Åke IIS blu. WINE He] — sk ne rv g AJ RE SND ÆSEN N ) UN ONUNN spe ; FE == SW 5 ER A å LIBRARY | "td THE NEW YORK BOTANICAL GARDEN BRONX, NEW YORK 10458 > ” Fi: Ge SOE CDE EEN ø SAV HI r g OVERSIGT OVER "DET KONGELIGE DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER 1901 MED FIRE TAVLER BULLETIN DE L'ACADÉMIE ROYALE DES SCIENCES ET DES LETTRES DE DANEMARK, COPENHAGUE 1901 AVEC QUATRE PLANCHES LIBRARY NEW KK BOT ÅL GARDEN DRED KØBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI 1901—1902 Aargangens enkelte Numre udkom: Nr. 1: den 16de Marts 1901. Nrs2:den yde Maj 1901 Nr. 3: den 7de Juni 1901. Nr. 4: den 12te September 1901. Nr. 5: den 22%de November 1901. Nr. 6: den 7de Februar 1902. mn SEP 201918 Pa INDHOLDSFORTEGNELSE TIL AARGANGEN 1901 I. BERETNING OM MØDERNE Side Fortegnelse over Selskabets Medlemmer og faste Kommissioner. (3)-(14) EUS dens bestand an REE SAN SEERE er. (15Y-(25) — — Rosrrur, E., og SorHus Miri. Affaldsdynger fra Sten- Ade rer ED ae NE ESS NE E (15)-(23) — — Betænkning over Cand. pharm. Bixe Grams Afhand- EN rr SE TRE SAGDE DRESS? 32 ENE ES TESTE TON REN ESS ET HEN SEES SS SAREEN (23)-(24) 2 NUET 8 D.G FSF ENT SSR aalee EOS SNERRE ES SKS RESENS (25)-(26) lede den Sder Febr OS SA ER aser sd (26)-(31) EET SET Tor LD, 0) FØRSAGRØRNS BIS SISSE DES SST SE ETAS SSEEERESE (27)-(31) HEE ende hebr ba ER se sn rs ag (32) sg delen Sde Marts ars se. SEE SNE SR Sd em als (33) ET huge Trie RRS FSA ETS FEDERER ESS RES MENES BEL ET Sass SEN BESES (34)-(38) = — Oversigt over Regnskabet for 1900... (35)-(37) 2 Nara 3 (0 FSA os at RERRREE ESS ERREN REE SEERE ANETTE SES SS ESSEN ER (39)-(41) SÆMndesden 26 de April sr ss. SAN DER SSR 00, (41)-(60) — — Beretning for 1899—1900, afgiven af Direktionen for Garlsbersfonde SE HE SSAREEE GT SE ST ØRE, son (41)-(58) HEU ALE den 10de Ma] 2000 ESSEN AES SSR is (60)-(62) RREDUGNE den ISdef Oktober» SE HEE OS RG ST DER HgSSE na (62)-(67) — — Bedømmelse af 2 historiske Prisafhandlinger... ..... (63)-(65) — — PeEcHuLe, C. F. Om et: Trapez paa d'Arrest's Stjerne- kort: Oversielen fords6a SE sans ibn ses (66) Overordentligt Møde den 24%de Oktober.................... (67)-(91) — — FRrinericia, J. A. Tyge Brahes Karakter og Aands- BE NEROS SKT rr Ser mee ser SIS (69)-(83) — — PecxHuze, C. F. Tyge Brahes nye Stjerne i Forbindelse med hans" Reformation af Åstronomien.… 2.2... … (83)-(91) RE Ude dem ste Noremb er en 5% SB DUE seg TREERE GODSER (92) Side 192Mødelden 15de November se ER RE SEE (93)-(95) io Møde den 29de- November. sense BENE ERE SE (95)-(98) — — Betænkning om de af Mineralogisk Museum begærede Særtryk af visse af Selskabets Publikationer........ (96)-(98) jers øgde dens13der December SENE RED SE SR (98)-(102) == HBudeet for 190292 ars SELE REE NE SEEr FSF) To ESSENS (100)-(102) lilbareblikspaa Aaret 119015 ERE SS HEE SEE BESS El E BRLE SReRe (103)-(108) EXTRAITS DES PROCÉS-VERBAUX DES SÉANCES Page Questions mises au concours pour Vannée 1901 .............. I— VII Apercu des travaux de 1'Académie pendant Tannée 1901...... VIII— XI I. VIDENSKABELIGE MEDDELELSER COMMUNICATIONS Side WARMING, EuG. Om Løvbladformer (1. Lianer. 2. Skovbunds- Plant en NE NAR AE EDER ANSE HER ES SKS ger SENGEN OSS 3—41 Noter sur les formeskdetfeulles Resume SSL SS SKER 492—49 DREYER, GEORGES, et Taorvarn MaDsen. Sur 1'immunisation å Paldeldes toxones Ave une planen (DES SDS SEER 21—64 CHRISTIANSEN, (. Haarrørsvirkningens Indflydelse paa Vædskers WaStrømnings has hole de ENE RER DE EEN ON 65—80 Dreyer, GEORGES. Recherches sur la fixation dans organisme detlartoxonet dip kerne er EEN SND SE ØKSER SEE. PE: 81—90 PauLsEN, ÅDam. Résultat de quelques mesures faites pår M. ScHEINER de parties correspondantes des spectres de Taurore polaire et de la lumiére cathodique de Vazote .... 91—93 PETERSEN, 0. G. Til Begrebet Trakeide......:..-0 0... 95—105 eN Sar les tracheldes ide Sander RES me ER SE ESS RR. SE 106—108 BuaL, Fr. Om Oprindelsen af nogle svage Rødder i Semitisk.. 109—113 PAULSEN, ÅDAM. Communications préliminaires sur quelques travaux de la mission danoise å Utsjoki.....:..1...-....7 115—118 BLINKENBERG, Car. Un contrat de vente de P'époque ptolémaique. (Serre porten laE plane en ED) RER ES SEES SENSE ER: 119—126 NææLSEN, NIeLs. Recherches sur une classe de séries infinies analogues å celleS'de MW. KAPTEYN 0... i LE 127—146 1 Ved en Trykfejl betegnet som l. Side Moræner i den islandske Palagonitforma- nar Fr reen Dies, SAGSNR FARER RES 147171 ”WarMInc, Eve. Sur quelques Burmanniacées recueillies au RA Fresil par le dr. A. Graziou. (Se reporter aux planches rå DAM ; Horcer Fr. Et Møde i Videnskabernes Selskab for sHIELÆG - SAR Liste over de i 1901 RE Lina SEER re ere] Sen OD … II. Oversigt over de Selskaber og Private, fra hvilke Skrifter ere HER modtagne. rs AE BES ERE Er eee SYGE SEN DE NES NOD SIG i Sag- og Navnefortegnelse. SSR SN SE SK EE Lrg vsere DE " 79—84 sols ser 3 um BE RØRER DE Dog ss DER SE mer RE RERESE 5530 RE ARE 173—188 ES ER SER es 7 ET PEGES ØR TR Ta SEES Sel Ås == RETTELSER S. (24) L. 13 f. 0.: Glaboider læs: Globoider. - — - 14 f. 0.: ætersure læs: æblesure. - (25) - 10 f. 0.: Schuchard's læs: Schuchardt's. - (92) - 8 f.n.: en Besvarelse læs: to Besvarelser. - (94) - 5 f. 0.: Valkyriens Ekspedition til de asiatiske Farvande læs: en naturvidenskabelig Ekspedition. - (106) - 5 f. n.: Valkyriens Togt til Østasien læs: en naturviden- skabelig Ekspedition til Siam. - 61. Tab. Sp. 1: 1'de 5 sidste Datoer, 99 læs: 00. - 63 - Sp. 4: ud for 73/00 3 læs: - 73 L. 9 f. 0.: 75cm læs 75s. - 86 - 14 f. n.: (pp. 22—23) læs: (pp. 88—89). -119 - 4 f. 0. og tilhørende Tavle: Pl. I læs: Pl. II. Tillæg S. 41, L. 4 f. 0.788 læs: 788, L.. 5: f. 0. 789 læs: 789. BERETNING OM MØDERNE EXTRAITS DES PROCES-VERBAUX DES SÉANGES HR nes eng Hanadunoe omunra PUNKTER ang we ak Ås WTA tk: ae RR | eve Ryd DET KONGELIGE DANSKE VIDENSKABERNES SELSKAB PROTEKTOR: HANS MAJESTÆT KONGEN. ÆRESMEDLEM: HANS KGL. HØJHED KRONPRINS FREDERIK. SELSKABETS MEDLEMMER VED BEGYNDELSEN AF AARET 1901. EMBEDSMÆND: Præsident : Ju. THOMSEN. Formand for den hist.-filos. Kl.: J. L. Ussing. Formand for den naturv.-mathem. Kl.: S. M. JØRGENSEN. Sekretær: H. G. ZEUTHEN. Redaktør : VirH. THOMSEN. Kasserer: F. V. A. MEINERT. A. INDENLANDSKE MEDLEMMER. DEN HISTORISK-FILOSOFISKE KLASSE. Ussæg, J. L., Dr. phil., LL. D., fh. Professor i klassisk Filologi ved Københavns Universitet; Kmd. af Dbg.”, Dbmd. — Formand for den hist.-filos. Klasse. (?/12 1851.) MEeuREN, A.M.TF. van, Dr. phil., fh. Professor i semitisk-orien- talsk Filologi ved Københavns Universitet; Kmd. af Dbg.?, DoNd: LK F/467.). j be Medlemmer. ( Å ) Hist.-fil. Kl. Horm, P.E., Dr. phil., fh. Professor i Historie ved Københavns Universitet; Kmd. af Dbg.”, Dbmd. (5/4 67.) Rørdam, H.F., Dr. phil., Sognepræst i Lyngby; R. af Dbg., Dom Eee) FaussørL, M. V., Dr. phil., Professor i indisk-orientalsk Filologi ved Københavns Universitet; Kmd. af Dbg.?, Dbmd. (7/4 76.) THoRKELSSON, Jon, Dr. phil., fh. Rektor for Reykjavik lærde Skole; R. af Dbg., Dbmd. (7/4 76.) Tuomsen, Vax. L. P., Dr. phil., Professor i sammenlignende Sprogvidenskab ved Københavns Universitet; Kmd. af Dbg.”, Dbmd., Fortjenst-Med. — Selskabets Redaktør. ($/12 76.) Wimmer, L. F. A., Dr. phil., Professor i de nordiske Sprog ved Københavns Universitet; Kmd. af Dbg.?, Dbmd. ($/12 76.) Goos, A. H.F. C., Dr. jur., Justitsminister og Minister for Island., extraordinær Assessor i Højesteret; Kmd. af Dbg.", Dbmd., GOSH CÆBS2D) Steenstrup, JoH. C. H. R., Dr. juris & phil, Professor Rost- gardianus i Historie ved Københavns Universitet, R. af Dbg., Dbmd. (2/12 82.) Gertz, M. C1., Dr. phil., Professor i klassisk Filologi ved Kø- benhavns Universitet ; R. af Dbg., Dbmd. (!S/4 83.) NELLEMANN, J.M. V., Dr. jur., kgl. Direktør i Nationalbanken, extraord. Assessor i Højesteret; Ød. af Elef., Stk. af Dbg., Dom AGDER 2155) HrBerRg, J. L., Dr. phil., Professor i klassisk Filologi ved Kø- benhavns Universitet. (7/12 83.) HørrninG, H., Dr. phil., LL. D., Professor i Filosofi ved Køben- havns Universitet; R. af Dbg. (!”/42 84.) Kroman, K. F. V., Dr. phil., Professor i Filosofi ved Køben- havns Universitet; R. af Dbg. (77/12 84.) Ersrev, Kr. S. Å., Dr. phil., Professor i Historie ved Københavns Universitet; R. af Dbg. ("8/5 88.) Frineriaia, J. A., Dr. phil., Professor i Historie ved Københavns Universitet; R. af Dbg. ("8/5 88.) MørLer, Hermann, Dr. phil., Professor i germansk Filologi ved Københavns Universitet; R. af Dbg. (2/4 92.) Naturv.-math. Kl. ( 5 ) Medlemmer. Jonsson, Finnur, Dr. phil., Professor extr. i nordisk Filologi ved Københavns Universitet. ("5/4 98.) MiLLER, SorHus O., Dr. phil., Direktør for Nationalmuseets første Afdeling; R. af Dbg. (75/4 98.) JESPERSEN, Orro H., Dr. phil., Professor i engelsk Sprog og Litteratur ved Københavns Universitet. (?"/ 99.) NyroP, KRristoFrrer, Dr. phil., Professor i romansk Sprog og Litteratur ved Københavns Universitet. (7/4 99.) Buar, Frants P. W., Dr. phil. & theol., Professor i semitisk- østerlandsk Filologi ved Københavns Universitet; R.af Dbg. (£/4 1900.) Kårunn, Kristian, Dr. phil., Bibliothekar ved den Arna-Mag- næanske Haandskriftsamling. (&/4 1900.) SØRENSEN, SØREN, Dr. phil. (&/4 1900.) DEN NATURVIDENSKABELIG-MATHEMATISKE KLASSE. Tuowmsen, H. P. J. Jur., Dr. med. & phil., Direktør for den poly- tekniske Læreanstalt, Professor i Kemi ved Københavns Universitet; Stk. af Dbg., Dbmd., Gb. E. T. — Selskabets Præsident. (7/12 1860.) fLirken, Car. Fr., Dr. phil., fh. Professor i Zoologi ved Køben- havns Universitet; R. af Dbg., Dbmd. (?”/, 70.) ZEuTHEN, H.G., Dr. phil., Professor i Mathematik ved Køben- havns Universitet; Kmd. af Dbg.?, Dbmd. — Selskabets Sekretær (77272) JØRGENSEN, S. M., Dr. phil., Professor i Kemi ved Københavns Universitet; Kmd. af Dbg.?, Dbmd. — Formand for den naturv.-math. Klasse. (78/12 74.) GHRISTIANSEN, G., Dr. med., Professor i Fysik ved Københavns Universitet; R. af Dbg. Dbmd. (?”"/12 75.) KRABBE, H., Dr. med., Professor i Anatomi ved den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole; R. af Dbg.. Dbmd. (7/4 76.) Torsøe, Harnor F. A., Dr. phil., Fabriksinspektør, Lærer ved Officerskolen ; R. af Dbg., Dbmd. (?1/12 77.) Medlemmer. ( 6 ) Naturv.-math. Klasse. WARMING, J. Eue. B., Dr. phil., Professor i Botanik ved Køben- havns Universitet; R. af Dbg., Dbmd. (?"/12 77.) PETERSEN, P. C. Junius, Dr. phil., Professor i Mathematik ved Københavns Universitet; R. af Dbg., Dbmd. (/4 79.) Trzze, T. N., Dr. phil., Professor i Astronomi ved Københavns Universitet. (”/4 79.) Meinert, Fr. V. AuG., Dr. phil., Inspektor ved Universitetets zoologiske Museum; R. af Dbg. — Selskabets Kasserer. (Ehe sie) Rosrtrur, Fr. G. Em, Dr. phil, Lektor i Plantepathologi ved den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole; R. af Dbg., Dbmd. (78/4 82.) Mircer, P. E., Dr. phil., Kammerherre, Hofjægermester, Over- førster, Kmd. af Dbg.?”, Dbmd., Gb. E.T. (?”,2 84.) Boxr, Cur. H. L. P. E., Dr. med., Professor i Fysiologi ved Kø- benhavns Universitet; R. af Dbg. (78/5 88.) Gram, J. P., Dr. phil., Direktør ved Forsikringsselskaberne »Hafniaf og ,Skjold"f i København. (78/5 88.) Paulsen, Anam F. W., Bestyrer af det danske meteorologiske Institut i København; R. af Dbg., Dbmd. (78/5 88.) VALENTINER, H., Dr. phil., Direktør for Forsikringsselskabet »Danf i Fredericia. ("3/5 88.) CHRISTENSEN, Onin T., Dr. phil., Professor i Kemi ved den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole; R. af Dbg. (1/4 90.) Hansen, Em CxR., Dr. phil., Professor, Forstander for Garls- berg-Laboratoriets fysiologiske Afdeling; KR. af Dbg. (71/4 90.) Boas, J.E. V., Dr. phil., Lektor i Zoologi ved. den kgl. Veteri- nær- og Landbohøjskole. (?/4 91.) Criwvirz, J. H., Dr. med., Professor i Anatomi ved Københavns Universitet; R. af Dbg. (5/4 91.) Petersen, O. G., Dr. phil., Lektor i Botanik ved den kgl. Vete- rinær- og Landbohøjskole. (?/4 91.) Prytz, P. K., Professor i Fysik ved den polytekniske Lære- anstalt;"R. saft Dbr: HEDL) SaLomonsen, C. J., Dr. med., Professor i Pathologi ved Køben- havns Universitet; R. af Dbg. (?/4 91.) SØRENSEN, Wixrciam, Dr. phil. (7/4 91.) Hist-fil. Kl. try Udenl. Medl. PecHiLre, C. F., Observator ved Universitetets astronomiske Observatorium. . (7/4 93.) ZACHARIAE, G. C.C. v., Generalmajor af Fodfolket, Direktør for Gradmaalingen; Kmd. af Dbg.”, Dbmd. (7/4 93.) BerGH, Ruporr S., Dr. phil., midlertidig Docent i Histologi ved Københavns Universitet. ("5/4 98.) JoHANNSEN, WirHEeLMm Lunv., Lektor i Plantefysiologi ved den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. ("5/4 98.) BaxG, BernHarD L. F., Dr. med., Veterinærfysikus, Professor ved den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole; Kmd. af Dis Dbmd.. (4.999) JueL, CGuaristiaNn S., Dr. phil., konst. Lærer i Mathematik ved den polytekniske Læreanstalt. (71/4 99.) PETERSEN, C. U. Emn, Dr. phil., Docent i fysisk Kemi ved Kø- benhavns Universitet. (&/4 1900.) RosenviInGE, J. Laurits A. Korperur, Dr. phil., Docent i Botanik ved Københavns Universitet. (?/4 1900.) B. UDENLANDSKE MEDLEMMER. DEN HISTORISK-FILOSOFISKE KLASSE. StyrrE, C. G., Dr. phil., fh. Bibliothekar ved Universitetsbiblio- theket i Upsala. (!//1 1867.) Boxtuinck, OrTto, Dr. phil., kejs. russisk virkelig Gehejmeraad og Akademiker, i Leipzig. (7/4 68.) BuGGEe, SorHus, Dr. phil., Professor i sammenlign. Sprogforsk- ning og Oldnorsk ved Universitetet i Kristiania. (??/4 70.) LuBssock, Sir Joan, Baronet, D.C. L., LL. D., Vice-Kansler for Universitetet i London. (?2/4 72.) DeLisLE, LÉororD-V., Medlem af det franske Institut, Direktør for Bibliothéque Nationale i Paris; Kmd. af Dbg.? (7/4 76.) MALMSTRØM, CARL Gusrtar, Dr. phil., fh. kgl. svensk Rigsarkivar, Stockholm. (/12 78.) Boissier, M.-L.-Gaston, Medlem af det franske Akademi, Pro- fessor i latinsk Poesi ved Collége de France i Paris. (2/12 82.) Udenl. Medl. (8 ) Hist.-fil. Kl. Paris, GasTOoN-B.-P., Medlem af det franske Akademi, Pro- fessor i middelalderlig fransk Sprog og Litteratur ved Collége de France og Direktør for samme, Paris. (?”/,2 82.) Coxze, Arex. Car. L., Dr. phil., Professor, Generalsekretær ved Direktionen for det tyske archæologiske Institut i Berlin. (7?/12 84.) Stusss, Wmniam, The Right Rev., D.D., LL. D., Biskop. i Chester. (79/4 85.) Maurer, KonraD, Dr. phil., Professor i nordisk Retshistorie ved Universitetet i Munchen; Kmd. af Dbg.! (!9%/4 85.) ODuner, GL. T., Dr. phil., kgl. svensk Rigsarkivar, Stockholm. (1/6 88.) Storm, Gustav, Dr. phil., Professor i Historie ved Universitetet i Kristiania. (6 88.) HrnzerL, R., Dr. phil., Professor i germansk Filologi ved Uni- versitetet ti! Wiens (1883) Mzyer, M.-Pavr-H., Medlem af det franske Institut, Direktør for Ecole des Chartes, Professor i sydeuropæiske Sprog og Litteraturer ved Collége de France i Paris. ('/6 88.) Scamrt, JoxH., Dr. phil., Professor i sammenlignende Sprog- videnskab ved Universitetet i Berlin. (!/6 88.) SIEVERS, E., Dr. phil., Professor i germansk Filologi ved Uni- versitetet i Leipzig. (!/6 88.) Wunnprt, Wirx., Dr. phil., Professor i Filosofi ved Universitetet lLeipzis HE S9)) ZELLER, Enwarb, Dr. phil., Gehejmeraad, Professor i Filosofi ved Universitetet i Berlin. (%/4 89.) AscoL1, G. I., Senator, Professor i sammenlign. Sprogvidenskab og de østerlandske Sprog ved det kongelige Institut i Milano. (11/4 90.) BicHeLer, Franz, Dr. phil., Professor i klassisk Filologi ved Universitetet i Bonn. (!//4 90.) D'ANCONA, ÅLESS., Professor i italiensk Litteratur ved Univer- sitetet, i Pisa. … (74 91.) AurRECHT, THEoDnor, Dr. phil., fh. Professor i indisk Sprog og Litteratur ved Universitetet i Bonn. (?/4 91.) Hist.-fil. Kl. (FØR) Udenl. Medl. BenndorF, Orto, Dr. phil., Gehejmeraad, Professor i Archæo- logi ved Universitetet i Wien. (?/4 91.) BréaL, M.-J.-A., Medlem af det franske Institut, Professor i sammenlignende Sprogvidenskab ved Collége de France i Barisvst (S/ÆOTN GARDINER, S. R., LL. D., Dr. phil., fh. Professor i Historie, South Park, Sevenoaks, England. (?/4 91.) WEBER, ÅLBRECHT, Dr. phil., Professor i indisk Sprog og Litte- ratur ved Universitetet i Berlin. (/4 91.) Forserz, H. L., Dr. phil. & jur., Præsident i Kammerkollegiet i Stockholm; R. af Dbg. (2/4 92.) Tegnér, Esaias H. W., Dr. phil. & theol., Professor i øster- landske Sprog ved Universitetet i Lund. (2/4 92.) Storm, JoH. F. B., LL. D., Professor i romansk og engelsk Filologi ved Universitetet i Kristiania. (7/4 93.) GomPARETTI, Dominico, Professor em. i Græsk, Florens. (7/4 93.) SorEeL, ALBERT, Medlem af det franske Institut, Professor ved VEcole des Sciences politiques i Paris. (7/4 93.) SODERWALL, K. F., Dr. phil., Professor i de nordiske Sprog ved Universitetet i Lund. (73/4 94.). Dorrrenn, Virx., Professor, Dr. phil., første Sekretær ved det tyske archæologiske Institut i Athen. (?!/4 94.) GozjEe, M. J. DE, Dr. phil., Professor i de østerlandske Sprog ved Universitetet i Leiden. (1374 94.) Sicker, Tx. v., Dr. phil., Direktør for Istituto austriaco di studi sforicierH doms 955) WILAMOWITZ-MOELLENDOREF, U. v., Dr. phil., Professor i klassisk Filologi ved Universitetet i Berlin. (2/4 97.) SGHMOLLER, Gustav, Dr. phil., Historiker, Professor i Statsviden- skaberne ved Universitetet i Berlin. ("5/4 98.) FouiLLeEe, ALFRED, Medlem af det franske Institut, fh. Professor feRilosor "Paris: (274. 999) Usener, Hermann, Dr. phil., Gehejmeraad, Professor i klassisk Filologi ved Universitetet i Bonn. (&/4 1900.) Udenl. Medl. ( 10 ) Naturv.-math. Kl. DEN NATURVIDENSKABELIG-MATHEMATISKE KLASSE. Hooxer, Sir Joserx D., D.C.L., LL. D., Vicepræs. for Royal Society i London, Sunningdale, Berkshire. (?”/4 1870.) +AGARDH, J. G., Dr. med. & phil., fh. Professor i Botanik ved Lunds Universitet; Kmd. af Dbg.! ("8/4 73.) Huceus, Wiiiam, D.C.L., LL. D., Fysisk Astronom, Medlem af Royal Society i London. ("8/4 73.) +HermIrE, CHaRLEs, Medlem af det franske Institut, Professor i Mathematik ved Faculté des Sciences, Paris. (!/4 76.) Sarmon, Rev. GEorRGE, D.D., D.C.L., LL. D., Mathematiker, Provost of Trinity College i Dublin. (!/4 76.) CREMONA, Luigi, Senator, Professor i Mathematik og Direktør for Ingeniørskolen i Rom. (1/4 76.) Struve, Orro Wi1ix., Gehejmeraad, Dr. phil., fh. Direktør for Observatoriet i Pulkova, Karlsruhe. (17/4 76.) Lord Kervin, Wmiam Txomson, Dr. med., D.C.L., LL. D., fh. Professor i Fysik ved Universitetet i Glasgow. (?”/12 76.) Tarr, P. GurHrie, Professor i Fysik ved Universitetet i Edin- burgh. (??/12 76.) Crave, Ps Tr, Dr. phil, LED Professor ii" Kemi ved Univer= sitetet i Upsala; R. af Dbg. (76/4 80.) Kry, E. Axer H., Dr. med. & phil., Professor i Anatomi ved det Karolinske Institut i Stockholm. ("7/12 80.) BerrHeLoT, P.-E.-Marceruin, Senator, Medlem af det franske Akademi, fh. Professor i Kemi, livsvarig Sekretær ved Académie des Sciences i Paris. ($/4 81.) Lacaze-Durxiers, F.-J.-Henri DE, Medlem af det franske Insti- tut, Professor ved Faculté des Sciences, Direktør for den zoologiske Station i Roscoff. (?8/4 82.) Rertzis, M. Gustav, Dr. med., fh. Professor i Anatomi ved det Karolinske Institut i Stockholm. (?8/4 82.) AREscHouG, Fred. Wii. Car., Dr. phil., fh. Professor i Botanik ved Universitetet og Direktør for den botaniske Have i Lund. (?%4 86.) NorDenskiåLnD, An. Erik, Dr. med. & phil., Friherre, Professor, Naturv.-math. Kl. ( 31 ) Udenl. Medl. Intendant ved Riksmuseet i Stockhom; Stk. af Dbg. (29/4 86.) KorLiker, ALBERT von, Dr. med., Professor i Anatomi ved Uni- versitetet i: Wurzburg. (29/4 86.) LeyvniG, Franz von, Dr. med., Gehejmemedicinalraad, fh. Pro- fessor i Anatomi, Wurzburg. (?%4 86.) LerFrLeR, G. MirtagG-, Dr. phil., Professor i Mathematik ved Højskolen i Stockholm; Kmd. af Dbg.! (5/4 89.) LizrseborG, WiH., Dr. med. & phil., Professor em. i Zoologi ved Universitetet i Upsala. (/4 89.) Nartuorst, Arrr. G., Dr. phil., Professor, Intendant ved Riks- museets botanisk-palæontologiske Afdeling i Stockholm. (5/4 89.) GEGENBAUR, CarL, Dr. med., Gehejmeraad, Professor i Anatomi ved Universitetet i Heidelberg. (5/4 89.) MENDELEEFF, Dim. J., Professor i Kemi ved Universitetet i St. Petersborg: (74 89)) Dargovx, GASTON, livsvarig Sekretær ved Académie des Sciences, Dekan ved Faculté des Sciences i Paris. (5/4 89.) Linnstrrom, Gustav, Dr. phil., Professor, Intendant ved Riks- museets palæozoologiske Afd., Stockholm. ("1/4 90.) Sars, GEORG Oss., Dr. phil., Professor i Zoologi, Kristiania. (75903) AGasszz, ÅrLEx., Professor, Curator of the Museum of Com- parative Zoology, Harvard College, Cambridge, Mass. (7:90) TiGHEem, PH. van, Medlem af det franske Institut, Professor i Botanik ved Muséum d'Histoire naturelle i Paris. (77/4 90.) BreErELD, Oscar, Dr. phil., fh. Professor i Botanik, Direktør for det botaniske Institut i Munster, Westphalen. (2/4 91.) BRØGGER, W. C., Professor i Mineralogi og Geologi ved Uni- versitetet i Kristiania; R.afDbg. (2/4 92.) HAMMARSTEN, Oror, Dr. med. & phil., Professor i medicinsk og fysiologisk Kemi ved Universitetet i Upsala. (€/s 92.) Kran, Feux, Dr. phil., Gehejmeraad, Professor i Mathematik ved Universitetet i Gåttingen. (?/4 92.) Udenl. Medl. ( 192 ) Naturv.-math. Kl. ScawaArRTtz, C. H. A., Dr. phil., Professor i Mathematik ved Uni- vensitete treer ne (1929) Bortzmann, LunviG, Dr. phil., Professor i Fysik ved Universi- tetet Munchen (959 His, Wixerm, Dr. med., Gehejmeraad, Professor i Anatomi ved Universitetet i. Leipzig. (7/4 93.) SGHWENDENER, S., Dr. phil., Professor i Botanik ved Universi- tetet i Berlin. (7/4 93.) GurnBberG, G. M., Dr. phil., Professor i anvendt Mathematik ved Universitetet i Kristiania. ("2/4 94.) Prerrer, WirH., Dr. phil., Gehejmeregeringsraad, Professor i Botanik ved Universitetet i Leipzig. (3/4 94.) Fries, Txeonor M., Dr. phil., fh. Professor i Botanik ved Uni- versitetet i Upsala. (?/4 95.) Wirtrock, Veir B., Dr. phil., Professor Bergianus, Intendant ved Riksmuseet i Stockholm. (5/4 95). BåckLunn, ALBERT Victor, Dr. phil., Professor i Mekanik og mathematisk Fysik ved Universitetet i Lund. (79/4 96.) Hirrorrr, WinHerm, Dr. phil., Professor i Fysik ved Universi- tetet i Munster. (!/4 96.) Lord RavLeiGH, Jorn WirLiam SrTrRurrT, Dr. phil., D.G. L., Pro- fessor i Fysik ved Royal Institution, Sekretær ved Royal Society, London. (1%, 96.) CorLLetrt, RoBerT, Professor i Zoologi ved Universitetet i Kristi- BENE (DE DTG) Dunér, Nizs CxaR., Dr. phil., Professor i Astronomi ved Univer- sitetet i Upsala. (2/4 97.) KowALevsky, ÅALEx. O., virkelig Statsraad, Medlem af det kejs. Videnskabernes Akademi i St. Petersborg. (?/4 97.) HertwiG, Oscar, Dr. med., Professor i sammenlignende Anatomi ved Universitetet i Berlin. (75/4 98.) Moissan, Henri, Medlem af det franske Institut, Professor i Kemi ved Ecole de Pharmacie i Paris. (75/4 98.) STRASSBURGER, EnwarD, Gehejmeregeringsraad, Dr. phil., Pro- fessor i Botanik ved Universitetet i Bonn. (75/4 98.) Naturv.-math. Kl. ( ie) ) Udenl. Medl. DastrE, ALBERT J. F., Professor i Fysiologi ved Faculté des Sciences, Paris. (?1/, 99.) PicarD, CH. Emize, Medlem af det franske Institut, Professor i Mathematik ved Faculté des Sciences, Paris. (?1/4 99.) Poincare, Henri, Medlem af det franske Institut, Professor i Mathematik ved Faculté des Sciences, Paris. (?"/, 99.) BENEDEN, EnouarD van, Professor i Zoologi ved Universitetet i Liége. (4 1900.) Dowrn, Anton, Dr. phil., Gehejmeraad, Professor, Direktør for den zoologiske Station i Neapel. (&/4 1900.) ExurcicH, Paur, Dr. med., Gehejmeraad, Direktør for det kgl. preuss. Institut for experimentel Therapi i Frankfurt a. M. (£/4 1900.) EnGermann, THEODOR WILHELM, Dr. phil., Gehejmeraad, Professor i Fysiologi ved Universitetet og Direktør for det fysiolo- giske Institut i Berlin. (&/4 1900.) FremminG, WALTHER, Dr. med., Gehejmeraad, Professor i Ana- tomi ved Universitetet i Kiel. (/4 1900.) Hermert, Frienr. RoBert, Dr. phil., Gehejmeregeringsraad, Pro- fessor ved Universitetet i Berlin, Direktør for den inter- nationale Gradmaaling i Potsdam. (f/4 1900.) Henry, Louis, Professor i Kemi ved Universitetet i Louvain. (/4 1900.) Treus, MercHior, Dr. phil., Bestyrer af den botaniske Have i Buitenzorg ved Batavia. (f/4 1900.) Vries, Huco De, Dr. phil., Professor i Botanik ved Universitetet i Amsterdam. (%/4 1900.) Kommissioner. (N Kassekommissionen : JSEAÆUSSNG E. Horm. TUN. THIELE. Revisorer : H. F. A. Topsøe. JuL. PETERSEN. Ordbogskommissionen : ViLH. THOMSEN. L. F. A. WIMMERrR. J. P. GRAM. Kommissionen for Udgivelsen af et Dansk Diplomatarium og Danske Regesta: E. Horm.: H. F. Rørnam. JoH. STEENSTRUP. BERETNING OM MØDERNE 1901 1. Mødet den 11te Januar. (Tilstede vare Selskabets Æresmedlem Hs. kgl. Højhed KRONPRINSEN, samt 30 ordin. Medlemmer, nemlig: Jur. THomsen, Præsident, Ussing, Holm, Jørgensen, Christiansen, Fausbøll, Krabbe, Vilh. Thomsen, Wimmer, War- ming, Meinert, Rostrup, Høffding, P.E. Miller, Bohr, Christensen, Hansen, Boas, O. G. Petersen, Prytz, Jonsson, S. Muller, Johannsen, Jespersen, Juel, Kålund, S. Sørensen, Kolderup Rosenvinge, Sekretæren, Heiberg.) Lektor, Dr. E. RosrruP og Direktør, Dr. SorHus MiLLerR forelagde et Værk: ,Affaldsdynger fra Stenalderen i Danmark”. Hertil knyttede først Direktør SorpHus MirLer følgende Med- delelse: I Forbindelse med Hr. Lektor Rostrup og efter Aftale med de andre Medudgivere har jeg den Ære at forelægge et i disse Dage paa Carsbergfondets Bekostning udgivet Skrift: »Affaldsdynger fra Stenalderen i Danmark, undersøgte for Nationalmuseet”. i Halvhundrede. Aar ere idag forløbne siden det Møde i Videnskabernes Selskab, den 10. Januar 1851, i hvilket afdøde Japetus Steenstrup forelagde den rette Tydning af de Kul- turlag fra den ældre Stenalder, som han benævnede ,Kjøk- kenmøddinger" , ligesom Worsaae kort efter i Nordisk Old- skriftselskab fremførte den nye og rigtige Opfattelse, at de hidtil gaadefulde Skallag vare Affaldsdynger fra Sten- alderen. Naar da just idag et nyt Skrift over samme 1. Møde. NE) 11FJanmar: Æmne fremlægges, bør det med Taknemlighed erindres, at Jap. Steenstrup først fremdrog vort Lands ældste Kultur- monumenter til videnskabelig Undersøgelse og fremmede Studiet af dem fra naturvidenskabelig Side, og at det var Worsaae, der væsentlig havde Fortjenesten af deres arkæo- logiske Tydning; men tillige hører det jo til de ærefulde Minder for Videnskabernes Selskab, at det støttede de treaarige Un- dersøgelser, der førte til den vigtige Opdagelse. Det kunde da ikke være andet end, at vort Skrift over Stenalderens Affaldsdynger maatte forelægges her; men Sam- mentræffet med Aar og Dag er dog ganske tilfældigt. Det er ikke et Mindeskrift, som her forelægges. Saa blandede Fø- lelser, saa pinlige Stemninger rejse sig i denne Sag fra alle de Aar, der fulgte hine smukke Iagttagelser, og række lige indtil Nutiden, at ingen her skulde ønske at vække Mindet. Dette Skrift har ikke gjort det. Det er et strengt Arbejds- skrift, jeg har at forelægge, af nye Mænd, som hellere seende frem end tilbage have villet gøre et nyt Arbejde paa egen Grund. Der var god Anledning til at genoptage disse Undersø- gelser. Det gik jo nemlig saa, at hin Forskning for halvhun- drede Aar siden ikke bragte det til, at der fremkom et større Arbejde. Mere omfattende Undersøgelser kom ikke i Gang; hverken det zoologiske Museum eller Nationalmuseet modtog noget Fund af betydeligere Omfang eller tilfredsstillende i videnskabelig Henseende. Selv det vigtigste Forhold ved disse Monumenter, det at de, som vist af Worsaae, gaa til- bage til de ældste Tider, kunde gennem den lange Aarrække kun daarlig oplyses ved Fund fra selve Skaldyngerne; der maatte bestandig gøres Omveje gennem andre Fundgrupper. Først i 1893 vare Forholdene saaledes forandrede, at man kunde optage den "Arv, der var efterladt af den ældre Slægt. Der fandtes nu Naturforskere, som vilde arbejde sammen med Nationalmuseet ved disse Undersøgelser, der for en Del 11. Januar. ( 17 y 1. Møde faldt ind under deres egen Studiekreds. Museet var under lykkelige Forhold, som tillode at sætte Undersøgelsernes Maal saa højt, som man overhovedet mægtede at se. Væsentlig bidrog det endelig til, at Arbejdet kom i Gang, at der kunde haabes paa en Understøttelse fra Carlsberg-Fondet til Udgi- velse af et Skrift — et Haab, som vi siden saa opfyldt. Saaledes samledes en Kreds af 7 Mænd til Undersøgelsen af Skaldyngerne fra Stenalderen; paa Forhaand var det givet, at Arbejdet maatte fremmes just ved disse Kræfter. Dr. K. J. V.Steenstrup og Dr. C.G. Joh. Petersen vilde medvirke som Geolog og som Konkyliolog; med Glæde hilsede vi Dr. E. Ro- strups Tilslutning som Botaniker; en udmærket Repræsentant for Zoologien havde vi i Inspektor Herluf Winge; af Arkæo- loger deltoge Kaptejn A. P. Madsen som erfaren Undersøger i Marken, Inspektør Carl Neergaard navnlig som dygtig Udøver af vor nye, methodiske Gravning og endelig jeg selv. Vi have arbejdet i Fællesskab fra først til sidst paa sand kollegial viden- skabelig Maade og stedse i bedste Overensstemmelse. Alt er foregaaet efter Samraad, fra Planlæggelsen af Arbejdet indtil Affattelsen af dette Skrift. Dette tror jeg, at der er Anled- ning til særlig at fremhæve, da det formentlig meget maa bidrage til at vække Tillid til det hele Arbejde. Alle 7 Del- tagere have staaet ganske frit overfor hverandre og have kunnet faa samme Indflydelse baade paa Helheden og paa Enkelthederne. Affattelsen af det her foreliggende trykte Ar- bejde har været fordelt mellem Deltagerne efter Studiefag og Stofkredse, og de forskellige Forfattere have underskrevet hver sit Parti. Men påa den anden Side have de enkelte Afsnit været kendte af samtlige Deltagere i Manuskript eller i Korrektur, og enhver har haft Ret til at udtale Anskuelser, der afveg fra, hvad der fra anden Side var fremsat. Men der har slet ikke vist sig modstridende Opfattelser. Hvad der er udtalt i dette Arbejde, staar da med Tilslutning af 7 ind- byrdes fritstillede Mænd, Naturforskere og Arkæologer. Jeg 9 2 1. Møde. ( 18 ) 11. Januar. kender intet andet Arbejde, som møder med saa stor Garanti for, at alt er vel overvejet og paalideligt. Paa samme Maade skulde der være megen Sandsynlighed for, at den Maade, hvorpaa Arbejdet er udført, er saa god som muligt. Alle 7 Deltagere have personlig medvirket ved selve Gravningen. Vi have været nogle Dage samlede paa de forskellige Pladser, hvorefter Undersøgelsen fortsattes ved Nationalmuseets Mænd, stedse flere sammen og arbejdende efter nøjagtig fulgte Regler. Udstrækningen af hver Under- søgelse og hvad der skulde fordres med Hensyn til Iagttagel- sernes Nøjagtighed, er vedtaget i Fællesskab. Egentlig Maa- ling er anvendt i stort Omfang, som Regel dog ikke ved de enkelte Oldsager; det fandtes tilstrækkeligt ved en praktisk indrettet Bogføring at sikre Oplysning om ethvert Stykkes omtrentlige Plads i Dyngen, saaledes at Usikkerheden vertikalt og horizontalt er c. 5 og 10 Cm. Ved Dyreknogler og Kul- levninger mentes det kun fornødent at optegne, i hvilken OG M. af Dyngen de optoges, og i hvilket Lag paa c. 20 Cm.'s Tyk- kelse. Med Hensyn til Opfattelsen og Tydningen af Stoffet har selvfølgelig, saalænge Arbejdet foregik, alt hvad der tidligere er fremkommet om Sagen haft vor Interesse — ogsaa An- skuelser, der i det mindste for mig stode som ganske fejlagtige. Derimod var det ved Affattelsen af dette Værk givet, at der ikke skulde polemiseres mod Anskuelser, der nu af alle klarlig saas at være uholdbare. I Bevidstheden om eget Værd be- rører dette Arbejde ikke afvigende Anskuelser, der maa be- tragtes som tilhørende en svunden Tid. Skal sluttelig Hovedresultatet af det foretagne Arbejde angives, da maa der først og fremmest peges paa selve det optagne Stof og de indsamlede Iagttagelser. Nationalmuseet og Zoologisk Museum har nu store og brugbare Fund fra Skaldyngerne, om hvilke denne Bog meddeler fyldig Kundskab. Den giver fremdeles en vel hegrundet Opfattelse af Dyngerne 11. Januar. (10) 1. Møde. efter deres Art og Væsen og fremstiller mange hidtil ukendte eller ikke ret forstaaede Forhold. Alt dette hører imidlertid hen under den specielle forhistoriske Arkæologi. Af mere almindelig Betydning er det, at vi have fundet en tilfredsstil- lende Besvarelse af de vigtige kronologiske Spørgsmaal, der knytte sig til disse Monumenter. Med Hensyn hertil skal jeg minde om Worsaaes Udta- lelser paa den arkæologiske Kongres i København 1869, der fik en særlig Betydning paa Grund af de Forhold, hvorunder de fremkom, og som senere, indtil vore Undersøgelser be- gyndte, egentlig ikke bleve væsentlig ændrede eller udvidede. Worsaae hævdede, at Skaldyngerne gik tilbage til den ældste Stenalder i Danmark, men at alle saadanne Dynger ikke vare ganske samtidige. Nogle havde ydet enkelte yngre Sager, og disse Dynger maatte saaledes berøre den senere Stenalder. Det er et nyt Vidnesbyrd om Worsaaes Skarpsyn og klare videnskabelige Opfattelse, at de nu efter saa mange Aar fore- tagne, omfattende Undersøgelser intet have forrykket i denne Dom; de have dels bragt Beviserne for dens Rigtighed dels udvidet den, og dette paa særdeles vigtig Maade. Vi have undersøgt 5 Dynger fra den ældre Stenalder, i hvis yngste Lag der er optaget et lille Antal yngre Sager; dette svarer altsaa ganske til, hvad Worsaae havde set. Men desuden er der fundet 3 Dynger, der udelukkende hidrøre fra den yngre Tid. Skaldyngerne strække sig da gennem begge Stenalderens Hovedafsnit. Et af disse sidste Monumenter kendes fra tidligere Medde- lelser i Videnskabernes Selskab, nemlig Dyngen paa Signal- bakken ved Aalborg. For halvhundrede Aar siden var et af Medlemmerne i den af Selskabet nedsatte Kommission paa dette Sted. Forholdene undersøgtes, som det hedder i Beret- ningen, med en dertil indrettet Jordrive, og der opsamledes foruden Dyreknogler en Del Stensager og Lerkarskaar — fra den yngre Stenalder. Men Fortiden er nidkær med at skjule DE: 1. Møde. ( 20 ) 11. Januar. sine Skatte; Sandheden maatte dengang ikke komme frem. Først 50 Aar senere skulde vi paa denne Plads foretage en af vore heldigste Undersøgelser, der viste, at Dyngen udeluk- kende tilhører den yngre Stenalder. Var det første Fund kun blevet forstaaet og forfulgt ved en virkelig Undersøgelse, hvor mange hvasse og bitre Ord vilde da ikke have været sparede. Den Fred og Ro vilde allerede dengang have sænket sig over den videnskabelige Lejr, som vi nu maa haabe vil herske bestandig. Thi de Beviser, som bringes for, at de to Rækker af Skal- dynger virkelig henhøre til den ældre og til den yngre Sten- alder, ere afgørende. De fremføres ikke blot fra arkæologisk Side, gennem Tilstedeværelsen i den første Gruppe af Dynger af alle de velbekendte ældre Oldsagformer, i den anden af de ikke mindre vel kendte yngre Former, men ogsaa fra botanisk og zoologisk Side. Der er i alle de yngre Dynger fundet Brød- korn som Vidnesbyrd om Agerbrug, medens dette ikke er truffet i de ældre. Og hertil føjer Zoologen et nyt og meget vejende Bevis: de ældre Dynger have ikke ydet Knogler af noget andet Tamdyr end Hunden, men derimod i Mængde af Vilddyr — de yngre Dynger indeholde Knogler af flere Tam- dyr, Ko, Faar, Svin, medens Vilddyrene spille en underordnet Rolle. Samarbejdet mellem de forskellige Videnskabsfag har saa- ledes givet det smukkeste Resultat, og jeg kan ikke slutte uden at bringe Naturforskningen en meget stor Tak for de be- tydelige Tjenester, den ved Deltagelsen i disse Undersøgelser har ydet Arkæologien, en Tak, som jeg her særlig kan rette til Hr. Lektor Rostrup. Dertil føjede Lektor, Dr. E. Rostrup en Meddelelse af følgende Indhold: Som Supplement til ovenstaaende Redegørelse skal jeg tillade mig at give en kort Oversigt over de vigtigste Resul- 11. Januar. ( 91 ) 1. Møde. tater af de i Affaldsdyngeriie gjorte Fund af Dyre- og Plante- verdenen. Som tidligere bekendt bestaar navnlig den ældre Periodes Køkkenmøddinger overvejende af Skaller af Bløddyr, nemlig Østers, Blaamusling, Hjærtemusling, i ringere Mængde af Lit- torina littoria og Nassa reticulata. Hist og her fandtes Tapes decussatus og T'. aureus, der nu ikke længer findes i de nær- mest tilgrænsende Vande; de ere forsvundne rimeligvis paa Grund af Saltholdighedens Aftagen og det mindre udprægede Øklima i Nutiden. Det fortjener ogsaa at bemærkes, at der af den nu overalt ved vore Kyster saa hyppig forekommende Sandmusling (Mya arenaria) ikke findes Spor i Køkkenmød- dingerne. Af vilde Hvirveldyr fandtes talrige Knogler i alle de un- dersøgte Affaldsdynger. Alle disse Knogler bleve bestemte af Inspektor H. Winge og ere nu opstillede i systematisk Orden og i overskuelig Gruppering i Universitetets zoologiske Museum. Der blev fundet Levninger af 10 Fiskearter, af hvilke de hyp- pigste vare Aal, Skaller og Flyndere. Af Fugle fandtes ikke mindre end 37 Arter; de hyppigste af disse ere: Sangsvane, Fløjlsand, Stor Lappedykker, Hav- maage, ÅAlk, Gejrfugl, Skarv, Tiur, altsaa for største Delen Vandfugle. Med Undtagelse af Gejrfugl, Tiur og et Par Ande- arter er det lutter nye Fund for Køkkenmøddingerne. Af særlig Interesse er Fundet af Pelecanus crispus, som i nyeste Tid ogsaa er funden under noget lignende Forhold i England. Af Pattedyr fandtes Knogler af 25 Arter, af hvilke de hyp- pigste vare: Bæver, Vildkat, Los, Ræv, Ulv, Skovmaar, Græv- ling, Odder, Graasæl, Vildsvin, Raadyr og Krondyr. Af tidli- gere i Stenalderens Køkkenmøddinger ikke fundne Pattedyr fandtes: Hare, Rødmus, Egern, Elsdyr, Ilder, Svartside, Ring- sæl, Spættet Sæl, Spækhugger. Af Haren, som nu er saa al- mindelig udbredt, fandtes kun en enkelt Knoggel, nemlig ved Lejre; den tilhører jo ogsaa mere det aabne Land end For- 1. Møde. ( 99 ) 11. Januar. tidens sammenhængende Skovstrækninger; alle andre Knogler, som fandtes i Dyngerne, tilhøre Dyr som have hjemme i og ved Stranden og i Skov. Af de fundne Hvirveldyr ere i alt Fald følgende forsvundne fra Danmark: Gejrfugl, Pelekan, Tiur, Bæver, Elsdyr, Uroxe, Vildsvin, Vildkat, Los, Ulv, Bjørn, Svartside. Af Tamdyr fandtes kun Hund, Oxe, Svin og Faar, den første i alle Køkkenmøddinger, de tre andre udelukkende, men i Mængde i de tre yngre Stenalder-Møddinger: Ørum Aa, Aalborg og Lejre, hvilke derved skarpt adskilte sig fra de øvrige. Hvad Hunde angaar, fremhæves særlig for de ældre Dyngers Vedkommende, at Knoglerne stemme saa nøje med Sjakalens, at de næppe ere til at skelne herfra, medens der senere optraadte større og mere afvigende Former. Alle Tamdyrene ere efter al Rimelighed indførte som tamme Dyr og ikke direkte nedstammende fra de hjemmehørende vilde Dyr, hvilket der i alt Fald ogsaa kun kunde være Tale om for Oxens og Svinets Vedkommende. Om Tamdyrene kan i det hele siges, at de i vore Køkkenmøddinger fundne Racer stemme ganske overens med dem. der ere fundne i Pælebyg- ningerne i Schweiz, hvilket navnlig i paafaldende Grad gælder om den ejendommelige, begge Steder forekommende Faare- race. Hvad Planteverdenen angaar, var det ganske overvejende Kul, hidrørende fra Baalene, som afgav Materiale til Bestem- melse af Skovenes Sammensætning. Enkelte Steder fandtes dog Hobe af Hasselnødder, hvilket tydede paa, at Dyngedan- nerne benyttede dem til Føde. I den yngre Stenalders Køk- kenmøddinger fandtes i Potteskaar Aftryk af Hvede og Byg, baade af Korn og Avner, som de ældste Spor af Jorddyrkning. I Aalborg-Dyngen fandtes ved Slemning af den sorte Kultur- jord en Del nogenlunde hele, forkullede Korn og endnu flere Brudstykker af samme. Kul fandtes paa 871 Steder, d.v.s. i Felter af 1 Kvadrat- 11. Januar, ( 93 ) 1. Møde. meters Overflade og 20 Centimeters Tykkelse. Flest Kul fandtes i de mellemste Lag. Alle de fundne Træarter ere endnu vildtvoxende i Danmark. Aldeles overvejende var Egekul, som fandtes paa 600 ,Steder”, ofte talrige paa samme Sted, indtil 150 Stykker i samme Høb. Egekullene våre ogsaa de største, indtil 5 Gentim. lange og 3 Centim. tykke. Alene fra Ærtebølle-Dyngen undersøgtes over 4000 Stykker Egekul. Derefter kommer, hvad Mængden af Kul angaar, Birk og Ælm, hvilken sidste fandtes paa 87 Steder. Ælmen er af særlig Interesse, da den ikke vides at være funden fossil i vore Tørvemoser, lige saa lidt som den tidligere er funden i Køkkenmøddinger. Overhovedet ere, saa vidt vides, Kul fra Køkkenmøddinger ikke tidligere blevne undersøgte eller be- stemte. I ringere Mængde fandtes Kul af Bævreasp, Æl, Hassel, Pil og Ask; den sidste alene i Lejre-Dyngen, altsaa fra den yngre Stenalder. Af Naaletræer fandtes kun et Par Steder nogle meget smaa Kulsplinter i de nederste Lag og af ube- stemmelig Art, saa at det er usikkert, om de hidrøre fra Fyr eller fra de endnu vildtvoxende Ene eller Tax. Af Bøg fandtes ikke Spor i nogen af alle disse Affaldsdynger, med Undtagelse af en halvt forkullet 'Gren i Overfladen af Ørum Aa-Dyngen, men som næppe tilhørte Køkkenmøddingen. Det til Bedømmelse af Cand. pharm. BLE Gram's ÅAf- handling Om Proteinkornene hos de oltegivende Frø nedsatte Udvalg havde afgivet følgende Betænkning: I Henhold til det os af Selskabet overdragne Hverv have vi herved den Ære at afgive Betænkning over Cand. pharm. Bille Gram's Afhandling: ,Om Proteinkornene hos oliegivende Frøt. Er end den særlige Betydning, der maatte tillægges Protein- kornene, da de antoges for virkelige Organer i Cellen, bort- falden efter Paavisningen af deres Oprindelse ved Indtørring 1. Møde. ( 94 ) 11. Januar af Vakuoler under Frøenes Modning, frembyde disse Dannel- sers Struktur og kemiske Sammensætning dog i flere Hen- seender Interesse, saavel m. H. til Plante-Stofskiftets Produkter og deres Lokalisation i Cellen som for Arts- eller Slægts- Diagnoser særlig ved teknisk-mikroskopiske Undersøgelser. Det er derfor glædeligt, at Forfatteren med sm ogsaa fra andre Arbejder kendte Grundighed og Sikkerhed har undersøgt Proteinkornene i en Række Arters Frø. Næst efter at be- kræfte og videre støtte den Opfattelse, at Proteinkornenes Former og mikrokemiske Forhold kunne afgive fortræffelige Hjælpemidler i diagnostisk Henseende — hvad der anskuelig- gøres ved særdeles tydelige Figurer — finder Forfatteren, at de saakaldte Glaboider, foruden tidligere erkendte Stoffer, indeholde ravsure, resp. ravsure og ætersure Salte, ligesom han paaviser, at selve Proteinkornenes Grundmasse indeholder et opløseligt Kulhydrat, rimeligvis Rørsukker, og altsaa ikke, som det oftest angives, blot bestaar af Proteinstoffer. Ogsaa for Krystalloidernes Vedkommende paaviser Forfatteren nogle hidtil ukendte Forhold, hvilke han, navnlig ved at anvende en Opløsning af Borax-Vinsten som mikrokemisk Reagens, har kunnet erkende. Ogsaa disse Forhold illustreres ved omhyg- geligt udførte Afbildninger. — Afhandlingen bringer saaledes en værdifuld Forøgelse af vort Kendskab til Proteinkornene og synes os vel egnet til Optagelse i Selskabets Skrifter. København den Sde Januar 1901. Onin T. GHRISTENSEN. W. JOHANNSEN. Affatter. I Henhold hertil vedtog Selskabet at optage Afhandlingen i sine Skrifter. Professor THieLE indbragte Forslag om at nedsætte et Ud- valg til at overveje, paa hvilken Maade Selskabet skulde mindes 300 Aars Dagen for Tycho Brahes Død den 24. Ok- 95. Januar. ( 95 ) 2. Møde. tober d. A. Forslaget vedtoges, og til Medlemmer af Udvalget valgtes de Hrr. Horm, Zeursen, THieLE, PECHULE Og ZACHARIAE. Ligeledes vedtoges det paa Forslag af Formanden for den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse at nedsætte et Udvalg til at overveje Spørgsmaalet om Anvendelse af fremmede Sprog i Selskabets Publikationer. Dette Udvalg kom til at bestaa af Klasseformændene og Redaktøren med Ret til Sup- plering. Professor, Dr. Viin. THomsen fremlagde paa Forfatteren, Professor ScHucHarD's (Graz) Vegne Skriftet: I. Leicarragas Baskische Bicher von 1571 (Boglisten Nr. 87). I Mødet var fremlagt de paa Boglisten under Nr. 1—88 opførte Skrifter, deriblandt Gaver fra Selskabets Medlem, Professor JørGEnsen, fra Fru Gonin i Guise og Herr Tuxos v Coniwa i Barcelona. 2. Mødet den 254 Januar. (Tilstede vare H. kgl. Højh. KRONPRINSEN samt 34 ordinære Medlemmer. nemlig Jur. THomsen, Præsident, Ussing, Jørgensen, Christiansen, Fausbøll, Krabbe, Wimmer, Topsøe, Warming, Thiele, Meinert, Rostrup, Steenstrup, Heiberg, Høffding, P. E. Muller, Bohr, Gram, Fridericia, O. G. Petersen, Salomonsen, Pechiille, Jonsson, Johannsen, Jespersen, Juel, Kålund, S. Sø- rensen, E. Petersen, Kolderup Rosenvinge, Sekretæren, Boas, Bergh, Prytz.) Sekretæren meddelte, at Selskabet siden forrige Møde havde mistet 2% udenlandske Medlemmer af den naturviden- skabelig-mathematiske Klasse, nemlig Mathematikeren CHARLES Hermire, Medlem af det franske Institut (opt. 1/4 1876, død 147; 1901 — 25 Aars Dagen for sin Optagelse) og Botanikeren J. G. AGARDH, fh. Professor ved Lunds Universitet (opt. "8/3 1873, død ””/, 1901). 3. Møde. ( 96 ) 8. Februar. Dr. 5. Sørensen gav en Meddelelse om Brugen af de for- bigangne Tider (navnlig Aorist og Imperfektum) i Græsk og Sanskrit. Lektor, Dr. E. KostruP forelagde et monografisk Arbejde over Marktidslen, som Selskabet besluttede at optage i Skrif- terne. Professor, Dr. Car. Boar gav en Meddelelse om Stofskiftet hos de koldblodige Dyrs Fostre, som vil blive trykt i Over- sigten. Fra Universitetet i Glasgow var kommen Indbydelse til at sende Delegerede til dets 450aarige Jubilæum. Paa den fraværende Redaktørs Vegne fremlagde Sekre- tæren Oversigt for 1900, Nr. 6, udk. 24. Januar. I Mødet var fremlagt de paa Boglisten under Nr. 89—117 opførte Skrifter, deriblandt Gaver fra Selskabets Medlemmer SorHus MiLLEerR og JoHANNSEN samt fra de Hrr. GukBHAaRD og BrArTz! 3. Mødet den 8% Februar. (Tilstede vare 31 Medlemmer, nemlig Jur. Traomsen, Præsident, Ussing, S. M. Jørgensen, Christiansen, Fausbøll, Krabbe. Vilh. Thomsen, Wimmer. Meinert, Rostrup, Høffding, P. E. Muller, Bohr, Gram, Erslev, O. T. Chri- slensen, Hansen, Prytz, H. Møller, Pechiule, Jonsson, S. Miller, Jespersen, Nyrop, Juel, Buhl, Kålund, S. Sørensen, E. Petersen, Sekretæren, Warming.) Sekretæren meddelte, at Selskabet siden forrige Møde havde mistet et Medlem, nemlig Dr. Cur. Lirken, fh. Professor ved Universitetet (opt. ??/4 1870, død &/» 1901). Han var Medlem af den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse og dennes For- mand fra 1889 til 1899, da Sygdom nødsagede ham til at ned- lægge dette Hverv. 8. Februar. ( 97 ) 3. Møde. Professor, Dr, Vixx. THomsen meddelte en Bemærkning om en formentlig semitisk Lydlov. Professor, Dr. Fr. Buur gav en Meddelelse om Oprindelsen til nogle svage Rødder i Semitisk, som vil blive optagen i Oversigterne. Professor, Dr. G. CHRIstiaNnsEN forelagde en Afhandling om Overfladespændingens Indflydelse paa Vædskers Udstrømnings- hastighed, som ligeledes vil blive trykt i Oversigterne. Klasserne forelagde Forslag til nye Prisopgaver. I Overensstemmelse med Forslagene vedtoges det at stille nedenanførte Prisopgaver og for disses Besvarelse at udsætte de tilføjede Belønninger. PRISOPGAVER FOR 1901. DEN HISTORISK-FILOSOFISKE KLASSE. ARKÆOLOGISK PRISOPGAVE. PRIS: SELSKABETS GULDMEDAILLE. Stenalders-Kulturen, eller den primitive Kultur, der ikke benytter Metallerne, frembyder Jorden over, fra de fjærneste Tider indtil Nutiden, dels fremtrædende Ligheder, dels til- svarende Uligheder med Hensyn til Vaaben, Redskaber, Smyk- ker — i Færdigheder, Haandarbejde og Kunst. Til en Er- kendelse af disse Forhold foreligger fra mange Omraader et stort og godt Stof; men kun usikkert søges endnu Aarsagerne til Lighederne og Ulighederne (i oprindeligt eller senere Fælles- skab og Slægtskab eller i Særstilling, i almenmenneskeligt Anlæg eller Særevne, i Udviklingens længere eller kortere Varighed, i historiske Forhold, Klima, Naturforhold o. s. v.). Videnskabernes Selskab ønsker at fremkalde et Arbejde, der ved Hjælp af arkæologisk-etnografisk Stof giver Bidrag til en sikker Paavisning af Aarsagerne. 3. Møde. ( 98 ) S, Februar. Hertil kræves ikke Behandlingen af en meget stor Stof- masse; det vil ikke være nødvendigt at have et mere udstrakt Musæums-Kendskab; Undersøgelsen behøver ikke at være mangesidig og vidtforgrenet. Det vil derimod gælde om ved selvstændigt Kildestudium at finde saadant Stof, forhistorisk eller historisk, som dels for Tiden særlig egner sig til Behand- ling, dels iøvrigt er af den Art, at det er fortrinsvis brugeligt for den her angivne Undersøgelse. Fremdeles maatte de be- nyttede Stofkredse være saa mange og saa forskellige med Hensyn til Sted, Tid og Art, at de i Forening kunne afgive et tilfredsstillende Grundlag for dog noget omfattende Slut- ninger. Videnskabernes Selskab udsætter saaledes følgende Pris- opgave: Der ønskes et Bidrag, i flere Retninger — ved Hjælp af arkæologisk -etnografisk Stof — og med egentlig Bevis- førelse, til Oplysning om de Aarsager, som have fremkaldt Ligheder og Uligheder indenfor den almindelige Stenalders Kultur. DEN NATURVIDENSKABELIG-MATHEMATISKE KLASSE. FYSISK PRISOPGAVE. PRIS: SELSKARETS GULDMEDAILLE. Medens Vædskernes Udstrømning gennem lange og snevre Rør har været Genstand for en stor Mængde eksperimentale Undersøgelser, der ogsaa have ført til sikre Resultater, er Forholdet et helt andet for kortere Rør. Hos dem have de hidtil udførte Forsøg ført til saa uberegnelige Resultater, at der sikkert vil udfordres et omfattende Arbejde for at komme til Klarhed over, hvilke Faktorer der i hvert enkelt Tilfælde ere de væsentlig bestemmende. Selskabet udsætter derfor sin Guldmedaille for 8. Februar. ( 99 ) 3. Møde. en eksperimental Undersøgelse over Vædskers Strømning gennem korte, snevre Rør med cirkulært Tversnit, saa- ledes at der gøres Rede for Udstrømningshastighedens Afhængighed af Vædskens Natur, Rørets Diameter og Længdesnit saavel som Beskaffenheden af Rørets Inder- side. MATHEMATISK PRISOPGAVE. PRIS: SELSKABETS GULDMEDAILLE. Allerede tidligere har man af og til søgt at erholde de Antal, der vedrøre algebraiske Rumkurver, ved at betragte saadanne Grænseformer for Kurverne, som ere sammensatte af rette Linier, og denne Methode er i den allernyeste Tid i større Udstrækning brugt af d'Hrr. Berzolari og Severi. For ad denne Vej at faa Sikkerhed for, at de vundne. Resultater ere almengyldige, kræves der dog, at enhver algebraisk Rum- kurve hører til en saadan Kurvefamilie, for hvilken de paa- gældende Tal blive uforandrede, og til hvilken der som Grænse- former hører Kurver sammensatte af rette Linier. Den første Betingelse vil være opfyldt af de Kurver, som høre til samme Familie efter den sædvanlige af Schwarz paapegede Inddeling, som ligger til Grund for navnlig Halphens og Noethers vidt- vækkende Bestemmelse af de forskellige Kurvearter. Det gælder da blot om at vide, om hver saadan Familie indbefatter Kurver sammensatte af rette Linier. Bliver dette Spørgsmaal besvaret bekræftende, vil derved faas virkelige Beviser for de ad den antydede Vej vundne Antalbestemmelser, og der vil haves et sikkert Middel til nye lignende. Sammensætningerne af rette Linier ville tillige føre til typiske Fremstillinger af de forskellige Famlier. — Bliver Spørgsmaalet derimod besvaret benægtende, vil der til dette Svar knyttes en Begrænsning af de virkelig saaledes begrundede Antalbestemmelser til visse Kurvefamilier, og der vil rejse sig det Spørgsmaal, om selve Resultaterne kun gælde disse eller de 3. Møde. ( 30 ) S. Februar. muligvis ved en Modifikation af Bevisførelsen ogsaa kunne udstrækkes til de andre eller dog nogle af dem. Selskabet udsætter derfor sin Guldmedaille for en sikker Afgørelse af, om hver Familie af Rumkurver — efter den sædvanlige Inddeling — indbefatter saadanne Grænseformer, som ere sammensatte af rette Linier. I Tilfælde af et benægtende Resultat bør der tillige anstilles Undersøgelser enten om Betingelserne for saadanne Grænse- formers Eksistens eller om den mulige Begrænsning af enkelte af de Resultater, som ere fundne ved Benyttelse af disse Grænseformer. FOR DET CLASSEN'SKE LEGAT. PRIS: 600 KR. Ved de senere Aars Undersøgelser er det blevet fastslaaet, at der paa Væggene af Karrene og påa Spaanerne, som an- vendes i Snareddikefabrikationen, findes flere Arter af Eddike- syrebakterier; men Kundskaben om disse Arter og deres Forhold til Eddikesyredannelsen er dog fremdeles meget ufuldstændig. Selskabet udsætter derfor en Pris af 600 Kr. for en Under- søgelse, der paa en væsentlig Maade kan belyse de nævnte Spørgsmaal. FOR DET THOTT'SKE LEGAT. PRIS: 800 KR. Arter af Svampeslægten Selerotinia har i nyeste Tid vist sig at være af langt større Betydning, som skadelige Snyltere for en Mængde baade dyrkede og vildtvoksende Planter, end man tidligere har formodet. Der er imidlertid stor Usikkerhed med Hensyn til Begrænsningen af Arterne, til det af Hyferne udskilte Ferment, der dræber Værtplantens Cellevæv, samt til det Forhold, der finder Sted mellem de hos forskellige Vært- 8. Februar. ( 31 ) 3. Møde. planter optrædende Sklerotier, Konidier /Botrytis), Klamydo- sporer /Monilia) og ascusbærende Sporehuse. Der ønskes derfor en paa Iagttagelser og Forsøg grundet Fremstilling af de nævnte Forhold hos såa mange Arter som muligt af nævnte Svampeslægt, tillige med Angivelse af de Værtplanter, paa hvilke de forskellige Arter af Selerotinia optræde. Der indrømmes en Frist indtil 31. Oktober 1903. Besvarelserne af Spørgsmaalene kunne være affattede i det danske, svenske, engelske, tyske, franske eller latinske Sprog. Afhandlingerne, der maa være tydelig skrevne, betegnes ikke med Forfatterens Navn, men med et Motto, og ledsages af en forseglet Seddel, der indeholder Forfatterens Navn, Stand og Bopæl, og som bærer samme Motto. Intet af Selskabets inden- landske Medlemmer kan konkurrere til nogen af de udsatte Præmier. Belønningen for den fyldestgørende Besvarelse af et af de fremsatte Spørgsmaal, for hvilket ingen anden Pris er nævnt, er Selskabets Guldmedaille af 320 Kroners Værdi. Med Undtagelse af Besvarelserne af den for det Thot?'ske Legat udsatte Opgave, for hvilke Fristen først udløber den 31. Oktober 1903, indsendes Prisbesvarelserne inden Udgangen af Oktober Maaned 1902 til Selskabets Sekretær, Professor, Dr. H. G. ZeurHen. Bedømmelsen fålder i den paafølgende Februar, hvorefter Forfatterne kunne faa deres Besvarelser tilbage. I Carlsberg-Laboratoriet havde tilsendt Selskabet 40 Exem- plarer af sine , Meddelelser" 5. Bd. 1. Hefte, hvilke våre om- delte til de Medlemmer, der havde udtalt Ønske om dem. I Mødet var fremlagt de paa Boglisten under Nr. 118—158 opførte Skrifter. 4, Møde. ( 39 ) 92. Februar. 4. Mødet den 22 Februar. (Tilstede vare 40 Medlemmer, nemlig Jur. Tromsen, Præsident, Ussing, Holm, Jørgensen, Christiansen, Fausbøll, Krabbe, Vilh. Thomsen, Wimmer, Topsøe, Warming, Thiele, Meinert, Rostrup, Steenstrup, Heiberg, Bohr, Erslev, Fridericia, Hansen, Boas, O. G. Petersen, W. Sørensen, H. Møller, Pechtile, Jonsson, S. Miller, Bergh, Johannsen, Jespersen. Nyrop, Bang, Juel, Buhl, Kålund, S. Sørensen, E. Petersen, Kolderup Rosenvinge, Sekretæren, Christensen.) Professor, Dr. J. L. HuwerG gav en Meddelelse om longo- bardisk Ornamentik og forbandt dermed Forevisning af Lys- billeder. Lektor, Dr. O. G. PETERSEN forelagde et Arbejde: , Til Be- grebet Trakeide", der vil blive optaget i Selskabets Oversigt. En af Cand. mag. E. Burmann indsendt Afhandling: ,Bi- drag til de organiske Kvægsølvforbindelsers Kemif overgaves til Bedømmelse af et Udvalg, hvortil valgtes de Hrr. Professorer S. M. JørGENsEenN og O. T. CHRISTENSEN. Der foretoges første Behandling af et fra det angaaende Spørgsmaalet om Anvendelsen af fremmede Sprog nedsatte Udvalg, som havde suppleret sig med de Hrr. ZeurHen, War- MING Og JESPERSEN, fremkommet Forslag til Ændring af Ved- tægternes $ 14, og af et af Udvalgets Medlemmer stillet For- slag til Ændring af $ 21. Sekretæren havde 4 Uger forud meddelt Selskabet, af en Forandring af Vedtægterne vilde blive Genstand for Forhandling. Det besluttedes at skænke Selskabets Skrifter og dets Oversigter til Statens Lærerkursus. I Mødet var fremlagt de paa Boglisten under Nr. 159—199 opførte Skrifter, deriblandt Gaver fra Selskabets udenlandske Medlem, Professor G. Linnstrom, Stockholm, og fra Hr. Dr. H. FrirscHe, St. Petersborg. 8. Marts. ( 33 ) i 5. Møde. 5. Mødet den 8% Marts. (Tilstede vare Selskabets Æresmedlem Hs. kgl. Højhed KRONPRINSEN, samt 38 ordin. Medlemmer, nemlig: S. M. Jørgensen, under Præsidentens Fra- værelse Vicepræsident, Holm, Christiansen, Fausbøll. Krabbe, Vilh. Thom- sen, Wimmer, Topsøe, Warming, Thiele, Meinert, Goos, Rostrup, Steenstrup, Heiberg, Bohr, Gram, Paulsen, Erslev, Fridericia, Christensen, Hansen, Boas, O. G. Petersen, W. Sørensen, Pechiile, Zachariae, Jonsson, Bergh, Johannsen, Jespersen, Nyrop, Juel, Kålund, E. Petersen, Kolderup Rosen- vinge, Sekretæren, Høffding.) Professor, Dr. Eus. WarminG meddelte et ejendommeligt Exempel paa Bladmosaik. Efter Forslag af det i Anledning af 300 Aars Dagen for Tycho Brahes Død nedsatte Udvalg vedtoges det enstemmig, at Selskabet skulde mindes denne Dag ved Genudgivelsen af Tycho Brahes Ungdomsværk og første Bog ,,De stella novaf efter Originaludgaven, København 1573, som nu kun fore- kommer i ganske faa Exemplarer, medens kun en mindre Del af den senere er udgivet. Sekretæren meddelte i Tilslutning hertil, at det K.-K. Hof- bibliothek 1 Wien med stor Beredvillighed havde laant Sel- skabet en Samling Tychoniske Haandskrifter, som Udvalget havde ment at kunne faa Brug for under denne Udgivelse. De vilde dog kun blive benyttede til et enkelt Facsimile efter Tycho Brahes Haandskrift. Dernæst foretoges anden Behandling af de foreslaaede Æmdringer 1 Vedtægternes $ 14; Forslagene bleve ikke ved- tagne. Anden Behandling af $21 udsattes. I Mødet var fremlagt de paa Boglisten under Nr. 200—256 opførte Skrifter, deriblandt et Skrift om Tycho Brahe af Herr Lanistav PerrnY i Prag. 6. Møde. ( 34 ) 992. Marts. 6. Mødet den 22de Marts. (Tilstede vare Selskabets Æresmedlem, Hs. kgl. Højh. KRONPRINSEN samt 27 ordin. Medlemmer, nemlig: Juxr. Tixomsen, Præsident, Ussing, Holm, Jørgensen, Christiansen, Fausbøll, Krabbe, Wimmer, Warming, Thiele, Meinert, Gertz, Heiberg, Høffding, P.E. Miller, Gram, Paulsen, Christensen, Prytz, H. Møller, Zachariae, Jonsson, Jespersen, Buhl, Kålund, S. Sørensen, Sekretæren.) Bibliothekar, Dr. K. KÅrunn gav en Meddelelse om Haand- skrifterne af Sturlunge Saga, som vil blive offentliggjort anden- steds. . Derefter gav Bestyrer af meteorologisk Institut A. Paursen en Meddelelse om Nordlysexpeditionen i Utsjoki (i det nord- lige Finland). Denne Meddelelse vil blive optaget i Over- sigterne. Kassekommissionen fremlagde det reviderede og deciderede Regnskab for 1900. En Oversigt over dette findes S. (35)—(37). Til Selskabets Delegerede ved den internationale AÅssocia- tions Generalforsamling, som begynder den 16. April i Paris, valgtes efter Forslag af den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse: Generalmajor G.C. C. v. ZACHARIAE og efter Forslag af den historisk-filosofiske Klasse: Professor, Dr. phil. J. L. Heere. Dernæst foretoges den fra forrige Møde udsatte 2. Behand- ling af Vedtægternes $ 21. Der vedtoges Ændringer paa de Steder, som i nedenstaaende Gengivelse af Paragrafen findes trykte med Cursiv. SE2: Naar der maatte tilbydes Selskabet Afhandlinger af Viden- skabsmænd udenfor Selskabet, nedsættes til disses Bedømmelse et Udvalg. De Forslag, som fremsættes i Betænkninger over indsendte Afhandlinger eller andre Meddelelser, have at angive, hvilken Beslutning Selskabet menes i Videnskabens Interesse at burde fatte derover, f. Ex. om det indsendte i sin Helhed skal offent- liggøres af Selskabet, eller kun en Del eller maaske et Udtog 92. Marts. ( 35 ) 6. Møde. Oversigt over Regnskabet for Aaret 1900. Indtægt. Kr. Øre | Kr. Øre 1. Beholdning ved Aarets Begyndelse: | as Kassebe holdmme ads st" SJÆLE» og 315 | 59.1 b. Rest af det Hjelmstjerne-Rosencron. Bidr. | 73533 48 | BID ER DE LE LEGD 2] VET A0L 3 PERSERNE SEERE 960 | EOS phe dier Her] Kes arenaer res 125 hon ; nr 2. Renter og Udbytte af Aktier og Obligationer:f red NE a. 125700 Kr. Husejer Kreditkasse-Obl. å 38/4 9/9 | 4713! 75 || 79200 - Østifternes Kreditf.-Obl. å 3%/, 9/0 | 2970) , | ANE en UR BE REN 8000 - — — — å 31/2 9/9 | 1 Term. 22” BA) handertdøn | 10000 - Fynske Creditfor.-Oblig. å 31/2 2/9 | g 1 Term. 175! » | 8000- — — — å31/,% | 1 Term. > V" Abul 7000 - — — — å4 9% SIN Re | 18000 - Jydske Landejend. Krdf.-Obl. å 497, TO SEN LI Elk (1) 2] | 10538! 75 b. 33600 Kr. Prioritets Obligationer ..... SST HESER MV 57 59 aRRå c. 600 Kr. Nationalb.-Aktier, Udbytte 47% 4... |. 42] , PS ETILLE ROER SEGS ROSEN RRSDEER ØRREDER RE SERES BENLI 1500. g Bidrag i Følge fundatsmæssig Bestemmelse: | a. Til Præmier: fra det Classenske Fideicommis....... AOO WA At | Etatsraad Schous og Hustrus Legat .... 100 ig b. Til videnskabelige Formaals Fremme: SEEIEN sål det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag for | 1 Eye r akt LS CC JSEEERR SESERESREESESESEREEERSEEE SEN TT 2101 | 53 | Fra: Carlsbersfondete ss 33 ore ls ur 10000 | | Renter af Indskrivningsbevis, 118000 Kr. i Østifternes Kreditforening, som udgør | J.P. Suhr & Søns Legat til Erindring om | | Professor Dr. med. & phil. Julius Thomsen | 4130. , "16231! 55 5… For Salg af Selskabets Skrifter .......… BENENE 778| 97 6. Rente af Indlaan og Folie i Banken ; 2993 | 70 7. Tilfældige Indtægter: | En udtrukken Fynsk Creditf-Oblig...... 2000 , | - — Jydsk Landejend. Krdf.-Obl. | 2000 , | - = Østifternes Krdf.-Obl. (Thom- MGK sens Erindrings Legat) .. | 1000! , | Indbetalt ved ovenstaaende Legats Stiftelse | 290; , | 59290 | Samlet Indtægt ... ff :.. |... 145653 | 02 6. Møde. (FSB) 92. Marts. Udgift Kr. | Øre) Kr. |. Øre I. Selskabets Bestyrelse: | | a. Løn til Embedsmænd, Medhjælp til Sekre- tariatetrog "Arkivet; samtBudet simrer SAS ON RE br Selskabets Møder NEED 510/'03 | RER EnFØRN REESE BUN sn DÅ 3123/57 | d-3Kontorudsifter'd ser 05 se ER 985 | 83 || | Så POOH SE rs FLER, GERE SE hier anse i rare 655 | 63 | | ie" Brandforskrmie FsiN SELE TREN EIN SE 2 145 | 80 | | [KS Til Selskabets Forlagsskrifter : ES | | a. Af Selskabets Midler: 2 | É y Kr. Øre 2. Trykning af Oversigterne og | Skrifterne, derunder Papir til | førstnævnte er HEN SRER s5463135 40 || Basen RE care BK JS83552 . Kobberstik, Lithografi, Træsnit 1692 96 er Papir tlskrifterne sm 691 84 EOF Ab ore REE. SSRRETER 1. Andre Udgifter til Oplaget af Selskabets Forlagsskrifter . . . 1169 71 ore e 11111289) 633 | | | 7. Oversættelse paa Fransk . . . 338 20 || | b) | | | | b. Af det Hjelmstjerne-Røsencroneske Bidrag: Regestan diplomati ease NET SENE 1069" 15 Men | (17538 ES 3. Til Raadighed for Selskabets Præsident ved | | JEEESSUKT SØNS Legat: HAS RSAD NERE re Til Udgivelse af Skrifter og anden Virksom- hed ved Selskabets Medlemmer: Se MMRSEl Skab eLSEMT ALERT ER ERROR b. Af det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag | | | | | | | 5. Understøttelse til Skrifters Udgivelse og viden- | skabelige Arbejder af Ikke-Medlemmer : | as FAR Selskab ets Mn Ale RE RS gø he fo RS Ve Baek b. Af det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag: 2. Til Udgivelse af J. G. Espersens Ordbog, til Holms Supplement til samme og | | ATsummmesanOrdbosen sees Sae | 3. Til Overbibliothekar Chr. Bruuns Bib- liotheca danica, NEBEL RRE se ” Eateris:…. 1. 2] 2. RO DÆSESÆ 92. Marts. (37 ) 6. Møde. Oversigt over Regnskabet for Aaret 1900. Kr. Øre Kr. Øre Udgift. Transport ... mel ss 1 20248] 34 6. Pengepræmier og Medailler: a. Præmie af Legaterne: Fra det Classenske Fideicommis. ..... YIN: Etatsraad Schou og Hustrus Legat .... lee b. Af Selskabets Kasse (derunder Renten af det Thottske Legat): EnsGuldmedalle fol) "Tirs RE Loog. fr 390) Br sulvmedalle se NT an DRE TAN eet 12 | 50 ET 333 50 7. Tilfældige Udgifter: Er Hr AE rare 340) HER. RSEE NER ER KDE RER less mb ves b. Istandsættelser og mindre Anskaffelser . 19171475 c.: Rejser for Selskabet (ny Konto)... …. . TODAKS Mebel sl gR 891 | 75 SM Ind køb af »Obligationer snes mrk DN SL VANN 218978 62 9. Beholdning ved Aarets Slutning: aeMikassebe honning kig ØRKEN RD LDS 943 | 45 b. Rest af det Hjelmstjerne-Rosencroneske Eero se SE ES SES ET RD 8565. | 86 BE Gr kinre daler SEES ar BEM TORNEDE 640 |", RR KR Søkvmedillerrsskt smeg. icke EL STE 112: 50 Er (1026181 Samlet Udgift...|.... .. |45653| 02 Det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag. Indtægt. Ej Eames Es Jans 900 SE: ore or re RER RER ER: . | 7533 | 48 Dr rr Ta SES) He EA ERDRESRE SERENE NE, APS SEARER Sr eg, MOLE NSS Samlet Indtægt 9635 | 01 Udgift | Resa diplom died AGE | "JE MADE HER ERR es AF 0 STUER gi 43" Bebel 1 dans 19008 153 SX. Sat pos ERR Bale Firsel ge 8565 | 86 Samlet Udgift . . . | 9635 | 01 6. Møde. ( 38 ) 22, Marts. deraf, og om saadant skal ske i Selskabets Skrifter eller i dets Oversigter, om nogen anden Bekendtgørelsesmaade er at anbefale, eller om Selskabet slet ikke har Grund til at fremme dets Udgivelse. Naar særlige Grunde tale derfor, kan der ogsaa foreslaas, at Selskabets Medaille 1 Sølv eller i Guld tilkendes Forfatteren. I Tilfælde af, at Arbejdet har været bekosteligt, kan ogsaa en Godtgørelse for de dermed forbundne Udgifter eller en Understøttelse til Fortsættelsen tilraades. Foruden Selskabets Beslutning om en indsendt Afhandling kan den afgivne Betænkning meddeles Forfatteren, hvis han ønsker det. I Oversigterne meddeles ordentligvis kun, hvad der skal bringes i Udførelse (hel eller delvis Publikation af ÅAr- bejdet eller Tilkendelse af en Medaille). Dog kan den afgvvne Betænkning offentliggøres i Oversigterne efter særlig derom tagen Beslutning af Selskabet, og den skal offentliggøres, naar vedkommende Forfatter forlanger det. Arbejder, som ere offentliggjorte eller agtes udgivne uden Selskabets direkte Medvirkning, modtager Selskabet kun til Bedømmelse efter derom tagen særlig Beslutning. Det samme gælder om Afhandlinger af ikke danske For- fattere, med Hensyn til hvilke det desuden kræves, at de skulle have været forelagte ved et indenlandsk Medlem. Endelig fremlagde Sekretæren paa den fraværende Redak- tørs Vegne Oversigt 1901, Nr. 1, færdig fra Trykkeriet 16. Marts, og en nylig udgivet ,Fortegnelse over Selskabets Forlags- skrifter. 1901£. I Mødet var fremlagt de paa Boglisten under Nr. 257—305 opførte Skrifter, deriblandt som Gave fra Selskabets Medlem Professor, Dr. EuG. WarmiænG Oversættelser påa Russisk og Polsk af hans Værk ,Plantesamfund£ samt Gaver fra Sel- skabets udenlandske Medlem Prof. F. R. Hermert, Potsdam. og fra de Hrr. Børgesen og O. Paursen, København. 12. April. (397) 7. Møde. ”.. Mødet den 12te April. (Tilstede vare Selskabets Æresmedlem, Hs. kgl. Højhed KRONPRINSEN, samt 33 ordin. Medlemmer, nemlig: Jur. Traomsen, Præsident, Ussing, Holm, Rørdam, Jørgensen, Fausbøll, Krabbe, Wiminer, Warming, Thiele, Meinert, Steenstrup, Gertz, Heiberg, Høffding, P.E. Miller, Gram, Erslev, Fridericia, Christensen, Hansen, O. G. Petersen, Prytz, Pechile, Jénsson, S. Miller, Johannsen, Juel, E. Petersen, Sekretæren, Bang, S. Sørensen, Christiansen.) Professor, Dr. E. Horm holdt Foredrag over den ældre Bernstorff og Kong Christian VIL. Fra Formanden for den internationale Associations Udvalg G. DarBoux, Secrétaire perpétuel de Institut de France, var kommen Meddelelse om, at paa Associationens Generalforsamling den 16. April og ff. Dage vilde følgende Sager blive behandlede. 1. Forslag til et finansielt Reglement. 2. Forslag til Ændring af Vedtægterne, stillet af the National Academy, Washington, og the Royal Society, London. 3. Forslag angaaende gensidigt Udlaan af Haandskrifter, stillet af Berliner-Akademiet. 4. Forslag om Udgivelsen af græske Aktstykker fra Middel- alderen og den nyere Tid, stillet af det Kån. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Munchen. 5. Forslag angaaende Udgivelsen af en Realencyclopædi for Islåm, stillet af Akademierne i Leipzig, Wien og Miinchen. 6. Forslag angaaende Gradmaaling i Afrika, stillet af Royal Society, London. 7. Forslag angaaende Kontrollen med fysiologiske Instru- menter, stillet af Académie des Sciences, Paris. 8. Forslag angaaende Nedsættelsen af en Fag-Kommission for Menneskets og Dyrenes Udviklingshistorie og for Hjærne-Anatomi, stillet af det Kon. Såchsische Gesellschaft der Wissenschaften. 9. Forslag angaaende en fuldstændig Udgave af Leibniz” Værker, stillet af Académie des Sciences Morales et Politi- ques, Paris. 7. Møde. ( 40 ) 12. April. 10. Forslag angaaende en Undersøgelse af Udlændinges stats- retslige Stilling i de forskellige Lande, stillet af Académie des Sciences Morales et Politiques, Paris. 11. Forslag angaaende Udgivelsen af Mahåbhårata, stillet af det K.-K. Akademie der Wissenschaften, Wien. 12. Forslag om Udgivelsen af de hedenske og kristne Mosaiker indtil det 11. Aarhundrede incl., stillet af Académie des . Inscriptions et Belles-Lettres, Paris. 13. Forslag angåaende Skabelsen af et særligt Organ til Ud- givelse af Indskrifter i de mindre bekendte Sprog, stillet af Académie des Inscriptions et Belles-Lettres, Paris. De forskellige forslagstillende Selskaber have i Vinterens Løb tilsendt Selskabet Forslagene med Motiver. Der foretoges Afstemning over de i forrige Møde indbragte Forslag om nye Medlemmer. Valgte bleve som indenlandske Medlemmer af den hist.-filos. Klasse: Professor, Ordenshistoriograf, Dr. phil. Troers Lund; af den naturv.-mathem. Klasse: Direktør for Armagh Observatoriet i Irland, Dr. J. L. E. Drever; Professor i Zoologi ved Universitetet, Dr. Hector JunGersenNn og Museumsinspektor G. M. R. Levinsen; som udenlandske Medlemmer af den hist.-filos. Klasse: Professor i indogermansk Sprogvidenskab ved Universitetet i Leipzig, Dr. Friepr. KarL BrusMAanNN; af den naturv.-mathem. Klasse: Professor i Kemi ved Stockholms Højskole, Dr. Orro Pettersson; Professor i Botanik ved Universitetet i Berlin, Dr. A. Encrer; Professor i Botanik ved Universitetet i Munchen, Dr. K. GorBer; Professor i Kemi ved Universitetet i Berlin J. H. van'r Horr; Professor i Kemi ved University College i London Wimriam Ramsay; Professor i Fysik ved Johns Hopkins University (Baltimore) H. A. Rowrandn og Direktør for den franske Stats Tobaksfabriker i Pantin, Mathematikhistorikeren PauL TANNERY. 12. April. (an ) 7. Møde. I Mødet var fremlagt de paa Boglisten under Nr. 304—362 opførte Skrifter, deriblandt Gave fra Hr. Dr. CarLos Berg, Buenos Aires. 8. Mødet den 264% April. (Tilstede vare 27 Medlemmer, nemlig Jur. THomsen, Præsident, Ussing, Holm, Jørgensen, Christiansen, Krabbe, Vilh. Thomsen, Wimmer, Warming, Thiele, Meinert, Rostrup, Steenstrup, Høffding, P.E. Muller, Gram, Paulsen, O. G. Petersen, Jonsson, Johannsen, Buhl, Kålund, Kolderup Rosenvinge, Lund, Jungersen, Levinsen, Sekretæren.) Museumsinspektor, Dr. F. MewerTt gav en Meddelelse om Vandkalvelarverne (Larvæ Dytiscidarum), som vil blive offent- liggjort i Skrifterne. Lektor, Dr. O. G. Petersen forelagde derpaa en Bog: Dia- gnostisk Vedanatomi af NV. Europas Træer og Buske. Derefter aflagde Direktionen for Carlsbergfondet neden- staaende Beretning om Virksomheden i 1899—1900. Beretning for 1899—1900, afgiven af Direktionen for Carlsbergfondet. I Henhold til det i Statuterne for Carlsbergfondet & X indeholdte Paalæg undlader Direktionen for dette Fond ikke herved at indsende til det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Beretning om Virksomheden i Aaret 1899—1900. I. Hvad for det første Carlsberg Laboratoriet vedrører, skal følgende meddeles: 1. Laboratoriets Lokaler og Inventarium. Største Delen af den fysiologiske Afdelings Lokaler er bleven oliemalet. Til Anskaffelse af nye og Reparation af ældre Instrumenter og Apparater samt til Inventarium af for- skjellig Slags er medgåaet omtrent 3300 Kr., deriblandt til et fotografisk Apparat omtrent 460 Kr., til et Destillationsapparat omtrent 390 Kr., til en Platinskaal omtrent 370 Kr., til en Thermostat omtrent 690 Kr., til et Chamberlands Filtrum omtrent 150 Kr. m.m. 8. Møde. (492 ) 26. April. Til Bøger er udgivet 463 Kr. 58 Ø.; men som sædvanlig er Bogsamlingen ogsaa i Aar forøget ved forskjellige Gaver. 2. Laboratoriets Personale har i Aaret lidt et stort Tab, idet den kemiske Afdelings hidtil eneste Forstander, Professor Kjernaar døde den 18. Juli 1900. I hans Sted konstitueredes Afdelingens ældste Assistent, Cand. polyt. JesseNn-Hansen, for Maanederne September—December, og ansattes under 29. September Hr. Dr. phil. S. P. L. SørENsSEN (fra 1. Januar 1901 at regne). 3. Laboratoriets Udgifter have udgjort 37828 Kr. 16 Ø., nemlig 1. Lønninger til Forstandere Professor KJEL- DAHL (for ti Maaneder) 5000 Kr.; Professor EDANSEN GO OK 5 Er ER eN Sr 11000 Kr. , Ø. 2. Lønninger til Assistenterne: Hr. Jessen-Han- sen 2000 Kr., Huslejegodtgjørelse 600 Kr., Honorar som konstitueret Forstander (for 1 Maaned) 150 Kr.; Hr. Krøcker 2000 Kr., Huslejegodtgjørelse 600 Kr., som Bibliothe- kar 100 Kr., for Tilsyn med Oplaget af »Meddelelserne” 50 Kr.;| Hr. ScHIøNNING 1500 Kr: Hr. PEDERSEN (1350-Kr-;, Hr: Vær ES OOR KERNE Sår STRA DSE KEN RE AN SOLE SE rr re 9550 Seer Lønning til Folkene: P. Andersen 1000 Kr., extraordinært 100 Kr.; G. Perersen 1000 Kr., extraordinært 100 Kr., N. Poursen 840 Kr. ; Fyrbøder H. C. Hansen 1200 Kr.; en Ren- Co > sJørmeskone rs UK EA SERENE SEERE AT DO FEE Aranventanto ror ru re SERENE SER SSR 7467 - 75 - sedForskyellige Ud zikt en rs SEE re NOE RE RER 1595 - 66 - 6. Skatter og Assurance af Bygningerne..... 930 - 28 - 7. Udgivelse af , Meddelelser fra Carlsberg i Ikabora fortets SKS ar NE KANE ENS 389 - 62 - 8. Uforudsete og extraordinære Udgifter..... 1974 - 85 - LA: 23 782S-Kr NG Ø! Med Hensyn til. Posterne 1, 2, 3 og 5 henvises til forrige Aarsberetning (for 1898—99). Udgifterne under Post 6 er det anset for rettest at opføre som en egen Post. Under 26. April. (43-) 8. Møde. Post 8 er indbefattet: Understøttelse til Professor Kjernanr til en Rekreationsrejse 400 Kr.; Reparation af Bygninger og Varmeapparater 691 Kr. 40 Ø.; Laboratoriets Bidrag til Pro- fessor Kjernaars Begravelse m.m. 4. Laboratoriets Virksomhed. Den kemiske Afdeling. Professor KjernaHis i forrige Beretning omtalte Sygdom forhindrede ham ogsaa i det her omhandlede Aar fra at ar- bejde i Laboratoriet. Efter et Ophold i Norge mente han vel at spore en kjendelig Bedring, men havde endnu ikke gjen- optaget sine Arbejder, da han den 18. Juli uventet bortkaldtes ved en brat Død. Hr. Jessen-Hansen har fortsat sine Undersøgelser over for- skjellige Sukkerarters Reduktionsevne med Hensyn paa den Indflydelse, en større eller mindre Mængde Kulsyre har der- paa, naar Reduktionen foregaar i mere eller mindre alkaliske Kobberopløsninger af samme Type som Fehlings Vædske. Hr. C. PeDersEN har påa Professor Kjernaurs Foranledning undersøgt de Forhold, forskjellige Æggehvidestoffers Spaltnings- produkter vise overfor Fosforvolframsyre. Ligesom ifjor har han efter Bryggeriets Anmodning vikarieret for Bryggeri- kemikeren. Hr. Weis har fortsat de i forrige Beretning omtalte Stu- dier over Malt-Peptase. En foreløbig Meddelelse om sine Resultater har han offentliggjort i HorPE-SEyLer's Zeitschrift fur physiologische Chemie 21, 79—97, medens den udførlige Redegjørelse for Arbejdet vil fremkomme i Meddelelserne. Den fysiologiske Afdeling. Den væsentligste Del af Professor Hansens Arbejder i dette Aar har han nedlagt i to Afhandlinger, som nu foreligge trykte i ,Meddelelserne" dte Bd., 1ste Hefte, nemlig 1) Om Variationer hos Saccharomyceterne, 2) Undersøgelser over Eddikesyrebakterier (3dje Afhandling). 3. Møde. (44 ) 26. April. I samme Hefte har Hr. Krøcker offentliggjort en Afhand- ling: ,Kan Enzymdannelsen hos Alkoholgjærsvampene anven- des som Artsmærke?” og i Forbindelse med Hr. ScHiønninG et andet Arbejde ,Om Gjennemvoxningsfænomener og abnorm Konidiedannelse hos Dematium pullulans og andre Svampe”. Hr. Krøcker har desuden udgivet en Haandbog om Gjærings- organismer og dertil hørende Methodik paa Waac's Forlag i Stuttgart, og i 10de Udgave af Leyser-Heiss' Værk: ,Die Bier- brauerei” har han udarbejdet Afsnittet ,,Theoretisches tuber Gåhrung". De fleste Figurer i Prof. Hansens ovenanførte Afhandling ere efter Fotografier af Hr. ScHaiønnnG, som fremdeles er i Færd med Fotografering af alle de Mikroorganismer, man har studeret paa Carlsberg Laboratoriet. Tre Udlændinge (en Svensker, en østerrigsk Galizier og en Skotte) have i Aarets Løb studeret i Laboratoriets fysio- logiske Afdeling. Uk Under Fondets Afdeling B er til videnskabelige Fore- tagender i Aarets Løb foruden det statutmæssige Tilskud til det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab paa 10000 Kr. blevet udbetalt 251637 Kr. 49 Øre, altsaa ialt 261637 Kr. 49 Øre. 1. Dr. phil. D. Andersen til en Udarbejdelse af Index til Pali Gatha Litteraturen 800 Kr. Første Bidrag af en fleraarig Bevilling. Dr. phil. V. Andersen til en videnskabelig Rejse 1000 Kr. Fhv. Kontorchef A. Arlaud til Udgivelse af 4de Bind af en kritisk Udgave af Baggesens poetiske Skrifter 600 Kr. 4. Fru cand. mag. Nina Bang til Udgivelse af et Udvalg af wd Ro Øresundstoldregnskaberne 1900 Kr. Fortsættelse af en fleraarig Bevilling. 5. Dr. phil. N. H. Bang til Forarbejder til et ethisk-socialt Arbejde 800 Kr. Første Bidrag af en toaarig Bevilling. 26. April. (45) 8. Møde. 6. SÅ Cand.mag. Baruél til Udarbejdelse af dansk-fransk Lexikons- arbejde 1000 Kr. Fortsættelse af en fleraarig Bevilling. Dr. phil. F. Barmwater til Instrumenter 545 Kr. Dr. phil. R. Besthorn til videnskabelig Virksomhed 600 Kr. Første Bidrag af en treaarig Bevilling. Dr. phil. Besthorn og Professor, Dr. J. L. Heiberg til Ud- givelse af et arabisk Haandskrift 800 Kr. Dr. phil. Th. Bierfreund til en videnskabelig Rejse 1500 Kr. .…. Konsulent Bing til Fortsættelse af J. B. Krarups Skrift om dansk Landbrugs Udvikling efter 1835 400 Kr. .… Overbibliothekar, Dr. Birket Smith til en Udenlandsrejse 1300 Kr. . Dr. phil. Chr. Blinkenberg til Forberedelse af et Værk om Antiksamlingen 1500 Kr. Første Bidrag af en toaarig Bevilling. Til en videnskabelig Boring ved Grøndalsbroen 12749 Kr. 83 Ø. Fortsættelse af en større Bevilling. Rigsarkivar, Dr. C. Bricka til Udgivelse af dansk biografisk Lexikon 1000 Kr. Fortsættelse af en tidligere Bevilling. . Statsplantør Bruel til et Arbejde om Klitternes Historie i Hjørring Amt 300 Kr. . Cand. mag. F. Børgesen til Undersøgelser over færøske Alger 1200 Kr. Første Bidrag af en toaarig Bevilling. . Docent A. Christensen til Undersøgelser over Alkaloider 800 Kr. Første Bidrag af en toaarig Bevilling. Dansk historisk Forening til Udvidelse af sammes Virk- somhed 400 Kr. Del af en fleraarig Bevilling. Dr. phil. A. B. Drachmann til Fremme af hans videnska- belige Studier 1500 Kr. Tredje Bidrag af en fleråarig Bevilling. Cand. med. V. Ellermann til Instrumenter 500 Kr. . Cand. mag. M. C. Engell til geografiske Studier 500 Kr. Pastor Feilberg til Anskaffelse af folkloristisk Litteratur 300 Kr. 8. Møde. (46 ) 26. April. . Dr. phil. A. Friis til Forberedelse af en Udgave af A. P. Bernstorffs Papirer 1500 Kr. Fortsættelse af en treaarig Bevilling. .” Litterat F. R. Friis til fortsat litterær Virksomhed 600 Kr. Kaptajn V. Garde til et Værk om Vindforholdene i Nord- atlanterhavet 1633 Kr. Halvdelen af en Bevilling. Den grønlandske Kommission 113559 Kr. 95 Ø. til en Expedition til Østgrønland pr. Baad og Skib under Ledelse af Premierlieutenant Amdrup og Cand. mag. Hartz (jvfr. de to foregaaende Aars Beretninger). Dr. phil. H. Grønwall til en Rejse 500 Kr. Frøken E. Hallas til et botanisk Arbejde 350 Kr. Dr. phil. E. Hannover til et Arbejde om Constantin Han- sen 1000 Kr. Sidste Bidrag af en treaarig Bevilling. .…. Prosektor, Dr. med. F. C. C. Hansen til videnskabelige Arbejder 800 Kr. Dr. phil. K. Hude til videnskabelige Arbejder 600 Kr. Første Bidrag af en treaarig Bevilling. . Cand. mag. L. Jacobsen til kemiske Studier 800 Kr. Apothekbestyrer C. Jensen til en Beskrivelse af Dan- marks Mosarter 1000 Kr. Første Bidrag af en toaarig Bevilling. Cand. med. Vilh. Jensen til et Mikroskop 1400 Kr. . Oberst N. P. Jensen til et Skrift om den skaanske Krig 1325 Kr. Første Bidrag af en toaarig Bevilling. Professor, Dr. Jespersen til Udgivelse af en Fonetik 500 kr. Andet og sidste Bidrag. Dr. phil. E. Jessen til lexikalske Arbejder 600 Kr. Første Bidrag af en treaarig Bevilling. . Cand. mag. A. C. Johansen til et Mikroskop 762 Kr. …… Akademisekretær P. Johansen til et kunsthistorisk Arbejde 600 Kr. . Lektor W. Johannsen til videnskabelige Undersøgelser over Byg 800 Kr. 26. April. (47) 8. Møde. 42. 43. 43. Cand. mag. Helgi Jønsson til Arbejder vedrørende Islands Havalger 1200 Kr. Første Bidrag af en toaarig Bevilling. Professor, Dr. F. Jonsson til Udgivelse af en oldnorsk-islandsk Litteraturhistorie 600 Kr. (Del af en fleraarig Bevilling) og til en Rejse i Island 300 Kr. Dr. phil. C. Juel til mathematiske Undersøgelser 300 Kr. Sidste Bidrag af en treaarig Bevilling. Til en Rejse i arkæologisk Øjemed ved Dr. phil. Kinch 12000 Kr. . Cand. mag. M. Knudsen for den internationale hydrogra- fiske Kommission til experimental Revison af hydrografiske Tabeller 900 Kr. . Dr. phil. A. Kraft til kriminalistisk-psykologiske Studier 600 Kr. Første Bidrag af en toaarig Bevilling. ……. Kunstforeningen til et Værk om Maleren Marstrand 2134 Kr. Del af en Bevilling paa 38000 Kr. …… Fuldmægtig Købke til Udgivelse af Julius Langes efterladte Afhandlinger 3000 Kr. Anden Halvdel af en Bevilling paa 6000 Kr. Bibliothekassistent A. C. Larsen til Udgivelse af et Skrift om Profeten Esaias 1000 Kr. .. Dr. phil. S. Larsen til kritiske Undersøgelser over Kæmpe- viserne 800 Kr. Første Bidrag af en treaarig Bevilling. Dr. phil. A. Lehmann til Undersøgelser over de sjælelige Funktioners fysiske Virkninger 1000 Kr. Første Bidrag af en toaarig Bevilling. . Dr. phil. Edv. Lehmann til Studier over Avestas Religion 1000 Kr. Første Bidrag af en toaarig Bevilling. Cand. med. A. Lendorf til et Mikroskop 500 Kr. ……. Museumsinspektor Levinsen til Undersøgelser over Bryo- zoerne 800 Kr. Del af en fleraarig Bevilling. . Inspektør E. Lund til Udgivelse af Katalog over danske Portrætmalerier 2000 Kr. Del af en større Bevilling. . Cand. mag. H. C. A. Lund til et Skrift om Danmarks Hi- S. Møde. ( AS ) 26. April. (dn | > 60. 61. 63. 66. 67. 69. 70. storie 18536—64 800 Kr. Første Bidrag af en toaarig Be- villing. Skuespiller Karl Mantzius til et Skrift om ,Skuespilkun- stens Historie" 1000 Kr. .….[. Kammerherre F. Meldahl til et Arbejde om Venedigs Bygningskunst 1500 Kr. Første Bidrag af en toaarig Be- villing. Cand. mag. Mentz til Undersøgelser over Moser i Jylland 1000 Kr. Cand. jur. F. Mohr og Professor, Dr. phil. C. A. Nissen til en tysk-dansk Ordbog 1000 Kr. Første Bidrag af en tre- aarig Bevilling. .…. Museumsdirektør, Dr. 5. Muller og 6 andre Forfattere til et Værk om Fund fra Danmarks Stenalder 3320 Kr. Del af en større Bevilling. Docent, Arkitekt C. V. Nielsen til et Værk om Perspek- tivens Historie 800 Kr. Sidste Bidrag af en fireaarig Be- villing. . Dr. phil. N. Nielsen til mathematiske Studier 600 Kr. Korpslæge G. Norrie til Udgivelse af 2den Del af kirur- gisk Akademis Historie 350 Kr. Del af en Bevilling påa 700 Kr. Dr. phil. A. Olrik til Udgivelse af en Fortsættelse af 5. Grundtvigs Folkeviseværk 1280 Kr. Del af en større Be- villing. Premierløjtnant Olufsen til en videnskabelig Expedition til Pamir 300 Kr. Afslutning paa en større Bevilling. Cand. mag. C. H. A. Ostenfeld og cand. mag. Gelert til Udarbejdelse af en arktisk Flora 1000 Kr. Anden Halvdel af en Bevilling. Dr. phil. H. Pedersen til en videnskabelig Rejse til Rusland 800 Kr. Dr. phil. Johan Petersen til Undersøgelser over Plankton 2500 Kr. Del af en større Bevilling. 26. April. (49) 8. Møde. få: 84, 85. 87. Lektor, Dr. phil. O. G.Petersen til forstbotaniske Under- søgelser 800 Kr. Første Bidrag af en toaarig Bevilling. Lærer Storgaard Petersen til en historisk-topografisk Be- skrivelse af Ulfborg Herred 450 Kr. . Cand. mag. Helgi Pjetursson til geologiske Undersøgelser i Island 1800 Kr. Cand. jur. et polit. F. E. Pio til et Værk om Englands industrielle og sociale Udvikling 1000 Kr. Første Bidrag af en toaarig Bevilling. Distriktslæge Rambusch til Udgivelse af et Værk om Ring- kjøbing Fjord 2200 Kr. . Cand. mag. F. Kølpin Ravn til plantepathologiske Under- søgelser 800 Kr. . Fru Signe Rink til Udgivelse af Grønlænderen Hanséraks Dagbog 600 Kr. Kommunelærer H.N. Rosenkiær til en videnskabelig Rejse 500 Kr. .…. Cand. mag. 5. Rosznecki til en videnskabelig Rejse 1200 Kr. .. Lektor Rostrup til Illustrationer til en Haandbog i Plante- pathologi 500 Kr. Anden Halvdel af en toaarig Bevilling. .. Cand. mag. E. Schou til mathematiske Undersøgelser 500 Kr. 82. Kontorchef J. Schovelin til Arkivstudier i Hamburg 300 Kr. »Selskabet til Udgivelse af Kilder til dansk Historie" til Udgivelse af et Værk om danske Lavsskraaer i Middel- alderen 1220 Kr. Del af en større Bevilling. Dr. phil. G. N. Starcke til videnskabelige Studier 1000 Kr. Sidste Bidrag af en treaarig Bevilling. Fru Lætitia Steenstrup og Frøken M. Schjellerup for et kinesisk-engelsk og et persisk-engelsk Lexikon i Haand- skrift (udarbejdede af afdøde Professor Schjellerup) 1000 Kr. . Sønderjydske Foreninger til en Haandbog i det nordsles- vigske Spørgsmaal 1500 Kr. Dr. phil. S. Sørensen til videnskabelige Arbejder 1000 Kr. Første Bidrag af en treaarig Bevilling. 8. Møde. (50 ) 26. April. SJ 94. 95. JM . ÅArkivar A. Thiset til Udgivelse af et Værk om adelige Sigiller 4962 Kr. 48 Øre. Del af en større Bevilling. Professor, Dr. V. Thomsen til en videnskabelig Rejse 300 Kr. .… Dr. phil. Thoroddsen til Undersøgelser om Islands Geografi og Geologi 1500 Kr. og til Udgivelse af et topografisk- geologisk Kort over Island 2000 Kr. Dele af fleraarige Bevillinger. Universitetsjubilæets danske Samfund til Udgivelse af Kalkars Ordbog om det ældre danske Sprog 939 Kr. 60 Ø. Del af en større Bevilling. 2. Fhv. Professor, Dr. J. L. Ussing til arkæologiske Studier og Undersøgelser 2000 Kr. Fleraarig Bevilling. .. Dr. phil. H. Valentiner til fortsat Udgivelse af L. V. Lorenz's efterladte Skrifter 750 Kr. og til videnskabelige Arbejder 1500 Kr. Første Bidrag af en treaarig Bevilling. Til fortsatte Undersøgelser i Vatikanarkivet ved cand. mag. Lindbæk og cand. mag. Rafael Meyer 4500 Kr. Kontreadmiral C. F. Wandel til Udgivelse af hydrogra- fiske Undersøgelser i arktiske Farvande 2400 Kr. Del af en fleraarig Bevilling. .…. Professor Warming paa flere Botanikeres Vegne til et Værk om Færøernes Plantevæxt 150 Kr. Første Bidrag af en Bevilling paa 3626 Kr. Lensgreve B. Wedell Wedelsborg som Formand for Land- brugsafdelingens Komité ved Udstillingen i Paris 1900 til et videnskabeligt Arbejde om det danske Landbrug 5500 kr. 8. Cand. mag. Weitemeyer til historisk-topografiske Under- søgelser 500 Kr. Del af en fleraarig Bevilling. … Professor, Dr. Wimmer til Udgivelse af et Værk om Rune- mindesmærker 1256 Kr. 63Ø. Del af en større Bevilling. .… Professor, Dr. H. G. Zeuthen til en Rejse 1200 Kr. . Cand. polyt. E. Østrup til et Arbejde om Diatoméer 600 Kr. Første Bidrag af en treaarig Bevilling. c o (sl 26. April. FS) TIL Oversigt over Indtægt, Udgift og Status for Afdelingerne A, B og C. 8. Møde. Indtægt. Afdeling A (Laboratoriet). Kassebeholdning 1. Oktober 1899............ 12132 Kr. 84 Ø. Andel i Fondets Overskud for 1898—99 ..... 62499 - 39 - Statutmæssigt Tilskud fra Carlsbergfondet ..... BO000 3 31/2 0 Rente af 34000 Kr. Østift. Kred. Obl... 1190 å Halvaarlig Ydelse pr. 11 Juni 1900 af Laan til PAT CERES RS gs Rente = 1000 Kr. Afdrae —=285008- 1500 kk Andel i Renteindtægt af Afdelingernes Kasse- beholdnmessssl se Eg S SS SSD SR. 145 - 20 - For Salg af ,Meddelelser" i 1399—1900...... 234 - 39 Indbetalt fra Bryggeriet vedrørende Afdelingens Bensrons fond SS SN DRE DRETE 740 å Indtægt i 1899—1900.. 113471 Kr. 82 Ø. Udgift i 1899—1900... 94038 - 12 Kassebeholdning 1. Oktober 1900... 19433 - 70 Afdeling B. Kassebeholdning 1. Oktober. 1899... 13319%Kru 039! Andel i Fondets Overskud for 1898—99..... 187498 - 20 Statutmæssiet Tilskud fra Fondet.…. 7..." 40000 - » 3!» %0 Rente af 100000 Kr. Østift. Ldkr. Obl. 3500 - ., 31/9 do. 19000 -… Østift. Krdf. Obl. OØDYA ss FIRER Andel i Renteindtægt af Afdelingernes Kasse- BEholenmer kreert EU hd rss ae 435 63 - Indtægt i 1899—1900.. 305417 Kr. 86 Ø. Udgift 1 1899—1900.... 261872 - 49 Kassebeholdning 1. Oktober 1900... 43545 37 Afdeling C. Kassebeholdning 1. Oktober 1899..........…. 36839 Kr. 11 Ø. Andel i Fondets Overskud for 1898—99 ..... 62499 - 39 at overføre... 99338 Kr. 50 Ø. 4 8. Møde. ( 59 ) 26. April, Overført... 99338 Kr. 50 Ø. Slatufmæssiet lilskud frå nFondett MES DERE 3900 0 er 31/2 %9 Rente af 15000 Kr. Østift. Kreditf. Obl. BDR EN MS sc 31/0 99 Rente af 15000 Kr. Østift. Landkr. Obl. SDS 41/5 9/9 Rente for !/2 Aar til 7/2 1900 af 20000 KrÆØ str Band kr KODES HEE SENER SEERE ASO ae Renter af Kassebeholdningen: 145,20 + 83,33 DERS ARE E SAR ESE ST AS NE SE SN ERE ESPEN EREDES Sr 602 RSS Indtægt af Forevisninger paa Frederiksborg Slot — 9373 10 - SELE Keeler Ra arne ons Ea bra br ode KO 7 SEE BREDERE kejekalkGarderobern er SED SERIE RE GORE ure Indtægt 1 1899—1900.. 147149 Kr. 13 Ø Udsdt its98- 1900 FF 5563 HEER Kassebeholdning 1. Oktober 1900... 31786 -. 13 - Udgift. Afdeling A. Laboratoriets Driftsudgifter (jfr. ovenfor 3. 2).. 37828 Kr. 16 Ø Dotation til Professor Kjeldahl ved hans 25 Aars Tube un ES AR SE DE SEE 5000 FEER Indsat paa Sparekassebog, tilhørende Afdeling A.'s Pensionsfond Es SE SHARE SEER 190900 6RE Uddannet Pabrikk en Al ane ERE SEERE 500005 Samlet Udgift... 94038 Kr. 12 Ø Afdeling B. Understøttelser og Udgifter til videnskabelige Bormaalie me REISE RMS 261637 Kr. 49 Ø Udgifter vedrørende Bogsamlingen ........... 2390 ENE Udgift 1 1899—1900... 261872 Kr. 49 Ø. Afdeling C. BHunki on æren ERE LAKE EG ARN SAV Kr ERA: Ops borer dere PS RS SØS EDR 8312 ROR Afgifter, Præmier, Kontorudgifter, Diæter, Rejse- ostbrans porn dei ter ERE, ENE IEEE VAND EON at overføre... 16216 Kr. 56 Ø. 26. April. ( 53 ) 8. Møde. Overført... 16216 Kr. 56 Ø. Vedligeholdelse af og Arbejder i Museet; Klokke- SEE se ens re nere TD ELSE. 10337 - 79 - Uormeapparaters ae Aare ne re go aks FREE 233710. 31 Møbler, Indkøb, Restauration etc............. 12579 TIENE Malerier, Kobberstik, Tegninger, Skulpturer, Rammer ejet PIET SE TES. F.F VOER 31514 -" 44. - Horses ae BESS neg er IBGE 5 Indkjøb af; -Nærdipapirer ett. dar. epyrseken ER 19982 —5-1,550. f- Udgift i 1899—1900.;./ 115363 Kr. …, Ø. IV. Overensstemmende med, hvad der er fastsat ved Tillæg. til Statuterne for Carlsbergfondet & XIX, lader Direktionen frem- deles medfølge den Beretning, den har modtaget fra Bestyrelsen for det nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg, og som er Gjenpart af den Beretning, det paahviler denne Bestyrelse aarlig at afgive til Hs. Maj. Kongen om Museets Fremgang. Allerunderdanigst Indberetning fra Bestyrelsen for det nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg Slot. I det sidst forløbne Aar fra i1ste Oktober 1899 til 30te September 1901 har Museet erhvervet Ved Kjøb: 1. Portræt af Leonora Christina Grevmde Ulfeldt, ridende paa en hvid Hest. Johan Herman Wessel, Statue mødelleret i Gibs af C.C. Peters. b9 3. Portrætbuste af Højesteretsassessor Rimestad, modelleret i Gibs af C.C. Peters. 4, Portræt af Overpræsident C.L. Klem, malet af Professor F. Vermehren. Portrætbuste af Anatomen Konferensraad H. C.B. Bendz, modelleret i Gibs af C.C. Peters. [sn 3. Møde. (54 ) 26. April. Portræthuste af Maleren C. Dalsgaard, modelleret i Gibs af C.C. Peters. Portræt af Dronning Sophie Magdalene, malet af Wahl. Miniaturportræt af Stiftamtmand Niels Gersdorf. Portræt af Maleren C.A. Jensen, malet af Lorentzen. Portræt af Maleren C. A. Jensens Hustru Cathrine, f. Lo- rentzen, malet af C. A. Jensen. .…. Portrætbuste af Maleren Ernst Meyer, modelleret i Gibs af Professor A. V. Saabye. Portræthuste af Billedhuggeren C.G. Peters, modelleret i Gibs af Professor A. V. Saabye. Portræthbuste af Etatsraad Lektor Christian Flor, model- leret i Gibs af C.C. Peters. Portrætbuste i Marmor af Professor J. L. Ussing, udført af Professor Th. Stein. Kong Christian VIIPs Begravelse, Akvarel malet af C. von Pløtz. Portræt af Prinsesse Vilhelmine Enestine, Kong Frederik IIs Datter. Gisselfeldt før Ombygningen. Portrætrelief i Gibs af Statsminister Ove Håegh-Guldberg, Afstøbning efter Original, tilhørende Overretssagfører Hoegh-Guldberg. .. Portræt af Statsminister Henrik Stampe, Rødkridtstegning udført af Poul Ipsen. .. En Samling af 50 Haandtegninger af N. Simonsen, fore- stillende Officerer og Befalingsmænd fra Krigen 1848—350. .. En Samling af 36 Haandtegninger af N. Simonsen, fore- stillende Slagscener fra Krigen 1848—50. Roskilde Domkirke, malet af C. Henrichsen. .… Maleri forestillende Kong Christian VII og Kong Gustav II, ledsagede af Hofstaldmester Munck, tilhøjre ses Kron- prinsen (Frederik VI). Malet af E. Pauelsen vistnok 1778, i hvilket Aar Gustav III aflagde Besøg ved det danske Hof. 26. April. ( 55 ) 8. Møde. 924. Skuespillerinden Jomfru Mette Marie Astrup, malet af H. Hansen. . Den store Sal paa Eremitagen, malet af Konservator C. Chr. Andersen. .…. Kronborg Slotsgaard, malet af Heinrich Hansen. 27. Kong Frederik VI's Bisættelse i Roskilde Domkirke, malet af Zeuthen. .. Auditeur P. E. Rasmussen, Komponisten til ,Danmark dejligst Vang og Vænge", malet af F.F. Petersen. Kong Christian VIII, Medaillon i Gibs, modelleret af Chri- stensen. Billedhuggeren Bertel Thorvaldsen, malet af S. Schack. . Maleri af Frederiksborg Slot. .. Kong Christian I og Dronning Dorothea, Kopi af Carl Thomsen efter Maleri påa Gaunø. . Kong Christian IN paa Dødslejet, Kopi af Professor F, Vermehren efter et Maleri af Jacob Bimk paa Gaunø. .. Kong Christian II. Kopi af L. A. Ring, Original i Museet i Neapel. Kong Christian II modtager Søren Nordby i Lier. Maleri af Vilh. Rosenstand. Portrætbuste af kgl. Skuespiller Michael Rosing Wiehe, modelleret i Gibs af Professor A. V.Saabye. 37.… Portræt af Kong Christian V. Kong Frederik III, Kopi af Professor O. Haslund efter Maleri paa Ryegaard. Oluf Mauritsen Krognos og Anna Hardenberg, Dobbelt- portræt, Kopi af Professor A.T. Helsted efter Maleri paa Hvedholm. Som Gaver. Portræt af Digteren Johannes Ewald, testamenteret af Etatsraad Stadslæge Schleisner. Portræt af Statsminister Ove Malling, malet som ung. Skjænket af Fru C. Hersleb f. Malling. 8. Møde. ( 56 ) 26. April. 3. Portræt af Biskop Peder Hersleb. Skjænket af Fru C. Hersleb f. Malling. 4. Portræt af Komponisten J. P, E. Hartmann. Skjænket af den Afdødes Børn. 5. Kong Christian IX's Besøg paa Island 1874. Marinemaleri Skjænket af Gehejmeraadinde Klein. Museet har ogsaa i sidst forløbne Aar erhvervet flere værdifulde Møbler fra forskjellige Tidsaldre, udskaarne og jern- beslaaede Kister, gammelt dansk Fajance, gamle Vaaben, Broncegjenstande m.m. Museet har i Aarets Løb været besøgt af 43819 Personer. Morcerup. F.Mernaar. SE. Horm. F. VERMEHREN. V. Til Slutning skal Direktionen endnu give en Oversigt over Fondets Formuestilling, saaledes som den har udviklet sig fra iste Oktober 1899 til Iste Oktober 1900. Balance den 1. Oktober 1899. Aktiver: æg g 1. Bryggeriet Gamle Carlsberg (herunder ogsaa i i Fabrikken Alhance) Aon Ses 18 De G/014S 70 MR BryøserietsBeholdninger, Gr ore SAS 1,488574. 98 3ntkassebeholanme REEL SE Sr sone me: 133697. 85. AMU destaaenderhordring er gr AES Sas are JNE 135719. 68 5. Ejendommen Mtr. Nr. 223 i Vestervold Kvarter 83370519 GÆR E ornyel ses fon de EEN SER ESSEN 36917. 83 7. Afdelingerne: Laboratoriebygningen ..... Kr. 531069. 54 kontante er he rne - 434787. 96 1 Værdipapiner seg En SSU 1,148884. 50 8. Fondets Obligationsformue : ar Børseftekter 2: 5: Kr2 774500 b. Prioritetsobligationer . - 1,194262. 65 3,968762. 65 Or mkondets Kassebeholdnmgg ere Horses ks 7 EEK 519165. 65 14,279810. 64 26. April. MS EN 8. Møde. SES SETE SE UKE KORK SE er; 2 — . GL ARE DEAL >) 10. it: Passiver: Pa Ø. PrioritetsejældstiliRestretr.ss 2. EDER, 1;200000: Bryggeriets "Pensionskasse 223 Ret. 317922: 32 Bensjonstiskudskasser AMM, 25.17140 ERR LS STATS — Bi. £ so RER. 13750057 Juibilæumspensionskaåassense 7 elorgn kunne 32458. 24 Habrikken SAllance MM: 505 re SEE 425000. , Aldelnsernermd se LDS gr JAREN 1,148884. 50 Reserrefonde de ER ss ea SE ERE 104165. 65 Benstansfon ders er. SR. NRKs 30000. KErpitals konto sees 7 ANER: al De SATA ERE 10,786409. 86 14,279810. 64 Balance den 1. Oktober 1900. Aktiver: na x Bryggeriet Gamle Garlsberg (herunder Fa- ; | brikken Alliance) HR 3.155 SET SSD 6,131547. 7 Brysseériels" Beholdninger I ES BER 1,518836. , Bryggeriets Kassebeholdning................ kO70665Æ3 — udestaaende Fordringer . … ..... 79985. 97 — Tilskud til Pensionsfondet ....... 92216. 5 Ejendommen Mtr. Nr.223 i Vestervold Kvarter 83879107 ilornyelsesfon dets Søg Es sa sinn SR ERNE 10126571 Afdelingerne: Laboratoriebygningen ..... Kr. 531096. 54 kontant (desuden Sparek.) - 458445. 91 ik Værdinapner = 12029500 1,242042. 45 Fondets Obligationsformue : ag børseflekter 0. Kr277450 0 b. Prioritetsobligationer . - 1,194015. 71 3,968515. 71 Reservefondet : RR Børser ser SI DR Kr%5000055= bb Sparekassen DK 1 155495:.26 105495. 26 Pensionsfondet : am Børsellekten 5.5. 31: SE Kr3500005 bær kontante eN ODER SESGe oms, 30673. . HKondetsskassebeh oldmme SE MEE BEER 880822. 86 18 15,001720. 18 8. Møde. ( 38 ) 26. April. Passiver: Kr. Ø. iP rroritels es jælde ties REESE SS ESS 11000005 ERB rysserietskPensionskasse res eN MERE ES: 344972. 97 SEP en sons is ku dsklass EA eN NE SER ES RE SOON Å. — REE Re ENE Se SE 151639. 26 SJubilæumspensionskass ener REESE REKS SEER 48451. 48 Gran abrikken Alliance i Snes SNEEN CS) STRED B2D000 SEE TER G ældst Eks propriatons konto RER 10685. 81 SEAN elin gerne ms SR ES SS TEE SERENE DE 1,242042. 45 DRM eser ver onde te rr re Er ne SENGE UAE ven sg 226318. 12 MORER ensjons Ton det er eee ere 272891. 05 HE Kap italk onto ES SE SEE ERE AE 10,982258. 4 15,001720. 18 Det samlede Beløb, der i Henhold til Tillæg til Fundats for Carlsbergfondet $8 6, 7 og 8 er anbragt som Grundfond, udgjorde den 1. Oktober 1900 det for dette fastsatte Beløb af 6 Millioner Kroner. I Direktionen for Carlsbergfondet 3. April 1901. C. CHRISTIANSEN. E. Horm. S. M. JØRGENSEN. JEESUSSING; EuG. WARMING. Som Medlem af Kassekommissionen fratraadte efter Tur Hr. Direktør, Dr. Gram og genvalgtes for de næste fire Aar. Til Revisorer genvalgtes for de kommende tre Aar de Hrr. Fabrikinspektør, Dr. Torsøe og Professor, Dr. Jur. PETERSEN. Som Tilforordnet til Carlberglaboratoriets Bestyrelse gen- valgtes efter Direktionens Indstilling Hr. Brygger KoGsBøLLE for fem Aar fra den 25. September d. Å. I Mødet den 26de Januar 1900 var der givet Selskabet Med- delelse om Indbetalingen af J. P. Suhr & Søns Legat til Minde om Professor, Dr. med. & phil. Julius Thomsen. Ind- betalingen fandt Sted i den Form, som er angivet i følgende 26. April. (EON) 8. Møde. Skrivelse (som ved en Fejltagelse ikke blev optaget i Beret- ningen om det omtalte Møde): Under Henvisning til vor Skrivelse af 22. November f. A., betræffende Oprettelsen af et Legat under Videnskabernes Selskab paa 100,000 Kr., tillade vi os herved at meddele, at vi efter Aftale med Selskabets Præsident har udlagt Legat- kapitalen i: 118,000 Kr. 31/2 %0 Østifternes Kreditforenings Obligationer, 7. Serie å 841/2 9% ........…. 99,710 med vedhængende Rentecoupons, første pr. ie Jutta År en ED aa ar EGE IE "ae I me HE RENEE 290 Talt Kr. 100,000. Efter derpaa at have ladet Obligationerne indskrive i Kreditforeningens Bøger undlade vi nu ikke hoslagt at frem- sende det modtagne Indskrivningsbevis Ltr. A. Fol. 281 samt det ovennævnte kontante Restbeløb 290 Kr., idet vi for Mod- tagelsen tør imødese det meget ærede Selskabs behagelige Tilstaaelse. Kjøbenhavn den 17. Januar 1900. For Executores testamenti i Boet efter afd. Etatsraad- inde I. M. Suhr, født Bech, og tidligere afg. Ægtefælle Etatsraad, Grosserer O. B. Suhr. OrTto LIEBE. Til Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab i København. Hertil knytter sig den Meddelelse, som indeholdes i neden- staaende Skrivelse fra Kassekommissionens Formand, der fore- lagdes i Mødet den 26de April 1901: Legatkapitalen for J. P. Suhr & Søns Legat til Erindring om Professor, Dr. med. & phil. Julius Thomsen er, som Regn- 8. Møde. ( 60 ) 26. April. skabet for 1900 udviser, anbragt i et Indskrivningsbevis fra Østifternes Kreditforening i 3/2 pCt. Obligationer af denne Kreditforenings 7. Serie. Obligationernes oprindelige Nominal- beløb var 118,000 Kr. Ifølge et af Selskabets Præsident under 7. Januar 1901 udtalt Ønske er dette Beløb forøget med 2000 Kr. ved Optagelse af en Selskabet tilhørende Obligation af samme Serie paa Indskrivningsbeviset, saa at Nominal- beløbet nu er 120,000 Kr. 19. April 1901. THIELE, Kassekommissionens Formand. Fra de nyvalgte Medlemmer DREYER, PETTERSSON, GOEBEL, Ramsavy og TANNERY var der kommet Skrivelser med Tak for Optagelsen. Fra den /ristorisk-filosofiske Klasse var der kommen Med- delelse om, åt den havde genvalgt Hr. Professor, Dr. Ussinc til Klasseformand for de kommende tre Aar. I Mødet var fremlagt de paa Boglisten under Nr. 363—412 opførte Skrifter. 9. Mødet den 10% Maj. (Tilstede vare 31 Medlemmer, nemlig Jur. THomsen, Præsident, Ussing, Holm, Jørgensen, Christiansen, Krabbe, Vilh. Thomsen, Wimmer, War- ming, Thiele, Meinert, Rostrup, Steenstrup, Heiberg, Høffding, Bohr, Gram, Fridericia, O. G. Petersen, Prytz, Pechule, Zachariae, Jonsson, Johannsen, S. Sørensen, E. Petersen, Kolderup Rosenvinge, Lund, Jun- gersen, Levinsen, Sekretæren.) Sekretæren meddelte, at Selskabet i April Maaned havde mistet to udenlandske Medlemmer, nemlig Biskop i Oxford (ikke Chester, som angivet i Medlemslisten) Wimriam StuBBs, 10. Maj. (619 | 9. Møde. der 10. April 1885 var optaget som Medlem af den historisk- filosofiske Klasse, og den 16. April Professor Henry A. Row- LAND (ved Johns Hopkins University i Baltimore), der faa Dage forud, nemlig den 12. April d. A., var optaget som Medlem af den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse. Professor, Dr. J. L. UssinG forelagde en Afhandling af Dr. BLINKENBERG om et Papyrusdokument indeholdende en Købe- kontrakt fra Ptolemæertiden. Derefter forelagde Professor, Dr. EuG. WarminG 6te Bidrag til Kundskab om Familien Podostemaceæ, som vil blive trykt i Skrifterne, og dernæst et Værk om Færøerne ,Botany of the Får&es" ved danske Botanikere. Professor, Dr. J. L. HuwerG og Generalmajor G. ZAGHARIAE afgave en kort foreløbig Beretning om den af den inter- nationale Association af Akademier i Paris afholdte General- forsamling. Regestakommissionen fremlagde som nylig udkommet Re- gesta Diplomatica Historiæ Danicæ. 2. Række. 2. Bind. V. Fra Aar 1698 til Aar 1644, Efter Forslag af Redaktøren og Sekretæren vedtoges det at forøge Oplaget af ,,Oversigten£ fra 750 til 1000 Eksem- plarer. Selskabet besluttede at træde i Bytteforbindelse med 1) La Société scientifique et médicale de Rennes og 2) Birmingham Natural History and Plulosophical Society. Fra Kassekommissionen var der kommen Meddelelse om, at den havde genvalgt Professor THIELE til Formand for det nu begyndende Aar. De nyvalgte Medlemmer BruGmann og van'T HorFr havde tilsendt Selskabet Skrivelser med Tak for Optagelsen. Redaktøren forelagde Oversigten. for 1901 Nr. 2, færdig fra Trykkeriet den 7. Maj. Endelig meddelte Sekretæren, at der inden Udløbet af den d. 2. November 1900 forlængede Frist var indkommen to Be- 9. Møde. (62 ) 10. Maj. svarelser af Selskabets. historiske Prisopgave, den ene under Mærket Een b den anden, der dog foreløbig var ufuld- stændig , med Motto: ,, Danmarks indre Historie i det fem- tende Aarhundrede er kun lidet behandlet", I Mødet var fremlagt de påa Boglisten under Nr. 413—461 opførte Skrifter, deriblandt som Gave fra Selskabets Medlem, Lektor, Dr. O. G. Petersen det i forrige Møde forelagte Ar- bejde, og desuden et Skrift fra Fyrst A/bert I af Monaco. 10. Maj. (61) 9. Møde. der 10. April 1885 var optaget som Medlem af den historisk- filosofiske Klasse, og den 16. April Professor Henry A. Row- LAND (ved Johns Hopkins University i Baltimore), der faa Dage forud, nemlig den 12. April d. A., var optaget som Medlem af ”- den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse. Professor, Dr. J. L. UssinG forelagde en Afhandling af Dr. BLINKENBERG om et Papyrusdokument indeholdende en Købe- kontrakt fra Ptolemæertiden. Derefter forelagde Professor, Dr. Eua. Warmine 6te Bidrag til Kundskab om Familien Podostemaceæ, som vil blive trykt i Skrifterne, og dernæst et Værk om Færøerne ,Botany of the Fåroes" ved danske Botanikere. Professor, Dr. J. L. HemerG og Generalmajor G. ZACHARIAE afgave en kort foreløbig Beretning om den af den inter- nationale Association af Akademier i Paris afholdte General- forsamling. Regestakommissionen fremlagde som nylig udkommet Re- gesta Diplomatica Historiæ Danicæ. 2. Række. 2. Bind. V. Fra Aar 1628 til Aar 1644. Efter Forslag af Redaktøren og Sekretæren vedtoges det at forøge Oplaget af ,Oversigten” fra 750 til 1000 Eksem- plarer. Selskabet besluttede at træde i Bytteforbindelse med 1) La Société scientifique et médicale de Rennes og 2) Birmingham Natural History and Philosophical Society. Fra Kassekommissionen var der kommen Meddelelse om, at den havde genvalgt Professor THIELE til Formand for det nu begyndende Aar. De nyvalgte Medlemmer BruGmann og van'r Horr havde tilsendt Selskabet Skrivelser med Tak for Optagelsen. Redaktøren forelagde Oversigten for 1901 Nr. 2, færdig fra Trykkeriet den 7. Maj. Endelig meddelte Sekretæren, at der inden Udløbet af den d. 2. November 1900 forlængede Frist var indkommet to Be- 9. Møde. (62) 10. Maj. svarelser af Selskabets historiske Prisopgave, den ene under Mærket aan Pe den anden, der dog foreløbig var ufuld- stændig, med Motto: ,Danmarks indre Historie i det fem- tende Aarhundrede er kun lidet behandlet". I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten under Nr. 413—461 opførte Skrifter, deriblandt som Gave fra Selskabets Medlem, Lektor, Dr. O. G. Petersen det i forrige Møde forelagte Ar- bejde, og desuden et Skrift fra Fyrst Albert I af Monaco. 10. Mødet den 18% Oktober. (Tilstede vare 35 Medlemmer, nemlig: Juz. Tromsen, Præsident, Ussing, Holm, Jørgensen, Christiansen, Fausbøll, Krabbe, Vilh. Thomsen, Wiminer, Topsøe, Warming, Thiele, Meinert, Goos, Steenstrup, Gertz, Heiberg, Høff- ding, P.E. Miller, Gram, Erslev, Fridericia, O. T. Christensen, O. G. Peter- ” sen, Salomonsen, Møller, Pechile, Johannsen, Jespersen, Bang, Juel, Kålund, Lund, Jungersen, Sekretæren .) Sekretæren meddelte, at Selskabet i Sommerens Løb havde mistet et indenlandsk Medlem, nemlig Professor i Anatomi ved Københavns Universitet, Dr. med. J. H. Guievirz, optaget den 3. April 1891 i den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse, død den 6. Oktober 1901; endvidere 4 udenlandske Medlemmer, nemlig Professor i sammenlignende Sprogviden- skab ved Universitetet i Berlin, Dr. phil. JoxH. ScHmipT, optaget den 1. Juni 1888 i den historisk-filosofiske Klasse, død den 4. Juli 1901; F. J. Henri DE Lacaze Durmers, Medlem af det franske Institut, Professor ved Faculté des Sciences i Paris og Direktør for den zoologiske Station i KRoscoff, optaget den 28. April 1882 i den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse, død den 21. Juli 1901; Præsident i Kammerkollegiet i Stock- holm, Dr. phil. & jur. H. L. ForserL, optaget den 8. April 1892 i den historisk-filosofiske Klasse, død den 2. August 18. Oktober. ( 63 ) 10. Møde. 1901; og Friherre, Intendant ved Riksmuseet i Stockholm, Dr. med. & phil. An. Erik NorDEnskiåLD, optaget den 30. April 1886 i den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse, død den 13. August 1901. Professor, Dr. Kr. Erszev meddelte en historisk Fortolk- ning af Akterne om Slesvigs Inkorporation 1721. Den historisk-filosofiske Klasse indsendte Bedømmelse af de inden Udløbet af den forlængede Frist (Udgangen af April 1901) indkomne Besvarelser af den i 1899 stillede historiske Prisopgave. Klassen havde fra det af den nedsatte Udvalg modtaget følgende Betænkning: Efter Forslag af den historisk-filosofiske Klasse udsatte Videnskabernes Selskab i Aaret 1899 sin Guldmedaille for »en Afhandling, der belyser Landets Administration, dets Em- bedsmænd, Lens- og Forsvarsvæsen, Skatteforholdene og Statens øvrige Finansstyrelse i det 15de Aarhundrede, især dog Tidsrummet fra Dronning Margrethes Død indtil Kong Hans” Tronbestigelse". Den oprindelige Frist for Indleveringen af Besvarelser har Selskabet i Henhold til et indkommet ÅAn- dragende forlænget indtil Udgangen af April d. A., og der indkom da to Besvarelser af Opgaven. 9: zØå SES er et særdeles omfangsrigt Arbejde. Den fylder over 2900 Kvartsider og bærer fra først til sidst Vidnesbyrd om den store Flid og Udholdenhed, hvormed Forf. har arbejdet. Af de mange Tusinder af Henvisninger ses, at Forf. ikke blot har benyttet Den første af disse, med Mærke alle trykte Kilder, men med største Flid gennemgaaet Breve og Dokumenter i Rigsarkivet saavel som i flere andre Arkiver her i Landet og i Udlandet. Paa de fleste Punkter maa man vistnok sige, at overhovedet alt det Materiale, som forefindes, er bleven inddraget i Undersøgelsen. Paa Grundlag af de saaledes indsamlede og overalt nøjagtig prøvede Kilder giver Forf. en udførlig Redegørelse for alle de under Opgaven 10. Møde. ( G4 ) 18. Oktober. hørende Forhold, han skildrer Rigsembedsmændene og Em- bedsmændene paa Landsting og Sysselting, Lensvæsenet og Forsvarsvæsenet, Finanserne, Krongodset og Skatterne, samt Kronens uvisse Indtægter, især Told, dog har Forf. ikke naaet at behandle Sundtolden. Det kan nu ikke nægtes, at uagtet Forf. har samlet saa overordentlig meget sammen om alle disse Emner, giver hans Arbejde dog paa mange Punkter kun en brudstykkeagtig Kundskab om Landets Administration. Forf. lægger saa langt fra Skjul herpaa, at han tvertimod idelig betoner, hvor lidt Materialet forslaar til at give et fuldt Billede af Administra- tionen og hvor ofte Fortolkningen af Aktstykkerne lader os i Tvivl. Der kan dog rettes nogen Bebrejdelse imod Forf. for, at han er altfor ængstelig ved at drage Slutninger eller ved at vælge mellem afvigende Forstaaelser, ligesom han ikke synes opfindsom med Hensyn til at anvende nye Methoder for Behandlingen af Stoffet. Imidlertid er Arbejdet over- ordentlig indholdsrigt og viser ypperlige Egenskaber hos For- fatteren. Vi skulle saaledes nævne den omhyggelige Prøvelse, som Forf. undergiver hver enkelt Kilde, ogsaa i diplomatisk Henseende, hans rolige og sindige Overvejelse af de enkelte Spørgsmaal, de givne omsigtsfulde personalhistoriske Studier — hvor saadanne vare nødvendige —, den nøje Opmærksom- hed for det Tidspunkt, da en ny Sædvane trænger frem eller en ny Ordning indføres, den stadige Medtagen af Forholdet til Hertugdømmerne og Sammenligninger med Norges og Sve- riges Administration, samt den fortrinlige Nøjagtighed, som udmærker alle Henvisninger og hans Gengivelser af Breve. Forf. er noget bred i sin Fremstilling og skælner ikke overalt ret mellem vigtigt og uvigtigt, hvorfor Arbejdet, forinden det udgives — hvad det i høj Grad fortjener —, stærkt bør be- skæres. Vi ere saaledes ikke i Tvivl om, at der her foreligger et 18. Oktober. ( 65 ) 10. Møde. Værk, som er fuldt værdigt til at belønnes med Selskabets Guldmedaille. Den anden indkomne Afhandling har til Motto: ,,Danmarks indre Historie i det femtende Aarhundrede er kun lidet be- handlet”. Den større Halvdel af denne Afhandling er dog først indsendt tre Uger efter at Fristen var udløbet. Vi skulle ikke komme ind påa Spørgsmaalet, om den herved maatte være udelukket fra at komme i Betragtning ved Prisæskningen, idet vi kunne udtale, at den selv bortset fra denne Mangel ikke vil egne sig til at blive prisbelønnet af Videnskabernes Selskab. Forf. har med Flid og Omhu samlet en stor Del Materiale sammen, dog næsten udelukkende fra trykte Kilder, han har i mange Henseender væsentlig støttet sig til tidligere Be- handlinger af de herhen hørende Emner, overfor hvilke han dog ikke i tilstrækkelig Grad viser selvstændig Opfattelse, ligesom han har undladt at inddrage mange offentliggjorte Aktstykker i Undersøgelsen. Forf. har iøvrigt haft Blikket aabent for alle de Forhold, som burde medtages under Opgaven, og han har bestræbt sig for at vejledes af Sædvaner og Ordning i andre Lande, men i intet Afsnit er han ret naaet til Bunds i Undersøgelsen, ligesom Afhandlingen i det Hele er altfor skematisk bygget og sammenstykket. Hvor megen Anerken- delse man end derfor kan yde Afhandlingen som en vel anlagt Begyndelse til et Studie over Administrationen i det låde Aarhundrede, har den en altfor ufærdig Karakter til at kunne komme i Betragtning ved Uddelingen af Prisen. Den 13. August 1901. JoH. STEENSTRUP, Kr. ERSLEV. Affatter. Klassen havde tiltraadt de i Betænkningen indeholdte For- slag, som derefter vedtoges af Selskabet. Den prisbelønnede 5 10. Møde. (66) 18. Oktober. Afhandling viste sig ved Navnesedlens Aabning at skyldes Arkivsekretær i Rigsarkivet, Dr. phil. Wimciam CHRISTENSEN. Det besluttedes i Selskabets Skrifter at optage en Afhand- ling af Cand. mag. J. P. J. Ravn: Molluskerne i Danmarks Kridtaflejringer. I. Lamellibranchiater. Sekretæren meddelte, at i Løbet af Ferien var med Præsi- dentens Billigelse optaget i Selskabets Oversigt: En Afhandling af Dr. Car. BLINKENBERG om et Papyrusdokument, indeholdende en Købekontrakt fra Ptolemæertiden, og en Afhandling af Dr. Niers NIELSEN: ,Recherches sur une classe de séries infinies analogues a celles de M. W. Kapteyn.” Direktør Hagen, Georgetown College Observatory, West Washington D. C. havde anmodet om Tilladelse til at op- trykke D'Arrest's Kort over Omegnen af Tyge Brahes Stella nova, som findes i Oversigten for 1864. Tilladelsen var givet af Præsidenten. Til denne Meddelelse knyttede Observator C. F. PecHtLE følgende Bemærkninger: Paa d'Arrest's Kort findes omkring RA OW 15m 0s og Decl. + 63”? 38' et Trapez bestaaende af fire Stjerner, af hvilke den i Trapezets sydøstlige Hjørne er betegnet Dpl. (duplex). Dette Trapez har i alt Fald i de sidste 25 Aar ikke eksisteret paa Himmelen. De fire Stjerner findes imidlertid ogsaa angivne i den Kortet ledsagende Katalog under Numrene 3, 4, 8 og 12, men angives som kun iagttagne een Nat. Sandsynligvis ere de fremkomne ved Forvekslinger i denne Nats Optegnelser. Thi paa et nærliggende Sted af Kortet findes omkring RA OP 15m 50 og Decl. + 637 35' et ganske lignende Trapez, hvis Stjerner ere iagttagne i mindst to Nætter og hvis syd- østlige Hjørne ogsaa er duplex, og dette Trapez findes paa- Himmelen. Fra det i Mødet den 12. April optagne Medlem, Professor Å. Encrer var kommen Brev med Tak for Optagelsen. Redaktøren fremlagde de i Løbet af Sommerferien udgivne Publikationer, nemlig Oversigt Nr. 3 og Nr. 4 og Skrifter, 18. Oktober. (67) 10. Møde. Naturvidenskabelig-mathematisk Afdeling, 6 Række, Bind IX. Nr. 7 (indeholdende Bmre Gram: ,,0m Proteinkornene hos oliegivende Frø med 4 Tavler og fransk Resumé) og Bind X. Nr. 2 (indeholdende Burmann: ,Bidrag til de organiske Kvægsølvforbindelsers Kemi"). I Ferien var afgivet til Universitetsbibliotheket Boglistens Nr. 462—831 og i Mødet var fremlagt Nr. 832—961. Disse Lister indeholdt private Gaver fra Selskabets udenlandske Medlemmer BrøGGer, HELMERT, Gustav STORM og WEBER, des- uden fra d'Hrr. CarLos BerG, Junk, KINBERG, DE Lima, MouRrLon, Nascius, OLSEN, ScHuyYTtEN, Tommasina og Damerne Gonin og MARTIAL. Overordentligt Møde den 24% Oktober. I Anledning af 300 Aarsdagen efter Tyge Brahes Død afholdt Videnskabernes Selskab Torsdagen den 24. Oktober et festligt Møde til Minde om vor store Landsmand. Salen var festlig smykket, bl. a. med en Gibsbuste af Tyge Brahe. Mødet over- væredes af Selskabets Protektor Hans Majestæt KONGEN og dets Æresmedlem, Hans kgl. Højhed KRONPRINSEN, endvidere Prinserne CHRistian, VALDEMAR, Hans og Prins GEeorG af Græ- kenland, samt de høje Herskabers Følge. (Tilstede var endvidere 48 Medlemmer, nemlig: Jux. Tromsen, Præ- sident, Ussing, Holm, Rørdam, Jørgensen, Christiansen, Fausbøll, Krabbe, Vilh. Thomsen, Wimmer, Topsøe, Warming, Meinert, Goos, Rostrup, Steen- strup, Gertz, Heiberg, Høffding, Kroman, P. E. Miller, Bohr, Gram, Valen- tiner, Erslev, Fridericia, Christensen, Hansen, Petersen, Salomonsen, W. Sørensen, Møller, Pechiile, Zachariae, Jonsson, S. Miiller, Johannsen, Jespersen, Bang, Juel, Kålund, S. Sørensen, E. Petersen, Kolderup Rosen- vinge, Lund, Jungersen, Levinsen, Sekretæren.) Præsidenten indledede Mødet med en kort Omtale af Tyge Brahes Betydning. Han tilføjede en Tak til Kongen, fordi han havde villet hædre Mødet ved sin Nærværelse, og meddelte, 5” Overordentligt Møde. (1685) 24. Oktober. at Hans Majestæt i Dagens Anledning havde benaadet Sel- skabets Medlem, Direktør for Armagh Observatoriet i Irland, Dr. J. L. E. Drever med Dannebrogsordenens Ridderkors. Professor, Dr. J. A. Frinericia talte om Tyge Brahes Ka- rakter og Aandspræg, hvorefter Observator C. F. PecaiLe talte om Tyge Brahes nye Stjærne i Forbindelse med hans Reform af Astronomien. Foredragene findes meddelte nedenfor. I Mødet var fremlagt det af Selskabet til Minde om Dagen udgivne Skrift: Tychonis Brahe De Nova Stella, som inde- holder en ved fototypisk Zinkætsning erholdt Gengivelse af Tyge Brahes i 1573 udgivne Ungdomsarbejde af dette Navn, samt en af Observator Pechule affattet latinsk Fortale og en Efterskrift ,Til danske Læsere" af samme Forfatter, og hvori der endvidere findes et Fototypi af et Portræt (Haandtegning) af Tyge Brahe og et Facsimile efter hans Haandskrift. I Dagens Anledning havde Selskabet modtaget: I. Fra Borgmesteren i Prag paa Borgerrepræsentationens Vegne et Eksemplar af Beretningen om Opsøgelsen og Undersøgelsen af Tyge Brahes Ben i Mariekirken vor dem Theine i Prag, afgiven af Arkitekt J. Herain og Universitets- docent Dr. H. MartiecKa (i tysk Oversættelse). Den ledsagedes af et Fotografi af Tyge Brahes Grav efter Restaureringen. Senere fulgtes denne Gave af 4 Platimotypier af Tyge Brahes Levninger. 9. Fra Professor astronomiae CHarLier i Lund ,Festskrift från Kongl. Fysiografiska Sållskapet i Lund i anledning af 300-årsdagen af Tycho Brahes dåd", indeholdende »Utgråfningarna af Tycho Brahes observatorier på on Hven sommaren 1901, beskrifna af C. V. L. Charlier£. 3. Fra Selskabets Medlem, Dr. phil. Drever, Direktør for Observatoriet i Armagh: ,J. L. E. Dreyer. Tycho Brahes Fortjenester af Astronomien. En populær Fremstilling”. 4. Fra Herr Gruss i Prag: ,Gustav Gruss. K tristaleté pamåtce umrti Tyge Braåha". 24. Oktober. ( 69 ) Overordentligt Møde. 5. Efter Festen har Selskabet endvidere modtaget: ,N. C. Dunér. Tal vid K. Vetenskaps-Akademiens minnesfest den 24, Oktober 1901, trehundraårsdagen af Tycho Brahes dåd”. Tyge Brahes Karakter og Aandspræg af J. A. Fridericia. Fra mange Sider af den civiliserede Verden rettes idag Blikket mod Graven i Teinkirken, paa flere Steder afholdes Højtideligheder til den store afdødes Minde. I Udlandet er det dog overvejende den udholdende Forsker, den geniale Videnskabsmand, Fyrsten i Astronomiens Rige, hvis Navn og Gerning man fejrer. Herhjemme vender Tanken sig selvfølge- lig ogsaa i denne Retning, og om lidt vil et andet Medlem af vort Selskab tolke for os Tyge Brahes Betydning i denne Henseende. Men for os Danske har Dagen tillige en anden Værdi. Den er en Mindedag om en af vore største og be- rømteste Landsmænd, om en af de mærkeligste og ejen- dommeligste af de Personligheder, vor fædrene Jord har fostret. Derfor maa det være mig tilladt at tale til Dem om Tyge Brahe netop som Personlighed, at forsøge påa at give et Bidrag til Bestemmelsen af hans Karakter og hans Aands- præg. — Der er Mennesker, som har dybtgaaende Karaktersvag- heder, men som evner at skjule dem, ofte endog i den Grad, at der over disse Svagheder kommer til at hvile et Dække, svært at gennemskue for den nærstaaende Samtid, uigennem- trængeligt for den fjernere Eftertid og for Historien. Der er andre, hvis Svagheder træder langt mere udvendigt frem, lette Overordentligt Møde. (TOR) 24. Oktober. at opdage for Samtiden, lette at bedømme eller at fordømme for Eftertiden. Tyge Brahe hørte til de sidste. Han tøjlede ikke sine Stemninger. Hans berettigede Selvfølelse overskred langt Maalet. Han kunde tilsidesætte Forpligtelser, naar de ikke gjaldt det, han selv værdsatte. Han kunde være uom- gængelig, heftig, uskaansom, hævngerrig. Føjede nogen sig ikke efter hans Ønsker, da fulgte Straffen derpaa. Gik en Dom i en Retssag ham imod, da såa han i Dommeren en Forbryder!. Mistænkte han nogen for at ville hans viden- skabelige Ære til Livs, da Ve over ham. Uhyggeligst viser sig dog hans Hævnfølelse, da han efter sin Bortrejse fra Dan- mark udbrød: Fuimus Troés, fuit Ilium et ingens gloria Danorum, til sine Tider endog kunde tale med Foragt om de Danske som fremmede, ja kunde finde Glæde i at høre om slette Varsler for Danmark i underlige Tegn paa Fiske”, Han var dernæst en udpræget Aandsaristokrat, der satte et skarpt Skel imellem de dannede, som interesserede sig for de høje, himmelske Ting, og Hoben, som kun levede for de jordiske. Han var endelig en Bondeplager; i høj Grad kom de hveenske Bønder til at mærke det; ikke alene maatte de gøre usæd- vanligt strengt Arbejde for ham, men det var ogsaa paa hans Foranledning, at de mistede deres Selvejendom, blev Fæstere under Kronen, Det vilde dog være en stor Uret mod Tyge Brahes Minde, hvis man ikke erindrede, at der i hans Karakter tillige var milde og ædle Sider. Han kunde føle dyb Sorg over nær- staaendes Bortgang, han kunde være en oprigtig Ven, selv mod dem, der i Grunden stod hans Aandsretning fjernt, som f. Eks. Holger Rosenkrans og Anders Sørensen Vedel, være en ?! Danske Magazin II, 279. 2 Friis, Epistolae quas Tycho Brahe et Oligerus Rosenkrantzius inter se dederunt S. 7, 24, 30. 3 Dan. Mag. II, 215. 94, Oktober. ( Vid | ) Overordentligt Møde. øm Broder, særlig mod sin berømmelige Søster Sofie, en kærlig Fader. Navnlig skal der dog lægges Vægt paa, at hvor stærkt han end kunde kritisere Kopernikus og hvor meget end denne stod for ham som Medbejler til Laurbærkransen mellem Nytidens Astronomer, altid talte han om ham med den dybeste Ærefrygt, fastholdt, at hvis han selv naaede videre end Koper- nikus, da skyldtes dette ikke Geniets eller Arbejdets Over- legenhed, men kun hans langt bedre Instrumenter. Og lige saa fuldt bør det mærkes, at han efter sin Bortrejse fra Dan- mark over for Udlændinge stadigt undskyldte eller endog roste Kristian IV og den danske Adel som Helhed, kun brænde- mærkede de enkelte af den, i hvem han saa sine Fjender. Som hans Karakter havde sine Svagheder, saaledes havde hans Aand sin Begrænsning. Det være langt fra mig at vove at tale om Mangler ved hans astronomiske Forskning, og til visse mere almindelige Fejlsyn hos ham skal jeg senere komme tilbage. Her skal jeg kun for det første minde om, at der midt igennem hans strenge Forskernatur bryder ud fra hans Sjæls Inderste mystiske Toner, der lægger deres Brus over hans Tankes Skarphed, lader ham nøjes med tilsyneladende Ligheder og med tilfæl- dige Overensstemmelser i Stedet for at hans principielle Stand- punkt maatte tilsige ham at prøve disse Ligheder og disse Overensstemmelser med Undersøgelsens eller Gennemtænk- ningens Knivsod. Der manglede ham dernæst ogsaa noget af Tankens Fylde; hans hyppige Gentagelser af de samme Ud- tryk er et Vidnesbyrd herom. Der manglede ham endvidere, i alt Fald i hans sidste Aar, noget af den geniale Bygmesters Evne til at sætte Kransen paa det Hus, han havde skabt; Kepler sagde om ham, at han sad inde med Rigdomme, han ikke brugte paa rette Maade'. Det blev da ikke heller ham, hvis Navn knyttedes til Fremtidens Opfattelse af Verdensbyg- ningen, ikke ham, der formaaede at uddrage de fulde Slut- 1 Kepler, Opera ed. Frisch I, 50. Overordentligt Møde. (TV 24. Oktober. ninger af en af de væsentligste Dele af hans Forskning, Under- søgelsen af Planeternes Baner. Trods dette, hvor mægtigt, fremfor alt hvor storladent ejendommeligt slaar ikke hans Aandspræg i Møde, selv for den, der maa give Afkald paa selvstændigt at værdsætte hans særlige videnskabelige Gerning! Han var den store, utrættelige Arbejder. Hans hele Liv var viet til den strenge Flid i Forskningens Tjeneste. For- trinsvis gjaldt det dog om de 20 herlige Aar paa Hveen. Men hvad han her udrettede, hvilke berømmelige Bygninger han her rejste, hvilken Virksomhed der husedes i dem, hvorledes den lille Ø under hans Mesterhaand blev et Særsyn for Verden, som en Eventyrplet, frugtbargjort af Kulturens varme Vind- slag, modnet ved Geniets Ild, kærtegnet af Stjernernes Lys, det er for tilstrækkeligt bekendt til, at jeg her behøver at dvæle derved. Han var dernæst den store Protest imod mange af de herskende Meninger, imod meget i den bestaaende Samfunds- tilstand. Et Slægtled i Forvejen var en aandelig og politisk Omvæltning gaaet hen over Danmark; den havde sat sine Frugter, men Floden med dens stride Strøm var nu veget til- bage, Ebben var indtraadt. Først og fremmest gjaldt det for de styrende at skabe Ro og Orden, Ko paa Aandens Om- raade igennem den herskende Kirke og dens Teologi med Fordømmelse af nye kætterske Meninger, Orden paa Statens Omraade igennem den stærke Kongemagt og ved skarp Ad- skillelse mellem Stænderne. Fremfor alt skulde Adelens Blod holdes rent ved standsmæssige Ægteskaber, dens Gerning være viet til Staten, Hoffet, Godserne og de junkerlige Syssel- sættelser; den kunde begunstige det litterære Arbeide, især det, som umiddelbart fremmede Statens, Kirkens og Tradi- tionernes Interesser, men selve Studierne henviste den som Regel til Kirkens og Universitetets borgerligfødte Mænd. Da var det, at Tyge Brahe paa mange Maader og med 24. Oktober. ( 73 ) Overordentligt Møde. fuld Bevidsthed brød igennem Skrankerne. Han gjorde det i sit Privatliv ved at knytte til sig en uadelig Kvinde, anerkende hende som sine Børns Moder, beholde hende som sin Hustru til sin Død. Han gjorde det dernæst i kirkelig Henseende, ikke som Tilhænger af en bestemt ikke-luthersk Trosbekendelse, men, om end fuldtroende Kristen, ud fra almindelige friere Synspunkter. Naar han lod sin Præst paa Hveen udelade Eksorcismen ved Daaben, da var det ikke i Tilslutning til Kalvinisternes eller Kryptokalvinisternes Lære, men det var, fordi han, saaledes som han udtrykte det, fandt denne Cere- moni afskyelig og ugudelig!?, i det hele kun lidet ænsede Djævletroen, den der ellers var indgaaet i lærdes og ulærdes Simd som en anden Religion ved Siden af Troen paa Gud; næppe nogensinde findes Djævlen nævnet i hans Breve, Vers eller Skrifter. Fuldt saa vigtigt er det dog, at han ikke ønskede at dømme mellem de forskellige stridende Religionsbekendelser, thi, som han ytrede, der er Fare for, at disse anser et lille Morgengry, der er plettet af Taage og Mørke, for Middagens højeste Lys?, og ganske imod de allevegne herskende An- skuelser erklærede han, at Spørgsmaalet om den enkeltes rette Tro vilde han overlade til ham, der formaar at granske Nyrer og Hjerter?, Erindres maa det ogsaa, at han paa tværs af alle Fordomme i den protestantiske Kirke var stemt for Indførelsen af den gregorianske Kalender og udtalte, at Modstanden imod den mere skrev sig fra Had til Paven end fra Kærlighed til Sandheden". Men Kærnen i hans Protest mod den bestaaende Sam- fundstilstand staar dog tilbage at nævne. Den var hans Ind- sigelse, i Ord og i Gerning, mod hans Standsfællers vante Levned. Ikke Politik, ikke Hof, ikke Godsstyrelse, ikke Vaaben- Fr. Burckhardt, Aus Tycho Brahe's Briefwechsel S. 10. Gassendi, Tychonis Brahei Vita (1654) S. 291. Epistolae astronomicae S. 155. Friis, Tychonis Brahei Epistolae 1568—87 S. 78. Overordentligt Møde. (74) 24. Oktober. brug eller Jagt gjorde han til Midtpunktet for sit Liv, sit Midt- punkt søgte han i Fordybelsen i Videnskaben. Nu er det vel saa, at han havde en samtidig dansk Standsfælle, der ogsaa har frembragt et Arbejde af videnskabelig Betydning, og særlig kan en Historiker ikke noksom skatte Arild Hvitfelds Værk; men sammenligner man de to Mænd, da er det dog uomtvisteligt, at medens den drivende Kraft hos Hvitfeld var Følelsen af Forpligtelsen til at forevige Fædrelandets Fortid, da var den hos Tyge Brahe den Erkendelsesdrift og den Sandhedstrang, der er al Videnskabs egentlige Moder. Hans Erkendelsesdrift fik sin Flamme fra Begejstringens Ild. Fra det Øjeblik i hans Ungdom, da den ny Stjerne havde aabenbaret ham hans Kald, og til hans Dødsstund, drev Entusiasmen for Matematikken, Naturvidenskaben og særlig for Astronomien, for dennes Skønhed, Sikkerhed og mangfoldige Udbytte hans Værk. Den besjælede hele hans Gerning, men den fandt vel i Ord sit skønneste Udtryk i Ind- ledningstalen til hans Forelæsninger ved Universitetet 1574, den som kun med meget begrænset Ret er kaldet Talen om Astrologien, men som langt mere var en Lovsang over Astro- nomiens Betydning, i Slægt med den Hymne, som et Aarhun- drede senere Niels Stensen ved sin Hjemkomst til Danmark helligede Anatomiens, om end det maa siges, at Stensens Aand var rigere, bredere og fantasifuldere end Tyge Brahes. Begejstringen forenedes med hans Tillid til sine egne Evner, sin egen Kraft, sit eget Geni. Tidligt saa han sig som den, der skulde forny Astronomien, Overbevisningen herom be- varede han hele sit Liv, og Eftertidens Dom har tilkendt ham Ret til at have haft denne Selvtillid. Begejstringen gav ham endvidere Tro paa Videnskabens selvstændige Ret, ved hans Selvtillid antog Videnskabens Ret for ham tillige Form af hans egen Ret. Højst mærkelig til Belysning af hans Tanke- gang i denne Henseende er hans Udkast af 1584 til et Kongebrev om Hveens Overdragelse til ham og hans År- 2%. Oktober. (759 Overordentligt Møde. vinger". Efter det skulde Øen ikke længere være hans Len, men hans og hans mandlige Efterkommeres Ejendom, næsten fuldstændigt skilt fra den danske Stat, et lille Rige for sig, men rigtignok paa det Vilkaar, at dens Redskaber aldrig an- vendtes til ,profant Misbrug, men for evigt skulde benyttes til Matematikkens hellige Studier, i Tillid til, at disses ud- mærkede Udbytte derfra vilde bredes til hele den kristne Verden". Selvfølgeligt blev dette Udkast aldrig til et virkeligt Kongebrev, men i en mindre tilskærpet Form troede han dog at have opnaaet Sikkerhed for at den Ø, hvis Navn han havde skabt, for bestandigt skulde forblive Astronomiens Rige og tillige Herredømmet over dette Rige fortrinsvis forblive knyttet til ham og hans Slægt; 1589 og 1590 fik han nemlig Formynder- regeringens og Rigsraadets Løfter om, at de, naar Kristian IV blev myndig, vilde virke for, at der oprettedes en fast Rente- indtægt af Statens Midler til Sikring af de astronomiske Stu- dier paa Hveen, og det saaledes at Ledelsen af disse Studier skulde blive hos en af hans Sønner, hvis de fandtes egnede dertil, ellers hos en af hans nærmeste Slægt, i alt Fald hos en af den danske Adel. Tyge Brahe vilde forny sin Videnskab. Det er noksom bekendt, at det Middel, han vilde anvende dertil, foruden nye Instrumenter var Benyttelsen af den ny Metode, den nøjagtige og den regelmæssige lagttagelse af Fænomenerne. Han grund- lagde ikke denne Metode, men ikke alene indførte han den i dansk Videnskab, han var ogsaa den, som i det hele først anvendte den i stor Maalestok. I den saa han det af- gørende Brud med den aristotelisk-skolastiske Spekulation, hvilken han betragtede sig som den svorne Modstander af. I den satte han sin Stolthed. Han vilde studere Himlen i Himlen, ikke i Papirer og Bøger. 1 Danske Mag. II, 220 f. (efter Tyge Brahes uden Tvivl egenhændige Koncept i Kgl. Bibl., Langebeks Ekscerpter, Fasc. 178). Overordentligt Møde. ( 76 ) 24. Oktober. Man vilde dog tage ikke lidet fejl, hvis man opfattede Tyge Brahe som den blotte Empiris Repræsentant. Hypo- tesen har spillet en stor Rolle i hele hans videnskabelige Ger- ning, men ganske vist skulde Hypotesen, saaledes som han allerede hævder det i sin Indledningstale af 1574, svare til de iagttagne Fænomener, være Midlet til at opfatte Sammen- hængen i de forskellige Bevægelser. Det ligger uden for min Rækkeevne at tale om hans rent faglige, specielle Hypoteser; jeg vil blot fæste Blikket paa de to store Hypoteser, der i saa høj Grad har optaget hans Tanker. Den ene af dem er Astrologien. Jeg tror mig berettiget til at kalde den en Hypotese for Tyge Brahe, baade fordi han altid har gjort en bestemt Forskel paa den og den eksakte Forskning, og fordi han i Overensstemmelse med sin Opfattelse af enhver Hypoteses Berettigelse vilde saa meget som muligt bygge den paa Erfaringen. Troen paa Astrologien bundede hos ham som hos de bedste af dens øvrige Tilhængere i Over- bevisningen om Enheden i Naturen, om Sammenhængen mellem Himlen og Jorden, mellem Stjernerne og Menneskene ; saa meget mindre er der dog Grund for mig til her at komme nærmere ind paa dens Karakter, som hele dette Emne jo for nyligt saa aandfuldt er blevet behandlet i vor Litteratur”. Kun to Ting ønsker jeg at betone. Den ene er, at Tyge Brahes Tilslutning til Astrologien, trods alt og trods hans fra tidlig Tid udtalte Bestræbelser for at give den et erfarings- mæssigt Grundlag, ikke fuldt ud kan forklares uden Henvis- ning til den Mysticisme, som bundede dybt i hans Aand. Den anden er, at han sikkert i den senere Del af sit Liv paa dette Omraade har trængt sin Mysticisme noget tilbage. Det er næppe saa, at han taler mer og mer haanende om Astro- logerne, alene fordi Erfaringen over for disse Problemer var 1 Troels Lund: Livsbelysning (1898) og: Sundhedsbegreber i Norden i det 16. Aarhundrede (1900). 24. Oktober. NE IYØEN Overordentligt Møde. for ringe til at danne sikre Hypoteser. Snarere er han kommet over til at gøre en afgørende Forskel paa to Begrebsrækker, der hidtil var gaaet sammen under Navnet Astrologi. Skarpt har han skelnet mellem Himmellegemernes Indflydelse paa Jordens meteorologiske Forhold og deres Indflydelse paa de enkelte menneskelige Individers Skæbne i deres Fødselsstund?, og uden Tvivl har han sat dette Skel, fordi han har fastholdt den første, mere rationelle Indflydelse, tvivlet paa den anden, mere mystiske. Sagen var vel imidlertid tillige den, at en anden Hypotese langt mere fyldte hans Tanker i hans senere Aar, den som han atter og atter kæmpede for, den som han paa sit Døds- leje indtrængende formanede Kepler til i Fremtiden fuldt at bevise ved Hjælp af hans egne Observationer”, den ved hvilken han vilde sætte Kronen paa sin Udødelighed. Det var hans Hypotese om Verdenssystemet, hans Forsøg paa at løse Verdensbygningens Gaade. Det har sin Interesse at lægge Mærke til, hvorledes denne hans Hypotese blev til, Han var igennem sine Forskninger kommet til det Resultat, at det ptolemæiske System ikke svarede til Fænomenerne, men heller ikke syntes dette ham, og med Rette efter den da mulige empiriske Himmelkundskab, Tilfældet med det kopernikanske, der tilmed, som vi skal se, ikke passede med hans Grund- anskuelse. Da var det, at ex znsperato hans eget System dukkede op for ham som Mulighed, og derpaa prøvede han det 4 Aar igennem paa Fænomenerne og mente at finde det i alt Fald tilnærmelsesvis overensstemmende med disse; først saa sendte han det ud i Verden?, Hypotesen var saaledes for ham som for Kopernikus og mange andre Videnskabs- mænd et Indfald, som han bagefter søgte at verificere. Hvad 1 Jvfr. Kepler, Opera VI, 671. ? Kepler, Opera III, 193. 3 Friis, Tychonis Brahei Epistolae ab anno 1588 S. 11 f. Overordentligt Møde. ( 78 ) 24. Oktober. selve hans System angaar, behøver jeg ikke at komme ind påa, hvorledes det var en Halvhed, et Mæglingsforsøg mellem det gamle og det ny. Men hvad jeg ønsker at fremhæve er, at Halvheden hænger sammen med hele hans Verdensanskuelse, med hele hans Livsanskuelse. Igennem sine Undersøgelser over Kometerne var han kommet til det store og afgørende Resultat, at de saakaldte Himmelsfærer, der tidligere antoges at bære Stjernerne, ingen Realitet havde, Himlen var i det hele ingen fast Materie, men en flydende og gennemtrængelig Substans, og Stjernernes Bevægelse skyldtes en indre Trang?. For saa vidt var han inde paa en Vej, der kunde føre til en Opløsning af hele den gamle Verdensbetragtning, og dette hans Synspunkt indbragte ham Giordano Brunos beundrende Tak?, medens han derimod mærkeligt nok ikke synes at have kendt hin banebrydende Tænkers Skrifter. Selv saa han i denne Opdagelse sin skønneste Sejr over den aristotelisk- skolastiske Spekulation. Men paa et andet Punkt forblev han ganske i denne. Han gik som den baade ud fra, at Jorden var Verdens Midtpunkt, og fra, at dens Væsen trods visse elementære Ligheder var grundforskelligt fra Himmellegemer- nes. Medens disse var lysende og evigt bevægelige, var Jorden træg og tyk, ikke egnet til Forandring i Rummet. Det inter- essante er imidlertid hvad der tiltaler ham ved denne Fore- stilling. Himlen er for ham den mest ophøjede og den værdifuldeste Del af Universet, og den er det, netop fordi den i Modsætning til Jorden er den bevægelige Del, thi Be- vægelsen er Udtrykket for det mest ophøjede;. Her er det imidlertid, at Halvheden kommer frem i hans Anskuelse. ] Kepler, Opera I, 44. Favaro, Carteggio inedito di Ticone Brahe etc. S. 399—401. Tycho Brahe, Epistolae astronomicae S. 190. 2 Jordani Bruni Opera (1879) Vol. 1. P. 1, 219. Jvfr. Høffding, Den nyere Filosofis Historie I, 117. 3 Epistolae astronomicae S. 191. 94. Oktober. ( 79 ) Overorden lligt Møde Naar han skal forklare det mærkelige, der ligger i, at det mest ophøjede er til for det underordnedes Skyld, Himlen for Jordens — thi dette mener han stadigt —, da nøjes han med, at Skaberen har villet indrette det saaledes, for at Menneskene kan se hans Storhed. Her glipper Tanken for ham, her er han atter inde paa Mystikken. Konsekventere var Kopernikus gaaet frem, naar han netop havde tillagt Himlens yderste Sfære Ubevægelighed, fordi Ubevægeligheden var det ærværdigste?. Hertil kom imidlertid, at de store Afstande mellem Jorden og Fiksstjernerne, som det kopernikanske System forudsatte, skræmmede ham, ikke alene af rent astronomiske Grunde, men ogsaa fordi de forekom ham et Brud paa Harmonien og Symmetrien i Naturen, den som han netop fandt udtrykt i sit System?. Det harmoniske og symmetriske var for ham af den største Værdi. Det flettede sig paa mystisk Maade ind i hans Astronomi og i hans Kemi, det var for ham tillige Skøn- hedens ypperste Form, som han gjorde til normgivende for sine Bygninger og deres Omgivelser, Ikke lidt var der i det hele hos Tyge Brahe af Skønhedsdyrkeren, og i Sammenhæng hermed turde det siges, at der i ham var en betydelig digte- risk Evne. Desværre, hans Digte hører paa Grund af deres Sprog ikke vor Nationallitteratur til, og højst tvivlsomt er det vel, om han havde formaaet at bøje Modersmaalet ind under Versets Form; tillige er de tunge, fulde af lærd og mytologisk Apparat. Men saa sandt som det at være Digter er i bunden Stil at give et ægte Udtryk for dybe og oprindelige Stemninger - og Følelser, saa sandt var Tyge Brahe Poet. Det er rimeligvis umuligt at angive, hvilke enkelte Mænd 1 Copernicus, De revolutionibus orbium caelestium libri VI (1873), S. 24. Jvfr. Høffding I, 98. ? Epistolae astronomicae S. 192. 3 Friis, Tychonis Brahei Epistolae 1568—87 S. 58. Overordentligt Møde. (80 ) 24. Oktober. der har haft den største Indflydelse paa Udviklingen af Tyge Brahes Aandspræg; af Danske gælder det maaske mest om hans tidligt afdøde Ven, Lægen Hans Pratensis?, af Udlæn- dinge kan iblandt mange andre nævnes Paracelsus og Pierre de la Ramée. Men det aandelige Midtpunkt, han hørte hjemme i, var Renæssancen. For denne Aandsretning er han det fuldtlødigste Udtryk Nord for Ejderen, som hans Ven Henrik Rantzau var det mellem Ejderen og Elben. Han til- hørte Renæssancen i sin Kærlighed til Oldtiden, særlig Old- tidens Videnskab; det var antiqua sophia, han vilde forny i sin Kamp mod Skolastikken, mod det Barbari og den Legen med Ord, han til sin Harme fandt herskende i sin Samtids Skoler”. Han tilhørte den ved sin empiriske Forskning og ligeledes ved sin Dyrkelse af Symmetrien som Skønhedens højeste Form; i Uranienborg optog han tillige fra dens Arkitektur Kuplen som Kronen paa Bygningens Midtpunkt”. Han var en Søn af Renæssancen i sine latinske Breve og Vers, i sine talrige Indskrifter. Han var det ogsaa i sine Svagheder, i Aandspræget i alt Fald delvis ved sin Hang til Mystik, i Karakteren ved sin ubændige Attraa efter Selvfor- herligelse. Han var det endnu paa et andet Omraade, og dette fik sim Betydning i hans Livs store Krisis. I alle historiske Tidsaldre har der været Tendenser oppe, der sætter enten Hensynet til en anden stærkere Magt eller Hensynet til den hele Verden højere end Hensynet: til Fædre- landet. Saadanne Tendenser træffer vi hos Filosoffer i Old- tiden, hos Feudaltidens Riddere, hos det 18. Aarhundredes Forfattere, hos Revolutionstidens Emigranter, hos vore Åar- 1 Det er af Interesse at lægge Mærke til, at efter Tyge Brahes eget Udsagn var det Hans Pratensis. der gav ham Ideen til at bygge paa Hveen ,domum plane philosophicam, a vulgaribus differentem", hvilket Udtryk senere optoges af Tyge Brahe, om end med Forandring af domus til aedes (Friis, Tychonis Brahei Epistolae 1568—67 S. 27, 39, 71). 2 Friis, Tychonis Brahei Epistolae 1568—87 S. 7. 3 Beckett, Renaissancen og Kunstens Historie i Danmark S. 147. 24. Oktober. ( S1 ) Overordentligt Møde. hundreders Arbejdere. Men særlig møder vi den i det 16. Aarhundrede, baade hos Troens Mænd, der sætter Fædre- landet til Side for Fællesskabet i Religionsbekendelse, og hos Tankens, hos Renæssancens og Humanismens Mænd, der ofte i bestemte Ord hævder Verdensborgerskabet som noget, der er Statsborgerskabet og Fædrelandsfølelsen overlegent. Denne kosmopolitiske Tankegang genfinder vi atter og atter hos Tyge Brahe fra hans Ungdom til hans sidste Dage. Den hindrede ikke, at han følte Kærlighed til sit Fædre- land. Vi har hans Ord derfor selv i hans Udlændigheds Dage. Den fædrene Jord, skrev han 1598, lokker alle ved sin Behagelighed og tillader ingen at glemme den!; det har ikke været let at forlade Fædrelandet, udtalte han Aaret før sin Død til Kepler?. Det stærkeste Vidnesbyrd om hans Fædrelandsfølelse er dog hans Iver for, at Hveen skulde blive det bestandige Hjemsted og Midtpunkt for Videnskab, og det saaledes, at Ledelsen af de derværende Studier for lige saa bestandigt skulde være knyttet til danske Mænd. Men hans kosmopolitiske Tankegang lettede Overgangen for ham, da han besluttede at bryde op. Den lettede Overgangen. Men den frembragte ikke Beslut- ningen. Vel er det saa, at Tyge Brahe ikke blev forjaget fra Danmark; for saa vidt kan man sige, at det var ham selv, der valgte Landflygtigheden. Men det synes kun saa. Modsæt- ningsforholdet mellem ham og det danske Samfund var i 20 Aar blevet mildnet, og dette skyldtes" en anerkendende og beundrende Konge og forstaaende Statsmænd. Da vaagnede det op med fuld Kraft, dengang da en ung Konge, opfyldt af Forestillingen om sin egen Ret og Statens Ret over for en Adelsmand, der hævdede sin Ret og Videnskabens Ret, besteg Tronen. Fjenderne voksede frem, og Kristian IV's 1 Astronomiae instauratae Mechanica, Fol. C 3. ? Kepler, Opera VIII, 726. Overordentligt Møde. (82) i 24. Oktober. ellers i mange Henseender saa mærkelige Evner, hvilke Tyge Brahe for øvrigt altid anerkendte, rummede til al Ulykke ingen Forstaaelse af hvad den af hans Undersaatter betød, som Talen var om; han saa i ham kun den forsømmelige Lensmand, den stædige Adelsmand. Han nægtede eller til- lod i alt Fald en anden at nægte”, at Staten havde nogen Forpligtelse til at værne om Værket paa Hveen; han formind- skede væsentligt hvad Kronen hidtil havde henlagt af Ind- tægter til Støtte derfor. Då bristede Tyge Brahes skønneste Drøm, den om, at Øen i Sundet, hans Ø, skulde vedblive at være Uranias Rige”, Han skrev de Ord, der rummede hans dybeste Følelse: Forladt veg jeg bort, for at jeg ikke skulde være Vidne til Undergangen af det, som jeg saa længe og med saa stor Anstrengelse har arbejdet paa i mit Fædreland ”. Saa drog han da bort og døde i Udlændighed, medens Uranieborg snart efter blev til en Markt. Med Vemod maa vi altid se hen til Graven i det fremmede Land, som det kun i Ny og Næ kan forundes os at valfarte til og bekranse med Andagt og Kærlighed. Vemoden øges ved Tanken om, 1 Tyge Brahe synes at have sendt et Udkast til sin bekendte Skri- velse af 10. Juli 1597 til Kristian IV (trykt i Dan. Mag. II, 327—30 og derefter hos Thiele, Tyge Brahe's Forhold til sine Konger og sin Viden- skab S. 26—30) til Betænkning af Holger Rosenkrans. Denne gjorde flere Forslag til Rettelser, bl. a. dér, hvor Tyge Brahe hentydede til Kristian Friis' Skrivelse til ham af 20. Januar 1597 (trykt i Dan. Mag. II, 314), og siger i den Anledning: Interseri sequentia velim, quod certo certius sciam, illum quem hic notat dnus patruus [T. B.] ne verbulo quidem R. M. sollicitasse ac ne quidem voluntatem Regiam perspectum habuisse. Langebeks Ekscerpter, Fasc. 179. 2 Dum regnum Uraniae incolumeque arx inclyta stabant (Åstronomiae instauratae Mechanica, Fol. F.). 3 Desertus deserui, ne ipsemet spectator essem ruinae eorum quae in patria tam diu tantoque nixu molitus sum (Friis, Epistolae quas Tycho Brahe et Oligerus Rosenkrantzius inter se dederunt S. 26). 4 Jyfr. Ole Worms Udtryk 1648 (Epistolae S. 1031). 24. Oktober. (83) Overordentligt Møde. at danske Mænd har et Hovedansvar for hvad der skete. Og naturligt betages vi særlig af den paa denne hans Minde- dag. Men fuldt saa meget er der dog idag Grund til at fylde vort Sind med Tanken om, at som den danske Jord hår fostret ham, saaledes har han levet sin bedste Tid i Danmark, takket være en dansk Fyrstes og danske Stats- mænds Indgriben og Bistand, fylde vort Sind med Glæde og Stolthed over, at hans Gerning er en dansk Indsats i Verdens Kultur. Tyge Brahes nye Stjerne i Forbindelse med hans Reformation af Astronomien af C. F. Pechiile. Den foregaaende Taler har omtalt Tyge Brahe fra .et væ- sentlig historisk-filosofisk Standpunkt. At vor store Astronom ved en Lejlighed som denne ogsaa bør omtales fra et væsentlig specielt astronomisk Stand- punkt, er indlysende. Men det vil ikke findes stødende, at dette sker i kortere Form. Vort Selskab udgiver jo nemlig i Dag ogsaa et Mindeskrift, og dette er væsentlig af rent astronomisk Indhold. Mindeskriftets Kerne er en ogsaa i det ydre nøjagtig Gen- givelse af Tychos første Bog De Nova Stella, Om den nye Stjerne fra 1572. Det være mig derfor tilladt at tage mit Udgangspunkt fra denne Bog, i faa Ord at skildre den, om jeg saa maa sige, Paavirkning, den nye Stjerne udøvede paa Tyge Brahe. Thi, som KEPLER siger, selv om den nye Stjerne ikke havde 6 Overordentligt Møde. ( 84 ) 24. Oktober. haft anden Virkning, havde den dog forkyndt og skænket Verden en stor Astronom. At skildre den nye Stjernes Indflydelse paa Tyge Brahes Reformation af Astronomien, er mig desto kærere, som min forlængst afdøde Lærer, Professor D' ARREsT, der nærede særlig Veneration for Tyge Brahe, gjorde noget lignende i en Fest- tale, han i 1872 holdt paa Universitetet paa selve 300 Aars Dagen for Tychos Opdagelse af den nye Stjerne, en Tale, der desværre ikke er bleven bevaret. At den nye Stjerne gjorde Tycho til Astronom over- hovedet, kan man vel ikke sige. Han havde allerede som Dreng kastet sig over Astronomien. I sine Studenteraar i Tyskland havde han, saa at sige, stjaalet sig til at anskaffe sig astronomiske Skrifter og Smaaapparater, idet hans Hov- mester, Anders Sørensen Vedel, skulde passe paa, at han studerede Jura. Rørende er det at læse om, hvorledes den unge Tycho passede paa, naar Hovmesteren var falden i Søvn, for da at iagttage sin kære Stjernehimmel og dyrke praktisk Astronomi paa en efter sine primitive Apparater glimrende Maade. ; Men efter sin Hjemkomst til Danmark havde han kastet sig mere over Kemien. Ikke saaledes at forstaa, at han helt vilde forlade Astro- nomien. Dette kan ses af, at han netop kort før Opdagelsen af den nye Stjerne havde anskaffet sig en ny astronomisk Sekstant. I det Brev til Johannes Pratensis, der findes i Bogen De Nova Stella, siger han, at han haaber at finde andre bestilte Instrumenter færdige, naar han kom til Kjøbenhavn. Alligevel kan man vist nok med Kepler sige, at den nye Stjerne gjorde Tycho til den store Astronom han blev, idet dens Tilsynekomst fik hans maaske allerede noget lunkne Kærlighed til Astronomien til at slaa ud i lys Lue. En Antydning deraf haves i det Digt til Urania, der findes 24. Oktober. ( 85 ) Overordentligt Møde. i Bogen De Nova Stella. Gudinden viser sig for ham og be- brejder ham, at han i nogen Tid har forsømt hende for Ild- guden (Kemien). Men se, siger hun, der har vist sig en ny Stjerne. Dens Plads paa Himlen skal du udmaale, dens Afstand skal du bestemme, dens Betydning skal du udgranske. Og hun udfolder nu hele det Program, Tycho skal følge. Gudinden forsvandt. Men, fortsætter Tycho, jeg vedblev at føle Guddommen i mig og foresatte mig at følge dens Bud. Det var jo for Resten tillige ogsaa mere indirekte, at den nye Stjerne lagde Grunden til Tychos Storhed, idet hans Bog om den særlig henvendte Kong Frederik den andens Op- mærksomhed paa ham, hvilket i Forbindelse med den astro- nomikyndige Landgreve af Hessens og andres Anbefalinger bevirkede, at Kongen højsindet skænkede ham forbavsende rige Midler. Uden disse ydre Betingelser vilde Tycho neppe have kunnet udfolde en saa storartet og omfattende Virksomhed som den, han i 21 Aar udfoldede paa Hveen. I Tychos eller, om man vil, Gudinde Uranias før nævnte Program er det først Bestemmelsen af Fiksstjernernes Steder, jeg her skal omtale. I denne Henseende er der stor Lighed mellem vor store Astronom og Oldtidens store Astronom Hipparch. Det var netop Tilsynekomsten af en ny Stjerne omtrent 150 Aar f. Kr., der bevirkede, at Hipparch optog en Fortegnelse over Himlens Fiksstjerner, for at Efterslægten kunde se, om der i Frem- tiden vilde vise sig flere nye Stjerner. Paa samme Maade gik det Tycho. Han' havde tidligere væsentlig kun givet sig af med Planeterne. Da den nye Stjerne nu havde vist sig, kunde han vel med den før nævnte Sekstant maale dens Afstande fra Nabostjernerne og der- igennem forvisse sig om, at den ikke flyttede sig mellem disse, at den altsaa ogsaa var en Fiksstjerne. Men dens ab- solute Plads paa Himlen kunde han af disse Maalinger kun beregne, naar han kendte nævnte Nabostjerners Pladser. Disse Overordentligt Møde. (86) 24. Oktober. Pladser fandtes nu vel i de eksisterende Stjernekataloger. Men disse vare egentlig mindst 1400 Aar gamle, idet de væsentlig vare uddragne af Ptolemæus” Stjernekatalog med Anbringelse af Præcessionen. De vare altsaa for en stor Del behæftede baade med de Fejl, Ptolemæus” Katalog havde, og med de Fejl, de anvendte Præcessionsbeløb havde. Tycho indsaa da, at en af de første Betingelser for Astronomiens Reformation var en Nybestemmelse af Fiksstjernernes Pladser, udført med den yderste Nøjagtighed. Dette krævede et enormt Iagttagelses- og Regnearbejde. Det maa her erindres, at man den Gang hverken kendte Kikkert eller Præcisionsure. Gode Ure savnede Tycho haardt. Medens man nu ved Hjælp af saadanne bekvemt kan be- stemme Stjernernes Steder gennem Tidsforskellen mellem deres Meridianpassager, maatte Tycho foretage det besværlige Ar- bejde åt maale Stjernernes indbyrdes Vinkelafstande med Sekstanter. Arbejdet forøgedes ved den Omhu, med hvilken de ypperlige Instrumenter maatte behandles, og med hvilken hver Iagttagelse maatte udføres for at undgaa Fejl, hvilke Tycho fik bragt ned til knap en Bueminut, eller "/30 af Maane- skivens Diameter. Ved Slutningen af Tychos Ophold paa Hveen, da han havde bestemt sig til at afrejse, manglede der endnu nogle Stjerner; for at faa Katalogen færdig, bleve disses Pladser bestemte i Huj og Hast og derfor mindre nøjagtigt. Havde man, siger vor fraværende Kollega Dr. Dreyer i et lille i disse Dage udkommet Skrift, i Tyge Brahes sidste Dage spurgt ham, hvad han ansaa for det største Resultat af sine Arbejder paa Hveen, er det ikke umuligt, at han vilde have peget paa sin Stjernekatalog, der indeholdt Bestemmelser af Pladserne af c. 1000 Stjerner. Og i Sandhed, havde Tyge Brahe ikke præsteret andet end denne Katalog, der stod saa langt over alle tidligere, havde den alene faaet ham til at staa som den praktiske Astronomis Reformator paa Grund af lagttagelsernes Nøjagtighed i Al- 24. Oktober. (87 ) Overordentligt Møde. mindelighed og som Reformator af Kundskaben til Fiksstjerne- himlen. Førend jeg forlader Fiksstjernernes Tychoniana, vender jeg for et Øjeblik tilbage til hans nye Stjerne. Det vil være bekendt, at man paa Grund af nogle til Dels ret uklare Beretninger i forskellige Krøniker har tænkt sig, at Tychos nye Stjerne mulig var en variabel Stjerne, der viste sig omtrent hvert 300. Aar, og at den endog kunde føres tilbage til Betlehemsstjernen. Dette sidste afviser Tycho selv i sin Bog, idet han benegter, at Betlehemsstjernen kan have været en Fiksstjerne eller over- hovedet en Stjerne i dette Ords egentlige Betydning. Var Tychos nye Stjerne virkelig en saadan hvert 300. Aar opblus- sende Stjerne, vilde den vise sig igen i vore Tider. Det er vel til Dels denne Mulighed, der fik Prof. d”Arrest til i sin Tid i vort Selskabs Oversigter at give et Kort over de Stjerner, der staa i Nærheden af Stedet for Tychos Nova. Skønt Sandsynlig- heden af en saadan 300 Aars Periode er meget ringe, har jeg dog i de sidste 25 Aar jevnlig undersøgt vedkommende Stjerneegn ved Hjælp af d'Arrest's Kort samt ved Hjælp af et gennem et Spejlteleskop fotografisk optaget Kort, som den engelske Astrofysiker Roberts for en Del Aar siden efter An- modning sendte mig. Det vilde jo nemlig være kedeligt, om en Genopblussen af Tychos Nova skulde blive bemærket tid- ligere andetsteds end her. Men der har hidtil ikke vist sig noget Tegn dertil. Tychos Program strakte sig imidlertid ikke blot til Fiks- stjernerne, men som i Bogen omtalt, ogsaa til de bevægelige Himmellegemer. : Det er med Hensyn til dem ikke blot hans Iagttagelsers overlegne Nøjagtighed, men ogsaa disses Kontinuitet, der bør fremhæves. Fiksstjernerne flytte sig jo ikke, og med Hensyn til dem behøvede Tycho ikke at tage det saa nøje med Iagt- tagelsernes Fordeling, kun at han for nogles Vedkommende iagttog dem til forskellige Aarstider for at forvisse sig om, at Overordentligt Møde. ( (9,0) < 3) 24. Oktober, dette ingen kendelig Indflydelse havde paa deres Steder; der- igennem mente han nemlig at kunne vise, at Kopernikus” An- tagelse af, at Jorden løb rundt om Solen, ikke kunde være rigtig. Men med Hensyn til de bevægelige Himmellegemer fulgte han det Princip at fordele Iagttagelserne af dem saaledes, at disse kom til at svare til alle mulige Steder i disse Himmel- legemers Baner. Dette var noget hidtil ukendt. Der var i det hele taget kun blevet anstillet Iagttagelser i Ny og Næ for at se, om de af Tabellerne uddragne Steder af nævnte Himmellegemer ikke afveg altfor meget fra Virkeligheden. Tycho staar ogsaa paa dette Punkt som Astronomiens Reformator, som den, der viste Astronomerne den Vej, de skulde følge, og som de ogsaa fulgte, dog i Begyndelsen ikke med overdreven Iver. Nu til Dags betragtes en saadan Kontinuitet i Iagttagelserne som selvfølgelig. Det var netop denne Kontinuitet i Forbindelse med Iagt- tagelsernes usædvanlige Nøjagtighed, der førte til de store af hans Iagttagelser udledte Resultater. Blandt dem, han selv fandt, skal jeg her, for ikke at blive for vidtløftig, kun henpege til forskellige Uligheder i Maanens Bevægelse ud over dem, der allerede vare kendte fra Oldtiden af. Havde Tycho ikke iagttaget Maanen i en Række af Aar og under alle mulige Stillinger af Maanen, havde han ikke kunnet finde dem, især da disse Uligheder ofte gribe ind i hinanden. Stor Betydning fik Kontinuiteten af Tychos Planetiagtta- gelser for Opdagelsen af Planeternes sande Baner. Denne Opdagelse blev det, som bekendt, ikke forundt Tycho selv at gøre. Den blev først nogle Aar efter Tychos Død gjort af hans Discipel Kepler. Ogsaa om Keplers Opdagelse af Planeternes sande Baner kan man sige, at den skyldtes Kontinuiteten i Tychos Planet- 24. Oktober. (€S9:) Overordentligt Møde. iagttagelser. Derved at Tycho havde iagttaget Planeterne i alle mulige Stillinger i deres Omløb, saa Kepler sig i Stand til for saa at sige grafisk at fremstille deres Baner, og han saa da, at de vare aflange, elliptiske. Tycho staar derfor ogsaa med Hensyn til Planeterne som Astronomiens Reformator, som den, der sammen med Koper- nikus og Kepler har arbejdet paa den nyere Astronomis Byg- ning, hvilken Newton gjorde færdig ved Opdagelsen af den almindelige Tiltrækningslov. Det maa her være mig tilladt at fremkomme med en Tanke, jeg har faaet ved at læse i Tychos Værk fra 1588 om Kometen fra 1577, og jeg kommer da her tillige ind paa hans Fortjenester af Læren orm disse mærkelige Legermer. I Bogen De Nova Stella ivrer Tycho imod den An- tagelse, at den nye Stjerne skulde være en Komet, og han bemærker da, at Kometerne i Almindelighed antoges for Ild- fænomener i de nedre Regioner, dem imellem Jorden og Maanen, skønt det ogsaa var paastaaet af en arabisk Astro- nom, at en af ham set Komet havde været saa langt ude som Venus. Om dette er muligt, haaber jeg at faa Lejlighed til at afgøre, naar der viser sig en Komet, siger Tycho. Lejligheden kom i 1577. Tychos Iagttagelser af dette Aars Komet viste, at den maatte være længere borte end Maanen. Den var altsaa et Himmellegeme. Hvilken Bane i Rummet skulde Tycho nu tilskrive dette Himmellegeme? Her er det, at Tycho for første Gang bryder med det ptolemæiske System og fremsætter sit bekendte System, der jo i Grunden kun afviger fra Kopernikus”? System derved, at Kopernikus lader Jorden løbe rundt om Solen, medens Tycho lader Solen, fulgt af alle Planeter, løbe rundt om Jorden. Han angiver tillige, at det er fire Aar, siden han har und- fanget Ideen til dette sit System, men at han først nu frem- sætter det, fordi han skal anvise Kometen en Bane. Overordentligt Møde. (905) 24. Oktober. Han viser derpaa, at naar han i sit nye System giver Kometen en cirkulær Bane om Solen uden om Venus” Bane, saa stemme Kometens beregnede Steder gennemsnitlig ret godt med de af ham iagttagede Steder. Dog finder han Afvigelser mellem Beregning og lagttagelse, der ere forskellige efter Kometens forskellige Stillinger i nævnte Bane. Men disse Af- vigelser ere smaa, og Tycho gaar derfor ikke ind paa at hæve dem ved, saa at sige, at flikke paa Banen. Han omtaler kun i Almindelighed nogle Maader, hvorpaa dette kunde ske. Og her fremkommer han nu med den mærkelige Udta- lelse, der har slaaet mig. , Maaske”, siger han, ,er Kometens Bane om Solen ikke ganske rund, men lidt aflang, af den Form, som man i daglig Tale kalder oval. Heraf ser man, at Tanken om lidt aflange Baner ikke var fremmed for Tycho. Kunde det da ikke tænkes, at Tycho, om han ikke var død allerede i sit 55de Aar, ogsaa med Hensyn til Planeterne var kommen til Erkendelse af, at Ulighederne i deres Bevægelser kunde forklares ved, at deres Baner om Solen vare lidt aflange? Ja, vil man sige, nævnte Passus findes jo allerede i hans Værk fra 1588, altsaa 13 Aar før hans Død. Var Tanken om, at Planeternes Baner kunde være aflange, ikke falden ham ind i al denne Tid, er det da ikke rimeligt, al den vilde være falden ham ind senere. Hertil maa dog bemærkes, at Tycho, da han blev over- rasket af Døden, saa at sige, knap havde taget rigtig fat påa Planeternes Teori. Han havde først behandlet Fiksstjer- nerne, Solen, Maanen og Kometerne. Planeterne skulde komme til sidst, netop af den for ham saa karakteristiske Grund, at han ikke vilde vide noget om Teorier, der ikke vare baserede paa fuldttallige Iagttagelser af ham selv, og den yderste af Planeterne, Saturn, bruger jo 30 Aar til et Omløb. Det oven nævnte er jo imidlertid kun et Tankeeksperiment. Faktum er, at det blev Kepler, der kom til at udlede det 24. Oktober. "(5 4 38) Overordentligt Møde. sidste og største Resultat af Tychos Iagttagelser, og det ikke saa mange Aar efter Tychos Død. Der timedes da, som vor Kollega Prof. Troels Lund nylig har skrevet, Tyge Brahe den for en Videnskabsmand største Lykke, at alt, hvad han havde arbejdet paa, straks kom til fuld Anvendelse og Nytte. Man kommer ved disse Ord uvilkaarlig til at tænke paa Danmarks anden store Astronom, Ole Rømer; thi ham timedes denne Lykke for en stor Del ikke. Det er en for os Danske smigrende Kendsgerning, at Danmark haade gennem Tyge Brahe og gennem Ole Rømer er gaaet i Spidsen for den praktiske Astronomi. Ligesom Tyge Brahe konstruerede Instrumenter, med hvilke han, uden Kikkert og uden Præcisionsure, men med fuldendt ”" Iagttagelseskunst udmaalte Stjernernes Stillinger med en overordentlig større Nøjagtighed, end man tidligere havde kendt, saaledes opfandt Ole Rømer Instrumenter, der afpassede efter hans Tids Hjælpemidler, Kikkerten og Penduluret, kunde give en indtil da ukendt Nøjagtighed. Jeg behøver her blot at nævne hans Meridiancirkel, der endnu er hvert rent astro- nomisk Observatoriums Fundamentalinstrument. Men Ole Rømer kunde paa Grund af sine mange Forret- ninger ikke faa Tid til at bearbejde de med disse Instru- menter anstillede Iagttagelser, og nogle Aar efter hans Død gik de Folianter, der indeholdt Iagttagelserne, paa en liden Rest nær, til Grunde ved Københavns Brand 1728, uden at disse vare blevne til nogen Nytte. Jeg slutter med et Hil Tyge Brahe, der ved sine Iagt- tagelsers Nøjagtighed og ved de af dem udledede store Re- sultater staar som -den store Astronom, hvem Kepler kalder hin Føniks blandt Astronomerne, Bessel en Konge blandt Astronomerne, men som selv simpelthen kaldte sig Tycho Brahe Danus, Tyge Brahe hin Danske. 11. Møde. ( 99 ) 1. November. 11. Mødet den 1ste November. (Tilstede vare Selskabets Æresmedlem, Hs. kgl. Højh. KRONPRINSEN samt 32 Medlemmer, nemlig: Jur. Trxomsen, Præsident, Ussing, Holm, Jørgen- sen, Christiansen, Krabbe, Vilh. Thomsen, Wimmer, Warming, Thiele, Meinert, Goos, Steenstrup, Gertz, Heiberg, Høffding, Miller, Bohr, Gram, Salomonsen, Pechile, Zachariae, Johannsen, Bang, Juel, S. Sørensen, E. Petersen, Rosenvinge, Lund, Jungersen, Levinsen, Sekretæren.) Professor, Dr. Troers Lund holdt et Foredrag om Døds- øjeblikket i Norden i det 16de Aarhundrede. Fra Association internationale des AÅcadémies havde Sel- skabet modtaget et Eksemplar af Beretningen om Associatio- nens Generalforsamling i Paris den 16de—20de April 1901, samt et Eksemplar af Generalforsamlingens Resolution an- gaaende gensidigt Udlaan af Manuskripter med Anmodning om at forelægge den for Regeringen. Resolutionen tilsigter at sætte Videnskabsmænd i Stand til paa deres eget Lands offentlige Bibliotheker at benytte udenlandske Bibliothekers og Arkivers Manuskripter m. m. Selskabet har i Skrivelse af ØAde Juni henledt Kirke- og Undervisningsministeriets Op- mærksomhed paa denne for Videnskabens Fremme betydnings- fulde Sag. Der var i rette Tid indkommen en Besvarelse af den i 1899 for det Classen'ske Legat udsatte Prisopgave om Havrevarie- teters Variabilitet, samt en Besvarelse af den i 1900 udsatte filologiske Prisopgave. I Mødet var fremlagt Boglistens Nr. 962—1027, deriblandt de i Anledning af Festen for Tyge Brahe modtagne Skrifter (se Side (68)), samt et Skrift fra Professor Gustav Hinkicns, St. Louis. 15. November. ( 93 ) 12. Møde. "12. Mødet den 15 November. (Tilstede vare 30 Medlemmer, nemlig: Ussine, Mødets Præsident, Holm, Jørgensen, Christiansen, Krabbe, Vilh. Thomsen, Wimmer, Thiele, Meinert, Rostrup, Steenstrup, Heiberg, Høffding, Bohr, Gram, Christensen, O. G. Petersen, Salomonsen, Pechiile, Zachariae, Jonsson, Jespersen, Juel, Buhl, Rosenvinge, Lund, Jungersen, Sekretæren, Warming, Johannsen.) Professor, Dr. T. N. Triere meddelte en Tilnærmelsesformel til Roduddragning. Derefter meddelte Professor, Dr. O. JEsPersen et Bidrag til Læren om Suffixers Opkomst. Der forelagdes følgende Skrivelse fra Selskabets Redaktør Professor, Dr. Via. THOMSEN: Til Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab. Herved tillader jeg mig at anmode det højtærede Selskab om med Udgangen af indeværende Aar at fritage mig for det mig overdragne Embede som Selskabets Redaktør, et Embede, som jeg nu har haft den Ære at beklæde i over 23 Aar. Naar jeg, med dyb Taknemmelighed for den Tillid, der ved Overdragelsen af dette Hverv i saa lang en Aarrække er bleven mig vist, har bestemt mig til dette Skridt, er det fordi jeg ikke mere ser mig i Stand til at overkomme de deraf flydende Forretninger ved Siden. af andre Arbejder, og fordi min Alder mere og mere minder mig om at samle den Tid og de Kræfter, som endnu maatte være mig forundt, om nær- mere liggende Opgaver. I Haab om at mine højtærede Kolleger ville tilstaa mig den attraaede Fritagelse, tillader jeg mig at forvente, at der inden Mødernes Afslutning i dette Aar maa blive gjort Skridt til at vælge en ny Redaktør i mit Sted. København d. 1. November 1901. Ærbødigst VirH. THOMSEN. 12. Møde. ( 94 ) 15. November. Med en af den fungerende Præsident udtalt Tak for den mangeaarige Virksomhed tilstod Selskabet den begærede Fri- tagelse. Dr. phil. Tx. Mortensen, som i Forening med Cand. mag. Jons. Scamipt påa Valkyriens Ekspedition til de asiatiske Far- vande havde indsamlet et større naturhistorisk Materiale i Siam, havde anmodet Selskabet om at publicere de Afhand- linger af forskellige Videnskabsmænd, hvori den zoologiske Del af dette Materiale skulde behandles, og at begynde med et alt færdigt Skrift, hvori Professor Run. BerGH har bearbejdet de nøgne Snegle. Uden i nogen Maade at binde sig med Hensyn til senere Arbejder, besluttede Selskabet at udgive Professor Berghs Afhandling som et særskilt Skrift paa Engelsk i samme Format og Udstyrelse som Selskabets Skrifter. Selskabet vedtog i sine Skrifter at optage en Afhandling af Docent A. CHRISTENSEN: ,Om Bromderivater af Chinaal- kaloiderne og om de gennem disse dannede brintfattigere Forbindelser". Selskabet havde i sit Møde 26. April besluttet at optage en Afhandling af Cand. mag. Helgi Pjetursson: ,Moræner i den islandske Palagonitformation" i Oversigterne, men dertil ønsket nogle Figurer. Disse vare nu indkomne, saa Optagelsen kunde finde Sted. Det besluttedes at sende en telegrafisk Hilsen til Selskabets udenlandske Medlem, Kemikeren BertHeLors 50aarige For- fatterjubilæum, som 24. November skulde højtideligholdes ved en Fest paa Sorbonne i Paris. Redaktøren fremlagde Særtryk af Beretningen om Mødet til Minde om Tyge Brahe. I Mødet var fremlagt Boglisten Nr. 1028—1110. Sekretæren henledte særlig Opmærksomheden paa den af Vetenskaps-Aka- demien i Stockholm foranstaltede nye Udgave af , TycHonis 15. og 29. Nov. (955) 12. og 13. Møde. BRAHE Astronomiae instauratae Mechanica" , som Udgiveren Professor B. HasseLrBerG havde tilsendt Selskabet. Endvidere havde Professor L. Wewneck i Prag sendt et Særtryk af en Artikel ,Zur Erinnerung an Tycho Brahe". 13. Mødet den 2948%e November. (Tilstede vare 30 Medlemmer, nemlig: UssinG, Mødets Præsident, Holm, Rørdam, Jørgensen, Krabbe, Vilh. Thomsen, Wimmer, Meinert, Rostrup, Steenstrup, Gertz, Heiberg, Høffding, Bohr, Gram, Fridericia, Christensen, O. G. Petersen, Prytz, Zachariae, Jonsson, Johannsen, Jespersen, Juel, Kålund, Rosenvinge, Lund, Jungersen, Sekretæren, Warming, samt som Gæst Direktør, Dr. CarL JACOBSEN.) "Professor, Dr. J. L. Ussine gav en Meddelelse om urigtig fortolkede Bevægelsesmotiver i antike Kunstværker, som vil blive trykt i Skrifterne. Efter dette Foredrag oplæste Sekretæren følgende Skrivelse til Professor Ussing fra Præsidenten, der ved Sygdom var hindret i at være tilstede: Hr. Dr. phil. & juris J. L. Ussme, Prof. emer. C. af Dbg. & Dbemd. pp. Om nogle Dage vil der være forløbet 50 Aar siden den Dag (5/12 1851), da Selskabet valgte Dem til Medlem af den historisk-filosofiske Klasse, og jeg benytter derfor den Lejlighed, som Mødet i Aften giver, til paa egne og Selskabets Vegne at bringe Dem en varm Tak for den store Interesse, med hvilken De stedse har omfattet Selskabets Anliggender og dets Møder, samt for de talrige, betydningsfulde og interessante Arbejder, som De i det lange Tidsrum har forelagt Selskabet og ladet optage i dets Skrifter. Det hører til de store Sjældenheder, at et Medlem kan se tilbage paa en saa lang videnskabelig Virksomhed indenfor Selskabets Omraade, og De har ved Deres Meddelelse i Aften 13. Møde. ( 96 ) 99. November. vist, at De, uagtet Deres stærkt fremrykkede Alder, endnu besidder den Aandens Friskhed, som er den første Betingelse for videnskabelig Virksomhed; gid den fremdeles maa bevares for Dem usvækket, som hidtil. Den 29. November 1901. Junius THOMSEN f. T. Selskabets Præsident. Selskabet sluttede sig til denne Lykønskning og Tak. Derefter gav Sognepræst, Dr. H. Rørpam en Meddelelse om et Møde i Videnskabernes Selskab for halvandet Hundrede Aar siden. Denne Meddelelse vil blive trykt i Oversigten. Til Selskabets Redaktør fra 1. Januar 1902 valgtes Professor, Dr. J. L. HewerG. Ifølge Vedtægternes &$ 10 gælder Valget til April 1907. Selskabet valgte endvidere Professor, Dr. H. G. ZeurHen og Professor, Dr. J. L. Hemere til sine Delegerede i den ?nter- nationale Associations Udvalg. Valget gælder fra 1. Januar 1902 og saalænge Associationens Forsæde er i London. I Anledning af en i forrige Møde indkommen Begæring fra mineralogisk Museum om påa egen Bekostning at erholde Særtryk af visse af Selskabet publicerede Arbejder, foreløbig af Cand. mag. Ravns Afhandling, havde Sekretæren og Re- … daktøren afgivet følgende Betænkning: Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab har anmodet os om at afgive vort Skøn over den hermed tilbagefølgende Skrivelse fra Hr. Professor N. V. Ussing, der — med Hen- visning til en lignende Ordning for adskillige videnskabelige Institutioner i Udlandet, som ikke selv besidde Midler til at bekoste Trykningen af deres videnskabelige Arbejder — gaar "ud paa at anmode Selskabet om Tilladelse til, at Universitetets mineralogiske Museum maa erhverve et Antal Særtryk (50) af Cand. mag. Ravns Afhandling: ,Molluskerne i Danmarks Kridtaflejringer” , eventuelt af andre fremtidige Museums- 29, November. ( 97 ) 13. Møde. arbejder, der maatte finde Optagelse i Selskabets Publikationer, og at Museet maa til disse lade trykke et Titelblad (henholds- vis Omslag eller blot en Overskriftstilføjelse), paa hvilket der foroven trykkes: , Meddelelser fra Universitetets mineralogiske Museum Nr.x" (eller en lignende Angivelse af, at Museet har en Hovedandel i Arbejdet), hvorhos der tillige paa sædvanlig Maade angives, at Afhandlingen tilhører Videnskabernes Selskabs Publikationer. I denne Anledning skulle vi minde om, at det allerede tidligere er forekommet, at en eller anden videnskabelig In- stitution paa egen Bekostning har faaet et Antal Særtryk i sædvanlig Form af Afhandlinger, der ere offentliggjorte af Selskabet, men ere Resultatet af Arbejder, foretagne under vedkommende Institution, hvad der ofte har været betegnet ved en Undertitel eller en Underskrift. Den første Del af Professsor Ussings Anmodning gaar da kun ud paa det samme, hvorfor der allerede foreligger adskillige Præcedentia, og den sidste Del deraf adskiller sig kun fra, hvad der tidligere er forekommet, ved at der for de Særtryk, som det maatte blive Museet tilladt at lade tage, ønskes en fast Betegnelse med særlig fortløbende Numerering. Vi skønne ikke, at en Ordning som den foreslaaede — med de Konsekvenser, der ville følge deraf for andre videnskabelige Institutioner, som maatte nære . lignende Ønsker, — vil kunne medføre nogen virkelig Ulempe for Selskabet, næppe engang ved nogen nævneværdig For- mindskelse af Salget af dets Publikationer, naar det blot stilles som Betingelse, at alle deraf flydende Udgifter afholdes af Museet, at det udtrykkelig betegnes, at Arbejdet er offentlig- gjort af Videnskabernes Selskab, og at de omhandlede Særtryk kun benyttes til Gaver fra Museets Side og ikke gøres til Gen- stand for Salg. Tværtimod mene vi, at en saadan Ordning vil bidrage til yderligere at sprede Selskabets Publikationer i interesserede Fagkredse og tillige være i fuld Overensstemmelse med Selskabets uegennyttige Formaal at virke for den danske ” [| 13. Møde. (988) 99. November. Videnskabs Fremme, for saa vidt som det ad denne Vej kan hjælpe til at højne vedkommende videnskabelige Institutions Anseelse og lette den Adgangen til selv ved Bytning at komme i Besiddelse af fremmed Faglitteratur. Vi anbefale derfor Selskabet at bevilge Professor Ussings Begæring og foreslaa, at det overdrages Selskabets Redaktør at træffe nærmere Aftale om alle Enkeltheder vedrørende de omhandlede Særtryks ydre Form. København den 23. November 1901. H. G. ZEUTHEN. VirH. THOMSEN. Affatter. Selskabet vedtog at give den ønskede Tilladelse paa de i Betænkningen opstillede Vilkaar. Redaktøren fremlagde Oversigt 1901 Nr. 5, udkommen 22. November, og Skrifter, naturvidenskabelig-mathematisk Afdeling, 6. Række, XI Bind, 1 Hæfte, indeholdende: WarmiunG ,Familien Podostemaceae VI med 219 Figurer og et fransk Resumé. I Mødet var fremlagt Boglistens Nr. 1111—1169, hvoriblandt Gaver fra Selskabets indenlandske Medlem Wimmer og de udenlandske Medlemmer LiuseborG og HELMERT, endvidere fra Dr. Matiecxa, Prag, Aftryk af Beretningen om Undersøgelsen af Tyge Brahes Hvilested. 14. Mødet den 13 December. (Tilstede vare Selskabets Æresmedlem, Hs. Kgl. Højh. KRONPRINSEN og 32 ordinære Medlemmer, nemlig: Jux. Taomsen, Præsident, Ussing, Holm, Jørgensen, Christiansen, Krabbe, Vilh. Thomsen, Wimmer, Topsøe, Thiele, Meinert, Steenstrup, Gertz, Heiberg, Høffding, Kroman, P.E. Miller, Gram, Erslev, Christensen, Hansen, Prytz, Salomonsen, Pechiile, Zachariae, Jonsson, Juel, E. Petersen, Rosenvinge, Lund, Jungersen, Sekretæren.) Sekretæren meddelte, at Selskabet den 30. November ved Døden havde mistet et udenlandsk Medlem, nemlig Professor 13. December. ( 99 ) 14. Møde. i indisk Sprog og Litteratur ved Universitetet i Berlin, Dr. ÅLBRECHT WEBER. Han var den 3. April 1891 optaget i den historisk-filosofiske Klasse. Kassekommissionen forelagde Forslag til Budget for Aaret 1902. Herunder vedtoges ved særlig Afstemning: 1) under 4&bryr 2500 Kr. til Udgivelse af Arkivsekretær CHRISTENSENS pris- belønnede Arbejde om Danmarks Administration i det 15. Aarhundrede, og 2) under 5 b — efter et i Mødet den 15. November indkommet Forslag fra den historisk- filosofiske Klasse — et Beløb af indtil 2000 Kr. til i Forening med Ber- lmerakademiet at forberede et Forslag om en Udgave af den græske lægevidenskabelige Litteratur, som skal stilles paa de forenede Akademiers Generalforsamling. Derefter vedtoges Budgettet i sin Helhed i den S. (100)—(102) aftrykte Skikkelse. Professor, Dr. C. CHRistIansEnN forelagde en for Oversigten bestemt Afhandling om unipolære elektriske Strømme i en Elektrolyt, hvorefter Professor, Dr. J. L. HewerG gav en Meddelelse om Sokrates” sidste Ord. Selskabet vedtog at træde i Bytteforbindelse med: a. Il R. Istituto di Studi superiori pratici, Firenze, b. Die naturforschende Gesellschaft in Basel og c. The Ohio Agricultural Experiment Station, Wooster, Ohio: Det vedtoges at optage i Skrifterne en Afhandling af Cand. mag. Car. WintHer: Rotationsdispersionen hos de spontant aktive Stoffer. Præsidenten bragte med Selskabets Tilslutning en varm Tak til den afgaaende Redaktør, Professor, Dr. Vinx. THomseEn, som svarede med en Tak til Selskabet. I Mødet var fremlagt Boglistens Nr. 1170—1231, hvoriblandt Gaver fra de Hrr. GuEBHARD, GOPPELSROEDER Og ROGERS. 14, Møde. ( 100 ) 13. December. Budget for Aaret 1902. Kr Øø Kr. Øø Indtægt. 1. Beholdning: ansKkassebeh ordning se 54 SE ERE SS 7 SEE 404 | 45 b. Det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag .. | 9231! 39 Game diller sans SEE sober. 320" Og (allene ye SE AR SE su er s 112! 50 d. 9 Sølvmedailler 192) 8500 10068! 34 9. Rente og Udbytte af Aktier og Obligationer: a… 125700 Kr. Husejer Kreditk. Oblig. .:...... 4399 | 50 103200 - Østifternes Krdf. Oblig. ....…. e 15 IPA) ate 38000 - Jydske Land. Krdf. Oblig. ..…. 1330! —, 15000; Fynske: Krdf. Oblig sr. DÅD | nt Fi 9866 | 50 b.. 33600 - i Prioritets Obligationer ...... SFAH, J) Ma DAS c. 600 - Nationalbankaktier, Udbytte... |... ANEDE BUSTERS HS ASER ED Ba CAP MEN NV ESECHSENS HD” CEED) 1500 4. Bidrag i Følge fundatsmæssig Bestemmelse: | a. Til Præmier: fra det Classenske Fideikommis .......……. 400 Etatsraad Schous og Hustrus Legat ..... 100" 500 b. Til videnskabelige Formaals Fremme: det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag for Are ELO ENDER ETS 5 5 SFERSER ØN SDE SER 2100 estkras Garlsherefondet.: HÆK ae 10000 d. Fra J. P. Suhr & Søns Legat til Erindring om Prof., Dr. med. & phil. Julius Thomsen: g (979197 » iftor = » Jo (9) Renter af 120200 Kr. Østifternes Krdf. Oblig. | 4207! | 16307| , tor Salg af sSelskabels Sri tern ss sd. 2] re 600| , 6. Rente af Udlaan og Folio 1 Bankerne.....|..... 300) 3 mM ufældige Uhdtægtør is SKK ERNST SEM SNEEN | ER NrND Samlet Indtægt … |... …. 1140525 | 84 "Af Selskabets Kapitalformue betragtes 280000 Kr. som et Fond, der ikke maa formindskes, medens Resten er til Raadighed til videnskabelige Foretagender (Beslutning af 24. April 1874). 13. December. (101) 14. Møde. Budget for Aaret 1902. i Kr, | Ø. | Kr. | Ø Udgift. 1. Selskabets Bestyrelse: a. Løn til Embedsmænd, Medhjælp til Sekre- | tariatet og Arkivet, samt Budet ......... 5480 | » | bys Selskabetss Møderne ner rr 2. oo AR 500 i | CEMENR en gø EL, rss oa re LSE 350 | 3 | an Kontor delftersk vr, N ÆT KN 7 SY LASER 900! » | DEDE LS ØER. BSA ES ROSS REESE ry: 700 S | Hbanhnrg SE 7 se PERNERE RENE R 3 145 f.. Brandforsikring ad | 80 8075 | 80 2. Til Selskabets Forlagsskrifter: a. Af Selskabets Midler: Kr. Ø. | a. Trykning af Oversigterne og Skrifterne, derunder Papir til USL I Sug Tør SR ERR ER TABES 6000 , SS Elke nine As] SS 8530 » 5 Oversættelse HT DET 800 » d. Kobberstik, Lithografi, Træsnit 1100 , st Papir til/Skrifterne… 1... == STEDE ER EOF hor en ENDE BYS FØDE 20005 11% 1. Andre Udgifter til Oplaget af Selskabets NODE EET SELE, SL KE RE SO REER ESSEN ANDRESEN 900 5 49650 i b. Af det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag: Hegestar diplom atiea Er 2 EN re rs Ree ser ee 1000! » 3. Til Raadighed for Selskabets Præsident ved JEP Suhr de Søs, heads 3 Nr IR AE 4500); 4, Understøttetse til Skrifters Udgivelse og viden- | skabelige Arbejder af Medlemmer eller andre: a. Af Selskabets Midler: Ra adeed ses. s.g). dx SY. "FS TESERARDES I SEE RER 50055 b. Af det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidr. : a. Til Udgivelse af J. C. Espersens Ordbog, til V. Holms Supplement til samme og! - til Afslutning af Ordbogen —…....…..... 1700: | ØB. Til Overbibliothekar Chr. Bruuns Bib- | liotheca danica, IV Bind ……..…..….....…. 1250 | , | 7. Til Archivsekretær Christensens Arbejde | om Landets Administration i det 15de | Aand der 3 ce FOER SÆL ERESE 2500 | » | etaHaadiphedds , VA HL JAM OMÆRSET 500: | , il Raadighe 5950 å 29675 | 80 14. Møde ( 109 ) 13. December. Budget for Aaret 1902. Kr. | Ø. | &r. | ø. Udgift. | | Overført … |... |. 29675 | 80 5. Den internationale Association af Akademier : | | | anekonkmee nys AF. SS SERENE ed 150 | all | BEDER adr Ed 2000 » | 2150 6. Pengepræmier og Medailler: a. Præmie af Legaterne: | fra det Glassenske Fideikommis......... 600 EN Etatsraad Schous og Hustrus ........... | b. Af Selskabets Kasse (derunder Renten af det Thottske Legat): | RG dame dare EN FR ERE ENGER. ERE — 320 æN 990 7. Tilfældige Udgifter: ar dl my Bohave for Inventar een 500 | I) b. Istandsættelser og mindre Anskaffelser ..| 200! , 700. 8. Indkøb af Obligationer ER HE. | | 9. Beholdning: | | alkiassebeh oldniim aA ES RESET SENSE 86 115) b. Det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag .. | 4381 | 39 || CR Guld med alle HÆS Fl TEE Te Nesa ELSE | | LÆS S øl me da SEE RE es Eee 112 | 50 |! Forskellige mindre Sølvmedailler til Værdi | | | 38 Kr. og et Sæt Guld- og Platinvægte | | opbevares i Kassen. re RR FE 0; Samlet Udgift … |... |... 140595 | 84 Af disse Udgifter er 1 a7) fast, 1 b—f, 2 samt 6 og 7 b kalkulato- riske. 4, 5 og 7 a afhænge af særlig Bevilling. Med Hensyn til 8 tager Kassekommissionen Beslutning. Tilbageblik. (CMOBDY 190f: TILBAGEBLIK PAA SELSKABETS VIRKSOMHED I AARET 1901. lee Aarets Begyndelse talte Selskabet 1 Æresmedlem, 58 indenlandske og 101 udenlandske Medlemmer. Af disse har det i Aarets Løb mistet 2 indenlandske Medlemmer, nemlig forh. Professor, Dr. Car. Lirken og Professor, Dr. J. H. Crievirz, og 9 udenlandske Medlemmer, nemlig Professor CHarLes HER- MITE, Medlem af det franske Institut i Paris; forh. Professor i Lund, Dr. J. G. AcarpH; Biskop i Oxford WILLIAM STUBBS ; Professor, Dr. JoH. Scamimt i Berlin; Professor F.-J. HENRI DE LacazEe Durxiers, Medlem af det franske Institut, Paris; Præ- sident, Dr. H. L. Forserz, Stockholm; Friherre, Intendant, Dr. An. Erik NOoRDENskKiåLD, Stockholm; Professor, Dr. ALBRECHT WEBER, Berlin; og Professor, Dr. Axer Key, Stockholm. I Mødet den 12. April optog Selskabet 4 indenlandske Medlemmer, nemlig i den historisk-filosofiske Klasse: Professor, Ordenshistoriograf, Dr. phil. Troers Lunn — og i den natur- videnskabelig-matematiske Klasse: Direktør for Armagh Obser- vatoriet i Irland, Dr. phil. J. L. E. Dreyer; Professor i Zoologi ved Universitetet, Dr. phil. Hektor JuNnGErsen; og Museums- inspektor G. M.R. Levinsen. I samme Møde optoges følgende 8 udenlanske Medlemmer: i den historisk-filosofiske Klasse Professor, Dr. Frienr. KarL BruGmanN i Leipzig — og i den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse: Professor, Dr. OTrrTo PETTERssoNn i Stockholm; Professor, Dr. A. EnGrer i Berlin; Professor, Dr. K. GoeBer i Munchen, Professor, Dr. J. H. van'Tr Horr i Berlin; Professor Wmriam Ramsay i London; Professor H. A. Rowrannd i Baltimore; og Direktør Paur TanneryY i Pantin, 1901. ( 104 ) Tilbageblik. Frankrig. Af disse er imidlertid Professor H. A. RowLAanD afgaaet ved Døden. Ved Aarets Slutning talte Selskabet 1 Æresmedlem, 60 indenlandske og 99 udenlandske Medlemmer. Af disse høre 26 indenlandske og 37 udenlandske til den historisk-filosofiske Klasse, 34 indenlandske og 62 udenlandske til den natur- videnskabelig-mathematiske Klasse. Som Medlem af Kassekømmissionen for de næste 4 Aar genvalgtes Direktør, Dr. J. P. Gram, til Kommissionens Formand for indeværende Aar genvalgtes Professor, Dr. T. N. Tree. Til Revisorer genvalgtes for de kommende 3 Aar Fabriks- inspektør, Dr. H. F. A. Torsøe og Professor, Dr. Jur. PETERSEN. Da Redaktøren Professor, Dr. Vixx. THomsen ønskede at fritages for dette Hverv fra Aarets Udgang, valgtes i hans Sted Professor, Dr. J. L. HewerG for de kommende 5 Aar (indtil April 1907). Den historisk-filosofiske Klasse genvalgte Professor, Dr. J. L. UssinG til Klasseformand for de kommende 3 Aar. Selskabet har holdt 14 ordinære Møder, hvori der blev givet 26 videnskabelige Meddelelser af følgende Indhold: 11/3. E. Rostrup og S. Mirzer: Forelæggelse af et Værk: »Affaldsdynger fra Stenalderen i Danmark" (O.% $. (15))"). 2373. S. SørENSEN: Brugen af de forbigangne Tider (navnlig Aorist og Imperfectum) i Græsk og Sanskrit. - E. Rostrup: En Monografi om Marktidselen (Skr.X). - Cir. Bomr: Stofskiftet hos de koldblodige Dyrs Fostre (O.). 3/0, VirH. THOMSEN: En formentlig semitisk Lydlov. - Fr. Bun: Oprindelsen til nogle svage Rødder i Semitisk (OF) 1) Et efter Afhandlingens Indhold tilføjet (Skr.) eller (0.) betegner, at vedkommende Afhandling er bestemt til Optagelse i Selskabets Skrifter eller i dets Oversigt. En % efter Skr. eller O. angiver, at Afhand- lingen er trykt i indeværende Aar. Tilbageblik. ( 105 ) 1901. 8/2. EN C. CHaRristIaNsEN : Haarrørsvirkningens Indflydelse paa Væd- skers Udstrømningshastighed (O.5). J. L. HEBerG: Longobardisk Ornamentik. O. G. Petersen: Til Begrebet Trakeide (OX). Euc. WARMING: Et ejendommeligt Eksempel paa Blad- mosaik (O.X). K. Kårunn: Haandskrifterne af Sturlunge Saga. A. Paursen: Nordlysekspeditionen i Utsjoki (O.X). E. Horm: Den ældre Bernstorff og Kong Christian VII. F. Memwnert: Vandkalvelarverne (Larvæ Dytiscidarum) (Skr.%). O. G. PETERSEN: Forelæggelse af et Værk: ,Diagnostisk Vedanatomi af Nordvest-Europas Træer og Buske.” J. L. Ussing: Forelæggelse af en Afhandling af Dr. Chr. Blinkenberg: ,Om et Papyrusdokument indeholdende en Købekontrakt fra Ptolemæertiden”. Euc. WarmInG: 6te Bidrag til Kundskab om Familien Podostemaceae (Skr.=). EuG. WarminG: Forelæggelse af et Værk af danske Bo- tanikere: ,,Botany of the Fåråes". . Kr. ErsLev: En historisk Fortolkning af Akterne om Slesvigs Inkorporation 1721. Trogrs Lund: Dødsøjeblikket i Norden i det 16de Aar- hundrede. . T.N, TrieLe: En Tilnærmelsesformel til Roduddragning. O. JESPERSEN: Et Bidrag til Læren om Suffixers Opkomst. . J.L. Ussing: Urigtig fortolkede Bevægelsesmotiver i antike Kunstværker (Skr.). : H. Rørnam: Et Møde i Videnskabernes Selskab for halv- andet Hundrede Aar siden (O.X). . C. CHRISTIANSEN: Unipolære elektriske Strømme i en Elek- trolyt. (OF): J. L. HEBerG: Sokrates” sidste Ord. 1901. (1OGH) Tilbageblik. Desuden holdt Selskabet den 24. Oktober et overordentligt Møde ti! Minde om 300 Aarsdagen for Tyge Brahes Død. I Mødet, der hædredes ved Selskabets Protektor Hans Maz. Kongens Nærværelse, holdtes Foredrag af: J. A. Frinericia: Tyge Brahes Karakter og Åandspræg (0.5, S54(69)Y): C. F. Pecatre: Tyge Brahes nye Stjerne i Forbindelse med hans Reformation af Astronomien (O.X, S. (83)). Ialt er der saaledes i 15 Møder givet 28 videnskabelige Meddelelser. Endvidere har Selskabet antaget til Offentliggørelse 7 af Ikke-Medlemmer forfattede Afhandlinger, nemlig foruden oven- nævnte Afhandling af BLINKENBERG og nedennævnte Afhandling af BILLE GRAM, følgende: N. Niersen: Recherches sur une classe de séries infinies ana- logues å celles de M. W. Kapteyn (0.5). H. Pjetursson: Moræner i den islandske Palagonitformation (O.=). J. P. J. Ravn: Molluskerne i Danmarks Kridtaflejringer. I. Lamellibranchiater (Skr.). A. CaRIsrEenNsEeN: Om Bromderivater af Chinaalkaloider og om de gennem disse dannede brintfattigere Forbindelser (Skr.). Car. WintHer: Rotationsdispersionen hos de spontant aktive Stoffer (Skr.). Selskabet har desuden besluttet at offentliggøre som særligt Værk (paa Tysk eller Engelsk): Professor Run. BerGas Arbejde over de nøgne Snegle, der ind- samledes paa Valkyriens Togt til Østasien. Foruden de med (O.%) betegnede 12 Meddelelser af Selskabets Medlemmer og Afhandlinger af Forfattere udenfor Selskabet indeholder nærværende Aargang af Oversigten 1 i 1898 og 2 i 1900 forelagte Meddelelser af Selskabets Medlemmer, nemlig: Tilbageblik. (107 ) 1901. Eue. WARMING: Sur quelques Burmanniacées recueillies au Brésil par le Dr. A. Glazion. — :… Om Løvbladformer. A. Pavursen: Résultat de quelques mesures faites par M. Scheiner de parties correspondantes des spectres de Vaurore polaire et de la lumiére cathodique de Vazote, samt 2 1 1900 antagne Afhandlinger, nemlig: G. Dreyer og Tx. Mabnsen: Sur VPimmunisation å Vaide des toxones. G. DREYER: Recherches sur la fixation dans organisme de la toxone diphtérique. Oversigten vil for Fremtiden udkomme i et Oplag paa 1000 Eksemplarer, i Stedet for som hidtil 750. Af sine Skrifter har Selskabet udgivet 5 af den natur- videnskabelig-mathematiske Afdeling nemlig 6. Række IX Nr. 7, Bue Gram: ,0Om Proteinkornene hos oliegivende Frøf, og Nr. 8, Fr. MEINERT: ,Vandkalvelarverne /Larvæ Dytiscidarum)t, hvormed Bd. IX er sluttet: sm. Række X Nr. 2, Einar BuLmann: »Bidrag til de organiske Kvægsølvforbindelsers Kemi", og Nr. 3, E. Rostrup og SAMSØE Lund: ,Marktidselen, Cirszum arvense. En Monografi" ; sm. Række XI Nr. 1, Eue. WarminG: ,Familien Podostemaceae, Afhandling VIS. I Anledning af Mindefesten for 300-Aarsdagen for Tyge Brahes Død har Selskabet endvidere genudgivet hans Skrift: »De Nova Stella", med Indledning og Efterskrift af C. F. PEcHiLe. Endelig har Selskabet udgivet: ,Fortegnelse over det kgl. danske Videnskabernes Selskabs Forlagsskrifter. Januar 1901€. Regestakommissionen har udgivet: Regesta Diplomatica Historiæ Danicæ. 2. Række. 2. Bind. V. Fra Aar 1698 til Aar 1644, Selskabets Guldmedaille er bleven tildelt Arkivsekretær, Dr. Wizciam CHRISTENSEN for en Afhandling om ,Danmarks Administration i det 15de Aarhundrede", der med Understøttelse af Selskabet vil udkomme som et særligt Værk. 1901. ( 108 ) Tilbageblik. Den internationale Association af Akademier holdt sin første Generalforsamling den 16.—20. April i Paris, hvor Selskabet var repræsenteret af Generalmajor G. C. C. v. ZACHARIAE og Professor, Dr. phil. J. L. HewerG. Til Delegerede i Associa- tionens Udvalg — fra 1. Januar 1902 og saalænge dens For- sæde er i London — har Selskabet valgt Professor, Dr. phil. H. G. ZeurHaen og Professor, Dr. phil J. L. HrBere. Endelig har Carlsbergfondets Direktion til Selskabet ind- sendt Beretning om Fondets Virksomhed i Regnskabsaaret 1900—1901. Som Trlforordnet til Carlsberglaboratoriets Be- styrelse genvalgtes Brygger KoGsBørLe for de kommende 5 Aar. EXTRAITS DES PROCES-VERBAUX QUESTIONS MISES AU CONCOURS POUR L'ANNÉE 1901 SECTION DES LETTRES. QUESTION D'ARCHEOLOGIE PRÉEHISTORIQUE. PRIX: LA MÉDAILLE D'OR DE L ACADÉMIE. Sur le globe entier et depuis les temps les plus reculés jusqu'å Pépoque actuelle, la civilisation de Påge de pierre, ou la civilisation primitive qui n'emploie pas les métaux, pré- sente, ici des ressemblances saillantes, lå des divergences correspondantes sous le rapport des armes, instruments et parures, et en ce qui concerne Vhabileté, le travail manuel et Part. Pour qui veut étudier cet état de choses, il y a des matériaux abondants et profitables; mais c'est encore avec incertitude qu”on cherche les causes des ressemblances et des divergences, soit dans une communauté ou parenté ou une position å part, soit dans des aptitudes communes au genre humain ou particuliéres, soit dans la durée plus ou moins longue de Vévolution, soit dans Vhistoire, le climat et la nature des lieux, etc. L”Académie veut susciter un travail qui, å V'aide de matériaux d”archéologie et d”'ethnographie, contribue å définir les causes. A cet effet, on n'aura pås å manier une quantité træs abondante de matériaux; il n'est pas nécessaire d'avoir fait Pétude compléte des musées, ni de poursuivre les recherches TI Questions mises au concours pour Vannée 1901. en des sens nombreux ou dans de vastes ramifications; mais ce dont il s'agit, c'est de chercher par une étude originale et approfondie les matériaux, tant préhistoriques qw'historiques et ethnographiques, qui se prétent, pour le moment, spéciale- ment å Vétude et qui sont de nature å servir avantageuse- ment aux recherches proposées ici. De plus, les catégories de matériaux employées devront étre assez nombreuses et assez variées, par rapport aux lieux, temps et nature, pour pouvoir donner dans leur ensemble lå base satisfaisante de conclusions ayant toutefois une certaine portée. En conséquence, V'Académie pose ainsi la question de concours: On désire une recherche documentée qui explique les causes des ressemblances et des divergences dans la civilisation de Våge de pierre. La recherche doit s'appuyer sur des matériaux archéologiques et ethnographiques. SECTION DES SCIENCES. QUESTION DE PHYSIQUE. PRIX: LA MÉDAILLE D'OR DE L' ACADÉMIE. Si, d'une part, Pécoulement des liquides par des tubes longs et étroits a fait Pobjet de recherches expérimentales trés nombreuses qui ont conduit å des resultats certains, il en est tout autrement å légard des tubes courts. Les re- cherches faites jusqu'ici sur ces derniers, n'ont pas conduit å des résultats généraux et suårs, et il faudra certainement un travail considérable pour étre å jour sur les circonstances dont Veffet est essentiel et décisif en chaque cas particulier. C'est pourquoi "Académie propose sa médaille d'or pour une étude erpérimentale de Vécoulement des liquides par des tubes courts et étroits, de section circulaire, cette étude expliquant comment la vitesse d”écoulement dépend de la nature du liquide, du diamétre et de la section longitudinale du tube, ainst que de la nature de la surface intérieure de ce tube. Questions mises au concours pour Vannée 1901. NI QUESTION DE MATHÉMATIQUES. PRIX: LA MÉDAILLE D'OR DE L'ACADEÉMIE. Depuis longtemps on a essayé de trouver, en considérant les formes limites composées de drcites, certains dénombre- ments ayant trait aux courbes gauches algébriques, et, ”année derniére, MM. Berzolari et Severi ont fait de cette méthode des applications amples et suivies. Cependant cette voie ne méne å la certitude compléte de la généralité des résultats trouvés qu'å la condition que chaque courbe algébrique ap- partienne å une famille de courbes telle que 1? les nombres en question restent les mémes pour toutes les courbes qu'elle comprend et que, 2? certaines de ces courbes soient com- posées de droites. A la premiére de ces conditions satisfont les families qui résultent de la classification signalée par M. Schwarz et effectuée sur une grande échelle par MM. Halphen et Næther. Il s'agit donc seulement de savoir si chacune de ces familles comprend des courbes composées de droites. Une réponse affirmative å cette question fournirait de véritables démonstrations des dénombrements trouvés par la voie indiquée et, en méme temps, un moyen sur d'en obtenir de nouveaux. Les courbes composées de droites pourraient également servir de représentations typiques des différentes familles., — Une réponse négative, au contraire, restreindrait å certaines familles de courbes la portée des véritables dé- monstrations obtenues de cette maniére. Une autre question s'y rattacherait, savoir si les résultats eux-mémes ne restent vrais que pour ces familles ou si, modifiée, la démonstration ne mettrait pas å méme de les étendre aux autres familles ou, du moins, å une partie de ces derniéres. L'Académie propose en conséquence sa médaille d”or pour une réponse bien établie å la question de savoir si, d”aprés la classification ordinaire, chaque famille de courbes gauches contient des formes limites composées de droites.… Dans le cas d'une réponse négative a cette question, on demande de plus des recherches soit sur la condition qwune famille doit remplir pour en contenir, soit sur la limitation éventuelle de quelques résultats trouvés au moyen de ces formes limites. IV Questions mises au concours pour Pannée 1901. PRIX CLASSEN. 600 COURONNES. Les recherches faites durant ces derniéres années ont établi que les parois des cuves et les faces des copeaux qw'on emploie dans la fabrication du vinaigre d'aprés la méthode allemande (Sechnellessigfabrikation de Sehiitzenbach), logent diverses espéces de bactéries acétifiantes; mais jusqu'å nouvel ordre c'est træs imparfaitement que nous connaissons ces espéces et leur råle dans la fabrication du vinaigre; aussi Académie propose-t-elle un prix de 600 couronnes pour une étude capable d'éclairer assez profondément lesdites questions. PRIX THOTT. 800 GOURONNES. Tout récemment on a constaté que certaines espéces du genre Selerotinia sont bien plus importantes qu'on ne Vavait cru jusqwici, comme parasites nuisibles å une foule de plantes tant cultivées que sauvages. Mais on est trés incertain å Pégard de la délimitation des espéces, ainsi que sur le ferment excrété par les hyphes et qui tue le tissu cellulaire de la plante nourriciére, et en ce qui concerne les relations établies entre les scléroties, les conidies (Botrytis), les chlamydospores (Monilia) et les apo- thécies. On désire donc un travail d'observations et d'expériences d'ou résulte Vexposé des relations ci-dessus dans un aussi grand nombre que possible d'espéces appartenant audit genre de Champignons, avec indication des plantes nourri- ciéres sur lesquelles se trouvent les diverses espéces de Selerotinia. Le délai accordé expire le 31 octobre 1903. Les réponses aux questions peuvent étre en langues da- noise, suédoise, allemande, anglaise, francaise ou latine. Les Questions mises au concours pour V'année 1901. V mémoires doivent étre écrits lisiblement et marqués, non point du nom de Vauteur, mais d'une épigraphe, et accompagnés d'un billet cacheté contenant les nom, profession et adresse de Vauteur avec la reproduction de Vépigraphe å Vextérieur. Aucun membre danois de "Académie ne peut concourir pour un des prix proposés. A défaut d'autre prix désigné, c'est la médaille d'or de PAcadémie (valeur: 320 couronnes) qui sert de récompense pour la solution satisfaisante des questions posées. ÅA T'exception des réponses å la question du prix Thott, pour lesquelles' le délai accordé expire le 31 oectobre 1903, les mémoires devront étre adressés avant la fin du mois doctobre 1902 au secrétaire de V Académie, M. H.-G. Zeuthen, professeur % VUniversité de Copenhague. Le jugement est porté durant le mois de février suivant, aprés quoi les au- teurs peuvent retirer leurs réponses. VI Åpercu des travaux de 1'Academie pendant V'année 1901. APERQU DES TRAVAUX DE L'ACADÉMIE PENDANT L/ANNÉE 1901 Au commencement de Vannée, ”Académie comptait, outre 1 membre honoraire, 58 membres danois et 101 membres étrangers. Dans le cours de cette méme année, elle a perdu deux membres danois, savoir: Gar. Letken, ci-devant profes- seur, et J.-H. Cruevirz, professeur å "Université; neuf membres étrangers, savoir: CHARLES HERMITE, professeur å la Faculté des Sciences de Paris, membre de PInstitut, J.-G. AGARDH, ci-devant professeur å Lund, Wiziiam StuBBs, évéque d'Oxford, JoH. SGHMIDT, professeur å VUniversité de Berlin, F.-J.-HENRI DE LACAZE-DUTHIERS, professeur å la Faculté des Sciences de Paris, membre de PInstitut, H.-L. ForsserL, président du Collége de la Ghambre des finances å Stockholm, A.-E. BARON NORDENSKIGLD, intendant du Musée national å Stockholm, ÅALBREGHT WEBER, professeur å VUniversité de Berlin et Axer Key, professeur å PUniversité de Stockholm. Dans sa séance du 12 avril, PAcadémie a recu quatre membres danois, savoir, dans la section des Lettres, M. le professeur, D" Troers Lunn, historiographe des ordres royaux, et dans la section des Sciences, MM. le Dr” J.-L.-E. DREYER, directeur de Pobservatoire d”Armagh, Irlande, le D" Hektor JUNGERSEN, professeur de zoologie å VUniversité, et G.-M.-R. LEVINSEN, inspecteur du Musée Zoologique de VUniversité. En outre, dans cette méme séance, Académie a recu huit mem- bres étrangers, savoir, dans la section des Lettres, M. le Dr FRIEDR.-KARL BRUGMANN, professeur de philologie indo-germanique å VUniversité de Leipzig, et, dans la section des Sciences, Apercu des travaux de 1'Académie pendant V'année 1901. VII M. le Dr Orro Perrersson, professeur de chimie å Université de Stockholm, M. le D" A. ENnGLErR, professeur de botanique å YUniversité de Berlin, M. le D" K. GoeBeL, professeur de bota- nique å Université de Munich, M. le D” J.-H. van'r Horr, pro- fesseur de chimie å "Université de Berlin, M. Wutiam Ramsay, professeur de chimie å PUniversité de Londres, M. H.-A. Row- LAND, professeur de physique å VUniversité Johns Hopkins, Baltimore, et M. Paur Tannery, directeur des Manufåctures de tabac de VEtat de France, å Pantin. — De ce nombre M. H.- A. RowrLannd est mort depuis. A la fin de Vannée, "Académie comptait donc, outre un membre honoraire, 60 membres danois et 99 membres étrangers. 26 danois et 37 étrangers appartiennent å la section des Lettres, tandis que 34 danois et 62 étrangers sont membres de la section des Sciences. D'aprés le roulement établi dans la Commission des fonds, M. J.-P. GRAM a été réélu pour les quatre ans å suivre; en méme temps on a réélu M. T.-N. THIELE président de la. Com- mission pour cette année. Ont été réélus reviseurs pour les trois ans å suivre MM. H.-F.-A. TorséE et Ju. PETERSEN. Le rédacteur de VAcadémie, M. Viix. THomsEN ayant désiré de déposer sa fonction å partir de la fin de Pannée, M. J.-L. HEBEerRG a été élu å sa place pour les cinq ans å suivre (jusqu'au mois d'avril 1907). La section des Lettres a réélu M. J.-L. UssinG præsident de section pour les trois ans å suivre. L'Académie a tenu 14 séances ordinaires ou ont été faites 26 communications scientifiques, savoir: 11/1, "MM. E. Rostrur et S. Mirzer présentent leur ouvrage intitulé: ,,Affaldsdynger fra Stenalderen i Danmark" (Amas de coquilles, se rapportant å VPåge de la pierre en Danemark) (B.£ p. (15))?. 7? L'apposition d'un (M.) ou d'un (B.) aprés le titre de la communica- tion indique que son auteur l'a destinée å Tinsertion dans les Mémøoires ou au Bulletin de 'Académie. Un astérisque (M.£ ou B.%) désigne que la communication a été imprimée dans 1'année courante. GE Apercu des travaux de "Académie pendant 1'année 1901. M. $. SORENSEN: Sur 'emploi des temps passés (notamment de VPaoriste et de V'imparfait) en grec et en sanscrit. M. E. Rostrup: Monographie sur le Cirszum arvense (M.X). M. Cur. Bowr: Échanges respiratoires du fætus des ani- maux å sang froid (B.). M. VH. THOMSEN: Sur une prétendue loi phonétique des langues sémitiques. M. Fr. Buar: Sur Vorigine de quelques raåcines faibles dans les langues sémitiques (B.X). M. C. GHRISTIANSEN: Influence de la capillarite sur la vitesse d'écoulement de certains liquides (B.X). M. J.-L. HEBerG: Sur Part ornementaire des Longobards M. O.-G. PETERSEN: Sur les trachéides de Sanio (B.X). M. EuG. WarmInG: Exemple curieux de mosaique foliaire (BA) M. K. Kaarunnd: Transmission manuscrite de la Sturlunga- saga. M. A. Paulsen: Gommunications préliminaires sur quel- ques Travaux de la mission danoise å Utsjoki (B.X). M. E. Horm: Rapports de Bernstorff (ainé) et du roi Christian VII. M. F. MEINERT: Sur les larves des Dytiscidæ (MX). M. O.-G. PETERSEN présente son ouvrage intitulé: ,,Dra- gnostisk Vedanatomi af Nordvest-Europas Træer og Buske" (Anatomie diagnostique du bois des plantes ligneuses du Nord-Ouest de PEurope). M. J.-L. UssinG présente un mémoire intitulé: ,Sur un papyrus renfermant un Contrat de vente de Pépoque ptolémaiquef, par M. le D" Chr. Blinkenberg. M. EuG. WARMING: Sixieme mémoire sur la famille des Podostémacées (M.X). M. EuG. WARMING présente un travail de botanistes: danois intitulé: ,,Botany of the Fårdese. M. Kr. ErsLev: Interprétation historique "des actes rela- tifs å Pincorporation du Slesvig en 1721. M. Troeis Lunn: Derniers moments des mourants dans le Nord du XVI siécle. M.T.-N. THIELE: Formule d'approximation pour ”extrac- tion des racines. M. O. JEsPEeRSEN: Notes sur Vorigine de quelques suffixes. Apercu des travaux de 1'Académie pendant 1'année 1901. TX 29/14. M. J.-L. UssinG propose une nouvelle interprétation de quelques motifs de mouvement dans les monuments de Vart antique (M.). -… M. H. Rørdam: Une .séance de Académie Royale des Seiences et des Lettres de Danemark en 1751 (BX). 13/19, M. C. CHRISTIANSEN: Courants éleetriques unipolaires dans un électrolyte (B.X). -… M. J.-L. HewerG: Derniére parole de Socrate. Le 24 octobre, ' Académie a tenu une séance extraordinaire pour célébrer Panniversaire triséculaire de la mort de Tycho Brahe. - Dans cette séance, qui fut honorée par la présence du haut protecteur de I'Académie, Sa Majesté LE Roi, les discours suivants furent prononcés, M. J.-Å. Fræeriaa: Tycho Brahe, la nature de ”homme et le caractére de son génie (B.=, p. (69)). M. C.-F. PecatLe: Sur la ,nouvelle étoile” de Tycho Brahe et la reforme de Pastronomie (B.=, p. (83)). Ont donc été faites, dans 15 séances, 28 communications scientifiques. L'Académie a admis å la publication les sept mémoires suivants, rédigés par des auteurs étrangers å 1”Académie, sa- voir, outre Vouvrage ci-dessus nommé de M. BLINKENBERG et celui de M. BinLEe GRAM que nous citerons plus loin, M. N. Niersen: Recherches sur une classe de séries infinies analogues å celles de M. W. Kapteyn (B.X). M. H. Pijetursson: Sur les moraines dans la formation pala- gonitique de VIslande (B.X). M. J.-P.-J. Ravn: Les Mollusques des dépåts crétacés du Danemark. I. Lamellibranches (M.). M. A. CHRISTENSEN: Sur les composés bromés des alcaloides des quinquinas et les combinaisons moins riches en hydrogéne qui en dérivent (M.). M. Car. WintHER: La dispersion rotatoire des matiéres spon- tanément actives (M.). Il a été décidé qw'on ferait publier séparément, en anglais, le mémoire de M. Run. BereH sur les Gastéropodes nus recueillis par une expédition danoise au Siam. Xx Apercu des travaux de 1'Académie pendant ”année 1901. QOutre les communications faites par des membres de "Académie et les mémoires rédigés par des auteurs étrangers å Académie, communications et mémoires: marqués d'un (BX), la présente année du Bulletin contient une communication présentée, en 1898, et 2 communications présentées, en 1900, par des membres de 1'Académie, savoir: M. EuG. WarmInG: Sur quelques Burmanniacées recueillies au Brésil par le D" A. Glaziou ; Id.: Note sur les formes des feuilles; M. A. Paursen: Résultat de quelques mesures faites par M. Schei- ner de parties correspondantes des spectres de Vaurore polaire et de la lumiére cathodique de Vazote; et deux mémoires admis å lå publication en 1900, savoir: MM. G. Drever et Tx. Mansen: Sur Vimmunisation å Vaide des toxones ; M. G. Dreyer: Recherches sur la fixation dans organisme de la toxone diphtérique. L”Académie a publié de ses Mémorres, section des Sciences, 6e série, tome IX, n? 7 contenant: ,,Om Proteinkornene hos olie- givende Frø" (Les grains d”aleurone dans les graines oléagineuses), par M. Binze GRAM, et n? 8 contenant: ,, Vandkalvelarverne (Larvæ Dytiscidarum)" (Les larves des Dytiscidæ), par M. F. MEINERT, numéro qui termine ce tome; méme série, tome X, n? 2 contenant: ,,Bidrag til de organiske Kvægsølvforbindelsers Kemi" (Contribution å la chimie des combinaisons mercuri- organiques), par M. Ewar Burmann, et n? 3 contenant: Mark- tidselen, Cirsium arvense, par MM. E. RostruPr et Samsøe LunD, ainsi que, méme série, tome XI, n? 1 contenant: ,,Famulien Podostemaceae, Afhandling VI (Sixieme mémoire sur la fa- mille des Podostémacées), par M. EuG. WARMING. En commémoration de V'anniversaire triséculaire de la mort de Tycho Brahe, 1”Académie a réédité son ouvrage intitulé; »De Nova Stella" avec introduction et apostille par M. C.-F. PEGHULE. La Commission des Regesta a publié, en 1900, le vol, 5? fasc. de la 2e série des Regesta Diplomatica Historiæ Danicæ, comprenant Vintervalle de 1628—1644. Apercu des travaux de "Académie pendant VPannée 1901. XI La médaille d'or de 'Académie a été décernée å M. le D" WILLIAM CHRISTENSEN, en récompense d'un mémoire sur V'Ad- ministration du Danemark au XVe siécle. Ge mémoire sera publié séparément aux frais de 1'Académie. L' Association internationale des Académies a tenu å Paris, du 16 au 20 avril, sa premiére séance ou Académie était représentée par MM. G.-C.-C. DE ZACHARIAE, général de brigade, et le D" J.-L. HEBerRG, professeur å Université. Ont été élus délégués dans le Comité de ladite Association — å partir du ler janvier 1902 — MM. H.-G. Zeuraen et J.-L. HEIBERG. Enfin, la Direction de la Fondation Carlsberg a présenté å Académie son rapport sur V'emploi des fonds durant l'exercice 1900—1901. M. KoGsBåLLE, brasseur, a été réélu membre du conseil de la Direction du Laboratoire Carlsberg pour les cinq ans å suivre. ideen UN omsds fg: [list Va FREE KERES i nå SA | i. ” a r« sedhs) Mere TER re ala dvs: . ! rl RARE Aon ate, Er SS SEES renen ” i RE RE så FIG Busk eN EBAG ol ekte rs benene KOS SES SNE EO ESS SEE ABEN Seest he 5 hejste Fe æn EM | HB MEN Hibronesrid en sdorre armen Fa Hd ile 5-5 stenarter alfer lb bksen] 5 messlEra el FR 2. brev lle isedena dL Dp-J JYGNE, vo SED, ces 55055548 7 Kr 00 men og) Shen tid, Fr BEL MEG in så bet. kone res hrgresss Flg Ur mdrn TS BF posted, serne JE me ls it len: NESS SKR si KN «fil 2 i NY f sg Æ f Be ( AE | i DD ” atåk i [ i” FANGEN SE i JE Sele pl Hi fø rr re u Es SÅN br | UA) i ON i (4 "I VA JERN EN) Sø 5 HENER UTEN SET sen alles ERR > BÅDE | så hubs ao øer Paget de Hole ERE Er AE 2 horse ig I i; L; Sd Å' ler + at foer badede ER ARR m m: & h Å HEN f | Kal Jr, Å FS NØ i i A I å iD 4 y 'Y' [| Fu . ve= II VIDENSKABELIGE MEDDELELSER GCOMMUNIGATIONS Er CCÆTNIG: id INGE "AoNL KPD OVERSIGT OVER DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER. 1901. N?1 OM LØVBLADFORMER (1. LIANER. 2. SKOVBUNDSPLANTER) AF EUG. WARMING (MEDDELT I MØDET DEN 23. FEBRUAR 1900) landt de mange Forsøg paa at finde det nyttige i Organis- mernes Bygning, som udmærke de sidste Aartier, er der ogsaa en Række Studier over Løvbladenes Former. Der er tre Faktorer, som virke prægende og formgivende paa Løvbladet ; for det første maa det selvfølgelig præges af sit Arbejde, Kul- syreassimilationen; for det Zdet maa det være tilpasset til de Kaar, hvorunder det lever, navnlig Fugtigheds- og Fordamp- ningsforholdene; den 3dje Faktor, der, saa vidt vi kunne se, er uafhængig af hine to første, er Slægtskabsforholdene, som medføre, at en vis Grundform under forskellige Variationer gen- findes hos Repræsentanterne for større naturlige Grupper; for Løvbladets Vedkommende er det jo navnlig i Nervationen, at denne Grundform ytrer sig. Om ogsaa Grundformen oprindelig er et Tilpasningsforhold, vide vi ikke?. 7 GRANT ALLEN har i Nature, vol. 27, 1883, publiceret en Afhandling: »The Shapes of Leaves", til hvilken jeg faar Anledning til at henvise. Ved Siden af mange løse Spekulationer, som hans Digternatur har forledt ham til, indeholder den en Række gode Iagttagelser og Bemærkninger. Om det nævnte Punkt udtaler han sig S. 466 og 496 f. Ex. saaledes: ,The shapes of leaves thus depend upon the average surrounding conditions, modifying a given ancestral type". i 15 Å EuG. WARMING. Der foreligger saaledes Undersøgelser over Løvbladenes For- mer af en hel Række Forskere, f. Ex. HERBERT SPENCER, JOHN LuBBock, GRANT ÅLLEN, JUNGNER, STAHL, GOEBEL, KERNER, WAR- MING, HANSGIRG 0. aåa., men Resultaterne ere just ikke rosværdige for alles Vedkommende. Nogle have med stor Dristighed og paa Grundlag af ret overfladiske Undersøgelser givet Tydninger af Bladformerne, der have en overordentlig tvivlsom Værdi. Jeg skal ikke indlade mig påa Omtale af disse tidligere Bidrag, men finder Anledning til kun at fremsætte nogle Bemærkninger om de nye Studier over Løvbladformer, som ere publicerede af C. A. M. Linnman ”. Hans Afhandling indeholder nye og værdi- fulde Iagttagelser fra den sydamerikanske -Tropenatur, men ogsaa et og andet, som synes mig mindre vel begrundet, og som jeg vil omtale i det følgende. 1. Lianbladet. Linnmans Åde Afsnit handler om Lzanbladets Form og Ret- ming.. Han er bleven ,frapperet" over det fælles Mærke for Lianerne, åt de have ,breite, mehr oder weniger herzformige Blattspreiten mit abwårts gerichteter Blattspitze", og han an- giver, at alle lianagtige Familier og Slægter ,tenderef mod den nævnte Bladform og Bladretning. Linnman henviser kun til to tidligere Forfattere, som have omtalt denne Ejendommelighed, nemlig ForHerGur (On the Leaves of Climbing Plants, i Transactions Edinb. Botan. Society, vol. 17, 1888) og H. ScHaenck (1892 i hans ,Beitråge z. Biologie u. Anatomie der Lianen"). Men denne almindelige Forekomst af brede Blade med hjertedannet Grund hos Planter med lian- agiig Levevis har dog været observeret og omtalt endnu tid- ligere. Den nævnte Grant ALLEN omtaler allerede 1883 (1. c. S. 513 —514) Bladformerne hos Hedera og Forskellen mellem 1 C.A. M. Linnman, ,Zur Morphologie und Biologie einiger Blåtter und belaubter Sprosse", i Bihang till K. Sv. Vet. Akad. Handlingar, 25; Stock- holm 1899. 2 Om Løvbladformer. (3) de klatrende og de blomstrende Skuds Former, og han be- mærker, at de første genfindes hos ,many plants which simi- larly press close to the flat surface" (f. Ex. Veronica hederifolia, Linaria Cymbalaria, Campanula hederacea, Ranunculus hedera- ceus). S.514 fortsætter han: ,Another special climbing type, proper to more open habits of twining round alien stems, is that of the common bindweed", der genfindes f. Ex. hos Poly- gonum Convolvulus, Smilax og Tamus; ,this form of the leaf may be said to be almost universal among the twining creepers". Til en 3dje Form henfører han Humulus, Vitis, Bryonia, Am- pelopsis quinquefolia og Clematis-Arter ”. Efter det i Litteraturen foreliggende og mit eget Kendskab til Lianerne har jeg betragtet det som en saa almindelig gældende Sag, at Lianer have den omtalte Bladform, at jeg endog har optaget det, selvfølgelig yderst kortfattet, i min Lærebog i ,Al- mindelig Botanik" (3dje Udg., 1895, S.75 og 124), og det er saaledes i mange Aar blevet doceret for mine Tilhørere. Dog bør det fremhæves, at det ikke er alle Lianer, for hvilke det gælder, og navnlig maa de undtages, som klatre ved Slyng- traade i Enderne af Bladene, saasom Vzera, Pisum, Cobæa o. fl., og ogsaa andre Undtagelser gives. Lindman har imidlertid den Fortjeneste, at han ikke nøjes med at konstatere Fakta, men tillige spørger om og søger efter Grunden til denne hos Lianer saa hyppige Bladform. Han ad- skiller Spørgsmaalet i fire Punkter, som han betragter hvert for sig, nemlig: a) den lodrette Stilling af Bladpladen og den nedad rettede Bladspids; b) den store Bredde af Bladpladen ; ] Ogsaa HERBERT SPENCER synes at have været opmærksom paa en Sammenhæng mellem Bladform og Skudform. I ,Principles of Biology", Sec. ed., II, 1899, siger han nemlig (S. 157), efter at han har omtalt Hydro- cotyle: ,Another case is supplied by the Nasturtium which combines the characters — a creeping stem, long leaf-stalks growing up at right angles to it, and unsymmetrically peltate leaves, of which the least dimension is, on the average, towards the stem", co 6 i EuG. WARMING. c) den hjerteformede Bladgrund, og d) den undertiden for- længede Bladspids. Hvad a) Bladpladens lodrette Stilling med nedad rettet Spids angaar, tilskriver han den den Omstændighed, at Lianerne vokse tæt ved Siden af en lodret Støtte og derfor faa Sidelys; dette vilde derfor ikke kunne udnyttes uden netop ved den omtalte Stilling. Absolut slaaende er denne Forklaring utvivlsomt ikke, thi imod den er dog at bemærke, at der findes mange klatrende eller epifytiske Planter (saasom FY?eus minima og stipularis, Marecgravia-Arter 0. a.), hvis Blade vende Spid- serne opad, og disse vokse jo netop ,neben einer vertikalen Stutze" og have Sidelys. Hvad b) den store Bredde af Bladpladen angaar, an- tager Lindman, at den er nødvendig, for at Lianerne ved Hjælp af dens betydelige Transpiration kan faa den tilstrækkelige Mængde af Vand og mineralsk Næring løftet op fra Jorden gennem de lange og tynde Stængler”. Lindman gaar her ud fra en endnu ubevist Antagelse; thi Fysiologerne staa endnu ganske uenige og uforstaaende over for det Spørgsmaal, ved hvilke Midler Vandet saa hurtigt transporteres i Planterne og op i de højeste af disse. Der foreligger jo endog Forsøg, som vise, at Transpira- tionen ikke er nødvendig, for at Næringssafterne løftes op i Planterne, eller som vise, at Vækst og Ernæring slet ikke frem- mes ved forhøjet Fordampning. At Transpirationen fra Bladene spiller en vis Rolle, er rimeligt; men det er næppe muligt at tildele den en saa stor Betydning, som Lindman gør, og ud derfra drage den Slutning, som han gør?. 7? Um so viel Wasser aber zu der betråchtlichen Hohe einer hoch kletternden Pflanze hinaufzubefårdern, hat diese Pflanze eine ausgiebige Wasserverdunstung nåthig. Die Forderungen, die an die Liane gestellt werden, sind deshalb: eine betråchtliche Blattbreite und eine Blattstruktur, wodurch ein bedeutendes Verdunstungsvermøgen gesichert wird." (Lind- man l. c. S. 56—57.) 2 Lindman tilføjer S.57 følgende Note: ,Blåtter vom breiten Typus findet man auch bei den meisten andern Pflanzen mit sehr verlångertem å Om Løvbladformer. 7 I min Afhandling om Lagoa Santas Plantevækst! har jeg S. 308 et Afsnit om Lianernes Fylogenese; jeg udtaler her føl- gende: ,det har været mig paafaldende, at der er saa mange Lianer, som have stærkt haarede Blade, f. Ex. blandt Asclepiada- cee og Compositæ, medens ganske vist mange flere ere glatte, saaledes som Skovplanterne i Almindelighed. Sagen fortjener nærmere Undersøgelse, men forekommer mig forresten at være ganske naturlig, fordi de i Trætoppene værende Blade af Lianer trænge til Værn mod en formedelst de indskrænkede Vandled- ningsbaner maaske let alt for stærk Fordampning." Lianernes Transpiration og Saftstrømning vil være en meget lønnende fysiologisk Opgave, og uden Forsøg ville vi næppe faa Klarhed over den. Saadanne meddeler Lindman jo ikke; han har endog ikke en Gang meddelt noget om anatomiske Bygnings- forhold hos Lianbladene, der kunde antyde, at der virkelig transpirerer store Vandmængder gennem dem. Hvad Bladpladernes Størrelser angaar, vil jeg derimod snarest sætte dem i Forbindelsé med et andet fysiologisk Arbejde, nemlig Kulsyreassimilationen, men for øvrigt kommer jeg straks neden- for tilbage hertil. Hvad, Punkt c) angaar, den hjerteformede Basis, da passer den jo ganske vist, som Lindman udvikler, meget godt sammen med Pladens nedad rettede Stillmg og med de Plads- forhold, som de andre Blade indrømme, og Bladet opnaar at faa en stor Del af sin Flade anbragt ovenfor sit Insertions- punkt. Bladets fysiologiske Arbejde bliver selvfølgelig større Stamme, z. B. den kriechenden Stengel ((Geophila, Lysimachaa Nummularia, Dichondra, Glechoma, Tanaria Cymbalaria, Linnæa, Hydrocotyle, ÅAsarum, Saæifraga-Arten, Batrachium hederaceum S.F.Gray) und bei einer grossen Menge Wasserpflanzen (mit Schwimmblåttern)". Her ere ret forskellige vegetative Typer sammenstillede, og Grundene til de brede Blade ere aaben- bart forskellige, — hvad jeg tildels kommer tilbage til senere —, og have næppe noget med Fordampningshensyn at gøre. 1 EuG. WARMING, Lagoa Santa. Et Bidrag til den biologiske Plante- geografi. K. Danske Vidensk. Selsk. Skrifter. 6. R., VI, 3, 1892, 5 8 EuG. WARMING. ved denne Udbredning af Grunden, men dette Arbejde er sikkert først og fremmest Kulsyre-Assimilationen, og dernæst bevises heraf ikke Nødvendigheden af, at Bladene absolut have Hjerte- formen og ikke mange andre Former. Der kan atter her hen- vises til de ovenfor nævnte Planter Ficus minima og stipularis, Marecgravia-Arter, klatrende Araceer (se Goebel, Organographie, I, Fig. 96, S. 136, 137), Discludia, og flere lign., der ere Epi- fyter; deres Blade vende Spidserne opad og den hjertedannede Basis nedad. Jeg skønner ikke, at ,die basale Ausbreitung der Blattspreite” nødvendigvis ,in direktem Zusammenhang mit ihrer umgekehrten hångenden Richtung steht". Lindman overser vistnok her et Bygningsforhold af en vis Betydning, nemlig — den lange Stilk. Hvad Punkt d) den forlængede Bladspids angaar, an- tager Lindman, at Bladenes undertiden lange Spidser maaske ere ,Tråufelspitzen”. Dette er jo muligt i visse Tilfælde, men bør vel endnu betragtes som en ren Hypothese. En Gruppe Skov- planter fra vore danske Skove, som nedenfor omtales, have lignende Bladform, men nogen særlig Grund til hos dem at tale om Drypspidser i Stahls Forstand, er der vel næppe; den Omstændighed, at en Bladplade ender i en længere eller kor- tere Spids, maa vel næsten altid antages at hjælpe til hurtigere Bortledning af Regnvandet. I øvrigt har man hos Lianerne vistnok ofte med den af Racitorski omtalte , Vorlåuferspitzef at gøre (Flora 87, 1900). Der er imidlertid — som nævnt — et Bygningsforhold hos de almindeligste og mest typiske Lianblade, som Linnman slet ikke bliver opmærksom paa, nemlig Bladstilkenes store Længde. Det er gennemgaaende ejendommeligt for Lianer (undtagen Vicia-Typen), at Bladstilkene ere meget lange og udgaa tilnærmelsesvis vinkelret fra Stænglerne; teleologisk set er dette let forstaaeligt, thi uden dette ville Bladpladerne 6 Om Løvbladformer. 9 vanskeligt kunne føres ud fra Støtterne, ud i den gunstigste Belysning; navnlig vil det for Slyngplanter, der ofte slynge deres Stængler om hverandre og danne tæt sammenfiltrede Masser, være en næsten nødvendig Ting, at Bladene have lange og udspærrede Stilke. De ovenfor anførte Planter, hvis Blad- spids ofte vender opad, og hvis Blade ere trykte tæt til Klip- per, Træstammer eller andre brede Underlag, have en meget kort Stilk; de ere Rodklatrere, der aabenbart leve under andre Forhold end de ægte Lianer; de have mere af Epifyters Natur, og deres Skudform genfindes hos mange Jungermannier; den nærmer sig mere til den Nummularia-Type, som omtales nedenfor. Det er saa meget mærkeligere, at Lindman ikke bliver op- mærksom paa den Rolle, som Bladstilkenes Længde spiller, da ForHerGuL dog udtrykkeligt siger (1. c. S. 309): , The length of petiole then appeared as a second factor which is seen to vary directly with the amount of basal development; the longer the stalk, the more cordate or sagittate the leaf”. Lianbladets saa hyppige Hjerteform maa aabenbart ses fru et mere alment Synspunkt. Mine egne Iagttagelser af Naturens uendelige Rigdom af Løvbladformer have for længe siden ført mig til den Opfattelse, at vi med god Grund kunne skelne mellem to Hovedformer, hvilke jeg vil benævne: a) det lang- stilkede, korte og brede Blad eller kort og godt: Rundbladet, hvilket Ord Goebel anvender om Campanula rotundifolia i Flora, 82, 1896, S.1, og b) det kortstilkede eller siddende, lange og ofte smalle Blad, Langbladet. Rundbladet har en Plade, der gennemgaaende er bred, hjerte- eller nyredannet eller bredt ægdannet eller kredsrund og skjolddannet; Bredden er enten større end Længden eller omtrent lig med den, og Stilken er lang (omtrent af Pladens Længde eller længere). I nøje Tilknytning til Formen er Nerva- tionen haandformet, fodformet, stjerneformet. Langbladet er som Regel meget smallere; Pladen er længere end bred, / 10 EuG. WARMING. varierer mellem ægdannet, elliptisk, lancetdannet, aflang, linie- dannet, spadedannet, omvendt ægdannet o.s.v., og dets Stilk er kort (kortere end Pladen) eller mangler. Nervationen stem- mer med Bladformen; Pladen er ligenervet, buenervet, fjer- nervet og lign. Vi træffe denne Modsætning allerede hos vore egne, almin- delige Vedplanter; til de Rundbladede høre saaledes følgende: (1) Acer, Æsculus, Betula, Hedera, Platanus, Populus, Ri- bes, de fleste Rubus-Arter, Tilia, Viburnum Opulus, og mindre udpræget: Cratægus og Syringa. Til de Langbladede høre: (2) Berberis, Carpinus, Cornus, Cotoneaster, Daphne, Euonymus, Fagus, Hippophaé, Ilex, Lo- nicera, Prunus, Pyrus (mindre typisk), Quercus, EBhamnus, Salix, Ulmus o. a., og hertil slutte sig Erica, Calluna, Em- petrum, Naaletræer, og de med finnede Blade: Fraæwinus, Juglans, Rosa, Sambucus, Sorbus Aucuparia. Mindst typisk er Corylus og Pyrus communis. Selv indenfor Naaletræerne ses den samme Modsætning; Ginkgo hører til de Rundbladede, de ægte Naaletræer til de Langbladede. Skønt der mellem disse to extreme Grupper selvfølgelig er Mellemformer, og skønt der er andre Bladtyper, f. Ex. Skæl- bladet hos Cupressaceæ, forekomme de mig dog saa almindelige og vel udprægede, at jeg undrer mig meget over ikke at finde denne Hovedforskel fremhævet i de botaniske Lærebøger; det forekommer mig utænkeligt, at den skulde være undgaaet Bo- tanikernes Opmærksomhed. Men mærkværdigt nok synes dette i Almindelighed at være Tilfældet. Ved min Eftersøgning fandt jeg først Sagen berørt af Grant ALLEN i den anførte Afhand- ling (Nature, l.c. S.512); han siger: ,Sessile leaves are par- ticularly apt to be lanceolate. They approach nearest among dicotyledons to the monocotyledonous type.” Men den, som rimeligvis først og, saa vidt jeg ved, med størst Bestemthed 8 Om Løvbladformer. 11 har udtalt sig om Korrelationen mellem Stilkens Længde og Bladpladens Bredde, er AnnreJ) Beketorr, 1857, i en Afhand- ling: ,Mémoire sur la stabilité et la régularité des proportions relatives des parties foliaires" ”, BeketorF udleder følgende Sætninger af en talrig Række Iagttagelser: 1. La longueur du limbe et celle du pétiole se trouvent entre elles en raison inverse, tandisque au contraire, la largueur du limbe et la longueur du pétiole sont entre elles en raison directe: plus le pétiole est long, plus le limbe est court et large, et vice versa. 2. La longueur du limbe et la grandeur de Vangle foliaire (a: Tangle formé par la feuille, avec un plan horizontal per- pendiculaire å la tige et passant par le point d'insertion de la feuille) se trouvent entre elles en raison directe: plus Vangle est grand, plus le limbe est relativement long, et vice versa. 3. La longueur d'un limbe foliaire et le nombre des séries d'”enroulement se trouvent entre eux en raison inverse: plus est grand le nombre des séries, moins est large le limbe, et vice versa. Ces trois régles renferment en elles les conditions ou causes corrélationelles qui déterminent les principales proportions re- latives des feuilles....... La plus grande longueur et la plus petite largueur relatives sont déterminées par: le manque total de pétioles, un angle foliaire de 90? et le plus petit des angles de divergence connu. Un pétiole excessivement long, un angle foliaire 0” et le plus grand des angles de divergence, déter- minent, au contraire, un maximum de largueur et un mini- mum de longueur relatives. Disse Beketoffs Sætninger maa siges i det hele og store at være alment gyldige. Men selvfølgelig er der, som han 1 Bulletin de la Soc. impér. des naturalistes de Moscou, t. 31, 1858; gengivet forkortet paa Tysk af Forfatteren selv i Linnæa, Bd. 29: ,Uber die morphologischen Verhåltnisse der Blattheile zu einander und zum Stengel". 9 12 EuG. WARMING. ogsaa selv fremhæver, overalt Mellemformer mellem de to store Ydergrupper. Denne Korrelation mellem Bladets Dele staar aabenbart i Forbindelse med Bladstillingen, Leddenes Længde paa Skuddet og Plantens Bestræbelse for at stille sine Assi- milationsorganer t den heldigste Belysning. Lianbladene gaa saaledes ind under den store Gruppe: Rundbladene, de brede, mere eller mindre hjertedannede og langstilkede Blade. Det næste Spørgsmaal bliver da: hvor- for have de faaet denne Form? Jeg tror, til Dels i Tilslut- ning til Lindman, at maatte svare følgende: da Lianstænglerne føres saa nær ind til deres Støtter, faa de oftest ensidigt Lys, og de ville ikke faa tilstrækkeligt Lys paa Grund af de For- hold, under hvilke de leve, i Skov og Krat, mellem andre Planter, hvis Bladpladerne ikke føres langt ud fra Stænglerne; de maa derfor have lange Stilke, og i en endnu ukendt Kor- relation med dette staar da, at Pladerne blive brede og mere eller mindre hjertedannede, med Stilken fæstet under en ret eller meget vid Vinkel dels til Stængelen og dels til Pladen; at Bladspidserne komme til at vende nedad, er en Nødvendig- hed, naar Oversiden skal belyses stærkest, maaske ogsaa af Hensyn til Regnafledningen. De vigtigste Afvigelser herfra ere dels de ovenfor (S. 8) anførte Rodklatrere, dels de med Slyngtraade i Bladspidserne forsynede Klatrere, men ogsaa andre forekomme, hvad alle- rede vore egne faa Lianer vise. Se vi bort fra Halvlianerne (Rubus, Bosa, Lycium, Galium Aparine), ere vore indenlandske nemlig følgende: (3) Bryonia alba, B. dioicea, Convolvulus septum, C. arvensis, Hedera Heliz, Humulus Lupulus, Lonicera Periclymenum, Polygonum dumetorum, P. Convolvulus, Solanum Dulcamara (en ægte, til venstre slyngende Lian, som kan gaa mindst et Par Meter højt). Af disse 10 Arter afviger een, nemlig Lonicera, ganske fra Typen, og Solanum er ikke helt typisk. 10 Om Løvbladformer. 13 Jeg tror, at det hjertedannede Lianblad ogsaa belyses ved Henblik til andre Planter, særligt vore Skovbundsplanter, og jeg finder saa meget mere Grund til at gaa over til dem, som Lindman ogsaa har et Afsnit om disses Bladformer. 2. Vore Skovbundsplanter. Linnman siger (1. c. S.18): ,Die Blåtter, die im tiefen Schatten eines dichten Waldes vegetiren, zeigen meist sehr einfache Formenverhåltnisse; die reich gelappten und zusammengesetzten Blåtter treten zurtuck; der ruhige, fast einformige Eindruck, den wir im Walddunkel erfahren, ist nicht nur durch das tiefe, gesåttigte Grun bedingt, sondern wird in der That auch durch eine gewisse Einformigkeit in Blattform und Blattrichtung ver- stårkt". Ogsaa GREVILLIUS ytrer sig, skønt mindre bestemt, i samme Retning"; han taler endog om ,ein Sehattenblattypus", siger (S. 157), efter at have talt om Stellaria nemorum og Melandrium silvestre: ,Die Blåtter nehmen bei diesen etwas noch niedrigere Niveaus ein als die vorhergehenden und sind also einer stårkeren Beschattung als diese ausgesetzt. Ein Ausdruck fur diese Beschattung ist offenbar die ungetheilte Blattflåche, da ja Schattenpflanzen im Allgemeinen dadurch charakterisirt sind, dass die Assimilationsflåchen der Blåtter im Verhåltniss zur Ausdehnung der Peripherie ein bedeutendes Areal einnehmenf. Berettigelsen af denne almene Udtalelse om Skyggeblades Former synes mig meget tvivlsom; der synes næsten at fore- ligge en urigtig Tydning af det Faktum, at Skyggeblade faa et større Areal end Solblade af samme Art; thi at Skyggeblade fortrinsvis skulde være udelte eller usammensatte, er mig ube- kendt og i høj Grad tvivlsomt; mine Betragtninger af den danske Flora have i alt Fald ikke ført til dette Resultat. 1 Biologisch-physiognomische Untersuchungen einiger schwedischer Hain- thålchen. Bot. Zeitg. 1894. 11 14 EuG. WARMING. Snarest skulde man vente, at de havde stærkt delte Blade, saa at de ikke spærre Lyset for de endnu lavere Plantelag, — og . navnlig at Skovtræerne havde sammensatte eller dybt delte Blade; men dette er jo meget langt fra at være Tilfældet, i alt Fald i vor Natur. Skulde et Bevis føres for Rigtigheden af Linnmans og GRE- viLLius's Udtalelser, maatte dette ske derved, at en statistisk Sammenligning gøres mellem Skovbundsvegetationen og den paa solaabent Land værende, saa at det vises, at den første har relativt flere Arter med enkle og udelte Blade end det aabne Lands. En saadan Undersøgelse have imidlertid hverken Grevillius eller Lindman foretaget. Det er naturligvis ikke til- strækkeligt, at Lindman angiver, at det ,in den dunkleren Be- zirken der Haine und Hainthiålchen (feuchten Waldschluchten) sich zeigt, welche physiognomisch hervorragende Rolle eine Menge von Stråuchern und grossen Stauden infolge eines ge- meinsamen, sehr einfachen Blatttypus zu spielen pflegen”, og det er naturligvis heller ikke tilstrækkeligt, at han nævner en Række Exempler paa saadanne ,genuine Schattengewdåchse mit ganzen, lanzettlichen (bis elliptischen — eiformigen — herz- formigen) Blåtterne fra den europæiske Flora, nåar der kan nævnes en lignende eller større Mængde fra det aabne Land. Først Opgørelse i Procent vil vise, hvad sandt der er i det angivne. Skulde det imidlertid vise sig, at der virkelig overalt i Skovenes Skygge findes en større Procentmængde af Arter med enkle, hele Blade end udenfor, saa staa vi atter over- for et nyt og meget stort Spørgsmaal: hvorfor er dette saaledes? hvorfor er dette Blad ,ein Ausdruck fir die Beschattung" ? men dette Spørgsmaal besvare de to nævnte Botanikere aldeles ikke; thi de Fakta, som Lindman S. 23 ff. anfører om nogle af de i Skovenes Indre raadende fysiske Ejendommeligheder, ere jo ingen Besvarelse. Jeg kan ikke tro paa Rigtigheden af det angivne; men da jeg -ikke for Tiden har Lejlighed til at anstille alle de 12 Om Løvbladformer. 15 for en Dokumentation nødvendige Undersøgelser — hvilken Forpligtelse i øvrigt paahviler Lindman og Grevillius og ikke mig —, vil jeg nøjes med en noget mere skizzeret Oversigt over de Løvblad-Typer og Løvskudformer, der optræde i vore danske Skove — hvortil jeg allerede for en Del Aar siden har indsamlet noget Materiale netop med det Maal for Øje at se, om Skovbunden skulde have særegne Typer af Løvbladskud og Løvblade. I. Vedplanterne. Vi have i Danmark omtrent 100 Ved- planter, af hvilke omtr. 20 ere Træer. Af disse sidste er der kun 2 med sammensatte Blade, nemlig Fraæzinus og Sorbus Aucuparia; de øvrige have enkelte, udelte eller lidet delte Blade, hvis Formforhold nævntes 3. 10. Man maa da sige, at det er karakteristisk for de nordiske Træer at have enkelte Blade, og dette bliver endnu tydeligere, naar vi sammenligne dem med Tropernes; af mit anførte Arbejde om Lagoa Santa fremgaar, at af de der voksende c. 383 Skovtræer har c. ”/3 ind- skaarne Blade, og blandt disse mange stærkt sammensatte (Bælg- planter o. a.), et Forhold, som aåaabenbart er mere nyttigt for andre Planters Trivsel under Træerne end det i vore Skove herskende og maa fremkalde en rigere Underskov. Belysningen i Skovenes Indre afhænger jo imidlertid ikke alene af Træernes Bladform, men ogsaa af Bladstillings- og Greningsforhold . Af Buskene og Halvbuskene har omtrent Halvdelen dybt delte (sammensatte) Blade, de andre enkelte. De første høre til Slægterne Bubus, Rosa og Sambucus (efter som man begrænser Arterne, vil Antallet blive ialt c. 40 eller c. 60). Af de sidste (med enkelte, hele eller lidet delte Blade) høre kun faa til den rundbladede Type: (4) Ribes, Viburnum, Hedera, i alt 7 Arter, den større Del til de langbladedes: (5) Berberis, 7 Hvad der til en vis Grad bidrager til, at Lys kastes ned paa Skov- bunden, er Blæsten, ved hvilken Trækronerne svinge frem og tilbage, og store lyse Strækninger mellem dem fremkomme. Dette har maaske en vis Betydning for vore Skove. 15 16 EuG. WARMING. Chimaphila, Cornus, (Corylus), Cotoneaster, Daphne, Euonymus, Ilex, Juniperus, Lonicera, Prunus, Rhamnus, Salix, Taxus, Vaccinium; hertil maa man ogsaa slutte Erica, Calluna og Empetrum. Jeg ser ikke, at der er nogen paafaldende For- skel mellem Buskene med sammensatte og dem med enkelte Blade med Hensyn til Forkærlighed for Lys eller for Skygge: De foretrække alle Smauskovenes, Krattenes og Skovbrynets stærkere Lys frem for Skovens stærkere Skygge, og skulde maaske nogle flere af de enkeltbladede trives vel inde i Skovenes Indre end af de sammensat-bladede, er det dog for dristigt herpaa at bygge nogen Slutning som Lindmans. En Analyse af de forskellige Typer af Vedplanter ligger for øvrigt udenfor min Plan her. II. Urterne. Ved en Analyse af vore Skoves urteagtige Flora vilde det være ønskeligt at tage hver Art Skov for sig, og endvidere at tage Hensyn til den Styrke, som Lyset har i hver enkelt og til forskellige Aarstider. Men jeg har ikke det hertil nødvendige Materiale, og maa derfor sammenfatte alle vore danske Skovbundsurter under eet. Efter deres Skud- bygning og Bladform kunne de omtrent fordeles i følgende Grupper, idet jeg først omtaler Arterne med enkelte og hele eller lidet indskaarne Btade, siden dem med dybt indskaarne indtil sammensatte Blade. Det maa bemærkes, at Grupperne naturligvis ikke lade sig saa skarpt adskille, som det maaske af det efterfølgende ser ud til. A. Circæa-Typen. Skuddene ere oprette, straktleddede, uden Grundbladroset; have modsatte Blade med udspærrede, lange Stilke og en Plade, der er mere eller mindre bredt æg- dannet med hjertedannet Grund, nærmest altsaa af Rundblad- typen. Bladspidsen er ofte tilspidset og bøjet lidt nedad, og hele Pladen kan være noget hængende (se Fig. 1). Lyset falder som bekendt inde i Skoven sædvanlig lodret ned ovenfra, og 14 Om Løvbladformer. iz i Overensstemmelse dermed staa Bladene af denne Type her korsvis modsatte, men hvor Lyset falder skraat ned, foregaa Drejninger af Stængler og Bladstilke i Overensstemmelse her- med. Jeg antager, at Stilkens Længde er et virksomt Middel til at bringe Pladen ud i Lyset. Den er længst paa den Fig.1. Løvblade af 4, Stachys silvatica. B, Urtica dioica. C, Circæa lutetiana. D, Circæa intermedia. E, Circea alpina. F, Stellaria nemorum. G, Serophularia nodosa. H, Lamium album. J, Majanthemum bifolium. (Euc. W.) nedre Del af Stængelen, tager jævnt af opad, hvorved op- naas bedre Belysning for de nedre. Som Eksempel paa det Bladmosaik, der herved fremkommer, anføres her et Foto- grafi af en Plante, der rigtignok er Vedplante og for saa vidt ikke hører herhen, men som er et udmærket Eksempel derpaa (Acer, Fig. 2). D. K. D. VID. SELSK. OVERS, 1901. 15 BY 18 EuG. WARMING. Fig. 2. Ung Acer pseudoplatanus i en Skov, set ovenfra. (Euc. W.) Dette er en ejendommelig, meget karakteristisk Gruppe af Skovurter; til den høre: (6) Circæa-Arterne (3)!, Stachys sil- vatica, Stellaria nemorum og media, Urtica dioica, Serophu- laria nodosa (mindre langstilket og typisk), og, som mindre ejendommelig for Skovbunden, Lamrium album. GRANT ALLEN har haft Øje for denne Gruppes Ejendommelig- heder, og, idet han nævner Lamrum album som Exempel, siger han (I. c. 5.512): ,hedgerow plants with perennial stocks frequently assume this type". Den hører fortrinsvis hjemme i Skovene, i hvilke den er meget iøjnefaldende, naar, hvad der er Til- fældet i visse Bøgeskove, Circæa lutetiana, Stellaria nemorum og Stachys optræde i stor Mængde paa Grund af deres vand- rette, stærkt grenede Jordstængler (Fig. 3)?.. Den optræder sjældent i typisk Uddannelse paa aabent Land. Urtrica dioica 1 Ved de i Parenthes tilføjede Tal betegnes Artsantal. Er intet tilføjet, er Tallet sædvanlig kun 1. 2 Dennes Skud strække sig ofte hen paa Sommeren, blive lange, tynde, bueformede og til sidst nedliggende og rodslaaende; Enderne af dem kunne trænge ned i Jorden og blive til de sædvanlige blege Lavblads- Udløbere. 16 Om Løvbladformer. 19 Fig. 3. Skovbund i en Bøgeskov. Skud af Circæa lutetiana og Stellaria nemorum ere blandede mellem hverandre; desuden ses to Skud af Equisetum silvaticum, Skud af Asperula odorata og Geranium Robertianum. (EuG. W.) er en ægte Skovplante, der jo dog ogsaa findes paa solaabne Steder, som Ugræs ved Gærder o. s. v. Nær hertil slutte sig Arzstolochia Clematitis, Lunaria rediviva og en Del Arter af Gruppen C. Der er enkelte Arter, som ikke ere Skyggeplanter, og som nærmest maa regnes herhen, f. Ex. Lamium purpureum og andre Labiater, Stellaria media, vel ogsaa Vincetoxicum officinale (Kratskov, Skrænter). B. Melandrium-Typen. Med Gruppen A sammen- ligne vi straks en Gruppe, hvis Skud ligeledes ere straktleddede 17 Ps 90 EuG. WARMING. og uden udpræget Grundbladroset (nogle danne dog en Over- gang til Gruppen E), men hvis Blade ere siddende eller kort- stilkede, og have en lang (aflang, lancetdannet, elliptisk o. lign.) Plade uden udpræget hjertedannet Grund. Bladene høre tyde- lig til Langblad-Typen, medens de i Gruppen Å vare næsten typiske Rundblade. De ere modsatte eller spredte. I Skoven træffes en Del Planter af denne Type, men de staa mere enkeltvis end de fleste Arter af Gruppen A, hvilket skyldes, at Jordstænglerne høre til den mangehovedede Rod- stoks Type, eller ere mindre grenede og langstrakte, naar de ere vandrette. Slægterne ere omtrent 30, nemlig: (7) Åna- camptis, Åracium (A. paludosum, f. Eks. i Elle- og Askeskov), Cephalanthera (3), Centaurea, (Chamaenerium), Cirsium (2), Clinopodium, Cypripedilum, Digitalis, Epilobrum, Epipactis (3), Hieracium (H. umbellatum, H. tridentatum 0. a.), Hesperis matronalis, Hypericum (3), Impatiens (I. noli tangere; de nedre Blade ret langstilkede; Fig. 5), Lampsana, Listera (2), Lysi- machia, Melampyrum (4), Melandrium (2), Mercurialis, Moeh- ringia (M.trinervia, Overgang til A), Myosotis, Ophrys, Orchis (3), Origanum, Paris, Platan- thera(2), Polygonatum (3), Polygala, Scutellaria, Se- dum, Silene, Solidago, Stellaria (S. HolosteaJy, Trientalis, Veronica. Der er en Del Forskel mellem disse Arter, idet navnlig nogle have nogle faa,tætterestilledeGrund- blade, saa at Begyndel- Fig. 4£. En Plante af Mercurzalis perenmnis, dl Rg Ser i cør set oven fra. (EuG. W.) sen til en Roset gøres, andre have ikke Spor af saadanne; og tre have Bladene tættere samlede i Spidsen, nemlig Trientalis europæa, Mercurialis perennis og Paris 18 Om Løvbladformer. ei) Fig. 5. Impatiens noli tangere, set ovenfra. (EuG. W.) quadrifolia; den første (der afbildes af Lindman) og den sidste have endog ligefrem Rosetter. Hos Mercurialis er Stængelen i sin største Udstrækning straktleddet, og Bladene staa da kors- vis modsat, men foroven rykkes Bladparrene tæt sammen, og de krydses da ikke mere under rette Vinkler, men saaledes, at de staa ud til 6 eller 8 Sider (Fig. 4). Dette er en Form af Bladmosaik og tjener aabenbart til at hindre, at Bladene skygge over hverandre. I øvrigt ville de strakte Led og Blad- stillingen tjene til at skaffe alle Blade belyste af det ovenfra kommende Lys, mod hvilket de ere vinkelret stillede derved, at de ere mere eller mindre tydeligt vandret udbredte. 19 99 EuG. WARMING. Et meget mærkeligt Eksempel paa Bladmosaik har jeg fundet hos Impatiens noli tangere. Stængelen er lodret. Bladene staa vandret, i Skrue (angivet paa Fig.5 ved Bogstaverne A, B, C….; dette Tilfælde en højre, i andre Tilfælde en venstre Skrue). De nederste Blade ere ret langstilkede og komme derved ud af Skyggen af de øvre, som ere desto mere kortstilkede, jo højere de staa. Grenene (paa Figuren mærkede med Tal: 1 hører til A, 2 til B 0.s.v.) begynde med et meget langt Stængelled (8—20 Cm. langt); de bære alene Løvblade og Blomster eller korte, blom- strende Grene. De vise det meget usædvanlige Forhold, at de bøjes ud til Siden af Bladakselen, saa at de danne en Vinkel med Bladstilken; Vinkelens Størrelse er 20—75?. Paa det sammeSkud bøjes Grenene altid til samme Side, nemlig til den katodiske. Foroven høre disse lange Sideskud brat op, og Akselprodukterne blive Blomster; disse sidde /zge i Bladakslerne, ikke bøjede til Siden. Ved de nævnte Forhold opnaas, at alle grønne Dele belyses af det lige ovenfra kommende Lys”. Ere Stænglerne ikke oprette, forandres Stillingerne. Saa- ledes findes Secutellaria ofte i Elle- og Askeskove med lange, nedliggende Stængler, hvis Blade staa ud til to Sider, næsten som paa et langt, finnet Blad. En Del af de anførte Arter findes ikke i mørke Skove, men i Skovbrynene og i Kratskove, hvor der er mere Lys. Nogle gaa ogsaa ud f. Eks. paa Enge og andet solaabent Land. Denne Type optræder ogsaa paa det aabne Land og her i stor Mængde; den er aahbenbart absolut og relalivt meget tal- rigere her end i Skovene; Antallet af Slægter er over 50, nemlig: (8) Anchusa, Anagallis, Atriplex, Ballota, Berteroa, Bupleurum, Carduus, Cerastium, Chenopodium, Chrysanthemum, Cirsium, Cornus, Crepis, Dianthus, Dipsacus, Epilobium, Erigeron, (Ery- thræa,) Euphorbia, Euphrasia, Galeopsis, Gentiana, Gnaphaltum, 1 GREVILLIUS (l. c. p. 158) angiver; at Impatiens noli tangere ,sich hin- sichtlich Anordnung der assimilirenden Organe im Grossem und Ganzen wie Trientalis verhilt". Dette kan næppe kaldes rigtigt. 20 Om Løvbladformer. 23 Hieracium, Hypericum, Inula, Leonurus, Linaria, Linum, Lithospermum, Lycopus, Lychnis, Lysimachia, Lythrum, Mar- rubium, Melampyrum, Melandrium, Mentha, Myosotis, Odonti- tes, Orchis, Parietaria, Polygala,, Polygonum, Rhinanthus, Scu- tellaria, Sedum, Senecio, Silene, Solidago, Stellaria, Thlasprt, Thymus, (Trientalis,) Valerianella, Veronica, Viscaria o. fl. Grundene til, at denne Type er saa meget talrigere paa aabent Land end i Skov, ere vel forskellige, bl. a. den, at mange enaarige Planter gaa ind herunder, og saadanne trives ikke i Skovene. C. Monotropa-Typen. Som en egen Gruppe, der bedst kan sammenstilles med den foregaaende (B), kunne Skovhundens fanerogame Saprofyter og Parasiter nævnes, nemlig: (9) Co- ralliorhiza, Epipogon, Lathræa, Monotropa, Neottia. Til disse svarer paa aabent Land kun Orobanche. Disse Planters Skudform er bekendt; den skyldes imidlertid helt andre Hensyn end Belysningsforholdene paa Skovbunden, og for saa vidt kan den ikke jævnføres med de andre Grupper. D. Asperula-Typen. En ganske ejendommelig lille Gruppe af Skovhbundsplanter danne Asperula og nogle andre lignende, der kunne sammenstilles med den. Skuddene ere oprette og straktleddede, og Bladene ere smalle, stillede i Kranse og vandret udbredte, saa at de kunne opfange det lige ovenfra kommende Lys. Asperula odorata er jo en særdeles almindelig Plante paa muldet Skovbund, hvis talrige Skud og gruppevise Stilling skyldes de vidt krybende, stærkt grenede Jordstængler. Paa Skovbund findes af samme Type: (10) Ga- lium boreale, (G. silvaticum,) G. Mollugo og den klatrende G. Aparine, hvis tynde Skud brede sig ud over og mellem Skov- brynets Planter, saa vel som inde i Elle- og Askeskovenes høje Bundvegetation. Grant ALLEN omtaler denne Type (l. c. S.466) med følgende Ord: ,As in the submerged plants, so in the 21 94 EuG. WARMING. matted terrestrial undergrowth, whorling of linear leaves may practically answer the same purpose as minute segmentationf, hvori han vistnok har Ret; for saa vidt kunde denne Gruppe omtales i Tilslutning til Gruppen M. Fysiognomisk ganske ligestillet med AÅsperula er en helt anden Slægt, nemlig Eqwisetum. I Skovene repræsenteres den af (11) Equzsetum silvaticum, E. maximum og i mindre Grad E. pratense. E. maximum er jo en ægte Skovbundsplante paa fugtig Bund, især i skyggefulde Skovkløfter; her blive dens Grene meget lange og tynde, staa vandret ud, som Asperulas Blade, og bøje sig i lette Buer nedad, som Fig. 6 A og B viser. Interessant er Modsætningen mellem denne typiske Skyggeform og de Individer, der vokse f. Eks. ved Grøfter i Skovudkanterne påa meget solrig Bund; disse faa nemlig korte og opad rettede Grene og de ere meget mindre end Skyggeformen (Fig. 6 E er en ung, Fig. D en gammel Plante af Lysformen, Fig. G en ung Plante af Skyggeformen). Equisetum silvaticum ligner i Habitus Skyggeformen af E. mazimum; dens Grene staa i overordentlig elegante Etager, vandret eller lidt nedad krummede, paa Steder, hvor den trives vel. Den Kransstilling af vandrette Assimilationsorganer, som udmærke Planterne af denne Gruppe, svarer nøje til den Krans- stilling, som omtaltes hos Mercurzialis, Paris og Trientalis, med den Afvigelse, at disse egentlig kun have een Krans; den samme Stilling genfindes paa tilsvarende Maade hos Smaabladene af Owalis Acetosella (Fig. 7 K) og med mindre Regelmæssighed hos andre, senere omtalte, sammensatte Blade (jfr. GreviLuius I. c. p. 137). Mellem Bladene eller (hos Equisetum) Stænglerne hos denne Gruppes Arter naar Lyset ned til de mulig under- liggende Etager. Talrigst ere Etagerne hos Equisetum, men de kransstillede Organer ere jo ogsaa her de smalleste; bredest ere de hos Smaabladene af Oæalis, men saa er her til Gen- gæld kun een Etage. I hvor høj Grad Equisetum silvaticum's 99 Om Løvbladformer. 95 Fig. 6. Equisetum maximum (E.Telmateja). A, B, C: Skyggeformen ; D. E: Lysform. (EuG. W.) talrige Grene tillade Lyset at trænge ned til Bunden under Planterne, vil kunne skønnes af Fig. 3. E. Trachelium-Typen kalder jeg denne Gruppe, for hvilken Campanula Trachelium kan gælde som Repræsentant. Det Tilløb til en Grundblad-Roset, der allerede fandtes hos nogle Arter af Gruppen B, føres videre her, idet her findes 23 26 EuG. WARMING. et Antal langstilkede, typiske Rundblade samlede i Roset ved Grunden af en straktleddet Stængel med Stilkene mere eller mindre opret stillede eller 'udad bøjede (Eksempler ere afbildede Kiss A BROEN osekiee)) Fies7) ASB: Molde silvatica. i, Viola odorata.. D, Ranunculus (UFICOMUS. E, Alliaria officinalis.… F, Ficaria ranunculoides. G, Galeobdolon luteum. H, Glechoma hederacea. J, Anemone Hepatica. K, Oæxalis Acetosella. (EuG. W.) Korrelationen mellem Bladform og Stilklængde viser sig her tydeligt hos Campanula-Arter og fl. andre, idet Grundbladene ere typiske Rundblade (nyredannede, hjærtedannede), medens Bladene paa den lange og straktleddede Stængel blive desto mere kortstilkede, men samtidigt desto smallere og længere (ægformede til lancetformede), jo højere oppe påa Stængelen de sidde, og saaledes komme til at ligne Bladene i Cørcæa- Gruppen (Fig. 8; A' er et Grundblad, A” Stængelblade af Cam- panula Trachelium; C! og CY tilsvarende af C. latifolza). Her kan ogsaa mindes om Bladformerne hos C. rotundifolia, som GoEBEL experimentelt har belyst". 1 Flora Bd.82, 1896. Se ogsaa FAammLerR, Flora 87, 1900 (Die ver- schiedenen Formen von Campanula rotundifolia). 24 KS) m] Om Løvbladformer. Fig. 8. A, Campanula Trachelium. B, Campanula rapunculoides. C, C. latifolia. (EuG. W.) Til denne Gruppe høre følgende, der dog ikke alle ere lige typiske, ej heller alle lige udprægede Skovplanter: (12) Alltarza officinalis (Fig. 7 E); (Alchemilla vulgaris; sna- rest Græsmarkplante;) (Anemone Hepatica; Fig.7 J; kan bedst regnes til Gruppen M;) (Arum maculatum og Asarum europæum, afvigende Skudform;) Campanula Trachelium, latifolia, ra- punculoides, rotundifolia o. fl. (Fig. 8); Chrysosplenium alterni- folium; mindre typisk C. oppositifolium; Ficaria ranunculoides 25 93 EuG. WARMING. (Fig. 7 F); Geum urbanum"; Goodyera repens; Hieracium- Arter; Hesperis matronalis; (Majanthemum bifolium;) Lappa nemorosa; Lunaria rediviva (se S. 19); Phyteuma spicatum ; Pyrola chlorantha, media, minor, rotundifolia; Pulmonaria officinalis (Fig. 9); Ranunculus auricomus (Fig. 7D; kan ogsaa regnes til Gruppen M), /lanuginosus; Bumex nemorosus; Viola silvatica, hirta, mirabilis m. fl. (Fig. 7 A, B)?. Det er denne Gruppe, som Grant ALLEN har for Øje, naar han skriver (1. c. S. 512): ,Radical leaves growing on long footstalks will be oftenest orbicular cordate", og han tilføjer: »Stem leaves on the same plant may pass from ovate-cordate to ovate, lanceolate and linear? 3, Denne Type er ikke saa udpræget en Skovtype som Cir- cæa-Typen; den synes vel skikket til at vokse i et Græs- eller Urtetæppe, idet Grundbladenes Plader ved de lange Stilke hæves op over dette. Uden for Skovene er den ogsaa rigeligt repræsenteret: følgende slutte sig mere eller mindre bestemt til den: (13) A/ehemilla vulgaris; Beta vulgaris; Caltha palustris; Arter af Cochlearta, Drosera, Lappa, Malva, Parnassia (pa- lustris), Petasites, Rumex, Saxifraga (S. granulata), Tussilago Farfara. Men da den dog er saa talrig i Skovene, som den er, maa man vel antage, at denne Grundbladform dog passer ret godt til Skyggen og Løvdækket (jvfr. GoeBeLs Undersøgelser over Campanula rotundifolia). Undertiden kan man finde Pletter i 1 Geums Blade ere ganske vist snitdelte, men Endeafsnittet er saa mange Gange større end de ubetydelige Sideafsnit, og i Skovene stiller det sig vandret og under næsten ret Vinkel til den lodrette Del af Bladet, paa hvilken de smaa Afsnit sidde, hvilket derfor nærmest kun er en lang Stilk (et Forhold, som GoEBeL bar afbildet hos Geum bulgaricum, i Or- ganographie I. S. 110). 2? Hos Violéerne synes Bladpladen at blive desto bredere, jo fugtigere og mere skygget Voksestedet er, desto smallere, jo tørrere og mere sol- aabent; man sammenligne Rækken: Viola palustris, V. epipsila, V. odorata, V. mirabilis. V. silvattea, V. hirta, V. stagnina, V. canina, V. tricolor. 3 KERNER er ej heller ubekendt med dette, ifølge ,, Pflanzenleben?" (1887). Om han har faaet Ideen fra Grant ALLEN, kan ikke ses, da KERNER som bekendt ikke henviser til de Forfattere, som han benytter. 26 Om Løvbladformer. 99 Fig. 9. Skovbund i en Bøgeskov (samme som Fig. 3). Der ses mange Rosetter af Pulmonaria officinalis, desuden (nederst til venstre) Skud af Impatiens noli tangere, af Circæa lutetiana (nederst til højre), en ung Fraximus excelsior (øverst til højre). Forøvrigt visne Bøgeblade. (EuG. W.) Bøge-Skovene, som ere temmeligt tæt dækkede af f. Eks. Pulmo- narias Grundblade (se Fig. 9). Ogsaa to andre ægte Skovplanter slutte sig til denne Type, om end lidt afvigende i Skudform, 97 30 EuG. WARMING. nemlig: Årum maculatum og Majanthemum bifolium (Fig. 2). I andre Lande træffes af samme Type f. Eks. Cyclamen europæum. F. Glechoma-Typen. I Bladform stemme følgende Planter overens med 7racheltum-Typens Grundblade, men i Stængel ere de forskellige fra de under E nævnte, idet Stænglerne vel ere straktleddede, eller endog langleddede, men nedliggende og rodslaaende: I Skovene (14) Galeobdolon luteum (Fig. 7 G), Glechoma hederacea (Fig. 7 H), Veronica montana, i mindre Grad V. chamædrys og officinalis, Viola palustris (og odorata); uden for Skovene: (15) Batrachium hederaceum, Hydrocotyle vulgaris". Man kunde kalde denne Type Hedera-Typen, thi denne afviger kun ved sine forveddede Stængler fra den”. Den kan ikke siges særligt at være Skovbundstype, thi f. Eks. de to Veronica-Arter ere jo ogsaa særligt lyselskende. Nærmest hertil slutte sig Lianerne: Convolvulus septum og arvense, Polygonum dumetorum og Convolvulus og de med delte Blade (se S. 34). G. Nummularia-Typen, slutter sig nøje til Hedera- Typen, idet Stængelen er krybende, Bladene brede, ofte omtrent kredsrunde, men mere kortstilkede, hvorved de danne en Undtagelse fra den ovenfor omtalte Regel for KRundblade. Bladpladerne drejes altid saaledes, at de staa vandret og vendte med Fladen vinkelret mod det indfaldende Lys (jvfr. Seutel- laria, S. 22). Skuddene faa derved Lighed med et finnet Blad. Denne Skudform hører aabenbart hjemme paa aabent Ter- ræn; den er ikke egnet til at have nogen Vegetation tæt over 1 HERB. SPENCER gør opmærksom paa den Korrelation, der er mellem Bladstilkes oprette Stilling og Bladpladers kredsrunde Form; han anfører Tropæolum som Eksempel (l. c. S.157). Her kan ogsaa mindes om de lignende Former, som findes hos Nelumbo, Nymphæaceæ, Limnanthemum, Cabomba o.a. Planter med Flydeblade, hvis Stilk er fæstet omtrent vin- kelret paa Pladen. 2? Hedera vokser ikke blot som Rodklatrer paa Træstammer og Klipper, men ogsaa almindeligt krybende paa Skovhbunden ligesom Glechoma. 28 Om Løvbladformer. 31 sig; bar Jord, solaabne Klipper eller Træstammer blive derfor fortrinsvis dens Voksepladser. Til den høre de tropiske Epi- fyter og Klatreplanter, til hvilke der ovenfor henvistes (S. 8). Naar Levermosserne af Jungermanniaformen undtages, have vore Skove ikke mange Repræsentanter for denne Type, nær- mest kun: (16) Lysimachia nemorum og L. nummularia, men den sidste i alt Fald findes dog fortrinsvis paa Skovenge eller fugtige Græsmarker, der støde op til Skove; ogsaa Veronica officinalis kan regnes herhen; af Vedplanterne hører Linnæa borealis herhen. Finnede Blade kunne i høj Grad efterligne en Gren med modsatte Blade, hvilke ved Belysningen ere blevne stillede i et Plan. Blandt Skovbundsurter, der saa- ledes ligne Nummulariatypen, kan nævnes: Vzcia sepium. Paa aabent Land have vi heller ikke mange Repræsentanter for denne Type, men nærmest herhen hører dog: (17) Elatine, Peplis Portula, Herniaria, Veronica serpyllifolia, Hypericum humifusum. I tropiske Lande træffes flere, der ganske slutte sig til denne Type, og som, saa vidt jeg ved, høre hjemme især paa aaben, lysrig Bund, der ikke overdækkes tæt af anden Vegetation, f. Eks. Arter af: (18) Evolvulus, Geoplula, Euphorbia. H. Lycopodium-Typen kan nævnes i Sammenhæng med forrige, fordi Stænglerne have en lignende Stilling; men Bladformen er jo som bekendt vidt forskellig. Den er nær- mest en Aabenlands-Form, i Skovene kun repræsenteret af L. annotinum, paa solaabne Steder af de andre Arter. J. Den taraxacoide Type kunde man benævne en Gruppe Planter, som ere Rosetplanter med hele eller lidet ind- skaarne Langblade. Bladet er sædvanligvis aflangt og mere eller mindre spadeformet, idet det hen mod Spidsen bliver jævnt bredere. Bladene ere sædvanlig siddende eller dog kun kortstilkede, og de gaa skraat opad og udad; de yderste kunne 29 39 EuG. WARMING. være vandret udbredte, de inderste ret stejlt opadrettede, saa- ledes som det jo altid findes i de typiske Rosetter. I Skovene træffes kun meget faa Planter af denne Type, af Dikotyledoner egentlig kun: (19) A/uga reptans, Å. pyra- midalis, Arter af Primula (P. elatior, f. Eks., nærmer sig til Rundbladtypen), hvorimod Monokotyledonerne ere talrigere repræsenterede (A//ium ursinum, Convallaria majalis, Gagea- Arter), men heller ikke såa typiske. Herhen kunde ogsaa Orchis-Arter o.a. Orkideer føres (se S. 20). Derimod ere Rosetplanter af denne Type langt almindeligere i aabent Land; man træffer dem i Slægterne: (20) Arnica; Arabis; AÅrmeria; Bellis; (Brunella; ikke typisk; ogsaa Skov- plante;) Capsella; Cichorium; Cirsium; Draba; Echium; Hiera- cium; Hypochæris; Jasione; Knautia; Leontodon; Myosurus; Pinguicula; Plantago; Primula; Reseda; Samolus; Scorzonera; Sempervivum; Statice; Succisa; Taraxacum; Tragopogon; Ver- baseum; foruden talrige Monokotyledoner. At denne Type med dens forskellige Modifikationer er såa almindelig i aaben Mark og saa sjælden i Skovene, skriver sig for Dikotyledonernes Vedkommende for en stor Del derfra, at saa mange toaarige Planter høre herhen, og disse synes meget vanskeligt at trives i Skovene; navnlig vil en Bladroset af Langblade være uheldig, fordi den for let dækkes og hindres i Kulsyreassimilation af det nedfaldende Løv. Den eneste ægte toaarige (pleiokykliske) Plante i Skove har typiske Rundblade, nemlig Lappa. K. Græsblad-Typen slutter sig til forrige Type. Hertil Rosetplanter med Langblade, men Bladene ere her meget lange, linjedannede, ligenervede, omskedende og stilkløse. De 1 Løvdækket er utvivisomt ogsaa Grunden til, at f. Eks. Bøgeskovens Bund er saa fattig paa Mosser; thi at Lyset ikke er for svagt for disse, ses deraf, at mange vokse paa Foden af Bøgestammerne, i slette Mos- bundsskove endog talrigt paa Stammerne, og af at de kunne vokse i meget mørke Granskove. 30 Om Løvbladformer. 33 staa bueformet udad bøjede, saa at Spidsen oftest er vendt nedad; oftest ere de snoede saaledes, at Undersiden kommer til at vende opad”. Hertil en Mængde Skovgræsser af Slæg- terne: (21) Awtra, Brachypoditum, Festuca, Hordeum, Melica, Milium, Poa 0.åa., og en Del Cyperaceer (Carex silvatica 0. a.) og Juncaceer (Luzula pilosa 0.a.). Visse Bøgeskove have en med et rigt Græstæppe dækket Skovhund. Mellemformer mellem denne og forrige Type ere visse Li- liaceer og Orkideer. Græsbladtypen er dog langt talrigere paa aaben Bund (om- trent 5—6 Gange talrigere). L. Den juncoide Type kunde den kaldes, der er re- præsenteret af Juncus effusus, som undertiden forekommer i Skovene, pletvis endog i Mængde, og af Equisetum hiemale, der vel alene findes i Skovene. Denne Type er langt almin- deligere uden for Skoven; den passer heller ikke til Skovens oven- fra, altsaa parallelt med dens Skud og Blade nedfaldende Lys. Alle i det foregaaende omtalte Planter havde enkelte, hele eller dog kun svagt indskaarne Blade. Det vil da ses, at Linnman kan have ganske Ret i, at der er mange Skovbunds- og Underskovsplanter med saadanne, og de kunne oven i Købet henføres til flere forskellige Typer. Men Hovedsagen er, at Tallet af dem bør sammenlignes med Tallet af de med delte eller sammensatte. At der ogsaa er en Mængde af disse, vil ses af det følgende. I øvrigt maa det erindres, at Arternes Antal ikke er den eneste Faktor, der kommer i Betragtning, men ogsaa Individmængden, hvilke Arter, der optræde i størst, Mængde og altsaa formentlig befinde sig bedst under de givne ydre Vilkaar — en Side af Sagen, som jeg her ikke har kunnet tage med i Betragtning. 1 Jvfr. Raunkiær, De danske Planters Naturhistorie, S. 649. D. K. D. VID. SELSK. OVERS. 1901. 31 3 34 EuG. WARMING. M. Delte og sammensatte Blade. Ogsaa blandt Planterne med saadanne Blade træffe vi den samme Modsæt- ning mellem to Yderformer, Langblade (f. Eks. Blechnum Spicant, Polypodium vulgare, Lastræa eristata, Valeriana) og Rund blade (f. Eks. Geranium silvaticum, Polypodtum Dryo- pteris), men Modsætningerne synes mig ikke saa gennem- gribende; det synes nødvendigt for det dybt indskaarne Blad at have en Stilk af en vis, om end ikke synderlig stor Længde, og i Overensstemmelse dermed faar Pladen gerne en vis Bredde, den bliver ægdannet eller hjertedannet eller faar en derhen sigtende Form. Nogle Nervationstyper forliges jo heller ikke med de sammensatte Blade, saa at ogsaa af denne Grund Mangfoldigheden bliver mindre. Jeg forener derfor alle de indskaarne Blade i een Gruppe. De Arter med stærkt delte eller sammensatte Blade, som optræde i vore Skove, høre navnlig til følgende Slægter: (22) Actæa, Aconitum, Adoxa, Ægopodium, (Agrimonta",) (Alchemilla,) Anemone (2), Angeltea, Anthriscus, Aquilegia, Astragulus, Cardamine (3), (Carum,) (Chelidonium,) Chaerophyl- lum, Cirsium, Corydalis (5), Dentaria, (Eupatorium,) Fraga- ria (2), Geranium (5—7), Geum (2), (Hedera,) Hepatica, Heracleum, Humulus, Lactuca (muralis,) Laserpitsium, La- thyrus (2), Malva (2), (Myrrhis,) Orobus (3), Oxalis, Pimpi- nella, Potentilla (5), (Pulsatilla,, BRanunculus (4—5), Rubus (saxatilis), Sanicula, Spiræa, Thalietrum, (Torilis,) Trifoltum (2), (Trollius,) Valeriana (2), Vicia (7). "Og sluttelig mange Bregnef; især ere følgende typiske Skovplanter: (23) Athyrium Filix femina, Lastræa Filix mas, L. spinu- losa, Cystopteris fragilis, Polypodium Dryopteris og Phegopteris, Pteris aquilina, Struthiopteris germanica. Mindre typisk Skov- 1 I Parenthes sætter jeg, her som tidligere, Planter, som jeg ikke kan regne for typiske Led af den paagældende Gruppe. 32 Om Løvbladformer. 30 bundsplante er Folypodium vulgare. Jeg regner 16 af vore Bregnearter at henhøre til Skovfloraen. Hvad Skudbygningen angaar, høre de anførte Planter til ret forskellige Typer; mange af dem have en Grundbladroset og en straktleddet Stængel, andre, 'som Bregnerne, have kun en Grundbladroset. Hos Arterne med straktleddet Stængel ses det samme som hos Trachelium-Typen, nemlig at de nedre Blade ere større og mere langstilkede, og jo højere Bladene staa, desto mindre og mere kortstilkede ere de. Nogle af de forekommende Bladformer. ere afbildede om- staaende, Fig. 10 og 11. Allerede af det anførte kan det ses, at Skovbunden ingen- lunde er fattig paa Urter med dybt delte eller sammensatte Blade. Lægges de mere vedplanteagtige, BRubus- og Rosa- arterne, til, bliver Tallet endog ret betydeligt. Det er imidler- tid Forholdet til det aabne Lands Flora, som er det afgørende for denne Sag; vi maa derfor kaste et kort Blik paa dette. Antallet af Arter, der kunne regnes til vor Skovflora, er omtrent 400, medens Antallet af Arter, som søge de solaabne Steder, er c. 1000 (heri ere Sumpplanter, Engplanter, Græs- markernes, Hedernes o.s.v. Arter medregnede); visse Familier optræde med et stort Antal Arter paa aabent Land og bi- drage derved til at give dette den store Overvægt, f. Eks. Græs-, Kurvblomst-, Stargræs-, Skærmplante-, Rublad-, Korsblomst- familierne o. fl. Sammenlignes indenfor Skovfloraen Antallet af Arter med enkle eller kun lidet indskaarne Blade med Antallet af dem med dybt indskaarne, er Forholdet omtrent som 230: 180 eller 4:3. Men sammenlignes paa den anden Side Antallet af de Arter med enkle og de med dybt indskaarne Blade, som findes paa solaabne Steder, bliver Forholdet nærmest 750: 250 eller 3:1. Medens der altsaa i Skoven kun er c. en Tredjedel flere Planter med hele Blade end med indskaarne, er der c. tre Gange saa mange paa aabent Land. 33 36 EuG. WARMING. Fig. 10. A, Actæa spicata. B, Anemone nemorosa. (G, Anemone ranmunculoides. D, Sanicula europæa. E, Geranium Robertianum. F, Gerantum silvaticum. (EuG. W.,) Fig. 11. A, Polypodium Dryopteris. B, Aegopodium Podagraria. C, Corydalis cava. D, Corydalis pumila. E, Adoxa moschatellina. (Eue. W.) 34 Om Løvbladformer. Fy Disse Oversigter kunne naturligvis kun være rent skøns- mæssige, thi dels er det ikke altid let at sige, om en Plante snarest skal regnes til dem med indskaarne eller til dem med hele Blade, dels er det endnu vanskeligere at afgøre, om en Art nærmest skal regnes til Skovfloraen eller til det aabne Lands. En Mængde Arter ere f. Eks. knyttede til Skovene, men nærmest til Skovbrynet, Krat og Gærder, hvor .der er meget mere Lys end i Skovenes Indre, og nogle Arter op- træde baade i Skov og paa aabent Land, hvorfor de ere regnede to Gange!". Men saa meget fremgaar dog, at det er saa langt fra, at Skovfloraen er relativt fattigere paa Arter med indskaarne Blade, end det aabne Land, at den tværtimod er rigere, hvilket paa Forhaand ogsaa maatte synes at passe bedst til Forholdene. Linnmans Hovedopgave er jo imidlertid at gøre opmærksom paa, at den samme Ejendommelighed, som saaledes skulde findes hos vor europæiske Skovbunds-Flora, genfindes i den sydamerikanske. Derfor ofrer han kun een Side paa de euro- pæiske Skove, men henimod 14 paa de amerikanske. Det skal ogsaa her være ejendommeligt for Underskovens og Skov- bundens Planter, at Bladpladerne med faa Undtagelser ere hele, helrandede og omtrent lancetdannede, hvortil slutter sig, at de ere læderagtige og mørkegrønne af Farve. Heller ikke 1) ÅNHEISSER'S Type, Planter med ,aruncoide Blattspreite" (Flora 87, S. 64; 1900), omfatter baade Skovplanter og aabent Lands Arter, baade Planter med Skyggeblade og med Solblade, baade Planter med delte eller sammensatte og med enkelte Blade. ÅNHEISSER anfører, at alle Blade af den aruncoide Type i den dybe Skovskygge stille sig vandret mod det ovenfra kommende Lys. Det samme gøre sikkert de fleste andre; de stille sig lodret mod det indfaldende dæm- pede Lys. Majanthemum's og Oxalis Acetosella's Blade, f. Eks., stille sig påa samme Maade med Pladen vandret og vinkelret paa Stilken, naar Lyset falder ned ovenfra, og vokse de f. Eks. paa en Skraaning og faa Lyset paa anden Maade end lige ovenfra, stiller Pladen sig mod dette, selv om den saa kommer til at staa lige i Forlængelse af Bladstilken eller Stængelen. 35 38 EuG. WARMING. her er dog den til et virkeligt Bevis for det sagte nødvendige Sammenligning med det aabne Lands Plantevækst, Campos- eller Savannevegetationen, foretaget. En saadan bør nødven- digvis foretages, om man skal blive overbevist om, at Skygge- blade fortrinsvis ere hele og enkle, og jeg skulde tro, at den forholdsvis let vil kunne lade sig udføre ved Hjælp af min Monografi ,Lagoa Santa". Jeg har her saa fuldstændige Lister over de enkelte Samfunds Planter, som man vist finder dem i nogen europæisk Lokalflora, og saa vidt jeg ved, eksisterer der ingen anden tropisk Lokalflora, der er saa fuldstændig som denne. Linnman har vistnok Ret i, at Underskovens Buske, Halv- buske og Urter fortrinsvis have Blade af Langblad-Typen. Han nævner S. 20—99" en Del Eksempler paa saadanne Buske især af Familierne Rubiaceæ, Myrtaceæ, Lauraceæ, Euphorbia- ceae, Combretaceæ, Rutaceæ m. fl., som alle have ,ungetheilte, lanzettliche Blåtter", elliptiske, ovale eller allerhyppigst ,keil- formige oder obovat-lanzettliche (folia cuneata)", hvis Længde er omtrent 10 Cm.; de ere horisontalt stillede. Hertil slutte sig mange Halvbuske og Urter af Acanthaceernes, Polygala- ceernes, Violaceernes Familier o. fl., samt Stauder, saasom mange Solana, Commelinaceæ, Gramineæ. ,,Das Schattenblatt dieser Urwålder zeigt also erne sehr geringe Differenzirung ; der Blatttypus ist ein Ausdruck fiir die Einformigkeit des Standortes in physischer Beziehungt (1. c. S. 23). De anførte Fakta ere rigtige nok. Man vil finde dem be- kræftede ved at se mine Resultater i ,Lagoa Santa", hvor jeg (S. 295 ff.) nævner 300 Underskovsbuske; naar undtages nogle Cæsalpiniaceer og Mimosaceer, nogle Euphorbiaceer, Malvaceer, Oxalidaceer og nogle faa andre, har hele den store Mængde af Arter de omtalte Bladformer; nogle af de fremherskende Familier have jo overhovedet kun enkle og helrandede Blade. 1 I Linnmans interessante Bog, Vegetationen i Rio Grande do Sul (Stock- holm 1900), findes f. Eks. S. 130—132 ogsaa Angivelser i samme Retning. 36 Om Løvbladformer. 39 Jeg nævner endvidere S. 300—302 omtr. 400 Arter af Skov- bundsurter, og de allerfleste af disse have den samme enkle Bladform, men her findes dog henimod 90 Bregner, ja Po- lypodiaceerne ere endog den talrigste Familie, idet den udgør 18,5/0 (hvorefter følge Gramineæ med 10,7"/0, Compositæ og Orchidaceæ med 6,0%0, Euphorbiaceæ og Acanthaceæ med So KO: SM)! i Det er utvivlsomt, at der i flere Henseender er stor For- skel mellem de vegetative Typer i Troperne (særligt tænker jeg paa Brasilien) og i vort middelvarme Klima; der er saa- ledes f. Eks. hos os relativt flere Typer af Urter med Rhizomer, navnlig vandrette Jordstængler og Udløbere, end i den tropiske Natur, medens denne har mange flere Buske og Halvbuske. Der er aabenbart ogsaa en Forskel i Henseende til Bladformerne, thi i Troperne har, saa vidt jeg kan skønne, et relativt langt større Antal Skovplanter enkelte Blade end dybt indskaarne ; af de sidste ere næsten kun Bregnerne at nævne?. Hvad det her imidlertid kommer an paa at vise, er, at der er »ein Schattenblatttypus", at Forholdet mellem Planter med enkle og med delte eller sammensatte Blade er anderledes i Skoven end paa det solaabne Land (Campos, Savanner, Græsmarker 0.S.V.), og at man virkelig har Grund til at antage, at Skove- nes Skygge har haft Dannelsen eller en hyppigere Forekomst af et ,Schattenblatt£ til Følge, der er ,Ausdruck fir die Ein- formigkeit des Standortes in physischer Beziehung”. Og dette er ingenlunde godtgjort. Thi dertil fordres som Grundlag en Sammenligning mellem Forholdet paa de forskellige Lokaliteter, saaledes som jeg ovenfor har skizzeret for Danmarks Ved- kommende, og denne Sammenligning har Linpman ikke givet. Den lader sig utvivlsomt udføre ved at benytte mine i ,Lagoa 7 Dette stemmer godt med de Resultater, til hvilke Gasron Bonnier er kommen ved Sammenligning af Floraen om Paris og om Toulon. De mediterrane Planter ere mere forveddede, deres Blade bredere, tykkere og mindre indskaarne, have færre og mindre spidse Tænder. (Comptes rendus;,4t.1129,5p,1207.) 37 40 EuG. WARMING. Santa" gjorte Angivelser. Jeg overlader Bevisførelsen til Dr. LinnmaNn, men skal blot anføre, at efter et løst Overblik over Forholdet maa jeg antage, at det : Campos er omtrent Ys af Arterne, der have delte eller sammensatte Blade", og at omtrent det samme gælder for Skovens Flora; den Rolle, som Bregnerne spille i Skovene, den spille Leguminoserne paa Campos. Jeg betragter saaledes ingenlunde Grundlaget for Linnmans Argumentation som paa nogen Maade bevist; en Følge er det da, at der endnu mindre er givet noget Bevis for den Sætning, at Skyggen og Ensformigheden af de fysiske Forhold i Skovene præge Løvbladenes Former, idet de give dem større Enkelhed i det ydre. En helt anden Sag er det jo, at Skyggen frem- bringer større Flader, og at i stærkt Sollys Fladerne reduceres, foruden at indre, anatomiske Forskelligheder følge med en forskellig Belysning. Der kan derimod nok paapeges enkelte Skudformer eller Bladformer, som synes at passe bedre til aabent, lysrigt Ter- ræn med lav Vegetation end til Skovens Skygge og omvendt, men ogsaa dette er jo noget andet end Lindmans og Gre- villius's ,Schattenblatttypus". Saaledes vistes ovenfor, at det langstilkede Rundblad ikke blot er det gunstigste Blad for Slyngplanter og mange andre Lianer, men at den samme Form genfindes hos krybende Planter i høj Vegetation, f. Eks. mellem Græs eller faldent Løv (Gruppe 14—15) eller i Vand (Flyde- bladene, S. 30); og ligeledes træffes den udpræget hos Grund- bladene af Trachelium-Typen (Gruppe 12—13, S, 27—928), der jo leve under lignende Kaar. Det langstilkede Rundblad træffes i øvrigt hos mange andre Planter udenfor dansk Natur, baade i Skov, f.Eks. Cyclamen, og paa aabent Land, f. Eks. Søoldanella, og passer her utvivlsomt godt til Forholdene. Mindre indlysende er Betydningen af de brede Blade i Circæagruppen (S. 16). 1 5, 204—207 giver jeg en Oversigt over 554 Camposurter; omtrent 1/s have sammensatte eller delte Blade. 5. 219—220 nævner jeg Campos- buskene: af c. 170 er der næppe mere end 20 med saadanne Blade. 38 Om Løvbladformer. i 41 Paa den anden Side er der Skudformer og Bladformer, der aabenbart passe bedst til en Bund med lav Plantevækst, f. Eks. den taraxacoide Type (Gruppe 19—20, S. 32) med dens kortstilkede Langblade, den juncoide Type (S. 33), Nummu- laria-Typen (5. 30). Men for mange andre Skud- og Bladformers Vedkommende indser jeg ikke Forbindelsen mellem Skud- eller Bladform og Voksested. Forholdene ere sikkert ogsaa for indviklede til, at et enkelt Hensyn kan give den hele Forstaaelse. 39 49 EuG. WARMING. NOTE SUR LES FORMES DES FEUILLES PAR EUG. WARMING RÉSUMÉ Trois facteurs concourent å donner aux feuilles leurs formes diverses: leur travail physiologique, les conditions dans les- quelles elles vivent, enfin, la parenté qui détermine des formes- types dont Vexplication est provisoirement impossible. GRANT ÅLLEN, par exemple, s'est déjå prononcé sur ce sujet (comp. p. 3, note). Aux nombreux travaux concernant la morphologie foliaire (voy. p. 4), le D: C. A. M. Linnman, de Stockholm, vient d'en ajouter un nouveau (p. 4, note) qui me suggére quelques remarques. I. Les feuilles des lianes. ForxerGuL, H. ScHenck, GRANT ALLEN, WARMING (Cconf. p. 4, 5) ont déjå fait remarquer que ces feuilles appartiennent å un type commun: elles possédent un limbe large, plus ou moins cordé, å pointe dirigée vers le bas. Il n'existe que peu d'ex- ceptions: le type Vzcia, par exemple. Linnman a ajouté de nouvelles observations sur ce sujet et a le mérite de recher- cher une explication de cette forme commune aux feuilles des lianes. Il explique /a position verticale du limbe par le fait que les lianes se trouvent en contact immédiat avec un sup- port et recoivent, par conséquent, une lumiére latérale. Cette explication, pourtant, n'est pas absolument convaincante (comp. diverses espéces de Marcgravia, Ficus stipularis et autres espéces semblables; p.6). II admet que /a grande largeur du limbe est nécessaire pour rendre la transpiration considérable et amener aux lianes la quantité voulue d'eau et de sels 40 Notes sur les formes des feuilles. 43 minéraux (p. 6, note). Get argument aussi me semble sujet å caution. L'intervention de la transpiration dans Vascension de la séve est, en effet, encore beaucoup discutée. Linnman w'a, dailleurs, fait aucune expérience ni méme signalé aucune par- ticularité anatomique qui indiquerait une transpiration intense des feuilles des lianes. Au contraire, j'ai fait remarquer dans »Lagoa Santa" (p. 7, note; mon travail est accompagné d'un résumé francais étendu), que beaucoup de lianes du Brésil possédent une structure propre å prévenir une forte transpi- ration. D'aprés moi, la grande surface foliaire sert surtout å VPassimilation de V”anhydride carbonique. Linnman cherche Vexplication de /a base cordée de la feuille dans VFutilisation de V'espåce disponible; ce serait la plus avantageuse par suite de la position pendante des feuilles. L/eæxtrémité souvent rétrécie du limbe doit, suivant Linnman, parfois étre considérée comme »pointe de dégouttement”. Mais LindMmaN a négligé une particularité importante offerte par les feuilles des lianes du type cordé ordinaire: la grande longueur du pétiole. Or, il existe une corrélation entre cette longueur d'une part et la grande largeur, comme aussi la forme cordée du limbe, d'autre part. ForHerGILL a observé cette corrélation (comp. p. 9). Nous pouvons grouper les feuilles en deux grandes catégories qui ne sont, naturellement, pas nettement séparées: les feurlles rondes et les feuilles lon- gues. GRANT ÅLLEN a déjå apercu cette distinction (p. 10), mais AÅ. BEKETOFrFF est peut-étre le seul qui ait examiné le fait d'une facon minutieuse et précise. Ses conclusions, qui sont citées p. 11, feront ressortir clairement les différences. Les arbres et, arbustes vulgaires du Danemark qui sont énumérés dans les groupes 1 et 2, p. 10, peuvent servir d'exemples: au groupe 1 appartiennent les espéces å feuilles rondes, au groupe 2 celles å feuilles longues. Les feuilles de lianes appartiennent au groupe des feuilles rondes et cette forme leur est probable- ment lå plus utile parce que, leur tige se trouvant d'ordinaire en contact avec un support ou s'entrelacant avec d'autres plantes volubles, les limbes foliaires doivent, autant que pos- sible, se trouver éloignés de la tige, posséder, par conséquent, des pétioles longs. C'est en corrélation avec ce caractére que le limbe devient large (cordiforme, réniforme, etc.). Et Pextré- 41 AA EuG. WARMING. mité de la feuille sera avantageusement dirigée vers le bas afin que la face supérieure de Vorgane soit ainsi exposée å la lu- miére latérale. Certaines plantes grimpant au moyen de leurs racines et qui se rapprochent des épiphytes (comp. p. 3, en haut), ou les Papilionacées, Cobaea, etc. munies de vrilles å Pextrémité de leurs feuilles, ainsi que Lonicera Periclymenum, s'eloignent de cette structure habituelle. Les lianes danoises sont réunies å la page 12, dans le groupe 3. II. Formes foliaires chez les plantes du sous-bois. Lindman et GREVILLIUS (Comp. p. 13) constatent que les feuilles qui se trouvent dans Pombre profonde d'une forét épaisse, présentent des formes trés simples et possédent, notamment, des limbes indivis; GrEeviLLius parle méme d'un type de ,feuille d'ombre" (,Schattenblatt”). Je doute que cela soit exact et dois faire remarquer qu'une preuve ne pourrait étre fournie qwå la suite d'une comparaison statistique entre la végétation du sous-hois et celle des lieux découverts: c'est ce que n'ont tenté ni Linnman ni GrEvinus. Si réellement la forét abrite une proportion d'espéces å feuilles simples plus considérable que les lieux éclairés en dehors de la forét, alors surgit la question: pourquoi en est-il aimsi? Et aucun des deux auteurs ne cherche å y répondre. Afin d'examiner la chose d'un peu plus prés, j'ai essayé une esquisse d'ensemble relative å la flore danoise, esquisse qui ne peut, naturellement, étre træs précise parce que les conditions, dans la nature, manquent elles-mémes de précision. En particulier, il peut étre difficile de décider si une plante appartient å la flore forestiére ou non, et il est des foréts dans lesquelles régnent de grandes différences quant å Vintensité de Péclairage du sol et, par le faåait méme, des différences dans la composition et la richesse de la flore. L”appréciation indi- viduelle exercera ici une grande influence aussi longtemps qwon ne disposera pas d'observations photométriques exactes, telles que Wiesner les a Commencées. Je trouve que 400 espéces environ de nos plantes vascu- laires danoises appartiennent å la flore des foréts et 1000 å celles des terrains découverts et pleinement éclairés. Dans 42 Note sur les formes des feuilles. 45 les bois, il existe approximativement 230 espéces avec feuilles simples ou peu découpées, 180 avec feuilles divisées ou com- posées; le rapport est donc de 4: 3. Dans les lieux décou- verts, on compte å peu prés 750 espéces å feuilles simples, 250 å feuilles divisées ou composées; la proportion est ici de 3:1. Les stations découvertes possédent donc 2 å 3 fois au- tant d'espéces å feuilles simples que les stations ombragées, — résultat contraire de celui de Linnman. Pour ce botaniste, le point essentiel était de montrer que le sol des foréts de 'Amérique méridionale est surtout riche en plantes å feuilles indivises. Il a raison en ce sens qwil existe lå une quantité d'arbrisseaux, de sous-arbrisseaux et d”herbes avec feuilles simples et entiéres appartenant aux fa- milles des Rubiacées, Myrtacées, Lauracées, Euphorbiacées, Combretacées, Rutacées, Acanthacées, Polygalacées, Commé- linacées, etc. Cela ressort d'ailleurs aussi de mon travail sur »Lagoa Santa” (p. 295, 300), ou j'ai énuméré 300 arbrisseaux et 400 plantes herbacées du sous-bois, et la træs grande ma- jorité ont des limbes simples, lancéolés, elliptiques, etc. (feuilles longues); mais il s'y trouve aussi, par exemple, 90 Fougéres. Sans doute, il y a certaines différences entre les types de végétation dans les pays tropicaux et nos climats tempérés ; ainsi, nous possédons relativement plus de types herbacés å rhizomes et, spécialement, å rhizomes horizontaux et stolons, tandis que les pays tropicaux sont plus riches en arbrisseaux et sous-arbrisseaux. Il me semble aussi que les foréts tropi- cales possédent, exception faite des arbres, un nombre rela- tivement plus grand de plantes forestiéres å feuilles simples qwå feuilles fortement découpées. Mais il n'en résulte pas encore qwil existe en réalité un type de ,feuille d'ombre”. Une comparaison avec la fiore des lieux découverts — notam- ment des Campos ou des Savanes — serait pour cela néces- saire, Une telle comparaison est réalisable au moyen des listes floristiques qui figurent dans mon mémoire sur ,Lagoa Santa”, mais je laisse å Monsieur le D” Linnman le soin de faire ce travail, me bornant å signaler que je dois admettre, å la suite dune évaluation trés sommaire, que "/6 des espéces des Campos environ ont des feuilles divisées ou composées et que la méme chose se constate pour les foréts. Les Légumineuses jouent, 43 46 EuG. WARMING. dans les Campos, le méme råle que les Fougéres dans les bois. Dans mon présent petit travail, j'ai dailleurs classé les espéces de la flore sylvestre danoise d'aprés la structure des pousses et la forme des limbes. Je les ai groupées comme suit: 1. Plantes ligneuses (p.15). Environ 100 espéces. Parmi les 20 arbres, 2 seulement (Fraæinus eæcelsior, Sorbus Aucuparia) possédent des feuilles composées. Ceci est un trait caractéris- tique de la nature septentrionale comparée å celle du Brésil: des 383 arbres forestiers environ croissant autour de Lagoa Santa, environ 3 ont des feuilles composées. Cette propor- tion a une grande importance au point de vue de Véclaire- ment å Pintérieur de la forét. De Pensemble des arbrisseaux et sous-arbrisseaux danois, lå moitié environ sont pourvus de feuilles composées (Rubus, Bosa, Sambucus). Parmi les autres, qui sont å feuilles entiéres, 7 espéces seulement appartiennent au type des feuilles rondes (groupe 4, p. 15), tandis que la majorité se rangent dans le type des feuilles longues (groupe 5, p. 153—16). 2. Plantes herbacées. On peut établir les groupes suivants reliés, naturellement, par des transitions: A. Type Gircaea (groupe 6, p. 17). Tige verticale, å entre-næuds longs, sans rosette foliaire, å feuilles opposées avec pétioles divariqués et limhbes plus ou moins ovalaires å base échancrée en cæur (fig. 1, 4 å H). Un éclairement favo- rable est obtenu ici pour toutes les feuilles, de la méme ma- niére que la fig. 2, p. 18, Pindique pour les tiges d'Acer. C'est un type essentiellement sylvestre (comp. fig. 3) auquel se rat- tachent aussi, par exemple, Aristolochia Clematitis, Lunaria rediviva. BR Type Melandrium(eroupe po) "Tigetverticale: å entre-næuds longs, sans rosette foliaire typique, å feuilles longues, sessiles ou courtement pétiolées. Chez quelques espéces, les feuilles supérieures des pousses se rapprochent et forment une mosalque foliaire (T'rientalis, Mercurialis perennis fig. 4, Paris quadrifolia). Chez Impatiens noli tangere, toutes les feuilles des pousses sont éclairées, gråce å leur disposition spéciale, comme il ressort de lå fig. 5: elles sont, d'aprés leur niveau d'insertion, désignées par les lettres A å L et ont le Ad: Note sur les formes des feuilles. 47 pétiole d'autant plus court qu'elles sont insérées plus haut. Chaque rameau axillaire est tourné de codté, en sens horizontal, de maniére å former avec le pétiole correspondant un angle de 20—75”. (Le rameau 1 appartient å la feuille 4, le rameau 2 å la feuille B et ainsi de suite.) Sur une méme pousse, tous les rameaux sont déjetés du méme cåté,. å savoir le cdté ca- thodique. — Ce type se rencontre aussi dans les endroits dé- couverts et méme chez un nombre plus grand de genres (groupe 8, p. 22). Ceci s'explique peut-étre en partie par ce fait que beaucoup de plantes appartenant å ce type sont an- nuelles et de telles plantes ne prospérent pas dans les bois. G. Type Monotropa (groupe 9, p. 23). "Type de pousse en rapport avec le saprophytisme ou le parasitisme. D. Type Asperula (groupe 10, p. 23). Représenté par Åsperula odorata et peu d'autres. Entre les feuilles étroites et longues, verticillées, la lumiére descend d'étage en étage (comp. GranT ALLEN cité p. 22—23). Le genre Equisetum s'y rattache au point de vue biologique. Fig. 6 montre les diffé- rences de forme et de taille entre des exemplaires d'Equwisetum maximum croissant å P'ombre (A, B et la jeune pousse C) et dautres croissant en plein soleil, å la lisiére du bois (D et la jeune pousse EK). (Comparez aussi la figure p. 19, qui repré- sente un sous-bois avec Equisetum silvaticum. E. Type Trachelium. Tige verticale, å entre-næuds longs, rosette composée de feuilles rondes, longuement pétiolées (fig. 7 4, B,C, E, F); les feuilles supérieures passent souvent gra- duellement å la forme longue (fig. 8). Ici se place le groupe 12, p. 27—28 dont tous les représentants ne sont pas également typiques (comp. Grant ALLEN cité p. 28). Fig. 9 représente le tapis d'un bois de hétres, au mois d'aout, avec rosettes foliaires de Pulmonaria officinalis; des pousses d'Impatiens noli tangere, de Circaea lutetiana et de Frawinus s'y apercoiveni également. Ce type se rencontre aussi abondamment sur les terrains découverts (groupe 13, p. 28). F. Type Glechoma. STige å entre-næuds longs et feuilles rondes, mais couchée et rampante: groupe 14, p. 30; fig. 7 G, H; en dehors des foréts: groupe 15, p. 30. Å ce type se rattachent les lianes: comp. p. 30 et 12. G. Type Nummularia. S'éloigne du précédent par le 45 AS EuG. WARMING. fait que les feuilles, trés larges, arrondies ou ovales, sont briéve- ment pétiolées. Trés peu d'espéces dans les foréts (groupe 16, p. 31) si Ton en excepte les Hépatiques å aspect de Junger- mannia. C'est un type qui végéte. mal sur le sol forestier et qui appartient bien plutoåt aux endroits découverts (groupe 17, p. 31)... Beaucoup d'épiphytes tropicaux (comp. p.8) et de plantes qui rampent sur les rochers ou sur le sol (groupe 18, p. 30) viennent åussi se ranger dans ce type. H. Type Lycopodium. Nest représenté dans les foréts que par Lycopodium annotinum, tandis qu'on rencontre plusieurs autres espéces dans les lieux découverts. I. Type taraxacoide. Plantes å rosette composée de feuilles longues, le plus souvent . plus ou moins spatulées ou obovales-cunéiformes, sessiles ou trés briévement pétiolées. Peu abondant dans les bois (groupe 19, p. 32), bien plus répandu dans les terrains découverts (groupe 20, p. 32). Ceci tient pro- bablement au fait que beaucoup de plantes qui appartiennent åa ce type sont bisannuelles; or celles-ci ne prospérent pås dans les foréts, peut-étre parce que les conditions d'éclairage leur sont défavorables et que les feuilles tombées sont nuisibles aux rosettes foliaires. K. Type graminacé. Se rapproche du précédent dont il difføre surtout par la forme des organes assimilateurs. Les feuilles larges des Graminées forestiéres sont d'ordinaire cour- bées élégamment et tordues de telle facon que la face mor- phologiquement inférieure est dirigée vers le haut: RAUNKIÆR (p. 33, note) a communiqué, å ce propos, des observations dans son grand ouvrage, richement illustré, sur' Phistoire na- turelle des Phanérogames danoises. Appartiennent å ce type: beaucoup de Graminées et d'autres plantes (groupe 21, p. 33). L. Type juncoide. Représenté par Juncus effusus et Equisetum hiemale. Ce type ne convient pas å la lumiére qui tombe verticalement dans les bois; aussi est-il bien plus fré- quent en dehors des foréts. M. Espéces å feuilles divisées ou composées. Le contraste entre la forme ronde et la forme longue des feuilles west pas ici aussi marqué que chez les espéces å feuilles sim- ples (types A å L). Cest pourquoi je réunis toutes les espéces en un groupe unique, bien que la forme de la pousse soit 46 Note sur les formes des feuilles. 49 trés variée. Å ce type appartiennent: parmi les Phanérogames, le groupe 22, p. 34, et parmi le Cryptogames, le groupe 23, p. 34. Voir pour leurs. formes foliaires, fig. 10 et 11, p. 36. De ce qui précéde, il résulte que Von peut, å la vérité, signaler certaines formes de pousses et de feuilles qui convien- nent aux terrains découverts, ensoleillés, mieux qu'å Pombre des foréts ou å d'autres endroits å véægétation élevée, et réciproque- ment. La feuille ronde, longuement petiolée, par exemple, n'est pas seulement la forme la plus favorable pour les plantes volubles et autres lianes, mais aussi pour des espéces å tige rampante qui croissent au milieu des herbes, ou parmi d'au- tres végétaux, ou sur le sol des foréts couvert de feuilles tombées (groupes 14, 15), ou encore dans VPeau (espéces avec feuilles flottantes; voyez p. 30, note). De méme, on rencontre cette forme dans les rosettes foliaires du type Trachelium (groupes 12, 13), qui s'observe dans des conditions semblables. Beaucoup d'autres plantes, avec une structure différente des tiges et appartenant å d'autres flores, par exemple Cyclamen, Soldanella, viennent se placer ici; les longs pétioles élévent les limbes vers la lumiére. D'un autre cåté, le type taraxacoide (groupes 19, 20), par exemple, avec ses feuilles longues en rosette et briévement pétiolées; le type juncoide avec ses organes assimilateurs cy- lindriques et verticaux (p. 33); le type Nummularia avec ses tiges rampantes et ses feuilles rondes, courtement pétiolées (p. 30), sont trés mal adaptés aux conditions de la vie dans les bois ou parmi une végétation plus élevée et.dense: c'est pourquoi on les rencontre beaucoup plus rarement dans les foréts que dans les lieux découverts. En tout cas, une relation entre la forme foliaire et la sta- tion n'est guére démontrable. = D.K.D. VID. SELSK. OVERS. 1901. 47 4 ar EY ” Aar SÅR selen. dt AB» intil se ren Te par" FYNSKE VSTA ES Bari dene VED rs er eee da it Mee bar Ådal gr bs: rigitat LOVE: Ex 5 RE DUE i rene pr Al Su. Ma UTEN 2 rar ØL i Ål Arn alen: BAN me inge Bljeve: ALE sblkgn im] Here ig SYRER = ie SBBubdg ure SKADE: bære Faren i sitt NR Farel bnoE EEN å Biobnlke "ig Marr hilses; md Bifoilad Arte tol: sabeer solen. neo Føældalgæal: stig ENTEN ES alter bare dasrasrer esp] of) h. odder FOR AGOj Bål mit 5 eo BE Kondi, in ælde vred rare, 0 52 Bob er hgenieag FH My BAA sf. hrrnnon kro. gab foer sluk 48: ARRSERE : Moss OBO Jana bab. ÆNG9NS "BO tat då 23700 RENO: SATU DELES sid landes GE. sag0N ;zahriet føl) 3 AN oe ob. midt søers sæt ”antsb, seol | error Bon Hi biror eob eee dun fbz : 30 STRED ok nd ber el Bork ben satt” RE SANRE Ål alter ttlg rorot stone, så AAA al Se Hhøråke saldi Adult z9f SK = Ea mag se Jour SYREDE ørn see HU É id de br Hktupserg) abicus riget syld ske tekber oMUE, ML: iv É EN NES REM EN sfleson ; LLR ETERN allen Eur=a reg sol ms" 584 SD Bistand ENS BE ergo hvaane pga os LAG SEP ir osM HUS AREN RE AYÅ Kit 197 fg — j FEER TRESYRERE REESE EEN TET 2ulitiisk Prag 3 ling lg KR EY7AD ETS al: åt DANE REN PETBA ag SUNDE, : År! ES NESS REST S RET R BTN SNEG TSG ten dflre ke dk "tallensb: derordrest BMI Y, ul Hi: dt ske 2 zl nd ing RUSS) lat NR att St vi, D musk sk Ftol KF: LAGER HOU BR EAU 2 ig KA j BEN U19ErK i: Y ER DRE STR SE fy HR rr ul ; y ae AL AR i DN she RS (Carre Å TUN Een É LA, ble" GR 5,9 i ad g Mw Fr å i & me. r LINER Sø É KE NS pi i! TT ASE TB egen us 1 KR. MG FANEN NE 3 ar KONE ANER T YMRSAS ng bdejt« luk KOL R Many SAREEN api "KDK TEMA "rig SN £-: VAR HE Rn 145 SLA ARK ser) Prae"e AR mu ri NÅ Re i (97 OVERSIGT OVER DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER. 190). N"1 SUR L'IMMUNISATION A I'AIDE DES TOXONES PAR GEORGES DREYER er THORVALD MADSEN AVEG UNE PLANCHE (I) effet d'un mélange de poison diphtérique avec Pantitoxine diphtérique dépend essentiellement de la proportion de ces deux substances. On peut s'en convaincre en examinant des mélanges d'une quantité donnée de poison diphtérique avec des duantités décroissantes d'antitoxine. Comme on le sait, la quantité de poison diphtérique, L,, exactement neu- tralisée par 1 unité d'immunisation, contient des doses minima mortelles, en nombres atteignant 50 et méme 106. Néan- moins on voit que la quantité d'antitoxine ajoutée å L, peut haisser jusqu'å 7/s ou !/2 d'unité d'immunisation d'aprés la nature des poisons, avant de provoquer un effet toxique correspondant au poison diphtérique sans antitoxine. Avant ce moment, le mélange aura des propriétés tout autres. Le poison diphtérique sans antitoxine tue des cohayes en quelques jours, avec lésions pathologico-anatomiques typiques, si les doses en sont considérables; å moindre dose, il produit un vaste ædéme suivi de nécrose et d”alopécie. Au contraire, méme en quantité trés grande, ce mélange de poison et d'anti- toxine avec un petit excés de poison ne posséde pas le pou- 1 4F 59 GEorRGEs DREYER et THorvarn MAaDsen. voir de tuer rapidement les animaux d'expériences; il produit seulement un ædéme restreint et mou, qui ne låisse jamais de traces permanentes. Quelques semaines aprés P”introduction du mélange dans organisme, on observe presque toujours des paralysies dont le cours est tout å fait typique. M. ExkLicH a tåché d'expliquer ces observations par la sup- position que le poison diphtérique est une substance -compli- quée et composée d'au moins 2 éléments différents. L”un, la toxine, a la plus grande affinité pour VPantitoxine qui, pour cette raison, la neutralise tout d'abord; elle a la propriété déjå mentionnée de tuer instantanément. L'autre élément, /a toxone, a pour Vantitoxine une affinité qui est bien plus faible que celle de la toxine, et pour cette raison elle ne peut étre neutralisée par Pantitoxine qu'aprés la neutralisation de toute la toxine; comme nous avons dit ci-dessus, ses propriétés sont d'une nature lente. La toxine et la toxone ont ceci de commun, que le groupe haptophore fixant Pantitoxine est sup- posé différer du groupe toxophore qui posséde les qualités toxiques ". Dans så théorie bien connue de la formation de Pantitoxine, dite Sertenkettentheorie, M. ExHr1icH admet que la partie du poison. qui est fixée par VPantitoxine, et lå partie fixée par Porganisme, sont identiques. Comme les toxines ainsi que les toxones se fixent å VPantitoxine, on doit supposer que leurs groupes haptophores sont de méme nature quoique leurs affi- nités soient différentes. Pourvu qw'il en soit ainsi, on devrait s'attendre å pouvoir produire Pimmunité et la formation d'anti- toxine en injectant des toxines, et å ce que Vantitoxine pro- duite de cette maniére aurait les mémes effets que celle pro- duite par Pimmunisation ordinaire. Dans son mémoire intitulé Die Werthbemessung des Diph- 7 TH. Mansen: La constitution du poison diphtérique. Annales de VIns- titut Pasteur. 1899. 2 Sur T'immunisation å 1aide des toxones. 53 therieheilserums und deren theoretische Grundlagen", M. ExkLicH a supposé déjå la possibilité d'immuniser avec les toxones; mais comme il n'existait pas d'essais å ce sujet, nous nous sommes décidés å examiner expérimentalement cette question. — Nos animaux d'expériences étaient un lapin, une chévre et des chevaux. Nous avons employé trois poisons différents C, E et F, dont C et E déjå ont été décrits en détail”. Voici les constantes: (FT) F=0 009 le poison C (Cobayes) Lx — 0,082 ke VE Quantité de toxone =— 350 (TF) ER 0520076 le poison E (Cobayes) L. — 0€%,76 BRER OG Quantité de toxone — 33 (TOFT ROS 0076 IDE Uj le poison & (Lapins) LL, = 0%5 Quantité de toxone = 33 BLAKE 0:62 le poison F (Cobayes) Quantité de toxone = 50 On employait comme antitoxine un sérum trés faible qui dans un grand nombre de déterminations minutieuses a donné continuellement 32 unités d'immunisation par centimétre cube. Les détails des essais se trouvent indiqués dans les ta- bleaux qui suivent. Les mélanges de poison et d'antitoxine qwon employait å Viimmunisation de la chévre et du cheval étaient: 1 Klin. Jalwb. 1897. 2 TH. MADSEN, l. c. G. DREYER: Eæperimentelle Undersøgelser over Difterigiftens Toxoner. Dissp. 1900. É 3 54 GEORGES DREYER et THoRVvALD MADSEN. pour le poison C: 0%6 + kel (I) (la limite de toxone kal (I)) 200 200 5 1185 167 VÅR wR . (ec ro yin eet st HERE, BERO 200 200 ae 175 150 Pen zen . cc VER] LA æ er] Zee" mr ER RF: Qec 62 + FT 5 c'est-å-dire que dans tous les cas, la nature du mélange ga- rantissait complétement qwil ne pouvait produire aucune action toxique sur les cohayes. Pour V'immunisation du lapin on employait ordinairement la proportion: Qee 5 du poison E + 5 (I) (la limite de toxone sm (I)) En pratiquant V'immunisation, on suivait les régles ordi- naires: On commengcait par les petites doses en les augmen- tant réguliérement; on ne faisait aucune nouvelle injection avant que la réaction de la précédente eut tout å fait disparu. Les échantillons du sang furent ordinairement prises 8 å 10 jours aprés la derniére injection; å ce moment, la courbe de Vantitoxine culmine le plus souvent apréæés une seule injection de poison diphtérique ?. Les /apins étaient assez difficiles å immuniser, parce que beaucoup d'entre eux moururent de marasme, méme longtemps aprés Vinjection de toxone. Néanmoins il y en eut un seul chez lequel on réussit å achever V”immunisation. Le ?8/, 1899, il avait recu une injection intraveineuse de 0%5 de poison 1 (I), C.-å-d. 8 équivalents de toxone. 16 jours aprés, il fut attaqué d'une paralysie légére. 16 jours plus tard, il était parfaitement rétabli. Le ?5/,1 99, PTanimal recut environ 62 équi- valents de toxones libres, et il résista assez bien å cette quan- tité considérable de poison, car, environ 4 semaines aprés, il n'eut qwune paralysie trés légére et trés courte. Dés lors on put augmenter peu å peu la dose, de sorte que, 7 mois aprés le commencement de VPimmunisation, le laåpin résistait sans 17500 inconvénient å un' mélange de 50% de poison et de ==— 2 200 1 SALOMONSEN et Mansen: Recherches sur la marche de Vimmunisation active contre la diphtérie. Annales de VPInst. Pasteur. 1897 et 1899. Å Sur T'immunisation å V'aide des toxones. 55 d'unités d'immunisation, ce qui équivaut å un peu plus de 625 de poison sans antitoxine ou å 2500 équivalents de toxones libres, et représente environ 100 fois le mélange qui au bout de 2—3 semaines produit surement une paralysie mortelle chez des lapins du méme poids. Les deux premiéres attaques de paralysies étant heureusement passées, animal se porta tout å fait bien pendant tout le reste de P'immunisa- tion; il n'apparut pas d'ædéeme au point d'injection, Pappétit n'était pas affecté, la température ne montait pas et le poids augmentait réguliérement de jour en jour. II s'y était donc évidemment produit une immunité pro- noncée contre Vaction toxique des toxones. Pour savoir s'il en était de méme dans le cas de /a toæine, le ””/5 1900, on injecta dans la veine d'une oreille 6%,25 du poison sans antitoxine: c'est 822 fois la dose mortelle ou, en équivalents, justement la méme quantité de poison non neutralisé que dans le der- nier mélange injecté: 50% de poison + El (I). On ne constata aucune réaction chez VPanimal, ni aprés la premiére injection ni aprés la derniére. Plus tard on put injecter impunément 15 de poison. L”animal avait done acquis Vimmunité et contre les toxones et contre les toæines. Avant de commencer |immunisation du lapin, on avait constaté (que son sérum ne contenait pas normalement de Vantitoxine. — Plus tard aussi il était impossible de découvrir dans son sang des traces d'antitoxine, pas méme par une saignée faite le ”/5 00, alors que Vanimal avait recu plus de 5000 équivalents de toxone repræsentant plus de 13% de poison non neutralisé. Gomme le montrait le mesurage du "5/6 00 å cet égard, il n'y avait aucune différence quand au lieu des toxones on employait du poison ordinaire. Quant å la chévre, on constata la possibilité d'augmenter la dose assez rapidement dans le courant d”environ deux mois — jusqu'å 150 de poison + 566 (I) — sans que Vanimal en fat sensiblement affecté. Une fois seulement Vinjection fut - 56 GEoRGEs DREYER et THorRvarnD MADSEN. suivie d'une petite augmentation de la température et d”un ædeéme insignifiant, qui dura 24 heures: on n'a jamais observé aucune autre réaction locale ni des altérations dans son bien- étre. Avant le commencement de V'expérience, la teneur du sang en antitoxine était au-dessous de 0,1(I) (c'est-å-dire qwelle était trop petite pour permettre des mesures exactes); le traitement en question la porta å 5 et méme å 10 unités d'immunisation par centimétre cube. Plus tard, la méme chévre a supporté sans inconvénient de grandes quantités du poison exempt d'antitoxine. Deux des quatre chevauæ, sur lesquels les expériences ont été faites, les n%& 18 et 26, ont été traités exactement avec les mémes quantités de toxone (poison E). (Cependant il ne fut pas possible de faire les injections aux mémes intervalles de temps pour les deux animaux, parce qw'ils réagirent d'une maniére extrémement différente. Pendant toute V'expérience, le n? 18 ne donna presque pas de réaction. Seulement il arriva quelquefois qwaprés Pimjec- tion de grandes doses du poison sous la peau, on put observer un minime ædéme local qui åa toujours disparu dans les 24 heures et qui était quelquefois accompagné d'une augmentation de température de quelques dixiémes de degrés. Au contraire, le cheval n? 26 souffrit considérablement dés les premiéres petites injections de toxone et, lå dose ayant été augmentée, de temps en temps, chaque injection fut suivie d'un fort ædéme qui descendait sous le ventre et dans les jambes; en méme temps, la température s'élevait jusqu'å environ 407, ce qui durait plusieurs jours pendant lesquels Vanimal était assez souffrant et son appétit faible. L'examen du sérum de ces animaux révéla aussi de grandes différences. Le cheval n? 18 ayant recu en tout 111% de poison mélangé avec environ 170 (I), équivalant seulement å 8% de poison pur, son sang prit une teneur d'antitoxine entre 50 et 100 unités d'immunisation par centimétre cube. L'immunisa- 6 Sur 'immunisation å l'aide des toxones. 57 tion fut continuée durant les 5 semaines suivantes et, pendant ce temps-lå, la teneur du sérum de ce cheval augmenta con- sidérablement de sorte qu'aprés Vinjection de 120 + 250 (7 ) le sérum donnait plus de 100 (I) par centimétre cube, et aprés 300 de poison + SR et 200 (I) par centimétre cube. Aux phases correspondantes, (I) le sérum contenait entre 160 le cheval n?26 ne possédait qu'environ 30 unités d”immuni- sation par centimétre cube de sérum, teneur quw'il n'excéda jamais. Aprés une injection totale de 130% de poison libre pendant toute P”immunisation, on constata pour le n? 18, méme entre 350 et 400 (I) par centimétre cube, 9 jours aprés la derniére injection d'environ 800% d'un mélange de poison et d'antitoxine. Par leurs grandes différences individuelles vis-a-vis des toxones, ces deux chevaux montrent une analogie frappante avec ce qu'on vient de constater pour la toxine!. L'un des chevaux ne présentait presque aucune réaction ni locale ni générale et son sang gagnait rapidement une quantité d'anti- toxine assez considérable; Vautre montrait au contraire une réaction excessivement forte aprés Vinjection de quantités de toxone exactement identiques, sans que la teneur de son sérum en antitoxine gagnåt notablement. L'immunisation des deux autres chevaux n% 24 et 25 fut commencée avec le poison KE de la méme maniére que pour les deux précédents. Aprés Pinjection d'environ 174 en tout du mélange de poison et d'antitoxine, c.-å-d. Péquivalent d'en- viron 35% de poison libre, les animaux ne montraient pas 40 (I) par centimétre cube; on commenca alors å injecter le poison F, et pendant les deux mois suivants on injecta en- viron 1600 du mélange de poison et d”antitoxine, V'examen du sang faisant constater que le n? 24 wavait que 50, et le n? 25 seulement 100 (I) par centimétre cube. 1 SALOMONSEN og MaDsEen: Om individuel Prædisposition til Antitoxin- dannelse. Overs. over D. Kgl. Danske Vidensk. Selskabs Forh. 1898. 7 58 GEORGES DREYER et THoRVvALD MADSEN. Aprés Vinjection du poison C, les, chevaux ne montraient quwune réaction minime, mais aprés Vinjection du poison F le cas était tout autre. C'étaient surtout les grandes doses de ce poison qui provoquaient un ædéme considérable et une élévation de la température d'environ 392—40". En somme, les toxones du poison F' semblaient avoir un effet plus intense que celles des poisons Æ' et C. Ayant constaté par une saignée, le 7?/3 00, que le sérum du n? 18 avait baissé jusqwWå 150 (I) par centimétre cube, nous avons recommencé |'immunisation avec le poison F', injecté dans la proportion 0%62 de poison el )… Quoiqu'”on eut commencé avec un nombre d'équi- valents de toxones (2000) bien moindre que le nombre con- tenu dans la derniére injection du poison E (19950), TVeffet, tant local que général, était bien plus grand. Par la suite, cette forte réaction fut constatée pour toutes les injections des toxones du poison F. Chez les petits animaux d'essai nous avons déjå constaté une différence analogue dans les propriétés qwont différentes toxones de provoquer des ædémes et des paralysies. Avant de commencer Vimmunisation des 4 chevaux, on a examiné si d'ordinaire leur sang contenait de Vantitoæine. Les 3 chevaux n'en avaient pas du tout; mais le n? 26 seul contenait une quantité minime d'antitoxine représentant environ 1 (I). Comme on lV'a mentionné auparavant, cétait le cheval qui aprés ”immunisation montrait les plus minimes quantités d”antitoxine, soit environ 30 unités d'immunisation par centi- métre cube. Cette observation semble contredire la conjecture que les animaux ayant normalement dans leur sang une quan- tité notable d'antitoxine seraient les meilleurs pour la produc- tion de Vantitoxine. Les expériences mentionnées ont démontré que les toxones permettent d'obtenir ”immunité et qu'en les employant, on a réussi å produire de ”antitoxine, quelquefois méme en quantité 8 Sur Pimmunisation å Vaide des toxones. 59 assez considérable dans le sang des animaux d'essai de diffé- rentes espéces. Néanmoins on ne peut pas nier que ces expériences ne prétent å la critique. On a déjå démontré que certains mé- langes de poison et d'antitoxine qui agissent comme les toxones sur les cohayes, produisent sur les lapins! les effets des toxi- nes. Comme les constantes et la limite des toxones ne sont pas connues pour les deux espéces d'animaux employés, cheval et chévre, nous sommes hors d'état de décider si le mélange de poison et d'antitoxine employé pour Vimmunisation ne s'est pas comporté comme les toxines vis-å-vis de ces deux espéces d'animaux. Il est évident quw'il est impossible d'élever cette objection contre les essais sur le lapin, car alors on était absolu- ment sår que le mélange avait seulement V'effet des toxones. II serait intéressant d”examiner comment les animaux immunisés å Vaide des toxones réagissent contre le poison diphtérique ordinajire. Comme on peut supposer que les groupes haåaptophores de la toxine et de la toxone agissent avec une avidité différente, on pouvait croire qu'une injection de toxine produirait une réaction toute différente de celle de la quantité équivalente de toxone, c'est-å-dire la quantité de toxone capable de neutraliser la méme quantité d”antitoxine que la toxine. Aprés I'immunisation par les toxones, le lapin, la chévre et les quatre chevaux ont recu des quantités de poison équi- valant å la quantité de toxones å laquelle ils avaient résisté aprés la derniére injection. Le poison ordinaire n”a jamais produit une plus grande réaction que les toxones, et ne semble pas avoir provoqué une production d'antitoxine plus forte que les toxones. Ces faits permettaient de supposer qu'il n'y avait pas de différence essentielle entre la production d'antitoxine par les toxines et par les toxones. Nous avons cherché å répondre DREYER, 13. 9 60 GEORGES DREYER et THoRrRVvALD MADSEN. å cette question en comparant des cowrbes d'antitoxine pour le poison pur et pour la quantité équivalente des toæxones. Cet examen a été fait par rapport au cheval n? 18. On employa le mélange déjå mentionné: 0%,62 du poison F+ 3 (I i ou = du poison est libre. Le ?&/4 1900, on injecta 800 de ce poison — SR Panimal recut 100% de ce méme poison sans antitoxine. Les (I), équivalant å 100% de poison libre. Le "5, réactions locales et générales furent presque tout å fait les mémes aprés les deux injections. Les courhes annexées indi- quent la teneur des sérums en antitoxine. En considérant les deux courbes on s'apercoit que leur allure est presque identique, ce qui est en faveur de la sup- position exprimée plus haut sur Videntité des groupes hapto- phores de la toxine et de la toxone. Les expériences mentionnées ont montré qwå Vaide d”zn- gections systématiques des toxones, dont les propriétés différent tant de celles des toxines, on peut produire chez les différentes espéces danimaux une immunité et contre les effets toxiques des toxones et contre ceux des toxines. On réussit aussi å produire la substance antitoxique chez la chévre et le cheval, mais pas chez le lapin. CGette antitoxime agissait non seulement sur les toxones, mais aussi sur les toxines, fait rendu évident par Papplicabilité å VPantitoxine des mesures d'aprés la derniére méthode de M. ExrLicH. Les observations indiquées montrent qu'on se trompe en supposant qu'une forte réaction soit nécessaire pour produire beaucoup d'antitoxine. Au contraire, on a réussi å produire chez un animal un sérum trés efficace en injectant dans son organisme une substance qui ne produit pas de symptoåmes morbides notables. Peut-étre avons-nous justement dans cette propriété immu- nisante un moyen de démontrer Vexistence du poison libre dans un mélange de poison et d”antitoxine apparemment neutre 10 Sur Pimmunisation å l'aide des toxones. 61 ou d'un poison dont les propriétés sont trop faibles pour pro- duire aucune action déléteére. II est probable que cette propriété immunisante est pré- cisément notre meilleur réactif dans le cas d'un poison inca- pable d'exercer aucun effet toxique sur Porganisme. Immunisation d'une chévre. Injection Saignée | V SETE | Dose | | | FREE CRT Bee 2 y éaction Mode (8 AR 8 gå! eg | par centi-" Ta ENE Date | d'injec- |-Z | centimétres 598 272 | Date | métres | DTS SADUS SER tion HE cubes g2SE| BE mn | cubes | | GE3E S28 sérum TT Gera | eg < KAL HE SEA GØR HEE HØRES | | | 111299] <0Q,1 5/,299 |! subcut. |E | 0,3—+ £> 0,023 7.5 | Pas de réaction, ni locale ni | | générale. | æ | | 12/99 iz » | 0,6 32 0,045! 15 | | ze 20/, 299 Er re HE EET | | — 291299 Ea ' a+ 2 | 0,18 60 | = 5/,99 É 2 6 + 0.45 | 1350 — 131,99 2 » | 15 + & 18154375 | | = 20/,99| , fig gl sd øl] 759 | er | 29/,99 É , | 600 +20. | 451 | 1500 | Petit ædéme, dis- | | paru en 24 | | heures. i | 7/99 Ø » (1530 + 2% | 11,28 |3750 | 77/2001>5<10! Pas de réaction. | | 62 GEORGES DREYER et THORVALD MADSEN. Immunisation d'un lapin. Injection. Saignée | J 8 | | Dose UGE) | Poids' Mode al SÆ | DT | par Réaction du 46 FÉ 5 en i SEJE 22 | centi- | aprés Vinjection Date d'injec- |.Z | centimétres |£ Lo mn] 2,:5| Date | | 5 5 gg lapin & E mk: z EZE REB) "métres ton cubes ESER BEH aber | æ | ml-0= cs: ÅL grammes FLE Fr (I) z = g = Se sérum | så || dl ra å | KEVIN : ze SEES ETS (NT £ i ——— == — bre; (221099 | <— 0,1 28/,99 | 1940 | intraven.| E| 0,5 + 2 | 0,02 8| Pas de réaction. hegnet | ' 14/19, Paralysie légére, | | complétement dis- | | | parue le 39/1, 99. | | FÅ | | [1199 | 1790 i: » | 1,254 57 0,16 63 | | Pas de réaction; bon | | | appétit. Le poids | | | augmente. | 77/[1299, Trace de para- | | lysie, disparue aprés | | Å jours. 5/00 | 2130 | n Dr 0623 250 Pas de réaction. | I ! 141,00 9150! — » ONE 5 500 | me: | | | 22/00 2900 M SE 50 Ass 50 128300 07 EN 2 | æg tr STel DDI subcut. |, | 25 SR | 3,15 |1250| Petit ædéme, disparu | | en 24 heures; bon | | appétit. Pas de pa- | ralysie. | fg | m ] 231400 s so ae 625 12500 7500] FO] på! 12/00 | 2240 |intraven. | , f 6,25 . | | Pas de réaction. | | | 221,00 | 2280 | » ik 3) mer 11,00 |2990| subcut. | , | 12 Petit ædéme, disparu en 2 jours. Pas de | nécrose ; pas de pa- | ralysie. Bon appétit. 1/00 > 5 1 15/600 | 172/,, Fort ædérne. | | (167, Abcés au point | | d'injection. Dimi- É nution du poids. | 18/8, Mort de pneumo- | | nie et d'empyéme. | FO Sur I'immunisation å V'aide des toxones. Immunisation du cheval n" 18. Réaction aprés Vinjection Pas de réaction locale. Bon Elévation de la température jusqu'å 389,2. Pas de réaction. Petit ædéme, disparu en 24 heures. Petite élévation de la température. Pas de réaction locale. Bon Elévation de la température jusqu'å 389,3. Petit ædéme, disparu en 24 heures. Petite élévation de la température. | Aprés les injections, éléva- tion dela température jus- qu'å 399% et ædéme assez fort, qui persiste 4-6 jours. Injection Saignée Dose een (I) Mode z| en |(E SABIITe' | par centi- Date | d'injec- 2 centimétres Ser ÉnE Date | métres tion |% cubes 82'85| 858 cubes mr FEEL Sérum Tx (7)! S85| 53 | rå i sendt 24. 2. == Se SR SAS Fe = 124/,499! <0,1 711199! subcut. | E 0,3—+ %2 0,023! 7,5 | | | | appétit. 064 £ | 0,051 215] 2/,299 | 1,2+ > | 0,09 30 20/,,99 æ É 18525 | 04351 145 g 291,99 g : 48+ 38? | 0,36 120 EDR See Fa I yo] "309 12/,00 i 30 + 0 9 26 750 Ek ” » | 60 +32! 451 | 1500! 7%/100|7>50 << 100 8500] » » | 120 + ER | 902 | 3000 | 97100 | ->90 < 100 31300 , 500 99 56 157500 200 100 i appetit. 10/,00 |>160< 200 HEDE EEESE "Ibgog "+ 2 | 3049 | 9975) 77/300 >> 200 151300 5300 251200 É » | 798 + 3 | 60,00 | 19950! %/300 1—>350<400 | 12/,00| > 130 DN ae SE SE EEE sf or ” ” 100 S= FE ! 12,5 4000 | , HOR BEDS 8000 | . » | 400 UDE 30 |16000| 29%,00| >100 | 5 U800 er sm log " |aag0gr] | | | ” ” 100 ” 6G4 GEoRrRGEs DREYER et TH. Madsen: L'immunisation å Vaide des toxones. Immunisation du cheval ne 26. Injection. | Saignée | FEESEE OT aeg? | | Dose ied Mode | År za ie så = par Réaction ER KS 1, SS2| 3 i- aprés Pimjection Date | d'injec- |.Z | centimétres £ 3% 3) 9.5 Date Bil | BIS gg (ke (FEE SB métres home | cubes… |5.2'3£| gz2 | | ESS ESS cubes æ T (2 55.5 ze |Lgs% | gik EN ) | Såd| vs sérum — — 2 i I ——— | | | 11,00 sæ 0,1 | 15/200 | subcut. E| 0,3+ 28 | (1023 | 7,5 | Pas de réaction. Eg flis 1 H - | 281 OOS 2 OR 0l045] HR 5 | — | | 23500 een n 1,2+ 2 | 0,09 | 130 Petit ædéme. Pas | | d'élévation de la | | température. | | 8/400 | £. Øg 1,8+ $ | 0,135! 45 | '|Fort ædéme, dis- | | , paru en 8 jours. | Elévation de la tem- | pérature jusqu'å | | | 399 —409. 171,00 å nr 4,81 180" 0,36 | 120 | = | 25/,00| » Se roer YE 8300 — 2500 ENES É 30 + 2 | 926 | 730 | | — | kJ | 37500 | = tg 60 Be | 451 | 13500 | — 11/00 | al FREE SAD) me 92 13000 | ' Réaction trés forte. | | NR Tp. jusqwå 409,2. | 241500! 30 Fort ædéme, qui | | descendait sous le | | ventre et était | | constatable == en- | | | core le 11/6, ALDE » | 300 +37 129,56 | 7500 | | "Réaction trés forte. | ! | | | | | 201,00 | env. 30 | per ER) 14 Chr. J. Cato: lith. Ett 5 S m å 10 Fy, 3 28 EN På SE ER v == ; RG £ i % Ø R En iD Q Så KS S S S RS Han S FE. BD HE N ON =3 = - a = BE er. SOREN - SÅ tå 22 å £ 92 H STENE 19900) Iron É | i i nal Åbn: Be] SN aiki ' B 52 Bas v 1500 Er, É | 2 — SE KE SR SES anes RE 3 É 10 — Tee FORD IS i | ; | — 8 | 1470 BD : | å 16.— | | | | el kaedet ED LEE Rd] i | É — LOD SEE L: n > ; På Head aA area 2 | É ke. st 120 | RES RAR , É 0 | 13712 TURE MEE i | i ; | Recherches sur la fixation dans 'organisme de la toxone diphtérique. 83 gauche. Les animaux recurent tous environ 25 équivalents de toxone, savoir L, (lapin), soit 0%,5 de poison, + 5 (I ), mélange sur lequel on peut compter sårement pour provoquer, au bout de 12 ou 18 jours d'incubation, la paralysie léthale des animaux de contråle. Au bout de différents temps, on imjecta la dose d'antitoxine strictement neutralisante, soit (I ); c'est-å-dire la quantité d”antitoxine requise pour neutraliser complétement le mélange de 0%&,5 de poison, cest-å-dire L, (lapin), avec Sl (] DE Le tableau ci-joimt A rend manifeste le résultat des expériences. Paralysie | ME 2 za Sets …6s pa: alltså Art er | E MER SELE skål) | Nombre " Expression | ério ag uge oER (7) en multiples | en jours, ere Durée | Mirebere g de la dose | de å en jours | | (inn PBS neutral. | 1'incubation | Tinjection mi E REGEL SGL. si | 1 (Ny 0 0 0 vivant | | | | kul ” ” | kul n | i 27 lég. 12 | cuéri Z | y | 92 moy. 15% ad | z | l 29 | i HE CIULS É. å £ | 14 | forte | 3) | mort de 17% | | | | péricardite | | | | | purulente | £ 0 fulgt. hasmnde 0 1 16— X | 13 Hsjforte vil kr og mort | rn | | | z g (re BOV Fra 31 | guéri U… ovivant 0 | > forte | 3 | mort | 16 I | i 14 K 4 | & (STR : | | 84 GroRrGEs DREYER. Si, aussitét aprés une injection de toxone ou deux heures plus tard, on injecte la quantité d'antitoxine strictement neu- tralisante, on constate que Veffet toxique de la toxone est complétement enrayée; car il ne se produit aucune paralysie. Si on attend cinq heures pour faire cette injection d'anti- toxine, on peut se croire arrivé au moment ou cette dose dantitoxine qui suffisait juste å neutraliser 7x vitro, ne peut plus le faire d'une maniére sure, car 'un des lapins v'est pas atteint de paralysie, tandis que Vautre Vest légérement, bien que cette attaque ne se manifeste que le 27 jour, c'est-å-dire beaucoup plus tard que chez les animaux de contråle, ceux-ci étant affectés au bout de 12 å 18 jours, et la guérison du lapin prend 12 jours. L'effet de Pantitoxine est encore manifeste 10 heures apres Pinjection de la toxone; méme quand elle n'empéche pas la paralysie, elle en retarde Vapparition jusqu'au 20 et au 22 jour aprés Vinjection. Si Ton attend 176 ou 24 heures aprés Vinjection de la toxone pour injecter la dose d'antitoxine exactement neutrali- sante, celle-ci ne laisse aucune trace d'action, fait que les expériences rendent évident; car, dans les cas en question, la paralysie s'est produite d'aussi bonne heure que chez les ani- maux de contråle. Dans un but de comparaison, j'ai fait quelques expériences analogues, mmais avec du poison pur. Dans les expériences 25 200 il s'agissait dans ces derniéres d'avoir une pareille quantité . BLEER, , . 9 de poison, la dose injectée fut L,, soit 0%,5, +, donne 00625 de poison pur (c.-å-d. sans antitoxine). Cette précédentes, les de L,, soit 0,5, étaient libres. Comme ce qui quantité de poison tue sårement les lapins, car elle répond å environ 8 fois 0,0076, dose minima mortelle du poison employé. 25 200 cette méme quantité d'antitoxine neutralisant aussi les 25 Dans Véprouvette sa neutralisation par (I) était complete, équivalents de toxone. æ Recherches sur la fixation dans Porganisme de la toxone diphtérique. 85 Trois lapins subirent une injection intraveineuse de cette dose de poison (0,0625), et respectivement 1, 15 et 60 minutes plus tard on leur injecta les 2 (I) formant la dose qui suffit 1), 200 å neutraliser en éprouvette. L'opération eut pour résultat que les lapins moururent tous les trois å des intervalles de plus en plus rapprochés de Vin- jection de la toxone, savoir respectivement 44, 32 et 22 heures. Voir le tableau B ci-joint. Tableau B. | | Antitoxine | Dose. | ——— | Mort. Poids, | Pak on Kes | Nombre | | Expres- | | Nombre EG | E ara- | Notatet az | Sr næsen de KOuantite 5 oe heeh eures (H) BITES ove en |minutes | |multiples' lysie | ig du sujet | centim brak M.D | g apres sujet | num. aprés ide la dose BØ Så | | cubes | Tinject. | neutral. Vinjection 1119/5001" 1940 | E | 005 | 1 RR, Hg 44 H | | Es | DSR ly lse vel rl ariadlrent msi UA al hide eet FN SI ESMRE FÆAN SD | | | | 3 ar 0 ged (deler ØST] ke eden fakkel Pe . 2 riet get RE | Ces expériences, ainsi que celles de Dånirz qu'on vient de mentionner, semblent autoriser å conclure que /a toæine dis- parait træs rapidement du sang. Les susdites recherches sur le temps que la toxone met å se fixer dans Vorganisme, font ressortir que la toxone se com- porte en parfait accord avec son peu daffinité pour Vantitowxine, circule, en conséquence, assez longtemps dans le sang, est plus lent & se fizer dans les tissus que la toxine proprement dite, et sS'y fixe moins fermement. Pour savoir avec certitude au bout de combien de temps Pinjection d'antitoxine å haute dose est capable d'arréter Vaction toxique de la toxone, cette substance devant étre supposée disparue de la circulation et vraisemblablement fixée ” 86 GEORGES DREYER. dans les tissus, J'ai fait une série d'expériences sur des cobayes. Ces expériences ont été disposées comme celles, ci-dessus mentionnées, qui portaient sur des lapins: les animaux em- ployés pesaient 250 grammes; les injections, tant de toxone que d'antitoxine, furent toutes sous-cutanées et ordonnées de telle sorte que Vantitoxine fut toujours injectée du cdté oppøsé au point d'injection de la toxone. Dans presque toutes les expériences, la dose de toxone injectée a été d'environ 15 équivalents, le mélange employé comportant L, (cobaye), soit 0,6 de poison + 23.7; le titre de la toxone y est tel que les sept cobayes de contråle non ullérieurement injectés d'antitoxine, furent atteints d'une forte paralysie dans les 14 å 18 jours, et en moururent tous. Dans deux cas seulement on a injecté un plus grand nombre d'équivalents de toxone, savoir dix fois autant, le mélange étant 6,00 + FÅ 7. Ensuite, respectivement 1, 2, 4 et 5 fois 24 heures aprés Pinjection de la toxone, les sujets ont été injectés d'antitoxine å doses diverses variant d'environ 5 fois 4 (I ), dose stricte- ment neutralisante, jusqu'å environ 21000 fois cette quantité. Le résultat des expériences ressort du tableau C (pp. 22—23). Vingt-quatre heures aprés leur injection de toxone, 8 sujets ont été injectés d'antitoxine par quantités variant de 5 å en- viron 5000 fois la dose neutralisante: cinq d'entre eux n'eurent aucune paralysie, tandis que, longtemps aprés, le 268 et le 278 jour, trois en eurent une légére qui disparut dans V'espace de deux å sept jours. Deux fois vingt-quatre heures aprés avoir été injectés de toxone, 7 sujets recurent, en injection d'antitoxine, des doses variant de 5000 å 1000 fois celle qui neutralise: un seul d'entre eux échappa å la paralysie; mais les six autres en furent légérement åtteints apres une incubation de 18 å 25 jours, c'est-å-dire assez longtemps aprés les animaux de con- tråle frappés dés le 14 et le 18 jour. La paralysie qui se 6 Recherches sur la fixation dans organisme de la toxone diphtérique. 87 produisit, guérit complétement au bout de trøis å dix jours, si bien qwaucun des animaux d'expériences ne mourut. (NB. Le n? 13 fut tué pour P'examen histologique.) Quatre fors 24 heures aprés Vinjection de la toxone, trois sujets furent injectés d”antitoxine å la dose d'environ 21000 fois celle qui neutralise: ils furent tous atteints de paralysie aprés 18 ou 21 jours d”incubation. Chez deux d'entre eux, Vattaque fut forte et aboutit å la mort; le troisiéme ne fut atteint que médiocrement, et guérit dans V'espace de onze jours. Cinq foris 24 heures aprés Vinjection de la toxone, cinq sujets furent imjectés d”environ 21000 fois la dose neutralisante d'antitoxine, et tous furent atteints de paralysie 16 ou 29 jours plus tard. Trois le furent fortement et en moururent; deux n'eurent qu'un accés médiocre, et guérirent dans le cours de sept å onze jours. Ce qui précéde peut étre résumé comme suit. Si, 24 heures aprés Vinjection de la toxone, on injecte Vantitoxme å fortes doses, la plupart des cas laissent une chance de prévenir Papparition de la paralysie. Lorsque, toutes choses égales d'ailleurs, on attend deux fois 24 heures, on constate la paralysie chez la plupart des sujets, mais son apparition est beaucoup plus tardive que chez les animaux de contråle, et aboutit toujours å la guérison. Différe-t-on quatre ou cinq fois 24 heures, Vaction favorable est encore manifeste. Sans doute, les animaux sont tous atteints de paralysie, mais å cela prés que quelques-uns d'entre eux en reviennent, tandis que les animaux de contråle meurent tou- jours. Par conséquent, les expériences décrites, faites sur des cobayes, semblent indiquer qu'z/ y a guérison réelle. Le paralléle de nos connaissances actuelles sur Vavidité des poisons et leurs conditions de fixation nous montre une trés belle concordance entre les deux poisons les mieux ana- lysés å cet égard, savoir le poison diphtérique et la tétanolysine. (! Tableau C. GEORGES DREYER. I | | Dose toxique 1 Poids, | : injectée (L,) | INombre i É Poison en | d”équivalents | Nombre de foi Date |en grammes, ; | i employé centim. cub. de toxone 24 heures (edo suget BER sir fil aprés == | ibre RENEE 200 | VPimjection i mmm =E sål NE RD ER PTL ES = 7/11 99 IDOL WIRE +R 150 1 | z | | ” | 270 ” | ” | ” ” | c | 185 - (1) c b: || år 30/,; 99 250 | i hi UB rEEe 15 å 11/,, 99 g | d ! ad R df ” ul | ” | ” ” ” | - | | "Na 00 | ul uJ | EJ ” En ” ” ” ” ” " ” n ” n ” ø Hp: 2 99 ” ” ” | ” Sy ” ” ” | ” | ” " | ” kal kul ” ul kal | | g | ig u | | ” ” aA ” n | EJ EJ " 43 00 a " ” | ” ” ” | n ” ” m ” ” ba] ” | ” E] Å ” ” n | ø” ” ” ul yø n ” ” ” 11/12 99 Ø & 3 a 5 | ” ! ” ” ” ” ” /1 00 ! w "4 ” | ” n (| på ” ” ” | %” ” n ” ” ” CI y 1/12 99 i 3 aA 5 0 21309 v 2 Fa z E | ” ” ” kul ” ” fa 00 n bl br br] CJ | ul " ” ” ” | | | ” | nm y” | EO | " > | 1100 g ! i i | Recherches sur la fixation dans ”organisme de la toxone diphtérique. 89 »xine | Paralysie Mort. Expression | Période, | | Å Nee Juantité e aen en jours, | Degré | Durée MER ere es S nd gE Be os de, | en jours Ken e neutral. | Pincubation | | | Pinjection g FEE er | ; | 5 3,45 å,6: | 27 légére 9 | guéri | vivant 34,5 46 ORD OEFA 0 å 3,45 g | 93 trace 2 guéri | £ 150 2000 0 0 Ol 0 Å 5 1 | 26 —… légére Ds guéri | 2 400 5333 (LEE, vt ASM 0 | É SE IN BNe ÉE & 18 may |" 10775 ener 2 vi A 25 | légére | 6 2 | å 2 å | i: | trace 3 | É | i £ dl É | légére i | i g 2 É PSA ETS EN ne nel tué 98 IJ | pour T'autopsie | | histologique | É É 25 5 | GÆR guéri | vivant å N 0 [SE DE |. vr Zorn 0 | i 1600 21333 18 (Moy 11 | guéri | jÅ 2 A 19 |" forte Torer mort | 29 IJ z å 21 EF ART AM i bes si 2 A 25 å 3 J | 28 — "MIE p 16 RR RER; a | syg gas. un i 21 moy. 11 guéri vivant Eg 4, 29 7 TI å Å A å 18 forte SÆNN mort 21 IJ 0 0 15 Z | 2 & | 17 — i. het SAR 18 en NØ 5 i | ae å å 16 å 8 R z É i 14 £ 4 å lyre i : i i 3 i es É fi Å > I ; KØGE TER i Se RE 46 LO herteg É ve" 9 90 GEoRrGEs DREYER: Recherches sur la toxone diphtérique. La toxine du porson diphtérique, dont Vaction prodwit des affections aigués, se fixe dans Vorganisme presque au moment on elle vient d'étre introduite dans la circulation, et Von na qwun trés bref délart pour la mettre hors d'état de nuire. Au contraire, la toxone, peu avide, n'exerce que tardivement ses propriétés; elle met plus de temps & disparaitre du sang et, méme 24 heures aprés son injection, peut étre neutralisée par Vantitoxine. En ce qui concerne la tétanolysine, M. MaDsen" a réussi å établir par des expériences directes les différences d'avidite de la toxine et de la toxone. Ce savant a trouvé que la vi- tesse de la réaction de Vantitoxine sur la toxine est 50 fois plus forte que celle de Pantitoxine sur la toxone. La toærine de la tétanolysine agit trés énergiquement sur les globules rouges du sang, å toutes les températures entre 0” et 379, et se fixe trés vite sur les globules rouges. Par contre, VPaction de /a toxone est beaucoup plus lente, exige une température supérieure å 10” pour exercer ses propriétés hématolytiques et se fixe avec environ trois fois moins d'énergie que la toxine sur les érythrocytes?, Ces derniers temps ont également fourni quelques observa- tions d'ou Von infére qu'en poursuivant les recherches sur toute une série de poisons apparentés, on trouvera des rela- tions analogues aux précédentes. 1 Comptes rendus du XIIIe Congrés international de médecine. 1900. 2 Om Tetanolysinet: Bullet. de TAcad. Roy. d. Sc. d. Danem. N?5. 1899. 10 OVERSIGT OVER DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER. 1901. N”.1 RÉSULTAT DE QUELQUES MESURES FAITES PAR M. SCHEINER DE PARTIES CORRESPONDANTES DES SPECTRES DE L'AURORE POLAIRE ET DE LA LUMIERE CATHODIQUE DE L/AZOTE PAR ADAM PAULSEN (PRÉSENTÉ A LA SÉANCE DU 16 NOVEMBRE 1900) ans un mémoire antérieur! que j'ai eu 'honneur de pré- D senter å I'Acadeémie, on a signalé Paccord intime qui existe entre le spectre auroral et celui de la lumiére cathodique paraissant dans un tube spectral qui contient de Vazote et de Poxygéne. C'est surtout dans les parties contenant les rayons les plus réfrangibles des deux spectres que cet accord est le plus saillant, non seulement quant aux longueurs d'onde, mais aussi quant å la répartition de Pintensité des raies. Dans cette partie du spectre de la lumiére cathodique, les raies qui ont été photographiées en Islande appartiennent au spectre de VPazote. Ainsi, les expériences spectrographiques faites en Islande semblent montrer que le spectre de la lumiére catho- dique de VPazote se trouve dans le spectre de Vaurore polaire ; ce qui, en effet, est également constaté par les mesures, indi- quées ci-dessous, de M. SCHEINER. Au moyen des instruments excellents qui sont å sa dis- position, ”'éminent savant de Potsdam å bien voulu faire des mesures comparatives sur les deux spectres susnommés. Les 1 Bulletin de "Académie Roy. des Sciences de Danemark 1900, p. 243. 1 99 ÅDAM PAULSEN. pe spectres photographiques qui ont été å la disposition de M. SGHEINER, embrassent les raies d'une longueur d'onde entre ABG? et 3372, Les deux spectres ont été photographiés avec le méme spectrographe å lentilles en quartz et å prisme en spath d'Islande. Les mesures de M. ScHEINER, faites dans le but de constater Videntité des deux spectres, ne sont que comparatives. Je me permets ici de communiquer une partie de la lettre que M. ScHEINER åa bien voulu m'écrire sur ce sujet et quw'il m'a autorisé å publier. M. SGcHEINER sS'exprime comme suit: »Wie ich Ihnen schon mtindlich mittheilte, schien mir nach dem Anblick der Aufnahme und nach ihren Wellenlånge- bestimmungen kein Zweifel obzuwalten, dass das auf den Pellin Platten aufzenommene Nordlichtspectrum absolut identisch mit dem Kathodenlichtspectrum des Stickstoffspectrum sei. Ich habe es aber doch fir nutzlich gehalten, dies noch durch Messung zu constatiren, ohne aber wirkliche Wellenlångebestimmungen auszufthren, da solche vortheilhaft nur auf das ganze Material gegrundet werden kånnen. Ich habe mich deshalb damit begnigt die 7 hellsten Linien auf den Platten XI und XII (Nordlicht und Kathodenlicht) aus- zumessen. Von den Vergleichspectren habe ich dann nur einige Linien benutzt um die beiden Spectralaufnahmen, die ziemlich verschiedene Dispersion haben, auf einander zu reduciren. Hieraus ergab sich folgendes Tåfelchen, welches die Distanzen von der hellsten Linie (4 = 39242) in Millimetren enthålt: Nordlichtspectrum | Kathodenlicht- E | ; spectrum Pa É Å direct gemessen Reduetion | reducirt | direct gemessen mm mm mm | mm — 4.31 — 0,09 — 4.40 || — 441 es (81050555 85 eler | ER E> + 2,36 +- 0,05 HE 39 | + 2,41 + 5,45 DE HEE ONE | — 5,60 + 6,26 FEST sr 6339] +- 6,40 + 987 | + Q21 | —+10508 || -—10,11 Résultat de quelques mesures, etc. 93 In Anbetracht der Verwaschenheit der Linien muss diese Uebereinstimmung als eine sehr gute bezeichnet werden, und da uberdies die relativen Intensitåten der beiden Spectren, so- weit sich das beurtheilen låsst, vollkommen tbereinstimmen, so unterliegt es bei mir kemem Zweifel, dass das Nordlicht- spectrum das Kathodenlichtspectrum des Stickstoffs enthålt.« Les parties comparées des deux spectres n”embrassent, comme je Vai dit, que les raies d'une longueur d'onde de 42677 et au-dessous. L'expédition n'a pas réussi å photographier des raies d'une longueur d'onde dépassant 470”, sauf la raie dite principale (4 = 55729). Dans le spectre photographique de la lumiére cathodique de Poxygene, les clichés montrent une bande qui contient des rayons d'une longueur d'onde de 5574”, Mais Vépaisseur de cette bande est bien plus grande que celle de la ligne prin- cipale de P”aurore polaire ?. Dans le mémoire cité plus haut?, j'ai parlé dun spectre continu, mais faible, qui apparait sur toutes les plaques photo- graphiques et s'étendant entre les raies d'une longueur d'onde de 4074” jusqu'å 4707”. Des expériences ultérieures, faites å Copenhague, montrent que ce spectre sensiblement continu n'appartient pas å Vaurore polaire. Il doit son origine å cette lumiére du ciel vague et diffuse qui provient de la lumiére crépusculaire ou lunaire et d'autres sources dorigine solaire. 7 Voir: Bulletin de V Académie Royale des Sciences de Danemark 1900, p. 245. 05 ps 247; wW renee fnok Es ANe lyd tite nm AE: ler! ter rese nlify (ES: MYTE TEE RESET EEN sinus NUDE GLU! fraser tige Hoi rutineret KE i o ile vv EMI sagn KN LTAN ALU FÅ LL ul ENE" frieri "De y sf) PIGE JE safi Hk b dkr! gg AODSES Fe srgd Emo fare ETA SE LSE Ar NE Bl > BAGTE TTT [Re É ROR 5 EUD: HIS 1 p4 SUUG vitdl ægte | 1) tt tra mles nn AM £oRAR ell ir LN FEY SLIEN ASER ST seek ate IM hiRrar KÆNVER beder slå LIEGE Sali sag. Tr er 1.4 Fejl ne "OM Å i ' i RL LEN = (TS dypa NA sy ang other saae 4] HUS UNDT bort SEE Bl ler ty HE STINT SEES lun shui illu KOTE FEE udg 29 sal rafrereen "DA SEATTLE BEST ETT SEER BRATTE ENE SITT SET hreifon dl) sea kraR i ag ar re al aprerig Jod bebutsn oo Mrglberes Cir TER SAFE REN DESSERT FRDT Wrcrhre'RØn n | HERRE SIERRA; Ba AR Wi NREEL: 14] rr Silorrate Så Sj El AETDUE Bat est HE HEN farp ; SUSE T E JR KE TUN AAU: ” mr bølkeeal sive hllntonJs ss -lo rare i. | EON eter aben md SKA la KE Er WE eee rd Str op aldrene »oorerdik TEE STRESSEN EAR SER HT NE TEEENTEST Fan 5-0 i i | dj Arnt ED KE Mosen Fa ae RER of i pe mæ MÅ ægte ne Faa URNE RUDER sent ef Hyj sø. dl 0 Ørj Årh SML + Far EN SVNik od | ly SUV rl hans sl" HR Rd 3 rå d å 5 É å å ' AR VER p, MEN i | its HEE iø ID EDER 3 Sp ing —Fæg Fr | Fi . EN LG i EF & 4 ' i U ED Eg A (GA y ur tr —Åe = år ks rr y i sf å +: å & FRE: HT e e (væ: = E sn OVERSIGT OVER DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER. 1901. N?2 TIL BEGREBET TRAKEIDE OLG-PETERSEN (MEDDELT I MØDET DEN 22. FEBRUAR 1901) n systematisk Gruppering af Veddets anatomiske Elementer E er forbundet med overmaade store Vanskeligheder, og dette ligger i, at alle Vedelementer er udviklede af en og samme Grundform, den kambiale Initialcelle, hvis Derivaters forskellige Tilpasninger til forskellige Opgaver betinger Formmangfoldig- heden. Dette stod Sanio, Begrunderen af den moderne Ved- anatomi, klart, og vi vil derfor se, at hans System er baseret paa Funktionsforskelligheder og deraf følgende Formforskellig- heder, mens Tx. HartiG, hvem Sanio tildels kan siges at bygge videre paa, men tillige i høj Grad at have overfløjet, har en mere topografisk Hovedinddeling!. Sanios grundlæggende AÅr- bejde fra 1863? betegner et overordentlig stort Fremskridt fra Hartigs kun nogle faa Aar ældre, som iøvrigt er reprodu- ceret væsentlig i samme Skikkelse i 1878, Sanios Inddeling af Elementerne i 3 Grupper, trakeale, parenkymatiske og bast- 1 Botan. Zeit. 1859 S.97 (Tx. HartiG, Beitråge zur-vergleichenden Ana- tomie der Holzpflanzen). ? San1o, Vergleichende Untersuchungen tuber die Elementarorgane des Holzkårpers (Bot. Zeit. 1863). 3 Ta. HartiG, Lehrbuch der Anatomie und Physiologie der Pflanzen, 1878. D.K.,D.VID. SELSK. OVERS. 1901. i ir 96 O. G. PETERSEN. lignende, svarer til de 3 Funktioner som ledende Væv, Væv for Oplagsnæring og Styrkevæv; Hartig derimod inddeler i 2 Grupper, hvoraf den ene bestaar af Karrene (Holzréhren), »linsenråumig getupfelte Holzfasern", væsentlig svarende til Trakeider, samt ,Zellfasern"f, Vedparenkym. Hartigs anden Hovedgruppe indbefatter: ,cylindrischgetupfelte Holzfasern£«, d. s. s. Vedtaver", ,Breitfasern", de i radial Retning sammen- trykte Elementer i Høstveddet, samt ,Schichtfasern”, der ikke er andet end tangentialt ordnet Vedparenkym, der i Modsæt- ning til ,Zellfasernf ikke i deres Stilling er afhængig af Kar- rene. Hvor værdiløs denne Inddeling er, skønnes let, og den er egentlig fremkommet derved, at han er gaaet ud fra Ege- veddet og har overført de derfra hentede Betegnelser paa Veddet i Almindelighed ?. Sanio har tvedelt hver af sine 3 Hovedgrupper, saa han faar ogsaa ialt 6 Vedelementer, af hvilke det trakeale System indbefatter Kar og Trakeider, med den bekendte Forskel, at Karrene er Cellefusioner, Trakeiderne derimod svarer til enkelte Celler og altsaa er parallele med Karleddene, med hvilke de i øvrigt skal have Vægskulptur fælles. Trakeidernes systema- tiske Stilling i Veddet bliver altsaa mellem Ledningsvævene, men de opfattes ogsaa som en Mellemform mellem Kar og Libriform?, Netop denne Omstændighed gør Begrænsningen usikker. Forholdet stiller sig meget forskelligt, efter som man kom- mer til at staa i større Almindelighed overfor et Inddelings- princip eller om man bliver stillet over for Anvendelsen af det i mange konkrete Tilfælde. Forfatteren til disse Linjer-er 1 Jeg har foreslaaet dette Ord som dansk Terminus, synonym med Libriform. 2 Dies ist zugleich die Gesammtheit aller den Holzkårper tiberhaupt constituirenden Elementarorgane, abgesehen von dem vereinzelt auftre- tenden Holzparenchym der Birken etc. und den Harzgefåssen einiger Nadelhålzer" (Bot. Zeit. 1859 S. 97). 3 San1o Bot. Zeitung 1860 S.201, i1ste Spalte. 9 ad Til Begrebet Trakeide. 97 ved at undersøge en stor Mængde Vedsorters Bygning kommet til det Resultat, at de Tilfælde, hvor Veddets Styrkevæv ud- gøres af Trakeider og ikke af Vedtaver, er langt talrigere end han havde troet, og er derved kommet ind paa at anstille Betragtninger over Trakeidebegrebets Berettigelse i den gængse Forstand. Men her kunde maaske være Grund til at spørge: Hvilken er den gængse Opfattelse af Begrebet Trakeide? Med Hen- syn til Begrænsningen opadtil, mod Karrene, er der vel i Reglen ingen Vanskelighed, hvorimod det stiller sig anderledes, naar vi skal drage Grænsen nedefter mod Vedtaverne; det er navnlig denne Vanskelighed, der kommer frem ved Special- undersøgelserne og derfor af mange ikke bemærkes, idet man akkviescerer ved Forestillingen om Trakeiderne som lukkede Vævelementer, svarende til Karleddene. Navnet er første Gang publiceret i en Afhandling af Sanio med Titel: Emige Bemerkungen tuber den Bau des Holzes, Botanische Zeitung 1860, og findes sammesteds pag. 201, iste Spalte, som Benævnelse for en ,Mittelbildung zwischen Ho0lz- zellen und Gefåssen", men den nærmere Redegørelse for dette Vævelement findes i Sanios noksom bekendte Afhandling: Ver- gleichende Untersuchungen tuber die Elementarorgane des Ho0lz- kårpers, Bot. Zeit. 1863 pag. 113 og flig. Navnet med Syno- nymer lyder her saaledes: Gefåssartige Holzfasern oder Holz- zellen, cellulae sive fibrae ligneae tracheideae, kurzweg Tracheid- zellen oder Tracheiden (ved en Fejltagelse var Navnet første Gang publiceret som Tracheoidzellen). Naar det nu drejer sig om en Undersøgelse af dette Be- grebs Holdbarhed, maa vi stadig holde Vedtaverne, Sanios Libriform, ved Siden af og se, hvorledes disse to Begreber er holdt ude fra hinanden. Det er naturligt først at gaa til Kilden og se efter hos Sanio selv, hvorledes han tumler med disse Forhold. Der er nu først Poredannelsen, idet jeg ser bort fra 3 7= 98 O. G. PETERSEN. Form" og Vægtykkelse, der virkelig er saa forskellig inden for hver af disse 2 Vævelementer, at der vanskelig kan drages nogen sikker Slutning derfra. Trakeiderne har Ringporer. Men Libriformet fore- kommer ogsaa ringporet, og det er, som man kan se af Sanios Vedbestemmelsesnøgle, endda ikke saa sjældent. Hertil be- mærker nu Sanio: ,Der Hof dieser Tupfel ist aber stets kleiner als bei den Gefåssen und den weiter unten zu beschreibenden gefåssartigen Holzfasern, das wesentlichste Merkmal, welches diese Zellen von den gefåssartigen Holzfasern trennt" ”, Men om en Porering er noget større eller mindre, synes dog vir- kelig at være et Kriterium af en noget vag Beskaffenhed til Adskillelsen af 2 Slags Vedelementer. Libriformet karakteriseres ved spalteformede Porer. Paa den ene Side er dette ikke altid Tilfældet og maaske navnlig ikke, hvor Libriformcellerne tages i Brug ved Stivelseaflejringen, f. Eks. hos Berberis og Clematis... Desuden har jeg ikke set bestemt fremhævet, at Elementerne af det trakeale System ikke maa have spalteformede Porer; det vilde heller ikke let kunne hævdes. Det gelatinøse Indrelag har været anset for et Sær- kende for Libriformtaverne. Men heller ikke dette holder Stik. Sanio siger selv: ,Lange Zeit glaubte ich, dass diese gallert- artige Verdickung ein specifisches Merkmal des Libriforms ist, weil sich håufig neben dem gallertartig verdickten Libriform die weiter unten zu beschreibenden gefåssartigen Holzfasern finden, wo ich sie bis dahin stets vermisst hatte. Spåter habe ich sie indess auch bei solchen Holzfasern gefunden, die ich ihrem sonstigen Bau nach, wenn auch nach langem Hin- und Herschwanken und vielen Zweifeln, zu den gefåssartigen Holz- 1 Die Form der Tracheiden ist mannigfaltig". Sanio, Bot. Z. 1863, S. 114, 1ste Spalte. 2 |. c. S,102, den Spalte. Til Begrebet Trakeide. 99 fasern rechnen muss, z. B. bei Hamamelis virginica, Fagus silvatica, Casuarina equisetifolia und torulosaft ", Skruestribningen har spillet en Rolle, idet der skelnes imellem en skrueformet Fortykning og en skrueformet Spalt- ning. Sanio udtaler sig saaledes: ,Ausser einer Schichtung zeigen die Libriformfasern meist keine weitere Structur, nament- lich fehlt eine spiralige Spaltung in der Regel und eine spiralige Verdickung stets" ?, Men allerede paa den næste Side læser vi: ,Lange Zeit glaubte ich, dass das Libriform von jeder spiraligen Verdickung frei ist, bis mich die Untersuchung des Holzes von Avicennia sp. eines Andern belehrte”. Lad være, at Ordet ,Verdickung", hvad der kan være Grund til at tro ved Sammenligning med andre Steder, er løbet med som en lapsus calami eller animi, saa kunde det ogsaa være, at det var et Udtryk for en mindre gennemtænkt Adskillelse mellem disse to Forhold, Stribning ved Fortykkelse og Stribning ved Spaltning, og der turde være mange Tilfælde, hvor det de facto ikke er let at afgøre, om det ene eller det andet Tilfælde foreligger. Libriformets Porer er sparsomme. ,Ferner ist die Tupfelung des Libriforms stets seltener als bei den Tracheiden und Gefåssen (Qwercus, Castanea), manchmal geradezu spår- lich, ja seltenf , Trakeidernes kan imidlertid ogsaa være spar- somme, og for Libriformets Vedkommende siger Sanio et andet Sted: ,Ihre Tipfelung ist meist spårlich, manchmal sogar selten, zuweilen aber auch håufig" 7. Jeg har i det foregaaende ved. Citater belyst Sanios Op- fattelse af Forholdet mellem Begreberne Trakeide og Vedtave og søgt at vise, at heller ikke for ham var Grænsen sikker, c..S: 105: c. S. 105, 2den Spalte. c. S. 116, 1ste Spalte. c. S. 101, Zden Spalte. mk www == hs hen Je 100 O. G. PETERSEN. saaledes som han søgte at drage den, og jeg skal hertil endnu føje et Par Udtalelser fra samme Forfatter. S. 118 hedder det: ,Da nun die Tracheiden nur als eine Modification der Gefåsse, als ein Mittelglied zwischen diesen und den behåft getupfelten Libriformfasern zu betrachten sind, so habe ich ihnen den ihre Natur sofort bezeichnenden Namen Tracheidzellen gegeben . ...f Altsaa atter en Fremhæven af det vaklende i disse Organers Stilling. Og S. 114 siger han: ,Ist nun aber auch die Begrenzung dieser beiden Zellenarten, der Libriformzellen und der Trache- iden, von HartiG nicht scharf genug aufgefasst, so wird man sich doch bei einem umfassenden und grindlichen Studium sowohl von der Naturlichkeit und Nothwendigkeit einer solchen Unterscheidung uberfthren, als auch die Ueberzeugung gewin- nen, dass ohne diese Trennung eine Einsicht m die Holz- anatomie unmåglich ist und dass alle Holzdiagnosen, die dieser Verschiedenheit nicht Rechnung tragen, geradezu werthlos ge- worden sind”. Formuleret saaledes, er jeg ikke i Stand til åt indrømme Rigtigheden af denne Sætning, men derimod vil jeg indrømme, at Manglen eller Tilstedeværelsen af Ringporer paa de prosen- kymatiske Elementer i Veddet er et vigtigt Forhold ved Af- fattelsen af Veddiagnoser. Sanio har som ovenfor nævnt! fremhævet, at Veddets for- skellige Elementer er fremgaaede af den samme Grundform, nemlig Cambialcellen, og at den Udformning, de senere faar, altsaa maa være Udviklinger af denne Grundform. Dermed hænger det sammen, at de adskillende Karakterer let faar et Relativitetens Præg, og at vi, naar der skal stilles et System op, bliver nødt til at gøre Vold paa Naturen og skære ind et eller andet Sted, hvorved det altsaa ikke kan undgaas, at der bliver tvivlsomme Tilfælde. Men det er jo al Systematiks Lod. Une. "sS 90 /"Tste"Spalte. Til Begrebet Trakeide. 101 Sanio mener paa det foreliggende Omraade at have truffet det mest naturlige ved Sondringen mellem Trakeider og Ved- taver paa den ovenfor angivne Maade. For mig stiller det sig, som om dette vil føre til, at vi i mange Tilfælde vil komme til at staa over for Tvivl, mens mine Iagttagelser har ledet mig til den Opfattelse, at vi meget sjældent lades i Stikken, naar vi sætter Skællet lidt anderledes”. DE Bary? stiller sig paa Sanios Standpunkt, men siger: Die scharfe Sonderung beider Organe låsst sich daher nicht ohne Zwang und Zweifel allgemein durchfuhren ...f og ind- rømmer, at: ,Von faseråhnlichen Tracheiden und tracheiden- åhnlichen Fasern wird daher immer geredet werden miissen£ >, Van TIEGHEM ligeledes. Han bruger ikke Ordet Trakeider, men har Kategorierne Vaisseaux fermés og V. ouverts, og om Vedtaverne siger han: ,Les fibres ligneuses portent des ponctua- tions peu nombreuses, étirées en fentes obliques par la gauche, ordinairement simples, quelquefois aréolées? 5, Endvidere HaBerLanndrt &, der taler om ,Libriformfasern mit kleinen Hoftupfeln« 7? og fremsætter følgende almindelige Ud- talelse: ,Die in diesem Buche vorgetragene Eintheilung der 1 Følgende Citat efter JoserH MoeLLcer er et godt Exempel paa det vaklende og udflydende i den sædvanlige Maade at tage disse Begreber paa. Her er Tale om en Karakteristik af Rosaceae og om ,die das Grund- gewebe des Rosenholzes bildenden Fasern". Det hedder: ,Sie sind in eine lange und feine Spitze verjtingt und betråchtlich verdickt — Charac- tere des Libriform. Mit den Gefåssen haben sie die behåften Tipfel und die feine spiralige Verdickung gemeinsam. Da aber diese beiden Charac- tere auch dem Libriform zukommen und gerade bei Rosa die Gefåsse durch Diinnwandigkeit ausgezeichnet sind, so scheint es mir gerechifertigt, dieses Kennzeichen von sonst relativem Werth hier zur Entscheidung in dem Sinne zu beniitzen, dass man das Grundgewebe nicht als Tracheiden, sondern als Libriform anspricht" (1. c. S. 108). 2? Vergleichende Anatomie. 1c. S:498; + Traité de Botanique. 5 1, c. S. 787—88. 5 Physiologische Pflanzenanatomie, Zden Udg. 1896. PR ESS:50Æ - i 102 O. G. PETERSEN. Elementarorgane des secundåren Holzes lehnt sich vollståndig an die von Sanio durchgefuhbrte Eintheilung an" ”, Væsentlig det samme Standpunkt, nemlig Sanios, indtages ogsaa af HESSELBARTH, fra hvis Haand der foreligger et godt vedmonografisk Arbejde”. JoserH MOELLER siger i sit bekendte Arbejde over Veddets Anatomie?: ,Wohl aber muss ich einer Gefåssform gedenken, welche Sanio als Tracheiden bezeichnet hat. Sie ist in dem Sinne und in dem Umfange, wie sie Sanio definiert, nicht auf- recht zu halten." Han siger videre: ,Ich bin an meine Unter- suchungen mit dem Vorhaben gegangen, die Terminologie San1os anzuwenden. Aber immer mehr håuften sich die Fålle, wo ich bei der Vergleichung meiner Beschreibung mit den Angaben von Sanio da Tracheiden angegeben fand, wo nach meiner Anschauung Libriform vorhanden war." MoELLER mener da, at man ved Trakeider ikke kan forstaa andet end ,ikke perforerede Karf, idet de forestiller disses Ungdomstilstand. Han tager altsaa Tracheide-Begrebet meget snevert. SOLEREDER ? siger: ,Der Gebrauch des Begriffes ,,Tracheiden” ståsst auf grosse Schwierigkeiten”, samt længere nede: ,Ich spreche in vorliegender Abhandlung von hofgetupfeltem und einfachgetupfeltem Prosenchym" >, Hertil er dog at bemærke, at S. under sit enkelporede Prosenkym ogsaa regner det, hvor Porerne er meget smaa, mindre end Spalten. Man kunde nu vente, at SOoLEREDER ikke havde Brug for Trakeider, men det hænder dog, om end ikke hyppigt, f. Eks. hos Leguminoserne, hvor han nævner Trakeider. Hans Standpunkt vil omtrent være det samme som Jos. Moellers, nemlig, at han som Trake- ider kun anerkender de udpræget karlignende. IMcRSTI3Æ ' Beitråge zur vergleichenden Anatomie des Holzes. 1879. Beitråge zur vergleichenden Anatomie des Holzes. 1876. Ueber den systematischen Wert der Holzstructur bei ,den Dicotyle- donen. 1885. SLS BESKER): 1 2 3 4 Til Begrebet Trakeide. 103 Hvorledes N. J. C. Miner? stiller sig til dette Spørgsmaal, er ikke saa let at se, da han i sine Diagnoser næsten ikke benytter Karakterer af denne Art. I sit Kapitel, Mikroskopische Analyse der Holzstructur, har han (S. 38) en Afbildning af 2 Karled af Ulmus campestris. Dem kalder han imidlertid for Trakeider, uagtet han baade beskriver og afbilder den meget tydelige Perforation. Vi har Rækken: Kar, Trakeider, Vedtaver. Er dette nu en fortløbende Række eller kan vi med Sanio anbringe de to første i ét System, det trakeale, den sidste Form i et andet System, det bastlignende? For mig stiller det sig saaledes, at det er mest praktisk, at Cellefusionerne, Kaårrene ståar paa den ene Side, Trakeiderne og Vedtaverne paa den anden; hvorledes man vender og drejer det, er disse 2 sidste Former dog Prosenkymceller, som i deres paa Ledning mest beregnede Udvikling kan faa en stor Lighed med Karleddene. Umærke- lige er de Overgange, der fører fra den mest karlignende Trakeide til de mest udprægede Vedtaver (i Saniosk Forstand), for saa vidt disse endnu har Ringporer; derimod forekommer det mig at være meget sjældent, at jeg har haft Vanskelighed ved at afgøre, om jeg har med Kar eller Trakeider at gøre. Man kunde da for saa vidt slaa sig til Ro med Kategorierne Ringporede og Enkelporede Vedtaver (Libriformceller, Libriform- taver, Sklerenkymtaver, Vedceller), idet jeg ikke til disse sidste med Sanio og mange andre henregner de Tilfælde, hvor Pore- ringen er meget lille, mindre end Spalten. Dette sidste be- grunder jeg saaledes: Poren er ikke sjælden saa flad, at Ringen ikke kan ses fra Fladen, men at man kun ser Spalten; i saa Tilfælde kan man ikke afgøre, om Ringens Diameter er større end Spalten; derimod kan man altid se den i Profilsnittet, men her kan man heller ikke se, om den er videre end Spal- ten, i mange Tilfælde i alt Fald ikke. Altsaa hvordan vi lægger 1 Erlåuternder Text zu dem Atlas der Holzstructur. 1888. 9 104 O. G. PETERSEN. vort Snit, vil vi hyppig komme i det Tilfælde ikke åt kunne afgøre, om Spalten rager udenfor Poreringen. Dette synes dog bestemt at tale imod at sætte Skel mellem smaa og store Porer, hvilket Sanio udtrykkelig etsteds (se ovenfor) har frem- hævet, er den vigtigste Forskel mellem Trakeider og Vedtaver. Derimod har jeg meget sjældent, naar jeg iagttager Profil- snittet, været i Tvivl om, hvorvidt der overhovedet var Ring- porer eller enkle Porer, eller som det var meget fristende at kalde dem, Linseporer og Stribeporer. Med andre Ord: Tvinges vi til at sætte en kunstig Grænse et Sted — og det gør vi — forekommer det mig mest praktisk at sætte den mellem de ringporede og enkelporede Prosenkymceller, fordi de tvivl- somme Tilfælde dér er indskrænkede til det mindste Antal. Saa er det Spørgsmaalet, om vi i Vedanatomien helt vil undvære Begrebet Trakeide, eller vi vil beholde det, men ud- vide det til at omfatte alle de ringporede Elementer, der ikke er kardannende?". Vi vil dog sikkert komme til det Resultat, at Trakeidebegrebet, én Gang indført, er nyttigt, for ikke at sige uundværligt, og at det derfor bør bibeholdes, men det er gavnligt at have for Øje, at det er under Behandlingen af Vedanatomien, at Begrebet er indført. Jeg foreslaar den Opfattelse af Veddets Trakeider, at de omfatter alle ringporede prosenkymatiske Elementer lige fra de mest karlignende til dem med en minimal Bing. Vedtaverne indskrænkes da til de som Styrkevæv uddannede Elementer, hvor Porerne t Profil viser sig som en Stribe. Der opnaas herved, at vi ikke behøver at tåle om ,faser- åhnlichen Tracheiden und tracheidenåhnlichen Fasern" (de Bary), men at vi kan nøjes med at komme til at tale om ,faser- åhnlichen Tracheiden", idet det sidste Begreb er udelukket”, ] og kardannende måa de jo siges at være, saa snart der er en Celle- fusion, selv om denne er indskrænket til 2 Elementer. 2? Der kunde vel være nogen Grund til at søge Prototypen for Løv- træernes Kar, Trakeider og Vedtaver i Naaletræernes Trakeider, hvis 10 Til Begrebet Trakeide. 105 Dette er altsaa en Modifikation, egentlig en Udvidelse, af det egentlige Trakeidebegreb, men holdt indenfor den Sfære, hvor dette Begrebs Anvendelse oprindelig hører hjemme. An- vendelsen af Benævnelsen Trakeide indenfor helt andre Om- raader, f. Eks. Monokotyledonernes Karstrænge, Nerveender i Bladene o.s.v., er noget for sig, som egentlig ikke direkte vedkommer det her behandlede Spørgsmaal. Tilsvarende Opfattelse synes at være gjort gældende f. Eks. af WiesNnerR ”? samt BURGERSTEIN i hans indgaaende monografiske Behandling af Pomaceernes og Amygdalaceernes Ved?” og vil egentlig være at føre tilbage til TH. HartiG, hvem jeg i dette enkelte Spørgsmaal altsaa hellere følger end Sanio til Trods for den store Respekt, jeg ellers nærer for dennes Autoritet i . alt, hvad der angaar Veddets Anatomi. Differentiering altsaa har ført henholdsvis til Kar og Vedtaver, og netop ogsaa ud fra denne Betragtning at fastholde Trakeidebegrebet, indtil den sidste Rest af Ringporedannelse, d.v.s. den sidste Mindelse om den vand- ledende Funktion, er forsvundet. 7 Elemente d. wissensch. Botanik. 1 Th. 1881 (s. særlig S. 65). ? Schriften der Wiener Akademie 1895 og 1896 (s. særlig 1896 S. 29). 11 106 O. G. PETERSEN. SUR LES TRACHEIDES DE SANIO PAR O. G. PETERSEN RÉSUMÉ Un groupement systématique des éléments anatomiques du bois se heurte å des difficultés sérieuses, car ces éléments dérivent d'une méme forme originelle, la cellule initiale du cambium, et ont recu par la suite leur caractére spécial des fonctions diverses qu'elles ont eu å remplir. La classification systématique que nous possédons actuellement des dits éléments en bois de coniféres et bois d'arbres å feuilles, date du travail fondamental publié par Sanio dans la Botanische Zeitung, en 1863. Sanio proposait une division en trois groupes, correspon- dant aux trois fonctions qui consistent å conduire V'eau et Vair, å solidifier le bois et å emmagasiner les principes nourriciers; de lå trois systémes: trachéal, libérien et parenchymateux. Chaque systéeme se subdivise en deux sous-groupes, ce qui nous donne six espéces d'éléments ligneux. Parmi ces éléments, ce sont les ,trachéides" qui présentent le plus de difficultés. Elles aåppartiennent au systéme trachéal, mais trés souvent elles se rapprochent beaucoup des éléments du systéme libérien, et 'examen d'un grand nombre d'espéces de bois m'a con- vaincu que trés fréquemment le tissu mécanique d'une plante ligneuse consiste presque exclusivement en trachéides. Quelle est donc la différence entre les trachéides et les éléments du systéme libérien, autrement dit, le libriforme? L'auteur du systéme reconnait (Bot. Zeitung 1863, p. 114, col. 1) que les trachéides ont des formes multiples, de sorte que de ce coté on mw'arrive å aucun résultat. Vient ensuite la ponctuation, qui doit étre aréolée chez les trachéides et fissi- 12 Sur les trachéides de "Sanio. 107 forme dans le libriforme; mais il avoue que le libriforme peut aussi. préæsenter des pores aréolées, et Von voit méme, d'aprés la clef de Sanio pour la détermination des espéces de bois, que ce cas peut étre considéré comme trés ordinaire. Méme en faisant cette réserve que les pores du libriforme sont moins grands que ceux des trachéides, les difficultés sub- sistent encore. On fait valoir aussi les stries en spirale, qui ne se trouvent pas dans le libriforme; mais ces stries manquent dans un grand nombre de trachéides; rien de constant non plus dans V'absenee ou la présence d'une couche gélatineuse interne. L'épaisseur de la paroi est, comme. la forme, trop variable pour fournir un critérium solide, et nous pourrions montrer des trachéides caractérisées dont les parois sont beau- coup plus épaisses que celles de certaines cellules de forme incontestablement libérienne. Le seul moyen, selon nous, de maintenir distinctes ces deux catégories d'éléments ligneux, est de refuser au libri- forme les pores aréolées. Tandis que les autres définitions nous laissent indécis dans bien des cas, celle que nous proposons résout presque tou- jours les difficultés. Lorsqwon considére les pores de face, on ne peut pas toujours faire la détermination avec certitude, car P'anneau extérieur peut étre assez faible pour échapper å V'æil; mais si on les examine de profil, il reste rarement place au doute; les pores aréolées apparaissent alors avec une forme lenticu- laire, et les pores non aréolées comme des lignes transversales rayant la paroi. Cette maniére de voir ne concorde pas avec la conception généralement accréditée, qui donne lieu å tant de discussions pour savoir si telle ou telle espéce de bois a son tissu mé- canique formé de trachéides ou de libriforme. Seuls WiIEesner et BURGERSTEIN (voir le texte danois, p. 105) semblent avoir eu une opinion analogue å la notre. Je propose donc de tracer entre les deux catégories la ligne de démarcation suivante: 5% la coupe perpendiculaire nous montre des pores & forme de lentilles, nous avons affaire & des trachéides; si elle nous montre des pores & forme de stries, c'est du libriforme qwil s'agit. 13 108 O. G. PerersenN. Sur les trachéides de Sanio. En présence des ,Ersatzzellenf de Sanio, la délimitation du libriforme devient une question indépendante. De plus, nous rappelons ici que les considérations ci-dessus concernent spécialement les éléments du 6o0i1s. , II pourrait bien y avoir certaines raisons pour chercher le prototype des vaisseaux, trachéides et cellules de libriforme des arbres å feuilles dans les trachéides des coniféres, dont la différenciation a ainsi conduit respectivement aux vaisseaux et aux cellules de libriforme; et Von pourrait également, partant de cette idée, maintenir la notion de trachéides jusqu'au der- nier reste de formation de pores aréolées, autrement dit jusqu'å la disparition du dernier vestige de leur fonction conductrice des liquides. 14 OVERSIGT OVER DET KGL, DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER. 1901. NY 2 OM OPRINDFLSEN AF NOGLE SVAGE RØDDER I SEMITISK AF FR. BUHL (MEDDELT I MØDET DEN 8. FEBRUAR 1901) il de væsenligste Fremskridt i den semitiske Sproglære maa vistnok regnes Opfattelsen af de saakaldte hule Rødder (mediae w og j), af Rødderne mediae geminatae og af Rødderne u/timae w og j som Udvidelser af oprindelige Rød- der med 2 Konsonanter, som Sproget har søgt at nærme til Treradikalsystemet ved at forlænge den mellemste Vokal, ved at fordoble den sidste Konsonant eller ved at forlænge den udlydende Vokal. Navnlig i den Skikkelse, som WELLHAUSEN ? har givet denne Hypothese, hvorefter w og j i den først- og den sidstnævnte Rodklasse ere de sidste Udløbere af en Proces, hvis Grundlag er en Forlængelse af det normale imperfektiske u og 7 i Former som jaqum og jabin, resp. jablu og jabni, er den ustridig en meget frugtbar Forklaring, der paa en sim- pel og let Maade løser Vanskelighederne. Den ældre Forkla- ring derimod, der gik ud fra Rødder med 3 Konsonanter (gqwm, bjn — blw, bnj) og søgte at hjælpe sig ved Antagelsen 1 I Skizzen und Vorarbeiten, 6. Bind, 250 ff. — En lignende Opfattelse har iøvrigt allerede Zimmern gjort gældende i sin Vergleichende Grammatik der semitischen Sprachen, S.157 f., men ganske vist kun antydningsvis. 1 110 Fr. BuaL. af en Opløsning eller Elision af w og 7, førte ind i de største Vanskeligheder og fordrede Kontraktioner, der maa betegnes som i høj Grad unaturlige. Derimod har, saa vidt mig bekendt, ingen gjort noget For- søg paa at gennemføre den samme Forklaring paa de med w eller ; begyndende Rødder. Og dog taler ikke blot Analogien, men ogsaa forskellige umiskendelige Spor bestemt for, at der ogsaa her foreligger oprindelige toradikale Rødder, der først sekundært ere udvidede paa en saadan Maade, at der kunde udvikle sig et w eller et 7 deraf. Det er denne Antagelse, som i Korthed skal søges gennemført i det følgende, hvorved der tillige skal tages Hensyn til endnu en Rodklasse foruden de allerede nævnte, nemlig nogle af Rødderne Pe-Alef. Gaa vi ud fra en Imperfektsform 7aku! med Stamkonsonan- terne k og /, saa kunde deraf ikke blot opstaa en Form jakiål med Forlængelse af den mellemste Vokal, men ogsaa under Indflydelse af andre Akcentforhold en Form yåkul, hvis Op- gave ligeledes var at give den korte Form større Omfang og nærme den til de treradikale Rødder. Denne Form maatte, hvis den allerede forekom i Ursemitisk, i Hebraisk blive til jokul.. Saadanne Former forekomme nu faktisk ogsaa i dette Sprog, kun at den sidste Vokal paa bekendt Maade" er blevet differencieret til e eller a, altsaa jåkal, jåmar, i Pausa jåkel, jomer. Da disse Former i Hebraisk skrives med A/ef efter j, betragter man dem sædvanlig som opstaaede ved Sløjfning af Alef i ja'kul, ja”mur af de oprindelige Rødder ”akal og ”amar. Men ad denne Vej føres man ind i en Vanskelighed, hvis Be- tydning man aabenbart ikke har haft Øje for. Det hebraiske 6 for å viser nemlig, at Sløjfningen af A/ef allerede maa have fundet Sted i Ursemitisk, og ikke først i Hebraisk. Men dette strider mod den sædvanlige Analogi, idet A/ef ellers viser sig at have været konsonantisk i Ursemitisk, hvad i dette Tilfælde " ogsaa vilde bevises ved Orthografien, der har bevaret Alef i 1 Smlgn. låle for lål6, Jesua (Jesus) for Josud o. Ign. Om Oprindelsen af nogle svage Rødder i Semitisk. fii Imperfekt. Det forekommer mig derfor sandsynligere, at disse Imperfektsformer paa den ovenfor nævnte Maade ere op- staaede af oprindelige Rødder paa to Konsonanter, og at A/lef i Perfekt først paa sekundær Maade har udviklet sig af Im- perfektformerne jåkul, jåmur o.s.v. Skrivemaaden med A/ef i Imperfekt vilde da være at opfatte som en Overførelse af den treradikale Perfektsform paa Imperfekt. Til Støtte for denne Forklaring kan videre henvises til de i Arabisk fore- kommende Imperativformer kul, mur og chuz, der netop svare til de Verber i Hebraisk, som fortrinsvis optræde med å (5) i Imperfekt. Ligeledes kan man erindre om, at Rødder med begyndende A/ef undertiden forekomme som Varianter ved Siden af Rødder med begyndende w eller 7, eller til hule Rødder, f. Eks. ”asaf ved Siden af jasaf eller såf, ”ahad ved Siden af Zahad 0. s. v., hvoraf fremgaar, at det oprindelige Thema her bestod af to faste Konsonanter, medens det tredje Bogstav er sekundært. Vende vi os derefter til de med w eller 7 begyndende Rødder, saa fremgaar det allerede af en Form som jalidu som Imperfekt til walada, med Imperativ /rd, Infinitiv /zdat ”, at den oprindelige Rod her kun bestod af to Bogstaver, idet man ud fra en Grundform jawlidu umulig vilde kunne naa til jalzdu. Tillige vise Varianter som jatab ved Siden af ;åb, Jaqas ved Siden af gås, tydelig hen til Oprindeligheden af en toradikal Rod og det tredje Bogstavs sekundære Karakter. Men Spørgsmaalet bliver nu, hvorledes man naar til Rødder, der som første Bogstav have udviklet et w eller 7, da den sædvanlige Imperfektsform jalid 0. s. v. med sit a i første Stavelse ikke synes at kunne afgive Grundlaget for en saadan 7? Med Formen jalædu sammenstiller Primieri, Zeitschr. d. deutschen Morgenl. Gesellsch, 40, 653, med Rette hebraisk jéled, idet det første é's Længde kun er sekundært. I Æthiopisk lyder Formen enten gesed eller (hyppigere) jelad. I Syrisk fastholdes den korte Vokal ved en Fordobling af det følgende Bogstav, f. Eks. netteb af jto, nedde af jd'. D. K. D. VID. SELSK. OVERS. 1901. 3 8 1192 Fr. Bun. Proces i Modsætning til de ovenfor omtalte Imperfekter med u og 7 efter første eller anden Radikal. Uden Tvivl måa Gaadens Løsning søges i den Antagelse, at det Ursemitiske ved Siden af Imperfekter, der begyndte med ja, ogsaa havde saadanne, der begyndte med 77 eller 7%. I Virkeligheden lader der sig nu ogsaa paavise flere Spor af saadanne Former. I Hebraisk have Imperfekter med a i sidste Stavelse i visse Rodklasser et oprindeligt - i første. Saaledes lyder Imperfekt af bås i dette Sprog jebås, opstaaet af et oprindeligt 7/bås; Imperfekt til det intransitive q4a/ lyder Jeqal, oprindeligt jigqal o.s. v. Ogsaa i Arabisk forekomme saadanne Former, f. Eks. det bekendte ichål, og desuden alle- haande Tilfælde i Dialekterne. Kelbiterne sagde saaledes j?'/am for ja7lam, hvad ogsaa i andre Dialekter sporadisk finder Sted udenfor 1. Person!. Det viser sig altsaa, at dette + fortrins- vis er anvendt, naar den anden Stavelse havde Vokalen a. Antager man nu af en Rod +b et Imperfekt 7itab forlænget til Jitab, saa faar man en Form, der faktisk forekommer i He- braisk og dialektisk ogsaa i Arabisk (f. Eks. 7%gal for jajgal), og dermed er Grundlaget givet, hvoraf der kunde udvikle sig Perfekter jatab, jagal o.s. v. med et sekundært 7 som første Bogstav. Hvis nu / er opstaaet paa denne Maade, saa taler alle- rede Analogien for, at w? som første Bogstav hidrører fra Former med Forstavelsen 7u i Imperfekt. Til Stadfæstelse heraf tjene de arabiske Konjugationer (II, IN og IV), hvis Imperfekter ikke begynde med ja, men med ju, da denne Forstavelse rimeligvis har været brugt paa friere Maade og i videre Omfang, inden den satte sig fast i de nævnte Konjuga- tioner. Et supponeret 7ulid eller 7usal vilde altsaa ved For- længelse give jåled og jåsal, Former, der faktisk forekomme 7 Smign. FræiscHer, Beitråge 1864, 275. 2 I Hebraisk og Åramaisk optræder dette w i Reglen som 7. 4 Om Oprindelsen af nogle svage Rødder i Semitisk, 113 i arabiske Dialekter f. Eks. i Ægypten!. I Hebraisk kan man sammenligne den isolerede Form jøåkal som Imperfekt til jakol/l. Men i Reglen ere disse Dannelser fortrængte af Imperfekts- formen jalzd (s. ovenfor), der maa have eksisteret som Side- form dertil, og hvor den første Vokal holdt sig kort. Dog maa de andre Former i Ursemitisk have haft en saadan Udbredelse, at der af jilid 0.s. v. kunde udvikle sig Former som walada o.s.v. med sekundært w. - Sluttelig kan endnu mindes om, at i Hebraisk baade Rødderne Pe-j, Rødderne mediae w og j og Rødderne mediae geminatae i Hof'al have den samme Form, /gqam, hvilad og husab, hvad atter er et Vidnesbyrd om deres fælles Oprin- delse af en af to Konsonanter bestaaende Rod. 1 SPpITTA, Gramm. 2293 f. or Nibvø ERKTEE RE HEISE SITRUN STORE TET ERE SET SOE SNE, i. AS frr Sonne elske: Rg FAR TA Ati t DAT ja sinbsra td i (LOL KONE de ge icke Du flid) se ben rr el uke Re BAD SANEELES NEDRE STEDEN ES ideale FYN TREN menn" tik 65 HEN SEM frue ban KR. 5" FMLN ENE RIRES SETT REED ST RT EEN reen me i RR ABD ane RATE LITE SKET NR TE UD Vreege A KDN SEES ra Are ol re MBE EN TERE RE ERE TYV HyE iftiskek rod ASIENS NT ET" OVERSIGT OVER DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER. 1901. N?2 COMMUNICATIONS PRÉLIMINAIRES SUR QUELQUES TRAVAUX DE LA MISSION DANOISE A UTSJOKI PAR ADAM PAULSEN (PRÉSENTÉ A LA SÉANCE DU 22 MARS 1901) ur ma demande, la direction de la Fondation Carlsberg aåa bien voulu me donner les moyens nécessaires pour établir å Utsjoki (1. 70?n.), dans 'extréme Nord de la Finlande, une sta- tion destinée å observer les phénoménes d'aurores afin de pou- voir compléter quelques résultats obtenus par la mission danoise durant son hivernage, il y a un an, dans le Nord de PIslande. L'expédition d'Utsjoki a pour chef M. LA Cour qui a fait en Islande de si belles recherches sur le spectre auroral. Les autres membres de V'expédition sont: MM. Koeroen, MIDDELBOE et le comte Hararn MOLTKE, qui a également fait partie de Pexpédition d'Islande et Pa enrichie de toute une série de peintures représentant la plupart des aurores boréales appa- rues å Akureyri pendant VPhiver de 1889—1900. J”ai ”honneur de donner å "Académie une communication préliminaire sur quelques résultats que 'expédition a obtenus et qui ne me paraissent pas sans intérét. Pendant VPhiver passé å Utsjoki, les aurores ont été rela- tivement rares; néanmoins on a pu prendre plusieurs spectres photographiques de Vaurore. On a élargi notre connaissance du spectre auroral jusqu'å une ligne d'une longueur d”onde 1 116 AnamM PAULSEN. de 316 dans la partie ultra-violette. La partie du spectre qui contient cette raie fut prise avec un spectrographe de Pellin dont les lentilles, non achromatiques, sont en quartz et le prisme en spath d'Islande. Nous nous étions servis aussi de ce méme appareil en Islande. Pour obtenir le spectre, la fente a été ouverte pour la premiére fois le 26 décembre de Pannée derniére, et depuis lors le spectrographe å été exposé, å chaque apparition de Vaåurore et pendant toute sa durée, jusqwau 14 février. L'ouverture de la fente n'était que de Qmm 10, Pendant plus de 7 semaines le spectrographe est resté toujours å la méme place. Quand il n'y avait plus d”aurore, on fermait la fente et on couvrait Pappareil d'une caisse. Dans des conditions de température træs variables et souvent trés basses, la condensation des vapeurs d'eau avait enveloppé Pappareil d'une épaisse couche de glace; seule la fente était intacte. M. 1LA Cour pense que la netteté parfaite de lå fente est due å ce qwil avait muni VPappareil d'un tube latéral con- tenant des matiéres desséchantes, de sorte que dans la fente Vair était toujours sec. La quantité de lumiére nécessaire pour obtenir une bonne photographie fut déterminée par une certaine valeur du pro- duit de VPintensité de Paurore par la durée de V'exposition. L'expédition a de méme fait des expériences pour déter- miner le potentiel électrique de Patmosphére å une certaine hauteur au-dessus du sol; on aåa trouvé une marche diurne assez réguliére avec un minimum å une heure de Vaprés-midi. Les accidents du terrain ou on a fait les mesures n'ont pas permis de déterminer Vintensité normale du champ pour la comparer avec celle d”autres points du globe. Sur ma de- mande, M. La Cour w'a écrit qwil chercherait å faire cette détermination sur un lac long de 2 km. et large d'1 km. Ce lac est entouré de faiblés hauteurs qui descendent en pente douce. Mais le temps ayant été trés mauvais pendant le séjour de Pexpedition, il est douteux que ces mesures aient été prises. 9 på Quelques travaux de la mission danoise å Utsjoki. 117 On a fait aussi des observations sur la déperdition de Péleectricité dans Pair. A Utsjoki, comme en Islande, le coef- ficient de déperdition a été généralement plus grand pour Pélectricité négative que pour VFélectricité positive. Une diffé- rence extrémement grande s'établit une fois pendant une grande hausse de température causée par une saute du vent vers le $.-0O. La hausse de température ayant cessée, le rapport ordinaire entre les deux coefficients de déperdition des deux espéces d'électricite se rétablit. Gette divergence des coefficients s'explique, å mon avis, par le fait que le pas- sage du vent au 5.-O0. amena d'abord Vair qui avait séjourné sur les hautes montagnes et plus tard Vair qui venait de POcéan å P'Ouest de la Norvége. L'expédition a deux fois observé les nuages singuliers ap- pelés par M. Moan ,nuages nacrés". La premiére fois qu'on observa un tel nuage, 1'expédition réussit å en mesurer la parallaxe. On trouva que le nuage planait å une hauteur d”environ 40 km. au-dessus du plan horizontal de la station. La seconde fois, tous les membres de V'expédition étant réunis en un méme lieu, on ne put pas déterminer la parallaxe, mais en revanche on observa le nuage affectant des mouve- ments trés singuliers, d'ou, il me semble, on peut tirer quel- ques renseignements sur så nature. Le nuage se présenta d'abord comme une bande horizontale, longue de 6”? et large de 3%, å une hauteur de 30—35? au-dessus de Vhorizon vers le 5.-O. Le nuage chemina d'abord assez lentement vers VEst d'environ 5”. Puis, rebroussant chemin, il revint å sa po- sition initiale. Durant le méuvement rétrograde, une partie du nuage d'une forme circulaire et d'un diamétre d'environ 19, se détacha en se mouvant vers le Sud avec une vitesse de 1? en 4 secondes. Åprés avoir parcouru 7%, ce petit nuage se dissipa. Un cirro-stratus qu'on observa au méme temps resta sensiblement immobile. La couleur des nuages était un peu changeante; au bord 3 118 Anam PAULSEN. Quelques travaux de la mission danoise å Utsjoki. le rouge dominait, au milieu la couleur passait du rose au vert. Les nuages ont apparu au plein jour, assez prés de midi. Le spectroscope ne donna que le spectre ordinaire du ciel du jour avec plusieurs lignes d”absorption annoncant une abondance de vapeur d'eau. C'est sans doute parce que le soleil illuminait le ciel, qu”on n'a pas pu apercevoir le spectre propre de ces nuages, dans le cas ou ils auraient été lumineux par eux-mémes. Le mouvement singulier de ces nuages peut difficilement s'expliquer par Veffet du vent; il me semble qw'on doit plutåt supposer que la formation de tels nuages résulte d'une source dactivité se mouvant d'elle-méme et indépendamment du mouvement du vent. D'aprés M..BrixLouin, les aiguilles de glace suspendues dans Vatmosphére sont électrisées positive- ment sous Vinfluence des rayons solaires ultra-violets, de sorte que Vélectricité négative s'échappe dans latmosphére. M. LenarD a constaté quwune plaque métallique est électrisée négativement par des rayons ultra-violets sous V'émission de rayons cathodiques. Il y a donc lieu de croire que les régions les plus hautes de Patmosphére sont riches en ions négatifs et nous savons que ces corpuscules possédent la propriété de condenser la vapeur d'eau. On peut donc, å mon avis, expliquer la formation desdits nuages par des courants d'ions négatifs dans un air saturé ou sursaturé de vapeurs. Les nuages sont donc entrainés avec le mouvement du courant d'ions. Quand un tel courant cesse ou se dirige vers des régions plus séches de P”atmosphére, la formation du nuage est aéhevée et il se dissipe dans Patmosphére. Les aurores dont on a déterminé Valtitude, planaient å une hauteur de 60—70 km. et plus au-dessus du sol. å D. K. D. VIDENSK. SELSK. OVERS. 1901. PIL OVERSIGT OVER DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER. 1901. N' 3 UN CONTRAT DE VENTE DE I'EPOQUE PTOLÉMAIQUE PAR CHR. BLINKENBERG (SE REPORTER A LA PIL. I) e document qui est reproduit dans la planche ci- jointe (aux %/6 environ de la grandeur naturelle) et dont nous donnons plus loin le texte, a été acquis P”année derniére pour le Musée National de Copenhague par Végyptologue M. H.-O. LanGe. Gomme c'est souvent le cas pour les textes ou objets anciens parvenus par Vintermédiaire de marchands d'antiquités, nous n'avons que des renseignements peu cer- tains sur la provenance du document en question. Il a été acheté å un marchand arabe qui le donnait comme prove- nant d'Akhmim, affirmation dont on ne doit guére retenir autre chose sinon que le dit document a été découvert dans la Haute-Égypte. Mais Vincertitude qui rågne sur ce point ne constitue pas un défaut capital, attendu que le document lui- méme, comme on le verra, contient une indication de lieu suffisamment claire, et que sa destinée postérieure est sans importance pour Vintelligence du texte. La feuille.de papyrus sur laquelle il est écrit est conservée intégralement. Elle mesure 0565 de long et 0=095—010 de large. On n'en a utilisé pour Pécriture que la moitié environ, et on a laissé au commencement et å la fin un espace vide D.K.D. VID. SELSK. OVERS. 1901. 1 9 120 Car. BLINKENBERG : large de Om14 å 015. Sans compter Ven-téte: Murypagpov, il y a en tout 12 lignes, dont les trois premiéres, qui contien- nent la date, sortent un peu plus å gauche. L'écriture est en général claire, quoiqwil y ait cå et lå quelques néægligences. A plusieurs endroits, de petites parcelles de la surface se sont . détachées, et. de plus on constate la présence de quelques trous. La lecture n'a pas toujours été facile; pourtant le texte que nous donnons ci-dessous, sauf les points douteux, assez rares, signalés par nous, peut étre considéré comme sur, et les quelques lacunes que je n'ai pas réussi å combler ne constituent pas un obstacle essentiel å Vintelligence du morceau. Le but de la présente publication est simplement de faire connaitre le texte dont il s'agit et de le rendre accessible, et non de donner un commentaire deétaillé avec explication de toutes les circonstances auxquelles se rapporte ce document; parmi ces circonstances, les unes deviennent immédiatement compréhensibles par la comparaison avec les autres documents du méme genre, déjå publiés, et quant aux autres, elles exi- geraient des recherches étendues et des développements que ne comporte guére Védition de ce simple texte. Celui-ci ne sera donc suivi que de la traduction en francais et de quelques notes et renvois. Åvttrpapov. Bactevåvrøv IId0o|Aspaiov Tod åmixakovpévov ”AdsEdvdp[ov] xat Beapevix[yc tløjs dådedønjs, Jeæv pidountopwv swThpwv, tove [mev]rexardexdtov ég tepélø]v xa[? Hsperæv xat , vw y Ål > w Al > , Q xavnebp[ov Tjøv dvræv xat odøæv pyvos 'En|edp &, Nous placons un point au-dessous des lettres dont la lecture est in- certaine. — Le mot Avriypapov est placé dans le document lui-méme au- dessus et å gauche de la ligne. Pour ne pas étre obligé de trop réduire les proportions du ms. sur la reproduction photographique, dont les di- mensions étaient limitées par, le format du Bulletin, nous avons omis cetren-téte: 2. fepélw]v: la lacune parait un peu grande pour la lettre w; pour- tant la conjecture est absolument certaine. 2 Un contrat de vente de lT'époque ptolémaique. ADM 3 év Kooxodtkæv Ilé[åJer ånxet Ilavitøxov drogavdnov tis dvæ [tom- 4 5 ajpyiag tob Iladvpt[tov]), vac. 57 drnÉédo[17o] Ze[volødyig Neyddåroc IIfelpotvny æg røv .. pé[on)| pekypæs paxp[o|a[ 0] ow(7oc) sddbp(w) paroc mapd pwl[t] SE do(tørspæv) [uetå x|upiov IlaveByodvig tob Bikwvoc æg (éræv) … uléøov puedypæwov tetav[od] pmaxpo(æposmnov) eddvp(Wwoc) bxooxvipo[D] 6 zu od, dd] tTijg dbnapyovbeng adtir xat toic ådeLpoic Év Tør dvw == i Koox[o|åeawv Ildkswc 776 mxetpov ot[o)- påpov 2. xa xat TOD Txo06dvrog 7aldkonatoc, 16 yetto[v]ec [v]å- tov Neyobtov tod [(Zlapantwvog xat tøv dderp|æv), 8 Boppå 179 Tandpyov xat tæv dde(2pæv), ånyhkuærov Ilvgøproc [to]b 10 il 12 K[a|22wndov xot Ileteoobdyov tob llatop . ove, Mfoc Neyodbtov tob Zapgariwvoc, Vac. 7) of åv mot] re[irjøvec advtodev, dpobpag bbw. ”Exptato IlaxoifBioc Bikwvoc [Tjøv ppovptov æg (érøåv) Xc pécocg peMl(y7pwc) 4ax90- T000w(T0c) Edd(dpw) dda mpocwnu 7a2x0(0) (taddvtov) évdc. Iooxwigtpid zat BeBaldjørowa tøv xatå Tyv ævnv tabtyv mdvrwv Sevaobyre 1 dmodopévn, mv Edé£ato IlaxotBec då Totdpevoc. Vac. Ilavtoxoc x27079(p67:x4). 3. ret (= éxt): il y a une distance assez forte entre la partie con- servée du premier £ et le reste du 7; ce fait est peut-étre du å une alté- ration du papyrus, qui est trés endommagé å cet endroit; la comparaison avec un grand nombre d”'actes analogues nous prouve qu'il n'y avait pas lå autre chose que la préposition Sæt. 4. Le papyrus (P) porte zsXypwv. — P: naxp[o]a[p0] 2. — P: suduø. 5. P: ap, abréviation pour døcorspåv. — érøv: PL. — P: pazp. — P: sudvø. 7. ax a: peut-étre a … tøa. — P: 74aopmartos. 8. P: ad. 10. érøv: PL. — P: (EL: —P: paxp07 907. — P: sd. — P: 722x0. — talddvtov: PÆ. 11. Pi: såsavro. BGP: 24 (88 ge [1.1-3. Date: 3 juillet de Van 99 avant J.-Chr.] [l. 4-6. La vendeuse.] [l. 6-9. Ob- jet de la vente.] [l. 9-10. Acquéreur et prix d'achat.] fl. 10-12. Garantie.] 1 2S- gnature de Pofficier civil.] 199 Car. BLINKENBERG: »Copie. Sous le régne de Ptolémée Alexandre et de sa ,sæur” Bérénice, dieux aimant leur mére, sauveurs, dans la quinziéme année, pendant que les hommes et femmes en charge étaient prétres, préætresses et canéphore, le 9 du mois Epeif, å Croco- dilopolis, Paniskos étant agoranome pour la toparchie supérieure du district de Pathyris, Sensouchis, fille de Nechthatis, persane, ågée d'environ .. ans, de taille moyenne, au teint jaune, au visage long, au nez droit, portant un signe de naissance å gauche du nez, — avec (le consentement de) son tuteur Panebchounis, fils de Philon, ågé d'environ .. ans, de taille moyenne, au teint jaune, aux cheveux lisses, au visage long, nez droit, vue faible, boiteux, ere oven du: sur la superficie totale de la terre ferme labourable (21 aroures?) appartenant å elle et å ses fréres et située en amont de Crocodilopolis, ainsi que des terrains vagues (?) y attenants, les champs voisins ayant pour propriétaires: au Sud Nechoutes fils de Sarapion et ses fréres, au Nord Hipparche et ses fræres, å VEst Pnefis fils de Callimedes et Petesouchos fis de Patom …., å VOuest Nechoutes fils de Sarapion, ou Wailleurs quels que puissent étre les voisins de tous les cotés, — la superficie de deux aroures, achetées par Pakoibios fils de Philon, appartenant å la garnison, ågé d'environ 36 ans, de taille moyenne, au teint jaune, au visage long, au nez droit, avec balafres sur la figure, pour la somme d'un talent de cuivre. Négociatrice et garante pour tout ce qui concerne cette vente: Sensouchis, vendeuse, reconnue par Pakoibis, acquéreur. Fait par-devant Paniskos.” II est vrai que nous ne possédons qu'un petit nombre d'actes analogues datant de Pépoque ptolémaique (on les trouverå cités par Wincken dans I'Archiv fir Papyrusforschung, t. I, AN: 4 Un contrat de vente de l'époque ptolémaique. 193 il en reste pourtant suffisamment ponr nous montrer que les formules employées ci-dessus étaient les formules consacrées dans les contrats de vente de cette époque. Dans plusieurs documents contemporains, la formule officielle, circonstanciée, de la date d'aprés ,les prétres, prétresses et canéphoref est remplacée par cette tournure insignifiante, que nous trouvons ici å la ligne 2. Si elle n'a pas complétement disparu, cela tient sans doute tout simplement å Pattachement du style des notaires pour les formes surannées. De plus, nous compre- nons trés bien certaines négligences naturelles que nous ren- controns plusieurs fois dans la construction de la phrase, par exemple, I. 7, PTomission de 77 devant Neyovdrøv (alors que ce mot est placé, å la ligne suivante, devant 7æazpy0v), et, dans le signalement des individus, lorsque les signes distinctifs (caxdc, 1.4; 002at, 1. 10) sont ajoutés sans liaison aux adjec- tifs descriptifs; å la 1. 5, nous voyons méme que le scribe ne s'est pas géné pour mettre au nominatif le nom du tuteur, bien que ce nom vint immédiatement aprés uerd xzupiov, négli- gence dont nous avons des exemples ailleurs (voir par ex. GRENFELL, Greek papyri, I, n931, 4: tolc dsdaverøuévorc ”Eøra- voDmic xøt o£ ovvdraottør; GRENFELL and Hunt, Greek papyri, II, n? 25,7: dådergoic Ileteøodyog xat Øayævic; n? 28,5: uerå xuptov ... Gotobrnc ”Eptevodniog). TM faut regarder comme de simples fautes de scribe: u |x|, la racine réelle de cette équation trans- cendante: («) pw —æ sin w = p est une fonction umivoque et continue de p qui a une dérivée et qui va constamment en croissant ou en décroissant st nous faisons varier dans le méme sens la quantité mp tandis que p et æx ont des valeurs fiæes. Démontrons tout d'abord que la valeur réelle de w est une fonction . univoque de mp; si cela n'a pas lieu, il existe deux valeurs différentes w, et w, qui satisfont å Péquation (4) pour une valeur fixe de p; cest-å-dire que nous aurons: w (47) NLP == p(v, —w,) = Brest TØ, sn Pi —Ø rl équation qui n'a pas de sens parce que Von aura toujours: (2) p(v; —w2) Posons en outre: p(v+e) — ax sin (v+ 2) = v—+é; ? Theory of Sound, t. II, p. 164; Londres 1896. 2 Vierteljahrsschrift der Naturforschenden Gesellschaft in Zurich, Jahr- gang XXIV, p.55; 1879. > 2|æcos w,; + wo ås Us —0s 9 9 3 10: 130 Niæis NIELSEN. nous aurons;: E RrE åg DE COS | w — == 0, pe sed pe — Åæ sin ce qui montre, en vertu de (2), que les deux accroissements d& et = auront le méme signe ou non selon que vw sera positif ou négatif, c'est-å-dire que la fonction réelle w n'a aucun maximum ni minimum. Une démonstration analogue serait tres désirable dans les cours élémentaires sur la théorie des fonctions cylindriques qui s'occupent de Péquation de KerLrer; cependant elle parait ordinairement omise. 2%. Pour résoudre généralement Véquation de KEerLer (7) w—e-shu = p il suffit de considérer le cas particulier o% ze p<—; on Ssup- pose toujours —1= —(—1)” FE UDAD 2 D KNEE 2c0os 5 w nous aurons immédiatement : sS=n (2) D FSU) sæ 1 (Say Å CO Hent (uw —æ sin w)) oe PD) NER - f(o)dø. > SM COs (= (40 — æsin w)) Or, la substitution p= vo—eæsinw 1 Mathematische Annalen, t. XVI, p. 5; 1880. - (3) [132 Nieis NIELSEN. donnera pour Vintégrale définie qui figure au second membre de (2) cette autre expression: ” T | 9 ; Egg 1 LA Fora 0 fø) I, om oyE ER MEE ASER dø 7T É COoSs > p u— XX COS w Faisons ensuite croitre au delå de toute limite le positif entier n; la proposition n? 1 du &$ 1 montre qu'il est possible d”ap- pliquer la méthode que Jj'ai expliquée dans la derniére de mes Notes mentionnées dans VIntroduction!; nous aurons ainsi la formule générale: s= wo r=>p (1) DE 1) F(sx) = ES F'9(0) — ØNK '… FÆDRE 12 | 1 Font IZ4 Sd =—=0 om p est un entier choisi de facon que (1) Be ET et ou Vaccent placé aprés le signe 2 indique qwil faut prendre la moitié du terme qui correspond å r = p, pourvu que |m| soit égal & 2p—1; wr désigne toujours la racine réelle de cette équation de KEPLER: EEN 4 bg . 21 di (1) Or — — SM w7 == (ar) . ” el Dans le cas particulier —1< u<—+1, la somme figurant au second membre de (1) dot étre supprimée de facon que la somme de la série tnfinie est constamment égale å 4 F9(0), indépendante å la fois de x et de u. On suppose toujours |u| > |x . Considérons quelques cas particuliers de notre formule générale (1): lov ==. ke nous aurons cette formule remarquable: 1 Bulletins 1900, p. 56. Sur une classe de séries infinies. 133 8= r=p 1 1 ' i (2) ) FE (42) SF SE tæv ) ig : s=1 ; r=—0 1— — COS wr p 3. RG) — Im cosø, ce qui donnera cette formule bien connue: s= (3) VCE sin (547) = 7 s=1 OU &,, est égal å 1 généralement, å V'exclusion du cas |4| —= %p 41, on il faut mettre og 3 Supposons que f(w) ig une dérivée, la formule (1) peut étre simplifiée en introduisant cette fonction nouvelle: (7) = fsin (v0—2sinw)g'(0)dø, w0 ou Von åa admis: io) == (| — = CoS o) g(w). Cela posé, une intégration par parties donnera immédiate- ment, pourvu que f(w) ne devienne pas infini dans Pinter- valle Oo SEDLD (5) Bld ml u9ad fe) mk a+ sene (vr— x). == DE) formule qui se présente sous une forme élégante dans le cas p— 1, ce qui donnera "w— 134 NieLs NIELSEN. La formule élémentaire r . an + 1 1 sin55 cosw + cos2w + Cos30 +. —+ Cosnwu = —G + 7 z 2 sin Tu p4 donnera de la méme maniére cette autre formule générale: $s=—= 0 r=p sa lagE BE dk NET Or) ESER (6) SJ FYer) — — 3 Fo) ti: ST — 6; ' FEET SEJ) Seer 0 o% Ventier non négatif p est choist de fagon que (63) 2p=<|p| <2p + 2, et ow Vaccent placé aprés le signe 3 indique qwil faut prendre toujours la moitié du terme qut correspond å& r = 0 et aussi de celui qui correspond å vr =p, pourvu que |u | =2Pp; wr dé- signe dans ce cas la racine réelle de cette équation keplérienne: (6,) AE SET de en ES Ale , le] SE La fonction discontinue définie par la série infinie qui figure au premier membre de (6) ne posséde pas généralement un domaine d'invariabilité. Les cas particuliers considérés au $ 2 donneront ici ces deux formules: s= & r=p Se Re ER le] == ogs 9] $=1 r—=0 Z 5 sin (Sur T og) SE) HT] sengene er); s=—1 dans (8) le nombre &,, est égal å $ å Pexception du cas parti- ,=0. Introduisons dans (6) la fonction F(x): nous aurons, en culier u|=2p ou il faut prendre”e vertu de (8), cette autre formule générale: 8 Sur une classe de séries infinies. 135 367) 3 ne; s=1 Le DELE == al uu— sno) g (v)dø + sgny:7m ) (m>—s(or)): ” 0 r =0 d”ou, en posant g(w) = w: $ —= 0 r=p 44 2 i 10) VO TE 4 24 seng :r I "(am — or), s=1 BET formule qui se présente sous une forme élégante dans les cas Par heuliers tr 2: S 4. Appliquons encore la formule élémentaire as sm sø 1 4 Jen 1 1) — HAD ERE nous aurons de méme la formule générale s= æo r=p "ny b KEE ER FE FEKAN Se LEA ax 1 ogs ør s=0 == 0 ø r ou Vaccent placé aprés le signe & a la méme signification que dans (1) et o% p est un positif entier choist de fagon que (11) pt 1 <| 2%] <24 8, tandis que w," désigne la racine réelle de Véquation keplérienne: om (11,) on SEMA rr 3)x: Wr ERE ” Su | Dans le cas particuliere —1< u< +, la somme de la série infinie qui figure au premier membre de (11) a constamment la valeur zéro. On suppose toujours |v|> |æl. Les deux cas particuliers habituels donneront ici ces deux formules: 136 Niers NIELSEN. 8$S—= & r=p u i sr | r (12) (—1F20:+97((25+ 1) 7) = DP ; ) AE 559 fe eEsEy 1—7cosæør $Sæ= 00 =D Hø, BE. 25 ges (2 BE ho 1) rs — Fo 3" ” cos (rr). FEW r—=0 En introduisant encore dans (11) au lieu de G”(x) cette autre fonction nouvelle 1 7 &”(7) = —Åc0s (os —asinw)g'(v)dw, 4 on aura, en vertu de (13), cette autre formule générale: irere dn SÆDER = Å (9(7=)—9(0)) re TÆRET po (g(or”) —g()) , ce qui montre que /a fonction discontinue définie par la série infinie qui figure au premter membre de (14) possæde encore un domaine d'invarrabilité dans Vintervalle — 43 < u< ri Dans le cas particulier g (0) = w, nous aurons cette for- mule intéressante: 05) SED; rens 0s+ 12) = 23 I "lorte, de sorte que dans He gs —I 9(=)— 1 9(0) —2 DE; sø (oe ze) Posant particuliérement g(w) =— w, on aura respectivement ces deux formules: ; Sr sT (21) nen Et Beer, SN DT gø (Er), mm 2811 3T (—1) » Ø SEER 9 == ES SD ) REE se Å (22) w 3 27 77 ( p me) II est trés remarquable, ce me semble, que les fonetions d'ANnGer et de LomMmEeL nous permettent de réunir dans une 13 140 NIELS NIELSEN. seule fonction les deux variables indépendantes e et p, tandis que dans la résolution de Besser ces deux variables se pré- sentent séparées, e figurant dans les fonctions cylindriques et vp dans les sinus de la série de Fourier. S 6. Dans les paragraphes précédents nous n'avons étudié que des cas trés particuliers d'une classe générale de séries in- finies. En effet, la sommation des deux séries générales s= 0 $—= co («) 3 a FY(sz), ) BG (sæ) sæ1 $s=>1 peut étre effectuée å Paide des sommes des deux séries de Fovurier correspondantes (2) Zascos(sw), Zbssin(sw). Cependant, les résultats ainsi obtenus se présentent générale- ment sous une forme assez compliquée, méme dans les cas particuliers Va E 5 Sr En somme, les trois séries imfinies figurant dans les for- mules (1), (6), (11) semblent se distinguer particuliérement, en comparaison avec les autres séries (4), par la propriété singuliére que la somme d'une telle série particuliére peut étre exprimée sous forme finie å Vaide de la fonction f(w) sans Vintroduction des intégrales définies, ce qui a lieu géné- ralement pour les autres séries de la forme (4). Néanmoins, quelques cas particuliers des séries en question peuvent nous donner des formules intéressantes contenant les fonctions susdites. Mentionnons par exemple les séries de Fourier dont les sommes représentent les fonctions de JacQues BERNOULLI. 14 Sur une classe de séries infinies. 141 Nous verrons aisément que les sommes des séries analogues mais plus générales contenant les fonctions F"(7), Ga) représentent aussi des polynomes entiers et par rapport å x et par rapport å u. De cette maniére, on peut démontrer sans peine les deux formules suivantes que j'ai communiquées récemment dans mes recherches sur les séries kapteyniennes générales !): å 7 J?(9 33: 2n (23) gg Saga pa), s=1 RE JOSE ao) SL 2n 241 2n+1 (24) gt 7 yen - Å 59417 == P (7), På (2s—+1) b2å ou m désigne un positif entier et ou Von a posé pour abréger: SN 80) s=p SELER set P rer SO) (9) SÅR w (29)! CF 4 2p—1 mæ CD 0) n —1) ) j (24,) se — BEEN RES M TU. les formules (23), (24) sont valables aussi pour les valeurs imaginaires de æ dont le module est plus petit que le rayon kapteynien. Appliquons maintenant ces deux formules élémentaires: sin ur SA, ) cos (44) = Fa (1—2 i reg CoS (s2)). s=1 sin (40) =— Beer y gå z Sin (sp), Al FE Pr: : 1? P valables dans Vintervalle —a VW" (x) + T-t(a)) — I flos (æsin w) cos (uw) dw, Ted, BR] y (6) AF (7) = al TP (7) — te 0) —= v |sin (æ sin w) sin (4%) dw, 2 OR nous aåurons, en vertu de (25), ces autres formules: s$—= 0 9 2 — ra ( =9 i (27) II (nx) ENE Sl J(2sa)). s—4 SAN bs am NE 25 (28) xr( næ) — SET. ) BEN mn TJ ((9841)æ); =0 appliquons la formule de CaucHy mentionnée dans PIntroduc- tion, la formule (25) donnera ce développement remarquable: s=o 1 ; (29) Q(7) = 1—2 Fer J2 sæ). Sd mn Les trois derniéres formules sont valables aussi pour les valeurs imaginaires de æ dont le module est plus petit que le rayon kapteynien; elles nous présentent des exemples nouveaux des séries kapteyniennes de premiére espéce. Les formules (27), (28) donneront encore, en vertu de (23), (24), ces deux remarquables développements en séries de puis- sances: 16 Sur une classe de séries infinies. 143 s=% (30) /7%(a2) = SITE (1—9 I "p4a)ar), |ælj<2, Ss==4 s=w (231) X%(az) — "maa Yprgærn, |æ|<1, s=l valables pourvu que |a| soit plus petit que le rayon kapteynien. vd II est trés remarquable qw'il soit possible de désigner sous une forme finie la somme des séries infinies particuliéres formées de celles étudiées au $ 6, en y remplacant les fonc- tions cylindriques par des produits de deux telles fonctions. Pour approfondir cette question, il suffit de prendre pour point de départ cette formule: JE nl —k 3 SJELN BE (== Ny (2xcosp)cos(uv) dø, ou » désigne un positif entier tandis que » est une quantité finie quelconque. En premier lieu, nous aurons immédiatement, en vertu de (23), (24) ces deux formules. analogues: F2A Si SJ 57) JT (2 sa) (32) (2 syg ik Fa ge 2n(7), sS=1 1— TES af ££ ÆRES TE (33) me 2 2 ((28+1)7)J i; É (Cs+ 17) = gg 2r+(7), ou Pon a posé T OA NER 84) od (2) ÅD 0 "(2xcosp)cos(z6) dø; D.K. D. VID. SELSK. OVERS. 1901. 17 11 144 Niers NIELSEN. cC'est-å-dire que notre polynome qg”-"(x) peut étre formé de p"(x) si on y remplace le coefficient AZ" par cet autre: ' ! 2n (34) Mar mm Re m(1+ SÅ BAR Dans le cas particulier » = 0, nous écrivons simplement q"(x) au lieu de 4%”(7). Les deux formules (32), (33) sont valables également pour les valeurs imaginaires de x dont le module est plus petit que la moitié du rayon kapteynien; du reste, elles peuvent étre démontrées aussi å Vaide de la théorie générale des séries kapteyniennes?. Pour étudier les séries de produits de deux fonctions cy- lindriques de méme forme que (27), (28), (30), (31), appliquons ces deux intégrales: j REDER 2 9 Ce JE CDI NES (7) == me Een) dø, mx cos FT 2 7 es af (9) BE, TJ? (2) TJ? (7) = AX" (2xrcosv)cosp dy, 7 sin in = 0 obtenues de (7) en y introduisant les expressions intégrales pour J"(x), J"(c) respectivement, d”ou nous obtiendrons, en vertu de (27), (28): BETTE ” 2 sin? 28 gs pm 2 BUE (85) 3242) (pa) — — (1—2 mf sader)) | IJ? (uxz)J ? (ux) =— BT (36) Å cos E= == pe? i 1 aa So » p 9 == | re re s=0 posons dans la premiére de ces formules » — 1, nous obtien- "oc: cit: p/52 18 Sur une classe de séries infinies. 145 drons le développement remarquable: s=0 ØR (37) 2 bre 4403 —Ø ) presr)):. PÆN, sæ 4 Ces trois derniéres formules nous présentent des exemples nouveaux et intéressants des séries kapteyniennes de deuxiéme espéce; elles sont. valables toutes les trois aussi pour les valeurs imaginaires de x dont le module est plus petit que la moitié du rayon kapteynien.. Appliquons encore les formules (30), (31), nous aurons ces deux séries de puissances singu- liéres: ] z sæ 2sin "7 s% (38) J2(a2) JT %(a7) =— 4 1—2 I "gt(d)ar), jr] <2, s=1 ikon oflag SS (39); J (ad) TJ 7 (az) — g24"(d)ar læ < 1, s=0 valables pourvu que & soit plus petit que la moitié du rayon kapteynien. Posons dans (38) a = 1, ce qui est permis, et ; mettons 27 au lieu de æ,, nous obtiendrons cette formule trés remar- quable: s=% (40) z(5)77(5) e…. me (1—2 I 4") C2)") |æj<1, 7TX i s=1 S 8. Mentionnons encore quelques formules récursives obtenues pour les polynomes p"(z), g7(x7). Posons pour abréger p”) au dpr(a) da" appliquant VPéquation différentielle å laquelle la fonction cylin- lieu de ; nous aurons, en vertu de (23) et (24) et en drique J"(7) doit satisfaire, cette équation pour les polynomes p: 19 ink. 146 Niers NiæeLsen. Sur une classe de séries infinies. ” 1 i: 1 21) Pr + Pt == 2 Pn—2 DDRS 1 ; de sorte que la formule déduite de (34) en y posant ,v =— 0 donnera sans peine cette équation analogue pour 9%(1): 3 1 1 (9) (427 re Fr t ERE az rr Ær , Q2). dn + gm + 75 4n = Å 7 4 ) gm 2— —gn-2; na L”analogie frappante entre les deux formules (41), (42) nous suggére naturellement Vidée de chercher pour le pro- duit de deux fonctions cylindriques une équation différentielle linéaire d'ordre supérieur, probléme qui a été seulement effleuré par feu M. MeisseL? et cela dans le cas le plus simple ou les paramétres des fonctions cylindriques sont tous les deux égaux å zéro. J'ai démontré que le produit de deux fonctions cylindriques quelconques du méme argument satis- fait généralement å une eéquation différentielle linéaire trés simple de quatriéme ordre. Dans le cas particulier ou les paramétres sont égaux, abstraction faite du signe, V”ordre de notre équation se réduit å 3. Cependant, une discussion com- pléte de ce probléme nous entrainerait ici beaucoup trop loin, de facon que nous devons nous borner å renvoyer le lecteur å une note qui paraitra dans les Nouvelles Annales. Copenhague, le 13 avril 1901. 1 Gewerbschulprogramm, Iserlohn 1862, Voir aussi: Jahres-Bericht tiber die Ober-Realschule in Kiel, 1890. 20 OVERSIGT OVER DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER. 1901. N? 5 MORÆNER I DEN ISLANDSKE PALAGONITFORMATION AF HELGI PJETURSSON I. Indledning. aavidt jeg ved, findes der ikke før 1899 i Litteraturen om- talt nogen Iagttagelse af glaciale Dannelser i den islandske Palagonitformation eller paa et lavere geologisk Niveau end de saakaldte præglaciale Doleriter. Det bør dog fremhæves, at K. Kemxack i 1883 gjorde nogle Iagttagelser nær Eyjafjallajokull i Sydisland, der nu muligvis kan tydes som et Fingerpeg i denne Retning. Det paagæl- dende Sted lyder saaledes: ,»An vielen Stellen des sudlichen Island finden sich im Miocån echte Conglomerate mit mehr als Cubikfuss-grossen Blåcken; die Structur dieser grobkårnigen Massen. erinnert ganz ausserordentlich an diejenige der islåndischen Morånen- bildungen. Man sieht in einer fest verkitteten, feineren Grund- masse Blåcke von allen Gråssen regellos durch einander eingebettet liegen, und so gross ist die Aehnlichkeit mit der Structur der recenten Endmorånen, dass man nur bei Erwå- gung des tachylytischen Bindemittels dieser Conglomerate und des dartber lagernden, Hunderte von Metern måchtigen Com- plexes von Basalten und geschichteten Tuffen sich des Ge- D.K. D. VID. SELSK. OVERS, 1901. 1 12 148 HerGi PJETURSSON. dankens erwehren kann, dass diese vållig structurlosen Massen Producte der Gletscherthåtigkeit sind ..... Diese Gonglo- merate sind vielmehr [end paa dybt Vand| entweder an der Kuste eines flachen Meeres abgesetzt, welchem die vulkanischen Auswurflinge durch die Fliisse in abgerollter Form zusammen mit feinem Material zugeftihrt worden, oder, was bei dem Mangel einer marinen Fauna m diesem Gebilde noch wahr- scheinlicher ist, es sind directe Flusssedimente?." Tiltrods for disse interessante Iagttagelser drøfter Keilhack, som man ser, end ikke Muligheden af de paagældende Kon- glomeraters glaciale Oprindelse. Dernæst har THoroDDsEnN i 1888”, 18903 og 1893? iagttaget Konglomerater henholdsvis i Thjorsårdalen, paa Snæfellsnes og i Egnen mellem Eystri Rangå og Markarfljot (Sydlandet). Om det sidstnævnte Sted skriver Thoroddsen: ,Konglomeraterne synes at være dannede noget før Istiden under fugtige klima- tiske Forhold" £, og noget lignende synes han at antage om de øvrige Konglomerater. I Overensstemmelse hermed mente jeg ved Begyndelsen af mine Undersøgelser i 1899, at saadanne Konglomerater saavel som de overliggende isskurede Doleriter var præ- glaciale, og at ,allerede før Istiden" havde ,Landets Kon- figuration og Relief i alt væsentligt været den samme som nuf ?, Mine Forestillinger om Islands Geologi undergik derfor meget betydelige Forandringer, da jeg i Egnen mellem Hvitå og Thjorså (sml. Kortskitsen p. 171) fik Øjnene op for, at den saakaldte Palagonitformation tildels bestaar af mægtige Moræne- dannelser. 1 Keilhack: Beitråge zur Geologie d. Insel Island. Zeitschr. d. d. geol. Ges. Bd. 38, p. 384—5. 2 Thoroddsen: En Rejse gjennem det indre Island 1 Sommeren 1888. Geogr. Tidsskr. X, p. 15. 3 Geol. Iagttag. paa Snæfellsnes i Island. Bihang till K. svenska Vet.-Akad. Handl. Bd. XVII Afd. II Nr. 2, p. 33—34 og 93—95. 1 Geogr. Tidsskr. XII, p. 203. 5 Tlhoroddsen: Islands Jokler 1 Fortid og Nutid. Geogr. Tidsskr. XI, p. 34. 2 pl Moræner i den islandske Palagonitformation. 149 Man kan i Virkeligheden i Palagonitformationen træffe Moræner, der f. Eks. gaar i Dagen midt i en stejl Fjældside eller endog tjener til Underlag for en hel Bjærgmasse, og hvis Grundmasse opnaar en lignende Haardhed som de skurede Basaltsten, der findes i dem. Disse gamle Glacialdannelser er forkastede langs Spalter og gennemsatte af Basaltgange og intrusive Lag; ja en meget stor Del af dem er gaaet i Dybet og har fuldstændig unddraget sig Iagttagelsen. Selv en flygtig Undersøgelse er tilstrækkelig til at vise, at Egnens Fjælde kun er tilbagestaaende, ofte spaltede og hældende Brudstykker af et engang sammenhængende Højland!, og netop Disloka- tionerne skyldes det navnlig, at det er muligt at faa noget at vide om de dybtliggende Moræner. Efter at jeg havde gjort de Iagttagelser, hvortil der er hen- tydet ovenfor, faldt det mig ind, at Keilhacks og tildels ogsaa Thoroddsens Konglomerater muligvis var Moræner, skønt ganske vist ingen af dem omtaler, at han har fundet skurede Sten i Konglomeraterne, eller at de hviler påa isskuret Under- lag. Senere Erfaringer har imidlertid bragt mig til at opsætte at danne mig nogen Mening angaaende dette Punkt, saalænge jeg ikke af Selvsyn kender de paagældende Bjærgarter, af hvilke jeg kun har set de af Thoroddsen i 1888 iagttagne Konglomeratlag i Thjørsårdalen (Stångarfjall).. Hvad disse Lag angaar, mener jeg som Thoroddsen, at de er afsatte af Vand, men de kan ikke, skønt dækkede af isskuret Basalt, være præglaciale, da de hviler paa Moræne. II. Nogle Bemærkninger om Sydlandets Palagonitmoræner. Jeg har i en Afhandling betitlet ,The glacial Palagonite- Formation of Iceland" ? gjort Rede for mine Undersøgelser af !? Se f. Eks. Thoroddsen: Exploration in Iceland during the years 1881 —98. The Geograph. Journ. for March & May 1899, p. 25 (Særtr.) 2 The Scoitish Geogr. Magazine for May 1900, p. 296 —93. 1150 HeLGi Pjerursson. Glacialdannelser i Sydlandet i Sommeren 1899; jeg vil derfor her indskrænke mig til en kortfattet, almindelig Beskrivelse af disse Moræner samt omtale et Par Spørgsmaal, der kun er flygtig berørte i nævnte Afhandling. For at begynde med den Egenskab, man først lægger Mærke til ved Palagonitmorænerne, Farven, saa er den graalig, brunlig, gullig; vel oftest graabrun, undertiden smukt mørke- graa. En ,Breccie”, der i Frastand viste sig udpræget graa, skuffede sjælden Forventningerne m. H. t. skurede Sten — naar det da ikke var Konglomerater af rullede Sten; dog fandtes Skursten ogsaa undertiden i en brun ,palagonitisk” Grundmasse. Farven alene gør det altsaa ikke muligt i Fra- stand med nogenlunde Sikkerhed at skelne mellem en ,Pala- gonitmoræne”" og en vulkansk Breccie. Et sikkert Kendetegn paa disse sidste er vel større eller mindre Basaltkugler (vul- kanske Bomber) med koncentrisk og radiær Forkløftning. Saa- danne Dannelser fandt jeg aldrig i en morænelignende Breccie. Iøvrigt synes undertiden en Overgang at finde Sted fra Moræne til vulkansk Breccie som f. Eks. i det øverste Lag af Profilet ved Minni Laxå (anf. Afh. p. 270). Denne Breccie har en Mægtighed af omtr. 70 F. og er forneden graalig og fuld af kantstødte Sten; hist og her er der smaa, til Siderne ud- kilende Indlejringer af lagdelt, mere finkornet Materiale; op- efter bliver Bimdemidlet mere gulligt og indeholder slaggede Basaltstykker, saa at Breccien faar et vulkansk Udseende. Her findes dog ogsaa nogle kantstødte Sten imellem. Til Siden gaar denne gule Breccie over i graalig Moræne, hvor jeg fandt en Skursten. Denne og lignende Forekomster kunde maaske forklares derved, at Isens Overflade under et vulkansk Udbrud er bleven dækket med Aske og Slagger, som efterhaanden er blevet til indre Moræne; en Del af denne indre Moræne er saa kommet til Aflejring uden at opblandes i nogen synderlig Grad med Bundmorænen. == Moræner i den islandske Palagonitformation. 151 De morænelignende Brecciers Kornstørrelse varierer over- maade meget fra Sted til andet; lerfine Partikler, Sand, Grus og Blokke, undertiden af enorme Dimensioner, fore- kommer i det hele taget regelløst mellem hverandre. Hele Blandingen er hærdet til en fast Klippe, der ikke sjælden er smukt forkløftet, saaledes at Blokke og Bindemiddel gennem- kløves, som om Klippen var en ensartet Masse. Ofte ser man hist og her smaa linseformede Partier af mer eller mindre tydelig lagdelt ,Ler”, Sand og finere Grus; saadanne lagdelte Smaapartier findes navnlig tæt op til (ofte paa den formodede Læside af) større Blokke og kan maaske tildels forklares påa den Maade, at ved Isens Bevægelse henover store Blokke, der relativt blev tilbage, er dens Underflade bleven udhulet, og at det under Isen strømmende Smeltevand har aflejret Sand og Grus i disse Hvælvinger. Bortset herfra viser Morænehænkene desuden ikke sjælden et Slags Lagdeling, der oftest er uregelmæssig; ,Lagenef er ofte bøjede saaledes, at Konveksiteten har en Retning modsat den, man maa formode at Isbevægelsen har haft. At disse ,Breccierf, hvortil der sigtes, i Virkeligheden er Bundmoræner, forekommer mig at være hævet over al rimelig Tvivl ved: 1. Deres ovenfor beskrevne Struktur. 2. Blokkenes Beskaffenhed; de er i Keglen kantstødte; ikke sjælden viser de smukke Skurstriber; saaledes fandtes en af de mest typiske Skursten, jeg har set, i det antagelig omtr. 100 F. mægtige Breccielag, der i stor Frastand er synligt som et graaligt Bælte midt i Burfells stejle Fjældside. 3. Ved at Breccierne i nogle Tilfælde med Sikkerhed kan ses at hvile paa Klippeflader, der har et typisk isskuret Ud- seende (Burfell, Berghylsfjall). 4. Nogle Steder, hvor morænelignende ,Breccie" hviler paa Basalt, finder man, at den sidstes Overflade er knust til kantede Brudstykker, der som Lokalmoræne udgør Breccie- » 159 Hzrci Pjærursson. bænkens nederste Del; man kan se, at nogle Basaltblokke ligger omtrent paa det Sted, hvor de blev løssprængte, medens andre er blevne transporterede noget længere hort og er komne i Selskab med kantstødte Sten (Berghylsfjall). Indrømmer man nu, at disse morænelignende ,Breccier" virkelig er Bundmoræner (og hvad kan de ellers være”) saa er det ikke vanskeligt at vise, at Landet har været dækket af Jokler, længe før de doleritiske Lavaer, der hidtil er blevne ansete for præglaciale, brød frem. Dels kan dette sluttes af de gennemgribende geologiske Forandringer, der har fundet Sted, efter at Morænerne blev aflejrede, men inden Doleriterne brød frem; dels ser man ligefrem isskuret Dolerit hvile paa Moræne, saaledes flere Steder i Nordlandet og i Sydlandet t. Eks. i Ytrihreppur ikke langt fra det bekendte Vandfald Gullfoss. Jeg vil senere mere udførligt komme tilbage til Spørgs- maalet om de interglaciale Doleriter; her skal jeg endnu kun omtale en mærkelig Blok i Morænen ved Sandå i Thjorsår- dalen?. Denne Blok synes, ligesom de over hinanden fore- kommende, af Konglomerater og vulkanske Bjærgarter adskilte Morænebænke, at tale for, at der har været flere Nedisninger. inden den Jåkel dannedes, der afsatte sine Mærker paa Dole- riterne; Resultatet vinder i Sikkerhed, naar det naas ad to noget forskellige Veje. Det meste staar endnu tilbage at undersøge, og Uklarheden er mange Steder stor angaaende For- holdet mellem vulkanske Bjærgarter og Moræner, men alligevel synes det vanskeligt at kunne drages i Tvivl, at mer end een Nedisning af Landet har fundet Sted inden den, der fulgte efter de doleritiske Udbrud. Den kolossale, sammensatte Moræneblok, vi taler om, ud- gøres forneden af et Konglomerat af vel rullede Sten; over dette er der Basalt- (Lava), paa hvis smukt isskurede Over- flade man ser (fra neden opefter) blaagraa, mørkegraa og 7 Se min anf. Afhndl. p. 279. Moræner i den islandske Palagonitformation. 1593: gulgraa Moræne, hvilken, navnlig henimod Grænsen mod d n mørkegraa Moræne, indeholder mange Blokke af denne. Den gulgraa Moræne findes i store Blokke i den omgivende »Breccie"væg; men vi er dog ikke naaede til det sidste Led, thi selve denne Klippevæg er (ovenpaa) bleven isskuret og gennemsættes af en horizontal Basaltgang, som viser, at be- tydelige Forandringer er gaaede for sig, siden denne, den yngste af de nævnte Moræner, blev aflejret. Man kan nemlig for det første vel næppe antage, at en saadan Gang vil kunne dannes i en Dybde af ikke mer end nogle faa Fod under Jordens Overflade, og dernæst synes det sikkert nok, at den Spalte, Gangen udfylder, ikke kan være gaaet i Dagen, som den nu gør, højt oppe påa en Klippevæg; det tyndflydende Magma vilde være strømmet ud paa det lavestliggende Skæringssted mellem Spalten og Jordens Overflade. Hvad den sammensatte Blok beretter om, synes i store Træk at være følgende: En Lavastrøm er flydt ned i et Flodleje og har ,forseglet" dettes Grusaflejrmger; under en påafølgende Nedisning blev denne Lava isskuret og begravet under Moræne (den blaa- og mørkegraa Moræne). Da denne efterhaanden var bleven stenhaard, blev dens Overflade brækket op, og Brudstykker af den optoges i den gulgraa Moræne, der nu afsattes, rimeligvis af en ny Jokel, da Grænsen mellem de to Moræner synes at antyde en Afsmeltningsperiode. Senere, da ogsaa den gulgraa Moræne var hærdnet til Klippe, blev Fjældgrunden gennemsat af Spalten og sprængt i Stykker; et Eksempel paa en saadan Sønderstykning har man for Øje. noget længere. mod Nord i Thjorsårdalen i det mærkelige Sænknings- og Nedstyrtningsfelt, der kaldes Hrunid (eller snarere Hraunid)-=. Med ,Hraunid" m mente forstaar man meget bedre, hvoriedes en Blok som den beskrevne kunde blive op- ? Se Thoroddsen: Geogr. Tidsskr. X, p. 15. En lidt mere udførlig Beskrivelse af dette Brudfelt findes i , Naturen og Mennesket", Juli 1895, p:21. 2 i 154 HerGi PJEetuRrssoN. taget i den påa ny fremrykkende Jøkels Bundmoræne, der dog, som vi har set, ikke er den yngste Moræne. Den sidste Nedisning repræsenteres af leret Grus, der sammenlignet med »Palagonitmorænérne" optræder i paafaldende ringe Mængde. Saavel heraf som af de meget betydelige Dislokationer, som bevislig har fundet Sted, efter at endog de øverste ,Palagonit- moræner” aflejredes, sluttede jeg!, at Landet er blevet mindre siden de ældre Nedisninger. Det forekommer mig, at de interessante Iagttagelser, der meddeles af Ad. S. Jensen i hans senere udkomne Afhandling ,Om Levninger af Grund- vandsdyr paa store Havdyb mellem Jan Mayen og Island" ?”, ogsaa peger i denne Retning. I nævnte Afhandling paaviser denne Forfatter Sandsynligheden af en Sænkning af Hav- bunden påa det anførte Omraade, ,hvis Maksimum ikke kan anslaas til ringere end henved 8000 Fod (ca. 2500 Meter)”. Denne uhyre Sænkning ,antages at have fundet Sted hoved- sagelig under den store Nedisning+ 3, Men hvilken af de islandske Nedisninger var ,den storef ? Saa meget synes overvejende sandsynligt, at den fandt Sted før den Interglacialperiode, der betegnes af de isskurede doleritiske Lavaer, selv om hele Landet har været isdækket siden den Tid (rimeligvis mer end een Gang.) III. Iagttagelser fra Sommeren 1900. Uagtet Sydlandets Breccieformation for allerstørste Delen «endnu ikke er bleven undersøgt m. H. t. de ældre Moræner, rejste jeg i Sommeren 1900 over Kølen til Nordlandet, da det forekom mig at være af stor Interesse. at se, om de gamle glaciale Dannelser optraadte over alt i Breccielandet eller ude- lukkende var knyttede til Sydlandets Palagonitformation; det ! Anf. Afhndl. p. 288. 2 Vidensk. Meddel. fra den Naturh. Foren. 1900, p. 228— 239. 3 Anf. Afhndl. p. 237 og 235. 8 Moræner i den islandske Palagonitformation. 155 var desuden min Hensigt at undersøge de forsteningsførende Lag paa Tjornes for om muligt at komme til Klarhed an- gaaende deres Forhold til Palagonitformationen. Uagtet jeg naaede at besøge den Del af Brecciebæltet, der ligger Øst for Axarfjord-Jokulsåen, var den berejste Strækning dog saa stor, at største Delen af Tiden gik hen med at komme fra Sted til Sted, og der blev ikke megen Tid til Undersøgelsen af de enkelte Lokaliteter, navnlig da Vejret ofte var ugunstigt. Alligevel mener jeg at have opnaaet min Hovedhensigt med denne Rejse, idet de gjorte Iagttagelser berettiger til den An- tagelse, at man vil finde de ældre Moræner som Led af Palagonitformationen over hele dens Omraade (hvormed jeg ikke vil sige, at man vil finde ,Palagonitmoræner" i hvert eneste Brecciefjæld.) Paa Vejen nordover Højlandet (,Kølvejen£)! havde vi næsten aldrig godt Vejr; jeg var navnlig ked af, at en nærmere Undersøgelse af Dufufell af denne Aarsag ikke kunde finde Sted. Ved det lille Vandfald i Svartå, ikke langt fra ”Teltpladsen i Grånunes, ser man Morænegrus i en Mægtighed af 8—10 Fod under moderne Lava (Fig. 1). Naar man ser bort fra, at denne Moræne ikke viser Forkløftning eller er nær såa haard som ,Palagonit- morænerne", ser den ud ganske som visse af disse. Stenene var kantstødte; nogenlunde pæne Skursten blev ikke Fig. 1. Moderne Lava () over Moræne (m). Grå- fundne. nunes i Nærheden af Brecciefjældet Kjalfell blev be- Vandfaldet. steget til en Højde af omtrent 400 F. over Omgivelserne; noget, der kunde se ud til at være Moræne, fik jeg ikke Øje paa; et Sted var der en betydelig 7 Om Kølvejen se: Thoroddsens' ovenanf. Afhndl. i Geogr. Tidsskr. X. og D. Bruun: Tværs over Kølen o. s. v. udg. af d. isl. Turistforen. 1899. 9 156 HeLGi PJEerukrsson. Mægtighed af lagdelt Tufsandsten. I Dufufell derimod", der ogsaa er et ,Breccie'fjæld, saa jeg ikke noget, der ikke kunde være Moræne; der hvor jeg gik et Stykke op efter Fjældsiden, fandtes Bjærgarten bestaaende af større og mindre kantrundede Blokke (nogle enkelte meget store) i et mørkegraat Bindemiddel; en Skursten iagttoges. Morænen har her en meget betydelig Mægtighed. Mærkeligt er det, at disse to nærliggende Fjælde bestaar af (m. H. t. Aflejringsmaaden) saa grundforskelligt Materiale. Paa Grundlag af Iagttagelser fra Myvatnsegnen, som senere vil blive omtalte, er jeg tilbøjelig til at antage, at den Ned- isning, under hvilken Dufufells Moræne aflejredes, gik forud for de vulkanske Udbrud, der leverede Materialet til Kjalfell. Paa de flade Grusstrækninger nord for denne Egn ligger nogle tildels meget store Flytteblokke strøede omkring. Hvor Vand- løb har skaaret sig ned, ser man, at Undergrunden bestaar af oraalig Moræneklippe af lignende Art som den i Dufufell. Længere nord påa har jeg ingen ,Palagonitmoræner” at berette om førend fra den nordlige Del af Skagafjordens Vest- kyst?. ,Ved Selvik bliver Kysten lidt højere, og i Pynterne er der lagdelt Tuf som Underlag for en isskuret Dolerit, der let kløves i tynde Fliser" >, Noget sydligere hviler Doleriten paa brun, vulkansk Breccie. Et Sted var der en meget stejl (ind imod Landet fal- dende) Grænse mellem Dolerit og en paa Slagger meget rig Breccie, der vel maa forsvinde i Løbet af ikke meget lang Tid, udsat som den er for Havets Angreb. I en Pynt ikke langt syd for Keta saas Doleriten hvilende paa et Konglomerat af vel rullede Sten. Dette Konglomerat har en Mægtighed af antagelig omtr. 10 F.; derunder er der 1 Begge disse Fjælde ses afbildede i D. Bruuns ovenanf. Afhndl. S. 35 og 38. : 2 En Beskrivelse af denne ejendommelige Kyststrækning har Thorodd- sen givet i Geogr. Tidsskr. XIV, p. 27. 3 Thoroddsen: Anf. St. 10 Moræner i den islandske Palagonitformation. 157 Moræne, straks i Frastand kendelig ved, at det graa Binde- middel optræder i meget større Mængde, og at Stenenes Størrelse varierer meget mer end i det overliggende Kønglomerat. Skurede Sten iagttoges i Morænen. Nede paa Stranden fandtes i fast Klippe doleritisk Basalt, som syntes at fortsættes ind- under Morænen. Her iagttoges ogsaa en stor Basaltgang med N.—S. Retning. Kystklipperne stiger nordefter til en Højde af antagelig mindst 200 F. og er næsten lodrette. De kan kun undersøges fra Stranden, hvorfra jeg ved Vandets Stigen blev nødt til skyndsomst at søge tilbage til det Sted, hvor jeg … Havels Niveau. Fig. 2. Profilskizze af et Stykke af Klippevæggen syd for Keta. d d! d? = Dolerit, £ = Konglomerat. m = Moræne. var klavret ned, uden at have kunnet se tilstrækkelig længe påa denne mærkelige Klippevæg. Det Doleritlag, der er øverst i Klinten, hvor jeg var kommen ned, kiler sig ud nordefter i Morænen, det underliggende Konglomerat forsvinder ligeledes, og et nyt, mægtigt Doleritlag kommer tilsyne over den tykke Moræne (Fig. 2). Noget længere nordpaa saas igen et Basalt- eller Doleritlag hvilende paa lagdelt Sandsten indkilet i Moræne- væggen. Maaske kan dette forklares ved, at under en Oscilla- tion af Isranden har fremtrængende Lava søgt til Elvlejerne i Morænen; senere blev det hele igen begravet under Is, der leverede Morænen over Doleriten og Konglomeratet. Endnu 11 158 HeLG1 Pjzrursson. senere paafulgte den langvarige Interglacialperiode, i hvilken de doleritiske Udbrud hovedsagelig falder. Midt paa Skagafjorden hæver den berømte Drangey sig op over Bølgerne med yderst stejle Klippesider!. Den bestaar af ,Breccie”, og paa Grund af Bjærgartens Farve er jeg til- bøjelig til at formode, at denne Breccie idetmindste tildels er Moræne. Skagafjordens Kyst var det vestligste Sted, hvor jeg i Nordlandet fandt ,Palagonitmoræner”. Det østligste Sted, hvor disse Dannelser blev iagttagne, var Axarfjord-Jokulsåens Kløft. Nedenfor det imponerende Vandfald Dettifoss strømmer Jokulsåen af Sted i en meget dyb Kløft, hvis stejle Vægge bestaar af Dolerit?; dog forekom det mig, som om det nederste Lag, nede ved Elvens Overflade, var en graalig ,,Breccief. En kort Strækning fra Vandfaldet saa man temmelig haardt Morænegrus over Doleriten. I Nærheden af de bekendte, mærkværdigt udseende Hljodaklettar er der Aasrygge, der be- staar af Moræneklippe. Ryggene er tildels grusdækkede; men saavidt jeg kunde se, er her ikke Dolerit over Mo- rænen, som dog maa være ældre end den sidste Nedisning af Egnen; rimelig- — &e vis er dette at betragte som ,Breccie'- Fig. 3. Profilskizze fra Jå- øer, der er blevne omflydte af Dolerit- kulsåens Bred nedenfor Svinadalur. d d? = Dolerit ; m 2 Morænet le Flyer Noget længere nordpaa, ikke langt fra Gaarden Svinadalur iagttoges føl- gende Profil et Sted, hvor man kunde komme ned til Elven (Fig. 3): strømmene. t Denne Ø er afbildet S. 5 i D. Bruuns ovennævnte Afhndl. ? En Del af denne Kløft er — hvis jeg ikke husker fejl — afbildet i Keilhacks ovennævnte Afhndl. 12 Moræner i den islandske Palagonitformation. 159 3. Dolerit (isskuret) 2. Moræne (c. 40 F.) 1. Dolerit. Her er altsaa, ligesom ved Skagafjorden, en betydelig Moræne indlejret mellem to Doleritlag. Nogle Skursten iagttoges i Morænen. Dens øverste Del i en Tykkelse af nogle Fod saa ud, som var Sand og finere Bestanddele blevne skyllede bort og de tilbageblevne Sten noget mere afrundede end længere nede; Modsætningen mellem Rullestenslag og Moræne var dog ingenlunde saa stor som ved Skagafjorden eller ved Thjorså i Sydlandet; Morænens øverste Del er ikke i den Grad bleven ,omarbejdet” af strøm- mende Vand. Vi vender os nu til Egnene omkring Myvatn?. »Naar man fra Reykjahlid følger Ridestien, der gaar imod Øst til Grimstadir, og er kommen til et nærliggende større Lava-Parti, har man ligefor sig en Bjærgryg, Nåmafjæld, der hæver sig omtrent 500 Fod over den foranliggende Slette« ”, Vejen fører over en Indsænkning i Fjældet, der kaldes Nåma- skard. Et kort Stykke nord for Nåmaskard, ikke længe før man kommer ned paa Sletten, rager to Klippepynter frem, adskilte ved en temmelig smal Kløft. Bjærgarten her er et Konglomerat; for Resten er Klippen mange Steder saa gennem- kogt og forandret ved Solfataravirksomheden, at det næppe er muligt at se, hvad den oprindelig har været. Stenene var i det hele taget ikke vel rullede, de fleste næppe mer end kantrundede; mange af dem mindede ved deres Form om Morænesten, der lige har faaet Skurstriberne slidt af i strøm- mende Vand. En løs Sten, der laa paa den hældende Klippe, syntes skuret; denne Sten var sikkert nok udvitret af Kon- glomeratet for ikke længe siden; Forholdenes Natur er saadan, ]) Se Kaartene i Johnstrups Afhandling: Om de vulkanske Udbrud og Solfatarerne i den n.-ø.-lige Del af Island. Naturh. Foren. Festskr. 1886. 2 Anf. Afhndl. S. 43. 15 160 HeLG1 PJETURSSON. at løse Sten ikke længe vilde faa Lov til at blive liggende paa dette Sted. Bjærgarten er muligvis en af strømmende Vand kun lidt bearbejdet Moræne. Et Par Mil syd for Myvatn, henimod Grænsen af Odåda- hraun, ligger de to høje, betydelige Fjælde Blåfjall og Sellanda- fjall; begge bestaar af ,præglacial Dolerit” foroven og Pala- gonitbreccie forneden; Blåfjall er desuden interessant, ved at dets øverste Top — efter hvad Thoroddsen antager — som Nunatak har raget op over den sidste Nedisnings Jåkelhav, hvorved et af Udbrudsstederne for den ,præglaciale Dolerit” er undgaaet Ødelæggelse”. Vi besteg Blåfjall fra Nordsiden uden i de mægtige Tuf- og Brecciemasser at faa Øje paa nogen morænelignende Bjærg- art; Fjældets Top naaede vi ikke. Sellandafjall er noget lavere end Blåfjall og dets Sider ikke saa stejle og mere grusdækkede. I en Erosionskløft i Fjældets nordvestlige Del iagttoges i ringe Højde graalig, haard, smukt isskuret Moræne. Skønt det paa Grund af den ringere Hæld- ning ikke kunde ses med saa stor Klarhed som i Burfell ved Thjérså f. Eks., syntes Morænen at fortsætte sig ind under den vulkanske Breccie og altsaa at være ældre end Fjældets Hovedmasse. Man har vanskeligt ved at forestille sig, at disse imponerende Fjælde hviler paa Moræne — og som Følge deraf maa være ,interglaciale” —: men det synes virkelig at for- holde sig paa denne Maade. Jeg vil desuden minde om, at man med Sikkerhed ved, at omtr. 700 Fods Mægtighed af Burfells Klippemasser hviler paa Moræne, og Hestfjall i Syd- landet synes ogsaa at være opbygget paa Morænegrund. Den smukke Moræne i Laxårdalen, der nu skal omtales, ligger noget lavere end Morænen fra. Sellandafjalls Rødder og over- lejres ogsaa af isskuret Dolerit. Forskellen er altsaa den 1 Thoroddsen: Vulkaner i det n.-ø.-lige Island. Bih. t. K. Sv. Vet.-Ak. Em dl Bl MA Af I Nr 5 rep. 5; p 11309 Tavler TE Brok? 14 rr É Moræner i den islandske Palagonitformation. 161 Mængde Palagonitbreccie, der i Sellandafjall optræder mellem Doleriten og Morænen. Laxårdalen, der gennemstrømmes af Myvatns Afløb, Laxåen, sænker sig med temmelig stejle Vægge ned i Højlandet. Den øverste Del af Dalvæggen bestaar (syd for Thverå i det mindste) paa begge Sider af isskuret Dolerit; den Dolerit- terrasse, der findes paa Dalens Østside, ligeoverfor Thverå, er antagelig fremkommen ved, at en Strimmel af Højlandet har sænket sig; hele denne Egn viser jo overordentlige Gennem- spaltninger og Forkastninger, som paavist af Johnstrup og Thoroddsen i de ovenciterede Afhandlinger. Fig. 4. Profil gennem Laxårdalen i Nærheden af Ljåtsstadir (meget skematisk). d = Dolerit; / = moderne Lava; sp = formodet Dislokationsspalte; m(?)— Moræne (?) (sikre Skursten ikke iagttagne); m = Moræne. Paa Laxårdalens Østside, nær Gaarden Holar, ser man Doleriten hvilende paa en graa, yderst morænelignende »Breccie", der bestaar af smaa og store, kantstødte Sten i et sandet Bindemiddel; sikre Skursten kunde jeg dog ikke finde. Paa Dalens Vestside er der en Erosionskløft et kort Stykke nord for den lille Gaard Ljåtsstadir (Fig. 4). Der iagttoges en haard, forkløftet, Skursten indeholdende Moræne af betydelig Mægtighed. Bindemidlet er her mere leret end i den for- modede Moræne ved Hålar. Morænen overlejres af temmelig finkornet Dolerit, påa hvilken der igen følger en mere grov- kornet, porfyritisk Dolerit. 15 162 HerGi Pyerursson. Tæt øst for Laxåens Udløb i Skjålfandibugten gaar den stejle Klippe ud til Stranden, og denne Klint fortsættes med faa Atbrydelser langt ud paa Tjornes, hvor den bestaar af de forsteningsførende (s. k. pliocæne) Dannelser, der i Almindelighed benævnes efter Gaarden Hallbjarnarstadir. Ved Laxåens Ud- løb og et Stykke nordefter bestaar Kystklinten af haard Moræne hvilende paa vulkansk Breccie, hvis ,palagonitiske” Bindemiddel stedvis næsten ganske fortrænges af en paa kryds og tværs gennemkløftet, porøs Basalt, der er beklædt med en Skorpe af Tachylyt. Brecciens Overflade synker nordefter, mens Morænens Mægtighed tiltager i samme Retning. Morænen er smukt isskuret og indeholder gode Skursten!, men er i det hele taget temmelig stenfattig; stenrigere, mere graalige Par- tier og stenfattigere, der har en mørkere, mere brunlig Farve, findes. Morænen er rig påa smaa Brudstykker af Tachylyt, der nok kunde skrive sig fra den underliggende vulkanske Bjærgart. Overhovedet kan der næppe være Tvivl om, at »Palagonitmoræner” ofte er fremgaaede af vulkanske Pala- gonitbreccier; den oprindelige vulkanske Aske har, efter paany at være bleven pulveriseret under Isen, faaet en betydelig større Haardhed end de vulkanske Tuffer. Kystklinten nedenfor Handelsstedet Husavik bestaar af en Moræne, der ligner den beskrevne, og hvori man finder smukke Skursten; ogsaa her ses den underliggende vulkanske Breccie et Sted. De to stejle Pynter nord for Handelsstedet naar en Højde af mindst 100 F. og bestaar, saavidt jeg kunde se, fra øverst til nederst af Moræne, hvori en smuk lille Brændings- terrasse er i Færd med at dannes. Efter hvad Sysselmanden Steingrimur Jønsson meddelte mig, er der 5 Favnes Dyb lige i Nærheden af Pynten; et kort Stykke ud for den angiver Søkaartet 40 Favne, og i det hele taget har Skjålfandibugten ] Det burde maaske bemærkes, at jeg hermed naturligvis ikke mener de Sten, der findes i den skurede Overflade. 16 Moræner i den islandske Palagonitformation. 163 overalt meget store Dybdert". Bugten er rimeligvis dannet ved Sænkninger, og som bl. a. de nys omtalte Dyhdeforhold lader formode, idetmindste delvis efter at Morænen var bleven aflejret. Morænens Overflade viser.i den sydligste Pynt over- maade smuk Isskuring med nordlig Retning, men dækkes for Resten af løst Grus ligesom de skalførende Dannelser længere nordpaa. Omtrent en Mils Vej sydøst for Husavik er der en bred Aasryg, der bestaar af isskuret Dolerit. Noget syd for denne Ryg fandtes en graalig, temmelig haard Moræneklippe med Skursten; anden fast Klippe var ikke synlig i Nærheden, og jeg var ikke i Stand til med Sikkerhed at afgøre, om Morænen er ældre eller yngre end Doleriten. Vi begiver os ud til Kysten igen. Nær Hédinshåfdi be- staar Klinten af Basalt, hvilken muligvis er en Udløber fra den Basalthorst, der efter Thoroddsen findes paa Østsiden af Tjornes”. Nord herfor begynder de forsteningsførende Lag, der bestaar af tildels noget tufagtig Sand- og Lersten og falder mod Nordvest, saaledes at man ved at følge Klinten nord- efter stadig træffer yngre og yngre Lag. Klintens øverste Del bestaar f. Eks. nær Hallbjarnarstadaå, af løst Grus, hvori man finder Skursten. ,Palagonitmoræne" saa jeg ingen Steder over de forsteningsførende Lag. Hvad denne Cragdannelse hviler paa, kunde jeg heller ikke se, uden forsaavidt som noget graaligt, hærdnet Ler med Kulstumper i findes over den før omtalte Basalt i dens nordligste Parti. Basalten forsvinder længere sydpaa og Klinten bestaar, som før omtalt, af haard, isskuret Moræne over Palagonitbreccie. Gaaende sydefter langs Skjålfandibugtens Østside træffer vi altsaa ældre og ældre Lag, saalænge vi er indenfor Crag- dannelsen, og Spørgsmaalet bliver nu, om det samme gælder, naar man kommer endnu længere sydpaa, saa at Morænen 1 Se den isl. Lods. udg. af Søkaartarkivet 1898 p. 78. ? Thoroddsen: Geogr. Tidsskr. XIII. p. 23 (Særtr.) D. K. D. VID. SELSK. OVERS. 1901. 17 13 164 Heréi PJEetursson. ved Husavik o. s. v., er ældre end de forsteningsførende Lag, der anses for at være af pliocæn Alder. Der er, forekommer det mig, en vis Sandsynlighed for, at Morænen er ældre. Der kan ingen Tvivl være om, at saavel Morænen som Skal- og Brunkulslagene er ældre end den sidste Nedisning af Egnen; det kan heller ikke betvivles, at disse Dannelser maa være af forskellig Alder, da de jo er Vidnesbyrd om hinanden modsatte Afvigelser fra et Klima som Nutidens. Den Mulighed, at Hallbjarnarstadalagene er præglaciale, synes næsten udelukket, naar man betænker, at de ældste islandske Moræner hører til Palagonitformationens dybere Lag, og at altsaa Breccieplateauet for en stor Del først er blevet opbygget efter deres Aflejring, medens Breccielandets nu- værende Overfladeforhold i Hovedtrækkene ikke synes at være blevne til førend efter de Moræners Aflejring, henover hvilke de doleritiske Lavaer er strømmede. Hvis disse Lag var præglaciale, kunde vi vente at finde dem dækkede af mægtige Moræner og det saa mieget mere, som det kan antages, at de lidet modstandsdygtige Sand- og Lerlag vilde have afgivet rigeligt Bundmorænemateriale; man ser ogsaa, at det løse glaciale Grus øverst i Klinten har en betydelig Mægtighed. Vi antager altsaa, at Hallbjarnarstadalagene er interglaciale ; og da vi nu ved, at der har været en meget udstrakt Inter- glacialperiøde, hvorhen disse Låg efter Lejringsforholdenes, ganske vist ingenlunde utvetydige Vidnesbyrd synes at høre, vil vi foreløbig henføre dem til de interglaciale Doleriters Tidsrum. Jeg vil nu omtale en Lokalitet i det vestlige Island, som blev besøgt paa Tilbagerejsen, nemlig Fjældet Strutur nær Eiriksjokull. Strutur har efter Thoroddsen en Højde af 3305 F.; dets øverste Top bestaar af brun Palagonitbreccie med kantede Basaltbrudstykker; under den er der haard, graalig Moræne, der har en meget betydelig Mægtighed. Længere 18 Moræner i den islandske Palagonitformation. 165 nede synes der igen at være vulkansk Breccie. Morænen er flere Steder smukt isskuret. Et Sted ses en skuret Flade at fortsættes ind under et lille ,Brecciefklippeparti. Man kan ved at sprænge Stykker af Bjærgarten løs umiddelbart for- visse sig om, at den hviler paa en isskuret Flade; man finder Skursten i Klippen saavel over som under denne Flade, og over den viser Morænen et Slags utydelig Lagdeling, der har vestligt Fald. i IV. Nogle Bemærkninger om ,,den store Interglacialperiode". Der findes i Sydlandet flere ,Palagonitmoræne"bænke, - adskilte af forskellige Produkter af vulkansk Virksomhed og af Konglomerater, rimeligvis af fluviatil Oprindelse. De oven- for omtalte Lokaliteter fra Nordøstlandet til Vestlandet (Strutur) gav derimod, saavidt jeg kunde se, kun meget ringe Oplys- ninger om ,Interglacialtider”, naar undtages det Tidsrum, i hvilket de doleritiske Lavaer hovedsagelig er brudte frem, og som virkelig synes at fortjene Navn af ,den store Interglacial- periode". Dr. Thoroddsen har paavist, at isskurede, doleritiske Lavaer har en meget stor Udbredelse paa Island. De ,optage meget store Arealer i Midten af Island" og giver ikke ,de moderne Lavaer meget efter i Udstrækning og Mægtighed". ,De doleritiske Lavaer ligge som oftest diskordant paa Breccien og Basalten, og allerede før disse præglaciale Lavastrømme dannedes, har Overfladens Skulptur i sine Hovedtræk været den samme som nu; men siden har dog Erosionen og tek- toniske Bevægelser frembragt ikke faa Forandringer". ,Disse gamle Lavaer [,ved Hverfisfljåts øverste Løb ved Randen af Vatnajokull og øst for Brunavåtn”] strække sig helt ind under Joklen, og Morænerne ere helt opfyldte af Doleritblokke og Doleritgrus" ”, 1 Thoroddsen: Rejse i Vester-Skaftafells Syssel paa Island i Sommeren 1893. Geogr., Tidsskr. XII p. 206—7. 19 13? 166 HeLG1 Pjerursson. Om Doleriterne paa Nordsiden af denne samme vældige Jokel mener Thoroddsen, at de ,strække sig maaske helt ind under Vatnajékulls Gletscherflader« ”, Ved Undersøgelserne i 1899 og 1900 har det vist sig, at isskurede Doleritlavaer "hviler paa glaciale Aflejringer. Man finder Moræner som deres Underlag baade inde i Landet og ude ved Havet, baade i Nord og Syd (sml. Kortskitsen p. 171), og man kan deraf med Sikkerhed slutte, at de doleritiske Lavastrømme ikke er præglaciale, men, — som det afgørende bevises ved den Erosion, der har fundet Sted i Tiden mellem … Morænens Aflejring og Lavaens Frembrud — interglaciale. Da de interglaciale Lavastrømme forekommer i Landets centrale Dele, er enhver Tale om forholdsvis ubetydelige Oscillationer af Isranden her udelukket, og vi kan endog ad denne Vej komme til Kundskab om, at Island, da Klima- forbedringen under denne Periode kulminerede, har været i ringere Grad end nu isdækket; Lavaer, der har oversvømmet isfri Strækninger, dækkes nu af Jokler. Om Island er blevet helt frit for Jokler i denne Periode, kan vi ikke faa at vide ved Hjælp af de interglaciale Doleriter; men hvis den Antagelse er overensstemmende med Sandheden, at Hallbjarnarstada- lagene er blevne afsatte i dette Tidsrum, tør man formode, at Landets Isdække kun har haft en meget ringe Udstrækning i Sammenligning med, hvad der nu finder Sted. Der synes at være fyldestgørende Beviser for, at denne, her omtalte, Interglacialperiode har været meget langvarig. Vi har set, at før de doleritiske Lavaer brød frem ,har Overfladens Skulptur i sine Hovedtræk været den samme som nu”. Men i Tiden fra de øverste ,Palagonitmoræner" aflejredes, og til de yngre Døleriter dannedes, er uhyre Forandringer skete. Jeg skal nævne det vigtigste Eksempel. Den isskurede Lavastrøm ved Tungufljot nær Geysir fore- finder ved sit Frembrud Landets allerstørste Sænkningsfelt, ] Vulkaner i det n.-ø.-lige Island. p. 11. 20 Moræner i den islandske Palagonitformation. 167 det sydlige Lavland, omtrent færdigdannet; den synes endog at være flydt henover marine Aflejringer. Men det er let at se, at selv de øverste ,Palagonitmoræner' er afsatte, inden den Sønderstykning af Breccieplateauet fandt Sted, der førte til Lavlandets Opstaaen?!. Jeg vil her kun minde om de tildels mægtige Basaltgange, der fra øverst til nederst gennem- sætter de af Moræner delvis opbyggede Fjældblokke, som f. Eks. Midfellsfjall og Berghylsfjall; disse Gange er ældre end Fjældene (som isolerede Brudstykker), men yngre end Mo- rænen. Rimeligvis er ogsaa de doleritiske Udbrud gaaede for sig gennem lange Tider; ved Skagafjorden og Jokulså ser det endog ud til, at Moræner, der overlejres af mægtige Dolerit- dækker, ogsaa har Dolerit til Underlag. Dette svækker dog ikke de Slutninger, der ovenfor er gjorte angaaende den store Interglacialperiodes Varighed, da der ingen Tvivl kan være om den ofte tilstedeværende store Diskordans mellem isskuret Dolerit og underliggende Moræne. I Anledning af Nordøstlandets isskurede Lavastrømme siger Thoroddsen: ,der synes altsaa at ligge et betydeligt Tidsrum imellem Brecciens Dannelse og Frembruddet af den præ- glaciale Lava, en Tid, der har været lang nok til, at Ero- sionen kunde have en betydelig Indflydelse paa Overfladens Borm«=: De store Fjælde, Blåfjall og Sellandafjall, ved Myvatn synes at være opstaaede i Løbet af denne Interglacialperiode; som man maaske vil erindre, er der i Sellandafjalls nederste Partier en isskuret Moræne, der antagelig er ældre end Fjæl- dets Hovedmasse; men hvis det er rigtigt, maa den ogsaa være ældre end Blåfjall. I Løbet af den Periode, vi her taler om, er altsaa den uhyre Masse vulkansk Aske og Slagger, der ] Saml. Thoroddsen: Jardskjålftar å Sudurlandi. Udg. af det isl. liter. Selskab. Kbh. 1899. p. 21. ; ? Vulkaner i det n.-ø.-lige Island, p. 10—11. 21 168 Here1 Pjerursson. foruden Doleriten opbygger de to Fjælde, bleven opdynget. Rimeligvis har Fjældene før været sammenhængende, men den mellemliggende Lavning er senere opstaaet ved Sænkning og Erosion. Hvis ovenstaaende er rigtigt, synes en ikke ubetydelig Del af den vulkanske Palagonitformation at skrive sig fra netop denne langvarige Interglacialperiode ; muligvis skriver man dog for meget paa denne Periodes Regning. Det kan ved første Blik forekomme uforklarligt, at de ældre Moræner er knyttede til ,Palagonitformationen", til de Dele af Landet, som har fortsat den vulkanske Virksomhed indtil Nutiden; men ved nærmere Betragtning bliver dette ikke saa underligt. Efter Thoroddsen bestaar omtr. ?”/s af Island af Basalt, "/s af Tuf og Breccie!. Dette er imidlertid ikke saadan at forstaa, at ”/3 af Landets Overflade udelukkende bestaar af Basalt; Palagonitformationen — og hvor denne op- træder, er man efter de foreliggende Erfaringer berettiget til at vente at finde de ældre Moræner — Palagonitformationen gaar jo ud til Havet i Nord og Syd og findes i forholdsvis kun ringe Afstand fra Kysten i Vest og Øst? som isolerede Brecciepartier over Basalten. Det er i Virkeligheden den mindste Del af Landet, hvorfra der ikke omtales Palagonit- breccie, hvorved jeg ser bort fra de som oftest tynde Breccie- lag indenfor Basaltformationen. Men der er flere, sammenvirkende Aarsager til, at vi finder Hovedmassen af de ældre Glacialdannelser i de sænkede, (ogsaa) eftertertiært vulkanske Egne. Løse, lidet mødstands- dygtige vulkanske Aflejringer har afgivet Materiale til mægtige Moræner, og medens de højtliggende Basaltegnes Moræner i høj Grad maatte blive udsatte for Ødelæggelse under senere Nedisninger, blev Breccieegnenes fålacialdannelser unddragne Erosionen eller beskyttede mod den ved Sænkning, Gang- 7? Se f. Eks.: Explorations in Iceland etc. p. 31. ? Thoroddsen: Geogr. Tidsskr. XIII, p. 35. 22 Moræner i den islandske Palagonitformation. 169 dannelse og Paalejring af Lavastrømme og vulkanske Brec- cier. Nogen sikker Aldersbestemmelse af Palagonitformationen udover det, at den er yngre end Basaltformationen, har det ikke været muligt at give!. De miocæne Planteforsteninger i Basaltformationen og de ældste ,Palagonitmoræner”f repræ- senterer ogsaa to Yderligheder i Landets klimatiske Forhold, der ikke kan ligge hinanden nær i Tiden. Men vi kom før til det Resultat, at Hallbjarnarstadalagene, der almindelig regnes for at være af pliocæn Alder, maatte anses for yngre end de ældste glaciale Aflejringer, ja endog at de rimeligvis var blevne aflejrede under den store Interglacialtid, der følger efter den øverste (3dje?) ,,Palagonitmoræne". Hvis altsaa Forudsætningerne er rigtige, er ,Palagonitmorænerne" blevne aflejrede engang i Tiden fra Miocæn til Pliocæn, hvilket unægteligt med Henblik til de europæiske Glacialdannelser er et meget besynderligt Resultat. Jeg skal dog af flere forskel- lige Grunde ikke her indlade mig paa nogen Sammenligning mellem de islandske og europæiske Glacialdannelser. Man vil maaske kunne spørge, om Hallbjarnarstadalagene ikke er blevne satte for langt tilbage i Formationsrækken, og forsaavidt som man har ment, at de er præglaciale, er dette jo Tilfældet, da der, som før omtalt, er aldeles overvejende Sandsynlighed for, at de er interglaciale. Iøvrigt vilde rimelig- vis en fornyet Undersøgelse af de paagældende Skallevninger med tilbørligt Hensyn til, hvor i Klinten de forekommer, kunne have betydelig Interesse. Da jeg opholdt mig paa Tjérnes kunde jeg ikke vide andet, end at en Malakolog vilde besøge Stedet senere hen paa Sommeren; men han blev desværre nødt til at opgive sit Forehavende. ? Thoroddsen: Vulkaner i det n.-ø.-lige Island, p. 68. 23 170 HerGi Pyjerursson. V. Sammenfatning. De Resultater, vi er komne til, er altsaa i største Korthed følgende: Den islandske ,Palagonitformation” bestaar tildels af glaciale Dannelser, der sandsynligvis skyldes flere Ned- isninger; om disses Antal kan man endnu ikke have nogen bestemt Mening. I Sydlandet ser man, at Breccieplateauet for en stor Del først er blevet opbygget efter at de ældste Moræner aflejredes; men Hovedtræk i Landets Relief — som f. Eks. det sydlige Lavland, — er yngre end endog den øverste »Palagonitmoræne". Af de udstrakte og mægtige, isskurede Doleritlavastrømme, der findes diskordant over sidstnævnte Moræne, fremgaar, at der har været en meget langvarig Interglacialtid, i Løbet af hvilken muligvis de skalførende Lag paa Tjornes (Hallbjarnar- stadalagene) er aflejrede; selv om de skulde være ældre, synes der at være yderst ringe Mulighed for, at de er af præglacial Alder. De to Somres Undersøgelser er foretagne med Under- støttelse af Kommunitetets Midler og fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet (1899) og af Carlsbergfondet (1900), for hvilke Understøttelser jeg herved bringer min ærbødige Tak. Til Slut vil jeg bede Hr. Professor N. V. Ussing modtage min bedste Tak for al den velvillige Hjælp, han har ydet mig m. H. t. ovenstaaende Afhandling. Reykjavik, Februar 1900. 24 171 Moræner i den islandske Palagonitformation., " touærowyuosejeg" aoj 19904 e4 OT oJstaved 006; 30 6697 I op 1940 Joy "UAM $A.3E sæ BEETLE LLC ELINGEN 297 fvxævg STE n9tolf 197217 snaps Mora AGE 7-4 Gk (ScEal KRUSE EEN AL FM Æ BREDER rat "FYN ED DSE SALL DST: FE togt KULDE. ART N: EJ EUR Fnr, ES ure MU SINE as OVERSIGT OVER DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER. 1901. N?6 SUR QUELQUES BURMANNIACÉES RECUFILLIES AU BRÉSIL PAR LE DR- A, GLAZIOU PAR EUG. WARMING SE REPORTER AUX PLANCHES III ET IV (PRESENTÉ A LA SÉANGE DU 13 MAI 1898) l y a quelques années, le D" A. GLaziou, si connu pour ses recherches sur la flore du Brésil, envoya de nouveau en Europe, une de ses riches collections de plantes de cette contrée. Le Dr: P. Tauberrt, de Berlin, qui fut chargé de Pétude du lot de végétaux recu en cette ville, s'adressa å moi, peu de temps aprés, pour me prier de bien vouloir mettre å sa disposition des matériaux conservés dans Valcool que nous avions pu recevoir å Copenhague et qui pourraient lui servir å étudier de plus prés deux nouveaux genres de Bur- manniacées qu'il avait trouvés parmi les échantillons soumis å son examen. Nous avions, effectivement, de tels matériaux, quoique en trés petite quantité, et je m'empressai de faire parvenir au D"- P, TauBerT tout ce que nous possédions. Dans les ,Verhandl. des botan. Vereins fir Brandenburg” de 1894, page LXVI, on trouve ce qui suit concernant la sé- ance du 13 octobre (nous traduisons): »Monsieur P. TauBberTt fait une communication sur la répartition des Burmanniacées, famille si intéressante au D.K.D. VID. SELSK. OVERS. 1901. 1 14 174 EuG. WARMING. point de vue biologique, et pourtant si peu connue jusqu'ici. II traite plus spécialement de la sous-famille des Thismiées, laquelle posséde deux centres d'extension: Pun dans la Ma- laisie, Pautre dans le sud-est du Brésil. II montre les dessins de deux nouveaux genres provenant de ce dernier pays: G/a- ziocharis et Triscyphus, lesquels se distinguent tous deux par la forme remarquable des fleurs. G/aziocharis rappelle le genre malais Geomitra par ses pétales internes réunis de facon å simuler un bonnet. 7riscyphus constitue, au con- traire, un genre tout-å-fait isolé dans la famille et est carac- terisé par la présence de grandes glandes, en forme de sou- coupe, sur les feuilles florales internes; VPaspect général de la plante est celui d'un Hyménomycéte qui porterait trois cha- peaux sur un méme pied!). L'orateur donnera ailleurs de plus amples détails sur les deux nouveaux genres, ainsi que sur les Thismiées en général.” Voilå, autant que je sache, tout ce qui a pu étre publié sur les deux genres découverts par TAuBerRT, car en janvier 1896, celui-ci se rendit å Rio Amazonas, dans le Brésil, et il y mourut de la fiévre jaune, å Manaos, le 1% janvier 1897. - Plus tard, J'ai acquis, de sa veuve, les figures dont il est ques- tion plus haut, et qui 'ont été faites d'aprés des matériaux appartenant å notre musée; elles accompagnent ce travail (planches III et IV). Quant å Vexistence d'un manuscrit de TAUBERT concernant les genres en question, je n'en ai point connaissance. Il est aussi å remarquer que les dessins wont pas été faits par Taubert lui-méme, mais bien sous sa direc- tion. Leur comparaison avec les matériaux qui restent, trés peu abondants et réduits en morceaux, montre qw'ils sont con- formes å la réalité et correctement exécutés. Quand je regcus les planches, celles-ci n'étaient pas encore compltétes: il restait de la place pour quelques figures et Tau- 1 Hat den Habitus eines Hutpilzes, der auf einem Stengel drei kleine Hiltte trågt". Sur quelques Burmanniacées recueillies au Brésil p. le Dr. Glaziou. 175 bert m”avait demandé de la consacrer å quelques reproduetions de coupes anatomiques. De plus, les diagrammes v'elaient faits qu'au erayon. Je n'”ai, malheureusement, pas pu contrådler leur exactitude en tout point, mais ils paraissent néanmoins avoir été dessinés consciencieusement. Seules les anthéres n'étaient pas bien représentées: elles étaient figurées comme étant ex- trorses, ce qui est certainement faux, cette position étant de- venue telle par suite de Vinclinaison des étamines. Dans la suite, je donne la diagnose des nouveaux genres dont il vient d'étre question, ainsi que la détermination de quelques autres Burmanniacées saprophytes recoltées par le Dr: Glaziou. Je m'y occupe aussi de leur structure et de leur biologie florales. Les espéces décrites proviennent toutes des foréts vierges, obscures, humides et riches en humus de VFétat de Rio de Janeiro, et plus spécialement de Alto Macahé, région ou Miers a aussi trouvé les Burmanniacées saprophytes quw'il a decrites. I. Glaziocharis måcaheusis Taubert, nov. gen. et nova sp. — Tab. III. Flos in caule simplici terminalis solitarius, ratione caulis sat magnus, ad ovarii basin et in ovario ipso bracteis pluribus munitus. Perianthium regulare; tubus campanulato-obovoi- deus, intus lævis, fauce annulo in parte exteriore tenui ruguloso, in parte interiore crasso sexcrenato et in crenis longiuscule papilloso constrictus; lobi perianthii sex ad tubi faucem inserti; tres exteriores reflexi elongato-ovati, acuti, dorso apicem versus carinati; interiorum trium partes ba- sales erectæ oblongæ marginibusque reflexæ et subcanali- culatæ, partes superiores inflexæ et in membranas horizon- tales tenues planas suborbiculares margineque denticulatas et supra faucem conniventes evolutæ, extus dorso appendice longissimo quam flos pluries longiore filiformi, apice ultimo 3 14% 176 EuG. WARMING. subclavato et in partem basalem ut carina decurrente munitæ. Stamina sex, æqualia, inter se libera, margini inferiori annuli faucis affixa, deflexa; antheræ introrsæ igitur parietem tubi interiorem spectantes, recurvatæ ovatæ quam filamenta la- tiuscula brevia paullulum crassiores, connectivis subplanis haud peculiariter evolutis. Ovarium obovatum, uniloculare, placentis tribus parietalibus; ovula numerosissima semianatropa. Stylus mediocri longitudine, capite fere æquilongo tetraedrico trialato alis breviter pilosis; stigmata verisimiliter in lateribus capitis sita. Planta humilis verisimiliter saprophytica, caulibus e radi- cibus enatis simplicibus, foliis bracteiformibus erectis. Glaziou no. 19909. Explicatio tabulæ ITIL Planta (magnitudine 2/2). Flos, longitudinaliter sectus (?/;). Partes inflexæ loborum perigonii interioris e facie inferiore visæ (?/,). Eædem e facie superiore visæ (?/,). Lobus perigonii exterioris (c. %/,). Stylus cum stigmate (c. %/2). Anthera in faucis annulo affixa. Antheræ facies interior (c. ”/;). Antheræ facies exterior (c. ?/1). Ovulum ("59%/,). — 11. Diagramma. nommdmøgrewern - Les pousses de cette petite plante sont longues de 2 å 5 cm., verticales, non ramifiées et garnies de feuilles écailleuses de 10 å 15 mm. Elles ont une origine endogéne dans la racine. La figure 1 représente une pousse qui a pris naissance dans une racine, ce que Taubert n'a, sans doute, pas bien saisi; le petit corps, å droite, représente vraisemblablement la continuation de la racine. La vraie position relative des par- ties (racine et pousse) n'est peut-étre pas tout-å-fait respectée dans le dessin. La racine a une épaisseur de 1,5 mm. environ ; sa stéle est å quatre faisceaux rayonnants et sa structure ne s'éloigne guére de celle d'une racine typique. Des filaments de mycorhizes endotrophes parcourent toute V'écorce. 4 Sur quelques Burmanniacées recueillies au Brésil p. le Dr. Glaziou. 177 La fleur a une longueur approximative de 2cm., abstraction faite des longs appendices que possédent les piéces internes du périgone. A la base de Vovaire, ainsi qu”å sa surface (voy. Pl. III, fig. 1, 2), se trouvent des bractées en tout semblables aux feuilles caulinaires. Dans son diagramme, TauBerT en avait dessiné trois qui alternaient avec les piéces externes du périgone, tandis que sa fig. 1 en montre, clairement, au moins quatre. J'en ai compté, moi-méme, jusque cinq sur une fleur, les inférieures semblant opposées aux piéces externes du péri- gone, les autres aux piéces internes. C'est ce que j'ai traduit dans le diagramme fig. 11. Il importe de faire remarquer, pourtant, qwil était difficile de saisir exactement ces rapports, å cause de Vétat trés divisé des matériaux. Le tube du périgone a une longueur de 13 mm. å peu prés, et il présente, intérieurement, six cåtes peu saillantes qui sont opposées å autant de nervures qui garnissent aussi cette partie (fig.2). Les piéces du périgone externe (fig. 5) mesurent environ 12—13 mm. de long, les parties basilaires du périgone interne, approximativement 10 mm., leur partie horizontale (fig. 3, 4) ayant 6—7 mm. de long sur 8—9 mm. de large. Les appen- dices ont une longueur de 11 cm. sur une épaisseur de 0,5—1 mm. et les étamines (fig. 7, 8, 9), dont les anthéres comptent en moyenne 1,5 mm., sont longues de 3—4 mm. ; Vovaire: 5 mm. Pour ce qui est du diagramme fig. 11, je dois faire remar- quer que les étamines ne sont pas absolument équidistantes. La facon dont se recouvrent mutuellement les piéces du péri- gone y est indiquée d'aprés les données de TAauBerT, quil m'a été impossible de contråler. En revanche, les bractées (hachurées) ont été ajoutées par moi. Le genre Glaziocharis est voisin de Thismia $ 1 Myo- stoma dont il différe principalement par la forme des piéces du périgone, par celle des étamines et du style, par la gorge plus restreinte du tube floral, etc. Les parties souterraines aussi ne sont pas identiques. 178 EuG. WARMING. II. Triscyphus fungiformis Taubert, nov. gen. et nova spec. Thismiæ et Bagnisiæ proxime affinis. — Tabula IV. Perianthii tubus obovoideo-cylindricus, in fauce annulo sex- crenato constrictus, intus lamellis horizontalibus numerosis minute denticulatis instructus; lobi sex, tres exteriores paullum supra tubi basin affixi foliacei ovati reflexi; tres interiores ad apicem tubi in annulo earnuloso faucis siti, carnosi, erecti, pel- tati, medio in facie superiore patella concava, verisimiliter se- cernenti, instructi. Stamina sex annulo faucis affixa, inclusa, abrupte deflexa vel pendula et faciem anteriorem versus tubi parietem versantia, inter se libera; filamenta brevissima ;. an- theræ carnosæ elliptice apice acumine obtuso crasso papilloso subabrupte terminatæ, connectivis haud peculiariter dilatatis, loculis faciei interiori adnatis et faciem tubi spectantibus. Ovarium obovatum, breviusculum, uniloculare, placentis tribus parietalibus. Stylus brevissimus, capite trigono, apice tridentato basi in processus tres incurvatos obtusos papillosos desinente et stigmatibus tribus lateralibus subfoveolatis instrueto. Ovula in quaque placenta numerosissima, funiculis longis, integumento interiore exterius longe superante. Fructus? Herha humilis carnosa sine dubio saprophytica; caules sim- plices e radicibus horizontalibus enati, foliis ad squamas re- ductis; flos solitarius terminalis sat magnus. Herba 5—10 cm. alta. Folia oblonga v. ovato-oblonga, erecta, ad 10 mm. longa. Ovarium 6——-7 mm. longum. Folia perigonialia exteriora ovata, apice subdenticulata, 10—11 mm. longa. Pars tubi supra folia perigonialia exteriora sita 6 mm. longa, rugulosa. Loborum perigonialium interiorum dia- metrus transversalis c. 12—14 mm. lata, radialis 10 mm. Patellæ diametrus transversalis 7 mm., radialis 5 mm. lata. Habit. in Brasilia, ubi legit ad Alto Macahé 15 Decemb. 1891 v. cl. A. -Glaziou. Sur quelques Burmanniacées recueillies au Brésil p. le Dr. Glaziou. 179 Explicatio tabulæ IV. 1. Planta in radice sita (c. 2/2). 2. Flos longitudinaliter sectus (?/4). — 3. Flos foliis perigonialibus ablatis (2/2). 4... Folium perigonii interioris ab apice visum (?/4). 5. Idem, e facie interiore visum. — 6. Folium perigonii exterioris (?/4). 7. Annulus faucis; staminum situs intra annulum indicatus. —.8. Tubus perigonii longitudinaliter sectus (c. 5/7). — 9. Stylus cum stigmate (c. 8/;). — 10. Idem. — 11. Stamen e facie anteriore (?/;). — 12. Idem e facie posteriore. — 13. Idem a latere visum. — 14. Ovulum. — 15. Diagramma. Ce genre doit étre considéré comme nettement séparé des genres voisins Bagnisia, (zeomitra, etc. Il présente, au con- traire, des caractéres communs avec Thismia: développe- ment complet des six feuilles du périanthe, étamines ne dé- passant pas le tube. floral et restant libres, comme chez les représentants des. sections Myostoma Miers et Ophiomeris Miers. Il en différe par les feuilles du périgone externe, qui sont insérées immédiaterment au-dessus de la base du tube, celles du périgone interne étant, au contraire, attachées å la gorge de celui-ci et présentant, en outre, un aspect trés cu- rieux par suite du développement, å leur surface, d'organes sécrétoires cupuliformes; par 'anneau de la gorge plus épais, le connectif pas aussi développé, enfin, par la forme du style et du stigmate. Plus d'un point doit étre ajouté å la description rapportée plus haut: Si Ton en juge par 'exemplaire reproduit (fig. 7), les ra- eines sont horizontales; elles ont une structure normale (cel- les qui ont été étudiées avaient une stéle å 5 faisceaux); les épaississements endodermiques se colorent promptement et d'une facon intense par la phloroglucine additionnée d'aeide chlorhydrique, tandis que les faisceaux ligneux, d”ailleurs peu 7 180 EuG. WARMING. apparents, ne se colorent pas du tout; dans toute I”écorce, on rencontre des amas de mycorhizes endotrophes. Les bourgeons naissent sur les racines et leur origine est endogéæne. Le petit bourrelet que Von voit sur la racine, å droite (pl. IV, fig. 1), est un bourgeon qui apparait et la pousse florifere a aussi, évidemment, pris naissance dans la racine. Les organes cupuliformes qui sont situés sur la face su- périeure des piéces du périgone interne, possédent, extérieure- Fig. 1... Triscyphus fungiformis. A, Section transversale d'un organe cupuliforme. B, Cellule de la couche sécrétrice. — (Eug. W.) ment, un tissu, sans doute sécréteur, qui rappelle la couche palissadique des feuilles, et dont des éléments sont reproduits dans la fig. 1, A. Les noyaux cellulaires (il s'agit de maté- riaux conservés dans Valcool), acquiérent, dans ce tissu, un aspect tout particulier (fig. 1,B): du cdté tourné vers la mem- brane interne, ils présentent un coutour trés net et sont trés réfringents; du cåté opposé, au contraire, ils se confondent peu å peu avec le cytoplasme. La face dorsale des mémes feuilles florales est garnie de poils unicellulaires assez clair- semés (comp. pl. IV, fig. 5). Dans les matériaux que nous avons examinés, les étamines étaient dépourvues de pollen (fig. 11); leur filet est couvert de papilles. Sur quelques Burmanniacées recueillies au Brésil p. le Dr. Glaziou. 181 La fig. 2, que j'ai faite moi-méme, représente le style et le stigmate; elle remplace avantageusement les des- sins (pl. IV, fig. 9, 10) de . Taubert qui parait n'avoir pas saisi exacte- ment la structure de Porgane. Il ré- sulte de ”examen de mon dessin que le style est pourvu d'un enfoncement Fig: 2: å la partie supérieur de chacune de Triscyphus fungiformis. (Eug. W.) ses trois faces. Ce creux contient une masse durcie par Valcool et qui, å Vorigine, a du étre de nature mucilagineuse: sans doute . nous trouvons-nous ici en présence de la surface stigmatique, chargée de recueillir le pollen. Povule, au stade représenté dans la fig. 14, pl. IV, pos- séde deux téguments; un externe, pas trés développé, et un interne qui surpasse de beaucoup le premier. IN. Thismia. Comme appartenant å ce genre, je trouve, dans la littéra- ture, les espéces suivantes, originaires de ”'Amérique du sud: Section Myostoma (genre Myostoma de Miers, 1866; comp. Hook et Bentham: Genera III, 459; Engler et Prantl: Pflanzenfam. II, 6, p. 48). — Une seule espéce: 1) Thismia hyalina Miers (1866, in Transact. Linn. Soc. XXV, 474, pl. 57). Dans les collections de Giaziov, sous le n? 19909 B: »Alto Macahé, 20 avril 1891. — L'échantillon de Glaziou répond bien å la description et aux figures de Miers. Je ne trouve qwune seule différence: d'aprés.ce dernier au- teur, les bractées se trouvent insérées å une certaine distance sous la fleur, laquelle serait portée par un pedoncule, d'abord court, mais acquérant finalement une longueur d'un pouce en- viron; or, dans les deux exemplaires de Glaziou, ces bractées se trouvent immédiatement sous Vovaire. 9 1892 EuG. WARMING. Les cellules du rhizome contiennent des amas de myco- rhizes. Section Ophiomeris (genre Ophiomeris de Miers, 1861; comp. Hook et Bentham, loc. cit.; Engler et Prantl, loc. cit.). — Trois espéces (et non sept comme Vindique Engler): 2) Thismia macahensis Miers (1861, in Transact. Linn. Soc. XOGEplto) 3) Thismia iguassuensis Miers (1861, loc. cit.). 4) Thismia Glaziovii V.A. Poulsen (1880, in Revue génér. de botan., t. I et, 1890, in Oversigt over d. K. Danske Vidensk. Selsk. Forhandlinger, avec pl. I—IV. — Glaziou, N? 1855). Je suis en mesure d”ajouter ici une espéce nouvelle: Thismia janeirensis (Glaziou, n? 19909, B?) et ilenexiste cer- tainement encore d'autres dans les foréts vierges du Brésil. Il se trouve, en effet, parmi les matériaux de cette espéce, une fleur qwil m'a été impossible de déterminer, mais qui me parait pourtant s'éloigner de toutes les autres, de telle sorte que je la considére comme appartenant å une espéce différente, au- tonome. 5) Thismia janeirensis Warmg., nova sp. —!: Fig. 3, 4. Herba pusilla, saprophytica, caule simplici aphyllo e tubere elongato-ovato enato; flos solitarius terminalis erectus subirre- gularis, basi bracteolis quattuor anguste ovatis cruciatim oppo- sitis suffultus; perigonium obovatum tubo uno latere subven- tricoso, in fauce annulo horizontali, margine crassiore erecto tripartito cæterum integerrimo, constrictum, lobis tribus exte- rioribus reflexis ovatis obtusis, tubi dimidia longitudine, tribus interioribus linearibus erectis ante annuli lobos sitis quam tubus paullo longioribus. Stamina sex deflexa cum squamulis ovatis deflexis alter- nantia, filamentis planis, connectivo membranaceo dilatato in appendices quattuor evoluto, quorum duo sublineares et sub- curvati basin staminis spectantes, duo erecti latiores subovati. 10 Sur quelques Burmanniacées recueillies au Brésil p. le Dr. Glaziou. 183 Stylus linearis; stigma tripartitum, partibus elongato-ovatis erectis basi papillosis apicem versus sensim longius pilosis. Cette espéce a été trouvée, par GLaziou, å Alto Macahé, dans P'état de Rio de Janeiro (n? 19909, B?). Elle a beaucoup de ressemblance avec 7/ismia Glaziovii, dont elle s”éloigne pour- tant par: a) le périgone un peu oblique (fig. 3, A, B), moins Fig. 3. Thlismia janeirensis Warmg. Å, représente toute la plante, agrandie deux fois (?/1), la fleur n'étant pas encore ouverte; B, une fleur épanouie (?/;). nettement campanulé mais, en revanche, plus obovale, avec les prolongements des feuilles perigonales externes plus longs ; b) les excroissances qui hordent la gorge du tube floral, au- trement conformées (fig. 4, A, C), comme le montre une com- paraison des dessins; c) les appendices des étamines (fig. 4, C, F, G, H), ainsi que le stigmate (fig. 4, D, E), différemment constitués. 11 184 EuG. WARMING. La nouvelle espéce est aussi trés voisine de Thismia (Ophio- meris) macahensis qui, pourtant, se distingue d'elle par une plus grande obliquité de la fleur et des formes différentes des an- théres et du stigmate. — 7%. hyalina s'en éloigne davantage encore, surtout par la position des bractéoles et la forme de la fleur. Revenons-en å Th. Jjanerwrensis. Toute la plante a une . Fig. 4. Tlusmia janerwrensis Warmg. A, la partie supérieure, tombée, d'une fleur (”/1); B, la partie basilaire, persistante, d'une fleur (7/3); C, une partie du périgone, cdté interne (1/7); D, le style avec son stigmate (”/1); E, un stigmate å deux lobes seule- ment (agrandi davantage); F, une étamine å anthére ouverte (”/1); G, H, une étamine vue du cåté ventral et du cåté dorsal. (Eug. W.) hauteur de 4—6 cm. environ; la fleur est longue de 10—12 mm., sans tenir compte des prolongements du périgone in- terne; les languettes du périgone externe sont imbriquées lors de la préfloraison, et leur longueur est, en moyenne, de 4—5 mm.; celles du périgone interne sont, au contraire, enroulées 12 Sur quelques Burmanniacées recueillies au Brésil p. le Dr. Glaziou. 185 et ont approximativement une longueur de 10—12 mm.; les échancrures que présente ici la gorge du tube floral, sont op- posées aux piéces du périgone externe (fig. 4, A, C); la portion du tube qui, å un moment donné, se sépare de la partie ba- silaire persistante (fig. 4, B), mesure environ 9 mm. Concernant Thismia Glaziovii V. A. Poulsen, je tiens å faire remarquer encore que la fleur n'est pas ,horizontalis” ou ,penchée", comme le dit cet auteur, mais qu'elle est, au contraire, verticale, comme chez toutes les Thismiées, ce que montrent, d'ailleurs nettement, des échantillons d'herbier. Il est possible que la position horizontale ou penchée de la fleur, chez la plante de Pauteur, gardée dans Valcool, était produite artificiellement. A en juger d'aprés les dessins, le stigmate parait aussi plutåt ,trilobéf que ,tripartit£. IV. J”ai, enfin, å communiquer quelques remarques sur la biologie florale des espéces suivantes que GLaziou conservadans Palcool. Dictyostegia umbellata Miers (Transact. Linn. Soc. vol. 18, 1840). — Glaziou N? '18560, , Alto Macahé de N. Fri- burgo, janvier 1889.£ Les fleurs sont généralement disposées en deux cymes uni- pares scorpioides typiques (fig. 5, A); parfois il s'y ajoute une troisiéme, de facon å faire ressembler Vinflorescence å une ombelle. La fleur est un peu penchée et son tube un peu oblique (fig. 5, B), ce que les figures de Miers ne montrent pas. Il est certain que des grains de pollen germent dans les anthéres ouvertes et, probablement, les tubes polliniques sont- ils capables de pénétrer de lå dans le stigmate; mais d'autres grains commencent par étre transportés directement des anthéres sur le stigmate de la méme fleur avant de germer. Le trans- fert du pollen sur le stigmate est facilité par Pégalité de ni- veau qui existe entre celui-ci et les anthéres (fig. 5, G, D, E, F). La plante est, sans aucun doute, autogame. 13 186 EuG. WARMING. Diecetyostegia orobanchoides Miers (loc. cit). — Glaziou n? 2072 (?) et 18559. Miers a vu du pollen germé dans les anthéres (,tubo løn- gissimo ex unoquoque granulo exiliente") et il figure aussi des Fig. 5. Dictyostegia umbellata Miers. A, repréæsente Vinflorescence; les fleurs ne sont pas épanouies; les numé- ros indiquent les axes de différents ordres (f/;); B, deux fleurs épa- nouies (f/;); C, une fleur fendue longitudinalement pour montrer la position relative du stigmate et des anthéres (f/1); å droite (sans indication), un grain de pollen germé .('9%5/,);: D, E, deux anthéres, ouvertes (77/1); F, le style avec ses stigmates porteurs de pollen (?7/3); G, jeune anthére provenant d'un bouton floral; les sacs polliniques, qui sont transparents, wont pas la méme grandeur (%/,); H, jeune ovule pris dans un. bouton; J, section transversale d'un ovaire. — (Eug. W.) grains de pollen, avec longs tubes, appendus en grandes mas- ses au stigmate. La position relative des anthéres et du stig- mate étant ici la méme que chez D. umbellata, la plante est aussi certainement autogame. Mes recherches personnelles le confirment d'ailleurs. 14 Sur quelques Burmanniacées recueillies au Brésil p. le Dr. Glaziou. 187 Apteria lilacina Miers (Transact. Linn. Soc. vol. 18, pl. 38, fig. 5). — Glaziou n? 19910, , Alto Macahé". La plante de Glaziou répond bien aux figures et descrip- tions de Miers. Il existe pourtant quelques petites- différences. Ainsi, la. fleur n'est pas aussi élargie dans sa moitié supérieure que Vindique Miers dans sa fig. 5, a (,the upper portion is Fig. 6. Apteria lilacina Miers. suddenly enlarged to three times diameter of the lower"). Je lui ai trouvé la forme que je reproduis dans la fig. 6, A. Miers dit, å propos des dents du périgone: ,laciniis exterioribus 3 lanceolatis acuminatis, interioribus 3 ovatis mucronulatis" ; or, je les ai observées comme il est indiqué å la fig. 6, A. L'auto- fécondation est, dans ce cas aussi, la rægle; le stigmate se trouve, "encore une fois, å la méme hauteur que les anthéres (fig. 6, D) et plonge méme parfois dans le pollen, ce qui fait que les erains germant (fig. 6, B) pendent en masses compactes å I'ex- trémité du style (fig. 6, F). — Les figures C, E", E? représen- tent les étamines, d'ailleurs aussi dessinées par Miers; la fig. É montre une méme étamine vue d'abord du cåté antérieur, puis du cåté postérieur. 188 EuG. WARMING: Sur quelques Burmanniacées. Les espéces suivantes, qui figurent dans Vherbier de Gopenhague, et qui proviennent des collections du Dr. Graziou, ont été déterminées antérieurement par d'autres auteurs: 1. Burmannia alba Mart. — Glaziou 17818; dét. au jard. bot. de Kew et par G. Malme. 2. B. bicolor Mart. — Glaziou 19907, dét. par Taubert. 3. B. bicolor var. aprica Malme. — Glaziou 4100, par Malme. 4. B. bicolor var. subcoelestis Malme. — Glaziou 16635, par Malme. 5. B. capitata Mart. — Glaziou 10087, par Malme; 1255, par Seubert et Malme; 17819, au jard. hot. de Kew et par Malme; 14334, par Taubert et Malme. 6. B. flava L. — Glaziou 19906, par Taubert; 22150, par Schumann. 7. Gymnosiphon, spec. nimis incompletum. ne? 19908, par Taubert. Dans ces derniéres années ont été publiées les contributions suivantes å Phistoire naturelle des Burmanniacées: ' V. A. Poursen, Thismia Glaziovii nov. sp. (Oversigt over d. K. Danske Vidensk. Selsk. Forhandlinger, 1890; med Tavle II—IV. Kjøbenhavn 1890.) Gust. MarmE, Die Burmannien der ersten Regnell'schen Expedition. Mit 1 Taf. (Bihang till K. Svenska Vet. Åkad. Handlingar, 29, III, no: 8 1896.) J. Huer (Para), Dipterosiphon spelæicola nov. gen. et spec. Eine håhlenbewohnende Burmanniacée aus brasilianisch Guyana. (Bulletin de P”Herbier Boissier, VII, Nr. 2, 1899.) 16 K. D. Vidensk. Selskabs Oversigt 1901. BENE Dansk Reproduktionsanstalt. ” Glaziocharis macahensis Taubert. Bley K. D. Vidensk. Selskabs Oversigt 1901. Dansk Reproduktionsanstalt. Triscyphus fungiformis Taubert. OVERSIGT OVER DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER. 1901. NY6 ET MØDE I VIDENSKABERNES SELSKAB FOR HALVANDET HUNDREDE AAR SIDEN AF HOLGER FR. RØRDAM (MEDDELT I MØDET DEN 29. NOVEMBER 1901) MESS Krøvers berømte Billede af ,et Møde i Viden- skabernes Selskab" har foranlediget, at jeg er bleven opmærksom paa, at der eksisterer et Billede af et Møde i Videnskabernes Selskab, der er 150 Aar ældre end det nævnte. Det er i Anledning af dette Billede, der ganske vist hverken i Betydning eller Orafang kan maale sig med Krøvers, men dog har sin Interesse og næppe kendes af ret mange, at jeg skal tillade mig at meddele et lille Blad af vort Selskabs ældste Historie, saa meget mere som intet af, hvad jeg her vil fremdrage, berøres af C. MorBecH i hans bekendte Frem- stilling af ,Det Kongl. Danske Videnskabernes Selskabs Historie” (1842). Den 28. Oktober 1749 0. fl. Dage fejredes Jubelfesten for den oldenborgske Stammes 300aarige Regering i Danmark og Norge, og den fremkaldte en overordentlig rig Litteratur af Jubeldigte, Jubeltaler og Jubelprædikener i forskellige Sprog. D.K.D. VID. SELSK. OVERS. 1901. 1 15 190 HoLGer Fr. RØRDAM. I Videnskabernes Selskab var det Selskabets Æresmedlem, den 30aarige Grev Orro MannruP Rantzau, da Assessor i Højesteret og snart efter tillige Stiftamtmand over Island og Færøerne, der den 10. November 1749 holdt en ,Jubel-Tale", som dog ikke blev udgivet af Selskabet eller af Forfatteren selv, men først 1753 kom for Lyset, udgivet af den meget skrivende Litterat Frederik Christian Schonau, under Titel: ,Den Kongelige Oldenborgske Stammes udødelige Ihukommelse". Talen, der udgør 52 Kvartsider, i smuk Udstyrelse, giver i den da brugelige Lovtalertone en Udsigt over de oldenborgske Kongers Historie, fordelagtigt vidnende om Forfatterens Kend- skab til Emnet; særlig kunde fremhæves hans ret heldige Forsøg paa at lade Christian II vederfares Retfærdighed. Hans Omtale af den da regerende Konge, Frederik V, vidner ved sit hjærtelige Præg om den overordentlige Folkeyndest, denne Konge havde vundet. +,Vor Lyst er Hans; thi man haver endnu hos Hannem ingen større Lyst befunden, end at see sit Folk påa en sømmelig Viis glad og fornøjet”. — Hvor- for Rantzau ikke selv udgav Talen, men lod Schonau befordre den til Trykken, vide vi ikke. Den Omstændighed, at Rantzau var bleven Stiftamtmand paa Island, kan ikke have været Grunden, da han — forøvrigt med Ære — bekjædte dette Embede i 18 Aar uden nogensinde at sætte sin Fod paa Øen. Maaske har Rantzau ladet Schonau, der havde syslet en Del med Historien, gaa Talen efter i Enkelthederne. Det Forhold mellem de to nævnte Mænd, som Udgivelsen af Talen vidner om, turde vistnok forklare den kuriøse Fejltagelse, som den berømte Jurist P. Koron ANcHER lidt tidligere havde gjort sig skyldig i, og som havde vakt megen Munterhed i litterære Kredse. Der var nemlig (1751) blevet indleveret en Afhand- lmg, ,Forsøg paa en Historie om Naturens Ret”, til det juridiske Fakultet med Begæring om at faa den approberet til Trykken. Kofod Ancher, der stod i den Formening, at Afhandlingen var af Grev Otto Mandrup Rantzau, gav den en 2 Et Møde i Vidensk. Selsk. for halvandet hundrede Aar siden. 191 glimrende Approbation baade i Prosa og Vers. Men da Af- handlingen såa udkom med Schånaus Navn paa Titelbladet, fandt Publikum den lærde Censors Ros saa ilde anbragt, at Kofod Ancher maatte udstede en offentlig Erklæring om, at hans Ros var falden paa den urette. Den fornævnte Jubeltale i Anledning af Sekularfesten var dog ikke den eneste, Videnskabernes Selskab fik at høre. Thi et Aars Tid senere lod Selskabets Præsident, Statsminister JoH. Lunv. Horstein, sin 16aarige Søn, Grev GaristIaN HOLSTEIN, her i Selskabet foredrage en i det latinske Sprog affattet, meget højtstemt ,,Qralio Secularis". I Selskabets ældste For- handlingsprotokol har dets mangeaarige Sekretær, daværende Justitsraad Hielmstierne, antegnet: ,1751 den 19. Januarii blev Grev Holstes Harangue og mit Svar" [læst]. (Selvfølgelig er ,Harangue" her brugt i den Betydning, det. har i det franske Sprog, og ikke i den, som Ordet ved en Forskydning nu har faaet i dansk Tale.) Den unge Grev Holsteins Jubel- tale udkom Aaret efter i meget smuk Udstyrelse, trykt i Waisenhusets Bogtrykkeri. Den er dediceret til Kongen og ledsaget af Hielmstiernes Svar samt af et længere latinsk Digt til Forfatteren af daværende Justitsraad, Generalprokurør B. W. Luxdorph. Talen angives paa Titelbladet udtrykkelig som holdt ,:n publico et freqventissimo consessu Societatis Regiæ Havniensis bonis artibus promovendis deditæ«.… Her- imod kunde det synes at stride, naar Luxdorph siger, at Taleren havde holdt sit Foredrag i en snævrere Kreds, (,pri- vato pariete clausus"), men at han nu vilde lade flere nyde godt af den og ved at udgive den tillod, at den fløj ud over Verden. At Luxdorphs ,privatus paries" alligevel betegner Videnskabernes Selskab, kan næppe betvivles og har sin For- klaring deri, at Selskabets Møder den Gang holdtes i Præsi- dentens Hjem i Stormgade (nuværende Nr. 10). Hvad der særlig hendrager vor Opmærksomhed paa denne Tale, er det her gengivne Billede, som i Kobberstik findes a en Så 15 VW L. 192 Si HorGer Fr. RØRDAM. HHH 2233 Et Møde i Vidensk. Selsk. for halvandet hundrede Aar siden - 193 anbragt paa Titelbladet til Bogen. " Det maa nemlig antages, at Billedet har været bestemt til at fremstille det Møde i Videnskabernes Selskab, ved hvilket Talen blev holdt — vel ikke paa den Maade, at vi her skulde have en Art Fotografi af Forsamlingen, men væsentlig i samme Betydning, i hvilken vi betegne Krøyers Billede som ,et Møde i Videnskabernes Sel- skab", altsaa en fri Komposition under Benyttelse af forskel- lige for Tegneren vejledende Realiteter, særlig Mødesalen i Grev Holsteins Palæ med dens Udstyr, Datidens Dragter, Parykkerne iheregnede, og vel ogsaa den Orden, i hvilken Medlemmerne indtog deres Sæder — ikke efter Alderen i Selskabet, men efter Rangforordningen. Om Portrætlighed tør vi paa Grund af Figurernes ringe Størrelse ikke udtale os — man kunde dog fristes til at tænke paa Holberg, naar man fæster Øjet paa den Skikkelse, der er anbragt inderst i Kanapeen. — I Busten med Underskriften' ,1//tus sub umbra" genkendes jo lettelig Kong Frederik V's Træk. Derimod lades vi i Uvished om, hvem de to ved Salens Ydersider anbragte Buster betegne; man maa jo snarest tænke paa et Par af Oldtidens Vismænd (f. Eks. Plato og Aristoteles). De paa Pillerne ophængte og ved Fgden af samme stillede Vaaben- skjolde ere saa utydelige, at det ikke er let at sige noget sikkert om dem. Efter hvad der kan skimtes paa de to først- nævnte Skjolde, maa man dog antage, at det er Kongens og Dronningens Vaabener (det danske og det engelske), saa meget mere, som Frederik V's Navneciffer ses anbragt over det ene af dem, i hvilket ogsaa 3 Løver og 3 Kroner kende- lig ere afbildede. Paa det Skjold ved Foden af Pillen til venstre for Tilskueren kan med Møje læses: Sigillum. Gimnasir Academici Altonensis. Supernis alimur virtbus?”. 7 For denne Læsning maa jeg takke Videnskabernes Selskabs Redak- tør, Hr. Professor, Dr. Visa. THOMSEN. » 194 Horcer Fr. RørDam. Paa det andet staar; foruden Emblemer og nogen nu ulæselig Skrift, Aarstallet 1662 (ikke, som det kunde se ud paa omstaaende Gengivelse, 1667). I dette Aar fødtes Johan Georg Holstein, den unge Talers Farfader, den, ved hvem Slægten v. Holstein fik fast Fod her i Landet. Forholder det sig rigtig, som formodet, at dette Skjold refererer sig til Familiens Historie, gælder det samme vistnok ogsaa det andet, og det kan da formodes, at den unge Grev Christian Holstein har faaet en Del af sin Uddannelse ved det af Kong Christian VI grundede Gymnastum Christianeum i Altona", og at dette Skjold mulig er et Hædersminde, ydet Sønnen af den højt ansete Statsminister, hvem Gymnasiets Oprettelse maaske for en Del skyldtes. — De paa Væggene i Salen anbragte brændende Lys i Lampetterne antyde et Aftenmøde, og det er da ogsaa bekendt, at Møderne i Videnskabernes Selskab den Gang lige- som nu holdtes om Aftenen. I selve Salen se vi en ung Mand, klædt i den Tids Sel- skabsdragt, staa og tale i nogen Afstand fra Bordet, om hvil- ket Medlemmerne have taget Sæde. Fæste vi Øjet paa disse, da bemærkes, at den Mand, der sidder nærmest ved Taleren, bærer Elefantriddernes Ordensbaand over Kjolen. Det maa altsaa vistnok være Selskabets Præsident, Grev J. L. Holstein, der siden Frederik V's Kroning (1747) bar dette Ordenstegn. Næst efter kommer to Dannebrogsriddere, ved hvilke man vel snarest maa tænke paa Greverne R. F. Lynar og Otto Thott. Derefter følger to Mænd i gejstlig Ordensdragt, sikkert Bi- 1 Dette ,Gymnasium academicum" var oprettet ifølge kgl. Reskript, dat. Frederiksberg 3. Febr. 1738. Fundatsen er dat. Christiansborg 11. Maj 1744 (ikke 24. Febr., som CGronhelm har, s. E. Holm, Danm. og Norges Hist. 1620-—1814, II, Tillæg, S. 102). Gymnasiet indviedes 26. Maj 1744 af dets Director, Consistorialraad, Professor Johan Adam Flessa, der siden udgav ,Kurze hist. Nachricht von der feyerlichen Einweihung des kånigl. academischen Gymnasii in der Stadt Altona" etc. Altona 1744, 4to. (Jvfr. L. H. Schmid, Versuch einer hist. Beschr. d. Stadt Al- tona. Alt. u. Flensb. 1747, 3. 248 ff.) For denne Meddelelse takker jeg Hr. Sognepræst A. T. JANTZEN. Et Møde i Vidensk. Selsk. for halvandet hundrede Aar siden. 195 skopperne Ludvig Harboe og Erik Pontoppidan, de eneste gejstlige Medlemmer, Selskabet den Gang (1751) havde, da den theologiske Professor Marcus Wøldike var død nogle Maaneder før Mødet. — De øvrige Medlemmer ere i civil Dragt. I alt er der 16 Mænd anbragte om Bordet, og det passer godt til det daværende indskrænkede Medlemsantal; thi om der end, særlig naar Æresmedlemmerne medregnes, paa den Tid har været nogle flere, som kunde have givet Møde. maa man dog antage, at det har hørt til de støre Sjældenheder, at flere end 16 Medlemmer paa hin Tid var samlede paa én Gang. og det har maaske ikke været Tegnerens Opgave at fremstille flere end det Tal, der sædvanlig var tilstede. Maatte det være mig tilladt at udpege, hvem jeg tænker mig som nærværende, saa vilde jeg, uden Hensyn til Rangordningen, nævne: L. Holberg (Æresmedlem), B. W. Luxdorph, B. Mållmann, J. F. Ramus, P. Horrebow, J. Langebek, T. Klevenfeldt, P. Kofod Ancher, H. Stampe, B. J. de Buchwald og Chr. Hee (ordinære Med- lemmer). Ved en Side i Forgrunden er anbragt to af Grev Holsteins Lakajer, disse i de Tider jevniig indflydelsesrige Personer, der ved tro Tjeneste undertiden banede sig Vej til ret anselige Stillinger i Samfundet. I Indledningen til Talen, der er påa meget sirligt Latin, bemærker Forfatteren, at da nu alle andre passende Emner til en Jubeltale saa at sige vare udtømte, havde han valgt at tale om de oldenborgske Kongers udødelige” Fortjenester af fremmede Nationer — ganske vist et, fra et nationalt Syns- punkt betragtet, mindre heldigt Valz af Emne, som dog laa Taleren nær nok, da han — som han ogsaa gjorde — kunde henvise til de. Velgerninger, danske Konger lige fra Christian IV's Tid af havde vist mod Medlemmer af hans egen fra Mecklenburg stammende Slægt. For øvrigt søgte han, om end i al Korthed, at gøre det mest mulige ud af Emnet ved bl. a. at henvise til, hvorledes Christian I var optraadt som Freds- - i 196 HorGer Fr. RørDam. mægler i Tyskland, hvorledes Christian IN havde understøttet de tyske Reformatorer og hjulpet den svenske Konge i Dacke- fejden; Christian IV havde antaget sig Protestanterne i Tysk- land; flere af de sidste oldenborgske Konger havde støttet fremmede Potentater med Hjælpetropper; Frederik IV havde sendt Missionærer til de fjerne Malabarer. Et paa forreste Side anbragt, for øvrigt meget raat udkastet Kort viser de Lande, hvortil vore Kongers Velgerninger havde strakt sig. I selve Talen bruges jevnlig, efter klassiske Mønstre, den antithetiske Form, for at vise de danske Kongers udmærkede Egenskaber, som naar Forf. siger: I Sandhed, de Folk ere at beklage, hvis Regenters Navne kun tjene til at fylde et tomt Rum i Tidsrækken, eller hvis Konger ere komne ind i Historien af samme Grund, som man opregner Oversvømmel- ser, Ildebrande og andre lignende Ulykker. ,At nos, o ter quaterque beatos"! Vi have haft Regenter, der kunne tjene til Mønstre for alle Statsstyrere, og hvis Navne ere ærede hos de fjerneste Folkeslag. Det fremlagte Eksemplar af Talen er af Forfatteren egen- hændig tilskrevet Luxdorph, der har forsynet det med et af de smukke og solide Bind, hvormed hans fortrinlige Bogsam- ling udmærkede sig, og med sit blandt Bogvenner vel kendte Bibliotheksmærke, Elefanthovedet med et Bundt Lynstraaler i Snabelen ", Det er dog ikke den eneste Tale, som den unge Grev Hol- stein har holdt i Videnskabernes Selskab. Aaret efter holdt han, opfordret af Medlemmerne, som han selv siger, en dansk »Sørge-Tale" over Dronning Lovise. Ogsaa den blev trykt og forsynet med det samme Titelbillede, som ovenfor er be- skrevet. Talen angives som ,holden udi det Kongelige Viden- 1 Den omtalte Tilskrift lyder saaledes: ,, Viro Generoso atque Illu- stri: Dro B. W. de Luxdorph, S. R. M. Consil. Just. et Generali Fisci Advocato, hæce infantissimæ Oratrunculæ Ectypa in Amicitiæ Tesseram devovet Christianus Comes ab Holstein in Lethra.” 8 Et Møde i Vidensk. Selsk. for halvandet hundrede Aar siden. 197 skabernes Selskabs" offentlige, høianseelige og talrige Forsam- ling den 28. Februarii 1752«. Den er ligesom den foregaaende tilegnet Kong Frederik V og indledes som denne med en Hen- vendelse (captatio benevolentiæ) til Selskabets Medlemmer, hvori Taleren bl. a. ytrer: »Høistærede Herrer! dersom ei mit udi dette Høipriselige Selskab offentlig givne Løfte forbandt mig selv dertil, da over- lod jeg gierne til en anden ved denne sørgelige Leilighed at faa Ordet, og selv udi Eenrum gav min retmæssige Gremmelse Gehør, som vi alle have tilfælles med tvende Store Konger; og fem mægtige Riger?, ja! jeg tør sige med den hele ret- sindige Verden." ,0! hvor uendelig en Forskiel er der ikke imellem den Tale, jeg for mere end et Aar siden haver havt den Ære at holde udi denne Forsamling, og den, jeg paa nærværende Tiid skal fremføre. Jeg seer ingen Liighed imellem dem uden denne, at de begge ere udtalede udi eet og det samme priis- verdigste Selskab, og af een og den samme slette og u-øvede Orator. For Resten fremkom hin ved den allerglædeligste, denne derimod ved den allersørgeligste Leilighed. Den gang talede jeg med en Jubel-Glæde; nu maa jeg betiene mig af en Jammer-Tone. Den gang maatte det gamle Rom laane mig sit 'Tungemaal, til at fortælle vores ligesaa gamle som gode og lyksalige Konge-Stammes uglemmelige Fortienester, endogsaa iblant de længst bortliggende Folk; hvis meer end Krone-verdige Afkom i vore Tider glimrer påa næsten alle Europæiske Troner: nu derimod vil mit nedslagne Sind neppe 1 Molbecb antager (Vid. Selsk. Hist, S. 122). at Betegnelsen ,det Kgl. Videnskabernes Selskab? først forekommer i en kgl. Kabinetsordre af 1776, medens Selskabet tidligere kaldtes Videnskabernes Societet eller Collegium, eller, som der staar paa den første Række af Skrifterne: ,Det kjøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabernes Elskere". Oven- nævnte Titel viser dog, at det nu brugelige Navn er betydelig ældre. 2? Kongerne af Danmark-Norge og England. 3 Danmark, Norge, Storbritanien, Frankrig og Irland (disse fem Riger nævnes i Dronning Lovises Titel paa Sørgetalens Titelblad). 9 198 HorGer Fr. RØRDAM. tillade mig i mm Moders Maal! at nævne noget lidet om den deiligste Green, der er udspiret af dette, Gud give! uvisnelige Stamme-Træ. — — — O! kunde jeg ikkun sige det, jeg tænker. " Hvor vilde jeg da ikke paa engang med livagtige Farver afmale Dydens og vor Himmelkronede Danner-Dagmars liige livsalige Billede! — — Imidlertid vil jeg dog forsøge, hvad jeg formaaer, og med blabbrende Tunge stamme noget lidet om Vores af Fødsel store, i Live større, men i Døden største Louise. Hertil udbeder jeg mig denne Høianseelige Forsamlings gun- stige og gode Taalmodighed." Efter saaledes at have angivet sit Emne, tager Taleren sit Udgangspunkt fra den brugte Betegnelse af den afdøde Dron- ning som den store, og begynder selve Mindetalen med følgende Ord: »Aldrig er noget Tilnavn mere bleven brugt og tillige mis- brugt, end: det Tilnavn den store. Nesten alle Riger, alle Tider og alle Tungemaal synes at have indgaaet en Forening om at betiene sig af denne prægtige Titel, til at distinguere de Personer, hvilke de enten i levende Live med eller imod deres Villie gave et Fortrin for andre, eller efter deres Død i Aarbøgerne vilde have ophøiet over andre. — — — Sandelig, dersom det var noget stort at ødelægge Lande og Riger, at forvandle de mest blomstrende Stæder til Steen-hobe, at ud- øse strømme-viis uskyldigt Menneske-Blod, at beherske med Grumhed utallige ulyksalige Nationer, og igien med langt større Grumhed at beherskes af sine egne Laster; da kunde de fleste af disse saa kaldte Store fortiene saa anseeligt et Prædikat. Men skulde deres Storhed udmaales efter Dydens usvigelige Alen, da er det at befrygte, at de til største Deelen ] Saaledes udtrykker Forfatteren sig sikkert med Forsæt, af Hensyn til at hans Moder var en dansk Kvinde, medens Faderen var tyskfødt. 10 Et Møde i Vidensk. Selsk. for halvandet hundrede Aar siden. 199 vilde komme til at skille sig ved deres ufortiente Ære-Titel, og derimod nødes til at antage Navn af det menniskelige Kiøns Fiender, ja neppe holdes verdige til at hede Menni- sker.” Som Modsætning til denne i saa kraftige Træk afmalede falske Storhed fremstiller Taleren derpaa den afdøde Dron- ning, der havde gjort ,vor Nordiske T'itum lykkelige, som et Mønster påa den sande Storhed baade i hendes Liv og i hendes Død, idet han stærkt fremhæver følgende Træk fra hendes Dødsleje: »Da Hendes Majestæt blev erindret om at berede sig til Døden, kunde hun med en forundringsværdig Rolighed give det heroiske Svar: Skulde jeg nu først berede mig til Døden, da vilde det-maaskee blive for sildig; certelersmoret jeg trane Aarh arver lagt Vind påa. Et Svar, der med gyldene Bogstaver burde hamres i i Tidens Minde, for at tiene til deres Beskiemmelse, der for at synes klogere end andre, blive ryggesløse, og lade sig af skammelige Vellysters Strøm bortrive, indtil de hovedkuls styrtes i Evighedens bundløse Hav.” Talen, der udkom i en overordentlig smuk Udstyrelse (i stor Kvart), er ledsaget af en Række danske Æredigte til Forfatteren af forskellige litterære Personligheder. Deriblandt indtager et længere Digt (dat. Kbhvn. 2. Maj 1752) af Sel- skabets Medlem T. KrLevenrenDnt den første Plads som ,Til- skrift til Høy- og Velbaarne Herre, Hr. CHRISTIAN Greve af Holstein-Ledreborg, Deres Kongelige Majestets høyst-betroede Lehn-Secretairf. Det er ellers fra helt andre Sider end den poetiske, vi kende Klevenfeldt, særlig som den passionerede Samler, navnlig af Bidrag til den danske Adels Historie; men det lader til, at han heller ikke har savnet Evne til metrisk Behandling af Sproget. Jeg skal tillade mig at anføre en lille Prøve: 11 200 HorGer Fr. RØRDAM. Herr Greve! Lærdes Haab og Fryd, Søn af saa stor en Fader, Du Dine Fædres Arve-Dyd Og Fodspor ey forlader ; Dim Ungdoms første For-Aars Spring Dig spaade Held og Lykke, Da i de Lærdes Cirkel-Ring Du giorde Mester-Stykke ; Da Du blev seet og hørt og kient I sidste Jubel-Glæde Som den, der havde da fortient Et Lærdoms Høye-Sæde; Vi saae da alt Din Tinding grøn I fulde Blomster-Knoppe ; Men nu, som Viisdoms Ægte-Søn Du groer til Pindi Toppe. For at vise den unge haabefulde Greve i det fulde Lys giver Klevenfeldt derpaa en lidet smigrende Skildring af den unge Adels, ,de forkerte Junkeres" sædvanlige Færd, idet han bl. a. tiltaler dem saaledes: Forkierte Junker, Landets Skam, Og Tidernes Vanære! Åsgt paa Grev Horstein; Du af Ham Kan andre Noder lære; Forstaaer Du ikke Rommer-Sprog, Naar vores ØRhetor taler, Saa læs 1 denne Danske Bog, See saa, hvor høyt Du praler; See hid, hvor Grevens Laurbær gror blant Mirten og Cypresse ; Hand alt i Phæbi høye Chor Kand siunge Høytids Messe: Hvad Under? Du for Suus og Duus Nep” har til Bogen lugtet, Men i Epaminondæ Huus Er Hand til Dyd optusgtet. 12 Et Møde i Vidensk. Selsk. for halvandet hundrede Aar siden. 9201 Ogsaa den Mand, der som Lærer for Grev Christian Hol- stein til en vis Grad havde Æren for, at han i en saa tidlig Alder! kunde optræde som Taler i Videnskabernes Selskab, den siden berømte Folkeretslærer og Skribent Martin HiBneRr, har ledsaget sin ,Vens og Velynders" Tale med nogle ,,Lyk- ønsknings- og Afskeeds-Tanker?”£, I disse har Lærdommen dog taget Magten fra Poesien. En Prøve af hans ,Skialdre- Sang og Hierte-Digt" skal derfor ikke her meddeles. Men har det ærede Selskab mulig fattet nogen Interesse for den unge, tidlig modne Søn af vort Selskabs første og mangeaarige Præsident, den ogsaa af Staten højt fortjente Grev J. L. Hor- STEIN, Vil det maaske findes passende, at jeg til Slutning meddeler en kort Udsigt over hans Løbebane. I de samme Dage, Gehejmeraad JoH. Lunv. Horstewn (da endnu ikke Greve) overtog den indflydelsesrige men ogsaa anstrængende Post som Oversekretær i det danske Kancelli, fødte hans Hustru, Fru Henvie Vind, ham (10. Maj 1735) en Søn — den eneste — der i Daaben opkaldtes efter Kong Curistian VI, Faderens store Beskytter og Velynder. Faderen var en meget religiøs Mand, men satte tillige stor Pris paa Lærdom. Efter disse to Linier er den af Naturen vel be- gavede Søns Opdragelse og Undervisning kendelig foregaaet under det fædrene Huses Paavirkning og den tidligere nævnte Martin Hubners Vejledning. Det er formentlig ovenfor gjort sandsynligt, at det unge Menneske, formodentlig ledsaget af Hibner, har besøgt det akademiske Gymnasium i Altona, ligesom hans Fader i sin Tid havde tilbragt nogle af sine tidlige Ungdomsaar under Studier i Hamborg, vejledet af an- sete Lærde, som da levede der. — Ved 16 Aars Alderen blev Christian Holstein ansat som (ulønnet) Sekretær i Kancelliet: 1 Da Chr. Holstein holdt den omtalte ,Sørge-Tale" var han endnu ikke fyldt 17 Aar. 2 Hiibner stod da rede til at foretage en længere Udenlandsrejse; der- til sigte ,Afskedstankerne". 19 3) 2092 HorGer Fr. RØRDAM. 1752 blev han Lenssekretær og 1753 tillige Assessor i Kancelli- kollegiet. Som Søn af en saa formaaende Mand som J. L. Holstein laa Vejen til de højeste Embedsstillinger aaben for den unge Greve. Imidlertid er det et godt Vidnesbyrd om hans Karakter, at han den 31. Jan. 1754 underkastede sig en Eksamen i Retsvidenskabens vigtigste Discipliner, deriblandt ogsaa i dansk og norsk Ret. Det bemærkes, at flere af Ministrene vare tilstede ved Prøven, og at han besvarede de forelagte Spørgsmaal til almindelig Tilfredshed!. Samme Aar — altsaa kun 20 Aar gl. — blev han Assessor i Højesteret og fik 1755 Kammerherrenøglen. Uden at opgive sin Stilling i det danske Kancelli blev han 1762 Direktør i Generalpost- amtet og s. A. Medlem af Direktionen for Waisenhuset og af Missionskollegiet, i hvilket hans Fader var Præses, ligesom Farfaderen, Gehejmeraad J. G. Holstein, i sm Tid ogsaa havde været. Efter Faderens Død i Januar 1763 overtog Christian Holstein Lensgrevskabet Ledreborg. 1766 fik han det hvide Baand og Ordenen de VUnion parfaite. 1768 blev han Over- hofmester hos Dronning Caroline Mathilde med Gehejmeraads Titel og fik 1769 Overstaldmesters Charge hos Dronningen. Struensees Omvæltninger skød ham 1771 ud af Kancelliet; men efter Hofrevolutionen 1772 blev han Overhofmarskal og som saadan Medlem af Direktionen for det kongl. Theater. 1774 Gehejmekonferensraad. 1780 Overjægermester. 1783 Ridder af Elefanten. Han døde 15. Juni 17997, Det er dog ikke denne glimrende Løbebane, der har hen- 7 Bisching, Nachrichten von dem Zustande der Wissenschaften u. Kinste in den Kånigl. Dånischen Reichen u. Låndern. I, 445. 2 Meddel. fra det Kgl. Gehejmearkiv 1886—88, S. 122. 142. Dansk biogr. Lexikon. VIII, 25. En stor Sorg ramte Grev Christian Holstein paa hans ældre Dage, da hans ældste da levende Søn, Stamherren til - Grevskabet, Johan Ludvig Holstein, den 14. Decbr. 1789 døde ,i sin Alders 20de Aar, formedelst en ulægelig Byld ved sit Luftrør i Halsen" (s. And. Mølleskou, Klage-Prædiken, holdt i Ledreborg Kirke. Kbh. 1790). Ved denne Lejlighed fremhæves Faderens ,rare Tro, Christendom og Gudsfrygt", der formentlig vilde hjælpe ham til at bære Tabet. 14 Et Møde i Vidensk. Selsk. for halvandet hundrede Aar siden. 903 draget vor Opmærksomhed paa Grev Christian Holstem, men den Omstændighed, at han i 16 Aars Alderen i Videnskaber- nes Selskab har kunnet holde de to nævnte Taler, der utvivl- somt vidne om en mærkelig Begavelse og Udvikling hos et saa ungt Menneske, en Udvikling, der sikkert staar i nært Forhold til den sædelige og religiøse Alvor, der herskede i det Hjem, fra hvilket han var udgaaet. 1 oe HI BRA DE HE bots eænd & hd 5 ede bin rrrob Lar AM iommkolindbsikebdar HERE TFS REDEN ET STE SESSETARE Sorter : Vrå Jada geni ESSEN SYDEN Sikken ud iktol hele nende sele» 30 grine DN Trak foles: FB -: Bferahosinsrastdroteeniviygd rn IR nn, dask ør mo sk Mange: se hellig | Mlnssin vare Af Sell ygu Forord VE 5 Å Sa" i lars gj Va RRS NYT. n NE ke: ik i HINetry ul Få 1ONNG VERS YA SER LAN AR ETT SUR STEL SNE SERR DDD SÆL EN steg SAMLERE we 3 Ø rar i É i =i i; "| ALE F VE " z g " .£ " GEC ERE Kun Ny (4 £ 5 FSR LÅ SA SPISE FALLS vig (en MS YA A SE ANTALST "USR : Ga i BE. ajuiet ig & AX. Morllens ejerne (Valse hu MON ( 7 É mr y SAN, å ; En sig , 1 s Nadrosr0] i. ENE MI "RE MITTE ur Mrs: i X | dl " me, N | ' i skin i i É Boat SR BSA 0 0 Moe Kr FAR ( nm i ifl VU BEL i p i" MEL TU RER" AR GEERT icre j | fi i j ED nm KL. SAN « UKA j . i TIL ØE hint RR TRE NKT TADRE på ; æres le Fraå E i É TUD UR lt ANN EEN ig i (EN es LAS TØJ ' LE p £: in ture g romeo i ig % g — z OLIE NG 4 rr f 137 (oE -Å fa Uj ON 5; == y tel. i f æn rene må fi å mm / gg RE RB å VW ONDERE se NETTET nT fø | ' m Hi i SNO i oØ NME le ROR væsen Ask me NA FRK tel N i. ø" Gl z ER HL Ts vi id HR AN ve RTAS RER HULTOT SE 2 ME 5 sr JUN i UR NERE fr MAL Kr Aaker AES, bo SJAL SEER Es bp i i i i 3 g Sr VED Ford AEG SD. " es REGA Øe her TIN URLÅRERER Og i DE i k ; k É : så i” bak "Te ed res sat i fot øinre | KR snnrgld in SI. ir i: ANE TR 2 ON MON RR me fravige Alter ole oe. Trey, 4989 RdØERER NE: i Ade Øde 5 Fre bule sell TU REV ØR ilyke rr Bh UAE Ø g: MR øer KRAN me ken ÅRE I Koadsnatrene Karkee. | EL, Møbel rer onee ANER Don yo, ( fri. Ur te rom vige ” i” aan MT BA en L50 OVERSIGT OVER DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER. 1901. NY 6 UNIPOLARE ELEKTRISKE STRØMME I EN ELEKTROLYT ; AF C. CHRISTIANSEN (MEDDELT I MØDET DEN 13. DECEMBER 1901) S 1. Indledning. st Au at undersøge Polarisationens Indflydelse påa Kvæg- sølvets Overfladespænding i Elektrolyter bemærkede jeg, at den elektriske Strøms Styrke under visse Omstændigheder holdt sig uforandret, skønt den elektromotoriske Kraft under- gik store Forandringer. Det forekom mig, at der her forelaa en tilsyneladende Afvigelse fra Ohms Lov, som det vel var værd at undersøge nøjere. Resultatet deraf er Indholdet af nærværende Arbejde. For at lette Forstaaelsen vil jeg allerede her omtale nogle af de vigtigste Resultater, som jeg derved er kommet til. Man opløser et Gram salpetersurt Kvægsølvforilte i 1000 Ccem. normal Salpetersyre. Der sendes en elektrisk Strøm gennem denne Opløsning, som Elektroder anvendes Kvægsølvoverflader. Denne Blanding kan lede Elektriciteten paa to Maader. Strøm- men kan gaa igennem Salpetersyre, den vil da først opstaa, naar den elektromotoriske Kraft har naaet en vis Værdi P, som efter re Branc! er 1,69 Volt. Over dette Punkt vokser ! LE Branc: Ostwalds Zeitschrift Bd.8, p. 315, 1891. D. K. D. VID. SELSK. OVERS. 1901. 1 16 906 C. CHRISTIANSEN. Strømmen jævnt med den elektromotoriske Kraft. I Fig. 1, hvor Abscisserne ere den elektromotoriske Kraft V, Ordinaten Strømstyrken 7, er denne Strøm antydet ved PA. Men Strømmen kan ogsaa gaa gennem Kvægsølvsaltet; i dette Tilfælde faas ingen Polarisation ; den vil altsaa fremstilles ved en Linie OB gennem Begyndelses- punktet. Denne Strøm vil dog påa Grund af den ringe Mængde Fig. 1. Kvægsølvsalt være ganske for- svindende. Derimod kan der fremkomme en langt stærkere Strøm OC, som gaar gennem Salpetersyre. Denne Strøm vil vel udvikle Brint ved Kathoden, men denne Brint vil udskille Kvægsølv af Kvægsølvsaltet, hvorved Polarisationen ophæves. Forholdet er analogt med de af FREUDENBERG! studerede Ad- skillelser af Metaller ved Anvendelse af Strømme med lav Spænding. Det viser sig nu, at de to Strømme OC og PÅ virkelig iagttages, den første naar Spændingen er meget lille, den an- den naar den er over 1,69 Volt. Men foruden dem kan der fremkomme en tredje Strøm, som i Fig. 1 er fremstillet ved Linien DE, der næsten er parallel med Abscisseaksen, dog i Reglen svagt stigende med den elektromotoriske Kraft. Strøm- styrken bliver da fremstillet ved den brudte Linie ODEA. Den til DE svarende Strømstyrke kaldes i det følgende den unipolare Strøm og betegnes med w. Den unipolare Strøm opstaar paa følgende Maade. Lad os anlage, at en svag elektromotorisk Kraft, f. Eks. et Daniells Apparat, har frembragt den ved C antydede Strømstyrke 7. Naar man nu holder den elektromotoriske Kraft konstant i længere Tid, vil man bemærke, at : aftager først langsomt, senere hurtigt; næsten pludseligt synker den da ned til en 1 FREUDENBERG: Ostwalds Zeitschrift Bd. 12, S. 95, 1893. 9 pÉ4 Unipolare elektriske Strømme i en Elektrolyt. 907 mange, ofte tusinde, Gange ringere Værdi u. Aarsagen hertil er, at en ganske ringe Del af den Brint, som udvikles ved Kathoden, polariserer denne; derved opstaar en elektromoto- risk Kraft p, som vokser jævnt. Er den ydre elektromotoriske Kraft V, saa vil den elektromotoriske Kraft, der frembragte Strømmen wu, være V—p, og man har da V—p —ru, idet r er Modstanden. Forøges nu V, vil p vokse, men Y—p holder sig konstant, altsaa ogsaa u. Al den Brint, som udvikles af Strømmen %, anvendes til Reduktion af Kvægsølvsalt. Spørges nu, hvoraf afhænger den unipolare Strøms Styrke, giver Forsøget følgende Svar: 1... Den er uafhængig af den elektromotoriske Kraft. 2. Den er uafhængig af Modstanden. 3. Den er proportional med Mængden M af Merkuronitrat i Literen. 4. Den er uafhængig af Anodens Overflade. 5. Den er proportional med Kathodens Overflade $. Naar C betegner en Konstant, have vi altsaa: u = CMS. Vi kunne forstaa dette saaledes: I det væsentlige vil % afhænge af Forholdene ved Kathodens Overflade. Den af Strømmen wu i Tidsenheden udviklede Brintmængde er propor- tional med uw, vi sætte den lig Au. En tilsvarende Mængde Kvægsølv skal uddrives af Kvægsølvsaltet og maa altsaa ved Diffusion eller lignende føres til Kathoden i samme Tid; denne Mængde maa være proportional med M og med $S; vi sætte den derfor lig BMS. Er nu baade Brint- og Kvægsølvmæng- den udtrykt i Ækvivalenter, fåas, at Au == BMS: hvorved vi komme til det angivne Udtryk for vw. Jeg skal nu gaa over til at omtale de Forsøg, der tjene til at bevise de her fremsatte Paastande. 9208 C. CHRISTIANSEN. S 2. Forsøg med fortyndet Salpetersyre. Karret Å har en Diameter af 5,2 Cm. BB ere to foroven udvidede Glasrør, hvis indre Diameter er 1 Cm. foroven. De fyldes med rent Kvægsølv. AÅ selv fyldes med 100 Ccm. af en Elektrolyt. Gennem Platintraadene a og 2 kan der sendes en Strøm fra Ostwalds Maale- bro, der fik Strøm fra 3 Akkumulatorer, gennem denne Elektrolyt. Strømmens Styrke maales paa et Milliampéremeter fra Siemens og Halske, hvis Angivelser kontrolleredes ved at benytte bekendte Modstande og maale Spændings- forskellen ved deres Ender. Spændingsforskellen mellem a og 2 maaltes ved et Elektrometer, som gav et Ud- slag af 25 Mm. for Latimer Clarks Element. Udslagene til begge Sider iagttoges. Først prøvedes Salpetersyre af forskellige Koncentrationer, hvilket gav følgende Resultater: Tabel I. 1[300HNO, 110HNO, 1/1, HNO, Hg i eeR] Milli- 7 Milli Volt Færd Volt EG Volt ampere 0,01 | 0,591 | 0,01 ge 0,02 | 0,592 | 1,182 "0,05 | 1,175 0,13 | 1,742 | 0,35 | 1,680 | 0,72 | 1,561 0,01 | 1,181 |" 0,04 0;s2 12,095 || 11,60 |;1;829 || 12,21 | 1,623 3,00. |. 1,911. | Ds. TA 721] SA 64 083 | 557 |. 1.676 1,65 | 2,396 3,77 | 1,651 3,65 5,00 | 3,449 || 9,88 | 2,167 "1166 | 1,716 | | | | 3,036 || 6,75. | 2,062 7,96 ! 1,702 Paa Grundlag heraf ere Kurverne (Fig. 3) tegnede, Polari- sationens Virkning træder tydeligt frem, men Strømmen kom- mer dog ikke pludseligt; det er vel Depolarisationen, som Å . Unipolare elektriske Strømme i en Elektrolyt. 209 frembringes dels af den i Salpetersyren indeholdte Ilt, dels af Salpetersyren selv, der forhindrer dette. axgduret [I S. 3. Forsøg med Merkuronitrat i normal Salpetersyre. Jeg kommer nu til Forsøgene med Opløsninger af salpeter- surt Kvægsølvforilte i normal Salpetersyre. De gave følgende Resultater : Tabel Il. Mn 1 Gr. 2 Gr. 2 Gr. 4 Gr. 8 Gr. fæ 3. | 1000 Ccm. "i 1000 Ccm. "i 1000 Ccm. "i 1000 Cem. "i 1000 Ccm. Milli- | UA g | Volt Br) Volt Age Volt ære Volt fad! Volt ampére | Volt |ampére! 0,02 | 0,592 | 0,20!0,037 || 2,86 | 0,053 | 0,38/0,527 || 5,50 | 0,057 | 3,00 |0,029 0,05 |1,175 | Q9;13/0,103)) 4,32 0,066) 0,40|1,089 |! 6,70| 0,072 | 4,45 0,034 0,72 (1,561! 0,11/0,180! 5,50/0,080!! 0,88/1,523!! 7,80 0,083 | 5,60 0,046 2,23 |1,623 | 0,12 0,283 || 6,68 |0,104 || 2,30/1,597) 9,10|9,097 || 6,85 |0,054 3,77 |1,651 | 0,31/0,336 | 3,84/1,638) 3,85/1,630) 5,00|1,614 || 8,82 0,066 5,57 |1,676)' 0,12/0,392 || 5,61 |1,664 | 5,62/ 1,651 || 13,7 | 0,094 |" 10,27 "0,083 7,96 |1,702 | 0,11/0,452 | 7,98 | 1,680 |" 11,68 | 1,709 | 18,3 | 0,132 " 13,06 0,112 11,66 /1,716 || 0,11 10,575)! 11,65" 1,720 || 17,80 1,752 | 17,8 | 1,716 || 18,2 |0,166 | 0,16) 1,144 || 17,8 | 1,750 || 34,6 | 1,877) 34,8 | 1,807 || 50,8 |0,223 0,78 | 1,559 || 34,8 | 1,872 || 62,0 | 2,029 | 27,2 10,132 2,22 | 1,628 || 62,6 |2,031 113,6 | 2,282 1 50,8 |0,332 5,54 |.1,682 115,2 | 2,293 | | | 34,5 |1,859 | 7,93 11,702 | 63,4 |1,973 | 11,61 | 1,728 | 1. 50,8 |0,228 210 G. CHRISTIANSEN. Til denne Tabel bemærkes følgende. Med 1 Gr. Kvægsølv- salt i 1000 Ccm. normal Salpetersyre, er Strømmen omtrent konstant og lig 0,11 Milliampére indtil omtrent 1 Volts Spæn- ding; derefter stiger den hurtigt, og Opløsningen forholder sig fra nu af ligesom normal Salpetersyre. Dette ses ogsaa af Fig. 4, hvor den tilsvarende Kurve er betegnet med 1. ododwel Tr Der er anført to Forsøgsrækker med 2 Gr. Kvægsølvsalt i 1000 Ccm. normal Salpetersyre; i den første begyndtes med lav Spænding, i den sidste begyndtes med den høje Spænding 9 282 Volt. Man ser af den første Række, at Strømstyrken er nogenlunde proportional med den elektromotoriske Kraft indtil en Spænding af lidt over 0,1 Volt. Derefter springer Spæn- dingen pludselig op over 1,6 Volt, medens Strømstyrken sam- tidig synker. Det er Polarisationen, der nu viser sig, idet der nu udvikles Brint ved den negative Pol. Det er i alle Tilfælde Salpetersyren, der leder Strømmen, men i de første Forsøg 6 Unipolare elektriske Strømme i en Elektrolyt. 911 reducerer Brinten Kvægsølvsaltet og udskiller Kvægsølv ved den negative Pol; derfor mærkes ingen Polarisation. Idet nu Strømstyrken vokser, bliver Brintudviklingen for stærk og kan ikke ophæves af Kvægsølvet. Strømmen forløber derefter ligesom med normal Salpetersyre. Gaar man derimod fra høje til lave Spændinger, faas den anden Forsøgsrække, ved hvilken Strømmen først gaar som ved Salpetersyre, men ved lavere Spændinger bliver større; tilsidst holder den sig næsten konstant mellem 1 og ”/2> Volt. Vi have i dette Tilfælde 2 Kurver, som i Figuren ere betegnede med 2. Overgangen fra den ene Kurve til den anden kan foregaa ganske uregelmæssigt, som Forsøgene med 4 Gr. Salt i 1000 Ccm. Salpetersyre vise. Med 8 Gr. Salt i 1000 Ccm. Salpetersyre maa der en meget stærk Strøm til for at fremkalde Omslaget. De tilsvarende Kurver ere i Figuren betegnede med 4 og 8. Kurven for normal Salpetersyre er betegnet med 0. S 4. Unipolariteten. I de hidtil omtalte Forsøg vare Elektoderne to lige store Kvægsølvoverflader; i dette Tilfælde er Strømstyrken uafhængig af Strømmens Retning. Men naar de to Elektroder ere ulige store, viser Unipolariteten sig tydeligt for Spændinger, der ere mindre end Polarisationens elektromotoriske Kraft. A,B, C ere 3 Glasrør, hvert 6 Mm. i indre Dia- meter, de ere indsatte i en Korkprop, som lukker det vide Glasrør D forneden. 4, B, C ere for neden lukkede med smaa Propper, igennem dem. gaa Platintraadene z, 2, 7. Rørene fyldes. med Kvægsølv, hvorpaa der hældes en Opløsning i D, som indeholder 2 Gr. Merkuronitrat i 1000 Ccm. normal Salpetersyre. | Den elektriske Strøm dannedes og maaltes paa følgende Maade. E (Fig. 6) er et Akkumulatorbatteri bestaaende af tre Akkumu- 7 919 C. CHRISTIANSEN. latorer. F'" er Ostwalds Maalebro. Fra denne føres Ledninger dels hen til et Siemensk Voltmeter $, dels til Rheostaten T'. Derfra gaar Strømmen gennem det ovenfor omtalte Apparat D samt gennem et d”Arson- vals Galvanometer G, som shuntedes efter Omstændig- hederne med 1 til 4 Ohm. I de Forsøg, som nu skulle omtales, betyder en Enhed af Udslaget 0,7x 10—6 Am- pére. For at se, hvilken Ind- Fig. 6. flydelse Anoden har paa Strømstyrken for en given elektro- motorisk Kraft V, gjordes C (Fig. 5) til Kathode, medens enten A eller B eller ogsaa baade A og B gjordes til Anode ved at forbinde a og 2 med hinanden. Tabel III. Forsøg over Anodens Indflydelse paa Strømstyrken. V Ar Aroø- BB AG AGE BI" BB" VA og BI NER byd bs Tror ob |mam gl | ang a 194 le 172 4] 179: | 16951466 (1164 | 16650 FEER 0,60 SNORE HET SEE Sa 180 mr Be 75 re 180 0,80 245 + 200 201 199 191 | 193 heler 195 1,00 240 220 212 210 208 | AO 208 210 Ved disse Forsøg begyndtes med den lave Spænding og sluttedes ved den højeste, derpaa gik jeg den modsatte Vej og saaledes videre. Den første Række med A til Anode giver en noget stærkere Strøm end de følgende. Man ser, at Strøm- men er uafhængig af Anodens Størrelse, efterdi A og B for- bundne give samme Strøm som Å eller B alene. Gøres derimod C til Anode, 4, B eller begge tilsammen til Kathode, gaar det anderledes, som følgende Forsøg vise. 8 Unipolare elektriske Strømme i en Elektrolyt. 913 Tabel IV. Forsøg over Kathodens Indflydelse paa Strømstyrken. V A |4AogB! B |AogB| A Ave B| B Volt | | Our 137 | 2831145 278 +] 196 "| rose 0,60 | 144 310 156 | 306 140 298 0,80 | 150 320 161. 310 146 308 1,00 | 149 328 168 320 150 311 | 153 Man ser, at Kathodens Størrelse spiller en vigtig Rolle, A og B tilsammen giver en Strøm uw, der i Reglen er lidt stærkere end Summen w' af de Strømme, A og B hver for sig give. Forskellen u—u' findes at være i Middel: V = 0,40 0,60 0,80. 1,00 Volt u—u! =— Å 8 ” TI eller omtrent 2 pCt. af den maalte Størrelse. Jeg erstattede dernæst de lige vide Rør A og B (Fig. 5) med to andre, af hvilke det ene, som jeg vil kalde A4', havde en Diameter af 12 Mm., medens det andet, B', havde en Dia- meter af 1,2 Mm. Forholdet mellem deres Tyværsnit var alt- saa som 100: 1. Tabel V. Tabel VI. Forsøg over Anodens Ind- Forsøg over Kathodens Ind- flydelse paa Strømstyrken. flydelse påa Strømstyrken. LED arb: an 6 Sl ran tee se HDL E. ! 3 ! | i ! Volt | Volt 0,40 | 125 | 124 On MEST O SES DE g 390 0,60 | 142 | 140 eo fade + af | 8 | 400 DEG ga 1 rad hate 0, 0,81 | 410 8 ill aned HENT 1;00 | 170 | 170 Lår | 450 nn Eg bre Tabel V viser klart, at Anodens AÅreals Størrelse er uden Indflydelse. Derimod træder Kathodearealets Indflydelse klart 9 914 G. CHRISTIANSEN. frem af Tabel VI. Man kunde vel have ventet, at Forholdet mellem Udslagene skulde have været lig Forholdet mellem Rørenes Tværsnit, men hertil maa bemærkes, at Kvægsølv- Overfladen i det snævre Rør er stærkt krummet, medens den største Del af Overfladen i det vide Rør næsten er plant. S 5. Kvægsølvsaltets Indflydelse. Det er sagt i Indledningen, at Strømstyrken er propor- tional, i hvert Fald tilnærmelsesvis, med Mængden af op- løst Merkuronitrat. Til Bekræftelse herpaa anføres følgende Forsøg. Der dannedes 3 Opløsninger Merkuronitrat i ?/x normal Salpetersyre; de indeholdt henholdsvis 1, 2 og 4 Gr. Merkuro- nitrat i Literen. Galvanometret shuntedes henholdsvis med 4,2 og 10hm. Under disse Omstændigheder skulde Udslagene være de samme, hvis Strømstyrken forholdt sig som Kvægsølv- mængden i Literen. Kathoden var et med Kvægsølv fyldt Glasrør med 6 Mm. Diameter. Tabel VII. ”/, normal Salpetersyre. Shunt | Volt | 1,382 | 1,20 | 1,00 | 0,80 | 0,60 | 0,40 | i | ng Er 4 | 1 Gram Salt i Literen | 270 145 115 108 100 94 9 | 9 Gram Salt i Literen | 80 | EST go 0 as Eos 1 | 4 Gram Salt i Literen | 155 | 131 | 123 | 123 103 I den følgende Forsøgsrække var Merkuronitratet opløst i normal Salpetersyre. Kathoden var et Glasrør fyldt med Kvægsølv, Rørets Diameter 6 Mm. De undersøgte Opløs- ninger indeholdt. henholdsvis 4, 2, 1, Y2 Gr. Kvægsølvsalt i Literen. De anvendte Shunter vare 1, 2,4, 4 Ohm. Ved 10 Unipolare elektriske Strømme i en Elektrolyt. 915 Forsøget med normal Salpetersyre selv anvendtes 4 Ohm som Shunt. Tabel VIII. Normal Salpetersyre. Shunt Volt i KEY kla toga Dat GS VER 0 ST | 0,61 | 0,40 en ERE Færre ET Ea 4 "NHNO, ra are 0 HR da he ERE 7] ARTE Gr "Salt Literem (87 160 40 74847 UR T8B RENE ner SNE] KHR HR ERS ge 99 TEE BNI D So gØR 133 40 SE gr g flage Ti ØR JE SAGA SOS 139" 433 | 1321131 Erindres det, at der i Forsøgene med de tre sidste Opløs- ninger shuntedes med Modstande, der forholdt sig omvendt som den opløste Saltmængde, medens Shunten var den samme i de 3 første Forsøgsrækker, ser man, at Strømstyrken til- nærmelsesvis forholder sig som Saltmængden; men det er dog tydeligt, at Strømstyrken vokser noget stærkere end denne. Det samme fremgaar iøvrigt ogsaa af Tabel VI. S 6. Salpetersyrens Koncentration. Sammenlignes Forsøgene i Tab. VII og VIN, ser man, at Udslagene ere omtrent de samme for samme Mængde Kvæg- sølvsalt i Literen. Strømstyrken viser sig her at være uaf- hængig af Syremængden. Det samme har jeg fundet bekræftet ved: videregaaende Fortynding af Syren. I efterfølgende Tabel er angivet Udslagene for Opløsninger af 1 Gr. Merkuronitrat i en Liter fortyndet Salpetersyre, som var henholdsvis "/1, 1/2, 1/4, 1/8 og 1/16 normal. Kathoden var et vidt Glasrør, fyldt med Kvægsølv. Galvanometret shuntet med 2 Ohm. 11 1 Gr. Merkuronitrat i 1000 Ccm. fortyndet Salpetersyre. C. GHRISTIANSEN. HNO, "|, normal SE als JE Ka — la eess % Frees TU /16 BT Tabel IX. 1,32 1,25 1,20 299 ..191| 187 eee 5.290 Fl 198 207 | 190 | 176 226 | 210 | 210 2035 fE1988 18200 Skønt disse Maalinger tydeligt nok 1174-1182 17 18079176 62 | 165 |.161 | 155. 139 | 185 | 180 | 172 | vise, at der findes Aar- sager, som fremkalde Uregelmæssigheder i Forsøgene, er det dog klart af dem, at Salpetersyrens Koncentration kun spiller en underordnet Rolle. S 7. Resultater. Vi skulle nu nærmere overveje, om de i Indledningen fremsatte Paastande kunne siges at være beviste ved de fore- gaaende Forsøg. 1. Uafhængigheden af den elektromotoriske Kraft. De fore- gaaende Forsøg vise, at Strømstyrken vokser med den elektro- motoriske Kraft, om end forholdsvis langsomt. Der er imid- lertid god Grund til at anse dette for at være en Virkning af selve Salpetersyrens depolariserende Evne; derfor taler navnlig Forsøget med ”/1 Salpetersyre, som er meddelt i Tabel VIN. At udrede Virkningen af Opløsningens enkelte Bestanddele lader sig dog næppe gøre. 2. Uafhængigheden af Modstanden. Beviset derfor ligger navnlig i Forsøgene Tabel IX, hvor Modstanden varierer meget stærkt med Koncentrationen, uden at dette har nogen Indflydelse paa Strømmens Styrke. følgende Forsøg. Som Kathode anvendtes et 6 Mm. vidt Glas- 12 Endvidere har jeg gjort Unipolare elektriske Strømme i en Elektrolyt. 917 rør, dette stod ved en Kautschukslange i Forbindelse med en Beholder med Kvægsølv. Derved var det let at bringe Niveauet i Røret i forskellig Afstand a fra Rørets øverste Ende. Den anvendte Opløsning indeholdt 2 Gr. Merkuronitrat i 1 Liter 1/1 Salpetersyre. Tabel X. Volt a—0Cm.|a=—=10Cm. | g = 2 Cm. | 1—3 Cm. æ | 1 kl fan HD 110 100 | 106 0,82 | 105 102 100" sjæls 104 061 | 109 105 100 jer Skønt det forholdsvis snævre Rør her vil forøge Modstanden betydeligt, svækkes den unipolare Strøm dog kun meget lidt derved. Saa overensstemmende Resultater faas dog kun ved at benytte Kvægsølv, som nylig er blevet renset. Selv højst ubetydelige Forureninger give sig meget let til Kende. 3. Proportionaliteten med Kvægsølvmængden fremgaar i Hovedtrækkene af Tabel VII. Dog er denne Lov neppe helt rigtig. Det synes at fremgaa af den nævnte Tabel, at Strøm- styrken vokser noget hurtigere end Kvægsølvmængden, naar denne er stor. 4. Uafhængigheden af Størrelsen af Anodens Overflade synes at være bevist med stor Sikkerhed ved de i Tabel Ill og V anførte Forsøg. 5.… Proportionaliteten med Kathodens Overflade maa vel siges at være en Følge af Tabel IV, som viser, at to lige store Kathoder give dobbelt saa stærk en Strøm som den ene af dem. Dog kan man ikke uden videre regne med Kathodens Overflade. Sikkert nok er der andre Forhold, der spille en Rolle med, navnlig da de Veje, ad hvilke Merkuronitratet diffunderer hen til Kathoden. Disse Forhold ere dog saa 13 218 C. CHRISTIANSEN. indviklede, at jeg ikke har haft Tid til at gaa nærmere ind derpaa. S 8. Rystelsers Indflydelse paa den unipolare Strems Styrke. Man kan ikke undlade at lægge Mærke til, at selv meget svage Rystelser kunne forandre den unipolare Strøms Styrke. Benyttes 2 smed Kvægsølv fyldte Glasrør som Elektroder, overbeviser man sig let om, at Strømmens Styrke ikke for- andres ved at støde til Anoden med en Glasstang, medens derimod selv ringe Rystelser i Kathoden virke stærkt til at forøge Strømstyrken. Som Bevis herfor anføres følgende. Ved de i Tabel X anførte Forsøg prøvede jeg, hvor stor en Tilvækst i Strømstyrke det var muligt at frembringe ved Rystelser. Stod Kvægsølvet i Kathoden helt op til Rørets øverste Rand, altsaa a =— 0, steg Udslaget fra 110 til 500. For a = 1 Cm. steg det til 200, sank derefter hurtigt ned til 90 for igen at stige til 97. For a = 2 Cm. steg Udslaget ved Rystelse til 130 og sank derpaa til omtrent 107. Med a — 3 Cm. var Rystelsernes Virkning paa Strømstyrken næsten umærkelig. At det under disse Omstændigheder er vanskeligt at faa overensstemmende Resultater af forskellige Forsøg, er for- staaeligt. Forklaringen heraf ligger nær nok. Depolarisationen ved Kvægsølv er afhængig af den Hastighed, hvormed Kvæg- sølvsaltet kan diffundere hen til Kathoden; at denne Diffusion fremmes stærkt ved Rystelser i Vædsken, er ind- lysende. Denne Virkning af Rystelser er iagttaget under andre Om- stændigheder af VoRsSSELMANN DE Heer! og af HeLMHoLtz ?”. 1 V. DE Heer: Pogg. Ann. Bd, 49, S. 109, 1840. 2 HeLmHoLtz: Wied. Ann. Bd. 11, p. 737, 1880. 14 Unipolare elektriske Strømme i en Elektrolyt. 919 Ved deres Forsøg lededes en svag Strøm gennem et Vand- adskillelsesapparat, bestaaende af to Platinplader i fortyndet Svovlsyre. De fandt, at Rystelsen i Reglen forøgede Strøm- men kendeligt, navnlig var Virkningen stærk ved den nega- tive Pol. SEDAN Ng nm Pral ES TE Hge tynger BUEN uk an roet | iakae HARE Horror sk É Be Gl lør Slite: ei” ks. ET EE Bor rn Nate SAL Tal VBE nei ”earl "ARTEN Å FEER Sten N HØ ON FF "mi KRAKE) AR KAGER SA i H MT [ 4 i n U vig == FEB i k i KLIK ål kg 4 i: : tå i) Kim É Åb, SN uv "g uk ) N N by 5 R Ay å | 1) me p FEE y i REE FAT ; å UN i i Fy An my (1 j " f ti: ST i Barer, My gg Arp f. TLS RANSA tr AA | "4 É i (å ØR Fe) É SENER Ka å AAL BOR EN , y W3 i pl j ; i F%: ENE: É i ma i i | b; RAR rl panel nd FT SETE HOSTE SEER SATIRE 1 en, SE HSA DRÆN EDED Ma SARTE NAR TREE MTF KRR HØRER FE FT: ga NB i i i Å SAN OR i CAN i i NN ON i ag f ONE å PREPRESS TS NR VA Vin i" i f i Mm ” HE hard, "OR væ NA Ni Budd du se) É Hee BY TT AUTA dl Em r UDG 5 nerketevys UN ber AR ha BÆR RU ASE, DER TAL AGE ROSE ADD y viy rv Sø [. ' TA tell " i RA É' r 150 ÅR ke ON ' | Biri Ki 2 mb en rele IL II. Liste over de til det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab indsendte og i dets Møder i Aaret 1901 fremlagte Skrifter. Disse ere afgivne til Universitets-Biblotheket med Undtagelse af de med ” mærkede Numere. De ved en Del af sidstnævnte tilføjede Bogstavmærker betegne, at vedkommende Værk henholdsvis er af- SR [B.H.] til Botanisk Haves Bibliothek. [K. B.] til det Store Kgl. Bibliothek. [M. I.] til det Danske Meteorologiske Institut. [M.M.] til Mineralogisk Museums Bibliothek. [R. A.] til Rigsarchivet. [Z. M.] til Zoologisk Museums Bibliothek. Oversigt over de lærde Selskaber, videnskabelige Anstalter og offentlige Bestyrelser, fra hvilke det K. D. Videnskabernes Selskab i Aaret 1901 har modtaget Skrifter, samt alfabetisk Fortegnelse over de Enkeltmænd, der i samme Tidsrum have indsendt Skrifter til Selskabet, alt med Henvisning til foran- staaende Boglistes Numere. Sag- og Navnefortegnelse. | LISTE OVER DE TIL DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKAB INDSENDTE OG I DETS MØDER I AARET 1901 FREMLAGTE SKRIFTER Det Danske Meteorologiske Institut, København. 1. Maanedsoversigt. 1900. Novbr. Fol. 2. Bulletin météorologique du Nord. 1900. Novbr. (Copenhague 1900. Kommissionen for Danmarks geologiske Undersøgelse, København. +38. Danmarks geologiske Undersøgelse. 1. Række. No. 8. Købenbavn 1900. Den Norske Historiske Kildeskriftfond, Kristiania (Univ. Bibl.). 4, Historiske Samlinger. Bd. I. H. 3. Christiania 1900. Det Norske Meteorologiske Institut, Kristiania. 5. H. Mohn. Jahrbuch fir 1899. Christiania 1900. 4to. Videnskabs-Selskabet i Kristiania. 6. Skrifter. 1900. I. Math.-naturv. Klasse. No. 1—4. II. Hist.-filos. Klasse. . No. 1—5. Christiania 1900. Bergens Museum, Bergen. 7. J. Brunchhorst. Naturen. 2%de aarg. No. 11. Bergen 1900. 378. G. O. Sars. Crustacea of Norway. Vol. III. P. 9—10. Bergen 1900. La Société plujsico-chimique russe, St.-Pétersbourg (Université Imp.). 9. Journal. T. XXXII. No. 8. St.-Pétersbourg 1900. 10. Procés-verhbaux des séances de la Section de chimie. 1900. No. 8. St.-Pétersbourg s. a. I, Académie Impériale des Seiences de St.-Pétersbourg. 11. Mémoires. VIIIe Série. Classe Hist.-Philol. Vol. IV. No.8. St.-Péters- bourg 1900. 4to. +12, Mémoires. VIIle Série. Classe Phys.-Math. Vol. X. No. 3—6. St.- Pétersbourg 1900. Ååto. 13. S. Patkanov. Die Irtysch-Ostjaken und ihre Volkspoesie. Il. St.- Petersburg 1900. 4to. Das Meteorologische Observatorium der kais. Universitåt, Jurjew (Dorpat). 14. Bericht tiber die Ergebnisse der Beobachtungen an den Regensta- tionen. 1899. Jurjew (Dorpat) 1900. 4to. 1 Å Tillæg I. Bogliste 1901. Nr. 15—34. La Rédaction de V Annuaire Géologique et Minéralogique, Novo-Alexandria. 15. Annuaire. Vol. VI. Livr. 4. Novo-Alexandria 1900. 4to. [M.M.] Finska Vetenskaps-Societeten, Helsingfors. 16. Bidrag till kånnedom af Finlands natur och folk. H.59—60. Hel- singfors 1900. [K.B.] +17. Ofversigt. T. XXXIX, XLII. Helsingfors 1897—1900. [K. B.] The Royal Society of London. 18. Reports to the Malaria Committee. 1900. London 1900. 19. Report of the Meteorological Council. 1899—1900. London 1900. The Royal Astronomical Society, London. 20. Monthly Notices. Vol. LXI. No. 1. London 1900. The Royal Geograplucal Society, London W. (1. Savile Row). 21. The Geographical Journal. Vol. XVI. No. 6. London 1900. The Royal Microscopical Society (20 Hanover Square), London W. 22. Journal. 1900. P. 6. London 1900. - The Liverpool Biological Society, Liverpool. +93, Proceedings and Transactions. Vol. XIIIL Liverpool 1900. The Marine Biological Association of the United Kingdom, Plymouth. 24. Journal. New Ser. Vol. VI. No. 2. Plymouth 1900. The Royal Irish Academy, Dublin. 25. Proceedings. Ser. III. Vol. VI. No. 1. Dublin 1900. Het Kon. Nederl. Ministerie van Binnenlandsche Zaken, 'sGravenhage. £%96. Flora Batava. Afl. 329—30. Haarlem 1900. 40. [B.H.] Koninklijk Institwut van Ingenieurs, Vakafdeeling voor Electrotechniek, Haag. 27. Notulen der Vergaderings. 1899—1900. No. 10—11. Haag 1900.… L' Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruwæelles. 98. Bulletin. 4e Serie; T. XIV. No. 9. Bruxelies, 1900. Die Deutsche Physikalische Gesellschaft, Berlin. +99, Verhandlungen. Jabrg. 2. Nr. 17. Leipzig 1900. Die Physikalisch-Technische Reichsanstalt, Charlottenburg (Berlin). 30. Wissenschaftliche Abhandlungen. Band III. Berlin 1900. 4to. Der Verein fiir Naturwissenschaft zu Braunschweig. 31. Jahresbericht. 1891—93. Braunschweig 1900. Die Kønigl. Gesellschaft der Wissenschaften zu Gottingen. +32. Abhandlungen. Philol.-hist. Klasse. Neue Folge. Bd. IV. No. 3. Berlin 1900. 4to. Die Medizinisch-naturwissenschaftliche Gesellschaft zu Jena. 33. Zeitschrift fir Naturwissenschaft. Bd. XXXIV. Heft. 4. Jena 1900. Die Gesellschaft fivr Schlesw.-Holst. Geschichte, Krel. 34. Zeitschrift. Bd. XXX. Kiel 1900. Tillæg I. Bogliste 1901. Nr... 35—57. [bx Die Køn. Såchsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig. 35. Abhandlungen. Math-phys. Classe. Bd. XXVI. No. II. Leipzig 1900. 36. Berichte. Philol.-hist. Classe. 1900. VIII. Leipsig 1900. 37. Berichte. Math.-phys. Classe. 1900. V. Leipzig 1900. Die Køn. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen. 38. Abhandlungen. Math.-Phys. Classe. Bd. XX. Abth.3. Miinchen 1900. åto. 39. Sitzungsberichte. Philos.-philol.-hist. Classe. 1900. Heft. II. Miinchen 1900. 40. 1 Festrede. Miinchen 1900. 4to. Die k. k. Geographische Gesellschaft in Wien. 41. Abhandlungen. Bd. Il. Heft.1—7. Wien 1900. 4to. Die k. k. Zoologisch-botanische Gesellscliaft in Wien. 49. Verhandlungen. 1900. Bd. L. Heft.9. Wien 1900. I' Académie des Sciences de Cracovie. 43. Bulletin international. Comptes rendus. 1900. No. 8. Cracovie 1900. 44. L. Birkenmajer. Kopernik. W Krakowie 1900. 45. Anton Juszkiewicz. Litauische Volks-Weisen. I. W Krakowie 1900. Åto. 46. Jan Karlowicz. Slownik Gwar Polskich. I. W Krakowie 1900. 47. Ks. Jan. Fijalek. Mistrz Jakob z Parad za I—II. W Krakowie 1900. 48. Bronislaw Kruczkiewicz. Petri Royzii Maurei Carmina I—II. W Krako- wie 1900. 49. Zygmunt Celichowski. Rozmowa Pielgrzyma z Gospodarzem (1549). W Krakowie 1900. 50. Rozpravy (Mémoires) wydz. filolog. Serya HM. T. XV. W Krakowie 1900. 51. Rocznik. Rok 1899—1900. W Krakowie 1900. 52. L. Finkel. - Bibliografia Historyi Polskiej. T.IL. H.IM. W Krakowie 1900. Admanistracio de la Lingvo Internacia, Szegzaård. 53. Monata gazeto por la lingvo Esperanto. Va jaro. No.9. Szegzård 1900. La Reale Accademia dei Lincei, Roma. 54. Atti. Anno CCXCGVII. Serie 52, Rendiconti. Cl. di scienze fisiche, mat. e naturali. Vol. IX. Semestre 2, Fasc. 10—11. Roma 1900. 4to. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. D5. Bollettino. 1900. No. 359—60. Firenze-Mijlano 1900. La Direzione del. Nuovo Cimento, Pisa. 56. II nuovo Cimento. Giornale di Fisica. Serie IV. T. XII. Pag.77— 140. Pisa 1900. Real Academia de Ciencias y Artes de Barcelona. 57. Boletin. Tercera Epoca. Vol. I. No.27. Barcelona 1900. Å4to. 6 Tillæg I. Bogliste 1901. Nr. 58—80. Academiw Romana, Bucuresci. 58. Hurmuzaki. Documente. Vol. XI. Pag.218 (2 Exp.), Pag. 398. Bucu- resci 1900. 59. Hurmuzaki. Fragmente din Istoria Romånilor. T. IE. Bucuresci 1900. Professor Edward S. Dana, New Haven. 60. The American Journal (Establ. by B. Silliman). 4. Series. Vol. X. No. 60. New Haven 1900. The Secretary of Agriculture, Washington. +61. Report. 1900. Washington 1900. [L. H.] U. S. Department of Agriculture, Washington. x69, Bureau of Animal Industry. Circulars No. 31. Washington 1900. [L. H.] +63. Division of Botany. Circulars No. 29. Washington 1900. [L. H.] %64, Division of Chimistry. Bulletin No. 59—59. Washington 1900. [L.: H.] +65. Division of Entomology. Circular No. 42. Washington 1900. [L. H.] +66. Farmers Bulletin. No.121—122. Washington 1900. [L. H.] 67. Library Bulletin. Libr. 33. Washington 1900. [L. H.] x68, Division of Publications. List of Publications. No.394, Washington 1900. [L. H.] +69. Division of Soils. Report Pag. 40—83. Washington 1900. [L. H.] +70. Division of Vegetable Physiology &c. Bulletin No. 23. Washington 19005 (1. H.] +71. Crop Reporter. Vol.2. No.7. Washington 1900. 4to. [L.H.] The U. S. Department of Agriculture (Weather Bureau), Washington. +79. Monthly Weather Review. Vol. XXVIII. No.9. 1900. Washington 1900. 4to. [L. H.] The Washington Academy of Sciences, Washington, D. C. 73. Proceedings. Vol. II. Pag. 341—540. Washington 1900. Redaktionen for La Propaganda Cientifica. Guatemala. lg T4. La Propaganda Cientifica. T. I. Nr. 3. Guatemala 1900. Instituto Geogråfico Argentino, Buenos Awres. 75. Boletin. T. XX. Nums. 7—12. Buenos Aires 1900. El Museo nacional de Montevideo. 76. Anales. T. II. Fasc. 16. Montevideo 1900. 4to. Den botaniske Have i Bwuitenzorg, Batavia, Java. +77. Verslag omtrent den Staat van 's Lands Plantentuin. 1900. Buiten- zorg 1900. [B. H.] +78. Mededeelingen uit ”s Lands Plantentuin. XLII Batavia 1900. [BSEE The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta. 79. Monthly Weather Review. 1900. June—July. Calcutta 1900. 4to. [M. I.] Teikoku Daigaku, Imperial University of Japan, Tokyo. +80. Mitteilungen aus der medicinischen Fakultåt. Bd. IV. No. 7. Tokio 1900. 4to. Tillæg I. Bogliste 1901. Nr... 81—97. 7 The New Zealand Institute, Wellington. 81. Transactions and Proceedings. Vol. XXXII. Wellington 1900. M. le professeur, Dr. Fr. Bulié, Spalato. 32. Bullettino di Archeologia e Storia Dalmatica. Anno XXIII. No. 10 —11. Spalato 1900. M. Théodore Crivetz, Bucarest. 83. Essai sur 1'équidistante. Bucarest 1900. M. Yves Delage, Paris. 84, L”année biologique. Paris. Madame Vve Godin, Directrice, awu Familistére, Guise (Aisne). 85. M. J. Pascaly. Le Devoir. Revue des questions sociales, créée en 1878 par J-B. André Godin, fondateur du Familistére de Guise. T. 24, 712. Paris 1900. Hr. Professor, Dr. S. M. Jørgensen, Selsk. Medl., København. 86. S. M. Jørgensen. Zur Konstitution der Platinbasen IIL (Særtryk). Leipzig 1900. Professor, Dr. Hugo Schuchardt, Graz. 37. I. Leicarragas Baskische Bicher von 1571, herausgegeben von Th. Linschmann und H. Schuchardt. Strassburg 1900. D. Silvino Thés y Codina. Barcelona. 88. Reconocimiento de Andorra. 22 ed. Barcelona 1885. Bergens Museum, Bergen. 89. J. Brunchhorst. Naturen. 24de aarg. No. 12. Bergen 1900. Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm. 90. Ofversigt. 1800. Årg. 57. No. 7. Stockholm 1900. La Société physico-chimique russe, St. Petersbourg (Université Imp.). 91. Procés-verbaux des Séances de la Section de chimie. 1900. No. 9. St.-Pétersbourg s. a. The Royal Society, London W. (Bwrlington House). 92. Proceedings. Vol. LXVII. No.439. London 1901. The Royal Geographical Society, London W. (1. Savile Row.) 93. The Geographical Journal. Vol. XXVII. No. 1. London 1901. The Meteorological Office, London. +94, Weekly Weather Report. Vol. XVII. No.48—52. Vol. XVIIL No. 1. London 1900—1. 4to. [M.I.] +95. Summary of the Observations 1900. August—October. London 1900. 4to. [M. I.] The Yorkshire Geological and Polytechmic Society, Leeds. 96. Proceedings. New Series. Vol. XIIIL. Part 1. Pag. 1—124. Leeds 1900. Het Koninkl. Nederl. Ministerie van Binnenlandsche Zaken, 'sGravenhage. x97. Flora Batava. Afl. 331—332, Haarlem 1900. 4to. [B.H.] 8 Tillæg I. Bogliste 1901. Nr. 98—116. I" Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruwæelles. 98. Bulletin. 4e Série. T. XIV. No.10. Bruxelles 1900. Die Køn. Såchsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig. 99. Berichte. Math.-phys. Classe. 1900. VI. Leipzig 1900. Die kais.-kon. Sternwarte zu Prag. 100. L. Weinek. Die Tychonischen Instrumente auf der Prager Stern- warte. Prag 1901. La Reale Accademia det Lincei, Roma. 101. Atti. Anno CCXCVIL Serie 52, Rendiconti. Cl. di scienze fisiche, mat. e naturali. Vol. TX. Semestre 2. Fasc. 12... Roma 1900. 4tøo. La R. Accademia delle Scienze dell Istituto di Bologna. 102. Memorie. Serie V. T. VIL Bologna 1897. 4to. 103. Rendiconto delle Sessioni. Nuova Serie. Vol. II—IIL . Bologna 1898—99. I Accademia di Scienze, Lettere ed Arti degli Zelanti, Acireale (Sicilia). 104. Atti e Rendiconti. Nuova Serie. Vol. X (Memorie. Cl. di Scienze). Acireale 1899—1900. Professor Edward S. Dana, New Haven. 105. The American Journal (Establ. by B. Silliman). 4. Series. Vol. XI. No. 61. Index to Vols. I—X. New Haven 1900—01. The Washington Academy of Sciences, Washington, D. C. 106. Proceedings. Vol. II. Pag.541-—676. Washington 1900. The Biological Society of Washington, Washington. 107. Proceedings. Vol. XIII. Pag. 185—200. Washington 1900. Observatorio Meteoroldgico Magnético Central de México. +108. Boletin mensual. 1900. Junio. México 1900. 4to. [M. I.] Académia de Ciencias &c. de la Habana. 109. Anales. T. XXXVII. No.429—430. Habana 1900. The Royal Society of Victoria, Melbourne. 110. Proceedings. New Series. Vol. XII. P. 2. Melbourne 1900. M. le Directeur Adrien Dollfus, 35 rue Pierre-Charron, Paris. 111. La Feuille des jeunes Naturalistes. Revue mensuelle. IVe Série, 3le année. No. 363. Paris 1900. M. le Dr. 4. Guébhard, St.- Valliers-de-Thiey, Alpes Maritimes. 112. Notes pour la feuille de Nice S.-O. et confins. Paris 1900. 113. Représentation graphique des accidents tectoniques. Paris 1897. Hr. Lektor W. Johannsen, Selsk. Medl., København. 114. W. Johannsen. Johan Kjeldahbl. (Særtryk.) København 1900. Museumsdirektør, Dr. phil. Sophus Miiller, Selsk. Medl., København. 1115. Affaldsdynger fra Stenalderen i Danmark. København 1900. Herr Generaldirektionsrath 73. Journal of the College of Science. Vol. XV. P.1. Tokyo 1901. 4to. The Royal Society of Victoria, Melbowrne. 574. Proceedings. New Series. Vol. XIII. P.1. Melbourne 1900. The Australian Museum, Sydney, New South Wales. 575. Memoir. IV. Part 3. Sydney 1901. 576. Records. Vol. IV. No. 1. Sydney 1901. M. le Dr. Carlos Berg, Museo Nacional de Buenos Aires. 577. Særtryk af Comunicaciones del Museo Nacional de B.A. og af Anales de la Sociedad Cientifica Argentina. Buenos Aires 1901. M. le Directeur Adrien Dollfus, 35, rue Pierre-Charron, Paris. 578. La Feuille des jeunes Naturalistes. Revue mensuelle. IVe Série. Ble année. No. 367—68. Paris 1901. Madame Vve Godin, Directrice, aw Familistére, Gwuise (Aisne). 579. M. J. Pascaly. Le Devoir. Revue des questions sociales, créée en 1878 par J-B. André Godin. fondateur du Familistére de Guise. T. 22. Fasc. 647—658. T. 25. Pag.193—320, Paris 1898—1901. Herr Geh. Reg.-Ruth, Prof., Dr. F. R. Helmert, Selsk. udenl. Medl., Potsdam. 580. F. R. Helmert. Die 13. allg. Conferenz der internationalen Erd- messung. 1900. (Sonderabdruck.) Stuttgart 1901. +581. — Der normale Theil der Schwerkraft im Meeres- niveau. (Sonderabdruck.) Berlin 1900. Herr Prof. em., Dr. J. G. H. Kinberg, Stockholm. 582, J. G. H. Kinberg. Novæ Litteræ Asiæ Orientalis. Stockholm 1900. (4 Exp.) M. Archer de Lima, de V Institut, Lisbonne (Calcada do Carino 5). 583. Archer de Lima. Pour la paix. Lisboa 1898. M. F.C. de Nascius, Nantes. 184. A la conquéte du ciel! T, V. (Extrait.) Nantes 1901. 39 Tillæg I. Bogliste 1901. Nr. 5385—607. Herr Dr. Julius Naue, Miinchen (6, Promenadeplatz). 585. Pråhistorische Blåtter. Jabrg. XII. Nr. 3. Minchen 1901. Det kongl. Akademi for de skønne Kunster, København. %586. XIII. Aarsberetning. 1899—1900. København 1901. Det Danske Meteorologiske Institut, København. 587. Maanedsoversigt. 1901. Maj—Juli. København 1901. Fol. 588. Bulletin météorologique du Nord. Mai—Juillet. Copenhague 1901. Aarhus Kathedralskole. Aarhus. +589. Indbydelsesskrift til Afgangs- og Aarsprøverne. Aarhus 1901. Bergens Museum, Bergen. 590. J. Brunchorst. Naturen. 25. aarg. No. 5—7. Bergen 1901. 591. Aarbog. 1901. iste Hefte. Bergen 1901. Tromsø Museum. 592, Aarsberetning for 1899—1900. Tromsø 1900—1901. 593. Aarshefter. 23. Tromsø 1901. Det Kgl. Svensk-norske Generalkonsulat, København. 594, La Suéde, son peuple et son industrie. Stockholm 1901. Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm. 595. Ofversigt. 1900. Årg. 58. No. 3—5. Stockholm 1901. Kongl. Umaiversitets Biblotheket i Upsala. +596. Upsala Universitets Årsskrift 1900. Upsala. x597. Bulletin of the Geological Institution. Vol. V. P. 1. No. 9. Upsala 1901. [M. M.] 598. ”W. Sjågren. Forarbetena till Sverikes Rikes Lag. II. Upsala 1901. 599. 23 Akademiske Afhandlinger i 4" og 8?, Stockholm, Upsala og fl. St. 1900—1901. 600. Fårelåsn. och åfningar, Håst 1900. Vår 1901. Upsala 1900—1901. 601. Suéde. Enseignement supérieur, etc. Upsala 1901. L' Académie Impériale des Sciences de St.-Pétersbourg. 602. Karl v. Ditmar. Reisen und Aufenthalt in Kamtschatka 1851—55. II. Theil, 1. Abth. St.-Pétersbourg 1900. La Société physico-chimique russe, St.-Pétersbourg (Université Imp.). 603. Journal. T. XXXIIL. No. 4—5. St.-Pétersbourg 1901. 604, Procés-verbaux des Séances de la Section de chimie. 1901. 3—5. St.-Pétersbourg s. a. L'Observatoire Central Nicolas, St.-Pétersbourg. 605. Publications. Série II, Vol. VI, VIII. St.-Pétersbourg 1900 — 1901. Ååto. Le Jardin Impérial de Botanique å St.- Pétersbourg. 606. Bulletin. Livr.1. St.-Pétersbourg 1901. I Imstitut Impérial de Médecine expérimentale a St.-Pétersbourg. 607. Archives des Sciences biologiques. T. VIII. No. 3—4. St.-Péters- bourg 1901. Tillæg I. Bogliste 1901. Nr. 608—628. 53 L' Umiversité Impériale de Moscou. +608. Observations å l'observatøire météorologique. Sept. 1899 — Féyr. 1901. (Moscou 1899—1901.) [M. I.] 609. L'influence de Moscou sur le climat de la contrée, Moscou. [M. I.] Les Musées Public et Rowmiantzoff & Moscou. 610. Gompte-Rendu. :899—1900. Moscou 1899—1901. Das Meteorologische Observatorium der Kais. Universitåt, Jurjew (Dorpat). +611. Meteor. Beobachtungen. 1896—97, 1899. Jurjew 1899—1901. La Société des Naturalistes de Krzew. 612, Mémoires. T. XVI. Livr. 2. Kiew 1900. Finska Vetenskaps-Societeten, Helsingfors. 613. Acta. T. XXVI—XXVII. Helsingforsiæ 1900. 4to. [K.B.] Geologiska Kommissionen (Industristyrelsen), Helsingfors. +614. Finlands geologiska undersåkning. Kartbladene No. 36—37. Folio. Beskrifning till samme. Kuopio 1900. [M. M.] La Société Finno-Ougrienne, Helsingfors. 615. Mémoires. XVI. P. 1. Helsingfors 1901. 616. Journal. XIX. Helsingfors 1901. Die Redaktion der Finnisch-ugrischen Forschungen, Helsingfors. 617. Finnisch-ugrische Forschungen. Bd. I. H. 1—2. Helsingfors u. Leipzig 1901. The Royal Society, London, W. (Burlington House). 618. Proceedings. Vol. LXVIII. No. 446—48, London 1901. The Royal Astronomical Societu, London. 619. Monthly Notices. Vol. LXI. No. 7—8. Appendix to Vol. LXI. No. 2. London 1901. The Royal Geographical Society, London W. (1 Savile Row). 620. The Geographical Journal. Vol. XVIII. No. 1—2. London 1901. The Geological Society of London, W. (Burlington House). 621. Quarterly Journal. Vol. LVII. P.3. No.227. London 1901. 622. Geological Literature added to the library. Jan.— Dee. 1900. London 1901. The Linnean Society of London. 623. Transactions. Second Series. Zoology. Vol. VII. P.1—4. London- 1900—1901. å4to. 624, Transactions. Second Series. Botany. Vol. V. P.13—15. Vol. VI. P. 1. London 1900—1901. 4to. 625. Journal. Zoology.: Vol. XXVIIL. No. 182. London 1901. 626. Journal. Botany. Vol. XXXV. No.243. London 1901. The Meteorological Office, London. 627. Weekly Weather Report. Vol. XVIII. No.23—33. Appendix I to Vol. XVIIL January to June. — Title of Vol. XVII. London 1901. åto. [M. I.] 628. Monthly Pilot Charts of the North Atlantic and the Mediterranean. June, July—September. London 1901. Stor Folio. 34 Tillæg I. Bogliste 1901. Nr. 629—649. The Royal Microscopical Society (20 Hanover Square), London W. 629, Journal. 1901. Part 3—4. London 1901. The Zoological Society of London. 630. Proceedings. 1901. Vol. I. Part 1. London 1901. 4to. The Astronomer Royal, Observatory, Greenwich, London S. E. 631. Astronomical and magnetical and meteorological observations. 1898. London 1900. 4to. 632. Second ten-year catalogue of 6892 stars for 1890. (App. II to Greenw. Observ. 1898). Edinburgh 1900, 4to. 633. Annals of Cape Observatory. Vol. V (Cape Photogr. Durchmusterung, Vol. II). Vol. VIII. P,2.. Edinburgh 1900. Å4to. 634. Cape Catalogue of Stars for 1865—1900. Iondon 1899. 635. Cape Meridian Observations of Stars. 1866—70. Edinburgh 1900. The Cambridge Phalosophical Society, Cambridge. 636. Proceedings. Vol. XI. Part 3. (Cambridge 1901. The Manchester Literary and Philosophical Society, Manchester. 637. Memoirs and Proceedings. 1900—1901. Vol. 45. P.3. Manchester 1901. The Royal Physical Society, Edinburgh. 638. Proceedings. Session 1899—1900. Vol. XIV. P.3. Edinburgh 1901. The Royal Irish Academy, Dublin (19. Dawson-street). 639. Proceedings. Ser. III. Vol. VI, No.2. Vol. VIL Dublin 1901. 640. Transactions. Vol. XXXI. Part 8—11. Dublin 1900. 4to. Les Directeurs de la Fondation Teyler & Harlem. 641. Archives du Musée Teyler. Sér. II. Vol. VII. Partie II. Haarlem 1901. 4to. De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen te Haarlem. 642, Archives Néerlandaises. Série II. T. IV. Liyvr. 3. La Haye 1901. De Nederlandsche Botanische Vereeniging, Leiden. x643, Prodromus Florae Batavae. Vol. I. Pars 1. Editio II. Nijmegen 190155 [B5H.] +x644, Nederlandsch kruidkundig Archief. Derde Serie. DeelIlL 2e Stuk. Nijmegen 1901. [B. H.] L' Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruæelles. 645. Bulletin. 4e Série. T. XV. No.5. Bruxelles 1901. Musée Royal d' Histoire Natwrelle de Belgique, Bruxelles. 646. Extrait des Mémoires. T. I. Les dauphins longirostres du Boldérien. Bruxelles 1901. 4to. La Faculté des Sciences, Marseille. 647. Annales. T. XI. Fasc. 1—9. Titre. Paris 1901. 4to. La Société Vaudoise. des Sciences naturelles, Lausanne. 648. Bulletin. 4e Série. Vol. XXXVIII. No. 140. Lausanne 1901. Die Kon. Preussische Akademie der Wissenschaften, Berlin. 649. Sitzungsberichte. 1901. No. 23—38. Berlin 1901. Tillæg I. Bogliste 1901. Nr. 650—674, 35 Die Deutsche Physikalische Gesellschaft, Berlin. x650. Verhandlungen. Jahrg. 3. Nr. 8—10. Leipzig 1901. Die Natwurforschende Gesellschaft zu Freiburg in Breisganu. 651. Berichte. Bd. XI. Heft 3. Freiburg i. Br. 1901. Die Køånigl. Gesellschaft der Wissenschaften zu Gottingen. "652. Abhandlungen. Philol.-hist. Klasse. Neue Folge. Bd. V. Nro. 1. Berlin 1901. Ååto. 653. Nachrichten. 1901. Phil.-hist. Klasse. Heft 1—2. Gåttingen 1901. 654, Nachrichten. 1901. Math.-phys. Kl. Heft 1. Gottingen 1901. 655. Geschåftl. Mittheil. Heft 1. Gåttingen 1901. Die Naturforschende Gesellschaft zu Halle a/S. 656. Abhandlungen. Bd. XXII—XXIII. Halle 1901. 4to. Der Verein fir Naturkunde, Kassel. 657. Abhandlungen und Bericht XLVI. Kassel 1901. Der Naturwissenschaftliche Verein fiir Schleswig-Holstein, Kiel. 658. Schriften. Bd. XII. H.1. Kiel 1901. Die Kommission z. wissenschaftl. Untersuchung d. deutschen Meere, Kiel. 659. Wissenschaftliche Meerésuntersuchungen. Neue Folge. Bd. V. Heft 2. Abth. Kiel. Kiel und Leipzig 1901. 4to. Die Køn. Såchsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig. 660. Berichte. Philol.-hist. Classe. 1901. I. Leipzig 1900. 661. Berichte. Math.-phys. Classe. 1901. I—II. Leipzig 1901. 662. Abhandlungen. Philol.-hist. Classe. Bd. XXI. No. 1. Leipzig 1901. 663. Abhandlungen. Math.-phys. Classe. Bd. XXVI. No. 5—7. Leipzig 1901. Die køn. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen. 664. Almanach. 1901. Minchen. 665. Sitzungsberichte. Philos.-philol.-hist. Classe. 1901. H. 2. — Math.- phys. Classe. 1901. Heft 2. Minchen 1901. 666. Abhandlungen. Hist. Cl. Bd. XXIL. Abth. 1. Minchen 1901. 4to. 667. Abhandlungen. Math.-Phys. Cl. Bd. XXI. Abth. 2. Minchen 1901. åto. 668. 2, Festreden. Miinchen 1900. 4to. 669. Auswahl aus dem Verlagskatalog der Akademie. Minchen 1900. Die Gesellschaft fiir Morphologie u. Physiologie in Miinchen. 670. Sitzungsberichte. Jahrg. 1900. T. XVI. H. 2. Minchen 1901. Die kars. Akademie der Wissenschaften, Wien. 671. Sitzungsberichte. Math.-Naturw. Classe. Abth. I. Bd. 109. H. 7. Abth. Ila. Bd. 109. H. 8—9. Abth. Ilb. Bd. 109. H. 8—10. Wien 1900. 672. Fontes rerum austriacarum. Abth. II. Bd. LI. Register zu Bd. I—L. Wien 1901. 673. Mittheilungen der pråhistorischen Gommission. Bd.I. No.5. Wien 1901. 4to. 674. Almanach. 1900. Wien 1900. 36 Tillæg I. Bogliste 1901. Nr. 675—695. Die k.-k. Geologische Reichsanstalt, Wien. 675. Verhandlungen. 1901. No. 7—8. Wien 1901. 4&to. 676. Jahrbuch. 1900. Bd.L. H.4. Wien 1901. 4to. Das k.k. Natwurhist. Hofmuseum (anthropol.-ethnogr. Abth.), Wien TI. 677. Mittheilungen der anthropologischen Gesellschaft. Bd. XXXI. Heft 1—2. Titel und Register zu Bd. XXX. General-Register zu Bd. XXI—XXX. Wien 1901. 4to. Die k.-k. Zoologisch-botanische Gesellschaft im Wien. 678. Verhandlungen. 1901. Bd. LI. Heft. 4—5. Wien 1901. 679. Abhandlungen. Bd. I. H. 1. Wien 1901. Ceskå Akademie Cisare Frantiska Josefa pro vedy, slovesnost a umeni, Praha (Prag). 680. Almanach. Roctnik XI. V Praze 1901. 681. Véstnik (Bulletin). Roénik IX. Gislo 1—9. V Praze 1900. 682. Rozpravy (Mémoires). Trida I (Cl. de Philos., Jurispr. et Hist.). VIIL. Trida II (Cl. des Sciences). IX. Trida IM (Cl. de Philologie). VIII. Gislo 1. V Praze 1900. 683. Historicky Archiv. Cislo 17—19. V Praze 1900—1901. 684. Sbirka Pramenåv. Skupina III. Gislo 3. V Praze 1900. 685. G. Gruss. Zåkladové theoretické astronomie. V Praze 1900. 686. Zikmund Winter. Zivot a Ugeni. V Praze 1901. 687. Frantisek Bartos. Nårodni Pisné Moravské. Sesit 1. 'V Praze 1899. I7 Académie des Sciences de Cracovie. 688. Bulletin international. Cl. de Philologie etc. 1901. No. 1—6. Cracovie 1901. 689. Bulletin international. Cl. des Sciences etc. 1901. No. 1—5. Cracowie 1901. 690. Catalogue of the Polish scientific litterature 1901. Tom.I. Zeszyt 1. Krakow 1901. Hrvatsko Arkeologiæko Drustvo, Zagreb (Agram). 691. Vjesnik. Nove Serije. Sveska V. Zagreb 1901. Hrvatsko Naravoslovno Drustvo, Zagreb (Agram). (Societas hist.-natur. Croatica.) 692. Glasnik (Bulletin). Godina XII, 4—6. Zagreb 1901. Der Verein fir Natur- und Heilkunde zu Pozsony (Presburg). 693. Verhandlungen. Neue Folge. Heft 12. Jahrg. 1900. Pozsony (Pres- burg) 1901. Admanistracio de la Lingvo Internacia, Szegzård. 694. Monata gazeto por la lingvo Esperanto. VIa jaro. No. 6—7. Szegzård 1901. La Reale Accademia dei Lincei, Roma. 695. Rendiconti della classe di scienze morali, storiche e filologiche. Serie 532, Vol. X. Fasc. 3—4. Roma 1901. Tillæg L Bogliste 1901. Nr. 696—714. 37 696. Atti. Anno CCXCGVIII. Serie 5a. Classe di scienze morali, storiche e filologiche. Vol. VII, P. 1—2. Vol. IX, P. 2. 1901. Febbrajo —Maggio. Roma 1901. 4&to. 697. Atti. Anno CCXCVIIL Serie 52. Rendiconti. Cl. di scienze fisiche, mat. e naturali. Vol. X. Semestre 1. Fasc. 11—12. Semestre 2. Fasc. 1—3. Roma 1901. 4to. 698. Memorie della classe di scienze fisiche, matematiche e naturali. Serie 5a., Vol. I—-IL Roma 1895, 1898. 4to. 699. Atti. Rendiconto dell'adunanza solenne. 1901. Koma 1901. 4to. (2 Expl.) Il R. Comitato Geologico d'Italia, Roma. 700. Bollettino. 1901. Vol. XXXII. No. 1. Roma 1901. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 701. Bollettino. 1901. No. 6—7. Firenze 1901. 702. Indice del Bollettino. 1900. Pag.65—112, Firenze (1900). La Societå Entomologica Italiana, Firenze. 703. Bullettino. Anno XXXIII. Trim. I. Firenze 1901. La Societå Ital. di Antropologia, Etnologia e Psicologia comp., Firenze. 704. Archivio. Vol. XXX. Fasc. 3. Firenze 1900. Il Museo Civico di Storia Naturale di Genova. 705. Annali. Vol. XL. (Serie 22, XX), Indice di Vol. I—XL. Genova 1901. Comitato per le Onoranze a Francesco Brioschi, Milano. 706. Francesco Brioschi. Opere matematiche. Tom.I. Milano 1901. 4to. Die Zoologische Station zu Neapel. 707. Mittheilungen. Bd. XIV, Heft. 3—4. Berlin 1901. La Societå Reale di Napoli. 708. Rendiconto dell”Accademia delle scienze fisiche e matematiche. Serie 32, Vol. VII. Fasc. 5—6. Napoli 1901. La Direzione del Nuovo Cimento, Pisa. 709. II nuovo Cimento. Giornale di Fisica. Serie V. T.I. Giugno 1901 BR Ene tor 1901 Pisa 1901, La Societå Toscana di Scienze naturalt, Pisa. 710. Atti. Processi verbali. Vol. XII. Pag. 169—2929, Pisa 1901. La Reale Accademia delle Scienze di Torino. 711. Atti. Vol. XXXVI, Disp. 6—10. Torino 1901. Il Reale Istituto Veneto di Scienze, Lettere ed Arti, Venezia. 712. Goncorsi a prennio. Venezia 1901. Real Academia de Ciencias y Artes de Barcelona. 713. Boletin. Tercera Epoca. Vol. I. No. 29. Barcelona 1900. The Johns Hopkins University, Baltimore. 714. Circulars. Vol. XIX. No. 144—147. Vol. XX. No. 148—149, 152, Title & index to Vol, XVII—XIX. Baltimore 1900—1901. Åto. 38 Tillæg I. Bogliste 1901. Nr. 715—737. 715. American Journal of Mathematics. Vol. XXII. No. 2—4. Vol. XXIII. No.1—2. Baltimore 1900—1901. 4to. 716. American Chemical Journal. Vol. XXIII, No. 4—6. "XXII, No. 1—6. XXV, 1—5. Baltimore 1900—1901. 717. American Journal of Philology. Vol. XXI. No.1—4. Baltimore 1900. 718. Studies in Hist. and Polit. Science. Series XVIII, No. 5—12. XIX, No. 1—5. Baltimore 1900—1901. 719. Caswell Grave. Ophiura brevispina. Baltimore 1900. 4to. 27010) — The oyster reefs of North Carolina. Baltimore 1901. 721. Maryland Geological Survey, Alleghany County, with maps. Balti- more 1900. [M. M.] +792. Maryland Geological Survey, Eocene. Baltimore 1901. [M.M.] 723. Maryland and its natural resources. Baltimore 1901. The Peabody Institute of the City of Baltimore. 724, XXXIV. annual report. June 1901. Baltimore. Brooklyn Institute of Arts and Sciences, Brooklyn N. Y. 725. Science Bulletin. Vol. I. No. 1. Brooklyn 1901. The American Academy of Arts and Scrences, Boston, Mass. 726. Proceedings. Vol. XXXVI. No.13—28. Boston 1900—1901. The Astronomical Observatory of Harvard College, Cambridge, Mass. 727. Annals. Vol. XLI. No. 6. Vol. XLV. Gambridge 1901. åto. The Museum of Comparative Zodlogy, Harvard College, Cambridge, Mass. 7928. Bulletin. Vol. XXXVI. No. 7—8. Cambridge, Mass. 1901. Denison Scientific Association, Denison University, Granville, Ohio. 729. Bulletin of the Scientific Laboratories. Vol. XI, 10. P.240—264. Granville 1901. The Kansas University, Lawrence. 730. Quarterly. Vol. IX. No. 1—3. Lawrence 1900. The Wisconsin Academy of Sciences, Arts and Letters, Madison. 731. Transactions. Vol. XII, P. 2. Vol. XIII, P. 1. Madison, Wisc. 1900 —1901. Professor Edward S. Dana, New Haven. 732. The American Journal (Establ. by B. Silliman). 4. Series. Vol. XI. No. 66. XII. No. 67—68. New Haven 1901. The New York Academy of Sciences, New York. 9233. Annals. Vol. XIII. P. 2—3. New York 1901. The American Geographical Society, New York. 734. Bulletin. Vol. XXXI. No. 3. New York 1901. The American Museum of Natural History, Central Park, New York. 735. Bulletin. Vol. XIII. New York 1900. 736. Annual Report of the President &c. for 1900. New York 1901. The Leland Stanford jr. University, Palo Alto, Cal. 737. Publications. (Gontributions to Biology. XXIII—XXVI. Stanford Univm190£ Tillæg I. Bogliste 1901. Nr. 738--760. 39 The American Philosophical Society, Philadelphia, Penn. 738. Proceedings. Vol. XXXIX. No. 164. Philadelphia 1900. The Academy of Natwral Sciences, Pluiladelphia. 739. Proceedings. 1900. Part III. 1901. Part I. Philadelphia 1901. Præco Latinus, Philadelplua. 740. Præco Latinus. Vol. VII. Nr.10. Philadelphia 1901. The Rochester Academy of Science, Rochester N. Y. 741. Proceedings. Vol. IV. Pag. 1—64. Rochester N.Y. 1901. The Geological Society of America, Rochester, N. Y. 742. Bulletin. Index to vol. 1—10. Rochester 1900. The Missouri Botanical Garden, St. Louis. +743. Appendix to annual Report. Vol. XII, Pag. 76. St. Louis 1901. | [BH] The California Academy of Sciences, San Francisco. 744, Proceedings. III. Series. Zoology. Vol. II. No. 1—6. Botany. Vol, I. No. 10. II... 1—2. Geology. Vol. I. No. 7—9… Math.-Phys. Vol. I. No. 5—7. San Francisco 1898—1900. 745. Occasional Papers. VII. San Francisco 1900. The Lick Observatory (University of California), Mount Hamilton, San José, Cal. 746. Bulletin. No. 3—4. Sacramento 1901. 4to. U. S. Department of Agriculture, Washington. £747. Division of Agrostology. Bulletin No. 17 revised. Washington TOT: mf Er El] =748. Division of Agrostology. Circular No. 34—36. Washington 1901. FE HE] £749. Bureau of Animal Industry. Bulletin No. 29. Washington 1901. [L..H.] 2750. Division of Botany. Bulletin No. 25. Washington 1901. [L. H.] £751. Division of Botany. Contributions from the Nat. Herharium. Vol. VI. Washington 1901. [L. H.] 752, Division of Botany. Circular No. 27 revised. Washington 1901. [L. H.] +753. Division of Chemistry. Bulletin No. 62. Washington 1901. [L. H.] x754. Crop Reporter. Vol. 3. No. 1—3. Washington 1901. 4to. [L.H.] £755. Division of Entomology. Bulletin No. 27. Circular No. 43. Was- "hington 1901. [L. H.] +756. Office of Experiment Stations. Bulletin No. 97—99. Circulars No. 44 revised, 46. Washington 1901. [L. H.] x757. Experiment Station Record. Vol. XII. No. 10—11. XIIL No. 1. Washington 1901. [L. H.] 758. Farmers Bulletin. No. 39,131—132. Washington 1896, 1901. [L. H.] 759. Section of Foreign Markets. Bulletin No. 22. Washington 1901. [L. H.] £760. Division of Forestry. Bulletin No. 30. Washington 1901. [L. H.] 40 Tillæg I. Boglisto 1901. Nr. 761—785. £761. Library Bulletin. No. 35. Washington 1901. [L. H.] x762. Division of Publications. Circular No. 410, 415—16. Washington FOO ES] =763. Report. No. 69. Washington 1901. =764, Division of Soils. Bulletin No. 17. Washington 1901. [L. H.] 765. Division of Statistics. Bulletin No. 183—19. Washington 1901. [L. H.] 1766. Division of Vegetable Physiology and Pathology. Circular No. 18. Washington 1901. [L. H.] 767. Yearbook. 1900. Washington 1901. (2 Expl.). [L. H.] The U. S. Department of Agriculture (Weather Bureau), Washington. 768. Monthly Weather Review. Vol. XXIX,. No. 4—5. Washington 1901. åto. [M. I.] 769. Report of the Chief for 1899—1900. P. 1—7 & P. 7. Washington 19015F4t0s5 [MS] =770. Auroral Observations on the second Wellman Expedition. Was- hington 1901. 4to. [M. I.] The U.S. Geological Survey (Dep. of the Interior), Washington. 771. Bulletin. No. 163—176. Washington 1900. 772, 20th Annual Report by Ch. D. Walcott, Director. P. [I—V, VII with maps. Washington 1900. 4to. [M. M.] %773. Monographs. Vol. XXXIX—XL. Washington 1900. 4to. [M. M.] 1774, Preliminary report on the Cape Nome gold region. Washington 1900. [M. M.] The U. S. Naval Observatory, Washington D. C. 715. Washington Observations. 1891 and 1892. Washington 1899. 4to. 776. Publications. 2. Series. Vol. I. Washington 1900. 4to. The Umited States Coast and Geodetic Survey, Washington D. C. 7717. Report. 1898- 99. Washington 1900. Ååto. The American Association for the Advancement of Science, Washington. 773. Proceedings. Vol. 49. Easion 1900. The Washington Academy of Sciences, Washington, D. C. 779. Proceedings. Vol. III. Pag. 217—370. Washington 1901. The Biological Society of Washington, Washington. 780. Proceedings. Vol. XIV. Pag. 47—167. Washington 1901. The Philosophical Society of Waslungton. 781. Bulletin. Vol. 13, Vol. 14. Pag. 1—166. Washington 1900—1901. The Smithsonian Institution, Washington, D. C. 782. 17th Annual Report of the Bureau of Ethnology. P.1, 18th Ann. Rep. P.1. Washington 1898—99. 783. Miscellaneous Collections. 1253, 12538. Washington City 1901. 1784, Annual Report -of the Board of Regents. 1898—99. Washington 1900. 1785. Report of the U.S. National-Museum for 1896—97 Part II, 1898—99. City of Washington 1901. Tillæg I. Bogliste 1901. Nr. 786—807. 41 The University of Toronto. x786. Studies. History. 1. Series. Vol. V. Toronto 1900. 1787. Studies. Anatomical Series. No. 1. . Toronto 1900. 788. Studies. Geological Series. No. 1. Toronto 1900. 789. Studies. Psychological Series. No.4. Toronto 1900. 790. Edw. C. Jeffrey. The morphology of the central cylinder in the angiosperms. Toronto. The Nova Scotia Institute of Natural Science, Halifax. x791. Proceedings and Transactions. Vol. X. (Second Series. Vol. IIL). Part 2. Halifax N.S. 1900. Observatorio Meteoroldgico Central de Meæwico. +792,. Boletin Mensual. 1901. Enero—Marzo. Mexico 1901. 4to. [M. I.] La Sociedad cientifica ,,Antonio Alzate", Mexico. 793. Memorias y Revista. T. XV. Nums. 1—6. Mexico 1900—1901. Académia de Ciencias &c. de la Habana. 794. Anales. T. XXXVIII. 1901. Enero— Mayo, Agosto — Diciembre. Habana 1901. La Sociedad Geogråfica de Lima. 105 Boletm!Ano.X. Tom. X; "Trim.1.. Lima 1900: El Museo nacional de Montevideo. 796. Anales! T. IV. Fasc. 19. Montevideo 1901. 4åto. Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen, Batavia. "797. Tijdschrift voor Indische Taal- Land- en Volkenkunde. Deel XLII. Afl. 6, XLIV. Afl. 1. Batavia 1901. 798. Notulen. Deel. XXXVIII. Afl. 3. Batavia 1900. De Kon. Natuurkundige Vereeniging in Nederlandsch-Indié, Batavia. 899. Natuurkundig Tijdschrift. Deel. LX. Batavia 1901. Den botaniske Have i Bwitenzorg, Batavia, Java. 800. Mededeelingen uit's Lands Plantentuin. XLVI—XLVIII. (mit Kaart). Batavia 1901. [B.H.] +801. Catalogus plantarum phanerogamarum quae in horto hotanico Bogoriensi coluntur &c. Fasc. Il. Batavia 1901. [B. H.] 802. Bulletin de VInstitut Botanique. No. VIII. Buitenzorg 1901. [B. H,] The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta. 803. Monthly Weather Review. 1900. Jan.—March. Calcutta 1901. 4to. [M. I.] 804, Indian Meteorological Memoirs. Vol. XI. Part 3. Calcutta 1901. åto. [M. I.] x805. Memorandum on the snowfall in the mountain districts bordering Northern India etc. 1900. Simla 1901. Fol. The Madras Observatory, Madras. 806. Report 1900—1901. Madras 1901. 4to. Government Musewm, Madras. 807. R. Bruce Foote: Catalogue of the prehistoric antiquities. Madras 1901. 49 Tillæg I. Bogliste 1901. Nr. 808—826. Observatorio de Manila. 808. Boletin mensual Afio 1899. Trimestre 1—2. Manila 1901. 4to. Teikoku Daigaku, Imperial University of Japan, Tokyo. 809. Journal of the College of Science. Vol. XV. P. 2. Tokyo 1901. 4to. 810. The Calendar for the year 1900—1901. 2561 (1901). Kyoto. x811. Mittheilungen aus der medicinischen Fakultåt. Bd. V, No.1. Tokio 1901. Å4åto. His Maj. Astronomer at the Cape of Good Hope. 812. Report. 1900. London 1901. Ååto. The Australian Museum, Sydney, New South Wales. 813. Report. .1899. (Sydney) 1900. Fol. The Linnean Society of New South Wales, Sydney. 814. Proceedings. Vol. XXV. P. IV. No. 100. Sydney 1901. Hr. Professor W. C. Brøgger, Kristiania, Selsk. udenl. Medl. 815. W.C. Brågger: Om de senglaciale og postglaciale nivåforandringer i Kristianiafeltet. Kristiania 1900—1901. (Særtryk). 816. W.C. Brøgger: Konglomerater i Kristianiafeltet. Kristiania 1900. (Særtryk). M. le professeur, Dr. Fr. Bulté, Spalato. 817. Bullettino di Archeologia e Storia Dalmata. Anno XXIV. No. 3 —d. Spalato 1901. M. le Directeur Adrien Dollfus, 35, rue Pierre-Charron, Paris. 818. La Feuille des jeunes Naturalistes. Revue mensuelle. IVe Série, 31e année. No. 369—70. Paris 1901. M. Gauthier- Villars, Tmprimeur-Laibraire, Paris. 819. Bulletin des publications nouvelles. Année 1901. Trimestre I. Pansk1903£ Herr W. Junk, Berlin N. W. 5. 320. Laboratorium & Museum. 1901. No. II. Berlin 1901. 4to. Hr. Professor, Dr. G. Mittag-Leffler, Stockholm, Selsk. udenl. Medl. 821. G. Mittag-Leffler. Acta Mathematica. 24. No. 1—4. Stockholm 1900—1901.” 4to. Mme Lydie Martial, Paris. 822. La femme et la liberté. Paris 1901. M. Michel Mourlon, Bruæelles. 893. M. Mourlon: Sur 1”'état d'avancement du répertoire etc. Bruxelles 1901. Herr Dr. Julius Naue, Miinchen (6, Promenadeplatz). 824. Pråhistorische Blåtter. Jahrg. XII. Nr. 4. Miinchen 1901. M. Martinus Nijhoff, la Haye. 895. No. 303. Livres anciens et modernes. Sciences naturelles. 2me Partie. La Haye 1901. Hr. Rektor Dr. phil. Bjørn Magnusson Ølsen, Reykjavik. %896. Skirsla um hinn lærda skéla i Reykjavik. 1900—1901. Reykjavik 1901. Tillæg I. Bogliste 1901. Nr. 827—849. 43 Mr. Bernard Quaritch, Bookseller, 15 Piccadilly, London, W. 827. Catalogue. No.206—207. London 1901. Hr. Professor, Dr. M. C. Schuyten, Antwerpen (Lauge Leenstraat Nr. 16). 828. M.C. Schuyten. Paedologisch Jaarboek. Jaargang II. 1901. Ant- werpen & Leipzig 1901. Hr. Professor, Dr. Gustav Storm, Kristiania, Selsk. udenl. Medl +829. G. Storm. Akershus Slot. Christiania 1901. M. Thomas Tommasina, Genéve. 830. Sur les phénoménes des radioconducteurs. (Extrait des Arch. des Sciences phys. etc.) Genéve 1901. Herr. Professor, Dr. phil. Albrecht Weber, Berlin, Selsk. udenl. Medl. 831. A. Weber. Vedische Beitråge. (Sonder-Abdr.) Berlin 1901. Det Danske Meteorologiske Institut, København. 832. Maanedsoversigt. 1901. August. København 1901. Fol. 833. Bulletin météorologique du Nord. Aout. (Gopenhague 1901. 834. Aarbog for 1897, II. 1898, IT. 1899, II. København 1900. Fol. Direktionen for Carlsbergfondet, København. 835. Carlsbergfondets Virksomhed 1876—1901. Kjøbenhavn 1901. 4to. Statens Lærerkursus, København. +836. Beretning for 1900—1901. København 1901. 837. Fortegnelse over Statens Lærerkursus' Bogsamling. København 1901. Bergens Museum, Bergen. 838. Brunchorst. Naturen. 25. aarg. No.8. Bergen 1901. Det kgl. Norske Videnskabers Selskab, Trondhjem. 839. Skrifter. 1900. Trondhjem 1901. Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm. 840. Handlingar. Ny Fåljd. Bd. XXXIII, XXXIV. Stockholm 1901. 4to. 841. Bihang till Handlingar. Bd. XXVI. Afd. 1—4. Stockholm 1901. 842. Lefnadsteckningar. Bd. IV. Håfte 2. Stockholm 1901. Goøteborgs Håøgskola, Gåteborg. +843. Årsskrift. Bd. VI. Géteborg 1900. Kungl. Vetenskaps och Vitterhets Samhåille, Gøteborg. 844, Handlingar. Fjårde fåljden. Håfte 3. Goteborg 1901. La Société Impériale des Naturalistes de Moscou. 845. Bulletin. Année 1900. No. 4. Moscou 1901. Das Meteorologische Observatorium der Kais. Universitåt, Jurjew (Dorpat). +846. Meteor. Beobachtungen. 1900. Jurjew 1901. 847. B.Sresnewsky. Geschtiitzte Rotations-Thermometer. Jurjew (Dorpat) 1901. The Royal Society, London W. (Bwrlington House). 848. Proceedings. Vol. LXVIII. No.449—50. London 1901. The Royal Geographical Society, London W. (1. Savile Row.) 849. The Geographical Journal. Vol. XVIIL. No. 3—4, London 1901. AA Tillæg I. Bogliste 1901. Nr. 850- 870. The Meteorologieal Office, London. x850. Weekly Weather Report. Vol. XVIII. No. 34—38, London 1901. åto. [M.I.] 851. Summary of the Observations 1901. April—June. London 1901. åto. [M. I.]. 852. Monthly Pilot Charts of the North Atlantic and the Mediterranean. October. London 1901. Stor Folio. The Manchester Literary and Philosophical Society, Manchester. 853. Memoirs and Proceedings. 1900—1901. Vol. 45. P. 4. Manchester 1901. The Radcliffe Trustees, Oxæford. 854. Radcliffe Observations 1892 —99, Vol. XLVIII. Oxford 1901. De Koninkl. Akademie van Wetenschappen te Amsterdam. 855. Verhandelingen. Afd. Letterkunde. Nieuwe Reeks. Deel IIL No. 1—4. Amsterdam 1901. 856. Verhandelingen. Afd. Natuurkunde. 1e Sectie, Deel VIL. No. 6—7. 2e Sectie, Deel VII. No. 4—6. Amsterdam 1900—1901. 857. Verslag van de gewone Vergaderingen. Deel IX. 1900— 1901. Amsterdam 1901. 858. Jaarboek voor 1900. Amsterdam 1901. 859. Proceedings of the Section of Sciences. Vol. III. Amsterdam 1901. 860. Patria rura, Carmen praemio aureo ornatum. AÅccedunt 4 poemata laudata. Amstelodami 1901. L' Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruæelles. 861. Bulletin. 4e Serie. T. XV. No. 6—7. Bruxelles 1901. La Société Botanique de France, Paris. 862. Bulletin. T. XLVII. Séances, 9. Paris 1900. La Société de Physique et d'Histoire naturelle de Genéve. 863. Mémoires. T. XXXIII. Partie 2. Genéve 1899—1901. 4&to. Die Naturforschende Gesellschaft in Ziirich. 864, Vierteljahrschrift. Jahrg. XLVI. Heft 1—2. Zurich 1901. Kønigl. Preuss. Meteorologisches Institut, Berlin W. 865. Bericht uber die Thåtigkeit. 1900. Berlin 1901. %866. Ergebnisse der Beobachtungen a. d. Stationen Il. u. II. Ordnung. 1896. Berlin 1901. 4to. [M. I.] Kgl. Lyceum Hosianwm, Braumnsberg. 867. Arbeiten aus dem botanischen Institut. I. Braunsberg 1901. 4to. Kgl. Uniwersitåts-Sternwarte, Breslau. 868. Mittheilungen. Bd. I. Breslau 1901. Å4to. Die Plwysikalisch-medicinische Societåt in Erlangen. 869. Sitzungsberichte. H. 32. Erlangen 1901. Die Kånigl. Gesellschaft der Wissenschaften zu Gottingen. 870. Abhandlungen. Philol.-hist. Klasse. Neue Folge. Bd. II. No, 2. IV. No. 4. Berlin 1901. 4to. Tillæg I. Bogliste 1901. Nr. 871—892. 45 Die Hamburger Sternwarte, Hamburg. 871. Mittheilungen. No. 7. Hamburg 1901. Die k. k. Geologische Reichsanstalt, Wien. 872. Verhandlungen. 1901. No.9—10. Wien 1901. 4to. Das k. k. Natwrhist. Hofmuseum (anthropol.-ethnogr. Abth.), Wien I. 873. Mittheilungen der anthropologischen Gesellschaft. Bd. XXXI. Heft. 3—4., Wien 1901. Ååto. Die k. k. Zoologisch-botanische Gesellschaft im Wien. 874. Verhandlungen. 1901. Bd. LI. Heft.6. Wien 1901. Die k.-k. Sternwarte zu Prag. 875. Magnetische und meteorologische Beobachtungen. 1900. 61. Jabrg. Prag 1901. Å4to. L' Académie des Sciences de Cracovie. 876. Bulletin international. Cl. de Philologie etc. 1901. No.7. Cracovie 1901 877. Bulletin international. Cl. des Sciences etc. 1901. No.6. Cracovie 1901. 878. Rozprawy (Mémoires) wydz. histor.-filozof. Serya IL T. XV. W Krakowie 1901. 879. Catalogue of the polish scientific literature 1901. Tom.I. Zeszyt 2. Krakow 1901. Magyar Tudomånyos Akadémia, Budapest. 880. Almanach. 1901. Budapest 1901. (Ung.) 881. Rapport sur les travaux de Académie. 1900. Budapest 1901. (fransk.) 882. Bulletin philologique. T. XXX, 3—4. T. XXXI, 1—2. Budapest 1900—1901. (Ung.) 883. Indicateur (Bulletin) archéologique. Nouv. Série., T. XX, 3—5. T. XXI, 1—2. Budapest 1900—1901. (Ung.) 884. Mémoires publiés par la Ie section (philologie). T. XVII. 6—8. Budapest 1900—1901. (Ung.) 885. Mémoires publiés par la [Ie section (histoire). T. XIX. 1—5. Buda- pest 1900—1901. (Ung.) 886. Gompte rendu des math. et des sciences naturelles. T. XVIII, 3—5. T. XIX, 1—2. Budapest 1900—1901. (Ung.) 887. Bulletin des math. et des sciences naturelles. T. XXVII, 5. Buda- pest 1901. (Ung.) 888. Mémoires publiés par la Ile section (Sciences polit.). T. XII, 5—7. Budapest 1901. (Ung.) 889. G. Kuun. Ismereteink Tibetrél. Budapest 1900. 890. J. Daday. A Magyarorszågi kagylosråkok magånrajza (Ostracoda Hungariae). Budapest 1900. 891. B. Munkåcsi. Årja és kaukåzusi elemek a finn-magyar nyelvekben. Vol. I. Magyar szojegyzék. Budapest 1901. 892. J. Karåcsonyi. A Magyar nemzetségek a XIV. szåzad kåzepéig. I. Budapest 1901. 46 Tillæg I. Bogliste 1901. Nr. 893—915. Administracio de la Lingvo Internacta, Szegzard. 893. Monata gazeto por la lingvo Esperanto. VI2 jaro. No.8. Szegzård 1901. La Reale Accademia der Lincei, Roma. 894. Rendiconti della classe di scienze morali, storiche e filologiche. Serie 52. Vol. X, Fasc. 5—6. Roma 1901. 895. Atti. Anno CCXCGVIII. Serie 52. Rendiconti. Cl. di scienze fisiche, mat. e naturali. Vol. X. Semestre 2. Fasc. 4£—6. Roma 1901. 4to. 896. Atti. Memorie della classe di Scienze fisiche, matematiche e naturali. Serie 52, Vol. II Roma 1901. Å4to. 897. Atti. Anno CCXGVIII. Serie 5a. (lasse di scienze morali, storiche e filologiche. Vol. IX. Parte 2a. 1901. Giugno. Roma 1901. 4to. IU R. Comitato Geologico d'Italia, Roma. 898. Bollettino. 1201. Vol. XXXIIL. No. 2. Roma 1901. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 899. Bollettino. 1901. No. 8—9. Titolo. Firenze 1901. 900. Indice del Bollettino. 1900. Pag.113—148. Firenze (1900). IU Reale Istituto Lombardo di Scienze e Lettere, Milano. 901. Memorie. Cl. di Lettere e Scienze storiche e morali. Vol. XXI, Fasc. 3. Milano 1900. Å4to. 902. Memorie. Cl. di Science matematiche e naturali. Vol. XVIIL Fasc. 11. XXIX, 1—4. Milano 1900—1901. 4to. 903. Rendiconti. Serie II. Vol. XXXHI, Milano 1900. La Societå Reale di Napoli. 904. Rendiconto dell'Accademia delle scienze fisiche e matematiche. Serie 32. Vol. VII, Fasc. 7. Napoli 1901. La Direzione del Nuovo Cimento, Pisa. 905. II nuovo Cimento. Giornale di Fisica. Serie V. T. II. 1901. Agosto. Pisa 1901. La Reale Accademia delle Scienze di Torino. 906. Atti. Vol. XXXVI. Disp. 11—15. Torino 1901. La Real Academia de Ciencias, Madrid. 907. Memorias. Tomo XIV. Madrid 1890—1901. Real Academia de Ciencias y Artes de Barcelona. 908. Boletin. Tercera Época. Vol. I. No. 30. Barcelona 1900. Å4to. Academia Romana, Bucuresci. 909. Analele. Sect. sciint. Seria II. T. XXII. Bucuresci 1900. 4to. 910. Analele. Sect. istor. Seria II. T. XXII. Bucuresci 1900. Ååto. 911. Analele. Seria Il. Partea admin. T. XXII. Bucuresci 1901. 4to. 912. Discursuri de Receptiune. XXII. Bucuresci 1901. 4to. 913. Publicatiunile fondului Princesa Alina Stirbei. No. 2—4. Bucuresci 1896, 1900. 4to. 914. Grigorie Cretu. Lexicon Slavo-Romånesc. Bucuresct 1900. L' Académie Royale de Serbte, Belgrade. 915. Spomenik (Mémoires). XXXV, XXXVIII. Belgrade 1900—1901. Tillæg I. Bogliste 1901. Nr. 916—936. 47 916. Mindeskrift om Dim. Stamenkovié (Serb.). Belgrade 1901. 917. Ljub. Stojanovié. Katalog over Haandskrifter og gamle trykte Bøger i det kgl. Serbiske Akademis Samling (Serb.). Belgrade 1901. The American Academy of Arts and Sciences, Boston, Mass. 918. Proceedings. Vol. XXXVI. No.29. Boston 1901. The Buffalo Society of Natural Sciences, Buffalo N. Y. 919. Bulletin. Vol. VIL. No. 1. Albany 1901. The Field Columbian Museum, Chicago. 920. Publications. 55—56. Anthropological Series. Vol. II. No.5. IL. No. 1. 57—59, Zodlogical Series... Vol. I. No.2. Vol. IM, No. 4—5. Chicago 1901. The Lloyd Libary of Botany, Pharmacy &c., Cincinnati, Olno. 9%1. Bulletin. No.2. Reproduction Series No.2. Cincinnati, Ohio 1901. Ohio State University, Columbus, Ohro. 9292. Thirtieth annual report to the Governor of Ohio for the year ending June 30, 1900, P,1—2. Columbus 1900. Ohio Agricultural Experiment Station, Columbus, Ohio. +993, Bulletin. No.110—120 and 19th report. Columbus 1899—1900. [L. H.] The Kansas University, Lawrence. 99%4. Quarterly. Vol. IX. No.4. Vol. X. No.1. Lawrence 1900—1901: The Wisconsin Geological and Natural History Swrvey, Madison. 995. Bulletin. No.7 (Part 1). Madison 1901. Professor Edward S. Dana, New Haven. 926. The American Journal (Establ. by B. Silliman). 4. Series. Vol. XII. No. 69. New Haven 1901. The New York Academy of Sciences, New York. 927... Memoirs.. Vol. II. P. 3. New York 1901. 4to. The American Philosophical Society, Philadelphia, Penn. 9298. Proceedings. Vol. XL. No.165—166. Philadelphia 1901. 929. Transactions. New Series. Vol. XX. Part 2. Philadelphia 1901. åto. U. S. Department of Agriculture, Washington. +930. Bureau of Animal Industry. Circular No. 35. Washington 1901. [L. H.] +931. Division of Biological Survey. North American Fauna. No. 20. Washington 1901. [L. H.] +939, Division of Chemistry. Bulletin No. 63. Washington 1901. [L. H.] +933. Crop Reporter. Vol.3. No.4. Washington 1901. 4to. [L. H.] x934, Division of Entomology. Technical Series. No.9. Washington 1901. [(L. H.] x935. Experiment Station Record. Vol. XIII. No. 2. Washington 1901. [EH] +936. Section of Foreign Markets. Bulletin No. 24—25. Washington 1901. JESSE 48 Tillæg I. Bogliste 1901. Nr. 937—957. x937. Library Bulletin. No.36. Washington 1901. [L. H.] x938, Division of Soils. Bulletin. No.18. Washington 1901. [L. H.] +939. Division of Vegetable Physiology and Pathology. Bulletin. No. 28. Washington 1901. [L. H.] The U. S. Department of Agriculture (Weather Bureau), Washington. 940. Monthly Weather Review. Vol. XXIX. No. 6. Washington 1901. åto. [M. I.] The Smithsonian Institution, Washington, D. C. 941. Annals of the Astrophysical Observatory. Vol. I. Washington 1900. Fol. The Canadian Institute, Toronto. 942. Transactions. No. 13. Vol. VII. P.1. Toronto 1901. La Ciudad de La Paz de Ayacucho, Bolivia. 943. Boletin de Estadistica Municipal. Anio. 9. 1900. La Paz 1901. Observatorio do Rio de Janeiro. 944. Annuario. 1901. Rio de Janeiro. 1901. 945. Boletim mensal. 1900. Maio—Setembro. Rio de Janeiro 1900 1901. El Museo Nacional de Buenos Aires. 946. Comunicaciones. T. I. No. 9. Buenos Aires 1901. El Museo nacional de Montevideo. 947. Anales. T. IM. Fasc. 20. Montevideo 1901. 4to. The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta. +948. Monthly Weather Review. 1901. April. Calcutta 1901. åto. [M.1.] Government Museum, Madras. 949. Bulletin. Vol. II. No.3. Madras 1901. The Royal Society of Victoria, Melbowrne. 950. Proceedings. New Series. Vol. XIII. P. 2. XIV. P. 1. Melbourne 1901. The Australian Museum, Sydney, New South Wales. 951. Records. Vol. IV. No.3—4. Sydney 1901. S. A.S. le Prince Albert I de Monaco, Secrétariat, 7 cité du Retiro, Pais. 952. Albert I. Résultats des campagnes scientifiques, accomplies sur son yacht. Fasc. XX—XXI (avec 3 cartes). Monaco 1901. Å4to. M. Paul Auvard, Puy-la-Vaysse (Corréze), France. %953. P. Auvard. S.-Dictamen. Lyon. M. le professeur, Dr. Fr. Bulié, Spalato. 954. Bullettino di Archeologia e Storia Dalmata. Anno XXIV. No. 6—7. Spalato 1901. M. le Directeur Adrien Dollfus, 35, rue Pierre-Charron, Paris. 955. La Feuille des' jeunes Naturalistes. Revue mensuelle. IVe Série. 31e année. No. 371—72. Paris 1901. M. Auguste Fabre, Nimes. 956. A. Fabre. Les Sky Scratchers. Nimes 1896. 957. — La Concurrence Asiatique. Nimes 1896. Tillæg I. Bogliste 1901. Nr. 958—977. 49 Hr. Professor Dr. J. L. Heiberg, Selsk. Medl, København. +958. J. L. Heiberg. Longobardisk Ornamentik. (Særtryk 1901.) Herr Dr. Julius Naue, Miinchen (6, Promenadeplatz). 959. Pråhistorische Blåtter. Jahrg. XIIL Nr. 5. Minchen 1901. Herr Generaldirektionsrath PAN SA RET ERNE TRT AR GS die Fe kk 1 tr RSTT i ll "5 VON UT it ta | Minus. Hang VR CENTS ie [ K VAD så Ha EN | n [TET LANDES EVER SAL. | K ven ættiiee po Mi al 5 "yty Fa W ed, EN Ud ' es Al 2 hy | keg j "Sa 7 Fl DLL ne JL y sti EG. SUD KR Fa i DET KONGELIGE DANSKE VIDENSKABERNES SELSKAB PROTEKTOR: HANS MAJESTÆT KONGEN. ÆRESMEDLEM: HANS KGL. HØJHED KRONPRINS FREDERIK. SELSKABETS MEDLEMMER VED BEGYNDELSEN AF AARET 1902. EMBEDSMÆND: Præsident: Ju. THOMSEN. Formand for den hist.-filos. Kl.: J.L. Ussing. Formand for den naturv.-mathem. Kl.:- 3. M. JØRGENSEN. Sekretær: H. G. ZEUTHEN. Redaktør: J. L. HeIBerG. Kasserer: F. V. A. MEINERT. A. INDENLANDSKE MEDLEMMER. DEN HISTORISK-FILOSOFISKE KLASSE. UssæG, J. L,, Dr. phil., LL. D., fh. Professor i klassisk Filologi ved Københavns Universitet; Kmd. af Dbg.”, Dbmd. — Formand for den. hist.-filos. Klasse. (?/12 1851.) MEWREN, A.M.F. van, Dr. phil., fh. Professor i semitisk-orien- talsk Filologi ved Københavns Universitet; Kmd. af Dbg.?, Dbmd. (/4167.). 18 Medlemmer. ( Å ) Hist.-fil. Kl. Horm, P.E., Dr. phil., fh. Professor i Historie ved Københavns Universitet; Kmd. af Dbg.”, Dbmd. (5/4 67.) Rørnam, H.F., Dr. phil., Sognepræst i Lyngby; RØR. af Dbg., Dbmd. ($/12 71.) Fausgørr, M. V., Dr. phil., Professor i indisk-orientalsk Filologi ved Københavns Universitet; Kmd. af Dbg.?, Dbmd. (7/4 76.) THorxerssoNn, Jon, Dr. phil., fh. Rektor for Reykjavik lærde Skole; R. af Dbg., Dbmd. (7/4 76.) "Txomsen, VirH. L. P., Dr. phil., Professor i sammenlignende Sprogvidenskab ved Københavns Universitet; Kmd. af Dbg.”, Dbmd., Fortjenst-Med. (/12 76.) Wimmer, L.F. A., Dr. phil., Professor i de nordiske Sprog ved Københavns Universitet; Kmd. af Dbg.?, Dbmd. (8/12 76.) Goos, A. H. F. C., Dr. jur., Gehejme-Etatsraad, extraordinær Assessor i Højesteret; Kmd. af Dbg.", Dbmd., Gb. E. T. (78/4 82.) SreenstruP., JoH. C. H. R., Dr. juris & phil., Professor Rost- cardianus i Historie ved Københavns Universitet, R. af Dbg., Dbmd. (8/12 82.) Gertz, M. C1., Dr. phil., Professor i klassisk Filologi ved Kø- benhavns Universitet ; R. af Dbg., Dbmd. ("2/4 83.) NELLEMANN, J. M.V., Dr. jur., kgl. Direktør i Nationalbanken, extraord. Assessor i Højesteret; Ød. af Elef., Stk. af Dbg., Dom GoEES TEA SS) ) HawBerG, J. L., Dr. phil., Professor i klassisk Filologi ved Kø- benhavns Universitet. — Selskabets Redaktør. (7/12 83.) HørrninG, H., Dr. phil., LL. D., Professor i Filosofi ved Køben- havns Universitet; R. af Dbg. (?”/12 84.) Kroman, K. F. V., Dr. phil., Professor i Filosofi ved Køben- havns Universitet; R. af Dbg.. (!”/18 84.) Erszev, Kr. S. A., Dr. phil., Professor i Historie ved Københavns Universitet; ;R. af Dbg. . (18/5 88.) Frinericia, J. A., Dr. phil., Professor i Historie ved Københavns Universitet; R. af Dbg. ("8/5 88.) Mørzer, Hermann, Dr. phil., Professor i germansk Filologi ved Københavns Universitet; R. af Dbg.. (8/4 92.) Naturv.-math. Kl. ( 5 ) Medlemmer. Jonsson, Finnur, Dr. phil., Professor extr. i nordisk. Filologi ved Københavns Universitet. ("5/4 98.) Mircer, SorHus O., Dr. phil., Direktør for Nationalmuseets første Afdeling; RK. af Dbg., Dbmd. ("5/4 98.) JESPERSEN, Otto H., Dr. phil., Professor i engelsk Sprog og Litteratur ved Københavns Universitet; R. af Dbg. (?7/4 99.) NyroP, Kristorrer, Dr. phil., Professor i romansk Sprog og Litteratur ved Københavns Universitet; R. af Dbg. (27/4 99.) Buur, Frants P. W., Dr. phil. & theol., Professor i semitisk- østerlandsk Filologi ved Københavns Universitet; R. af Dbg. (&/4 1900.) Kårunndn, Kristian, Dr. phil., Bibliothekar ved den Arna-Mag- næanske Haandskriftsamling. (€/4 1900.) SØRENSEN, SØREN, Dr. phil. (&/4 1900.) Lund, Trozis F., Dr. phil., Professor, Ordens-Historigraf, rat Dbete(72/41901.) DEN NATURVIDENSKABELIG-MATHEMATISKE KLASSE. Tuxonsen, H. P. J. Jur., Dr. med. & phil., Gehejme-Konferens- raad, fh. Direktør for den polytekniske Læreanstalt og Professor i Kemi ved Københavns Universitet; Stk. af Dbg., Dbmd., Gb. E. T. — Selskabets Præsident. (7/12 1860.) ZEUTHEN, H.G., Dr. phil., Professor i Mathematik ved Køben- havns Universitet; Kmd. af Dbg.?, Dbmd. — Selskabets Sekretær. (&/12 72.) JørGENSEN, S. M., Dr. phil., Professor i Kemi ved Københavns Universitet; Kmd. af Dbg.?, Dbmd. — Formand for den naturv.-math. Klasse. (78/12 74.) CHRISTIANSEN, G., Dr. med., Professor i Fysik ved Københavns Universitet; R. af Dbg., Dbmd. (77/12 75.) KRABBE, H., Dr. med., Professor i Anatomi ved den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole; R. af Dbg., Dbmd.… (7/4 76.) Torsøe, Harnor F. A., Dr. phil., Direktør for Arbejds- og Fabrikstilsynet; K. af Dbg.?”, Dbmd. (?1/72 77.) Medlemmer. ( 6 ) Naturv.-math .Klasse. WARMING, J. EuG. B., Dr. phil., Professor i Botanik ved Køben- havns Universitet; R. af Dbg., Dbmd. (?/12 77.) PETERSEN, P. C. Junius, Dr. phil., Professor i Mathematik ved Københavns Universitet; R. af Dbg., Dbmd.. (/4 79.) TELE, T. N., Dr. phil., Professor i Astronomi ved Københavns Universitet. (f/4 79.) Meinert, Fr. V. Auc., Dr. phil., Inspektor ved. Universitetets zoologiske Museum; R. af Dbg. — Selskabets Kasserer. (18/12 81.) Rostrurp, Fr. G. Emm, Dr. phil, Lektor i Plantepathologi ved den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole; R. af Dbg., Dbmd. (FEREBID Mixer, P. E., Dr. phil., Kammerherre, Hofjægermester, Over- førster, Kmd. af Dbg.?, Dbmd., Gb. E.T. ("”/,2 84.) Boxr, Cur. H. L. P. E., Dr. med., Professor i Fysiologi ved Kø- benhavns Universitet; R. af Dbg. (78/5 88.) Gram, J. P., Dr. phil., Direktør ved Forsikringsselskaberne »Hafnia" og ,Skjold"f i København. (8/5 88.) Paursen, Anam F. W., Bestyrer af det danske meteorologiske Institut i København; RK. af Dbg., Dbmd. (?8/5 88.) VALENTINER, H., Dr. phil., Direktør for Forsikringsselskabet »Dan? i Fredericia. (!8/5 88.) CuRriIstENsEN, Odin T., Dr. phil., Professor i Kemi ved den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole; R. af Dbg. (!"/4 90.) Hansen, Em Cur., Dr. phil., Professor, Forstander for Carls- berg-Laboratoriets fysiologiske Afdeling; R. af Dbg. (11/4 90.) Boas, J.E. V., Dr. phil., Lektor i Zoologi ved den kgl. Veteri- nær- og Landbohøjskole. (?/4 91.) PETERSEN, O. G., Dr. phil., Lektor i Botanik ved den kgl. Vete- rinær- og Landbohøjskole. (?/4 91.) Prytz, P. K., Professor i Fysik ved den polytekniske Lære- anstalt aid ber SaLomonsen, C. J., Dr. med., Professor i Pathologi ved Køben- havns Universitet; R. af Dbg. (/4 91.) SørEnNsEN, Wirciam, Dr. phil. (/4 91.) PecHdiLe, C. F., Observator ved Universitetets astronomiske Observatorium. (7/4 93.) Hist.-fil. Kl, ( SÅ ) Udenl. Medl. ZACHARIAE, G.C. C. v., Generalmajor af Fodfolket, Direktør for Gradmaalingen; Kmd. af Dbg.", Dbmd. (7/4 93.) BerGH, RunorPrH S., Dr. phil., midlertidig Docent i Histologi. ved Københavns Universitet. (75/4 98.) JoHanNnsENn, WILHELM Lunv., Lektor i Plantefysiologi ved den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. (15/4 98.) BanG, BERNHARD L. F., Dr. med., Veterinærfysikus, Professor ved den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole; Kmd. af HDiSEADDM ASE 5599)) Juer, CaristiaN S., Dr. phil., konst. Lærer i Mathematik ved den polytekniske Læreanstalt. (77/4 99.) Perersen, C. U. Emn, Dr. phil., Professor i Kemi ved Køben- havns Universitet. (&/4 1900.) ROosenviInNGE, J. Laurits A. Kornerup, Dr. phil., Docent i Botanik ved Københavns Universitet. (f/4 1900.) Dreyer, J.L. E., Dr. phil., Director of the Armågh observatory, land ARE at DIE (PH 1ION: JuNnGERSEN, Hector F. E., Dr. phil., Professor i Zoologi ved Københavns Universitet; R. af Dbg. (7?”/4 1901). Levinsen, G. M. R., Inspektor ved Universitetets zoologiske Museum. …(7?/41901). B. UDENLANDSKE MEDLEMMER. DEN HISTORISK-FILOSOFISKE KLASSE. Sryrre, C. G., Dr. phil., fh. Bibliothekar ved Universitetsbiblio- inekethmt psalas == (7411867) BoarLinGk, Orto, Dr. phil., kejs. russisk virkelig Gehejmeraad og Akademiker, i Leipzig. (77/4 68.) BucGE, SorHus, Dr. phil., LL. D., Professor i sammenlign. Sprogforskning og Oldnorsk ved Universitetet i Kristiania. (FEAT 0) LuBBock, Sir Joan, Baronet, D.C. L., LL. D., Vice-Kansler for Universitetet i London. ("2/4 72.) DenisLe, LzororD-V., Medlem af det franske Institut, Direktør for Bibliothéque Nationale i Paris; Kmd. af Dbg.? (7/4 76.) Udenl. Medl. (SD Hist.-fil. Kl. MALMSTRØM, GARL Gusrtar, Dr. phil., fh. kgl. svensk Rigsarkivar, Stockholm. (?/12 78.) Boissier, M.-L.-Gasrton, Medlem af det franske Akademi, Pro- fessor i latinsk Poesi ved Collége de France i Paris. (??/12 82.) Paris, GASTON-B.-P., Medlem af det franske Akademi, Pro- fessor i middelalderligt fransk Sprog og Litteratur ved Collége de France og Direktør for samme, Paris. (??/,2 82.) Conze, ALex. Car. L., Dr. phil., Professor, Generalsekretær ved Direktionen for det tyske archæologiske Institut i Berlin. (1?/12 84.) MAURER, KonraDb v., Dr. phil., Professor i nordisk Retshistorie ved Universitetet i Minchen; Kmd. af Dbg.! (19/, 85.) ODanerR, Gr. T., Dr. phil., kgl. svensk Rigsarkivar, Stockholm. (1/6 88.) Storm, Gustav, Dr. phil., Professor i Historie ved Universitetet i Kristiania. (!/6 88.) Heinzer, R., Dr. phil., Professor i germansk Filologi ved Uni- versitetet 1 Wien: (1/6'88.) Meyer, M.-PauL-H., Medlem af det franske Institut, Direktør for Ecole des Chartes, Professor i sydeuropæiske Sprog og Litteraturer ved Collégzge de France i Paris. ('/6 88.) Sievers, E., Dr. phil., Professor i germansk Filologi ved Uni- versitetet i Leipzig. (!/6 88.) Wunpr, WiciH., Dr. phil., Professor i Filosofi ved Universitetet i Leipzig. (/4 89.) ZELLER, Enwarb, Dr. phil., Gehejmeraad, Professor i Filosofi ved Universitetet i Berlin. (5/4 89.) AscoL1i, G. I., Senator, Professor i sammenlign. Sprogvidenskab og de østerlandske Sprog ved det kongelige Institut i Milano. (11/4 90.) BicHerer, Franz, Dr. phil., Professor i klassisk Filologi ved Universitetet i Bonn. (!!/4 90.) D'ÅNCONA, ÅLESsS., Professor i italiensk Litteratur ved Univer- SUSE SERENE EG) LE) ERR Hist.-fil. Kl. (9) Uden. Medl. AÅUFRECHT, THEoDoR, Dr. phil., fh. Professor i indisk Sprog og Litteratur ved Universitetet i Bonn. (%/4 91.) BENNDORF, Orro, Dr. phil., Gehejmeraad, Professor i Archæo- logi ved Universitetet i Wien. ($/4 91.) BrzaL, M.-J.-A., Medlem af det franske Institut, Professor i sammenlignende Sprogvidenskab ved Collége de France i Farnis SA GÆT) GARDINER, 5. R.,, LL... D., Dr. phil. fh. Professor 1 Historie, South Park, Sevenoaks, England. (/4 91.) TEGNER, Esaias H. W., Dr. phil. & theol.,… Professor - i øster- landske Sprog ved Universitetet i Lund. (8/4 92.) STtorM, JoH. F. B., LL. D., Professor i romansk - og engelsk Filologi ved Universitetet i Kristiania. (7/4 93.) ComPARETTI, Dominico, Professor em. i Græsk, Firenze. (7/4 93.) SOREL, ÅLBERT, Medlem af det franske Institut, Professor ved École des Sciences politiques i Paris. (774 93.) Soperwarz, K. F., Dr. phil., Professor i de nordiske Sprog ved Universitetet i Lund. (?/, 94,). Dorrrenn, VirH., Professor, Dr. phil., første Sekretær ved det tyske archæologiske Institut i Athen. (75/4 94.) GozE, M. J. DE, Dr. phil., Professor i de østerlandske Sprog ved Universitetet i Leiden. (737, 94.) SickeL, TH. v., Dr. phil., Direktør for Istituto austriaco di studi storici i Rom. (5/4 95.) WILAMOWITZ-MOELLENDORFF, U. v., Dr. phil., Professor i klassisk Filologi ved Universitetet i Berlin. (%/4 97.) SCHMOLLER, Gustav, Dr. phil., Historiker, Professor i Statsviden- skaberne ved Universitetet i Berlin. (75/4 98.) FouiLLee, ALFRED, Medlem af det franske Institut, fh. Professor Ellosor Paris: (211499) Usener, Hermann, Dr. phil., Gehejmeraad, Professor i klassisk Filologi ved Universitetet i Bonn. (f/4 1900.) BrucmanN, Fried KarL, Professor i indogermansk Sprogviden- skab ved Universitetet i Leipzig. (!?/. 1901.) Udenl. Medl. ( 10 ) Naturv.-math. Kl. DEN NATURVIDENSKABELIG-MATHEMATISKE KLASSE. Hooxer, Sir JoserH D., M.D., D.C. L., LL. D., fh. Direktør for botanisk Have i Kew, Medlem af Royal Society i Lon- don, Sunningdale, Berkshire. (?””/4 1870.) Hucems, Sir Wriuam, K.C.B.; D.C.L., LL. D., Fysisk Astro- nom, Præsident for Royal Society i London. (78/4 73.) Sarmon, Rev. GEorGE, D.D., D.C.L., LL.D., Mathematiker, Provost of Trinity College i Dublin. ("4 76.) CREMONA, LuiGi, Senator, Professor i Mathematik og Direktør for Ingeniørskolen i Rom. (!"/4 76.) SrruvE, Orro WirH., Gehejmeraad, Dr. phil., fh. Direktør for Observatoriet i Pulkova, Karlsruhe. ("7/4 76.) Lord Kervin, Wrmiam Txomson, Dr. med., D.C.L., LL. D., fh. Professor i Fysik ved Universitetet i Glasgow. (?”/12 76.) Tair, P. GururiE, Professor i Fysik ved Universitetet i Edin- burgh. (??/12 76.) Craæve, P. Tu., Dr. phil, LL. D., Professor i Kemi ved Univer- sitetet i Upsala; R. af Dbg. (18/4 80.) BerraeLor, P.-E.-MarcELLIN, Senator, Medlem af det franske Akademi, fh. Professor i Kemi, livsvarig Sekretær ved Académie des Sciences i Paris. (%4 81.) Rerzius, M. Gustav, Dr. med., fh. Professor i Anatomi ved det Karolinske Institut i Stockholm. (?5/4 82.) ArescHoue, Fred. Winx. Car., Dr. phil., fh. Professor i Botanik ved Universitetet og Direktør for den botaniske Have i Kunde S6)) KorLiker, ALBERT VON, Dr. med., Professor i Anatomi ved Uni- versitetet i Wurzburg. (2/4 86.) LeyvniG, Franz von, Dr. med., Gehejmemedicinalraad, fh. Pro- fessor i Anatomi, Wurzburg. (29/4 86.) LerrLer, G. MirragG-, Dr. phil., Professor i Mathematik ved Højskolen i Stockholm; Kmd. af Dbg," (5/4 89.) LiusesorG, Wux., Dr. med. & phil., Professor em. i Zoologi ved Universitetet i Upsala. (%/4 89.) Naturv.-matb. Kl. EM Udenl. Medl. Nartuorst, Arrr. G., Dr. phil., Professor, Intendant ved Riks- museets " botanisk-palæontologiske Afdeling i Stockholm. (5/4 89.) GEGENBAUR, CarL, Dr. med., Gehejmeraad, Professor i Anatomi ved Universitetet i Heidelberg. (5/4 89.) MEenDELEEFF, Dim. J., Professor i Kemi ved Universitetet i St. Petersborg. (/4 89.) DarBoux, Gaston, livsvarig Sekretær ved Académie des Sciences, Dekan ved Faculté des Sciences i Paris. (5/4 89,) Linnstrrom, Gustav, Dr. phil., Professor, Intendant ved Riks- museets palæozoologiske Afd., Stockholm. (1/4 90.) Sars, GEorG Oss., Dr. phil., Professor i Zoologi, Kristiania. (1774 90.) AGassiz, ArLex., Professor, Curator of the Museum of Com- parative Zoology, Harvard College, Cambridge, Mass. (71/90) TieGHem, PH. van, Medlem af det franske Institut, Professor i Botanik ved Muséum d'Histoire naturelle i Paris. ("7/4 90.) BreEreLD, Oscar, Dr. phil., fh. Professor i Botanik, Direktør for det botaniske Institut i Minster, Westphalen. (2/4 91.) BrøGGEer, W. C., Professor i Mineralogi og Geologi ved Uni- versitetet i Kristiania; R.afDbg. (2/4 92.) HAMMARSTEN, OrLor, Dr. med. & phil., Professor i medicinsk og fysiologisk Kemi ved Universitetet i Upsala. (/s 92.) Kren, Ferx, Dr. phil., Gehejmeraad, Professor i Mathematik ved Universitetet i Gåttingen. (2/4 92.) Scawartz, C. H. A., Dr. phil., Professor i Mathematik ved Uni- versitetet i Berlin. (/4 92.) Bortzmann, LunviG, Dr. phil., Professor i Fysik ved Universi- tetet i Munchen. (7/4 93.) His, Widerm, Dr. med., Gehejmeraad, Professor i Anatomi ved Universitetet i Leipzig. (7/4 93.) SGHWENDENER, S., Dr. phil., Professor i Botanik ved Universi- tele Berlins (7495) +GuLDBerG, C. M., Dr. phil., Professor i anvendt Mathematik ved Universitetet i Kristiania. (72/4 94.) Udenl. Medl. ( 19 ) Naturv.-math., Ki. Prerrer, WirH.. Dr. phil., Gehejmeregeringsraad, Professor i Botanik ved Universitetet i Leipzig. (8/4 94.) Fries, Taezonor M., Dr. phil., fh. Professor i Botanik ved Uni- versitetet i Upsala. (5/4 95.) Wirrtrock, Verr B., Dr. phil., Professor Bergianus, Intendant ved Riksmuseet i Stockholm. (?/4 95). BåckLunDn, ALBERT Victor, Dr. phil., Professor i Fysik ved Universitetet i Lund. (7/4 96.) Hirrorrr, Wirxderm, Dr. phil., Professor i Fysik ved Universi- tetet 1 Munster. (79/4 96.) Lord RayLeiGH, Joan Wiziiam Strutrt, Dr. phil., D. C. L., Pro- fessor i Fysik ved Royal Institution, Medlem af Royal Society, London. (1%496.) Correrrt, RoBert, Professor i Zoologi ved Universitetet i Kristi- aniat e/M97) Dunér, Nizs Gur., Dr. phil., Professor i Astronomi ved Univer- sitetet' i Upsala. (?/4 97.) +FKOoOWALEVSKY, ÅLEX. O., virkelig Statsraad, Medlem af det kejs. Videnskabernes Akademi i St. Petersborg. (?/4 97.) HerrtwiG, Oscar, Dr. med., Professor i sammenlignende Anatomi ved Universitetet i Berlin. (75/, 98.) Moissan, Henri, Medlem af det franske Institut, Professor i Kemi ved Ecole de Pharmacie i Paris... (75/4, 98.) STRASSBURGER, EnwarD, Gehejmeregeringsraad, Dr. phil., Pro- fessor i Botanik ved Universitetet i Bonn. ("5/4 98.) DaAsTRE, ÅLBERT J.F., Professor i Fysiologi ved Faculté des Sciences, Paris. " (27/4 99.) Picarn, Cx. Émme, Medlem af det franske Institut, Professor Mathematik ved Faculté des Sciences, Paris. (7/4 99.) Powcart, Henri, Medlem af det franske Institut, Professor i Mathematik ved Faculté des Sciences, Paris. (7/4 99.) BENEDEN, ÉnouarD van, Professor i Zoologi ved Universitetet i Liége. (/4 1900.) Dounn, Anton, Dr. phil., Gehejmeraad, Professor, Direktør for den zoologiske Station. i Neapel. (€/4 1900.) (NVZ Naturv.-math. Kl. ( 13 ) Udenl. Medl. ExrLicH, Paur, Dr. med., Gehejmeraad, Direktør for det kgl. preuss. Institut for experimentel Therapi i Frankfurt a. M. (/4 1900.) EnGermanN, THEoDoR WirLHeLm, Dr. phil., Gehejmeraad, Professor i Fysiologi ved Universitetet og Direktør for det fysiolo- giske Institut i Berlin. (f/4 1900.) FLEMMING, WALTHER, Dr. med., Gehejmeraad, Professor i Ana- tomi ved Universitetet i Kiel. (€/4 1900.) Hermerrt, Friænr. Rosert, Dr. phil., Gehejmeregeringsraad, Pro- fessor ved Universitetet i Berlin, Direktør for den inter- nationale Gradmaaling i Potsdam. (&/4 1900.) Henny, Louis, Professor i Kemi ved Universitetet i Louvain. (74 1900.) TreEuB, MercuHior, Dr. phil., Bestyrer af den botaniske Have i Buitenzorg ved Batavia. (€/4,1900.) Vries, Huco DE, Dr. phil., Professor i Botanik ved: Universitetet i Amsterdam. (%/4 1900.) PertersoN, Orto, Dr. phil., Professor i Kemi ved Stockholms Højskole. (!?/x 1901.) EncLer, ÅnorrH, Dr. phil., Professor i Botanik ved Univer- sitetet i Berlin. (!”/. 1901.) GoEBEL, Karz, Dr. phil., Professor i Botanik ved Universitetet i Munchen. (?”/. 1901.) Horr, Jacos HrnkicH van'T, Dr. phil., Professor i Kemi ved Universitetet i Berlin. (!?”/x 1901.) Ramsay, Wiziam, Professor i Kemi ved University College i London. (?”/4 1901.) Tannery, Pau, Direktør for den franske Stats Tobaksfabriker i Panin (264908) LA TER Kommissioner. ( 14 ) Kassekommissionen : J. L. UssineG. E. Holm. T. N. THIELE. J. P. GRAM. Revisorer : H. F. A. Torsøe. JuL. PETERSEN. Ordbogskommissionen : VirH. THOMSEN. L. F. A. WIMMER. Kommissionen for Udgivelsen af et Dansk Diplomatarium og Danske Regesta: E. Horm. H. F. Rørnam. JoH. STEENSTRUP. Udvalg for den internationale Katalog over naturvidenskabelige Arbejder. H. G. ZEUTHEN. S. M. JØRGENSEN. C. CHRISTIANSEN. Fr. V. A. MEINEnT. Car. BoHr. L. KorpneruP ROSENVINGE. Medlemmer af det staaende Udvalg for den internationale Association af Akademier. H. G. ZEUTHEN. J. L. HEIBERG. "H.A BERETNING OM MØDERNE 1902 1. Mødet den 108 Januar. (Tilstede vare 33 ordinære Medlemmer, nemlig Jur. Txomsen, Præsident, Holm, S. M. Jørgensen, Christiansen, Krabbe, Wimmer, Warming, Thiele, Meinert, Rostrup, Steenstrup, Heiberg, Høffding, Gram, Christensen, Han- sen, O. G. Petersen, Prytz, Salomonsen, W. Sørensen, Pechiule, Jonsson, Bergh, Jespersen, Juel, Kålund, E. Petersen, Rosenvinge, Lund, Jungersen, Levinsen. Sekretæren, Topsøe.) Sekretæren meddelte, at Selskabet den 29de December 1901 havde mistet et udenlandsk Medlem, nemlig Professor i Anatomi ved det Karolinske Institut i Stockholm, Dr. med. & phil. Axer Key, optagen i den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse "7/12 1880. Professor Dr. WARMING forelagde og gennemgik et geologisk Kort over Island, som Dr. Ta. Txoronnsen har udgivet paa "Carlsbergfondets Bekostning. Da Thoroddsen i 1881 begyndte sine Undersøgelsesrejser i Island, eksisterede kun et ganske lille geologisk Kort af Paykuil fra 1867, og .knap Y1o af Landet var blevet geologisk undersøgt. Senere gav Keilhac 1886 et nyt Oversigtskort, hvortil han. benyttede, foruden .sine egne og Johnstrups, ogsaa Thoroddsens da publicerede Arbejder, men endnu var kun knap o. ”/s af Landet undersøgt. Ved aarlige Rejser i 17 Aar indtil 1898 tilvejebragte Thoroddsen et særdeles betydeligt geologisk" og ogsåa geografisk Materiale, 1. Møde. ( 16 ) 10. Januar. som nu sammenarbejdet med alt ældre foreligger i dette nye Kort, det første, der giver en samlet Oversigt over hele Landets geologiske Bygning. Desuden indeholder det en Mængde Op- lysninger ogsaa over Vulkanernes forskellige Typer og Forde- ling, over Skuringsstribernes Retninger, over de hævede Strand- linier, Findesteder for Plante- og Dyreforsteninger og Kilder af forskellig Art. I Betragtning af det Kæmpearbejde, som Dr. Thoroddsen med en enestaaende Ihærdighed har nedlagt i dette Kort, der næsten kan siges at være een Mands Værk, og af dets frem- ragende videnskabelige Betydning, idet det, i Forbindelse med en senere publiceret Tekst, maa antages at blive et uvurder- ligt Kildeværk for Studiet af de vulkanske Fænomener frå Tertiærtiden og op gennem Tiderne indtil Nutiden, besluttede Selskabet paa Præsidentens Forslag at tildele ham sin Guld- medaille som Tegn paa sin Anerkendelse. Docent, Dr. L. KorperuPr RosenvinGE holdt derefter et Foredrag om Spiralstilling hos Florideerne. Dernæst foretoges 1ste Behandling af et af Proff. C. Cxri- STIANSEN og O. T. GuRristensEn stillet Forslag til et Tillæg til Vedtægternes $ 14. Redaktøren fremlagde som nylig udkommet: Skrifternes naturvidenskabelig-mathematiske Afdelings 6. Række, IX. Bd., Nr. 8, indeholdende: Fr. Meinert, Vandkalvelarverne, med 6 Tavler og et fransk Résumé. I Mødet var fremlagt Boglistens Nr. 1—91, hvoriblandt en Artikel om Tyge Brahes ,,Astronomiae instauratae mecha- nica” af Selskabets: udenlandske Medlem DELIsLE og en Gave fra Selskabets udenlandske Medlem GoEBez. 24. Januar. ( 17 ) 2. Møde. 2. Mødet den 24de Januar. (Tilstede vare 39 Medlemmer, nemlig Jur. Tixomsen, Præsident, Ussing, Holm, Jørgensen, Christiansen, Fausbøll, Krabbe, Wimmer, Thiele, Mei- nert, Rostrup, Steenstrup, Gertz, Heiberg, Høffding, Kroman, P.E. Miller, Bohr, Gram, Paulsen, Christensen, Boas, Prytz, Salomonsen, W. Sørensen, Pechile, Zachariae, Jonsson, S. Miller, Johannsen, Jespersen, Bang, Juel, Kålund, S. Sørensen, Jungersen, Sekretæren, Warming, Rosenvinge.) Sekretæren meddelte, at Selskabet den 14de Januar havde mistet et udenlandsk Medlem, nemlig Professor i anvendt Mathematik ved Universitetet i Kristiania, Dr. phil. C. M. GULDBERG, optagen i den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse "3/4 1894. Professor, Dr. K. Kroman meddelte nogle Bemærkninger om Broncelurerne i Nationalmuseet. Et Uddrag af denne Meddelelse vil blive trykt i Oversigten. i Derefter meddelte Professor K. Pryrz en Methode til Be- stemmelse ved konstant Temperatur af en Opløsnings Fryse- punkt. Ogsaa denne Meddelelse vil blive offentliggjort i Over- sigten. Ved den Behandling af det af Professorerne Christiansen og Christensen indbragte Forslag til Ændring af Vedtægternes 8 14 vedtoges Forslaget (med en enkelt formel Ændring), hvor- ved $ 14 fik- følgende Skikkelse, hvor det kursiverede Stykke er nyt: S 14, Redaktøren besørger Udgivelsen af Selskabets Skrifter og Oversigterne over dets Forhandlinger. Selskabets Skrifter trykkes i to Afdelinger, en historisk-filosofisk og en natur- videnskabelig-mathematisk. Afhandlingerne udkomme, naar de ere trykte; de samles til hele Bind, naar et passende Om- fang er naaet. I Oversigterne over Selskabets Forhandlinger 2 2. Møde. ( 18 ) 294. Januar. optages ikke alene Beretningerne om Selskabets Virksomhed og Forhandlingerne i Møderne, men ogsaa Forfatternes Udtog af de større Afhandlinger, de forelægge Selskabet, samt min- dre Afhandlinger, der hellere ønskes trykte der end i Skrif- terne. Afhandlingerne, saavel de større som de mindre, kunne ledsages af Udtog paa Fransk. I Oversigterne kunne mindre Afhandlinger samt Udtog af større optages paa Fransk alene; dog maa de ordentligvis ikke overstige tre trykte Ark. Naar Forfatteren leverer et dertil passende Manuskript, besørger Redaktøren det i begge Tilfælde for Selskabets Regning over- sat paa det nævnte Sprog. I Skrifterne kunne Afhandlinger optages ikke blot paa Dansk (Norsk, Svensk) men ogsaa, med Selskabets Samtykke, paa Engelsk, Fransk, Tysk eller Latin. Af Afhandlinger paa et af disse fire Sprog meddeles ordent- ligvis Udtog paa Dansk i Oversigterne. Redaktøren afhandler det fornødne angaaende Skrifternes Salg med vedkommende Boghandler. Da Professor EuG. WarminG havde ønsket at udtræde af Udvalget angaaende den internationale Katalog over natur- videnskabelige Arbejder, valgtes i hans Sted Docent L. Korne- RuP ROosEenvinGE til Medlem af dette Udvalg. Fra Observatoriet 1 Prag havde Selskabet modtaget et Fotografi efter et Oliemaleri af Tyge Brahe. I Mødet var fremlagt Boglistens Nr. 92—142, deriblandt en Nekrolog over Selskabets Medlem, Professor Chievitz ved Selskabets Medlem, Professor J. L. HewerG og en Skildring af Brygger J. C. Jacobsen ved Selskabets Medlem, Professor E. C. Hansen, endvidere Gaver fra Selskabets udenlandske Medlemmer GeGEenBaur og KOLLIKER, samt fra de Hrr. KarLec- SINSKY og PLATTE. 29. Januar. (HB) Overordentligt Møde. Overordentligt Møde den 2948 Januar. (Tilstede vare 27 Medlemmer, nemlig Jur. THomsen, Præsident, Ussing, Holm, Jørgensen, Christiansen, Krabbe, Wimmer, Topsøe, Warming, Thiele, Meinert, Rostrup, Steenstrup, P.E. Miller, Bohr, Gram, Christen- sen, Prytz, Salomonsen, Johannsen, Juel, Kålund, E. Petersen, Rosenvinge, Lund, Jungersen, Sekretæren.) Mødet var sammenkaldt paa Begæring af Carlsbergfondets Direktion, der (i Henhold til Fondets Statuter & XIV) stillede Forslag om Antagelse af et nyt (femte) Tillæg til Carlsberg- fondets Statuter, vedrørende Oprettelsen af en ny Afdeling af Fondet, Ny Carlsbergfondet kaldet, hvis Opgave skal være at virke for kunstneriske Formaal i vort Fædreland. Det foreslaaede Tillæg, som nedenfor aftrykkes, vedtoges enstemmig. Den nye Afdeling oprettes i Henhold til en Fundats, ud- stedt 20. Januar af Museumsdirektør Brygger, Dr. phil. Carr JacoBsen og Hustru Orrmia JacoBsen, som samme Dag havde overdraget deres Bryggeri Ny Carlsberg til den Institution, som allerede ejer Gamle Carlsberg, til Oprettelse af et nyt under denne Institution hørende Fond, gennem hvilket fore- løbig en Del af Ny Carlsbergs Overskudsindtægt og senere hele denne Indtægt skal komme vort Fædreland tilgode. Femte Tillæg til Statuter for ,,Carlsbergfondet”. S XXXVIII. Ved Skøde af 20. Januar 1902 har Museumsdirektør, Dr., Brygger Carl Jacobsen og Hustru Ottilia Jacobsen overdraget Carlsbergfondet Ejendommen Ny Carlsberg med paastaaende Bryggerier og øvrigt Tilhørende og Tilliggende til Oprettelse af en 4de Afdeling af Carlsbergfondet. Denne Å4de Afdeling er oprettet under Benæv- nelsen Ny Carlsbergfondet med den Opgave at virke til Bedste for Kunst og dermed beslægtede Formaal i vort Fædreland. Overordentli 8 XXXVIII MSt end SX; gt Møde. (20 ) 29. Januar. . Carlsbergfondets samlede Indtægt fra de to Bryg- gerier, Gamle og Ny Carlsberg, ifølge de to Bryg- geriers, hvert for sig aflagte Driftsregnskaber, behandles og anvendes i Overensstemmelse med de derfor givne fundatsmæssige Bestemmelser, deriblandt Fundats for Ny Carlsbergfondet af 20. Januar 1902. Ny Carlsbergfondet har ikke Del i Carlsbergfondets Grundfond eller i dettes andre Fonds og Midler, men yder Bidrag til Carlsbergfondets Administration efter nærmere Bestemmelse af Carlsbergfondets Direktion. Kvæstors Virksomhed omfatter ogsaa det nye Aktiv og Ny Carlsbergfondets Regnskabs- og Kasse- væsen. Dette Fonds Regnskaber revideres og decideres, som i $ XXIX bestemt. S XLI. Medlemmerne af Carlsbergfondets Direktion oppe- S XLII bære paa Grund af det nye Fonds Overtagelse, hver et aarligt Honorar paa 600 Kr., der udredes af Ny Carlsbergfondets Bidrag til Administrations- udgifterne. . I 88 XXXVIII til XLI kan ingen Forandring ske, undtagen paa den ved Statuter for (Garlsberg- fondet $ XIV fastsatte Maade. 3. Mødet den Yde Februar. (Tilstede vare 29 Medlemmer, nemlig: Jurx. Txomsen, Præsident, Ussing, Holm, Jørgensen, Christiansen, Krabbe, Thiele,. Meinert, Goos, Kostrup, Steenstrup, Heiberg, Kroman, P. E. Miller, Bohr, Gram, Paulsen, Erslev, Fridericia, Christensen, O. G. Petersen, Salomonsen, Pechiile, Jonsson, Johannsen,. Buhl, Lund, Sekretæren, Rosenvinge.) Sekretæren meddelte, at Selskabets udenlandske Medlem, russisk virkelig Statsraad A. O. Kowalevsky var afgaaet ved 7. Februar. ( 91 ) 3. Møde. Døden. Han var ?/4 1897 optagen i den naturvidenskabelig- mathematiske Klasse. Direktør, Dr. J. P. GRAM gav en Meddelelse om Zetafunk- tionens Nulpunkter, som vil blive offentliggjort i Oversigten. Derefter meddelte Professor, Dr. Fr. Buar nogle Bidrag til Belysning af Muhameds Forkyndelses universelle Karakter. Efter Forslag fra Klasserne vedtog Selskabet dernæst at stille nedenanførte Prisopgaver og for deres Besvarelse ud- sætte de tilføjede Belønninger. I Mødet var fremlagt Boglistens Nr. 143—205, deriblandt Gaver fra Selskabets Medlem, Professor HEewerG og fra Dr. H. FRITSCHE i St. Petersborg. PRISOPGAVER FOR 1902. DEN HISTORISK-FILOSOFISKE KLASSE. HISTORISK PRISOPGAVE. (PRIS: SELSKABETS GULDMEDAILLE.) I historiske Fremstillinger af den danske Kirkes første Ud- vikling gør den Opfattelse sig sædvanlig gældende, at Kirken i Danmark i alt væsentligt maa betragtes som en Aflægger af den tyske; den skulde saaledes for saa vidt afvige fra den norske Kirke, der væsentlig modtog Paavirkning fra de bri- tiske Øer. Imidlertid har den tyske Missions Betydning for Danmark aabenbart været for ensidig fremdraget, ligesom den Paavirkning, der udgik fra England og andre vestlige Lande, med hvilke Danmark paa de Tider stod i levende Forbindelse, ikke tilstrækkelig stærkt er bleven paaagtet. Til Belysning af dette Spørgsmaal savnes dog en udførligere, mere indgaaende Skildring af den danske Kirkes Ordning i de første 3. Møde. ( 99 ) 7. Februar. Aarhundreder og af Formen for dens daglige Virken. Som Forhold, der fortjente at undersøges, kan nævnes en Frem- stilling af, efter hvilke fremmede Forbilleder Kirken er bleven organiseret med Hensyn til Embedsmænd, Love, Liturgi og Ritualer, ligesom ogsaa en Paavisning af, fra hvilke fremmede Lande Kirkens Sprog og Betegnelser stamme, dens Kalender og Fester, Helgendyrkeise og Martyrlære. Her maatte tillige Spørgsmaalet om Paavirkninger fra Kirken i de andre nor- diske Lande undersøges, og Udviklingen burde forfølges indtil den Tid, da i det 13de Aarhundrede den katholske Kirke- ordning var fuldt gennemført i Danmark. Idet Videnskabernes Selskab kunde ønske at fremkalde en saadan Undersøgelse, udsætter det sin Guldmedaille for en fyldestgørende Besvarelse af følgende Opgave: Fra hvilke Folk har den ældste danske Kirke modtaget Paavirkning med Hensyn til Ordningen af dens indre Styrelse, Lovene og det kirkelige Sprog, Formen for Guds- tjenesten og Kirkeskikkene ? FILOSOFISK PRISOPGAVE. (PRIS: SELSKABETS GULDMEDAILLE.) Det i mange Henseender betydningsfulde Spørgsmaal om det indbyrdes Forhold mellem Platons Dialoger, baade hvad deres Rækkefølge og hvad Problembehandlingen angaar, er i den nyere Tid behandlet ad forskellige Veje og fra forskellige Synspunkter. Skønt et helt afgørende Resultat endnu ikke er naaet, er man dog paa flere Punkter kommet saa vidt, at der er rimelig Udsigt til en Løsning; der kan her særlig peges hen paa Dialogen ,ParmenidesY og de med den sammen- hængende Dialoger. Der synes at være Holdepunkter givne, ud fra hvilke en vel begrundet Gruppering vil kunne foretages. Det vil da være en lønnende Opgave at samle og ordne, hvad der ad forskellige Veje er naaet, og paa Grundlag deraf søge 7. Februar. i ( 93 ) 3. Møde. at komme videre, selv om Spørgsmaalet endnu ikke i sin Hel- hed (f. Ex. med Hensyn til ,Staten”s Tilblivelseshistorie) skulde være modent til Løsning. ,Lovenef vil der ikke være Grund til at inddrage i Undersøgelsen. Det kgl. danske Videnskabernes Selskab udsætter derfor følgende Prisopgave: Der ønskes en Undersøgelse af de vigtigste platoniske Dialogers Plads i Platons Produktion, baade i filosofisk og i kronologisk Henseende. ; DEN NATURVIDENSKABELIG-MATHEMATISKE KLASSE. NATURHISTORISK PRISOPGAVE. (PRIS: SELSKABETS GULDMEDAILLE.) Uagtet vor Kundskab om Mundlemmernes første Udvikling hos Insekterne er bragt betydelig frem ved en talrig Række Undersøgelser fra A. Kowalevsky til KR. Heymons, savnes endnu blandt andet en Undersøgelse af disse Organers videre Udvik- ling indtil Imagostanden, og saaledes vilde en Forfølgelse af Udviklingen af Hovedets Segmenter med disses Lemmer fra Embryo, til de have fæstnet sig hos Sommerfuglenes Imago, være ønskelig. Det kgl. danske Videnskabernes Selskab ud- sætter derfor sin Guldmedaille for en Besvarelse af følgende Opgave: Munddelene hos Imagines af Sommerfugle følges i deres Udvikling fra Embryo af. Fristen for Indleveringen sættes til 31. Oktober 1904. ASTRONOMISK. PRISOPGAVE. TIDLIGERE UDSAT 1896. (PRIS: SELSKABETS GULDMEDAILLE.) I Astronomische Nachrichten Nr. 3289 er angivet en Trans- formation, som anvendt paa det almindelige Trelegemersproblem 3. Møde. ( 4 ) 7. Februar. befrier dette for de Singulariteter, der hidrøre fra det ene Legemes Sammenstød med et af de to andre. Da der gives en Mangfoldighed af saadanne Transforma- tioner, kan der være Haab om deriblandt at finde en, der yderligere uskadeliggør ogsaa de øvrige Sammenstød og be- frier Problemet for al Singularitet. Det kgl. danske Videnskabernes Selskab udsætter derfor sin Guldmedaille for frugtbare Studier af de nævnte Trans- formationer. FOR DET CLASSEN'SKE LEGAT. (PRIS: 600 KR.) Trods de talrige Undersøgelser, der ere udførte over Fos- forsyrens Bestemmelse ved Hjælp af de forskellige Modifika- tioner af Molybdænmethoden og Citratmethoden, og de nøj- agtige Forskrifter, der som Resultat af disse Undersøgelser ere angivne til de nævnte Methoders Udførelse, særlig ved Analysen af forskellige Gødningsstoffer, maa det dog erkendes, at til- syneladende smaa Variationer i Udførelsen af Methoderne ofte have en væsentlig og i Praksis ingenlunde betydningsløs Ind- flydelse paa Analysens Resultat. Selskabet udsætter derfor en Pris paa 600 Kr. af det Clas- sen'ske Legat for en omfattende, sammenlignende Prøvelse af de vigtigste Modifikationer af Molybdænmethoden og Citrat- methoden saavel i deres Anvendelse paa rene Fosfater som paa fosforsyreholdige Gødningsstoffer, særlig ogsaa paa UOp- løsninger af i Vand opløseligt Superfosfat og paa Udtræk af Thomasslakke med Citronsyreopløsning (jvfr. P. Wacner 1899). Undersøgelsen maa give Oplysning om, hvilken Nøjagtig- hed, der kan opnaas ved de nævnte Methoder, saa vel som om Kilden til de i Analyseresultaterne fundne Variationer, der- under ogsaa hvilken Indflydelse det har paa det ved Fældningen af Fosforsyren med Magnesiablanding dannede Bundfalds 7. Februar. (25) 3. Møde. Sammensætning, om Fældningen foretages i en Vædske, der er ammoniakalsk, eller er neutraliseret. Ligeledes ønskes nøjere undersøgt, hvilke Forholdsregler der skal tages, for at man ved Undersøgelsen af Dobbeltsuper- fosfater kan være sikker paa at faa al opløst Pyrofosforsyre fuldstændig omdannet til Fosforsyre. Frist for Indlevering: 31. Oktober 1904. Besvarelserne af Spørgsmaalene kunne være affattede i det danske, svenske, engelske, tyske, franske eller latinske Sprog. Afhandlingerne betegnes ikke med Forfatterens Navn, men med et Motto, og ledsages af en forseglet Seddel, der inde- holder Forfatterens Navn, Stand og Bopæl, og som bærer samme Motto. Intet af Selskabets indenlandske Medlemmer kan konkurrere til nogen af de udsatte Præmier. Belønningen for den fyldestgørende Besvarelse af et af de fremsatte Spørgs- maal, for hvilket ingen anden Pris er nævnt, er Selskabets Guldmedaille af 320 Kroners Værdi. Med Undtagelse af Besvarelserne af den for Selskabets Guldmedaille stillede naturhistoriske Opgave og den for det Classen'ske Legat udsatte Opgave, for hvilke Fristen først ud- løber den 31. Oktober 1904, indsendes Prisbesvarelserne inden Udgangen af Oktober 1903 til Selskabets Sekretær, Professor Dr. H. G. ZzurHen. Bedømmelsen falder i den paafølgende Februar, hvorefter Forfatterne kunne faa deres Besvarelser til- bage. 4. Mødet den 21 Februar. (Tilstede var Selskabets Æresmedlem, Hs. kgl. Højhed KRONPRINSEN og 30 ordinære Medlemmer, nemlig Jur. Txomsen, Præsident, Ussing, Holm, Jørgensen, Christiansen, Krabbe, Vilh. Thomsen, Wimmer, Topsøe, War- ming, Thiele, Meinert, Steenstrup, Gertz, Heiberg, P. E. Miller, Gram, 4. Møde. ( 926 ) 21. Februar. Erslev, Fridericia, Christensen, O. G. Petersen, Pechile, Zachariae, Jénsson, Johannsen, Bang, Juel, Kålund, Lund, Sekretæren.) Professor, Dr, J. L. HEwerG meddelte filologiske Bidrag til Fortolkningen af middelalderlige Kunstværker i Italien. Fore- draget illustreredes ved Forevisning af Lysbilleder. Derefter foreviste Lektor W. Jomannsen et Tilfælde af sek- torial Spaltning hos en Hyacinth. Den historisk-filosofiske Klåsse forelagde nedenstaaende Bedømmelse af en indkommen Besvarelse af den i 1900 stil- lede filosofiske Prisopgave. Som Besvarelse af den af Selskabet for 1900 udsatte Pris- opgave: »En alsidig kritisk Undersøgelse af pidrekssaga" er der indkommet en påa Svensk skreven Afhandling med Motto , Opus subsicivum”. Afhandlingen falder i to Hovedafdelinger, af hvilke den første i fire Afsnit handler om de bevarede Haandskrifter og om Sagaens Tilbliven (I. Handskriftfrågan, I. Sagans komposi- tion, IL Originalsagan, IV. Bearbetning), den anden i et enkelt Afsnit om dens Kilder (V. Sagans kållor), hvortil slutter sig en kort Oversigt over de gennem Afhandlingen vundne Resultater (VIL. Återblick). Af de to Hovedafdelinger er den sidste den, der er lyk- kedes bedst for Forfatteren. Han viser sig velbevandret i de tyske Olddigte og fremdrager her Momenter af Vægt, ligesom han godt og rigtigt fremhæver Sagaens Betydning for tysk Sagndigtning. Hans Resultat, at intet af de nu eksisterende Digte kan være Sagaens umiddelbare Kilde — hvad der i den allernyeste Tid paa ny er bleven hævdet fra tysk Side — er utvivlsomt rigtigt. Dog burde Undersøgelsen paa mange Punk- ter have været endnu udførligere og have gaaet dybere i Enkeltheder. 21. Februar. ( 97 ) 4. Møde. Afhandlingens første Del staar ikke paa Højde med den sidste. Hvad man ønskede, var en saa vidt muligt afsluttende Undersøgelse baade med Hensyn til det indviklede Haand- skriftforhold og til Sagaens Tilblivelse. Men disse Spørgsmaal ere ingenlunde behandlede saa udtømmende og alsidigt, som det maatte kræves. Skønt det af forskellige Henvisninger ses, at Forfatteren er fortrolig med den allerstørste Del af de Af- handlinger, der vedrøre Æmnet, savner man i høj Grad en samlet Oversigt over og Kritik af den tidligere Forsknings Resultater. Hovedankerne mod Forfatterens Behandling ere dels, at han ikke underbygger sine Resultater, af hvilke flere i og for ” sig uden Tvivl ere rigtige, tilstrækkelig grundig, dels at Mangler i den videnskabelige Methode ikke sjælden gøre Resultaterne usikre. Eksempelvis anføre vi Behandlingen af Forholdet mellem de to Redaktioner af Vilkinasagaen (S. 29 ff.).. For- fatteren foretrækker med Rette den Redaktion, som i Ungers Udgave er trykt under Teksten; men hans Beviser ere langtfra fyldestgørende, og han fejler oftere i Bedømmelsen af Enkelt- heder. Lige saa lidt har Forfatteren ved Behandlingen af Haand- skriftspørgsmaalet bevist sin Paastand, at alle fem Skrivere af den nu eksisterende Membran have arbejdet samtidig efter én Original. Ogsaa Kritiken af Boers Interpolationstheori maa kaldes ganske ufyldestgørende, skønt Boer i forskellige Enkeltheder har begaaet Fejl, som det har været Forfatteren let at paavise. Vi fremhæve endelig, at Behandlingen af Prologen og dens Forhold til Sagaen er lidet tilfredsstillende og for en Del grunder sig paa urigtig Forestilling om Oldtidens Forfatterskab. Naar Forfatteren kræver fuldstændig Overenssteminelse mellem Prolog og Saga, behøves det kun at henvise til en Prolog som Snorres til Heimskringla. Heller ikke har Forfatteren Ret i sin Dom om Prologens Stil og dunkle Udtryksmaade. 4. Møde. ( 98 ) 21. Februar. Det er os ikke muligt at paavise et eneste Sted, som kan kaldes uforstaaeligt eller blot dunkelt. Afhandlingens gode Sider kunne efter vor Mening ikke opveje de fremhævede Mangler, og vi beklage derfor ikke at kunne indstille Forfatteren til den udsatte Pris. København, Januar 1902. Lunv. F. A. WIMMER. Finnur Jonsson. Affatter. Gil Det kongelige danske Videnskabernes Selskab. I Henhold hertil vedtog Selskabet at der ikke tilkendes Forfatteren nogen Prisbelønning. Dennaturvidenskabelig-mathematiske Klasse forelagde neden- staaende Bedømmelse af to Besvarelser af den i 1899 for det Classenske Legat udsatte Prisopgave. Videnskabernes Selskabs mathematisk-naturvidenskabelige Klasse har overdraget os at bedømme de to indkomne Be- svarelser af den i 1899 for det Classen'ske Legat udsatte Prisopgave: ,Der ønskes for en af de til Grynfabrikation egnede Havrevarieteters Vedkommende, en Undersøgelse af det procentiske Fedt-Indholds (Æther-Ekstraktens) Variation i det for Skallen befriede Korn, saaledes at Frugterne af for- skellige Planteindivider fra en og samme, i god, ensartet Kultur værende Mark sammenlignes, og det tillige søges belyst, hvor- vidt de fundne Variationer kunne ventes at være Udtryk for arvelige Ejendommeligheder"”. Den ene Afhandling, hvis Motto er ,Et er at saa, et andet at høste”, fylder 76 Foliosider og ledsages af 624 Prøver ana- lyseret Korn. Arbejdet er delt i følgende Afsnit: 1) Udvalg af en brugelig Havrevarietet, 2) Diskussion over Opgavens Begrænsning samt Undersøgelser over forskellige Forhold i Havretoppen af Betydning for Arbejdets Udførelse, 3) Det 21. Februar. (29) 4, Møde. praktiske Arbejdes Udførelse i Marken og påa Laboratoriet, 4—6) Analyseresultater fra iIste—3die Aars Høst og Resulta- ternes Bearbejdelse, 7) Tilbageblik og Oversigt, 8) Litteratur- oversigt. Forfatteren fremhæver straks, at da den Havrevarietet, der udtages til Undersøgelserne, skal egne sig til Grynfabrikation, kræves der -en kritisk Vurdering af hvilke Egenskaber, der ere nødvendige, for at Havre kan finde Anvendelse til denne Fa- brikation. Han har derfor anstillet en ret omfattende Række Forundersøgelser, ligesom han ogsaa har søgt Raad hos for- skellige praktiske Autoriteter. Resultatet er blevet, at Beseler Havre (af en Stamme fra Skelskør-Egnen) valgtes. Dette Valg maa ubetinget siges at være heldigt, og det er særdeles vel motiveret i Afhandlingen. I 2det Afsnit gives bl. a. en indgaaende Drøftelse af Korn- vægts-Forholdene i Havretoppen, en Sag, der er meget vigtig for Udviklingen af en passende Fremgangsmaade ved Ana- lysematerialets Tilvejebringelse. Forfatteren vælger, som det synes os med fuld Berettigelse, den Fremgangsmaade at be- stemme de saakaldte Yderkorns Vægt som Maal for Korn- vægten, medens derimod Fedtbestemmelsen foretages i en Prøve, der saa vidt gørligt repræsenterer hele det paagæl- dende Plante-Individs Kornafgrøde. Den anførte og nærmere kritiserede Litteratur viser ogsaa her Forfatterens Grundighed i Sagens Behandling. I 3die Afsnit er det navnlig Udførelsen af selve Fedtbe- "stemmelsen, hvis Detailler ere Genstand for Prøvelse. For- fatteren har ikke nøjedes med at følge de sædvanlige Forskrifter, men har selvstændig forbedret Ekstraktionsmethoden, og da Havre-Fedtstoffet er tilbøjelig til at binde Ilt under Tørringen, er denne Proces foretaget i en Strøm af tørret Belysningsgas. Fedtbestemmelserne synes os foretagne med stor Dygtighed og Paalidelighed; Forfatteren giver selv ved de meddelte Kontrolanalyser et fortræffeligt Materiale til Bedømmelsen af 4. Møde. ( 30 ) 91. Februar. sine Analysers Værdi. Det maa ogsaa billiges, at Fedtbestem- melserne ere udførte i de lufttørre Korn; ved den ældre Frem- gangsmaade, først at tørre Kornet, faaes ikke saa fuldstændig en Ekstraktion, da Ætheren ikke saa let kan gennemtrænge det hornagtige, indtørrede Celleindhold. I 4de—6te Afsnit ere de tre Aarganges Analyser sammen- stillede. Af Aargangen 1899 analyseredes ikke mindre end 224 Planters Kornafgrøder. Disse Planter udtoges blandt de vel udviklede Individer af en Bestand fra et Areal paa c. !/100 Td. Land. Fedt-Indholdet varierede fra 4,93—8,16 Procent af Friskvægten (svarende til c. 5,45—9,17 o af Tørvægten), hvilket praktisk talt turde udtrykke Variationsvidden under de givne Forhold, naar Hensyn kun tages til fuldt udviklede Korn af sunde, ikke dværgagtige Planter. Den typiske Værdi for Fedt- procenten låa ved c.6,5. Man kunde have ønsket en noget mere indgaaende Behandling af Variabiliteten i dette første Aars Materiale og navnlig Forsøg paa en nærmere Redegørelse for Variationsviddens Forhold, i alt Fald efter de lettere til- gængelige Methoder, som Biologerne i Regelen nøjes — og maa nøjes — med at bruge. Den Mangel, som her findes, lader sig dog let afhjælpe og den betyder ingen væsentlig Forringelse af Arbejdets Værdi, ja Mangelen opvejes rigelig ved det strængt gennemførte Hensyn, der er taget til Korrela- tionen mellem Kornvægt og Fedtprocent. Om end den her benyttede Anskueliggørelse af Resultaterne er lige saa primitiv som i det Arbejde, der har tjent Forfatteren til Forbillede, giver dog hans Tabeller meget værdifulde Oplysninger om de paagældende Forhold, hvis Betydning for den praktiske For- ædlingsvirksomhed der med rette peges paa. Ved Udvalg af Udsæd til 2det Aars Dyrkning har Forfat- teren valgt de 20 fedtrigeste og de 21 fedtfattigste Prøver samt 15 Prøver, der skulde repræsentere de der imellem liggende Fedtprocenter. Det havde vel været rigtigere her at vælge Prøver med det typiske, gennemsnitlige Fedtindhold, 21. Februar. ( 31 ) 4. Møde. hvad der ventelig havde givet det bedste Holdepunkt for Be- dømmelsen af de samtidig udsaaede stærkt afvigende Prøvers Afkom. ; Af 2den Aargangs Materiale (fra 1900) er henimod 400 enkelte Planters Kornafgrøder blevne analysererede hver for sig og desuden henimod c. 40 Blandingsprøver, hver bestaaende af 5 å 25 Søskendeplanters Kornafgrøder. Disse Analyser repræsentere et meget stort Arbejde, og af Sammenstillingen af Tallene for Fedtindhold og Kornvægt fremgaar det med stor Tydelighed, at de af fedtrige Korn fremvoksede Planter danne Korn, der gennemsnitlig ere væsentlig fedtrigere end de Korn, der udvikles paa Planter af fedtfattige Korn. Der er mgen Tvivl om, at Fedtrigdom resp. Fedtfattigdom til en vis Grad ere arvelige Egenskaber, m. H. til hvilke man tyde- ligt sporer den Galton'ske Tilbagetagsregel, som Forfatteren dog ikke synes at kende. Materialet benyttes bl. a. ogsaa til at belyse det Forhold, at Kornvægten gennemsnitlig set aftager noget, naar Fedtprocenten tiltager, og omvendt. Men dermed er det dog ingenlunde sagt, at det vil være umuligt at ud- vikle Racer med højt Fedt-Indhold og uformindsket Kornvægt. Tvertimod vise Tallene, at Kornvægtsformindskelsen undertiden er forholdsvis meget ringe hos fedirige Afgrøder, og der findes ligeledes iøjnefaldende Eksempler paa fedtfattige og dog ret smaakornede Afgrøder. Undersøgelsen af 3die Aargangs Af- grøder bekræfter disse Forhold, saa vidt det kan ses af det indsendte Talmateriale, der langtfra er fuldstændigt (4 ,Fa- milier", bedømte ved over 100 Enkelt-Analyser). Førend det fuldstændige Analysemateriale foreligger — Forfatteren vil senere fremsætte det — kan en nærmere Udredning af Arve- lighedsforholdene i de tre Aar ikke foretages; men selv i den foreliggende uafsluttede Skikkelse giver ogsaa Beretningen om Undersøgelsen af 3die Aargang særdeles gode Oplysninger, og det har øjensynlig ikke været muligt inden den satte Frist at udrette mere. 4, Møde. ( 32 ) 21. Februar. 7de Afsnit giver paa en ret anskuelig Maade en Oversigt over de vundne Resultater. Forfatteren kommer her ind paa en Diskussion af Spørgsmaalet om Mutationer. Det foreliggende Materiale er dog slet ikke egnet til at belyse slige Spørgsmaal ; Forfatteren synes ikke at have set, at der her først maa op- naas Klarhed over Forekomsten af allerede tilstedeværende forskellige Typer indenfor ,Beseler-Havrenf, inden Studiet kan rettes mod eventuelle Mutationer.'" En Mangel ved Ar- bejdet er det unægteligt, at Talmaterialet oftest er sammen- stillet paa en lidet overskuelig, om end vel ordnet Maade, ligesom Fremstillingen paa enkelte Punkter, særlig ved Be- tragtningerne over Korrelationen, er lovlig bred. Paa Litteraturfortegnelsen burde vel næppe savnes såa fremragende Værker som Galton's, de Vries's og Vilmorin's Skrifter; men dels maa det antages, at Forfatteren forudsætter disse Hovedværker bekendte, dels synes han at have været saa optagen af Tilvejebringelsen af sit meget store Under- søgelsesmateriale, at der ikke er bleven Tid til Studier i Lit- teraturen udover det, der ganske specielt vedrører hans Ar- bejde. Om end der saaledes paa en Del Punkter kan gøres Ind- vendinger mod Afhandlingen, maa det dog erkendes, at den stillede Opgave deri har faaet en meget værdifuld, grundig og fyldig Besvarelse, samt at det eksperimentelle Arbejde er udført med stor Nøjagtighed og Samvittighedsfuldhed, saaledes at vi ubetinget maa indstille Afhandlingen til at modtage den ud- satte Pris. Den anden Besvarelse, hvis Motto er: ,Med Lov skal man Land bygge”, fylder med samtlige Bilag 34 Foliosider og led- sages af c. 80 Kontrolprøver. Ogsaa Forfatteren af denne Besvarelse har valgt at arbejde med Beseler-Havre, idet han støtter sig til egne og andres Erfaringer uden dog nærmere at gøre Rede for disse. Vi møde straks her en meget. stor 91. Februar. ( 33 y) 4. Møde. Mangel i denne Besvarelse, nemlig det fuldstændige Savn af Litteraturangivelser, hvorved Arbejdets hele Værdi i væsentlig Grad forringes. Da Fedtbestemmelserne ere foretagne i tørt Korn, er det sandsynligt, at Bestemmelserne ere faldne lidt for lavt ud, hvad de foreliggende Tal vel ogsaa nok kunne tyde paa; for Be- dømmelsen af Variabiliteten har dette dog mindre Betydning. Af første Aargang er der, efter et aabenbart rigtig foretaget Udvalg, analyseret Kornafgrøder af ialt 45 Planter, hvilket for- holdsvis rmge Antal ikke, saaledes som Forfatteren synes at mene det, kan give et tilstrækkelig fyldigt Billede af Variabili- teten. De fundne procentiske Fedtmængder i Tørstoffet laa nemlig mellem 5,62 og 7,39, hvilket Spillerum er langt snæv- rere end det, der angives i den ovenfor omtalte Besvarelse. Ordnes de 45 Analyser i Klasser med stigende Fedtprocent, ses den bekendte, for individuelle Variationer typiske Forde- lingsmaade ikke, hvad der ogsaa viser, at det nævnte Antal Analyser har været for ringe. I 2det Aar dyrkedes ialt 22 fedtrige, middelfede og fedt- fattige Prøver, og de deraf vundne Afgrøder analyseredes hver for sig under et. En nærmere Undersøgelse af de enkelte Planter indenfor hver af disse ,Stammerf er ikke foretaget, hvad der gør Bedømmelsen af disse altfor summarisk. Der fremgaar dog af denne Undersøgelse en umiskendelig Antyd- ning af, at Fedtrigdom saavel som Fedtfattigdom kan være arvelige Egenskaber, og dette bestyrkes ogsaa ved 3die Aars Dyrkning og Analyser af de samme 22 Stammer. For saa vidt er der altsaa en god Overensstemmelse med den iste, mere udførlige Besvarelse. Det maa tillige fremhæves, at ogsaa Forfatteren af den den Besvarelse ved forskellige Sær- Undersøgelser har belyst sit Materiales Beskaffenhed paa en Maade, der viser Indsigt og Kritik. Foruden sin Behandling af selve den stillede Opgave, giver Forfatteren paa en Række Bilagsblade forskellige Meddelelser v 4. Møde. ( SÅ ) 21. Februar. om paabegyndte Undersøgelser over Spørgsmaal af ikke ringe landbrugsbiologisk Interesse. Dels er dog disse Undersøgelser kun lidet gennemførte og dels staa de i saa løs Sammenhæng med den stillede Opgave, at vi ikke her kunne komme ind paa en nærmere Vurdering af de paagældende Studier, som dog utvivlsomt for en Del fortjene at gennemføres. Om end det maa indrømmes, at Forfatteren har leveret et paa ingen Maade betydningsløst Bidrag til Besvarelse af den stillede Opgave, saa vil dog dels det forholdsvis ringe Antal udførte Analyser, dels den Mangel, at der i 2den og 3die Aargang ikke er foretaget nogen gennemført individuel Be- dømmelse og dertil knyttet Udvalg, og dels endelig den mindre dybtgaaende, til Litteraturen intet Hensyn tagende Behandling af Spørgsmaalene gøre det umuligt at tilkende Besvarelsen den udsatte Pris. Men det ikke lille Arbejde, der er præsteret, og den Værdi, der trods alle Ufuldkommenheder ligger i Under- søgelsen, fortjener al Anerkendelse, saa meget mere, som For- fatteren øjensynligt ikke har kunnet arbejde under saa gunstige Laboratorie-Forhold, som Forfatteren af den første Besvarelse. Vi tillade os derfor at anbefale Selskabet at tilkende Forfat- teren af den 2Zden Besvarelse en Opmuntringspræmie. København V., den 29de Januar 1902. Onin T. CHRISTENSEN. W. JOHANNSEN. Affatter. I Henhold hertil vedtog Selskabet at tilkende Forfatteren af den førstnævnte Afhandling (med Motto: ,Et er at saa, et andet at høste") den udsatte Prisbelønning (600 Kr.). Ved Navnesedlens Aabning viste det sig, at Forfatteren var Cand. pharm. A. V. Krarup, Assistent ved den kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles Forsøgs-Laboratorium. — Selskabet besluttede endvidere at tilkende Forfatteren af den anden Besvarelse (med Motto: ,Med Lov skal man Land bygge") en Opmunt- ringspræmie paa 300 Kr., hvis han vilde tillade Navnesedlens 21. Februar. ( 35 ) 4. Møde. Aabning. Efterat dette var sket, viste det sig, at Forfatteren var Landbrugskandidat A. B. VesterRGAARD, Lærer paa Næsgaard Agerbrugsskole. . Det besluttedes at optage i Selskabets Skrifter en Række hydrografiske Arbejder af de Hrr. Dr. Forch i Kiel, Cand. mag. Martin Knudsen og Dr. S. P. L. Sørensen. I Mødet var fremlagt Boglistens Nr. 206—246, hvoriblandt et Værk af Selskabets udenlandske Medlem BERTHELOT og en Afhandling af dets indenlandske Medlem Vin. THomsen, samt Gaver fra de Hrr. KAroLy og NIJHOFF. 5. Mødet den Yde Marts. (Tilstede vare 25 Medlemmer, nemlig Jur. THomsen, Præsident, Krabbe, Warming, Thiele, Meinert, Rostrup, Steenstrup, Heiberg, Høffding, P. E. Miilller, Bohr, Gram, Christensen, Boas, O. G. Petersen. Salomonsen, H. Møller, Jonsson, Bang, Juel, E. Petersen, Rosenvinge, Lund, Jungersen, Sekretæren.) Lektor, Dr. J. E. V. Boas gav Meddelelser om 1. Elefant- hovedets komparative Anatomi og 2. Elefantens Brysthule. Kassekommissionen forelagde det reviderede og deciderede Regnskab for 1901. En Oversigt over dette findes trykt S. (36)—(38). Det Kgl. Sachsiske Videnskabernes Selskab havde meddelt et til Præsidiet for den internationale Association af Akademier indsendt ,Antrag auf Ernennung einer Fachcommission fir Erforschung der Anatomie des Gehirnes". Redaktøren fremlagde som nylig udkommet Skrifternes 6. Række, historisk-filosofisk Afdeling, V. Bd. Nr. 2, indeholdende J. L. UssinG, ,Om den rette Forstaaelse af Bevægelser og Stillinger i nogle antike Kunstværker", og samme Række, 3 5, Møde. 36 ) 7. Marts. Oversigt over Regnskabet for Aaret 1901. Kr. | Øre | Ki Øre | Indtægt. | I. Beholdning ved Aarets Begyndelse : | amtKkassebe holdning es rese 943 | AB | b. Rest af det Hjelmstjerne-Rosencron. Bidr. 8565 | 86 CY Guldmediller SERENE Er vane 630) I (ROR Sølume dallen se eee 112 |-50 | | 1025088 2. Renter og Udbytte af Aktier og Obligationer : | | a. 125700 Kr. Husejer Kreditkasse-Obl. å 3'/2 70 f 4399 | 50 | 103200 - Østifternes Kreditf.-Obl. å 37/2 9/9 f 3612! , 16000 - Jydske Landejend. Krdf.-Obl.a4% | 640! , | SØDESTE matter TEEN Het ou te lad Ared , " itfar - i & 31/1, 0 i 95 | 15000 - Fynske Kreditfor.-Oblig. å 3/2 %0 f 5 X — | 9946 | 50 hb. 33600 Kr. Prioritets Obligationer ..... suse te es) DAN les c. 600 Kr. Nationalb.-Aktier, Udbytte .... oma AD], BIIVS HADS VII SKUE Ses SR NNE len SENE. LM: . | 1500 Eee 4. Bidrag i Følge fundatsmæssig Bestemmelse: | a. Til Præmier: | fra det Classenske Fideicommis....... 400| Etatsraad Schous og Hustrus Legat . 1001 SEE b. Tel videnskabelige Formaals Fremme: SÅ det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag for | AameEALOOIESSEE SST ERET SS SENE EEN | 2145) 88 mkra Ganlsbergfon der ENES RRERSE, c (10000 i d. Renterne af J. P. Suhr & Søns Legat til Erindring om Professor Dr. med. & phil. | Julius Phomsen (20200 KE) FREE | 4907|-…, 5. For Salg af Selskabets Skrifter ........- | 474 | 80 6. Rente af Indlaan og Folio i Bankerne . . . | |—406 | 29 ki || TREE LOT Fældooe lygter SEERE eee Rene 5 | EST SES | | | Ale Ås Samlet Indtægt ... | (40831 | 21 | | 7. Marts. ' CB Y Oversigt over Regnskabet for Aaret 1901. 5. Møde. Udgift. EDER Selskabets Bestyrelse : a. Løn til Embedsmænd, Medhjælp til Sekre- | tariatet og Arkivet, samt Budet...... 5380 | +, bæSelskabets Møder SEE IE re eee 599 | 30 Å UNar ords SEEREN SOLER KØER SERESEGRTEER SVENS: 325 |. 78 | drtKkontorndefter ser sn see fee 795| 83 | DSE URE Er REE 927 | 32.| f Brandforsikring 457 Araaderaleielt es 145 80. | Til Selskabets Forlagsskrifter : a. Af Selskabets Midler: Er a. Trykning af Oversigterne og Skrifterne, derunder Papir til førsmævrnter st. RSS 5350 20 aen SA ESSEN SR SED 561 58 | y. Oversættelse paa Fransk ... 476 , | d. Kobberstik, Lithografi, Træsnit 2623 50 | Sanskrit. 691 8 | | EM Or db ore ARE re ege PPM (ONDT | | 1. Andre Udgifter til Oplaget af | Selskabets Forlagsskrifter . . . 983 68 | FREE 19958. Se b. Af det Hjelmstjerne-Rosener oneske Bidr ag: Regesta" diplomatiet diarre 1500 15 15. | Anvist af Selskabets Præsident af J. P. Suhr | & Søns Legat: | a. Til Mindefest for Tyge Brahe ....... 419! BD | b. Til Reproduktion af nogle af Selskabets | malede, Portræt egerne, 548 | Understøttelse til Skrifters Udgivelse og viden- skabelige Arbejder af Medlemmer eller andre: a. Af Selskabets Midler: elle 5 | a. Genudgivelse af Tyge Brahe: | De mors NER 2631 35 Å. Bistand ved Udgivelse af Ro- strups og Samsøe-Lunds Mo- nografi' over Tidselem ... 2; 1400", b. Af det Hjelmstjerne- Røsencroneske Bidrag : 2. Til Udgivelse af J. C. Espersens Ordbog, til V. Holms Supplement til samme og Afslutning af Ordbogen. . 2 renee - g | Ø. Til Overbibliothekar Chr. Bruuns Bib- | hobe danes MEV BA SS SEE silke KERN Bø KAL RAF EVO DTS 17570 UREN BREDERE SE. RIDE SA Lateris. . . I 8134 | 03 14458 | 95 967 | 55 3031 | 35 96591 | 88 Fy »…… Den internationale Association af Akademier : Rejser til Generalforsamlingen i Paris .... | 6. Pengepræmter og Medailler: | a. "Præmie af Legaterne: Fra det Classenske Fideicommis ...... el KS | Etatsraad Schou og Hustrus Legat..... MMA b. Af Selskabets Kasse (derunder af det Thott- | ske Legat): | Eroiuldme dale son tee LE 3940 flnsS 7. Tilfældige Udgifter: | af, lilenytiBohavesk re se ENE E DE. sole bf Istandsættels ere dk VEb RE 10: 52 | 65 c. Vedligeholdelse af Lejligheden (ny Konto) | 447 | 30. SI Indkøb af KODNGA HORSE. AES eN RER ke Een 9. Beholdning ved Aarets Slutning: | arikassebeholdning FDB ES ES ON REESE 2975 | 29 b. Det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag . . f 9211 | 59 | ET Siro ar Dre EN I Pratt FREE See SSR SEE NET SN STE EE SAD) MENE ARRORSølymne dal ler se Er rer eee NE RER ERE: 112 | 50: | Møde. (38) Oversigt over Regnskabet for Aaret 1901. 7. Marts. Udgift. Kr. | Øre hransport eee | | ——|—! 12619! 38 Samlet Udgift . . . Det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag. . 26591 | 88 | Kr: Øre (| | SUD |" BØOD HER 51 499595 | . [140831 | 21 Indtægt. Beholdnne ls Jan 90 SEERE te RE So ss ENES ERRIS Kadett Foro ORE Er FEE SEERE et ERE ESS Samlet Indtægt Udgift tegestardiplomatied Sar re ERE ne eh e So USA NER KDE Behold ST ans 02 FR SE SEERE SN SST RSFSR DELES Samlet Udgitt . . . ker 8565 | 86 2145 | 88 10711)! 74 10711-| 74 7. Marts. ( 39 ) 3. Møde. naturvidenskabelig-mathematisk Afdeling, X. Bd. Nr. 4, inde- holdende A. CxRrRIsTrENsEN, ,Om Bromderivater af Chinaalka- loider og om de gennem disse dannede brintfattigere For- bindelser.” I Mødet var fremlagt Boglistens Nr. 247—9283, deriblandt en Gave fra Selskabets Medlem ZEUTHEN. 6. Mødet den 21 Marts. (Tilstede vare 36 Medlemmer, nemlig Jur. Tiomsen, Præsident, Ussing, Rørdam, Jørgensen, Christiansen, Vilh. Thomsen, Wimmer, Topsøe, Mei- nert, Rostrup, Steenstrup, Heiberg, Høffding, Kroman, P.E. Miller, Bohr, Gram, Paulsen, Fridericia, Salomonsen, Pechiile, Zachariae, Jonsson, S. Miller, Johannsen, Jespersen, Sørensen, Rosenvinge, Lund, Sekretæren.) Sognepræst, Dr. H. Rørnam meddelte fortsatte Bemærk- ninger om et Møde i Videnskabernes Selskab for 150 Aar siden. Denne Meddelelse vil blive trykt i Oversigten. Bestyreren af det meteorologiske Institut, Anam PAuLsen, forelagde Selskabet et Forslag til Beslutning om en Under- støttelse fra Selskabets Side som dettes Bidrag til de Under- søgelser over Hvirvelstormenes Mekanik, der i dette Aar ville blive anstillede i Jylland af Hr. TeisserEnc DE Bort, og hvortil vort Land og Sverige ere blevne indbudte til at medvirke. Forslaget blev indledet med en orienterende Oversigt over de til slige Undersøgelser anvendte Metoder saavel som over de hidtil vundne Resultater. Afgørelsen udsattes, til Kassekommissionen havde ud- talt sig. Selskabet vedtog at træde i Bytteforbindelse med Kansas University, Lawrence. 6. Møde. ( 40 ) 91. Marts. Redaktøren fremlagde Oversigt 1902 Nr. 1, udkommen 17. Marts. I Mødet var fremlagt Boglistens Nr. 284—336, hvoriblandt Gaver fra Selskabets indenlandske Medlem SteensrruPr og de udenlandske Medlemmer Hermert og TANNERY. 7. Mødet den 44% April (Tilstede var Selskabets Æresmedlem, Hs. kgl. Højhed KRONPRINSEN og 32 ordinære Medlemmer, nemlig Jur. THomsen, Præsident, Ussing, Holm, Jørgensen, Christiansen, Krabbe, Wimmer, Warming, Thiele, Meinert, Rostrup, Steenstrup, Gertz, Høffding, Kroman, Gram, Paulsen, Fridericia, Christensen, Prytz, Pechile, Jønsson, Johannsen, Jespersen, Kålund, S. Sørensen, E. Petersen, Lund, Jungersen, Heiberg (fungerende Sekretær), Bohr, Rosenvinge.) Dr. phil. S. Sørensen meddelte et Stykke indisk Religions- historie, som vil blive trykt i Oversigten. Efterat Kassekommissionens Udtalelse om det i forrige Møde af Direktør A. Paulsen stillede Forslag var indkommen, vedtoges dette i følgende Skikkelse: Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab har erfaret, at det franske Ministerium for den offentlige Undervisning, paa Forslag af det franske meteorologiske Central-Bureau, har ansøgt vor Regering om Tilladelse for Hr. TeisserEn« DE BoRrRT til i dette Aar at paabegynde en Række Undersøgelser her i Landet over de meteorologiske Forhold i de højere Luft- lag, navnlig naar et barometrisk Minimum gåar over vort Land. Det er endvidere Selskabet bekendt, at disse Undersøgelser allerede for længere Tid siden have været gjorte til Genstand 4. April. (LIES) 7. Møde. for Diskussion i den internationale meteorologiske Komite, af hvilken Bestyreren for det danske meteorologiske Institut er Medlem, og at Præsidenten for denne Komite, Professor Mascart, Medlem af det franske Institut, har opfordret Hr. AÅAnam PAuLSeEN til at virke for Danmarks Deltagelse i de nævnte Undersøgelser saavel med Personel som med Pengemidler. En lignende Opfordring til Deltagelse fra svensk Side er sendt til Prof. Himnesranndson i Upsala, og der er i dette Øjemed i Sverige ad privat Vej bragt en Sum paa 20000 Kroner til Veje. Selskabet har allerede, kort efter at man havde paabegyndt at undersøge de højere Luftlag ved Hjælp af Balloner, aner- kendt den store Betydning af saadanne Undersøgelser. Alle- rede i 1809 udsatte nemlig Selskabet en Prisopgave, der blandt andet gik ud paa at angive en Metode, ved hvilken man ved Hjælp af ubemandede Balloner kunde komme til Kundskab om Forholdene i de højere Luftlag. Denne Opgave er omtrent 85 Aar efter paa en overraskende Maade bleven løst af Hr. TEISSERENG DE Bort i Paris og af Hr. Rortcxa, Direktør for Blue-hil Observatoriet i Massachusetts. Selskabet har derfor en ganske særlig Grund til at vise sin Interesse for disse Undersøgelser, der vedrøre et ikke tid- ligere undersøgt Felt, som indeholder de interessanteste Spørgs- maal angaaende Luftens Bevægelse. . Det vilde derfor ogsaa i høj Grad beklage, om det ikke skulde lykkes for Bestyreren af det meteorologiske Institut at modtage Professor Mascart's Indbydelse til vort Lands Deltagelse i disse vigtige, paa dansk Grund udførte Undersøgelser. Selskabet beslutter derfor at yde Hr. Anam PauLsen et Bidrag paa 1000 Kroner til Anvendelse i det nævnte Øjemed, idet det tillige udtaler det Haab, at der ogsaa ad anden Vej maa ydes Bidrag, saa at vort Land med Rette kan nævnes ved Siden af Sverige som Deltager i disse fundamentale Undersøgelser. 7. Møde. (42 ) 4. April. Præsidenten stillede endvidere 1000 Kr. af I. P. Suhr & Søns Legat til Erindring om Professor, Dr. med. & phil. Jul. Tliomsen til Raadighed i samme Øjemed. Der foretoges Afstemning over de i forrige Møde indbragte Forslag om nye Medlemmer. Valgte bleve: I den historisk-filosofiske Klasse: som indenlandske Med- leminer: Docent i experimental Psykologi ved Universitetet, Dr. phil. Arrred LexmaNnN og Historikeren Generaltolddirektør Marcus Rubin; — som udenlandske Medlemmer: Professor i Pali og Buddhistisk Litteratur ved University College i London T. W. Rays Davis; Gehejmeraad, Professor i klassisk Filologi ved Univ. i Berlin, Dr. Hermann Diens; Professor i klassisk Arkæologi ved Univ. i Strassburg AnorPrH MICHAELIS; Sprog- forskeren Dr. Henry Sweet i Oxford; og Hofraad, Professor i klassisk Filologi ved Univ. i Wien, Dr. THzopor GOMPERZ. I den naturv.-math. Klasse: som indenlandske Medlemmer: Assistent ved det planteanatomiske Museum, Mag. scient. CHRISTEN Raunkiær og Geologen K. J. V. STEENSTRUP; — som udenlandske Medl.: Fysiker ved Vetenskapsakademien i Stock- holm, Prof. Kras BERNHARD HaAssELBERG; Professor i Meteo- rologi ved Univ. i Kristiania H. Moan; Professor i Fysiologi ved det kejs. militær-medicinske Akademi i St. Petersborg Ivan Petrovié Pavrov; og Professor i Fysiologi ved Univ. i Oxford Sir Joan BuRDON SANDERSON. I Mødet var fremlagt Boglistens Nr. 341—368, hvoriblandt Gaver fra Selskabets Medlem KorperurP ROSENVINGE, samt fra d'Hrr. NuHorFr og Prarre og Mrs. MALLORY. 18. April. (43 ) 8. Møde. 8. Mødet den 18% April. (Tilstede vare 34 Medlemmer, nemlig: Jur. THomsen, Præsident, Jør- gensen, Christiansen, Krabbe, Vilh. Thomsen, Wimmer, Warming, Thiele, Meinert, Rostrup, Joh. Steenstrup, Heiberg, Høffding, Kroman, Bohr, Va- lentiner, Erslev, Fridericia, Christensen, O. G. Petersen, Prytz, Pechiille, Jønsson, S. Miller, Johannsen, Juel, S. Sørensen, E. Petersen, Rosenvinge, Lund, Rubin, Raunkiær, K. J. V. Steenstrup, Sekretæren.) Professor, Dr. H. HørrninG meddelte nogle Bemærkninger om Erkendelsesproblemet med Hensyn til forskellige nyere Synsmaader. Derefter gav Docent, Dr. C. Juer en Meddelelse om Brænd- lmier, som vil blive offentliggjort i Oversigten. Som Medlem af Kassekommissionen fratraadte efter Tur Professor, Dr. J. L. UssinG og genvalgtes for de kommende fire Aar. Fra den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse var der kommen Meddelelse om, at den havde genvalgt Professor, Dr. S. M. Jørgensen til Klasseformand for de kommende tre Aar. Fra de nyvalgte Medlemmer Rays Davis, Diers, MICHAELIS, GomMPERZ, HASSELBERG, PAvLov og SANDERSON var der kommet Skrivelser med Tak for Optagelsen. Gennem Professor Ussing havde Dr. Ismwmor Singer i New York paa egne og Medudgiveres Vegne sendt et Eksemplar af den under hans Ledelse udgivne ,The Jewish Encyclopedia", 1. Bd. (Bogliste Nr. 442). Dr. Singer lovede tillige at sende de følgende 11 Bind. I Mødet var fremlagt Boglistens Nr. 369—442, deriblandt (foruden ovennævnte fra Dr. Singer) Gaver fra Selskabets indenlandske Medlem KårLundn og dets udenlandske Medlemmer Koerciker og MIGHAELIS, samt fra Hr. RierLer. 9. Møde. (44 ) 2, Maj. 9. Mødet den 2dern Maj. (Tilstede vare 40 Medlemmer, nemlig: Jur. Taomsen, Præsident, Ussing, Holm, Rørdam, Jørgensen, Christiansen, Krabbe, Vilh. Thomsen, Wimmer, Topsøe, Warming, Thiele, Meinert, Rostrup, Joh. Stenstrup, Gertz, Hei- berg, Høffding, P.E. Miller, Bohr, Gram, Valentiner, Erslev, Fridericia, O. G. Petersen, Pechile, Zachariae, Jonsson, S. Miiller, Bergh, Johannsen, Juel, Buhl, Kålund, Rosenvinge, Lund, Jungersen, Rubin, K. J. V. Steen- strup, Sekretæren). Sekretæren meddelte, at Selskabets udenlandske Medlem, fhv. Professor i Historie S. R. GarDiIner var afgaaet ved Døden d. 27de Februar d. A.; han var optaget i den historisk-filoso- fiske Klasse %/4 1891. Professor, Dr. E. Horm forelagde iste Afdeling af 4de Bind af sit Værk om Danmarks og Norges Historie 1720—1814. Derefter aflagde Direktionen for Carlsbergfondet neden- staaende Beretning om Virksomheden i 1900—1901. Beretning for 1900—1901, afgiven af Direktionen for Carlsbergfondet. I Henhold til det i Statuterne for Carlsbergfondet 8 X indeholdte Paalæg undlader Direktionen for dette Fond ikke herved at indsende til det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Beretning om Virksomheden i Aaret" 1900— 1901. Ik Hvad for det første Carlsberg Laboratoriet vedrører, skal følgende meddeles: 1. Laboratoriets Lokaler og Inventarium. Laboratoriet og Forstanderboligerne ere blevne underkastede betydelige Reparationer. Til Anskaffelse af nye og Repara- tioner af ældre Instrumenter og Apparater samt til Inven- tarium af forskellig Slags er medgaaet omtrent 2600 Kr., der- iblandt til en Mikrotrom omtrent 50 Kr., til en Buchnersk Presse omtrent 200 Kr., til et Sæt Normalthermometre omtrent 70 Kr., til et Isskab omtrent 245 Kr., til en Varmekasse med Isola- tion 230 Kr. osv. 2, Maj. (45) 9. Møde. Til Bøger er udgivet 607 Kr. 87 Øre; men som sædvanlig er Bogsamlingen ogsaa i Aar forøget ved ikke faa Gaver. forrige Beretning). 2... Laboratoriets Personale. Pladsen som Forstander for den kemiske Afdeling har Hr. Dr. phil. S. P. L. Sørensen tiltraadt 1. Januar 1901 (jvnfr. 3. Laboratoriets Udgifter have udgjort 47295 Kr. 84 Ø., nemlig: il Lønninger til Forstanderne: Professor Han- 'sEN 6000 Kr., Dr. Sørensen (for 9 Maaneder) SD Kr EET Een NE RODER Lønninger til Assistenterne: Hr. Jessen-Han- sEN 2150 Kr., som konstitueret Forstander (i 3 Maaneder) 450 Kr., Huslejegodtgørelse 600 Kr.; Hr. Krøcker 2150 Kr., som Bib- liothekar 100 Kr., for Tilsyn med Oplaget af Meddelelser" 50 Kr., Huslejegodtgørelse 600 Kr.; Hr. ScaiønninG 1612 Kr. 50 Ø.; Hr. C. Penersen 1587 Kr. 50 Ø.; Hr. Weis AS SEKT sa ØE de verde Lønninger til Folkene: P. AnNnDEersEN 1050 Kr., extraordinært 100 Kr.; C. PETERSEN 1050 Kr., extraordinært 100 Kr.; N. Pour- sEeN 900 Kr.; Fyrbøder H. G. Hansen 1300 Kr.; en. Rengjøringskone 480 Kr. (1(.1..…..…. Imventarsos HOorbrue 2 22. our Horskellse udektter 5. 5 sne mera ERR . Skatter og Assurance af Bygningerne..... Udgivelse - af ,Meddelelser fra (Carlsberg IEaboratone te SES 55 fa Vee eee ED 9150 Kr. 10788 4980 1112 1507 1085 3346 3725 Iøvrigt er Personalet det samme som ifjor. » Ø. Natssr47295 Kr: 9. Møde. (46 ) 2, Maj. Med Hensyn til Posterne 1, 2, 3 og 5 henvises til Beret- ningen for 1898—1899. Dog bemærkes, at der paa Indstil- ling af Laboratoriebestyrelsen ved Direktionsskrivelse af 13. Marts 1901 er tilstaaet Assistenterne et midlertidigt Lønningstillæg paa 15%o af deres normerede Gage, og at ved Direktions- skrivelse af 19. April 1901 Folkenes Løn er forhøjet, P. AnDer- sens og C. Perersens fra 1000 Kr. til 1100 Kr., N. PourLsens fra 840 Kr. til 960 Kr. og Fyrbøder Hansens fra 1200 Kr. til 1400 Kr. aarlig, alt fra 1. April 1901 at regne. ÆAngaaende Post 6 henvises til Beretningen for 1899—1900. Under Post 8 er indbefattet: Husreparation 5985 Kr. 90 Ø., Købet af KJer- DaxHL's Bogsamling 1000 Kr., Købet af et Væksthus, han paa egen Bekostning havde opført, 1200 Kr., m. m. Af ,Meddelelser fra Carlsberg Laboratoriet" udkom 5. Bds. 1. Hefte i Januar 1901 med Portræt og Biografi af afdøde Professor KjernauL. Fra og med dette Hefte udkommer Tids- skriftet i to Udgaver, en paa Dansk og en paa Fransk, ganske af samme Indhold, hvorimod Résuméen bortfalder. Det danske Hefte var paa 3!”/16, det franske paa 35/16 Ark. Oplaget var (undtagelsesvis) 400 Expl. af den danske og 600 af den franske Udgave. Omtrent 200 Expl. ere uddelte til Videnskabsmænd, Institutioner, Bibliotheker her hjemme og i Udlandet. Det samme gælder det Ekstrahefte af ,Meddelelserf, som udkom i Midten af September 1901 i Anledning af Laboratoriets fem- ogtyveaarige Bestaaen. Dette Hefte udkom kun paa Dansk i 750 Expl. og indeholdt. Laboratoriets Historie i de forløbne 95 Aar, ledsaget af Tegninger og Planer, saavel af det ældre som af det nye Laboratorium. 4, Laboratoriets Virksomhed. Den kemiske Afdeling. Efter at Dr. Sørensen 1. Jan. 1901 havde tiltraadt For- standerpladsen i denne Afdeling, har han, foruden at sætte sig ind i Laboratoriets hele Indretning og Virksomhed, stu- 2. Maj. (AN 9. Møde. deret de specielle kemiske Opgaver, der særlig maa falde ind under denne, ligesom han nøje har gennemgaaet en stor Del af sine Forgængeres efterladte Optegnelser. Om end ikke som Fortsættelse af, saa dog i Tilslutning til Kjernanars Studier af Æggehvidestoffernes Spaltningsprodukter, har han paabegyndt dels en Undersøgelse af det proteolytiske Ferment i Gjær med særligt Henblik paa Kvælstofforbindelsernes Omdannelse i Urt og Øl under Gjæringsoperationerne, dels en Række Forsøg påa Syntheser af de for Æggehvidekemien saa vigtige Diamino- fedtsyrer. Hr. Jessen Hansen har fortsat sine i forrige Beretning om- talte Undersøgelser over forskellige Sukkersorters Reduktions- evne overfor vinsyreholdige alkaliske Kobberopløsninger med særligt Henblik paa de ved Sukkerets Iltnimg dannede Syrer. Hr. C. PEDERSEN har dels assisteret Dr. SØRENSEN ved oven- nævnte Arbejder, dels, efter Opfordring fra Bryggeriet i An- ledning af de opsigtvækkende Arsenikforgiftninger i England som Følge af Nydelse af Øl, paabegyndt en kritisk Prøvelse af de gængse Metoder til Paavisning af Arsenik i Øl og Øl- urt, en Undersøgelse, som snart ventes afsluttet og rimeligvis vil blive optaget i næste Hefte af ,Meddelelserne". Hr. Weis har fuldført sine Studier af Maltpeptose og er i Færd med at bearbejde Resultaterne. Den fysiologiske Afdeling. Foruden de to Afhandlinger i ,Meddelelserne's Ste Bds. Iste Hefte har Professor Hansen i ,Wochenschrift fir Brauerei” 1901 Nr. 26 offentliggjort et Foredrag ,Aus der Hefeforschung der neuesten Zeit", som han i Sommer holdt ved Bryggeri- mødet i Braunschweig. I dette Foredrag berørte han ogsaa nogle Undersøgelser, han har foretaget over Forholdet mellem den vegetative Vækst og Udviklingen af Forplantningsorganerne hos Saccharomyces, Mucor, Aspergillus og Anixiopsis. Disse Undersøgelser ere nu afsluttede og ville blive offentliggjorte i 9. Møde. (48) 2. Maj. det nye Hefte ,Meddelelser", som vil udkomme i Løbet af Sommeren. D'Hrr. Krøcker og ScurønninG have ligeledes i ,Med- delelserne”s Ste Binds iste Hefte offentliggjort to Afhand- linger og derefter været sysselsatte med forskellige mindre Arbejder. Da den Opfattelse er kommen frem i den nyeste Tid, at visse Gjærsvampe spille en Rolle ved Kræftsygdomme, have Laboratoriets Arbejder faaet en særlig Interesse for Lægerne. Flere, navnlig Amerikanere, have i den Anledning søgt Op- lysninger i Laboratoriet. IL. Under Fondets Afdeling B er til videnskabelige Foretagender i Aarets Løb foruden det statutmæssige Tilskud til det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab paa 10000 Kr. blevet udbe- talt 195492 Kr. 6 Øre, altsaa ialt 205492 Kr. 6 Øre. 1. Dr. phil. D. Andersen til Udgivelse af en Index til Pali Gathalitteraturen 800 Kr. Andet Bidrag af en fireaarig Bevilling. Pastor G. Andersen til Anskaffelse af Bøger i Assyrisk 500 Kr. 3. Dr. phil. V. Andersen til Studier over det danske Aands- livs Historie 1500 Kr. Første Bidrag af en treaarig Be- L9 villing. 4. Dr. phil. N. H. Bang til Forarbejder til et ethisk-socialt Arbejde 300 Kr. Sidste Bidrag af en toaarig Bevilling. Fru cand. mag. N. Bang til at forberede Udgivelsen af et Udvalg af Øresundstoldregnskaberne 1545—1655 1900 Kr. Fjerde Bidrag af en større Bevilling. 6. Cand. mag. E. Baruél til et Supplement i særligt viden- skabeligt Øjemed til Sundbys og Baåruéls dansk-franske Lexikon 500 Kr. Femte og sidste Bidrag af en femaarig (SV Bevilling. 2. Maj. ( 49 ) 9. Møde. i 18. 19: Cand. phil. A. M. Benedictsen til et Ophold i Kurdernes Land 1600 Kr. Fru Rigmor Bendix til Udgivelse af et Skrift om Maleren Carlo Dalgas 1000 Kr. Dr. phil. R. Besthorn til videnskabelige Studier 600 Kr. Andet Bidrag af en treaarig Bevilling. . Dr. phil. Th. Bierfreund til en videnskabelig Rejse 700 Kr. .. Landbrugskonsulent Bing til Udarbejdelse af et Skrift om Landbrugets Udvikling i Danmark efter 1835 400 Kr. Fort- sættelse af en tidligere Bevilling til Proprietær I. B. Krarup. Dr. phil. Chr. Blinkenberg til Forberedelse af et Værk over arkæologiske Genstande i Antiksamlingen 1500 Kr. Andet Bidrag af en toaarig Bevilling. . Cand. med. C. E. Bloch til Anskaffelse af et Mikroskop 1300 Kr. Professor, Dr. med. Chr. Bohr til videnskabelige Appa- rater 2000 Kr. Første Bidrag af en toaarig Bevilling. Til en videnskabelig Boring ved Grøndalsbro 11711 Kr. 12 Øre. Fortsættelse af en større Bevilling. Rigsarkivar, Dr. C. Bricka til Udgivelse af Dansk biogra- fisk Lexikon 1000 Kr. Fortsættelse af en større Bevilling. . Statsplantør Bruel til Beskrivelse af Klitterne i Ringkøbing og Ribe Amter 500 Kr. Samme til forstmeteorologiske Instrumenter 300 Kr. Mag. sc. F. Børgesen til Bearbejdelse af Alger, indsamlede paa Færøerne, 1200 Kr. Andet Bidrag af en toaarig Bevilling. Docent A. Christensen til Undersøgelser over Alkaloider 300 Kr. Første Bidrag af en fornyet toaarig Bevilling. Professor, Dr. med. C. Christiansen for en Komité til Ud- arbejdelse af et internationalt Katalog over mathematisk- naturvidenskabelige Skrifter 1300 Kr. .. Pastor H. Dahl til Ordbogsundersøgelser 800 Kr. . Docent V. Dahlerup til Udarbejdelse af en dansk Ordhog 500 Kr. Første Bidrag af en treaarig Bevilling. 4 9. Møde. (FBO 2. Maj. . Skovrider Chr. Dalgas til forstmeteorologiske Undersøgel- ser 600 Kr. Dansk historisk Forening til Udvidelse af sin Virksomhed 400 Kr. Fjerde Bidrag af en femaarig Bevilling. .. Dr. phil. A. B. Drachmann til Fremme af sine videnskabelige Studier 1500 Kr. Femte Bidrag af en fleraarig Bevilling. Samme til en videnskabelig Rejse 800 Kr. . Dr. phil. Engell til geografiske Undersøgelser 500 Kr. Fiskerikonsulent, Professor Feddersen til Studier over Aalens biologiske Forhold 1000 -Kr. Pastor, Dr. H. F. Feilberg til Anskaffelse af folkloristisk Litteratur 300 Kr. Sidste Bidrag af en treaarig Bevilling. . Dr. phil. Aage Friis til at forberede Udgivelse af A. P. Bernstorffs Papirer 500 Kr. Andet Bidrag af en Bevilling påa 3000 Kr. Litterat F. R. Friis til kunst- og bygningshistoriske Studier 600 Kr. . Kaptajn T. V. Garde til et Værk om Vindforholdene i Nordatlanterhavet 1167 Kr. Sidste Bidrag af en treaarig Bevilling. Cand. mag. Bille Gram til Anskaffelse af et Mikroskop 1150 Kr. - 3. Prosektor Gregersen til et Mikroskop 1300 kr. sand. pharm. Gruppe til et Arbejde over en Del Brænde- vins- og Pressegjærarter 500 Kr. .…. Bibliothekar E. Hannover til Udgivelse af et Værk om sonstantin Hansen 1000 Kr. Andet Bidrag af en tre- aarig Bevilling. 36. Professor, Dr. med. F. C. C. Hansen til Anskaffelse af videnskabelige Apparater 350 Kr. Samme til videnskabelige Undersøgelser 800 Kr. Cand. mag. H. Hansen til Udarbejdelse af en Biografi af St. Blicher 400 Kr. Første Bidrag af en toaarig Bevil- ling. i 2, Maj. ( 51 ) 9. Møde. 38. 39. 40. Ad. 42. 43. 47. Hg] [Sy Pastor, Dr. J. Helms til videnskabelige Studier 800 Kr. Første Bidrag af en treaarig Bevilling. Lektor, Dr. phil. V. Henriques til Anskaffelse af Appa- rater i fysiologisk Øjemed 2000 Kr. Stud. mag. J. Hertzsprung til en arkæologisk Rejse til Paris 400 Kr. Dr. phil., Adjunkt K. Hude "til filologiske Undersøgelser 600 Kr. Andet Bidrag af en treaarig Bevilling. Cand. mag. L. Jacobsen til Studier over Kvælstofforbin- delser 800 Kr. Andet Bidrag af en treaarig Bevilling. Apothekbestyrer C. Jensen til Beskrivelse af Danmarks Mosarter 500 Kr. Andet Bidrag af en Bevilling paa 2000 Kr. Oberst N. P. Jensen til et Værk om den skaanske Krigs Historie 1325 Kr. Andet Bidrag af en toaarig Bevilling. . Dr. phil. E. Jessen til lexikalske Undersøgelser 600 Kr. Del af en fleraarig Bevilling. . Lektor W. Johannsen til afsluttende Studier over Byg- kornets Beskaffenhed 3500 Kr. Første Bidrag af en to- aarig Bevilling. Cand. mag. H. Jonsson til en Rejse til Island 3500 Kr. Samme til Bearbejdelse af Materiale, vedrørende Havalger ved Island, 1200 Kr. Andet Bidrag af en toaarig Bevilling. .…. Professor, Dr. F. Jonsson til Udarbejdelse af en oldnorsk- islandsk Litteraturhistorie 600 Kr. Femte Bidrag af en seksaarig Bevilling. .. Dr. phil. Kinch til en arkæologisk Rejse 1000 Kr. Tilskud til en tidligere Bevilling. Cand. mag. M. Knudsen til Fuldførelse af den experimen- tale Revision af hydrografiske Tabeller 11000 Kr. . Dr. phil. A. Kraft til kriminalistisk-psykologiske Under- søgelser 600 Kr. Sidste Bidrag af en toaarig Bevilling. . Cand. mag. C. Kruuse til en botanisk-geografisk Under- søgelse af Angmagsalikegnen 11000 Kr. 44 9. Møde. ( 5? 60. 61. 67. bo ) 2. Maj. Cand. mag. Kølpin Ravn til Anskaffelse af et Mikroskop 1000 Kr. Cand. mag. J. Lange til en Rejse i Karpatherne 1000 Kr. . Dr. phil. E. Larsen til Udarbejdelse af et ethisk Skrift 600 Kr. ;. Dr. phil. S. Larsen til kritiske Undersøgelser over danske Kæmpeviser 800 Kr. Andet Bidrag af en treaarig Be- villing. . Dr. phil. A. Lehmann til Undersøgelser over de sjælelige Funktioners fysiske Virkninger 1000 Kr. Sidste Bidrag af en Bevilling påa 3000 Kr. Samme til Udgivelse af et Skrift om dette Æmne 1000 Kr. Dr. phil. E. Lehmann til Studier over Avestas Religion 1000 Kr. Andet Bidrag af en toaarig Bevilling. Museumsinspektor Levinsen til Studier over Bryozoerne 900 Kr. Del af en fleraarig Bevilling. Samme til Udgivelse af et Skrift herom 410 Kr. Museumsinspektør E. Lund til Udgivelse af et Katalog over danske Portrætmalerier. 2000 Kr. Del af en større Be- villing. Professor H. C. A. Lund til et Skrift om Danmarks Hi- storie 1856—1864 800 Kr. Sidste Bidrag af en toaarig Bevilling. Cand. mag. Lundbeck til Apparater 371 Kr. 13 Øre. . Dr. med. Th. Madsen til videnskabelige Apparater 1560 Kr. Kammerherre F. Meldahl til Udgivelse af et Værk om Venedigs Bygningskunst 1500 Kr. Andet Bidrag af en toaarig Bevilling. . Cand. mag. A. Mentz til videnskabelige Undersøgelser af Moser i Jylland 1000 Kr. Tredje Bidrag af en femaarig Bevilling. . Fru K. Meyer til fysiske Undersøgelser 1000 Kr. Første Bidrag af en treaarig Bevilling. Assistent V. Milthers til geognostiske Undersøgelser 500 Kr. 2. Maj. ( 53 ) 9. Møde. 68. 69. 70. 74: 73. 74. 75. 76. 77. 78. Tue 80. Cand. F. Mohr og Professor Dr. C. Nissen til et tysk lexikalsk Arbejde 1000 Kr. Del af en større Bevilling. Dr. phil. F. Mortensen og Mag. sc. Joh. Schmidt til Be- arbejdelse af Materiale fra en Ekspedition til Siam 1000 Kr. Første Bidrag af en fireaarig Bevilling. Museumsdirektør, Dr. S. Miller til en arkæologisk Rejse 600 Kr. Samme og 6 andre Forfattere til Udgivelse af et Værk om Fund fra Danmarks Stenalder 4680 Kr. Sidste Bidrag af en større Bevilling. . Cand. mag. Th. Muller til Studier over Forholdet mellem den moderne Orient og Oldtidens Orient 400 Kr. Første Bidrag af en toaarig Bevilling. Dr. phil. N. Nielsen til mathematiske Undersøgelser 1000 Kr. Første Bidrag af en treaarig Bevilling. Dr. phil. A. Olrik til Udgivelse af Fortsættelse af Svend Grundtvigs Folkeviseværk 1760 Kr. Bidrag af en større Bevilling. Professor, Dr. H. Olrik paa egne, Dr. Starckes og Dr. med. Carlsens Vegne til en fransk Udgave af Værket: Danmark ved Aar 1900 2000 Kr. Direktør B. Olsen til Udgivelse af et Værk om Jacob Mores og hans Sønner 800 Kr. Bestyrer for meteorologisk Institut A. Paulsen til en Nord- lysekspedition til Finland 9000 Kr. Cand. mag. O. Paulsen til Anskaffelse af et Mikroskop 500 Kr. ; Dr. phil. J. C. Petersen til videnskabelige Apparater 300 Kr. Lektor, Dr. phil. O. G. Petersen til forstbotaniske Under- søgelser 800 Kr. Sidste Bidrag af en toaarig Bevilling. Samme til Udgivelse af en Afhandling om Diagnostisk Ved- anatomi 1326 Kr. 70 Øre. 9. Møde. ( 54 ) 2. Maj. Cand, mag. Henrik Petersen til Undersøgelser over Landbo- forholdene i Danmark 1660—1730 1775 Kr. Første Bidrag af en større Bevilling. . Dr. phil. Joh. Petersen til Undersøgelser over Plankton 2500 Kr. Sidste Bidrag af en størrre Bevilling. 3. Lærer S. Petersen til afsluttende Undersøgelser om Agarica- ceerne 400 Kr. . Cand. jur. & polit. F. E. Pio til Udgivelse af et Skrift om Englands industrielle og sociale Udvikling 1000 Kr. Sidste Bidrag af en toaarig Bevilling. . Cand. mag. H. Pjetursson til geologiske Undersøgelser i Island 1000 Kr. Første Bidrag af en toaarig Be- villing. . Distriktslæge Rambusch til Undersøgelser over Ringkøbing Fjord 400 Kr. Tilskud til tidligere Bevilling. Candsmas SP. Ravnsitil et videnskabeligt "Arbejde 600 Kr, Overretssagfører Richter til Udgivelse af et Værk om Hundrede Aars Dødsfald 800 Kr. Kommunelærer H. N. Rosenkjær til en videnskabelig Rejse 3500 Kr. Pastor, Dr. H. Rørdam til et afsluttende Bind af ,Stu- dier og Samlinger” 1560 Kr. . Dr. med. Schierbeck til Undersøgelser om Elektricitetens Indflydelse i fysiologisk Henseende 1000 Kr. . Mag. sc. Joh. Schmidt til Bearbejdelse af botanisk Ma- teriale fra en Ekspedition til Siam 800 Kr. Første Bidrag af en toaarig Bevilling. . Cand. mag. Erik Schou til mathematiske Undersøgelser 800 Kr. Selskabet for germansk Filologi til Udgivelse af Professor Karl Verners samlede Afhandlinger og Breve 2500 Kr. Selskabet til Udgivelse af Kilder til Dansk Historie til en Udgave af danske Haandværkslavs- og Købmandslavs- 2. Maj. 96. AM: 98. 99: 100. 101. 102. 103. 104. 105. 106. 107. 108. 109. (55 ) 9. Møde. skraaer fra Middelalderen 1220 Kr. Femte Bidrag af en større Bevilling. Adjunkt Sundorph til fysiske Apparater 600 Kr. Dr. phil. S. Sørensen til videnskabelige Undersøgelser 1000 Kr. Første Bidrag af en fornyet treaarig Be- villing. Arkivar Thiset til Udgivelse af et Værk om adelige Si- giller 5003 Kr. 73 Øre. Del af en større Bevilling. Professor, Dr. V. Thomsen til videnskabelige Under- søgelser 1000 Kr. Første Bidrag af en treaarig Bevilling. Professor, Dr. Thoroddsen til Arbejder over Islands Geografi og Geologi 2500 Kr. Andet Bidrag af en fem- aarig Bevilling. Pastor B. Thorstensson til Indsamling af islandske Folke- melodier 600 Kr. Første Bidrag af en treaarig Bevilling. Universitetsjubilæets danske Samfund til Trykning af Kalkars Ordbog over det ældre danske Sprog (1300— 1700) 1100 Kr. Bidrag af en større Bevilling. Fhv. Professor, Dr. J. L. Ussing til arkæologiske Under- søgelser 2000 Kr. Prof. Warming paa flere Botanikeres Vegne til Udgivelse af et Værk om Færøernes Plantevækst 3476 Kr. Admiral Wandel til fortsat Udgivelse af hydrografiske Undersøgelser i de arktiske Farvande 2342 Kr. 47 Øre. Til Undersøgelser i Vatikanarkivet ved cand. mag. J. Lindbæk og cand. mag. R. Meyer 6131 Kr. Fortsættelse af en større Bevilling. Dr. phil. Baron Wedell Wedellsborg til Undersøgelser om Trelegemerproblemet 1000 Kr. Cand. mag. Weitemeyer til historisk-topografiske Under- søgelser 500 Kr. Fjerde Bidrag af en seksaarig Bevilling. Professor, Dr. L. Wimmer til Udgivelse af et Værk om de danske Runemindesmærker 7765 Kr. 91 Øre. Fort- sættelse af en større Bevilling. 9. Møde. ( 56 ) 2. Maj. 110. Ingeniør Vogt til Fortsættelse af Arbejder vedrørende Pendulpropeller 2000 Kr. Første Bidrag af en Bevilling påa 4000 Kr. 111. Cand. theol. L. Zinck til Udgivelse af en Afhandling om de nordevropæiske Stengrave 1300 Kr. Samme til forberedende Arbejder om Gangbygninger i det nordlige Sjælland 400 Kr. 112. Østgrønlandsk Ekspedition 1) 10660 Kr. 2) Publikation af Materiale fra samme 4047 Kr. 113. Cand. polyt. E. Østrup til et Arbejde om danske Diato- méer 600 Kr. Andet Bidrag af en treaarig Bevilling. TIL Oversigt over Indtægt, Udgift og Status for Afdelingerne Å, B og C. Indtægt. Afdeling A (Laboratoriet) Kassebeholdning 1. Oktober 1900...........- 19433 "Kr 70RØ! Andel i Fondets Overskud for 1899—1900... 72493 - 72 - Statutmæssigt Tilskud fra Carlsbergfondet ..... 3900035 3 Rente ae 29000) Kr Øs hin Kr Ed FODE SERENO TS FRE 31/2 do. 5000. - dolore yo Se Af Laan til Alliance. Rente 1969 Kr. 80 Ø. Afdraslo3 Oikr OG RES REESE. 30001GE RASER Af Prioritetslaan Rente pr. 11. Juni 1901.... 1:80 0-g= FREE Andel i Renteindtægt af Afdelingernes Kasse- Beholdere ere EEK SE 72. LOGE For Salg af , Meddelelser" i 1900—01........ RO SKO SEE Indbetalt fra Bryggeriet vedrørende Afdelingens Pensions fond FS ES REM LOF Indtægt i 1900—1901.. 133078 Kr. 53 Ø. Udgift i 1900—1901... 127295. - 184 - Kassebeholdning 1. Oktober 1901... 5782 Kr. 69 Ø. 2. Maj. (ES) Afdeling B. 9. Møde. Kassebeholdning Oktober 1900 543.83 se rese 43545 Kr. 37 Ø. Andel i Fondets Overskud for 1899—1900... 217481 - 14 - Statutmæssiste liskudsraskondet. 2... 40000 - 31/8, 9% Rente af 100000 Kr. Østift. Ldkr. Obl. 3500 - , 31/2 do hee19000FE-Østitt. -Kråf.… Obl. 665 É 49%0 Rente pr. 1. Juli 1901 af 111000 Østift. ne, (jo ar Nr ERE RR set SES SKEER ERR 20 ERE Andel i Renteindtægt af Afdelingernes Kasse- Behold sr ESS SD 216 OLE Indkommet ved Salg af ,Antarctic" ......... 24975 g Indkommet ved Salg af den østgrønlandske Eks- peditions Genstande samt tilbagebetalt Rest af detebevlsede "Belo dale 5433 MS 0= Tilbagebetalt fra Bevillinger, der ikke ere blevne EET TEE ERE 3993 29 - Indtægt i 1900—1901.. 342029 Kr. 78 Ø Udgift 1 1900—1901... 306174 DÅ Kassebeholdning 1. Oktober 1901... 35855 Kr. 24 Ø Afdeling C. Kassebeholdning 1. Oktober 1900............ 31786 Kr. 13 Ø Andel i Fondets Overskud for 1899—1900 .... 72493 - 72 - Statutmæssigt Tilskud fra Fondet............ 30000 31/2 ”/0 Rente af 15000 Kr. Østift. Kreditf. Obl. 5945, Er 31/2 9/0 Rente af 15000 Kr. Østift. Landkr. Obl. 5Ø5 > 41/5 9/0 Rente af 20000 Kr. , E å 900 herre 49/0 Rente af Østift. Kreditf. Obl......... UR 440 Mb: HNenter"af-Kassebeholdningen ..….... vet. BLD Tr er Indtægt af Forevisninger paa Frederiksborg Slot 9824 - 60 - Soler Kkat losers SEE rn LT Sr naktn ore LlG6EE50 RE kejsers Garderobe 5 2 ace st ske ede KeN SERENE OOS Ikke kommet til Udbetaling ved et købt Billede ml 09 Indtægt i 1900—1901.. 153187 Kr. 82 Ø Udgift i 1900—1901... 129338 04 Kassebeholdning 1. Oktober 1901... 23849 Kr. 78 Ø 9. Møde. ( 58 ) 2. Maj. Udgift. Afdeling A. Laboratoriets Driftsudgifter (se S. 2)......... 47295 Kr. 84 Ø. Udkant påaasføorste Brion eN PS SEESERR 80000 Udgift i 1900—1901... 127295 Kr. 84 Ø': Afdeling B. Understøttelser til videnskabelige Arbejder... …. 205492 Kr. 06 Ø. Indkøb af 111000 Kr. Østift. Kreditf. Oblgt... 99939 - 39 - Forskellige Udgifter ...::..:- års, FyNs.e 743. ed 098 Udgift 1 1900—1901... 306174 Kr. 54 Ø. Afdeling C. Bestyrelse Kog funktionærer eee SEER EDEL 6736-Kriø: BidkP orne FO psyn fee ere Be BY29E "50 Afzifter, Præmier, Kontorudgifter, Rejseudgifter oskTransportu deler ere ES FØR SK 4247 - 73 - Vedligeholdelse, Arbejder i Museet, Klokkespillet, FVarmeapparatet, Dri m emne ENES 12459 7 105=- Møbler ”"Restauratroner tele een harer 8491 - 08 - Gobelinsvævning til Riddersalen ............. 21847 --… 136- Malerier, Kobberstik, Tegninger, Skulpturer, Rammer (eter. SER ERE REE 26784085 rl Forskelhet . FAN SETS RSS SE. SA TER 20010 me Indkøbtaf 22000 Kr Østt Krede Obl er TEODOR TE Udgift i 1900—1901... 129338 Kr. 04 Ø. ING Overensstemmende med, hvad der er fastsat ved Tillæg til Statuterne for Carlsbergfondet & XIX, lader Direktionen. 2. Maj. ( 59 ) 9. Møde. fremdeles medfølge den Beretning, den har modtaget fra Be- styrelsen for det nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg, 08 som er Genpart af den Beretning, det paahviler denne Bestyrelse aarlig at afgive til Hs. Maj. Kongen om Museets Fremgang. Allerunderdanigst Indberetning fra Bestyrelsen for det nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg Slot. I det sidst forløbne Aar fra 1. Oktober 1900 til 30. Sep- tember 1901 har Museet erhvervet b9 Ved Køb: Portræt af Gehejmearkivar C. F. Wegener, malet af Con- stantin Hansen. Portræt af Arkitekt M. G. B. Bindesbøll, malet af Con- stantin Hansen. Portræt af Kommandørkaptejn Oluf Budde (?). Portræt af Dr. phil. S. Schandorph, malet af Figurmaler Michael Ancher. Portræt af Kong Frederik IV. Portræt af Arveprinsesse Sophie Frederikke. Portræt af Hertug Ulrik, Biskop af Schwerin, Kong Chri- stian IV's Søn. Kopi, malet af Professor A. Dorph efter Maleri paa Gaunø. Portrætgruppe af Kirstine Munk og hendes Børn. Kopi, malet af Figurmaler Erik Henningsen efter Maleri paa Wedellsborg. Portræt af Statsminister J. O. Schack-Rathlou. Kopi, malet af Kunstmalerinde Leis Schielderup efter Maleri påa Ravnholt. 9. Møde. (60 ) 2. Maj. 10: Portræt af Rentemester Henrik Muller. Kopi, malet af Køonservator C. Chr. Andersen efter Maleri af Wuchters paa Ledreborg. .. Portræt af Skuespillerinde Caroline Walter, født Halle. 2. Portræt af Billedhugger F. G. Hertzog, malet" af H. Olrik. Dronning Dagmars Død. Maleri af Grev J. G. v. Rosen. Tordenskjold i Dynekilen, Marinebillede af C. Neumann. Linieskibet ,Dannebrog"'s Brand under Slaget i Køgebugt 4, Oktober 1710, Marinebillede af C. Neumann. .. Willemoes i Slaget paa Rheden 2. April 1801, Maleri af Marinemaler C. Mølsted. Kong Frederik VI's Begravelse. Dragonen Niels Kjeldsens Kamp med tyske Husarer i Krigen 1864. Maleri af Prof. Frantz Henningsen. ……. Herregaarden Løgismose ved Assens, Gouache, malet af Brun. Tegning, forestillende Gardens Indtog i København 1848, tegnet af Just Holm. . Tegning, forestillende Christiansborg Slots Brand. 1794, tegnet af. G. F. Stanley. Tegning, forestillende Kong Christian VII kørende forbi Christiansborg Slots Facade, tegnet af C. F. Stanley. En Samling Tegninger af Dekorationsmaler Mads Henrik- sen efter Kalkmalerier i Fjenneslev Kirke. Portrætbuste i Gibs af Maleren Professor J. F. N. Ver- mehren, udført af Billedhuggerinde Nielsine Petersen. Portrætbuste i Gibs af Professor Julius Lange, Afstøbning af den af Billedhugger Brandstrup til Statens Museum for Kunst. udførte Buste. Som Gaver: Portræt af Oberstløjtnant Henckel, malet af Professor V. Rosenstand. Skænket af Komiteen for Erhvervelse af 2, Maj. (61) 9. Møde. co 10. Portræter af danske Befalingsmænd fra Krigsaarene 1348 —64. Portræt af Guvernør i Vestindien V. L. Birch, malet af H. Olrik. Skænket af Arvingerne efter Etatsraadinde Sophie Birch. Portræt af Kammerherre, Oberst H. A. Flindt, Miniature paa Elfenben. Skænket af Fru Flindt, Enke efter Have- inspektør Flindt. Portræt af Generalmajor C. L. H. Flindt, tegnet af Edv. Lehmann. Skænket af Enkefru Flindt. Portræt af Generalmajor Flindts Hustru Anna Sophie Caroline, født Flindt, tegnet af Edv. Lehmann. Skænket af Enkefru Flindt. Portræt af Gehejmekonferensraad C. F. Numsen, Rødkridts- tegning af Poul Ipsen. Skænket af Enkefru Flindt. Portræt af Gehejmeraadinde Numsen, født Holck. Skænket af Enkefru Flimdt. .… Portrætmedaillon af General H. H., Eichstedt, Afstøbning efter Gravmonument i Ringe Kirke. Skænket af Billed- hugger Fjeldskov. Slaget i Køgebugt 1677, Maleri af C. Neumann. Skænket af Godsejer J. Hage. Æressabel, skænket Løjtnant Anker, kendt fra Forsvaret af Dybbøl. Skænket af Fru Anker. . Et indlagt Bureau. Skænket af Frk. Lohmann, Hillerød. En Lloyd-Medaille, tildelt Dampskibsfører C.. Knudsen efter Dampskibet ,Danmark"s Forlis. SSkænket af C. Knudsens Årvinger. Museet har ogsaa i sidst forløbne Aar erhvervet flere værdi- fulde Møbler fra forskellige Tidsaldre, udskaarne og jærnbe- slaaede Kister, gammelt dansk Fajance, en Kopi af Liden Kirstens Gravsten i Vestervig, Kopier af Helgenskrinene i Odense, en Model af Fjenneslev Kirke m. m. 9. Møde. (62) 2. Maj. Tillige har Museet i det forløbne Aar paabegyndt Vævnin- gen af Gobelinstapeter til Riddersalen paa Frederiksborg Slot. Museet har i Aarets Løb været besøgt af 45649 Personer. Allerunderdanigst MOLLERUP. F. MELDAHL. E. Horm. F. VERMEHREN. V. Til Slutning skal Direktionen endnu give en Oversigt over Fondets Formuestilling, saaledes som den ifølge det af Kvæ- sturen aflagte Regnskab har udviklet sig fra Iste Oktober 1900 til Iste Oktober 1901. i Balance den 1. Oktober 1900. Aktiver: ” ga åÅ 1. Bryggeriet Gamle Carlsberg (herunder ogsaa ; ; Baburkken Al fame) SE SEE EKS SEE SES GTS TSA TOT 2. Bryggeriets Beholdninger .............2224.… USUS SER KS sebe Hold nm eee SES ERE RE PEER: 107066. 03 ANE destaaendenkordem er ANSE ENEDES TID 58597 SR Tulskud tilt Pensions fondet RRS SERENE 92216. 05 6. Ejendommen Mtr. Nr. 223 i Vestervold Kvarter 838791. 07 ike kornyelsesfonde tre se ERE SKER SE SS VORGÆA 3. Afdelingerne: Laboratoriebygningen ..... Kr. 531096. 54 kontant (derunder Sparek.) - 458445. 91 i Værdipapirer seet NERE: - 252500. % 1242042. 45 9. Fondets Obligationsformue : al Børseffekterisrrrg dt. Kr 2774500 k b. Prioritetsobligationer. - 1,194015. 71 3968513. 71 10. Reservefondet : ar børselekter see ere KrÆ50000mes DSE Sparekasse srt 5570 105495. 26 11. Pensionsfondet: an Børseltekter seen Kr. 30000 , URAL Sy NLEN D) BEEN REE. Hobart end - 675 —————] 30675. % BER Hlondets HKassebeholdnmsssrree Er MESSEN: 880822. 86 15,001720. 18 — 2%, Maj. ( 63 ) 9. Møde. pælen — må EN . 7 SEEGER 10. FE RG SEE PO SIK SNE Passiver: eN mr Prioritetsræeldttil Resten, SE SPEER 100000 ET Bryggeriets Pensionskasse ............... 5 344972. 97 Bensionstlskudskasse ARE tr mr ENE 97460. == BEES SMAG. SS KN TE 151639. 26 Jubilæumspensionskassen ts. Te ere ae 48452. 48 FobykkerPAlliance sm mM SEES DES rt 525000. GældtltEkspropriationskonto ....0.. 10685. 81 An delnsern een IE SES lede Nee 1,242042. 45 kreserverondet RER ES ERE EGEN NE SERVER 226318. 12 Bensionsfondetese REE re: REN K NODE 272891. 05 Ka prtalkont oser EPE Feer, 52 An SAR RER MEG 10,982258. 4 15,001720. 18 Balance den 1. Oktober 1901. Aktiver: se) 2 Bryggeriet Gamle Carlsberg (herunder Fa- i i brikken Alramned) EEN ane ek one SENE VITESSE BryveserielssBbeholdnmeer SL) 52 renen ER 1,515086. , Kasse rod re SER 106535. 23 Udestaaende Fordringer m.m............... 131839. 86 Ilskudt til Pensionsfondet RS Sy Nee 263355. 49 Ejendommen Mtr. Nr.223 i Vestervold Kvarter 838791. 7 Fornyelsesfondet : BØRSER EN øje ars SUS ve ne 1540005 Afdelingerne: Laboratoriebygningen..... Kr. 531096. 54 kontant (derunder Sparek.) - 240820. 40 mVværdmpapirer ss 5 . — 464469. 80 1,236386. 74 Fondets Obligationsformue : a.… Børseffekter ../2:.... Kr. 2,774500. , b. Prioritetsobligationer . - 1,193758. 77 3,968258. 77 Reservefondet : ad .Børseffekterslmgelre . sl Kr; 17300048 b.4 Sparekassen 03k + kr. == SOMTOD LG COD ANES SER nl . 5716. 86 236420. 2 At overføre... 14,442484. 25 9. Møde. ( 64 ) 2. Maj. Overført... 14,449484. 95 11. Pensionsfondet: sn Børseffekter er Kr 2000005 by kontante seer Burr fe 10825 hng 208825. IK ondes kassebeholdning rese DERE SNE 7119523. -85 15,370833. 10 Passiver: ER Bi i sbroritelsrældstilkests REE TEE merne ere 1,000000. », 2: Brysserjels, Pensionskasse asier seer 355112. 65 3% gPenstonstiskudsklas se AS ERE 8390020 Å. — BESS SER EEN SENER SE 164471. 21 BUDT ETTER pensionskasse EEN 63425. 16 GR abrikken PA ane em ESS OD TS I: Gæld til Ekspropriatonskoniot. el. SNERRE 9648. 17 Sædding erne ESS ES ASE ES KER 1,236386. 74 OR ormyelses fonde FR ES ENE RMEENEE SR DE AS 154000. , tor rReserreton dere ENE eee le 294436. 37 (sst ensronsfon det EG SE REE ERE REE SER ass 592180. 49 IO apr alkont oser SSR NET ENEDES 10,993374. 31 15,370833. 10 I Direktionen for Carlsbergfondet 16. Marts 1902. C. CHRISTIANSEN. E. Horm. S. M. JØRGENSEN. J. L. Ussing. EuG. WARMING. Da Professor, Dr. Ussine's Funktionstid som Medlem af Carlsbergfondets Direktion udløber den 25de September, fore- toges i Overensstemmelse med Statuternes $ 5 Valg paa, et Medlem af Direktionen for de følgende 10 Aar. Professor, Dr. Viix. THomsen valgtes, i det Professor UssinG ikke ønskede Genvalg. Til Tilforordnet til Carlsberglaboratoriets Bestyrelse gen- 2. Maj. (65) 9. Møde. valgtes efter Direktionens- Indstilling Hr. Overdirektør - KoaLe for 5 Aar fra den 25de September d. A. Fra Kassekommissionen var der kommen Meddelelse om, at den havde valgt Direktør Gram til Formand for det kom- mende Aar. Selskabet besluttede at optage: Dr. med. K. A. HasserBarcH's Afhandling: ,0Om Iltens For- hold til Celledelingen i Hønseægget" i Oversigten paa Dansk = Og Mag. sc. J. P. Ravn's Bearbejdelse af ,Søtænder, Snegle og blæksprutteagtige Dyr i den danske Kridtformationf i Skrifterne. Fra Universitetet i Kristiania var kommen Indbydelse til at sende en Delegeret til en 2 Dages Mindefest, som i Begyn- delsen af September skal holdes i Anledning af Hundredaars- dagen for Niels Henrik Abels Fødsel. Til at repræsentere Selskabet valgtes Professor, Dr. ZEUTHEN. Fra det nyvalgte Medlem Mowan var der kommen Brev med Tak for Optagelsen. Redaktøren fremlagde som nylig udkommen Shkrifternes 6. Række, naturvidenskabelig-mathematisk Afdeling, XI Bd. Nr. 3, indeholdende Car. WiInTtTHER: ,Rotationsdispersionen hos de spontant aktive Stoffer”, I Mødet var fremlagt Boglistens Nr. 443—489, hvoriblandt Gaver fra Selskabets indenlandske Medlem VirxH. THOMSEN, dets udenlandske Medlem Gustav Storm og Hr. LALLEMAND. 10. Møde. (66) 17. Oktober. 10. Mødet den 1'7åe Oktober. (Tilstede vare 39 Medlemmer, nemlig Jur. THomsen, Præsident, Ussing, Holm, Jørgensen, Fausbøll, Krabbe, Wimmer, Thiele, Meinert, J. Steenstrup, Heiberg, Høffding, P. E. Miller, Bohr, Gram, Paulsen, Valentiner, Erslev, Fridericia, Hansen, O. G. Petersen, Salomonsen, Pechiile, Zachariae, Jonsson, Jespersen, Nyrop, Juel, Kålund, S. Sørensen, Rosenvinge, Lund, Jungersen, Levinsen, Rubin, K. J. V. Steenstrup, Sekretæren, Buhl, Christiansen. Endvidere Dr. Elling Holst fra Kristiania som Gæst.) Sekretæren meddelte, at Selskabets udenlandske Medlem, Professor i nordisk Retshistorie ved Universitetet i Munchen, Dr. Konran Maurer var afgaaet ved Døden den 16de Sep- tember d. A.; han var optaget i den historisk-filosofiske Klasse 0anies5: Professor, Dr. Kr. NyroP forelagde sin nylig udkomne Manuel phonétique du francais parlé og knyttede dertil nogle Bemærkninger om moderne fransk Udtale. Sekretæren meddelte, at der vedrørende den internationale Association af Akademier var indkommet i Løbet af Som- meren: 1. En trykt Korrespondance mellem Formanden for det staaende Udvalg Foster og Professor Marey i Paris om det af Associationen anbefalede Institut Marey til Justering af fysiologiske Instrumenter. Et særligt Hæfte af Berichte der kgl. såchsischen Gesell- schaft der Wissenschaften, indeholdende: WimnHxerm His, Zur Vorgeschichte des deutschen Kartells und der inter- nationalen Association der Akademien. 3. Aftryk af en Rundskrivelse fra det staaende Udvalgs Formand til dettes Medlemmer om ÅAssociationens Stilling til Spørgsmaalet om en international Jordskælvs - Kon- 19 ference. 17. Oktober. (679) 10. Møde. Efter Præsidentens Bestemmelse var i Ferien optaget i Oversigten Dr. Niers Niærsens Afhandling: Théorie nouvelle des séries asymptotiques obtenues pour les fonctions " cylin- driques et pour des fonctions analogues. Redaktøren fremlagde de i Løbet af Sommerferien ud- komne Publikationer, nemlig Oversigt Nr. 2,3 og 4 og Skrifter, naturvidenskabelig-mathematisk Afdeling, 6. Række, Bd. XI. Nr. 2 (indeholdende J. P.J. Ravn, Molluskerne i Danmarks Kridtaflejringer. IT. Lamellibranchiater med 4 Tavler og 1 Kort), Bd. XI. Nr. 4 (indeholdende J. P.J. Ravn, Molluskerne i Danmarks Kridtaflejringer. II. Scaphopoder, Gastropoder og Cephalopoder med 5 Tavler), Bd. XII. Nr. 1 (indeholdende Car. Forca, Martin KnuDsen og S. P. L. SØRENSEN, Berichte iiber die Konstantenbestimmungen zur Aufstellung. der hydro- grapluschen Tabellen) og Bd. XII. Nr. 2 (indeholdende The Danish Expedition to Siam 1999—1900. I. R. BerGH, Gastro- poda opisthobranchiata med 3 Tavler og 1 Kort). I Ferien var afgivet til Universitetsbibliotheket Boglistens Nr. 483—925 og i Mødet var fremlagt Nr. 926—1037. Disse Lister indeholdt private Gaver fra Selskabets indenlandske Medlemmer BerGH, Horm, NyrRoOP Og SALOMONSEN, samt fra de udenlandske Medlemmer KoerxLiker og LiLLJEBORG ; desuden fra de Herrer og Damer Férix, FREDERIGQ, GALLEGOS, GODIN, JANET, Lar, Marrory, Fyrst ALBERT af Monaco, Nascius, RICHARD, SainT-LaGer, TEBBur og THot. Sekretæren henledte tillige Opmærksomheden paa et tilsendt Skrift om Cinquan- ténaire scientifique de M. BERTHELOT. 11. Møde. ' ( 68 ) 31. Oktober. 11. Mødet den 31te Oktober. (Tilstede vare 29 Medlemmer, nemlig Jur. Traomsen, Præsident, Holm, Jørgensen, Krabbe, Wimmer, Topsøe, Warming, Thiele, Meinert, Rostrup, J. Steenstrup, Heiberg, Høffding, P. E. Miller, Gram, Christensen, Hansen, Prytz, Salomonsen, Pechiile, Jonsson, Juel, Rosenvinge, Lund, Lehmann, K. J. V. Steenstrup, Sekretæren, Christiansen, Bohr.) Professor, Dr. Emm Cur. Hansen gav en Meddelelse om nye Undersøgelser over Gærarternes Kredsløb i Naturen. Denne Meddelelse vil blive trykt i Oversigten. Derefter meddelte Docent, Dr. C. JueL en Sætning om Kurver af 4de Orden med 3 Dobbeltpunkter. I Henhold til en indkommen Begæring besluttede Selskabet at forlænge Indleveringsfristen for Besvarelsen af den i 1901 udsatte archæologiske Prisopgave med et Aar, saafremt ingen Besvarelse indkom i rette Tid. Da ingen saadan er ind- kommet, er Forlængelsen traadt i Kraft. Det besluttedes at optage i Selskabets Oversigt en Af- handling af Dr. phil. Jur. Petersen: ,Kvantitativ Bestemmelse af Svovl ved Hjælp af Brintoverilte”. Det vedtoges at træde i Bytteforbindelse med Beale Åcca- demia di Scienze, Lettere ed Arti degli Zelanti, Acireale (Sicilia). I Mødet var fremlagt Boglistens Nr. 1033—1098; deriblandt Gaver fra Selskabets indenlandske Medlemmer Horm og WAaRr- MING, samt fra Mrs. Marrzory; endvidere et Skrift om Tyge Brahe fra La Société des Amis des Antiquités Bohémes, Prag. 14, Novbr. (169) 12. Møde. 12. Mødet den 14åe November. (Tilstede vare 30 ordinære Medlemmer, nemlig: Jur. Tromsen, Præsident, Ussing, Holm, Christiansen, Krabbe, Warming, Thiele, Meinert, Rostrup, Joh. Steenstrup, Heiberg, P.E. Miller, Gram, Paulsen, Boas, O. G. Peter- sen, Prytz, Pechile, Jénsson, Bergh, Johannsen, Juel, Buhl, Kålund, E. Petersen, Rosenvinge, Lund, Raunkiær, K. J. V. Steenstrup, Sekretæren.) Lektor, Dr. J. E. V. Boas holdt Foredrag om 1. Triplotænia mirabilis og »Nonnens£ Optræden i Sverige og i Danmark i de sidste Aar. Derefter fremlagde Dr. phil. K. J. V. SreensrruP og Professor bo P. K. PryTz et Apparat til Bestemmelse af den daglige Lys- mængde. Sekretæren meddelte, at der ikke i rette Tid var ind- kommen nogen direkte Besvarelse af de Prisopgaver, for hvilke Fristen udløb den 31. Oktober. Fra Carlsberglaboratoriet var tilsendt dettes ,Meddelelser” V. Hæfte 2. Det vedtoges at optage i Oversigten en Afhandling af Dr. phil. C. WEsenBerG-Lund: ,Om en relikt Fauna i Furesøen". I Mødet var fremlagt Boglistens Nr. 1099—1155. 13. Mødet den 28e November. (Tilstede vare Selskabets Æresmedlem, Hs. kgl. Højhed KRONPRINSEN og 35 ordinære Medlemmer, nemlig: Jux. Txomsen, Præsident, Ussing, Jør- gensen, Krabbe, Wimmer, Topsøe, Warming, Thiele, Meinert, Joh. Steen- strup, Heiberg, Høffding, P.E. Miller, Gram, Valentiner, Fridericia, O. G. Petersen, Prytz, Salomonsen, Jønsson, S. Miller, Johannsen, Jespersen, Bang, Juel, E. Petersen, Rosenvinge, Lund, Jungersen, Lehmann, Rubin, K. J. V. Steenstrup, Sekretæren, Christiansen, Bohr.) 13. Møde. (STOD 98. Novbr Docent, Dr. Arrr. LEHMANN gjorde Rede for nogle Under- søgelser om Nervevirksomhedens Natur. Denne Meddelelse vil blive trykt i Oversigten. Kammerherre, Overførster, Dr. P.E. Mixer meddelte der- efter nogle Iagttagelser over Mycorrhizer hos Naaletræer. Heraf vil et fransk Resumé blive offentliggjort i Oversigten. Redaktøren fremlagde Oversigt 1902. Nr. 5, udkommen d. 24. November. I Mødet var fremlagt Boglistens Nr. 1156—1209, hvor- iblandt private Gaver fra d'Hrr. Børgesen, Comes, Jansson og Westmann samt Platte, og Fru Martial. 14. Mødet den 12te December. (Tilstede vare Selskabets Æresmedlem, Hs. kgl. Højhed KRONPRINSEN og 25 ordinære Medlemmer, nemlig: Jur. Tromsen, Præsident, Holm, Jørgen- sen, Christiansen, Krabbe, Wimmer, Thiele, Meinert, Joh. Steenstrup, Hei- berg, P. E. Miller, Bohr, Gram, Christensen, Prytz, Salomonsen, Jonsson, Juel, Buhl, E. Petersen, Rosenvinge, Lund, Jungersen, Sekretæren, Topsøe.) Sekretæren meddelte, at Selskabet den 8. December havde mistet et indenlandsk Medlem, nemlig Professor, Dr. S. SØREN- SEN, Optagen i den historisk-filosofiske Klasse 6. April 1900. Kassekommissionen forelagde Forslag til Budget for Aaret 1903. Ved særlig Afstemning vedtoges — efter Begæring af Overbibliothekar H. O. Lange og paa Kassekommissionens An- befaling — en Bevilling paa 1500 Kr. til Dækning af Omkost- ningerne ved Trykningen af sidste Hæfte af Bibliotheca Danica (Udgiftspost 4. b. 2). Det meddeltes endvidere, at de 500 Kr. (under Udgiftspost 3), som Præsidenten havde ønsket overført til 1903 af det Beløb, der stod til hans Raadighed for 1902, 12, Decbr. (CA) 14. Møde. . efter hans Bestemmelse vilde blive anvendte som første Bidrag til et forventet nyt Oplag af Jurius Lances Afhandling: Billed- kunstens Fremstilling af Menneskéskikkelsen i dens ældste Periode indtil Højdepunktet af græsk Kunst (Skrifterne, historisk-filo- sofisk Afdeling, 5. Række, Bind V.). Derefter vedtoges Bud- gettet i sin Helhed i den S. (72)—(74) aftrykte Skikkelse. Gehejme-Konferensraad, fh. Professor, Dr. Jur. THomsen meddelte en Fremgangsmaade, ved hvilken det hidtil hypothe- tiske Stof Enkelt-Svovlkulstof (C S$) med Lethed kan dannes. Meddelelsen vil blive trykt i Oversigten. Dernæst meddelte Docent, Dr. C. JueL en Bemærkning om en Pyramides Volumen. Det vedtoges at optage i Oversigten en Afhandling af Dr. phil. C. WEsENBERG-LunD: ,Ægagropila Sauteri i Sorø Søf og Dr. med. V. Maar: ,,0Om Indflydelsen af Mængden af Blod, der passerer Lungerne, paa det respiratoriske Stofskifte i disse”. I Mødet var fremlagt Boglistens Nr. 1210—1261; deriblandt som Gave fra Selskabets udenlandske Medlem Professor Gustar Rertzius et rigt udstyret Værk af ham og Professor Carr First: Anthropologia Suecica. 14. Møde. ( 12. Decbr. =1 KS Sø Budget for Aaret 1903. Kr. Ø. Kr. Øø. Indtægt. 1. Beholdning: XX Kasseheholdnineg sk GER NREN 5 3245 | 64 bes Golinre daler sense FREE RE Ed GONE COSTS TI ES ERE ES ERE en 112 50) 6548! 44 2. Rente og Udbytte af Aktier og Obligationer: | a. 125700 Kr. Husejer Kreditk. Oblig. å 3'/» pCt. | 4399 | 50 103200 - Østifternes Krdf. Oblig. å 3'/> pCt. | 36121 , 45000 - Jydske Land.Krdf.Oblig.a37/, pCt.f| 1575! , | 15000 - Fynske Kreditf. Oblig. å 37» pCt.f 5%" » 1404111 50 h533600:- 4 Prioritets Obligationer 3 EEN 4] | SÆR (Cå 600 - Nationalbankaktier, Udbytte... |..... bs3s 40! » BROS AESETESEN AS Sr rarr. Fr ernsre er s F (MU 500 ER 4. Bidrag i Følge fundatsmæssig Bestemmelse: a. Til Præmier: fra det Classenske Fideikommis......... A00 SER Etatsraad Schous og Hustrus Legat ..... Too er 500. b. Til videnskabelige Formaals Fremme: det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag for | Alame ke hOO2E => ae mes SOE) ØKSEN SE RET Ar BOD ct Fra Garlsberefondetss ME SS SEE RE 10000 | i d. Fra J.P. Suhr & Søns Legat til Erindring om Prof., Dr. med. & phil. Julius Thomsen: | Renter af 120200 Kr. Østifternes Krdf. Oblig. | 4207" , —— || 16307| , SNHOrESUlGg KARISE SAD ets SEN K ber es ENES USER: sa UNG 00 6. Rente af Indlaan og Folio + Bankerne ....f..... gA: 510,0)| re el lældige indtægter sr ERE RER SENSE Kgs lean ARE Samlet Indtægt … |... … 37020 | 64 Af Selskabets Kapitalformue betragtes 280000 Kr. som et Fond, der ikke maa formindskes, medens Resten er til Raadighed til videnskabelige Foretagender (Beslutning af 24. April 1874). 12. Decbr. ( TSA) 14. Møde. Budget for Aaret 1903. i Kr. | ø. | kr. | ø. HDdgift. | 1. Selskabets Bestyrelse: | a. Løn til Embedsmænd, Medhjælp til Sekre- | tariatet og Arkivet, samt Budet ......... 5930] bÆ ll Selskabelss Møder … 12 2 $.5 17. FS. 19-35 55 0) CRP en Sør SS RE ea le oe eee 00 Ued AEK obo ter 0 rs rang se 000 El ok Hr se see RER Eero t et be eners esse 700 = UENS Rd IL SØRENS SKER SES RENE 145 | 80 | 8175 | 80 2. Til Selskabets Forlagsskrifter: | | a. Af Selskabets Midler: Kr. Ø. | a. Trykning af Oversigterne og | || Skrifterne, derunder Papir til | | førstnævnte. ELAS REN TAN 6000 , | | EEN LESS FIS NE 8003 | | vv: Oversættelse solen SO0r 5 | | | Be retager HERERRRER See en 100 er Pap, lil skrafterne 7,3 100'r | rene (100000 BROT Åbo em ER ERAT SS SS akt nres 19005083 1. Andre Udgifter til Oplaget af Selskabets | Boris er le ROR ar rør orlagsskrifter 11900 big 192800| , b. Af det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag: || Keres diplom SS rr bre Fed re (at ok GOD EEE 3. Til Raadighed for Selskabets Præsident fra | J.P. Suhr & Søns Legat (heraf 500 Kr. over- | HEFE ODD) SN EEN ERR NE TEA ere FEE) 000 HELE 4. Understøttelse til Skrifters Udgivelse og viden- | skabelige Arbejder af Medlemmer eller andre: | a. Af Selskabets Midler: en en eee ENT ENS |. | 1000! b. Af det Hjelmstjerne-Rosencroneske Bidrag: a. Til Udgivelse af J. G. Espersens Ordbog, til V. Holms Supplement til samme og | tltCAfslutnins af Ordbogen. 15 ASER 1700): É. Til Overbibliothekar Chr. Bruuns Bib- | | liotheca' danica, IV Bind 1. 1500 | "| gr MU aa dere ds N 3) TV, Sr Mae er Sr | 3700. 2 Overføresan ne sene had 98675 80 14. Møde. ( 74 ) 12. Decbr. Budget for Aaret 1903. Kr: HØ: Kr DØ Udgift. | | Overført …. |... 28675) 80 5. Den internationale Association af Akademrwer: ak Kon inigen ts Es SS, MESS Lg 50 Bb Tina dr ele den NE SES 2000 | » | 2150. É 6. Pengepræmier og Medailler: a. Præmie af Legaterne: fra det Classenske Fideikommis......... Etatsraad ”Schousrog Hustrus REE b. Af Selskabets Kasse (derunder Renten af det Thottske Legat) 7. Tilfældige Udgifter: | au DilmytBohaver og Inventar SL SISSE 5003 terts | b. Istandsættelser og mindre Anskaffelser .. | 200 | , | FA TET | 7 . 8 nd købr af fObhgatronerdkker et LEE SENERE 9. Beholdning: || ar Kassebeholdning RARE 34: ARENA DE 4499 | 34 || hb: KGuldm eders ERR ANER RENE 960 Ren CO Søge daler ere DRE, 112 | 50 || Forskellige mindre Sølvmedailler til Værdi | | 38 Kr. og et Sæt Guld- og Platinvægte | opbevares i Kassen. | ——|—— | 5494 | 84 Samlet Udgift … |... |... [137020 | 64 Af disse Udgifter er 1 åa fast, 1b—f, 2 samt 6 og 7 b kalkulato- riske. 4,5 og 7 a afhænge af særlig Bevilling. Med Hensyn til 8 tager Kassekommissionen Beslutning. Det Hjelmstjerne-Roseneroneske Bidrag. Kr: "Sø! Beholdnmne 4 Januar 1903” ss ae E 3 MSP FEER? 69117407 Milskod for 190255 BAESET 2 MER" I 13 TE 515 MØN 19 BASER DE KERES SETE FYN VE 3 RER 2100 KS 9011 | 07 Budretteret USE ERE NE SE Eee eee 4700 | » Beholdninssved Aarets Udsang sa rejerne ere, 4311 | 07 Tilbageblik. (59) 19092, TILBAGEBLIK PAA SELSKABETS VIRKSOMHED I AARET 1902. oruden de i Oversigten for 1901 (Tilbageblik S. (103)) EF nævnte 11 Medlemmer havde Selskabet i Aaret 1901 mistet endnu et Medlem, nemlig Prof., Dr. Gustar LinnstrRoém, Intendant ved Riksmuseets palæozoologiske Afdeling, Stockholm. Ved Aarets Begyndelse talte Selskabet derefter 1 Æres- medlem, 60 indenlandske og 98 udenlandske Medlemmer. Af disse døde i Aarets Løb et indenlandsk Medlem, nemlig Pro- fessor, Dr. S. SØRENSEN, og 4 udenlandske Medlemmer, nemlig Professor, Dr. phil. G. M. Gurngere, Kristiania; virkelig Stats- raad A. O. KowaLevsky, St. Petersborg; forh. Professor S. R. GARDINER, Sevenoaks (England); og Professor, Dr. KoNnRrRaD MavRrer, Munchen. I Mødet den 4. April optog Selskabet 4 indenlandske Med- lemmer, nemlig i den historisk-filosofiske Klasse: Docent i experimental Psykologi ved Universitetet, Dr. phil. Arrr. LEHMANN og Historikeren, Generaltolddirektør Marcus Rubin — og i den naturvidenskabelig- mathematiske Klasse: Assistent ved det planteanatomiske Museum, Mag. scient. CHRISTEN RAUNKJÆR og Geologen Dr. phil. K.J, V. Steenstrup. I samme Møde optoges følgende 9 udenlandske Medlemmer: i den historisk-filosofiske Klasse Professor T. W. Rays Davins, London; Professor, Dr. Hermann Dizis, Berlin; Professor AnoLrH MICHAELISs, Strassburg ; Dr. Henry Sweet, Oxford; og Professor, Dr. THEODOR GOMPERZ, Wien, — og i den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse: Professor Kras BERNHARD HASSELBERG, Stockholm; Professor 1902. (EY Tilbageblik. H. Moun, Kristiania; Professor Ivan Petrovit Pavrov, St. Peters- borg; og Professor Sir Joan BurDon SANDERSON, Oxford. Ved Aarets Slutning talte Selskabet saaledes 1 Æresmedlem, 63 indenlandske og 103 udenlandske Medlemmer. Af disse høre 27 indenlandske og 40 udenlandske til den historisk-filo- sofiske Klasse, 36 indenlandske og 63 udenlandske til den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse. Som Medlem af Kassekommissionen for de næste 4 Aar genvalgtes fhv. Professor, Dr. J. L. Ussing, til Kommissionens Formand for indeværende Aar valgtes Direktør, Dr. J. P. GRAM. Da Professor, Dr. E. WarmiInG ønskede at udtræde af Ud- valget angaaende den internationale Katalog over naturviden- skabelige Arbejder, indvalgtes i hans Sted Docent, Dr. L. KorneruP ROSENVINGE. Den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse genvalgte Pro- fessor, Dr. S. M. Jørgensen til Klasseformand for de kommende 3Alar: Selskabet har .holdt 14 ordinære Møder, hvori der blev givet 26 videnskabelige Meddelelser af følgende Indhold. 10/1, E. WarmInG: Forelæggelse af Dr. Th. Thoroddsens geo- logiske Kort over Island. - L. Kornerup ROosEnvInGE: Spiralstilling hos Florideerne. 24/1, K. Kroman: Broncelurerne i Nationalmuseet (O.=)!). -… K. Pryrz: Bestemmelse ved konstant Temperatur af en Opløsnings Frysepunkt (0.X). 7"/. J. P. Gram: Zetafunktionens Nulpunkter (O.X). - Fr. BuaL: Bidrag til Belysning af Muhameds Forkyndelses universelle Karakter. 1) Et efter Afhandlingens Indhold tilføjet (Skr.) eller (0.) betegner, at vedkommende Afhandling er bestemt til Optagelse i Selskabets Skrifter eller i dets Oversigt. En % efter Skr. eller O. angiver, at Afhand- lingen er trykt i indeværende Aar. Tilbageblik. ( TUT| ) 1902 IDE J. L. HewerG: Filologiske Bidrag til Fortolkningen af middelalderlige Kunstværker i Italien. W. JoHanNsen: Sektorial Spaltning hos en Hyacinth. J. E. V. Boas: Elefanthovedets komparative Anatomi. J. E. V. Boas: Elefantens Brysthule. . H. Rørnam: Fortsatte Bemærkninger om et Møde i Videnskabernes Selskab for 150 Aar siden (O.X). Anam Paursen: Om de ved Undersøgelser over Hvirvel- stormenes Mekanik anvendte Methoder og de derved vundne Resultater. S. SørENSEN: Et Stykke indisk Religionshistorie (O.X). H. Hørrnine: Bemærkninger om Erkendelsesproblemet med Hensyn til forskellige nyere Synsmaader. C. Juer :; Om. Brændlinier (0.%). E. Horm: Forelæggelse af ,Danmark-Norges Historie 1720—1814«, 4. B. iste Afd. . Kr. Nyrop: Forelæggelse af ,Manuel phonétique du francais parléf og Bemærkninger om moderne fransk Udtale. . Emn Cur. Hansen: Nye Undersøgelser over Gærarternes Kredsløb i Naturen (0.5). C. Juer: En Sætning om Kurver af 4de Orden med 3 Dobbeltpunkter. . J. E. V. Boas: Triplotænia mirabilis. J. E. V. Boas: ,,Nonnens” Optræden i Sverige og i Dan- mark i de sidste Aar. K. J. V. SreenstruP og P. K. PryTz: Forelæggelse af et Apparat til Bestemmelse af den daglige Lysmængde. . Arrr. Leamann: Nervevirksomhedens Natur (0O.). P. E. Mirzer: Mycorrhizer hos Naaletræer (O.X). . Jul. THomsen: Om Dannelsen af det hidtil hypothetiske Stof Enkelt-Svovlkulstof (CS) (O.X). C. Juer: En Pyramides Volumen. 1902 (SYSE) Tilbageblik. Endvidere har Selskabet antaget til Offentliggørelse 8 af Ikke-Medlemmer forfattede Afhandlinger, nemlig — foruden nedennævnte Afhandlinger af CarL ForcH, Martin KNUDSEN og S. P, L. SørRENSEN, samt af J. P. J. Ravn følgende: K. A. HASSELBALCH: Om Iltens Forhold til Celledelingen i Hønseægget (0.5). N. Niersen: Théorie nouvelle des séries asymptotiques obtenues pour les fonctions cylindriques et pour des fonctions analogues (O.%). Jur. Petersen: Kvantitativ Bestemmelse af Svovl ved Hjælp af Brintoverilte (O.X). C. WESENBERG-LuND: Om en relikt Fauna i Furesøen (0.5). C. WESENBERG-LuNnDdD: Ægagropila Sauteri i Sorø Sø (0.). V. Maar: Om Indflydelsen af Mængden af Blod, der passerer Lungerne, paa det respiratoriske Stofskifte i disse. (0.5). Foruden de med (0.X) betegnede 14 Meddelelser af Sel- skabets Medlemmer og Afhandlinger af Forfattere udenfor Sel- skabet indeholder nærværende Aargang af Oversigten 1 i 1901 forelagt Meddelelse af et Medlem, nemlig: J. L. HeerG: Sokrates” sidste Ord. Af sine Skrifter har Selskabet udgivet 1 af den historisk- filosofiske Afdeling, nemlig: 6 Række V. Nr. 2, J. L. UssinG: Om den rette Forstaaelse af Bevægelser og Stillinger i nogle antike Kunstværker (fore- lagt i 1901), og 6 af den naturvidenskabelig-mathematiske Afdeling, nemlig: 6 Række X. Nr. 4, A.. CHRISTENSEN: Om Bromderivater af Chinaalkaloiderne og de gennem disse dannede brint- fattigere Forbindelser (antaget i 1901); sm. Række XI. Nr: 2, J. P. J. Ravn: Molluskerne i Danmarks Kridtaflejringer. I. Lamellibranchiater (antaget i 1901); Tilbageblik. ( 79 ) 1902. sm. Række XI. Nr. 3, Car. WintHer: Rotationsdispersionen hos de spontant aktive Stoffer (antaget i 1901); sm. Række XI. Nr. 4, J. P. J. Ravn: Molluskerne i Danmarks Kridtaflejringer. I. Scaphopoder, Gastropoder og Cepha- lopoder (antaget i 1902); sm. Række XII. Nr. 1, CarL ForcH, Martin Knunsen og S. P.L. SØRENSEN : Berichte uber die Konstantenbestimmungen zur Aufstellung der hydrographischen Tabellen (antaget i 1902); sm. Række XII. Nr.2, The Danish Expedition to Siam 1899 — 1900. I. Run. BerGH: Gasteropoda opisthobranchiata (an- taget i 1901). I Følge Tillæg til Vedtægterne af 24. Januar 1902 kunne Afhandlinger for Fremtiden optages i Skrifterne ikke blot paa Dansk (Norsk, Svensk) men ogsaa, med Selskabets Samtykke, paa Engelsk, Fransk, Tysk eller Latin. Af Afhandlinger paa et af disse 4 Sprog meddeles ordentligvis Udtog paa Dansk i Oversigterne. Selskabets Guldmedaille er bleven tildelt Dr. Tx. TxoropD- SEN for hans geologiske Kort over Island. Endvidere har Selskabet tilkendt Cand. pharm., Assistent A. V. KraruP den af det Classenske Legat udsatte Prisbeløn- ming (600 Kr.) for en Afhandling om Havrevarieteternes Variabilitet. Til de Undersøgelser over de meteorologiske Forhold i de højere Luftlag, der i indeværende Aar ere anstillede i Jylland af Hr. Tesserénc DE Bort fra Paris, har Selskabet ydet et Bidrag paa 1000 Kr.; Præsidenten har endvidere stillet andre 1000 Kr. af I. P. Suhr de Søns Legat til Erindring om Pro- fessor, Dr. med. d: phil. Jul. Thomsen til Raadighed i samme Øjemed. 1902. (ESOFY Tilbageblik. Selskabet var repræsenteret ved Abelfesten i Kristiania i September åf Prof., Dr. H. G. ZeurHen og ved Trehundred- aarsfesten for det Bodleyanske Bibliothek i Oxford i Oktober af Prof., Dr. Gar. BoHRr. Den 29de Januar holdt Selskabet et overordentligt Møde, hvori vedtoges et nyt (femte) Tillæg til Carlsbergfondets Sta- tuter.…. Herved oprettedes en ny Afdeling af Fondet under Benævnelsen Ny Carlsbergfondet med den Opgave at virke til Bedste for Kunst og dermed beslægtede Formaal i vort Fædreland. Carlsbergfondets Direktion har til Selskabet indsendt Be- retning om Fondets Virksomhed i Regnskabsaaret 1901—02. Til Medlem af Direktionen for de kommende 10 Aar valgtes Professor, Dr. Vxa. Txomsen, da Professor,” Dr. J. L. Ussing, hvis Funktionstid var udløbet, ikke ønskede Genvalg. Som Tilforordnet til Carlsberglaboratoriets Bestyrelse genvalgtes Overdirektør v.n. Aa Kiare for de kommende 5 Åar. EXTRAITS DES PROCES-VERBAUX QUESTIONS MISES AU CONCOURS POUR L'ANNÉE 1902 SECTION DES LETTRES. QUESTION D'HISTOIRE. (PRIX: MÉDAILLE D'OR DE L'AGADEMIE.) La plupart des historiens qui ont retracé les origines de PEglise danoise Pont représentée comme dérivant de VEglise allemande; elle se distinguerait ainsi de VEglise norvégienne, laquelle a subi principalement VPinfluence des Iles Britanniques. Mais il parait évident qu'on a exagéré Pimportance du råle joué en Danemark par la mission allemande et que d'autre part on n'a pas fait assez attention aux mfluences venues d”Angleterre et des autres påys occidentaux avec lesquels le Danemark entretenait, å Pépoque dont il s'agit, des relations suivies. Pour éclaircir cette question, le besoin se fait sentir - dune étude plus détaillée et plus approfondie sur P”organisation de VEglise danoise dans les premiers siécles et sur son mode de fonctionnement journalier. Parmi les sujets qui méritaient d'étre traités, nous pouvons signaler les deux suivants: exposer sur quels types étrangers VÉglise danoise a modelé son orga- nisation (fonctionnaires, législation, liturgie, rituel); — montrer . å quelles Églises étrangéres elle a emprunté sa langue et sa terminologie ainsi que son calendrier et ses fétes, son culte des saints et son martyrologe. Ici trouverait place une recherche II Questions mises au concours pour 'année 1902. sur Vinfluence exercée par les Églises des autres pays scandi- naves; et on descendrait jusqu'au XIII siécle, c'est-å-dire jusqwå Pépoque ou V'Église se trouva définitivement organisée en Danmark. Telles sont les recherches que V'Académie dé- sirerait provoquer en attribuant sa médaille d”or å une réponse satisfaisante å la question suivante: Quels sont les pays dont VEglise danoise primitive a subi Vinfluence en ce qui concerne såa hiérarchie, sa législation, sa langue et sa terminologie, les formes de son culte et ses rites? QUESTION DE PHILOSOPHIE. (PRIX: MÉDAILLE D'OR DE L'ACADEÉMIE.) La question, — si importante å beaucoup d'égards, — des relations mutuelles, chronologiques et philosophiques, entre les dialogues de Platon, a été étudiée dans ces derniers temps å divers points de vue et å Paide de procédés variés. Bien quw'on ne soit pas encore arrivé å résoudre deéfinitivement le probléme dans son ensemble, les investigations nous paraissent sur beaucoup de points assez avancées pour qu'on puisse entre- voir une solution comme possible: nous faisons allusion en particulier au ,Parménide" et aux dialogues qui s'y rattachent. II semble bien que nous possédions des points de repére assez solides pour permettre un groupement rationnel. Ce serail donc un travail utile et fécond de réunir et de coordonner les résultats obtenus par des voies diverses, et d'essayer ensuite de pénétrer plus avant dans la question, — méme en admettant que celle-ci ne soit pas encore måre pour une solution satis- faisante dans toutes ses parties (par ex. en ce qui concerne le mode de formation de la ,République"). II n'y aura pas lieu de comprendre le dialogue des ,Lois" dans ce travail. L'Académie met donc au concours le sujet suivant: Recherches sur la place oceupée par les principaux dialogues dans Væuvre de Platon, au point de vue philosophique comme au point de vue chronologique. Questions mises au concours pour V'année 1902, III SECTION DES SCIENCES. QUESTION D'HISTOIRE NATURELLE. (PRIX: MÉDAILLE D'OR DE L'ACADEMIE.) Bien que notre connaissance du premier développement des piéces buccales chez les insectes ait été considérablement en- richie par une série de nombreux travaux, depuis ceux de A. KowaLevsky jusqu'å ceux de R. Hzymons, il reste encore å étudier le développement ultérieur de ces organes jusqu'å Vétat d”imago, et on désirerait une enquéte sur le développement des segments ou métamérides de la téte avec leurs appendices buccaux depuis V'état embryonnaire jusqu'au moment ou ils se sont constitués dans Vimago des Lépidoptéres. L' Académie met donc au concours la question suivante: Suivre le développement des piéces buccales de Vimago des Lépidoptéres depuis leur état embryonnaire. Le délai pour la remise du manuscrit expire le 31 octobre 1904, QUESTION D'ASTRONOMIE. DÉJA MISE AU CONCOURS EN 1896. (PRIX: MÉDAILLE D'OR DE L'ACADÉMIE.) Le n? 3289 des Astronomische Nachrichten åndique une transformation qui, appliquée au probléme général des trois corps, le débarrasse des singularités provenant de la collision dun de ces corps avec un des deux autres. Comme il y a une infinité de ces transformations, on peut espérer que dans le nombre il s'en trouve une capable de remédier également aux conséquences des autres collisions et de dégager le probléme de toute singularité. L'Académie propose donc sa médaille d'or comme prix d'une étude fructueuse sur les dites transformations. IV Questions mises au concours pour 1'année 1902. PRIX CLASSEN. (600 GOURONNES.) Malgré les nombreuses recherches entreprises pour arriver au dosage de Vacide phosphorique å Vaide de modifications variées dans les méthodes par le molybdate d'ammoniaque et par le citrate d'ammoniaque, et bien que ces recherches aient abouti å des prescriptions træs détaillées sur Papplication des dites méthodes, surtout dans Vanalyse de certains engrais, il faut reconnaitre cependant que des variations en appaåarence insignifiantes dans Vapplication des méthodes exercent souvent sur le résultat de Vanalyse une influence essentielle et qui est loin d'étre insignifiante dans la pratique. En considération de quoi Académie préléve un prix de 600 couronnes sur le legs Classen pour Vattribuer å un examen comparatif et suffisamment étendu des principales modifications des méthodes par le molybdate et par le citrate d'ammoniaque dans leur application aux phosphates purs aussi bien qu'aux engrais phosphatés, et en particulier aux dissolutions de super- phosphate soluble dans Veau, ainsi qu”aux extraits de scorie Thomas avec solution d'acide citrique (cf. P. Wacner 1899). L'étude en question devra nous renseigner sur, le degré d'exactitude auquel on peut arriver par les méthodes susdites, sur Porigine des variations observées dans les résultats, et enfin sur I'effet produit dans la composition du précipité du å la précipitation de l'acide phosphorique par le mélange magnésien, si cette précipitation est effectuée dans un liquide ammoniacal ou précédemment neutralisé. De plus il serait å souhaiter qu'on examinåt de prés quelles sont les mesures å prendre, dans les analyses de superphos- phates, pour étre sår que tout Pacide pyrophosphorique dis- sous se transforme complétement en acide phosphorique. Le délai accordé pour la remise du manuscrit expire le 31 octobre 1904. Les réponses å ces questions peuvent étre écrites en danois, en suédois, en anglais, en allemand, en francais et en latin. Questions mises au concours pour lannée 1902. V Les mémoires ne doivent pas porter le nom de F'aåuteur, mais une devise, et étre accompagnés d'une enveloppe cachetée portant la méme deyise et renfermant le nom, la profession et Padresse de Pauteur. Les membre danois de Académie ne prennent pas part au concours. Le prix accordé pour une ré- ponse satisfaisante å une des questions proposées, lorsqu'aucun autre prix n'est indiqué, est la médaille d'or de Académie, d'une valeur de 320 couronnes. Å T'exception des réponses aux questions d'histoire naturelle et de chimie d'agriculture (prix Classen), pour lesquelles le délai accordé expire le 31 octobre 1904, les mémoires devront étre adressés avant le 51 octobre 1905 au secrétaire de VAca- démie, M. H.-G. ZEurHEN, professeur å PUniversité de Copen- hague. Les prix seront publiés dans le mois de février suivant. aprés quoi les auteurs pourront retirer leurs mémoires. mM ERE To RØR MEN FENEEN SÅ Em sån segl. amme Fra hy fe Ineaohind slum sk KN rYave NHSER (æg mare ErTET uld i SER engen ol kjoler aberne kroer "KER ert yet rer: better Kieler æt sgrderin kr sten g | R haner øn sl pendel] maGiotp skt vietbii.n, 3 jøltsmelaer sr 2: utentabrendik sy mles altings al noi, npibok rr in; AB 5 BNG i i; joe TA DMA onen ARE NE ke NERE døren sennednged sandet fi" ERE TTT OT LER TET GENET S TODT STE RESSTTE HU PEER if mn more EN ar TITO TRETE TYDE TE ANSE 770 TE TERE SRTES EET SST FAREN TU GETTY OSSE SES TE ESSEN YENUSES SETEE SEN 5 UD. ES ESTUDET EET TES SEE SEE GEEE STU SRE TI GE ANETES SR ES rv lund Sri bike bryn erresnk MY es bane trane hr sikrer ; AES SEE aks to0 agnk Sj tr TAN LEDET NRK = GR) AE tt rr or neg de I > i i ”,- | i mol É a i y 5 jet il nd SL. HAK AN I IG É ie et Ii $ OR LÅ sin O00E Se PP. SADAT UKEN (IM EL ed "DRRL Hr ER: Ær É i AN EN Lr hep AU UN É i i ( Alb r DÅ MA bal UA VSTA | | i å i E f; k i mad Kihsda ike re UNR TSSESTET er RE Un KL KS TERTET vr hooekilen LÆS ' i i ' p i i fu 4) HA Er MU Wi | veg Fy . nn, SÆL S TE DE TS RRRES ISA UL sd SÅ Bynu (ori 170 KØRER n i HAL aA br: "4 KANE | O å gl KL, i de M Få | 3 BIS MII KTAS - RE Én: W UB TUD er r Å (67. Å I Ø I 8 å i . i i i | RÆVE ERAT hå É Lær ip 4 sn rare | i É fig S Ng å [| É Er i U AA! "TT OR : & så Ø ha 4 mn Y er f tg i Tp UN "LES [4 E " | | i p Fl: sælen [" i Jå É z MÅ : ; É £ I eee . i y 9 . XR ig UKR LETT se sd IN KAN UDEN 57 RAJRO TT i! SÅN kid HRG FE RR hr ol atlas ar” andelen fre francdd rs: "åg EN i MOM | R | | i i JAR URE MET mm. id | je i NU ER HAN Questions mises au concours pour 1'année 1902. V Les mémoires ne doivent pas porter le nom de Vauteur. mais une devise, et étre accompagnés d'une enveloppe cachetée portant la méme devise et renfermant le nom, la profession et Vadresse de Pauteur. Les membre danois de '”Académie ne prennent pas part au concours. Le prix accordé pour une ré- ponse satisfaisante å ”une des questions proposées, lorsqu'aucun autre prix n'est indiqué, est la médaille d'”or de "Académie, d'une valeur de 320 couronnes. A Vexception des réponses aux questions d'histoire naturelle et de chimie d'agriculture (prix Classen), pour lesquelles le délai accordé expire le 31 octobre 1904, les mémoires devront étre adressés avant le 31 octobre 1903 au secrétaire de 1'Aca- démie, M. H.-G. ZeurtHen, professeur å Université de Copen- hague. Les prix seront publiés dans le mois de février suivant, aprés quoi les auteurs pourront retirer leurs mémoires. VI RAPPORT SUR UN MÉMOIRE TRAITANT LA QUESTION DE PHILOLOGIE MISE AU CONCOURS EN 1900: ,ÉTUDE CRITIQUE GÉNÉRALE SUR LA pPIDREKSSAGA". II nous est parvenu sur ce sujet un mémoire rédigé en suédois et portant comme devise: ,Opus subsicivumf. Le dit mémoire comprend deux parties principales: la premiére, subdivisée en quatre chapitres, traite des manuscrits que nous possédons ainsi que du mode de formation de la saga (I. Question des manuscrits, II. Composition de la saga, II. La saga primitive, IV. Les remaniements); VPautre partie ne contient qu'un seule chapitre sur les sources (V. Les sources de la saga), auquel s'ajoute un court résumé des résultats auxquels est arrivé Pauteur (VI. Coup d'æil rétrospectif). Des deux parties principales, c'est la derniére qui est la mieux réussie. L'auteur se montre trés au courant de V'an- cienne poésie germanique et présente des arguments solides, de méme qw'il fait valoir avec raison Vimportance de la pidreks- saga dans Vépopée légendaire de 1'Allemagne. Lorsqw'il con- clut qwaucun des poémes actuellement existants ne peut étre la source immédiate de la saga, — idée qui d'ailleurs vient d'étre tout récemment soutenue en Allemagne, — il est in- contestablement dans le vrai. (Cependant, sur beaucoup de points, son enquéte aurait pu étre encore plus étendue et pénétrer davantage dans les détails. Rapport sur un mémoire présenté au concours de 1900. VII La premiére partie du mémoire est inférieure å la derniére. Ce qwon désirait, c'était une étude aussi concluante que pos- sible sur les rapports, assez embrouillés, des manuscrits entre eux, ainsi que sur le mode de formation de la saga. Or ces questions sont loin d'étre traitées d'une facon aussi étendue et aussi définitive qu'on était en droit de s'y attendre. Bien que diverses allusions nous fassent voir que Vauteur est fami- lier avec la plupart des mémoires relatifs å son sujet, nous manquons d'une vue d'ensemble sur tous ces travaux et d'une critique des résultats obtenus par les recherches antérieures. Les principaux griefs que nous adressons å Vauteur sont les suivants: d”une part ses conclusions, dont plusieurs sans aucun doute sont justes en soi, ne sont pas suffisamment appuyées, et d'autre part certains défauts de méthode rendent assez souvent les résultats incertains. Nous pouvons citer pour exemple la maniére dont est traité le rapport entre les deux rédactions de la Vilkinasaga (p. 29 et suiv.). L'auteur préfére avec raison la rédaction qui dans V'édition d'Unger est imprimée au-dessous du texte; mais ses preuves sont loin d'étre satisfaisantes, et il se trompe souvent dans I'apprécia- tion. des détails. Sa démonstration n”est pas plus forte lorsque, traitant la question des manuscrits, il essaye de prouver que les cinq scribes du parchemin actuellement conservé ont tous travaillé en méme temps d'aprés un seul original. De méme on peut qualifier d”insuffisante la critique que fait Pauteur de la théorie de Vinterpolation défendue par Boer, et cela bien que Boer ait commis diverses erreurs de détail que Pauteur n'a pas eu de peine å signaler. Ajoutons enfin que 1'examen du prologue et de ses rap- ports avec la saga est peu satisfaisant et nous montre que Pauteur ne se fait pas une idée juste des procédés de com- position dans les temps primitifs. Ainsi lorsqw'il réclame une concordance parfaite entre le prologue et la saga, on peut lui objecter des prologues comme celui que Snorre a mis å la Heimskringla. L'auteur n'a pas non plus raison dans le juge- ment qw'il porte sur le style du prologue et sur son obscurité. II nous est impossible de signaler un seul endroit qu'on puisse qualifier d”incompréhensible ou simplement d'obscur. VII . Rapport sur un mémoire présenté au concours de 1900, Les mérites du mémoire en question ne sauraient, å notre avis, compenser les défauts et lacunes que nous venons de signaler, et nous regrettons de ne pas pouvoir présenter Pau- teur comme lauréat du prix de philologie. Copenhague, janvier 1902. Lunv. F. A, WIMMER. Finnur JONSSON, rapporteur. Les conclusions de ce rapport ont été approuvées d'abord par la section des Lettres, puis par 'Académie dans sa séance du 21 février. IX SUBVENTION A ACCORDER A UNE ENQUÉETE SUR LES CONDITIONS MÉTÉOROLOGIQUES DANS LES GOUCHES SUPÉRIEURES DE L'ATMOSPHERE. Dans sa séance du 4 avril 1902, Académie, sur la pro- position du directeur de VInstitut météorologique, M. ÅDnam PAULSEN, å pris la décision suivante: L”Académie des Sciences du Danemark a appris que le Ministére de VInstruction publique de France, sur la proposi- sion du Bureau Central météorologique frangaise, a sollicité de notre gouvernement Vautorisation pour M. TEeIssERENG DE BorT de commencer cette année, dans notre pays, une explo- ration méthodique de Vair par des cerfs-volants, notamment lorsqu'/un minimum barométrique passe sur le Danemark. Il a été porté en outre å la connaissance de 1'Académie que ces recherches ont été depuis longtemps déjå soumises å la discussion dans le Comité météorologique international, dont est membre le directeur de VInstitut météorologique danois, et que le président du dit comité, M. le professeur Mascart, membre de VInstitut de France, a invité M. Anam PAULSEN å s'employer pour obtenir que le Danemark participe å VPenquéte projetée en fournissant sa part des dépenses et du personnel. Une invitation analogue a été adressé pour la Suéde å M. le professeur Hinnesrannson, d'Upsal, et dans ce pays la générosité privée a mis la somme de 20,000 couronnes å la disposition de P'æuvre. Peu de temps aprés qu'on eut commencé å examiner les hautes réægions atmosphériques å Vaide de ballons, notre Aca- démie avait déjå reconnu la grande importance de semblables recherches. Dés 1809 elle mettait au concours, entre autres questions, Pindication d'une méthode permettant, å Vaide de xx Subvention å une enquéte météorologique. ballons abandonnéæés å eux-mémes, de connaitre les conditions atmosphériques des hautes régions. C'est seulement an bout de 85 ans environ que le probléme était brillamment résolu par M. TeisserEnc DE Bort å Paris et par M. Rotcx, directeur de PObservatoire de Blue-Hill (Massachusetts). L'Académie a donc des raisons pour s'intéresser d'une facon toute spéciale å ces recherches, qui concernent un do- maine jusqw'ici inexploré et comprenant les questions les plus importantes au sujet des mouvements de Vatmosphére. Ce serait donc un échec trés regrettable si le directeur de VInstitut météorologique se voyait dans Vimpossibilité de répondre å Pmvitation de M. Mascart et si notre pays ne participait pas å une enquéte aussi considérable, entreprise sur le sol danois. L”Académie décide donc d'accorder dans ce but å M. Anam Paursen une subvention de 1000 couronnes, tout en exprimant le væu que d”autres secours viennent s'ajouter å celui-lå et que notre pays puisse mériter d'étre cité å coté de la Suéde comme participant å ces recherches capitales. Aprés la décision du præsident, on affecte encore å la méme destination une somme identique prélevée sur le ,legs J. P, Suhr et fils, å la mémoire du Dr. Julius Thomsenf€. Apercu des travaux de I'Académie pendant l'année 1902. ser APERCU DES TRAVAUX DE L/ACADÉMIE PENDANT L'ANNEE 1902 Outre les 11 membres nommés dans le Bulletin de Pannée 1901 (Voir 'Apercu de cette année, p. VI, ”Académie avait perdu en 1901 un membre suédois, savoir: Gustar LINDSTROM, intendant au musée Royal de Stockholm. Au commencement de Vannée 1902, Académie comptait donc, outre 1 membre honoraire, 60 membres danois et 98 membres étrangers. Dans le cours de cette méme année, elle a perdu un membre danois, savoir: S. SØRENSEN, professeur å PUniversité; quatre membres étrangers, savoir: C.-M. Gurn- BERG, professeur å "Université de Christiania, A.-O. KowWALEVSKY, conseiller d'État actuel (Saint-Pétersbourg), S.-R. GARDINER ci-devant professeur (Sevenoaks, Angleterre) et Konrkan MAURER, professeur å VUniversité de Munich. Dans sa séance du 4 avril, PAcadémie a recu quatre membres danois, savoir, dans la section des Lettres, MM. Arrr. LEHMANN, Chargé de cours de psychologie expérimentale å PUniversité, et Marcus Rubin, directeur général des douanes, historien, et, dans la section des Sciences, MM.CHRISTEN RAUNKJÆR, attaché au Musée de Phytotomie de VFUniversité et K.-J.-V. STEENSTRUP, géologue. En outre, dans cette méme séance, Académie a recu neuf membres étrangers, savoir, dans la section des Lettres, MM. T.-W. Rays Davins, professeur de pali et de littérature bouddhique å University College (Londres), Hermann Dias, professeur de philologie classique å PUniversité de Berlin, AnorrH MicHAÉLis, professeur d'archéologie classique å PUniversité de Strasbourg, Henry Sweet, linguiste (Oxford), THEODOR — GOMPERZ, Sprofesseur de philologie == classique NI Apercu des travaux de 1'Académie pendant V'année 1902. å VUniversité de Vienne, et, dans la section des Sciences, MM. Kias-BerRNHARD HASSELBERG, physicien de VAcadémie des Sciences de Suéde (Stockholm), H. Moan, professeur de météorologie å VUniversité de Christiania, Ivan Petrovit PavLov, professeur de physiologie å ' Académie Impériale de Médecine militaire de Saint-Pétersbourg et Sir Joan BurDoN SANDERSON, professeur de physiologie å YUniversité d”Oxford. A la fin de Vannée, I” Académie comptait donc, outre 1 membre honoraire, 63 membres danois et 103 membres étrangers. 27 Danois et 40 étrangers appartiennent å la section des Lettres, tandis que 36 Danois et 63 étrangers sont membres de lå section des Sciences. D”aprés le roulement établi dans la Commission des fonds, M. J.-L. UssæmG a été réélu pour les quatre ans å suivre; en méme temps on a élu M. J.-P. GRAM président de la Gommis- sion pour cette année. M. WARMING ayant désiré de déposer ses fonctions comme membre de la Commission chargée de collaborer au dressage dun catalogue international des publications scientifiques, M. KorDeruP ROSENVINGE a été élu å sa place. La section des Sciences a réélu M. S.-M. JorGENsEN præsident de section pour les trois ans å suivre. L'Académie a tenu 14 séances ordinaires ou ont été faites 26 communications scientifiques, savoir: 10/1... M. E. WARMING présente une Carte géologique de VIslande dressée par M. Th. Thoroddsen. -… M. L. KorperuP ROSsEnVvINGE: Sur la disposition spiralée des Floridées. 24/1, M. K. KroMAN: Quelques remarques sur les ,/0urs" (trompes) de bronze conservés au Musée National de Copenhague (B.X)". -… M. K. Prytz: Méthode å température constante pour la détermination du point de congélation des dissolutions (BA. 1 L'apposition d'un (M.) ou d'un (B.) aprés le titre de la communica- tion, indique que son auteur Va destinée å linsertion dans les Mémorres ou au Bulletin de "Académie. Un astérisque (M.” ou B.%) désigne que la communication a été imprimée dans VP'année courante. 28/14. Apercu des travaux de 1'Académie pendant V'année 1902. XIII M. J.-P. Gram: Note sur les zéros de la fonction £(s) de Riemann (B.X). M. Fr. BuaL: Sur le caractére universel de la prédication de Mahomet. M. J.-L. HewerG: Contributions philologiques å Vinter- prétation de quelques monuments d'art du moyen åge en Italie. M. W. JoHANNSEN: Sur un cas de variation sectorielle observé dans une Hyacinthe. M. J.-E.-V. Boas: Sur Panatomie comparée de la téte de VEléphant. M. J.-E.-V. Boas: Sur la cavité thoracique de ”Éléphant. M. H. Rårnam: Remarques supplémentaires sur une séance tenue å "Académie Royale des Sciences et des Lettres de Danemark, en 1751 (B.X). M. Anam PauLsen: Sur les méthodes qui ont été suivies dans les recherches faites sur les conditions météorolo- giques des couches supérieures de ”atmosphére. M. 3. SérEensen: Notes sur une époque de Vhistoire reli- gieuse de Inde (B.X). M. H. Hårrnine: Le probléme de la connaissance consi- déré sous quelques points de vue nouveaux. M. C.Juer: Sur les caustiques planes (B.X). M. E. Horm présente son Histoire de Danemark-Norvége, 1720—1814, t. IV, 1"e partie. M. Kr. NyroP présente son ,Manuel phonétique du francais parlé£ en y rattachant quelques remarques sur la prononciation du francais contemporain. M. Emn-Car. Hansen: Nouvelles recherches sur la circu- lation des ferments alcooliques dans la nature (B.=) M. C.Juer: Un théoréme sur les courbes du 4€ ordre å 3 points doubles. M. J.-E.-V.-Boas: Triplotænia mirabilis. M. J.-E.-V.-Boas: Sur Vapparition de la Nonne en Suéde et en Danemark pendant ces derniéres années. MM. K.-J.-V. Steenstrup et P.-K. PryTz présentent un appareil destiné å mesurer la quantité de lumiére recue par une unité de surface de la terre pendant une journée. M. Arrr. LEHMANN: Sur la nature de Vactivité des nerfs (B.). XIV Apercu des travaux de "Académie pendant Vannée 1902. 28/11. M. P.-E. Miner: Sur les mycorhizes des Coniféres (B.X). 12/10. M. Jul. THOMSEN: Sur la préparation d'une combinaison jusqu'å présent hypothétique: le carbone monosulfuré (CS)TBÆ) -… M.C. Juer: Le volume d'une pyramide. L'Académie a admis å la publication les 8 mémoires sui- rants, rédigés par des auteurs étrangers å Académie, savoir, outre ”ouvrage ci-dessous nommé de MM. Carr ForcH, MARTIN KNUDSEN et S.-P.-L. S6RENSEN et celui de M. J.-P.-J. Ravn qwon trouvera cité å la méme place, M. K.-A. HASSELBALCH: Sur le råle que joue V'oxygéne dans la division des cellules d'un æuf de poule (B.X). M. N. Niærsen: Théorie nouvelle des séries asymptotiques obtenues pour les fonctions cylindriques et pour des fonctions analogues (BX). M. Jur. Petersen: Détermination quantitative du soufre å Vaide du peroxyde d'hydrogeéne (B.X). M. C. WESENBERG-LuND: Sur J'existence d'une faune relicte dans le lac Fures& (B=.) M. C. WESENBERG-LunD: Sur les Ægagropila Sauteri du lac de Soré (B.). M. V. Maar: Sur Vinfluence de la quantité de sang passant par les poumons sur les échanges respiratoires qui s'y produisent (B.X). Outre les communications faites par des membres de PAcadémie et les mémoires rédigés par des auteurs étrangers å P Académie, communications et mémoires marqués d'un (B.X), la présente année du Bulletin contient une communication présentée en 1901 par un membre de 1'Académie, savoir: M. J.-L. HaBerG: Derniére parole de Socrate. L”Académie a publié de ses Mémoires, section des Lettres: 6e série, tome V, n?2 contenant Om den rette Forstaaelse ... (Nouvelle interprétation de quelques motifs de mouvements dans les monuments de Vart antique) par M. J.-L. Ussing. Ensuite, section des Sciences, les 6 mémoires suivants: 6 série, tome X, ne 4 contenant Om Bromderivater af Chinaalkaloiderne .…. (Sur les composés bromés des alcaloides des quinquinas etles combinaisons moins riches en hydrogéne qui en dérivent) Åpercu des travaux de ”Académie pendant Vannée 1902. SX par M. A. CaRriIstensen; méme série, tome XI, n? 2 contenant Molluskerne ….1 (Mollusques des dépåts crétacés du Danemark I. Lamellibranches) par M. J.-P.-J. Ravn; méme série, tome DAB ne3 contenant BRotationsdispersionen ... (Dispersion rotatoire des matiéres spontanément actives) par M. Car. WINTHER; méme série, tome XI, n?4 contenant Molluskerne II (Mollusques des dépåts crétacés du Danemark. Il. Scaphopodes, Gastéropodes et Céphalopodes) par M. J.-P.-J. Ravn; méme série, tome XII, n? 1 contenant Berichte iiber die Konstantenbestimmungen zur Aufstellung der hydrographischen Tabellen par MM. C. Forcx, M. Knunsen et S.-P.-L. SåRENSEN; et méme série, tome XII, n? 2 contenant The Danish Expedition to Siam 1899— 1900. I. Gasteropoda opisthobranchiata par M. Run. BerGH. Selon le Supplément des statuts de Académie qui a été adopté le 24 janvier 1902, pourront, å Vavenir, étre publiés comme Mémoires de VAcadémie non seulement des ouvrages rédigés en danois, norvégien ou suédois mais aussi, avec con- sentement préalable de Académie, des travaux concus en langue anglaise, francaise, allemande ou latine. Les mémoires publiés en 'une quelconque de ces quatre derniéres langues seront réguliérement résumés en danois dans le Bulletin de Académie. La médaille d'or de 'Académie a été décernée å M. TH. THORODDSEN pour sa carte géologique de PIslande. En outre, Académie a accordé å M. A.-V. KraruP un prix Classen (600 Kr.) en récompense de son mémoire sur la varia- bilité des variétés de !Avoine. Aux recherches faites sous la direction de M. TEISSERENG DE Bort de Paris sur les conditions météorologiques des couches supérieures de ”atmosphére — recherches qui ont eu lieu au cours de Vannée passée, en Jutland — VAcadémie a accordé une subvention de 1000 Kr.; le président a en outre assigné au méme emploi une somme semblable prélevée sur le legs J.-P. Suhr fondé en commémoration du professeur Jul. Thomsen. L'Académie s'est fait représenter par M. H.-G. ZeurtHen å la féte célébrée au mois de septembre, å Christiania, en commémoration de N. H. Abel; å la féte triséculaire de la Bibliothéque Bodleyenne d'Oxford (octobre 1902), c'est M. Car. BoarR qui å été le représentant de Académie. XVI Apercu des travaux de 1'Académie pendant l'année 1902, Le 29 janvier 1902, Académie a tenu une séance eætra- ordinawre ou a été adopté un ,Cinquiéme supplément aux statuts de la fondation Carlsberg". En vertu dudit Supplé- ment se trouve constituée une section de la fondation Garls- berg qui aura pour mission la propagation des Beaux-Arts dans notre pays. La direction de la fondation Carlsberg a présenté son rapport sur !'emploi des fonds durant Vexercice 1901—02. M. J.-L. UssæmG qui était membre de la direction, avait expri- mé le désir de se retirer son temps d'exercice ayant expiré; on a élu å sa place M. Vii. THomsEN pour les 10 ans å suivre.: M. KtxdcE a été réélu membre du conseil a la direc- tion du Laboratowre Carlsberg pour les cinq ans å suivre. NH VIDENSKABELIGE MEDDELELSER COMMUNICATIONS KU VSSE? tyske, fuld Hanse Ar en TA FN [CSS Ve on SY i, Å Ut RARE 4 ME RA ro EM HI NO KEN OTETE NE So AE Å É i, i É RL i me n ane HE er ” ane MM (to Ayi Ab ese MIE SAS As s så " | fy ' hyret oe ede aab he PAGES MERE SERGE URNE ETT; ERROR ir. Hr É ” metadon 011 eve BROTPANMUWMOD Er sd ' (da | i å Æ. pa i get - b: i | BARE TA p/d — NER le | SF ASLE so då" ØR ; "ARLA (In: > i kd Sal : SS hi NE i SOON EE a gu OVERSIGT OVER DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER: 1902. N'1 NOTE SUR LES ZÉROS DE LA FONCTION €(s) DE RIEMANN PAR J.-P. GRAM (PRÉSENTÉE A LA SÉANCE DU 7 FEVRIER 1902) algré les nombreuses études qui ont paru dans ces der- M niéres années sur la fonction €(s) de Riemann, la que- stion de ses racines imaginaires attend toujours une solution. Les difficultés qu'elle présente, et qui proviennent de ce fait qu'on ne posséde pas une expression pratique, explicite ou implicite, pouvant étre prise comme point de départ d'une étude approfondie générale de la dite fonction, ont été jusqu'ici presque insurmontables. Pour obtenir des résultats qui puissent au moins servir å donner des renseignements utiles pour guider dans les re- cherches théoriques, je me suis occupé depuis quelque temps des calculs numériques dont le but principal était de créer une table numérique donnant les valeurs de la fonction &(t) pour une série de valeurs réelles de argument. J”ai publié en 1895 dans ce Bulletin les valeurs numériques des coefficients qui entrent dans les séries représentant les fone- tions &£(t) et €(s), et j'en ai tiré quelques conclusions préalables sur les plus petites racines « de £(t) =— 0, qui furent déterminées ainsi: PS ETS 7 == 2082 Ko EIDE Mais quoique les coefficients eussent été calculés avec 16 décimales, ce calcul ne suffit pas å déterminer les a avec une 1 1 Å J.-P. GRAM. exactitude satisfaisante pour des usages ultérieurs. Afin dobtenir au moins ag, plus correctement, j'ai done repris le travail en commencant par calculer directement (1), €"(1), €"(1) avec 28 décimales correctes. Cela m'a donné &(0) et E"(0) et ensuite (D? log &(t)),—, avec la méme approximation. RE É ; In+1 2 Enfin j'ai calculé log £(it) pour ? = + —5—, n < 15, me pro- curant ainsi le moyen d'établir une interpolation qui m'a donné successivement les coefficients supérieurs dans la série de log, £(t). Pour la méthode, je me bornerai å renvoyer au mémoire cité, le résultat obtenu fut la série suivante: — log. é(t)—0-6989" 2226" 7945" 3314/77 153297 836271 0204V 1781 + 231' 0499” 3115!" 418977 707SY8932773871 7731 + 1858" 6299" 6496IV 3484 V 98 FE + 4" 8057" 97711733657663 tå .L 165'" 75791790067235 .18 + 64271739897993 110 + 26/74615Y57924VI 41? J 11297046075 414 + AV9339719 416 + 290716 48 Mais ces coefficients plus exacts ne permettent pas encore une détermination de a, essentiellement meilleure que celle qui avait été obtenue précédemment, soit parcequ'on ne peut pas se fier absolument aux deux derniers chiffres des coeffi- cients trouvés, soit parceqwil serait nécessaire pour le calcul de a, au moyen des fonctions symétriques Zar?" d'avoir Za-”" pour une valeur de m plus grande encore, ou au moins d'avoir une connaissance provisoire des valeurs de a,, a, etc. Ces difficultés m”ayant paru insurmontables å moins de calculs immenses, j'abandonnai ces recherches en éspérant qwun autre trouverait quelque meéthode pouvant servir soit au calcul des coefficients de &(t) soit au calcul direct des D Note sur les zéros de la fonction &(s) de Riemann. 5 racines a. Mais, autant que je sache, aucune méthode de ce genre n'a encore été publiée. Quant aux a, il me restait toujours å essayer de calculer directement les racines de f(s) =— 0, autrement dit de dé- terminer les valeurs de æt réelles ou imaginaires qui donnent (1 + 17) = 0. Toutefois cette entreprise me sembla inutile parceque je doutait que la formule approximative qwil fau- drait appliquer donnåt des développements assez conver- gents pour les calculs dont il s'agit ici. Néanmoins P”automne dernier je me suis décidé å faire cet essai, et j'ai été frappé de la facilité avec laquelle il a réussi. Certainement le déter- mination d'une racine a demande bien des efforts, mais théo- riquement il n'y-a-pas de difficulté et la méthode permet pour ainsi dire de calculer autant d' « qw'on le veut, de facon å rendre possible le calcul de €(s) pour toute valeur de 5, pourvu que ce calcul soit pratiquement exigible. En partant de la définition ; n Rå BONE bro ma i . n=— & 1 == NH la partie réelle de s étant supposée > 0, et en calculant la (<) somme Z'n7' au moyen de la formule générale de somma- n tion, on obtient la formule connue: ig (EA SAD | S fer —8 er RE —s—i 5 — an ED FEER B, nm Al SELE SR N2 AN] AAR TE — fun 7: UDE ae EA es B,, B, ... représentant les nombres de Bernourii. Cette formule est généralement semiconvergente, et donne pour s réelle une exactitude d'autant plus grande que nm est supposé plus grand. Par exemple » = 20 donne (1) correctement avec plus de 30 décimales. i Mais comment se comporte cette formule pour des valeurs complexes de s? 6 J.-P. GRAM. En Vécrivant sous la forme n n 1 S priser nm ise eg os Eb on voit qwil s'agit en premier lieu d'estimer la grandeur du reste BR, ou pil (e+ SP) PIGEN) (1 9) G58J -)g 4.72 SE: 3-4. nm? 6.7? HEN Considérons séparément les facteurs Bea 59) 5N hr ollbksysBy SSF al LN BSA med åbør i 5:6.mn? dont Vintroduction permet d'écrire: RE AUB, FA AJ BEL ANA AS BEES, et posons: s = 7 + yt. Alors on obtient: po (e+ 20 — BE mig Cx + 4 —1) (2, -L 1) (2v + 2) n? nm II est évident quwon pourra toujours choisir pour mn un nombre si grand que les premiers Å auront leurs parties réelles comme leurs parties imaginaires égales å des fractions propres, et que alors les produits successifs des mémes Å for- meront une série décroissante. La propriété caractéristique des séries semiconvergentes subsiste donc pour la série PB et conséquemment aussi pour la série qui représente C(s). Dans le cas actuel il s'agit de calculer la valeur de (4 —+ 27). Porr Sy ROSA 9? (€? — 1) — 4v? — Ayti (2, 1) (2,42) nn? ” d'ou, en posant ? + 1 << T: gå ØR ke Note sur les zéros de la fonction &(s) de Riemann. Ø BERGE er ga FE Sp? == EPO 46)-——8 fk i NEEg SETE br —30)— 106 FA — Tv ele. La formule définitive sera alors: t . 1—+ti)=3n? (cos tin — i sin tln) — n 7 (cos tin — i sin tln) X 1 n+2nti, 1. 1+2t1 Tr EPE ERE = ((t)+is(t), en désignant respectivement par C(t) et S(?) la. partie réelle et la partie imaginaire. Pour calculer au moyen de (2) (1 —- ti) avec au moins 7 décimales correctes, il suffit de prendre n — 20, quand ét ne surpasse pas 50. Afin d'appliquer cette formule au calcul des racines ag, on commence par dresser une petite table des va- leurs successives de (1 — gi), pour voir s'il y aura des va- leurs de t qui semblent pouvoir annuler simultanément C(£) et S(t). Ayant trouvé ainsi des limites assez vagues, on a en premier lieu å calculer £ pour quelques valeurs intermédiaires telles qu'on puisse obtenir par interpolation linéaire une ap- proximation meilleure å la racine cherchée. En se servant des tables logarithmiques å 5 décimales on peut obtenir au moins 4 décimales correctes de a. Et si Pon avait trouvé qwune a est située entre deux valeurs zt, et æt, ne différant que pår 10—+, un calcul réitéré avec 7 décimales donnerait les deux chiffres suivants presque exactement, å moins que P'accumula- tion des fautes dans les derniers chiffres ne s”y opposåt. Quant aux valeurs maxima de C(t) et de S(7) elles ne s”élévent qu'a peu d'unités. g J.-P. GRAM. On trouve par ex.: C(3 — 1413477) = —+ 0:0000033 — 0-0000199 z €(1 + 14-13487) = — 00000092 + 0-0000387 7 et si Pon pose a, =— 141347 + k. 10—+, on trouve par inter- polation: z 33 199 irer = OD GTS = 786 — 0-253. De ces deux valeurs de la correction, k, est la meilleure; un calcul fait avec 8 décimales m”a donné a, = 14 1347251; mais le dernier chiffre est douteux. Comme on le voit, la détermination d'une racine exige certainement bien des calculs, mais gråce å Vaide qwa bien voulu me préter M. H. S. Nærsen pour le calcul final, je suis parvenu å déterminer les 10 premiéres racines de Pé- quation &(t) = 0, dont voici les valeurs en 8 chiffres: a, — 14134725 a, —= 21-022040 a, —= 25:010856 a, — 30-494878 a, —= 32-935057 åg — 37586176 == 140-918790 ag — 43'327073 ag, — 48:005150 a,0 —= 49-773832 | Le dernier chiffre seulement est un peu incertain; du reste la détermination double au moyen de C(t) et de S$(f) donne une bonne preuve du calcul. Les racines trouvées sont toutes celles qui sont inférieures å 50; les plus proches seront d'environ des valeurs suivantes: REOLEN oe OA DDA ta NE oOo EEG Elles fournissent un contrdle au calcul des coefficients de log &(t) donnés plus haut. (Car on trouve respectivement: 6 Note sur les zéros de la fonction £(s) de Riemann. 9 10 (<- Zar? — 15877769370, 2ar1? — 15877693 4344, 1 1 10 z= Zar" = FOODS Bor NT JUSNSPIS ED 1 1 : 10 (=- Za 16 =— 3974647"116, Sa té — 39746577/6, 1 d”ou Von peut inférer que les coefficients de log £(7) donnés plus haut sont corrects aux deux derniers chiffres prés. On peut conclure de nåtre calcul que les quinze premiéres racines de £(t) =— 0 sont réelles, sans quoi, leurs parties ima- ginaires seraient trés insignifiantes. Que ces racines sont véri- tablement réelles, c'est ce que nous prouverons ci-dessous. On ne voit pas de raison pour que les racines suivantes se comportérent autrement. En plus des renseignements que le " calcul achevé m'a fournis sur la variation de la fonction C(1 — tw), il rend aussi possible le calcul de log é(t) pour t< 50 au moyen de la série donnée plus haut et des valeurs trouvées pour les premiéres racines. Enfin la connaissance de ces racines donne le moyen d'aborder V'étude des termes pé- riodiques dans les formules analytiques exprimant des fonctions des nombres premiers. Mais le résultat le plus intéressant qwait donné ce cal- cul consiste en ce qw'il révéle Virrégularité qui se trouve dans la série des z. Il est trés probable que ces racines sont liées intimement aux nombres premiers. La recherche de cette dépendance, c'est-å-dire de la maniére dont une & donnée est exprimée au moyen des nombres premiers, sera I'objet d'études ultérieures. AÅA coté des valeurs des a, mon calcul m'a fournis des ren- seignements sur un autre point digne d'intérét. C'est qwil se trouve aussi des valeurs réelles de t qui font annuler soit la partie réelle soit la partie imaginaire de (1 — 7), mais diffé- rentes des « qui font annuler simultanément les deux parties. 7 10 J.-P. GRAM. Posons €(2 + tr) =. C(t) + zS(t) =< me?0W0, (3) m étant le module, C(t) et S(t) des fonctions réelles de z. Pour ”avorgsmukanement te" == Ore ol ef au gne m — 0. "En outre C 0 quand cos pg "0, "S'="0quand sin p—0. Il w'est pas difficile d'exprimer p en fonction de t. L'équation fonctionelle de RIEmanN EFYSeR Fl ER: HEE GE EET) E(I—5) peut s”écrire: C(1—S)'= >: 7=2'cos 1 "(8) €(8). Donec: £ (1 — s) å a7S ET ECS (SN Å E(s) 7 » 9 IEL ), ( ) et pour s — I HO: ta] Ø Ey) 1 Ene RESEN Se kl, NE "cos(å Ea ri) yt) P(5+ 4). (5) Fr: ER Pour trouver ø on n'a donc qw'å chercher le logarithme du second membre, ce qui donne: (ID ek Eg) FT Ena 9 aA — dpi = — ti log 7 log IE BG Sr É se ln ”SULDEE FE) Mais USE EDEN) É UGE (4 æ i = i (arctg ert! Ed 4 0050 === M) Æ, et 1 I | ti log ie SE ) 2 VT —t7) DU HELER ENA TE sol sen 1 di yt é . & t re rarcets 4 i Sletog (1+; ) — arcig ==] 1 PASS EEN) SKER z i 2 == | dog (vc— 1) — 2 arctg | =SRAnE S Note sur les zéros de la fonction &(s) de Riemann. 11 AÅinsi on aura: — 20 = FLE AT t aretge mt 7 Fy (6) La quantité désignée par v peut étre calculée approxima- tivement au moyen de la formule générale de sommation: ZF) =— MP) av — 3 (F(0)—(0)) B; ' B, (ALA " re ORE ER DES EEN Mais farcig - Ed — (04 I) aretg ne (w j — 1 arctg 2t — aJ Bree (t? — 1), f(0),…f(0), f"(w0).. .… s'annuleront pour w = wo; les autres termes contenant w se réduisent done å: tlog (0—+ 1)—(0 +43) aretg —— — 3 log (2 +-(0+3)”), AG åg dont la limite pour w = & sera égale å —t. Alors on ob- tient ensuite: t i B t v= TED lo) gg sr md B, ( t t +73 (er 7 gerne et 7 20) = > log (t? +1)—t(1—log27) + arctg 077 — —— LDS se kd (7) 1203) en négligeant les termes d”ordres inférieurs å = On voit que p(t) = — v(—t), p(0) = 0. Du reste la petite table suivante donne les meilleurs renseignements sur la variation de p(t): 9 0 p(t)= 0:000 Ms EEN SAD BD Es 25067 ilg6 35 & vine Sr A385 ,— 20 get of YH 497 , 25 er By 80 Er (ut SY DE 3OB5S PRG Bet. Ho GA YAO AM 1" 467608 Se Pas HR 29405 50 , — 26461 18-55 BRNO rr rr ,… 60 ege BT:300 Pour des valeurs de ét pas trop petites, ce sont les pre- miers termes de (7) qui en premier lieu font déterminer le grandeur de p(t). En se bornant å ces termes et en substi- tuant logt å 1log(??+ 1), on obtient approximativement: DE ar UT Float SI ou bien v(t) É= i t 1 å ENG DE lede SE, (8) Verreur commise étant de Vordre = Cela suffit pour déterminer les racines propres de C(t) = 0 et de S(t) = 0. En rappellant que EQ) = C(t) 417S(8) << meé?d, on voit "que "C(?) <="0Fcomporte cost (t) == 07 'c'est aldre: an 1) 7 DE p(t) TE ( re AR tandisque S(t) = 0 exige que + p(t) = na, n étant un nombre entier positif ou négatif ou bien zéro. 10 Note sur les zéros de la fonction $(s) de Riemann. 13 Si Von désigne par 2 les racines de C(t) = 0, par 7 celles de S(t) = 0 et qui sont différentes des a, on aura done, avec une grande approximation, pour les racines positives: EB SN >: sense 2. (log — Ege BER: 1) 1 T (log — ) 87 n (10) Considérons particuliérement les 7; alors on trouve: KØRES DEEP OUT NME re == TØ mn YU end 17 otekek NAG Ola al DA RØBEDE se Les y suivantes correspondent aux nombres successifs n — 2%, 3, 4 etc. On voit par lå que le nombre des racines y qui sont inférieures å une limite donnée N et plus grandes que 10 sera exprimé å peu prés par le plus grand nombre entier contenu dans |”expression: LM (log Så — 1) El ml AT 8" Toutes les racines 7 ainsi que le 2 seront évidemment réelles. Rappelons que M. v. ManGorpnt a démontré que le nombre des racines a dont la partie réelle ne surpasse pas N est re- présenté par 1'expression ou & < 0'34 (log N)? + 1/34 log N—+ 1-33; il suit de lå que les y et les a (ou les parties réelles de celles-ci) se suivent de tres prés. — Pour les quinze premiéres & il arrive que toutes les a sont séparées par les valeurs des 7, mais non par les valeurs des' 2. Il vå sans dire que les 2 et les 7 se suivent alternativement. 11 14 J.-P. GRAM. Aprés avoir ainsi trouvé toutes les valeurs de & qui annu- lent une des fonctions C(t) et S(t) seulement, il est clair que toute autre valeur de é& qui fait annuler ou C(t) ou $S(t) doit annuler m et sera donc une racine a qui donne aussi bien CC (2) == Oue ES (ad) FO E Notrefcaleulprouvetsans contredit qu'il y å des valeurs de & réelles différentes des 7% et qui font changer le signe de S(t). Ges valeurs font done annuler S$(t) et seront des racines véritabies de £(t) = 0. Il est done certain que les premiéres & sont réelles. De Videntité C+1S = e??P(C — 785) on obtient par différentiation par rapport å ét: C'-His' = d'Or 18) HO KO 48) er, (11) Quand .C- —,.5, =:0, on;aura.donc: C'(a) +18'(a) = et Pl (C"(a) —18"(a)), don: ma = tg p(4), (12) formule qui m'a fourni un moyen de contråle sur mon calcul. Quand C — 0, S en ei? — — 1, on trouve d'aprés (11). C(2) = —2' (2) S(£), (13) tandisque S — 0, C SE Ops SR donne: SUGE ØGE G). (14) Quand t > 7, g'(t) est toujours négatif; on a done pour les racines correspondantes le théoréme suivant: C'(2) a toujours le méme signe que S(2); S'(r) a le signe opposé a celui de C(x). Si donc C(7) conserve le méme signe pour deux valeurs consécutives de 7, savoir 7, et 7741, S'7rv+1) aura elle méme le méme signe que $'4).. Mais comme S$%4,) = S4441) == 0, il faut donc que $(t) ait passé par la valeur zéro un nombre 12 - Note sur les zéros de la fonction &(s) de Riemann. 15 impair de fois dans cet intervalle. Autrement dit il se trou- vera alors un nombre impair de racines réelles &g entre %, et 7,41; il y en aura donc au moins une comprise dans ces limites. Ce théoréeme peut rendre de bons services dans la re- cherche numérique. Pour VFutiliser aussi dans la théorie, il faudrait d'abord trouver une méthode pour déterminer le signe de C(7) sans calcul numérique, mais pour le moment cela parait assez difficile. Pour les ; dans Vintervalle de 10 a 65, C(7) est toujours positif. Cela tient probablement å ce fait que C(?) dans les plus grandes parties du dit intervalle est positif. Sans doute la raison en est que le premier terme n NNE =—Hpee . Se: ge : de la somme Znm 7 7 cos (t log m), savoir Punité positive, produit i un surplus en faveur des termes positifs. Si cela est juste, on peut inférer que Véquilibre ne s'établira que peu å peu, de sorte que la méme régle sur la répartition des g par rapport aux 7 se maintiendra aussi pour les « suivantes les plus rap- prochées de a,5. ( y K É i RØR Pa Er aa ak. E: KLAN 0 mol de me, BeÆSE ”: ETNA EV masrare Jalbavsasrd embed NØ SA ELEDONSE TS KO LE SlyÉlsk: ul søen druer LAGE SÅ Gay sn oa va nl RD GLEN VE: KLSL SED rt UVIS SIE i i i" AU LAS i: 107) 5 med mu ORE sn sgl shit dkolvsde: BANDER sande 169 ang gonete vom Krunbrl frei 10 sleve ag OU urbrata KiGar og: USS TE: Aon. rotere firer BD oe as sktenntner irintin veade HKedj SEN TEN PAL TESS REDET SETS RRENER ET KEE mnd så Mejkolnddildong rr på) lfegg eg0lng so, LØR ry Haven Si "UD SKIL bid” Drys sr Sl mad (SYD "1 då ; tovirit hair lgd fer Boas pr ng; ae ind, arkade arge NRK vol ingoile vd Sfifiriner WIEN HVA lan nØ PETTER Ur BEA BEA) myg sg 5 ardldr at | «fr ung få Uglen Få UT! ST NERE AU HINT ESS ssp” tratohdee gg ; KoqusI moi øn zl) tragt As UT jø UVENTET gl sf ør ell lse ar zl reg Far febr se Al Cm my lle sal BOSSE == ' å - Uheen £ d [ | i sir (1 ig ' i fa. vil) tone £ g wa ist ( ATT ELTON W" NERE ET" (VT FSR SE "SÅN bd då HJ ø ne til; SERENE MA, tr ES NE TESTER NT. fg sære” Fr Fare gg BENENE UA AD] FAN Nav ren MR ERE ser ie sl ag Mb Aker dte SjeyØ Mud: ads EH er eje ER nd itu hr sjya Se) Åen ÅRE valle ur AS vie aL MEG SHE se | OVERSIGT OVER DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER. 1902. N?1 MÉTHODE Å TEMPÉRATURE CONSTANTE POUR LA DETERMINATION DU POINT DE CONGELATION DES DISSOLUTIONS PAR K:BRYTZ (PRÉSENTÉ A LA SÉANCE DU 24 JANVIER 1902) es méthodes employées jusqu' ici pour la détermination du point de congélation des dissolutions ne sont pas tout. å fait satisfaisantes parce qwon y a affaire å des tem- pératures variables ou å des températures maintenues station- naires. C'est” pourquoi je me suis proposé de trouver une méthode déterminant le point de congélation d'une dissolu- tion de la méme maniére que dans le cas de V'eau pure, c'est- å-dire comme une température constante pendant un temps illimité. Voici comment j'ai atteint mon but: Un tube de laiton d'un diamétre extérieur de 2,7 mm est recourbé en hélice, les tours, au nombre de 30, ayant un diamétre intérieur de 1,6 cm. V'hélice est longue de 18 cm. Dans le tour le plus haut on a fixé un thermométre de Beck- MANN divisé en 100? (7' dans la fig. 1), le point inférieur du réservoir étant situé å 1,5 cm au-dessus de l'extrémité infé- rieure de Phélice. Le thermométre avec son hélice est placé dans un vase de Dewar å parois doubles argentées D, Vorifice du tube tourné en bas et situé å quelques mm au-dessus du fond du vase. L'extrémité supérieure du tube placée å D. K.D. VID. SELSK. OVERS. 1902. 1 2 18 K. PrRyTz. 9 cm environ au-dessous du bord du vase est prolongée en haut par un tube de caoutchouc. Le vase, large de 6 cm, est garni de glace finement råpée et légérement comprimée autour de Vhélice. A cause de la NREN NER petite distance qwil y a entre les tours, la glace ne peut pas pénétrer dans 1'espace compris entre Vhélice et le thermométre. La glace råpée doit étre assez séche. On verse la dissolution dont le point de congélation doit étre dé- terminé dans Vimtérieur. du tube å hélice. Le liquide entrant d”abord dans la glace au fond du vase monte ensuite dans les couches supérieures de la glace et dans V'espace vide au dedans de Vhélice. Finalement on voit apparaitre la dissolution au bord du vase. On régle la vitesse d'écoulement de maniére que le vase soit rempli en 20 ou 30 minutes; puis on ré- duit la vitesse jusqu” å 2 cm? par minute et 20 minutes aprés on la réduit encore une fois jusqw å 0,6 cm?, Le liquide superflu s'écoule en débordant. La dissolution sort du vase K en formant des gouttes dans le tube court r, indiquant ainsi la vitesse de son écoulement réglée par le robinet k. La dissolution est re- froidie d'avance å peu prés jusqu' å son point de congéla- tion par un mélange réfrigérant dans le hain B. LA pb Point de congélation des dissolutions. 19 La glace ayant été trempée par la dissolution, toute la masse remplissant le vase de Dewar a déjå une température trés proche du point de congélation. La dissolution arri- vant lå-dessus et ayant pris cette température sera de nou- veau refroidie en rencontrant la glace å son écoulement du tube. Ainsi la température s'approchera asymptotiquement de la température de congélation cherchée. En observant le thermométre pendant Ventrée de la disso- lution dans la glace, on verra que la température s'abaisse d'abord assez vite, le thermométre atteignant en 12—15 mi- nutes sa hauteur definitive å quelque milliémes de degrés prés. Puis on observera un abaissement extrémement lent o 10 920 30 40 Min. p 2p s2m421142). — 5— (æ] "s9.462 S i Fig. 2. de la température; 25 å 30 minutes aprés Pintroduction de la dissolution, la température est devenue constante et se main- tient ainsi pendant un temps illimité. Le diagramme de la fig. 2 représente la marche de la température dans une disso- lution de 60 gr environ de sucre de canne dans 1 litre; le 2 BE …” Fr 90 Ky Prørz: temps est marqué en abscisses, et la température en ordon- nées. La durée totale de 'expérience était de 1 h. 29 min.: je n'ai pas compris dans le diagramme 7 températures obser- vées aprés la 41%e minute et qui étaient identiques aux deux derniéres indiquées dont la valeur était de — 0,3495. La température devenue constante séra le point de con- gélation cherché, comme je vais essayer de le démontrer. On peut reconnaitre si on a trouvé le véritable point de congélation d'une dissolution en faisant Vépreuve suivante. Ayant donné la méme température å la glace et å la disso- lution, on les mélange dans des conditions telles que le mé- lange ne perdra ni ne recevra de chaleur. La température qu'on a donnée aux deux substances sera le point. de con- gélation en question si leur mélange n'améne ni fusion ni congélation. Si la température commune est trop élevée, elle s'abaissera; si elle est trop basse, elle s'élévera. Voilå pourquoi on peut aussi se servir de la definition suivante: Le porwnt de congélation est la température commune de la glace et de la dissolution, température qui reste invariable quand ces deux substances se rencontrent. On peut, il est vrai, produire une température station- naire plus élevée que le point de congélation en faisant se rencontrer la glace et la dissolution å une température com- mune, si en méme temps on admet une provision constante de chaleur. On peut reconnaitre si on a affaire å une telle température stationnaire ou au point de congélation vrai en variant les conditions déterminant Vadmission de la cha- leur. Dans le premier cas la température sera variable, tandis qu'elle doit étre constante dans le dernier cas. I y a dans mes expériences trois voies possibles pour Paccés de la chaleur au réservoir du thermométre: 1) å tra- vers les parois, 2) par conductibilité de haut en bas dans le mélange de la glace et de la dissolution, qui remplit le vase. 3) La dissolution parcourant le tube hélicoide apportera de å Point de congélation des dissolutions. 91 a chaleur åu réservoir, si elle n'a pas le temps nécessaire pour atteindre la température des environs de Vhélice avant qwelle commence å entourer le réservoir du thermométre. La valeur minima de la transmission de chaleur å travers les parois doubles des vases de Dewar est déjå bien connue. On reconnaitra Vinsignifiance de cette transmission dans mes expériences en regardant le résultat d'une expérience que j'ai faite avec une dissolution aqueuse de chlorure de potassium, 8 gr environ dans 1 l. de la dissolution (voir p. 26). La dissolution ayant été introduite pendant 1f et 18m, et la température s'étant montrée constante, égale å —0,3655P, j'ai enveloppé pendant 35 la moitié inférieure du vase dans un mélange réfrigérant de —9P, tandis qwauparavant le vase était entouré par Vair ambiant, dont la température était de + 16% On a continué å observer la température dans le vase pendant 29m sans que la moindre trace d'un aåbaissement de température ait paru. Le thermométre å été secoué avant chaque observation ici comme dans toutes les expériences. On a fait pénétrer la dissolution avec une vitesse de 1,1 cm? par minute. Plus de 30 cm? du liquide sont ainsi entrés au fond du vase aprés que le mélange réfrigérant a été appliqué. La dissolution introduite entre d'abord en contact avec la glace au fond et monte ensuite. Le liquide montant a deux voies å sa dispo- sition: VPune passe par la glace déjå imprégnée, Vautre par Vespace intermédiaire entre le thermométre et Vhélice; cet espace étant libre de glace, le liquide y rencontrera sans aucun doute une résistance beaucoup moindre que dans la glace trempée. La plus grande partie des 30 cm? de la dis- solution ira donc du fond du vase diréctement au réservoir du thermométre. Si le fond avait eu une température sen- siblement plus haute que le point de congélation pendant la premiére période de Vexpérience, il devrait avoir å présent une température plus basse; il faudrait donc que la température de la dissolution introduite s'approchåt du point de congéla- 3] 99 KERNER aEn tion et produisit par suite un abaissement de la tempéra- ture du thermométre. Aucun abaissement n'ayant été ob- servé, nous devons conclure qu'aucune transmission de cha- leur sensible n'a eu lieu å travers le vide entre les pårois doubles. La transmission de chaleur du dehors par conductibilité de haut en bas est sans doute compensée par le mouvement montant de la dissolution qui se poursuit pendant toute Pexpérience; car cette transmission ne dispose que de corps måauvais conduc- teurs, exception faite seulement pour le mince filet de mercure du thermométre. Le fait mentionné plus loin que la tempé- rature est indépendante de la vitesse d'écoulement de la disso- lution prouve d'ailleurs qwil n'y a point de transmission de chaleur par conductibilité vers le bas. La transmission pår convection dans le liquide ne peut pas avoir lieu parce que les différences de concentration, s'il y en a autre part: que dans les' couches supérieures, sont telles que la concentration dimi- nue vers le haut. La question de savoir si le liquide parcourant le tube å hé- lice prend assez exactement la température environnante peut se décider en variant la vitesse d'écoulement. La longueur totale du tube est de 2 m. La dissolution étant convenable- ment refroidie avant son entrée dans le vase de Dewar, jai trouvé qu'une variation entre 0 et 6 å 10 cm? par minute dans la vitesse n'a aucune influence sur la température du thermométre. Dans des conditions défavorables (le refroi- dissement préalable étant incomplet et le point de congéla- tion étant å — 0,5?) ja observé une élévation de tempéra- ture de 0,001? par suite d'une augmentation dans la vitesse de 0,4 cm? jusque å.3 cmZ, Le fait que la température est indépendante, entre des limites assez étendues, de lå vitesse d'écoulement, montre que la dissolution sort du tube hélicoide avec une température égale å celle de la glace au fond du vase; ainsi les deux substances ayant la méme température 6 Point de congélation des dissolutions. 93 se rencontrent sans qu'il y ait aucuneé variation dans la dite température; on a donc affaire au point de congélation de la dissolution dont la concentration est inaltérée, car la fusion de la glace a cessé dans les environs du thermométre au méme temps ou la température est devenue constante. Les dimensions de Vappareil employé sont les suivantes: le vase est large de 6 cm et profond de 20,5 cm. Sur les 200 cm repræsentant la longueur totale du tube de laiton, 170 cm sont recourbés en 30 tours, dont chacun a un dia- métre intérieur de 1,6 cm; le reste est plié un certain nombre de fois de bas en haut dans Vintérieur du vase. Le réservoir du thermométre a une hauteur de 4,5 cm et un diamétre de 1. cm environ. Le tube de Venveloppe prolongeant le réser- voir en haut a un diamétre de 1,2 cm. La distance du ré- servoir au point zéro de la division est de 14 cm. V'hélice est longue de 18 cm. ; D'abord j'ai employé une helice beaucoup plus large, å Vintérieur de laquelle la glace était placée, le thermométre étant posé immédiatement dans la glace au milieu du vase. ai renoncé å cette disposition parce que la dissolution en montant peut prendre par hasard un chemin tel qu'elle reste presque stagnante au voisinage du réservoir du thermomgétre; en ce cas il faudra trop longtemps avant que le thermométre prenne la température de congélation. C'est autre chose quand on se sert du procédé definitif déjå décrit. La plus grande partie de la dissolution sortant du tube en hélice et montant du fond du vase ira, comme je Vai dit plus haut, å cause de la moindre résistance, dans Vespace libre de glace entre le thermométre et VFhélice. Lå elle baignera d'un cåté le ré- servoir du thermométre et de Vautre les tours de VPhélice et la glace remplissant les espaces entre les tours. Toutes. ces circonstances sont en faveur d'un développement rapide de Paction en question. Le point zéro du thermométre peut étre détermine par la 7 94 K. Pryrtz. méme méthode en remplacant la dissolution par de eau. La méthode nouvelle est préférable å la méthode ordinaire en ce sens qu'elle donne le point de congélation vrai de P'eau em- ployée; on peut p. ex. déterminer le point de congélation de Peau privée d'air, parce que Peau peut étre introduite dans la glace sans qu'elle ait été en contact avec Pair. Ayant dé- terminé le point zéro, on pourrait faire entrer lå dissolution au lieu de Peau dans la glace, pour pouvoir utiliser Ja méme quantité de glace aussi pour la détermination du point de congélation de la dissolution. Mais on n'y réussira pas; avant que Peau puisse étre expulsée de la glace par la dissolution, elle gélera partiellement, et la glace cessera d'étre poreuse, ce qui a pour effet de rendre ”aåbaissement de la température trés lent. On ne réussira pas non plus en essayant de rem- placer une dissolution par une autre. Il faut qwon munisse de nouveau dans, chaque expérience le vase de glace séche. Si on veut faire une série continue d”expériences avec la méme provision de glace préparée d'avance, il faut Tempécher de devenir humide par fusion. On a besoin de 300 å 400 cm? de la dissolution pour une détermination avec les dimensions que j'ai choisies pour Vappareil. 10 dissolutions diverses de chlorure de potassium et de sucre de canne ayant des points de congélation variant de — 0,05? å — 0,55? ont été examinées jusqu' ici. La ma- niére dont les expériences se sont passées était la méme dans tous les cas; seulement la constance de la température a été obtenue un peu plus vite dans les dissolutions étendues que dans les dissolutions plus concentrées. La limite inférieure des températures de congélation qu'on peut déterminer sans diffi- culté par la méthode est, comme je crois, déterminée par la fusion de glace ayant lieu pendant la premiére période de I'ex- périence. Le vase contient å peu præés 320 gr de glace et 290 gr de dissolution. Supposé que la dissolution ait le point de congélation å — 1” et qu'elle ait une température S Point de congélation des dissolutions. 95 égale å 0? en entrant dans le vase de Dewar, 5gr de la glace seront fondus quand toute la masse dans le vase aura atteint la température de — 1”. Si la dissolution est refroidie å son point de congélation avant son entrée dans le vase, seulement 2 ør de glace (c'est å dire 1% å peine) seront fondus. On pourra donc certainement déterminer des abaissements de points de congélation de plusieurs degrés. Dans les tables suivantes je communiquerai toutes les ob- servations faites dans trois de mes expériences. 7” signifie le temps écoulé aprés Ventrée de la dissolution, 4 la température indiquée par le thermométre, v la vitesse d'écoulement en cm? par minute. IE) Sson tor Mor KOP dans Jitre Ib åd v i " v Om 0,00009 9 cm? FAO EOS FOG erne 14 — 0,543 — 57 als 95 241 58 RO 26 — 0,544 — 3h 1 pe ed ke 36 — 0,59445 — Fl De Dr 47 sum 10 Ul 55 bom ze ly UR 757 0,6 19 URET ED) fr 1 = ræs 23 0,0 il DOK NES 94 ADT ren 24 pre 26 i Hen 5 30 Bis he 98 50 — 37 5 Deere 30 SU DASE 41 UDD as On reconnait ici Vinfluence passagére de "augmentation de la vitesse d”écoulement jusqu' å 7 cm? ayant eu lieu de fon aA 93 6; K. PrRyTz. II. Dissolution: $8-gr de KC! dans 1 litre. oOo IE d v T ø v Om 0,0000' 10 cm? 14 0 560 Oben 15 (01355 — 8 1] 15 —0,362 — 12 DDT == 20 sr (1365 — 21 SR 23 2:2 24 DDV 26 — 0,365 — 28 BØ 43 0565 0 E= 32 Bo green 50 SD 35 So 51 0-6 38 Boe us 38 HU == AT UI —— IR OG SE OBE BO == Depuis le commencement de V'expérience jusquw å ik 18m le vase de Dewar était entoure d'air å + 167; de 14 18m å I 7h 47m la moitié inférieure étajit immergée dans un mélange refrigérant de — 9. IL. Dissolution: 18,32 gr de sucre de canne dans 1 litre. Sp NH v Te I v Ob Om 0,0000' 13 cm? are 0 100 Ser 9 (1093 ekte 3 05 16 es 04000 Å 3,9 18 00500 14 ODEe= 23 OOS ig 506 26 O0gEE= 26 Da 20) Or al 0,0 30 im 32 USE 35 ORE 41 O5e= 45 ORE AA —0,1005: ;—— 58 040054 10 Point de congélation des dissolutions. 97 Outre les trois expériences dont les résultats ont été donnés dans les tables et celle qui est représentée par le dia- gramme (fig. 2) j'ai encore fait 7 expériences qui ont présenté une marche tout å fait semblable. Les résultats finaux n'ont pas la prétention d'étre trés précis en tant que donnant les valeurs absolues des abaissements du point de congélation. Les substances étaient des objets de commerce ordinaires; PTeau employée pour la détermination du point zéro du ther- mométre et l'eau employée dans les dissolutions n'étaient pas de la méme préparation; aussi les chiffres indiquant le degré de concentration des dissolutions ne sont qu” approximatifs. Cette fois je ne me suis proposé que d'examiner le développement de Vaction thermique dans le vase de Dewar. La comparaison de la nouvelle méthode avec celle jusqu'ici employée et basée sur lå surfusion donne lieu aux considéra- tions suivantes. La méthode de surfusion déterminera immeé- diatement le point vrai de congélation si on peut faire ab- straction de la formation de glace, de la perte de chaleur sur les paårois et aux environs, et de la chaleur dégagée par le travail de Vagitateur. Il est bien connu qu'on ne peut pas faire cette abstraction; la dissolution doit étre agitée vivement afin d'égaliser les différences de température; mais Vagitation vive augmente lå transmission de chaleur en méme temps qu'elle donne naissance å un ample dégagement de chaleur. Dans ma méthode la température s'égalise d'elle-méme å cause de Pabondance de la glace. Au fond du vase et dans l'espace entre le thermométre et Vhélice, la glace et la dissolution se rencontrent ayant toujours la méme température et sans rece- voir aucune quantite sensible de chaleur, de sorte que les conditions pour parvenir au point vrai de congélation s'y trouvent remplies. L'espace mentionné est entouré du conglomérat mauvais conducteur de la glace et du liquide qui a pris de lui-méme une température trés voisme du point de congélation. Le im I8 KK BRYEZ: coté intérieur du conglomérat est toujours en contact avec la dissolution, qui arrive toujours fraiche du tube hélicoide, tandis que le cdté extérieur est en contact avec la paroi du vase isolé par le vide entre les parois doubles. Il y a une trans- mission trés faible de chaleur å travers ce vide, et en consé- quence la température de la masse au voisinage de la paroi se trouve élevée d'une quantité trés petite au-dessus du point de congélation å cause de la fusion de la glace; Vinfluence de ce fait devient pourtant træs faible par suite du mouvement montant de la dissolution. Selon toute probabilité, la con- ductibilité des parois du thermométre est complétement com- pensée; car vraisemblablement le liquide ayant quitté le tube hélicoide se répand d'une telle maniére dans le vase qw'il monte d'abord dans Vespace entre le thermométre et V'hélice, pour se diriger ensuite partiellement vers le dehors å travers la glace. Quoi qw'il en soit, Tindépendance ou est le résultat de la variation des conditions de 1'expérience (y compris la varia- tion de la température du bain B) est un criterium de V'exactitude de la méthode qui n'existe pas dans la méthode ordinaire. Jai déterminé une valeur approximative de la quantité de chaleur traversant Pespace vacué des parois doubles du vase de Dewar. Le vase å moitié rempli d'eau (300 gr) fut placé dans un bain d'eau, dont la surface était plus haute dun cm que la surface intérieure. La moitié supérieure du vase était presque entiérement occupée par un bouchon douate tra- versé par la tige d'un thermométre divisé en "/10” dont le ré- servoir plongeait dans Veau du vase. Une pellicule de caout- chouc appliquée au-dessus de la ouate empéchait Pétablissement des courants d'air entre Vextérieur et Vintérieur. Avec la température de 16,0” dans le bain la température dans Veau du vase s'est élevée de 4,620" å 4,785? pendant 64 minutes, d'ou on calcule une élévation de 0,00258?P par mi- nute. Aprés cela on a donné au bain une température de 09; la température de Vintérieur s'est élevée de 4,86? å 5,10? 12 Point de congélation des dissolutions. 99 pendant 134 minutes, ce qui donne une élévation par minute de 0,00179?. La température de Vair ambiant était de 18? environ. Supposé que la quantité de chaleur descendant par minute de Vair å eau du vase ait été la méme dans les deux cas, et que la quantité de chaleur transportée par minute de Veau extérieure å V'eau intérieure soit proportionnelle å Vexcés de température, on trouve d'aprés les observations citées plus haut que chaque cm?” de la paroi intérieure recoit environ 0,00006 gr cal. par minute de la paroi extérieure å travers e vide, I'excés de température étant de 12. Necniyridt aben dl FEJES ARET EN TFT mk arbalet i BTS SNYT AES TES EL UDINTERTNETTET ET SALE (aL ING SS seneste Å FEET TESTE NNE TESTER ES brev Mb USER gab bint ng ege SL KASSE T HEER fl EB ENN Arr fa 10573 FEER Ht ET N RESEN "TÆER abe Fløde At) så Keld rn (1570 ts, ai K fm! Hi FN NRSA I i: drev V Prusicer KODE nitte eg. nd bp vares ns Fk se LE hj ig Tør åj ar i FE TS SEEST NONEENSESTTE Miners Te sndy UNE SE (TTT SEENDE sæd Ko (0 SUE brdtehe no oner ny | engene mode nv ane øh LUST BETTE BT radar oo hard dies, FRSTIN Sly tterdggs sden vagt butttrilti me RET SAUL SES LEE DE EVER ; ae BR AA Fare ert Ad Ni sv K VER å oa 140: WuLle ss JB FRI UL ir rr by Mj GENT TTED "LA ni "bre mr p i n f BAS er: st hege t 2 RAN Yi Er kee oyVE [| FEET ETERN g pll rad & AT KA ETT TEE [ 1 ( i: KR å ) ie 11068 Ø ONS LÆ mk. PN fj bre i & WHERE LA Få st HK: Hat fund I i . i i Ree GE: as EEG "NU STEN c£ ræve åd u M så KN RE "HE EF | É ÅJDEE RA SE vig Ø y É nm fg HR 1)" 4 j et ma ale SORT an IE Sr en, et ; AA REE REE ED | sr ft ØRE UD Kes LÆ re pan rad FE i & ; f id "5 (GET SETT SERENE ESS i GE 5 i DJ HR kor similgs ITU ET KEEL SET > > ER 5 EN mus KE UD ne BR rer Jr nr Sarneeder an. rar HØ TN ES YER Rn inlaj wel VTR RR VER FF n CNE ETS tid 4 dg BULE FH mi ju kere ds Nr I EDT ør sb i Kan SK ure æn HET tegr s mi fo) tø Mari BY Harre KØNG An RR: FM ae ike REE LE ie ere Burde. 1 VERS y Sj h i; - — k i Akka … (78 NEL SE (TRT n abe on 7. BETTER Ahl ITS Je i kl ' É i KN K, OVERSIGT OVER DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER. 1902. N? 2 ET STYKKE INDISK RELIGIONSHISTORIE AF S. SØRENSEN (MEDDELT I MØDET DEN 4. APRIL 1902) f de indiske Religioner — eller Religionsformer — foreligger der fra forskellige Tider forholdsvis udførlige Fremstil- linger, hvoraf man kan danne sig et i mange Henseender ret fuldstændigt Billede af Religionens Udvikling i Indien i store Træk. Egentlige Overgangsformer, hvoraf man i det enkelte kan se Overgangene fra det ene Stadium til det andet, er det ganske vist smaat med; men de foreliggende Stadier ere saa talrige, at man ikke er udsat for at tage væsentlig Fejl i Hovedtrækkene, skønt der er mange Gaader i Enkelthederne, som kun lade sig udfylde ved Gætning, og hvor positive Ef- terretninger vilde være af den største Interesse og Betydning, og det netop for adskillige Hovedspørgsmaal. Det ældste foreliggende Dokument, Rg-Veda (en Slags stor Salmebog) be- gynder øjensynlig ikke forfra, men staar midt i en lang Ud- vikling. Den forudsætter øjensynlig en polytheistisk Religion af den sædvanlige noget anarchiske Slags; men dette er dog ikke det Hovedindtryk, man faar af Samlingen; en paa sin Vis omfattende og konsekvent teologisk Tænkning havde aabenbart forlængst begyndt at faa fat i den, før den fik den Skikkelse, hvori vi have den, og som overhovedet er den ældste Skikkelse, hvori indisk Religion foreligger. Den er D.K. D. VID. SELSK. OVERS. 1902. 1 38 39 S. SØRENSEN. bleven henotheistisk- eller man kunde maaske sige kollektiv- polytheistisk, idet de enkelte Guder i en væsentlig Grad mister deres Individualitet og tilsammen danne et System, som man kunde sammenligne med et Urværk, hvor det ene Hjul er lige saa nødvendigt for det heles Virksomhed som det andet. Der bliver dog en Mængde individuelle Træk til- bage, som ikke blot ikke kunne udledes af Systemet, men daarlig passes ind deri, f. Eks. Guden Rudra (den senere Civa), Vishnu's 3 Skridt, etc. Disse Træk maa være nedarvede, eller stamme fra ganske anderledes positive og individuelle religiøse Forestillinger. Under det hele gaar der en panthei- stisk Understrøm, som undertiden kommer helt op til Over- fladen: Udtalelser om, at alle Guder ikke blot udgøre et for Verdens Bestaaen nødvendigt System, men ere forskellige Former af og Navne paa den samme Grundkraft; Ildguden Agni spiller saaledes ret ofte en saadan Rolle. Ogsaa et mere monotheistisk — eller deistisk — Præg kan Spekulationen antage, idet man tænkte sig en Skabergud, som havde skabt — eller indrettet — det hele: denne Tankegang udmundede senere i Skaberguden Brahmån. Kultus'en bestod i Ofre med tilhørende Formler og Sange (bråhman) og synes at have haft en saa at sige Schama- nistisk Oprindelse. Den virkede som en Slags Trolddom og er ganske nødvendig til Verdens Bestaaen; det normale er endnu i Rg-Veda, at Guderne ved den inciteres og styrkes til deres Virksomhed og ikke kunne udføre den uden den; men allerede her kommer den Tankegang til Orde, at det er Kultus'en selv, der udfører de Handlinger, som ellers tilskrives Guderne, og faktisk endte det med, at Guderne reduceredes til blot at være uundværlige Navne, som skulde forekomme i Trylleformlen. Neutrumsordet Bråhman blev tilsidst Navnet paa det absolutte, det eneste virkelig værende, der ,som en Troldmand” fremkaldte Skinnet af den i Erfaringen givne Mangfoldighed. Et Stykke indisk Religionshistorie. 35 Alt dette er tydelig nok en ganske rationalistisk Speku- lation, som har bevæget sig saa temmelig frit og ubunden; de nedarvede Elementer — vi kunne for Kortheds Skyld kalde dem Aabenbaringen — ere trængte fuldstændig i Bag- grunden og have saa godt som ikke faaet Lov at spille nogen som helst Rolle. Det kraftigste af dem er imidlertid Offer- Teorien, som blev uddannet til en hel Videnskab og behand- ledes som saadan, og diskuteredes med quasi-videnskabelige — naturligvis fuldstændig overtroiske — Ræsonnementer. At alt Vedisk — i videre Forstand — senere betragtedes som »aabenbaret,” betyder intet med Hensyn til dette Spørgsmaal; det er saa langt fra, at Forfatterne selv prætenderede noget saadant, at de tvertimod ere meget stolte af hvad det er lyk- kedes dem at udspekulere. Formaalet med Gudsdyrkelsen i Rg-Veda er at skaffe Offergiveren et langt Liv, Rigdom, Koner, Afkom, Sejr og lig- nende jordiske Behageligheder, foruden at styrke Guderne til at lade Solen staa op, lade Regnen strømme ned i rette Tid, kort sagt sørge for Verdens Bestaaen. Helt i Baggrunden staar Himlen. Af senere fyldige og rigelige Skildringer sés, at den var nærmest muhammedansk med Houris — i Indien kaldes de Apsaraser. Senere træder Himlen stærkt frem i Forgrunden, og et vigtigt Middel til at vinde den bliver Spæ- gelser eller Selvplagerier. De ,tvebaarnes" (de 3 højeste Kasters) Liv falder herefter normalt i 3 Afsnit: som Student, som Husfader, og som Skovboer (eventuelt med strenge Spæ- gelser), og Etiken opstiller for ham 3 Formaal at stræbe efter: dharma (,Pligtf, særlig Offer og andre religiøse Pligter), artha (verdslig Fordel), og kåma (Lyst, som dog ikke maatte stride mod dharma og artha). Imidlertid var der opstaaet en, som det synes, ny Teori, nemlig Sjælevandringen. Hvorfra den er kommen, ved man intet positivt om; det er netop et af de Steder, hvor vi haardt savne Besked om Enkelthederne, og det paa et af de aller- 3 3" 34 S. SØRENSEN. vigtigste Punkter. Den optræder pludselig fuldt anerkendt, som en uomtvistelig Kendsgerning, hvorfra man argumenterer som noget, der slet ikke betvivles, og med Undtagelse af de, som det synes, yderst faa og yderst ilde sete, der overhovedet fornægtede et Liv efter dette, spiller den sin dominerende Rolle i alle indiske Religionsformer. Den maatte ogsaa øve en afgørende Indflydelse paa Opfattelsen af Himlen og, i Modsætning hertil, Helvede, hvis Foreløbighed nu stærkt frem- hæves, nemlig saaledes at ,Himlenf nød man kun for ganske særlig stor Fromhed og kun såa længe, indtil de af ens gode Gerninger (Punya), som kun kunde belønnes paa den Maade, vare belønnede eller forbrugte, og Helvede omvendt. Saa fik det Ende, og man maatte i en ny Tilværelse afsone eller belønnes for Resten, hvorved man samlede sig ny Gerninger, som henholdsvis skulde .belønnes eller straffes; al Belønning eller Straf gaves normalt ved Sjælevandringen i henholdsvis lykke- lige eller ulykkelige Fødsler, og idet man stadig samlede sig Gerninger, havde dette ,Kredsløb” (samsåra) al Udsigt til at blive evigt, og dette havde for Inderen såa langt fra noget tillokkende, at det undertiden kaldes ,det jordiske Helvede". Man kunde kun opnaa ,Befrielse" (moksha, nirvana) ved helt at undgaa Opsamlinger af Gerninger eller faa de allerede opsamlede ,brændte" ved den rette Betragtning af bråhman som det eneste virkelige; saa blev man ét med bråhman og blev ikke mere genfødt. Problemet og dets Løsning stil- ledes naturligvis forskelligt i de forskellige Skoler; men dette vedkommer os ikke her. Et Slags Kompromis mellem de to Livsbetragtninger er det utvivlsomt, naar Etiken berigedes med et fjerde Formaal (moksha) ved Siden af dharma, artha og kaåma, og naar man opstillede et fjerde Livsstadium for de ,tvebaarne" ved Siden af dem som Student, Husfader og Skovboer (Selvplager), nemlig som sannyasin (Forsager) eller bhikshu (Tiggermunk). Men i Virkeligheden synes et saadant Kompromis at være ganske sekundært og kun en År Et Stykke indisk Religionshistorie. 243) blot modus vivendi mellem det gamle og ny, mellem Offer-, Selvplager- og ,Himmel£-Religionen paa den ene Side og For- sagelses- og Befrielses-Religionen paa den anden Side, eller, som det ofte kaldes, henholdsvis den gamle ,active" Religion (pravrtti) og den passive (nivrtti). Ogsaa her er der i Virke- ligheden ikke Tale om ,Aabenbaring" (før langt senere), men om en ny paa Spekulation grundet Livsanskuelse, der smager meget af Pessimisme. Naar alt hvad der kunde opnaas af den gamle Livsanskuelses Goder var temporært og forgængeligt, endogsaa »Himlen", brød man sig slet ikke om at opnaa det; det eneste varige og virkelige, nemlig bråhman og ,Befrielsen", blev det eneste, man brød sig om; Interessen for Offrene og Selv- plagerierne faldt bort tilligemed Interessen for deres Formaal. Men det er øjensynligt, at de to Livsanskuelser ere ganske uforenelige; den, der én Gang var bleven greben af den ny, maatte med det samme miste al Interesse for den gamle, og det ovennævnte Kompromis kan kun betyde, at de gamle Stadier vare gode eller nødvendige Forberedelser for ,Be- frielsen" ; og en saadan Relation mellem to Ting opstilles tyde- ligvis ikke, før man har begge de Ting, man vil forene, lig- gende for sig. Om et andet tilsyneladende Kompromis skal jeg straks tale. Det mærkelige og heldige er nu, at man har tydelige og autentiske Vidnesbyrd om en Brydning mellem disse to An- skuelser, hvoraf man sér, at Overgangen til den ny ikke er sket ganske lydløst og fredeligt, nemlig i Mahåbhårata. Mens nemlig de gamle Sagn i dette ,Digt€ ikke fører os videre end til Ofringerne 0. lign., Skoven, Selvplagerierne og ,Himlen", og paa den anden Side de utvivlsomt yngre, didaktiske Dele for største Delen uforbeholdent tale om ,Befrielsen" som det eneste Maal, der er værdt at stræbe efter, diskuteres Spørgs- maalet ret vidtløftiigt i andre Dele af Mahåbhårata, og i ad- skillige Episoder udgør det selve Nerven i Fortællingen; af disse skal jeg fremhæve følgende. Lige før Krigen udbryder - » 36 S. SØRENSEN. mellem Påndu-Sønnerne og deres Fættere Dhaårtaråshtra'erne, har Krshna paa Påndu-Sønnernes Vegne paataget sig et Fredsgesandtskab til Dhaårtarashtra'erne, naturligvis forgæves, hvad han havde forudsét. Da han skal rejse tilbage til Påndu- Sønnerne, giver disses Moder Kunti ham Hilsener med til hendes Sønner (navnlig til den ældste, Yudhishthira), gaaende ud paa at opflamme dem til Krig og Hævn, særlig ved at minde dem om de dem tilføjede Fornærmelser, især de For- haanelser, som deres Fjender havde tilføjet deres fælles Hustru Krshna eller Draupadi. Hun bad Krshna om at sige til Yudhishthira, at den [nymodens] Visdom, som han nu handlede efter [nemlig at tilgive sine Fjender, Nøjsomhed, Forsagelse etc.], ingenlunde var den, som hans afdøde Fader og hun selv havde ønsket ham, naar de velsignede ham i gamle Dage; men derimod Offer, Gavmildhed, asketisk For- tjeneste, Tapperhed, Undersaatter og Børn, Sjælsstorhed, Magt og Kraft, det var det, som de altid havde bedt om for ham; Tiggerstanden burde overlades til Brahmanen, ligesom Ager- dyrkningen til Vaicya'en og Tjenergerningen til Cudra”en; Kshattriya'en derimod burde beskytte [Undersaatterne]. Hun bad ham ogsaa fortælle ham om Vidula, som, da hendes Søn Safijaya havde opgivet Ævret, skammede ham ud og bl. a. sagde, at han endelig ikke maatte slaa ind paa- ,det ørkes- løse, forkastelige, infame og elendige Tiggerliv, som kun pas- sede sig for en Kryster eller en Gilding", ,kun den er en. Mand, som nærer Vrede og ikke tilgiver; den, som tilgiver og er uden Vrede, er hverken en Mand eller en Kvinde; Til- fredshed [Sindsro] og Blidhed, ligesom Ørkesløshed og Frygt, ødelægger Held og Fremgang", og paa den Maade fik ham strammet op. Dette gør ganske vist paa os umiddelbart Indtryk af, at det er en ny Religion, som har bemægtiget sig Yudhishthira, mens hans Moder søger at kalde ham tilbage til den gamle; man kommer uvilkaarlig til at tænke sig en oldnordisk Konge- 6 Et Stykke indisk Religionshistorie. Bl moder, der paa samme Maade kunde tænkes at tale sin Søn til Rette, naar han var bleven smittet af den fremtrængende Kristendom og var ifærd med at svigte hendes Idealer. Og man maa indrømme, at de ny Anskuelser have formaaet at forvandle Yudhishthira's og Sanjaya's hele Tænkemaade og Sindelag, som de mest positive religiøse Forskrifter kunde have gjort det. Men man maa dog lægge Mærke til, at man påa ingen af Siderne beraaber sig påa egentlige religiøse eller aabenbarede Autoriteter, men højst — fra Mødrenes Side — paa Forfædrenes Eksempel og de urimelige Konsekvenser, som den af dem bekæmpede Anskuelse vilde føre til; Sønnernes Motiv er, for Yudhishthira"'s Vedkommende umiddelbar Ulyst til Blodsudgydelsen, navnlig det at skulle dræbe sine Frænder, og den Betragtning, at saadanne Handlinger og Lidenskaber ville hindre hans ,Befrielse”, for Sanjaya's Vedkommende simpelthen, at han hår opgivet Ævret og tabt Modet. Yu- dhishthira's Standpunkt synes meget analogt med vore gamle europæiske Deisters eller ,den naturlige Religionsf, for hvem et Minimum af tilbagetrængt positiv Religion og umiddelbar Følelse, nemlig saa meget, som ikke syntes dem at komme i Strid med deres rationalistiske Tankegang, lod saadanne Værdier som Gud, Pligt og Udødelighed tage sig ud som selvindlysende Sandheder; paa lignende Maade synes det her at være gaaet med Forestillingerne Pligt, Sjælevandring og »Befrielse”. Man har villet hævde, at den ny Livsanskuelse i det hele taget kun skulde være for Brahmaner og ikke for Kriger- kasten (H. Jacobi skal, saa vidt jeg husker, i en Afhandling have hævdet denne Anskuelse). Man kunde i saa Henseende støtte sig paa, at Kunti synes udtrykkelig at sige det. Men hun er for det første ikke noget uvildigt Vidne; for det andet siger hun det ved nærmere Betragtning ikke; thi naar hun siger, at det kun passer for en Brahman, saa ligger deri øjen- synlig, at det kun er hendes personlige Skøn — hvad Brah- - i 38 S. SØRENSEN. manerne gjorde, var hende øjensynlig ganske ligegyldigt. Naar det meget ofte siges, at Mildhed passede for Brahmanen i Modsætning til Kshattriya'en, saa er dette øjensynlig heller ikke nogen dogmatisk Paastand, men kun et Udtryk for at man ganske umiddelbart ventede mere Mildhed af Brahmanen end Kshattriya'erne kunde ventes at vise. I det Hele taget synes selve Principet ikke at være foreneligt med nogen Personsanseelse: ere verdslige Interesser og ,Himlen£ intet værd, saa synes det at maatte gælde lige saa godt for den ene Kaste som for den anden. Men det bedste Argument for, at her overhovedet ikke kan være Tale om Kastepligter, turde være det, at i saa Fald kunde Yudhishthira aldrig have saa meget som tænkt paa det, efter den Rolle, der er tildelt ham i Mahabhårata: hans stadige Tilnavn er Dharmaråaja (,Retfærdigheds-Konge" eller ,Pligtkongen"); han er i Virkelig- heden en Søn og Inkarnation af Retfærdighedsguden Dharma (,Retfærdighed" , ,Pligt€ og desl.), og som den inkarnerede Pligt lader en Usikkerhed i et saadant Spørgsmaal sig aldeles ikke tænke om ham; han fejler en Gang i Gerning (imod sit bedre Vidende) og bliver øjeblikkelig straffet derfor; men tage ”øjl i… Pligtspørgsmaal gør han aldrig og kan han ikke gøre... Navnlig Kastepligter kan der ikke paa nogen Maade være Tale om; Kastesammenblanding var paa lidt nær det værste, man kunde begaa; og særlig Yudhishthira vilde ikke være den, han nu en Gang skal være i ,Digtet", hvis han ikke var aldeles paa det Rene med sligt; det stod aldeles fast for Kreti og Pleti. En anden Betragtning giver samme Resultat: i Følge positive Vidnesbyrd skulle nemlig de ny Anskuelser for en ikke ringe Del skylde Folk af Krigerkasten deres Fremkomst (og altsaa Brahmanerne have holdt sejgest fast ved det gamle, hvad man vil finde rimeligt, naar man betænker, at det mest iøjnefaldende i det gamle netop var Ofringerne; ogsaa Buddh- ismen skylder jo Krigerkasten sim Oprindelse; thi Buddha hørte 8 Et Stykke indisk Religionshistorie. i 39 som bekendt til Krigerkasten); det vilde nu være underligt, om en Retning, der ialtfald for en væsentlig Del skyldtes Krigerkastens Initiativ, anerkendt kun skulde være indrømmet Brahmanen. Det er ikke engang rimeligt, at kun ,tvebaarne” have kunnet slaa ind paa denne Vej; Buddha optog som bekendt Folk af alle Kaster i sin Tiggermunke-Orden, og det har han ikke været ene om; den Dag i Dag rekruteres San- nyasin'erne i de fleste Sekter af alle Kaster uden Forskel". Paa en ganske anden og meget ejendommelig og instruktiv Maade behandles det samme Problem i den berømte Episode Bhagavadgita, som af denne og mange andre Grunde maa henføres til et senere Standpunkt. Da de to Hære staar op- stillede overfor hinanden, faar Yudhishthiras Broder Arjuna et Anfald af Forsagelse og vil opgive Kampen, men strammes op af Krshna med Bhagavadgita , som ogsaa tilsyneladende lærer et Kompromis: man skal nemlig udføre Handlingen, men uden at tage Hensyn til sin Lyst og uden at forbinde nogen Atraa dermed, men blot fordi det er en Pligt (in casu skal Arjuna i sin Egenskab af Kriger slaa saa mange ihjel som muligt uden Persons Anseelse, selv om han ikke holder af det, ligegyldigt hvem han slaar ihjel, og om han vinder eller taber); i Virkeligheden skal man kun bryde sig om ,Be- frielsen" : Handlingen skal udføres som et Offer til ,den højeste Gud", ikke af egoistiske Grunde; saa binder den en ikke til Tilværelsen. Her gaar den ovenfor fremsatte Forklaring (at denne Anskuelse var en Konsekvens af forandrede Interesser) øjensynlig ikke længere; thi det vilde i saa Fald være en eklatant Selvmodsigelse, at man skulde udføre Handlinger uden at have Lyst til dem og uden at have noget Formaal med dem, kort sagt netop uden at have Interesse for dem. Forklaringen ligger (hvad der allerede er antydet i, at Ger- 1 Der lægges megen Vægt paa, at Råma dræbte en Cidra, som spægede sig; men Spægelser hørte jo netop til det gamle System, og dettes 3 Livsstadier tilskrives udtrykkelig de ,tvebaarne". 9 40 S. SØRENSEN. ningerne skulde gøres som et Offer til den højeste Gud) deri, at mens Brahmanismen, som ovenfor sagt, er en rationalistisk Spekulation med et Minimum af positiv Religion i Baggrunden, beror Krshnadyrkelsen og de andre nyere indiske Religions- former paa Antagelsen af en personlig Gud (som i Teologien identificeres med ,det absolutte"), og han kan naturligvis supplere Menneskenes kortsynede Viden med sin Alvidenhed, og den antydede Selvmodsigelse kan antages paa hans Auto- ritet!. Man kan altsaa ikke beraabe sig paa Bhagavadgitaå for Kompromis'ets Oprindelighed. Forsøger man at gøre sig Rede for Udviklingen i de store Træk, vil man kun kunne komme igennem med Evolutions- teorien med en karakteristisk Modifikation. Det viser sig nemlig, at paa ethvert Trin det ny Stadium ikke kan være udviklet direkte af det foregaaende, men netop karakteriseres ved noget nyt, som er væsentlig uensartet, med det gamle. Allerede i Rg-Veda have de to Kultusformer, som leve frede- ligt ved Siden af hinanden i samme Bevidsthed, nemlig Ofret og Gudepaakaldelsen, øjensynlig ikke samme Oprindelse; Ofret nøjes nemlig ingenlunde med at være en anden Form for Gudepaakaldelsen eller et Supplement til denne; det optræder i Virkeligheden saaledes, at enten maatte det eller Gudepaa- kaldelsen være overflødig, og Enden paa det blev, at det sidste paa det allernærmeste blev Tilfældet paa de ældste Stadier; dog synes Modsætningen ikke at være kommen til 1 Man kan se de største Religionsforskere paa en mistænkelig Maade sidestille Buddhismen med Krshna-Religionen etc. Jeg kan ikke blot ingen Lighed se, men maa bestemt benægte, at der er noget som helst Slægtskab imellem dem: Buddha forkaster paa ægte brahmanistisk Vis alt positivt religiøst og mener, at hans System er Frugten af ren konsekvent forudsætningsløs Tænkning (som rigtignok er gaaet op for ham ved In- tuition), og er Atheist, det stik modsatte af Krshnaismen etc. Ogsaa hvad deres Personligheder angaar, staar den sympatetiske, menneskekærlige og retsindige Buddha i den grelleste Modsætning til Krshna, som bl.a. mil- dest talt var en Rævepels, fuld af Sophismer og Forlokkelser til ondt, med noget ligefrem djævelsk ved sig. 10 Et Stykke indisk Religionshistorie. WI klar Bevidsthed; ialtfald haves ingen positive Vidnesbyrd, som bevise noget, paa dette Trin. Heller ikke den ,passive" Re- ligion kan være direkte udviklet af den ,aktive"; det forbyder allerede Sjælevandringslæren at antage; for denne er der intet Tilknytningspunkt i den gamle Religion, og dog optræder den paa den anden Side saaledes og med en saadan Auto- ritet, at det bliver nødvendigt at antage, at den har eksisteret i Forvejen ved Siden af den gamle Religion, maaske nærmest som Almuetro eller i det private Religionsmageri — i saa- danne Skikkelser træffes formodentlig Sjælevandringstanker overalt paa Jorden — uden at kunne komme ind i Litte- raturen og blive opbevaret, før den optoges af Folk med til- strækkelig Energi og Autoritet til at skaffe den almindelig Anerkendelse. Den ,passive" Religion skal da ogsaa væ- sentlig skyldes andre Kredse end den ,aktive". Det stærkt fremtrædende theistiske Element i Krshnaismen og de andre nyere indiske Religionsformer kan øjensynlig hverken afledes af den ,aktive" eller den ,passive" Religion, men er noget ganske nyt og fra disse væsensforskelligt, formodentlig ligefrem positive Folkereligioner, som Teologien i de højere Stænder har bemægtiget sig og stræbt at indordne under den egent- lige Brahmanisme og undertiden saa at sige stiltiende fortrængt, som naar visse religiøse Samfund ikke behøve at høre til nogen ,Sekt" (bhakti; Vishnuisme, Civaisme etc., 9: positiv Religion), men kunne gøre det. Men naar det ny først er kommet ind i Litteraturen, begynder det for Alvor Kampen for Tilværelsen med det gamle, og det ny gaar paa det nærmeste altid af med Sejren: de Vediske Ofre ere fuldstændig forsvundne (hvad man nu har, som kunde kaldes Ofre, har intet med de Vediske at gøre), ,Tiggermunkene" (eller hvad der svarer dertil) florere allevegne og rekruteres i det væsentlige fra alle Kaster, mens Selvplageriet er indskrænket til forholdsvis mindre Kredse og id 49 S. SørENSEN. Et Stykke indisk Religionshistorie. nærmest kan betragtes som en Antikvitet og tillige en Anomali ; ,det højeste Væsen” er saa godt som allevegne en personlig Gud. Kort sagt: Udviklingen har ført til Fortrængelse af det gamle, ikke til nogen egentlig Evolution deraf. OVERSIGT OVER DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER. 1902. N?2 OM ILTENS FORHOLD TIL CELLEDELINGEN I HØNSEÆGGET AF K. A. HASSELBALCH en tidligere Afhandling! er meddelt 2 Respirationsforsøg I med Hønseæg i de første 5—6 Rugetimer, som viser en Aføift af Ilt paa ca. 0,5 Ccm. og en Afgift af Kvælstof paa cat PEGE Saa vidt man hidtil kender til det fælles Grundlag for Plånte- og Dyrefysiologi, er Iltoptagelse og Kulsyreafspaltning at forstaa som fundamentale Fænomener. At grønne Planter udnytter Sollysets Energi til at iværksætte den modsvarende Proces, og at en stor Gruppe af Organismer, Anaerobionter, formaar at undvære Ilten og udelukkende leve paa Bekostning af komplicerede kemiske Forbindelsers Overgang i simplere, indeholder ingen Modsigelse. Ogsaa den dyriske Organisme forskaffer sig utvivlsomt til Stadighed Energi paa denne anaero- biontiske Maade, og ogsaa i den foregaar der til Stadighed reduktive Processer Side om Side med de iltende. Nydannelse af Hæmoglobin, Fedtdannelse af Kulhydrater, Peptonets Om- dannelse til de forskellige Æggehvidestoffer, er synthetiske Processer, Reduktioner af simplere Forbindelser til mere kom- plicerede. En Reduktion af iltrige Forbindelser, der medfører 7 K. A. HAssELBALcH: Om Hønsefostrets respiratoriske Stofskifte. 1899. g. 45. i 1 AA K. A. HASSELBALCH. Frigørelse af Ilt, har vel hidtil i Dyrefysiologien været ukendt — naar bortses fra det saa omstridte dyriske - Chlorofyl — navnlig fordi den naturnødvendigt under de fleste Forhold er vanskelig at konstatere. — Der har derfor været al Anledning for mig til at eftergaa disse 2 Forsøg, specielt til at søge op- lyst, om denne Afspaltning af Ilt — større end det samtidige Forbrug — lod sig forklare ud fra gængse kemofysiske Syns- punkter, eller om det blev nødvendigt at antage en ,vitalf Produktion af fri Ilt. Nedenstaaende Forsøg vil godtgøre, at den sidste Forklaring er den eneste mulige. Om denne Ilt- produktion vedvarer under hele Fosterlivet eller længere endnu, og om den blot maskeres af det samtidige langt større Iltforbrug, faar indtil videre staa hen. Det er nu ikke alene Diskussionen af de talrige Respirations- teorier, som vilde finde et væsenligt Moment i en Iltproduktion, der indleder eller maaske stadig ledsager de modsvarende respiratoriske Processer, men der er et ofte konstateret For- hold ved forskellige Celledelinger, nemlig deres relative Uaf- hængighed af Ilt i Atmosfæren, som vilde opklares, hvis Celle- delinger, naar de overhovedet kommer i Stand, altid ledsagedes af Iltproduktion. For kun at nævne et, ganske vist det bedst belyste, Eksempel blandt mange, har Loc! i en fortrinlig Forsøgsrække fastslaaet, at Fundulusæg, hvoraf endog al ud- pumpelig Ilt er fjærnet, deler sig og voxer normalt i 12—15 Timer i iltfri Atmosfære. Hos Æggene af flere andre Havdyr fandt LocB ikke saa stor Uafhængighed af Iltens Tilstedeværelse, i det i alt Fald Ilten i Ægindholdet ikke turde fjærnes, hvis Æggene skulde udvikle sig normalt. For Iltproduktionen i Hønseægget er imidlertid den normale Celledeling en Forud- sætning, og den er derfor kun fastslaaet under normale For- 1 J. LoeB: Untersuch. tiber die physiol. Wirkungen des Sauerstoffmangels. Pfliigers Arch. Bd. 62, p. 249. — Se iøvrigt angaaende dette Spørgsmaals Litteratur: E. Goprewski JuN.: Die Einwirk. des Sauerstoffes auf die Entw. von Rana temporaria etc. Arch. fir Entwickelungsmechanik der Organis- men XI, 1901, p. 585. 2 Om Iltens Forhold til Celledelingen i Hønseægget. 45 søgsbetingelser. Derefter søges der i nærværende Afhandling en Forklaring for Fænomenet i en af to Muligheder: enten Tilstedeværelsen af iltrige Forbindelser i Ægindholdet, som ved 38? afgiver Ilt af fysikalske Grunde, eller en aktiv Pro- duktion fra de levende Cellers Side. Til alle Respirationsforsøgene med hele Æg har jeg be- nyttet det i min ovennævnte Afhandling beskrevne Apparat, hvis Volumen blev indskrænket til ca. 180 Ccm.; i Ventilkolben var 5 Ccm. destilleret Vand; en Række Kontrolforsøg viste mig, at det var heldigst at lade Luftningen være standset 5 Minutter, før Begyndelses- og Slutningsprøven toges, formo- dentlig fordi den svage Temperaturforhøjelse i Pumpeapparatet ved Strømmens Gennemgang derved udlignedes. Med den saaledes efterhaanden forbedrede Metode udførtes endelig 4 Kontrolforsøg, der gav Fejl paa 0, ——0,02, — 0,05 og 0 Ccm. Ilt. Jeg regner derfor med en Fejlgrænse paa + 0,05 Gem. Ilt. Ved Forsøgene med hele og sønderdelte Blommer har jeg udeladt Ægbeholderen — hvorved Apparatets Volumen blev formindsket til ca. 100 Ccm., og Fejlen derfor ogsaa blev mindre — og anbragt Blommen i selve Ventilkolben, omgiven af eller suspenderet i ca. 35 Ccm. af den Vædske, hvis Indflydelse påa Celledelingen og paa de respiratoriske Processer jeg vilde undersøge. Paa Grund af de Stød i Vædsken, som fremkom, i det Luften dreves igennem dens Overflade, opstod der syn- ligt stærke Strømninger i den, og der tør derfor antages at have været gode Betingelser for Udvekslingen af Luftarter mellem Vædsken og den ovenstaaende Luft. Da Forsøgsmetoden iøvrigt i Enkeltheder er beskreven andetsteds, skal her kun anføres, at der under Forsøget var samme Lufttryk i Apparatet, som det fandtes udenfor, og at der hengik 1 Time, inden Begyndelsesprøven toges; i denne Tid blandedes Luften i Apparatet, medens dette stod paa 3 46 K. A. HASSELBALCH. Vandbadet, saa at en fuldstændig Udjævning af Temperaturer i alle Apparatets Dele tør forudsættes. Luftanalyserne er udførte ved Hjælp af Pettersons Apparat med pyrogallussurt Kali (10 Gr. Pyrogallol, 100 Gr. Kalihydrat, 55 Gr. Vand)! i Iltabsorptionspipetten. Respirationsforsøg med hele, befrugtede Æg.” Forsøg 1. Forsøg 2. Tp 055: 1938950 bH05558 0, + 0,44 Ccm. 0, + 0,24 Gcm. N, + 0,36 — INS +0,78 — CO, —0,09 — CO ' 2015 "== Efter Forsøget normal Udvikling af I Thermostat Udvikling indtil Ægget i Thermostat ved 382. Cahslee Forsøg 3. Forsøg 4. Tp. 38%. h. 0—5. FprAb' Ab 25] 0, + 0,40 Ccm. (OB + 0,34 Ccm. IN + 1,40. — N, +-1,22 — CO, —+0,065 — i CO, —+—017 — Normal Udvikling. Normal Udvikling ved 38. Forsøg 5. Forsøg 6. Tp 38 RD 2=-5: Tp. 38%. hh. 2—5. Or — 0,25 Ccm. O, — 0,21 Ccm. NE +021 — N, — 0,66 — CO, —+0,24 — CO, —+—0,03 — Udvikling indtil ca. h. 12. Normal Udvikling. Ved disse 6 Forsøg er Iltafgiften i de første Rugetimer fastslaaet. Det ses, at den findes lige saa vel mellem h.2 og 5 som mellem h. 0 og 5. Mellem h. 0 og 2 faas der derimod kun et ringe positivt Udslag, og ved Forsøg mellem h.4 og 8,5 endog et ringe negativt Udslag. Allerede da er altsaa Iltfor- bruget saa stort, at det dækker Produktionen. 1 HALDANE: Journ. of Physiology XXII, 6, 1898. 2 Udrugningens Begyndelse sættes til 1 Time efter Æggets Anbringelse ved 38%. h. 0—5 betyder da Tiden fra dette Tidspunkt til Udgangen af bte Udrugningstime. + betyder: produceret og ——: optaget. Luftarterne er angivne i Rumfang ved 09 og 760mm, 4 Om Iltens Forhold til Celledelingen i Hønseægget. 47 Forsøg 7. Forsøg 8. Tp. 38%. h. 0—2. Tp. 38%. h. 4—8,5. 0, — 0,04 Ccm. 0, —— 0,04 Ccm. wø +0,37 — N: + 0,10 — CO, +—014 — CO, + 0,04 — Normal Udvikling. Normal Udvikling. Samtidig med Ilten afspaltes der Kvælstof eller dog en Luftart, som hverken absorberes af pyrogallussurt Kali eller af Natronhydrat. Denne Luftart er i et enkelt Forsøg (6) af een eller anden Grund afgaaet i saa rigeligt Maal før Iste Prøvetagning, at der atter er optaget en ikke ringe Mængde før Zden. Dette Kvælstoffets Forhold i det respiratoriske Stof- skifte, der som bekendt ikke er uden Analogier, savner endnu sin Forklaring. Det fremgaar af flere senere Forsøg, at ogsaa Kulsyren paa lignende Maade kan vandre ud af og ind i Ægget, maaske som Følge af vekslende Syregrader af Ægindholdet. Skønt Forsøg 7 kunde tyde paa, at Iltproduktionen er en Proces, der først kommer i Gang, efter at Ægget i nogle Timer har været opvarmet til 38”, har jeg dog anstillet Respi- rationsforsøg med Æg ved lavere Temperaturer. Forsøg 9. Forsøg 10. Tp. 14%. Forsøgstid 46h. Tp. 30%. Forsøgstid 6,5) 0, + 0,05 Ccm. Ø —- 0,09 Ccm. NE + 0,46 — ave + 0,03 — CO, —+1,19 — CO, + 0,07 — Ved 38? normal Udvikling. Ved 38? normal Udvikling. Forsøg 11. Tp. 30%. Forsøgstid 21b. 0, — 0,06. Ccm. NG + 0,61 — CO, 024 — Ved 38? normal Udvikling. Det ses, at i de meget langvarige Forsøg 9 og 11 er der afgivet en ringe Mængde Ilt, hvilket, som det senere skal vises, næppe beror paa nogen aktiv Produktion, men sandsynligvis D.K.D. VID. SELSK. OVERS. 1902, D 4 48 K. Å. HASSELBALCH. er et simpelt fysisk Fænomen. Muligt er det, at denne Afgift af smaa Mængder Ilt og ret betydelige Mængder Kvælstof ved lavere Temperaturer indeholder Forklaringen af, at Ægget ved flere Maaneders Henliggen i almindelig Temperatur mister sin Udviklingsmulighed. Paa Basis af disse Forsøg tør det natur- ligvis ikke benægtes, at der i Æggets Hviletilstand finder et svagt respiratorisk Stofskifte Sted med en Iltoptagelse, der er ringere end Iltafgiften; men at slutte sig dertil af den fundne Kulsyreudskilning, som det såa ofte før er sket, vilde være fejlagtigt; saa vel Skallen som Ægindholdet er overmaade kul- syrerige og vil alene af den Grund afgive Kulsyre til hvilende og navnlig til strømmende atmosfærisk Luft. Det var mig bekendt, at befrugtede Æg, hvori Udviklingen selv paa et meget tidligt Tidspunkt (Slutningen af iste Dag) er standset, under et Respirationsforsøg ved 38” optager smaa Mængder af Ilt. Dette Fænomen, som var den oprindelige Grund til, at jeg i den her omhandlede Iltproduktion saa en vital Proces, gentager sig paa en iøjnefaldende Maade i det følgende Forsøg. Sandsynligvis er Ægget her dræbt ved Over- flytningen fra Rugethermostaten til Vandbadet, hvis Temperatur kun var 309, og efter Analogi med de i min citerede Afhand- ling anførte Forsøg tør da det fundne Iltforbrug henføres til det døde Æg. Forsøg 12. Befrugtet Æg i 1% før Forsøget ved 38?. Tp. 30? Forsøgstid 22,5h, OW; 2 GEM: W2 021 — GO: — 1:78 RE Ved 389 ingen Udvikling. Det viser sig at være paafaldende vanskeligt ved "en hen- sigtsmæssig Behandling af det hele Æg at ,dræbe" Kimskiven, >: hindre dens Udvikling. Hverken voldsomme Rystelser eller abnormt høje Temperaturer førte sikkert til dette Maal. For- 6 Om Iltens Forhold til Gelledelingen i Hønseægget. 49 søg 4 er anstillet ved 45? i den Hensigt at hindre Æggets Udvikling og iagttage den deraf flydende Forskel i Respirations- resultaterne; men, som det ses, overlevede Ægget Forsøget og udviklede sig siden normalt ved 38, Respirationsforseg med hele, ubefrugtede Æg. Til nærmere Belysning af den Rolle, som den afspaltede Ilt spiller i Udviklingens Økonomi, anstilledes derpaa nogle Forsøg med ubefrugtede Æg. Paa Forhaand lod det sig ikke formode, hvilket Udfald saadanne Forsøg vilde have med Hensyn til Ilten; thi ogsaa i de ubefrugtede Æg finder der som bekendt en — rudimentær — Blommekløvning Sted. Er Iltafspaltningen en Proces, der staar i Forhold til Celledelingens Energi og Udstrækning, skulde man tro, at ubefrugtede Æg kun maatte producere meget lidt Ilt i de første Rugetimer. Men er den begrundet i Tilstedeværelsen af Forbindelser, der som Oxyhæmoglobinet indeholder Ilten i løs Binding, og som afgiver Ilt ved Opvarmning til 382; eller er den en fermentativ Proces, der indledes selv ved minimale Mængder af et Ferment, som produceres ved Celledelingen — maa ogsaa det ubefrugtede Æg afgive Ilt i de første Rugetimer, muligvis i samme Ud- strækning som det befrugtede. Dette sidste viser sig nu at være Tilfældet. Forsøg 13. Forsøg 14. Tp. 38%... h. 0—5.5 Tp. 389, h. 0—4. O; — 0,85 Ccm. oE +- 0,39 Ccm. N, 1,47 — NE + 0,88. — CO, —0,7834 — CO, == 0,02 —- Forsøg 15. Forsøg 16. Tp. 382. h. 0—4,5 0, +.0,61 Ccm. INS i-937 — CO, —+0,37 — Tp. 389. h. 0—4. 0, —- 0,35 Ccm. N, + 1,06 — (LO bar 9 rn genre 50 K. A. HASSELBALCH. At dømme efter disse Forsøg ser det endda ud, som om Iltproduktionen snarest er noget større end for befrugtede Æg. Om dette kan forklares ved, at der af det ubefrugtede Ægs ganske faa Celler kun bruges meget lidt af den producerede Ilt, faar staa hen. Skønt et enkelt Æg fra den Besætning, der leverede Mate- rialet til Forsøgene 13—15, ved Rugning viste sig ubefrugtet, opstod der senere Tvivl om, hvor vidt Æggene alle var ube- frugtede, idet en Kylling, som havde færdedes blandt de ældre Høns, en Maanedstid senere viste sig at være en Hane. Med et ganske sikkert ubefrugtet Æg fra en anden Besætning an- stilledes derfor Forsøg 16, der giver samme Resultat. Udpumpning af Ægindhold. Ud fra den Formodning, at den fundne Iltafgift lod sig forklare ved Tilstedeværelsen af iltrige Forbindelser i Ægind- holdet, som ved Opvarmning afspaltede Ilt, foretoges derefter nedenstaaende Udpumpninger, dels af urugede, dels af inkube- rede befrugtede og ubefrugtede Æg. Om end den frigjorte ilt meget hurtig afgaves til Atmosfæren — som Respirations- forsøgene viser det — var det jo vel tænkeligt, at Hastigheden ikke var større, end at inkuberede Æg kunde indeholde merc udpumpelig Ilt end urugede. Ægget blev knækket under Kviksølv, og Ægindholdet bragtes straks over i Luftpumpens Recipient, hvori fandtes 50 Gem. luftfrit destilleret Vand eller i nogle Tilfælde, for at hindre Bakterievækst i de ca. 2 Timer, Udpumpningen varede, 1 pCt. Fluornatriumopløsning. Resultaterne af Udpumpningen viste sig at være ganske de samme, om Ægindholdet blev rystet med Vand eller Fluornatrium. Kun i de længere varende Forsøg er derfor anvendt dette Antisepticum. Om Iltens Forhold til Celledelingen i Hønseægget. od Uruget befrugtet Æg, 45 Ccm. udpumpet. Tp. 152. I 45 Ccm. Æg. I 45 Ccm. Vand … I 400 Ccm. Æg. ved? CO: 17,42-C cm. (GE 0,41 — 0,33 Ccm. 0,91 Ccm. N, 1,04 — 0,64 — 81. 0, N, 0,39 0,52 Der findes altsaa i det urugede Ægindhold en meget an- selig Mængde udpumpelig Kulsyre, men hvad der navnlig har Interesse, Ægget afgiver 0,08 Ccm. mere Ilt og 0,40 Ccm. mere Kvælstof til det lufttomme Rum, end der i lige saa meget Vand kunde være simpelt absorberet; at det ikke drejer sig om en fysisk Absorption af Luftarterne i Ægindholdets Vand, fremgaar ogsaa af Forskellen mellem Størrelserne 0,39 og 0,52, som angiver, at der i Ægindholdet findes mere Kvælstof i Forhold til Ilt, end i Vand. I alle de senere anførte Udpump- ninger gentager dette sig; Proportionen KE er altid mindre end 0,52. É: Befrugtet Æg, ruget 37, I 40 Ccm. Æg. I 40 Ccm. Vand I 100 Ccm. Æg. ved 139, CO, 13,89 Ccm. 0, 0,323 — 0,293 Ccm. 0,81 Ccm. IN: 0,645 — 0,566. — 1,61 — 0, OVE 0,30 Jeg har valgt her at sammenholde de fundne Ilt- og Kvæl- stofmængder med de ved 15”? absorberede Luftmængder i Vand, fordi det er umuligt at vide noget om den Hastighed, hvormed den i Ægget simpelt absorberede Luft ved Opvarmning afgaar. Selv med denne Beregning viser Ægget sig altsaa at inde- holde 0,03 Ccm. mere Ilt, end en simpel Absorption vilde tillade. 9 592 K. AÅ. HASSELBALCH. Befrugtet Æg, ruget 67, I 30 Gem. Æg. I 30 Gem. Vand I 100 Ccm. Æg. ved 389. COØZ 16,94 Ccm. 0, 0,217 — 0.151 Ccm. 0,72 Gcm. NE 0,590 — 0,289 — 1,97 — 0, N, 0,37 Respirationsforsøgene viser, at i de første 5 Rugetimer af- gives der ca. 0,3 Gcm. Ilt. Skulde dette forklares ved, at en iltrig Forbindelse, som altsaa virkelig findes i Ægget, ved Op- varmning til 38” afgiver Ilt, maa man aabenbart sammenholde Luftmængderne i det 6" rugede Æg med de ved 38? i Vand absorberede. Der viser sig altsaa her et Overskud af Ilt paa 0,07 Ccm.,. næsten lige saa stort som i det urugede Æg. Her- med er det givet, at Iltproduktionen i de første Rugetimer ikke alene kan skyldes Afspaltning af Ilt fra de iltrige Forbin- delser i Ægget. Befrugtet Æg, ruget 1924, I 35 Cem. Æg. I 35 Gem. Vand I 100 Ccm. Æg. ved 38, CO3 6,70 Ccm. 0, 0,241: — - 10,176:Gcm. 0,69 Ccm. N, 0,509 — 0,337 -— 1,45. — 0, N, 0,47 Befrugtet Æg, ruget 467, I 30 Ccm. Æg. I 30 Gem. Vand 1 100 Ccm. Æg. ved 389. CO, 7,13 Ccm. 0, 0,232 — 0,151 Ccm. 0,77 Ccm. N,; 0,520 — 0.289 — 1,73 — if N, 0,45 Atter i det 127 rugede Æg findes et Overskud af Ilt paa 0,07 Ccm., ligesom ogsaa i det 46" rugede, skønt Respirations- forsøg paa disse Tidspunkter af Udrugningen vilde have vist Iltforbrug. 10 Om Iltens Forhold til Celledelingen i Hønseægget. 53 Befrugtet Æg, ruget 52%, I 35 Gem. Æg. EF 35 Ccm. Vand I 100 Ccm.…Æg. ved 389, CO: 6,20 (cm. O: 0.181 — 0,176 Ccm. 0,52 Ccm. NE 0,423 — 0,337 — 1,21 — O, N. 0,43 Først i det 52% rugede Æg findes der en saa ringe Mængde udpumpelig Ilt, at det kunde stemme med en fysisk Absorp- tion. Om dette hænger sammen med, at Hæmoglobindannelsen i Ægget begynder omtrent ved dette Tidspunkt, eller om det voksende Fosters Iltforbrug nu ogsaa implicerer den i Æg- indholdet magasinerede Ilt, kan vanskelig afgøres. Ubefrugtet Æg, ruget 4P, Udpumpning straks efter Forsøg 14. I 30 Gcm. Æg. I 30 Ccm. Vand I 100 Ccm. Æg. ved 389. CO, 10,94 Ccm. O, 0,234 — 0,151 Ccm. 0,78 Ccm. Nz 0,505. — 0,289 — 1,68. — 0, N. 0,46 Ubefrugtet Æg, ruget 4,57, Udpumpning straks efter Forsøg 15. I 40 Ccm. Æg. I 40 Ccm. Vand I 100 Ccm. Æg. ved 389, (O, 12192: Cen o: 0,298 — 0,201 Ccm. 0,75 Ccm. N, 0,649 — 0,386 — 1,8 — 0, N, 0,46 Ovenstaaende 2 ubefrugtede Æg, som i de forudgaaende Respirationsforsøg har afgivet henholdsvis 0,39 og 0,61 Ccm. Ilt, indeholder altsaa efter Forsøget ikke mindre udpumpelig Ilt end det urugede Æg. 1i 5Å K. A. HASSELBALCH. Hvis man betragter de af 100 Ccm. Ægindhold udpumpede Luftmængder i de her meddelte Talrækker, vil det ses, at der findes fra Udrugningens Begyndelse indtil h. 46 et jævnt, men ganske svagt Fald, altfor ringe til at forklare den fundne Ilt- produktion. Nu var det imidlertid muligt, at den paa Grund af Op- varmningen frigjorte Ilt straks blev afgivet til Atmosfæren og derfor ikke kunde konstateres ved Udpumpning af det i Rugethermostaten anbragte hele Æg. For at undersøge denne Mulighed blev Indholdet af et befrugtet Æg ruget 3 i Glas- recipient over Kviksølv og derefter udpumpet. Resultatet er for Iltens og Kvælstoffets Vedkommende ganske som i oven- staaende Forsøg. Befrugtet Æg, knækket koldt under Kviksølv, ved 38? i 37, I 37 Ccm. Æg. I 100 Ccm. Æg. CO, 19,56 Ccm. oz 0,277 — 0,75 Ccm. INS 0,708 — 1,91 — o; 0 N, 39 En Opvarmning til 38? af Ægindholdet medfører altsaa ikke i sig selv en Forøgelse af den udpumpelige Iltmængde. Heller ikke i følgende Forsøg, hvor det befrugtede Æg er indelukket i en tætsluttende Kautschukhætte og ruget under Olje, lader der sig efter denne Behandling udpumpe mere Ilt af Ægindholdet end af det urugede Æg. Befrugtet Æg, ruget 4,5'k i Kautschuk under Olje. I 47 Ccm. Æg. I 100 Ccm. Æg. CO, 31,17 Ccm. (OVE 0,312 — 0,66 Ccm. N, 0,791 — 1,68 — 0, INE 0,39 Endnu findes den Mulighed for en Forklaring af Iltproduk- tionen, som ikke med Nødvendighed indfører Begrebet Vita- 12 Om Iltens Forhold til Celledelingen i Hønseægget. 5 øm litet, at den stadig afspaltede Ilt stadig maa bortføres, for at ny Ilt kan blive løst bundet og udpumpelig, og at dette kun finder Sted ved 38%. I den lufttomme Recipient er Tempera- turen under Udpumpningen jo meget lavere. Befrugtet uruget Ægindhold i 50 Ccem. 1 pCt. NaFl/l. Udpumpning næsten til Lufttomhed. CO, 8,46 Ccm. OS 0,299 — N., 0,588 — Recipienten paa Vandbad ved 38? i 15 Min. Udpumpning til Tomhed. CO, 6,50 Ccm. Ø: 0,023 — N, 0,046 — Sum. I 35 Ccm. Æg. I 100 Ccm. Æg. (02 0,322 Ccm. 0,92 Ccm. N, 0,684 — 1,81 — Medens altsaa en Opvarmning af det næsten til Lufttomhed udpumpede Ægindhold til 38? i 15' medfører en betydelig Afspaltning af Kulsyre, er der ikke sket nogen Forøgelse af [lt- og Kvælstofmængderne. De iltrige Forbindelser i Ægindholdet viser sig ved nærmere Undersøgelse at høre hjemme ikke i Hviden, der rimelig- vis kun indeholder Luftarterne simpelt absorberede, men i Blommen. 2 befrugtede urugede Blommer. Tp. 109, I 30 Ccm. Blomme. I 30 Ccm. Vand I 100 Ccm. Blomme. i ved 10. CO: 1,02 Ccm. 0, 0,452 — 0,245 Ccm. 1,531 Ccm. AG 1,123 — 0,464 — 3,74. — (ØM » N. 0,40 56 K. A. HASSELBALCH. 1 ubefrugtet uruget Blomme. Tp. 109 I 12 Ccm. Blomme. I 12 Ccm. Vand I 100 Ccm. Blomme. ved 109. CO, 0,158 Ccm, O, 0170, "— 0,098 Ccm. 1,42 Ccm. NNE 0,344 — 0,186 — 2,87 — 0; ; N, 0,49 2 urugede Hvider. Tips 728040 Ccm. Hvide: 40 Gem Vand ved 72. CO: 2,94 Ccm. 0, Ojsprs 0,351 Ccm. INS 0,7027 — 0,654 — 0, —— ),49 N, 0,49 2 ubefrugtede Æg, ruget 27, I 30 Ce. Blomme. I 30 Ge. Hvide. I 30 Cc. Vand I 100 Cc. Blomme: ved 159, CO, 1,01 Ccm. 6,11 Ccm. ; OS 0,568 — 0,248 — 0,220 Ccm. 1,89 Ccm. N; 1,412 — 0,530 — 0,424 — (CSE — 0, N, 0,40 0,47 I Blommen findes altsaa dobbelt saa megen Ilt, som det kan forenes med en simpel Absorption alene. Overskuddet af Ilt beløber sig i 3 af de refererede Udpumpninger for en enkelt Blomme til 0,10, 0,07 og 0,17 Gem. Det er sandsynligt, at dette Overskud leverer den simple fysikalske Forklaring af den ringe Iltafgift i Respirationsforsøgene ved lavere Tempe- raturer. Den mange Gange større Iltproduktion ved Ruge- temperatur kan langtfra dækkes af dette Overskud, der jo faktisk holder sig ret uforandret i Ægindholdet gennem de første 2 Døgns Rugning. Hvis Forholdet -derimod er det, at der ved Celledelingen afsondres Stoffer, Fermenter, som frigøre Ilt af Forbindelser i Blommemassen, kunde det tænkes, at man i nedenstaaende 14 Om Iltens Forhold til Gelledelingen i Hønseægget. 57 Forsøg, hvor en i 4" inkuberet Æggeblomme sættes til en udpumpet uruget, ved den sidste Udpumpning vilde finde en adskilligt større Iltmængde end ved den første. Dette er nu ikke Tilfældet i det anførte Forsøg, som viser en ganske over- raskende Overensstemmelse i Udpumpningsresultaterne af 2 saa forskelligt behandlede Blommer; men ganske vist er Be- tingelserne for Fermentvirkning i Forsøget saa abnorme, at det ikke afgørende modbeviser den fremsatte Hypothese. Befrugtet uruget Blomme udpumpet ; i Recipienten 40 Gcm. 0,59 pCt. NaFl. I 11 Ccm. Blomme. CO: 0,224 (cm. Q: (Os N. 0,248 — Recipienten lufttom paa Vandbad ved 38? i 77, GO: 0,022 Ccm. O5 0,004 — N, 0,019 — Tilsat en 4k ruget befrugtet Ægblomme. Recipienten uden Udpumpning paa Vandbad ved 38? i 157, I 10 Ccm. Blomme. €O3 0,231 Ccm. O, 0,107 — N» 0,301 — Luftkammeranalyser. Flere tidligere Undersøgere"! har fundet en paafaldende høj Iltprocent i Luftkammeret af saavel befrugtede som ubefrugtede inkuberede Æg. Hvis dette Fund kunde bekræftes, kunde det forstaas saaledes, at den i de første Rugetimer producerede Ilt lettere diffunderede gennem den indre Lamel af Skalhinden ind i Luftkammeret end gennem Skalhinde og Skal ud i Atmosfæren, 1 Cfr. W. PREYyer: Physiologie des Embryo. pg. 120. 15 58 K. Å. HASSELBALCH. og at Resultaterne af mine Respirationsforsøg i de første Rugetimer maatte tilskrives den gradvise Udjævning af Partial- tryk mellem Ægkammerluften og Atmosfæren. For at imidler- tid Kammerluftens Iltprocent skulde stige over Atmosfærens, maatte Ægget afgive Luft med højere Iltprocent end 20,96. I de 5 af de 6 Respirationsforsøg med hefrugtede og i de 3 af de 4 med ubefrugtede Æg viser denne Iltprocent sig virkelig at være adskilligt højere. I et nylagt Æg er Volumen af Luftkammeret som Regel mindre end 0,5 Gem. Jo højere Omgivelsernes Temperatur er, jo hurtigere tiltager Kammeret i Størrelse, selv om Ægget anbringes i dampmættet Atmosfære. For at faa tilstrækkelig store Luftmængder at analysere, har jeg derfor som Regel anbragt Æggene i nogle Døgn før Luftkammeranalysen i Thermostat ved 25? ved Siden af Vand. Befrugtede Ægs Udviklingsdygtighed. hæmmes ikke ved denne Procedure. Luften opsamledes til Analyse paa følgende Maade: den stumpe Skalpol blev med Saks ringformig afklippet, Skalstykket med Luft- kammeret opad blev anbragt under destilleret Vand, og Skal- hinden punkteret med en med udkogt Vand fyldt Kanyle af en lille Pravaz' Sprøjte, hvorpaa Luften forsigtig blev aspireret og hurtig bragt op over Kviksølv. Totalluft. Iltprocent. 2 befrugtede Æg i 5 Døgn ved 259 1,405 Gcm. 21,35 2 — — - 5 — — 239, 1 Døgn ved 38? 1,407 — 21,58 1 — — - 2 — — 389 1,25 — 20,96 3 — — - 8 — — 259, 4h ved 389 1,437 — 21,57 4 — — -10 — — 239, 4h — 389 7,797 — 20,65 2 ubefrugtede — - 8 — — 2539, 4£5h— 389 1,302 — 20,74 w — — - 45h — 389 1,31 — 21,37 I 4 af de meddelte 7 Analyser findes der altsaa en ringe Forhøjelse af Kammerluftens Iltprocent. Paa den anden Side findes der i 2 Tilfælde, hvor Respirationsforsøg vilde have vist Iltproduktion, en Iltprocent, der er noget lavere end Atmosfærens. 16 Om Iltens Forhold til Celledelingen i Hønseægget. 59 Selv om der derfor til Stadighed ved lav Temperatur og navnlig i de første 5—6 Rugetimer afgaar Ilt fra Blommen, vil denne Ilt af forskellige Grunde ikke fremkalde nogen bety- delig eller konstant Forøgelse af Kammerluftens Iltprocent, som paa nogen Maade kan forsyne os med klarere Fore- stillinger om Iltproduktionens Natur. Respirationsforsøg med Blommer. De i denne Henseende frugthareste Forsøg er anstillede med hele, befrugtede Blommer, som anbragtes i en steril Chlornatriumopløsning eller en antiseptisk Fluornatriumopløs- ning. Hensigten var den paa en simpel og sikker Maade at forvisse sig om, at Celledelingen kom i Gang i det ene Tilfælde og hindredes i det andet, saa at Aarsagsforholdet mellem denne Celledeling og Iltproduktionen tydelig blev lagt for Dagen. Ved indledende Forsøg viste det sig nu, at Blommens Udviklingsevne navnlig og i høj Grad var afhængig af ved- kommende Opløsnings osmotiske Tryk, dog med betydelige individuelle Variationer, medens det viste sig ret ligegyldigt for Cellernes- Liv, om det opløste Salt var Fluornatrium eller Chlornatrium. 2 Bestemmelser af Frysepunktdepressionen af Æggehvide gav ganske samme Resultat: — 0,48? C.; hertil svarer en Op- løsning af 0,82 pCt. NaC! eller 0,59 pCt. NaFl. I 0,82 pCt. NaC! udvikler nu Blommen sig regelmæssig indtil Slutningen af iste Dag, selv naar den henstaar uden aseptiske Forholdsregler i aabent Glas i Thermostaten. 3 Respirationsforsøg med befrugtede Blommer under saadanne Forhold gav da følgende Resultater: kr 60 K. A. HASSELBALCH. Forsøg 16. Forsøg 17. Befr. Blomme i 0,82 pCt. NaC/.. Befr. Blomme i 0,82 pCt. NaCl. Tp. 38”. h. 0—4,5. Tp:.382. >h. 0—6,25. 05 + 0,16 Ccm. Os — 0,13 Ccm. N, + 0,13 — ANG + 0,11 — CO, —0,06 — CO, —0,10 — Udvikling iste Døgn til Ende. Udviklingen næppe normalt fremskreden ved Udgangen af Iste Dag. Forsøg 18. Befrugtet Blomme i 0,82 pCt. NaCl. Tp. 389" 04. 0, —+0,20 Gcm. N, —0,34 — CO, 0 — Udpumpning af Blommen. I 18 Ccm. Blomme. I 18 Ccm. Vand I 100 Ccm. Blomme. DR 0,093 Ccm. USENE (DE (OD Tore pen 0,090 Ccm. 15. Com; N: 0,424 — 0,173. — 2,36 — 0 å É NE 0,47 Under saadanne nogenlunde normale Forhold foregaar der altsaa som i det hele Æg en Celledeling og en Iltproduktion, den sidste rigtignok ikke saa rigelig som i det hele Æg. At det drejer sig om en virkelig Produktion af Ilt, fremgaar af den Udpumpning af Ægindholdet, som er foretagen umiddelbart efter Forsøg 18. Den Blomme, der her har afgivet 0,20 Ccm. Ilt i Respirationsforsøget, indeholder bagefter ligesaa meget. Hvis man af Udpumpningerne pg. 55—56 beregner Indholdet af Ilt i 18 Ccm. uruget Blomme til 0,27 Ccm., fremgaar det heraf, at mindst 0,13 Ccm. Ilt maa være produceret. Om man herved bør tænke sig, at fast bunden Ilt i Blommen eller i de sig delende Celler gaar over til løst bunden og derfra til fri, eller man bør forestille sig Ilten opstaaet som Produkt af ukendte Syntheser under Celledelingen, kan foreløbig ikke afgøres. 18 Om Iltens Forhold til Celledelingen i Hønseægget. 61 Forsøg 19. Befrugtet Blomme i 0,59 pCt. NaFl. Tp. 389. h. 0—4,5. 0, —0,13 Ccm. NAR ven: CO, +0,13 — Kimpletten i Vækst. Udpumpning. I 12 Ccmm. Blomme. I 12 Ccm. Vand I 100 Ccm. Blomme. ved 389. CO, 0,108 Ccm. 0, O;i2gr — 0,060 Ccm. 1,08 Ccm. NE 0,282 — 0,116 — 935. — 0, N, 0,46 2 Kontrolblommer i 0,59 pCt. NaF! ved 38” udviklede sig, 1 som i 0,82 pCt. NaCl, 1 med rigelig Vakuoledannelse. I Forsøg 19 er Blommen anbragt i en med Hviden isoto- nisk Fluornatriumopløsning. Den udvikler sig og producerer 0,13 Gcm. Ilt. Af de 0,13 Cem. Ilt, som efter Forsøget kan udpumpes af Blommen, lader det sig — som ovenfor — beregne, at mindst 0,08 Gem. måa være produceret under Forsøget. I en 0,70 pCt. NaC!/-Opløsning udvikler Blommen i Forsøg 20 sig derimod ikke. Samtidig bruges 0,31 Cem. Ilt. Forsøg 20. Forsøg 21. Befr. Blomme i 0,7 pCt. NaC!. Befr. Blomme i 0,50 pCt. Na Fr". Tp. 389. h. 0—4,5. Tp. 38%. h. 0—35. OVE (51 Gem: … 0, — 0,34 Ccm. N, —+028 — N, +007 — CO, —0,02 — CO, .—+0,14 — Ingen Udvikling. Ingen Udvikling. I Forsøg 21 er Blommen atter anbragt i en hypotonisk Vædske, denne Gang Fluornatriumopløsning. Cellerne afgaar ved Døden, og der bruges 0,34 Ccm. Ilt. 19 62 K. A. HASSELBALCH. Da det sidste Forsøg gentages med en anden Blomme, viser det sig (Forsøg 22), at denne udvikler sig i en 0,50 pCt. NaFl-Opløsning og producerer endog usædvanlig megen Ilt. Ganske vist er Udviklingen pathologisk, og den relativt store Kvælstofoptagelse er rimeligvis ogsaa et Udtryk for et abnormt forløbende Stofskifte. Men Iltproduktionen er uvægerlig bunden til Cellernes Deling. Forsøg 22. Befrugtet Blomme i 0,50 pCt. NaFr/. Tp. 389. h. 0—4. 0, —+0,56 Ccm. N, —047 — CO, —+0,31 — Udvikling med rigelig Vakuoledannelse indtil ca. h. 12. Ogsaa overfor hypertoniske Fluornatriumopløsninger viser der sig individuelle Forskelligheder i Modstandsdygtigheden. Medens Blommen i Forsøg 23 udvikler sig og producerer It i en 1 pCt. NaF/-Opløsning, ses der ingen Udvikling i Kontrolblommen. I Forsøg 24 kommer der ingen Udvikling i Forsøg 23. Forsøg 24. Befr. Blomme i 1 pCt. NaF/. Befr. Blomme i 1 pCt. NaFl. Tp. 38%. h. 0—4. Tp 3805 0-4 0, —0,14 Ccm. 0, —+0,04 Gcm. N, —0,08 — N, —0,07 — CO, +014 — CO, —+0,19 — Udvikling til ca. h. 6—8. Ingen Udvikling. 1 Kontrolblomme viste ingen Udvikling i 1 pCt. NaFr!. 1 pCt. NaFl.; samtidig findes en Iltafgift, der vel er saa ringe at den ligger under Fejlgrænsen, men som dog rimeligvis er reel. Thi i Forsøg 25, som er en Gentagelse af 24, men med 2 Blommer, ses den dobbelte Iltafgift. 20 Om Iltens Forhold til GCelledelingen i Hønseægget. 63 Forsøg 25. 2 befrugtede Blommer i 1 pCt. NaFl. Tp. 389. h. 0—4,5. 0, —0,09 Ccm. N, —+017 — CO, + 0,44 SE Ingen Udvikling. Naar den døde Blomme saaledes i en 1 pCt. NaF/-Opløs- ning afgiver Iltmængder, der er fra 3 til 20 Gange mindre end dem, den levende Blomme under helt eller tilnærmelsesvis normale Forhold producerer, er dette sandsynligvis en rent fysikalsk Proces; ogsaa det hele Æg afgiver jo ved lave Tem- peraturer tilsvarende smaa Iltmængder, som rimeligst antages afspaltede fra Blommens iltrige Forbindelser. Denne Antagelse stemmer sammen med, at det befrugtede Æg, som de med- delte Udpumpningsresultater angiver, i Løbet af de 2 første Rugedage gradvist mister en Del af sin udpumpelige Ilt. Herhen hører et postmortelt Fænomen, der ikke hidtil er bleven iagttaget, men som iøvrigt ikke indgaaende skal af- handles her. Naar en Blomme har været død % længere Tid, f. Eks. et Døgn, viser den sig ved Udpumpning meget iltfattig, næsten iltfri, og meget kulsyrerig. I et Respirationsforsøg vil den da kunne optage Ilt og afgive Kulsyre. Dette Fænomen savner jo ikke Analogier andetsteds. Den /evende Blomme, befrugtet eller ubefrugtet, er iltrig og kulsyrefattig, den døde iltfattig og kulsyrerig. En ubefrugtet Blomme vil dø efter et Døgns Ophold ved 38. Ligesom det nu altsaa er sikkert fastslaaet, at det befrugtede Æg, naar det udvikler sig, i de første Rugetimer producerer ca. 0,5 Cem. Ilt, saaledes angiver Forsøgene 12, 20 og 21, at det undertiden dør under et tilsvarende Iltforbrug. Det vilde naturligvis frembyde megen Interesse at finde de dertil hørende Betingelser. Forsøg 20 og 21 gav mig Anledning til at prøve at ruge Blommen i en stærkt hypotonisk Vædske, 0,1 pCt. D.K. D. VID. SELSK. OVERS. 1902. PA! 5 64 K. A. HASSELBALCH. NaFl". Resultatet er et meget ringe Iltforbrug sammen med Blommens Død. Forsøg 26. Forsøg 27. Befr. Blomme i 0,1 pCt. NaF/. Befr. Blomme i 0,82 pCt. NaCl med Spor af CaCl.…. Tp: 3890-38: Tp. 382 10-5] 0, 003 "Ccm. 0, — 0,17 Ccm. N, —0,25" — N, 027 — CO,, +0,51 — CO, +08 — Ingen Udvikling. Ingen Udvikling. I Forsøg 27 har jeg til en med Hviden isotonisk NaC/!- Opløsning sat ?/20 Gem. af en 1 pCt. CaC/,-Opløsning. I denne — snarest hypertoniske — Vædske er Blommen død under et ret rigeligt I[tforbrug. Hermed er det givet, at hvilke end Betingelserne for den døde eller maaske rettere døende Blommes Iltforbrug er: det er muligt paa forskellige Maader at hindre den fysiologiske Iltproduktion sammen med Celledelingen, og muligt i nogle Tilfælde at fremkalde et Iltforbrug samtidig med, at CGelle- delingen hæmmes og standses. Betingelsen for den fysiologiske Iltproduktion i de første Rugetimer er Cellernes Liv og ingen andre Forhold, som jeg i alt Fald hidtil har kunnet faa Øje paa. Det er allerede nævnt, at ogsaa hele ubefrugtede Æg i de første Rugetimer producerer Ilt, og at denne Omstændighed påa ingen Maade taler imod, at Iltproduktionen er en vital Proces, men derimod med nogen Sandsynlighed angiver, at det maa dreje sig om en fermentativ Proces. For ubefrugtede Blommer i 0,82 pCt. NaC! har jeg ikke med Sikkerhed kunnet påavise nogen Iltproduktion i de første Rugetimer, men dette kan jo være begrundet i, at den sædvanlige rudimentære Celle- deling under disse åltid noget abnorme Forhold ikke kommer 7? En saadan Opløsning er kun svagt antiseptisk og blev derfor sterili- seret før Forsøget. 29 Om Iltens Forhold til Celledelingen i Hønseægget. 65 i Stand. En mikroskopisk Undersøgelse vilde kunne godtgøre, om denne Forklaring er rigtig. Forsøg 28. Forsøg 29. Ubefr. Bl. i 0,82 pCt. NaCl. Ubefr. Bl. i 0,82 pCt. NaCl. Tp 382 "bh 0—& Ep--3894; HX0—6: 0, —+0,06 Gcm. 0, —+0,06 Ccm. N, 0,010 — …» 20,16 — CO, —0,05. — CO, —+0,10 — Jeg antager det for rimeligst, at den i disse 2 Forsøg fundne ringe Iltafgift stammer fra Blommens ofte omtalte iltrige For- bindelser, da den i Størrelse ret nøje svarer til det Overskud af Ilt, der sædvanlig findes i den levende Blomme. Angaaende den Maade, hvorpaa de levende Celler iværk- sætter Iltproduktionen — om ved Afsondring af et Ferment eller ved et andet Udslag af de saa lidet kendte vitale Kræfter — kan foreløbig Intet vides. Kun fordi de meddelte Forsøg gav mig en Fornemmelse af, at Variationer af det osmotiske Tryk i Blommemassens Omgivelser kunde have nogen Betydning for Afgangen eller Tilgangen af Luftarter, anstillede jeg neden- staaende Respirationsforsøg med Blommemasse, som udrørtes i Fluornatriumopløsninger af forskellig Koncentration. Det tør vel under disse Forhold sikkert antages, at al Vitalitet i Kim- skivens Geller er udslukt, og at Forsøgsresultaterne er Udtryk for selve Blommemassens Forhold til den omgivende Atmo- sfære under de givne Betingelser. Forsøg 30. Forsøg 31. Udrørt Blomme i 1 pCt. F/Na. Udrørt Blomme i 1 pCt. F/Na. Tp. 159, Forsøgstid 5,5, Tp. 389, Forsøgstid 1,5P, 0, —+0,03 Cem. 0, —+0,05 Gem. N, +02 — N, —0,39 — CO, +02 — CO, +017 — Samme 22 senere. Tp. 38%. Forsøgstid 4R. 0, —+0,10 Ccm. N, —0,26 — 66 K. A. HASSELBALCH. Dette Forsøgsresultat turde være saaledes at forstaa, at Forøgelsen af den omgivende Vædskes osmotiske Tryk baade ved lavere og navnlig ved højere Temperaturer i og for sig begrunder en Iltafgift fra Blommemassen. Forsøg 32. Udrørt Blomme i 0,1 pCt. NaFy. Tp. 38%. Forsøgstid 4b. O: =- 0,08 Ccm. N, —0,08 — CO, +0,12 — Forsøg 33. Udrørt Blomme i 0,1 pCt. NaFl. Tp. 38%, Forsøgstid 6,25. 0, —0,50 Ccm. N, 0,23 — CO, +0,68 — 40 Gc. af Blandingen — deraf 12 Cc. Blommemasse — udpumpet. I 40 Ccm. Blanding. I 40 Ccm. Vand CO, 0,920 Ccm. O, 0,041 — 0,126 Ccm. N, 0,548 — 0,247 — Udrøres Blommen derimod med en meget hypotonisk Op- løsning, som i Forsøg 32 og 33, vil den. iltes, og den vil bemægtige sig såa megen Ilt fra Omgivelserne, at Vædskens Partialtryk af Ilt synker med 2 Tredjedele, saaledes som Ud- pumpningen efter Forsøg 33 viser det. Uden paa nogen Maade at anvendes til Jævnføring af osmotiske Kræfter med vitale", kan de nys refererede Forsøg bruges til at demonstrere, at der kan fremstilles kunstige For- hold, hvorunder Blommemassen — den friske Blommemasse — optager Ilt, andre, hvorunder den afgiver. 7 Hos Søpindsvineæg iagttog LoeB en betydelig Stigning af det osmo- tiske Tryk i Æggets Indre samtidig med Befrugtningen. — Pfliigers Arch. Bd. 55, p. 529. Om Iltens Forhold til Celledelingen i Hønseægget. 67 Hvor betydningsfuld den Proces, jeg her har skildret som fysiologisk ledsagende Celledelingen i Hønseægget, er, derom er det efter det foreliggende umuligt at have nogen begrundet Mening. Ilten kan enten være et Affaldsprodukt fra Syntheser, som .begrunde og betegne Celledelingen — i saa Fald kan Processen være af fundamental Natur, til en vis Grad side- ordnet Planternes Kulsyreassimilation, og ledsage alle Celle- delinger, sædvanlig kun overdækket af det samtidige Iltforbrug; eller Produktionen af Ilt i de første Rugetimer kan være et Bifænomen, Ilten et Biprodukt i fermentative Processer af af- gørende Betydning for Celledelingens Indledning —i saa Fald kan den komme til at spille en Rolle som en Slags biologisk Sikkerhedsforanstaltning med det ,Maal£ øjeblikkelig at skaffe de vaagnende Celler fri Ilt. Senere, til Dels paabegyndte, Undersøgelser paa andre Objekter vil forhaabentlig give Oplysning herom. bo om AM - MM BEES EEN , HE toast nad sid yo, pose sdeb KEE El ; NETTER TE SETT SERENE TSH DT ES ENESTE TET EELEA 3 flygt stor ie, her Fan ob dab 5Rg d Hasan on inkaerne sn ner st met ae fu UR VE lisnnilabell) first gi PULS frie, hd Bor 66 HL, ANNA En Mushu Jose ri ut site sundet 44 adel vd zarsinglee STEG STINN NA UTATIE is ÅR Ene tors ytre nog RENE SANTS RESTEN RENESTE SAT AES TEE TRT: ENTEN Ån ln kamlnt ATTESTER i Hatt for Jf tud | DIN re 5 BARE SPT NU FEEL EILGTEN ETA ULLA E utjele i (rt tale Hannen lAltetbara Ulllgd De Ab dar. JR Miltde in Bld] NE Holdt ENESTE ET Ng igy | Fk ta ilter) sim ERR 2 ilt bind FARERNE hfbisgudadt; sjal Hil rs i S FORT RYES TATE ANT liv 48k in å EL" i (Led ig 4 gfoså É " ør | UL uk sf +, Ø huld. gE i Er Fr LØ i A i th Aum cv å é i: F.CÅ Ø (ATT. u å BARS id IU sy et j Moe iel 0 rn ltr ne i i va Fyen See MRS Rd fred nu i ET SOL ; UESE i i i > U n i i (RE i SAS F Eu 7 OVERSIGT OVER DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER. 1902. N?3 QUELQUES REMARQUES SUR LES ,,LOURS" (TROMPES) DE BRONZE CONSERVES AU MUSÉE NATIONAL DE COPENHAGUE PAR K. KROMAN ”est un des trésors les plus précieux de notre Musée € National que ces ,lours", ou trompes, qui datent de Påge du bronze et ont par conséquent un passé de 3000 ans environ. Un certain nombre de ces instruments se trouvent encore utilisables, gråce å Vinfluence préservatrice de Veau des tourbiéres dont ils ont été tirés; nous pourrions méme nous avancer jusqu'å prétendre que plusieurs d'entre eux sont, å Pheure qwil est, essentiellement dans le méme état que lors- qwils quittérent, il y a 3000 ans, Patelier du fabricant. Le cas est unique. En dehors de ces lours, tout ce que nous possédons sur les instruments de musique de cette époque reculée se borne å des débris dont on ne saurait rien faire ou bien å des reproductions et å des descriptions imparfaites. Cependant si jai eu Vidée d'entreprendre une étude plus approfondie de ces bronzes vénérables, Vintérét qui m'y poussait n'était pas d”'ordre archéologique; c'est au point de vue de la science musicale et de I'acoustique que je voudrais les examiner. Pour qui veut étudier la production du son dans les tuyaux cylindriques, coniques et autres, employés comme trompettes, c'est-å-dire de maniére å produire le son D.K.D. VID. SELSK. OVERS. 1902. 1 6 70 K. KROMAN. au moyen des vibrations des lévres, il reste encore å faire un bon nombre de recherches empiriques. Dans ces études, les instruments å vent modernes sont moins commodes å employer å cause de leur construction compliquée, tandis qwil y a avantage å se servir, pour les expériences fonda- mentales, des lours en question qui sont essentiellement des tuyaux coniques réguliers. Je me propose de donner ici un exposé sommaire de la théorie de la production du son dans des tuyaux de ce genre, théorie que j'appliquerai ensuite aux expériences effectuées avec les lours; enfin je tåcherai de caractériser ces derniers en tant qwinstruments de musique et de déterminer ce qw'ils nous apprennent sur le niveau musical du peuple qui les inventa. Comme c'est le cas pour tant d'autres peuples primitifs, les Scandinaves de cette période ont sans doute commencé par employer de véritables cornes d'animaux, celles des bæufs, par exemple, comme instruments de musique. IIs se sont apercus ensuite que leur matiére ordinaire, le bronze, pouvait étre utilisée pour en fabriquer d'autres encore plus grandes, plus belles et plus sonores; et du coup les lours se trouvérent inventés. Probablement ils ont eu d'abord des formes plus courtes et plus évasées, imitant d'assez prés le type naturel; plus tard ils se sont allongés et amincis, leurs courbures sont devenus plus fantastiques; tels les neuf exemplaires conservés au Musée et dont on peut encore tirer des sons. Dans ces exemplaires, le tuyau, qui atteint une longueur de 150—225m, présente en haut un diamétre intérieur de 035 å 0m8 et, en bas, un diamétre de 5—6m, La partie supérieure se termine par une embouchure adhérente; Pouverture de la base est entourée dune plaque essentiellement plane, en guise de pavillon. Le diamétre de cette plaque mesure jusqwå 25, Le tuyau conique, dont les parois sont épaisses de 0%,10 å 0,15, est hardiment enroulé deux fois. Si on met Vinstrument dans la position requise pour s'en servir, il décrit d”abord, å partir de 2 Quelques remarques sur les ,lours". TAL P”embouchure, une ligne courbe presque horizontale et dirigée en avant, ensuite il se tourne å gauche (ou å droite) et en arriére en passant par-dessus Pépaule gauche (ou droite) de Pinstrumentiste; de lå il se porte obliquement en haut pour former une seconde courbure deux fois plus grande que la premiére et dirigée en avant de maniére å venir présenter au-dessus de la téte du joueur de lour son ouverture et sa plaque de résonance également dirigées en avant. A un tiers environ de sa longueur, å partir du fond de 1'embouchure, le lour peut étre séparé en deux parties, celle du sommet s'emboitant dans celle de la base sur une longueur de 4—5%, tandis qu'”une espæéce de fermoir, composé de deux anses reliées par une broche, empéche la rotation qui se produirait sans cela toutes les fois qwon tiendrait Pinstrument dans la position normale. Comme nous venons de Vindiquer, nos lours pré- sentent deux formes symétriques, et nous pouvons ajouter qwil suffira le plus souvent de regarder séparément la partie du sommet ou la partie de la base pour déterminer si elle a appartenu å un lour tourné å gauche ou bien å un lour tourné å droite. Quels sont maintenant les sons qu'on pourra tirer d'un tel instrument? On sait que Vinstrumentiste tient d'abord les lévres serrées, puis il les force å s'écarter un instant en chassant par leur commissure une portion d'air. Mais, la pression diminuant, elles se referment, et si cette opération est répétée plusieurs fois de suite, un mouvement vibratoire s'établit. La vitesse de ces vibrations dépend de la longueur de la partie vibrante des lévres, de la tension de cette partie, etc. Si le diamétre de P”embouchure est grand, il sera rela- tivement facile de produire des vibrations lentes; s'il est petit, cette petitesse favorisera la production de vibrations plus rapides; mais tout en se servant d'une méme embouchure, on pourra varier la vitesse dans une assez large mesure par une tension plus ou moins énergique des lévres, et si Vin- 3 6e 72 K. KROMAN. strumentiste réussit å produire un rythme vibratoire que Pinstrument puisse conserver, il y aura résonance, et nous entendrons un des sons propres de Vinstrument. Pour déterminer quelles sont les vitesses vibratoires que Pinstrument est fait pour conserver, nous pouvons procéder comme il suit: Supposons que nous ayons une succession d'ondes sphé- riques élémentaires, c'est-å-dire des condensations et des dilatations alternatives de Vair produites selon une loi qui pourrait étre représentée par une courbe du sinus, et se propageant avec une vitesse constante aa, autour d'un point de départ commun O, comme des couches sphériques croissantes, Pexcédent de densité uw, å la distance ”, au temps +, sera alors déterminé par l'expression: == sn (5) = É sin (c2= BA (1) 7 dans laquelle A représente Pexcédent de densité maximum å la distance 1 du centre; æ ”excédent maximum å la distance r ou Vénergie du mouvement, qui est proportionnelle å A?, a pris Pétendue d'une couche sphérique r” fois plus grande que la premiére; 7' la période (ou durée) de vibration; 4 la longueur d'onde et, par conséquent, > =7= n le nombre vibratoire, tandis que a et 2 sont des expressions abrégées correspondant å z et å eg respectivement. Supposons encore quwune série d'ondes semblables arrive du dehors vers le centre et qu'elle présente au temps 0, å la distance r,, une condensation naissante, et nous aurons pour Vexcédent de densité total, å la distance »r, au moment +, Pexpression suivante: — k= sin (at — ør) + = sin (at—fZ2(r,—7r)). (2) Au moyen de la formule connue: sin p + sing — Bem el CcoS == pel 4 Quelques remarques sur les ,lours". 73 Vexpression (2) peut étre transformée en: ; VAN, KER Fi ; TE, == men at—P xx Cos (rl | Årg) . 15; å TT É age ou bien, en posant 24 — B, BE Af ora en choisissant notre point de départ dans le temps de maniére å faire dis- paraitre la constante entre les premiéres pårenthéses: == É sin (2r — Ør,) sin at. (3) II s'ensuit que nous avons maintenant un excédent de densité qui changera proportionnellement au produit du sinus d'un angle augmentant avec le temps, par une quantité qui se trouvera constante pour chaque point considéré. (C'est donc aux ondes fixes que nous avons affaire. Or des ondes appro- chant de ce type se formeront dans le tuyau conique. Selon toute probabilité, les ondes qui parcourent le tuyau ne seront jamais simples ou pendulaires; maåis puisque toute forme de vibration correspondant å un son musical peut étre considérée comme étant composée de plusieurs vibrations pendulaires dont la plus lente et la plus énergique détermine la hauteur du son, tandis que les autres contribuent seulement å en déterminer le timbre, les formules ci-dessus nous suffiront jusqu'å nouvel ordre. Une condensation, partie de 'embouchure, parcourra le tuyau en prenant la forme d'une onde sphérique, abstraction faite provisoirement des influences dues aux parois. Si Pouver- ture du tuyau n'est pas trop large, onde y sera réfléchie sans perte considérable pour parcourir de nouveau le tuyau en sens inverse et étre de nouveau réfléchie å P”embouchure; et supposé que les lévres vibrent avec une vitesse qui favorise ce mouvement en lui donnant de Pénergie en compensation de celle qui se perd å la réflexion et au parcours du tuyau, des ondes fixes s'établiront dans le tuyau, et nous entendrons un de ses sons propres. Il nous faudra done chercher les 5 TÅ K. KROMAN. conditions nécessaires pour que le mouvement puisse devenir continu; nous les introduirons ensuite dans Péquation (3). II est clair d'abord qu'å Vorifice du tuyau s'ouvrant dans Patmosphére V'excédent de densité se maintiendra toujours å zéro ou dans le voisinage immédiat de zéro. Marquons par O le sommet du Cone Felt par sr rose core yes tuyau; nous aurons alors DS Å "3 pe=I sin(fr,—fr,) sinat =0; 2 cette condition sera remplie si nous posons 7, =7,, et la formule générale s'écrira done: BE. ; FE ER (gr—$r,) sin at. En r,, ou s'opére la production active du son, z atteindra au contraire son maximum (ou son minimum): il s'y établira un næud de vibration. Nous introduisons cette condition en égalant å zéro la dérivée: = BE cos (2r—hr,)— sin (2r— fr) sin at Pour dion År, = tg(8r, — fr.) (4a) ou bien Em = tg (—£l) = tg (ca— 21), (4b) ou m désigne le cåté du sommet (fictif) du cone, tandis que k est un nombre entier quelconque. Par cette derniére expres- sion les sons du tuyau conique se trouvent déterminés ". 1 T'expression en question qui avait d'ailleurs déjå été obtenue par M. v. HEcMHoLTz au moyen de deux procédés différents du nåtre, a une portée considérable. En permutant dans (4a) r, et r, nous arrivons å la formule du tuyau conique renversé. Et si nous prenons dans (4 b) m=wæ c'est la formule du tuyau cylindrique employé comme trompette qui en résultera. Enfin il s'ensuit de tout ce qui vient d”étre dit que la formule doit étre vraie encore, dans certaines limites, pour un tuyau quelconque pourvu qw'il soit de forme conique au voisinage de 7,. 6 Quelques remarques sur les ,loursf. Ta L”équation (4) est de nature transcendante, mais il sera facile de la résoudre approximativement, et l'approximation pourra étre aussi forte qu'on le voudra. Nous commencerons par nous faire une idée préalable de V'état des choses å Vaide des remarques suivantes: on om étant en; général une quantité peu considérable, surtout tant que nous nous en tenons aux sons plus graves ou 4 a sa plus grande valeur, ka — 2/ pourra étre considéré comme étant un angle de faible grandeur et pourra étre égalé, approximativement, å sa propre tangente. Nous aurons alors: Åm.— kx — BL, 27 B(m—l) = SE Es0) ESREGE: mr FOER BRENT ere rer E DES ER WE me” == BE ABS) Le premier son du tuyau conique c'est-å-dire le son le plus grave, le son fondamental, aura donc une longueur d'onde égale å la double longueur du cåté du céne, et les sons suivants auront des longueurs d”onde — 1, 1, 1, ... fois celle du son fondamental ou des nombres vibratoires — 2,3,4,... fois celui du son fondamental. Ainsi se trouve établie la limite imférieure. La limite supérieure est plus vague. L'énergie vibratoire étant pro- portionnelle å n?, elle dépendra essentiellement de 1'excédent de densité qu”on pourra produire å r,, et cet excédent, de son coté, sera essentiellement déterminé par V'étroitesse et la longueur du tuyau. Les notes de V'échelle musicale correspondant aux nombres vibratoires relatifs que voici!: Ceci trouvera son application dans les calculs relatifs aux instruments å vent modernes dont V”embouchure non adhérente présente un évidement conique. 1 On sait que Véchelle des sons se divise en plusieurs octaves. Les notes de chaque octave sont ordinairement désignées comme nous l'avons indiqué ci-dessus; la notation danoise se trouve ici en parfait accord avec i 76 K. KROMAN. CDI Es AG SA EB)Y SERENE Hd be SODE Ses HL ODRRRERE ulire smeg SOL kld SL IPY SE UKE RES. UDRETTE DERNER knude AoD IØ) 2 03 np Mo) run 9789, 39 il nous sera facile de déterminer les sons qu'on pourra tirer dun tuyau conique dont le son fondamental est C par exemple. Les 15 premiers seront: ESS SYNTESE ED SE TASRESREJEE TO LTT 12 LSE SISESELER ORE HE ES DEn FREDE egt f gs as 105 Mød On remarquera que la plupart de ces sons coincident assez exactement avec les notes de la gamme. Toutefois, le 7? son du tuyau sera un 6, un peu inférieur å celui de la gamme qui fait non pas 7 vibrations mais %f pendant que C en fait 1. De plus, le 112 son du tuyau fait 11 vibrations, pendant que f,'de la gamme v'en fait que 2; le: 13e son du tuyau en a 13, pendant que a, de la gamme en a %, et le 14€ son du tuyau en a 14 au lieu de ”2, Mais abstraction faite de ces petites inexactitudes nous pouvons classer comme il suit, par octaves, les sons du tuyau: C ger, Ge GE Dg Cs d, €& fa Ja a2 b, h, et en exprimer la loi générale en nous servant des dénomi- nations musicales courantes: La premiére octave du tuyau conique est représentée par la tonique; la seconde, par la tonique et la quinte; la troisiéme, par la tonique, la tierce majeure, la quinte et la septiéme celle usitée en Angleterre et en Allemagne. Le nombre des vibrations de 'a, = la, ayant été fixé å 435 par seconde, on trouvera facilement au moyen des chiffres mis en regard le nombre vibratoire absolu de chaque note. Pour faciliter la compréhension de ce qui suit; nous ferons remarquer que le systéme moderne comprend en outre un certain nombre de sons. ÅA C se rattachent Ces et Cis avec, respectivement, 24 et 75 fois le nombre des vibrations de OC, et ainsi de suite. Il convient de faire observer que H mineure s'appelle B. 8 Quelques remarques sur les ,lours". A/S mineure; la quatriéme par toute la gamme diatonique å laquelle vient encore s”ajouter la septiéme mineure. La question de savoir jusqu'ou on pourra effectivement monter dans cette série, devra étre résolue pour chaque cas particulier. Le résultat précédent n'étant då qwå un premier calcul approché, nous allons entreprendre une solution plus exacte de Véquation (4) en écrivant 19, Øm — tg (ka — 21) = Pl —, FAR pl gr, vBl ps v (7) m— tg(kr—QZl) — wtg(k-1800—%81) wtg(k-180?—) oa) Eg 3 : i 180 ou w représente le facteur de réduction connu —y 9 Sera donc la grandeur, exprimée en degrés, de Vangle dont la lon- gueur d'arc, le rayon étant 1, est 2/. Si nous effectuons maintenant les calculs de la derniére expression de (7) en pre- nant d'abord k —1 et en choisissant, pour ce cas, une série d'angles v, montant de degré en degré; en choisissant ensuite, pour k = 2, une autre série d'angles v,, etc., nous aurons un certain nombre de valeurs repræsentant LS et si nous faisons entrer toutes ces valeurs dans une table comme celle dont nous donnons ci-contre une partie: l i; 1 l l l vi FRA ra, td (Dr hr? Vs ze De at, m m m m m m 90 | 0.000 || 155 | 5.802 || 162! 8.702 | 1350 |0.000 || 1365 | 6.384 1372! 9.675 120 | 1.209 || 156 | 6.115)163)! 9.305 | 1355 | 2.069 | 1366 | 6.836 1373 | 10.172 150 |4.535 157 |6.456164| 9.982 | 1360 |4.185 | 1367 | 7.294 | 1374 | 10.677 151 | 4.755 || 158 | 6.8251165 | 10.748 | 1361 |4.617)1368!7.758)1375 | 11.191 152 14.989 159!7.229 1170 116.827 | 1362 | 5.053 || 1369 | 8.227 1380 | 13.906 153 | 5.241 11601 7.6721175 | 34.912 f 1363 | 5.492 11370 | 8.703 1400 | 29.121 154 |5.511)/161)8.1611180! co 1364 | 5.9361137119185)1440| mo cette table pourra nous servir å trouver par interpolation les : Q l d É v1, Voer etc. qui, correspondent å chaque — donné. Mais en ge m 9 78 K. KROMAN. désignant par d et D le petit et le grand diamétre d'un tuyau conique considéré, nous avons l D—d 2D- pari HØRE et, aprés avoir trouvé au moyen de la table les valeurs v qui nm NM correspondent, on aura encore: 180 27 == wd — = el donc 360 / a va USER BR ENGE" Søg (9) et, en particulier, 5507 Hr T0 UI gab fa Sand bønd! Poser 360 / — 090 å Miss 3 360 /” ete. II s'ensuit par exemple que ER en == (10) (DN DE DE Vik l : Or la table nous donne par exemple, pour ES 8,702, trés approximativement : Da 1370 ED NER Sa ERE VD vi 162 SA ER 1 E: Øg et de maniére analogue nous aurons pour m — ?> approxima- tivement: VE 1362 8.96 Bkel sr VD2 hennes II en résulte une loi nouvelle énoncant que les sons du tuyau conique ou pour mieux dire leurs nombres vibratoires vont croissant un peu plus vite que les nombres de la suite naturelle. Supposé que 5 — 8,7, le huitiéme son du tuyau aura non pas 8 fois mais 8,5 fois la hauteur de la premiére. AÅ une valeur moindre de En correspondra une croissance en hauteur encore plus rapide: soit D, — 5, le huitiéme son du 10 Quelques remarques sur les ,lours". 79 tuyau sera alors non pas Voctave mais plutåt la neuviéme du premier. Une table plus détaillée nous ferait reconnaitre par- tout les conséquences de cet excédent de hauteur; le second son a un peu plus que la double hauteur du premier et ainsi de suite. Sous cette fantaisie apparente de la nature il est cependant possible de découvrir une certaine régularité. Pour arriver å nous faire une idée du véritable état des choses, nous com- mencerons par nous demander quels sont les sons que pourra rendre un tuyau cylindrique employé comme trompette. La formule précédente Øm —= tg (ka — £l) nous suffira en prenant m = wo. L'angle du second membre sera donc composé d'un nombre impair de quarts de tours, et si nous désignons par 2 un nombre impair quelconque nous aurons kn— Øl =z DE TT T BIE= 1 Il = (2k—2) TE É Al Al 2 ( Å Fi9T, 77 == Bj? 17— Wi , (42) ou z2' sera également un nombre impair. Dans le tuyau cylindrique (employé comme trompette) les nombres vibratoires des sons sont donc en rapport mutuel comme les nombres impairs de lå suite naturelle. Si le tuyau a pour son fondamental C, il rendråa sur la série de sons indiquée å la page 76: C ng eg pg, D; Cy dd, €&, ff. 92 ad, 5, h> juste tous les deux sons, å savoir tous les numéros impairs désignés ci-dessus par des caractéres gras. Nous retrouvons Fi 80 K. KROMAN. ici la loi qui s'applique approximativement å un tuyau d'orgue fermé. Une question se présente alors: que sont devenus les numéros pairs? quand ont-ils disparu? Est-ce au moment ou le tuyau a pris la forme exactement cylindrique? La table représentée å la page 77 nous fournit la réponse å cette question en nous montrant qwau moment ou le tuyau prend une forme cylindriqne, ou nous avons donc im 0, Pexcédent de hauteur dont nous parlions tout å PYheure aura assez augmenté pour que le huitiéme son du tuyau wait plus 1350 90 serait donc vrai de dire: le tuyau cylindrique posséde å sa 8 fois mais — 15 fois la hauteur du son fondamental. Il maniére tous les sons de la série ci-dessus, seulement ils se sont tellement dispersés que les nombres vibratoires relatifs, de 1,2,3,...8 qwils étaient, sont devenus 1,3,5... 15, et une dispersion analogue, plus ou moins forte, pourra étre constatée dans tout tuyau conique. Il résulte en outre de notre table que la dispersion ne cessera que lorsque m sera réduit å zéro et que par conséquent sø — 00, puisqwalors nous aurons nm er —= 8. Le petit diamétre du tuyau aura alors été réduit å zéro; le tuyau sera done bouché au sommet et ne pourra plus étre employé comme trompette; mais en souf- flant par Vextrémité opposée on pourra encore s'en servir comme d'une flåte de Pan sans que VPétat de choses acoustique s'en trouve essentiellement modifié. II convient cependant de remarquer que ce ne sont pas seulement les sons supérieurs qui deviennent de plus en plus élevés et s”éloignent ainsi du son fondamental, m augmentant depuis 0 jusqwå wo: le son fondamental lui-méme se déplace en méme temps. Si dans la formule om == te (700) nous prenons m = 0, Vangle du second membre représentera un nombre pair de quarts de tours et en désignant pår kk, un nombre entier quelconque nous aurons 12 Quelques remarques sur les ,loursf. 81 2 Bl — 1 = (k—k,)æ, Af k'a SE ——E——rn 2 å VAL n gl” ( ) ou £' sera également un nombre entier. Or une comparaison avec (11) fera voir qu'en méme temps que le petit dia- métre du tuyau croit de 0 jusqu'”å D, le son fondamental devient deux fois plus grave. En réalité, Pensemble de sons est donc ahaissé, lorsque le tuyau passe de la forme conique fermée å la forme cylindrique; mais tandis que le nombre vibratoire du son fondamental décroit de 2 å 1, c'est-å-dire de toute une octave, celui du huitiéme son du tuyau tombe seulement de 16 å 15, c'est-å-dire d'un demi-ton. Les change- ments du nombre des vibrations correspondant aux formes variées du tuyau, peuvent étre représentés comme il suit: ORE VEL OM SEER SE (OPA ae REE NE SEE BESS URE ERR MA SS fi Be SR ERE Les paralléles qui peuvent étre établis entre ces formes de tuyau et celles des tuyaux d'orgue ouvert et fermé sont évi- dents. Les tuyaux coniques nous offrent les cas intermédiaires entre ces deux limites. . En supposant Sonne d, D et I d'un tuyau conique, nous —d 1 £ z avons donc: ELLE ED Une table nous fournira les valeurs l de v correspondant å chaque valeur de == et en substituant ces valeurs et celle de / nous sommes å méme de calculer: — 360/ ke og va dansen npinbøjks Les dimensions du tuyau suffisent donc pour déterminer les différentes longueurs d'onde. Pour la détermination de mx la Å vitesse a du son est encore requise. Or cette vitesse est assez variable. On sait quelle est dans Vair libre å 0? C. de 33200em environ, et toutes les fois que la température s'éléve d'un 13 382 K. KROMAN. sd degré, elle augmente de 60% environ, de sorte qw'il serait vrai de dire encore que la hauteur du son change avec la tempé- rature. Ajoutons que a est un peu plus faible dans Pair renfermé dans un tuyau qwå Vair libre. Ce fait est du en partie au frottement contre les parois du tuyau, en partie å des échanges de chaleur entre Vair et les parois; il dépendra done de la largeur, du poli, de Pépaisseur, de la conductibilite calorifique des parois du tuyau, et peut-étre méme du nombre vibratoire des sons. Déjå pour ces raisons un calcul théorique de a présentera des difficultés considérables. Et le nombre des difficultés est encore augmenté dans le cas qui nous occupe par le fait que nous avons affaire essentiellement non pas å de Pair atmosphérique ordinaire mais å de Vair expiré, c'est- å-dire å un air saturé de vapeur d'eau, riche en acide car- bonique et qui subira aprés avoir quitté la bouche de Vinstru- mentiste å une température de trente et quelques degrés un refroidissement assez rapide accompagné de condensation et de précipitation de la vapeur. Le plus raisonnable sera done de chercher å déterminer a empiriquement et c'est å quoi les lours pourront nous étre utiles. D'autre part il ne faut pas oublier que sur bien des points la théorie que nous venons d'exposer est fondée sur des approximations. C'est une vérité approchée que la réflexion qui a lieu å Pouverture du tuyau s'opére sans perte d'énergie; C'est encore une vérité approchée qu'il se produit des ondes fixes dans le tuyau, etc., etc. Nos résultats seront done néces- sairement approximatifs, et il s'agit pour nous de trouver le degré de V”approximation. Ici encore il y aura avantage å nous servir des lours dans nos expériences. Les neuf exemplaires capables de produire des sons que possede le Musée, appartiennent tous au grand type aux formes élancées. On pourra donc supposer jusquw'å nouvel ordre que la vitesse du son est å peu prés la méme dans tous. En 14 Quelques remarques sur les ,lours", 383 calculant pour chaque lour la longueur d'onde du son fonda- mental 2, et en déterminant ensuite au moyen d'observations effectuées le nombre vibratoire nm, du son fondamental de chacun, on aura donc une série de produits x,/, = a qui ne devront présenter en fait d'écarts, si toutefois notre théorie est vraie, que ceux qui s'expliquent par des erreurs d”observa- tion et par les différences réelles des tuyaux. Et réciproque- ment, en partant de la moyenne des valeurs ainsi trouvées comme de la vitesse commune du son dans nos tuyaux, on pourra calculer le son fondamental et les autres sons de chacun de ces tuyaux avec une précision qui nous servira å apprécier dans une certaine mesure |'exactitude de notre théorie. Nous aurons plus loin Poccasion de revenir sur ce qui vient d'étre exposé ici. Pour mesurer les instruments en question on s'y est pris de la maniére suivante: Le lour présentant des sinuosités, il a fallu pour trouver le vrai / mesurer sur la surface du tuyau la ligne qui se trouve également éloignée des cåtés convexe et concave et s'y maintenir å travers tous les changements du plan de courbure. C'est pourquoi on se servait pour ces mesures soit d'une mince ficelle soit d'un fil d'archal qwon appliquait au cåté du tube qui se trouvait en haut lorsque le plan de courhure étajt placé horizontalement. Les longueurs de fil employées furent mesurées ensuite sur une réægle en bois exactement divisée. Nous désignons par / la longueur du coté du tuyau depuis le fond de P”embouchure jusqu'å Pouverture entourée par le disque de résonance. Le petit diamétre d fut mesuré au moyen d'un triangle isocéle en carton de consistance dure; la hauteur de ce triangle était de 20 Mm, Ja base de 1; les cdtés avaient été préalable- ment divisés. Lå ou ce coin pouvait étre introduit, dans le tuyau s'ouvrant au fond de Vembouchure, jusqu'å une distance de nm, d devait étre de id cm. Dans le cas ou le trou n'était pas exactement circulaire, on calculait la moyenne de plusieurs - 15 34 diamétres. K. KROMAN. Le grand diamétre D fut mesuré de maniére analogue å Vaide d'une mince plaque de bois trapéziforme. La température de la salle ou furent effectuées toutes ces expériences, était d'environ 182,3 C., ce qui correspond å une vitesse du son, å Vair libre, de 34300—, La table ci-dessous donne les résultats les plus importants. Le centimétre avait été choisi pour unité de mesure. Mas Ra ea ( ÅG nm, An =a) m, … N,; (4 1 8116 11224 | 0.64 | 4.90 | 6.656 | 157.54! 511.87! 65.9! 33732. |65.66 | 8.67 | ENE C— 65.25 8116 11223 |0.65 | 4.80! 6.385 | 156.79| 512.02| 65.9| 33742 |65.64!8.71 avec défaut de coulure | 3) 206 | 0.56 | 5.85 | 9.446 | 163.21! 454.38 73.3 | 33306 |73.97 | 8,40 DSR 8114 11197 10.60 | 5.40 | 8.000 | 160.67! 441.40! 75.9. 33502 |76.14 | 8.52 | | Dis —< 76.45 8115 1196 | 0,60 | 5.30 | 7.833 | 160.33! 440.09! 75.9| 33403 |76-36 8.53 || 8117 11192! 0.69) 5.20 | 6.536 | 157.22! 439.64! 76.6| 33676 |76.44 | 8.68| Dis — 76.45 21246 ||18810.76 | 4.90! 5.447 | 153.76) 440.17! 77.0! 33893 |76.35 | 8.86 | i avec chaine Dis = 76.45 (Es= 78.30) 21246 ||188)10.76 | 4.95 | 5.513 | 154.01! 439.45! 77.1 | 33882 |76.48 | 8,85 : sans chaine | 22302 1149 10.68)4.90 | 6.206 | 156.27! 343.25) 97.1| 33330 |97.91! 8.73 | ouvert | G = 97.88 22302 ||149 | 0.78 | 4.90 | 5.282 | 153.15) 350.24 95:95 8.90 |f bouché Comme on Paurå remarqué la table comprend 4 paires d'instruments et deux lours dépareillés. Dans les cas ou deux lours faisant la paire avaient été désignés par le méme numéro, j'ai ajouté quelque signe caractéristique pour les distinguer Pun de Vautre. Aux colonnes 1—4 se trouvent indiquées les mesures dont nous parlions tout å V”heure; aux colonnes 5—7, les valeurs qwon en a pu tirer pour ER vitet 4; La huitiéme colonne présente les nombres vibratoires %,, 16 Quelques remarques sur les ,loursf. 85 directement déterminés, des sons fondamentaux. (Ces nombres ont été trouvés å Vaide d'un diapason — appartenant au Laboratoire de Psychophysique de "Université de Copenhague — et d'un monocorde. On sait que tout son émis par une trom- pette peut étre légérement modifié, élevé ou abaissé, selon qu'on souffle plus ou moins fortement. Cependant en écoutant trés attentivement on saura distinguer le moment ou la réso- nance est å son apogée, c'est-å-dire ou le son a sa hauteur naturelle. C'est pour cette hauteur que le monocorde était accordé; on mesurait ensuite la longueur de la corde employée et immédiatement aprés on déterminait pour chaque expé- rience la longueur de corde correspondant au son émis par le diapason ”. A VPaide des longueurs d'onde et des nombres vibratoires ainsi trouvés on calculait pour chaque instrument la vitesse du son a = 4,7, (colonne 9). La moyenne en est environ de 33600em avec un écart, en plus ou en moins, inférieur å 1 pour 100. En calculant ensuite avec cette valeur moyenne de a et avec les longueurs d”onde résultant de la théorie les nombres de vibrations des sons fondamentaux, on aura la colonne 10. La colonne 11 donne la relation entre le 8€ et le 1 son du tuyau telle qu'elle a été déterminée par la théorie; enfin, la colonne 12 contient les notes du systéme moderne qui se trouvent étre les plus rapprochées des sons fondamentaux des différents lours considérés. On remarquera que Vaccord entre la théorie et V'expérience est assez satisfaisant. La vitesse du son qui était å Pair libre de 343m, est dans les tuyaux de 3361; elle y est done moindre de 7», et en cela il n'y a rien qui doive nous étonner. L'écart d'environ 1 pour 100, en plus ou en moins, doit étre då en partie å un manque de précision dans les mesures faites; il n'était pas facile d”obtenir des mesures exactes des longueurs 1 J'étais assisté par plusieurs personnes qui avaient toutes, en qualité de musiciens, PForeille trés juste. D.K.D. VID. SELSK. OVERS, 1902. 17 -T 86 K. KROMAN. ni des petits diamétres. Mais cet écart pourrait encore pro- venir d'une différence réelle entre les tuyaux. Dans les 8 premiers tuyaux la proportionnalité est assez marquée entre la vitesse du son et la grandeur du petit diamétre; et la vitesse du 9 tuyau qui se trouve représentée par un chiffre inférieur å notre attente, s'explique d'une maniére assez natu- relle par Vinfluence des parois un peu moins réguliéres dans le tuyau en question. Aussi verrons-nous en comparant les hauteurs de sons calculées å Vaide de la vitesse moyenne (colonne 10) aux hauteurs trouvées directement (colonne 8) qwelles coincident si exactement qwil faut une oreille trés exercée et træs attentive pour percevoir les différences. En général, la capacité musicale des lours s”accordait encore trés bien avec la théorie. Chacun des lours en question a son son fondamental situé dans la ,premiére”" octave du systéme musical moderne et donne la série de sons déjå mentionnée! ; P'embouchure assez large étant surtout favorable å la produc- tion des sons graves, les huit premiers sons étaient donnés sans difficulté. Les premiers sons de la 4 octave du tuyau se laissaient encore produire quoique avec des efforts crois- sants, et Vinstrumentiste n'est pas complétement maitre de ces notes élevées. L'excédent de hauteur, qui n'a pourtant été mesuré que par comparaison avec les sons correspondants tirés d'un violon, était aussi en assez bon accord avec la théorie. Pour nous rendre compte du råle joué par l'excédent de hauteur, nous allons le calculer pour les 8 premiers sons d'un lour particulier. Nous obtenons ainsi pour le dernier des lours, le n? 21246, les résultats suivants: 1 M. le Dr. HAMMERICH qui a donné aux Aarbøger for nordisk Old- kyndighed (Mémoires de la Société Royale des Antiquaires du Nord) 1893, une description de ces lours, y fait mention d'une gamme chromatique de sons inférieurs au-son fondamental. Il ne s'agit pourtant pas ici de véritables sons de tuyau. Å de telles profondeurs le tuyau répondra avec une facilité å peu préæs égale, mais aussi d'une maniére également in- distincte, å tous les sons possibles. 18 Quelques remarques sur les ,lours". 87 v. = 134.01 315.07 483.17 655.72 830.82 1007.41 1184.93 1363.05 SE 411.00710 2105103, 1 496 175,39 6.54 1:09) 45:85 n = "77.10" 158.06 242,09 328.45" 415.57 504,23 592.90: 682.34 E e h Cs gis, I, az es 31.56 163.13 244,69 326.253 407.81 489.38 587.253. 652.50 Au premier rang nous donnons les huit valeurs v, trouvées au moyen de Véquation (7); au second rang se trouvent indiquées les relations entre ces valeurs et celles de v,, ce qwon pourrait appeler les nombres ascendants des sons de Pinstrument. En multipliant ces derniers par le nombre vibra- toire observé du son fondamental, qui était de 77,1, on aura les nombres de vibrations des 8 premiers sons. Pour com- parer, nous donnons au cinquiéme rang les nombres vibratoires de la série de notes ,normales" correspondantes: É, e, h, etc. En moyenne le lour s'accorde donc en E; mais il a les premiers sons trop graves, les derniers trop aigus pour cet accord. Le son fondamental est méme situé un peu au-dessous de Es qui fait 78,30 vibrations å la seconde, et le huitiéme son est voisin de f, qui en fournit 696. Le lour qui fait pendant å celui-ci présente une impureté correspondante des sons; dans tous les autres elle est un peu moindre, comme le fait voir le tableau ci-dessus (p. 84)7. Au Musée de Lund, en Suéde, se trouve un lour apparte- nant au type plus ancien, plus court et plus évasé. D”aprés des mesures que nous devons å Vobligeance de M. le Dr. Wimarson, il a 115%,5 de long et ses diamétres sont respectivement de 2cm et de 9m3,. Le tuyau est donc considérablement plus large que celui des grands lours, et comme il sera par con- séquent difficile de produire un excédent de densité de quelque importance, P”étendue musicale de cet instrument dont on peut ? M. HAMMERICH a Cru constater dans ce lour, contre toute analogie, le son g, au lieu de gis,, ce qui est en contradiction absolue avec toutes mes observations. 19 YE 88 ; K. KROMAN. encore tirer des sons s”en trouvera nécessairement assez réduite. M. HAMMERICH attribue å ce lour les sons H, fis, h, fis,, h4 tout en qualifiant les sons de Vinstrument de rudes, impurs et difficiles å attraper?. Un examen sommaire contribuera å mettre en lumiére ce qui précéde. En substituant, comme nous le faisions tout å Vheure, å a la vitesse moyenne qui avait été trouvée égale å 33600, nous obtenons les résultats suivants que nous disposons dans le méme ordre que nous avons suivi précédemment. v— 145.22 30448. 473.82" 647.89 00 2.10 3.26 4.46 = EO] — 117.35 246.04 382.88 523.55 122.34 244.69 362.50 489.38 On remarquera que d'aprés ce calcul Vinstrument devrait encore s”accorder, en moyenne, å peu prés exactement en H. Mais M. HAMMERICH a parfaitement raison d'insister sur Vim- pureté des sons. Car tandis que le deuxiéme son est trés sensiblement %, le son fondamental, trop grave, se trouve immédiatement au-dessous de B (= 117,45); le troisiéme son, trop aigu, est peu inférieur å g, (= 391,30) et le quatriéme est méme un peu plus élevé que c, (= 522). En jouant dun tel instrument, on tåchera, instinctivement, d'établir Vhar- monie entre ses sons en soufflant bien fort lå ou ils sont trop graves et en retenant le souffle lå ou ils sont trop aigus. On réussira ainsi å les déplacer un peu; seule- ment, en quittant la hauteur de la meilleure résonance, les sons deviendront sourds et vagues, ils auront une tendence å octavier ou bien å s'offusquer, bref, 1'ensemble prendrå 1 La seconde de ces notes ne saurait pourtant repræsenter un véritable son de tuyau au cas ou H est vraiment le son fondamental. 20 Quelques remarques sur les ,lours". 89 un caractére flottant et peu harmonieux. Il se peut que d'autres causes concourent å produire Vimperfection du lour en question, mais elle se trouve d'ailleurs déjå expliquée dans une assez large mesure par ce fait que le coefficient Fi; qui était toujours supérieur å 5 dans les grands lours, n'est ici que de 98—2 = 3,65. Or, plus E augmentera, plus sera grande la pureté des sons. II y aurait pourtant des remarques å faire sur P”apparente concordance entre la théorie et. 'expérience que présente ce dernier exemple. D”abord il se peut qu'au fond cet accord soit bien moins complet qwon ne serait tenté de le croire d'aprés ce qui précéde. Il en serait ainsi si les indications de M. HAMMERICH n'étaient que faiblement approchées. Pro- bablement il a déterminé Vaccord de VPinstrument d'aprés ce deuxiéme son qwil regardait comme moyen. Mais il est trés probable qw'il ne le désignait par % que parce que & était la note du systéme moderne qui s'en trouvait étre la plus rap- prochée et qu'il n'a pas prétendu dire par lå que le son du lour fit absolument identique å zx. Et méme en supposant que tel fåt vraiment le cas, la coincidence de nos calculs avec la réalité devra néanmoins étre attribuée en partie au hasard. Il est hors de doute que dans le tuyau assez évasé du lour suédois la vitesse du son est plus grande que dans les lours danois å formes plus étroites, et si, en mtroduisant dans nos calculs la valeur de la vitesse du son précédemment employée, nous sommes arrivés å un résultat qui se trouve étre exact, c'est done que nous avons commis une autre faute qui aura contrebalancé la premiére. Puisque nous avons n= %, c'est 4 évidemment qui a été diminué dans la méme proportion que a. Et en effet nous avons commis une telle erreur en admettant dans nos calculs ce qui n'est vrai qu'approximativement, å savoir: que la réflexion est compléte å Pouverture du tuyau. C'est lå une supposition qui sera de moins en moins vraie å mesure 21 90 K. KROMAN. que Vouverture du tuyau deviendra plus large, et, de plus, la transition des ondes du tuyau å celles de Patmosphére ne se fait pas assez brusquement pour qw'on puisse établir la limite å VPouverture méme du tuyau. Pour obtenir la lon- gueur exacte des ondes, il nous faudra placer la limite un peu au delå de Vouverture du tuyau; dans les tuyaux larges elle en sera un peu plus éloignée que dans les tuyaux étroits. Un calcul général comme celui qui, dans certaines hypothéses et dans certaines limites, a déjå été effectué par M. v. HenmHortz, serait extrémement compliqué, tellement compliqué que dans le cas qui nous occupe, celui des tuyaux coniques étroits employés comme trompettes, on peut se demander si. le résultat correspondrait å tant de peine dépensée. : Comme nous avons d'ailleurs fait entrer dans nos calculs la longueur du cåté du tuyau et non celle de son axe, la faute commise en ce qui concerne la longueur d'onde sera assez négligeable en préæsence de la grande incertitude ou nous sommes sur la vitesse du son. Mais dés que nous comprenons dans notre enquéte les tuyaux larges, la faute devient plus grave. Au lieu de la véritable longueur du tuyau nous aurons å introduire la longueur ,réduite" et celle-ci étant supérieure å la longueur réelle, 4 s'en trouvera surfait. Il faudra donc augmenter a en méme temps. De combien? Nous Vignorons, et voilå un autre dé- faut de notre théorie: il faudrait encore trouver une expression générale pour la vitesse du son comme fonction de la consti- tution du tuyau (et de Vair y contenu). Maintenant il est toujours possible que dans tout lour les variations de a et de 4 soient assez proportionnelles pour que, méme en s'en tenant å la træs simple supposition.préalablement admise par nous, on arrive å un résultat exact. Seulement, le cas isolé que nous venons de traiter ne nous renseigne pas suffisamment lå-dessus. Que si, avec les données que peuvent nous fournir les développements précédents, nous tåchons de nous faire une 92 Quelques remarques sur les ,lours". 91 idée générale de la valeur des lours en tant qu'instruments de musique, ainsi que du niveau musical du peuple qui les inventa, nous sommes amenés å nous prononcer dans un autre sens que M. HAMMERICH qui est d'avis que nous possédons en ces lours de grand modeéle une collection d'excellents instru- ments de musique et que leurs inventeurs avaient assurément atteint un degré de développement. musical bien fait pour nous étonner, qw'ils avaient peut-étre connu les modes majeur et mineur et méme la musique å deux (ou plusieurs) parties. II est vrai que les grands lours å formes élancées restent lå comme un monument imposant de notre antiquité, quw'ils dénotent une habileté technique peu commune et un gout artistique élevé chez le peuple qui les eréa. Mais ce sont lå des qualités que personne n'a jamais songé å contester aux Septentrionaux de åge du bronze. II est vrai encore que les lours méritent d'étre signalés spécialement comme instruments de musique. Toutefois nous ferons remåarquer que toutes leurs qualités s'expliquent trés facilement en tenant compte de Vhabileté universellement re- connue dont nous venons de parler et que les qualités qui ne sauraient en étre dérivées font défaut dans les lours. A la forme longue et étroite nous devons la grande richesse de sons; de la substance exquise et de Vexcellente fabrication découle le beau timbre; et å ces deux causes réunies est due la grande facilité å produire les sons qui caractérise ces instruments. Parmi leurs défauts, nous citerons d”abord le manque de pureté, la tendance ascendante des sons élevés. Cet incon- vénient est d'ailleurs inhérent aux tuyaux coniques; il se retrouve méme dans nos instruments å vent modernes. Et comme on a su y remédier en partie de nos jours par Vap- plication de pistons, de méme, les joueurs de cor de chasse savaient autrefois rabaisser les sons aigus en introduisant la main plus ou moins avant dans le pavillon de Vinstrument. 23 992 K. KROMAN. Cet expédient n'etait pas å la disposition des joueurs de lour; et, vu I'épaisseur des parois du tuyau, ils étaient moins libres de déplacer les sons en soufflant plus. ou moins fort, qwon ne Vest aujourd'hui avec un instrument moderne. AÅA cet inconvénient, de nature musicale, vient s'ajouter un autre encore plus grave: les sons disponibles du tuyau ne forment pas de gamme. Des trois premiéres octaves nous n'avons que des sons dispersés, et å la 4 octave du tuyau, ou nous devrions avoir toute une gamme, nous ne disposons, dans la pratique, que de 2 ou 3 notes, ou tout au plus de 4. II s'ensuit que ces instruments m'ont pu servir que comme de cors å signaux, de méme que les cors de postillon et les clairons modernes. Des mélodies proprement dites ne. peuvent pas étre exécutées sur nos lours. Méme un petit air aussi simple, aussi ressemblant å un air de signal que celui du: »Herligt en sommernat” par KuxHzau, dépasserait leur étendue musicale, car il demande la tonique, la seconde, la tierce et la quinte; et la seconde ne se trouve qw'å la 4e octave dont la quinte est træs difficile å produire. I! parait d'ailleurs qwå Pépoque dont il s'agit on s'est contenté de moins. On peut croire que le gout esthétique des gens de V'åge du bronze s'est plutåt exercé dans le domaine de P'æil que dans celui de Voreille. C'est ainsi du moins que s'explique selon nous le fait que les lours wont pas atteint un développement supérieur au stade dont nous venons de parler. On a commencé par imiter scrupuleusement la corne animale; ensuite on a préféré des formes plus longues et minces qui plaisaient mieux å V'æil tout en rappelant par leur courbure et leur aspect total ”'objet pris pour modeéle. Mais certainement on n'a pas ambitionné d”aller plus lom. Il est å peine croyable que les gens d”alors 1m'aient pas découvert que plus on rendait le tuyau long et étroit plus on augmentait son étendue musicale. Et sans doute la grande habileté. tech- nique dont on disposait alors aurait permis lå fabrication de 24 Quelques remarques sur les ,lours". 93 tubes plus longs et plus étroits, enroulés de maniére å en faciliter le maniement malgré la longueur considérable. On aurait ainsi inventé le cor de chasse, et on aurait disposé désormais d'une gamme entiére. Il faut donc croire que les gens de cette époque n'ont pas eu Voreille assez développée pour exiger ce progrés, et peut-étre encore que Væil s'est plu å retrouver sous les formes de Vinstrument celle du type primitif, c'est-å-dire de la corne animale. On sait que le plus souvent les lours ont été déterrés par paires. Il est donc vraisemblable qw'ils ont été employés de méme. Cette idée s'imposait, puisqu'on avait toujours présent å Vesprit le modeéle naturel; et d”ailleurs il est probable que la symétrie était dans les gouts du temps. Il faut supposer alors que tantåt les deux joueurs de lour ont sonné å la fois le méme signal, tantåt ils Pont joué alternativement. Mais quant å songer ici å un jeu å deux, ou méme å plusieurs parties, ce serait sans doute aller trop loin; en tout cas il w'y a ab- solument rien qui puisse faire croire å Vexistence d'un fait aussi curieux dans Vhistoire de la civilisation. Si nous ajou- tons qu'å notre connaissance V'åge du bronze ne nous a pas laissé les moindres traces d'une flåte de Pan, non plus que d'une flåte å trous ni d'un simple instrument å cordes, nous sommes conduits å conclure que décidemment ce n'est pas comme musiciens que nos lointains ancétres se distinguaient. L'idée d'une musique å plusieurs parties leur a certainement été aussi étrangére que celle des modes majeur et mineur ou d'un diapason normal de Paris!?. Aussi trouverons-nous en consultant la table de la page 84 que les lours ne présentent entre eux que des rapports de hauteur tout å faits fortuits. Cette derniére remarque demande pourtant une restriction. Elle est vraie si nous comparons entre elles les diverses paires ! Pour les détails nous renvoyons le lecteur aux Aarbøger for nordisk Oldkyndighed (Mémoires de la Société royale des Antiquaires du Nord) 1902. 25 åt. 94 K. KROMAN. de lours. Si, au contraire, nous considérons deux lours ap- pareillés, nous verrons qwils s'agcordent toujours Pun avec Vautre, et méme træs exactement :, Cela ne prouve évidem- ment rien en faveur du jeu å deux parties, et d'autre part cela n'infirme nullement ce qui vient d'étre dit sur le niveau musical qwil faut attribuer aux gens de V'åge du bronze. Il est seulement permis d'en conclure que ces gens, qui m'ont peut-étre pas possédé une haute culture musicale, ont eu pourtant des sens assez subtils, comme cela est généralement le cas pour les peuples primitifs, et qwils ont joui, par exemple, dune ouie trés fine. Et il convient de faire observer que nous nous trouvons ici en présence d'un phénoméne qui ne peut pas étre regardeé comme då tout simplement å VPexcellence des matériaux ni å la main-d'æuvre irréprochable. (Gar, comme nous Vavons déjå dit, on ne peut pas transformer un lour tourné å gauche en un lour tourné å droite en faisant faire å la partie du sommet un demi-tour dans la partie de la base. De deux lours faisant la paire, chacun å du étre coulé dans såa propre série de moules. De lå entre les deux lours une différence assez grande pour que Vaccord exact wait pas pu naitre spontanément. Il a du étre obtenu plus tard, et consciemment. Cependant il est peu probable que cela se soit fait gråce au déplacement de la partie emboitée de la jointure. Pour abaisser seulement le nombre vibratoire du n? 8116 de 65,9 å la hauteur normale de 653,25, il faudrait éloigner les deux piéces d'environ 27,925 Pune de Vautre, par quoi la jointure se trouverait déjå trés affaiblie. Dans tout instrument neuf la 1 Si, suivant la table, le lour bouché marqué par le numéro 22302 semble s'accorder moins exactement avec le lour ouvert portant le méme numéro, il faut sans doute en conclure que cet instrument a été endom- magé par les tentatives qu'on a faites pour enlever le bouchage. Le fait que son petit diamétre est plus grand de tout un millimétre que celui du lour correspondant vient confirmer la justesse de cette supposition. Cf. le mémoire de M. HAMMERICH ou on trouvera des renseignements sur Phistoire de cet instrument. 26 Quelques remarques sur les ,lours", 95 fermeture a sans doute été compléte. Et il ne faut pas croire non plus qw'on ait pu accorder les instruments en s”y prenant par le sommet et en abaissant un peu l'embouchure de celui qui avait la tonalité la plus grave. Car selon lå formule (5), VPaccord n'en serait pas du tout changé (ou il ne changerait que trés lentement puisque la formule n”est qu'approchée). C'est donc en bas qu'on a då raccourcir le tube de Vinstru- ment le plus grave avant de faire le raccord du tube et de la plaque de résonance. Mais cet acte, ou plutét VPexactitude avec laquelle il fut accompli, constitue certainement le seul haut fait musical que nous puissions, avec une certitude compltéte, attribuer å nos ancétres de Påze du bronze. Heureusement ce n'est pas lå que nous avons å chercher leur vraie grandeur. i KØRER EA BR NENRSA… On SØNS AN DAS sea eee es NG Jeg N i Fa VI FS BR Q N Ek 52 DN r = É fj; MORA sd P KETI Føl VENS enes TREN: bør Fe ON RESET Aaron mær ie TET EET NG UREN TEN sake] Wiøs dere mee SSTES ET EEDE EEN ETERTIT EET ETTER KERSTEN ESKE TTT od BB ultra haler ned average start [RESEESTT TER SHEET TEN DAYTON SE SENT FOR FYENS ETT TEE AN eN HENDE 0 ER FYN TANTE ASSER HESTEN EA EYES TTE henrik ? STEGE NETTE STIEN ST SERENE SLET ES KUN GR 2) mo mfl NONE sirene alien sk sener arr fee , TRE: OVEN USÆDT FAN ESRET hd merbe UL SOM ske KA lg TES nå meer rap Her E hk fudnndadrsd onder" Ze rer gere nnlkdtnt »afilegejss afte afveg FOUTSSE. " rt DSV AT i rr rigt dn tr beste using; URETS ETT EL AVENUE TES RESET så Home myg AR 7 mb eros n Far d ds i 2 i i iNZ é 8 i s Frysere RENDTE Pal be sn "mn Er Fre MM 5 b 8 É" ny w å Fa re | bd i ar f ik "ø i i ØK CJ (] HE i Ål AD j HæT: par & ( + 12054 kh æ: Nee AN 2 (3 v s i Es vv nå : JL sereen ED 124 00 NESA, 7 5" "7 ANER SSR REE TAGE Ejes ik É Dig nm FEE ae hi farten | Å Å RS oil €: > SER TEEN SEE LG MEL 94, Si. Nee s Mede il sele ta SUITES KN O Em i k= w i " r Era SÅ i KH (DPF SE Ok i (É. i så Næd OVERSIGT OVER DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER. 1902. N? 3 FORTSATTE BEMÆRKNINGER OM ET MØDE I VIDENSKABERNES SELSKAB 1751 AF HOLGER FR. RØRDAM (MEDDELT I MØDET DEN 21. MARTS 1902) et ærede Selskab modtog med saa megen Velvillie den lille Meddelelse, jeg i afvigte Aars næstsidste Møde gav angaaende den Fremstilling af et Møde i Videnskabernes Selskab for halvandet hundrede Aar siden, som haves fra en unævnt Kunstners Haand, at jeg derved finder mig opfordret til ogsaa at meddele, hvad jeg senere er bleven opmærksom paa vedrørende dels Billedet dels det Møde, af hvilket det giver os en Fremstilling. Det gaar jo gerne saaledes, at den ene Iagttagelse leder til den anden. I nærværende Tilfælde er det ikke mindst andres velvillige Meddelelser eller Under- søgelser, jeg har at støtte mig til. Hvad nu først Billedet angaar, da findes der ikke paa samme nogen Angivelse af Navnet paa den Kunstner, hvem det skyldes. Alligevel kan det med al ønskelig Vished an- tages, at det er tegnet og stukket af OnoarD HELMonT DE LOoDE, der døde 3. September 1757 og andensteds betegner sig som 1 98 Horger Fr. RØRDAM. Chalcogr. Reg. Soc. Dan., altsaa som Kobberstikker i Viden- skabernes Selskabs Tjeneste. Antagelsen bestyrkes derved, at man har andre Billeder, der bevislig ere af ham, og som i Maneren i høj Grad minde om Billedet af et Møde i Viden- skabernes Selskab. Særlig kan henvises til et ,, Prospect af Consistorio eller Tamperretten i Kiøbenhavn&, der findes anbragt i Iste Part af Caspar Peter Rothes ,Fuldstændigt Udtog og Samling af Kongelige Rescripterf (Kbhvn. 1754), S. 405. Her ser man en hvid Ridder præsidere midt for et stort Bord; nærmest ved ham tre gejstlige Medlemmer af Retten, og saa en Del civile Herrer, af hvilke en, der staar lige over for Rettens Præsident, fører Ordet. Dette Billede er signeret: OH de Lode, CKURESUD. ser På lode siden 1743 Sode det nævnte Forhold til Videnskabernes Selskab”, kunde det formodes, at han ogsaa har stukket det store, fint udførte Billede af Litterærhistorikeren Rektor JoHannes Mørner fra Flensborg, hvilket findes i iste Bind af dennes, ved Viden- skabernes Selskabs Foranstaltning udgivne Værk, Cimbria literata, der udkom 1744, trykt i Waisenhusets Bogtrykkeri, 1 Meddelelse fra Hr. Direktør Em BrocH. Jvfr. Krohn, Saml. til en beskrivende Fortegnelse over danske Kobberstik og Raderinger. Kbh. 1889. ? PH. WemBacH, Nyt dansk Kunstnerlexicon II, 33—34. 3 Da Cimbria literata (3 anselige Foliobind) er et af de mest monu- mentale Værker, Videnskabernes Selskab har udgivet, turde et Par, det vedkommende, Antegnelser i Selskabets Protokol fra dets allerældste Tid mulig have Interesse. 1742, 21. Novbr. Fremlagde Hans Excellence (J. L. Holstein) en trykt Prøve af Møllers Cimbria Litterata baade in Folio et Qvarto paa stort Papir. Men som man befandt, at denne Sort Papir vilde falde alt for kostbar, paatog Prof. Pontoppidan sig at tale med Justitsraad Lichten- bergs Fuldmægtig, som haver adskillige Sorter Papir at sælge, som kommer fra hans Principals Fabrik i Jylland, hvor Prof. Pontoppidan formente, man kunde faa Papir, som man kunde være tjent med til dette Værk, for en billig Pris. 1742, 27. Novbr. vare Justitsraad Gram, Prof. Pontoppidan og jeg (Sekretæren H. Henrichsen) igjen forsamlede i Hans Excellences, Hr. Geheime-Conferentsraad von Holsteins Huus, hvor jeg bragte med mig og oplæste det Overslag, som det Kongl. Waisenhuses Bogtrykker, Kisel, havde givet, hvor mevet Møllers Cimbr. Litterata vilde koste i Papir og 9 Fortsatte Bemærkninger om et Møde i Vidensk. Selsk. 17531. 99 Imidlertid er, efter kyndiges Skøn, Maneren i dette Billede en Del forskellig fra den, der forefindes i Lødes andre Portræter, saa det bliver usikkert at statuere noget. Signatur paa Billedet fattes. Angaaende de paa Billedet af et Møde i Videnskabernes Selskab af Kunstneren anbragte Skjolde, hvis Emblemer og Indskrifter. nu ere saa vanskelige at tyde, kan det bemærkes, at en i Sfragistiken særlig kyndig Mand har forment, at det øverste Skjold til venstre viser Kjøbenhavns Universitets Segl med den bekendte Kongeskikkelse foroven; man kunde da formode, at Skjoldet til højre med de tre Løver kunde være selve Videnskabernes Selskabs Seglmærke; men noget sikkert tør jeg dog ikke sige derom. Den af nogle ytrede Tvivl om, at de ved Salens Sider an- bragte Buster skulde, som af mig antaget, fremstille Plato og Aristoteles, bringes antagelig til Tavshed ved Henvisning til Rafaels ,Skolen i Athen" ”, Den i Videnskabernes Selskabs ældste Protokol forefundne og tidligere meddelte Beretning om det paa Billedet frem- stillede Møde i Januar 1751, ved hvilket den unge Grev Caristian Horstewn første Gang optraadte som Taler i Sel- skabet, er saa kortfattet og tildels uefterrettelig — Mødedagen er saaledes angivet som den 19de istedenfor den 18de Januar — at det er heldigt, at der i et kjøbenhavnsk Blad fra hin Tid er bevaret en udførligere Beretning, der giver os nærmere Kundskab om Mødets Forløb og om de tilstedeværende, paa Billederne fremstillede, Tilhørere. — I ,Kjøbenhavnske Nye Trykkerløn, baade naar man tog af det smaa og af det store Papir, 300 Exemplarer paa det hvide og 700 Exemplarer paa det graaagtige. Lige- ledes blev det vedtagen, at Bogen skulde trykkes ?n Folio og med samme Typis, som Prøven er. og at Kisel skulde forfatte en ny Beregning, saa- snart Accordten med Drevitz [Drewsen paa Strandmøllen] var sluttet, hvad han skal have for Papiret. 1 For denne Henvisning takker jeg Hr. Professor J. L. HewnerG. 3 100 HoLGer Fr. RØRDAM. Tidender om lærde og curieuse Sager" for 21de Januar 1751 læses nemlig følgende: ,Sidstleden Mandag, den 18de udi denne Maaned, som er det Kongelige Videnskabernes Societets sædvanlige Forsamlings- Dag, fremtraade udi dette Høyanseelige Selskab en ligesaa usædvanlig som ziirlig og færdig Orator, nemlig CHRISTIAN, Græve af Horsrtein, til Lethreborg Grevskab, Hans Høygrævel. Excell. Hr. Geheime-Raad udi det Høy-Kongl. Conseil etc. etc. Græven af Horsren, hans eeneste Søn, og holdt en fyndig og af ham selv vel udarbeidet Latinsk Tale, hvorudi han med ægte Oratoriske Farver afskildrede immortalia Regum nostro- rum e Stirpe Oldenburgica in exteras gentes merita, eller: De Danske Kongers af den Høylovlige Oldenborgske Stamme udødelige Fortienester imod fremmede Nationer. Hvilken Materie hverken nogensinde tilforn, og ey heller ved Leilighed af seeneste Jubel-Fest, af nogen Orator i begge Rigerne er afhandlet. Talen varede omtrent en Time, og den blev af alle Tilstedeværende anhørt med allerstørste Biefald, som ikke uden Forundring kunde høre og see den Hardiesse, Færdighed og Accuratesse, med hvilken denne unge Herre, som ikkun haver fyldt sit 15de Aar, vidste at haranguere med. Udtalen var nøyagtig og uden mindste Feyl, og hans Gestus og Exterieur var saaledes beskaffen, at mangen gammel Orator maatte ønske derudi at ligne ham. Da han havde endt sin Tale, opstod Societetets Secreterer, Hr. Justitz- Raad Hielmstierne, og giorde den unge Orator et kort, men tilige meget ziirlig og vel meriteret oratorisk Gompliment. Ved denne merkværdige Act vare, foruden samtlige dette for- treffelige Selskabs Høye og fornemme Membra, ogsaa nær- værende de tvende Herrer, Geheime-Raaderne udi det Høy- Kongel. Conseil, Hans Høygrævel. Excell. Hr. Geheime-Raad, Græve v. Berkentin, og Hans Excellence Hr. Geheime-Raad Frieherre von Dehn, item Hans Høyærværdighed Hr. D. og Prof. Th. Ped. Holm, som Unwversitatis p. t. Rector. Hvilke 4 Fortsatte Bemærkninger om et Møde i Vidensk. Selsk. 1751. 101 tillige med det heele Societet om Aftenen paa det prægtigste bleve beværtede af Hans Høygrævel. Excell. den Høy-Vel- baarne Orators Hr. Fader?,« Denne Beretning viser, at de to paa Billedet anbragte Dannebrogsriddere ikke have været de to af mig formodede Æresmedlemmer af Selskabet, men to, ikke til Selskabet hørende høje Herrer, Præsidentens Kolleger i Conseilet, BERCKENTIN og Deun, som han altsaa har indbudt til at høre Sønnens Tale. Universitetets Rektor, den theologiske Professor Pender Horm, der ikke var eller nogensinde blev Medlem af Selskabet, ses nu at være den ene af de paa Billedet anbragte gejstlige Herrer, og ikke — som man ellers maatte formode — Sel- skabets Medlem, E. Pontoppidan, der paa den Tid var Biskop i Bergen. Den Oplysning om Mødet d. 18de Januar 1751, som de »lærde Tidender” giver, formindsker dog ikke Sandsynligheden af den udtalte Formodning om, at der i den, ogsaa af Sam- tiden med Ros fremhævede?, smukke Vignet — der desværre ikke er kommen ganske til sm Ret i Reproduktionen — er tilstræbt en virkelig Gengivelse af Mødets ydre Karakter”. Naar den unge Grev Holstein i Mindetalen over Dronning Louise antyder, at han af Selskabet var ,opfordret” til at holde den nævnte Tale, saa erfares af en Meddelelse i de lærde Tidender — hvad man jo ogsaa maatte formode — at han selv havde givet Anledning til Opfordringen. I det Nr. af ,Nye Tidender om lærde og curieuse Sager" for 13de Januar 1752 hedder det nemlig: 1 For Henvisningen til den her anførte samt den følgende Beretning takker jeg Hr. Pastor A. T. JANTZEN. 2 Se Biisching, Nachrichten von dem Zustande der Wissenschaften u. Kinste in den Kåniglich Dånischen Reichen u. Låndern, I. 141. 3 Naar jeg har forsøgt at udpege de ved Mødet tilstedeværende Med- lemmer af Selskabet (s. Oversigt v. V. S. Forhandl. 1901, S. 195), burde selvfølgelig Selskabets Sekretær, H. Hielmstierne, ikke være forbigaaet. D. K. D. VID. SELSK. OVERS. 1902. a 8 1092 HorGer Fr. RøRrDAM. pa ,Mandagen den 10. Januar holdt det Kongel. Videnskabernes Selskab sin sædvanlige Forsamling, hvorudi, foruden det Høy- Kongelige Conseil og Selskabets Membra, ogsaa samme Tid adskillige høye og fornemme Stands-Personer vare nærværende, for efter en dets Vedtægt, i Følge af hvilken de afdøde Med- lemmers Eloges i Selskabet skal oplæses, denne gang paa saadan Maade at sætte vores berømmelige, nu Salige, Etats- Raad Gram sit sidste Æreminde?., Førend dette skeede, frem- stillede sig den unge Hr. Græve Curistian af Holstein-Ledre- borg, som allerede i forrige Aar haver givet Selskabet en Prøve udi det Latinske Sprog paa hans for hans Alder rare Veltalenhed, og udi en kort Tale nævnede adskilligt til oven- omtalte priisværdige Danske Mands Berømmelse, samt tillige intimerede til en Sørgetale over Dronning Lovise, som han udi sin Tid udi dette høye Societet agter at holde, og hvortil han udbad sig sammes Tilladelse. Hr. Justitz-Raad Hielm- stierne, dette illustre Selskabs Secreterer, som udi sammes Navn paa det ziirligste og fyndigste besvarede Grævens Tale, gav hannem Selskabets Samtykke til hans roesværdige Fore- havende tilkiende, og tillige holdt en kort Forberedelses-Tale til den Eloge, som skulde oplæses, hvorudi han med de ud- valdeste Tale-Maader ophøyede den store Grams udødelige Navn. Herpaa oplæste Velbemeldte Justitz-Raad det af ham forfattede Elogium Grammii. — — Til Slutning fortsatte Sel- skabet sine øvrige Forretninger.” Det var den 28de Febr. 1752, at den unge Grev Holstein her i Selskabet holdt den Mindetale over Dronningen, som han den 10de Januar havde bebudet. Naar den først 9—10 Maaneder derefter udkom i Trykken?, var Grunden formodent- lig den, at Forfatteren, kort efter at han havde holdt Talen, 1 Gram døde 19. Februar 1748, saa Selskabet just ikke havde forhastet sig med Mindetalen over ham. 2 ,Kbhvnske Nye Tidender om lærde og curieuse Sager" for 28, Decbr. 1752 indeholder en Anmeldelse af Grev Chr. Holsteins Sørgetale. 6 Fortsatte Bemærkninger om et Møde i Vidensk. Selsk. 1751. 103 blev angreben af en saa farlig Sygdom, at man endog frygtede for hans Liv, og at Selskabets Sekretær ogsaa samtidig var syg, som det fremgaar af et Brev af 6te Maj 1752 fra Lange- bek til Suhm, der da opholdt sig i Trondhjem. Han skriver nemlig: ,Justitsraad /ielmstierne takker meget for Etats- raadens oprigtige Omhu for ham; det tegner nu til Bedring med ham. Men den unge Greve Holstein er endnu meget svag, og det vilde blive en stor Hjertesorg for hans gamle Forældre, om han skulde falde af. Professor Hiibner rejser nu udenlands, han har Lassens Stipendium, som er 300 Rdlr. om Aaret, desforuden har Hans Majestæt tillagt ham i fire Aar 300 Rdlr. aarligen”". Hibner havde været den unge Grev Holsteins Lærer og derigennem vundet hans indflydelsesrige Faders Yndest og Beskyttelse. Det samme gælder Balthasar Gebhard Obelitz, der betegnes som Grev Chr. Holsteins ,,Hov- mester" og formodentlig har været hans Manuduktør til den juridiske Eksamen, han i Januar 1754 underkastede sig. I ethvert Tilfælde skyldte Ohbelitz Gehejmeraad J. L. Holstein, at han samme Aar kaldtes til Professor Juris ved Universitetet, en Udnævnelse, der synes at have fremkaldt en Del Kritik. B. W. Luxdorph, der jævnlig kunde være ret skarp i sine Udtalelser, ytrede saaledes, at denne Befordring var et af Holsteins ,Vindel Eg" (Vindæg)?”. Senere vandt Obelitz dog en vis Anseelse som akademisk Lærer, saa Holstein maaske alligevel ikke har taget saa meget fejl af Manden, som Lux- dorph mente. De ovenfor meddelte Uddrag af de lærde Tidenders Beret- ninger om Møder i Videnskabernes Selskab vise, at det alle- rede tidlig har været Skik at give Offentligheden et vist Ind- blik i Selskabets Virksomhed. Det skete dog endnu ikke til Stadighed, og det var da heller ikke alt, hvad der foregik, 1 Breve fra Jacob Langebek udg. af det Kgl. Danske Selsk., S. 147—8. ? Justitsraad Jacob Gudes Optegnelser, Personalhist. Tidsskr. 2 R. II, 127. fe g+ 104 Rørdam. Forts. Bemærkn. om et Møde i Vidensk. Selsk. 1751. som havde Krav paa almindelig Opmærksomhed. Et og andet kunde vel endog udæske Satiren!. Imidlertid var Selskabets første Præsident, J. L. Holsten, ivrig for, at nogen Meddelelse om Forhandlingerne skulde tilflyde Offentligheden. 1762 skrev Benjamin Dass til Suhm, der da endnu opholdt sig i Trond- hjem, men for ikke længe siden var bleven Medlem af Sel- skabet: »Geheimeraad von Holstein vil nu par tout have, at der skal sættes i de lærde Aviser, hvad der i Selskabet ugentlig bestilles. Man har og allerede gjort en Begyndelse dermed, som min Herre vel har læst. Den Relation om Deres Han- delshistorie, som i Dag kommer i de lærde Aviser, har Justits- raad Langebek opsat” ”. Hvis Selskabet en Gang skulde beslutte sig til at udgive Indholdet af sin ældste Forhandlingsprotokol, hvori findes ad- skilligt interessant Stof til Oplysning af det 18de Aarhundredes litterære og videnskabelige Forhold? — mere end Molbech har kunnet benytte i sin Fremstilling af Selskabets Historie — men ganske vist ogsaa slemme Lacuner, bør samtidig de i de »lærde Tidender” givne Meddelelser tages til Hjælp, da Proto- kollen jævnlig er yderst kortfattet i sme Referater, ligesom den ogsaa lider af andre Mangler, baade naar Hielmstierne selv giver Beretning om Møderne, og naar han lader en lidet kyndig Skriver gøre dette. For øvrigt kan bemærkes, at i Luxdorphs Dagbøger (Msc.) vil man sædvanlig finde Beretning om Møderne og de i samme deltagende Medlemmer. Aar- gangen 1751 er dog tabt. 1 Saaledes naar Etatsraad Møllmann i Oktober 1768 optog to Møder med ,at oplæse noget af en Pjece om adskillige Trykfejl, især hos Årild Hvitfeldt". 2 (Nyerup), Udsigt over P. F. Suhms Levnet og Skrifter, S. 286 f. 2 Det er saaledes ikke uden Interesse at se, at Holstein allerede i Selskabets første Møde, 13 Novbr. 1742, søgte at give Stødet til Udgivelse eller Fortsættelse af betydningsfulde Skrifter. Det hedder nemlig: ,Pro- fessor Pontoppidan lovede Continuation af sin Kirkehistorie. Justitsraad Gram lovede at give Knytlingorum Historiam ud". OVERSIGT OVER DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER. 1902. NY 4 SOKRATES' SIDSTE ORD AF JL.) HEIBERG (MEDDELT I MØDET DEN 13. DEC. 1901) om bekjendt dør Sokrates i Platons Phaidon (118) med disse Ord til sin gamle Ven Kriton: ,vi skylder Asklepios en Hane; betal ham den endelig og glem det ikke" (2 Kortrwv, Son, TØ ”Åoxinmid dpetkopev åldextovdva" dXAd. dmddore xat 7 dpelgonte). Den nutildags almindelige Opfattelse af disse Ord er den, at Sokrates dermed vil betegne Livet som en Sygdom, han nu bliver helbredet fra; derfor paabyder han sine nær- meste at bringe Lægeguden det Offer, man plejede at yde ham til Tak for en Helbredeke. Særlig grelt hedder det f. Ex. hos Aars, Sokrates S. 242: ,Til Asklepios, Lægekunstens Gud, var det Skik at ofre en Hane, naar man var bleven frisk igjen efter en Sygdom. Med dette merkelige Ord siger altsaa So- krates, at nu har han overstaaet al Sygdom og Skrøbelighed, Døden er ham Gjennemgangen til den fulde og sande Sund- hed«€. Mere forsigtigt og med en betydningsfuld Nuance siger Prof. Gertz, Sokrates i Fængslet S.77: ,0m Betydningen af disse Ord har man tvistet. Sandsynligvis betragter Sokrates Giften som et Lægemiddel, der hjælper ham til at naa det Maal, han som Filosof stadigt har stilet hen imod: Sjælens Adskillelse fra Legemet. Derfor vil han bringe Lægeguden Asklepios det ham tilkommende Takoffer en Hane". Den D. K. D. VID. SELSK. OVERS. 1902. 1 9 106 J. L. HEIBERG. anførte Forklaring findes ogsaa i alle mig bekjendte nyere Commentarer til Phaidon undtagen en lille fransk Skoleudgave af P. Couvreur (2. éd. Paris 1896), som, til Stedet bemærker (S. 143 n. 6): ,Peut-étre Socrate avait-il voué ce coq å la ba- taille de Délos [skal være Delion]: Suidas et Lactance parlent dun voeu. D”autres, avec plus ou moins de vraisemblance, veulent que Socrate honore ainsi le dieu de la médecine, parce qwil va étre délivré de la plus grave maladie, la vie. La- martine a choisi ce sens, peut-étre un peu trop moderne". Den berettigede Tvivl om Forklaringens Rigtighed bestyrkes i høj Grad ved en Betragtning af dens Historie!?. Til Belys- ning af denne vil det være hensigtsmæssigt at sammenstille de ældre Udtalelser om Stedet. I Atc xarnyopgovuevog 5 lader Lukian Retfærdigheden be- klage Sokrates, dg zaoadodelc toig Évdexa xat éc To dsaouwtnorov éumsowv Emtev ddMoc ToD xwvetov unde tov dkextovdve TØ ÅAaxinmiø dmodedwxrøc. Det ligger her nærmest at oversætte: uden engang at have faaet betalt Asklepios hans Hane, den Hane, der tilkom ham. Da man ikke ved noget om, at der regelmæssigt ved Dødsfald ofredes en Hane til Asklepios, maatte det i saa Fald forstaas om et uopfyldt Løfte af Sokrates. Men nødvendig er denne Oversættelse ikke; der kan ogsaa menes »Hanen”, den bekendte, hos Platon omtalte Hane. Dog har Scholiasten til det anførte Sted den anden Opfattelse; han for- klarer (IV 35.207 Iacobitz): & 740 IAdtov év tø Batdwve tov ddvatov Zwxpdtovc Ginrovuevog elødyer adrtov év TØ péRAew tTeAsutåv 8mitpénovra Tvinvar td 'ÅoxAnTud tov dÅextTovdva, dv øvvertdEato. Det samme har Suidas (Westermann, Biographi Gr. S. 443): meov d& To xæverov edyne åmuvncderg: dvoate, Epn, tø ”AoxAnmiø. Naturligvis vidste man ogsaa at angive de nær- mere Omstændigheder; i de saakaldte Epistolae Socraticorum, som vitterligt er sene rhetoriske Stiløvelser, skriver Aischines 1 En rig Samling Citater af antike og nyere Udtalelser om Stedet findes i Wyttenbachs Commentar (ed. Lips. 1825 S. 318 ff.). 9 pÉn Sokrates” sidste Ord. 107 til Xenophon (XIV 9): øc d& Erie td ødpuaxov, énéøteA lev mølv TØ Aoxinmid dDøar ddextovdva: døpeilew råp avdtø xav ebynv Tiwva, omotTe hødéver dpixdpevoc dd TC éxt ÅnAtw udynC. Den samme Forestilling om et uopfyldt Løfte udtrykker Lac- tantius i følgende smagfulde ciceronianske Tirade (Institut. III 20, 16): illud uero nonne summaåe uanitatis, quod ante mortem familiares suos rogauit, ut Aesculapio gallum, quem uouerat, prosecrarent. timuit uidelicet, ne apud Rhadamanthum recu- peratorem uoti reus fieret ab Asclepio. dementissimum homi- nem putarem, si morbo adfectus periisset; cum uero hoc sanus fecerit, est ipse insanus, qui eum putet fuisse sapientem. Kirkefædrene er i det hele meget fortørnede over dette Afsudsoffer paa Dødslejet. Saaledes siger Origenes med op- rigtig Beklagelse (Contra Celsum VI S. 277 Spencer): xat 714 xaDTA yE pikosopnoavtec mept TC bvyng xat Thy Oraræryv Ty xalæg fPefBtwxviag dtcÉeAddvrec, xatalimdvreg To péredoc, æv adtotg & Øeog åpavépwoev, ebTeAn) ppovobør xat mixpd dkexTovdve tø ”AoxinTid dånodwdvrec. Og Tertullian farer to Gange paa sin bidske Maade ud imod Sokrates i den Anledning; i De anima 1 fremhæver han Christiana sapientia de schola caeli, quae nullum Aesculapio gallinaceum reddi iubens praevarice- tur, og i Apologet. 46 hedder det med en noget søgt Haan: idem et, cum aliquid de ueritate sapiebat deos negans, Åesculapio tamen gallinaceum prosecrari iam in fine iubebat, credo ob honorem patris eius, quia Socratem Apollo sapientissimum omnium cecinit. O Apollinem inconsideratum'! sapientiae testi- monium reddidit ei uiro, qui negabat deos esse. Mere humant dømmer Theodoret Graec. affect. curat. VII S. 897 (ed. Schulze): ræs 0& otnar xat Zwxpdtnv tov Zwøpovioxov tov dldextpvdva Dødt xEAEDaut, fva Thy xaTt' abTtob yerevnuivnv bOteléren rpapynv' érpabdtnv råp adtov ”Avvråg te xat MéXntoc æg Etvar decode 00 vontcovte. Den egenlige Oldtid har altsaa ingen fast Tradition om Ordenes Forstaaelse, men almindeligt opfattes de ganske jævnt BLEE: ne 108 J. L. HEIBERG. som refererende sig til et uopfyldt Løfte. Mod denne For- klaring gjør de nyplatoniske Scholier til Phaidon, som gaar under Olympiodoros' Navn, men er Uddrag af fleres Commen- tarer og Forelæsninger, en meget berettiget Indvending (S. 208 ed. Finckh): ård mi døetdew éon TØ Aøxiymid Tyv dvatav xal TODT0O TeÅAeuTalov épdérsato; xattor, et Wypethev, ÉTLøTpEpnNd (Dv dvnp odx åv åneddderto. 9 Ore Iawwviov dettar mpovotac i pvy% dxakkattosévny tøv mokkøv måvæv; dw xat to Abytdv pnør TåC Øvydg dvaryonévag tov maråva ådewv. Den tilsidst antydede For- klaring findes udførligere i de samme Scholier S. 171: då æ Tod” Åøxkymiæ tov: dkextpvova dmodtowøwv; % va tå vevoonx0ta tie dvyng év 77 yevéoet tabrta Sedøntar; unmote 0& xatå TO Abrtov za abrtog tov: mardva dwv Povretar åvadpapnelv sic TAC otxelag 4976. Ikke engang Nyplatonikerne, hvem Tanken om Livet som en Sygdom dog maatte ligge saa nær, som den overhovedet kom noget antikt Menneske, vover altsaa mere end formodningsvis at fremsætte en Forklaring, der nærmer sig til den moderne (Sjælen, der er besmittet ved sit Samkvem med Legemet, trænger i Døden til en Læge og Renser; den befriede Sjæl stiger op til sit Ophav med en Takkesang til Befrieren). Fra denne nyplatoniske Fortolkning er den moderne ud- gaaet. Med umiskendelig Hentydning dertil siger saaledes Pico di Mirandula De hominis dignitate (Opera omnia, Basil. 1557 S. 321): hunc gallum moriens Socrates, cum diuinitatem animi sui diuinitati maioris mundi copulaturum se speraret, Aesculapio, id est animarum medico, iam extra omne morbi discrimen positus debere se dixit. Ligeledes Ficinus in Pla- tonem (Opera, Basil. 1561, I S. 1395): Socrates tandem gal- lum Aesculapio sacrum se debere fatetur reddique diligentis- sime iubet. prisci Aesculapio medico Phoebi filio gallum sacrificabant diei solisque unicum [læs: nuncium], id est diuinae beneficentiae morborum omnium curatrici, quae diuinae prouidentiae filia nominatur, (cui) diem, id est uitae lumen, 4 Sokrates” sidste Ord. 109 debere se fatebantur. eiusmodi medicum in superioribus [78a] perquirere iusserat morborum animi curatorem, et quasi iam omni dubitationis metusque morbo liberati sint, gratiam victi- mamque Deo referri iubet. praeterea oracula priscorum tra- dunt, animas remeantes in caelum paeana, id est triumphalem cantilenam, canere Phoebo; reddit ergo deo votum, ut alacer paeana canens caelestem patriam repetat. Slutningen viser, at Ficinus” Kilde er den anførte nyplatoniske Commentar; det Orakel, der hentydes til, omtales kun der. Caelius Rhodiginus Lectt. antiqu. XVI 12 anfører Lactantius' Angreb og imødegaar det paa følgende Maade: At ego, o Lactanti, non te quidem dementem dixerim, quum et pru- denter et docte scripseris non parum multa; sed Socratem, ut temporibus illis, bene cordatum hominem contenderim, cuius vita ut Christianae sanctitatis imago quaedam låudatur a scientissimis. te vero Platonis sensum haudquaquam assequu- tum, id argumento est, quod, quae obuelatis traduntur figuris nec nisi allegoricis enarrationibus unquam intelligenda, ipse ut simpliciter dicta accepisti oblitus, ut videtur, sententiae illius: Nunquam futurum Platonicum, qui allegorice Platonem non putet intelligendum. .....…. quid vero illis muolucris sibi Plato voluerit, iam nunc ex Platonicorum sententia promere adoriar. Derpaa anføres Ficinus” Forklaring ordret. Overhovedet har Ønsket om at forsvare Socrates mod Kirke- fædrenes nedsættende Ytringer aabenbart bidraget til at skaffe den allegorlske Fortolkning Credit. Saaledes siger Haverkamp i sine Noter til det anførte Sted af Tertullians Apologeticum (1718): vehementer vero Theodoretus, dum causam Socratici gallinacei Apollini immolandi scrutatur, errat; nam Tertullianus noster, qui scire potuit, ad causam suam detorsit. solebant vero gallum vel gallinaceum illi, qui ex morbo se receperant, Åesculapio immolare...... certe, quare illi gallum immolari voluerit Socrates, patet, utpote qui iam convaluisset primum ad meliorem vitam ex caduca hac et morbida emigraturus. 5 110 J. L. HEIBERG. Ogsaa Andr. Dacier (Les oeuvres de Platon traduites, Paris 1699, II S. 328) tænker aabenbart paa Kirkefædrene, naar han siger: Ceux, qui ne sont pas entrez dans le véritable esprit de Socrate, PYont accusé d'idolatrie et de superstition sur ce coq qwil voue å Esculape; mais ces paåroles ne doivent pas estre prises au pied de la lettre; elles sont énigmatiques, comme une infinité d”autres, qw'on lit dans Platon et qwon n'entendra jamais, si on n'a recours aux figures et aux alle- gories. Icy le coq est le symbole de la vie, et Esculape est Vembléme du médecin. Socrate veux dire par lå, qwil remet son ame entre les mains du véritable médecin, qui vient le purifier et le guérir. Denne Daciers Fortolkning forkastes udtrykkeligt af Wytten- bach i hans Udgave af Phaidon (Lugd. 1806): Dacierius So- cratem merito quidem probat, sed mystica interpretatione aliena illa ab hac Platonis narratione. Men i Leipziger Optrykket af hans Udgave tilføjer den tyske Udgiver (1825 S.319): Quum aegroti valetudine recuperata Aesculapio gallum solerent im- molare, Socrates hoc fieri iussit, ut indicaret, se animo aåa cor- poris vinculis liberato consecuturum esse eam salutem, quae a malis terrenis prorsus esset libera et immunis. Hamann udtaler mærkeligt nok begge Opfattelser, den antike i et Brev fra 1758 (I S.311 Roth): Socrates vergass mitten unter den Wirkungen des Gifts, die ihn zu låhmen an- fingen, des Hahns nicht, welchen er dem Aesculap zu opfern versprochen hatte, den moderne i Sokratische Denkwurdigkeiten (1759, II S.48): In den letzten Augenblicken seines Lebens, da Sokrates schon die Kråfte des Gesundbrunnens in seinen Gliedern fihlte, ersuchte er noch aufs inståndigste seinen Kriton einen. Hahn zu bezahlen und in seimem Namen dem AÅesculap zu opfern. Den gængse Opfattelse har altsaa sin Rod i nyplatonisk allegoriserende Mystik, som Humanisterne benyttede til at værne Sokrates mod Kirkefædrenes Vrede over hans Afzguds- 6 Sokrates” sidste Ord. £11 dyrkelse; det er ikke nogen videre tillidvækkende Oprindelse. Fremdeles forudsætter denne Forstaaelse af Sokrates” Ord med Nødvendighed, at det var en fast Skik at ofre Asklepios en Hane, naar man var kommen sig af en Sygdom; var dette ikke Tilfældet, kunde ingen forstaa den formentlige Allusion til Livet som en Sygdom, hvoraf man kom sig ved Døden. Men denne Forudsætning holder ikke stik, og det er sikkert Grunden til, at ingen i den egenlige antike Tid er falden paa en saadan Forklaring. Haneofret er i Reglen apotropæisk. Saaledes ofrede man i Methana en Hane for at hindre Awø i at skade Vinstokkene, og Pausanias” Beskrivelse af Ritualet (Il, 34, 2: xardvroc odv Én: tob mvebuatoc dlkextpvdva Tå xtEpd Éyovta bed, mavtoc Azvxd dtekdvrec dvdpec dvo évavrtior xepiléover TåC dumélove Hurav åxdtepoc Tob dåkextovdvoc pÉpwv, åptxonevor 0” ég To adtø, ddev æpuhdnoav, xatopbøcsovowv évtødbda) viser tydeligt dets apotro- pæiske Charakter. Derfor ofredes der Haner til Herakles (Plutarch, Sympos. VI 10, 1; i en attisk Festkalender fra 1. Aarh. efter Chr., Corp. inscr. Attic. IM 77, foreskrives der Haneoffer til Herakles, Nephthys og Osiris), men ogsaa til Underverdnens Guder (Haner paa spartanske Gravrelieffer, hvor de afdøde er heroiserede, paa boiotiske Herosrelieffer, paa de saakaldte ,Todtenmahle", ved Besværgelser og Trold- dom; Mysterne maatte ikke spise Haner; se om alt dette Rohde, Psyche ”? I S. 241 ff.). Plutarch fortæller (Pyrrh. 3) om Pyrrhos, at han curerede Folk for Miltsyge å2extovåva dvdoac Åebxov .... éAdufave 0& xat tov ddextovdva dvoac. Ligesom her det apotropæiske er sat i speciel Forbindelse med Sygdom, saaledes er det ogsaa kun en Følge af Haneofrets almindelige Betydning, nåar det bringes Asklepios. I al Almindelighed er Hanen betegnet som et til Asklepios indviet Dyr paa en Gemme, der er afbildet i Haverkamps Noter til Tertullian a. St.; den viser en Asklepios med en Hane ved Foden (den anden sammesteds afbildede Gemme med en Mand, der lægger - / 112 J. L. HEIBERG. pe en død Hane paa et Alter, viser intet, da Altret ikke er be- tegnet som Asklepios”). Diogenes indviede ondskabsfuldt en Kamphane i et Asklepiostempel, hvor den forulempede de hedende (Diogenes Laert. VI 38). Til Aesculapius paa Tiber- øen ofredes Høns (Festus s. v. insula: huie gallinae immo- lantur), og man lovede Asklepios et Haneoffer, naar han vilde holde Sygdom borte (Artemidoros, Oneirocrit. V 9: 5éard mc TØ ÅcxiyTiø, Et di. Tob Érovc dvoooc Edo, dvøsw adrø dkextovæva, Enxetta Orakimæv Huépacg nDEato mdhlv ti ”ÅAcxAnTmid xal, et un 6 pdalnddosrev, Érepov dkzxtTovæva dvdaerw). I Libanios” 39. Tale behandles følgende fingerede Retssag: en Gniers Søn lover Asklepios en Talent, hvis Faderen kommer sig; denne bliver rask og vil gjøre Sønnen arveløs for hans Flothed med den Motivering, at uro ddextøvdvog Tyv ebynv øtnjøar Éder. At en Hane, som det her antydes, var Fattigmandsoffer til Asklepios, siges udtrykkeligt hos Herondas IV 12 ff., hvor det hedder henvendt til Asklepios og hans Familie: bj 4 vo oa 9 SVES , TWAÉxTO DOC 7000”, dvtiv' otxtng Totyv xnovxa dvw, tåntdopna OéSarcde. >) , " > hans løtl«4 2) —= od yde Ti zoAAnv 000” Étowmov dvtÅeduev, bp] v; AGE, Keller | ae kj! Se w émet Tay av fBobv n vevpuevnyv 70L00v T0AADC woplvne xovx dASxt0o0" InTOa i NS OD SEU GER SÆLG GES ST] vovewv érxowevuicda, TåCG ATibnoac. Det fremgaar af disse Steder, at man vel kunde ofre Askle- pios en Hane dels ifølge et forudgaaende Løfte dels uden det til Tak for Helbredelse, men at man ogsaa kunde ofre ham andre Dyr i den Anledning, og at det ikke uden videre var en Selvfølge, at man ofrede ham (idetmindste) en Hane efter en overstaaet Sygdom. Derved svinder Grunden bort under den Forklaring, der hævder, at Sokrates? Ord af de tilstede- værende umiddelbart maatte forstaas saaledes: nu er jeg kom- men mig, altsaa skal Asklepios have sin Hane, — for ikke at tale om, at det ikke ses, hvorfor Sokrates saa siger: vi skylder 8 Sokrates” sidste Ord. 113 en Hane. Inden vi søger en anden Forklaring, vil det være heldigt at sikre os, at Ordene er historiske. En Tvivl derom er ikke uberettiget, da ,,Phaidon" paa væsenlige Punkter maa være fri Digtning. Det afgjørende Bevis for Sjælens Udødelig- hed støtter sig paa Idelæren, som tilhører Platon og ikke So- krates; deraf følger, at de Samtaler, som er Dialogens Kjerne, ikke er historiske. Nyere Forskere er gaaet langt videre. Saa- ledes vil Schanz (Hermes XXIX 5. 597 ff.) bortforklare Beret- ningen (cap. 4) om Sokrates” Digten i Fængslet, og Joél (Der echte und der Xenophontische Sokrates II? S. 294 ff.) finder deri og i adskilligt andet i ,Phaidon" efter sin Sædvane skjult Pole- mik mod Antisthenes. Det kan nu ikke nægtes, at et og andet i ,Phaidon”, navnlig den stærke Verdensflugt, som ikke i nogen anden Dialog af Platon optræder saa acut, kunde tyde paa Indvirkning fra Antisthenes, og noget maa der jo ogsaa ligge til Grund for Theopomps Insinuation (Athenaios XI 508 c—d), at Platon har plyndret bl. a. Antisthenes” Værker. Det ligger saaledes nær at formode, at den realistiske Skildring af Giftens Virkninger er bygget over Antydninger hos ham, der var til- stede ved Dødslejet (Phaid. 59 b), medens Platon selv var fra- værende; der er noget frastødende i den Tanke, at Platon ikke skulde have havt andet Materiale til den meget detaillerede Udmaling end en almindelig Viden om, hvorledes Skarntyde plejede at virke paa dødsdømte Forbrydere. Det er ogsaa meget vel muligt, at Antisthenes er den litteraire Kilde for Sokrates” sidste Ord. Og for Schanz” og Joéls Forklarings- forsøg ligger der den rigtige Tanke til Grund, at saadanne Enkeltheder som Sokrates” digteriske Forsøg i Fængslet, der kun staar i en løs og udvortes Forbindelse med Dialogens Hovedmotiv, maa have en Pointe og en bestemt Adresse, hvis de ikke er historiske og fastslaaede Træk i Sokratesbilledet, som allerede, da ,Phaidon” blev skrevet, ikke kunde omgaaes. Hvorfor skulde Platon ellers have medtaget dem? Men de fremsatte Hypotheser om Tendensen i Fortællingen om Sokrates" 9 114 J. L. HEIBERG. Digten hviler påa en meget svag Grundvold, og dette Træks historiske Charakter kan ikke borteskamoteres ved almindelige Betragtninger om det urimelige i, at en ,Ærkerationalist” som Sokrates indlader sig med Digtekunsten i den elvte Time (Joél II! 5.224); der er jo ingen, der siger, at Digtene duede noget. Det samme Raisonnement gjælder i endnu højere Grad om Sokrates' sidste Ord, hvis historiske Charakter forresten ikke directe benægtes af nogen. Hvorfor skulde Platon, der selv ikke troede paa Asklepios og forkastede Ofre, have lagt sin beundrede Mester en saadan Replik i Munden i et saa højtideligt Øjeblik, eller, hvis Antisthenes har gjort det, have optaget det efter ham? Der er endnu den Mulighed, at So- krates virkeligt har sagt disse Ord og ment dem lige efter Bogstaven uden nogen dybere Betydning, men at saa Platon har digtet den allegoriske Mening ind i dem. Den kunde passe ret godt til ,,Phaidons" hele pessimistiske Tendens, om- end som et enestaaende stærkt Udtryk for den, og den antike Forklaring om det uopfyldte og glemte Løfte vilde saaledes komme til Ære og Værdighed igjen. Denne Udvej er forsøgt af Hirzel, Der Dialog I S. 19% ff. og billiget af Joél M!S. 251 Anm. Men dette Forsøg strander paa, hvad der ovenfor blev sagt om Haneofrets Charakter; det er ikke nok til umiddeil- bart at bibringe de tilstedeværende og Læseren den allegoriske Forstaaelse". Desuden er det ganske urimeligt at se noget historisk i Beretningen om Løftet ved Delion; det var 25 Aar siden! Der er altsaa al mulig Chance for, at Ytringen er histo- risk. Øg saa er den almindelige Opfattelse definitivt udelukket ; for den Mand der i Slutningen af Apologien henstiller det som et aabent Spørgsmaal, hvad der er det bedste, Livet eller Døden, har Livet ikke staaet som en Sygdom. 7 Selve de romantiske Ord, hvormed Hirzel S. 195 udlægger ,die ein- fachen Worte", røber Fjernheden fra antik Tankegang — ,sie erscheinen nun als die Aeusserung dessen, der die beginnende Heilung von allen irdischen Leiden bereits an sich empfindet, dessen Seele der Morgenhauch der Ewigkeit umwittert" —. 10 Sokrates” sidste Ord. 415 Der ligger imidlertid i Hirzels Betragtning den rigtige Tanke, at en Kunstner som Platon ikke vilde have givet den historiske Ytring den fremragende Plads, den har, hvis han ikke havde set andet i den end Oprettelsen af en i hans Øjne ligegyldig Forsømmelse; heller ikke det Faktum, at Sokrates havde digtet i Fængslet, er optaget raat, men kunstnerisk benyttet. Naar altsaa Sokrates” sidste Ord har været betydningsfulde i Platons Øjne, maa vi forlange i hans Frensstilling at finde Elementerne til at forstaa denne deres Betydning, og selvfølgeligt maa ogsaa disse Elementer være historiske. Denne Fordring har Platon nu ogsaa opfyldt. I cap. 66 fortælles, med alle Tegn paa historisk Troværdig- hed, hvorledes Fængselsbetjenten kommer med det fyldte Gift- bæger og rækker Sokrates det; denne ser roligt paa ham med sit ejendommelige Blik (7a4,0186v) og spørger med Bægeret i Haanden, om det gaar an at bringe en Libation af denne Drik; Manden svarer taktfuldt, at der ikke tilberedes mere af den, end hvad det anses for tilstrækkeligt at drikke. Hertil svarer Sokrates: Godt, jeg forstaar; — 444” sdysodat ré mov Tolc sorg ÉÉcsørtt Te xalt y0n Tyv metotxnowv tyv évdévde éxetøs eDtuyn) revéodar: å 0 xat års EDyoudat TE xat yévorro tadty. Med dette Ønske tømmer han saa Giftbægret. At Ønsket gjælder selve Flytningen herfra til den anden Verden, såa at sbrvynj revéodar betyder ,løbe godt aff, ikke »blive til Lykke for mig”, er baade sprogligt og efter Situa- tionen det naturligste; hvis Platon ikke havde forstaaet Ordene saaledes — forudsat at de er saa strengt authentiske —, vilde han desuden neppe have ladet dem staa uforandrede, da det efter hele Dialogens Tendens er ham umuligt at lade Sokrates ønske, at Rejsen maa blive til Lykke for ham; derom er han fuldt forvisset. Og der var Grund til at ønske, at Flytningen maatte gaa godt. Skarntydegiften kan nemlig undertiden med- føre Convulsioner (Hasselt, Handbuch der Giftlehre I S. 335 ff. ; det fremgaar ogsaa af Theophrast, hist. plant. IX 16, 7 ff., at vi 116 J. L. HeerG. Sokrates' sidste Ord. man paa hans Tid experimenterede dermed for at gjøre dens dræbende Virkning hurtigere og sikrere), hvilket havde været pinligt ogsaa for de tilstedeværende. Med Henblik paa dette Ønske ved Modtagelsen af Giften siger. altsaa Sokrates, da han føler sig sikker påa, at den har gjort sin Gjerning prompte: ,Min Bøn fra før er hørt, Rejsen er tiltraadt vel, og vi har alle Grund til at være tilfredse med, som Giften har virket; bring derfor den Gud, som har med saadant at gøre, det Offer, som jævne Folk plejer at bringe til Tak for god Behandling". Hvor megen Respect eller Ironi overfor Asklepios man vil høre i de to corresponderende Repliker, beror paa, hvorledes man opfatter Sokrates” Forhold til Statsreligionen; at han ud- vortes føjede sig efter den, er lige såa sikkert, som at ,Ironiens Stormester” har umuliggjort det for Eftertid som for Samtia at vide, hvad han tænkte sig derved. OVERSIGT OVER DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER. 1902. N?4 THEORIE NOUVELLE DES SÉRIES ASYMPTOTIQUES OBTENUES POUR LES FONCTIONS GYLINDRIQUES ET POUR DES FONCTIONS ANALOGUES PAR NIELS NIELSEN Remarques historiques et critiques. olsson! a donné le premier une série asymptotique qui | oresreekg la fonction cylindrique J"(z) pour des valeurs tres grandes et positives de x. Environ un quart de siécle plus tard, P.-A. Hansen” donne la série correspondante pour Ja), tandis que Villustre Jacosi? indique, mais sans com- muniquer sa démonstration, la série asymptotique plus générale trouvée pour J"(z), n étant un positif entier. Les intéressants mémoires concernant les fonctions cylin- driques publiés vers 1850 et 1860 traitent tous de la repré- sentation asymptotique des fonctions susdites. En effet, ÅNGER : étudie, avec plus de détails que JacoBi, la série asymp- totique de J”(7), n étant un entier non négatif. ScazomicH? 1 Journal de 'École Polytechnique, cahier 19, p. 350; 1823. ? Mémoire sur la détermination des perturbations absolues, p. 116— 117; Paris 1845; Pédition allemande de ce mémoire a paru en 1843, mais je n'ai pu me la procurer å Copenhague. 3 Astronomische Nachrichten, t. XXVIII, p. 94; 1848. + Neueste Schriften der Naturforschenden Gesellschaft in Danzig, t. V, p. 18; Danzig 1855. 5 Zeitschrift fir Mathematik und Physik, t. II, p. 150; 1857. 1 118 Niers NIELSEN. donne directement — comme Va fait Hansen — les séries de I "(a) et J"(4); de plus, il indique comment il est possible de déduire aussi la série asymptotique représentant J”(x) (nm po- sitif entier), et il en est de méme du mémoire de M. Liescairz”. Dans son livre sur les fonctions cylindriques, Lommer?” in- dique formellement, sans démonstration rigoreuse, 1”expression asymptotique plus générale obtenue pour J”(z), v étant un nombre fini quelconque. Cependant, c'est Hermann HANKEL? qui a réussi å donner le premier une solution compléte du probléme relatif å la représentation asymptotique d'une fonc- tion cylindrique et å discuter ces devéloppements pour des valeurs différentes, mais å module trés grand, de x. Or, une telle recherche a couté beaucoup de peine å HANKEL, å cause de 'état rudimentaire ou se trouvait å cette époque la théorie systématique des fonctions cylindriques qui venait d'étre fondée dans ses éléments par le livre de M. C. Neumann" et aussi par celui de LOMMEL. Pendant les derniéres années, M. H. WeBer? (Strasbourg) a indiqué une méthode nouvelle pour déduire les séries asymp- totiques susdites. (Cependant, cette méthode me semble trop particuliére pour éclaircir complétement cette théorie. Le but principal du mémoire que j'ai Y”honneur de pré- senter ici å /”' Académie Royale des Sciences et des Lettres de Danemark est de montrer comment une étude approfondie, mais trés simple du reste, des fonctions cylindriques nous conduira immédiatement aux séries asymptotiques susdites et å toutes leurs formes différentes. Ce résultat a été obtenu en introduisant, outre J"(z) et Y"(2), deux nouvelles fone- 1 Journal de Crelle, t. LVI, p. 194; 1859. 2 Studien tiber die Bessel'schen Functionen, p. 38, 93; Leipsic 1868. 3 Mathematische Annalen, t. I, p. 491—501; 1869. "4 Theorie der Bessel'schen Functionen, Leipsic 1867. 5 Mathematische Annalen, t. XXXVIII; 1890. Voir aussi V”excellent livre de M. WeBer: Die partiellen Differentialgleichungen der mathe- matischen Physik, t. I, p. 180; Brunswick 1900. 9 Théorie nouvelle des séries asmyptotiques. 119 tions cylindriques qui possédent relativement au changement du signe de xz les mémes propriétés que J”(1) et qui se comportent du reste comme é£'T pour des valeurs extréme- ment grandes de |x]. Généralement on peut dire que J"(2) et Y”(z) sont des généralisations naturelles de cosz et de sinx respectivement, tandis que les fonctions nouvelles H”(7) corres- pondent å é£'%, A cause de ces valeurs asymptotiques les fonctions H”(4) sont destinées å renouveler la théorie des intégrales définies contenant une fonction cylindrique. Dans le préæsent mémoire, j'e n'”ai pu montrer que dans quelques cas particuliers ce råle fondamental des fonctions H”(4). Comme "application la plus essentielle, connue pour le moment, des fonetions Hz), je cite Pévaluation d'une série asyinptotique représentant la fonction de LommeL md (2) qui est une généralisation trés étendue des fonctions cylindriques. De cette maniére on déduira, en faisant varier simplement les paramétres v et 9, toutes les formules particuliéres de ce genre connues auparavant dans les applications des cas parti- culiers de /7”(a) dans la Physique mathématique. On peut consulter par exemple les mémoires de MM. H.-F. WEBER? (Zurich), H. SrRuwe? et du GOMTE DE RAYLEIGH?, Abstraction faite de ces applications, la fonction //"(x) joue un råle si essentiel dans la théorie des fonctions cylin- driques qw'il n”est pas possible de V'exclure d'un traité systé- matique sur ces fonctions?. De plus, je démontrerai dans une autre occasion que des cas particuliers de //””?(a) donnent lieu aux développements des fonetions arbitraires en séries analogues å celles de Fourier mais contenant les fonctions susdites au lieu de cosx et de sinz. (est pourquoi je con- 1 Vierteljahrsschrift d. Naturforschenden Gesellschaft in Zurich, t. XXIV, p.49; 1879. 2 Annales de Wiedemann, t. XVII, p. 1008; 1883. 3 Theory of Sound, t. II, p. 164; Londres 1896. 4 Voir par exemple mon mémoire inséré dans les Annali di Matema- tica, t. VI, p. 64—78; 1901. 3 120 NIELS NIELSEN. sidére comme essentiel le développement en série asympto- tique de /7”"(a). Quant aux intégrales définies dont je fais usage dans les recherches suivantes, je me suis efforcé de les étudier d'une maniére systématique et d'un point de vue général, ce qui n'a pas encore été fait dans les recherches antérieures sur ce difficile sujet. On voit par exemple que M. SGHAFHEITLIN! åa pu étudier de cette maniére les intégrales qui représentent la série hyper- gæométrique. En effet, en substituant dans ses intégrales la fonction cylindrique générale C”(4) å J"(a), on voit que les calculs de M. ScHArHEITLIN? conduiront toujours å 'équation de Gauss. Puis, introduisons des fonctions cylindriques H”(2), nous obtiendrons des expressions intégrales valables aussi pour des valeurs imaginaires du quatriéme élément de F(a,Ø,r,7)… + Gependant; «je me réserve; der revenir sur ace point dans une autre occasion. Or, il est évident qu'une étude si générale des intégrales définies susdites nous conduira souvent å des fonctions beaucoup plus générales que les fonctions ordinaires; mais méme dans ces cas, notre méthode est trés avantageuse parce qu'elle nous donne immédiatement tous les cas plus particuliers ou les fonetions susdites se réduisent aux fonctions connues; c'est- å-dire que les intégrales s'expriment å Vaide des fonctions élémentaires. De cette maniére j'ai trouvé par exemple les intégrales figurant aux chapitres V, VI, tandis que je n'ai pas discuté ici les autres intégrales définies d'une forme analogue qui représentent aussi des fonctions cylindriques. 1 Mathematische Annalen, t. XXX. 2 loc. cit. p. 161—162. Théorie nouvelle des séries asymptotiques. 121 Premiére Partie. Fragments d'une théorie systématique des fonctions cylindriques. Chapitre I. Propriétés fondamentales des fonetions cylindriques. $1. Fonctions cylindriques de premiére et de deuæiéme espéce. La fonction cylindrique de premiére espéce (ou fonction cylindrique bessélienne) peut, pour des combinaisons quel- conques des valeurs finies de ses deux variables: argument æ et le paramétre v, étre exprimée par cette série infinie: Er (H HG =2 3 F(--57-1)) s=0 pourvu que Von ait défini d'une maniére convenable la puis- sance æ". Quant å la fonction cylindrique de deuxiéme espéce (ou fonction cylindrique meumannienne), la définition suivante parait étre la plus commode: (2) ro FEE (cosur: J"(a)— TJ "(1)). Dans le cas particulier ou v est égal å un entier nx, V'expres- sion figurant au second membre de (2) se présente sous une forme indéterminée. Or, posons pour abréger: 8$8æ= 00 p ; ) Sa 1 b(w) = D, log PT (4) = —C— (z SEER. s=0 ou C désigne la constante d”EuLer; puis appliquons cette for- mule bien connue D. K. D. VID. SELSK. OVERS. 1902. 5 10 [129 NieLs NIELSEN. 1 n 2 yen REE DENN DEO ERE eE ou nm désigne un entier non négatif, le procédé ordinaire donnera immédiatement pour la fonction Y"(7) cette expression: s= % ELG n+2s z: Y"(a) = 2J"(a) log 3 — ik : "(> ) (p(s+1) + ø(n+s+1))+ s!(n+s)! s=7%7—1 m—28 ; Sborn: | g s=0 om nous avons supposé pour un instant que Ventier m est positif ou zéro. Pour étudier le cas ou ce nombre est negatif, remarquons tout d'abord que la formule (2) donnera généralement: (4) IJ (a) = cosva-J (2) — sinva- Y 44), (5) Y (1) = sinvaæ-J"(a) + cosvn- Y 42), don, en supposant v égal au positif entier n, on obtiendra: (6) Ja) = (Ia), YT2) = (1 Y'G), et voilå la détermination compléte de notre fonction cylin- drique de deuxiéme espéce. On voit que la somme finie figurant au second membre de (3) contient å la fois des puissances positives et des puis- sances négatives de z; la somme des derniéres puissances mérite d'étre introduite comme fonction indépendante dans la théorie .des fonetions cylindriques; posons avec SCHLAFLI!: -n—1 —D$ (7) sm ee AM Ek ye 2 ,s=( La formule générale (3) est due å Hanker? et SGHLAFLI?, 1 Mathematische Annalen, t. III; 1871. ? Mathematische Annalen, t.I, p. 471; 1869. sloencit Théorie nouvelle des séries asymptotiques. 123 tandis que Riemann! et Meisser? ont trouvé 1'expression par- ticuliére pour Y"(z); cependant c'est M. C. Neumann? qui a donné le premier une expression explicite pour Y "(7), n étant un entier quelconque. $2. La fonction cylindrique générale Ca). Ces remarques faites relativement aux fonctions J”(7) et Ya), il est aisé de voir que ces .deux fonctions nous four- nissent un moyen simple pour résoudre complétement ces deux équations fonctionnelles : (1) CCD EG) ; Dyrs (2) Om) Har > Ca), et cette équation différentielle linéaire et homogéne du second ordre: (3) y?) Fyld (1—5)v =10 SX ARD iz p souvent dite équation de BeEssEL. En effet, on voit que la solution la plus générale du systeme (1), (2) peut s'écrire sous cette forme? (4) Ca) = al) Ja) +) Ya), ou les deux fonctions a(v) et b(,), indépendantes de %, doi- vent étre périodiques et avoir la période additive + 1; mais du reste elles sont complétement arbitraires. Dans ce qui suit, nous désignons toujours comme fonction cylindrique générale de Vargument x et du paramétre v la fonction Ca) définie å& Vaide de (4), cest-a-dire la solution générale du systeme (1), (2). 1 Mathematische Werke, p. 59; 2e éd. Leipsic 1892, 2 Gewerbschulprogramm, Iserlohn 1862; citat de MeisseL: Jahresbericht der Ober-Realschule Kiel 1890, p. 1. 3 Theorie der Bessel'schen Functionen; Leipsic 1867. 4 Voir par exemple mon mémoire dans les Annali di Matematica, Fa V;-p:929751900) 7 10" 194 NIELS NIELSEN. Nous verrons bientåt la grande utilité de cette fonction cylindrique générale. Supposons mx égal å un entier, nous aurons généralement, en vertu de (6) $1: (5) OFF EH: car les coefficients a(n) et b(n) sont, å cause de la périodicité, indépendants de VPargument entier nx. Quant å Vintégrale compléte de (3), elle peut étre repré- sentée par Vexpression (4), pourvu que nous renoncions å lå périodicité des coefficients a(v) et b(v). La fonction ainsi obtenue ne satisfait pas å (1), (2). Gomme Vont observé MM. V.-A. Junius! et ScHAFHEITLIN?, la fonction Y introduite par Lommer? est de cette catégorie; c'est-å-dire que cette fonction n'est pas une fonction cylindrique. On voit que les coefficients de la série infinie figurant au second membre de (3) &$ 1 ne sont pas des nombres ration- nels, ce qui a lieu au contraire pour cette fonction: («) m YU) —2C. IJ "(a), ou C désigne la constante d'Eurer. Il est évident que («) est une fonction cylindrique de Pargument x et aussi du paramétre n; cependant Vadjonction de 2C-J"(1) entrainera une difficulté considérable et pour la definition générale de Y' (2) et pour le passage de cette fonction å celle du para- métre entier. De plus, le facteur z défigurait beaucoup les formules (4), (5) & 1 et les formules analogues (1), (2) que nous avons å développer plus bas au $S4. L'introduction de J7"(2) qui n'est pas une fonction cylin- drique de argument x et du paramétre v, a été un empéche- ment considérable pour le traitement systématique de ces 1 Archives Néerlandaises, t. XXVIII, p. 221—225; 1895. 2 Journal de Crelle, t. CXIV, p. 38, 1894. 3 Studien tiber die Bessel'schen Functionen, Leipsic 1868. 8 Théorie nouvelle des séries asymptotiques. 1935 fonctions. En effet, Vintroduction de J7"(1) défigure beau- coup un grand nombre de formules en les rendant inappli- quables pour des valeurs entiéres du paramétre v. Il suffit de renvoyer le lecteur aux mémoires de LommMeL? et de M. SonIn? par exemple. De plus, un grand nombre des for- mules fondamentales trouvées pour J”(1) sont inappliquables pour Ja). Au contraire, introduisons Y”(z), toutes les for- mules susdites gardent leur validité dans tous les cas, de sorte que les formules fondamentales de J”(z), abstraction faite de celles qui se présentent comme une conséquence immédiate du fait que 5 ”(z) est une fonction transcendante entiére, sont valables pour Y”(z) et par conséquent aussi pour lå fonction cylindrique générale C”(z). Cela posé, on voit clairement que Vintroduction de C”(z) nous évite de démontrer les formules en question pour J”(z) et ensuite séparément pour Y”(4) aussi, ce que font générale- ment les auteurs antérieurs. En d'autres termes la fonction IJ (2) doit étre å jamais bannie de la théorie des fonctions cylindriques comme fonction indépendante; sa seule raison d'étre est son role comme fonction intermédiaire dans le pas- sage de J"(z) å Ya). $ 3. Fonctions cylindriques de troisiéme espéce. Il est évident qw'il est possible d'exprimer la solution générale des équations fonctionelles (1), (2) $2 å Vaide de deux autres solutions particuliéres indépendantes entre elles, et, quoique les fonetions J"(7) et Y”(z) soient les solutions les plus simples pour développer la théorie systématique des fonctions cylindriques, il nous sera trés utile d'introduire ces deux fonctions nouvelles: (1) Hi) = (2) +iY"G4), Hi) = Ta)! 4), 1 Mathematische Annalen, t. IX. 2 Mathematische Annalen, t. XVI. 9 126 Niecs NIELSEN. pE pour lesquelles nous proposons le nom de: fonctions cylin- driques de troisiéme espéce, ou bien de: fonctions cylindriques hankéltennes. En effet, les deux expressions obtenues de H, et H, en y remplacant la fonction Y”(z) par l'expression (2) S$ 1 jouent un råle fondamental dans les recherches d' Hanker? sur la représentation asymptotique d'une fonction cylindrique. Plus tard Hanker? mentionne Vutilité de H%(x), mais sans appliquer systématiquement une telle fonction. Maintenant on voit sur-le-champ que Hy(z) et Hz(x) sont indépendantes entre elles; de méme on exprime aisément, å Vaide de ces deux fonctions, les fonctions primitives J”(x) et Y (z) et par conséquent aussi la fonction cylindrique géné- rale C"(z). Appliquons ensuite (4), (5) $ 1, nous obtiendrons ici ces deux formules élégantes: (2) Er TE (DN (7) ED (7) Puis, éliminons la fonction Y”(x); nous aurons, en vertu der): ( sinvt (3) HO EET DET formule qui nous démontrera aisément cette proposition re- marquable: Supposons positif Vargument x et réel le paramétre v, les deux nombres conjugués Er Ti ords Te 7 Ti i , — —$ Tai 4 onen e? H(ze-), e 2? Hy (ze z) sont des quantités réelles. Cependant, la propriété la plus essentielle des fonctions cylindriques de troisime espéce, ce sont leurs expressions asymptotiques pour .des valeurs træs grandes de |x|. En effet, 7? Mathematische Annalen, t. I, p. 491; 1869. 2 Mathematische Annalen, t. VIII, p. 454; 1876. 10 (3) (4) Théorie nouvelle des séries asymptotiques. 127 comme nous le démontrerons au $11, ces expressions sont du méme caractére que &£”, et voilå la raison de la grande utilité de ces deux fonctions dans la théorie des intégrales définies contenant une fonction cylindrique. Dans les cas particuliers v = + 1, nous aurons exactement : 3 17 Pede 3 > ORE Å H (2) — —W KØR, URET (2) 4% e ( ) M ) / TX , så ) 7 , 9 : sg FO 3 sa ix dd —t7Tr .€ IR (BES V SØD VE , an &) TX $ 4. Branches différentes d'une fonction cylindrique. 6). Hr") Les définitions mémes des quatre fonctions cylindriques particuliéres montrent clairement que ces fonctions, å V'excep- tion de celle de premiére espæce et de paramétre entier, ont å Voriginme un point de ramification qui donnera naissance å une infinité de branches différentes de ces fonctions. Considérons d”abord la fonction de premiére espæce dont le paramétre »'est pas égal å un entier; nous aurons, en dé- signant par p un entier quelconque: (1) lat) re Ta), ce qui donnera, en vertu de (2) &$1: ; = LÆ FREld 21C0OS7v-SINPYT zv 9 y” mere men pyTi w% el É ; (2) (re) = 6 (HE on pa egedd en et pour les fonctions de troisieme espéce: 2cosur.sinpyr T v i É ; Den H((22") = cospvyr: H"(2)-+-isinpva-H7(2) — ETTER i Å id ; 2COSyT-SINPYT 7 Hade”) = cospvn: H/(a)+isinpvn-H/(2) + ne SL S 7 Dans le cas ou le nombre entier p est pair, les quatre formules que nous venons d'établir nous donnent toutes les branches différentes des fonctions correspondantes obtenues en faisant tourner la variable z autour du point critique xz == 0. 11 (7), (7). 1928 Niecs NIELSEN. Dans Vautre cas particulier, ou v est un nombre entier, les trois derniéres de ces formules se présentent sous une forme élégante. Posons maintenant p = + 1, une comhinaison de (3), (4) et de (2) $3 donnera ces deux formules remarquables: (5) HE) == AH () == er TV BH) (6) HE =— —H7") = PTH (ad), formules qui nous seront trés utiles plus loin. On voit que C7"—4) est une fonction cylindrique de Vargument xæ et du paramétre v, pourvu que C%1) le soit; or, les formules (5), (6) donnent immédiatement: VDR EG GR ERE: MOE EO ED ERE OD tandis que les formules analogues contenant J"(— 4) et Y(— 7%) seront beaucoup plus compliquées. Chapitre II. Intégration d'une certaine équation différentielle linéaire non homogene. $5. Propriétés fondamentales de la fonction de Lommel. Dans un mémoire récent! j'ai démontré qwil est pos- sible de déduire aisément toutes les fonctions dites bessélzennes de seconde espéce, å Paide de la fonction de Lommer = orale Få s——n or guld en spécialisant les deux paramétres v et 9. 1 Annali di Matematica, t. VI, p. 64—78; 1901. 12 Théorie nouvelle des séries asymptotiques. 129 Ici nous nous bornerons å considérer quelques cas parti- culiers de notre fonction générale, cas particuliers qui nous seront indispensables dans nos recherches suivantes sur des intégrales définies. En premier lieu, posons 0 = 0, p = 1; nous aurons respectivement : TT 2 (2) IT "(a) = [I (x) = ——— Åcos(æcosp) cos(v9) dø, å 0 TE . DE: NES Mk (3) m”"(«) = X"(z) = ——— sin (æcosp) cos (vp) dø, 0 de facon que la somme /7(x) + X'(4) nous donne la fonction Q ANGER": —- 7 Oro 74) X'G]) = mA os (æsinp — v9) dø, qui représente une généralisation de la premiére intégrale de BesseL? représentant la fonction J"(a), n étant un entier; la fonction Y”(7) d'Ancer est certainement le premier essai fait pour généraliser la fonction cylindrique de premiére espéce et de paramétre entier. Désignons ensuite par nm un entier non négatif, nous åurons, en vertu de (1): RTE TT, PG] =cosir'] (ad): Posons encore: s=n—1 s| ax anes R sp (-1'(8) (6) Bue) = BESES s= nous aurons de méme, mx désignant un positif entier: 1 Comptes rendus, t. XXXIX, p. 129; 1854. Neueste Schriften der Naturforschenden Gesellschaft in Danzig, t. V, p. 16; 1855. 2 Abhandlungen der Berliner Akademie, 1824, p. 22. 13 130 NIeLs NIELSEN. ER ER olie ERE Mes HDL | Bed ==RCOS VÆ (I (7) —B" (a)). Enfin, posons go = 1—v, nous aurons de méme: (8) mm (4) = sinva.Z (2), ou 'on a posé: lis BEEN (9) 0 rene HS2)” ou bien, pourvu que R(/) > — 1: v 7 9 2 El (10) 242) = VÆTGÆD) sin (zsinv) (cosp)” dø, intégrale qui est trés analogue å celle qui représente J"(2). La fonction TZ (a) a été introduite, pour v entier, par M. P.Siemon?. Dans le cas plus général 9 = —v+2n—1, n désignant un entier quelconque, nous avons de méme: (11) REE EGN Sem av. 22). ou Pon a posé pour abréger: s= 0 (1 ( Xx CORR =A KEDE Eee Désignons toujours par nm un entier non négatif, nous aurons Egen kr de méme, en vertu de (8), (5): (13) BEN) MED 1), (14) VASE 0) bag Ya Cake OE ERNE CD) L 1 Programm der Luisenschule, Berlin; Ostern 1890. 14 Théorie nouvelle des séries asymptotiques. 131 S 6. Deérivées de la fonction de Lommel prises par rapport aux paramétres. Considérons maintenant la dérivée de /7”7(4) prise par rapport au paramétre 9, fonction qui peut étre formée im- médiatement å Vaide de (1) $5, de facon que nous aurons ces résultats remarquables: sa (1) DD, 7"), = 5370), et plus généralement, en désignant par » un nombre entier quelconque: i (2) RD SEE 2 (3). Désignons constamment par nm un entier non négatif, nous aurons, en appliquant les formules fondamentales de la théorie de 7'(z) enumérées au $ 1: (3) BD ÆT (2) zD"(2), == v—2n ou Von a posé pour abréger: v+2 w,n Ø É — en) (2) mI"(2) = 272) log 3 — ” rer DE MAREN SÅ ir aral: (n—s—1)! Ran T(v—-n+s—+1) (3 fonction qui représente une généralisation de la fonction cylindrique de deuxiéme espéce et de paramétre entier. En effet, désignons par p un nombre entier égal å mn au plus, nous aurons, en vertu de (4) et de (3) $1 (5) BE STE) VS tandis que nous aurons pour p>n: pal 1)! p—25 Å ER EA Ad Se smEJE ( É (6) Ls (2) Fil) Hi $=0 15 11539 NieLs NIELSEN. Nous avons de méme, mn étant encore un nombre entier non négatif: er ao W, p vas —y,n fa —Y (2 (DAI (BYDER —rcoswøæ-L (z)+ asinva-J (2). Dans cette occasion, nous avons encore å étudier cette fonction transcendante entiére de ses deux variables æ et v: TT (8) ?(z) = Ås (rsmyp — ve) dø; , 0 nous aurons généralement: (9) 2") = (cosvr: Ya) — F (2)), sin vær formule qui est due å CaucHy!; elle montre clairement que 9? (az) ne définit une fonction nouvelle que dans le cas parti- culier OU v est égal å un entier. Introduisons maintenant dans (9) les deux fonctions //"(x) et X”(2), nous obtiendrons ces deux expressions pour la fonction nouvelle susdite: s= jknjæn" ie 10 VE LED ) (163) (10) 2 (7) = (—1) Kære) T(s—n+2)" s==Q 25 2n+1 FN ED es €=J) 2] ry error (ad) per EEN ce qui donnera, en vertu de (12) 85: (12) (== 1)" Bun (2) DØ ? (2) ; (13) er Dare VÆRE ED Ad Og) ; formules qui nous seront trés utiles par la suite. $7. Intégration compléte dune certaine équation linéaire non homogéne du second ordre. Montrons maintenant que la fonction //””(2) peut nous fournir un moyen simple pour trouver Vintégrale compléte de 1 Comptes rendus, t. XXXIX, p. 131; 1854. 16 Théorie nouvelle des séries asymptotiques. 133 cette équation différentielle linéaire mais non homogéne du second ordre: (1) ey + ry” + (7? — v?)y — ar, intégrale qui nous sera indispensable dans nos recherches suivantes. AÅ cet égard, remarquons qw'il suffit évidemment de connaitre une intégrale particuliére de (1), car Véquation homogéne correspondante n'est autre chose que l'équation de BESSsEL. Or, un calcul direct montre clairement que //”>P(2) est intégrale particuliére de cette équation analogue å (1): 1 v2 cCos 7 (v—p) rv? BAN sgoml jer fire) grease "2 KA fe) g i "Aso FA ore] Désignons maintenant par A””(z) Vintégrale particuliére sus- dite, nous aurons généralement : > pe) ri) IT Pa) (3) AP (2) = cos 7 (v— 0) expression qw'il faut modifier dans les cas particuliers suivants: 12 pop = +v+2n, n étant un positif entier; nous aurons, en"vertu de (7)"S5: (4) BEER Sel RE EN NNE expression qui est valable aussi si nous supposons vXn égal å un entier non positif. 2 o— +v+2n+1, n désignant un nombre entier quelconque. Les formules (11) $5 et (2) & 6 donnent aisément: (2), expression qui n'est pas applicable dans le cas particulier ou »v—+1 est égal å un entier non positif; cependant ce cas n'est autre chose quw'un cas particulier du suivant: 17 GS) AE SN Da FN) (nav 3) 2 134 Niers NIELSEN. 32 o—= —v—2n, n étant un entier non négatif. Dans ce cas il faut d'abord différentier par rapport å 9 Péquation différentielle (2), puis introduire la valeur particuliére susdite ; nous aurons: 2 gv, Fv—2n T(-v—n) Fyn (6) Å be) ADD ED (2). Posons -v = —n—p—1, p étant un nombre entier non positif, nous retrouvons le cas exclu au n?2. Or, la forme méme de notre intégrale particuliére (6) montre clairement qwil faut examiner séparément le cas ou —v—n est égal å zéro ou å un entier négatif —p: 40 Ly — n—p. Dans ce cas il faut revenir å Péqua- tion obtenue en différentiant par rapport å pø Péquation (2) et en posant ensuite go = v—2n, savoir ”équation: 9 1 v? n! NY PER CE) Mr ga) SEA RESEN see LT (7) VASE AS FI (| )y EN qui admet comme intégrale particuliére la fonction 7-L”"(2). Dans le cas actuel il faut différentier également par rapport å v notre équation (7), ce qui donnera, en vertu de (5) 86: (ar: P" (2) ort7+2 ? (8) AMP P(g) — MI WS ou Von a posé pour abréger: (9) Pi (ey (PTE DDK) |) =ngg Aprés avoir trouvé Vintégrale compléte de notre équation proposée (1) nous nous bornerons å appliquer les résultats ainsi obtenus å la démonstration d'un théoréme relatif aux fonctions cylindriques, théoreme que nous croyons nouveau. Théorie nouvelle des séries asymptotiques. 135 Chapitre IIL Équations linéaires intégrables å Vaide des fonctions cylindriques. $8. Transformation de Véquation de Bessel. Pour donner Vapplication susdite des résultats du chapitre précédent, supposons que F(x) soit une intégrale quelconque de cette équation linéaire non homogene: (DF) +37") + (1— 75) Fa) = Ka), ou f(7) désigne une fonction donnée. Une simple transfor- mation de la variable indépendante montrera que la fonction 2 = F(f7) doit satisfaire å cette équation déduite de (1): 9,9 2 il Er Vej (a) NER (ærror Dal > b )e = Forær 2-f(2). Posons encore 2=æx"y; nous verrons que la fonction (2) y= 7 F(87) satisfait å cette équation encore plus générale: 17297 o?—v?r? 3 yd) uk (2% gren > 'k )y Arn => fj". f(8d). Considérons en particulier le cas ou f(x) est égal å zéro, nous verrons que Vintégrale compléte de Péquation homogéne (3) fat qui correspond å (3) se présente toujours sous la forme: (4) == de Fod ea), 19 136 NIELs NIELSEN. ou c, et c, désignent deux constantes arbitraires par rapport å æ. Ce résultat essentiel dans les recherches qui nous oc- cupent ici est då å LOMMEL!?. Posons encore dans (3) 80 mæ YE og , nous aurons pour ét Véquation linéaire suivante: 104 (17 on ")en+ (øer 2272 | 929? 720 — era +Ca—p)op et — par. FÅ 87), dont la forme méme nous conduira naturellement å poser: p=r, o— (f; de cette maniére nous verrons que la fonction (5) Mer Lade HCA est intégrale particuliére de Péquation linéaire non homogéne 15% å v?+ fy (FE sir ")yo 4 (FT ey (r=2a)E ”Yy = (6) ; | rd 7 DMR Cela posé, on voit immédiatement que Vintégrale complete de Véquation homogéne correspondante s'écrira sous cette forme: (7) gm ad ( J" (92) 40, Y"(8a7)), résultat qui nous sera bientåt trés utile. $9. Equations linéaires d'ordre supérieur intégrables å Vaide des fonctions cylindriques. Choisissons maintenant pour la fonction donnée f(x) la puissance z””, et posons pour abréger: ? Mathematische Annalen, t. III, p. 478; 1871. 20 Théorie nouvelle des séries asymptotiques. 137 ile) = JO FR y0+ (ører FF Sek Ty, 0) LG) FRE Es nous aurons, en différentiant plusieurs fois par rapport å z Péquation (3) 88, ou bien l'équation veæa= 0, cette autre équation d'ordre »-—2, ou les a désignent des coefficients indépendants de z: SS at ze == Sd VE (1) æg s=0Q == ) = v(0(y) — 2 PG (a 1 py I) ERE, s=0 ou Von a posé pour abréger (2) G(k) = a,— ) dn—sk(k—1) … (k—s—+1), s=1 et ou VO) et v/9(y) désignent les fonctions obtenues en différentiant s fois par rapport å z les deux fonctions V(y) et v(y) respectivement. De cette maniére nous venons de démontrer la proposition suivante: I'intéægrale compléte de Véquation non homogéne (1) peut étre obtenue & Vaide de celle de Véquation homogéne corres- pondante en y ajoutant la fonction xYA”P(227). De méme, nous démontrerons aisément aussi cette autre proposition : Supposons que les racines de Véquation algébrique (3) GUN ==H0 søoient des quantités différentes D.K. D. VID. SELSK. OVERS. 1902. 21 | 11 138 NIELs NIELSEN. dj do 43 … An 9 Vintégrale compléte de (1) se présente sous cette forme: y= mA (7) +20, J (82) + Cc, Y (87 )) + sSE=n 4 > ( ) BE er CR EAR! Ps(BaT) å sæ gl ou Von a posé pour abréger oas—a+2 Cb: I Fo Considérons maintenant le cas particulier ou les racines de Péquation (3) se présentent sous cette forme ag = 4; +psd, ouklestpssontidesknombrestentiersktan dis ue kJ nous verrons que la derniére somme figurant au second membre de (4) se réduit å une somme de la fonction trans- cendante A”P1(227) et de n—1 séries finies. Posons encore: ou m désigne un positif entier, la somme susdite se réduit, en vertu de (4) 87, å une somme de nm séries finies. Cells pose RE myp orhes ere 0 SD E-=-RIEER JR R En oRE donne cette autre proposition: Différentions n fois par rapport & x Véquation de Bessel obtenue pour la fonction ml ae): le. systeme fondamental dintégrales de Véquation linéaire d'ordre 99 Théorie nouvelle des séries asymptotiques. 139 n+2 ainsi obtenue se compose, outre des deux fonctions cylindriques, de n séries finies. On voit que ces résultats s'accordent bien avec les théo- rémes généraux relatifs aux équations différentielles linéaires non homogénes donnés par MM. Fucas! et FROBENIUS ?, 1 Journal de Crelle, t. LXVI, LXVIIL 2 Journal de Crelle, t. LXXIV. 93 == 140 NieLs NIELSEN. Deuxiéme Partie. Représentations asymptotiques d'une fonction cylindrique. Chapitre IV. Séries asymptotiques obtenues pour J”(1) et Y"(2). $ 10. Evaluation nouvelle des intégrales d' Hankel. Certainement HanxkeL! a étudié le premier des cas parti- culiers, mais d'une portée assez étendue, de cette intégrale définie, ou le chemin d'intégration est Paxe des nombres positifs : (1) (== læg Laa da, 0 intégrale qui est absolument convergente, méme pour des valeurs négatives de y, pourvu que Von ait: Q2) R(2)>0, R0)>—3; dans le cas particulier R(z) — 0 il faut admettre aussi R(/)< 1. Supposons maintenant R(z)>0, notre intégrale (1) est absolument convergente et c'est la méme chose pour les intégrales obtenues en différentiant par rapport å z sous le signe d'intégration. Cela posé, appliquons PVidentité: (FA (SA a? = —(1—ay)——, y j y nous aurons cette premiére formule, ou les dérivations doivent étre effectuées par rapport å xz: (3) us eg TEK OLRS TR ' Mathematische Annalen, t.I, p. 491; 1869. VÆR Théorie nouvelle des séries asymptotiques. 141 Or, une intégration par parties donnera imimnédiatement, en vertu de (1) vw : 2,—1 2 ye (4) Uy44 = SE U kr nd ud de facon que (3) montre que notre fonction U, doit satisfaire å cette équation différentielle linéaire du second ordre: 40) og — v74+ (HH. [)ym BED, 0, 5 Y STY : d'ou, en vertu de (6) (7) $8: 7 kb LES = ', y æl ' y æl (6) dille (43 na) + Y (2) ou c, et c, désignent deux constantes indépendantes de z, et ou Von a posé ri er i=e?, Supposons maintenant pour un instant que y soit une quantité positive, puis mettons dans (1) ay au lieu de 4, nous aurons immédiatement : Lg eee X 4 UV, = gg) on le second membre est une fonction seulement de VPargu- ax ment —. Y Cela posé, V'équation (6) s'écrira sous cette forme plus commode: oo i Åe (liga pg dø re (2)+e E (3 sø) 0 ou les coefficients c, et c, sont indépendants et de x et de vy. On voit qw'il faut admettre généralement dans (7) R(v) > —3 (7) >0, tandis que y peut étre une quantité finie DEL conque différente de zéro, méme une quantité négative réelle. 25 142 NIeLs NIELSEN. Dans le cas particulier R(z) — 0, il faut avoir au contraire 0) 2 Supposons maintenant que deux des variables susdites ayont des valeurs fizes qui satisfont aux conditions susdites mais étant du reste complétement arbitraires, il est évident que notre intégrale définie (7) représente une fonction de la troisigme variable holomorphe dans tout le domaine déter- miné par les conditions susdites qui doivent étre satisfaites par cette troisieme variable. Ces remarques faites, il est aisé de déterminer les deux constantes d'intégration c, et c, étant des fonctions de v, inconnues pour instant mais indépendantes et de z et de y. En premier lieu, supposons z = 0, y>0, notre intégrale exige —1 < FM(v)< 0. Posons ensuite zgy = tg? mp, le premier membre de (7) se réduit å une fonction beta, de facon que nous aurons, en vertu de la définition de Y"(2), cette pre- miére équation IT DES (8) C;Sin væ —+ Cc, COSuTr == — fe: T(v+1)e?, car la fonction J"(x) figurant dans Y”(2) s'évanouira. On voit que V'équation (8) n'est démontrée pour Pinstant que si —1 << %(/)< 0. Or, d'aprés nos remarques précédentes, les deux membres de (8) représentent des fonctions de v, holomorphes, pourvu que R(/) >—4 et que Pintegrale ait un sens; C'est-å-dire que (8) est valable aussi dans ce cas plus général. En second lieu, supposons pour un instant z->0, mettons ax au lieu de a, notre formule (8) se transforme en celle-ci: (=e] TT me VE VEd ar” ev v (x1 EY EDD e (z+ay) a da = ——(c;]J |(7-]+c,' Ål ; Vy 2y 2y 0 puis posons z = 0, ce qui exige R(/) > 0, nous aurons de 26 Théorie nouvelle des séries asymptotiques. 143 méme, en vertu de la deéfinition intégrale de la fonction gamma, cette autre équation: (9) erne tå). Cela posé, nous verrons de méme que cette équation est valable aussi dans tous les cas ou notre intégrale (7) a un sens; C'est-å-dire que nous avons finalement: (2) tk der aE ] RUNE EEN (10) le aa) Fm BEA 0 formule qui est essentielle dans les recherches qui nous occu- pent ici. Remplacons maintenant dans (10) y par ye-7', nous aurons, en vertu de (5) $ 4: — T 2 — dit VAT THE dag] "å vr; … Va (v44) SENE m(2) Br VY 2y 0 formule qui est analogue å AE Posons dans! (10); (11) y —< nous retrouvons les for- 5 kl mules d”Hanker?. Or, Vintroduction de cette variable nou- velle y rend beaucoup plus flexibles nos deux formules sus- dites, de facon que nous pouvons écarter immédiatement, comme nous le verrons au paragraphe suivant, les difficultés considérables qui se sont présentées å HANKEL dans ses recher- ches sur les séries asymptotiques obtenues pour J"(2) et Y"(2). $11. Séries asymptotiques trouvées pour J(a) et Y (2). Avant de donner Vapplication la plus importante de (10), (11) 8 10, nous avons å faire une remarque essentielle relative å ces deux formules. En réalité, il est évident que les for- mules susdites, prises ensemble, ne peuvent représenter les 1 Mathematische Annalen, t. I, p. 491; 1869. ag 144 NIELs NIELSEN. deux fonctions H que dans un demi-plan limité par Vaxe des: nombres imaginairs. En effet, faisons parcourir la variable ZL Å £ ERE BINDE . Dø une demi-droite passant de Vorigine å VPinfini, la formule 29 (11) 1'est autre chose que (10) si nous faisons parcourir la variable susdite la demi-droite opposée, et inversement. De plus, les deux fonctions figurant dans (10), (11) $ 10 sont con- tinues par rapport aux variables æz et v. Pour le moment on ignore complétement quel est le demi- plan susdit. Or, supposons — positif et v réel, les-deux membres y de (10) 810 deviendront réels; cest-å-dire que notre demi- plan est celui qui est situé & droite de Vare des nombres imaginairs. Supposons maintenant que z —. re&% soit un point situé dans le demi-plan susdit et non dans Vaxe des nombres jmaginairs, nous aurons, en vertu de (10), (11) $ 10, et aprés Sy KM SE ged avoir posé y — 1.0 JES: Fé SO ØÅ ) Nu vær | 2y+1 > br 52 BAS TX IA — 1 ES ER wie m(1+É. SR el RER: v ID, (3) mr, 0 S; DNS 2 > , 9) DE ER BARER mr DGA) | (RR OR Va FE rad Ea ESS SELERE RD-O) 0 Cela posé, mettons ØL 7 ej 2 CV (1+957) = Rd) +13(0), ou R(a) et J(a) désignent deux fonctions réelles de la variable réelle ga; nous avons, en appliquant la série de TayLor: Er 1 NS BE RG) Sa) MRS BGN ($) er es s=0 ou Von a posé pour abréger: 28 Théorie nouvelle des séries asymptotiques. 145 art! (n—+1)! Ø et 64' désignant deux quantités positives situées entre 0 et (4) (spr (RY (ga) + i FT” (8'a)), 1. Substituons maintenant dans Vintégrale figurant au pre- mier membre de (1) V'expression (3), nous åurons, en désig- nant par f(x) cette intégrale: md JK 1 , . g Sa r v— (5) fir) = ED (Pa) + O(a)) av "Rae de: 0 ou Von a posé pour abréger: (6) Pr(7) = + Su (rr ny (»— 7) de (—ÉD) mme: (25)! Cz , SER ll DE NS 3 ss (7) Oz) = d; Em if 4 )( Mes: ps) | Faisons maintenant croitre å Vinfini le positif entier m, on voit que les fonetions P, (2) et Q,,(7) se présentent générale- ment sous forme de deux séries de puissances du rayon de convergence zéro; cCest-å-dire que le second membre de (5) deviendra illusoire. Or, pour que la formule (5) nous repré- sente asymptotiquement la fonction f(x) il faut, d'aprés M. PoincarÉ!, qwil soit possible de déterminer une valeur X.de læ aussi grande que (8) TRE ÅDEE X, —= | ar ler R,(a) de vo ou &£ désigne une quantité positive donnée auparavant et étant aussi sk = qwon le veut. Or, on aura immédiatement : R(v)—n-—i1 sk: js Ex RU) 7 mr ak +53) are da, un ce qui démontre facilement Vinégalité (8). 1 Acta Mathematica, t. VII, p. 292; 1886. 29 146 NIeLs NIELSEN. La formule (2) peut étre traitée de la méme maniére, de facon que nous avons ces deux séries asymptotiques dues HANKEL!: mo VIST 10.0)). TO == BERN EVEGAEN i (10) Ha) Vie ( G "(Poi 00). ou les égalités & doivent étre comprises asymptotiquement. Supposons maintenant dans (1) øv = +35 les deux mem- bres de cette formule sont réels, de facon que (9) garde så validité dans ce cas aussi. Quant å (2), cette formule. ne donne aucune série asymptotique, écrite sous cette forme. Or, posons dans (11) 8 10 ze” au lieu de x et y = 18, ou æ est une quantité positive, tandis que 4 désigne un angle ces deux limites exclues; de > s > 76 j& réel situé entre øl et FED cette maniére nous aurons: (ir— 2V+1 RE k må É | gere (12,4), BE SEE ve mæt æn SND Een 7): - H3(xi), (U ØB formule qui montre clairement que (10) garde sa validité aussi dans ce cas. | Quant au paramétre v, les formules (9), (10) ne sont dé- montrées que si Von suppose R(v) > —1; or, les formules (2) 83 Bl) == eN HAL) e HAG) montrent immédiatement que (9), (10) gardent leur validité pour une valeur finie quelconque de v. Cela posé, ajoutons, puis soustrayons, les formules (9), (10), nous trouvons ce théoréme général: Supposons que le paramétre v soit une quantité finte mais quelconque du reste, supposons de plus x — læ et od 1 Mathematische Annalen, t. I, p. 491—301; 1869. 30 Théorie nouvelle des séries asymptotiques. 147 T T : Fu SPS T oa nous aurons pour des valeurs træs grandes de |x| ces deux représentations asymptotiques: HH 72) a væl [eos (2— "2 )P,(2) —sin(2— 2" 2) 0.2), (12) 42) va [sn (1— É ”n> "æ) Pit) eos (2— å bab ! 7) Qn(2)| | Pour toutes les autres valeurs de p nous avons å tirer les expressions asymptotiques de (11), (12) en appliquant (1), (2) S4. Dans le cas ou v est la moitié d'un entier impair, les deux séries P,(x) et Qx(x7) seront des séries finies et () (12) nous donnent précisément les expressions bien connues pour ces fonctions cylindriques, introduites par Poisson ". Geénéralement nous verrons que les formules de (9) å (12) ne nous présentent des séries asymptotiques, d'aprés la dé- finition de M. Poincaré, que dans le cas particulier ou x est positif. Cependant, dans tous les autres cas, les formules susdites nous indiquent comment se comportent les fonctions cylindriques pour des valeurs extrémement grandes du mo- dule de leur argument. $ 12. Sur une intégrale de M. H. Weber. Pour donner une premiére application des expressions asymptotiques que nous venons d'obtenir, considérons cette intégrale due å M. H. WeBer?” et démontrée d'une maniére tres élémentaire par HAxkeL: g nd) (1) TU ke dn an 0 ( ==) 1 Théorie mathématique de la chaleur, p. 161; Paris 1835. 2 Journal de Crelle, t. LXIX, p. 231; 1868. 3 Mathematische Annalen, t. VIII, p. 468; 1873. 31 148 NieLs NIELSEN. L'expression asymptotique (11) $ 11 montre clairement que notre intégrale (1) n'est convergente que si le chemin d'inté- gration est ”axe des nombres positifs, et pourvu que Von ait de plus: (2) US) av 3-0) 51: Cela posé, une simple application de la définition de Y”"(z) nous donnera: w v4+0+1 rr KARTE: i ahnt see (2) Y (a)d' da = Fcotva- — BEEN AN Vo [| 2 ) r( 2 ou il faut ajouter aux conditions précédentes cette autre: (3) R(0—v) > —1. Pour simplifier le second membre de (aa), multiplions respectivement par råt zl) et par r(? En. EN les deux frac- 2 2 tions aux numérateurs et aux dénominateurs, nous aurons, aprés un simple calcul, cette formule élégante: e+v—1' —vH1)! NL 2 kl 2 ) sin (o—»), qui semble étre restée inapercue jusqwici. Pour la symetrie, n p ce) 5 (4) (Ya) a” gl2oge ”0 mv écrivons la formule (1) sous cette forme: gf (5) æren = > m(SE) (SEJ cos 3 (p—v). 7 0 Or, ces deux formules connues, on forme aisément une formule analogue contenant la fonction cylindrique générale Cx)... Supposons que cette fonction cylindrique soit une fonction hankélienne, nous aurons: > i ge st FR DE v (6) lage da = ane EN n( EU AAR 0 2 2 —- £ i oe me uutd SPEES (7) agR Meg m(SE) r(e te) e Br 2 wo > BD Théorie nouvelle des séries asymptotiques. 149 formules que nous avons å généraliser beaucoup; du reste, elles sont valables, pourvu que Von ait å la fois (8) OOS ER (OSV) SES: $ 13. Généralisations de Vintégrale de M. Weber. Considérons maintenant cette intégrale définie plus générale co y |H5(a7) da, v0 ou æ désigne une quantité positive, puis mettons ax au lieu de x, nous aurons, en vertu de (7) $ 12, cette formule ana- logue: SR gP mYS« | my IN SELE (1 NEGELS — art) r( HV) GR. i mæt 2 2 Or, supposons dans cette formule R(— 21) >0, R(90=/) >—1, son premier membre repréæsente une fonction holomorphe de æ et c'est la méme chose pour le second membre; c'est-å-dire 0 que la formule susdite garde sa validité aussi dans ce cas beaucoup plus général. Mettons encore dans (1) SE —aXdt — are au lieu de æ, nous aurons cette autre formule: ry gf øn v71 - (2) (ne uha, p( ytrer på 0 Li 9 == == valable pourvu que Von ait å la fois R(7)>0, K(oxv>-1 et que le chemin d'intégration soit 'axe des nombres positifs. Quant å Vautre fonction hankéltenne, nous aurons de la méme maniére, en vertu de (6) 8 12, cette autre formule analogue å (2): co p SE eN, i É 9 mane p —v… (3) Hi(axi) ed da == kr ri BERNER sr 0 i i valable aussi pourvu que R(x) >0 et KH(0—v) > —!1. 33 150 Nizis NIELSEN. II est évident que les deux formules nouvelles (2), (3) jouent un råéle fondamental dans la théorie des fonctions cylindriques. Nous donnerons plus tard une telle application essentielle en trouvant une repræsentation asymptotique de la fonction IP-P(7) de Lommer. Chapitre V. Sur des intégrales analogues å celles d'Hankel. $ 14. Formules générales. Les intégrales hankéliennes qui nous ont donné les séries asymptotiques des fontions cylindriques sont analogues å une classe d”intégrales définies beaucoup plus générales, savoir C (ax) da” (+) , ou (Ca) désigne une fonction cylindrique générale. Cepen- dant cette intégrale satisfait généralement å une équation différentielle linéaire et homogéne du quatriéme ordre; Cest- å-dire que notre intégrale générale susdite ne s”exprime pas å Vaide des fonctions cylindriques et de la fonction de Lomme. L'intégrale qui correspond å sg =— 1 semble étre réellement la seule qui ait cette propriété; c'est pourquoi nous avons å étudier ici cette intégrale particuliére CO (ax) aP (1) y= FEDE da. A 1—+a Le chemin d”intégration est Yaxe des nombres positifs; de plus x doit étre réel généralement et en outre il faut que (2) R(0)< 3, R(0-+v) > —1. Ces conditions peuvent étre modifiées si la fonction cylin- drique est de la troisiéme espéce. 34 (3) (4) Théorie nouvelle des séries asymptotiques. 151 On voit sur-le-champ que notre intégrale y satisfait for- mellement å cette équation linéaire non homogéne du second ordre: yo VISE (1— —)y =— ma (a)a” da — mg le (a)aP "da. 0 Les intégrales définies figurant au second membre de (3) se déterminent å Vaide des formules (4), (5) $12, de facon que Péquation différentielle connue pour la fonction de LoMmMeL (2) 87 donnera pour Vintégrale y une expression de la forme suivante: Er es DET BO) DE SE] mat SE TPM], ou c, et c, désignent deux facteurs indépendants de x, tandis que nous avons posé pour abréger x b(v) sin 3 (9—v) za(v) frø, TE Ø) ÅA sin z(9—v)" cos >(0—v) sin 7 (0 +v) ou les a(v) et b(v) désignent les deux fonctions arbitraires figurant dans la fonction cylindrique générale, savoir: Ca) = alv)J (1) + b(v)Y (2). Cependant la formule (4) que nous n'avons démontrée que formellement exige des interprétations ultérieures. En effet, supposons d'abord que la fonction cylindrique figurant sous le signe d'intégration soit celle-ci: C:(7) = (a(v) — b(v) cot av) I (2) a il est possible de choisir des valeurs simultanées de v et de 9 telles que Vintégrale proposée et les deux autres obtenues par différentiation répétée par rapport å æ sous le signe d”inté- gration soient absolument convergentes, et voilå une démon- stration rigoureuse de V'équation correspondante (4) dans tous 35 159 Niecs NIELSEN. les cas ou ses deux membres représentent des fonctions holo- morphes de x, v et 9. On voit que Vintegrale contenant cette autre fonction cylindrique are DE sin væ peut étre traitée de la méme maniére et voilå finalement une démonstration rigoureuse de Véquation générale (4). Pour déterminer ensuite les deux constantes inconnues e, et c,, appliquons la méthode expliquée au $ 10; c'est-å-dire supposons en premier lieu —1 0, nous aurons, aprés avoir multiplié par xz” et posé ensuite haduy SEE VE] (a(v) — b(v) cot ur) 3 c — 0, cette autre formule: e ab(v) O) SAMER sin 7(v—0)" de facon que (4) donnera: (7) PRALE LS UR ENE a(v) ……… 2mb(v) cosua cCos om lør sin 7 (v + p) sin m(v +0) sin a(0—v) il et voilå la détermination compléte de notre intégrale deéfinie (1). $ 15. Intégrales contéenant J"(2). On voit que les expressions obtenues pour les coefficients A”P, c, et c, se présentent sous une forme træs élégante si nous posons a(v) = 1, b(v) = 0, ce qui donnera en effet cette formule remarquable: 36 Théorie nouvelle des séries asymptotiques. 153 T aP vid v, — vr, — i v (1) ET um mir” He) ES Ha) IN); 0 valable, pourvu que Von ait å la fois (2) R(0) <3, R(0+/) > —1, tandis que x désigne toujours une quantité positive. Posons 9 = 0, nous aåaurons cette formule intéressante: I, (ax) 7 &) v 1+6 På er, id ET (OS 0 valable pourvu que R(v) > —1; 71) désigne la fonction dAnGer. Dans le cas ou v est égal å Pentier non négatif n, la formule (3) s'écrira sous. cette forme, ou S"(7) désigne le polynome de ScHLAFLI introduit au $ 1 formule (7): (w DA ED ae — z (92) +S"2)— Y"()). 0 Considérons maintenant le cas ou 9 = v+n, n étant un nombre entier, nous aurons, en vertu de (2) $6: v+n 65). (1) ce kd Sne NE w —1! 5 v REE y Fo TE FEE SAR (æc) — sin va J m)—25Y (7). +1 É : : 37 Selon que » est pair ou impair; la formule susdite est valable, pourvu que Von ait å la fois SE; DES .n ou %' est égal å > ou å (6) re re Mn esaer, ce qui donnera m» <3. La formule (5) est inapplicable dans le cas ou v = p + 3, p étant un nombre entier; or, on dé- termine aisément la vraie valeur du second membre. Posons encore n = 0, nous aurons cette formule élégante: D. K.D. VID. SELSK. OVERS. :1902. 37 12 154 NIELS NIELSEN. I (ax) Øg É T —v . Ww 7T rv DE dam Em (2 (7)—sinva J (2))— 37"), 0 (7) qui est valable, pourvu que —4 << Rv) < 2. Posons dans (4) v = 0, nous retrouvøns la formule corres- pondante (7). Quant å la formule (5), elle présente des particularités in- téressantes. En effet, fixons une valeur déterminée de mn, la formule (5) nous montre que v doit étre situé dans une bande limitée par deux droites perpendiculaires å 1'axe des nombres réels et passant par les points (;—n,0) et (—5—3; ) respectivement. Or, pour des valeurs entiéres de v situées hors de la bande susdite, Vintégrale figurant au premier membre de (5) a un sens, et c'est généralement la méme chose pour le second membre de (5). Néanmoins, la for- mule »'est pas applicable pour de telles valeurs de v. Posons par exemple v =— —n, Vintégrale (5) deviendra identique å (4), mais le second membre de (5) différe de celui de (4) en manquant réellement de la fonction rationelle S"(2). Ces remarques faites, nous avons encore å poser 9 = mn —v, n étant un nombre entier, ce qui donnera, å Vaide du pro- cédé ordinaire et en vertu des formules (2) (3) $6: Il (ax) BERG (8) fn 1)" SØ SS ARRE > (tara) De "(2)): 0 n+1 9 sl ' å : ; ; 2) 3 ou Pon a posé pour abreger w/ "égal å 5 ou å et nm" 0 10—— : SEN il É i ; égal å > ou å selon que mn est pair ou impair. La for- 2 2 mule (8) est valable, pourvu que Von ait å la fois (9) VE OBE U) FIN 5 Les formules traitées dans ce paragraphe ne sont appli- cables que si æ est une quantité positive. Posons maintenant dans les intégrales en question ax au lieu de x, nous aurons 38 Théorie nouvelle des séries asymptotiques. 155 g% co VA p W”Z (10) mede, — I VJ (a)da 7 zP xt— a 0 0 ou Vintégrale figurant au second membre est applicable pour une valeur finie quelquonque de x, les valeurs réelles et né- gatives étant exclues. 39 12 156 NIELS NIELSEN. Troisiéme Partie. Représentation asymptotique de la fonction de Lommel. Chapitre VI. Généralisations d'une intégrale de M. Sonin. $ 16. Formules générales. Désignons constamment par C"(7) la fonction cylindrique générale, savoir Ca) = als) Ja) + 5) Y (2), les expressions asymptotiques d'une telle fonction montrent clairement que cette intégrale définie co G (ax) rs il porn , 4) == << —————— da, (1) (7, %) (Fyr prise le long de P'axe des nombres positifs, ne peut étre con- vergente généralement que si ”on suppose æx réel et en outre si Pon a å la fois (2) RC0)+3>R()>—1. Quant å y, cette variable peut avoir une valeur finie quel- conque non purement imaginaire. Dans ce cås particulier, il faut ajouter aux conditions (2) cette autre (3) RS 0. Gela posé, nous avons å déduire, å Vaide des méthodes expliquées aux 88 10, 14, une suite de propriétés fondamentales de notre fonction V”P(æ, y). En premier lieu, transformons Vintégrale susdite en posant at —= $, nous aurons cette autre formule: 40 Théorie nouvelle des séries asymptotiques. 157 (4) re LÆGE r= C(d)d n Led ale c'est-å-dire que la fonction figurant au premier membre est une fonction du produit xy seulement. Appliquons ensuite cette formule fondamentale des fonc- tions cylindriques Daa” C (ax)) = va 0” (ax), qui est- une conséquence immédiate de (1), (2) $2; la for- mule (1) donnera, aprés une intégration par parties, cette autre formule fondamentale: 6)” aan Al Co Ea As ben ER 2” DWG BANER valable pourvu que FR(v) > 0. Puis, appliquons PVidentité suivante: = C (ax) — D;C (ax) = a Ce (aa) i nous aurons de méme, en vertu de (1): 2 V 7 by St T, v+1, (6) FÅ Vs P(æ, VASER: SN) =VY (ie 9); enfin, VPéquation différentielle de Besser donnera, aprés une légére modification: 2 , SA C- i RRETN Fag gr skt uengaltss == AE . i Do (r+5)7",0) = (2) 3 : co Sø C (ax) d det: ma Te 0 de facon qu'une intégration par parties nous donne finale- ment cette équation différentielle linéaire non homogéne du second ordre: 41 158 NIELS NIELSEN. 7Y,P lå ad”; P/ AED, Ø ; É De seere ER D | Gro 20 v-+2 ry” æ kl qui est un cas particulier de (3) $ 8, de facon que nous åurons généralement une expression de cette forme: C(az)d at) a v+1 BA Wi kel due (8) aP . v—0 »FEXN = rr Je —Plæyi)+ ec, ed —Plæyi)+e, VASE P(eyi)), ou JI est la fonction de Lommer, et ou l'on aåa posé pour abréger: 9 SK (9) 3 RAT zob), sin o7 sin vr tandis que nous avons å déterminer les deux autres constantes c, et c, indépendantes' et de x et de pA cet égard, divi- sons par az” les deux membres de (8), puis mettons x — 0, ce qui est permis, pourvu que R(v) > 0, R(0—v) >0; nous aurons de cette maniére: (8) ey sim (vp) te, 608 (vp) =— —(a(v)+b()cot va)" Pour trouver une autre équation entre c, et c,, appliquons (4), puis posons x = 0, ce qui exige å la fois: R()<0, R(0—/)< 0; nous aurons, en vertu de (4), (5)$ 12, pour c, cette expression: (10) C,g — —0(v)—b(v) cot pa, d'ou, å Vaide de (£) b(v)cos(v—p) x sin væ SIN om (11) Cc — (a(v)-+ b(v) cotua)i + et voilå la détermination compléte de notre intégrale V”P(x, 4). 42 Théorie nouvelle des séries asymptotiques 159 $ 17. Evaluation nouvelle de quelques intégrales de M. Sonin. Considérons en particulier Vintégrale V dont la fonction cylindrique est de la premiére espéæce; nous avons å poser a(v) = 1, b(v) = 0, ce qui donnera cette formule due å M. Sonin?: ig v v+1 PEER PRTER ge (1) I (ax) a DE H N (Fy PH D+ 1) 0 ou H/(x) désigne la premiére fonction cylindrique hankélienne; cette formule est applicable pourvu que R() > — 1, R(20) +: >R (v). Or, cette intégrale trouvée, on en déduira aisément quelques autres dues également å M.Sonin. En premier lieu, posons: Tlavae+y) I (a2) de" Es (2) U= : Jer eee , intégrale dont la détermination selon la méthode de M. Sonin a offert des difficultés considérables å Véminent géomeétre russe ?, Les expressions asymptotiques de J”(7) montrent que Vintégrale U a un sens si les variables æ, 2 et y? sont réelles; quant å t, cette variable peut étre une quantité finie quel- conque, les valeurs purement imaginaires étant exclues. En outre, il faut que les deux paramétres v et p satisfassent å ces deux conditions: (3) RUL > R(p) > 4; On voit que notre intégrale U contient apparemment quatre variables indépendantes; or, posons ar = 2, nous aurons: 1 Mathematische Annalen, t. XVI, p. 50; 1880. ? loc. cit. p: 536—60. 43 160 Niers NIELSEN. svor ya lør TW a?+z?y?) 7 (4) x PU = É (a?—+ æ? y?) a?+7?t? 0 da, de facon que la fonction figurant au premier membre de (4) n'est une fonction que des trois variables æy, æt et p. Cela posé, appliquons cette formule remarquable due å M. Sonin? Bay 75 p 2+1 TT laVa?+ 7%) TJ (le dage mee i (279?) qui est une généralisation du célébre facteur discontinu de DRIcHLET; Nous verrons, en vertu de (1), que U, considéré comme fonction de æ, doit satisfaire å cette équation diffé- rentielle: 2 2 (5) LET 4 (ye YE — 0, c'est-å-dire que notre intégrale susdite se présente sous cette forme: (6) =— 04)” (AV FE) +e, VV TP), ou c, et c, sont indépendantes de x: Pour déterminer ces deux coefficients, appliquons (4) en supposant R(0) > 0, K(0—2v)< 0; nous verrons, en vertu des expressions asymptotiques de J”(z), que le second membre de cette formule s”évanouit avec xz. Or, cela n'est possible pour le premier membre de (4) que si la fonction de deuxiéme espéce disparait de (6) ou, ce qui revient au méme que si c, —= 0. Mulliplions maintenant par x—” les deux membres de (6) ainsi modifiée, puis posons x = 0; le coefficient c, se détermine aisément å Vaide de (1) en y posant 9 = 0, ce qui donnera finalement la formule cherchée: T lava! + y?) I (az) GSM ig at Get! (7) FEE rer ; SENER Me ÆDE DEDE YE) Tryg == t?)HP(2ti) ; hlocs cb apros: ÅÅ4 Théorie nouvelle des séries asymptotiques. 161 telle est notre évaluation nouvelle de Vintégrale w;; de M. SONIN. ; Du reste, cette formule élégante peut étre trés généralisée en appliquant simplement le calcul des résidus de Caucay, "C'est-å-dire en approfondissant une méthode expliquée dans quelques cas particuliers par HANKEL!, Or, Vintégrale (7) trouvée, on déduira aisément quelques autres des intégrales remarquables que P”éminent géométre russe a trouvées plus par des inspirations ingénieuses que par des méthodes rigoureuses et systématiques. En premier lieu, posons dans (7) :t = y; nous aurons cette autre formule: s v BOER 12 reg ptl v p ,, (8) TUaVa?+y ig lle Se at TY re (Y 23), re hl FR BE) ce qui n”est autre chose que Pintégrale w,, de M. Sonwn?. Pour obtenir VPintégrale w;, du méme auteur?, supposons R(0) > 0, puis faisons : = 0, et notre formule (7) donnera immédiatement cette autre: ey BEN [ØRNEN eg 9Y=: Å T lava? +y2) J"(a2)a Halle IT (v) FUEN): (9) y 3 (a?+ y?) y 22k 0 $ 18. Cas particuliers ou v ou p est la moitié d'un entier. Il est évident que nos formules générales données au $ 16 doivent étre modifiées dans les cas particuliers ou v ou p est la moitié d'un nombre entier; une telle discussion peut étre établie å Paide des formules données aux 8$ 5, 6. En premier lieu supposons ø égal au nombre entier non négatif gq; notre fonction // en question deviendra égale å 9—Y . . - , . pl cos7z(v—q)J" (4), ce qui nous conduira immédiatement å 1 Mathematische Annalen, t. VIII, p. 458—467. zHloer eks pude 3 loc. cit. p. 49. 169 NieLs NIELSEN. écrire la somme figurant au second membre de (8) sous la forme suivante: BEDER 9 Veerst: CE cos 7 (v—9)J =L Eg? Kræ rr SE RSS GE C'est-å-dire qw'il- s'agit maintenant de déterminer la vraie valeur de l'expression IAK see) sin oT Pour 0-57 de facon que le procédé ordinaire donnera immédiatement cette valeur limite égale å g = q—v, 9 nd Tr C0S VÆ, å Cela posé, appliquons encore la formule (4) $1 pour la réduction å J"(z) et Ya) de la fonction J7”; un simple calcul donnera la formule cherchée: E ål C ax)" SERENE LAG ja (1) (a+ 7?) BONE Rs = ERE UD) SJ ayi)- He, Y (api re var æyt)), ET 1 & 2 (æy 3 ou Von a posé pour abréger: | c = a(v)i+ b(v), Cc, = —a(v)—b(v) cotya + 2b(v), (2) BD] peeseE % Considérons maintenant notre formule (8) $ 16 dans le cas particulier ou v est égal å P'entier non négatif p, nous écri- vons dans la parenthése: GE IS AE KR 5 VI HOMERS FT ce qui donnera aisément: 46 Théorie nouvelle des séries asymptotiques. 163 vB rn FED SES (3) ; nur Wt VET (md 4 ou P”on a posé pour abréger,' en désignant par a et b les valeurs de a(v) et b(v) indépendantes de la valeur entiére de v: blende sin or" (g7 mm (ayi)+ ar” (ayi) + el? "(ævi)). ” (4) cd =ai+b, c = —a—bcotponr, cz = La formule (3) se présente sous une forme remarquable dans le cas ou 2 = r— 1, r étant un nombre entier, et ou la fonction cylindrique est celle de deuxiéme espéce; nous aurons en effet: | Ben (aR== mms: o | kr rr AREEN (779) WERE ke or+å T(r in 1) Posons maintenant dans (1) v = p ou bien dans (3) p= 4% nous aurons cette autre formule: | ore Sa (6) (a? +ypYT" |- DE ((ai+0) 7” (ayi) + (bid) Hay) DP Kay) bær YE fr "(ayi)). H7Fg Nous avons encore å étudier le cas particulier v = n—1, n étant un entier positif ou zéro; nous aurons immédiatement: — Ca) art! (re inge od (7) - ma (yi) Pad PT T(9+1) (or Hoydre TT Hays, TT Maya) 47 164 NIELS NIELSEN. ou Von a posé pour abréger: b er: sin" 8 Cc, = dt 0b0, €, == —qg—bcotor, CC, — — 1 2 p 3 La formule (7) se présente sous une forme élégante si nous faisons 9 = »—1, r étant un entier aussi; nous aurons par exemple de cette maniére: az n—3 n+å r—34 nær VER (o2) 2 ED me "(Y1) ("ey tid "aya)]) j 9 SD 42 Dee NT ME formule qui est træs élégante dans les deux cas particuliers n—=r,r— 0. Posons nm = 0, nous retrouvons des formules connues pour Jet Z. Chapitre VIL Généralisations des intégrales de Mehler et de M. H. Weber. $ 19. Nouvelles expressions intégrales pour la fonction de Lommel. Les formules générales que nous venons d'étudier dans le chapitre précédent nous conduisent naturellement å remplacer y par —iy, ou le dernier y désigne une quantité positive, ou, ce qui revient au méme, å étudier ces deux intégrales définies, ou le chemin d'intégration est la partie correspon- dante de V'axe des nombres positifs, savoir les deux intégrales: DE v-+1 Sy v+1 ED Ud EA REE ER NE FEE (re 0 y Pour trouver la valeur de ces deux intégrales, suppusons dans la formule générale (8) $ 16 que les quatre variables x,Y,v et p soient des quantités positives et que les deux 48 Théorie nouvelle des séries asymptotiques. 165 fonctions a(v) et b(v) figurant dans C"(a) soient des fonetions réelles; VPidentité (2) Pr la, —iy) = ER DP Pe y) HH W”P(a, y) nous permettra de déterminer aisément nos deux intégrales U et W, en comparant séparément les parties réelles et les parties imaginaires. On voit que la demande des fonc- tions réelles pour des valeurs positives des variables ne peut étre maintenue que si Von prend la valeur susdite de (—1)7 e figurant au second membre de (2). Or, nos deux nouvelles intégrales susdites étant trouvées pour des valeurs positives des variables, on voit, d'aprés un théoréme fondamental de la théorie des fonctions analytiques, que les formules ainsi obtenues gardent leur validité, pourvu que les intégrales en question aient un sens. De méme, les fonctions périodiques a(v) et 6(/) peuvent étre imaginaires aussi, car les formules précédentes nous permettent d'évaluer les intégrales contenant ou J”(z) ou Y"(7) seulement. Considérons d'abord Vintégrale U, nous aurons, aprés avolruchange ler signe denn Tet pose gr == smøg: | C"(æsing) (sing) "" (cos)"" de 0 | TO (405-450) corsa) ra) — 2. 21), 9 sin 2 u7 formule qui est valable pourvu que (2) > 0, RO) S=15 tandis que x désigne une quantité finie quelconque différente de zéro. Notre formule (3) est une généralisation trés étendue de celles qui représentent ou J"(z) ou II” P(2). Posons dans (3) v = »—1, n étant un entier non négatif; posons encore 0— 4 au lieu de 9, nous aurons: 49 166 NIELS NIELSEN. TT NE sing) (sing) (cos p)P dø RE nleLI RR L 2 pr ta ed bp, å SER (47 (7) —bZ Cc); dans le cas particulier nm — 0, on retrouve précisément les expressions intégrales trés connues repræsentant J ou Z. V'hypotheése v = nm donnera de méme: | NE sing) (sing) (cosp)” "dø 0 Sug DVD (07 "(a) SE pet: "a)). 2 Pye d'ou nous obtiendrons cette expression intégrale pour la fonction L: z n n 0 9P”! n,n (6) ly (æsing) (sing) så (cosp)” de = mr ER (7): 0 $ 20. Généralisations des intégrales de Mehler et de M. Weber. Quant å VPintégrale W, nous aurons cette formule générale: (6) vd E sr— de =D I (5 Jay) —a 7 "(ay))) a?—y? DS 9 dont le cas particulier 9 — 0, b = 0 appartient å M. Sonn!". Les fonctions hankéliennes donnent dans ce cas: (7) ne HS (2) DRE ze i (4—p)a" HE ) ey En sn EUR y Posons encore » = 0, a = 0 ou bd — 0, nous aåurons ces deux formules remarquables: ! Mathematische Annalen, t. XVI, p. 38; 1880. 50 Théorie nouvelle des séries asymptotiques. 167 ml (sin (a2) de 8 rå mak ate ( ) (zy) Va T( 0) (2 — ye , JR (9) Y"(æy) i bp .Å COS (ax) da Va Tr (—0) Ve 9 -valables pourvu que x soit une quantité positive, tandis que 3>R(0) > — 3. Posons pg = 0, la formule (8) appartient å MexLER”, tandis que M. H. WeBer? Va publiée å peu prés en méme temps; pour 9 — 0, (9) appartient å M. H. Weser? La forme de cette derniére formule chez M. WEBER montre que sa définition de Y"(7) est assez différente de la nåtre; plus tard M. WEBER? a introduit notre fonction Y. La formule générale (8) a été donnée par M.Sonin? qui communique également (9) mais sous une forme détournéef. Chapitre VIII. Série asymptotique obtenue pour la fonction de Lommel. S21. Intégrales définies contenant les fonctions hankéliennes. Les formules (5), (7) 8 20 indiquent clairement que les fonctions cylindriques hankéliennes nous permettent de déduire une suité de formules remarquables en prenant pour point de départ les formules générales du chapitre VI. 1 Mathematische Annalen, t. V, p. 143—144; 1872, 2 Journal de Crelle, t. LXXV, p.81; 1873. oc. dit. p:85: : Die partiellen Differential-Gleichungen der mathematischen Physik, 1: 15-p: 175; 1900: loc: Gips 309: 6 loc. cit. p. 64. (1) 168 Niecs NIELSEN. Considérons d'abord Vintégrale générale qui contient la fonction Hz(x), nous aurons, en vertu de (8) & 16, et aprés 7 avoir posé ze ? =— —æti au lieu de mx: 2 WJ x») V+1 Eg — eElle Fl lag may Pe 2 op Ttt 9 i p Fever læn) (æg) + 50 RS "a1); FEER sin 2 vr formule qui est valable, pourvu que (2) R(7)>0, R(/)>—1, ou bien (3) R(7) = 0, R(/)>>—1, "R(2) > R(1—4). Dans le cas particulier ou y est purement imaginaire il faut ajouter aux conditions précédentes cette autre que R (9) doit étre négatif. Posons maintenant dans (1) 9 = —n, n étant un positif entier, nous aurons, en vertu de (7) $5, cette formule re- marquable: Y-L41 oc enn ; v+1 gn—1, vane, ANN FEE (& (1 H»( BAN ineggdt y iz 1)!e Br" (gpy), (7? y?) æ sin væ 0 qui est valable aussi dans le cas ou v est égal å un entier non négatif, comme le montre clairement (6) $5. On voit que le second membre de (4), abstraction faite du facteur HH est une fonction rationelle et x et de y. Quant å la fonction H%(x), la formule correspondante de (1) ne devient pas aussi élégante; du reste, elle peut étre obtenue de (1) å Paide de (6) 84, de facon que cette formule n'est au fond autre chose que (1) elle-méme. Les cas particuliers qui rendent inapplicable notre for- mule (1) se traitent aisément å V'aide des formules du $ 18. 52 Théorie nouvelle des séries asymptotiques. 169 En effet, appliquant (3), (6) $ 18, on aura respectivement ces deux formules intéressantes: DP mere BE sn ll Ea) , (e+) aft T(9 + 1) sina er » Pi 9 7—9.7+1 (6) ker SKRER mare ( PEN Jo (27+ 77) AGT, Posons encore dans (1) og = —v ou 2 = —v— 1, nous obtiendrons deux formules contenant respectivement les fonc- tions /P"(a) et X7"a) d'AnceRr. $22. Généralisation d'une intégrale de Meissel. On obtiendra certainement les cas particuliers les plus intéressants de (1) $21 en y posant v = n—1, ou nm désigne un entier non négatif. Mettons encore 9 = —wn—1, nous aurons cette formule remarquable: co 2n—-1 n—å … n+å ——— ti w H», (—arxi)a et? T(v—n—+—1)y (,7v,—n w (1) (a?— By rel BE 0 0-2 Få (Z (zy)—Y (xy)), 0 d'ou, en posant mn = 0 ' ; Val (o+-3y —AT, 5 u— 7T 1) 9 w w er ET RS SEG FT 0 formule dont le cas particulier w =— 0 appartient å Meisser? qui a défini la fonction Z"(7) å Vaide de sa série de puis- sances sans connaitre évidemment son expression intégrale ana- logue å celle de J"(z). Posons encore dans (2) y = 1, nous obtiendrons Vintégrale définie que j'ai appliquée récemment dans mes recherches générales sur les séries de factorielles?. 1 Gewerbschulprogramm Iserlohn 1862; citat de Meissel, Jahresbericht liber die Ober-Realschule in Kiel 1890, p. 2. ? Comptes rendus, 30 décembre 1901, 20 janvier 1902. D. K. D. VID. SELSK. OVERS. 1902. 53 13 (3) (6) 170 Niers NIELSEN. Appliquons maintenant l'expression intégrale obtenue pour Z (da), nous aurons pour Y (7) cette expression intégrale remarquable qui me parait nouvelle dans cette généralité; si w est un entier, la formule appartient å M. H. WEBER? ; US) ” Val (0 + 4) la 00 [Sl —OT da | : : 2w (2 sin(æsinp)(cosp) dp —ÅA—————], 1 2 UW (+ 2) vr (a) 0 valable pourvu que Von ait généralement: (4) R(0) > — 1, R(7) >0 ou particuliérement (5) R(7) = 0, 1>SR(0) > —1. Dans le cas particulier ou w+1 est. égal å Pentier non positif —n, la formule (2) est en défaut et doit étre remplacé parkcetterautre: Fo E n+å 0 Remarquons encore que la formule (2) nous conduira aux formules (8), (9) 820 de MexLer et de M. WEBER. En effet, supposons satisfaites les conditions (5), nous n'avons qwå intégrer le long de la circonférence d'un quart de cercle con- venable. $ 23. Beprésentation asymptotique de la fonction de Lommel. Pour développer en série asymptotique la fonction de LommeL, multiplions par 77” les deux membres de (1) 8 21; nous avons å étudier cette intégrale définie: Ege ati)d (1) KO) AE STEELE + 1 Journal de Crelle, t. LXXVI, p.9; 1873. 54 Théorie nouvelle des séries asymptotiques. 171 ou il faut admettre å la fois que la partie réelle de xz est positive et que y n'est pas égal å une quantité purement imaginaire. Cela posé, nous aurons ce développement en série de TAYLOR: s=n GE 0 SES GE ce qui donnera, en vertu de (2) $ 13 å ze ar DE Sl VEJEDE TE W 5 ad 3 (7) 0459 (5) +28) ou Von a posé pour abréger E RA re HA HR ES OR y 0 Or, en se rappelant que pour des valeurs trés grandes de jæl la fonction cylindrique Hz(—axi) peut étre remplacée par e” on voit sur-le-champ que | nm (ER) 0 Sr) 0; |r|=w de facon que (2) nous donne précisément le développement en série asymptotique de f(x). Supposons maintenant R(x) >0, la formule (2) garde sa validité si nous posons y — 1, de sorte que nous n'avons å étudier notre série asymptotique que pourvu que l'argument soit purement imaginaire. A cet égard supposons EET 275 VE 55 13 (5) 172 Niers NIELSEN. et la formule (2) garde sa validité dans ce cas aussi. De cette maniére nous avons démontré ce théoréme général: Le développement en série asymptotique c v— v— 2 SELDE Eu El rP(a)—cotva Ja) + —5— ())» (3): 9 wo == AR 9 v25+2 (5) "Do (04s+9 76+5+1 (5) s=0 est valable pourvu que R(v) > — 1 et pour des valeurs extréme- ment grandes de |xæ|, si nous posons vi (4) DN Ea ORARE SÆDER 5: Supposons maintenant que R(/)— 1. Cela posé, nous aurons: | TT ES] hh 2 FE MENR RE ES > SR Fyr et la fonction figurant au premier membre peut étre déve- loppée å Vaide de (3). | Ej TF læ) + cosvt: Si les conditions (4) ne sont pas remplies, nous avons å appliquer cette identite: (6) re mary 6-0 rs Gr as i VP (7) | ou p désigne un nombre entier. II est évident que la forme de (3) est inapplicable dans le cas particulier ou 9 est un négatif entier; or dans ce cas notre formule (3) .se réduit pour m suffisamment grand å Vexpression de 8”"(z) donnée au $ 5 formule (6), ce qui s'accorde bien avec (4) $21. 56 Théorie nouvelle des séries asymptotiques. 173 S 24. Discussion des cas particuliers de la fonction de Lommel. En terminant ces recherches nous avons å indiquer les cas particuliers de la formule (3) 823 que Von a å appliquer pour effectuer un calcul numérique des fonctions plus parti- culiéres, En premier lieu, fåisons p = —v, puis posons i au lieu de v, nous aurons cette formule particuliére: (1) TT (ad) — cost FJa) + SE Ya) oo TT 44), ou Von a posé pour abréger: v(v?—92? (2) Mreene NE be DR s=1 ; v—1 ; Posons encore 9 = — v — 1, puis mettons au lieu de WA ed v, Nous aurons de méme cette formule analogue: sin væ sin vær , 8) X(2)— sin? FT (2) TREY (a)» TT B 44), ou Von a posé é 1 S7(v2— 17) (v2— 37)… (v2— (25—1)? & Ba) =—2+J' met j s=1 Ajoutons maintenant les formules (1), (3), puis appliquons (9) 86, nous aurons ces deux formules remarquables: (5) DE Klo DE 2 (B"(2)— Aa), (6) - Pa) —Y 2) — bon pg TEE ry Remplacons dans ces deux .formules J"(2) et Y"(a) par leurs expressions asymptotiques obtenues de (11), (12) 811, 57 174 NiELs NIELSEN. nous retrouvons les deux formules que M. H.-F. Weber! (Zurich) a communiquées sans démonstration. Posant encore dans (5) v = 0, v = 1, on retrouve les deux formules par- ticuliéres appliquées par M. le comte DE RAYLEIGH?. Posons ensuite dans (3) 823 v= »—1, 2 = —0+n— 1, n désignant un éntier non négatif, nous aurons: MEET EEG ON RE 7T? 9 (7) ER i g v 2842 ! ) (IT (+43) 1 —0+5+9 (5) s=0 Dans le cas n = 0 et w positif entier, notre formule (7) est due å M. P. Siemon , Aprés avoir déduit ces formules connues, nous avons en- core å développer en série asymptotique les deux fonctions nouvelles Z”"(7) et PP "(a). A cet égard posons dans la for- mule générale v — p et 9 = p—w, p étant un entier non négatif, nous aurons ra) — vr" (a) BE —1Y'sin wx (£ ce 7T H ba (8) sr D… 25+2 "D (1 (049)! T(p+-s—wo—+ n( ) E s=0 Dans le cas particulier ou w est égal å un nombre entier plus grand que p, la série figurant au second membre de (3) deviendra une série finie, ce qui s'accorde bien avec la formule (6) $6. Au contraire, supposons w égal au nombre entier g qui ne surpasse pas p, la formule (8) nous donne, en vertu de (9) $7, cet autre développement asymptotique: 1 Vierteljahrsschrift . der Naturforschenden Gesellschaft in Zurich, t. XXIV, p. 48; 1879. 2 Theory of Sound, t. I, p. 164. 3 Programm der Luisenschule, Berlin 1890, p. 13. 58 Théorie nouvelle des séries asymptotiques. 175 ll FE ror tede ve ig (9) s=n D v 2542 I (1043) (0—9+5+ 1 (8) s=U Les formules développées dans ce paragraphe et dans le paragraphe précédent nous. permettent: de calculer toujours une intégrale particuliére de Véquation différentielle lineaire non homogéne (1) 87; de plus nous connaissons tous les points singuliers finis de la méme intégrale. Cela posé, ap- pliquons (11), (12) 8 11, nous verrons que c'est la. méme chose pour Vintégrale compléte de Véquation susdite; c'est-å-dire que nous connaissons parfaitemeni, d'aprés M. HanamaRrDn!?, cette intégrale compléte. Copenhague, le 16 mars 1902. 1 Sur la série de Taylor, p.11. Paris 1901. 39 176 NIELs NIELSEN. Table des Matiéres. pag. Remarques historiques et critiques........:....2.204ss ses sene 147: Premiére Partie. Fragments d'une théorie systématique des fonctions cylindriques. Chapitre I. Propriétés fondamentales des fonctions cylindriques. S1. Fonctions cylindriques de premiére et de deuxiéme espéce... 121. SOMME onchoneylndrigue gener ale Co) ere reen 123: 83. Fonctions cylindriques de troisiéme espéce ................- 125. S4. Branches différentes d'une fonction cylindrique ............. 127. Chapitre II. Intégration d'une certaine équation linéaire non homogene. S5. Propriétés fondamentales de la fonction de Lommel......... 128. S6. Dérivées de la fonction de Lommel prises par rapport aux patametres rss et see Een He NELS rt KERNER 131. S7. Intégration compléte d'une certaine équation linéaire non homogeénerdusseconds ordre ENS E DEERE ES NS SN ERE 132. Chapitre III. Équations linéaires intégrables å& Vaide des fonctions cylindriques. SS ransformationkderbegquationsderbesse lee es en serene 135. 89. Equations linéaires d'ordre supérieur intégrables å Paide des foneionsteyim dress SEERE eee es OS 136. Deuxiéme Partie. Représentations asymptotiques d'une fonction cylindrique. Chapitre IV. Séries asymptotiques obtenues pour Ja) et Ya). 810. Evaluation nouvelle des intégrales d'Hankel ................ 140. 8$11. Séries asymptotiques trouvées pour Jedlac) ets VE (ad) ERR 143. SOME Surfunekniesrale det MIE SWEb er ERE ESSEN EEEE 147. 8113) "Genéralisationsde"Pinteégrale "desMsWeber . 1. FEE REESE 149. Chapitre V. Sur des intégrales analogues a celles d' Hankel. SME Rormulest generaler eee len eee SEES 150. S 15. Intégrales contenant J AB) arr SOE SER ER JERN ESSEN 152. S 16. 817. S 18. Théorie nouvelle des séries asymptotiques. 177 . Ørn . pag: Trorsiéeme Partie: Représentation asymptotique de la fonction de Lommel. Chapitre VI. Généralisations d'une intégrale de M. Sonin. Hormulesgénerales eN BESES SE SN NSSS ES ERDSSEE 156. Evaluation nouvelle de quelques intégrales de M.Sonin...... 159. Cas particuliers on v ou p est la moitié d'un entier......... 161. Chapitre VII. Généralisations des intégrales de Mehler et de M. H. Weber. S$19. Nouvelles expressions intégrales pour la fonction de Lommel 164. S20. Généralisations des intégrales de Mehler et de M. Weber..... 166. Chapitre VIII. Série asymptotique obtenue pour la fonction de Lommel. S21. Intégrales définies contenant les fonctions hankéliennes...... 167. S 22. Généralisation d'une intégrale de Meissel ................... 169. S 23. Représentation asymptotique de la fonetion de Lommel .….. 170. 824. Discussion des cas particuliers de la fonction de Lommel.... 173. ab ES ES Ma Er ES SE EEN EN RS Rn 176. 61 UNA GV ud ARNE KEsnork) "SA — CT RRS Bee ea BGN al i ap jilte: KT ttstresa EN "AFA mint: M sk menn mat, STORKE re, va ane "ag Ng Sel ig i EX ekertiedggr safe mr, 1 ARR ”nldoR MM ry (Me ne NR ne elkersose FRR ART RE Lea DIO manden. tr MMla: HE Ben hu 4 fu ze, UREN rå KH Kan af SSYSYE dg | 2 gå in ARR finit iel) NJ af 2 OST MANA (NG da" É SKeka sul kg vt hobe pngkre sallhnse yt RØR 47. tredie LÆ nå ig rt 52 skt: SAHL ge RENE" SA ÉN ; humor så Aase sl vor lbk Eu SELE Mek FSH ANS 7 lysning Af kanesr ave MØD RÅRDRN en Bu. fi (VGSS "kir FR Mme te Fe eyenryrn sc =.N i : ) fdd 2 Mil sheer Holte Å 0. 1 BX. ff ' LAS NESS DE NET aben Ø i RN LÆ FVT É HLN v$ in ren — ir, > RR i ' Fm Sl EN dy me 5 ARE am a y al n ik LA; ARRESTERE SPS RÆSTEEAN AO." TAL” VIDERE na ER va SER i NI ir. 03 UR Ga i Bed i Hu URO NEE TT TOR i rr N 'R ML la; KA ' i É i FARE i BLY ) FR År i: ou BOTSNT i Ål UNS: KA £; iv, UT ØER kl N É am k: s "Rul SÆL mM ED Em dre (Fh AG, ; Biz: Trosel 'a Øg i i E, i y ( É fj y 6 É É (ig ty i i y PR Ar [I ea ; i grande Mi rres bytter JER FRÅ y 3 Y EAadhor TRT and gtrrrtel 2 HRll ns aj É ERE TYRE NET RUS NE TSRET SEE AS ø "4 USE i SEE] LUE EIN ss) vie "TAL KORS ESTER BEEN FYENS ERE SE TE TT Mt lens SR ble ARTEN TUSE LES TERRE ERE SE "MT TSA La ASLAN BES RENN BE 5. MENER TE ren so RE ET TA SN Fa SYAD NE rn bå i | = kr ES TT i mr ' (EL i RE ( i sk LY N BJ i ' Nm EN LN s& me P: W i i Åå re H j i Z "4 å AN I im VR z Z. Mi mk jr WA Å ner i mM Na (I , ON i: ig OVERSIGT OVER DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER. 1902. N?5 SUR LES CAUSTIQUES PLANES PAR C. JUEL 1. Une caustique est une surface que nous rencontrons dans la nature toutes les fois que des rayons émanés d'un point fixe sont réfléchis ou réfractés par une autre surface. De tels rayons lumineux sont tangents å une certaine surface qu'on appelle ,catacaustique" quand il s'agit de rayons réfléchis, et »diacaustique" quand les rayons sont réfractés. Dans ce qui suit, nous nous bornerons å considérer le cas, purement géo- métrique, ou des rayons lumineux émanés d'un point sont réfractés (ou réfléchis) par une courbe plane dont le plan contient ce point. Nous obtenons alors la détermination d'une surface causlique proprement dite en supposant que la surface réfringente (ou réfléchissante) soit une surface de révolution sur ”axe de laquelle se trouve le point lumineux, et encore, au cas qw'il s'agisse seulement de rayons réfléchis, en admet- tant que la surface réfléchissante' soit de forme cylindrique, tandis que la situation du point lumineux est quelconque. 2. Dans le cas de rayons lumineux issus d'un point O et réfléchis par une courbe %, on sait que les rayons réfléchis seront des normales å la courbe 2 trouvée en multipliant par 2 la podaire de 7 par rapport å O, O étant le påle. .Selon Huyghens, la courbe 2 sera une courbe des ondes des rayons réfléchis; nous pourrions Vappeler la courbe principale des ondes. D. K. D. VID. SELSK. OVERS. 1902. 1 14 180 C. JUEL. Soit par exemple y un cercle; la courbe principale des ondes sera alors une conchoide de cercle, laquelle se réduira en une épicycloide de cercle ordinaire dans les deux cas suivants, å savoir: 1? quand le point lumineux est situé sur le cercle réfléchissant méme, 2? quand il est situé å Pinfini. Dans le premier cas, la courbe des ondes sera un limacon de Pascal; dans le second cas, elle sera une épicycloide å deux points de rebroussement; et dans les deux cas, la caustique sera semblable å la courbe des ondes. Nous ferons remarquer que dans les deux cas en question son pourra aisément indiquer quelle sera la caustique correspon- dant å une réflexion répétée des rayons. (Résultats connus.) Soit en effet O situé sur le cercle et soit AB une corde du cercle repræsentant le rayon nm fois réfléchi, on déduit alors immédiatement de la loi de la réflexion que les deux points A et B parcourront en un méme temps, et dans le méme sens, des arcs de cercle qui seront entre eux comme øm å mn — 1. D'ou il est facile de tirer la conclusion suivante: La caustique correspondant å une réflexion mx fois répétée dans un miroir cylindrique de rayon a, sera, au Cas que le point lumineux se trouve sur le cercle réfléchissant méme, une épicycloide ordinaire al n—+1 ou le rayon du cercle fixe est de , et celui du Na nt Et de maniére tout å fait analogue on aura: cercle mobile de La caustique correspondant å une réflexion mn fois répétée dans un miroir cylindrique de rayon a, sera, dans le cas de rayonsincidents paralléles, une épicycloide ordinaire ou le rayon du cercle fixe est 2a : g 2n—1 Ege et celui du cercle mobile de ;—— 3. Pour obtenir la construction du point ou le rayon (une fois réfléchi) s soit tangent å son enveloppe, on pourra se figurer 2 Sur les caustiques planes. 181 la courbe réfléchissante remplacée par une ellipse ayant un contact de second ordre avec 7, et dont un foyer coincide avec le point lumineux 0. La caustique se trouvera alors réduite å F, VPautre foyer de TVellipse. Ce point F, qui est situé sur le rayon réfléchi, sera le point de contact demandé. A TVaide d'une construction connue du centre de courbure de Vellipse! on arrive å dé- terminer F (V. la figs Y) "en menant CC, -L OM, 0108 MC et enfin OC, qui ren- contre en F le rayon réfléchi. Le cas de rayons incidents paralléles rentre dans celui Fig. 1. qui va étre traité. 4. Nous allons maintenant considérer la caustique corre- spondant å des rayons réfractés issus d'un point O. Décrivons autour de chaque point M de la courbe reéfrin- gente x un cercle de rayon Er OM, n étant Pindice de réfrac- tion, Penveloppe 2 d'un tel cercle sera alors une développante de la caustique. Le point ou VPun des cercles que nous venons de construire est tangent å son enveloppe sera le point de contact de ce cercle et d'une tangente commune å deux cercles consécutifs. Une telle tangente commune doit passer par un point de similitude, extérieur, des cercles: T. Il est facile de voir que la droite OT' sera la sous-tangente polaire, O étant le pole (V. la fig. 2). En menant done par T une droite tangente en BR au cercle en question, de centre M, on n'aura qu'å joindre les points M et R pour obtenir le rayon réfracté 12 Le rayon de courbure de T'elligse, p, se trouve déterminé par la relation 2 — ou N désigne la longueur de la normale comprise cos? v entre la courbe et l'axe focal, tandis que v représente Vangle que fait avec la normale le rayon focal mené par le point de la courbe. 3 14" 189 C. JueL. MR. Veut-on un rayon réfracté tel qu'on en trouve dans la nature, il faut mener la tangente de maniére å ce que MR et MO soient situées du méme cåté de la normale MC. Nous ap- pellerons courbe principale des ondes la courbe décrite par R. De la construction précédente on pourra déduire la loi connue de la réfraction: en! faisant”7 —FÆCMO et b = ACMR: Le point de contact F du rayon réfracté MR et de son enveloppe est le centre de courbure correspondant au point R situé sur la courbe principale des ondes. Pour obtenir la détermination de ce point nous allons le construire comme centre d'un cercle tangent å trois cercles consécutifs. A cet effet nous aurons recours å lune des constructions qui servent å déterminer un cercle tangent å trois cercles donnés, et il y aura avantage å employer la solution fournie par Gaultier. Selon cette derniére le centre du cercle å construire doit étre situé sur une droite menée par le centre radical des cercles donnés, perpendiculairement å un de leurs axes de similitude. Dans le cas qui nous occupe, il faudra choisir un axe de similitude extérieur, c'est-å-dire une ligne æ passant par deux positions consécutives du point 7' (V. la fig. 2). Mais les points T ne dépendant pas de Vindice de réfraction m nous pouvons prendre, dans notre détermination de æt, mn = —1. La tan- gente t de la courbe décrite par T' sera donc perpendiculaire ala bene OC Ude ae Pour trouver ensuite le centre radical nous ferons observer que 1'axe radical de deux cercles consécutifs est une droite RS, paralléle å la normale MC de la courbe réfringente. Le centre radical qui est le point de rencontre de deux axes radicaux concécutifs sera donc situé au point de contact de RS et de son enveloppe. Or il. peut étre démontré que cette derniere courbe et la développée de la courbe réfringente Å Sur les caustiques planes. 183 sont semblables et homothétiques par rapport au point 0. On a en effet, ”'axe radical RS coupant OM en $, et MT en Q, 2 2 2 USM OSS Me == OL dA ERE MO FH donc Fig. 2. Le point de contact U de RS et de son enveloppe sera done situé sur la droite qui joint le point O et le centre de courbure C de la courbe réfringente. Une droite menée en- suite par U, parallélement å OC,, coupera le rayon réfracté au point F ou il est tangent å la caustique. De ces constructions on peut déduire la relation entre SM O T-= pre ME ==: Supposons que FU coupe MC en H et que MF coupe OC, en D et prenons MD — g, nous aurons alors: GEriv MOES REg srt CORE UCOD ENO 422 cm == 00; 4 sm 9 dn. 5 184 C. JueL. MH = p — CH = pcos? bb,” De plus MEE eN eos MD "WC:" cos?; donc cos? b EL. ED COSE (9 Et comme A OMC, = OMD + DMC,, il vient ro cos?t sine = rgsin(i—6) + 9 cos?i.gsinb (2) ou 1401 sm —06) sinde cosibE cost] Jiu spe d rsins yn pse0S gt BE: Remplacons dans cette équation g par la valeur - ST il vient une équation de forme plus ordinaire: cosi( SI) — ncosb (2 -) SAUEN s Fever 5. La construction ne pourra pas étre employée lorsque O s'éloigne å Vinfini. Le plus simple sera alors de profiter de ce fait bien connu que les rayons lumineux paralléles å V'axe focal d'une conique et qui sont réfractés par cette 'courbe, viendront, aprés leur réfraction, passer par ”un de ses foyer pourvu que Vexcentricité de la courbe soit égale å la valeur réciproque de Vindice de réfraction. En remplacant donc la courbe donnée par une conique qui posséde en M un contact de second ordre avec la courbe et dont 1'axe focal soit paral- léle aux rayons incidents, on obtiént la construction suivante: Soit M le point de rencontre du rayon incident s et de la courbe réfringente, et soit MF le rayon réfracté. Soit encore, en nous servant des dénominations ci-dessus employées, C, la projection du centre de courbure C sur MF, et C, la projection de C, sur MC; une droite C, F menée parallélement å s viendra couper le rayon réfracté au point £" ou il est tangent åa son enveloppe. £ De cette expression, qui est analogue å l'expression de OC,, découle une autre construction de la ligne UF. 6 Sur les caustiques planes. 185 6. Nous sommes maintenant å méme de démontrer le théoréme suivant énoncant qwil y a réciprocité entre la courbe réfringente et la courbe principale des ondes, abstraction faite d'une transformation de simili- tude, et en changeant le signe de I'indice de réfrac- tion (V. la fig. 3 ou les dénominations sont essentiellement les mémes que dans la fig. 2). Menons la droite OR et marquons par w, angle des droites RO et RM, par b, Vangle des droites RS et BM. Deécrivons ensuite sur MT comme diamétre un cercle, qui passera par les deux points de contact BP et B, de tangentes menées par T å Vonde élémentaire, de centre M, dont il a déjå éte question. Nous aurons alors numériquement: sm OM OM" sin b; ME, MB Seulement, comme z, et 6, sont situés de cåtés opposés de la normale BM å la courbe des ondes précédente (BR), dans nm. le cas ou æ et bd se trouvent du méme cåté de la normale MC å la courbe réfringente précédente, il faut écrire, en tenant compte des signes, 186 | C. JUEL. Donc, si nous avons des rayons lumineux issus de O et réfractés dans la courbe principale des ondes ci-dessus men- tionnée (R), Pindice de réfraction étant —n, la caustique sera P”enveloppe de RS; mais d'aprés ce qui précéde cette enve- loppe sera semblable å la développée de la courbe donnée, dans le rapport de le OS nm? —1 å nous avons 7; — ma: On pourra méme montrer que la courbe décrite par les points S sera justement une courbe , O étant le centre de similitude, car principale des ondes dans le cas de cette nouvelle réfraction. On a en effet - R,RM = MOR, d'ou A MRS & MOR, donc BES ARME (9144 i REE RE Gråce å cette réciprocité il sera possible de déduire de nouvelles diacaustiques de celles qu'on connait déjå. Nous nous bornerons ici å tirer du théoréme précédent la détermina- tion des deux caustiques qui sont les plus utiles dans la pratique. Soit d'”abord la courbe réfringente une ligne droite. Nous commencerons dans ce cas par déterminer la courbe réfringente en supposant que la courbe principale des ondes est une droite. Soit la distance d'un point M å cette droite MR, et soit MO la distance de M au point lumineux, le lieu géométrique des points satisfaisant å la condition: ME 1 MO n sera alors une conique, d'excentricité m, ayant pour foyer O et pour ligne directrice la droite donnée, La longueur de ”'axe focal : sera déterminée par Péquation ae — æ ==lgskkoutgmest la "distance de O å la droite donnée. Du théoréme ci-dessus il résulte ensuite que la courbe principale des ondes correspondant å des rayons lumineux émanés de O et réfractés en la droite précédente sera encore 8 Sur les caustiques planes. 187 une conique dont le foyer sera situé en O et dont Vaxe focal 1 11010 210 ae == NM ETRAL JEG Considérons maintenant le cas ou la courbe principale des ondes est un cerele de centre C, tandis que les rayons lumineux partent d'un point 0,. Soit BR le point d'intersection aura une longueur d'une ligne MC et de la circonférence, M sera un point de la courbe réfringente, si nous avons MR — E MO,, Cest-å-dire si n-CM—O0,M=—» 2910 Em Car. HANSEN. toriets Assistenter, d'Hrr. Kløcker og Schiønning, have ydet mig god Hjælp herved. Grunden til, at jeg først nu bringer disse Undersøgelser til en Afslutning, er den, at jeg havde ventet, at der skulde blive opdaget en eller anden Art, med hvilken Analysen kunde foretages efter den samme simple Methode som med den citronformede Gærcelle, men det er ikke sket. Jeg skal derefter gaa over til at omtale de Resultater, som mine nye Undersøgelser bragte. Af Undersøgelserne i Kjøben- havns Omegn fremgik, at de egentlige Saccharomyceter fandtes til alle Aarets Tider og overalt i Jorden. Dette Terræn er tæt bebygget og meget rigt paa Frugthaver. Arnestederne ligge saa nær ved hverandre, at man kun med Vanskelighed vil kunne finde en Plet, hvor der ikke er nogle Saccharomyces- Celler til Stede. Først ved at gennemføre et meget stort Antal Analyser traadte der Grundlinier frem; det saaes nu tydeligt, at Jorden i Frugthaverne er rigest paa Saccharomyces, og at disse tage af, efterhaanden som vi fjærne os mere og mere derfra. Til Eksempel anføres her Tallene af en Forsøgsrække paa 200 Analyser. Ægte Saccharomyces fandtes i Jorden under Frugttræer og Frugthbuske i 67 % af Analyserne. I Jorden under Løv- og Naaletræer (Bøge, Ege, Graner, Fyrrer o.s. v.) i Nærheden i 30 %/o, men i Jorden fra fjærntliggende Marker kun i 19 %0. Ved Undersøgelser i Laboratoriets Nærhed blev det fast- slaaet, at Jorden er de egentlige Saccharomyceters normale Vinteropholdssted. Dette fremgik ikke blot af de direkte For- søg, som viste, at de flere Aar igennem bevare deres Liv i Jorden, men tillige af Analyser, der gave det Resultat, at de hele Aaret igennem findes udbredte efter en stor Maalestok i Jorden, og om Vinteren kun undtagelsesvis optræde anden Steds. | Paa mine Rejser i Tyskland forfulgte jeg dette Spørgsmaal. Ogsaa her traadte det samme Forhold frem, naar Analysernes 6 Nye Undersøgelser over Gærarternes Kredsløb i Naturen. 911 Antal var tilstrækkeligt stort; særlig rige paa Saccharomyces vare, som man kunde vente, Vinhaverne. Hvis den Theori, hvorfra disse Undersøgelser gik ud, var rigtig, saa maatte vi, efterhaanden som vi ved at stige opad Bjærgenes Skraaninger fjærnede os fra Frugthaverne, komme op i Bælter, som vare fattige paa Saccharomyces, og tilsidst komme ind i et Bælte, hvor de mangle. Undersøgelserne fra Harzen og Alperne viste paa en smuk Maade Rigtigheden af denne Tankegang. I Jorden i Bøgeskoven paa Rosstrappe fandtes endnu Celler af Sacch. ellipsoideus, men i yderst ringe Antal; i Skoven nær ved Drei Annen Hohne vare hverken Arter af Ellipsoideus-Gruppen, af Pastorianus- eller Cerevisiæ- Gruppen længere til Stede, men kun Arter, der sluttede sig nær til Sacch. membranæfaciens og Sacch. anomalus, og over- ordentligt sparsomt; og paa Brokkens Kulm var det over- hovedet ikke muligt at opdage en eneste Celle henhørende til Saccharomyceterne. Alperne egne sig i særlig Grad til at belyse det stillede Spørgsmaal. Ved deres Fod paa Syd- og paa Nord-Siden, som ogsaa opad deres Skraaninger, findes store Haver med yppig Vækst af Vin og andre Frugter, altsaa en Rigdom af Arnesteder for Gærceller. Efterhaanden som man stiger højere op, forsvinde disse Arnesteder, indtil man naar et Punkt, kvor de ikke længere findes. I Fald de søde saftige Frugter ere Hovedarnestederne for Gærcellernes Opfostring og Formering, saa maa vi følgelig her vente, efterhaanden som vi stige op, at komme ind i Fortyndingsbælter, i hvilke disse Celler blive sparsommere og sparsommere. Ved mit Besøg paa Arlbjærget for nogle Aar siden fore- tog jeg en lille, orienterende. Undersøgelse i den Retning; en større, planlagt Undersøgelse fik jeg først Lejlighed til at ud- føre i Aar i Foraaret. (Carlsberg Laboratoriets Bestyrelse be- vilgede godhedsfuldt den Sum, der var nødvendig til Be- stridelsen af de med en saadan Undersøgelse forbundne ekstra- fi 919 Em Cur. HANSEN. ordinære Udgifter. Jeg begyndte Analyserne ved Gøschenen og fortsatte dem opad mod St. Gotthardts Passet, derefter paa Sydskraaningen nedad mod Airolo, senere ved Lago maggiore, paa nogle Punkter i den lombardiske Slette, fremdeles ved Gardone paa Gardasøens sydvestlige Bred og endelig op gen- nem Brennerpasset, navnlig paa et af de her værende Bjærge, Postalpe, indtil en Højde af c. 1800 Meter. " Resultatet var fuldstændigt i Overensstemmelse med Theorien. Arter af Ellipsoideus- og Pastorianus-Gruppen optraadte i rigelig Mængde i Vinhaverne og i Haverne med andre søde, saftige Frugter, ligesom ogsaa i disses Nærhed, opad Bjærgene fandt en Af- tagen Sted, og tilsidst forsvandt de fuldstændigt. Mine Analyser fra Nord-Italien viste, at saavel Sacch. apiculatus som de egentlige Saccharomyceter overvintre i Jorden i et Klima, der er betydeligt varmere end det, vi have omkring København. Jeg fremhæver dette, da der i den nyeste Tid fra en enkelt Side er bleven fremsat den Paastand, at det ikke skulde være Tilfældet. Grundlinierne i Kredsløbet ere bestemte afde normale Op- fostrings- og Overvintringssteder og af Transportmidlerne mellem disse. Foruden det normale Opfostringssted, Frugterne, findes der selvfølgelig andre Opfostringssteder i Naturen; vi kunne kalde dem de sekundære; de vigtigste ere Vædskerne i Jorden, navnlig Vandudtræk af Plantedele og af Gødning. Der er her alle Grader i Næringsværdien, lige fra den Vædske, der er rig paa Sukker og anden Næringssaft fra de nedfaldne Frugter, og til rent Vand. Ved de sammenlignende Forsøg har det vist sig, at Gærcellernes Formering foregaar med stor Kraft i Frugtsafter og kun svagt eller slet ikke i de andre Vædsker, som findes i Jorden. Frugtsafter ere ogsaa gunstig Nærings- bund for alle Arterne, Jordens andre Vædsker derimod ikke. Arterne ere i den Henseende forskellige, i det nogle stille større Fordringer end andre til Næringsbunden og ikke finde disse fyldestgjorte overalt i Jorden. Iblandt de sekundære S Nye Undersøgelser over Gærarternes Kredsløb i Naturen. 913 Næringsvædsker er i hvert Fald for nogle Arter Ekstrakt af frisk Hestegødning ret gunstig; men ogsaa den staar langt under Frugtsaft, og dette gælder i endnu højere Grad om det almindelige Vand. Det er for en Del ved Hjælp af de sekun- dære Opfostringssteder, som disse Vædsker i Jorden danne, at Gærarterne kunne optræde i saa store Afstande fra de egent- lige Opfostringssteder, som Tilfældet er. De fra forskellige Sider anstillede Undersøgelser viste alle, at den af mig opstillede Theori om Gærcellernes Kredsløb i Naturen ikke blot har Gyldighed for Sacch. apiculatus, men ogsaa for de egentlige Saccharomyces. Mellem Kredsløbet hos Sacch. apiculatus og hos de egentlige Saccharomyceter er der kun den Hovedforskel, at de sidstnævnte brede sig ud i langt længere BRadier fra Opfostringsstederne end den førstnævnte Art. Spørgsmaalet, som nu skal besvares, er, hvad Grunden hertil er. Naar Gærcellerne ved Hjælp af Vinden og Insekterne føres bort fra Arnestederne og fra Jorden i disses Nærhed, hvor de blive aflejrede, udsættes de selvfølgelig for en stærkere eller svagere Indtørring. Sporen gør under disse Omstændigheder længere Modstand end den vegetative Celle. Alene af den Grund ere altsaa de egentlige Saccharomyceter i Stand til at foretage en længere Rejse gennem Luften uden at dø end Sacch. apiculatus, der jo, som vi have hørt, ikke danner den Slags Forplantningslegemer. Alle de Arter af egentlige Saccha- romyceter, som jeg i Frugttiden om Efteraaret anbragte i Overfladejorden, udviklede her hurtigt Sporer. Naar disse tørre ind i de Jordpartikler, som omgive dem, og i denne Til- stand hvirvles op i Luften med Støvskyer, ville de uden at dø kunne føres langt bort fra det Sted, hvorfra Rejsen tog sin Begyndelse. Af Betydning er det ligeledes, at de egentlige Saccharomyceter med større Lethed end Sacch. apiculatus for- mere sig i de Vædsker, hvoraf Overfladejorden er gennemtrængt. Ogsaa et langt Ophold i Vand udholde de egentlige Saccharo- 9 914 Emu Cur. Haxsen. Gærarternes Kredsløb i Naturen. myceter bedre end Sacch. apiculatus.. De kunne derfor lige- ledes med Vædskerne i Jorden føres længere bort i levende Tilstand end denne Art. Alle disse Forhold vise det Samme og give os en Forkla- ring af, at de egentlige Saccharomyceter udbrede sig i længere Radier fra Hovedarnestederne end Sacch. apiculatus. Ogsaa for disse Undersøgelser vil der i den udførlige Af- handling blive gjort nærmere Rede. 10 OVERSIGT OVER DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER. 1902. NY 6 FREMGANGSMAADE, VED HVILKEN DET HIDTIL HYPOTETISKE STOF ENKELT-SVOVLKULSTOF (CS) MED LETHED KAN DANNES. AF JULIUS THOMSEN iden Midten af det forrige Aarhundrede have forskellige Kemikere forsøgt at danne en Forbindelse af Kulstof og Svovl, hvis Sammensætning skulde svare til Kuliltens, ligesom Kulstofsulfidets svarer til Kulsyrens; men en uheldig Skæbne har været disse Bestræbelsers Lod. Naar en Kemiker mente at have fundet en Fremgangsmaade til Dannelse af en saadan Forbindelse, optraadte stedse en kort Tid efter en anden, som benægtede Rigtigheden af den førstes Iagttagelser. BaunRrimont meddelte saaledes i 1857, at det. var lykkedes ham at danne et lavere Svovlkulstof ved at føre Kulstofsulfidet i dampformig Tilstand igennem glødende Rør, som indeholdt Platinsvamp, Pimpsten eller Kul, eller ved Ophedning af en Blanding af Brint og Kulstofsulfiddampe. Forbindelsen skulde være luft- formig og have den ønskede Sammensætning, CS. To Aar senere optraadte saa BerRTHELoT, benægtende Rigtigheden af Baunrimonts Iagttagelse; det dannede luftformige Produkt erklæredes for en Blanding af Kulilte, Svovlbrint o. desl.; men denne Angivelse viser tillige, at BertHELot ikke har gjort sig den Ulejlighed at uddrive den atmosfæriske Luft af Apparatet 1 916 Junius THOMSEN. og dets Indhold forinden Forsøgets Begyndelse: thi ellers vilde Kulilte ikke været dannet. I Aaret 1875 meddelte Smor, at det var lykkedes ham ved langvarig Indvirkning af Lyset, med eller uden Medvirkning af Metaller, at danne en rød, fast Forbindelse, hvis Sammen- sætning skulde være CS; men Aaret efter kom saa S. KERN med en Undersøgelse, af hvilken det skulde fremgaa, at det røde Stof indeholder Jern og svarer til Formlen FeésS,—+ 208. I Aaret 1895 fremkom en Afhandling af Denincer, ifølge hvilken det søgte Svovlkulstof skulde kunne dannes ved Ind- virkning af Natrium paa en Blanding af Kulstofsulfid og Anilin, eller ved Ophedning i tilsmeltede Rør af Svovlnatrium eller Svovlsølv med henholdsvis Kloroform eller Jodoform; men i Aar 1902 reviderede E. J. Russer og N. SmirH denne Angivelse og kom til det Resultat, at ogsaa her forelaa en Fejltagelse, og at den tilstræbte Forbindelse ikke dannes i de angivne Processer. Spørgsmaalet om en Methode til Dannelse af en Forbindelse CS er saaledes endnu ikke besvaret paa en af- gørende Maade. — Fra et teoretisk Standpunkt synes det højst rimeligt, at ligesom Kulstof danner to liter CO, og CO, maatte det ogsaa kunne give Anledning til Dannelse af to Svovlforbindelser CS, og CS, og da CS, er en flygtig Vædske med lavt Koge- punkt (469,8), fører Analogien med Ilterne til, at CS utvivlsomt maa være luftformig ved almindelig Varmegrad, men langt lettere fortættelig til Vædske end det tilsvarende Ilte, CO. En Vanskelighed med Hensyn til Dannelsen af den søgte Forbindelse ligger deri, at Kulstofsulfidet, CS,, er en endo- thermisk Forbindelse, d. v. s. dets Dannelse foregaar under Varmeabsorption, som for Dannelsen af et Molekul CS, i dampformig Tilstand af amorf Kulstof og dampformig Svovl ved c. 440? udgør — 18250«. Ogsaa CS maa være endo- thermisk, og dets Dannelsesvarme udgøre c. — 28000" under de samme Betingelser. Saadanne Forbindelser kunne i Reglen 9 ad Frerngangsmaade ved Dannelsen af Enkelt-Svovlkulstof (05): 237 ikke dannes direkte, i ethvert Tilfælde ikke uden ved meget høj Varmegrad, og de engang dannede Forbindelser omdannes meget let ved lavere Varmegrad, naar de blive paavirkede af andre Stoffer, som kunne forene sig med Forbindelsens Bestand- dele. Der er derfor næppe anden Udvej for Dannelse af CS end at benytte CS, som Udgangspunkt, hvilket ogsaa har været Tilfældet i næsten alle hidtil forsøgte Dannelsesmaader. Opgaven maa altsaa være, at berøve Kulstoftvesvovl Halv- delen af dets Svovlmængde; men her fremtræder nu den Van- skelighed, at de Stoffer, saasom Jern, Kobber, Sølv o. s. v., der kunne optage Svovl af Svovlkulstoffet, meget let berøve det den hele Svovlmængde under Udskilning af Kul, da Pro- cessen bliver stærkt exothermisk. Det var mig derfor klart, dels at man maatte vælge et saa svagt Reduktionsmiddel som gørligt — jeg valgte derfor metallisk Kobber —, og dels om muligt svække dettes Virkning ved at blande Svovlkulstof- dampen med en indifferent Luft, hvortil jeg valgte Kvælstof. Min Fremgangsmaade blev altsaa den, at føre Kvælstof, mættet med Svovlkulstofdamp, over metallisk Kobber ved passende Varmegrad. Da der ved de Forsøg, som dernæst blev udførte, kun var Kulstoftvesvovl, Kvælstof og metallisk Kobber tilstede, kunde der kun indtræde to Reaktioner: enten maatte Kobberet berøve Svovlkulstoffet den hele Svovlmængde, og der vilde i dette Tilfælde dannes Svovlkobber og Kul, eller Reaktionen kunde foregaa i to Faser saaledes, at først Kobberet berøvede Svovlkulstoffet dets halve Svovlmængde, og at det dannede Enkelt-Svovlkulstof, helt eller tildels, førtes bort med Kvæl- stoffet og derved undgik selv at blive berøvet sin Svovlmængde. Forsøgene bekræftede, at denne anden Mulighed indtræder. Det Apparat, som jeg har benyttet til denne Undersøgelse, er gengivet i omstaaende Skitse. AÅ og B ere to Glasbeholdere fyldte med Kvægsølv; de ere forsynede hver med to Haner, nemlig d og e til Afløb for Kvægsølvet, samt a og b, som ere 3 918 Junius THOMSEN. Tregangshaner, gennem hvilke Luft kan føres til og fra Be- holderne. Disse ere indbyrdes forbundne ved et c. 40m langt snævert Glasrør, i hvilket spiralformet vundet Kobbertraad gaar igennem Rørets hele Længde; Kobbertraaden var renset paa sædvanlig Maade ved Glødning og Neddypning i absolut Alkohol. Forsøget begynder nu med, at den atmosfæriske Luft i Røret fortrænges af tør Kvælstof; Hanerne a og b have da den i Tegningen angivne Stilling, saa at Kvælstof føres ind gennem det nedgaaende Rør i Hanen 6, medens Luften undviger gen- nem det tilsvarende Rør i Hanen a. Naar Luften er uddreven, opvarmes Røret til stærk Glødning for at uddrive den af det metalliske Kobber - absorberede Luft. Dernæst drejes Hanen a saaledes, at der bliver Forbindelse imellem Røret C og Beholderen AA, der nu fyldes med et passende Rumfang Å Fremgangsmaade ved Dannelsen af Enkelt-Svovlkulstof (CS). 9219 Kvælstof, medens den tilsvarende Mængde Kvægsølv udlades gennem Hanen d. Efter at den tilførte Kvælstofmængde er maalt og Apparatet afspærret fra Omgivelserne ved Lukning af Hanen b, føres et Par Gram rent Svovlkulstof gennem Røret k ind i Beholderen 4, idet samtidig Kvægsølvniveauet i ÅA sænkes ved forsigtig Aftapning gennem Hanen d; paa denne Maade kan Vædsken føres ind i Beholderen, uden at der trænger Luft ind. Naar Svovlkulstof er ført ind i Be- holderen Å, stiger den indeholdte Lufts Rumfang meget stærkt ved Vædskens Fordampning; thi Svovlkulstofdampen har ved c. 20” en Spænding af c. 300mm, saa at Luftens Rumfang for- øges til omtrent 1,7 Gange det oprindelige. Apparatet er nu færdigt til at arbejde. Hanerne &a og b stilles saaledes, at der er Forbindelse mellem Beholderne A og B; Varmegraden i Røret C skal være en svag Rødglødhede. Ved at lade Kvægsølv fra Beholderen D træde ind i A og samtidig lade Kvægsølv med passende Hastighed træde ud af B gennem Hanen e, føres saa den i A indeholdte Luftblanding (Kvælstof mættet med Svovlkulstof- damp) gennem Røret C med glødende Kobber til Beholderen B, som altsaa kommer til at indeholde det benyttede Rum- fang Kvælstof forøget med den muligvis, ved Svovlkulstoffets Adskillelse af det glødende Kobber, dannede Luft og lidt Svovlkulstofdamp, som muligvis har undgaaet Adskillelsen. Luften føres saa tilbage til Beholderen A, idet man lader Kvægsølv løbe fra E til B og samtidig aabner for Hanen d, for at Kvægsølvets Rumfang i 4 kan formindskes og give Plads for den fra B kommende Luft. I A mætter Luften sig atter med Dampe af Svovlkulstof og indtager sit forrige Rum- fang, forøget med den dannede Lufts Rumfang. Dernæst føres Luften fra Å atter tilbage til B og saaledes fremdeles frem og tilbage mellem 4 og B, idet Luften hver Gang i A mættes med Svovlkulstofdamp, som da helt eller tildels bliver adskilt af Kobberet ved Gennemgangen gennem det glødende Rør C. ”» 990 JuLius THOMSEN. Forsøget begyndte med et Rumfang af 37% Kvælstof, som ved Mætning med Svovlkulstofdamp udvidede sig til 140ce. Efter at Luften var ført 7 Gange frem og tilbage, var Rum- fanget i B steget til 192, d.v.s. der var foruden de oprinde- lige 87 Kvælstof 105% Luft, som var dannet ved Adskillelse af Svovlkulstof. Rumfanget var nu blevet saa stort, at der ikke kunde arbejdes videre med den hele Luftmængde. og den største Del af denne blev derfor gennem Hanen 6 ført over i en anden Beholder til nærmere Undersøgelse. Der blev tilbage i A et Rumfang af 34%, som altsaa svarede til 2.34 — 15,40 Kvælstof. Med denne Luftmængde blev saa Forsøget fortsat paa samme Maade som forhen, og da Luften var ført 6 Gange frem og tilbage gennem Røret C, var Rumfanget steget til 82%, og en yderligere Stigning kunde ikke opnaas. Saafremt Forsøget var bleven fortsat med samtlige i det første Forsøg dannede 192 Luft, vilde Rumfanget altsaa være blevet 192 la Ag5e saaledes at der vilde være dannet 463—87 eller 376% Luft, som maa antages at være CS, maaske med en ringe Mængde ikke dekomponeret Damp af CS, altsaa c. 4,3 Gange det be- nyttede Rumfang Kvælstof. Der blev dernæst udført et lignende Forsøg med et ringere åumfang Kvælstof, nemlig 20%, som mættet med Svovlkulstof blev ført frem og tilbage over glødende Kobber. Rumfanget steg derved til 105%, saaledes at der i Forsøget var blevet dannet 85% Luft eller 4,2 Gange det anvendte Rumfang Kvæl- stof. Det fremgaar altsaa af disse Forsøg, at Kvælstof kun beskytter Dampe af Svovlkulstof mod fuldstændig Dekompo- sition af det glødende Kobber, saa længe dets Mængde udgør mindst 20 pCt. af: Luftblandingen. Det luftformige Legeme, som dannes i disse Forsøg, maa selvfølgelig være Enkelt-Svovlkulstof, CS; thi de Stoffer, med 6 Fremgangsmaade ved Dannelsen af Enkelt-Svovlkulstof (CS). 9291 hvilke der arbejdes, ere Kobber, Kvælstof og Kulstoftvesvovl; imellem disse 3 Stoffer ere kun de to Processer mulige, nemlig enten adskilles Svovlkulstof fuldstændig under Dannelsen af faste Stoffer (Svovlkobber og Kul), i hvilket Tilfælde Kvæl- stoffets Rumfang ikke vil forandre sig, eller en Del Svovl- kulstof mister Halvdelen af sin Svovlmængde og omdannes til en luftformig Forbindelse, hvilket Tilfælde altsaa svarer til Forsøgenes Resultat, og det dannede Enkelt-Svovlkulstof und- gaar kun den fuldstændige Adskillelse derved, at det er blandet med Kvælstof. Til yderligere Sikkerhed forsøgte jeg at bestemme den dannede luftformige Forbindelses Sammensætning ved at be- stemme den Iltmængde, som Stoffet behøver til sin Iltning. Da i den første Forsøgsrække Luftmængden var steget til 192, blev, som omtalt, en Del af samme overført paa en anden Beholder og anvendt til Analysen. Apparatet, som blev benyttet til Iltningen, havde en lig- nende Form som Beholderne AA og B, kun at der i denne Beholders Sider var indsmeltet to Platintraade, imellem hvilke en Induktionsstrøm kunde føres for dels at fremkalde Antæn- delsen, dels fremtvinge Kvælstoffets fuldstændige Iltning. Den ene Beholder var fyldt med Ilt, afspærret med Kvægsølv, over hvilket der var en koncentreret Kaliopløsning. Efter at Iltens Rumfang var bleven maalt, sattes Induktionsstrømmen i Gang, og dernæst førtes den til Undersøgelse foreliggende Luftblanding langsomt fra den anden Beholder ind i dette Apparat. Det i Luften indeholdte Svovlkulstof brændte selvfølgelig hurtigt, efterhaanden som Luftblandingen førtes over i Gnistapparatet, medens Kvælstoffet dernæst langsomt blev iltet under den fortsatte Gnistning. De dannede Iltningsprodukter, Kulsyre, Svovlsyrling og Kvælstofilter, optoges af den i Gnistapparatet værende koncentrerede Opløsning af Kalihydrat. Forsøgets Enkeltheder vare følgende: Af de omtalte 192 Luftblanding blev 115% indførte i ma D. K.D. VID. SELSK. OVERS. 1902. i 17 999 Junius THOMSEN. Gnistapparatets ene Beholder; efter at Maalingen var udført, blev der i Apparatet indført koncentreret Kalilud, hvorved Rumfanget gik ned til 111%, hvilket rimeligvis hidrørte fra Absorption af en ringe Mængde Damp af ikke adskilt Kulstof- tvesvovl.. Da Kvælstofmængden i de 115% udgjorde ag 1150 — 52, kan altsaa Sammensætningen af de resterende 111% antages at have været saaledes: 111 —< 52 Kvælstof +- 59 enkelt Svovlkulstof. Ved den første livlige [Itning, ved hvilken nærmest kun OS blev iltet, efterhaanden som det indførtes i Gnistningsbeholderen, blev der forbrugt 128 Ilt, altsaa svarer til hver Cubikcenti- meter af den brændte Luft Der ME Da nu et Rumfang CS til Forbrænding under Dannelsen af Kulsyre og Svovlsyrling fordrer 2% Ilt, er det fundne Forbrug lidt større end det beregnede; men da der ved Forbrænding af Svovlkulstof i Ilt stedse dannes en Del Svovltrioxyd, hvis Dannelse fordrer halvanden Gange saa megen Ilt som Dan- nelsen af Svovldioxyd, og hvis Mængde ifølge mine Forsøg over Forbrænding af CS, i Ilt! udgør c. 5 Procent, og da ogsaa en ringe Mængde Kvælstof maa være iltet under denne Gnistning, finder dette Overskud af c. 8 Procent i Iltforbruget sin naturlige Forklaring. For at opnaa fuld Sikkerhed i denne Retning blev Iltningen fortsat, indtil ogsaa den hele Kvælstofmængde var bleven iltet og absorberet af Kaliluden; der medgik til denne Iltning 81. Da Kvælstofmængden, som angivet, var 52, var der altsaa for hver Kubikcentimeter forbrugt > =11,55. Kube. Ilt. Kvælstof forbruger under disse Forhold 1,6 Gange sit Rum- fang Ilt, hvilket fremgaar af talrige i andet Øjemed med Gnist- 1 Thermochemische Untersuchungen II, 377. 8 Fremgangsmaade ved Dannelsen af Enkelt-Svovlkulstof (CS). 9293 apparatet udførte Forsøg, og altsaa viser Resultatet, at en ringe Del af Kvælstof er blevet iltet samtidig med CS. Det samlede Iltforbrug har ifølge ovenstaaende været 128 + 81 eller 209, medens de iltede 111% Gas af den antagne Blanding skulde have forbrugt Kvælstof ... 52.1,6 = 83) i Og02. robot, sorøgenigggdefer Pt Forskellen af 8 forklares altsaa af den ovenfor omtalte Dannelse af Svovltrioxyd. Selvfølgelig er en Bestemmelse af I[ltmængden, som en Luftblanding behøver til Forbrænding, ikke afgørende med Hensyn til Luftens Sammensætning; men dels kan Luften ikke have indeholdt Svovlbrint eller Kulsyre, da den har været behandlet med stærk Kalilud, og dels er Reaktionen jo foregaaet mellem CS,, Cu og N,, som neppe kunde være i Stand til at danne andet luftformigt Dekompositionsprodukt end CS. Der kan saaledes neppe være Tvivl om, at det ved denne Reaktion fremtrædende luftformige Legeme er Enkelt-Svovl- kulstof, CS. Det var min Agt, da jeg for 3 Aar siden udførte denne Undersøgelse, at forfølge Resultatet yderligere, blandt andet ved Forsøg paa at skille den dannede Forbindelse fra det til Stede værende Kvælstof, hvilket vistnok let vil kunne ske ved tilstrækkelig Afkøling, og dernæst nærmere bestemme Forbindelsens Egenskaber; men andre Undersøgelser lagde " den Gang Beslag paa min Tid; nu, efter at jeg har opgivet min Stilling som Bestyrer af Universitetets kemiske Labora- torium, er jeg forhindret i at udføre dette Arbejde. Den meddelte Fremgangsmaade er imidlertid saa simpel og Under- søgelsens Formaal har saa stor teoretisk Interesse, at jeg ikke tvivler om, at denne Undersøgelse vil blive fortsat og bragt til en Afslutning af yngre Kræfter. 9 DIA Junius Taomsen. Dannelse af Enkelt-Svovlkulstof (CS). Anmærkning. Vort Sprog savner et kort og betegnende Ord for den Proces, i hvilken luftformige Legemer påaavirkes af en elektrisk Induktionsstrøms Gnister, og i Reglen maa man derfor benytte en længere og ved Gentagelser trættende Omskrivning. Jeg skal derfor foreslaa, at man for at udtrykke denne Proces, som ofte anvendes ved fysiske og kemiske Forsøg, benytter Ordet ,Gnistning", saaledes som det er sket i ovenstaaende Afhandling. Vil man saaledes angive, at Kvælstof forener sig med Ilt, naar en Blanding af disse Luft- arter paavirkes af en elektrisk Induktionsstrøms Gnister, kan det kort udtrykkes ved, at Foreningen foregaar ved Gnistning. Ogsaa Verbet ,at gniste" kan benyttes; f. Eks. naar en Blan- ding af disse Luftarter gnistes, dannes en Forbindelse 0. s. v. Ordet skal altsaa udtrykke en Behandling med elektriske Gnister, ligesom Vanding, Kæmning eller Dampning betyder Behandling med Vand, Kam eller Damp. 10 OVERSIGT OVER DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER. 1902, NY6 (FRA UNIVERSITETETS FYSIOLOGISKE LABORATORIUM) OM INDFLYDELSEN AF MÆNGDEN AF BLOD, DER PASSERER LUNGERNE, PAA DET RESPIRATORISKE STOFSKIFTE I DISSE AF VILHELM MAAR … (MED EN TAVLE) et tidligere Arbejde? er vist, hvilken Virkning Nervesystemet, I og da navnlig N. Vagus og N.Sympathicus. har paa det respi- ratoriske Stofskifte i Lungerne hos Skildpadder. I de til Grund for det nævnte Arbejde liggende Forsøg foretoges der dels Overskæring eller Irritation (perifer eller central) af N. Vagus- Sympathicus, hvor disse to Nerver udgjorde én Stamme, dels Overskæring eller Irritation af de samme to Nerver hver for sig. Og altid opsamledes og analyseredes Eksspirationsluften for hver Lunge for sig. Havde man ikke gjort dette, vilde Forsøgene have været ganske uden Resultat, hvorimod Resul- taterne nu i Regelen var endog særdeles klare. — Det viste sig, at Overskæring af én N. Vagus bevirker, at I[ltoptagelsen i den Lunge, der innerveres af den gennemskaarne Nerve, stiger meget betydelig — i Regelen til det dobbelte — og falder ] VinHELM Maar: Nervesystemets Indflydelse paa Kirtelsekretion med særligt Hensyn til Forholdene i Lungerne. Disp. København. 1902. — Experimentelle Untersuchungen tuber den Einfluss des N. vagus und des N. sympathicus auf den Gaswechsel der Lungen. Skand. Archiv f. Physio- logie. 1902. Side 299. 1 DIG VILHELM MAAR. næsten lige saa betydelig i den anden Lunge. Kulsyreudskil- lelsen bevæger sig i samme Retning som Iltoptagelsen i begge Lunger, men. ganske overordenlig meget mindre. En enkelt Gang har Kulsyreudskillelsen ikke undergaaet nogen Forandring, en enkelt Gang er den steget (og faldet) næsten lige saa meget som Iltoptagelsen. — Ved Overskæring af den anden N. Vagus stiger Iltoptagelsen og Kulsyreudskillelsen lige saa meget i den Lunge, hvis N. Vagus overskæres, som den falder ved Overskæringen af den første — og falder lige saa meget, som den stiger i den anden Lunge ved Overskæringen af den første N. Vagus. — Disse Virkninger af Overskæring af Nn. Vagi er typiske for Overskæringen. De er desuden konstante, idet de er indtraadte ved alle Overskæringer i alle Forsøg. Virkningerne indtræder, baade naar Forsøget gøres med naturlig og med kunstig Respiration. De indtræder, baade naar Dyret er upaåa- virket af Gifte, og naar det har faaet Kurare — derimod ikke, naar det har faaet Atropin. De indtræder, enten Nn. Sym- pathici er uskadte, eller de begge er overskaarne, eller kun én er overskaaret. De indtræder undertiden, naar Halsmarven er overskaaret, før den første N. Vagus overskæres, undertiden ikke. Endelig kan Virkningen af Overskæringen af den anden N. Vagus indtræde, naar Halsmarven er overskaaret mellem de to Vagusoverskæringer. Ved Overskæring af N.Sympathicus indtræder oftest ingen Forandring i Lungernes respiratoriske Stofskifte. Undertiden indtræder en saadan dog, men er altid kun lille i Sammen- ligning med den for Vagusoverskæringen typiske Forandring. Og den Forandring, der skyldes Sympathicusoverskæring, er ikke nogen typisk Forandring; snart bestaar den i en Stigning af Iltoptagelsen og Kulsyreudskillelsen i den Lunge, hvis Sym- pathicus er overskaaret, snart i en Stigning i den anden Lunge. Der er heller ikke nogen kompensatorisk Forandring i den anden Lunge. Og endelig, hvad der ikke er den mindst vigtige Forskel fra den Forandring, der skyldes Vagusoverskæring, 9 Om Indflydelsen af Mængden af Blod, der passerer Lungerne, o.s.v. 297 bevirker Sympathicusoverskæringen ikke den meget høje Stig- ning af Iltoptagelsen i Forhold til ingen eller kun en lille Stigning af Kulsyreudskillelsen; tvertimod stiger de to Værdier i Regelen forholdsvis lige meget, en enkelt Gang endog Kul- syreudskillelsen mere end Iltoptagelsen. Forsøgene med Irritation af de samme Nerver gav, som venteligt, mindre konstante Resultater. Det viste sig dog, at en Irritation af den perifere Ende af en overskaaret N. Vagus kan bevirke et Fald af det respiratoriske Stofskifte i den irriterede Nerves Lunge og en tilsvarende Stigning i den anden Lunge, med andre Ord at Irritationen af den perifere Ende af en N. Vagus kan have den modsatte Virkning af Over- skæringen af den samme Nerve. I øvrigt er den i det respi- ratoriske Stofskifte som Følge af Irritationen af den perifere Ende af N. Vagus indtraadte Forandring af samme Type som den som Følge af Overskæringen indtraadte Forandring, idet henholdsvis Faldet og Stigningen af Iltoptagelsen er betydelig større. end Faldet og Stigningen af Kulsyreudskillelsen. Men naturligvis er de indtraadte Forandringer kun forbigaaende og ophører samtidig med Irritationen. — Irritation af N. Sym- pathicus' perifere Ende fremkalder enten ingen Forandring i Lungernes respiratoriske Stofskifte eller fremkalder en, der er atypisk eller inkonstant. — Irritation af N. Vagus” eller N. Sym- pathicus” centrale Ende er ikke ledsaget af nogen Virkning. Af de anstillede Forsøg fremgaar det da tydelig, at Op- tagelsen af Ilt og Udskillelsen af Kulsyre i Lungerne er under- kastet Nervesystemets og da særlig N. Vagus” Indflydelse. Resultaterne af Forsøgene, navnlig da med Overskæring af de nævnte Nerver, er klare nok. Hvad Tydningen angaar, er det allerede i den nævnte Afhandling vist, at Virkningerne af Over- skæringerne eller Irritationerne af Nerverne til Lungerne ikke kan være sekundære og skyldes en ved Overskæringen eller Irritationen fremkaldt forandret Sammensætning af Blodet, f. Eks. ved Virkning paa Leveren, ej heller forandret Hastighed | > 998 VILHELM MAAR. eller Styrke af Hjertets Kontraktion, da disse Forhold umulig kan tænkes at fremkalde en Virkning i den ene Lunge og samtidig den modsatte i den anden. Da nu endvidere Lun- gerne af BoHR er vist at være iltsecernerende Kirtler, da Ilt- sekretionen i Fiskenes Svømmeblære — det til Lungerne sva- rende Organ hos disse Dyr — af Moreau og BoxHr er vist at staa under Nervesystemets Indflydelse, og da endelig HEnr1Ques hos Hunde og Kaniner har opnaaet en Virkning paa Lungernes respiratoriske Stofskifte ved Irritation af Nn. Vagi, en Virkning, der i hvert Fald i nogle Tilfælde ikke kan forklares anderledes end som Resultatet af Irritation af Traade, der virker direkte paa Iltsekretionen, maatte de i de omtalte Forsøg opnaaede Resultater naturligst forklares paa samme Maade. Ganske vist blev det uafgjort, om de opnaaede Resultater maa forklares som en Virkning af Overskæringen eller Irritationen paa de i N. Vagus forløbende Iltsekretionen hæmmende Traade, der da (reflektorisk ?) fremkalder en tilsvarende, mod- sat, kompensatorisk Virkning i den anden Lunge, eller om de nævnte Resultater ikke bedre kan forklares derved, at man antager, J I ' [ [ | I | | I | I | j [| | at der i N. Vagus forløber baade Traade, der er iltsekretoriske, og saadanne, der hæmmer Iltsekretionen, af hvilke de første krysser over til den modsatte Lunge, hvorimod de sekretionshæmmende for- løber direkte til Lungen paa samme Side. Er dette Tilfældet, vil man straks ved at kaste et Blik paa Figuren indse, at en Overskæring af den ene N. Vagus (f. Eks. højre ved X) vil bevirke en Stigning af Iltsekretionen paa højre Side og et til- svarende Fald paa venstre, ligeledes, at en Irritation af højre N. Vagus' perifere Ende (ved x) vil bevirke ét Fald af It- sekretionen paa højre Side og en tilsvarende Stigning paa venstre. Den sidste af de to her fremsatte Teorier synes paa ] Skand. Archiv f. Physiologie. 1902. S. 260. Å Om Indflydelsen af.Mængden af Blod, der passerer Lungerne, o.s.v. 299 Forhaand at være den naturligste; men selvfølgelig er de begge to kun Teorier. Selve Virkningerne af Overskæring eller Irritation af N. Vagus paa det respiratoriske Stofskifte i Lun- gerne er jo imidlertid sikre nok, navnlig hvad Virkningen af Overskæringen angaar. I den nævnte Afhandling leveredes intet Bevis for, at de Vagusoverskæringen eller -irritationen ledsagende Forandringer i det respiratoriske Stofskifte ikke kunde skyldes vasomotoriske Forandringer; men der udtaltes!: ,Den Vagusoverskæringen ledsagende Forandring i Lungernes respiratoriske Stofskifte kunde for saa vidt nok tænkes at skyldes vasomotoriske Ind- virkninger, som der intet vilde være til Hinder for at antage, at f. Eks. en Udvidning af Karrene i den ene Lunge som Følge af Overskæring af vasokonstriktoriske Nervetraade kunde led- sages af en Forsnævring af Karrene i den anden, eller om- vendt; men det vilde da være det rimeligste at antage, at Kulsyreudskillelsen steg i hvert Fald nogenlunde i samme Forhold som Iltoptagelsen i den ene Lunge og faldt paa samme Maade i den anden, mindre rimeligt, at en Forandring af Karrenes Volumen og dermed sammenhængende Forandring af den Mængde Blod, der passerer dem i en vis Tid, kan bevirke en Stigning af Iltoptagelsen til det dobbelte og et Fald af den til det halve, medens Kulsyreudskillelsen næsten ikke, undertiden endogsaa slet ikke, følger med. Hvad der endvidere tyder paa, at den Vagusoverskæringen ledsagende Forandring i Lungernes respiratoriske Stofskifte ikke kan skyl- des vasomotoriske Indvirkninger, er den Omstændighed, at en Nedsættelse af Antallet af Hjerteslag, naar den er stor nok til at give sig tilkende paa det respiratoriske Stofskifte, be- virker en nogenlunde ligelig Nedsættelse af Itoptagelsen og Kulsyreudskillelsen, og at selv en stærk Forøgelse af Antallet af Hjerteslag overhovedet slet ikke paavirker Stofskiftet i Lungerne.” Omvendt mente jeg, at de inkonstante og atypiske ] Skand. Archiv f. Physiologie. 1902. S. 249. - » 2930 VizdenM MAAR. Forandringer, der undertiden kunde ledsage Overskæringen af N. Sympathicus, maaske kunde forklares som vasomotoriske Virkninger, netop fordi man her, som allerede nævnt, ikke fik den meget høje Stigning af Iltoptagelsen i Forhold til ingen eller kun en lille Stigning af Kulsyreudskillelsen; tvertimod steg de to Værdier i Regelen lige meget (en enkelt Gang endog Kulsyreudskillelsen mere end Iltoptagelsen), saaledes som det syntes mig naturligst at antage at Stofskiftet i Lungerne vilde blive ved en Forandring af de vasomotoriske Forhold. — Imidlertid er disse Betragtninger jo selvfølgelig, som sagt, intet Bevis for, at de fremkaldte Forandringer i det respiratoriske Stofskifte ikke skyldes forandrede vasomotoriske Forhold. " Et saadant Bevis vil det overhovedet næppe være muligt at skaffe ved en Fremgangsmaade som den i de omtalte Forsøg an- vendte. Jeg har derfor i den Række Forsøg, der herefter skal omtales, stræbt åt komme Løsningen af Spørgsmaalet om, hvorvidt de ved N. Vagus' Overskæring eller Irritation frem- kaldte Forandringer i det respiratoriske Stofskifte skyldes Overskæring eller Irritation af iltsekretoriske og Iltsekretionen hæmmende Traade eller vasomotoriske Traade. noget nærmere ved at undersøge, hvilken Forandring af Stofskiftet der ind- træder i hver af Lungerne, naar den Mængde Blod, der til- føres hver af dem, forandres. Det er klart, at det er et Spørgsmaal, der har stor Betydning ogsaa udenfor denne Sammenhæng, og Virkningen paa Stofskiftet i Lungerne af en Forøgelse eller en Formindskelse af den Blodmængde, der tilføres dem, er hidtil ikke undersøgt for hver Lunge for sig. De følgende Forsøg er derfor dels anstillede for at prøve Virkningen af en Forandring af Mængden af tilført Blod paa det respiratoriske Stofskifte i hver af Lungerne, dels for om muligt deraf at blive i Stand til at slutte noget med Hensyn til Aarsagen til de Overskæringen og Irritationen af N. Vagus ledsagende Forandringer. Om Indflydelsen af Mængden af Blod, der passerer Lungerne, o.s.v. 931 kJ A. Forsøg med Kompression af Arteria Pulmonalis. Til Forsøgene anvendtes som til de tidligere Landskild- padder (Testudo Graeca), og Forandringerne af Blodmængden i de to Lunger tilvejebragtes ved Kompression af en Arteria Pulmonalis, som altid var den venstre, da den højre er util- gængelig paa Grund af sin Beliggenhed. — Den forud. for Forsøgene gaaende Operation skal her kun omtales, for saa vidt som den er forskellig fra den i de tidligere Forsøg an- vendte. Efter at forreste Halvdel af Bugskjoldet er fjernet, præpareres den mellem Forlemmerne liggende Muskulatur saa vidt gørligt fri fra disse, som derefter fjernes saa langt som muligt fra hinanden for at skaffe god Plads. Perikardiet aabnes med Saks. Man ser da tydelig i forreste Del af det aabnede Perikardium to store Kar udgaa fra Hjertet: Aorta og Årteria Pulmonalis Sinistra. Denne sidste, der ligger til venstre for Aorta, isoleres med Forsigtighed, og en Klemme- skrue anbringes paa den. Den øvrige Del af Operationen: Indlæggelse af Kanyler i Bronkierne, eventuelt Præparation af N. Vagus-Sympathicus, foretages ganske som tidligere be- skrevet. — Fremgangsmaaden ved Forsøgene er ogsaa den samme som ved de tidligere omtalte Forsøg, kun Varigheden af Prøvetagningerne er en lidt anden, nemlig altid 15 Minutter. Tiden mellem Prøvetagningerne varierer derimod en Del i de forskellige Forsøg, som det vil ses af Tabellerne til disse. Forsøgene anstilledes nu saaledes, at man bestræbte sig for at undersøge Virkningen af Kompression af Art. Pulm. 1) naar den kun var meget ringe, 2) naar den var en Del stærkere, og 3) naar den var komplet. Disse tre Grader af Kompressionens Styrke er betegnede ved: Komp. (”/3), (?/3) og (1). I øvrigt maa, hvad Fremgangsmaaden ved Forsøgene angaar, henvises til den specielle Omtale af disse. Forsøg med svag Kompression af Art. Pulm. Sin., Komp. (//3), er foretaget i Nr. 12, 21, 22 og 24. I de tre sidste ses 7 VID VILHELM MAAR. Kompressionen at have været ganske uden Virkning paa det respiratoriske Stofskifte i Lungerne, hverken Optagelsen af Ilt eller Udskillelsen af Kulsyre er blevne paavirkede. I det første Forsøg (12) er tydelig nok Udskillelsen af Kulsyre heller ikke bleven paavirket, derimod findes den optagne Ilts Mængde at være faldet fra 6,6 til 3,6 Kcm. i 15 Minutter i venstre Lunge, hvorimod den har holdt sig uforandret, eller næsten uforandret, i højre Lunge, henholdsvis 5,9 og 5,2 Kcm. Forsøg med stærkere Kompression af Art. Pulm. Sin., Komp. (2/3), er foretaget i Nr. 13, 25 og 43. I Forsøg 13 er Kulsyre- udskillelsen i venstre Lunge upaavirket af Kompressionen, hvor- imod Iltoptagelsen i denne Lunge er steget fra 3,6 til 4,8 Kcm. Stofskiftet i højre Lunge er upaavirket af Kompressionen. I Forsøg 25 er der ikke den ringeste Virkning at spore af Kompressionen hverken for højre eller venstre Lunges Ved- kommende. I Forsøg 43 er der givet Atropin 37 Minutter, før Kompressionen foretoges. Stofskiftet er, i hvert Tilfælde for højre Lunges Vedkommende, i Fald før Kompressionen, og det denne ledsagende Fald af saavel Kulsyreudskillelsen som Iltoptagelsen i begge Lunger danner kun Fortsættelsen af det allerede paabegyndte Fald, som hænger sammen med Dyrets Afkøling. Kompressionen af Art. Pulm. har altsaa og- saa i dette Forsøg været uden Virkning paa det respiratoriske Stofskifte i Lungerne. Resultatet af disse Forsøg med svag og stærkere Kom- pression af venstre Art. Pulm. bliver da det, at saavel den svagere som den stærkere Kompression de 5 Gange har været ganske uden Virkning paa Stofskiftet i Lungerne, og at den svage: Kompression én Gang (i 12) har været ledsaget af et Fald af Iltoptagelsen, men ikke af Kulsyreudskillelsen, i venstre Lunge, og at omvendt den stærkere Kompression én Gang (i 13) har været ledsaget af en Stigning af Iltoptagelsen, men ikke af Kulsyreudskillelsen, ligeledes i venstre Lunge. Ser vi nu nærmere paa disse to sidste Tilfælde, er det allerede straks 8 ag Om Indflydelsen af Mængden af Blod, der passerer Lungerne, o.s.v. 233 værd at lægge Mærke til, at de nævnte Forandringer er ind- traadte i det samme Forsøg. Og det er paafaldende, at en svag Kompression af Arterien (i 12) skulde bringe Iltoptagelsen til at falde i venstre Lunge, naar en Forøgelse af Kompres- sionens Grad umiddelbart derefter (i 13) bringer Iltoptagelsen til at stige i samme Lunge. Sammenholder vi disse to sidst- nævnte Tilfælde med de 5 Tilfælde af svag eller stærkere Kompression, hvor denne har været uden Indflydelse paa det respiratoriske Stofskifte i Lungerne, vil Resultatet være, at saavel en svag som en stærkere Kompression af venstre Arteria Pulmonalis er uden Virkning paa Optagelsen af Ilt og Udskillelsen af Kulsyre i Lungerne, idet der kun i ét Forsøg har været en inkonstant Virkning, som forøvrigt vilde kunne forklares ved at antage en tilfældig Fejl i Analysen af Ilt- mængden i Forsøg 12. Forsøg med fuldstændig Kompression af Art. Pulm. Sin., Komp. (1). — Af disse vil vi først betragte Forsøgene 15, 26, 32 og 52. — I dem alle har Kompressionen af venstre Arteria Pulmonalis bevirket et stærkt Fald af Mængden af optaget Ilt i venstre Lunge, et Fald, der er forbigaaende og ophører, naar Kompressionen hører op. Størrelsen af Faldet er meget be- tydelig. Saaledes falder Mængden af optaget Ilt i venstre Lunge i de nævnte fire Forsøg fra 5,3 til 1,3, fra 5,3 til 1,3, fra 7,7 til 1,4 og fra 4,6 til 2,4 Kcm. i 15 Minutter. Efter Kompres- sionens Ophør stiger Iltoptagelsen atter i venstre Lunge og naar efter kort Tids Forløb næsten samme Størrelse som før Kompressionen (se Tabeller og Kurver). Ligeledes i alle de nævnte Forsøg har Kompressionen bevirket en stærk Stigning af Mængden af optaget Ilt i højre Lunge, hvilken Stigning ogsaa er forbigaaende og ophører, naar Kompressionen hører op. En Undtagelse, der kun er tilsyneladende, danner Forsøg 32, hvor hele det respiratoriske Stofskifte er saa stærkt fal- dende, at Mængden af optaget Ilt falder ogsaa for højre Lunges Vedkommende. Men Faldet er meget ringe — fra 7,5 til 6,9 9 934 VILHELM MAAR. Kom. — og er i Virkeligheden i Forhold til Mængden af optaget Ilt i venstre Lunge en Stigning, hvilket tydelig vil ses ved at kaste et Blik paa Kurven til Forsøget. I de andre Forsøg er Stigningen af Iltoptagelsen i højre Lunge mere lige iøjnefaldende og beløber sig til en Stigning fra 5,0 til 8,9, fra 4,9 til 7,7 og fra 4,2 til 7,5 Kcm. Efter Kompressionens Ophør falder Ilt- optagelsen atter i højre Lunge; men dette Fald indtræder noget langsommere end den tilsvarende Stigning i venstre Lunge (se navnlig Forsøgene 1,6 og 2,7). Den Kompressionen ledsagende Stigning af Iltoptagelsen i højre Lunge er over- ordenlig nær ved at være af samme Størrelse som det Fald af Iltoptagelsen, der indtræder i venstre Lunge, saaledes at Mængden af optaget Ilt i begge Lunger tilsammen under Kompressionen bliver den samme som før Kompressionen. De følgende Tal angiver Mængden af optaget Ilt i Kem. for begge Lunger tilsammen før, under og efter Kompressionen i Forsøg 1 Forsøg 2 | Forsøg 3 | Forsøg 3 | | MOS TOSSET Bot MENES ES MOE HEE ORE 8,3 | 9,9 — Kompression | 2 11,9 Dee hk de 6,7 de fire Forsøg, Talen her er om. Det ses af dem, med hvilken Nøjagtighed Forøgelsen af optaget IIt i højre Lunge svarer til Formindskelsen i venstre. — Den i de to første Forsøg ind- trædende Stigning af Iltoptagelsen for begge Lunger tilsammen efter Kompressionens Ophør (fra 10,2 til 11,9 og fra 9,0 til 9,3 Kcm.) beror paa den ovenfor nævnte Ejendommelighed, at Iltstigningen for højre Lunges Vedkommende ikke taber sig saa hurtig efter Kompressionens Ophør som Iltfaldet for venstre Lunges Vedkommende. Gaar vi nu over til at betragte, hvorledes Kulsyreudskil- lelsen forholder sig i de to Lunger, naar venstre Art. Pulm. komprimeres fuldstændig, ser vi straks, at Kurverne for Kulsyre- udskillelsen bevæger sig i samme Retning som Kurverne for 10 Om Indflydelsen af Mængden af Blod, der passerer Lungerne, o.s.v. 235 Iltoptagelsen. Kompressionen bevirker altid et Fald af Kul- syreudskillelsen i venstre Lunge og en Stigning i højre Lunge. En Undtagelse herfra danner kun Forsøg 32, hvor Kulsyre- udskillelsen falder i højre Lunge; men som allerede nævnt er hele det respiratoriske Stofskifte i dette Forsøg i stærkt Fald, saa Faldet af Kulsyreudskillelsen i højre Lunge maaske ikke er større end det Fald, der nødvendigvis maa ledsage et saa stærkt Fald af det samlede respiratoriske Stofskifte. I alle de andre Tilfælde bevirker Kompressionen som sagt et Fald af Kulsyreudskillelsen i venstre Lunge og en Stigning i højre. Medens saaledes Kulsyreudskillelsen bevæger sig i samme Retning som Iltoptagelsen, bevæger den sig ikke saa langt i denne samme Retning. Der er dog her en tydelig Forskel paa de to Lungers Forhold, idet Faldet af Kulsyreudskillelsen paa venstre Side, selv om det aldrig er saa stort som Faldet af Iltoptagelsen, dog følger dette meget nærmere, end Stigningen af Kulsyreudskillelsen påa højre Side følger Stigningen af Iltoptagelsen (se Kurverne). I to Forsøg, Nr. 3 og 4, er der givet Airopin, og derefter foretaget Kompression af venstre Art. Pulm. I 43 har stærk Kompression, Komp. (”/3), som sædvanlig været uden Virkning paa Stofskiftet i Lungerne. — I 44 hår den fuldstændige Kom- pression haft en Virkning, der er den samme eller i hvert Fald meget nær den samme som Kompressionen ellers har, naar der ikke i Forvejen er givet Atropin, idet den i venstre Lunge har formindsket Iltoptagelsen fra 4,9 Kcm. til 1,4 og i højre Lunge har forøget den fra 5,4 til 9,6 (Iltoptagelsen for begge Lunger tilsammen er før, under og efter Kompressionen: 10,3, 11,0 og 11,0 Kcm.). Kulsyreudskillelsen er i venstre Lunge ogsaa faldet meget stærkt, om end mindre end Iltoptagelsen, hvorimod den paa højre Side ikke er steget, men maa siges at have holdt sig uforandret. — I Forsøg 35 har den fuld- stændige Kompression haft ganske samme Virkning som i det sidstnævnte Forsøg og som i de tidligere nævnte, hvad venstre hal 936 VILHELM MAAR. Lunge angaar, idet Kompressionen i denne har bevirket et stærkt Fald af Iltoptagelsen og et noget mindre Fald af Kul- syreudskillelsen. Derimod er der her i Modsætning til alle andre Forsøg ikke indtraadt nogen Stigning af Iltoptagelsen i højre Lunge, tvertimod har Iltoptagelsen saa vel som Kulsyre- udskillelsen i højre Lunge været fuldstændig upaavirket af Kompressionen. Endelig i Forsøg 5 er der, som allerede omtalt, først fore- taget fuldstændig Kompression (i 51) med den sædvanlige Virkning. Derefter er venstre N. Vagus-Sympathicus overskaaret, hvilket ogsaa har været ledsaget af sin sædvanlige Virkning, der i det store og hele maa siges at være den omvendte af den, en Kompression af venstre Art. Pulm. ledsages af, altsaa: en stærk Stigning af Iltoptagelsen i venstre Lunge og et til- svarende stærkt Fald i højre, en noget mindre Stigning af Kulsyreudskillelsen i venstre Lunge og et tilsvarende Fald i højre. Derefter er venstre Art. Pulm. atter komprimeret, og den sædvanlige Virkning af Kompressionen er indtraadt lige saa præcist, som før N. Vagus-Sympathicus var overskaaret. Det vil være unødvendigt at dvæle længer ved de Foran- dringer i det respiratoriske Stofskifte, der fremkommer, naar den ene Art. Puim. komprimeres fuldstændig. Hvad nu ÅAar- sagen til de nævnte Forandringer angaar, maa denne naturlig- vis søges i Forandringen af Mængden af Blod, der tilføres de to Lunger. Ved den svage og den stærkere Kompression, Komp. (Y3) og (?”/3), indtræder der ingen Forandring i det respiratoriske Stofskifte, og dette maa bero paa. at Kompres- sionen enten ikke formindsker Mængden af Blod, der tilføres venstre Lunge, eller formindsker den saa lidt, at Optagelsen af Ilt og Udskillelsen af Kulsyre ikke paavirkes deraf. Først ved den fuldstændige Kompression er det, at den ovenfor nævnte Virkning indtræder. Ved den fuldstændige Kompression afskæres venstre Lunge imidlertid ikke ganske og aldeles fra 12 Om Indflydelsen af Mængden af Blod, der passerer Lungerne, o.s.v. 237 enhver Blodtilførsel. Der tilføres den Blod gennem Anasto- moser, hvad mån ogsaa kan se er Tilfældet deraf, at selv om Iltoptagelsen ved den fuldstændige Kompression falder meget betydelig, hører den dog aldrig helt op, ja falder end ikke nogensinde saa betydelig, som Tilfældet er, naar N. Vagus til den modsatte Lunge overskæres, hvilket vil ses ved Sammen- ligning med de tidligere Forsøg og Forsøg 5 i denne Afhandling. Naar vi altsaa i det foregaaende har talt om fuldstændig Kompression, har vel: Blodcirkulationen gennem venstre Art. Pulm. været stanset, men venstre Lunge har dog modtaget noget Blod, saa meget, at Stofskiftet ikke er blevet minimalt, saa lidt, at det er faldet meget betydelig. — Den fuldstændige Kompression af venstre Art. Pulm. bevirker imidlertid ikke alene, at der intet Blod strømmer til venstre Lunge gennem dette Kar, men tillige, at der strømmer meget mere Blod til højre Lunge gennem højre Art. Pulm., formodenlig nøjagtig dobbelt saa stor en Mængde som den, der ellers strømmer til højre Lunge. Ser vi nu påa de i det respiratoriske Stofskifte i de to Lunger stedfundne Forandringer, der indtræder under Kompressionen af venstre Art. Pulm., finder vi, at der i venstre Lunge, hvor Blodmængden formindskes meget betydelig, ogsaa finder et meget betydeligt Fald af Iltoptagelsen Sted, medens denne i højre Lunge, som modtager den fra venstre Lunge overskydende Blodmængde, stiger lige saa meget, som den falder i venstre. Og denne Stigning af Iltoptagelsen svarer særdeles nøjagtig i Størrelse til Faldet i venstre Lunge, end- ogsaa undertiden med en Nøjagtighed af Tiendedele af Kubik- centimetre i 15 Minutter. Til Formindskelsen af Blodtilførselen til venstre Lunge svarer altsaa en Formindskelse af Iltoptagelsen, og til Forøgelsen af Blodtilførslen til højre Lunge svarer en Forøgelse af Iltoptagelsen. Og Forøgelsen af Iltoptagelsen i højre Lunge er altid af samme Størrelse som Formindskelsen i venstre Lunge. — Noget anderledes forholder Kulsyreudskil- lelsen sig, som det allerede tidligere er omtalt. Kulsyreudskil- D.K. D. VID. SELSK. OVERS. 1902. 18 18 938 VILHELM MAAR. lelsen falder ved den fuldstændige Kompression af venstre Art. Pulm. altid stærkt i venstre Lunge, men aldrig saa stærkt som Iltoptagelsen; i højre Lunge holder den sig enten ufor- andret eller stiger, men da altid kun lidt og ikke alene mindre end Iltoptagelsen stiger i højre Lunge, men ogsaa kendelig mindre end Kulsyreudskillelsen falder i venstre Lunge. Det fremgaar altsaa af det foregaaende, at en Formindskelse af Tilførselen af Blod til en Lunge nedsætter Iltoptagelsen og Kulsyreudskillelsen i denne, men Iltoptågelsen mest, medens omvendt en samtidig Forøgelse af Blodtilførselen til den anden Lunge forøger Iltoptagelsen i denne, men ikke Kulsyreudskil- lelsen, eller i hvert Fald kun i ringe Grad. At Stigningerne og Faldene af Værdierne for Kulsyreudskillelsen er mindre end de tilsvarende og samtidige Stigninger og Fald af Vær- dierne for Iltoptagelsen, er noget, der altid møder os, og som ogsaa var Tilfældet ved Forsøgene med Overskæring og Irri- tation af Nerverne til Lungerne. At angive en sikker Grund hertil er næppe muligt. Derimod kan maaske den Omstændig- hed, at Kulsyreudskillelsen i disse Forsøg altid falder betydelig i venstre Lunge, hvorimod den kun stiger ubetydelig eller slet ikke i højre, bero paa, at Faldet i venstre Lunge er det primære, Stigningen i højre det sekundære, som først indtræder efter en vis Tids Forløb. — Som foran omtalt, er i 2 Forsøg venstre Art. Pulm. komprimeret fuldstændig, efter at der i For- vejen var givet Atropin. Resultaterne af Kompressionen i disse Forsøg er ogsaa allerede gennemgaaede. Her skal der- for blot nævnes, at naar i det ene Forsøg, 35, Kompressionen af venstre Art. Pulm. har været ganske uden Virkning paa Stofskiftet i højre Lunge, medens den i det andet Forsøg, 44, som sædvanlig har bevirket en Stigning af Iltoptagelsen, der er lige saa stor som Faldet af Iltoptagelsen i venstre Lunge, saa maa denne Forskel i de Forsøg rimeligvis bero paa For- skellen i Tid, der er medgaaet, fra Atropinen gaves, til Kom- pressionen foretoges. I Forsøg 3 er der forløbet 37 Minutter 14 Om Indflydelsen af Mængden af Blod. der passerer Lungerne, o.s.v. 239 fra Atropinindgiften til Kompressionens Begyndelse, i Forsøg 4 derimod 59 Minutter. Rimeligvis har da i Forsøg 4 Atropinen allerede ophørt at virke, da Kompressionen foretoges. At Atropinen i Forsøg 3 har bevirket, at Iltoptagelsen ikke er steget i højre Lunge trods Forøgelsen af Blodtilførselen til denne, er af stor Interesse, da det viser, at en Forøgelse af Blodtilførselen ikke i sig selv er nok til at bevirke en forøget Iltoptagelse, hvorledes saa end Atropinens Virkning her maa forklares. Vi har i det foregaaende set, hvilke Virkninger en For- mindskelse af Blodtilførselen til den ene Lunge og dermed forbunden samtidig Forøgelse af Blodtilførselen til den anden Lunge har paa det respiratoriske Stofskifte. Der er neppe Grund til at dvæle længer ved de fundne Resultater for disses egen Skyld; derimod skal vi gaa over til at undersøge, om de er i Stand til at kaste noget Lys over Forstaaelsen af de Forandringer af det respiratoriske Stofskifte, vi tidligere har set ledsagede Overskæring eller Irritation af Nerverne til Lungerne. Som forhen er vist, bevirkede en Overskæring af en enkelt N. Vagus altid, at Iltoptagelsen og Kulsyreudskillelsen steg i den overskaarne Nerves Lunge og faldt i den anden Lunge, men saaledes, at Iltoptagelsen altid steg og faldt betydelig mere, end Kulsyreudskillelsen steg og faldt. En Irritation af en N. Vagus' perifere Ende kunde bevirke ganske det mod- satte, nemlig et Fald af Iltoptagelsen og Kulsyreudskillelsen i den irriterede Nerves Lunge og en Stigning i den anden Lunge. Men ogsaa her faldt og steg Iltoptagelsen betydelig mere, end Kulsyreudskillelsen faldt og steg. Og denne Omstændighed, at Iltoptagelsen altid tiltog eller aftog mere end Kulsyre- udskillelsen ved Overskæring eller Irritation af N. Vagus, anførtes, som foran nævnt, blandt de Momenter, der syntes at støtte Antagelsen af, at de ved Overskæring eller Irritation 15 18% 940 VILHELM MAAR. af N. Vagus fremkaldte Forandringer i det respiratoriske Stof- skifte ikke kunde skyldes vasomotorisk Indvirkning, men maatte skyldes en direkte Indvirkning af Nerverne paa Iltsekretionen. Og denne Formodning begrundedes ved det Ræsonnement, at en Forøgelse eller Formindskelse af Blodtilførselen ikke kunde antages at fremkalde en stærkere Forøgelse eller Formindskelse af Iltoptagelsen end af Kulsyreudskillelsen. Men at denne Formodning har været urigtig, bevises imidlertid tydelig af Forsøgene med Kompression af Art. Pulm., hvor jo netop en Formindskelse og Forøgelse af den Mængde Blod, der tilførtes Lungerne, har været ledsaget af en langt stærkere Formind- skelse og Forøgelse af Iltoptagelsen end af Kulsyreudskillelsen i de to Lunger. — Naar nu altsaa saaledes en Kompression af en Art. Pulm. ved den Formindskelse og Forøgelse af Blod- mængden, den bevirker i de to Lunger, er i Stand til at frem- kalde Forandringer i Lungernes Stofskifte, der i dette væsen- lige Punkt, Forholdet mellem optaget Ilt og udskilt Kulsyre, viser samme Type som de ved Overskæring eller Irritation af N. Vagus fremkaldte Forandringer, ligger det nær at spørge, om da ikke alligevel de ved Paavirkning af N. Vagus frem- kaldte Forandringer ogsaa beror paa en Forandring af Blod- mængden i Lungerne, med andre Ord beror paa vasomotoriske Forandringer. Ved en Sammenligning mellem Kurverne til Forsøgene over Indflydelsen af N. Vagus paa det respiratoriske Stofskifte og Kurverne til Forsøgene over Indflydelsen af Kom- pressionen af Art. Pulm. paa samme falder Lighedspunkterne straks i Øjnene: den langt større Stigning og det langt større Fald af Kurverne for Ilt end af Kurverne for Kulsyre i begge Forsøgsrækker og den Nøjagtighed, hvormed den sekundære Stigning og Fald af Iltkurverne svarer til det primære Fald og Stigning af disse. Ser man imidlertid nøjere til, viser det sig, at der dog er væsenlige Forskelligheder mellem Kurverne fra de to Forsøgsrækker. Som de vigtigste kan nævnes følgende: 16 Om Indflydelsen af Mængden af Blod, der passerer Lungerne, o.s.v. 2941 1) I Vagusforsøgene stiger Kulsyreudskillelsen i den Lunge, hvis Iltoptagelse stiger, i Regelen mindst lige saa meget, som den falder i den Lunge, hvis Iltoptagelse falder. I Kompres- sionsforsøgene er Stigningen af Kulsyreudskillelsen i højre Lunge altid meget betydelig mindre end Faldet af Kulsyre- udskillelsen i venstre Lunge, ja udebliver i nogle Forsøg endog ganske (32 og 44). 2) I Vagusforsøgene udebliver Virkningen af Overskæring af én N. Vagus, naar der i Forvejen er givet Atropin. I Kompressionsforsøgene falder Stofskiftet i venstre Lunge, men stiger ikke i højre, naar der er givet Atropin umiddelbart før (35). 3) Det ved den fuldstændige Kompression af Art. Pulm. fremkaldte Fald af Iltoptagelsen og Kulsyreudskillelsen er ikke fuldt saa stort som det, der ledsager en Overskæring af N. Vagus, hvilket tydelig ses i Forsøg 5. — Disse Forskelligheder tyder paa, at de Forandringer, der indtræder i Lungernes respiratoriske Stofskifte, naar N. Vagus overskæres eller irriteres, ikke beror paa en Forandring i Mængden af Blod, der tilføres Lungerne, med andre Ord ikke beror paa vasomotoriske Forandringer. Navnlig den Omstæn- dighed, at Kompressionen i Forsøg 35, hvor der i Forvejen var givet Atropin, vel bevirkede et Fald af Iltoptagelsen i venstre Lunge, der modtog mindre Blod, men ikke en Stigning i højre, der modtog mere Blod, tyder paa, at Iltoptagelsen beror paa en Sekretion, der kan komme i Gang, naar Blod- mængden forøges, men som ogsaa kan udeblive, selv om Blodmængden forøges, nemlig naar der i Forvejen er givet Atropin, den Gift, man er vant til at betragte som specielt sekretionshæmmende. — Det synes ogsaa urimeligt at antage, at en eventuel Udvidning og Forsnævring af Karrene i Lun- gerne, fremkaldt ved Overskæring eller Irritation af vasomo- toriske Nervetraade, skulde være i Stand til at bevirke en Stigning og et Fald at Iltoptagelsen, der er større end den 17 949 VILHELM MAAR. Stigning og det Fald, som ledsager den fuldstændige Kom- pression af en Art. Pulm. — Hvorledes i øvrigt disse Forskellig- heder mellem Nerveforsøgene og Kompressionsforsøgene bedst skal forklares, maa foreløbig staa hen. Saa meget er sikkert, at de eksisterer, og at deres Eksistens tyder paa, at de ved Overskæring eller Irritation af N. Vagus fremkaldte Virkninger ikke beror paa vasomotoriske Forandringer og derfor bedst forklares som Resultatet af Overskæring eller Irritation af Traade, der virker direkte paa Iltoptagelsen. Men det skal naturligvis indrømmes, at der ikke ved disse Kompressions- forsøg er tilvejebragt noget afgørende Bevis for Rigtigheden af denne Opfattelse. B. Forsøg med direkte Iagttagelse af Lungerne ved Over- skæring af N. Vagus og Kompression af Art. Pulm. Sin. Følgende Række Forsøg er anstillede i den Hensigt om muligt at levere Beviset for, hvor vidt de Overskæringen eller Irritationen af N. Vagus ledsagende Forandringer i det respi- ratoriske Stofskifte beror paa en Overskæring eller Irritation af sekretoriske Traade eller vasomotoriske Traade til Lungerne. Kunde man direkte iagttage begge Lunger, medens man enten komprimerede den ene Art. Pulm. eller overskar den ene N. Vagus, og man saa fandt, at saavel Kompressionen som Over- skæringen var uden Virkning paa Lungernes Udseende, vilde man deraf intet kunne slutte; ligeledes vilde man være ude af Stand til at drage nogen Slutning af Forsøget, hvis Kom- pression af en Art. Pulm. fremkaldte Bleghed af den tilsvarende Lunge og Rødme af den anden, naar ogsaa Overskæringen af en N. Vagus var i Stand til at frembringe de samme Virkninger. I det højeste kunde man i sidste Tilfælde konstatere, at den af: Vagus-Overskæringen eller -Irritationen resulterende Stigning af Stofskiftet var ledsaget af en Karudvidning og det samtidige 18 Om Indflydelsen af Mængden af Blod, der passerer Lungerne, o.s.v. 943 Fald i den anden Lunge af Karforsnævring. Men kunde man direkte iagttage begge Lunger, og fandt man, at en Over- skæring af N. Vagus var uden Virkning paa deres Udseende (Farve, Blodfyldning), medens en fuldstændig Kompression af Art. Pulm., der dog har et mindre Fald og en mindre Stigning af Iltoptagelsen til Følge end Vagusoverskæringen, fremkaldte en tydelig Bleghed af den Lunge, hvis Arterie komprimeredes, samtidig med en tydelig Rødme af den anden Lunge, vilde dermed Beviset være leveret for, at de Vagusoverskæringen ledsagende Forandringer i det respiratoriske Stofskifte ikke kan skyldes Karudvidning og Karforsnævring, og derigennem atter Beviset for, at de maa skyldes Overskæringen af Nerve- traade, der virker direkte paa Iltsekretionen i Lungerne. Man kan nu' i Virkeligheden meget let komme til direkte at iagttage Lungernes Udseende, idet man blot behøver med en Trepan at anbringe to Huller i Skildpaddens Rygskjold, et påa hver Side af Midtlinien svarende til de to Lunger. Opera- tion og Fremgangsmaade ved Forsøgene er ellers de samme som ved de tidligere Forsøg. Forsøg I. Skildpadden før Forsøget livlig og kraftig. Borttagelse af forreste Halvdel af Bugskjoldet og Trepana- tion paa Rygsiden, saaledes at de to Lunger var synlige. Farven af venstre Lunge ubetydelig mørkere end højre. 1) Fuldstændig Kompression af venstre Art. Pulm. Efter 5 Minutter. udtalt Bleghed af venstre Lunge. Kompressionen varede i 5 Minutter. Derpaa: 2) Ophævelse af Kompressionen. Efterhaanden samme Farve af begge Lunger som før Kompressionen. Derpaa: 3) Overskæring af højre N. Vagus. Ingen Virkning paa Lungernes Udseende i Løbet af 10 Minutter. Forsøg II. Skildpadden var før Forsøget i c. 18 Timer holdt ved 25%. Den var livlig og kraftig. 19 944 VILHELM MAAR. Borttagelse af forreste Halvdel af Bugskjoldet og Trepana- tion paa Rygsiden, saaledes at de to Lunger var synlige. Farven var ens af de to Lunger. 1) Fuldstændig Kompression af venstre Art. Pulm. Efter 7 Minutter udtalt Bleghed af venstre Lunge (Blegheden ogsaa af et plettet Udseende). Kompressionen varede i 20 Minutter. Derpaa: 2) Ophævelse af Kompressionen. Efterhaanden Ensfarvning af de to Lunger (og Tab af det plettede Udseende). Efter 20 Minutter syntes enhver Forskel ophævet. Derpaa: 3) Overskæring af højre N. Vagus. Ingen Virkning paa Lungernes Udseende i Løbet af 20 Minutter. De to Lunger helt ens. Derpaa: 4) Atter fuldstændig Kompression af venstre Art. Pulm. Venstre Lunge begyndte hurtig at blive bleg; efter 4 Minutter udtalt Bleghed. Kompressionen varede i 10 Minutter. Derpaa: 5) Ophævelse af Kompressionen. Lungerne efterhaanden helt ens farvede. Efter 25 Minutter: 6) Overskæring af venstre N. Vagus. Ingen Virkning paa Lungernes Udseende i Løbet af 20 Minutter. De to Lunger helt ens. Forsøg III. Skildpadden var før Forsøget i c. 18 Timer holdt ved 25%. Den var livlig og kraftig. Trepanation paa Rygsiden, saaledes at de to Lunger var synlige. Farven var væsenlig ens af de to Lunger. 1) Overskæring af højre N. Vagus. Ingen Virkning paa Lungernes Udseende i Løbet af 15 Minutter. 2) Overskæring af venstre N. Vagus. Ingen Virkning paa Lungernes Udseende i Løbet at 20 Minutter. Derpaa Operation med Fjernelse af forreste Halvdel af Bugskjoldet. Dernæst: 3) Fuldstændig Kompression af venstre Art. Pulm. 'Tydelig og hurtig Bleghed af venstre Lunge. — 20 Om Indflydelsen af Mængden af Blod, der passerer Lungerne, o.s.v. 245 Alle Forsøg foretoges med naturlig Respiration, og Dyrene aandede godt. — Af disse Forsøg fremgaar det da saaledes aldeles utvivl- somt, at de ved Overskæring af N. Vagus fremkaldte Foran- dringer i det respiratoriske Stofskifte i Lungerne ikke skyldes vasomotoriske Forandringer. Vi har tidligere set, at meget tydede paa, at det respiratoriske Stofskifte stod under egenlige sekretoriske Nervers Indflydelse. Men først gennem denne sidste Række Forsøg er det lykkedes sikkert at vise, at de ved Overskæring af N. Vagus fremkaldte Forandringer i Stof- skiftet ikke kan bero paa vasomotoriske Forandringer. Forklaring til Tabellerne. Bogstaverne h. og v. betegner henholdsvis højre og venstre Lunge. — Tallene i 4de og Ste Kolonne angiver Mængden af optaget Ilt og udskilt Kulsyre i Kubikcentimeter i Løbet af 15 Minutter. Luftvolumina er reducerede til 0? og 760 Mm. - Vægten af Skildpadderne er Vægten med Fradrag af Skjoldet. Forklaring til Kurverne. Abscisserne angiver Antallet af Prøvetagninger, saaledes at der svarer en Prøvetagning til hveranden Centimeter paa Kurverne. Ordinaterne angiver Værdien af optaget Ilt og udskilt Kulsyre i Kubik- centimeter. Kurverne for Iltoptagelsen er røde, for Kulsyreudskillelsen sorte. De solide Linjer er for højre Lunge, de punkterede for venstre. Komp. (?/3), (7/3) og (1) betegner henholdsvis svag, stærkere og fuld- stændig Kompression af venstre Arteria Pulmonalis. VILHELM MAAR. Forreste Del af Bugskjoldet fjernes. j Bronkieop. Kunstig Resp. Nn. Vagi-Symp. overskæres. Skildpadde. Venstre Art. Pulm. lægges blot. Vægt 605 Gr. — — = = —— SSD is Ske EllseR Se BE BSE | ESE|ES BE 1LE | 0, | 3 &E 1. ESS VESS| mag | hel | RRS | ns næ 2 | mn 2 —, må gm | 4 43 -rm ] 444 | Am | bs Sen i gf h. "19,60! 1,26 1369 | 5,9 | 4,5 0,76 HEVET 9 38 MER EBBON 656 537 HO Sgr 3 h. || 19,81) 1,11 | 374)! 5,2 |.4,0 | 0,77 2. f Å 2 i 2 |EGd S Venstre Art. Pulm. komprimeres Vv. || 20,04 | 1,39 | 359) 3,6 | 4,9 "1,36 … |. svagt (1/3). p » kh POTE MOE ES6S TT 37 13,0] 081 Bi: f , 2 ég 2 vg | Venstre Art. Pulm. komprimeres Uv. | 19,84 | 1,18 | 367 | 4,8 | 4,2 10,83 AG ber keret ey p s h. | 19:86'|'1,00-376 | 570 "3,6 0772 | 4. ; ? SUN KRES) , LV v. || 19,71) 1,22 | 361) 5,3 | 4,8 10,81 | SE | f h. ||18,86] 1,51 | 362) 8,9 | 5,3 | 0,60 | > 5. 5) % ” 2 9 g $ Venstre Art. Pulm. komprimeres vv. 120,70 | 0,63 | 341 | 1,3 | 2,0 | 1,54 … |. fuldstændigt (1). E » 6 fh. 11917119 1360 17,8 14,1 "0,53 "VV v. 119,88 | 1,29 | 332141 |.4,2'| 1,02 Forreste Del af Bugskjoldet fjernes. Bronkieop. i Kunstig Resp. Nn. Vagi-Symp. overskæres. Skildpadde. Venstre Art. Pulm. lægges blot. Vægt 635 Gr. ES se RE SS. SER BSA |.5 95|.54 DE BES HE 9/0 HR r rs: 2. NSSS RSS) RE | bg IRS] 2] gi be W > 24,7 05 FÅ 02 z må dm] ME] MR | Arm | Em ze] BD RENSES KS FS = f h. 19,26! 1,43 | 350| 6,4 | 4,9 | 0,77 | i l. 2 g < 3 4 5) $ Venstre Art. Pulm. komprimeres vv. i 1,25 | 354 ,3| 2,15 3 | svagt (4). Er IGEN ØL EESENSER SE KORK DSE 710 br oe ERR =— = n 7 | enstre Art. Fulm. kon pri Ss UV v. | 19,05| 1,43 | 352 1,4 | 4,9 ) 0,66 2 svagt (/9) 3 f h. 119,45) 1,37 | 3471 5,6) 4,6 10,82 | | NE ves DD SES 63 Gr | SAS 6 s HOSTON ae | 8 hk: 197571 1523360) 5337 4370781 | za f i ' g 0 $ 7, IS Venstre Art, Pulm. komprimeres URE ES UEETIEE | 370! 6,0 | 4,1 | 0,68 g | svagt (9). I | | a | h. || 19,63| 1,15 | 343| 4,9 | 3,8 | 0,78 5: f É 2 2 g É SÆR Venstre Art. Pulm. komprimeres tv. |19,61| 1,05 |355 5,3 | 3,6 068 KA REESE er: p ” || ” h 118,94) 1,29 |340| 7,7 | 4,3 | 0,56 | | 6. f Se å 2 2 2 $ Venstre Art. Pulm. komprimeres L v. || 20,62 | 0,44 | 354 1,3) 1,4 /1,08 Ø ORE SETE p 7 $ h. (119,48) 1,19 | 341! 5,5 | 3,9 10,71! Hus ION GE HOSTE SÆT 158 Dea 082 Om Indflydelsen af Mængden af Blod, der passerer Lungerne, 0o.s.v. 247 Forreste Del af Bugskjoldet fjernes. Bronkieop. Kunstig Resp. Nn, Vagi-Symp. overskæres. Skildpadde. Venstre Art. Pulm. lægges blot. Vægt 593 Gr IEEE ES ER 25/+53 | C02 | Fin 5 3. |FeS | rs | 4 | |9 | BR= || 1 KRO PT 6038075 530 DB Be (19.02 1 17 378 EGE KOEN | 6 SM h. 119,16 ! 1,33 |351! 6,9 | 4,5 10,65 FYN RR Ad i 55 D | | 'enstre Art. Fulm. komprimeres UL v. [20,57 | 0,54 |353| 1,4 | 1,8 1,29 bå Å ERNE ER. 3 fh. 119,95 | 1,06 |343| 3,6 | 3,5 10,97! "Lov. 20,06 | 1,05 | 335! 3,1) 3,4 |1,10| | 4-16 X Atropin 9 Ctgr. Å gf h. 119,77 | 1,00 | 341 | 4,4 | 3,3 10,75) HVv: 111978 | 1,11 (314) 3,91 3,4 40787 | ' ! 6 5 f h. || 19,78 | 0,87 1340) 4,5 | 2,8 10,62 | HEE! KE Verk] | . æ (3) | = /enstre Årt. Fulm. komprimeres vv. ||20,69 | 0,39 361 | 1,1 | 1,3 | 1,18 z & sende On p 6 $ h. (19,81 | 0,84 |331| 4,2 | 2,7 10,64 "VV v. (120,15 | 0/88 | 331) 2,2! 2,8 (61,00 å 7 $ h. || 20,04 | 0,79 1329) 3,3 | 2,5 | 0,76 "Lov. 120,26 | 0,83 |321| 2,8) 2,5 | 1,09 | Forreste Del af Bugskjoldet fjernes. Bronkieop. Kunstig Resp. Nn. Vagi-Symp. overskæres. Skildpadde. Venstre Art. Pulm. lægges blot. Vægt 581 Gr. g Eee E EE FE Bæ8 |Ss bt am løses | | 28 4. Dk | do Må an | SM | am den SE Sl Ea SEN El se SS 1 (FE MS at SE EYE 28 (075 | BUE | 2] 166 BOG PODER | 6—16 i Atropin 8 Ctgr. 9 $£ h. 118,90! 1,96 1371! 8,5 | 7,1 | 0,84 Ey 119101 11813 FS5ÆN 7 76,8 0585 | 14 | . 119,36! 1,66 |368| 5,4 | 6,0 1,11 | mk IR SE Mores bre re Venstre Art. Pulm. komprimeres Vv. 119,71) 1,59 1356 | 4,9 | 5,5 | 1,12 X N BEG (j). m. komprimeres ! | | (3) | h. (|18,66| 1,60 |356| 9,6 | 5,6 | 0,58 || 4. f DN Ur ES REE '$ Venstre Art. Pulm. komprimeres U v. 120,72! 0,48 | 354 | 1,4 | 1,6 1,34 | 10 K fuldstændigt (1). å i | ! | | | 5. b- 19,61 | 1,38 |348| 5,4 | 4,7 | 0,87 | HEV vz-1119.57 as 348 | 5,6 | 4,8 | 0,86 (| i 948 VirHerm MaaRr. Indfl. af Mængden af Blod, der passerer Lungerne, osv. Forreste Del af Bugskjoldet fjernes. Bronkieop. Kunstig Resp. Venstre Art. Pulm. lægges blot. Skildpadde. . (Under Forsøget overskæres v. N. Vagus-Symp.) Vægt 552 Gr. ESS ESS KS 2 | »… NESE|åsg'Ed|ed|28 | 00, | 3 åg oe) BEM | FEM] | SØ VER ar VE ER 837)83|23]|8"]S7 Es | | f h. (119,87! 1,22 | 382| 42 | 4,5 | 1,07 if , "Vv. 119,66] 1,39 | 348) 4,6 | 47 | 1,02 al SEE OS SEES STS EGE H5SeR 10375 | mr i dk 2 4 v. 120,38] Or 1375] 24 27 18) KV ankre ererneres 3 S h. |20,08| 1,03 | 361| 3,2 | 3,6 1,15 | Uv. 119,04 1,81 1352 5555 4657 1,29 FEE is Venslie N. Vagus-Symp. over- 4, £ h. 120,91 | 0,89 | 331! 0,3 | 1,2 | 4,00 hr HR EN ak SE En BENS ESS ES TE Er KOS | 6 < fh. 118,87" 1,74 1 3331 7,5 | 5,7 10,476 SER Å Ds UV 19,99 0;87 | 366| 3,8 | 3,0 10,79 j OT EEN SEER 6 f h. 120,66] 0,54 | 353) 1,0 | 1,8 | 1,80 ENE IS STSET EET FE ES Eee ONE; K, D. Vidensk. Selskabs Oversigt 1902, 6. Tavle I. Komp.(/4) Komp. (75) Komp.(Y3) Komp(%3) Komo.(1) Åtropin Komp.(1) Komp.(1) Komp.£35) Komp.(1) Es SSG Komp. (1) ymp. sin. OVERSIGT OVER DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER. 1902. NO 6. SUR DEUX FORMES DE MYCORHIZES CHEZ LE PIN DE MONTAGNE PAR P.-E. MULLER ans les landes å bruyére de Jutland, terrains sablonneux, D å sol maigre et couvert d'une couche d'humus acide, on a observé que VÉpicéa ne prospére pas, dans les super- ficies artificiellement reboisées, å moins d'étre mélangé avec le Pm de montagne (Pinus montana Mill.). Les recherches entreprises å ce sujet ont attiré Vattention sur les rapports de ces deux essences au sol dans lequel elles sont cultivées; c'est pourquoi on a fait de leurs mycorhizes Vobjet d'une étude spéciale. Au cours des observations qui s'y rattachaient, jai remarqué, chez les mycorhizes du Pin de montagne, quelques particularités qui avaient été jusqu'ici insuffisam- ment connues ou peu exactement expliquées, et sur lesquelles je voudrais appeler Vattention. Si aucune étude n'a encore été publiée, que je sache, sur les mycorhizes du Pin de montagne, celles de son proche parent, le Pin sylvestre, sont bien connues ayant souvent été décrites et figurées"). De ces descriptions et figures il ressort que les mycorhizes du Pin sont ectotrophes (Frank), les radicelles déformées étant revétues d'un feutrage épais de filamentis mycéliens d'ou 1 Volr, par exemple, Max Ræzss et CarL FiscH, Unters. ub. Bau u. Lebensgesch. d. Hirschtruffel, Cassel, 1887 (Bibl. Bot. H. 7), pl. I, fig. 3, 4; et B. Frank, Ueber die physiol. Bedeut. der Mycorhiza. (Ber. d. Deutsch. bot. Gesellsch. t. VI, 1888) pl. XIII. i 250 P.-E. MuLLer. rayonnent des hyphes nombreuses, enveloppant de leurs lacis les particules de la terre. Il résulte en outre des observations publiées sur ces or- ganes, qu'ils se présentent sous deux formes différentes. Dans Pune de ces formes, les radicelles trans- formées en mycorhizes imitent la struc- ture normale et bien connue de la racine å ramification latérale; cette forme est trés commune chez les Coni- féres, les Cupuliféres et certains autres arbres. L'autre forme de mycorhize présente de petits tubercules dichotomi- sés; elle n'a été rencontrée que chez quelques espéces de Pinus. On retrouve en effet, chez ces Pins, dans les radi- celles couvertes de mycélium éxtérieur, tout å fait le mode de ramification qu'indique M. Van TieGHEM, dans son Eee Traité de Botanique (p. 203), pour les tomes; en bas, des mycorhizes radicelles nues des Légumineuses et des Sr Cycadées: ,la racine produit d'abord des radicelles de divers ordres suivant le mode latéral. Puis certaines radicelles se dichotomisent dés la base un certain nombre de fois en des points rapprochés; en méme 'temps leurs branches successives demeurent plus ou moins unies et cette concrescence produit de petits tubercules entiers, palmés ou coralloides. La ramification latérale et la ramifica- tion terminale coexistent donc ici dans un seul et méme systeme de racines". Les deux formes de mycorhize se trou- vent tantoåt entremélées sur une méme racine (fig. 1); tantåt des racines entiéres sont couvertes de Pune de ces formes å Vexclusion de Vautre. Dans ce qui suit nous appellerons les deux formes en question: mycorhizes racémeuses et myco- rhizes dichotomes. 2 Sur deux formes de Mycorhizes chez le Pin de montagne. 251 II doit étre regardé comme généralement admis que, chez les Phanérogames, la croissance dichotome des radicelles est toujours due å quelque influence parasitaire!). Mais si, dans le cas qui nous occupe, nous supposons que ce mode de croissance soit'du å Pimfluence du Champignon épiphyte qui produit la mycorhize ectotrophe, nous devons nécessairement nous demander comment il se fait que, dans cer- tainesradicelles, la présence de cette mycorhize w'a au- cune influence morpholo- gique, tandis que, dans d'autres, elle modifie assez profondément la ramifica- tion des radicelles pour la Fig.2. Mycorhizedichotome de P. montana. "9%, gr. nat. rendre dichotome (fig. 2). Aussi un examen appro- fondi nous apprendra-t-il que cette différence de développement s'explique par une double influence parasitaire. Le développement de la mycorhize racé- meuse ressemble å celui de la plupart des mycorhizes. Il doit son caractére racémeux å ce fait que c'est une radicelle å ramifica- tion racémeuse qui a été envahie par le feutrage mycélien, ou bien, å la croissance d'une telle racine racémeuse au dedans de la gaine formée par le mycélium (Frank). — La mycorhize dichotome nait sur la jeune racine terminale (fig. 3); elle présente d”abord Fig.3. Jeune racine ter- minale de P. montana avecdesnodosités nais- santes qui sont dépour- vues de gaine mycé- lienne. 1/4 gr. nat. 1 JawozEewski, Das Spitzenwachsthum der Phanerogamenwurzel (Bot. Zeitschr. Jahrg. 32, 1874, p. 116). Cf. Ph. van TieGHeEm, Traité de bota- nique, 1891, p. 203. SR v Fig.4. Trois allongements de la racine terminale dont lintermédiaire porte seul de smycorhizes dicho- tomes. 8/4 gr. nat. P.-E. MULLER. la forme d'un petit tubercule, qui ne tardera pas å se dichotomiser, et qui sera ensuite envahi par le Champignon épiphyte. A son origine, ce tuhercule est done exempt de gaine mycélienne, et son mode de croissance dichotome doit provenir d'une influence parasitaire autre que celle qui fait naitre la mycorhize racémeuse. Insistons sur ce fait: ordinairement le mycélium épiphyte n'envahit le tubercule å ramification dichotome Squ'aprés que son caractére dichotome s'”est manifesté. [| en suit que la mycorhize ectotrophe doit étre de formation secondaire; elle est le résultat de deux différentes influences parasitaires. L”allongement de la racine étant pério- dique") une partie quelconque de racine, qu'on aura choisie assez grande, représen- tera plusieurs régions bien distinctes d”allongements successifs. La mycorhize dichotome nait dans la région la plus jeune de la racine terminale, lorsque celle-ci åa atteint å peu préæs sa longueur normale; elle se développe et persiste jusqwå ce qu'un nouvel allongement de racine a eu lieu; puis elle dépérit et se détache ordinai- rement de la racine. Dans une partie de racine composée des trois derniers allonge- ments. on voit souvent la région la plus jeune et la plus ågée dépourvues de my- corhizes dichotomes, tandis que la zone intermédiaire en porte; quelquefois; elle en est entiérement couverte (fig. 4). 1 Cf. O.-G. Petersen, Études sur les phénoménes vitaux des racines des arbres (Bull. d. ”Acad. Royale des Sciences et des Lettres de Dane- mark, 1898, p. 58). Å Sur deux formes de Mycorhizes chez le Pin de montagne. 9253 D"ailleurs, il arrive souvent qu'une mycorhize tuberculiforme n'est pas jetée de la racine, qu'elle persiste au contraire et continue pendant plusieurs périodes de végétation sa croissance par dichotomie renouvelée. De telles mycorhizes isolées peuvent devenir de gros tubercules huis- sonneux (fig. 5), mesurant plusieurs centimétres en diamétre et rappelant Paspect des balais de sorciére, comme C'est aussi le cas pour les grands tubercules radicaux des Aunes et des Éléagnées. Les tubercules de ces arbres possédent également, on le sait, la ramification dichotome mais ne sont jamais, que nous sachions, revétus d'une gaine mycé- lienne épiphyte. En dehors des Pinus montana et P. sylvestris on a constaté la pré- sence de mycorhizes dichotomes, analogues å celles de ces deux essen- ces, chez les Pinus strobus") et P. cem- bra”); il semble done que ce soit lå une formation répandue dans 1e pig, 5. Racine de P. montana Did genre Pinus, tandis qu'on ne Va pas rencontrée chez les autres Abiétinées. Comme, d'autre part, MM. G. Sarauw et A. MoLiær ont tant un balais de sorciére å crois- sance dichotome. "/, gr. nat. trouvé des hyphes intracellulaires dans Pécorce radicale de 1 BrucHmann, Die Dichotomie der Wurzel von Pinus sylvestris (Jenaische Zeitschr. f. Natur wissensch. t. 8, 1874, p. 572, et pl.). 2? (. v. TuBeur, Beitr. zur Kenntn. d. Baumkrankheiten, Berlin, 1888, p:'52, pl. IV. D.K.D. VID. SELSK. OVERS. 1902. i, 3) 19 D54 P.-E. MULLER. Pinus strobus!) et de Pinus sylvestris”), et que, abstraction faite de ces deux cas, on n'a pas trouvé de mycorhizes endo- trophes chez les Abiétinées, nous verrons peut-étre démontrer quelque jour existence d'une relation de cause å effet entre les Champignons intracellulaires et les mycorhizes dichotomes. Des faits que je viens de signaler, il résulte que la classification des mycorhizes des Coniféres, établie par M. TuBeur ?), devra étre modifiée; on pourrait peut - étre la formuler ainsi: Les Abiétinées sont pourvues de mycorhizes ectotrophes; et chez un seul genre appartenant å cette sec- tion des Coniféres, å savoir Pinus, on trouve, en outre, des hyphes intracellulaires radicales et des tubercules radicaux dichotomes. Ces derniers, qui sont d'origine parasitaire endophyte, se couvrent, au cours de leur développement, d'une gaine de mycélium épiphyte. Chez les autres Coniféres on n'a trouvé que des mycorhizes endotrophes qui se présentent, chez. certaines essences (Podocarpus, Åraucaria, etc.), sous lå forme de tubercules non ramifiés. Les ressemblances qui existent entre les tubercules dicho- tomes du Pin, et d'un cåté, les tubercules dichotomes des Aunes et des Éléagnées, de Vautre cåté, les tubercules simples de Podocarpus, suggérent Vidée que les tubercules du Pin pourraient bien rendre å Varbre qui les porte le méme service que rendent å leurs arbres les deux autres groupes de formations tuberculeuses. On sait qw'il a été démontré par les recherches de MM. NoBBE et HiutNnerR”) que ces derniéres jouent un role important par Vassimilation de 'azote libre de P”atmosphére. 1 G. Sarauw, Rodsymbiose og Mycorrhizer, særlig hos Skovtræerne (Bot. Tidsskr., t. 18, 1892—93, p. 186). 2 A. MoLLEerR, Ueb. d. Wurzelbildung der ein- u. zweijåhrigen Kiefer im mårkischen Sandboden (Zeitschr. f. Forst- u. Jagdw.” Jahrg. XXXIV, April 1902). ; 3 (i. v. TuBeur, Die Haarbildungen der Coniferen (Forstl. naturwiss. Zeitschr. Jahrg. V, 1896). %$ Landwirtsch. Versuchs-Stat. t. XLI p. 138, XLVI p. 153, LI p. 241. 6 Sur deux formes de Mycorhizes chez le Pin de montagne. 255 La question des fonctions des mycorhizes se présente d'autant plus å propos que les résultats de mes recherches font supposer que les tubercules dichotomes ont en effet cette puissance assimilatrice. i Les racines du Pin de montagne sont presque tout å fait dépourvues de poils radicaux; je n'en ai trouvé que trés rarement et toujours dans la partie la plus jeune de la ra- cine terminale qui n'était pas encore envahie par le mycélium. Les quelques poils qu'on y rencontre sont gros et trés courts et ne doivent jouer qu'un faible réle dans V'absorption de Veau. Dans cette fonction ils auront été remplacés en grande partie par les hyphes libres du mycélium des mycorhizes. Quant aux conditions d'existence que demandent les my- corhizes pour se développer, M. Frank a énoncé le premier Phypothése, généralement admise depuis, selon laquelle on en trouverait exclusivement sur les racines habitant un sol humeux. D'aprés cet auteur, ”'apparition des mycorhizes serait étroite- ment liée å la présence de matiéres humeuses dans le sol environnant. (Gependant, M. A. MåLrLer vient de démontrer qwil n'en est pas ainsi. En examinant les racines de jeunes plants du Pin sylvestre, ågés de 1—2 ans et cultivés en vases remplies de différentes sortes de terre, il a trouvé que les racines des vases contenant du sable presque pur étaient couvertes de mycorhizes, tandis que celles des vases å sub- stance humeuse n'en portaient pas. En ce qui touche å la derniére partie du résultat obtenu par M. MOLLER, je ne saurais y adhérer; le Pin de montagne présente des mycorhizes dichotomes partout ou il prospére, méme dans les terraims å humus acide des landes. La premiére remarque est, au contraire, d'une portée générale, car les racimes du Pin de montagne sont densément recouvertes de mycorhizes dichotomes dans un sol absolument exempt d'humus, comme on en trouve quelquefois dans les terrains sablonneux des landes et dans les dunes littorales du Jutland. Dans ces der- 7 19 256 P. E. MuLzer. Sur deux formes de Mycorhizes. niers endroits notre Pin porte des feuilles de couleur fraiche et verte et présente un aspect généralement vigoureux tout en croissant lentement. Gomme nous devons supposer que, dans les terrains en question, le sol renferme des sels miné- raux nutritifs en quantités suffisantes aux arbres qui nous intéressent, mais seulement des quantités minimes d'azote assimilable, il devient probable que ces arbres se procurent une partie plus ou moins grande de Vazote nécessaire au moyen de leurs mycorhizes dichotomes. Aussi trouve-t-on souvent des masses énormes de ces mycorhizes sur les racines entourées d'un sol de sable pur. Ajoutons quelques mots sur Vinfluence exercée par les Pins sur les Épicéas qui sont cultivées dans les landes å sol humeux et acide. Dans ces terrains, le sol est pauvre en combinaisons azotées assimilables; aussi les Épicéas présentent-ils les symp- tomes caractéristiques de la ,faim” d'azote: croissance ralentie, cime dépérissante, aiguilles courtes et jaunies. Que si, å cdté Wun tel Epicéa, on plante un Pin de montagne, la croissance de PÉpicéa s'en trouvera accélérée et Parbre aura compléte- ment reverdi au bout de quelques années. L'influence exercée par le Pia de montagne sur 1'Épicéa est identique å celle de Lupins perénnants semés parmi des EÉpicéas maladifs, telle que Pont fait connaitre des observations faites ailleurs, dans des terrains å sol sablonneux maigre. Ces observations font soupconner que les mycorhizes dicho- tomes du Pin de montagne pourraient bien jouer un råle biologique analogue å celui des nodosités radicales dont on a constaté la présence chez les Légumineuses, les Aunes et les Eléagnées. La solution de ce probléme sortirait des cadres de cette étude; nous la laisserons å des recherches ultérieures. OVERSIGT OVER DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER. No 6. 1902. SUR L'EXISTENCE D'UNE FAUNE RELICTE DANS LE LAC DE FURESO PAR C. WESENBERG-LUND (AVEG UNE CARTE) n 1860, S. Loven présenta å Académie des Sciences de Suéde, une communication sur,,une faune marine arctique dont MM. CEeDEerstTRéM et VIDEGREN venaient de constater la présence dans les Grands lacs de Suéde (Voir, dans la bibliographie publiée å la suite de cette étude, le n? 27, p. 285). La faune en question comprenait les espéces sui- vantes: Mysis relicta Lov., Idothea entomon L., Pontoporeia affinis Limdstrom, Gammarus loricatus Sabine, Gammarus cancelloides Gerstfeldt. Il conviendrait d'y ajouter encore le Cottus quadricornis quwon avait déjå trouvé dans ces endroits. Selon Loven, cette faune serait immigrée de la mer Polaire å une époque ou celle-ci recouvrait la Finlande. De lå la dite faune aurait pénétré dans le golfe de Botnie. La nature géologique du terrain, et surtout V'existence de faluns marins soulevés dans la vallée du Gåtaelf et aux environs de Stock- holm, faisait supposer å Lovén que la contrée occupée actuellement par les Grands lacs suédois avait été recouverte, jadis, spar un détroit ou par un large bras de mer faisant partie du golfe de Botnie et s'enfoncant dans la terre ferme suivant la direction de Vest å Pouest. Par suite d'un soulé- 1 958 C. WESENBERG-LUND. vement du sol, le bras de mer aurait été transformé en lacs; ses eaux marines seraient devenues peu å peu de l'eau douce. Toutefois Visolement des lacs et le dessalage de leurs eaux mauraient pas eu pour conséquence la disparition totale de la faune marine; celle-ci aurait subsisté en partie en s'adaptant aux nouvelles conditions de milieu. C'est vers cette méme année 1860 que fut constatée la présence d'une faune arctique dans la partie septentrionale du golfe de Botnie; et, depuis, on a trouvé tantåt Vune, tantét Pautre des espéces énumérées ci-dessus, soit dans la mer Baltique soit dans les lacs les plus considérables de la Finlande, de la Russie septentrionale et de la Norvége. On en a également trouvé dans les lacs d'Ecosse et dans ceux de PAmérique du Nord. Les formes les plus répandues étaient: Mysis, Gammarus cancelloides et Pontoporeia (Voir plus loin). En dehors de la Suéde VPIdothea ne fut signalée que dans le Ladoga et dans la mer Caspienne, dans le golfe de Botnie et dans la Baltique; selon M. Mewert (33, p. 84) un seul exemplaire isolé a été pris dans le Sund. On a trouvé le Gammarus loricatus dans quelques lacs finnois et dans le Mjésen (en Norvége); le Cottus quadricornis dans le lac Baikal, le Ladoga, le golfe de Botnie, la Baltique (Loven 28, p. 463; CREDNER 6, pp. 46 et 94). En méme temps, de nom- breuses expéditions polaires ont enrichi nos connaissances sur Vextension des espéces en question, dans les mers arctiques. Une fois que la présence d'une faune arctique marine eut été constatée dans les lacs d'une certaine grandeur situés dans VEurope septentrionale, et qu'en outre de nombreuses formes marines eurent été trouvées dans un grand nombre de lacs situés dans d'autres contrées, la théorie des /acs å reliets se forma (PescHeL 48 et aussi CREDNER 6, p.2). On désignait par ce nom tous "les lacs renfermant des organismes marins et se dénoncant par lå comme étant les survivances d'anciens bassins marins. Sur 1'existence d'une faune relicte dans le lac de Fureså. 259 Pendant les années qui suivirent, le nombre des lacs å relicts augmenta d'une maniére inquiétante. La raison en était qu'on regardait désormais comme un critérium de Vorigine marine d'un lac quelconque, la présence dans ce lac d'une faune marine, en négligeant les arguments qui pouvaient étre tirés de faits d'”ordre purement géologique. Quant å Lovén, il mavait pourtant pas encouru ce reproche ayant cité de préférence des faits géologiques å VP'appui de son hypothése sur Vorigine marine des lacs suédois. Mais ce qui a surtout fait augmenter le nombre des lacs å relicts ca été cette théorie qui regarde la faune pélagique des lacs comme une faune marine immigrée (Pavesi 43; voir CREDNER 6, p. 69). D'aprés cette théorie assez bizarre que, du reste, M. F.-A. Forer a jugé necessaire de combattre il n'y a pas longtemps (en 1902. Voir 12, p. 285) tout lac contenant une faune pélagique aurait communiqué avec la mer pendant une partie plus ou moins longue de son existence. Qu'une telle théorie ait pu étre émise, qu'elle ait pu trouver des partisans dans les années 1870—80, '(c'est-å-dire å un moment ou la présence de la faune pélagique n'avait encore été constatée que dans un nombre restreint de lacs, cela s'explique å la rigueur; mais maintenant que nous savons qu'å 1V'exception des lacs caractérisés par leur salinité exceptionnelle ou bien par une température extrémement haute ou basse, aucun lac n'est exempt de faune ni de flore pélagiques, on aurait pu, ce nous semble, se dispenser de la réfuter. Si, toutefois, nous avons jugé å propos d'en faire mention ici, c'est que, dans sa carte des lacs å relicts, M. Pavesi a fait rentrer dans cette catégorie les lacs danois situés en Jutland et dans Vile de Séeland (!) (Voir CREDNER 6, p. 69). D'ailleurs, méme les auteurs qui ont combattu avec le plus de force les vues de M. Pavesi (MM. Forer 12, p. 285 et WEISMANN 63, p. 132 sqq.) ont été pourtant d'avis qw'il convien- drait peut-étre de regarder comme formes marines immigrées 3 260 C. WESENBERG-LUND. deux au moins des organismes pélagiques de nos lacs, å savoir Leptodorå et Bythotrephes. Cette derniére espéce serait proche parente du genre marin FPodon, tandis que Leptodora descen- drait d'un daphnide primitif hypothétique. Sans nous occuper ici des questions de descendance, nous nous bornerons å faire remarquer que si tout lac contenant ces deux daphnides devait étre classé parmi les lacs å relicts, il faudrait comprendre sous ce nom la plupart des lacs euro- péens. Partout ou on s'est livré å des recherches sur le plankton, on a trouvé Leptodora. Je Vai trouvé moi-méme dans 35 lacs environ de notre pays; il est commun méme dans les petits lacs dont lå superficie atteint å peine 1/=” et dont la profondeur ne dépasse pas 3—4r, Bythotrephes est moins fréquent, il est vrai; on en a pourtant constaté la présence dans plusieurs lacs d'une certaine grandeur. La réaction contre Pabus de plus en plus répandu du nom de lacs å relicts a été inaugurée en 1898 par la publi- cation d'une excellente recherche de CREDNER intitulée: Die Reliktenseen (6). Dans cette étude singuliérement féconde, Credner, entre autres choses, démontre d'abord que c'est un fait constaté dans un trés grand nombre de cas que des ani- maux marins ont remonté des riviéres, traversé des lagunes, etlc., s'introduisant ainsi dans un milieu d'eau douce, ou ils se sont ensuite tout å fait adaptés aux conditions nouvelles d'existence; et aussi, que la plupart des reliets ou bien sont de træs grands nageurs ou bien ils sont pourvus d'excellents organes de locomotion. (redner en conclut que la présence dans un låc de formes marines ne såurait aucunement étre alléguée comme une preuve que ce lac était autrefois un bras de mer; rien ne prouve que ces animaux marins aient subi Padaptation aux conditions d”'existence de V'eau douce dans Pendroit méme on ils se trouvent actuellement, — ainsi que le veut la théorie des lacs å relicts —; il faut toujours compter avec la possibilité d'une immigration active ou pas- Å Sur I'existence d'une faune relicte dans le lac de Fures&é. 961 sive. La preuve qwun lac a fait jadis partie de Pocéan ne saurait étre fournie que par la géologie. On peut dire, je crois, qu'å 'heure qu'il est c'est la ma- niére de voir de CREDNER qui V'emporte; toutefois, pendant ces derniéres années le silence s'est fait autour des questions relatives aux lacs å relicts; les naturalistes suisses ont seuls continué de s”en. occuper (F.-A. Forer 12, PenarD 45—46, ZSCHOCKKE 67—68); jusqu'en 1900, les vastes travaux d'explo- ration effectués dans les lacs de toute 'Allemagne du Nord, les ont laissés de cdté; et depuis Loven aucun Suédois n'a fait de ce probléme Vobjet d'une étude spéciale. Les remarquables recherches accomplies en premiére ligne par des glacialistes suédois dans le but de déterminer les modifications qui se sont produites dans Vétat géologique de la Baltique et de ses cåtes depuis V'époque glaciaire jusqu'å nos jours, devaient nécessairement influer sur Vidée qu'on se faisait de la faune relicte des lacs de Suéde et de Finlande. Nous voulons parler surtout d”un excellent ouvrage de M. De Grerr (2): Om Skandinaviens geografiske Udvikling efter Istiden (Sur le développement géographique de la Scandinavie depuis Pépoque glaciaire), 1896. Ce livre nous a donné sur les reliets de Pépoque glaciaire des notions plus complétes que celles qui avaient été å la portée de Lovén. Loven avait émis Phypothése que tout lac habité actuelle- ment par des 'relicts était un ancien bras de mer isolé par suite d'un exhaussement du terrain et transformé en lac. En conséquence de cette hypothése, Lovén devait supposer que dans chaque cas particulier et dans chaque localité parti- culiére les formes marines isolées avaient då se transformer peu å peu en formes d'eau douce. M. DE GEErR, de son cdté, fait remarquer (8, p. 111) que puisqwil reste aujourd'hui avéré que la grande mer intérieure dans laquelle immigrérent, vers la fin de Pépoque glaciaire, les formes arctiques, s'est peu å peu dessalée et retranchée 3] 262 C. WESENBERG-LUND. des océans pour se transformer enfin en un puissant lac å eau complétement douce, — le laåac å Ancylus, — Vhypothése de Lovén ne saurait plus étre maintenue de tout point. Selon M. De Geer Vacclimatation de la faune arctique a eu lieu dans ce méme lac å Ancylus; elle a été la conséquence naturelle du dessalage des eaux de ce lac; et cette hypothése est d'autant plus vraisemblable que tous les lacs habités par des reliets arctiques, et qui ont fait partie de la mer intérieure appelée mer Baltique, nm'ont été isolés que lorsque les eaux de cette mer s'étaient déjå complétement dessa- lées. Les relicts des grands lacs actuels ont vécu comme organismes d'eau douce å une époque ou ces lacs n'étaient encore que des golfes faisant partie du lac å Ancylus; il leur a done été facile de s'”adapter, pendant la transformation des golfes en lacs, aux conditions d'existence de ces bassins qui ne différaient en rien, smon par leurs dimensions, du grand bassin dont ils avaient été retranchés. Dans les années 1900—1901 deux naturalistes allemands, MM. M. Samter et W. WertNner (532—53—54), firent paraitre trois opuscules d'ou il résulte que Mysis relicta, Pallasiella quadrispinosa et Pontoporeia affinis habitent un assez grand nombre de lacs situés dans I'Allemagne du Nord. Les auteurs eux-mémes font observer que ce qui a été publié jusqwici sur ces découvertes ne devra étre regardé que comme des com- munications préliminaires; je me bornerai donc å attirer Vattention sur les points suivants: L'”immigration des formes arctiques a eu lieu dans la direction de Vouest å V'est. L'exi- stence des relicts dans le lac Madu, s'accorde assez bien avec la théorie de Lovén; en ce qui concerne les autres lacs il nous faut probablement avoir recours å une autre explication. Pour plus amples informations je me permettrai de renvoyer le lecteur aux travaux que je viens de citer; au point ou en sont les choses, il serait un peu téméraire d'entreprendre une explication plus détaillée des théories des auteurs. 6 Sur I'existence d'une faune relicte dans le lac de Fureså. 963 II s'ensuit de ce qui a été dit plus haut qu'aprés les re- cherches de CREDNER et des glacialistes suédois, le nom de relicts ne saurait étre maintenu dans son acception premiére. Le plus souvent on ne désignait sous ce nom que des orga- nismes ayant vécu dans le lac en question å une époque ou celui-ci faisait encore partie de quelque mer, et qui s'y étaient ensuite adaptés aux conditions successives de milieu pendant les périodes de retranchement et de dessalage du lac, se trans- formant peu å peu en formes d'eau douce. Cette definition ne comprenait pas le grand nombre de formes marimes dont V'adaptation å la vie d'eau douce s'était déjå opérée jusqu'å un certain point pendant qu'elles remontaient un émissaire du lac et qui, aprés avoir pénétré dans le lac méme, y ont été isolées par le bouchage de P'émissaire ou autrement, et ont da y accomplir leur adaptation å la vie lacustre. En réalité, nous n'avons pas de critérium qui nous permette de distinguer les formes marines isolées par l'exhaussement d'un bras de mer, de celles qui se sont introduites dans un lac en remontant ses émissaires. AÅussi n'avons nous pas besoin d'établir une telle distinetion qui ne se trouve pas marquée dans la nature. Immigration dans des bras de mer et immigration dans des embouchures de riviére, adaptation par suite de retranchement des lacs et adaptation commencée dans les riviéres pendant la migration, ce sont lå des phénoménes qui se trouvent enchevétrés dans la nature et quwil ne faut pas essayer de débrouiller. Il vaut done mieux comprendre sous le nom de relicts toutes les formes marines adaptées å la vie lacustre, de quelque maniére qu'elles se soient introduites dans le lac ou elles se tronvent actuellement isolées, et quelles qu'aient été les causes de V'adaptation. Mentionnons encore une idée qui semble s'étre formée peu å peu et d'aprés laquelle les mers glaciaires auraient été les seules qui pussent produire des relicts. L”explication de cette croyance doit étre cherchée en partie dans ce fait que la con- 7 964 G. WESENBERG-LUND. naissance des relicts a surtout été répandue dans des pays ou on ne se figurait pas qwil put y avoir des reliets plus anciens que ceux des mers glaciaires. Or nous savons aujourd'hui que les eaux douces de la zone torride sont habitées par des organismes (Dipnoidæ, Chondrostei, Polypterus, etc.) qui, d”aprés la définition donnée ci-dessus, doivent étre regardés comme des relicts datant d'époques géo- logiques de beaucoup antérieures å Vépoque glaciaire. Ces formes ont immigré jadis dans des bassins qui se trouvaient, å cette époque trés reculée, en communication directe ou in- directe avec les mers dont ils ont été retranchés plus tard; et gråce au remarquables propriétés conservatrices de Veau douce vis-å-vis des formes marines immigrées, nous rencon- trons dans la faune lacustre actuelle quelques représentants épars de groupes marins trés anciens, éteints depuis long- temps dans leur milieu originel. A Pappui de cette hypothése que j'ai émis il y a quelques années (65, p.81) je citerai les récentes recherches faites par M. Moore (35, p. 303) sur le lac Tanganyika. Il note dans ce lac toute une série de formes marines originaires des mers du jurassique avec lesquelles ce lac se trouvait autrefois en communication. Nous savons en outre que les relicts se développent au- jourd'hui tout aussi bien qu'autrefois; de nombreuses recherches ont constaté ”immigration et Padaptation å la vie d'eau douce de la faune marine actuelle. Je me bornerai å citer comme exemple Vimmigration de Dreissena dans les eaux douces d'Europe, et de renvoyer le lecteur aux cas qu'on trouvera cités dans les recherches de M. GARBINI sur les Gammarides (13); de M. Boas, sur les Palæmonetes (4); de M. Paury (44); et de Pauteur de la présente étude, sur ”immigration de Cordylophora lacustris (64). II serait done utile d'établir une bonne fois cette vérité que le développement de relicts n'est pas un phénoméne qui ait commencé å se produire pendant la période glaciaire ni 8 Sur T'existence d'une faune relicte dans le lac de Fureså. 965 qui soit caractéristique de cétte période; il remonte å des époques géologiques beaucoup plus reculées, et il s'opére encore de nos jours. Tel est le point de vue auquel il importe de se placer pour bien comprendre la genése de la faune d”eau douce; mais un exposé détaillé des conséquences qui en découlent sortirait des cadres de cette étude. D'aprés la définition å laquelle nous nous arrétons ici, on appellera donc ,relict” toute forme marine isolée dans un lac et adaptée å la vie d'eau douce, å quelque moment qwait eu lieu son adaptation. L'ancienne définition devait étre abandonnée parce qu'elle prétendait établir une limite entre certaine série de phénomeénes naturels et d'autres phénoménes qui ne s'en laissent aucune- ment séparer. Aujourd'hui nous n'avons pas å craindre que le sens plus étendu du nom de relicts porte préjudice å notre conception des lacs å relicts. (CREDNER a établi d'une maniére definitive que la présence de formes marines dans un lac ne prouve nullement que le lac en question ait été dans le temps un bras de mer; et c'est justement Vancien emploi du mot pris dans un sens trop exclusif qui a contribué å faire naitre cet abus du terme de ,lac å relicts" que Credner condamnait avec raison. II y a longtemps que je m'intéresse å la question de savoir si nos lacs renferment une faune relicte, et tout spécialement des relicts datant de Vépoque glaciaire. Mon attention a sur- tout été éveillée lorsqu'en 1890 j'ai trouvé dans le lac de Furesé& des exemplaires de Caligus lacustris en grand nombre. Depuis, elle a encore été stimulée par une communication du professeur JAPETUS STEENSTRUP, qui me faisait gracieusement savoir qw'il croyait avoir trouvé des Mysides dans Vintestin de perches péchées dans le Furesé, — en me conseillant de diriger mon attention de ce cdté. En 1897, mon regretté ami, M. SOREN JENSEN, qui travaillait alors au laboratoire de Biologie lacustre, 9 966 (. WESENBERG-LUND. a trouvé, dans le Furesé, å une profondeur de 407, quelques Cythérides qui ne furent pas déterminés, c'était probablement, entre autres, Limnicythere relicta Lilljeb. Enfin j'ai trouvé moi-méme, en 1899, Pallasiella quadrispinosa, Pontoporera affinis et le curieux Turhbellarié abyssal Plagiostoma Lemanti. En 1902 M. HenninG PETERSEN, qui se trouvait au laboratoire pour y étudier les Phycomycetes, m'a montré un jour un verre contenant des Leptodora envahis par ces Champignons. Dans ce méme verre, j'ai trouvé encore des restes de Crustacé: une paire d'anneaux thoraciques avec leur appendices et un abdomen long et étroit. Je me rendais parfaitement compte que ces dépouilles devaient appartenir å une Myside. Il m'informa que les matériaux en question avaient été péchés å 20m de profondeur, et c'est bien å cette profondeur que j'ai obtenu, peu de temps aprés, une péche de 20 individus. Ces Mysides furent prises avec un filet å mailles trés larges; si je n'avais pas obtenu de spécimens par mes péches anté- rieures c'était sans doute å cause des filets dont je me servait et qui avaient les mailles trop petites. Pour des raisons indiquées dans ce qui suit, je regarde comme bien peu vraisemblable qw'on trouve encore des relicts de Vépoque glaciaire dans le Fures&; c'est pourquoi je crois inutile de différer plus longtemps la communication de ces trouvailles. En dehors des organismes marins qui font Pobjet de notre étude, on trouve dans le Furesé, aussi bien que dans tout autre lac danois, d”abord une série de formes dont Vorigine marine ne fait pas de doute et dont quelques-unes habitent toujours la Baltique et le golfe de Botnie, et ensuite d'autres formes qu'on å souvent cités ces temps derniers å Vappui de théories récentes sur Porigine des relicts et sur les phénomeénes glaciaires. A la premiére de ces deux catégories appartiennent les Cythérides, Bithynia, Valvata, Plagiostoma Lemani, etc., la seconde comprend surtout des organismes qui habitent la 10 Sur I'existence d'une faune relicte dans le lac de Fures&. 967 région pélagique de nos lacs, å savoir Leptodora hyalina, Bythotrephes longimanus, Bosmina coregoni, Cyclops strenuus. L'auteur de cette étude est d'avis que toutes ces formes font partie d'une faune lacustre trés ancienne et extrémement répandue dont le moment d”immigration nous est jusqwici entiérement inconnu. ] Nous ne nous occuperons ici que de la partie de la faune marine du Fureså que nous pouvons supposer directement immigrée de la mer et dont Vimmigration a då avoir lieu dans Vespace de temps qui nous sépare de Pépoque glaciaire postérieure. Mysis oculata Fabr. var. relicta (Lovén) G.-O. Sars. Dans son mémoire justement célébre (27, p. 285) Loven avait fait de la Myside trouvée dans les lacs Vettern et Venern une espéce å part, M. relicta, et Vavait briévement décrite comme il suit: M. oculatæ Fabr. perquam affinis, sed digno- scenda aculeis marginis laminæ caudalis intermediæ circiter viginti, versus postica sensim majoribus et inter se magis re- motis, penultima juxta fundum incisuræ posito. Long. 2O0rm, Plus tard cette espéce fut trouvée dans des lacs alpestres de la Norvége, et M. G.-O. Sars en a fait 'objet d'un examen détaillé (55, p. 14; 56, p. 73). Selon M. G.-O. Sars, M. relicta se distingue de M. oculata surtout par la squame de la der- niére paire des antennes qu'elle a un peu plus courte et plus large, et aussi par la structure du telson. Chez M. oculata celui-ci a un tiers environ de la longueur de ”'åbdomen; il est bordé de chaque cåté par une trentaine d'épines, et son bord postérieur présente une échancrure profonde d'å peu prés '/5 de la longueur du telson. Chez M. relieta, le telson ne dépasse guére Vavant-dernier segment et ne porte que de 16 å 20 épines latérales, dont les derniéres trés espacées; Péchancrure du bord postérieur est beaucoup moins profonde, 11 968 G. WESENBERG-LUND. et w'atteint que ”/s de la longueur de 'appendice. Des diffé- rences moins importantes se laissent d'ailleurs constater dans la grandeur des yeux, que M. relieta a un peu plus petits que Vautre, dans le contour du bord postérieur du céphalo- thorax, et aussi, chez le måle, dans la structure des 38 et 4€ paires de pléopodes. Enfin, M. relieta ne semble pas pouvoir atteindre la taille considérable de M. oculata (environ 25%») ; les plus grands spécimens de M. G.-O. Sars mesuraient 18mm, Dans tous les autres détails de structure, dans ceux par ex- emple du védicule des antennes supérieures, des organes buc- caux, des pattes thoraciques, de la derniére paire de pattes abdominales, il y a conformité absolue entre les deux types. M. G.-O. Sars fait remarquer que les différences qui existent entre M. oculata et M. relieta s'évanouissent si nous comparons des individus adultes de celle-ci å des spécimens de Vautre qui n'ont pas encore atteint le terme de leur développement. Les jeunes individus de M. oculata ont, en effet, la squame de la 2 paire des antennes et le telson absolument semblables aux piéces correspondantes des individus adultes de M. relicta. M. G.-O. Sars en conclut que la Myside d'eau douce est une forme retardée de M. oculata; il la dénomme M. oculata Fabr. var. relicta. Voir Crustacés d'eau douce 1867 (55, p.14). Dans ses Contributions carcinologiques 1870 (56, p. 76) M. G.-O.Sars maintient ce méme point de vue tout en faisant de Panimal en question une espéce particuliére M. relieta Lovén. Il s'ap- puie sur ce fait ,que pour le moment du moins cette Myside se præésente sous une forme distincte qui ne doit pas étre con- fondue avec celle de M. oculata.”. Du moment qw'on reconnait que M. relieta est vraiment une M. oculata adaptée aux conditions d'existence de Veau douce, la dénomination de Vanimal comme variété de M. ocu- lata ou bien comme espéce particuliére devient évidemment d'une importance tout å fait secondaire. Selon moi, la premiére dénomination de M. G.-O. Sars se 12 Sur T'existence d'une faune relicte dans le lac de Fures&. 969 recommande comme étant la plus naturelle, j'écris donc: M. oculata Fabr. var. relieta (Lovén) G.-O. Sars. Quant aux spécimens qui ont été péchés dans le Furesé, je tiens å faire observer que malheureusement je w'ai jamais eu å ma disposition des individus adultes; les plus grands spécimens mesurés (2/10 02) n'atteignaient que 14, La struc- ture de la 2 paire d'antennes et du telson, de M. oculata var. relicta est strictement conforme å celle des parties correspon- dantes chez la M. reliceta de M. G.-O. Sars. Le seul écart que jjaie pu noter consiste en ce que le tarse des pattes thoraciques n'a que 3—6 articles chez les spécimens pris dans le Furesé tandis que M. G.-O. Sars lui en attribue 8 (55, p. 19). Je n”ose affirmer que ce soit lå un écart qui aura disparu dans les individus adultes du Fureså. Selon M. G.-O. Sars (56, p. 72), M. oculata ,est d'origine arctique et se trouve eætrémement répandue dans les mers polaires out elle fait, & certaines époques de Vannée, la nourriture principale de certaines espéces de Ba- leines franches ainsi que des Uries et autres Oiseaux de mers.” D'aprés le méme auteur on en a constaté la présence dans les régions suivantes: Grænland, Spitzberg, cåte septentrionale de PAmérique du Nord, Islande, Jan Mayen, fiord de Varanger, mer de Kara. M. LonnBerG (32, p. 34) en a trouvé derniére- ment dans le Sund un spécimen isolé. Nous y reviendrons plus tard. M. oculata var. relicta a été trouvée dans tous les grands lacs suédois et dans un nombre assez considérable d'autres lacs de Suéde (Loven 28, p. 465); elle a été trouvée encore dans le Ladoga et dans plusieurs lacs de Finlande par M. A.-J. MALMGREN (cf. Lovén 28, p. 465) et par MM. K.-P. Marm- GREN et Nornveist (40, p. 29); dans le Mjøésen, par M. G.-O. Sars (55, p.41); dans YOnéga, par M. Kessrer (cité par M. Norman 42, p. 260); en Russie, par M. Czerniavsky (cité par M. Norman 42, p. 260); dans le Lough Neagh (Norman 42, p. 260); dans le lac Supérieur et le lac Michigan (SmirH 58, p. 373) et D. K. D. VID. SELSK. OVERS. 1902. 13 20 970 C. WESENBERG-LUND. enfin dans un certain nombre de lacs situés dans 'Allemagne du Nord (Madu, Dratzigsee, Tollensee) par MM. M. Samrter et W. WELTNER (54, p. 222, etc.). II parait que la forme trouvée par ces naturalistes différe sous plusieurs rapports de la forme type; les indications plus précises font encore défaut. Sur ”immigration des Mysides de la Caspienne dans le Volga et sur les Mysides fluviatiles, voir Zykorr (69, p. 275). M. oculata var. relicta a été trouvée en outre par M. VinEe- GREN (Loven 28, p. 465) dans la partie intérieure du golfe de Botnie, prés de Luleå; mais elle manque dans la partie méri- dionale de ce golfe ainsi que dans la Baltique, le Cattégat et le long de la coåte atlantique de la Norvége. Comme cela était å présumer, M. oculata var. relieta habite surtout les grands lacs; mais, chose assez remarquable, on en a encore constaté la présence dans des lacs de grandeur peu considérable (Loven 28, p. 465) parmi lesquels nous signalerons les laces de 'Allemagne du Nord, quelques-uns des lacs de Finlande et, dés å présent, le lac danois de Fureså. Cette Myside recherche les couches profondes; on l'a presque toujours notée å 35—130r, quelquefois méme å des profondeurs encore plus grandes (å 300m environ dans le lac Supérieur, å 180m environ dans le Ladoga, å 380m dans le lac Mjåsen). Ii arrive Qailleurs qwelle remonte dans les zones moins profondes; M. M. Samter Va péchée å 1—2m dans le Dratzigsee (pro- fondeurss32) Dans le Furesé, je n»'ai jamais pu trouver la Myside qui nous occupe ni dans les plus grands fonds (å 407»), ni dans les eaux peu profondes; il n'y a pas de doute qwelle ne soit surtout fréquente sur la pente vers le fond de la cuvette 20—925m environ). Elle wa jamais été péchée dans ;les couches pélagiques ou intermediaires; on n'a pu en obtenir des spéci- mens que lorsque le filet avait touché le fond. Il semble done que notre Myside habite les couches immédiatement voisines du fond, et comme j'en ai obtenu, tantåt 20—30 exemplaires 14 Sur [existence d'une faune relicte dans le lac de Furesé. 971 dun seul coup de filet, tantåt pas un seul, je suppose qu'elle vit en bancs flottants qui traversent cette région profonde. La température y était de + 109 C. (par 30—, 19/9 1902). M. NOoRrD- Qvist indique (40, p. 30) quw'”on ne la rencontre pas dans les couches d'eau ayant une température de plus de 13? C. II m'a été træs difficile d'”obtenir des individus vivants de cette Myside; mais une fois qwon a réussi å la transporter dans un aquarium, elle semble y prospérer å merveille. Selon toute probabilité le temps de la reproduction se place en hiver; mais jusqui'ici les renseignements exacts fond défaut sur ce point aussi bien qu'en ce qui concerne le développe- ment et la nourriture de cette Myside. Pontoporeia affinis Lindstrom. P. affinis fut trouvée d'abord dans la Baltique par Linn- sTROM (26, p. 63), et plus tard par Lovén dans les grands lacs suédois (27, p. 286). Ensuite M. G.-O. Sars en a reconnu Pexistence en Norvége, et il a donné de cet animal une de- scription détaillée, accompagnée de figures (55, p. 82). La Pontoporeia en question est trés voisine de la P. femorata Kråyer arctique; Lindstrom lui-méme (cité par CREDNER 6, p. 46) a fini par ne plus en faire une espéce particuliére en rap- portant les spécimens péchés dans la Baltique å P. femorata; et M. G.-O. Sars avoue (51, p. 90) que lui aussi avait d'abord voulu comprendre dans cette méme espéce les individus pris dans le lac Mjåsen; il s'est toutefois décidé å maintenir P. af- finis comme une espæéce spéciale. Cette forme semble bien Wailleurs étre un peu plus nettement séparée de P. femorata que ne V'est Mysis oculata var. relicta de M. oculata; M. G.-O. Sars fait surtout remarquer qwon ne saurait regarder les écarts de structure qui distinguent P. affinis de P. femorata comme des phénoménes dus å un développement retardé. Nous devons donc considérer P. affinis comme une espéce 15 gg 979 U. WESENBERG-LUND. å part sans perdre de vue la proche parenté qui la relie å P. femorata. Il est vrai que les individus trouvés par MM. Max SAMTER et W. WELTNER dans |”Allemagne septentrionale different par quelque détails de structure du type décrit par M. G.-O. Sans; mais les auteurs font remarquer que ces écarts ne sont pas constants et que, du reste, aucun des individus observés n'avait atteint Pétat adulte. Les exemplaires du Furesé, qui mesurent aujourd'hui (0c- tobre 1902) 8—Ymm, rentrent trés bien dans le type décrit par M. G.-O. Sars. J'ai bien pu constater quelques-uns des écarts indiqués par MM. Samter et WELTNER; mais puisque je wai pas eu affaire, moi non plus, å des individus adultes, je regarde ces différences comme négligeables. Fontoporera affinis a été péchée 1% en eau salée: dans la Baltique et le Sund (Mewxert 34, p. 158), dans la mer de Kara et le long des cåtes de France (G.-O. Sars 57, p. 124); 20 en eau douce: dans une grand nombre de lacs suédois et dans quelques lacs de Finlande (Loven 27, pp. 286 et 28, p. 468). M.G.-O. Sars ne T'a notée (57, p. 124) que dans les lacs Sognevandet, Elvvaagen, Orrevad; M.SmirH en a constaté la présence dans le lac Supérieur (58, p. 373); M. Stimpson; dans le lace de Michigan (59, p. 63). Enfin elle a été trouvée derniérement par MM. Samter et WELTNER dans plusieurs lacs de 'Allemagne du Nord (54, p. 222). P. femorata est essentiellement une espéce arctique; elle habite la mer de Kara et les mers voisines de la Nouvelle- Zemble, du Spitzberg, du Grænland, du Labrador et de la cote occidentale de la Norvéæge. Elle se rencontre en outre dans la Baltique, tout le long de la céte septentrionale de PAllemagne depuis Dantzig jusqwå Kiel, dans le Cattégat et le Grand-Belt, dans le voisinage du groupe d'ilots situés au sud de la Fionie et prés de la cåte orientale de Vile de Born- holm (Meinert 34, p. 158). 16 Sur I'existence d'une faune relicte dans le lac de Fureså. 973 Généralement la Pontoporeia affinis a été notée å des profondeurs plus grandes que celles habitées par la Mysis. Dans le Fureså, on la rencontre méme aux endroits ou le lac atteint sa profondeur maximum, par 40%; seulement elle y est trés rare. Elle a sa plus grande fréquence dans la zone de 15 å 25 de profondeur, ou elle est trés commune. La coloration est laiteuse, å demi hyaline, et Vintestin, d'un jaune rougeåtre, se voit le plus souvent å travers le test transparent. Au premier coup d'æil, notre Pontoporeia se distingue des autres Amphipodes d'eau douce par la forme caractéristique du premier article de la 7 paire des pattes ambulatoires ; cet article est développé en une sorte de lame trés grande. L'animal en question habite le fond des'laåacs ou il vit en- foncé dans le limon vaseux. Transportés dans des aquariums dont le fond avait été couvert d'une couche de vase prise dans la localité méme qw'ils habitaient naguére, les individus appartenant å cette espéce s'enfongaient aussitåt dans le limon; de petits monticules indiquaient les endroits ou ils se trou- vaient cachés; jamais je ne les ai vus quitter spontanément leurs trous. M. G.-O. Sars dit (55, p. 89) que P. affinis est trés mobile et grand nageur; cela ne s'accorde pas du tout avec mes observations, d'ou il résulte au contraire que c'est un animal paresseux qui passe la plus grande partie de sa vie enfoncé dans le limon et qui ne montre probablement tant d'aptitudes å la natation que lorsqwil a été mis dans un aquarium exposé å la lumiére et ou il n”y a pas de fond limoneux. La nourriture de animal et la maniére dont il se reproduit nous sont inconnues. Il faut pourtant supposer que l'espéce en question se reproduit en hiver, puisque les individus qwon rencontre au mois de mai »'ont tous que quelques millimétres de long. Å partir de ce moment on peut constater un accroissement qui continue å mesure qwon avance dans Pannée. C'est au mois d'octobre que j'ai recueilli mes plus 17 974 C. WESENBERG-LUND. grands spécimens, lesquels du reste n'étaient pas encore adultes. Pallasiella quadrispinosa G.-O. Sars. P. quadrispinosa a été notée dans les grands lacs suédois par Loven (27, p. 287), qui la croyait d'abord identique å .Gammarus cancelloides trouvé par Gerstrennrt dans le lac Baikal et le lac Angara. Depuis, elle a été trouvée en Norvége par M. G.-O. Sars qui en a donné une description détaillée accompagnée de figures. Les exemplaires norvégiens et suédois se distinguaient de ceux trouvés en Asie surtout par Pabsence d'épines aux anneaux thoraciques; il n'en portaient qu'aux deux premiers anneaux de ”'abdomen. C'est principalement pour cette raison que M. G.-O. Sars avait rapporté les exem- plaires scandinaves å une variété particuliére: quadrispinosa (55, p.68); plus tard (57, p. 507) il en a fåit un genre et une espéce å part: Pallasrella quadrispinosa. Les individus trouvés par MM. Samter et WELTNER (53, p. 643) se distinguaient, d'aprés les indications de ces auteurs, de la forme type par plusieurs particularités peu importantes. Dans ces individus, le telson présentait, par exemple, une incision plus profonde que celle mdiquée par M. G.-O. Sans. La coloration différait également: M. G.-O. Sars avait attribué aux bandes transversales un teinte verte; selon MM. Samter et Weltner elles étaient d'un brun rougeåtre. Les spécimens des lacs du Danemark sont strictement conformes au type décrit par M. Sars; je ferai pourtant re- marquer que mes exemplaires présentent tous au telson Vinci- sion profonde indiquée par les naturalistes allemands; mais en revanche on n'a jamais observé de teinte brun rougeåtre dans les individus danois?. 1 Javais présenté au Musée de Zoologie de Copenhague un certain nombre d'individus appartenant å cette espéce. Lorsqu'on a voulu les installer å leur place dans le musée on y a trouvé des spécimens provenant du lac d”Esrom et qui avaient été recueillis par M. HorRING (juillet 1893). 18 Sur I'existence d'une faune relicte dans le lac de Fureså. 975 En Danemark Vespéce en question a été trouvée dans le Furesé et aussi dans les lacs d'Esrom, de Sor& et de Tjustrup; il faut croire qu'elle existe dans tous nos lacs de taille un peu considérable. En dehors du Danemark, on en aåa reconnu Vexistence dans un grand nombre de lacs suédois (Loven 28, p. 468), dans plusieurs lacs norvégiens ainsi que dans la riviére de Vormen (Sars 57, p. 507), dans quelques lacs finlandais (NornQuist 40, p. 32 et MALMGREN cité par Loven 28, p. 468) et enfin dans un grand nombre de lacs de 1'Allemagne septentrionale (SAamrer et WELTNER 54, p. 222). Comme c'était aussi le cas pour les formes précédentes, P. quadrispinosa a été notée å des profondeurs trés considé- rables; pourtant elle est de toutes les espéces de Crustacés énumérées ici celle qui habite les zones les plus élevées; le plus souvent elle a été notée å une profondeur de 2—8r, Dans le låc de Furesé notre espéce habite de préférence la zone végétale; on n'en a pas constaté la présence au-dessous de 15» de profondeur et ce n'est que par 3—8m qu'elle devient commune. Dans les aquariums elle se montre grande nageuse; elle se tient å Vaffåt parmi les plantes aquatiques d'ou elle se jette sur les animaux qui viennent å passer, sur les Daphnides, par exemple. La position du corps est toujours la méme: les trois paires postérieures de pattes ambulatoires sont dirigées obliquement en haut et en arriére, et c'est å Paide des articles terminaux de ces pattes (toutes les gauches ou toutes les droites sont employées å la fois) que Panimal se tient accroché å quelque coin de Paquarium ou bien aux feuilles des plantes. Si Paquarium se trouve exposé å une lumiére trop forte, il descend vers le fond. La coloration de P. quadrispinosa est beaucoup plus vive que celle des autres Amphipodes d'eau douce. La couleur prédominante est vert jaunåtre; mais chaque segment est orné vers le milieu d'une zone foncée, vert bru- nåtre, qui se prolonge sur les épiméres et sur Varcticle basi- 19 976 C. WESENBERG-LUND. laire des 3 derniéres paires de pattes ambulatoires. Vu de coté ou bien d'en haut V'animal apparait rayé transversalement avec alternance de zones claires et de zones plus foncées. En été, on ne trouve guére que des individus trés petits dont la longueur dépasse rarement 5—6r=; chez ces jeunes animaux, les épines des premiers segments abdominaux, dont il a été question plus haut, se présentent sous la forme de procés faiblement développés. La croissance se continue d'une maniére réguliére et uniforme au cours de Pannée; les spéci- mens adultes n'ont été trouvés quwau mois de janvier et ce n'est qu'å ce moment de 1'année que se rencontrent des femelles oviféres; Paccouplement a été souvent observé. Les femelles oviféres avaient les épiméres thoraciques trés écartés, ce qui changeait beaucoup leur aspect. Ces animaux adultes pris dans le lac de Sor&, mesuraient au mois de janvier 1901 17m=, tandis que généralement on évalue la grandeur maximum å 14, Aux mois de mars—avril le nombre de ces grands individus diminuait sensiblement, et au mois de juin on ne trouvait que de petits spécimens. D'aprés ce qui précéde il n'y a pas de doute 'que la période de reproduction de cette espéce, dans nos lacs du moins, ne tombe en hiver, å une température d'eau de 2 å 49 C. Elle coincide d”ailleurs å peu préæs avec celle de Gammarus puleæx; seulement cette derniére est un peu moins nettement dé- limitée"). 1 I] convient peut-étre de faire observer que nous avons done dans nos lacs trois genres différents d' Amphipodes, habitant chacun sa zone particuliére du lac en question. Gammarus pulex est la forme littorale par excellence, n'ayant pas été péché jusqu'å présent par plus de 1m,5. Comme c'est bien souvent le cas pour les formes littorales, il est de couleur brune. Il vit dans les cavités naturelles des galets et des frag- ments de bois de la cåte. Åutant que nous sachions, sa nourriture se compose essentiellement de deétritus. Pallasiella quadrispinosa se rencontre ordinairement par 2—8%7, Elle habite surtout la zone végétale ou elle est surtout fréquente dans les foréts de Myriophyllum et de Batrachium. Dessin tigré. Habitudes plutåt carnassiéres. 20 Sur T'existence d'une faune relicte dans le lac de Fureså. 977 Loven rapportait Fallasiella quadrispinosa å la faune relicte parmi laquelle il Pavait trouvée. MM. G.-O. Sars (55, p. 73) et NornQuist (40, p. 32) ont élevé contre cette maniére de voir des objections bien fondées. Ils ont fait valoir les faits sui- vants: d'abord, jusqu'å présent on n'a pas pu indiquer de forme marine dont descendrait directement P. gquadrispinosa et ensuite toute preuve que Vespéce soit une forme immigrée des mers glaciaires et adaptée å eau douce, fait encore défaut ; selon M. G.-O. Sars (57, p. 505) le genre en question ne com- prend que des espéces d'eau douce. La grande extension géographique de l'espéce, sa présence dans des lacs petits et peu profonds, sa fréquence dans la région littorale, c'est-å-dire dans Veau relativement chaude et peu profonde, ce sont autant de faits contraires å ”hypothése qui veut que nous ayons ici affaire å un relict de Pépoque glaciaire, hypothése que sem- blent admettre sans aucun scrupule MM. SAMTER et WELTNER. Si nous avons fait mention ici de Fallastella quadrispinosa c'est que nous devons regarder comme vraisernblable que tous les Amphipodes d'eau douce sont des Amphipodes marins immigrés ou des descendants de ceux-ci. Quant au moment ou eut lieu leur immigration, il nous est tout aussi imconnu que les circonstances particuliéres de leur descendance. Caligus lacustris Stp. & Ltk. Dans son ouvrage intitulé: Danmarks Fiske (Poissons du Danemark), M. Kråver (20, tome III, 1”? partie, p. 21) note qu'iil Pontoporeia affinis ne devient fréquente que par une profondeur d'eau de 15—25m, Elle habite le limon vaseux du fond. Sa coloration est laiteuse comme c'est la régle chez les formes abyssales. Dans les grands lacs suédois, la zone inférieure å celle qw'habitent de préférence les Pontoporeia, présente un 4e Amphipode: Gammaracan- thus loricatus. Je n'ai jamais pu trouver cette espéæce; et comme nos lacs, petits et peu profonds, n'ont pas de zone abyssale å eau froide, de température presque constante, il est peu probable quw'on puisse en constater la présence dans notre pays. 21 973 C. WESENBERG-LUND. a vu un Caligus adhérent å un Éperlan d'eau douce. Srezn- srRruP et LiTtkEN, qui ne semblent pas avoir connu cette in- dication, ont créé lV'espéce Calzgus lacustris (61, p. 355), en ajoutant que jusqw'alors on »'avait noté aucune espéce de Caligus habitant Veau douce. Leurs exemplaires avaient été pris sur des Brochets (Esox lucius), des Rosses (Leuciscus rutilus) et des Perches (PFerca vulgaris) quwon avait péchés dans les lacs Furesé& et Tjustrups&6. Cette espæce est proche parente du C. cwrtus Mill. marin; elle en différe d'abord par sa taille plus petite et aussi par une plus faible structure de la premiére paire des pieds- måchoires. Notons encore que le segment génital est assez indistinet chez O. lacustris tandis que dans C. curtus il se trouve nettement séparé des autres. Enfin, C. lacustris a la 48 paire de pattes relativement plus longue et plus mince, et la longue soie qui en termine la branche terminale biarticulée est exempte de denticules serratiformes. Abstraction faite de ces divergences et de quelques autres encore, il y a une grande conformité entre les deux espéces (Steenstrup & Lutken. 61, p. 356). Je n'ose trancher la question de savoir si cette forme doit étre maintenue comme espéce particuliére ou bien si elle doit plutåt étre considérée comme une variété lacustre de C. curtus. Ce qui est hors de doute c'est qu'elle est trés voisine de cette espeéce. On sait que les Caligides forment un groupe essentiellement marin; en fait de formes d'eau douce nous ne connaissons, outre CO. lacustris qwun Lepeophteirus adhérent å un Silure brésilien (Gersrtaecker 14, p. 760). — A notre connaissance, les lacs Fureså et Tjustrupså sont les seuls endroits signalés comme habitats de cette espéæéce qwil faut donc ranger parmi les formes les plus intéressantes du Fureså. De 1890 å 1897 il n'y a pas d'année ou je m'aie vu cet animal qui est trés commun et plus fréquent, sans aucun doute, 29 Sur I'existence d'une faune relicte dans le lac de Fureså. 979 qu'Argulus.. On le trouve adhérent aux Brochets, Perches, Rosses, Ablettes, Rotengles. Le plus souvent il a été pris sur des Brochets et bien des fois on a constaté la présence de 20—30 exemplaires sur un seul Brochet. Aux mois d'été les måles ont été péchés å VPétat pélagique, mais en méme temps on en a pris qui adhéraient aux poissons en compagnie de femelles. Je n'ai examiné d'exemplaires que depuis le mois de mai jusqu'en septembre; pendant cette partie de Pannée les måles étaient fréquents et les femelles se trouvaient munies de longs filaments oviféres. Neritina fluviatilis L. Ce n'est qu'avec beaucoup d'hésitation que je classe N. flu- viatilis parmi les formes marines immigrées å une époque relativement récente dans le Furesé. Pendant longtemps je trouvais plus naturel de la rapporter å la faune dont nous avons parlé å la page 266. Si je me suis pourtant décidé a en faire mention ici cCest qu'elle nm'a jamais été rencontrée dans les couches postglaciaires antérieures ou Bithynia et Valvata sont fréquentes. Les plus anciens dépåts ou on en ait constaté la présence sont des dépåts å Ancylus en Estho- nie (LurHer 31, p. 118). M. Nornguisrt (41, p. 101) suppose que V'espéce a immigré dans la Baltique aprés les relicts arc- tiques ,d une époque ou, la communication avec la mer Glaciale ayant été coupée, la Baltique se trouvait transformée en un lac a eau douce ou légérement saumåtret C'est-å-dire: å Pépoque de PAncylus (cf. LurHer 31, p. 118). Actuellement elle est commune dans la Baltique ainsi que dans le golfe de Botnie; de la Baltique elle a émigré dans les riviéres. Il ressort des recherches de MM. NornQuist et LutHer un fait assez curieux: l'espéce en question n'a pas commencé å s'introduire dans les riviéres de Finlande. Selon ces auteurs elle nm'habite pas du tout les eaux douces de Finlande tandis 23 280 C. WESENBERG-LuND. qu'elle est assez commune dans le voisinage immédiat des embouchures des riviéres. M. LurHer Va notée dans la riviére Dalelf (en Suéde) et aussi en Esthonie et en Ingrie jusqu'aux villes de Revel et d'Iambourg; il suppose que c'est Vinsuffi- sance de la chaux (Ca Co.) dans les eaux douces de Finlande qui les rend imhabitables å notre espéce. N. fluviatilis est trés commune dans la zone littorale du Furesé&; du reste j'en ai reconnu Vexistence dans tous nos grands lacs. Dans les petits lacs, elle manque le plus souvent, et probablement elle whabite jamais les eaux marécageuses (cf. JoHAansen 19, p. 169). Cette espéce semble rechercher de préférence les croutes calcaires provenant de Gyanophycées qui revétent les galets; et Vapparition de V'espéce qui nous occupe dans un lac quel- conque, semble étroitement liée å V'existence dans ce lac des croutes calcaires en question. II va sans dire que lorsqwil s'agit d'une forme littorale aussi commune que Vest Neritina fluviatilis, on ne saurait obtenir de preuve certaine que l'espéce ne soit pas immigrée directement dans le laåac en question; il faut toujours compter avec la possibilité que son transport se soit opéré au moyen des oiseaux, etc. Osmerus eperlanus L. C'est un fait bien connu qu'å Vexemple de tant d'autres Salmonides (ZscHoKkKkE 68, p. 39) VEperlan remonte pendant la saison du frai les fiords et les riviéres et s'introduit de la sorte dans les lacs qui alimentent ces mémes riviéres. Il arrive alors que si les conditions de ce milieu lacustre lui conviennent, VÉperlan perde, en partie du moins, son instinct migrateur; il va s'établir dans le lac. Et si, ensuite, la com- munication du lac avec la mer est tout å fait rompue ou modifiée de maniére å rendre impossible Peémigration des poissons, V'Éperlan se transforme en poisson d'eau douce. L'Eperlan qwon trouve isolé dans les lacs différe le plus 24 Sur V'existence d'une faune relicte dans le lac de Fureså. 981 souvent de I'Éperlan marin par sa taille beaucoup moins forte; c'est pourquoi on distingue deux races: VÉperlan marin et VÉperlan d'eau douce. Le prémier habite les parages voisins de nos cåtes, surtout nos fiords tant soit peu profonds tels que le Limfiord et le Roskildefiord. Il atteint une longueur de 17—21m, On a constaté la préæsence de 1'Éperlan d&'eau douce dans le Fureså; dans les lacs de Viborg, de Hald et autres lacs avoisinants; dans le Flynderså, les lacs de Silke- borg et la riviére de Gudenaa. Au Musée de Zoologie on con- serve en outre quelques exemplaires qui ont été péchés dans le Gaardboså. Ce lac se trouve desséché å Vheure qu'il est; il était situé dans la province de Vendsyssel. Pour ne citer ici que les localités qui intéressent directement cette étude, existence de 'Éperlan d'eau douce å été reconnue, en dehors du Danemark, dans le golfe de Botnie, dans la Baltique, dans les grands lacs suédois et norvégiens et dans un grand normnbre de lacs de VAllemagne du Nord (Limisebore 25, p. 640, Lunn- BERG 30, p. 43). Dans nos lacs du Danemark cette forme lacustre ne semble pas dépasser la longueur de 10% environ. C'est KråYer qui V'a notée le premier dans le Furesé (20, t. II. 1, p.17); mais Kréyer n'avait pas vu lui-méme de spéci- mens pris dans ce lac. Plus tard le poisson en question a été noté par MM. A. FeDDersEN (9, p. 78) et An. JEnsen (18, p. 162). Les pécheurs du Furesé Pont vu souvent. Moi-méme Jj'ai re- cueilli, vers la fin du mois de mai, dans du plankton, deux petits poissons qui étaient probablement, selon les renseigne- ments que m'a gracieusement fournis M. Ad. Jensen, de jeunes Éperlans. De ce qui vient d'étre dit il résulte done que le Furesé est actuellement habité par une faune marine qui a été re- 1 La tempéte du 25 déc. 1902, qui fut d'une violence peu commune å cette latitude, a jeté des milliers de poissons sur les cotes du Furesé. J'y ai constaté la présence de 3 Eperlans qui mesuraient 6—7,5 cm. 25 2892 C. WESENBERG-LUND. tranchée de la mer on ne sait comment et qui s'est adaptée aux conditions d'existence que lui offrait ce lac. Le retranche- ment et Padaptaåtion ont då s'étendre sur de grands espaces de temps. Dans la faune qui nous intéresse nous pouvons distinguer deux groupes: Vun antérieur, arctique, se compose de Mysis oculata var. relicta et de Pontoporeia affinis et a justement pour principale caractéristique de renfermer des formes abys- sales, dont Pépoque de propagation tombe probablement en hiver å une température træs basse. Selon toute apparence son immigration a été directe; elle a då avoir lieu dans une période géologique passée. L'autre groupe comprend les espéces: PFallasrella quadri- spinosa, Caligus lacustris, Neritina fluviatilis, Osmerus eperlanus; il woffre pas de caractére arctique et son immigration est peut-étre de beaucoup postérieure å celle du premier groupe. Quant å Neritina la possibilité d'une immigration passive n'est pas exclue; Calzgus a probablement été transporté dans le lac par Osmerus ou quelque autre poisson. II va sans dire que c'est en premiére ligne le groupe arc- tique qui nous intéresse ici; sa présence dans les låcs du Danemark était un fait ignoré jusqu'å présent. A la vérité ce groupe est trés petit, et il est peu probable que des re- cherches ultérieures augmentent sensiblement le nombre des espéces qui doivent y étre rattachées. Nous devons nous rappeler que nos petits lacs! å eaux chaudes et peu profondes ne présentent pas les conditions d'existence qui conviendraient å ces formes arctiques; les formes qui manquent en Danemark se trouvent dans le Vetter et dans d'autres grands lacs ou elles ont été prises dans des couches trés profondes et dont la température ne s'éléve jamais å plus de 6? C. Il est done peu probable que Cottus quadricornis, Gammaracanthus lori- 1 Les plus grands ont une superficie de 40km>”; Jes plus profonds v'at- teignent qwune profondeur maximum de 407, 26 Sur T'existence d'une faune relicte dans le lac de Fureså. 983 catus ou Idothea entomon se rencontrent dans nos lacs; au contraire, je regarde comme trés vraisemblable que la présence de Mysis oculata var. relicta et de Pontoporeia affinis puisse étre constatée dans quelques-uns au moins des autres lacs du Danemark; ces espéces semblent manquer dans le lac d'Esrom. Il nous reste å expliquer comment cette faune marine a pu s'introduire dans le lac de Furesé, et å déterminer le moment de søn immigration. Tout ce que nous pourrons dire lå-dessus sera purement conjectural, et nous serions tenté de laisser de cdté ces questions, n'était cette circonstance que les cartes géologiques du nord de Séeland étant maintenant terminées, Vauteur de la présente étude encourrait peut-étre des reproches s'il ne tåchait pomt de concilier les faits ci-dessus rapportés avec les résultats acquis sur la structure géologique du pays. La découverte d'une faune marine dans un lac quelconque n'est guére faite pour bouleverser les idées adoptées par les géologues sur Vorigine et la formation du terrain en question. Aux points de vue zoologique et biologique cette faune et surtout søn groupe arctique pourront nous intéresser, mais leur importance géologique ne peut étre que médiocre. Si done nous allons discuter ici la question de 'immigra- tion et du moment ou celle-ci a pu se produire, nous devrons prendre pour base V'opinion actuellement recue parmi les géo- logues touchant le développement des terrains septentrionaux de Vile de Séeland, et nous tåcherons d”y adapter les faits ci- dessus mentionnés. Au cas ou le résultat obtenu de la sorte se trouverait étre faux, c'est aux géologues qu'incomberait le soin de nous indiquer une maniére de voir plus exacte. Nous commencerons par donner un exposé de Vétat actuel des terrains en question, pour dire ensuite ce qwon pense aujourd'hui de leur développement. Le lac de Fureså a une superficie de 973"4, La vallée ou se trouve situé ce lac constitue la dépression la plus pro- fonde du terrain qui nous intéresse; la surface du lac est å 27 O8S4 C. WESENBERG-LuND. 20m au-dessus de celle de la mer, le fond å 19% au-dessous. La profondeur maximum du lac est de 40m environ. La distance comprise entre le Sund et le Fures& n'est que de gm, tandis que celle qui sépare ce lac du fiord de Ros- kilde est de 18%=, Le lace est bordé, dans la plus grande partie de son pourtour, par des coteaux assez abrupts, s”éle- vant jusqu'å une hauteur de 20” environ au-dessus de la sur- face du lac. Le point de profondeur maximum du laåc se trouve å 60—70" environ au-dessous du point le plus élevé des cotes. L'étendue du lac était jadis sensiblement plus grande qu'aujourd'hui. Les anciennes lignes de cåtes sont partout faciles å reconnaitre. La ligne de cotes actuelle qui borde les parties méridionale et occidentale du lac coincide å peu præs avec la limite primitive de la dépression — abstrac- tion faite d'une anse qui s'enfongcail jusqu'å VPendroit ou se trouve actuellement V”auberge de Frederiksdal. Cette ligne part de la propriété dite . Kaningaarden, située å Vest du Furesé, et va, au sud et å VPouest du lac, par Frederiksdal, Storskov, Nørreskov et Stavnsholt, jusqu'å Bistrup. En re- vanche la ligne coåtiére qui se dirige de Kaningaarden vers le nord et vers Pouest, autour du golfe , Store Kalven”f jusquw'å Bistrup, a eu autrefois un aspect bien différent. Entre les terres de Kaningaarden et la presqu'ile de Næs, une anse, longue de 1% environ, s”enfoncait jusqu'å P”emplace- ment actuel de la station de Holte. Le petit lac de Vejlesé est une partie retranchée du Fureså. Le terrain qui sépare les deux lacs est aujourd'hui occupé par les marécages de Vejle- mose et de Malmose. A Textrémité occidentale de ce dernier s'éleve actuellement une colline aux contours bien délimités qui porte les noms de ,Lokkedam+, ,Luknam« ou bien Øen (UTle). En effet, cette colline était autrefois une ile. Elle se trouve indiquée comme telle sur la carte publiée en 1768 par ”Académie Royale des Sciences et des Lettres de Danemark, ou elle est désignée sous le nom de Kanin&é (lle de lapins). Devant 28 Sur I'existence d'une faune relicte dans le lac de Fureså. 985 cette colline se trouvent, dans la partie centrale du lac, deux autres collines immergées, autrement dit deux bancs appelés le ,Grand Banc" et le ,Long Banc" (Langebanken et Store- banken) et qui se dressent å pic d'une profondeur de 31” jusqu'å 5 au-dessous de la surface du lac. Le grand golfe du Furesé, ,Store Kalvenf, subit main- tenant le méme sort qui a frappé dans le temps I'ancienne anse; elle est retranchée du lac proprement dit par un banc de sable qui ira probablement en augmentant, et c'est la pointe de la presqu'ile de Næs qui en fournit en partie les matériaux. En decå de ce banc, V'eau n'a qu'une profon- deur maximum de 5», Dans la partie intérieure de Panse se produisent des alluvions considérables; au coin nord-est un grand terrain gagné sur le lac se compose de prés coupés par des fondriéres (Braadenge). Le plancher du lac proprement dit présente la forme d'une large cuvette ayant son point de plus grande profondeur vers le milieu, un peu au nord des deux bancs dont il a été question plus haut. Dans cette cuvette les pentes nord-ouest et sud-ouest sont particuliérement rapides. Le fond entier est recouvert d'une couche de vase (,gytje") træs calcaire, (Ca Co, =— 35%). Voir 66, p. 93. Mais ce qui nous intéresse surtout ici ce sont les grands dépdts de pierres, lesquels, autant que je sache, sont uniques dans les lacs actuels du Danemark. Devant Virum on a constaté la présence d'ilots et de récifs composés, dans la majorité des cas, de blocs'de pierre de di- mensions considérables (,Stenrev« cf. la carte du Fures6). Autre- fois Tun de ces ilots de pierre sortait de eau; et aujourd'hui encore il peut étre mis å sec par les basses eaux d'automne. Il y a quelques années les récifs en question ont été mis å contri- bution pour les travaux de fortification de Copenhague et par suite leurs dimensions ont diminué. Des dépåts de pierre ana- logues se trouvent devant Stavnsholt et devant Næs (banc de Stavnsholt, bane de Næs) ainsi que dans Panse de Kollekolle D. K. D. VID. SELSK. OVERS. 1903. 29 91 986 C. WESENBERG- LUND. (récif de Kollekolle). La plupart de ces dépåts de pierres sont beaucoup trop éloignés de la terre ferme pour étre dus å Pæuvre d'érosion des vagues; ils sont souvent situés å une distance de 500—700 de la cdte et en sont séparés par des eaux assez profondes ?. Autanlt que j'en puis juger, le récif de pierre qui est situé devant Virum, est orienté du S.-O. au N.-N.-E., mais il mw'est impossible d'en indiquer au juste la direction; nous laisserons aux géologues Vexplication de la présence dans le Furesé de ces dépåts de pierres, qui méritent certainement qu'on en fasse Pobjet d'un examen approfondi. L'affluent le plus considérable du Fures& est la riviére de Målleaa, de 38%m de longueur. Elle a sa source dans la com- mune d'Uggelåse et, dans la premiére partie de son cours, qui traverse le lac de Bastrup, elle est généralement dirigée de Vouest å Vest; ensuite elle traverse le lac de Farum et vient se jeter dans le Furesé; elle sort de ce låc prés de Frederiksdal. Aprés avoir rejoimt un émissaire du lac de Bagsværd, le Målleaa parcourt le lac de Lyngby et se dirige ensuite å peu prés droit au nord; mais aprés quelques kilo- métres, il change encore une fois de direction et tournant å Pest il vient se jeter dans le Sund aprés avoir éte utilisé prés de son embouchure par les usines du Strandmålle. Cette riviére qui faisait autrefois tourner un grand nombre de moulins, est aujourd'hui captée par des usines, ce qui fait que ses eaux, souvent hbarrées, n'ont pas un courant assez fort pour nettoyer le lit; aussi voit-on å bien des endroits des tourbiéres en pleine formation. Le Målleaa est actuelle- ment un cours d'”eau de peu d'importance; sa largeur ne dépasse guére 8—10m, et son débit est tres médiocre. La vallée parcourue par la riviére en question est tantåt dune largeur assez considérable (300” environ), tantåt elle 1 Pour éviter les malentendus, je ferai remarquer que ces dépåts de pierres ne sont pas identiques aux bancs de mollusques du Fureså; ces derniers se composent de valves de mollusques. Voir 66, p. 75—76. 30 287 Sur V'existence d'une faune relicte dans le lac de Fures&. muepIQy "W ap xneae1y soj suep Juoanoy os Inb sojoa salde,p ogssarp 979 & 9778) 91799 dow er srojoyne We1anos onb 'somum op Juowodamewrxordde som 'spo1puo xnednurid sop "ep1O "AW op suomearpur soj seade,p uouåisop somyovy sag "ye89pen np ogred eg nb fopllysog op p1oy of ed 1son0o, | & pung oT 1ed 1s8,J & ap1oq 'uonsonb ua ansno ure11o) of sradwod oAn0o14 as m0 putjogg ap oJLT op omaed oaun,p 947er) E GE == e'! "SD. OG en oo 250527 1.52 e& TT 0, POI 7 9585 os- Poor SN SNE Ehe Nr EU (=] se dpuop Re ( e "røg; C? eee ISOTIPA SY? & aAOfLT Fa FT OILES OS OS-279DU0SPUN) SØDESTE æF e 2Tsemos pung) 2 23X AN 67] EK B 7 e ENDS SART TELT 21 31 I88 G. WESENBERG-LUND. se rétrécit jusqu'å n'étre plus qu'un sillon étroit, encaissé entre des chaines de collines qui s'élévent jusqwuå 30—40' au-dessus du fond actuel de la vallée. Les parois de celle-ci présentent souvent encore les traces de niveaux plus élevés. Les quantités d'eau qui parcourent å présent cette vallée sont trop faibles pour avoir jamais pu produire une dépres- sion aussi considérable et il est hors de doute que la petite riviére que nous voyons aujourd'hui a été dans le temps un fleuve aux eaux abondantes et rapides. AÅ ce propos nous ferons surtout remarquer la largeur de la vallée que parcourt notre riviére avant de se jeter dans le Furesé et avant de s'étre grossie d'aucun affluent important. Un second affluent du Furesé lui arrive du petit lac de Sålleråd. Ce lac est situé dans une vallée profonde. La différence des hauteurs indiquées pour le sommet de la colline abrupte qui porte V'église du village de Sålleråd et pour le point de plus grande profondeur du lac, est de 60», Parmi les lacs avoisinants, celui de Farum a une superficie de 140"a environ et une profondeur maximum de 20%; le lac de Bagsværd mesure 119%: de superficie, mais sa pro- fondeur est de 5 seulement; et le lac de Lyngby a 75'2 de superficie sur 3—4 de profondeur. Autrefois tous ces lacs étaient beaucoup plus grands. De l'extrémité sud du lac de Farum, une anse s'enfoncait dans le terrain que couvre aujourd'hui la forét de Ryget, et le lac lui-méme s'étendait beaucoup plus loin vers Vouest. L'extrémité ouest du lac de Bagsværd s'enfoncait plus avant dans la forét dite Storskov. Le lac actuel de Lyngby sera bientåt envahi par la végétation des cåtes, et le moment approche ou il sera complétement transformé en marécages. Au sud et å VPouest du terrain lacustre se trouvent encore des marais assez. étendus qui couvraient jadis un terrain beaucoup plus grand. Il sont drainés en grande partie par lå riviére de Værebroaa qui se jette dans le fiord de Roskilde. 32 Sur T'existence d'une faune relicte dans le lac de Fureså. = 989 Tout ce terrain lacustre dont il vient d'étre question et ou se trouvent compris, outre le Furesé, les laces de Farum, de Bagsværd et de Lyngby, doit étre considéré comme du å Pæuvre d”érosion accomplie par la glace au cours de la période glaciaire. Ce qui nous reste aujourd'hui de cette aire lacustre, autrefois assez étendue, ne constitue que des survivances peu considérables et qui diminuent d'année en année. Seules les vallées d”érosion relativement profondes et larges et les maré- cages sont lå pour témoigner des grandeurs du passé. Pour de plus amples renseignements sur la formation et le développement du terrain, nous renvoyons le lecteur å une ,Étude sur Valluvion marine du nord-est de Vile de Séeland«, publiée par M. Rornam (49) ainsi qu'aux Notices explicatives: qu'on trouvera ajoutées aux cartes géologiques d'Elseneur—Hilleråd et de Copenhague—Roskilde (50—31). On trouvera en outre des renseignements précieux dans le mémoire célébre de Jaretus STEENSTRUP intitulé ,Exploration des marais silvestres (,skovmoser”) de Vidnesdam et de Lillemosef (60) ainsi que dans les ouvrages plus récents de M. Hartz (16) et de MM. Hartz et Mærtaers (15). Toutefois bien des phénoménes restent encore inexpliqués dans ce terrain si intéressant pour les glacialistes. | Si nous nous en tenons done aux informations fournies par les géologues, nous n'y trouvons rien qui puisse faire croire que jamais la mer ait peénétré jusqwau bassin du Fures&; ce lac non plus que les autres ci-dessus mentionnés, ne saurait étre regardé comme un ancien bras de mer re- tranché. Nous ignorons si le bassin du Furesé& se trouvait déjå formé å V'époque ou le courant glaciaire baltique å en- vahi le terrain, ou bien si c'est justement å ce courant glaci- aire que le bassin en question doit son origine. Cette derniére hypothése est peut-étre la plus vraisemblable. La formation du terrain qui nous intéresse n'a été étudiée que dans ses traits les plus essentiels; les recherches détaillées qui seraient d'une 33 290 C. WESENBERG-LUND. grande importance pour la présente étude se font encore attendre. Nous nous bornerons å faire observer que le Furesé et tout le paåays environnant présentent des traces singuliére- ment claires de action de la glace et des riviéres d'eaux glaciaires auxquelles elle a donné naissance. Ce qui carac- térise surtout les environs du Fureså ce sont les vallées d'érosion qui ont tantåt la forme de fentes profondes et tan- tot celle de vallées larges et plates, encadrées par des chaines de collines peu élevées mais å contours trés marqués; M. RorDam en a fait mention (50, p. 62). II est trés probable que les eaux contenues dans le bassin du Furesé ont été pour beaucoup dans la formation des val- lées d”'érosion. Sur ce point les géologues auront å se prononcer ", Quoi qu'iil en soit, le terrain avait certainement recu sa forme definitive lorsque le pays fut envahi par la végétation arctique et que les couches argileuses furent déposées avec la Dryas et les autres plantes polaires, et il ny a pas de raison pour croire qwil se soit sensiblement modifié pendant le long espace de temps ou régnérent les flores silvestres suc- cessives du Bouleau, du Pin et du Chéne. Sur cette période de la Dryas, de récentes explorations des marécages viennent justement de nous fournir certains renseignements que nous ne saurions passer sous silence. Dans une argiliére située prés d'Alleråd (å 5" environ au nord du Fures6) et récemment explorée par MM. Harrtz et Miruers, M. Hartz (15, p. 44) a pu constater, dans les couches argileuses, inférieures å la vase (,gytje") ou se rencontrent également les plantes polaires, la présence d'une grande partie de la faune actuelle du Fureså. Cette faune a donc då en- vahir le terrain immédiatement aprés que la glace Vavait 1 Je me permettrai de renvoyer ici å des ouvrages qui sont aujourd'hui en voøie de publication. 34 Sur I'existence d'une faune relicte dans le lac de Fures&é. 991 quitté. Elle se compose de toute une série d'organismes inférieurs qui habitent 'eau douce tels que Crristatella, Valvata piscinalis, Nephelis, Spongilla, Anodonta, Pisidium, Sphærium, Daphnia, etc. Aujourd'hui qwon est enfin parvenu, gråce å des matériaux fournis par M. G. ANDERSSON, å déterminer les débris postglaciaires chitineux et siliceux (65, p. 51), la présence de cette faune a été constatée dans un grand nombre de localités ou elle se trouvait toujours jointe å des végétaux polaires. Et tout derniérement nos connaissances sur la faune en question ont encore été enrichies par les recherches de M. LAGERHEIM (21, p. 469) sur les Rhizopodes, les Héliozoaires et les Tintinnides des dépåts lacustres quaternaires de Suéde et de Finlande. Des recherches de M. HARTz il résulte un fait qui nous intéresse tout particuliérement ici, c'est que cette faune qui originairement se composait, du moins en partie, de formes marines, a été déjå au moment ou le pays se couvrait de sa premiére végétation une société d'organismes tout å fait adaptés aux conditions d'existence de Peau douce, mais dont nons ignorons compleéte- ment Vorigine. | On suppose généralement que le nord de Séeland ainsi que la Scanie ont eu leur époque de la Dryas pendant que la mer å Yoldia atteignait son extension maximum; c'est bien å cette méme époque qu'a du s'accomplir immigration de la faune arctique dans la mer Baltique. En méme temps que le nord de Vile de Séeland se couv- rait de foréts de Bouleau et, plus tard, de Pin, eut lieu le soulévement du sol qui allait retrancher la mer intérieure Baltique de toute communication avec Vocéan et par suite duquel la Scanie et la Séeland se trouvérent par exemple réunies par un isthme. Dans Vancienne mer Baltique devenue désormais le ,lac å Ancylus", — le plus vaste lac qui ait existé sur notre globe — Veau s'est peu å peu dessalée, et la faune arctique qui s'y trouvait isolée a då par conséquent 35 9992 C. WESENBERG-LUND. s'adapter å un milieu d'eau douce. Une immigration de vraies formes d'eau douce se produisant par les fleuves de Russie, la faune marine et cette faune d'eau douce bien caractérisée comme telle auront vécu cåte å cdte. Ensuite, å mesure que le sol allait en s”exhaussant et que les golfes d'étendue considérable se retranchaient du bassin principal, la faune qwils contenaient s'est trouvée isolée. Par suite du grand affaissement de terrain qui a eu lieu ensuite, le lac å Ancylus a de nouveau été mis en rapport avec la mer; Visthme qui réunissait la Séeland avec la Scanie a été déchiré; les eaux du lac å Ancylus sont redevenues salées; et ce lac s'est transformé en ,mer å Littorina". Selon M. Rårnam, c'est justement å cette époque que s'opérent, dans la Séeland septentrionale, des changements tres considérables. Des foréts de chénes et des tourbiéres s'affaissent au-dessous de la surface de la mer; la mer elle-méme pénétre plus avant dans les anciennes vallées d'érosion dont nous avons déjå parlé. Elle dépose ses faluns å moins de 4%m de 1'extrémité est du lac de Lyngby, et dans une autre vallée située plus au nord, prés de Vedbæk. Du coté ouest elle pénétre sur une longueur de 11% ou moins dans la vallée d'érosion de la riviére de Værebroaa pour y former un fiord profond. (Voir la carte de la page 287). On a constaté la présence de faluns marins å Snedebro, entre Vikså et Sorup, å moins de 9 de 1'extrémité sud-ouest du Furesé (anse de Kollekolle). Il convient toutefois de faire remarquer que nous avons, s'étendant de Snedebro vers le nord, le long du Bundsaa, affluent du Værebroaa, .des marécages qui étaient sans douté autrefois des lacs et qui ont probablement com- muniqué avec le terrain de déversement du Målleaa, soit que la communication ait eu lieu par la dépression de la forét de Ryget ou bien qu'elle se soit établie å travers les marais situés å VPouest de celle-ci et au sud de Ganlåse Ore. Aprés la période du Chéne, le terrain a commencé å s'ex- 36 Sur V'existence d'une faune relicte dans le lac de Fures&. 993 hausser lentement; la mer s'est retirée des anciennes vallées d'érosion, ce qui a fait encore augmenter la distance qui la séparait du Fures&. Dans nos considérations sur P”époque ou a pu se produire Vimmigration des formes marines dans le Furesé, et particu- liérement celle du groupe arctique, — et sur la maniére dont cette immigration a pu s'opérer, nous ne saurions passer sous silence les recherches de M. LONNBERG sur la faune du Sund (32). Cet auteur démontre Vexistence dans le Sund d'une faune relicte arctique, originaire des mers polaires qu'elle habite toujours, mais absente ou du moins peu fréquente dans les mers qui les séparent du Sund. Cette faune date d'une époque ou ,/a grande région polaire qui est son habitat primitif, communiquait avec cette autre plus méridionale, isolée aujourdhui, qui a fourni au Sund son contingent de faune arctique". La persistance de cette faune dans le Sund est due å un ensemble exceptionnel de conditions hydrographiques. isolation a eu lieu pendant la période de la Littorine qui coincide, on le sait, avec celle du Chéne; les formes arctiques furent chassées de nos mers par d'autres formes venues du sud et de Vouest; elles se réfugiérent alors dans les mers polaires; quelques-uns seulement de leurs habitats plus méri- dionaux leur offraient des conditions de milieu assez favorables pour qu'elles y pussent résister avec succés aux envahisseurs. Parmi les formes arctiques du Sund? c'est M. oculata qui nous intéresse surtout, cela va sans dire. Malheureusement M. LONNBERG n'en a vu qu'un spécimen; mais il affirme ex- pressément (p. 35) que celui-lå présentait bien les caractéres propres å M. oculata, se distinguant nettement, par la structure de P”abdomen, de ,M. relicta qui constitue une forme diffe- rencitée de cette espéce et qui se rencontre dans la Baltique ainsi que dans quelques-uns de mos lacs". La Myside du 7 auxquelles nous devons encore rapporter Idothea entomon dont il a été question plus haut. 37 DA G. WESENBERG-LUND. Furesé se trouvant identique å cette derniére forme, nous devons supposer qu'elle descend des formes relictes de la Baltique plutåt que de celles du Sund; il en résulte que son immigration a eu lieu å une époque trés reculée. Mettons en regard les résultats ci-dessus exposés, des explorations faites par M. RårDam pour déterminer la struc- ture géologique du nord de Séeland, et ceux obtenus par les géologues suédois relativement aux modifications subies par le bassin Baltique, en tåchant d'en tirer des conclusions sur le moment ou a då se produire immigration de lå faune arctique dans le Fures& et sur la maniére dont elle a pu s'opérer; voici les résultats essentiels que nous donnera cette compa- raison : II résulte des théories actuellement adoptées par les géo- logues, que le Furesé n'a jamais été un bras de mer. La faune marine qwon y trouve aujourd'hui a donc du s'y introduire par immigration, et nous allons nous occuper des possibilités d'une migration active, sans oublier qw'il faut toujours compter aussi avec des cas de migration passive. Il est peu probable que T'immigration ait eu lieu pendant la période des grandes fontes alors que les cours d'eau issus des glaciers étaient assez torrentiels pour sillonner le pays de profondes vallées d'érosion. A cette époque la faune en question w'habitait peut-étre pas encore nos cåtes, et, du reste, elle se serait trouvée lå qu'elle n'aurait pas été capable de remonter les eaux rapides des riviéres. D'autre part, nous savons que les barrages de Vindustrie humaine empéchent depuis plusieurs siécles toute immigration de formes marines. Dans Vimmense espace de temps qui sépare ces deux périodes il y a un moment qui mérite surtout d'attirer notre attention: On peut établir comme régle générale que plus sera courte la voie de communication entre deux hbassins, plus il y aura 38 Sur V'existence d'une faune relicte dans le lac de Fureså. 995 de possibilité pour qu”un échange de faune se produise. Or M. RorDaM a démontré qu'å VPépoque du Chéne la mer a diminué de 1%m environ la distance qui la séparait de la limite orientale du terrain lacustre, et de 11:$= au moins, — probablement de beaucoup plus —, la distance comprise entre elle et VPextrémité ouest de ce terrain. Il s'ensuit que du coté est notre faune n'a då parcourir qu'une distance de peu de kilométres pour arriver dans le Furesé; et elle n'a eu qwå suivre par exemple le cours du Målleaa. Du cåté ouest, le chemin å parcourir était peut-étre un peu plus long, et Pimmi- gration a då suivre des routes fermées il y a longtemps. De ce qui précéde il résulte qw'il y a eu plus de chances pour une immigration pendant V'époque du Chéne qu'avant ou aprés. J'estime donc que dans VFétat actuel de nos con- naissances sur le développement du terrain, il faut croire que Vimmigration des formes arctiques a du se produire de préfé- rence å cette époque. M. DE Geezer fait remarquer (8, p. 112) que la faune arctique qui avait été modifiée dans le lac å Ancylus jusqwå devenir des organismes d'eau douce ,aurait difficilement supporté le transfert dans Veau salée£. Or nous savons que la communication qui s'est établie entre le lac å Ancylus et Vocéan a eu lieu probablement par les Belts; et nous pouvons en conclure que la salinité a plus vite augmenté dans la partie occidentale du lac å Ancylus; de nos jours encore la salinité diminue å mesure qwon va de Pouest å Vest. Nous savons en outre que les eaux qui en- vahirent le lac å Ancylus étaient beaucoup plus salées que celles qui entrent aujourd'hui dans la mer Baltique. II ne serait donc peut-étre pas téméraire d”émettre I”'hypo- thése suivante: Si Pinvasion de 1'eau marine dans le lac å Ancylus a été subite, la faune de la partie occidentale de ce lac a di se réfugier, devant ''eau salée, dans les embouchures des riviéres, 39 996 C. WESENBERG-LUND. dou elle s'est introduite dans le grand nombre de lacs qui se déchargeaient alors dans le lac å Ancylus. Cette faune immigrée aurait compris la faune arctique, d”origine marine, mais déjå adaptée aux eaux douces du låc å Ancylus. D'aprés cette hypothése, Vimmigration dans le Fureséå de la faune du lac å Ancylus, immigration accomplie au cours de Pépoque du Chéne, n'est pas un phénoméne propre å ce terrain; il se serait produit sur une grande étendue de pays. Si Jose risquer cette hypothése c'est d'abord parce que je vois que la méme idée s'est déjå présentée å M. DE GeERr, et aussi parce qu'elle pourrait servir å expliquer la présence de formes arctiques dans les nombreux lacs de V'Allemagne du Nord. Un fait qui semble plutåt confirmer cette hypo-- thése c'est la diminution graduelle du nombre de ces formes å mesure qu'on va de Vest å Pouest et leur fréquence maxi- mum dans la partie septentrionale du golfe de Botnie ou les conditions de milieu ressemblent le plus å celles du lac å Anecylus. La Mysis oculata typique dont M. LONNBERG a constaté la présence dans le Sund, pourra devenir un argument de grand poids; toutefois, tant que nous n'avons encore affaire qu'å un seul spécimen, nous ne devons pas attribuer une trop grande importance å sa présence dans cette région. Mais une fois qwil sera démontré que M. oculata habite les froides eaux abyssales du Sund, ce fait viendra confirmer /'explication donnée plus haut de la présence de relicts arctiques dans le Furesé. En effet, nous devrons supposer alors que M. oculata a été répandue autrefois dans la mer Polaire, dans toutes les parties du bassin Baltique, dans les Belts, dans le Cattégat et dans la mer qui baigne les cotes de la Norvége. Quand le lac å Ancylus s'est formé, les Mysides du bassin Baltique se sont trouvées séparées de celles des mers voisines; elles se sont transformées en organismes d'eau douce, et cest ainsi que M. oculata est devenue la var. relteta qui est å présent 40 Sur existence d'une faune relicte dans le lac de Fureså. 997 seule de son espéce partout dans la Baltique et les lacs environnants. En dehors du lac å Ancylus, la forme type M. oculata w'a pas subi de variations. Aprés Vinvasion des eaux marines dans le lac å Ancylus, la variéte d'eau douce s'est réfugiée dans le golfe de Botnie et dans les embouchures de riviéres et les lacs. En méme temps, nous dit M. LonnberG, M. oculata a été chassée du Cattégat par des formes venant du sud et de VPouest; elle m”a persisté que dans une seule région qui lui était particuliére- ment favorable, å savoir le Sund. Selon moi, cette hypothése est la seule qui nous fournisse une explication satisfaisante de la distribution actuelle de nos Mysides. Parmi les autres formes marines du Furesé, quelques-unes sont probablement immigrées en méme temps que les formes arctiques, d'autres ne se sont introduites dans ce lac qu'å des époques beaucoup plus récentes. Il n'y a pas de raison pour croire que cette immigration ait cessé avant que Vindu- strie humaine lui opposa des obstacles; probablement Osmerus a été la derniére forme arrétée dans ses migrations, comme elle a été la derniére adaptée aux conditions de ce milieu lacustre. Les nombreuses écluses qui barrent et qui endiguent depuis des siécles les eaux du Målleaa, rendent désormais im- possible une augmentation du nombre des formes marines; d'un autre cåté, la faune enfermée dans le lac ne trouvera pas facilement une occasion d'en sortir tant que durera Vétat de choses actuel. En résumé: Nous trouvons actuellement isolée, dans le Furesé, une faune marine dont les plus anciens représentants (Valvata, Bithynia, etc.) appartiennent å cette faune d'eau douce trés ancienne et presque cosmopolite qui a då s'adapter å la vie lacustre å une époque de beaucoup antérieure å 41 998 C. WESENBERG-LUND. Pépoque glaciaire, et dont Vorigine nous est entiérement inconnue. A un moment de Vépoque postglaciaire, qui coincide pro- bablement avec la submersion de Visthme qui réunissait la Scanie avec les iles danoises, vers la fin de la période de PAncyle, a eu lieu une nouvelle immigration qui a enrichi la faune du Fureså de deux formes au moins, å savoir Mysis oculata var. relicta et Pontoporeia affinis. Ces deux Crusta- cés, qui ont persisté jusqu'å nos jours, sont des représentants des formes arctiques dont immigration dans la mer intérieure Baltique a du se produire pendant que celle-ci était en com- munication avec la mer Polaire. Leur adaptation å Veau douce s'est opérée lorsque la mer intérieure Baltique est devenue le lac å Ancylus; et elle a eu lieu dans ce lace méme. Vinvasion a eu lieu d'abord du cåté ouest aussi bien que du coté est; mais å P'époque du Chéne lorsque la mer s'est retirée des profondes vallées d'érosion, Pimmigration du coté ouest s'est trouvée empéchée, tandis que celle du cdté est a été continuée jusqu'å ce que "Homme eut entrepris de barrer le passage. II est possible que Pimmigration des formes arctiques dans le Furesé ne soit pas un fait isolé, Une telle immigration a peut-étre eu lieu sur toutes les cåtes du lac å Ancylus, mais particuliérement sur celles de sa partie occidentale. Dans ce cas, la raison doit en étre cherchée dans la salinité croissante de Veau. Le reste des formes marines du Fures& sont probablement immigrées å des époques beaucoup plus récentes. La strueture géologique du nord de Séeland, autant que nous puissions en suivre aujourd'hui le développement, nous fait supposer que le Furesé n'a jamais été un bras de mer qui se serait ensuite transformé en lac par suite d'un souléve- ment du terrain ou autrement. A TVexception de Caligus lacustris et aussi peut-étre de 49 Sur I'existence d'une faune relicte dans le lac de Fureså. 299 Neritina fluviatilis, les formes marines qui se trouvent actuelle- ment isolées dans le Fureså ont probablement du y arriver au cours de leurs migrations. Ici, pas plus qwailleurs, la présence dans un lac d'une faune marine ne nous autorise pas å conclure que le låc a été dans le temps un bras de mer. 43 300 KO mm Ott G. WESENBERG-LuND. BIBLIOGRAPHIE (Les figures marquées par un astérisque n'ont pas été å ma disposition) . G. ANDERSSON: Svenska våxtvårldens historia. Stockholm 1896. . — Finlands torfmossar och fossila kvartårflora. Bull. de la Commis- sion géologique de Finlande. Helsingfors. N? 8. 1898. H. BERGHELL: Bidrag till kånnedomen om sådra Finlands kvartåra nivåforåndringar. Helsingfors 1896. J.-E.-V. Boas: Ueber den ungleichen Entwicklungsgang der Salzwasser- und der Stisswasserform von Palæmonetes varians. Zool. Jahrb. (Abth. f. Syst.). T. 4. 1889. K. Brandt: Die Fauna der Ostsee, insbesondere die der Kieler-Bucht. Verh. Deut. Zool. Ges. T.7. 1897. R. CrenNner: Die Reliktenseen. Ergånzungsh. N? 86 zu Petermanns Mitteilungen. 1887—88. &V. CzerNniavsky: Monographia Mysidarum imprimis Imperii Rossici, Fasc. 1—3. 1882—83. G. De Geer: Om Skandinaviens geografiska utveckling efter Istiden. Stockholm 1896. A. FEDDERSEN: Fortegnelse over de danske Ferskvandsfiske. Nat. Tidsskr. BES BARE 1879: F.-A. Forer: Matériaux pour servir å Pétude de la faune profonde du lac Léman. Bull. Soc. Vaud. sc. nat. Lausanne. T. 14. 1876. 11. — La faune profonde des lacs Suisses. Nouv.mém. de la Soc. Helvétique d. sc. nat. Zurich. T.29. 1885. 12. — Le Léman. Monographie limnologique. Lausanne. T. III. 1902. 13. A. GARBINI: Appunti di carcinologia veronese. Bull. d. Accademia di Verona. V. 71. Ser. MI. Fasc. I. 1895. 14. H. GEerRsTAECKER: Arthropoden in Bronns Klassen und Ordnungen des Thierreichs. 5. B. I. Abth. 1. Hålfte. 1866—1879. 15. N. Hartz et V. MicrHers: Det senglaciale Ler i Allerød Teglværks- grav. Medd. fra Dansk geol. Foren. Københ. 1901. 16. N. Harrz: Bidrag til Danmarks senglaciale Flora og Fauna. Dan- marks geolog. Undersøgelse. II. R. NY 11. 1902. 17. N. Horst: Bidrag til kånnedomen om Ostersjåns och Bottniska vikens postglaciala geologi. Sverrigs geol. Undersåkning. Ser. C. NY 180. 1899. kd 38. 39. Sur I'existence d'une faune relicte dans le lac de Fureså. 301 ÅD. JEnsen: Pisces i Zoologia Danica. København 1901. A.-C. JoHansen: Bidrag til vore Ferskvandsmolluskers Biologi. Vidensk. Medd. fra Nat. Foren. København 1899. . H. Krøyer: Danmarks Fiske. T. I—IIL København 1838—53. .. G. LAGERHEIM: Om låmningar af Rhizopoder, Heliozoer och Tintinnider i Sveriges och Finlands lakustrina kvartåraflagringar. Geol. Fåren. forhandl. Stockholm. N? 209. B. 23. 1901. . K.-M. Levander: Materialien zur Kenntniss der Wasserfauna in der Umgebung von Helsingfors. Acta soc. pro fauna et flora Fennica. Helsingfors. T. 12. 1894. — Ueber das Herbst- und Winterplankton im Finnischen Meerbusen und in der Ålands-See 1898. ib. T. 18. 1900. . — Om några måjligen relikta organismer i finska och Bottniska viken. Medd. af Soc. pro fauna et flora Fennica. 24. Håfte. 1897—98 [190071. .. W. LiLLJeBorG: Sveriges och Norges Fiskar. Stockholm 1891. . Linnstråm: Bidrag til kånnedomen om Ostersjåns evertebrat-fauna. Ofversigt af Kgl. Vetensk.-Akad. Fårhandl. Stockholm 1855. . S. Loven: Om några i Vettern och Venern funna Crustaceer. ib. 18. Aarg. 1861. . — Til frågan om Ishafsfaunen fordna utstråckning åfver en del af Nordens Fastland. ib. 19. Aarg. 1862. . — Om Ostersjån. Fårhandl. vid de Skand. naturf. Ynde måte i Stock- holm 1863. Stockholm 1865. R. LunDBberG: Om Svenska insjåfiskarnas utbredning. Meddelanden från Kongl. Landbruksstyrelsen. N? 10. Stockholm 1899. . Å. LurHer: Bidrag til kånnedomen om land- och såtvattengastro- podernas utbredning i Finnland. Acta Soc. pro fauna et flora Fennica. Helsingfors. T. 20. 1901. 2. E. LonnBerG: Undersåkningar rårande Øresunds Djurlif. Meddelanden från Kongl. Landbruksstyrelsen. N? 1. 1898. . F. Muwert: Fortegnelse over Danmarks isopode, amphipode og deca- pode Krebsdyr. Nat. Tidsskr. 3. R. 11. Bd. 1877 og 3. R. 12. Bd. 1880. . — Crustacea malacostraca. Det videnskabelige Udbytte af Kanon- baaden Hauchs Togter. København 1893. . J.-E. Moore: On the hypothesis that Lake Tanganyika represents an old Jurassic Sea. Quart. Journ. microsc. Sc. T. 41. 1898. . H. Muntae: Preliminary Report on the Physical Geography of the Litorina-Sea. Bull. of the Geol. Inst. of Upsala. Vol. II. 1894. . — Studien iber åltere Quartårablagerungen im stidbaltischen Gebiete. ib. Vol. III, 1896. K. Monius: Die wirbellosen Tiere der Ostsee. Jahresber. d. Kommission zur wiss. Untersuchung d. deutschen Meere in Kiel. I. 1871. N.-G. NatHorst: Uber den gegenwirtigen Standpunkt unserer Kennt- niss von dem Vorkommen fossiler Glacialpflanzen. Bih. t. Kongl. Sv. Vetensk.-Akad. Handl. Bd.17. Afd. III. N? 5. Stockholm 1892. D. K. D. VID. SELSK. OVERS. 1902. 45 22 302 40. C. WESENBERG-LUND. O. Norngvisr: Om Forekomsten af Ishafscrustacéer uti mellersta Fin- lands sjéar. Acta Soc. pro fauna et flora Fennica. T. 11. 1884. .. — Bidrag till kånnedomen om Bottniska vikens och norra Ostersjøns evertebratfauna. ib. T. 17. 1890. 2%. A. Norman: On British Mysidæ, a Family of Grustacea Schizopoda. Ann. Mag. Nat. Hist. 6. Ser. T. 10. 1892. . P. Pavest: Laghi in cui si rinvennero finora le specie caratteristiche della fauna pelagica e relegata. Atti della Societå Veneto-Trentina di scienze naturali. Vol. 8. Fasc. Il. R. Paury: Untersuchungen tiber den Bau und die Lebensweise der Cordylophora lacustris Allman. Dissert. Rostock 1901. 5. E. PenarD: Les Rhizopodes de faune profonde dans le lac Léman. Revue Suisse de Zoologie. Genéve. T.7. 1899. 46. — Faune rhizopodique du bassin du Léman. Genéve 1902, 47. G. Du Pressis-Gourer: Essai sur la faune profonde des lacs de la 60. Suisse. Nouv. mém. de la Soc. Helvétique des sc. nat. T.19. 1885. =£0. PescHeL: Die Entwickelungsgeschichte der stehenden Wasser auf der Erde. Ausland 1875. K. RørDAaM: Saltvandsalluviet i det nordøstlige Sjælland. Danmarks geolog. Unders. I. R. N?2. 1892. — De geologiske Forhold i det nordostlige Sjælland. Beskr. til Kaart- bladene Helsingør og Hillerød. I. R. N? 3. 1893. — Beskrivelse til geologisk Kort over Danmark. Kaartbladene Kjø- benhavn og Roskilde. I. R. N? 6. 1899. M. Samter: Mysis relicta und Pallasiella quadrispinosa in deutschen Binnenseen. Zool. Anz. Bd. 24. 1901. M. SAMTER und W. Werener: Mysis, Pallasiella und Pontoporeia in einem Binnensee Norddeutschlands. ib. Bd.23. 1900. . — Weitere Mittheilung itber relicte Crustaceen in norddeutschen Seen. ib. Bd. 25. 1902. G.-O. Sars: Histoire naturelle des Crustacés d”eau douce de Norvége. lre livraison. Les Malacostracés. Christiania 1867. .. — (arcinologiske Bidrag til Norges Fauna. I. Monographi over de ved Norges Kyster forekommende Mysider. Christiania 1870—79. — Crustacea of Norway. Vol. I. Amphipoda. 1895. SmirH: Crustacea common to lake Superior and the lakes of northern Europe. American Journal. Ser. IM. Vol. 7. 1874. Srimpson: On the deep-water fauna of Lake Michigan. Americ. Natur. T4541870: J. SreenstRruP: Geognostisk-geologisk Undersøgelse af Skovmoserne "… Vidnesdam og Lillemose. Vidensk. Selsk. Naturv. Afh. 9. 1841. . J. SreensrruP & C. Lirgken: Bidrag til Kundskab om det aabne Havs Snyltekrebs og Lernæer. Kongl. Danske Vidsk. Selsk. Skrifter. 5. R. nat. mat. Afd. Bd. 5. 1861. 2. N. UssinG: Danmarks Geologi i almenfatteligt Omrids. Danmarks geol. Undersøgelse. III. R. N? 2. 1899. 46 Sur T'existence d'une faune relicte dans le lac de Fureså. 303 63. Weismann: Das Thierleben im Bodensee. Schriften f. Geschichte des Bodensees und seiner Umgebung. Lindau. H.7. 1876. 64. C. WEsENBERG-Lunn: Om Forekomsten af Cordylophora lacustris i danske Ferskvande. Vid. Medd. nat. Foren. 1895. 65. — Om Ferskvandsfaunaens Kitin- og Kisellevninger i Tørvelagene. Medd. dansk geolog. Foren. 1896. 66. — Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søgytje i danske Indsøer. ib. 1901. 67. F.ZscHokkE: Die Tierwelt der Hochgebirgsseen. Denkschr. d. Schweiz. naturf. Gesellsch. in Neuenburg. Basel. B.37. 1900. 68. — Die Tierwelt der Schweiz in ihrer Beziehung zur Eiszeit. Basel 1901. 69. W. Zykorr: Ueber Mysis in der Wolga bei Saratow. Zool. Anz. Bd. 25. 1902. Laboratoire de Biologie lacustre de Danemark Station du Furesé 24 octobre 1902. 47 nn i j RK '" WT: NM ii KR TR "| HR ” ni å 8 aA Bil Ud H.…… JSG NOE LTU 1" TA: É ; re 4 re | RE us SØ | i Is nm il; ig Om abe Vo KR IS UD ON ENTE mr aa " g: " Få: i able ædel dd AM ik 13k SÆR FOR SI kl aan ar I VAR hes nb Ra uro eg "Fa C" BRENT 1 vane RET 4 SE FED TATIN DEN BSEANE HE ein & v BAfquni >: EGE "afliver ru nsk ' mm LEJEREN EVE EEN »faulg SER EEN ET IELET S mn | Dar BEG METTE izseb "Ha ASS Olnasvaintk "3 LENS ØER if EKK Fe HRESEATEEEE 14118 507 snige, iklestrt ny hved æde, SiU-; ft ne REESE TE TE ATTEN NE EVE ; k "u HLAUS 7 Mere dl kir VEN øl i i bude Hør bat l ? SENERE TT REE . ARS AA Er LN i ud) H3 7 HAr hd TAN j [ i UX SOK IN i Uj AA ANRRE føre USE KE Ven ' relsen nd ER TV M sy tern tan KN: i prrey " LH) måde Ugen 1 SRRETESE SETS TET TSAR NRA So sl DSE les, ÅL BR rå PS TERESE in K.D, Vidensk, Selskabs Oversigt 1902. Dybderne ere angivne tit (1 Fod = 03138 Meter) Ea ET er ENE > Sr SOOT? (& 's. 4 8: Sa 90 STORE-BAl! Carte du Furesé et du pays environnarté de mesure. Le levé du fond du lac et l'exécutiors mettre å notre disposition pour la préx. K, D. Vidensk, Selskabs Oversigt 1902. Dyb derne ere (2 Fod = 93138 Meter) SO0Z 0 Stavnsholt Carte du Furesé et du pays environnant. tone t Fod. STORE- BAKKEN GS SOE ENG Er ve 0 Bistruju wu 1 Kilometer ser Braddenge » he Nicome. = MÆtlez STAVNSHOL 32) BANK 5-LÆR EN Lance; BANKEN N NNE SY 90" rs ; FREDERIKSDAL-2/ STENREV 'g"/ GDSTENR OG AV sFerskvands- EN se Laboratortum. BLE Dans les indications de profondeur, le pied a été choisi pour unité de Imesure. Le levé du fond du lac et 1T'exécution de la carte sont dus å M. Pingénieur O. Worrr qui a bien voulu les mettre å notre disposition pour la présente étude. Nous le prions d'agréer ici nos remerciments respectueux. IL. TIL. Liste over de til det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab indsendte og i dets Møder i Aaret 1902 fremlagte Skrifter. Disse ere afgivne til Universitets-Biblotheket med Undtagelse af de med ” mærkede Numere. De ved en Del af sidstnævnte tilføjede Bogstavmærker betegne, at vedkommende Værk henholdsvis er af- RES [B.H.] til Botanisk Haves Bibliothek. [K. B.] til det Store Kgl. Bibliothek. [M. I.] til det Danske Meteorologiske Institut. [M.M.] til Mineralogisk Museums Bibliothek. [R. A.] til Rigsarchivet. [Z. M.] til Zoologisk Museums Bibliothek. Oversigt over de lærde Selskaber, videnskabelige Anstalter og offentlige Bestyrelser, fra hvilke det K. D. Videnskabernes Selskab i Aaret 1902 har modtaget Skrifter, samt alfabetisk Fortegnelse over de Enkeltmænd, der i samme Tidsrum have indsendt Skrifter til Selskabet, alt med Henvisning til foran- staaende Boglistes Numere. Sag- og Navnefortegnelse. I LISTE OVER DE TIL DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKAB INDSENDTE OG I DETS MØDER I AARET 1902 FREMLAGTE SKRIFTER Det Danske Meteorologiske Instistut, København. 1. Maanedsoversigt. 1901. November. København 1901. Fol. 2. Bulletin météorologique du Nord. Novembre. (Copenhague 1901. I'Institut Impérial de Médicine expérimentale å St. Pétersbourg. 3. Archives des Sciences biologiques. T. VIN. No. 5. St.-Péters- bourg 1901. La Rédaction de V Annuaire Géologique et Minéralogique, Novo-Alexandria. 4, Annuaire. Vol. V. Livr. 2—3. Novo-Alexandria 1901. 4to. [M. M.]. The Royal Astronomical Society, London. 5. Monthly Notices. Vol. LXII. No.1. London 1901. The Royal Geographical Society, London W. (1. Savile Row.) 6. The Geographical Journal. Vol. XVIIL. No. 6. London 1901. The Meteorological Office, London. +7.. Meteorological Observations at stations of the second order. 1898. Edinbourgh 1900. 4to. [M. I.]. 8, Weekly Weather Report. Vol. XVIII. No. 48—351. London 1901. åto. [M. I.]. :9, Summary of the Observations 1901. September. London 1901. åto. [M. I.]. 10. Monthly Pilot Charts of the North Atlantic and the Mediterranean. Januar. London 1901. Stor Folio. The Royal Microscopical Society (20 Hanover Square), London W. 11. Journal. 1901. Part 6. London 1901. The Liverpool Biological Society, Liverpool. +12, Proceedings and Transactions. Vol. XV. Liverpool 1901. The Manchester Literary and Plulosophical Society, Manchester. 13. Memoirs and Proceedings. 1901—1902. Vol. 46. P.1. Manchester 1901. Het Koninkl. Nederl. Ministerie van Binnenlandsche Zaken 'sGravenhage. +14, Flora Batava. Afl. 333—36. Haarlem 1901. 4to. [B. H.]. 1 Å Tillæg I. Bogliste 1902. Nr. 15—33. De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen te Haarlem. 15. Archives Néerlandaises. Série II. T.IV. Livr. 4—5. La Haye 1901. Les Directeurs de la Fondation Teyler & Harlem. 16. Archives du Musée Teyler. Sér. II. Vol. VIL. Partie IV. Haarlem 1901. 4to. De Nederlandsche Dierkundige Vereeniging, Helder. £17. Tijdschrift. de Serie. Deel VII. Aflev. 2. Leiden 1901. De Nederlandsche Botanische Vereeniging, Leiden. +18. Prodromus.Florae. Batavae. Vol. I. Pars 1.. Editio, IL Nijmegen FOOT EIBSEL] Het Provinciaal Utrechtsch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen te Utrecht. 19. Aanteekeningen van het Verhandelde in de Sectie-Vergaderingen. 1901. Utrecht 1901. 90. Verslag van het Verhandelde in de alg. Vergadering. 1901. Utrecht 1901. LI Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruæelles 21. Bulletin. 4e Série. T. XV. No. 9. Bruxelles 1901. Institut Agricole de Lausanne. 92, Observations méætéorologiques, faites å la station du Champ-de-T' Air. XIVe année. Lausanne 1901. La Société Vaudoise des Sciences naturelles, Lausanne. 23. Bulletin. 4e Série. Vol. XXXVII. No. 141. Lausanne 1901. Centralbureau der Internationalen Erdmessung, (Telegraphenberg) Potsdam. 24. H, G. van de Sande Bakhuyzen. Verhandlungen der 1900 in Paris abgehaltenen Conferenz der Permanenten Commission der Inter- nationalen Erdmessung. T. 1. Berlin & Leyde 1901. 4to. Das Kønigl. Preussische Geodåtische Institut, Potsdam. 25. Jahresbericht 1900—1901. Potsdam 1901. Der Natuwmwissenschaftliche Verein zu Bremen. 26. Abhandlungen. Bd. XVII. H. 1. Bremen 1901. Die Naturforschende Gesellschaft in Danzig. 27. Schriften. .Neue Folge. Bd. X. Heft. 2—3. Danzig 1901. Die Gesellschaft fiir Schlesw.-Holst. Geschichte, Kiel. 28.; Zeitschrift. Bd. XXXI. Kiel. 1901. 29. Quellensammlung. V. Band. Kiel 1901. Der Nassawische Verein fir Naturkunde, Wiesbaden. 30. Jahrbtcher. Jahrg. 54. " Wiesbaden 1901. Die Antlhwropologische Gesellschaft in Wien. Hofmuseum. 31. Mittheilungen. Bd. XXXI. Heft 5. Wien 1901. Å4to. Die k.-k. Geologische Reichsanstalt, Wien. 32. Verhandlungen. 1901. No.11—14. Wien 1901. Ååto. 337 Jahrbuch TOOL FB ESME AWier 190 AO: Tillæg I. Bogliste 1902, Nr. 34—354. > I' Académie des Sciences de Cracovie. 34. Bulletin international. Cl. de Philologie etc. 1901. No. "8. Cracovie 1901. 35. Bulletin international. Cl. des. Sciences etc. ..1901… No. 7, Cracowie 1901. 36. Catalogue of the polish scientific literature 1901. Tom.I. Zeszyt 3. Krakbw 1901. La Reale Accademia der Lincei, Roma. 37. Atti. Anno CGXGVIIL Serie 32. CGlasse di scienze morali, storiche e filologiche. Vol. IX. Parte 2. 1901. Settembre. Roma 1901. Ååto. 38. Atti. Anno CCXCVIIL Serie 52, Rendiconti. Cl. di scienze fisiche, mat. e naturali. Vol. X. Semestre 2. Fasc. 10—11. Roma 1901. Å4to. La Societå Entomologica Italiana, Firenze. i 39. Bullettino. Anno XXXIIL. Trim. Il. Firenze 1901. La Societå Reale dt Napoli. 40. Rendiconto dell'Accademia delle scienze fisiche e matematiche. Serie "32, Vol. VIL. Fasc. 8—11. Napoli 1901. La Direzione del Nuovo Cimento, Pisa. 41. II nuovo Cimento. Giornale di Fisica. Serie V. T, II. Ottobre 1901. Pisa 1901. The Johns Hopkins University, Baltimore. 42. Circulars. Vol. XXI. No. 154... Baltimore 1900—1901. - åto. 43. American Journal of Mathematics. Vol. XXII. No. 3—4. Baltimore 1901. åto. 44, American Chemical Journal. Vol. XXV, No. 6. Vol. XXVI, No. 1—3. Baltimore 1901. 45. American Journal of Philology. Vol. XXI... No. 1. Baltimore 1901. 46. Studies in Hist. and Polit. Science. Series XIX, No. 6—9. Balti- more 1901. The American Academy of Arts and Sertences, Boston, Mass. 47. Proceedings. Vol. XXXVIII. No. 1—3. Boston 1901. The Astronomical Observatory of Harvard College, Cambridge, Mass. 48. Annals. Vol. XXVIII P. 2. Cambridge 1901. 4to. The Museum of Comparative Zoology, Harvard College, Cambridge, Mass. 49. Memoirs. Vol. XXV. No..1. Cambridge 1901. 4to. 50. Bulletin. Vol. XXXIX. No. 1. Cambridge, Mass. 1901. The Kansas Academy of Science, Topeka, Kansas. 51. Transactions. Vol. XVII. Topeka, Kansas 1901. The Kansas Umaversity, Lawrence. ' 52,” Quarterly. Vol. X. No.2. Lawrence 1901. The Washburn Observatory of the University of Wisconsin, Madison. 33. Publications. Vol. X. P. 2. Madison, Wisconsin 1901. 4to. Professor Edward S. Dana, New Haven. 54. The American Journal (Establ. by B. Silliman). 4. Series. Vol. XII. No. 72. New Haven 1901. 6 Tillæg I Bogliste 1902. Nr. 55—78. The Academy of Natural Sciences of Pluladelphia, Penn. 55. Journal. Second Series. Vol. XI. P. 4. Philadelphia 1901. Ååto. 56, Proceedings. Vol. LIM. P. 2. 2 Expl. Philadelphia 1901. The Portland Society of Natural History, Portland, Maine 57. Proceedings. Vol. Il. P. 5. Portland, Maine 1901. The Academy of Science of St. Lowis, Me. 58. Transactions. Vol. X. No. 9—11, XI. No. 1—5. St.-Louis 1900—1901. The Lick Observatory (University of California), Mount Hamilton, San José, Col. 99. Bulletin. No. 11. Sacramento 1901. 4to. U. S. Departement of Agricwture, Washington. %60. Bureau of Animal Industry. Bulletin No.33. Washington 1901. [L.H.] 61. Division of Botany. Bulletin No. 29. Washington 1901. [L. H.] +62, Division of Botany. Contributions from the Nat. Herbarium. Vol. V. No.,6.. Washington, 1901. - [E. H.]. +63. Division of Chemistry. Circular No. 8. Washington 1901. [L. H.). +64. Crop Reporter. Vol. 3. No.7. Washington 1901. 4to. [L. H.] 165. Office of Experiment Stations. Bulletin No. 101—102. Washington TOO BESET] %66. Division of Forestry. Bulletin No. 31. Washington 1901. [L. H]. 67. Library Bulletin. No. 38. Washington 1901. [L. H.] +68, Division of Publications. Circular No. 425. Washington 1901. [L. H.] +69. Report of the Secretary. 1901. Washington 1901. [L. H.] The U.S. Geological Survey (Dep. of the Interior), Washington. <70. 2ith Annual Report by Ch. D. Walcott, Director. P.I. & VI. Was- hington 1900—1901. 4to. [M. M.] The Washington Academy of Sciences, Washington, D. C. 71. Proceedings. Vol. IM. Pag. 541—600. Plates LXIII, LXIV and LXV. Washington 1901. The Biological Society of Washington, Washington. 72. Proceedings. Vol. XIV. Pag. 181—194. Washington 1901. The Geologinal Survey of Canada, Ottawa Ont. +73. Catalogue of Canadian Birds. P.1. Ottawa 1900. La Sociedad cientifica ,,Antonio Alzate”, Mewico. TÅ. Memorias yasRevistasl nl XII SØ NOS 152. 15. SOVE SN OS 752: TEX VISNO: 1 Mexicor 1901; Museu Paraense de Historia Natural e Ethmografia, Parå, Brazil. 5. Memorias, 1—2. Parå 1900. Å4to. 6. Dr. E. A. Goeldi, Album de Aves Amazonicas, Fasc. 1. Zurich 1900. 4to. Dr. J. Huber, Arboretum Amazonicum, Dec. 1—2. Parå 1900. 4to. Uu ms] sl I I Den botaniske Have i Bwitenzorg, Batavia, Java. +78. Verslag omtrent den Staat van ”s Lands Plantentuin 1900. Batavia 1901 BH] Tillæg I. Bogliste 1902. Nr. 79—95. Wi Het Magnetisch en meteorologisch Observatorium te Batavia. £79. Observations. Vol. XXII. P. 2. Batavia 1900. Ååto. [M.I.] 80. Regenwaarneningen in Nederlandsch-Indie. Jaarg. XXII 1900. Batavia 1901. [M. I.] The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta. +81. Monthly Weather Review. 1901. July. Calcutta 1901. 4to. [M.1.] 82. J. Eliot. Hand-Book of cyclonic storms in the Bay of Bengal. Vol. 1 Text. Vol. 2 Plates. Calcutta 1901. The Royal Botanic Garden, Calcutta. +83. Annales Vol. IX. P. 1. -Calcutta 1901... 4t0o… [B. H.] The Linnean Society of New South Wales, Sydney. 84. Proceedings. Vol. XXVI. P. 2. No. 102. Sydney 1901. M. le professeur, Dr. Fr. Bulié, Spalato. 85. Bullettino di Archeologia e Storia Dalmata. Anno XXIV. No. 10 —11. Spalato 1901. Mr. L. Delisle, Selsk. udenl. Medl., Paris. 86. Tychonis Brahe Astronomiae instauratae mechanica. Paris 1901 (Extrait.) Madame Vve Godin, Directrice, awu Familistére, Guise (Aisne). 87. M. J. Pascaly. Le Devoir. Revue "des questions sociales, créée en 1878 par I. B. André Godin, fondateur du Familistére de Guise. T.25. Pag. 705—768. Paris 1901. Hr. Prof. Dr. K. Goebel, Selsk. udenl. Medl., Miinchen. 788. K. Goebel. Organographie der Pflanzen. Th. II. Jena 1901. Herr Dr. Julius Naue, Miinchen (6, Promenadeplatz). 89. Pråhistorische Blåtter. Jahrg. XIII. Nr. 6. Minchen 1901. Hr. Dr. plul. C. G. Joh. Petersen, Forstander for den biologiske Station, København. 90. G. G. Joh. Petersen. Beretning fra den danske biologiske Station. X. Kjøbenhavn 1901. 4to. Mr. Bernard Quaritch, Bookseller, 15 Piccadilly, London, W. 91. Catalogue. No.210. London 1901. Theosofisk Samfund, København. +92. Annie Besant. Nogle Livsproblemer. København 1901. Bergens Museum, Bergen. 93. J. Brunchorst. Naturen. 25. aarg. No.11. Bergen 1901. I” Université Impériale de St.-Pétersbourg. 94. Oversigt over Undervisningen. Semestrene 1901—1902. (4 Hefter). St. Petersborg 1901. The Royal Society, London W. (Burlington House). 95. Proceedings. Vol. LXIX. No. 453. London 1901. 8 Tillæg I. Bogliste 1902. Nr. 96—115. The Royal Astronomical Society, London. 96. Monthly Notices... Vol. LXII. No. 2. London 1901. The Royal Geographieal Society, London W. (1 Savile Row). 97. The Geographical Journal. Vol. XIX. No.1. London 1902. The Meteorological Office, London. +98, Weekly Weather Report. Vol. XVIIL No.52, XIX. No. 1. London 1901—1902. 4to. [M. I.] The Leeds Philosophical and Literary Society, Leeds. 99. The 81th annual report. Leeds 1901. L' Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruæelles. 100. Bulletin. 4e Série, T. XV. No. 10. Bruxelles 1901. La Société Botanique de France, Paris. 101. Bulletin. T. XLVI. Session extraordinaire å Hyéres. 1899, 2e Partie. Paris 1901. Die Koønigl. Gesellschaft der Wissenschaften zu Gottingen. 102, Abhandlungen. Philol.-hist. Klasse. Neue Folge. Bd. IV. Nro. 6. Berlin 1901. 4to. Die Unwwersitåt zu Kiel. £103. 1 Festrede. Kiel 1900. £104, 137 Dissertationen. Kiel u. a. St. 1900—1901. Ååto. & 8vo. +105. Chronik 1900—1901. Kiel 1901. x106. Verzeichnis der Vorlesungen. Winter- u. Sommer-Halbjahre 1900— 1901. Kiel 1900—1901. Die Physikalisch-Medicinische Gesellschaft zu Wiirzburg. 107. Sitzungs-Berichte. .Jahrg. 1900. No..5 u. Titel. 1901. No. 1—2. Wurzburg 1901. 108. Verhandlungen. N.F. Bd. XXXIV. No. 7—9. Wurzburg 1901. Die k. k. Zoologisch-botanische Gesellschaft in Wien. 109. Verhandlungen. 1901. Bd. LI. Heft. 9—10. Wien 1901. La Reale Accademia dei Lincei, Roma. 110. Atti. Anno CCXCVIIL Serie 52, Classe di scienze morali, storiche e filologiche. Vol. IX. Parte 2a. 1901. Ottobre. Roma 1901. 4to. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 111. Bollettino. 1901. No. 12. Firenze 1901. Die Zoologische Station zu Neapel. 112. Mittheilungen. Bd. XV. Heft. 1—2. Berlin 1901. La Societå di Scienze naturali ed economiche, Palermo. 113. Giornale. Vol. XXIII Palermo 1901. Å4to. L' Accademia di Scienze, Lettere e Arti degli Zelanti, Acireale (Sicilia). 114. Atti e Rendiconti. Nuova Serie. Vol. X (Memorie. Cl. di Scienze). Acireale 1901. La Real Academia de Ciencias, Madrid. 115. Memorias. Tomo XIV, Atlas. Fasc. 1. Madrid 1891—1900. 4to Tillæg I. Bogliste 1902. Nr. 116—135. 9 Real Academia de Ciencias y Artes de Barcelona. 116. Boletin. Tercera Época. Vol. IL No. 1. Barcelona 1901. 4to. 117. Memorias. Tercera Época. Vol. IV. No. 1—2: Barcelona 1901. 4to. 118. Nomina del personal académico 1901—1902. Barcelona. I” Académie Royale de Serbie, Belgrade. 119. Mindeskrift om Nicéifor Dutié (Serb.). Belgrade 1901. The American Academy of Arts and Sciences, Boston, Mass. 120. Proceedings. Vol. XXXVII. No. 4—5. Boston 1901. The Astronomical Observatory of Harvard College, Cambridge, Mass. 121, 56th annual Report of the Director. (Cambridge, Mass. 1901. The Jowa Geological Survey, des Moines. 1922. Annual Report 1900. Des Moines 1901. Å4to. Professor Edward S. Dana, New Haven. 123. The American Journal (Establ. by B. Silliman). 4. Series. Vol. XIII. No. 73. New Haven 1902, "+ The Lick Observatory (University of California) Mount Hamilton, San José, Cal. 124. Bulletin. No. 12. Sacramento 1901. 4to. The Washington Academy of Sciences, Washington, D. C. 125. Proceedings. Vol. III. Pag. I—VIIT, 601—612, (Contents and Index). Washington 1901. The Smithsonian Institution, Washington, D. C. 126. Annual Report of the Board of Regents. 1899—1900. Washington 1901. La Sociedad Geogråfica de Lima. 127. Boletin. Afio X, Tom. X. Trim. 2—4, Lima 1900— 1901. Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen, Batavia. 128. Tijdschrift voor Indische Taal-Land- en Volkenkunde. Deel XLIV. Afl. 5—6. Batavia 1901. 129. Notulen. Deel XXXIX, Afl. 2. Batavia 1901. The Geological Survey of India, Calcutta. 180: "Memoirs. Vol XXII, IPY 2, »XXRULJIP. MI Calcutta. 141901. The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta. x131. India Weather Review. Annual Summary 1900. Calcutta 1901. åto. [M.1.] The Australian Museum, Sydney, New South Wales. 132, Report. 1900. Sydney 1901. Fol. Adelaide Observatory, Adelaide, South Australia. +133. Ch. Tood. Meteorological Observations. 1898. Adelaide 1901. Folio. [M. I.] M. le Directeur Adrien Dollfus, 35, rue Pierre-Charron, Paris. 134. La Feuille des jeunes Naturalistes. Revue mensuelle. IVe Série. 32e année. No. 375. Paris 1902. 135. Catalogue de la Bibliothéque. Fasc. 31, P. 1—2. Paris 1901. 10 Tillæg I. Bogliste 1901. Nr. 136—152. Herr Gehewmerath, Professor Dr. C. Gegenbaur, Heidelberg, Selsk. udenl. Medlem. £136. C. Gegenbaur. Vergleichende Anatomie der Wirbelthiere. Il. Bd. Leipzig 1901. Herr Prof., Dr. E. Chw. Hansen, Selsk. Medl., København. 137. E. Chr. Hansen: J. C. Jacobsen (2 Expl., eng. & tysk). Chicago 1901. Herr Professor Dr. J. L. Heiberg, Selsk. Medl. København. £138. J. L. Heiberg: Johan Henrik Chievitz (Særtryk 1901). Herr Alexander v. Kalecsinsky, Budapest. 139. A. v. Kalecsinsky: Uber die ungarischen warmen und heissen Kochsalzseen. Budapest 1901. Herr Professor Dr. A. v. Kølliker, Wiirzburg, Selsk. udenl. Medl. 140. A. v. Kålliker. Uber einen noch unbekannten Nervenzellenkern im Riickenmark der Vågel. (Sonder-Abdruck 1901). Herr Generaldirektionsrath . Rozpravy (Mémoires) wydz. histor.-filozof. Serya II. T. XVII. W Krakowie 1902. .. Rozprawy (Mémoires) wydz. filolog. Serya II. T. XVIIL W Kra- kowie 1901. .. Rozprawy (Mémoires) wydz. matz.-przyr. Serya II. T. XVII & XIX . Sery II T,IA &-B. W Krakowie 1901. . Scriptores rerum Polonicarum. Tomus XVII. W Krakowie 1901. . Bibliotheka Pisarzow Polskich. T, 41. W Krakowie 1902. .. Bibliografia Historyi Polskiej. Vol. II. Zesz. 4. W Krakowie 1901. 4to. Lud Bialoruskis TIE PP, 1. QTExpl) W Krakowie 19020! . Sprawozdania Komisyi do badania Historyi Sztuki w Polsce. T. VI. Index. T. VII Z.1&2. W Krakowie 1900, 1902. .. Atlas: geolog. Galicyi. Zeszyt. XIII. gr. fol. avec texte in 86; Texte du Zeszyt IX. Krakow 1901. [M. M.] Administracio de la Lingvo Internacia, Szegzard. 3545. Monata gazeto por la lingvo Esperanto. VII jaro. No. 3. Szegzård 1902. La Reale Accademia der Lincewr, Roma. 546. 547. TÆER: 549, Atti. Classe di scienze morali, storiche e filologiche. Serie da (Parte 2a). Vol. IX. Indici per 1901; Vol. X. Fasc. 1. Roma 1902. 4to. Atti.. Anno CCXCVIII. Serie 52. Rendiconti.. Cl. di ”scienze fisiche, mat. e naturali. Vol. XI. Semestre 1. Fasc. 7—8. Roma 1902. Å4to. . Rendiconti della classe di scienze morali, storiche e filologiche. Serie 52, Vol. XI. Fasc. 1—2. Roma 1902. Comitato Geologico d Italia, Roma. Bollettino. 1901. Vol. XXXII. No.4. Roma 1901. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 550. 351. Bollettino. 1902. No.16. Firenze 1902. Indice del Bollettino. 1901. Pag.17—32. Firenze 1902. La Societå Ital. d' Antropologia, Etnologia e Psicologia comp., Firenze. 5592, Årchivio. Vol. XXXII. Fasc.1. Firenze 1902. Tillæg I.. Bogliste 1902. Nr. 553—573. 31 La Direzione del Nuovo Cimento, Pisa. 553. Il nuovo Cimento. Giornale di Fisica. Serie V. T.IIL 1902, Marzo, Aprile. Pisa 1902. La Societå Toscana di Scienze Naturali, Pisa. 554. Atti. Processi verbali. Vol. XIII. Pag. 9—39.' Pisa 1902. La Reale Accademia delle Scienze di Torino. 555. Memorie. Serie II. T.LI. Torino 1902. 4to. Real Academia de Ciencias y Artes de Barcelona. 556. Boletin. Tercera Época. Vol. IM. No.3. - Barcelona 1902. 4to. 557. Memorias. Tercera Época. Vol. IV. Nr. 13—15. Barcelona 1902. 4to. The Johns Hopkins University, Baltimore. 558. Circulars. Vol. XXI. No.157. Baltimore 1902. Å4to: The American Academy of Arts and Sciences, Boston, Mass. 359. Proceedings. Vol. XXXVIII. No. 6—14. Boston 1901. The Boston Society of Natural History, Boston. 560. Proceedings. Vol. XXIX, No. 15—18 & Title, XXX, No. 1—2. Boston 1901. 561. Occasional Papers. VI. Samuel Scudder. Index to North American Orthoptera. Boston 1901. The University of Colorado, Boulders. 562. Studies. Vol. I. No.1. Denver 1902. The Astronomical Observatory of Harvard College Cambridge, Mass. 563. Annals. Vol. XLVIII No. 1. Gambridge. %564, Edw. C. Pickering. Variable Stars of long Period (Excerpt). Harlem 1901. The Museum of Comparative Zoology, Harvard College, Cambridge, Mass. 565. Bulletin. Vol. XXXIX. No. 2. Cambridge, Mass. 1902. 566. Memoirs. Vol. XXVI. No. 1—3. Cambridge 1902. Å4to. The Lloyd Library of Botany, Pharmacy dec., Cincinnati, Ohio. 567. Bulletin. No.3. Mycological Series No.1. Cincinnati, Ohio 1902. 568. Mycological Notes. No.5—8. Cincinnati, Ohio 1900—1901. Ohio State University, Colwmbus, Ohio. 569. 31th annual Report to the Governor of Ohio for the year ending June 30, 1900. (Columbus 1901. The Kansas University, Lawrence. 570. Quarterly. Vol. X. No.3. Lawrence 1901. The Umwwversity of Montana, Missoula. 571. "Bulletin. No. 3, 7 (Biological series. No. 1—2). Missoula 1901. Professor Edward S. Dana, New Haven. 572, The American Journal (Establ. by B. Silliman). 4. Series. Vol. XITL. No. 77. New Haven 1902. The American Museum of Natural History, Central Park, New York. 973. Bulletin. Vol. XI. Part 4; XIV: XV. Part 1. New York. 1901. 30 Tillæg I. . Bogiste 1902. Nr. 5374—591. md CAN . The American Philosophical Society, Philadelphia, Penn. 574. Proceedings. Vol. XL. No.167. Philadelphia 1901. The World's Fair Publishing Company, St. Lowis, Mo. 575. World's Fair Bulletin. Vol. II No. 6. St. Louis 1902. The U. S. Department of Agriculture (Weather Bureau), Washington. +576. Monthly Weater Review. Vol. XXX. No.1. 1902. January. Wa- shington 1902. [M. I.] x577. Monthly Weather Review. Annual Summary 1901. Washington 190230 4tor0 [ME] Bureau of Education (Dep. of the Interior) Washington, D.C. 578. Report of the GCommissioner. 1899—1900. Vol. 1—2. Washington 1901. The U. S. Geological Survey (Dep. of the Interior), Washington. x579. 21th Annual Report by Ch. D. Walcott, Director. P.II—IV. Wa- shington 1901. 4to. [M. M.] x580. Mineral Resources of the U.S. 1900. Washington 1901. [M. M.] The National Academy of Sciences, Washington. x581. Memoirs. Vol. VIII 5.. Washington 1898. Ååto. The Biological Society of Washington, Washington. 582. Proceedings. Vol. XV. Pag.81-—100. Washington 1902. The Geological Survey of Canada, Ottawa, Ont. x583. Catalogue of the Marine Invertebrata of Eastern Canada. Ottawa 1901. [Z. M.] x5>84, Contributions to Canadian Palæontology. Vol. IL. P.2, Vol. IV. P. 2. Ottawa 1895—98. -[M. M.] Instituto Geoldgico de México. x585. Boletin. Num 15. México 1901. [M. M.] Å4to. Den botaniske Have i Buitenzorg, Batavia, Java. x586. Mededeelingen uit ”s Lands Plantentuin. LIM, LV. Batavia 1902. [B. H.] The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta. +587. Monthly Weather Review. 1901. November, December. Calcutta 19024050 [MEE] Observatorio de Manila. 588. Boletin mensual. Ano 1901. Trimestre 1. Manila 1902. Åto. Manila Central Observatory, Manila. 589. John Doyle. Magnetical Dip and Declination in the Philippine Islands. Manila 1901. Hr. Docent, Dr. R. S. Bergh, Selsk. Medl. København. 590. Beitråge zur vergleichenden Histologie. III. (Separat-Abdruck). Wiesbaden 1902. M. le professeur, Dr. Fr. Bulié, Spalato. 591. Bullettino di Archeologia e Storia Dalmata. Anno XXV. No. 1—83. Spalato 1902. Tillæg I. Bogliste 1902. Nr. 592—611. 33 Madame Vve Godin, Directrice, au Familistére, Gwise (Aisne). 392. M.J. Pascaly. Le Devoir. Revue des questions sociales, créée en 1878 par J.-B. André Godin, fondateur du Familistére de Guise. T. 26. Pag. 193—256. Paris 1902. Hr. Professor, Dr. E. Holm, Selsk. Medl. København. +593. E. Holm. Danmark-Norges Historie 1720—1814. IV.Bd. 1. Afd. Kjøbenhavn 1902. M. F.C. de Nascius, Nantes. 594. A la conquéte du ciel! T.IL Fasc.5—6. Nantes 1901—2. M. Martinus Nijhoff, & la Haye. 595. Recent Aquisitions. 1902. April. The Hague 1902. Mr. Bernard Quaritch, Bookseller, 15 Piccadilly, London W. 596. Gatalogue. No. 214, London 1902. Det Danske Meteorologiske Institut, København. 597. Maanedsoversigt. 1902. April—Juni. København 1902. Fol. 598. Bulletin météorologique du Nord. 1902, Mai. Copenhague 1902. Det kongl. Akademi for de skønne Kunster, København. +599. XIV. Aarsberetning. 1901—02. København 1902. Universitetets Zoologiske Museum, København. 600. Den danske Ingolf-Expedition. VI. Bd. Nr.1. Kjøbenhavn 1902, 4to. Komiteen for Danmarks Deltagelse i Verdensudstillingen i Paris 1900. " København. 601. Beretning om Danmarks Deltagelse i Udstillingen. København 1902. Nykjøbing Kathedralskole, Nykøbing F. £602, Indbydelsesskrift til Afgangs- og Aarsprøverne 1902. Nykøbing F. 1902. Videnskabs-Selskabet i Kristiania. +£603. Forhandlinger. 1901. Christiania 1902, =x604. Skrifter. 1901. I. Math.-naturv. Klasse. No. 1—5 & Titel. IL. Hist.- filos. Klasse. No.1—6 & Titel. Christiania 1901—1902, Bergens Museum, Bergen. 605. Aarbog. 1902. Iste Hefte. Bergen 1902. 606. Brunchorst. Naturen. 26. aarg. No.5—6. Bergen 1902, Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm. 607. Ofversigt. 1902. Årg.59. No. 4—5. Stockholm 1902. 608. Handlingar. Ny Fåljd. Bd. XXXV. Stockholm 1901. 4to. 609. Bihang til Handlinger. Bd. XXVII. Afd. 1—4. Stockholm 1902. Kongl. Universitets Bibliotheket 1 Upsala. x610. Upsala Universitets Årsskrift. 1901. Upsala. +611. Olof Hammersteen. Om nåringsåmnenas betydelse får muskelarbetet. (Inbjudningsskrift.) Upsala 1901. 3 34 Tillæg I. Bogliste 1902. Nr. 612—632. 1612, Axel Andersson. Uppsala Universitets Matrikel. 2—3. (Inbjudnings- skrift.) Upsala 1902. 3613. 24 Akademiske Afhandlinger i åto og 8vo. Upsala og fl. St. 1901 —1902. Kongl. Vetenskaps Societeten i Upsala. 1614, Nova Acta. Ser. III. Vol. XX. Fasc. 1. Upsaliæ 1901. 4to. LI" Académie Impériale de St.-Pétersbourg. 615. W. Radloff. Das Kudatku Bilik. Theil Il. Lief. 1. St.-Pétersbourg 1900. La Société physico-chimique russe, St.-Pétersbourg (Université Imp.). 616. Journal. T.XXXIV. N.5. St.-Pétersbourg 1902. 617. Procés-verbaux des Séances de la Section de chimie. 1902. No.5. St.-Pétersbourg 1902. Le Comité Géologique (å VInst. des Mines), St.-Pétersbourg. 618. Explorations géologiques dans les régions auriféres de la Sibérie. Région de "Amour 1—2. Région de Léna 1. Région d'Iénisséi 1—2. St.-Pétersbourg 1900—1901. Les Musées Public et Roumiantzoff & Moscou. 619. Compte-Rendu. 1901. Moscou 1902. La Rédaction de I Annuaire Géologique et Minéralogique, Novo-Alexandria. 620. Annuaire. Vol. V. Livr.4—5. Vol. VI. Livr. 1. Novo-Alexandria 1902. 4to. [M. M.] La Société Finno-Ougrienne, Helsingfors. 621. Journal XX. Helsingfors 1902. 622. Mémoires. XV. No. 2. (A. H. Francke. Der Wintermythus der Kesarsage.) Helsingfors 1902, The Royal Society, London W. (Burlington House). 623. Proceedings. Vol. LXX. No. 460—63. London 1902. 624, Reports to the Evolution Committee. I. London 1902. 625. Catalogue of Scientific Papers. 1800—1883. Vol. XII. London 1902. 4to. The Royal Astronomical Society, London. 626. Monthly Notices. Vol. LXII. No. 7—8. London 1902. The Royal Geographical Society, London W. (1. Savile Row.) 627. The Geographical Journal. Vol. XIX. No. 5—6. Vol. XX. No. 1—2. London 1902. The Geological Society of London, W. (Burlington House). 628. Quarterly Journal. Vol. LVIIL P.2, No0.230. London 1902. The Lannean Society of London. 629. Journal. Botany. Vol. XXXV., No.245. London 1902. 630. Journal. Zoology. Vol. XXVIII. No.185. London 1902. 631. Transactions. Second Series. Botany. Vol. VI. P.2—3. London 1901—1902. Å4to. 632. Transactions. Second Series. Zoology. Vol. VIII. P.5—8. London 1901—1902. 4to. Tillæg I. Bogliste 1902. Nr. 633—655. 39 The Meteorological Office, London. 1633. Summary of the Observations 1902. April—May. London 1902. åto. [M.I.] - 4634, Weekly Weather Report. 1901. Vol. XVIII, Title. 1902. Vol. XIX. No. 20—30. London 1902. 4to. [M. I.] 635. Weekly Weather Report 1901. Appendix 3. No.150. London 1902. åto. [M.I.] The Royal Microscopical Society (20 Hanover Square), London W. 636. Journal. 1902. Part 3. London 1902, The Zoological Society of London. 637. Proceedings. 1901. Vol. II. Part 2. 1902, Vol. I. Part 1. London 1902. 638. Transactions. Vol. XVI. Part 4. London 1909, Ååto. The Astronomer Royal, Royal Observatory, Greenwich, London S. E. 639. Report of the Cape Observatory. 1901. London 1902. 4to. The Manchester Literary and Philosophical Society, Manchester. 640. Memoirs and Proceedings. 1901—1902. Vol. 46. P. 6. Manchester 1902. Les Directeurs de la Fondation Teyler & Harlem. 641. Archives du Musée Teyler. Sér. II. Vol. VII Partie 1. Haarlem 1902. 4to. De Nederlandsche Dierkundige Vereeniging, Helder. 642. Tijdschrift. Zde Serie. Deel VII. Aflev. 3—4. Leiden 1902. [Z. M.] 643. Aanwinsten van de Bibliotheek. 1901. Helder 1902. De Nederlandsche Botanische Vereeniging, Leiden. +644. Nederlandsch kruidkundig Archief. Derde Serie. Deel II. 3e Stuk. Nijmegen. 1902. (2 Expl.) [B. H.] LI” Académie Royale des Sciences, des Lettres et des Beaux-Arts de Belgique, Bruwelles. 645. Annuaire. 1902. Bruxelles 1902. 646. Bulletin. Classe des Lettres etc. 1901; 1902. No. 1—5. Bruxelles 1901—1902. 647. Bulletin. Classe des Sciences. 1901; 1902. No. 1—5. Bruxelles 1901—1902. 648. Mémoires. T,LIV. Fasc. 1—4, Bruxélles 1900—1901. Å4åto. 649, Mémoires couronnés. Coll. in 8vo. T,56, 61. Bruxelles 1896—1902. 650. Mémoires couronnés et Mémoires des savants étrangers. T. LIX. Fasc. 1—2. Bruxelles 1901. 4to. 651. Biographie nationale. T. XVI. Fasc. 2 & Titre. Bruxelles 1901. 652. Chartes de I'Abbaye de Saint-Martin de Tournai. Bruxelles 1901. 4to. L' Académie Royale de Médecime de Belgique, Bruwæelles. 653. Bulletin. 4e Série. T. XVI. No. 4—5. Bruxelles 1902, La Société de Physique et d”Histoire naturelle de Genéve. 654, Mémoires. T. XXXIV. Fasc.2. Genéve & Paris 1902. 4to. La Société Vaudoise des Sciences naturelles, Lausanne. 655. Bulletin. 4e Série. Vol. XXXVIIL No.143. Lausanne 1902, 36 Tillæg I. Bogliste 1902. Nr. 656—678. Stermwarte des eidg. Polytechnikums zu Ziirich. 656. .Astronomische Mitteilungen. No. 93. Zirich 1902 (Separatabdruck). Das Reichs-Marine-Amt. Berlin. 657. M. Loesch. Bestimmung der Intensitåt der Schwerkraft etc. Berlin 1902. 4åto. Die Kon. Preussische Akademie der Wissenschaften. Berlin. 658. Sitzungsberichte. 1902. 1—22. Berlin 1902, 659. Abhandlungen. 1901. Berlin 1901. 4to. Koønigl. Preuss. Meteorologisches Institut, Berlin W. 1660. Ergebnisse der Beobachtungen a. d. Stationen II. u. III. Ordnung. 1897. Heft 3. Berlin 1902. 4to. [M. I.] Die Phwysikalisch-Technische Reichsanstalt, Charlottenburg (Berlin). 661, Die Thåtigkeit im Jahre 1901. Berlin 1902 (Sondérabdruck). Kånigl. Preussische Geodåtische Institut, Potsdam. 662. Jahresbericht 1901—1902,., Potsdam 1902. Die Schlesische Gesellschaft fiir vaterlåndische Cultur, Breslau. %663. 79, Jahresbericht. Breslau 1902. [K. B.] Die Oberhessische Gesellschaft fiir Natur- und Heilkunde, Giessen. 664. Bericht. XXXIII. (2 Exempl.) Giessen 1899— 1902. Der Naturwissenschaftliche Verein fiir Neu-Vorpommern und Riigen in Greifswald. 665. Mittheilungen. Jahrg. XXXIII. Berlin 1902. Die Kønigl. Gesellschaft der Wissenschaften zu Gottingen. 666. Nachrichten. 1902. Philol.-hist. Klasse. Heft 2. Gøttingen 1902. 667. Nachrichten. 1902. Math.-phys. Klasse. Heft 2—3. Gøttingen 1902. Der Verein fir Naturkunde, Kassel. 668. Abhandlungen und Bericht XLVII. Kassel 1902. Die Køn. Såchsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig. 669. Berichte. Philol.-hist. Classe. 1901. IV. Leipzig 1901. 670. Berichte. Math.-phys. Classe. 1901. VII; 1902. I—II. Leipzig 1901—2. 671. Abhandlungen. Philol.-hist. Classe. Bd. XX. No.5. Leipzig 1902. 672. Abhandlungen. Math.-phys. Classe. Bd. XXVII. No. IV—VI. Leip- zig 1902. Die Køn. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen. 673. Sitzungsberichte. Math.-phys. Classe. 1902. Heft.1. Miinchen 1902. Die Gesellschaft fir Morphologie u. Physiologie in Mrøinchen. 674, Sitzungsberichte. Jahrg. 1901. T. XVII. H. 2. Minchen 1902. Die k.k. Geologische Reichsanstalt, Wien. 675. Verhandlungen. 1902. No. 5—8. Wien 1902. 4to. 676. Abhandlungen. Bd. XIX. Heft 1, Wien 1902. Å4to. 677. Jahrbuch. 1902. Bd. LII. Heft 1. Wien 1902. &to. Das k. k. Gradmessungs-Bureau, Wien. 678. Astronomische Arbeiten. Bd. XII. Wien 1900. 4to. Tillæg I. Bogliste 1902, Nr. 679—701. SÅ Die Anthropologische Gesellschaft in Wien. 679. Mittheilungen. Bd. XXXII. Heft 3—4. Wien, 1902. Å4to. Die k. k. Zoologisch-botanische Gesellschaft in Wien. 680. Verhandlungen. 1902. Bd. LII. Heft. 4—5,. Wien 1902. 681. Abhandlungen. Bd.I. Heft 4, Wien 1902, 4to. Die køn. Bøhmische Gesellschaft der Wissenschaften. Jubilejni fond pro vedeckou literaturu éeskou, Praha (Prag). 682. Nr. 14. Fr. Pastrnek. Deéjiny Cyrilla a Methoda. V.Praze 1902. Ceskå Akademie Cisare Frantiska Josefa pro vedy, slovesnost a umeni, Praha (Prag). 683. Almanach. Rotnik XII. V Praze 1902. 684, Véstnik (Bulletin). Roénik 10. Cislo 1—9. V Praze 1901—1902. 685. Rozpravy (Mémoires). Trida I (Cl. de Philos., Jurispr. et Hist.). IX. Trida II (Cl. des Sciences) X. V Praze 1901. 686. Historicky Archiv. Cislo 20—21. V Praze 1901—1902. 687. Bulletin international. 1901. Médecine. Prague 1901. 688. Bulletin international. 1901. Sciences math. et natur. Prague 1901. . 689. Archiv pro Lexikografii a Dialektologii. Gislo 3. V.Praze 1901. 690. Spisy Jana Amosa Komenského: Gislo 4. V.Praze 1901. 691. Fr. Bartos. Nårodni Pisné Moravské. V.Praze 1901. 692. Ant. Pavlitek. Chek ve védé a v zåkonodårstvi. V.Praze 1902. 693. Emil Ott. Soustavny uåvod ve studium nového rizeni soudniho. DUFSFRV Praze" 1901: Die k.-k. Sternwarte zu Prag. 694. Magnetische und meteorologische Beobachtungen. 1901. 62, Jahrg. Prag 1902. Åto. L' Académie des Sciences de Cracovie. 695. Bulletin international. Cl. de Philologie etc. 1902. No.4—6. Cra- covie 1902. 696. Bulletin international. Cl. des Sciences etc. 1902. Nr.4—6. Cra- covie 1902, 697. Catalogue of the polish scientific literature. 1902, Tom. Il. Zeszyt. 1. Krak6w 1902. 698. Slownictwo chemiczne. Cracovie 1902. Die Sternwarte zu Kremsmiinster. 699. Fr. Schwab. Uber die Quellen in der Umgebung von Kremsmiinster. Linz 1902. Hrvatsko Naravoslovno Drustvo, Zagreb (Agram). (Societas hist.-natur… Croatica.) 700. Glasnik (Bulletin). Godina XIII, 1—6. Zagreb 1901—1902. Der Verein fiir Natur- und Heilkunde zu Pozsony (Presburg). 701. Verhandlungen. Neue Folge. Heft 13.. Jahrg. 1901. Pozsony (Presburg) 1902. 38 Tillæg I. Bogliste 1902. Nr. 702—792. La Reale Accademia der Lincei, Roma. 702. Atti. Classe di scienze morali, storiche e filologiche. Serie 5a (Parte 23). Vol. X. Fasc. 2—4., Roma 1902. Å4to. 703. Atti. Anno CCXCIX. Serie 53, Rendiconti. Cl. di scienze fisiche, mat. e naturali. Vol. XI. Semestre 1. Fasc. 9—12 e Indice. Semestre 2. Fasc. 1. Roma 1902. 4to. 704. Rendiconti della classe di scienze morali, storiche e filologiche. Serie 5a, Vol. XI. Fasc. 3—4, Roma 1902. 705. Atti. Rendiconto del adunanza solenne. 1902. Vol. II. (2 Expl.) Roma 1902. Å4to. IL R. Comitato Geologico d'Italia, Roma. 706. Bollettino. 1902. Vol. XXXIII. No.1. Roma 1902. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 707. Bollettino. 1902. No.17—19. Firenze 1902. 708. Indice del Bollettino. 1901. Pag.33—81. Titolo. Firenze 1902. La Societa Entomologica Italiana, Firenze. 709. Bullettino. Anno XXXIII. Trim. IMI—IV. Firenze 1902. La Societa Reale di Napoli. 710. Rendiconto dell' Accademia delle scienze fisiche e&e matematiche. Serie 32, Vol. VIII. Fasc. 3—5. Napoli 1902. La Direzione del Nuovo Cimento, Pisa. 711. II nuovo Cimento. Giornale di Fisica. Serie V. T. II. 1902. Maggio, Giugno. Pisa 1902. La Societa Toscana di Scienze Naturali, Pisa. 712. Atti. Memorie. Vol. XVIII. . Pisa 1902. La Reale Accademia delle Scienze di Torino. 713. Atti. Vol. XXXVII. Disp. 6—10. Torino 1902. Il Reale Istituto Veneto di Scienze, Lettere ed Arti, Venezia. 714. Concorsi a premio. Venezia 1902. Real Academia de Ciencias y Artes de Barcelona. 715. Memorias. Tercera Época. Vol. IV. Nr. 16—19. Barcelona 1902. 4to. Klubo ,,Stelo", Filippople, Bulgarien. 716. La Gazeto Rondiranto. 12 jaro. Nr.1, 3—5. Filippople 1902. 4to. The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland. 717. Circulars. Vol. XXI. No. 158—159. Baltimore 1902. Ååto. 718. American Journal of Philology. Vol. XXII. No. 2—3. Baltimore 1901. 719. American Chemical Journal. Vol. XXVI. No. 4—6. Vol. XXVIL. No. 1—3. Baltimore 1901—1902. 720. American Journal of Mathematics. Vol. XXIV, No. 1. Baltimore 1902. . 4to. 721. Studies in Hist. and Polit. Science. Series XIX. No. 10—12. XX. No.1. Baltimore 1901—1902. +722,. Maryland Geological Survey. Vol. IV. Baltimore 1902. [M.M.] Tillæg I. Bogliste 1902. Nr. 723—743. É 39 The American Academy of Arts and Serences, Boston, Mass. 723. Proceedings. Vol. XXXVII. No. 15—20. Boston 1902. The Astronomical Observatory of Harvard College, Cambridge, Mass. 724. Annals. Vol. XLIII. No. 2. Cambridge 1902. Å4to. The Museum of Comparative Zodlogy, Harvard College, Cambridge, Mass. 725. Bulletin. Vol. XXXIX. No. 3. Vol. XL. No. 1—2. Cambridge, Mass. 1902. 726. Memoirs. Vol. XXVII. No. 1. Cambridge 1902. åto. The Kansas Uniwersity, Lawrence. 727. Science Bulletin. Vol. I. No. 1—4, Lawrence 1902. Professor Edward S. Dana, New' Haven. 728. The American Journal (Establ. by B. Silliman). 4. Series. Vol. XIII. No. 78; V. XIV. No. 79. New Haven 1902. The New York Academy of Sciences, New York. HR (20 Annas Vol. XV: P:92; New. York. 1902. The American Geographical Society, New York. 730. Bulletin. Vol. XXXIV. No.2. New York 1902, The American Museum of Natural History, Central Park, New York. Tal. Bulletin. Vol. XVII Part 1—2, New York 1902. 732, Annual Report of the President etc. for 1901. New York. 1902. The Leland Stanford jr. University, Palo Alto, Cal. 733. Publications. Contributions to Biology. XXVII. Stanford Univ. 1902. The Academy of Natural Science, Philadelphia, Penn. 734. Proceedings. Vol. LIIL. P. 3. Philadelphia 1902. The American Philosophical Society, Philadelphia, Penn. 735. Proceedings. Vol. XLI. No.168. Philadelphia 1902. The Lick Observatory (University of California) Mount Hamilton, San José, Cal. 736. Bulletin. No. 19. Sacramento 1902, 4to. The World's Fair Publishing Company, St. Louis, Mo. 737. World's Fair Bulletin. Vol. II. No.8—9. St. Louis 1902... Fol. Tufts College, Mass. 738. Tufts College Studies. No.7. Tufts College 1902. U. S. Department of Agriculture, Washington. +739. Alaska Agricultural Experiment Stations. Bulletin No. 1. Washington 1902. [L. H.] 740. Bureau of Animal Industry. Bulletin. No. 34—37, 39—42, Wash- ington 1902. [L. H.] +741. Bureau of Animal Industry. Circular. No. 36—37, Washington 1902 LSE] +742. Bureau of Animal Industry. Annual Report. Vol. XVII. 1900. Washington 1901. [L. H.] x743. Report of the Appointment Clerk (2 Expl.) Washington 1901. [L. H.] =756. MOT =758. =799. 160: 761: 5102: ET OD! Tillæg L. Bogliste 1902. Nr. 744—769. . Division of Biological Survey. Bulletin. No. 12, revised ed. Wash- ington 1902. [L. H.] . Division of Biological Survey. Circular. No.35. Washington 1902. fb Et) >. Division of Chemistry. Bulletin. No. 13,65. Washington 1901. [L.H.] . Division of Chemistry. Circular. No. 7 rev., 10... Washington 1902. [L. H.] 3. Crop Reporter. Vol. II. No. 11—12; IV. No.1—2. Washington 1902. åto. [L. H.] . Division of Entomology. Bulletin. No. 32—34. Washington 1902. feer] . Divison of Entomology. Circulars. Second Series. No. 42 rev., 44—45, 47, 49... Washington 1902. [L. H.] . Office of Experiment Stations. Bulletin. No. 103, 106, 108—11, 114. Washington 1902. [L. H.]. .. Experiment Station Record. Vol. XII. No. 7—8. Washington 1902. fr] . Office of Experiment Stations. Report of Irrigation investigations. 1900. Washington 1901. [L. H.] .…. Farmers Bulletin. No. 142, 147—155. Washington 1902. [L. H.] . Section of Foreign Markets. Bulletin. No.27. Washington 902, KESER Section of Foreign Markets. Circular. No.24, Washington 1902. BEES) Division of Forestry. Bulletin. No. 32. Washington 1902, [L. H.] Library Bulletin. No.40. Washington 1902. [L.H.] List of Bulletins and Circulars. No0.247, corrected to Jan. 1, 1902. [L.H.] Bureau of Plant industry. Bulletin. No. 7, 12—19; 25, Pag. 1—4. Washington 1902. [L. H.] ; Division of Publications. Circular. No.439—441. Washington 1902 LSE Division of Soils. Bulletin. No.19—20. Washington 1902. [L. H.] Division of Soils. Field Operations 1900 (2. Report), with maps. Washington 1901. [L. H.] The U.S. Department of Agriculture (Weather Bureau), Washington. =764, =765. Monthly Weather Review. Vol. XXX. No. 2—3., Washington 1902. åto. [M. I.] Wind Velocity etc. Washington 1902. 4to. [M.I.] The U. S. Geological Survey (Dep. of the Interior), Washington. 766. Bulletin. No. 180—181, 183—188. Washington 1901. The United States Coast and Geodetic Survey, Washington, D. C. 767. Report. 1899—1900. Washington 1901. 4to. The National Academy of Sciences, Washington. £768. Memoirs. Vol. VIIL 6. (2 Expl.) Washington 1902. åto. The Washington Academy of Sciences, Washington. 769. Proceedings. Vol. IV. Pag. 117—292. Washington 1902. Tillæg I. Bogliste 1902. Nr. 770—790. 41 The Biological Society of Washington, Washington. 770. Proceedings. Vol. XV. Pag. 99—160. Washington 1902. The Philosophical Society of Washington. 771. Bulletin. Vol. 14. Pag.179—204. Washington 1902, The Smithsonian Institution, Washington, D. C. 772, CGontributions to Knowledge. 1309 (Hodgkins Fund). City of Wash- ington 1901. Å4to. La Rédaction de ,,La Lumo”, Montreal. 773. La Lumo. 1902. No. 5—6. Montreal 1902. 4to. The Umiversity of Toronto. £774, Studies. Biological Series. No. 2. Toronto 1902. £775. Studies. History. Vol. IV. Toronto 1902. La Sociedad cientifica ,,Antonio Alzate", Méæico. 776. Memorias y Revista. T. XIIL Nums. 3—4. T. XVI. Nums. 2—3. México 1901. Observatorio Meteoroløgico Central de México. 777. Informe al Secretario de Fomento sobre el eclipse de Sol 1900. Texto & Atlas. México 1901. +778. Boletin Mensual. 1901. Agosto. México 1901. 4to. [M. I.] La Sociedad Geogråfica de Lima. 779. Boletin. Anno XI, Tom. XI. Trim. 3—4. (2 Expl.). Lima 1902. Het Magnetisch en meteorologisch Observatorium te Batavia. =780. Observations. Vol. XXIII. Batavia 1902. 4to. [M. I.] De Kon. Natuurkundige Vereeniging in Nederlandsch-Indié, Batavia. 781. Naturkundig Tijdschrift. Deel LXI. Batavia 1902. Den botaniske Have i Bwuitenzorg, Batavia, Java. +782, Mededeelingen uit ”s Lands Plantentuin. LIV. Batavia 1902. [B. H.] The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta. £783. Monthly Weather Review. 1902, January. Calcutta 1902. 4to. [M. I.] 784, Memorandum on ihe meteorological conditions prevailing in the Indian monsoon region. Simla 1902. Fol. [M.L] The Madras Observatory, Madras. 785. Report for April 1—Dec. 31. 1901. Madras 1902. 4to. Observatorio de Manila. 786. Boletin mensual. Anio 1901. Trimestre 2. Manila 1902, Å4to. Teikoku Daigaku, Imperial University of Japan, Tokyo. 787. Journal of the College of Science. Vol. XVI, Part 2; XVII, Part 3. Tokyo 1902. Ååto. 788. Mitteilungen aus des medicinischen Fakultåt. Bd. V. No.2,4. Tokio 1901—1902. 789. The Calendar for the year 1901—1902. (3 Expl.) Tokyo. 1902. La Société Khédiviale de Géographie du Caire. 790. Bulletin. 5. Série. No.11. Le Caire 1902. 492 Tillæg I. Bogliste 1902. Nr. 791—808. The Royal Society of Victoria, Melbourne. 791. Proceedings. New Series. Vol. XIV. Part 2. Melbourne 1902, The Australian Museum, Sydney, New South Wales. 792. Recovds. Vol. IV. No.6. Sydney 1902, The Linnean Society of New South Wales, Sydney. 793. Proceedings. Vol. XXVI. P. IV. No.104. Sydney 1902. Signor Vincenzo Albanese di Boterno, Modica. 794, V. Albanese: Discorso sul divorzio. Modica 1902. S. A, S. le Prince Albert I de Monaco, Secrétariat, 7 Cité du Retiro, Paris. 795. Albert I. Résultats des campagnes scientifiques, accomplies sur son yacht. Fasc. XXI. Monaco 1902. 796. — Notes de géographie biologique marine (Sonderabdruck). Berlin 1900. 797. J. Richard. Sur le Muséum océanographique (Sonderabdruck). Berlin 1901. zTO8: — Campagne scientifique de la Princesse Alice 1901 (Extrait). Paris 1902. =799. — Sur une nouvelle bouteille etc. (Extrait). Paris 1902. 4to. %800. Albert I. La 3e campagne de la Princesse Alice (Extrait). Paris 1901. A4to. M. le professeur, Dr. Fr. Bulié, Spalato. 801. Bullettino di Archeologia e Storia Dalmata. Anno XXV. No. 4—5. Spalato 1902. M. le Directeur Adrien Dollfus, 35 rue Pierre-Charron, Paris. 3802. La Feuille des jeunes Naturalistes. Revue mensuelle. IVe Série. 32e année. No. 379—382. Paris 1902. Sen. José Gallegos, Guatemala. 803. Magnetismo universal. (4 Expl.) Guatemala 19092, M. Gauthier-Villars, Imprimeur-Libraire, Paris. x804. Bulletin des publications nouvelles. Année 1902. Trimestre I. Paris 1902. Madame Vve Godin. Directrice, aw Familistére, Guise (Azsne), 805. M. J. Pascaly. Le Devoir. Revue des questions sociales, créée en 1878 par J.-B. André Godin, fondateur du Familistére de Guise. T. 26. Pag. 257—448. Paris 1902. Herr Professor, Dr. A. v. Koelliker, Selsk. udenl. Medl., Wiirzburg. 806. A. Koelliker. Uber die oberflåchlichen Nervenkerne im Marke der Vågel und Reptilien. (Sonderabdruck.) Leipzig 1902. Herr Dr. Julius Naue, Miinchen (6, Promenadeplatz). 807. Pråhistorische Blåtter. Jahrg. XIV. Nr, 3—4, Minchen 1902. M. Martinus Nijhoff, & la Haye. 1808. Recent Acquisitions. 1902, May—June. The Hague 1902. Tillæg I. Bogliste 1902. Nr. 809—828. 43 Signor Ulrico Hoepli, Editore-libbrajo, Milano. 809, Francesco Brioschi. Opere mathematiche. T. Il. Milano 1902, Mr. Bernard Quaritch, Bookseller, 15 Piccadilly, London, W. 1810. Catalogue. No.215. London 1902. Mr. Johm Tebbutt, Windsor, New South Wales. 811. Report of Mr. Tebbutt's observatory for 1901. Sidney 1902. Det Danske Meteorologiske Institut, København. 812. Maanedsoversigt. 1902. Juli. København 1902, Fol. 813. Bulletin météorologique du Nord. Juin—Juillet. Copenhague 1902. Bergens Museum, Bergen. 7814. G. O. Sars. Crustacea of Norway. Vol. 1V. P. 7—8. Bergen 1902, Kongl. Universitets Bibliotheket 2 Upsala. 815. Forelåsn. och &fningar, Håst 1901. Vår 1902. Upsala 1901—1902. Das MEeteorologische Observatorium der Kais. Universitåt zu Jurjew (Dorpat). 816. Bericht tuber die Ergebnisse der Beobachtungen an den Regen- stationen. 1900. Jurjew 1902. Å4to. Geologiska Kommissionen (Industristyrelsen), Helsingfors. x817. Geologisk Ofversiktskarta åfver Finland. Kartbladet St, Michel (Section G, No.2). Folio. Beskrifning till samme. Helsingfors 1902. [M.M.] Industristyrelsen i Finland, Helsingfors. 818. Meddelanden. 32—33 Håfte. Helsingfors 1902, The Royal Society, London, W. (Burlington House). 819. Proceedings. Vol. LXX. No. 464—-465. London 1902. 820. Reports to the Malaria Committee. 1902. 7th series. London 1902. The Geological Society of London, W. (Burlington House). 821. Quarterly Journal. Vol. LVII. P.3. London 1902. The Meteorological Office, London. 822, Weekly Weather Report 1902. Vol. XIX. No. 31—34. London 1902. åto. [M. I.] +823. Summary of the Observations 1902. June. London 1902, åto. [M.I.] The Royal Microscopical Society (20 Hanover Square), London W. 824, Journal. 1902. Part 4. London 1902. The Cambridge Philosophical Society, Cambridge. 825. Proceedings. Vol. XI. Part 6. Cambridge 1902. 826. Transactions. Vol. XIX. Part 2. Cambridge 1902. 4to. The Royal Observatory, Edinburgh. 827. Annals. Vol. I. Glasgow 1902. åto. I Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruxelles. 828. Bulletin. de Série. T. XVI. No. 6. Bruxelles 1902. AA Tillæg I. Bogliste 1902. Nr. 829—849, Mimistére des Colonzes, Paris. +8929,. Gustavo Niederlein. Ressources végétales des Colonies francaises. Paris 1902. Ååto. La Société Géologique de France, Paris. 830. Bulletin. 4e Série, 1. No.3—4. Il... Nr.1. Paris 1901—1902. Les Professeuwrs-Administrateurs du Muséum d'Histoire Natwrelle, Paris. 831. Bulletin. 1901. No. 7—8. 1902. No. 1—2. Paris 1901—1902. La Société Zoologique de France, Paris. 832. Bulletin. Tome XXVI. Paris 1901. Alliance scientifique universelle, Paris (28, rue Mazarine). %833. L'humanité nouvelle. 2e année. XVI. Paris 1898. La Société Linnéenne du Nord de la France, Amiens. 834. Mémoires. T.X. 1899—1902. Amiens 1902. La Société des Sciences physiques et naturelles de Bordeaux. 835. Mémoires. 6e Série. T.I. Paris et Bordeaux 1901. 836. Observations pluviométriques et thermométriques 1900—1901. (Appendice aux Mémoires.) Bordeaux 1901. 837. Procés-verbaux des Séances. 1900—1901. Paris & Bordeaux 1901. La Société Linnéenne de Bordeaux. 838. Actes. 6e Série. T. VI. Bordeaux 1901. L' Académie Nationale des Sciences, Arts et Belles-Lettres de Caen. 839. Mémoires. Caen 1901. Muséum de la Ville de Lyon. 840. Bulletin de la Société d'Anthropologie de Lyon. T. XX. XXI. Fasc. 1. Lyon et Paris 1902. L' Académie des Sciences, Belles- Lettres et Arts de Lyon. 841. Mémoires. Sciences et Lettres. Troisiéme Série. T. VI. Paris et Lyon 1901. La Société d Agriculture de Lyon. 849, Annales. 7e Série. T. VII—VIIL Lyon et Paris 1901. La Société Linnéenne de Lyon. 843. Annales. T. XLVII—XLVIII. Lyon & Paris 1901. L' Académie des Sciences et Lettres de Montpellier. 844, Catalogue de la Bibliothéque. P.I. Montpellier 1901. La Société Scientifique et Médicale de WVOuest, Rennes. 845. Bulletin. T. X. Fasc.4. T. XI. Fasc. 1. Rennes; 1901—1902. L' Académie des Sciences, Belles-Lettres et Arts de Rouen. 846. Précis analytique des travaux. 1900—1901. Rouen 1902. I Université de Toulouse. 3847. Annales de la Faculté des Sciences. Sér. II. T. II Fasc. 3—4, T. IV. Fasc. 1. Paris et Toulouse 1901—1902.. 4to. 848. Annales du Midi. No. 51—54. Toulouse 1901—1902. 849. Bibliothéque méridionale. 1 Série. Tome VII. 2e Serie. Tome VII. Toulouse 1901—1902. Tillæg I. Bogliste 1902. Nr. 850—871. 45 Die Kon. Preussische Akademie der Wissenschaften, Berlin. 850. Sitzungsberichte. 1902. No. 23—40. Berlin 1902. Kønigl. Preussisches Meteorologisches Institut, Berlin W. 851. Ergebnisse der Arbeiten am aéronautischen Observatorium 1900 —1901. Berlin 1902. Å4to. Centralbureau der Internationalen Erdmessung (Telegraphenberg), Potsdam. 852. Ergebnisse der Polhåhenbestimmungen in Berlin. Berlin 1902. 4to. 853. L. Haasemann. Der Pendelapparat fir relative Schweremessungen etc. (Sonderabdruck.) Berlin 1902. Die Naturforschende Gesellschaft zu Freiburg in Breisgau. 854. Berichte. Bd. XII. Freiburg i B. 1902. Die Køn. Gesellschaft der Wissenschaften zu Gåttingen. 855. Nachrichten 1902. Phil.-hist. Klasse. Heft 3. Gåttingen 1902. 856. Nachrichten 1902. Math.-phys. Klasse. Heft 4. Gåttingen 1902. 857. Nachrichten 1902. Geschåftliche Mitteilungen. Heft 1. Gåttingen 1902. Die Medizinisch-naturwissenschaftliche Gesellschaft zu Jena. 858. Zeitschrift fir Naturwissenschaft. Bd. XXXVI. Heft 3—4. XXXVII. Heft 1. Jena 1902. 859. Denkschriften. Bd. 1X. Lief. 1. Text u. Taf. Jena 1902. 4to. Die Køn. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen. 860. Sitzungsberichte. Philos.-philol.-hist. Classe. 1902. Heft 1. Minchen 1902. La Reale Accademia der Lincei, Roma. 861. Atti. Anno CCXCIX. Serie 5a. Rendiconti. Cl. di scienze fisiche, mat. e naturali. Vol. XI. Semestre 2. Fasc. 2—3. Roma 1902. Ååto. 862. Atti. Classe di scienze morali, storiche e filologiche. Serie 53, (Parte: 23), Vol..X… Fasc.…5.…Roma,.1902. Arto. 863. Rendiconti della classe di scienze morali, storiche e filologiche, Serie 52, Vol. XI. Fasc. 5—6. Roma 1902. Il R. Comitato Geologico d'Italia, Roma. 864. Bollettino. 1902. Vol. XXXIII. No. 2. Roma 1902. La R. Accademia della Crusca, Firenze. 865. Vocabolario. Vita Impr. Vol. IX. Fasc. 2. Firenze 1902. Å4to. La Societå Ital. dit Antropologia, Etnologia e Psicologia comp., Firenze. 866. Archivio. Vol. XXXII. Fasc. 2. Firenze 1902, La Direzione del Nuovo Cimento, Pisa. 867. Il nuovo Cimento. Giornale di Fisica. Serie V. T.IV. 1902. Luglio Pisa 1902, Academia Romånd, Bucuresci. 868. Analele. Sect. sciint. Seria II. T. XXII. Bucuresci. 1901. Å4to. 869. Analele. Sect. istor. Seria II. T. XXIIL Bucuresci 1901. Å4to. 870. Analele. Sect. liter. Seria II. T. XXIIL Bucuresci 19092, Å4to. 871. Analele. Partea admin. Seria IL T, XXIV. Bucuresci. 4to. 46 Tillæg I. Bogliste 1902. Nr. 872—895. 872. Discursuri de Receptiune. XXIV. Bucuresci 1902. 4to. 873. Publicatiunile fondului Princesa Alina Stirbei. Nr. 4. Bucuresci. 1901. Å4to. 874. Gr. G. Tocilescy. Monumentele epigrafice si sculpturali. P. 1. Bucuresci 1902. 4to. 875. D'Hauterive. Moldova la 1787. Bucuresci 1902, 876. Istoria Romana de Titus Livius. Tom. II. Bucuresci 1902, 877. Operele Dimitrie Cautemir. Tom. VII. Bucuresci 1901. L' Académie Royale de Serbie, Belgrade. 878. Godisnjak (Annuaire). XIV. 1900. Belgrade 1901. 879. Glas. H. 63, 64, Belgrade 1901—1902. 880. Zbornik za istorijy etc. I. Belgrade 1902. Klubo ,Stelo”, Filippople, Bulgarien. 881. La Gazeto Rondiranto. 12 jaro. Nr.6. Filippople 1902. 4to. The Peabody Institute of the City of Baltimore. 882. XXXV. annual report. June 1902. Baltimore 1902. The American Academy of Arts and Sciences, Boston, Mass. 883. Proceedings. Vol. XXXVIII. No. 21—22. Boston 1902. The Chicago Academy of Sciences, Chicago. 884. Bulletin. Vol. Il. No. 3. Chicago 1900. 885. Natural History Survey. Bulletin. No. 4. P.1. Chicago 1900. The Lloyd Library of Botany, Pharmacy dec., Cincinnati, Ohio. 886. Bulletin. Mycological Series No.2. Cincinnati, Ohio 1902. 887. Bulletin. Pharmacy Series No.1. Cincinnati, Ohio 1902. 888. Mycological Notes. No.9. Cincinnati, Ohio 1902. Davenport Academy of Natural Sciences, Davenport, Iowa. 889. Proceedings. Vol. VII. Davenport, Iowa 1901. Denison Scientific Association, Denison University, Granville, Ohio. 890. Bulletin of the Scientific Laboratories. Vol. XI. Article 11. Pag. 265 —273. Vol. XIL Art.1. Pag. 1—16. Granville 1902. The Kansas University, Lawrence. 891. Geological Survey of Kansas. Vol. II—VI. Topeka 1897—1900. åto. [M. M.] Professor Edward S. Dana, New Haven. 3892, The American Journal (Establ. by B. Silliman). 4. Series. Vol. XIV. No. 80. New Haven 1902. The California Academy of Science, San Francisco. 7893. Proceedings. Zoology. III Series. Vol. II. No. 7—11. TIL No0.1—4, San Francisco 1901—1902. 894, Proceedings. Botany. III Series. Vol. Il. No. 3—9. San Francisco 1901—1902. 895. Occasional Papers. VIII. San Francisco 1901. Tillæg I. Bogliste 1902. Nr. 896—915. AT U. S. Department of Agriculture, Washington. +896. Division of Chemistry. Bulletin No. 67. Washington 1902. [L. H.] +897. Crop Reporter. Vol.4. No.3. Washington 1902. 4to. [L.H.] +898. Division of Entomology. Circulars. Second Series. No. 46, 48, 50 —51. Washington 1902. [L. H.] 899. Experiment Station Record. Vol. XIII. No. 9. Washington 1902. [L. H.] +900. Office of Experiment Stations. Bulletin No. 112. Washington 1902. [ESEE] +901. Division of Publications. Circular No. 442, Washington 1902. [L.H.] The U. S. Department of Agriculture (Weather Bureau), Washington. 902. Bulletin I. Eclipse Meteorology and Allied Problems. Washington 1902. Ååto. The U. S. Geological Survey (Dept. of the Interior), Washington. 903. Annual Report by Ch. D. Walcott, Director. Part V (with maps), Part VII. Washington 1901. åto. [M. M.] 904. Bulletin. No. 182, 189, 193. Washington 1901—1902. 905. The geology and mineral resources of the Copper River District. Washington 1901. Å4to. 906. Reconnaissances in the Cape Nome and Norton Bay regions in 1900. Washington 1901. 4to. The Washington Academy of Sciences, Washington, D.C. 907. Proceedings. Vol. ITV. Pag. 293—454. Washington 1902, The Biological Society of Washington, Washington. 908. Proceedings. Vol. XV. Pag. 161—190. Washington 1902. The Smithsonian Institution, Washington. 909. Report of the U. S. National Museum for 1899—1900. City of Washington 1902. Geological Survey of Canada, Ottawa, Ont. x910. Rapport annuel. 1898. Nouvelle Serie. Vol. XI & cartes. Ottawa 1900—1901. [M. M.] La Rédaction de ,,La Lumof, Montreal. 911. La Lumo. 1902, Nr. 7—8. Montreal 1902, Å4to. La Sociedad cientifica ,,Antonio Alzate", México. 912. Memorias y Rivista. T. XVI. No.4—6. México 1901. Observatorio Meteorolégico Central de México. x913. Boletin Mensual. 1901. Septiembre. México 1901. 4to. [M.I.] Observatorio Astronomico Nacional, Méæxico. 914, Informes å la Secretaria de Formento sobre los Trabajos del Estable- cimento 1899—1901. México 1902. Den botaniske Have i Bwuitenzorg, Batavia, Java. +915. Mededeelingen uit 's Lands Plantentuin. LVII. Batavia 1902, [B. H.] 48 Tillæg I. Bogliste 1902. Nr. 916—933. The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta. 916. Monthly Weather Review. 1902. February. Calcutta 1902. 4to. [M. I.] Teikoku Dargaku, Imperial Umiwversity of Japan, Tokyo. 917. Journal of the College of Science. Vol. XVI, Art. 6; Vol. XVIL, P. 2; Vol. XVII, Art. 7—9. Tokyo 1902. åto. Madame Vve Godin, Directrice, au Familistére, Guise (Aisne). 918. M. J. Pascaly. Le Devoir. Revue des questions sociales, créée en 1878 par I. B. André Godin, fondateur du Familistére de Guise. T. 26. Pag. 449—512. Paris 1902, M. le Professeur, Dr. Jules Félix, Bruæelles. 919. De PImportance de 1'Hydrologie médicale. (Extrait.) Paris 1896. M. Léon Fredericq, Liége. 9920. Travaux du Laboratoire. T. VI. Liége 1901. Hr. Professor, Dr. E. Holm, Selsk. Medl., København. 9921. E. Holm. Danmark-Norges Historie 1766—1808. I. Bd. II. Afd. 1. Hefte. Kjøbenhavn 1902. Mrs. Lucy A. Mallory, Portland, Oregon. 922. World's Advance-Thought and the Universal Republic. Vol. XV. Nr. 4. Portland, Oregon 1902. M. le Docteur Saint-Lager, Lyon. 923. Saint Lager. Histoire de 1'Abrotonum etc. Paris 1900. 9924. — La Perfidie des Synonymes. Lyon 1901. Dr. Ladislaus Thøt, Debreczen. 925. Thåt Låszlå. Az Indoeurépai Nyelvek etc. Debreczen 1902. Kommissionen for Danmarks geologiske Undersøgelse, København. 926. Danmarks geologiske Undersøgelse. 1. Række Nr. 9. 2. Række Nr.11 & 13. København 1902. Det Danske Meteorologiske Instistut, København. 927. Maanedsoversigt. 1902. August. København 1902. Fol. 928. Bulletin météorologique du Nord. 1000. Aout. Copenhague 1902. Statens Lærerkursus, København. 999. Beretning for 1901—1902. København 1902. Den lærde Skole + Reikjavik. x930. Skirsla 1901—1902. Reikjavik 1902. Bergens Museum, Bergen. 931. J. Brunchorst. Naturen. 26de aarg. Nr. 7—8. Bergen 1902. Kgl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm. 932. Ofversigt. 1902. Årg. 59. Nr. 6. Stockholm 1902. 933. Meteorologiska Iakttagelser i Sverige. Bd. XXXIX. 1897. Stock- holm 1902. Å4to. Tillæg I. Bogliste 1902. Nr. 934—956. 49 Kongl. Umiversitets Bibliotheket 1 Upsala. +x934, Henrik Afzelius. Henrik Benzelius d. Å. Stockholm 1902. L' Académie Impériale des Sciences, St.-Pétersbourg. 935. Bulletin. Ve Série. Tome XIII, No. 4—5. XIV, No.1—5. XV, No. 1—5. XVI, 1—3. St.-Pétersbourg 1900—1902. 936. Catalogue des Livres, publiés par I'Académie. I. Publications en langue russe. St.-Pétersbourg 1902. La Société physico-chimique russe, St.-Pétersbourg (Université Imp.). 937. Journal. T. XXXIV. No. 6. St.-Pétersbourg 1902, Geologiska Kommissionen (Industristyrelsen), Helsingfors. +938. Bulletin. No. 12—13 (2 Expl.). Helsingfors 1902. [M. M.] The Royal Society, London, W. (Burlington House). 939. Proceedings. Vol. LXX. No. 466. London 1902. The Royal Geographical Society, London W. (1. Savile Row). 940. The Geographical Journal. Vol. XX. No. 3—4. London 1902. The Geological Society of London, W. (Burlington House). 941. Geological Literature added to the library. Jan.—Dec. 1901. London 1902. The Meteorological Office, London. 942, Weekly Weather Report. 1902. Vol. XIX. No. 35—39. London 1902. 4to. [M..1.] 943. Summary of the Observations. 1902. July. London 1902. 4to. [M. I.] 944, Quarterly Summary of the Weekly Weather Report. 1902. Vol. XIX. App. 1. 2d Quarter. London 1902. 4to. [M.I.] The Zoological Society of London. 945. Proceedings. 1902, Vol.I. Part2. London 1902. 946. Transactions. Vol. XVI. Part 6. London 1902. Ååto. 947. List of the Fellows. May 3ist 1902. London. I” Académie Royale des Sciences, des Lettres et des Beaux-Arts de Belgique, Bruxelles. 948. Bulletin. Classe des Lettres etc. 1902. No. 6—8. Bruxelles 1902. 949. Bulletin. Classe des Sciences. 1902. No. 6—8. Bruxelles 1902. 950. Mémoires couronnés et autres mémoires. Coll. in 8vo. T. LXII. Fasc. 1. Bruxelles 1902. " L'Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruwelles. 951. Bulletin. 4e Série. T. XVI. No.7. Bruxelles 1902. La Commission de la Belgica (M. le directewur Georges Lecointe), Uccle. 952. Note relative aux rapports scientifiques etc. Anvers 1902. Ååto. £953, G. Lecointe. Étude des chronométres. I—II. Anvers 1901. 4to. 954, H. Arctowski. Phénoménes optiques de l'atmosphére. Anvers 1902. åto. UDD: — Aurores australes. Anvers 1902. Ååto. +956. H. Arctowski et J. Thoulet. Rapport sur les densités de l'eau de mer. Anvers 1902. Ååto. 4 50 957. =958. 2059; =960. 961. 962. Tillæg I. Bogliste 1902. Nr. 957.—980. J. Thoulet. Déterminaticn de la densité de T'eau de mer. Ånvers 1902. Å4to. J. Cardot. Mousses; & F.Stephani. Hépatiques. Anvers 1902, åto. E. Topsent. Spongiaires. Anvers 1902. Ååto. R. Koechler. Echinides et Ophiures. Anvers 1902. 4to. L. Joubin. Brachiopodes. Anvers 1202. Åto. G. E. H. Barrett-Hamilton. Seals. Anvers 1901. Å4to. La Société Zoologique de France, Paris. 963. Mémoires. Tome XIV. Paris 1901. Comité du Cinquantenaire scientifique de M. Berthelot, Paris. 964, Cinquantenaire scientifique de M. Berthelot. Paris 1902. Ååto. La Société Vaudoise des Sciences naturelles, Lausanne. 965. Bulletin. 4e Série. Vol. XXXVIII. No.144. Lausanne 1902, Die Historische Gesellschaft des KYinstlervereins, Bremen. 966. Bremisches Jahrbuch. Bd. XX. Bremen 1902. Die Kønigl. Gesellschaft der Wissenschaften zu Gottingen. 59672 968. Abhandlungen. Philol.-hist. Klasse. Neue Folge. Bd. V. Nro. 4. Berlin 1902. Å4to. Abhandlungen. Math.-Physikal. Klasse. Neue Folge. Bd. 2. No, 3. Berlin 1902, 4to. Der Verein fir Geschichte des Bodensees dc., Lindau. 969. 970. Schriften. Heft 31. Lindau 1902. Katalog der Bibliothek. 2. Aufl. Friedrichshafen 1902. Die Kon. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen. Syrfils Sitzungsberichte. Math.-phys. Classe. 1902. Heft.2. Minchen 1902. Die Kaiserl. Akademie der Wissenschaften, Wien. 972. 973. 974. 975. Sitzungsberichte. Math.-Naturw. Classe. Abth. I, Bd. 110, H. 5—7. Abth. Ila, Bd. 110, H. 8—10. Abth. Ilb, Bd. 110, H.8—9. Abth. I1I, Bd. 110, H., 1—10. Wien 1901. Denkschriften. Philos.-Hist. Classe. Bd.47. Wien 1902. 4to. Denkschriften. Math.-Naturw. Classe. Bd.70. Wien 1901. 4to. Archiv fir åsterr. Geschichte: Bd. 91. iste Hålfte. Wien 1902. Das k.k. Naturhistorische Hofmuseum, Wien. 976. Annalen. Bd. XVII, No. 1—2., Wien 1902. Die k. k. Zoologisch-botanische Gesellschaft in Wien. 9770 Verhandlungen. 1902. Bd. LII. Heft. 6—7. Wien 1902. L' Académie des Sciences de Cracovie. =978. 5979: Bulletin international. Cl. de Philologie etc. 1902. No. 7 (2 Expl.). Cracovie 1902. Bulletin international. Cl. des Sciences etc. 1902. No. 7 (2 Expl.). Cracovie 1902. . Sprawozdania z czynnosci i posiedzen. Tom. VII. No. 7. Krakow 1902. Tillæg I. Bogliste 1902. Nr. 981—999. 51 La Reale Accademia dei Lincei, Roma. 981. Atti. Anno CCXCIX. Serie 5a, Rendiconti. Cl. di scienze fisiche, mat. e naturali. Vol. XI. Semestre 2. Fasc. 4£—5. Roma 1902. Å4to. 982. Atti. Classe di scienze morali, storiche e filologiche. Serie 53. (Parte 2a2). Vol. X. Fasc. 6. Roma 1902. Ååto. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 983. Bollettino. 1902. No. 20—21. Firenze 1902. Il Reale Istituto Lombardo di Scienze e Lettere, Milano. 984, Memorie. Cl. di Scienze matematiche e naturali. Vol. XIX. Fase. 5—8. Milano 1902. 4to. 985. Rendiconti. Serie II. Vol. XXXIV. Milano 1901. La Societå Reale di Napoli. 986. Rendiconto dell' Accademia delle scienze fisiche e matematiche. Serie 33, Vol. VIII. Fasc. 6—7.. Napoli 1902, La Direzione del Nuovo Cimento, Pisa. 987. II nuovo Cimento. Giornale di Fisica. Serie V. T. IV. Agosto. Pisa 1902, La Reale Accademia delle Scienze di Torino. 988. Atti. Vol. XXXVIII. Disp. 11—15. Torino 1902. L' Accademia di Scienze, Lettere ed Arti degli Zelanti, Acireale (Sicilia). 989. Atti e Rendiconti. Nuova Serie. Vol. X (Rendiconti). Acireale 1902. 990. Ricordi sul primo centenario della nascita di Lionardo Vigo. ÅAci- reale 1901. Real Academia de Ciencias y Artes de Barcelona. 991. Memorias. Tercera Época. Vol. IV. No. 20—25. Barcelona 1902. åto. The Allegheny Observatory. Allegheny, P. A. +992, Plan & Elevation of the Observatory Allegheny city. Professor Edward S. Dana, New Haven. 993. The American Journal (Establ. by B. Silliman). 4. Series. Vol. XIV. No. 81. New Haven 1902. The Lick Observatory (University of California) Mount Hamilton, San José, Cal. 994. Bulletin. No. 20—22. Sacramento 1902. åto. U. S. Department of Agriculture, Washington. 995, Division of Biological Survey. Circular. No. 38. Washington 1902. FE] 996. Crop Reporter. Vol.IV. No. 4. Washington 1902. 4åto. [L. H.] 997. Experiment Station Record. Vol. XIII. No.10. Washington 1902. [L. H.] 998. Farmers Bulletin. No. 157—158. Washington 1902. [L.H.] 999, Bureau of Plant industry. Bulletin. No. 23. Washington 1902. [EH] 4" DØ Tillæg I. Bogliste 1902. Nr. 1000— 1020. x1000. Division of Publications. Bulletin. No. 6. Washington 1902. [L.H.] +1001. Division of Publications. Circular. No. 444, Washington 1902. (-H3 +1002. Office of Public Road Inquiries. Bulletin. No. 22. Washington 1902. [L. H.] 1003. Report. No. 72. Washington 1902. [L. H.] The U.S. Department of Agriculture (Weather Bureau), Washington. =£1004. Monthly Weather Review. Vol. XXX. No. 4—5. Washington 1902. åto. [M. I.] %9005. Bulletin. No.31 (Berry and Phillips. Proceedings of the second convention of Weather Bureau Officials). Washington 1902. [M. I.] £1006. Bulletin. No. 32 (W. H. Alexander. Hurricanes). Washington 1902. [M. I.] La Rédaction de ,,La Lumo", Montreal. 1007. La Lumo. 1902. No.9. Montreal 1902. 4to. Observatorio Meteorolågico Central de México. =1008. Boletin mensual. 1901. Octubre. México 1901. 4to. [M. I.] Academia nacional de Ciencias en Cordoba (Republica Argentina). 1009. Boletin. T. XVII. Entr. 1. Buenos Aires 1902, Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen, Batavia. 1010. Tijdschrift voor Indische Taal-, Land- en Volkenkunde. Deel XLV. Afl. 4. Batavia 1902. 1011. Notulen. Deel XL. Afl.1. Batavia 1902. 1012, Verhandelingen. Deel LIV, 1. Stuk. Deel LV, 1. Stuk. Batavia 1902. 4to. Den botaniske Have i Buitenzorg, Batavia, Java. 1013. Mededeelingen uit ”s Lands Plantentuin. LVI. Batavia 1902. [BH] The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta. 1014. Monthly Weather Review. 1902. March. Calcutta 1902. 4to. [M. I.] 1015. Indian Meteorological Memoirs. Vol. XII. Part 3—4, Calcutta 1902. åto. [M. I.] Philippine Weather Bureau (Mamila Central Observatory), Manila. x1016. Report 1901—1902. P.1. Manila 1902. 4to. The Royal Society of Victoria, Melbourne. 1017. Proceedings. New Series. Vol. XV. P.1. Melbourne 1902, The Australian Museum, Sydney, New South Wales. 1018. Memoir. IV. P.4—5. Sydney 1902. M. le Directeur Adrien Dollfus, 35, rue Pierre-Charron, Paris. 1019. La Feuille des jeunes Naturalistes. Revue mensuelle. IVe Série, 32e année. No. 383—384. Paris 1902. Madame Vve Godin, Directrice, awu Familistére, Guise (Aisne). 1020. M.J. Pascaly. Le Devoir. Revue des questions sociales, créée en 1878 par J.-B. André Godin, fondateur du Familistére de Guise. T.26. Pag.513—576. Paris 1902. Tillæg I. Bogliste 1902. Nr. 1021—1039. 53 Monsieur Charles Janet, Paris. 1021. Ch. Janet. Notes sur les fourmis et les guépes III—X, XII, XIV—XV. (Extraits.) Paris 1894—99. 4to. 1022. — Études sur les fourmis, les guépes et les abeilles. Note 15—18. (Extraits.) Paris 1897—98. 1023. — L'Esthétique dans les Sciences de la nature. (Extrait.) Paris 1900. 1024. — Les habitations å bon marché. (Extrait.) Bruxelles 1897. 1025. — Notice sur les travaux scientifiques. (Extrait.) Lille 1896. 1026. — Sur 1'emploi de Désinences caractéristiques. (Extrait.) Beauvais 1898. Monsieur Jules Larwr de V Institut, Paris. 1027. Le Siége de Chartres par les Normands. Caen 1902. Herr Docent, Dr. plul. Alfr. Lehmann, Selsk. Medlem, København. 1028. Alfr. Lehmann. Ueber die Helligkeitsvariationen der Farben. (Sonderabdruck.) Leipzig 1902, Herr Professor, Dr. W. Lilljeborg, Selsk. udenl. Medlem, Upsala. 1029. W. Lilljeborg. De uti Sveriges fårska vatten hittils iakttagna arterna af familjen Harpacticidae. (Særtryk,) Stockholm 1902. Ååto. 1030. — Trenne nya arter af slåktet Canthocamptus. (Sær- tryk.) Stockholm 1902. Herr Dr. Julius Naue, Miinchen (6, Promenadeplatz). 1031. Pråhistorische Blåtter. Jabrg. XIV. No. 5. Miinchen 1902. M. Martinus Nijhoff, åa la Haye. 1032. Recent Aquisitions. 1902. July—August. The Hague 1902. 1033. A Catalogue of books relating to Eastern-Asia. The Hague 1902. 1034. A Catalogue of books relating to the history of the European Countries. The Hague 1902. 1035. Catalogus van Boeken. 1 Gedeelte. s'Gravenhage. Herr Professor, Dr. phil. Kr. Nyrop, Selsk. Medlem, København. £1036. Kr. Nyrop. Manuel phonétique du francais parlé. 2e édit. Copen- hague, Leipzig, Paris 1902, Herr Professor, Dr. C. J. Salomonsen, Selsk. Medlem, København. +1037. C. J. Salomonsen. Festskrift ved Indvielsen af Statens Serum- Institut. København 1902. Ååto. Det Danske Meteorologiske Institut, København. 1038. Bulletin météorologique du Nord. 1902, Septembre. Copenhague 1902. Den udvidede Folkehøjskole i Askov. +£1039. Meddelelser. 1900—1 og 1901—2. Kolding 1902. 54 Tillæg I. Bogiste 1902, Nr. 1040—1060. Sveriges Geologiska Undersokning, Stockholm. x1040. Kartbladen med beskrifningar. Serie Aa. No. 115, 117. Serie Ac. No. 1—4, 6. Serie Ba. No.6. Stockholm 1901—2. [M.M.] x1041. Specialkartor. Serie Bb. No. 9 (Norbergs Bergslag). Stockholm. Fol. [M. M.] +1049. Afhandlingar och uppsatser. Ser. C. No. 172, 180, 183—192. Stockholm 1900—2. 4åto & 8vo. [M. M.] x1043. Afhandlingar och uppsatser i 4:0 (med kartor). Ser. Ca. No. 1—2. Stockholm 1900, 1902. 4to. [M. M.] %1044, Publikationsfårteekning. A” och Bf. Stockholm 1902. [M. M.] La Société physico-chimique russe, St.-Pétersbourg (Université Imp.). 1045. Procés-verbaux des Séances de la Section de chimie. 1902. No. 6. St.-Pétersbourg 1902. Le Jardin Impérial de Botanique å St.-Pétersbourg. 1046. Acta. T. XIX. Fasc. 3. St.-Pétersbourg 1902. L'Institut Impérial de Médicine expérimentale å St.-Pétersbourg. 1047. Archives des Sciences biologiques. T.IX. No.2. St.-Pétersbourg 1902. La Société Finno-Ougrienne, Helsingfors. 1048. Mémoires. XVIII. (Heidnische Gebråuche etc. der Wotjaken.) Helsingfors 1902. The Royal Society, London W. (Burlington House). 1049. Proceedings. Vol. LXXI. No. 467. London 1902, The Meteorological Office, London. +1050. Weekly Weather Report. 1902. Vol. XIX. No. 40—41. London 1902. åto. [M.I.] x1051. Summary of the Observations. 1902. August. London 1902. 4to. [M. I.] De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen te Haarlem. 1052. Archives Néerlandaises. Série II. T. VII. Livr, 2—3. La Haye 1902, L' Académie Royale des Sciences, des Lettres et des Beaux-Arts de Belgique, Bruæelles. 1053. Mémoires. T.LIV. Fasc.5. Bruxelles 1902. 4&to. 1054, Mémoires couronnés et Mémoires des savants étrangers, T. LIX. Fasc. 3. Bruxelles 1902. Å4to. 1055. Documents pour servir å Vhistoire des prix 1381—1794. Bruxelles 1902. Å4to. 1056. Le Registre de Franciscus Lixaldius. Bruxelles 1902. Die Naturforschende Gesellschaft in Ziirich. 1057. Vierteljahrsschrift. Jahrg. XLVII. Heft 1—2. Zirich 1902. Køånigl. Preussisches Meteorologisches Institut, Berlin W 1058. Deutsches Meteorologisches Jahrbuch. 1901. Heft 2. Berlin 1902. åto. ; 1059. Bericht tiber die Thåtigkeit. 1901. Berlin 1902. Das Kønigl. Preussische Geodåtische Institut, Potsdam, 1060. Veråffentlichungen. Neue Folge. No. 9. Berlin 1902, Tillæg I. Bogliste 1902. Nr. 1061—1082. 55 Die Konigl. Gesellschaft der Wissenschaften zu Gåttingen. +1061. Nachrichten. 1902. Phil.-hist. Klasse. Heft 4. Gåttingen 1902. +1062. Nachrichten. 1902. Math.-phys. Klasse. Heft 5. Gottingen 1902. Die Kaiserl. Akademie der Wissenschaften, Wien. 1063. Mittheilungen der Erdbeben-Commission. Neue Folge. No. 7—8. Wien 1902, Die k.-k. Geologische Reichsanstalt, Wien. 1064. Verhandlungen. 1902, No. 9—10. Wien 1902. 4to. Die k. k. Zoologisch-botanische Gesellschaft in Wien. 1065. Abhandlungen. Bd.IlI. Heft 1. Wien 1902, La Société des Amis des Antiquités Bohémes, Prague. +1066. Jean Herain et Henri Matiegka. Tycho Brahé,. Prague 1902. Magyar Tudomaånyos Akadémia, Budapest. 1067. Almanach. 1902. Budapest 1902. (Ung.) 1068. Kapport sur les travaux de 1'Académie. 1901. Budapest 1902. (Fransk.) 1069. Bulletin philologique. T. XXXI. 3—4. T. XXXIL 1. Budapest 1901—1902. (Ung.) 1070. Indicateur (Bulletin) archéologique. Nouv. Série. T. XXI. No. 3—5. T. XXII. No.1—3. Budapest 1901—2 (Ung.) 1071. Mémoires publiés par la Ie section (philologie). T. XVII. 9—10 & Titre. Budapest 1901. (Ung.) 1072. Mémoires publiés par la Ile section (histoire). T. XIX. 6—9, Budapest 1901—2. (Ung.) 1073. Compte rendu des sciences math. et naturelles. T. XIX, 3—5. T. XX, 1—2. Budapest 1901—2. (Ung.) 1074. Bulletin des sciences math. et naturelles. T. XXVIII, 1. Buda- pest 1902. (Ung.) 1075. A. Heller. Math. u. naturw. Berichte aus Ungarn. Vol. XVII. Leipzig 1901. (Tysk.) 1076. E. Margalits. Repertorium (roaticum. Vol. Il. Budapest 1902. (Ung.) 1077. J. Karåcsonyi. Généalogie hongroise etc. Vol. II. Budapest 1901. (Ung.) 1078. Kålmån Thaly. Journal du comte Esterhåzy. Budapest 1901. (Ung.) 1079. Achmed Dzsevdet. Evlija Cselebi. Szijachat nameszi. La Reale Accademia der Lincei, Roma. 1080. Atti. Anno CCXCIX. Serie 52. Rendiconti, Cl. di scienze fisiche, mat. e naturali. Vol. XI. Semestre 2. Fasc. 6. Roma 1902. 4to. 1081. Rendiconti della classe di scienze morali, storiche e filologiche. Serie 5a, Vol. XI. Fasc. 7—8. Roma 1902, La Direzione del Nuovo Cimento, Pisa. 1082. II nuovo Cimento. Giornale di Fisica, Serie V. T.IV. 1902. Set- tembre. Pisa 1902. 56 Tillæg I. Bogliste 1902. Nr. 1083—1098. The Allegheny Observatory, Allegheny, P. A. 1083. Miscellaneous scientific papers. New Series. No. 4—7. Chicago & Lancaster 1902, The Museum of Comparative Zoology, Harvard College, Cambridge, Mass. 1084. Bulletin. Vol. XLI. No. 1. Gambridge, Mass. 1902. Professor Edward S. Dana, New Haven. 1085. The American Journal (Establ. by B. Silliman). 4. Series. Vol. XIV. No. 82. New Haven 1902. The Leland Stanford jr. University, Palo Alto, Cal. 1086. Publications. Gontributions to Biology. XXVIII—XXIX. Stanford Univ. 1902. The Lick Observatory (Umiversity of California), Mount Hamilton, San José, Cal. 1087. Bulletin. No. 23—95. Sacramento 1902. Å4to. The World's Fair Publishing Company, St. Louis, Mo. 1088. World's Fair Bulletin. Vol. IM. No. 12. St. Louis 1902. Fol. The U. S. Department of Agriculture (Weather Bureau), Washington. £1089. Monthly Weater Review. Vol. XXX. No.6. Washington 1902. 4to. [M. I.] Bureau of Education (Dep. of the Interior) Waslungton, D. C. 1090. A. Mac Donald. A plan for the Study of Man. Washington 1902. 2 Expl. The Washington Academy of Sciences, Washington. 1091. Proceedings. Vol. IV. Pag. 457—560. Washington 1902. El Museo nacional de Montevideo. 1092. Anales. T. IV. Fasc. 1. Montevideo 1902. 4to. Observatorio do Rio de Janeiro. 1093. Boletim mensal. 1901. Julho—Dezembro. 1902. Janeiro—Marco. Rio de Janeiro 1902. The New Zealand Institute, Wellington. 1094, Transactions and Proceedings. Vol. XXXIV. Wellington 1902. M. le professeur, Dr. Fr. Bulié, Spalato. 1095. Bullettino di Archeologia e Storia Dalmata. Anno XXV. No. 6—8 & Supplemento al Bull. 1902—4. Spalato 1902. Hr. Professor, Dr. E. Holm, Selsk. Medl., København. +1096. E. Holm. Danmark-Norges Historie 1766—1808. I. Bd. Il. Afd. 2. Hæfte. København 1902. Mys. Lucy A. Mallory, Portland, Oregon. 1097. The World's Advance-Thought and the Universal Republic. Vol. XV. No. 5. Portland, Oregon 1902. Hr. Professor, Dr. Eug. Warming, Selsk. Medl., København. 1098. Eug. Warming. Der Wind als pflanzengeographischer Factor. (Separatabdruck.) Leipzig 1902. Tillæg I. Bogliste 1902. Nr. 1099—1118. 57 Det danske Meteorologiske Institut, København. 1099. Maanedsoversigt 1902. September. København 1902. Fol. Bergens Museum, Bergen. 1100. Brunchorst. Naturen. 26. aargang. Nr.9. Bergen 1902. x1101. G.0O.Sars. Crustacea of Norway. Vol. IV. P.9—10. Bergen 1902. Det kgl. Norske Videnskabers Selskab, Trondhjem. x1102. Skrifter. 1901. Trondhjem 1902. Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm. 1103. Ofversigt. 1902. Årg. 59. Nr.7. Stockholm 1902, La Société physico-chimique russe, St.-Pétersbourg (Université Imp.). 1104. Procés-verbaux des séances de la Section de chimie, 1902. Nr.7. St.-Pétersbourg 1902. La Société Impériale des Naturalistes de Moscou. 1105. Bulletin. Année 1901. No. 3—4, Moscou 1902. La Société des Naturalistes de Krew. 1106. Mémoires. T. XVII. Livr. 1. Kiew 1901. The Royal Society, London, W (Burlington House). 1107. Proceedings. Vol. LXXI. Nr. 468. London 1902. The Meteorological Office, London. 1108. Weekly Weather Report 1902. Vol. XIX. Nr. 42—43, London 1902. åto. [M. I.] The Royal Microscopical Society (20 Hanover Square), London W. 1109. Journal. 1902. Part 5. London 1902. The Royal Physical Society, Edinburgh. : 1110. Proceedings. Session 1900—1901. Vol. XIV. P.4. Edinburgh 1902. LI Académie Royale de Médecine de Belgique, Brucæelles. 1111. Bulletin. 4e Série. T. XVI. No. 8. Bruxelles 1902. La Faculté des Sciences, Marseille. 1112. Annales. T. XII - Paris 1902. 4to. Die Køn. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen. 1113. Sitzungsberichte. Philos.-philol.-hist. Classe. 1902, Heft 2. Miinchen 1902. Das k.-k. Militår-Geografische Tnstitut in Wien. 1114. Astronomisch-Geodåtische Arbeiten. Bd. XVIII. Wien 1902, 4to. Die k.-k. Zoologisch-botanische Gesellschaft in Wien. 1115. Verhandlungen. 1902. Bd.LII. Heft 8. Wien 1902. I, Académie des Sciences de Cracovie. 1116. Rozprawy (Mémoires) wydz. histor.-filozof. Serya II. T. XVI, XVIII W Krakowie 1902. 1117. Rozprawy (Mémoires) wydz. matz.-przyr. Serya II. T. XIX. W Krakowie 1902. La Reale Accademia dei Lincei, Roma. 1118. Atti. Anno CCXCIX. Serie 52, Rendiconti. Cl. di scienze fisiche, mat. e naturali.… Vol. XI. Semestre 2. Fase. 7. Roma 1902. 4to. 58 Tillæg I. Bogiste 1902. Nr. 1119—1141. 1119. Atti. Classe di scienze morali, storiche e filologiche. Serie 52, (Parte 23). Vol. X. Fasc.7. Rom 1902. 4to. Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. 1120. Bollettino. 1902. No. 22. Firenze 1902. Real Academia de Ciencias y Artes de Barcelona. 1121. Boletin. Tercera Epoca. Vol. II. No.4. Barcelona 1902. 4to. 1122. Memorias. Tercera Epoca. Vol. IV. Nr. 26—27. Barcelona 1902. 4to. El Instituto y Observatorio de Marma de San Fernando. 1123. Almanaque Nåutico para 1904. San Fernando 1902. 4to. The. American Academy of Arts and Serences, Boston, Mass. 1124. Memoirs. Vol. XII. No. 5. (Gambridge 1902. Å4to. The Astronomical Observatory of Harvard College, Cambridge, Mass. 1125. Annals. Vol. XXXVII. Part 2; XXXVIII; XLII: No. 8—9 &: Title. Cambridge 1902. Å4to. The Museum of Comparative Zoology, Harvard College, Cambridge, Mass. 1126. Memoirs. Vol. XXVIL No.2. Cambridge 1902. Å4to. Umiversity of Nebraska, Agricultural Experiment Station, Lincoln. 1127. XV. Annual Report. Lincoln 1902. 1128. Bulletin. Nr. 66—74. Lincoln 1900—2. 1129. Press Bulletin. Nr.,16. Lincoln 1902. The Academy of Natural Sciences, Philadelphia, Penn. 1130. Proceedings. Vol. LIV. P.1. Philadelphia 1902. The American Philosophical Society, Philadelphia, Penn. 1131. Proceedings. Vol. XLI. No.169. Philadelphia 1902. The Lick Observatory (University of California), Mount Hamilton, San José, Cal. 1132. Bulletin. No. 26. Sacramento 1902. Åto. The Missouri Botanical Garden, St. Lowis. +1133. 13th annual Report. St. Louis 1902. [B.H.] The U. S. Weather Bureau, Dep. of Agriculture, Washington, D.C. +1134. Report of the Chief for 1900—01. Vol.I. Washington 1901. åto. [M. I.] The United States Coast and Geodetic Survey, Waslungton, D. C. 1135. Report. 1900—1901. Washington 1902. 4to. 1136. Special Publication. Nr.7. Washington 1901. The U. S. Geological Survey (Dep. of the Interior), Washungton. 1137. Mineral Resources of the U.S. 1900. Washington 1901. 1138. Bulletin. No. 177—190, 192—194. Washington 1901—2. The U. S. Naval Observatory, Washington, D. C. 1139. Publications. 2. series. Vol. Il. Washington 1902. Å4to. The Biological Society of Washington, Washington. 1140. Proceedings. Vol. XV. Pag.191-—211. Washington 1902. The Smithsonian Institution, Washington, D. C. 1141 Miscellaneous Collections. 1174, 1259, 1312—1314. Washington 1902. Tillæg I. Bogliste 1902. Nr. 1142—1160. 59 1142. Bureau of Ethnology. Fr. Boas. Kathlamet Texts (Bulletin Nr. 26). Washington 1901. Å4to. The Washington Academy of Sciences, Washington. 1143. Proceedings. Vol. IV, Pag.561—573. Washington 1902. Academia de Crencias dec. de la Habana. 1144. Anales. T. XXXVIII. 1901. Mayo a Diciembre. Habana 1901. Biblioteca Nacional, Rio de Janeiro. 1145. Relatorio pelo Director 1900. Rio de Janeiro 1901. 1146. Relatorios Consulares 1900. No.1—14,. Rio de Janeiro 1901. 1147. Annaes de Medicina Homoeopathica. Vol. III. No.12. Rio de Janeiro 1901. 1148. M. F. da cunha Junior. Relatorio da Directoria de Estatistica do Estado do Amazonas. Manåos 1901. Åto. 1149. Fr. Bittencourt. Relatorio ao Governador do Estado do Amazonas. Junho 1900. Vol. I—II. Manåos 1901. 4to. 1150. M. I. de Castro e Costa. Relatorio ao Governador do Estado do Amazonas. Julho 1900. Manåos 1901. Å4to. 1151. A confederacåo dos Tamoyos. Rio de Janeiro 1856. 4to. The Australian Museum, New South Wales. 1152. Records. Vol. IV, Nr. 7. Sydney 1902. M. le professeur, Dr. Fr. Bulié, Spalato. 1153. Bullettino di Archeologia e Storia Dalmata. Anno XXV. Nr. 9—10. Spalato 1902. M. le Directeur Adrien Dollfus, 35 rue Pierre-Charron, Paris. 1154. La Feuille des jeunes Naturalistes. Revue mensuelle. IVe Série. 33e année. Nr. 385. Paris 1902. Madame Vve Godin, Directrice, au Familistére, Gwise (Aisne). 1155. M. J. Pascaly. Le Devoir. Revue des questions sociales, créée en 1878 par J. B. André Godin, fondateur du Familistére de Guise. T. 26. Pag. 577—640. Paris 1902. Umwwversitets-Kvæsturen i København. 1156. Regnskabsberetninger. 1901—2, København 1902. 4to. Kommissionen for Ledelsen af de geol. og geogr. Undersøgelser i Grøn- land, København. +1157. Meddelelser om Grønland. H. 21, II; 25; 27, Kjøbenhavn 1902. Det Danske Meteorologiske Institut, København. 1158. Bulletin météorologique du Nord. 1902. Octobre. Copenhague 1902. Bergens Museum, Bergen. 1159. J. Brunchorst. Naturen. 26de aarg. Nr. 1—2. Bergen 1902, =1160. Aarbog. 1902. 2det Hefte. Bergen 1902. 60 Tillæg I. Bogliste 1902. Nr. 1161—1179. Gåteborgs Hågskola, Gøteborg. £1161. Arsskrift. Bd. VII. Gåteborg 1901. Kungl. Vetenskaps och Vitterhets Samhålle, Gåteborg. 1162. Handlingar. Fjårde fåljden. Håfte 4. Gåteborg 1902. La Société physico-chimique russe, St.-Pétersbourg (Université Imp.). 1163. Journal. T. XXXIV. No. 7. St.-Pétersbourg 1902. Le Comité (réologique (a VImst. des Mines) St.-Pétersbourg. 1164. Mémoires. Vol. XV. No.4; XVII. 1—2; XVIII. 3; XTX. 1; XX. 2. St.-Pétersbourg 1902. 4to. L'Imstitut Imperial de Médecine expérimentale a& St.-Pétersbourg. 1165. Archives des Sciences biologiques. T.IX. No.3. St.-Pétersbourg 1902. La Rédaction de VAnnuaire Géologique et Minéralogique, Novo-Alexandria. x1166. Annuaire. Vol. V. Livr. 6—7. Novo-Alexandria 1902. 4to. [M. M.] The Royal Astronomical Society, London. 1167. Monthly Notices. Vol. LXIL. Nr.9. London 1902. The Royal Geograplucal Society, London W. (1. Savile Row). 1168. The Geographical Journal. Vol. XX. No.5. London 1902. The Linnean Society of London. 1169. Proceedings. 1901—02. London 1902. 1170. Journal. Botany. Vol. XXVI. No. 179—80 & Title. London 1902. The Meteorological Office, London. 1171. Weekly Weather Report. 1902. Vol. XIX. No. 44—45. London 1902. 4to. [M. I.] +1172. Summary of the Observations. 1902. September. London 1902. åto. [M. I.] +1173. Quarterly Summary of the Weekly Weather Report. 1902. Vol. XIX. App. 1. 3d Quarter. London 1902. 4to. [M.I.] x1174, Temperature Tables for the British Islands. Supplement. London 1902.: 4åto… [M. 1] De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen te Haarlem. 1175. Archives Néerlandaises. Série II. T. VIL Livr. 4—5. La Haye 1902. 1176 Herdenking van het 150-jarig bestaan van de Maatschappij. s'Gra- venhage 1902. Die Køn. Preussische Akademie der Wissenschaften, Berlin. 1177. Acta Borussica. Das Preuszische Miinzwesen. Beschreibender Theil. H.1. Berlin 1902. 4to. Kønigl. Preussisches Meteorologisches Institut, Berlin W. 1178. G. Hellmann. Regenkarte der Provinzen Schleswig-Holstein und Hannover. Berlin 1902. Die Kommission z. wissenschaftl. Untersuchung d. deutschen Meere, Kiel. 1179. Wissenschaftl. Meeresuntersuchungen. Neue Folge. Bd. VI. Abth. Kiel. Kiel und Leipzig 1902. 4to. Tillæg I. Bogliste 1902. Nr. 1180—1200. 61 Die Køn. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen. 1180. Abhandlungen. Hist. Cl. Bd. XXII. Abth,2. Minchen 1902. åto. 11481. — Philos.-philol. Classe. Bd. XXII. Abth.1. Minchen 1902, Ååto. 1182. — Math.-Phys. Cl. Bd. XXI. Abth. 3. Minchen 1902. Å4to. j 1183. R. Påhlmann. Griechische Geschichte im 19. Jahrh. (Festrede). Miinchen 1902. Åto. 1184. A. Flasch. Heinrich v. Brunn. (Gedåchtnissrede). Miinchen 1902. åto. 1185. C. v. Voit. Max v. Pettenkofer. (Gedåchtnissrede). Minchen 1902. Åto. Die k.-k. Geologische Reichsanstalt, Wien. 1186. Abhandlungen. Bd. VI. Abth.I. Suppl.-Heft.: Wien 1902. Ååto. . Die Redaktion der Revuo Internacia, Bystrice-Hostin (Måhren). 1187. Revuo Internacia. Monata gazeto. 1902. Jaro Ia. Nr.1. Hranice 1902. La Reale Accademia der Lincei, Roma. 1188. Atti. Anno CCXCIX. Serie 54. Rendiconti. Cl. di scienze fisiche, mat. e naturali. Vol. XI. Semestre 2. Fasc. 8. Roma 1902. Å4to. 1189. Atti. Classe di scienze morali, storiche e filologiche. Serie 53, (Parte 2a). Vol. X. Fasc. 8. Roma 1902. Ååto. The Allegheny Observatory, Allegheny, P. Å. 1190. Miscellaneous scientific papers. New Series. No. 8—9. Chicago 1902. ; The American Academy of Arts and Sciences, Boston, Mass. 1191. Proceedings. Vol. XXXVII. No.23. Boston 1902. The Museum of Comparative Zoology, Harvard College, Cambridge, Mass. 1192. Bulletin. Vol. XXXVIII. No.7; XL. No. 3. Cambridge, Mass. 1902. Geological Survey of Canada, Ottawa, Ont. +1193. Geological map of Dominion of Canada. Western sheet. No. 783. Ottawa 1902. [M. M.] La Rédaction de ,,La Lumof", Montreal. 1194. La Lumo. 1902. No. 10. Montreal 1902. 4io. La Sociedad cientifica ,,Antonio Alzate", México. 1195. Memorias y Revista. T. XVIL Nums. 1—3. México 1902. Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen, Batavia. 1196. Tijdschrift voor Indische Taal-, Land- en Volkenkunde. Deel XLV. Afl. 2—3. Batavia 1902. 1197. Verhandelingen. Deel LII, 1. & 2. Stuk. Batavia 1901. 4to. 1198. Notulen. Deel XXXIX. Afl.4, Batavia 1901. 1199. J. A. v. d. Chijs. Dagh-Register int Casteel Batavia 1674. s'Gra- venhage & Batavia 1902. The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta. =1200. Monthly Weather Review. 1902. April. Calcutta 1902. 4to. [M. I.] 62 Tillæg I. Bogliste 1902. Nr. 1201—1218. Observatorio de Manila. 1201. Boletin mensual. Afio 1901. Trimestre 3—4. Manila 1902. 4to. The Linnean Society of New South Wales, Sydney. 1202. Proceedings. Vol. XXVII. P. I. No.105. Sydney 1902. Mr. T. W. Buckhouse, F.R. A. S., Sunderland. 1203. Publications of West Hendon House Observatory. No. Il. Sunder- land 1902. Å4to. Herr Museumsassistent, Mag. art. F. Børgesen, København. 1204. F. Børgesen. The Marine Algæ of the Færåes. (Reprint.). Gopen- hagen 1902. M. le professeur O. Comes, Portici. 1205. 5 Chronographical Tables for Tobacco. Napoli 1900. M. Gauthier- Villars, Imprimeur-Libraire, Paris. 1206. Bulletin des Publications nouvelles. Année 1002. Trimestre II—IIL. Paris 1902, D'Hrr. M. Jansson og J. Westman, Upsala. 1207. M. Jansson et J. Westmann. Quelques recherches sur la couver- ture de neige (Extrait). Uppsala 1902. Madame Lydie Martial, Paris. 1208. Lydie Martial. La femme et la liberté. II. L'éducation humaine. Paris 1902. Herr Generaldirektionsrath A. Platte (Flotstattgasse 8). Wien. XVIII. 1209. A. Platte. Der Umschwung in den Anschauungen iiber die Måg- lichkeit der Låsung des Flugproblems. Wien 1902. Vet Danske Meteorologiske Institut, København. 1210. Maanedsoversigt. 1902. Oktober. København 1902. Fol. Bergens Museum, Bergen. 1211. J. Brunchorst. Naturen. 26. aarg. No.10. Bergen 1902. Kyl. Svenska Vetenskaps-Akademien, Stockholm. 1212. Ofversigt. 1902. Årg. 59. Nr.8. Stockholm 1902. L'Observatoire Central Nicolas, St.-Pétersbourg. 1213. Annales. 1900. Partie I—II. St.-Pétersbourg 1902. 4to. Le Comité Géologique (å VImnst. des Mines), St.-Pétersbourg. 1214. Bulletin. 1901—1902. T. XX No. 7—10, T. XXI No. 1—4. St.-Pé- tersbourg 1901—1902. The Meteorological Office, London. +1915. Weekly Weather Report 1902. Vol. XIX. No.46—47. London 1902. åto. [M. I.] The Zoological Society of London. 1216. Proceedings. 1902. Vol. II. Part1. London 1902. 1217. Proceedings. Index 1891—1900. London 1902. 1218. Transactions. Vol. XVI. Part 7. London 1902. Åto. Tillæg I. Bogliste 1902. Nr. 1219—1238. 63 The Yorkshire Geological and Polytechnic Society, Leeds. 1219. Proceedings. New Series. Vol. XIV. Part 3. Pag. 323—532, Leeds 1902. De Koninkl. Ahademie van Wetenschappen te Amsterdam. 1220. Verhandelingen. Afd. Natuurkunde. Eerste Sectie. Deel IV; VIII No. 1—2. Amsterdam 1901—2. Å4to & 8vo. 1221. Verhandelingen. Afd. Natuurkunde. Tweede Sectie, Deel VIIL No. 1—6; IX. No. 1—3. Amsterdam 1901—2. 1222. Verslag van de gewone Vergaderingen. Natuurkunde. Deel X. 1901—2. Amsterdam 1902. 1223. Proceedings of the Section of Sciences. Vol.IV. Amsterdam 1902. 1294, Verslagen en Mededeelingen. Afd. Letterkunde. 4e Reeks. Deel IV. Amsterdam 1901. 1225. Jaarboek voor 1901. Amsterdam 1902. 1226. Centurio, carmen praemio aureo ornatum. Accedunt 5 poemata laudata. Amstelodami 1902. L' Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruxelles. 1227. Bulletin. 4e Série. T. XVI. No.9. Bruxelles 1902. La Société Botanique de France, Paris. 1228. Bulletin. T. XLV. 10. Paris 1902. Die Kønigl. Gesellschaft der Wissenschaften zu Gottingen. 1229. Abhandlungen. Philol.-hist. Klasse. Neue Folge. Bd. V. Nro. 3. Berlin 1902. 4to. Die k.k. Zoologisch-botanische Gesellschaft in Wien. 1230. Verhandlungen. 1902. Bd. LIL. Heft. 9. Wien 1902. Der naturwissenschaftliche Verein fiir Steiermark, Graz. 1231. Mittheilungen. Jahrg. 1901. Graz 1902. La Reale Accademia dei Lincei, Roma. i 1232. Atti. Anno CCXCIX. Serie 53, Rendiconti. Cl. di scienze fisiche, mat. e naturali. Vol. XI. Semestre 2. Fasc. 9. Roma 1902, Ååto. Biblioteca Nagonale Centrale dt Firenze. 1233. Bollettino. 1902. No. 23. Firenze 1902. La Direzione del Nuovo Cimento, Pisa. 1234. Il nuovo Cimento. Giornale di Fisica. Serie V. T. IV. Ottobre 1902. Pisa 1902, L' Académie Royale de Serbie, Belgrade. 1235. Naselja Srpskiæ semlja. Kniga I. (Texte & Atlas). Belgrade 1902. åto & 8to. 1236. Srpske narodne pesme i igre. Belgrade 1902. The American Geographical Society, New York. 1237. Bulletin. Vol. XXXIV. No.4. New York 1902. The World's Fair Publishing Company, St. Louis, Mo. 1238. World's Fair Bulletin. Vol. IV. No. 1. .St. Louis 1902. 4to. GA Tillæg I. Bogliste 1902, Nr. 1083—1098. U. S. Department of Agriculture, Washington. +1239. Division of Biological Survey. North American Fauna. No. 22, Washington 1902. [L. H.] =1240. Crop Reporter. Vol. IV. No. 6. Washington 1902. 4to. [L. H.] +1941, Experiment Station Record. Vol. XIII. No.12. Washington 1902. [L. H.] 1249, Office of Experiment Stations. Bulletin. No. 113, 118. Washington 1902 ESER] 1243. Office of Experiment Stations. Annual Report 1900—1. Wash- ington 1902. [L. H.] 1244. Library Bulletin. Nr. 41. "Washington 1902. [L. H.] 1245. Bureau of Plant industry. Bulletin. No. 22. Washington 1902. [L. H.] £1246. Division of Publications. Bulletin. No. 7. Washington 1902. [L. H.] 1247. Division of Publications. CGirculars. No. 446, 448. Washington 1902: [LL -H.] The U. S. Department of Agriculture (Weather Bureau),' Washington. 1948, Monthly Weater Review. Vol. XXX. No.7. Washington 1902. 4to. [M. I.] Den botaniske Have i Bwitenzorg, Batavia, Java. 1249. Mededeelingen uit ”s Lands Plantentuin. LVIIL Batavia 1902. (BSHg] =1950. Bulletin de VPInstitut Botanique. No. XII—XV. Buitenzorg 1902. FBE 1251. Verslag omtrent den Staat van 's Lands Plantentuin. 1901. Batavia 19028 IBEN The Government of Bombay. 1252. Publications of the Maharaja Takhtasingji Observatory, Poona. Vol. I. Bombay 1902. Teikoku Daigaku, Imperial University of Japan, Tokyo. 1253. Journal of the College of Science. Vol. XVI, Art. 7—14; Vol. XVII, Art. 10. Tokyo 1902. Ååto. M. le Directeur Adrien Dollfus, 35 rue Pierre-Charron, Paris. 1254. La Feuille des jeunes Naturalistes. Revue mensuelle. IVe Série. 33e année.. No. 386. Paris 1902. Madame Vve Godin. Directrice, awu Familistére, Guise (Aisne). 1255. M. J. Pascaly. Le Devoir. Revue des questions sociales, créée en 1878 par J.-B. André Godin, fondateur du Familistére de Guise. T. 26. Pag. 641—704. Paris 1902. Mrs. Lucy A. Mallory, Portland, Oregon. 1256. The World's Advance-Thought and the Universal Republic. Vol. XV. No. 6. Portland, Oregon 1902. Herr Dr. Julius Naue, Miinchen (6, Promenadeplatz). 1257. Pråhistorische Blåtter. Jahrg. XIV. Nr. 6.. Minchen 1902. Tillæg I. Bogliste 1902. Nr. 1258—1261. 65 M. Martinus Nijhoff, & la Haye. 1258. Recent Acquisitions. 1902. November. The Hague 1902. 1259. Catalogue of early impressions. The Hague 1902. Mr. Bernard Quaritch, Bookseller, 15 Piccadilly, London, W. 1260. Catalogue. No.218. London 1902. Herr Professor, Dr. Gustaf Retzrus, Selsk. Medl., Stockholm. 1261. G. Retzius og Carl M. First. Anthropologia Suecica. Stockholm 1902. Fol. bø) 66 Tillæg II. Kegister til Bogliste 1902, II OVERSIGT OVER DE LÆRDE SELSKABER, VIDENSKABELIGE ANSTALTER OG OFFENTLIGE BESTYRELSER, FRA HVILKE DET K. D. VIDENSKABERNES SELSKAB i AARET 1902 HAR MODTAGET SKRIFTER, SAMT ALFABETISK FORTEGNELSE OVER DE PERSONER, DER I SAMME TIDSRUM HAVE INDSENDT SKRIFTER TIL SELSKABET, ALT MED HENVISNING TIL FORANSTAAENDE BOGLISTES NUMRE (De Institutioner, ved hvilke er tilføjet et (B.), ere i Bytteforbindelse med Selskabet.) DANMARK Universitets-Kvæsturen i København. Nr. 1156. Universitetets zoologiske Museum, København. Nr. 600. Kommissionen for Danmarks geologiske Undersøgelse, København. Nr. 926. Kommissionen for Ledelsen af de geologiske og geografiske Undersøgelser i Grønland, København. Nr. 443, 1157. Kommissionen for Danmarks Deltagelse i Verdensudstillingen i Paris 1900, København. Nr. 601. Det kongl. Akademi for de skønne Kunster i København. (B.) Nr. 599. Det store kgl. Bibliothek, København. Nr. 483. Generalstabens topografiske Afdeling, København. Nr. — Statens Lærerkursus, København. Nr. 929. Det Danske Meteorologiske Institut, København. (B.) Nr. 1—2, 143, 206, 247, 281—285, 369—370, 484—486, 597—598, 812—813, 927—928, 1038, 1099, 1158, 1210. Direktionen for Carlsbergfondet, København. Nr. — Dir. f. den grevel. Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelse, København. Nr. — Det philologisk-historiske Samfund, København. Nr. — Theosofisk Samfund, København. Nr. 92, 487. Aarhus Kathedralskole, Aarhus. (B.) Nr. — Tillæg II. Register til Bogliste 1902. 67 Nykjøbing Kathedralskole, Nykøbing F. Nr. 602. Folkehøjskolen i Askov. Nr. 1039. Landsbibliotheket i Reikjavik. Nr. 371. Den lærde Skole, Reikjavik. Nr. 930. NORGE Det Kgl. Norske Universitets-Observatorium, Kristiania. (B.) Nr. — Norges Universitets-Bibliothek, Kristiania. (B.) Nr. 207. Den norske historiske Kildeskriftkommission. Kristiania. Nr. 444. Den norske Nordhavs-Expeditions Udgiver-Komité, Kristiania. Nr. 208. Fridtjof Nansen Fond, Kristiania. Nr. 488. Den norske Gradmaalingskommission, Kristiania. Nr. — Norges geografiske Opmaaling, Kristiania. Nr. — Videnskabs-Selskabet i Kristiania. (B.) Nr. 603—604. Det Norske Meteorologiske Institut, Kristiania. Nr. — Den Physiographiske Forening, Kristiania. Nr. — Redaktionen af Archiv for Math. og Naturvidensk., Kristiania. Nr. — Bergens Museum. (B.) Nr. 93, 209, 210, 286—287, 445, 489, 605—606, 814, 931, 1100—1101, 1159—1160, 1211. Stavanger Museum. Nr. — Det kgl. Norske Videnskabers Selskab, Trondhjem. (B.) Nr. 1102. Tromsø Museum. (B.) Nr. 446. SVERIGE Kgl. Svensk-norske Generalkonsulat, København. Nr. — Kgl. Svenska Vetenskaps-AÅkademien i Stockholm. (B.) Nr. 144—145, 372, 490, 607—609, 932—933, 1103, 1212. Kongl. Vitterhets Historie och Antiqvitets Akademien, Stockholm. (B.) Nr. — Sveriges Geologiska Undersåkning, Stockholm. (B.) Nr. 1040—1044. Nordiska Museet, Stockholm. Nr. 447—448. Almånna Låroverken, Gefle. Nr. — Goåteborgs Hågskola. Nr. 1161. Kgl. Vetenskaps och Vitterhets Samhålle, Gåteborg. (B.) Nr. 1162. Kongl. Carolinska Universitet i Lund. (B.) Nr. — Kgl. Fysiografiska Sållskapet, Lund. Nr. — Kongl. Universitets Bibliotheket i Upsala. (B.) Nr. 146, 610—613, 815, 934. Universitets Observatorium i Upsala. Nr. 491. Kongl. Vetenskaps-Societeten i Upsala. (B.) Nr. 614. Klubo Esperantista, Upsala. Nr. — 68 Tillæg II. Register til Bogliste 1902. RUSLAND OG FINLAND L'Université Impériale de St.-Pétersbourg. Nr. 94. La Société phys.-chim. russe, ”Univ. Imp., St.-Pétersbourg. (B.) Nr. 211. 373, 492—493, 616—617, 937, 1045, 1104, 1163. L'Académie Impériale des Sciences de St.-Pétersbourg. Nr. 615, 935—936. T"Observatoire Physique Gentral de Russie å St.-Pétersbourg. (B.) Nr. — L'Observatoire Central Nicolas, St.-Pétersbourg. Nr. 288, 1213. La Commission Archéologique å St.-Pétersbourg. (B.) Nr. — La Direction du jardin Impérial de Botanique, St.-Pétersbourg. (B.) Nr. 449, 1046. Le Comité Géologique, St.-Pétersbourg. (B.) Nr. 618, 1164 1214. La Société Impériale Russe de Géographie, St.-Pétersbourg. Nr. — L'Institut Imp. de Médecine expér. å St.-Pétersbourg. (B.) Nr. 3, 374, 1047, 1165, L'Université Imp. de Moscou. Nr. — La Société Impériale des Naturalistes de Moscou. (B.) Nr. 289, 1105. La Société Imp. des Amis d'Histoire naturelle, d'Anthropologie et d'Ethno- graphie å Moscou. (B.) Nr. — Les Musées Public et Roumiantzow å Moscou. (B.) Nr. 619. Der Verein zur Kunde Osels, Arensburg. (B.) Nr. — Das Meteorologische Observatorium der kais. Univ., Jurjew (Dorpat). Nr. 816. La Société des Naturalistes de Kiew. (B.) Nr. 1106. L”Annuaire Géol. et Minéral., Novo-Alexandria. (B.) Nr. 4, 450, 620, 1166. L"Observatoire astronomique et physique, Taschkent. Nr. 375. L'Administration des Mines du Caucase et du Transcaucase, Tiflis. (B.) Nr. — Das Physikalische Observatoriwm, Tiflis. Nr. 494, La Rédaction des ,Travaux mathématiques et physiques", Varsovie. Nr. — Industristyrelsen i Finland, Helsingsfors. Nr. 818. Geologiska Kommissionen, Helsingfors. (B.) Nr. 817, 938. Finska Vetenskaps-Societeten, Helsingsfors. (B.) Nr. 147. L'Institut Météorologique de la Société des Sciences, Helsingfors. Nr. — Societas pro Fauna et Flora fennica, Helsingfors. (B.) Nr. 148—-149. La Société Finno-Ougrienne, Helsingfors. Nr. 290, 621—622, 1048. Die Redaktion der Finnisch-ugrischen Forschungen, Helsingfors... Nr. — Finska Fornminnesfåreningen, Helsingfors. Nr. 495. Sållskapet får Finlands Geografi, Helsingsfors. (B.) Nr. 150. Geogr. Foreningen i Finland, Helsingfors. Nr. — ; Åbo Stads Museum, Åbo. (B.) Nr:151. Tillæg IL. Register til Bogliste 1902. 69 STORBRITANIEN OG IRLAND The Under Secretary of State of India, London, Nr. — The British Association for the Advancement of Science, London. (B.) Nr. 451. The British Museum, London. (B.) Nr. 248—249. The Royal Society, London. (B.) Nr.95, 152, 212, 291—292, 376, 452, 496—497, 623 —625, 819—820, 939, 1049, 1107. The Royal Astronomical Society, London. (B.) Nr. 5, 96, 250, 377, 453, 498, 626, 1167. The Royal Geographical Society, London. (B.) Nr. 6, 97, 213, 293, 378, 627, 940, 1168. The Geological Society of London. (B.) Nr. 251, 628. 821, 941. The Linnean Society, London. (B.) Nr. 499—500, 629—632, 1169—1170. The Meteorological Office, London. (B.) Nr. 7—10, 98, 153—155, 214— 216, 252—254, 294, 341—342, 379—380, 454—455, 501—504, 633—635, 822—823, 942—944, 1050—1051, 1108, 1171—1174, 1215. The Royal Microscopical Society, London. (B.) Nr. 11, 255, 505, 636, 824, 1109. The Physical Society, London. Nr. — The Zoological Society of London. (B.) Nr. 637—638, 945—947, 1216— 1218. The Astronomer Royal, Royal Observatory, Greenwich, London. (B.) Nr. 506—508, 639. The Birmingham Natural History and Philosophical Society, Birmingham. (B.) Nr. — The Cambridge Philosophical Society, Cambridge. (B.) Nr. 217, 509, 825—826. The Yorkshire Geological and Polytechnic Society, Leeds. (B.) Nr. 1219. The Leeds Philosophical and Literary Society, Leeds. (B.) Nr. 99. The Literary and Philosophical Society of Liverpool. (B.) Nr. 156. The Liverpool Biological Society, Liverpool. (B.) Nr. 12. The Manchester Literary and Philosophical Society, Manchester. (B.) Nr. 13, 256, 381, 510, 640. The Botanical Laboratory, Owens College, Manchester. Nr. 3511. The Radcliffe Trustees, Oxford. (B.) Nr. — The Marine Biological Assoc. of the United Kingdom, Plymouth. (B.) Nr. 157. The Royal Society of Edinburgh. (B.) Nr. — The Edinburgh Geological Society, Edinburgh. (B.) Nr. — The Royal Physical Society, Edinburgh. (B.) Nr. 1110. The Royal College of Physicians, Edinburgh. (B.) Nr. — The Scottish Meteorological Society, Edinburgh. (B.) Nr. — 70 Tillæg II. Register til Bogliste 1902. The Scottish Microscopical Society, Edinburgh. Nr. 158, 382. The Royal Observatory, Edinburgh. Nr. 827. The Provost and Senior Fellows of Trinity College, Dublin. Nr. — The Royal Irish Academy, Dublin. (B.) Nr. 512. The Royal Dublin Society. (B.) Nr. 383—385. The Royal Geological Society of Ireland, Dublin. (B.) Nr. — NEDERLANDENE Het Koninklijk Ministerie van Binnenlandsche Zaken, ”sGravenhage, Nr. 14. Het Koninklijk Ministerie van Kolonien, "sGravenhage. Nr. — De Koninklijke Akademie van Wetenschappen te Amsterdam. (B.) Nr. 1220—1226. Het Kon. Zoologisch Genootschap, Natura artis magistra, te Amsterdam. (B.) Nr: — La Société mathématique, Amsterdam. Nr. — L'École Polytechnique de Delft. Nr. — Nederlandsche Vereeniging voor Electrotechniek, Delft. Nr. — Het Koninklijk Instituut van Ingenieurs, Vakafdeeling voor Electrotechniek, Haas Nr De Hollandsche Maatschappij der Wetenschappen te Haarlem. (B.) Nr. 15, 513, 1052, 1175—1176. La Fondation Teyler å Harlem. (B.) Nr. 16, 641. De Nederlandsche Dierkundige Vereeniging, Helder. (B.) Nr. 17, 642—643. De Nederlandsche Botanische Vereeniging, Leiden. (B.) Nr. 18, 644. De Rijks Universiteit te Leiden. (B.)- Nr. — La Société Batave de Philosophie expérimentale, Rotterdam. Nr. — Het Physiologisch Laboratorium der Utrechtsche Hoogeschool, Utrecht. Nr. — Het Koninklijk Nederlandsch Meteorologisch Instituut te Utrecht. (B.) Nr. 514. The Dutch Eclipse-Committee, Utrecht. Nr. 515—516. Het Provinciaal Utrechtsch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen te Utrecht. (B.) Nr. 19—20. BELGIEN Le Ministére de V'Industrie et du Travail, Bruxelles. Nr. — L'Académie Royale des Sciences, des Lettres et des Beaux-Arts de Belgique, Bruxelles. (B.) Nr. 645—652, 948—950, 1053—1056. L'Académie Royale de Médecine de Belgique, Bruxelles. (B.) Nr. 21, 100, 251, 295; "386;1517) 6537828 TODT 227 Musée Royal d”Histoire naturelle de Belgique, Bruxelles. (B.) Nr. — La Commission de la Belgica, Uccle. Nr. 9532—962. Tillæg II. Register til Bogliste 1902, 71 L'Observatoire Royal, Uccle. (B.) Nr. — La Société Entomologique de Belgique å Bruxelles. (B.) Nr. 456. La Société Royale des Sciences de Liége (B.) Nr. — FRANKRIG Le Ministére de Agriculture et du Commerce, Paris. Nr. — Le Ministére du Commerce et de VIndustrie, Paris. Nr. — Le Ministére des Colonies, Paris. Nr. 829. Le Ministére de VPInstruction publique, Paris. Nr. — Les Ministéres de la Marine et de VPInstruction publique, Paris. Nr. — Le Ministére de la Guerre, Paris. Nr. — L'Académie francaise de VInstitut de France, Paris. (B.) Nr. — L'Académie des Sciences de VInstitut de France, Paris. (B.) Nr. 387. L'Académie des Inscriptions et des Belles Lettres de VInstitut de France, Paris. (B.) Nr. — L'Académie des Sciences Morales et Politiques de VInstitut de France, Paris. (B.) Nr. — L'Observatoire de Montsouris, Paris. (B.) Nr. — Les Professeurs-Administrateurs du Muséum d”Histoire Naturelle, Paris. (B.) Nr, 160—161, 831. La Société Botanique de France, Paris. (B.) Nr. 101, 1228. La Société Géologique de France, Paris. (B.) Nr. 159, 830. L'Ecole Polytechnique, Paris. (B.) Nr. — La Société Zoologique de France, Paris. (B.) Nr. 832, 963. L'Intermédiaire des Biologistes, Paris. Nr. — Alliance scientifique universelle, Paris. Nr. 833. Comité du Cinquantenaire scientifique de M. Berthelot, Paris. Nr. 964. La Société Linnéenne du Nord de la France, Amiens. Nr. 162, 834. La Société des Sciences physiques et naturelles de Bordeaux. (B.) Nr. 835—83837. La Société Linnéenne de Bordeaux. (B.) Nr. 838. L'Académie nationale des Sciences, Arts et Belles-Lettres de Caen. (B.) Nr. 839. La Société nationale des Sciences naturelles &c. de Cherbourg. (B.) Nr. — La Société Nationale Académique de.Cherbourg. (B.) Nr. — L'Académie des Sciences, Arts et Belles-Lettres de Dijon. (B.) Nr. — Le Muséum de la Ville de Lyon. Nr. 840. L'Académie des Sciences, Belles-Lettres et Arts de Lyon. (B.) Nr, 841. La Société d”Agriculture de Lyon. (B.) Nr. 842. 72 Tillæg IL. Register til Bogliste 1902. La Société Linnéenne de Lyon. (B.) . Nr. 843. La Faculté des Sciences, Marseille. (B.) Nr. 1112, L'Académie des Sciences et Lettres de Montpellier. (B.) Nr. 163, 844. La Société des Sciences de Nancy. (B.) Nr. — La Société des Sciences naturelles, Nantes. Nr. 164. La Société Scientifique et Médicale de I'Ouest, Rennes. (B.) Nr. 165, 845. L'Académie des Sciences, Belles-Lettres et Arts de Rouen. (B.) Nr. 846. La Société d”Histoire naturelle de Toulouse. Nr. — La Société francaise de Botanique, Toulouse. Nr. — L'Université de Toulouse. (B.) Nr. 166, 847—849. SCHWEIZ Die naturforschende Gesellschaft, Basel. (B.) Nr. 518—523. La Société de Physique et d'Histoire naturelle de Genéve. (B.) Nr. 295, 654. L'Institut Agricole de Lausanne. Nr. 22. La Société Vaudoise des Sciences naturelles, Lausanne. (B.) Nr. 23, 258, 655, 965. Die Schweizerische Geoditische Commission, Lausanne. Nr. 297. Die Naturforschende Gesellschaft in Zurich. (B.) Nr. 524, 1057. Die Sternwarte des eidg. Polytechnikums zu Zirich. Nr. 656. TYSKLAND Das Reichs-Marine-Amt, Berlin. Nr. 657. Die Kåniglich Preussische Akademie der Wissenschaften zu Berlin, (B.) Nr. 218, 259, 658—659, 850, 1177. Das kånigl. Preussische Meteorologische Institut, Berlin. (B.) Nr. 343—345, 388, 525, 660, 851, 1058—1059, 1178. Die Physikalische Gesellschaft zu Berlin. (B.) Nr. — Die Physikal.-Techn. Reichsanstalt, Charlottenburg, Berlin. (B.) Nr. 661. Das kånigl. Preuss. Geoditische Institut, Potsdam. Nr. 25, 662, 1060. Centralbureau der Internal. Erdmessung, Potsdam. Nr. 24, 346, 389, 852 —853. Das kånigl. Christianeum, Altona. (B.) Nr. 390. Kgl. Lyceum Hosianum, Braunsberg. Nr, — Der Verein fir Naturwissenschaft zu Braunschweig. (B.) Nr. 167. Der Naturwissenschaftliche Verein zu Bremen. (B.) Nr. 26. Die Historische Gesellschaft des Kiinstlervereins, Bremen. (B.) Nr. 966. Kgl. Universitåts-Sternwarte, Breslau. Nr. — Tillæg II. Register til Bogliste 1902, 13 Die Schlesische Gesellschaft fir vaterlåndische Gultur, Breslau. - (B.) Nr. 663. Die Naturforschende Gesellschaft in Danzig. (B.) Nr.27. Die Provinzial-Kommission der Westpreuss. Museen, Danzig. Nr. — Der naturwissenschaftliche Verein in Elberfeld. (B.) Nr. — Die Physikalisch-Medicinische Societåt zu Erlangen. (B.) Nr. — Der naturwissenschaftl. Verein des Regierungsbezirks Frankfurt a. O. Nr. — Die Naturforschende Gesellschaft zu Freiburg in Breisgau. Nr. 854. Die Oberhessische Gesellschaft fir Natur og Heilkunde, Giessen. (B.) Nr. 664. Die Kånigliche Gesellschaft der Wissenschaften zu Gåttingen. (B.) Nr. 102, 219—220, 260—261, 298, 457—459, 666—667, 855—857, 967—968, 1061—1062, 1229. Der Naturwissenschaftliche Verein fir Neu-Vorpommern und Riigen, Greifs- wald. (B.) Nr. 665. Die kaiserlich Leopoldinisch-Carolinische Deutsche Akademie der Natur- forscher, Halle a/S. (B.) Nr. 460—462. Die Naturforschende Gesellschaft zu Halle a/S. (B.) Nr. — Der Naturwissenschaftliche Verein fir Sachsen und Thiringen in Halle a/S. (B.) Nr. — Die Mathematische Gesellschaft in Hamburg. (B.) Nr. 391. Naturhistorisches Museum zu Hamburg. (B.) Nr. — Die Hamburger Sternwarte, Hamburg. Nr. — Der Verein fir Naturwissenschaftliche Unterhaltung zu Hamburg. Nr. — Die kån. åffentl. Bibliothek zu Hannover. (B.) Nr.— Die Medizinisch-Naturwissenschaftliche Gesellschaft zu Jena. (B.) Nr. 858—859. Die Grossh. bad. Techn. Hochschule zu Karlsruhe. Nr. — Der Verein fir Naturkunde, Kassel. (B.) Nr. 668. Die Universitåt zu Kiel. (B.) Nr. 103—106. Die kånigl. Sternwarte bei Kiel, (B.) Nr. — Der Naturwissenschaftliche Verein fir Schleswig-Holstein, Kiel. (B.) Nr. — Die Gesellschaft fir Schleswig-Holstein-Lauenburgische Geschichte, Kiel, (B.) Nr. 28—29, Schleswig-Holsteinische Museum fir vaterlindische Alterthimer, Kiel. Nr. — Die Kommission zur wissenschaftlichen Untersuchung der deutschen Meere in Kiel. Nr. 1179. Die Physikalisch-oekonomische Gesellschaft zu Kånigsberg. (B.) Nr. 526. Die kån. Såchsische Gesellschaft der Wissenschaften, Leipzig. (B.) Nr. 262—265, 669—672. 74 Tillæg II. Register til Bogliste 1902. Die Astronomische Gesellschaft, Leipzig. (B.) Nr. — Die Fuirstlich Jablonowski'sche Gesellschaft, Leipzig. Nr. 527. Die Redaktion der ,Chemischen Zeitschrift", Leipzig. Nr. 299. Der Verein fir Geschichte des Bodensee's und seine Umgeb., Lindau. (B.) Nr. 969—970. Die Geographische Gesellschaft und das Naturhistorische Museum in Li- beck. Nr. -— Die kånigl. Bayerische Akademie der Wissenschaften zu Minchen. (B.) Nr. 300—301, 673, 860, 971, 1113, 1180—1185. Die kånigl. Sternwarte bei Minchen. (B.) Nr. — Die Gesellschaft fir Morphologie und Physiologie, Miinchen. (B.) Nr. 302, 674. Germanisches National-Museum in Nirnberg. (B.) Nr. — Der Offenbacher Verein fir Naturkunde, Offenbach. Nr. — Der Naturwissenschaftliche Verein zu Osnabriick. Nr. — Das kån. Statistische Landesamt, Stuttgart. (B.) Nr. — Der Nassauische Verein fir Naturkunde, Wiesbaden. (B.) Nr. 30. Die Physikalisch-Medicinische Gesellschaft in Wurzburg. (B.) Nr. 107—108, 528—529. ØSTERRIG OG UNGARN Die kaiserliche Akademie der Wissenschaften in Wien. (B.) Nr. 168—169, 347, 392—397, 972—975, 1063. Die Anthropologische Gesellschaft in Wien. (B.) Nr. 31, 221, 531—532, 679. Das k.-k. Militår-Geographische Institut, Wien. Nr. 1114. Die kais.-kånigl. Geologische Reichsanstalt in Wien. (B.) Nr. 32—33, 170, 303, 348—349, 398, 530, 675—677, 1064, 1186. Das kais.-kån. Gradmessungs-Bureau, Wien. (B.) Nr. 678. Die k.-k. åst. Gradmessungs-Commission, Wien. Nr. — Die kais.-kån. Central-Anstalt fir Meteorologie und Erdmagnetismus in Wien. (B.) Nr. 463. Das kais.-kån. Naturhistorische Hofmuseum in Wien. (B.) Nr. 976. Die kais.-kån. Zoologisch-Botanische Gesellschaft in Wien. (B.) Nr. 109, 266, 350—351, 533, 680—681, 977. 1065, 1115, 1230. Die Red. d. Monatsh. f. Math. u. Physik, Wien. Nr. — Die kån. Båhmische Gesellschaft der Wissenschaften in Prag. (B.) Nr. 304—309, 682. Die kais.-kån. Sternwarte zu Prag. (B.) Nr. 694. Ceskå Akademie Cisare Frantiska Josefa, Prag. (B.) Nr. 683—693. Spolek Chemiki Geskych, Prag. (B.) Nr. 267. La Société des Amis des Antiquités Bohémes, Prague. Nr. 1066. Tillæg II. Register til Bogliste 1902. To Die Redaktion der Revuo Internacia, Bystiice-Hostyn (Måhren). Nr. 1187. L'Académie des Sciences de Cråcovie., (B.) Nr. 34—36, 171—174, 399—400, 464—466, 534—544, 695—698, 978—980, 1116—1117. Bosnisch-Hercegovin. Landesregierung, Sarajevo. Nr. — Der Naturwissenschaftliche Verein fir Steiermark, Graz. (B.) Nr. 1231. Die Sternwarte zu Kremsmiinster. Nr. 699. Die Manora-Sternwarte, Lussinpiccolo. Nr. — La Societå Adriatica di Scjenze Naturali in Trieste. (B.) Nr. — II Museo civico di Storia naturale, Trieste. (B.) Nr. — Hydrographisches Amt der k.-k. Kriegsmarine in Pola. Nr. — Magyar Tudomånyos Akadémia, Budapest. (B.) Nr. 1067—1079. Hrvatsko Arkeologiæko Druztvo, Zagreb (Agram). (B.) Nr. — La Société d'Histoire naturelle Croate (Hrvatsko Naravoslovno Druztvo) å Zagreb (Agram). (B.) Nr. 700. Das Haynald Observatorium, Kalocsa. Nr. 467—468. Der Verein fir Natur- und Heilkunde zu Pressburg. (B.) Nr. 701. Administracio de la Lingvo Internacia, Szegzård. Nr. 175, 352, 401, 545. ITALIEN II Ministero della Istruzione pubblica, Roma. Nr. — Biblioteca Vaticana, Roma. (B.) Nr. — Biblioteca Nazionale Centrale Vittorio Emanuele di Roma. Nr. — La Reale Accademia dei Lincei, Rom. (B.) Nr. 37—38, 110, 176, 222—223, 268—269, 310, 353, 402, 469—470, 546—548, 702—705, 861—863, 981—982, 1080—1081, 1118—1119, 1188—1189, 1232. La Societå Italiana delle Scienze (detta dei XL), Roma. (B.) Nr. — La Societå Geografica Italiana, Roma. (B.) Nr. — II Real Comitato Geologico d'Italia, Roma. (B.) Nr. 311, 549, 706, 864. L'Accademia delle Scienze delPIstituto di Bologna. (B.) Nr. — Biblioteca Nazionale Centrale di Firenze. (B.) Nr. 111, 224, 312, 403—404, 550—551, 707—708, 983, 1120, 1233. La Reale Accademia della Crusca, Firenze. (B.) Nr. 354, 865. II R. Istituto di Studi superiori pratici, Firenze. (B.) Nr. — La Societa Entomologica Italiana, Firenze. (B.) Nr. 39, 709. La Societå Italiana di Antropologia, Etnologia e Psicologia comparata, Firenze. (B.) Nr. 270, 552, 866. II Museo Civico di Storia naturale, Genova. (B.) Nr. — II Reale Istituto Lombardo di Scienze e Lettere, Milano. (B.) Nr. 984—985. II Comitato per le Onoranze a Francesco Brioschi, Milano. Nr, — 76 Tillæg I. Register til Bogliste 1902. La Regia Accademia di Scienze, Lettere ed Arti, in Modena. (B.) Nr. 405. La Societa Reale di Napoli. (B.) Nr. 40, 177, 271, 355, 710, 986. L'Accademia Pontaniana, Napoli. Nr. 178. II Reale Istituto Orientale, Napoli. (B.) Nr. — Die Zoologische Station, Director Prof. A. Dohrn, zu Neapel. (B.) Nr. 112315: La Reale Accademia di scienze lettere ed arti, Padova. Nr. — La Societa Toscana di Scienze Naturali, Pisa. (B.) Nr. 273, 554, 712. La Direzione del Nuovo Cimento, Pisa. (B.) Nr. 41, 272, 471, 553, 711, 867, 987, 1082, 1234. La Reale Accademia dei Fisiocritici di Siena. (B.) Nr. 356. L'Osservatorio della R. Universitå di Torino. Nr. — La Reale Accademia delle Scienze di Torino. (B.) Nr. 357—358, 555, (15988: II Reale Istituto Veneto di Scienze, Lettere ed Arti, Venezia. (B.) Nr. 714. L'Accademia degli Zelanti, Acireale. (B.) Nr. 144, 989—990. Il Real Osservatorio di Catania. Nr. — La Sovrintendenza agli Archivi Siciliani, Palermo. Nr. — La Societa de Scienze naturali ed economiche, Palermo. Nr. 113. SPANIEN La Real Academia de Ciexncias exactas &c. de Madrid. (B.) Nr,115. La Real Academia de Ciencias nat. y Årtes de Barcelona. (B.) Nr. 116—118, 225—226, 314, 406, 556—557, 715, 991, 1121—1122, El Instituto y Observatorio de Marina de San Fernando. (B.) Nr. 472, 1123. PORTUGAL Ministerio da Marinha e Ultramar, Lisboa. Nr. 359. A Academia Real das Sciencias, Lisboa. (B.) Nr. — La Commission des travaux géologiques du Portugal, Lisbonne. Nr. — RUMÆNIEN Academia Romåna, Bucuresci. (B.) Nr. 868—877. GRÆKENLAND "H'E3vexn BiBAodnxn Tis "EAAddos, év ”Admnvats. (B.) Nr. — BULGARIEN Klubo Stelo, Philippople. Nr. 407, 716, 881. SERBIEN L'Académie Royale de Serbie, Belgrade. (B.) Nr. 119, 878—880, 1235—1236. Tillæg II. Register til Bogliste 1902, 71 AMERIKA The Commissioners of the New York State Survey, Albany, New York. Nr. — The Allegheny Observatory, Allegheny. Nr. 992, 1083, 1190. The Texas Academy of Science, Austin, Nr. — The Johns Hopkins University, Baltimore, Maryland. (B.) Nr. 42—46, 274, 408, 558, 717—722, The Peabody Institute of the City of Baltimore. (B.) Nr. 882. The American Academy of Arts and Sciences, Boston. (B.) Nr. 47, 120, 559, 723, 883, 1124, 1191. The Boston Society of Natural History, Boston. (B.) Nr. 560—561. The University of Colorado, Boulders. Nr. 562. Brooklyn Institute of Arts and Sciences, Brooklyn. N.Y. Nr. — The Buffalo Society of Natural Sciences, Buffalo. (B.) Nr. -— The Astron. Observatory of Harvard College, Cambridge. (B.) Nr. 48, 121, 563—3564, 724, 1125. The Museum of Comparative Zoology, at Harvard College, Cambridge. (B.) Nr.49—50, 315, 565—566, 725—726, 1084, 1126, 1192. The Academy of Sciences, Chicago. (B.) Nr. 884—885. The Field Golumbian Museum, Chicago. Nr. — The Lloyd Library etc., Cincinnati. Nr. 567— 568, 886—888. The Ohio State Board of Agriculture, Columbus. (B.) Nr. — Ohio State University, Columbus. Nr. 569. Ohio Agricultural Experiment Station, Wooster. (B.) Nr. — The Davenport Academy of Natural Sciences, Davenport, Iowa. (B.) Nr. 889. The Scientific Association, Denison University, Granville, Ohio. (B.) Nr. 890. The Michigan Mining School, Houghton, Mich. Nr. — Iowa University, Iowa City, Iowa. (B-) Nr. — The Kansas University, Lawrence. (B.) Nr. 52, 570, 727, 891. The University of Nebraska, Lincoln. Nr. 1127-—1129. The University of Wisconsin, Madison. Nr. — The Wisconsin Geol. and Nat. Hist. Survey, Madison. Nr. — The Washburn Observatory of the Univ. of Wisconsin, Madison. Nr. 53. The Wisconsin Academy of Science, Arts and Letters, Madison. (B.) Nr. — Tufts College, Massachussets. Nr. 738. The Meriden scientific Association, Meriden. Nr. — The Public Museum, Milwaukee. Nr. — The Geological and Natural History Survey of Minn., Minneapolis. Nr. — W 738 Tillæg II. Register til Bogliste 1902. The University of Montana, Missoula. Nr. 571. The Iowa Academy of Sciences, Des Moines. Nr. 122. The Iowa Geological Survey, Des Moines. Nr. — The Connecticut Academy of Arts and Sciences, New Haven. (B.) Nr. — The Observatory af Yale University, New Haven. Nr. — Prof. E. S. Dana, New Haven, Conn. (B.) Nr. 54, 123, 227, 360, 473, 572, 728, 892, 993, 1085. The New Orleans Academy of Sciences, New Orleans. (B.) Nr. — The New York Academy of Sciences, New York. (B.) Nr. 316, 729. The American Geographical Society, New York. (B.) Nr. 228, 409, 730, 1237. The American Mathematical Society, New York City. Nr. — The American Museum of Nat. History, New York. (B.) Nr. 573, 731—732, The New York Microscopical Society, New York. Nr. — The Leland Standford jr. Univ., Palo Alto, Cal. Nr. 733, 1086. The American Philos. Society, Philadelphia. (B.) Nr. 574, 735, 1131. The Historical Society of Penn., Philadelphia. Nr. — The Geographical Society, Philadelphia. Nr. — The Second Geological Survey of Penn., Philadelphia. (B.) Nr. — The Academy of Natural Sciences of Philadelphia. (B.) Nr. 55—56, 734, 1130. The Wagner Free Institute of Science of Philadelphia. (B.) Nr. — The Geographical Club of Philadelphia. Nr. — Præco Latinus, Philadelphia. Nr. — The Portland Society of Natural history, Portland. (B.) Nr. 57. The Rochester Academy of Science, Rochester, N. Y. Nr. — The Geol. Society of America, Rochester. (B.) Nr. 317. The Essex Institute, Salem. (B.) Nr. — The California Academy of Sciences, San Francisco. (B.) Nr. 893—895. The Geographical Society of California, San Francisco. Nr. — The Geographical Society of the Pacific, San Francisco. Nr. — The Techn. Society of the Pacific, San Francisco. Nr. — The Lick Observatory, Mt. Hamilton near San José, Cal. (B.) Nr. 59, 124, 229, 275, 318—319, 736, 994, 1087, 1132. The Academy of Science of St. Louis. (B.) Nr. 58. The Missouri Botanical Garden, St. Louis. Nr. 1133. The World's Fair Publishing Company, St. Louis. Nr. 575, 737, 1088, 1238. The Minnesota Historical Society, St. Paul. (B.) Nr. — The Kansas Academy of Science, Topeka. Nr. 51. The U. S. Departm. of Agriculture, Washington. Nr. 60—69, 179—187, 410—427, 739— 763, 896—901, 995—1003, 1239—1247. Tillæg IL. Register til Bogliste 1902. 79 The U.S. Weather Bureau, Dep. of Agriculture, Washington. (B.) Nr. 188, 230, 276, 474—475, 576—577, 764—765, 902, 1004—1006, 1089, 1134, 1248. The U.S. War Department, Washington. Nr. 191. The U. S. Coast and Geodetic Survey, Washington. Nr. 767, 1135—1136. The U. S. Geogr. and Geological Survey, Washington. Nr. — The U. S. Geological Survey, Dep. of the Int., Washington. (B.) Nr. 70, 192—194, 579—580, 766, 903—906, 1137—1138. The United States Naval Observatory, Washington. Nr. 195, 1139. The Bureau of Education (Dep. of the Int.), Washington. Nr. 189—190, 578, 1090. The National Academy of Sciences, Washington. (B.) Nr. 196, 581, 768. The American Association for the Advancement of Science, Washington. (B.) Nr. — The Washington Academy of Sciences, Washington. (B.) Nr. 71, 125, 428, 769, 907, 1091, 1143. The Philosophical Society of Washington. Nr. 320 771. The Smithsonian Institution, Washington. (B.) Nr. 126, 197, 321—324, 772, 909, 1141—1142. The Biological Society, Washington. Nr. 72, 231, 361, 429, 582, 770, 908, 1140. The Surgeon General's Office, U. S. Army, Washington. (B.) Nr. — The Geological Survey of Canada, Ottawa. (B.) Nr. 73, 278, 430, 583—584, NOE 9S: The Numismatic and Antiq. Society, Montreal. Nr. — La Rédaction de ,la Lumo", Montreal. Nr. 277, 773, 911, 1007, 1194. The University of Toronto. Nr. 325, 774—775. The Canadian Institute, Toronto. (B.) Nr. — The Nova Scotia Inst. of Natural Science, Halifax. Nr. — Observatorio Meteorolégico Magnético Central de México. Nr. 232, 777—778, 913, 1008. La Sociedad Méxicana de Historia natural, México. (B.) Nr.— La Sociedad de Geogr. y Estadistica de la Republ. Méx., México. (B.) Nr. — Instituto Geolågico de México. Nr. 585. La Sociedad cientifica , Antonio Alzate", México. (B.) Nr. 74, 776, 912, 1195. La Associacion de Ingenieros og Arquitectos, México. Nr. 198. Observatorio Meteorolég. y Vulcanolég. de Colima, México. Nr. — Observatorio Astronåmico-meteorolågico de Mazatlan, México. Nr. — Observatorio Astronémico Nacional de Tacubaya, México. Nr. 233, 914. Academia de Ciencias etc. de la Habana. Nr. 1144, Real Colegio de Belen, Habana. Nr. — La Direccion general de Estadistica, Guatemala. Nr. — 30 Tillæg I. Register til Bogliste 1902, La Propaganda Cientifica, Guatemala. Nr. — Ministerio de Fomento, Caracas. Nr.— La Sociedad Geogråfica de Lima. Nr. 127, 235, 476, 779. La Ciudad de la Paz de Ayacucho, Bolivia. Nr. — El Museo nacional, Santiago, Chile. Nr. — Deutscher wissensshaftlicher Verein zu Santiago, Chile Nr. — La Société scientifique de Chili, Santiago. Nr. — Ministerio da justica et negocios interiores, Rio de Janeiro. Nr. 326. Observatorio do Rio de Janeiro. (B.) Nr. 477, 1093. Biblioteca nacional de Rio de Janeiro. Nr. 1145—1151. Museo nacional do Rio de Janeiro. (B.) Nr. 234. Museu Paraense de Historia Natural e Ethnografia, Parå. Nr. 75—77, 327. Republica Argentina, Buenos Aires. Nr. — Instituto Geogr. Argentino, Buenos Aires. (B.) Nr. — El Museo Nacional de Buenos Aires. (B.) Nr. — La Academia Nacional de Ciencias, Gérdoba. (B.) Nr. 1009. El Museo Nacional de Montevideo. Nr. 199, 1092. ASIEN Le Gouverneur des Indes, Batavia. Nr. — De Kon. Natuurkundige Vereeniging in Nederlandsch-Indié, Batavia. (B.) Nr. 781. Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen, Batavia. Nr. 128—129, 328—329, 1010—1012, 1196—1199. Het Magnetisch en Meteorologisch Observatorium te Batavia. Nr. 79—80, 780. Den botaniske Have i Buitenzorg, Java. (B.) Nr. 78, 201, 330, 586, 782, 915, 1013, 1249—1251. The R. Botanic Garden, Shibpore, Calcutta. Nr. 83. The Geological Survey of India, Calcutta. (B.) Nr. 130, 279. The Meteorological Reporter to the Government of India, Calcutta. (B.) Nr. 81—82, 131, 200, 280, 331, 431, 587, 783—784, 916, 1014—1015, 1200. The Government of Bombay. Nr. 1252. The Government Museum, Madras. Nr. 332. The Government Observatory, Madras. Nr. 785. Observatorio de Manila. Nr. 202, 362, 588—589, 786, 1201. Philippine Weather Bureau, Manila. Nr. 1016. The Imperial University of Tokyo, Japan. (B.) Nr. 363, 787—789, 917, 1253: The Seismological Society of Japan (Imp. Univ.), Tåkyd. Nr. — Tillæg IL. Register til Bogliste 1902. 31 AFRIKA His Majesty's Astronomer at the Cape of Good Hope. Nr. — La Société Khédiviale de Géographie, au Caire. (B.) Nr. 333, 790. AUSTRALIEN The Post Office and Telegraph Dep., Adelaide. Nr. — Adelaide Observatory, Adelaide. Nr. 133. The Queensland Museum, Brisbane. Nr. — The Royal Society of Victoria, Melbourne. (B.) Nr. 791, 1017. The Australian Museum, Sydney. (B.) Nr. 132, 334, 792, 1018, 1152. The Linnean Society of New South Wales, Sydney. (B.) Nr. 84, 236, 793, 1202. Redakt. of Kosmopolan, Sydney. Nr. — The New Zealand Institute, Wellington. (B.) Nr. 203, 1094. PERSONER ÅLBANESE DI Borerno, Vincenzo, Modica. Nr. 794. ArLBert, Fyrste af Monaco. Nr. 795—800. BACKHOUSE, T. W., F.R.A.S., Sunderland. Nr. 1203. BerGH, R.S., Docent, Dr., Selsk. Medl., København. Nr. 590. BertHeLor, P.-M.-E., de PInstitut, Selsk. udenl. Medl., Paris. Nr. 237. BurLic, Fr., Prof., Dr., Spalato. (B.) Nr. 85, 281, 591, 801, 1095, 1153. BørGesEn, F., Mag. scient., Museumsassistent, København. Nr. 1204. Comes, O., Prof., Portici. Nr. 1205. Deésy, KaroLy, Låcse. Nr. 240. DELISLE, L., Selsk. udenl. Medl., Paris. Nr. 86. Dorrrus, Anr., Direktør, Paris. (B.) Nr. 134—135, 238, 335, 478, 802, 1019, 1154, 1254. Férix, JurLes, Prof., Dr., Bruxelles. Nr. 919. FREDERICQ, Léon, Liége. Nr. 920. FritscHE, H., Dr., Direktør, St. Petersborg. Nr. 204. GALLEGOS, Jose, Guatemala. Nr. 803. GAUTHIER-VILLARS, Bogforlægger, Paris. Nr. 804, 1206. GEGENBAUR, C., Geh.-Rath., Prof., Dr., Selsk. udenl. Medl., Heidelberg. Nr. 136. Gonin, Mdm. Ve, Directrice, au Familistére, Guise (Aisne). Nr. 87, 239, 396,1432,15927 805.918; 102051155;.1255. Go0EBEL, K., Prof., Dr., Selsk. udenl. Medl, Miinchen. Nr. 88. Hansen, E. Cxar., Prof., Dr., Selsk. Medl., København. Nr. 137. 6 89 Tillæg Il. Register til Bogliste 1902. HEIBERG, J. L., Prof., Dr., Selsk. Medl., København. Nr. 205. Hermenrr, F. R., Geh. Reg.-Rath, Prof., Dr., Selsk. udenl. Medlem, Potsdam. Nr. 337—338. Hoezr1i1, UxLr1cø, Editore-libbrajo, Milano. Nr. 809. Horm, Env., Prof., Dr., Selsk. Medl., København. Nr. 593, 921, 1096. JANET, JuLes, Paris. Nr. 1021—1026. Jansson, M., Upsala. Nr. 1207. JANTZEN, Marx, Cand. pharm., København. Nr. 433. KårLunn, Kr., Bibliothekar, Dr., Selsk. Medl., København. Nr. 434. KALECSINSKY, ÅLEXANDER v., Buda-Pest. Nr. 139. KOELLIKER, Å. v., Prof., Dr., Selsk. udenl. Medl., Wirzburg. Nr. 140, 435, 806. Kurukris, UT Prof ix Nr 247 949 Lar, JuLes, de Institut, Paris. Nr. 1027. LALLEMAND, Léon, Paris. Nr. 479. LerrLer, G. MitraG-, Prof., Dr., Stockholm, Selsk. udenl. Medl. (B.) Nr. 243. LEHMANN, ÅLFR., Docent, Dr., Selsk. Medl., København. Nr. 1028. LixcLseBorG, W., Prof. em., Dr., Stockholm, Selsk. udenl. Medl. Nr. 1029—1030. Marrory, lsucy A., Portland. Nr. 364, 922, 1097, 1256. MaARTIAL, LyniEe, Mme, Paris. Nr. 1208. MicHaAELis, Ånorr, Prof., Selsk. udenl. Medl., Strassburg. Nr. 436. Nascorus, C. C. de, Nantes. Nr. 594. Nave, J., Dr., Minchen. Nr. 89, 244 437, 807, 1031, 1257. NisHorr, M., la Haye. Nr. 245, 365—366, 438—439, 595, 808, 1032—1035, 1258—1259. Nyror, Kr., Prof., Dr., Selsk. Medl., København. Nr. 1036. PETERSEN, C. G. JoH., Dr. phil., København. Nr.90, 282. PLATTE, Å., Wien. Nr. 141—142, 367, 1209. QuarirtcH, B., Bookseller, London. Nr.91, 440, 596, 810, 1260. Rertzius, Gusrar, Prof., Dr., Selsk. udenl. Medl., Stockholm. Nr. 1261. RIEFLER, S., Dr., Minchen. Nr. 441. RosenviNGE, L., Kornerur, Docent, Dr., Selsk. Medl., København. Nr. 368. SaryNT-LAGER, Dr., Lyon. Nr. 923—924. SALOMONSEN, C. J., Prof., Dr., Selsk. Medl., København. N1. 1037. SINGER, I., New York. Nr. 442, STEENSTRUP, JoH. C. H. R., Prof., Dr., Selsk. Medl., København. Nr. 339. Storm, Gustav, Prof., Dr., Selsk. udenl. Medl., Kristiania. Nr. 480. TANNERY, PaurL, Directeur, Selsk. udenl. Medl., Pantin. Nr. 340. TEeBBurrt, JoHx, Windsor, New South Wales. Nr. 811. Tillæg II. Register til Bogliste 1902. 83 TxHomsen, VILH., Prof., Dr., Selsk. Medl., København. Nr. 246, 481. Txor, Laniszaus, Dr., Debreczen. Nr. 925. WARMING, EuG., Prof., Dr., Selsk. Medl., København. Nr. 1098. WEsrtman, J., Upsala. Nr. 1207. WoREL, Kart, Graz. Nr, 482. Zeurtxen, H.G., Prof., Dr., Selsk. Medl., København. Nr. 283. S4 Tillæg II. Sag- og Navnefortegnelse. III SAG- OG NAVNEFORTEGNELSE ÅBEL, NIELS HENRIK, Selsk. repræsent. ved Mindefest for ham (65). ÅCIREALE, Reale Accademia di Scienze, Lettere ed Arti degli Zelanti træder i Bytteforb. med Selsk. (68). BerGH, Run., Prof., Afhdl. om Gastropoda opisthobranchiata (The Danish Expedition to Siam 1899—1900. I) udk. i Skr. (67). BigLiorHECca Danica, Bevilling til Trykn. af sidste Hæfte (70), (73). Boas, J.E. V., to Medd. om Elefanten (35), Medd. om Triplotænia mira- bilis (69), Medd. om Nonnens Optræden i Danm. og Sverige (69). BonLEeYanNSKE Bibliothek i Oxford holder 300-Aarsfest (80). Bonar, CHR., repræsenterer Selskabet ved det Bodleyanske Bibliotheks 300-Aarsfest (80). BRAHE, TyGe, Skrifter om ham modtag. (16), Portræt af ham modtag. (18). Buncer for 1903 fremlægges (70), trykt (72)—(74). Bun, Fr., Medd. om Muhameds Forkyndelses universelle Karakter (21). BYTTEFORBINDELSER, nye, indgaas (39), (68). CARLSBERGFONDETS DIREKTION forelægger Forslag om Tillæg til Statuter vedrørende Oprettelsen af en ny Afdeling ,Ny Carlsbergfondet" (19)—(20), fremlægger Aarsberetning (44)—(64), Vilh. Thomsen valgt til Medl. af Direkt. (64). CARLSBERGFONDETS STATUTER, dte Tillæg til (19) — (20). CARLSBERG-LABORATORIET, Tilforordnet til dets Bestyrelse genvælges (65), det tilsender Meddelelser V. Hæfte 2 (69). CHRISTENSEN, Å., Docent, Afhdl. om Bromdérivater af Chinaalkaloider udk. i Skr. (39). CHRISTENSEN, O.T., stiller Forslag om Tillæg til Vedtægternes $ 14 (16), afgiver Bedømmelse af 2 Besvarelser af Prisopg. (21)—(34). CHRISTIANSEN, C., stiller Forslag om Tillæg til Vedtægternes $14 (16). CLASSENSKE LæGar, Prisopg. udsættes (24)—(25), fransk Overs. IV—V, Besv. bedømmes (28)—(34), Pris vindes af A. V. Krarup (34), Opmun- tringspræmie tilkendes AÅ.B. Vestergaard (35). DANSKE KIRKE, den ældste danske Kirkes Paavirkninger udetra, hist. Pris- opgave (21). Tillæg II. Sag- og Navnefortegnelse. 85 Diærs, HERMANN, Gehejmeraad, Prof., Berlin, optages som udenl. Medl. (42), takker for Opt. (43). PIorEKSSAGA, en alsidig kritisk Undersøgelse, Besv. af Prisopgave be- dømmes (26)—(28), fr. Overs. VI— VII. ExTRAITS DES PROCÉS-VERBAUX, I—XVI. Forcx, Carr, Dr. phil., se Knudsen Martin. FosrorsyrENSs BESTEMMELSE ved Molybdænmetoden og Citratmetoden, Prisopg. for det Classenske Legat (24). FREMLAGTE SKRIFTER, (16), (18), (21), (35), (39), (40), (42), (43), (65), (67), (68), (69), (70), (71). FREMMEDE SPROG maa benyttes i Skrifterne (18). GARDINER, S. R., Selsk. udenl. Medl., død (44). GomPEerz, THEoDnor, Hofraad, Prof., Wien, opt. som udenl. Medl. (42), takker for Opt. (43). GRAM, J. P., Medd. om Zetafunktionens Nulpunkter (21), trykt i Overs. 3—16, Form. for Kassekomm. (65). GuLDBERG, C. M., Selsk. udenl. Medl., død (17). Gæst til Stede i Selsk. Møde (66). Hansen, E.C., Medd. om Gærarternes Kredsløb i Naturen (68). HaAssELBALCH, K. A., Dr. med., Afhdl. om Iltens Forhold til Celledelingen i Hønseægget opt. i Overs. (65), trykt 43-— 67. HASSELBERG, Kras BERNHARD, Prof., Stockholm, opt. som udenl. Medl. (42), takker for Opt. (43). HAVREVARIETETERS VARIABILITET, Prisop. for det Classenske Legat, Be- dømmelse af 2 Besvarelser (28)—(34). HewerG, J. L., Medd. om Fortolkningen af middelalderlige Kunstværker i Italien (26), Medd. om Sokrates” sidste Ord, trykt 105—116. HISTORISK-FILOSOFISK KLASSE forelægger Bedømmelse af Prisopg. (26)—(28). Horm, E., forelægger ,Danmarks og Norges Historie 1720—1814+, IV, 1 (44). Horst, ErvinG, Dr., Kristiania, er Gæst ved Selskab. Møde (66). HørrninG, H., Medd. om Erkendelsesproblemet (43). INTERNATIONAL ÅSSOCIATION AF ÅKADEMIER, det kgl. Sachsiske Videnska- bernes Selskab indsender Forslag til Udnævn. af en Commission til Udforskning af Hjærnens Anatomi (35), Medd. fra det staaende Udvalgs Formand (66). INTERNATIONAL KATALOG OVER NATURVIDENSKABELIGE ÅRBEJDER, L. Kolderup Rosenvinge indtræder i Udvalget i Stedet for E. Warming (18). JOHANNSEN, W., Medd. om sektorial Spaltning hos en Hyacinth (26), af- giver Bedømmelse af 2 Besvarelser af en Prisopg. (28)—(34). Jonsson, F., afgiv. Betænkn. over Besv. af Prisopg. (28). Juer, C., Medd. om Brændlinier (43). trykt paa Fransk i Overs. 179—190, Medd. om Kurver af 4de Orden med 3 Dobbeltpunkter (68), Medd. om en Pyramides Volumen (71). JØRGENSEN, S. M., genvælges til Formand for den naturv.-math. Klasse (43). KASSEKOMMISSIONEN fremlægger Regnskabsoversigt (35), trykt (36)—(38), fratrædende Medlem genvælges (43), Formand vælges (65), frem- lægger Budget (70), trykt (72)—(74). 86 Tillæg III. Sag- og Navnefortegnelse. Key, ÅxXEL, Selsk. udenl. Medlem, død (45). Knxunsen, MarRTIN, Cand. mag., Carl Forch og S.P. L. Sørensen: Berichte tuber die Konstantenbestimmungen zur Aufstellung der hydro- graphischen Tabellen, ant. til Offentligg. i Skr. (35), udk. (67). KRISTIANIA UNIVERSITETET sender Indbydelse til en Mindefest for N. H. Abel, Zeuthen vælges til Delegeret (65). KoWALEVSKY, Å.O., Selsk. udenl. Medl., død (20). Krarur, Å.V., Cand. pharm., Assistent ved den kgl. Veterinær- og Landbo- højskoles Forsøgslaboratorium, vinder den af det Classenske Legat udsatte Prisbelønning (34). ' KromaNx, K., Meddelelse om Broncelurer i Nationalmuseet (17), trykt i Overs. 69—95. KroNPRINS FREDERIK, Selsk. Æresmedlem, giver Møde i Selsk. (25), (40), (69), (70). KYHLE, v.D. ÅA, Overdirektør, genvælges til Tilforordnet ved Carlsberg- laboratoriet (65). LANGE, JuL., nyt Oplag af hans Afhdl. ,Om Billedkunstens Fremstilling af Menneskeskikkelsen i dens ældste Periode” (71). LAWRENCE, Kansas University, træder i Bytteforb. med Selsk. (39). LEHMANN, ÅLFRED, Docent, Dr. phil., optages som Medl. (42), Medd. om Nervevirksomhedens Natur (70). LinnstroM, Gusrtar, Selsk. udenl. Medl., død (75). Maar, V., Dr. med., Afhdl. om det respiratoriske Stofskifte i Lungerne, opt. i Overs. (71). Maurer, Konxran, Selsk udenl. Medl., død (66), (75). MEDLEMMER i Beg. af 1902 (3)—(14), Tilgang af Medl. (42), Afgang (15), (17), (20), (44), (66), (75). Mranzr, Fr., Afhdl. om Vandkalvelarverne udkommer i Skrifterne (16). METEOROLOGISKE UNDERSØGELSER i Jylland understøttes af Selskabet (40) —(41), samt af J. P. Suhr & Søns Legat (42), fr. Overs. IX—X. MicHAEL1S, ÅDoLPH, Prof., Strassburg, opt. som udenl. Medlem (42), takker for Opt. (43). Moxnx, H., Prof., Kristiania, opt. som udenl. Medl. (42), takker for Opt. (65). Mirrer, P.E., Medd. om Mycorrhizer hos Naaletræer (70). NATURVIDENSKABELIG -MATHEMATISK KLASSE forelægger Bedømmelser af 2 Besv. af Prisopg. for det Classenske Legat (28)—(34), genvælger S. M. Jørgensen til Formand (43). NieLsen, Nriuns, Dr. phil., ,Théorie nouvelle des séries asymptotiques etc.” opt. i Overs. (67), trykt 117—177. Ny CARLSBERGFONDET oprettes (19). NyroP, KRISTOFFER, forelægger et Værk og giver en Medd. om moderne fransk Udtale (66). OveroRDENTLIGT MøDe i Anl. af Ny Carlsbergfondets Oprettelse (19)—(20). Oversier over Selsk. Forhdl. udkommer (40), (67), (70). PAULSEN, Å., Foredrag om og Forslag om Understøttelse til meteorologiske Undersøgelser af de højere Luftlag (39), Forslaget vedtag. (40)— (41), fr. Overs. IX—X. Tillæg II. Sag- og Navnefortegnelse. 37 PavLov, Ivan Perrovic, Prof., St. Petersborg, opt. som udenl. Medl. (42), takker for Opt. (43). PETERSEN, JuL., Dr. phil., Afhdl. om kvantitativ Bestemmelse af Svovl ved Hjælp af Brintoverilte, opt. i Overs. (68), trykt 191—204, Pratons DIALOGER, filos. Prisopgave (29). PrAG, Observatoriet i, tilsender Selsk. et Fotografi efter et Maleri af Tyge Brahe (18). PRISOPGAVER udsættes (21)—(25), fransk Oversættelse heraf I—V, Besva- relser bedømmes (26)—(34), fransk Oversættelse heraf VI—VIIL, Fristen for den archæologiske forlænges (68). Prytz, K., Medd. om Bestemmelse af en Opløsnings Frysepunkt (17), trykt i Overs. 18—29, forel. et Apparat til Bestemmelse af den dag- lige Lysmængde (69). PRÆSIDENT, Selskabets, tilstaar Bevillinger af J. P. Suhr & Søns Legat (42), fransk Overs. X, (72). QUESTIONS MISES AU CONCOURS I—V. RAPPORT SUR UN MÉMOIRE ENVOYÉ EN RÉPONSE, VI— VIII. RAUNKIÆR, CHRISTEN, Mag. scient., Assistent, opt. som Medl. (42). Ravn, J.P. J., Mag. scient., Afhdl. om Molluskerne i Danmarks Kridtaflej- ringer I. udk. i Skr. (67), Molluskerne etc. II. ant. til Offentligg. i Skr. (65), udk. (67). REGNSKABSOVERSIGT fremlægges (35), trykt (36)—(38). Rays Davins, T. W., Prof., London, optages som udenl. Medl. (42), takker for Opt. (43). Rugin, Marcus, Generaltolddirektør, optages som Medl. (42). RoseNvINGE, L. Kornerur, Meddelelse om Spiralstilling hos Florideerne (16), indvælges i Udv. ang. den internat. Katalog over naturv. Arbejder (18). Rørnam, H., Medd. om et Møde i Vid. Selsk. for 150 Aar siden (39), trykt i Overs. 97—-104. SANDERSON, Sir Joan Burnon, Prof., Oxford, opt. som udenl. Medl. (42), takker for Opt. (43). SINGER, Isinor, New York, tilsender Selsk. ,The Jewisk Encyclopedia" (43). SKRIFTER, Selskabets, udkomme (16), (35), (65), (67). Fremmede Sprog maa benyttes i Skr. (18). SOMMERFUGLENES MUNDDELE, naturh. Prisopgave (23). SreeNsrruPr, K.J. V., Dr. phil., opt. som Medlem (42), forel. et Apparat til Bestemmelse af den daglige Lysmængde (69). SUBVENTION å accorder å une enquéte sur les conditions météorologiques etc. IX—X. Suvars LeGcar til Erindr. om Prof., Dr. J. Thomsen, Bidrag til meteoro- logiske Undersøgelser (42), Bidrag til nyt Oplag af Jul. Langes Afh. .,Billedkunstens Fremstilling af Menneskeskikkelsen i dens ældste Periode" (71). Sweet, Henry, Dr., Oxford, opt. som udenl. Medl. (42). SØRENSEN, S., Medd. om et Stykke indisk Religionshistorie (40), trykt i Overs. 31—42, død (71). 88 Tillæg MI. Sag- og Navnefortegnelse. SØRENSEN, S.P.L., Dr. phil., se Knudsen, Martin. TEISSERENC DE Bort, Selskabet understøtter hans meteorologiske Under- søgelser (40)—(42), fr. Overs. IX—X. THOMSEN, Jur., Medd. om Enkelt-Svovlkulstof (71). THomsEn, VILH., vælges til Medl. af Carlsbergfondets Direktion (64). THoropnDsEN, TH., forelægger (ved E. Warming) et geologisk Kort over Island (15), faar tildelt Selsk. Guldmedaille (16). TRANSFORMATIONER, anvendelige paa Trelegemersproblemet, astronomisk Prisopgave (23). UssInG, J. L., Afhdl. om Bevægelser og Stillinger i nogle antike Kunst- værker udk. i Skrifterne (35), genvælges som Medl. af Kassekomm. (43), udtræder af Carlbergfondets Direktion (64). VarG af Embedsmænd (43), (65). WarmING, E., forelægger et Værk af Th. Thoroddsen (15), udtræder af Udvalget ang. den internat. Katalog over naturv. Arbejder (18). VEDTÆGTER, Selskabets, Forslag til Tillæg til $ 14 (16), vedtaget (17). WESENBERG-Lunn, C., Dr. phil., Afhdl. ,,Om en relikt Fauna i Furesøen" opt. i Overs. (69), Afhdl. ,Ægagropila Sauteri i Sorø Sø” opt. i Overs. (71). WESTERGAARD, A.B., Landbrugskandidat, Lærer paa Næsgaard Agerbrugs- skole, faar en Opmuntringspræmie for en Besv. af en for det Classenske Legat udsat Prisopg. (35). WImMMER, L.F. A., afgiv. Betænkn. over Besv. af Prisopg. (28). WINTHER, CHRr., Cand. mag., Afhdl. om Rotationsdispersionen hos de spontant aktive Stoffer udk. i Skr. (65). ZuurnenN, H.G., Delegeret ved Mindefesten for N. H. Abel i Kristiania (65). we OVERSIGT OVER DET KONGELIGE DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER 190L NO 1 MED EN TAVLE BULLETIN DE L'ACADÉMIE ROYALE DES SCLENCES ET DES LETTRES DE DANEMARK, COPENHAGUE 1901 2-0N2] AVEC UNE PLANCHE Se rr TA 045 FEDE er KØBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI 1901 Pris: I Kr. 50 Øre Af Oversigt over det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger udkommer der fra 1896 af ordentligvis 6 Hæfter om Åaret. Prisen for et Bind er fra samme Tid forhøjet til 5 Kroner (indtil 1895 3 Kr.). Et begrænset Antal af de enkelte Hæfter sælges til en forholdsvis noget højere Pris. > Selskabets Hovedkommissionær er Andr. Fred. Høst & Søn, Kgl. Hof-Boghandel, København. Å partir de 1896 paraissent annuellement 6 livraisons du " Bulletin de 1l'Académie Royale des Sciences et des Lettres de Danemark. Le prix d'un volume est de 5 couronnes; pour les åannées 1860—1895 il est de 3 couronnes. .Un nombre restreint des livrai- sons prises séparément se vend relativement un peu plus cher. Le commissionnaire principal de 1'Académie est: Andr.- Fred. Høst & Sén, Kgl. Hof-Boghandel, Copenhague. 1901: Nor INDHOLD Ik BERETNING OM MØDERNE Fortegnelse over det Kgl. Danske Videnskabernes Ser Eane Med- lemmer ved Begyndelsen AF AATer LYON EYE SERR En SN DES AN ea FRE ARRENE SE NR Mødet d. NREN HS RE BE HK ERE SE "Mødet fa. 8 Reb raa adr ER ES ENE FALSE OR ØS SÆDER 5 HPrSOpga ver Mon IO SENE ANA SE AND Møder AO Februar ERNE REN | EXTRAITS DES PROCES-VERBAUX ig Questions -mises an "Concours-pour lannee SOON MER SARES ER s Il. VIDENSKABELIGE MEDDELELSER "WARMING, Eue. Om Løvbladformer. (1. Lianer. 2. Skovbundsplanter.) gg its Note”suriles, formes: des feuilless RESUME SS RE HE SÅ DREYER, GEorGEs et THorvarn Mansen. Sur immunisation å Vaide des”toxones:;s Avec:une-planche (I) FAE ESS RE Sal FNS NES "CHRISTIANSEN, C. Haarrørsvirkningens Mldet eg paa Vædskers Ud- > strømmingshastiete då SENE SEE SEES NES SEVEN EDUR SSR fg DREYER, GEoRGEs. Recherches sur la fixation dans organisme de lå vad toxone diphterigues RR re ARE Se IE RENE ea KDE ge LENS UENS " PAULSEN, Anam. Résultat de quelques mesures faites par M. SCHEINER de parties correspondantes des spectres de V'aurore polaire et de VRE lamlumiere”cathodique'derParote mere SUNS SEN SELER SERE TILLÆG T. Koflister SM SØD. us FE UGRS ERE ENES Ses SR RS SA ESER Færdigt fra Trykkeriet den 16. Marts 1901 OVERSIGT OVER DET KONGELIGE DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER FOR NOE2Z BULLETIN DE L'ACADÉMIE ROYALE DES SCIENCES ET DES LETTRES DE DANEMARK, COPENHAGUE 190T' -"N'2 k- BRS SEE Eee TE TEE ET mr. KØBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTRYKKERT 1901 Pris: 40 Øre " Af Oversigt over det Kgl. pinde Videnek aberne Å " Forhandlinger udkommer der fra 1896 af ordentlige ø om Åaret. Prisen for et Bind er fra samme Tid forhøjet til 5 " (indtil 1895 3 Kr.). Et begrænset Antal. af de FB ED er sælges til en forholdsvis noget højere Pris. Le commissionnaire principal de 1'Académie est: "Håst & Såén, Kgl. Hof-Boghandel, Copenhague. Kr F'- 1901: No2 INDHOLD I. BERETNING OM MØDERNE BvMøder d- SOMRE ETS SEERE ASE s Be KON VER EA BESS SENE, ST eg 6,7 Mødet ;d--92. Marts VSEL. SELEN ES ARE NENS ES "—-— Oversigt over Regnskabet for 1900.........….." 7; Mødét dd; 19. April forsætte) MS er RE ES NS URE SR NERR II. VIDENSKABELIGE MEDDELELSER g SPETERSEN;0/'G,-:TiliBeerebet Brakerde 310.53 FS Se SER SR (&: — Sur les trachéides de Sanio. Résumé ..........0244- Buar, Fr. Om Oprindelsen af nogle svage Rødder i Semitisk. . . de"Jarmission:dandise ts JO ES SEE es eee RENSE ERE Peet. i Q EET æ ig TILLÆG Er Er ERE ARR SUD RESEN DE ASS ES ES n ” F- Rettelser til Noel S. (24) L. 13 f. 0.: Glaboider læs: Globoider — 1.14 f.0.: ætersure læs: æblesure ur Færdigt fra Trykkeriet den 7. Maj 1901 OVERSIGT OVER DET KONGELIGE DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER FOT :ING 3 BULLETIN L'ACADEÉMIE ROYALE DES SCIENCES ET DES LETTRES ÅVEC UNE PLANCHE FEE Cr KØBENHAVN BIANGO LUNOS BOGTRYKKERI 1901 Pris: 50 Øre (indtil 1895 3 Kr). sælges til en forholdsvis noget højere 1 Pr SA — Bulletin de 1” Académie Royale des Sciences et. deg” DER é Danemark. Le prix d'un volume est de & couronnes ; pour les g N 1860—1895 il est de 3 couronnes. R nombre restreint AS livr Le commissionnaire principal de VAcadémie Ha SEE Høst & Sån, Kgl. Hof- Boghandel, Copenhague. "; mn DANSKE VIDENSKABERN ES 1901: Dø . N93 IN DHOLD | ER BERETNING OM MØDERNE Mødet d. 12. April (Stuting) . SENER DANE Mødet d. BG ADH SERRA ARE SEN RR — — Beretning for 1899—1900, afgiven af Direktionen for Carls berefondet "HAR ERE SEN ENN SKE DE YE ENES SEAN Mødet ds 10:Ma GE SERSE HE NE DER BONDE TILLÆG BA BOBIStE 53 SS, I: STEN ES RAGNO FE GENE HD FREE ERE EDER | k SN 34% Færdigt fra Trykkeriet den 7. Juni 1901. OVER "DET KONGELIGE ENDER i 1901: NO4 BULLETIN DE ACADÉMIE ROYALE DES SCIENCES ET Eng LETTRES DE DANEMARK, COPENHAGUE 1901 +» N904 KØBENHAVN BIANOO LUNOS BOGTRYKKERI 1901 " Pris: 35 Øre | Af Oversigt over det Kgl. Forhandlinger udkommer der fra om Aaret. - 2) Prisen for set EN er; fra samme Tid forhøjet til Åg KE " (indtil 1895 3 Kr.). Et begrænset Antal af de enkelte E:: Å sælges til en forholdsvis noget. højere Pris. ra Apart der 1896 paraissent annuellement 6 livraisons ER Bulletin de 1'Académie Royale des Sciences et des Lettres de Danemark. Å Le prix d'un volume est de 5 couronnes; pour les & 1860—1895 il est de 3 couronnes. Un nombre restreint des livrai- sons prises séparément se vend relativement un peu plus cher. E Le commissionnaire principal de 1'Académie est: Andr. S; Håst d& Søn, Kgl. Hof-Boghandel, Copenhague. = ne UDGIV SÅ AF — (Bulletin de PKA Jemio Royale des Sciences et des Lettres er Sebanemark) 1901: "Nr..1./1.Kr: 50. 9.;—;Nr:2.'40 0 —- Nr 334 0 15 bane 0 over det køl danske Videnskabernes Selskabs Forlagsskrifter. se (sr Januar 1901: t 1901: N94. ÅNDHOLDE —< I. VIDENSKABELIGE MEDDELELSER Niensen, Niers. Recherches sur une classe de séries infinjes ana- Ilozues:a celles de, MAWS KAREN ENES SEERE ste DN SK ET SA, f Færdigt fra Trykkeriet den 12. September 1901 : OVERSIGT DET KONGELIGE DANSKE ONDE en KSOFENSB BULLETIN DE " L'ACADÉMIE ROYALE DES SCIENCES ET DES LETTRES DE DANEMARK, COPENHAGUE 1901 + N95 "KØBENHAVN "BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI 1901 Pris: i Kr. ; Af Oversigt over det Rer Danske Videnskabernes Ser Forhandlinger udkommer der fra 1896 af KE ERNE 6 H Prisen for et Bind er fra samme Tid forhøjet til B Er er ; imatil 1895 3 Kr.). Et begrænset Antal af de enkelte Hæ: fter ig " sælges til en forholdsvis noget højere Pris. ” 5 TER Selskabets: Hovedkommissionær er Andr. Fred. Høst Ea Kgl. Hof-Boghandel, KERES Ye: ie EAR År: partir. de 1896 "paraissent En 6 livraisons Bulletin de FH Royale des Sciences et des Lettre . — Danemark. iz sons prises séparément se SØ relativement un peu El cher… a y Le commissionnaire principal de 1'Académie est: "Andr.- …… Håst & Søn, Kgl. Hof-Boghandel, Copenhague. SKRIFTER UDGIVNE AF Ø I DET KGL DANSKE VIDENSKABERNES SELSKAB | 1901: En: Bie. Om Proteinkornene hos BENENE Frø. Med NSA Tavler. Résumé en francais. (6. Række, naturv.-mathem. eg Afd. TXE=7) G, EuG. Familien Podostemaceae. Afhandling VI. Med a70 Figurgrupper. Avec un résumé en francais. (6. Række; naturv.-math. Afh. XI. 1) ix: Oversigt over det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger. z æ (Bulletin de Académie Royale des Sciences et des Lettres Eu " Danemark.) FODTENE SEE Kr 5020 Nr 2 40 ØE Nr. 3. 0 Ø. — "Nr. Ås: 30.0. " primitias De Nova Stella summi civis memor denuo edidit Regia Societas Scientiarum Danica. Insunt effigies et manus specimen År Tychonis. " Hauniæ die XXIV .Oct…a..d. MDCOCCI. 6 Kr. 3; ak " Fortegnelse over det kgl. danske Videnskabernes Selskabs Forlagsskrifter. —.… Januar 1901. 1901: NO D. » ag IN DHOLD | I. BERETNING OM MØDERNE IK aN 9. Mødet d. 10. Maj Eee) Tse BH: SER MARS 10. Mødet LS ODDER AL SEE ENE ESSEN ESS ml sm em Bedømmelse af to historiske Prisafhandlinger "Overordentlig Møde LOK Oktober sr RELSE org Ad 41) Mødet da 1 lerenner EEG I. VIDENSKABELIGE MEDDELELSER … Pyzærursson, HexG1. Moræner i den islandske Palagonitformation MÅ TILLÆG ER Bolden nr VEST ae AO SEE ET SE RENEE SER Færdigt fra Trykkeriet den 22, November 1901 OVER DET KONGELIGE DANSKE Så A S "VIDENSKABERNES SELSKABS É FORHANDLINGER 1901: N96 MED TO TAVLER BULLETIN DE L'ACADÉMIE ROYALE DES SCIENCES ET DES LETTRES DE DANEMARK, COPENHAGUE 1901 - N96 AVEC DEUX PLANCHES KØBENHAVN BIANCO LUN OS BOGTRYKKERI 1902 Pris: I Kr. 25 Øre Af Oversigt over det Kgl. Danske Videnskabernes Sels Forhandlinger udkommer der fra 1896 af ordentligvis 6 H f om Åaret. Prisen for et Bind er fra samme Tid forhøjet til 5 (indtil 1895 3 Kr.). Et begrænset Antal af de enkelte ”Hæf sælges til en forholdsvis noget højere Pris. K Selskabets Hovedkommissionær … er Andr. Fred. Høst e= Kgl. Hof-Boghandel, København. ØL Bulletin de 1' Académie Royale des Sciences et des "ae Ej 5. Danemark. Le prix d'un volume est de 5 couronnes; pour les an 1860—1895 il est de 3 couronnes. Un nombre restreint des livr sons prises séparément se vend relativement un peu plus cher…… Le commissionnaire principal de 1'Académie est: RR i Høst & Søn, Kgl. Hof-Boghandel, Copenhague. i SKRIFTER " DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKAB N 1901: | z Pris sees É ; KER Ø Rv BIULMANN, Einar. Bidrag til de organiske Kvægsølvforbindelsers ro: Sa) Kemi. (6.-Række, naturv.-måtb. Afd X: 2). SES ELLE MFS0SER —" GRAM, BILLE. Om Proteinkornene hos oliegivende Frø. Med 8 4 Tavler. Résumé en frangais. (6. Række, naturv.-mathem. 1, JAM TD TO SE SE OSSE REE ØER SEE EET EEN ED el 2, 50. "WARMING, EUuG.' Familien Podostemaceæe. Afhandling VI. Med —…… 219 Figurgrupper. Avec un résumé en francais. (6. Række, ta ah Afd XD) ES SS ST KOR DÅ: 2. 15. 5, "> MEINERT, Fr. Vandkalvelarverne (Larvæ Dytiscidarum). Med 6 Tavler. Résumé en francais. (6. Række, naturv.-math. SØEN SEER EAN DAN SL tø 5. 35. "ROSTRUP, E. og SAMSØE LuNnDb. Marktidselen, Cirsium arvense. "Med 4 Tavler. .Résumé en francais. (6. Række, natur.- SE RAISED RENSE se RE ERE Br SE JENS NR ES 6. 65, SR É Oversigt over det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger. 10 (Bulletin de 1'Académie Royale des Sciences et des Lettres de Kr å Danemark.) 1901. Nr. 1. 1 Kr.50 9. — Nr. 2. 40 Ø. — Nr. 3. SODE ENT ASS US ENT Di Kr, —… Tychonis Brahe Dani die XXIV Oct. a. d. MDCI defuncti operum SØ ……… primitias De Nova Stella summi civis memor denuo edidit Regia >; Bocietas Scientiarum Danica. Insunt effigies Tychonis et manus SÅ …— specimen. Hauniæ die XXIV Oct. a. d. MDCCCCI. 6 Kr. FR Det Kgl. Danske Videnskabernes Møde til Minde om Tyge Brahe AR 24, Oktober 1901. (Særtryk af Oversigt 1901. Nr. 5). 50 Ø. RB å &: Fortegnelse over det kgl. danske Videnskabernes Selskabs Forlagsskrifter. RR Januar 1901. 1901: N96 DRE ma fe SR: INDHOLD I. BERETNING OM MØDERNE en 12: Mødet: ds 155 N omend ER ER RE NER SEES ES SONNE SEER (93)—(95) 13: Mødet d.-29 November ster E KS ME AHR ER SE fre (95)—(98) — — Betænkning om de af Mineralogisk Museum begærede gr Eg Særtryk af visse af Selskabets Publikationer....... (96)—(98) É 14 Mødelsd 137 December SE KEE OR US EREER SLED le Nee (98) (102) Bude fOE 1902 je AE OH RES er NERE ESE SAS Kdes (100)—(102) søs Tilbageblik paa Selskabets Virksomhed i 1901.../..…....… (103)—(108) EXTRAITS DES PROCÉS-VERBAUX DES SÉANGES Apergu des travaux de 1'Académie pendant Vannée 1901......... VIII—IX. I. VIDENSKABELIGE MEDDELELSER WARMING, EuG. Sur quelques Burmanniacées recueillies au Brésil £ par le dr. A. Glaziou. (Se reporter aux planches III et IVY 173—188———5% Rørdam, Horcer Fr. Et Møde i Videnskabernes Selskab for AM halvandet hundrede arsid en SS AE ESKE DE SEER 189—203 CHRISTIANSEN, C. Unipolære elektriske Strømme i en Elektrolyt 205—219 å TILLÆG FRK 3 BOLLE ESS Sa RESET, SSL SS SERER RS mee de SR RR NEDE VEN ESTER 49—62 IL. Oversigt over de Selskaber og Private, fra hvilke Skrifter ere modtagne OOS SEES ae SE EGEDE PE 63—78 HE FSsag og Navneforternelse SE Re EEN SE SES re 79—84 Rettelser til Nr. 5. S. (92), L. 8 f, n.: en Besvarelse, læs: to Besvarelser. Tillæg. S. 41, L. 4 f. 0,: 788, læs: 788. 1.5 f..0.: 789,-læs: 789. EE Færdigt fra Trykkeriet den 7. Februar 1902 OVERSIGT OVER (S dn "FORHANDLINGER 1902- NØ I BULLETIN DE Ng L'ACADÉMIE ROYALE DES SCIENCES ET DES LETTRES DE DANEMARK, COPENHAGUE 1902. N2.1 KØBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI 1902 ; . Pris: 45 Øre Af Oversigt over det Kgl. ( : Forhandlinger udkommer der fra 1896 af ordentligvis 6 Hæfte om Aaret. i In (indtil 1895: 3.Kr.). sælges til en forholdsvis REV FRASK Pris. HE aka "Le prix d'un volume est de åd couronnes; pour les SL 1860—1895 il est de 3 couronnes. Un nombre restreint des livrai- Ek sons prises séparément se vend relativement un peu plus cher. ' Le commissionnaire principal de 1'Académie est: Andr.- "Fred. ”Håst d& Søn, Kgl. Hof-Boghandel, Copenhague. SKRIFTER UDGIVNE AF 1902: VI "J, P. J. Molluskerne i Danmarks Kridtaflejringer. zl. ”Lamellibranchiater. Med 1 Kort og 4 Tavler. (6. Række, g: hv mefhen: Aa. 2 Sj om de gennem disse dannede brintfattigere Forbindelser. (6. Række, naturv.-mathem. Afd. X. 4) 1902: No1. INDHOLD I. BERETNING OM MØDERNE Fortegnelse over det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs Med- lemmer ved Begyndelsen af Aaret 1902......... SSR se . HT Mødet OS Jan ans red EK SEE SST RER REED HESS SSEN dg Ds Mødet dr 24 Fana I ENE era SN SD ESKESEN SEES SSR Oyerordentlist Møde (520, Jan tar SER Se SENSE SNEDE Bk (19)—(20 'u— — Femte Tillæg til Statutter for Carlsbergfondet ) 3. Mødet d. 7. Februar .…....…...… LE EET ale SAR ( Pr] SO paver FOR IO 7 HASSE RESENS EEE ESSANS EN 4. Mødet d. 21, Februar.…. -.…. - AR. SME RSS ad KEN e TS FEE RR SED Kr ed øgrnmelse sart PRIS e PEN TEE SR HE SELE SY RNA SERENE Mødet du 7 Marts rs aL ES) Ab ERE SNN eN EN ES NEDE SES MM rersøt hovershernskabet FORSAND EE NER KEE 36 Ot ." EXTRAITS DES PROGÉS-VERBAUX DES SÉANCES Questions mises au concours pour 1'année 1902.................. IL. VIDENSKABELIGE MEDDELELSER Gram, J.-P. Note sur les zéros de la fonction £(s) de Riemann... Pryrz, K. Méthode å température constante pour la détermination du point de congélation des dissolutions .................…. 3 TILLÆG FEB OSSE BEES GERE ASGER RIS DESSERT SEES ERE RAS (SENE Færdigt fra Trykkeriet den 17. Marts 1902 : 3 OVER 0 DET KONGELIGE DANSKE DENSKABERNES SELSKABS i | - — FORHANDLINGER 1902. N22 BULLETIN DE DE DANEMARK, COPENHAGUE 1902 + N902 KØBENHAVN " BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI 1902 Pris: 60 Øre om Åaret. Prisen for et Bind er fra samme Tid forhøjet til br Kron (indtil 1895 3 Kr.). Et begrænset Antal af de anke Hæf' i sælges til en forholdsvis noget højere Pris. 8 Selskabets Hovedkommissionær er Andr. Fred. Høst E Kgl. Hof-Boghandel, København. Danemark. Les pr idun ae: est i 5 couronnes; pour les années 1860—1895 il est de 3 couronnes. Un nombre Een ie: "YEAR Ene ” Le commissiomiaire principal de VAcadémié est: Håst de Son, Kgl. Hof-Boghandel, Copenhague. ——— . 5 EKS SKRIFTER UDGIVNE AF — DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKAB å ; 1902: "Molluskerne i Danmarks Kridtaflejringer. = F. Aar ob ran ehlater: Med 1 Kort og 4 Tavler. (6. Række, spatanv. -mathem. Afd. XI. Å SÅ om de fanen disse dannede brintfattigere Forbindelser. (6. Række, naturv.-mathem. Afd. X…4) JSSING, J.E O mn den rette Forstaaelse af Bevægelser og Z Stillinger i nogle antike. Kunstværker. Med 1 Tavle. Résumé en francais. (6. Række, hist.-filos. Afd. V. 2). "handlinger. Bulen' de 1'Académie Royale des Sciences "et des Lettres de Danemark). .1902. Nr. 1 1902- N92 6 — INDHOLD I. BERETNING OM MØDERNE FS riMø det AS 72 Marts (SMED ES EGE EAR SENSE TE SERENE 6X-Mødet ASM BEES ES EVE SENSE NESERSSE SN HATE EER NERE ES asbest dx Mødet, AAA PEER SEER HEER SE DE BR SS SEE BØRS MA CSE DEN erne Ka: — — Beslutning om Bidrag til meteorologiske Undersøgelser i Danmarks il EA HAS ED READ SKARE Sen UERDRL LK FSSNÆ SEKS NE X EXTRAITS DES PROCES-VERBAUX DES SEANGES Rapport sur un mémoire traitant la question de philologie mise au concours en 1900: »Étude critique générale sur la pidrekssaga" VV BLE Subvention å accorder å une enquéte sur les conditions météorolo- VERSA giques dans les couches supérieures de I'atmosphére ......... x II. VIDENSKABELIGE MEDDELELSER SØRENSEN, S. Et Stykke indisk Religionshistorie .…............... 31—42 & HasseLBaLcH, K. A. Om Iltens Forhold til Gelledelingen i Hønseægget 43—67 - W TILLÆG B 15 Boris te FEE NGS EFV OS SAALE ERR ER EN GT 17=948 SK i ; Færdigt fra Trykkeriet den 16. Maj 1902 OVER. .… DET KONGELIGE DANSKE " FORHANDLINGER 1902 -N?3 BULLETIN DE — L'ACADÉMIE ROYALE DES SCIENCES ET DES LETTRES DE DANEMARK, COPENHAGUE V 1902 + N23 KØBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI 1902 Pris: 60 Øre. Af Oversigt over det Kgl. morhandlinger udkommer der fra om Aaret. Prisen for et Bind er fra samme Tid forhøjet til B Ki (indtil 1895 3 Kr.). Et begrænset Antal af de enkelte Ha - sælges til en forholdsvis noget højere Pris. Selskabets Hovedkommissionær er Andr. Fred. Høst Fay Kgl. Hof-Boghandel, København. " Danemark. Al by Le aa d'un volume est de åd couronnes; LAN wir En. É sons prises séparément se vend relativement un peu plus cher.… guy. Le commissionnaire principal de 1'Académie est: "DEA Håst d Søn, Kgl. Hof-Boghandel, Copenhague. "SKRIFTER UDGIVNE AF | "DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKAB i 5 : 1902: Ge —…, I. Lamellibranchiater. Med 1 Kort og 4 Tavler. (6. Række, : naturv.-mathem. Afd. XI. 2) JHRISTENSEN, A. Om Bromderivater af Chinaalkaloiderne og. … om de gennem disse dannede brintfattigere Forbindelser. " (6. Række, naturv.-mathem. Afd. X. 4).......... Ar i. SSING, 'J. L. Om den rette Forstaaelse af Bevægelser og —…… Btillinger i nogle antike. Kunstværker. Med 1 Tavle. — Résumé en francais. (6. Række, hist.-filos. Afd. V. 2). INTHER, CHR. Rotationsdispersionen hos de spontant aktive " Stoffer. (6. Række, naturv.-mathem. Afd. XI. 3) (NUDSEN, MARTIN. Berichte tiber die Konstantenbestimmungen — gur Aufstellung der hydrographischen Tabellen. (6. Række, naturv.-mathem. Afd. XII. 1) . Oversigt over det Kgl. danske. Videnskabernes Selskabs For- Å: A handlinger. (Bulletin de 1'Académie Royale des Sciences et des Lettres de Danemark). 1902. Nr. 1. 45 Øre. — Nr. 2. 60 Øre. "SØ 1902: N03 INDHOLD I. BERETNING OM MØDERNE "8. Mødet d. 18. April 9. Mødet d.2. Maj .... — — Beretning for 1900—1901, afgiven af Direktionen for ER Carlsbergfondet II. VIDENSKABELIGE MEDDELELSER —… Kroman, K. Quelques remarques sur les ,/ours" (trompes) de bronze conservés au musée national de Copenhague "Rørndam, HorGer Fr. Fortsatte Bemærkninger om et Møde i Viden | skabernes Selskab 1751 net RS SA OM ER re. + I. Bogliste Færdigt fra Trykkeriet den 26. Juni 1902 OVERSIGT OVER DET KONGELIGE DANSKE [IDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLIN GER 1902: NØ 4 BULLETIN DE L'ACADÉMIE ROYALE DES SCIENCES ET DES LETTRES DE DANEMARK, COPENHAGUE 1902 + N94 KØBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI 1902 Pris: I Kr. 15 Øre. Af Oversigt over det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs kr Forhandlinger udkommer der fra 1896 af ordentligvis 6- Hæfter É om Aaret. ; ; % TE 2 Prisen for et Bind er fra samme Tid forhøjet til 5 Kroner (indtil 1895 3 Kr.). Et begrænset Antal af de enkelte Hæfter ØR sælges til en forholdsvis noget højere Pris. Selskabets Hovedkommissionær er Andr. Fred. Ha: d: Søn, åg Kgl. Hof- ned København. PS A partir de 1896 paraissent annuellement 6 livraisons du E- Bulletin de 1'Académie Royale des Sciences et des Lettres de B6 Danemark. : 3 2 Le prix d'un volume est de 5 couronnes; pour les années y 1860—1895 il est de 3 couronnes. Un nombre restreint des livrai- BR g sons prises séparément se vend relativement un peu plus cher. £: Le commissionnaire principal de 1'Académie est: Andr.- Fred. Høst & Sån, Kgl. Hof-Boghandel, Copenhague. SKRIFTER UDGIVNE AF , "DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKAB n; BES 1902: Så RAVN, J.P, J. sMolluskerne i Danmarks Kridtaflejringer. I. Lamellibranchiater. Med 1 Kort og 4 Tavler. (6. Række, naturv.-mathem. Afd. XI. 2) CHRISTENSEN, Å. Om Bromderivater af Chinaalkaloiderne og om de gennem disse dannede brintfattigere Forbindelser. (6. Række, naturv.-mathem. Afd. X. 4) 2 UssInG, J. L. Om den rette Forstaaelse af Bevægelser og 'Stillinger i nogle antike Kunstværker. Med 1 Tavle. Rw< Résumé en francais. (6. Række, hist.-filos. Afd. V. 2). 1. 65. y É é WINTHER, CHR. Rotationsdispersionen hos de spontant aktive | Stoffer. (6. Række, naturv.-mathem. Afd. XI. 3) KNUDSEN, MARTIN. Berichte iibér die Konstantenbestimmungen zur Aufstellung der hydrographischen Tabellen. (6. Række, (2 naturv.-mathem. Afd. XTI. 1) …… RAVN, J. P. J. Molluskerne i Danmarks Kridtaflejringer. II. Scaphopoder, Gastropoder og Cephalopoder. (6. Række, naturv.-mathem. Afd. XT. 4) Oversigt over det Kgl. danske Videnskabernes Selskabs For- —… handlinger. (Bulletin de I' Académie Royale des Scienees et des Lettres SØ "de Danemark). 1902. Nr. 1. 45 Øre. — Nr. 2. 60 Øre. — Nr. 3 Ø vi x vE H.600re: Ta 1902 - N094 INDHOLD SN II. VIDENSKABELIGE MEDDELELSER HewergG, J. L. Sokrates” sidste Ord...... REE ege RIR REE] Bd 105. fa Niersen, Niers. Théorie nouvelle des séries asymptotiques abtenues SA å pour les fonctions cylindriques et pour des fonctions analogues i TILLÆG |, . 2 å ' H:Borlis ker 14, 7 SOS DE EK SSP SEE SERENE NE ER Færdigt fra Trykkeriet den 18. September 1902 " OVER VIDENSKABERNES SELSKABS | FORHANDLINGER 1902-.N9”5 BULLETIN | » DE L'ACADÉMIE ROYALE DES SCIENCES ET DES LETTRES DE DANEMARK, COPENHAGUE 1902 -+ N?5 KØBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI 1902 Pris: 45 Øre. " Forhandlinger udkommer nd fra 1896 aÅ ordentligvis Gr om Aaret. É (indtil 1895 3 Kr.). sælges til en LORD NE er, ARDERe Bris:s Danemark. == Le prix d'un volume est de 5 couronnes; pour les anné 1860—1895 il est de 3 couronnes. Un nombre restreint des li sons prises séparément se vend relativement un peu plus cher. Le commissionnaire principal de Académie est: Åndr : Hist & Søn, Kgl. Hof-Boghandel, Copenhague. g>8:- x i SKRIFTER UDGIVNE AF É ii DET KGL. DANSKE VIDENSKABERNES SELSKAB 1902: — RAVN, J.P. J. Molluskerne i Danmarks Kridtaflejringer. —…… I. Lamellibranchiater. Med 1 Kort og 4 Tavler. (6. Række, ka! naturv.-mathem. Afd. XI. 2) ; — — — II. Scaphopoder, Gastropoder og Cephalopoder. Med i 5 Tavler. (6. Række, naturv.-mathem. Afd. XI. 4).. å: K: CHRISTENSEN, A. Om Bromderivater af Chinaalkaloiderne og om de gennem disse dannede brintfattigere Forbindelser. (6. Række, naturv. -mathem. Afd. X. 4) ev EF nisene. J. L. Om den rette Forstaaelse af Bevægelser og VR Stillinger i nogle antike Kunstværker. Med 1 Tavle. Résumé en frangais. (6. Række, hist.-filos. Afd. V. 2). 1. 65. WINTHER, CHR. Rotationsdispersionen hos de spontant aktive Stoffer. (6. Række, naturv.-mathem. Afd. XT. 3) — "KNUDSEN, MARTIN. Berichte iber die Konstantenbestimmungen ? zur ÅAufstellung der hydrographischen Tabellen. i Række, naturv.-mathem. Afd. XII. 1) & THE DANISH EXPEDITION TO SIAM 1899—1900. I. Gasteropoda GR opisthobranchiata. By Dr. R. BERGH. With three plates and a map. (6. Række, naturv.-mathem. Afd. XII. 2).. 3 NEED over det Kgl. danske Videnskabernes Selskabs For- $ "Handlinger. (Bulletin de 1'Académie Royale des Sciences et des Lettres RER Danemark). 1902. Nr. nm 45. Øre.v—;Nr:727-60: Øre. — Nr:'3 1902- N95 INDHOLD I. BERETNING OM MØDERNE. 9. Mødet d. 2. Maj (sluttet)....…. SEER REN ER EY NA BEN fg RENS 5; 10," Mødet "d- 17.OKtober 2.320 SSR SKE ES BENS] SO EET E 11;-Mødet ;d.. 31 OOS AUS SEN SENSE RE RE BEER I. VIDENSKABELIGE MEDDELELSER E KEE OPEN ne "Brintoverilte lo sl ernlsnetsne mer Le pe S/E ERE le de kt ele lee fe or srje! HVEN SEN S VE KAREN Færdigt fra Trykkeriet den 24. November 1902 "OVERSIGT OVER DER KONGELIGE DANSKE rr ener 1902- NY 6 MED EN TAVLE OG ET KORT BULLETIN DE DE DANEMARK, COPENHAGUE 1902 - N96 AVEC UNE PLANCHE ET UNE CARTE KØBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI 1903 Pris: I Kr. 75 Øre. ; "om Aaret. gå Prisen for et Bind er fra samme Tid forhøjet 4 til 5 (indtil 1895 3 Kr.). Et begrænset Antal af de enkelte "sælges til en forholdsvis noget højere Pris. , Selskabets Hovedkommissionær er Andr. Fred. Høst Køl. Hof-Boghandel, København. " Danemark.. i Le prix dun volume est de 5 Couronnes ; pour les 1860—1895 il est de 3 couronnes: "Sons prises séparément se vend relativement un peu plus cher. i . Le commissionnaire principal de Académie est: Andr. Høst & Søn, Kgl. Hof-Boghandel, Copenhague. AG: SKRIFTER UDGIVNE AF 1902: Ravn, J.P. J. Molluskerne i Danmarks Kridtaflejringer. EX AR ”Lamellibranchiater. Med 1 Kort og 4 Tavler. (6. Række, ; —… naturv.-mathem. Afd. XT. É o— — Il. Scaphopoder, Gastropoder og Cephalopoder. Med … H Tavler. (6. Række, naturv.-mathem. Afd. XI. 4).... 3 HE oms de gennem disse dannede brintfattigere Forbindelser. (6. Række, naturv.-mathem. Afd. X. 4) JSSING, J. L. Om den rette Forstaaelse af Bevægelser og — Stillinger i nogle antike Kunstværker. Med 1 Tavle. i " Résumé en francais. (6. Række, hist.-filos. Afd. V. 2). 1. 65. lg INTHER, Car. Rotationsdispersionen hos de spontant aktive bin "Btoffer. (6. Række, naturv.-mathem. Afd. XI. 3) NUDSEN, "MARTIN. Berichte iber die Konstantenbestimmungen dy " opisthobranchiata, By Dr. R. BERGH. With three AE —… and a map. (6. Række, naturv.-mathem. Afd. XII. 2).. BESK oo over det Kgl. danske Videnskabernes Selskabs For- "ha ndlinger. (Bulletin de 1' Académie Royale des Sciences et des Lettres "de > Danemark). 1902; Nr. 1; :45,/Øre: <= Nr. <260'Øre; — Nr 3 60 Øre. — Nr.4. 1 Kr. 15 Øre. — Nr. 5. 45 Øre. SER 1902-N96 INDHOLD I. BERETNING OM MØDERNE le ANT ea te, ele ae! et SS En REE ere oe ES REMEE slev elle "ef lle re, VK ER ft Fe R os ter klør lefele ne fe, te ore] ae SUE FESTEDE Var FSR Es SISSE JE SE TION ES ERE BT Te NESS as SETE SSR SENSE NESS" 3 EXTRAITS DES PROGES-VERBAUX DES SÉANCES Apercu des travaux de 1'Académie pendant Vannée 1902”. 5 I. VIDENSKABELIGE MEDDELELSER | Hansen, Em Cur. Nye Undersøgelser over Gærarternes Kredsløb 12 NATUREN ELSKE ae ES AE Are e ME AN BARN care] PEST US ENA (AS RER ' MaaRr, VILHELM. Om Ik dede af Mængden af Blod, der passerer SÅ Lungerne, paa det respiratoriske Stofskifte i disse. Med en BAND NSSS ISEN SS EEN ET NEN SNE RUE SR SURE Murer, P.-E. Sur deux formes de mycorhizes chez le pe de Mont sene AM oS ENES DE EAR FE ABA KORS SLS fr SE ANELSE SETE ME KN WESENBERG-LunD, C. Sur Vexistence d'une faune relicte dans le lac de Fureså.. Avec une carte...... BEDER E SENSE SERENE ER i rs Bogliste 0 FR RE SES AA ES NS SEN ERE eee ET ERE HE LINSE FÅ 5; IL. Oversigt over de Selskaber og Private, fra hvilke Skrifter ere 5 s Modtågne Na ENNS FANS RYE CSE NE SER Ad DE Ble ENNERNERETS III. Sag- og Navnefortegnelse........…... AE AA Sr SENERE art En: VER Færdigt fra Trykkeriet den 20. Februar 1903 790 (49 FONG Y ARS NS HAN Ar NRK var > AL å Wi SABAN KA NON GRO SAN) LL A An VAR ig SS RERRE GYSER] Og AMR RU AYSN; SARA Ni. (SØ An 53 nV3 (O mn Q Å vw AM (84 TRVNRASRÅD SARA SEE SES ER ISTED z vz — Be (We år AVS DL AHA NESS UGER DEER OR Å NV DT OY SN NÅS ORE NSRN n NAR NR RON KA ig SA Å AV G O