bøger af Elementerne ;

XIII kendte ingen. Dette forklarer .0os, hvorfor vi finder

det er byzantinske Skolebøger. Theodoros Metochita fandt

1) Subskriptionen lyder: Sypdøn 7 fi2Aos adrn did. yzipos vezoddov z02.24-
ypågov pnvt tavvovaptw id ivdiwxtunvos Oyddns Etous ,Ssppny éx xokAæv
TovnudtTwv fpwjravob donxzpnTes xal xpttov øzÅAcuxetas øvilderelød. Tod
zat anjévtou pov" of dvaytvæozovtes adtyv ebysøde bxip adtod. Der-
under staar: % $24os adrny Leonardi Justiniani gøre, men under det
senere tilføjede Leonardi Justiniani ses endnu Spor af Tod 2parxiozov
pt£hpou. Filelfo maatte ved sin Hjemkomst fra Grækenland pantsætte
nogle Bøger til Leon. Giustiniani i Venedig. '

84 J. L. Heiberg.

endelig en Lærer i Manuel Bryennios, som henledte hans Op-
mærksomhed paa Ptolemaios? avvraåc. Ved Studiet af den
følte han imidlertid stærkt Manglen af mathematiske Forkund-
skaber og læste saa ivrigt hele Euklid, å mx00g døtoovonoduevoc
og — som han tilstaar, med megen Møje — Apollonios og
Serenos. Om Bryennios” Ptolemaiosstudier er der paa en ejen-
dommelig Maade bevaret os et Vidnesbyrd. I cod. Paris. 2390
af Ptolemaios (som er en IKopi af Vatic. 1594) er der med en
senere Haand tilføjet et Par Scholier med Overskriften pustes oov
eller &udv. De samme findes i cod. Laur. XXVIII 1 med Over-
skriften tob Bøvevviov. Dette Haandskrift har tilhørt Demetrios
Kydones, som altsaa har kopieret Bryennios” Haandskrift, rime-
ligvis som hans Elev. Denne mathematisk interesserede Kreds
har ogsaa efterladt sig andre Spor. I cod. Bonon. af Euklid
(11. Aarh.) findes der nogle yngre Scholier af Joannes Kabasilas,
en ikke videre bekendt Slægtning af den berømte Mystiker
- Nikolaos Kabasilas, hvis Ven Demetrios Kydones var; samme
Haandskrift indeholder ogsaa nogle Scholier med Navnet De-
metrios ved, og ogsaa Bodl. af Euklid har været i denne Families
Eje. Demetrios Kydones' Ven Nikephoros Gregoras hørte Theo-
doros Metochitas Forelæsninger over Ptolemaios, som han har
beskrevet for os, og cod. Marcian. 312 af avvragee bærer foran
Navnet vxnyødpov Tod rønropå. V dette Haandskrift er Ptole-
maios” Stjernekatalog helt igennem rettet med en senere Haand,
idet der er taget Hensyn til Præcessionen; en Beregning giver,
at disse Rettelser bringer Stjernekataloget å jour for c. 1358,
hvilket passer godt for Nikephoros” Tid; de er vel altsaa fore-
tagne af ham. I samme Periode spores der påa Athos en
levende Interesse for Aristoteles” fysiske Skrifter og for Mathe-
matik, som lægger sig for Dagen i en Række Haandskrifter
fra Athosklostrene, indrettede paa en bestemt ensartet Maade
til Forelæsningsbrug; i den Kommentar, hvormed flere af dem
er forsynede i Randen, citeres et Par Gange å mmétesooc Mdda-

xakoc og hans Fortolkninger. Til denne Gruppe hører bl. a.

Den græske Mathematiks Overleveringshistorie. 85

Paris. 2342 (Euklids Elementer, Data, 6 mexoog døroovonodnevoc,
Apollonios). Den Text, dette Haandskrift giver af Apollonios
(og Serenos), er helt igennem interpoleret af en meget sagkyndig
Mand, som skaanselsløst gennemfører den ældre Terminologi.
En lignende Behandling har i Vatic. 204 en yngre Haand paa-
begyndt, bl. a. i Euklids Optik, og nogle af dens Rettelser findes
i Paris. 2342 i Randen; de maa altsaa være foretagne paa Athos
og vidner om de der drevne mathematiske Studier. Bagved
denne Bevægelse maa der staa en eller anden energisk Repræ-
sentant for den her skildrede Retning. Naar man nu betænker,
at- Theodoros Metochita netop studerede Aristoteles og de
Mathematikere, der er samlede i Paris. 2342 som ellers aldrig,
og at codd. Coislin. 172—173, der ogsaa stammer fra Athos,
indeholder hans Elev Nikephoros Gregoras” Recension (dd odwarc)
af et Skrift af beslægtet Indhold (Musik), ligger det nær at anse
ham for Ophavsmanden til denne Bevægelse. Vel kan det endnu
ikke bevises, at Nikephoros har levet paa Athos, men baade
Klostrenes Historie og hans eget Liv er endnu saa lidet oplyste,
at det intet beviser; han var flere Gange i Unaade og inde-
spærret. Naar vi saaledes gentagne Gange træffer os bekendte
byzantinske Lærde som Besiddere af vore Haandskrifter, viser
det, hvor faa Haandskrifter der dengang existerede. Man faar
det Indtryk, at Bryennios og hans Skole i sidste Øjeblik har"
reddet os et godt Stykke af den græske Mathematik. Det er
det, man saa ofte forvexler med en særlig Verdenshistoriens
Visdom, idet man. i Glæden over, hvad vi har, saa let glemmer
alt det, vi har tabt, netop fordi den rette Mand ikke var der
i det afgørende Øjeblik.

Der blev iøvrigt vedvarende holdt Forelæsninger i Konstanti-
nopel over Mathematik. I cod. Laur. XXVIII 2 af Elementerne
findes nogle Scholier med Maximos Planudes” (c. 1300) og
Joannes Pediasimos' (14. Aarh.) Navn. Planudes har levéret en
Udgave af Diophantos med IKommentar og en Regnebog efter
Titalsystemet, Pediasimos, som efter sin Titel Sxzatoc tøv

86 J. L. Heiberg.

pioco0pwv maa have beklædt et Professorat, en praktisk Geo-
metri efter Heron og en (uudgiven) Kommentar til Kleomedes.
Disse Scholier stammer aabenbart fra Forelæsninger: (et af dem
begynder: Maximos siger), og Haandskriftet har vel altsaa til-
hørt Universitetet. Endnu c. 1400 roser i cod. Mutin. IT E 9
(Euklid) Afskriveren Joannes Chortasmios, ansat i Patriarkatets
Kancelli i Konstantinopel, sin Lærer Michael Balsamon, Diakon
ved Sofiakirken, der paa Foranledning af Patriarken - Michael

underviste de unge Gejstlige ogsaa i Z2Anverd, madpuore.

Allerede i 7. Aarh. begyndte Araberne at lægge sig efter
græsk Mathematik, og under Kalifen Al Mamun (9. Aarh.) opstod
der en storartet Oversættelseslitteratur, hvis Grundlag var græske
Haandskrifter, som man købte i Konstantinopel. I faa Aar blev
alle Hovedværker oversatte, og da Araberne saa tidligt kom i
Berøring med den byzantinske Lærdom, kunde de ikke blot faa
Værker, som senere gik tabt (Apollonios' zxwvexg V—VII, Ptole-
maios” Optik 0. a.), men ogsaa direkte tilegne sig Undervisnings-
methoden. Derfor er f. Ex. den arithmetiske Anvendelse af
Euklid II og VI dem klar fra Begyndelsen af, og de hår tidligere
faaet Æren for meget, der kun er Arv fra Grækerne. Nutildags
staar det fast, at de næsten intet har produceret selvstændigt;
deres Betydning bestaar i, at de bragte Europa det indiske Tal-
system og bevarede den græske Tradition, indtil Occidenten
kunde drage Nytte af den.

Occidenten havde paa Mathematikens Omraade kun faaet
en mager Årv efter Romerne; de saakaldte praktiske Foiks
kortsynede Ensidighed har jo altid staaet fremmed overfor den
rene Videnskab, og den græske Mathematik bar bestandigt
Præget af Platons «upraktiske» Aand. Den Smule Theori, som

de romerske Landmaalere behøvede, havde de forlængst låant

Den græske Mathematiks Overleveringshistorie. 87

fra Euklid og især fra de græsk-ægyptiske Haandbøger for In-
genieurer, og de regnede trøstigt videre med de gamle Formler,
gode og daarlige, som det kunde træffe sig, uden at spørge
synderligt om Begrundelsen. Naar Særlinge, som C. Sulpicius
Galus og Nigidius Figulus, eller Polyhistorer som Varro kom i
Berøring med græsk Fagvidenskab, har de vel selv oversat,
hvad de havde Brug for. Først da det lakkede mod Enden
med den ægte Romeraand, synes Mathematiken at have spillet
en Rolle i den højere Undervisning. I det mindste lader Mar-
tianus Capella de tilstedeværende Filosofer afbryde Geometria
med Leveraab for Euklid, da hun begynder: quemadmodum
potest super rectam directam terminatam lineam trigonum aequi-
laterum constitui, idet de deri strax genkender den første Sæt-
ning af Elementerne. Forresten viser de skrækkeligt magre
mathematiske Udtog (næsten kun Definitioner) i Martianus Ca-
pellas og Cassiodorius' Encyklopædier, hvor lidet man i Virke-
ligheden brød sig om Mathematik. Som Kuriosum kan anføres,
at Martianus Capella oversætter Euklids første Definition (sp470v
éørw, ob péooc oddév) ved: cuius pars nihil est (istedenfor
nulla), en Fejl, der lader ane en dyb Begrebsforvirring. Om-
trent påa hans Tid havde en ubekendt oversat i det mindste en
Del af Elementerne; Studemund har nemlig i en Palimpsest i
Veronå fundet nogle Stykker af en latinsk Oversættelse af Euklid
XI—XIII, aåabenbart Oversætterens eget ufærdige Exemplar, som
aldrig er kommet frem for Offenligheden. Efter Cassiodorius'
udtrykkelige Vidnesbyrd har først Boetius skænket sine Lands-
mænd Euclidem translatum in Romanam linguam som en Del
af sine Lærebøger i Quadrivium. Denne Oversættelse er tabt;
hvad der gaar under Navnet Boetius' Geometri er et middel-
alderligt Makværk. Men saavel deri som i andre Haandskrifter
findes der Rester af en fuldstændig Oversættelse efter den
græske Text (I—IV); efter Terminologien at dømme er den
meget yngre end Boetius.

Ganske påa romersk Grund staar Beda, Alcuin, Gerbert og

88 J. L. Heiberg.

de faa andre, som i den tidlige Middelalder behandler mathe-
matiske Problemer ved Hjælp af Agrimensorerne. En Vending
til det bedre indtræder først i det 12. Aarh., og den udgaar fra
Syditalien. Der havde den byzantinske Dannelse bevaret adskil-
lige Kulturelementer. Kun ad den Vej er det forklarligt, at
man i 8. Aarh. i Bobbio havde to Haandskrifter (fra 7. Aarh.)
af græske Mathematikere; det ene indeholdt Ptolemaios ze0!
dvulpupatoc, det andet bl. a. Anthemius z&0! zapadd£wv u1-
gavnudtwv; thi Fragmenter af disse to Værker findes i en
Palimpsest i Milano under en Isidorus fra 8. Aarh. (i longobardisk
Skrift). Derfra stammer vel ogsaa de to libri: Graeci de mathe-
matica, som tillige med en liber Sarracenus efter et Katalcg fra
12. Aarh. fandtes i Klostret Michelsberg i Bamberg; til Bamberg
kom Kejser Otto III's Bøger, og han havde en Grækér fra
Kalabrien til Lærer. Denne byzantinske Indflydelse havde i
9.—10. Aarh. fremkaldt en levende litterær Interesse hos de
longobardiske duces i Benevent og Campanien, og den arvedes
af Normannerne, som i 11.—12. Aarh. skabte Ro og Orden
paa Sicilien og i Syditalien og ved deres Tolerance muliggjorde
en fredelig Samvirken af den græske Kultur i Syditalien og den
arabiske paa Sicilien med Skolen i Salerno som Centrum.
Gouverneuren paa Sicilien Eugenius oversatte i 12. Aarh. Ptole-
maios' Optik fra Arabisk, og Benediktineren Athelhard fra Bath,
der havde studeret i Salerno, lært Arabisk og opholdt sig hos
Araberne i Spanien, skabte Grundlaget for et virkeligt mathe-
matisk Studium ved sin Oversættelse af Euklids Elementer fra
Arabisk. Men ved Siden af denne arabiske Kulturstrøm gaar
der tydeligt en direkte græsk. Henricus Aristippus, en Græker
af Fødsel, Sekretær hos Kong Vilhelm I, omtaler i en Dedika-
tion til en engelsk Ven 1156 Herons Pneumatik og Euklids
Optik paa Græsk som noget, man havde og skattede ved det
normanniske Hof. En Oversættelse af Euklids Optik og Katop-
trik efter Græsk, som findes i Haandskrifter fra 13. Aarh.,
stammer sikkert herfra. Fra denne Bevægelse udgik såa Stødet

Den græske Mathematiks Overleveringshistorie. 89

til at opsøge den arabiske Videnskab i Spanien. I 12. Aarh.
er det noget ganske almindeligt, og Kirken ser igennem Fingre
dermed. Der danner sig i Toledo med lærde Jøder som Tolke
en hel Oversætterskole, hvis Virksomhed særligt kommer
Mathematiken tilgode. Plato fra Tivoli oversatte Theodosios”
oparpird, Gerardo fra Cremona Euklids Elementer, Theodosios,
et Værk af Archimedes (vistnok xx4ou uétonoc, hvoraf der
existerer en middelalderlig Oversættelse efter Arabisk), Menelaos,
Euklids. Data, Ptolemaios” øvvraåg og flere arabiske Værker,
der indeholdt eller kommenterede græsk Mathematik.

Fra Normannerne i Syditalien forplantede Studiet af den
græske Mathematik sig dels til deres. Stammefrænder i England,
som stod i livlig Forbindelse med dem, dels til Hohenstauferne.
Den engelske Retning frembragte en Række dygtige Mathema-
tikere, som Biskoppen af Lincoln Robert Grosseteste, John
Peckham, Thomas Bradwardin og fremfor alle Roger Bacon,
der med sin Begejstring for Grækerne kommer Renaissancen
nær. Men hans kritiske Aand, der søgte -Næring hos de
græske Forfattere — han kunde ganske godt Græsk og op-
fordrede ivrigt til Studiet af dette Sprog som Nøglen til den
sande Viden —, bragte ham i Konflikt med Kirken, og et
langvarigt Fængsel knækkede ham og dermed den hele Bevæ-
gelse. Hos Hohenstauferne har den arabiske Paavirkning Over-
vægten. Men Middelalderens største Mathematiker, Leonardo
Fibonacci fra Pisa, der færdedes ved Fredrik IV's Hof og dedi-
cerede ham flere Skrifter, er ogsaa direkte paavirket af Græ-
kerne. Han fortæller selv, at han paa sine Rejser ogsaa har
erhvervet mathematiske Kundskaber hos Grækerne; i sin liber
abaci behandler han bl. a. en questio nobis proposita a peri-
tissimo magistro Musco Constantinopolitano in Constantinopoli.
Da i Kejserens Nærværelse dennes Hoffilosof Johannes Panor-
mitanus forelagde ham Ligningen z? + 27? + 10x — 20, indsaa
han, at han til Løsningen maatte bruge Euklids X. Bog og
lærte den derfor udenad; han har givet en Oversigt over Ind-

90 J. L. Heiberg.

holdet og bruger ved den Lejlighed ikke blot Ordet aloge, men
ogsaa riti (Ørn rational) og apothami (4xotouy), som han kun
… kan have direkte fra en græsk Kilde (den nygræske Form tyder
paa, at han har hørt dem). Denne Retning, der havde vundet
i Styrke ved Konstantinopels Erobring 1204, bragte Thomas
Aquinas, der jo hører hjemme i disse Egne, paa den Tanke
at lade Aristoteles, som man hidtil væsenligt kendte gennem
arabiske Bearbejdelser, oversætte direkte fra Græsk. Han be-
nyttede hertil Vilhelm fra Moerbek, en Dominikaner, der en
Tid havde været Præst i Theben og som såa mange andre ka-
tholske Gejstlige istedenfor at omvende Grækerne havde lært
deres Sprog af dem. Han oversatte foruden Aristoteles en Del
Værker om Fysik og Medicin, og hans egenhændige Oversættelse
af de fleste af Archimedes” Skrifter har Val. Rose fundet i
Vatikanets Bibliothek. Vilhelm har havt to græske Haandskrifter
for sig, som begge findes anførte i Kataloget over den ældste
pavelige Bogsamling fra den Tid (Oversættelsen er dateret
Viterbo 1269); det ene er Moder til alle vore nuværende Haand-
skrifter, det andet indeholdt en Samling græsk Mekanik, bl. a.
Archimedes zep! dyovnévæv, Herons Katoptrik og Ptolemaios
7eo! dvalpumatog, som kun paa denne Maade er bevarede
(i Vilhelms latinske Oversættelse). Dette ældste pavelige Biblio-
thek, hvorover vi har to Kataloger fra 1295 og 1311, er nemlig
sporløst forsvundet. Det bærer tydelige Spor af at være til-
blevet under Indflydelse af denne syditalienske Renaissance,
idet det næsten kun indeholder Naturvidenskab, Mathematik og
Astronomi. Paa Vilhelms Foranledning skrev Vitelo fra Thirin-
gen sin store Optik efter arabiske Kilder, som dog beror paa
græske Forarbejder. Endog til Apollonios' xwvwexd vovede man
sig; et lille Fragment af en latinsk Oversættelse (efter Arabisk)
foreligger fra 13. Aarh. Det omfatter dog kun Begyndelsen af
I. Bog; for Grækernes højere Geometri var Tiden endnu ikke
moden. Heller ikke Vilhelms Oversættelse af Archimedes fik

nogen Betydning; hans eget Exemplar var vistnok i over 200

Den græske Mathematiks Overleveringshistorie. 91

Aar det eneste. Hvad der foredroges ved Universiteterne, gik
ikke ud over det elementære: Euklid I—IV eller højst I—VI
efter Athelhards Oversættelse med Campanus' Kommentar, Peck-
hams Optik og Ptolemaios” Almagest. Efter en bitter Ytring af
Roger Bacon, der overhovedet klager over, at Mathematiken
forsømmes, men ganske vist er slem til at bruge skarpe Ord,
løb de fleste Tilhørere deres Vej efter et Par Sætninger af
Elementerne; I, 5 hedder derfor eleofuga id est fuga miserorum.

"Renaissancen stod i Begyndelsen noget fremmed overfor
den græske Fagvidenskab; dens Interesse laa andensteds. Den
første, der ved, at Euklids Elementer existerer påa Græsk, er
Boccaccio. For Pave Nicolaus V oversatte Jacobus Cremonensis
Archimedes. Oversættelsen blev først langt senere trykt, men
gjorde dog sin Virkning hist og her, som paa Kardinal Nicolaus
Cusanus og Lægen Giovanni Marliano i Pavia. Hans Elev
Georg Valla (Professor i Venedig 1486—1500) tog sig paa hans
Tilskyndelse for at udbrede Kendskab til græsk Mathematik.
Han besad det gamle Archimedeshaandskrift, som i det 13. Aarh.
var i det pavelige Bibliothek, og optog Stykker deraf og af de
fleste andre græske Mathematikere i sin store Encyklopædi (1501);
det var det første, der blev trykt af græsk Mathematik efter
græske Kilder. Han holdt ogsaa Forelæsninger over hele Euklids
Elementer for første Gang i Aarhundreder. Det skyldes vistnok
hans Indflydelse, at Venetianeren Bartholom. Zamberti 1505
udgav en Oversættelse fra Græsk af alle Euklids Værker og
1537 en anden venetiansk Patricier Giambattista Memo en Over-
sættelse af Apollonios. Vallas Indflydelse maa overhovedet ikke
bedømmes efter hans uformelige og uheldige Hovedværk; han
virkede væsenligt som Lærer og samlede. sig et fortrinligt Bi-
bliothek, hvorfra mange skaffede sig Afskrifter af græske Mathe-
matikere, saaledes 1491 Angelo Poliziano for Lorenzo Medici
(cod. Laur. XXVIII 4 er den bedste Kopi af Vallas forsvundne

92 J. L. Heiberg.

Archimedes). Overhovedet maa de mange udmærkede Haand-
skrifter af Mathematikerne, som findes i Vatikanet, i Laurentiana
og Marciana, været kommet til Italien i denne Tid; vi ved saa-
ledes, at Filelfo bragte Apollonios med fra Grækenland.

Det gik forøvrigt langsomt med Udbredelsen af den græske
Mathematik. Først Federico Commandinos Oversættelser og
Kommentarer (16. Aarh.) gør Adgangen dertil lettere, og nu kan
man iagttage, hvorledes hvert nyt Værk, der bliver bekendt,
fremkalder et Opsving i Studierne. Bevægelsen forplanter sig
til Frankrig ved Petrus Ramus, til Tyskland ved Johannes Regio-
montanus og Cunradus Dasypodius, og i England fremkalder
Newtons Interesse for de græske Mathematikere en Del Udgaver,
af hvilke især Halley's har Betydning. De store Fremskridt
gøres næsten alle ved Grækernes Paavirkning og med deres
Værker som Hjælpemidler. Archimedes” Betydning for Galilei
paa den ene Side og for Integralregningens Forløbere paa den
anden er uomtvistelig, ligesaa Aristarchos” for Coppernicus.
Den græske Mekanik leverede Forbillederne for de mekaniske
Kunststykker, der opliver Renaissancefyrsternes Villaanlæg og
Fester"); fra samme Kilde hentede Dasypodius sine Ideer. og
Kundskaber til Forfærdigelsen af det gamle Uhr i Strassburger
Munsteren. Ingenieuren Giusepne Ceredi, der ved et Tilfælde
havde faaet fat paa et Haandskrift, som havde tilhørt Georg
Valla, og som indeholdt græsk Mekanik (Heron, Pappos, Dio-
nysodoros), fandt deri den rigtige Konstruktion af Skruen uden
Ende og benyttede den til en praktisk og rationel Vandsnegl”).

]) Det er Grunden til de mange italienske Oversættelser af Herons Værker
i Renaissancen.

”) Dennes Indretning og Nytte har Ceredi udførligt beskrevet i: Tre Discorsi
sopra il modo d'alzar acque da' luoghi bassi, Parma 1567, 4to. S. 98 ft.
er aftrykt et Patent paa Opfindelsen fra Ottavio Farnese, Hertug af Parma
og Piacenza, dateret Piacenza 13. Dec. 1566, og S. 100 anføres andre Pa-
tenter fra omtrent hele Italien. Haandskriftet og dets Erhvervelse er
omtalt S. 6 fi., de deri forefundne Regler S. 34. Det er endnu ikke
lykkedes mig at faa Klarhed over, hvilke Skrifter han mener; navnlig er

Den græske Mathematiks Overleveringshistorie. 93

Overhovedet er de græske Forfattere påa dette Omraade for
Renaissancen ikke saa meget Genstand for lærd historisk Forsk-
ning, som direkte Læremestre i egenligste Forstand. At paa-
vise i det enkelte, hvad Lærlingerne har gjort ud af det over-
leverede Arvegods, maa overlades til Mathematikere af Faget ;
Filologien maa nøjes med at optage Inventar over Arven, pudse
og restaurere de enkelte Arvestykker, fastslaa, gennem hvis
Hænder de er gaaet, og saa glæde sig over, at de trods Alder
og Slid endnu kan være til Nytte i Videnskabens Husholdning.
I deres egen Videnskabs Historie ialfald kan Mathematikerne
ikke eliminere Grækerne bort.

«Dionysodoros», af hvem han S. 34 citerer «certi pezzami d' un opera di
simile materia [de gli istromenti mecanici], di cui non si legge il titolo
essendoui restato solamente il nome dell' autore», foreløbigt en Gaade.

Overs. over D. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1896. vi

Om Dannelsen af Maånganiforbindelser.
Af
Odin T. Christensen.

(Meddelt i Mødet den 7de Februar 1896.)

I en tidligere Afhandling") «Bidrag til Kundskaben om Man-
ganets Ilter», 1883, har jeg søgt at godtgøre, at der mellem
Ferri- og Manganiforbindelserne findes såa store Analogier, at
der ikke kan være nogen Grund til at tillægge de sidstnævnte
Forbindelser nogen fra Ferriforbindelserne forskellig Konstitution,
og at Fremy's?”) Opfattelse af Manganisaltene som Dobbeltsalte
af tetravalent og divalent Mangan 9: af Manganoverilte og Man-
ganforilte ikke behøver at opretholdes. Yderligere Støtte for den
førstnævnte Anskuelse bragte jeg i en senere Afhandling), i
hvilken jeg beskrev en Række Mangani-Dobbeltfluorider, af
hvilke flere svarede til bekendte Dobbeltfluorider af Jærn, Krom
og Aluminium, ligesom jeg") ogsaa ved Fremstillingen af Man-
ganicyankalium af nogle af de af mig fremstillede Manganisalte
havde bragt et yderligere Bevis for den nævnte Analogi.
Franke har senere taget Ordet for en Anskuelse, som
nærmede sig til Fremy's, idet han f. Ex. opfattede Mangani-

Ii Iv
sulfat som «mangansvovlsurt Manganforilte», Mn(S0,),MnSO,,

1) Vidensk. Selsk. Skrifter 6" Række, 2. Bd. S. 131.

2) Comptes rendus, 82, 475 og 1231.

3) Bidrag til Manganets og Fluorets Kemi, København 1886.
)

4) Journ. f. prakt. Chemie [2], 31, 163 ff.

Om Dannelsen af Manganiforbindelser. 95

og overførte denne Betragtningsmaade paa Konstitutionen af de
af mig fremstillede Dobbeltfluorider saa vel som paa Mangani-
hydroxyd, Mn O. OH, hvilket Hydroxyd han skrev

l1I O IV É O
Mn< 0 >5Mn< OH

En saadan Betragtningsmaade maatte imidlertid faa til Følge, at
den samme Konstitution maatte tillægges de dermed analoge
Forbindelser af beslægtede Grundstoffer. Franke!) har end-
ogsaa overført den paa Manganihydroxyd anvendte Konstitu-
tionsformel paa OQxalsyren, som han, paa Grund af dens Spalt-
ning ved kone. Svovlsyre i Kulilte og Kulsyre, skriver

SAN sn OH

105 305
og opfatter som «surt kulsurt Kulilte» afledet af Orthokulsyren
C(OH), ved Erstatning af to Brintatomer med divalent Kulstof,
ligesom han slutteligt anvender samme Betragtning overfor det
til Kromjærnsten svarende Kromihydroxyd, Cr,0,.H,0, som

han skriver
II O IV OH

Fæ >0r< og
uagtet der dog her ikke er Tale om, at Forbindelsen ved Syrer
kan spaltes i en Kromoforbindelse og et Ilte Cr0,.

Franke er i det væsentlige enig med mig i Analogien
mellem Ferri-, Mangani- og Kromiforbindelser, kun at han
mener det rigtigt at tillægge alle disse Forbindelser en anden
Konstitution end. den almindeligt antagne, som der ikke synes
mig nogen særlig Grund til at forlade. Frankes Opfattelse

vilde f. Ex. for Kloridernes Vedkommende føre til Formlen
he AL
i Stedet for den tidligere antagne Formel
R=Cl,
ke ok
1) Chemische Abhandlungen I, S. 19 fl., Leipzig 1889.

DE

96 Odin T. Christensen.

Det er jo imidlertid bekendt, at senere Damptæthedsbestemmelser

for nogle af disse Klorider have vist, at Molekultallet svarer til
III

RC!l.… Der er saaledes af denne Grund næppe Anledning til
at antage Frankes Formler, tilmed da disse kun kunne udledes
af enkelte Reaktioner, medens andre Dannelsesmaader og Re-
aktioner for vedkommende Stoffer føre til den almindeligt an-
tagne Konstitution, saaledes navnlig for Oxalsyrens Vedkommende,
hvor Franke dog vil svække de Beviser, som forskellige
synthetiske Dannelsesmaader for Oxalsyren yde for den alminde-
lige Formel, ved at antage Indtrædelsen af molekulære Omlej-
ringer.

Der er altsaa efter det anførte næppe mere nogen Uenighed
om, åt Manganiforbindelserne ere analoge med tilsvarende For-
bindelser af andre Jærnmetaller, og der synes mig, som anført,
heller ikke tilstrækkelig Grund til at fravige de tidligere An-
skuelser om disse Metalforbindelsers Konstitution.

Trods alle hidtil paaviste Analogier mellem Ferri- og Man-
ganiforbindelser er der dog det mærkelige at anføre, at netop
den Forbindelse, som i en lang Aarrække har været anført som
et temmeligt slaaende Bevis for de nævnte Forbindelsers Ana-
ogi, nemlig Manganalun med 24 Mol. Vand, ikke synes at
kunne fremstilles paa nogen af de tidligere angivne Maader; det
er ikke hidtil lykkedes hverken Franke!) eller mig ved An-
vendelse af forskellige Fremgangsmaader at fremstille denne
Alun.

Da jeg har udført talrige Forsøg paa Fremstillingen af
vandholdig Manganalun, og da disse Forsøg, om de end for
Hovedformaalets Vedkommende hidtil have bragt et negativt
Resultat, dog i andre Henseender have Interesse, skal jeg i det
følgende Afsnit omtale nogle af dem nærmere, idet. jeg forud-
skikker nogle Bemærkninger om de tidligere Angivelser ved-
rørende Manganalun.

1) Chemische Abhandlungen, I, S. 33, 1889.

Om Dannelsen af ”Manganiforbindelser. 97

Forsøg paa Fremstilling af vandholdig Manganalun,
Mn,B,(S0,), + 24H,0

Ifølge en Angivelse af Mitscherlich?) skal Kalium-
Manganalun kunne fremstilles ved Inddampning af en Blanding
af Manganisulfat i svovlsur Opløsning med en mættet Opløs-
ning af Kaliumsulfat, saaledes at det sidstnævnte Salt er til
Stede i Underskud. Inddampningen skal foregaa ved svag Varme
til Sirupstykkelse, hvorefter Blandingen henstilles til langsom
Afkøling; herved skal da udkrystallisere Manganalun i mørke,
violette Regulæroktaedre. En noget lignende Forskrift angives
til Fremstilling af Ammonium-Manganalun, der beskrives
som mørkerøde, regelmæssige Oktaedre, der kun krystallisere af
meget sur Opløsning.

Det kan dog drages i Tvivl, hvorvidt de af Mitscherlich be-
skrevne Åluner nogensinde have været fuldstændigt kvantitativt
analyserede; at dette næppe har været Tilfældet, synes at fremgaa af
flere Omstændigheder. Saaledes finder man i Gmelins Handbuch
der Chemie, 1844, Bd. 2 S. 660 og 665 de nævnte Aluners pro-
centiske Sammensætning angivet, ikke som sædvanlig baade efter
theoretisk Beregning og efter Analyse, men kun med den ud-
trykkelige Bemærkning: «Beregning efter Mitscherlich» og
der anføres intet om den praktiske Analyses Resultat. I Ber-
zelius” Lehrbuch der 'Chemie, 3te Aufl. 1835, Bd. 4, S. 387
beskrives Kalium - Manganalun efter Mitscherlichs Angivelse;
Formlen anføres uden Angivelse af Vandmængden, og med Hensyn
til Analogien mellem denne Forbindelse og Alun bemærkes
følgende: «Med Hensyn til Sammensætning er det (Saltet) ana-
logt med Alun paa den Maade, at der opstaar Alun, naar Man-

1) Se Mitscherlich, Lehrbuch, Bd. 2, 2te Abth. 1840, S. 7 nederst og S.8
øverst; Berzelius, Lehrbuch d. Chemie 1835, 3te Ausg. Bd. 4, S. 387,
Gmelin, Handbuch der Chemie, 1844, Bd. 2, S. 660 og 665. Hvor Mit-
scherlich første Gang har gjort Meddelelse om Manganalun, har jeg hidtil
ikke kunnet finde med Sikkerhed; Angivelser af ham om disse Aluner
findes i Annales de chimie, T. 19, S. 382, Anm. og i Monatsberichte d.
Berl. Academie 1836, S 22.

98 Odin T. Christensen.

ganet ombyttes med den Mængde Aluminium, der fordres til
at danne Lerjord med (Mangan)iltets Ilt». I Stedet for kort og
godt at anføre, at Saltet krystalliserer med 24 Mol. Vand, er
der altsaa anvendt en temmelig udførlig Omskrivning, der ogsåa
synes at tyde paa, at der ikke har foreligget nogen fuldstændig
kvantitativ Analyse af den omtalte Alun. Maaske kan den
nævnte Udtryksmaade tyde paa, at det Salt, som Mitscherlich
har haft i Hænde, ved Behandling med Lerjordhydrat og Vand,
har givet Manganihydroxyd og en Opløsning, der efter Filtre-
ring og Inddampning afsætter Krystaller af Alun; men dette vil
ogsaa være Tilfældet, hvis det udskilte Salt har bestaaet af vand-
frit Kalium-Manganisulfat eller af en Blanding af surt Mangari-
sulfat og Kaliumsulfat; det beviser altsaa ikke, at det fremstillede
Salt har været den egentlige Alun med 24. Mol Vand.

Det vilde endvidere være i høj Grad paafaldende, om der
af en Vædske, der saaledes som den Opløsning, af hvilken
Mitscherlichs Kalium-Manganalun er udkrystalliseret, indeholder
fri Svovlsyre og er inddampet til Sirupstykkelse, skulde udkry-
stallisere en Forbindelse med 24 Mol. Vand; thi den frie Svovl-
svre maa ved Inddampningen være bleven koncentreret, og da
det er en Kendsgerning, at Manganisaltene kun kunne existere
i Opløsning, naar der er forholdsvis megen fri Syre til Stede,
maa der efter Inddampningen have været en ikke ringe Mængde
temmelig stærk Svovlsyre i den til tynd Sirupstykkelse ind-
dampede Opløsning. Da nu almindelig Alun ikke udkrystalliserer
med 24 Mol. Vand, naar den er opløst i Svovlsyre paa over 50
Procent, før Opløsningen har tilsuget tilstrækkeligt Vand af
Luften, medens den ganske vist kan udkrystallisere i sædvanlig
Form, nåar man opløser dem i en Blanding af 1 Del Svovlsyre
og 2 Dele Vand, synes der mig ringe Sandsynlighed for, at
Manganalun skulde udkrystallisere af den sirupstykke Opløsning,
der sikkert har indeholdt en temmelig stærk Svovlsyre.

Endelig er der et Moment, som jeg ikke vil undlåde at
fremdrage, og som yderligere kunde tyde paa, at Manganalun

Om Dannelsen af Manganiforbindelser. 99

ikke har stor Tilbøjelighed til at dannes under sædvanlige Be-
tingelser; det er bekendt, at næsten alle Jærnmalme og alle i
Handelen gaaende Jærnsalte, endogsaa Jærnklorid, indeholde
Mangan ; dog er dette ikke Tilfældet med Ammonium-Jærnalun ");
hvis Mangan havde nogen Tilbøjelighed til at danne Aluner,
skulde det være mærkeligt, om netop Jærnalun skulde være det
Salt, der var lettest at faa manganfrit.

Det forekommer mig derfor, efter hvad jeg har anført, at være
sandsynligst, at den til Alun med 24 Mol. Vand svarende Mangan-
forbindelse ikke hidtil har været fremstillet, og at Mitscherlichs
Kalium-Manganisulfat altsaa paa en Maade har faaet samme Skæbne
som hans Kalium-Manganosulfat, om hvilket Marignac?”) viste,
at det ikke, som de sædvanlige Dobbeltsulfater af Magnium-
gruppen, kunde faas med 6 Mol. Vand, som af Mitscherlich
angivet, men kun indeholder 4 Mol. Krystalvand. Ogsaa hos
Alunen er det jo Mængden af Krystalvand, der gør Udslaget:
vandfri Kalium-Manganalun ”) og et Kalium-Manganiseleniat med
2 Mol. Vand er fremstillet af Franke, vandfri Ammonium-
Manganalun af Lepierre”); men en virkelig Alun skal inde-
holde 24 Mol. Vand. v. Gerichten?) angiver ganske vist at
have fremstillet en Alun af Manganisulfat og Kaliumseleniat,
men han giver ingen nærmere Oplysninger om Fremstiliings-
maaden, saa at der formodentlig maa foreligge en Mistydning
af det vundne Produkts Sammensætning.

Jeg skal nu gaa over til at anføre nogle af de forskellige
Forsøg, som jeg har udført, for at fremstille Manganalun, og
hvorved det i hvert Fald er lykkedes at tilvejebringe meget
stærke Opløsninger af Manganisulfat, der kunne være tjenlige
til andre Formaal.

]) Volhard, Liebigs Annaler. Bd. 198, S. 318.
2) Annales des mines. T. IX, S.15, 1856.

3) Journal. f. prakt. Chemie. 2. Række Bd. 36, S. 461, 1887, Chemische Ab-
handlungen 1889 I, S 40.
:) Comptes rendus, T. 120, S.
5) Liebigs Annaler Bd. 168, S.

100 Odin T. Christensen.

Allerede i 1883 har jeg i min ovenfor anførte Afhandling
omtalt"), at der ved Opløsning af en nøjagtig afvejet Mængde
Mangantveilte, Mn,0.,, i Flussyre, Tilsætning af den nøjagtige
Mængde Fluorkalium, 2 KF, samt Behandling af Opløsningen
med stærk Svovlsyre indtil Flussyren var uddrevet, ved Henstand
af den dannede røde Opløsning kun udkrystalliserede surt Man-
ganisulfat, uagtet Opløsningen indeholdt Mangan og Kalium
nøjagtigt i de Forhold, hvori de findes i Manganalun.

Senere har Franke?) forsøgt at fremstille Manganalun ved
Tilsætning af Kaliumpermanganat til fortyndet Svovlsyre, hvori
der var opløst en større Mængde Kaliumsulfat; af den dannede
brune Opløsning udskilte den største Del Mangan sig ved Op-
varmning som Brunstenhydrat, og Blandingen gav ved Inddamp-
ning (hvorved den” stærke Svovlsyre tilsidst omdannede Brun-
stenhydratet til Manganisulfat) og paafølgende Afkøling vandfrit
Kaliumsulfat, hvorfor Franke betvivler Existensen af Manganalun
med 24 Mol. Vand. y

Idet jeg gjorde Forsøg paa Fremstilling saa vel af Ammo-
nium- som af Kalium-Manganalun var det mig om at gøre at
tilvejebringe stærke Opløsninger af Manganisulfat enten i ren
og ublandet Tilstand, saaledes at Alkalimetallets Sulfat senere
blev tilsat, eller ved en Iltningsmethode, hvorved det sidstnævnte
Sulfat blev dannet samtidigt med Iltningen.

Til Fremstillingen af en sur Opløsning af Manganisulfat
benyttede jeg i Begyndelsen den af Carius?) angivne Methode;
det ved denne Fremgangsmaade dannede grønne Sulfat blev
udrørt med stærk Svovlsyre; ved forsigtig Tilsælning af Vand
under stadig Omrøring og samtidig Afkøling af Blandingen fåar
man en mørkerød Opløsning af surt Manganisulfat, der meget
vel lader sig benytte til videre Forsøg; tilsætter man til denne
Opløsning noget Kaliumsulfat i Underskud, og inddampes derpaa

1) Vidensk. Selsk. Skrifter, 6te Række Bd. 2, S. 155.
?) Chemische Abhandlungen, 1889 I. S. 33.
3) Liebigs Annalen der Chemie, 98, S. 53, 1856.

Om Dannelsen af Manganiforbindelser. 101

den røde Opløsning i et Tørreskab ved 130—150, udskiller der
… sig ved Afkøling et krystallinsk Bundfald, der dog ikke bestaar
af violette Oktaedre, men af mere eller mindre mørke, i gennem-
faldende Lys (under Mikroskopet) brune Tavler; den væsent-
ligste Del af det udskilte Produkt bestaar af Fremy's sure
Manganisulfat, men det indeholder dog ofte Kaliumsulfat.

Da det kunde ventes, at Ammoniumhypersulfat, Am, S,08,
vilde kunde ilte en svovlsur Opløsning af Manganosulfat efter
følgende Ligning:

2MNDO, + Am, 5,0; — Mn, Ams(SO,),,
hvorved altsaa netop skulde opstaa Ammonium-Manganalun i
svovlsur Opløsning, forsøgte jeg, om en Fremstilling af den
sidstnævnte Forbindelse skulde lykkes ad denne Vej. Det viser
sig nu ogsaa, åt man under passende Betingelser kan ilté Man-
ganosulfat med ÅAmmoniumhypersulfat, om end I[ltningen forløber
noget langsomt.

Mætter man en Blanding af 1 Del konc. Svovlsyre og 2
Dele Vand med krystalliseret Manganosulfat, idet man ryster en
Blanding af det pulveriserede Salt og den fortyndede Syre i
nogen Tid ved almindelig Temperatur, og tilsætter man derpaa
efter Opvarmning til c. 40? en ved 40—50? tilberedt mættet Op-
løsning af Ammoniumhypersulfat i Svovlsyre (Syrens Styrke 1 : 2),
vil den tilvejebragte Blanding ved rolig Henstand blive rød og
efter 1—2 Dages Forløb have antaget en mørkerød Farve. Ved
Henstand og Inddampning under en Glasklokke, over brændt
Kalk udskiller der sig en mørk Krystalskorpe, men det dannede
Produkt indeholder saavel surt Manganisulfat som Ammonium-
sulfat og ofte Manganosulfat.

Den sidstnævnte Methode, der altsaa ikke lader sig
anvende til Fremstilling af Ammonium-Manganalun, lader sig
med Lethed anvende til hurtigt at fremstille den til-
svarende Jærnalun: 2FeSO, + Am,S,0, = Fe, Ams(SO),),.

102 Odin T. Christensen.

Ammonium-Jærnaåalun, F'e,Am,(S0,),.24 H,0, faas ved
Opløsning af 111 Gram (”/5 Grammolekul) ren, trubleret Jærn-
vitriol i 300 Cc. varmt Vand; Opløsningen afkøles til ca. 402
(eller til almindelig Temperatur), og der tilsættes en Opløsning
af 50 Gram (noget over "5 Mol.) venalt Ammoniumhypersulfat
i 200 Gram koldt Vand. Idet Vædskerne blandes, indtræder der
strax stærk Varmeudvikling, og Opløsningen bliver brungul.
Efter nogen Inddampning ved 70” eller ved Henstand og fri-
villig Fordampning af Opløsningen faar man rigelige Mængder

Jærnalun.

Særdeles stærke Opløsninger af Manganisulfat i Svovl-
syre kunne faåas ved Elektrolyse. Forsøger man at fremstille
Manganalun analogt med den af Marshall fremstillede Kobolt-
alun, idet man anbringer en Opløsning af Manganosulfat og
Ammoniumsulfat eller Ammoniumhypersulfat i 33—40 Proc.-
holdig Svovlsyre (s. n.) i en større Platinskaal, der benyttes som
Anode for et Batteri påa 3—4 Bunsenske Elementer, medens
der i Opløsningen er anbragt en porøs Lercylinder med for-
tyndet Svovlsyre, hvori Kathoden findes, og Platinskaalen holdes
afkølet med Is, faar man i Løbet af faa Timer en meget mørk,
rødviolet Opløsning. Ere de anvendte Mængder 25 Gram kry-
stalliseret Mangansulfat i 100 Cc. Vand, hvortil sættes 100 Cc.
Svovlsyre af Styrke 2:1, og heri opløses 13 Gram Ammonium-
hypersulfat, da vil den ved Elektrolysen dannede mørke Opløs-
ning, som undertiden ved fortsat Elektrolyse afsætter et sort
Bundfald, sandsynligvis af Fremy's svovlsure Manganoverilte,
ved forsigtig Inddampning ikke give Manganalun, men sexsidede
Tavler, der naar de ligge lagvis eller ere tykke, næsten ere
sorte, men ellers brune. Produktet indeholder væsentligst surt
Manganisulfat.

For at tilvejebringe en Opløsning, der nøjagtigt indeholdt
Mangan og Ammonium i samme Forhold som Manganalun blev

Om Dannelsen af Manganiforbindelser. 103

der afvejet en nøjagtig Mængde Kobolt-Ammoniumalun, som
var fremstillet efter Marshall's Methode"); efter Opløsning i
den nødvendige Mængde ca. 40 Proc.-holdige Svovlsyre blev
der tilsat nøjagtig saa meget Manganosulfat som efter Ligningen
Co, Am,(SO,), + 2 MnS0, = Mn, Am,(SO,), +2C0S0,
svarede til den afvejede Mængde Koboltalun; Manganosulfatet
var i Forvejen opløst i ca. 40 Proc.-holdig Svovlsyre. Ved Blan-
ding af Opløsningerne viste det sig, at der strax indtraadte
Reaktion i den ved Ligningen angivne Retning; Blandingen an-
tog øjeblikkeligt den mørke rødviolette Farve, der er ejen-
dommelig for Opløsninger af Manganisalte i Svovlsyre, men
hverken ved forsigtig Afdampning eller ved stærk Afkøling til
lav Temperatur udkrystalliserede der Manganalun af Opløsningen.

Særligt synes følgende Forsøg at tåle mod Sandsynligheden
af at Manganalun lader sig fremstille efter de hidtil anvendte
Methoder:

Det er bekendt, at Lepierre?”) har fremstillet Ammonium-
Manganisulfat, Mn, Am,(SO,),, eller vandfrit Manganalun.
Udrører man dette Salt, fremstillet efter Lepierres Methode,
med konc. Svovlsyre, og tilsætter man derpaa forsigtigt og lidt
efter lidt Vand under Omrøring, indtil der er dannet en rød-
violet Opløsning, vil denne, der paa Grund af Svovlsyrens For-
tynding er bleven varm, ved Henstand til næste Dag afsætte et
krystallinsk Bundfald, der maatte ventes at være Manganalun.
Det viste sig imidlertid ved de Forsøg, jeg udførte, at Pro-
duktet efter Vadskning med lidi 33 Proc.-holdig Svovlsyre og
Tørring påa porøse Lerplader ikke udviklede Ammoniak ved
Kogning med Natronlud. Dobbeltsaltet var altsaa spaltet ved
Omkrystallisationen, og det udskilte Produkt var surt Mangani-
sulfat og ikke Manganalun.

Efter hvad jeg i det foregaaende har anført, kunde det

1) Journ. chem. society, Bd. 59, 760 fl. 1891.
=D KR YDE

104 Odin T. Christensen.

synes uforstaaeligt, hvorledes Mitscherlich har kunnet be-
skrive Kalium- og Ammonium-Manganalun, hvis disse Åluner
ikke kunne faåas paa den af ham anførte Maade. Jeg skal i den
Anledning bemærke, at man, naar man har arbejdet i længere
Tid påa det ovenfor omhandlede Spørgsmaal, bedre forstaar, at
en Fejltagelse muligen har kunnet finde Sted. Det er ikke indtruffet
saa sjældent, at jeg ved Forsøgene har faaet Produkter, der
under Mikroskopet ved svag Forstørrelse syntes at indeholde
en ikke ringe Mængde mørke, violette Oktaedre; ved nærmere
Undersøgelse har det imidlertid hidtil stadigt vist sig, at disse
formentlig violette Oktaåedre bestode af større Mængder sexsidede
Tavler, der vare lejrede over hinanden, og at disse Tavler i
tyndere Lag og enkeltvis havde en brun Farve. Hvis der nu,
som ovenfor formodet, ikke af Mitscherlich er foretaget
nogen fuldstændig Analyse af Produktet, forstaar man lettere,
at han paa Grund af Saltets Dannelsesmaåaade og Udseende har
anset det for en Alun med 24 Mol. Vand. Jeg har undertiden
truffet Krystaller, der aldeles skuffende lignede violette Oktaedre,
men deres Antal har været saa ringe i Forhold til Produktets
Mængde, at jeg ikke har kunnet skille dem fra dette, og det er
vel ogsaa sandsynligt, at de trods: deres oktaederlignende Ud-
seende alligevel have været af samme Beskaffenhed som de
ovenfor omtalte Krystalgrupper.

Det tør vel altsaa anses for sikkert, at der for Tiden ikke
findes nogen Methode, ved hvilken man med Sikkerhed kan frem-
stille Manganalun med 24 Mol. Vand, og at denne Forbindelse
næppe nogensinde har været isoleret, i hvert Fald ikke i ublandet
Tilstand. Imidlertid er der jo Mulighed for, at det senere kan lykkes
at fremstille Manganets Aluner ad andre Veje eller ved Modifika-
tioner i de hidtil prøvede Methoder, hvad jeg ogsaa agter at forsøge.
Marshalls!) smukke Fremstilling af Koboltalun og Piccini's?”)

1) Journ. chem. society. Bd. 59, S. 760 ff. 1891.
2?) Zeitschr f. anorg. Chemie. Bd. 11, S.106, 1896.

Om Dannelsen af Manganiforbindelser. 105

elegante Fremstilling af Vanadinalun give i den Henseende godt
Haab, om end den store Tilbøjelighed hos Manganet til at
dannet surt Manganisulfat forringer Udsigterne noget.

Methoder til Fremstilling af Manganisalte.

Ved Fremstillingen af Manganisalte er man tidligere som
oftest gaaet ud fra de højere Manganilter, saa vel fra Kalium-
hypermanganat som fra Brunsten, samt undertiden fra Mangan-
tveite, Mn,0,, eller fra Manganmellemilte, Mn,0,. Kun i
enkelte Tilfælde benyttede man Manganosalt som Udgangspunkt,
saaledes som Etard!) f. Ex. har benyttet Manganosulfat til
Fremstilling af Aluminium-Manganisulfat, og jeg selv har an-
vendt Manganonitrat til Fremstilling af Manganifosfat og -arsenat ”).
Iltningen af Manganosaltet fandt i disse Tilfælde Sted ved Ind-
virkning af Salpetersyre i koncentrerede Opløsninger, der inde-
holdt forholdsvis lidt Vand, idet denne Syre enten, som i første
Tilfælde, blev anvendt i fri Tilstand eller, som i sidste Tilfælde,
blev frigjort ved selve Processen og i samme Øjeblik virkede
iltende; samme Princip, der altsaa er analogt med det, der an-
vendes ved Fremstillingen af Ferrisalte af Ferroforbindelser, har
Lepierre?) for kort Tid siden anvendt til Fremstilling af Am-
monium-Manganisulfat (vandfri Manganalun). De sidstnævnte
Iltningsmethoder vise altsaa en yderligere Analogi mellem Man-
gani- og Ferriforbindelser, idet Dannelsesmaaden for begge bliver
analog. Dog bevirker Manganiforbindelsernes ringe Bestandig-
hed overfor Vand, at der ved disses Fremstilling efter den
nævnte Methode kun maa være en ringe Mængde Vand til Stede,
hvad der for Ferrisaltenes Vedkommende er uden Betydning.

1) Comptes rendus. Bd. 89. S.1400.
?) Vidensk. Selsk. Skrifter, 6. Række, Bd. 2, S. 148 og 151, 1883.
BEL re:

106 Odin T. Christensen.

Der er dog en anden Maade, hvorpaa Iltningen af Man-
ganosalt til Manganisalt kan foregaa, og som jeg har fundet
hensigtmæssig i flere Tilfælde; denne Iltningsmaade gaar
ud paa at lade det højeste Manganilte, nemlig Man-
sanoversyren, ilte det laveste Ilte tilMangantveilte
i Nærværelse af vedkommende Syre: Mn,0; + 8MnO0
— 5 Mn,0,; Mangantveiltet forener sig da med den tilstede-
værende Syre og danner det ønskede Manganisalt. Methoden
er særlig anvendelig, hvor det Produkt, der ønskes fremstillet,
er tungtopløseligt eller uopløseligt i Reaktionsblandingen og
derfor straks udfældes, hvorved det unddrager sig videre Paa-
virkning af Iltningsmidlet. Maaden, hvorpaa Iltningen iværk-
sættes er noget forskellig i hvert enkelt foreliggende Tilfælde ;
undertiden er det hensigtsmæssigt at sætte Kaliumhypermanganat
til Blandingen af Manganosaltet og Syren, men i andre Tilfælde
er det bedre at sætte Manganosaltet til en Blanding af Perman-
ganatet og Syren, altsaa egentlig efterhaanden at reducere Per-
manganatet til Mangantveilte.

I det følgende skal jeg anføre nogle Exempler paa denne
Fremgangsmaade, idet jeg dog forbeholder mig i en senere Af-
handling at give en nøjere og udførligere Redegørelse for dens
Anvendelighed.

En særdeles stærk Opløsning, der foruden noget Kalium-
sulfat indeholder surt Manganisulfat tilberedes hurtigt efter
den nævnte Methode, idet man opløser 3 Gram Kaliumhyper-
manganat i ca. 180 Cc. 33—40 Procent-holdig Svovlsyre og
23 Gram krystalliseret Manganosulfat i den nødvendige Mængde
c. 40 Procent-holdig Svovlsyre"), hvorefter man under Afkøling
påa en Gang sætter den førstnævnte Opløsning til den sidst-
nævnte; man faar da en meget mørk Opløsning af Man-
ganisalt efter Ligningen 2 KMnO, + 8MnSO, + 8 H,SO, —=

1) bedst opløses Manganosulfatet i 4 Gange saa meget Vand, hvorefter der
tilsættes 17/2 Rf. 66-Procent-holdig Svovlsyre.

Om Dannelsen af Manganiforbindelser. 107

5 Mn,(SO0,), + K,$0, + 8H,0. Den dannede Opløsning ud-
skiller undertiden efter kort Tids Forløb højere Manganilter,
særligt naar der ikke har været tilstrækkeligt fri Svovlsyre til
Stede, hvad der ogsaa kendes paa, at Opløsningen, efter at
Blandingen er foretaget, har en mere brunrød end violetrød
Farve; iøvrigt forholder den sig som de ovenfor omtalte Op-
løsninger af surt Manganisulfat i Svovlsyre.

Manganifosfat, MnPO,, 2 H,O, som jeg tidligere har
fremstillet paa anden Maade med Benyttelse af Salpetersyrens
iltende Virkning, lader sig ogsaa fremstille ved Hjælp af Man-
ganosulfat og Kalinmpermanganat, idet man opvarmer en næsten
mættet vandig Opløsning af Orthofosforsyre, hvortil er sat
noget Iseddike og derpaa noget Manganosulfat i koncentreret
vandig Opløsning, hvorpaa man efter Opvarmning til ca. 1009
under Omrøring lidt efter lidt tilsætter en mættet Opløsning af
kaliumhypermanganat ; idet denne Opløsning tilsættes, viser der
sig strax i Blandingens Overflade et graaviolet Bundfald, der
dog hurtigt ved Omrøringen bliver mørkgrønt. Fosfatet sætter
sig hurtigt tilbunds; det udvaskes og tørres paa tidligere an-
given Maade. Denne Methode er særdeles bekvem til Frem-
stilling af det nævnte Salt, der saaledes kan faas i store Mængder
i Løbet af kort Tid.

Kalium-Manganifluorid, 2 KF. Mn F, + H,0, som
jeg tidligere har fremstillet ved til en stærk Fluorkaliumopløs-
ning at sætte en Opløsning af rent Mangantveilte i Flussyre kan
hurtigt fremstilles, idet man i en Platinskaal bringer en stærk Fluor-
kaliumopløsning, noget fri Flussyre og en Opløsning af Kalium-
hypermanganat; naar man derpaa ved almindelig Temperatur til
denne Blanding sætter en stærk Opløsning af Manganosulfat, indtil
den violette Farve forsvinder, fremkommer der strax et rosen-
rødt krystallinsk Bundfald af det nævnte Dobbeltsalt; er Fæld-
ningen ufuldstændig tilsættes noget mere Fluorkalium.

Disse Exempler maa foreløbig være tilstrækkelige til at
vise den nævnte Iltningsmaades Anvendelse i sur Vædske, idet

108 Odin T. Christensen.

jeg i et senere Arbejde skal komme tilbage til dens videre
Anvendelse.

Manganosalte vise i alkalisk Opløsning særlig Tilbøje-
lighed til åt gaa over til Manganiderivater. En alkalisk Op-
løsning af Manganosalt tilberedes let paa en med Fremstillingen
af Fehlings Vædske analog Maade.

Sætter man til en 20 Procent-holdig Opløsning af Vinsyre
samme Rumfang af en Opløsning af Mangansulfat (1 Del Mx SØ,,
6 H,0 + 8 Dele Vand) og derpaa et rigeligt Overskud af Natronlud
(10 Dele Natronhydrat + 100 Dele Vand), dannes en noget tyk-
flydende Opløsning, der meget hurtigt tilsuger Ilt af Luften; bringer
man en såadan Opløsning i en Sugeflaske og suger derpaa Luft
derigennem i nogle Timer, dannes en næsten sort eller brunsort
Vædske, der enten under Iltningen eller ved Henstand i Kulden til
næste Dag udskiller et mørkt grønligt, krystallinsk Bund-
fald i meget rigelig Mængde. Dette Produkt, der med Lethed
kan fremstilles i store Kvantiteter, er et Natrium-Mangani-
tartrat, hvis kvantitative Sammensætning jeg endnu ikke har
bestemt. Ved dets Fremstilling gælder det om, at den an-
vendte alkaliske Manganoopløsning hverken er altfor koncen-
treret eller for tynd; i første Tilfælde udskiller der sig let noget
Manganosalt først, hvilket kendes paa dets lysere Farve; i sidste
Tilfælde bliver Udbyttet af Manganisalt ringere.

I Stedet for at anvende Luft som IItningsmiddel kan man
ogsaa anvende den ovenfor beskrevne Iltning med mangan-
oversurt Kali og kommer da hurtigt til Maalet; hvis man til
den ovennævnte tykflydende, alkaliske Manganoopløsning sætter
den til Iltningen nødvendige Mængde mættet Kaliumhyperman-
ganatopløsning, bliver Blandingen strax mørk og tyndflydende,
og i Løbet af kort Tid udkrystalliserer Manganidobbelsaltet.

Manganet har i Virkeligheden stor Tilbøjelighed til at danne
dette Dobbeltsalt i alkalisk Vædske; dette viser sig ogsaa derved,

Om Dannelsen af Manganiforbindelser. 109

at Manganosalte i vandig Opløsning reducere Feh-
lings Vædske underUdskillelse af Kobberforilte og
Dannelse af en alkalisk Opløsning af Manganitartrat.
Opvarmer man Fehlings Vædske, blandet med lige Rumfang
Vand, til henimod Kogning i et Reagensglas, og tilsætter man
derpaa nogle Draaber af en Opløsning af Manganosulfat af
Styrke 1:10, indtræder straks Reduktion, idet der udskilles et
gulrødt eller brunrødt Bundfald, der indeholder Køobberforilte og
undertiden noget Manganilte; det sidste gaar dog ofte ved
Blandingens Afkøling og Henstand i Opløsning igen.
Reaktionen foregaar ogsaa i Kulden, og det dannede Kobber-
forilte har da tilsidst den karakteristiske, smukke røde Farve;
den udføres da bedst saaledes, at man blander ikke altfor stærke
alkaliske Opløsninger af Manganotartrat og Kobbertartrat ved
almindelig Temperatur, idet man af og til omrører Blandingen ;
i Løbet af nogle Timer er Reduktionen tydelig. Ere .de alkaliske
Opløsninger stærkere, sker det undertiden, at der ved Anven-
delsen af større Mængder af Reagenserne og Henstand i nogle
Dage afsætter sig Krystaller paa Glassets Sider af det nævnte
Natrium-Manganitartrat, medens Kobberforiltet allerede i Løbet
af kort Tid har udskilt sig, i Begyndelsen med en gul Farve.
Den alkaliske Opløsning af Manganitartrat vil sikkert kunne
finde en Del Anvendelse bl. a. som Iltningsmiddel, særlig da
den har den værdifulde Egenskab umiddelbart efter at have af-
givet sin Ilt til reducerende Stoffer f. Ex. til Druesukker, atter
at kunne optage den tilsvarende Mængde ved Rystning med
eller Gennemsugning af Luft, saaledes at man altsaa med samme
Mængde Manganiopløsning vil kunne ilte store Mængder af andre
Stoffer i alkalisk Vædske. Opvarmer man den alkaliske Opløsning
af Manganitartrat til ca. 60? og tilsætter noget Druesukkeropløs-
ning, da affarves Blandingen; rystes den derpaa efter Afkøling med
Luft, bliver den atter mørk og kan nu ilte en ny Mængde Drue-
sukker 0.s.v. Ogsaa i andre Henseender vil den nævnte Op-

Overs. over D. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1896. 8

110 Odin T. Christensen.

løsnings Evne til at afgive og atter optage Ilt af Luften sikkert
kunne komme til Anvendelse, hvad jeg i en følgende Afhandling
skal vise.

Organiske Syrers Indvirkning paa
højere Manganilter.

I en tidligere Afhandlig har jeg vist, at Manganiacetat
kan fremstilles ved Indvirkning af Iseddike paa Manganmellem-
iltehydrat, der er fremstillet efter Otto's") Methode. Det viser
sig imidlertid, at Saltet ogsaa dannes, naar man anvender glødet
Manganmellemilte, selv om dette har været ophedet for Blæse-
lampen.

Brunstenhydrat, fremstillet af Kaliumpermanganat ved Kog-
ning med Salpetersyre, blev glødet for Blæselampen; efter Af-
køling blev det bragt i en Flaske og heri overhældt med et
meget stort Overskud af Iseddike. Blandingen blev henstillet
ved almindelig Temperatur i lukket Flaske og en Gang imellem,
undertiden med flere Dages Mellemrum, omrystet. I Løbet af
nogle Uger bager Bundfaldet noget sammen paa Bunden af
Flasken, og Vædsken bliver brun. Man bringer da det hele ud
af Flasken, opvarmer Vædsken med hele Bundfaldet til Kogning
og faar da en mørk Opløsning, der filtreres varm; til Filtratet
sættes faa Kubikcentimetre Vand, og ved Henstand udkrystalli- .
serer da Manganiacetat, der udvaskes med Iseddike, frafiltreres,
lægges paa porøse Lerpladser og derpaa tørres i Glasklokke
over Kalihydrat?”).

Det kohærente, glødede Manganmellemilte angribes ogsaa
af andre organiske Syrer; udrøres det saaledes med Mælkesyre
af Vf. 1:2 vil der temmelig snart indtræde en ved almindelig
Temperatur langsomt fremskridende Indvirkning, der i Begyn-
delsen giver sig til Kende ved en tydelig Lugt af Aldehyd og

1) Liebigs Annalen d. Chemi. Bd. 93, 372.
?) Se Vidensk. Selskabs Skrifter, 6. Række, Bd. 2, S. 144.

Om Dannelsen af Manganiforbindelser. 111

senere ved en svagt karamellignende Lugt, ligesom Farven i
Løbet af nogle Dage eller Uger forandres, idet der dannes rosen-
rødt Manganforiltesalt.

Paa lignende Maade, om end noget langsommere, virker
Mælkesyre paa kunstig fremstillet, ved 100? tørret Brunsten-
hydrat"), ja endog et saa kohærent Stof som naturlig Brunsten
angribes i finpulveriseret Tilstand ved almindelig Temperatur af
Mælkesyre; om end Processen her gaa langsomt frem, begynder
dog Indvirkningen temmelig hurtigt; allerede efter nogle Timers
Forløb mærkes Lugt af Aldehyd. Har man fra Begyndelsen af
udrørt Brunstenpulveret med Mælkesyre til en tyk Vælling, vil
Blandingen allerede den følgende Dag være stivere, og der
mærkes en noget karamelagtig Lugt, der minder stærkt om den,
der fremkommer ved Kogning af Druesukker med Natron, de
følgende Dage indtræder der en svag Luftudvikling; Mælke-
syren iltes, som naturligt er, delvis til Kulsyre og Aldehyd,
hvoraf atter en Del bliver til Eddikesyre, i hvert Fald naar der
anvendes Brunstenhydrat; men der dannes sikkert ogsaa andre
Stoffer, og undertiden kan man mærke Lugt af Pyrodruesyre,
der dog selv let iltes videre af Manganoverilte ved almindelig
Temperatur, hvad følgende Forsøg viser:

Bringer man i et Reagensglas noget Brunstenhydrat, der
er fremstillet paa den ovenfor anførte Maade, og derpaa en
passende Mængde Pyrodruesyre, vil der, efter at begge Rea-
genser ere blandede, snart indtræde en Reaktion, der ved blot
at understøttes af Haandens Varme i Løbet af faa Minutter
bliver meget livlig, indtil slutteligt under stærk Temperatur-
stigning Brunstenhydratet er reduceret og opløst.

Fra tidligere Tid ere lignende Virkninger bekendte overfor
enkelte andre organiske Syrer f. Eks. OQxalsyre, og Kehr-

1) Smlgn. Lumiére, Eders Jahrbuch f. Photographie f. 1893, S. 47; Lu-
miéres Afhandling og indeholder flere interessante Iagttagelser om Man-
ganiforbindelser af organiske Syrer.

Sø

112 Odin T. Christensen. Om Dannelsen af Manganiforbindelser.

mann”) hår paa en saadan Reaktion grundet sin Fremstilling
af Kalium-Manganioxalat.

I en senere Afhandling skal jeg komme nærmere ind paa
Anvendelsen af de i nærværende Arbejde foreløbigt omtalte Me-
thoder til Fremstillingen af Manganisalte af uorganiske og orga-

niske Syrer.

1) Berichte d. deutsch. chem. Gesellschafft 1887, S. 1609.

113

Værtplantens Indflydelse paa Udviklingen af nye Arter
af parasitiske Svampe.

Af

E. Rostrup.

(Meddelt i Mødet den 24. Januar 1896.)

fl såer mine Studier af de forskellige Grupper af Snyltesvampe
er jeg kommen til Erkendelse af, at Udviklingen af nye Former,
Racer, Arter eller hvad man vil kalde disse Kategorier foregaar
hurtigere og hyppigere hos disse end hos ikke snyltende Planter,
det være sig klorofylbærende Planter eller Saprofyter, i alt Fald
naar man ser bort fra de ad kunstig Vej, ved Menneskets Paa-
virkning fremkaldte talløse Variationer, f. Ex. de i den sidste
Menneskealder udviklede, saa overordentlig forskellige Former
af Chrysanthemum indicum. Aarsagen hertil mener jeg maa
søges i den Indflydelse, som de forskellige Værtplanter paa
Grund af deres anatomiske Bygning, deres Næringsindhold m.m.
udøve paa Snylteren, saa at denne, naar den lejlighedsvis ind-
finder sig paa en ny Årt eller Varietet af Værtplante akkomo-
derer sig efter de nye Forhold, efterhaanden vænner sig til
disse i Løbet af en Række 'Generationer og samtidig erhverver
sig visse morfologiske Ejendommeligheder. Jeg mener ogsaa
at kunne hævde, at jo kortere hele Udviklingsperioden for en
Snyltesvamp er, jo flere Generationer der altsaa kan opstaa i
samme Tid, des snarere kan en saadan ny Form fæstne sig, des
kortere Tidsrum behøves, for at en nogenlunde konstant Race
kan opstaa. Det synes endvidere, at af jo mere udpræget pa-
rasitisk Natur Svampen er, jo mere afhængig den altsaa er af
Værtplanten, des sikrere og hurtigere udvikles nye Racer og

114 E. Rostrup.

derigennem maaske i Tidens Løb nye Arter ved at overføres
paa Arter og Varieteter af Værtplanter, beslægtede med dem,
påa hvilke de oprindelig snyltede. Den nye Værtplantes Ejen-
dommeligheder paavirke Snylteren såaledes, at der efter en
Række Generationer først opstaar, hvad jeg andensteds har
omtalt og benævnt «biologiske Racer», der senere udvikle sig
til, hvad jeg kalder «biologiske Arter», for maaske endelig
efterhaanden at gaa over til mere konstante, morfologisk diffe-
rentierede Årter.

Brefeld har vistnok Ret, naar han siger, at parasitiske
Svampe har deres Udgangspunkt fra Saprofyter. Adskillige
Svampegrupper, der ellers kun indeholde Saprofyter, frembyde
Exempler paa, at enkelte Arter ere i Færd med at arbejde sig
op til fakultative Parasiter og videre til Semiparasiter, f. Ex.
Hydnum Erinaceus og Irpex fuscoviolaceus blandt Hydnaceerne,
Polyporus squamosus og P. vaporarius blandt Polyporeerne,
Lepiota velutipes og Pholiota squarrosa blandt Agaricaceerne.
Indenfor de paraåsitiske Svampe gives der jo en hel Kæde af
Led med forskellig Art af Parasitisme, saaledes Hemisaprofyter
eller fakultative Parasiter, Semiparasiter, Kteinofyter, Isotrofyter
Hypertrofyter og Symbionter; men indenfor disse findes atter
mange Kombinationer af parasitiske Forhold, der gribe saaledes
ind i hinanden, at man i mange konkrete Tilfælde med samme
Ret vil kunne henføre den samme Snyltesvamp til den ene
eller den anden af disse Grupper. Der kan indenfor hver af
de nævnte Hovedgrupper være Tale om et parasitisk Forhold af
forskellig Varighed mellem Vært og Snylter, hvilket har Indffy-
delse paa det, jeg her har for Øje, nemlig Udviklingen af nye
Former. Man kan jo med Hensyn til Livsvarigheden af para-
sitiske Svampe skelne mellem efemere, der ved Hjælp af
Knopceller kunne frembringe flere Generationer i samme Som-
mer, f. Ex. mange Uredinaceer og Peronosporaceer; annuelle,
der kun frembringe een Generation om Aaret, f. Ex. mange
Ustilaginaceer; bienne, der bruge to Vegetationsaar til en hel

Værtplantens Indfl. paa Udvikl. af nye Arter af parasitiske Svampe. 115

Udviklingscyklus, f. Ex. Claviceps, Rhytisma; perenne, der staa
i fleraarigt Forhold til samme Værtplanteindivid og ofte først
efter en Del Aars Forløb formaa at frembringe Sporer; de første
af disse Grupper ere mere tilbøjelige til at variere end de
"sidste. I den store Gruppe Kteinofyter kan man sondre mellem
saadanne, der begynde parasitisk og ende saprofytisk, idet
Mycelium og Konidier udvikle sig i Værtplantens levende Væv,
Sporebeholdere og Sporer i de dræbte Dele, f. Ex. mange snyl-
tende Sphæriaceer, og paa den anden Side saadanne, der be-
gynde som Saprofyter, for senere, naar Myceliet har opnaaet
en vis Kraft, at trænge ind i levende Plantedele og nære sig
af disse, f. Ex. Arter af Sclerotinia, Armillaria mellea; ogsaa
dette Forhold har Betydning for Udviklingen af nye Former
under Paavirkning af Værtplanten. Hypertrofyter ere i Almin-
delighed nøje knyttede til og indskrænkede til en enkelt bestemt
Art Værtplante, og naar de lejlighedsvis indfinde sig paa en
anden nær beslægtet Art og ere i Stand til at afpasse sig for
denne, synes der snart at kunne uddanne sig en konstant Form
heraf. Endoparasitiske Svampe ere mere afhængige af deres
Værtplante og derfor mere tilbøjelige til at variere i Følge
dennes Natur end de ektoparasitiske Svampe. Heller ikke
Semiparasiterne, der væsentlig leve i og af de levende Træers
funktionsløse Kerneved, paavirkes saa stærkt af Værtplanten, at
der herved bliver Anledning til Dannelsen af biologiske Racer.
Der findes saaledes ingen Tilbøjelighed til Variation hos de
mange Arter af Polyporus, der optræde paa levende Træer af
forskellig Art; Polyporus annosus (radiciperda Hart.) har ganske
samme Form og Bygning hos alle de mange Naaletræer og
Løvtræer, som angribes af denne Svamp, og den gaar med
Lethed over fra Rødder af Fyr og Gran til Bøg og andre Løv-
træer, saa at der ikke engang, uagtet dens hyppige Forekomst,
er opstaaet biologiske Varieteter; paa lignende Maade forholder
det sig med Neectria cinnabarina. De Snyltesvampe, der kun
trænge ind i Værtplanten gennem Saar, paavirkes mindre af

116 E. Rostrup.

denne end de, der bane sig Vej gennem den ubeskadigede
Overhud eller Kork.

Jeg skal gøre opmærksom paa, at de mange forskellige
Grader af Parasitisme kun nogenlunde skarpt kunne hævdes,
naar der alene tages Hensyn til Svampenes Optræden i den fri"
Natur. I Laboratorie-Kulturer kan man paa mange Maader
ændre Forholdene saaledes, at ellers parasitiske Arter kunne
ernæres saprofytisk, og omvendt kan man faa ellers saprofytiske
Årter til at trænge ind i levende Plantedele; thi det bestem-
mende for en Svampehyfes Indtrængen i Plantevævet, det være
sig gennem Spalteaabninger eller ved åt bore sig gennem Celle-
væggene, er jo sikkert den kemotropiske Pirring, der hidrører
fra GCelleindholdets nærende Bestanddele, og som man til en
vis Grad kan variere med ved Forsøgene, i hvilken Henseende
der kan henvises til Japaneseren Manuba Miyoshi's Under-
søgelser (Botan. Zeit. 1894, S. 1—28), der godtgøre, at en
Række Stoffer fremkalder positiv og en anden Række fremkalder
negativ Kemotropisme hos de Svampe, med hvilke Forsøgene
anstilledes. I den fri Natur optræde saadanne afvigende For-
hold i den samme Værtplantes Indhold sjældnere, men de kunne
dog vistnok i nogle Tilfælde tjene til Forstaaelse af, at en ellers
saprofytisk Svamp lejlighedsvis kan optræde som Parasit.

Som bekendt kunne adskillige Snyltesvampes Sporer og
Konidier spire i rent Vand, hvori de dog ikke naa ret vidt,
andre kunne kun spire, naar der tilsættes visse Næringsmidler,
og i enkelte Tilfælde har man endog opnaaet ved saadanne
Kulturer, uden Værtplantens Hjælp, al faa Snyltesvampen fuldt
udviklet til ny Sporedannelse. Men for de fleste Snylte-
svampes Vedkommende er det dog hidtil ikke lykkedes at faa
Udviklingen ud over det første Stadium uden Hjælp af Vært-
planten; i nogle Tilfælde er det hidtil end ikke lykkedes at faa
Sporerne til at spire uden direkte Paavirkning af Værtplanten.
Endelig er der stor Forskel paa den Lethed, med hvilken den
samme Snyltesvamp spirer og senere breder sig i de forskellige

Værtplantens Indfl. paa Udvikl. af nye Arter af parasitiske Svampe. 117

Værtplanter, i hvilke den overhovedet kan udvikle sig, og det
er især dette Forhold, der spiller en Rolle i den her omhand-
lede Sag. En Svamp, der længe har haft hjemme som Snylter
i en bestemt Art Værtplante og er fuldt ud tilpasset til denne,
"vil i Almindelighed ikke spire og trænge ind i andre selv nær-
staaende Arters Cellevæv. Af og til viser det sig dog, saavel i
Naturen som ved Kulturforsøg, at Snyltesvampe under særlige
Forhold kan angribe en nærstaaende Værtplante, ofte kun som
et tilfældigt, famlende Forsøg, saa at der blot frembringes et
Mycelium, eller de naa et Skridt videre, saa at der dannes
Knopceller eller endog egentlige Sporer. Meget ofte udvikler
en parasitisk Svamp paa visse Værtplanter alene Konidier, det
være sig frie eller Pyknokonidier, eller Chlamydosporer, uden
at være i Stand til at udvikle Ascusformen, hvad der kan skyl-
des Mangel af passende og tilstrækkelige Næringsmidler hos
disse Værtplanter eller andre Aarsager; saadanne Former maa
imidlertid løbe ud i Sandet, naar de ikke have særlige Midler
til at vedligeholde sig fra det ene Aar til det andet, enten ved
Hjælp af fortsat Nydannelse af Konidier, hvad der f. Ex. kan
finde Sted i Væxthuse med Erysiphe Tuckeri, eller ved Hjælp
af et overvintrende Mycelium, hvad der f. Ex. finder Sted med
Phytophthora infestans i de i Kuler og Kældere opbevarede
Kartoffelknolde.

Naar en parasitisk Svamp imidlertid aldeles fakultativt har
faaet Lejlighed til at angribe en ny Værtplante og i denne kan
fuldende hele sin Udvikling, kan Tilpasningen efter flere Gene-
rationer blive saa stor mellem Snylter og Værtplante, at denne
nu med Lethed angribes af samme Svamp, medens den oprin-
delige Værtplante vanskelig angribes af de paa den nye udvik-
lede Sporer; der er saaledes opstaaet en biologisk Race, der
senere kan udvikle sig til en biologisk Art, som man kan kalde
den, naar Sporer, udviklede paa den nye Værtplante, ikke længer
kunne spire påa den oprindelige Værtplante.

Jeg skal dernæst gaa over til at belyse Sagen med en

118 E. Rostrup.

Række Exempler, som formentlig gør den ovenfor udviklede
Opfattelse af Forholdet sandsynligt. Disse Exempler ere hentede
dels fra egne Erfaringer og Iagttagelser i Naturen samt Kultur-
forsøg, dels fra spredte Bemærkninger i det sidste Par Aars
mykologiske Litteratur, der berøre det foreliggende Spørgsmaal,
og de skulle tjene som et Bidrag til Forstaaelsen af Svampe-
arternes fylogenetiske Udvikling. For videnskabeligt at fastslaa
alle de enkelte Tilfældes Rigtighed vilde der dog i Almindelig-
hed kræves Forsøg gennem en lang Aarrække. Exemplerne ere
hentede fra alle de Hovedgrupper af Svampe, som overhovedet
indeholde parasitiske Arter.

1. Ascomycetes.

a.. Helvellaceae.

Roesleria hypogæa Thiim. et Pass. = Conmrocybe pallida
(Pers.) Fr. Naar denne Ascomycet. fører et underjordisk Liv,
voxende påa Trærødder, har den været opført under det første
Navn og altid været henført til Fungi; naar den optræder over-
jordisk, paa Stammer og Grene, bliver den henført til Lichenes
og opført under det sidste Navn, idet den da er i Besiddelse
af Gonidier, faar en fastere Bygning og et noget forskellig Ud-
seende. I første Tilfælde nærer den sig af fanerogame Planters
Rødder, i sidste bemægtiger den sig og omslutter de paa Træ-
grene voxende Alger og bliver derved til en Lichen. De maa
enten anses for to biologiske Racer af samme Art eller — hvis
Forsøg skulde godtgøre, at det er forskellige Arter i den For-
stand, at Sporer af den underjordiske Form ikke kan frembringe
Lichenen, og at omvendt dennes Sporer ikke kan producere
Roesleria — to Arter, som, trods den meget forskellige Plads,
de hidtil har havt i Systemet, dog maa have en fælles meget
nærliggende Oprindelse, og som paavirket af den forskellige
Næring har udviklet sig selvstændigt. Det synes iøvrigt at være
den samme Svamp, som af Hoffmann blev kaldt T'richia nivea
og af Rabenhorst Vøbrissea flavipes.

Værtplantens Indfl. paa Udvikl. af nye Arter af parasitiske Spampe. 119

b. Pezizaceae.

Dasyscypha Willkommi (Hartig) og D. calycina (Schum.)
er to almindeligt forekommende Bægersvampe, den første
påa Stammer og Grene af Larix, den anden paa Picea og
Pinus. Saa længe man ikke tog Hensyn til disse Svampes pato-
logiske Betydning, var der ingen, der faldt paa at gøre Forskel
påa dem; men da den Virkning, de udøve påa deres Vært-
planter, er saa højst forskellig, gav dette i nyere Tid Anledning
til at undersøge de paa de forskellige Naaietræer optrædende
Former nøjere, og der fandtes da ogsaa smaa morfologiske
Afvigelser, idet den første har konstant større Sporer og en
livligere rød Frugtskive. Den påa Lærk optrædende Art kan
ikke overføres paa andre Naaletræer, og den, der trives paa
disse, kan ikke udvikles paa Lærk i Følge de foretagne Ud-
sædsforsøg. Der kan dog ikke være Tvivl om, at de har en
nærliggende fælles Oprindelse, og at de omtalte smaa Forskel-
ligheder skyldes Værtplanternes Indflydelse. De paa Picea og
Pinus optrædende Former ere endnu ikke differentierede kende-
ligt; derimod optræder paa Abies pectinata en i nyeste Tid af
Karsten opstillet Art: D. Abretis, der i alle Henseender er en
Mellemform mellem de to næste Arter.

Selerotinia Fuckel. Denne Slægt, som bestaar af i Begyn-
delsen saprofytiske, derefter parasitisk optrædende og dræbende
Svampe, frembyder flere Exempler paa Værtplantens Indflydelse
som formgivende og som Middel til at fremkalde udprægede
Former eller maaske konstante Arter. De ere alle forsynede
med Sklerotier, der udvikles paa Bekostning af Værtplantens
Væv, medens de langstilkede bægerformede Frugtlegemer først
udvikle sig senere af de løsrevne Sklerotier. Den i systematiske
Skrifter opstillede Selerotinia Fuckeliana (de Bary), der udmærker
sig ved at have en rigelig Udvikling af Konidier (Botrytis cinerea),
optræder påa en Mængde forskellige Værtplanter baade i det
fri og i Væxthuse, og skønt man hidtil ikke har kunnet paavise
bestemte morfologiske Forskelligheder, er der dog meget, der

120 E. Rostrup.

taler for, at flere af disse ere i Færd med at udsonåre sig som
biologiske Racer, der nu alene ere knyttede til en bestemt
Værtplante, f. Ex. den paa Galanthus optrædende Form; den
vandrer meget villig og hurtig fra den ene Plante til den anden,
saa at hele Rækker af Galanthus hurtig blive angrebne, men
den gaar ikke fra denne over paa saadanne andre Naboplanter,
der ellers pleje at angribes af, hvad man henfører til Scl. Fucke-
liana. En anden Række af meget lignende, men dog fra hin
morfologisk forskellige Former ere sammenstillede under Navn
af Scelerotinia Libertiana Fuckel. Dens Frugtlegemer har en
fra hins lidt forskellig Bygning, og den mangler den rigelige
Udvikling af Konidier. Ogsaa denne optræder påa en Mængde
forskellige Værtplanter, og flere af de herhen hørende Former
har udsondret sig saa bestemt, at de efter almindeligt Arts-
begreb maa opfattes som konstante Arter, der alene ere i Stand
til at udvikle sig paa en bestemt Gruppe Værtplanter, saaledes
Sel. Trifoliorum Erikss., der alene optræder paa Trifolium og
Medicago, Sel. tuberosa (Hedw.), der udelukkende snylter påa
Anemonens Rodstok, 0. fl. a. — Som bekendt er der i de senere
Aar, især af Woronin, bleven opstillet en Række Årter af
Slægten Sclerotinia, som alle udvikle deres Sklerotier i forskel-
lige Planters Frugter, saaledes at disse herved blive «mumi-
ficerede». De fire almindelige Arter af Vaccinium har hver sin
lidt forskellige Art af Sclerotinia; andre Arter findes påa Ledum,
Rhododendron, Cassiope (Danmarks Ø i Øst-Grønland), Sorbus,
Pyrus, Prunus, Quercus, Betula og Alnus. Nogle af disse
Sclerotinier har Chlamydosporer paa samme Værtplantes Blade,
hos den paa Ledum optrædende Art finder Heteroeci Sted, idet
dens Chlamydosporer udvikle sig paa Bladene af Vaccinium
uliginosum, og der er Rimelighed for, at et lignende Værtskifte
finder Sted hos flere af de andre Arter, hos hvilke man aldrig
har kunnet finde Chlamydosporer påa samme Værtplante, som
bærer de mumificerede Frugter. I et nylig udkommet Arbejde
af Woronin (i Mémoires de I'Académie Imp. des sciences de

Værtplantens Indfl. paa Udvikl. af nye Arter af parasitiske Svampe. 121

St. Pétersbourg, VIII série, vol. IN) angives, at i en Have, hvor
Sclerotinia Padi optræder i Mængde, blive de fleste Kirsebær
(Prunus Cerasus) mumificerede paa samme Maade som Hæge-
bærrene, men påa Kirsebærbladene optræde ingen Chlamydo-
sporer, og Sklerotierne formaa ikke at frembringe Frugtlegemer.
Der er saaledes al Sandsynlighed for, at Kirsebærrene smittes
af Hægen, og Woronin har ved direkte Infektionsforsøg over-
bevist sig om, at dette lader sig gøre. Her synes at være en
ny Varietet eller Art i Færd med at udvikle sig, men den har,
som Woronin siger, endnu ikke opnaaet den fornøde Moden-
hedsalder. Paa Grund af den store Overensstemmelse i hele
Udviklingsgangen mellem Selerotinia Aucupariae og Sel. Padi
er der Rimelighed for, at den sidste er frembragt ved, at den
første har tilpasset sig for og udviklet sig til en selvstændig
Årt påa den nye Værtplante. — En ganske lignende Bygning af
Chlamydosporer som den, Woronin har beskrevet og afbildet
paa Blade af Røn og Hæg, genfindes hos Monilia fructigena
Pers., der optræder paa Frugter af Pyrus, i hvilke der derefter
udvikles Sklerotier; skønt det aldrig er lykkedes at faa disse”
til at frembringe Frugtlegemer, hår Schroeter (Kryptogamen-
flora v. Schlesien IIk, 2, p. 67) dog paa Grundlag heraf fundet
Berettigelse til at opstille sin Sclerotinca fructigena. Formod-
ningen om, at Monilia fructigena virkelig hører til Sclerotinia,
er bleven bestyrket ved, at jeg i de senere Aar har fundet dens
Chlamydosporer pååa unge Blade og Blomsterdele af Æbler, i
Analogi med Forholdet hos Scelerotinia Aucupariae. Den maa
saaledes, i Analogi med Woronins Selerotinia Cerast, anses
for en Art, der er i Begreb med at udvikle sig, men som endnu
ikke har opnaaet Evnen til at danne Frugtlegemer.

ce. Phacidiaceae.

Rhytisma acerinum (Pers.).. Denne overalt hos os paa de
grønue Blade af Acer Pseudoplatanus og AÅ. campestre saa
hyppig optrædende Snyltesvamp findes i Udlandet mange Steder

122 E. Rostrup.

lige såa hyppig påa Acer platanoides. Jeg har saaledes i Linneé's
gamle Have i Hammarby set et stort Træ af nævnte Art med
helt sortspraglet Krone, hidrørende fra Khytisma. Her i Lan-
det har jeg i Regelen forgæves søgt den paa Acer platanoides,
selv hvor dette Træ stod omgivet af Acer Pseudoplat., der var
stærkt sortplettet af Svampen; kun en eneste Gang har jeg
funden et Par Blade af Acer platanoides, som vare angrebne af
Svampen paa et Sted, hvor de to nævnte Træarter stode blan-
dede mellem hinanden. Der synes saaledes at være en biologisk
Forskel til Stede mellem de paa de to Træarter optrædende
Øhytisma; der kan vel sporadisk fremkaldes Rhytisma-Pletter
påa Blade af Acer platanoides ved Infektion fra den påa Åcer
Pseudoplat. optrædende Form, men først ved fortsat Formering
gennem flere Generationer paa førstnævnte Træ bliver den ak-
komoderet tilstrækkelig til rigelig Udvikling paa samme.

d. Hysteriaceae.

Lophodermium. De i vore Naaletræ-Plantager optrædende
"Former af denne Slægt vise meget tydelig Værtplanternes Ind-
flydelse paa Udviklingen af mere eller mindre selvstændige og
konstante Arter og Varieteter, hvilke jeg dog ikke her skal
komme nærmere ind paa, da jeg har behandlet dem i en Ar-
tikel «Biologiske Arter og Racer» (Bot. Tidsskr. 20. Bd., S. 116).
Jeg skal dog til hvad der er meddelt endnu føje, at jeg har
fundet enkelte Naale af andre Coniferer sporadisk angrebne af
en Svamp, som jeg morfologisk ikke kan adskille fra Lopho-
dermium Abietis, saaledes paa Picea alba nogle Steder i Fyn
og Sjælland, paa Abies pectinata ved Broholm i Fyn, paa Pseudo-
tsuga Douglasii ved Glorup i Fyn og i sidste Efteraar fandt
jeg den paa nogle faa Naale af Taxus baccata ved Hølund Sø-
gaard i Jylland. Sandsynligvis ere de nævnte Træer blevne
smittede ved idelig at bestrøs med Sporer fra de omgivende
af Lophodermium angrebne Rødgraner, enkelte af disse Sporer
har fundet mindre Modstand end sædvanlig hos disse for Svam-

Værtplantens Indfl. paa Udvikl. af nye Arter af parasitiske Svampe. 193

pens Angreb ikke afpassede Naale og formaaet at udvikle baade
Mycelium og Sporer; de ville ventelig i Tidens Løb finde Lej-
lighed til at akkomodere sig hos disse nye Værtplanter, hos
hvilke de hidtil ikke synes at være iagttagne andensteds, saa
at de i alt Fald næppe nogensteds ere hyppig optrædende.

e. Dothideaceae.

Phyllachora graminis (Pers.) Fuckel optræder meget al-
mindelig paa mange Græsarters grønne Blade. Der er ingen
morfologiske Forskelligheder at finde hos denne Svamp, enten
den optræder paa den ene eller anden Slægt eller Art af Græsser.
Det viser sig imidlertid saavel ved Infektionsforsøg som ved den
Maade, paa hvilken den optræder i Naturen, at Svampen har
Vanskelighed ved at overføres fra den ene Græsart til den anden.
Man kan saaledes paa ét Sted finde store Grupper af Dactylis
glomerata, hvor samtlige Exemplarer ere angrebne af denne
Svamp, medens de trindt om voxende andre Græsarter ere fuld-
stændig fri herfor, selv af saadanne Arter, der ellers hyppig ere
Værter for samme Svamp, f. Ex. Festuca rubra, der paa et andet
Sted kan være stærkt angreben, medens de omgivende Dactylis
ere frie. Paa et Sted i en Skov har man fundet Schedonorus
asper stærkt angrebet, paa et andet Sted kun Hordeum silvati-
cum, selv om de forekomme blandede begge Steder. Ogsaa
dette Forhold tyder paa en begyndende Differentiation, der og-
såa hos enkelte Græsarter har udviklet sig til smaa morfolo-
giske Forskelligheder hos Svampen, hvilket har foranlediget
Opstilling af nye Arter, som Ph. Bromi Fuckel og endnu mere
udpræget: Ph. Agrostidis Fuckel.

f.. Hypocreaceae.

Claviceps purpurea (Fr.) Tul. Paa de fleste af vore Græs-
arter træffes det under Navn af Meldrøjer, Selerotium clavus,
bekendte Hvilemycelium, dog af højst forskellig Størrelse fra
2mm til 25" i Længde; desuagtet ere de af samme udvlklede

124 E. Rostrup.

Frugtlegemer hinanden saa lige i Bygning, at man kun har
fundet Anledning til at opstille et Par Arter, nemlig Claviceps
purpurea (Fr.) Tul. og Clav. microcephala (Wallr.) Tul. Især
af den første Årt gives der dog sikkert adskillige Former, som
ere i Færd med at udvikle sig til biologiske Arter. Som be-
kendt træffes Meldrøjer overmaade hyppig i Rug, medens man
i de til samme grænsende Hvede- og Bygmarker i Regelen
søger forgæves efter en eneste Meldrøjer; desuagtet kan Mel-
drøjer meget vel optræde baade i Hvede og Byg, i det sidste i
nogle Egne i saadan Mængde, at man i Skæppevis kan udskille
Meldrøjer fra Sæden. Dette og mange parallele Forhold hos
vildtvoxende Græsser maa hidrøre fra, at f. Ex. den påa Rugen
gennem talrige Gencråtioner optrædende Form specielt har
akkomoderet sig for denne Værtplante, dens Sporer spire villigt
i Rugens Frugtknude og forvandler den til Meldrøjer, medens
den har Vanskelighed ved at spire og trives f. Ex. i Byg — og
vice versa. |

Epichloé typhina (Pers.) Tul. 1 hele Europa findes kun
denne ene Årt af Slægten, der viser sig som en citrongul Skorpe
påa den øverste Bladskede af mange Græsarter. Ved at under-
søge de Forhold, under hvilke den forekommer i Naturen, viser
sig noget ganske lignende som hos de to sidst omtalte Svampe-
slægter. Man træffer saaledes ofte, især i Skoven, hele Stræk-
ninger af Poa trivialis, hvor næsten alle Individer ere angrebne
af denne Svamp, uden at man træffer den påa nogen af de
omgivende Græsarter; et andet Sted i Skoven træffer man paa
samme Maade talrige Dactylis eller store Pletter af Agrostis
alba med de karakteristiske gule Bælter, uden at finde en eneste
af dem paa andre Græsser, hvilket næppe kan forklares alene
ved, at Svampen er perennerende i Græssernes Rodstok. Uagtet
denne udprægede Akkomodation for bestemte Græsarter har
man dog ikke fundet saadanne morfologiske Forskelligheder, at
man heri har fundet noget Holdepunkt for Opstillingen af nye
Arter.

Værtplantens Indfl. paa Udvikl. af nye Arter af parasitiske Svampe. 195

Polystigma rubrum (Pers.) DC. forekommer her i Landet
meget almindelig paa Blade af Prunus spinosa, men ikke paa
Prunus domestica, selv hvor saadanne findes tæt ved angrebne
Træer af førstnævnte Art. I Nabolande findes den samme
Snyltesvamp mange Steder ogsaa hyppig paa Prunus domestica,
uden at der er nogen Forskel at opdage i Bygningen af Svam-
pen, enten den optræder paa den ene eller den anden af disse
Værtplanter. Dette kan næppe forklares paa anden Maade, end
at der paa sine Steder har udviklet sig en for Blommetræet
tilpasset Form, der let formerer sig paa dette Træ, medens den
påa Slaaen optrædende Form ikke eller vanskeligt kan overføres
paa Blommetræet.

Nectria ditissima Tul. Denne i plantepatologisk Henseende
meget bekendte og overalt udbredte Svamp, der foraarsager
den saakaldte «Kræft» hos mange Frugttræer i Haven og hos
mange Løvtræer i Skoven, fremkalder indbyrdes meget afvigende
Misdannelser hos de forskellige Træer, afhængig af disses Byg-
ning og Natur, medens selve Snyltesvampen ikke udviser For-
skelligheder i Bygning, i alt Fald ikke endnu, hvad enten den
optræder paa den ene eller den anden Træart. Dog kan ogsaa
her paavises Racer, idet Smitten ikke nær saa let overføres fra
den ene Træart til den anden som fra det ene Individ til det
andet af samme Årt. Jeg har, trods megen Eftersøgen, ikke
kunnet finde «Kræft» paa Egene paa de danske Øer, selv om
de stode omringede af kræftsyge Bøge og Aske; derimod op-
træder Nectria ditissima med de af samme fremkaldte karakte-
ristiske Kræftsaar i Mængde paa unge Egestammer i nogle
Egne af Jylland, netop paa Steder, hvor der saa godt som ikke
findes Bøg. Man fristes til den Antagelse, at der påa saadanne
Steder, hvor Egene ere angrebne af denne Svamp, en Gang
under særlig begunstigende Omstændigheder har fundet Smitte
Sted fra en anden Træart, og at de paa Egene udviklede Koni-
dier eller Sporer ere blevne modificerede saaledes, at de der-
efter have haft større Lethed ved atter at spire i andre Ege.

Overs. over D. K, D. Vidensk. Selsk. Forh. 1896. 9

126 E. Rostrup.

2. Erysipheaceae.

Sphaerotheca pannosa (Wallr.) Lév. Denne overalt paa
Haveroser saa hyppig optrædende Meldug udvikler paa disse
baade Konidieformen og den ascusbærende Form, og den har
sit rette Hjem alene paa Roser. Man finder imidlertid af og
til en Meldugform paa Ferskentræer, der ikke er at skelne fra
Rosens Meldug; men den er hidtil kun funden i sit konidie-
bærende Stadium. Det ligger nær at antage, åt Melduggens
Konidier, der utvivlsomt jævnlig maa overføres paa Ferskentræer
fra nærstaaende Rosenbuske, undertiden træffer såa gunstige
Forhold, at de kunne spire og udvikle deres Luftmycelium paa
Ferskengrene og Blade, men at Tilpasningen for dette Træ
endnu ikke er naaet saa vidt, at Myceliet har været i Stand til
at producere Sporehus og Sporer. Det er vist ikke for dristigt
at antage, at Svampen med Tiden vil naa saa vidt.

h. Taphrinaceae.

Denne i mange Henseender interessante Familie frembyder
ogsaa Exempler paa Værtplantens Indflydelse paa Udviklingen
af nye Racer og Arter. Paa Betula pubescens findes meget
almindelig overalt i Danmark de saakaldte «Hexekoste», der
foraarsages af Taphrina betulina Rostr. Man kan paa samme
Tid se talrige saadanne Grénpurrer, uden at finde en eneste
påa de rundtom voxende Betula verrucosa. Derimod findes
overalt i Tyskland hyppigt «Hexekoste» paa Betula verrucosa,
fremkaldt af Taphrina turgida Sadebeck, en fra hin kun lidet
forskellig, men dog ved smaa, konstante, morfologiske Kaåarak-
terer adskilt Art. Den førstnævnte Art er kun bemærket faa
Steder i Tyskland, især i Bjærgegne, ligesom den paa Betula
verrucosa forekommende Art kun er funden et enkelt Sted i
Danmark. Da.der. påa de grønlandske og skandinaviske Birke
findes en hel Række Arter af Taphrina, som jo sikkert alle
have deres Udgangspunkt fra en og samme oprindelige Art, er
det sandsynligt, at den fylogenetiske Udviklingsgang for de to

Værtplantens Indfl. paa Udvikl. af nye Arter af parasitiske Svampe. 1927
ovennævnte Arter er den, at den nordligere Form, T. betulina,
er den ældre, og at T. turgida er en heraf afledet, for Vorte-
birken tilpasset Art. — Et andet Exempel paa to nærstaaende,
men nu differentierede Arter er Taphrina Pruni Tul. og T.
Rostrupiana Sadebeck; den første fremkalder «Blommepunge»
hos Prunus domestica, den anden hos Prunus spinosa. Begge
Arter fremkalde ganske lignende Hypertrofi hos Frugterne af
de nævnte Planter, men der findes konstante om end smaa
morfologiske Forskelligheder i Svampenes Bygning. De to Årters
Adskillelse gaar ventelig ikke meget langt tilbage i Tiden, og
i alt Fald er det højst sandsynligt, at det er de to Værtplanter,
som har paavirket Parasiterne og givet dem hver især sine
smaa Ejendommeligheder.

i. Lichenes.

En. Del af de mangfoldige Formforandringer, som findes
hos flere polymorfe og variable Slægter, f. Ex. Cladonia, skyl-
des rimeligvis de forskellige Værtalger. Jeg skal dog kun an-
tyde dette, uden ved denne Lejlighed åt komme nærmere ind
påa dette Forhold.

2. Hymenomycetes.

I denne store Svampegruppe findes der ikke saa mange
Exempler at paavise af herhen hørende Forhold af den natur-
lige Grund, at der forholdsvis kun findes faa ægte Parasiter i
samme. De fleste Svampe af denne Gruppe, der optræde para-
sitisk, ere kun at anse for Semiparasiter, saaledes som de
mange for Træerne ødelæggende Arter af Polyporus, der vel
optræde påa levende Træer, men kun arbejde i det funktions-
løse indre Ved. De paavirkes derfor heller ikke kendelig af
Værtplanten, og i mange Tilfælde kan den samme Årt vandre
fra Træ til Træ, hørende til meget forskellige Plantefamilier,
uden der viser sig Spor af Forskelligheder i Svampens Bygning,
enten den optræder paa den ene eller den anden Træart.

128 E. Rostrup.

Ewobasidium hører dog til de ægte Parasiter, tilmed til
Hypertrofyter; der findes ogsaa hos denne Slægt, hvis Arter
alle ligne hinanden særdeles meget, Tegn til en fortsat Diffe-
rentiation. Mellem de to paa Vaccinium og Saxifraga snyltende
Arter findes der bestemte om end smaa Forskelligheder, og
deres Adskillelse maa ventelig føres længer tilbage i Tiden.
Men indenfor de påa de forskellige Arter af Vaccinium optræ-
dende Former af Exobasidium Vaccinu Wor. synes der i Nu-
tiden at være i Færd med at opstaa biologiske Varieteter.
Skønt denne Svamp kan optræde paa alle vore fire Arter af
Vaccinium, er Forholdet i Naturen dog i Regelen saaledes, at
selv om flere af disse voxe mellem hverandre paa samme Mose
eller samme Skovplet, er det paa eet Sted ofte udelukkende
eller overvejende en af Arterne, der er angreben, medens det
påa et andet Sted i Nærheden udelukkende er en anden Årt,
der er angreben. Dette Forhold tydes naturligst paa den Maade,
at de Basidiesporer,.der ere udviklede f. Ex. påa Vaccinium
Vitis idæa, har Vanskelighed ved at spire i de andre Arter og
omvendt, hvilket ogsaa bekræftes ved de Forsøg, som i saa
Henseende ere anstillede.

3. Uredinaceae.

Indenfor denne af lutter ægte Parasiter bestaaende Gruppe
af Svampe findes vistnok det største Antal Exempler paa Ud-
viklingen af nye Former, hidrørende fra Værtplantens Indflydelse.
Jeg skal kun anføre nogle enkelte af disse. BE

Chrysomyxa. Ved de Bary's indgaaende Undersøgelser
er det for længst godtgjort, at Chr. Led: (A. et S.) og Chr.
Rhododendri (DC.) har deres Æcidier paa Naalene af Rødgran.
Der findes ingen konstante Kendetegn mellem Uredosporerne
og lige saa lidt mellem Basidiefrugterne, eftersom de optræde
paa Ledum eller Rhododendron, og for Æcidiernes Vedkom-
mende ere de morfologiske Forskelligheder højst ubetydelige,
men dog konstante og tilstrækkelige til at man maa anse disse

Værtplantens Indfl. paa Udvikl. af nye Arter af parasitiske Svampe. 129

to Svampe som artsforskellige. De Bary mener, at de to
AÅrters Adskillelse allerede maa have fundet Sted paa en Tid,
da Omraaderne for Værtplanterne Ledum palustre og Øhodo-
dendron ferrugineum, som nu have langt fjærnere Voxekrese,
have stødt sammen. Ret mærkeligt er det, at i Alpeegne oven-
over den Region, hvor Rødgranen har hjemme, vedligeholder
Chrysomyxa Øhododendri sig ved Hjælp af den rigelige Udvik-
ling af Uredosporer, og i Grønland, hvor Rødgran mangler,
udvikles Æcidier i rigelig Mængde paa Ledum palustre og L.
groenlandicum, og at disse Æcidier i Bygning næppe ere til at
adskille fra de i Europa påa Grannaalene optrædende Æcidier.
Det er dog ikke ved Forsøg bevist, at disse Æcidier paa Ledum
virkelig tilhøre Chrysomyxa, men det er dog højst sandsynligt.
Et Analogon findes i den i Mellem-Europa, ogsaa i Danmark,
hyppige Chrysomyxa Abietis, hvis Basidiefrugter optræde paa
Naale af Rødgran, men som ganske mangler Evne til at frem-
bringe Æcidier; den maa rimeligvis staa i et nært Descendens-
forhold til de ovenomtalte Arter af Chrysomyxa.

Coleosporium. Hvad denne Slægt angaar skal jeg henvise
til den Række af morfologisk næsten kongruente Arter, men
med biologiske Ejendommeligheder, hvis Udvikling er forfulgt
væsentlig af Klebabn, for en enkelt Arts Vedkommende af
mig. De have alle deres næsten ens byggede Æcidier paa
Fyrrenaale, medens Uredo og Basidiefrugterne optræde paa
mange forskellige Planter, efter hvilke man har benævnt Ar-
terne Coleosporium Senecionis (Pers.), C. Euphrasiae (Schum.),
C. Tussilaginis (Pers.) og C. Campanulae (Pers.), lutter biolo-
giske Arter, som saa godt som kun afvige indbyrdes ved at de
ere bundne til deres bestemte Værtplanter, idet de ikke kunne
"overføres fra den ene til den anden af disse, ligesom ogsaa at
de Æcidiesporer paa Fyrrenaale, der f. Ex. ere frembragte af
Æcidiesporer tilhørende C. Senecionis, atter kun kan fremkalde
Uredo paa Senecio, men ikke påa de andre Værtplanter, og saa
fremdeles med de øvrige af disse Arter. Forsøg paa at erobre

130 E. Rostrup.

nye Værtplanter har jeg iagttaget hos C. Senecronis, idet jeg
har fundet enkelte Exemplarer af Crepis tectorum, som voxede
mellem stærkt rustbefængte Senecio vulgaris, at være besat med
nogle faa Hobe af en Coleosporium; om disse vare fremkaldte
ved Spiring af en Æcidiespore fra en Fyrrenaal eller ved Smitte
af Uredosporer, hidrørende fra Senecio, er tvivlsomt, men det
sidste dog sandsynligst. Der er saaledes Mulighed for, at der
påa den nævnte Crepis i Tiden vil kunne udvikle sig en ny
biologisk Art af denne Slægt.

Melampsora. Ogsaa af denne Slægt gives mange meget
nærståaende Arter, hvori småa og endnu vaklende morfologiske
Ejendommeligheder efter al Sandsynlighed ere fremkaldte ved
Værtplantens Indvirkning. De paa næsten alle Pilearters Blade
saa hyppigt forekommende Rustsvampe har man tidligere sam-
menfattet under Melampsora salieina (DC.), men der er god
Grund til at opløse den i en Række biologiske Arter, som have
deres Æcidier paa forskellige Værtplanter: Euonymus, Ribes,
Orchis. — Påa samme Maade gaar det med den gamle Art:
Melampsora populina (Jacq.), af hvilken man alene paa Grund-
lag af de paa Bladene af Bævreasp optrædende Former har fundet
det nødvendigt at opstille tre Arter, skønt der ingen Forskel
er at finde i morfologisk Henseende, hverken hvad Uredo,
Basidiefrugter eller Æcidier angaar; men disse sidste optræde
påa forskellige Værtplanter, dels paa Blade af Mercurialis, dels
paa Naale af Larix, dels påa unge Grene af Pinus, hvorved der
synes at være bleven udviklet tre konstante biologiske Arter.

Uromyces Geranii DC. Geranium pyrenaicum er i den
Grad modtagelig for denne Parasit, at den næsten alle Vegne,
hvor den findes her i Landet, bliver angrebet af samme. Derimod
søges Svampen sædvanlig forgæves paa de langt hyppigere fore-
kommende Arter: G. rotundifolium, molle og dissectum; kun
påa Steder, hvor de findes voxende imellem de af nævnte Uro-
myces stærkt angrebne Exemplarer af G. pyrenaicum og idelig

overpudres med dennes Uredosporer træffes enkelte Hobe af

Værtplantens Indfl. paa Udvikl. af nye Arter af parasitiske Svampe. 131

Uromyces udviklede hist og her paa Bladene af de tre nævnte
Arter Geranium. De ere altsaa ikke ganske immune lige over
for denne Rust, og i Analogi med andre Tilfælde af lignende
Årt er det sandsynligt, at de Sporer, der ere udviklede f. Ex.
påa Ger. molle vil have lettere ved atter at inficere denne Art,
end de Sporer, der udvikles paa Ger. pyrenaicum, samt at Rusten
vil brede sig paa de nævnte Geranium-Arter fra de enkelte
Lokaliteter, hvor de voxe blandede med Ger. pyrenaicum. For-
hold, som jeg har iagttaget ved Frederiksværk, synes at tyde
herpaa.

Puccinia fusea (Relhan), af hvilken man kun kender Basi-
diefrugter og de heraf udviklede Basidiesporer (thi Aecidium
leucospermum har sikkert intet med den at gøre, skønt det er
den sædvanlige Antagelse), er overordentlig hyppig optrædende
overalt i vore Skove paa Ånemone nemorosa. Skønt denne og
Å. ranunculoides staa hinanden såa nær i hele Bygning og
Habitus, træffes den nævnte Puccinia dog åldrig påa sidstnævnte
Værtplante, selv hvor den staar tæt omringet af rustbefængte
Exemplarer af Anemone nemorosa. Derimod optræder den
samme Puccinia fusca ret hyppig i frodig Udvikling paa den
systematisk fjærnere staaende Pulsatilla pratensis, medens der
påa Anemone ranunculoides træffes en anden vidt forskellig
Art: Puccinia singularis Magn., der ikke kan trives påa Ånem.
nemorosa. Dette Forhold er for saa vidt mærkeligt, som to
såa nærstaaende Arter af Værtplanter ellers sædvanlig angribes
af samme Parasiter. Det maa sandsynligvis være kemiske For-
skelligheder i de to Værtplanters Cellesaft, der gøre dem im-
mune for hinandens Parasiter.

Puccinia Caricis (Schum.) har man maattet udstykke i en
hel Række morfologisk lidt forskellige Arter efter de Vært-
planter, som huse deres Æcidier, nemlig: Urtica, Parnassia,
Ribes Grossularia, Lysimachia, Pedicularis, Taraxacum, Cirsium,
"Centaurea, Serratula, Saussurea, Tanacetum, Senecio, Aster,
Bellidiastrum, Chrysanthemum Leucanthemum. Forholdet er

1:52 E. Rostrup.

her ganske det samme som ved de foregaaende Exempler paa
værtskiftende Uredinaceer, idet man i Følge anstillede Forsøg
ikke vilkaarligt kan frembringe Æcidier påa de nævnte Vært-
planter, men kun påa én af disse ved Udsæd af Basidiesporer,
udviklede påa samme Carex-Individ. Al Sandsynlighed synes
der at være for, at det er Værtplanterne, som i Tidens Løb
ved deres umiddelbare Paavirkning har fremkaldt disse nu, som
det synes, konstante Årter.

For de paa Gramineer, særlig paa Cerealierne optrædende
Pucciniers Vedkommende foreligge mange lignende Exempler
påa Værtplanternes Indflydelse paa Fremkaldelse af biologiske
Variationer, navnlig i de omfattende og indgaaende Undersø-
gelser, som ere anstillede af Jakob Eriksson og Ernst
Henning, og som ere publicerede i forskellige Skrifter i 1894
og 1895. 1 Følge talrige Forsøg er det f. Ex. godtgjort, at
samme Art af Puccinia har udviklet Racer, af hvilke en særlig
holder sig til Rug og har Vanskelighed ved eller slet ikke kan
trives paa andre Kornsorter og omvendt. I Følge mine egne
Iagttagelser, som dog endnu ikke ere konstaterede ved til-
strækkelig omfattende Forsøg, synes endog forskellige i nyere
Tid fremkaldte Kulturracer af Kornarterne ikke alene at være
højst ulige modtagelige for Infektion af samme Art Puccinia,
hvad der er fuldstændig godtgjort, men ogsaa åt huse biologiske
Racer, der lettere overføres til Individer af samme Kulturform,
i hvilke de ere udviklede, end til andre, Man synes med Rette
at kunne sige, at der for vore Øjne foregaar en Udvikling af
nye parasitiske Svampeformer, om det end først gennem en
Række Menneskealdere kan konstateres, at nye konstante Arter
ere opståaede ved Værtplanternes Indflydelse.

4. Ustilaginaceae.

Jeg skal for denne Families Vedkommende kun anføre, at
jeg for nogle Aar siden (Overs. over D..K. D. Vidensk. Selsk.
Forh. 1890) godtgjorde, at den tidligere som en enkelt Art op-

Værtplantens Indfl. paa Udvikl. af nye Arter af parasitiske Svampe. 133

fattede Ustilago Carbo indbefattede flere vel adskilte Arter, af
hvilke der optræder en alene paa Hvede, to paa Byg og to paa
Havre, altsaa udelukkende paa Kulturformer, og der er Anled-
ning til at antage, at disse Parasiter har udsondret sig som
Arter af de paa vildtvoxende Græsser forekommende, indenfor
det Tidsrum, hvori disse Cerealier har været dyrkede.

Protomyces macrosporus Unger, som i alt Fald staar Usti-
lagineerne nær, frembyder ogsaa et Exempel paa Værtplantens
Indflydelse. Denne Endoparasit optræder hyppig baade paa
Åegopodium, Anthriscus silvester og Sium angustifolium, og
der er ikke Spor af Forskel at se i Parasitens Bygning, efter-
som den optræder paa den ene eller den anden af disse Vært-
plånter. Men mån kan ofte træffe den paa næsten alle Indi-
vider af den ene af disse Planter, uden at den viser sig paa
nogen af de andre nævnte Umbelliferer, selv om de voxe imel-
lem eller tæt ved hinanden, saa at Smitte fra den ene til den
anden i alt Fald ikke foregaar saa let som mellem Individer af
samme Årt. I Jonstrup Vang har jeg set nogle ganske faa af
de karakteristiske blæreformede Svulster, som Svampen frem-
kalder, paa Laserpitium, der stod omgivet af stærkt angrebne
Exemplarer af Aegopodium, hvad der kan opfattes som et For-
søg paa at erobre en ny Værtplante.

5. Phycomycetes.

Phytophthora infestans (Mont.) mangler som bekendt de
ellers hos denne Familie forekommende Oosporer, hvis Rolle
som Overvintringsmiddel for Svampen erstattes af det i Kar-
toffelknolden udbredte Mycelium. Men den samme Parasit op-
træder i vore Haver ogsaa paa Bærrene af Lycopersicum og
paa Bladene af Solanum laciniatum og Datura Metel. Hos
disse Planter kan Svampen ikke vedligeholde sig fra Aar til
andet, men Individerne maa hvert Aar smittes af de angrebne
Kartoffelplanter. For at Svampen skulde faa sikkert Fodfæste

[34 E. Rostrup.

hos de nævnte Planter, uafhængig af Kartoflen, maatte den ud-
vikle Oosporer, hvad der dog endnu ikke vides at have fundet
Sted.

6. Schizomycetes.

I de sidste 15 Aar er der som bekendt opdaget en lang
Kække af Bakterier, der optræde parasitisk paa levende Planter,
hos nogle endog som Hypertrofyter eller Symbionter. Den i
saa Henseende mest bekendte er Bacillus Radicicola Beyerinck,
der fremkalder Smaaknolde påa Leguminosernes Rødder. I
Følge de af Nobbe, Hiltner og Schmid anstillede Forsøg
(Die landwirtsch. Versuchs-Stat. Bd. XLV, 1894) synes denne
Bakterie at paavirkes saaledes af Værtplanten, at de i denne
udviklede Bakterier kun virke fuldtud lige over for samme Art
Værtplante, men tåbe mere eller mindre Evnen til åt fremkalde
de omtalte Hypertrofier hos andre Arter af Leguminoser. (Om
der herved i Tidens Løb allerede har udviklet sig konstante
Arter kan næppe afgøres uden ved Forsøg gennem en længere
Aarrække.

Endelig skal til Slutning antydes Muligheden af, at den
store Mængde Arter, som ere opstillede af Slægten Orobanche
og som i mange Tilfælde kun ere højst ubetydeligt indbyrdes
afvigende .i morfologisk Henseende, skyldes en vis Indflydelse
fra Værtplantens Side. Ved sidste Nytaarstid viste sig uventet
to Exemplaårer af en Orobanche, som skød frem i en Urtepotte
med en Pelargonium-Stikling i et Koldhus ved Landbohøjskolen
i Kjøbenhavn og som snart kom i fuld Flor; ved Optagningen
viste det sig, at de udgik fra Rodtrævlerne af den nævnte Pe-
largonium. Exemplarerne tilhørte Orobanche Hederae Duby,
der ellers snylter påa Rødderne af Hedera Helix; men nogle
smaa Forskelligheder var dog til Stede.

Notits om geografiske Kaartprojektioner.

Af

Generalmajor Zachariae.

(Meddelt i Mødet den 20. Marts 1896.)

æ

De: efter vore Forhold ret betydelige Kaartværk, som udarbej-
des af Oberstløjtnant A. Staggemeier og for Tiden er under
Udgivelse, forekommer mig at frembyde Interesse som et vel
gennemtænkt og konsekvent udført Arbejde, og jeg fandt mig
derfor foranlediget til nærmere at betragte den ved en Del af
Værket anvendte saakaldte «Centralprojektion». Herved førtes
jeg imidlertid tilbage til nogle af mig i sin Tid foretagne Under-
søgelser vedrørende perspektiviske Projektioner, og da disse
Undersøgelser ikke tidligere ere bekendtgjorte øg dog muligen
kunde frembyde nogen Interesse, gør jeg dem her til Genstand
for en Meddelelse i Forbindelse med nogle Bemærkninger om
en mulig Realisation af Staggemeiers Ideer ved. andre Projek-
tioner, deriblandt saadanne, der vilde give en konform Afbild-
ning af hele Jordoverfladen.

Som bekendt kan hverken et sfærisk eller et sfæroidisk
Areal nøjagtig overføres paa et Plan, og det er derfor umuligt
at fremstille et større Areal af Kloden paa et plant Kaart uden
at- derved opstaar kendelige Forvanskninger. " Jo større Arealet

Overs. over D. K, D. Vidensk. Selsk. Forh. 1896, 10

136 y Zachariae.

er, desto større blive Forvanskningerne, de ere uundgaaelige,

men kunne ved forskellige Overførelsesmaader — forskellige
Kaartprojektioner — føres i forskellige Retninger, og Opgaven

maa derfor blive at føre Forvanskningen ind i saadanne Ret-
ninger, at den ikke indvirker skadeligt ved den Anvendelse,
man fortrinsvis vil gøre af Kaartet. - Et Søkaart, der skal bruges
til Navigering, maa tillade en let Bestemmelse af den Kurs,
man skal -holde for at naa fra et Punkt til et andet; det maa
derfor vedligeholde Vinklerne, derimod er det for Sejladsens
Skyld ikke nødvendigt, at det vedligeholder Arealerne, og paa
denne Egenskab maa der følgelig gives Afkald ved Søkaart; thi
det er umuligt at konstruere et Kaart, der baade vedligeholder
Vinkler og Arealer. Skal Kaartet derimod finde Anvendelse ved
Arealudmaaling, maa ligestore Arealer paa Kloden fremstilles
som ligestore Arealer paa Kaartet; dette maa derfor vedlige-
holde Arealerne, men hermed følger nødvendig Vinkelforvansk-
ning, saaledes at exempelvis et lille Rektangel paa Kloden kan
fremstilles paa Kaartet ved en mere eller mindre skæv Firkant.
Man kan ogsaa stille sig den Opgave, at fremstille et Kaart,
påa hvilket man fra et 'enkelt bestemt Punkt under Anvendelse
af samme Maalestoksforhold nøjagtigt maaler Afstande til alle
andre Punkter; men dette kan ikke forenes med nøjagtig Af-

standsmaaling mellem de andre Punkter efter samme Maalestoks- |
forhold; disse Afstande maa forvanskes i større eller mindre
Grad.

Valget af Projektion til Fremstilling af et Kaart er altsaa
efter sin Natur et ubestemt Problem, der imidlertid til en vis
Grad bestemmes ved de Betingelser, som man ønsker at Kaartet
fortrinsvis skal opfylde. Det stiller sig for mig som fordel-
agtigst, saa vidt. muligt altid at anvende saakaldte konforme
Projektioner, der give Kaart med samme Maalestoksforhold i
alle fra samme Punkt udgaaende Retninger. Vistnok følger
heraf med Nødvendighed, at Maalestoksforholdet måa variere
fra Punkt til andet; men da Variationen er given ved det paa

Notits om geografiske Kaartprojektioner. 187

Kaartet afsatte geografiske Gradnet, vil mån overalt kende
Maalestokken og derfor overalt kunne tage ret nøjagtige Maal.
Det er bekendt, at Konformitet og Vedligeholdelse af Vinklerne
betegne samme Egenskab ved en Kaartprojektion.

Idet vi her kun tænke paa geografiske Kaart i lille Maale-
stok, vil det være tilstrækkeligt at betragte. Jorden som en Kugle.
Kaartets Midtpunkt O vælges omtrent midt i det Terrain, man
vil fremstille, og ved den perspektiviske Fremstilling lægges
Øjepunktet Ø et eller andet Sted i Diametren til Kaartets Midt-
punkt; dette Sted betegnes ved Afstanden D fra Jordcentret.
Naar D er bestemt, er Projektionen bestemt. Projek-
tionsplanet er altid vinkelret paa Diameteren OØ, og vi vælge
her at føre den gennem Jordcentret 0, der derfor tillige beteg-
ner Projektionen af Midtpunktet O. Et vilkaarligt Punkt Ø paa
Kloden, hvis Vinkelafstand fra O bestemmes ved Storcirkelbuen
OQ = å, fremstilles i Projektion ved det Punkt g, hvori Syns-
linien ØQ skærer Projektionsplanet, og naar Jordradien tages
til Enhed, faar man for Projektionen qg's Afstand fra Kaartets

Midtpunkt o Dsiné

Eg art LAN 1
D—-cosé SÅ,

og

Vil man nu have en klar Forestilling om Maalestoksforhol-
dets Variation i de forskellige fra Punktet g udgaaende Ret-
ninger, behøver man kun at tænke sig en Cirkel om Ø med
uendelig lille Radius ds; den projiceres nemlig paa Kaartet
som en Ellipse med Centrum i g, Halvaxer mds og nds hen-
holdsvis i Retning af og og vinkelret derpaa, idet m og mn be-
tegne Maalestoksforholdene i de to Retninger, som vi i det
følgende for Kortheds Skyld benævne den radielle og den per-
pendikulære. Maalestoksforholdet r i en vilkaarlig fra q
udgaaende Retning, der paa Kaartet danner Vinklen v med den

radielle, er da bestemt ved
10"

138 Zachariae.

22?
2? — una sol ål. SEER (2)
msin?v — nn" cos'v

og den nødvendige, men ogsaa tilstrækkelige Betingelse for
Konformitet er m = mn, hvorved Ellipsen omdannes til en Cirkel.
I Forbindelse hermed ville vi søge et Udtryk for Vinkel-
. forvanskningen. Naar V er den Vinkel paa Kloden, som i
Projektion betegnes ved v, og man forestiller sig den uendelig
lille retvinklede Trekant i Q, hvis Katheter ere ds og dstgV,
saa vil dens Projektion faa Katheterne henholdsvis mds og
ndstgV og følgelig give
go om
t2vV mm.
For Vinkelforvanskningen VY—v faas da
(m—n)tgv (m—n)tgV
n+—m tgv m+ntgV”
alt eftersom man vil angive Retningen ved v paa Kaartet eller -

ved V paa Kloden. Betingelsen for, at Vinkelforvanskningen
er Nul, angives altsaa ved m =—n, og heri har man Bekræftelse
påa, at Konformitet og Vedligeholdelse af Vinklerne kun ere
forskellige Udtryk for den samme Egenskab ved Projektionen.

Maximum af Vinkelforvanskning bestemmes ved
at søge Maximum for et Udtryk af Formen

(m—n)æ (m—n)2
n+-mæ? m——n2?
og svarer til
n "ag m
vi 2
RE FE be Es
m? % 2Vmn ” n

Er altsaa U og u Værdierne af V og v, der give Maximum
af Vinkelforvanskning, haves for dette Maximum

" m—n
IE SU FEAR Sr:
Sr re OVN
Det sees endvidere, at
SOREN UNE KO le

saa at U og 4 ere Komplementvinkler, idet

U+u = (p+1):2,

Notits om geografiske Kaartprojektioner, 139

kv
Udtrykket (2) viser, at Maalestoksforholdet vil være bekendt,
naar m og nm ere bekendte. Det radielle Forhold m er bestemt
ved Forholdet mellem de sammenhørende Tilvæxter til og og &
og kan derfor findes ved Differentiation af (1) med Hensyn til 2.

Saaledes erholdes
D(1+Dcoså). )
Mee perry, Ven Er

Det perpendikulære Maalestoksforhold m bestemmes ved
Kvotienten Øg: ØQ, som naar Øg og ØQ tænkes projicerede
paa Linien ØD, giver

mg så RS
BYDE ol

Ved Udtrykkene (2), (3) og (4) kunne . Spørgsmaal ved-

n (4)

rørende lineære Maalestoksforhold ved perspektiviske Projek-
tioner besvares. Hvad angaar AÅrealmaalestoksforholdet
nm, der er kvotienten af det uendelig lille Areal paa Kaartet og
det tilsvarende paa Kloden — exempelvis af Ellipsen amnds? og
Cirklen ads? — da fremstilles det ved Produktet mn og bliver:
DD? (1: D:c0sØ)
(D+ cos å)?

Det har sin Interesse at bestemme Maximums- og Mi-

v= (5)

nimums værdierne for disse Udtryk. Vi begynde da med (3),
hvis Differentialkvotient er
dm (2+Dcoså—D?)sinå

ILIFE (D+ coså)?

De omspurgte Værdier for m svare altsaa til 2 =— 0 9: Kaartets

D.

Midtpunkt, og til 2= 0", hvor &” bestemmes af
2+Dcos 87—D? — 0,
altsaa af

SS Us OR FEAR (6)

140 Zachariae.

Af (4) ses umiddelbart, at » stadig voxer med Afstanden å
fra Midtpunktet O; det perpendikulære Maalestoksforhold er
altsaa mindst i Kaartets Midtpunkt 0 og voxer herfra ud mod
Randene. . |
For Arealmaalestoksforholdet giver Udtrykket (5)

(re (3+2Dcoså—D?)sin då
dé (D+ coså)"
der bliver Nul for 2— 0 og for då — d” bestemt ved
3-H+2Dc0s0"—D? — 0,

D?

”

altsaa ved

ae D:— 3
COS 0 SEDIDE
De tilsvarende Værdier for « blive i Henhold til (5)
D? 4 Di

DN

LSE ET SN ASERNE EEN TR

V.

Da m for enhver Værdi af D varierer med då, gives der
ikke nogen perspektivisk Projektion, som vedligeholder det
radielle Maalestoksforhold. Spørgsmaalet bliver da at bestemme
den Værdi af D, som med størst Tilnærmelse vedligeholder m.
Spørgsmaalet har fundet -forskellige Besvarelser, men det fore-
kommer mig, åt det løses simplest og bedst ved Kaart med
samme radielle Maalestoksforhold i Midten og ved
"Randen. Lad den Værdi af d&, som svarer til Randen, være 7%,
saa giver (3) til Bestemmelse af saadanne Projektioner

JØDE D(1—Dcosr)
DERE EDEN

eller
D?—D — (1+ cosy) = 0,

der atter med Udelukkelse af negative Værdier for D giver

1+V5+4cos7

D — 5

>

"+ Projektionen varierer altsaa med Størrelsen af det Areal,
man vil fremstille. Her følger nogle Exempler; &a er et Udtryk

Notits om geografiske Kaartprojektioner. 1

re

"for den største Variation i det radielle Maalestoksforhold, hvis

nærmere Betydning vil fremgaa af det følgende:

ad

b .

Cc

d

É
f

)

DEL es, Saber DES NEM I g ESR ØD]

D) BAS » REE Ey) 0907
GYS BANEDE ES ENES ES H] 90%27
HEER RS EN AE EET LE OR
e).…» 7 — 90? SID KEE 618 oa == 00287
HEDE RS SASR BEA Es DE 4050896

Med Hensyn til Valget af disse Exempler bemærkes:
angiver Grænsen, nemlig det uendelig lille Areal.

svarer til et Areal som Europa.

kan benyttes til en samlet Fremstilling af Europa, Åsien,
Afrika og Australlandet.

anbefales af Parent til Fremstilling af Halvkuglen og er af
Oberstløjtnant Staggemeier benyttet til Zonen mellem
Polen og Parallelen 30%. Efter det ovenfor angivne Kriterium
svarer den næsten nøjagtigt til Middeltallet af de nævnte to
Zoner, nemlig til 7 =— 747,45, medens det omtalte Middeltal
er (9091 609) = 759.
svarer til Halvkuglen.

kan benyttes til Fremstilling af- næsten den hele beboede
Verden, nemlig det samme Åreal som c) forøget med Amerika.
Den engelske Oberst James har til dette Arealomraade an-
vendt D = 1,5, medens Clarke har foreslaaet D — 1,367.
Middeltallet af disse to Værdier, nemlig D — 1,433, nærmer
sig stærkt til den paa vort Kriterium hvilende Værdi
DE 423:

Ved de i nærværende Artikel behandlede Projektioner opnaar

det radielle Maalestoksforhold sit Maximum m” mellem Midten

og Randen, nemlig ifølge IV m” svarende til Dcoså” = D?—2,

og da der tillige kun er denne ene Maximumsværdi, vil

m—m, — m'—m
0 A

angive den største Forskel i det radielle Maalestoksforhold paa

142 Zachariae.

hele Kaartet. Naar man derfor overalt paa Kaartet vil anvende
samme Værdi for m, maa hertil aabenbart vælges Middelværdien
af m, og mM", altsaa
m — =(m + M”).
De fra Normalmaalestokken m mest afvigende Værdier m”,
m, og mM, kunne da udtrykkes ved
mm; == m(1—a) = my
m —= m(l+a),
idet a henset til ovenstaaende Udtryk og. til (6) bestemmes af
m"— Mg (D—2;"
y MR BAD PEDER
og angiver den største paa Kaartet forekommende Afvigelse i
det radielle Normalmaalestoksforhold. Talværdierne for z sva-

rende til de ovenfor anførte Exempler paa forskellige perspek-
tiviske Projektioner ere opførte ved disse. :
Det Sted af Kaartet, hvor det radielle Normalmaalestoks-
forhold gælder med fuld Nøjagtighed, bestemmes under Hen-
visning til Udtrykkene (3) og (6) ved at finde 2 af Ligningen
1—+Dcos é l ( 1 HD )

DEG SND FAD Ey

VI.

Af Udtrykket (5) for: Arealmaalestokken w følger, at der
ikke gives nogen perspektivisk Projektion, som vedligeholder
Årealerne; thi der gives ikke nogen Værdi af D, som gør vw
konstant, naar då varierer. Der er derfor Anledning til at
bestemme de perspektiviske Projektioner, som give
samme Arealmaalestoksforhold i Midten og ved Ran-
den. Betegner x den Værdi af å, der svarer til Randen, giver
(5) til Bestemmelsen af D for Projektioner med (den forlangte
Egenskab ;

ER ER FOR URE 0059)
(1+ D)? (D+ cos7)
eller

Notits om geografiske Kaartprojektioner. 143

D:—D?—(2+ 3c0os7)D—(1 + cosy + cos?x) = 0,
som viser, at D afhænger af Grænseværdien y for å, altsaa af
Størrelsen af den Zone, der skal fremstilles. Nedenfor anføres

nogle Exempler: .

Aj) SVaTeT ID DS 333 US UNE

YNDE SE DON UD LET DIED EG REE DA lo.
SE 2606 ” DES Gar Hg TZ (0083
d) » 5 = 74945 » D = 2,4006 » <a = 0,0219
en 7 rr 99? NEED SED HEADER KEE MAYO SD)
BE ESS SER HN]D SAD rosa ySE SE Øl gs Te

hvor & er den største Afvigelse fra det normale Årealmaalestoks-
forhold, idet man med Betegnelserne x, og Hy for Arealmaale-
stoksforholdet i Midten og ved Randen, 2” og mu for dets
Maximumsværdi og Normalværdi erholder

p= 400),

bor TLF EB Lør

pop (1+ al),
og under Henvisning til Slutningen af IV

200 4AD:— 27 (D —1)?

om hr ØD SAD FONDE"

Hvis man vilde bestemme det Sted paa Kaartet, hvor Arealet
nøjagtig svarer til Normalmaalestokken 4, kan det skee ved at
bestemme å af Ligningen

I1— Dcoså l 1
(D+cosøp — 2 Kress ke (D?—17

, VIL.

Oberstløjtnant Staggemeier deler Kloden i 3 Zoner ved
Parallelerne med Bredde —- 30? og fremstiller Yderzonerne i
"perspektivisk Polarprojektion svarende til D — V3 —= 1,732 og
Midtezonen i Mercators Projektion, idet sidstnævnte Zone dog
fremstilles til Breden -+ 45? og følgelig griber 15? ind over

144 Zachariae.

Yderzonerne. Ved Generalkaartet afbildes hver af Yderzonerne
paa 1 Blad, medens Midtezonen tager 3 Blade, der benævnes
efter det Atlantiske, det Indiske og det Stille Ocean. Special-
kaartets Blade have samme Størrelse som Generalkaartets, men
da Maalestokken er dobbelt saa stor, bliver der fire Gange saa
mange Blade, nemlig 20, og det hele Kaartværk omfatter ialt
25 Blade, hvert af Størrelse 56% Xx 547,

Medens nu Mercatorprojektionen giver en konform Afbild-
ning af Midtezonen, giver den anvendte perspektiviske Polar-
projektion ikke noget konformt Billede af Yderzonerne, hvorimod
den tilnærmelsesvis giver konstant Maalestoksforhold langs
Meridianerne. Under Henvisning til V, d. kan Tilnærmelsen ud-
trykkes ved 7=0,0121; medens Perspektivprojektionen D — 1,823
(jvfr. V, c) vilde give a — 0,0047 og den ækvidistante Polar-
projektion endog a = 0. Sidstnævnte Projektion hører ikke til
de perspektiviske, men er bestemt ved Fordringen om konstant
m langs Meridianerne, idet en Parallels Radius sættes lig med
den rektificerede Meridianbue mellem denne Parallel og Polen.
Naar man vil sammenligne de tre her omtalte Polarprojektioner,
kan man imidlertid ikke indskrænke sig til at betragte a, der
karakteriserer Variationen i det radielle Maalestoksforhold m;
man maa tillige se paa det perpendikulære Forhold mx, idet
Kvotienten m:mn, eller rettere dens Afvigelse fra Enheden, er
et Udtryk for Afvigelsen fra Konformiteten, altsaa for Deforma-
tionen i det paagældende Punkt.

Først bemærkes da, at naar Bredden betegnes ved 4, ville
Udtrykkene (3) og (4) overføres paa Polarprojektionen ved at
ombytte & med 90?—4, og man faar altsaa for de perspek-
tiviske Polarprojektioner

m 1—D sin 4
n DE Sme

(7)

hvor m og n blive Maalestoksforholdene henholdsvis langs
Meridianer og Paralleler.
For den ækvidistante Polarprojektion fremgaar For-

Notits om geografiske Kaartprojektioner. 145

holdet af følgende Betragtning: Sættes m—l, vil mx være
Kvotienten af paagældende Parallels Radius paa Kaartet og paa

7 ” . Fra nm
Kloden, altsaa af > — 4 og cosZ — sin (357—0); saa at man
for denne Projektion faar:
seed 76
m sin (3 — 2)
Na SESLE EL ØR
For ERA

Det sees af begge disse Udtryk, at Deformationen, udtrykt
ved 1—X, voxer, efterhaanden som man fjerner sig fra Polen
2
og falder sammen med Polen, er den Nul, medens dens Varia-

ned imod Ækvator. I Kaartets Midtpunkt, der svarer til 4 =

tion fra Polen til Ækvator er forskellig for forskellige Projek-
tioner, saaledes som det fremgaar af nedenstaaende Oversigt.
over Gangen i denne Variation for de tre her omtalte Polar-
projektioners Vedkommende.

=x

Deformationen = 1—%
Bredde
JD'-=TE7S DN 8 DS == 1,823 Ækvidistant Pr.
909 0,000 0,000 0,000
609 0,038 | 0,041 0,045
459 0,088 … 0,095 | 0,100
302 0,164 0,177 0,173
09 0,423 | 0,451 0,363

Heraf fremgaar, at D — V3 — 1,732 giver en mindre De-
formation end de to andre Projektioner i hele den Zone, hvori
den anvendes af Staggemeier. Derimod giver den ækvidi-
stante Polarprojektion en afgjort mindre Deformation end de to
perspektiviske Projektioner i Zonen nærmest Ækvator, og der
kan neppe være Tvivl om, åt den, ogsaa i Betragtning af, at
den tillige giver ag = 0, ubetinget maa foretrækkes ved Frem-
stillingen af den hele Hemisfære mellem Ækvator og Polen.
Oberstløjtnant Staggemeier har derfor vistnok givet sin
«Centralprojektion» en rigtig Begrænsning, naar han indskrænker
dens Anvendelse til Zonen mellem 30” Bredde og Polen.

146 Zachariae.

VIII.

Der frembyder sig her ganske naturligt det Spørgsmaal,
om ikke den i VII omtalte Afbildning af hele Kloden kunde
foregaa ved Projektioner, der overalt vedligeholde Meridian-
maalestoksforholdet, hvorved da er underforstaaet, at de med
Nødvendighed maa give en større eller mindre Deformation
under de forskellige Bredder. At stille denne Opgave er det
samme som at løse den, idet man umiddelbart ser, at Yder-
zonerne kunne fremstilles i ækvidistant Polarprojektion og
Midtezonen i ækvidistant cylindrisk Projektion, hvor Cylindren
tangerer langs Ækvator, og Parallelen 2 anbringes paa Cylindren
i en Afstand fra Ækvator lig med den rektificerede Bue 4. Der
staar kun tilbage at bestemme den fordelagtigste Værdi 4" for
Grænseparallelen mellem Yder- og Midtezone, en Værdi, der
aabenbart bestemmes derved, at Grænseparallelen skål håve
samme Størrelse i begge Projektioner. Men Grænseparallelens
Radius paa Cylindren er lig med Enheden og har i Polar-
projektionen Værdien FLE; og 4” findes derfor af Ligningen

som giver

hvis omtrentlige Værdi i Gradmaal er

ur 0 (ss

AKE=RBE 0
og Skillelinien mellem Yder- og Midtezone bør altsaa henlægges
til. Bredden. + 329,7.

Et Kaart som det her beskrevne vil overalt give konstant

Meridianmaalestoksforhold m, medens Parallelmaalestoksforhol-
det n i begge de anvendte Projektioner voxer mod Grænse-
parallelen, idet m = mn baade ved Polen og ved Ækvator. Til
Vurdering af Deformationen har man i Yderzonen

—

m sm|(3—2)

Notits om geografiske Kaartprojektioner. 147

og i Midtezonen
m å T
(reder sml 4] — CO0SÅ.

Heraf fremstilles nedenstaaende Oversigt over Deformationen

m
MEN

Bredde Deformation Projektion
909 "0,000
7D9 0,011
av
609 ; 0,045 S
459 0,100 i =
20% 0,159 <
329,7 0,159 a
309 0,134 Søen:
Me =: 0,060 =
109 0,015 =
02 05000
IX.

" Sluttelig turde der være Anledning til at fremhæve, at man
vilde faa en konform Afbildning af hele Kloden ved at fastholde
Mercatorprojektionen for Midtezonen og fremstille Yderzonerne
i stereografisk Polarprojektion, der som bekendt er den per-
spektiviske Polarprojektion, der svarer til D — fi og for hvilken
ogsaa Udtrykket (7) giver Deformationen Værdien Nul under
alle Bredder.

Naar der gaas ud fra samme Værdi for Maalestoksforholdet
ved Polen og ved Ækvator, kan dette Farhold udtrykkes ved

2 1
Fm 40082

henholdsvis i Polar- og Mercatorprojektionen. Da nu først-
nævnte Udtryk voxer fra.Polen mod Ækvator, sidstnævnte fra
Ækvator mod Polen, måa der være en mellemfaldende Parallel
2, hvor Udtrykkene blive ligestore, og som altsaa bestemmes

148 Zachariae.

af Ligningen GOSS == S ind 2

der giver COST OS sin == 086
og EUS

Parallelen 4” danner den naturlige Skillelinie for Omraåadet
af de to Projektioner, men dette udelukker ingenlunde, at det jo
letter Benyttelsen af Kaartet i Nærheden af Skillelinien, naar
de to Projektioner gribe ind over hinanden paa en lignende
Maade som ved Staggemeiers Atlas, hvor Beltet mellem 30?
og 45? Bredde fremstilles baade i Mercatorprojektionen og i
«Centralprojektionen».

Det er alt tidligere fremhævet, at ved et konformt Kaart-
værk, altsaa ogsaa ved det i nærværende Artikel omtalte, vil al
Deformation i det enkelte Punkt forsvinde," medens dog Maale-
stokken maa forandre sig fra Punkt til andet, men da denne
Forandring er givet paa Kaartet ved det indtegnede geografiske
Gradnet, vil en ret nøjagtig Afstandsmaaling ikke frembyde
særlig Vanskelighed paa noget.Sted af Kaartet. En umiddelbar
Betragtning af Afstandsforholdene paa et Kaart vil imidlertid
altid gaa ud fra konstant Maalestoksforhold, og det vil derfor
have sin Interesse at bestemme Grænsen for den Fejl, som "vil
begaas ved at anvende samme Maalestok overalt paa den her
omhandlede konforme Afbildning af hele Jordoverfladen. Be-
nævnes dette Normalmaalestoksforhold m, bliver med let for-

staaelige Betegnelser i
m = (Mm + mM),
hvor m, == cos/".m" = 0,8m" og m” altsaa lig meéd.1,25m,, som
indsatte i Udtrykket for m giver
i 9
mm 08 m —= 0,9m" ,
hvoraf endelig
2 1 p 5 NODER 1
mo = (1I—4)m og mm =—(1++)m.
Vil man finde- den Bredde 4, som nøjagtigt svarer til
Normalmaalestoksforholdet m, har man for Polarprojektionen

2M 9 9
NE

1— sin 2

Notits om geografiske Kaartprojektioner. 149

hvoraf

hvoraf
s 8
COSÅ = 7,

RIE TEEN OG
Idet man gaar fra Polen mod Ækvator, stiller altsaa Gangen

i Maalestoksforholdet sig saaledes:

Bredde Maalestok Projektion.
909 m(1— 1)
Stereo-
51903',5 m KN
3695212 | 4 (1+ 1) rn
369522 | m(1+1)
272 167,0 m Mercators
09 | m (1— 4)
Herved ere saavel Parallelerne for Normalmaalestokken som

Parallelerne for de største Afvigelser fra den og Beløbet af
disse Afvigelser bestemte.

150

Nogle Forsøg over Frembringelse af
Røntgenske Straaler.

Af

Cand. mag. Martin Knudsen.

VD: fleste, som have beskæftiget sig med Fotografering med
Rontgens Straaler, have haft Lejlighed til at bemærke, at de
almindelige Crookesske Rør efter kort Tids Brug tabe deres
Evne til at udsende disse Straaler. For at finde Grunden til
denne Ulempe, og om muligt afhjælpe den, har jeg lavet en
Del Kør af forskellige Former og udpumpet dem med Toepler-
Hagens Kvægsølvsluftpumpe.

Det første Rør. gav jeg en Form, der nærmest var en
Efterligning af Lenards Kør, naturligvis med Undtagelse af
Plåtinrøret og den der-
påa anbragte Alumi-
niumplade. I Stedet
for den cylinderformede
Anode var som Fig. I
viser kun indført en

Aluminiumtraad, fæstet

Fig. 1:

til en Platintraad gen-
nem Siderøret a. Røret 6 smeltedes til Luftpumpen. .Først
udpumpedes Røret, saa Modstanden i det var lig Modstanden
i et 3m langt Gnistmellemrum. Gnisten maaltes, idet den
dannedes parallelt med Røret mellem Kugler af 1% Diameter.

Nogle Forsøg over Frembringelse af Råntgenske Straaler. 151

Sendtes Strømmen fra Ruhmkorfferen nu gennem Røret, sank
Modstanden hurtig ned til at blive lig Modstanden i en 1”"
Gnist, og Røret var nu ude af Stand til at give Rontgenske
Straaler, idet disse først fremkomme, naar Modstanden svarer
til mindst åd?” Gnist. Det hvide Lys, som fremkom i Røret,
tydede paa, at Lufttrykket var blevet forøget derinde, og ved
at foretage en Pumpning viste det sig, at dette virkelig var
Tilfældet. Man kan nemlig under Pumpningen se, hvorledes
Trykket varierer, idet man iagttager, til hvilket Rumfang Luften
i Pumpebeholderen skal sammentrykkes for at overvinde Kvæg-
sølvets Haarrørsvirkning i det snevre Udløbsrør. Ved at lade
Strømmen fra Ruhmkorfferen gaa gennem Røret i lang Tid
under stadig Pumpning, kan man bringe Modstanden i Røret
op til den oprindelige Værdi og faa den til at holde sig nogen-
lunde konstant i længere Tid, selv om Maskinen gaar og man
ikke pumper. Vendes nu Strømmen, stiger Trykket atter meget
hurtigt i Røret, samtidig med at Modstanden synker ned under
den for Frembringelse af de Råntgenske Straaler tilladelige
Værdi. Ved stadig Udpumpning, mens Strømmen sendes gen-
nem Røret, bringes Modstanden atter op, og efter at have
skiftet Strømmen nogle Gange og bragt Trykket ned til den
ønskede Værdi, kan man smelte Røret fra Pumpen. Hvor længe
et saadant Rør kan bruges efter Afsmeltningen, retter sig efter
Rørets Størrelse og den Tid, i hvilken man har ladet Strømmen
gaa igennem det under Udpumpningen.

Forsøget viser saaledes, at den ene Elektrode afgiver en
begrænset Luftmængde, saa længe Strømmen gaar samme Vej,
medens den anden Elektrode slet ikke afgiver noget eller i
hvert Fald meget lidt. Om Luftudviklingen skyldes Katoden
eller Anoden, bestemte jeg ved at lave et Rør, der kun skilte
sig fra det forrige ved, at en cylinderbøjet Aluminiumplade
lige som i Lenards Rør var fæstet til Aluminiumtraaden ved a.
Overfladen af denne Aluminiumcylinder var omtrent 100%?
medens Aluminiumpladen ec kun var 1%”, Det viste sig da,

Overs. over D. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1896. 11

1/52 Martin Knudsen.

at Luftudviklingen var langt større, nåar Aluminiumcylinderen
var Katode end naar den var Anode, og man tør saaledes an-
tage, at det er Katoden, der afgiver Luften. Ved disse Forsøg
var et Gnistmellemrum indskudt i Ledningen, da det var van-
skeligt at holde Modstanden i Røret saa stor, at Strømmen fra
Ruhmkorfferen ikke gik i begge Retninger. Trods flere Dages
Pumpning lykkedes det ikke at faa al Luften uddreven af Alu-
miniumcylinderen, dels fordi den paa Grund af sin Størrelse
indeholder megen Luft, dels fordi Udladningen fra hver Over-
fladeenhed bliver mindre.

Anodens Plads i Røret antages at være ganske ligegyldig,
men denne Sætning har jeg ved Forsøg med forskellige Rør
ikke funden bekræftet. Saaledes gav det omtalte Rør gode
Rontgenske Straaler, naar a (Fig. 1) var Katode, Straalerne ud-
gik da fra d, medens der slet ikke fremkom Roåntgenske Straa-
ler, naar € var Katode. Ligeledes gav et cylindrisk Rør, Fig. 2
kun Røntgenske Straaler, naar Aluminiumringen a var Katode.
Straalerne — vare
da stærkest ved f.
Naar € var Kaå-
tode, fluorescere-
de Glasset fra e
til d, slet ikke
ved f. Det synes
saaledes, som om

Katodestraalerne
helst gaa fra Katoden til Anoden, eller med andre Ord, at
Katodestraalerne i størst Mængde gaa fra Katoden til det Sted
af Røret, som har den største positive Spænding.

Vil man lave et Rør, der kan anvendes uden at være i
Forbindelse med Pumpen, er der i Følge det foregaaende Grund
til at gøre Elektroderne smaa, og selv da er det en langsom
Proces at faa al Luften uddreven af dem. Det er fordelagtigt
at anbringe en større Luftbeholder paa Røret, i det hele taget

Nogle Forsøg over Frembringelse af Røntgenske Straaler. 153

har den i Fig. 3 tegnede Form vist sig praktisk og let at lave.
Selve Udladningsrøret BC er kegleformet med Anoden AÅ, der
bestaar af en tynd Aluminiumtraad, der som en Ring bøjes
langs Glasvæggen. Katoden K er en lille 0,7% bred Aluminium-

Sega

Fig. 3:

plade, der nittes paa Enden af en Aluminiumtraad. Denne
Aluminiumtraad føres gennem det snevre men stærke Glasrør
D hen mod B og forbindes der med Platintraaden, som ind-
smeltes i Glasset. Luftbeholderen Æ rummer c. 300, de
øvrige Maal staa i Forhold dertil, som Tegningen viser. Man
maa vogte sig for at faa Katodepladen K for nær til Glas-
væggen, da der i saa Tilfælde kan gaa en gnistlignende Udlad-
ning over i Glasset og slaa Hul paa det, eller Udladningen
gaar langs Glasvæggen som en gul, lysende Streg hen til
Anoden. Idet den ringformede Anode næsten hele Vejen rundt
rører ved Glasset, vil Glasbunden C faa en Spænding, der ikke
er meget forskellig fra Anodens. At dette virkelig har Betyd-
ning for Straalernes Udvikling, har jeg set ved at lægge en
Aluminiumstrimmel udvendig paa Rørets Bund C og forbinde
denne Strimmel med Anodeledningen. Straalerne blive da saa
stærke i Berøringsfladen, at man ikke ser Skyggen af den 2rm
tykke Aluminiumstrimmel paa dette Sted, naar man holder den

fluorescerende Skærm lige bag ved.
ir

154 Martin Knudsen.

Ved Forsøg med de forskellige Former af Crookesske Rør,
som jeg efterhaanden har lavet, er benyttet en Ruhmkorffs
Induktionsrulle, der kan give 10%” lang Gnist mellem Spidser.
Den primære Strøm leveredes fra et Akkumulatorbatteri med
12 Volt og forsvindende indre Modstand. For at Strømmen
skulde faa en passende Styrke, 15 til 20 Am. i konstant Slut-
ning, var der indskudt en Modstand, som kunde varieres kon-
tinuert. Straalernes Styrke skønnedes af Klarheden af Lyset
fra den fluorescerende Skærm (Baryumplatincyanur), eller ved
at prøve Virkningen påa en fotografisk Plade i Kassette lukket
med Trælaag. Det viste sig nu, at Straalernes Styrke voxede
meget stærkt med Styrken af den primære Strøm og Modstanden
i Røret. Skal man have en kraftig Virkning, maa man følgelig
sørge for at faa en stærk Strøm gennem et Rør med stor
Modstand. - Dette kan imidlertid vanskeligt gøres med et almin-
deligt Crookes Rør, hvor Katodestraalerne udgaa fra en lille
Aluminiumplade og træffe en Glasbund, idet selve Katoden
bliver meget varm, i et af mine Forsøg smeltede den endogsaa
bort; og skal Straalerne koncentreres temmelig stærkt paa
Glasbunden, hvilket jo er nødvendigt for at faa skarpe Billeder,
vil ogsaa Glasset blive varmt. I et andet Forsøg sprang såa-
ledes Glasset, der hvor det blev ramt af Katodestraalerne.
Disse Vanskeligheder har jeg undgaaet ved det i Fig. 4 teg-
nede Rør.

Fig. 4

Nogle Forsøg over Frembringelse af Rontgenske Straaler. 155

ad er et tykvægget, 35" langt, 35% vidt, vandret liggende
Glasrør, i hvis ene Ende et 1% vidt Glasrør ff er indblæst.
Begge Rørene ere plant afslebne ved Enderne bb og c. Enden
bb af det vide Glasrør sattes med Schellak fast i Aluminium-
hylsteret dd, der danner Rørets Bund og samtidig tjener som
Anode, medens Katoden dannes af den plane Endeflade c af
en Åluminiumstang ec, der føres ind gennem Glasrøret f og
næsten fylder dette. Stangen skubbes saa langt ind, at Ende-
fladen e€ ligger i samme Plan som Røret f's afslebne Endeflade,
medens den anden Ende sattes fast i Røret med Schellak. Til
yderligere Sikkerhed mod Utæthed er Røret g laåkket uden om
den frie Ende af Stangen og Røret f og dernæst fyldt med
smeltet Beg efter at Kobbertraaden hf er bleven fast anbragt
paa ec. Den cylindriske Del af Aluminiumhylsteret dd er 8
lang og 0,5 tyk, den hvælvede Bund er kun 0,2 tyk. Hele
Stykket er drejet ud af en støbt Aluminiumsklods af rent Metal
(ikke legeret med Kobber). Forbindelsen med Glasrøret tættes
med et Lag Beg. Røret h fører til Pumpen, & tjener til Paa-
"fyldning af tør Luft. Naar Luften i Røret er bleven tør, smeltes
k til, og den egentlige Udpumpning kan begynde. I dette Rør
kan Katoden c vanskelig opvarmes stærkt, da Varmen ledes
bort gennem den tykke Aluminiumstang. = Katodestraalerne
træffe Aluminiumbunden i, og derfra ledes Varmen ud i de
tykke cylindriske Vægge, der kunne afsvales ved en Vandstrøm
gennem et Blyrør, der i flere Spiralvindinger dækker den cylin-
driske Del af Aluminiumhylstret og lidt af Glasrøret. Det ses,
at man i det saaledes konstruerede Rør har den største Spæn-
dingsforskel mellem Katoden og Aluminiumhylsteret, hvoraf
Straalerne komme ud. I Begyndelsen var den Luftudvikling,
som den elektriske Strøm fremkalder i Røret, saa stærk, at
Røret kun gav Råntgenske Straaler et Øjeblik efter hver Pump-
ning. Den resterende Fugtighed blev efterhaanden uddreven af
denne Luft fra Aluminiumstangen, og efter nogle Dages Forløb
behøvede man kun at pumpe hver femte Minut for at have en

156 . Martin Knudsen.

nogenlunde konstant Straaleudvikling. Strømmen leveredes af
en stor Ruhmkorffs Maskine, der kan give en 30% lang Gnist
mellem Spidser. Middelværdien af den primære Strøm var
| 6—10 Am. Afbryd-
ningen besørgedes
af en lille elektrisk
Motor paa "/10Hests
Kraft og 1500 Om-
drejninger i Mi-
nuttet. Paa dens
Åxe vår — anbragt
en Skive med en
excentrisk Tap,
der kunde passere

frem og tilbage i
en Slidse i Vægtstangen AB (Fig. 5). Ligesom i Foucaults
Vippe sker Afbrydningen her, idet Metaltraaden BC løftes op
af Kvægsølvet D.

Til. Frembringelse af Roåntgenske Straaler har Røret vist
sig at være godt. Man kan saaledes se den fluorescerende
Skærm lyse, nåar den holdes i en Afstand af 4 Meter fra
Røret. Straalerne kunne ogsaa bringe Skærmen til at,lyse efter
at være gaaede igennem Brystet, Halsen eller Hovedet af et
voxent Menneske. Et Fotografi er taget af et Hoved, saaledes
at Billedet viser Ansigtsprofilen. Man ser tydelig Kindbenene,
de enkelte Tænder samt en Enøre, som laa mellem Kinden og
Kasettelaaget. Et tydeligt Billede af Knoglerne i en Haand
erholdtes ved i en Åfstand af 20% at exponere i 70 Sekunder,
et Billede, som ikke er kendelig forskelligt derfra, ved i en
Afstand af 40% at exponere i 5 Minutter, det er omtrent den
firdobbelte Tid for. den dobbelte Afstand. Der er gjort en Del
Forsøg paa at fotografere Knæled. Pladen har været tilstrække-
lig exponeret, men der er kun ringe Kontrast mellem Knogler
og Bløddele paa Billedet. Man er sikkert tilbøjelig til at tro,

Nogle Forsøg over Frembringelse af Rontgenske Straaler. 157

at Katodestraalerne fra Aluminiumstangen delvis omdannes. til
diffuse Rontgenske Straaler, naar de træffe Aluminiumbunden,
og fra denne Antagelse vilde man maaske vente, at Straalerne
udsendes diffus fra et hålvgennemtrængeligt Legeme, som de
træffe paa deres Vej, og saaledes forhindre Dannelsen af skarpe
Skyggebilleder. At dette imidlertid ikke er Tilfældet, fremgaar
af følgende Forsøg. Tæt opad Aluminiumbunden F (se Fig. 6)
anbragtes -en Blyblænder med et cirkelrundt ' Hul, 4" i
Diameter. I en Afstand af

7!/om herfra anbragtes en dB c
2mm tyk Aluminiumplade A
med en vandret Kant i Højde
med Hullet. i Blypladen.
10% fra F stilledes en lod-
ret Blystang B, 8 bred,
og atter 10' fra denne den Fig. 6.

fotografiske Plade C i sin Kassette. E er en vandret Blyplade,
anbragt for at forhindre mulige Straaler fra Aluminiumpladen
Å i at paavirke den fotografiske Plades nederste Del. Expo-
neringen varede 5 Minutter, og Billedet viste, at Aluminium-
pladen kun havde tilbageholdt nogle Straaler og ikke fungeret
som Straalegiver, idet Blystangens Skygge var lige skarp baade
i og udenfor den af Aluminiumpladen dækkede Del. Skyggens
Størrelse og Skarphed forandres heller ikke, naar Skyggegiveren
nedsænkes i et straaleabsorberende Medium, f. Ex. Vand. Dette
viste sig ved at stikke en Blystang halvt ned i et 10% vidt
Elementglas, fyldt med Vand. Vandet stod i Højde med Rørets
Bund og Skyggen iagttoges paa den fluorescerende Skærm.
Medens Straalerne, efter at. være passerede gennem det 10»
tykke Vandlag og de to tilsammen 7”” tykke Glasvægge, kunde
faa Skærmen til at fluorescere, modtog en fotografisk Plade,
som 2 Time holdtes i Skærmens Sted, ingen synlig Paavirk-
ning. Det. er da rimeligt at antage, at der findes flere Slags
Straaler, nogle mere, andre mindre gennemtrængende. … De

158 Nogle Forsøg over Rontgenske Straaler.

meget gennemtrængende Straaler, som ere komne igennem
Vandet, gaa følgelig gennem den fotografiske Plade uden at
øve nogen kemisk Virkning, medens de formaa at bringe
Bariumplatincyanur til at fluorescere. At den fotografiske Plade -
ikke paavirkes af de meget gennemtrængende Straaler, er rime-
ligvis Grunden til, at Skyggebilledet af Knoglerne i en Haand
viser langt større Kontraster paa Fotografiet end paa Skærmen.

”
A

Efter Opfordring af Hr. Professor, Dr. med. C. Christian-,
sen har jeg påa den polytekniske Læreanstalts fysiske Samling
foretaget de ovenfor beskrevne Forsøg over Frembringelse af
Rontgenske Straaler, og jeg bringer herved Hr. Professoren
min bedste Tak for den Beredvillighed, med hvilken han har
ladet mig benytte Samlingens Apparater og Lokaler.

159

Rousseau's Indflydelse
påa den definitive Form for Kant's Etik.

Af
Harald Høffding.

(Meddelt i Mødet den 24. April 1896.)

I en Afhandling Om Kontinuiteten 1 Kant's filosofiske Udvik-
lingsgang, der blev forelagt Videnskabernes Selskab den 8.
December 1892 og derefter trykt i Selskabets Skrifter (6. Række.
Hist. og filos. Afd. IV., I), søgte jeg at paavise den indre
Sammenhæng i Kant's Udviklingsgang, til Dels i Modsætning
til de nyere Kantforskere, der lægge meget stor Vægt paa de
forskellige Stadier, Kant har gennemløbet, inden hån naaede
sit definitive Standpunkt. Jeg gjorde opmærksom paa, at den
Uenighed, der er til Stede mellem de forskellige Forskere med
Hensyn til de bestemte Tidspunkter for de forskellige Stadiers
Indtræden, vidner om Kontinuiteten i hans Udvikling og til-
lige om Selvstændigheden i den Maade, paa hvilken han har
optaget og forarbejdet de betydningsfulde Paavirkninger, han
efter eget Sigende har modtaget — især fra Newton, Hume
og Rousseau.

Hvad særligt Kant's Etik angaar, søgte jeg at paavise, at
der er visse Tanker, som ere ledende hos ham fra først til
sidst, skønt de fremtræde med forskellig Begrundelse og i for-
skellig Sammenhæng paa hans forskellige Udviklingstrin. Ganske
specielt var det her min Opgave at vise, hvorledes et da nyligt
offentliggjort etisk Fragment: kunde føjes ind i den hele Udvik-

160 Harald Høffding.

lingsgåug. Dette kunde kun ske, hvis det skrev sig fra et tid-
ligere Tidspunkt end det af Udgiveren, Bibliotekar Reicke i
Kønigsberg efter ydre Kriterier angivne, og paa min Foranled-
ning havde Hr. Reicke da ogsaa anstillet en ny Undersøgelse
af Haandskriftet, der førte ham til at hensætte dets Tilblivelse
til en tidligere Tid end den.af ham først angivne.

Ved Hjælp af dette Fragment, som herefter maa antages
at skrive sig fra de nærmeste Aar forud for den endelige
Redaktion af «Kritik der reinen Vernunft», faa vi Oplysning
om, hvorledes Kant's etiske Opfattelse har formet sig i Mellem-
tiden mellem hans Ungdomsskrifter fra Perioden 1762—1766
og hans definitive Etik, der første Gang fremstilledes i Grund-
legung zur Metaphysik der Sitten 1785, en Mellemtid, der
hidtil laa helt uopklaret hen. ;

Til samme Resultat, som jeg her var naaet til, kom en
ung tysk Forsker, der kort efter beskæftigede sig med samme
Emne, nemlig Dr. Fr. W.Foerster, i sit Skrift: Der Entwicke-
lungsgang der Kantischen Ethik bis zur Kritik der reinen
Vernunft (Berlin 1894). "Dette har såa meget des større In-
teresse, som Dr. Foerster endnu ikke kendte min Afhandling,
der først fremkom paa Tysk (i Archiv fur Geschichte der
Philosophie) samme Aar, som hans Skrift udkom, og han des-
uden hår kunnet benytte hidtil utrykte Fragmenter af Kant.

Herefter staar nu Sagen saaledes: Kort før Kant udarbej-
dede «Kritik der reinen Vernunft», fandt han Grundlaget for
Etiken i den Selvvirksomhed, hvorved Individet kan være sin
egen Lykkes Skaber. Den etiske Lov fremkommer ved, at
Individet selv begrænser sin Handlefrihed for at kunne bevare
sin Overensstemmelse med sig selv og sin Uafhængighed over
for ydre Forhold. Vi finde her den samme formale Karakter,
som Kant's Erkendelsesteori i «Kritik der reinen Vernunft» og
senere ogsaa hans definitive Etik frembyder. Men Fragmentets
Etik har en individuel Karakter og bygger paa den Enkeltes
Lykketrang, medens den definitive Etik opfatter den etiske Lov

Rousseau's Indflydelse paa Kant. 161

som en ubetinget Fordring om Underkastelse under en universel
Norm med Bortseen fra al individuel Lykketrang.

Spørgsmaalet er nu det: hvorledes er Kant kommen fra
hint formale, men individuelle og eudæmonistiske Standpunkt
til dette ligeledes. formale, men universelle og rigoristiske
Standpunkt? Hvorledes er egentligt det kategoriske Imperativs
Etik, der gjorde saa stort Indtryk paa Tidsalderen og har haft
saa betydningsfulde Eftervirkninger, bleven til? — Overgangen
mellem de to Standpunkter maa være foregaaet i Løbet af for-
holdsvis faa Aar, mellem hint Fragments Tilblivelse (1780 eller
kort før) og Udarbejdelsen af «Grundlegung zur Metaphysik der
Sitten», der ndkom 1785.

I min Afhandling og senere i andet Bind af «den nyere
Filosofis Historie» har jeg henvist til tre Faktorer, som her
have øvet deres Indflydelse, nemlig Analogien med Erkendelses-
teorien, der maatte føre til at antage den etiske Lov som ob-

jektiv og universel, lige som Naturlovene ere det, — Studier
over Betingelserne for Samfundets Udvikling, — og direkte

Analyse af den sædvanlige moralske Bevidsthed. Blandt disse
Faktorer er den anden sikkert den, paa hvilken den største
Vægt maa lægges. I min Afhandling antydede jeg den kun i
al Korthed, men i «Den nyere Filosofis Historie» (II. p.
68—71) har jeg udviklet den udførligere.

Dr. Foerster stanser, som Titelen paa hans Skrift viser,
sin Undersøgelse ved «Kritik der reinen Vernunft». Dog ud-
taler han (p. 97 f., 103 f.), at Overgangen fra det individuelle til
det universelle Standpunkt vilde have kunnet finde sin naturlige
Motivering, dersom Kant havde kendt «den socialpsykologiske
Metode», der viser os det enkelte Individ i dets Opstaaen, Be-
staaen og Udvikling knyttet til Slægt og Samfund, saaledes at
der hos det naturligt måa kunne opstaa en Stræben ikke blot
efter egne, isolerede Formaal, men ogsaa efter universelle
Formaal. Det er nu netop en saadan Socialpsykologi, Kant

162 Harald Høffding.

efter min Opfattelse har været inde paa i de Aar, da hans
definitive Etik blev til.

Aaret før Udgivelsen af «Grundlegung zur Metaphysik der
Sitten» skrev Kant en Afhandling i «Berliner Monatsschrift»,
som han kaldte Idee einer allgemeinen Weltgeschichte in welt-
briirgerlicher Absicht (November 1784), og Aaret efter samme
Steds en Afhandling, han kaldte Muthmasslicher Anfang des
Menschengeschlechts (Januar 1786)"). Vi have altsaa tre Arbejder
af Kant, som følge tæt efter hverandre, og den etiske Afhand-
ling ligger imellem de to socialpsykologiske, såa at det maa
have været let og naturligt for Kant at gaa over fra Social-
psykologi til Etik og tilbage igen. Grundtanken i de to Af-
handlinger af 1784 og 1786 er den, at Slægtens Udvikling fore-
gaar gennem de individuelle Interessers Brydning. Individets
Egeninteresse gør det kortsynet. Fornuften, det, der egentligt
først gør Mennesket til Menneske, kommer først til Udvikling
gennem talrige Generationer. Kunsten er lang, men Livet kort,
og hvert Individ maåa begynde forfra. Den indbyrdes Kappe-
strid driver Individerne frem, lige som Træerne i Skoven nøde
hverandre til høj og lige Væxt, hvis de skulle have Adgang til
Lyset og Luften. Der vil da efter Haanden uddannes Livs- og
Samfundsformer, der gør den enkeltes frie Udvikling mulig i
Harmoni med andres lige saa frie Udvikling. Kants historiske
eller socialpsykologiske Opfattelse gaar da ud paa, at Historien
kun bliver forstaaelig og værdifuld ved at ses fra Menmeske-
hedens, hele Slægtens Standpunkt, ikke ved at ses fra den
enkeltes isolerede Standpunkt.

Naar Kant umiddelbart før og efter den første Fremstilling
af sin definitive Etik har været optagen af saadanne Idéer, kan
der neppe være Tvivl om, at disse have øvet Indflydelse paa
selve Etikens Tilblivelse. Grundtanken i Kant's definitive Etik

1) Tidsangivelserne efter Borowski: Darstellung des Lebens und Charak-
ters Immanuel Kant's. Koånigsberg 1804. p. 74.

Rousseau's Indflydelse paa Kant. 163

er den, at der i selve den enkeltes Indre rejser sig en For-
dring om at arbejde paa Slægtens universelle Maal og vurdere
alle Handlinger efter det Synspunkt, om det Princip, der kund-
gør sig i dem, kan lægges til Grund for en almindelig Lov-
givning. Denne ubetingede Fordring om at betragte sin Handlen
ikke fra et individuelt, men fra et universelt Synspunkt, kunde
efter Kant ikke finde sin Forklaring ved Menneskets i Erfaringen
givne Natur, men hår en oversanselig Oprindelse. Kant gør
derfor sin Etik uafhængig af Psykologien. Alligevel staar det
kategoriske Imperativ som en subjektiv Anticipation af den
historiske Udviklings Maal. Lige saa uforklarlig som Historien
1 Følge Kant er fra den isolerede enkeltes Synspunkt, lige saa
uforklarlig er Etiken det efter Kant's definitive Opfattelse. Og
det hemmelighedsfulde beror netop påa, åt der saaledes hos
den enkelte skulde ytre sig en Tendens til at ophæve Isola-
tionen, se sig som en blandt mange og lægge Slægtens univer-
selle Synspunkt til Grund ved de individuelle Handlingers Vur-
dering. Hvad Kant opstiller som noget rent apriorisk, er altsaa,
naar vi forklare hans Etik ved Hjælp af hans historiske Op-
fattelse, Slægtens Stemme i Individet. . Ethvert Instinkt an-
ticiperer Erfaringen, og Kants kategoriske Imperativ kan derfor
opfattes som Udtryk for et i Menneskets Natur liggende Instinkt,
der ikke kan forstaas, uden naar vi betragte den enkelte ikke
som isoleret, men som Led af Slægten. Psykologisk uforklarlig
bliver den etiske Lov naturligvis, naar man i sin Psykologi
glemmer de socialt bestemte Elementer i Menneskenaturen, der
stedse paa ny maa gøre sig gældende, selv om de kunne for-
trænges af andre Momenter.

Man kunde herimod indvende, at vi ved vor Forklaring
paatvinge Kant en Opfattelse, han udtrykkeligt fralægger sig.
I Fortalen til «Grundlegung zur Metaphysik der Sitten» vil han
udtrykkeligt gøre Etiken aldeles uafhængig af al Psykologi. «For-
pligtelsens Grund», siger han, «maa ikke søges i Menneskets
Natur eller i de Verdensforhold, i hvilken han er sat, men

164 Harald Høffding.

a priori, i rene Fornuftbegreber». «Den rene Moralfilosofi
(Metaphysik der Sitten) skal undersøge en mulig ren Viljes
Ide og Principer, og ikke den menneskelige Viljes Handlinger
og Betingelser over Hovedet, der for største Delen maa hentes
fra Psykologien». Og medens Kant i sin historiske Opfattelse
lægger såa stor Vægt paa, at den retslige Samfundsorden
successivt udvikles gennem de modsatte Interessers Brydning,
saa skelner han dog bestemt mellem den Legalitet eller ydre
Pligtmæssighed, som Retsordenen kræver, og Moraliteten, som
lader Pligthandlingen udføres af Pligt, af indre Overbevisning og
Tilslutning. BKetslære og Dydslære opstiller han som to selv-
stændige Discipliner.

Men det er nu netop Kant's store Iliusion baade paa det
etiske og det erkendelsesteoretiske Omraade, at han mener at
have paavist Begreber, der aldeles ikke skulde have nogen empirisk
Oprindelse. Det psykologiske Grundlag for hans Erkendelses-
teori "(den «subjektive Deduktion», som kan kalder den) søger
han mere og mere at trænge tilbage; i anden Udgave af «Kritik
der reinen Vernunft» indtager det en meget mere underordnet
Plads end i første Udgave. Og endnu mere ensidigt frem-
træder denne Tilbagetrængen af ethvert empirisk psykologisk
Grundlag i hans Etik. Han troede dermed at gøre Etiken en
stor Tjeneste. Men den store Tjeneste, han gjort Etiken, har
han i Virkeligheden ydet trods sin Tilsidesættelse af det psyko-
logiske Grundlag, ikke formedelst denne. Og naar vi genetisk
ville forklare, hvorledes Kant's Etik er bleven til i hans Be-
vidsthed, saa fremtræder hvad han kalder den rene praktiske
Fornuft som forklædt Socialpsykologi, og nærmere som For-
klædning eller Anvendelse af de Resultater, han var kommen
til i sin «Idee einer allgemeinen Weltgeschichte».

Og denne Forklaring bekræftes, som jeg allerede i «Den
nyere Filosofis Historie» Il. p. 80 f har vist, ved at Kant senere,
ved Udarbejdelsen af sin Retslære og sin «Dydslære» (den spe-
cielle Etik), faktisk statuerer en nøje Forbindelse mellem dem,

Rousseau's Indflydelse paa Kant. 165

saa stærk Vægt han end stadigt lægger paa Modsætningen
mellem Legalitet og Moralitet. Det er et kategorisk Imperativ,
altsaa en moralsk Pligt, som fordrer, at der skal arbejdes hen
til Grundlæggelsen af en Retsorden, der gør Freden, d. v. s.
et harmonisk Forhold mellem de enkeltes frie Virksomheder,
mulig. Fra denne Side set hviler Retslæren altsaa paa Etiken,
og hvad Kant ansaa for den historiske Udviklings Maal, kan
kun opnaas, naar det anticiperes, hvilken Anticipation. netop
bliver ét med den moralske Bevidsthed. Paa den anden Side
indrømmer Kant, at uden en vis ydre Fred og retslig Orden
kan den moralske Bevidsthed ikke udvikle sig. Allerede i «Idee
einer allg. Weltgeschichte» udtaler han sig i denne Retning").
Og i et af.R. Reicke (Lose Blåtter aus Kant's Nachlass.
Altpreuss. Monatsschr. XXVII. p. 528) udgivet Fragment siger
Kant: «Den fast grundede Fred under livligere indbyrdes
Samkvem mellem Menneskene er den Ide, ved hvilken Over-
gangen fra Rets- til Dydspligterne ene bliver gjort mulig. Ti
naar Lovene sikre Friheden i det Ydre, kan der udfolde
sig Grundsætninger, efter hvilke Mennesket ogsaa ti sit Indre
lader sig lede af Love. Og disse kunne da igen omvendt ved
det Sindelag, de bevirke, lette den lovlige Tvangs Indflydelse.»
Og Kant tilføjer, at naar det gælder at naa en ved offentlige
Love sikret Fred, er den sikreste Vej at gaa gennem Ret til
Moral. Han staar her ikke langt fra den moderne evolutionistiske
Etik (hvis Grundtanke allerede Aristoteles”) har anticiperet), i
Følge hvilken det er Samlivet og Samvirksomheden, der betinger
de Følelsers Opstaaen, hvorved Forholdet til andre først faar
en egentlig etisk Karakter. — Det anførte Fragment stammer
fra Aaret 1796, er altsaa omtrent samtidigt med Rets- og

7) Immanuel Kant's Vermischte Schriften. 1799. II. pr. 679. Se neden-
for p. 145.

?) Kfr. hvad jeg i min Etik (især p. 162 f.) har kaldet «det aristoteliske
Princip».

166 Harald Høffding.

Dydslærens Tilblivelse"). Det viser sig, at Kant har antaget et
Vexelforhold mellem Ret og Moral, mellem Historie og Etik,
mellem social og individuel Udvikling — og derved uden at
være sig det bevidst, ogsaa mellem det empiriske og det
aprioriske.

Paa dette Punkt, hvor Kant's definitive Etik bliver til
gennem en af ham selv ikke klart gennemskuet Forbindelse
af etiske og historiske Synspunkter, er det nu, at Indflydelsen
af Rousseau har været medvirkende. Da Rousseau's . Hoved-
skrifter udkom 20 Aar tidligere, øvede de, som jeg har omtalt
i min Afhandling om Kontinuiteten i Kants filosofiske Udvik-
lingsgang (se især p. 36 og 38), en stærk Indvirkning paa
ham, førte ham til at skelne mellem Teori og. Praxis, til at
lægge stor Vægt paa Følelsessiden i Menneskenaturen i Mod-
sætning til Forstandsoplysningen og i det hele til at uddybe
Begrebet om menneskelig Personlighed. Fra denne Tid skrive
sig de stærke Udtalelser af Kant om hvad han skylder Rousseau.
Men det er efter min Mening sandsynligt, at Rousseau'ske

1) Sikkert har, hvad der ogsaa stemmer godt med min Opfattelse af Kant's
definitive Etiks Tilblivelsesmaade, Retslærens Princip formet sig hos
"Kant før Dydslærens. I «Kritik der reinen Vernunft» + (1. Udgave) er
Kant's senere Etik endnu ikke principielt opstillet; der tales vel om
ubetinget Fordring og om en »intelligibel» Villen, men det hedder
(p. 14 f. kfr. p. 568) udtrykkeligt, at Begreberne om Lyst og Ulyst,
Drift og Tilbøjelighed 0. s. v., maa forudsættes i Moralfilosofien, hvorfor
denne ikke kan være Del af Transscendentalfilosofien, der ingen empiriske
Begreber tør indeholde. Derimod fremsætter Kant lejlighedsvis allerede
her Principet for sin senere Retslære. Se «Kritik der reinen Vernunft»
1 Udg. p. 301 f.; 316 f.; 328. Allerede A. S. Ørsted har (i sit. Skrift
Over Sammenhængen mellem Dydslærens og Retslærens Princip.
København 1798. II. p. 113 f.) gjort opmærksom paa, at Kant i sil
Hovedværk — 16 Aar før,Retslæren udkom — havde antydet det Princip,
der senere blev Grundtanken i hans Retslære. Men de Antydninger,
Kant giver af en. genetisk Sammenhæng mellem Ret og Moral, hår
Ørsted ikke lagt Mærke til, og den tydeligste Udtalelse forekommer jo
ogsaa i et Fragment, der først for ganske nyligt er kommet for Dagens
Lys. Det hørte til Ensidigheden ved Kant's Udvikling i hans senere
Aar, at de genetiske Synspunkter afgjort traadte tilbage for de deduktive.

Rousseau's Indflydelse paa Kant. 167

Ideer ogsaa ved Begyndelsen af 80'erne have beskæftiget Kant
og øvet Indflydelse paa den nye Form, hans Etik nu antog.

Ogsaa Dr. Foerster mener at finde en Indflydelse af
Rousseau paa dette Punkt. Han søger særligt (p. 99) at vise,
hvorledes Kant's nye Lære om den moralske Fornuft som ud-
springende af en højere Verden end den sanselige Natur minder
om Rousseau's etisk-religiøse Ideer i «den savoyiske Vikars
Trosbekendelse». Jeg tror dog ikke, at det afgørende Moment
ligger her. Naar Kant, som det ovenfor er vist, paa denne
Tid særligt beskæftigede sig med Forholdet mellem Individ og
Samfund, Natur og Kultur, er det rimeligt, at Rousseau's
Drøftelse af dette Forhold især har været ham nærværende. Og
fornyet Undersøgelse af Rousseau's Tankegang") har bestyrket
mig i denne Antagelse.

Rousseau's Anklage mod Kulturudviklingen gaar for en
væsentlig Del ud paa, at den Arbejdsdeling, Kulturen medfører,
gør Mennesket ensidigt og afhængigt, ikke lader hans Evner
komme til alsidig og fri Udvikling. Hertil svarer ganske Grund-
tanken i de to Afhandlinger af Kant fra 1784 og 1786, at den
fuldkomne Udvikling ikke naas af det enkelte Individ, men
successivt naas i Slægten gennem de ensidige Kræfters og
Tendensers Brydning. — Efter Rousseau kunne de Ulykker, der
ere Følgen af, at Naturtilstanden forlades, kun bortfalde i et
Samfundsliv, der lader hver enkelt staa som selvstændigt Led,
samtidigt med, at hans Vilje bøjer sig for Samfundsviljen
(la volonté généraåle, som forskellig fra volonté de tous), af
hvilken den selv er Del. Den enkelte er, efter «Contrat
social», baade Suveræn (eller rettere membre du souverain) og
Undersaat. Hertil svarer ganske den Stilling, der i Kant's de-
finitive Etik anvises Mennesket: Mennesket er etisk Lovgiver,
for såa vidt den universelle Lov, efter hvilken det vurderer

)) Se min nylig udkomne Bog: Jean Jacques Rousseau og hans Filosofi,
især p. 106—108.

Overs. over D. K. D. Vidensk, Selsk. Forh. 1896. 12

168 Harald Høffding.

sin Handlen, udspringer af dets eget Væsen (skønt ikke af dets
empirisk givne Natur); men som naturligt Individ er Mennesket
selv denne Lov underlagt, er etisk set Undersaat. Det er paa
en Gang Borger i to Verdener. Rousseau's volonté générale,
der allerede hos ham selv har en vis mystisk Karåkter , har
Kant lagt over i «den intelligible Verden», gjort til en «Ding
an sich». Det er den, der paa en efter Kants Mening såa
uforklarlig Maade kundgør sig som det kategoriske Imperativ i
den enkeltes Samvittighed, lige som det er den, der gennem
de skiftende Generationer — som Slægtens egen Selvopholdelses-
trang — stræber hen til Virkeliggørelsen af en harmonisk Sam-
fundsorden.

Rousseau skelnede desuden, påa en Maade, der ganske
stemmer med Kants definitive Etik, mellem vertu og bonté
naturelle. Denne er uvilkaarlig Udfoldelse, hin forudsætter An-
strengelse, Selvovervindelse og Kamp. Kun naar Individet for-
maar at overvinde de Skranker og den Modstand, som For-
holdet til andre medfører, og som tendere til at hæmme og
isolere det, kun da er det dydigt. Ordet vertu betyder Kraft.
Og hin Overvinden viser sig ved, at Individet, trods den
Interessekamp , Samfundsforholdet medfører, gør sin Vilje til
et med den fælles, den universelle Vilje. Rousseau definerer
Dyd, ikke blot som Kraft til at overvinde, men ogsåa som
Overensstemmelse mellem den individuelle og den universelle
Vilje. Ved begge Definitioner træder Slægtskabet mellem hans
og Kant's Opfattelse tydeligt frem.

Det fremgaar nu desuden ogsaa tydeligt nok af de to
ovennævnte Afhandlinger fra Aaret før og Aaret efter den første
Fremstilling af det kategoriske Imperativs Etik, at Rousseau og
hans Ideer paa dette Tidspunkt have spillet en væsentlig Rolle
ved Udviklingen af.Kant's Tankegang. I «ldee zu einer all-
gemeinen Weltgeschichte» (Satz VIN) hedder det, at Rousseau
ikke havde saa ganske Uret, naar han foretrak de Vildes Til-
stand for den ofte saa ulykkelige Tilstand, Halvcivilisationen

Rousseau's Indflydelse paa Kant. 169

fører med sig: Først naar der har udviklet sig en ordnet
Retstilstand, bliver Civilisation mere end ydre Skal, og kan
der udvikle sig virkelig Moralitet.. Og i «Muthmasslicher
Anfang der Menschengeschichte» hedder det — efter at det er
vist, hvorledes Opgivelsen af det instinktmæssige Naturliv maatte
medføre Ulykker for de enkelte Individer, skønt den var en
Betingelse for Slægtens videre Udvikling —: «Ved denne Opfattelse
kan man bringe de ofte mistydede og tilsyneladende mod hver-
andre stridende Paastande af den berømte J. J. Rousseau i
Overensstemmelse med hverandre indbyrdes og med Fornuften.
"I sit Skrift om Videnskabernes Indflydelse og i det om Men-
neskenes Ulighed viser han ganske rigtigt den uundgaaelige
Modsigelse mellem Kulturen og Menneskeslægtens Natur som
fysisk Art, inden for hvilken ethvert Individ ganske skulde naa
sin Bestemmelse, men i sin Emil, sin Samfundskontrakt og
andre Skrifter søger han igen at løse det vanskelige Problem,
hvorledes Kulturen maa skride frem for at udvikle den som
sædelig Art opfattede Menneskeslægts Anlæg paa tilbørlig Maade
til dens Bestemmelse, uden at Modstriden mod dens Væsen
som fysisk Art vedbliver at bestaa. I denne Modstrid — der
forklares ved, at Kulturen, der paa én Gang skal opdrage til
at være Menneske og til at være Borger, endnu ikke ret er
begyndt, end sige fuldendt /— ligger Kilden til alle Onder, der
trykke det menneskelige Liv, og til alle Laster, der vanære
det. Hvad der tilskynder til Laster, er i sig selv noget godt
og er som Naturanlæg betragtet hensigtsmæssigt; men da det
kun passer til Naturtilstanden, hæmmes det ved den frem-
skridende Kultur og hæmmer ogsaa denne, indtil fuldkommen
Kunst igen bliver Natur, hvilket er det sidste Maal for Men-
neskeslægtens sædelige Bestemmelse»).
Der kan saaledes næppe være Tvivl om, at Kousseau paa
to betydningsfulde Punkter i Kant's Udvikling har øvet en af-

1) Immanuel Kant's Vermischte Schriften. Halle 1799. Il. p. 47—51.

170 Harald Høffding. Rousseau's Indflydelse paa Kant.

gørende Indflydelse paa hans Ideers Form og Retning: første
Gang ved sin Fremhæven af Følelsens Værdi over for Intel-
ligensforgudelsen og ved sin Hævden af den individuelle Personlig-
heds Ret, anden Gang ved sin Drøftelse af Kulturproblemet og
af Forholdet mellem Individ og Slægt. Det er især ad denne
Vej, at Rousseau har faaet en blivende Betydning for Filosofien;
Kant's Ideer beherske direkte eller indirekte hele det, følgende
Aarhundredes Tankegang, og det ikke blot inden for den
strengt filosofiske Tænkning, men ogsaa i større Kredse, som
maaske ikke en Gang kende hans Navn.

Ad en helt anden Vej er Rousseau's Indflydelse bleven store
Kredse til Del, gennem hans Indvirkning påa Herder og Goethe,
påa Mme de Staél og Chateaubriand. Men denne Indvirkning
er det den almindelige Litteraturhistories, ikke særligt Filosofiens
Histories Sag at eftervise.

Fe ns zee
mer tort ag

ske,

SRaV

K. D. Vidensk. Selsk. Oversigt. 1896.

174

Fremstilling af en i den herværende Bispegaards
Port indmuret kufisk Indskrift.

Af
A. F. Mehren.

Hertil Tavle I.

(Meddelt i Mødet den 8. Maj 1896.)

I Bispegaardens Port findes foruden et Par ældre ægyptiske
Indskrifter indmuret en Marmortavle (96% i Længde og 18% j
Bredde), der frembyder en paa to Linier meget smukt graveret
kufisk indskrift"):

Lin. I, det almindelige Anraab til Herren:

SUL" 35 35 Y, Ja Y al 5 Ad sms
Lin. I, et Koranvers:
395 yt Åbl ol dbldf iD, KRSUT sl> Jr
(Lin. I: «] Guds Navn — hvad der er Herrens Vilje, [det sker] ;
der er ingen Styrke, ingen Kraft undtagen med Allah».)
(Lin. II: «Forkynd: Sandheden er kommen frem, og det for-
fængelige forsvinder; visselig,. det forfængelige maa forsvinde».
Kor. XVII, v. 83.)

Denne Indskrifts Anbringelse i Bispegaardens Port skyldes
den ved sine arkæologiske Studier bekendte Biskop F. C. Munter,

1) Et nøjagtigt Aftryk af denne skylder jeg Stud. theol. Rørdam.

172 A. F. Mehren. Fremstilling af en kufisk Indskrift.

der efter Sigende skal have købt denne Tåvle i Neapel som

oprindeligen hørende til en Række Indskrifter paa Nilmaaleren,

der findes påa Øen Roudha i Nilen, omtrent en Milsvej S. for

Cahira. En Del lignende Indskrifter, der i Almindelighed angive

Tiden for denne Bygnings forskellige Restaurationer, ere ud-

hugne i Marmor i samme ældste eller lignende Skriftkarakter,

og det er højst rimeligt, at denne Begyndelse af en saadan er

reven løs fra sin Plads for at føres til en Antikvitetshandler i

Neapel og derfra til Bispegaarden i København, hvor den fra

omtrent 1824 har fundet sin Plads.

Den første Nilmaaler (Miqyås) paa Øen Roudha blev an-
lagt af den 7de Omayadiske Khalif Soleiman A.H.96—715 Ch.
og undergik gentagne Reparationer, af hvilke vi her nævne:

I) en meget grundig, næsten ny Opførelse under den 7de Ab-
baside al-Ma'mun A. H. 199 = 814 Ch. ;

2) en Restauration under Khalifen al-Motawakkil, 10de Abba-
side, A. H. 233 = 847 Ch. og en lignende under samme
Khalif AH. 247, 861'Chs

3) En sidste Restauration før Mamluksultanernes Tid (fra 648
til 924 H. = 1250—1518 Ch.) foretoges af den fathimidiske
Khalif Mostansirbillah 485 H. = 1092 Ch.

Vor Indskrift synes mig åt stemme i Skriftkarakter nærmest
overens med den fra Motawakkils) Tid og maa mindst have

en Alder af noget over 1000. Aar.

])) Se om de forskellige Epoker for disse Indskrifter «Mémoire sur le
Meqyas de Tile de Koudha et sur les inscriptions que renferme ce
monument, par J.J. Marcel».

178

Umar ibn Muhammed al-Kindis Beskrivelse af Ægypten.

Udgivet og oversat
af

J. Østrup.

Detie Arbejde, hvis arabiske Text med tilhørende Oversættelse
her fremlægges, er et af de ældste Led i den lange Række af
Monografier, som arabiske Historikere have leveret om Ægypten
og ægyptiske Forhold. Sammenlignet med de større Værker af
lignende Indhold, blandt hvilke navnlig Makrizis Khitat og
Søjutis Husn-al-muhådara maa fremhæves, byder det kun
lidet faktisk nyt, men det har en vis literærhistorisk Betydning,
for saa vidt som vi netop her finde en af de første skriftlige
Kilder til de senere Forfatteres Beretninger.

Selve Anlæget i det foreliggende lille Skrift stemmer ogsaa
overens med de følgende historiske Værkers, for hvilke det lige-
frem kan siges at have tjent til Forbillede. Rækken af Be-
viserne for Ægyptens Fortræffelighed begynder med Paavisningen
af den Forherligelse, der er blevet Landet til Del gennem Om-
tale i Guds eget Ord, for derfra at gaa over til Traditionerne
fra Muhammed samt en Opregning af de Profeter og Vismænd,
som ved at være fødte eller ved at have levet der have kastet
Glans over Landet; først derefter følger den egenlige topogra-
fiske Beskrivelse. En Sammenligning med Ordningen af Stoffet
i Søjutis Værk vil vise den fuldstændige Overensstemmelse.

Overs. over D.K.D. Vidensk. Selsk. Forh. 1896, 13

174 J. Østrup.

Det foreliggende Skrift henføres almindeligvis til en histo-
risk Forfatter ved Navn al-Kindi. Makrizi (Khitat, ed. Bulaq
I, 4) fortæller udtrykkelig, at den første, som leverede en stå-
tistisk Beskrivelse af Ægypten, var Abu Umar!) Muhammed
ibn Jusuf al-Kindi, og det samme anfører Hagi Khalfa (ed.
Fliget MH, 146), støttet paa Makrizis Autoritet, rimeligvis netop
i Tilslutning til det her nævnte Sted.

Den samme nævnes endnu en Gang hos Hagi Khalfa (f, 188)
som Forfatter til en Bog om Kadierne i Ægypten (803 pus]
DE det samme Værk anføres ogsaa hos Ibn Khallikan
(trad. par de Slane I, 380), og det omtales, at al-Kindi havde
ført dette Værk ned til Aar 246 H. (= 860—61 A. D.). Under
al-Kindis Navn citerer Makrizi endvidere (I, 79) et Værk, betitlet
KOR sl sal wlxs, og et andet Sted (II, 246) nævner han al-Kindi
som Forfatter til en Bog «sf kaldt jøl Amt ke UK,
der synes at have omhandlet Amrus Moske i Gammel-Kairo;
endelig citerer Makrizi (II, 202) en Bog med Titlen Al VOLS.
Kitab al-Fibrist omtaler ikke vor Forfatter.

Vi se altsaa Abu Umar Muhammed al-Kindi som Forfatter
til en anselig Række Skrifter af historisk -topografisk Indhold;
baade hans Beskrivelse af Ægypten og hans Monografi over
Dommerne i Ægypten, der fortsættes af Ibn Zulak (se Ibn
Khallikan 1.1), nævnes som de første Arbejder i sin Art, og
det er dermed givet, at han tilhører en meget tidlig Periode.

Af al-Kindis Skrifter synes hans Bog om Dommerne i
Ægypten at foreligge i et Haandskrift i British Museum ”); det

J) I nogle Citater (f. Ex. Makrizi I, 31; Jåkut (ed. Wustenfeld) IT, 760,
III, 145 og 893) citeres al-Kindi med Navnet Abu Amru; dette beror
øjensynlig blot påa en Skrivefejl; i Følge Flertallet af de.Steder, hvor
al-Kindis Navn forekommer, samt Haandskrifterne til den her forelig-
gende Text er den rette Form Abu Umar. Sojuti (Husn-al-muh. pag. 1)
nævner Ibn Amru al-Kindi som Forfatter til Fadåil Misr; ogsaa dette
er sikkert kun en Skrivefejl

Smilgn. Cat. codd. orr. Mus. Brit. II, 549: cod. MCCXII, Add. 23,324. Jeg
har ikke selv haft Lejlighed til at se dette Haandskrift, der under al-Kindis

Umar ibn Muhammed al-Kindis Beskrivelse af Ægypten. 175

andet Værk, er Jjålkeb, har man uden videre sammenstillet
med den i vore Haandskrifter foreliggende Text, og henført
denne til Abu Umar al-Kindis Forfatterskab. Ved nøjere Under-
søgelse af dette Forhold rejser der sig imidlertid det Spørgs-
maal, om der ikke snarere foreligger to delvis forskellige Ar-
bejder, og for at klåre dette skulle vi nu betragte dels de i
Bogen selv indeholdte Opgivelser, dels de hos andre Forfattere
anførte indirekte Vidnesbyrd.

I Begyndelsen af Bogens Text indføres efter en øjensynlig
senere tilføjet x&Lwkw Umar ibn Muhammed al Kindi som Bogens
Forfatter, og iblandt den lange Række af Hjemmelsmænd, han
anfører, nævnes i sidste Led ogsåa Abu Umar Muhammed ibn
Jusuf al-Kindi. Det er utvivlsomt Fader og Søn, vi her have
overfor hinanden, og da det nu ellers er den første, der be-
tegnes som Forfatter til SA Jos, ligger den Antagelse nær,
at den foreliggende Text er et Udtog, som Sønnen har foretaget
efter Faderens Arbejde.

Selve Textens Natur synes at bekræfte Antagelsen af, at
den er et Excerpt. Den Mangel paa Orden i Stoffet og den Ube-
hjælpsomhed i Tilknytningen af det ene til det andet, som gør
sig gældende, er for paafaldende til, at man kan antage Bogen
for et Værk af én Støbning. Selv om man naturligvis ikke tør
lægge europæiske Fordringers Maalestok påa arabiske Arbejder
af denne Kategori, hvilket en nøjere Undersøgelse af Værker
som f. Ex. netop Sojutis Husn-al-muhådara snart vil faa en
bort fra, ere de sære Spring og Manglen paa Overgange dog
her alt for følelige til ikke at kræve en særlig Aarsag for at
forstaas. Saaledes er Opregningen af de græske Filosofer, hvis
Navn paa en eller anden Maade har været knyttet til Ægypten,
føjet til umiddelbart efter Omtalen af de i Koranen nævnte

Navn indeholder en s42r Bros Kasmi GLS, og kan derfor ikke med
fuld Sikkerhed afgøre, hvorvidt denne Bog skal henføres til Abu Umar
Muhammed al-Kindi.

13”

176 J. Østrup.

Personer og de ægyptiske Profeter, og begge Rækker ere paa
en meningsløs Maade sideordnede ved Anførelsen af Udtrykket
SE her maa der utvivlsomt oprindelig have været en Ind-
deling i Afsnit eller en nøjere betegnet Overgang.

Antagelsen af, at den foreliggende Text er et Excerpt af
et tidligere og tillige større Arbejde, bekræftes ved, at der
hos andre Forfattere citeres Stykker af et Værk af al-Kindi om
Ægypten, som ikke findes i vore Haandskrifter; smign. f. Ex.
Jakut (ed. Wustenfeld I, 760) og Søojuti (Husn-al-muh. I, 4),
hvor endog til yderligere Sikkerhed Skriftets Titel ;x0x jålosd
anføres, uden at Citatet som sagt kommer igen i vor Text.

En tredie Antydning i denne Retning er det, naar Makrizi
et Par Steder citerer en yngre al-Kindi, én Gang (Khitat I,
211) med Navnet Horse) BUE et andet Sted (I, 124) paa en
endnu tydeligere Maade, som ikke lader nogen Tvivl tilbage
om Forholdet mellem de to Personer, nemlig med det fulde
Navn oese) ges us) c52 ss;
Skriftet, saa Jil. Disse to Steder have særlig Interesse, for

her anfører han tillige Navnet paa

saa vidt som begge anføre ordret den samme Text som vore
Haandskrifter (ved Omtalen af den forsvundne Bro fra Farama
til Kypern og i Beretningen om Amru ibn el-As' Samtale med
Mukaukas om Grunden til Mukattams Mangel paa Vegetation).
Vi faa altsaa herigennem Sikkerhed for, at et Skrift af
Umar al-Kindi har existeret som selvstændigt Arbejde under
samme Titel som Faderens, og naar dette sammenholdes med
de ovenfor udviklede Omstændigheder, synes der ikke længer
at kunne være Tvivl om Forholdet mellem de to Skrifter:
1) Abu Umar al Kindi har forfattet en Bog AOA Jil, der ofte
citeres; disse Citater findes tildels i vor Text, tildels ikke;
Umar al-Kindi har ogsaa skrevet en 422 Jos, og de derfra
hentede Citater findes ordret i vor Text; altsaa synes det første
af de to Arbejder at have været af et større Omfang. 2) Umar
al-Kindis Værk antyder ved sin egen Natur, at det er et Udtog.
3) Umar al-Kindi anfører blandt sine Hjemmelmænd Abu Umar

Umar ibn Muhammed al-Kindis Beskrivelse af Ægypten. 577

Muhammed al-Kindi. Altsaa tør vi af disse Data slutte: den
foreliggende Text er et af Sønnen al-Kindi affattet Udtog eller
en af ham foretagen Bearbejdelse af Faderen al-Kindis Beskri-
velse af «Ægyptens Fortræffeligheder».

I Begyndelsen af vor Text anføres, at det foreliggende Ar-
bejde er udført efter Tilskyndelse af Kafur al-Akshidi, og denne
omtales som endnu levende (i slås alf JLb)). Sojuti!) be-
retter ligeledes om Abu Umar al-Kindis Værk, at det skyldte
Kafurs Opfordring sin Tilblivelse , og vi staa da her overfor
den Mulighed, at enten er denne Omtale af Kafur gaaet direkte
fra Faderens Arbejde over i Sønnens, hvad der dog synes
mindre rimeligt, eller at Søjuti har sammenblandet de to Skrifter.
Synderlig Vægt ligger der ikke paa dette Forhold; thi med .
Umar al-Kindis Samtidighed med Kafur (død 357 H. < 968 A.D.)”;
er tillige Abu Umar al-Kindis Tidsalder tilnærmelsesvis be-
stemt %).

Udfra dette Udgangspunkt bliver det ikke utænkeligt, hvad
de Slane ") har antaget, at Historikeren Abu Umar Muhammed
ibn Jusuf ibn Jakub al Kindi skulde være en Sønnesøn af den
berømte Filosof Abu Jusuf Jakub al Kindi, der dør Aar 260 H. —
873 A.D. Dog maa det paa den anden Side bemærkes, at Over-
ensstemmelse mellem de to Navnerækker ikke er fuldstændig,
idet Filosofen altid anføres med Navnet Jakub ibn Ishaq,
medens Historikeren siges at være en Søn af Jusuf ibn Jakub
ibn Hafs (Makrizi, Khitat Il, 246), og anden Støtte end netop
Navneligheden har denne Antagelse ikke.

Hagi Khalfa anfører (II, 146), at Historikeren al-Kindi dør
246 H. Denne Angivelse, der staar i absolut Modstrid med
det ovenfor anførte, er aabenbart fejlagtig og skyldes en Mis-

1) Smilgn. Ibn Khallikan (trad. de Slane I, 388, Note).

2?) Ibn Khall. (trad. de Slane II, 528).

3) I Katalogen over bibliothéque khédiviale i Kairo (vol. V, pag. 101) an-
føres Aar 350 H. som Abu Umar al-Kindis Dødsaar.

4) Ibn Khallikan (trad. de Slane I, 388, Note).

178 J. Østrup.

forstaaelse af det, som Hagi Khalfa selv et andet Sted (I, 188)
meddeler, nemlig at al-Kindis Værk om Dommerne i Ægypten
endte ved Aar 246; dette er da urigtig opfattet som hans Døds-
aar. At Historikeren al-Kindi er yngre end Filosofen, have vi
ogsaa i den foreliggende Text et Bevis for, idet denne nævnes
og hans Skrifters Forhold til Aristoteles omtales.

Til Fastsættelsen af den foreliggende Text har jeg haft tre
Haandskrifter til Disposition.

Det første af disse (cod. H) er vort store kongelige Biblio-
theks cod. CXLVII, som i Katalogen angives at indeholde tre
forskellige Stykker: 1) or hålkat LAS 2) FÅES rs SEES
Ka obl xXL4N 3) forskellige Smaanotitser. Det første af disse er
imidlertid defekt; Blad 1—8, altsaa den første XKj.S, indeholder
den til de andre Haandskrifters Text svarende Begyndelse af Umar
al-Kindis ork jilkob, men paa Blad 9—25 følger et historisk
Arbejde af Hasan ibn Husajn ibn et Tulani el-Hanafi
(se fol. 9 rec.), indeholdende en Skildring af Ægypten og dets
Fyrster samt af de tilstødende Landes Geografi, affattet Aar 906 H.
under al-Melik-al-ashraf al-Ghuri (se fol. 16 r.); det er afskrevet
af Ibrahim ibn Djafar al-Muzafferi Aar 973 H. = 1565 A.D., og
med fuldstændig samme Haand som de første otte Blade, der
derfor maa henføres til samme Periode.

Fol. 26—36 følger Abd-es-samad ibn Jabja ibn
Ahmed ibn Jahja es-Salihi's Bog om Administrationen og
om Fyrstens Regjeringspligter; den angives at være afsluttet
9 Djumadi-el-akher 930, og er afskrevet af den ovennævnte
Ibrahim al-Muzafferi Aar 973 (afsluttet 3 Muharrem).

Endelig er der med en anden Haandskrift tilføjet en Stam-
tavle over Noahs Efterkommere og andre mindre Noter.

Det andet Haandskrift (cod. C) tilhører Bibliothéque khédi-
viale i Kairo og indeholder ialt 22 Blade. Det er skrevet tydelig,
men uden Elegance, og af en øjensynlig meget uvidende Af-

Umar ibn Muhammed al-Kindis Beskrivelse af Ægypten. 179

skriver; en Datoangivelse mangler, men selve Haandskriften
tyder ikke paa nogen tidlig Periode.

Det tredie Haandskrift tilhører Grev Landbergs private Sam-
ling (cod. L); det indeholder 19 upaginerede Blade, hvoraf det
sidste er blankt; det er skrevet med en ung, tydelig Haand,
bærer Afskriverens Navn Abdallah Taih (ÆLb) al-muqaddim og
Aarstallet 1126 H.

Et fjerde Haandskrift af den samme Text synes at foreligge
i den til Bibliotheket i Leyden overdragne Samling, som Grev
Landberg i sin Tid erhvervede fra Medina; her anføres (se
Landberg: Catalogue d'une collection de manuscrits arabes ap-
partenant å la maison Brill, pag. 44 og 264) et Haandskrift af
ibn Jusuf al-Kindi, betitlet 64 xx 30) yo lag son se]
ERE ns wlsud, Jagd; jeg har ikke haft Adgang til selv at
forvisse mig om, hvorvidt det virkelig er vor Text, som er
indeholdt heri under denne Titel.

Mellem de tre andre Haandskrifter er Forholdet det, at
cod. C og cod. L saa godt som i et og alt følges ad; dog er
den sidste i Reglen omhyggeligere med Egennavnene og und-
gaar det andet Haandskrifts aabenbare Skødesløsheder. Større
er derimod Forskellen mellem disse to paa den ene Side og
cod. H, der øjensynlig frembyder den bedste Text; saaledes
har cod. H ofte det sjældnere Udtryk, hvor dette i de to andre
er erstattet med et almindeligere forekommende, og det frem-
byder tillige den korteste Redaktion; det er derfor Skade, at
dette Haandskrift er defekt; de desværre hyppige Tvivlsmaal
netop i Textens sidste Halvdel vilde utvivlsomt derved tildels
kunne være fjernede.

En stor Hjælp ved Fastsættelsen af Texten yde de senere
Forfattere, der efter sædvanlig arabisk Skik ofte have skrevet
aldeles ordret ud af de tidligere Beretninger. De vedføjede
Noter, der særlig tage Hensyn hertil, ville give en Oversigt
over dette Forhold, hvorimod det at give en egenlig Kommentar
har ligget udenfor min Plan; dog have naturligvis ikke alle de

180 J. Østrup.

Forfattere eller enkelte Steder, hvor xx Jjåluad er bleven citeret
kunnet finde Plads, og jeg skjuler heller ikke for mig selv
Muligheden af, at selv hos de væsenligste, Makrizi og Sojuti,
et og andet Parallelsted kan være overset. Dog tror jeg, at
allerede det, der er medtaget, vil være nok til at tydeliggøre
de to Historikere al-Kindis literære Betydning som nogle af de
ældste arabiske Hjemmelsmænd for Kendskabet til historiske og
topografiske Forhold i Ægypten, saaledes som de i den tidlige
Middelalder kendtes af Araberne.

Umar ibn Muhammed al-Kindis Beskrivelse af Ægypten. 181

1
ØK

2 ESSEN FJER aN

er LS Ås Jis VSSE SÅ ed c5? rd ESS c5? 5+= "Gus|
skt SLDb lE> SXrll gal Fokkmdt sd le ya, KARA SU
Jes] c52 FA3 ålesy all) les log SKA ra xaå JE>ÅG 38)
TERRE SK SBS LETTE FS SNS 78 El RK Dare ORE PE TRES FSA]

sok

2) Cod. C hunc titulum habet: +52 ÅRS ES ØNEEE ;ARA læne ES
mmss SN say (skam BY) , sild KsygkæDN MOVE KSmå
Juog] Cy ÅRa eldi 8dy LØS pÅwd) 3Lc08 == LD gas Liam
05 Xdi uselk ål ædt us mms lådya vol SVl, jilsagste

— salg Janie aidlew maid Yl> 4063
Cod. H add. post Xavy Sl: Xarabi KXLALP SANS Søde

b) God. C add.: XilsViy 8sdgd ally

c) God. € et L ante: ll hæc verba portat: 48823) ask lås]
JLs gskesedl sgh ad ss ha syd ar] ;ØLD sal plad!
dLE (FRA AREAS 153 get an øl Glat
52 sdæmdt omme sd hard sake Joe gal g, SES
od) es) Oaten or te Cx oe AS sd Ba (gl Aas

d) Cod. H add.: sås alf Km, z al JLS åse Ralydt & ag

e) God. L: SreFU Al; cod. C om.: Af.

f) Cod. H om.: ss bem 43) …— 8) Cod: H' om...

182 J. Østrup.

Ga j pE y AN: ab) æ pyn LIRED) ce 8 Bra LA Roe rE= YO RAS,

Ål ; i ER
le e sås WAS NAAADT sd) Br Ar sn y

f

AS beg oe adobe »

nag LDNædg Kæags c>? SA) Vang Rav co LAA LaDædg & gær
AS å . EDI i ' [| S; RÆS ORE ag

K&A3, byd LS HON 839 gem zl ur reksg Fund ud nås vr
ve SKARE as) 9 52) ed) CSR Cy? Aare 3 SAR cyd org ÅASG

S i ”.

==

ax) x8Abåj 3 ÅD ÅRe LS ul ges

ore (7 ds L9 ÅARde gås w? ; 25k c5? ÅARAW Cc? SU) NAsSy

vo et

s$S 43) LA Xæse opel jen 5? em) Cr date ONE c>? SÅ
Co OS

Gæ oe (9 YX= DLARAN vrd osnakdk MS RRS ey ø LAW sd

Able ord SENE skål) e ELISE m 55 eg BE, cyr

a) Cod. € et L addunt:
Rs SER nkka & ag) SÅR Bøge Balkan Anke, Ks%" KAY
Blyellg Kwlamil & ale; (L: ad) said SD I) ae
sb lt Bd akans add akåls alle & 390 dels gade
ce 83 sål smag la jeg sal ell, salgs Låækal, slb Fr
Skals sAdl eJol Kå s2) BYS ul sæl Baroen slasd & Jjresdl
b) Cod. H: I ESSy or

GL: orkaksdle ; G: magasin d) EL: BESSE TESTE C: ÆRA SKA

Seti: ræ> c>2 sål AaSy fy L: Aæmw
g) L: rs h) H om: ugttemdd SE LP Xæ3y
i) God. H: barne c5? og; 7 dy Was C>? sA3) WAS Cc? CRÅ> LADN 83%

vr AN) Onasy 0 Crds te cyl AS KK gå AMS sd ART
vs? SÅN us

kk I KEE BEER HEE TESTES SS SA sr, (sk

Rød 50 Aa" bs 42 adle AJA S Cx RÅ =>

m) €, L, H vitiose: SYGE,

Umar ibn Muhammed al-Kindis Beskrivelse af Ægypten. 183

dre PASASLE 10,858 2 geek hjem Blust Lrmkd Judd
si), byg ele KE den de låmå de, Bdually aigeg AUE oml
RR EPE SITE ET SE RER SES ØRENE SET REDET
sf jun Ode 4 yaes (de lernes dlaele plads ge de gele
leay legs (9. FDdy aen ms, En Rk=> å le Akt skar
f rebet et sa eat Bobebas skt nt ØSEDE Fog HO ysE (590
Syklle KAL HØR FE RENE AR bt, ar sr or
ol ILSE 3, par & ræk (aA se (59) AU ge hol
ed Ls ve (st akerg ON tdr es mee 8 grl 350,
Bl Li el Ud Ås OF Pass Sø 50 på & URAS 9,3
Bet gslkdt, SL sg lgie mel LSE ge led dat hr

Yy løse IO a3 All gast el lo ssilstædte Syklls ol Itg

2) C'et L: selekm) Jaaa NINE: BAS) (5 'e: JuslLsDSf
b) G et L: KA ad lus EEN c) C hic et saepius in accusativo: BE
ex C et L add. Lexez= Legråy lad å sj BES Hal ore de Jraslle
f) G et-L pro his verbis habent: Agky ls & gASA SØN NATO,
C57 wlLi ag ve kod ole (9, EDI 33 (DP nÉ 4: uw?” beam le
8) C: VP sySg I ESS]
h) € et L add.: led s le) (G: Agra) KK AE OLV
i) H: Le ADLER 33 Te
k) G et L: AX y EKS VE: (Åse agre KKED lung ægkol 8) såe,
(depravatum) 6424—> (ÅS

1) H: yR es I, KAAS; C et L: 52 es5 & ås 953
m) C et L add.: »Jhæslke 3 oe 8 s ÅD) Le LA & KRKO ER re

n) et L add.: sul! ly. 0) H vitiose om.

184 J. Østrup.

CAR need ») b

£ oml Så0 okn lås os old tøm bøj
lyn Kås Yee as akt lagrer Leg gåde YU lerne LSE
uns aAlb SLaghrad la ymalg dkk anke Kan SÅS ele EAnD OSA
KAN cynnet å lendlir slet bende Fi jasli By skan. fund gym ellla
SI LeÅå Lesd) plus beta EDe blee Lerlæbs ELO GE OL V9
KS syn bendt fags så Ladt høl mb last Xl gas De Jans
rdr gel ga, leslæb ER Kiel re al dsb
XS dø Vand eXIØW re ædjd kd X3 Ve NAR es gl ål Lagand
ENES ESS: SES å =7 AR SA) SØ ba bals 1 LAdg c52? [al

eres rå Sj sal, EA Så FEE ax 0) UrELER »A2A Så el

z-0 CI - cz 122 v0

S Ravel ss GE rul 3- .ÆDÅ Loe RAS pa fydesl, Dyd 7 BEDE

(d] 253 Cr

se Sr" DRE SEEST AES TØ SOE RES ver -

sø uafd Byd) 4 (or Lådøle al IK » mårA vr?) Ule>, FJL3, aks lav LA

RDRUY orgel Sl ans UlSy sen to vyggmedl CARS Jl3, es

a) C et L: (ester lide goel ye. PB) H add.: vyags må
c) C-et L: QAMKKR. DECvit.: ØVE JE:

e) H vit. om.: Laglkoe Lr. pet Y lr Xå SAS)
f) Gi uesl, Huyeslis By g) L vit.: (Psaes

h) & et L om. VET 7 1sHsvit: some Oed — Led
< y SÅ kr É É
k) H: SK ENS 7). 1) H vit. (y299A. m) € et H: AM; L om.
D) Hvi SS ENE 0) H add. erb). D) C et L: så 45!
a) G et L: Jos ge lgd . r) et L: vs xole>

Ene SEERE NTR NES z Jl3,. u) H om.: 2
v) H: Max FLS re et: Ge pod sløls

Umar ibn Muhammed al-Kindis Beskrivelse af Ægypten. 185

edlwd Lee ls sals Pasmål w! us ty ons FU . «ABA ECS mig

Ze) l orgmlt gar ER ØE SE. SS LESS ESR FIRE HOS EESEE TER

paa ak VskA såå AS das gs Jls. f sdej sål. (Fred 9843,

ie

gæl Era Rå KAB ) då i ARD 5 dte, Års i æ= ål, af ge lean sit ad

”

rv (beé

; ESS AD REER PNG ES ÆRE,
Jls. SS TET ADA GXÅA ages 8 RAN RAS Abby xamss == Loss SE

hai By Leksk sa Klås > de RA Ås ble, Ls
BEST Jo
(Sa ere SENSI sf såe A s dæ) st=, ÅLes Jl3, US KA3OLA

om wi == Fr) Pøj ls KR ad 385) GE re JEg Lo) KÅR

Et Rare ene

ål å som) As Cåwed 5 &ISD> Ås ; - ls, 3; sæd be SD

bl

” «OC

JE. new næ Je sd SA kær sl. sov Em DE Ea:
sÅS, BESES KXÅA BAG pe. syld, Us CE SISD> Ål23

US J Sel og K ADA KRAG of= JLE. GS co" sr BLE
By Dleav By ls. RA Yy, (5 loge: KIRRESkS3 æ Lr SXÅble RE Pål) vr ad

es 232- te ge

plås, 62959: OE9 wiz cyl moi JES Us By 52 Yy, As

-

2 ORAL ye FÅS w qÅæs Je NE Less flg der så

AA ”
a) G-04-L: CERES b) H: ed ÅR Cc)? US MAE end
BG: eks omk s d) H: LÅ skndd om Agdl
e) ex conj.; C et L: 843, ej Fam sek RES

8) H vit. 3 DÅD Ligdr

h) H add.: ad så kan) csØut dl, dlæy Jlås reiterat. vit.
i) H-om.: HE — SÅ Ps k) H: USER
1) G et L om.: - Yy | I,

m) C et L ante haec verba: ÅLS3 XJ) 45 Peg

186 J. Østrup.

byde ko, gå ALS NÅS Jr OLD akse Lat godt skål sem

PETERS; BRF SE SIGNERES EPE d BESES EEN RESEN KEE
i Ob has less fogh an (sæ dele adam Al dd
lås best 5 3,3 5 dåd eye pdldd løgne FANS all

ER Sae SR JENS SEES] ERR SS SUE RISE SE or

c> Jjaæemwi ig: rn eR >) Lolå GESTEN gt ») ag er

Led JL8s Drama ST KR yn bo, peRÅA0 Ad dy, Cx msS) al SM
mal pg SØNS SV) ak Uj pthanke o,2lli Led 3,… 25 5 jerre
ed) 75) ER wRk 0 SA) dys c5? e29) sal et Fxs ls SØ Re ya
Er ave) re eo, RE ET ad ole ele
me 5955 GEDE 3) wa) oSy wa AO Jaæoal sols L8VY > Rolls pen
De ES SEDEDE SE ah SES BO RNNE —— Ørn KEE RES FEED,
FS CE (5992 pad] NS) aP,AS Ll Y Joss) (6) Alf | RL a 24,8)
Less LAS peR «ars SÅ 2 ISIS ESS HO) GE
ske AU) 152) rs 0) Jlgå v23 3 SL sa SIÅG SLSAKS OGS
Kg RABBI aar ST BOET RY SEO SD dys ub GSR

2) C et L: LAD) ) H om.: Ms c) H: Led
d) Verba, quae um usdne ad KEE Ȍ) SE desunt in L.
Uyg Kød JE ve lus HER ER Ain 32 SK

Ty DA 2): fe h) € om.: Pe.

i) Hi 2%, Ci ye k) H vit.: Xayke Bol crnmmns løbe saa anmd

DEG: Asles m) (: øykor n) H om.: jok>) — (529
0) 6: SESISer, ”P) ex conj. C: bu BE bus aL: Sel

H: lys) «3 0Li= r) G: ll (gå EO EN SSSS
t) H om.: KÅR

Umar ibn Muhammed al-Kindis Beskrivelse af Ægypten. 187

GE ssL>b paa samle gmigskl df KEDE, FRA Orl alt
JBS e5A oe) læg kldlg bas ad) se Aas bly aikæD
LVU Kalo meg skyAS JjuRd Ye Kald SAS, lekste Kaka
NOE 31) oe ae Jeg KSSERERE le Lex" (SAP e mai al EST)
lef Jlgs åd AaA og? K35S 5 så hage fÅe or) es ole så SÅS)
25 ejdø Lig DU Lelmæd belme CR Led re Sk AUI Jlss LeA3
É X3, rs > cd JE sål uwls c5? df Vus ES (5299 f LADA me
Pe (ASS kv Xdø > & l> & kære Br se Su pet Så Syn
KEDE jø I FEE nyd By nd Sys mgldd JlRe hast 3 gal
Jerle Las0uå le Jreil logi SEE BYER SSR RE] ed) CR
eÅwi LegaÅe Janew! Leasle s=0 KEN Ad 49 Pr. rad us.
UA nr RMOLST EAD TNS ss segg 3 bien LE sd
ed eS- ae FÅ» SOK T 0683 åd) Jlg.s HE) or d=>, slås
al al9 kst re ATT saøt ok sad ga tast øko, Lis
UAN Sire DELS Sas) LES BARER 2 Am legale arsen
BE ESKE, BF SF SAT ESSEN EST SEE SER UR JE SEE

u rr - t Ge). zæren ØEN | s % … Æg EK
3) or TANKSD å Så P-ÆDI uytag Kay40 TAS MAAS NSCRASVE:

køl
É

2) H: år USE ra) b) H: omel ec) L: us;
C et L add.: gym 4yå vredt Vue LAN d) C et L: wer

e) L om.; ÅD. f) C et L add.: mer høj 8) H om.: &3, h) H: Jøj

Eos segl RE: mes de ; C om. haec verba.

1) Verba &3 — Nails quae in omnibus codd. leguntur, glossema esse
videntur, vel nonnulla deesse oportet. m) H: oraadl Ås

NG: 252) IL: 228 0) Get L: US gå D)-H: =95 Cettk: 7%

DEG vel DSE 8) C et2k« US gr t) H: 3.50 C et BESS

u) H: sy) xaLXS

188 J. Østrup.

Sols ore S

SED GUESS HERR Rn
Åse yen P (38,) usløal MÅNE Cy 58 2 års

Gro 0)" 2 XT DES (=>

ÅlLss Sj JE tore foer 3) us ou Bårse X39) He S) ) a 83 BE)
N z210—0 SET 56 DEDE Ek SEE z 7300 SER JE LE

Års ge JEg Ball Le) Xuaosil 2gAk) Sl w' lv 5 AN] 7 sLåA3)
Syd w z ve 2 Ser" hl ed

FRR SESEERE: så on pdf ende hb AE ål bh 555 d63 db

RD se CU ø Oro — En ves > -

FSVES PE ls: Lass r2A AS >
oss SNVEL UGER (1) 8555 age) sål NE3) deb jers 5979 adm]
sul] Sl>s dl (Ås om fx3 G= on ae (F=s Al zeel o2 od
h SØ sslmdse us lyse Rårs Lus us udåe ABA 4 Sy sær

dis? Jekeli K>l>,9 Resie m> SLED & Rix ÅJæs se all

o

w) A 3-3 måle sole LAD uw us 222 oms Eb Års Ge

OG kr se

anv tin 7 G

o0£ 0 35

usa, slæte ER 16 ek SEE Een ro) ou =

|
==
ED)

BENE VEST ÆRES make lg Je Sail 5 i 2rål>

(
BEN
tå

"Go

c lys» gaa) AA Rår APS sam) Ve SE z GXÅA

TÅ (SRSSENS FN SEES ES Sø) gs KREE kel

==
23200-r- 232 wW

ly paadle 345, Fr rs mS), då je: Sydlk ey ar Dyd 1,585 od 25,

Mel ES ør FS ST3)

”…«

3 Sw] åre SEES Re! år Ad dl Es

EO TetrE us b) (3. addendum est.

ce) H: så Dr vre VOR d) H: cm et Get komme US NEA

fy) H om.: &3 SYG set L: læ 65 hy: 5 Ås i) H: gås
k) H om.: 38.3 — Jls 1) C: s>lw mile fed

n) Hom.: sb 0) € et.L: Vakse p)Cctæ2 | Bbår

aq) C et L: su> r) ex conj.; omn. codd. habent NJ sAb

Umar ibn Muhammed al-Kindis Beskrivelse af Ægypten. 189

KN de pe ED SLASNN re gem øde ts SUE gid
ae ØE Ul & åles hl al fods føle yt Bydele fg

- 0 -0o w ø

2

BAK) wl! &, 5 5 Eb ars 3 oelælk u 17,3 Se bl, srkrle

562

Rat æt dt golå GM hk væl HB ESEON ER SE Sker
HS og) Ds BLANT BAS uså Al) Oue Fre Krall sal (5939
RENS Ås SD ID Ar ry POGay BYS]
salg kelw & rskmd Kels> edges lo af sled Tonæsmly Fl ml
LED Ria Aæly Ås Gykkes ad Så) (5838 Jesddl Kels> gr >)
Be KE ST os Ja ole JOAN ga
Rat Pl uais Alaily hus Aoly MIKS sled e SS) bål
SS dn css sg gl (5538 Rall (jka kg KILSD hl >,
MB, blast sæl 4 ST es LES sgmrosY cnabk pen SE eælo
ØE CABLE Say VI Kal nsten (Fed Helst JØl ans
TE EN EREN SENERE BEREDT PAPE BRET SEERE SE ETERN
ukle vydy lå næs PRæsor kd le lide yt yde

sr gå) Tynde Ria, al Jr Rå br Iy tell) Horik)

a) Get H: (g4Ul ” "b) Hi fyxe>, L: bysæss:” 0)0 et L om: uya>
ER oms ES 2, .e) Glet L,add.: Led ff) Get I add.: Us xslk=
2) H: AaSy h) & et L: Ads i) H: SAs k) C et L add.:
ut g RAR b23e NS OSSE ER SS Case NES sæl ane
EH) usraka 8 Sd) > væ Jos Ba (leg. est af)
St, slægt dd yemte gat corner Ussf core
1) Nonnulla.deesse videntur; in verbis seqq. enim non de magis, sed .de
Coptis agitur. m) C et L: ie Get: | mas
0) C et L: Leroxkss ») C et L: cr22080 da) LL: coræbg)

7) Coet-L: (mads

Overs. over D. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1896. 14

190 J. Østrup.

ore

Iz>, uds ESSEN JESS 52 7?) yknnd led lg. X3.5 ASS gg gå
pæn ET ÅR) Akko 7 SS NOBLE RE gås kel] del rn
åt gå plat ål myg haal sled aSDås I si Plåiys all Lbeli
Ras) RB) SÅS SÅ ll SD, ke les JL8s X3,85 (wylås lås læ
Lets lim dels lol, Lelå Leda 2lg0 le smalt noge mk gs
ENES IEEE BOSE EKS BES ERVSRNEBER ES REE REE
Bess aa dl Håas BRS NE USS ED JE sæ had DAS ARKOSD KAR
Xked PKnsgd le lbs Kay MiSamdl 4 83,5 JO on ol så
så ge Sådbngs SE ark al å All 3 Sods Møre Gad

(Seer v sø 0-0r0

Or did os då Es bl Fr FADE EEN RENE REDE

2920- ri co GS r

1,83 LEES oesåJå går & al sæ Bb æsb law 2 Z SEE ås
SEGS BEG Sae O-0L-00 - — 0) 0- BEES KG kløver 455 cis

Ås w) E omk få ls LAS la [PJAS Aeg Kan 54 i

w o w- OS W …
SLS SJ Jls 727% 727? Law ugrs See Sa Kg vw

-- >

v szC0r0 £ —Æ] g,2 ø bå Skær - > - w -o4r0 2 ” era Pe

v2,5) E, USR re be. 727 9) ) Gi zl Ild L 1Jts Ålsse
Wo LRNS 2 SD ester SEEDEDE ET EEK NER DEDE ET SEKT AD s0- 277 KN RENEE
ED KENO Sandy LAdAD UESENEEES (>> SURE LE
>) SR GENE O SED KOS) RIGE Oue 0 ma) E£- So -

55 url LAD) påny mTDAns Jer! 5983 (bel, ES JÆnd sad

BED NERE] al, SK STE ØER SEER

NØ

1 yasibo Fa NNER. i (2) ma ad] UMÅAS Bla, 75 1,39) CSA NÅS sw

a) L: (skan; H: Jyssmakn … b) C et L: lbs 0) EH: ure RAD ES
rl leke Jade ISU Ga ole) e) € et L: ram
ANG: Xaded 8) C et L: (HS. æ I dLæsk of e (ER) 152522
Kay AKAI CSÅdg SS: UeÅkA h) ex conj. € et L: Se; Hud
i) C et L: maKamd k) C: 2; L: 3! 1) C et dne

Umar ibn Muhammed al-Kindis Beskrivelse af Ægypten. 191

Ll Lune 2XA=Ul juelsdvi AL mi ra) RE dr: nel dl:
E oyømblans ub sdks or Ram fir Nee ås SE Jjægs Y
Ås As 405 ble; &XIÅ Ås VS KAAS |Åægs IOw) GXÅA FR Yy Rwbd)
SÅS dj d ls TERE maks NERæS (ÅR sår FEE S Eg GAMO) 25
då Kai ealklt gns Klag e Ragnar KKI Riu Kås æg) LAKE
fy sæslel Boye lobe LØS gold Sao psdUk sg ask Klas
KRAK ovÅS or Hs udk ole. or um S JLAVGE UW) sSlkrde
kr OLE es endt dulig blod
fekk BSD 30 Jer, te vøldt de Pa us hor blir Rie,
(tårne < Sys Eg BA s= It, maelk Klami) ml BEER S
Ser DELEOR ds Xs sÅåsdl o5dts (Fe HERE uAlblbmwl
(J 982 wo (sr Real) (AR bade ly dell Klus ERR] k SAA
ÅSE ES ESS REE SEE KEE BI ERRYE SST ER SELE ll 33
Elk Bend ray] le mål, medl Bic: ol >, BEM AA 3

Et

2) C et L om. b).L om.: ne CO ce) Lom dd) Gigt IL add. : LØLs
e) C et L add: mA? Fy pm) anke (ms 30) Bår, … f) Omn. codd.:
usle! g) Cet L add.: vØJS Rape suse) 48, h) ex conj. C:
ODA ED grad Hi: SOS i) ex conj. C et L: LG]
H:S) k) H: 0445 1)H:jAS 6 etL add.: » ;%) lys m) L om.

n) ex conj. omn. codd.: usgdsd AE leteLsom. IP): 5 >

192 J. Østrup.

gr ans he ROLE ede Kane Lasse pt] aen ERR
BE Se] oz USS byd pksg SASGES ale OXÅgS 8, 20 NEDE
Sde ak wdle SY LEVE E ymdesdl FSSSSD i; fg skæl) is xæolkdt
mrkAne (4 sad) grab 33 aamlo eggls FnanaD) (4 h (gl ESTER

Kota stele SN ans LÅ SED, Jeres er aa) ds has KERES

ae GDS "b) 0'et NE: RS, dere) Ce gaams d) C et L: cpr

-

g) ex conj. C: msrsal E: um H: Cr od hb) Cretik: St
1) Fexseon] set: uk H: BER k) CetL: mandel H: onkal Jo
1) C: ye, H:: flag, om) H: y0ul 1) CetLom. 0) C: Jrrlg
EL: IVES p) € et L: vlilew; aq) C: skød E ERE
Ve add vi ea SEE Te] Hi RGS HU) ret ke (Fals

=

u) Post haec verba in codd. C et L haec sequuntur:
volsdfg uolemkbit ly hankåy magte Riss ef. ÆD, 1,5 ,Slmælle

1) ex conj. € et L: rand aka) 2) ex conj. C et L: Urnes

3) ex conj. C: us Ls mad

Umar ibn Muhammed al-Kindis Beskrivelse af Ægypten. 193

ol de ss gl nike; øl ke en om Je Blå, 2 als eksi
Få oser de Id ge sk eye bande GE Pæne ses
Bay ASS gen, hæs Bar Jorns Køle ki ælg ket jø
rs REN kana BD rd sas Ode To ensg har RålA sæde al
SEE ER UR JENS ES EEN ESS SEP E TEEN El
ADV salg sraledt usa iolksg Saw gs SKARE Sabgæld ss fonssdl
Rændyy NA oss ælg ? E såe sale sy Kukey Ane gå Klai
Ansy Nøåls 753 96£7 velse, (2 Xl gå ÅRavg RAMT syd KMS åd syål

c> ERE olb3l ol > 2 Cy) AD Åadg i golf . ol se (7 NU

held Nils OS ale ti ywgasyel egkng tabet Sas
REE ENES EDT i ENES ERR BREST EÆNÅ> PErEEr
BEES] ak, umeyg wæls så sån wadkavde (?) -yasLe Af,
5?) rat (lå KØLE olsYl, 3 sPJT & er (03 ss hav 9
em Alle SLAGYE orn (30 orn lølg læs 10 trot Yy Air arte
Ady or las såe Lidl Cåwvøde vekæas hrelene hd snølob
CO? ogmmAes (8 og Fade SOLE (orkes Lolawd! - 3 3823
Cre koly odd] JS ye le LES on yes Kr es dlailde ar
stelælle slessle vre Sslswolf ea s.ndwdl å CRM ER OD
C et L add: og) SEDIFER SE DJS
&GerL: ore we EGE rs ons lle — 3550 sås
SD ksksvoll ci c) H om.: LV 8 d) H om.: Ade

DN
e) C add.: aA 8] re Col! Co? 35 = > f) C et L ante hoc

a

mee"

nomen aådd.: us ledt » ad) BG: SENE 3) h) H add.: ss,

SFSR 2 May > ey i) G om.
4) ex conj.; C et L: ydes 5) ex conj.; C: (wo, L: md 4953

SL Vom

194 J. Østrup.

Jamw) Ås el, wdle Es x) c> ØLRAV de! 5? Sl) ads SÅÅd=>
Co x3) le SYES c5? Keld mmae KAMRE, Cx? Na ø æRk0 AU
ses, > Cr? EMNE 8 DERE c52 LAREDy ÅRRa us SAMS SLA
FEE SETSSE SES SE REESE SEN SED SSEDE ES] SR E SNE SEER BE
såe ÅR u5d AM. SERARD= Fk) c5 me Bags slølæll, SLeB8N cyan
Ksle> agakkeks f (ErÅ3 By (gl Sl Nas ækårg e ØKS D,ÅAR LADNA
VENS SES mtåry & S5>> x3lo g5 K8nÅras cry? Sø cyståsedl slegss) Ba
ES) å n
eå=l Jus c>? SYES USA C>? Marly ENS) 5 SE Sj ÅASs avl 8)

i SKER
del sv (P-abi oe 83 la Kgårehl ser ye ge Me
035 crls oleke Cy? us=ls za2e tæver 3 Aaew atkag me bA300
Aælg MEDy NAME gal bydlg osgmmaklg SAN des syd les

OmLASt elle has Ye mdæll, 88 & Ars 539 saae Øl 55 AE Rån
FE c5? ya Slet OR RS BSD vokset åre SV,
mye umasdle poY) Oaæmg (SAD Ra sale am 3 Slarkne
ra EMNE SELE 5 me TROEN eee RRER
RER VEREIN EGE GODS REN SNE be Ed RE DE
are) Aas så ges slelsuj orn 163 deg e PRESS (jmass egl ==

a) H om. b).C-et L: crab c) C et L pro his verbis: Ses 839 adle

) G:= L e) Get E adds: be Fa) KAAS un SVEA SEES; NO) sy

P mÉ, SARSS) SR vr? 7482 LAS0JJE sLe85 lås fyrre dråia
&) om. H. h) C et L add.: KEB . KDK re Er As Se BESES ad

34S del we UNGER EN KENSLAS k) ex conj:; H: i,

C et L: 4 HEE 1) H om.: SER — dg mn) ex Con] er ke
n): Get L: re 0) C et L add.: K2AA0 (wylås uds ædl

P) ex conj.; H: SAådeåt, (Tr IDE sad

Umar ibn Muhammed ai-Kindis Beskrivelse af Ægypten. 1953

bs dDkEn Isles. nn Iel egn, helge. UKE al sære
HE. asken jø d) singers se 35 8 goden enda
57 SU NAEs SÅ c3? ol gg Xaglæs beg iestald sn belsde NER
saas oil, das syd BUS lse Cx SÅÅÅ Busy za)
Blade dermed Sænk egn helse slet) egakælte 15 sals
stmesttdt Kern adgd i sdly goes LSE mad Be pkEDy

org RSS ER Yø meer re adle Adsdg (EN Aaælls AS br Jhsdg (we

skan dl cu” iD sa£ GÅS Lelkode så 359 Ll É tee KO mak: går >

£ oc w 2

gan Jb (sjal ed pl (gg DE Ås 23 w or K3 Me løg
sli dlæs si JE LÅED (go Yå esklakev Leilblæwe LelS> ud sis
FE REST FSRBENT ESRSE FRESKER FEST ESDDD PE S RESENS
RENE vei I Alej; Så) IS SÅGS SSR gad sis SÅS ey

Klmgke lekemes cs gns & Sly stol KS est smags slå
5») iel SER ER 2 ” FE SE Rssdi & By LN 3
raa hd: 30 egn LION kend (9030 årg bø | åækos: LØS
luni ornelebs ere eg, sæl Jaalsde Nales (Fess, ole

BOIS og ad] I aslebe 29) heagy dd al Er ce ER lades

AU Hadd.: Læs Så) ST, Sj FÅS b) C et L add.: c>? se GR vols
hate us a da ea KAs Xcy må>. Sy Aas. c) H om.: sl — «ASKE
d) Codd. add.: aged) (SYY= Cy? ;4S9 e) G et L add.: XSwws Sø

las c5? Ndsd, LD AS 2% ER ES VE SAR] EN sl; hoc est glossema olim

in margine scriptum; unde patet, C et L idem archetypum secutos esse.
SUF: Lesleb 8) C et L ubique: mas EY) h) CetL: ALgD cm Use hav
MC etoLd Åby. …k)dtl: OM NUR SSER

m) ex conj.; omn. codd.: me.
-

196 J. Østrup.

Lexsaxst 3, Plads sd) Mid, Jnat ål) blee ago
(Da AL sy vers & URAS SD: lei AR (Ø- Se 1435, CD læn
Løst lgst 5 st slag Jade EB ganen eg
BYS Jars Kæl> an K3Yy Uolzl od gs JEg « brass bid
Frei ars CEN RS Vrg baddt hel kt knælt Køl grads
lv ye bend he (ART 3 om færd vykde bens 1000 så dr law GO
så så CASAS d AAA C52 XARS CE GSR C5? Bars vs 15239 LS]
ORK cpå Hs SX (BøL BOSTES! LW. XalLasll pe= Ja8s hik sæ FANER
< fyXmmal Les un GSISE »lP > un” Cy. SRA 3 mKARe »ADA pNaK ml ry
E 55) smal, lå ERE) KERES NARW (5 - 3 20! (GR us bye e ANSÅ gå)
vas vwE Ådsd cyd IL JE, RAD XASUVAL NI oak or ML
DB sk2s Cy ålblæs 804ls LV Leløfe KERSED ey JE law LIL
HUSE ETERN EST BØSSER LIES ES KER DEE SE LER GE PI ETE
NAS vyed Xæw Cr LS9y3 € Mad SÅSY 45 plan Ås sg ages Je
E nd | INS 2 REE: core cor slblæs 8 MÅ0 DA Us) (2 (sml
læst jol Sig &Mf axløf BI ag AP! Ab Aas Yy alf as Jf
xarns Symd LSOTE used af Råb gaar Ms 81, sk) & sogkKe sål
Cx låg beds BIN an AS cæ2s alm 2x7) al Je, all
… "le ig Be 2 "N) z
Rask ål 98 co =Åk-R-) Få e= Adel cssePy Ås (gråd sy

a) ex conj.; € et L: 15.525 H: Coea) b) H: laa 9 Jos
c) C et L om. DD) d) L: ESS gal H om.: Casdr> ;
e) C et L om: Aas GA f) C et L: GAI 8) € et L om.: ES
)

hb) H: ore i) E: LÅ AR AN

Umar ibn Muhammed al-Kindis Beskrivelse af Ægypten. 197

ma] us gå AØT ge Ob ogå gt] 59 6 gan Jr sås
skak, Syklly Sbasdt slit nats Helst nale best ad JE
Blu blades] Sykes ye Fee eee el sals
Mas bog P.S YE sd adds rdl nm dt ande ged: gå
KE Ms Kal afa MeD red Bad sn gabe)
byssked dags e Løs K > LS SÅ GS Krasdly Les dt ht Åke
SES) slaa cs sudlstes ål bende, VI 885 Lead mjød, 8) g ED

E

os ÅSE crmisg Fløe 8395 JS ål såag SMÅ ss,
ERNE KØv ER ls > > KUL ond lødsned (8385
tonnåsg sols sa bs i als Leno Jimmie skælde agile bb ådls
eodyådle KEDLEN ålen søde sølle rate on SI cyr pl ok
Kassa Ras Kay MAEDWIl 8345 ledes e ok] ås ækas yak se

ENE SSÅk== Aa. zæ—! ir - 032 sie BE UAAAS USS, Je éss

al) JE Rås0a RA 7 8) ED KEE os Jansen 7) Nakle, Jul
ST here RR JS rar VE Cras jan ge
LS sd) Klar le alter ell sg uelte RAS ge
Jer, mM bliss df eis glulle plat MS gdilåmdt & ell å

& Kay MAEDmYD berg ce næs Nilams alasig lo BX Kånsmwdl

2) L: uds; C: Roer b) H om.: 399 c) C: i; HH: vib.s
d) ex conj.; omn. codd.: (22, €) H: Ban f) codd. X69) ; Sojuti et
Maqrizi: KAAS) g) H: RA) h) H: LØ le>9; L: (Øl e>y
1) Jlmwå ; Be: Bld k) textus mendosus; cod. C qui verbis Sojutii
maxime appropinquare videtur, valde depravatus, ut syn, ESVELNØEE
JU>; verba inter se satis connexa non sunt; fortasse nonnulla desunt ;
at emendatio dubiosa. 1). H: syld m) H om, :blbmså — US
n) C et L add.: Sly

198 J. Østrup.

TNS KAIONA LOSS Unad EXY) usa >) lø lt, I puslæ, lekråsf
Es Bl or pjeboue blogs løse vlisb nv Rada
al ide såe 0) le nadil est alle JE Lond sol å& telt de
er) oXL RR ber) u” EC og rel SD) . os Jos SsÅlÅ um
tå st BÅS oak ADSL Sålamls gal
Fa el ly sal SE SARA ser OS (8,3) L SS sås UR w AR JE

|aJls2 SEES Lelst då ss stb Ka, SEXA9) ole SEN rr Aab un

RK KS eg SS DSE NS GO] sas Bl) id Me) ELSE DES SE EN

.

på) Addy Rå RSLASYS dkr BOSS lølty Kiw KILDNE uolæs C5L4S9

OD ENE Je BOLD g - Sj lles 123 GERT R)) SAW Cyan Les)
ASP cm orme P« LelStred cjrg e Leolas BA cpr Sylvest rÅS bg
j ESj SSL eold yt dlke kalk 8 alt Leno, FIT Ras] Let allt
RB ØT TE]

b Nånas cd cskadev & JS zl or det då SON å ikk (HS.

w

DR Ren ET REAL SØ ak SAR 1 ore Se ES gs SMS carn LS GA
w > w g

AZ cyl de ute od ER z BRKÆSTEJ SU. c>? sål us

c>? SUBESSER LD Cy BE Cy ugen AaB Kay AAK MJIL E us,

Svarer dy geder, SD Bil grÅS 3 EDR GEESER

<=
[|

KAÅs (87.9 ODF Sy ULAS væ 49 BESET oe dsb SS) JAXMJYG

rs vd (ds An Å Aaee >! såe LVU urt hb sb, >

hes rr ye er se etS eytgskess egtl Lege Bylabt LEE
h

VD KAB (ey SRKKST lø (SdU) uækåb Ley Xatabåbmbil dl GE 0

ONS OAKS Nb] H rs As ml c) C et L add. SAA gås lød

d) H: ol.3 Leste e) C et L: TONEN éa f) H: vSL)
8) G et L add.: AS h) C et L: ——

Umar ibn Muhammed al-Kindis Beskrivelse af Ægypten. 199

RE gerne fa SE] ES ER SER K SYES LENE DEDE BEN SSR
Aaaady n3 8) sei, Cy sELSE Pxægw OLSSYD (ye læ Knæ så bLS
se ye en dy ae ASS Så BSD) og sal ks få sd Byen
LS Ads ulilly sok old 8 KG Jo AS ole syd
LÅS ho følg Så fe KEE AS EK OMDØG bås rand sed
Sy Kit eoslæd Løgdelb skar sys af eV låel ål os 80k sås
Ao ole AES sl el dl OS on fund NR SD
es ler FS lily bes obs bøjet laag sglie
dend dn SNS or ls ble SE NE
esbdl dn old, Kys Ils Be å skr ordet ds con
or bøsse lebS GJUANE gn Ads 3 (ml keel hs ad) slaardlg
Berk 8lilt od plet JOR Tåge RED såløg Kay kd 8 SS
KAAS) (sy ag & les suk lede ME dm KS NAM howe
RILGSYS Dy asnåld 8,4 Leiog « Kalatil ss df lle sut & uynkdlg
BØ EB as ge oss NY Made SE (JE 548 RK 5 19 gås
umadg ldæly boss aar leis K3,5 ED ye bynknndk ge Rå ha
orål Als LGOUb gnads 8) SDI) SÅS så me as Vs bod
BE ord es bol gås ze) By hare ST Ya uds By lede
FØL om el ds il, Jasll eds ll ULD] (gåde Bad
ud SD ke gem Y sik 9 Åb lød, ledibr kåælly fiæli
SERØN EN SETE SED EET REN FSEREETE SE cl om les ks dyd
Ledrg ce Lækso oem sgå s9 jØb ernære SÅ 50 Ugkns A2Læs

ur KS) LDs gåde bekålidg Leslisolg Lekndals sm BABS RER

3) C et L: xs>lo seg Skål Air me JS BAL by sllbas D,

b) hic excipit cod. H. c) ex conj.; C et L: 2 d) L: led.

ex conj.; Coet L: L8AA0

9200 J. Østrup.

z ER i sb) Re Cm Mk ss NAJ Ye 0 GÅ QEA2 ) aa o
oylekæs JOG Rån df lå, 5 ås ARkr oss enshal SE skansdlg

hey dEs nade | Lee Rs ED] sobre wd SØDERE

ode ll anke cugkka JE 49 lo LAS Komnandl sået de: RER
lyd JS Ask] gå hmm] såe 0 de hsrsds DS DE og
æg es (gmgn fy bigeS Jlid Kuad hel gå Lalåd slagd Kale Lgåe
Lesedlag LeASLE, (ymekd] AS AD er3; ek ske RARNA gång € KÅR y
BEES MES DES REESE SS SR SYES REDE re
ES EEN DEERE EN BE RENEE BESES
Kornkk SM, (ÅSg RK ÅSE cjlemdd 8, ao løgne led same gi
ska 8,940 je url ore gå dal sg JW 5 KRAMO
obly dl ST By LA) Lgång ce ænåg lævolg begår årig Adnnkemd
BE ge Barm dl ga bl lean gl SD seje SODE
Br) ole. Ey gås eS= Sud) ERES w såede . EY) KAÅS Ade
bens lg EL Sa) ork oyheke går (fest IE PRAaly ER
ds volest å& gyøndlgelg (hAll e F. cogd or sd SV gade
BAN (za må AS Så JS srskesds es ENE GS dr
FERER zu>) Hver år å HE or ml AS I sk dl
SÅ cl Fe Joel xadl 77 2 s) 15 Lear Ås beds df ar
ds les Jan je all SE GIR ts SÅS IE, Leæls og syæå
on MkSdly Arly sl ge IÅBOE DA Le dBs ger ke

gumadl gås > Br csddl rank ds losse FE ol ya

a) L: UC saå b) ex conj.; C: RA3 IL; L: Sad Ås ce) ex conj.; CetL: AXS
d) exrconj; Chet LL: | mm e) ex" conj:; "Get Lone f) verba,

quae sequuntur, in codd. ex parte mutilata sunt.

Umar ibn Muhammed al-Kindis Beskrivelse af Ægypten. 9201

25) fvd AJ ir rr Xæ3)) geRis då metrsel 3 Ju
BE sk Bente Vyk ab So ej) Ide, sen D)
AOR sad (y 113,5 KÅR 8 gamadl JdsD> BE le abe skdis 2 Cr; AS
Bagno Byg Add 8395 sogasd) 8, 45 slå led slow us Ve
alt LES Riw Sol ole ogs sms lol bl bly bo 8) Sy
co) AAA Jeksy Sa) ON vlbat C5? re sad) ERR okA30 So)
udi ge ES Lol. > dn elælj ae Kb ls DLA30 DN Og AKS
Ås SP ar 5 C5? PAW das Ås Lekn ser uleks Je LAS æn 2)
lse dl lis0 af Lak ne Real unge zl & Jusdl
unlsæt (åde anal gå sebk & orm lå sogn ål jaiki ds rr
LoL> Løb pbåS rnkrgdt smal sy me sad) SYS SY 300 Bl
syes år løb mb ey se ds Køer sa GS Kast OLE sg
AS LEN gl lens årg plast ST Read gad gal løse
Klo ”sALÉe lø rals les. «ACA ol ea NA AMM SRÅS ar E pl crmåeskl
cd) Ad JE, Olas EN) USEFSV VTS ords less rs SSU MED
Laa == BEKSK. ormkasd , sad bycd, o Aadsd) Ben ås DSR
Fr: ENE UDD) Jåaby daæadll gid Kkw vebb (5s rt RESRAg
Rasla Kikomss Lekr 3380) Sø å R35 LB Bskke 4 g gd (usa>b
kalmd ziyål dog åt LYT Kumar SIS Klar 0533 bs]
TDRS RER ER RS SE FN HØST SR SR PS SRESSE TNT ERNST Er SDRR

del so) BLA del Bent O7KDAS F- Es) ; æg SR & Så

2) C et L hic et infra: ved b) sic Sojuti; C et L: xed,
ec) C: væl; L: oe

202 J. Østrup.

urolig Rold Jjæd le sst dg loss eskenkev vynkagdd saab dLdE aar

Der ? lende Cr sebl saal å K= NE små cm BD BBvver
Clarke ex 25 JS RES) ds ag sms gel WAS C52 bm deg SSÅb)
ea SOREN SDT SAN AGESS wo rs ie c>? DSE red
= …,.. se per —s N 8 … 2 ed i:
AR 75 GÅ (lse (g8ks lv uilærl 55 Løb Glat då z
BA SS ØLESE dynd er ede I ig SEA GERE |
vols ss fee ey åg e LØDGSR øl å& ed obs satte]
ÆG Par SÅS sus, VS SSG oKSTg ynde JE såe alt 1579)

Ol Bryan Lekøt fla Juli Yy LeRkE ce BY lem Åsa By les,

ed. de SLA du AAW 1523 In NU: 2) r= LD i ye EK 2 ,2Nb

Ce.

ANSE EN SN SSØGS res es snkd blee osalæbt LAS cyn

(s
oe då sål Sl et se SÅS IØ bkn (Fig) ske Rs ls
ERE USED MD SET ER DE SNE FRLEE HEER AE ES
CE LØ Ab AA y (9 aA usb, (9 LAS ESBERN SÅ ER) web iåls
JE, Es tdl gale: amalie Leænd, ør leS9) os re SEA

(Sj

je 2935 7 VeEE CRT SA ge 20 rr c>2 PE saldi

al å rdl es dt >> OLSEN SAG (sm SD5y res,

ERE 2 OX SØE 27 x3, 53 3 Le) AS så drdt g sæ,
al! 02 al

(Se Jlss SARA PS os usle ESS Cy? toer wo ADA del Fås
Jr B)' Glet LY sad) dg c) ex conj.; L et C: &3A3

d) ex conj.; € et L: Jada

Umar ibn Muhammed al-Kindis Beskrivelse af Ægypten. 203

beer sgl le 2 slet. sals 8 ost eykkdb 29 bogs
d; slkrs bFhav ojlknde GER) lire es vet egg Je sm 3
Mak dd sg såede Jan E han ge Jål & Marg Mean shy Bylkas
bene e Lek>lmag Joyam AJ bra Ler orm Lå LGOJf 3, sÆ0
ang 2: re> (Ås vols Her co. sød Abe nwd 40 Us gå
ds se Yi ode HETBSEJ åbn b3, ål, me ÆT 6552
8,40 de gas Ju ll xsålz= oyå sån SA] blus 0 års
såf mL >>, sal) (SSPVEJ HDR Cy LASSE nad E= Y Xxos
Gl Rang) cyl sn lelnd helge pag Yi Kajbgde ER we syer lir
AT Koss hb aabælt dk SUL can SE gade 3 gs Kaplan

ud (FÅe sut væ Je Xa3, ski SJ ULS>. 2 Lø VE FRA Kald
ig sk3> ås SMl css ål) ty sl) nok SD 2 A>Y al used
nålessl ke møs på MP amt Je rd HOS HEER Sa all

de aber sk ye gns hl em ges el Sk
Bel sg Sl åls drille kræsne sad gm lg Rægyl
sok; VÅD (gas usa lePbaag LOSE LY Yder ra da (ls
tabe Soy rxis adlød Les wer USRÅJ brag s3dLø 2 UGBAS
ondes sæl ål SN cm sl> 15983 SE Buran Jadis (bd

LÆR) xilos (YDRE sA2A Bl >= ds FERVer Bama Ja Lal KRAd-

c) ex conj.; C et L: KE), d) L: (498 e) om Ci RER

8) dub., ut omnia haec verba; C: xmbave

20)4 J. Østrup.
1å gE 2) hånd

før
(0
TO rene Sr SEES TE VARER: Se FEET ”
lå å dl et bd Id Aas Ol; JØD skan DALE En bly gg ke
Cu” Cl ks Ue8å sæ) LE, of; løb ETSI Cr LS%7 UL LA 30 ua)
ES RE MEE BESS EST AM SE SR SE SY SEEDEDE REN VE,
maa) 5 Sy WAS cm e2>; HÅ rr Sl æmmd uolssi Cr? 55%= &
csdst Sj) Xall ag åb GXAÅS sy0dlg Uolss] c5? 27= RÅ ornknsd
ses ol let lyser Bee nå des late Si aÉ DB
dd sy & Byd, dda lade lelst all lbel Ad, Kæød) Kloss
Ur omRiy Pyke dd gan IS dan bens false, Kislsll Lex2l
Cy? 95% LÆKKE les gå) Er ADA KX2a25 pøj SAKSE (4) sal url BOR
+S cm vynknsdl mal 54 Alf Jug ms> sl) or MU (ONS vols
bl sø SI ak BL SÅSE sed agt åd Ske stw ol gå
sA Uoy Keo åg OX hb bly skegdn al gdn GLS gåde ARE As
snasdf Rila uX0L (Åen gagig så) ele eks so bsKam ILKSD b ib
så sas SEEST ldamw Na LeX8A0 (2 XsÅgs w RTE løg FRA ab
yes df eds SAS NS 8 sam SU nr ES og Se) bon Nys
Ghd Sen på DE nåde galbegd AS eye leeger
LUFT ojkBalle f sobsL bs SV LAPØNSL Uhaamd vlS> (SPAR
8, sals Leænslise vei rs SAN Nann, LL) 25 ål, gmail

CS) orilaslas sndgdejg KSVSV mål dy, EGN MELSE

a) C et L add.: SÆR b) ex conj.; C et L: væ c) textus emen-
dandus, at nescio quomodo. d) textus corruptus est, nonnulla deesse
videntur. e) ex conj:; "GE Sa) Fer PA is 2). LL? G;

ES

Umar ibn Muhammed al-Kindis Beskrivelse af Ægypten. 90

Gt

cry) å Så geaxs ål lerags (pm År 53 DS EBBE Er (ES

|

FOG NR SEKT REALE YE I) REDE

i es RL FLS ER SE ag
8) gå= Xa) ad AK KAS ÅR Les kr ere wæ 55 7 lå b dels

EOS la fa [PL] ugsg od Roj de 1355,

o.såls R lene 38 lessl sy u2,9) sms Ben: um SES BEG

SEA bo od ejer las go gs horder bend

-—

As

NE Før lay Er Ja ED gm ls
Oka NÅS 8 Ægte TND seke olsen så SA sd org
Bd, sldgm Bye DS Lam leave fouay lesbd ass Lesles cyn
SL skvans Xand då sbås, Kalyd då sbuor ube å 53; 7863
ke ude kh 5 ob elika LS ledt rattet sml all
ler ale alf gæl le dn cynkngdt saab hb Jag ge ad Ki udd
Jer gemlg e ddludlg ll Sr gal & Kalle Kekk ed alt coløb
BORK Bramma sammes (hak ogs ha Søbt gå Laub mal al edædl
Y Cua> otå <Cå ger Nælde RNsgalf SYs åg REED odd) ads
& made] slgkmdi ho våde Fall Jam om gt ol dl Byder
BENE eds sk SLY EJES åt ryk garam gå Ladt
fe BIAS gate Jar sae rn, son sr crsas gå
Las ON) les US8AS ya aA Co sæ hb Jr & såg Ads
Lidt & gmaerassls es då os dy man had at Ledgase

e . ' = ' - 3 Så) Lag … … ed Peg É .
tå LUE & mad reen had ske AAK yaRålg AAK Ads 723

2) L: URSG b) G: BL AT 23; in textu hujus loci nønnulla
dubia sunt. c) ex conj.; € et L: Jar d) lectio corrupta est.

2 RAN ARTE Eg Rn sf,

e)'ex conj. C: (483; L: ord f)'ex "Con: G: BASS) i Ea)

g) C: Ok SE JERN] Ga h) ex conj.; om. C. i) uncis in-

clusa om. L recte.

Overs. over D. K, D. Vidensk. Selsk. Forh. 1896. 15

206 J. Østrup.

kel om så al or SGT: Yy ga År ÅSE Ey le AMS 6 532
JOSE benBr hunds hele e hat ges lan sæ ke hr had
Så JE WAR ane eds, band Als sk bs] on von of ekædl
of,ib Si KOR SEENDE er viel st
abålf 2 albt FN BEES ENERET SE HSA si 5 ØgE
uens Posse OmAB Je blåt es an gem ds owdååk gn
løb ål erb & SVG JED ser UASIwd AS Jo) ERE
sole Rs ARE (mA Ra za ldby N3, 9 sie osKSR sål LS 5gåd
orange guys EET e glad rAae); eålbe RE HERRE
ord) &æ Blå DAR JE (Gad iryd Kai CDER NEBSErt

Cy sms ED Jlse Hven ed) båd an) ; æ 35 såy> BMS Neaed

xlawe NM Ade KLD0A0 > NAÅSy i MÅ Fm nm SE ÆædeN
SER 3 sa8A sd slaf L Jlba ledt ensdlt msilm df aa, Jos 0
ko dis ymdgklt sæng mlaåll må ge vols cy3 pres Sly eks
UNG BRED NE. sat br nes Kalender NOD RER
of sl KS) & bis ynder Side US laws MaAb orm hes
en gg sen ysbelee Bl sk le FRR, r lise Mylns] JER SRRRE
pE ogs hede sdS IL RISUS Al Løb ae te gå ra
næse skak Jar de usle on hes såe; bhålsdd råt pal EERR
usæs0 parEzy Ja? så ge ak) KENAd Ja Yf LOSAm= Salsa, ER
åE søysb s0. Sl En blid asl as gPy SÅ oukat nå akt
nelse tra ge Me Ar Ju NØ SST 4) Ar ed Alf RE

IKKORE SZA å sad) de BEDRE S= eg jluod senaddi Cm FEJES Ls xæ PELS

a) C: BE LE: sled b) Haec verba usque ad sele desunt in L.

c) deest in cod. i se e) L om.

Umar ibn Muhammed al-Kindis Beskrivelse af Ægypten. 207

ol) Om 57te ØS CAR EDS lem » nå ban oXhoi (Je
SM ll rok ERE RET ele SY ål Da se dl
ELO MAD fås he ged dg DÅ orn ymdsåld add hj nåd Byadle
Så vas (5939 6 CS slaa xaå CA gore == KREr DEL Kå ang:
SØREN FISSE BSA IK TR EDER le 3BON BFSES PRS ER SSR SVT ERER
LL JS ska stb Lesl8a år cm Sy) TEENS) xl OLES gr2A
gs >I, « NOER SETE sal UR &3 ba 86,35 ER) wuo>
By cåbsl Yy ae) VANESSA ES) Bna2e æsel Una så)
HESS AE feks Bass EN lo, Lalsy lei de)
Riga ik belt Låg Jag kd rem & Kdkn yde lty
sn Gå ol, åd Lasy e løst, toål> silS> lende dle ølbåltg Lunns
Gl, pll OLE.

slos USM ER ur) less (WAR sol Løse EMEA FAN) ÅE> GAA

Bånd bære (139 yt Ps US GA dy lee — vøk USD RAS Lose

272 LS ode (GI) KARA Løse åuves eXla Bl løse [P gmass ]
ge LNS EST ZEN el SKS Ley (wLåpW9j 8, $ED On omen
cærsl sst AS Les. ans s=Ul ÅD Cm = w sl USAS

SVAAA løse VE såa ASMamAg omen INEms Kg RRS KA Sag
SE Kv sd sk
s FA HED RER) FØRE BRU] PE ELERS JAR SS TY ae PEN VE EOR2
BrE sæ VAL slås vel sæ de ymag [flod & ad bå

…. | ' ”… |. … ge …
(GX SAs] ur onAB) G) 5;%= i) C5? søs JE ol Gx LEDES

2) Codd.: KAA—> b) Delendum est propter quae sequuntur
c) L: Auf d) Haec aut similia addenda sunt. e) € om.

908 J. Østrup.

så ydede medl gas Søen lesg Ha MAKE Bylån less leger
bils dl My LEDE pole RA] raa ester

jr

sa old ål ka sæll 5" 5370) Jost= Lede Ce 8183 AG

MÅ Jjælt eg dt soledt gemt (AT KK hall LED Man
tede JOLLE bl bro SLS EKS RET & SILK 207 LAS RG

rr. ba JUlg3 dålæs alf 3. KYS csdul 257 48 gæv bes

= z SEER NEN For RØR ST MENN On SS ERE ENE AE NEV NE Re, ; PR
| s-l> EE sul vre? Jæ>, åLles JE, ev vans Nan: 757 Lagtas colakkks
lotte ART syns RkAl Brama begins pal d mol ya ERR

CE sd Laginse gros Ives Lees les MAA on Al åg b, L8X3 mag

oe LAAO AS) BER IOJLJI 2 Ås L0JL Umalg BE 8 sms

KA" ERNE d oomkali uns, 53. Dif 5? lee FK2A ae sas la. .b
ole ork) has 3 ye ma) LVU) Ka: may (9 AR3 Uma L. & ?) gade
BE E UAAÅ 383 as JLA30 XI SLA APS xad mas csdut KAM

RS ydy mad re Cs Ras) 5 ir Lat malt NR RSS
w,
ONSIDE Atten mg DE sy gad gt; Xyelærs |: w kel] dg UeR3

w

sJ Åæd ER sk G Syre ss. MYESLE cy? 726 rel SR, i Bj
52 SKOVE ye måger 3 AE) NS SE ESME es 77) ESS Er
22523 Lo bolte
å und badet & mad Ladt KØR plks sgåa lo medl, dende

NE MESS DEN Frit Al, ondt Jøl 23

J 35 LASØJ) is: made csgeli OWe så) bx= fo gig) (3 8, sol) xasles

FT Sy ÅRA0 RE Ilse BLA mod od gl ramme us zad ss (ER Sø

a) Nonnulla deesse videntur. b) Codd.: FAAS. c) L: bål d) ex conj.;
CE: Ak) ; L: ugmmåadl e) Nescio quo modo hoc emendandum sit.

f) ex conj.; codd. Eg

Umar ibn Muhammed al-Kindis Beskrivelse af Ægypten. 209

er snes re] oe Soles NSSS ts

DER Als JS ad må sv to) placed såkev AKSE oak
le SE er dens AS eh LE skdt de:
dlss Jilb legs bd såe då Lålbevig jolselt ad Po val]
FOSSIL ED. snnler anal 498 jage] Dust sangere
bel dl> JS de mal gas bl bh ekuans SKE Va Åled loier
bydel gg .e oe løbsk he Kås LS Ko salt esela Ju cs ad
LSVJS & made drag år Us (jåka I Riden | ggås CAPI
uns gmabt kil ly La00t ålw åf Jat ledeg san ydes Y Sr;
cen di LØN 4 made | mand ål Ms mee Si LEUL 9
[hm Oh ie] mms Se sonde gyde dg SKS nag Ale
Juælte gnide hade nn psllls ml, meklly > br gmadly
DE GE 2 5Vy Banalts (JN mads olgn. udk,
bad 5 hey ål uni sedlut ende øse gl dg Kaka wil
SLKs 3 nål elælt fol Så gan skab 804 Åen ut led
orker an ey yg (md BUST sa jers SI sobådd gsD Kr (5
e sås) ER DET TUT NES LESTER] Kl UNS SET SUEDE, BE AR SEE)
LAU) & mad KILE aan åd By 40 få sem] FD, oki AS
or 85 gkae cyr KS) (sgh len groædd sk | sk Leds En 2)
gud asken I (sdu bål, gwskddlg Saksedl ub

ig i
I, 194E

& RAw sd pre haha SDS ABya nål sæl) KØD (os FDås

a) Post haec verba codd. glossema corruptum addunt: (532 WS i85 5 5

Aal fokike xd. all ( 2) 335,3 cz Ls) PE NØVEr 31
c) ex conj.; codd.: Jævt
d) Delendum esse videtur.
e) Corruptum est; fortasse leg. est: Aj oa lse Jar! i] oss

f) Deest in codd. Her£

210 J. Østrup.

USR JE, cCB8NE sÅS Ba dsb ob, EJ) Åærød Wå skall ») uld
Lele>, le 05 Led res Sr Bi 3 Fr LA30ØG mal ede hol
LN, das & OXId nemme Prodly dyst sly pgetkdle son pådlg
Amggg shall 8 AS Så Ama 2 y SpA går kk gps I
Js rr (ON: wo ds RIS Uge NÅR DeBRA rr= Lxa0) & XkARs
29 Cykle åled she Yl pen fEaw (SS A, L C eyklammnks KASD
Jam S y Kdød vre MAAS Rade SDR på SSET) vlss,s cs gam
rr ( pA SSG la SEIN oXowy (bei ab, » US pA KAÅSy KAAS
rdl RE LS] gå VD, dal ll Se, be ÅR
KRA5) EN ONEKESS wo 39 Un pde mles tg RA 840 Fa ris
mr SCENEN ujtelælte ussel ea BES oak BAS

2) In codd. linea brevis — adscripta est.

b) C: Kræ L: pad

ce) L add: Kaka bBAbmB) 50
d) Codd. add.: dkele red Jleel Ba
e) Addendum est, deest in codd.

f) Verba corrupta in codd. addita: est ls" Les EVER DD

Umar ibn Muhammed al-Kindis Beskrivelse af Ægypten. 27.

Eybzs [sl øldt Sule SS 05 ses JOG Løs sg sagd Yø]
sn Id de Pan, allel Løs ski, 23, lens sam åd di

6 KRAS sy y SAA Al ao, SKAM xatdle

SALE OK. 2
bAXamw IP al) drog akabed ssmm>g

se rpm Sy SÅ GOG

2) Textus valde depravatus, C: , E: je, utrumque sine sensu.
b) depravatum.

c€) ex conj.; verbum, quod praeit, depravatum in codd,

2192 J. Østrup.

Oversættelse.

Ægyptens") Herligheder.

I den naåadige og barmhjærtige Guds Navn.

Umar ibn Muhammed ibn Jusuf al-Kindi beretter
følgende:

Denne Bog er samlet og forfattet paa Foranledning af vor
Hersker Abul-Misk Kafur (hvem Gud skænke et langt Liv) for
deri at meddele Beretningerne om Ægypten og en Skildring af
de Naadegaver og Velsignelser, som Gud særlig har ladet blive
dette Land til Del fremfor de fleste andre; thi herfor nærede
vor ophøjede Herre en stor Interesse.

I Anledning heraf har jeg samlet det ønskede Materiale fra
ægyptiske Lærdes Skrifter samt fra andre kundskabsrige og lærde
og skarpsindige Kritikeres og Forskeres Beretninger; blandt de
mest ansete af disse maa nævnes Jezid ibn Abu Habib”) og
Abdallah ibn Abu Djafar, Laits ibn Saad?) og Abdallah ibn
Luhaja"), Said ibn Kuthajjir og Uthman ibn Salih es-Sahmi,
Khalef ibn Rebia og Abdarrahman ibn Maisara, Ahmed ibn Jabja,
Veziren, og Abu Khuthaimah Ali ibn Umar ibn Khalid, Jabja ibn
Uthman ibn Salih og Ubajdallah ibn Said ibn Kuthajjir ibn Ghafir,
Ali ibn Hassan ibn Khalaf ibn Kudajd og Muhammed ibn er-

Titlen Sw Sl zen er ikke korrekt, då Skildringen ikke angaar Byen,

-

men hele Landet; den findes imidlertid i alle Haandskrifter, uden at
det dog derfor tør siges, at det er den oprindelige.

Se Ibn Khall. (trad. de Slane II, 19); han nævnes som Lærer for Lajts
ibn Saad, og hans Dødsaar angives til 128 H. = 745 A. D.

Se Hagi Kh. IV, 277, Nr. 8407; IK 11, 543; han døde 175 H, = 791 A.D.
Se I K (texte arabe, ed. de Slane, pag. 350 fig.); Angivelserne af hans
Dødsaar vakler mellem 170 og 174 H. (svarende til 786 og 790 A. D.)

w

= cs

Umar ibn Muhammed al-Kindis Beskrivelse af Ægypten. 913

Kebi ibn Sulajman el-Djizi"), Abu Umar Muhammed ibn Ju-
suf ibn Jakub al Kindi og Ibn Said Abdarrahman ibn Ahmed
ibn Junus ibn Abd el åla”). Jeg har sat mig nøje ind i, hvad
der er naaet til mig af de ovennævnte Mænds Beretninger og
Traditioner, og jeg har i min Affattelse forkortet Texterne og
udeladt Opregningen af Hjemmelsmænd for at opnaa større
Overskuelighed og Lethed i Fremstillingen, såa at den kan
svare til det tilsigtede med Guds Bistand (hans Velsignelse være
over vor Profet Muhammed og hans rene Æt og alle hans
Hjælpere !).

Gud har udmærket Ægypten fremfor de andre Lande, lige-
som han udstyrer somme Mennesker med Fortrin fremfor andre
og gør nogle Dage og Nætter lykkeligere end andre. Om de
Fortrin, han har skænket Ægypten, har han fremlagt Vidnesbyrd
i sin hellige Skrift og derved forøget Landets Betydning; det
nævnes udtrykkelig ved Navn og sættes derved i Modsætning
til andre Lande; det omtales gentagne Gange, og dets Herlig-
hed udhæves i Steder af Koranen, der omhandle Landet og
dets Historie og de Profeter, der have virket der, samt de tid-
ligere Nationer og de henfarne Konger.

Endvidere have vi Traditioner efter Profeten, der specielt
omhandle Ægypten og dets Vidunderligheder, samt hans Omtale
af Befolkningens Slægtskab med ham og hans Velsignelse af
dem og deres Land og hans Tilskyndelse til at gøre vel imod
dem; alt dette er noget, som vi ikke have noget Sidestykke til
om noget andet Folk, hverken Persere eller andre.

Vi skulle (med Guds Vilje) her omtale de Velsignelser,

7) HK II, 150 og III, 185 nævner Muhammed ibn er-Rebi el Djizi ( (sr2")
som Forfatter af et Værk om dem, der kom med Profeten ind i Fernten;
det er maaske derfor rigtigst her at rette Al-Kindis Læsemaade er
til sjæl; dette samme Navn, Muhammed ibn er-Rebi anføres i Re-

gisteret til I K (trad. par de Slane), IV, 556, men findes ikke paa det
anførte Sted.

?) Se IK II, 93; han kaldes her ikke Ibn Said, men Abu Said, hvilket
sikkert er det rigtige, og hans Dødsaar angives til 347 H. = 958 A. D.

214 J. Østrup.

"han har udøst over dette Land, samt de Profeter, Kalifer,
Vismænd, Konger og andre berømte Mænd, som ere udgaåaede
herfra, og endvidere alle de Vidundere, som Gud ikke har givet
noget andet By eller Land uden dette; hvis nogen som en Ind-
vending mod det her udtalte vil anføre Mekka og Medina, såa
maa det hævdes, at disse Steders Fortrin vel ere aldeles uom-
tvistelige, særlig hvad angaar Kaaba'en og Profetens Grav, men
den Udmærkelse, hvormed Gud har forlenet de to hellige Byer,
forringer påa den anden Side ingenlunde Ægyptens Fortrin
eller formindsker dets Betydning; tilmed er den Nytte, som
Ægypten yder de hellige Byer, ganske aåabenbar, idet dette Land
forsyner dem med Føde, Korn, Klæder og andre Fornødenheder,
hvad der særlig maa regnes det til Ære; hertil kommer, at
Ægypten maa underholde de Pilegrimme, som komme og pro-
viantere her for hele deres Ophold baade fra det yderste
Sønden og det yderste Nord, nemlig de troende baade fra Indien
og Spanien og alle de mellemliggende Lande; det er noget,
som ingen vil benægte eller mødsige, og alene dette er en
fuldt tilfredsstillende Udmærkelse og en Velsignelse baade i
timelig og evig Henseende.

Af Steder, hvor Ægypten omtales i Koranen, kan i al
Korthed nævnes følgende: Kap. X, 87 («Vi sendte Moses og
hans Broder følgende Aabenbaring: Bered Boliger for eders
Folk i Ægypten og gør eders Huse til et Bedested»); Kap. XIL,
100 i Fortællingen om Josef («Drag, om Gud vil, ind i Ægypten
og vær trygge derved»); Kap. If, 58 («Drag tilbage til Ægypten;
thi der findes, hvad I ønske»); Kap. XXIII, 52 («Vi gjorde
Marias Søn og hans Moder til et Jærtegn for Menneskene og
gav dem Bolig paa et højt Sted, rigt paa Fred og Vand af
Kilder»). Med dette sidste Udtryk menes der efter nogle Ko-
mentatorer Ægyptens Hovedstad, medens andre ægyptiske Lærde
fortolke det om Bahnesa"); ogsaa de ægyptiske Kopter ere

1) Se om denne By Makrizi: Khitat I, 237.

(SSR

Umar ibn Muhammed al-Kindis Beskrivelse af Ægypten. 24

enige om, at Maria og Jesus opholdt sig i Bahnesa, og at det
var derfra, de begav sig til Jerusalem; endelig er der nogle,
der forklare dette «Rabwe» som det ved Damaskus liggende
Sted af dette Navn"). Dette kan ikke med Sikkerhed afgøres.
Endvidere mærkes Kap. XII, 21 («Han, som havde købt Josef
(det var en Ægypter), sagde til sin Hustru: Vis ham en søm-
melig Gæstfrihed») og Kap. XII, 30 («Kvinderne i Byen fortalte:
al-Aziz? Hustru er forelsket i sin unge Slave»). Med .denne
By menes Memfis og med al-Aziz den daværende ægyptiske
Konge; se ogsaa Kap. XXVIIMI, 14 («Han kom ubemærket af Ind-
byggerne ind i Byen»), hvor det ligeledes er Faraos Hovedstad,
Memfis, der menes, og Kap. XXVIII, 19 («der kom en Mand
løbende fra Byens Udkant»), hvor det samme er Tilfældet. Josefs
Brødre bruge Udtrykket al-Aziz Kap. XIl v. 78, 88, hvilket skal
være Navnet paa den ægyptiske Konge, og i Fortællingen om
Josef siges (XII, 101): «Han har udvist sin Naade mod mig ved
at befri mig fra Fængslet og ved at føre eder hid fra Ørkenen» ;
med dette Ord (el-bedw) menes Syrien. Mærk ogsaa Skildringen
af Farao og hans Hovmod i Kap. XLIII, 50 («Tilhører Herre-
dømmet over Ægypten ikke mig, og disse Floder, som strømme
for min Fod»). Beskrivelsen af Ægypten og den Herlighed og
Magt, som Faraos Folk besidder, overgaar alt, hvad der siges
om nogetsomhelst andet Sted (XXVI, 57 og XLIV, 24—96):
«Vi have ført dem bort fra Haver og Kilder og Sædemarker og
herlige Boliger og yndige Steder, hvor de nød Livet fuldt ud».
Har man nogensomhelst Kundskab om noget Sted paa Jorden
af alle samtlige Lande, som omtales i Guds hellige Ord paa en
såa rosende Maade og med en saadan Skildring eller hvis Her-
lighed saa udtrykkelig bevidnes, — undtagen netop Ægypten? —
Af Traditionerne fra Profeten kan anføres, at han sagde:
«Efter min Død vil Gud lade eder erobre Ægypten og I skulle

1) Rabwe kaldes ogsaa endnu en lille Samling Huse, beliggende omtrent
2 Kilometer vest for Damaskus paa Landevejen til Beirut.

216 J. Østrup.

betragte Kopterne som Folk, der ere overgivne til eders Varetægt,
og gøre vel mod dem: thi mellem dem og eder er der Svoger-
skab og Familieforbindelse». Dermed hentydes til, at Hagar,
Ismaels, Abrahams Søns Moder hørte til dette Folk; hun var fra
en Landsby ved Farama, som hed Umm-el-arab ”); Svogerskabet
bestaar deri, at en af Profetens Medhustruer, Maria, Moder til
hans Søn Ibrahim, var en Kopterinde fra Landsbyen Hefn?”) i
Øvreægypten i Nærheden af AnsinaZ?). Påa denne Maade ere
Araberne og de troende overhovedet komne i et fuldstændigt
Slæegtskabsforhold til Ægypten gennem denne Maria, idet Pro-
fetens Hustruer ere at betragte som de troendes Mødre, og Kop-
terne blive derved deres Slægtninge paa mødrerie Side, og des-
uden kan hele den arabiske Race udledes fra Ægypten, idet
Hagar blev Moder til Ismael, der er Arabernes fælles Stamfader.

En anden Tradition gaar ud paa, at Profeten har sagt: «I
skulle blive en Hær, men de bedste af eders Styrke skulle
komme fra Farama; vis derfor eders Frygt for Gud i eders
Adfærd mod Kopterne og far ikke frem mod dem med rov-
gærrig Vold.»

Efter Omar berettes som Tradition fra Profeten: Naar Gud
har givet Ægypten i eders Magt, skulle I der udvælge eder en
talrig Hær; thi det er de bedste Tropper i Verden. Da Abu
Bekr udspurgte ham nøjere herom, sagde han: «fordi de be-
standig have levet paa Krigsfod» 7).

Profeten sendte Breve til en stor Mængde Konger, deriblandt
ogsaa til den byzantinske Kejser Heraklios og til Kosroes,
men ingen af dem svarede ham; derimod, da han skrev til den

1) Se Jakut (ed. Wustenfeld) I, 356; smign. Ibn Iyås (Arnold: Chrestomati
pag. 62).

?) Jakut. II, 295; smign. Makrizi: Khitat I, 29, hvor Byen fejlagtig kaldes
CRT £ g

3) Jakut I, 381; Makrizi I, 204.

1) Smilgn. Makrizi: Khitat I, 24.

—

Umar ibn Muhammed al-Kindis Beskrivelse af Ægypten. 2åj |

ægyptiske Hersker!), gav denne ham et venskabeligt Svar og
sendte til Foræring Klæder og Pansere samt to koptiske Piger,
Maria og hendes Søster; endelig føjedes til disse Gaver noget
Honning”). Profeten tog selv Maria til Medhustru og fik med
hende Sønnen Ibrahim; Søsteren gav han til Hassan ibn Tabit.
Da han spurgte, hvor den Honning, som han havde faaet, var
fra, og fik det Svar, at den var fra en By, som hed Benha,
sagde han”): «Gud skænke sin Velsignelse til Benha og dens
Honning». Endnu den Dag i Dag frembringes her den bedste
Honning i hele Ægypten.

En Tradition, der har Hjemmel hos Abdullah ibn Abbas,
fortæller, at da Noah anraabte Gud om at faa en Ætling, skæn-
kede denne ham Misr ibn Jabsar ibn Ham ibn Noah; efter
ham fik Landet Navn, og han blev Stamfader til Kopterne.
Noah nedbad Guds Velsignelse over ham og hans Æt og sagde:
«Gud, giv ham Bolig i dette velsignede Land, der er det yp-
perste blandt Landene og Menneskenes Tilfliugt, og hvis Flod
er den prægtigste af alle Verdens Floder; forlen det med Vel-
signelser, giv det i hans og hans Efterkommeres Magt og gør
dem det underdanig og fordel dem over det.» — —

Selve") Kaaba'en, det hellige Hus, er det Hus, hvor Hagar
og Ismael boede; før Islams Fremkomst blev det engang øde-
lagt, og det blev da til en Kopter, ved Navn Jaqum, at Kuraj-
shiterne overdrog at genopbygge det; han oplevede Islam
endnu, medens han var beskæftiget med dette Arbejde.

Kopterne kom i Svogerskabsforhold til følgende af Profe-

1) Om Titlen Mukaukas se Amélineau: Journal asiatique 1888, VIII sér.,
XII tom., 389 flg.

7?) Smign. Makrizi: Khitat I, 29.

3) Den hele Tradition er omtrent ordret gengivet hos Sojuti i Husn al
muhådara (ed. Cairo) I, p. 48—49.

1) Vi har her et af de i det følgende hyppigt forekommende Tilfælde, hvor
den følelige Mangel paa Overgange viser, at der oprindelig har staaet
noget imellem, og hvorved ogsaa hele Bogens Beskaffenhed som et
Excerpt af et større Værk antydes.

218 J. Østrup.

terne: Abraham, som tog Hagar, Ismaels Moder, til Medhustru;
Josef, ved hans Ægteskab med den Datter af Fyrsten i Helio-
polis, som omtales i Koranen (Kap. XII, v.23: «Hun lukkede
Dørene og sagde: Kom hid»), og Muhammed, som ægtede
Maria. —

Blandt Ægyptere, som omtales i Koranen, maa først nævnes
den troende Mand i Kap. XL, 29 («En troende Mand af Faraos
Familie, men som holdt sin Tro hemmelig, sagde til dem: Vil
Il dræbe en Mand, fordi han siger: Gud er min Herre» 0. s. v.);
dernæst Karun, der var en Fætter til Moses (Kap. XXVIIT, 76:
«Vi havde givet ham saa mange Skatte, at en Flok stærke Mænd
knap kunde bære Nøglerne dertil», og ib. 79: «han skred frem
for Folket i al sin Pragt») og som var den rigeste af alle Men-
nesker; endvidere Haman (Kap. XXVIII, 38: «Farao sagde: Efter
hvad jeg ved, have I ikke andre Guder end mig; Du, Haman,
skal låde stryge Tegl og bygge mig et Palads» o. s. v.).

Herhen hører ogsaa den saakaldte el-Khidr; om ham sige
nogle Lærde, at han var en kødelig Søn af Farao"), men han
troede paa Moses og sluttede sig til ham sammen med hans
Tilhængere blandt Israeliterne; han deltog ogsaa i Overgangen
over Havet og var Fører hos Moses og virkede som Profet.

Endvidere maa i denne Række nævnes Faraos Vezirer og
Hofmænd, hvis Klogskab og Skarpsindighed omtales i Koranen
(Kap. XXVI, 33, hvor Farao siger til sit Folk: «Denne Mand er
en dygtig Troldmand. som ved sin Kunst vil fordrive eder af
Landet; hvad raade I derfor til? De sagde: Hold ham og hans
Broder hen med Forhaabninger, og udsend imidlertid i Byerne
Folk, som kan samle og hidbringe alle vise Magikere» 0.5. v.).
Der har ikke existeret klogere og skarpsindigere Raadgivere hos
nogen Konge end disse, der i deres Retfærdighed. raadede til,
at han skulde stilles paa en lignende Prøve som den, han selv
var fremkommet med. De lignede ikke Nimrods Vezirer i lavt

1) Smlgn. Sojuti I, 27.

Umar ibn Muhammed al-Kindis Beskrivelse af Ægypten. 919

Kryberi og Uklogskab, hvilke paa Kongens Spørgsmaal om,
hvad han skulde gøre med Abraham, tilskyndede til at brænde
ham for paa denne Maade at beskytte Afguderne (se Koranen,
Kap. XXI, 68)1).

Hertil hører ogsaa selve disse Magikere, som samledes for
at bekæmpe Moses, men som, da de såa hans Jærtegn, opgav
deres Vantro og ikke nølede med at tro og tilbede Gud (XXVI,
45: «De kastede sig tilbedende ned og sagde: Vi tro paa Ver-
dens Herre, Moses og Aarons Herre»). De nævnes og roses
gentagne Gange, saaledes Kap. XX, 757%).

Ifølge Ibn Luhaja og Abdallah ibn Hubajrah esh-Shajbani
og Bekr ibn Umar el Khaulani og Jezid ibn Abu Habib var
Antallet af disse Magikere tolv (som hver under sig havde tyve
Stammehøvdinger, der hver forestod en Skare paa 1000; det
samlede Antal, iberegnet de Ypperste og Høvdingerne, bliver
altsaa 240,252)?). Alle Traditioner er enige om, at man ikke
kender nogen større Skare, der paa en Gang er gaaet over til
Islam, end netop Kopterne; og af dem har ikke en svigtet sin
Tro, såaledes som Jøderne, da de tilbad Guldkalven 7).

Et Udsagn, der henføres til Abdallah ibn Amru?), gaar ud
påa, at Kopterne af alle Ikke-Arabere ere de ædleste af Æt og
de gavmildeste og fornemste og de, der er nærmest besvogrede
med Araberne i det hele taget og specielt med Stammen
Kurajsh.

1) Den hele Tradition og Sammenligningen med Nimrods Vezirer genfindes
næsten ordret hos Makrizi I, 27.

2) Sojuti: 0.1. pag. 29.

3) De i Parenthes satte Ord, der ikke findes i alle Hdskr., er maaske en
Glosse, indsat for at forklare det følgende om de omvendte Kopteres
Talrighed; dog findes den samme Tradition ogsaa hos Sojuti, og jeg er
derfor dog mest tilbøjelig til at antage dens Ægthed; der synes da at
mangle noget mellem de to Sætninger.

:) Den samme Tradition hos Makrizi I, 25 og Sojuti I, 29.

5) Se HK II, 332—34: IK II, 208; han døde 72 H. = 692 A.D. og var be-
kendt for sin Lærdom.

9290 J. Østrup.

Abu Hurairah beretter følgende Udsagn af Profeten: Ægypten
er det bedste af alle Lande og dets Folk de ædleste af Byrd.

Alle andre Folkeslag have efter nogle Lærdes Udsagn
blandet sig med hverandre indbyrdes undtagen netop Kopterne
i Ægypten").

Man har følgende Udsagn fra Profeten ved hans Søn
Ibrahims Død: «Hvis han havde levet, vilde han være bleven
en trofast Helt, men nu skal han opammes i Paradiset: hvis
han havde levet, vilde Kopterne have faaet Friheden, og ikke
en eneste af dem vilde nogensinde være bleven bragt i Træl-
dom.» — —

Blandt de Mænd, der ere knyttede til Ægyptens Historie,
maa endvidere nævnes Junus, … Fader til Bakht-nassar, der var
fra en By Tasjin(?) i Nærheden af Aramant>”). Han var en Vis-
mand og havde i sin Visdom forudset, åt der af hans Lænd
skulde udgaa en, der skulde ødelægge Ægypten. Han gjorde
derfor det Løfte til Gud, at han aldrig vilde favne nogen Kvinde.
Derpaa drog han af Sted til Syrien og Mesopotamien og tog
Ophold i en By i Persien ved Navn Niffar?). Fyrsten der havde
en Datter, som var besat, men som den ægyptiske fremmede
helbredede, og da han havde set hendes vidunderlige Skønhed,
forlangte han hende til Ægte af hendes Fader og fik med
hende Sønnen Bakht-nassar, der senere blev hele Verdens Øde-
lægger").

Til dem hører ogsaa Alexander, den tvehornede, som stam-
mede fra Lubie>) ved Alexandria og som beherskede hele Ver-
den); det er ham, der omtales i Koranen Kap. XVIII, 82 flig.
(«Man vil udspørge dig om den tvehornede; sig, jeg skal fortælle

7) Kopternes strænge Afsondrethed er en historisk Kendsgerning.

2) Se Jakut I, 218; smlgn. ogsaa Savary: Lettres sur 'Egypte, 1786, II, 144.

3) "Se Jakut IV, 798:

1) Om Bakhtnassar (Nebukadrezar) smign. d'Herbelot: Bibl. or. under Artik-
len Bakhtalnassar.

5) Se Jakut IV, 368.

SY Smign: Søjuti 1,27.

Umar ibn Muhammed al-Kindis Beskrivelse af Ægypten. 29

<<

eder om ham. Vi befæstede hans Magt paa Jorden og gav
ham Raadighed over alt, og han begyndte et Tog og drog
ud, indtil han naaede Solens Nedgang, og han fandt, at den
gik ned i et sumpet Vandhul, og der traf han en Befolkning.
Da sagde vi: O du tvehornede, det staar dig frit for at revse
disse eller behandle dem med Mildhed»). Det var ham, der
byggede Muren mod Gog og Magog, som det fortælles samme-
steds, V. 93 («De sagde: O du tvehornede, se Gog og Magog
sprede Fordærvelse paa. Jorden; kan vi ikke for Betaling faa
dig til at opføre en Mur mellem dem og os. Han svarede: Jeg
har nok i den Magt, hvormed min Herre har forlenet mig; men
hjælp I mig blot efter Evne, såa skal jeg sætte et Bolværk
mellem Eder og dem; bring mig Jærnblokke 0o.s.v.»). Han byg-
gede Alexandria i Khazarernes Land og Samarkand, endvidere
Borgene og Vagttaarnene i Sekbes(?)!) ved Søen Talos!) paa
Rigets yderste nordlige Grænse; i Irak øvede han Hævn for,
hvad Bakht-nassar havde gjort i Ægypten, idet han dræbte
Darius og hærgede Landet; da han skrev til sin Lærer Aristo-
teles i Ægypten for at spørge ham, om han skulde lade dem,
der endnu vare i Live, ihjelslaa, raadede denne ham derfra,
men opfordrede harn til at lade enhver enkelt af Fyrsterne faa
sit Stykke at herske over; thi derved vilde der opstaåa indre
Jalousi om Magten mellem dem, og ingen Konge vilde nogen-
sinde mere kunde samle dem. Denne Tilstand vedvarede længe,
og da de endelig under Ardeshir ”) samledes alle efter stor
Møje og Besvær, udbrød han: Sandelig, uheldsvangert var det
Raad, som skilte os i firehundrede Aar”).

1) Begge disse Navne eré skrevne utydeligt og forskelligt i Haandskrifterne,
og ere begge fejlagtige.

7”) Der menes Ardeshir Babegan, Grundlæggeren af Sassanidernes Dynasti.

3) Det er, saavidt vides, første Gang her, at denne specielt ægyptiske
Omdannelse af Alexandermythen forekommer paa arabisk, en Omdan-
nelse, der, som bekendt, stammer fra Pseudo-Kallisthenes, og som i sin
patriotiske Tendens ogsaa har Sidestykker paa Persisk (se Darmesteter:
La légende d'Alexandre i Essais orientaux, pag. 228). '

Overs. over D. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1896. 16

»9
(0)
(80)

J. Østrup.

Endvidere Hermes Trismegistos, som var Profet, Konge og
Vismand; han forstod at frembringe straalende Guld af Bly.

Endvidere Agatimon (Ågathodaimon?”) og Pythagoras, Di-
sciple af Hermes; de hørte til Sabæerne og kendte til Alkymien
og Astrologien og Magien og Læren om det Transcendentale og
om Talismaner; de forstod Tempelhieroglyferne og såd inde
med Naturens Hemmeligheder.

Dernæst Archelaos") og Empedokles, der var Spåaamænd og
Varselstydere.

Hippokrates, der forfattede en Bog om Skaberen og som
skrev en Filosofi og RØRhetorik.

Platon, Forfatter af «Staten», «Lovene» og andre politiske
Skrifter.

Aristoteles, Forfatter af «Logiken» og «Meteorologica» og
«Om Følelsen» (70? atødgøswc), «Om Tilblivelse og Undergang»
(æspt revéoswg xat pådopåc), «Om Himlen og Verden» (729!
odpavod xat x0ouov), «De physica auscultatione» , «Fysikalske
Forelæsninger» (øv06%x% dx00a0c), «Tractatus aureus»,?) og
«Metafysiken». Den arabiske Filosof Jakub ibn Ishak al Kindi
har forfattet over tusinde Bøger om alle mulige Æmner, og alle
ere de Uddrag af Aristoteles” Skrifter.

Ptolemaios, Observator, Kartograf og Mathematiker, der
forfattede «Almagest» om Astronomien og Solens og Maanens
Bevægelser, Planeterne, Fixstjernerne og Dyrekredsen, samt
«Geografien», omhandlende Jordens Idmaaling, dens Zoner,
dens Bjerge, Have og Kilder, dens øvrige Egenskaber, dens
Tilblivelse og Undergang, samt de Folkeslag, som bebo den;
endvidere skrev han om Astrologi og om Jordkuglens Aftegning
i Plan.

Aratos, der forfærdigede en Globus med 48 Figurer for at

1) Hagi Khalfa III, 363.
2) Den følgende Bogtitel, ANSE J Xylw,, maa være forskrevet, da intet

af Aristoteles Skrifter passer til dette Navn.

Umar ibn Muhammed al-Kindis Beskrivelse af Ægypten. 293

fremstille Dyrekredsen og de 1000 Stjerner og de 22 Fixstjerner,
samt astronomiske Tavler.

Hipparchos, der var Astronom og Opfinder af en Armillar-
sfære.

Theon, der forfattede de efter ham opkaldte Tavler.

Dorotheus og Valens og Stefanus, Filosofer og Astronomer.

Heron, som var Ingenieur og Mathematiker, og som skrev
om Geografi og pneumatiske Instrumenter"); han forfærdigede
Vanduhre og andre Instrumenter til Tidsmaaling.

Filon, der forfærdigede Vandmøller”) og Maskiner og me-
kaniske Kunststykker.

Archimedes, der var Mekaniker og Ingeniør; han opfandt
de tændende Hulspejle og Krigsmaskiner til Angreb paa Fæst-
ninger og Maskiner til Forsvar mod Armeer. — —

Med Hensyn til de Konger, Kalifer, Vismænd, Digtere,
Talere og andre udmærkede Mænd, som ere komne til Ægypten,
er at mærke, at det vilde blive for vidtløftigt at omtale dem alle,
og vi vil derfor indskrænke os til at nævne de bekendteste.

Det er da overleveret ved lærde og kyndige Traditionister,
at der af Profetens første Tilhængere kom over et hundrede til
Ægypten ved Landets Erobring”); efter en Beretning af Jezid
ibn Habib var der ved Oprettelsen af Kiblaen i den første
Moske") 80 af Profetens oprindelige Tilhængere tilstede, der-
iblandt Zubajr ibu el Awåm”) og Kadad ibn el Aswad, Ibådeh
ibn es-Såmit og Abu Derdaa, Fudaleh ibn Ubajd og Oqba ibn

1) Smlgn. Hagi Khalfa I, 401.

?) Om »dewålib» se Quatremére: Makrizi, Tom. II, pag. 3.

3) Smign. Sojuti I, 78.

1) Der menes hermed Amru ibn el As' Moske, saaledes som det ogsaa siges
i Kairenserhaandskriftet; at dettes Tilføjelse imidlertid er et senere Ind-
skud, ses af Ordene «Amrs Moske i Gammel Kairo». Da selve Kairo
først anlægges 359 H., forstaas dette af sig selv; desuden er Udtrykket
Masr el qadimeh, el atiqah om Fostat meget sent og kommer først op
efter Sultan Selims Tid; Sojuti bruger i Husn-al-muhådara Betegnelsen
Masr el atiqah om Ruinerne ved Saqqarah (Memfis).

5) se IK IV, 391—92.

16"

w
wo
mos

J. Østrup.

Amir"), Abu Dzerr, Råfi ibn Målik, Rebia ibn Shurahbbil ibn Husna,
Saad ibn Abu Wakkås?”), Amru ibn Alqama, Abdallah ibn Amru
ibn el As?), Abdallah ibn Umar ibn al-Khattåb 7), Kharidja ibn
Hudzåfa, Abdallah ibn Abu Saad ibn Abu Sardj, Abu Råfi, der
var i Slægt med Profeten, Muhammed ibn Muslimah, Muslimah
ibn Mukhlid, Abu Ejub, Ruwajfa ibn Målik, Habib ibn Mugqjil,
Kaab ibn Dabba, Muawiah ibn Khurajdj, Ammår ibn Jåsir?) og
Amru ibn el Ås.

Af Lærde og Vismænd kan mærkes Jezid ibn Habib og
Leits ibn Saad, der dannede en særlig videnskabelig Skole;
endvidere Abdallah ibn Wahb?), der i sit Forfatterskab overgik
alle juridiske Forfattere ; det omfatter omtrent 100 Hefter; der-
næst Abdallah ibn Luhaja, der var fremragende båade i Jura
og Traditionsvidenskab og Historie; endvidere Ashhab, Ibn al
Kasim, Abdallah ibn el Hakam, Asad ibn Musa”), Muhammed
ibn Abd-el-Hakam &), el-Mazeni?), Rebia el-muezzin og Ahmed
ibn Muhammed ibn Salåmah et-Tuhåwi. Enhver af disse har af
Værker præsteret, hvad intet andet Folk kan opvise noget Side-
stykke til. Endvidere Said ibn Abu Gafir, Jabja ibn Utsman,
Ibn Ferid, Muhammed ibn Jusuf al-Kindi, el-Majsari, Ibn Abu
Khutsajmah; alle disse udmærkede sig blandt deres samtidige
og overgik dem i Retslærdom og Kendskab til Historien og de
historiske Mærkedage samt i andre forskellige Videnskaber.

Af Mænd, bekendte for deres Fromhed, kan nævnes Hajat
ibn Shuraih 9), Sulajman ibn Kasim, Abu-r-Rebi ez-Zajdi, Said

13111535)

2) Ib. I, 570, Note; hans Dødsaar falder mellem 50 og 58 H. (673—681 A.D.).

ANDELE 592:

4-15; 5676

Sek 1541:

6) Med sit fulde Navn Abu Muhammed Abdullah ibn Wahb al Misri; se
HK I, 80; II, 350,380.

Se HK NS OIL:

) Ib. II, 148; han nævnes her blandt Forfatterne af Ægyptens Historie.

9) Ib. II, 303, 304; IV, 205, 241.

10) Se IK II, 17; hans Dødsaar angives til 157 H. = 773 A.D.

Umar Ibn Muhammed al-Kindis Beskrivelse af Ægypten.

do
(40)
Øt

el-Adam, Idris el-Khaulani, Dzu-n-Nun el-Misri!) og andre.
Som Digter maa nævnes Habib ibn Aus el-Tåi”) og som Rytter
Malik ibn Nåim, der red el-Ashqar (Fuxhesten), og som Taler
Ghailan ibn Mahran, der var berømt for sin Veltalenhed.

Af Kalifer fødtes i Ægypten Umar ibn Abd el Aziz og
Djafar el Mutewakkil.

Af Retslærde, som kom til Ægypten, kan nævnes esh-Shubi,
Shafeiten, Hafs el Ferd, Ibrahim ibn Edhem%) og, Mansur ibn
Ammar 7), Logikeren.

Af Kalifer, som kom til Ægypten, kan nævnes Muawiab,
Merwan ibn el Hakam, Abdallah ibn ez-Zubejr, Abdalmalik ibn
Merwan, Merwan ibn Muhammed, es-Saffåh, Mansur, Mutasim
og Watiq.

Af Digtere kom til Ægypten Nasib, Djemil%), Bothajnas
Elsker, Kutsajjir, Ozzas Elsker?), Kajs erraqiåt, el-Akhwas 7),
Abu Dzuwaib%), Maalli el Tåi, Abu Nuwas?), Dabal ibn Ali,
el-Ghajdaq, Jezid, Abu Sasaa, Abu Khadjla, Ibn Djerår og
andre, som vi allerede have omtalt ”9).

Hvad nu angaar Ægypten og dets Fortræffelighed fremfor
andre Lande og dets specielle Fortrin, maa vi anføre den paa
Abu Nasr el Abari støttede Tradition: Ægypten er hele Verdens
Forraadskammer, og dets Konge er derfor hele Verdens Herre;
sammenlign hermed Koranen, Kap. Xli, 55, hvor Josef siger:
«Sæt mig over Jordens Forraadskamre; thi jeg er paapasselig

HK IV 538:

?) Ib. II, 603.

201 B:s IV. 153:

2) Ib. 1I, 600.

BeSe DK-7331.

SIDST 529 EK 303; han. døde 105-H..— 723"A..D:

OS K 111260:

8) Ib. III, 255; hans Dødsaar opgives til 26 H. — 646 A. D.

3) Se IK I, 391; han døde 195 H. = 810 A. D.

70) Den besynderlige Uorden, der er i Opregningen af Navnene paa disse
Mænd, hvis Liv og Virksomhed paa en eller anden Maade har været
knyttet til Ægypten, og den ofte højst ufuldstændige Betegnelsesmaade,
tyder ogsaa paa, at det foreliggende er en Kompilation af et større Hele.

226 J. Østrup.

og indsigtsfuld». Saadanne Forraadskamre forekomme ikke
udenfor Ægypten, men Gud bruger Udtrykket «Jordens Forraads-
kamre», idet han hermed hjælper enhver Stadboer og enhver
Ørkenboer over hele Verden.

Gud har skænket Ægypten en central Beliggenhed i tredie
og fjerde Zone, saa at Landet er frit for Heden i første og
anden og for Kulden i femte, sjette og syvende; derfor er
Luften god og Atmosfæren ren og Varmen og Kulden tempe-
reret, og Ægyptens Befolkning er fri for Vinterkulden paa
Bjergene og Sommerregnskyllene i Oman og Uvejrsstormene i
Tehåma og Byldesygdommene i Mesopotamien og Skabetheden
i Jemen og Epidemierne i Syrien og Dyrtiden i Iraq og Skor-
pionerne i Asker Mukram") og Miltsygdommene i Bahrein og
Feberen i. Khaibar; og de er sikrede mod Tyrkernes Overfald
og de græske Hære, mod Beduinernes Skarer og de listige
Angreb fra Dailam (ved det kaspiske Hav) og Karmaternes
Rytterhorder, ligeledes mod Flodernes Udtørring og mod Regn-
mangel; overalt er Landet omgivet af Hjælpekilderne til dets
Underhold; dets Omsætning er let, Frugtbarheden stor, Livs-
førelsen let, Overflødigheden stor og Priserne billige. >)

Said ibn Abu Hilal erklærer Ægypten for Landenes Moder
og Menneskenes Hjælpekilder og fortæller, at Ægypten i gamle
Bøger er afbildet med de øvrige Byer strækkende Hænderne ud
imod det for at faa deres Underhold derfra”). Amru ibn el-Ås
erklærede, at Herredømmet over Ægypten, naar alt tages med,
var lige saa godt som Kalifatet"), og alle lærde og kyndige Folk
er enige om, at hele Jordens Befolkning ikke kan undvære

Jakut III, 676.

Denne ordrige Fremstiling af Ægyptens Fortræffelighed i Sammenligning
med de øvrige Landes Plager vender tilbage ordret hos Sojuti II, 178 og
med faa Forandringer hos Makrizi I, 26.

Citeret hos Sojuti I, 10.

Citeret hos Makrizi I, 27, som tilføjer som Forklaring til Xærl>:

år EN ge:
Byd ER TE Ea lå

OSS

mm &w

(X9)]
(NG)
Ey"

Umar ibn Muhammed al-Kindis Beskrivelse af Ægypten,

Ægypten, og de foretage derfor Rejser derhen for deres Under-
hold, hvorimod Ægypterne ikke søge deres Underhold i noget
andet Land eller foretage saadanne Rejser, saa at, hvis der blev
draget en Mur mellem Ægypten og den øvrige Del af Jorden,
kunde dets Befolkning nøjes med Landets egne Frembringelser
og undvære den øvrige Verden.

Hajat ibn Shuraih anfører følgende Tradition efter Okba ibn
Muslim: Gud vil paa Opstandelsens Dag sige til Ægyptens Be-
boere i Opregningen af sine Velgerninger: Har jeg ikke skænket
eder Ægypten til Bolig, for at I kunne mættes af dets Brød og
drikke dets Vand; tier derfor"). Jabja ibn Adam ibn Said”)
erklærer: Jeg har færdedes i mange Byer, men ikke set nogen
Gudsfrygt i nogen af dem undtagen i Medina og i Masr.

Khalid ibn Jezid?) fortæller: Kaab el-Ahbar plejede at sige:
Hvis det ikke vår for min Lyst til at bo i Damaskus, vilde jeg
leve i Ægypten, og paa Spørgsmaalet: Hvorfor, Abu Ishak? sva-
rede han: Jeg holder af Ægypten og dets Befolkning, fordi det
er værnet imod slet Indflydelse og dets Befolkning lever derfor
i Tryghed og Sikkerhed, hvo, der vil det ondt, vil Gud nedslaa,
og det er derfor et velsignet Land for Befolkningen at leve i”).

Fra Saad ibn Ubajd el-Asbahi har man følgende Tradition:
Ægypten er bevaret mod alt ondt; enhver, som vil dets Ulykke,
rammes af Gud, og enhver, der vil lægge det øde, gaar selv
til Grunde. I Pentateuchen kaldes Ægypten Guds Forraads-
kammer, og hvo, som angriber det, dømmes af Gud.

Ahu Rebi es-Saih siger: Ægypten er et herligt Sted; man
kan herfra gøre en Pilgrimsrejse for to Dinarer og foretage
Rejser for to Dirhem; han mener dermed Pilgrimsrejser over

7) Citeret hos Sojuti I, 10 (dog med Udeladelse af det ejendommelige Ud-
tryk eXStøål Ås faXmal).

Se HK. V; 136.

3) Se HK III, 9497; IK IV, 231; han var en Søn af Guvernøren Jezid, hvis
Biografi meddeles af Ibn Khallikan paa det nævnte Sted.

4) Citeret ordret hos Sojuti I, 10; med Forandringer Makrizi I, 27.

98 J. Østrup.

——æS

det røde Hav og Rejser til Alexandria og de andre Kyster.
Jahja ibn Utsman siger efter Ahmed ibn Abd-el-Kerim"): Hele
Verden har jeg berejst og set dens Befolkning og set Minderne
efter Profeter og Fyrster og de Vise; jeg har set Kosroes' og
den græske Kejsers og andre Fyrsters Bygninger, og jeg såa
Mindesmærker efter Salomon baade i Jerusalem og i Tadmor og
ved Jordan, som Aanderne- byggede i Kraft af hans profetiske
Herredømme, men aldrig saa jeg noget lignende som de gamle
Templer i Ægypten i deres Kunstfærdighed eller noget som
deres Brønde og de Bygninger, der findes efter dette Lands
Konger og Vismænd”). — —

gypten omfatter 80 Distrikter, og i hvert eneste af disse
findes fortræffelige og vidunderlige forskelligartede Frembringel-
er, Bygninger og Produkter, Drikke- og Madvarer og Frugter,
kort sagt, alt, hvad Mennesker har behov og hvad Fyrster søger
at samle”); hvert Distrikt har sit bestemte Produkt og sine
Ejendommeligheder. Saaledes har Øvreægypten et Klima lige-
som Hedjåz, og her voxer Daddelpalmen og Capparis sodata
og Trifolium Alexandrinum og Lotus og Asclepias gigantea;
derimod ligner Nedreægypten Syrien; det regner her, og Pro-
dukterne er de samme som der: Vin, Figner, Bananer, Nødder
og lignende Frugter samt Grøntsager og vellugtende Planter;
her kan der ogsaa falde Sne").

Angaaende Distriktet om Alexandria, Lubije og Meragqjije (?),
da findes her flade Marker og Højdedrag og Sumpe, Olivenlunde
og Vinhaver af forskellig Slags; Egnene her producere Kameler,
Oxer og Smaatkvæg, Honning og Mælk”); sammenlign Koranen
Kap. XXVI, 35 («Send Folk rundt i Byerne, som skulle samle osv.»).
I hver By findes der anselige Spor af Bygninger, Klippeblokke,

1

Ser HKEV 562:
?) Smilgn. Sojuti II, 174.

3) Citeret hos Sojuti II, 175 og Makrizi I, 26.
7) Søjuti ib.

) Cfr. Makrizi I, 26, Sojuti II, 175.

5

Umar ibn Muhammed al-Kindis Beskrivelse af Ægypten. 299.

Marmorstykker, Templer og andre Mærkeligheder. De kunne
alle anløbes af Skibe, som føre Proviant, Varer og Redskaber
til Fostat og som formaa at føre hver 500 Kamelers Last").

Med Hensyn til Bygningerne og de mærkelige Levninger i
Alexandria ere alle enige om, at der ikke findes nogen anden
By, der som denne ligger i tre Lag”). Da Abdulaziz ibn Merwan
som Guvernør i Ægypten kom til Alexandria, bad han ved
Synet af dens interessante Ruiner Stadspræfekten om at opgive,
hvor stort Indbyggerantallet havde været paa de græske Kongers
Tid. Det har ingen Fyrste nogensinde faaet Rede paa, sagde
han, men jeg kan opgive dig, hvor mange Jøder der fandtes ;
thi dem gav en Gang en græsk Konge Befaling til at tælle; de
udgjorde 600,000.

Paa Spørgsmaalet om de der existerende Ruiner, berettedes
der ham følgende: En af de persiske Konger, der havde Herre-
dømmet over Ægypten, befalede, at der skulde opkræves en
Dinar af hver mandvoxen i Ægypten for at genopbygge Alex-
andria. Men da kom de ansete og vise i Folket til ham og
opfordrede ham til at afstaa herfra; thi efter at Dzulkarnain
havde været 300 Aar om at opbygge denne By, og den havde
været beboet i 300 Aar, havde den nu ligget øde i 300 Aar;
i et Tidsrum af 70 Aar gik Folk ikke ud om Dagen uden med
et sort Klæde for Panden af Frygt for, at deres Øjne skulde
tage Skade af den overvættes Hvidhed >).

Nogle lærde Fortolkere af Koranen have tillige hævdet, at
det er denne By, som er ment i Kap. LXXXIX, 6, hvor der tales
om «det søjlesmykkede Irem, som ikke havde sin Lige i Verden».
Ahmed ibn Salih beretter, at Sufjan ibn Ujajnab 7”) sagde til ham:
Hvor boer Du, Ægypter? — I Fostat. — Kommer Du til Alex-

1) Sojuti II, 175.

slsSojuti: 1;33:

3) Sojuti I, 42 og Makrizi I, 162.

:) HK I, 80 og passim; IK I, 578; han levede 107—198 H. = 725—
814 A.D.

930 J. Østrup.

andria? — Ja. — Sufjan tilføjede: Det er Guds Pilekogger,
hvor han gemmer sine bedste Pile. Abdallah ibn Merwan es-
Sadfi (?) fortæller, at da Budskabet kom om hans Fætter Khalid
ibn Zejds Død, som havde fundet Sted i Alexandria, kom Musa
ibn Ali ibn Riåh og Abdallah ibn Luhajah og Lajts ibn Saad
hver for sig og sagde: Er han ikke død i Alexandria? — Jo,
visselig; hvorpaa de tilføjede: Han lever nu hos Gud, som
skænker ham Lønnen for hans Vagt i det timelige Liv; han
vil faa en Martyrs Løn, siden han er død paa sin Post"). — —

Til Mærkelighederne i Alexandria hører Fyrtaarnet, hvis
Højde er 280 Drå, og i hvilket der var et Spejl, hvori man
kunde se fra Jemen til Konstantinopel >”).

Her fandtes endvidere Amfitheatret, hvor Indbyggerne sam-
ledes, og hvor enhver kunde se lige godt; naar en udførte noget
eller talte eller læste op eller opviste forskellige Idrætter, saa
hørte og saa baade fjærn og nær lige godt%). Her fandt ogsaa
den bekendte Boldkastning Sted; den, i hvis Ærme Bolden
faldt, blev Landets Hersker. Endnu før Islams Tid kom Amru
ibn el Ås derhen påa en Handelsrejse med Huder og Bomuld
og kom tilstede paa Arenaen blandt de andre Tilskuere; Bolden
faldt i hans Ærme, men man vilde ikke fæste Lid til Varslet ;
thi hvorledes — mente man — skulde vel en Araber faa Herre-
dømmet over Ægypten? og der anstilledes derfor et nyt Forsøg;
den faldt atter i hans Ærme gentagne Gange, hvilket vakte stor
Forundring; først da Islam og de deraf følgende Begivenheder
indtraf, fik Varslet sin Forklaring ").

I Alexandria findes endvidere de bekendte Søjler og de to
Obelisker; overhovedet ere dens Mindesmærker og Oldtidslevninger

SOUL TT
?) Den samme Overdrivelse hos Sojuti I, 43.
) Sojuti I, 33:
)D
I

3

4) Den samme ejendommelige Legende findes hos Søojuti I,45 og Makrizi

; 159.

Umar ibn Muhammed al-Kindis Beskrivelse af Ægypten. . 231

utallige. Endog i Kanalen bestaar fra Ende til anden Bunden
og Siderne af Marmordæmninger, der endnu existere.

De, som have undersøgt Menneskers Levealdre i de for-
skellige Lande med forskelligt Klima, have erklæret, at man
intet Steds opnaar en højere Alder end i Marbut?) ved Alexan-
dria og i Wadi Fargane.

Efter de Lærdes Udsagn stod Fyrtaarnet oprindelig midt i
Alexandria, indtil Havet trængte frem og opslugte det; man
kan endnu se Murværket og Besterne tydeligt, og der vil de
blive liggende lige til Dommedag”). —

Distriktet Fajjum omfatter 360 Byer, en for hver Dag i
Aaret; der mangler aldrig tilstrækkelig Oversvømmelse, og hvis
Nilen et enkelt Aar svigter, forsyner en af disse Landsbyer
hele Ægypten for en Dag%); det er det eneste Sted, der er
opbygget efter en guddommelig Inspirations Tilskyndelse, og
der findes intet, som overgaar det i Herlighed eller i dets
Frembringelser eller som har mere glimrende Traditioner;
en Sammenligning mellem Flodstrømmene i Fajjum og dem i
Basra eller Dåmaskus vil absolut falde ud til Fordel for hin;
adskillige Lærde og Kyndige have forsøgt en Opregning af
denne Egns Goder og Fordele, men de have fundet det ube-
regneligt og derfor indskrænket sig til at undersøge de Steder,
som ikke tilhøre nogen bestemt Ejermand eller Forpagter blandt
de velhavende, men som enhver, der vil, frit kan disponere
over, og de have fundet, at disse udgør over 70 Vandsamlings-
steder. —

Endvidere maa mærkes Memfis med sine vidunderlige Byg-
ninger og Afgudsbilleder og skjulte Skatte, som ubestrideligt
og utvivlsomt maa anses for utallige.

1) Smilgn. Jakut IV, 485.

?) Denne Beretning om en Forskydning af Kysten stemmer delvis med de
faktiske Forhold, som overhovedet meget af det, der her hos al-Kindi
skjuler sig under Fremstillingens halvt legendeagtige Form.

3) Smilgn. for dette og det følgende Sojuti I, 31.

2392 J. Østrup.

Med Hensyn til de derværende Minder over Konger og
Vismænd fortæller Ibrahim ibn Munkid el-Khaulani: Vi kom
en Gang ud til Memfis og traf der Utsman ibn Salih siddende
ved Døren til en Kirkebygning. Vi hilste ham, og han sagde
da: Ved I, hvad her staar skrevet? Paa vort Spørgsmaal ud-
lagde han Indskriften saaledes: Jeg, den og den, Søn af den
og den, bebrejd mig ikke denne Kirkes Lidenhed; thi hver
Kvadratfod af dens Grund har kostet 700 Dinarer. Vi mente,
at dette maatte have en speciel Aarsag, og han forklarede, at
det var der, at Moses slog og dræbte Ægypteren. —

Heliopolis, Ain-shems, var et Sted for Soldyrkelsen; her
findes mærkelige Bygninger og Hippodromer; her findes to
Obelisker, som er det vidunderligste, man har set; thi de bæres
paa den blotte Jord uden noget Underlag, skønt de ere omtrent
50 Drå; paa begge Sider findes afbildet en Rytter med noget,
der ligner en spids Hue af Kobber paa Hovedet; i Oversvøm-
melsestiden kan man tydelig se Vandet dryppe ned af Hovedet
paa hvert Billede 1).

Farama indeholder vidunderlige store og gamle Monu-
menter. Ægypterne fortælle, at der derfra var en Vej til Kypern
over Land, som senere oversvømmedes; ogsaa Bruddene med
hvidt og broget Marmor i Lubije oversvømmedes”). Jahja ibn
Utsman fortæller: Jeg var paa Vagt i Farama, der ligger om-
trent en Dagsrejse fra Havet; Befolkningen og de Vagthavende
færdedes paa Strandbredden i Rørhytter; senere steg Havet og
oversvømmede alt.

Ibn Kudajd beretter, at Ibn Mudabbir?) kom til Farama for
at demolere nogle Sten i den østlige Side af Muren, idet han

1) Smign. Makrizi I, 31 og Sojuti I, 32 (her opgives Højden til 84 Drå);
Beretningen om Vandet, der drypper fra Obelisken, genfindes hos Ibn
Iyås (Arnold Chrest. 57) og Abdallatif (S. de Sacy: Rel. d'Ég. 227).

2) Det samme hos Makrizi I, 211. der her citerer Al-Kindi med Kilde-
angivelse, smign. ogsaa om Forbindelsen med Kypern Masudi (ed. Barb.
de Meynard) il, 375 og Jakut 11I,'883 samt ZDMG 1X, 272.

3) ,Set TRE 60:

Umar Ibn Muhammed al-Kindis Beskrivelse af Ægypten. 933

vilde anvende Materialet til at lave Kalk af, men da han havde
børttaget en eller to, gik Befolkningen i Farama bevæbnet ud
og fik ham til at holde op med Arbejdet; de paastod nemlig,
at det var disse Porte, som nævnes i Koranen, Kap. XIl, 67
(«Mine Sønner, I skulle ikke gaa ind ad en enkelt Port, men
ad flere forskellige»).

I Farama findes de vidunderlige Palmer, som bære Frugt,
naar alle andre i den øvrige Verden ere holdte op-dermed; den har
Frugt allerede, naar Palmen ellers spirer i December og Januar
og vedbliver saa i fire Maaneder, indtil den modne Frugt i
Foraaret begynder at komme frem; den findes hverken i Basra
eller Hidjåz eller Jemen; en enkelt Frugt kan opnaa en Vægt
af 20 Dirhem og dens Længde kan blive indtil et'Spand").

Ibn Bakht anfører, at der gives fire Distrikter i Ægypten,
som hele Verden ikke kan opvise Mage til, Fajjum, Atribu?),
Samhud”) og Sa”). —

Hvad angaar Landets Statsindtægter, saa hævede Amru
ibn el-As det første Aar en Million Dinarer, men Kalifen Omar
skrev da til ham for at dadle hans Fremgangsmaade, idet han
erklærede selv at have hævet 20 Millioner af Grækerne; i det
. følgende Aar bragtes derpaa Afgifterne op til 12 Millioner%). Da
Utsman havde afsat Amru og indsat Abdallah ibn Sarh, for-
øgedes Afgifterne og Skatterne for Kopterne og bragtes op til
14 Millioner. Nu hår Malkekamelen givet Mælk, sagde Utsman.
Ja, svarede Amru, men I har skadet Kalven?). Fra det Tids-
punkt gik det stadig tilbage indtil vor Tid; under Umajjaderne

7) En Skildring af en lignende Daddelpalme giver Jakut i Artiklen Assuan
[;. 270.

BsJakut I, 142:

3) Makrizi 1, 203.

F) Ab, 11182;

5) Søjuti I, 69.

6) Den karakteristiske Anekdote genfindes hos Sojuti I, 70; Makrizi I, 98;
Tabari I, 5, 2819; endvidere hos Jakut IV, 546, der bruger lidt andre
Udtryk i Amrus Replik (L9OY,) cusl=>! LEN).

(89)
vo
MS

J. Østrup.

og Abbasiderne indkom der aldrig mere end 3 Millioner und-
tagen under Kalifen Hisham; da bragte Ibn al-Hidjab Afgiften
op til 4 Millioner, samt under Tuluniderne; ved deres Iver for
Landets Opdyrkning naaede Abul-Djais ligeledes 4 Millioner.
Medens Ibn al-Hidjab bestyrede Skattevæsenet for Kalifen Hi-
sham, rejste han ud og foretog en Opmaaling af hele Ægyptens
Land, det dyrkede saa vel som det ubeboede, saa langt Over-
svømmelsen naar; det udgjorde 30 Millioner Feddån.

Laits ibn Saad beretter: Walid ibn Rufåa, der forestod
Skattevæsenet under Hisham, foretog en Optælling af Individer
og Byer, i hvilken Hensigt han opholdt sig sex Maaneder i
Øvreægypten og tre i Nedreægypten; han fandt over 10000
Landsbyer med mindst 3500 koptiske Indbyggere i hver, hvilket
altsaa udgør fem Millioner").

Under Sulajman bestyrede Usåma ibn Zajd Skattevæsnet ;
han erklærede at ville malke Mælken, indtil Dyret ikke kunde
mere, og derpaa udpresse Blodet, indtil det sprængtes. Det
var den første Ulykke, som ramte Ægyptens Befolkning. Ka-
lifen Sulajman, der var opfyldt af Forundring over Usamas
Færd, idet denne laante Penge af ham, men ikke svarede nogen
Afgift, udbrød en Dag: Hvad skal man dog kalde ham? men
da en sammenlignede ham med Eblis, blev han dog vred og
forlod Forsamlingen. Da Sulajman døde og Omar ibn Abdalaziz
blev Kalif, var hans første Regeringshandling, endnu før han
lod Sulajman begrave, at afsætte Usåma og indsætte Hajjan ibn
Shuraih; Usåma blev sat i strængt Fængsel i sex Maaneder.
Det vår ham, som byggede den gamle Nilmaaler.

Mansur sendte engang et Brev til Muhammed ibn Shuajb,
som forestod Skattevæsnet, med Anmodning om at inddrive
Skatterne; han svarede med en Beklagelse over Tilbagegangen
og erklærede, at Landet behøvede Subvention, og at det da

1) Sojuti I, 69; Jakut (IV, 548) opgiver med større Maadehold i Talangivelsen
Landsbyernes Antal til 2395.

Umar ibn Muhammed al-Kindis Beskrivelse af Ægypten. 9235

vilde tilbagegive det dobbelte af, hvad der maatte blive ydet.
Kalifen svarede imidlertid: Du skal ikke unddrage dig mit For-
langende ved dine Skildringer af Landets Forhold; Du forstaar
ikke, hvorledes den Sag skal tages. Ved dette Afslag forøgedes
Landets Tryk og dets Forfald!

Amru ibn el-As spurgte Kopternes Fyrste i Henhold til
hans 30aarige Erfaring om, hvorledes Landets Stilling kunde
forbedres og fik det Svar: Ved forskellige Midler, ved at grave
Kanaler og bygge Dæmninger og Vandbeholdere; endvidere maa
Skatterne kun tages af Landets Kornproduktion, og der maa
ikke gives nogen Henstand; den lovlige Orden skal omhyggeligt
opretholdes, øg Embedsmændene oppebære deres Gage, for at
der ikke skal gives Lejlighed til Bestikkelse, og man maa af-
skaffe alle Naadegaver og Foræringer, for at der kan være
Fasthed i Styrelsen; naar Landet regeres saaledes, kan Du
vente dig store Indtægter").

Med Hensyn til Landets Naturskønhed anføres et Udsagn
af Kaab el Ahbar: Den, som vil se noget, der ligner Paradiset,
skal se Ægypten, naar Landet har modne Dadler og Blomster,
naar Bækkene ere friske og Dadlerne hænge bugnende i den
frodige Fylde, medens Fuglesangen lyder”).

Abdallah ibn Amru sagde: Hvem der vil se Paradiset, skal
se Ægypten, naar Markerne ere grønne og Vaaren blomstrer
og Træerne iføre sig deres Blomsterpragt.

Kalifen Almamun sagde til Ibrahim ibn Tamim: «Giv mig
en Beskrivelse af Ægypten, nåar Markerne grønnes og Foraaret
blomstrer og Træerne iføre sig deres Pragt; men kort maa
den være. Han svarede: Hestens Forpart staar i det Grønne,
dens Bagpart i Sandet, idet han dermed antydede, at Ægypten
var dels dyrket Land, dels Ørken, og at det dyrkede Land var
rigt paa Sæd, men det andet goldt og øde.

1) Smilgn. Sojuti I, 70.
2) Makrizi I, 25.

236 J. Østrup.

Ægypterne fortælle, at da Hashemiten Musa ibn Isa var
Guvernør over Ægypten, var han en Gang ude paa Rendebanen
i Nærheden af Begravelsespladserne og udbrød da til Tilskuerne:
Lægge I Mærke til, hvad jeg ser for mig? Paa deres Spørgs-
maal herom vedblev han: Jeg ser en Væddeløbsplads og Haver
med Palmer og andre Træer og Beboelseshuse og Hestestalde
og Kirkegaarde og en brusende Flod og Sædemarker og en
Hjords Enge og Hestes Græsgange og Jægere og Matroser og
Kameldrivere og Sandørken og Sletteland og Bjærge, alt paa
mindre end en Kvadratmil!).

Harun al Rashid fik en Beskrivelse af hele Verden, hvori
der kun fremhævedes Assiut, hvis Udstrækning er 30000 Fed-
dan paa en ganske flad Slette uden endog det mindste Fald
til nogen af Siderne. Der dyrkes her Hør og Hvede og Kløver
og andre Slags Grøntsager, og der gives ikke paa hele Jorden
nogen vidunderligere Slette end denne; mod Vest ligger et
hvidt Bjærg, lignende en Kappe, broderet med Turkiser, og
danner en Grænsevæg; mod Øst omgives den af Nilen, der
ligner en Sølvbæk; enhver Tale overdøves af Fuglelarmen. Der
gives intet andet Sted, er man enig om, en saadan Kløver-
mark, hvor der findes Heste, Telte, Kameler o.s.v.?), undtagen
i Ægypten.

Nilen. Ibn Luhaja beretter, at Mansur spurgte Kaab-ei-
ahbar, om Nilen findes omtalt i Pentateuchen, og han svarede:
Ved ham, som delte Havet for Moses, ja, jeg finder den nævnet;
ved dens Stigning aabenbarer Gud for den, til hvilken Grad
den skal stige, og ved dens Aftagen befales dette den igen. %)

Profeten sagde: Fire Floder komme fra Paradiset: Sihan

og Djihan og Nilen og Eufrat").

7) Søjuti II, 178; Ibn Douqmaq (ed. Vollers, Le Caire 1893) pag. 108 an-
fører, at Citatet er efter Al-Kindi.

?) Texten er forvansket i sin Opregning af Assiuts Herligheder.

3) Sojuti II, 183.

4) Makrizi I, 50.

Umar ibn Muhammed al-Kindis Beskrivelse af Ægypten. 9237

Gud skabte Nilen som en Modvægt til alle Floder i Verden
med hele deres Vandmasse; thi naar den stiger, synke de i
samme Forhold og omvendt; Ibn Kutajb fortæller, at naar
Nilen stiger, bliver dens Strøm stærkere i hele dens Udstræk-
ning”).

Ibn Luhaja beretter, at ved Fordelingen af Nilens Vand
over hele Ægyptens Distrikter er der 120,000 Mand i Virksom-
hed med Spader og andre Redskaber, deraf 70,000 i Øvre- og
50,000 i Nedreægypten for at grave Kanaler og anlægge Broer
og Dæmninger og reparere Cisterner og afskære Rør og Straa
og alle Slags Planter.

Mahfuz ibn Sulajman siger: Naar Nilen har naaet 20 Drå,
ere Ægyptens Statsindtægter gode; stiger den endnu en Drå,
forøges de med 1000?) Dinarer, idet større Terrain oversvømmes,
men stiger den endnu højere, tabes der 100,000 paa Grund af,
at en Del af Høsten sættes under Vand.

Ibn Ufajr fortæller, at Omar skrev til Amru ibn el-As: I
den nåadige og barmhjærtige Guds Navn; fra Guds Tjener, de
Troendes Behersker til Amru ibn el-As. Fred være med dig, jeg
lovpriser for dig Gud, den eneste. Jeg har nu tænkt over
Ægyptens Forhold; det er et udstrakt og herligt Land, hvis
Indbyggere Gud har givet stor Magt og Styrke tillands og til-
vands. Faraonerne have styret det og trods deres Ugudelighed
udført Ting af blivende Betydning. Dette har vakt min Beundring,
og jeg ønsker derfor en Skildring, der kan erstatte Selvsynet.

Hertil svarede Amru?): I den naadige og barmhbjærtige
Guds Navn. Til Guds Tjener, de troendes Behersker fra Amru
ibn el-As. Fred være med dig; jeg lovpriser for dig Gud, den

-
27

Søjuti IE, 190. ,

Maaske skal der læses &) 2) 9: en Million, da Tallet 1000 i sig
selv synes for ringe.

Det følgende Brev synes, som det foreligger hos Al-Kindi, kun at være
et Udtog af det oprindelige; det er forskelligt fra den Text, vi har hos
Sojuti 1, 65 og Makrizi I, 78; smlgn. ogsaa Dimishqui, Cosmographie,
ved. Mehren) pag. 109.

w
Am

&
RS

Overs. over D. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1896. rf

238 J. Østrup.

eneste. Jeg har modtaget dit Brev og læst og forstaaet det,
og angaaende dit Ønske om en Beskrivelse af Landet skal mit
Brev lade Frasagnets Dunkelhed erstattes af Selvsynets Klarhed.
Ægypten viser sig som en mørktfarvet Slette med grønne Træer
mellem støvfarvede, rødlige Bjerge, som omgive den; dens
Frugtbarheds Kilde og Rigdoms Ocean er det Stykke af Floden,
som ligger mellem Assuan og ?"); Afstanden er for en Rvtter,
som passerer langs Flodbredden, en Maaneds Rejse; Højene
og Sandsletterne derimod ere golde som en tom Mave eller en
pukkelløs Kamels Ryg. Den Strøm, der løber her omtrent ganske
snorlige, bringer Velsignelser i rigt Maal og flyder med Guld;
dens Aftagende retter sig efter Solens og Maanens Løb, og der
er visse Dage, da alle Jordens Kilder løbe til den, indtil den
naaer en svulmende Vandstand og dens Vandmasser blive mørke,
og Oversvømmelsen forøges; Landsbyerne ligge da i det om-
givende Vand ligesom Høje, og man kan ikke komme fra den
ene til den anden undtagen i Baade og Skibe; men snart kan man
iagttage, at Floden atter svinder, og de højere Punkter komme
til Syne efter at have været oversvømmede; derpaa tager den
fattige Befolkning fat paa den gødede og omhyggelig bearbejdede
Jord og leder Vandet ud over Markerne og de udyrkede Egne og
de højere liggende Punkter, hvorpaa de saa forskellige Slags
Kornsorter og sætte saa for disses Væxt deres Lid til Gud;
efter ganske kort Tids Forløb voxer Kornet op, Straaet sætter
Ax, Kornet gulnes og vandes ved Fugtigheden nedenfra og ved
Duggen ovenfra eller Skyer, som bringe Regn. Nu summe
Fluerne og - Høsttiden er nær; Landet er snart som et sort
Dynd, snart blaat Hav, snart en grøn Slette, snart broget Bro-
kade, snart hvidt Sølv. Men velsignet være Gud, den ypperste
Skaber, den almægtige; den bedste Støtte er en Taksigelse til
Gud for den Velsignelse, han heri har skænket dig. Gid han

7) Byens Navn er forvansket; der maa efter Sammenhængen (smilgn. neden-
for) menes et Sted ved Nilens Udløb.

Umar ibn Muhammed al-Kindis Beskrivelse af Ægypten. 239

bestandig forunde dig Ære og Glæde af alle dine Gærninger.
Hilsen. — i

Alle ere enige om, at der ikke gives nogen længere Flod
end Nilen; den løber en Maaneds Vej gennem muhamedansk
Land, to Maaneders i Nubien og fire Maaneders Vej i Ørkenen,
idet den udspringer paa Maanebjergene bagved Ækvator"), og
der er ikke nogen anden Flod, som stiger netop i den hedeste
Tid, da alle Floder og Kilder aftage; naar Heden er stærkest,
tiltager den ogsaa, og det er den eneste Flod, som har en ganske
regelmæssig Tiltagen og Aftagen; ingen anden Flod yder et
saadant Åreal til Dyrkning, eller skaffer saa stor Indtægt som
det af Nilen gødede Terræn.

Begravelsespladser. Nogle Lærde have ment, at Sinai er
en Del af Mukattam og en Part af det indviede Terræn”); der
siges i Koranen Kap. XIX, 53: «Vi raabte til ham fra den højre
Side af Sinai og lod ham komme nærmere til Enetale», og i
Kap. XX, 12: «Du er i den hellige Dal Tuwa». Kaab el Ahbar
… siger: Gud talte med Moses, idet han stod paa Sinai og denne
paa Mukattam paa den Side, der vender mod Jerusalem; han
fortalte endvidere, at han havde hørt. en sige, at Velsignelsen
over Ægyptens Hovedstad var større end Jerusalems.

Det fortælles, at da Moses knælede ned, vendte ligeledes
alle Træerne paa Mukattam sig bedende mod Tuwa, og det
siges, at der staar i Pentateuchen: «Da den nye Helligdom blev
aabnet», a: Moses Dal paa Mukattam ved Stenbruddene; i denne
Dal var det, at Moses mødtes i Enrum med Herren >).

Asad ibn Musa fortæller: Jeg overværede en Gang en
Jordefærd sammen med Ibn Luhaja; da vi sad om ham, hæ-
vede han Hovedet og såa op paa Mukattam og sagde: En Gang
gik Jesus forbi ved Foden af dette Bjerg; han var iført en

1) Gentaget hos Jakut IV, 862.
2) Søojuti II, 180.
3) Makrizi I, 124.

240 J. Østrup.

ulden Kjole og havde et Reb om Livet, og hans Moder fulgte
ham. Da vendte han sig til denne og sagde: Her skal Profetens
Folk have deres Begravelsesplads. ?)

Amru ibn el-As spurgte nemlig en Gang den koptiske Fyrste,
der ledsagede ham ved Foden af Mukattam, hvorledes det kunde
være, at der ikke fandtes nogen Vegetation her ligesom påå
Bjergene i Syrien, og han foreslog at lede en Kanal ind med Vand
fra Nilen og plante Palmetræer. Den anden svarede: Vi har
fundet skrevet, at Mukattam var rigest af alle Bjerge påa Træer,
Planter og Frugter; der tog Mukattam Bolig, Søn af Misr ibn
Baisar ibn Ham ibn Noah; men om Natten før Herrens Samtale
med Moses aabenbarede Herren sig for Bjergene og meddelte,
at han vilde udvælge et af dem til sin Samtale; derover bry-
stede de sig alle undtagen Jerusalems Bjerg; det bøjede sig i
Ydmyghed. Herren spurgte: Hvorfor gjorde Du det (men han
vidste det godt selv); og Bjerget svarede: Af Ærefrygt og Ær-
bødighed mod dig, o Herre, Da befalede Herren, åt hvert
Bjerg skulde give det noget af sin Plantevæxt, og Mukattam-
bjerget gav da alt, hvad det havde, og blev, som Du ser her.
Da sagde Herren: Til Løn for dit Ædelmod skal Du beplantes
med Paradisets Træer. Derpaa skrev Amru ibn el-As til Omar
ibn el-Khattab: Jeg kender intet andet Paåradistræ end de Ret-
troende; derfor vil jeg gøre det til en Begravelsesplads for
dem”). Dette gjorde han, men Kopterfyrsten vrededes herover,
idet han mente, at der ikke var taget tilbørligt Hensyn til ham
ved denne Ordning, og Amru udskilte da et Stykke for ham paa
Sydsiden, hvor de Kristne kunde blive begravede.

Abdallah ibn Luhaja anfører følgende Tradition efter Abbas
ibn Abbas: Kaab el Ahbar bad en Mand, der skulde til Ægyp-
ten, om at han vilde bringe ham noget Jord fra Mukattam, og
denne kom hjem -med en Sækfuld til ham; da Døden nærmede

1) Makrizi ib.
?) Jakut IV, 608.

Umar ibn Muhammed al-Kindis Beskrivelse af Ægypten. 241

sig, lod han det tage frem og befalede, åt det skulde lægges
i Graven under hans Lig).

Alle er enige om, at der ikke i hele Verden gives nogen
Begravelsesplads, der er vidunderligere, større og smukkere
end denne. eller hvis Bygninger og Gravmæler ere større, eller
hvis Jordbund er vidunderligere; den er som Kamfer og Safran;
den er forherliget i alle Skrifter, beliggende påa et Bjerg som
en straalende Stad og med det høje Mukattam som en Væg
bagved. — —

Alle disse vidunderlige og velsignede og sindrige Ejen-
dommeligheder indeholder altsaa Landet foruden Mukattams
Herligheder: det hellige Bjerg og den velsignede Nil; endvidere
Tor, hvor Gud samtalede med Moses, den hellige Dal, hvor
Moses kastede sin Stav, og Stedet, hvor Havet spaltede sig for
ham; her fødtes Moses og Aaron, her herskede Josef, her voxede
den Palme, under hvilken Maria fødte Jesus i Distriktet Ahnås,
her er den Akacie, ved hvilken Maria gav Jesus Die i ÅAshmun,
og der flød Olie ud af den”); her er Abrahams, Jakobs, Moses”
og Josefs Tilbedelsessted ; her er den Moske i Hifn, hvis Opførelse
Maria, Moder til Profetens Søn Ibrahim, bestemte ved sin Død;
her findes af Bygninger, Kulturlevninger og gamle Templer og
Pyramider, hvad intet Sted i Verden kan opvise Mage til; der gives
ingen med Kunst opførte Bygninger, hvis Dimensioner overgaa disse
Pyramider; de siges at være Gravstedet for Hermes og Agathimon,
og Sabæerne foretage Pilgrimsvandringer derhen fra Harran;
Ægypten rummer endvidere Alexandrias Fyrtaarn og Obeliskerne
i Heliopolis og Klippehulen ved Abukir(?), hvor alle Fuglene tage
deres Tilflugt hvert Aar ...; endvidere «den gamle Kones Mur» ?)
fra el-Arish til Assuan, som omgærder hele Ægypten. I Nilen
findes ogsaa de elektriske Fisk”); naar en stærk Mand lægger

1) Makrizi I, 124.
2) Sojuti Il, 180.
s)Jakut 111520:
1) Smign. Masudi !I, 392; Jakut IV, 866.

242 J. Østrup.

sin Haand paa dem, kan han ikke undgaa at faa et stærkt Slag
over hele Legemet. Til Ægypten hører det Sted, hvor de to Have
støde sammen, og som omtales i Kor. Kap. LV, 19 («Han har
skilt de to Have, som mødtes; mellem dem er en Dæmning,
saa at de ikke flyde over i hinanden») og Kap. XXVII, 62 («og
han dannede et Skillerum mellem de to Have»); disse to Have
er det indiske Ocean og Middelhavet, og det adskillende Land
er en Dagsrejse mellem Kulzum og Farama; der er intet Sted,
hvor de to Have er såa nær hinanden, i Østen udgør Afstanden
mellem dem en Maaneds Vej; derfor ere Ægypterne de eneste,
som kunne faa begge Haves Fisk at spise i frisk Tilstand.

Ægypten kan opvise af Broderier og vævet Guldbroderi,
hvad intet Land har Mage til; der findes intet Broderi, hvor
Tøjet alene uden Guldudsmykning koster 100 Dinarer, undtagen
det fra Tanis og Damiette, og der findes ikke en Unze, ikke
en Lap af dette Tøj noget andet Steds i Verden"); ogsaa de her
forfærdigede Klædninger af Faare- og Gedeuld?”) findes der intet
Steds i Verden Mage til. Det fortælles, at da Muawiah blev
gammel og ikke kunde blive varm, enedes man om, at det
eneste, der kunde hjælpe, maatte være uldne Klæder fra Ægyp-
ten, som ikke vare farvede, men havde den naturlige gule Farve,
og han behøvede af disse Klædningsstykker kun et?). De Stof-
fer, der forfærdiges i Bahnesa og som anvendes til Forhæng og
Telte, overgaa ogsaa alle andre.

Dernæst frembringer Ægypten af Heste, Muldyr og Æsler
uovertrufne Racer; ingen Hest har en saa fuldendt og ædel
Skabning og er saa hurtig som den ægyptiske”), takket være dens
korte Piber, dens stærke Bringe og korte Ryg. Man fortæller, at
Welid besluttede at anstille et Væddeløb mellem de forskellige
Hesteracer og skrev derfor til de forskellige Byer, at man skulde

1) Makrizi I, 177.
2?) Sojuti ib.: cfr. Ibn Batuta ed. Defrémery II, 143.
SySojnti 114177:
2) Sojuti II, 176.

Umar ibn Muhammed al-Kindis Beskrivelse af Ægypten. 243

udvælge de bedste Heste og sende dem til ham; da de blev
præsenterede for ham og han fik Øje paa de ægyptiske med
deres fine Sener og bøjelige Ledemod og Sider, udbrød han:
Hvor fortræffelige ere ikke disse Heste! og Umar ibn Abdalaziz,
der sad hos ham, sagde: Hvor findes vel alle gode Egenskaber
forenede undtagen hos disse! og tilføjede: Undlad ikke til enhver
Tid at beskytte Ægypten, Abu Hafs. Da Løbet fandt Sted,
kom de ægyptiske Heste alle først, uden at nogen anden kom
op paa Siden af dem.

I Ægypten findes ogsaa Guldminer, der overgaa alle andre,
samt Miner med Smaragder; disse findes ikke noget andet
Sted i Verden, men komme alle herfra Y. Ogsaa Papir frem-
bringes kun her. Her avles ogsaa Josefs-Hvede, Palmeolie,
Fedt af Balsamin”), Opium og Silke; her voxer den røde
Cleome digitata, Lebbek?) og Lactuca; her produceres Svovl,
Strudsfjer, Lys, Honning, Vineddike, Lupiner”) og Ærter>%); her
faas de ægyptiske Kornkager, de trefarvede Citroner og Kyllin-
gerne fra Sermek. Da Maria klagede til Herren over, at hun
havde for lidt Mælk, indgav han hende det Raad, at hun skulde
ælte Kager sammen og give Jesus dem at spise). Man kan
næsten ikke se en syrisk Munk, uden at de ere svagsynede,
fordi de spise Linser, medens de ægyptiske derimod leve af
Ærter”) og ere fri for denne Svaghed.

I Ægypten findes tillige en Slags Racekøer, som give
megen Mælk; de blive ikke brugte til Arbejde men kun som
Malkekøer; det er den smukkeste Race, som findes; de Oxer,
der anvendes til Arbejde, overgaa i Størrelse alle andre, saa at

HUSojuti 1176:

?Y Momordica balsamina, se Forskål: Flora Æg. Arab. Hauniae 1775,
p. LXXV.

3) Se Forsk. LXXVII og 177, Mimosa lebbek.

4) ib. LXX og 131, Lupinus termis.

5) ib. LXXI, Trifolium bicornis.

SES ojuti 1177.

7) Sojuti ib.

(XD)
EN

J. Østrup.

et enkelt Lem af en Ko vejer mere end det tilsvarende af en
Tyr andet Steds.

Her findes ogsaa Akacietræ”) og Ibenholt og en vis Slags
Løg, der ikke benyttes som Foder; man siger, at man kan
benytte Akacietræets Ved i tyve Aar i en Ovn, uden at der
findes andet end ganske smaa Partikler i Asken. Overhovedet
findes hele Verdens Vegetation repræsenteret i Ægypten, og
alle Slags Næringsmidler, Drikke og vellugtende Sager "og
Grøntsager findes her til enhver Tid uden Hensyn til Aars-
tiderne; alt, hvad der findes om Sommeren, existerer ligeledes
uden Undtagelse om Vinteren”). Baåakht mnassar sagde til sin
Søn, Belestan: Jeg har ikke ønsket at bebo Ægypten uden for
disse dets fortræffelige Egenskabers Skyld”); det var denne
Belestan, som byggede Kasr-es-Shema. En af Ægyptens Ind-
byggere har sagt: Hvis vi ikke havde Oversvømmelsen i Tube
og Lammene i Amshir og Mælken i Barmehat og Roserne i
Bermude og Lotusen i Bashans og Fyrrerne i Bune og Hon-
ningen i Abib og Druerne i Misri og Dadlerne i Tut og Fisken
i Kihk, vilde jeg ikke bo i Ægypten").

Ægypten er i Følge sin Beliggenhed en Udhavn for Mekka
og Medina, endvidere for Sana, Aden og Oman og Kysten
mellem disse sidste, samt Indien og Kina og Øerne deromkring
og Ceylon; deres Kryderier og Ædelstene og andre herlige Pro-
dukter føres afsted over Havet, indtil de ankomme til Kulzum;
ogsaa fra Middelhavslandene søger man herhen, baade fra Syrien
og fra hele det af Grækerne beboede Land ligefra Antiochia til
Egnene bagved Konstantinopel og Rom, fra Frankrig, Antablus,
Tripolis, Kairuwan, Tahert, Sedjelmas, Sus, Tanger, Spanien og
Øerne Sicilien, Kreta, Kypern og Rhodos, idet de bringe deres
ypperste Produkter derhen: Slaver og Slavinder, Tøjer, Silketøj,

1) Smign. Forskål, 0.1. LXXVII, Mimosa nilotica.
Jesojuti ll 175:

3) Sojuti ib.

1) Søjuti ib.; de anførte Navne ere de koptiske Maaneder.

Umar ibn Muhammed al-Kindis Beskrivelse af Ægypten. 945

Styrax, Mastik, Perlér, Ambra, Safran og andre Købmandsvarer,
og en lignende Udførsel finder Sted fra Ægypten til disse Egne;
der er intet andet Land, som i den Grad er Maalet for Folks
Rejser. —

Priset være Gud, fordi jeg bebor det Land, som han har
beskærmet og velsignet med sine Gaver; jeg bringer ham der-
for den skyldige Tak. Han indgyde det "Gudsfrygt og værne om
dets Forsvarere og dets Indbyggere !

Rettelser.

Arabisk Text: Pag.183, Lin. 3: deb læs Jssb

187,» 6: Syb læs Sk

onde [VG rene In U- KAå udgaar.

» 208, ”»' 3: Jos" læs Jos

SERGE aA Rae es KOS

5, ll: JS læs KU (Noten udgaar)
» 210, » 12: FWA, læs Fl,

105, mn 20: ax) læs Led)

Ai TV BIKAS 330,

se 3 BE KRAMR ES Jæs KAAMRE>

246

Régime magnétique de Vile de Bornholm.

Par
Adam Paulsen.

(Présenté dans la séance du 20 mars 1896.)

Vue de Bornholm est située dans la mer Baltique å 41 kilo-
métres au S.-E. de la pointe sud-est de la Suéde, et å 155
kilométres å VE. de VF'ile de Seeland. Sa forme est celle d'un
quadrilatére dont les deux cotés vont du N. au S., les deux
autres du nord-ouest au sud-est. La pointe nord touche au
55? 177, la pointe sud au 5570” L.N. Les méridiens de 14942"
et de 1579" å TE. de Gr. coupent les cotes ouest et est. Dans
les parties du nord, du nord-est et du centre, qui occupent
les deux tiers de Tile, le sol consiste en granit parsemé de
particules de combinaisons ferrugineuses. Un fragment de ce
granit, d'une grandeur telle qu'on l'emploie pour les maåacadams,
imprime å Vaiguille aimantée une déviation variant de quelques
minutes å environ 2” quand on fait toucher å la pierre la cage
du théodolite magnétique.

La limite du granit est marquée par une ligne ponctuée
sur la carte donnant la situation des lieux ou Von a fait des
mesures (fig. 1). Dans les parties sud le sol est essentielle-
ment composé de grés.

Quelques mesures que j'ai effectuées en 1890 indiquent
dans cette ile des anomalies magnétiques trés grandes. -La
déclinaison va en croissant de Vouest å Vest, de sorte qu'en

Régime magnétique de V'ile de Bornholm. 247

quelques points au milieu de la cote ouest elle est de 2? å 3?
- plus petite et vers les cåtes est de 1” å 2? plus grande que ne
devrait étre cet élément magnétique s'il était dégagé de toute
force perturbatrice.

Cette répartition anomale de lå déclinaison montre que
Vile de Bornholm attire vers ses cåtes le påle nord de V'aiguille.
Le résultat des mesures fait donc présumer que cette ile, qui
s'éléve d'une mer assez profonde tout prés de ses cåtes, est
le siége d'un régime magnétique particulier et relativement
limité,

J'ai donc repris les mesures magnétiques d'une maniére
plus systématique. C'est le résultat de ces observations, faites
pendant quelques semaines d'été en 1891, 1892, 1893 et: 1894,
que j'ai 'honneur de présenter å V'Académie. Les stations ou
jai effectué des mesures sont au nombre de 103. Pour la
plupart de ces stations j'ai déterminé les valeurs des trois

éléments magnétiques.

Instruments de megsure.

Pour la détermination de la déclinaison et de la com-
posante horizontale je me suis servi d'un théodolite magnétique
de voyage du systéeme Lamont, acquis aux frais du Carls-
bergfond. Le cercle azimutal gradué de 10' en 10' a un
diamétre de 17%, Les verniers donnent la demi-minute.

OQutre le mouvement qui entraine autour de Vaxe vertical
les verniers, la lunette et la régle pour la mesure des dévia-
tions, le mode de construction de lV'instrument permet encore
une autre rotation qui n'intéresse que la lunette et la cage. Ce
dernier mouvement sert, pendant les mesures de déviations, å
faire les pointés sans détourner la régle de sa direction per-
pendiculaire å Vaiguille. En effet si, quand la régle est installée
dans une direction perpendiculaire au méridien magnétique, le
miroir de Vaiguille n'est pas perpendiculaire å V”'axe magnétique,

»9
Ng

8 Adam Paulsen.

on peut, en ne tournant que la cage et la lunette, faire les
pointés sans déplacer la régle. Les erreurs provenant de la
collimation du miroir n'entrent donc pas, gråce å ce mode de
construction, dans les mesures de déviations.

La lunette est réversible et son axe de rotation permet
d'y poser un niveau pour déterminer I'inclinaison de V'axe. On
peut donc faire des observations pour déterminer Vazimut du
soleil.

Le cercle vertical de la boussole d'inclinaison a 11% de
diamétre. Il est gradué en demi-degrés; les traits sont tracés
sur un miroir. Les lectures se font å Vaide d'une loupe å
main, indépendante de Vappareil. L"aiguille a une longueur de
10,5; son axe d'acier pose sur deux agates, dont les bords
supérieurs sont situés dans le méme plan horizontal. Pendant
les mesures Vinstrument remplace la cage du théodolite et le
plan du cercle vertical est dirigé suivant le méridien magneétique.
La boussole n'åa donc pas de cercle azimutal.

On peut å Vaide de cet instrument mesurer Vinclinaison
avec une précision de I' å 2' par rapport aux déterminations
faites avec la boussole qu'on emploie å lobservatoire de
Copenhague.

Déterminations absolues des éléments magnétiques.
Mesures de la déclinaison.

Le méridien géographique a été exclusivement déterminé
par des observations du soleil servant å en déduire son azimut.
Les coordonnées géographiques des stations ou Von a effectué
des mesures sont tirées des cartes de l'état-major. Pour la
détermination de Vheure on s'est servi d'un chronométre de
marine dont le temps avait été réglé sur le temps moyen de
Copenhague par le télégraphe électrique que l'administration
avait bien voulu mettre å ma disposition.

Inutile de dire qwon a pris toutes les précautions prescrites

Régime magnétique de TFile de Bornholm. 949

par les méthodes ordinaires pour ne pas avoir de torsion
initiale.

Les observations du soleil ont été répétées trois ou quatre
fois. J'ai de méme å chaque station fait trois ou quatre ob-
servations du méridien magnétique.

On a noté le temps de chaque pointé pour comparer les
déterminations aux valeurs de la déclinaison tirées des courbes
de variations de V'observatoire de Copenhague.

Le théodolite de voyage donnant: une déclinaison de 1".2
plus petite que celle que donne le grand théodolite de I'ob-
servatoire, on a réduit toutes les déterminations å celles qw'on
aurait obtenues avec cet instrument.

Le systéme å double aiguille dont je me suis servi a tou-
jours, pendant les mesures, été suspendu å la méme hauteur
dans la cage, ce qu'on peut faire par des visées.

Le résultat des mesures est résumé dans le tableau I qui
termine ce mémoire. Dans ce tableau les longitudes sont
comptées å partir du méridien de Copenhague. La colonne D
donne la valeur de la déclinaison aux différentes stations aux
instants ou Von a fait des mesures. Dans la colonne D, sont
portées les valeurs de lå déclinaison pour les mémes instants å
Copenhague. Pendant les mesures aux stations 5, 14, 21 et 84b
la déclinaison a subi des 'perturbations å Copenhague. La derniére
colonne D, donne les déclinaisons réduites å Vépoque 1891.5,
pour laquelle la déclinaison å Copenhague était de 11? 07,6.

Aux stations n? 3 et 56 j'ai déterminé la déclinaison å
deux époques" différentes et précisément aux mémes points.
On voit que ces déterminations, réduites å 1891.5, différent de
1.2 et 0.5 -respectivement. On a fait aussi å la station 84
deux déterminations de la déclinaison, savoir en 1893 et en1894.
On n'a pas: pour ces: mesures pu se placer exactement au
méme point, les deux stations: étant' distantes: de 30" environ.
Dans cette partie de Vile om le sol consiste en græs, on n'a

pas constaté de perturbations. tout å fait accidentelles. Il y a

250 Adam Paulsen.

donc lieu de croire que les déclinaisons sont sensiblement les
mémes en ces points peu distants. Mais pendant la derniére
détermination la déclinaison a été trés perturbée, de sorte que
jai då faire cinq déterminations dont j'ai pris la moyenne. - On
ne peut donc se fier å la concordance des résultats.

Fig.1. Carte des stations ou Ton a fait des mesures.

La carte fig. 1 donne une vue d'ensemble sur la situation
des stations om Von s'est installé pour faire des observations.
La position précise des stations est marquée sur une carte de
'état-major que posséde VInstitut météorologique de Copenhague.
Les numéros vont dans le sens des latitudes décroissantes et
des longitudes croissantes, de sorte qu'on commence par les

Régime magnétique de Vile. de Bornholm. 251

stations qui sont le plus au nord en allant de Pouest å Test. On
voit par le tableau que, dans chaque série correspondant å peu
prés aux mémes latitudes, les stations qui sont le plus å Pouest
ont la déclinaison la plus petite, tandis quw'on trouve les plus
grandes déclinaisons dans les parties orientales de l'iile.

La carte fig. 2 représente pour Vépoque 1891.5 les isa-
nomales de la déclinaison et les isogones telles que Vallure
de ces lignes aurait été si le champ magnétique n'était pas
troublé par des forces irréguliéres ”). Pour les diverses stations
les écarts des valeurs vraies de la déclinaison par råpport aux
valeurs normales sont répartis d'une maniére si irréguliére
qu'on wm'a pu tracer les isanomales que pour des degrés entiers.
C'est surtout prés des cåtes que les anomalies sont grandes,
ce qui s'explique par la différence de Paction du sol et de celle
de la mer sur Vaiguille aimantée.

La plus petite déclinaison est mesurée å la station 10 prés
de la cåte ouest dans la partie nord de I'ile. Så valeur est de 5? 59"
pour ''époque 1891.5, soit 3? 29" au-dessous de la valeur qu'on
a adoptée comme normale pour ce point. Dans la partie située
au milieu de la cote ouest la déclinaison est trop petite de plus
de 2”. Les déclinaisons ont leurs valeurs normales le long
d'une ligne trés sinueuse traversant Vile d'un point voisin de
la pointe nord jusqu'å un point situé sur la cote est dans la
partie la plus au sud. A T'est de cette ligne Vaiguille dévie
plus vers Vouest qu'elle ne Vaurait fait si le champ magnétique
de Vile n'était pas troublé. La déclinaison la plus grande,
mesurée å lå.'station 32; est" de 112745", 'soit- de 2728" plus
grande que la valeur normale.

Le tableau ci-dessous donne les écarts des valeurs. vraies
pår rapport aux valeurs normales. Le signe + indique que les
vraies vaåleurs sont plus grandes que les valeurs normales.

1) Pour la détermination des lignes isomagnétiques du champ magnétique
terrestre, voir le chapitre sur la détermination des forces perturbatrices.

Adam. Paulsen.

ÉEcarts de la déclinaison vraie par rapport å la déclinaison

Nos DD,
HE
I KF VENØ REESE 32
IEEE Sa
EET
rar — 0 59.0
2 SEE AND
SN EN Se gt SAD
4 NO STE]
5 ngl

ORSA SEE FE OR OG

terrestre.

| Nos D—
(233 sg
viral
Sk — 1

FAO SER E3
te he . —0

12 UNR)
Er snee ks

14". — 2

og — I

o

Di

12.9
46.4
37.4
98.5
46.1
10.7

BET

ES)
4.4

Nos res)
16. ID ERR
17 277 rå JRRBER
18... RER
19 GENAN
RER see] re
BENE er on
9 ES DEERE,
og lir, SLA 6
eee me ESNERER

Nos D=DyA INOs D—Dy | Nos Tass:
loose bolgi tage siolgms—ogagg bugs sone 39
D8: 0; 10.986 | ske onds-egvogn tslrgrog, sg, E
rang pøglrgog sr sf. dabrg agt 5
gns ll agubed, Jen agpiggig]) 780 150 slugt
BYE Ing ang FRØ ET TO], Shang | sg 29011954 5 9 2 4gg
BØDE be zBE gel ge] og) org og 7] gavl do Qupsig
BEREGER EE 9 AE 50. et gnggg hugget bl, bengh 165
Ba NEL 5 HE MUNGO fire OT EO Sas Mrs 10041:
rr SEE øre SET. RA BADGE All
EDR rest an gg Ø BÆD
BE ENES VER Sk loger ae ey (SØ JEg
BE 0 OS earn ea Ses ODS DH AR nad S.T
BEES ONS EN Abe OS EA EB EE sr HG
BE "30 FEM GAEN SEE Os [ba SØS byneE 91235
AASE BUE KE OG 231 yo Ger he OR
SE BED SEAT SAL Ober HK La 0
BE AO LER als 7 HAB 99 "op FLE SØD
KE 0 45108 79713 148505) 14203 EEN OR (47.9
1 ERE HE BE TAPRE SENE VD VS9TA BAR PENSEL, Tr ar
0 LAA hb sr IE] ABD HR ABK
OBE Er FEEDS MAR, fa rr OAGET
ETORO En HOT eN DEER BED
ES DRENG rs DN ØB AP E
BE 09 ATA Tren oe are Ø RE Sr more BROR
ENE SEERE STE an nn RE 00500 49835
BRET aged BO 104780 050 28
BE SE RESET REN aa BE KØ TS LØB Sa ge 101
TEATRE SD TE TERE UGES EESSEN ERE ØS HTC ST 0 SONNE 9 gr: Bl"

Mesures de la composante horizontale.

La composante horizontaåle du champ magneétique de
Bornholm a été exclusivement déterminée par des déviations.
L"aiguille déviée a toujours été suspendue au niveau de
Paimant déviant, ce qu'on peut faire par des visées.

Overs. over D.K.D. Vidensk. Selsk. Forh. 1896. 18

954 Adam Paulsen.

Pendant les voyages de 1891 et de 1892 je me suis servi
d'un barreau marqué I quw'on emploie aussi å l'observatoire de
Copenhague pour les mesures absolues.

La constante dans la formule pour calculer la composante
horizontale par des déviations est déduite de mesures compara-
tives effectuées au pavillon de T'observatoire consacré aux
mesures absolues. Pour le voyage de 1891 les expériences
ont donné la formule suivante:

log H — 9.03734 — log sing — 0.000196 (é —209).
Dans cette formule H désigne la valeur de la composante
horizontale (unités: centimétre, gramme, seconde) et p la dévia-
tion que le barreau imprime å Vaiguille.

Les déterminations effectuées immédiatement avant le dé-
part et aprés un voyage de quatre sermaines n'ont fait constater
aucune altération sensible de la constante. Les moyennes
fournies par les deux séries d'expériences ne différent que de
2 unités du cinquiéme ordre déecimal.

En 1892 la constante du méme barreau a été déterminée
å quatre reprises, savoir en mai et en juillet pour des mesures
å Bornholm, en aout et en septembre pour des mesures dans
le Jutland et dans les principales iles danoises. On a trouvé
comme valeur moyenne 9.03710 correspondant å une tempéra-
ture de 20%, ce qui ne donne pendant toute une année qu'une
perte de 24 unités du cinquiéme ordre décimal. Les mesures
n'ont pås montré de variation sensible de lå constante entre
la fin de mai et la fin de septembre, les observations de mai
donnant 9.03709, celles de septembre 9.03713.

Pour les mesures effectuées en 1893 et 1894 je me suis
servi dun autre barreau marqué Ill. Les expériences ont
donné pour le voyage de 1893 la formule suivante:

log H — 8.99825 — log sing — 0.000184 (té — 209).

Les. moyennes fournies par les expériences effectuées avant
et aprés le voyage ne différent que de 2 unités du cinquiéme
ordre décimal.

Régime magnétique de T'ile de Bornholm. 955

Pour le voyage de 1894 les déterminations du 12 septembre
donnent une valeur de 8.99788 correspondant å une tempéra-
ture de 20”. Le 25 -octobre on a trouvé une valeur de 8.99771.
Les différences extrémes des' valeurs de la premiére série
d'expériences étant de 9 unités et pour la seconde série de
10 unités, la constante a été sensiblement altérée dans Vinter-
valle des deux dates. On a donc fait varier la constante pro-
portionnellement au temps.

Toutes les føis qwon Va pu, on a placé le théodolite de
maniére qu'on était å I" ombre pour les expériences relatives å
la composante horizontale sans pourtant déplacer T'instrument
aprés les observations du soleil. Les mesures des trois élé-
ments ont toujours été faites précisément au méme point.
Lorsque les circonstances ne permettaient pas de chercher
'ombrage des arbres, on s'est servi d'une espéce de parasol
dans la construction duquel il n'entrait aucune piéce de fer.
L'étoffe de canavas doublé de ce parasol a une diamétre de 27;
la canne de bambou est d'une hauteur de 2%1/2. On fixe
V'appareil dans une position convenable par des galhaubans.

A chaque station. j'ai effectué deux séries de mesures.
Pour éliminer Vinfluence de la variation de la déclinaison, les
lectures de la deuxiéme série d'expériences ont été faites en
ordre inverse de celles de la premiére.

Ne possédant pas pendant le voyage de 1891 de boussole
d'inclinaison, j'ai visité de nouveau en 1892 les stations ou
j'avais fait des mesures en 1891. J'ai ainsi eu Poccasion de refaire
précisément aux mémes points quelques déterminations de la com-
posante horizontale. De telles mesures ont été faites aux stations
3,21 et 66b. Pour la premiére de ces stations les expériences ont
été exécutées en 1891 les 9 et 10 juillet, en 1892 le 8 juin. A la
station 21 on a effectué les mesures le 16 juillet 1891 et le 20 juin
1892. On a encore fait des expériences å la station 66b prés
de Ronne les 29 juin et 8 juillet 1891. On trouverå le résultat

de ces mesures dans le tableau Il qui termine ce mémoire.
187

256 Adam Paulsen.

Dans ce tableau la colonne H contient les valeurs de la com-
posante horizontale aux instants ou Von a effectué des mesures.
Dans la colonne H,, sont portées pour ces mémes. instants les
valeurs de la composante horizontale å V'observatoire magnétique
de Copenhague. La colonne H, donne pour les diverses stations
les valeurs réduites å l'époque 1891.5 pour laquelle la com-
posante horizontale å Copenhague avait une valeur de 0.17322.

Les observations ont été effectuées aux mémes dates que
celles pour la déclinaison en exceptant celles qui ont été re-
faites aux stations 3,21 et 66b, et dont les dates sont indiquées
plus haut.

La composante horizontale a été perturbée å Copenhague
pendant les mesures aux stations 14, 21 (1891), 24 et 26.

Le tableau ci-dessous donne la différence entre les valeurs
vraies de la composante horizontale (H,) et celles qu'aurait eues
cet élément magnétique dans un champ dégagé de toute ano-
malie (H,). On voit que ces différences sont en général négatives,
surtout dans la moitié nord de Vile. Ce n'est que dans la
moitié sud qwon trouve en quelques points des valeurs de lå
composante horizontale surpassant celles d'un «champ non
trouble. La répartition irréguliére de ces différences ne per-
met pås de tracer des courbes représentant les isanomales de
la composante horizontale. Les différences entre les. forces
magnétiques vrazes et les forces magnétiques terrestres ou
normales ne peuvent pas non plus servir å la mesure des
forces qui produisent des perturbations dans le champ terrestre.
Nous reviendrons plus loin sur ce sujet.

Écarts de la composante horizontale vraie par rapport å la

composante horizontale terrestre
(en unités du cinquiéme ordre décimal).

Nos HEE ml NO: BREST ENG: FræSge
ERR DRE: 2 FORRET AT 9 HT > 75 Fe EeRRER
Ib BETTE: ; 22 SAR 8 dj SE SEERE RVERE HAR
ed fer ERA 4 Kr—A5S | rn tr ERE

—
[<
|
vs
(Jæ)
<Q
Or
i:
GS
)
co
|
ør
vo
(er

Nos H—H, | Nos HEN FS 0
ROS ar aner LE ED, sa IR ERE DD + 364
bre avsigt: RE TÆERNE sst d kor TA oa ng b
Born cm SEP SikrE raw a ERE IN MSN Ser Rs DS]
båden] sb: HAG rd boriotarier SEES EN 7 TER TED mig
1 milek SDK bor rkbi ak 25 SENE BKAT sie Sne led
b5srsed 5. ES Sa RED T ENN 2 mo rinder "88
158054 SEE dar cer am eds oe horn —199
Ree Lo SE SENERE ST RE ME: 7) FEET Høg HØ
KA room HD båd al mo: RED RE" eN En 50
1 518'0D 28 EN RER FE ESP TRT > BA ene 5969
it onir: sims RR sirener ege 0):
NV SEESRERSER EN DEN Ba Kl RERr SER r + 21 | 84a —- 255
BØbsig: pod - 2034 Ål sstliyn EB Hodde sb 'eg 15178
Vårustning - ER 7 TERESE at gale BE EDEL +137
Sifyærres ARS (sb Togo Hk red oo Jupsng ,
Bb ygadg. & 5510 6158501 354 < 24 SE ERNE al — 653
Br 5 EMB O DE BON SIE od PK BOR DRE: 95. £VØRg
BR oninmil Adlekhogke sk "3% 3304 11690507 - ,
BEEN: soil RD PRT Eee SE Snor ne — Mi
Bras en) ST SENER, RO UNEPREN NE AR
40: 04 ADS BRS løg FBE STA ro ENN mann 748
Mad: rn 5362; 11640 at dordskvsets 1/36
BØ ny 0, nr 64 D SAM | 95 atm —106
BBjkpide en —146 | 640 RE NS EVNEN En 40
NETTE —156 1640 SIGE My ST 03350: +35
Rn: ni: EGEN Bi) dgl RD Øe gs 5 7sB
BØJ igolder. +34 1:66b Dir sRd 500 sensor. +10
Skil & Sri snsitaoo arkddslODsmsidges 198
BBliøbss 15; sål (268 rr kar ES KOL SH > 0-3: fx 380
Kleist HANDS GYS tA] kor SEE DT TERE VÆRTERNE Bl
Br sdrrogo: =3830a nag 5 0 OBE. sons + 208
Brita. xss add 22. møzis 7896

BØspitete "va: 0646 Åb raises 68

258 Adam Paulsen.

Mesures de V”inclinaison.

Pour réduire les observations de Vinclinaison faites avec
Pinstrument de voyage å celles qwon aurait obtenues avec la
boussole, d'inclinaison de l'observatoire magnétique de Copen-
hague, on a fait plusieurs séries de mesures comparatives.

Je me bornerai å donner les corrections qu'on.a trouvées
pour Vaiguille marquée II dont je me suis toujours servi et
"dont les indications ont été assez concordantes.

Pour le voyage de 1892 on a trouvé une correction de
—0.02 pour la réduction des observations å celles. qu'aurait
fournies Vinstrument qui å Copenhague sert å déterminer Vin-
clinaison magnétique.

L”axe de rotation de Taiguille, qui s'était un peu altéré
pendant I'hiver de 1892—93, a été renouvelé au printemps
suivant, ce qui a donné pour le voyage de 1893 une correction
de —09.15. Cette correction est restée invariable pour. les
voyages de 1894 et de 1895.

Les mesures ont été faites de la maniére ordinaire; les
poles ont toujours été renversés. Pour chaque position Vai-
guille a été enlevée trois fois de ses supports pour s'assurer
de la concordance des lectures. Quand, pour une certaine
position, les lectures n'étaient pas assez concordantes, on a
retiré Vaiguille pour essuyer Taxe et les supports. Ce n'est
que dans les jours d'humidité que ce procédé n'a pas réussi å
faire disparaitre les divergences; dans ce cas on n'a pas utilisé
les mesures.

Le résultat des observations est donné dans le tableau HI.
Dans ce tableau la colonne I contient les valeurs de Vinclinai-
son telles qu'elles ont été trouvées par les mesures et réduites
aux indications de la boussole avec laquelle Vinclinaison
est mesurée å |[observatoire magnétique de Copenhague.
La colonne Ix donne Vinclinaison å Copenhague aux instants
ou Von a effectué les observations aux diverses stations.

Régime magnétique de l'ile de Bornholm. 959
Dans la colonne I, sont portées les valeurs de Vinclinaison
aux diverses stations pour V'époque 1891.5 ou Vinclinaison å
Copenhague avait une valeur de 68? 50".0.

Le tableau suivant donne les écarts des inclinaisons
vraies (I,) par rapport aux inclinaisons terrestres (I,).
Nos I,— I, Nos I, —I, Nos I,— I,
RoRSDK KEE AN GE at henne 0 27.8
SR | her. DEADS GET BASERES ER » 46.6 NL SKE SEND RER R » 26.6
Dr henter DERS DE LÆ BAK ERE 112:8 TUSE SE nge JERES
TT SENERE VSSE HEART rr Es A(NE DIES (SLEEP A CU 12536
SNS nO : VINE JØRT 199 69 1 38.6 (SF BERETTES SEGS » 27.8
eee 041.646 ;972297 BRS ge 5 » 392:6
KORS EGE SÆT STS DEER: »8SL 951 BIERS ne » 51.0
11575 an RSS FÆSTET ra es 15175 84a — » 1.9
SE NREN De TNA EDR SEERE DER ESE5 ERA RE » 26.5
IEEE R EDR NES SENEST ars ”4 7.9 Obs alle vers d)
SE nn DE OVE SST FORE enReegE » 16.0 BOSSE »: 14.4
DT EN eg VRADS PASS ene RE » 12.6 DOLE KE En SYES
DJ ANERERNDERE ER USS AESE EDDA ÆG SEE VE 2 (KENO SE SE DE » 39.8
SE RERNSENESE SE AES T RER ERE »23.5 OD earn: vr 3:
enes LEE EET ENESTE] 0 Sae Dee) (Sl OB sees » 41.8
7 SSR DEERE Ge SE »: 29,6 ORE RSS is 218
TE Sr ES SPD ERE EGN sy SE ser » 29.6 FÅ RESNS HERLSE Dr rr
DES rl GR UESO GE EGBD ESKE rug enn sgl VT rn Al ”» 14.6
SE RANIG ENS SD GES GR Fans » 42.9 me RER ER w 21.4
BRS EEN EAN 66 D 12027 1 MH Peer PRAM » 13.4
ERE: DÅ SED GO EGEN rele BRET SAN Så I OY USED SRRESR »5 192
BO SV, IDE 695, SENSOR FAR MGK ION) ØRER reen » 30.3
ege ENE 6) MAO JNESERRSSEER SLS SON KYLO DE Tan » 30.3
ERE SEE LAOS BYTE an er Sa vr SD OS — » 0.4
BR. pr 369 1 73 == LOL
BSD 3 sr sense RANGE Sal SNS LES pa E2

260 Adam Paulsen.

On voit que la valeur de Tinclinaison dans Vile de Born-
holm surpasse en général celle qui correspond å un champ
non troublé, conséquence naturelle de la valeur trop petite en
général de la composante horizontale. Ce n'est qu'en des sta-
tions ou la valeur de la composante horizontale vrate surpasse
celle de la composante horizontale terrestre que Vinclinaison a
été trop petite. La plus petite valeur de VFinclinaison est mesurée
å lå station 69 om la composante horizontale a une valeur extra-
ordinairement grande.

Détermination des forces qui troublent le champ
terrestre.

Les forces qui agissent dans le champ magnétique de
File de Bornholm étant la résultante des forces terrestres qui
agiraient si le champ était dégagé des anomalies magnétiques,
et de celles qui troublent le champ, on peut déterminer par le
calcul ces derniéres si l'on connait les éléments magnétiques
qui constitueraient un champ exempt de toute anomalie.

J'entends par champ terrestre ou normal un champ dans
lequel les éléments magnétiques sont distribués conformément
å ce qu'exige la théorie de Gauss.

On a donc déterminé les valeurs des éléments magnétiques
du champ terrestre de Bornholm å Vaide des cartes magné-
tiques de M. Neumayer. Des mesures assez nombreuses
que" j'ai. effectuées en Jutland et dans les principales iles
danoises permettent de déterminer les valeurs correspondant
aux lignes isomagnétiques qui sur les cartes sonf tracées å
travers le Danemark.

Pour la valeur de la déclinaison terrestre, la carte donne
une différence de 1? 40' å peu prés entre les déclinaisons pour
les isogones qui traversent Copenhague et le milieu de Born-
holm. La déclinaison de Copenhague pour T'époque 1891.5
étant de 11? 0'.6, la déclinaison terrestre au milieu de Born-

Régime magnétique de l'ile de Bornholm. 9261

AN

holm sera donc å la méme époque 9” 20' å peu prés. Si Ton
calcule la déclinaison par la variation moyenne que subit cet
élément en Danemark en allant de PFouest å Vest, les mesures
effectuées å Esbjerg (prés du point le plus å VPouest du Jut-
land), å Marstal (ile d'Æré, au sud de la Fionie) et prés de
V'extrémité est de l'ile de Moen, assignent au milieu de Vile de
Bornholm une déclinaison de 9”? 20".2.
On a donc adopté pour l'époque 1891.5
929

comme valeur de la déclinaison terrestre pour V'isogone. traver-
sant le milieu de Bornholm.

La variation normale de la déclinaison suivant la longitude
donne, pour cette méme époque, au point le plus å VFouest de
Vile une déclinaison de 9”? 29' et au point le plus å Test une
déclinaison de 9 11".

Pour déterminer la valeur de la composante horizontale
terrestre, on s'est servi des mesures qui ont été effectuées au
nord et au sud de la ligne d'égale composante horizontale qui
sur lå carte de M. Neumayer traverse le milieu du Danemark.
Le résultat de ces mesures donne, pour les points qui sont
traversés par cette ligne, une valeur moyenne de la composante
horizontale égale å 0.16991. L'époque å laquelle est réduite
cette valeur est la méme que pour la déclinaison.

La variation moyenne de la composante horizontale en
Danemark suivant la latitude donne une valeur de 0.18013 pour
la composante correspondant å la ligne d'égale composante
horizontale qui sur lå carte est tracée un peu au sud du
Danemark.

Les valeurs que nous avons déduites des expériences con-
cordent bien avec celles que donne la carte, qui assigne å ces
lignes pour T'époque 1885.0 des valeurs de 0.17 et 0.18.

Jai donc adopté les valeurs qu'on a trouvées par les
mesures en Danemark, comme valeurs de la eomposante hori-

962 Adam Paulsen.

zontale terrestre correspondant pour I'époque 1891.5 aux lignes
isomagnétiques susmentionnées.

La position de lile de Bornholm entre ces deux lignes
d'égale composante horizontale donne pour le milieu. de Vile
une valeur de la composante horizontale terrestre de

0.17672 (G..G: S.)
réduite å V'époque 1891.5.

Lå ligne isomagnétique qui correspond å cette valeur de
la composante horizontale traverse les stations 48 et 63 (voir
la carte fig. 1).

Pour déterminer la vaåleur de Vinclinaison terrestre, on
a sur une carte du Danemark, par les points ou Von a fait
des mesures de V'inclinaison, tracé des lignes paralléles aux
lignes isoclines de la carte de M. Neumayer. Les stations ou
Von a effectué des observations de l'inclinaison sont réparties
assez régulierement; des mesures ont été faites au nord du
Jutland, dans les parties centrales et aux points sud du pays.
La variation de Vinclinaison en Danemark assigne par cette mé-
thode pour le milieu de Vile de Bornholm une inclinaison de

688545;
réduite å 'époque 1891.5. Pour les points nord et sud on a
adopté 68? 22.5 et 68? 7'.5 respectivement.

Nous pouvons donc déterminer les éléments du champ
magnétique zterrestre pour chaque station ou Von a fait des
mesures.

Pour déterminer lå valeur des forces qui troublent le
champ, nous décomposerons les composantes horizontales des
forces vrates et des forces terrestres en deux forces rec-
tangulaires: Tune Æ suivant le méridien géographique comptée
positive vers le nord, et Vautre Y suivant la direction est-
ouest comptée positive vers 1'ouest. Désignons par X, et
Y, les forces. vrates, pår AX, et Y, les forces. terrestres,
toutes deux réduites å la méme époque (1891.5); les différences
X,— An et Y,—Yn représentent les forces qui produisent les

Régime magnétique de Vile de Bornholm. 9263

anomalies magnétiques, décomposées suivant le méridien géo-
graphique et perpendiculaåirement å cette ligne. Désignons
encore par Z, la composante verticale vrate et par Z, la
composante verticale zterrestre; Z, — ZZ est la valeur de la
force verticale qui trouble le champ terrestre.

Le tableau IV donne la valeur des forces vraies et des
forces terrestres, décomposées suivant les directions sud-
nord et est-ouest, ainsi que les forces totales vraies et
terrestres.

Les valeurs des forces perturbatrices sont portées au
tableau V. On voit que les Y,—Y, sont négatives pour
les stations å VPouest de Vile et positives pour les stations å
Pest, ce qui explique la répartition anomale de la déclinaison.
Les X,—X, sont en général négatives, ce qui a pour con-
séquence que les valeurs vrares de Vinclinaison surpassent en
geénéral les valeurs terrestres. VL'inclinaison a sa plus grande
valeur, savoir 69? 53', surpassant de 1” 39" la valeur nor-
male, å la station 45. C'est en ce méme point qw'on trouve la
plus petite valeur de X,, savoir 0.16296, qui est de 0.01139
plus petite que la valeur normale.

Des valeurs de Vinclinaison surpassant la valeur normale
ne se trouvent qu'en des points ou les Æ,—X, sont positives.
L'inclinaison a såa plus petite valeur, savoir 67” 477, qui est
trop petite de 26', å la station 69, ou la valeur de X,—X,
est de — 0,00602.

Dans le tableau V la colonne & = V(X,—X,)"+(Y,—Y))"
donne les composantes horizontales des forces perturbatrices.

Les azimuts de ces forces, comptés du nord vers Vouest, sont
portés dans lå colonne då.
Dans les colonnes ; =V/(X,—X, 7 +(Y,—Y,) + (2, — 2)?

et 7 on trouve les valeurs des forces perturbatrices totales et

celles de Vinclinaison de ces mémes forces sur Vhorizon.
La valeur moyenne de la composante horizontale de la
force perturbatrice est de 0.0039 (C.G.S.), soit 0.022 H,. Aux

264 Adam Paulsen.

stations 8, 10 et 45, h s'éléve å des valeurs comprises entre
0.0106. et 0.0121 (C. G.S.).

La valeur moyenne de Z,— 2 est de 0.0063, savoir 0.014 Z,.
En douze des 75 stations ou Von a effectué des mesures de la
composante verticale, la valeur de Z,— 2% s'éléve a.0.0100 et
au delå. La plus grande valeur de la composante verticale des

Fig. 3. Carte repræsentant la valeur et la direction des composantes
horizontales de la force perturbatrice.

forces perturbatrices, savoir 0.0207, a été mesurée å la sta-
tion 43. On m'a pas constaté de valeur négative pour Z,— 24.
La force perturbatrice totale a une valeur moyenne de

2

0.0079, savoir 0.017 Verne Y74+—Z?. En dix-huit stations cette

Régime magnétique de Vile de Bornholm. 265

force s'éléve å des valeurs comprises entre 0.0101 et 0.0212:
Cette derniére valeur a été mesurée å la station 43.

La carte fig. 3 représente graphiquement la valeur et la
direction de la composante horizontale de la force perturbatrice
aux différentes stations ou Von a effectué des mesures. Cette
carte montre qw'aux points voisins de la mer les forces ont une
direction å peu prés perpendiculaire å la direction des cdtes ouest
et nord-est et qu'elles sont toutes dirigées de la mer vers le
centre de I'ile. C'est aussi prés de ces cdtes que la valeur de
ces forces est la plus grande. Au centre et dans les parties
sud la composante horizontale des forces perturbatrices n'a en
général qw'une valeur faible.

Sur les cotes ouest et nord-est Vinclinaison de la force per-
turbatrice totale sur V'horizon est en général relativement petite.
Åinsi pour la station 18 cette force n'est inclinée sur Vhorizon
que de 16”. Aux stations 9, 14 et 21 Tangle que fait ladite
force avec V'horizon ne mesure que 19”. Au centre et au sud
ou la composante horizontale de lå force perturbatrice est faible,
la direction de la force perturbatrice totale s'approche de la
verticale. Ainsi aux stations 37, 38, 50, 55, 70, 88 et 102 la
valeur moyenne de lIangle que fait cette force avec Vhorizon
s'éléve å 83”. Aux stations 38 et 70 la force totale ne fait
qu'un angle de 2? avec la verticale. Il y a donc lieu de croire
quil y a des points ou la direction de la force perturbatrice
totale coincide avec la verticale. Si on donne le nom de
påle magnétique å un point on Vinclinaison de Vaiguille
est de 90%, la surface de Vile de Bornholm doit donc, par
rapport au champ qui est produit par V'action magnétique de
File, comprendre des påles magnétiques de méme nom que le
pole magnétique boréal du globe.

M. le capitaine de frégate Hammer a, sous les auspices
du Dépåt royal des cartes de la marine, effectué un grand
nombre de déterminations de la déclinaison en mer aux envi-
rons de Bornholm. Ces mesures montrent que sur la mer la

9266 Adam Paulsen.

déclinaison va en décroissant quand on s'approche de la cåte
ouest, prés de laquelle elle est anomalement petite, ayant å peu
prés la méme valeur que sur le littoral. Sur la mer å l'est åe
Pile la déclinaison est anomalement grande prés de lå cote
pour décroitre assez rapidement en allant vers T'est.

Malgré Virrégularité de la marche des isogones en mer,
les observations de M. Hammer montrent que Vaction magné-
tique de T'ile de Bornholm est prédominante en mer jusqu'å
environ 15 km. des coåtes.

Prés de lå cote sud-ouest de Vile et dans la partie sud
de la cote est la composante horizontale de la force perturba-
trice n'est pas en général dirigée perpendiculairement å la cote.
Dans ces parties comme au centre de Vile la valeur de cette
force est relativement petite. Cela s'explique par le fait qu'au
sud-ouest de Bornholm et prés de la partie sud de la cdte est,
la profondeur de la mer est relativement faible par rapport
aux profondeurs tout prés des cotes ouest et nord-est (voir lå
carte fig. 4).

On explique la formation du grand banc qui sous le nom
de Rønne Banke s'étend au sud-ouest de Bornholm par lå
précipitation dans la mer des parties du sol de cette ile entrainées
par les glåciers qui durant la période glaciaire ont cheminé å
travers l'ile dans la direction du nord-est au sud-ouest.

Les observations en mer de M. Hammer montrent qwå
Pouest de ce banc la déclinaison est trop petite et å l'est trop
grande par rapport å lå valeur normale. Comme sur la terre ferme,
la déclinaison va aussi en croissant quand on traverse le banc
dans la direction de Vouest å Vest. Le grand banc au sud-
ouest de Bornholm agit donc sur Vaiguille aimantée de la méme
maniére quoique avec moins de force que la terre ferme.

On a encore -faåit quelques mesures pour constater I'action
magnétique de la diabase.

Ainsi on a effectué une série d'observations de pårt et
d'autre d'un filon de diabase qui traverse le rivage de Listed

Régime magnétique de l'ile de Bornholm.

v9
(==
1

(station 64) pour se perdre dans la mer. Ce filon se détache
trés distinctement des autres parties du sol du rivage. La

x

direction est sensiblement perpendiculaire å la cåte, qui en ce

R

lieu va de V'ouest-nord-ouest å T'ést-sud-est. On a fait en ce

«29 ' å
, Ronne Banke ,-
É 36,"

od

Ea
Pa

, og z 127
t 24 Adlers.Grund/
3030 Fr AU ӌ U

Fig. 4. Carte représentant les profondeurs en métres des eaux qui
entourent l'ile de Bornholm.

lieu quatre séries de mesures sur la déclinaison et la com-
posante horizontale. Dans les tableaux I, If, IV et V les chiffres
correspondant aux stations 64a, 64b, 64c et 64d donnent le
résultat de ces mesures. La station 64a est située immédiatement
au bord oriental du filon, la station 64b å 15” å T'est-sud-est
de 64a. La station 64c se trouve immédiatement au bord

268 Adam Paulsen.

ouest du filon, la distance de la station 64d å 64c est de 15r,
Les quatre stations sont toutes situées sur une ligne perpen-
diculaire å la direction du filon.

Les tableaux montrent que la diabase attire le påle nord
de Vaiguille aimantée. Prés du bord oriental la déclinaison
est de 47' plus grande - qu'au bord ouest. En traversant le
filon de Test å VPouest la composante horizontale de la force
vraie s'abaisse de 0.0012. Au bord oriental Vazimut de lå
composante horizontaåle de la force perturhatrice a une valeur
de 129?; å Tautre bord la. direction de la force perturbatrice
est å peu prés le sud, son azimut étant de 1819,

En supposant que la différence entre les valeurs et directions
des forces perturbatrices aux deux bords du filon soit due exclu-
sivement å la présence de la diabase, nous pouvons trouver
par le calcul la composante horizontale provenant de l'action
particuliére de la diabase. En effet, å cause de la symétrie cette
force doit aux deux stations étre de la méme grandeur et dirigée
en sens contraires perpendiculairement au filon. Construisons
donc un triangle dont deux cotés représentent en grandeur et
direction les forces perturbatrices aux stations 64a et 640; le
troisiéme coté représentera la double valeur de la composante
horizontale provenant de Vaction de la diabase, et sa direction
sera perpendiculaire å celle du filon. La valeur de % étant å
la station 64a de. 00.00323 et å la station 64c de 00.00287,
Vangle que font entre elles ces deux forces étant de 527, on
en déduit que la composante horizontale provenant de Maction
de la diabase a au bord du filon une valeur de 0.00135. Au
bord oriental Vazimut de la force est d'aprés le calcul de 722, et
d'aprés la carte géologique de Bornholm dressée par M. John-
strup, une ligne perpendiculaire au filon de diabase de Listed
aurait un azimut de 76%. On ne peut pas s'attendre å une
concordance plus grande entre les valeurs calculées et les valeurs
observées; nous devons encore ajouter que la carte ne prétend

Régime magnétique de Vile de Bornholm. 9269

pas å une grande précision quant å la détermination de la
direction des filons de diabase.

On a de méme fait des observations pour constater V'in-
- fluence d'un filon de diabase prés de la pointe nord de Vile (voir
les tableaux sur les mesures aux stations 1a, 1b, 1c et 1d).
Aux points ou Von a effectué les observations la direction du
filon va de l'est-sud-est å ['ouest-nord-ouest. Au bord sud
la composante horizontale est de 0.0010 plus grande et la dé-
clinaison de 8” plus petite qu'au bord nord. En faisant la
méme hypothése que pour le calcul de Vaction magnétique du
filon de Listed, on trouve pour la composante horizontale pro-
venant de Iåction particuliére de la diabase une valeur de
0.00058 au bord du filon aux stations ib et 1c. D'aprés le
calcul Fazimut de cette force åurait, au bord nord du filon,
une valeur de 167? (compté du nord vers V'ouest), tandis que
daprés la carte Vazimut d'une ligne perpendiculaire au filon
est de 158”, La différence est trop grande pour que notre
supposition puisse étre juste. La carte montre aussi que le
filon s'infléchit en émettant plusieurs branches un peu a Pest
des stations, tandis que d'aprés la carte le filon de Listed est
dirigé exactement en ligne droite.

Oversigt over D.K.D. Vidensk. Selsk. Forh. 1896. 19

970 Adam Paulsen.
Tableau I.
Valeurs de lå déclinaison.
g 2
> :=| Dates | Description des stations (2 2 D DIN KEDE
E
1a | 1892 7/6 | Hammeren. = Station al
12m au N. du bord d'un SEE TN D stra Bee Oz FE
filon de diabase prås 5) UPPLAND AVE AS MESTE DJ Kr ha ber fa Serre]
d'une vieille maison
1b »… 3/6 | St. au bord nord du filon — — 8242 1/1v:1.51 48233
le ”» 7/6 || St. au bord sud du filon — — 8 13.2:1,10:580)| 8458
Ilgil » Ye) St. å 18m plus au. S. . — — 823.711056.8| 827,5
2 »… "le | St. å TE. du phare tout) | |
præs du chemin qui y//9517.2/2 11.2! 841.1/10554| 846,3
méne | | | |
3 | 1890 2/5 | St. au coin sud-ouest du) |
— jirdin de Thdtel Blanchf 55165 2108 8234 11 71 8169)
0 008911:%4> htemeipoisn ad angik. 28 thrrdarl 818 10 05 as de
4 | 1892 4/6 | St. prés du coin sud-est)| | | | |
| di arm der BOEL Ban CE] 55 16.6/211.2| 838.6 ! 10 58.6 | 840.6
5 » 6 || Au pied de Langbjerg, | |
| præs du bord est du lac/5517.0/211.7| 9 6.51053.4 9 13.7
| de Hammeren | | |
6 |1891!%/7" St. præs de Ia route entre) 55 17,0 212,9 915.4 11. 0.3| 915.7
| Sandvig et Allinge i | | (ET ETTE AD É
fe 1893 19/7 | Bois å Lille Haldegaard | 7530 20 EB I | 9 22/6 | 1025 SHE STØ
8 ES 737 Pråsidel Vang (kr. e |5514.7|2 9.8! 7408/11 0.1| 741.3
9 |189217/6 " Bois prés de Findalgaard | 55152 12 TODT SES TED ED 0BE
10! » "Ye! Petit bois prås de EEN 5514.5 2104| 559.1 11 1.2| 5585
gaard ES TRE NG i s
11 | 1891727, " St. dans un bois prés ) så 14.2) 2 19.6 | 843.1 | 11 4.3| 839,4
| Magaard SU | | |
12 1892 Se | A VE. de Véglise St. Ole,)| | | |
| å Tendroit od la route |55 14.412 13.3| 936.1 | EL TMD
| se bifurque vers Ro J| |
15 |18911%/7 | Lisiére prås du villagel|55 14.6 215.3/1019.2 11 4.5|1015.3
| Tejn | | | |
14 |1892 76/2 ' Bois å Kæmpeaa prés) 55124 2 8.3| 7 3.9 11 1.3| 7 46
| d'Ysterby S|
15 | 1893/72" Entre Téglise de Ruth et)| |
la ville de Hasle, å 1'en-(| | | |
ALS ORD Ta EO ae KEE bi-f) 31500 PÆN ESS | 8 14.3 | 10 51.58 23.4
furque vers Ysterby | | |

Régime magnétique de I'ile de Bornholm. DTI
FS Dates Description des stations v Å D D,. Ds
DE
16 | 1893 21/7 || A TE. de Téglise de Ruth,V! $5256876 1044"! Foo" DE SEAL
HEE eN gone ' 55 13.2 |2 11.5! 837.9/10545 | 844,0
17 22/, || Bois å Hågegaard . 55 12.6 |2 14.0/10 33.1 10 55.7 |10 38.0
18 »… 19/7 || Bois å Baastedgaard. . .)15513.6|2 17.1/10 19.710544 |1025.9
19 | 1891 18/7. |. Prés de T'église de Rå. . |5512.6/219.1| 921.5111 3.8 | 918.3
20 | 1892 20/, " Entre Helligdomsgaarden)
KR, RI f 55312191 59 27.310560 79/39
21 | 189177/7 " Bois prés de Helligdoms-Y : c
reen f 55 13.312 19.1110'29.0111' 3.7 (1025:9
22 »… 16/7 || Prés de Hasle dans un) ; al
bois Hu S.Cde le Vile! MOD 277.94 33521 10 528 LET 610
23 | 1892 Te | Bois prés de” lå pierrel 55 10.52 9.5| 831.6/10 1.0 8 31.2
runique å TE. de Haslef i i a i i
24 | 1891-7/, | Lisiére préæs de Pilegaard |55 10.8 |210,5| 752.9111 4.3 | 749.2
25 | 1892 77/, | St. prés de la route, å)
P'ouest de T'église de4"5510.7/2 12.6| 856.9111 1.3 | 856.2
Klemens f
26 | 1891 78/7 | Bois prés de Slipsgaard 55 10.8 |2 16.3| 859.0/11 0.2 | 859.4
Er » …» || Pointe N.W. du plantagey| -- ; x
de Rå S É: 55.11,6.217.2/ 852.8111 0.05) 853.4
28 | 1894 23/, || St. dans la partie BUEN
est du plantage de R69/55 11.0 2 20.9| 854.7/1043.7 | 911.7
prés de Sortebjerg f
HERR 5] Tisidre- prås de BobbeY 55 19,8 292,3] 949.8|10426 |10 7.8
5
30 | 18937/7 | Prés du moulin Solbakke "55 10.7 2 22.8/10 9.1/1049.2 |1020.5
31 | 1891 — | Préæs de Melsted ..... 55 12.1 (224.1110 10.5/11 3.5) 10 7.6
32 | 1894 24/, || Prés de Saltuna..... 55 10.6 12 26.7|11 29.3 10 45.2 |11 44.7
33 | 1892 16/, | Dans un bois præés del oe
Sr drtebat f DL 92 285117 18810572 7922
34 | 1893 39/, | St. au N.W. de Ny Kirke |55 9.2|210.4| 812.9|/1047.3 | 826.2
35. | 1894 14/, | Prés de Mæby ....… : 55 9.812'13.0! 855,8] 10 42,2 | 914,2
36 »… 16fg || Prés de Bvesgaard. ..:.)/55 9.7/215.1|.812.8! 10 41.1 8 32.3
37 | 1893 ?8/, | Prés de Pibergaard . . 155 9.0 |2 16.9! 9 23,4! 10 53.3 | 9 30.7
38 mi 781 Pres de 'Sfausdal 71 55. 9.0|2.18.7| 856.911051.4 1.9 61
BE & tentdesuddu REGN 55 10.1 219.1| 820.1/1045.2 | 835.5
40 | 189375/7 | Prés de 1'école de Nyt rd kAST,
LSE SKiTL EA | 55 9.5 |2 21:71..8 38.910 52.4 | 847,1
19”

") Valeur interpolée.

54 a 1893 1/7

Ce) |
ræs
(=g

2 KT) Adam Paulsen.

VE) Dates | Description des stations | p | 4 D Da 7B)-
ER) |] REE

! | ! |

| ækøne | og OM oe OR
41 | 1894 71/9 | Bois prés de Bøgebjerg . /559.11223.1| 816.8|1042.8| 834,6
42 | 1893 "7/7 | Bvis præs de Bækkegaard |559.7/224.3| 952.6/1050.0/10 3.2
43 | 1891 3/7 |

Bois præs de Randkleve- 559,9 297.,5 1027.2|11 6.1/1021.7
huset ' i i É

44 | 1893 5/, | Lisiére prés de Blykobbe-Y 5583/92 95| 739.4|1046.4| 753,6
(I gaard S ” | t VÆ . .

45 | 1894 15/9 Bois præs de Jydegaard ||557.3|210.3| 9 0.2/1042.7| 918.1
46 ”» » || Prés.de Blykobbeaa …. - (155 7.6]210.7 | 8 3.71 10 38.9! 825.44

47 | 18921%/, || Jardin prés de Ny Kirke |558.4/211.5! 917.311059.0! 918.9
48 | 189339/, |" Lisiére au N. d'Elleby- U557.7 2123/59 15 10528 9 93
| Å - | tede | " st " CJ | we

gaard
49 | 1894 77/9 | Lisiére prés de la route) | |
entre Almindingen dg 557.01 2939 | 834.91/1046.0! 849,5

Vester Marie

50 | 1893 25/, | Listére å Kaggegaard, sur) | | |
| la route entre Rønne et 557.71214.2| 9 4.3|1054,3| 9 10.9

|| Gudhjem | | |
16/ || a selv n S ” mi | | | '
RE] HAD beg SSR f (358,7 2151 845.6|1044.9| 9 1.3
52 -| 1891 8/7 | Bois prés de Pindelykke-Y|

BRL, f|556.8|215.2| 751.2/1056.9| 754.9

58 | 1894 25/9 |" Sur la route entre anne) | | |
| et Gudhjem prés de Bar-,/558,3/216.6| 8 36.4 | 1044.,1| 8-52.9
kvist J| |
Sur la route entre Rønne)! | |
et Svaneke tout prés de/557.2/217.2| 847.1|11053.9| 853.8
T'entrée d'Almindingen f |
St. å 50m å TE. de 54a | — | — | 848.3110 50.1| 858.8

St. dans le plantage Ny-) |

kær prés de la ART |
entre Almindingen et(/"
Klemens K. |

56 | 1890. 5/9 | Pres du monument du)

5" | 1893 3/7

9 7.8|/1049.4! 919.0

prince Christian å Al-W55 7. 3! 29041 9: 7.5 | IK RØR0R
mindingen I '
1891 "7/7 || Méme point........ | senes, == sol BON FEE SØNERSDDE)

57 | 1894 23/, | A Tentrée nord du plan-Y
| tage d'Almindingen — Sf'
58 | 18937677 || Prés de T'entrée E. d'Al-V! |

| mindingen, sur la route 4/55 7,6|223.7| 837.5|1048.7| 849.4
de Svaneke j

558.0|220.6| 854.9|1042.7| 912,8

St. Ibs

Régime magnétique de Vile de Bornholm. 373
Eg | |
KE Dates | Description des stations v å D D, D,
SS
59. | 1893 16/7 | Lisiére au sud de T'églisel! 5584 |9967| 9490/10474/10 22
|| Oster Marie É É k i i
60 | 1891 2/7 " Lisiére sur la route entre)! |
| | Almindingen et Svaneke, 55 8.4 |228.0|1027.2/11 6.1/1021.7
|. au sud de Stampegaardf | |
1555 Bois pris drYpnaste eV 550.41 2985)10400 10 48.0 10526
gaar | |
62 »… 8/7 | Bois præs de Louisenlund | 558.2 (2298/10 5.4|10583.6|1012.4
|
63 »— 3/7 || St. entre Listed et HM | |
havn prés de la pierrel| 55 9,9 |230,8/1030.2 |10583.3 | 10 37.5
commémorative EET
Kvinde» |
64a' 1892%/, | A Listed; au bord est 55g7 2323/10 84 11 14 10 7.6
| dun filon de diabase f É ; Å |
64b| +» » | A 15m plus å Test... ..| ,/—. | — |10 9.2|11 2.8/10 .7.0
64c| » » | Au bord ouest du filon . | — — 920.2|/11 0.4| 920.4
64d , ” A.15m plus å Vorestr ek == — 932.1/1056.8| 935.9
65 | 1891 7/7 |" Sapiniére å Sandkaas)
| Odde 55 8.0 |234.4|10 4.7|11 6.7| 958.6
66a| 1890 1/3 | Plantage au sud de la | |
ville de Ronne, å 160m(! 55 5.6 12. 7.5) 749.2|11 6.4| 7 43.4
au N.N.W. de Kastellet f' | |
FREE Re) St A 200 san sud de "AM 5552. 75 | 1M50.2|1057.4 | 7534
67 | 189274/; | Bois prås de Nygaard aA 5569 (2 9.1/ 749.0|1058.0| 7516
Test de Rånne SIDER ES i É ;
68 » 15/, | St.au sud de 'égliseKnud | 55 6.4 |210.6| 7 7.5/1051.0! 717.1
69 | 1891 5/7 " Bois au sud-est de V'églisev! 5561 12112! 735.311 4.3| 731.6
| Knud (5/13 p i sd] i
70 | 189477/, " Prés de la lisiére SAA |
du , plantage .d'Almin-(| 55 6.9, 1218.0|; 9.2.711045.0| 918.3
dingen sur la route quif(" | | |
| méne å Rytterknægten | | | |
71 | 1893 3/7 || Bois au sud de Hr) | |
gaard prés de la route 9 | | | 5
entre Almindingen etf( 555,81. 2/20.2'4 8128.0 10323 So9g
| Aakirkebv |
72| » 19/,|| Prés d'Albuegaard. . .. . | 55 7.0 |228.0| 938.7/10583.0| 9 46.3
li i
73| » » | Bois å TE. de Dalslund. |556.5 |229.4| 950.0 10584. 9.57.2
74 sg | Au nord de Kodalshusene | 555,6 (232.0| 952.8 1047.8| 10 5.6
eee 55 21 [2818 | 1082 |1045.7/1023.1

|

974 Adam Paulsen.
Ble
SS | Dates Description des stations (4 å D D, 7Dg
==
76 |1893 | Sur la cdte au sud dumt! 554'9 19341 10 51710512 1101511
village Aarsdale ' | i É - .
77 | 1891 "2 | Dans une sapiniére ål|5546|9 98/757.2 11 21 | 7557
Onsbæk SN! , | ' É '
78 | 1893 26/, " Bois præs d'Uglegaard . . |554.6|/212.7! 818.61 1054.7 | 824.5
FAE RERRBR ER FRR aps e SKÅLE Mi 554.6/214.6| 9 8.3/1051.4 | 917.5
80 | 1892 20/, " Bois å VE. de 1'église Nyt) BE . g
Bars S f 55 4,3 | 2158 | 1939) Id OPER ROERE
81 | 1893 7/7 | Prés du moulin Smårenge (555,2 217.3 | 919.610 53.6 | 926.6
82 | 1891 29/, |" Bois å Touest d'Aakirkeby |554.2/220,5| 9 2.5|1058.3 | 9 4.8
83 | 1894 12/, | Lisiére å TE. d'Aakirkeby |554.2/221.5| 847.9|1045.5 |9 3.0
84a! 1893 1/7 | Bois prés de Skovbro../554.1|223.9! 949.0|1049.9 | 959.7
84b 1894 19/, | Å 30m au sud de lay RE NERE 9 39.5 10 41.0 9 59.1
stat. a PE ere | frtre 3 ” i
85 mk 270 | Bois au nord de Siggaard |554.8/224,2| 932.1 | 1048.4 | 944,3
86 | 1893 5/7 " Bois prés de Store Halde-Y A5 3.8 | 9973! 857,3 | 1043.7 | 914.2
|” gaard MELSE SK ek BEN i ;
87 ” 1317 | Å Doevredal prés du bordY AH 4 4 9 28 4 8 50 A | 10 50 6 9 0 A
| dune sapiniére [I ERE i fæl , i
88 » Tle | Prés du bord nord du |
|. jardin de Store Kruse- (55 3.2|2'29.0| 849.,3|1046:7 | 9" 3.2
| gaard J | | |
89 | » 5/z| Bois prés de Pugegaard |554.8 230.1| 929.3 1053.9 | 936.0
90 » 13/7 || Bois au nord-est del E sgl
| Téglise Bodil f 55 4.2/2 30.31 9 2.1 | 10 56.3 | SING
91 S & I 2 a ON renee hv-Hl! | |
KS FN RESEN En ElEntes V55 4.7|231.8 1051.9/10525 (11 0.0

92 | , 11/; | Bois prås de Rabækgaard |555.2 | 232.4 1057.2 1054.8 |11 3.0

93 | 1894 20/, | Lisiére préæs de la route) | É o
| "entre Svaneke et Nexej | 00 9.2 | 2 38.3 | 915.1 104558 EØR0E

94 | 1891 +/7 | Bois au sud de Nexd'. ./553.3|232.8| 926.4|11 2.57)| 924,5
| |

5 893 Eget Bois au nord "de Nexå. . |554.5/234,0| 937.5/1053.1 | 945.0
96 | 1891 6/7 | Bois prés de Skovhøj . . /552.4/218.5| 839.511 5.2 | 834.9

97 »… Sl7 || Lisiére prés de Dalegaard "55 2.7 | 221.7| 843.0111 1.0 | 842,6

98 | 1894 18/9 | Sapiniére prés de Smaa-Y 553.7294.0| 9224 |1043.8 | 939.2
' |. lyng PIR? PL ss BRGØE : z
|| || | |

7) Valeur interpolée.

Régime magnétique de Vile de Bornholm. 9275
CE |
2 z| Dates | Description des stations v å D D, D,
Øen
| || o , oOo , ' oOo ' '
99 | 1894 25/, " Bois å Kannikegaard . . (55 2.61/230.8| 9 3.4 |1048.0| 916.0
100! » "sg " Au pied d'une colline pres)!
| de Pilegaard 5155 0.9 SR 8 33.9 |1045.3 | 849,2
101! 1891 5/2 |" Lisiére å Rispebjerg . (55 1.3 | 226.41 852,6 |11 6.3! 846.9
102 …» | Bois au sud de Técolev |
| je Sangebæk ER 1.0|231.1| DSU GE RSS
103| 1893 7/7 | Prés du phare sud de) |
| Dee Odde fl 54 59,5 | 2:29:9 8 59.3 |10.54.9| 9 5.0
Tableau Il.
Valeurs de la composante horizontale.
Nos Jak H, JN; No H H. Hg
13 | .0.17136-, 0.173380117120" 1.15 0.17020 | 0.17338 | 0.17004
lb | 0.17176 | 0.17340 | 0.17158 | 16 0.17295 | 0.17356 | 0.17261
Le KO 700 017359 | 01172683 1,17 0.17687 | 0.17366 | 0.17643
ld || 0.17253 | 0.17348 | 0.17227 | 18 0.17023 | 0.17350 | 0.16995
81057240 07357.1-01172054 1.519 0.17253 | 0.17322%)| 0.17253
3a || 0.17150 | 0.17328 BES 21la | 0.16965 | 0.17288 | 0.16999)Y
3£4.11.0.17186-.| 0.17356 | 0.17152:1.218 | 0.17018 | 0.17347 0.16993f
3r || 0.17189 | 0.17358 ogral 22 0.17434 | 0.17305 | 0.17454
41 017180 .|0.17329. .' 00.17173; |. 23 0.17745 | 0.17322 |! 0.17745
De ON ØBO 017326. .01 4226 4 124 0.17391 | 0.17339 | 0.17374
6510/17257. | 017353: 0172267 1,25 0.17519 | 0.17350 | 0.17491
de HO T262: 1 0:17391 | 017193 11.26 0.17546 | 0.17361 | 0.17507
8 || 0.16760. | 0.17358 | 0.16724 | 27 0.17244. | 0.17331 | 0.17235
91017132. .017342 0147112 4], 28 0.16865 | 0.17369 | 0.16818
10…!! 0.17071. .! 0.17363. .| 0.17030 | .29 0.17321 | 0.17364 | 0.17279
11. || 0.17174 | 0.17351 |! 0.17145 |. 30 0.17308 | 0.17373 | 0.17257
12 | 0.17271 | 0.17347 | 0.17246 | 31 | 0.17329 | 0.17360”), 0.17291
1835 0:17178 077393 0171773 132 0.:17744 | 0.17352 | 0.17714
M i |
14 | 0.17053 | 0.17387 | 0.16988 | 33 0.17525. | 0.17327. | 0.17520

+) Valeur interpolée.

Adam Paulsen.

do
—QT
(cm

Nos HH HERE No H H. H;

34 | 0.17496 | 0.17308 | 0.17510 | 67 "0.17749 ! 0.17319 |-0.17752
35 | 0.17615 | 0.17376 | 0.17561 | 68 | 0.18265 | 0.17327 | 0.18260
36 | 0.17761 | 0.17385 | 0.17698 | 69 | 0.18235 | 0.17355 | 0.18202
37 | 0.17783 | 0.17372 | 0.17733 | 0.17739 | 00.17357 | 0.17704
0.17678 | 0.17379 | 0.17621 | 71 | 0.17302 | 0.17365 | 0.17259
39 | 0.17218 | 0.17354 | 0.17186 | 72 | 0.17810 | 0.17383 | 0.17749
40 | 0.17377 | 0.17372 | 017327 | 73 | 0.17884 | 017361 | 0.17845
41 | 0.17398 | 0.17342 | 0.17378 | 75 | 0.17391 | 0.17351 | 0.17362
42 | 0.17082 | 0.17384 | 0.17020 | 76 | 0.17466 | 0.17390 | 0.17398
43 | 0.17415 | 0.17375 | 0,17362 | 77 | 0.17629 | 0.17292 | 0.17659
| 0,17550 | 0.17343 | 0.17529 | 78 | 0.17643 | 0.17362 | 0.17602
45 | 0.16539 | 0.17351 | 0.16513 | 79 | 0.17547 | 0.17378 | 0.17491
46 | 0.17650 | 0.17360 | 0.17622 | 80 | 0.17799 | 0.17354 | 0.17767
47. | 0.17618 | 0.17367 | 0.17568 | 81 | 0.17364 | 0.17348 | 0.17338
48 | 0.17643 | 0.17362 | 0.17603 | 82 | 0.17464 | 0.17355 | 0.17431
49 | 0.17629 | 0.17355 | 0.17596 | 83 | 0.17553 | 0.17306 | 0.17569
50 | 0.17727 | 0.17316 | 0.17733 | 84a/ 0.18008 | 0.17380 | 0.17950
51 | 0.17793'| 0.17355 | 0.17760 | 85 | 0.17778 | 0.17411 |70.17689
52 | 0.17759 | 0.17348 | 0.17738 | 86 | 0.17862 | 0.17349 | 0.17835
53 | 0.17681 | 0.17885 | 0.17618 | 88 | 0.17703 | 0.17388 | 0.17637
54a | 0.17715 | 0.17340 | 0.17697 | 0.17486 | 0.17372 | 0.17436
55 | 0.17595 " 0.17308 | 0.17609 | 91 | 0.17498 | 0.17367 | 0.17453
56 | 0.17659 | 0.17341 | 0.17640 | 92 | 0.17718 | 0.17367 | 0.17673
57 | 0.17615 | 0.17368 | 0.17569 | 93 | 0.17675 | 0.17354 | 0.17643
| 00.17735 | 0.17356 | 0.17701 | 94 | 90.17760 | 0.17344 | 0.17738
59 | 0.17593 | 0.17362 | 0.17558 | 95 | 0.17602 | 0.17333 | 0.17591
60 | 0.17847 | 0.17391 | 0.17778 | 96 | 0.17589 | 0.17349 | 0.17562
61 | 0.17350 | 0.17402 | 0.17279 | 97 | 0.17766 | 0.17352 | 0.17736
62 | 0.17550 | 0.17375 | 0.17497 | 0.17750 | 0.17378 | 0.17694
63 | 0.17624 | 0,17402 | 0.17544 | 99 | 0.17841 | 0.17347 | 0.17816
64a | 0.17599 | 0.17307 | 0.17514 | 100 |" 0.17780 | 0.17358 | 0.17744
64b | 0.17469 | 0.17327 | 0.17464 | 101 | 0,17597 | 0.17346 | 0.17573
64c | 0.17415 | 0.17346 | 0.17391 | 102 | 0.17659 | 0.17324 | 0.17657
64d | 0.17460 | 0.17371 | 0.17411 | 103 | 0.17970 | 0.17362 | 0.17930
65 | 0.17255 | 0.17350 | 0.17227 |
| | 0.17640)

(Sy)

(Se)
«]
ao

Q0
co

(Sy)
[Se]

(To)
(Se)

66ba" 0.17675 | 00.17357

66D6| 0.17626 | 0.17298 0.17650f

Régime magnétique de Vile de Bornholm.

Tableau HIT.

Valeurs de Vinclinaison.

o '
68 58.8 |

69:51:2
68 52,8
68 57.6
69 32,4

8695 ER

69 25.2
68 57.6
69 1.8
69 9.6
69 7.2
69 10.8
68 43.2
68 25.8
68 47.4
68 59.4
69 39.0
68 56.4
68 42.6
68 41.4
68 47,4
68 37.8
68 13.8
68 22.8
68 51.0
69 16.8
68 37.8
69 3.0
69 27.0
68 43.2
69 54.0
68 53.4

68 32.4 |
68354

68 23.4

6825.2 |

68 24.0

68 26.4 |

I,

69 0/3
69 2.2

| 68 54.6

68 58.5

| 69 31.8

698

| 6925.8

68 58.1
69 0.0
69 11.4
69781
6930
68 42,6

| 6825.2

68 51.0

| 69 1.2

69 39,7
68 57.5

| 68 43.3

68 41.4
68 42,9
68 38.0
68 14.4
68 21.2
68 51.0
69 17.8
68 37.8

' 69 2.2
| 69 28.8

68 42,4

| 69 53.4
| 68 52.8

68 34.2
68 32.4
68 22.8
68 22.7
68 23.5
68 27.7

6hb

72

100
101
102
103

o '
68 39.0

| 68 36.0

68 16.8
69 4.2
68 42,0
68 28.2
68 55.8
68 25.8
68 19.8
67 46.8
68 30.0
68 34.8
68 10.8
68 46.4
68 38.4

| 68 39.0

68 34.2
68 7.2
68 40.2
68 46,8
69 3.6

68 84 |

68 34.2
68 13.8
68 22.8

| 6838.4 |
68 49.8

68 21.6
68 52.2
68 33.0
68 29,4
68 24.0
68 30.0

68 24.0 |

68 26.4
68 37.8
68 37.2
68 6.6

9789 Adam Paulsen.

Table;
Valeurs des composantes des: fo

Nes Be E: Kj NE
sn mm ne SA
la 0.16933 0.02523 ” 0.17385. 7
lb 0.16975 0.02503 | ” 0.17385
lc 0.17084 0.02481 | ” 0.17385
ld 0.17040 0.02534 É” 0.17385
2 0.17004 0.02624 ” 0.17385
0.16971 0.02474 ” 0.17389
4 0.16977 0.02591 0.44760 0.17389
5 0.17004 0.02762 | 0.44970 0.17388
6 0.17002 0.02773 0.44666 0.17388
7 0.16951 0.02877 0.44732 0.17396
8 0.16574 0.02237 0.44851 0.17400
9 0.16952 0.02333 0.44649 0.17398
10 0.16937 0.01775 0.45379 0.17402
11 0.16950 0.02581 É” 0.17403
12 0.17005 0.02874 0.44905 0.17403
13 0.16902 0.03058 0.44747 0.17403
14 0.16858 0.02093 0.44698 0.17408
15 0.16822 0.02480 ” 0.17409
løs | 0.17061 0.02621 i 0.17406
lg 0.17340 0.03256 i 0.17410
18 0.16714 0.03077 | 0.44587 0.17410
19 0.17026 0.02790 ” 0.17414
20 " ” ” ”
91 0.16715 0.03077 0.44626 0.17413
22 0.17320 0.02156 0.44791 0.17416
23. | 0.17548 0.02629 0.44865 0.17417
24 |! 0.17212 0.02364 E 0.17417
25) 0.17279 | 0.02717 0.45212 0.17418
26 0.17293 0.02736 ” 0.17423
27 0.17028 | 0.02736 0.44944 0.17420
28 0.16602 | 0.02687 0.45372 0.17426
29 0.17010 0.03039 0.44916 0.17418
30 0.16977 | 0.03093 i, 0.17429

y, Régime magnétique de l'ile de Bornholm. 9279

rd
Mil

.

aies et des forces terrestres.

Ek ”. | VA VXx;+%7+27 (VX+Y+Z | Nes
0.02890 b . d ke
0.02890 Éj ig Ø 1b
0.02890 k År ic

— 0.02890 > » Å ild
0.02890 p in å 2
0.02892 É a ag
0.02887 0.44435 0.47897 0.47804 4
0.02888 0.44443 0.48155 0.47810 5
0.02884 0.44443 0.47873 0.47810 6
0.02885 0.44410 0.47921 0.47782 7
0.02900 0.44395 0.47868 0.47771 8
0.02898 0.44403 0.47814 0.47777 9
0.02896 0.44393 0.47870 0.47769 10
0.02889 2 Rg Å 1
0.02885 0.44393 0.48102 0.47769 12
0.02877 0.44395 0.47932 0.47771 13
0.02905 0.44369 0.47818 0.47748 14
0.02900 a i: É, 15
0.02893 5 É Å 16
0.02885 , a åj 17
0.02871 0.44381 0.47715 0.47760 18
0.02869 i É dl 19

, 5 , 7 20
0.02869 0.44376 0.47753 0.47756 21
0.02906 0.44343 0.48072 0.47730 29
0.02903 0.44343 0.48246 0.47730 93
0.02899 i k 94
0.02894 0.44343 0.48478 0.47730 25
0.02879 z i, E 26
0.02871 0.44349 0.48138 0.47734 27
0.02864 | 0.44334 0.48389 0.47722 28
0.02858 0.44353 0.48123 0.47738 29
0.02859 7 SER VA 30

980 Adam Paulsen.
ING: DER JS Åg
31 0.17022 0.03040 —
32 0.17343 0.03606 0.45485
33 0.17375 0.02247 0.44913
34 0.17321 0.02569 0.44946
35 0.17334 0.02819 0.44886
36 0.17502 0.02628 "
37 0.17489 0.02929 0.44680
38 0.17399 0.02787 0.45579
39 0.16994 0.02567 0.45473
40 0.17124 0.02646 0.44282
41 0.17184 0.02592 0.45359
42 0.16759 0.02971 ”
43 0.17079 0.03123 0.46388
44 0.17636 0.02405 00.44975
45 0.16296 0.02669 0.45100
46 0.17422 0.02580 0.45622
47 0.17336 0.02844 0.44759
48 0.17379 0.02801 0.44676
49 0.17338 0.02700 0.44397
50 0.17504 0.02829 0.44378
51 0.17540 0.02785 0.44837
52 0.17564 0.02442 ”
53 0.17407 0.02720 0.44639
54 0.17484 0.02737 "
55 0.17377 0.02851 0.44994
56 0.17423 0.02760 0.45082
57 0.17342 0.02813 "
58 0.17492 0.02715 "”
59 0.17284 0.03059 "
60 0.17488 0.03198 0.44607
61 0.16970 0.03261 0.45277
62 0.17219 0.03100 0.44971
63 0.17243 0.03235 0.44603
64 a 0.17193 0.03068 —
64 b 0.17241 0.03079 —

An

0.17421
0.17431
0.17425
0.17426
0.17426
0.17427
00.17432
0.17433
0.17428
0.17432
0.17435
0.17434
0.17437
0.17431
0.17435
0.17434
0.17431
0.17434
0.17439
0.17436
0.17432
0.17440
0.17434
0.17440
0.17438
0.17441
0.17438
0.17443
0.17444
0.17444
0.17442
0.17445
0.17444
0.17447
0.17447

Régime magnétique de VT'ile de Bornholm.

,

Yn

0.02853
0.02847
0.02906
0.02900
0.02892
0.02882
0.02878
0.02873
0.02871
0.02863
0.02859
0.02855
- 0.02837
0.02905
0.02903
0.02902
0.02899
0.02897
0.02890
0.02888
0.02886
0.02891
0.02880
0.02879
0.02871
0.02871
0.02869
0.02857
0.02849
0.02845
0.02840
0.02839
0.02834
0.02830
0.02830

VA | DER Ens

0.44328
0.44318
0.44318
0.44320
0.44320
0.44308
0.44308
0.44327
0.44318
0.44308
0.44318
0.44296
0.44295
0.44296
0.44296
0.44297
0.44279
0.44293
0.44308
0.44297
0.44293
0.44279
0.44295

0.44293
0.44308
0.44296
0.44295

0.48813
0.48209
0.48248
0.48199
0.48070
0.48866
0.48611
0.47552
0.48573
0.49530
0.48270
0.48029
0.48903
0.48083
0.48115
0.47758
0.48124
0.48227
0.47989
0.48319
0.48410

Ud

0.48018
0.48462
0.48255
0.47929

|

281

VX + +2; | Nos
2 31
0.47716 IRE>
0.47708 | 33
0.47708 34
0.47710 35
0.47710 | 86
0.47696 bog
0.47696 38
0.47716 39
0.47708 40
0.47696 41
0.47708 | 42
0.47708 æ
0.47691 44
0.47690 | 45
0.47690 | 46
0.47690 47
0.47691 | 48
0.47676 | 49
0.47689 50
0.47699 51
y 52
0.47691 53
å 54
0.47689 | 155
0.47676 56
0.47690 | 57
FE | 58
dg 59
0.47689 60
0.47696 61
0.47690 | 62
0.47690 63

== 64 a

64 b

982 Adam Paulsen.

Nes DK NAR Zi NE
64 c 0.17160 0.02822 Er 0.17447
64a 0.17168 | 0.02903 z 0.17447
65 0.16966 | 0.02985 0.44761 0.17452
66 b 0.17478 0.02423 0.44635 0.17442
67 0.17585 0.02428 0.44700 0 17439
68 0.18113 0.02315 tik 0.17440
69 0.18042 0.02384 0.44580 0.17440
70 0.17471 0.02863 0.44987 0.17448
71 0.17065 0.02582 n 0.17451
72 0.17492 0.03012 0.45299 0.17450
73 0.17577 0.03084 0.44623 0.17454
74 i ” ” ”

75 0.17078 0.03103 0.44708 0.17453
76 0.17120 0.03096 0.44576 0.17459
TT 0.17470 0.02433 i, 0.17449
78 0.17413 0.02574 0.45031 0.17451
79 0.17262 0.02824 0.44602 0.17452

80 0.17546 0.02791 0.44987 0.17455
81 0.17103 0.02845 0.44409 0.17452
82 0.17213 0.02751 0.44801 0.17458
83 0.17350 0.02764 0.45880 0.17459
84 0.17677 0.03115 0.44787 0.17463
85 0.17434 0.02992 0.45233 0.17460
86 0.17604 0.02863 0.44669 0.17467
87 UA UL "” LULA
88 0.17418 0.02775 0.44580 0.17472
89 0.17193 0.02908 0.44630 0.17465
9% " " UA '”

91 0.17132 0.03330 0.45128 0.17466
92 0.17345 0.03387 0.44681 0.17463
93 0.17401 0.02913 0.45788 0.17463
94 0.17499 0.02900 7 0.17474
95 0.17337 0.02979 0.44775 0.17470
96 0.17365 0.02621 0.44515 0.17466
97 0.17531 0.02685 0.44840 0.17468
98 0.17444 0.02967 0.45007 0.17466
99 0.17583 0.02869 0.44979 0.17477

100 00.175834 0.02721 0.44956 0.17483

101 0.17367 0.02683 0.44980 0.17480

102 0.17437 0.02778 0.45172 0.17485

103 0.17605 0.02831 0.44644 0.17492

Régime magnétique de l'ile de Bornholm.

283

7

æy ER 52 jæ53 2 El
Øl Vi VX:+8:+23 VX +Y1+2| Nes
0.02830 — z L: | 64
0.02830 E i se |. 64 d
0.02822 0.44279 0.47961 0.47678 | 65
0.02913 0.44256 0.47996 0.47657 66
0.02908 0.44267 0.48096 0.47667 67
0.02903 Er = ze 68
0.02903 0.44264 0.48153 0.47665 69
0.02878 0.44256 0.48344 0.47657 70
0.02871 ” ” & 71
0.02845 0.44269 0.48652 0.47668 FA
0.02841 0.44256 0.48060 0.47657 8
mn " " " | 74
0.02832 0.44259 0.47961 0.47661 FE
0.02825 0.44251 0.47850 0.47655 | 76
0.02907 = — — Fed
0.02898 0.44243 0.48348 0.47649 78
0.02889 0.44243 0.47908 0.47649 79
0.02888 0.44233 0.47718 0.47641 (5780
0.02880 0.44244 0.47673 0.47650 81
0.02873 0.44298 0.48074 0.47637 82
0.02867 0.44298 0.49129 0.47637 83
0.02860 0.44292 0.48250 0.47631 84
0.02858 0.44233 0.48569 0.47641 85
0.02850 0.44214 0.48098 0.47624 86
Ud " ” fr 87
0.02844 0.44202 0.47942 0.47614 (51488
0.02837 0.44223 0.47890 0.47632 | 89
” Én ” " == 90
0.02834 0.44293 0.48385 0.47632 (91
0.02831 0.44237 0.48054 0.47645 92
0.02830 0.44237 0.48971 0.47645 | 93
0.02832 ses = + 94
0.02827 0.44217 0.48106 0.47628 95
0.02879 0.44202 0.47842 0.47614 | 96
0.02867 0.44206 0.48253 0.47616 97
0.02859 0.42209 0.48361 0.47621 98
0.02838 0.44190 0.48379 0.47604 99
0.02861 0.44162 0.48331 0.47581 100
0.02850 0.44177 0.48291 0.47594 101
0.02839 0.44165 0.48500 0.47585 | 102
0.02844 0.44141 0.48109 0.47564 | 103

Adam Paulsen.

Tableau V.

Valeurs et directions des forces qui troublent le champ terrestre.

Nos

20

| —0.00452

—0.00410
—0.00310
—0.00345

' —0.00381 |

| —0.00418
| —0.00412
| ——0.00884

-—0.00386

| —0.00445

—0.00826

| —0.00446

—0.00465

| —0.00453 |
I —0.00398 |
| —0.00501 |

"1 —0.00560

| —0.00587
—0.00345.

—0.00070
—0.00696

—0.00388 |

UL

—0.00698

| —0.00096

"| +0.00131
" —0.00205

—0.00139

—0.00130 |

—0.00392
—0.00824

—0.00408 |

| ——0.00450 |

ode så

—0.00367
—0.00387
—0.00409
—0.00356
—0.00246
—0.00418
—0.00296
—0.00126
—0.00111

—0.00008 |

—0.00663
—0.00565
—0.01121
—0.00308
—0.00011
+0.00181
—0.00812
—0.00420
—0.00272
+0.00371
+—0.00206
—0.00079

”

—+0.00208

—0.00750 |

—0.00274
—0.00535
—0.00177
—0.00143
—0.00207
—0.00177
+0.00181
+0.00234

|

Lo — Én

0.00325

0.00527 |

0.00223
0.00322
0.00456
0.00245
0.00986

UL

0.00512

0.00352 |

0.00329

0.00206

"

0.00250
0.00448
0.00522
0.00869
0.00595
0.01038
0.00563

h

0.00582
0.00564

| 00.00508

0.00496
0.00464
0.00591
0.00509
0.00404
0.00402

0.00445 |

0.01059
0.00720
0.01214
0.00548
0.00398
0.00533
0.00981
0.00722
0.00439
0.00378
0.00726

| 0.00396

”

0.00728
0.00756
0.00303

| 0.00573

0.00225
0.00194
0.00443
0.00843
0.00446

| 0.00506

0.00604
0.00664
0.00461

| 0.00549

0.01153
0.00760
0.01563

”

10.00649

0.00639
0.01034

| 0.00755

US

0.00770

10.00879
0.00604

Ud
0.00898
0.00742
0.01192

| 0.00719

Oversigt over D. K.D. Vidensk. Selsk. Forh. 1896.

20

Régime magnétique de l'ile de Bornholm. 285
I SKUE NE ER AS BES MT DS i
31 | —0.00351 | +0.001871… — | 0.00398 | 1529 | — w
32 | —0.00088 | +0.00759| 0.01157 | 0.00764 | 972 | 0.01387 | 579
33 | —0.00050| —0.00659 | 00.00595 | 0.00661 | 266? | 0.00889 | 429
34 | —0.00105| —0.00331 | 0.00628 | 0.00347 | 253 | 0,00718 | 619
35 || —0.00092 | —0.00073 | 0.00566 | 0.00117 | 2182 | 0.00578 | 789
36 | --0.00075 | —0.00256 i, 0.00267 | 286? STR Er
37 | —0.00052 | -+0.00051 | 0.00372 | 0.00073 | 442 | 0.00379 | 799
38 | —0.00034 | —0.00086 | 0.01271 | 0.00092 | 2489 | 0.01275 " 889
39 | —0.00434 | —0.00304 | 00.01146 | 0.00529 | 2152 | 0.01262 | 65?
40 || —0.00308 | —0.00217 | 0.00964 | 0.00377 2159 | 0.01035 | 699
41 | —0.00251 | —0.00267' 0.01051 | 0.00366 | 2279 | 0.01113 | 719
42 | —0.00675 | +0.00116 ” 0.00685 17091 mr | 1
43 | —0.00358 | —0.00286 | 0.02070 | 0.00458 | 1419 | 0,02120 | 789
44. || —0.00068 | —0.00500 | 0.00678 | 0.00505 | 262? | 00.00845 | 559
45 | —0.01139 —0.00234 | 0.00904 | 0.01162 | 192 | 0.01473 | 389
46 | —0.00012 | —0.00322 | 0.01325 | 0.00322 | 268? | 0.01364 76?
47 | —0.00095 | —0.00055 | 0.00462 | 0.00110 2109 | 0.00476 77
48 | —0.00055 | —0.00096 | 0.00379 | 0.00111 240? 0.00395 749
49 | —0.00051 | —0.00190 | 0.00118 | 0.00197 2559 | 0.00229 — 319
50 | +0.00068 | —0.00059 | 0.00445 | 0.00090 | 3199 0.00454 — 799
51 | —+0.00108 | —0.00101 | 0.00529 | 0.00148 317? | 00.00548 | 749
52 | +0.00124 | —0.00449 i 710.00466" 2859 174 i
53 | —0.00027 | —0.00160| 0.00342 | 0.00162 2609 | 00.00379 649
54. || +0.00044 | —0.00142 " | 0,00148 | 2879 | ” ;
55 | —0,00061 | —0.00021 | 0.00701 | 0.00064 2192 00.00704 859
56 | —0.00018 | —0.00111| 0.00803 | 0.00112 2649 0.00811 | 829
57 | —0.00096 | —0.00056 Er SOON SOS (080,03) 3)
58 | -—0.00049 | —0.00142 2 0.00150 | 2869 i E
59 | —0.00160 | +0.00210 re be 00021 SB: (1970 M É,
60 | -+0.00044 | +0,00353 | 0.00314 | 0.00356 | 83? 0.00475 419
61 | —0.00472 | 40.00421 | 0.00969 | 0.00633 | 1389 0.01157 57?
62 | —0.00226 | +0.00261| 0.00675 " 0.00345 | 1319 | 00.00758 639
63 | —0.00201 | +0.00401| 0.00308 | 0.00449 | 1172 | 0.00544 | 349
64a/ —0.00206 | -+0.00249| — — 0.00323 | 1299 ak ==
64b| —0.00254 | +0.00238 | — — 0.00348 | 1379 > z

9286 Adam Paulsen. Régime magnétique de Vile de Bornholm.
Nos DGA —Xn Y,— Yn Zo— Lon h (AJ) i i
64c| —0.00287 —0.00008 | — 0.00287 " 1819 — ==
64a/ —0.00279 | +0.00073 | — 0.00288 | 1659 — —
63 | —0.00486 | +0.00163| 00.00482. | 0.00513 | 1619 | 00.00704 | 449
66b/ —+-0.00036 | —0.00490 | 00.00379 |! 0.00491 | 2749 | 0.00621 | 389
67 | +0.00146| —0.00480| 00.00433 | '0.00502 | 287? | 00.00663 | 419
68 | +0.00673 —0.00588 | — 0.00894 | 3199 — —
69 | +0.00602 —0.00518| 00.00316 | 00.00794 | 3199 | 00.00854 | 229
70 | +0.00023; —0.00015| 00.00731 | 0.00027 | 3272 | .0.00732 | 889
71 | —0.00386 | —0.00289 " 0.00482 | 2179 ” "
72 || +0.00042 | +-0.00167 | 0.01030 | 0.00172 | 769 | 0.01044 |. 819
13 | BE 0:00248 10.003607 0. 00272 63 RO 0 OD DSE
74 " | " " " Mu uig nm "
7D | —0.00375 | +0.00298 | 0.00449 | 70.00479 | 1429 | 00.00657 | 479
76 | —0.00339 | +0.00271 | 0.00325 | 0.00434. |. 1419 | 0.00542 | 532
77. || +0.00021 | —0,00474 | "” 0.00474 | 2739 ” ”
78 | —0.00038 | —0.00324 | 00.00788 | 0.00326 | 2632 | 0.00853 | 68?
79 | —0.00190. —0.00065 | 06.003539 | 0.00201 | 19995 FO 004 RGS
80 | +0.00091 | —0.00097 | 0.00054 | 0.00133 | 3139 | 0.00144 | 229
81 | —0.00341 | —0.00035 | 0.00165 | 0.00351 | 186? | 0.00381 | 79%
82 || —0.00245 | —0.00122| 00.00573 | 0.00274 1 2069 | 0.00635 | 409
83 | —0.00109 | —0.00103| 00.01652 |! 00.00150 | 2239 | 0.01659 | 859
84 | +0.00214 | —0.00255 | 0.00565 | 0.00333 | 502 | 0.00655 | 599
85 | —0.00026 | +0.00134 | 0.01000 | 0.00137 | 1012 | 00.01009 | 820
86 | +0.00137 +0.00013! -0.00455 | 00.00138 | - 62 | 00.00475 | 739
87 || " | " " " | UL ” ”,
88 | —0.00054 | —0.00069 ; 0.0378 0.00088. | 2322 | 0.00392 | 779
89. | =—0.00272 +0.00071, 00.00407 | 00.00281 | 1659 |. 0.00495 | 559
90 | " | " " | " | ” | " | (O
91 | —0.00334 | +0.00496 0.00895 | 00.00598 | 1259 | 0.01076 | 569
92 | —0.00118 | +0.00556 | 00.00449 | 00.00568 | 1022 | 0.00725 | 389
93 | —0:00062 | +0.00083' 00.01551 | 00.00104 | 1279 | 0.01554 | 869
94 | +0.00025 | +0.00068 ” | 0.00072 1 709 | " ”
95 | —0.00133 | +0.00152 | 0.00634 | 0.00202 | 131% | 0.00665 | 729
96 | —0.00101 | —0.00258 | 00.00313 | 0.00277 | 2492 |! 00.00418 | 489
97 || -+0.00063 | —0.00182 | 00.00634 |! 0.00193 | 2899 | 0.00662 | 73?
98 | —0.00022 | 20.00108 | 0.00798 | 00.00110 | 1029 | 0.00806 | 829
99 | +0.00106 +0.00031 | 00.00789 + 0.00108 | 169 0.00797 | 829
100 | —+0.00051 | —0.00140, 0.00794 | 0.00149 " 2909 | .0.00808 199
101. | —0.00113 | —0.00167 0.00803 | 0.00202. | 2362 |. 0.00828 | 749
102 | —0.00048 | —0.00061 0.01007 | 0.00078 | 231? | 0.01007 | 869
103 40.00213 | —0.00013| 00.00503 | 0.00213 | 3569 | 0.00546 | 679

Remarques sur lå conduite de Christian IV en économie
politique et sur ses relations avec la bourgeoisie
jusqu'en 1625.

Par
J.-A. Fridericia.

(Présenté dans la séance du 8 mai 1896.)

En s'arrétant sur Vhistoire de la bourgeoisie en Danemark
durant les 16? et 17? siécles, la pensée se fixe involontairement
d'abord sur le changement subi par VÉtat en 1536 et la période
qui suit immédiatement. Le temps v'est plus ou Von voyait
dans ce qui se passå alors une victoire remportée par Varisto-
cratie: gråce å la trouvaille qw'on a faite de documents inté-
ressants et å des recherches perspicaces, on sait aujourd'hui
que la royauté retira les principaux avantages politiques des
changements survenus dans VÉEglise, ainsi que des événements
qui s'y rattachent. On peut donc voir une ére nouvelle dans
I'évolution historique de la royauté commencant å Vissue de la
guerre du Comte et å Fintroduction de la Réforme, bien que,
å commencer par le coté politique, les suites de la victoire
n'aient point été complétes et malgré le terrain trés considérable
gagné par la noblesse au point de vue social.

Mais å coté de cela il est un fait qui souvent n'est pas
assez apprécié, c'est que si, avant 1536, il y avait incontestable-
ment dans la bourgeoisie des germes viables de puissance

20”

988 J.-A. Fridericia.

politique, le temps qui suivit cette année-lå vit toute autre
chose que leur culture. Que I'on compare les tentatives faites
aprés la mort de Frédéric 1% par Copenhague et Malmé pour
introduire dans la vie politique un élément civique et démocra-
tique, avec cette expression de la bourgeoisie qui, en 1560, se
donnait pour communauté de pauvres soumis au ror de Danemark
et & sa noblesse, et Ton comprendra que cet intervalle couvre
une défaite compléte. Et, de plus, songeons que si, malgré
son triomphe si important de 1536, qui faisait augurer un avenir
comme celui de ses égales dans les grands Etats d'Europe et
en tout cas comme chez les Suédois, ses voisins, la royauté
danoise venait å peine de voir s'écouler plus d'un siécle depuis
cet événement et se trouvait aussi compromise qu'on la voit en
1648, une des causes principales en est que, n'imitant pas la
France, par exemple, elle ne songeait pås ou ne suffisait point
a se frayer un passage en recrutant ses fonctionnaires dans la
bourgeoisie, et qu'elle ne prenait pas pour modéle, par exem-
ple, la Suéde de Charles IX et de Gustave-Adolphe, pays qui
s'appuyait sur les représentants des états inférieurs dans les
dietes.

Comme on Va dit, V'effort politique de lå bourgeoisie était
réprimé, et V'indépendance des communes avait plutoåt perdu du
terrain. Toutefois sur un point unique il y eut progrés dans
les rapports de VEtat avec la bourgeoisie. Les revenus des
villes ne furent plus octroyés aux baillis royaux (Lensmænd);
ces fonctionnaires ne conservérent quwå titre de représentants
du roi, et non comme maitres-nés de leurs bailliages, leurs
relations avec l'administration des villes. Ceci rendit ces der-
niéres plus dépendantes du pouvoir central, mais relåcha da-
vantage leur lien de soumission locale et privée vis-å-vis du
gentilhomme le plus puissant du voisinage. Ceci déjå rendait
possible un élargissement, si lent qwil fat, de V'horizon poli-
tique, et surtout frayait la voie pour créer un plus fort esprit
de caste contraire å la maniére de voir du moyen åge qui avait

Conduite de Christian IV en économie politique. 289

kø

fait de chaque ville une corporation å part, å laquelle incombait
la sauvegarde de certains priviléges spéciaux lui revenant. C'est
sans doute dans ce sens qu'a agi aussi un nivellement partiel
fait au sein de la bourgeoisie. Dans diverses villes de pro-
vince, les limites n'avaient antérieurement pas été nettement
tracées entre la noblesse et les rangs de la haute bourgeoisie;
non seulement des nobles avaient jusqu'alors revétu des em-
plois comme ceux de bourgmestres et d'échevins, mais il y
avait méme eu une sorte de patriciat, des familles formant
Vintermédiaire de la bourgeoisie å la noblesse. Ces familles
disparurent å peu prés quand on passa du 16? au 17£ siécle:
la différence de classe å classe s'accentua en suivant le mouve-
ment général de l'évolution et, paårallélement å cela, la masse
de la bourgeoisie fit de plus en plus contraste avec la noblesse,
et fit valoir vis-å-vis de celte derniére un plus grand nombre
d'intéréts communs, et cela malgré les liens qui rattachaient la
bourgeoisie å la noblesse sous Vinfluence de leurs relations
commerciales communes et malgré les lignes de démarcation qui,
au sein méme de la bourgeoisie, existaient entre marchands et
artisans, entre les gens aisés et les pauvres. L'importance des
relations commerciales était purement économique, nullement
politique, et sociale par pure exception. Les lignes de démarca-
tion affaiblissaient la puissance des villes dans les cas critiques,
mais il s'en fallait qu'elles effacassent la différence entre lå
haute classe bourgeoise et la noblesse. Ajoutons å cela que
le besoin ressenti par la royauté de s'adresser aux divers états
pour lever des contributions extraordinaires concourait å réunir
ces états séparément, et il ne faut pas non plus oublier le fait
purement externe que peu å peu les murs et remparts qui
ceignaient la plupart des villes et en avaient dénoté la position
a part, s'effondrérent. De tout cela il s'ensuivit que malgré lå
non-extinction du sentiment de civisme local, il vit surgir å
ses cotés et croitre plus vigoureux que ci-devant un esprit de
communauté, un sentiment de bourgeoisie qui, sous le rapport

290 J.-A. Fridericia.

de Féconomie et des questions sociales, eut promptement ses
premiéres manifestations, tandis que ses résultats politiques
sont postérieurs å l'époque dont nous parlons ici.

Toutefois, comme toute autre bourgeoisie, celle du Dane-
mark avait surtout pour båse de son avenir son état écono-
mique. Sous ce rapport le 16? siécle dénote un progrés in-
contestable sous laction dominante du fait qu'en Danemark,
comme dans I'Europe entiére, le placement des marchandises
et importance de V'argent allaient en augmentant, et que pour
la part du Danemark ce mouvement fut accompagné d'une dé-
cadence dans la puissance des villes hanséatiques aux points
de vue commercial et politique. De concert avec les restric-
tions des priviléges de la Hanse et la diminution de la souve-
raineté que lui donnaient ses capitaux dans le monde financier,
Paugmentation du débit créa des chances pour la formation
dune classe commercante danoise, capable de remplacer les
Hanséates, å titre de supporteur de l'exportation et de I'im-
portation. Il ny a non plus åaucun doute que vers la fin du
16? siécle les commercants du Danemark ne fissent beaucoup
plus d'affaires que jamais. On peut dresser toute une liste de
villes danoises ayant des navires appartenant å des armateurs
domiciliés et faisant le cabotage des Pays-Bas, de I'Angleterre
et de TEspagne, pour y porter les céréales ou les bæufs du
Danemark et en rapporter du vin, du sel, des articles de
quincaillerie, des tissus et des denrées coloniales. Il faut y
joindre un certain trafic sur la mer Baltique, un débit assez
considérable en Suéde et une exportation trés importante par
terre de bæufs. Partout å la ronde, le bien-étre croissait dans
les villes danoises; les marchands étrangers s'y faisaient natu-
raliser; de nouvelles familles prenaient leur essor, et les com-
mercants opulents élevaient des maisons plus riches et plus
belles qu'auparavant.

Mais si Péconomie sociale eut fait de la sorte un progrés
relatif assez considérable, ce qui en était résulté vers Van 1600,

Conduite de Christian IV en économie politique. 991

présentait encore des points faibles tirant fortement å con-
séquence. En général les villes n'étaient que de petites villes,
et c'est le manque de capital qui, å tout prendre, constituait la
grande lacune. Autre fait trés important: les Hollandais en-
vahissaient de plus en plus le Danemark en qualité d'héritiers
du commerce de la Hanse avec notre pays. IIs n'étaient plus,
comme leurs préædécesseurs, nantis de priviléges, mais trouvaient
leur appui dans leur opulence et leur habileté, leurs colonies
et la haute main qu'ils tenaient dans le marché universel. Et,
de plus, les guerres entre les Provinces-Unies, VAngleterre
et T'Espagne å TV'effet desquelles venait se joindre celui des
courses des Dunkerquois, entravaient considérablement le com-
merce maritime neutre. Et il n'y avait aucune industrie nationale
pour alimenter 1'exportation danoise, tandis que les opérations
commerciales dans le pays méme étaient entravées par des
priviléges de la noblesse et par un commerce rural faisant une
concurrence pernicieuse aux villes.

Voilå Vesquisse de ce qu'était la bourgeoisie et de Vétat
de son activité å P'époque ou Christian IV, devenu majeur, prit,
en 1596, les rénes du gouvernement en Danemark. Quelques
années se furent å peine écoulées qu'iil mit la main å la ré-
forme de l'économie politique et poursuivit cette æuvre avec
fermeté durant prés d'une génération. En général les traits
principaux de cette réforme se réduisirent å un grand déploie-
ment d'initiative qui aboutit malheureusement beaucoup plus
bas que les efforts n”avaient visé, sans que toutefois cette méme
initiative démérite un vif intérét. Le principe de cette politique
réformatrice fut la tentative de donner de lM'essor aux villes.
A plusieurs reprises Christian IV exprime Vopinion que la
prospérité de ces villes était le moyen le plus efficace d'assurer
le bien de ses sujets. Il fut le premier roi de Danemark issu
de la branche cadette d'Oldenbourg, qui fit de cette idée F'étoile
conductrice de sa politique.

292 J.-A. Fridericia.

On ne saurait non plus douter que V'honneur v'en revienne
tout d'abord å ce roi et personnellement. Il y voyait un pro-
bléme de lå plus haute importance et il avait assez d'énergie
pour en tenter lå solution. Un coup d'æil sur son attitude et
celle du sénat du royaume en face de cette question, rend in-
contestable que, dans tous les cas ou il n'avait pas les mains
libres, mais était obligé de consulter le sénat, le roi fonction-
nait comme force motrice, les sénateurs fournissant l'élément
refrénateur. Mais la certitude méme de ce fait n'empécherait
pås de chercher qui lui a donné des impulsions dans ce sens,
et qui a été le plus important de ses conseillers. La réponse
a ces questions est, ici entachée d'incertitude, lå incompltéte.
Voici tout ce qu'on ose avancer sur ce point. Parmi les servi-
teurs. du prédécesseur de Christian IV, Christophe Walken-
dorf, ci-devant surintendant des finances et alors son grand
sénéchal, fut 'homme dont la pensée se rapprochait de celle
du souverain et qui å certains égards la réalisa suivant les
moyens d'alors. Il a probablement cherché å inculquer ses
idées au jeune roi; mais lå-dessus on ne sait rien de certain,
et, en 1601, Walkendorf était déjå mort. Il y eut un autre
personnage dont Vinfluence se laisse mieux entrevoir; c'est le
docteur Jonas Charisius, issu lui-méme de la bourgeoisie,
fils d'un pasteur, mais élevé aprés la mort de ce dernier par
un bourgmestre de Nykidbing. Ses études å l'étranger, ses
vastes relations au dehors lui valurent une éducation et une
connaissance du monde peu communes. De 1598 å 1619,
époque de så mort, il fut secrétaire de la chancellerie alle-
mande. Ses papiers") font foi d'un profond sentiment de V'im-
portance du commerce et de V'industrie. Nous allons rencontrer
son nom plus d'une fois, et c'est å peine se méprendre que
de voir en lui le grand conseiller du roi sur les points en
question, bien que ce dernier ne se rangeåt pas toujours å son

1) CGonservés dans les Archives de I'Etat.

Conduite de Christian IV en économie politique. 293

opinion et que, Charisius mort, le roi poursuivit l'objet de ses
propres efforts.

Dans un sens plus profond, la personne entiére de Chris-
tian IV manquait d'empire sur elle-méme; ses lettres ont
quelque chose de disséminé et de chaotique; son caractére
pratique et peu porté å la littérature est un peu dénué de
théorie, en sorte que le premier coup d'æil dissuade de le voir
agir sous Vinspiration d'idées arrétées et raisonnées. On n'en
voit pas moins la possibilité de grouper les pensées qui ont
fait la base de son activité sur le terrain en question et leur
donner de Tunité, quitte å devoir s'abstenir de décider s'il
aurait pu lui-méme exprimer clairement cette unité, ou si peut-
étre plutot il s'est laissé conduire par elle sans trop s”en rendre
compte. C'est sur ces points que nous nous arréterons d'abord
comme renfermant, en apparence du moins, les principes fonda-
mentaux; puis nous en considérerons lå réalisation dans la
pratique de la vie. |

Ici le premier rang appartient au fait que si, comme nous
Pavons dit, V'essor des villes et par cela méme de lå bourgeoisie,
constituait le probléme principal, å celui-ci ne s'en reliait pas
moins un autre, et que ce dernier non seulement fournissait
un moyen de résoudre la question, mais encore avait avec le
résultat espéré une relation trop intime pour tolérer une scis-
sion å n'importe quelle phase de l'évolution. Ce second pro-
bléme était le développement du pouvoir de V'État, son im-
préægnation de la vie entiére. On retrouve cette pensée sous
une autre forme, sur un terrain tout å fait étranger. Aprés les
réformes pratiques effectuées par Christian IV, ce sont les
fameux édifices élevés par lui, qui attirent le plus VFattention,
quand on considére la premiére période de son histoire. Ils
ont un style arrété dont la teneur psychologique peut se dé-
finir: Vaspiration å ce qui charme le regard, satisfait la vue,
rend la vie gaie. Mais dans leur érection on distingue en
méme temps un autre effort, celui d'élever en Danemark des

994 J.-A. Fridericia.

monuments architectoniques capables de rivaliser avec ceux que
les grands pays avaient produits durant les derniers siécles, et
la force å laquelle la réalisation de cet effort devait étre attri-
buée, c'était le pouvoir de VÉEtat. C'est, représentée par la
royauté, que cette puissance devait montrer sa grandeur, donner
une idée de sa plénitude et de son éclat. Mais ce qui était
ainsi un probléme å résoudre dans ce que la vue devait ob-
server, constituait aussi d'une autre maniére un probléme å
résoudre dans ce qui devait donner son cachet å la vie intérieure
du royaume et du peuple. Sur ce point aussi, selon Christian IV,
VEtat constituait le point central! c'était VEtat qui devait tenir
le premier rang, organiser Vordre social ou créer du nouveau,
et toujours de maniére å contribuer d'une part au bien des
sujets, tandis que d'un autre coté ce qui serait effectué pro-
fiterait å VEtat, soit indirectement soit directement. Cela fait
carrément contraste avec le moyen åge, et par conséquent c'est
dans son idée fondamentale la continuation de Væuvre de
Christian II, de Christian Il et de Frédéric II. Mais, en tout
cas, si Von compare cette poursuite avec 'æuvre de Christian III
et de Frédéric Il, on constate un nouveau procédé, des voies
nouvelles.

Toutefois, ces considérations générales servant de fond
nous rapprochent de Vobjet: on peut définir les idées par les-
quelles la maniére dont Christian IV concevait VÉEtat, se reliait
å ses réformes en fait d'économie politique. Ce roi subit
dabord Vinfluence des idées nouvelles en économie nationale,
celles qui. prises en général portent le nom de mercantilisme.
Pendant longtemps on a communément regardé V'importance du
systeme de mercantilisme comme étant basée presque exclusive-
ment sur la pensée qu'amener le commerce et V'industrie å un
état florissant, et; faire accroitre le capital et la population,
comprenait les éléments essentiels d'une augmentation de la
prospérité nationale. Il va de soi que cela peut aussi passer
å bon droit pour les grands résultats pratiques du systéme,

Conduite de Christian IV en économie politique. 9295

mais C'est au professeur Gustave Schmoller, célébre éco-
nomiste et historien, que revient lI'honneur d'avoir approfondi
la compréhension du mercantilisme en établissant que la condi-
tion pour atteindre le but donné, c'était le droit et V'aptitude
du pouvoir de VÉtat å se faire jour å travers les corporations
tant locales que communales et les priviléges, et å remplacer
les anciennes prérogatives par de nouveaux droits mieux en
état de servir Vintérét public et, Pon peut ajouter, Vintérét de
VEtat méme!). Tels furent les principes adoptés par Chris-
tian IV; mais il y relia un autre ordre d'idées qui, sous le
rapport financier proprement dit, était en voie de prendre le
dessus en Europe, le systéme dit régalisme, d'aprés lequel les
ressources pécuniaires de 1'Etat devraient s'augmenter par une
exploitation plus considérable que jusqu'alors de son activité.
L'Etat exigerait une plus forte contribution des gens qui im-
médiatement ou spécialement bénéficieraient de son activité;
c'est pourquoi VEtat pourrait vendre les priviléges et mono-
poles et pousser méme jusqu'å faire lui-méme du commerce
ou de Vindustrie. Le mercantilisme et le régalisme ne coin-
cident nullement; au contraire, ils peuvent se contrecarrer.
Toutefois ils ont des cotés communs qui fournissent le point
de départ pour comprendre I'économie politique de Christian IV.
Å cette activité créatrice positive qui vise å l'essor des villes,
se relie tantåt la lutte contre les vieux intéréts qui y régnaient,
tantåt la poursuite d'autres buts politiques indépendants de cet
essøor. Cependant on ne niera pas que parfois cette activité
ne soit pure, désintéressée, si I'on veut, simplement indirecte
comme tout ce qui vit dans le pays au service de VEtat.
Toutefois ceci prouve, non pas que le centre des pensées du
roi n'a pas été celui qu'on a décrit, mais seulement que ses
vues n'étaient point étrøites.

])) Voy. son mémoire intitulé Der Merkantilismus in seiner historischen
Bedeutung (Jahrbucher fir Gesetzgebung des deutschen Reiches 1884,
p. 15 et suiv.).

9296 J.-A. Fridericia.

Si maintenant nous paåssons å l'examen détaillé de ce qu'a
fait le roi, il est clair que nous devrons nous borner å certains
traits principaux.

Il y a lieu d'arréter d'abord le regard sur la suppression
d'anciennes villes et la fondation de nouvelles villes. Parfois
c'était une grande ville déjå établie, dont la sphére commerciale
avait besoin d'expansion, comme ce fut alors le cas pour Trelle-
borg, råyée en Scanie en 1619, parce que cette ville portait
préjudice å Malmé. Mais le plus souvent c'étaient des villes
soit petites, soit en état de stagnation, dont les habitants furent
transportés, par arrét sans appel, dans des villes nouvellement
fondées, parce que la situation de ces derniéres promettait plus
de vie, et, ce qui mérite ici une attention particuliére, parce
que, ceintes de forteresses, elles devaient servir å d'autres buts
politiques. Trois petites villes du Blékinge furent condamnées
en 1600, et å leur place on båtit Christianople. Lorsque Væ
en Scanie fut brolée durant la guerre de Calmar, il fut sévére-
ment défendu de la rebåtir; car le roi voulait fonder dans le
voisinage Christiansstad, ce qui se réalisa en 1614. C'était
pour concentrer lå-bas å VEst la vie citadine en méme temps
quon éléverait contre la Suéde deux importantes forteresses
nouvelles sur lå frontiére. Une pareille association d'intéréts
fit décider la fondation de la ville qui plus tard devait devenir
la capitale de la Norvége. Durant les guerres du 16€ siécle,
Oslo avait été pour l'ennemi une proie facile; il s'était établi
dans cette ville et menacait la forteresse d'Akershus. La ville,
båtie de bois, avait souvent été détruite par Vincendie, au deétri-
ment de son commerce, et autrefois on avait déjå projeté le
déplacement. Or, un nouvel incendie ayant, au mois d'aott
1624, ravagé encore la ville, combla la mesure. Un mois plus
tard, on fondait devant Akershus la nouvelle ville qui non seule-
ment en vint å se développer sous la protection immeédiate
d'Akershus, mais fut aussi destinée å devenir elle-méme place

forte, å avoir remparts et fossés et å ne comporter que des

Conduite de Christian IV en économie politique.

(3)
So
Q

rues alignées et des maisons en pierre, capables de braver le
feu. Vainement les bourgeois d'Oslo demandeérent-ils å rester
dans leur ancienne ville: le roi maintint inexorablement sa
résolution de les faire transporter. La nouvelle ville prit le
nom de Christiania; dans le Nord comme dans VEst le nom du
royal fondateur devait étre immortalisé; ce fut, dans Vhistoire
de nos villes, la premiére fois qu'une cité porta le nom du
prince. Une quatriéme ville recut aussi le nom du roi; ce fut
Christianshavn, dont la fondation remonte å 1618 et fut projetée
deux ans d'avance, mais sans cotter le sacrifice d'aucune autre ;
car elle ne visait qu'å Vagrandissement de Copenhague, bien
que concurremment avec cette derniére Christianshavn constituåt
une fortification spécialement destinée å couvrir la flotte. L'idée
de fusionner V'entreprise commerciale avec les buts militaires
s'incarna en outre dans l'extréme Midi des possessions royales:
en 1616, on commenca le grand travail qui, au milieu d'un
terrain marécageux, au confluent de la petite riviére de Rhin
avec VElbe, fit surgir une ville destinée å rivaliser pour le com-
merce avec le puissant Hambourg, et qui peu d'années aprés
devint une forteresse importante. Le roi fondait de grandes
espérances sur cette entreprise, et donna å la ville le nom de
Glukstadt (ville de bonheur). Par contre, il vit avorter un grand
projet dont le plan datant aussi de 1616 fut poursuivi pendant
plusieurs années et qui visait å fonder, en face de Bredsted
sur la cåte occidentale du Slesvig, une ville maritime fortifiée.
On gaspilla beaucoup de travail et des sommes énormes pour
élever des digues colossales, maåais sans aucun profit.
L'opposition qu'en fondant des villes, le roi manifestait
contre les intéréts existant dans les villes danoises, se révéla
encore davantage sous deux formes différentes, dont Tune est
déjå suffisamment connue: nous voulons parler de så lutte
contre les corps de métier. Par son ordonnance de 1613, il
abolit dun seul coup tous les statuts de corps de meétier
existant dans les villes du Danemark, et se réæserva quwå

298 J.-A. Fridericia.

Vavenir les statuts seraient dus å un octroi royal particu-
lier; en 1615, parut une loi analogue pour les Duchés. Il a
été impossible de découvrir le motif direct de cette démarche
ou les considérations qui V'ont précédée. Tout ce qu'on peut
en assurer, c'est qu'ici, comme dans les autres pays d'Europe,
le siécle qui venait de s”écouler avait vu les corps de métier
affecter dans leur évolution un monopolisme déclaré. Les cor-
porations étaient devenues des sociétés retranchées en elles-
mémes, au profit de quelques maitres qui assuraient leurs
revenus et le maintien de leur puissance en exigeant de forts
droits de bienvenue, de plus, comme condition pour devenir
membre, V'exécution d'un chef-d'æuvre généralement cotuteux,
fixaient méme le nombre exprés de ces membres et portaient
des tarifs élevés, le tout au détriment des autres habitants,
tandis que par leurs efforts pour s'arroger une juridiction in-
dépendante et infliger des amendes aux délinquants dans le
domaine des corporations, ils frustraient la couronne et le corps
de la ville du revenu de pareilles amendes. Toute cette institu-
tion des corporations opposait une haute barriére å Vidée d'Etat
envahisseuse, non point que cet État fåt en lui-méme un
ennemi du monopolisme, mais parce qu'il voulait de propre
main organiser son monopolisme sur une base de centralisation
å contre-pied des priviléges locaux et communaux, et de toutes
parts ledit systéme de corporations se heurta contre lå résis-
tance des princes. Mais ce quil faut noter, c'est que, autant
quon peut le constater, nul prince de ce siécle-lå ne procéda
aussi radicalement contre les corporations que le fit Christian IV
en 1613, On a fait moins attention å Vautre attaque de ce roi
contre les tendances que fomentaient les corps existants,
attaque dirigée contre les administrations municipales mémes;
car, en beaucoup de villes, ces administrations s'étaient formées
en coteries dominantes, mais non sans rencontrer des mécon-
tentements et des oppositions trés marqués, et ces coteries
accaparérent la meilleure part des sources de subsistance et du

Conduite de Christian IV en économie politique. 299

commerce, et opprimérent le bas peuple. En 1619, Christian IV
lanca contre ces empiétements une ordonnance pleine d'indigna-
tion qui donnait de nouvelles régles pour Vancienneté des
bourgmestres et des échevins, investissait la bourgeoisie du
droit de participer å la répartition des impåts, décrétait que
dans chaque ville on élirait deux tuteurs généraux pour sauve-
garder les mineurs et un premier marchand qui, conjointement
avec deux autres négociants en qualité d'assesseurs, consti-
tuerait une sorte de premiére instance pour le contentieux
commercial. La tendance démocratique de cette ordonnance
aboutit å Vinjonction d'aprés laquelle, «de méme que les con-
sidérations de richesse, de soutien, de parenté et d'alliance ne
doivent faire parvenir personne å une fonction, de méme per-
sonne ne devra non plus étre négligé pour manque de con-
sidération» ”). .Cet acte est un des plus beaux témoignages en
faveur du sentiment d'équité chez Christian IV et de ses soins
pour les petites gens.

Les entreprises qu'on vient de citer et, de plus, 'agrandisse-
ment et la remise å neuf de divers ports,”) ainsi que lå fonda-
tion de la Bourse de Copenhague?) et I'établissement, qui eut
lieu en 1624, d'un régime postal régulier, eurent tous pour but,
on peut le dire, la création d'un milieu ou les villes pourraient
voir s'accroitre en elles un principe vital plus fort et plus
sain. Mais cote å cote on établit une série de mesures visant
directement å créer ce commerce et cette industrie dont l'ac-
croissement devrait rendre florissante la vie des villes. Ces
mesures avaient elles- mémes leur aiguillon, mais le dardaient
contre I'étranger et non contre le pays. La question était

1) Secher, Corpus constitutionum Daniæ III, p. 563 et suiv.

?) On employait aux travaux de port des ingénieurs hollandais (voy. Projet
du "f/s 1617 concernant le port d'Elseneur; Lettres adressées å la chan-
cellerie, Archives de I'État).

3) D'autre part on ne fonda aucune banque, bien qu'en 1624 Abraham
de Tongelo eut obtenu le privilége d'en fonder une.

300 J.-A. Fridericia.

d'affranchir Vactivité danoise en secouant le joug de la dépen-
dance sous laquelle la tenaient, vis-å-vis de V'étranger, les
capitaux étrangers et Vhabileté des étrangers. Nous considére-
rons en premier lieu ce qwa fait le roi pour le commerce.

Le moyen qui se trouvait le plus å la main pour résoudre
le probléme, devait étre 1T'élimination des restes encore existants
de la souveraineté hanséatique, et c'est ici qu'on apercoit nette-
ment V'enchainement des efforts de Christophe Walkendorf
et de Christian IV. Les Lubeckois perdirent divers priviléges
ou les virent méconnaitre"). Mais ce qu'il y a de plus im-
portant å cet égard, c'est qu'on tåcha d'enlever le commerce
d'Islande åux diverses villes de la Hanse, surtout å Hambourg,
qui jusqwalors en avait eu entre les mains la majeure partie.
En 1602, le roi conféra aux villes de Copenhague, Malmé et
Elseneur le droit exclusif de commercer avec les ports islan-
dais. C'était une espéce de monopole qui se créait ainsi, et
Pon doit remarquer qw'il devait s'obtenir du roi par achat
moyennant un droit; mais, si jusqw'ici Yon en a parlé comme
si C'était la fondation de la premiére compagnie de commerce,
on doit bien se rappeler que ladite compagnie différait fonciére-
ment de celles qui vinrent aprés, n'ayant aucune communauté
d'administration ni de responsabilité, mais bien, il faut en con-
venir, certaines conventions entre les membres. C'est tout au
plus si Von peut y voir ce qwå l'étranger on appelle une com-
pagnie en régle. De plus, d'aprés la teneur du privilége, on
ouvrait un commerce libre avec IIslande pour les bourgeois
des trois villes susdites”). Toutefois, le roi et ses conseillers
voyaient clairement que la vie commerciale et industrielle du

1) Comp. Schåfer, Das Buch des Liibeckischen Vogts auf Schonen
p. XLIV.

Stephensen et Sigurdsson, Lovsamling for Island 1, p. 138 et
suiv. — Forschungen zur hamburgischen Handelsgeschichte I, p. 47
et suiv. — Comp., å propos de ces compagnies en réægle, Schmoller
dans Jahrbuch fiir Gesetzgebung d. deutschen Reiches 1893, p. 9.

r
7

Conduite de Christian IV en économie politique. 301

Danemark ne pouvait pas sӎlever par ses propres ressources:
il s'agissait de mettre å profit Vassistance de l'étranger; mais
cette aide venant de l'extérieur ne devait, bien entendu, pas
avoir un cachet étranger, ni se tenir en dehors du cercle danois
pour en faire sortir le bénéfice et lI'emporter chez soi. Ce
devrait étre une partie intégrante de Vactivité danoise; bref, le
capital de Vétranger et les talents de V'étranger devraient étre
attirés en Danemark. C'est Vannée 1607 que nous voyons
marquée par la premiére grande manifestation de ces efforts.
Dans cette année-lå, le roi s'adressa å Robert Cecil, comte
de Salisbury et ministre d'Angleterre sous Jacques IF, et Vinvita
å soutenir un projet ayant pour but d'organiser des relations
commerciales entre 1'Angleterre et le Danemark, å Vinstar de
'Allemagne et des Pays-Bas, et cela, en fondant une société
commerciale dano-anglaise ayant siége dans un bon port de
VElbe"). Comme il appert d'une correspondance tenue les années
suivantes, Iintention était d'obtenir que la grande compagnie
anglaise de commerce qui s'appelait /Zerchants Adventurers trans-
portåt son entrepåt de Stade, dans le diocése de Bréme, å
Crempe en Holstein, et le reliåt avec une compagnie danoise ;
mais cette tentative échoua tout å fait: ce fut Hambourg qui
réussit å attirer å lui les Anglais”). Un acte plus intéressant,
parce qu'iil devint le point de départ de toute une série d'efforts
dans ce sens, fut VFinstruction qui fut donnée, en 1607, au
docteur Jonas Charisius å Voccasion de sa mission pour les
Pays-Bas et qu'on peut regarder comme occasionnée par lui >).

1) Lettre å Salisbury, 7/19 1607 (Livre de copie, dit Latina, Archives de
TÉEtat); comp. Macray, Second Report on the royal Archives of Den-
mark, p. 4, 11, ainsi que Bricka et Fridericia, Christian IV's
egenhændige Breve I, p. 44, 70. Ehrenberg, Hamburg und England
im Zeitalter der Kønigin Elisabeth, p. 225 et suiv. Le plan fut repris,
mais sans succés en 1614 (Lettre au comte de Somerset, ””/6 1614, dans
Latina).

D'apréæés Ehrenberg, p. 174, Frédéric II avait déjå songé å attirer the
Adventurers å Flensbourg.

3) Instruction du ?//, 1607 (Livre de copie, dit Vol/machten, Archives de I'Etat)-

2

7

Overs. over D.K.D. Vidensk. Selsk. Forh. 1896. 21

302 J.-A. Fridericia.

Voici le plan de cette instruction. (Comme on savait que, soit
dans les provinces des États-Généraux, soit dans les provinces
espagnoles des Pays-Bas, beaucoup de gens, aussi bien de simples
marins et ouvriers que de riches négociants, las de la guerre,
désiraient s'établir ailleurs, Charisius devait traiter clandestine-
ment avec eux, mais surtout avec les riches, et leur offrir å Copen-
hague un emplacement commøode ou, moyennant une légére in-
demnité, ils pourraient s'établir; outre I'exemption d'impåts duraånt
huit ans, ils auraient la liberté de conscience; tous auraient droit
au service divin privé; les calvinistes pourraient en outre avoir un
service en public. Le résultat direct de ces pourparlers v'est point
connu; maåis il est certain que les années suivantes il y eut
un assez grand nombre de Néerlandais qui immigrérent å Copen-
hague. Cette immigration eut beaucoup d'importance et renforca
Vinfluence néerlandaise en Danemark. En 1616, on reprit V'idée,
mais cette fois dans le but évident de recruter la population
du futur Christianshavn"), et, quelques années aprés, on se mit
åa P'æuvre, comme on le verrå plus taård, pour attirer en Dane-
mark tout un peuple d'artisans hollandais.

Quant å V'encouragement que devait recevoir le commerce,
nous trouvons en outre deux traits principaux de la politique
du gouvernement; Vun était la tentative de frayer de nouvelles
voies au commerce, Vautre lå fondation de Compagnies.

A V'égard de la premiére de ces entreprises, le roi commenca
par faciliter le commerce et en méme temps la péche, dans
Vocéan Glacial arctique, surtout celle de la baleine; mais autant
il s'abstint de réserver exclusivement cette branche d'industrie
pour ses propres sujets, autant il s'en fallut qwil la leur ac-
cordåt gratuitement: il fallait payer une patente: le roi con-
sidérait comme såa propriété les eaux de ces hautes latitudes,
et c'est dans un but fiscal qw'il voulait exploiter cette propriété
et le commerce. On fit des tentatives beaucoup plus importantes

1) Instruction pour Jan de Willum, %/; 1616 (Archives de T'Etat).

Conduite de Christian IV en économie politique. 303

pour obtenir des relations directes avec les trésors de V'Inde,
cette terre promise. Une face de cette entreprise regardait les
régions du påle nord; car c'est par cette voie que Våge d'alors
s'attendait, comme on le sait, å trouver un accés au Sud de
'Asie, et Christian IV se posa comme concurrent des Anglais
pour ce grand probléme. Si, en 1605 et durant les années
suivantes, il fit faire des expéditions au Groenland, ce fut sur-
tout pour des raisons politiques, pour ramener sous la couronne
de Norvége ce påys pour nous perdu"); mais la mission du
capitaine Jens Munk, en 1619, avait un but commercial. On
le chargea de 'retrouver ce que déjå alors on appelait le pas-
sage nord-ouest, et dans cet ordre d'idées nous insisterons sur
ce qwil avait un Anglais, pilote expérimenté en fåit de voyages
de découverte dans les mers arctiques: le roi fouillait partout
pour trouver des aides habiles”). Ce serait sortir de notre
cadre que de détailler davantage lV'expédition de Jens Munk;
on sait que malgré sa persévérance Ventreprise échoua, et le
plan d'une nouvelle expédition en 1621 ne fut pas réalisé. Mais
la route de [Inde n'en était pas moins ouverte aux navires
danois par la ligne ordinaire cinglant le Sud de V'Afrique. Sous

1) Norske Rigsregistranter IV, p. 138. Ici Von notera que dans un mé-
morial donné le ?9%/4 1605 aux capitaines faisant les voyages du Groen-
land, il leur est enjoint de ne pas laisser transpirer qu'ils viennent de
Danemark; leur tåche spéciale devait étre d'explorer T'état du pays et
des ports; ils devaient s'arranger de maniére å ramener quelques in-
digénes par la douceur, sinon, s'en emparer par ruse et par force
(Vollmachten).

Comp. Jens Munk, Navigatio septentrionalis publiée par P. Lauridsen,
Copenhague. C'est indubitablement ici qu'il faut rapporter une lettre
sans date et dans laquelle Charisius, parlant au nom du roi, prie
TAnglais Robert Anstruther de s'informer secrétement å Londres ou
ailleurs auprés de ceux qui pendant 'année avant-derniére ont fréquenté
le détroit de Davis pour trouver par mer un passage entre I'Amérique
du Nord et le Groenland et de lå gagner le Pacifique: Robert devait leur
demander quelle route ils avaient suivie et jusqu'ou ils étaient parvenus.
Ensuite Charisius le prie surtout de se procurer deux bons pilotes
qui pourraient servir au roi pour un pareil voyage (Papiers de Cha-
risius, conservés dans les Archives de V'État).

2

==

rå) ba

304 J.-A. Fridericia.

ce rapport, Vinitiative fut V'effet d'un nouveau phénoméne pro-
duit dans la vie commerciale du Danemark, phénoméne nouveau,
surtout de forme, car ce fut une Compagnie montée en grand
et fondée par actions, qui mit Vaffaire en train.

Lidée en vertu de laquelle, å cette époque, on créait des
compagnies commerciales dans les pays qui, comme I'Angleterre
et les Pays-Bas, donnaient le ton en Europe, c'était d'amonceler,
par des apports considérables, le capital dont la mise sur pied
pour certaines entreprises était une impossibilité pour les com-
mercants isolés ou réunis en petites associations, et que rendait
nécessaire le nouvel et puissant mouvement commercial qui
prétendait aux grandes entreprises. Les Compagnies avaient
leurs bases de développement dans divers phénoménes pré-
curseurs, les associations d'armateurs et de quirataires, les con-
ventions réglementées entre marchands qui commercaient en
vertu de certains priviléges en commun, les corporations com-
merciales et combinaisons analogues. Les transitions furent
variées, mais l'expression propre, typique de ces phénoménes
fut Papparition des grandes Compagnies par actions ayant des
missions supérieures, de plus grands apports, réglant le divi-
dende d'aprés les actions et ayant une responsabilité au dehors
conforme å l'esprit de corporation, ainsi qu'une administration
en commun généralement par voie d'élection!). Tout cela
différait extraordinairement de toutes les institutions qui avaient
précédé dans ce genre. Mais å d'autres égards aussi, la forma-
tion des Compagnies portait le cachet du temps. Elle n'était
ni locale ni communale; elle devait recruter ses forces dans le
pays entier, dans toutes les classes de la société, c'est-å-dire
briser tous les systémes et liens d'auparavant. Et de plus, on
en forma un chainon du systéme financier propre de VÉEtat;

c'est en tout cas ce que réalisa chez nous Christian IV.

1) Voy. å ce sujet le mémoire de Schmoller, intitulé Die geschichtliche
y J 9
Entwickelung der Unternehmung, XIII, dans Jahrbuch f. Gesetzgebung
des deutschen Reichs 1893, p. 959 et suiv.

Conduite de Christian IV en économie politique. 305

Il est possible de jeter sur lå fondation de la plus grande
compagnie commerciale du Danemark plus de lumiére qw'on
n'en aåa eu jusqu'ici, celle des Indes orientales. On en doit Fidée
å deux négociants hollandais établis å Copenhague, et dont VFun,
å coup sur Vauteur principal, Jan de Willum, appartenait å
une grande maison de commerce d'Amsterdam; Vautre, Her-
man Rosenkrantz (qui n'a rien de commun avec la célébre
famille noble de Danemark qui porte ce nom) originaire de
Rotterdam. (Ces deux hommes recoururent å V'entremise de
Charisius, probablement vers la fin de VTannée 1615, pour
s'aboucher avec Christian IV dans Vintention de fonder une
pareille Compagnie, sans que cela conduisit aussitåt å un résul-
tat. Mais dans la suite ils cherchérent å négocier avec divers
commercants danois considérés, parmi lesquels on peut avec
assez de certitude signaler Thomas Lorck, échevin de
Copenhague, Jaques Mikkelsen, douanier en cette ville, le
constructeur de båtiments Pierre Michelsen, d'Itzehoé, et
le négociant Nicolas Condewin, établi å Copenhague, bien
que sans doute originaire de Hollande. Alors ces personnages
saisirent l'idée et gagnérent le roi"). Dés le 16 mars 1616,
Christian IV fit å la Compagnie, sur la proposition de ses
fondateurs ?), un octroi dont la clause fondamentale était le
monopole du roi, ce monarque défendant å tous ses autres
sujets de faire le commerce avec les Indes orientales, ainsi
qwavec la Chine et le Japon durant un laps de temps provisoire-
ment fixé å douze ans. Il prit sous sa protection les navires
de la Compagnie, dont l'administration devait préter serment

1) Lettre sans date, adressée au roi par Jan de Willum et H. Rosen-
krantz (brouillon autographe de Charisius; voy. ses papiers); comp.
lettre adressée au roi par la premiére administration de la Compagnie
15/19 1617 (Diverses lettres concernant la Compagnie des Indes; Archives
de T'État).

2) Livre de copie, dit Sjællandske Registre (Archives de VEtat); comp. les
extraits dans Schlegel, Sammlung zur Dånischen Geschichte 1; 3,
p. 145 et suiv.

306 J.-A. Fridericia.

au roi. En revanche, ce dernier devait toucher, å titre d'avance,
la somme de 2000 nobles å la rose (8000 rixdales, soit environ
60000 couronnes de la monnaie danoise actuelle) aprés le pre-
mier voyage, puis lever des droits de douane d'aprés les tarifs
hollandais et un tiers du rendement des acquisitions. Les res-
sources pécuniaires devaient étre trouvées dans la prise d'ac-
tions. On fixa le minimum de mise å 150 rixdales et pas de
maximum. La direction de la Compagnie fut confiée å neuf
coadministrateurs, en danois /Medforvalter, mais ce nom fit
bientot place au hollandais Bewinthebber. La maniére de les
élire nm'est aucunement mentionnée dans leur octroi; car il dit
seulement qwils devaient étre intéressés pour de fortes sommes.
Dun document de 1621 il appert que les administrateurs de-
vaient avoir pour assesseurs un comité de coparticipants, å
Pinstar de ce qui se passait dans la Compagnie hollandaise des
grandes Indes; car, d'aprés ce document, ils s'adressent au roi
pour étre åutorisés å ne consulter ces fondés de pouvoir que
dans les affaires importantes "). La répartition du dividende
entre les actionnaires devait commencer aussitoåt que l'excédent
atteindrait 15 9/0.

On ne tarda pas å inviter toutes les classes de la popula-
tion å prendre des actions. Parmi les forts actionnaires qui
s'inscrivirent assez vite, on peut citer Jan de Willum, 5000
rixdales, Herman Rosenkrantz, 3000, Charisius, 2000,
les gentilshommes Albert Skeel, 3400, et Eric Grubbe,
4375. Dans plusieurs villes de province on forma des aåssocia-
tions de bourgmestres, échevins et une partie de la bourgeoisie.
C'est de cette maniére que, par exemple, Flensbourg fit un
apport de 3000 rixdales, Aalborg de 5000, Ribe de 30007).
Mais les apports se trouvérent insuffisants: le plan de faire partir
un navire dés Tété de 1616 n'aboutit å rien. C'est pourquoi

1) Lettres parvenues å la Chancellerie 1621 (Archives de V'Etat).
7”) Extrait sommaire des mises des copartageants (vov., dans les Archives
de V'État, Actes divers concernant la Compagnie des Indes).

Conduite de Christian IV en économie politique. 307

Vadministration de la Compagnie s'adressa en 1617 au roi pour
lui demander une subvention de 25000 rixdales. Christian IV,
pourtant, commenca par exiger une garantie d'aprés laquelle
les intéressés s'engageraient tous å rembourser, et donneraient
pour caution la totalité de leurs capitaux, c'est-å-dire plus que
leurs mises. Les pourparlers se prolongérent, et Von rappela
au roi que ni en Angleterre ni en France le commerce des
grandes Indes m'avait pu en commencant se passer d'une pareille
subvention fournie par VÉtat. En outre on fit ressortir que
sans cela il faudrait s'écarter du plan primitif qui basait V'entre-
prise sur Vargent danois exclusivement, et recourir å des
actionnaires étrangers. Christian IV finit donc par mettre un
apport de 16000 rixdales en décembre 1617, et pendant les
années suivantes il avanca å la Compagnie des sommes plus
considérables !). Cela n'empécha pas de s'adresser å Vétranger
pour avoir de Targent; il y eut en Hollande et å Hambourg des
négociants qui prirent des actions. De cette maniére les actions
formérent un capital qui, dans le cours des trois ou quatre
années suivantes, dépassa 188000 rixdales ”). Sur ces entre-
faites un élément tout å fait nouveau était entré en jeu. On
en a déjå connu le point principal; aussi ne ferons-nous que
Veffleurer. Ce fut le Hollandais Marchelis de Boshouwer
qui, en qualité d'envoyé de V'empereur régnant å Ceylan et sous
le titre de prince de Migomme, vint en Danemark en novembre
1617. L'an d'aprés, en mars, cet envoyé conclut avec Chris-
tian IV et au nom de son maitre un traité par lequel ce roi
promettait å '”empereur Vappui de ses forces militaires contre
ses sujets rebelles et contre les Portugais, en retour de quoi

Arrétés de comptes et extraits des Archives de I'ÉEtat; lettre susdite
(p. 305) du ”f/10 1617 et brouillon sans date, trouvé dans les papiers de
Charisius.

Concernant la tentative de recruter en Allemagne et en Hollande des
pilotes pour le voyage de VInde, voy. la lettre adressée å Frédéric
Guinther, 7/3 1618 (Vollmachten).

==

(5
ik

308 J.-A. Fridericia.

Christian obtint pour ses sujets la promesse formelle du droit
exclusif de faire le commerce å Ceylan pendant douze ans.
Ceci venait de donner å Ventreprise entiére un cachet tout
autre qu'on ne Vavait pensé; elle semblait, contrairement, du
reste, å Vavis de Charisius, devoir prendre pour base Cey-
lan!). Car on n'en resta pas au traité militaire. En effet,
certains actes jusqu'ici échappés å I'attention, malgré 'enchaine-
ment soupconné pår Schlegel”), montrent que, le 2 aout
1618, Boshouwer a conclu une nouvelle convention sous le
titre de Articles passés entre les sujets du roi de Danemark et
ceux de Vempereur de Ceylan å propos du commerce des grandes
Indes%). Ceci changea du tout au tout la Compagnie et son
administration. Les sujets des deux sounverains contractants
devaient faire partie de la Compagnie dano-indienne, chacun
des deux pays apportant la moitié du capital. Il devait y avoir
deux bureaux généraux, V'un en Danemark, Vautre å Ceylan,
chacun aåyant son propre præsident; Christian nommerait le chef
du bureau danois. Or, ce roi, voulant évidemment avoir prise
sur Taffaire, élut å ce poste son fils naturel, Christian-
Ulric Gyldenlåve, encore mineur, pour lequel il fit un
apport de 5000 rixdales. Mais ce qwil faut surtout faire res-
sortir dans cette nouvelle forme affectée par la Compagnie,
c'est que malgré les efforts de Christian IV pour sauvegarder
les intéréts des Danois en posant pour condition que nul étranger
ne serait admis dans ledit commerce en dehors de ceux qui
s'étaient déjå inscrits, et en stipulant que les navires seraient
autant que possible montés exclusivement par des gens nés ou
naturalisés en Danemark et en Norvége, Vinfluence hollandaise

1) Brouillon sans date de Charisius, dissuadant de faire le commerce å

Ceylan (papiers des Archives de T'Etat). Dailleurs il travaillait en Hol-

lande et en Angleterre å faire un arrangement avec les Compagnies des

grandes Indes de ces pays.

Voy. Schlegel, Sammlung I; 3, p. 184.

3) Documents divers touchant la Compagnie des Indes, 1619—58 (Archives
de I'Etat).

(SI

Conduite de Christian IV en économie politique. 309

ne s'en accrut pas moins considérablement. Il semble avéré
que Boshouwer est arrivé en Danemark, non pas seul, mais
å la téte dun grand nombre de compatriotes, et tandis que le
bureau danois comptait parmi ses six membres les deux Hol-
landais influents établis ici, Jan de.Willum et Herman
Rosenkrantz, le bureau de Ceylan se composait presque
exclusivement de Hollandais nouvellement arrivés, entre autres
Pierre van Santen, quw'on appelait le conseiller intime du
prince de Migomme, et un personnage fameux dans Vhistoire
de la Compagnie, Roland Crappé, qui devint directeur du
bureau. Ce mélange de Danois et de Hollandais dans Vad-
ministration fit surgir de grandes dissensions, et c'est sur cet
arriére-plan qw'on verra plus aisément se dessiner les collisions
violentes entre officiers danois et négociants telles qu'elles
signalerent la fameuse expédition faite dans les Indes par
Vamiral Ove Gjedde, depuis 1618 jusqu'en 1623, et cons-
tituant le premier voyage de la Compagnie"). Quant å cette
expédition méme, lVissue en est connue: Boshouwer fut dés-
avoué par l'empereur de Ceylan, tandis que Roland Crappé,
qui s'était mis en mer deux mois avant Ove Gjedde sur une
des pinasses de la couronne, réussit å s'emparer de Tranquebar
sur la cote de Coromandel, futur point de départ de Vactivité
de la Compagnie. Car tout ce qui concernait Ceylan s'effondra,
les Articles d'aout 1618 disparurent sans laisser trace, et Von
revint å Voctroi de 1616.

K

Nous nous sommes arrété davantage å la création de la
Compagnie des Indes parce qu'on y puise de bons éclaircisse-
ments sur les ingérences du roi; parce que nous connaissons

au mieux l'organisation de cette compagnie et que nous y voyons

1) Voy. non seulement le journal d'Ove Gjedde (Schlegel, Sammlung
I; 2, p. 37 et suiv.) mais surtout les lettres adressées å la Compagnie
par v. Santen et par H. Rosenkrantz, >7/7 1619, et par v. Santen
å Jan de Willum >” 1619 (Actes divers touchant la Compagnie des
Indes, Archives de I'ÉEtat).

310 J.-A. Fridericia.

les relations du capital danois avec le capital étranger. Mais il
s'en faut de beaucoup que cette Compagnie reståt seule. Nous
avons dit comment, en 1602, le commerce de VPIslande fut
monopolisé pour des habitants de Copenhague, de Malm&é et
d'Elseneur, sans formation de Compagnie proprement dite. En
1614, ce privilége fut renouvelé d'une maniére analogue, mais
les années suivantes, il subit de fait un changement, du peut-
étre å Vinfluence de la Compagnie des Indes, et devint une
sorte de Compagnie. Car, lorsquw'en 1619 le roi privilégia
association susdite comme Compagnie, elle existait déjå, comme
il appert de la teneur du privilége. On ne sait pas grand'chose
sur son organisation; tout ce qu'on peut voir, c'est que les
détenteurs de ce privilége étaient maitres d'admettre qui ils
voulaient!). De plus, en janvier 1625, le susmentionné Jan
de Willum et plusieurs coparticipants oblinrent le privilége
de fonder une compagnie des Indes occidentales”). Mais le
plus vaste plan fut celui de fonder des Compagnies pour im-
porter d'Espagne et de France le sel et le vin. Comme on Va
dit plus haut, le commerce avec I'Espagne w'avait pas été in-
signifiant sur la fin du XVIS siécle; pendant les premiéres
années que régna Christian IV, ce commerce avaåit beaucoup
rétrogradé, soit par le manque de capitaux, soit par les dé-
prédations des corsaires. Or, en 1621, le roi résolut de faire
une grande tentative pour le relever å V'aide de Compagnies et
de monopoles, ayant une autre organisation que la Compagnie
des Indes; car, monté å la néerlandaise, le commerce devait
étre fait, non par une Compagnie unique, mais par un grand
nombre de Compagnies établies en différentes villes, en sorte

1) Voy. Stephensen et Sigurdsson, Lovsamling for Island I, p. 173
et suiv., 184 et suiv.

2) Nielsen, Kjøbenhavns Diplomatarium IV, p. 228 et suiv. Des pro-
jets d'une Compagnie des Indes occidentales étaient déjå sur le tapis en
1619 (voy. Tinstruction du &/3 1619 pour Charisius et André Sinklar,
dans le livre des instructions dønnées par la Chancellerie danoise en
cas de missions å I'étranger, Archives de 1'Etat).

Conduite de Christian IV en économie politique. 211

que chacune de ces derniéres recevrait un territoire commercial
englobant les autres villes. Pour assurer aux Danois la naviga-
tion et fåvoriser les chantiers maritimes danois, on décida, ce
qui du reste avait d'autres paralléles, que nul navire étranger
ne devait étre affrété tant qu'il y aurait des navires danois sans
fret.. Pour relever la fierté des bourgeois, on arréta que les
nobles pourraient bien faire des aåpports d'argent, mais que
seuls les bourgeois et marchands seraient å la téte du com-
merce. Les soins du roi pour les pauvres se manifestérent par
sa défense aux Gompagnies de vendre plus en détail qu'å la
tonne. La couronne ne se génait pas pour faire ses levées,
mais n'exigeait pas d'espéces sonnantes, et les Compagnies
s'engageaient å mettre å la disposition de la flotte, en temps
de guerre, les vaisseaux dits de défensive (Defensionsskibe). Cette
mesure fusionnait le but du commerce et l'entreprise militaire,
et rappelle que les nouvelles villes devaient devenir places
fortes"). Peu de temps aprés, on formå donc de ces Compa-
gnies dans une série de villes”), et c'est pourquoi, en 1623,
on prohiba tout commerce de sel d'Espagne et de vins d'Espagne
et de France, å moins que Vimportation ne fit faite par les
CompagniesZ). C'était pousser la monopolisation jusqu'å sa
derniére limite; relativement aux denrées indiennes on avait
projeté une prohibition semblable å V'avantage de la Compagnie
des Indes, mais on n'osa pas la prononcer”).

Si I'on trouve intéressants les efforts du roi pour favoriser
le commerce, on ne prendra pas moins d'intérét å ce qu'il fit

1) Secher, Corpus constitutionum Daniæ III, p. 681 et suiv.; comp.
Erslev, Aktstykker til Rigsraadets Historie under Kristian IV
1,;p..831, 347 et-sniv., 354.

2) Les lettres parvenues å la Chancellerie en 1622 (Archives de T'État)
contiennent des listes d'aprés lesquelles les apports de la Compagnie
de Ribe formaient un total de 6200 rixdales, ceux de la Compagnie
d'Aalborg 10220 rixdales et pour celle d'Aarhus 10750 rixdales.

3) Secher IV, p. 56.

1) Erslev I, p. 365 et suiv.

311052 J.-A. Fridericia.

pour Vindustrie. Une preuve spéciale et importante de l'énergie
avec laquelle il s'occupa de cette question, c'est qu'en 1620 il
défendit V'importation de peaux et cuirs apprétés å V'étranger.
Comme introduction å cette ordonnance il se déclåre arrivé au
résultat que, si l'on veut agrandir le royaume, augmenter la
population et améliorer T'état des choses, il n'y a presque pas de
meilleur moyen que de peupler d'ouvriers les villes, ce qui en
multipliera les moyens d'existence. Il reproche å ses sujets
leur nonchalance qui est la cause particuliére de lå stagnation,
et termine en s'élevant å un vrai pathos inspiré de monar-
chisme, car il déclare proclamer ses prohibitions «en vertu du
pouvoir et de lautorité que nous a octroyé le Tout-Puissant
pour connaitre et favoriser le bien de notre royaume et con-
jurer la ruine et le préjudice de ses habitants, nos chers sujets,
å Paide des ressources intérieures du pays» ").

Or, la voie qw'il suivit dans ses efforts pour atteindre son
but, comprit et l'exploitation en régie et la formation de Com-
pagnies ou VÉtat était intéressé, et, de plus, Vappel fait aux
artisans étrangers, ainsi que les monopoles et les défenses
d'exportation, c'est-å-dire quw'il prit des moyens analogues å
ceux qu'il employa pour faire prospérer le commerce, mais en
leur donnant plus d'efficacité.

Au début Vexploitation en régie fut manifestement la pensée
favorite du roi. Nous rappellerons que l'exploitation des mines
de cuivre et de fer en Norvége se fit d'abord pour le compte
de VEtat; que, V'argent ayant été découvert, en 1623, dans les
mines de Kongsberg, on les exploita d'une maniére analogue,
et qu'en Norvége on établit une saline royale. Il en fut de
méme des premiéres grandes entreprises industrielles de Cope-
nhague. On y avait une teinturerie de vieille date. Toutefois
une fondation plus importante fut celle de la maison de force
å Pinstar des maisons néerlandaises, dont le but était divers:

1) Secher III, p. 617 et suiv.

Conduite de Christian IV en économie politique. 313

on y voyait un moyen d'enrayer le vagabondage dans le pays;
car les délinquants seraient envoyés å cette prison, qui devait
aussi servir å la fabrication en grand de draps. Les ouvriers
étaient des hommes, des femmes et des enfants; mais des
raisons d'humanité et de morale firent que plus tard on séquestra
les enfants dans une maison de correction å part. Le roi ne
tarda pas å voir que Vindustrie manufacturiére ne pouvait pros-
pérer entre les mains des Danois seuls, qui manquaient encore
des connaissances et de V'habileté suffisantes. C'est pourquoi il
recourut au méme moyen que nous Vavons vu employer pour
le commerce, en attirant des ouvriers recrutés å V'étranger. Ici
c'est encore le docteur Charisius que nous trouvons comme
bras droit et conseiller principal du souverain. Au commence-
ment de 1619, nous le voyons å V'æuvre en Hollande et dans
POuest de T'Allemagne pour procurer des artisans au Danemark.
De Delft, siége principal du tissage des soies et ville qui
antérieurement avait envoyé Karel van Mander pour décorer
Frédéricsbourg des grands gobelins historiques, Charisius
Écrivit ici que Gert Mosten, de Delft, porteur de la lettre,
et un homme de Cologne avaient consenti å amener å Cope-
nhague, moyennant certaines conditions, trente familles d'ouvriers,
ayant chacune quatre serviteurs et au courant de la fabrication
des tissus en soie, laine et coton et de la lingerie. Charisius
recommandait fortement d'accepter Voffre et rappelait les grands
sacrifices que Henri IV avait faits avec tant de succés pour in-
troduire des ouvriers en France"). Le roi accepta, et d'autant
mieux qw'il avait alors en vue la réalisation d'un grand projet.
Car en 1619 et 1620 il fit abattre toute une rangée de maisons
de la capitale et les remplaca par une rue neuve dite S7/kegade
(rue de la Soie), om l'on monta une grande manufacture de
soieries. C'est en méme temps que, voulant soutenir V'industrie

1) Charisius au chancelier Christian Friis, Delft 7/2 1619 (Lettres
parvenues å la Chancellerie).

314 J.-A. Fridericia.

des tanneurs, il émit sa défense déjå mentionnée d'importer
des peaux et cuirs apprétés, et å partir de 1620 on voit égale-
ment pulluler priviléges et monopoles accordés aux étrangers
pour établir å Copenhague diverses branches industrielles, telles
que raffineries de sucre, moulins å huile, tréfileries, savonneries
et autres. Mais la régie commenca å céder, et Von en a un
grand exemple dans le fait' qu'en septembre 1620, le roi trans-
féra aux négociants en soieries et aux drapiers de Copenhågue
la vente des soies ouvrées, et méme la fabrique de draps de la
maison de force et la teinturerie. Ce transfert forma la Com-
paågnie des draps, å propos de quoi Von notera cette Compagnie
surgissant d'une vieille corporation"); il eut lieu moyennant un
impot pour chaque piéce de drap fabriquée. Le roi promit
d'avancer å la Compagnie une somme d'argent contre gaårantie
basée sur la mise de chacun des membres de cette Compagnie
et sur 'ensemble du stock présent. Il promit en outre d'inter-
dire Timportation d'autres marchandises, et, en effet, ce genre
de prohibition entra ensuite en vigueur, pour la premiére fois
en 1622 å l'égard de la Seeland seulement, plus tard, en 1623,
pour le royaume entier, mais ne frappant que les soieries.
Toutefois la fabrication de la soie était encore une régie, mais
on s'apercut bientåt qu'on n'y trouvait pas son compte; aussi
Vabandonna-t-on en 1624, cette manufacture étant transférée
aux mains d'une Compagnie de Hollandais établis å Copenhague
et parmi lesquels nous retrouvons en premiére ligne le sus-
nommé Jan de Willum: le roi se porta caution pour 50000
rixdales que la Compagnie dut emprunter; il lui promit 'exemp-
tion des droits sur les matiéres premiéres”). Pour fåire pen-
dant de cet abandon de la régie, il arriva qu'elles aussi, les
mines de Norvége passérent aux mains de Compagnies. Mais
il faut remarquer que si les Hollandais et aåutres étrangers

1) Nielsen, Kjøbenhavns Diplomatarium II, p. 631 et suiv.
2) Nielsen, Kjøbenhavns Diplomatarium Il, p. 750 et suiv. (ou pourtant
il faut rectifier ainsi la date: 75/3 1624).

Conduite de Christian IV en économie politique. 315

eurent tant d'influence sur le terrain de V'industrie de Cope-
nhague, le roi cherchait å préparer un meilleur avenir å V'état
des choses en ce que, dans plusieurs occasions et surtout quand
il s'agissait de la soierie, il imposa å chaque maitre d'avoir
deux apprentis danois «afin de propager autant que possible les
industries et métiers dans le royaume». —

Dans cette esquisse nous avons cherché å donner un apercu
de Pactivité de Christian IV sur le terrain en question, activité
dont nous avons donné la description ordonnée d'aprés les buts
divers et que nous avons élucidée par les principes dont on
doit supposer qu'il s'inspirait. Personne ne niera que cette
activité du roi m'ait un cachet grandiose. On ne sait qu'admirer
le plus, de cette richesse d'idées nouvelles dont il concoit lui-
méme les unes et adopte les autres, ou de celte énergie in-
croyable avec laquelle il lance entreprise sur entreprise. Et
pourtant le résultat fut comparativement fort maigre, ce qui est
du en partie å la grande guerre dans laquelle il se jeta en 1625
et qui troubla la tranquillité dont les nouvelles føndations avaient
besoin; mais ce ne fut qu'une des causes. L'exiguité du rende-
ment provenait aussi de ce que les entreprises commencées
avaient de faible et d'imparfait.

En premiére ligne la politique entiére du gouvernement
sur les points en question, était marquée du cachet d'un radi-
calisme qui reporte la pensée sur celui de Struensée, tant pour
la bonté des intentions que pour son manque de relation naturelle
avec létat dés choses alors existant, ce radicalisme faisant
de plus son apparition å une époque on le pouvoir de VEtat
était beaucoup plus faible que du temps de ce ministre, å la
fin du 18£ siécle. En conséquence, plusieurs des mesures
prises ont då ou étre peu importantes et en partie peu con-
venables ou bien échouer complétement. C'est ce qui arriva
dans Vintervention du roi vis-å-vis des corporations. Sa con-
duite jetait Tinquiétude et la perturbation dans tout ce qui
regardait la classe ouvriére, sans pouvoir guére profiter å la

316 : J.-A. Fridericia.

nouvelle industrie, non encore dressée et quw'il fallait mettre sur
pied. De nouvelles lois devinrent nécessaires pour combler
certaines lacunes, modifier d'autres points, et les corporations,
surtout celles de Copenhague, ne tardérent pas å obtenir que
VEtat fit de nouveaux statuts contenant sur beaucoup de points
ces mémes clauses dont V'existence avait, en 1613, poussé le
roi å tenter le choc décisif ”). C'est encore ce qui a lieu pour
les défenses d'importer les produits industriels. C'est lå une
sphére dans laquelle le sénat voulait plus de circonspection dans
les procédés que le roi, le dissuadant d'interdire avant que
Pindustrie. fot en état de pourvoir le pays”). Le sénat avait
raison, comme on le voit par le fåit que ces prohibitions tantåt
furent impraticables, tantdt firent baisser la qualité des denrées
et hausser leur prix). Aussi léve-t-on ces prohibitions dés
1625. On les remplace par un procédé plus rationnel, car une
loi de douane?) émise cette méme année introduit 1'exemption
de droits pour V'importation d'un grand nombre de produits
industriels bruts et pour l'exportation de tous les articles fa-
briqués dans les maånufactures du royaume, en méme temps
que ladite loi favorise le commerce fait par les sujets plus que
celui des négociants étrangers. Mais alors les industries nouvelle-
ment créées avaient déjå fortement rétrogradé; les déficits de la
Compagnie des draps et de la maison de force s'”accumulaient ?) ;
la manufacture des soieries était abandonnée en tant qu'institu-
tion de T'État, parce qw'elle ne faisait pas ses frais. Mais
ce qui avait produit ce résultat défavorable, ici comme dans
d'autres fondations industrielles, c'était, outre les tentatives trop

1) Voy. mon ouvrage intitulé Adelsvældens sidste Dage, Copenhague 1894,
pp: 71:

Erslev IPS 27:

3) Nielsen, Kjøbenhavns Diplomatarium II, p. 720.

2) Du %2 1625 (Secher IV, p. 200 et suiv.).

5) Comp. la plainte adressée au roi par les administrateurs de la Compagnie
des draps 7% 1623 (Lettres parvenues å la Chancellerie). Voy. aussi
Erslev II, p:28:

Conduite de Christian IV en économie politique. 317

radicales, le fait que le roi se laissait trop aller å poursuivre
des projets manquant d'un milieu naturel en Danemark et dont
la réalisation ne mettait pas å méme de concourir avec I'étranger.
Å cela vint s'ajouter un autre facteur: Christian IV, en s'effor-
cant d'attirer les étrangers, avait au début montré une remar-
quable tolérance religieuse, ainsi que nous avons vu par les
instructions données å Charisius en 1607. Mais juste au
moment ou Von allait fonder les grandes industries, le luthéra-
nisme orthodoxe avait triomphé de la tolérance du roi, et, bien
que les calvinistes orthodoxes ne fussent pas exclus quand il
s'agissait d'artisans spécialement invités å venir, les autres n'en
devaient pas moins tous jurer sur les articles des Étrangers de
Frédéric II, et il fut absolument refusé aux sectateurs tels
quwarminiens, baptistes et mennonites de s'établir ici"). On
peut difficilement douter que de la sorte le påys ait perdu
Vacquisition de talents assez considérables qui autrement V'au-
raient recherché.

Toutefois le malheur voulut que les nouvelles industries ne
fussent pas seules å échouer. Lui non plus, le commerce
n'eut pas å beaucoup prés Vessor auquel on avait visé. On ne
le constata en partie qu'au bout des périodes suivantes, et ce
fut seulement alors que par exemple la Compagnie des Indes
vit ses mauvais jours. Mais la tendance du roi å se jeter dans

1) Concernant la citation de comparaitre devant l'évéque Hans Resen
pour jurer sur les articles des Étrangers du ”/, 1618, voy. Roårdam,
Monumenta historiæ Danicæ 1, p. 717. En 1619, sur une pétition
faite par le Hollandais Théodore Rotenburg au nom de quelques
gens qui veulent s'établir en Danemark, le chancelier Christian Friis
a noté qu'on doit d'abord s'informer s'ils sont, oui ou non, arminiens
(Holland B, Archives de TEtat) Il y a une déclaration faite en 1621
par Rotenburg, comme quoi il a recu du roi plein pouvoir de traiter
avec diverses personnes désireuses de s'établir en Danemark; seulement
elles doivent appartenir å la confession d'Augsbourg, afin de ne pas
contaminer le Danemark par des esprits brouillons (Lettres parvenues å
la Chancellerie). (Comp. Nielsen, Kjåbenhavns Diplomatarium Il,
p. 720, 751.

Oversigt over D. K.D.Vidensk. Selsk. Forh. 1896.

(49)
w

318 J.-A. Fridericia.

toute espéce d'innovations, s'était aussi vengée en cette cir-
constance, comme on le voit par l'épisode de Boshouwer.
Toutefois, ce qwil y avait de plus important, c'est que le prin-
cipe entier d'aprés lequel avaient été fondées ces Compagnmies,
ne tarda pas å révéler ses cotés faibles. Il n'y avait pas assez
de capitaux dans le pays; on devait profiter abondamment de
Vargent étranger, et les étrangers furent investis d'une grande
partie du pouvoir, comme le montre la Compagnie des Indes.
Å vrai dire, la noblesse y avait aussi considérablement contri-
bué; mais les Compagnies s'occupant de sel et de vin, ne
virent venir å elles que peu de nobles. Toutefois, ce qui étaii
plus important, elle-méme la bourgeoisie se montrait assez in-
différente vis-å-vis de ces Compagnies; diverses villes, entre
autres Copenhague, n'en voulaient pas fonder du tout; dans
d'autres, les plus riches habitants se tenaient å Vécart et
affichaient une aversion déclarée pour le joug d'une administra-
tion, en faisant valoir que de simples associations, fondées
par quelques négociants seraient bien mieux å méme de
diriger les affaires; car, suivant une déclaration provenant
d'Aalborg, «le nombre de voix døonne rarement lå meilleure con-
clusion en fait de commerce»). Il fallut des injonctions du
gouvernement pour réaliser la fondation des Compagnies; mais
le pire fut que dans la plupart des localités ou on les établit,
elles s'effondrérent promptement sous T'effet des conjonctures ;
car en 1621 expira la tréve entre I'Espagne et les Provinces-
Unies, et, comme on ne pouvait trouver chez nous de navires
pour les Compagnies et quiil fallait en acheter en Hollande, les
Espagnols tenaient ces navires pour hollandais, et leurs cor-
saires les capturaient. Le roi chercha å les faire escorter de
convoyeurs; mais cela ne remédia pas au mal. En peu d'années

]) Voy. les listes des membres des Gompagnies de sels 1622 (plus haut,
p. 25). Déclarations émanant d'Elseneur ”f/2, %/4 1623; de Helsingbourg
25/1, 1623, d'Aalborg ?9%/; 1623; lettre de Jens Bang au chancelier "”/,
1623; de Nybourg ?%/,9 1623 (Lettres parvenues å la Chancellerie).

Conduite de Christian IV en économie politique. 319

on vit supprimer plusieurs Compagnies, et presque toutes les
autres en arrivérent promptement å fonctionner å perte, ce qui
fut désastreux pour la classe commercante"). Et pour comble
de malheur, VÉtat, lui aussi, fut, en tant qwWÉtat, frappé par
Veffet des fausses spéculations industrielles et commerciales.
Les essais faits par la couronne pour les réaliser, avaient ab-
sorbé des sommes extrémement førtes, qui, de 1617 å 1624, et
simplement pour la Compagnie des Indes, dépassérent 300000
rixdales?), et une grande partie de cet argent n'amena qu'une
perte séche.

Cependant il y eut dans le røyaume un point ou le grand
travail prit une importance réelle, bien que lå non plus le
résultat ne répondit pas aux efforts. Ce point, c'était Cope-
nhague. Comme on le sait, Christian IV a, plus que nul autre
de nos rois, inscrit son nom dans Thistoire de cette ville en
traits riches et pleins. Il agrandit Copenhague; il båtit, å cdté
de la capitale et s'y reliant intimement, une ville, Christianshavn,
munie de fossés et de canaux, å Vinstar des grands centres
cosmopolites de Hollande, qui furent en général ses modeles;
il lui donna un port neuf et de nouvelles fortifications; il y
érigea ses monuments architectoniques qui se distinguent par
leur beauté et dont 'un, la Bourse, fut au service immédiat
des bourgeois, et il leur a inspiré le désir d'embellir leur cité.
C'est ainsi qwil fit mettre une contribution communale pour
Pérection d'un Hotel de ville, «belle construction servant d'orne-
ment et de pårure å Copenhague, une des principales villes du

1) Adelsvældens sidste Dage, p. 76.

?”) Chiffre plus exactement indiqué: 307394'/, (extrait de ce que le roi a
fourni å la Compagnie des Indes; Archives de V'État). On peut noter,
en consultant la liste des créances royales telles que les donne J'édition,
publiée par Bricka et Fridericia, des lettres autographes de Chris-
tian IV; I, p. 224 et suiv., que ces créances proviennent la plupart du temps
de préts faits par le roi aux communes et aux particuliers pour mettre
de l'argent dans la Compagnie des Indes (comp. Lettres parvenues å la
Chancellerie, 1618).

oe

320 J.-A. Fridericia.

royaume» "); il fit de son mieux, sans trop y réussir, pour
introduire Vordre et la propreté. Et l'exemple du roi fut con-
tagieux: ici Von voyait surgir de nouvelles maisons particuliéres,
sous Vinfluence du style de la renaissance; lå, les églises Saint-
Nicolas, du Saint-Esprit et Notre-Dame dardaient leurs fléches
nouvelles vers le ciel et prenaient, de concert avec les tours
de Rosembourg, de la Bourse et de Hotel de ville, un aspect
pittoresque. Dans les rues étroites circulaient des gens affairés,
des idiomes étrangers se mélaient au danois, et si I'on pénétrait
dans les habitations distinguées, le regard rencontrait une riche
bigarrure dans les sculptures des plafonds et des portes. Tout
cela signifiait que la ville se débarrassait de son cachet du
moyen åge et quw'au lieu d'étre une ville comme telle autre ville
du royaume.…, seulement un peu plus grande et se distinguant
par le séjour plus fréquent du gouvernement, Copenhague
devint la vraie capitale, celle on la vie avait ses plus fortes
pulsations. Et ce qui y contribua puissamment, ce fut le fait
que les nouvelles industries et plusieurs des grandes Compagnies
se rattachaient immédiatement å la ville, ce qui n'eut pas lieu
de Vaveu du sénat; car celui-ci avait prévenu contre la con-
centration de Vindustrie manufacturiére en un point, et conseillé
d'en disséminer les diverses branches par tout le pavs”); mais
le roi n'acquiesca pas å ses désirs.

Durant les années qui suivirent 1620, Copenhague prit
donc une certaine tournure de grande ville, et le devint avec
les contrastes d'une grande ville, sa haute classe aisée et vivant
åd la légére, et son prolétariat recruté dans les masses qui,
affluant du pays entier, s'attendaient å trouver ici le travail
dont elles étaient frustrées ailleurs. Mais c'est aux dépens des
autres villes que la -capitale grandissait. Ce qui le fait le mieux
voir, c'est la Compagnie islandaise, celle de toutes les grandes

])) Nielsen, Kjøbenhavns Diplomatarium V, p. 7.
JB rs le vp 27

Conduite de Christian IV en économie politique. 3921

sociétés commerciales qui en général réussissait le mieux.
Primitivement, en 1602, Copenhague avait moins de ports de
cette ile éloignée ouverts å la navigation, que Malm& et Elseneur.
En 1619, époque méme ou ladite Compagnie fut investie de
ses priviléges, il fut décidé que tout Parmement des navires se
ferait ici; c'est surtout Malmé qui sombra dans la lutte contre
sa rivale supérieure en force, et, peu de temps aprés, les Com-
pagnies de sels firent tålonner lå plupart des autres villes de
province, Copenhague s'étant prudemment tenue en dehors.
Tout ceci constituait un élément d'une importance péremptoire.
Nulle part le Danemark n'eut de bourgeoisie vigoureuse dans
les provinces du royaume, mais en revanche il eut une capitale
dominant toutes les autres villes.

Jusqu'iici nous nous en sommes tenu exclusivement au
coté social et économique de la politique suivie par Christian IV
pour réformer les villes et la bourgeoisie; å cet égard nous
avons cherché å donner les traits caractéristiques des principes,
de Vapplication et des conséquences de cette politique. Ce-
pendant il surgit finalement une autre question. Cette activité
réformatrice a-t-elle eu aussi un coté politique ou, en termes
plus précis, Vintérét notoirement grand que le roi portait å
Vessor social et économique de la bourgeoisie se reliait-il å
quelque pensée correspondante d'aprés laquelle cette bourgeoisie,
devenant plus habile et plus riche, pourrait fonctionner comme
organe auxiliaire dans la vie et l'administration de VEtat? En
traitant ici å part cette question, sans envisager davantage la
constitution en vigueur et la position du roi vis-å-vis d'elle, on
se bornera, conformément å ce qui a déjå été dit en commen-
Gant ces remarques, å rappeler que, malgré l'extension du pou-
voir royal en Danemark depuis 1536, cette monarchie comparée
å celles du reste de Europe, souffrait surtout de deux défauts,
abstraction faite d'autres faiblesses (éligibilité du souverain,
capitulation, etc.) savoir: les emplois étaient pour ainsi dire
. exclusivement entre les mains de la noblesse, et il n'y avait

39292 J.-A. Fridericia.

aucune autorité réguliére pour repræsenter les classes inférieures
et seulement un sénat composé de nobles d'aprés la constitu-
tion. Sur ce point les deux prédécesseurs de Christian IV
depuis 1536, son grand-pére Christian III et son pére Frédé-
ric II, n'avaient tenté de réforme radicale. On doit noter que
ce genre de réforme allait contre les intéréts de la noblesse
dominante; mais la constitution et les capitulations étaient loin
d'étre si bien formulées qu'une pareille réforme fat en contra-
diction immédiate avec leur teneur. C'étaient donc lå des
échappatoires pour un roi dont la volonté et Vautorité étaient
comme enrayées par les capitulations, et il n'y a pas å dcuter
que Christian IV wait éprouvé un pareil sentiment et désiré
faire tomber ou desserrer ces entraves. La question est donc
de savoir si, en face des deux points indiqués plus haut, il a
cherché å opérer un changement, s'il Ta compris et désiré.
Or, å V'égard du premier point, on doit admettre que le
roi a réellement su apprécier V'état critique des choses et aspiré
a y remédier. C'est surtout dans la grande influence du docteur
Jonas Charisius, telle qwon Va décrite, qwil faut voir un
témoignage de sa propension å utiliser dans son administration
les forces de la bourgeoisie. Mais dans ce sens on ne réalisa
trés certainement pas grand'chøse. Si Von considére le second
point, le manque d'assemblées repræsentant les états inférieurs,
il semble qu'å cet égard aussi, Christian IV ait, au début de
son régne, songé combien il était désirable que, sous telle ou
telle forme, de pareilles assemblées pussent surgir et grandir
graduellement sous l'égide de la puissance royale et, si pos-
sible, devenir peu å peu pour le sénat une espéce de complé-
ment. Il y aen tout cas quelques traits qui indiquent cette
direction. En 1603; le sénat avait montré de I'opposition å ce
qwon agit plus activement contre la Suéde. Or, comme ce qui
dans la conduite de cette puissance voisine mécontentait le roi,
venait alors en grande partie de ce que le gouvernement suédois
w'aurait pas pris en juste considération les réclamations des

Conduite de Christian IV en économie politique. 323

commergcants danois surtout en tant que créanciers, Christian IV
reprocha amérement au sénat de ne pas attacher assez d'im-
portance aux intéréts des marchands et bourgeois dans Vaffaire
préæésente; il prévint ce sénat contre V'animosité qui pourrait en
résulter contre lui au sein de la bourgeoisie; il déclina toute
responsabilité des suites de cette opposition en ajoutant, point
trés important dans cet enchainement d'idées, que pour le
moment il ne voulait, å ce sujet, s'adresser å aucune autre
des classes de la société danoise, expression ou Von ne peut
voir qu'une menace de ce dont il se croyait capable å Vavenir!).
L'année suivante, en 1604, il convoqua des assemblées pro-
visoires de délégués des villes, en tout cas celles du Jutland
et de la Fionie, afin de délibérer sur les moyens de faire relever
leur profession et le commerce”). C'est trouver au roi le désir
de voir sa politique réformatrice å V'égard de la bourgeoisie
soutenue par la coopération de la bourgeoisie et gråce å Vini-
tiative de la bourgeoisie méme. Et, trait caractéristique, ce
serait le docteur Charisius que le roi aurait chargé de traiter
avec les délégués des villes jutlandaises. Toutefois ces assem-
blées avortérent, et la cause en fut la résistance du sénat, si
Von en croit une tradition qui d'ailleurs est peu sure. En outre
il faut noter que quand, en 1608, le roi voulut faire élire pour
son successeur son fils le prince Christian, il convoqua å la
fois le sénat, le corps des nobles, le clergé et la bourgeoisie,
et leur confia cette élection, tandis qu'en 1584 lui ne fut élu
que par le sénat et la noblesse. Tout ceci dénote, nous venons
de le dire, qu'au commencement il a eu la pensée de préparer
un corps repræsentant la bourgeoisie.

Mais s'il a eu ces pensées durant la premiére période de
son régne, il parait aussi sur qwil les a promptement aban-
données. Parmi les preuves positives dans ce sens, la plus

l) Bricka et Fridericia I, p. 11.
?) Erslev I, p. 122 et suiv.

324 i J.-A. Fridericia.

remarquable est qu'en 1615 il rejeta 'occasion que lui offrit le
sénat méme de s'adresser å une assemblée des états généraux.
Cette année-lå, il avait sommé le sénat de veiller å ce que,
lui mort et ses jeunes fils devenus majeurs, ces derniers fus-
sent respectés comme Vavaient été autrefois ses propres fréres
et sæurs. Å cela le sénat répondit qwil ne voulait pas y con-
sentir sans [assentiment des états inférieurs. Un prince enclin
å créer un régime des états généraux cote å cote avec le
sénat, aurait avidement saisi cet avis: Christian IV ne fit que
s'en fåcher"). Somme toute, en dehors de la convocation de
1604 et de lå séance élective de 1608, la période dont il 5'agit
ici, jusqu'en 1625, ne vit jamais le roi s'adresser aux états, et
quant å la période suivante, il est vrai quwen 1629 le roi
montra de lå prévenance envers la bourgeoisie jutlandaise ex-
primant le désir de voir se réunir ses délégués; mais si d'autre
part, aprés 1625, nous rencontrons des assemblées d'états, la
cause en fut exclusivement le besoin qu'avait le roi de faire
approuver la levée de subventions extraordinaires.

La vraisemblance ne parle donc pas en faveur de ce que,
abstraction faite d'une courte période de son régne, Christian IV
a senti le besoin de susciter un véritable pouvoir des états
investi d'autorité. Ceci nous rappelle å quel point Vidée d'une
puissance de VÉtat imprégnait aussi ses réformes en fait
d'économie, et nous sommes amenés å présumer que såa ma-
niére autocratique de penser n'a pås pu se réconcilier avec
P'enråayement de son activité par de nouveaux liens. Il faisait
des efforts pour s'affranchir autant que possible du sénat, mais
ne désirait pas le remplacer par des représentants plus démo-
cratiques. Il s'intéressait chaudement å la bourgeoisie; ses
efforts pour la faire prospérer sont méritoires, mais il consi-
dérait VEtat et la royauté comme [unique point de départ.

”)' Bricka: et Fridericia I, p. 87.

Conduite de Christian IV en économie politique

Ca
vo
Gt

En jetant les yeux sur Vhistoire postérieure du Danemark, on
doit dire que, suivant toute probabilité, les chances furent
perdues, tout comme cela avait eu lieu en 1536 et comme cela
arriva plus tard, en 1660, ces chances d'une évolution qui
durant les années relativement favorables auraient peut-étre pu
aller bon train.

326

Disposition des feuilles de PEuphorbia buxifolia Lam.
Par
Eug. Warming.

(Présenté dans la séance du 6 mars 1896.)

le matériaux, conservés dans Valcool, de la susdite espéce
appartenant å la section Anzsophyllum, matériaux qui ont servi
de base aux recherches quw'on va lire, ont été recueillis soit
par moi-méme, soit par M. Bårgesen å la Barbade, aux
Antilles danoises et aux Bermudes.

Voici ce que la morphologie des pousses de I Euphorbia
buxifolia présente de particulier:

1? Les feuilles ont le pétiole court; elles sont opposeées,
mais non décussées, et ne sont disposées qu'en deux orthosti-
ques (fig. 1, A, B, C).. Comme les pousses ont ordinairement
des entre-næuds fort courts et que les feuilles sont compliquées,
ces derniéres deviennent plus ou moins imbriquées. Tous les
auleurs qui décrivent cette espéce (voy. par exemple De Can-
dolles, Prodromus, vol. 15, p. 15) disent que les feuilles sont
opposées; mais on semble avoir négligé de voir qu'elles ne sont
disposées qwen deux orthostiques.

2 On voit de petites et minces stipules interpétiolaires
(MASKE AD EEE E):

3 Les limbes sont obliques, la base cordiforme descendant
plus loin d'un cåté que Vautre (fig 1, H). Il en est sans doute
de méme de toutes les Euphorbes de la sect. Anzsophyllum (voy.

pår exemple fig. 1, I, K).

Disposition des feuilles de I'Euphorbia buxifolia Lam. 327

Fig. 1, A—H, Euphorbia buwifolia Lam. — I, Euphorbia (Baluensis
'Boiss ?). — K, Fuphorbia serpens Kunth.

49 On voit sur une pousse latérale les deux: séries de
feuilles disposées latéralement; la partie latérale plus grande des
feuilles est toujours tournée en dedans vers I'axe-mére, ce qui rend
la pousse dorsiventrale et symétrique d'aprés le plan médian.

5? Dans le bourgeon et souvent aussi, plus ou moins,
dans les pousses adultes, les feuilles sont compliquées en
forme de bateau, et dans le bourgeon une feuille de chaque
paire embrasse par ses deux marges Vautre de la méme paire
(fig. 1 C). La feuille embrassante est située tour å tour å droite
et å gauche sur les cåtés des branches (voy. diagramme, fig. 1, G,
ou les deux feuilles appartenant å la méme paire de feuilles sont
marquées de la méme lettre et ou la feuille embrassante porte
le 1? 1, ainsi que la fig. 1, C).

69 Si une pousse se ramifie dans la région végétative, il
n'y a qwune des deux feuilles appartenant å une méme: paire
qui ait un bourgeon axillaire, ou si les deux bourgeons axil-

328 Eug. Warming.

laires se développent, Pun est plus vigoureux que Vautre. La
feuille qui soutient le bourgeon le plus vigoureux est présu-
mablement lå plus ancienne (c'est celle qu'on åa désignée par
n? 1 dans le diagramme de la fig. 1, G). Cela fait alterner les
branches.

Or ici surgit la question suivante: Quelle voie cette espéce
a-t-elle suivie pour aboutir å cette disposition extraordinaire
des feuilles? On doit plutét penser å deux voies, savoir: 1?
Les feuilles seraient originairement alternes d'aprés la position
i” mais s'aggloméreraient ensuite par paires, comme par
exemple chez le Fotamogeton densus, ou comme les deux feuilles
situées immédiatement au-dessous des inflorescences des espéces
de Fotamogeton, — ou bien, 2% les feuilles seraient primitive-
ment décussées-opposées pour devenir opposées sur deux rangs
gråce å des torsions des entre-næuds.

Voici deux faits qui parlent contre la premiére hypothése:
une pareille disposition å feuilles alternes pouvant servir de
point de départ, ne se trouve sans doute point dans le genre
Euphorbe; puis, il y a leur organogénie. Car, selon cette der-
niére, les feuilles d'une méme paire naissent, il est vrai, å des
temps un peu différents, mais toutefois å la méme hauteur sur
la tige et, ce qui doit paraitre le plus important, dans une
succession telle que, si on leur donne des numéros d'ordre
d'aprés leur naissance, on trouve sur Vun des cåtés de la tige
les ns 1 HÆR SEE HOR etern setytsur Pautres lessnet 2 Mere
10, 11, etc. (Voy. diagramme, fig. 1, G.) La fig. 2 démontre
cette organogénie: Å reproduit V'extrémité d'une pousse avec
les deux plus jeunes paires de feuilles 1—2 et 3—4; A! et A?
représentent en outre le point végétatif avec les deux derniéres
feuilles å part et des deux cåtés opposées; la feuille 4 est plus
jeune que la feuille opposée marquée 3; st représente les stipules.
B montre de méme que les feuilles naissent å des temps diffé-
rents; C et D sont deux points végétatifs vus d'en haut et
ayant les deux plus jeunes feuilles de dimensions inégales, re-

Disposition des feuilles de I'Euphorbia buxifolia Lam. 329

unies å la base au moyen d'un bourrelet bas, les stipules; on
voit la méme chose dans les fig. E, F, et F, (c'est la méme
préparation vue du cåté opposé; les stipules ne sont encore
que basses, mais Vune est plus grande que Tautre), ainsi que
dans les fig. G, —G, (bourgeon axillaire avec ses deux premiéres
paires de feuilles) et dans la fig. H.

Fig. 2. Euphorbia buwifolia Lam.

La seconde hypothése doit seule étre vraie: de fait, les
feuilles seraient opposées, primitivement décussées-opposées, et la
disposition distique doit étre le résultat de torsions des entre-
næuds. Que des feuilles opposées ou verticillées ne naissent
pås simultanément, cela m'a rien d'extraordinaire; c'est méme
plutot lå le cas øordinaire. Outre des cas tels que ceux des
Chara, Salvinia, Equisetum et les sépales ou les feuilles péri-
goniales externes de beaucoup de fleurs, les pousses végétatives
de nombre de Phanérogames nous présentent cet état de choses.
Hofmeister (/orphologie, p. 469) va jusqu'å dire: «Das vållig

330 Eug. Warming.

gleichzeitige Hervortreten såmmtlicher oder vieler Glieder eines
Wirtels uber die Aussenflåche des ihn tragenden SStengels
scheint das minder håufige Vorkommen». La bibliographie
ci-dessous donne des indications å ce sujet; .seulement il faåut
noter que sans doute beaucoup d'auteurs ont tiré leurs con-
clusions de faits constatés å Væil nu, sans étudier V'organo-
génie méme!).

Suivant cette suppositlion, des torsions des entre-næuds
auraient donc eu lieu. Nous en voyons se produire chez les
Lonicera, Deutzia, Pluladelphus, Cornus, Urtica, (Gentiana, Lager-
strømia et bien d'autres plantes, afin de donner aux feuilles la
bonne exposition å l& lumiére. Mais Vorganogénie de I'Eu-
phorbia buxifolia ne nous montre aucune trace de ces torsions.
En effet, comme le fait voir la fig. 2, A, par exemple, les paires
de feuilles naissent perpendiculaires une å Vautre, et les rela-
tions de pression et de contact du point végeétatif semblent
étre telles que ces paires se forment précisément lå ou il y a
le plus de place. Les figures montrent que le point végétatif,
légérement formé en coupole, est plus bas immédiatement aprés
la formation d'une paire de feuilles que plus tard; il semble
prendre plus de hauteur que tel n'est ordinairement le cas chez
des plantes å feuilles décussées-opposées (voy. Ludw. Koch,
dans Pringsh. Jahrb. 25, 1893, et Weisse, ibid. 26, 1894).
Vu d'en haut, le point vægétatif présente la forme d'un ovale
(fig. 2, C) dont les deux bouts sont situés devant les feuilles,

qui deviennent concaves de trés bonne heure, tandis que les

7) Al. Braun, Ordn. d. Tannenschuppen; 1831. — H, Wydler dans Botan. Zei-
tung 1843, Flora 1859, p. 314 et 1860, p. 238, Berner Mittheilungen nos
492—94. — Hofmeister , Allgem. Morphologie 1868, p. 463, 471. —.N.
I. C. Muller, Pringsheims Jahrbucher 5, 1866. — E. Kohne, 1873 dans
Bot. Zeitung, p. 119 et 1875 ib. p. 293, 1880, dans Sitzber. Botan: Verein.
Brandenburg, vol. XXII, et 1884 dans Englers Botan. Jahrb. 5. — Van
Tieghem, Bull. Soc. bot. France, 1874, p. 360. — Baillon, Étude gén. d.
Euphorb. p. 217. -- Eichler, Bluthendiagramme, p. 479. — Al. Braun,
Sitzber Brandenb. Verein. 1875, XVII, p. 37.

Disposition des feuilles de 'Euphorbia buxifolia Lam, 331

cotés sont embrassés par les marges et les stipules trés minces,
il est vrai, C'est aux bouts de Vovale qwil semble y avoir le
plus de place pour les feuilles; aåaussi est-ce lå qw'elles naissent,
et la 1”? feuille d'une påire nait devant la feuille la plus
jeune et la plus petite de la paire précédente.

Donc, malgré Vabsence de toute trace de torsions, je n'en
dois pas moins admettre que lå disposition actuelle résulte
précisément de torsions dont les traces auraient disparu dans
le cours du temps. Ce qui parle en faveur de cette opinion,
c'est, d'une part, que ce n'est peut-étre point partout que les
paires de feuilles sont disposées perpendiculairement Tune å
Pautre, mais se croisent sous des angles aigus, tout å fait
comme les paires de feuilles dans des espéces de Selagi-
nella, Goldfussia, Centradenia, Uriica, Pilea, etc.; d'autre part,
qu'on trouve bon nombre d'Euphorbes de la section Anzso-
phyllum dont quelques-unes, å en juger d'aprés des matériaux
d'herbier, n'ont que deux orthostiques, tandis que d'autres pré-
sentent un croisement semblable des feuilles sous des angles
aigus, et que de fait des torsions paraissent encore se produire
chez quelques-unes de celles-lå, par exemple chez I Euphorbia
hypericifolia.

Comme on le sait, les cas ou des feuilles opposées sont
dåge différent et soutiennent des pousses de vigueur inégale,
se divisent en deux groupes qu'on peut nommer le type des
Caryophyllacées et le type Cuphea. Dans le premier de ces
types, toutes les feuilles les plus anciennes des paires succes-
sives forment une spirale continue, de maniére que la disposition
de la 5% paire de feuilles répond seule exactement å la dis-
position de la 1”, (Ici viennent se ranger, selon les auteurs
susnommés, des espéces de Caryophyllaceæ, Rubraceæ, Dipsaceæ,
Gentianaceæ, Lythrum, Epilobtum, etc.) Chez les plantes du
type Cuphea, toutes les feuilles les plus anciennes sont dis-
posées en deux séries longitudinales, et de trois paires de
feuilles la 3e répond exactement å la 1”? quant å la

NS,
vo
vo

Eug. Warming.

disposition (espéces de Cuphea, Lagerstromia, Oleaceæ, Labratæ,
Cupressaceæ, Melastomaceæ, Acanthaceæ, Nyctaginiaceæ, Urticaceæ,
Epilobium montanum, Sawifraga oppositifolia et autres). Or, si
Pon demande lequel des deux types a constitué le point de
départ d'une espéce telle que I Æuphorbia buzifolia, on
trouvera que le type Cuphea a då étre ce point de départ,
les entre-næuds se tordant en alternant å droite et å
gauche.

La dorsiventralité des pousses fortement accusée gråce å
Pobliquité des feuilles, a, ce semble, son pendant le plus pro-
chain dans certaines Gesnéracées (selon MM. Wydler et
Kolderup Rosenvinge, dans des espéces de Columnea et
d” Achzmenes).

Je n'ose pas décider la question de savoir quels facteurs
ont, dés V'abord, suscité les torsions supposées. Cependant on
peut sans doute admettre qu'ici, comme dans d'autres cas
d”anisophyllie habituelle, c'est la pesanteur qui a joué un råle
important.

Nous avons ici un bel exemple d'anisophyllie!) et d'une
extréemement rare disposition des membres, au moins chez
les Phanérogames. Chez les Cryptogames, cette méme dis-
position ou un état de choses å peu prés identique pourrait
sans doute se présenter par-ci par-lå, par exemple chez ies
Sphacelaria et Chætopteris (voy. Geyler, dans Pringsh. Jahrb. 4,
1865—66, pl. 36, fig. 1; Magnus, Zur Morphologie der
Sphacelarieen., pl. 1), chez certaines Floridées (espéces de
Ptlota, Euptilota, Pterota, Bonnemaisonia d'aprés C. Cramer,

Physiolog. systemat. Untersuchungen iiber die Ceramiaceen, fasc. 1,

7) Voir: J. Wiesner, Wiener Akad. Sitzungsber. 58, I, p. 369. — Wydler,
Flora 1857. — K. Gåbel, Botan. Zeitung, 1880, p. 839. — L. Kolderup
Rosenvinge, Om ydre Faktorers Indflydelse paa Organdannelsen (med 3
Tavler). Videnskabelige Meddelelser fra Naturhist. Forening i Kjoben-
havn 1888.

Disposition des feuilles de YEuphorbia buxifolia Lam. 333

1863) et chez 1” Aniithammion (d'aprés ce méme auteur, dans
Någeli et Cramer, Planzenphysiol. Untersuchungen).

Quant aux Phanérogames, certaines espéces de /MMesem-
brianthemum semblent venir se ranger ici (par exemple, le M.
linguæforme et autres espéces voisines; voy. Al. Braun, 1831,
loc. cit.). Mais d'ailleurs il semble qu'on doive en chercher des
exemples dans la section Anzsophyllum du genre Euphorbe.
Al: Braun et Wydler ont déjå remarqué ces" étranges
rapports de disposition, et Braun cite quelques espéces qui
rentrent dans cette catégorie (E. Chamæsyce, E. humifusa, E.
thymifolia). Boissier (dans De Candolle, Prodrom. vol. 15, IE)
classe 176 espéces dans cette section. En compulsant Vherbier
de notre Université, j'ai trouvé environ 50 espéces å feuilles
opposées, obliques et, autant qu'on peut le voir sur ces maté-
riaux secs, disposées en 2 orthostiques seulement; toutes ces
espéces appartiennent å la section en question. Il est malaisé
d'avoir la certitude que les matériaux secs présentent intacts
les rapports de disposition; mais, tandis que certaines espéces
semblent absolument concorder tout å fait avec VE. buærfolia, il
y en a toutefois d'autres dont les paires de feuilles semblent
se croiser. Åucune espéce ne m'a fourni de matériaux vifs, et
deux autres seulement m'ont fourni des matériaux insuffisants
conservés dans Valcool; ces deux derniéres, Euphorbia Balzen-
sis Boiss. (?), recueilli par M. Glaziou dans les sables maritimes de
Copacabana prés Rio-Janeiro, et Euphorbia serpens Kunth, que j'ai
recueilli å Vétat stérile sur les rochers cotiers de la Barbade,
semblent concorder en tous points avec VÆ. buærfolia.

La section Anzsophyllum semble extrémement naturelle, de
maniére qwau premier coup d'æil il est facile d'y rattacher
une espéce. Aux particularités morphologiques (voy. aussi la
caractéristique faite par Boissier dans le Prodrome de De
Candolle) vient peut-étre se rattacher encore un point spécial
d'anatomie, savoir que les nervures des feuilles sont entourées
d'une gaine amylifére, paraissant toujours remplie de nombreux

334 Eug. Warming.

et gros grains d'amidon, et que des cellules en forme de palis-
sade se disposent plus ou moins perpendiculairement åa cette
gaine ou autour d'elle («Kranz-pallissaden»). Ces deux faits
donnent aux nervures une épaisseur remarquable, et font prendre
aux feuilles un aspect qui approche plus ou moins de celui
dont la fig. 1, K donne un croquis. Il en est ainsi de VÆ. buær-
folia et d'autres. (Je donnerai une autre fois de plus amples
détails sur V'anatomie des feuilles.) Je ne dispose pas des
matériaux nécessaires pour décider si ce ne sont que les
espéces halophiles qui aient cette relation de structure, ou si
elle est peut-étre applicable å la section tout entiére, ce qui
toutefois serait difficilement le cas.

335

Sur lå transformation d'une intégrale définie.

Par

Niels Nielsen,

Docteur és sciences.

Br

Généralisations de la formule eulérienne log sinpdp —=— er ID 2.
70
Il. Dans ma Thése de doctorat (Om en Klasse bestemte
Integraler og nogle derved definerede semi-periodiske Funktioner,
p. 59) j'ai indiqué qwune foule d'intégrales définies peuvent
étre déduites de la formule

i T—1 ! c7—1 É ——
KEE = AE de == g Ace (I)
J V1—c? Fe ner
0 0
ou il faut supposer que la partie réelle de æ est positive. Dans
les påges qui suivent je prouverai plus précisément lå justesse
de cette assertion en traitant avec plus de détails un exemple
assez étendu.
D'abord je déduirai de (I) quelques formules que j'ai données
en partie dans ma Thése et dont nous aurons besoin plus loin.
Si dans (I) nous faåaisons x = 1 et c =— sinø, nous aurons
immédiatement la formule eulérienne bien connue

2
Mlog sinpdø = —5 log 22. (1)
e',

Overs. over D, K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1896. 23

336 Niels Nielsen.

Plus généralement nous pouvons remplacer æ par un nombre
entier et positif quelconque. Par lå nous aåaurons aisément, lå
derniére intégrale qui figure au second membre de (I) étant

PG; 2P i
Ed dk

| sin” plog sin pdø

0

ben —N føgg tg 14 VER
4.6... 20 (lg2—; tg t… H0Y% UA

7

2
| sin” log sin p dø
”(

DDRS R (E rs E al
FESD Ser, Syg, 1 ig 2 BRÆLB ES: PER I: 'e

2. Si nous supposons que la pårtie réelle de æ soit
positive, nous åurons en intégrant par parties

3 1
== == ile relsen (2n—1) c7+?2n—1
| Vie (7-32) … (+ 203) NU Ee
0

0

SÆR OR 2)
FE FEE SN):

1
| c7"(1— 0?) de —
0

Puis si nous différentions les formules (4) par rapport å æ,
nous aurons de nouveau, par application de (1), pour z — 1

7

2

| cos"p log sinp dø

ON) ;

71:35... (2n—1) 1 1 ne 1
FE (10 VEa srt ge tat)

ge

| cost" plog sinp dy

OL)
3 INGE NET SETE PAT) ( É n
SEN TR 55 ages + gr e:

Sur la transformation d'une intégrale définie. 331

Des formules (4) et (5) nous déduirons, en employant le
développement ordinaire de

2 i Y
logsinv — — log (I—cos? p)

et en intégrant terme å terme,

1
| F(2p—1,1,2p, x)dæ

"9

4p—4 fan boy re :
1
VE (2p, 1, 27+1, 2) da
"9

21,—17/1 1 1 1 1

P .

9-1 E 7 FR ro pz=?,

ou F désigne la série hypergéométrique de Ganuss.

3. En répétant la différentiation de (I) par rapport å æ,
nous obtiendrons, aprés avoir posé 7—1 et c=sinp,

77

2 2
Mot sinpdg — E (10822+ 7), (6)

UT SØ y

> i ==: 7?
log?sinpdø =— —2 (1082247 1082+20,), (f)

ra ja EGER Sr es
Les formules plus générales que nous pourrions déduire
de cette maniére sont assez compliquées, de sorte que je ne
m'y arréte pas ici.
PJ . i nx
4. Enfin, si nous posons dans la formule (I) x — FN

n est entier et positif, une simple transformation de la variable
donnera

å 1 i
log e | 1 | 1
FYENS eN DE EEEESE FH ad AG 00 Vere sets (
| V1—cr 1— cc" V1—6er B)
SAN ”, er,

338 Niels Nielsen.

La premiére intégrale du second: membre de (2) peut étre
exprimée aisément par des fonctions.élémentaires. La méthode
ordinaire de décomposition donnera en effet

p= 4 (2 +1)7T
1 1 EG OD FE ae]
FEST ; SAaDE:
RG g c? — 26 cos EN
Donc nous åurons
1
1
ene ve
1+e”
0
n—1 n—1
(2v +1) 7 (2,+1)7 …… (20 +1) 7
RER VAT JER RD Er SEN SLEM Nee
= log 2 S EDSE ) os log sms
Uj 0

77 (2y—1)7
SENE (0—2v—1) sin ——. | (7)

0

Mais nous avons les formules

VE EA

2v+1)7 2y+41)7
) ogs led) — ) sy rn = 0
0

n—1

et

… (2041) 7 n

(2v +1) sn ——— — — =

= sm
n

Donc, par (2) et (7),

n—1 1
i 7C (2041) OSSE 1
er ere Goss oe sn SsÅar ÅG —— de. (8)
n … 7 (£ 2n JT cer

SIDE mn

Si nous posons dans (8) » = 2, nous aåurons la formule
élégante

e1 1
log ec T 1 PN if
de SYD ÆT. 2 == — ——e VV iæs BARE
| Vl=ge É 4 | vær de 4 FE ) i), (9)
0 0

ou F 2 1) est Vintégrale elliptique compléte de premiére espéce
et de module 2.

Sur la transformation d'une intégrale définie: 339

z
Transformation de | f(æ-sin?p) log sinv dy.

eo
5. Si dans la formule (I) nous faisons x — 2n+ 1 ou
c — 24, n étant un entier positif, nous aurons, en vertu

SR AM 7 1:3:5….(2—1) VU ør
le ERE SS Se GR DR Na i
0 vw,
OR . 1
2
i É 2.4 -6.… (272 — 2 Er
sin tetog snød Sl RE ge 1 dø if)
0 ER

A Vaide de ces simples formules nous donnerons une
transformation intégrale générale, aåassez curieuse. Si nous

posons
p(z) = da, + a,7+a,7? —+ ENE

nous aurons, en vertu de («) et (2),

(a

> G
NA ) TÅ P(v?z)
| besat log sinpdeø = 2) Try dw, (Ia)
0 0
TT
r= ; Q )
æ
|snø pl æsin?g) log singde — He ne dw, (Ib)
0
ou
BJ ASA SA ÆDE SER Ana
Q(7) = B, + B,2—+ B,7? + …. — B, 2"
et
12325. (291) ÆDT ØG |
BB ER og DN > PAN Saar yT

Arr 0:

Si par exemple nous posons p(æsin?g) = (1—x sing)”,
ou m est entier et positif, nous aurons par suite de (lla) et (4)
pour 7 = 1

340 Niels Nielsen.

dæw

7!
Fx, 3 1, w)
2 1+w

TT DRE ET DIA (| og 2 +75 HS SYG ER reg >) » MER

ou F représente la série AR Mid Slum? introduite par Gauss.
Si nous effectuons Vintégration, terme å terme, du premier
membre de (10), nous obtiendrons

F(—n Vs me Er)

dw
J, FE.
PP NYDL-BES DDD ist
EN ere EEG —
1
donc
PN DE LENE SAT eo mn
DR 1) (; VASER NT DD Rn ERR
1
£ oe een dl nd i
Sae er ms

car log 2 est transcendant.

Nous aurons des relations numériques analogues, aux-
quelles je ne m'arréterai pas ici, si, employant la formule de
Moivre, nous formons les intégrales de 0 å — des expressions
cospølogsinp et sinpølogsinø, intégrales qui se détermi-
ment directement au moyen d'intégrations par parties.

6. Nous voyons sans peine que dans les formules (II a)
et (II6b) nous pouvons mettre une série infinie et absolwment
convergente f(x) au lieu du polyndme entier et rationnel p(%).
Si nous appelons G(x) et H(x) les nouvelles fonctions définies
par les formules ainst obtenues, nous aurons, par ces formules
mémes, G(æ) et H(x) développées en séries entiéres qui ont le
méme cercle de convergence que la série f(x).

Pour examiner plus profondément les deux fonctions nou-
velles, nous développerons le rapport de deux termes consécutifs

Sur la transformation d'une intégrale définie. 341

U, et U,44 de la série, par exemple pour G(z), et nous aurons
Uz 2p+2 a&%, I Hz

= Hen (7)
Un+1 + 1 dp41 7 By — nar
ou
1 1 1 1
— DÅ FE PEER EN SU SELER Er]
ØR, log 2 tig RBR ATT
page 1 an il
P— (20+1) (20 + 2) " (20 —- 3) (20 + 4) Fra
Mais nous avons
2 : EJE : DE FSRGEL AND
ED ED HED Fe] PPS) NEN PEER
et
7] byde i —— i + == dd
es E TEE TREE DYSE EG SDS DET SET RUE NSERNEK GTR
Donc la formule (7) donnera
U, Gael ln (1 Nr)
U,41 (941 +++ SING
U, dp É) Ear lg ! )
US dp+1 (1 id 2p 4p? FIS SENJS
Si nous supposons que
ns pk
KAR DR Kyn Saar" i Lg
nous aurons ainsi
3
U, VIST PSDy 2
— 1 Lr +. Il
egg EJE PD T pi DE (ID)

Done, si en un point de la circonférence du cercle de
convergence f(x) devient infinie de Vordre p, G(x) et H(x)
deviendront au méme GS infinies de Vordre u——. St um est
plus petit que (a pF—— 5); G(x) et H(x) auront des valeurs
finies au point en question.

7. Les intégrales (II) nous conduiront sans peine, au

méme résultat. On voit que
7
v
log sin
3 pe d
gcosp
0

34.2 Niels Nielsen.

a une valeur finie et déterminée, pourvu que la partie réelle
de uw soit plus petite que 3. Mais les définitions par les inté-
grales comportent en apparence une autre difficulté. Tracons les
rayons qui aboutissent aux påles de f(x) sur le cercle de con-
vergence de la série. Si ces påles sont d'un ordre supérieur
ou égal å Vunité, Vintégrale ne définit pas G(7) et H(xz) sur les
parties des rayons qui sont hors du cercle de convergence,
quand méme nous pourrions étendre f(z) å ces domaines. Et
il en est de méme pour les råyons qui vont aux autres påles
éventuels de f(x).

J'espére revenir sous peu sur cette question dans un autre
mémoire; c'est pourquoi je me bornerai å indiquer un seul cas
plus spécial: celui om f(x) n'a sur son cercle de convergence
qwun nombre fini des påles isolés et d'un ordre fini. Dans
ce cas-lå les équations (II) gardent leur validité partout, excepté
sur les rayons vecteurs mentionnés, et G(z) et H(z) sont dé-
finies aussi sur ces «coupures» apparentes.

8. Prenons comme exemple

1
JDESE)

f(z? sin?) = F(1,1 z? sin? 6).

La formule (Ila) nous donnera

al É:
KLEE z? sin? 9) log sinpødp = — = : — dw
2 dg å 2 W1+0) (1—w?z”) :
0 0
donc
DI
F(1, 1, 5, 2? sin? p) log sin ødø
0
T [ 1+x I I —x
== (9 oæ y
Å FE eg 2 galer 08 2 KE Em
La constante & du n? 6 est ici égale å SN: qui s'ac-

5 >
corde avec le fait que Vintégrale qui figure dans (11) w'a qu'un

pole logarithmique pour z — 1.

Sur la transformation d'une intégrale deéfinie. 343

La relation (11) nous montre en outre que la valeur de

2
DE 2 i LE VÆR
Vintégrale pour z? = —3 devient — 37 Æe

9. Il est évident qwune foule d”intégrales définies peuvent
étre déduites de nos formules fondamentales (ID). Par ces
transformations, des intégrales compliquées peuvent étre changées
en d'autres que nous pouvons traiter immédiatement d'aprés
les méthodes ordinaires.

D'ailleurs je ne prétends pas que plusieurs des résultats
ainsi obtenus ne puissent étre déduits sans trop de difficulté
d'une autre maniére.

I'application des formules fondamentales devient par-
ticuliérement claire si Von part de certaines séries hyper-
géométriques.

Par les formules (II c) nous aurons immédiatement

TT
1
2 = TR SEDAN
NE 1,7, 7 sin?) log snø dø = — 5 HEE d dw, (IVa)
sd) dg
uw 1
F 3 27)
ling F(a, 2,1, xzsin?p) log sinpdø —= RE ne SER (IV b)
”, 0
De (IV a) nous déduirons, en posant
27 —1
cosøtip = (1—sin?g) 2
et en appliquant la formule du bindme,
7 F(— + Fe?)
| boss prog sinpdp =— 2) q Eg i dw.
0
A Vaide de (5) nous en tirerons
1
oe 5, 1, wW)
REESE ET Tag
2 ÆG 2 | I 1 1
= — … + ——— ]. (12
Troede] BT 1 G AR sg Fi) tel

344 Niels Nielsen.

Applications de la transformation aux intégrales des fonetions
élémentaires.

10. Si mous posons
1
1— 2? sin? pm”

flessmnso)NE
la formule (IVa) donne

UP C
log sin TT 1 ||
mm Sly tke av er ” dwæ
IEzasneg NVE gr 10
0 in
Ainsi notre transformation nous a conduit immédiatement

(2)

a cette formule qui apparait si mystérieusement chez M. Schlå-
milch "). En appliquant les 'méthodes ordinaires nous dédui-

rons de (&)

iD] ARN EEaKE
log sinyp BES hade T log (I SE V1—2?) (13)
1—2? sin? p Ø 2 V1—7? |
0

De (IVb) nous conclurons de méme

OP a!
sinø + log sinp arcsimw dw
i ede Pe NV STS ERE
cos"y eee 0
0 S4 0
Par intégration par parties, nous aurons ensuite en appliquant (3)
I = — log 2. (7)

Par (13) et (7) nous obtiendrons sans peine

log sing
FEDE TE L/
I—-siny

0

Er JosR (14

1) Schlømilceh: Compendium der håheren Analysis, Bd. II, p. 320.

Sur la transformation d'une intégrale définie. 345

tandis que (£) et (7) donnent

1 1
arcsinwv dø zl are sing
Hor . ks
—= "je R bens is "2 | (1+u) Bo 3)
0 0
11. Si nous supposons
f(z”sin?”o) — — — log (1—2?sin?g) ,

nous déduirons de (IVa), aprés avoir fait 7 — 1,

Es: 1
ARE T Former so dw PS
|iogsing tog eos pg ED E ; Fog 7 + S FR (2)
0
En intégrant par parties le second membre de (då), nous aurons

7

FO
los cosø-logsinp dø
0
É 1
ret == log?2 + 7 log (140) 7, ER log (1+0) 7, (
$% e

2 VwV1—w? £ vw
0

(0)
men

0
Si dans la premiére intégrale du second membre de (£)- nous
posons w = cosø, nous verrons, en appliquant la méthode

. . ” . 7 .
ordinaire, que la valeur de Vintégrale est —. Par suite ()
donne =:

Er 39 Er
. ÅR 44 9 BÆNtE 2 2
logcosø-logsinpde =— Ø) (log 2 DT) > (16)
; :
formule qui se déduit aisément de (6) en posant sinø —
rdr PP
2c0os + Sin.

Encore plus simplement se prouvent les formules (6) et (16)

å Vaide de la formule bien connue
1 TeSSKI 1 1 7

ae En Fr aner 33.

qui se transforme aisément en

346 Niels Nielsen.

Si nous posons

sin p

te —=
er cos ø

et Zsinpcosø = sin2pø,
nous aurons les formules (6) et (16) å Taide de la formule (1)
d'Euler. Soustrayons, puis additionnons les équations (6) et

(16), et nous aurons respectivement

7

UD 3
| log sing - log tgødeø —= = (Ge)
0
el

D T åg

log sing + log sin Zø de — z (108 2 ) (18)

i 2 2

12225 171 Boyle

arc sin (æ sing)

f (z72singg) == re
zsing V1—72?sin”yp

la formule (IV a) donnera

7

2 ao! 1+w
log sin T log b=w
SE RED NE | dø
sin 29 8 Vw(1— w)
bd)
; i ;
Décomposons — et nous trouverons aprés un calcul
vw (1—+ w)
simple ")
7T
DY
p log sin ø 72
12 ——t dy = —73- (19)
sin 2ø 48

Si nous intégrons par parties, nous conclurons de (19), en
appliquant (17),

2 3
| pen tos tegl SATS GE (20)
0

1) Nielsen: Thése de doctorat, ne? 23.

Sur la transformation d'une intégrale définie. 347

13. Enfin si nous posons
1

———,
V1—2? sin? p

f(z? sin?”6) =

la formule (IVa) donneraå

ou Er wa) désigne lintégrale elliptique compléte de premiére
espéce et de module wz.
Pour z =— 1 la formule (21) donnera, en posant sinp — a,

la —E Q2

F(Z, ik) Hi loge 4,
HERE Via
0 0
donc en appliquant (9)
1
FE ik) i met 9:
ED r-dk 2 =r(3, i). (23)

0
14. Je ne me rappelle pas avoir vu autre part ni les
formules intéressantes du n? 13 ni les formules générales du
22. C'est la formule (13) tirée dn Compendium de M. Schlå-
milch qui m'a suggéré Vidée de poursuivre les conséquences
des formules que j'avais données antérieurement.

Sur la sommation de quelques séries.

Par

Niels Nielsen,

Docteur és sciences.

I.
Sommation des séries 6,(0), H,(c) et K,(2).

1. Posons pour abréger
( ) 1 evpt
G ile ) Sery reed
Fp,ni(P a j ;
VD GOSH

1 i
Hy,n(ø) = P, Yue, (ad)

1
n
I Yen p! PT
Kr, n(2) == W COS ve ;
i:

om nous supposons que % et p soient des nombres entiers, et
en outre % positif.

Des définitions mémes nous pouvons déduire sans peine
les propriétés suivantes de nos séries:

12 Les séries (z) sont périodiques et ont la période pri-
mitive z.

2 Si nm croit å Vinfini, les trois séries sont aåbsolument
convergentes, pourvu que Ton ait respectivement

7T

8: 7T
BEA Tre

Q

ETE
3

Ceci w'a pas lieu pour les limites, si p w'est pas positif.

2T
==

SR ESS OS PVS TT; 05 PAR NEER

Sur la sommation de quelques séries. 349

Nous désignerons les trois séries infinies ainsi obtenues par
Gz(6), Hz(6) et K2(2).
se GIS HE D>1 et 6, (7)—x(2). fy)

49 Pourkpr—0Mlestrois”seriesyse Téduisent; då" deszpro=
gressions géométriques et nous aurons

Gr (== ep! la bad
Om NØ) ES > Ey EOS 9”
. i X
Hr eee Hog Hg dt tø (2)
K0,n(2) = i coto— i cotø cos"p erpt

3? Par différentiation les formules (2) donneront
Gy,n(9) = (+t89) Gp—1,n(9) == Gr—1,n(9)" Dylip —10g He!
H,,n(9) = ((—tg 9) H;—1, »(9) = Hz—1,2(9)" Dy lip + log cosp),

(3)
Kz,x(9) = ((—tg9)Kp-1,n() — Kp—1,n(0): De l(ip + log JN
A Vaide des formules (2) et (3) nous essayerons de trouver
les sommes des trois séries. Des formules ainsi obtenues nous
déduirons, en nous appuyant sur les relations (1), la valeur
de quelques intégrales définies.

2. St p est négatif, la sommation des séries s'effectue
plus facilement d'une autre maniére. Mettons en effet dans
les trois séries (4) ertøl an lieu de é?, On trouve aisément
les sommes des nouvelles séries pour p— 0. Si nous diffé-
rentions p fois par rapport å xz les formules ainsi trouvées, et
si nous employons une formule bien connue du calcul diffé-
rentiel, nous serons menés tout de suite au but en posant

— 0. En considérant les expressions des trois restes ana-
logues aux expressions (2), nous aurons les formules qui
suivent:

Ge) = 2cospet" (E1,,G4(9) + E2,2G (9) + Es, 60(9)' +

53,2 G,(2Y'), (4 a)
eet

H (0) = DEERE (E,,,H,(9) + E2,,H4(9)" + Es,» H, (9) +
SR BH () Eb)

350 Niels Nielsen.

hojere

(E.,»K (9) + E2,2K, (9) + E3,,K, (pF + …
sinp

… + Ez,2K,(9P), (4 c)

et respectivement

IT
BY O<p;<T; PP, =p modt.

Il est évident qwon pourra trouver les sommes de quelques

7T ID 15
Hs SE ARS

séries numériques et infinies å Vaide des formules (4). Ainsi,
si Nous posons po =0, la formule (4åa) nous donnera

17 DER SV RR
9? — DERE ERE SEJ De ss s= E4,,—+ E2,,+ É3, 4 + ...+ Ep, p- (5)

Donc, la somme de la série est un nombre entier. Il en est
de méme pour les sommes des séries obtenues en faisant

p=7 dans (4a) ou dans (4c).

3. Pour trouver les sommes de nos séries pour p positif,
intégrons les équations (3). En intégrant plusieurs fois par
parties, nous aurons les formules

JSG
G»,n(9) Fr GYL n (0) åt (2 (USE log COS v) G»—v, n (0)

v! :

Fem Gun G,,n(p) (ip— log cospP (i + tgg] de, (2)

Hy, (9) Tu TE — (ip-+1og cos p)' H;—v,n(9)

1

p=4 4
ate FE | H0,1(9) (9 + log cospP"(—tg9)deø, (7)

PJ

Sur la sommation de quelques séries. 351

p—1

É > REE E
Kz,n(9) — Kz,n(0) = by OU 19 + log cos g) Kr-n.n(g)
: !

Øl
STÆRKE TT] Kv, n(9) ((p + log cospP "(1 — tg) dø. (2)
(p—1)! i

Dans (6) il faut supposer que p soit plus grand que
Vunité. A Vaide de ces formules nous avons réæduit la som-
mation de nos séries , des quadratures?.

Si nous considérons les expressions des restes obtenues
par la formule (2), nous voyons å VFinstant que dans (7) et (7)
n pourra croitre å Vinfini, si Ton a respectivement

|

SEE TD T T 27
DES — så <æ g

ON

Il en est de méme pour (2), p étant tout å fait arbitraire mais
réel, pourvu que p > 2.

4... Pour nm infini, on pourra beaucoup simplifier les inté-
grales dans les formules (2), (7), (&). On démontre en effet
aisément les formules

((+tgv)eri — i—tgø et (-i+tgc)(1+ eø) — — 2i.

En outre on aura

2
— | (&p — log cosø)”" (I — tg 0) dø

0
OP
= E (po — log cos 0)? — 2 | (2 p — log cospY"".tgødy.
0
Si nous développons d'aprés la formule du bindme la
fonction å intégrer dans le second membre, et si nous intégrons
ensuite terme å terme, nous aurons, en employant V'intégration
par parties,
Z
—— 5 le— log cospy' + 2) (po — log cos pP "dy.

9

Overs. over D. K. D; Vidensk. Selsk. Forh. 1896. 24

352 Niels Nielsen.

Ces réductions effectuées, nous aurons les formules récur-

rentes:
p—1
) Ht oe AA (log cosp — 10)”
G£(0) = &4— — (log COS — 10)” Gp—2 (9) dL FE
+ SME ERR "JOR (6)
(p— 1)! "N
Pp—1
É ENE v
H,(/) = sp (ogcosp + 29)" H,— (9)
1
Bra re Bd SÅ klisfk sgl
= Er, LEE AR Sø o p)P—
Er) (2— 1)! sr ES ERE, AD, (7)
væ
K,(o) = S, + SE — (log cos + 16) K,—, (6)
( 197 32 i 3?
TE (p=1i NE cosp + 107" cotødp+ i os cosp+ ør de] 228)
ou
rel 157 v-3l læg
HE G,(0) HE 17 a) HE: 97 9? Ar 3p DEREN AP 94 HTSKNR

vi
= u; ÅPESNØNGS
Dans (8) il faut supposer que p soit plus grand que Vunité.

ER (0)

rr +

5. Cependant on wa pas de difficulté å faire disparaitre
cette restriction de la formule (8). Un calcul direct nous
donnera en effet

G, (9) = log2 + logcosp + 12, (9 a)
H;(9) = 1(7—2%), (9b)
KE —togsing + (3 —9) (9 c)

Mais il est plus facile de déduire les formules (9) du développe-
ment habituel de —log (1 —z), en posant respectivement
ep

IL =
2cosp”

Br OS Øen COST

Sur la sommation de quelques séries. 353

De cette maniére on aura en effet une démonstration trés
simple de la valeur des séries numériques que j'ai données
dans ma Thése de doctorat (p. 33).

L'équation

e2pt elpt espt eåpt

que nous pouvons déduire immédiatement de (9a) vaut la peine
d'étre remarquée.
En posant

nous déduirons de (e)
G,(9) = 44(2)- (€)

De la formule (6) on tire de méme, å Vaide de la formule (16)
donnée åu n? 11 du préæsent mémoire, la relation

G2(e) — Arp) — 7 Alle) — pA lø): (7)

AN

Cependant je m'ai réussi encore å établir ni les formules
analogues å (C) et (7) pour des valeurs plus grandes de p,
ni les relations correspondantes pour les deux autres séries.
Néanmoins nous nous appuierons plus loin sur une autre
relation entre de telles séries pour des valeurs particuliéres
de v.

Si Ton voulait étendre les fonctions de p définies par nos
séries au delå des intervalles que nous avons déjå indiqués,
on le pourrait facilement å Vaide des formules (6)— (9).

Pour une valeur quelconque — réelle ou imaginaire — de
la variable p, les formules (9) pourront servir de définitions
auæ trois fonctions qui correspondent & p— 1. A Vaide des
formules (6)—(8), nous pouvons définir successivement les
fonctions analogues pour toutes les valeurs de p entiéres et

positives.

354 Niels Nielsen.

Les trois fonctions ainsi définies ont généralement des
points critiques pour p —= ut ma (Mm entier), mais elles sont
holomorphes dans toute partie finie du plan qui ne contient pas
Paxe des quantités réelles.

T
Pi

”
Détermination de læ et
2

( 0
6. Posons pour abréæger
ER IUTE: T .
Gr (2) == me) == År + B+,
(logcosp +ip) = Ér+179r,
r
gg er aa se

2 ; , ae AG: T
et la formule (8) donnera, K,(9) étant égale å zéro pour p = —

Ø 7
7 7T
bra ej
|ycotøde — hade, (10)
0 0
TT 7
æi BI
| sete dg == udg + (-1Pp! Sp41. (11)
0 .

Les deux intégrales qui figurent au second membre des
formules (10) et (11) se déterminent å Vaide des formules (6)

= . … 7
et (7). En effet, si dans ces derniéres nous posons PEER
nous aåurons aisément

Æ sg Br+1 Elg dy— : av "Boy4r pis Br—2y+1'" Ås (ad)
ES DD æ— "93 EEN:
0 i

Sur la sommation de quelques séries. 355

tw| aA

(17
5

mp dy
0
P+E

1 )7=" I KÆR SR gg 2v+1 Oy—2y4+4 "Åsy '

BE TS FF Eros are MÅ]
2 2 (0+1)! (p— LEONE (0—2v—+ 1)!
1
ou & doit étre égal å 0 ou 1, selon que p est pair ou impair.

7. Si nous posons maintenant

Cosy sinv
C>(6) = DE meg » $2%741(9) = ) SE

nous aurons LENS fa fer og

TT
car 26083 i.
Mais nous avons

Rg prth)e
HCl) — D æn 2(27)! r USED AT [Sep >

É (0)

7 pr ptt pæ=r ;
— 1 S- == =— ze y er Så
BTS: (p) ZR (ST DUER D OA 2 ds elg (Cr—24 + 1)!
1
Par suite, les formules (7) et (å) donneront aisément
Åor = fr" Ten , Boris — DS aka ; (e)

ou 7r et år sont des nombres rationnels.

On aura par exemple

T TES DRY
RE ra SENE IE SST SEE

La formule (&) nous montre que Vintégrale (a) est un
polyndme rationnel, entier et homogéne en ma et log 2; il en est
de méme de Vintégrale (2), abstraction faite du premier terme

(272 1
du second membre.

356 Niels Nielsen.

8. Pour déterminer avec plus de præcision les polyndmes
mentionnés dans le n? 7, nous les ordonnerons suivant les
puissances descendantes de log 2.

Si nous posons

P w Boy44 TEN ENE
ant FS

r zV2r +41
É:: E y>" ms " nd Chess åg se eee |
Qr—2v+i)! V3 20r+ 1)!

» 544 DNS er: ==)
- — y - - = — — — — —
Be (ET Cr—%+1): bel: EN”
0

les. formules (4) et (2) donneront

A Vaide de Videntiteé

OR LL, ar eN (DRE
EEG
les formules (6) donneront
pr ) Ser rs 1 (ØRE VER
(27+1)! NOR en Y|| pro] fer) — may ye)

A

prt!
een

Sur la sommation de quelques séries. sg

p—1
4 By=9
p?P 2y : p?P v

mir sæ S241(2) n (2, —2v —2)! C2y+2(2)

0

SAR 1
== use Sy.

Si dans ces formules nous posons c—3, nous aåurons
en vertu de (£)
OR ERROR ES DT So
Par suite, la premiére des formules (g) nous donne les

formules élégantes

DD

NER = (-1yp 5 log?2;, (12)
Om En

Vrneotødlg —= (173 1ogr2 , (13)
0 SK

Cest-a-dire une généralisation assez étendue et remarquable de
la formule eulérienne bien connue, qwon obtiendra pour p— 1.

La derniére formule (7), au contraire, nous donnera

7

! re MV
rr” == —5 dp+1 + Er: 1087192
P+E
RAVE
JE (—fP-1p ER Ps EEN DET 4 EL (14)
= (vr—2,+1)! ” ?
pE
É p! (1)
&cotødep = == 244 + 5,42 08712
vo
P+E
2
> eee, MEE ) RE, logr7—27419 + (—1)7p! Sp41 (15)

1

ou comme plus haut £ doit étre égal å 0 ou å I, selon que

p est pair ou impair.

358 Niels Nielseu.

9. L'auteur a été conduit å entreprendre ces recherches par

un nouvel essai infructueux de démontrer lå transcendance de

(ve)

I
1

et d'autres nombres analogues. D'aprés ce que j'ai pu recon-
naitre, je whésite pas å affirmer que les formules (!2)—(15)
ne sont que des cas particuliers de formules d'un genre pareil
mais plus générales, dont plusieurs sont sårement aåaussi sur-
prenantes par leur simplicité que (12) et (13).

Cependant je n'ai pas réussi encore å trouver un moyen
d'éviter les calculs trés pénibles qui semblent nécessaires pour

arriver å ce résultat.

Applications des formules générales.

10. Avant de passer å la déduction de quelques intégrales
plus spéciales å Vaide des formules générales (12)—-(15), nous
donnerons quelques équations qui nous seront utiles plus loin.

Si nous posons cosø == w, nous aurons, en développant

en série lå fonction å intégrer et en intégrant ensuite terme
å terme,

TT
2
—1P9! .
log?”cosp: cotødp = i DR Sti. (a)
i ),
De méme nous aurons
LA 7
4
NER (-17 Pp P=>=3
log?”sinp-tgødp — FREE y fr! dv+i liber >= (6)
0 R 0

ou dvy+1 a la signification donnée au n? 4.

11. Par (14) nous aurons pour p — 1
7? 1 i É
ad. orne 2, (16)

résultat que j'ai déjå donné dans ma: Thése de døctorat (p. 26).

Sur la sommaåtion de quelques séries. 359

La formule (15) ne donne pour p = 2 que le méme résultat
que (2).

12. Si nous posons p=2, lå formule (12) nous donnera

7

& T TER
Mio eos ødg = = (10822 + 3) ; (17)
0
résultat que Vauteur a déduit d'une aåautre maniére dans son
mémoire «Sur la transformation d'une intégrale définie» (n? 3).
De (13) nous conclurons de méme

7

' 2
plog cosp cotøde = —
(|

Si nous transformons cette intégrale en intégrant par par-

T log? 2. (18)

. T ; ;
ties et en posant ——ø au lieu de p, nous obtiendrons deux

équations, qui nous donnent

7

g T TT?

plogsinvtgøde = — (1og?2— >) É (19)
d): 4 12

7

i: T To
Mlog cosø logsinpgdø — Og (iigr5 ST): (20)
0 8

Puis, si nous soustrayons ou ajoutons les deux formules
(20) et (17), nous aurons respectivement

7

9

g 3

log cosplogcotødp =— TE i (21)
0

En ; 7 / Tee

log cosøp log sin ?pdp = > (10g72+ 57 b (22)

0
Dans le mémoire susdit (n? 11), Vauteur a trouvé les for-

mules (20) —(22) par des méthodes tout å fait différentes. La
démonstration qui est donnée ici est la plus simple.

få FE , É å TT '
Si, dans Vintégrale qui suit, nous mettons ——yp au lieu

360 Niels Nielsen.

de ø, nous aurons å Vaide de (20)

7

Ops ED) i
| elg cosplos sinpdø — FR La kr.
(ll

Pourkp-=2MeS "deux

1 å 7" |
tr Sa Sy rug 0
Går DIRK 8

mm EÉo 5
Helses øde SNESES ARE EDDESE EEN, (25)
e/9 9 É

réæésultat qui se.déduit facilement d'une autre maniére.

13.

équations (14) et (15) donneront

ER

(24)

rs

Par (8) nous aurons ensuite, å Vaide de (24),
C.

Dø =
1 [
SÆESG ; n så
)iog sing tgødø = ag 9872 — 3593: (26)
0
14. Pour p—3, la formule (12) nous donne

3 va
TER ENS

| log? cospde — aÅ v?logcosødv =— BENTE, IEL

e/0 8/0 yj

Nous trouvons aisément la seconde des deux intégrales qui
figurent dans cette équation.

Par suite on obtient la formule
demontrée antérieurement

7

2
NE cosødp —= — > (108232
å 2

0

D'autre part (13) nous donne
TT

185 3)
+ Z-10g2+ FS) (27)

2
|plogtcospcotødy =

0

Pour p = 4 ou p = 5, nous déduirons en outre de (12)
Ci

77 | Eee
) ptlogtcosødg BEND (7 mæ + 6S,log 2 +7-108?2). (29)
0

Så TUNGT TEE >
p'logcosødø — —7 ( ;
OL

7 08 gg Ss+Sslog? 2). (30)

Sur la sommation de quelques séries. 361

Pour établir les deux formules (29) et (30), mous nous
sommes appuyés sur le n? 3 de mon mémoire cité dans le
n? 12 du présent travail.

[4.. Enfin, si nous posons

FRA LETE en k
nous conclurons aisément de (6) ou de (8), en posant p — 2,

IT? 1
== Ea Sr UA , (31)
d, —=— rer log 2, (32)
ou
1 1 kende |
Tø ger Se rat on n

Par les deux mémes formules fondamentales nous voyons
en outre que c, et d, s'expriment d'une maniére analogue.
Toutefois je ne m'arréterai pas ici aux calculs nécessaires pour
trouver ces expressions, parce qu'elles sont un peu com-
pliquées.

Copenhague, mars 1896.

Overs. over D. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1896. 25

Application des courants fermés par choc aux
mesures électriques.
Bar
K. Prytz.

(Présenté dans la séance du 22 mai 1896.)

En vue de mesures électriques et surtout dans les cas aux-
quels le galvanométre balistique est applicable, j'ai construit
P”appareil que voici. Un corps métallique est suspendu en
pendule et isolé. ÅA peu prés åu niveau du centre de per-
cussion de ce pendule, on a tendu horizontalement une corde
métallique mince, fixée par une extrémité; TVautre bout de
la corde passe sur une poulie et se termine par un poids
qui tient la corde tendue. Cette corde tendue est perpen-
diculaire au plan d”oscillation du pendule, et touche juste
ce dernier dans sa position d'équilibre. Fait-on osciller le
pendule, au bas de chaque chute il heurtera la corde, et
celle-ci le repoussera; par conséquent ses oscillations seront
d'amplitude inégale dans les deux sens; mais les oscillations
sont isochrones, avec la méme aåpproximation que dans les
oscillations ordinaires. Le temps T' d'une oscillation compléte
est la somme du temps ét. d'une oscillation ordinaire du pen-
dule et d'un temps då dépendant de la longueur et de la ten-
sion de la corde. On trouve
NE ma

Vdag nt TV jag E UDEN

WB. Er ta
Mag-- 7

Application des courants fermés par choc aux mesures électriques. 363

om I constitue le moment d'inertie du pendule, AZ sa masse,
a et b les distances respectives de V'axe au centre de gravité
et au centre de percussion, M, la masse du poids tenseur,
et / la longueur de la corde, dont la masse est supposée né-
gligeable vis-å-vis de celle du pendule.

En laissant tomber le pendule vers la corde et le rattra-
pant ensuite au retour, on Vaura amené en contact avec la
corde durant un temps égal å 4, pourvu que la corde ne fasse
de vibrations propres: ces derniéres pourront passagérement
supprimer le contact pendant le mouvement commun et pro-
voquer un contact peu de temps aprés que le pendule, quittant
sa position d'équilibre, aura commencé son retour. (Cependant
on peut éteindre complétement ces vibrations propres, par
exemple, en enduisant d'une mince couche de caoutchouc la
corde sur la plus grande partie de sa longueur. En ce cas on
peut obtenir ainsi entre pendule et corde un contact de durée
constante et faire varier ce temps dans des limites assez éten-
dues. L'effet de cet amortissement se constate en ce qu'on ne
percoit pas de vibrations sonores pendant les oscillations; toute-
fois j'ai pu aussi observer cet amortissement en reliant pendule
et corde chacun å un påle de pile et en intercalant dans le
circuit un téléphone et une grande résistance. Si les vibrations
de la corde étaient amorties, on entendait dans le téléphone
pour chaque oscillation compléte deux claquements faibles répon-
dant å la fermeture du courant et å Vinterruption qui suivait;
si les vibrations de la corde n'étaient pas amorties et que le
pendule n'en heurtåt pas le milieu, on entendait une crépitation,
indice distinct d'interruptions du courant par des causes étran-
géres. Ce bruit disparaissait quand on amortissait les vibrations
de la corde en lå touchant seulement prés de ses extrémités
avec du caoutchouc mou. Le pendule heurtait-il le milieu de
la corde, 'amortissement n'exercait, il est vrai, que peu d'action
sur les bruits du téléphone; mais l'expérience montre avec
assez de clarté que ”amortissement a V'effet voulu, c'est-å-dire

2

364 K. Prytz:

d'assurer le contact durant le temps pris pour durée du con-
tact. "Si donc le pendule et la corde sont reliés chacun å un
pole de pile, on obtiendra la mesure d'un temps court et cons-
tant de la fermeture du courant, pourvu qwon ait intercalé
assez de résistance pour empécher la formation d'une étincelle
dinterruption åyant une longueur perceptible.

Un påreil mesurage d'un temps constant de contact peut
trouver son application dans diverses mesures électriques.
L'essentiel sera de décider jusqu'ou Von peut compter sur la
constance du temps de contact. Sur ce point j'ai fait plusieurs
observations qui toutes ont montré qu'en amortissant les vibra-
tions propres de la corde on obtient un résultat trés satisfaisant.
Å titre d'exemple je vais communiquer ci-dessous une série
dobservations. Le pendule consistait en une boule de laiton
suspendue å une tige de laiton et en un fragment de ressort
dressé, placé entre deux morceaux d'ébonite, au-dessus desquels
il était relié å un serre-fils. La boule avait un diamétre de
4em 74 et son centre était å 32" du point de suspension. La
durée de Voscillation était de 05%47, A peu prés au niveau
du centre de la boule on avait tendu, au moyen d'un poids de
3 kilos, un fil) dåcier épais "de OP” 5; long" de: 45255" ettrele tå
un second serre-fils. Entre ce dernier et celui du pendule
on intercala un couple Daniell, une résistance de 50000 ohms
et un galvanométre balistique å miroir (systéme Deprez-d'Arson-
val et fourni par Hartmann et Braun, de Francfort-sur-le-Mein).
La résistance du galvanométre était de 1900 obms et la durée
dune simple oscillation 10,5. Les vibrations propres de la
corde étaient amorties par le fait que cette derniére était revétue
de deux morceaux de tube de caoutchouc mince recouvrant lå
plus grande partie de la corde; seul le milieu on portait le
pendule, était nu.

On écarta le pendule jusqu'å ce qu'il rencontråt un arrét
fixé å une distance convenable de la corde; puis on relåcha le

pendule qui, repoussé par la corde, fut rattrapé et ramené au

Application des courants fermés par choc aux mesures électriques. 365

repos sans toucher de nouveau la corde. Voici les arcs d'im-
pulsion du galvanométre relevés dans 20 observations succes-
sives de cette espéce:
1453 2 al 53 14 588194 4353] en 4 1 l
14,53 147535 7114,5477 14,54 14,54 —" 14,535 14,54
16455411. 149585 14954507 4 pan

Pendant les mesures, Varc d'impulsion s'est accru d'environ
14,53 å 14,54, ce qui dénote une faible diminution de la tension
de la corde. Cependant, cette tension supposée constante, voici
la moyenne quw'on aura pour les arcs d'impulsion mesurés:

14,5345.

Les valeurs numériques observées font trouver que 1l'er-
reur probable de chaque observation est 0,003, soit 0,2 pour
mille; par conséquent, l'erreur moyenne de chaque observation
devient 0,3 pour mille. Le plus grand écart de la moyenne
est 0,0095, soit prés de 0,6 pour mille.

Une durée de contact (de 0: 1 dans le susdit cas) mesurée
avec cette exactitude peut s'appliquer avantageusement å diverses
mesures électriques. La valeur du courant fermé par un tel
contact sera donnée.par la formule suivante

rakte ere] AN pb

ou E est la force électromotrice en volts de la pile, » la résis-
tance du conducteur en ohms, t le temps et L — 10?%B le
coefficient de self-induction dans le circuit. Pendant la durée
du choc &, aura lieu Pémission d'une quantité d'électricité

oe — Var = an (fer ER] i
"9

Dans ladite formule, =9 est la quantité d'électricité Q, qui
serait émise pour L =0; par conséquent, le dernier membre
est la diminution produite par la self-induction; ce membre
acquerra une importance croissant quand & diminue. C'est
pourquoi, & étant suffisamment petit, on trouvera une différence

366 K. Prytz.

notable pour Vaårc d'impulsion d'un galvanométre introduit
dans le circuit, si Ton remplace un conducteur sans induction
par un conducteur åayant la méme résistance et une self-induc-
tion considérable. C'est ce que j'ai vérifié å Vaide du fil induit
d'une bobine de Ruhmkorff dont lå résistance était d'environ
56000 ohms; pour une durée de choc & — 081, lå self-
induction fit baisser 1'arc d'impulsion de 28 å 17%,40 et, pour
SON OS MER LA Ra OD 7

Dans ces mesures, le fil primaire était interrompu; en le
fermant par une résistance faible, on faisait monter les arcs
d'impulsion respectivement jusqu'å 19%,71 et 13%,30. Cette
augmentation de la quantité d'électricité gråce å VFinduction
mutuelle des deux fils, se fåisait encore sentir pår un courant
de choc durant 0:19, tandis que la différence disparaissait
quand la durée du choc devenait de Osec 23. Pour une durée
de choc d'environ 0:%,005, Varc d'impulsion triplait quand on
fermait le fil primaire. L'augmentation pour cent Å produite
par la fermeture du fil primaire, se trouve indiquée dans la
table ci-dessous pour des durées de choc & différentes :

== ODS NO OS OMEN SEER S EG
AR=E200 2585 Ms OS pourkeent

Ces expériences montrent qu'on pourra utiliser la durée
courte et constante du choc pour étudier ce qui se passe pen-
dant qu'un courant électrique est en train d'atteindre sa valeur
constante. Quand on ferme le courant, Vintensité du courant
commencera de croitre d'une maniére qui dépendra de la force
électromotrice de la pile ainsi que de V'induction. Supposons
que cette augmentation soit représentée par la courbe pleine
de la figure ci-jointe, ou le temps représente Vabscisse, et lå
valeur du courant l'ordonnée. Quand ?é—=0, le contact aura
lieu entre pendule et corde, et ils se sépareront de nouveau
pour le temps OA = d, aprés quoi la résistance croitra jusqu'å
Vinfini pendant un temps fort court comparativement å &,
pourvu qwil ne se produise pas d'étincelle d'interruption per-

Application des courants fermés par choc aux mesures électriques. 367

ceptible (et. la possibilité en sera exclue par les grandes résis-
tances et les faibles forces électromotrices mises en jeu); c'est
pourquoi on peut admettre que la quantité d'électricité émise

est exprimée par Vaire OBÅA. Aussi, en mesurant les quantités
d'électricité pour différentes durées de choc connues, pourra-t-on
construire lå courbe qui représente augmentation du courant.
Comme on le mentionnera plus tard, le temps & se laisse dé-
terminer avec une exactitude satisfaisante.

En faisant passer dans une bobine un pareil courant de
choc, on peut déterminer lå valeur absolue du coefficient
de self-induction de cette bobine. La méthode consiste å
mesurer la quantité d'électricité Q, lancée par une pile cons-
tante å travers la bobine dans un temps de choc de durée
convenable, ainsi que la quantité Q, que la méme pile transmet
dans le méme temps å travers un conducteur sans induction
et ayant la méme résistance que la bobine. D'aprés V'équation
de la page 365 on a

BE LSE
(GE OS 1—e z)
pe
Pour des valeurs de & qui sont assez grandes pour rendre

É
DET ke négligeable, la différence Q,— Q se montrera indépen-
dante de &. Si donc, en admettant cela, on mesure Q et Q,,
on aura

72
B= 101 = (0, — Ø):

r
7 ER me 1 4: Iban
Veut-on, par exemple, &€ 2" <—g, la condition existera,

HEER 2 : J — 1 É å
si BB? > 7, ce qui aménera Q,—Q= —Q,. Si donc on pro-

368 K. Prytz.

portionne »” ou & de maniére que la différence entre les deux
quantités d'électricité mesurées soit égale ou inférieure å ES de
la plus grande. quantité d'électricité, obtenue au moyen de la
résistance sans induction, l'équation ci-dessus sera applicable
avec une erreur inférieure å 1 pour mille.

Dans Vhypothése ci-dessus, on pourra déterminer la diffé-
rence Q,—Q avec une exactitude atteignant å peine 2 de celle
avec laquelle on peut déterminer Q,. Toutefois cette diminu-
tion de J'exactitude n'est pas nécessaire, car en se servant
d'approximations successives on peut utiliser des valeurs de
Qg—=Qexcédant,19,. En effet, on a

oste Pos (gr 2)

GL FE SEN E
EA,

Si Pon prend cette voie pour calculer les valeurs 44,44, 42, etc.,
rå N as (ØR

pour = en posant respectivement l'exposant = 0, — ———>,
g 020—0
Co (i na md) t

EU EGE el Konsaura

Q2,—2

Org ET (1 re Tin—).

Æ j i rå
Cette équation permet de calculer une valeur de B suffi-

samment exacte pour trouver B de T'équation
9
AR

TE red (0 —'Ø)):
El—o7]

Je citerai å titre d'exemple une mesure que j'ai faite
de lå self-induction dans le fil induit d'une bobine de Ruhm-
korff (longue de 14%). La résistance du circuit entier était bien
pres de 5000 ohms (celle de la bobine env. 3000), la durée du
choc était d'environ 0:,005. Trois couples Daniell produisirent
dans le galvanométre balistique un arc d'impulsion de 8% 69;
en remplagant la bobine par un conducteur sans induction et
ayant la méme résistance, on produisait un arc d'impulsion de
ler og Dea Milsensuit

Var 200
Q,—2 LAB1E Eru

Application des courants fermés par choc aux mesures électriques. 369

ce qui donne la série de valeurs suivante:
Br ==3L 105900 | OS 15283 6750 7 == 1923395 50451 2089;
4; 1,1967. a, = 1,1904,, 1, =1,1871, a, — 1,1855.

Si Ton se contente de l'exactitude donnée par 4, on aura,

aprés avoir introduit la constante du galvanométre,
BIERS KO SES == Al ;894; 4010;

Si Ton augmentait de 20000 ohms sans induction la résis-
tance du circuit, la différence des arcs d'impulsion réæsultant du
remplacement de la bobine par une résistance sans induction,
se réduisait å 0%, 70. Par cette différence on trouva pour L la
valeur 1,9-10!%, ce qui concordait bien avec le résultat då au
courant de beaucoup plus intense. Le noyau de fer enlevé
då la bobine, le coefficient de self-induction se trouva réduit
03,5 408.

Je crois cette méthode susceptible d'une exactitude satis-
faisante, surtout si Von fait une série continue d'observations,
en intercalant å tour de råle la bobine et la résistance sans
induction. La petitesse des coefficients qu'on peut déterminer,
dépendra essentiellement du peu de durée des contacts suffisam-
ment constants qu'on pourra produire; å en juger d'aprés des
expériences provisoires, je pense quwon peut en ,obtenir au
moyen de chocs entre des corps plus ou moins compacts.

C'est la différence Q,—Q qu'on observe å la fermeture du
courant, lorsqu'å V'aide du galvanométre différentiel on compare
la résistance d'une hbobine avec celle d'un conducteur qui est
sans induction.

M. Herwig a déterminé le coefficient de self-induction
d'une bobine en placant cette derniére dans un circuit d'un
galvanométre différentiel!), Vautre circuit contenant une résis-
tance sans induction mais égale å celle de la bobine. L'aimant
arrivé au repos aprés la fermeture du courant, on interrompait
ce dernier, ensuite on mesurait V'arc d'impulsion produit, å

1) Wredem. Annalen, vol. 7, p. 488, 1879.

310 K. Prytz.

cause de la self-induction, par cette interruption. De toutes
les méthodes que je connaisse, celle de M. Herwig est en
principe celle qui se rapproche le plus de la mienne, dont
voici quelques avantages: 1? on évite la fermeture permanente
du courant et par conséquent I'échauffement qui en résulte dans
les conducteurs; 29 on peut se servir d'un galvanométre å fil
unique; 3? on peut déterminer immédiatement la constante et
la self-induction du galvanométre å V'aide du méme appareil
qu'on emploie pour les mesures, si Von connait la durée du
choc (voir p. 371).

M'étant attendu au résultat contraire, j'ai été d'abord un
peu surpris d'observer, comme je Vai dit ci-dessus, que la
quantité d'électricité augmente, pour des courants de choc de
courte durée traversant le fil induit d'une bobine d'induction,
lorsqwon ferme le fil primaire. Toutefois on s'explique aisé-
ment ce fait en envisageant les équations qui déterminent les
intensités des courants des deux fils, savoir, avec. des désigna-
tions analogues aux ci-dessus:

BED. 50 di di;

Meer DERE NE mene For

Å di di
r32; == SE TE STE

L'indice 1 a trait au fil primaire. Å est le coefficient mutuel
d'induction des deux fils.
La premiére équation donne la quantité d'électricité

5: B A
OD SEE ERE EDEN

On voit par lå, 7, étant négatif, que Q, excéde la quantité
E
B
est interrompu, et, 7, ayant pour limite 0, å mesure que le

d'électricité Q —= — 1 — 7! qu'on obtient lorsque le fil primaire
temps augmente, que Q et Q, tendent å devenir égaux. Ceci
concorde donc parfaitement avec les observations.

di;

RE FSL SE ; dt
Apresklælminationtrespective kd eet

dt dt” DINE

Application des courants fermés par choc aux mesures électriques. 371

li z | f
(BB, — 4?) 77 — B,E—B ri — Ar, 7,,
di, ; ; i
(BB, —AY) 4 =— — ÅE-L Åri— Br, i.
Pour 7=0, :=1, =0, pår conséquent
di E di; brÅE
HE BEARS dL EBBA
Le fil primaire est-il interrompu, on a, pour ? = 0, = == eg
z s'”approche sans doute de B; alors, pour 7—=0, dk devient

considérablement plus grand lorsque le fil primaire est fermé que
quand il est interrompu; cela explique T'accroissement consi-
dérable de la différence pour cent entre Q, et Q, le temps
diminuant. Si la courbe pleine de la figure, p. 367, représente
Paugmentation du courant qui a lieu, si le fil primaire est
interrompu, le courant croitra å peu prés comme T'indique la
courbe ponctuée, si le fil primaire est fermé par une résistance
faible, les deux courbes couvrant des aires égales.

La durée courte et constante du choc peut s'utiliser dans
plusieurs autres mesures, par exemple, å déterminer la cons-
tante d'un galvanométre halistique, å mesurer la capacité, å
étudier les forces électromotrices (y compris la polarisation) et
a comparer de grandes résistances, surtout celles qui peuvent
étre polarisées, avec des résistances qui peuvent étre mesurées
åa Taide de méthodes ordinaires. En déterminant la cons-
tante du galvanométre, on aura å faire å la self-induction
de ce dernier; elle peut étre mesurée ou éliminée, lorsque,
pour des chocs de méme durée, on fait des mesures avec deux
résistances différentes dans le circuit, la durée du choc étant
supposée assez grande pour que le terme exponentiel de la
quantité d'électricité puisse disparaitre. D'aprés mes conseils,
M. Walsée, qui pendant quelque temps a travaillé dans mon
laboratoire, a entrepris bon nombre de ces mesures de résis-
tance pour essayer la méthode. La résistance de comparaison
était une résistance-fil de 100000 ohms. D'abord on y compara

(9)
—
(89)

K. Prytz.

une résistance-charbon cotée 10f ohms. Ensuite on forma une
résistance avec une solution de CdC/ dans de Valcool amylique,
placée dans un tube capillaire recourbé et dont les bouts plon-
geaient dans deux godets remplis d'un amalgame de cadmium;
on compara cette résistance avec la résistance-charbon. Enfin
on se servit de la résistance-cadmium pour la comparer avec
les résistances de diverses substances isolantes.

Voici la méthode employée pour ces comparaisons. On
commenca par introduire dans le circuit de la pile la résistance
inférieure, un condensateur en mica ainsi que le pendule et la
corde. La fermeture du circuit fut établie par le pendule et
répétée un nombre (%,) convenable de fois, ce qui soumit le
condensateur å la charge durant un temps x%,4. Puis ce con-
densateur fut déchargé å travers le galvanométre balistique,
dont Varc d'impulsion est désigné par %, (nx, étant choisi de
facon å faciliter le mesurage de %,). Ensuite on inséra la plus
grande résistance å la place de Vautre et Ion tåtonna pour
arriver au nombre d'impulsions (%) nécessaire å la décharge
subséquente du condensateur, dans le but de produire en
genéral å peu prés le méme arc que ci-devant; le nouvel aåarc
fut désigné par w,. Puis on charge le condensateur sans
résistance et pendant un temps assez long pour parfaire la
charge. L'arc du galvanométre produit par la décharge faite
aprés cela, est appelé %,.

Soit C la capacité du condensateur, E la force électro-
motrice de la pile et Q la quantité d'électricité recue par le
condensateur chargé durant un temps Ææ å travers la résistance
ur onka

E-C
I FEDE

R — — : log nat

C

Ici E.C est égal å la quantité d'électricité recue quand la
charge est compléte. Dans Vune de ces mesures, Q9/EC devient
egal å 44/49, dans Vautre å 4/44, t& devenant respectivement
n;Anet, 2, I:

Application des courants fermés par choc aux mesures électriques. 373

-

C était de 1 microfarad. Pour PR — 100000, Z— 1 Daniell,
1 impulsion donna w = 4871 2, 2 impulsions donnérent 4 —
667" 2; 25 impulsions å travers lå résistance-charbon donnérent
u — 6671, par conséquent la vaieur de 1,25-10% ohms. La
résistance-cadmium donna, pour É — 1 Daniell et 64 impulsions,
u— |177 2, å quoi cørrespond une résistance de 40 - 10? ohms.
En opérant avec cette derniére résistance on renversa le courant
aprés chaque choc pour arréter la polarisation. L'emploi d'élec-
trodes en amalgame de cadmium n'a pås empéché cette polarisa-
tion, comme on le voit par le fait que, mesurant la résistance par
Tenvoi dans le condensateur, durant 30 secondes, d'un courant
continu å travers ladite résistance, on obtint une valeur -de
45-10, considérablement supérieure å celle quw'avaient donnée
les contacts par choc. Elle-méme la résistance-charbon donna
signe de polarisation, car, traversée par une série de courants
par choc ayant tous la méme direction, elle donna des arcs
un peu plus petits que pour le méme nombre de courants
alternatifs. En général la méthode s'adapte bien au mesurage
des grandes résistances que polarise le courant, å condition
quwon s'arrange de maniére å renverser le courant et que le
nombre des chocs soit pair; ainsi on lance å peu prés les
mémes quantités d'électricité dans les deux sens å travers la
résistance. La résistance-cadmium ainsi mesurée servit å me-
surer, å l'aide de 110 volts (électricité de F'éclairage de Cope-
nhague), des résistances atteignant 22000 - 10' ohms.

Dans plusieurs des mesures ci-dessus mentionnées, il faut
connaitre la durée & du choc. On peut trouver cette durée par
calcul en donnant au pendule une forme telle qu'aprés en avoir
pris les dimensions on calcule les valeurs introduites dans
T'expression de &. Toutefois on peut aussi trouver cette durée
par observation directe; car on a constaté que le pendule peut
faire sans interruption plusieurs centaines d'oscillations, s'il
heurte la corde, en sorte que la durée de Voscillation 7'= + 4
peut se déterminer avec une approximation satisfaisante, pourvu

”

>

K. Prytz.

wo

que, dans la position verticale, le pendule touche la corde sans
exercer de pression sur elle, condition requise pour que les
deux durées æ et 4 aient les valeurs indiquées p. 362. Or, si
Von mesure aussi la durée & des oscillations du pendule libre,
on obtient d2 =— T — t.

Jai effectué de pareilles déterminations de durée et utilisé

leurs résultats dans ce qui précéde; mais V'état provisoire des
appareils avec lesquels j'ai opéré jusqwici, ne m'a pås permis
de mesurer le temps & avec le degré d'exactitude dont, suivant
ma conviction, la méthode est susceptible et que j'attends de

Vappareil å choc actuellement en construction.

Nogle Undersøgelser over Danmarks ældste Inddeling.
Af
Johannes C. H. R. Steenstrup.
Hertil et Kort.

(Meddelt i Mødet den 10. April 1896.)

De har forekommet mig, at det vilde have sin Betydning at
udarbejde et Kort over vort Lands ældste Inddeling. Man vilde
herved kunne komme til Klarhed om, påa hvilket Grundlag
Landets Deling i Kredse er foregaaet og hvilke af de gamle
Inddelingsmaader der ere ældst, man vilde kunne forfølge Grun-
den til den senere Omlægning af Grænser og til Dannelsen af
nye Dele og Omraader. Paa det større Kort, som jeg har ud-
arbejdet, har jeg derfor draget de gamle Grænser for Herrederne
og paa særlig Maade ved prikkede Linier betegnet de senere
Omflytninger. Ofte var det nødvendigt at anvende Grænserne
fra vore Dage som Udgangspunkt og altsaa gaa ud fra, at ingen
Forandring var foregaaet; imidlertid bestyrkedes denne Antagelse
sædvanlig ved, at Efterretninger fra Middelalderen og senere
Tider angave Gaarde og Byer som liggende i de Herreder,
hvor de nu findes. I mange Tilfælde siges derimod Byerne at
have ligget i andre Herreder, og i Henhold hertil har jeg maattet
drage Herredsgrænsen paa anden Maade; stundom har selve
Herredets Navn vist hen til, at Omraadet har haft en anden
Form eller et videre Omfang og bl. a. maattet rumme den By,

376 Johannes C. H. R. Steenstrup.

hvorefter det er opkaldt. Værst have naturligvis de mange Birker
brudt Grænsemærkerne, og intetsteds har vel Landets Udkløft-
ning til forskellige Fyrster og Berettigede virket saa stærkt
ind som i Sønderjylland. Imidlertid have vi i Kong Valdemars
Jordebog en gammel Meddelelse om Landets ældste Kredse,
ledsaget af saa mange Oplysninger om enkelte Punkter inden-
for dem, at man her har et godt Materiale at bygge paa.

Jeg maatte endvidere bestræbe mig for at lære de enkelte
Herreders Terrænforhold og almindelige topografiske Forhold at
kende, til Ex. deres Forhold til Vandløb, Højder og Dalstrøg,
jeg maatte om muligt finde og afsætte Herredets ældste Thing-
sted og ligeledes det Sted, efter hvilket Herredet havde Navn.
Da netop Tolkningen af Herredsnavnet ofte forvolder Vanskelig-
hed, maatte jeg søge at finde Navnets ældste Former.

Man havde Grund til at vente, at der paa denne Maade
vilde kunne findes enkelte almindelige Sætninger; lige-
ledes maatte man kunne blive opmærksom paa Paralleler,
der vilde forklare Navne, som hidtil havde været dunkle.

Det er nu nogle af disse Undersøgelser og deres Resul-
tater, jeg her skal fremsætte, idet jeg stadig henviser til den
medfølgende lithografiske Gengivelse i formindsket Maalestok
af det i Selskabets Møde forelagte Kort!)).

Vi vende os først til den større Inddeling i Sysler. Den
findes kun i Jylland, hvor den træffes overalt fra Skagen til
Ejder — kun de frisiske Egne Ut/and regnes som Regel ikke

7) Det ledsagende Kort hører til første Bind af det af Det Nordiske
Forlag udgivne Værk Danmarks Riges Historie; af Forlaget og
dets Direktør Hr.-Ernst Bojesen er der bleven givet Videnskabernes
Selskab velvillig Tilladelse til at maatte tage Aftryk af Kortet for
«Oversigterne». — Foruden de ældste Grænser angiver Kortet de ved
senere Omlægninger dannede Grænser, hvilke ere betegnede ved prik-
kede Linier. Det er imidlertid en Selvfølge, åt de mindre betydelige Flyt-
ninger af Grænsen ikke have kunnet gengives paa et Kort af denne
Maalestok. Ikke heller har Kortet kunnet nævne Thingstederne eller de
Byer, som gave Herredet Navn.

Nogle Undersøgelser over Danmarks ældste Inddeling. BOT

med til Syslerne") — derimod findes der ikke Sysler paa
Øerne eller i Skaane. Ganske vist træffe vi i Aktstykker, som
vedrøre gejstlige Forhold, tillige'Sysler i Fyen og paa Sjælland,
men dette synes at være en ad analogisk Vej fra Jylland til de
andre Landsdele overført Inddeling i den kirkelige Stat; man
har i denne haft Trang for en Kreds, der omfattede en Del
Herreder (et Provsti). Som verdslig Inddeling findes den her
hverken i K. Valdemars Jordebog eller i andre Aktstykker.

Syslet og Sysselinddelingen har et vist ærværdigt Præg og
Skin af Ælde over sig. Jydske Lov tænker sig en Mands
Slægt kyn boende indenfor Syslet: Kønsnævn er 12 Mænd
inden tredje Byrd og inden Syssel. Den enkelte Ejendom
bliver i Diplomerne jævnlig betegnet efter det Syssel, hvori
den ligger, og Syslets Thing er som et Værnething for den;
her finde Ejendomsklager, «Illen og Kæren», Sted. Syslet er
en Kreds, som omfatter Nærboende, en Bygd, og derfor beteg-
nes Sysselthinget jævnlig som Bygdething. I Middelalderens
senere Del kunde et eget Kornmaal findes indenfor det enkelte
Syssel og bære dets Navn, men dette er dog ikke noget oprin-
deligt Forhold. Inddelingen i Sysler blev anvendt ved Landets
højere Administration, saaledes benyttes den i Hovedlisten,
Broderlisten og Indtægtslisten i K. Valdemars Jordebog. Endelig
anvendtes Syslerne som alt sagt af Kirken, idet Provsterne
holdt Thing i hvert Syssel i gejstlige Sager eller i Sager ved-
rørende Kirken”).

Syslet var saaledes et Mellemled mellem Landet (Provinsen)
og Herredet. I det store Jylland har man haft Trang til
Omraader af en saadan Størrelse, medens det kunde undværes i
de andre mindre Lande. Man vil kunne sammenligne det

1) Landet mellem Sli og Ejder er paa Kortet indbefattet under Istathe-
sysæl, hvorhen K. Valdemars Jordebog aabenbart regner det.

2) Jfr. Joh. Steenstrup, Studier over Kong Valdemars Jordebog 3 f. Sys-
lerne antages her for at være en ældgammel Inddeling, saaledes som
den tidligere Opfattelse var.

Overs. over D. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1896. 26

318 Johannes C. H. R. Steenstrup.

jydske Syssel med Gau eller Grevskabet indenfor Frankerrigerne
eller med Shiret i England, fremdeles med Fylket i Norge.

Syssel peger med tvingende Magt hen paa en Embeds-
kreds. Det gamle sysæl har ganske vist som det moderne
Syssel Betydningen af Dont, Gerning; nok såa hyppigt sigter
det dog bestemtere paa betroet Hverv, overdraget Forretning,
Bestilling, jfr. J. L. I. 50: i kunugs sylæ æth farboth, Haderslev
Stadsret c. 16: uthen af Herschop sialf wil kalle noker Man til
sick for nokerhande Syssel eller Sagh; ogsaa den islandske
Sprogbrug kender begge Betydninger. Sysæl kommer derfor
til at staa nær ved det gamle ombuth, læn. Herved føres vi
til, at sysæl er Betegnelsen for et Embedsomraade. Vi henvises
desuden naturligen til den Parallel, som Norge frembyder, hvor
der i det 12te Aarh. og senere opstod en Deling i Sysler,
medens dog først et Aarhundrede senere Sysseldelingen blev
en almindelig, fast Inddeling af Landet. Og i England møder
os i scir, der betyder Forretning, Syssel, ligeledes en karak-
teristisk Parallel. Men det var ogsaa her først i en forholds-
vis sen Tid, halvhundred Aar efter at England var bleven et
samlet Rige, at Landet deltes i Shirer >).

Saaledes er der vist grumme meget, som taler for, at den
danske Inddeling i Sysler er en i sen Tid opstaaet, af Konge-
magten indført, administrativ Inddeling). Det næste Spørgs-

1) Egils Saga Skallagrimssonar c. 8: han feck honum . .. konungssyslu
å fjalli.

Steenstrup, Danelag 73 f.

Jeg hidsætter her Karl v. Amira's træffende Udtalelser om denne Art
Kredse, der staa mellem Herredet (»Hundertschaft«) og Landet. » Von
einem solchen Verein [von mehreren Hundertschaften) muss unter-
schieden werden der Mittelbezirk, welcher sich zwischen Land und
Hundertschaft einschiebt, wenn auch seine Grenzen allerdings mit
Hundertschaftsgrenzen zusammenfallen. Nur in wenigen Låndern dient
er der Selbstverwaltung, wie z. B. der gotlånd. Thrithiunger. Regel-
måssig ist vielmehr der Mittelbezirk Amtssprengel fur einen Diener
des Herrschers und schon desshalb jungeren Ursprungs als die Hundert-
schaft. Dieses ist am deutlichsten erkennbar bei der Grafschaft (grafia,

w
SS ES

Nogle Undersøgelser over Danmarks ældste Inddeling. 379

maal bliver da, om vi Danske ligefrem have laant den andet-
steds fra. Her er nu det besynderlige Forhold tilstede, at vi i
Danmark hverken træffe nogen Embedsmand for et helt Syssel
eller Navnet Sysselmand. Syslerne blive aldrig administrerede af
en Enkeltmand. Vi kunne lejlighedsvis i Middelalderen træffe et
enkelt, især mindre Syssel forlenet bort eller pantsat, men dette
er dog Undtagelser. En Borg eller en By med nogle tilliggende
Herreder kan overdrages, men det er sjældent, at et Syssel
lystrer en enkelt Person. Forholdet var anderledes i Norge,
hvor man kendte Navnet og Stillingen Sysselmand; ligeledes
styrede i England scirmen Shirerne, sædvanligst betegnes denne
Embedsmand dog som ealdorman. Man faar altsaa den Fore-
stillimg, at Sysæl er noget vilkaarligt indført, en udenlandsfra
hentet Betegnelse for et større Landomraade, for hvilket man
havde Brug i Administrationen f. E. ved Skatteberegninger, og
at her Norge eller England har været Forbilledet.

Det synes, som om Syssel i Betydning af Kreds, Embeds-
omraade er ældre i Norge end i Danmark, selv om en fuld-
stændig Sysselinddeling uddannede sig tidligere i Jylland end i
Norge. Men det er ogsaa muligt, at en engelsk Paavirkning
har gjort sig gældende, og at de Danske have overført Shiret
fra England, men oversat Ordet. Thi ikke blot benyttede Nord-
boerne i England Skør i Betydningen af et geografisk Omraade,
men det i England laante Ord skør: er endog vandret til Norden
og dukker op i Vestgåtalag som Betegnelse for et Omraade,
der staar under en Næmdeman, hvilken har at afgøre Tviste-

comitatus) der frånkischen Reichsverfassung. . . . Aber auch die ags.
scir ist Amtsbezirk des Vice- oder Unterkånigs (ealdorman) und seines
Gehilfen, des scirgeréfa (scirman), und wiederum schon durch ihren
Namen als Amtssprengel kennzeichnet sich die norwegische und west-
dånische sysla (syssel). Hiermit gar wohl vereinbar ist, dass råumlich
manche scir und manche sysla sich mit einem ehemals selbståndigen
«Land» deckte.» Paul, Grundriss der germanischen Philologie II. 2.
106 f.

26"

380 Johannes C. H. R. Steenstrup.

maal om visse Naboforhold og om kongelige Skatter"). I
Danmark har man gengivet Ordet ved det tilsvarende danske
Udtryk Syssel.

Til Tanken om et Laan fra Udlandet synes vi altsaa at
maatte komme, fordi vi ikke i Danmark kunne finde Spor af
en Embedsmand over et Syssel og fordi selve Ordet sysæl dog
saa ubetinget peger hen paa en Embedsstilling. Men der er
sikkert heller ikke noget mærkeligt i, at en Stat der maa ordne
sin Administration paa en ny Fod, tager Paralleler fra andre
store Riger. Jeg vil kunne henvise til tilsvarende Forhold hos
os i det 17de Aarhundrede.

Da Enevælden indførtes, fik vi Brug for en ny over hele
Landet udstrakt Inddeling; en saadan havde vi ikke haft før,
eftersom meget af Landet ikke faldt ind under Inddelingen i
Len. Saa fik vi 1662 Amter med Amtmænd, to tyske Ord og
Begreber. I Værdi svarer Ordet Amt ganske til Syssel 2: Om-
bud, Hverv. Paa lignende Maade have vi altsaa i en ældre Tid
udenlandsfra laant og oversat en Betegnelse for et større
administrativt Omraade, uden at vi dog dengang tillige have
overført Embedsstillingen.

Ifølge det saaledes anførte peger alt derfor hen paa, at
Syslerne ere en forholdsvis sent opkommen Inddeling, som det
stærkere udformede, fastere sammenhørende Statslegeme har
gjort nødvendig. Man kan maaske gætte paa, at de ere op-
staaede i det 10de Aarhundrede, eller for at tale bestemtere
paa Harald Blaatands Tid. Det er ogsaa forstaaeligt, at en
Stat, der ordner sig paa en fastere Fod, begynder med at ind-
føre større Embedskredse, men at den senere slipper disse
som for store og ombytter dem med mindre, Lenene.

Forholdet til de andre Inddelingskredse taler ogsåa for
Syslernes senere Oprindelse. Herrederne ere, som det erkendes
af alle, en urgammel Inddeling af Landet, og Syslet bryder

1) Steenstrup, Danelag 74 f.

Nogle Undersøgelser over Danmarks ældste Inddeling. 381

aldrig Herredsgrænserne, men følger disses Løb, om end den
tegnede Figur kommer til at have mangen Siksak. I Forhold
til Bispedømmerne fremtræder Syslet derimod som en ældre
Inddeling, hvad bl. a. ses af, at Ribe Bispedømme har faaet
Dele af to Sysler Barwith og Ellæm.

Hvad der vist har bidraget til at fæstne Troen paa, at
Syslerne ere en urgammel Inddeling, er den Omstændighed, at
en af vore Landsdele endnu den Dag idag bærer Sysselnavnet
og formentlig har baaret det saa langt tilbage, som overhovedet
vor historiske Kundskab rækker. Denne Antagelse beror imdlertid
paa en Misforstaaelse. Navnet Vendsyssel er forholdsvis
ungt. Landskabet hed i Oldtiden Vendel. Adam af Bremen
skriver saaledes c. 1070: Tudlant contrahitur ad formam linguæ
in eum angulum, qui Vendila dicitur, ubi Judlant finem habet,
og samme Form findes flere Steder hos ham"). Passio Sancti
Canuti (fra c. 1095): aparte aquilonari, quæ appellatur Wendele >”).
Ælnoth (c. 1120): regio maritima quæ Wendle lingva Danica
quod convertibilis interpretatur ?). Vederlagsretten: Bo Hethins-
son af Wænla. BRoskildeanonymen: Self, Vandalensium epi-
scopus”). Optegnelse i Lunde Gavebøger fra c. 1150: Katillus
Vendal[orum] episcopus?). Svend Aagesån: Wandali?). Saxo:
Wendala, Wendila, Wandali, Nicolaus Wendilensis, Toko, Wen-
dilensium pontifex 7). Saaledes er der ikke Tvivl om, at Landet
nord for Limfjorden paa de Tider hed Vendel%), ligesom det

1Adam IV:1: 1 58 f.4(S7151Y: "in Wendilam, insulam ; IV. 27 im Wen-
dilam; 5: ab occidente . . Wendilam; 16: multæ insulæ .. Wendila
32: Wendila; schol. 99: inter Wendilam; 100: inter oceanum et Wendile
mare; 101: Wendil insula; 103: in Wendile.

2) Scr. Rer. Dan. Ill. 320.

B)"Ser. IE 2355:

$>Sér: 17383;

Weeke, Lunde Domkapitels Gavebøger 141.

Soser TT 683 HESISÆSE

Saxo 481, 588, 807, 820, 849, 908.

Jfr. fra senere Tid: in communi placito Wenlie, 1325, Wendlie, 1375.

Erslev, Repertorium I. 231, II. 170,

EJ
Sæse

æ +
sn Sr

389 Johannes CC. H. R. Steenstrup.

længere mod Vest liggende Land hed Thyuth (senere ogsaa
Thyuthesysæl.)

Dette kan yderligere ses af Islændingernes Efterretninger.
I Følge Ynglingasaga c. 31 plyndrer den svenske Konge Ottar
å Vendli, og da han her er bleven dræbt, sendte Sejrherrerne
for Spots Skyld en Trækrage til Upsala «og sige, at deres Konge
Ottar ikke var mere værd»; Kongen fik Navnet Vendilkråka.
Snorre betegner ogsaa nogle Gange Landet nord for Fjorden,
der ender med Skagen, som Vendilskagi (S. 572—73, 780).
Knytlinga c. 32: pat riki, er heitir Vendelskagi, c. 46: vestr å
Vendilskaga, bar sem heitir Hjarranda sysla ... Vandilsbyg-
gjum ... safnat at sér miklu Vendil folki. c. 95: Ketill biskup
af Vendli ur Jorungi. Alle disse Oplysninger vilde derfor ogsaa
kunne bekræfte, at Udtrykket i det angelsachsiske Bebwulfdigt
om Wulfgår, at han var Vendlers Fyrste, Wendla ledd, skal
forstaas om Vendelboerne ").

Saaledes komme vi ned til en såa sen Kilde som Kong
Valdemars Jordebog, inden vi træffe Wændlesysæl (Wendelsysel).
Det er det eneste danske Navn, i hvilket vi endnu have Syssel
bevaret, men det hører saaledes netop til de yngste Navne. Og
her kunne vi tilføje, at overhovedet de enkelte Syslers Navne
forekomme mærkelig sent. I Slesvig Stadsret fra c. 1200 om-
tales Syslet (c. 90: rusticus . . extra sysæl), i Jydske Lov se
vi Sysselinddelingen som en rodfæstet Inddeling med en ret
betydelig Rolle; men de forskellige Sysselnavne dukke først
sent frem. Knud Magnussen skal ved Delingen af Riget med
Svend bl. å. andet have faaet Abosyssel som sin Part; Kilden
er dog sen, nemlig Knytlingasaga fra det 13de Aarhundredes
Midte >). I Broderlisten i Kong Valdemars Jordebog, der maa
stamme fra Tiden 1170—1200 benyttes Sysselinddelingen, og her

1) Beowulf v. 348.

”) Knytlingasaga c. 109: Apasysla; ic. 46. nævnes Hjarranda sysla (Hjørring-
syssel, et ellers ukendt Navn), i c. 103 et ukendt Pløgssysla i Ribe
Bispedømme, fra hvilket Sorte Plov stammer.

Nogle Undersøgelser over Danmarks ældste Inddeling. 383

nævnes for første Gang alle de jydske Sysler. Ved et Brev
fra c. 1170 giver Absalon Ringsted Kloster Afgifter af Vestre
susle og myadle susle paa Sjælland"); som bekendt er den
sjællandske Sysselinddeling dog en udelukkende gejstlig Insti-
tution, der aldrig har haft Betydning i den verdslige Stat.

Vi lære endvidere af det paaviste, at enkelte Landsdele,
der dannede naturlige Helheder, havde fra urgammel Tid sær-
egne Navne — Vendsyssel, Thy — og at disse nordlige Lands-
dele senere indlemmedes som Led i Sysselinddelingen. Vi tør
vist slutte, at det er gaaet paa lignende Maade syd for Lim-
fjorden, og at Himmerland, som vi endnu den Dag idag kende
som Navnet for Landet mellem Limfjorden og Mariagerfjord,
det gamle Himbersysæl, allerede følte sig som et eget Omraade,
inden det fik Sysselnavnet (Himbersysæl). Det samme gælder
Salling, der blev en Del af Salingsysæl. Beboerne af de vest-
ligste Landstrækninger syd for Limfjorden — Harthesysæl —
sammenfattedes i ældre Tid under Navnet Harthboer”), Bygdens
(Syslets) Thing hed Harthbo Bygdething?), Navnet Harboøre
fortæller endnu om Landtungen paa Harthboernes Land?), en
islandsk Kilde giver Landskabet Navnet Hård), og efter en
Angivelse hos Svend Aagesøn maa man tro, at det danske
Navn var Harth?). Som bekendt sættes dette Syssels Navn i

1, Dipl. Arn. Magn. I. 29.

?) Ser. Rer. Dan. V. 552; O. Nielsen, Jydske Tingsvidner 32, 33, 42, 88,
94, 100, 108.

3), Nielsen, Tingsvidner, 1: Harbo bågdthyng, 2: Harbobythingh, 5: Hardho
byting. Nielsen, Harsyssels Diplomatarium, Reg. Kinch, Ribe Bys Historie
I. 206.

1) 0. Nielsen, Skodborg og Vandfuld Herreder 371.

5) Flateyjarbåk I. 98: Hørd a Jotlande.

f) Dette forekommer mig at maatte være den rette Forstaaelse af følgende
Udtalelse hos denne Historiker om Knud den Stores Søn Hartheknut:
Kanutus . . [filum] suo appellavit nomine: quem cognomine Durum
vulgo nominabant, non quod austerus vel crudelis extiterit: verum inde,
quod tale provinciæ nomen extiterit, ex qua natalem duxit originem
(Ser. I. 55). — Svend Aagesøn nævner ikke Kongens danske Navn,
men af hans Oversættelse fremgaar, at det var Hartheknut, saaledes
som ogsaa Navnet lyder i de danske Kongerækker og Aarbøger; Adam
af Bremen II. 72, 74: Hardechnut. Islændingerne have: Hordaknutr.

384 Johannes C. H R. Steenstrup.

Forbindelse med det Folk Charudes, som i Følge Ptolemæus
boede paa den kimbriske Halvø, ligesom Himbersyssel med
Kimbrerne. Sprogligt vil der intet kunne indvendes imod disse
Tydninger.

I Modsætning til disse Sysler!), hvor et Landskabs Navn
er indgaaet i Betegnelsen, vil man finde andre opkaldte efter
en kongelig Gaard eller Borg. Warwith (Varde), Jalinge og
Ålmund, som alle have givet Sysler Navn, hørte til Konunglef,
de to første vare bekendte Kongsgaarde; ogsaa i Aabo (Ormslev
Sogn, Ning Herred) var der maaske en kongelig Gaard”). Andre
af Sysselnavnene ere vanskelige at forklare.

Saaledes tegner sig i disse Træk den samme Dobbelthed i
Syslernes Karakter, som viste sig i de tidligere belyste Forhold.
Som administrative Kredse i den verdslige Stat have Syslerne
hurtigt tabt Betydning, og en Embedsmand for hele Syslet har
der vel kun været en kort Tid, eller maaske ingensinde. Men
den Grundvold, hvorpaa Syslet var bygget, bestod fremdeles op
gennem Middelalderen. I disse mindre Landomraader havde
fra gammel Tid Befolkningen sluttet sig sammen. Herreder,
som ligge nær ved hinanden, kunne have et naturligt Ønske
om at danne et fælles Thing for Anliggender vedrørende mere
end eet Herred eller angaaende den hele Egn — saaledes slutte
de tre nordøstligste Herreder i Sjælland sig sammen om Thryggæ-
hærethsthing?y — og paa tilsvarende Maade have mere eller
mindre udstrakte Egne søgt at skabe et Fællesomraade med
tilhørende Mødested. Denne selvvoxede Association har den

1) Mon ikke ogsaa Omungærsysæl indeholder et Folkenavn? Et Stedsnavn,
der kunde forklare Ordet, kendes ikke. Jfr. Tengbergs Udtalelser om
hvorledes en hel Række af Herredsnavne i Ostergåtland og Upland
maa udledes af Folkenavne: Lysingarnes, Gilstringarnes, Losningarnes,
Sæmingarnes, Nærdingarnes osv. hårad, Tengberg, den åldsta terri-
toriala indelningen i Sverige 22.

2) Dette kan dog kun støttes paa, at her tidligere fandtes Borgruiner,
Nielsen, Sysselinddeling 59.

3) Steenstrup, Studier over K. V. Jordebog 10 i:

Nogle Undersøgelser over Danmarks ældste Inddeling. 385

indførte Sysseldeling benyttet, og den har fortsat sig halvt
uafhængigt af Sysselinstitutionen. Indenfor Bygden, som Syslet
stadig kaldtes, er der opstaaet nye Arter Fællesskab, og Sam-
følelsen indenfor Kredsen er yderligere bleven styrket ved at
Syslet blev et virksomt Led i den gejstlige Jurisdiktion.

Dette forekommer mig at være en naturlig Forklaring af
det dobbeltsidede i Syslernes Væsen og af de mærkelige Træk
af Oldtidsliv eller gamle Tilstande, som den forholdsvis nye
Inddeling fremviser endnu i sene Tider.

Vi vende os derefter til Herrederne. (Blandt de Forhold,
som her fortjene at undersøges, ere disse: hvilke ere Herredernes
ældste Navne, og efter hvilke Forhold benævnedes de? falde
deres Grænser naturligt eller kunstigt? hvor er Herredets Thing-
sted? knnne vi, hvad Herredernes Oprindelse angaar, betragte
dem som voxede frem gennem en naturlig Sammenslutning af
nærboende Borgere, der føle sig som Enhed og søge til et
fælles Forsamlingssted, hvor de forhandle eller afgøre deres
offentlige eller private Anliggender? eller er det maaske en
Inddeling ad mere skematisk Vej, foretaget ovenfra for at faa
Landet inddelt i ligelige Dele og for at tilvejebringe et godt
Grundlag for Skatters eller andre Præstationers Udredelse?

Et Kendetegn paa den sidste Oprindelse vilde det aaben-
bart være, saafremt Herrederne kun betegnedes paa en nume-
rerende Maade, efter deres indbyrdes Forhold til hinanden
eller til Landskabet som det nordlige eller østlige Herred eller
lignende.

Her kan nu strax den lagttagelse gøres, at man som Regel
ikke benævnede Herreder efter Verdenshjørnerne. Falster og
Langeland ere delte i et Nørre- og Søndre Herred, Bleking i
et væstærst, mæthlæst, østærst Herred; men efter al Rimelighed
ere disse i geografisk Henseende såa bestemt afgrænsede Om-
raader paa en senere Tid blevne kløvede i Dele. Især har
Blekings Tredeling et stærkt Præg af at være administativt

386 Johannes C. H. R. Steenstrup.

truffet. Falster har formodentlig oprindelig udgjort eet Herred,
og man kunde fristes til at søge Midtpunktet og Thingstedet i
Sognebyen Thingsted, der ligger centralt for det hele Land,
lige ved Sydgrænsen af Nørreherred; men denne Slutning er
dog ganske usikker"). Endvidere forekomme følgende Herreder
parvis: i Skaane paa Hallands Aas og dens Affald Asbohæreth
syndræ og nårræ, i Jylland paa Halvøen Dyrs Dyursæ nårræ og
syndræ hæreth, ved Viborg Lyungæhæreth nårræ og syndræ,
paa Sønderjyllands Vestkyst Norrægåshæreth, Syndrægåshæreth >).
Iblandt 200 Herreder”) have disse faa Tilfælde jo lidet at sige,
og dertil kommer, at vi næppe staa overfor et oprindeligt For-
hold. Thi den almindelige Udvikling har i alt Fald været den,
at Herrederne, naar de kløvedes, fik Navn efter Verdens-
hjørnerne. Hanæ hæreth i Thy blev senere delt i Øster og
Vester Hanherred. Wangshæreth synes henimod 1300 at være
bleven delt i Nørvangs og Søndervangs Herred, hvilket sidste
nævnes 1429; ikke længe efter i det femtende Aarhundrede |,
forenedes disse atter under Navnet Nørvangsherred. Horns-
hæreth ved Varde og Blaavandshuk skares over i de tre Dele

1) Slutningen maatte især bygges påa denne Bys Betydning i Middel-
alderen, thi som nedenfor skal omtales (S. 403), behøver Thingstedet
ikke at ligge centralt, og at der er holdt Thing i denne By, er næppe
oplyst. Fremdeles henviser Navnet næppe til Thingstedet. Byer paa
-stath sammensættes som Regel med Personnavne (jfr. Hist. Tidskr. 6 R.
VI 364 f.) Et nu ukendt Personnavn har desuden sat sig Mærke i en
Række Bynavne Tingkorp, Tynkerop (Codex Esromensis 180, 275%, Tynckerop
(Scr. VI. 201), Tingorp (Scr. VII. 126), Tingstrup (Trap V. 140), Tinglev
i. Sønderjylland (Tingldff c. 1280, Hasse, Schlesw.- Hølst.- Lauenb.
Urkunden Il. 226), Tinkarp (Tinckerup) i Skaane. Derfor skjuler der
sig snarest et Personnavn i Thingstathæ.

I Kong Valdemars Jordebog nævnes Hallæ h. (Nørhald H.) i Omungær-
sysæl og Hallæ h. (Sønderhald H.) i Abosysæl. Disse menes oprindelig
at have udgjort en Enhed og at bære Navn efter Hald i det førstnævnte
Herred; i Sønderhald H. findes intet saadant Stedsnavn. Herrederne
ligge saa langt fra hinanden, at dette vel næsten er tvivlsomt.

Antallet af Herreder kan ikke angives med absolut Sikkerhed, da man
ikke overalt ser, om de mindre Øer danne eget Omraade.

w
7

(SI

Nogle Undersøgelser over Danmarks ældste Inddeling. 387

Øster-, Vester- og Nørre Horne H., og Rafnsthorphæreth i
Sønderjylland synes allerede paa K. V. Jordebog delt i et Nørre-
og Søndre Herred"). Det viser sig desuden paa en ret karak-
teristisk Maade, at Betegnelsen efter Verdenshjørner afløser
ældre Navne. Laalands to vestligste Herreder kaldes Horsælund
og Arnong H. i Hovedlisten i K. Valdemars Jordebog, medens
de i dennes Laalandsliste ere betegnede som Norræ og Såondræ
H. saaledes som i vore Dage. Og medens de fire Herreder
paåa Bornholm i nyere Tid prosaisk og praktisk bære Navnene
Nørre, Vestre, Søndre, Østre H., hed de i gamle Dage Haslæ,
Rothnæ, Michlingæ, Hænnings H. For en Administration, der
fra oven af deler et givet Omraade i mindre Dele, er en Be-
nævnelse efter Vindhjørnerne lige såa naturlig, som et andet
Navn er rimeligt, nåar det gives af Befolkningen selv, hvorfor
det maa siges, at der i al Fald intet foreligger, som tyder i
den første Retning.

Ikke heller har en Embedsmand eller hans Titel i alt Fald
direkte givet noget Herred Navn”). Byen Jarlslef i Vendsyssel,
som har givet et Herred Navn, hentyder næppe til en Jarl,
da det som Regel vil være Personnavne, der indgaa i Steds-
navne, som ende paa stath?), og Byen Jarlæzstath i Skaane,
som hår givet et Herred Navn, bevarer vist en Mands Navn
Jarlær, hvilket forekommer i andre Stedsnavne -); Jarlæz (Jarlef)
H. i Almind Syssel?) rummer vistnok Navnet Jarzé).

7) S. 13: Rafnsthorphæreth 20 mr. puri et de alia parte 25 mr.

?) Husbyhæreth i Istedsyssel har Navn af Byen og Sognet Husby. I de
nordiske Lande betegnede Huseby en fornem Mands Sæde, en Kongs-
gaard jfr. Steenstrup, Studier over K. V. Jordebog 20 f., og indirekte
kan saaledes Herredsnavnet henpege paa en Embedsmand.

3) Historisk Tidsskrift 6 R. VI. 364 f..— Jeg var tidligere tilbøjelig til at
antage hin Afledning paa Grund af Analogien mellem garlslef og
konunglef, ib. V. 358.

1) Jfr. 0. Nielsen, Personnavne 52: Jarlsæ (Jels), Jersmark, Jelstrup.

5) I] K. V. Jordebog Jarlæz H., i Ribe Oldemoder Jarlef H., Jærlåf H. (S. 70,
109); Nielsen, Jydske Tingsvidner (S. 97): Jerlåff H. (1459).

S)Nielsen, le 52

388 Johannes C. H. R. Steenstrup.

Det næste Spørgsmaal, som bliver at undersøge, er Herre-
dernes Forhold til Kystlinien. Det er oftere bleven hævdet,
at Herrederne vise en paafaldende Stræben efter at naa ud mod
Havet eller Fjordene, og man har søgt Forklaringen deri, at
Herredet var en Inddeling med Ledingen eller Søkrigsvæsenet
for Øje"). Efter at have tegnet Herredsgrænserne, som de
vare i den ældste Tid, har jeg ikke kunnet finde denne Op-
fattelse bekræftet. Jeg henviser her til Kortet, af hvilket det
formentlig vil fremgaa, at der intet paafaldende er at bemærke
i Herredernes Form eller i deres Forhold til de geografiske
Grænser. Kun meget sjældent gaa Herredernes Grænser i
nogen mærkelig Grad ud og ind, ikke heller kan man sige, at
de have nogen særlig langstrakt Form. Naturligvis beror dette
til Dels paa Betragterens Skøn; det vil derfor være vejledende
nærmere at undersøge de enkelte Herreder, hvis Form kunde
vække nogen Opmærksomhed.

Fyen hår 12 (eller 13) Herreder, der alle påa eet nær naa
Havet, og dette måa vel anses som en ret naturlig Fordeling
efter Øens Bygning. Det eneste Herred, som man maaske kan sige
anstrænger sig lidt for at naa Havet, er Aasum Herred. Men
her har aåabenbart et særligt Forhold gjort sig gældende. Byen
ÅAasum, som låa ved den sejlbare Odense Aa, har ikke villet
slippe Magten over dette Farvand eller over Engene ved Aaen
og er saaledes kommen til at stræbe ud mod Havet. Ogsaa
Herredets østlige Grænse dannes af en Aa, Vejrup Åa, i alt
Fald påa en Del af Strækningen, og saaledes have bestemte
Naturforhold her været medvirkende ved at tegne Herredets
Form.

1) Styffe, Skandinavien under Unionstiden, andra uppl., 42, 247; jfr.
Bellander, Westmanlands hårader 73: alla håraderna hafva berårt
Målaren. Såsom Styffe har anmårkt, framlyser deruti en afsigt att
hafva en hamn får ledingsskeppen. Derpå torde dock infiyttarena fåga
hafva tånkt vid sjelfva inflyttningstiden. Råtta orsaken var såkerligen
den, att inflyttningen skedde sjåledes etc.

Nogle Undersøgelser over Danmarks ældste Inddeling. 389

Dette Forhold gentager sig karakteristisk i Skaane. Man
har netop om de skaanske Herreder sagt, at de ved deres Be-
stræbelser efter at faa Del i Kysten viste, at Flaadeudrustningen,
Ledingen, maatte have været et Grundlag for Herredsinddelingen.
Men dersom man betragter nærmere nogle af de langstrakte
Herreder som f. Ex. Baræ, Thornæ, Harthakærs Herred, vil
man se, at de have meget naturlige Grænser i de store Åaer
eller mindre Aaløb, "som saa at sige selv afmærke de enkelte
Territorier fra hinanden. Man kan desuden sikkert gaa ud fra,
at Vandløbene i Oldtiden som Regel vare betydeligere end nu,
hvorfor mangen en Aa, som nu synes mindre fremtrædende,
dengang maaske var ret mægtig"). Eet Herred har faaet en
mærkelig snæver og indskrumpet Kystlinie nemlig Gæræ Herred,
medens derimod Naboherredet, Vætlands H. har strakt sig —
som det i alt Fald synes paa Kortet — unaturlig langt ud
over den Grænse, som Helgeaaen frembød. Undersøger man
imidlertid nøjere Terrænforholdene, vil man finde, at en mindre
Aa, som fra Syd løber mod Nord, indtil den falder i Ingsj& og
Helgeaa, har bidraget til at Grænsen blev draget her. Kyst-
strækningen mellem denne Aa, Søen og Helgeaa indtil dens
Udløb bestaar dernæst i væsentlig Grad af en Flyvesands-
strækning, som det vilde være ligegyldigt for det ene eller. det
andet Herred at besidde. Linné omtaler i sin skaanske Reise
udførligt denne store «sandfålt åster om Widtskåfle» ”).

Man vil desuden med Hensyn til Skaane kunne iagttage,
at der ikke i Tidernes Løb er foregaaet nogen Omlægning af

1) Dette bemærkes i Anledning af C. G. Styffes Udtalelse om at det «ofta
var helt obetydliga vattendrag, som utgjorde grånserna mellan de
Skånska håraderna» (l. c. S. 42). Iøvrigt har ingen saa klart som
Styffe belyst Vandmassens Aftagen paa den skandinaviske Halvø. Fler-
tallet af Aaerne, der afgrænse de skaanske Herreder, maa dog vist
kaldes ret betydelige.

2) Carl v. Linnés Skånska resa 107 f.

390 Johannes C. H. R. Steenstrup.

Herredernes Grænser"); kun er eet af Herrederne, Gything
Herred, bleven kløvet i to. Dette synes jo dog virkelig at
vidne om, at der her ikke er gjort Brud paa noget, som naturligt
frembød sig, og at der ikke heller oprindelig ved Herredets
Dannelse er taget Hensyn til specielle administrative Forhold
(Søkrigsvæsenet), som i en senere Tid ikke havde Betydning
for Herredsinddelingen.

Vi kunne ogsaa paa anden Maade belyse Herredernes For-
hold til Kysterne. Som bekendt ligge de danske Købstæder
gennemgaaende ved Havet eller ved Fjordene, de rene Land-
købstæder ere kun faa i Tal. At Herrederne ere ældre end
Købstæderne, derom er ikke Tvivl; men inden Købstæderne
opstode, var der jo dog som oftest en Bebyggelse, en Landsby
eller et Fiskerleje paa samme Plet, og det var værdt at vide,
om denne stod i noget saadant Forhold til Herredet, at det
var den, som har givet det Navn. I Sønderjylland finde vi nu,
at Aabenraa ligger i Risæ H., Flensborg i Wiz H., Hedeby i
Struksthorp H. Højer ligger nu ved Havdiget, men alle ere
enige om, at denne By i Middelalderen laa et betydeligt Stykke
inde i Landet, og at her store Strækninger vest for Byen ere

tabte til Havet. Hvorvidt Thynning — der nu ligger ved
Havet — i sin Tid var en Søstad, er meget tvivlsomt. Haderslev

1) Til Ingelstad Herred paa Skaanes østlige Hjørne hører for Øjeblikket
udenfor det egentlige Omraade en lille Enklave ved Kysten af Jårestad
H. kun et Par Mil fra Hoveddelens Kyst. Dette Forhold synes at være
gammelt, idet allerede paa Unionstiden Hoby Sogn hørte til Ingelstad
H., men det mellemliggende Borrby Sogn til Jårestad H. (se Styffe,
Skandinavien under Unionstiden 66, 68). Paa lignende Maade ligger nu
Vesteregede Sogn i Sjælland sydøst for og helt adskilt fra Thybjerg H.;
Nestved Købstad med Omraade ligeledes syd for og adskilt fra det
samme Herred, til hvilke begge Dele høre. Saaledes synes Forholdet
ogsaa at have været i det 14de Aarh. (jfr. Roskildebogen i Ser. Rer,
Dan. VII). Mulig kunne disse Besynderligheder altsaa føres tilbage til
Oldtiden, men at de ikke desto mindre ere Forstyrrelser i et oprindeligt
Forhold, synes klart. Paa det medfølgende Kort kunde — efter deis
Maalestok — disse smaa Enklaver i hvert Fald ikke gengives.

Nogle Undersøgelser over Danmarks ældste Inddeling. 391

har Leje ved en Fjord, men den By, som har givet Herredet
Navn, er Gamle Haderslev, der ligger. noget vestligere, inde
ved Haderslev Dam. I Nørrejylland har ikke en eneste af
vore nuværende Købstæder givet et Herred Navn. Fyen
har i vore Dage 7 Søkøbstæder og en eneste Landby
(Odense); kun efter denne sidste har et Herred faaet Navn.
Paa Sjælland have de to Ind-Byer Slagelse og Ringsted
givet Herreder Navn. I Skaane er intet Herred benævnt
efter en Købstad, i Halland kun Halmstad, men den
By, efter hvilket Herredet blev opkaldt, laa ikke ved Nissans
Udløb, men længere oppe ad Strømmen ved et Sted, der senere
hed Ofverby"). — Bornholm har det særegne Forhold, at to af
dets Herreders Navne henvise til senere Købstæder ved Havet,
to andre til nu forsvundne Punkter.

Resultatet er derfor dette, at af de gamle Herreder have
9 Navn efter Punkter, som senere blev Købstæder, men af
disse 9 ere 3 endnu Land-Byer, og 4 vare det vist i ældre
Tid. Dette viser tydeligt, at Herrederne have en Natur, der er
Købstædernes centralt modsat, og især have de ikke taget
særlig Sigte paa Kysterne.

Man vil desuden kunne — idet man ser bort fra de alt
nævnte Byer — gennemgaa samtlige de Herreder, der ligge
langs de danske Kyster, og man vil finde, at kun et eneste er
benævnt efter en Plet ved Havet, nemlig Horsæby, senere Hors-
bøl (Herredet hedder nu Viding H.); atter her gælder det, at
Slesvigs Vestkyst i Oldtiden er saare vanskelig at tegne, men
at det sandsynligste er, at Stranden gik langt fra dette Punkt.

Hvor godt gemt de Byer ligge, hvorefter Herredet er
nævnt, vil desuden fremgaa af følgende Forhold.

Naar i en senere Tid et Herred deltes i to, kom det Punkt,
som gav Herredet Navn, netop til at ligge i det inderste Herred
og ikke i Kystherredet. Rangstrup ligger nu i det indre af de

1) Styffe, Skandinavien under Unionstiden 82.

3992 Johannes C. H. R. Steenstrup.

to Herreder, Nørre Rangstrup H. Almind ligger i Almind H., ikke
i Elbo H. yderst påa Halvøen ved Koldingfjord, Malt ligger ikke
i det delte Herreds ydre Part Gjørding H., men i Malt H.,,
Jerlev i Jerlev H., ikke i Holmans H. ved Vejle Fjord, Lisberg
i Indherredet Vester Lisberg, ikke i Øster Lisberg H. ved
Kalø Vig.

I det saaledes oplyste og i de andre foran omhandlede
Forhold ligger allerede den Sætning udtalt, at det Punkt, som
har givet Herredet Navn, maa søges fjernt fra Kysten.

Af disse mange Grunde" betragter jeg det som givet, at
Herrederne ikke i særlig Grad have noget med Kysten eller
med Flaadeudrustningen at gøre. Strandlinien har havt Ind-
flydelse påa Herredernes Form og Udstrækning påa samme
Maade som mange andre Naturforhold, til Ex. Aaløbene, men
ikke i nogen højere Grad end disse. —

Vi skulle nu prøve paa at udfinde Forhold, der nærmere
kunne bidrage til at bestemme Herredernes Oprindelse, og i den
Henseende bliver det af Vigtighed at undersøge, hvilke
geografiske Forhold eller hvilke bestemmende Punkter inden
for Herredet der have givet det Navn. Jeg mener nu, åt man
i den Henseende kan fremdrage følgende.

I. Flere Herreder udgøre geografisk udsondrede
Omraåader. Saaledes bliver et større eller mindre Næs ofte
i K. Valdemars Jordebog opført som særlig Kreds; det kaldes
ikke Herred, men staar dog ved Siden af det, eller det er en
Del af det, et Birk i dets Vorden — man kan som oftest ikke
sige bestemt, hvilken Stilling det indtager paa Jordebogens
Tid. Herhen hører Warnæs ved Sundwith, Mulnæs (Mols) !)

1) Det maa huskes, at de gamle Molboeres Land, Mulnæs, kun indbefattede
den vestligste af de to Halvøer, hvorimod den østlige Halvø Hassens
(9: Draaby og Æbeltoft Sogne), der nu i daglig Tale regnes med til
«Mols», hørte til Sønder Herred Djurs. Jfr. Bøttiger, Æbeltoft og Om-
eenulef

Nogle Undersøgelser over Danmarks ældste Inddeling. 393

og Hælghænæs, fremdeles Næs ved Hanæhæreth (Hannæs), der
senere hed Næsbofyærthingh ").

Det sidste Navn bringer et almindeligere Forhold i Erindring,
thi det er netop -60”erne, de mindre Omraader indenfor Herredet
og deres Indbyggere, der føle sig som noget for sig, som
begynde at danne et Birk. Saaledes have Hvetboerne i Vend-
syssel aabenbart begyndt at udsondre sig til det Omraade, der
i K. V. Jordebog betegnes som Hwet; det kaldes ikke Herred,
men stilles ganske jævnsides med disse: «Kyærræ hæreth: 15
marc. Hwet: 15 marc». 1519 nævnes Hwetboherrith, saaledes
som det nu hedder”). Om Hægnæzholm gjælder det samme;
det benævnes ikke Herred, men regnes for at være det:
«Schammæ H. 15 marc. Hægnæzholm 15 marc». Halvøen
Hindsholm havde fra gammel Tid sit eget Thing, der kaldtes
«uHindsbo Thing» ?). Et Herred, der endnu ikke fandtes paa
Kong Valdemars Tid, er Elbo H.; det har udrevet sig af
Almundæ H. og hed først Elendæ, Elnd, Endle, hvad der vel
maa forstaas som den udsondrede, bortliggende Del af Landet,
jfr. Utland paa Slesvigs Vestkyst og de Holmboer, der strax
skulle omtales; allerede 1479 nævnes Eelnæbo herrætz tingh").
Atter et Naboherred hedder nu Holmansherred og er dannet af
Dele af Jerlev H.; det nævnes 1339, 1340 og 1381 som Holm-
bomot H.%), og derved er en Del af dets Historie fortalt. Thi
Holmboernef) — aabenhart Indbyggerne i den ydre Del af
Herredet — havde altsaa oprettet et eget mot, hvilket jo er

1) Steenstrup, K. V. Jordebog 19.

?) Trap, Danmark V. 95. Danske Mag. 4 R. II. 48. Erslev, Repertorium
I. 231 (1325: de Hwæt). Langebeks Diplom. 17 Dec. 1519.

3) Trap, Danmark IV. 98.

1) 0. Nielsen, Sysselinddelingen 63, Jydske Tingsvidner 98, Ny Kirkehist.
Samlinger VI. 665 f., Scr. V. 541 (Enldæ).

5) Oldemoder 70. Erslev, Repertorium I. 308, II. 229.

6) Ogsaa i Utland fandtes der 1187 et Hollmbo H. se Absalons Brev hos
Hasse, Schleswig-Holstein-Lauenburg. Urkunden I. 80. I Kong V. Jorde-
bog kaldes det Hølm.

Overs. over D. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1896.

wW
1

394 Johannes C. H. R. Steenstrup.

Navnet paa det sideordnede eller mere private, ofte irregulære
Thing, Hjælpethinget; og Kredsen omkring dette mot er i
Tidernes Løb bleven ophøjet til et regulært Herred. Endvidere
kan nævnes, at Jarlslef H. i Vendsyssel, der i senere Tid er
bleven udstykket, rummede en Del Sogne, der i Middelalderens
Slutning sammen med Dele af Børlum H. udgjorde et eget
Skovbo H.; dette var oprindelig opstaaet som Kreds omkring
et Mageting — privat indrettet Ting — for Skovbo Fjerding i
Børlum H., hvilket bestod endnu 1535"). Ved det store
Gøinge (Gything) H. i Skaane maa noget lignende have gjort
sig gældende. [I Knud den Helliges Gavebrev 1085 betegnes
et Sted som a Guthesbo in Sandby; og derved forstaas, at
Sandby ligger i Omraadet Guthesbo. I en Indtægtsliste i K.
V. Jordebog nævnes da ogsaa en Afgift af Guthæsbo H., hvad
der maa svare til hele eller dog en Del af Gything H., som
nævnes i Jordebogens Hovedliste. Ogsaa i en Præbende-
fortegnelse fra Lund nævnes Gudesbo påa denne Maade uden
Tilføjelse af Herred”). En Del af Gøinge H. opfattedes i den
senere Middelalder paa Grund af de mange Vandløb som en
Holm, og nogle Sogne sagdes beliggende paa Gøingeholm%).
Vi kunne fra andre Egne af Norden fremdrage Paralleler til
disse Forhold, idet Vestergotland var delt i 8 Len eller Fogde-
rier, hvert indeholdende flere Herreder (undtagen det store
Vadsbo), hvilke vare opkaldte efter en indenfor hvert Omraade
liggende Kongsgaard med Tillæg af Ordet -bo. Af disse er

1) Nielsen, K. V. Jordebog 91. Ældste Archiv Reg. III. 103: en stocknøffuen,
att y mantz minne hafluer wert mageting wdj Børlum heret i Skowffby
fierding, 1535; jfr. 106.

2?) Ser. II. 429: Gudesbo .. Wetlandi . . Lyfneshereth.

3) Styffe, Skandinavien under Unionstiden, 2. uppl. 71. P. Lovén, dissertatio
de Gothungia 6: quatuor ecclesiæ Gothungiæ, Målby sc. Tjornarp,
Bronestad & Materyd in antiquis semper monumentis in insula Gothungiæ
Gydinge vel Gynge Holm sitæ commemorantur.

Nogle Undersøgelser over Danmarks ældste Inddeling. 395

endnu kun Herredsnavnet Vadsbo bevaret. Bo betyder alt-
saa her Distriktet, Bygden, og paa samme Maade maa vel
ogsaa de danske Navne Hwætbo, Hindsbo osv. forstaas. Endelsen
-bo sigter med andre Ord ikke til Indbyggerne, selv om disse
betegnedes som Hwætboer, Hindsboer. osv. !).

En lille Ejendommelighed ved disse Omraader fortjener
endnu at fremhæves, nemlig at man betegner Beliggenheden
eller Tilværelsen indenfor Kredsen ved a, paa og ikke —
som i Herredet — ved z. Saaledes i Brevet 1085: a Guthisbo
in Sandby; 1525: Jetsmark paa Huet”); Dalum Klosters
Jordebog 1533: Wyndinghe hæret ... Paa Hyntzholm
Skoubye hæret . ..%). I Erik Emunes Gavebrev .1135 nævnes
en Del Byer a Geri"), i den lundske Gavebog og i Præbende-
liste fra Lund ligeledes en By a Geri5), hvad der vil sige
i Gæræherred, og i Erik Emunes Brev en By a Wetlandxt,
altsaa i Wætlandsherred&). Om andre Herreder i Skaane end
disse tre store, vandrige, afsides liggende Omraader ved jeg
dog ikke at a er anvendt, og jeg kan her som en karakteristisk
Parallel fra Sverige nævne, at man om Dal (Dalsland), hvilket
" hørte med til Vestgøternes Lovkreds, medens det dog ved sin

1) Jfr. ogsaa a Guthisbo i det følgende. Schlyter, Sveriges åldsta indel-
ning i landskap 11 f. (ligesaa i hans Ordbok till Sveriges Gamla
Lagar, bo) hævder denne Fortolkning for de nævnte svenske Navnes
Vedkommende, hvorimod det -bo, som forekommer i mange Herreds-
navne er en sammentrukket Genitivform, Dalbo h. = Dalboah, .Vitherbo
h. = Vitherboa h. Jfr. ogsaa Bellander, Westmanlands hårader 78 f.

Paa samme Maade maa vel det eneste af de danske Herredsnavne
forklares, hvori bo indgaar: Asbo H. (Syndre og Nørre) i Skaane. Aabo
Syssel har maaske snarest Navn efter en By, se foran S. 384.

?) Danske Magazin 4 R. Il. 48.

3) Samlinger til Fyens Topographie IV. 311.

1) Aarbøger for nordisk Oldk. 1882, 223.

5) Weeke, Lunde Domkapitels Gavebøger 70, Ser. III, 428.

5) Weeke, Lunde Domkapitels Gavebøger 70, Kr. Erslev i Aarbøger f. nord.
Oldk. 1895. 202 f., 376.

PÅ ba

396 Johannes C. H. R. Steenstrup.

fjerne Beliggenhed vest for Vånern vår som et eget Omraade,
paa lignende Maade sagde a Dale!).

-Jeg vil i denne Sammenhæng gøre opmærksom paa et
ejendommeligt Forhold, nemlig at mindre Øer ofte have Navn
sammen med det Herred, ligeoverfor hvilket de ligge. Bokø
(Bogø) ved Fyen hører til Bokæ H. (Baag H.); det fælles Punkt,
hvoraf dette Navn er udgaaet, kan nu ikke paavises >). I Horsens-
fjord ligger Vorsø med Vorsøkalv ligesop ad Vor HSHorenie
Hind H. ved Ringkøbingfjord og Stadilfjord hed Heingæ H.,
og en Del af Navnet genfindes i Hee (Sogn); i Stadilfjord ligger
Øen Hindø. '

Hvis vi gaa udenfor Herredernes Kreds gentager det
samme sig, at de overfor hinanden liggende Punkter have til-
svarende Navn. Bars, Barsø ved Risæ Herreds Kyst, har lige
overfor sig Barsmark, der ogsaa nævnes i K. Valdemars Jordebog
(S. 14, 50), Vigsø er en lille Holm ud for Nordspidsen af Laa-
lands Musse H. Vigsnæs. Ligeoverfor Thorø i Lille Bælt ligger
ved Assens Fiskerlejet Thorøhuse.

RET redet har eN avngderterkde skude Omrids,
dets topografiske Figur. Her kan mærkes, hvorledes
Herreder, der danne et Fremspring, et Hjørne eller Horn have
Navn deraf. Det store Herred, der strækker sin Nakke ud i
Vesterhavet ved Blaavandshuk, hed Horns H. Jyllands nordligste
Herred, der løber ud i Skagens Odde, kaldtes Horns H. Samme
Navn bærer det Herred, som er dannet af Odden, der strækker
sig ud i Issefjord mellem Holbæk og Roskilde Fjord %).

-

Styffe, Skandinavien under Unionstiden 145: Dal hårde vål till Vestgota
lagsaga, men betraktades i foljd af sitt afskilda låge såsom ett helt for
sig och nåstan såsom en 6, hvarføre uttrycken «a Dale«, «uppa Dal»
anvåndas om der belågne orter.

I selve Herredet; det kan dog bemærkes, at lige udenfor Herredsgrænsen
i Tommerup Sogn i Odense H. ligger Baagøgaard eller Baagegaard (saaledes
hos Trap IV. 71, paa Generalstabens Kort Bogegaard).

Horneland hedder en Halvø ved Faaborg paa Fyen; den er for lille til
at danne et eget Omraade og udgør en Del af Salling Herred.

&

Nogle Undersøgelser over Danmarks ældste Inddeling. 397

I denne Sammenhæng kan Opmærksomheden henledes paa
følgende: Jyllands nordligste Halvø, der beskylles af et Hav i
Øst og Vest, hedder Vændel (Vendsyssel). Den Halvø mod
Nordvest paa Fyen, der har Lille Belt paa sin vestlige Strand,
Kattegat paa den nordlige — i gamle Dage vilde man sige
Middelfartsund mod Vest og Belt mod Nord — hed Vændæslet
Herred (nu Slet H., med «Slettens). Den Halvø, som fra Syd
løber op mod Limfjordens vestlige Udløb og altsaa har Vester-
søen paa sin vestlige, Limfjorden paa sin østlige Strand, hed
Vændlefolk (nu Vandfuld) H. Der synes at være Grund til at
antage, at den ensartede topografiske Bygning har medført de
hinanden lignende Betegnelser. Ælnoth fortolker Vendels
(Vendsyssels) Navn som convertibilis (se foran S. 381), altsaa som
stammende fra at Kysten her bøjer om eller vender. I Tysk-
land kaldte man i Middelalderen Oceanet eller Verdenshavet
wendel-mer eller wendel-se som det Hav, der wendet bøjer sig
omkring Verden"). Det er vel ikke urimeligt at forklåre de
danske Halvøers Navne påa en tilsvarende Maade som dem,
hvorom Havet bøjer sig.

III." Herredet har Navn efter dets Naturbeskaf-
fenhed. Ogsaa her vil man have Lejlighed til at iagttage,
hvorledes bestemte Betegnelser gaa igen.

Saaledes er Kyærræ H. i Sønderjylland blevet opkaldt efter
de store Kær, Engstrækninger og Moser, som her fandtes og
til Dels endnu findes; flere af Slesvigs større Vandløb, saaledes
Lækaa, have deres Udspring i dette Herred. Det er derfor
Landets almindelige Karakter, som har givet Herredet Navn;
noget særskilt Punkt, hvorfra Navnet skulde stamme, findes
næppe. Det sønderjydske Herred har en Navne i Vendsyssels
Kyærræ H.,… i hvilket den store Vildmose findes og hvor en
Mængde Steders Navne, som Sønder-Elkær, Nordkær, Ræv-

1) Muller u. Zarncke, Mittelhochdeutsches Wørterbuch, mer, wendelmer
Schiller u. Lubben, Mittelniederdeutsches Worterbuch, wendelmer.

398 Johannes C. H. R. Steenstrup.

kærgaard, Bjørnkær, Nørkær, Kærgaard o. s. v., klarlig vise,
at Herredet har faaet et træffende Navn. Mæthælsholm H.,
«den midterste Holm» (Middelsom H.), ligger som em Holm
omsluttet af Strømme; Gudenaa, Nørre- eller Skern-Aa, Tangeaa
og nogle andre Aaer eller Moser danne Grænserne omkring den.
I Skaane påa Grænsen af Bleking ligger Wætlands H.; «det
vaade Land» er en saare naturlig Benævnelse for et Omraade,
der er saa overfyldt med Søer og gennemstrømmet af Åaer
(deriblandt Helgeaa) som dette.

Endvidere har Landskabets Karakter som Slette eller som
Højdestrøg affødt flere Herreders Navn. Paa Fyens nordøstlige
Hjørne ligger Byærg H., der rummer de høje Munkebo Bakker,
Byærg H. i Skaane er opkaldt efter Hallandsaas, Hox H. i Hal-
land hår vel ogsaa Navn efter sine Højder. Som bekendt
hedder den flade, skovløse Strækning i det nordvestlige Fyen
Sletten, hvilken Betegnelse gaar igen i Navnet Vændæslet H.
(Vends H.). Den udstrakte Krophede eller Lohede indtager en
stor Del af det Omraade, som i gamle Dage hed Fræzlet; det
er nu Krop og Hytten Herreder. Midt i Skaane ved de tre
Sider af Ringsjon ligger det store Dapræ H., hvis Navn synes
at staa i Forbindelse med det gammeldanske Ord dapper, der
endnu er gængs i Jylland og betyder tung, højtidelig, streng,
og her sigter til det sumpige, kolde Jordsmon!). Herredet
hedder nu Froste H.

IV: HerredetsNåayvnspesgerhen spasere
liggende Punkt. Her maa for det første mærkes alle de
Navne, i hvilke Ordet Bjerg ligefrem indgaar. Rynæbyarg H.
ved Landskrona har Navn efter de betydelige Højder (300—360
Fod) med udmærket Udsigt, der her findes en Milsvej fra
Havet”). Flackebyærg og Thyuthæbiærg (Tybjerg) Herreder have

) Se Kalkars og Feilbergs Ordbøger, jfr. Fritzners Ordbog: dapr.
) Gillberg och Bruzelius, Malmohus Lån 212: med låget utfor Danska
sundet erbjuder sig inom detta Hårad, och besynnerligen från højderna

1
2

Nogle Undersøgelser over Danmarks ældste Inddeling. 399

ligeledes Navn efter nogle Højder. Nordligt i Vendsyssel ligger
Vinæbiærg H. «Vennebjerg Kirke kan påa Grund af sin
ualmindelig høje Beliggenhed ses over en stor Del af Vend-
syssel, ja endog fra Bakkerne ved Aalborg, i en Afstand af
"6 Mil. Den er et bekendt Sømærke og det første danske
Punkt, der kan ses af Søfarende, som komme fra England eller
Norge»). Midt i Thy ligger Hunbiærg H., opkaldt efter det
højtliggende Hundborg. Haghælbiarg H. ved Gudenaa har
Navn efter Hovlbjerg, hvilket Sogn er stærkt couperet og har
flere Høje paa c. 300 Fod. I Lithæsbiarg H. ligger Lisbjerg
Kirke højt. I øvrigt maa bemærkes, at der i alle disse Tilfælde
af Sammensætninger med -bjerg, med Undtagelse af det første,
herved betegnes Byers Navne. Bjerget har givet Navn til en
højtliggende By, og vel først derefter har denne givet Navnet
tiltet Herred;

Men ligeledes indgaar hågh, Høj, i ikke faa Herredsnavne,
saaledes Oshåg (Oxie) og Wæmundhåg (Væmmenhåg) Herreder
i det sydlige Skaane”). Og her er tillige et Træk værdt at
mærke, nemlig at hågh ofte forekommer i de gamle Herreds-
navne, men er forsvundet i det tilsvarende Bynavn, saavel som
i Herredets senere Navn. I Thy findes Refshog H., det nu-
værende Refs H.; i det bakkede Hurup Sogn med betydelige
Højder (Aashøj 304 Fod) ligger endnu en Landsby Refs, men
til Højen findes kun hentydet i Herredsnavnet. Ved Limfjorden
i Nærheden af Nibe laa Hornéåg H.……. hvor Endelsen aabenbart
er et sløjfet -høågh; i Herredet findes Byen Hornum. 1394

wid Rønneberga, den alldraåa herrligaste och mest foørtjusande utsigt, så
wål ofwer sundet som utåfwer de nedanfår rundt omkring liggande
fruktbara trakterne af detta och nåstgrånsande Hårader.

1) Trap, Danmark V. 58.

?) Paul Asp, Vemmenhågs Hårad 147: två åttehågar finnas strax sydost
om byn .. och en bredvid . , och det år dessa tre «Vemmenhågar»,
som gifvit håradet och båda byarne namn och som också finnas
håradssigillet. — I øvrigt hedder det S. 6: «Tingbackarne» i V. Vemmen-
høg torde ha varit håradets åldsta tingsstålle.

400 Johannes C. H. R. Steenstrup.

nævnes et AÅrsoghhæreth!), svarende til det nuværende Aars H.,
hvor ogsaa -hågh synes udvisket. Haslåg H., nu Hasle H. ved
Aarhus, har vist paa lignende Maade oprindelig haft Høj i sit
Navn. Det nuværende Vrads H. vest for Horsens hed endvidere
i det 13de Aarh. Vrazhågh H.”) Saaledes kommer ved hele.
denne Gruppe af Navne følgende Ejendommelighed frem. Det
er ikke saa, at Højen har givet Byen og denne atter Herredet
Navn; Højen har selvstændig og alene givet Navn til
Herredet. Men i saa Tilfælde er det jo den eneste rimelige
Forklaring, at denne Høj er Thinghøjen.

V. Det hyppigst forekommende Forhold er dog, at
Herredet har Navn efter en By, som nu er Sogneby;
det gælder nemlig 100 Herreder af samtlige 200, og kun i et
forsvindende lille Antal Tilfælde (9) er den By, hvor-
efter Herredet er benævnt, ikke Sognebyen.… De andre
Navne falde som foran vist paa landskabelige Betegnelser, paa
Benævnelser efter Høje og lign., endnu andre ere særlig ud-
sondrede Omraader, eller de ere hidtil uforklarede.

Nu vilde det jo imidlertid være ganske urimeligt at tro, at
det er Byen som Kirkeby og Sogneby, der har givet Herredet
Navn. Vore Sogne ere fra det ilte og 12te Aarhundrede, medens
Herrederne ere ældgamle. Desuden have Herrederne et absolut
hedensk Præg. Vi have tre Herreder, hvori Odins Navn for-

Trap v307:

?) I Navnet Schammæhæræth, 1394 Skamherrit, 1397 Schamehæreth, 1442
Schamæhæreth, findes næppe et sløjfet hågh i Ordets Midte, da det for-
bindende æ forekommer paa lignende Maade i andre Navne, saaledes
Gramæhæreth, Thythæsysæl; men i øvrigt have følgende Oplysninger Krav
paa Opmærksomhed. Et Sted Skam findes ikke i Herredet, derimod Sogne-
byen Skamby. «Kirken i Skamby ligger paa en Højde, der behersker hele
Omegnen og yder en meget rig Udsigt.» Østen for Skamby paa Vejen til
Thorup ligger en anselig Høj, som kaldes Thorhøj og som uagtet den øjen-
synlig ikke mere har sin oprindelige Højde, dog er lige såa høj som Kirke-
bakken og ventelig i Oldtiden har været Bavnehøj. Sydøstlig for denne
påa Glavendrupmark findes den bekendte Runesten, som Ragnhild satte
over Aale Saalvegode. Se Samlinger til Fyens Topographie IV. 249
BABE

Nogle Undersøgelser over Danmarks ældste Inddeling. 401

mentlig indgaar "), og et eller to, hvori Frø findes”), men vi
have ikke eet, hvori Ordet Kirke?) forekommer”). Det er der-
for klart, at det er Herredets Midtpunkt eller Centralsted, der ved
Kristendommens Komme til Landet, har faaet en Kirke, men
det er ikke Kirken, som har skabt Herredskredsen omkring sig
eller givet det Navn.

Men vi ere berettigede til at gaa videre og til at tænke
påa de Tider, da der kun var een Kirke i Herredet, den, som
byggedes ved det fælles Thingsted. Som bekendt spillede
Herredskirken?) — den Kirke, som laa Thinget nærmest, i
hvilken Gudstjeneste holdtes, før end Thinget sattes, hvor Thingets
Aktstykker opbevaredes og Herredets Depot var — en vis Rolle
i den senere Middelalder; i Jylland og Fyen, hvor Herredets
Fjerdinger ofte havde stor Betydning'), blev den kaldt Fjerdings-
kirke”). Det ligger nær at antage, at denne samme Kirke engang
har været den eneste Kirke i Herredet, især da vi fra Sverige

synes at have Vidnesbyrd om saadanne gamle Tilstande %) og

1) Othænshyllæ (Onsild) i Jylland, Othæns i Fyen, Othæns (Onsj6) i Skaane.
?) Fros H., syd for Kongeaaen, Fræzlet, syd for Slien.

3) Munkbrarup H. i Sønderjylland, hvor Navnets første Led klart viser hen
til Klostervæsenets Tider, er ikke ældre end 1779.

Hargæ H. i Salling, kaldt efter Byen Harre (1429 Harigh), kan derimod
hentyde til den hedenske Helligdom harg, Jfr. Oluf Nielsen i Blandin-
ger, udg. af Universitets-Jubilæets Danske Samfund I. 271.
Forordninger af 1284 for Sjælland 2 7 og Skaane 2 13 (hæræzs kirkiæ); i
Forordningen for Jylland intet tilsvarende. Geh. Arch. Aarsberetninger
VES22S 25:

Ars

4

—

”
—

Ej

Hverken K. Valdemars Jordebog eller Provinslovene nævne Fjerdinger i
det østlige Danmark. Et Brev af 1135 (Diplom. Arne Magn. I. 6) om-
taler Tienden af en Fjerding i det sjællandske Thyuthæbiærg H., men
dette er vist en sjælden Undtagelse.

Fjerdingskirken — der var kun een Fjerdingskirke i hvert Herred —
omtales først i Aktstykker fra 15de Aarh., O. Nielsen i Kirkehist. Sam-
linger V. 829 f.

Jfr. Schlyter i Ordbok till Sveriges gamla lagar, hundaris kirkia; Bel-
lander, Westmanlands hårader 14 f., 23.

-
==

mn

402 Johannes C. H. R. Steenstrup.

da det fra Norge") vides, at der mangesteds oprindelig kun
fandtes Herredskirker, fælles for hele Herredet, indtil dette blev
delt i Sogne?”).

Af de foregåaende Undersøgelser vil det formentlig fremgaa,
at Herredsinddelingen udmærker sig ved en høj Grad af Natur-
lighed og Selvvoxethed. Ligesom de Linier og Grænser, der
indkredse Herredet, falde rimelige efter Terrænforholdene, saa-
ledes synes selve Omraadet naturligen at føje sig til Enhed.
Geografisk udsondrede Dele, Egne med ensartet Natur, afgræn-
sede Omraader indenfor Aaløb have sluttet sig sammen til En-
hed. I Herredet gåar saaledes med andre Ord Bygden igen.
Vi have set, at Syslet repræsenterede den større Kreds af Sam-
boende, der naturligen følte sig som Enhed. Men allerede tid-
ligere har man efter en lignende Trang søgt at danne en
snævrere Bygd, den, som Eriks Sjællandske Lov kalder hæræthz-
bygd ”). En Menighed af Bønder har sluttet sig sammen om et
fælles Thingsted, påa hvilket deres almene Anliggender bleve

Jfr aranser ti UN Hist tlidsskrift 12" REV S 337 RAD SE Tør sen ser
Nord. Kirkes Grundlæggelse 523 f.

Man kunde tænke sig et Paabud fra Kristentidens første Periode om
at der skulde være en Kirke i hvert Herred; dog maa det huskes, at
vi ikke have nogen Efterretning om saadant, og at Kristendommens
Væxt her i Landet havde et mere selvgroet Præg. Paa den Tid, da
Herredsmenigheden eller dog Størsteparten af den besluttede at antage
Kristendommen, hår man formentlig bygget en Kirke ved Thingstedet
eller Hovedbyen. 0. Nielsen synes at tænke sig en hel Rækkefølge,
først Sysselkirke, saa Herredskirke, derpaa Fjerdingskirke og til sidst
Sognekirke (Jydske Tingsvidner Ill), men dette er af mange Grunde
usandsynligt. Syslet er ikke ældre, snarere yngre end Kristendommens
Indførelse, Navnet Sysselkirke kendes jo heller ikke. Fjerdingskirke
er et tilfældigt Navn for Herredskirke og forekommer først i det 15de
Aarhundrede. Endelig maa det huskes, at vi i Danmark ikke have
saadanne Bestemmelser som de norske Loves om at hele Fylket, Her-
redet osv. skulde vedligeholde Fylkeskirken, Herredskirken.

Eriks sjæll. Lov II. 51 (Thorsen S. 54, hos Rosenvinge II. S. 132): æræ
the bathæ innæn hæræthz bygd .. æn bo the ey bathæ innæn hæræthz.
Ordet findes ogsaa i Islandsk, jfr. Fritzners Ordbog heradsbygd. — At
Bygd ikke kan gøres til eet hverken med Herred eller Syssel, se Steen-
strup, Studier over K. V. Jordebog 6.

w

3

Nogle Undersøgelser over Danmarks ældste Inddeling. 403

afgjorte og deres Retssager paadømtes"). Det er om dette
gamle Midtpunkt — og Thingstedet fandtes jo ofte ved en Høj
— at Herredsnavnet saa ofte vidner.

I øvrigt kan Herredernes Forhold til Bebyggelsen belyses
ved, at intet Herreds Navn ved Endelsen -ryd fortæller om
en ryddet Skovegn, og at ikke heller Torpen, den senere,
gerne ved Udflytning fra Adelbyen opstaaede Bebyggelse har
sat sit Mærke i de østlige Lande eller i Jylland N. for Konge-
aaen. I Sønderjylland er det anderledes. K. Valdemars Jordebog
nævner her Thyurstrop (Tyrstrup) H., Kafnsthorp (Rangstrup)
H. og Locthorp H., hvilket er det nuværende Slogs H., der
allerede 1198 betegnedes som Slox H.>%), endvidere Struksthorp
(Strukstrup) Herred.

Endnu skal om Thingstedet eller i hvert Fald om det
Punkt, som gav Herredet Navn, bemærkes følgende. Det er
foran betegnet som Herredets Midtpunkt, men dette maa kun
tages i aandelig, ikke i geometrisk Forstand. Man maa netop
undre sig over saa ofte at træffe Herredets navngivende Sted
nærmere ved en Udkant, saaledes til Ex. i Størsteparten af
Sjællands Herreder; i Skaane ligger det som Regel i den
Halvdel, der er Kysten nærmest, med ret stort Opland indefter.
Ogsaa i Jylland træffes ofte en meget decentral Beliggenhed.
Her har sikkert mange Forhold gjort sig gældende, som vi nu
ikke ere i Stand til at bedømme. For det første har man
undgaaet rene Kystpunkter, selv om de vare centrale — saa-
ledes som foran er bevist —, dernæst har Hensynet til Vejenes
Tilstande, Nærheden af Landskabets brede, almindelige Færsels-

1) Omvendt finder man i de andre nordiske Lande paa en tilsvarende
Maade Bygden betegnet som Herred, uden at derved sigtes til et be-
stemt administrativt Omraade. Saaledes anvende ofte islandske Kilder
herad om «Bygd, beboet Land eller Del af Landet», jfr. Fritzners Ord-
bog. . I flere svenske Landskaber indgaar hårad i Sognenavne, eller
det betegner en mindre Bygd, jfr. Tengberg, den åldsta territoriala
indelningen i Sverige 21.

2) Ser. Rer. Dan. VIII. 219: Sloxherret inhabitantibus.

404 Johannes C, H. R. Steenstrup. Danmarks ældste Inddeling.

vej været taget i Betragtning. Fremdeles kom man til Thing-
pladsen ogsaa for at søge Gudehovet eller Kirken, eller for at
købslaa, hvad der, atter kunde kræve Hensyn tagne. Den
tættere Bebyggelse i enkelte Dele af Herredet maatte ligeledes
have Indflydelse paa Valget af Stedet. Endelig maa det huskes,
at Opdyrkning og Rydning ofte har givet Egnen et andet Ud-
seende og som Regel vei en noget mere ligeartet Karakter i
vore Dage end forhen. Alt dette kan forklare Thingstedets
Beliggenhed, og det er ikke nødvendigt at tænke paa en Om-
lægning af Herredets Grænser, skønt jo ogsaa en saadan
stundom har fundet Sted.

K-D: Tavle II.

KORT

OVER

DANMARKS ÆLDSTE INDDELING

UDARBEIDET

Ar

JOHANNES STEENSTRUP.

————pg re ————

| Syslerne (i Jylland) samt Utland ere angivne med forskjellig Farve.
|. Herredsgrænse …

|
nyere Herredsgrænse .…..,

| nyere Kystlinie paa Sønderjyllands Vestkyst

De ved Herrederne paa Sjælland-Møen anførte Tal angive Antallet af Plove
i hvert Herred efter Kong Valdemars Jordebog.

Chr. J. Cato lith

405

Nogle Bemærkninger om abnorme Løvforholds
Indflydelse pååa Åarringsdannelsen.

Af

O. G. Petersen.

(Meddelt i Mødet den 16. Oktober 1896.)

Mau plejer at betragte som normal Løvudvikling hos Træerne
under vore klimatiske Forhold Dannelsen af en enkelt Skud-
generation i en Vegetationsperiode samt den forholdsvis hurtige
Udvikling af disse Skud, saaledes at de, færdigt dannede, den
største Del af Sommeren kunne varetage deres væsentligste
Hverv, Kulsyreassimilationen.

Den intensive Løvudvikling falder derfor i Reglen i en
temmelig kort Periode, og man vil hos vore fleste Træer kunne
paåavise Træk i Aarringens Bygning, der staa i Forhold hertil.

Men Reglen lider paa forskellige Maader Uridtagelser.

Den lempeligste Afvigelse fra det sædvanlige viser sig i,
at Skudet, der om Foraaret paa normal Maade fremkommer af
en Knop, tilendebringer sin Udvikling meget langsomt, saa at
Udfoldningen af nye Blade vedbliver langt hen påa Sommeren.
Dette kan finde Sted hos forskellige Træer, men fremtræder
særlig udpræget hos mange Arter af Slægten Salix. Grene
med denne Udviklingsmaade ville i Følge Sagens Natur ikke
være i Stand til at frembringe egentlige Sommerskud. Det er
bleven gjort gældende "), at der til denne Skududvikling skulde

J)) Reum, Pflanzenphysiologie 1835 pag. 76.

406 0. G. Petersen.

svare en tyk og homogen Aarring, hvilket ganske vist er Til-
fældet netop hos Pil, men Forholdet har sikkert ikke almindelig
Gyldighed.

Ved Sommerskud forstaar man saadanne Skud, der
dannes, efter at det normale Skud har afsluttet sin Længde-
udvikling og dannet sine Knopper for det følgende Aar; disse
Knopper skyde da i det Aar, de ere anlagte, altsaa i Utide, og
er ved Knopspor, d. v. s. Mærker efter de affaldne Knopskæl,
afgrænsede fra Moderskudet; saaledes fremkommer der 2, ja
undertiden ved Fænomenets Gentagelse 3 Generationer i en
Væxtperiode. Man har ogsaa kaldt disse Skud for St. Hansskud
eller Augustskud, men den mere generelle Betegnelse synes at
maatte foretrækkes som Modsætning til de normale, Vaarskudene.
Tiden for Sommerskudenes Dannelse er ende! forskellig, dog i
Reglen ikke tidligere, end at de ved deres lyse Farve træde
stærkt frem mellem det øvrige Løv, som efterhaanden hår an-
taget en mørk Farve.

Men ved opmærksom lagttagelse vil man undertiden træffe
påa Skud, der danne en Overgang mellem de langsomt udviklede
Skud og Skud, der har udviklet sig i 2 Generationer og dannet
egentlige Sommerskud. Et saadant Skud er længere end
normalt og viser en Afbrydelse i Bladudviklingen, idet der om-
trent ved Midten, eller noget over eller under atter tages fat
med smaa Blade ligesom ved det normale Skuds Grund, hvilke
saa successivt igen hæve sig til Løvbladenes maximale Størrelse,
for i Reglen atter at synke, saa Skudet afsluttes paa normal
Maade. Ligesom et normalt Skuds Blaåadsum i Reglen kan
sammenlignes med en Bølge (undertiden kun ”/2 Bølge), saa-
ledes udvikles Bladene paa disse Skud i 2 Bølger; det er lige-
som der har været gjort Tilløb til Afslutning og ny Udvikling
ved Sommerskud, men det hertil svarende Skud er kommet til
Udvikling inden Vaarskudet var saa vidt færdigt, at det fik
dannet sin Endeknop til Hvileknop. Knopskæl dannes altsaa
ikke, og ved den fuldstændige Mangel af Knopspor erkendes

Abnorme Løvforholds Indflydelse paa Aarringsdannelsen. 407

Skudets kontinuerlige Udvikling. Dette Slags Skud har jeg
navnlig iagttaget smukt udvikles hos U/mus og Zelkowa, men
ogsaa truffet andetsteds; man finder dem ofte Side om Side
. med egentlige Sommerskud.

Her var Tale om en fra det sædvanlige afvigende For-
længelse af Vaarskudet, men ogsaa Sideskud kunne dannes
fra dette uden at være adskilte fra det ved Knopspor, som
f. Ex. hos Betula, Alnus og Hippophaé, og en Gentagelse heraf
kan finde Sted, saa at der endogsaa kan dannes 3 Sæt, navnlig
påa unge Træer eller Stødskud. i

Men disse Forhold, hvad enten det er fra Endeknoppen
eller fra Hjørneknopperne, at Udviklingen udgaar, har, såa
vidt min Erfaring rækker, ingen Indflydelse påa Aarringens
Karaktér og kommer derfor ikke yderligere i Betragtning.

Tilløb til Dannelsen af Sommerskud har jeg under en
anden Form truffet hos Bøg. Temmelig langt hen paa Efter-
aaret fandtes i Geel Skov paa unge Bøge, der stod frit mod
Syd, at et enkelt Blad i den noget svulmede, men endnu lukkede
Knop, var traadt ud af Knoppen; Bladet var mindre end
normalt og af en gullig Farvetone. Mens ellers Cambiet i
Knopperne var fuldstændig i Hvile, var det i disse Knopper
aktivt og en Nydannelse af Ved i Knopaxen havde fundet Sted.
En lignende anteciperet Udvikling af et enkelt af Knoppens
Blade har jeg flere Gange fundet hos Pterocarya fraxinifolia i
Landbohøjskolens Have. Dette er for saa vidt mindre paa-
faldende, som Knopperne hos denne Plante er, nøgne. Det
samme er Tilfældet med Rhammnus Frangula, hvor Manglen
af Knopspor altsaa ikke kan hindre os i at tale om ægte
Søommerskud; jeg har endog fundet saadanne blomstrende hos
denne Plante.

Her kan endelig mindes om Skududviklingen hos Lærk
og Stikkelsbær. Den finder saa at sige Sted i 2 Sæt, idet der
først paa Foraaret fremkommer kortleddede Skud, der, efter at
have staaet i Stampe i nogen Tid, lidt længer hen paa For-

408 O. G. Petersen.

aaret ofte forlænge sig i Skud med strakte Ledstykker. Høs
Lærk er der endogsåa en væsentlig Forskel paa Bladenes Form
i disse 2 Slags Skud. Nogen kendelig Indflydelse paa Åarrings-
dannelsen har disse Forhold ikke.

De bekendte Forhold hos Fyr og Berberis med normal
Udvikling af 2 Skudgenerationer i én Væxtperiode skulle ikke
omtales her. En Indflydelse paa Aarringsdannelsen kan ikke
paavises, men da den første Generation ingen Løvblade danner,
kan alene af den Grund Forholdet heller ikke ganske paralleli-
seres med Sommerskuddannelse.

Vi komme nu tilbage til de egentlige Sømmerskud, der
kunne findes hos saa mange forskellige Træarter, at der ikke
er Grund til at nævne deres Forekomst i enkelte Tilfælde; kun
kan der mindes om, at Egen undertiden i August Maaned kan
staa helt lyst beløvet som Følge af Sommerskudsdannelse
uden at Vaarskudenes Blade har været tilintetgjorte. En meget
fugtig og mild Sommer er gunstig for Udviklingen af det Slags
Skud og Sommeren 1895 frembød derfor rigt Materiale til saa-
danne Undersøgelser.

Spørges der nu om, hvorledes Vaarskudet eller ældre
Skuds yngste ÅAarring reagerer mod denne dobbelte Skud-
dannelse, er jeg efter talrige Undersøgelser kommet til følgende
Resultat: En egentlig Dobbeltring dannes ikke; en kvalitativ
Forandring finder derimod undertiden Sted; en kvantitativ
Forandring indtræder ikke sjældent, d. v. s. at Aarringen bliver
tykkere end sædvanlig; men i mange Tilfælde har Dannelsen
af Sommerskud tilsyneladende slet ikke paavirket Aarrings-
dannelsen.

Her er foreløbig kun Tale om en saadan Sommerskud-
dannelse, der finder Sted uden forudgaaende Afløvning af Træet.

Vedføjede 2 Afbildninger af Aesculus parviflora vise Tvær-
snit gennem Vedringen af henholdsvis et sædvanligt Aarsskud
og Moderskudet for et Sommerskud; sidstnævnte er omtrent
dobbelt saa tykt som hint, men nogen væsentlig Forskel imellem

409
RES TO TEE
ig g0 FRE ØREGE KINDE
TC) 29 9 Q0 0 0 et
NED USR PIG SED AE AT
Te ar Snes Ana ide
Se TOR 2 00 ]
DN bp 09
"1 Q Q SR ne 0 Q
VW hl gt 00 o

0, dd 0=2 089 Q0!
io" dø "Ed 00
20 0 m 1 0, 002 Dé da :
Bi Res Aab ER SET DS Der NREN
S 87,30, 8 ; Ade 70 j i:
NO TMS] 8 o 0 are Un Q É
ko Eleg:
i (e] o i '
ie). D 78 of (9 Q 0 ;
0 SSR SEE SEKT G: FSB ig 0/9:
1888 e ge Fe LEE 0 0) OK. OD:
ro oa 009 j a Q 0 g 01 0Q On '
KRASN GO NES OTG p Q00 v,08:
KR" ss AE Sv SØREN SØE
W (OVE RØG 12 GE Fi: O 059 03
"0 9 o Q 0 & 70 le 0;
wW | Q i v0 É É
SNOR TELE KRSÆRS gore 0 0”
mn "909 089 09 00 0 o 625 "i
St LOD 90 AN i f Q 0 0 PS QF 8 '
00 000006, a Soråy &
"00 SYG 099, i Syre) (sale BRS
38 OOS oQ8 ESP!) ABUS SE SE AC
USS 7 ea rs 0 i
s ' i søg o Q '
i ve: ALLY nd wo Q 9 0 0Q 0 AR
v i v 0Q o Q O 09 Q Q n
iD JAA Q (SEN 0 w 09 070: ||
Fig.1 a. 00 0, 000% 00 ØE
PRS Ar. TANG RE
909 æ 00090000 &% &
N 022 230 2000 &
[SØ DELESEES 7307
CO20955S ;
Fig. 1 b.

Fig. 1. Aesculus parviflora.

Tværsnit gennem Aarsskudets Vedring; kun
Karrene indtegnede.

a af et sædvanligt Vaarskud, b af Moderskudet
for et Sommerskud. Begge Figurer lige stærkt forstørrede.
neden i Figurerne sés noget af Marven.

For-

dem er i alt Fald ikke iøjnefaldende. Karrene er maaské nok
noget videre i Sommerskudets Moderskud, men denne Forskel
er dog neppe større, end den i Almindelighed vil findes imellem
et stærkt og et mindre stærkt beløvet Skud.

Noget anderledes stiller Forholdet sig, naar vi sammen-
ligne de 2 tilsvarende Snit gennem Vedet af Zelkowa acuminata.

Heller ikke her er der indført andet i Billederne end Konturerne
Overs. over D.K.D. Vidensk. Selsk. Forh. 1896. 28

410 O. G. Petersen.
af Karrene i Tværsnit I Vedet af det normale Aarsskud er
Karrene allerede blevne snevre, og det sér ud, som om Ved-
dannelsen er ved at nærme sig sin Afslutning. Et noget lig-
nende Billed viser Vedet i den inderste Del af Moderskudet for

o OSS
0 ai 0%
ve2 Q 00
nr Ad) d HS
SØEN o v9 Så N
NED S
NOE AG ”& NæN
Y (e) SES NS
inder DES ORE
hg 9) zå
SM, R v9 0 ONES
k: 3) 250 00 AG) o B ,
(e) SIN ARE EDe
ke: 9 ”
BET EGE BLE DES
Fig. 2 a

Fig.2. Zelkova acuminata. Tyværsnit gennem Aarsskudets Vedring. a af
et sædvanligt Aarsskud, b af Moderskudet for et Sommerskud.

Sommerskudet. Men — uden at der kan drages nogen skarp

Grænse — derpaa optræde store Kar som Følge af Sommer-
skudets Dannelse, og paa den Tid Grenen var afskaaret —

Abnorme Løvforholds Indflydelse påa ÅAarringsdannelsen. 411

19. August — synes Vedudviklingen endnu i fuld Gang. Det
kan ikke nægtes at Vedet her er kvalitativt forskelligt fra det
i den normale Aarring, idet det er meget mere porøst, men,
som nævnt, en indvendig Grænse for den ny Aarring kan ikke
paavises, heller ikke i den mellem Karrene liggende, her ikke
afbildede, Vedsubstans.

FÆN
i Syg
1QI
So 00 ;
É 0 j; ES ea
ET: er kske gs,
g Og (W o Så
Akko Se o USE Es
re re 8 o io 3009
EEN Sas D
8 hvad: o sg
Fig.3 a
Q
ÆT 0
LS Rn BIG TE) 00;
% (Q) 070 Q y, O g afaiL
RE Bro or OS
GA 050 O O
(0 59 (9) Q go
SY VEG Ske SK eds
HEN DO 0 00 (HEFE Kon
BES ARR Q 009:
rs 0 U YE 0 Q:
ME rr se Eee
"800 805 69
de ea]

Fig.3. Quercus pedumculata. Tværsnit gennem Aarsskudets Vedring. a af
et sædvanligt Aarsskud, b af Moderskudet for et Sommerskud.

Som et andet Exempel påa kvalitativ Forskel mellem Ved-
dannelsen i et Normalskud og et Moderskud for Sommerskud
— uden Dannelse af Dobbeltring — har jeg afbildet Quercus
pedunculata, der maa forstaas ganske paa samme Maade som
det ovenfor nævnte Exempel.

28”

412 O. G. Petersen.

Af den Litteratur, der behandler denne Sag, mener jeg at
der ikke er Grund til at standse før ved Unger, der under-
kastede Spørgsmaalet en speciel Bearbeidelse. Unger”) under-
søgte 15 Træer med Sommerskuddannelse, af hvilke dog de 8
var Pile og Popler. Han mener at have paavist, at der «i det
paagældende Aars Tilvæxt ganske vist dannes 2 Aarringe, men
at disse paa deres Grænse væsentlig adskille sig fra andre
Aarringes Begrænsning». Den falske Ringdannelse skildrer han
paa følgende Maade: «Det eneste, der med Sikkerhed kunde
paavises, var, at Vedcellerne bleve noget mér tykvæggede, hvad
der imidlertid udadtil ingenlunde vår skarpt markeret, men
ligesom indadtil viste en successiv Overgang til de tyndvæggede
Vedceller». Se vi imidlertid lidt nøjere paa Ungers Angivelser
om disse 15 Træer, viser det sig, at der egentlig kun hos 1
var paavist 2 tydelig udprægede Ringe i 1 Aargang, nemlig hos
Sambucus racemosa, men om den siges der, at den var bleven
stærkt beskadiget af Hagl samme Aars 1. Juli; den hører derfor
maaske snarere hjemme i den i det følgende omtalte Kategori
med tilintetgjort eller stærkt medtaget Løvdække, og Ungers
Iagttagelser forekomme mig ikke at give nogen Støtte for den
Antagelse, at der dannes 2 tydelige Ringe i 1 Aar som Følge
af Sommerskuddannelse uden forudgaaende Afløvning.

Wigand?”) udtaler sig i lignende Retning: «Hos Egen
idetmindste kunde jeg trods de meget stærkt udviklede
Sommerskud ikke iagttage nogen tilsvarende Fordobling af
Lagene i Vedlegemet».

Nordlingers Udtalelser i hans sidste Publikationer gaa
egentlig ud paa det samme. «Meget nær«, siger han, «ligger
den Antagelse, at det 2. Skud, St. Hansskudet, hvad enten det

er et regelmæssigt Fænomen hos en Træart eller er hidført

1) Botanische Beobachtungen. 2. Ueber den Grund der Bildung der Jahres-
lagen dicotyler Holzpflanzen. Bot. Z. 1847.
?) Der Baum. 1854 pag. 238.

Abnorme Løvforholds Indflydelse påa Aarringsdannelsen. 413

ved en Afbladning, en Lemlæstelse eller et usædvanligt Vejrlig,
skulde medføre Dannelsen af en secundær Ring. Men dette
slaar ingenlunde til. Egen i Lavskoven danner til Trods
for de her saa hyppige dobbelte, jo tredobbelte Skud kun 1
Vedlag. Ligeledes i Højskoven efter Afbladning ved Olden-
.borrer. Ikke engang i selve de Grene, der har forlænget sig
ved St. Hansskudet, træffer man hos Eg eller andre Løvtræer
en Dobbeltring» "). Nordlinger frakender altsaa St. Hansskud
Evnen til at fremkalde Dobbeltringe hos Løvtræer. Hos Naale-
træer har han ganske vist ifølge tidligere Udtalelser fundet
Dobbeltringe, der dog i deres Begrænsningsmaade afvige fra
ægte Ringe, idet de ikke er skarpt afsatte udadtil”). Jeg maa
her tilføje, åt jeg ikke har fundet Sommerskud paa Naale-
træer og derfor ikke har nogen Mening om dette specielle Til-
fælde.

Th. Hartig udtaler sig meget kategorisk: Men Flertallig-
heden af de i et Aar dannede Længdeskud har aldrig et Flertal
af Aarringe til Følge (ellers stod det ogsaa daarligt til med vore
Tilvæxtberegninger), bestandig har jeg kun fundet 1 Vedring,
der afslutter med det normale Lag af brede Taver» %).

At Strasburger?") i sit store Værk om Planternes Led-
ningsbaner kommer ind paa dette Spørgsmaal, er naturligt,
men han synes ikke at have mange egne Undersøgelser at
henholde sig til. Det er egentlig kun en Lærk i Bonns
botaniske Have, der hvert Aar plejede at danne Sommerskud,
som han har iagttaget Dannelsen af Dobbeltringe hos, mens
en Eg gav et negativt Resultat. Hos denne Lærk var Dobbelt-
ringens 2 Bestanddele skarpt sondrede i Aarsskudet, men

1) Nordlinger, Deutsche Forstbotanik I. 1874 pag. 171.

2) Pfeil, Kritische Blåtter fur Forst- und Jagdwissenschaft, 43 Bd. 2. Hft.
1861.

3) Th. Hartig, Luft-, Boden- und Pflanzenkunde 1877 pag. 251.

%) Ueber den Bau und die Verrichtungen der Leitungsbahnen in den
Pflanzen. 1891 pag. 955.

414 O. G. Petersen.

mindre skarpt adskilte i de ældre Stammedele. I Aaret 1888
kendes dog ikke påa Aarringen nogen Virkning af Sommerskud-
dannelsen; det sene Foraar havde sinket Veddannelsen; det
meget vaade Vejr havde givet særdeles kraftige Vaarskud; disse
krævede tilsvarende stærk Udvikling af Vandbanerne, og Dannelsen
af Høstskudet var derfor ikke begyndt, da Sommerskudet
viste sig. ;

Samme Aar som Strasburgers ovennævnte Værk udkom,
publicerede Jost") en længere Afhandling, der hovedsagelig
beskæftigede sig med Veddannelsens Forhold til Skuddannelsen,
og kommer ogsaa derved ind paa Sommerskudenes Indflydelse
påa ÅAarringsdannelsen. Han hævder særlig Forskellen mellem
de Tilfælde, hvor Sommerskudet ved Knopspor er adskilt fra
Moderskudet, og dem, hvor dette ikke er Tilfældet, og hos
disse sidste dannes der ingen Dobbeltring. Om Forsythia
siger han: «Dersom der her efter flere normale paa forkortede
Internodier siddende Knopskæl følge i springvis Overgang
strakte Internodier med normale Løvblade, saa var ogsaa det
første Skud færdigt og havde afsluttet sin Tykkelsevæxt, da
det andet viste sig; den af dette foranledigede Tilvæxt i Tykkelse
danner altsaa en ny «Aarring»» ”). Dersom dette, at Tykkelse-
væxten paa det nævnte Stadium er afsluttet, virkelig skulde for-
holde sig saaledes, hvad jeg betvivler, er det i alt Fald et ganske
specielt Tilfælde, som ikke maa generaliseres. De andre Exempler,
Jost nævner paa Dannelsen af Dobbeltringe som Følge af
Sommerskuddannelse, synes at skyldes en Afbladning af Moder-
skudet og blive omtalte senere.

Jeg tror saaledes, hvad enten jeg tager Hensyn til egne
lagttagelser eller til det i Litteraturen forefundne, at maatte
hævde, at Dannelsen af Dobbeltringe som Følge af Sommerskud-

7) Ueber Dickenwachsthum und Jahresringbildung. Bot. Zeitung 1891.
2) 1. C.. Spalte 607.

Abnorme Løvforholds Indflydelse påa Aarringsdannelsen.

415
dannelse uden forudgaaende Afløvning er et meget sjældent
Fænomen.

Jeg gaar nu over til en speciel Art af Tilfælde, nemlig
hvor ved Klipning, Beskæring eller Knibning den største Del
af et Skud er bleven fjernet og der herefter har dannet sig et

Sommerskud fra det øverste eller et af de øverste tilbageblevne
Bladhjørner. Her

er altsaa den Forskel fra egentlig Sommer-
skuddannelse, at Vaarskudet pludselig for nogen Tid er bleven

berøvet en stor Del af sin assimilerende Overflade.

Jeg skal først gøre Rede for, hvad jeg iagttog paa el
Æbletræ, undersøgt i Oktober 1895.

Vaarskudet var delvis knebet af. Fra den øverst tilbage-
blevne Knop har et kraftigt Sommerskud udviklet sig. Dette
har, flygtig sét, medført Dannelsen af et dobbelt Vedlag i
Vaarskudet. Grænsen mellem de 2 Lag er dog meget forskellig
fra en normal Aarringsgrænse (slg

Den viser

ETS TE].
sig deri, at Dannelsen af Kår og Vedtaver pludselig afbrydes

Og SR ad (ed) % CO OM oG go ED ;
; O” 0 00% SER Re (2 æ ØK
00 Re SODE
i OIC Areal SAs
[ Ba O Sne SAG, 0
(0) Ge O O 0 O ås GE) gg
i 090 BEG (9) GO BR) O
LO RUDE EO see ROH
(STEL 2 AU 0 von SEPA
Re 0.
ig; Sar SØE;
Fig. 4.
Fig. 4.

Mualus communis. Karrenes Fordeling i den ydre Del af Moder-

skudet for et Sommerskud. 87.

(slg. Fig. 4) og der dannes et Bælte, bestaaende af 4—6 Lag
Celler,

der er aflangt parenkymatiske med porøse Endevægge,

0. G. Petersen.

416

DS ? £ S Nee
ELO ISS
ere
SEE
TES Fr er
L VOMS TESS

g EN
= RO
CS KOR

Fig. 5 b.

00

-b Parti af et radialt Snit
ben da are Grene ao se ED

gennem samme. c Normal Grænse mellem 2. og 3. Aarring

5

a Svækkelsesringen i Moderskudet for et Sommer-

skud, med det normale Væv til begge Sider.

Fig. 5. Malus commumnzs.

Abnorme Løvforholds Indflydelse paa Aarringsdannelsen. AREl

sammentrykte i radial Retning og regelmæssigt radialt ordnede.
Man faar ganske Indtrykket af en Svækkelsestilstand, i
hvilken Cambiet kun frembringer lidet metamorfoserede Ved-
elementer "), for derpaa efter Sommerskudets Dannelse atter at
tage fat og fortsætte med den Vedudvikling, der var i Gang
før Beskæringen; men det ny Vedlag er meget uens udviklet,
hvad Tykkelsen angaar, idet det er langt tykkere paa den ene
Side af Vaarskudet, hvorfra Sommerskudet udgaar, end paa
den modsatte Side. Grænsen viser sig ret tydelig for det
uvæbnede Øje og for Lupen, men langtfra ikke med den Skarp-
hed som Aarringsgrænsen. Efter Behandlingen med Jod viser
Snittet — i Oktober — paa det paagældende Sted en sort Ring,
da samtlige Celler i Grænselaget er fyldte med Stivelse. Under-
søge vi Virkningen nedefter, viser det sig, at i den nedre Del
af det efter Afknibningen kun nogle faa Centimeter lange Vaar-
skud er Svækkelsesringen allerede noget mindre udpræget, idet
der findes mekaniske Vedelementer indsprængt enkelte Steder i
samme; det ny Vedlag er ensartet tyndere helt rundt. Endnu
påa Grenen af 1893 spores Virkningen, men her er den paa-
gældende Ring endnu mindre udpræget, idet den bestaar af
en næsten lige Blanding af mekaniske Celler og de ovenfor
skildrede Elementer.

Lignende Forhold har jeg iagttaget paa Pæretræer, der
har været beskaarne paa tilsvarende Maade. Mest udpræget
optræder Svækkelsesringen i Internodiet mellem Våarskudets
øverste tilbageblevne Blad og Sommerskudets Fod, naar altsaa
dettes Støtteblad ogsaa er bleven fjernet ved Knibningen; er
derimod Sommerskudets Støtteblad bibeholdt, optræder Svæk-
kelsesringen mere udvisket som Følge af den i dette Blad
stedfindende Assimilationsvirksomhed; det har i saa Tilfælde
forekommet, uden at jeg tør sige, at det altid saaledes er Til-

1) De synes: at svare til hvad Sanio har kaldt «Ersatzfaser». Som dansk
Betegnelse for disse foreslaar jeg Ordet Vedkambiform.

418 0. G. Petersen.

fældet, at Svækkelsesringen kun er fremkommet paa den mod-
satte Side af den, hvor dette øverste Løvblad findes: her er
altsaa Tale om Vaarskudets efter Knibningen øverste hele
Internodium.

Men undertiden hænder det, at ved gentagen Beskæring
i samme Aar ogsåa Sommerskudet delvis fjernes og at der som
Følge heraf dannes et Sommerskud af 2. Orden, altsaa en

o
(e) GROR

[i (9) oOo
; S SEE SKORG ser
i EON
i E 2Gy9 n orm
i oOo o
(O eo O 09 0 O o SOLO
der HUG) 0 (Je) KO) la
t Q &) e [» Øg FF &. 0 /
(ORE TO) "MO BROD
re o £ Va 9 NOK
y CO > ) OTASTA
(o On LONE
g o (e ÆG
' oe (4
' ;
BYER ig
| (9)
se, oo 0. SO Cx EPS
ba BIMUEN-MES 90
robe SEE S, we (eo

Fig. 6 a.

Fig. 6. Pyrus communis. a Karfordelingen i Vaarskudet, der har været

dannet Sommerskud, som er bleven beskaaret og har dannet Sommerskud
80

af 2. Orden. Resultatet er 2 Svækkelsesringe. &?, hb Parti af den
sekundære Svækkelsesring. 775,

3. Generation i samme Væxtperiode. Det vilde naturligvis
interessere mig åt se, hvorledes Vaarskudet reagerede paa
denne gentagne Beskæring. Og ganske rigtig fandtes der i
Vaarskudet 2 Svækkelsesringe, svarende til den 2 Gange fore-
tagne Beskæring, mens der i Sommerskudet af 1. Orden fandtes
i Svækkelsesring. Man sammenligne Fig. 6 a, der viser de to
paagældende Partier som 2 Afbrydelser i de ellers jevnt fordelte
Kar; den ydre Svækkelsesring er noget mindre bestemt be-
grænset end den indre, hvilket ogsaa er, hvad man maatte vente.

Abnorme Løvforholds Indflydelse paa Aarringsdannelsen. 419

Fig. 6 b er et lille stærkere forstørret Parti af den ydre
Svækkelsesring med stivelseførende Celler.

Ogsaa hos Fersken har jeg iagttaget ganske tilsvarende
Fænomener, hvor der kun er blevet et lille Stykke af den be-
skaarne Gren tilbage og dette har frembragt et kraftigt Sommer-
skud. Vedets Reaktion herpaa er ofte ikke meget tydelig, men
kan dog paavises. Man sammenligne Fig. 7 a og b. Jeg har

EST OOS] Eem
99795100
æ SMERe Og BLOND;
tal 090 Sy O O Se dr <a)
: 42 09 08 0” 04.09 Si
TØ) 32 oOo oa So GG o ég 3 OD IO
re GÆS 49, GS VE)
id o 00 Sag $ i)
id Bale ik
SO FO SS) 0 SE 5
Ye TE SEERE RRER RESDRLE
j O PRO i = OD
i O JG i Hat EST
j O 00 i ORSON TYS)
IO. OQ 0 SE O: ) OOS NET
i fi 09 ER ! UV
BE RE re RONSKBO JO
i re) O &: JO9Q b50(]9
SIR STREG: ASSR UB RFOS SA
19) O OG are CO VOR IVD (CV! 5:
RE ID v:0 JON O OU EG
94 2% ; FONG D) dovre
Se eje) O ; ISNVY (ØE (G3
FE 30) 15 150: AIC
"SØG SS Q0S GR: =
Rg BEBO Fig.7 b
"rsnusa os

Fig. 7. Persica vulgaris. <a Karrenes Fordeling i Moderskudet for et
Sommerskud. Svækkelsesringen er svagere antydet, idet Kardannelsen
ikke er fuldstændig ophørt. %. b. Et lille Parti af
Svækkelsesringen, stærkere forstørret. ?$%,

i Fig. 8 afbildet en enkelt Cellerække med et saadant særlig
iøjnefaldende Celleparti, der har dannet sig som Følge af Be-
skæringen. Det er paafaldende, saa dette minder om Cambiet
i Tværsnit i Væxtperioden, f. Ex. hos en Skovfyr; det gør
ganske Indtryk af, at Cambiumcellerne ved deres Overgang til
Vedceller kun er blevne lidet metamorforserede.

Ælmen (Ulmus montana) benyttes meget til Hæk og
bliver som saadan klippet i det mindste 1 Gang om Aaret.
Følgen heraf er i Almindelighed Dannelsen af en stor Mængde

4920 0. G. Petersen.

Sommerskud. Medens de ubeskadigede Moderskud for Sommer-
skud hos Ælm ikke vise noget paafaldende i Aarringens Byg-
ning, kan man derimod i det her nævnte Tilfælde undertiden

Fig. 8.
Fig. 8. Persica vulgaris. Parti af Fig.9. Ulmus montana. Vaarskud,
Svækkelsesringen i en beskaaret fra hvilket et Sommerskud er ud-
Gren. Foroven et Kar. 58”, gaaet efter Beskæringen. Karfor-
deling. 77.

påavise en Reaktion, der dog er mindre iøjnefaldende end hos
de nævnte Træer af Æblefamilien. Virkningen sés som et
ringformet, men ufuldstændigt og uregelmæssigt Parti af lidt
tyndere eller lidt i radial Retning affladede Elementer, hvorpaa
der da følger tætstillede og tydelig videre Kar end man ellers
kunde vente i denne Del af Aarringen. Den- paagældende
Region faar af denne Grund noget mere Lighed med en
Åarringsgrænse end hos Æble-, Pære- og Ferskentræet, men alt

Abnorme Løvforholds Indflydelse paa Aarringsdannelsen. 491

i alt er den dog temmelig utydelig og ofte er intet afvigende
at se.

Ogsaa Avnbøg (Carpinus Betulus) anvendes meget til
Hækker og kommer altsaa under Saxen. Den danner efter
Klipningen store og kraftige Sommerskud, og i det tilbageblevne
korte Stykke af Vaarskudet kan man paavise en ret tydelig
Svækkelsesring i Aarlaget; Dannelsen af Kar hører ganske vist

RESET
NE % ok
| bØO| Ze

Fig. 10 b.

Fig. 10. Carpinus Betulus, a Del af Tværsnittet af det beskaarne Skud
med paasiddende Bark. Svækkelsesringen sés lidt udenfor Midten af
Aarringen. 2. b Parti af 5 med omgivende Væv (fra et
ganske karfrit Sted).

ikke helt op, men Ringen er dog saa tydelig, at den kan sés
under Lupen, og viser ellers de under Æbletræ og flere iagttagne
Ejendommeligheder. Til Sammenligning undersøgte jeg ube-
skadigede Vaarskud fra samme Region i samme Busk, frå
hvilke der havde udviklet sig Sommerskud; her fandtes i
Vedet ingen Reaktion paa Sommerskuddannelsen. ” I Fig. 10 a
sés den falske Aarringsdannelse omtr. midt mellem Marv og
Cambialring, dog noget nærmere denne; af Fig. 10 b, der er et
fuldstændig karfrit Stykke af Aarringen, sés Svækkelsesringen
som et af forholdsvis tyndvæggede Celler dannet Parti mellem
de ellers stærkt fortykkede Vedelementer.

re
(49)
wo

0. G. Petersen.

Disse Forhold synes ikke tidligere at have været behandlede
særskilt, og jeg kan derfor ikke anføre noget fra Litteraturen
herom.

Vi komme nu til det Forhold, at Træet af en eller anden
Grund har været fuldstændig afløvet engang i Sommerens Løb
og derefter har dannet ny Skud i samme Aar. I saa Tilfælde
synes Dannelsen af en Dobbeltring at være ret almindelig an-
tagen, og herom foreligge Vidnesbyrd i Litteraturen. Baade
Cotta og Ratzeburg udtale sig derhen, ligeledes en anden
ældre Forstbotaniker, Reum!). Men naar der ikke er gjort
histiologisk Rede for Beskaffenheden af en saadan falsk Aarrings-
grænse, kan man ikke vide, om den har svaret til en virkelig
Grænse mellem Høstved og Vaarved. og jeg vil derfor foreløbig
lade disse ældre Angivelser ude af Betragtning.

Kny”) optog Spørgsmaalet til speciel Undersøgelse. Han
afløvede en Blodbøg, en Spidsbladet Ahorn og et Tulipantræ,
men intet af disse fik deres Løvdække igen. Samtidig var
imidlertid ved Insektangreb en Smaabladet Lind, en Almindelig
Røn, en Stilkeg og en Hængebøg blevne afløvede og skød alle
igen friske Skud. Undersøgelsen af disse viste, at 7%/a parvi-
folia havde fordoblet Aarringen i Vaarskudet paa en Maade,
der væsentlig lignede en normal Aarringsgrænse (afbildet). Hos
Sorbus Aucuparia var det samme Tilfældet. Hos Quercus
pedunculata var der vel en Ringgrænse, men mindre tydelig,
og hos Fagus silvatica pendula var der overhovedet ingen
Virkning åt se. Selv i de Tilfælde, hvor” der dannedestten
Dobbeltring, kunde denne ikke følges ret langt ned i de ældre
Aargange af Grene, ja forsvandt i visse Tilfælde nedenfor Vaar-
skudet og var allerede i dettes nedre Internodier bleven mindre
tydelig. Hos Lind fandt det Forhold Sted, at Ringgrænsen

1) Reum, Pflanzenphysiologie, 1835 pag. 76.
2) Ueber die Verdoppelung des Jahresringes. Verhandl. d. bot. Ver. d.
Prov. Brandenburg. 21. Jahrg. 1879. Abh. pag. 1.

Abnorme Løvforholds Indflydelse paa Aarringsdannelsen. WS

(49)
(9

var tydeligere paa Undersiden end paa Oversiden af Grenene.
Dette, mener jeg, forklares ved den Omstændighed, at Linde-
grene er epinastiske, d. v. s., at Aarringen er tyndere paa
Grenens Underside end paa Oversiden; Åarringsdannelsen var
paa Oversiden mindre nær sin Afslutning paa den Tid, da det
ny Løvdække dannedes, og det maatte have en mindre skarp
Afgrænsning her til Følge. Om at kunne forfølge den falske
Aarringsgrænse ned i Stammen var der hverken hos Lind eller
de andre nogen Tale.

K. Wilhelm!) afløvede Qwercus sessilzflora og undersøgte
Virkningen heraf paa ÅAarringens Udvikling, men da han tillige
havde gjort visse Indgreb i Stammens Overflade, er det noget
vanskeligt at vide, hvilke Aarsager de iøvrigt temmelig svage
Virkninger er at henføre til.

Den 23. og 26. Juni d. A. afløvede jeg et mindre Træ
henholdsvis af Pyrus communis, Corylus Avellana, Acer
Pseudoplatanus, Populus tremula, Sorbus Aucuparia, Fagus
silvatica og Fraæxinus eæcelsior, samt en Gren af Ulmus mon-
tana og Sambucus nigra. Af disse var det kun Pæretræet
og Åhornen, der blev fuldt beløvede igen; paa de andre var
kun ganske enkelte Blade eller Skud kommet frem; hvor dette
var Tilfældet, var der ikke Spor af, at der havde dannet sig
en dobbelt Ring i det paagældende Vaarskud, f. Ex. hos Hyld,
Røn, Bøg og Ælm. De 2 anden Gang fuldt beløvede Træer
blev omhyggeligt undersøgte.

Ahornen viste følgende:

Ved Undersøgelsen med Lupe var det strax klart, at der
ikke var Tale om en ny Ringgrænse, i Vaarskudet af samme
Natur som en normal Aarringsgrænse, derimod bemærkedes en
ganske fin Ringstribe, der dog i Almindelighed ikke var lukket;
dette lod formode, at Vedet under sin Udvikling havde reageret

1) Die Verdoppelung des Jahresringes, vorlåufige Mittheilung. Bericht d.
deutsch. bot. Gesellsch. Bd. I, 1883 pag. 216.

rs
(
MS

O. G. Petersen.

påa Afløvningen. Den mikroskopiske Undersøgelse viste, at der
til den fine Ring svarede en Afbrydelse i den normale Vedud-
vikling af en ganske lignende Natur som den ovenfor omtalte
ved Beskæring fremkaldte. Fig. 11 viser Forholdet og for

SILD See eg
ERE) SSR I ==
ENTEN DT WODSEE

SEE

— d JES 1 ON UI
TEDE KN Se

Fig.11. Acer Pseudoplatanus. Træet afløvet ?%/, og atter løvklædt i Løbet
af Sommeren. Af den ydre Del af Vaarskudets Ved; ved s. en
Svækkelsesring. 53%,

yderligere at anskueliggøre vedkommende Ringbæltes Karaktér
af en Svækkelsesring, har jeg tegnet Aarringen helt ud til Ved-
grænsen, såa man sér Høstvedet, der øjensynlig er af en helt
anden Natur. Den afløvede. Ahorn var 4 Aar gammel, og det
lykkedes mig at følge den paagældende Ring ned i det ældste

SS
wo
em

Abnorme Løvforholds Indflydelse paa Aarringsdannelsen.

Skud. Men der var ikke Tale om, at man kunde forledes til
at tro, at dette havde dannet 5 Åarringe, såa lidt som at
Aarsskudet havde dannet 2. i

Paa Pæretræet, der var 5—6 Aar gammelt, var Virk-
ningen endnu svagere. Med Lupe var her overhovedet intet at
se. Ved en meget nøje Mønstring af Snittene under Mikro-
skopet kunde der i en bestemt Region af Aarringen paavises
en Tilbøjelighed til Affladning af Vedelementerne, men det var
saa lidt, at der egentlig ikke godt kunde tales om en Ring-

dannelse.

Kny siger (1. c. pag. 6): Spørgsmaalet, om det er muligt
ved pludselig Afbrydelse af Tilførslen af assimilerede Stoffer
at frembringe mer end én skarp afgrænset Vedring i Løbet af
en Vegetationsperiode, finder altsaa efter det ovenanførte en
fuldstændig positiv Besvarelse.

Og Jost (l. c. Spalte 609) slutter sine Betragtninger saa-
ledes: Er nu ogsaa disse Erfaringer endnu lidet talrige, saa
bevise de dog uimodsigeligt, at under gunstige Betingelser
frembringer hvert Skud af et Træ en Ring, at saaledes enhver
Ring har ikke Aarstiden, men Plantens Vegetationsperioder at
takke for sin Tilblivelse; man vil altsaa bedre kunne tåle om
Vegetations- end om Åarringe. |

Den, der vilde danne sig en Opfattelse af det foreliggende
Spørgsmaal efter disse bestemt formulerede Udtalelser af de to
Mænd, der i den nyere Tid har specielt undersøgt Dannelsen
af Dobbeltringe, vil let faa en skæv Forestilling om Forholdet.

Jeg vil overfor den citerede Udtalelse af Jost sætte en
anden af samme Forfatter: «Naar Træer lade et nyt Skud bryde
frem endnu om Efteraaret, efter at deres første Skud forlængst
er afsluttet, blev Dannelsen af en skarpt markeret 2. Aarring
konstateret, medens langt det største Antal af Efterskudene
og Sommerskudene ikke har vist nogen saadan» (l. s. Sp. 606 —
607). Materialet, hvorpaa Jost konstaterede dette, var en Lind

426 0. G. Petersen.

og en Hestekastanie, der i Aug. havde kastet deres Løv og
i Septb. faaet frisk Løv; den 2. Ring er smal og vertikalt ikke
langtrækkende (Sp. 608). Hertil kan føjes en Gren af Populus
nigra, som J. skar af om Efteraaret og benyttede til Vand-
kultur; den tabte sine Blade, slog Rødder og dannede ny Blade,
og svarende hertil fandtes ogsaa en Ringfordobling. Tiden for
Dannelsen af det ny Løvdække spiller altsaa for J. en væsentlig
Rolle. Dette kan være rigtigt nok, men samtidig maa det ind-
rømmes, at disse Vilkaar meget sjældent vil være tilstede. De
3 Tilfælde med Linden, Hestekastanien og Sortpoplen er dog
meget exceptionelle.

De i det foregaaende fremsatte Iagttagelser i Naturen og i
Litteraturen kunne sammenfattes saaledes:

I nogle faa Tilfælde er det paavist, at en Afløvning med
paafølgende Sommerskuddannelse har haft Dannelsen af en
Dobbeltring til Følge, hvis Ringgrænse har haft samme Karaktér
som en almindelig Aarringsgrænse; nemlig af Kny hos Tilda
parvifolia og Sorbus Aucuparia og maaske af Unger hos
Sambucus racemosaå, hvortil kommer de ejendommelige af Jost
iagttagne Forhold. I andre Tilfælde er der paavist en mindre
tydelig eller slet ingen Ringgrænse som Følge af gentagen
Løvdannelse (Unger, Kny, Wilhelm, Jost, egne Undersøgelser).

Sommerskuddannelse efter Beskæring eller lignende har
meget ofte en Forandring i Aarringens Udvikling til Følge, idet
den normale Udvikling afbrydes ved Dannelsen af et Ringvæv,
der efter sin Natur kan betegnes som en Svækkelsesring, efter
hvis Dannelse der som Følge af den ny Beløvning atter finder
normal Vedudvikling Sted; men en Grænse, der ligner normal
Aarringsgrænse, dannes ikke (Egne Undersøgelser).

Sommerskuddannelse uden forudgaaende Beskæring eller
Afløvning er i mange Tilfælde ganske virkningsløs m. H. til
Vedudviklingen, undtagen for saa vidt Modergrenen vel ofte
voxer noget længere i Tykkelse. I andre Tilfælde kendes Virk-

Abnorme Løvforholds Indflydelse paa Aarringsdannelsen. 4927

ningen heraf ved Udviklingen af storporet Ved hen paa Sommeren,
men ganske uden skarp Afgrænsning indadtil (Egne lagttagelser,
flere Forfattere).

Jeg maa saaledes ansé Dannelsen af skarpt markerede
Dobbeltringe som Følge af dobbelt Beløvning, hvad enten denne
finder Sted efter forudgaaende Afløvning eller ikke, for meget
sjælden. ;

Hvor overhovedet Aarringen reagerer paa disse Forhold,
vil Virkningen i Almindelighed neppe strække sig meget længere
tilbage end til Aarsskudet eller de nærmeste Generationer. En
Ringfordobling af en saadan Natur, at den vilde gribe for-
styrrende ind ved Bedømmelsen af Træets Alder efter ÅAar-
ringene, vil sikkert overmaade sjældent forekomme som Følge
af de nævnte ÅAarsager.

(Al rig kun fe KI Man Årg ale
wil | in i

MRNA: men ANON ING Ptoiptotd ig wo j dd, Ny

"SURE ØR Neste re: MRAS, rar varene Uke: ile fe:
ASETA i ise) aberne RER

HE i i 2

ehd NAG sån Masse AN FANEN ELO!
"brmktatk: (EAU ALE ru roll Mad ulsrhet: valid, vier. sy
BYEN MV vagt, halty ike ure KUE LN mid)

mer AT

SÅ i Vi i 2 M/ i bo JA i i UMA SHA i
Æ KT RE n akt hug mind Knrnre tolavudyo sd
K Wa i n Wykbrtu) laane hj volume Agon barhurTohutorld & kg
K [OX MARE DEA ALAR TA EUTIN au tk inla job sEb EN

… drer ble as do KUL I NINSARTEE i
ne d i i j |
mi AMAGER SAA ENS AODTA also i få hal frame hav Tr.
k å j FR
CM KENNY PG SETT ENE ANYT EDT FETTO RR ERE SEE GID TET STAREA E DALEN
ng ; W sy. ord
At Ex ESER i
ii mv
ar i
j é
Å i '
TR | -
(9 'å
ER, få
(l
HU 4
AN
VM
SAR
Es U
M
i 3 VD
Er É å
avl.
' $ 5)
i i i I j ;
Yi Fyl
TØ i MYG AN
SK
i Å É i
SÅ & ; KU
É j f ; (MANET HAN ra
Rn Nå
- AG Fe
li 11 19 ARR i "3

re
(89)
=]

Abnorme Løvforholds Indflydelse påa Aarringsdannelsen.

ningen heraf ved Udviklingen af storporet Ved hen paa Sommeren,
men ganske uden skarp Afgrænsning indadtil (Egne Iagttagelser,
flere Forfattere).

Jeg maa saaledes ansé Dannelsen af skarpt markerede
Dobbeltringe som Følge af dobbelt Beløvning, hvad enten denne
finder Sted efter forudgaaende Afløvning eller ikke, for meget
sjælden.

Hvor overhovedet Aarringen reagerer påa disse Forhold,
vil Virkningen i Almindelighed neppe strække sig meget længere
tilbage end til Aarsskudet eller de nærmeste Generationer. En
Ringfordobling af en saadan Natur, at den vilde gribe for-
styrrende ind ved Bedømmelsen af Træets Alder efter Aar-
ringene, vil sikkert overmaade sjældent forekomme som Følge
af de nævnte Åarsager.

Overs. over D. K, D. Vidensk. Selsk. Forh. 1896. 29

rs
(803)
or

Om de i Æther opløselige reducerende Stoffer
i Blodet og Leveren.

Af

A. Jacobsen.

Geneon et tidligere Arbejde ") var det blevet mig klart, at det
vilde være nødvendigt nærmere at undersøge de i Blodet fore-
kommende reducerende Stoffer, der ere opløselige i Æther,
førend man kunde studere Sukkerets Forhold i den levende
dyriske Organisme.

Af den ovenanførte Meddelelse fremgaar, at man ikke faar
noget som helst Begreb om Sukkermængdens virkelige Størrelse
i Blodet, hvis man nøjes med at bestemme den totale Reduktion
i dette, da den Del af Reduktionen, der skyldes de i Æther
opløselige Stoffer, stedse er betydelig og overmaade variabel,
hvilket vises ved en Sammenligning af Arterie- og Veneblod
tagne samtidig fra en Hund.

Her som overalt i det følgende regnes Ætherudtrækkets
Reduktion som Druesukkerets.

Æther-

Rest fra | Total 9, Opløselig
udtræk. | Ætherudtræk. | Reduktion. | i Æther.
ENGANG. NR Beg i
Arterieblo duer 0,043 | 0,023 006 6 65
Veneblod SE 0,020 | 0,052 | 0,072 | 28

]) Ueber die reducirenden Substanzen des Blutes. Centralblatt fir Phy-
siologie Bd. VI. 1892——-93.

De i Æther opløselige reducerende Stoffer i Blodet og Leveren. 499

Den Gang syntes det mig at fremgaa af nogle dels kvalita-
tive dels kvantitative Forsøg, at den i Æther opløselige Del af
de reducerende Stoffer ikke var gæringsdygtig. Dette Forhold
passede dog ikke altid, og det var mig derfor af Vigtighed at
faa Sagen undersøgt paa ny, samt ligeledes åt undersøge, hvor-
vidt man ved at behandle Ætherudtrækket med Syre, kunde faa
gæringsdygtige reducerende Stoffer. Samtidig udvidedes Under-
søgelsen til ogsaa at omfatte Leverens i Æther opløselige
reducerende Stoffer.

Fremstillingen af disse foregik efter den af Baldi angivne
Fremgangsmaade til Fremstilling af urent Jecorin.

Metoden er i Korthed følgende: Gentagne Alkoholudtræk-
ninger af det med Alkohol fældede Blod eller af den fintrevne
Lever. De samlede Alkoholfiltraters Inddampning i Vacuum ved
c. 40”, samt Inddampningsrestens Udtrækning med Æther.

Efter at Ætheren er bortdampet, faas en Rest, der i det
følgende vil blive kaldet Ætherextraktet af Blod eller Lever.

Ætherextraktet udrives i Vand uden foregaaende Rens-
ninger.

Det var mig i Begyndelsen tvivlsomt, om der forelaa en
Opløsning, eller om det blot var en Art Opslemning. Under
Mikroskopet viser den, naar den er meget koncentreret, tyde-
lige Myelinformer, der dog snart forsvinde. Da hverken den
koncentrerede eller mere fortyndede Opløsning imidlertid ved
Centrifugering i 3—4 Timer viste nogen Tilbøjelighed til at
blive uhomogen, mener jeg at være berettiget til at betragte
den som en Opløsning.

Denne Opløsning er gulhvid til gulbrun og af en egen fad
Lugt. Den kaldes i det følgende Opl. I.

Til Opl. I. sættes Svovlsyre, indtil Opløsningen indeholder
2—3"/0 Svovlsyre, hvorpaa der opvarmes c. 10 Minutter paa
kogende Vandbad. Herved udskilles næsten øjeblikkelig osteag-
tige Fnog, der dog hurtig bage sig sammen til større eller
mindre Klumper. Filtreringen fra disse foregaar meget let for

29%

430 A. Jacobsen.

Leverextraktets Vedkommende, medens den undertiden er meget
langvarig, ja næsten umulig, naar Extraktet skriver sig fra
Blod.

Filtratet er som oftest svagt gulligt, men kan undertiden
blive mere. brunligt.

Der tilsættes nu en koncentreret Opløsning af Barythydrat
til svag alkalisk Reaktion, hvorpaa Væsken gøres svagt sur med
Eddikesyre. Filtreringen fra de udskilte Barytsalte er ofte
meget besværlig, idet Opløsningen gaar langsomt og uklar
igennem Filtret. Den eneste Hjælp herfor synes at være at
lade Opløsningen henståa 12—24 Timer påa et varmt Sted.
Skal denne Opløsning, som i det følgende kaldes Opl. MIE,
sammenlignes med Opl. -I, måa Barytbundfaldet naturligvis ud-
vaskes meget omhyggeligt.

For at undersøge Gæringsdygtigheden af Opl. I og Opl. Ill
sættes der almindeligt Gær til dem. Denne opslemmes i en
større Mængde Vand og nedcentrifugeres, opslemmes atter, og
Processen gentages 2—3 Gange. Tilsidst opslemmes de ud-
vaskede Gærceller i en ringe Mængde Vand, og med en Pipette
tilsættes 1/2 af denne Opslemning til Opl. I og Opl. HE Disse
med Gær tilsatte Opløsninger kaldes i det følgende Opl. II og
Opl. IV.

Forsøgenes Gang bliver nu følgende.

Ætherextraktet opløses i Vand, og der tilsættes saa meget
heraf, at Opløsningen udgør lidt over 100%. 50% af denne be-
handles som ovenfor beskrevet med H,S0, og Ba(OH),. Efter
Filtrering og omhyggelig Udvaskning deles Opløsningen i 2
ligestore Dele. Disse maa ikke overstige 35—40%; hvis saa er,
maa Opløsningen koncentreres.

Til den ene Del sættes Gær (Opl. IV), og sammen med
den anden (Opl. III) indsættes de nu i Thermostat. Samtidig
indsættes ogsaa 25% af den oprindelige Opløsning (Opl. I) og
25% af samme — -/2% Gær (Opl. Il). Henstanden i Thermostaten

De i Æther opløselige reducerende Stoffer i Blodet og Leveren. 431

varierer mellem 12 og 24 Timer, og Temperaturen holdes ved
C:302.

Alle Prøverne udtåges samtidig og fortyndes til 50%, hvor-
paa Reduktionsevnen bestemmes ved Titrering med Sachses
Væske (en alkalisk Jodkvægsølvjodkaliumopløsning). == Titer-
væsken er indstillet efter en Opløsning af rent Druesukker
(fremstillet paa Gl. Carlsbergs Laboratorium) af bekendt Styrke.

Opløsningernes Reduktionsevne er som tidligere sagt be-
regnet, som om den skyldtes Druesukker.

Som det ses af efterfølgende Tabel I, ere Forsøgene ud-
førte med Ætherextrakter af Lever, Serum og Blod.

Leverne ere udtagne umiddelbart efter at Dyrene ere blevne
dræbte (Nakkestik). Leverne udrives i en Porcelænsmorter saa
fint som muligt, hvorpaa de opslemmes i Alkohol og henstilles
i tildækkede Glas. Alle Manipulationer udføres såa hurtigt som
muligt, og c. 5 Minutter efter at Dyret er dødt, er Leveren
henstillet med Alkohol.

Serum er fremstillet af Oxeblod fra Slagtehusene. Efter
at Halsen var overskaaren paa Dyret, lod man Blodet løbe et
Øjeblik, hvorpaa Resten opfangedes i steriliserede Centrifuge-
glas. Disse henstilledes i Kulden c. 2 Timer, hvorefter Serum
fracentrifugeredes.

Denne fældes nu med det 5 dobbelte Volumen Alkohol
f94%70).. Den øvrige Fremgangsmaade er som forhen.

Åt man ikke kan faa fuldstændig steril Serum paa denne
Maade, indser jeg vel, men man undgaar dog herved de værste
Kilder til Infektion af Bakterier, der muligvis kunde destruere
eller omdanne de reducerende Stoffer under den Henstand, der
er nødvendig, for at Blodets Koagulation kan gaa for sig.

Hvad Blodet angaar, er dette fra en i a. carotis eller a.
femoraålis indlagt Kanyle taget direkte ned i det 5 dobbelte
Volumen Alkohol. Derefter er Fremgangsmaaden som før.

432 A. Jacobsen.

Babel

Forsøg med Leverextrakt.

I | ! |
Forsøgsnummer. NERE Nr. 2 | Nr. 3. | Nr. 4. | Nr.5. | Næb:
| |
nes i) |
| | |
|| |
Op SR DE DRE 01125 80189 0,050 0,165 | 0,204 | 0,400
! | |
findes | findes 2 AE EEN
Op SEEN man ere 0,044 | 0,041 | 0,077 | 0,120
KODEN SEEREN 2: 0,109 | 0,227 | 0,053 |. 0,165 | 0,200. | 0,396
| | | | ANLEL z
OPEN eN 0,031 0,100 |. 0,022 !. Spor | 0,050. | 0,060
ennen me EN
Kanin. Hund.

Forsøg med Serumextrakt.

TT z K

Forsøgsnummer. NE Nu 2: | Nr.3. | Nr. 4. | Nr. 5

| |
| |

ODENSE EET SE SRAEN 0,010 | 0,016 | 0,027 | 0,015 | 0,009
OPERERES ES ENE DSE EA 0,009 | mu | Spor | Spor | 0
ODA SS SN mene 0,020 | 0,020 | 0,028 | 0,015 | 0,008
OPEN SE JE ASE rar Gee Spor | 0,010 | Spor | Spor 0

Forsøgsnummer. NzE:12 | NE: | NZ ONE Så | Nr. 5 Nr. 6

| | | |
FIG na (EL TIRS as 0,118 | 0,119 | 0,075 | 0,056 | 0,073 | 0,027
TR, I IEHO DALE SEES al 048") | 0,081 | 0,025 | 0,008 | 0,086 | 0,012
ODA RR 0,137 | 0,146 | 0,074 | 0,056 | 0,073 | 0,032
OKI KNVESTELE SREE ere 0,023 1 LS 0,010 | 0,006 |0,014 | 0,012

1) Reduktionen var efter 12 Timers Henstand i Thermostat 0,048 efter 36
Timer 0,042. i

De i Æther opløselige reducerende Stoffer i Blodet og Leveren. 433

I Forsøg 6 med Blodextrakt gik en Del Stof tabt ved
Filtreringen af Barytsaltene. Opl. Ill skal altsaa have en større
Reduktionsevne.

Sammenligner man i Tabel I Værdierne for Opl. I med
Opl. III, finder man, at Reduktionsevnen i nogle Tilfælde er
stegen, hvilket særlig er Tilfældet i Forsøgene med Blod. For
at forklare dette, er der vel næppe nogen Grund til at antage,
at det i Æther opløselige reducerende Stof skulde skifte Reduk-
tionsevne ved at behandles med Syre, men det er rimeligere,
at der ved Siden af dette i Blodet og Leveren kan findes et i
Æther opløseligt ikke reducerende Stof, som ved at behandles
med Syre kan gaa over til -et andet, der kan reducere.

For nærmere at undersøge det i Opl. III forekommende
reducerende Stof, gik jeg frem paa følgende Maade:

Af 6 Kaninlevere fremstilledes et Ætherextrakt, der be-
handledes med Svovlsyre og Barythydrat som ovenfor. Opvarm-
ningen med Syre varede dog "2 Time, og Kolben, hvori den
foretoges, var nedsænket i kogende Vand.

"Der fældes nu med basisk eddikesurt Blyilte. I Filtratet
udfældes Overskud af Bly med Svovlbrinte. I Filtratet fra det
udskilte Svovlbly uddrives Svovlbrinten ved Gennemledning af
Luft. .

Opløsningen, der reducerede Fehlings Vædske, var fuld-
stændig vandklar. Den koncentreredes stærkt i Vakuum ved
40?—45”, hvorved den antog en ganske svag gullig Tone. Då
den undersøgtes i Polarisationsapparat, viste det sig, at den
drejede Polarisationsplanet til højre. Forholdet mellem Drejnings-
og Reduktionsevne blev ikke undersøgt, da Opløsningen skulde
anvendes til andet Brug.

Opløsningen inddampes nu som før i Vakuum til Tørhed,
hvorved der efterlades en svagt brunlig Rest.

Denne udrystes gentagne Gange med Æther, indtil denne
efter Afdampning ikke efterlader nogen Rest. De samlede

434 A. Jacobsen.

Ætherudtræk inddampes til Tørhed, hvorved der efterlades en
Rest, som ikke reducerer.

Det ses saaledes, at det reducerende Stof efter Syrebe-
handlingen ikke længere er opløseligt i Æther.

Efter Udrystningen med Æther opløses det tilbageblivende
i c. 530% Vand, og der tilsættes 2,5 Gram Fenylhydrazin og 1,4
Gram Iseddike. Opløsningen opvarmes i Reagensglås i kogende
Vandbad.

Efter c. "2 Times Forløb udskiller der sig gulbrune Kry-
staller. Opløsningen afkøles, og der udskiller sig endnu flere
Krystaller.

Under Mikroskopet vise disse sig at bestaa af Knipper af
Naale, hvori der hænger smaa tjæreagtige Partikler. Krystallerne
frafiltreres, og Opvarmningen gentages. Herved udskiller der sig
atter flere Krystaller, som efter Afkøling frafiltreres, hvorpaa
Processen gentages endnu en Gang.

De samlede Krystaller opløses i den mindst mulige Mængde
kogende Alkohol; Opløsningen filtreres, og der tilsættes c. 25%0
destilleret Vand af 307—40P. Der udskiller sig nu Krystaller,
som atter omkrystalliseres påa samme Maade.

Krystallernes Smeltepunkt bestemtes til 200?—2027, men
ved næste Omkrystallisation steg Smeltepunktet til 2047—205?,
hvilket forblev konstant, selv efter at der yderligere vår fore-
taget 2 Omkrystallisationer.

Paa samme Maade fremstilledes en Osazon af Ætherex-
traktet fra Blod.

Hertil anvendtes c. 1500 Hundeblod.

Opvarmningen paa Vandbad med Svovlsyre varede imidler-
tid kun "4 Time, da Opløsningen paa dette Tidspunkt blev
brunrød, og de udskilte Klumper atter begvndte at opløses.
Farven tabte sig. fuldstændig efter Fældningen med basisk
eddikesurt Blyilte.

Filtratet fra Svovlblyet inddampedes ikke til Tørhed, men

koncentreredes stærkt, hvorpaa der tilsattes Fenylhydrazin og Is-

De i Æther opløselige reducerende Stoffer i Blodet og Leveren. 435

eddike. Jeg fik nu en Osazon, hvis Smeltepunkt forblev kon-
stant ved 2047—206”.

Der kan altsaa af det i Æther opløselige reducerende Stof
fremstilles et andet, der ligeledes reducerer, der er uopløseligt
i Æther, der (se Tabel I) er gæringsdygtigt, drejer Polarisations-
planet til højre og med Fenylhydrazin danner en Osazon, der
smelter ved 204?-—206?.

Der er derfor al Rimelighed for at antage, at dette Stof er
Glucose.

Hvorvidt der ved Siden af dette findes andre reducerende
Stoffer, skal jeg gaa lidt nærmere ind paa, naar jeg har omtalt
mine Gæringsforsøg. Inden jeg gaar over til disse, vil jeg korte-
lig omtale en lagttagelse af Bleile "), der viser, at ogsaa han
har set, at Blodets Reduktionsevne kan stige ved Syrebehandling.

Han siger nemlig, at han, ved at koge Serum fra v. porta
påa en Hund paa Kulhydratdiæt med Svovlsyre, saa Reduktions-
evnen stige fra 0,375?/0 til 0,500%, uden at det var ham muligt
i Serum at paavise Dextrin.

Denne Stigning i Reduktionsevnen kunde jo muligvis til-
skrives Glycogen, dyrisk Gummi eller lignende, men der er
lige saa stor Rimelighed for at antage, at den skriver sig fra det
i Æther opløselige Stof, der ved Opvarmningen med Syre kan
reducere.

Betragte vi nu Reduktionsevnen i Opløsningerne II og IV,
ses, at den stedse er mindre end i de tilsvarende Opløsninger
kosklllss-Dereraltsaa: baade 1 "Op TEF'og Opl. IV Fafgæret
noget reducerende Stof, men der er dog en tydelig Forskel i
de bortgærede Mængder, idet Opl. H (naar undtages Serumfor-
søgene og Blodforsøg Nr. 4) stadig reducerer kraftigere end den
tilsvarende Opløsning IV.

Dette Forhold belyses nærmere i nedenstaaende Tabel Il,

7) Ueber den Zuckergehalt des Blutes. Archiv fir Anatomie und Physiolo-
gie. 1875:

436 A. Jacobsen.

der indeholder de Forsøg med Lever og Blod, hvor Sammen-
ligning overhovedet er mulig.

Forsøgene i Tabel I Nr.2, Nr. 3, Nr.4, Nr.5 med Serum
viser derimod, at der ingen Forskel er i Gæringsevnen i Op-
løsningen II og IV. Der er en Mulighed for, at dette Fænomen
skyldes den Tid, der medgaar, inden Serum kan tages i Ar-
bejde. Hvis dette er Tilfældet, vilde man kunne vente at se
det samme ved Blod, der havde staaet en lignende Tid hen.
Jeg har ikke undersøgt denne Sag, da den ikke direkte vedrører
de reducerende Stoffer i den levende dyriske Organisme, men
langt snarere hører hen til en Undersøgelse over Glycolyse.

abe lle

Forsøgs- Svind ved Gæring Svind ved Gæring Differens.
nummer. før Syrebe- efter Syrebe-
handling. handling.

| NE 3 14 ?[o 56 2/9 42 O|g

KTÆ EQ E 0 20 T

i Nisd tg; 15) lo Hven 75 lo se Tab. Il

NE oe 62 2/9 BV0 ol, 13 2/9
Nora 70 ol, 85 Ol, 15 ol,
| Nem 59 9/9 81 9/9 22 0
TERE) AB 0 Q7 Ol 90 0/
Blod. Nær al lo S7 ' 20 "0
Nee 86 0, 89 Of, 3 Of,
Neon ags 51 Ol, S1 ol, i 30 lg

For at opnaa en Forstaaelse af den Gæring, der foregaar i
Opl. II, prøvede jeg, hvorvidt Invertinmængden i den tilsatte
Gær spillede nogen Kolle.

Forsøget anstilledes paa følgende Maade:

Det i Vand opløste Ætherextrakt deltes i 4 Dele a, b, c
og d.

a er Opløsningen selv.

b er a med Tilsætning af Gær ").

Til to Portioner a sættes ligestore Mængder af et vandigt
Gærudtræk. Dette reducerede ikke, indeholdt enkelte Gærceller

og inverterede Rørsukker.

1) Denne Tilsætning sker først samtidig med, at der tilsættes Gær til d.

De i Æther opløselige reducerende Stoffer i Blodet og Leveren. 437

Disse 2 Portioner henstilles i Thermostat i 2 Timer ved
30”. Til den ene (d) sættes samme Mængde Gær, som er aåan-
vendt i b, og den anden Portion c lades uforandret.

Alle Portionerne henstaa nu 12 Timer i Thermostat.

Ved Titrering fandtes da:

SEENDE SE 0,400 Ølo ! Svind 70 0lg.
id. ARR 0,120 %, f
ALH aeRER 0,326 "0 VU svind 70 of,
BEER 0,096 2/0 f

Det ses heraf, at Svindet mellem åa og b paa den ene Side
og c og d paa den anden procentisk er ens. Svindet mellem
a og c (d) skyldes rimeligvis de Gærceller, der fandtes i Gær-
udtrækket.

Det synes altsaa, som om Invertinets Mængde ikke spiller
nogen Rolle ved Gæringen.

Der var derimod stor Sandsynlighed for, at Gæringen ikke
var færdig, naar Titreringen foretoges.

Åt dette virkelig er Tilfældet, ses i Blodforsøg Nr. 1, hvor
Opl. Il efter 12 Timers Forløb giver 0,048%0, medens en
analog Prøve, der henstod 36 Timer, gik ned til 0,042 %/0. Da
den tilsvarende Opl. I imidlertid giver 0,118%0, fremgaar det
tydeligt, at Gæringen i dette Forsøg for en langt overvejende .
Del er foregaaet i den første Tid.

For nærmere at undersøge dette, deltes en vandig Opløs-
ning af Ætherextraktet fra en Hundelever i 5 ligestore Dele.

Der sattes samme Mængde Gær til dem alle. Titreringen
foretoges nu

strax — Opløsningen viste 0,093 "/0.
efter 6 Timers Forløb . . 0,035 -
TEE ae TES FE
— 24 — — 010295" -
— 50 — — 3710:020 .-

Af dette Forsøg fremgaar ogsaa, at Gæringen foregaar langt
kraftigere i Begyndelsen end senere.

Jeg hår gentagne Gange forsøgt, om det var muligt i

4

438 A. Jacobsen.

Opl. II at bortgære hele Mængden af reducerende Stof; men
dette er først forsvundet efter 4—6 Døgns Forløb, og Opløs-
ningen havde da faaet en Lugt, som tydelig viste, at der var
indtraadt Forraadnelse.

Hvad angaar Opl. IV, saa foregaar Gæringen vel hurtigere
i denne, men heller ikke her lykkedes det mig ved den Be-
handlingsmaade, jeg hidtil havde anvendt, at bortgære hele den
reducerende Stofmængde, førend der samtidig indtraadte en
Forraadnelse.

Man kunde muligvis heraf slutte, at der sammen med det
gæringsdygtige reducerende Stof fandtes ét, der vel reducerede,
men ikke var gæringsdygtigt.

Jeg tror nu imidlertid ikke det er Tilfældet; thi da jeg i 2
Forsøg (1 Hunde- og 2 Kaninlevere) fortsatte Syrebehandlingen
af Ætherextraktet længere (!/> Time) og i en Kolbe, der var
helt nedsænket i kogende Vand, fik jeg en Opløsning, som
efter 18 Timers Henstand med Gær ikke gav Reduktion med
Fehlings Væske og kun et yderst svagt Spor med Sachs'es.

Der er derfor ål Grund til at tro, at Syrebehandlingen i de
foregaaende Forsøg ikke har været energisk nok, saa at Fra-
spaltningen af Glucosen kun hår været ufuldstændig.

At Opl. II kan gære, tror jeg skyldes, at Gæren selv fra-
spalter Glucose og derpaa yderligere spalter dette. (Ved denne
Spaltning har jeg gentagne Gange set, at der dannes CO.)
Efterhaanden blive Gærens Virkninger svagere, rimeligvis fordi
Næringsvæsken da er bleven mindre gunstig, og tilsidst ophører
Virkningen fuldstændig.

Gæringsresten i Opl. IV vilde være at forklare ganske paa
samme Maade.

Hvis man skulde sammenligne det i Æther opløselige redu-
cerende Stof med andre, maatte disse vel nærmest søges mellem
Stoffer som Cerebrinerne, Glycoproteider og lignende, der ved

De i Æther opløselige reducerende Stoffer i Blodet og Leveren. 439

Syrebehandling kan spaltes i et reducerende Stof og i et eller
flere, der ikke kan reducere.

Tage vi til Sammenligning det af Hammarsten ") undersøgte
Pankreasproteid, saa reducerer det ikke i og for sig, men giver
ved Kogning med Syre et reducerende Stof, der dog ikke er
Glucose. Imidlertid ved jeg efter en mundtlig Meddelelse af
Prof. Hammarsten, og har selv i hans Laboratorium prøvet, at
Proteidet spaltes ved Opvarmning med Natronhydrat, saaledes
at der dannes en mindre sammensat Forbindelse, der indeholder
det reducerende Stof, medens en Del (Albumin) gaar i Opløs-
ning.

Det forekommer mig i Analogi hermed som en Mulighed,
at der ved Kogning af det i Æther opløselige reducerende Stof
med Fehlings Væske foregaar en Spaltning ved Alkaliets Hjælp,
og at denne er såa dyb, at Kulhydratet bliver frit og derpaa
virker reducerende.

7) Zeitschrift fur physiologische Chemie. Bd. 19.

Remarques sur
les mémoires contenus dans le premier fascicule des
»(uvres scientifiques" de L. Lorenz
publiées aux frais de lå fondation Carlsberg.

Par

H. Valentiner.

(Présenté dans lå séance du 30 octobre 1896.)

Le premier tome des (Euvres scientifiques de L. Lorenz com-
prendra tous les mémoires de Lorenz sur lå théorie de la
lumiére et de plus un mémoire sur la théorie de VF'élasticité
des corps solides qui se rattache aux précédents.

Le premier fascicule contient six mémoires, sur lesquels
je ferai ici quelques remarques, en partie pour appeler Vatten-
tion sur leur importance, en partie pour citer les objections
faites contre les théories qui y sont développées. Je ne dirai
rien toutefois du sixiéeme mémoire: «Sur Videntité des vibrations
de lå lumiére et des courants électriques», par la raison que la
remarque la plus importante, savoir la comparaison de lå théorie
de Lorenz avec celle de Maxwell et la démonstration de lå
différence fomdamentale de ces deux théories, a déjå été faite
dans la note 16 ajoutée au mémoire en question.

Les travaux de Lorenz sur la théorie de la lumiére em-
brassent presque toute cette théorie et formeraient avec quelques
suppléments une: base excellente pour le développement de
VOptique physique tout entiére. On peut indiquer en peu de

«(Euvres scientifiques» de L. Lorenz. 441

mots le but des cinq mémoires en question: ce but est d'établir
une formule mathématique qui résume les résultats de toutes
les recherches faites sur la théorie de la lumiére. Lorenz veut
de plus que cette formule soit déduite non de la considération
des causes physiques des phénoménes lumineux, mais seule-
ment des résultats d'observation, et, comme je Vai dit, qu'elle
comprenne tous les résultats, å lVexception toutefois de ceux
qui dépendent de forces inconnues (électriques, chimiques, etc.).
Inversement, des phénoménes embrassés par la formule on ne
pourra déduire que les équations fondamentales et non une
théorie physique (voir le cinquiéme mémoire: Sur la théorie
de la lumiére, p. 145). C'est peut-étre dans les forces inconnues
qu'est cachée cette théorie (voir le sixiéme mémoire). Il est
évident que, pour établir cette formule, on a besoin d'un
fondement expérimental, admissible en toute généralité. Lorenz
le trouve dans la théorie du mouvement ondulatoire de la
lumiére et dans les formules de Fresnel relatives å Vintensité
des rayons refractés et réfléchis par la surface de séparation
de deux milieux homogénes et isotropes.

Le but des trois premiers mémoires est de démontrer la
légitimité des hypothéses admises et de définir avec plus de
præcision la maniére dont s'opére le. mouvement ondulatoire.

Le premier et le troisiéeme mémoire”) cherchent å déterminer
la direction des vibrations, le premier par des considérations
théoriques et par des expériences, le troisigeme uniquement par
des calculs. On posséde, comme on sait, deux théories égale-
ment admissibles de la direction des vibrations lumineuses,
celle de Fresnel et celle de Neumann. Lorenz cherche dans
les deux mémoires en question å trancher la question de
savoir laquelle est préférable. Je crois pourtant que ni ses

1) Détermination de la direction des vibrations de 1'éther lumineux par la
polarisation de la lumiére diffractée. — Détermination de la direction
des vibrations de Téther par la réflexion et par la réfraction de la
lumiére.

442 H. Valentiner.

calculs ni ses expériences ne sont décisifs. Les calculs ne
donnent qu'une certaine approximation et les expériences ne
concordent pås complétement avec les calculs. Peut-étre est-il
impossible de trancher lå question sans. définir avec plus de
précision en quoi consiste le mouvement ondulatoire, car d'aprés
la théorie électromagnétique le mot «éther» est devenu insigni-
fiant, et il faut définir si c'est par exemple la force électrique
ou la force maågnétique qui prend part au mouvement ondula-
toire. Mais quelle que soit la direction des vibrations, je ne
crois pas qu'elle ait aucune influence essentielle sur la forme
des équations fondamentales de la théorie de la lumiére.

Le second mémoire du fascicule (Sur la reflexion de lå
lumiére å la surface de séparation de deux milieux transpaåarents
et isotropes) traite de quelques expériences faites par Jamin
sur la réflexion å la surface des corps transparents, expériences
qui mettent en évidence quelques écarts par rapport aux formules
de Fresnel. Dans ce mémoire important VFauteur cherche å dé-
montrer que ces écarts ne sont qu'apparents et peuvent étre ex-
pliqués par la supposition que deux corps ne sont jamais séparés
pår une surface proprement dite, mais qw'il existe toujours de
'un å VPautre une couche de transition, et que par conséquent
Vindice de réfraction ne change pas brusquement quand on passe
dun corps å Vautre, mais varie toujours par degrés insensibles.

On sait que Christoffel (Fortschritte der Physik, t. 16, voir
note 6) a fait å cette théorie VFobjection, d'ailleurs fondée,
qu'une certaine quantité que Lorenz suppose toujours trés
petite doit nécessairement devenir parfois infiniment grande.
Mais cette quantité n'entre dans les formules de Lorenz que
comme élément d'une intégrale, et, comme j'ai cherché å le
démontrer, elle est vraisemblablement infinie de telle maniére
que Vintégrale soit toujours trés petite, en sorte que IF'objection
indiquée ne peut suffire å renverser !hypothése de Lorenz.

Aprés avoir développé la base de sa théorie de lå lumiére

dans les trois premiers mémoires, Lorenz établit dans le quaå-

«(Euvres scientifiques» de L. Lorenz. 443

triéeme mémoire (Sur la théorie de la lumiére) les équations
fondamentales. Ces équations expriment le mouvement de lå
lumiére dans un milieu quelconque, homogéne ou hétérogeéne,
isotrope ou anisotrope. La possibilité du développement de ces
équations repose sur I'hypothése admise par Lorenz, que les
lois indiquées s'étendent å tous les cas sans exception, si petites
que soient les dimensions des corps, fussent-elle méme insigni-
fiantes en comparaison de la longueur d'une onde lumineuse.

Lorenz se sert ensuite de ses équations fondamentales
pour mettre en évidence comment on en peut déduire quelques
singularités bien connues de lå lumiére, å savoir la double
réfraction et la rotation du plan de polarisation, en faisant
qguelques hypothéses simples sur lå constitution moléculaire
des corps.

Le développement de ces propriétés est trés intéressant,
car on reconnait par les considérations de Lorenz qwun corps
doit étre doublement réfringent, lorsqu'il est constitué par des
couches périodiques. Des expériences ont confirmé cette con-
clusion. Un grand intérét s'attache également å la théorie de
lå rotation du plan de polarisation, car Lorenz prouve que cette
rotation doit avoir lieu quand le corps est constitué par des
couches entre-croisées formant par leurs intersections mutuelles
des figures géométriques semblables aux polyédres réguliers.

Le cinquiéme mémoire donne plus d'extension å lå théorie
de la lumiére. Il fait voir entre autres choses que la théorie
de Lorenz, qui est fondée sur Fhypothése de Fresnei, est en
concordance avec celle de Neumann, si Von fait "'hypothése
que les quantités au moyen desquelles est représenté le mouve-
ment ondulatoire n'ont pas d'existence physique, mais sont
simplement des grandeurs fictives introduites pour faciliter le
calcul des phénoménes directement observés.

On peut se demander si Lorenz a en effet atteint son but,
qui était d'établir des formules mathématiques susceptibles
d'émbrasser, indépendamment de toute hypothése physique,

Overs. over D. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1896. 30

444 H. Valentiner.

P”ensemble des résultats d'observation. A celte question je crois
quw'on doit répondre qw'il n'y a pas complétement réussi. Car,
méme en supposant les lois de Fresnel absolument exactes,
les expériences font seulement voir qu'elles s”appliquent å des
surfaces de dimensions finies, tandis que les calculs de Lorenz
exigent qu'elles soient applicables å des surfaces infiniment
petites, ce qui présuppose une hypothése physique. Lorenz
dit bien qu'il regarde toute autre formule, qui présente la
méme concordance avec les expériences, comme ayant la méme
validité (voir p. 91). Mais, en considérant la forme des équa-
tions, on reconnaitra, ce me semble, qu'elles ne peuveut guére
étre deéduites uniquement des expériences, et que Vexpé-
rience ne peut trancher la question de savoir si les équations
de Lorenz sont préférables par exemple åux équations ordi-
naires.

Lorenz a pourtant par ses équations atteint le but de
démontrer quw'il est possible d'établir des équations fondamen-
tales applicables å tous les milieux såns recourir å Phypothése
des forces moléculaires. C'est précisément cette hypothése
qwil rejette et dont il fait la critique en disant (cinquiéme
meémoire, p. 141): «On pourrait croire quw'on aurait été conduit
par la connåissance si importante de lå nature des forces
moléculaires å des conclusions nouvelles: en réalité il n'en fut
pås ainsi. Au contraire il s'est produit ici un fait qui s'est
répéte ailleurs, par exemple dans les hypothéses qu'il était
néæcessaire d'ajouler pour Vexplication de la double réfraction:
on a« reconnu qu'on ne pouvait se servir des suppositions
nouvelles qwå Vendroit ou elles étaient faites, on ne pouvait
pas en déduire d'autres conséquences.»

On peut encore faire d'autres objections contre Vapplication
pratique des équations fondamentales de Lorenz. Ce sont des
équations aux dérivées partielles, dont Vapplication exige
toujours une hypothése sur la forme et la disposition des
molécules; pår exemple la théorie de la double réfraction im-

«(Euvres scientifiques» de L. Lorenz. 445

plique la supposition de couches périodiques. L'admissibilité
de ces hypothéses ne peut évidemment étre démontrée que
par leur concordance avec la réalité; mais il est toujours diffi-
cile de conclure des effets aux causes.

De plus les applications exigent Vintégration d'équations
aux dérivées partielles, dont on ne connait pas Vintégrale géné-
rale. Les intégrations sont presque toujours faites par des
développements en série, dont on suppose la forme connue a
priori, mais de cette maniére on ne sait pas si la solution
du probléme ainsi obtenue est la plus générale, et encore est-il
souvent nécessaire d'omettre la démonstration de la conver-
gence des séries.

Enfin j'appellerai Vattention sur le fait qu'il est quelquefois
impossible de reconnaitre Vordre de grandeur des quantités
qui entrent dans les calculs de Lorenz; il me semble parfois
qwil néglige des quantités du méme ordre que les quantités
conservées.

Mais, quoi quil en soit, je crois que les équations fonda-
mentales de Lorenz conserveront leur importance, et quil a
pleinement démontré qu'on peut avec avantage remplacer la
théorie des forces moléculaires, qui sont tout å fait hypothé-
tiques, par lå théorie plus simple de la forme et de la dispo-
sition des molécules.

30"

h

446

(Laboratoire de Bactériologie Médicale de YUniversité de Copenhague )

Recherches sur la mårche de Vimmunisation active
contre lå diphtérie.

Par

Carl Jul. Salomonsen et Thorvald Madsen.

(Avec planche.)

(Présenté dans la séance du 29 octobre 1896.)

En 1891 Ehrlich a le premier indiqué une méthøde pour
donner en nombres exacts le degré d'immunité; peu aprés il
démontra que par Vallaitement les antitoxines peuvent passer
de mére å nourrisson.

En 1892, s'appuyant sur ces deux bases, il fit en collabora-
tion avec M. Brieger!) une série de recherches sur la marche
de Timmunisation chez une chévre rendue immune contre le té-
tanos. La chévre, traitée pendant quelque temps å dose crois-
samlende tormereskut injectée de 75 cc. de bouillon tétanique
trés virulent et dans le cours des sept semaines qui suivirent,
on controla le pouvoir immunisant du lait tous les deux jours
ou chaque jour. Les dosåges furent faits d'aprés la méthode
des multiples, en injectant å des souris 0,2 cc. de lait et au
bout de vingt-quatre heures du poison tétanique å dose variable.

En procédant ainsi Ehrlich et Brieger réussirent -å

prouver que, dans les vingt-quatre heures qui suivent immédia-
7) Ehrlich und Brieger. Beitråge zur Kenntniss der Milch immuni-
sirter Thiere (Zeitsch. f. Hygiene XIII. Bd. 1893.)

Recherches sur la marehe de 'immunisation. 447

tement Pinjection, le pouvoir antitétanique du lait tombe de 4000
a 1000, puis se met å remonter pendant les deux jours suivants,
pour atteindre en dix-sept jours un maximum de 9000, sur quoi,
durant les treize jours qui suivent, ce pouvoir baisse jusqu' å 4000,
point auquel il reste assez longtemps stationnaire, s'y maintenant
jusqu'au relévement produit par une nouvelle injection. Ehr-
lich et Brieger désignent ce phénoméne sous le nom de
marche ondulatowre de Vimmunisation. D'aprés eux V'explica-
tion la plus plausible de la chute est que le virus tétanique
neutralise ou détruit de quelque autre maniére Vantitoxine du
sang et que la håusse est due å une surproduction de cette
substance, surproduction par laquelle F'organisme cherche å
couvrir sa perte, comme on le voit si souvent en biologie. Du-
rant les jours qui suivent, T'équilibre se rétablit. Les deux
auteurs font remarquer que leurs recherches ont åussi de Vim-
portance pour la prompte faåabrication dun sérum trés actif.
En effet, si au bout de dix-sept jours on renouvelle Finjection
de tétanotoxine, on aura les meilleures chances de renforcer le
pouvoir antitétanique du sang.

Depuis qw Ehrlich et Brieger ont communiqueé leurs re-
cherches sur la marche de I'immunisaåtion, personne, autant
que nous sachions, n'a publié de pareille série d'expériences
soit sur le tétanos soit sur d'autres maladies infectieuses.. Et
pourtant, en poursuivant sur le méme animal et aåssez long -
temps de telles séries de mensurations exactes du pouvoir im-
munisant, on obtiendrait sans doute des renseignements précieux
sur plus d'un point obscur de la doctrine de 'immunité — tout
en faisant abstraction de la næcessité de pareilles recherches
pour lå préparation rationelle des divers antisérums å Vappli-
cation thérapeutique desquelles Behring a donné V'impulsion.
Nous avons tenté la méme voie qwf Ehrlich et Brieger pour
fournir notre contingent å lå connaissance de la marche .de
Pimmunisation active vis-å-vis de la diphtérie.

L”animal servant å nos expériences était une jument qui

448 Carl Jul. Salomonsen et Thorvald Madsen.

pesait 665 K.; le pouvoir de la toxine diphtérique em-
ployée (culture en bouillon filtrée) était tel qwå la dose de
0,1 cc., il tuait en moins de 48 heures un cobaye de 500 gr. On
commenca par une dose de 1 cc. et continuå par doses crois-
santes ") jusqu'au 119? jour; alors le total des injections sous-
cutanées de toxine atteignait 3540 cc.; la derniére dose fut de
1000 cc.”) La jument se montra pleine, et pour éviter un
avortement comme nous en avons observé chez des chévres
employées pour des expériences analogues sur V'immunisation
contre la tuberculose, nous avons cessé les injections pour ne
les reprendre quw'aprés la parturition; celle-ci eut lieu le 1548
jour aprés le début de V'immunisation. Une saignée d'essai
pratiquée le 135€ jour, fit constater que le sérum de la jument
contenait 150 unités d'immunisaåtion par centimétre cube: mais
le 236 jour aprés la parturition on trouva que le pouvoir était
tombé å 45?) tandis que le pouvoir antidiphtérique du lait se
tenait entre 2 et %4, le sang du nourrisson donnant 9. On
reprit donc les injections en augmentant la dose de toxine de
100 å 1000 cc. et la jument ayant de la sorte recu une nou-
velle quantité de 4400 cc., ce qui porte le total å environ 8
litres de toxine diphtérique, nous commencåmes nos mensu-
rations le 242 jour aprés le début de T'immunisation.

Le lait fut recueilli chaque jour å la méme heure et avec
la plus grande propreté possible, dans des flacons stérilisés
quwon maintenait sur la glace.

1) Voir tableau I.

2) Pour les petites døses on employa des cultures au bouillon, stérilisées
au filtre Chamberland; pour les doses plus fortes on se servit d'une
toxine en solution plus concentrée (10 å 20 fois) et préparée en préci-
pitant les cultures au bouillon å Vaide de sulfate d'ammoniaque et dis-
solvant dans une solution de chlorure de sodium å 1. Toutefois,
dans ce qui suit, les doses sont indiquées comme cultures au bouillon
filtrées et ayant le pouvoir désigné dans le texte.

Dans un travail ultérieur nous nous occuperons plus en deétail de la
baisse du pouvoir antidiphtérique du sérum observée souvent chez les
chevaux immunisés.

3

Recherches sur la marche de I'immunisation. 449

Le sang fut tiré, soit de la veine jugulaire, soit, par simple
ponction å la lancette, d'une veine hypodermique.

Nous employåmes å nos mensurations la méthode indiquée
par Ehrlich en 18941). D'aprés notre expérience, c'est la plus
précise et la plus rapide de celles pratiquées jusqu' ici, et å
laquelle de plus suffisent le moindre nombre de cobayes et les
plus jeunes >).

Comme on le sait, le but de cette méthode est de déter-
miner quelle est la quantité minima de sérum suffisante pour
neutraliser complétement les effets d'une dose de toxine diph-
térique égale å la dose dix fois mortelle pour un cobaye de
250 gr. Comme cette méthode semble étre employée d'une
maniére un peu différente dans les divers laåboratoires, nous
ajouterons que nos injections du mélange ont toujours eu lieu
å la dose de 4 cc. sous la peau du cåté gauche de la paroi
abdominale; que le cobaye employé pesait 250 gr. et subissait
le contråle durant les 4 jours qui suivaient Pinoculation. La
toxine était regardée comme complétement neutralisée quand
Vétat sanitaire général des animaux était bon, que leur poids
augmentait et qu'au bout des quatre jours ils ne présentaient
aucun signe d'infiltration sur le point injecté, soit qu'elle n'eut
pas eu lieu du tout, soit qu'elle ett tout å fait disparu avant
V'expiration dudit terme.

La dose minima de notre toxine de contråle, strement
mortelle pour un cobaye de 250gr., fut fixée å 0,026 cc. d'aprés
des expériences faites sur 98 animaux.

Quant au pouvoir antidiphtérique du sang, on tåcha de le
déterminer avec une exactitude de 5 unités d'immunisation

1) Ehrlich u. Wassermann: Ueber die Gewinnung der Diphterie-Anti-
toxine aus Blutserum u. Milch immunisirter Thiere. Zeitschr. f. Hygiene
1894 XVIII 239.

2?) Dans un ouvrage de Th. Madsen: Recherches expérimentales sur
la toxine diphtérique, Copenhague 1896, on trouvera in extenso une
critique donnant la valeur des diverses méthodes de mensuration ap-
pliquées au pouvoir du sérum antidiphtérique.

450 Carl Jul. Salomonsen et Thorvald Madsen.

parsec; celusdusatsle futrassapressdercette umitesees
fortes oscillations du pouvoir antidiphtérique qui se maåni-
festent dans l!immunisation active, rendaient impossible de
déterminer au préalable le pouvoir du sérum le plus convenable
pour le premier essai. Or, c'est justement en pareille circon-
stance que la méthode Ehrlich est de grande valeur par så
rapidité.

En général, dés la fin du premier ou du second jour, on
peut voir quelle direction Von doit donner aux essais qui suiv-
ront et, tant le lait que le sang, bien conservés sur lå glace,
se maintiendront assez longtemps sans altération- pour qu'on
puisse découvrir le juste degré du pouvoir.

Nous avons fait nos suprémes efforts pour détourner
toutes les sources d'erreur autres que celle qui provient, sans
qwon puisse T'éviter, des divergences purement individuelles
des animaux d'expériences. AÅutant que possible nous n'åavons
employé que des animaux élevés par nous -mémes et veillé å
ce que tous fussent alimentés d'une maniére identique et vé-
cussent dans des conditions tout å fait pareilles. Dans le cas
ou nous dumes acheter des animaux ailleurs, nous eumes soin
de les acclimater avant de nous en servir dans nos expériences.
Comme on Va dit, la méthode est excellente et nous pouvons
nous ranger d'emblée å Vavis dEhrlich et Wassermann sur
les garanties qu'elle présente. AÅ titre d'exemple on citera ici
les mensurations effectuées le troisieme jour de l'expérience
sur le pouvoir antidiphtérique du lait; le tableau suivant pourra
donner une idée de lå maniére dont le cobåye réagit sur les
différents mélanges.

Un apercu de toutes les mensurations se trouve au tableau
Il, ou O signifie «pas d'infiltration» et + «infiltration».

Le résultat de lå série compléte des mensurations se pré-
sente sous une forme graphique dans la planche ci-jointe.
Les points relatifs au sang sont indiqués en rouge, ceux qui
correspondent au lait, en noir. Les jours d'expériences ont

Recherches sur la marche de V'immunisation.

451

Mensurations du pouvoir antidiphtérique du lait le troisiéme
jour aprés Vinjection de lå toxine.

Kambre Poids Poids
enn en les jours Infiltration | Remarques
Feel grm. d'expérience
par cc z

295 nulle
9

?|g 270 Sj ekte vivant
300 nulle |

= eg SNE TEN ME SITE RE SI] sg

270 faible

3|g 270 li in; | vivant
280 presque disparue
300 presque disparue
260 faible

/g 270 BE Hine vivant
27 aible
2350 faible
250 faible

Å 9 i

5/g 268 SÅ sec: s vivant
2 orte
2350 forte
245 forte

ØE 250 SÅ Ds vivant

2 orte

220 forte
250 forte

"[g 250 ÅR iD mort
PD: orte

i ;

été pris pour abscisses, les degrés du pouvoir antidiphtérique

pour

ordonnées.

Les ordonnées du lait sont reproduites å

une échelle 200 fois plus grande que celles du sang").

1) La relation entre les pouvoirs antidiphtériques du sang et du lait du-
rant la période d'essai est indiquée exactement par le nombre 194, tel
qu'il résulte des chiffres cités page 453.

459 Carl Jul. Salomonsen et Thorvald Madsen.

I... En commencant par considérer les rapports du lait,
nous trouvons que son pouvoir antidiphtérique subit, immédia-
tement aprés la premiére injection de toxine, une chute trés
forte. Dés le lendemain de linjection-de 1000 cc. de toxine,
le pouvoir tombe å %s; le troisiéme jour il a baissé jusqu' å
”/g pour se relever du 3 au 9€ jour et atteindre 7/8. Le 10
jour encore le lait garde ce méme pouvoir, mais le 13jour il
est tombé å %/s et se maintient å ce point, sans altération, du
13 au 22 jour; alors une forte saignée suscite une modifica-
tion de Vétat. Donc chez le cheval immunisé contre la diph-
térie, nous retrouvons aprés Vinjection de toxine la marche
ondulatoire observée par Ehrlich et Brieger chez la chévre
immunisée contre le tétanos, savoir la chute soudaine et la
hausse raide suivie d'une nouvelle baisse jusqwå ce que le
lait s'arréte å un certain degré de pouvoir. Abstraction faite
des dates, puisque le pouvoir atteignit son maximum le 9€ ou
10? jour dans les expériences antidiphtérimétriques sur le cheval
et le 17? ou 18 jour dans les expériences antitétanométriques
sur les chévres, la concordance est compléte. La marche
ondulatotre se reproduit (voir la planche) tant aprés Pune qu'a-
prés Pautre des injections de toxine qui suivirent, bien qu'avec
certaines dissemblances sur lesquelles nous reviendrons plus tard.

2. Un examen plus précis des relations entre les pouvoirs
antidiphtériques respectifs du sang et du lait, offre un grand
intérét sous divers rapports. Tant que notre ignorance sera
compléte sur les lieu et mode de formation de Vantitoxine
dans VPanimal immunisé, sur Vaptitude de tous les tissus du
corps å produire cette substance ou sur le privilége de cer-
taines espéces de cellules particuliéres et déterminées, nous
ne saurions prétendre établir a priori que les relations entre le
pouvoir antidiphtérique du sang et celui du lait restent constantes
durant la marche de V'immunisation. Des expériences en grand
sur cette question sont impraticables sur des animaux de petite
taille, et c'est å peine. si les chévres s!ysprétent:,… Parcontre

Recherches sur la marche de 1'immunisation. 453

le cheval ne préæsente aucune difficulté notable pour une pa-
reille série d'expériences: aussi avons nous profité de 1'occa-
sion pour opérer sur notre jument pouliniére. En tout nous
avons fait 19 déterminations du pouvoir que manifestent simul-
tanément le sang et le lait; mais å cause de quelques acci-
dents il nous faut en défalquer la détermination du pouvoir du
lait faite le premier jour d'expériences. Malhbeureusement il
manque une déterminaåtion du pouvoir du sang afférente au
troisiéme jour, parce que n'étant pas préparés å une hausse si
rapide, nous remimes la saignée au 4”? jour. Voici le résultat
des mensurations; les nombres indiquent les unités d'immnni-

sation par cc.

JOULE Hat Sang Jour Lait Sang
6/8 (?) 120 26 big 100
2 ål, |” 98 4lg 100
3 | 2[g " 30 4lg "
4 5/g 115 32 Il; 100
5 b/g |” 33 3/9 70
7 6lg 120 34 bl1g 65
9 Tig "” 35 SEN Aeavp:
MORE SETS 170 36 se ANT O
FBE 357, 120 BETEGN SAR KDE,
BEER], 120 5 ln ST FAN ale Es"
TORS 955 s 120 41 SET RED
BREVE byg 120 42 3g il
BSU AD, 100 AT erbfaarht (120
25 UR 85

Un regard sur la planche produira aussitåt Timpression
d'une concordance tout å fait extraordinaire entre les hausse
et baisse du pouvoir antidiphtérique du sang et du lait. Ces
deux liquides se longent, soit que les variations du pouvoir
proviennent de Vinjection de toxine (1% au 13 jour et 32 au
41£ jour), soit qu'elles aient pour cause la saignée (22 au
26 jour.) Les périodes intermédiaires (13 au 22€ jour, 26 au

Carl Jul. Salomonsen et Thorvald Madsen.

Gt
==

32e jour), ne présentent non plus åucun déplacement des rela-
tions entre lesdits degrés du pouvoir. La fidélité de cette im-
pression se justifie aussi par une analyse mathématique des
dix-huit observations présentées.

Or, en songeant qw'ici Von a å faire å deux substances dont
la nature nous est touf å fait inconnue (toxine et antitoxine
diphthériques) et dont le dosage ne peut étre pratiqué qu'å PFaide
d'une réaction physiologique sur un animal d'une espéce déter-
minée, on se sent å VFabri du reproche de teémérité si Ton
admet que les petits écarts sont dus aux erreurs d'expériences
inévitables et qu'en réalité le rapport entre les pouvoirs anti-
diphtériques respectifs du sang et du lait a été absolument le
méme å n'importe quel moment des 43 jours durant lesquels
ces déterminations furent faites.

Si Ton prend en considération les relations décrites ici,
savoir que le pouvoir antidiphtérique du sang était environ
200 fois plus fort que celui du lait; que ce rapport se main-
tint constant durant une si longue partie de lå période de lac-
tation; que le lait copiait exactement les oscillations du sang
tant faibles que fortles, soit qwelles fussent caåausées par VFin-
jection de toxine ou par la saignée; ålors on trouve extrémement
invraisemblable que les cellules des glandes mammaires participent
en des proportions åssez saillantes å la formation de Tanti-
toxine. Le plus probable sera d'admettre que, lå substance
antidiphtérique toute faite soit transmise du sérum au lait
et lorsque, dans son remarquable apercu critique des théories
cellulaires de Timmunité"), Metschnikoff, cherchant å expliquer
pourquoi le pouvoir antitoxique du lait est relativement con-
sidérable, argte de son exubérance en cellules et détritus de cel-
lules et veut trouver dans cette proportion un point d'appui pour
la doctrme de VForigine cellulaire des antitoxines, cela ne nous
parait pas assez fondé, vu les résultats ci-dessus communiqués.

1) Lubarsch und Ostertag: Ergebnisse d. allg. Åetiologie. 1896 p. 337.

Recherches .sur la marche de 'immunisation. 455

3... Comme nous Vavons déjå fait remarquer, ce qu'on
appelle marche ondulatotre fut constaté aprés chacune des
trois injections de toxine pratiquées respectivement le 1% le
32 et le 43 jours. Mais, bien que dans ces trois cas la quan-
tité de virus fot tout å fait la méme, Veffet ne fut aucunement
identique. Aprés la premiére injection la chute fut trés con-
sidérable )), et la hausse qui suivit, eut lieu en proportion (de
120 å 170); aprés la seconde injection la chute fut moindre
(de 100 å 65) et la hausse le fut également (de 100 å 120);
enfin la chute fut encore plus faible aprés la troisiéme injec-
tion qu'aprés la deuxiéeme (de 120 å 105); dans la hausse
qui vint aåprés, le pouvoir monte jusqwå 135. C'est å peine
si, dans Vétat actuel, plein de lacunes, de nos connaissances
sur le mode de production des antitoxines et sur ce qu'el-
les deviennent dans VForganisme, il est possible d'interpréter
d'une maniére satisfaisante les relations décrites. En ce qui
concerne les diverses phases de la marche ondulatoire, c'est
tout d'abord lå chute raide succédant immédiatement å Vinjec-
tion de toxine, qui réclame une explication. En effet il est
évident que Vantagonisme existant entre les deux substances,
toxine et antitoxine, se manifeste d'une tout autre maniére
dans le sang du cheval vivant que dans le mélange wn vitro
Prenons pår exemple les nombres trouvés aprés la seconde
injection: nous y verrons une hbaisse de 100 unités d'immunisa-
fionkpår ”cc-'å 65 Uu. 1. pår cc: Ce fort" abåissement, est du å
un litre de toxine qui contient 38461 fois la dose minima

(0,026 cc.) surement mortelle pour un cobaye de 250 gr.; or,

le 32 jour, le pouvoir antidiphtérique du sang de cheval était
100; par conséquent environ 3,8 cc. de sang de cheval suffi-

raient å neutraliser complétement Vaction de la quantité de

') Conformément å ce qu'on a communiqué plus haut, nous sommes
d'avis qu'on peut prendre pour point de départ le fait que la chute du
pouvoir du sang a été, méme le troisiéme jour d'expériences, propor-
tionelle å celle du pouvoir du lait.

456 Carl Jul. Salomonsen et Thorvald Madsen.

toxine injectée. Le cheval pesait 665 kg. et, comme la masse
de son sang peut en conséquence s'estimer å 51 litres, le
pouvoir antidiphtérique du sang w'aurait pas då, si addition
de toxine avait en lieu æn vitro, baisser de plus de ”/13000
tandis qwaprés injection dans le sang, ce pouvoir baissa de
plus: de; 3.

Å priori il n'y a absolument rien qui empéche d'admettre que
la toxine diphtérique exerce une tout autre action sur Vantitoxine
du sang en circulation dans Vindividu vivant que sur le sang ex-
trait et sans vie. Vu la concordance des recherches faites par
Rouxet Vaillard, Buchner, Wassermann, Calmette et
autres, on doit aussi regarder comme établi, qu'en tout cas cer-
taines toxines et antitoxines ne s'entredétruisent pas par le mé-
lange æn vitro, mais cela n'empéche pas que, zn vivo, il puisse
y avoir saåturation ou destruction de Vantitoxine aprés Vinjec-
tion de la toxine, ainsi que i'admettent Ehrlich et Brieger.
Cependant cette hypothése est contredite par les effets trés
différents des trois injections. On employa pour la seconde
injection exactement la méme toxine que pour la premiére et
a dose strictement identique. Si dans la premiére injection,
la quantité totale de toxine fut introduite en un seul point de
la peau, taåndis que la seconde fois on la répartit sur trois

points"), on ne saurait y voir une différence appréciable; elle-

1) Dans le but de prévenir la formation des abcés qui se produisent rela-
tivement avec fréquence aprés une grande injection de toxine précipitée.
Onze abcés faisant suite å Tinjection de toxine concentrée, (v. page 448 note
du bas) ont subi un examen bactériologique. Le pus a été examiné au
microscope et de plus cultivé, tant aérobiquement qu'anaérobiquement,
dans du bouillon et dans de la gélose nutritive. Dans trois cas le
pus contenait des micrococci et dans deux cas des gros båtonnets
trop peu nombreux pour empécher de révoquer fortement en doute
leur importance pyogéne. Dans six des onze cas le pus était sté-
rile. La toxine employée avait été stérilisée dans quatre cas par le
toluol, dans deux cas par simple filtration Chamberland. En aucun
cas les abcés causés par la toxine, ne firent constater une élévation de
la température du cheval: mais du reste ces abcés différaient beaucoup
d'aspect clinique. Tels d'entre eux eurent une période trés aigué: å

Recherches sur la marche de 1'immunisation. 4

gØr
|

méme la saignée pratiquée onze jours avant, et å la suite de la-
quelle 'équilibre antitoxique s'était rétabli depuis deéjå six jours,
n'y est sans doute pour rien. On ne peut pas non plus voir
dans la circonstance qu'avant la premiére injection, le sang de
cheval avait un pouvoir de 120, avant la deuxiéme injection un
pouvoir de 100, une explication admissible de la différence
entre les deux chutes, s'il était question de saturation ou de
destruction. L'explication la plus naturelle de la difference de
réaction du cheval aux deux injections est qu'au 32? jour
Panimal avait absorbé 1 litre de toxine de plus quw'au premier
jour: qu'en d'autres termes, il avait plus de résistance å la
toxine lors de la seconde injection quwå la premiére. Cette
hypothése conduirait peut-étre å expliquer la forte chute du
pouvoir antidiphtérique aprés Vinjection de toxine. Nous
avons déjå fait ressortir plus haut notre ignorance pour ainsi
dire compléte sur le mode de production de Vantitoxine et sur
ce qu'elle devient dans Vorganisme. Le pouvoir spécifique
des antitoxines et la hausse que ['accroissement des doses de
foxine fait donner. au pouvoir antitoxique du sang, firent natu-
rellement surgir aussitot Fopinion quil y avait lå une transfor-
mation directe de la substance toxique, sous Vinfluence de
certaines espéces de cellules déterminées ou peut-étre de
toutes les cellules de I'organisme intoxiqué. Les célébres ex-

peine au cinquiéme ou sisiéme jour aprés Tinjection, ils donnérent
signe d'une large fluctuation et causérent une nécrose cutanée res-
treinte. D'autres eurent un cours trainant et ne furent ouverts que trente
ou quarante six jours aprés I'injection. Une seule fois le pus fut filant
et glaireux, tandis que le plus'souvent il était épais et floconneux, par-
fois méme grumeleux. Une fois évacués, les abcés cicatrisérent géné-
ralement træs vite. j

Trois fois on a déterminé les pouvoirs antidiphtériques simultanés du
sang et du sédiment cellulaire du pus. Voici les résultats:

ib Unités d'imm. Siklsg ie

sd Be; dyr p) 50
ene |. 25
Comparer les Bern faites dans le méme sens sur le tétanos par

Roux et Vaillard, Annales de VInstitut Pasteur VII 1893. p. 82.

458 Carl Jul. Salomonsen et Thorvald Madsen.

périences de Roux et Vaillard sur Vantitoxine du tétanos de-
vaient cependant faire prendre å la pensée une autre direction.
IIs constatérent qu' en quelques jours on pouvait, en répétant
les saignées, enlever å un lapin immunisé contre le tétanos,
une quantité de sang égale å la masse totale du sang de V'ani-
mal, et que pourtant le pouvoir antitoxique du sang ne baissait
pas notablement. Si la poursuite de ces recherches permet-
tait de généraliser lesdits résultats, on pourrait concevoir ainsi
le changement produit dans T'organisme par Vintoxication: Les
cellules influencées par la toxine subiraient une modification
durable et acquerraient lå propriété de sécréter une nouvelle
substance jusqw'alors étrangére å Forganisme, savoir: Vanti-
toxine. l'organisme se trouverait ainsi doté d'une nouvelle
fonction sécrétoire. En procédant plus loin dans ce cercle
d'idées et admettant que Vorganisme d'un cheval activement
immunisé soit le foyer d'une production et d'une destruction
incessantes de lå substance antidiphtérique, la chute abrupte
qui suit les injections de toxine pourrait étre regardée comme
la månifestation d'une intoxication des cellules qui produisent
Pantitoxine, ces cellules s'accoutumant au poison et, par lå,
se trouvant de nouveau moins entravées dans leurs fonctions
de sécrétion å chaque nouvelle inoculation. Toutefois la justesse
de cette hypothése ne peut étre contrålée qu'å Vaide de do-
cuments d'expériences bien plus abondantes que les nåtres.

4... Dans ce qui précéde nous nous en sommes tenus
principalement å comparer entre elles les réactions qui suivent
la premiére et la seconde injection de toxine. Si Von y joint
la troisigéme, on voit de plus en plus sauter aux yeux la dé-
croissance d action de cette méme dose de toxine. Mais on
verra que I'effet de cette troisieme injection n'est pas absolu-
ment comparable å celui des premiére et deuxiéme injections.
Ces deux-ci furent pratiquées å un moment ou le sang de
cheval était arrivé å Wéguilibre antitoxique, c. å d., ou son

pouvoir antidiphtérique s'était maintenu sans altération durant

Recherehes sur la marche de 1'immunisation. 459

une suite de jours, tandis que la troisiéme injection fut faite
å un moment on le pouvoir antidiphtérique du sang prenait de
Påceroissement ou venait. d'atteindre son point culminant dans
la période de surcompensation (Ehrlich et Brieger). Mais
aussi le but de cette troisiéme injection était autre que celui des
précédentes: mous l'entreprimes pour essayer s'il serait pos-
sible de pousser trés haut la propriété immunisante du sang
en injectant une forte quantité de toxine le jour ou le sang
avait atteint son maximum de pouvoir antidiphtérique aprés
Pinjection de toxine précédente. Ce procédé avait donné å
Ehrlich'et Brieger de bons résultats dans leurs expériences
pour immuniser les chévres contre le tétanos. Comme le
montre lå planche, la chute du pouvoir du lait aprés la premiére
injection fut trés raide: ce pouvoir ne resta quw'un jour å ”/g,
dou il remonta vivement pour atteindre 7/8, som point le
plus élevé, au bout de sæ jours,;. c.åd.,. le 9 ou 10 jour
aprés VFinoculation. Aprés la seconde injection la chute du
pouvoir du lait fut aussi, il est vrai, fort -brusque; mais ce
pouvoir se maintint durant les trois jours suivants å son mini-
mum %/16, aprés quoi il remonta å %/s dans 1'espace de cinq
jours, soit le meuviéme jour aprés Tinjection. Il y demeura sta-
tionnaire durant trois jours, du dixiéme au douziéme jour.
Comme, aprés l'examen provisoire des cobayes inoculés les
39, 41? et 42 jours, nous étions fondés å supposer que le
pouvoir du. sang avait atteint son point culminant, nous fimes
une nouvelle injection de toxine le 43? jour, c.å d., le douziéme
jour aprés la derniére injection. Le résultat fut qu'aprés une
trés faible baisse (de 120 å 105) qui dura quatre jours, on con-
stata un accroissement relativement faible atteignant 135, et
ce degré du pouvoir fut atteint dææ jours aprés Tinjection de
toxine. Ce qui saute immédiatement aux vyeux ici, c'est qu'å
colé des dissemblances quon a fait ressortir entre les trois
périodes de réaction qui suivirent les injections; on trouve
certains points ou la concordance est bonne. Dans les trois

Overs. over D. K.D. Vidensk. Selsk. Forh. 1896. 31

460 Carl Jul. Salomonsen et Thorvald Madsen.

cas la hausse mit cing & stæ jours pour passer du plus bas au plus
haut degré de V'échelle du pouvoir antidiphtérique et dans ces
trois cas le maximum fut atteint /e 9? ou 10 jour aprés Vin-
jection. Dorénavant le mieux å faåire sera de choisir pour
saigner le cheval le dixiéme jour aprés Vinjection quand on
voudrå lui soutirer un sérum aussi puissant que possible et,
le cas échéant, il faudra aussi choisir le dixiéme jour aprés la
derniére injection de toxine pour faire une nouvelle injection
dans le but de pousser le pouvoir å son extréme hauteur.
Åvons-nous ici å faire å une particularité individuelle du che-
val examiné, ou bien le måximum du pouvoir antitoxique
est-il en général atteint le dixiéme jour chez les chevaux active-
ment immunisés contre la diphtérie? c'est ce que nous ne
pouvons pas décider, car nous ne disposons pas de séries
d'observations analogues pour d'autres chévaux å la méme phase
de Timmunisation. Si de pareilles séries présentaient ce
genre de relations, ce serait beaucoup de gagné pour la pra-
tique de la fabrication du sérum.

Recherches sur la marche de Vimmunisation.

Tableau Il.

461

Doses de toxine employées pour limmunisation
active du cheval (v. page 448.)

Jour | Doses detoxine | Remarques | Jour | Doses de toxine | Remarques
å lec 154 | Parturition
6 1 "”
2 3» 175. | Saignée d'es-
15 530 184 | 100ce sai, 45 unités
23 10» 188 | 200 »… | dimm.pr.cc.
DT 20 nm 195 | 400 »…
36 43) ” 205 | 700 "” |
41 50 1 | "213 800 »
45 TD nm 223 | 600 »…
57 150 … 242 1000 » RER
72 DBO » |
81 450 (4 2492 | Saignée
92 600 » | d'essai
104 800 » Somme | 120 unités
119 1000 » 3540 cc. | d'imm. pr. cc.
135 Saignée | |
d'essai |

150 unités
d'imm. pr.cc.

Carl Jul. Salmonsen et Thorvald Madsen.

462

u [T] (in u um u un u ni um | u [I] | u mm U I ” u u " u di (TI u u (I u 8 lt I
si (I un u4 u (I UI u (I Mi | rr arr, " u | u UI u " (I UL Ea UI u Ul) UI M 8 l FAG
| | , | i: "99 Id
89/19|2G|GG|EG|TG16P|27 GP | SP GP IP 16612898 GE|FE" EGE | GE DE Se bene GERE LO OT ET OD EGN RAR EGE RES EGE GENER MESSE

('saouartgdxa,p sanof so anbipur sodyrya sap afeJuozidoq ordgs er)

"suonenfyuLp sed» oprusis o f«uoyenyu oapusis x
"sa£vqoad sal ans saouerTladxa sap nåroadvy

"II ueorqY Tr

463

ion.

t

Immunisa

”

arche de I
la mare

”ches sur

Recherc

UL

UI

Ul

Ul

UI

Ul

UI

Ul

si

Mu

Ul

u

UI

UI

UI)

Ul

i

SE JE SK

nu

UN

UL

UI!

i

UI)

Ul

UI!

UL

UN

Ul

Ul

UI

UI

UI

UI

UI

”
UI)
n
[I
u
UI)
Mu
UL
UL

Ul

"
Ul
(Ul
UI
4
UI
UI

UN

Ul

UI

UI

Mu

UI)

"

Ul

Ul

Ul

Ul

u

Ul

UI)

UI

Ul

"

UL

un

Ul!

UL

u

Ul

um

UL

i

Ul

Ul

Ul

UI

UI

Ul

u

u

nu

LL

UL

UL

UL

u

UN

Ul

Ul

Mu

UD

UI

"

UI

UI

U

UL

UI

4

UL

u

Ul

uw

(I!

u

Ul

UI

UL

Ul

UI

ul

Ul

Ul)

ut

u

Ul)

u

Ul

UI

u

u

UN

u

U

U

UL

Uj

UI)

u

UI

UI

UL

UL

Ul

Ul

u

Mu

nu

u

UI

Ul

UI

Ul

nu

LL

Ul)

UL

u

UI

"

Ul

UL

Ul

UL

n"

Ul

Ul!

UL

UL

UN

UZ

UI

Ul

u

UL

UL

UL!

UL!

UL

Ul

ti

UL

Ul)

u

nu

Un

u

UI

Ul!

UN

un

(I

UI

"

UI

Ul

UI

u

CLI

u

UI

UI)

UL

Mu

si

Ul

UI

Ul

UL

n

UI

u

UI

[I]

UI

UI)

UL

U

Ul

M

UI

nu

Ul

u

UI

UL

Ul

UI

Uj

u

(I)

UL

n”

u

mM

Ul

u

Ul

Ul

Ul

ds

Ul

Ul

UL

Ul

Mu

"

Ul

UI

Ul

u

UL

UL

Ul)

Ul

UN

Ul

u

Ul

Ull

u

UN

u

Ul

(I

fi

UI

Ul

UI

UL

Ul

UL!

UL

ti

Un

UI

Ul

UL

u

Ul

UI

(ll

u

u

UI

nu

u

u

UI

ti

UI

Ul

u

Ul

Ul

"

UI

UI

Ul

Ul

(N

UL!

Ul

Ul

Ul

n

UL

ti

u

si

UI

UI

UI

UL

UL

Ul

UL

UI

u

Ul

i"

UL!

Mu

”"

u

U"

UL

UI

Ull

u

UI

ul

u

UI

Ul!

Ul)

UI

UL

UL

UL

UL

UL

UN

u

UI

ss

UI

UL!

u

UL

ti

Ul

CI

Ul

UI

UI

UL

UL

UI

Mu

UL

Mu

UL

Ul

u

Ul

UI

Ul

Ul

UI

Ul

UL

UL

su

u

UL

UI

CU

Ul

Ul

u

u

UL

u

us

UI

Ul

UL!

UL

Ul

UI

UI

u

uM

UI

UL

UI

ti

Ul

Ul

(9)

m
Ul
UI
u
Ul
Ul
UI
UI
"
UI
UN)
”
Ul
UL

nu

UI

UI

UL

Ul

Ul!

UN

Ul!

us

UN

UI

Ul

UL

Ul

UI

(UI

u

u

UI

”

Ul!

Ul

UI

UL

Ul

Ul

u

UI

"

Ul

UI

us

UI

UI

LU

UL
Ul
u
Ur!
UL
UI
us
Ul
UI)
UL
Ul

UL
(ere)
XX

UI
Mi
UI
us
Ul
nu
Mi
um

UI

u

Ul

UI

UI

Ul

UL

su

Ul

u

UN

UI

UI

UL

UI

U

u

UL

di

LL

nu

MU

UL

UI

Ul

UI

UI)

UL

UL

u

UL

Mi

u

U

u

Ul

Ul

u

LL

Zu
(I
Ul
si
Ul
"
UI
u

UL

UL

"

(9)

(9)

Ul

(I)

UL

UI)

UL

Ul!

UL

UI

"

Ul

UI

un

EL

UI

u

ti

T)

us

UN

u

UL

Ul

u

Ul

Ul

UI

nu

Ul

UL!

UI

UN

u

Ul

CL

Ul

UL

nu

un

"

Ull

Ul!

UN

Ul

Ul

u

un

u

u

"

UI

un

un"

Mu

UN

u

UN

UI)

"

UI

UL!

UI

LL!

"

"

nu

UI

UI

UI

un

UL

u

så

UI

UI

u

UI

UI

Ul!

Ul!

UI

Mu

"

UL

Ul

UI)

4

UI

Ul

UL

UL

u

nu

U

UL

UL

u

UN

UT)

UL

u

UL!

u

UL

UT!

4

du

UI

Ul

Ul!

UL

(9)

u
u
(9)
Ul)
ur
U
u
(9)
u

ti

UI

UI

UI

u

u

09
gg
02
GL
08
(8

06

66

O0T
GOT
OIT
GIT
OGT
GT
(5

GE

OPTI
GyT
OGT
GGT
09T
GYT

Bues

læ

LERET TITS ET KRESTEN TEN INTER

Tab: I.

(7 litres)
EN

,

Jaign ”e

SY

—
5
A
i
LEE EEEEEEEEEEEEFEESS SSR

RAN ØGES ØEESL SØ SFT 54 55 56. 57 "0539. 60-61 62 63.64 65 66767 6R

790

780

770

160

750

40

730

90

(4/1

70

60

Jo

40

30

KD.Vidensk. Selsk. Oversigt 1896.

S - Tab-III
N g 7
S DD S SI
3 9 S >
n S y "$ S
S N3T R- S S
<= = S Z
S = 3 = =
3 SE == S MM
S vw n,
[SÅ ej z
S o ny RR É
SN S ;S S
Ni Sy z R 2
S NS S HS =
5 Sd å mn Si
> == 6
Ø
= er 57
SER P
Å FE BR
| g
| 574
|| ser É
ø
a
5

ba EF REE
REED ÆTET ERE 22 23 2% 25 26:27 28 29 30 3] 32 33: 34 35 36 37 33 33 40 4 42 43 44 45 4647 48 49 50 51 52 53 54 535 36 57 dP 39 60 61 62 ET 64 65 66 61 67

— ')ÉUÅ] Vor antlidirhlherigue di lait.

pouvorr antidihdlheridue dit Sarig.

(/

Résumé

du

Bulletin de I'Académie Royale
des Sciences et des Lettres
de Danemark

pour V'année 1896.

W" [

i,

Hov 3127 0 ll BROA! x HB. tide
Aben antik End Se: 20: ngio2
VONGE BRENNER

.
å i X
"RR
ERE $
å bl rgs X Wu
RE. AS
Ni

Questions mises au gongours pour V'année 1896.

Section des Lettres.

Question de Philologie.
(Prix: Médaille d'or de Académie.)
Ben Givement å Valtération que fait subir å une æuvre littéraire
sa traduction en une autre langue, il régne les opinions les
plus contradictoires, et les divers traducteurs différent trés sen-
siblement entre eux pour la maniére de reproduire Voriginal.
Cette question a été traitée tant autrefois (par Schleiermacher,
par exemple) que récemment (Wilamowitz v. Mællendorff, Cauer,
etc.), mais pourrait étre amenée plus prés de sa solution soit
pår un examen théorique du but et. de la tåche d'une traduc-
tion, soit par Vobservation des résultats on ont conduit en
pratique les divers principes. Pour faire bien ressortir le carac-
tére de la question, on devra l'étudier sur des langues ayant
une structure essentiellement différente de la nåtre (p.ex. le
grec, le latin, le norois, I'hébreu et les autres langues orien-
tales), et, pour une Académie danoise, il est tout naturel de
demander que l'examen porte avant tout sur la traduction de
ces langues en danois, bien qu'il devienne nécessaire de tenir
compte aussi des traductions en d'autres langues vivantes. Un
maniement scientifique et approfondi de ce sujet, effectué avec
le vrai sentiment du style et le fini philologique nécessaires, aura
tout d'abord une grande importance pour les traducteurs å venir;
puis elle suscitera quantité d'observations, les unes d'un carac-
tére philologique (p. ex. sur les divers moyens par lesquels les
langues arrivent au méme résultat; sur les avantages et les

IV Questions mises au concours pour T'année 1896.

défauts des langues respectives); les autres d'un caractére esthé-
tique (p. ex. sur les différents styles, leurs nuances de langage
et leurs agents). L'Académie met donc au concours lå question
suivante :

Étude des principes pour traduire des langues étrangéres,
ayant particuliérement égard aux langues anciennes et ayant å
Pappui tant 'examen critique de traductions danoises existantes
que des essais originaux de traduction.

Section des Sciences.

Question de Botanique.
(Prix: Médaille d'or de TAcadémie.)

Pour le moment on a besoin de recherches nouvelles
morphologiques et physiologiques sur V'asque (Åscus) des Asco-
mycétes. I! s'agit surtout d'obtenir sur les points suivants des
renseignements plus exacts que ceux qu'on a fournis jusqu'ici:
1? évolution de V'asque; 2? développement des spores et sur-
tout son rapport au noyau cellulaire; 3" mécanisme de I'éjection
des spores; 4? variation que présentent souvent dans une méme
espéce les asques et les spores; 5? agents qui déterminent cette
variation. Ces problémes sont compris en deux questions prin-
cipales ayant de V'importance au point de vue de la classification,
savoir: Quelle différence y a-t-il de sporange å Åscus? et: La
catégorie qu'en général nous désignons sous le nom d'Åscus,
contient-elle des degrés essentiellement différents?

Å ce propos I'Académie offre sa médaille d'or å celui qui
dans une étude originale fournira une contribution effective pour
renseigner sur une ou plusieurs des questions posées.

Question d'Astronomie.
(Prix: Médaille d'or de 'Académie.)

Le n? 3289 des Astronomische Nachrichten indique une
transformation qui, appliquée au probléme général des trois
corps, le délivre des singularités provenant de la collision d'un
de ces corps avec Fun des deux autres.

Comme il y a une infinité de ces transformations, on peut
espérer que dans le nombre il s'en trouve une capable de remé-

Questions mises au concgurs pour Vannée 1896. > ”g

dier également aux conséquences des autres collisions et de
dégager le probléme de toute singularité.

L'Académie propose donc så médaille d'or pour I'étude
fructueuse desdites transformåtions.

Prix Thott.

Question déjå proposée en 1884 et en 1890.
(400 Couronnes.)

On demande une recherche sur les espéces danoises de
Nématoides de la famille des Anguillulines, qui ont de
Jimportance pour nos cultures (froment, tréfles, raves, etc.).
Cette recherche doit principalement avoir en vue les conditions
de leur développement et de leur biologie, et tenir particuliére-
ment compte de lå nature du sol et de son étåt de culture.
Les mémoires seront accompagnés de préparations, en nombre
suffisant, des espéces trouvées et des parties attaquées des
plantes, et devront étre remis avant le 31 octobre 1898.

Prix Classen.
(600 Gouronnes.)

Nos divers blés ont pour parasites toute une série d'Asco-
mycétes (spécialement de Sphériacées) et de types conidiens
(Pycnides et Hyphomycétes) plus ou moins suspectés d'enrayer
Pévolution compléte du grain. On désire un examen plus ap-
profondi que ceux qwon a faits jusquwici, tant des relations
qu'ont entre eux les Ascomycétes et les Conidies que de V'im-
portance de ces Champignons pour les divers grains.

On désire que la réponse soit accompagnée de prépara-
tions et de figures présentant tous les types de Champignons
qui y seront traités.

Le délai accordé expire le 31 octobre 1898.

Prix Schou.
(400 Couronnes.)

L”absorption des gaz par V'eau m'a été que peu étudiée
comparativement å ce qui se passe en d'autres phénoménes
correspondants. La plupart des recherches faites å ce sujet
wont pås été .effectuées dans le but principal d'étndier le phé-

VI Questions mises au concours pour T'année 1896.

noméne d'absorption lui-méme, mais on y a eu égard å d'autres
recherches dans lesquelles intervenait absorption. Les résul-
tats fournis jusqu'ici par VF'observation sont donc impropres å
la découverte de la relation qw'a le coefficient d'absorption avec
d'autres constantes en physique et en chimie, et Ton a besoin
de données såres relatives å plusieurs des gaz ordinaires.

En raison de VFintérét qwont et la théorie et la pratique
a acquérir un fonds suffisamment riche et uniforme d'observa-
tions sur Vabsorption des gaz par V'eau, V'Académie propose
donc un prix de 400 couronnes sur le fonds Schou, pour une
étude satisfaisante au susdit égard et portant sur un nombre
de gaz dont le choix doit se régler tant sur les recherches
déjå effectuées que sur les exigences d'un traitement Uheordde
ultérieur en fait de résultats expérimentaux.

Les réponses å ces questions peuvent étre écrites en
danois, en suédois, en anglais, en allemand, en francais et en
latin. Les mémoires ne doivent pas porter le nom de Fauteur,
mais une devise, et étre accompagnés d'un billet cacheté muni
de la méme devise, et renfermant le nom, la profession et
Padresse de Vauteur. Les membres danois de V'Académie ne
prennent point part au concours.. Le prix accordé pour une
réponse satisfaisante å VPune des questions proposées, lors-
quaucun autre n'est indiqué, est la médaille d'or de TAcadémie,
d'une valeur de 320 couronnes.

A Vexception des réponses aux questions des prix Thott
et Classen, pour lesquelles le délai accordé expire le 31 oc-
tobre 1898, les mémoires devront étre adressés, avant la fin
d'octobre 1897, au secrétaire de "Académie, M. H.-G. Zeuthen,
professeur å VUniversité de Copenhague. Les prix seront pu-
bliés dans le mois de février suivant, aprés quoi les auteurs
pourront retirer leurs mémoires.

(Rés. du Bull. de 1'Acad. Roy. des Scienc. et des Lettr. de Danemark p. 1896.)

Vil

Description de VÉgypte pår Omar ibn Mouhammed al-Kindi.

Par
J. Østrup.

i, description de 'Égypte par al-Kindi est une des plus an-
ciennes parmi les nombreuses monographies arabes sur ce pays.
Les indications de cette description se retrouvent en grande
partie dans les travaux volumineux de Makrizi et de Soyouti,
et par conséquent c'est surtout au point de vue de Vhistoire
de la littérature qu'elle présente de Vintérét comme source de
ces historiens.

Makrizi et Hadji Khalfa attribuent å VPauteur Abou Omar
Mouhammed ibn Yousouf al-Kindi toute une série d'écrits au-
jourd'hui perdus sur des sujets d'histoire et de topographie,
et parmi ces écrits, un travail portant le méme titre que le
texte qui nous occupe ici: Fadåil Misr. Aussi a-t-on at-
tribué d'emblée ce texte å notre auteur, fait infrmé soit
par les témoignages tant directs qu'indirects contenus dans
le livre méme, soit par ce que laissent entrevoir d'autres
auteurs.

Le commencement du texte désigne comme auteur Omar
ibn Mouhammed al-Kindi, et la longue énumération de ses
sources donne en dernier lieu le nom d'Abou Omar Mouhammed
al-Kindi. C'est sans aucun doute le pére et le fils que nous
avons ici en présence, et comme c'est ordinairement le pére
qwon cite comme historien bien connu, il y a de fortes pré-
somptions pour que notre texte soit un extrait fait d'un ouvrage
du pére par le fils.

La nature méme du texte en question avec ses écarts
bizarres et son manque de transitions, vient confirmer cette
supposition.

VIII J. Østrup. Descript. de 'Égypte par Omar ibn Mouhammed al-Kindi.

C'est dans des citations prises littéralement sur notre texte
que, deux ou trois fois, Makrizi nomme comme sources un
Omar al-Kindi et, autre part, Ibn-al-Kindi.

Le fait que, de temps å autre, on cite des passages de
la description de V'Egypte par Al-Kindi, sans que ces passages
se retrouvent dans notre texte, porte å croire que V'ouvrage du
pére a été plus volumineux.

Dans le commencement de notre texte il est dit que cet
ouvrage fut exécuté å Vinstigation de Kafour al-Akschidi (mort
en 375 h. =— 968 a. d.). Soyouti en dit autant de 1'ouvrage
d' Abou Omar al-Kindi; aussi est-il possible qw'il ait confondu
les deux ouvrages. En tout cas, ces faits fixent Pactivité de
Vhistorien Al-Kindi, plus ancien et plus important, å la pre-
miére moitié du IVE siécle aprés Vhégire.

Ceci confirme Vopinion de M. Mac Guckin de Slane, savoir
que Vhistorien Abou Omar Mouhammed ibn Yousouf al-Kindi
serait le petit-fils du célébre philosophe Abou Yousouf Yakoub
al-Kindi (mort en 260 h. =— 873 a.d.). Si Hadji Khalfa dit
quelque part que Vhistorien Al-Kindi meurt en 246 h., ceci est
erroné et tient å un malentendu de ce qu'iil indique lui-méme
autre part, savoir que Vouvrage d'Al-Kindi sur les juges de
VEgypte, continué plus tard par Ibn Zoulak, finit environ 246 h.
Le texte en question, lui aussi, fournit la preuve que Vhistorien
Al-Kindi est plus récent que le philosophe; car ce dernier y
est nommé et les relations de ses ouvrages å. Åristote sont
mentionnées.

(Rés. du Bull. de 1'Acad. Roy. des Scienc. et des Lettr. de Danemark p. 1896.)

Quelques remarques sur Vinfluence exercée pår un feuillage
anormal sur le développement de lå couche annuelle.

Par
O.-G. Petersen.
(Voir p. 405—427.)
(Présenté dans la.séance du 16 octobre 1896.)

I” évomution la plus générale des pousses de nos, arbres å
feuilles s'effectue de telle sorte qu'au printemps, lors de la fron-
daison, les bourgeons se développent relativement vite en branche
portant des feuilles et qui reste å V'état parfait durant la plus
grande partie de l'été, sans pousser de nouveaux rameaux pen-
dant la méme période de végétation. Par rapport å cette rela-
fion un écart peut étre produit par un retard apporté au déve-
loppement de la pousse, en sorte que lå frondaison se prolonge
pour ainsi dire bien avant dans Vété sans aucune interruption
perceptible du développement, souvent, par exemple, chez les
Salia et Bobinia. Un fait qui s'écarte un peu davantage de
Pétat normal des choses provient de ce que le développement
est pour ainsi dire en train de s'arréter pour reprendre de nou-
veau avant la formation des écailles de bourgeon; ici, la con-
tinuité n'a donc pas cessé. De lå nous voilå enfin conduits å
la formation des pousses estivales proprement dites, ou la pousse
vernale vient de former son bourgeon terminal ou ses bour-
geons axillåires; mais ces derniers poussent pendant le méme
été, conséquemment par anticipation, Un pareil développement

X 0.-G. Petersen.

des bourgeons en pousses pendant la méme période de végétation
ou ils sont næs, peut s'effectuer ou sans aucune attaque précé-
demment faite å Farbre, ou bien aprés un enlévement partiel
des pousses vernales (taille des arbres fruitiers, tonte des
haies, etc.), ou bien apréæs un effeuillage pratiqué durant VFété
sur, Parbre, que cet effeuillage ait lieu par voie artificielle ou
naturellement, pår exemple, pår Vattaque des insectes.

Or, comment le développement des couches annuelles
ræagit-il sur cet état des choses? Le retard du développement
et la formation des pousses estivales impropres semblent n'y
étre pour rien. D'autre part, la formation de pousses estivales
véritables, qui sont par conséquent séparées de la pousse ver-
nale par le bourrelet écailleux des bourgeons, peut influer sur
la structure du bois. Mais si nous consultons å cet égard la
littérature traitant de, ce sujet (comp. les citations du texte
danois), elle nous fournit des réponses ou confuses ou contra-
dictoires.

Si la formation de pousses estivales a eu lieu sans attåaque
précédemment subie par la pousse mére, dans beaucoup de cas
il ne se produit aucun changement perceptible dans la structure
dertcetter derniere sner neste que la coucherdeRborsepenk
S'épaissir un peu. Å titre d'exemple, on a représenteé (fig. 1) en
coupe transversale la couche annuelle de VÆsculus parviflora:
a, celle d'une pousse normale; 6, celle de la pousse mére d'une
pousse estivale. Dans d'autres cas, on peut voir du bois å vais-
seaux plus grands dans la partie externe de la couche annuelle,
mais sans limites nettement tranchées du dehors au dedans, par
exemple, chez les Zelkowa acuminata et Quercus pedunculata
(fig. 2 et fig. 3, ou les lettres ont la méme signification que
celles de la fig. 1). Mais dans aucun de ces cas il n'est. ques-
tion d'une couche double proprement dite formée dans le
cours d'une année.

Si les pousses ont déjå subi une taille avant la formation
de pousses estivales, cela influe souvent sur V'état de la couche
annuelle chez le Malus communis, par exemple, ou une solu-
tion de continuité dans le cercle des vaisseaux d'ailleurs uni-
formément répartis dénote une réaction sur lå taille (fig. 4).
J”appelle couche d”affaiblissement la ceinture ou anneau qui en
résulte, et cette dénomination est motivée surtout par la fig. 5,
ou da repræésente une portion fortement grossie de la couche

Sur TFinfluence exercée par un feuillage anormal., KI

d'affaiblissement formée d'éléments ligneux planiuscules, å parois
minces et disposées radialement par séries réguliéres, dont la
forme ressort de la coupe longitudinale donnée dans la fig. 5, 6.
Ces éléments dénotent pour ainsi dire un état d'affaiblissement
du bois, un développement intérimaire d'éléments ligneux qui,
comparés avec les cellules de cambium dont ils proviennent,
søont moins métamorphosés. Dans la fig. 5a, Von voit, en
dehors comme en dedans, le bois normal, et, dans la fig. 5 c,
jai représenté, pour point de comparaison, une limite de la
couche annuelle ordinaire. Des relations correspondantes se
constatent' chez les Pyrus communis (fig. 6), Persica vulgaris
(fig. 7 et 8), Ulmus montana (fig. 9) et Carpinus Betulus (fig. 10).
Sur le Poirier j'ai examiné une pousse dont la pousse estivale
avait été taillée de nouveau et avait formé une pousse estivale
de second ordre. La réaction subie par cet état des choses se
révéla par le fait que la pousse estivale de premier ordre avait
formé une couche d'affaiblissement, tandis que lå pousse vernale
en avait fait naitre deux répondant å la taille pratiquée deux
fois (fig. 6). Les cinq plantes susmentionnées présentaient donc
une réaction nette sur la taille pendant le développement de la
couche annuelle, tandis qw'il n'y avait eu aucune formation pro-
noncée de couches doubles pouvant ressembler å deux couches
annuelles.

Venons-en maintenant aux cas ou Varbre s'est trouvé com-
plétement effeuillé antérieurement å la formation des pousses
estivales.. M.Kny a examiné un TYlza, un Sorbus, un Quercus
et tin Fagus, tous dépouillés de leurs feuilles par les insectes:
il a constaté la formation distincte d'une couche double dans
les deux premiers de ces végétaux, une moins nette dans le
Chéne, mais dans le Hétre aucune. M. Jost a observé la for-
mation d'une couche »double sur un Tilleul et un Marron-
nier des Indes qui, ayant perdu leur feuillage au mois d'aott,
Pavaient renouvelé en septembre. Toutefois ces derniers cas
doivent étre regardés comme fort exceptionnels. Pour mon
compte, j'ai effeuille, vers la fin de juin de cette année, neuf
arbres, dont deux seulement ont renouvelé leur feuillage, savoir
un Acer Pseudoplatanus et un Pyrus communis. L'Erable
avait réagi en formant une couche d'affaiblissement peu pro-
noncée (fig. 11); sur le Poirier, Teffet fut encore moindre.

XIl 0O.-G. Petersen. Sur Tinfluence exercée par un feuillage anormal.

Je crois devoir soutenir que, sur nos arbres å feuilles, la
formation de couches doubles fortement accusées å la suite
d'une formation de pousses estivales, est extrémement rare, et
lå ou elle a lieu, c'est å peine si dans le sens vertical elle
s'étendra assez loin pour qwon ait å en tenir compte, quand il
s'agit de juger de 'åge de Varbre d'aprés le nombre des cou-
ches annuelles.

(Rés. du Bull. de PAcad. Roy. des Scienc. et des Lettr. de Danemark p. 1896.)

XIll

Apercu des travaux de Académie pendant Vannée 1896.

Å la fin de 'année 1895, I'Académie comptait, outre 1 membre
d'honneur, 51 membres danois et 96 membres étrangers. Dans
le cours de cette méme année, elle a perdu deux membres
danois, les professeurs, D” Jul.-H. Lange et D" K.-A. Verner,
et, d'autre part, cinq membres étrangers, savoir: le conseiller
intime, D? Ernst Curtius, professeur d'archéologie (Berlin);
A. Daubrée, professeur de géologie et membre de Institut
(Paris); le baron Ferd. v. Mueller, Government Botaniste
(Melbourne); le D: Axel Moller, professeur d'astronomie
(Lund), et le professeur, D? Hugo Gyldén, directeur du Ve-
tenskaps-Akademiens Observatorium de Stockholm.

Dans såa séance du 10 avril, Académie a recu quatre
membres étrangers, savoir: MM. le D” A.-V. Båcklund, pro-
fesseur de mécanique å Lund; le physicien Hippolyte-L.
Fizeau, membre de IInstitut et décédé le 18 septembre
suivant; le D: Wilh. Hittorf, professeur de physique å
Minster, et Lord J.-V. Rayleigh, professeur de physique å la
Royal Institution et secrétaire de la Royal Society å Londres.

A la fin de P'année, I'Académie comptait donc, outre un
membre d'honneur, 49 membres danois et 94 membres étran-
gers, dont 19 danois et 38 étrangers appartiennent å la section
des Lettres, tandis que 30 danois et 56 étrangers sont mem-
bres de la section des Sciences.

D'aprés le roulement établi dans la Commission de la
caisse, M. le professeur, D" E. Holm, qui en était membre,
a déposé ses fonctions et a été réélu pour les quatre ans å
suivre. M. le professeur, D” T.-N. Thiele a été réélu prési-
dent de cette Commission.

XIV Apergu des travaux de I'Académie pendant V'année 1896.

Dans le cours de Vannée, TAcadémie a tenu 15 séances
ou ont été faites les 32 communications qui suivent, 10 par
des membres de la section des Lettres, 22 par des membres
de la section des Sciences. L'apposition dun B ou dun M
indique que Vauteur Va destinée å linsertion au Bulletin ou
dans les Mémoires de Académie:

10/1, M. A.-D. Jorgensen: Crise politique du 20—22 mars
1848.

»… M. O.-G. Petersen: État de 'amidon dans nos arbres
åa feuilles caduques durant le repos hivernal. (B.;

»… M.C. Christiansen: Origine de T'électricité de contact,
2de communication. (B.)

24/1, M. H.Kraåbbe: Apparition du ver solitaire chez I'homme
en Danemark.

»… M. E. Rostrup: Influence de lå plante nourriciére sur
Vévolution de nouvelles espéces de Champignons para-
sites. (B.)

»… M. C. Christiansen: Sur les rayons Ræntgen.

il. M. Vilh. Thomsen: Præsentation de son ouvrage intitulé
Inseriptions de VOrkhon déchiffrées.

»… M. Odin-T. Christensen: Sur la formation de combi-
naisons du manganése. (B.).

21/0, M. J.-L. Heiberg: Histoire de la maniére dont les ma-
thématiques grecques ont été transmises. (B.)

6/3, M. J.-L. Ussing: Observations sur Vitruve et sur le
temps ou peut avoir été écrit Touvrage qui porte ce
bitre HOVE)

»= Ms Eug. Warming: Disposition des feuilles de 'Euphor-
bra buærfolia Lam. (B.).

20/3, M. A.Paulsen: Régime magnétique de Vile Bornholm. (B.)

»… M. J.-E.-V. Boas: Sur la néoténie.

» M. G.-C.-C. Zachariæ: Sur les projections des cartes
géographiques. (B.)

10/4... M. Joh. Steenstrup: Exhibition d'une carte représen-
tant la plus ancienne division du Danemark, et remarques
qui s'y rapportent. (B.)

»… M. Will Sørensen: .Sur la structure -des- céphalo=
thorax, téte et thorax des Arachnides. (B.)

24. MM. C.' Christiansen: Présentation d'un memoirer "de
M. Knudsen sur les råyons Ræntgen.

142.

Apercu des travaux de I'Académie pendant I'année 1896. XV

M. H. Håffding: Influence de J.-J. Rousseau sur la
forme definitive de T'éthique de Kant. (B.)

M. A.-F. Mehren: Præsentation du fac-similé d'une ins-
cription coufique murée dans le porche du palais épisco-
pal de Copenhague, avec remarques sur Vorigine de cette
inscription. (B.)

M. J.-A. Fridericia: Conduile de Christian IV en éco-
nomie politique et sur ses relations avec la bourgeoisie
jusqu'en 1625. (B.)

C. Goos: Remarques sur certains points ou sa maniére
de représenter la partie spéciale du code criminel danois
se relie å des recherches sur Vhistoire du droit et sur
Péthique.

M. E. Warming: Types anatomiques de Halophytes (com-
munication présentée par M. E. Rostrup). (M.)

M. K. Prytz: Application des courants fermés par choc
aux mesures électriques. (B.)

. M. O.-G. Petersen: Quelques remarques sur Vinfluence

exercée par un feuillage anormal sur le développement
de la couche annuelle. (B.,)

. M. H. Valentiner: Présentation du 1% fascicule de L.

Lorenz: (Euvres scientifiques, publiées aux frais de la
fondation Carlsberg. (B.)

M. C.-J. Salomonsen: BRecherches sur la marche de
P'immunisation active contre la diphtérie, avec collabora-
tion de M. Th. Madsen. (B.)

. M. H. Rørdam: Præsentation de son ouvrage intitulé L/his-

torien Arild Huitfeld, chancelier et sénateur du royaume
de Danemark, patron du lycée de Herlufsholm. (B.)

M. Jul. Petersen: 1? Démonstration de Virréductibilité
des équations servant å la division du cercle; 22 Nouveau
théoréme sur les nombres entiers.

. M. G.-C.-C. Zachariæ: Mensurations relatives de la gra-

vitation en Danemark, effectuées au moyen du pendule,
1894—96. (B.)

M. T.-N. Thiele: Recherches sur l'idée de série en spec-
troscopie, illustrées par Vanalyse du spectre de bandes
du carbone. (B.)

M. Jap. Steenstrup: Contribution å Vintelligence du

XVI Apercu des travaux de I'Académie pendant T'année 1896.

phénoméne des bractéates d'or dans le Nord (présentée
par M. Joh. Steenstrup). … (B.)

11/12. M. C.-J. Salomonsen: BRecherches sur la chute du
pouvoir antitoxique, avec collaboration de M. Th. Mad-
sen. (Extrait en B.)

La présente année du Bulletin, dont il parait annuellement
6 livraisons' å partir de 1896, contient 16 communications
faites dans le cours de F'année par des membres de Académie,
ainsi que 3 antérieures, plus 6 mémoires d'auteurs étrangers
4 TAcadémie (MM. Schierbeck, Knudsen, Østrup, Niel-
sen et Jacobsen). En outre, "Académie, durant cette méme
année, a publié, de ses Mémotres, section des Lettres: 6? série,
tom. I, 194 (fin du tom. HI) contenant «Det store Sølvfund ved
Gundestrup ....» (La grande trouvaille d'argent faite å Gundes-
trup (Jutland). Considérations servant å PFintelligence des nom-
breuses figures en relief que présentent les treize plaques
d'argent. Avec 8 planches et de nombreuses figures) par M.
Jap.Steenstrup; tom. IV, n?3 contenant «Betragtninger over
Vitruvii de architectura ....» (Observations sur Vitruve et sur
le temps ou peut avoir été écrit Pouvrage qui porte ce titre,
avec résumé en francåis) par M. J.-L. Ussing; et, séction des
Sciences, 6? série, tom. VIII, n? 2—3 contenant respeclivement
«Damptryksformindskelsen af Methylalkohol» (Abaissement de la
tension de vapeur de Valcool méthylique) (présenté dans la
séance du ”/2 96) par M. Emil Petersen, et «En mathema-
tisk Undersøgelse af, hvorvidt Væsker ...» (Les liquides et leurs
vapeurs peuvent-ils avoir une équation commune relative å leur
état? avec résumé en francais) (présenté dans la séance du
21/9 96) par M. F. Buchwaldt. De plus, la fondation Carls-
berg a fait publier å ses frais lå 2, livraåisøn du tom. Il' de lå
collection présentée en 1887 et dite E Museo Lundt. (Voir
les Bulletins de 1887 et de 1893.)

La Gommission des,Regesta a, publié, en 1896/%4le
vol. II, 3€ fasc. de la 2 série des Regesta diplomatica, compre-
nant Vintervalle de 1574—1607.

Dans une conférence tenue å Londres concernant le projet
de dresser un catalogue international des: publications scienti-
fiques, conférence å laquelle.la Royal Society avait invité des
délégués d'autres nations, M. le professeur C. Christiansen,

Apercu des travaux de 1'Académie pendant IT'année 1896. XVII

élu par V'Académie, avait représenté le Danemark et, dans la
séance de I'Académie du 1% octobre, il a rendu compte des
résultats de cette conférence (voir Bulletin p. (64)—(71).

La médaille d'or de I Académie et une récompense de 400
Ccouronnes ont été décernées å M. G.-M.-R.Levinson, second
inspecteur du Musée Zoologique, pour la solution de la question
de paléontologie posée en 1894.

La direction de la fondation Carlsberg a présenté son
rapport sur Vemploi des fonds durant Yannée 1894—95 (texte
danois p. (23)—(37)). M. E. Warming a été réélu membre de
la direction de la fondation et M. Kogsbolle membre du
conseil du Laboratoire Carlsberg, respectivement pour les dix
et les cinq ans å suivre. Dans sa séance du 16 octobre et sur
la proposition de la Direction de la fondation Carlsberg, V'Aca-
démie a adopté un «Quatriéme supplément aux statuts de la
fondation Carlsberg» (22 XXXII— XXXVI), que S. M. le Roi a
daigné ratifier le 24 novembre 1896 (voir Bulletin, p. (63)—(64)).
On trouvera, dans le 2 XXXIII, traduit ci-dessous, en extrait,
un arrét qui contribuera extraordinairement å activer désormais
les travaux de i'Académie:

.……. ål sera prélevé chaque année une allocation de 10000
couronnes destinée å Académie Royale des Sciences et des
Lettres de Danemark, et constituant le contingent fourni par
la Fondation pour qu'å Vavenir I'Académie ait une position
indépendante assurée, et soit libre dans ses actions

(Rés. du Bull. de 1'Acad. Roy. des Scienc. et des Lettr. de Danemark p. 1898.;

hs Spil RA venne Vh ba PR
nl: NS skere BARER HERE air SEN
i UAGAD dr anis by, ars RE CR då KURERE i
SER j
SÅS 3440 Nar AT, SER
> Bj i 142 zl SSR; "

i LOD . øifetinis se me ta

far sun IØ DA væk HS fie LER ' SES TR "NY PORER
ER an É SAREEN hint df HAN STUE

ATL VENG DERNGER BE art Eg

ta sål z FA TUREN sg KR SE NÆ Ng;
DR. HOL FAE SUNDE IDER Jeg AR Ayi Gs
RE 2 FN LINKE Sd OS PAEre Tea 2408
HE REESE SANNE i ina 175 FENDER |
SY:

ONE NL ARR.

DES AR SER

KANE ARR:

LNG SN

ag

'gNYR

lv såede

Tillæg

til

det Køl. Danske Videnskabernes Selskabs
Oversigt

1896.

IL.

II.

Liste over de til det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab indsendte og
i dets Møder i Aaret 1896 fremlagte Skrifter.

Oversigt over de lærde Selskaber, videnskabelige Anstalter og offentlige
Bestyrelser, fra hvilke det K. D. Videnskabernes Selskab i Aaret 1896
har modtaget Skrifter, samt alfabetisk Fortegnelse over de Enkeltmænd,
der i samme Tidsrum have indsendt Skrifter til Selskabet, alt med Hen-
visning til foranstaaende Boglistes Numere.

Sag- og Navnefortegnelse.

E

Liste over de til det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab
indsendte og i dets Møder i Aaret 1896 fremlagte Skrifter.
De med ” mærkede Nr. ere ikke afgivne til Universitets-Bibliotheket.

Det Danske Meteorologiske Institut, København.
1. Maanedsoversigt. 1895. Novbr. Fol.
2. Bulletin météorologique du Nord. 1895. Novembre.

Norges Universitets Bibliothek, Kristiania.

"3. G. Storm og E. Hertzberg. Norges gamle Love. V., 2. Christiania 1895.
Åto.

Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm.

4. Bihang till Handlingar. Bd. XX. Afd. 1—4. Stockholm 1895.

Kongl. Vitterhets Historie och Antiqvitets Akademien, Stockholm.
5. Hans Hildebrand. Antiqvarisk Tidsskrift for Sverige. XVI, H. 2—3.
Stockholm 1895.

Kongl. Universitets Bibliotheket i Upsala.

6. Upsala Universitets Årsskrift. 1894. Upsala.

77. Forelåsn. och ådfningar Håst, 1894, Vår, 1895. Upsala 1894—95.

8. 2 Indbydelsesskrifter: Th. M. Fries. Carl v. Linné. II. — Naturalhi-
storien i Sverige intill 1600. Upsala 1894.

79. Akademiske Afhandlinger. (21 i 89%, 4 i 47.) Stockholm, Upsala og fl. St.
1894—95.

La Klubo Esperantista en Upsala.

"10. Lingvo internacia. Monata gazeto. Upsala Dec. 1895. Prova numero.

I” Académie Impériale des Sciences de St.-Pétersbourg.

111. Bulletin. Ve Série. Tome IIL No. 1. St.-Pétersbourg 1895.

La Société Impériale Russe de Géographie, St.-Pétersbourg.

12. Beobachtungen der Russ. Polarstation an der Lenamindung. 1882—84.
Th. I. Astron. u. magn. Beobachtungen. s. 1. 1895. 4to.

I Institut Impérial de Médecine expérimentale å St.-Pétersbourg.
13. Archives des Sciences biologiques. T.IV. No. 2. St.-Pétersbourg 1895.

Les Musées Public et Roumiantzow å& Moscou.
14. Compte-Rendu. 1892—94, Moscou 1895.

1"

4 Tillæg I. Bogliste 1896. Nr. 15—35.

The Royal Astronomical Society, London.
15. Monthly Notices. Vol. LVI. No. 1. London 1895.

The Scottish Microscopical Society, Edinburgh.
16. Proceedings. Session 1894—95. Edinburgh (1895).

L' Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruæelles.
17. Bulletin. 48 Série. T. IX. No. 9—10. Bruxelles 1895.

Kønigl. Preussisches Meteorologisches Institut, Berlin, W.
"18. Ergebnisse der meteor. Beobachtungen in Potsdam. 1894. Berlin 1895.
to. ;

Die Plwysikalisch- Technische Reichsanstalt, Charlottenburg (Berlin).
19. Wissenschaftliche Abhandlungen. Band I. Berlin 1894. 4to.

Die kønigl. Gesellschaft der Wissenschaften zu Gottingen.
+20. Nachrichten. 1895. Philol.-hist. Kl. Nr. 4. — Math.-phys. Kl.. Nr. 3.
— Geschåftl. Mittheil. Nr. 2. Goåttingen 1895.

Die køn. Såichsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig.

21.” Abhandlungen. + Philol.-hist. Glasse. Bd. XV. No. IV. — Math.-phys.
Classe. Bd. XXII. No.II—-V. Leipzig 1895.

Die Physikalisch-Medicimische Gesellschaft zu Wiirzburg.

22. Verhandlungen. N. F. Bd. XXIX. No. 2—5. Wurzburg 1895.

Die kais. Akademie der Wissenschaften, Wien.

23. Almanach. 1894. Wien 1894. '

24. Denkschriften. Math.-Naturwissensch. Classe. Bd. LXI. Wien 1894. 4to.

25. Sitzungsberichte. Philos.-Hist. Classe. Bd. CXXXI. Wien 1894. — Re-
gister z. Bd. 121—130. XIII. Wien 1894.

26. Sitzungsberichte. Math.-Naturwiss. Classe. Erste Abth. Bd. CIIL HH.
4—10. Zweite Abth. a. Bd. CIIL. H. 6—10. Zweite Abth. b. Bd. CIII.
H 4-—10. Dritte Abth. Bd. CIIL H. 5—10. Wien 1894.

27. Archiv fur åsterr. Geschichte. Bd. LXXXI, 2. Wien 1895.

28. Fontes rerum austriacarum. Abth. IL Bd. XLVII, 2. Wien 1894.

29. Concilium Basileense. T. Ill. P. 3. Vindobonae 1895. 4to.

Die k. k. Geologische Reichsanstalt, Wien.

30. Verhandlungen. 1895. No. 10—13. Wien 1895. 4to.

Die kais.-kon. Zoologisch-botanische Gesellschaft in Wien.

31. Verhandlungen. 1895. Bd. XLV. H. 9. Wien 1895.

L/ Académie des Sciences de Cracovie.

32. Bulletin- international. GComptes rendus. 1895. No. 8. Octobre—Novembre.
Cracovie 1895.

La Reale Accademia der Lincei, Roma.

33. Atti. Anno CCXCII. Serie 52. Rendiconti. Vol. IV. 2? Semestre. Fasc.
10—11. Roma 1895. Åto.

34. Rendiconti della classe di Scienze morali, storiche e filologiche.
Serie 52. Vol. IV. Fasc. 9—10. Roma 1895.

Il R. Comitato Geologico d'Italia, Roma.
35. Bollettino. 1895. No, 3. Roma 1895.

Tillæg I. Bogliste 1896. Nr. 36—60. 5

Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze.

36. Bollettino. 1895. No. 239—240. Firenze 1895.

La Societå Reale di Napoli.

37. Rendiconto dell'Accademia delle Scienze fisiche e matematiche. Serie 32.
Vol. I. Fasc. 11. Napoli 1895. i

I Académie Royale de Serbie, Belgrade.
38. Spomenik (Mémoires). XXVI, XXVII, XXIX. Belgrade 1895. Å4to.
39. Glas. H. 48. Belgrade 1895.

The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland.

40. Circulars. No. XV. No. 122. Baltimore 1895. 4to.

41. American Journal of Mathematics. Vol. XVI. No. 4. Vol. XVII. No. 1—3.
Baltimore 1894—95. 4to.

42. American Chemical Journal. Vol. XVI. No. 7—8. Vol. XVII. No. 1—7.
Baltimore 1894—95.

43. American Journal of Philology. Vol. XV. No. 2—4. Vol. XVI. No. 1.
Baltimore 1894—95.

44. Studies in Hist. and Polit. Science. XII. Series. VIII—XII. XIIL Series.

; I—VIII. Baltimore 1894—95.

The Museum of Comparative Zodlogy, Harvard College, Cambridge, Mass.
45. Memoirs. Vol. XIX. No. 1. Cambridge 1895. 4to.
46. Bulletin. XXVII. No. 6. Cambridge 1895.

The Missouri Geological, Survey, Jefferson City.
+47. (Publications.) Vol. IV—VII. Jefferson City 1894.

Professor Edward S. Dana, New Haven, Conn.
48. The American Journal of Science (Establ. by B. Silliman). 3. Series.
Vol. L. No. 300. New Haven 1895.

The Lick Observatory, Mt. Hamilton near San José, Cal.
49. Contributions. No. 4. Sacramento 1895.

The U. S. Weather Bureau, Dep. of Agriculture, Washington, D. C.
7-50. Report of the Chief for 1893. Washington 1894. 4to.

=51. Monthly Weather Review. June 1895. Washington 1895. 4to.

52. W.F.R. Phillips. Climate and Health. No. 3. Washington 1895. 4to.

The Smithsonian Institution, Washington.

53. Contributions to Knowledge. 980. City of Washington 1895. 4to.
54. Miscellaneous Collections. 971—72. City of Washington 1894—95.
55. An Account of its origin, history &c. City of Washington 1895.

The Surgeon-General's Office, U. S. Army, Washington.
+56. Index-Catalogue of the library. Vol. XVI. Washington 1895.
+57. Alphabetical List of Abbreviations to Vols. I—XVI. Washington 1895.

Observatorio do Rio de Janeiro.

58. L. Cruls. O Clima do Rio de Janeiro. Rio de Janeiro 1892. 4to.
59. — Posicones Geographicas. Rio de Janeiro 1894. 4to.
60. == Méthode graphique &c. Rio de Janeiro 1894.

6 Tillæg I. Bogliste 1896. Nr. 61—77.

Instituto Geogråfico Argentino, Buenos Aires.

61. Boletin. T. XVI Cuadernos 5—8. Buenos Aires 1895.

The Geological Survey of India, Calcutta.

62. Records. Vol. XXVIII. P. 4. Calcutta 1895.

Teikoku Daigaku, Imperial University of Japan, Tokyo.

763. The Calendar for the year 1894—95. Tokyo 2555 (1895). (2 Expl.)

Redaktionen of Kosmopolan, Sydney, Australien.

"64. Kosmopolan (Gosmopolitan) a bimensal gazette for furthering the spread
of Volapuk. Nr. 25. Sydney ist Novbr. 1895. (2 Expl.)

M. le professeur Dr. Fr. Bulié, Spalato.

65. Bullettino di Archeologia e Storia Dalmata. Anno I—XVII (defekt).
Anno XVIII. No. 11. Spalato 1895.

66. P. Cav. de Resétar. La zecca di Ragusa. Spalato 1891—92. (Estratto
dal Bullettino.)

Dr. Emilio a Goeldi, Parå, Brazil.

67. E. a Goeldi. Ensaio sobre o Dr. Al. R. Ferreira. Parå, Brazil 1895.

M. Léon Lallemand, Avocat, Correspondant de VInstitut, Paris (33 rue
Bonaparte).

68. L. Lallemand. M'assistance médicale au XVIIIE siécle. Paris 1895.
(Extrait. 5 Expl.)

M. Vabbé A. Lepitre, Professeur & V Univ. cath. & Lyon.

69. A. Lepitre. La phonétique indo-européenne. (Compte Rendu du 3. con-
græs des cath.) Bruxelles 1895.

Mr. Bernard Quaritch, Bookseller, 15 Piccadilly, London, W.

70. Catalogue of choice and valuable books. No. 155. London 1895.

Kirke- og Undervisnings-Mimisteriet, København.

"71. Altertavler i Danmark (stor Fol.), med Text af Francis Becket (Åto.).
Kjøbenhavn 1895.

Norges Universitets Bibliothek, Kristiania.

772. H. Mohn. Jahrbuch der Norweg. Meteorolog. Instituts fur 1872. Chri-
stiania 1894. 4to.

Redaktionen af Archiv for Mathematik og Naturvidenskab (kgl. Univ.
Bibl.), Kristiania.

73. Archiv. Bd. XVI. H. 3—4. — XVII. H. 1—4. Kristiania og Kjøbenhavn
1893—95.

Videnskabs-Selskabet i Kristiania.

"74. Forhandlinger. 1894. 1—11 og Overs. m. Titel. Christiania 1894—95.

"75. Skrifter. I. Math.-naturv. Kl. 1—6. Il. Hist.-filos. Kl. 1—5 (Tallet 4
brugt 2 G.). Kristiania 1894—95.

Bergens Museum, Bergen.

76. J. Brunchorst. Naturen. 19de aarg. No. 11—12. Bergen 1895.

Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm.
77. Ofversigt. 1895. Årg. 52. No. 8. Stockholm -1895.

Tillæg I. Bogliste 1896. Nr. 78—98. 7

The Royal Astronomical Society, London.

78. Monthly Notices. Vol. LVI. No. 2. London 1895.

The Royal Geographical Society, London.

79. The Geographical Journal. Vol. VII. No. 1. London 1896.

The Meteorological Office, London.

=80. Weekly Weather Report. Vol. XIl. No. 46—52. Summary 1895. Octbr.
London 1895. 4to.

The Royal Microscopical Society (20 Hanover Square), London W.

81. Journal. 1895. P. 6. London 1895.

The Royal Irish Academy, Dublin. -

82. Transactions. Vol. XXX. P. 15—17. Dublin 1895. 4to.

83. Proceedings. Ser. III. Vol. HE. No. £.. Dublin 1895.

84. List of the Members. Dublin 1895.

Les Professeurs-Administrateurs du Musétum d'Histoire Naturelle, Paris.

89: Bulletin. -1895. No. 7. Paris 1895.

La Société Botanique de France, Paris.

86. Bulletin. T. XLI. Session extraordinaire en Suisse, 2me partie. Paris
1895.

La Société Vaudoise des Sciences naturelles, Lausanne.

87. Bulletin. 3e Série. Vol. XXXI. No. 118. Lausanne 1895.

Der Nassauische Verein fiir Naturkunde, - Wiesbaden.

88. Jahrbucher. Jahrg. 48. Wiesbaden 1895.

La Reale Accademia dei Lincei, Roma.

89. Atti. Anno CCXCIIl. Serie 52. Rendiconti. Vol. IV. 2? Semestre. Fasc. 12.
Roma 1895. 4to.

90. Atti. Memorie della classe di Scienze morali, storiche e filologiche.
Serie 52. Vol. II. (Parte 22) 1895. Ottobre. Roma 1895. 4to.

La R. Accademia della Crusca, Firenze.

91. Atti. Adunanza pubblica del 24 di novembre 1895. Firenze 1895.

I" Accademia Pontaniana, Napoli.

92. Atti. Vol: XXV. Napoli 1895. Ååto.

Professor Edward S. Dana, New Haven, Conn.
93. The American Journal of Science (Establ. by B. Silliman). 4. Series.
Vol. I. No. 1. New Haven 1896.

The U.S. Weather Bureau, Departm. of Agriculture, Washington, D.C.
+94. Monthly Weather Review. July 1895. Washington 1895. 4to.
. 95. W.F.R. Phillips. Glimate and Health. No. 4. Washington 1895. Åto.

The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta.

+96. Indian Meteorological Memoirs. Vol. VI. P. 2. Vol. IX. P.1. Calcutta
1895. 4to.

+97. Monthly Weather Review. July 1895. Calcutta 1895. 4to.

The Linnean Society of New South Wales, Sydney.
98.” Proceedings. Second Series. Vol. X. P. 2. Sydney 1895.

8 Tillæg I. Bogliste 1896. Nr. 99—117.

M. le Directeur Adrien Dollfus, 35, rue Pierre-Charron, Paris.
99. Feuille des jeunes Naturalistes. Revue mensuelle. XXVIe Année.
(IIIe Serie): No. 303. Paris 1896.

Det Danske Meteorologiske Imstitut, København.
100. Bulletin météorologique du Nord. 1895. Décembre.

The Royal Society of London W. (Burlington House).

101. Proceedings. Vol. LIX. No. 353. London 1896.

The Zoological Society of London.

102. Transactions. Vol. XIU. Part 11. London 1895. dto.

103. Proceedings. 1895. P. 3. London 1895.

The Edinburgh Geological Society, Edinburgh.

104. Transactions. Vol. VII. P. 2. Edinburgh 1895.

I' Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruaelles.

105. Bulletin. 4e Série. T. IX. No. 11. Bruxelles 1895.

Die Naturforschende Gesellschaft in Ziirich, Helmhaus, Ziirich.

106 Vierteljahrschrift. Jahrg. XL. Heft 3—4. Zurich 1895.

107. Neujahrsblatt. 1896. XGVIIL Zurich 1895. 4to.

Die Køn. Preussische Akademie der Wissenschaften, Berlin.

108. Politische Correspondenz Friedrich's des Grossen. Bd. XXII. Berlin
1895.

Die køn. Såichsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig.

109. Abhandlungen. Philol.-hist. Classe. Bd. XVII. No. I. Leipzig 1895.

Die Anthropologische Gesellschaft in Wien. ;

110. Mittheilungen. Bd. XXV. Heft 4—5. Wien 1895. 4to.

Die k. k. osterr. Gradmessungs-Commission, (13. Technikerstr.) Wien.

111. Verhandlungen. 13895. Wien 1895.

Die kais.-kon. Zoologisch-botanische Gesellschaft in Wien.

112... Verhandlungen. 1895. Bd. XLV. H. 10. Wien 1895.

Die Redaction der Monatshefte fiir Mathematik und Physik, Wien.

113. G.v. Escherich u. L. Gegenbauer. Monatshefte. Jahrg. VI. Wien 1895.

Il Ministero della instruzione pubblica, Roma. (Ved det st. kgl. Bibl.)

114. Le opere di G. Galilei, edizione nazionale, direttore Gomm. Å. Favaro.
Vol. V. Firenze 1895. 4to

La Reale Accademia dei Lincei, Roma.

115. Atti. Anno CCXCIIL Serie Sta, Rendiconti. Vol. V. Fase. 1. Roma
1896. 4to. «

Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze.

116. Bollettino. 1896. No. 241. Firenze 1896.

La Societå Reale. di Napoli. :

117. Rendiconto dell'Accademia delle Scienze fisiche e matematiche. Serie 32.
Vol. I Fasc. 12. Napoli 1895.

=
(av)

Tillæg I. Bogliste 1896. Nr. 118—136. 9

La Societå Toscana di Scienze naturali, Pisa.

118. Atti. Memorie. Vol. XIV. Pisa 18953.

119.. Atti. Processi verbali. Vol. IX. P. 243—310.

The U.S. Dep. of Agriculture (Division of ornithology and mammalogy),
Washington, D.C.

2120. North American Fauna. No. 10. Washington 1895.

Teikoku Daigaku, Imperial Umiversity of Japan, Tokyo.

121. Mitteilungen aus der medicinischen Fakultåt. Bd. IL No. 2. Tokio
1895. 4to.

Hr. Professor Dr. C. W. Blomstrand, Lund, Selsk. udenl. Medl.

"122. C.W. Blomstrand. Zur Frage ubér.die Constitution der aromatischen
Diazoverbindungen under ihrer Isomere. (Særtryk.) Lund 1895. 4to.

Hr. Professor W. C. Brøgger, Kristiania, Selsk. udenl. Medl.

123. W. G. Brågger. Die Eruptivgesteine des Kristianiagebietes. II. Kri-
stiania 1895. (Særtryk.)

Professor C. L. Herrick and C. J. Herrick, Granville, Ohio.

7124. The Journal of Comparative Neurology. Vol. V. Dbl. Nr. P. 139—214.
Granville, Ohio 1895.

Hr. Professor Dr. Vilh. Thomsen, Selsk. Medl., København.

125. Vilh. Thomsen. Inscriptions de 1'Orkhon. 2e livr. (Mém. de la Soc.
Finno-OQOugr. V, 2.) Helsingfors 1896.

Det Danske Meteorologiske Imstitut, København.
126. Maanedsoversigt. 1895. Decbr. Fol.
Bergens Museum, Bergen.

127. Aarbog. 1894—95. Bergen 1896.

Le Comité Géologique (å VInstitut des Mimes), St.-Pétersbourg.

128. Mémoires. Vol. X. No. 4. St.-Pétersbourg 1895. 4to.

129. Bulletin. Suppl. au T. XIV. St.-Pétersbourg 1895.

The Royal Astronomical Society, London.

. 130. Memoirs. Vol. LI. London 1895. 4to.

The Royal Geographical Society, London.

131. The Geographical Journal. Vol. VII. No. 2. London 1896.

Die Historische Gesellschaft des Kiinstlervereins, Bremen.

132. Bremisches Jahrbuch. Bd. XVII. Bremen 1895.

Die Mathematische Gesellschaft in Hamburg.

133. Mitteilungen. Bd, III. Heft 6. Leipzig 1896.

Die Physikalisch-Medicinische Gesellschaft zu Wiirzburg.

134. Verhandlungen. N.F. Bd. XXIX. No. 6—7. Wirzburg 1895.

135. Sitzungs-Berichte. Jahrg. 1895. No. 3—6. Wurzburg 1895.

Die kais. Akademie der Wissenschaften, Wien.

136. Tabulae codicum manu scriptorum. Vol. III & V—VII. (Vol. IV deest.)
Vindobonae 1869—75.

10 Tillæg I. Bogliste 1896. Nr. 137—156.

IL Académie des Sciences de Cracovie.

137. Bulletin international. (Comptes rendus. 1895. No. 9. Décembre.
Cracovie 1895.

La Reale Accademia dei Lincei, Roma.

138. Atti. Anno CCXCIII. Serie Stå. Rendiconti. Vol. V. Fasc. 2. Roma
1896. 4to.

139. Atti. Memorie della classe di Scienze morali, storiche e filologiche.
Serie 52. Vol. III. (Parte 22) 1895. Novembre. Roma 1895. Åto.

140. Rendiconti della classe di Scienze morali, storiche e filologiche.
Serie 52. Vol. IV. Fasc. 11. Roma 1895.

Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze.

141. Bollettino. 1896. No. 242. Firenze 1896.

L' Académie Royale de Serbie, Belgrade.

142. Godisnjak (Annuaire). VIII. 1894. Belgrade 1895.

143. Poslovnik (Réglement). Belgrade 1895.

144. Spomenik (Mémoires). XXV. Belgrade 1895. Å4åto.

145. Glas. H. 49—50. Belgrade 1895.

The Museum of Comparative Zoology, Harvard College, Cambridge, Mass.

146. Annual Report. 1894—95. Cambridge 1895.

Professor Edward S. Dana, New Haven, Conn.

147. The American Journal of Science (Establ. by B. Silliman). 4. Series.
Vol. I. No.2. New Haven 1896.

The U. S. Weather Bureau, Departm. of Agriculture, Washington, D. C.

=148. Monthly Weather Review. Aug. 1895. Washington 1895. Ato.

149. W. F. R. Phillips. Climate and Health. No. 5. Washington 1895. Å4to.

M. le professeur, Dr. Fr. Bulié, Spalato.

150. Bullettino di Archeologia e Storia Dalmata. Anno XVIIL No. 12.
Spalato 1895.

M. le Directeur Adrien Dollfus, 35, rue Pierre-Charron, Paris.

151. Feuille des jeunes Naturalistes. Revue mensuelle. III. Série. 26e année.
No. 304. Paris 1896.

Hr. Professor, Dr. G. Mittag-Leffler, Stockholm, Selsk. udenl. Medl.

152. G. Mittag-Leffler. Acta Mathematica. 20:1. Stockholm 1896. Å4to.

Herr Geheimemedicinalrath, Prof. Dr. Fr. v. Leydig, Wiirzburg, Selsk.
udenl. Medl.

153. Fr. Leydig. Zur Kenntniss der Zirbel u. Parietalorgane. Frankfurt
a. M. 1896. (Sep. Abdr.) Å4to.

Herr Dr. Julius Naue in Miinchen.

154. Pråhistorische Blåtter. VII. Jahrg. No. 1. Munchen 1896.

Generalstabens topografiske Afdeling, København.
=155. Atlasbladene Løgstør, Feggesund og Thisted, i 1.40,000, i Sort. 1896.

Det Danske Meteorologiske Institut, København.
156. Bulletin météorologique du Nord. 1896. Janvier.

Tillæg 1.: Bogliste 1896. Nr. 157—177. 11

Bergens Museum, Bergen.

157. J. Brunchorst. Naturen. 20de aarg. No. 1. Bergen 1896.
Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm.

158. Ofversigt. 1895. Årg. 52. No. 9. Stockholm 1895.

I Université Impériale de St.-Pétersbourg.

159. Annuaire. 1895. St.-Pétersbourg 1896.

La Société Impériale des Naturalistes de Moscou.

160. Bulletin. Année 1895. 2e Série. T. IX. No. 3. Moscou 1896.
The Royal Society of London, W. (Burlington House).

161. Proceedings. Vol. LIX. No.354. London 1896.

162. Catalogue of Scientific Papers. 1874—83. Vol. XI. London 1896. 4tLo.

The Royal Astronomical Society, London.
163. Monthly Notices. Vol. LVI. No. 3—4. London 1896.

The Geological Society of London, W. (Burlington? House).

164. Quarterly Journal. Vol. LII. P. 1. No. 205. London 1896.

165. Geological Literature added to the library. Jan.—DBec. 1895. London
1896.

The Meteorological Office, London.
166. Weekly Weather Report. Appendix I—II. Vol. XII. p. 7—16. Summary
1895. Novbr.—Decbr. London 1895. 4to.

The Cambridge Philosophical Society, Cambridge.
167. Proceedings. Vol. IX. Part 1. (Cambridge 1896.

De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen te Haarlem.
168. Archives Néerlandaises. T. XXIX. Livr. 4—5. Harlem 1896.

L/Observatoire de Montsouris (Gauthier-Villars, Quai des Grands-
Augustins 55), Paris.
169. Annuaire (Météorologie pp.). 1896. Paris 1896.

La Faculté des Sciences, Marseille.
170. Annales de IInstitut colonial. 3e Année. 2e Volume. Lille 1895.

Die kønigl. Gesellschaft der Wissenschaften zu Gottingen.

171. Abhandlungen. Bd. XL. Hist.-philol. Kl. Math.-phys. Kl. Gottingen
1895. 4to.

x172. Nachrichten. 1895. Math.-phys. Kl. Nr. 4. Goåttingen 1895.

Der Naturwissenschaftliche Verein von Neu-Vorpommern und Riigen in
Greifswald.
173. Mittheilungen. Jabrg. XXVII. Berlin 1896.

Die kais. Leopold.-Carol. Deutsche Akademie der Naturforscher, Halle a/S.
174. Nova Acta. Vol. LXI—LXIV. Halle 1894—95. 4to.

175. Leopoldina. Heft XXX. Jahrg. 1894. Hallé 1894. A4to.

176. Katalog der Bibliothek. Lief. 5—6. Halle 1894—95.

Die køn. Séichsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig.
177. Berichte. Philol.-hist. Classe. 1895. III—IV. Leipzig 1896.

12 Tillæg I. Bogliste 1896. Nr. 178—196.

ES

Die kais.-kon. Zoologisch-botanische Gesellschaft in Wien.

178. Verhandlungen. 1896. Bd. XLVI. H. 1. Wien 1896.

Bosnisch-Hercegovinische Landesregierung, Sarajevo.

7179. Ergebnisse der Meteorologischen Beobachtungen. 1894. Wien 1895. 4to.

La Reale Accademia dei Lincei, Roma.

180. Atti. Anno GCCXCIIL Serie Sta, Rendiconti. Vol. V. Fasc. 3. Roma
1896. 4to.

Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze.

181. Bollettino. 1896. No. 243. Firenze 1896.

La R. Accademia dei Fisiocritici di Siena.

182. Atti. Serie IV. Vol. VIL Fasc. 9—10. Siena 1895.

183. Processi verbali delle Adunanze. anno accad. 204. No. 6. Siena 1896.

La Real Academia de Ciencias, Madrid.

184. Anuario. 1896. Madrid.

The American Geographical Society, New York.

185. Bulletin. Vol. XXVII. No.4. New York 1895.

The New York Microscopical Society, New York.

186. Journal. Vol. XII. No. 1. New York 1896.

The United States Coast and Geodetice Survey, Washington, D. C.

187. Report. 1892—93. P. 2. Washington 1895.

Geological Survey of Canada, Ottawa, Ont.

188. Gontributions to Canadian Palæontology. Vol. Il. P.1. Ottawa 1895.

S. A. S. le Prince Albert I de Monaco, Secrétariat 25 Faubourg
St. Honoré, Paris.

7189, S.A.S. Albert I. Sur la deuxiéme campagne scientifique de la «Prin-

cesse-Ålice». (Paris 1895, Extrait.) 4to.

M. le professeur, Dr. Fr. Bulié, Spalato.

190. Bullettino di Archeologia e Storia Dalmata. Anno XIX. No.1. Spalato
1896.

Det Danske Meteorologiske Institut, København.

191. Maanedsoversigt. 1896. Jan. Fol.

192. G. Ryder. Observations météor., magn. et hydrometr. de T'ile de Dane-
mark, 1891—92. Copenhague 1895. fol.

Bergens Museum, Bergen.

193. J. Brunchorst. Naturen. 20de aarg. No. 2. Bergen 1896.

Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm.

194. Ofversigt. 1895. Årg. 52. No.10. Stockholm 1895.

Kgl. Universitets Bibliotheket i Upsala.

195. Årsberåttelser från Akad. Sjukhuset afg. af Prof. Dr. S. E. Henschen.
(No. 11—12.) Upsala 1894—95.

I Institut Impérial de Médecine expérimentale å St.-Pétersbourg.

196. Archives des Sciences biologiques. T.IV. No.3. St.-Pétersbourg 1895.

Tillæg I. Bogliste 1896.- Nr. 197—217. 13

The British Association for the Advancement of Science (Burlington
House), London, W.

197. Report of the 65th meeting, held at Ipswich 1895. London 1895."

The Royal Geographical Society, London.

198. The Geographical Journal. Vol. VIL. No. 3. London 1896.

The Royal Microscopical Society (20 Hanover Square), London W.
199. Journal. 1896. P. 1. London 1896.

The Marine Biological Association of the United Kingdom, Plymouth.
200. Journal. New Ser. Vol. IV. No. 2. Plymouth 1896.

The Royal Physical Society, Edinburgh.

201. Proceedings. Session 1894—95. Vol. XIII. P. 1. Edinburgh 1895.
I' Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruæelles.

202. Bulletin. 4e:Série. T. X. No. 1. Bruxelles 1896.

203. Programme des concours. Bruxelles 1896.

Die kånigl. Preussische Akademie der Wissenschaften, Berlin.

204. Sitzungsberichte. 1895. XXXIX—LIH. Med Titel m. m. Berlin 1895.
205. Acta Borussica. Getreidehandelspolitik. Bd. 1. Berlin 1896.

Die køn. Såchsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig.

206. Abhandlungen. Math.-phys. Classe. Bd. XXIII. No. I. Leipzig 1896.

Die Åstronomische Gesellschaft im Leipzig.

207. Vierteljahrsschrift. Jahrg. XXX. Heft. 4. Leipzig 1895.

208. Generalregister. Jahrg. 1—25. Leipzig 1895.

Spolek Chemiku Ceskijch, Praha (Prag).

209. Listy Chemické. Roénik XIX. Gislo 11—20. V Praze 1895.

L' Académie des Sciences de Cracovre.

210. Bulletin international. Comptes rendus. 1896. No. 1. Janvier. Cracovie
1896.

La Reale Accademia dei Lincei, Roma.

211. Atti. Anno CCXCIIL. Serie Stå. Rendiconti. Vol. V. Fasc."4. Roma
1896. 4to.

212. Rendiconti della classe di Scienze morali, storiche &e filologiche.
Serie 52. Vol. IV. Fasc. 12. Roma 1895.

IL R. Comitato Geologico d'Italia, Roma.

213. Bollettino. 1895. No. 4. Roma 1895.

Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze.

214. Bollettino. 1896. No. 244. Firenze 1896.

La Societa Reale di Napoli.

215. Rendiconto del Accademia delle Scienze fisiche e matematiche. Serie 32.
Vol. Il. Fase. 1. Napoli 1896.

La Direzione del Nuovo Cimento, Pisa.

216. Il Nuovo Cimento. Giornale di Fisica. Serie IV. Tomo Il. 1895.
Ottobre, Novembre, Dicembre. Pisa 1895.

La Reale Accademia delle Scienze di Torino.

217. Memorie. Serie II. T. XLV. Torino 1896. 4to.

14 Tillæg I. Bogliste 1896. Nr. 218—238.

Academia Romåna, Bucuresci.
218. B. Petriceicu-Hasdetu. Etymologicum magnum Romaniæ. T. Ill. Fasc. 3.
” Bucuresci 1896.

The American Academy of Arts and Sciences, Boston, Mass.

219. Proceedings. New Series. Vol. XXII Boston 1895.

The Boston Society of Natural History, Boston.

220. Memoirs. Vol. V. Nr.1—2. Boston 1895. 4to. é

221. Proceedings. Vol. XXVI. P. 4. Boston 1895.

The Astronomical Observatory of Harvard College, Cambridge, Mass.

222. 50. annual Report of the Director. (Cambridge, Mass. 1895.

223. Annals. Vol. XXXIV.… Vol. XL.…P. 4. Vol. XLI. P..3. .Cambridge 1895:
åto.

The Wisconsin Academy of Sciences, Arts and Letters, Madison.

224. Transactions. Vol. X. Madison, Wisc. 1895.

Tufts College Library, Tufts College, Massachusetts.

225.: Tufts College Studies. No. 4. Tufts College, Mass. 1895.

The Meriden scientific Association, Meriden, Conn.

226. Transactions. Vol. VII. Meriden, Conn. 1895.

Iowa Geological Survey, des Moines.

227. Vol. IV. 3 annual Report. 1894 Des Moines 1895.

The New York Academy of Sciences, New York.

228. Annals. Vol. V. Nos. 9—12. Extra Nos. 1—3. New York 1890—91.

229. Transactions. Vol. XIV. 1894—95. New York 1895.

The Academy of Natural Sciences of Philadelphia, Penn.

230. Proceedings. 1895. Part 2. Philadelphia 1895.

The Rochester Academy of Science, Rochester N. Y.

231. Proceedings. Vol. II. Brochure 3—4. Rochester N. Y. 1894—95.

The Nova Scotia Institute of Natural Science, Halifax.

"232. Proceedings and Transactions. Second Series. Vol.I. Part 4. Halifax
NES 1895?

Instituto Geolågico de México.

"233. Boletin de la comision Geolågica. Num. 2. México 1895. 4to.

La Associacion de Ingenieros y Arquitectos, México.
234. Anales. T. IV. Entrega 10—12. México 1895.

The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta.
+235. Indian Meteorological Memoirs. Vol. VIII. P. 1. Calcutta 1895. å4to.
+236. Monthly Weather Review. Aug. 1895. Calcutta 1895. 4to.

Teikoku Daigaku, Imperial University of Japan, Tokyo.

227: Journal of'thex Gollege. of Science: Vol VII. P.2: 5 Vol BRS
Tokyo 1895. Å4to. i

Redaktionen of Kosmopolan, Sydney, Australien.

+238. Kosmopolan (Cosmopolitan) a bimensal gazette for furthering the spread
of Volapuk. Nr. 26. Sydney ist Jan. 1896. - (2 Expl.)

Tillæg I. Bogliste 1896. Nr. 239—255. 15

M. le Directeur Adrien Dollfus, 35, rue Pierre-Charron, Paris.

239. Feuille des jeunes Naturalistes. Revue mensuelle. III. Série, 26e année.
No. 305. Paris 1896.

240. Catalogue de la Bibliothéque. Fasc. 17. Paris 1896.

M. 4. Legrelle, Doctewr és lettres, Gand (Rue Longue de la Monnaie, 58).

241. A. Legrelle. La Diplomaåtie francaise et da succession d'Espagne. T. I.
Paris 1888.

Monsieur Ed. Lozano y Ponce de Léon, Barcelona.

242. E. Lozano y Ponce de Léon. Las radiaciones de Røntgen. Barcelona
1895.

Hr. Dr. plal. C. G. Toh. Petersen, Forstander for den biologiske Station,
København.

7243. C. G. Joh. Petersen. Beretning fra den danske biologiske Station. V.

Kjøbenhavn 1896. Åto.

Mr. Bernard Quaritch, Bookseller, 15 Piccadilly, London, W.

244. A Catalogue of works of arts and books. I. No. 157. London 1896.

XVII Associations de Volapiik (k.k. Buchdruck. ,,Styria'), Graz.

245. Protestations contre la soi-disante académie internat. de Volapuk.
Graz, Février 1896.

Det Danske Meteorologiske Institut, København.

246. Bulletin météorologique du Nord. 1896. Feévrier.
Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm.
247. Ofversigt. 1896. Årg. 53. No. 1. Stockholm 1896.

L Université Impériale de St.-Pétersbourg.

248. Travaux de la section géologique (Musée géologique). Vol. I. Livr.
1—2. St.-Pétersbourg 1895.

I" Institut Météorologique central de la Société des sciences de Finlande,
Helsingfors. ;

249. Observations. 1894. Vol. 13, 1ére livraison. Helsingfors 1895. 4to.

The Royal Astronomical Society, London.

250. Monthly Notices. Vol. LVI. No. 5. London 1896.

The Literary and Philosophical Society of Liverpool.

251. Proceedings. Vol. XLIV—XLIX. Liverpool 1890—95.

The Manchester Literary and Philosophical Society, Manchester.

252... Memoirs and Proceedings. Fourth Series. Vol. X. No. 1. Manchester
(1895—96).

Het koninkl. Nederl. Ministerie van Binnenlandsche Zaken, ”sGravenhage.

"253. Flora Batava. Afl. 311—312. Leiden. 4to.

Les Professeurs-Administrateurs du Muséum d'Histoire Naturelle, Paris.

254. Bulletin. 1896. No. 1. Paris 1896.

La Société Botanique de France, Paris.

255. Bulletin. T. XLII. Séances 8—9. Paris 1896

16 Tillæg I. Bogliste 1896. Nr. 256—275.

Die køn. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miimchen.
256. Sitzungsberichte. Philos.-philol.-hist. Classe. 1895. Heft. 4. Månchen
1896.

Das Directorium des Germanischen Nationalmuseums in Niirnberg.

257. Anzeiger. Jahrg. 1895. Nurnberg 1895.

258. Mitteilungen. Jahrg. 1895. Nurnberg 1895.

259. Katalog der Holzståcke. Atlas. Nurnberg 1896. Gross-Folio.

Die kais.-køn. Geologische Reichsanstalt, Wien.

260. Verhandlungen. 1895. No. 14—18. Wien 1895. 4to.

Die kais.-kon. Zoologisch-botanische Gesellschaft in Wien.

261. Verhandlungen: 1896. "Bd. XLVI. H. 2. Wien 1896.

La Reale Accademia det Lincei, Roma.

262. Atti. Anno CCXCIIL Serie Sta, Rendiconti. Vol. V. Fase. 5. Roma
1896: 4to.

263. Atti. Memorie della classe di Scienze morali, storiche e filologiche.
Serie 52. Vol. III. (Parte 23) 1895. Dicembre & Indice topogr: " Roma
1895. 4to.

264. Rendiconti della classe di Scienze morali, storiche e filologiche.
Serie 52. Vol. V.. Fasc. 1... Roma 1896.

Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze.

265. Bollettino. 1896. No. 245. Firenze 1896.

La Direzione del Nuovo Cimento, Pisa.

266. II nuovo Gimento. Giornale di Fisica. Serie IV. Tomo III. Gennajo
1896. Pisa 1896.

La Reale Accademia delle Scienze di Torino.

267. Atti. Vol. XXXI. Disp. 1—5. Torino 1895—96.

The Johns Hopkins University, Baltimore.

268. CGirculars. No. XV. No. 123. Baltimore 1896. Å4to.

The Museum of Comparative Zoology, Harvard College, Cambridge, Mass.

269. Bulletin. XXVII. No. 7. Cambridge 1896.

Professor Edward S. Dana, New Haven.

270. The American Journal (Establ. by B. Silliman). 4. Series. Vol.I. No. 3.
New Haven 1896.

The Leland Stanford jr. University, Palo Alto, Cal. |

271. Publications. CGontributions to Biology. (Reprints from Cal. Acad.)
I—III. Palo Alto, Cal. 1895. ;

The U.S. Weather Bureau, Departm. of Agriculture, Washington, D. C.
1272. Monthly Weather Review. Septbr. 1895. "Washington 1896. 4to.
273. W.F.R. Phillips. Climate and Health. No. 6. Washington 1896. 4tøo.

Real Colegio de Belen, Habama.

274. "Observaciones magnéticas y meteorolågicas. 1891. Habana 1895.
Folio.

275. P. Benito Vines. Investigaciones relativas a la circulacion y traslacion
cicldnica en los huracanes de las Antillas. 12 edicion. Habana 1895.

Tillæg I. Bogliste 1896. Nr. 276—295. 1%

The Geological Survey of India, Calcutta.

276. Records. Vol. XXIX. P. 1. Calcutta 1896.

The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta.

%277. Indian Meteorological Memoirs. Vol. VII. P. 5. Simla 1895. 4to

+278. Monthly Weather Review. Septbr. 1895. Calcutta 1896. 4to.

M. le professeur, Dr. Fr. Bulié, Spalato.

279. Bullettino di Archeologia e Storia Dalmata. Anno XIX. No. 2. Spalato
1896. |

MM. Gauthier- Villars et Fils, ITmprimeurs-Libraires, Paris.

280. Bulletin des publications nouvelles. Année 13895. Trimestre 3—4.
Paris 1896. :

Herr Professor Frantisek Xaver Prusik, Praha (Prag).

281. Fr. X. Prusik. Staroteské Alexandreidy Rymované. Sesit 1—2. V Praze
1894—96.

Herr Professor, Dr. phil. Albrecht Weber, Berlin, Selsk. udenl. Medl.

"282. A. Weber. Vedische Beitråge. (Separatabdruck) Berlin 1896.

Det Danske Meteorologiske Institut, København.

283. Maanedsoversigt. 1896. Febr. Fol.

Bergens Museum, Bergen.

284. J. Brunchorst. Naturen. 20de aarg. No. 3. Bergen 1896.

Tromsø Museum.

285. Aarsberetning for 1893. Tromsø 1895.

286. Aarshefter. XVII. Tromsø 1895.

Kongl. Carolinska Universitetet 1 Lund.

>” 287. Acta Universitatis Lundensis. T. XXXI, 1—2. Afd. Lund 1895. 4to.

Kongl. Universitets Bibliotheket i. Upsala.

7288. Upsala Universitets Matrikel. Upsala 1896.

Kgl. Universitetets Meteorologiske Observatorium i Upsala.

"289. Bulletin mensuel. Vol. XXVII. Année 1895. Upsal 1896. 4to.

I'Observatoire Plwysique Central, St.-Pétersbourg.

290. "Annalen. 1894. Theil I—II. St. Petersburg 1895. A4to.

The Royal Society of London, W. (Burlingtan House).

291. Proceedings. Vol. LIX. No. 355. London 1896.

The Royal Geographical Society, London.

292. The Geographical Journal. Vol. VII. No.4. London 1896.

The Meteorological Office, London.

” f293. Meteorological Observations at stations of the second order. 1891.
London 1895. 4to.

7294. Hourly Means. 1891. London 1895. 4to.

I' Académie Royale de Médecine de- Belgique,. Bruwelles.

295. Bulletin. 4 Série. T. X. No. 2. Bruxelles 1896.

18 Tillæg I. Bogliste 1896. Nr. 296—316.

Koønigl. Preussisches Meteorologisches Institut, Berlin W.
"296. Jahrbuch. Meteorologische Beobachtungen. 1895. H. 2. Berlin 1896.
Ato.

Die kønigl. Gesellschaft der Wissenschaften zu Gottingen.
297. Abhandlungen. Philol.-hist. Klasse. Neue Folge Bd.I. Nro. 1—2. Gåt-
tingen 1896. 4to.

Die køn. Såchsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig.
298. Berichte. Math.-phys. Classe. 1895. V—VI. Leipzig 1896.

Die Fiirstlich Jablonowski'sche Gesellschaft, Leipzig.
9299. Preischriften. XXX—XXXI. Hist.-nationalåkonomische Section. Nr. XIX,
— Math.-naturwissensch. Section. Nr. XIL. Leipzig 1895.

Die køn. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen.

300. Abhandlungen. Philos.-philol. Cl. Bd. XX. Abth. 2. Minchen 1895.
åto. i

301. Sitzungsberichte, Math.-phys. Classe. 1895. Heft 3. Munchen 1896.

Die Physikalisch-Medicinisthe Gesellschaft zu Wiirzburg.
302. Verhandlungen. N. F. Bd. XXIX. Titel. Wurzburg 1896.
303. Sitzungs-Berichte. Jahrg. 1895. No. 7—9 m. Titel. Wurzburg 1895—96.

Die Anthropologische Gesellschaft in Wien.
304. Mittheilungen. Bd. XXV. Heft 6. Wien 1895. 4to.

Die kais. kon. Geographische Gesellschaft in Wien.
305. Mittheilungen. 1895. Bd. XXXVIII. Wien 1895.

Die k. k. Geologische Reichsanstalt, Wien.
306. Verhandlungen. 1896. No. 1—3. Wien 1896. 4to.

Das k. k. Gradmessungs-Bureau, Wien.
307. Astronomigsche Arbeiten. Bd. VII. Långenbestimmungen. Wien 1895.
åto.

Ceskå Akademie Cisare Frantiska Josefa pro vedy, slovesnost a wmenå,
Praha (Prag).

308. Almanach. Rocnik VI. V Praze 1896.

309. Rozpravy (Mémoires). Trida I (Cl. de Philos. Jurispr. et Hist.). IV.
Trida II (Cl. des Sciences). IV. Trida III (CL. de Philologie). IV.
V Praze 1895.

310. Véstnik (Bulletin). Rocnik IV. Cislo 4—9. V. Praze 1895.

311. Historicky Archiv. Gislo 7. V Praze 1895.

312. Sbirka Pramenuv. Skupina I. Rada 2. Cislo 2. Skupina II, Cislo 2,
Skupina III. CGislo 1. V Praze 1895.

313. Bulletin international. Classe des Sciences II (1—2). Prague 1895.

314. Codex juris municipalis Regni Bohemiae. T. Il. V Praze 1895.

ME An NE ANT Dee DE

Hrvatsko Arkeologiéko Druztvo, Zagreb (Agram).
316. Viestnik. Nove Serije. Godina I. U Zagrebu 1895—96.

Tillæg I. Bogliste 1896. Nr. 317—337. 19

La Reale Accademia dei -Lincei, Roma.

317." Atti. Anno CCXCIIL. Serie Stå. Rendiconti. Vol. V. Fasc. 6. Roma 1896.
åto.

318. Atti. Memorie della classe di Scienze morali, storiche e filologiche.
Serie 52. Vol. IV. (Parte 22) 1896. Gennajo. Roma 1896. 4to.

319. Rendiconti della classe di Scienze morali, storiche e filologiche.
Serie 523. Vol. V. Fasc. 2. Roma 1896.

Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze.
- 320. Bollettino. 1896. No. 246—247. Firenze 1896.

La Societå Reale di Napoli.
321. Rendiconto dell'Accademia delle Scienze fisiche e matematiche. Serie 32.
Vol. II. Fasc. 2. Napoli 1896.

La R. Accademia dei Fisioeritici di Siena.

329" Atli. Serie IV; Vol. VIII. . Fasc. 1. Siena.1896.

323. Suppl. al. fasc. 10 del Vol. VI, p.22 & Titoli ed Indici. Siena 1896.
324. Processi verbali delle Adunanze. anno accad. 205. No. 1. Siena 1896.

La Commission des travaux Géologiques du Portugal, 1153, Rua do Areo

a Jesus, Lisbonne.
325. Gommunicacées. T. Ill Fasc. 1. Lisboa 1895—96.

I Académie Royale de Serbie, Belgrade.
326. Spomenik (Mémoires). XXX. Belgrade 1896. 4to.

The Johns Hopkins University, Baltimore.
327. Circulars. Vol. XV. No. 124. Baltimore 1896. 4to.

The Michigan Mining School, Houghton, Mich.
328. Annual Report. 1895. Houghton, Mich. 1895.

The U.S, Dep. of Agriculture (Division of ornithology and mammalogy),
Washington, D.C.
+ 329. Bulletin. No. 8. Washington 1896.

The Canadian Institute, Toronto.

spsk Transaetions. "Vol IV. P:-2.. No: 8… Toronto 1895.

331. Archaeological Report. 1894—95. Toronto 1896.

332. J. M. Clark. The functions of a great University. Toronto 1895.

Instituto Geogråfico Argentino, Buenos Åires.
333. "Boletin. T. XVI. Cuadernos 9—12. "Buenos Aires 1896.

Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen, Batavia.

334. Tijdschrift yoor Indische Taal-, Land- en Volkenkunde. Deel XXXIX.
Afl. 1. Batavia 1895.

335. Nederlandsch-Indische Plakaatboek. 1602—1811. Deel XIV. Batavia
en 'sHage 1895.

336. J. A. v. d. Chijs. Dagh-Register int Casteel Batavia 1666—67. Batavia
1895.

Den botaniske Have i Bwitenzorg, Batavia, Java.

"337. Mededeelingen uit 's Lands Plantentuin. XV. Batavia 1896.

D+

20 Tillæg I. Bogliste 1896. Nr. 338—355.

The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta.

"338. Indian Meteorological Memoirs. Vol. IX. P. 2—3. Calcutta 1895. ”4to.

The Post Office and Telegraph Department, Adelaide, South Australia.

339. Ch. Todd. Meteorological Observations. 1891—93. Adelaide 1894—96.

Folio. '

The Australian Museum, Sydney, New South Wales.

340. Records. Vol. Il. No. 7. Sydney 1896.

The Linnean Society of New South Wales, Sydney.

341. Proceedings. Second Series. Vol. X. ”P.'3 & Suppl. Sydney 1896.

Redaktionen of Kosmopolan, Sydney, Australien.

> 342. Kosmopolan (Cosmopolitan) a bimensal gazette for furthering the spread
of Volapuk. Nr. 27. Sydney 2 March 1896. (2 Expl.)

M. le Directeur Adrien Dollfus, 35, rue Pierre-Charron, Paris.

343. Feuille, des jeunes Naturalistes. Revue mensuelle. III. Serie. 26e année.
No.'306:— Paris "1896.

M. Charles Hipman, Fondateur et Propriétaire, Pragwue.

344. La Nation Tchéque. Sa Mission et son Role en Europe. Revue.
Prague 1895.

Herr Richard Lorenz, Privatdocent in Gåttingen.

345. R. Lorenz. Zeitschrift fir Anorganische" Chemie. Begrundet von
G. Kruss. Sonder-Abdruck. (Bd. XI.) Hamburg und Leipzig (1896).

Monsieur Ed. Lozano y Ponce de Léon, Barcelona.

346. E. Lozano y Ponce de Léon. Las radiaciones de Røntgen. 22 confe-
rencia. Barcelona 1896.

Herr Dr. Julius Naue in Miinchen.

347. Pråhistorische Blåtter. VII. Jabhrg. No. 2. Munchen 1896.

Hr. Lektor, Dr. phil. O. G. Petersen, Selsk. Medlem, København.

"348. O.G. Petersen. Lille Vildmose og dens Vegetation. Kjøbenhavn 1896.

Herr Professor Frantisek Xaver Prusik, Praha (Prag).

349. Fr. X. Prusik. Krok. Roctnik IX, Sesit 1—10. X, Sesit 1—4 V Praze
1895—96.

Det Danske Meteorologiske Institut, København.

350. Bulletin météorologique du Nord. 1896. Mars.

La Direction du jardin Impérial de Botanique å St.-Pétersbourg.
351. Acta. T. XIV. Fasc. 1. St.-Pétersbourg 1895.

La Société des Natwralistes de Kiew. : |

352. Mémoires. T. XIII. Livr. 1—2.. T. XIV. Livr:.1., Kiew 189495:
La Société Tmpériale des Naturalistes de Moscou.

353. Bulletin. Année 1895. 2e Série. T. IX. No. 4. Moscou 1896.
La Rédaction de VAnnwuaire Géologique et Miméralogique, Novo-Alexandria.
"354. Annuaire. Vol. I. Livr. 1. Varsovie 1896. Ato.

The Royal Astronomical Society, London.

355. Monthly Notices. Vol. LVI. No. 6. London 1896.

Tillæg I. Bogliste 1896. Nr. 356—373. 91

The Manclester Literary and. Pliilosophical Society, Manchester.

356. Memoirs and Proceedings. Fourth Series. Vol. X. No. 2. Manchester
(1895—96). £

I, Académie Royale de Médecine de Belgique, Brucæelles.

357. Bulletin. 48 Série. T., X. No. 3. Bruxelles 1896.

Die Pluwjsikalische Gesellschaft zu Berlin.

7 7358. Verhandlungen. Jahrg. 14. Nr. 3—4. Berlin 1895.

Die Naturforschende Gesellschaft in Danzig.

359. Schriften. Neue Folge. Bd. 1X. Heft 1. Danzig 1896.

Die køn. Séichsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig.

360. Abhandlungen. Philol.-hist. Classe. Bd. XVII. No. I—II. Leipzig 1896.

Der Verein fiir Geschichte des Bodensees &c., Lindau.

361. Schriften. Heft 24. Lindau 1895.

Die kais.-kon. Zoologisch-botanische Gesellschaft in Wien.

362. Verhandlungen. 1896. Bd. XLVI. H. 3. Wien 1896.

I” Académie des Sciences de Cracovie.

363. Bulletin international. (Gomptes rendus. 1895. No. 2—3. Février,
Mars. Cracovie 1896.

La Societå Ital. di Antropologia, Etnologia e Psicologia comp., Firenze.

364. Archivio. Vol. XXV. Fasc. 3. Firenze 1895.

La Bocieta Reale di Napoli.

365. Rendiconto dell'Accademia delle Scienze fisiche e matematiche, Serie 32,
Vol. II. Fasc. 3. Napoli- 1896.

La Direzione del Nuovo Cimento, Pisa.

366. II nuovo Cimento. Giornale di Fisica. Serie IV, Tomo II. Febbrajo
1896. Pisa 1896.

El Instituto y Observatorio de Marina de San Fernando.
7367. Anales. Seccion 12. Observaciones astronåmicas. 1392. San Fernando
1896. 4to.

Professor Edward S. Dana, New Haven.
368. The American Journal (Establ. by B. Silliman). 4. Series. Vol. I. No. 4.
New Haven 1896.

The New York Academy of Sciences, New York.
369. Annals. Vol. VIII. Nos. 6—12. New York 1895.

The American Museum of Natural History, Central Park, New York.
370. Bulletin. Vol. VII. New York 1895.

The American Plwilosophical Society, Philadelphia, Penn.
371. Proceedings. Vol. XXXIV, No. 148. Philadelphia 1895.

The Academy of Natural Sciences of Philadelphia, Penn.
372. Proceedings. 1895. Part 3. Philadelphia 1896.

The California Academy of Sciences, San Francisco.
"373. Proceedings. Second series. Vol. V. P. 1. San Francisco 1895.

9
vv

Tillæg I. Bogliste 1896. Nr. 374—393.

The Lick Observatory, Mt. Hamilton near. San José, Cal.

374. Contributions. No. 5. Sacramento 1895.

The U. S. Weather Bureau, Dep. of Agriculture, Washington.

375. Monthly Weather Review. Octbr. 1895. Washington 1896, 4to

Bureau of Education (Department of the Interior), Washington, D. C.

376. - Report of the Commissioner. 1892—93. Vol. I—II. Washington 1895.

The National Academy of Sciences, Washington, D. C.

377. Report. 1895. Washington 1896.

The Smithsonian Institution, Washington, D. C.

378. Contributions to Knowledge. 989. (Hodgkins Fund.) City of Washington
1895. 4to.

7379. U. S. National Museum. Bulletin. No. 48. Washington 1895.

7380. U. S. National Museum. Proceedings. Vol. XVII, 1894. Washington
1895.

"381. U.S. National Museum. Report for the year ending June 30, 1893.
Washington 1895. 5:

M. le professeur, Dr. Fr. Bulié, Spalato.

382. Bullettino di Archeologia e Storia Dalmata. Anno XIX. No.3. Spalato

1896.
Mr. Edward Dingle (Partridge d: Co., 9 Paternoster Row), London.
383. E. Dingle. The Balance of Physics, m. m. — The square of the circle.

— «How readest thou?» London 1885—86.

Hr. Oberstløjtnant A. Staggemeier, København.

”384. A. Staggemeier. Le millioniéme de la surface terrestre. (Copenhague
1896.

Det Danske Meteorologiske Institut, København.

385. Maanedsoversigt. 1896. Marts. Fol.

Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm.

386, Ofversigt. 1896. Årg. 53. No.2. Stockholm 1896.

Kongl. Vetenskaps och Vitterhets Samhålle, Goteborg.

387. Handlingar. Ny Tidsfåljd. Håfte 30—31. Gåteborg 1895—96.

Kgl. Universitets Bibliotheket, Upsala.

"388. Bulletin of the Geological Institution. Vol. I, Vol. II, P. 1. Upsala
1894—95.

The Royal Society of London, W. (Burlington House).

389. Proceedings. Vol. LIX. No. 356. London 1896.

The Royal Astronomical Society, London.

390. Monthly Notices. Vol. LVI. Nr. 7. London 1896.

The Royal Geographical Society, London.

391. The Geographical Journal. Vol. VII. No. 5. London 1896.

The Zoological Society of London.

392. Transactions. Vol. XIV. P.1. London 1896. 4to.

393. Proceedings. 1895. P. 4. London 1896.

Tillæg I. Bogliste 1896. Nr. 394—408. 23

The Astronomer Royal, Royal Observatory, Greemwich, London S.E.

394. Reduction of Greenwich Meteor. Observations. Part 3. London 1895.
Ato.

Birmingham Natwral history and Philosophical Society, Birmingham.

395. Proceedings. Session 1895. Vol. IX. P. 2. Birmingham 1895.

The Scottish Meteorological Society, Edinburgh.

396. Journal. Third Series. Nos. XI—XII. Edinburg 1896.

Le Ministære de VAgriculture, de VIndustrie et des Travaux publics,
Brucæelles.

397. 36 Cartes géologiques, å T'échelle 40,000. Envoi 2&3. Legende et feuilles:
Moerkant-Esschene, Noordhoek, Calmpthoutschenhoek-Calmpthout, Den
Haen - Blankenberghe, Heyst-Westcappelle, Ste- Marguerite, Watervliet,
Kieldrecht-Lillo, Eeckeren-Cappellen, Middelkerke-Ostende, Breedene-
Houttave, Bruges -Moerkerke, Maldegem-Eecloo, Bassevelde - Selzaete,
Langeleede-Stekene, La Panne-Oostdunkerke, Nieuport-Leke, Ghistelles-
Zedelzhem, Lophem-Oedelem, St-Nicolas-Tamise, Moerés-Furnes, Lam-
pernisse-Dixmude, Avelghem-Renaix, Mainvault-Lessines, Zeveneeken-
Lokeren, Hoboken - Contich, Termonde-Puers, Boom - Malines, Putte-
Heyst-op-den-Berg, Vilvorde-Sempst, Haecht-Rotselaer, Hoorebeke-
Ste - Marie - Sottegem, Flobecq- Nederbrakel, Lennick-St- Quentin - Hal,
Uccl-Tervueren, Celles-Frasnes. (Bruxelles 1896.)

La Société Vaudoise des Scienees naturelles, Lausanne.

398. Bulletin. 4e Série. Vol. XXXI. No. 119. Lausanne 1895.

Das Kønigl. Christianeum, Altona.

399. Jahresbericht. 1895—96. Altona 1896. Ååto.

Der Naturwissenschaftliche Verein zu Bremen.

400. Abhandlungen. Bd. XIII. H. 3. Bd. XIV. H. 1. Bremen 1895—96.

Die Gesellschaft fiir Schlesw.-Holst.-Lauenb. Geschichte.
401. Zeitschrift. Bd. XXV. Kiel 1895.

Die køn. Séichsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig.
402. Berichte. Math.-phys. Classe. 1896. I. Leipzig 1896.

Die Anthropologische Gesellschaft in Wien.

403. Mittheilungen. Bd. XXVI. Heft 1. Wien 1896. A4to.

La Reale Accademia dei Lincet, Roma.

404. Atti. Anno CCXCIII. Serie åtå, Rendiconti. Vol. V. 1? Semestre.
Fasc. 7. Roma 1896. Åto.

Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze.

405. Bollettino. 1896. No. 248. Firenze 1896.

406. Indici del Bollettino. 1894. Firenze 1894.

La Direzione del Nuovo Cimento, Pisa.

407. II Nuovo Cimento. Giornale di Fisica. Serie IV. Tomo Ill. Marzo
1896. Pisa 1896.

Academia Romåna, Bucuresci.

408. B. Petriceicu-Hasdeu, Etymologicum magnum Romaniæ. T. Ill. Fase. 4,
Bucuresci 1896.

sæ

94 Tillæg I. Bogliste 1896. Nr. 409—425.

The Museum of Comparative Zoology, Harvard College, Cambridge, Mass.

409. Bulletin. Vol. XXIX. No. 1—2. Gambridge 1896.

The Board of Trustees of the Public Museum, City of Milwaukee.

410. 13. Annual Report. 1894—95. Milwaukee, Wis. 1895.

The New York Microscopical Society, New York.

411. Journal. Vol. XII. No. 2. New York 1896.

The Leland Stanford jr. University, Palo Alto, Cal.

412. Publications. CGontributions to Biology. (Reprint from Cal. Acad.) IV.
Palo Alto, Cal. 1896.

The U. S. Weather Bureau, Departm. of Agriculture, Washington, D.C.

413. W. F. R. Phillips. Climate and Health. Vol. II. No. 1. Washington
1896. 4to.

The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta.

+414. Monthly Weather Review. Octbr.— Novbr. 1895. Calcutta 1895. 4to.

M. le Directeur Adrien Dollfus, 35, rue Pierre-Charron, Paris.

415. Feuille des jeunes Naturalistes. Revue mensuelle. III. Série. 26 année.
No. 307. Paris 1896.

Professor C. L. Herrick, Granville, Ohio.

416. The Journal of Comparative Neurology. Vol. VI. No.1. Granville, Ohio
1896.

Herr Professor Frantisek Xaver Pruzik, Praha (Prag).

417. Fr. X. Prusik. Krok. Rocénik X, Sesit 5. V Praze 1896.

Hr. Professor, Dr. EH. Warming, Selsk. Medl., København.

418. Eug. Warming. Lehrbuch der okologischen Pflanzengeographie. Eine
Einfuhrung in die Kenntniss der Pflanzenvereine. Deutsche Ausgabe
von Dr. E. Knoblauch. Berlin 1896.

Kommissionen for Ledelsen af de geol. og geogr. Undersøgelser i Grøn-
land, København.

419. Meddelelser om Grønland. 16—19. Hefte. Kjøbenhavn 1896.

Det Danske Meteorologiske Institut, København.

420. Maanedsoversigt. 1896. April—Maj. Fol.

421. Bulletin météorologique du Nord. 1896. Avril—Mai.

Dir. for den grevel. Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelse, København.

"422. Beretning om Stiftelsen i Aaret 1895. (2 Expl.)

Åarhus Kathedralskole, Aarhus.

"423. Indbydelsesskrift til Afgangs- og ÅAarsprøverne. Aarhus 1896.

Den Norske Historiske Kildeskriftkommission, Kristiania (Univ. Bibl.).

"424, Norske Herredags Dombøger. IV. E.A.Thomle. Dombog 1597. CGhri-
stiania 1895.

Bergens Museum, Bergen.

425. J. Brunchorst. Naturen. 20de aarg. No. 4—5. Bergen 1896.

Tillæg I. Bogliste 1896. Nr. 426—448. 25

Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm.

426. Ofversigt. 1896. Årg. 53. No. 3—4. Stockholm 1896.

- Gøteborgs Håøgskola, Gøteborg.

"427. Årsskrift. Bd. I. Goteborg 1895.

Kongl. Carolinska Universitetet 1 Lund.

” 428. Sveriges offentliga Bibliotek. Stockholm. Upsala. Lund. Gøteborg
Accessions-Katalog 10. 1895. Stockholm 1896.

Le Comité Géologique (å VInstitut des Mimes), St.-Pétersbourg.

429. Meémoires. Vol. XIII. No. 2. St.-Pétersbourg 1894. 4to.

430. Bulletin. 1895. XIV. No. 6—9. St.-Pétersbourg 1896.

1=431. Carte géologique de la Russie d'Europe. (Orografisk Kaart over Wiatka.)
1 Blad stor Folio. St.-Pétersbourg 1893.

Finska Vetenskaps-Societeten, Helsingfors.

7 432. Ofversigt. T. XXXVII. 1894—95. Helsingfors 1895.

Socielas pro Fauna et Flora fennica, Helsingfors.

433. Acta. Vol. V, 3. VINI—X, XIL Helsingforsiæ 1890—95.

434. Meddelanden. Håfte XVIII—XXI. Helsingfors 1891—95.

435. Botanische Sitzungsberichte. Jahrg. 1—4. Gassel 1889—95.

436. Herbarium Musei fennici. Ed, 2. II Musci. Helsingforsiæ 1894.

The Trustees of the British Museum (Nat. Hist.), London S.W.

"437. Catalogue of the Birds in the British Museum. Vol. XXV & XXVIL
London 1885—96.

The Royal Society of London, W. (Burlington House).

438. Proceedings. Vol. LIX. No. 357. London 1896.

The Royal Astronomical Society, London.

439. Monthly Notices. Vol. LVI. No. 8. London 1896.

The Royal Geographical Society, London.

440. The Geographical Journal. Vol. VII. No. 6. London 1896.

The Geological Society of London, W. (Burlington House).

441. Quarterly Journal. Vol. LII. P. 2. No. 206 (2 Expl.). London 1896.

442. Address at the anniversary meeting. London 1896.

The Meteorological Office, London.

443. Report to the Royal Society. 1894—95. London 1895.

"444. Weekly Weather Report. Vol. XII. No. 1—25. Summary 1896. Jan.—
April. London 1896. 4to.

The Royal Microscopical Society (20 Hanover Square), London W.

445. Journal. 1896. P. 2. London 1896.

The Zoological Society of London.

446. Proceedings. 1896. P.1. London 1896.

The Cambridge Pliilosophical Society, Cambridge.

447. Proceedings. Vol. IX. Part 2. Cambridge 1896.

The Manchester Literary and Philosophical Society, Manchester.

448. Memoirs and Proceedings. Fourth Series. Vol. X. No. 3. Manchester
1896.

26 Tillæg 1. Bogliste 1896. Nr. 449—467.

The Royal Irish Academy, Dublin (19. Dawson-street).

449. Transactions. Vol, XXX. Part 18—20. Dublin 1896. 4to.

450. Proceedings. Ser. [IL Vol. IN. No. 5. Dublin 1896.

451. List of the Members. Dublin 1896.

De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen te Haarlem.

452. Archives Néerlandaises. T. XXX. Liyr. 1. Harlem 1896.

Les Directeurs de la Fondation Teyler & Harlem.

453. Archives du Musée Teyler. Sér. IL. Vol. V. Partie 1. Haarlem 1896.
åto.

Het Provinciaal Utrechtsch Genootschup van Kunsten en Wetenschappen
te Utrecht.

454. Verslag van het Verhandelde in de alg. Vergadering. 1895. Utrecht
1895.

455. Aanteekeningen van het Verhandelde in de Sectie-Vergaderingen. 1895.
Utrecht 1895.

I Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruwæelles.

456. Bulletin. 48 Série. T, X. No, 4—5. Bruxelles 1896.

La Société Botanique de France, Paris.

457. Bulletin. T. XLII Séances 1—3. Paris 1896.

Die Physikalische Gesellschaft zu Berlin.

458. Verhandlungen. Jahrg. 14. Nr. 5. Jahrg. 15. Nr. 1. Leizpig 1895—96.

Centralbureau der Internation. Erdmessung, (Telegraphenberg) Potsdam.

459. A. Hirsch. Verhandlungen der 1895 in Berlin abgehaltenen ilten Con-
ferenz der Permanenten Commission der Internationalen Erdmessung.
I. Berlin 1896. 4to.

Per naturwissenschaftliche Verein in Elberfeld.

460. Jahres-Berichte. Heft 8. Jubilåums-Festschrift. Elberfeld 1896. (2 Expl.)

Die Physikalisch-medicinische Societåt in Erlangen.

461. Sitzungsberichte. H. 27. Erlangen 1896.

Die kønigl. Gesellschaft der Wissenschaften zu Gottingen.

462. Abhandlungen. Philol.-hist. Klasse. Neue Folge Bd.I. Nro.3. Berlin
1896. 4to.

463. Nachrichten. 1896. Philol.-hist. Kl. Nr. 1. — Math.-phys. Kl. Nr. 1.
Geschåftl. Mittheil. Nr. 1. Goåttingen 1896.

Die kais. Leopold.-Carol. Deutsche Akademie der Naturforscher, Halle a/S.
464. Leopoldina. Heft XXXI. Jahrg. 1895. Halle 1895. åto.

Die Medizinisch-naturwissenschaftliche Gesellschaft zu Jena.
465. Zeitschrift fur Naturwissenschaft. Bd. XXX. Heft 2—3. Jena 1896.

Die Kommission z. wissenschaftl. Untersuchung d. deutschen Meere, Kiel.
466. Wissenschaftliche Meeresuntersuchungen. Neue Folge. Bd. I. Heft 2,
Kiel und Leipzig 1896. 4to.

Die køn. Séichsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig.
467. Abhandlungen. Philol.-hist. Glasse. Bd XVII. No. IV. Leipzig 1896.

1]

Tillæg I. Bogliste 1896. Nr. 4689—489. 9

Die køn. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen.

468. Sitzungsberichte. Philos.-philol.-hist. Classe. 1896. Heft 1. — Math.-
phys. Classe. 1896. Heft 1. Minchen 1896.

469. K. Rick. W. Pirckheimers Schweizerkrieg.” Munchen 1895.

470. A. Chroust. Abraham von Dohna. Minchen 1896.

Die Antlwopologische Gesellschaft in Wien.

471. Mittheilungen. Bd. XXVI. Heft 2. Wien 1896. 4to.

Die k. k. Geologische Reichsanstalt, Wien.

472. Verhandlungen. 1896. No. 4—5. Wien 1896. 4to.

Das k. k. Naturhistortsche Hofmusewum, Wien.

4d3:» Annalen... Bd. X. Nr,,1—2,… Wien. 1896.

Die kais.-kon. Zoologisch-botanische Gesellschaft in Wien.

474. Verhandlungen. 1896. Bd. XLVI. H. 4—5. Wien 1896.

Die køn. Bøhmische Gesellschaft der Wissenschaften in Prag.

475. Jahresbericht. 1895. Prag 1896.

476. Sitzungsberichte. Philos.-hist.-philol. C1. 1895. — Math.-naturw. Cl.
1895. I—IL. Prag 1896.

Die kais.-kon. Stermwarte zu Prag.

477. Magnetische und meteorologische Beobachtungen. 1895. 56. Jahrg.
Prag 1896. Ååto.

I' Académie des Sciences de Cracovie.

478. Bulletin international. CGomptes rendus. 1896. No. 4—5. Avril—Mai.
(racovie 1896.

479. Rozpravy (Mémoires) wydz. filolog. Serya I. T. VII & IX. W Krakowie

1895.
480. Rozpravy (Mémoires) wydz. mat.-przyr. Serya II. T. VIII—IX. W Krakowie
1895.

481. Sprawozdanie Komisyi Fizyograficznej. T. XXX. W Krakowie 1895.
"482. Atlas geolog. Galicyi. gr. fol. avec texte in 8”, Zeszyt V. Krakow 1895.
La Reale Accademia dei Lincei, Roma.

483. Atti. Anno CCXCIII. Serie Stå, Rendiconti. Vol. V. 1? Semestre.
Fasc. $—11. Roma 1896, .4to.

484. Atti. Memorie della classe di Scienze morali, storiche e filologiche.
Serie 52. Vol. IV. (Parte 22) 1896. Febbr., Marzo, Aprile. Roma 1896.
åto.

485. Rendiconti della classe di Scienze morali, storiche e filologiche.
Serie 52. Vol. V. Fasc. 3. Roma 1896.

486. Atti. Rendiconto dell'adunanza solenne. 1896. Roma 1896. ÅAto.

Il R. Comitato Geologico d'Italia, Roma.
487. Bollettino. 1896. Vol. XXVII. No. 1. Roma 1896.

Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze.
488. Bollettino. 1396. No. 249—52. Firenze 1896.

La Societå Entomologica Italianu, Firenze.
489. Bullettino. Anno XXVI. Trim. 3—4. Firenze 1896.

98 Tillæg I. Bogliste 1896. Nr. 490—510.

La Regia Accademia di Scienze, Lettere ed Arti im Modena.

490. Memorie. Serie II. Vol. XI. In Modena 1895. Ato.

La Societa Reale di Napoli.

491. Rendiconto dell'Accademia delle Scienze fisiche e matematiche. Serie 32.
Vol. II. Fasc. 4—5. Napoli 1896.

Die Zoologische Station, Director Prof. A. Dohrn, Neapel.

492. Mittheilungen. Bd. XIT. Heft 2. Berlin 1896.

La Societå Toscana di Scienze naturali, Pisa.

493. Atti. Processi verbali. Vol. X, P.1—120.

La Direzione del Nuovo Cimento, Pisa.

494. II Nuovo Cimento. Giornale di Fisica. Serie IV. Tomo IM. 1896.
Aprile, Maggio. Pisa 1896.

La Reale Accademia delle Scienze di Torino.

495. Atti. Vol. XXXI. Disp. 6—11. Torino 1896,

Il Reale Istituto Veneto di Scienze, Lettere ed Arti, Venezia.

496. Memorie. Vol. XXV. 4—7. Venezia 1895—96. 4to.

497. Atti. Serie VII. T. VI. Disp. 4—10 & App. Venezia. 1895.

498 Temi di Premio 1896.

La Sovrintendenza agli Archivi Siciliant, Palermo.

499. Carini. Gli Archivi e le Biblioteche di Spagna in rapporto alla storia
d'Italia. P. II. Fasc. 2. Palermo 1884.

Real Observatorio Astronomico de Lisboa (Tapada).

500. Observations Méridiennes de la planéte Mars 1892. Lisbonne 1895.
åto.

The Boston Society of Natural History, Boston.

501. Proceedings. Vol. XXVII. No. 1. Boston 1896.

The Museum of Comparalive Zodlogy, Harvard College, Cambridge, Mass.

502. Bulletin. XXIX. No. 3. Cambridge 1896.

The Chicago Academy of Sciences, Chicago.

503. 28. Annual Report. 1895. Chicago 1896.

504. Bulletin. Vol. II. No. 2. Chicago 1895.

The Observatory of Yale Umiversity, New Haven.

505. Transactions. Vol. I. P. 5. New Haven 1896. 4to.

Professor Edward S. Dana, New Haven.

506. The American Journal (Establ. by B. Silliman). 4. Series. Vol. I.
No. 5—6. New Haven 1896.

The New York Academy of Sciences, New York.
507. Memoir I. P. 1. New York. 1895. 4to.

The American Geographical Society, New York.
508. Bulletin. Vol. XXVIII. No. 1. New York 1896.

The American Philosophacal Society, Philadelphia, Penn.
509. Transactions. "New Series. Vol. XVIII. Part 3. Philadelphia 1896. 4to.
510. Proceedings. Vol. XXXIV. No. 149. Philadelphia 1895.

Tillæg I. Bogliste 1896. Nr. 511—531. 29

The Academy of Natural Sciences of Philadelphia, Penn.

511. Journal. Second Series. Vol. X. P. 3. Philadelphia 1896. A4to.

The Geographical Club of Philadelphia (Logan Square).

512. Bulletin. Vol. I. No. 1. Philadelphia 1896. :

The California Academy of Sciences, San Francisco.

513. Memoirs. Vol. II. No. 5. San Francisco 1896. 4to.

+=514. Proceedings. Second series. Vol. V. P. 2. San Francisco 1896.

The U.S. Weather Bureau, Departm. of Agriculture, Washington, D. C.

=515. Report of the Chief for 1894. Washington 1895. 4to.

=516. Monthly Weather Review. Novbr.— Dcbr. 1895. Washington 1896. 4to.

517. W. F. R. Phillips. Climate and Health. Vol. II. No. 2. Washington
1896. 4to.

The United States Coast and Geodetie Survey, Washington, D. C.
518. Bulletin. No. 35. Washington 1896.

The National Academy of Sciences, Washington.
=519. Memoirs. Vol. VII. Washington 1895. 4to

Observatorio Meteorolégico-magnético Central de México.
£520. Boletin mensual. 1896. Enero, Febrero & Marzo. México 1896. 4to.

La Sociedad cientifica ,,Antonio Alzate", México.
521. Memorias y Revista. T. IX. Nos. 1—6. México 1895—96.

La Åssociacion de Ingenieros y Arqwitectos, México.
BJ9SNANnalesr UT. TVSHErnitrega 13. T3N/Entrslr tMéxico 1895—96.:

Instituto Geogråfico Argentino, Buenos Aires.
523. Boletin. T. XVII. Cuadernos 1—3. Buenos Aires 1896.

Het Magnetisch en meteoroloøgisch Observatorium te Batavia.

+524. Observations. Vol XVII. Batavia 1895. 4to.

=525. Regenwaarnemingen in Nederlandsch-Indié. Jaarg. XVI. 1894. Batavia
1895.

The Madras Observatory, Madras.

>526. C. Michie Smith. Daily Meteorolog. Means. Madras 1896. Ato.

The Linnean Society of New South Wales, Sydney.

527. Proceedings. Second Series. Vol. X. P. 4. Sydney 1896.

Redaktionen of Kosmopolan, Sydney, Australien.

=528. Kosmopolan (Cosmopolitan), a bimensal gazette for furthering the spread
of Volapuk. Nr. 28. Sydney 1 May 1896. (2 Expl.)

Hr. Professor Axel Blytt, Kristiania, Selsk. udenl. Medl.

=529, A. Blytt. Bidrag til Kundskaben om Norges soparter. (Særtryk.) Chri-
stiania 1896.

M. le professeur, Dr. Fr. Bulié, Spalato.

530. Bullettino di Archeologia e Storia Dalmata. Anno XIX. No. 4—6.
Spalato 1896.

M. le Directeur Adrien Dollfus, 35, rue Pierre-Charron, Paris.

531. Feuille des jeunes Naturalistes. Revue mensuelle. III. Serie. 26€ année.
No. 308—309. Paris 1896.

30 Tillæg I. Bogliste 1896. Nr. 532—3548.

Herr Professor Galle, Breslaw.

"532. Galle. Zusåtze &c. zu «Grundzuge der Schles. Klimatologie». (Sep.
Abdr.) 1895.

MM. Gauthier- Villars et Fils, Imprimeurs-Libraires, Paris.

533. Bulletin des publications nouvelles. Année 1896. Trimestre 1. Paris
1896.

M. Charles Hipman, Fondateur et Propriétaire, Prague.

=534. La Nation Tchéque. Sa Mission et son Råle en Europe. Revue.
(Prøvenummer, 2 Expl.). — Bulletin. T. 2. No. 6. Prague 1895—96.
(3 Expl.)

Herr Dr. Julius Naue in Miinchen.

535. Pråhistorische Blåtter. VII. Jahrg. No. 3. Munchen 1896.

Herr Professor Frantisek Xaver Prusik, Praha (Prag).

536. Fr. X. Prusik. Krok. Rotnik X, Sesit 6—7. V Praze 1896.

Hr. Professor Enzio Reuter, Helsingfors.

=537. E. Reuter. Uber die Palpen der Rhopaloceren. (Acta Soc. Fenn. XXII, 1.)
Helsingfors 1896. 4to.

Hr. Dr. Jon Thorkelsson, fh. Rektor, Selsk. Medl., Reykjavik.

"538. Supplement til islandske Ordbøger. Tredje Saml. 12—13. Hefte.
Reykjavik 1896.

Hr. J. J. Trusman, Reval.

539. J. J. Trusman. Tschudiske Skrifttegn; en Undersøgelse. (Russ.) Reval
1896.

Universitetets Konsistorium, København.

"540. Samling af de for Universitetets Examina gjældende Bestemmelser.
Kjøbenhavn 1896. 4to.

Det Danske Meteorologiske Institut, København.

541. Aarbog for 1894. I. Del. — 1895. I. & IIL Del. København 1895— 96.

Fol.
42. Maanedsoversigt. 1896. Juni—Juli. Fol.
43. Bulletin météorologique du Nord. 1896. Juin.

Gm Or

(3

Bergens Museum, Bergen.
544. J. Brunchorst. Naturen. 20de aarg. No. 6—8. Bergen 1896.

Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm.

545. Ofversigt. 1896. Årg. 53. No.5. Stockholm 1896.

Sveriges Geologiska Undersøkning, Stockholm.

"546. Kartbladen med beskrifningar. Serie Aa. Nr. 110—113. Serie Bb.
Nr. 8. Serie C. Nr. 146. Stockholm 1895.

"547. Afhandlingar och uppsatser. Ser. C. Nr. 135—139, 141—143, 147—151,
153=7156751758=159"samt Nr: 140) 14417457 1527 15 to NER Sae
holm 1893—95.

I' Académie Impériale des Sciences de St.-Pétersbourg.

"548. Mémoires. VIII. Série. Glasse Phys.-Math. Vol. I. No.9. Vol. II. No.
1—9. St.-Pétersbourg 1895.

Tillæg I. Bogliste 1896. Nr. 549—568. 31

Le Comité Géologique (a VImstitut des Mimes), St.-.Pétersbourg.

549. Mémoires. Vol. IV. No. 3. St.-Pétersbourg 1893. 4to.

J50 Bulletin 1893 ERIE SNG 7 avec Suppl: —" 1895 XV N0 1-2.
St.-Pétersbourg 1893—96.

Geologiska Kommissionen (Industristyrelsen), Helsingfors.

551. Bulletin. No. 1—5. Helsingfors 1895—96.

"552. Finlands geologiska undersåkning. Kartbladen No. 27—31. Folio.

Beskrifning till samme. Kuopio 1895.

I Institut Météorologique central de la Société des sciences de Finlande,
Helsingfors.

553. Observations. Vol. XIV. 12 livr. Helsingfors 1896. 4to.

554, Observations. 1881—90. Tome Suppl. Kuopio 1896. 4to.

La Société Finno-Ougrienne, Helsingfors.

555. Mémoires 1X. Helsingfors 1896.

Sållskapet for Finlands Geografi, Helsingfors.

556. Fennia. Bulletin. 13. Helsingfors 1895.

The Royal Astronomical Society, London.

557. Monthly Notices. Vol. LVI. No. 9. London 1896. — General Index,
Vals. XXX—LII. London 1896.

The Royal Geographical Society, London.

558. The Geographical Journal. Vol.”VIMI. No. 1—2. London 1896.

The Geological Society of London, W. (Burlington House).

559. Quarterly Journal. Vol. LIN. P, 3. No. 207 (2 Expl.).. London 1896.

The Meteorological Office, London.

560. Monthly Current charts for the Indian Ocean. London 1896. Fol.

The Royal Microscopical Society (20 Hanover Square), London W.

561. Journal. 1896. P. 3—4. London 1896.

The Zoological Society of London.
562.. Proceedings. 1896. P. 2. London 1896.

The Radcliffe Trustees, Oxford.
563. Radcliffe Observations 1888—89. Vol. XLVI. Oxford 1896.

The Royal Society of Edinburgh.

564. Transactions. Vol. XXXVII, P. 3—4. Vol. XXXVIII. P. 1—% Edin-
burgh 1894—96. Åto.

565. Proceedings. Vol. XX. Sessions 1893—95. Edinburgh 1895.

The Royal Dublin Society, Dublin.
566. Scientific Transactions. Series II. Vol. V. Part 5—12. Dublin 1894—96.

åto.
567. Scientific Proceedings. New Series. Vol. VIII. Part 3—4. Dublin
1894—95.

The Provost and Senior Fellows of Trinity College, Dublin.
568. Astronomical observations and researches made af Dunsink. Part VII.
Dublin 1896. Å4to.

39 Tillæg I. Bogliste 1896. Nr. 569—590.

HJ

Het Koninkl. Nederl. Ministerie van Binnenlandsche Zaken,'sGravenhage.

569. Nederlandsch kruidkundig Archief. Derde Serie. D. I. 1. Stuk. Nij-
megen 1896.

=570. Naamlijst. Nijmegen 1896.

De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen te Haarlem.

571. Archives Néerlandaises. T, XXX. Livr. 2. Harlem 1896.

De Nederlandsche Botanische Vereeniging, Leiden.

572. Nederlandsch kruidkundig Archief. Derde Serie. Deel I. 1. Stuk. Nij-
megen 1896.

573. Naamlijst. Nijmegen 1896.

Het Koninkl. Nederl. Meteorologisch Institwut te Utrecht.

574. Jaarboek. 1894. Utrecht 1896. Fol. obl.

I Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruæelles.

575. Bulletin. 4€ Série. T. X. No. 6. Bruxelles 1896.

La Société Botanique de France, Paris.

576. Bulletin. T. XLII Séances 4. Paris 1896.

La Faculté des Sciences, Marseille.

577 PAnnales' TV. Fase. 4: TOVE Fase. 1-35. VIL" Paris ISO MESREE

Die kånigl. Preussische Akademie der Wissenschaften, Berlin. .

578. Abhandlungen. 1895. Berlin 1895. A4to.

579. Sitzungsberichte. 1896. 1—XXIII. Berlin 1896.

Der Verein fiir naturwissenschaftliches Sammelwesen zu Crefeld.

580. Jahresbericht. 1895—96. Crefeld 1896.

Die Physikalisch-økonomische Gesellschaft zu Kønigsberg.

581. Schriften. Jahrg. XXXVI. Konigsberg 1895. 4to.

Die kon. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen.

582. Abhandlungen. Hist. Cl. Bd. XXI. Abth. 2. — Math.-phys. Cl. Bd. XIX.
Abth. 1. Munchen 1896. Å4to.

583. Festrede. Munchen 1896. 4to.

Die Anthropologische Gesellschaft in Wien.

584. Mittheilungen. Bd. XXVI. Heft 3. Wien 1896. Å4to.

Die k. k. Geologische Reichsanstalt, Wien.

585. Verhandlungen. 1896. No. 6—9. Wien 1896. A4to.

Das k. k. Naturhistorische Hofmusewm, Wien.

586. Annalen. Bd. X. Nr. 3—4. Wien 1895.

Die kais.-kon. Zoologisch-botanische Gesellschaft in Wien.

587. Verhandlungen. 1896. Bd. XLVI. H. 6. Wien 1896.

La Reale Accademia dei Lincei, Roma.

588. Atti. Anno CCXCIII. Serie tå. Rendiconti. Vol. V. 1? Semestre.
Fasc. 12. Roma 1896. Ato.

589. Atti. Memorie della classe di Scienze morali, storiche e filologiche.
Serie 52. Vol. IV. (Parte 223) 1896. Maggio—Giugno. Roma 1896. 4to.

590. Rendiconti della classe di Scienze morali, storiche e filologiche.
Serie 52. Vol. V. Fasc. 4—5. Roma 1896.

Tillæg I. Bogliste 1896. Nr. 591—612, 33

Il R. Comitato Geologico d'Italia, Roma.
591. Bollettino. 1896. Vol. XXVII. No. 2. Roma 1896.

Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze.

592. Bollettino. 1896. No. 2533—255. Firenze 1896.

La Societå Ital. di Antropologia, Etnologia e Psicologia comp., Firenze.
593. Archivio. Vol. XXVI. Fasc. 1. Firenze 1896.

Il Reale Istituto Lombardo di Scienze e Lettere, Milano.

594. Memorie. Cl. di Lettere e Scienze morali e politiche. Vol. XX. Fasc.
2—3. Milano 1896. 4to. — Cl. di Scienze matematiche e naturali.
Vol. XVIL. Fasc, 5—6. Milano 1895. 4to.

595. Rendiconti. Serie II. Vol. XXVI Milano 1895.

La Societå Reale di Napoli.

596. Rendiconto dell'Accademia delle Scienze fisiche e matematiche. Serie 32.
Vol. Il. Fasc. 6—7. Napoli 1896.

La Direzione del Nuovo Cimento, Pisa.
597. Il nuovo Cimento. Giornale di Fisica. Serie IV. Tomo III. Giugno
1896. Pisa 1896.

La R. Accademia dei Fisioecritici di Siena.

598. Atti. Serie IV. Vol. VIIL Fasc. 2—3. Siena 1896.

599. Processi verbali delle Adunanze. anno accad. 205. No. 3—4. Siena
1896.

La Reale Accademia delle Scienze di Torino.
600. Dr. G. B. Rizzo. Osservazioni meteorologiche. 1895. Torino 1896.

Il Reale Instituto Veneto di Scienze, Lettere ed Arti, Venezia.
601. Atti. Serie VII. T. VII. Disp. 1—4. Venezia 1895—96.

Academia Romåna, Bucuresci.

602. "Analele. Seria Il, T. XV, XVI, 1—2, XVII, 1—2. Bucuresci 1895. Å4to.

603. Acte si Documente relative la istoria renascerei Romaniei. Vol. I.
P: A2a. IN—V. VI, 1. VIL. Bucuresci 1888—96.

604. N. Manolescu. Igiena Téranului. Bucuresci 1895.

605. G. Cråiniceanu. Igiena Téranului Romån. Bucuresci 1895.

The Johns Hopkins University, Baltimore.

606. Circulars. No. XV. No. 125. Baltimore 1896. 4to.

607. American Journal of Mathematics. Vol. XVI. Nr. 4. Vol. XVIIL Nr.
1—2. Baltimore 1895—96. 4to.

608. American Chemical Journal. Vol. XVII. .No. 8—10. Vol. XVIII No.
1—5. Baltimore 1895—96.

609. American Journal of Philology. Vol. XVI. No. 2—4. Baltimore 1895.

610. Studies in Hist. and Polit. Science. Series XI. 9—12. Series XIV.
1—5. Baltimore 1895—96.

The Peabody Institute of the City of Baltimore.
611. 29. annual report. June 1896. Baltimore.

The Boston Society of Natural History, Boston.
612. Proceedings. Vol. XXVII. No. 2. Boston 1896.

34 Tillæg I. Bogliste 1896. Nr. 613—634.
Ki
The Museum of Comparative Zoblogy, Harvard College, Cambridge, Mass.
613. Bulletin. XXIX, No. 4—6. Cambridge 1896.
University of Nebraska, Agricultural Experiment Station, Lincoln.
614. Bulletin. Vol. VIN. No. 44-—45. Lincoln 1896.
The Washburn Observatory of the University of Wisconsin, Madison.
615. Publications. Vol. IX. P. 1—2. Madison, Wisconsin 1896. 4to.
The Observatory of Yale Umiversity, New Haren.
616. Report. 1895—96. (New Haven 1896.)
The American Geographical Society, New York.
617. Bulletin. Vol. XXVIIL No. 2. New York 1896.
The American Museum of Natural History, Central Park, New York.
618. Annual Report of the President &c. for 1895. New York 1896.
The New York Microscopical Society, New York.
619. Journal. Vol. XII. No. 3. New York 1896.
The Academy of Natural Sciences of Philadelphia, Penn.
620. Proceedings. 1896. Part 1. Philadelphia 1896.
The Wagner Free Institute of Science of Philadelphia, Penn.
621. Transactions. Vol. IV. Philadelphia 1896. A4to.
The Geological Society of America, Rochester, N. Y.
622. Bulletin. Vol. VII. Rochester 1896.
The Trustees of the Missouri Botanical Garden, St. Louis.
7623. The Missouri Botanical Garden. 7. annual Report. St. Louis 1896, Mo.
The Geographical Society of the Pacific, San Francisco.
624. The genuineness of the «Jeannette» Relics. (San Francisco) 1896.
The U.S. Dep. of Agriculture (Division of ornithology and mammalogy),
Washington, D. C.
7625. North American Fauna. No. 11. Washington 1896.
The U. S. Weather Bureau, Departm. of Agriculture, Washington, D. C.
"626. Monthly Weather Review. January 1896. Washington 1896. 4to.
"627. Annual Summary for 1895. Washington 1896. ÅAto.
628. W. F. R. Phillips. Climate and Health. Vol. II. No. 3. Washington
1896740:
La Sociedad de Geogr. y Estadistica de la Repåblica Mexicana, Méæico.
629. Boletin. IV época. T. Ill. Nos. 3—9. México 1894—95.
Observatorio Meteorolågico-magnético Central de México.
7630. Boletin mensual. 1896. Abril, Mayo. México 1896. 4to.
Instituto Geolégico de Méæwico.
"631. Boletin. Num. 3. México 1896. 4to.

La Sociedad cientifica ,,Antonio Alzate", México.
632. Memorias y Revista. T. VIII. Nos. 5—8. México 1895.
633. S. Ramirez. Colegio de Mineria. México 1894.

La Associacion de Ingenieros y Arquitectos, México.
634. Anales. T. V. Entrega 2—5. México 1896.

Tillæg I. Bogliste 1896. Nr. 635—655.

vw
sell g

La Sociedad Geogråfica de Lima.
635. Boletin. Ano V. Trim. III. Lima 1895.

Observatorio do Rio de Janeiro.

636. Annuario. 1896. Rio de Janeiro 1895.

El Museo Nacional de Buenos Awres.

637. Anales. Ser. II. T. I. Buenos Aires 1895. 4to.

Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen, Batavia.

638. Tijdschrift voor Indische Taal-, Land- en Volkenkunde. Deel XXXIX.
Afi. 2. Batavia 1896.

639. Notulen. Deel XXXIIL 1895. Afl. 3—4. Batavia 1896.

640. J. A. v. d. Chijs. Catalogus der Numismatische Verzameling. 4de Druk.
Batavia 1896.

De Kon. Natuurkundige Vereeniging in Nederlandsch-Indié, Batavia.

641. Natuurkundig Tijdschrift. Deel LV. Batavia 1896.

642. Boekwerken ter Tafel gebracht. 1895. Batavia 1896.

643. Suppl. Catalogus der Bibliotheek. Batavia 1895.

The Geological Survey of India, Calcutta.

644. Records. Vol. XXIX. P.2. Calcutta 1896.

The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta.

"645. Indian Meteorological Memoirs. Vol. 1X. P. 4—5. Calcutta 1896. 4to.

7646. Monthly Weather Review. Decbr. 1895. Calcutta 1896. 4to.

647. Memorandum on the snowfall in the Northern India 1896. Simla
1896. Fol.

Her Maj. Astronomer at the Cape of Good Hope.

7648. D. Gill. Report 1895. London 1896. 4to.

The Royal Society of Victoria, Melbourne.

649. Transactions. Vol. IV. Melbourne 1895. 4to.

Redaktionen af Kosmopolan, Sydney, Australien.

” 650. Kosmopolan (Cosmopolitan), a bimensal gazette for furthering the

spread of Volapuk. Nr. 29. Sydney 1. July 1896. (2 Expl.)

M. le professeur, Dr. Fr. Bulié, Spalato.

651. Bullettino di Archeologia e Storia Dalmata. Anno XIX. No. 7—S8.
Spalato 1896.

M. le Directeur Adrien Dollfus, 35, rue Pierre-Charron, Paris.

652, Feuille des jeunes Naturalistes. Revue mensuelle. III. Série. 26e année.
No. 310. Paris 1896.

MM. Gautluer- Villars et Fils, Imprimeur-Libraires, Paris.

653. Bulletin des publications nouvelles. Année 1896. Trimestre 2. Paris
1896.

Professor C. L. Herrick, Granville, Ohio.

654. The Journal of Comparative Neurology. Vol. VI. No.2. Granville, Ohio
1896.

Herr Professor Dr. A. v. Kålliker, Wiirzburg, Selsk. udenl. Medl.

"655. A, Kålliker. Handbuch der Gewebelehre des Menschen. Bd. Il, 2.
6te Aufl. Leipzig 1896.

DE:

o

36 Tillæg I. Bogliste 1896. Nr. 656—674.

M. Léon Lallemand, Avocat, Correspondant de VInstitut, Paris (33 rue
Bonaparte).

656. L. Lallemand. Les Associations charitables dans la province de Québec.
(Extrait.) Paris s.a. (5 Expl)

Hr. A. M. F. van Mehren, Dr. plal., Professor ved Universitetet, Selsk.
Medl., København.

657. A.F. Mehren. Apercu sur les ouvrages lexicographiques de la langue

arabe, récemment publiés en Orient. (Extrait.) Leide s. a. 4to.

Herr Dr. Julius: Naue in Miinchen.
658. Pråhistorische Blåtter. VIII. Jahrg. Nr. 4. Munchen 1896.

Det kongl. Akademi for de skønne Kunster, København.

7659. Aarsberetning 1895—96. København 1896.

Det Danske Meteorologiske Institut, København.

660. Bulletin météorologique du Nord. 1896. Juillet—Aout.

Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm.

661. Handlingar. Ny Foljd. Bd. XXVII. Stockholm 1895—96. 4to.

662. Bihang till Handlingar. Bd. XXI. Afd. 1—4.. Stockholm 1896.

663. Ofversigt. 1896. Årg. 53. No. 6. Stockholm 1896.

La Klubo Esperantista em Upsala.

" 664. Lingvo internacia. Monata gazeto. 1896. Nr. 5—7. Uppsala 1896.

I” Académie Impériale des Sciences de St.-Pétersbourg.

7665. Mémoires. VIII. Série. Classe Hist.-Philol. Vol. I. No. 1—2. 'St.-
Pétersbourg 1895.

"666. Mémoires. VIII Série. Classe Phys.-Math. Vol. II No.1—6. St.-
Pétersbourg 1895—96. 4to. å

"667. Atlas til Vol. II, No. 4. (Vindens Retninger og Styrke i det russiske
Rige.). St.-Petersborg 1895. Fol.

I Imstitut Impérial de Médecine expérimentale å& St.-Pétersbourg.

668. Archives des Sciences biologiques. T.1IV. No. 4. St.-Pétersbourg 1896.

La Rédaction de VAnnuaire Géologique et Minéralogique, Novo-Alexandria.

£669. Annuaire. Vol. I. Livr: 1, No. 2. Varsovie 1896. 4to:

The Royal Geographical Society, London.

670. The Geographical Journal. Vol. VII No, 3. London 1896.

Tle Meteorological Office, London.

"671. Weekly Weather Report. Vol. XIII. No. 26—36. Appendix. Vol. XII,
p. 17—51. Summary 1896. May. London 1896. 4to.

The Leeds Plulosoplacal and Literary Society, Leeds.

672. The LXXVI. report. Leeds 1896. /

The Marine Biological Association of the United Kingdom, Plymouth.

573. Journal. New Ser. Vol. IV. No 3. Plymouth 1896.

The Royal Dublin Society, Dublin.

674. Scientific Transactions. Series Il. Vol. VI. Part 1. Dublin 1896. åto.

Tillæg I. Bogliste 1896. Nr. 675—694. 37

De Koninkl. Akademie van Wetenschappen te Amsterdam.

675. Verhandelingen. Afd. Letterkunde. Nieuwe Reeks. Deel I. No. 5—6.
Amsterdam 1896.

676. Verhandelingen. Afd. Natuurkunde. 18 Sectie, Deel IL No. 5—9.
Deel V. No. 1—2.. 2e Sectie, Deel IV. No. 7—9. Deel V. No0o.1—3.
Amsterdam 1895—96.

677. Verslagen van de Zittingen. Deel IV. 1895—96. Amsterdam 1896.

678. Jaarboek voor 1895. Amsterdam s. a.

679. Carmen pråemio aureo ornatum in certamine Hoeufftiano, accedunt
duo poemata laudata. Amstelodami 1896.

Ministére de la Guerre, Paris.

680. Bibliothéque du Dépåt de la Guerre. Catalogue. T. VIII. (Suppl. ÅL)
Paris 1893.

Ministére de V Instruction publique, Paris.

7681. I. Deniker. Bibliographie des travaux scientifiques publiés par les

sociétés savantes de la France. T.I. Livr. 1. Paris 1895. 4to.

I Académie des Sciences de V Institut de France, Paris.

682. Oeuvres complétes d'Augustin Cauchy. Sér. II. Tome X. Paris 1895.
åto.

Les Professewrs-Administrateurs du Muséum d'Histoire naturelle, Paris.

683. Nouvelles Archives du Muséum. 3€ série. T. VII. Fasc. 2. Paris 1895.
to. ;

684. Bulletin. 1896. No. 2—4. Paris 1896.

La Société Botanique de France, Paris.

685. Bulletin. T. XLIII Séances 5—6. Paris 1896.

La Société Géologique de France, Paris.

685/KBulletin: 3£ Série: T. XXI "No. 10. ” T: XXIIL- No. 5 —8. . Paris
1894—96.

687. Compte-rendu des Séances. 1895. 3e Série: T. XXTIL No. 1—18.
(Paris 1895.)

L'École Polytechnique, Paris.

688. Journal. Me Série. Cahier 1. Paris 1895. 4to.

La Société Zoologique de France, Paris.

689. Bulletin. Tome XX. Paris 1895.

La Société des Sciences Physiques et Naturelles de Bordeaux.

690. Mémoires. 42 Série. T. V. Paris et Bordeaux 1895.

691. Rayet. Observations pluviométriques et thermométriques. 1893—94.
App. aux Mémoires. Bordeaux 1894.

La Société Linnéenne de Bordeaux.
692. Actes. 5 Série. T. VII & IX. Bordeaux 1894—95.

I” Académie Nationale des Sciences, Arts et Belles-Lettres de Caen.
693. Mémoires. Caen 1895.

Société nationale des Sciences naturelles et mathématiques de Cherbourg.
694. Mémoires. T. XXIX. Paris 1892—95.

38 Tillæg I. Bogliste 1896. Nr. 695—717.

La Société Nationale Académique de Cherbourg.

695. Mémoires. Cherbourg 1894—95.

La Faculté des Sciences, Marseille.

696. Annales. T. IV, Fasc.4. T. V. Fasc. 1—3. (Paris 1896.) 4to.

I, Académie des Sciences, Belles-Lettres et Arts de Rouen.

697. Précis analytique des travaux. 1893—94. Rouen 1895

La Société Vaudoise des Sciences naturelles, Lausanne.

698. Bulletin. 48 Série. Vol. XXXII. No. 120. Lausanne 1896.

Die Naturforschende Gesellschaft in Ziirich.

699. Festschrift. 1746—1896. I—II. Zurich 1896.

Die køn. Preussische Akademie der Wissenschaften, Berlin.

700. Sitzungsberichte. 1896. XXIV—-XXXIX. Berlin 1896.

Centralbureaw der Internation. Erdmessung, (Telegraphenberg) Potsdam.

7701. A. Hirsch. Verhandlungen der 1895 in Berlin abgehaltenen ilten Con-
ferenz der Permanenten Commission der Internationalen Erdmessung.
I. Berlin 1896. 4to.

Die kønigl. Gesellschaft der Wissenschaften zu Gottingen.

=702. Nachrichten. 1896. Philol.-hist. Kl. Nr. 2. — Math.-phys. Kl. Nr. 2.
Gottingen 1896.

Die køn. Såichsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig.

703. Abhandlungen. Math.-phys. Classe. Bd. XXIII. No. I—II Leipzig
1896.

704. Berichte. Philol.-hist. Classe. 1896. I. Leipzig 1896.

Die kais.-kon. Zoologisch-botanische Gesellschaft in Wien.

705. Verhandlungen. 1896. Bd. XLVI. H. 7. Wien 1896.

Magyar Tudomånyos Akadémia, Budapest.

706. Almanach. 1896. (Budapest) 1896. (Ung.) 2

707. Rapport sur les travaux de "Académie. 1895. Budapest 1896. (fransk.)

708. Mémoires publiés par la Ie section (philologie). T. XVI. 6—7. Buda-
pest 1895—96. (Ung.)

709. Mémoires publiés par la Ile section (histoire). T. XVI. 6—7. Budapest
1895—96. (Ung.) i

710. Mémoires publiés par la Ile section (Sciences polit.). T. XI. 11. Buda-
pest 1896. (Ung.)

711. Memoires publiés par la Ile section (philosophie). T. Ill. 3. Budapest
1896. (Ung.)

712. Archive des anciens poétes hongrois. Vol. VI. Budapest 1896. (Ung.)

713. Bulletin philologique. T. XXV. 3—4. T.. XXVI. 1—2. " Budapest
1895—96. (Ung.)

714. B. Munkåcsi. Lexicon lingvæ Votiacorum. Fasc. 4. Budapest 1896.
(Ung.-tysk.)

715. Corpus statutorum Hungariæ municipalium. T. IV. P. 1. Budapestini
1896. (Lat.-ung.)

716. V. Fraknoi. Lettres du roi Mathias. T. Il. Budapest 1895. (Tysk-lat.)

717. Historiens turcs. T. II. Budapest 1896. (Ung.)

Fl.

Tillæg I. Bogliste 1896. Nr. 718—740. 39

Monumenta Hungariae Historica. Section II. Vol. XXXIV. Budapest
1896. (Lat.-ung.)

Monumenta Comitialia regni Transsylvaniae. T. XVIII. Budapest 1895.
(Lat.-ung.)

Indicateur (Bulletin) archéologique. Nouv. Série. T. XV. 4—5. T.XVI.
1—2. Budapest 1895—96. (Ung.)

Bulletin archéologique. Fasc. XVIII—XIX. Budapest 1895. 4to. (Ung.

22. J. Koråsi. Megyei monografiåk. T IL. Budapest 1895. (Ung.)
. A. Heller. Katalog der Elischer'schen Goethe-Sammlung. Budapest

1896. (Tysk.)

.. Compte rendu des math. et des sciences naturelles. T. XII 3—5.

T. XIV. 1—2. Budapest 1895—96: (Ung.)

. Bulletin des math. et des sciences naturelles. T. XXVI. 3—5. Buda-

pest 1895. (Ung.)

J. Fréhlich. Math. u. naturw. Berichte aus Ungarn. XII. 2. XIII. 1.
Berlin & Budapest 1895—96. (Tysk.)

Ungarische Revue. 1895. H. 5—10. Budapest 1895. (Tysk.)

=728. J. Kont. La Hongrie littéraire et scientifique. Paris 1896. (Fransk.)

t29.

Catalogue des ouvrages publiés 1831—95. Budapest 1896. (Ung.)

Ministero di Agricoltwra, Industria e Commercio, Roma.

730.

Statistica delle Biblioteche. — Biblioteche dello Stato &c. Parte Il.
Roma 1896.

La Reale Accademia dei Lincei, Roma.

731.

Atti.. Anno CCXCIII. Serie 5tåa, Rendiconti. Vol. V. 2? Semestre.
Fasc. 1—4. Roma 1896. A4to.

2. Atti. Memorie della classe di Scienze morali, storiche e filologiche.

Serie 52. Vol. IV. (Parte 22) 1896. Luglio. Roma 1896. 4to.
Rendiconti della classe di Scienze morali, storiche e filologiche.
Serie 52. Vol. V. Fasc. 6—7. Roma 1896.

Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze.

734.
735.

Bollettino. 1896. No. 256—257. Firenze 1896.
Indici del Bollettino. 1895. Sig. A-B. Firenze 1895.

Il Reale Istituto Lombardo dt Scienze e Lettere, Milano.

736.

Memorie. Cl. di Scienze matematiche e naturali. Vol. XVII. Fasc. 1.
Milano 1896. A4to.

La Direzione del Nuovo Cimento, Pisa.

ved

II nuovo Cimento. Giornale di Fisica. Serie IV, Tomo IV. Luglio
1896. Pisa 1896.

La Reale Accademia delle Scienze di Torino.

738.

Atti. Vol. XXXI. Disp. 12—15. Torino 1896.

Real Academia de Ciencias y Artes de Barcelona.

739.

Sesibn solemne, 11 de mayo de 1896. Barcelona 1896.

Professor Edward S. Dana, New Haven.

740.

The American Journal (Establ. by B. Silliman). 4. Series. Vol. Il
No. 7—8—9. New Haven 1896.

40 Tillæg I. Bogliste 1896. Nr. 741-—760.

The Rochester Academy of Science, Rochester N. Y.

" 741. Proceedings. Vol. III. Brochure 1. Rochester N. Y.' 1896.

The American Association for the Advancement of Science, Salem, Måss.
742. Proceedings. XLIV. Meeting, held at Springfield, Mass. Salem 1896.
The U. S. Weather Bureau, Dep. of Agriculture, Washington.

+743. Monthly Weather Review. Febr.—April 1896. Washington 1896. 4to.

The U. S. Geological Survey (Dep. of the Interior), Washington, D.C.

=744. 15. Annual Report by J. W. Powell, Director. Washington 1895. A4to.

=745. 16. Annual Report by Ch.D. Walcott, Director. Part II—IV. Washington
1895. 4to.

746. Bulletin. No. 123—26, 128—29, 131—34. Washington 1895—96.

The Smithsonian Imstitution, Washington, D. C.

747. 13. Annual Report of the Burean of Ethnology. Washington 1896.

The University of Toronto.

748. Quarterly. Vol. IL No. 1—4. Toronto 1895—96.

The Nova Scotia Institute of Natural Science, Halifax.

"749. Proceedings and Transactions. Second Series. Vol. II. Part 1. Halifax
N. S. 1896. É

La Sociedad cientifica ,,Antonio Alzate", México.

750. Memorias y Revista. T. IX. Nos. 7—8. México 1896.

Tnstituto Geogråfico Argentino, Buenos Åires.

751. Boletin. T. XVII. Nos. 4—6. Buenos Aires 1896.

The Geological Survey of India, Calcutta.

752. Records. Vol. XXIX. P. 3. Calcutta 1896.

The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta.

=753. Indian Meteorological Memoirs. Vol. IX. P. 6—7. Calcutta 1896. 4to.

+754. Monthly Weather Review. Jan.—April 1896. Calcutta 1896. 4to.

The Linnean Society of New South Wales, Sydney.

755. Proceedings. Vol. XXI, P. 1 & Suppl. — No. 81. Sydney 1896:

Hr. Professor, Dr. med. & phil. J. G. Agardh, Lund, Selsk. udenl. Medlem.

756. J. G. Agardh. Analecta Algologica. Continuatio III. Lundæ 1896. 4to.

M. Mi. Bech (Eug. Chéron, 14 Faubourg St. Honoré), Paris.

757. MI. Bech. Théorie moléculaire du Réæcepteur Bell. Paris s. a.

M. le Directeur Adrien Dollfus, 35, rue Pierre-Charron, Paris.

758. Feuille des jeunes Naturalistes. Revue mensuelle. Ill. Série. 26e année.
N0Z 3117 Paris 1896:

Herr Professor Dr. A. v. Kålliker, Wiirzburg, Selsk. udenl. Medlem.

"759. A. Koelliker. Ueber den Fornix longus sive superior des Menschen.
(Zurich 1896, Sep. Abdr.)

Mr. Bernard Quaritch, Bookseller, 15 Piccadilly, London, W.

760. A Catalogue of choice and valuable books. No. 162. London 1896.

Tillæg I. Bogliste 1896. Nr. 761—779. 41

Herr Dr. Joh. Riem, Ass. an der kgl. Stermwarte, Gottingen.

761. J. Riem. Ueber eine fruhere Erscheinung des Kometen 1881 III Tebbut.
Gottingen 1896.

Herr pens. Konsulatssekretår A. C. Tannert, 59, Bischofstr., Neisse.

762. A. C. Tannert. Der Sonnenstof als Zukunftslicht und Kraftquelle.
Neisse 1896. -

Herr Julius Weingarten.

= 763. J. Weingarten. Sur la déformation des surfaces. (Extrait 1896.) 4to.

Det Danske Meteorologiske Institut, København.

764. Maanedsoversigt. 1896. August. Fol.

765. V. Willaume-Jantzen. Meteorologiske Observationer i Kjøbenhavn.
Kjøbenhavn 1896. 4to.

Bergens Museum, Bergen.

766. J. Brunchorst. Natuven. 20de aarg. No. 9. Bergen 1896.

1; Université Impériale de St.-Pétersbourg.

767. Oversigt over Undervisningen. Semestrene 1896—97. St. Petersborg
1896.

I" Académie Impériale des Sciences de St.-Pétersbourg.

= 768. Mémoires. VIII. Série. Classe Phys.-Math. Vol. IV. No.1. St.-Péters-

bourg 1896.- 4to.

La Direction du jardin Tmpérial de Botanique å St.-Pétersbourg.

769. Acta. T. XV. Fasc. 1. St.-Pétersbourg 1896.

La Société Impériale des Naturalistes de Moscou.

770. Bulletin. Année 1896. 2e Série. T. X. No. 1. Moscou 1896.

Bestyrelsen for Åbo Stads historiska Museum, Åbo.
771. Bidrag til Åbo Stads Historia. Andra Serien. CC. v. Bonsdorff. Åbo
Stads Historia under 17. seklet. Håfte 1—4. Helsingfors 1889—94

The Royal Society of London, W. (Burlington House).
772. Proceedings. Vol. LIX. No. 358. London 1896.

The Royal Geographical Society, London.
773. The Geographical Journal. Vol. VIII. No.4. London 1896.

The Linnean Society of London.

774. Transactions. Second Series. Zoology. Vol. VI. P. 4—5. London 1896.
åto.

775. Transactions… Second Series. Botany. Vol. IV. P. 3—4. Vol. V. P. 2—4,
London 1895—96. 4to.

716. Journal. Zoology. Vol. XXV. No.161—162. — General Index 1838—1890.
London 1895—96.

1/75 Jonrnal:;, Botany:… Vol: XXX. N0:,,211..,.. Vol. XXXI. ,. Nos. 212-217.
London 1895—96.

778. Proceedings. 1894—95. London s. a.

779. List of the Linnean Society. 1895—96. London 1895.

ms
9

Het

Tillæg I. Bogliste 1896. Nr, 780—803.

koninkl. Nederl. Ministerie van Binnenlandsche Zaken, ”sGravenhage.

"780. Flora Batava. Afl. 313—14. Haarlem 1896. 4to.
Nederlandsche Vereemiging voor Electrotechniek, Delft.

781.

1895—1896. I. Notulen der Vergadering &c. "sGravenhage 1896.

I Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruxelles.

782.

Bulletin. 4e Série. T. X. No. 7. Bruxelles 1896.

La Société Géologique de France, Paris.

783.

Bulletin. 3e Série. T. XXIV. Nov. 1—2. Paris 1896.

La Société Vaudoise des Sciences naturelles, Lausanne.

784.

Die

VREDE
5786:

SMST
788.
789:

Die
790.

Université de Lausanne. Index bibliographique de la Faculté des
Sciences. Lausanne 1896.
Umiversitåt zu Kiel.
Chronik. Kiel 1896.
Verzeichniss der Vorlesungen. Winter- und Sommerhalbjahr 1895—-96.
Kiel 1895—96.
5 Festreden. Kiel 1896.
Das archåologische Sculpturen-Museum. Kiel 1896.
121 Dissertationen. Kiel u. a. St. 1895—96.
kon. Sæichsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig.
Berichte. Math.-phys. Classe. 1896. II—IIL Leipzig 1896.

Die kais. Umiversitåts-Sternwarte zu Strassburg.

SIS
Die
792.
Die
193:
794.

95

796.

1976

E. Becker. Annalen. Bd. I. Karlsruhe 1896. 4to.
Physikalisch-Medicinische Gesellschaft zu Wiirzburg.
Verhandlungen. N. F. Bd. XXX. 1—5. Wurzburg 1896.
karserl. Akademie der Wissenschaften, Wien.

Denkschriften. Math.-Naturwissensch. Classe. Bd. LXII Wien 1895. 4to.
Sitzungsberichte. Philos.-Hist. Classe. Bd. CXXXII—CXXXIIL Wien
1895—96.

Sitzungsberichte. Math.-Naturwiss. Classe. Erste Abth. Bd. CIV. H.
1—10. Zweite Abth. a. Bd. CIV. H.1—10. Zweite Abth. b. Bd. CIV.
H. 1—10. Dritte Abth. Bd. CIV. H.1—10. Wien 1895.

Archiv fur åsterr. Geschichte. Bd. LXXXII, 1—2. LXXXIII, 1. Wien
18955596:

Fontes rerum austriacarum. Abth. ll. Bd. XLVIHI, 2. Wien 1896.

Die k.-k. Central-Anstalt fiir Meteorologie und Erdmagnetismus, Wien.

798.

Jahrbucher. Jahrg. 1893. Neue Folge. Bd. XXX. Wien 1896. 4to.

I” Académie des Sciences de Cracovrie.

1.998
800.
801.
302.

803.

Rozpravy (Mémoires) wydz. histor.-filolog. Serya II. T. VIL. W Krakowie
1895.

Bibliotheca auctorum Polonorum. T. 31. Krakow 1896. ”
Rocznik. Rok 1894—95. W Krakowie 1895.

Materialy antropologiczno-archeologiczne i etnograficzne. T.1. W Krako-
wie 1896.

Sprawozdania Komisyi do badania Historyi Sztuki w Polsce. T. V.
Z. 4. W Krakowie, 1896. +to.

Tillæg I. Bogliste 1896. Nr. 804—820. 43

La Reale Accademia dei Lincei, Roma.

804. Atti. Anno GCXCIIL Serie 5tå, Rendiconti. Vol. V. 29% Semestre. Fasc.
5—6. Roma 1896.

Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze.

805. Bollettino. 1896. No. 258. Firenze 1896.

La R. Umiversitå di Padova. p

806. Onoranze centenarie a Galileo Galilei. Padova 1896. 4to.

La Direzione del Nuovo Cimento, Pisa.

807. II Nuovo Cimento. Giornale di Fisica. Serie IV. Tomo IV. Agosto
1896. Pisa 1896,

The New York Academy of Sciences, New York.

808. Annals. Vol. 1X. Nos. 1—3. New York 1896.

809. Index to vol. VIII. New York 1896.

The American Philosophical Society, Philadelphia, Penn.

810. Proceedings. Vol. XXXYV. No. 150. Philadelphia 1896.

The U.S. Dep. of Agriculture (Division of ornithology and mammalogy),
Washington, D.C.

7811. North American Fauna. No. 12. Washington 1896.

The U. S. Weather Bureau, Dep. af Agriculture, Washington.

7 812. Monthly Weather Review. May 1896. Washington 1896. 4to.

The United States Coast and Geodetic Survey, Washington, D. C.

813. Report. 1893—94. P., 2. Washington 1895.

Observatorio Meteoroldgico-magnético Central de México.

7 814. Boletin mensual. 1896. Junio. México 1896. 4to.

The R. Botanic Garden (Geo. King, M. B., Superintendent) Shuibpore,
Calcutta.

7815. Annals. Vol. V, 1--2, VI, 1, VII. Calcutta 1895—96. åto.

The New Zealand Institute, Wellington.

816. Transactions and Proceedings. Vol. XXVIII, Wellington 1896.

S. 4. $. le Prince Albert I de Monaco, Secrétariat 25 Faubourg St. Honoré,
Paris.

817. Résultats des campagnes scientifiques, accomplies sur son Yacht,
Fasc. 10. Monaco 1896. 4to.

Hr. Lektor, Dr. plul. J. E. V. Boas, Selsk. Medl., København.

818. J. E. V. Boas. Text Book of Zoolvgy, translated by J. W. Kirkaldy and
E. C. Pollard. London 1896.

M. le professeur, Dr. Fr. Bulié, Spalato.

819. Bullettino di Archeologia e Storia Dalmata. Anno XIX. No. 9. Spalato
1896.

M. le Directeur Adrien Dollfus, 35, rue Pierre-Charron, Paris.

820. Feuille des jeunes Naturalistes. Revue mensuelle. III. Série. 26€ année.
No. 312. Paris 1896.

Tillæg I. Bogliste 1896. Nr. $821—840.

ms
ms

Landsbibliotheket 7 Reykjavik.
=821. Accessionsliste 1893. Reykjavik 1896. Ato.

Kongl. Universitets Bibliotheket i Upsala.

+822. Upsala Universitets Årsskrift. 1895. Upsala.

7823. Forelåsn. och åfningar Håst, 1895, Vår, 1896. Upsala 1895—96.

7824. 2 Indbydelsesskrifter: Th. M. Fries. Carl v. Linné. III—IV. (Upsala
1895.)

825. Akademiske Afhandlinger. (29 i 8”, 3 i 47.) Stockholm, Upsala og
fi. St. 1895—96.

LIL Institut Impérial de Médecine exæpérimentale a St.-Pétersbourg.
826. Archives des Sciences biologiques. T. I. No. 5. St.-Pétersbourg 1892.

The Royal Society of London, W. (Burlington House).
827. Proceedings. Vol. LX. No. 359—60. London 1896.

The Cambridge Philosophical Society, Cambridge.
828. Transactions. Vol. XVI. Part 1. Gambridge 1896. Å4to.
829. Proceedings. Vol. IX. Part 3. Cambridge 1896.

The Yorkshire Geological and Polytechmie Society, Halifaæ.
830. Proceedings. New Series. Vol. XIII. Part 1. Halifax 1895.

Die Medizinisch-naturwissenschaftliche Gesellschaft zu Jena.

831. Denkschriften. Bd. V. 2—3. Lief. Text u. Atlas. Bd. VIII. 2. Lief.' Text
u: "Atlas" "Jena 1895==96:7%10.

832. Zeitschrift får Naturwissenschaft. Bd. XXX. Heft 4. Jena 1896

Die køn. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen.
833. Sitzungsberichte. Philos.-philol.-hist. Classe. 1896. Heft -2. — Math.-
phys. Classe. 1896. Heft 2. Munchen 1896.

L' Académie des Sciences de Cracovie.
834. Bulletin international. Comptes rendus. 1896. No. 6—7. Juin—Juillet.
Cracovie 1896.

La Reale Accademia dei Lincei, Roma.

335. Atti. Memorie della classe di Scienze morali, storiche e filologiche.
Serie 52, Vol. IV. (Parte 22) 1896. Agosto. Roma 1896. 4to.

836. Rendiconti della classe di Scienze morali, storiche e filologiche.
Serie 52, Vol. V. Faåsc. $—9. Roma 1896.

Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze.
837. Bollettino. 1896. No. 259. Firenze 1896.

La R. Accademia della Crusca, Firenze.
838. Vocabolario. Vta Impr. Vol. VIII. Fasc. 3. Firenze 1896. 4to.

Il Museo Civico di Storia Naturale dt Genova.

839. Annali. Vol. XXXVI. (Serie 22, XVI.'Y Genova 1896.

H ”EJvtr7) Bi keodgan tis E2lddos, &v Ådnhvarc.

840. ”Exdeors Tøv zøtå To Ztos 1895—96 aemxpaypesvwv. ”Ev ”Ådnvas 1896.

Tillæg I. Bogliste 1896. Nr. 841—858. 4

(R

I' Académie Royale de Serbie, Belgrade.

841. I. Ruvarac. Fragmenter om Grev Djordje Brankoviéæ og Arsenije
Crnojevié, Patriarch (Odlomci o Grofy Djordju Brankovicu i A. Crnoje-

.… vicu patrijarchu). Belgrad 1896.

842. V. Djordjeviwc. Græsk og serbisk Oplysning (Græka i srpska prosveta).
Belgrad 1896.

Professor Edward S. Dana, New Haven.

843. The American Journal (Establ. by B. Silliman). 4. Series. Vol. Il. No. 10.
New Haven 1896.

The U. S. Weather Bureau, Dep. of Agriculture, Washington.

7844, Monthly Weather Review. June 1896. Washington 1896. 4to.

The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta.

"845. Indian Meteorological Memoirs. Vol. VI. P. 3. Calbutta 1896. 4to.

7846. Monthly Weather Review. May 1896. Calcutta 1896. 4to.

The Australian Museum, Sydney, New South Wales.

847. Report. 1895. Sydney 1896. Fol.

Redaktionen of Kosmopolan, Sydney, Australien.

=848. Kosmopolan (Cosmopolitan) a bimensal gazette for furthering the spread
of Volapuk. Nr. 30. Sydney 1896. (2 Expl.)

Herr Dr. Julius Naue in Miiuchen.

849, Pråhistorische Blåtter. VIII. Jahrg. Nr. 5. Minchen 1896.

Universitets-Kvæsturen i København.

7850. Regnskabsberetninger. 1895—96. Kjøbenhavn 1896. 4to.

Det Danske Meteorologiske Institut, København.

851. Maanedsoversigt. 1896. Sept. Fol.

852. Bulletin météorologique du Nord. 1896. Septbr.

Det krigsvidenskabelige Selskab, København.

7853. Selskabets første 25 Aar. 1871—1896. (Særtryk.) Kjøbenhavn 1896.

Bergens Museum, Bergen.

854. J. Brunchorst. Naturen. 20de aarg. No. 10. Bergen 1896.

Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm.

855. Meteorologiska lakttagelser i Sverige. Bd. XXXIII. 1891. Stockholm
1895. 4to.

I' Université Impériale de St.-Pétersbourg.

856. Travaux de la section géologique (Musée géologique). Vol. I. Livr. 3.
Vol. II. Livr, 1. St.-Pétersbourg 1896.

The Royal Society of London, W. (Burlington House).

857. Proceedings. Vol. LX. No. 361. London 1896.

Der Nassawuische Verein fiir Natwrkunde, Wiesbaden.

858. Jahrbucher. Jahrg. 49. Wiesbaden 1896.

46 'Pillæg 1. Bogliste 1896. Nr. 859—879.

Die kais.-kon. Geologische Reichsanstalt, Wien.

859. Jahrbuch. 1895. Bd. XLV. H. 2—4,: Wien 1896. 4to.
860. Verhandlungen. 1896. No. 10—12. Wien 1896. 4to.
861. Abhandlungen. Bd. XVIII. Heft 1. Wien 1895. 4to.

La Reale Accademia dei Lincei, Roma.

862. Atti. Anno CCXCIIL Serie 5t2. Rendiconti. Vol. V. 29% Semestre.
Fasc. 7. Roma 1896. 4to.

363. ”Atti. Memorie della classe di Scienze morali, storiche e filologiche.
Serie 52. Vol. IV. (Parte 22) 1896. Settembre. Roma 1896. 4to.

Biblioteca. Nazionale Centrale di Firenze.

864. Bollettino. 1896. No. 260. Firenze 1896.

Die Zoologische Station, Director Prof. A. Dohrn, Neapel.

865. Mittheilungen. Bd. XII. Heft 3. Berlin 1896.

Geological Survey of Canada, Ottawa, Ont.

"866. Rapport annuel. 1892—93. Nouvelle Serie. Vol. Vi. Ottava 1896.

Observatorio Meteorolégico y Vulcanolégico de Colima, México.

"867. Boletin mensual. Julio, Agosto 1896. Colima 1896. Fol.

La Sociedad cientifica ,,Antonio Alzate”, México.

3868. Memorias y Revista. T. IX. Nos. 9—10. México 1896.

Academia nacional de Ciencias en Cordoba (Republica Argentina).
869. Boletin. T. XIV. Entr. 3—4. Buenos Aires 1896.

The Geological Survey of India, Calcutta.

870. Memoirs. Palæontologia Indica. Series XIII. Vol. I. Series XV. Vol. IT.
P. 2. Calcutta 1895. Fol.

871. Memoirs. Vol. XXVII. P. 1. Calcutta 1895.

The Linnean Society of New South Wales, Sydney.

872. Proceedings. Vol. XXI. P. 2. No. 82. Sydney 1896.

M. A. Arnaudeau, 133 Boulevard Pereire, Paris.

873. A. Arnaudeau. Table de Triangulaires &c. Paris 1896.

M. le Directeur Adrien Dollfus, 35, rue Pierre-Charron, Paris.

874. Feuille de jeunes Naturalistes. Revue mensuelle. III. Série. 278 année.
No. 313. Paris 1896.

875. Catalogue de la Bibliothéque. Fasc. 18. Paris 1896.

Hr. Professor, Dr. G. Mittag-Leffler, Stockholm, Selsk. udenl. Medl.

876. G. Mittag-Leffler. Acta Mathematica. 20:2. Stockholm 1896. A4to.

Hr. Rektor, Dr. phil. Bjørn Magnusson Olsen, Reykjavik.

=877. I. Skirsla um hinn lærda skåla i Reykjavik. 1895—96. — IE Min-
ningarret fimtiu åra afmælis. Reykjavik 1896.

Herr Professor Franitisek Xaver Prusik, Praha (Prag).

878. Fr. X. Prusik. Krok. Roénik X, Sesit 3—9. V Praze 1896.

M. Xavier Raspail, Gouvieux (Vise).

=879. X. Raspail. Observations complémentaires sur la ponte et les moeurs
du hanneton: Paris 1896. (Extrait.) — Réponse au questionnaire d'Hi-
stoire naturelle Systematique &c. Mexico 1896. (Extrait.)

Tillæg 1. Bogliste 1896. Nr. 880—895. AT

Tl Signor Dott. G. Scognamiglio, assistente di chimica, Universita di Napoli.
=880. G. Scognamiglio. Relazione della mostra di prodotti chimici &c. Napoli

1894.

" 881. — Creosotal. Parigi 1893. — Il carbonato di creosoto
Heyden. Napøli 1895. — La spermina di Poehl.
1895. —. II Trionmal. 1895. — Sulla Somatosi.

1896. — Carbonato di Guajacol. 1896. — Raggi
Røntgen. 1896. (Estratti.) Trattato di chimica,
programma.

Kgl. Universitets Bibliotheket, Upsala.
"882. Bulletin of the Geological Institution. Vol. II, P. 2. No. 4. Upsala 1896.

La Société Impériale des Naturalistes de Moscou.
883. Bulletin. Année 1896. 2e Série. T. X. No. 2. Moscou 1896.

The Royal Society of London, W. (Burlington House).
884. Proceedings. Vol. LX. No. 362. London 1896.

The Royal Astronomical Society, London.
885. Monthly Notices. Vol. LVI. No. 10. Suppl. Number. London :1896.

The Royal Geographical Society, London.

886. The Geographical Journal. Vol. VIII, No.5. London 1896.

The Royal Microscopical Society (20 Hanover Square), London W.
887. Journal. 1896. P. 5. London 1896.

The Astronomer Royal, Royal Observatory, Greemwvich, London S. E.

888. Astronomical and magnetical and meteorological observations. 1893.
London 1896. 4to.

The Manchester Literary and Philosophical Society, Manchester.

889. Complete List of Members & Officers and Bibliographical List. Man-
chester 1896.

I, Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruæelles.

890. Bulletin. 4e Série. T. X. No. 8. Bruxelles 1896.

La Société Botamique de France, Paris.

891. Bulletin. T. XLIII. Séances 7. Paris 1896.

Naturhistorisches Museum zu Hamburg.

892. Mitteilungen. Jabrg. XIII. 1895. Hamburg 1896.

Die kais.-køn. Geologische Reichsanstalt, Wien.

893. Jahrbuch. 1896. Bd. XLVI. H. 1. Wien 1896. 4to.

Die kais.-kon. Zoologisch-botanische Gesellschaft in Wien.

894. Verhandlungen. 1896. Bd. XLVI. H. 8. Wien 1896.

La Reale Accademia dei Lincei, Roma.

895. Atti. Anno CCXCIIIL. Serie Stå, Rendiconti. Vol. V. 29 Semestre.
Fase. 8. Roma 1896. 4to.

A8 Tillæg I. Bogliste 1896. Nr. 896—912.

Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze.

896. Bollettino. 1896. No. 261. Firenze 1896.

897. Indici del Bollettino. 1895. Sig. C—D. Firenze 1895.

The Johns Hopkins University, Baltimore.

898. American Journal of Mathematics. Vol. XV. Nr.1. Baltimore 1893. 4to.

Professor Edward S. Dana, New Haven. i

399. The American Journal (Establ. by B. Silliman). 4. Series. Vol. II.
No. 11. New "Haven 1896.

The American Geographical Society, New York.

900. Bulletin. Vol. XXVIIL. No. 3. New York 1896. |

The U.S. Weather Bureau, Departm. of Agriculture, Washington, D. C.

=901. Monthly Weather Review. July 1896. Washington 1896. 4to.

La Associacion de Ingenieros y Arqwitectos, México.

902. Anales. T. V. Entrega 6—8. México 1896.

Her Maj. Astronomer at the Cape of Good Hope, London (Greenwich
Observ.). ;

903. Results of Meridian Observations of Stars. 1888—89. 1890—91. London
1895. 4to.

M. P-E-M. Berthelot, membre de V Institut, Sénateur, Secrétaire perp. de
V Académie des Sciences, Paris, Selsk. udenl.… Medl.

904. M. Berthelot. Science et Morale. Paris. 1897.

M. le professeur, Dr. Fr. Bulié, Spalato.

905. Bullettino di Archeologia e Storia Dalmata. Anno XIX. No.10. Spalato

1896.

Mm. Gauthier- Villars et Fils, Imprimeur-Libraires, Paris.

906. Répertoire bibliographique des Sciences mathématiques. 2€—4€ Série.
Fiches 101—200. 201—300. 301—400. Paris 1895—96. (2 Expl.)

Hr. Professor, Dr. phil. S. M. Jørgensen, Selsk. Medlem, København.

907. S.M. Jørgensen. Zur Konstitution der Kobalt-, Chrom- und Rhodium-
basen. VIII. (Særtryk, 1896.)

M. Léon Lallemand, Avocat, Corresp. de V Institut, 33 rue Bonaparte, Paris.

908. L. Lallemand. - Étude sur la législation charitable en Hollande. Paris
1896. (2 Expl.)

Hr. Professor em. Dr. med. Gustaf Retzius, Stockholm, Selsk. udenl. Medl.

909. G.Retzius. Das Menschenhirn. I—II. Text u. Tafeln. Stockholm 1896.
to.

Hr. Professor, Dr. jur. Joh. C. H. R. Steenstrup, Selsk. Medlem, København.

=910. Joh. Steenstrup. Saxo Grammaticus og den danske og svenske Old-
tidshistorie. I Anl. af Dr. A. Olriks Skrift. (Særtryk, 1896.)

Det Danske Meteorologiske Institut, København.
911. Maanedsoversigt. 1896. Oktbr. Fol.
912. Bulletin météorologique du Nord. 1896. Octobre.

Tillæg I. Bogliste 1896. Nr. 913—931. 49

Le Comité Géologique (å VInstitut des Mines), St.-Pétersbourg.
913. Mémoires. Vol. XV. No. 2. St.-Pétersbourg 1896. 4to.
914. Bulletin. 1896. T. XV. No. 3—4. St.-Pétersbourg 1896.

Geografiska Føreningen i Finland, Helsingfors.
915. Vetenskapliga Meddelanden. I—III. Helsingfors 1894—96.

The Meteorological Office, London.

"916. Weekly Weather Report. Vol. XII. No. 37—47. Appendix. Vol. XIII,
p. 1—6. London 1896. Å4to. É

=917. Summary of the Observations. 1896. June, July, August. London
1896. 4to. ;

The Zoological Society of London.
918. List of the animals in the gardens of the society. 9. Ed. London 1896.

The Manchester Literary and Philosophical Society, Manchester.
919. Memoirs and Proceedings. 1896. Vol. 41. P. I. Manchester 1896.

Les Diwrecteurs de la Fondation Teyler & Harlem. -
920. Archives du Musée Teyler. Sér. II. Vol. V. Partie 2. Haarlem 1896.
åto.

I Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruæelles.
921. Bulletin. 4€ Série. T. X. No. 9. Bruxelles 1896.

Die Plysikalische Gesellschaft zu Berlin.
922. Verhandlungen. Jahrg. 15. Nr. 2—5. Berlin 1896.

Die Fiirstlich Jablonowski'sche Gesellschaft, Leipzig.
923. Preisschriften. XXXII—XXXIII. " Leipzig 1896.

L' Académie des Sciences de Cracovie. ;
924. Bulletin international. (Comptes rendus. 1896. No. 8. Octobre.
Cracovie 1896.

La Reale Accademia dei Lincew, Roma. .

925. Atti. Anno CCXCIIL Serie 5tå. Rendiconti. Vol. V. 2? Semestre.
Fasc. 9. Roma 1896. 4to. i

926. Atti. Memorie della classe di Scienze morali, storiche e filologiche.
Serie 52. Vol. IV. '(Parte 23) 1896. - Ottobre. Roma 1896. 4to.

927. Rendiconti della classe di Scienze morali, storiche e filologiche.
Serie 52. Vol. V. Fasc. 10. Roma 1896.

Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze.
928. Bollettino. 13896. No. 262. Firenze 1896.

La Societå Entomologica Italtana, Firenze.
929. Bullettino. Anno XXVIII. Trim. 1—2. Firenze 1896.

Lu Societå Reale di Napoli.
930. Rendiconto dell'Accademia delle Scienze fisiche e matematiche. Serie 32.
Vol. IL Fasc. 8$—10. Napoli 1896.

La Direzione del Nuovo Cimento, Pisa.
931. IL Nuovo Cimento. Giornale di Fisica. Serie IV. Tomo IV. Settembre
1896. Pisa 1896.

50) Tillæg Ek Bogliste 1896. Nr. 932—945.

Real Academia de Ciencias y Artes de Barcelona.

932. Boletin. Tercera Época. Vol. I. No. 13. Barcelona 1896. 4to.

The Museum of Comparative Zoology, Harvard College, Cambridge, Mass.

933. Bulletin. XXX. No. 1. €ambridge 1896.

The U. S. Weather Bwreau, Dep. af Agriculture, Washington.

"954. Monthly Weather Review. August 1896. Washington 1896. 4to.

Bwreau of Education (Department of the Interior), Washington, D. C.

935. Report of the Commissioner. 1893—94. Vol. I—II. Washington 1896.

La Academia Mexicana de Ciencias exactas &c., México.

936. Anuario. Afio I. 1895. México 1896.

Observatorio Meteoroldgico-magnético Central de México.

937. Anuario estadistico. 1894. Ano Il. Num. 2. México 1895. Ato.

"938. Boletin mensual. 1896. Julio—Agosto. México 1896. 4tøo.

Observatorio Meteoroløgico y Vulcanolégico de Colima, México.

"939. Boletin mensual. Sept. 1896. Colima 1896. Fol.

The Exhibition Trustees, Melbourne.

940. Ill. Official Handbook to the Aquarium, Picture Salon and Museum
Collections. Melbourne s. a. 4to. ;

Hr. Jan ev. Chadt, adjunkt kniz. les. årådu, ve Vimperku ( Suinana).

941. J. ev. Ghadt. Déjiny leså v Cechåch — Histoire des foréts en Bohéme.
V Pisku 1895.

M. le Directeur Adrien Dollfus, 35, rue Pierre-Charron, Paris.

942. Feuille des jeunes Naturalistes. Revue mensuelle. III. Serie. 278 année,
No. 314. Paris 1896.

Herrer Prof. Dr. W. Dørpfeld, Selsk. udenl. Medl. og E. Reisch, Athen.

"943. W. Dorpfeld u. E. Reisch. Das griechische Theater. Athen u. Leipzig
1896. 4to.

Herr Dr. Julius Naue in Miimchen.

944. Pråhistorische Blåtter. VII. Jahrg. No. 6. Munchen 1896.

Herr Professor Frantisek Xaver Prusik, Praha (Prag).

945. Fr. X. Prusik. Krok. Rocnik X, Sesit 10: V Praze 1896:

Tillæg. 1. Register til Bogliste 1896. 51

I.

Oversigt
over

de lærde Selskaber, videnskabelige Anstalter
og offentlige Bestyrelser, fra hvilke det K. D. Viden-
skabernes Selskab i Aaret 1896 har modtaget Skrifter,

samt

alfabetisk Fortegnelse over de Personer, der i samme Tidsrum
have indsendt Skrifter til Selskabet, alt med Henvisning til
foranstaaende Boglistes Numre.

(De i foranstaaende Bogliste med ” mærkede Nr. ere ikke afgivne til Universitets-
Bibliotheket.)

Danmark.

Kirke- og Undervisnings-Ministeriet, København. Nr. 71.

Universitetets Konsistorium, København. Nr. 540.

Universitets-Kvæsturen i København. Nr. 850. y

Kommissionen for Ledelsen af de geologiske og geografiske Undersøgelser i
Grønland, København. Nr. 419.

Det kongl. Akademi for de skønne Kunster i København. Nr. 659.

Generalstabens topografiske Afdeling, København. Nr. 155.

Det Danske Meteorologiske Institut, København. Nr. 1—2, 100, 126, 156,
191—192, 246, 283,:350, 385. 420—421 ; 541—543, 660, 764—765,
851—852, 911—912.

Det krigsvidenskabelige Selskab i København. Nr. 853.

Dir. f. den grevel. Hjelmstjerne-Roseneroneske Stiftelse, København. Nr. 422,

Det philologisk-historiske Samfund, København. Nr. —

Aarhus Kathedralskole, Aarhus. Nr. 423.

Landsbibliotheket, Reykavik. Nr. 821.

Øt
w5

Tillæg II. Register til Bogliste 1896

Norge.

Det. Kgl. Norske Universitets-Observatorium, Kristiania. Nr. —
Norges Universitets-Bibliothek, Kristiania. Nr. 3, 72.

Den Norske Kildeskriftkommission, Kristiania. Nr. 424.

Redaktionen af Archiv for Math. og Naturvidensk., Kristiania. Nr. 73.
Den Norske Nordhavs-Expeditions Udgiver-Komité, Kristiania. Nr. —
Den Norske Gradmaalingskommission, Kristiania. Nr. —

Norges Geografiske Opmaaling, Kristiania. Nr. —
Videnskabs-Selskabet i Kristiania. Nr. 74—75.

Det Norske Meteorologiske Institut, Kristiania. Nr. —

Den Physiographiske Forening, Kristiania. Nr. —

Bergens Museum. Nr. 76, 127, 157, 193, 284, 425, 544, 766, 854.
Stavanger Museum. Nr. —

Det kgl. Norske Videnskabers Selskab, Throndhjem. Nr. —

Tromsø Museum. Nr. 285—286.

Sverig.
Kgl. Svenska Vetenskaps-Akademien i Stockholm. Nr. 4, 77, 158, 194, 247,
386, 426, 545, 661—663, 855.
Kongl. Vitterhets Historie och Antiqvitets Akademien, Stockholm. Nr. 5.
Sveriges Geologiska Undersøkning, Stockholm. Nr. 546—547.
Goteborgs Hogskola. Nr. 427.
Kgl. Vetenskaps och Vitterhets Samhille, Gøteborg. Nr. 387.
Kongl. Carolinska Universitetet i Lund. Nr. 287, 428. å
Kongl. Universitets Bibliotheket i Upsala. Nr. 6—9, 195, 288, 388, 822—825,
882. i
Universitetets Observatorium i Upsala. Nr. 289.
Kongl. Vetenskaps-Societeten i Upsala. Nr. —
"Klubo Esperantista, Upsala. Nr. 10, 664.

Rusland og Finland.

L'Université Impériale de St.-Pétersbourg. Nr. 159, 248, 767, 856.

L'Académie Impériale des Sciences de St.-Pétersbourg. Nr. f1, 548, 665—667,
768.

L'Observatoire Physique Central de Russie å St.-Pétersbourg. Nr. 290.

L'Observatoire Central Nicolas, St.-Pétersbourg. Nr. —

La Commission Archéologique å St.-Pétersbourg. Nr. —

La Direction du jardin Impérial de Botanique, St.-Pétersbourg. Nr. 351, 769.

Tillæg Il. Register til Bogliste 1896. 53

Le Comité Géologique, St.-Pétersbourg. Nr. 128—129, 429—431, 549—550,
913—914.

La Société Impériale Russe de Géographie, St.-Pétersbourg. Nr. 12.

L'Institut Imp. de Médecine expér. å St.-Pétersbourg. Nr. 13, 196, 668, 826.

La Société Impériale des Naturalistes de Moscou. Nr. 160, 353, 770, 883.

La Société Imp. des Amis d'Histoire naturelle, d'Anthropologie et d'Ethno-
graphie å Moscou. Nr. —

Les Musées Public et Roumiantzow å Moscou. Nr. 14.

La Société des Naturalistes de Kiew. Nr. 352.

Der Verein zur Kunde Osels, Arensburg. Nr. —

Das Meteorologische Observatorium der kais. Univ., Dorpat. Nr. —

L'Annuaire Géol. et Minéral., Novo-Alexandria. Nr. 354, 669.

L'Administration des Mines du Caucase et du Transcaucase, Tiflis. Nr. —

Das Tifliser Physikalische Observatorium, Tiflis. Nr. —

Geologiska Kommissionen, Helsingfors. Nr. 551—582. ;

Finska Vetenskaps-Societeten, Helsingfors. Nr. 432.

E'Institut Météorologique de la Société des Sciences, Helsingfors. Nr.7249
553—554.

Societas pro Fauna et Flora fennica, Helsingfors. Nr. 433—436

La Société Finno-Ougrienne, Helsingfors. Nr. 101, 555.

Sållskapet for Finlands Geografi, Helsingfors. Nr. 556.

Geogr. Foreningen i Finland, Helsingfors. Nr. 915.

Åbo Stads historiska Museum, Åbo. Nr. 771.

Storbritanien og Irland.

The Royal Government of Great Britain. Nr. —

The Under Secretary of State of India, London. Nr. —

The British Association for”the Advancement of Science, London. Nr. 197.
The British Museum, London. Nr. 437.

The Royal Society of London. Nr. 101, 161—162, 291, 389, 438, 772, 827,
857, 884.

- The Royal Astronomical Society, London. Nr. 15;"78;130,'163, 250; 355,
390, 439, 557, 885.

The Royal Geographical Society, London. Nr. 79, 131, 198, 292, 391, 440,
558, 670, 773, 886. ,

The Geological Society of London. Nr. 164—165, 441—442, 559.
The Linnean Society, London. Nr. 774—779.

The Meteorological Office, London. Nr. 80, 166, 293—294, 443—444, 560,
671, 916—917.

The Royal Microscopical Society, London. Nr. 81, 199, 445, 561, 887.

54 Tillæg H. Register til Bogliste 1896.

The Physical Society London. " Nr. —

The Zoological Society of London. Nr. 102—103, 392—393, 446, 562, 918.

The Astronomer Royal, Royal Observatory, Greenwich, London. Nr. 394, 888.

The Birmingham Philosophical Society, Birmingham. Nr. 395.

The Cambridge Philosophical Society, Cambridge. Nr. 167, 447, 828—829.

The Yorkshire Geological and Polytechnic Society, Halifax. Nr. 830.

The Leeds Philosophical and Literary Society, Leeds. Nr. 672.

The Literary and Philosophical Society af Liverpool. Nr. 251.

The Liverpool Biological Society, Liverpool. Nr. —

The Manchester Literary and Philosophical Society, Manchester. Nr. 232,
356, 448, 889, 919.

The Radcliffe Trustees, Oxford, Nr. 563.

The Marine Biological Assoc, of the United Kingdom, Plymouth. Nr. 200, 673.

The Royal Society of Edinburgh. Nr. 564—365.

The Edinburgh Geological Society, Edinburgh. Nr. 104.

The Royal Physical Society, Edinburgh. Nr. 201.

The Royal Gollege Physicians, Edinburgh. Nr. øl

The Scottish Meteorological Society, Edinburgh. Nr. 396.

The Scottish Microscopical Society, Edinburgh. Nr. 16.

The Royal Observatory, Edinburgh. Nr. —

The Provost and Senior Fellows of Trinity College, Dublin. Nr. 568.

The Royal Irish Academy, Dublin. Nr. 82—84, 449—451.

The Royal Dublin Society. Nr. 566—567, 674.

The Royal Geological Society of Ireland, Dublin. Nr. —

Nederlandene.

De Universiteit van Amsterdam. Nr. — g

Het Koninklijk Ministerie van Binnenlandsche Zaken, 'sGravenhage. Nr, 253,
569—570; 780.

De Koninklijke Akademie van Wetenschappen te Amsterdam. Nr. 675—679.

Het Kon. Zoologisch Genootschap, Natura artis magistra, te Amsterdam,
Nes

La Société mathematique, Amsterdam. Nr. —

L'École Polytechnique de Delft. Nr. —

Nederl. Vereeniging voor Electrotechniek, Delft. Nr. 781.

De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen te Haarlem. Nr. 168, 452,
S7å

La Fondation Teyler å Harlem. Nr. 453, 920.

De Nederlandsche Botanische Vereeniging, Leiden.” Nr. 572—573.

Tillæg H. Register til Bogliste 1896.

ØG&
Ør

La Société Batave de Philosophie expérimentale, Rotterdam. Nr. —
Het Physiologisch Laboratorium der Utrechtsehe Hoogeschool, Utrecht. Nr. —
Het Koninklijk Nederlandsch Meteorologisch Instituut te Utrecht. Nr. 574.

Het Provinciaal Utrechtseh Genwøotschap van Kunsten en Wetenschappen te
Utrecht. Nr. 454—455.

Belgien.

Le Ministére de I'Agriculture &e., Bruxelles. Nr. 397.

L'Académie Royale des Sciences, des Lettres et des Beaux-Arts de Belgique,
Bruxelles... Nr. —

L'Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruxelles. Nr. 17, 105, 2027—203,
295, 357,-456, :575, 782;.890, 921.

Musée Royal d'Histoire naturelle de Belgique, Bruxelles. Nr. —

L'Observatoire Royal de Bruxelles. Nr. —

La Société Entomologique de Belgique å Bruxelles. Nr. —

La Société Royale des Sciences de Liége. Nr. —

Frankrig.

Le Mipistére de Agriculture et du Commerce, Paris. Nr. —

Le Ministére du Commerce et de I'Industrie, Påris. Nr. —

Le Ministére de VInstruction publique, Paris. Nr. 681.

Les Ministéres de la Marine et de VFInstruction publique, Paris. Nr. —

Le Ministére de la Guerre, Paris. Nr. 680.

L'Académie francaise de J'Institut de France, Paris. Nr. —

L'Académie des Sciences de VInstitut de France, Paris. Nr. 682.

L'Académie des Inscriptions et des Belles Lettres de VInstitut de France, Paris.
Nr. —

L'Académie des Sciences Morales et Politiques de VFInstitut de France, Paris.
Nr: —

L'Observatoire de Montsouris, Paris. Nr. 169.

Les Professeurs'-Administrateurs du Muséum d'Histoire Naturelle, Paris.
Nr. 85, 254, 683—684. ;

La Société Botanique de France, Paris. Nr. 86, 255, 457, 576, 685, 891.

La Société Géologique de France, Paris. Nr. 686—687, 783.

L'École Polytechnique, Paris. Nr. 688.

La Société Zoologique de France, Paris. Nr. 689.

La Société Linnéenne du" Nord de la France, Amiens. Nr. —

La Société des Sciences physiques et naturelles de Bordeaux. Nr. 690—691.

La Société Linnéenne de Bordeaux. Nr. 692.

L'Académie nationale des Sciences, Arts-et Belles-Lettres de Caen. Nr. 693.

56 Tillæg II. Register til Bogliste 1896.

La Société nationale des Sciences naturelles &c. de Cherbourg. Nr. 694.
La Société Nationale Académique de Cherbourg. Nr. 695.
L'Académie des Sciences, Arts et Belles-Lettres de Dijon. Nr. —
L'Académie des Sciences, Belles-Lettres et Arts de Lyon. Nr. —
La Société d'Agriculture de Lyon. Nr. —

La Société Linnéenne de Lyon. Nr. —

La Faculté des Sciences, Marseille. Nr. 170, 577, 696.

L'Académie des Sciences et Lettres de Montpellier. Nr. —

La Société des Sciences de Nancy. Nr. —

La Société des Sciences naturelles, Nantes. Nr. —

L'Académie des Sciences, Belles-Lettres et Arts de Rouen. Nr. 697.

La Société d'Histoire naturelle de Toulouse. Nr. —

Schweiz.

La Société de Physique et d'Histoire naturelle de Genéve. Nr. —
La Société Vaudoise des Sciences naturelles, Lausanne. Nr.87, 398, 698, 784.
Die Naturforschende Gesellschaft in Zurich. Nr. 106—107, 699.

- Tysklænd.

Die Koniglich Preussische Akademie der Wissenschaften zu Berlin. Nr. 108,
204—205, 578—579, 700.

Das kånigl. Preuss. Meteorologische Institut, Berlin. Nr. 18, 296.

Die Physikalische Gesellschaft zu Berlin. Nr…358, 458, 922:

Die Physikalisch-Technische Reichsanstalt, Charlottenburg, Berlin. Nr. 19.

Centralbureau der Internat. Erdmessung, Potsdam. Nr. 459, 701.

"Das kånigl. Christianeum, Altona. Nr. 399.

Der Verein fir Naturwissenschaft zu Braunschweig. Nr. —

Der Naturwissenschaftliche Verein zu Bremen. Nr. 400.

Die Historische Gesellschaft des Kunstlervereins, Bremen. Nr. 132.

Die Schlesische Gesellschaft fur vaterlåndische Cultur, Breslau. Nr. —

Der Verein fir naturw. Sammelwesen, Crefeld. Nr. 580.

Die Naturforschende Gesellschaft in Danzig. Nr. 359.

Die Provinzial-Kommission der Westpreuss. Museen, Danzig. Nr. —

Der naturwissenschaftliche Verein in Elberfeld. Nr. 460.

Dié Physikalisch-Medicinische Societåt zu Erlangen. Nr. 461.

Der naturwissenschaftliche Verein des Regierungsbezirks Frankfurt a. 0.
Niss

Die Oberhessische Gesellschaft fir Natur- und Heilkunde, Giessen. Nr. —

Tillæg H. Register til Bogliste 1896.

(SK 4
<Q]

Di

==

e Konigliche Gesellschaft der Wissenschaften zu Gåttingen. Nr.20,171—172,
297, 462—463, 702.

Der Naturwissenschaftliche Verein von Neu-Vorpommern und Rigen, Greifs-

wald. Nr. 173.

Die kaiserlich Leopoldinisch -Garolinische Deutsche Akademie der Natur-
forscher, Halle a/S.+ Nr. 174—176, 464.

Die Naturforschende Gesellschaft zu Halle a/S. Nr. —

Der Naturwissenschaftliche Verein fir Sachsen und Thuringen in Halle a/S.

Nr.-—
Naturhistorisches Museum zu Hamburg. Nr. 892.
Der Verein fir Naturwissenschaftliche Unterhaltung zu Hamburg. Nr. —
Die Mathematische Gesellschaft in Hamburg. Nr. 133.
Die kån. åffentl. Bibliothek zu Hannover. Nr. —
Die Medizinisch-Naturwissenschaftliche Gesellschaft zu Jena. Nr.465,831—832.
Die Grossh. bad. Techn. Hochschule zu Karlsruhe. Nr. —
Der Verein fur Naturkunde, Kassel. Nr. —
Die Universitåt zu Kiel. Nr. 785—789.
Die kønigl. Sternwarte bei Kiel. Nr. —
Der Naturwissenschaftliche Verein fir Schleswig-Holstein, Kiel. Nr. —
Di

fu

e Gesellschaft fir Schleswig - Holstein - Lauenburgische Geschichte, Kiel.
Nr. 401.

Schleswig - Holsteinisches Museum fir vaterlåndischer Alterthiumer, Kiel.
Nis=

Die Kommission zur wissenschaftlichen Untersuchung der deutschen Meere
in Kiel. Nr. 466. :

Die Physikalisch-oekonomische Gesellschaft zu Konigsberg. Nr. 581.

Die kån. Såchsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig. Nr. 21, 109,
177, 206, 298, 360, 402, 467, 703—704, 790.

Die Astronomische Gesellschaft, Leipzig. Nr. 207—208.

Die Furstlich Jablonowski'sche Gesellschaft, Leipzig. Nr. 299, 923.

Der

Die Geographische Gesellschaft und das Naturhistorische Museum in Lubeck
Nr. —

Die kånigl. Bayerische Akademie der Wissenschaften zu Minchen. Nr. 256,
300—301, 468—470, 582—583, 833.

Die konigl. Sternwarte bei Munchen. Nr. —

-=

Verein fir Geschichte des Bodensee's und seine Umgeb., Lindau. Nr. 361.

Die Gesellschaft fur Morphologie und Physiologie, Munchen. Nr. —
Germanisches National-Museum in Nurnberg. Nr. 257—259.

Der Offenbacher Verein fur Naturkunde, Offenbach. Nr. —

Der Naturwissenschaftliche Verein zu Osnabruck. Nr. —
Towarzystwo przyjaciol nauk w Poznaniu. Nr. —

3 Tillæg H. Register til Bogliste 1896.

(<a ]

Die kais. Universitåts-Sternwarte, Strassbourg. Nr. 791.

Das køn. Statistische Landesamt, Stuttgart. Nr. —

Der Nassauische Verein fir Naturkunde, Wiesbaden. Nr. 88, 858.

Die Physikalisch-Medicinische Gesellschaft in Wurzburg. Nr. 22, 134—135,
302—303, 792.

=

Østerrig og Ungarn.

Die kaiserliche Akademie der Wissenschaften in Wien. Nr. 23—29, 136,
793—797.

Die Anthropologische Gesellschaft in Wien. Nr. 110, 304, 403, 471, 584.

Die kais.-kon. Geographische Gesellschaft in Wien. Nr. 305.

Die kais.-kånigl. Geologische Reichsanstalt in Wien. Nr. 30, 260, 306, 472,
585, 859—861, 893.

Das kais.-kon. Gradmessungs-Bureau, Wien. Nr. 307.

Die k. k. åst. Gradmessungs-Commission, Wien. Nr. 111.

Die kais.-kon. Central-Anstalt fir Meteorologie und Erdmagnetismus in
WienSØNr 798:

Das kais.-koån. Naturhistorische Hofmuseum in Wien. Nr. 473, 586.

Die kais.-kon. Zoologisch-Botanische Gesellschaft in Wien. Nr. 31, 112, 178,
261, 362, 474, 587, 705, 894.

Die Red. d. Monatsh. f. Math. u. Physik, Wien. Nr. 113.

Die kon. Bohmische Gesellschaft der Wissenschaften in Prag. Nr. 475—476.

Die kais.-kon. Sternwarte zu Prag. Nr. 477.

Ceskå Akademie Cisare Frantiska Josefa, Prag. Nr. 308—315.

Spolek Chemikå Geskych, Prag. Nr. 209.

L'Académie des Sciences de Cracovie. Nr. 32, 137, 210, 363, 478—482,
799—803, 834, 924.

Bosnisch-Hercegovin. Landesregierung, Sarajevo. Nr. 179.

Der Naturwissenschaftliche Verein fur Steiermark, Graz. Nr. —

La Societå Adriatica di Scienze Naturali in Trieste. Nr. —

Il Museo civico di Storia naturale, Trieste. Nr. —

Magyar Tudomånyos Akadémia, Budapest. Nr. 706—729.

Hrvatsko Arkeologicko Druztvo, Zagreb (Agram). Nr. 316.

La Société d'Histoire naturelle Croate (Hrvatsko Naravoslovno Druztvo) å
Zagreb (Agram). Nr. —

Der Verein fur Natur- und Heilkunde zu Pressburg. Nr. —

Italien.

I Ministero della istruzione pubblica, Roma. Nr. 114.

I Ministero di Agricoltura .&c., Roma. Nr. 730.

Tillæg Tl. Register til Bogliste 1896. 59

Biblioteca Vaticana, Roma. Nr. —

Biblioteca Nazionale Centrale Vittorio Emanuele di Roma. Nr. —

La Reale Accademia dei Lincei, Roma. Nr. 33—34, 89—90, 115, 138—140,
180, 211—212, 262—264, 317—319, 404, 483—486, 588—590, 731—733,
804, 835—836, 862—863, 895, 925—927.

La Societå Italiana delle Scienze (detta dei XL), Roma. Nr. —

La Societå Geografica Italiana, Roma. Nr. ——

Il Real Comitato Geologico d'Italia, Roma. Nr. 35, 213, 487, 591.

L'Accademia delle Scienze dellIstituto di Bologna. Nr. —

Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. Nr. 36, 116, 141, 181, 214, 265,
320, 405—406, 488, 592, 734—735, 805, 837, 864, 896—897, 928.

La Reale Accademia della Crusca, Firenze. Nr. 91, 838.

Il R. Istituto di Studi superiori pratici, Firenze. NI. —

La Societå Entomologica Italiana, Firenze. Nr. 489, 929.

La Societå Italiana di Antropologia, Etnologia e Psicologia comparata, Firenze.
Nr. 364, 593.

Il Museo Civico di Storia naturale, Genova. Nr. 839.

II Reale Istituto Lombardo di Scienze e Lettere, Milano. Nr. 594—595, 736.

La Associazione Medica Lombarda, Milano. Nr. —

La Regia Accademia di Scienze, Lettere ed Arti, in Modena. Nr. 490.

La. Societå Reale. di. Napoli. Nr..37, 117, 215, 321, 365, 491,.596, 930.

L'Accademia Pontaniana, Napoli. Nr. 92,

Il Reale Istituto Orientale, Napoli. Nr. —

Die Zoologische Station, Director Prof. A. Dohrn, zu Neapel. Nr. 492, 865.

La R. Universitå di Padova. Nr. 806.

La Societå Toscana di Scienze Naturali, Pisa. Nr. 118—119, 493.

La Direzione del Nuovo Cimento, Pisa. Nr. 216, 266, 366, 407, 494, 597,
737;:807,..931.

La Reale Accademia dei Fisiocritici di Siena. Nr. 182—183, 322—324,
598—599.

L'Osservatorio delle R. Universitå di Torino. Nr. —

La Reale Accademia delle Scienze di Torino. Nr. 217, 267, 495, 600, 738.

II Reale Istituto Veneto di Scienze, Lettere ed Arti, Venezia. Nr.496—498, 601.

L'Accademia degli Zelanti, Acireale. Nr. —

La Sovrintendenza agli Archivi Siciliani, Palermo. Nr. 499.

Spanien.

La Real Academia de Ciencias Exactas &c. de Madrid. Nr. 184.
La Real Academia de Ciencias nat. y Artes de Barcelona. Nr. 739, 932.
El Instituto y Observatorio de Marina de San Fernando. Nr. 367.

60 Tillæg II. Register til Bogliste 1896.

Portugal.
Academia Real das Sciencias, Lisboa. Nr. —

Real Observatorio Astronomico, Lisboa. Nr. 500. (

La Commission des travaux géologiques du Portugal, Lisbonne. Nr. 325.

Rumænien.

Academia Romåna, Bucuresci. Nr. 218, 408, 602—6053.

Grækenland.
H”EJvern BtB 7rodnon Tis EAAados, &v ”Admvas. Nr. 840.

Serbien.
L'Académie Royale de Serbie, Belgrade. Nr. 38—39, 142—145, 326, 841—842.

Amerika.

The Commissioners of the New York State Survey, Albany, New York.
Nr. —

The Texas Academy of Science, Austin. Nr. —

The Johns Hopkins University, Battimore, Maryland. Nr. 40—44, 268, 327,
606—610, 898.

The Peabody Institute of the City of Baltimore. Nr. 611.

The American Academy of Arts and Sciences, Boston. Nr. 219.

The Boston Society of Natural History, Boston. Nr. 220—221, 501, 612.

The Buffalo Society of Natural Sciences, Buffalo. Nr —

The Astron. Observatory of Harvard College, Cambridge. Nr. 222—223.

The Museum of Comparative Zoology, at Harvard College, Cambridge. Nr.
45—46, 146, 269, 409, 502, 613, 933.

The Newberry Library, Chicago. Nr. —

The Academy of Sciences, Chicago. Nr. 503—504.

The Davenport Academy of Natural Sciences, Davenport, Iowa. Nr. —
The Scientific Association, Denison University, Granville, Ohio. Nr. —
The Michigan Mining School, Houghton, Mich. Nr. 328.

Iowa Weather Service, Iowa City, Iowa. Nr. —

Missouri Geological Survey, Jefferson. Nr. 47.

The University of Nebraska, Lincoln. Nr. 614.

The Washburn Observatory of the Univ. of Wisconsin, Madison. Nr. 615.
The Wisconsin Academy of Science, Arts and Letters, Madison. Nr. 224,
Tufts College, Massachussets. Nr. 225.

Tillæg II. Register til Bogliste 1896. 61

The Meriden scientific Association, Meriden. Nr. 226.

The Public Museum, Milwaukee. Nr. 410.

The Geological and Natural history Survey of Minn., Minneapolis. Nr. —
The Iowa Geological Survey, des Moines. Nr. 227.

The Connecticut Academy of Arts and Sciences, New Haven. Nr. —

The Observatory of Yale University, New Haven. Nr. 505, 616.

Prof. E. S. Dana, New Haven, Conn. Nr. 48, 93, 147, 270, 368, 506, 740,
843, 899.

The New Orleans Academy of Sciences, New Orleans. Nr. —

The New York Academy of Sciences, New York. Nr. 228—229, 369, 507,
808—809.

The American Geographical Society, New York. Nr. 185, 508, 617, 900.
The American Museum of Nat. History, New York. Nr. 370, 618

The Astor Library, New York. Nr. —

The New York Microscopical Society, New York. Nr. 186, 411, 619.

The Ohio State Board of Agriculture, Ohio. Nr. —

The Leland Standford jr. Univ., Palo Alto, Cal. Nr. 271, 412.

The American Philosophical Society, Philadelphia. Nr. 371, 509—510, 810.
The Historical Society of Penn., Philadelphia. Nr. —

The Second Geological Survey of Penn., Philadelphia. Nr. —

The Academy of Natural Sciences of Philadelphia. Nr. 230, 372, 511, 620.
The Wagner Free Institute of Science of Philadelphia. Nr. 621.

The Geographical Club of Philadelphia. Nr. 512.

The Portland Society of Natural history, Portland. Nr. —

The Rochester Academy of Science, Rochester, N. Y. Nr. 231, 741.

The Geol. Society of America, Rochester. Nr. 622.

The Academy of Science of St. Louis. Nr. —

The Missouri Botanical Garden, St. Louis. Nr. 623.

The Minnesota Historical Society, St. Paul. Nr. —

The American Association for the Advancement of Science, Salem. Nr. 742.
The Essex Institute, Salem. Nr. —

The California Academy of Sciences, San Francisco. Nr. 373, 513—514.
The Geographical Society of California, San Francisco. Nr. —

The Geographical Society of the Pacific, San Francisco. Nr. 624.

The Techn. Society of the Pacific Goast, San Francisco. Nr. —

The Lick Observatory, Mt. Hamilton near San José, Cal. Nr. 49, 374.

The U. S. Departm. of Agriculture, Washington. Nr. 120, 329, 625, 811.

The U. S. Weather Bureau, Dep. of Agriculture, Washington. Nr. 50—527
94—95, 148—149, 272—273, 375, 413, 515—517, 626—628, 743, 812,
844, 901, 934.

62 Tillæg IL Register til Bogliste 1896.

The U. S. Coast and Geodetic Survey, Washington. Nr. 187, 518, 813.
The U. S. Geogr. Surveys W. of the 100. Merid., Washington. Nr. —
The U. S. Geogr. and Geological Survey, Washington. Nr. —

The U. S. Geological Survey, Dep. of the Int., Washington. Nr. 744—746.
The United States Naval Observatory, Washington. Nr. —

The Bureau of Education (Dep. of the Int.), Washington. Nr. 376, 935.
The National Academy of Sciences, Washington. Nr. 377, 519.

The Philosophical Society of Washington. Nr. —

The Smithsonian Institution, Washington. Nr. 53—55, 378—381, 747.
Tee Surgeon General's Office, U. S. Army, Washington. Nr. 56—57.
The Geological Survey of Canada, Ottawa. Nr. 188, 866.

The University of Toronto. Nr. 748.

The Canadian Institute; Toronto. Nr. 330—332.

The Nova Scotia Inst. of Natural Science, Halifax. Nr. 232, 749.

La Academia Mexicana de ciencias exactas, México. Nr. 936.

Observatorio Meteorolågico-Magnético Central de México. Nr. 520, 630, 814,
937—938.

Observatorio Meteorolåg. y Vulcanoldg. de Colima, México. Nr. 867, 939.
La Sociedad Mexicana de Historia natural, México. Nr. —

La Sociedad de Geogr. y Estadistica de la Republ. Mex., México. Nr. 629.
Instituto Geoldgico de México. Nr. 233, 631.

La Sociedad cientifica «Antonio Alzate», México. Nr. 521, 632—633, 750, 868.
La Associacion de Ingenieros y Arquitectos, México. Nr. 234, 522, 634, 902.
Real Colegio de Belen, Habana. Nr. 274—275.

Legacion de la Republ. de Costa Rica, San José. Nr. —

La Direccion general de Estadistica, Guatemala. Nr. —

Ministerio de Fomento, Caracas. Nr. —

El Museo nacional, Santiago, Chile. Nr. —

Deutscher wissenschaftlicher Verein zu Santiago, Chile. Nr. —

La Société scientifique de Chili, Santiago. Nr. —

La Sociedad Geografica de Lima. Nr. 635.

Observatorio do Rio de Janeiro. Nr. 58—60, 636.

Museu nacional do Rio de Janeiro. Nr. —

Instituto Geogr. Argentino, Buenos Aires. Nr. 61, 333, 523, 751.

El Museo Nacional de Buenos Aires. Nr. 637.

La Academia Nacional de Ciencias, Cordoba. Nr. 869.

Asien.

De Kon. Natuurkundige Vereeniging in Nederlandsch-Indié, Batavia. Nr.
641—643.

Tillæg H. Register til Bogliste 1896. 63

Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen, Batavia. Nr.
334—336, 638—640.

Het Magnetisch en Meteorologisch Observatorium te Batavia. Nr. 524—525.

Den botaniske Have i Buitenzorg, Java. Nr. 337.

The R. Botanic Garden, Shibpore, Calcutta. Nr. 815.

The Geological Survey of India, Calcutta. Nr. 62, 276, 644, 752, 870—871.

The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta. Nr. 96—97,
235—236, 277—278, 338, 414, 645—647, 753—754, 845—846.

The Government Observatory, Madras. Nr. 526.

The Imperial University of Tokyo, Japan. Nr 63, 121, 237.

The Seismological Society of Japan (Imp. Univ.), Tokyo. Nr. —

Afrika.
Her Majesty Astronomer at the Cape of Good Hope. Nr, 648, 903.
La Société Khédiviale de Géographie, au Caire. Nr. —

Åustralien.
The Post Office and Telegraph Dep. Adelaide. Nr. 339.
The Royal Society of Victoria, Melbourne. Nr. 649.
The Exhibition Trustees, Melbourne. Nr. 940.
The Australian Museum, Sydney. Nr. 340, 847.
The Linnean Society of New South Wales, Sydney. Nr. 98, 341, 527, 755, 872.
Kosmopolan, Sydney. Nr. 64, 238, 342, 528, 650, 848.
The New Zealand Institute, Wellington. Nr. 816.

Personer:
AÅsardh, J. G., Prof., Dr., Lund, Selsk. udenl. Medl. Nr. 756.
Albert, Prins af Monaco, Sekretariat i Paris. Nr. 189, 817.
Årnaudeau, A., Paris. Nr. 873.
Bech, Ml., Paris. Nr. 757.
Berthelot, P.-E.-M., Prof., Paris, Selsk. udenl. Medl. Xr. 904.
Blomstrand, G. W., Prof., Dr., Lund, Selsk. udenl. Medl. Nr. 122.
Blytt, Axel, Prof., Kristiania, Selsk. udenl. Medl. Nr. 529.
Boas, J. E. V., Lektor, Dr. phil., Selsk. Medl., København. Nr. 818.
Brogger, W. C., Prof., Kristiania, Selsk. udenl. Medl. Nr. 123.
Bulic, F., Prof., Spalato. Nr. 65—66, 150, 190, 279, 382, 530, 651, 819, 905.
Chadt, J., Adjunkt ved det fyrstl. Forstinstitut, Bøhmen. Nr. 941.
Dingle, E., London. Nr. 383.

Dollfus, Adr., Direktør, Paris. Nr. 99, 151, 239—240, 343, 415, 531, 652,
758, 820, 874—875, 942.

64 Tillæg II. Register til Bogliste 1896.

Dorpfeld, W., Prof., Dr., Athen, Selsk. udenl. Medl. Nr. 943.
Galle, Prof., Breslau. Nr. 532.

Gauthier-Villars & Fils, Bogforlæggere, Paris. Nr. 280, 533, 653, 906.
Goeldi, E. A., Dr., Rio de Janeiro. Nr. 67.

Herrick, C. L., Prof., Granville. Nr. 124, 416, 654.

Hipman, Ch., Fondateur, Prag. Nr. 344, 534.

Jørgensen, S. M., Prof., Dr., Selsk. Medl., København. Nr. 907.
Kålliker, A., Prof., Dr., Wirzburg, Selsk. udenl. Medl. Nr. 655, 759.
Lallemand, L., Avocat, Paris. Nr. 68, 656, 908.

Leffler, G. Mittag-, Prof., Dr., Stockholm, Selsk. udenl. Medl. Nr. 152, 876
Legrelle, A., Dr., Gand. Nr. 241.

L'epitre:… Nc69-

Leydig, Fr.v., Gehraad, Prof., Dr. med., Wirzburg, Selsk. udenl Medl. Nr.153.
Lorenz, R., Privatdocent, Gottingen. Nr. 345.

Lozano y Ponce de Léon, E., Barcelona. Nr. 242, 346.

Mehren, A. M. F. v., Prof., Dr., Selsk. Medl, København. Nr. 657.
Naue, J., Dr., Munchen. Nr. 154, 347, 535, 658, 849, 944.

Olsen, B. M., Rektor, Dr., Reykjavik. Nr. 877.

Petersen, C. G. Joh., Dr., København. Nr. 243.

Petersen, 0. G., Lektor, Dr., Selsk. Medl., København. Nr. 348.
Prusik. "Er X Prof Prag FENr 2 ES AOA TESS GETS DSE
Quaritch, B., Bookseller, London. Nr. 70, 244, 760.

Raspail, X., Gouvieux. Nr. 879.

Retzius, G., Prof. em., Dr., Stockholm, Selsk. udenl!. Medl. Nr. 909.
Reisch, E., Athen, se Dorpfeld.

Reuter, E., Prof., Helsingfors. Nr. 537.

Riem, Joh., Dr., Assistent, Gåttingen. Nr. 761.

Scognamiglio, G., Dr., Neapel. Nr. 880—881.

Staggemeier, Å., Oberstløjtnant, København. Nr. 384.
Steenstrup, Joh., Prof., Dr. jur., Selsk. Medl., København. Nr. 910.
Tannert, A. G., Konsulatssekr., Neisse. Nr. 762.

Thomsen, Vilh., Prof, Selsk. Medl., København. Nr. 125.
Thorkelsson, Jon, Dr., fh. Rektor, Reykjavik, Selsk. Medl. Nr. 538.
Trusmann, J.J., Reval. Nr. 539.

Warming, E., Prof., Dr., Selsk. Medl., København. Nr. 418.
Weber, Albr., Prof., Dr., Berlin, Selsk. udenl. Medl. Nr. 282.
Weingarten, Jul. Nr. 763.

Volapuk, 17 Associations, Graz. Nr. 245.

Tillæg II. Sag- og Navnefortegnelse. 65

HT

Sag- og Navnefortegnelse.

Absorption af Luftarter i Vand, Prisopg. f. det Schow'ske Legat, S. (20)—(21).

Algorismus Vulgaris, Kommentar af Petrus de Dacia, Udgave ved Prof.
M. Curtze i Thorn, S.(71), Betænkn., S.(78)—(80), Udgiv. ved-
tagen, S. (81).

Angwilulinæ, Unders. herom, Prisopg. f. Thott'ske Legat, S. (20).

Arabiske Dialekter, de syriskes og østliges Sprogform, filol. Prisopgave,
Besvarelse bedømmes, S. (38)—(39), Belønning tilk. Dr. J. Østrup,
S. (40).

Arachmiderne, Bygning af Forkrop m.m., Medd. af Dr. W. Sørensen, S. (53).

Ascomyceternes Sporesæk, Unders. herom, naturh. Prisopg., S. (19).

Ascomyceter paa indenl. Kornsorter, Prisopg. f. det Classenske Legat, S. (20),

Berørings-Elektricitetens Oprindelse, 2den Medd. af Prof. C. Christiansen.
S. (15), opt. i Overs., S. 37—49.

Bibliotheca Danica, 9. Hæfte, indsendes af Overbibliothekar Chr. Brwun,
S. (54).

Bladstilling, usædvanlig, Bemærkn. herom af Prof. E. Warming, S. (46),
opt. i Overs. p. fransk, .S. 326—334.

Boas, J. E. V., Lektor, Dr., Medd. om Neoteni, S. (50).

Brakteat-Fænomen, Nordens, Afhdl. af Prof. em. Jap. Steenstrup, forel.
af Prof. Joh. Steenstrup, S. (81).

Bruun, Chr., Overbibliothekar, indsender 9. Hæfte af Bibliotheca Danica,
S. (54).

Bryozoer, i den danske Kridtformation, palæontol. Prisopgave, Betænkning,
S. (40)—(42).

Buchwaldt, F., Oberstløjtn., indsender Afhdl. om Væskers og Dampes fælles
Tilstandsligning, S. (46), Betænkn., S. (58)—(60), opt. i Skr., S. (71),
(89).

Budget for 1397 fremlægges, S. (81), trykt, S. (83)—(86).

Båcklund, A. V., Professor, Dr., Lund, optages til udenl. Medl., S. (53), (88),
takker for Optag., S. (54), overværer. et Møde, S. (73).

Bændelorme hos Mennesket, Medd. af Prof. H, Krabbe, S. (16).

5

66 Tillæg III, Saåg- og Navnefortegnelse.

Carlsbergfondets Direktion fremlægger Aarsberetning, S.(23)—(37), Medlem
genvælges, S. (54), II. Bds. 2. Hæfte af E Museo Lundii udk., S. (55),
(90), Tilforordnet ved GCarlsberg-Laboratoriet genvælges, S. (57), Fjerde
Tillæg til Statuter, vedtages, S.(61)—(64).

Christensen, Odin T., Professor, Dr., Medd. om Dann. af Manganiforb.,
S. (17), opt. i Overs., S. 94—112, Bedømm. af Prisbesv., S. (43)—(45).

Christian IV's økonomiske Politik m. m., 1625, Medd. af Underbibl. J. A.
Fridericia, S. (55), opt. i Overs. p. fransk, S. 287—325.

Christiansen, C., Professor, Dr., Medd. om Berøringselektricitetens Op-
rind., II, S. (15), opt. i Overs., S. 37—49, Medd. ang. de Ront-
genske Straaler, S.(17), forelægger en Afhdl. af M. Knudsen om
samme Æmne, S. (54), Udvalgsbetænkn. ang. Oberstltn. Buchwaldts
Afhdl. om Væskers og Dampes fælles Tilstandsligning, S. (58)—(60),
ang. Cand. mag. M. Knudsens Afhdl. om Røntgens Straaler, S.
(55)—(56), overbringer Lord Kelvin Selsk. Lykønskn., S. (52), Medd.
herom, S.(71), (90), Medd. om Konferens i London ang. Cat. of
scientific papers, S. (64)—(71), (90).

Cirkeldelingslimiernes Irreduktibilitet, Bevis medd. af Prof. Jul. Petersen,
S. (78).

Classenske Legat, Prisopg. udsættes, S.(20)—(21), Besvarelse indkommer,
SETS:

Curttus, E., Prof., Dr., Berlin, Selsk. udenl. Medl., død, S. (60), (88).

Curtze, M., Prof. i Thorn, sender Mskrpt. t. Udg. af Petrus de Dacias
Kommentar til Algorismus vulgaris, S. (71), Betænkn., S. (78)—(80),
Udgiv. vedtagen, S. (81).

Dacia, se Petrus de Dacia.
Danmarks ældste Inddeling, Kaart herover forelægges med Bemærkn. af
Prof. Joh. Steenstrup, S. (53), opt. i Overs., S. 375—404.
Daubrée, A.. Prof., Medl. af det franske Institut, Paris, Selsk. udenl. Medl.,
død, S. (60), (88).

Difteri, Immunisering derimod, Undersøg. af Prof. C. J. Salomonsen og
Cand. med. Th. Madsen, medd., S. (72), opt. i Overs. S. 446—462.

Elektriske Maalinger, kortvar. Strømslutn. derved, Medd. af Prof. K. Prytz,
S. (57), opt. i Overs. p. fransk, S. 362—374.

Erslev, Kr., Professor, Dr., Udv. Betænkn. ang. Kommentar til Algorismus
vulgaris, S. (78)—(80).

Fizeau, H.-L., Medl. af det franske Institut, optages til udenl. Medl., S. (53),
(88), død, S. (60), (88).

Fremlagte Skrifter, S. (16), (17), (22), (46), (50), (52), (53), (54), (56), (60),
DE IDE TEEN

Fridericia, J. A., Underbibliothekar, Dr., Medd. om Kristian IV's økonom,
Politik 0.s.v. til 1625, S. (55), opt. i Overs. p. fransk, S. 287—325.

Fugtighedsgrad, Luftens, for fysiolog. Øjemed, af Dr. med. N. P. Schierbeck,
opt. i Overs. p. fransk, S. 1—30.

Gertz, M. Cl., Professor, Dr., Udv. Betænkn. ang. Kommentar til Algorismus

i vulgaris, S. (78)—(80). £
Goos, C., Geh.-Etatsraad, Dr., medd. Bemærkn. ang. Punkter, hvor hans

Tillæg IM. Sag- og Navnefortegnelse. 67

Fremstilling af den danske Strafferets spec. Del staar i Forb. m.
retshist. og ethiske Unders., S. (56)—(57).

Gram, J. P., Dr. phil., Direktør, Udv. Betænkn. ang. N. Nielsens 2 Afhdl.,
S.(57)—(58), ang. sammes 2 andre Afhdl., S Fra My Agnar

Guldmedaille, Selsk., tilkendes Museumsinsp. G. M. R. Levinsen, S. (42), (90).

Gyldén, Hugo, Professor, Dr., Stockholm, Selsk. udenl. Medl., må S.(73),
(88).

Heiberg, J. L., Professor, Dr., Medd. om den græske Mathematiks Over-
leveringshistorie, S. (23), opt. i Overs., S. 77—93.

Historisk-filosofisk Klasse foreslaar Prisopgaver, S. (18), bedømmer Prisbesv.,
S. (38)—(39).

Hittorf, Wilh., Professor, Dr., Minster, optages til udenl. Medl., 53), (88),
takker for Optag., S. (54).

Holm, E., Prof., Dr., genvælges' til Medl. af Kassekomm., S. (54), (89).

Hvitfeldt, Arild, Historieskriveren 0. s.v., Værk af Pastor, Dr. H. Rørdam,
fremlægges med nogle Bemærkn., S. (73)—(78).

Høffding, H., Professor, Dr., Medd. om Rousseaus Indflydelse paa den def.
Form af Kants Ethik, S./54), opt. i Overs., S. 1539—170.

Inscriptions de VOrkhon, forel. af Forf., Prof. Vh. Thomsen, S. (17).

Integraltransformation, Afhdl. af Dr. N. Nielsen, indsendes, S. (53), Be-
tænkn., S. (57), opt. i Overs. p. fransk, S. 335—347.

International Katalog over videnskabl. Værker, udg. af Royal Soc. i
London, Konferens herom, S. (64) —(71), (90).

Istidens Gang i Norden, af Prof. em. Jap. Steenstrup, opt. i Overs., S.
31—36.

Jacobsen, Å., Cand. polyt., Assistent, Afhdl. om Substanser i Blod og Lever,
opløs. i Æther (Overs. 1895, S.(16)), opt. i Overs., S. 428—439.

Jensen-Hansen, H., Cand. polyt., faar Prisbelønn. for Besvar. af Prisopg.
for det Thottske Legat, S. (46).

Jubilæum, Lord Kelvins, C. Christiansen overbringer Selsk. Lykønskn.,
S. (52), (90).

Julius-Thomsen-Medaille sendes Selsk. i Sølv, S. (23).

Jørgensen, A. D., Rigsarkivar, Dr., Fremst. af den polit. Krise 1848, S. (15).

” Jørgensen, S. M., Professor, Dr., Udv. Betænkn. ang. Dr. Emil Petersens
Afhdl. om Methylalkohol, S.(51)—(52), Bedømm. af Prisbesv., S.
(43)—(45).

Kaartprojektioner, geogr., Notits herom af Generalmajor Zachariae, S. (51),
opt. i Overs. S.135—149.

Kassekommissionen fremlægger Regnskabsoversigt f. 1895, S. (46), trykt,
S. (47)—(50), fratrædende Medlem genvælges, S. (54), (89), Formand
genvalgt, S. (89), fremlægger Budget, S.(81), trykt, S.(83)— (86),
Sag henvises til den, S. (81).

Kelvin, Lord Will., Glasgow, lykønskes til 50 Aars Jubilæum af Selsk. ved
Prof. C. Christiansen, S. (52), (90).

Kjeldakl, Joh., Professor, Dr., Bedømm. af Prisbesv., S. (43)—(45).

Klasseformændene og Sekr. overbringer Præsidenten Selsk. Lykønskn. til
70 Aars Fødselsdag, S. (23).

68 Tillæg MI. Sag- og Navnefortegnelse.

Knudsen, Martin, Cand. måg., Afhdl. om Røntgens Straaler, forelagt af
C. Christiansen, S. (54), Betænkn., S.(55)—(56), opt. i Overs., S.
150—158.

Kogsbølle, Brygger, Propr., genvælges til Tilforordnet ved Carlsberg-Labora-
toriet, S. (57), (90).

Kongres, geologisk, i St. Petersborg, S. (71).

Krabbe, H., Prof., Dr., Medd. om Bændelorme, med Uddrag, S. (16).

Krigsvidenskabeligt Selskab sender Festskrift med Skrivelse, S: (78).

Kronprins Frederik, Selsk. Æresmedl., giver Møde i Selsk., S. (15), (17),
(46), (54), (73).

Kufisk Indskrift i Bispegaardens Port, Bemærkn. herom af Prof. A. F.
Mehren, S.(55), opt. i Overs., S. 171—172.

'ulhydrater i Kornsorter, Prisopg. for Thottske Legat, Besvar. bedømmes,
S. (43)—(45), Belønn. tilkendes Cand. Hansen-Jensen, S. (46).

Laboratorium, Univ. filol.-hist., faar Selsk. Publikationer, S. (55).

Lange, Jul. H., Professor, Dr., Selsk. Medl., død, S. (60), (88).

Leiden, Universitet, Bytteforb. med Selsk., S. (73).

Levinsen, G. M. R., anden Museumsinsp., tilkendes Selsk. Guldmed. og
Belønning for Besvar. af palæont. Prisopg., S. (42).

London, Cat. of scientific papers, Konferens, hvori Prof. C. Christiansen
deltager, Medd. herom, S.(64)—(71), (90), sendes til Udvalget,
SMD

Lorenz, L., Cuvres scientifiques, forelægges af Dr. H. Valentiner, S. (72),
Bemærkn. herom, opt. i Overs. p. fransk, S. 440—445.

Liitken, C. F.,, Professor, Dr., Bedømm. af Prisbesv., S. (40)—(42).

Løvforhold, abnorme, deres Indflyd. paa Aarringsdannelsen, Medd. af Lektor
O. G. Petersen, S. (64), opt. i Overs., S. 405—427, Résumé, p.
IX— XII.

Madsen, Th., Cand. med., undersøger Immunisering mod Difteri med Prof.
C. J. Salomonsen, medd. S. (72), opt. i Overs. p. fransk, S.
440—462, ligeledes om Antitoxinfald, med Uddrag, S. (81)—(82).

Magnetiske Maalinger påa Bornholm, Medd. af Bestyrer A. Paulsen, S. (50),
opt. i Overs. p. fransk, S. 246—286.

Mangamiforbindelser, Medd. om deres Dann., af Prof. O. T. Christensen,
S. (17), opt:.i;. Overs., S. 94—112.

Mathematikens, den græskes, Overleveringshistorie, Medd. af Prof. J. L.
Herberg, S. (23), opt. i Overs., S. 77—93.

Mehren, A. F., Professor, Dr., Bedømm. af Prisbesv., S.(38)—(39), Kufisk
Indskr. i Bispegaardens Port, Bemærkn. herom, S. (55), opt. i Overs.,
S. 171—172.

Meinert, Fr., Dr., Museumsinspektor, Bidr. t. de Viftevingedes (Strepsiptera)
Naturhist., opt. i Overs. p. fransk, S. 67—76, Bedømm. af Prisbesv.,
S. (40)—(42).

Methylalkohol, Damptrykformindskelse heraf, Afhdl. af Dr. Emil Petersen,
S. (22), Betænkn., S.(51)—(52), opt. i Skr., S. (56), (89).

Museo Lundii, E, II. Bd.s 2. Hæfte udgives af Carlsbergfondet, S. (55), (89).

Tillæg II. Sag- og Navnefortegnelse. 69

Mueller, Ferd. v., Baron, Botaniker, Melbourne, Selsk. udenl. Medl., død,
S. (60), (88).

Møller, Axel, Prof., Dr., Lund, Selsk. udenl. Medl., død, S. (72), (88).

Naturvidenskabelig-Mathematisk Klasse, foresiaar Prisopgaver, S.(19)—(21),
fremlægger Bedømm. af Besvar. af en palæontolog. Opgave, S.
(40)—(42), af Besvarelsen af en Opgave for det Classenske Legat,
S. (43)—(45), foreslaar Medlemmer, S. (53).

Neoteni, Medd. herom af Lektor J.E. V. Boas, S. (50).

Nielsen, Niels, Dr., indsender 2 Afhdl. 1) En Integraltransformation,
2) Summation af nogle Rækker, S.(53), Betænkn., S. (57)—(58),
opt. i Overs. paa fransk, S. 335—347 og 348—361, indsender 2
Afhdl. 1) Entydige Løsninger af en Ligning, 2) En math. Sætning,
S. (73), Betænkn., S. (86)—(87).

Novo-Alexandria, Annuaire Géol. et Minéral., træder i Bytteforb. med
Selsk., S. (51).

Oversættelser fra fremm. Sprog, filol. Prisopg., S. (18).

Palæontologisk Prisopg., Besvar. bedømmes, S. (40)—(42), Guldmed. og Be-
lønning tilkendes, S. (42).
Paulsen, A., Bestyrer af meteor. Inst., Medd. om magnet. Maalinger påa
Bornholm, S. (50), opt. i Overs. paa fransk, S.246——286.
Pendulsvingninger i Danmark 1894—96, Medd. af Generalmaj. G. Zachariae,
S. (78).

Petersborg, St., Geol. Kongres, S. (71).

Petersen, Emal, Dr., indsender Afhdl. om Damptrykformindskelsen af Methyl-
alkohol, S. (22), Betænkn., S. (51)—(52), opt. i Skr., S. (56), (89).

Petersen, Jul., Professor, Dr., gør to Medd. om math. Æmner, S. (78), Udv.
Betænkn. ang. Dr. N. Nielsens 2 Afhdl., S. (57)—(58), ang. sammes
2 andre Afhdl., S. (86)—(87).

Petersen, O. G., Lektor, Dr., Medd. om Stivelsen hos Løvtræer 0. s. v.,
S. (15), opt. i Overs., S. 50—56, Medd. om Løvforholds Indfivd. paa
Aarringe, S. (64), opt. i Overs., S. 405—427, Résumé, p. IX—XII.

Petrus de Dacia, Kommentar til Algorismus vulgaris, Udg. ved Prof.
M. Curtze i Thorn, S.(71), Betænkn., S. (78)—(80), Udgiv. ved-
tagen, S. (81).

Politisk Krise i 1848, Medd. af Rigsarkivar A. D. Jørgensen, S. (15).

Prisopgaver udsættes, S.(18)—(21), fransk Résumé heraf, p.III—VI, Be-
svarelser bedømmes, S. (38)—(45), Besvarelse indkommer, S. (78).

Prytz, P. K., Professor, Medd. om kortvar. Strømslutn. ved elektriske
Maalinger, S. (57), opt. i Overs. p. fransk, S.362—374, Udv. Be-
tænkn. ang. Oberstltn. Buchwaldts Afhdl. om Væskers og Dampes
fælles Tilstandslign., S. (58)—(60), ang. Cand. mag. M. Knudsens
Afhdl. om Røntgens Straaler, S. (55)—(56).

Præsidenten, har Forfald, S.(16), lykønskes til 70 Aars Fødselsdag, S. (23).

Rayleigh, Lord J. W., Fysiker, London, optages til udenl. Medl., S. (53),
(88), takker for Opt., S. (54).

Redaktøren fremlægger Skrifter, S. (15), (56), (71)—(72), fremlægger Overs.,

70 Tillæg IM. Sag- og Navnefortegnelse.

S. (17), (22), (50), (72), (81), fremsætter Bemærkn. om Udgiv. heraf,
Ss

Regestakommissionen, udg. Reg. Dipl., 2. R., II, H. 3, S. (15), (89).
Regnskabs-Oversigt for 1895 fremlægges, S. (46), trykt, S. (47)—(50).
Revisorer, S. (14).

Rostrup, E., Docent, Medd. om Værtplantens Indflydelse paa parasit. Svampe,
S. (16), opt. i Overs., S. 113—134, Medd., for Prof. E. Warming,
om anatom. Typer hos Saltplanter, S. (57).

Rousseaus Indflydelse paa Kants Ethik, Medd. af Prof. H. Høffding, S. (54),
opt. i-Overs., S. 1539—170.

Rydberg, J. R., Docent, Dr., Lund, er Gæst i et Møde, S. (78).

Råntgenske Straaler, Medd. herom af Prof. C. Christiansen, S.(17), Afhdl.
af M. Knudsen forelægges, S. (54), Betænkn., S.(55)—(56), opt. i
Overs., S. 150—158.

Rørdam, H., Dr. phil., Sognepræst, forelægger sit Værk om Arild Hvit-
feldt med nogle Bemærkninger, S. (73)—(78).

Salomonsen, C. J., Prof., Dr., Medd. om Undersøg. af Immunisering mod
Difteri, i Foren. med Cand. med. Th. Madsen, S. (72), opt. i Overs.
p. fransk, S. 446—462, Medd. om Antitoxinfald, undersøgt i Foren.
med samme, med Uddrag, S. (81)—(82).

Saltplanters anatom. Typer, Medd. af Prof. EF. Warming ved Lektor EH. Ro-
strup, S. (57).

Schierbeck, N. P., Dr., Sur la vitesse de l'évaporation &c., opt. i Overs.,
S. 1—30.

Schouske Legat, Prisopg. udsættes, S.(20)—(21).

Sekretæren henleder Opmærks. paa fremlagte Skrifter, S. (16), (17), (22), (46),
(50), (53), (56), (60), (72), (81), (87), og Klasseform. overbringe
Præsidenten Selsk. Lykønskn., S. (23).

Steenstrup, Jap., Prof. em., Dr., Sølvfundet ved Gundestrup, opt. i Skr.,
S. (15), (89), Istidens Gang i Norden, opt. i Overs., S. 31—36,
Afhdl. om Nordens Guldbrakteat-Fænomen, forel. af Prof. Joh.
Steenstrup, S. (81).

Steenstrup, Joh. C. H. R., Professor, Dr., fremlægger Kaart over Dan-
marks ældste Inddeling, med nogle Bemærkn., S. (53), opt. i Overs.,
S. 375 -— 404, forelægger Jap. Steenstrups Afhdl. om Nordens
Guldbråkteat-Fænomen, S. (81).

Stivelsen hos Løvtræer, Medd. af Lektor O. G. Petersen, S. (15), opt. i Overs.,
S. 50—66.

Strafferet, den danske, dens specielle Dels Forb. m. retshist. og eth. Unders.,
Medd. af Geh, Etatsr., Dr. C. Goos, S. (56)—(57).

Strepsiptera, (Viftevingedes) Naturh., af Museumsinsp. F. Meinert, opt. i
Overs. p. fransk, S. 67—76.

Swmmation af nogle Rækker, Afhdl. af N. Nielsen, indsendes, S. (53), Be-
tænkn., S. (58), opt. i Overs. p. fransk, S. 348—361.

Svampe, Værtplantens Indflyd. paa Parasiter, S. (16), opt. i Overs ZÆS"
113—134.

Tillæg HI . Sag- og Navnefortegnelse. 71

Sølvfundet ved Gundestrup, Afhdl. af Prof. em. Jap. Steenstrup, opt. i Skr.,
S. (15), (89).

Sørensen, Will., Dr., Medd. om Bygningen af Forkrop m.m. hos Åra-
chniderne, S. (53).

Tal, ny Sætning herom, Medd. af Prof. Jul. Petersen, S. (78).

Thiele, T. N., Professor, Dr., Medd. om Spektroskopiens Seriebegreb, S. (78),
genvalgt til Kassekomm. Formd., S. (89).

Thomsen, Jul., Prof., Dr., Selsk. Præsident, lykønskes til 70 Aars Fødselsdag,
S. (23), se Julius Thomsens Medaille.

Thomsen, Vilh., Professor, Dr., fremlægger Inscriptions de 'Orkhon &ec.,
S. (17), Bedømm. af Prisbesv., S. (38)—(39).

Thøottske Legat, Prisopg. Undersøgelser over Anguillulinæ, S. (20), Besvarelse
af Prisopg. om Kulhydrater bedømmes, S. :43)—(45), Belønning
tilkendes, S. (46).

Tilskud til Selskabet fra Carlsbergfondet, vedtaget, S. (64), (90).

Trelegemers-Problemet, Transformationer derved, astronom. Prisopg., S. (19).

Universitetet i Københ., dets filol.-hist. Laboratorium faar Selsk. Publi-
kationer, S. (55). :

Ussing, J. L., Professor em., Dr., Medd. om Vitruvs Levetid, S. (46), opt.
i75kr—S:(71); (89):

”alentiner, H., Dr. phil., forelægger 1. Hæfte af L. Lorenz, (Euvres scientifi-
ques, S. (72), Bemærkn. herom opt. i Overs. p. fransk, S. 440—445.

Warming, E., Professor, Dr., Medd. om en usædvanl. Bladstilling, S. (46),
opt. i Overs. p. fransk, S. 326-334, om anatom. Typer hos Salt-
planter, ved Dr. E. Rostrup, S. (57), genvælges til Medl. af Carls-
bergfondets Direktion, S. (54).

Verner, K. Å., Professor, Dr., Selsk. Medl., død, S. (73), (88).

Vicepræsident, Prof. C. F. Liitken fungerer som, S. (16).

Videnskabernes Selskab, dets Medl. i Beg. af 1896, S. (5)—(14), dets hist.-
filos. Klasse, S. (5), (9), dets naturv.-math. Klasse, S. (7), (11), dets
Ordbogskomm., S. (14), dets Regestakomm., S. (14), dets Embeds-
mænd i Beg. af 1896, S. (5), se Redaktør, Sekretær m. fl., dets
Kassekomm., S. (14), Genvalg af Medl., S.(54), (89), Genvalg af
Formand, S. (89), dets Revisorer, S. (14), dets Overs. udk., S. (17),
(22), (50), (72), (81), (89), dets Skrifter udk., S. (15), (56), (71)—(72),
(89), det udsætter Prisopg., S. (17)—(21), Resumé heraf, p.
III—VI, dets Bedømm. af Prisopg., S. (38)—(39), (40)— (42), (43)—(45),
det optager nye Medl., S. (53), (88), det mister Medl., S. (60), (72),
(73), (88), det indtr. i Bytteforb., S. (51), (73), Udvalgsbetænkn., S.
(51)—(52), (55)—(56), (57)—(58), (58)—(59), (78)—(80), Tilbageblik
påa dets Virks., S. (88)—(90), Apercu de ses travaux, p. XIII—X VIII.

Vitruvs Levetid, Betragtn. herover af Prof. em. J. L. Ussing, S. (46), opt. i
Skr., S. (71), (89).

Vulgær-Arabisk, filol. Prisopg., Besvarelse bedømmes, S. (38)—(39), Beløn-
ning tilkendes Dr. J. Østrup, S. (40).

Væskers og Damypes fælles Tilstandsligning, Afhdl. af Oberstltn. Bucluvaldt,
S. (46), Betænkn., S. (58)—(60), opt. i Skr., S. (71)—(72), (89).

79 Tillæg III. 'Sag- og Navnefortegnelse.

Zachariae, G.C. C. v., Generalmajor, Medd. om geogr. Kaartprojektioner,
S. (51), opt. i Overs., S. 135—149, Medd. om Pendulmaalinger,
S. (78).

Zeuthen, H. G., Prof., Dr., Selsk. Sekr., Udv. Betænkn. ang. Kommentar til
Algorismus vulgaris, S.(78)—(80).

Åbo Stads historiska Museum, Bytteforb. med Selsk., S. (73).

Ægyptens Herligheder af Umar ibn Muhammed al-Kindi, ved Dr. J. Østrup,
opt. i Overs., S. 173—245, Résumé, p. VII— VIII.

Æther, de deri opløselige reducerende Substanser i Blod og Lever, Afhdl. af
A. Jacobsen, opt. i Overs., S. 428—439.

Østrup, J., Dr., Besvar. af filol. Prisopg. om Vulgær - Arabisk, bedømmes,
S. (38)—(39), belønnes, S. (40), Umar ibn Muh. al-Kindis Beskriv.
af Ægypten, opt. i Overs., S. 173—245, Résumé, p. VII—VIIL.

Trykfejl:

S. (50) L.1 f.n. Neotoni, læs Neoteni.

DET KONGELIGE DANSKE
VIDENSKABERNES SELSKAB, Copenhague, 10... f.—.….b . 189

KØBENHAVN.

Le Secrétaire .
(detltA'cademie RoyaletdesSciences .et "des Lettres de Danemark.

Al Professor Edward S. Dana, New Haven, Conn.

Monsieur,

Z' Académie, ayant regu les ouvrages gue vous avez bien voulu lui adresser,

et dont vous trouverez les titres dans la liste ci-jointe aux numéros:

FN: 93.147, 5240." "368,

ma chargé de vous transmettre ses remerciments.

Agréez, Monsieur, Passurance de ma considération distinguée.

SE 73 3 BT SAG

JAN in æn (ES SÆDE i Ku FR] SÅ
j i i i g ER [ILA TSV EDDIE fl KE . '

tå A i = H i "Ry r 53 K
å PE ETUTSTIR SONNE EN RE ØRER BETer Rs) DEERE: 1941 ;

Æ PTE
i k" E SØE æ - t € mn C] ég ir
SAR TS Eb 8 SK RE RE TANG SNYDES SE MES SAGS

ROV res SNS DDR NME SES NER É SÅR Savn) 7 at Ren IDEER,
VACESSK "x 3 ÅL Ser d) UA SØRENS LSE KREERET ER FEST SS BEER DRS NSSS SES RER DER

"ø
N

EF: (

É online DE Sr tinenee ber

MUN ANNALER SÅ agre"

41. American Journal of Mathematics. Vol. XVI. No. 4. Vol. XVII. No. 1—3.
Baltimore 1894—95. 4to.

42... American Chemical Journal... Vol. XVI, No. 7—8. . Vol. XVIL No. 1—7.
Baltimore 1894—95.

43. American Journal of Philology. Vol. XV. No. 2—4. Vol. XVI. No. 1.
Baltimore 1894—95.

44. Studies in Hist. and Polit. Science. XII. Series. VII—XIL XI. Series.
I—VIIL. Baltimore 1894—95.

The Museum of Comparative Zoology, Harvard College, Cambridge, Mass.

45. Memoirs. Vol. XIX. No. 1. Cambridge 1895. 4to.

46. Bulletin. XXVII. No. 6. Cambridge 1895.

The Missouri Geological, Survey, Jefferson City.

> 47. (Publications.) Vol. IV— VII. Jefferson City 1894.

Professor Edward S. Dana, New Haven, Conn.

48. The American Journal of Science (Establ. by B. Silliman). 3. Series.
VolSE: No0:/300; "New Haven; 1895.

The Lick Observatory, Mt. Hamilton near San José, Cal.

49. Contributions. No. 4. Sacramento 1895.

The U. S. Weather Bureau, Dep. of Agriculture, Washington, D. C.

150. Report of the Chief for 1893. Washington 1894. - 4to.

=51. Monthly Weather Review. June 1895. Washington 1895. 4to.

52, W.F. R. Phillips. Climate and Health. No. 3. Washington 1895. A4to.

The Smithsonian Institution, Washington.

53. Contributions to Knowledge. 980. City of Washington 1895: 4to.

54. Miscellaneous Collections. 971—72. City of Washington 1894—95.

55. An Account of its origin, history &c. City of Washington 1895.

The Surgeon-General's Office, U. S. Army, Washington.

=56. Index-Catalogue of the library. Vol. XVI. Washington 1895.

=57. Alphabetical List of Abbreviations to Vols. I—XVI. Washington 1895.

Observatorio do Rio de Janeiro.

58. L..Cruls. O Clima do Rio de Janeiro. Rio de Janeiro 1892. 4to.

59. => Posicones Geographicas. Rio de Janeiro 1894. 4to.

60. — Méthode graphique &c. Rio de Janeiro 1894.

Instituto Geogråfico Argentino, Buenos Åires.

61. Boletin. T. XVI. Cuadernos 5—8. Buenos Aires 1895.

The Geological Survey of India, Calcutta.

Records: Vol: XXVI. P:4.- "Galcutta-1895.

Teikoku Daigaku, Imperial University of Japan, Tokyo.

63. The Calendar for the year 1894—95. Tokyo 2555 (1895). (2 Expl.)

Redaktionen of Kosmopolan, Sydney, Australien.

64. Kosmopolan (Cosmopolitan) a bimensal gazette for furthering the spread
of Volapik. Nr. 25. Sydney ist Novbr. 1895. (2 Expl.)

M. le professeur Dr. Fr. Bulic, Spalato.

65. Bullettino di Archeologia e Storia Dalmata. Anno 1—XVII (defekt).
Anno XVII. No. 11. Spalato 1895.

66. P. Cav. de Resétar. -La zecca di Ragusa. Spalato 1891—92. (Estratto
dal Bullettino.)

re FOG IEEE OR HBr SES < FRE ØRE (Ad .

ES AR Cr

rå Ven re SÆR! Y Al

aatonk HLA SAGEN TU are 3843

BRUS br an DT ESNDER RES ANGER

nm on Mrs UNA mr SØER

Ge

g rå
NS NS

;

OK DSE ON KS NÆCRN NOR sCråf
AR i Bror
SR É i FØL RE FEDE ET ET VE SEES ELSE "AEG HS AE
VØ ; SEERE IS UER EN GE UNS Dav
x. RER NE BE VOTE KEE OUR SSD ket
Fig: KE RET HERE ET SETS saneret
KRAKTAT "3 fo Hr bar AVA er TÅRER Ko RERE SØER
Km bl 57n 20" SAD TER
FT SÅ (een EVEN RER BETTY ARRENE 1] ven

å i KR AVE I NYS (CS 3 SORTE STR SEENDE STENE SSR

å) reg c| PER RENE | er

NE ARE skyvi ET, 27 HAT ANGELS Lr Hr LS:
ir DERS earn Yd ONE an REISE ED ARR
y 094 HUR ni Bliede i BEG TEN RT CPET ER!
ber rå 120 (ah
byå FISK A UNGES ORE 7) KA Be are red
(rs KLEE LER 77 LUE y KUMAR RE 19" sed
SHE SAR ON AO RISTE ER ENS ET ES 2 ER FT SLET. ve
ry. ker ål f EVEN svn fer i
sd Pa GN MELET BYE, 4411/58 roere RER
BEEN aan "KRAER U ta PÆRER HR
RANT Bart t så p ASA
dd 2) VRÅ] , å te [: dy ru
SD Gun z STAN LTH
KA PA bl
NSSS SÅEDE: FEE 1: j 2 n&
SEN VE
x i 3 sr 4
' ,
UGER | BYGDEN tr rå TYA Grå
RER KEN BEEN eN 595
UUUelaN 2 Wi: gr SÅN SØMAND AN TR
ASSER REST IN LET HS Es ENE FEER HR 1 RS nr ergser Se SERR e
UR ER. BEDES TER RE ER YESIRER
ENG HS > FLER hade 54570 Eg
ABEN 5 ELSE? DYGTA mg HA ante eh br bores SE i
buR7 NR ELG 1) KDE 4 HE rer"
VERS KL2s URL OR aoeHee RR Ve RER ER I

Fr

La R. Accademia della Crusca, Firenze.

91. Atti. Adunanza pubblica del 24 di novembre 1895. Firenze 1895.

I' Accademia Pontaniana, Napoli.

92. Atti. Vol. XXV. Napoli 1895. 4to.

Professor Edward S. Dana, New Haven, Conn.

93. The American Journal of Science (Establ. by B. Silliman). 4. Series.
Vol. I. No. 1. New Haven 1896.

The U. S. Weather Bureau, Departm. of Agriculture, Washington, D.C.

+94. Monthly Weather Review. July 1895. Washington 1895. 4to.

95. W.F.R. Phillips. Climate and Health. No 4. Washington 1895. 4to.

The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta.

"96. Indian Meteorological Memoirs. Vol. VI. P. 2. Vol. IX. P.1. Calcutta

1895. 4to.

797. Monthly Weather Review. July 1895. Calcutta 1895. 4to.

The Linnean Society of New South Wales, Sydney.

98. Proceedings. Second Series. Vol. X. P. 2. Sydney 1895.

M. le Directeur Adrien Dollfus, 35, rue Pierre-Charron, Paris.

99. Feuille des jeunes Naturalistes. Revue mensuelle. XXVIe Année
(IIIe Serie). No. 303. Paris 1896.

| saa vagar Rønde Fr fæ: SLEROR ,. sSALrOGR dl
ad 2kør SELEN SEE ARSEN RT SETT ar] Alert Ar
FASER STS RENE STUNT 73 FE NORD TEN ET ESSE SETS SETT KØRT) SoRS ÅL IN S

REESE TT TENDER] HER LYN TY ASSER) BER AN TEA SERENE TT 4 BUR Rn,

y i [ . g ' ) fS i ARN:

Ts BE EET SENT TEN SE TERRE SEES TT RESET BEY EEN ARE NT

ke. , RUSS STEÆR SIN IE DS SES ES URO TERE TT
i SE DS LIGENE FR ART TIE ERE TUES SEERE RER ED

Re: BER van ve Ant DÅ, RVANAEV rn

RSD ERE 0 ÆRE TET SEE ESRERE TANGE? BESAD SETE FOSTTET SE SREE STENE TES esBr
"SR BORT era d 1306 SPØR

Det Danske Meteorologiske Institut, Københarn.

126. Maanedsoversigt. 1895. Decbr. Fol.

Bergens Museum, Bergen.

127. Aarbog. 1894—95. Bergen 1896.

Le Comité Géologique (a VInstitut des Mimes), St.-.Pétersbourg.
128. Mémoires. Vol X. No. 4. St.-Pétersbourg 1895. .4to.

129. Bulletin. Suppl. au T. XIV. St.-Pétersbourg 1895.

The Royal Astronomical Society, London.

130. Memoirs. Vol. LI. London 1895. 4to.

The Royal Geographical Society, London.

131. The Geographical Journal. Vol. VII. No. 2. London 1896.

Die Historische Gesellschaft des Kiinstlervereins, Bremen.

132. Bremisches Jahrbuch. Bd. XVII. Bremen 1895.

Die Mathematische Gesellschaft in Hamburg.

133. Mitteilungen. Bd. 1Il. Heft 6. Leipzig 1896.

Die Physikalisch-Medicinische Gesellschaft zu Wiirzburg.

134. Verhandlungen. N.F. Bd. XXIX. No. 6—7. Wurzburg 1895.

135. Sitzungs-Berichte. Jahrg. 1895. No. 3—6. Wurzburg 1895.

Die kais. Akademie der Wissenschaften, Wien.

136. Tabulae codicum manu scriptorum. Vol. Il & V—VIL (Vol. IV deest.)
Vindobonae 1869—75.

LI Académie des Sciences de Cracovie.

137. Bulletin international. (Comptes rendus. 1895. No. 9. Décembre.
Cracovie 1895.

La Reale Accademia dei Lincei, Roma.

138. Atti. Anno CCXCIII. Serie 5tå2. Rendiconti. Vol. V. Fasc. 2. Roma
1896. 4to.

139. Atti. Memorie della classe di Scienze moraåli, storiche e filologiche.
Serie 52. Vol. III. (Parte 22) 1895. Novembre. Roma 1895. 4to.

140. Rendiconti della classe di Scienze morali, storiche e filologiche.
Serie 52. Vol. IV. Fase. 11. Roma 1895.

Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze.

141. Bollettino. 1896. No. 242. Firenze 1896.

L' Académie Royale de Serbie, Belgrade.

142. Godisnjak (Annuaire!. VIII. 1894. Belgrade 1895.

143. Poslovnik (Réglement). Belgrade 1895.

144. Spomenik (Mémoires). XXV. Belgrade 1895. 4to.

145. Glas. H. 49—50. Belgrade 1895.

The Museum of Comparative Zoology, Harvard College, Cambridge, Mass.

146. Annual Report. 1894—95. Cambridge 1895.

Professor Edward S. Dana, New Haven, Conn.

147. The American Journal of Science (Establ. by B. Silliman). 4. Series.
Vol... No.2.. New Haven 1896.

The U. S. Weather Bureau, Departm. of Agriculture, Washington, D. C.

7 148. Monthly Weather Review. Aug. 1895. Washington 1895. Å4to.

149. W. F. R. Phillips. Climate and Health. No. 5. Washington 1895. 4to.

ØRE "Soag lean LANE, BINRE seg
ERA sent Rod av, É: im SS

3% STER SÆR Før N mate dk snbeud, AsbnE

ELSE TT FOT GEE USSR TT ÆEREt | J ry SEERE Ses das
RRS RFS TAS SENGE] BED Se AE $
BBR get ad HV M inddelt ;

SS SEERE Ser ale RRS ESTRNK HAUS SEERE
FOR AI 2 Re AN SNE : net SER H HNR
i reed OREBBES Fx sstina ihre) sin bs
ER ENT AOR SELE RE SE 36 790
GURT SHE GV SAR HY SELEN SEREEE Få få 5" SS

Ad SÅ Å DEER SÅR kunne: FASER Erg BAR SGSEN i
BG 3 FONDEN 5 RE ARD KR ESE FS EA Sy HU 1070 fa ruser dene au
i KE Heer BRl
; . SGD VEN SIDES REN Jes:
FR RUSSER ERE 4 BØ AES Øre BADER" 1nnohehroki iik

SeRE

free reale
ET Do: BERETTA arr Je re

ARLES ms KEE Kun TE SEAL as RYES Nee
RG HEN ao Sabro ERE FE LEE 410) SE Fra
FR TELTET RESEN SYRE FÆRRE ETS KENN SE SEE SAN FORET TES EET
vd DENS SER SEN Brok 5 SER SEE TREE ze
EET Se BE SNAK U TT ER DT ER PSTN
ER i p FFRGER TEE ER NS E SE MS, SENT ARE LET NSG
Sa ; ; X Akrar oa JW ARÅER
| ERR Label MER HET Jon ERE
AQ SMRT sheet dino
FE ; PE FAR aber dussk ERE Foro farer
BF ; BE SEkssl SER
Ex MOSER KUSESLE ARN SE re talfpd, Jelved RØR ;
PE SEE HERR TSG: 33123: og sd
BEER RODE ss. ØR venten breendeR
SETS ET June igen SENT STE få SAS Sonar ng
FASs ) NZ E 14380 af. 8

Ty få PASSER Fare Ye EVENSEN FREE ANA
DERS z LET Rn 3 bg organ Nr VEST EN en sr Sk Sad? /s
seg An Peak udgange i å Et; tie, hår DIED,

us

Ree SE

La Direzione del Nuovo Cimento, Pisa.

266. IL nuovo Cimento. Giornale di Fisica. Serie IV. Tomo III. Gennajo
1896. Pisa 1896.

La Reale Accademia delle Scienze di Torino.

267. Atti. Vol. XXXI. Disp. 1—5. Torino 1395—96.

The Johns Hopkins University, Baltimore.

268. Circulars.. No. XV. - No. 123. Baltimore 1896. 4to.

The Museum of Comparative Zodblogy, Harvard College, Cambridge, Mass.

269. Bulletin. XXVII. No. 7. Cambridge 1896.

Professor Edward S. Dana, New Haven.

270. The American Journal (Establ. by B. Siiliman). 4. Series. Vol.I. No. 3.
New Haven 1896.

The Leland Stanford jr. University, Palo Alto, Cal.

271. Publications. Contributions to Biology. (Reprints from Cal. Acad.)
I—II. Palo Alto, Cal. 1895.

The U.S. Weather Bureau. Departm. of Agriculture, Washington, D.C.

+272. Monthly Weather Review. Septbr. 1895. Washington 1896. 4to.

273. W.F. R. Phillips. Climate and Health. No. 6. Washington 1896. 4to. .

Real Colegio de Belen, Habana.

274. ” Observaciones magnéticas y meteorolågicas. 1391. Habana 1895.
Folio.

275. P. Benito Vinies. Investigaciones relativas a la circulacion y traslacion
cicldnica en los huracanes de las Antillas. 12 edicion. Habana 1895.

The Geological Survey of India, Calcutta.

210. Records: Vol. XXIX. "P.T. Calcutta 1896.

The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta.

=277. Indian Meteorological Memoirs. Vol. VII. P. 5. Simla 1895. 4to

+278. Monthly Weather Review. Septbr. 1895. Calcutta 1896. 4to.

M. le professeur, Dr. Fr. Bulié, Spalato.

279. Bullettino di Archeologia e Storia Dalmata. Anno XIX. No. 2. Spalato
1896.

MM. Gauthier- Villars et Fils, Imprimeurs- Libraires, Paris.

280. Bulletin des publications nouvelles. Année 1895. Trimestre 3—4.
Paris 1896.

Herr Professor Frantisek Xaver Prusik, Praha (Prag).

281. Fr. X. Prusik. Staroteské Alexandreidy Rymované. Sesit1—2. V Praze
1894—-96.

Herr Professor, Dr. phil. Albrecht Weber, Berlin, Selsk. udenl. Medl.

"9282. A. Weber. Vedische Beitråge. (Separatabdruck) Berlin 1896.

BUN mel

É

Ami oNOT

i olagnsd”

ØR h:

hik. Mee sei KR rr DM, Eye hvo

PM nhisdnj) SS USAA fr ARVO RON bagte Lu
BURN onde DM. HVIL

' EGEDES KENN Ur mær ERNE
EST SUR BR TU ak gå SER BTN led HUDEN lande BR eL

TEST OR UREN RIG: Sia. Seal, i BØN AN id AR
, Ane rn ERNE RSS an LA OT
EN NEN NEDEN ANEDE 0 LAGRE BR MSN, ho mee HARE N KE LEN ÅND
AM NR ASKER ARE Hthro tant KLIN GØRE go

SNERRE TEE STEN ETT FAREN SERVER FONT BEST RET TEN ED sat lrA LÅ
i . BES TITSTA 3] KEAUSSETS i

SERRA nd orØN SAD TU SSD ELAN "huden 50038

ATT FAE, RE MEGET KA KEE Tara Jnlår Sul GE FN
nat FAREN SOS SR ÆT HE, sand Bb Fana tk "hk UGER

EPO SACGS VER URNE DR Bd Rane sr

Sae HORN GT: Ure JO.

ARENTOFT EA DVI SEN STENE PE USG UAE ARE SRESEENSREN R. la byg
BET SEN IK ENE NES T EOS BERNT KØBE KA SGT) 4 ESBEN ERE N
REEL re ARD sr an er sake tigeren

fa ) FT SAV REEE NET SE NR År HER SE EL:
NU RS EA SA AR UL FORE. AS Kjole mn: om

FRE EN RUSEN BEDT TEENS TA BEEd SDN k" ERR,
SR RER RE AAR Saersone EFENSAFETEN Frygt SR
) i 70:

Ka ved ta RR LEON Ybbs
ER at RY BERNER Is TET SE 2 BUS sal R uhirbusza FÅ: FR En IL ESN HEN

MSN he ADS, SS KNR SÆLG rs Cr
[UAE BEF TEGNE RBR: FREUND ESS NEN TERRA SES ARR SD RES KEE TET VALDRES |

Det Danske Meteorologiske Institut, København.
350. Bulletin météorologique du Nord. 1896. Mars.

La Direction du jardin Impérial de Botanique å St.-Pétersbourg.

351. Acta. T. XIV. Fasc. 1. St.-Pétersbourg 1895.
La Société des Natwralistes de Kiew.

5525 Mémoires… T. XI. Livr. 1—2.—T. XIV. Livr. 1. Kiew 1894-—95.

La Société Impériale des Naturalistes de Moscou.
353. Bulletin. Année 1895: 28. Série. T. IX. No. 4. Moscou 1896.

La Rédaction de V Annuaire Géologique et Minéralogique, Novo-Alexandria.

354. Annuaire. Vol. I. Livr. 1.. Varsovie 1896. 4to.

The Royal Astronomical Society, London.
355. Monthly Notices. Vol. LVI. No. 6. London 1896.

The Manchester Literary and. Philosophical Society, Manchester

356. Memoirs and Proceedings. Fourth Series. Vol. X. No. 2. Manchester

(1895—96).
I, Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruxelles.
357. Bulletin. 4 Série. T..X. No. 3. Bruxelles 1896.

Die Physikalische Gesellschaft zu Berlin.
358. Verhandlungen. Jahrg. 14. Nr. 3—4. Berlin 1895.

Die Naturforschende Gesellschaft in Danzig.
359. Schriften. Neue Folge. Bd. 1X. Heft 1. Danzig 1896.

Die køn. Séæichsische (zesellschaft der Wissenschaften, Leipzig.

360. Abhandlungen. Philol.-hist. Classe. Bd. XVII. No. I—II. Leipzig 1896.

Der Verein fiir Geschichte des Bodensees dc., Lindau.

361. Schriften. Heft 24. Lindau 1895. s

Die kais.-kon. Zoologisch-botanische Gesellschaft in Wien.

362. Verhandlungen. 1896. Bd. XLVI. H. 3: Wien 1896.

L' Académie des Sciences de OCracovie.

363. Bulletin international. (Comptes rendus. 1895. No. 2—3.
Mars. Cracovie 1896.

La Societå Ital. di Antropologia, Etnologia e Psicologia comp.,

364. Archivio. Vol. XXV. Fasc. 3. Firenze 1895.

La Societå Reale di Napoli.

365. Rendiconto dell'Accademia delle Scienze fisiche e matematiche.
Vol. II. Fasc. 3. Napoli 1896.

La Direzione del Nuovo Crmento, Pisa.

366. II nuovo Cimento. Giornale di Fisica. Serie IV. Tomo III.
1896. Pisa 1896.

El Instituto y Observatorio de Marina de San Fernando.

Féævrier,

Firenze.

Serie 34,

Febbrajo

7367. Anales. Seccion 12. Observaciones astronåmicas. 1892. San Fernando

1896. 4to.

Professor Edward S. Dana, New Haven.

368. The American Journal (Establ. by B. Silliman). 4. Series. Vol.
New Haven 1896.

ENO 2:

KOMENES Vi å Hæder, BW EKG ENG: KODE
ec EXE SEES FOSU EYE SER FORRS HELET 8 TX
REDE TS VEN BESES

Pe GREN 553 BTS ESS SAGAER GRL af SEAN NRSREEES BAT SN I REE)

i FYRE" SEN SEIN AA NS ANDS NESA NEN EST

TES SRP | REDET SETS AE 2 HE RS USERS BEDT T

FRA NERE TRENSER SENE TERE EA VÆRRE TESTS TAGES RSYEE TET 7
i FSR ET RENSE REESE SR RENTE NES SAT ig

TREN TEN RER) SE & za te 00, åd 0 Pegg AAR

KSYERAS EDER KEE LAES BER KNOTA EEN SA TE SENT TS HDL
FESTEN EOTES ÆREN V ÆG GE FIN ARE ET TYR SETTING BEDRE SETS DETDEN I me

BRUN ser KN TAT NREN FANEN ERE RENS slmyvo!

ABT raten ES DAT JET ISG:

MAS tndå TERE HENDE ves 9g

ROTE FE SENERE BERUSEDE:

wysanti beg Vrodoeifsrn ed NDA uk

AT DSBEES SEE P.O NREN SSL VEN 7 BRA åt IT] GESTA Sus. g:

REST SØE TS ERNE ER ERNE) ARDEN von

RUL load. HEH AT ARR DAR ed Ø KONE Se

GVA så | ALTER | MÅ i aar FAN

OaR SSR. ; ATLAS MR må Kodos Sis ss oM AR
sd å VAN i, 120. AAL VA VE

BEN AFS ERE IN MR ANDS? DET LA Er mr iregg

NE SELE DERE ON: EUD SEEREN STEN NET EEN EN RASTEEE
; å ET SEG fe
BØ OVS da &

RYGEN GSR I TREE KØRER TET rd BIRI 1% ahorn, SEN

ed TUNER ÆT LEARN å serene tang deerserbe KR RR UN

FETANE SÆDER ag i
KOG LEN rare NE HE Lee BES

SBULLETIN.

SS ERR ng sr rn a

"L'ACADÉMIE ROYALE DES SCIENCES ET DES LETTRES”"

JN RENEE, [-x DE DANEMARK, COPENHAGUE.

” EH +. Sar ÆT | 5 «| >

1896. No1…

£ —… KØBENHAVN.
SR BLANCO LUNOS- KGL, HOF-BOGTRYK KERI (F. DREYER). :
Hg CSA o a SART RIDSER j ” Su É :

eN "order er ! GE: an 2 ig
kr Med sninger til

ere ud ved e

" mentet et: Pi

fgivet til Universi

896 NET

— Fortegnelse over det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs Med- & i
AGRE lemmer ved Begyndelsen af Aaret 1896..........…. " (5)- (14
Ak Mødet ad; 10 Tan håne "Oversigt. 537 san BENE DRE

2. Mødet d. 24. Januar. OVE SELE RE ASEAN
3 Mødet de hEnAr LS Overses ETAS ESSEN NESS

" Prisopgaver for 1896 . ; LESTER SEES

Fa

ar NÆS chierbeck. Sur la vitesse de V'évaporation au point. de, vue
reg spécial des relations physiologiques . KEN ae IGN BET;
2 ( Jap. Steenstrup. Til «lstidens» Gang i Norden, navnlig dens Ud :
i ip gang og Forsvinden. Et Indlæg fra Danmarks Side... .,. - G;
i (Må Christiansen. Experimentalundersøgelse over Berøringselektrici-
12 4etens Oprindelse. Anden Meddelelse... ev sr

RG G. Petersen. Stivelsen hos vore Løvtræer under Vinterhvilen - .

ENØ d Meinert. Contribution å Thistoire naturelle des Strepsiptéres .

Résumé du Bulletin de PAcadémie Royale de Danemark:

Questions mises au concours pour Vannée, 1896...

Ny

t

OVERSIGT

OVER DET

KONGELIGE DANSKE

VIDENSKABERNES. SELSKABS

- FORHANDLINGER.

1896. — Nr. 2.

BULLETIN

DE

"T'ACADEMTE ROYALE DES SCIENCES ET DES LETTRES

DE DANEMARK, COPENHAGUE.,

1896. N?2.,

En SEE

KØBENHAVN.

BIANCO LUNOS KGL. HØF-BOGTRYKKERI (F: DREYER).

Pris: I Krone.

Ly

SA Oversigt over det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs
Forhandlinger "udkommer "der fra 1896 af ”ordentligvis 6 Hæfter

"om Aaret.

Prisen for et Bind er fra samme Tid forhøjet til 5 Kroner
"(indtil 1895 3'Kr.). Et begrænset Antal af de enkelte Hæfter

sælges til en forholdsvis noget højere Prisér.

Selskabets ;Hovedkommissionær. er Andr. Fred. Høst Søn,

Kgl. Hof-Boghandel, København.

Ved Henvisninger til "den. første Afdeling, i hvilken 'Sidetallene
ere udmærkede ved et Blad -Ornament, bruges i Steden for -Orna-
mentet et Parenthestegn, saaledes at f. Ex. (3) betyder & 3 24. —

IT Tillæget, Bogliste, betegner Mærket f,. at vedkommende Nr. ikke ng i

er. afgivet til Universitets - Bibliotheket.

FS;
v ”

Ok

Å. partir de 1896. paraissent annuellement 6 livraisons , du g ;

Bulletin: de: VAcadémie Royale des … Sciences et des Lettres de
Danemark. ) i

Le prix dun volume est de 5 couronnes; «pour les ånnées
1851—1895 il est de 3 couronnes. — Un nombre restreint des: livrai-

"sons prises séparément se vend relativement un peu plus cher.

Le commissionnaire principal de 1'Académie est: Andr.-Fred.—

"Håst d: Søn, Kgl. Hof-Boghandel, Copenhague.

FEOGESE NE

AN B p !;

4. Mødet d. 21. Februar. Oversigt ETERN RØRE

5. Mødet d. 6. Marts. Oversigt 27 ALE ET SEE
gl - Oversigt over "Regnskabet OD ABI SEE ESS ARE
Ty 6. Mødet d. 20. Marts. Oversigt (fortsættes i næste Hæfte) -

AG mp in Heiberg. Den græske Mathematiks Overleverinesftstorte DANS i sg
" Odin T. Christensen. Om Dannelsen af Manganiforbindelser . EN
E Rostrup. Værtplantens: Indflydelse paa Udviklingen af nye Arter i
j "af parasitiske Svampe + 2240 s nerne

EH

"Tillæg I: BoElsBeS DE rr rer DEG BEER RER

7

:… Færdigt fra Trykkeriet den 8. April 1896.

F-

JES RR ES SER be SER BER eN SR, ORG
X et Tae n F ef » 7 ASIA E
LYS ERE 2 < OPA 797 i VG
2 /

OVERSIGT

OVER DET
KONGELIGE DANSKE

VIDENSKABERNES SELSKABS

FORHANDLINGER.

1896. — Nr. 3.

MED ”EN TAVLE.

BULLETIN
DE
L'ACADEÉMIE ROYALE DES SCIENCES ET DES LETTRES
DE DANEMARK, COPENHAGUE.
1896. N03.

ÅVEC UNE PLANCHE.

ms Ce, > eg ve
hr ES Ser blee

KØBENHAVN.
BLANCO LUNOS KGL. HOF-BOGTRYKKERI (F. DREYER).

Pris: 75 Øre.

om. Aaret. Å

(indtil 18953 Kr.). Et begrænset Antal af de enkelte Hen Å
"sælges til en forholdsvis noget højere Pris. id

Selskabets Hovedkommissionær er Andr. Fred: Høst & Sø
Kgl. Hof-Boghandel, København. ;

BERNT Dane: ; i
SÅ r Le prix dun volume est de 5 couronnes; pour les anne ad
KÆR 1860—1895 il est de 3 couronnes.. Un nombre restreint des liyr
| "sons prises séparément se vend relativement un peu plus cher. gå

Le commissionnaire principal de 1'Académie est: Andr. - Fred.
Høst & Søn, Kgl. Hof-Boghandel, Copenhague. | j

i SKRIPPER

Sy ZAR VR

NX

Årene Betragtninger over de. tretten | Solv-

"pladers talrige "Relief- Fremstillinger. Med 8 "Payler og

j [mange Figurer. (6. Række, hist.-filos. Afd. ITT, 4).

| Damptryksformindskelsen af Metiytatkohol
Men maturvid.math. Afd. MENS, Ar:

NE Diplomatica' Basis BYRN ag i Chronyloeisk For-

Wren ng

Sr te else over hidtil trykte Diplomer og andre Brevskaber
ysning af. den "danske "Historie. "Series. secunda. :

Eg

AN, z Fasc. 3: (1574-1607).
SED EDE om IT, "Pars: ÆRE, Horton]

3

PRES ENS Fe HE ae
n Er,

ES
lee

& Es re
SSR SF STA:

. Mødet d. 20. Marts. i SD sigt. fortsat fra. Ni? ud SÅ
… Mødet d. 10. April. ; Oversigt SEER Fe BRREG ER: oa
… Mødet d. 24. April. - "Oversigt. KØD RBNke v NÅ STÅL
É "Mødet d. 8. Maj. i Oversigt. Ar NE j DERES SÅR j m SR IS SAG
10. "Mødet d..22. Mare Oversigt (fortsættes i Nes bl is

syg

; SIDE SE were SEE

by

Zachariae. als om ” scografiske Kaartprojektioner. SERENO NEAL 59%
Martin Knudsen. "Nogle" Forsøg over Frembngelse) af "Bomtgenske

É Straaler RE NREN EDEN ERE SEES AES ER TE Me ;
g "Harald Høffding. Rousseau" 'S Indflydelse Paa den definitive Form før El
an "Kants Etik FN Ge le TD SELE erne ere LESS REST GS ENE ASEES
År F. Mehren. Fremstilling af en i den Bolynyende bispesamnas Pol

- indmuret, kufisk Indskrift.” "Hertil Tayle ESS ae

é

ner Tv Borne DL Er alka eres ANE EEN

Færdigt fra Trykkeriet den 12, Juni 1896.

Bee

nx

ADEMIE ROYALE DES SCIENCES ET DES LETTRES

DE DANEMARK, "GOPENHAG UE.

i

Éj FFANES kla NE

BIANCO LUNOS KGL: HOr- BOGTRYKKERI (k. DREYER).

Af Oversigt over dét Kgl.
" Forhandlinger udkommer. der fra 1896 af: ordentligvis & :
om Aaret.
Prisen for et Bind er fra samme Tid forhøjet til D Kr
" (indtil 1895 3 Kr.). Et begrænset Antal af de enkelte ø læ
- sælges. til en forholdsvis noget højere PFIST: za
Selskabets Hovedkommissionær er Andr. Fred. Høsk &
Keel. Hof-Boghandel, København.

Es,

I Tillæget, Bogliste, betegner Mærket e at vedkommende Nr. SR ER

Å partir de 1896. paraissent annuellement 6 livraisons d
Bulletin de Académie Royale des Sciences et des. Lettres dd
"Danemark. HAV

Le prix d'un volume est de &5 couronnes; pour les année
"1860—1895 il est de 3 couronnes. Un nombre restreint des livr

sons prises séparément se vend relativement un peu plus cher.

Le commissionnaire principal de 1'Académie est: Andr.- Fred
Hist & Søn, Kgl. Hof-Boghandel, Copenhague. "Ø

SKRIFTER

R ” UDGIVNE AF

N Bel

I 1896:

Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs Skrifter, 6. Række.
Historisk og filosofisk Afd: IM.” Med 8 Tavler. 1889-95.

— Steenstrup, Jap. Det store Sølvfund ved Gundestrup i Jylland
| 1891. ”Orientérende Betragtninger øver de tretten, Sølv-
pladers talrige Relief-Fremstillinger. Med 8 Tavler og

mange Figurer. . (6; Række, hist.-filos. Afa ITE 4). . .

—… Ussing, J. L.. Betragtninger "over Vitruvii de. architectura
libri decem med særligt Hensyn til den Tid, påa hvilken

dette Skrift kan være forfattet. .Avec ræésumé en francais.

RE 6 Række hist;<hilos. Afd AVG IB) aar

=… Petersen, Emil. Damptryksformindskelsen af Methylalkohol.
(6; Række; naturvid;-math: Afd VII DB) SN SODS

Buchwaldt, F. En mathemåtisk Undersøgelse af, hvorvidt
Vædsker 08 deres Dampe. kunne have en" fælles Til-
standsligning .… baseret paa en kortfattet Fremstilling af
Varmetheoriens Grundsætninger." Åvec résumé en fran-

Re cais. (6. Række, naturvid.-math: Afd., VIII, 3)y

re: ”Regesta " Diplomatica… Historiæ Daåanicæ. - Chronologisk For-
B tegnelse over hidtil trykte Diplomer og andre Breyskaber
Å til Oplysning af den danske Historie. - Series secunda.
LDR ANE DESY ME: ETT Så Br NERE rl SE NOE See EE DERE ERSER

FE ET TT, Pars prior [1534-7607 ar SA DL

ø

Pris
Kr. <ØS
13250:

6390;

PÆNE 27 NR

TAS AN
RDS
SDS
159)

"DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKAB

ENDE

ond SES BM

aA

He TÆN Fridericia. "Reniarques SE la nr de Chvistian Åre en
v "économie DR et" sur” Ses. relations ave (OR Mourgeoiste

Lam." SETT ASS DASE R ESKE POSER REG ØENS nj Fie bet SEK VR

NES YES,

"Niels Nielsen. "Sur, la transformation Tune. intégrale définie

Å .
i mm

Peseription de TÉg sypte. par ane SE Mohammed " Kina | Par S
He | FDR re EN ; ir

i ” y

n Tillæg I:

FOYER DET 0.

YGELIGE DANSKE

FORHANDLINGER.

i L

MED ET KORT;

SES UDERT EN

DE

"LACADÉMIE ROYALE DES SCIENCES ET DES LETTRES —

"DE DANEMARK, COPENHAGUE.

1896. N05."

pære ANEC” UNE, CARTE:

0 BIANCO LUNOS KGL. HOF-BOGTRYKKERI (F. DREYER).
pg rr mg . ' ha 0 mn ae — FR Fris VI «i ig

oa "LAST" y £ 45 i ”

: Af OVersiet over det Køl
; " Forhandlinger udkommer der fra 1896 af ordentligvis 6
: 5 SOM SA are ERE EFT GRENE NE, .

(indtil: 1895 3. Kr.)
sælges til en forholdsvis noget højere Pris.

Selskabets Hovedkommissionær er Andr. Fred. De
Køl. Hof- Bog, København. ASSR

El

av

mentet et Para ke En saaledes at-f. Ex. (8) betydet oi Fer
val /Tillæget, Bogliste, betegner Mærket RO at vedkommende Ni

er afgivet til Universitets - Bibliotheket. -

Le commissionnaire" SNOEDE de TAcadémie est:

: "Andre"
"Høst d Se "Kgl: Hof-Boghandel, Capenhague. -

ad: ge

USS AF

"Historisk og filosofisk Afd Im. Med 8 Tavler. 1889-95. 13. 50.

|. 1801. SEA rebde Betragtuinger | over de tretten Sølv-
" pladers talrige Relief-Fremstillnger… Med 8 Tavler øg
mer an Sk hist. -filos. Afd. Ill, z 6. 50.

SEER RESEN 15.
Rn Emi i. 9 Danptryksfornindskelsen af Matbytatkbhol

9 ”»

SEE RES deres Dampe kunne have-en Sene Til-
å standsligning , baseret paa. en kortfattet Fremstilling af
? "Varmetheoriens Grundsætninger. Avec résumé en fran-
hals. (6. Række, naturvid,-math. Afd., VIII, 3) .... 2.725,"

eMÉa en. Historiæ Da Chronologisk For-
" tegnelse over hidtil trykte Diplomer og andre Brevskaber
sti re te: den danske Historie. Series secunda. y,

| 18: 806. sees ONr. 6

- ø Lg

40, Mødet. d. 22, Maj. le font få NED) +
FRE SB E Mødet d. 16. Oktober. "Oversigt BERT NEED ENS SENT,
712. ”Mødet d. 30. Oktober "Oversigt (fortsættes i ikmdd Hæfte)

K. Prytz. Application des "courants fermés par choc"aux mesures

bleetriques seet Tese dar une arr n uret
Johannes C. H. R. Steenstrup. Nogle Undersøgelser. oyer Danmarks
ældste Inddeling. gt: ESKORTERE RT AE Sd AEK g

ydelse paa Aarringsdannelsen + SEERE Er: Se É=

ge FR sår PA, £: i, y OR ug LAD w

RERm6 du Bulletin de PÅ caddni SÆR, de Danemark :

sg Quelques ; remarques sur Ti nflnence exercée pår un fenillage amormal
"sur le Heveleppemønt de, la couche annuelle . ; BES VD js re

OVER DET

FORHANDLINGER.

1896. — Nr. 6.

MED EN TAVLE.

BULLETIN

DE

DE DANEMARK, COPENHAGUE.

1896. No6.

's

AVEC UNE PLANCHE.

KØBENHAVN.

- BIANCO LUNOS' KGL. HOF-BOGTRYKKERI (F. DREYER).

"Pris: 75 Øre.

Af BNETREE over det Kgl. Danske Videnskabernes: Selsk

x

om Aaret. : 2 Er TE SSR
Prisen for et Bind er fra samme Tid forhøjet til DB Tone
(indtil 18958 3 Kr.). Et begrænset Antal af de. enkelte Hel bel
sælges til en forholdsvis noget højere Pris. :
Selskabets Hovedkommissionær er Andr. Bred, "Høst e
Kgl. Hof-Boghandel, København. 7 SEERNE

Ved Henvisninger til den første Afdeling, i hvilken Sidetal
ere dmærkete: ved et Blad- Ornament, bruges i- Støded SE O )rna

f I Tillæget, Bob betegner Mærket 3 at. mikael
er afgivet til Universitets -Bibliotheket, YS

Danemark. ; REE BADE a
Le prix d'un volume est de 5 couronnes; pour les :
1860—1895 il est de 3 couronnes. Un nombre restreint jer:

SKE RE Le commissionnaire . principal de Lade est: Andr.:
i Høst d& Søn, Kgl. Hof-Boghandel, Copenhaågue. 753ER

"SKRIFTER

RS: Er FS ÆDGIVNE. AF

KGL DANSKE VIDENS SKABERNES
I 1896:

OR |
på VØ Køl. Danske ÆG harner Selskabs Skrifter, 6. Række. —

Ét Historisk | og filosofisk Afd. IM. Med 8 Tavler. 1889-95.
ube Jap. Det store Serra ved Gundestrup i Jylland
1891: Orienterende Betragtninger over de tretten Søly-
" pladers talrige Relief- Fremstillinger. Med 8 Tavler og
mange Figurer. - (6. Række, hist. filos: Afd: HI, 4).

SA Jssing, J. L. "Betragtninger over Vitruvii de architectura
…… libri decem med særligt Hensyn til den Tid, paa hvilken
" dette Skrift kan være forfattet. "Avec résumé en francais.
6 Række, hist. Milos. Afd. IV, 3). SU AS feer

Be og forene skol sen af Methylalkohol.
be Bække, naturvid. Math. Bf MERE 2) FRA SI REUE

” standsligning , eder pel en kortfåttet Fremstilling af
" Varmetheoriens Grundsætninger. Avec résumé en fran-
steds: (6. Række, naturvid.-math. Afd., el EN BAGE Res

og Diplomatica Historjæ Dante, ; rese, For-

TEL, Fase. 3 BE ENGE ER KR ALESRE
gS. T. 7, Pars ge [1537-1607] . Se eee se

12. Mødet d. 30. Oktober. Oversigt (Slutning fra Nr. 5)...
SSR HS Mødet dBANOyeM ber OVE SIE 3 SE FARER ED SENSE FEER

"14. Mødet 'd. 27. November. Oversigt .... . SLED ER DERES ge FASTERE É
16. Mødet d. 11. December. Oversigt. :...…..- BOR S EEAR ea eN es eE
Bidet Tor TSOT EEsEE ENKER se ED EN SS TEEN SSR SER

Tilbageblik pad-Aaret LOG SCSI ES ek ae eN Mer ENE

A. Jacobsen. Om de i Æther opløselige reducerende Stoffer i Blodet — 7

OIL EVETED 5 ae te SD RNGEDET ET GUESS kd: EEN er SAGN ED FRE:

H. Valentiner. Remarques sur les mémoires contenus dans le pre-

mier fascicule des «Æuyres scientifiques» de L. Lorenz publiées

É aux frais "de dasfondationsGarlsbere ar Tese je Se ENE ET E
00. Carl Jul. Salomonsen et Thorvald Madsen. Recherches sur la
RA marche de Timmunisation active eontre la diphtérie. Avec
planeten ka bSEDDE (575 SED EEESE RE SEERE EK SEG FASSREN

Résumé du Bulletin de Académie Royale de Danemark:

Elke Apercu des travaux de 1'Académie pendant 'année 1896 SSDgE SNEDE.

Tillæg I: ER ar tee SEER SEE PASSERE YDET
Tillæg Il: Oyersigt til samme 532 2" SEERE KE DSE FLOR:
Tillæg JU: Sag og Navnefortegnelse .. 220 ur ve 1 ae eee

Færdigt fra Trykkeriet den 11. Februar 1897.

MIN NH IRIS
UN UNG Bolte un
ør

” Ww y
FJ BA AND

h
181973,7 LA

TØR UA HALV
SØVN UND NEN DN

AG

AE '
« ENA) i
rr H vd t:

DE
>

GSR

ÅR Ål
i

AN
USAS NIS
SÅ
NAS

ADVAN y

AR SANS PYAN

ARN NM
|: INK AN y
ESME N (ARN ANM

EKG
OY VR
2 i ANN RAR
HON
HD

w
MODIG

il
NG AR

ASS ; iX

KAM i" 0)

KAD AAN ARNGARGE

KS ENDALIN

…
R IRI

GR