Fa SEN, 


åd 


RAN 


i 
5 


2 


Fi ogs gy SE 
É 


me 


ca 


23 ze 

Pam, sg 
4: 

Øre 


td 


BOESEN: 


rage vue 
ce va api SK PE RAR id 


SJ ESIOSK 


3! w) bi se 
(æl Es 
i der 
DE 
RAN 


M 
FA 


å 
hill d. 
ME. ø: i SES rs 
LD a ØL TER 


SETE 
i 
i 
Fz 
=s 
i 
i: 
ig 
vi 
i 


i 
u 


HEJ 
SUPLE to 
ELAN 

E Rå 


Oversigt 
Ka 
Kgl. danske Videnskabernes Selskabs 
Forhandlinger 
| Øm 
dets Medlemmers Arbeider 


i Aaret 1842. 


Af 


Selskabets Secretair 


H. C. Årsted, 


Conferentsraad og Professor, Commandeur af Dannebrogen og Dannebrogsmand. 


GES 23 aa 


Ed jobenhavn. 
Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri, 
1843, 


v 


ma RG & 


nå i (Vote 


”obiod1A e1ommolk 


A 
Rv 


Ea 


Oversigt 
ig: : over det 
Kongelige danske Videnskabernes Selskabs 


Forhåndlinger 
' | og 
detsMedlemmers Arbeider. 
i Aaret 1842, 
—oFS0 53 0— 
| At 
Conferentsraad og. Professor FE. C. Ørsted, 


Commandeur af Dannebrogen og Dannebrogsmand, Selskabets Secretair. 


År. 1. 


Mådet den 4% Januar. 


Professor Eschricht meddeelte Selskabet Resultaterne af de Undersågel- 
ser, han har anstillet over den: i de gamle Beskrivelser af Island, Fær- 
&erne og Norge under Navn af Andarnefia eller Andhvalur, Døgling, 
Nebbehval . bekjendte Hval. Af et i September 41841 påa Vestmanné 
strandet Individ paa 18% Fods Længde havde han ved Hr. Districtslæge 
Haalland faaet tilsendt de vigtigste Dele til Artsbestemmelsen og til 
Undersågelsen af den indre Bygning. Paa disse fandtes alle de Angi- 
velser bekræftede, som de engelske og franske Naturforskere have gjort 
om  Hyperoodon, navnligen -ikke alene de characteristiske Beenkamme 
paa Overkjæbebenene, de to Tænder fortil i Underkjæben (endnu skjulte 
i Tandkjådet), men ogsaa de af Baussard angivne smaa haarde Knopper 
paa Ganen, der senere ere blevne 'betvivlede eller benægtede, og endelig 
de: saare mærkværdige. anatomiske Forhold af Fordéielsesredskaberne, 
som J. Hunter har beskrevet. Der kan altsaa vel ingen, Tvivl mere 
være om, at jo alle disse Dyr håre til een og samme Art. 

1 


2 


Sædvanligviis findes de yngre Individer af Hyperoodon ganske 
tandlåse, de ældre med kun to Tænder fortil i Underkjæben. Dog have 
enkelte desuden havt nogle - smaa Tænder længere bagtil, og man har 
med: Grund” "antågeti'" at Diglingens. Tåndtishéd hidrorér fra Tifidernes 
tidlige Udfalden. Paa, det her. iagttagne . Jndiyvid fandtes ogsaa nøgle 
enkelte (5) smaa Tænder bagtil i Kjæberne, som Hr. Haalland: først 
vår bleven opmærksom paa; men ved nåiere at eftersee Tandkjådet 
opdagedé ”Prof: "i" deri . et fåldstændigt Pandsæt skjult 4 begge” Kjæbers 
Tandkjåd, dog kun i Kjæberhés ibagestei Halydeel. Tændernes låse. 
Befæstigelse og deres liggende Stilling syntes at tale for, at de tildeels 
slet ikke ere bestemte at komme til Udbrud ; for afgjort maa det ansees, 
at de i alt Fald bryde overmaade seent frem, og da snart falde af, at 
altsaa paa alle yngre Individer (under 18 Fods Længde) de manglende 
Tænder, der antoges udfaldne, idetmindste bag i Munden endnu have 
ligget skjulte i Tandkjådet. 

En fri Tunge har Diglinged saa godt som slet ikke. Tunge- 
musklerne sætte sig fast allerbagest- mellem Underkjæbens Sidegrene, 
uden at trænge Sliimhuden frem i Form af en bevægelig Deel. 

I Henseende til Fordåielsesredskaberne fandtes de Hunterske 
Angivelser, der langtfra have vakt:den- Opmærksomhed hos Anatomerne 
"| som .de fortjene, fuldkommen " bekræftede: Dåglingen har ni bestemt . 
… adskilte Maver, hvoraf. den fårste har, den stårste oplåsende Kraft, skjåndt 
den, ligesom. hos Marsvinene, kun' er: en: Udvidelse: af Spiseréret; den 
anden er den egenlige Mave; de syv folgende ere glathindede, indbyrdes 
kun forskjellige li; Størrelse, … I den fårste havde Hr. Haallund fundet 
tø hele Blækfisk, en Holothurie "og en ;Fiskebeenrad. I de andre Maver 
fandtes” af, faste Dele kun en uhyre Mængdé Næb log Oienlindser. af 
Blækfisk, sikkerligen af omtrent 4000 Individer, desuden en ikke mindre 
Mængde af en egen Indvoldsorm, der endnu ikke er bleven nærmere 
undersågt. Da,.der derimod slet ingen af disse Næb eller Lindser" fand- 
tes i Tarmen, tår man vel antage, at. ligesom: dette ;Dyrs. smialle, spidse 
næbformige Snude, saa godt: som uden Tænder, og uden; Tunge,» er /be- 
Tegnet paa at snappe Blækfiskene een for een, såaledes er det aldeles 
usædvanlig store Antal -Skillerum i Maven: beregnet paa at forhindre hine 
mange yderst. haarde fordåielige Dele fra at træde ind i Tarmen forin- 
den de ere fuld oplåste. 


3 


Om Tarmens Slimihinde: har: Hunter angivet, ”at den i hele sm 
Strækninger! foldet i' Form' af” store, dybe Celler; hvis-Mundinger vende 
stærkt bagtil. Denne ” Form” havde " Prof. ” É. "tidligere fundet hos den 
grønlandske Bardehval, Keporkak, B. Boops Fabr., medens andre Barde- 
hvaler: wides” åt have Længdeéfoldéer i Tarmen ligesom Marsvinene, og 
hvor. besynderligt det :end er, at'eeri: Form 'åf Tarmens' Sliimhinde skal 
findes hos Delphiner og nogle 'af Bardehvalérne, en ånden hos Dåglin- 
gen —. der staaer” saa nær ved Deélphinerne — og andre af 'Bardehva- 
lerne, saa ér det» dog virkelig saaledes; thi den Hunteérske' Angivelse 
fandtes ogsaa her: fuldstændigen bekræftet,” Det Besynderlige heri: for- 
håies især ved -den tilsynelådende overordentlige Forskjellighed af disse 
to Former: Længdefolder og Cellér. Imidlertid Iader en Overgångsform 
sig eftervise 1% den 'allerbågeste Deel af Døglingens "Tarm; ”Celleformen 
er her endnu kjendelig, men Cellerne ere store, langttrukne;, "aldeles ikke 
dybe; "og . dannes aabenbart af Folder, som nærmest Anus miåsten ligge 
paa langs, men snart blive snoede i to Spiraler, der "krydse: binanden, 
idet"vét Par! af Folderne "stige "til Venstré, -ét Par "til Håire.” Ved sat 
fålge Tarmens Indside' bagfra” fortil bliver Opstigningen af disse Spirålér 
lidt efter" lidt mindre” steil”og' Folderne' mere liéie,”' Cellerne åltsaa mere 
tverliggende og dybe. 

Paa" Tarmen 'og i” Kråset 'saaes Mælkekarrene tydeligen med 
blotte” Gine, : ligesom "dette er Tilfældet hos! Cétacéerne" i Almindelighed. 
Da ingen egne Undersågelser vides hidtil”at være "anstillede" paa Lym- 
phekarsystemet hos! Cétaceerne bevægede" Prof. E. "Hr: Rgm/"Chirurg 
Ibsen "til sat "indspråite disse; Kar påa vet Par Tåarmestykker:… Derved ere 
æt” Par anatomiske Præparater blevne til)” som ”forelagdesy Selskabet og 
som vistnok 'i valle Henseender "høre til -Pragtstykkérne' for et anatomisk 
Cabinet; — Mælkekarrene. ére tålrigere '6g stårre, end ”de maådsked: hidtil 
ere blevne iagttagne hos noget Dyr. 'Påa"Tarmen ere: de ordnede i' to 
Lag. Det ene ligger tæt under Bughinden og bestaaer af lutter ganske 
lige longitudinelt- forlåbende Grene, som idetmindste paa den Kråset 
modsatte Halvdeel af Tårmen ligge såå tæt til bverandre, at de synes 
at danne -et fuldstændigt Overtræk, omtrent ligesom. de hidtil bekjendte 
Mælkekar bos Chelone mydas.- Det andet Lag af Tarmens Mælkekar 
ligger dybere og har, en dendritisk Form. - Det synes ene at tilhåre 


"Tarmens Sliimflade. Begge disse to Lag af Mælkekar samles i meer 
1% 


Å 


eller mindre . store Stammer, der i Slangegang nærme sig Kråsets Ån- 
heftelse, undertiden samlende sig paa Veien to og to til een stårre Stamme, - 
men omsider indtrædende i den store Mængde Lymphekjertler ved - Krå- 
sets Befæstelse paa Rygraden 

En ikke mindre mærkværdig anatomisk Gjenstand er den i Viin- 
åand opbevarede Hjerne af Dåglingen,. Den er meget stor, omtrent 3 
Gange stårre i Omfang end den menneskelige, og har derhøs overor- 
denlig mange Vindinger;. til Lugtenerver -derimod er intet Spor. Dens - 
Form svarer til Hjerneskallens ydre Contour. Den er nemlig: saa stærkt 
sammentrykt forfra bagtil og saa høit opstaaende, at den lille Hjerne 
optager stårste Delen af dens Grundflade, hvorimod de store Hemisphæ- 
rer med deres forreste og bageste Flade danne to ulige stårre Flader, 
hvoraf hver især ved fårste OQiekast letteligen kunde antages for den 
øverste Hjerneflade. | . 

Prof. E. meddeelte, at Capt. Holbåll paa Anarnaken, eller Fa- 
bricii Monodon spurius, har opdaget to Tænder i Underkjæben, saa at 
enhver Tvivl synes hævet, at ogsaa den — som oftere ér blevet formo- 
det — er en Hyperoodon, rimeligviis af selvsamme Årt. | 

Prof. E. gav dernæst en Oversigt over den mærkelige :Skjebne, 
som Kundskaben om dette Dyr har havt; hvorledes det fra de ældste 
Tider har været kjendt i Norden, især ved den drastiske Egenskab af 
dets Spæk,- derpaa optøges i Systemes som Balæna rostrata;. ved O; Fa- 
bricius antoges for at være en lille Bardehval navnligen den af Grén- 
lænderne saakaldte . Tikagulik, og derfor, da det længe efter iagttoges 
ved Frankrigs og Englands Kyster, maatte ansees for et ganske nyt Dyr. 
Det viser sig nu'at være en i de nordiske Have meget udbredt Hval, 
der ved Mikkelsdagstider nærmer sig Kysterne, især visse bestemte Bug- 
ter af Island og Fæderne, dog aldrig i stort Antal, men ellers holder 
rum S6, jagende Blækfiskene paa Havets: Bund. | 


å 


Modet den 21% Januar. - 


Conferentsraad Ørsted meddeelte Selskabet en med Forsåg ledsaget 
Beretning om den >galvaniske Kunst, at overtrække et Metal med et 
andet. …… De Tilfælde, hvori der skeer en Overgang fra videnskabelige 
Grundsætninger til fuldt brugbare Anvendelser, bemærkede han, blive 
bestandigt mere og "mere hyppige. De ere, saavel i Henseende til 
Menneskesamfundets som Videnskabernes" Historie, Begivenheder, > hvis 
Vigtighed altfor ofte oversees, 1 Menneskeslægtens Historie ere de ikke 
blot vigtige formedelst de nye Hjelpekilder, de aabne, men ogsaa for 
den Tænksomhed de opvække blandt Næringsborgerne, og for den For- 
ædling "det daglige Liv som oftest derved erholder. For Videnskaben 
ere de ikke blot en ærefuldt vunden Seier, men de ere baade en Be- 
styrkelse og Berigelse, Dette vil man især fåle, naar mån ret tager i 
Overveielse, hvormeget de Opdagelser, som skulle gjåre sig gjeldende i 
det praktiske Liv, virke tilbage paa. Videnskaben selv, deels ved at hen- 
vise: paa mangfoldige Ufuldstændigheder, som man ikke tår lade ved- 
blive, deels ved at give en 'stor Sikkerhed i Adskilligt, som får endnu 
. "kunde betragtes med nogen Tyivl. . | 
Den Kunst, hvorom han her skulde tale, syntes ham at give en 
rig Anledning: til saadånne Betragtninger. Den beroer paa den galvaniske 
Metaludskilning, paa hvilken ogsaa Galvanoplastiken  beroer. Begge disse 
Kunster ere' nye, men love en hurtig Udvikling. At man ved et Metal, 
"under visse Betingelser, kan udskille et andet af dets Oplåsning var 
længe. bekjendt. ; At denne Virkning hænger sammen med den galvani- 
ske, og just ved en galvanisk Sammenstilling mægtigt kan befordres, 
vidste man allerede for mere end fyrgetyve Aar siden; man viste i Fo- 
'relæsninger mangfoldige såadarine, ved Galvanismen fremkaldte Metalover- 
træk; men man formaaede ikke at give dem den Fasthed og Vedhæng- 
ning, som udfordredes til: Anvendelsen. Ved de Undersøgelser, som 
anstilledes af Jacobi i Petersborg, bleve Betingelserne for Kobberets 
galvaniske Udskillelse til en sammenhængende Masse fastsatte, og derhos 
Galvanoplastiken udfunden. Denne har allerede udbredt sig over hele 
den oplyste Verden, og avlet Galvanographien, som har faaet sin Uddån- 
nelse til en praktisk Kunst saavel som sit Navn af vor Landsmand Ca- 


6 


pitain Hoffmann.  Jacobis heldige- Forsåg gjenopvakte nu den ældre, 
men aldrig til Brugbarhed uddannede ” Tanke, at benytte Galvanismen til 
Forgyldning, Platinering, Forsålvning o. s. v. Man fik i en kort Tid 
mange Forskrifter, hvorefter dette skulde lade sig udfåre; men ved vir- 
kelig Prøve viste de sig ikke ganske tilfredsstillende. "Man kunde antage 
at "dette tildeels'laae deri, at det-gik med disse Forskrifter ;" som med 
saa mange andre, at de ikke vare affattede med den béhårige Omhygge- 
lighed; og (derfor efterløde ikke lidet at udfinde for den søm skulde 
bruge. dem. Overbevist om den store Vigtighed ”af-denne Sag lod åd, 
under sin Veiledning anstille Forsåg herover, af' den unge: Polytechniker 
Burmeister, som gaaer ham tilhaande ved: hans 'experimentale Arbeider, 
og senere tiltraadte ogsaa polytechnisk Candidat' Faber , "hvorved Forso- 
géne kunde faae en stårre Udstrækning. Man var allerede kommen "til 
meget antagelige” Resultater, "da den Efterretning kom hertil, at en Hr: 
de” Ruolz i Paris havde udfundet støre' Forbedringer i den gålvaniske 
Overtrækningskunst.. De "korte" Efterretninger; ” man " erholdt,” om hans 
Forskrifter bare Præget 'af' Sandhed, og det franske Instituts Videnska- 
bernes Akademie havde ladet -.dem 'pråve,” og derpaå givet dem sit ”Bi- 
fald. Man eftergjorde strax nogle af Forsøgene hér, og fandt dem, som 
man kunde vente, bekræftede. Ruolz har pråvet en stor Mængde vaf . 
Oplåsninger, og, deriblandt - fundet: adskillige "brugbare. Hidindtil har 
man hér fundet -det lettest at udfåre den, hvortil Cyanguld i Cyankalium 
anvendes. Ved den polytechniske Læreanstalt var der en meget indby- 
dende Leilighed til en vigtig Anvendelse af den nye Førgyldning. Man 
skulde i Værkstederne tilvejebringe normale Wægtlodder, - hvorefter ”vore 
justerede Vægtløder herefter skulle forfærdiges. For -at disse ikke skulle 
anlåbe "og derved forandre deres Vægt, maatte de; håve en dygtig For- - 
gyldning. Man havde allerede ladét nogle Lodder forgylde; af Mænd 
der vare bekjendte for deres Duelighed i Faget; men "Anvendelsen af 
den bedste hidtil brugelige Forgyldningsmaade, hvortil udfordres, åt Sa- 
gerne skulle overstryges' med et Guldamalgam, og Qviksålvet siden ved 
Ophedning "uddrives, viste sig vanskelig med Hensyn paa'de stårre 
Vægtlodder, som man ikke havde kunnet: give én passende Varmegrad. 
Lodderpe fik derfor snart Qviksålvplætter, som i Tiden maatte ilte sig, 
saa at. Nøiagtighedeu maatte tabes. —'Véd den mye'Fremgangsmaåade' er 
Forgyldningen skeet med stor Lethed, og: er! udfåldet: ganske efter Onske. 


3 


x / 


Man tår haabe at Qviksålvforgyldningen aldeles: vil: fortrænges 

" af den -galvaniske/ Forgyldning: ;Hiin ser som bekjendt: meget farlig' for 
Sundlieden, ; béstaåer af flere forskjellige. Operationer, som' hver: fordre 
endeel «Færdighed, og:er kostbar. … Denne er: farefri, let .at udfåre; og 
isen kun slidet«mere end det Guld, hvormed Gjenstanden virkelig 'be=- 
klædes. 1 Henseende til Forsélyningen; vil noget ganske lignende ind- 
træde. "Ogsaa! til.den galvaniske' Førsélvning bruges €yanforbindelsen, %) 
vil, bd. stilbågekaldte%;i -Selskabets''Erindring, ] at han allérede for. en 
Detl Aar: siden ved Forsåghavdenbeéviist ,; at-den ; ved :Qviksålvets Mel- 
lemkomst tilvejebragte Forgyldnitig »altid' indehålder: meget safdette Metal. 
og derfor ikke er en reen Guldhinde, men et Lag af Guldamalgam, 
hvori: sandsynligviis den yderste Side er meest' fri: for Qviksålv.” Han 
havde i: denne Henseende pråvet Forgyldninger fra. forskjellige Lande. 

Den ved Galvanismen' tilvejebragte Guldhinde er derimod: fri for saa- 
danne  Tilsætninger, «Man kan erholde. den: fuldkomment reen, og af 
hvilken "Tykkelse man vil »Tykkeélsen' retter :sig, som de Pariser Forsøg 
- allerede have: viist, efter: den Tid "hvori Gjenstanden: har været den” for- 
gyldende Virkning -undérkåstet.' Denne Frihed å at ;tilveiebringe et" Over= 
træk: af hvilken Tykkelse man vil: er upaatvivleligt meget vigtig. 

Til "den 'galvaniske:; Platinering anvéndes ikke Cyanforbindelsen, 
men Chlorforbindelsen af Platin: og Kalium. 

"Man ér allerede! véd Préver kommen saa vidt, at;mangfolgdige 
andre; Metaldvertræk lade; sig frembringe: påa galvanisk Vei, og man .kan 
ikke tvivle om at Kunsten hver Aar: vil udvide sig. 

Det. franskeAkademies: Commission, hvis Rapporteur den be» 
romte Dumas var, har med megen Styrke fremhævet den vidtudseende 
Nytte af den nye Kunst. Man maa i det Væsentlige tiltræde disse For- 
haabninger:; » Den »létte- Priis, hvorfor et Overtræk med ædle: Metaller nu 
vil: kunne ;faaes, maa have den Fålge, at mange Gjenstande, som kunne 
gjåres varigere ved et saadant, ogsaa ville erholde det. … Selv til visse 
- Kjåkkenkar kunde en' Forsålvning eller Platinering maaskeé nu ei mere 
findes for kostbar, naar dens store Varighed tages i Betragtning. I La- 
boratorier har man allerede fundet, at forsålvede Kobberdigler have ud- 


holdt samme Anvendelser, som Sålvdigeler, Det synes ogsaa at de Mid- 


Fa 


.X) Førend dissé Blade kom i Trykken er den allerede udfårt her. 


8 


ler, vi nu have,” til at frembringe sawmenhængende Overtræk af andre 
Metaller énd Kobber, give Haab om at man ogsaå vil kunne udvide 
Galvanoplastiken til alle Metaller, og give disse forskjellige Skikkelser, 
som Skaaler, Begere, alle Former, som frembringes ved Drivning, 
Optrykning, Stempling, Ciselering 0. desl.; saa at en'Række af galvaniske 
Kunstflidsgrene derved ville biive mulige. 

Med Hensyn paa vort Lånd, hvor Qviksålvforgyldningen aldrig 
har været drevet meget vidt, vil den galvaniske”Forgyldning sandsynlig- 
viis spare os en stor Deel af de Penge som gaae til Frankrig for 'for- 
gyldte Arbeider, og. adskillige af vore Medborgere derved faae en' nyttig 
Virkekreds. | 

O. fandt at han ikke burde opholde Selskabet ved praktisk 
Detail, som han vilde foranledige meddeelt påa en anden Vei, til Bedste 
for vedkommende Næringsbrugere. 

Kaste vi nu et Blik tilbage i Tiden, paa den fårste videnska- 
belige Spire, hvorfra den nye Metalbearbeidningskunst har sin Oprin- 
delse, finde vi et nyt Exempel til Advarsel for dem, som strax spårge 
om Nytten af en videnskabelig Tanke eller Opdagelse. Ei at tale om, 
at Videnskabens Værd ikke bår ansees som -begrundet i Nytten, feile de 
ogsaa deri, at Nytten ikke kan forud 'beregnes. Da Galvani 1791 fandt, 
at visse Metalberéringer frembragte Muskelbevægelser i en Frée, kunde 
vistnok Ingen vente at denne Opdagelse skulde lægge Grund til Arbei- 
der, som grebe ind i Kobberstikkerens, Medailleurens, Guldsmedens, 
Gårtlerens, Blikkenslagerens og hvo veed hvor mange andre Kunstneres 
og Haandværkeres. Fag? Og dog er dette kun een Side af denne Op- 
dagelses støre Indflydelse. Havde. Nogen for 750 Aar siden fåiét til,” at 
denne Opdagelse skulde give Chemien et nyt Sving, aabenbare os Mag- 
netens Hemmeligheder, øg sælte Skibe i Bevægelse, vilde man have 
holdt saadant for den stårste Urimelighed; nu staae disse Paastande som 
Erfaringssandheder. É . 


É 9 


Conferentsraad Ørsted mældte derefter Selskabet, at-han havde 
bestemt sig til at tilvejebringe en Oversigt over den Ebbe og Flod, som 
viser sig paa vore, Kyster ved Kattegattet og Ostersåen. Vel indeholder 
det som vore Såofficerer derom have bekjendtgjort, og mavnligt det som . 
derom er udgaaet fra Såkortarchivety alt”det som er nådvendigt for Så- 
farten, men han. troedesat en: sammenhængende Fremstilling af hele Ind- 
flydelsen af Ebbe og Flod i disse Farvande, affattet i den physiske Geo- 
graphiés Interesse, vilde' være "Videnskaben nyttig. —"Det'er ikke hdns 
Hensigt' selv åt udfåre dette Arbeide, men: han har foranlediget en ung 
" Videnskabsmand til: at overtage det, og mældte det blot her, fordi "han 
sikkert haabede at Foretagendet vilde finde Underståttelse af Adskillige 
blandt hans ærede Colleger, 


Meteorologiske flags er i Kobenhavn 
meddeelte af aiki bre 
den meteorologiske Comitee. 


- 


De meteorologiske lagttagelser, som i længere |Tid,;…stårstedeels efte: 
Comiteens. 'Føranstaltning,. ere blevne anstillede her i Byen,- villenfoi 
Fremtiden blive, meddeelte for hver.:Maaned i samme Form; -som»ved= 
foiede Tabel for Januar. : 

Iagttagelserne ere, hvad Barometret, Luft- og. Jordthermometret 
og Vandmængden angaaer, foretagne i botanisk Have af Hr. botanisk 
Gartner Mørch, Iagttagelserne over Regnens og Sneens Hyppighed og 
Vindens Retning anstilles paa Nyholms Hovedvagt, de over Vandets 
Temperatur paa Trekroners Batterie. 

Barometret er et stort Standbarometer af Poulsen, med et Rår 
af 9 Lin. Diameter ,- forsynet med Microscop til- Indstillingen for oven; . 
Scalaen er deelt i franske Tommer og Linier og angiver ved Nonien 
lg. Linie. Instrumentet er ophængt 415 Par. Fod over Havets Middel- 
stand, i Vinduet af et Værelse, der vender mod Sydvest og opvarmes 
regelmæssig om Vinteren. 

Luftens Temperatur udmaales ved et Qvægsålvthermometer af 
Poulsen, inddeelt i 4 Grader efter Reaumur. ” Det blev forfærdiget i 
1837 og anbragt i Haven i Decbr. 1841; får dette skete, undersågtes 
Nulpunktet paa nye og fandtes da 094 for lavt, hvilken Feil rettedes ; 
da der tillige ved Inddelingen af Scalaen er taget Hensyn til Rårels 
Kaliber, kunne Instrumentets Angivelser ansees for correcte, Instrumen- 
tet er anbragt 24 Fod over Jorden og 4 Fod fra Væggen paa Nordsiden 
af en Træpiedestal, der staaer paa -en fri Plads i Haven; mod Ost og 
Vest ere Skjærme, som beskytte Thermometret mod Morgen- og Aften- 
solen. Det aflæses 4 Gange daglig, nemlig Kl. 7 Formiddag, 12 Mid- 
dag, 2 og 44 Efterm., desuden i de 4 Maaneder Mai— August ogsaa 
Kl. 5. Morgen. De i Rubrikken med Overskrift, «Middel anførte” Tal 
angive det daglige Medium, der er fundet, ved til Middelta let af samt- 
lige Iagttagelser at fåie en Correction, som er bestemt ved Jaarige . 


li 


Timeiagttagelser "paa Nyholms" Hovedvagt, med et Thermometer ophængt 
mod Nord 8 Fod over Jorden; den anvendte Correction anfåres i Over- 
skriften, ) 

Jordens Temperatur bestemmes: ved et Qvægsålvthermometer af 
Poulsen, hvis Rør er saa langt, åt- naar Kuglen: befinder sig i en Dybde 
af 2: Fod, Scaålaen er omtrent 1-Fod- øver Jorden. Ved -Bestemmelsen 
af Nulpunktet, var baade Råret og Kuglen i smeltende. Snee; det andet 
faste Punkt 15? ” er fundet ved gjentagne Sammenligninger "i Luften med 
flere Thermométre" påa en passende Tid af" Aaret. Instrumentet aflæses 
3 iGarige daglig, Kl. 7 Form., Middag og fi Efterm,; den angivne 
Størrelse er et simpelt. Middeltal af "alle 3 Iagttagelser, SER 

Til at maale Vandets Temperatur anvendes et Qvægsålvthermo- 
mefer af. Poulsen, af samme Stårrelse og Indretning, som det, hvorved 
Lufténs Temperatur bestemmes. Det hænger bestandig i. Vandet, undta- 
gen: naar det aflæses, og den nederste Deel er omgiven med en Kapsel, 
saa... dt Kuglen, selv naar det tages op, forbliver omgiven med Vand. 
lagttagelserne anstilles 6 Gange daglig, nemlig Kl. 6 og 9 Form., 
12 Middag, 3, 6, 9 Efterm., den angivne Stårrelse er et Middeltal af 
samtlige 6 lagttagelser. 

"Regnen opfanges i en firkantet Kobberkasse, af en Qvadratfods 
Grundfladé, der er anbragt paa et frit Sted i Haven. ovenpaa -den nævnte 
Træpiedestal; ved et Rør ledes Vandet derfra ned i en Beholder, hvoraf 
"det udtappes og udmaales i Cubikmaal. Sneen. opsamles i ét håit 

Trærår af samme Grundflade, hvoraf det kan udtages og smeltes, og 
" Vandet-udmaales —da paa -samme- "Maade -som— Regnvandet: De under 
Benævnelsen maånedlig Vandmængde anfårte Tal vise den lodrette Håide 
af det”i Maanedens Låb faldne Vand, udtrykt i franske Linier. 
lagttagelserne over Regnens og Sneens Hyppighed anstilles hele 
Dågnet igjennem, saaledes at der angives Klokkeslettene, naar Nedslaget 
begynder og ender; de i Rubrikken anfårte Tal vise, hvormange Timer 
af Dågnet det har reguet eller sneet. 

Vindens Retning angives: for de 4 Afsnit, Eftermidnat, Formid- 

dag, Eftermiddag og Formidnat. 


ÅJ 


Fa 


EDT ETERN 


12 


: Barometer. Frprmenncier i Skygge 
æ g =reduceret.til 09 Reaumur. mod Nord. ER > Windens 
> = t | me 23 Fod over Jorden. 2-Fod i |2Fod un- S Fog". Retning 
mi 5 |9Form. (Middag 001 Krage Jorden. |. der dagl. me gør 4 Gange i Dågnet, 
…”" |middag. 7 Form. |2Efterm. | -Mjadel i 
- Corr.-0914 iddet, | Middel. 
1— Å341,'89 |341,''/79 |:341,"” 90 0938 096 097 3% 4917 Å Snee, 15 Tim SO. S. SSO. SO: iddeltemperatur 
m gi 42, 64 | 42, 270 (542, 795 [— 0,72 | — 0,4 1 —0,1 2,8 3,50 Bue, Br SO: SO. SO. SO. ae Pp 
3> f 41, 03 | 40, 66 | 40, 52 — 14489 —1,7 | — 1,7 2,6 2,80 Å Snee, 4 — OS0. OS0. 0S0, OSO. 1842 45 Aar 
4— å 38, 67 | 38, .31 [738,30 [E— 1,714 | — 14,4 | —0,6 2,3; 2,50 OS0. OS0. NO. NO. 1—10 — 298 — 1,25 
5— | 38, 47 | 88, 736 |-88, 60. [:— 1,29 | — 2,0 "1 — 0,4 2,3 1,93 få Snee, 14'— af og til j.ONO. ONO. NO. ONO. f11—21 — 0956 — 1,38 
6 | 40,.58 | 40, 57 (-41,.705 | —:4,26. | —4,5 5| — 3,4 2,1 1,30 NO. 0: NO. NO. |122—31 — 1,73. —:1,03 
7243, 40,| 43, $o (4 224 4,444 4 2 5] 786 1,9 1/00 NO. NO. NO. NO. | 1—31 — 1,43 — 1,22 
8 å 45,25 |45, 16 144, 98 |"— 12/79-17 — 3,8 | —2,3 17 1,00 NO. NO. 0. .S0. 
9— | 43, 85 | 42, 82 1-42, 787 f-— 3,024 — 28 "1 9 5 1,5 1,10 SO. S0. .S0. "SO. 
10 40, 67 40, 53 40, 24 me S"- mn 2,2 — 0,8 1,5 1,20 Snee, 9 — "må 0. 0. 0. OoS0. Maanedl. 
11—… 1340, 98 (341, 11 |341, 25 E— 2,39 | — 2,8 | —2,4 1,4 1,20 å Snee,: 227 -— OS0. S.- SW. SSW. ndmængde 
12 39, 37 | "39, 23 |-39, 64 J-— 0,59 + — 0,2 | —"0,6 13 1,40 te; 14 2— NW. NØ. NO… SO. Vaåndmæng 
13—å 41, 29 | 41, 7292 | 40,.—94 F— 0,31 | — 0,2 0,1 1,3 1,45 Å Snee, 11 — … Å 080. 0S0. SO. 0OSO. 1842 39 Aar 
14 40, 19 | 39, 786 |7389, —59,/ — 1,22 "t— 0,8 "| 0,6 1,2 ") Å snee; 6 sg. af og til Å 50. S0: SO. . S0. 17,52 Par Lin. 14,94 Par. L. 
15. Å 39, 08 | 40, 00 |-40, 19 /'— 0,89" — 1,4 —| — 0,6 1,2 ; SO. SO. S0. SO. ; 
16 38, 20 | 38, 00 | 37, - 80 --— 0,66 0,0 0,0 1,2 Se 7 SU. SQ: 8. 8. 
17 39, 26 | 39, 58 |-40,..10 0,71 0,0 1,0 1,2 , SSW. SW. S. SSW. £ 
18 41, 56 |.41,. 31 | 41,45 0,66 0,6 1,0 1,1 SST SE SEE Vindforh. 
19) 43, 27 |-43, .42 743, 59 | — 0,79 | — 1,2 0,0 1,1 Stille Stille NNO. NNO. 1842 50 Aar 
2%0— f 41, 76 | 41, 19 | 40, 23 f— 0,64 | 1,0 | — 0,4 1,0 N. WNW. W. WSW. 
21 40, 86 | 41, 21 | 41, 44 0,01 0,2 0,4 1,1 S.0.  0S0. 0Ss0.f N. 0,02 0,09 
NO. 0,14 0,11 
340, 81 |339, 97 |339, 52 | — 1,59.1…— 1,0' |. — 1,2 1,1 = 0. 080. 0s0. 0Ss0.f 0. 0,1 0,1 
34 87, | 84, 67 | 34, 82 1— 404 |— 48 (88. | 1,0 sne tom | af og ut 80.850. 80. "80. SO. GS 0,18 
37, 07 | "37, .23-|--87,"-78 — 2,69 2,0 | —2,4 1,0 ? D.-0787 He. 580. RS ARE" SS 
37, 97 | 87, 93 | 38, "08 ["— 3,59 | — 4,2 ”| — 3,6 1,0 SO: 407. "80. "so SW OD OT 
39, 20 | 398, "90 (787, 780 — 2,74 |—-3;4 1,28 1,0” 80.5 8— FH0. 880: W. OS VTS 
34, "26 | 84, 08 | "34, 00 — 1,34 1. 2,8 "1,4 1,0 SSO. SSW. £. 'S. NW.0,04 0,1 
28 34, 72 | 35, %07 | 285, 735 0,49 : 0,6 0,3 1,0 SW. SW. SW. SW. 
29 37, 04 | "87, 24 | 37, —73 0,11 0,0 0,6 1,0 SW... SW. SW. SW. 
30 39, 06 | 39, -37 | 39, 63 | 0,79 |. 0,2 | — 0,2 1,0 wW. 2 W" -NW.. NW, 
811 40; 40 | 40; DD 1940 500 Fr 114 TO 46 7] 98 1,0 NW. W. W. w. 


") Thermometref blev beskadiget af Isen: 


Kc; 
Oversigt 
over det 
Rongelige danske Videnskabernes Selskabs 
; Forhandlinger 
og; 
dets Medlemmers Årbeider 
Aaret "1842 + 
— DOT 
Af 
"Conferentsraad ;og Professor HØ. C. Ørsted, 


Commandeur af Dannebrogen og Dannebrogsmand, Selskabets Seécretair. 


Ar. 2. 


Mådet' den 4% Februår. 


| 


Secretairen forelæste en af Capitain' Hoffmann forfattet Anviisning. til 
ved Hjelp af en galvanisk" Kobberudskilning "at; mangfoldiggjore en med 
Pen 'ellér Ridsefjeder udfårt. Skrift eller Tegning. Herhos forevistés: til- 
lige en af "Opfinderen til galvanogråphisk Brug) tegnet Plade, og Begyn- 
delsen åf Kobberudskilningen derpaa. 

Til Udarbeidelsen af dette Skrift har Selskabet paa en vis Maade 
givet' Anledning.” 1 Begyndelsen af November mældte Capt. Hoffmann 
Sélskabet sin” Opfiadelse og' indsendte Pråver af':de derved frembragte 
… Arbeider. "I "denne Anledning udnævnte Selskabet i sit Måde-den dte 
Novbr f.'A,'en Comilée, bestaaende: af Conferentsraad Ørsted, Professor 
Jacobsen og Professor Zeise. — Disse aflagde i det derpaa fålgende Måde 
den A9de Novbr. efterstaaende Beretning : 

Vi give os: herved: den Ære at meddele vor af Selskabet for- 
langte- Betænkning over Capt. v. Hoffmanns 'Galvanographie. Som be- 
kjendt tildrog " Jacobis " Galvanoplastik sig den almindelige Opmærksom- 

2 


14 


hed, og ledede til adskillige Borsåg påa åt: henytte den Lethed, hvor- 
med galvanisk udskilte Kobber føier sig i enhver Fordybning af den 
udskillende Leder, til at frembringe Plader til Billedtryk. Man faldt 
paa sat. tegne” paa Metalplader' med ;Stoffer , ;zsom; siden let: kunde. bortia- 
ges, og lod nu paa galvanisk Vei en Kobberplade, danne sig derover, 
paa hvilken der da fandtes Fordybninger, hvor Tegningens Træk havde 
været. Om det Stof, hvormed Tegningen var gjort, endog havde sat 
sig fast "i disse: Fordybningerg kunde ;man "altid let finde -Oplåsdingsmid- 
ler til at skaffe det bort.  Capitain ;Ho/fmanns Galvanographie henhårer 
til denne Classe af Arbeider, men udmærker sig fra alle tidligere be- 
skrevne, som ere komne til vor Kundskab, derved at han har udfundet 
en Sammensætning ved Hjelp af hvilken man beqvemt kan tegne med 
Pen paa 'Pavlén, og hvad der 'er' det allervigtigste, som er skikket til 
dermed at frembringe saa skjånne Tegninger, at vi endnu ikke have seet 
nogen anden paa Galvanisk Vei frembragt Billedtryk, som nogenlunde 
udholdt Sammenligning dermed>- Det er- paa denne Tankens håist til- 
fredsstillende… Udfårelse,…hyorpaa… man. i et Tilfælde som nærværende 
især maa lægge Vægt. Fra Grundtanken, at benytte en passende Penneteg- 
ning til galvaneplastiske; +Afbildninger, «gives ;der' mange Skridt til den 
heldige Udførelse. Et aldeles passende Skrivmateriale vil neppe findes 
ved et lykkeligt Træf, men fordrer Eftertanke og mange afændrede For- 
søg. "Siden vil der. endnu med. Hensyn paa Tegningens Reenhed, ;Træk=- 
kenes Dybde, Pladens. lette "Aflåselighed 0. s. v. være meget, at; forsåge, 
fårend: man kommer til et "heldigt Udfald.. Arbeidets Fortrinlighed er 
det rette Beviis "paa at: Opfinderen bar havt Udholdenhed og Skarpsind 
til at overvinde alle de smaa Vanskeligheder, som afskrække de Fleste 
fra at bringe saadanne ' Opfindelser til Fuldkommenhed. Opfindelsen staaer 
nu her' for øs) færdig til Brug." Den. vil blive nyttig, naar den ikkun 
kommer i hyppig Anvendelse, ; Opfinderen kan ikke indlade sig paa en 
borgerlig Anvendelse af' sin Opfindelse; hans Embedsforretninger og 
Studier have for meget Krav; paå hans Tid. Kommer ; Fremgangsmaaden 
derimod i almindelig Brug vil den gavne Mange,  Skjønskriveren og 
Tegneren kunné "anbringe deres: Arbeide paa den oprindelige Plade, uden 
ab ve sig i den besværlige Kunst at skrive. eller tegne omvendt, den 
derover . galvanisk dannede Plade faaer; den fornådne omvendte: Afbild- 
ning. Enhver Feil paa den oprindelige Plade kan strax rettes,| ; omtrent 


15 


ined' samme: Léthed som paa en 'Skrivertavle. ” Trækkene 1 den galvanisk 
dannede |'Favle "kån' man! ladé blive) såå dybe som man kån ånske sig 
dem.” Ænhver' seer" let at "baade Kunst og Videnskab kan drage Nytte 
heraf. «Man maa' derfor &nske” at Capt. Hoffmann vilde bekjendtgjåre 
sin Opfindelse ganske fuldstændigt og i Begyndelsen lette Sagen ved 
nogen mundtlig Veiledning. Men det vilde ikke være billigt, at for- 
lange dette uden al Erstatning. Vi foreslaae derfor at Selskabet skulde 
indgaae med et allerunderdanigst Andragende til Hs. Majestæt Kongen 
om at der allernaadigst maatte tilstaaes Capitain v. Hoffmann en Belån— 
ning, for at gjåre sim Opfindtilse fuldkomment; offentlig. En Pengesum 
engang for alle, maatte være temmelig stor, for at udgjåre en taalelig 
Erstatning; derimod vilde en Livrente af nogle faa hundrede Rbd. aar- 
ligt, med' den Bestemmelse ”at den, dersom han bortdåde. tidligt, endnu 
i "visse Aar skulde: tilfalde hans Familie, uden" Tvivl være ham meget 
tilfredsstillende; » At" hans Meddelelse vilde skee med den stårste Oprig= 
tighed og: Troskab, derfor borger hans Retsindighed ligesaavel som hans 
Æresfålelse. iål i 
Kjåbenhåvn iden 49de: November: 1841. 
HH. €. Ørsted Jacohbson. Zeise. 

Selskabet billigede -det' i Beretningen fremsatte Forslag; og paa 
det ifølge heraf skeete allerunderdanigste "Andragende béhagéde det Hans 
Majestæt! Kongen - under A6de December allernaadigst at) tilstaae Capitain 
Hoffmann, én Beldnning " for een Gang" af 4000 Rbd.,”» samt en aarlig 
Livrente) af: 300 :Rbd:,: af hvilken 'de to Trediedele gade over paa hans 
eventuelle Enke, og: efter: hende til: lige Deling imellem hans efterladte 
Born, alt imod :detv Forpligtelse fra hans Side, at" han lader Opfindelsen 
ved "Videnskabernes Selskåbs: Omsorg strax bekjendtgjåre. Afhandlingen, 
som" er' oplyst méd'de fornådne Afbildminger, ;galvanographisk' udførte, 
er: nu trykt, og kommer i disse: Dage i Boghandelen, 


Lector Steenstrup i Sorée tilstillede Selskabet et forseglet Brev, 
som han bad forsynet med. Selskabets Segl. og henlagt -i dets, Archiv. 
Han mældte at det indeholder Undersågelser og” Resultater, som hans 
nuværende Stilling og spredte Kræfter forbyde ham at offentliggjåre, og 


rimeligviis påa en meget lang Tid, men som han dog haaber skulde 
ig 


16 


være af den Interesse ,' at ;han, tår 'ånske ved "Selskabets : Protection at 
sikkre Videnskaben og sig 'selv. den, | Der: besluttedes at det forsynet 
med Selskabets Segl, som ;er ;i. Secretairens,…Værge, -overleveredes. til 
Bevaring i' Selskabets. Kasse, som |staaer «under en egen Commission. 


i 


"Modet den 18%” Februar. 


Den. smukke, imed mange Rækker af malede 'Figurer bedækte brændt- 
leers : Vase som; Geheimelegationsraad Bråndsted foreviste- og» forklarede, 
er en 'nåiagtig Copie,: forfærdiget; af Giustiniani i Neapel og. tilhårende 
Hofjægerméster Brun til Krogerup, af en;meget istårre antik Brændtleers 
Vase funden, for faa Aar siden, i en Grav ved Volci paa den 'etruriske 
Kyst, i faa Miles Afstand fra! Rom. | Dette" Locale er i:héi: Grad mærk- 
værdigt, ved. dem meget store Mængde' af "græske Keramia %), som her 
fandtes: ved Eftergravning si de sidste 15—20 Aar og som -have meer 
end. fordoblet det Stof af denne Art, som var førhaanden, til archæolo- 
gisk Studium ii: de europæiske Museer og Privåtsamlinger: — Endyder- 
mére har den overordentlige Mængde græske: Keramia som i den sidste 
Tid ere fundne paa dette Kyststråg, i Volci,; Canino, Tarquinii 0. ss v., 
bestyrket den, af andre Grunde rimelige' Formodning, at hellenske Plan- 
testæder søg Handelspladser. blomstrede til én Tid, vel omtrent fra Mid- 
ten af det 6te til ind i- det tredie Aarhundrede får vor Tidsregning, 
meget nordligere, end man sædvanligen antog, paa Italiens Sydkyst: og 
ganske uden for de Kyststrækninger, som man: tilforn pleiede at henregne 


x).Da.man, for Kortheds. Skyld,. bruger denne Benævnelse (efter den græske: 
… zsgdwa) saa bemærkes, at man ved dette Ord forstaaer ikke blot 
egentlige "Vaser, "men" alle: Beholdningsredskaber, Låsåre og Huusgeraad, 
(Utensilia) af brændt Leer, en Materie, som intet Folk, hverken ældre 
eller nyere, saaledes som Hellenerne, har forstaaet enten at forarbeide ved 
Brænding til den Grad af Fiinhed, Lethed og Udholdenhed, eller at smykke 
med saa varige Figurgrupper af mangfoldig Farve. r 


17 


til "det græske Italien og at betegne med det underlige Navn Magna 
Græcia. 7) |! 

Nærværende Ziirlige” Copie ér en todret Vase (dksdog 0610) 
omtrent "af 2 Fods Håide og af 'det' Slags som man pleier at kalde 
Hydrid (Vandkrukker); dens Original, som tilhårer Prindsen af Canino's 
(den nu afdåde Lucien Bonapartes) Familie, skal være i det mindste 
dobbelt saa stor, — Den er bedækket fra åverst til nederst med en 
stor Mængde: Figurer ordnede: i 6 stårre: Rækker, ; (tre paa hver Side) 
foruden' Halsens 'og…Fodens Figurer og;de! mindre Rader af architectonsk- 
symmetriske Arabesker og Blomsterzirater, der: adskille hine stårre Ræk- 
ker, —. Ogsåa "den "kegleformede, forholdsmæssig meget lille, Fod er 
omgivet med en:Række af 5' mandlige; någne. Figurer tilhest og ridende 
efter hverandre, dog saaledes at de tvende! ére adskilte frå' de tre andre 
ved 2 ioniske 'Såiler, 

Vasen hår - ved; fårste Oiekast ingen bestemt Forside, akt for 
saavidt . Haandfangene og de.under.disse anbragte Architecturzirater ad- 
skille Figurrækkerne, men dens hele sortfirniserede Overflade er. paa 
begge Sider af Haandfangene lige rigt bedækket med en Mangfoldighed 
af Figurer hvis Hovedfarve er råd, men med Anvendelse af adskillige 
andre Farver, især paa Attributerne som Skjolde, Hjelme, Sværd, og 
paa Beklædningen. — Disse underordnede Farver ere især Hvidt, Guld, 
Violet og Sort. — Baade Legemernes anatomiske Antydninger og Be- 
klædningens Folder ere her, som sædvanligt, angivne med sorte Contur- 
linier. 

Halsens Alb bestaae i fire Fiirspand (to paa hver Side), 
den forste med tvende mandlige Figurer paa Vognen; af disse holder den 
ene, som er yngre og någen, Tåmmen, den anden, ældre og skægget, 
er ifårt hvide Vaaben, Hjelm, Skjold og Harnisk, og fårer sin lange 
Lantse i håire Haand; over Figurerne sees to Stjerner, og over Hestene 
henflyver en Fugl (en Orn?); Terrainet er her, som overalt paa denne 


+) Om, den. store Mængde af græske Terracotta-Vaser. som fandtes, siden Aaret 
1820, ved Volci, kan eftersees, foruden Gerhard's Rapporto intorno i Vasi 
Volcenti, Roma 1831, som er et vigtigt Skrivt over "denne Gjenstand, 
Bråndsteds Brief Description of thirty-two ancient greek painted Vases &c. 
London 1832, og de senere Aars Bulletins udgivne af Instituto. di corre= 
spondenza Årcheologica i Rom. 


18 


Vase, antydet med hvide ;Punkter, . Disse have, under” dette , første 
Fiirspand, en Bevægelse opad, hvorved det synes tilsigtet at dette Fiir= 
spand. skal tænkes opstigende, hvilket end. mere bestyrkes. derved, at 
en qvindelig ungdommelig og. beklædt Figur med. to Fakler, og atter over 
denne Figur en Stjerne, sees at ile frem .foran Hestene, — Under disse, 
samt -«under den nys nævnte fakkelbærende. Figur, sees. 4. Delphiner at 
boltre. sig i Vandet, der blot. er antydet med hvide Punkter. 


Denne Gruppe synes at tyde hen paa-antike Forestillinger om 
den personificerede Morgenstjerne (20770 wpwæspépoc) som " bebuder 
Sølens "Komme og opstiger foran Heliosvognen: fra: Havets 'Skjåd; "Men 
hermed stemmer" ingenlunde hverken Udseende eller Beklædning afde 
tvende ; Personer paa den,… Phosphoros fålgeride Vogn; og det vil; af 
Vasens Beskaffenhed i det "Hele, som »man siden "skab antyde, blivé ind= 
lysende, hvorfor man hverken i denne Gruppe eller.mange af de filgende 
Bess ng, kan såge' nogen "bestemt mythisk (religiås) Betydning. 


Derpaa fålger et andet - Fiifspådd med to ; DERSKTNE qvindelige 
Figurer paa Vognen. . 


Det tredie Finn mn af. en ung almgids Figur, Aria Ho- 
ved er omgivet, af en tofarvet Glorie (hvid. og violet). over Hestene 
svæver en gvindelig Seiersgenius, som, med begge Hænder fremholder 
en Krands. Under Hestene, paa ( det med "Punkter antydede Terrain ere 
fire smaa Blomster. Enhver skjønner, at denne Gruppe synes at tilsyare 
antike Forestillinger om Helios (Solen), som, fra sin håie Bane .Påa 
Firmamentet, opvarmer Jorden og fremlokker dens Blomster. Imidlertid 
har, som man snart indseer, dette Fiirspand og dets Styrer lige saa lidt 
, som de, tvende foregaaende, nogen særegen Betydning eller mythisk For- 
bindelse med det Øvrige. 


Paa den fjerde, ligeledes. af 4 skil Sest fremdragne Vogn. 
ere tvende Figurer, den ene -gvindelig, den anden. mandlig men, yngre, 
Denne sidstes Hoved er omgivet af en Glorie; de holde Begge Tåmmer 
i Hænderne, som ofte paa græske malede Vaser, og over Hestene hen- 
flyver"én stor' qvindelig” beklædt Figur (Seiersgenius) , som fremholder i 
venstre Haand. en Laurbær- eller Oliegreen (som enten. er Seirens eller 
Fredens Symbol). | 


Disse ere Forestillingerne paa Vasens Hals. 


19 


Af de sex stérre Figurrækker;, som 'bedække;Vasens: Bredesidér 
eller convexe' Overflade (x0046a); har vden…fårste Række 8 menneskelige 
(eller: Gude-)) Figurer og 5 Heste, némlig,; frå; Venstre til Håire, a) en 
heel. beklædt qvindelig:Figur med den. hieratiske Stav. (cxijrærpor) i. håire 
Haand. +. Hun er:ivéndt. imod, og. synes at: tåle med.:b) ;Zeus, som: sidder 
isen) Lænestol;;dér ;staaer! paa |.en; særegen Forhoining. - ; Guden har siné 
sædvanlige: -Attributer :,… "Orne paa »Scepter og Støl og  Tordenkilen. ved 
Siden. Paa Zeusstolens Ryg: læner ;sig ” c)yen Herakles. som. Yngling; 
staaende, med…iKållen; (xogvvn): i venstre Haand. :>Derpaa: fålger atter 
ew! fiirspændt, Vogn med: dog :e; to;;Figurér, den, ene mandlig og méd 
en; tofarvet «Glorié, om::Hovedet, staaende -påa. Vognén og holdende med 
begge Hænder; Tommen hvormed han styrer: de; vælige Heste; den anden 
qvindelig,|:med;-viid: Beklædning;; - hun! 'holder én antændt ;Fåkkel, i hkåire 
Haand. og. fatter med!ivenstre' Haand om;den;i fortil; fremhstaaende Halv= 
cirkelbøile: (&v7vE): paa: Vognern- som:;hun just wil. bestige; (Skal. denne 
Gruppe åtter betyde: Helios og! Selene? eller' hvilke "Andre af "Lysguder= 
ne?). f) En staaende, mandlig, paa et let Skjerf nær, någen. Figur, 
som holder'.en: Krånds: i håireé; Haand: og synes''med venstre Haand at 
tilbyde' en story trébægeret, hvidmalet Blomst. til: g)- Poseidon, som, paa 
sædvanlig Maade, sidder; paa en hieratisk,' præstelig Stol <(dipgog 0x4æ- 
drog): og holder, Treforken .i. venstre Haand. Under Poseidon, paa et 
særeget lidet lavere Terrain, som er antydet med! hvide "Punkter, sees 
en!” omvendt:;(paa. Siden liggende) eenåret Vase af "det ;Slags/ som man 
sædvanligen ;kalder. Skjenkevaser: (0i/0%0%1). … Endelig hår: denne Række 
endnu: -h)'em.|qvindelig beklædt Figur "som igaloperer ifrems paa en: vælig 
Hest vog.: hølder " med 'begge Hænder. sit, ;x en: Halvcirkel 'over Hovedet 
flagrende Gevandt,; Hun, sidder «med begge. Been; såmlede. paa høire 
Side af Hesten; (som f. Ex. Faustina i Costiime safszen: Dea IE uciferå paa 
Antoninus: Pius? Medaglions'%)' hvis: Tomme. hun holder i venstre Haand. 

Man ;:behåver'' ikke! her at gjennemgaae.. flere vaf «denne Vases 
talrige ; Forestillinger, for Auildkommeén at: indsee disses Béskaffenhed. 
Det: bemærkes: her endiiu!;kun; i; Forbigaaendé,' at; den convexe Overflades 
to' sidste. Figur-Rader,… påa,Nasens« modsatte: Sidé; | have ikkun) Amazon= 
grupper, forestillende; disse mythiské,: Skjoldmåers- Kamp med: hellenske 


”): Séer Buonarotti Medagl. ant 1) 1. 


20 


Helte — en Gjenstand som utallige Gange forekommer efter ældre hellenske, 
især attiske Monumenter; som' var f. Ex: malet af Micon i"Theseustemplet; 
udfårt i Elfenbéen og Guld paa Skjoldet af den staaeride Pallascoloss "af 
Phidias i Parthenon (see Pausanias 41 Bogs 47 Cap. $ 2); udfårt i 
Marmor paa den indre Frise af  Apollonstemplet'i'Bassævi Arkadien, 
hvilket Iktinos' byggede kort efter Aar 428 får vor ”Tidsregning' (Pau- 
sanias 8&de Bogs 41de Cap. $ 5) og siden; efter hine classise mere, 
påa mangfoldige Sarkofager, Vaser 0.'S. v. 

Ligesaa vist som det er, at alle' her» nævnede Figurer ere 'i' an- 
tik Costiime, saa at en saadan Zeus, en saadan Herakles, en saadan Po- 
seidon 0, s. v. letteligen lader 'sig paavise paa antik-hellenske "Monumen= 
ter fra en :classisk Tidsalder og af velbekjendt: Oprindelse; lige saa vist 
er det paa den anden Side; at Hvo som i disse Figurer vildensåge en 
mythisk (religiås) eller historisk Forbindelse, "vilde arbeide aldeles; for- 
gjæves, tabe, sig i ubegrundede,' fantastiske Dråmmerier, og dog til Slut- 
ning, hvis han var fornuftig, nådes til at udraabe:”oleum & operam 
perdidi. | 

Grunden hertil er, at disse 'talrige Figurer 'henmaledes paa nær- 
værende anseelige Keramion uden nogensomhelst logisk Forbindelse eller 
anden Totalidee; end den, at pryde det Sted: paa hvilket de hensattes ; 
med eet Ord: fordi den -hele skjønne Vase blot er decorativ og forfær- 
diget alene i denne Hensigt. . 

Af ;dette Slags Vaser gives'der'ikke faa i de Selene Mu- 
seer, i det britiske Museum i London, i: den kongelige franske Samling 
i Louvre i Paris, i Museo Burbonico i Neapel 0.5 v.; ide fleste af dem 
henstaae uforklarede, fordi Udgiverne af Vaseværker' (Tischbein, Hamil- 
ton, Millin, A. de la Borde, Millingen, Gerhard 0. A.) ikke kunde faae 
Noget ud af Figurernes : Totalitet. — Dette Slags Vaser ere sædvanligviis 
af anseelig Stårrelse, efterdi deres fårste Bestemmelse var, i mange Til- 
fælde, ganske som nu, at staae paa 'et Bord, et: Skab eller: andet Måbel 
og pryde Stedet hvor de stode.. De ere alle, uden Undtagelse, profane 
Keramia: ikke bestemte til hieratisk Brug ved Tempeltjenesten eller til 
Soningsudgydninger (Libationer), ikke til Veddekampspræmier (294a) i 
de offentlige Lege og nationale Ridderspil; de ere som oftest af en se=. 
nere, yngre Tegneskole, sædvanligen senere end den Lysippiske Stiil i 
Konsten, hvis Særkjende var en aldeles tro Naturefterligning: forbunden 


21 


med "Bestræbelse 'efter dét Ziirlige, meget forskjellig baade fra den ældre 
(archaiské) Tégrieskøles Stfénghed, og fra den grandiose Opfatning som 
Phidias 'især” begrundede" og' som" Winkelmann har benævnet 'den håie 
Stiily' fordi 'Phidias "og ”håns: Skole forst "hyldede idealiseret Skjønhed 
(ikke 'fiogerisomhelst traditionel eller religids Fordring) som det håieste 
Formaal for Konsten. I 
Tegning og Udførelse paa' nærværende Vase 'er' nok" ziirlig, 
tækkelig, endog temmelig correct, men der 'yttrer sig ikke i disse- Grup- 
per miogen' Tendens. til"dét idealt”Skjønne eller Gråndiose;' alle Figurer, 
Guder, "Heroer "og Mennesker, | see, saa at'sige, ligedanne ud; de ere 
slethen Copier af 'det Forhaandenværende;' med en Bestræbelse efter en 
vis Elegans, men uden det Håie og Storartede. En anden Omstændig- 
hed, som ligeledes vidner om denne Vases forholdsmæssig unge Alder, 
er den, at alle Kjånsdelene paa de mandlige Figurer slet ikke ere anty- 
dede; denne” bizare' Udeladelse vil ”mån neppe finde paa noget græsk 
Keramion''som ér ældre end det tredie Aarhundréde får vor Tidsregning. 
Dét synés virkelig som om dette” Pedanteri smagte af vor egen Tids flaue 
Ærbarhed 'ellér måanstændige Anstændighed, af hvåd 'de Franske kalde 
une fausse pudeur, åt bedække "Kjånsdelene paa någne' Figurer i Kon- 
sten med et”Baand,”et'Blad eller deslige 
"Disse store, brillante 'og meget spraglede- Brændtleérsvaser' ere 
då og, for dét Mesté, fra den saakaldte Alexandrinske (Ptolemæiske) Tid 
det”er: fra "den gamle,” ægte helleniske Religions Forfålds-Période, da en 
Art ”Syncretismtis af” de forskjellige Guddomme og 'deres''Dyrkelse var 
indtraadt,' 'hvilkén -egentlig foraarsågedes' derved, ”åat' man "ikke ret troede 
påa Nogen af dém. "'Exempler af en anden” Art, men som- udsprang af 
samme” ormstukne Rod, vare 'hine, saakaldte religidse, Pragtoptog i Alexan- 
drien i Ægypten "under "Piolemæos | Philadelphos og hans Efterfølgere, 
hvorom vi f. Ex. lave "den' mærkværdige Beretning i' Athenæos' vidtlåf- 
tige Compilation (Deipnosophistæ, i”åte Bogs' %7de og fålgende Capitler). 
1 Denfié"'Sammenjåsken; såa 'at'sige, af forskjellige Guddommes 
hellige Symboøler: og Redskaber, Apollinske, Minervalske,. Båkchiske, Po- 
seidonske 0. s. v. imellem hverandre uden andet, end blot pompåst eller 
decorativt Sammenhæng, stred aldeles imod en, i Hellenernes Religion 
virkelig troende, . orthodox  Tidsalders , Fålelser; og dette gjelder ogsaa 
om denne Pragtvases brillante og brogede Vrimmel: af "Guder, Heroer, 


22 


Mennesker, og», Heste imellem. hinanden. …|Deslige, letfærdig ,Skjemt kunde 
ikke existere i hiin gamle, og,gode. Tid, ;som;;Aristophanes saa ofte: an- 
priser,, med, vittig; bitter, Haan) og Spot .over sin. egen, og som Pindars 
Hymner og. Æschylos”., Chorsange bære. Præget .af. ..Derfor er,,ogsaa en 
gammel hieratisk, Nase,…det.:er.:;.et saadant, hellensk Keramion. som enten 
virkelig var til Brug ved Offertjenesten, eller var bestemt til; Priis ved 
de: offentlige ;Lege, hvilke, alle -stode i. Forbindelse med .en,bestemt Cul- 
tus %),…det meest. Modsatte; man. kan tænke. sig, baade. i -Stiil.,og :Betyd- 
ning, af ;disse brogede Decorationsyaser, .For;,at:gjåre denne. Forskjel 
end . mere, indlysende  foreviste .Geh.… Legationsraad Brondsted "nåiagtige 
Tegninger. af tvende ; saadanne-,ældre hieratiske Vaser og forklarede kor- 
teligen deres. Forestillinger; ØRENE BE NERE : 


Lector.. Scharling, indsendte en Afhandling oyer-;adskillige af.ham 
i. Urinen| fundne -Stoffer… Afhandlingen var ledsaget ;med. fålgende Brev;: 

r Undertegnede. tillader; sig herved. at, tilstille,det Kongelige. Viden= 
skabernes. Selskab en Afhandling, ;som;-han &nskede. maatte. findes. værdig 
til at ; optages; i dets Skrifter,;—.,'Ved.,de., Undersågelser jeg, i sin Tid 
anstillede over Blærestene, blev. :min Opmærksomhed. tillige;i héi. Grad 
henvendt paa' Urinen,… som ,endskjøndt kun, set ;Excrement, med Rette altid 
har tildraget. sig: Chemikernes. og -Pbysioløgernes..Opmærksomhed; da dets 
Undersågelse' er saa skikket. til i;en vis Retning; til;at,.kaste,Lys-,over 
Ernæringsprocessen i,,det. dyriske; Legeme, Det Bifald, som i forskjellige 
Lande blev mit. Arbeide, oyer..Blærestenene. tildeel, var: mig en Op- 
muntring til, at. forsøge; hvorvidt, jeg kundej.give et lidet, Bidrag til Uri- 
nens saa forviklede: Chemie Allerede i.Sommeren. 4840: meddeelte jeg . 
ide skandinaviske Naturførskeres, physisk-chemiske Section, nogle fore= 
låbige Forsåg over: Urinen,,… Af.,disse Meddelelser, som findes ide skau= 
dinaviske Naturførskeres, Forhandlinger for. 1840,., og. derfra;;ere optagne 
i flere af de tydske chemiske, Journaler, vil, jeg kun. bringe, (Erindring, 
at det dengang var lykkedes -mig;at, fremstille det harpixagtige Legeme 


+) For Exempel: med 'Zeus-Heredyrkelsen i Olympia; med Poseidons Cul- 
tus paa Isthmen; med Apollonsdyrkelser i mene ; "med Pallas-Athe- 
nes Cultus i: Athen, ;0..5…v: ; i | 


23 

" af Urinen,.;som Berzelius i sin. Tid fårst.har omtalt, men;om hvilket 
han, dog. yttrede.… Tvivl. hvorvidt, det. kunde, ansees, som en ;almindelig 
Bestauddeel af Urinen .eller ;muligen var. ejendommeligt for den af; ham 
undersågte Urin; endvidere havde, jeg ved, at; behandle Urinen. med Sal- 
petersyre, erholdt et flygtigt;. olieagtigt, Legeme, en flygtig, krystalliser- 
bar Syre og en eiendommelig Harpix; foruden nogle Farvestoffer. Ved 
de Undersågelser, som jeg nu vil tillade mig at meddele, er jeg kom- 
met til fålgéiide Résultater:" Den Berzeliuske Harpix af Urinen er i reen 
Tilstand formodentlig et Ilte af et hypothetisk, sammensat Radical, som 
"jeg kar kaldt Omichmyl. Behandles dette Omichmylilte med Kongevand 
dannes det omtalte, flygtige olieagtige Legeme, som jeg har kaldt Nitro- 
Chloromichmyl; heraf udskilles ved passende Behandling med Æsk Kc. 
et andet Stof, som jeg har kaldt Chloromichmyl, hvilket ved Ophedning 
giver Saltsyre og den ovennævnte eiendommelige Harpix, Chloromich- 
mylharpix. Omvendt kan…man…af….denne-…Harpix ved Destillation med 
Kongevand fremstille Nitro-Chloromichmyl, af hvilket man ved Kogning 
med Vand kan danne den omtalte, flygtige og krystalliseerbare Syre, 
som jeg har kaldt Chloromichmylsyre. Ved at betragte Sammensætnin- 
gen af Chloromichmylsyren blev jeg bragt paa den Tanke, at der af 
Benzonsyre kunde fremstilles en lignende chlorholdig Syre, og Forsåget 
bekræftede Rigtigheden af denne Tanke. Men da der herved dannes et 
Vendepunkt i den håist besværlige Række af Arbeider, jeg hidtil har 
foretaget med Urin, saa har jeg antaget det for passende nu at meddele 
de Resultater, jeg i een Retning har erholdt; og det saameget mere, 
som jeg har Grund til at formodé at Arbeidet vil forgrene sig ud til 
mange Sider, — Ved en almindelig Betragtning over den store Mængde 
Undersågelser, der ere foretagne i. den samme Tid over forskjellige 
Plante- og Dyrstoffer, er jeg nemlig fårt til den Tanke, at Natu- 
ren, som altid viser en stor Forkjærlighed for enkelte bestemte 
Forbindelser, formodentlig i mange Planter, om ikke i alle danner et 
fælles Radical for Benzoyl, Cinnamyl, Spiroyt og Salicyl, som under 
forskjellige Omstændigheder uddannes paa flere Maader, saaledes f. Ex. 
i de varme Lande især til Benzoyl- og Cinnamyl-Forbindelser; i de 
koldere Lande til Spiroyl- og Salicyl-Forbindelser; øg endelig i det dy- 
riske Liv til Omichmyl-Forbindelser. 


21 


Skuldée den medfålgende Afhandling trods dens: Mangler, som 
nærmest hår sin Grund i de 'store Vanskeligheder jeg hår havt' for at 
erholde endog smaa Qvantitetér af de her nævnte 'Stoffer, være” saa" hel- 
dig at finde Selskabets 'Bifald,” vil. det" være mig 'en Glæde undren 
den at méddele de Resultater jeg senere 'erholder, | 

Den 48de 'Februadri 41842, 


- 


Ærbådigst 
E…A. Scharling. 


Til herover at aflægge Beretning udnævnedes. Professorerne Zeise og 


F orchhammer. 


Det magnetiske Observatorium. 


æ— 


Fra Begyndelsen af! denne Maaned er deri: Observatoriet: blévet an- 
stillet regelmæssige: daglige” lagttagelser "af :Declinationen 4il de: 7' Tids- 
punkter "Kl. 5,78; 1£-Formid, ogKl. 2,548, 41. Eftermiddag, i-den 
Hensigt at bestemme ”Stårrelsen af og Loven for den, daglige””Variation. 
. Det var' memlig: allerede: af tidligere "Tagttagelser:bekjendt, at Deelinations= 
naålens Stand! var ;underkastet en daglig Forandring, og Hansteen havde, 
ved ;at: sammenstille de ældre "herhénhårende Observationer, »udledet, at 
den mindste vestlige: Declination indtraadté omtrent mellem'7 og 8 om 
Morgenén,'kvorpaa "Naalen bevægede 'sig «mod Vest, indtil "den mellem 
1 0o0g1 2" om: Eftermiddagen opnaaede sin ustårste vestlige Stand, at 
den|»derefter atter rykkede mod |;Øst indtil om Aftenen omtrent "Kl. 9, 
da''den' stod 'stille eller endog gik moget mod Vest, men: om'Natten atter 
bevægede ” sig: mod Ost, saa'at den om Morgenén .var noget: åstligeré 
end om Aftenen. Fremdeles havde hån. fundet, at Fo skjellen mellem 
den 'stårste og mindste Stand var stårst ved Sommer«, - mindst ved Vin-= 
ter-solhverv , stårre i Nærheden af Polerne end ved Ægqvator. Imidler- 
tid maatte disse Resultater dog kun betragtes som den fårste Tilnær- 
melse til Sandheden, idet de Observationer, hvorpaa de ståttede. sig, 
deels vare temmelig faa i Antal, deels anstillede med ode i der 
ikke tillode nogen synderlig Skarphed. I 
Dette er derimod i håi Grad Tilfældet med det Gaussiske Ap- 
parat; hvorved man uden Vanskelighed. kan bestemme Declinationsnåalens 
Starid med en Nåéiagtighed af nogle faa Secunder; og, ligesom det der- 
for fortrinlig egner sig til 'Variationsobservationer i Almindelighed, såale- 
des har' maårni ogsaa allerede paa flere Stéder, hvor magnetiske Observa- 
torier ere iridrettede, ordnet "Iagttagelserne med det saaledes, åt de kunde 
tjene til Bestemmelsen af den dåglige Variation. Det er ogsaa idinefal- 
dende, at, selv uden” Hensyn 'til' den Interesse, Problemets Låsning i'og 
for ”sig kan have, denne Art af lågttagelser maae håre til- de første, 
hvorpaa" man ved et fast Observatorium henvender sin Opmærksomhed, 
idet Kjendskåb til Loven for den daglige Variation er” aldeles nødvendig, 


928 


naar man af nogle enkelte daglige lagttagelser vil udlede den til hele 
Dågnet svarende Middelværdie. 

Den sikkreste Fremgangsmaade herved er nu vistnok at anstille 
Iagttagelser med Korte Mellemrum f. Ex. fra Time fil Time hele Dåg- 
net igjennem; men, da hertil udfordres flere Kræfter, end Observatoriet 
kan byde |over,'-saa-maatte man indskrænke sig 'til at fordele et mindre 
Antal Iagttagelser, sadvidt muligt ligelig,' over hele Dågnet og af de såa- 
ledes : erhøldte: Øbservåtionsdåta. beregne dét Ovrige, | under Forudsætning 
af …Phænomenets periodiske; Natur. Den fålgende "Tabel indéholdér; nu 
Resultaterne af .de: Iagttagelser, ' der efter vdenne,| Plaris ere anstillede i 
Februårmaåned.. Declinationsnaalens "Stand er her: udtrykt 1 Scaladéle, 
hvoraf hver betyder: 2477592: Vil: man > åltsaa ' finde: den Forandring, 
der er foregaaået fra vet Tidspunkt til et andet; saa multiplicerer 
man. blot 'Forskjellen "mellem : de to tilsvarende - Tal 1, Tabellen med 
denne Størrelse; &nsker man tillige at;vide den til ;de énkelte Momenter 
svarende absolute Declination', saa multiplicerér man Tallene i Tabeller 
med 2417592 og trækker |det udkomne Product fra 1792346; eller 
den Declination (d), der svarer: til Scåladelen (n) findes efter Formlen 

d= 17923/4"76'— 217592 mn; 
såa "at altsaa voxende: Tal i Tabellen nen menienene Declination ;og 


omvendt. .: VÆLTE 
iøjlg Å SÆT: SLLKBAL mill! 
å d 2 
ØE x8 Mk Fay Åse 
 - 1—28/38f 1.1 3.1.8.| 9. 12/17/18, 19.28 1.24 |925 |28f-A , 
Fa 0 SE ; SE” 
= C5 j i = s ig 
5 a. m.f 48,49 | 9,18[31,28 42,74 53, 37/82,24145,76 54,42 46,37 [48,28 | 68,65150,24[46,08 
sf 58 | 14,51 141,46 46,04148;40|43, 78 34,7 41,52| 49,94 |36;22 47100150, 4844471 
11 — | 36,95 | 6,06/36,85 |36,18|37,00/47,68 '26,57/38, 30,31! 37,88 |16,87| 39,09137,99/39,11 
2.p…m.å 32,43 | .6,21130,15/31,96|34,55| ……. + |19,90/17;13 88,53|86,93|35,70 |41,37134,61/33,29 
5 — | 41,23 |11,93160,85|42,91|45,86|40,53 [23,33 42,05 47,29! 15,71 (20,60 |49.,27146,88139.79 | 
8 — |.46,90 | 9,22137,25 |68,56|66,19|44,35 34,94 39,54|49,57 |67,87| 40,84 [59,62 | 46,30 30,31/45,49 
11 — 1 51/63 |13718147,83 |46,87|54,47 44,04 43/61 48,78/92,50 | 39,52/835,34 |92,82|44751135,82151,22 


Den …fårste, Columne, indeholder, Middeltallet ;af samtlige -Iagtta- 
gelser, der ere anstillede til det. vedfåiede ;Klokkeslet,;… Sammenligner 
man nu disse Middeltal med. de Observationer, .der… ere anstillede til 
samme .|Klokkeslet. paa hver. enkelt Dag; saa, finder, man øfte betydelige 
Forskjeller,; der kunne stige næsten til £ Grad, og hidråre fra særegne 
Aarsager, som forstyrre den regelmæssige 'daglige Gang., For, altsaa. at 
vise. Hyppigheden og Styrken af disse Perturbationer til de forskjellige 


97: 


Tidspunkter »af. Dågnet,…er…den. anden. Columne tilféiet, der indeholder 
hvad man kunde -kalde Middelusikkerheden, beregnet paa den sædvanlige 
Maade. Betegner nemlig a, 4,4, ..- Fårskjellen mellem Middeltallet 
og den Iagttagelse, der er anstillet den iste, den 2den, den 3die ø. s. v. 
og m er Antallet.af Observationerne, saa er 


s= Vu CERES? HE BEG MLIES 


m 


Da endvidere disse - Perturbationer paa Grund- af deres betyde- 
lige Stårrelse Ar Sammenligning med' den, der hidrårer fra den daglige 
"Variation, ofte yttre deres Indflydelse i Middeltallet af en heel Maaneds 
Iagttagelser, saa vil det være hensigtsmæssigst, at udelukke de Dågn, paa 
hvilke saadanne håve fundet Sted, fra de Middeltal, hvorved den: regel- 
mæssige daglige Variation "skal bestemmes; og disse Dages Iagttagelser 
findes -derfor…anfårte i de fålgende Columner, tilligemed 2, der heller 
ikke” ere medtagne, fordi: paa dem- enkelte Observationer mangle. Middel- 
tallene. for de åvrige Dage findes i den sidste Columne, hvis Angivelser 
lade-sig fremstille: ved følgende Formel, i hvilken”d er den til Klokke- 
slettet £ svarende Stand 
d— 44,05.— 8,199 sin (15? t + 68935) +-1,532 sin (3094 46392171 

mmm 4,806. sin (459 t + 27930). 

Beregner man heraf Tidspunkterne for den stårste og mindste vestlige 
Declination. saa finder man, at den fårste, som er 1791376”7, indtræffer 
Kl. 1747" 'Eftermid., den sidste, som er 4795747”9, derimod Kl. 0756” 
Formid. Forskjellen mellem begge eller den stårste daglige Variation 
er 7719” eller omtrent 4 1 Grad. Sluttelig maa bemærkes, at de Herrer, 
der af Interesse for Sagen have” déeltaget i… disse ;Observationer, ere 
DHr. Marstrand, O. W. de. Fine Skibsted, -G.. Tuxen, .Premierlieutnanter 
af Såetaten, Hr. Assessor pharm. Bech, og DHr. C.…. Petersen og W. 
Holten, polytechniske Gandidater. 


£) Den hver Gang faldne Yandmængde har være! såå ubetydelig, at den-ikke er bleven maalt. 


- - 


Barometer, Frem inibter i Skygge 
ei reduceret til 09 Reaumur. ” mod Nord. Windens 
= i 
2 E : 4 Éhter= 2% Fod over Jorden. |.2 Fod i Byg anz sg Retning 
E£ (9 Form. Middag. iggag; | Miadet sr FSzne Jorden. ger ec. 4 Gange i Dågnet. 
; » 9% Icorr.-0%5| £" Orm. erm, |" Middel. | middel. 
+ 1338,'04 "338,91 | 338," 22 | —0985. | — 098 || — 002 1.0 : 0. 80. "SO. SO. : 
å | [30, 44 39, 21 | 33, sål = 135 f= 16 —08 f 10 Bade; a er ears ke Trees 
É… i , =— 1, 2,0 1,0 ir: . NW. ng 
4 |r42, 87 (42, 91 | 42, 98: 1 —.0,65: | — 1,6: 0.2 1,0 WIR WOAYNVE W. " SSW. | 1—9 — 1902 — 1924 
5 Åf—43, 48 1-43, 82 | 43, 0£ |) —0,47 |x 0,0 0,3 1,0 : E— kw. w. WNW. WNW./10—19 -+- 1,90 — 0,65 
6 Å 42, 00 | 41, 88 | 415 63 | —2,70 | = 2,0 => 2,0 1;0 0990 E & wNw. 0. Stille WNW-J20—28 + 0,86 — 0,06 
7 Å 40, 29 |- 40,1.07 | 397 68) — 1,90 | 2,8 | 0,0 = = IK ssw os. 
, - 40, ; ; 2 2, 0,09 1,0 0,33 SSW ."S. "SSO. SSO. | 1—28 + 0,63 — 0,65 
8 38, u 38, 5371 385 GÆT — 1,65 12.18. [7 08 1,0 0' 10 BR m0573."8.7å 8 
9 . 38,— 61 | 38, 82-| —-0,15 00: |, 0,4 1,0 0,25 [sne sa] 5" E- 18. 4R0E 8 
" Ek " lisslag, - 
10 f340,—.17 12339, 30 (3405 25-f 0,23 | — 0,4 1,3 1,0 0.30 - : "ter Bel” Bars 
11 Å 40, .13 | 397,15 | 40, 18 | 1,00 0/6. 2/2 1,0 0/33 skr: 8: "8. £ Maanedl. 
12 | [40,723 | 40,724 | 40, 05: 1,77 1,0 3,0 1,0 070 SSW. "SSW. SSW. SW. Yandmængde 
Ba fe 8 må | kd 1 ON | Bl samen sms ÅR Sw | GP De 
15 Å.40,752 | 40, 447 415 30%) =2,40 0,8 42 1,0 1'40.'Å Smaaregn, 7 — WSW.W.W. W. P) 13,36 
16 f-41, 59 7417 58 | 41 83 2,42 0,4. 4/8 2 4/70 dito  7.—afog til. hwenw. WNW. W. WSW. ; 
7 H41 40, 65 | 40,… 8%f "2,55 12 48 K »0o-å = W. SW. … NW. WNW. 
18 fL.41, 36 | 41, 42 | 417 40 2,25 22 3/4 1,0 1,90 NW. ONW. —NW. WNW. 
19 fa41,88 | 41, 80 | 41; 20) 1,18 2,0 21 1,0 1,40 = WNW. W.  W. WSW. Egå 
k- > é > 5 v»- 2 Em in or . 
20  j339, 58 |339, 18 | 338; 72- 0,42 0,2 1,3 1,0 1,20 Få SW.-SSW. SSW. 1842 50 Aar 
21. Å 36, -00 | 35, -63 | 35, 4) —022 | — 1,4 0,7 1,0 1,23 SSW. SSW. SSW. SSW. IN. 0,01 0,08 
HS Re ike SSB SES På 1 2 er me To 00 012 
24 Å-34,732 | 234, "09 | 33, 50-f| —1,42 | = 0,6 16 1;2 1,20 3 0. ss må: . 
2% j532 66 | 32, '47 | 31, 98 0,23 0,6 19 1,2 1,00 Ek 3 $50. 8S0. 80. 80." tg mi at 
… ig 88 | 31, -87 | 32, 42 0,65 0,0 2,4 ir 0,60 å Regn, —3 — SSO. SSW.SW. S. SW. 0,20 — 0,19 
7786 |. 33, 91 33, 80 0,75 0,6 2,0 år 0,80 lisslag, 1 SSW. SW. SW. SW. W. 0.21 0,18 
AH 28 133,09 | 30, 61 | 30; 89 1,85 0,8 3,8 1/8 4,419 f Snee, —2 = regn, 27. |SSW. wsw.wsw. WSW./ NW.0,13 == 0,09 


Oversigt 


over det 
Ronan danske Videnskabernes Selskabs 


Forhandlinger 
mm og | 
dets Medlemmers Arbeider 
2 Aaret 1842, 
—05 0 753 0—— 
Af 
Conferentsraad og Professor FE... C. Ørsted, 


" Commandeur af Dannebrogen og Dannebrogsmand, Selskabets Secretair. 


Ar. 3. 


Mådet den 4% Marts. 


Professor Schouw: forelæste Selskabet en af Botanikeren Hr. Liebmann 
meddeelt.. Skildring. af .det mejicanske tierra frias Vegetation fra Omeg- 
nen af Tuzutlan ved Begyndelsen af Regntiden. 

"Fra Santa Maria. de Tlepacojo, som ligger 20 Leguas Syd for 
Popantla i det mejicanske tierra caliente, .behåver man blot at reise 8 
Leguas i Vest. op; til "Byen Tuzutlan for al passere gjennem det saa- 
kaldte: tierra. templada" og ;henflytte sig til den Region, som Mejicanerne 
tillægge Navnet -tierra fria, . Naturforskeren kan ikke letteligen nogetsteds 
i kortere: Tid blive Vidne til stårre. Forskielligheder end de, han måder 
paa! denne faa Timer. varende Reise, . Skidndt St. Maria: ligger 8 til 
900. Fod: over, Havet. og: derfor er ;hævet over "Regionen for :Mosquitos 
og de. &vrige ; plagende Insekter, saa ser : dog Varmen om Dagen fra 
2a—30" R., og Vegetationen fremtræder med . Tropenaturens. hele Fylde. 
— Derfra. stiger man op ad Cordillere Kieden giennem den tempererte 
Regiom;. den smukke. træagtige Bregne Cyathea mexicana viser, at man 

3 


30 


ikke længer er i det hede Bælte; "herlige Ege med glindsende immer- 
grønne Blade danne Skovene, mange mindre Planter minde Botanikeren. 
om nærbeslægtede europæiske Former, Bygninger opfårte af Steen eller 
Planker træde istedetfor de lette Bambushytter. Stiger man håiere, saa 
træffer man Liquidambår styraciflua, den fårste Forkynder af tierra fria; 
Planteformerne blive nu med "hvert Skridt mere lige voré nordiske, 
skiåndt ogsaa en Mængde eiendommelige Planter vise sig. Paa de om- 
givende Håider kneise de- prægtige mejicanske Naaletræer, og Skrænterne 
prydes af blomstrende Arbutus- og 'Vacciniums-Arter, stårre og skidn- 
nere end vore, og af Rhexier med blodråde Kroner.  Alnus jorullensis, 
som meget ligner vor graae El, danner Hegn og ledsager den Reisende 
op påa Håisletten. Her forandrer Naturens Physiognomie sig pludseligt 
og man troer sig hensat i en mellemeuropæisk Egn. Luftens Klarhed 
er aflåst af Nordens mårke skyopfyldte Himmel; Taager hvile over 
Sletten og regntruende Skyer trække den hele Dag op og ned ad Bierg- 
siderne. Medens i den hede Region de tætte, af Slyngplanter giennem- 
vævede, Skove indtage det stårste Areal, og den af Indianerne dyrkede 
Jord indskrænker sig til smaae Pletter, hvor man efter at have afbrændt 
Skoven, saaer saameget Mais og Bånner' som man netop behåver, samt | 
til smaae Pisanghaver omkring Hytterne; saa seer man derimod i H6åi- 
sletten, hvorhen man vender Øiet, kun veldyrkede Marker, hvor den 
lysgrånne Mais staaer i den frodigste Væxt med de violetblomstrende 
Bønner i Bunden af Ageren; dog forekommer her ogsaa Byg og Havre. 
— Paa de omhyggeligen opfårte Steengierder voxer Maguai Planten; 
Agave americana, Håilandets Viinplante; ogsaa levende Gierder af Mes- 
pilus pubescens og flere Buske benyttes, En slet Sort Æbletræe og et 
Slags Kirsebærtræe, Prunus Capuli, hvis Frugt dog ei kan sammenlignes 
med vore, og frodigt blomstrende Rosenhækker forekomme omkring de 
solide i sydspansk Stiil opfårte Steenbygninger eller lunere Bielkehuse; 
en Art Piil af smuk Pyramideform plantes ved Kirkerne og give Byerne 
i Afstand et imposant Udseende. Abricoser og Ferskener groe som Blom- 
metræer i vore Bånderhaver. En vigtig Næringsplante er Sechium edule 
af Græskarfamilien, en frodig Plante der i Aarets Låb leverer en gandske 
forbausende Masse Frugt; den snoér sig hen over Alt hvad der staaer 
den nær, ofte overdækker den aldeles Bygningerne og hænger ned paa - 
den modsatte Side af Taget. Den vil udentvivl kunne taale vort Klima 


31 


og blive en Velgierning for den fattige Landmand paa Grund af den 
store Mængde Fåde, den leverer uden nogensomhelst Pleie. Jordbunden 
paa denne Høislette bestaaer af en let, lysguul, sandblandet Leer, som, 
naar éi længere Tårkeé. indtræffer, er i ;héi Grad frugtbar; déite Leerlag 
hviler paa: en: 168. byidguul Sandsteen, :— ;Håisletten .sånderrives' af dybe 
Barrancas, og i Bunden af hver af disse flyder en Bæk: eller. Flod; her 
seer; mani! at; Syenit,| Granit 'og Leerskifer ; ligge under» hiine Jordlag. 
Over; Håisletten hæver -sig. en; 2000 Fod høi Biergkam ;."Tepeyecuapa, 
hvis |overste Deel.:bestaaer af Kalk: Middeltemperaluren ;i.dette, Hoiland 
paa 2029. N. Br. var i; Mai: Maaned 13? R. og hermed var Jordtempe- 
raturen' overeensstemmende. 

Skoyvegetationen, som er aldeles forsvunden paa Håisletten, dan- 
nes paa Håiderne af Slægterne: Pinus, Quercus og Alnus. "Af den første 
Slægt kan man i Nærheden af Tuzutlan samle 9 Arter, deriblandt 2 nye, 
hvoraf Forfatteren kalder den ene Pinus muricata, fremdeles P. Monte- 
zumæ, Teocote og den af C. Ehrenberg for faa Aar siden bekiendtgiorte 
" Pinus Ayacahuite, hvis Stamme naaer til en Håide af 120 Fod og hvis 
: Kogler have den forbausende Længde af 15—16 Tommer; Forf. troer 
at denne Art vil udholde vort Klima, da der paa dens Voxested i Vin- 
” termaanederne hyppigt falder Snee og Klimatet næsten bestandigt er raat 
og fugtigt; det er maaskee den harpixrigeste af alle Arter, Koglerne 
dryppe: af en klar, vellugtende Terpentin. — Blandet med Naaletræerne 
forekomme - 5" Arter af Eg. Ligesom i Naaleskovene i Almindelighed 
findes her kun faa Væxter, deriblandt en Afart af den i Europa saa 
almindelige Bregne Pteris aquilina; Enebærbuskens Plads indtages af 
Myrica jalapensis, : Helianthemum glomeratum er baade  Skov-- og Hede- 
plante og træder istedetfor vore Lyng- eller Blaabærbuske; mellem disse 
Buske  voxer. frodigt. Fragaria.. mexicana, der har. en skuffende Lighed 
med vor Jordbærplante;: desuden adskillige andre ;europæiske Former. 
Som Snyltevæxt paa Naaletræerne forekommer et Slags Mistelteen, Vi- 
scum vaginatum. En Mængde af vore almindelige europæiske Ukruds- 
planter, deriblandt Nelden, Urtica urens, have fulgt. Menneskene paa 
deres Vandring op til dette Hoiland. Den Jord, som formedelst Ufrugt- 
barhed ligger ubenyttet, er bevoxet med lavt Krat af Eg, El, Myrica 
jalapensis, Helianthemum glomeratum og Pteris ;aquilina, og da der for- 


uden disse findes yderst faa Planter, saa faae disse Egne Characteren af 
| gl 


32 


vore Hedebakker. — I disse Heder findes den store Kanin, som paa 
dette Strig afgiver Håilandets eneste Vildt; ogsaa paa Fugle 'er her en 
stor Fattigdom. Stiger man fra disse Heder ned i Barankerne, saa træf- 
fer man en langt frodigere Plantevæxt, men Vandene i Bunden af disse 
Klåfter have kun faa Planter (hvoriblandt den europæiske Lemna gibba), 
og slet ingen Alger, 

Hoiderne som hæve sig over Håisletten have, i det Hele taget, 
en meget eensformig Vegetation; dog fremtræder ogsaa her i Klåfterrie 
en rigere Plantevæxt end paa Skrænterne; mellem Syenitblokke en blod- 
råd Pitcarnia, Cereus flagelliformis, Pentstemon fruticosum, en ny udmær- 
ket Ziirplante af Gesneriaceernes Familie med. mårkeråde 2—3 Tommer 
lange rårformige Kroner, der danne ersidede Risper, to smukke Agave 
Arter, to nye Arter af Stachys med store håéiråde Kroner, Fuchsia ar- 
borea og flere; 


| 


Mødet den 18% Marts. 


Selskabet var samlet i H. M. Kongens eget Palais og under Allerhåist- 
sammes Forsæde. Udkast. til Selskabets Budget forelagdes og forhand- 
ledes. ': 


I Løbet af indeværende Vinter har Selskabet modtaget fålgende 

Skrifter: ; 

Dove iiber die nichtperiodischen Aenderungen der Temperaturvertheilung. 
2 Th. 1844. 

Wiebeking Mémoire sur une nouvelle et træés-avantageuse construction des 
chemins cen fer. 

— — Proposition pour un congrtés scientifique composé d”ingénieurs 
et architectes Européens. 

— — Ubersicht der Långe und Kosten der merkwirdigsten Schiffarts 
Canåle in Frankreich und England. 

Det Belgiske Instituts 3die Classes Priisopgaver. 


33 


Nouveaux Mémoires de V'acad. dé sciences et belles-lettres de Bruxelles. 
T. 43 & 14. 

Mémoires couronnés de Vacad, de "Bruxelles. Tome 14,…. 2me partie, 
Tome 45, premitre partie. 

Bulletin de 'acad. de Bruxelles, Tome 7, åre & 2me partie, Tome 8, 

åre. partie, og'2 Fascikler af 2me partie, 

Annuaire de V'acad. de Bruxelles, 418444 

Des-moyens de soustraire 1'exploitation des ;mines 'de houille aux chances 
d'explosion, receuil de mém. et de raports. å Bruxelles 1840. 8. 

— Quetelet Résumé”des observations sur la Méteorologie, faites å 1'observa- 
toire royal de Bruxelles en 1840. (Uddrag af Mém. de Pacad. T. 44.) 

Pardessus Collection de lois maritimes, T. 4 & 5. 

Mémoires' de la Société géologique de France. T., 4. i&re Partie. 

Bulletin de la Société géologique. T. 411, No. 23—29. T. 12, N0. 1—27. 

Mauduit Reponse å M. Raoul Rochette. (2 Expl.) 

Kart Kreil Magnetische und meteorologische Beobachtungen. zu Prag. 
ster Jahrg. Prag, 18441. 4to. 

Handlingen der jaarlijksche Vergadering van de Maatschepij der Nieder- 
landschen Letterkunde te Leiden. H. 1—7. 1834—40. 4. 

Francesco Zantedeschi Della Elettrotipia. Venezia, 1841. 4. 

Il: politechnico, repertorio, "No. 49—20.' Milano, 1844. 

Transactions ”of the zoological Society of London. Vol. 2. part. 4 & 5. Åto. 

Proceedings of the zoological Society. 41840. Jan.—Sept. 

Reports of the Council and Auditors &c. read at the annual general 
meeting 29 Apr. 1841. 8. 2 Expl. 

Report of "the Council to the special general meeting 20 Mai 1841. 8. 

Report of the: Museum comitee. 8 Jul. 1844. 

Mémoires ' de TPacadémie "impériale dés sciences de Saint-Pétersbourg, 
6tme Serie. Sciences+naturelles Tom. 3, 5me & 6me livraison, 
Tom. 4, 1ére—6me livr. — Sciences mathém. et physiques 
Tom. 2, Sme & 6me livr. Sciences politiques &c, Tom. 4, 
6me livr. Tom. 5, ire—4me livr. 

Mémoires présentés å l'acad. impériale de St. Pétersbourg par divers 
Savans. Tom. 4, 3me & 4me Livr. å 

Receuil des actes de la séance publique de lacad. impériale de St. 
Pétersbourg, tenue le 29 Decbr. 1839. 


34 


Receuil des Actes &c. 29 Decbr. 1840. 

Annuaire magnetique et météorologique du corps des ingenieurs de mines, 
année 1838 & 1839.  Petersb. 1840—4841. ' 

Bulletin de la Société impériale des Naturalistes de Moscou. 1840. No. 
1—4: 1844. No. 4. 

Transactions of the American philosophical Society,. held sat Philadelphia. 
Vol. vi, Part mx. Vol, vin, Part, 12 and 11. 

Proceedings - of. the American phil &c. Sociéty, No. 6—11 & 13—48; 

Atti della reale accademia della scienze, sezione della. Societå reale Bor- 
bonica. Vol. 11—1Vv. 

Jos. Gené Synopsis reptilium Sardiniae. indigenorum. 

— — Descrizione di un nuovo falcone di Sardegna. 
— — Description de quelques espæces de la collection zoologique 
de Turin, 

Macedonio Melloni Relazione intorno. al Dagherrotipo, letta alla R. Acca- 
demia delle scienze. 1839. 

— — Esperienze sul? azion chimica dello spettro solare, e loro 
relativamente alla dagherrotipia.- 

Van der Hoeven en de Vriese Tijdschrift voor natuurlijke geschiedenis en 
Physiologie. Tom. 8. Stk. 4: 

Jaques Gråberg de Hemsåe Observations - authentiques. sur. la peste "de 
levant et sur la vertu specifique de Fhuile d”olive -contre cette 
effrayante maladie, redigées pour la seconde réunion scientifique 
italienne séant å Turin en Septbr. 1840. 

Jomard Notation hypsométrique ou nouvelle manitre de noter les altitudes. 

Gustav Crusell Ueber den Galvanismus als chemisches Hcilmittel gegen 
ørtliche Krankheiten,. Mit einem Schreiben von M. Markus, 
Leibarzte Ihrer Maj. der Kaiserin von Russland. Petersb. 1844. 
(2 Expl.) Ø 

W. Gesenius Ueber. die Himjaritische Sprache und Schrift, Aus der 
allg. Litt, Zeit. Juli 4841 besonders abgedruckt. 


Det magnetiske Observatorium. 


Tagttagelserne til Bestemmelsen af den dåglige Variation i Declinationen 
ere i denne Maaned blevne fortsatte efter samme Plan, som i forrige, 
og de i den efterfålgende Tabel indeholdte Resultater ere ligeledes ord- 
nede paa samme Maade, som i den. foregaaende Meddelelse. . For af 
Tabellens Tal, der betegne Scaladele, at udlede den tilsvarende absolute 
Declination, anvendes Formlen 

"d=17925/476 —21"7592 n, 


" hvor (d) er den Declination, der svarer til Scaladelen (n). 


sne EET ———] 

2 es 

& vi ie: Ze 

= 3 = 

DE (1311351 11516] 7:91 15119) 26] 27428 4 o9 AS 
wa == 25 
= Es 

5 a. m.| 50,28 | 5,50132,45 56,50|62,41 |50,03|49,77|53,80] — |44,17|45,23|54,09 |47,39f50, 13 
8 — 1 50,13 | 2788142,36 [46,60 [49,38 |51,90|52,32 54,12152,96 |51,66| 52,20/44,14/54,68150,08 
11 — | 35,44 | 3,82127,82 35,70 [34,29 |38,80/35,66 |39,90/25, 76 [36,60] 36,26 [32,30 |34,24136.,07 
2 p. m.| 28,69 | 4,15126,17|26.3222,07| — |33,97|27,13/19,56 [28,00] 26,25/29,96 |29,75129,57 
5 — 140.33 | 7,26136,12/28,62 [40,02 |46,58,63,22 |39,50|26,80| — |41,30|60,24|39,22439,41 
8 — | 48,09 | 7747140,71|47,81 |63,75 41,20 47,84 [41,08|40,60 |44,79| 65,92 40,59 |68,22 147,41 
11. — | 50,96 | 9;26/41,09 (85724 54,57 53,42 50,32 69, 87187, 731 [45,301 53,81|49,50|49,98149,46 


Perturbationerne have'i denne Maaned været sjeldnere end i 
forrige; imidlertid viser den anden Columne, at Fordelingen af dem i 
Dåguet hår været dén samme, idet de nemlig have viist sig sjeldnere 
og svagere til de 3 Tidspunkter 8 og 41 Form. og 2 Efterm. end til 
de åvrige. Tallene i den sidste Columne lade sig udtrykke ved fålgende 
Formel 
d = 43,77 — 8,876 sin (15? t + 589447) — 5,075 sin (309 £ + 419247 

— 1,195 sin (45? + + 72035) 

hvor d er den til Klokkeslettet: t svarende Stand, udtrykt i Scaladele, 
Beregner man heraf Vendepunkterne, saa finder man fålgende: 


4/25" | 29,16 | 17914735”0 


10:48' | 49,47 746,5 
14:30" | 47,93 7 49,7 
4844/ | 51,71 628,1. 


Den daglige Periode har altsaa i denne Maaned 2 Maxima, nem- 
lig det sædvanlige mellem 4 -og-2-om Eftermiddagen og et mindre Kl. 25 
om Morgenen, og 2 Minima, et om Aftenen omtrent Kl. 11, et andet 
om Morgenen mellem 6 og 7. Den stårste daglige Variation bliver 
herefter 5” 6” 9, derimod er Forskjellen mellem Eftermiddagsmaximum 
og Aftenminimum 77 18” 3 ligesom i forrige Maaned, — De Herrer, 
der have deeltaget i disse Observationer, ere de samme, som bleve nævnte 
i den foregaaende Meddelelse. 


Barometer, 


Thermometer i Skygge 


æå E educeret ti Sene mod Nord. ER al Windens 
"| = —% 2% Fod over Jordeni. | 2 Fad i BFod un- Sn s dd Retning 
mm  |9Form. | Middag. |. Middel ss ERE ax i 4 Gange i Dågnet. 
middag. 7 Form. |2Eft i 
Corr;-0?32 g erm.| Middel. | ”yiadel. 
1 (330,87 | 329," 91 1-329,/9 2,49 1,6 3,0 1,4 1,40 Å'Regn, 8 Tim. og 8 Tim. f S. 1:55 80 Middeltemperatur 
2 | 29, 85 | 30, 36 | 30, 76 |. 2;71 2,2 3,4 1,7 1,72 fk Regn, 13 — af og til. (SW. Sw. wswW. w. 52 p inn 
4 | 33; 64 | 38, ao (734, 35 1707 018 410 210 sg Fr  BNW 4140 0,59 
' ' ' nm ' ' é ' . & gan 
jp 4 al mg v 3% w Bl sa 5,2 2,1 væ Smaaregn, 5 T, af og til, Små KN ue åg ha 1,87 
rn Års er ' ' . . - . rn 1 
7 | 40, 22 | 39, 96 | 39,7 29 | —1/16 —2,0 0/0 1,8 1,13 SW. SSW. SSO. "SSO. | 1—31 1,33 
8 37, 35 | 36, 70 | 35, —52 0,74 —0,8 3,2 1,6 1,00 BOLT, 78 8: 
9 32, 05 | 31, 96 | 32, 62 2,19 1,0 4,2 1,5 0,97 ÅRegn, 5% — SSW. S. SW. SW. 
10 31, 95 | 31, 48 | 31, 53 1 2,67 1,8 4,8 1,4 1,40 WSW. WSW. SSO. SSO. 
11 1337, 79 |337, 34 (334, 64 å 3,14 0,0 5,8 1,6 1,73 2 …JONO. N.  NW. WNW. Maaned! 
12: få 31, 67| 31, 45 |:30, 124 4,29 3,6 6,0 1,9 2,17 Å Regn 4 Tim. og 7 TimÅ-gsw. sw. SW. NNW. aanedi, 
13 Å 35, 88 |735, 42 | 35, 90 få 2,74 2,2 3,6 2,2 2,00 Å Regn 44 Er af og til. NW- NW. SW." SSW. Vandmængde 
rå Er AL Bree BE ES 7 ERE SEER AKER TE FODE sg 50. NO. NNO. NNO- | 1842 39 Aar 
1 É ' 2 2,4 sw. SW. . SSW. : 
16 40, 55 39, 75 39, 42 | 6,67 byd 8/1 27 :| 3,15 Regn. 1å— SSW. SSW. wWsw.w.… [29,03Par.Lin 9,86 Par.Lin 
ÆT 5, i , 6,3 3,0 2,87 egn 17 — NW. W.' WSW. W. 
18 31, 59 30, 13 34, 09 1,69 2,6 2.0 3,3 2,80 born 16 -— WNW. SW. SO. SO. 
19 27, 76 | 27, 18 | 28, 10 2,99 2,8 4,0 3,3 2,67 Å Regn 18— Stille SW. W. SSW. 
2% Åå 29, 95 | 31, 01 | 31, 534 2;42 2,2 3,0 3,2 277 ÅRegn 257 — SSW. SSW. S.  S. 
21 | 85, 22 | 35, 94 | 35, 964. 2,76 1,5 5,0 3,2 2,83 SSO. SO, $0. NNW. vild 
ndforh 
22 1334, 83 (334, 82 (334, 66 |- 1,84 1,0 3,4 3,2 3,12  Å Hagelbyger 25 Tim. NW. NW. NNO. NNO. sli - 
23 7, 20 87, 54 87, 77 =D 26 0,4 3,0 2,68 f Regn og Snee 64 Tim. 0. 0. N. 0. å i ag 
2 9 | —0,: —2; 1,2 2,5 . | 2,00 : Bos. WoW: . 1 
25 | 35, 94 | 35, 52 | 34, 881 3,87 2,5 5,8 2,5 2,13 fRegn 4 Tim. og 2. Tim. | sw. sw. w. wsw. | No. 0,04 0,10 
26 | 26, 62 | 26, 41 | 26, 50 | 3,19 2,6 4,6 2,6 2,52  ÅRegn,, Hagel og Snee 14T.Å SSW. S. ssw. ssw. jf 0. 0,03 0,15 
27 | 28, 66 |.29, 00 | 29, 12 f 2,34 1,2 4,6 2,6 2,60 = WSW. WSW. SW. W. SØ. 0,07 0,09 
28. 1/32 10| 32, 81 | 33, 08 | 2,96 2,0 4,4 2,7 2,50 fi Regn 14 Tim. WSW. NW. WNW. w.. fS… 0,20 — 0,13 
29 | 32, 71 | 32, 50 |-32, 78 | 4.72 4,0 Ti 2,9 3,00 Å Regn 8 Tim. og 6 Tim. f"ssw. sw. Sw. wNw. | SW. 0,28. … 0,13 
830 | -85, 93/85, 86 | 85, 42) 5581 4,8 7,4 872 3,30 | Regn 6 -— WNW. WSW. w. sw. fw. 0,19 0,16 
31 i .33, 26 |-33, 12 /.32, 214 6,04 5,0 82 3,3 3,80 åRegn 15-— af og til. SW. SW. W. sw. I NW.013 0411 


Oversigt 


over det 
Eoiikkle danske Videnskabernes Selskabs 
Forhandlinger 


og 
dets Medlemmers Årbeider 
i Aaret 1842, 
DE 230 
: Af 
Conferentsraad og Professor FA. C. Ørsted, 


" Commandeur af Dannebrogen og Dannebrogsmand, Selskabets Secretair, 


År. 4. 


Midet den 1% April. 


D.. Krøyer forelagde en Afhandling over endeel nye nordiske Arter af 

ÅAmphipodernes Orden, henhårende |deels til allerede bekjendte Slægter, 
" deels til ti nye af Forf. opstillede generiske Grupper; og ledsagede denne 
Afhandling med nogle indledende Bemærkninger over Forholdet mellem 
det dyriske Liv i Polar- og; Tropehavene. Det. er disse Bemærkninger, 
man har indskrænket sig til at meddele, da Forf. paa et andet Sted agter 
at give en forelåbig Oversigt over de nye Slægter og Arter, 

Den som en gyldig Lov i den zoologiske Geografi antagne Sæt- 
ning, at Afveælingen i Dyrenes Former og Organisationsmaade er i st 
bestandigt tiltagende Forhold fra Polerne til Ækvator, eller med andre 
Ord, at Antallet af Arter og Slægter stiger, alt eftersom man fra de 
koldere Zoner nærmer sig Tropeegnene:' denne Sætning kunde let, især naar 
den omvendes, lede til at udkaste et alt for ugunstigt Billede af det dyriske 
Liv, saaledes som Naturen har udpræget det i det håje Norden. Da et 
kort Ophold paa Spitsbergen og et længere i det nordligste Norge har 

4 


38 


forskaffet mig nogen Kundskab om Formér og Forhold i de boreale 
Egne, en Kundskab, som ved de aarlige zoologiske Sendinger fra Grånland 
stadigen udvides ; — og da paa den anden Side Hans Majestæts Yndest 
for Naturvidénskaberie "for" ikke længe. siden hår. sat mig" istand" tils at 
besåge nogle Tropelande: kan jeg anstille en Sammenligning mellem 
begge Zoner, ene ståttende mig paa egne Erfaringer. Ved denne Sammen- 
ligning omstådes vel ikke den ovenanfårte Lov, men. Forskjællen mellem 
de vidtadskilte Egnes Dyreverden (Talen 'er” her "blot om Havéts Beboere) 
viser sig imidlertid for mine Øine under et langt mere mildnet Lys end 
det, hvori jeg tidligere betragtede den. 

Lader man først Formforskjælligheden upaaagtet, og betragter blot 
den med Liv begavede Masse eller Individantallet, da skulde ] Jeg næsten troe, 
at Overvægten er paa Nordeas Side. Enhver kjender de ældre Erfarin- 
ger, som håre herhid: at Stimerne af adskillige Fiskearter., t. Ex. Torsk, 
Lax, Sild 0. s. V. saa at sige ere uudtåmmelige i det nordlige Hav; 


at Dyreverdenens mest kolossale Frembringelser, de egentlige Hvaler, . 


for en stor Deel nære sig af meget smaa Blåddyr og Krustaceer, hvilket 
forudsætser uberegnelige Skarer af disse 0. s. v. I Havet udenfor Spits- 
bergen traf jeg en lille Krustace af omtrent 2 Liniers Længde i saa for- 
bausende Mængde, at man ved Hjælp af en Sigte eller et lignende Red- 
skab vilde kunne have åst hele Tånder fulde af dette Dyr. I Belsund, 
en lille Bugt af næppe 4 Miil i (], som ligger paa Vestsiden af Spits- 
bergen under mere end 779 n. Br., altsaa ikke tretten Bredegrader fra 
Nordpolen, fandtes én Rigdom af Dyr, som jeg "intet "andet Sted har 'seet 
overtruffen eller blot opnaaet. Havbunden var uden Overdrivelse bedækket 
med forskjællige Arter Ascidier og Konkylier;”de sidste: enten med' deres 
oprindelige Beboere 'eller i disses Sted indtagne - af Eremitkræbs; "hos 
Sælhunde og Fisk, som man havde Lejlighed til ét åabne, fandtes Maven 
aldeles fyldt med Krustacéer; det Samme var Tilfælde med de utallige, 
paa Havflåden hvilende Såfugle. Og imidlertid vare Forholdene saaledes, 
at man kunde have Grund til åt "antage dem for meget ugunstige for 
dyrisk Liv. Thi, for ikké at tåle om, at Lufttemperaturen her påa 
Aarets bedste Tid og under en bestandig Dag (vi 'opholdt os "her de 
sidste Dage i Juli) kun vår et Par Grader over Frysepunktet; saa inde- 
sluttedes. denne lille Bugt påa de to Sider af uhyre, lige ned til Havet 
nåaende, Iisbræer, fra hvilke ideligen store lismasser styrtede i Søen, 


hb 2 


er d 
mn aa RER SSD ROR HESTEN 


39 


og altsaå bidroge til at forringe dennes Temperatur. Dybden af Havet 
i: denne Bugt var ikke saa betydelig, at den syntes at kunne yde fogen 
stor Beskyttelse for de sig her opholdende Dyr, da den kun udgjorde 
ti. til tyve Favne. Og dette uagtet mådte man en Rigdom af levende Skab- 
ninger, som Ingen let uden egen Anskuelse gjår sig en tydelig Fore- 
stilling om. Jeg vil endnu tillade mig at anfåre et Par Exempler fra Grån- 
land paa det dyriske Livs Fylde i disse Egne. Paa et til det Konge- 
lige" Museum nedsendt Glas med en lille, ikke een Tomme lang Amfipod, 
har. Nedsenderen skrevet: ""med denne Krustace var Godthaabsbugten 
" formeligen opfyldt den Alte Juli 1841, saa at man flere Steder ikke 
kunde see gjennem Vandet.” — Desmaa Dyr, der ere Fiskerne bekjendte 
under Navnet Tanglopper, og som ligeledes henhåre til Amfipoderne, ere 
ved: Grånland saa talrige, at de i éen Nat kunne fortære den -stårste 
Sælhund, 'saa blot Skelettet bliver tilbage. — Kaptajn Holboll skriver om 
disse: "jeg har, ved paa 75 Fåvnes Dybde at udlægge en Ravn og et" 
Stykke af et Hajhoved i en Kurv, i to Timer erholdt over sex Potter 
af disse smaa Dyr, uagtet Kurven var aaben, og efterlod en bred Stribe 
af Dyr, lig en Bisværm, "som forlode den under Ophalingen.” "Mange 
lignende Exempler' kunde anføres, men allerede disse synes tilstrækkeligt 
at vise, at Nordens Kulde idetmindste ikke i denne Retning er til Hinder 
for et frodigt Liv. Om nogle af Nordens Havdyr, saavel Blåddyr som 
- Krustacger, har jeg; Erfaring før, at de, naar f. Ex. Ebben efterlader 
dem 1 et lille Vandhul, og de under indfaldende Frost indesluttes i en 
Ismasse,;: dog igjen vende tilbage til Liv, saasnart Floden atter tilfårer 
dem Vand. 

D. Betragtes de nordiske Havdyr fra et andet Synspunkt, næmlig med 
Hensyn til Størrelsen ; da kan just heller ikke Sammenligningen mellem 
den: kolde og varme Zone heri siges, ganske at være imod den fårste. 
Det er saa langt frå, at: den Sammenkrympning, Menneskeslægtens hyper- 
boreiske Forgrening synes at have undergaaet, og som ligeledes tildeels 
viser sig i: Polårvegetationen',' -ogsaa udstrækker sig over Havets Orga- 
nismer: at jeg endog; mener, "det idetmindste. i mange Tilfælde kan godt- 
—… gjores, at de Slægtsformer, den kolde Zone har tilfælléds med den tem- 
pererede eller varmere, i den fårste naae en betydeligere Stårrelse end 
i den sidste. Jeg skal 'ikké opholde mig ved de amfibiske Pattedyr eller 
Hvalerne eller Fiskene, skjåndt disse kunne afgive flere meget oplysende 


AX 


40 


Exempler; fordi; de næmlig tillige, ere meget vel bekjendte. "Derimod 
henter jeg -et..Par; Exempler. fra "Krustaceerne: — I en tidligere Af- 
handling, om de nordiske. Hippolyter har jeg bemærket,; at denne Slægt 
i. Polarzonen,: naaer' en betydeligere: Størrelse ; end i: "de sydligere 
Have. » Dette gjælder ogsaa om Slægten Crangon.' Endvidere om Ca- 
prella: Og; for ikke at forbigaae de Dyr, der ere. Gjenstand for nær- 
værende Afhandling, maa det. endnu tillades mig at -anfåré, at Amfipod- 
ordenen  opnaaer sin! stérste Masseudvikling: i Polarhavet;: adskillige af 
de, nordiske Arter ere saa. kæmpemæssige, sammenlignede med' Trope- 
havenes: Arter, at de forholde sig til disse omtrent som Elefanten til et 
eller ,andet- af "Nordens ; mindre Landpattedyr. Heller ikke savnes Ex=' 
empler i Bloddyrklassen: saaledes har jeg ingensteds seet saa gigantiske 
Ascidier ;som paa- Spitsbergen, - Der. kunde endvidere" anføres" flere; Erfa= 
ringer for; at naar de samme Arter ere fælleds' for' Spitsbergen, Grén- 
land. og, den morske Kyst, de da paa det fårste; af disse Steder synes at 
fremtræde. stårst i det sydlige. grånlandske' Hav allerede ere . miridre, 
og fremdeles. aftage. i: Stårrelse paa den norske Kyst alt som mau rykker 
mere; sydligt . É vid 
Det er almindeligt antaget, og vistnok 1 det: Hele taget: med 
Ret, sat: de dyriske Farvers Skjonhed og Mangfoldighed staae i "direkte 
Forhold. til Sollysets Kraft, jog. at derfor: Tropeegnenes Dyr prange med 
råde, blaa ;og gronné Faryer, medens Polarzonen maa: lade sig nåje med 
hvide og sorte. 'Imidlertid synes denne Lov i ringere Grad at gjælde 
Havdyrene, og man maa ikke troe, at det boreale Hav, dets lange Vin- 
ternat uagtet, ganske savner Farvepragt. Blandt flere Exempler' berpaa, - 
vil. jeg blot anfåre. det, som. forekommer mig: mærkeligst. Een af de 
ovenomtalte Ascidiearter, -af. Størrelse - som Ferskenér "eller Oranger, 
kappedes med. disse -skjånne Frugter -ikke' blot” iv elegant Form "men 
ogsaa i levende. Farvér,; og. fremstillede - mellem lisbræer' en næsten 
skuffende Efterligning - af. disse:'en "sydligere Zones "Frembringelser. 
Dette: har været mig. saa meget mere paafaldende, som alle de Ascidier; 
jeg i Tropehavet har truffet, vare hvide, graae eller sortagtige. "Det er 
dog ikke ene. med Hensyn til denne Blåddyrslægt, at Polarzonen ” kan 
udholde en Sammenligning med: Tropehåvet. Der synes virkeligen ” at 
gives hele Regioner ;af dét sidste, som 'slet ikke svåre. til den Forestilling, 
man a priori danner sig derom," Vilde man for Exempel sammenstille 


Al 


i et Billede alle de zodlogiske Gjeristånde,” som Havet ved "Callao; omtrent 
129 syd for Linien, ydede mig, - og” sammenholde "dette med"Udbyitet, 
samlet "i den:lille Bugt Belsund 4 kortere Tid, skulde man maåskee være til- 
bøjelig til at tilkjende det sidste Sted Fortrinnet baade i siirlige Former og] i 
levende''Farver,” ”Saalidet) opfyldte” det” peruanske Hav > pad det'Ængiviie 
Sied'de Forver'tninger, Zodløgen plejer åt gjåre'sig om” et Tropeavn 

Gader matr nu''endeligen over "til Antallet" af' Slægter "og"Arter, 
såa skilde' jeg mene, "at overianfårte Regel, hvorvel den & Almindelighed 
kan ansees for paalidelig, dog er saå' langt 'fra at kunne gjennemfåres 
i det Enkelte, at” endog store. naturlige Afdeélinger' af' en”eller ander Dyre- 
klasse derfra gjåre paafaldende Undtagelser; og nærværende Afhandling 
leverer et Bidrag til at bevise dette med' Hensyn til Amfipodernes Orden. 
kr tidligere Arbejde over Grånlands"Amfipoder har jeg gjort opmærksom 
påa, at disse udgjorde omtrent en Fjerdedeel af alle de, paa den Tid Arbej- 
det: udkom, bekjendte Amfipoder. Under den Forudsætning, at de &vrige 
Haves Amfipoder våre ligesåa vel bekjendte som det grånlandske Havs, 
kunde - man allerede heraf slutte, at denne Orden ikke, hvad Antallet 
angaaer, kunde være indbefattet under den oftere omtalte zoologisk- 
geografiske Lov. " Men, da det ikke vel er muligt at anstille nogen Sam- 
menligning mellem den Nåjagtighed, hvormed de forskjællige Have. ere 
undersågte, vilde det altid være tilladt, at tvivle paa en saadan Slutnings - 
Gyldighed. Det vil altsaa ikke være overflådigt, at underståtte den med 
yderligere Argumenter, og jeg troer, at være i Besiddelse af saadanne. 
Fårst kan jeg næmlig fremhæve den direkte Erfaring, jeg hår havt Lej- | 
lighed til at erhverve migy ved at besåge Tropehavet saavel- paa Ost- 
som Vestkysten af Sydamerika. "Blandt de talrige Kruståceer, som her 
findes, har jeg af Amfipodernes Orden forhøldsviis -kun truffet faa Arter, 
af ringe Stårrelse og med temmeligt sparsomt Individtal. Og da' min 
Opmærksomhed var henvendt påa disse smaa Dyr, og jeg var vant til 
at soge dem, tår jeg maåaskee vove at tillægge denne Erfaring 'mogén 
Vægt, skjøndt jeg meget yel indseer, at jeg, ifålge mit korte Ophold, 
maa være saare langt Tra at have udtømt, hvad der virkeligen forekommer 
af denne Orden, Istedetfor at man i vore nordlige Have under enhver 
'Steen ved Stranden finder i hundredeviis Gammarus Locusta eller Or 


ehestia litoralis og andre Amfipoder, traf man-der under lignende For- 


42 


hold ganske: andre Krustaceer, næmlig Krabber, især 'henhårende. til 
Slægterne Porcellana, Grapsus. 0. s.v. 

Den anden Grund, hvorpaa jeg ståtter min Mening om Amfi- 
podernes.,Øvervægt ved. Nærmelsen: mod Polarhavet, er) idet. store Antal 
nye; nordiske Former af denne Orden, jeg.i det korte Mellemrum, siden 
mit Arbeide over Grånlands Amfipøder, hår lært at ,kjende,;;og som kun 
for en Deel ere beskrevne i den fremlagdé Afhandling. Jeg; har næmlig 
" for Øjeblikket indskrænket mig til Amfipodernes ene Afdeling, de saakaldte 
Gammarina; og af denne endnu blot bearbejdet en Deel af det. for 
Haanden værende Forraad. Naar hermed bringes i' Forbindelse, at man 
fra samtlige Verdens Have ikke kjender 420 Arter af Amfipodordeneun, 
og at de allerede tidligere som grånlandske beskreyne Arter, udgjørde 
omtrent en Fjerdedeel af Antallet: saa synes det at blive tydeligt, hvor afgjort 
en Overvægt det nordiske Hav ved nærværende Tilvæat erholder over de 
sydligere Have... Den Omstændighed, at de talrige nordiske Arter ikke 
med Fåje kunne henfåres til nogle faa Slægter, men udvikle en Rigdom 
af Formforskjælligheder, hvis fysiologiske Betydning. er stor nok, til at 
fordre Oprettelsen af en Mængde nye generiske Grupper: denne Om- 
stændighed forekommer mig ogsaa at give et. ikke uvægtigt Argument 
for, at de koldere Have kunne betragtes' som Amfipodernes rette og egent- 


lige Hjem.” 


Professor Schouw forelæste . Udtog af et Brev fra Botanikeren 
Liebmann. pe 
Dette Brev, der er skrevet i Mirador i Novbr. f. A., giver i Sær- 
deleshed Beretning om en Reise til den verdensberåmte, 17000 Fod håje 
Pico di Orizaba, som Liebmann har foretaget i Forening med den bel- 
giske Naturforsker Ghiesbrecht, I 44 Dage opholdt de dem i en Hytte 
la Vacqueria del Jacal paa 40000 Fods Håide over Havet, den håieste 
Menneskebolig paa Amerikas dstlige Cordilleros; herfra gjorde de Ex- 
cursioner, deels op til Bjergets evige Sneeregion, deels ned i de dybe 
bratte Fjeldklåfter. | 


43 


Mødet den 15%" April, 


» tu 1 Professor Forchhammer meddeelte Selskabet. en. Række af Un- 
dersøgelser over; Islandske og. Færdiske, Mineralier ,; ledsagede. af, nogle 
almindelige , Betragtninger .oyer disse Oers: chemisk-geognostiske Forhold. 

ulv Hån. gjorde; opmærksom, paa; .at,.det, hele, islandske vulkanske 
System udmærker. sig, derved, at Kulsyreudviklingen , som ved de fleste 
andre vulkanske Systemer; spiller en saa stør -Rolle i er - overordentlig 
stærk tilbagetrængt.… Vel forekommer ., der "enkelte saakaldte Olkilder, 
d. v. s.… Kilder med .kulsyreholdigt. Vand; men disse… fåre.i Alminde- 
lighed. kun lidet Vand,… og Vandet! er heller .ikke- meget. rigt paa 
Kulsyre. . Store Strækninger af.det vulkanske Terrain ,synes.… at være, al- 
» deles blottet. for. en Kulsyreudvikling og Kalkstalaktiter i. deres mangfol- 
. dige Former. synes. at mangle. aldeles paa denne Ge. Henvende vi paa 
den. anden, Side. vort. Blik paa Bjergdannelserne, selv, saavel paa. .Is- 
land ,… som paa Færåerne, vise alle. Undersågelser ingen reen neptunisk 
Dannelse med Undtagelse af enkelte Leerlag, der ledsage "Kullene 
paa Færåerne og Surturbranden paa Island, og de plutoniske og vul- 
kanske Bjergmasser udmærke dem ved en overordenlig stor Masse af 
Kalksilicater i de meest- forskjellige .Former. Forf. er derfor tilbåielig 
til at antage, at den…i tidligere Jordperioder dannede kulsure Kalk 
ved de plutoniske og vulkanske Virkninger er, ved Sammensmeltning 
med Sand, -Leer og Jernilte, forvandlet til hine Silicater, og at i det 
islandske vulkanske System paa de allerfleste Steder kun. ældre pluto- 
niske Masser omsmeltes, hvorved .naturligviis ingen Kulsyre kan frem- 
komme. DES i 
Næst efter den overveiende. Mængde af Kalk i disse Systemers 
Feldspatharter, fortjener det sikkert i.håi Grad Opmærksomhed, at Kali 
altid er stærkt tilbagetrængt i Forhold til Natron, og man bliver fristet 
til at antage, at ældre granitagtige og gneusagtige Masser ikke have leveret. 
Materiale til disse Gers Sammensætning ; men at Alkalierne i dem skylder 
Havvandet. deres Oprindelse. Den allerfårste Metamorphøse, som Bjerg- 
masserne i det omialte- Terrain altsaa. maatte antages at have lidt, vilde 
være en -Omsmeltning af neptuniske Kalk- Leer- Sand- og Jernilte-Lag, 
der ere gjennemtrængte af Havvand. … Hvor stor en Rolle Havvandet 
endnu i dette Oieblik spiller ved enkelte vulkanske Udbrud paa Island, 


of 


44 


seer man af de Kogsaltmasser, »som Hekla har sublimeret. Det er alli- 
gevel umuligt, at construere denne fårste store Metamorphose, fordi vi 
paa intet Sted i dette System kjende. uforstyrrede neptuniske Bjergarter. 
Det rige Materiale, som Forfatteren har kunnet benytte til sit 
Arbeide, skyldes de Reiser, som Regjeringen har foranstaltet, og er bleven 
sammenbragt af Dhrr. Lector' Steenstrup, Candidaterne Schythe og Hall- 
grimsen, hvortil endnu kommer Udbyttet af en tidligere af Forfatteren, 
ligeledes påa Regjeringens Foranstaltning, foretaget Reise paa Færåerne, 
Forf. har i et i Videnskabernes Selskabs Skrifter indrykket År- 
beide, givet en geognostisk Skildring af Færåerne, og gjort opmærksom 
påa den store Rolle, som en Porphyr (Doleritporphyr) spiller i de 
schichtede plutoniske Udviklinger paa dette Oesystem. De store Tvilling- 
krystaller, der ere udskilte i denne Porphyr, bleve dengang ikke under- 
kastet nogen nåiere Undersågelse; Forf. har nu optaget denne Under- 
sågelse paany, og derved overbeviist sig om, at de Krystaller, der cha- 
racterisere denne Porphyr, ere Labrador. Vægtfylden fandtes i 2 For- 
såg 2,6773 rg 2,699. Sammensætningen er efter 2 Analyser, udfårte 
med kulsuurt Natron: 3 
" Kiseljord 52,23. 52,82. 
Leerjord 29,94. 30,12. 
Kalk 12,94. 12,12. 
Jerntveilte 1,78. 1,67. | 
Magnesia 0,19. — 
Natron med Spor af Kali i en Analyse med Flussyre 4, 511%. 
Middeltaltet af disse Analyser er: 
Kiseljord- 352,52 
Leerjord 30,03 
Magnesia 0,19 
Kalk 12,58 
Natron 4,54 
Ierntveilte 1,72 
101,55 


Vægttilvæxten hidrårer deels derfra, at Jerntveilte ikke findes 


som saadant, men som Forilte i Blandingen, 
Iltmængden i de stærke Baser, bHbrded og Kiseljorden for- 
holder sig som 4,68 : 14,03 : 27,28, som 1 : 3 : 6. 


RR ERNE ØE 


45 


En Sammenligning med Abichs Analyse af Labrador fra Ætna 
vil vise ”Overeensstemmelsen imellem disse to Mineralier, 

Kiseljord 53,48. 27,77 Ilt. 

Leerjord 26,16. ;:12,38 — 

"Jerniveilte 1,60, 0,49 — 

Manganforilte .0,89; : 0,19 — 


Kalk 9;49.” 2,66 — 
Magnesia 4,74. 0:67 — 
Kali 0,22... 0;03'— 
Natron 4,10. 1,03 — 


Tab ved Glådning 0,42. 

Cand. Hallgrimsen har sendt en Tufmasse fra Selfjall strax 
ved Lamba, nedenfor Kaldadal paa Husafell, hvor den er bedækket af 
mægtige Doleritstromme, I denne mårkebrune Tufmasse, som forvitrer 
til en graaguul Leeérart, forekomme meget smukke og til alle Sider ud- 
krystalliserede Augiter, og desuden hvide Feldspåthkrystaller, ligeledes 


” 


krystalliserede til alle Sider og med en stor Mængde meget kjendelige. 


og bestembare Flader.  Krystallernes Størrelse nærmer sig undertiden 
til $ Tomme. Vægtfylden blev bestemt til 2,7006 og allerede denne 
Vægtfylde maatte gjåre det sandsynligt, at dette smukke Mineral var det 
samme som det Monticelli efter Hans Majestæt Kongen har opkaldt 
Christianit og som G. Rose kalder Anorthit. 2 Analyser, udfårte med 
kulsuurt Natron, gav fålgende Resultat: f ; 

Kiselsyre 47,67. 47,59. 

Leerjord 33,05. 32,00. 

Jerntveilte en NOE 


Kalk 17,64. 16,16. 
Magnesia 1,30. — 

Natron — — 1,09 
Kali — — 0,29 


bestemt i em Analyse med Flussyre, 
Middeltallet af disse Analyser er: 
Kiselsyre —— 47,63. 
- Leerjord 32,532: 
" Jerntveilte 2,01. 
Kalk 17,05. 


46 


se 


Magnesia 1,30. 
Natron 09 
Kali. ik 10,29: 


litmængderne i -de stærke Baser: Kalk, Magnesia, Natron og 
Kali forholder sig til Iltmængden i' Leerjord - 6g Jerntveilte og til Iten ” 
i Kiselsyren, som 6,06 : 15,81 : 24,74, hvilket vel likke stemmer fuld- 
komment med et Forhold af 40: 3 + 4% men dog nærmer sig saameget 
dertil, at man neppe er berettiget til at antage en andén Sammensætning 
end den angivne, Abigs Analyse af" Christianit giver fålgende Forhold: 


Kiseljord | "44,38. 23,36 Ilt. 
Leerjord 33,84. '.15,80 — 
Jerntveilte 0,33. 0,107 — 
Kalk — 48,07, " 4,80 — 
Talk É "154,96. 0,59 — 


Kali med Spor af Natron  +0,88.' 0,414 — 

Delte Minerals Krystaludvikling stemmer. ret. godt med'ide af 
G. Rose for Anorthiten " angivne. Fladerne P, M. T, 1. q. y. en føre- 
komine. "Jeg fandt P: M. ved Reflectionsgoniømetret'= 95912. ; 

og T: M.=—1169%28/ 

men Fladerne speile ikke saa stærkt, at man kunde betragte disse Maal 
- ninger som fuldkomment nåiagtige. Tvillinger, hvis Sammensætningsflade 
er M, forekomme meget hyppigt. og' Fladerne P og P" danne da 'indspfin- 
gende Vinkler med hinanden.  Det' bliver derfor i højeste Grad sand- 
synligt, at den islandske Christianit. ikke er forskjellig fra den vesuvi- 
anske og at Overvægten af Kiseljord og Kalk imod Léerjorden hidrårer 
fra indblandede Augitpartikler. 

Lector Steenstrup bar ifølge sing geognostiske Undersågelser paa 
Island, opstillet 3 Formationer, 4) den ældre schichtede Trap overeensstem- 
mende med Færåernes Trap, der indbefatter Labradørporphyren, 2) Klåft- 
lavaen og 3) de nyere Vulkaners Producter. Klåftlavaen forekommer ved 
Havnefjord med meget skarpt udskildte Bestanddele der 'tildeels ere. kry- 
stalliserede i Huulhederne, disse ere, Augit, undertiden meget bestemt 
krystalliseret, Titanjern og en feldspathagtig Bestanddeel der udgjår den 
stårste Deel af Massen og som. forekommer krystalliseret i glimmer- 
agtige Tavler hvis Dimensioner ere ubestembare, men hvis skjeve Form 


synes at sætte det udenfor al Tvivl at de ere tefartoprismatiske,  Vægt- 


47 


fylden af dette: Mineral fandtes ved 392 C  liig 2,7296, Analysen gav 
fålgende Resultat: BLL dm 
110 Kiseljords 64,351 4 641,22. 
Leerjord 123732 24,64: 
Jerntveilte 72,391 2,40 
Kalk 888; 88 
Mågnesiaiivil zitasosere 0436: 
» Natrommed Spor af Kali 2,56, beregnet: efter det" som mang- 
lede i 400.- va | 
Desuden blev det ved ei» Analyse méd Flussyre afgjort at begge 
Alkalierne vare tilstede, men deres Qvantitét. blev ikke med tilstrækkelig 
Nøiagtighed bestemt, I Zden Analyse forholder Iltmængden i de stærke 
Baser sig til Leerjordens og Kiseljordens Ilt som 3,25: 44,51: 31,80 
eller som 1:3:9, det vil sige denne Feldspaths salmindelige Formel er 
den samme som Oligoclasens (Natron Spodumen), men derved forskjellig, 
at Kalken i dette Tilfælde udgjår den stårste Deel af de stærke Baser, 
jeg kalder derfor denne Feldspathart Kalkoligoclas og den Bjergart, der 
danner Havnefjords Klåftlava og bestaaer af Kalkoligoclas, Augit og 
Titanjern, bår betegnes med et særegent Navn, da den efter Lector 
Steenstrups Iagttagelse spiller en stor Rolle paa Island. 
Universitetsmuseet havde i afdåde Etatsraad. Wads Bestyrelsestid 
modtåget 2 Kasser. med Mineralier, hvis Indpakningspapiir beviste at de 
vare fra Island.  Stykkerne have» kugelformige Afsondringer med con- 
— centrisk straalet' Brud, de forekomme ikke krystalliserede 'og den Kkrystal- 
" linske! Structur -som de vise paa enkelte Steder tillader ikke at" be- 
” stemmé Krystålformen. "Farven er guulagtig graa, paa Overfladen af 
mange Stykker bruunlig, dets Vægtfylde er-2,508. I Huulheder fore- 
komme Quarts, Mesotyp,… Desmin, Heulandit, + Middeltallet af 3 Ana- 
lyser giver: i 
: Kiseljord " 74,222 
Leerjord 13,203 
Jerntveilte . 2,496 
Magnesia 0,994 
Natron 5,801 
Kali 4,076 
Vand 2,990 


48 


Iltmængden i Vandet, de stærke Baser (Magnesia, Natron, Kali) i 
Leerjorden og Kiseljorden forholder sig som 2,658,7'2,051:6,166: 
23,559 hvilket sandsynligviis kån udtrykkes saåledes: 1:41: 3: 18 hvor- 
ved Jernet er antaget at være tilfældigviis indblandet, og Vandet at være 
omtrent å Procent for håit omgivet, hvilket.:er meget sele sbet i et 
saa poråst Legeme som dette. 

Baulabjerget bestaaer af en graaeagtig hviid -pørås' Steenart "der 
undertiden har soileformige Afsondringer som Basalten. Middeltallet af 
3 Analyser giver fålgénde Resultat: 

Kiseljord 74,384 
Leerjord 43,778 
Jerntveilte- 1,938 
Mangauilte 0,189 2 


Kalk 0,855 
Magnesia — 0,586 
Kali 4 2,628 
Natron 3,572 
Vand 2,085 
Chlor 0,127 


Heraf følger altsaa at Baulabjergets Steenmasse er den samme - 


som det tidligere omtalte Mineral, et Hydrat af en Feldspathart der hidtil 

var ubekjendt,. hveri Bestanddelenes Iltmængde forholde sig som 1:3: 18, 

men der, som senere skal vises, ogsaa forekommer .vandfrit paa Island. 
Jeg vil kalde dette Mineral efter dets vigtigste Findested Baulit 


og Lector Steenstrup har iagttaget at det spiller en vigtig Rolle: i” Islands 


Klåftlavaformation. Det er denne Dannelse som" flere Reisendé- have 
anseet for Trachyt, men som ifålge de anfårte Analyser er meget for- 
skjellig derfra, Analyserne vise at det er et Product af vandige Ud- 
brud, og det vil snart blive godtgjort at de nyere Vulkaner tildeels have om- 
smeltet denne Masse og givet Anledning til nye Producters Dannelse. 
Vulkanen Viti, der hårer med til Krabblasystemet, har i ældre 
Tider udkastet en hvid kornet Substants, der bestaaer af 3 Mineralier, 


nemlig Amphibol i meget lange sorte Naale, ét hvidt Mineral der udgjår 


sikkert %”1o Dele af det Hele, og enkelte Quartskrystaller. Den hele 
Steenmasse, Amphibol, Quarts og "det hvide Mineral, blev underkastet 


en Analyse, hvorved fålgende Bestanddele erholdtes: 


49. 


Kiseljord "34,320 = 75,065% 
Leérjord " 4,247 = 10,179 
Jerntveilte. 1,977— 4,714 


Kalk 0;719:=1! 4,785: 
Maguesia 0,192 —=1 0,460 
92,203 


Kali..og Natron som, Tab, 7,797 

Sammenligner man denne Analyse med Baulitens, saa bliver det 
klart, at det er. det samme Mineral, hvori, Vandet mangler, og ' nogen 
"Leerjord. er erstattet ved Jerntveilte. ; 

Saltsyre udtrækker det jernholdende. Mineral, og efter et Mid= 
deltal af 2 Analyser, der forresten | afvige-meget betydelig fra hinanden, 
bestaaer det i Saltsyre oplåselige sorte Mineral af: 

| Kiseljord 29,14 
. Leerjord 9,21 

Jerntveille : 50,55 

Manganilte …… 0,33 ak 


Kalk 4,01: 

Magnesia 3,33 

. Kali. - 1,23 

Natron i; 865 
101,50 


Forfatteren slutter af den store "Afvigelse især i Jernmængden i 
; då 2 Analyser, at der foruden Hornblende, endnu forekommer . enten 
Jernglands, eller Magnetjernsteen fiint indsprængt i Mineralet. 
Det med Saltsyre og kulsurt Natron- udtrukne Mineral, .blev be- 

nyttet til en Bestemmelse af Vægtfylden, der gav 2,624 ved 239 C, 
Middeltallet af 4 Analyser, deels med Saltsyre deels med. kulsuurt Na- 
tron af det med Flussyre udtrukne Mineral, gav: 

Kiseljord — 78,32. 441,69 Ilt. 

Leerjord "42,64 5,90 - 

Jerntveilte 457. 0,48 - 


Kalk 1,29 0,36 - 
Magnesia 0,96 0,37: - 
Kali 235 -5550,40 > 


Natron 3,59 0,91 - 


50 


Iltmængden i destærke Baser er 2,04; i Leerjorden 5,90; i Ki- 
seljorden 41,69, hvilke giver et Forhold af 1:3:20. Det er alligevel 
sandsynligt, at Forholdet er 4:3:18, og at en ringe Mængde Quarts 
der forekommer ogsaa udskilt i Krystaller blander sig med det egentlige 
Mineral. Dette bliver endnu mere sandsynligt ved Analysen af de andre 
hertil hårendc Mineralier. Jokulsaaen bringer fra den indre meget lidet i 
kjendte Deel af Landet et Mineral som ér hvidt, men indeholder smaa 
Tærninger af Svovelkiis indblandet, som om Jernet, der i det forrige 
Tilfælde var indgaaet i Amphibolens Sammensætning her håvde' forenet 
sig med Svovl. Ved Slemning kunde den stårste Deel af Svovlkisen 
udskilles, og då erholdt Forfatteren fålgende Bestanddele: 

Kiseljord — 76,65 41,38 Ilt. 
Leerjord — 41,57 5,40 - 


Kalk 0,05 0,01 - 
Magnesia 0,20 "0,08 
Kali …: 3,26 0,55 —" 


Natron VAKT 0,96 
Jerntiveilte 0,63 , 
99,09 


Iltmængden i de stærke Baser, er 1,60; i Leerjorden 5,40 og 
i Kiseljorden 41,38. Forholdet er altsaa som 1:3:24. 

1 den bekjendte Obsidian fra Hrafntinnahruggr forekommer der 
undertiden kugelformige udskilte Masser, med concentrisk straalet Brud” 
åabenbart et Product af Krystallisationen , dannet der hvor Massen er 
langsomt afkjålet.  Vægtfylden fandtes ved 10? C. 2,389 og en dob- 
belt Analyse med kulsuurt Natron og Flussyre gav folgende Sammen- 
sætning : ik ; 
Kiseljord 74,83% 38,87 Ilt 


Leerjord == 13,49 6,30 — 
Jerntveilte 4,40 1,35 - 
Kalk BENN: BASS; 4 DEER 
Maguesia 0,17 0,07 - 
Natron 5,56 1,42 - 
og Kali 


100,43 


j 51 


Ilimængden i de stærke Baser, Leerjorden og Kiseljorden for- 
holder sig som 2,05!: 6,30 : 33,87, altsaa som 1:3: 49. 

»Da Kiseljordens Iltmængde|i' disse 3, under meget forskjellige 
Omstændigheder dannede Mineralier, er 19, 20, 21 Gange de stærke 
Basers Tltmængde, og da Betingelserne hvorunder et Overskud af Kisel- 
syre! meget let kunde findes i de analyserede Pråver ere tilstede, saa 
bliver det: håist sandsynligt” at det rigtige Forhold imellem disse 3 Be- 
stånddeles " Htmængde er såm 1:3.:48. TI alle "Tilfælde er det klart, at 
alle 3' Mineralier ere under" forskjellige: Forhold omsmeltet Baulit og 
"Bauliten viser sig ogsaa derved "som en” med Trachiten analog- Dannelse 
” åt den hår sin Obsidian ligesaavel som  Trachiten, - Obsidianen fra 
Hrafntinnuhruggr er da en i Masse ”omsmeltet og som Lavastråm -udbrudt 
" Baulit. " Krabliten, en i 'enkelte' Stykker mere cementeret end fuldkom 
men smeltet' Båulit og Jokulsaas Feldspath er Baulit ”omsmeltet' under 
en Udvikling af Svovelbrinte, 

I de skjåre- udkastede Stene af Viti Vulkanen, forekommer i 
Huulheder Krystaller 'af dette Mineral, men: saa smaa, at de ikke kunne 
| maales; ”man' opdåger dog Feldspathens 2 Gjennemgange meget tydeligt 
Man seer af det: Anfårte at Vitivulkanens udkastede Masser forholde 
sig til Bauliten, som "Gabbro forholder sig til Serpentin; ved -Om- 
smeltninger er Vandet uddrevet 'og Bestanddelene have ordnet. sig 
anderledes, 

"De hidtil omtalte Feldspathdannelser i deres Forbindelse med 
Augit, Hornblende. og'Titanjern, lide nu meget intéressante Metåmor- 
"phoser ved Vandets og Svovlsyrens Indvirkning i Naturen. ” Svovlsyren 
— Oplåser dét Hele; den danner med Kalken Gips, der udkrystalliserer i . 
store 'Masser overalt hvor' denne Indvirkning finder Sted;  der' udskilles 
derved hvidt, svagt sammenhængende Kiseljordhydrat, som Lector Steen- 
strup har medbragt fra disse Egne, og paa den: "hele for disse Indvirk- 
ninger udsatte Flade, udkrystalliserer det saakaldte: Hversalt naar Vandet 
fordamper, i fine naaleformige "Krystaller som. ifålge et Middeltal af 5 


— Analyser bestaae af: 


Svovelsyre 35,16% 21503 3lt x 
Leerjord 41,22 5,24 .- 
Jerntveilte 1,23 0,37 - 


2 


47,61 j 
Jernforilte 4,57 1,04 Ilt. 
Magnesia "2,19 0,85 - 
54,37 
Vand som Tab 45,63 40,56 - 


Ifålge denne Analyse er det.saaledes dannede Salt en Munart, 
hvor Magnesia og Jernforilte forholde sig som Kali eller Amoniak i 
det almindelige Alun. "Vandmængden har i forskjellige Analyser været 
noget forskjellig: og afvexler imellem 48.0g 24 Atomer, hvilket. sandsyn- 
ligviis hidrårer fra forskjellige Omstændigheder under Saltets Krystalli- 
sation, — Hversaltet benyttes af. Islænderne som Beitsemiddel til. sorte 
Farver hvortil det er ypperligt skikket. | 

Den sidste Bestanddeel, som Svovelsyren udtrækker af Lavaen er 
suurt svovlsuurt Natron, blandet med meer eller mindre, suurt svovelsuurt 
Kali. Disse Salte ere saa let oplåselige og have saa ringe Evne til at kry= 
stallisere, at de intet Sted hvor Svovelsyren indvirker påa Steenmasserne, Ék 
findes udkrystalliserede, og Regnvandet. skyller dem derfor ud i Havet. 

Den ældre Trap. paa Færåerne indeholder paa flere - Steder 
gedigent Kobber (Naalsoe, Famarasund paa Suderåe), det er. meget 
sandsynligt, at disse Kobberdele ogsaa forekomme i det islandske Sy» | 
stem, og ved Smeltning ere gaaede over i Klåftlavaen hvor de da se= 
nere ere blevne angrebne af Svovlet. 

Der forekommer to Mineralier, som - aabenbart ere Producter af | 
denne Indvirkning; det ene deraf, som jeg vil kalde Krisivigit har en 
smaragdgron Farve og forekommer som et mere eller mindre tykt Lag 
paa flere af Svovelsyre forstyrrede Lavalag i Nærheden af "Krisuvig og 
er bragt hertil af Lector Steenstrup. Dets Sammensætning fandtes: 


Svovlsyre 18,88. 
Kobberilte: — 67,75 


Leerjord og 0,56 
Jernilte" 
Vand 12,81 


Det nærmer sig i sin Sammensætning meget til .Brochantit, men 


medens Brochantit er sammensat efter Formlen S Cup HP— S 5044 | 


+ 15 g h …… + ES - — 15 i ; 
H2 er dette Minerar S Cu —Cu3H  , det forholder sig altsaa til Bro- 


53 


chantit, som Konberlasur forholder sig til Karberrs ke Da Forholdet 
imellem Svovelsyrens og Kobberillets Iltmængde er som 5:6, saa. har 
Forf. anstilt flere Forsåg hvorved blot Svovelsyre: og Kobberilte blev be- 
stemt og i alle disse Forsåg viiste der sig et Forhold, imellem 5:6 og 
4:5. Dette basisk svovelsure Kobberhydrat er i Almindelighed ledsaget 
af et sort Kobbermineral, som ved den chemiske Analyse. viiste- sig at 
bestaae af Svovel og Kobber i det Forhold der svarer til Formlen C'u. 
Det er altsaa Kobberindigo sammensat. analogt med Kobbertveilte og 
frembragt” ved Svovlbrintens Indvirkning paa Kobberilte. 

Jøklerne forstyrre' ved deres fremadskridende Bevægelse de plu- 
" toniske og vulkanske Dannelser, der forekomme som Underlaget for disse 
Ilismasser. Den saaledes fiintmalede Suhstants, udsat for Atmosphærens 
og Vandets Indvirkning, lider meget væsentlige Forandringer. Dette 
Jokulleer fra Hjalla i Arnasyssel blev underkastet en chemisk Analyse, idet 
det blev slemmet og derpaa udtrukket med overordentlig fortyndet Salt- 
syre, hvorved der oplåstes Jernforilte, Leerjord og Kalk, der havde været 
tilstede som kulsuur Kalk, hvilket viste sig ved de Glasbobler, der ud- 
vikledes af Leret ved Syrens Indvirkning. Den saltsure Oplåsning blev 
udvasket og Leret digereret med en meget fortyndet Oplåsning af kaustisk 
Kali for at oplåse saavel den Kiseljord, der er frigjort ved Digestionen 
med Saltsyre, som den, der allerede tidligere havde været oplåst i Vand, 
og viste sig som Aarer af Kiselsinter i det oprindelige Leer. Den til- 
bageblivende Masse blev i et Glasréår opvarmet ved det kogende Vands 
ik Varme, medens en Strém af Svovelbrinte blev ledet derover, derpaa ud- 
trukket med. meget fortyndet Saltsyre, og senere med kulsuurt Natron, 
hvorved fålgende Bestanddele bleve udskilte; 

Kiseljord 50,99%. 
Leerjord 7,39. 
Jerntveilte 21,21. 

. Titanilte 0,46. 
Magnesia 19,96. 

Sammenligne vi dette Resultat med Resultatet af en Analyse af 
Klåøftlavaens augitiske Bestanddeel, der var meget omhyggeligen udtrukken 
med Magneten og gav fålgende Sammensætning: 

Kiseljord 50,81. 
Leerjord 2:43: 


Aa. EN 


Jerntveilte — 41,29. 


Kalk 19,31: 
Titansyre 4,935, 
Magnesia 10,99. 
Alkali 0,71, 


saa seer man, at Augitens hele Kalkbestanddeel er bleven forvandlet til 
kulsuur Kalk, at dens Magnesia derimod blev i Forbindelse med Kisel- 
jorden, og dannede Hovedmassen af det nye Mineral. == Kalkoligoclasen 
blev ikkun tildeels decomponeret og i den Substants der blev tilbage efter 
at den augitiske Bestanddeel var udtrukken ved Indvirkning af Svovelbrinte 
og Digestion med Saltsyre, fandtes en betydelig Mængde af Alkalierne, 

Forfatteren har tidligere gjort det meget sandsynligt, at der i 
» Dybden under de varme Kilder paa Island dannedes Leer, medens en- 
deel af Kiseljorden og den hele Mængde Alkali af Feldspathen oplåste 
sig i Kilderne; men han troede dengang, at Leret forblev dybt nede i 
Jorden. Dette er alligevel ikke Tilfælde; ved Lector Steenstrups lagtta- 
gelser er det godtgjort, at Leret, det andet Product af denne Decompo- 
sition, fåres til Overfladen og det endog saa almindeligt, at Islænderne 
benævner det med et meget betegnende Navn Hverleer. 

Hverleret forekommer under to forskjellige Former, rådt Hver- 
leer, som indeholder endnu den hele Mængde Jern af Klåftlavaens au- 
gitiske Bestanddeel, og det hvide Hverleer, hvor denne Jernbestar ddeel 
er udtrukken ved Hjælp af Svovelsyre. Forfatteren forsågte ad den ex- 
perimentale Vei at lade de samme Decompositioner gaae for sig. Han 
ledede Svovelbrinte over rådt Hverleer, der var opvarmet: til Vandets 
Kogepunct og digererede det derpåa med en meget fortyndet Saltsyre, 
hvorved det lykkedes ham, at udtrække den hele Jernmængde og at 
udskille derved en Leerart, der fuldkommen lignede det hvide Hverleer, 

Skulle vi altsaa sammenfatte den Indvirkning, som Vandet har 
paa Klåftlavaen, saa er den af en dobbelt og meget forskjellig Art. Den 
første, hvor Vandet virker i Forening med Atmosphæren og Jåklernes 
mechaniske Kraft, giver Anledning til Dannelsen af kulsuur Kalk, hvortil 
næsten den hele Kalkmængde af disse Mineralier forvandles. Magnesia 
og Jern indgaae Forbindelse med Kiseljord og Vand, der tillige optager 
en Deel Leerjord. Den anden Indvirkning derimod af Vand under meget 
håie Temperaturer, danner fårst kiselsuurt Natron og kiselsuurt Kali der 


å 
Hee Ku le nen udk 


55 


oplåses af Vandet, og meget jernholdigt Leer, der antager en stærk råd 
Farve, idet Jernet iltes. Det. råde Leer bliver decomponeret ved Svovel- 
brinte, idet der dannes Svoveljern, som senere oplåses ved Svovelsyre 
tilligemed de stærkere Baser, og der bliver ikkun kiselsuur Leerjordhy- 
drat tilbage, som hyppigen forekommer med reen hvid Farve. 
Omendskjøndt den fålgende Analyse ikke staaer i. nogen umid- 
delbar Forbindelse med de foregaaende Undersøgelser, har Forf. dog op- 
taget den med i sit Arbeide, da Mineralet hårer til den samme Række 
af geognostiske Udviklinger. Ved Qvalbde paa Suderåe, en af Færåerne, 
”" forekommer der i en meget fast basaltisk Dolorit, et Mineral, som sand- 
synligviis er det: meest foranderlige af alle Mineralproducter. — Slaaer 
maa Stenen sistykker, saa findes i Blærehuller, der ere fuldkommen ud- 
fyldte, et olivengrånt Mineral med. muslet Brud, Glasglands og en Haard- 
hed,.der staaer noget under Kalkspathens; det er fuldkomment gjennem- 
sigtigt, -og ligner paa Haardheden nær, enkelte Varieteter. af Olivin. 
Efter mindre end 24 Timer, er dette Mineral ganske sort og giver da 
en graa Streg, I enkelte, sjeldne Varieteter har . det antaget en blodråd 
Farve. og naar man udglåder Mineralet, antager det strax den samme 
Farve. - 
Mineralets Vægtfylde fandtes 1,909 og to Analyser deraf gav 

som Resultat: me 

Kiseljord 32,835. 17,07 Ilt. 

Jernforilte 21,56. 4.94 — 

Magnesia 3,41. 1,33 — 

Vand 42,15. 37,47 — 
som svarer til Formlen Fe Si FAT å hvor en Deel af Jerniltet (2/ø) 
er erstattet ved Magnesia, -Det er sandsynligviis den reneste Varietet af 
Macc.llochs Chlorophæit, men er sikkert ikke dannet ved en Forandring 


af Olivin, som man har paastaaet. 


Mådet den 29de April. 


P rofessor Séhouw forelæste en Afhandling om de pompeianske Planter, 
Da denne Afhandling ikke er bestemt til at optages i Selskabets Skrifter 


B+ 


. 56 


og ikke godt egner sig til at leveres i Udtog, forbigaaes dens Indhold 


i denne Oversigt, 


meeen me er re I ea 


I Anledning af en af Magister Drejer indsendt Afhandling 
«Symbolae caricologicae» var opstaaet det Spårgsmaal, om latinske Af- 
handlinger kunne optages i Selskabets Skrifter. Til at dråfte- dette 
Spørgsmaal nedsattes en Committee, bestaaende af Conferentsraad Ørsted, 
Professor Schouw, Professor Forchhammer, Justitsraad Molbech og Pro- 
fessor Madvig, som derover afgave følgende Betælikning! 

» Videnskabernes Selskab paalagde-i dets Måde d. idde dennes . 
Undertegnede at sammentræde i en Committee for at overveje og afgive 
Betænkning om, hvorvidt det maatte være tilraadeligt i Samlingen af 
Selskabets Skrifter at optage Afhandlinger skrevne enten paa Latin eller 
påa fremmede nyere Sprog, og vi have herved den Ære at forelægge 
Selskabet vor Formening om denne Gjenstand. ; 

Ved Videnskabernes Selskabs Stiftelse blev det Princip fastsat, 
at dets Skrifter, for at tilhåre Nationalliteraturen og bære dens Præg, og 
for at medvirke til dens Udvikling, skulde udgives paa Dansk, uagtet 
det af Sølskabets oprindelige Medlemmer, der besad den største literære 
Anseelse, ja var dets nærmeste Stifter, H. Gram, heldede til den Me- 
ning, at Skrifterne burde udgives paa Latin. Det dengang opstillede 
Princip har man strængt overholdt, En af de fårste i Selskabet fore- 
læste Afhandlinger var Tydskeren Scheidts om Danmark nogensinde 
har været et Lehn af det tydske Rige”; den var skreven og læstes i 
Forfatterens Sprog, Tydsk, men blev trykt paa Dansk. 1 Aaret 1769 
indførtes Astronomen Pater Hell og hans Ledsager Sainowicz, da de kom 
tilbage fra Vardåehuus, (hvor de havde observeret Venus's Gjennemgang) 
under et længere Ophold i Kjøbenhavn i Videnskabernes Selskab, hvør 
'e baade selv oplæste Afhandlinger paa Latin og Professor Horrebow 
»t Par Gange læste paa Latin for at forstaaes af dem. Men ikke blot 
Horrebows, ogsaa de Fremmedes Afhandlinger ere i Skrifterne trykte 
paa Dansk (hvorvel Hells tillige særskilt ere udgivne paa Latin); og dog 
vil man ikke let kunne tænke sig noget Tilfælde, der mere talte for en 


Undtagelse end dette, hvor Forfatterne ikke engang forstode Dansk og i 


27 


det Ringeste den ene, Hell, havde en stor Anseelse og behandledes med 
megen" Opmærksomhed. Senere ere nogle Gange botaniske Afhand- 
linger forelagte Selskabet, der i Plantebeskrivelserne indeholdt et stærkt 
" latinsk Element, saasom af Råttbéll 1783, Schousboe 1800, Schumacher 
1829, men ingen saadan Afhandling er dog fuldstændig trykt paa Latin, 
men alle de indledende og almindelige Afsnit paa Dansk; i Schousboe's 
Afhandling ere endog de specielle Beskrivelser og Diagnoser givne baade 
påa Dansk og Latin. . 

Committeen skjønner nu ikke rettere, end at dette af Selskabet 
" hidtil opretholdte Princip fremdeles bår bevares og følges ukrænket. 
Det er, om man end. ikke vil lægge Vægt paa Eenheden i Selskabets 
Skrifters Form eller urgere det mindre Hensigtsmæssige i Oplæsningen 
af Afhandlinger i fremmede Sprog (der vilde være en Følge af deres 
"skriftlige Redaction deri) ingenlunde uden Betydning og Vigtighed, at 
Nationaliteten ogsaa her hævdes, selv med nogen Opoffrelse fra den en- 
—” kelte Forfatters Side. Har end Udgivelsen af Videnskabernes Selskabs 
Skrifter paa Dansk nuomstunder ikke den almindelige Vigtighed for det 
danske Sprog som i Selskabets fårste Tider, bør den dog visselig give 
et væsenligt Bidrag til Sprogets vedvarende Udvikling med Hensyn til 
videnskabelige Gjenstandes Fremstilling, og en Form af det. literære Liv 
og Væsen, hvorved Videnskabsmanden som Forfatter i sit Fag ganske 
aflagde Præget af og let tillige indtil en vis Grad Erindringen om sin 
Nationalitet, bår Videriskabernes Selskab ikke med sit Exempel antyde. 
Det er unægteligt, at Optagelsen af Afhandlinger paa Latin forsaavidt 
— vilde have mindst imod sig, som derved ikke opstod en Conflict imellem 
i det danske og. andre levende Sprog, der kunde befrygtes at ville have 
— en mere indgribende og omfattende Virkning, ligesom vel heller ikke 
$ mange Forfattere vilde finde den latinske Form beqvem og fuldkomment 
passende til Æmnet. Men Committeen tår ikke fordålge den Formod- 
Aj ning, at, naar det først var tilladt at lade Afhandlinger trykke i Selska- 
bets Skrifter paa Latin, for at de kunde læses af Flere, vilde man, efter 
åg nogle Aars Hævd paa denne Ret til at læses af Flere, meget let gaae 
å over til at forlange at læses af Flere i den letteste og adæquateste Form, 
— og saaledes vilde Optagelsen af Afhandlinger paa Tydsk og Fransk, om 
"ikke flere Sprog, fordres. Dette vilde udentvivl snart skee temmelig 


a hyppigt; thi Den, der eengang havde brugt den fremmede Form, vilde. 


58 


neppe tillægge senere Arbeider mindre Krav paa en udbredt Kreds af 
Læsere, og andre Medlemmer vilde, ifålge menneskelig Svaghed, troe 
at burde gjåre ikke mindre for Udlandet. Vel synes der for latinske 
Afhandlinger i enkelte Tilfælde at kunne anfåres, at visse Grene af 
Naturhistorien have uddannet sig en saadan reciperet latinsk Termimologie, 
at rene Beskrivelser og diagnostiske Bestemmelser ikke blot paa den for 
de Fleste tilgjængelige Maade, men ogsaa i sig selv lettest gives paa 
Latin, Men Videnskabernes Selskabs Skrifter indeholde gjennem alle 
Rækker lige indtil nu en Mængde " naturhistoriske Afhandlinger af reen 
descriptiv Characteer affattede paa Dansk (af Fabricius, Chemnitz, Strom, 
Holmskjold, Gunnerus, Miller, O. Fabricius, Briinniche, Reinhardt og 


Krøyer), og hvad mavnligen Botaniken angaaer, med Hensyn til hvilken 


dette Punkt især kunde synes at have Vægt, da er der tidligere ved 


Viborg, men især ved Hornemann og senest ved Drejer dannet en dansk 
botanisk Terminologie, der hæver Vanskeligheder af den her antydede 
Art. I ethvert Tilfælde vil herfra ikke kunne hentes nogen Grund for 
at gaae videre end i de ovenfor omtalte botaniske Afhandlinger, hvor de 
systematiske Beskrivelser og Diagnoser ere affattede paa Latin. Onsket 
om en stårre Kreds af Læsere maa såge sin Opfyldelse ved Oversættelser, 
ved hvilke Selskabets Liberalitet i at tilstaae Afbenyttelsen af Kobberpla- 
derne til naturhistoriske Afhandlinger kommer si særdeles Betragtning. 

Idet vi saaledes fraraade Optagelsen af Afhandlinger, der ere skrevne 
paa Latin eller nyere fremmede Sprog, i Videnskabernes Selskabs Skrif- 
ter, maae vi med Hensyn til den Afhandling, der nærmest har fremkaldt 
Spørgsmaalet, overlade det til den til sammes Bedémmelse- nedsatte 
Committee at gjåre Selskabet Forslag om den Maade, paa hvilken det, 
om det end tiltræder vor Formening, dog vil kunne bidrage. til 
Afhandlingens Udgivelse, saafremt den ved sin Beskaffenhed vinder 
Bifald og Interesse». 

Selskabet billigede denne Betænkning. 


Professorerne Zeise og Forchhammer afgave folgende Betænkning 
over Lector »Scharlings Afhandling om Urinen. 
"Den af Hr. Lector Scharling til det Kgl. Videnskabernes Selskab 


indsendte Afhandling med, Titel. ,, Undersågelser over Urinen,” hvorom 


ER EEN Er 
rn ET EEN RE RER ST 


Kremer api 


59 


Selskabet har ånsket Undertegnedes Betænkning, har, summarisk taget, 


fålgende Indhold: 

Ved Æther kan af Urin uddrages et eget harpixagtigt Legeme, ved 
hvilket især er at mærke, at det ved Destillation med chlorholdig Sal- 
petersyre giver Producter, der synes at være eens med dem, der efter 
Forfatterens lagttagelser faaes ved en lignende Behandling af Urin, skilt 
fra største Delen af Urinstoffet. Blandt disse Producter er en Syre, der 
er isomer med Chlorsalicylsyrlingen. Forfatteren mener, at hiin Syre, 


erholdt ved Urinen, indeholder et sammensat Radical, analogt med det 


"i denne Syre, Han kalder dette antagne Radical Omichmyl. Det har- 


pixagtige Legeme troer han at være et Ilte af samme Radical, og han kalder 
derfor Urinharpixet Omichmylilte; det bår imidlertid mærkes, at det 
endnu ei er afgjort, om dette harpixagtige Legeme er quælstoffrit. 


Hiin Syre, hvilken han kalder Chloromichmylsyre, faaer hani stårst 


… Mængde ved passende Destillation af den fra Urinstoffet ved Salpetersyre 


skilte Urin, Den analytiske Undersågelse herover blev anstillet deels 
med den vandbundne Syre, deels méd dens Sålvoxydsalt, tildeels ogsaa 
med Barytsaltet. : 

Tilligemed denne Syre faaes ved hiin Behandling af Urinresiduet et 
eget olieagtigt Legeme, hvilket Forfatteren, paa Grund af at det, for- 
uden Elementerne i Chloromichmylsyren, indeholder Qvælstof, kalder 
Nitrochloromichmyl ; det synes at indeholde med samme Mængde Kul- 
stof dobbelt saa meget Chlor som Chloromichmylsyren, men er idvrigt 
ei fuldstændigt analyseret. 

Rystes Nitrochloromichmylet med en Oplåsning af kulsurt Natron, 
da optages en Deel Salpetersyre, .og der tilbagebliver en noget lysere 
Olie end Nitrochloromichmylet. Forfatteren kalder dette Stof Chlo- 


— romichmyl. 


Inddamper man en viinaandig Oplåsning af Chloromichmyl, saa 


i udvikles lidt efter lidt Saltsyre, og der udskiller sig efterhaanden et 


j Stof, som Forfatteren kalder Chloromichmylharpix. 


Dette Legeme faaes imidlertid lettest som det tredie Hovedproduct 


k ved den ovenfor omtalte Behandling af Urinresiduet med Salpetersyre. 


- Det tilbagebliver i Retorten tilligemed Urinens uorganiske Bestanddele 


; som en bruun harpixagtig eller balsamagtig Masse, og maa renses ved 


: Oplåsning i Kali eller Natron og Fældning formedelst Svovlsyre. 


60 


en] 


Forfatteren anfårer endelig, at han ved at destillere Benzosyre 
med Kongevand har erholdt en Syre, som idetmindste ligner meget 
Chloromichmylsyren. 

Det vil heraf sees, at den af Lector Scharling indsendte Af- 
handling indeholder en Deel mærkelige Facta, hvorover man har Grund 
til at ånske fortsatte .Undersågelser. Vi ansee derfor denne Afhandling 
for værdig til at optages i Videnskabernes Selskabs Skrifter, og der 
tilkommer då fålgelig Forfatteren Selskabets Sålvmedaille som et Ag- 
telsestegn”, i 

Selskabet tiltraadte Committeens Betænkning. 


Professorerne Zeise og Forchhammer afgave Betænkning om en 
Afhandling med Motto » Konge og Fædreland”, indkommen som Besvarelse 
af Priisspårgsmaalet om Farvning med Kampechetræ. 

»Som Svar paa Videnskabernes Selskabs for det Classenske 
Legat udsatte Priisspårgmaal, hvorledes kan man anvende Kampeche- 
træ” &c. har Selskabet modtaget en Udarbeidelse. med Motto Konge og 
Fædreland. Omendskjåndt denne Besvarelse er indkommen efterat den 
fastsatte Tid er udlåben, vilde undertegnede Committee ikke tage det i 
Betænkning at anbefale den, hvis den fyldestgjorde de Fordringer, man 
bør gjåre, Den indsendte Afhandling, som er skrevet paa 2 Folio- 
Sider, indeholder ikkun 3 Recepter, der ikke ere væsentlig forskiellige 
fra de hidtil bekjendte Forskrifter til Anvendelse af Blaatræet.  Pråver. 
af farvet T6i, en Sammenligning af den angivne Farve med de alminde- 
ligen frembragte , en almindelig videnskabelig-practisk Behandling af 
Gjenstanden såger man forgjæves. Under disse Omstændigheder kan 
Committeen ikke anbefale den indsendte Afhandling til Selskabets Op- 
mærksomhed «. | | 

Selskabet fulgte ligeledes denne Committee Betænkning. 


ES TEE re, 


61 


sagt 


ra Det magnetiske Observatortunt;” SEA 


£ i 


i DE 25] 
FE "SEE SE 


Magttagelserne | til Bestemudlsen af den daglige Formdring i i Déélinåtionen 


erei April-fortsatte: efter -samme Plan, -som- i de føregaaende : Maaneder, 
indtil: den-23deé incl.,'da de standsedes for en kort Tid, fordi der skulde 
forétages nogle Forandringer ved "Apparatet Den efterfølgende Tabel, 
der= indeholder Resultaterne af…disse Observationer,- er; ordnet-lige som de 
tidlig re meddeelte;-kun maa det bemærkes, at, da Theodolithens Funda- 
ment i Begyndelsen åf Maaneden har forrykket sig lidt;-blivér Formlen, for at 
forandre dei Tabellen angivne Scaladele, til absolute Declinationer, fålgende 


DE EET ENER BREDEN eng 17925/72270= aka GADERNEESE 
a = - - - JOR LEDET "se HATE Ær 9 . - 9 & 
GE frost r tr Hot rt re] 13115716 118 152 FS 
- Em i v den 
ak i 
2 5 astmå 47,43 (12,741 45,23! 47,08/50,02|47,35 |5,20/51,39 |-0,351 35,23]. —…|59,25150,57 
: 8 — 1 50,82 | 9,13153.20| — |58,22 38,24 48,18|45,94 |42,40| 22,08| 58,86 [63,24 53,29 
41 — | 35,19 | 9,731 34,20! 35,19 88,14 19,79 pre 3,52 29, 27| 34,60! 47,47/48,15186, 
2.2 p.mÅ 25,97 + 9,424; 0730127770|26,30.16,5216,364 —' |21,06|29,71/34,61/44,94/27,32 
x'5 — f 41,98 | 9,63734,52'" —" (33,12 21,06737,74/31,16 52, 24! 37,701 66,62 44.94143.53 
"8 — 48,31. | 5,89141,85|47,68|43,71 56,99 |43,85|44,83 40,62| 54,53/60,13148,36 
"11 — | 58,40 |13,01162,74/ 49,62 80, 88 44, "57 197,78|57,04 (62,88 57,531 56,65 [59,51154,30 
me kst 2% i i lle. få 


"Perturbationerne have i denne Maaned været meget hyppigere 
og "Stærkere end i den foregaaénde. lagttagelserne den 8&de ere udeladte, 
da en Spindelvæv denne- Dag … hayde ”hindrét "Naalens- "fri: Bevægelse. 
Tallene i Ser sidste Columne lade sig fremstille ved folgende Formel: 


d= "Add 11, 600 sin (15? £ + 629547) —4, 522 sin (3009 (+-389567) 
…— 4,257 sin (45? ét + 459387) | 

i hvilken rd er den til Klokkeslettet ét svarende Stand. Berflbd man 

heraf Tidspunkterne, da Maximum og Minimum indtræffe, saa findér man 


fålgende Holloslgt og dertil svarende Stande.  ” i 
fzr" 4/90) | 26,30 | 47945754 f 
20 mm NSSS EØS SØDT 23, HAGE 
=" i in MIS 92,47 RNNE av ØRE 


å Der indtræffer in i denne Maa d, ligesom i "den foregaaende 
2 did et stårre om -Middagen sier E og" ca ét. mindrezom Mor- 
genens ofntrent Kl. 5, ;og 2. Minima, … et… om: Natten. omtrent Kl. M, og 
et andet om Morgenen, omtrent: Kl.:7%3. -Forskjellen mellem Middags 
maximum. g—Åftenminimum ”er 1448" 8. "mettem”samme”og Morgenmini- 
mum 9'46”6. 

Da Hr. Premierlieut. G. Tuxen, som er bleven udcommanderet, 


maatte ophåre' i "Begyndelsen af denne MERBEN, overtoges hans Time af 
Hr. Burmeister, : 


mm 


3 ts - 


== Barenie Thermometer É Skygge 
FS k ren til 709 se s527 mod Nord. . &. Windens 
& = i Leg di Fod øver Jotden. 12 Fod i rose un- Sg sn, Retning 
C - - rT> Sis y ste 
m " 19Form. re RG: idd Middel Puls byd Ved gr dr É; 4 Gange-i Dågnet. 
ø . 28. 1 60775-0935 7 Form"| 2 Eflérm: Middel; | middel. : 
325,41 , |.324;""" 66 - 327,77 4/80 0 mm ' ca 73 > ” nn NI . 
1 ged øé i 5, 6,8 ; å I: n. JO Tim, af-og til. | S. WSW.-SSW."NNO. iddeltemperatur 
ÅL. 2 | 28, 69 29, %6 7 30,21) 1/67 1,2 ” 8,0: eg 3,10: kg 14—— af vs NNW. NO; NO.” NO: [mM sy P 
Æ 3 | 34, 87435; 18 1" 36, 004 2480! 1/8 3,2 $ 3,03 Sne. NO. NO. 0.:NOx E 7842 45 Aar 
Æ 4 | 39, 02 (739; 52. 39, —73 | 2,90 18 5,8 3, 2,97 NO. NO:TONO. NO; -E1—107 2,37 — 3,26 
5 40, 63 | 40; 12 1 39, —50' fa 4/40 3,4 6,2 8,7 257 | NW.W.5 Ww> WNW. H1—207 4,29 5,07 
= 6 | 38, 69137, 88 37, 63 Å. 6 4,8 90 3,5 3,407 fu W. NW. NW. Stille. [21—307 -8,80 — 6,24 
E 7 få 38, 15 | 38; 02 |. 37,.780 5 BR. 7,3 3,8 3,73 f- 502 1.0. ANNO. S… F1—307,-5,48 — 4,86 
> 8 39, 80" 39, 88 F 40, >64 4- 3 0,3 376: 4,0… 4,70 IN: NO. ZNO: -S0 ; 
—"9 å 42, 20 | 42, :00 4: 41, =92 4- 09715 =18 30 4,0 3,43 NO. NNO. NNO… .N. 
> 10 41, 503” 44, 10 4 41, 41 4735 3,0 1,0: 3,9 3,10 NNW. N N:. SO. 
Æ 11. f342, 41 F342; 057344, 69 4" 2/80 1,2 6,0 3,7 3,37. 0S0, NO, N: SSW. (Maaned! 
Q E 12) Å 41,520 4% 41, 4677 40, 63 ,05 1,0 86: 3,8 3;60 SØ. 0. POS "BØ > . 
& 13. Å 40, 98 40, 10 + 39,758” 4 1,9 5;8 3,9: 3,53 SU.:-0.= 0. 0OS0. Vandmængde 
> 14 38, 96 t 38 78 38, "—04 > 47 4,0 6,5 BB, 4 3,53 OS0. OSO. NNO. NNO. 1842 39 Aar 
E 15 | 38, 131738, 83 | 38,.86f 3 4,0 6 4,1 3,57 NW. N.…. NNO. "NO: ” : 
16 40, 03—- 3% 81" 39,793 f 1 524,0 40 4,1 3,73 NO. NO: N: NW: ) + 12,90 Par.Lin 
47 38, 06 | 3%; 8071. 37, 00 1. 6;28 5,0 0 4,2 4703: SW. Wo W. 
18 | 38, 46 | 38; -56 | 39, 44 f 5f 4,4 818 4,4— |” 453 W. SW. =Ss0. 
æ 19 39, "46 $-39, 18 > 38, 434 4 3,0 5,8 5,0 4,77 SSQ…SSW. SW. WNW. 
=> 20 38, 05 | 37, 79”1: 38, —10 f> 7/65 5,8 1146: "5,25 5410: W. ONW. NW. NW. 
Bør > P SE Ø = ' ' - Vindforh 
HH: 21 1338, 29 |"338; 61 (338, 52 |-- 9,82 1,8 13,9 5,3 5,17 NW. NNW 0. -NW: Kg 
—22 | 38, 427 35, 25 | .37, =46 JE 9,83 7,8 13,87 1: 5,7 5,527 NW. NNW NW. NW. |x 1842 50 Aar 
— 93 38, 4314138, 227 38, =26 852 | 6,8 12,0 6,1 5487 NW. WNW: NNO. NNO./N. 0;17 0,11 
94 38, 60 |-38, 48 | 38, —26 | 8,40 6,2 12,2 |. 6,4 6710- NNO. NNOZ NO. NNO. [NO. 0,22 > 0,11 
95 40, 51 |-40, 82 t 40, 762 5,70 5,9 1,8 ge 6a7 NNO. SSØ. SSW.—SW. 0. 0,09 0,15 
26 40 68 546 83 39, 88 Så 6,8 11,3 ,3: 7,10 w. WNW. N. "NNO: J.S0. 0,09 0,11 
27 å 28, 51 (238; 35-37, %5 | 9,70 60 113,4 6,5 6,40 NNO. WNW-NNW.NW.fs. 0,065 0,13 
38 | 37 21 (=87, 62 37%, 80) 9,80 92 4542936 |- 6,8 7:10 NW. NW. NNO. NNO. | SW. 0,07 % 0,12 
29 | 20, 771 40, 2 | 4, :00 | 8,40 7,547 388 > 4,95 | 7,80 i SSW. swW….S0. NNW. Kw. 0,09 - 0,15 
20 3 73 ERR DER SE 100 6,4 115,0 —,0… | 8,00 i; NW. NW. NNO,'S0. | NW.0,22 ” 10,12 
FR REE NENDEFS TIBET RERUERE TE! m Æ 


2 pæn hver-Gång falde 


R ' 


Vandmængde har været saa ubetydelig at den ikke" er-bleven mnalt, 


(Ya 


Oversigt 


"over det 
Kongelige danske Videnskabernes Selskabs 


Forhåndlinger 
og ; 
dets Ms dlemmers re Dg pg 
”. i Aaret 1842, 


0 FDG 53 0 ——— 
ære Af Byrd 
Conferentsraad og Professor HØ. CC. Ørsted, 


Commandeur af Daanebregen og Dannebrogsmand, Selskabets Secretair. 


År. 3. 


FIRER SE nn nd 


Flg Mødet den 138% Mai. 


É be ps … + ; 5 
Professor. Forchhammer forelagde "Videnskabernes Selskab en Qversikt 


over. de i Aaret 4814 vundne Resultater af" hans Beognogtiske, Undér- 


» Søgelser. 


De tidligere Åulselier havde ikke blot sat den vedvarende Hæv- 
ning af enkelte Dele af Danmark udenfor al .Tvivl; men de havde. tillige 


: for: de. enkelte. Dele. af Landet nogenlunde angivet Størrelsen. af den i 
" den nuværende Jordperiode. stedfundne Hævning. Ved de i Aaret 1844 


. udfårte Undersågelser., er.:det. nøiere. Forhold -af den ved. Hævning ud- 
tårrede. Deel af Landet, især omkring Liiflforden, bleven. fastsat. 

Med. Hensyn til Sænkningen var ligeledes ved tidligere Under- 
søgelser godtgjort, at Vestsiden. af: Landet omtrent fra det Punkt hvor 
Tegn, paa Hæyningerne, ophårer, altsaa. omtrent fra. Nissumfjorden, indtil 
den sydligste Grændse af” Holsteen, havde. lidt en Sænkning, der især 


— kan gjenkjendes. ved Levninger. af en meget. ;vidt udstrakt Skov, hvis; 


” endnu i den oprindélige Jordbund fæstede Rødder, staae indtil 40 å..12 


6 


GÅ 


Fod under den daglige Flod. Det i 1840. og 1841 foretagne Havne- 
, arbeide ved Husum, har bragt nye, meget interessante og lærerige 
Kjendsgjerninger for Dagen. Man fandt nemlig derved, under den Saa- 
kaldte Watters Marsk, en Tårvemose, - der var opvoxet oyer en Birke- 
skov, hvis liggende Stammer udgjorde den-dybeste Deel af Mosen, og 
hvis Rødder vare fæstede i Stramdsandbunden, der indeholdt Cardium 
edule. Denne gamle Strand hvorpaa Birken voxede, ligger 43 Fod 
under Vandets Overflade ved almindelig Flodhøide. Paa "et Sted fandt 
man, omgivet af Mosen, en lille Hdi, opkastet af Strandsand, i sin 
Form. aldeles lignende de almindelige Gravhåie, og ligesom disse inde- 
holdt den hvid calcineret Flint i uregelmæssige Stykker og en Mængde 
Flintknive. Dette Factum beviser, hvad der allerede tidligere var bleven 
sandsynligt, af Sænkningen er indtruffet efter at Landet har været beboet 
af Mennesker, og da denne Gravhåi er ældre end Marsken, hvorom vi 
allerede hos de romerske Forfattere have Efterretninger , maa Sænk- 
ningen gaae meget langt tilbage i Tiden”og falder sandsynligviis i den 
Periode, da vort Fædreland var beboet af en Folkestamme; der, endnu 


ikke kjendte Metallerne: 3" 


e 
Ved de fortsatte Undersøgelser over Rullesteensformationens 


store Phænomen, har Forfatteren opdaget et forsteningsfåreride …Partie, 
der indtager den sydlige Deel af Langeland, Øerne Æråe og Als, Kysten 


af Hertugdåmmet Slesvig fra Herisminde, i Nærheden af Christiansfeldt, 
indtil" omtrent Mundingen af Flensborgfjord, og i det Indre af Landet 
strækker sig indtil Aarslev, 4 Miil vestlig for Apenrade. Den charac- 
teristiske Forstening i denne Formation er Cyprina islandica, «som fore- 
kommer overalt i en stor Mængde, men altid i knuste Exemplarer, hvis 
enkelte Stykker ere saaledes samlede, at man seer at Skallen er sånder- 
brudt efterat den er nedlagt i Leret øg sandsynfigviis ved de Revolu- 
tioner, der have givet Lagene deres Hældning. "Den blaggraa Mergel, 
der i den nævnte Deel af H rtugdommet Slesvig finder en saa udstrakt 
Anvendelse til Muursteensfabrikationen, hårer til denne Formation, og 
ved Brønden ved Aarslev, hvori 3 Mennesker mistede Livet ved en 
pludselig Frembryden af Kulsyre, har man i en Dybde af 100 Fod 
ikke gjennemgravet denne Dannelse. Formationen hviler paa Rullesteens- 
leer og er bedækket deraf; den hårer altsaa til den mellemste Deel af 
den store Rullesteensformation. 


NT me RAE GR | 


65 


Den. fortsatte Undersågelse «over Forholdet af de forskjellige 
Formalioners Rullestene. i vor store Rullesteens-Dannelse, har. stadfæstet 
det allerede tidligere vundne Resultat, at Vestkysten af Halvåen ud- 
mærker sig ved en overordentlig stor Mængde af Overgangsformationens 
Rullestene; men Forfatteren har at tilféie et nyt Partie, hvori Rullesteen 
af den samme Formation ere- overvejende; den dannes af Øerne "Lange- 
land og Fehmern, og. indpefatter  sandsynligviis ogsaa de endnu ikke 


med: Hensyn dertil undersågte Øer, Laaland og Falster. 


Je 


En Committee bestaaende af Capitain Bendz, Professor Ramus 
og Secretairen aflagde fålgende Beretning over et for længere Tid siden 
af Lieutenant Schumacher. føreviist. Instrument til at tælle Svingningerne 
af en Stræng: 

”For nogle Aar siden foreviste Lieutenant v. Schumacher i det 
Kgl. "Videnskabernes Selskab et Instrument, hvis Bestemmelse det. er at 
tælle Svingningerne af en Stræng.  Bedémmelsen af dette Instrument 
overdroges Undertegnede. Men da Opfinderen meget snart efter Fore- 
viisningen. forlod Staden, uden at efterlade os enten. Instrumentet celler 
Beskrivelsen, kunde ingen Beretning med Sikkerhed affattes.… Man er- 
farer: nu, at han havde hensat Instrumentet hos Instrumentmager Mar- 
schal, for at være os tilgængeligt; men ved en Misforstaaelse forblev 
dette indtil den seneste Tid os ubekjendt. Da han endnu ånsker, at 
der maatte aflægges Selskåbet Beretning om hans Opfindelse, udfåre vi 
her dette Hverv, Instrumentet er et 34 Fod langt Bord, forsynet med 
Resonantsbund, og bespændt med to 'Tarmestrænge, en meget tyk af 
3 Lin,… Tversnit og. en noget tyndere af 1—% - Lin. Tversnit, … Paa 
" hver af Strængene er befæstet en tynd Staalfjeder, som naar Strængen 
svinger bevæger sig i et paa denne lodret Plan, og paa Enden bærer 
en Tégnestift. Denne "sætter ved hvert Nedsving af Strængen en Prik 
paa en med Papir belagt Skive, som ved en Uhrindretning dreies om 
dens Axe. Naar man har bestemt Tiden, hvori Skiven - eengang gaaer 
omkring, kan man. altsaa tælle hvormange Sving Strængen i en bestemt 
Tid' har” gjort. . Adskillige Biindretninger, som tjene til Experimentets . 


fuldkomnere og lettere Udførelse, forbigaae vi her. 


GE 


66 


Opfinderen har saaledes ”forsågt påa en ny Maade at udfåre 
det Oiemed, som Sauveur, Chladni, Cagnard-Latour, Savart, Scheibler have 
forsågt paa andre Veie. Da dette Instrument ingenlunde frembyder 
stårre Noiagtighed end hine Forgængeres Fremgangsmaader, kan Viden- 
skaben ikke siges at have Trang til en saadan Opfindelse, og man kan 
fålgelig ikke tillægge den nøgen særdeles Vigtighed; men da det dog 


altid er en Fordeel i den experimentale Kunst, at see den samme Ting. 


fremstillet paa flere Maader, og Opfindelsen råber en rosværdig 'Selv- 
tænksomhed, foreslaae vi at tilstaae ham Selskabets Medaille i Sølv, som 


en Opmuntring.” 


mm mme mer mn 


Mådet fed 20% Mai. 


pP rofessor Clausen forelæste et af Etatsraad Estrup meddeelt Bidrag til 
Phøniciernes Handelshistorie, nemlig en Undersågelse' om''de makariske 
Øer og Eliså. 

Forfatteren belyste critisk de Tvivl, som i nyere Tid og i" Sær- 
deleshed. af- Lelewel ere opkastede med Hensyn til Sidonernes og "Tyrier- 
nes Farter ;og Opdagelser udenfor Hercules's Ståtter og beviste, at Græ- 
kerne tilskrive Phånicien de tidligste Opdagelser i Vesten og Sagnene 
derom. De tilligemed Sagnene overleverede locale Benævnelser kunne 
derfor med megen Grund antages at være af phønicisk Rod. — Saaledes 
vare Makaron og Elisa - rimeligviis generelle phæniciske: Benævnelser 
paa Øer i det vestlige Ocean; Grækerne gjengive i deres Sprog disse 
i den virkelige Geographie hjemmehårende Navne ved 77060, uaxngov, 
Hålåvorov; og paa disse Navne og dunkle Sagn om de fjerne” Vestlandes 
herlige Natur construeredes Mytherne om "de Saliges Øer og Heroernes 
Elysium udenfor den bekjendte Verdens Grændser, i 

Det er bekjendte, at Navnens Hesperien, Hesperier, Hesperider 
rykkede efter, allsom den geograpbiske Kundskab rykkede frem mod 
Vesten, og flere vestlige Lande bleve inddrågne i deres "Kreds, "Paa 
samme Maade skrider Navnet -Makarier frem paa Phåniciernes" Handels- 


veie fra Osten mod Vesten. indtil det fæster! sig paa nogle yderste Punc- 


FORE en 


= Sae 


ES SE EN NE 


ARE -… on SENGE 


67 


ter Oer i Øceanet. "Sagnene om 400, maxagæv fører Strabo tilbage 


til phåniciske Kilder, og Navnet sélv'har i det Hebraiske en med Hes- 
perieri samstemmende Betydning ; idet HMMND, NINND bemærker” det 
yderste Vesten, "Til samme Kilder henfåres det homeriske Sagn om 
Elysium ved Jordens Grændser, der synes at fremkomme hos Ezechiel 
c. 27, 7 under Navn af 'Oerne Elisa, som et tyrisk Handelsland mod 
Vesten, hvorfra hentedes Purpur og blaae Stoffer, Øerne vesten for 
Afrika vare saa beråmte for deres Purpur, at en Gruppe af disse Oer 
kaldtes purpurariæ, og Vaidfarving udmærkede i dén Grad de” gamle 


. Briter,” at den' gav Folket Navn. Netop i disse samme Egne ligge 
Grækernes og Romernes Makarier, insulæ fortunatæ, Heéroernes og Dæ- 


monernes Øer, Elysium, den elysiske Slette, Eng 0. s. v. 


Proféssor Ramus "meddeelte Selskabet en Afhandling om de 
lineære Differentialigninger med to Variable. Til den fuldstændige Lig- 
ning" af denne Slags mellem x og y af Ordenen n kan antages at svare 
som 'et "Integral af isté Orden en Ligning af Ordenen n—1, ligeledes 
af en fuldstændig lineær Form, og hvis Coefficienter alle-afhænge af en 
lineær Ligning af nte Orden, hvis håire Side er 0; og hvis venstre 
Sides Coefficienter, forskjellige fra dem i den forelagte Ligning, dannes 
efter en særegen bestemt Lov. Denne Ligning har flere mærkelige Egen- 
skaber, blandt andet at den ved at undergaae den samme Transformation, 
hvorved den selv er udsprungen af den forelagte, frembringer en ny 
transformeret af nte Ordén, hvis høire Side er 0, men hvis venstre Side 
indeholder ganske samme Coefficienter som den forelagte, hvilket' afgiver 
et nyt Beviis' for Lagranges Theorem. Som Fålge heraf kan for n=2 


den forelagte- ved en umiddelbar Substitution reduceres til den tilsvarende 


- med samme Coefficienter og hvis håire Side er 0, og for denne sidste 


kan findes en” Substitution, hvorved Formen bliver aldeles uforandret, 
saa at dens to particulæré Integraler kunne frembringes ved en simpel 
Lov den ene' af den anden, hvilket er analogt med Egenskaberne af 


Rødderne i visse algebraiske Ligninger, og allerede forhen paa en 


anden Maade funden af Poisson (Journal: de Pécole polyt. 20r" cah. 
— pag. 226—227). 


68 


Eem 


I Anledning af et Forslag fra Proprietair Hofman (Bang) om 


at foranstalte en videnskabelig Undersøgelse over Plantevæxtens Foran- 


dringer i Anledning af den Inddæmning, der efter H. "M.'s Befaling skal 
finde. Sted i Odsherred, havde Selskabet udnævnt en Committee be- 
staaende af Professorerne Schouw og. Forhhammer samt. Forslagets For- 
fatter," Denne Committee afgav fålgende Betænkning: 

”Det Kongl. Videnskabernes Selskab har forlangt vor Betænk- 
ning i Anledning af et af Medundertegnede, Hofman Bang, indgivet 
Forslag om at benytte den Leilighed, som inddæmningen af en Havbugt 
i -Odsherred frembyder til at. lade anstille Undersågelser over Betingel- 
serne for de Planters. Udvikling, som vise. sig, hvor Havgrund. forandres 
til tårt Land. 

Committeens Medlemmer ere enige i, at Inddæmninger, hvorved 
betydelige Strækninger forandres fra Hav til Land, frembyde en ånskelig 
Leilighed til at erholde Bidrag til Besvarelsen af adskillige interressante 
-physiske Spérgsmaal. Ved at undersåge, hvorledes Havvegetationen af- 
" låses af Strandvegetationen og denne atter. af den egentlige Landvegeta- 
tion, ved at iagtlage, i hvilken Tidsorden de forskjellige. Planter frem- 
træde og hyorledes de udbrede sig, og ved jevnsides dermed. at under- 
såge de Forandringer, der foregaae i Jordbunden, vil man erholde 
Bidrag. til Kundskaben,om Planternes Forhold: til Jordbunden, om deres 
Formerelsesevne i. et Terrain, der ikke allerede er optaget af andre 
Planter, om de saakaldte Plantevandringer og flere for Videnskaben vig- 
tige Gjenstande. Vi skjønne derfor ikke rettere, vend at denne Sag fra 
et reent videnskabeligt Standpunkt fortjener Selskabets Opmærksomhed 
og Underståttelse, É ; É 

Spårges der, hvorledes Selskabet bedst kunde fremme det ved 


Forslaget tilsigtede Oiemed, da formenes, af Selskabet maatte enten ved 


nærværende Committee eller andre Sagkyndige lade Vegetationen under- - 


såge umiddelbart fårend Inddæmningen, saavel i Havet som dets nær- 
meste Omgivelser og senere, idetmindste eengang aarligen, i en Række 
af Aar, lade dem "besåge det inddæmmede Land for at iagttage de 
efterhaanden indtrufne Forandringer; men da derhos: et jevnligere Tilsyn 
maa ansees fornådent og der, saavidt vides, ikke i den Egn opholder 
sig Nogen, der besidder saa ømfattende Kundskaber i Bolaniken, som 


disse Undersøgelser kræve, saa formenes, at man desuden maatte enga- 


snit ne] 


RR CE TRE 


69 


gere en herværende: dygtig Plantekjender, som hyppigere, f, Ex. eengang 
i hver af Sommermaanederne, besågte Stedet idetmindste i nogle Aar. 
Der maatte derhos forfattes en Fortegnelse over de ved? enhver: Under- 
søgelse forefundne- Planter, og til denne maatte slutte sig et Herbarium, 
for deri at;nedlægge Planterne selv som Åctstykker for det Inddæmmedes 
Plantehistorie, Det forstaaer sig, at Selskabet maatte udrede de til 
Committeens og den nævnte Botanikers Reiser medgaaende Omkostnin- 
ger, men dertil "vilde: vel. ogsaa Udgifterné. for dette Foretagende ind- 
skrænke sig.” 

Selskabet: besluttede at Committeen skulde træde i Virksomhed 
" og tår anvende indtil 400 Rbd. aarlig til sammes Oiemed. 


Conferenisraad Ørsted meddeelte, at han nu flere Gange havde 
pråvet Varmheden paa Bunden af 'det artesiske Borhul paa Nyholm, i 
en Dybde af 518 Fod. Han benyttede til denne Maalning Ingen af de 
sædvanlige Redskaber, men Glaskugler med ganske korte snævre Rår, 
som ende sig i et ombåiet meget fiint Haarrår, hvis Munding vender 
ned ad. Naar disse smaa Redskaber ere fulde af Qviksålv ved en 
ringere Varmegrad end den, som hersker i Vandet, saa vil Varmens 
udvidende Kraft, medens de ere nedsænkede i Vandet, uddrive endeel 
af Qviksålvet.  Efler at de ere komne op, sætter man dem tillige med 
flere Thermometere i Vand, som af en varmere Atmosphære eftlerhaan- 
den og langsomt faaer en håiere Varmegrad.  Qviksålvet udvider sig 
da paa ny, og naaer omsider den Varmegrad, hvorved. det er i Begreb 
med at låbe ud af Råret; Thermometeret angiver denne, og saaledes 
har man da den Varmegrad, hvorfor Kuglerne have været udsatte, I 
nogle Forsåg var en eller anden Kugle beskadiget, men alle de Kugler, 
som havde holdt sig, gave overeensstemmende Resultater. Thermometeret. 
som herved brugtes var af Greiner, med Réaumurs Inddeling, hvorpaa 
Femtedeelsgrader umiddelbart læses, og af hvilke atter Fjerdedele meget 
let skjånnes, ja Tiendedele ret godt opfattes af et åvet Oie. Nulpunktet 
laae 4 Grad for håit,  Iagttagelsen viste 40,9?” R, som efter Afdraget 
af 2” gav 10,7? R eller 13,375" C. Da Luftens Middelvarme her 
er 8,1? C, saa er den fundne Varme i 518 Fods Dybde 5,275 C der- 


70 


over, hvilket giver 4? C for hver 98,2 Fods; (omtrent 30,8 Metres) 
Dybde” under Havets Middelhåide; hvilket. stemmer «meget vel med det 
som man. hår: fåndet i andre Lande. | 

Ned; Udførelsen af disse :Forsåg maatte der! sårges: for, at "Van- 
det ikke trængté ind igjennem 'Rørenes Mundinger; thi: hvor noget Vand- 
tryk finder 'Sted drives Vandet derved ind mellem Qviksålvet: og Glassets 
Sidevægge; og gjår' lagttagelsen ubrugbar, "Af denne. Aarsag sattes: der 
over enhver af Kuglerne et foroven lukket, forneden ' aabent: Glasrér, 
hvis nederste Deel desuden var viid, men den åverste snæver, for at en 
betydelig Sammentrykning ikke' skulde bringe Vandet op til Råørenes 
Munding. Véd en om den nederste Deél af hvert Rør viklet Blystrim- 
mel hindredes de fra at stige i Vandet. 

I de sidste Forsåg sattes 6 Glaskugler i en aaben Blycylinder, 
som tillige kunde tjene som Lod, naar de firedes ned i Boerhullet. 

For at "Kuglerne ikke paa den. temmelig lange Vei fra den 
polytechniske Læreanstalt til Nyholm, skulde tabe Qviksålv ved tilfældig 
Opvarmning, fårtes.,denne. Blycylinder i en. Omgivelse. -af' lis, saavel 
frem som tilbage. 

. Man lod .Cylinderen med Kuglerne blive 4 Time paa Bunden 


i Sat Boerhullet.,. for at komme i en, fuldkommen Varmeligevægt med 


Omgivelsen. 


Selskabet modtog.: 
Martius iber die Vegetation der unåchten und åchten Parasiten, zunåchst 


in Brasilien, (Minchner Anzeigen.)  Åto. 
— Rede iiber den verstorbenen Decandolle. (Botanische Zeitung.) 8vo. 


Trykt hos Bianco Luno, 


71 


Barometer. Thermometer i Skygge 
rå reduceret til 09 Reaumur. mod Nord. Windens 
É: = en 2x Fod over Jorden.X) | 2 Fod i |2Fod un- FE eegpe Retning 
mn 9Form, | Middag. ig gved Midde! Jorden. me np Aesedete 4 Gange i Dågnet. 
middag. Osen. ES 7 Form. |2Efterm.| Middel, Middel. . 
1 f[[340,'746 | 340,76 | 341,18 Å 7913 896 1096 792 7997 Å Regn $ Time SO S0. SSO. S. Middeltemperatur. 
2 fj 42, 30 | 42, 12 | 41, 53) 8,13 7,0 11,4 7,2 7,33 ONO. 0S0. S0. SSO. 1842 45 A 
3 39, 90 | 39, 36 | 38, 27 9,53 - 9,0 12,8 7,2 7,30 SSO. S0. S0. OSO. ar 
4 36, 25 | 35, 91 | 35, 55 9,83 9,0 11,0 74 7,93 Regn 1 — SSO. SO. SSO, 0OSO0.f 1—10 8%86 7995 
5 35, 12 | 35, 03 | 34, 95 8,85 6,9 13,0 4 7,70 SW. WNW. W. WNW. | 11—21 10,69 8,92 
6 33, 88 | 33, 46 | 32, 89 å 10,21 6,0 13,5 7,6 8,27 få Regn 5 — Å .ÅW. :S. S.  S0, få 22—31 13,20 10,51 
7 33, 971 31, %7 1 31, 28 9,38 0,0 11,8 7 8,47 Å Regn 16 — f af ogtili gs, sw. sw. sw. 1—31. 10,91 9,19 
8 29, 54 | 29, 70 | 30, 30 8,58 8,0 10,0 8,0 7,07 SSW. S. SW. SW. 
9 33, 95 |.34, 40 | 35, 22 8,08 8,0 11,0 8,1 7,33 få Hagel, Regn, 2 Tim. Å WSW. SW. WNW. NW. 
10 36, 94 | 37, 69 | 37, 85 8,83 9,2 11,2 "7,9 7,30. Å Regn 6 Tim. af/og til Å SW. W. SW. WSW. 
339, 60 |339, 66 | 339, 90 8,83 7,8 12,6 8,1 7,93 SSW. SSW. SO. SW. Maanedl. 
40, 21 | 39, 84 | 39, 62 10,43 8,3 14,0 8,1 8,57 SW. SSO. NO. so, 
37, 04 | 36, 98 | 36, 96 7,85 7,6 9,4 8,4 8,13 f Regn 44 — ONO. NNO. N. NNO. Vandmængde. 
38, 92 | 39, 22 | 39, 65 10,71 9,5 141 $4 8,10 Stille NED: mile 280. 1842 39 Aar. 
41, 883 | 41, 89 | 41, 85 9,78 9,0 12,2 ;5 8,47 NW. NNW. Stille NNW. da. TE 
41, 29 | 40, 92 | 401 52) 11/88 | 11'0 14/4 86 | 8/70 WE YE MØN De es 30, df Par, D 
38, 92 | 38, 64-| 40, 82 få 11,65 11,5 14,6 8,9 8,93 WNW. NW. NNO. N. 
37, 697187, 58 137, 45 1 11,53 10,4 15,4 9,2 9,63 N. NO. NNO. N. 
36, 87 | 36, 91 | 36, 73 få 710,81 12,3 12,4 9,4 9,87 ÅRegn 3 — N. SSO. SW. S. 
36, 56 | 36, 49 | 36, 34 få 11,73 11,8 15,0 9,5 10,37 S0. "SSO. SO. SO. Vindforhold 
37, 36 | 37, 72 | 38, 22 å 12,48 10,8 16,8 9,7 10,87 É OS0. OSO. S. S. ' 
1842 50 Aar, 
339, 13 |338, 95 | 338, 55 12,10 8,5 16,6 10,0 11,70 S. OS0. SO. SO. N. 0,10 0,11 
39, 43 | 39, 51 | 39, 38 å 11,88 8,0 16,8 10,0 11,23 0. SO. SSO. 50, NO. 0,06 0,10 
39, 27 | 38, 85 | 37, 72 | 13,23 13,0 16,8 10,5 11,40 SO. S0. S0. s0. fo. 0,08 0,14 
38, 46 | 38, 48 | 38, 25 12,65 132 16,0 10,8 11,67 O0S0..,,5S0. S. 080. fi so. 0,288 ;,0,11 
38, 60 | 38, 58 | 38, 45 å 13,31 11,0 17,8 11,0 11,73 ONO. 0. SSO. SSsØ. Ås. 0,20 0,12 
39, 03 | 39, 04 | 37, 95 å 12,93 11,6 18,0 11,1 12,10 SSO. 0. SW. S. SW. 0,14 0,13 
38, 75 | 37, 73 | 38, 25 ) 14,23 13,0 17,8 11,5 12,33 SSW. SSO. SSO. SSO. f W. 0,07 0,15 
38, 58 | 39,. 05 1.38, 72 12,90 13,6 15,4 11,5 12,03 få Regn 11 — SSO. SSW. NW. N. | NW. 0,07 0,14 
37, 83 | 38, 10 | 38, 78 I 15,28 14,5 18,8 11,6 11,83 0. SSO. S. SS. 
38, 08 ! 38, 05 | 37, 804 13,53 12,8 17,0 11,8 11,93 SW: NNW. NNW. NW. 


£) Iagitagelserne ere kun anstillede til de 4 Tidspunkter Kl. 7, 12, 2, 11. 


i BE 


Da 


BRYCE 


' 285 
ANE rer 


b 


» 


vre 


BET ISEN TE 


Oversigt. 


over det 
Kongelige, danske Videnskabernes Selskabs 
Forhandlinger 
og nen 


et Medlemmers Arbeider 
i Aaret. 1842, 


——oÆæDG 30 ——— 
mile ai 
Conferentsraad og Professor HH. CC. Ørsted, 


Commandeur af Dannebrogen og Dannebrogsmand, Selskabets Secrétair. 
År. 6. 
i gu sæærd år sål j i i i ha ; ? i 


Midet den 3% Juni 


Dr. H.….Bendz "meddeelte. et; Par:|lagttagelser - over Forplantelsen af….en 
Cysticercus og af: Coenurus, ledsaget af: Afbildninger., 
| "Den Iver:og Flid; som, Naturforskerne.,,, fornemlig; iyden. nyere 
Tid, have anvendt;:påa atefterspore' de lavere Dyrs Forplantelse, har .bi- 
draget meget til fåt' indskrænke ;Antallet af dem, man paastød. at .skulle 
opstaaé ved sen Selvdannelse,.. Ingen Dyregruppe' har frembudt, og frem- 
byder endnu. ;saa store; Vianskeligheder for,.den, individuelle Forplantelses 
Forfægtere,:som-dndvoldsørmene.: De! to Hovedpunkter, hvorfra, Bevi- 
serne maatte! hentes,,…;er sen factisk, Efterviisning af, disse, Dyrs. Forplan= 
lelsesmaadeji.lden; enkelte ;Organisme, ;og. deres Overfåren, eller ;oms man 
vil kalde det); Vandringen: |frat,den. ene |Organisme til -den; anden, ,,Hvad 
det Første angaaer, nemlig,;Førmerelsen) af Indveldsormene, i en og: samme 
Organisme, ;da. er ;Nådyendigheden. af at antage en;Selvdannelse betydelig 


—… bleven -indskrænket«ivedt,-en,| nåiere; Kundskab. til; disse Dyrs Anatomie, 


L fornemlig Efterviisning ;af deres-,;Kjénsredskaber;> udviklede Æg; endog 


Bede Må 


nar ål 


Unger hos flere. ud MR its: VLR i on Overfårelsen fra 
den ene Organisme til din anden, da ligger det endnu saa godt som 
aldeles i det Dunkle. 

eter et HRM en talere et Og rs gl 
angaaende et Par Blæreorme. tillader mig. at. henledeg Selskabets Opmærk- 
somhed paa et Par Iagttagelser, saameget mere som Kjendskaben til 
disse opr] mdk gynge og; er meget ringe, 2 i 

AT "Hr. mlbibsbår Haussmånn" Indalot gt Hånrlover en Deel 
Exemplarer af en lille Cysticercus, såmi”Ban' havde fundet i en hydropisk 
Talpa europæa. Efter hans- Beretning opholdt de sig i det åf Valtersot 
stærkt udspændte Cellevæv under Huden, saa at en overordentlig Mængde 
af disse Orme rar e" Hudsnit tåmtes tilligemed den sygelige Vædske. 
Da disse dg vare mig paåfaldende ved deres forskjellige Størrelse og 
Form, underkastede jeg dem en néiere Undersøgelse, saameget mere som 
Rudolphi opfårer Cysticercus imellem Species dubiæ (Entozoorum Synop- 
sis p. 181). Paa de stårste Exemplarer, der omtrent vare to til tre 
Linier…lange,…bemærkede..jeg……alleredemed…det… blotte Oie paa. Grunden 
af Blæren flere smaa rundagtige Fremragninger af forskjellig Størrelse. 
Under Mikroscopet kunde ;jeg"niåiere, soverbeyise! mig om disse Fremrag- 
ningers Beskaffenhed, og fandt dem med Hensyn til deres Bygning at 
bestaae af det samme celleagtige Væv, som Dyrets Blære, hvorpaa de sad. 
Disse Fremrågninger "våre "af ”forskjellig' Stårrelse bog: "Form>'paa et bg 
samme Individ, sadåt "de mifdste kun viste 'sig'”som ;en ganske” svag 
hvælvet Flade, hvorimod "de stårste” våre kugleformige! eller ovale og 
hængte ved en' indkneben Deel til: Dyrets Blæres + Imellem disse to -Ex- 
tremer kunde jeg forfilge en Række, ”hvorinde "efterhaanden hævede: sig 
mere. " Det maa  bemærkes,''at” disse”Frémragniriger "kun fåndtes hos- de 
Cysticerci," søm ”våre fuldstændig udviklede;”det vil'sige; vare ;forsynedé 
med et' fuldkomment Hoved med)'Å Sugegriber og” en” Krands>'af:|finé 
Krogé, og Stedet hvor de'fåndtes var' "altid påa Bunden'af Blæren, altsaa 
den Deél,; der vår modsat Hovedet, —— Iblaridt de) &vrige "Individer! fandt 
jeg en Deéel af 'forskjellig 'Stårrelse' og Udvikling, "De mindste, neppe "4 
Linier i Gjennémsnit, "vare" kugleformige' eller” lidet ovale: Blærer), " der 
havde den samme celleagtige Bygning, "som ;de''ovenfor” beskrevne Frem - 
ragiiingér, "uden ”hoget Spor til' Hals og "Hoved, ” Dé, uder'- vare noget 
stårrée, havde dén ene Side lidet” tilspidset, og fra "disse kunde jeg opstille 


billet gl 


REE EN ER FR RR TET 


75 


em Række, …hvor: den; tilspidsede ;Ende; efterhaanden udviklede. sig til en 
langagtig, aregelmæssig tverrynket Hals, paa hvis Ende Hovedet tilsidst 
kom frem, —; Det; er ibekjeudt,;sat;,hos-de fuldyoxne'.dåde Cysticerci-,er 
Hovedet og «Halsen! som:'oftest itrukken tilbage: i; Blæren,…… Denne Evne 
til! at trække (Halsen tilbage spores;.ållerede meget stidlig hos .det, uudvik- 
lede Dyr; næsten fra den. Tid, hvor. man finder Spor til Halsens Dannelse. 

Paa Grund af; disse) Iagttagelser antager jeg at Skuddannelsen 
er ni | déti! Mindste: en af: de. ;Maader., - hvorpaa Søgtøeatei, ok kuune 
forplante; sig. | 

i De beskrevne Frémragninger; anseer' jeg ate indse Skud, fordi 
de;kun- forekomme; høs fuldstændig udviklede: Dyr ,. have,:samme; celle» 
agtige; Bygning som; Moderdyret, og saltid. forefindes paa samme) 'Sted. af 
dette, nemlig ;paa- Grunden af Blæren. . 

" Disse Skud, udvikle ;sig til: Blærer, der omsider låsrive sig: fra 
Moderdyret og bestaae som selvstændige unge Individer, hvorpaa;:efter- 
haanden Halsen og Hovedet uddanner sig. 

En saadan Skuddannelse er forsaavidt mig bekjendt, kun iagt- 
taget af Bremser ("Ueber lebende Wirmer in lebenden Menschen” p. 62) 
og» antydet; ved ; en;'-enkelt. Observation paa. Cysticereus . af; Mus arvalis. 
Hån; sammenligner den med: Aflæggere: af; Polyper, Koraller. ., Goeze har 
ilssit! Værk-""Versuch einer Naturgeschichte ;der;-Eingeweidewirmer thie- 
rischér Kårper” sanfårt: flere lagttagelser over! Cysticerei med Hensyn. til 
deres ;Udvikling, ;og…'vidste, at deniiblæreagtige Ende af Dyret dannedes 
fårst, ;og'Legemet |;samt] Hovedet, senere udviklede sig. derfra.… Han; ;har 
afbildet en: saadan Cysticercus ; Tab: XIX. fig. 4, "Men han synes 'at' helde 
til-den Mening at Forplantélsen; skeer ved Æg): —..Det er,ikke lykkedes 
.dem at opstille en Udviklingsrække af' Dyret; fra ;déts Tilstand som "Skud 
til det fuldvoxne Dyr. 

Til denne Iagttagelse vii jeg knytte en noget lignende paa 
Coenurus cerebralis hos Faaret, der frembringer den saa bekjendte Dreie- 
syge hos dette Dyr. Ormem'!bestaaer ;af|en Blære, der indeholder en 
vandagtig Vædske ;i|paa” Blærens” ydre .Overflade. er én Mængde -smaa, 
som oftest ygruppeviis sordnedé Legemer;: dér have meget tilfælles med 
Bændelormenes Hoved, hver forsynede,;med.;en: Krands af "Kroge og 
AuSugegruber. Sammenligner. man;-disse Hoveder, ;finder. man ofte, at 
flere i hver Gruppe staae paa et forskjelligt Udviklingstrin,saa at nogle 


46 


kun yderst lidet rage frem" over: Blærens - Overflade, imedens. andré' ere 
mere fremvoxne, men "dog endnu ikke førsynede med: nogen Krandseller 
med "Gruber, "Ved >Blærens' Væxt foråges Antallét af Grupperne::og dissé 
enkelte Hoveder;”" ”Såavidt: har man hidtil 'kjendt tik Formeérelsen 'af disse 
smaa samboende”Individer, Men foruden - denne Førmerelsesmaade: har 
jeg iagttaget en "anden, nemlig ved: en deelviis Afsnérelse 'afi:selve' Dyrets 
Sæku Der uddanner sig paa den; ydre: Overflade af Moderblæren en 
mindre, hvilken såger at sondre;sig,» saaat den lidt-'efter lidt» kommer 
til at hænge ved en yderst tynd Traad. Det er bekjendt,-sat is>Hjérnen 
ofte findes 'flere "saadanne  Blæreorme, som ikké sjelden liggé tæt ved 
hinanden. "Det synes ” Timéligt,'' at »den mindre da kundevære saadamie 
unge Blærer,-” der' fuldstændig have adskilt sig fra: deres: (Moderblære. 
Dog vil jeg ikke hermed paastaae,.;at' dét åltid >skeer saaledes; thi. sikke 
sjelden finder man enkelte store Blæreorme i Nennn megét fjer: nede 
fra hinanden,” 


Efter at em "Committee varnedsat! i Anledning af en Skrivelse 
fra Capitain -Krenchel, hvori han tilbåd Selskabet sin Tjeneste»i videnska- 
belig Henseende paa' den; Jordomseiling han agter at foretage; forlangte 
H. M. Kongen en Betænkning fra denne "Committee, om shvilke Natur= 
forskere passende kunde føreslaaes' tilat besætte: de to Pladser paa Ex- 
peditionen, 'for hvilke: Hans" Majestæt” betaler, " Efterat Committeen havde 
opfyldt dette, har det behaget. Hans' Majestæt at udnævne Bataillonschirurg 
Petit og Cand. philosophiæ- Reinhardt til: disse Poster: Sel "første som 
Botaniker og den anden som Zoolog. 


Selskabet modtog Pias Skrifter: 3 

Opere delP'abate Teodoro! Monticelli: ; Vols ik | Napoli: 4844. / 

Flåuti Produzioni relative al programma di tre quistioni;geometriche pro- 
'posto da un nostro” Professore,… ik d 

—- —'Prospetto 'ragionato delle opere listn un corso di: studj 
matematici, 


77 


Chr. Zudwo. Gerling; Beitråge; zur reven Kurhbessens.! &Rtes. Heft. 
Cassel,;' 4839. . 
Bulletin scientifiqte de Pacademie de Petersbourg., Vol: VHIK&VolLIX. (Fase. 1. 
Bulletin: della …société - Impériale -des -naturalistes: de -Moscou. ; 4841: 
N0.2, 384. 1842. Nr. 1. 
Réiffenberg; Navigation de, la. Belgique vers Paris — Billede 1840. 
—— €hemin de fer. "Bruxelles 4841. i 
——.Coup dæil.'sur les relations. qui -ont;'existé, jadis;entre laBelgique 
et le Portugal. ibide 4844; | 
" Compté rendu; des "séances- de la-.commission. royale,| des sciences de 
Bruxelles, ;1844,, Séance de 3. Juillet: 18441. 
Journal ;of-the -Royal: Geographical society;-of;; London, … Vol X. P,2.&.3 
, Vols XL:P 4 i 
Difeså del dottore; Ambrogio Fusinieri gg suoi' principj du meccanica:mo- 
: lecolare;  (Annali: delle scienze del-regno Lombardo Veneto. 4844). 
Proceedings 6f the electrical-'søciety of;-London.… Part 4, 


PRG om mmm mmm om me seere eee tere eee ed 


Midet. den 17% Juni, 


Etatsraad Røéinhardt forélæste et:af Dr.' Lund. indsendt ;Udtog.. af 
én! - Afhåndling! især” over: Brasiliens Røovdyr…;i; nuværende … og . forrige 
battet : 

| Denne. Familie ;(tilbyder ; for RET SSR: en særegen Interesse 
påa:Grund: af. Mangfoldigheden af Modificationer, som Bygningen: af. dens 
Tandsystem; udfolder, :og.;Bestemtheden af ;de Charakterer,y,;somy disse Mo- 
dificationer- afgive, ei blot;til Fastsættelsen' af: Slægterne, men endog ;til 
Adskillelsen af den .storste Deel af Arterne. , 

Af-de fem Grupper, hyori denne Familie: deler sig; Bjornenes, 
Maårenes, Kåttenes, |Hundenes og. Viverrernes; ere; ikkun,'de fire fårste 
répræsenterede i Brasilien, " Forfatteren - begynder med Hundegruppen; 
der indtager. hele nærværende" Afhandling. 

Afudenne "Gruppe var, indtil de nyere Tider; ingen.Former be- 
kjendte' fra Brasilien, idet den ældre classiske Forfatter Marcgraaf ei om- 


78 


tåle: nøget herhen hårénde Dyr, "Først" efterat Azara havde gjort Natur» 
forskerne bekjendt med tvende vildtlevende Arter -af "”Hundeéslægten for det 
tilgrændsende Paraguai', oplystes ved senere Reisende Tilstedeværelsen 'i 
Brasilien ligeledes af tvende Arter; der da ens "for overeensstemmende 
med de paraguaiske. z 

Dette 'Antial er' ved Forfatterens boderigetsd bleven. betydelig 
foråget, saa at han nu seer sig. i Stand tif''at' opstille fem Arter af den 
nulevende og' syv af' den uddøde Skabning, hine ren i sinn, disse 

fire Slægter, ialt fem Slægter med folv Arter. 

"Den "hele Gruppe deler "han; forsaavidt som vangaaer dé|bra-= 
silianske Arter, i 'to- Undergrupper, hvoraf den! éne indhefattér de nor- 
malere Slægter: med'' to''Knusetænder" bagved 'Rovtanden "saavel i "Over. 
som Underkjæven, den anden de mere afvigende Slægtsførmer; der ved 
Aftågelsen af Antallet af. Knusetænderne danne en" Overgang til: Maår-= 
gruppén,… Den fårste Undergruppe indbefattér to Slægter: 'den' egentlige 
Hundeslægt, Canis, eharakteriseret: ved Tilstedeværelsen af en''Tak pad 
den indvendige Side af Rovtanden 1 Underkjæven, samt af to Knuder 
påa denne Tands bagre Afsåts, og Slægten Pålæocyon, der adskiller sig 
ved Mangel af den omtalte Tak, og ved Forsvindelsen af den ené af 


Knuderne paa den bagre Afsats. 


Hundeslægten tilbyder en dobbelt Udvilltingsrække, eftersom den 


knusende eller skærende Deel af Tandsystemet er meest udviklet. Til 
den første af disse Rækker håre alle de nuværende oprindelige Arter i 
Brasilien, 'der dele sig i to" Afdelinger: de: mindre Arter, hvis Hjerneskal 
mangler den for Rovdyréne almindelige Issekam, og de stårre, der be- 
sidde en såadan. Hine kunne efter Pupillens Beskaffenhed fordeles i to 
Underafdelinger: Rævene- med linieformig og Chakalerne med rund Pupil. 

Til den fårste af "disse "Undderafdelinger - hårer' 'sandsynligviis 
det fårstbeskrevne Dyr, hvilket Forfatteren opstiller som en ny Art under 
Navnet Canis brasiliensis, og” hvis Forskjellighed ' fra ”de' tilgrændsénde 
Arter: C. Azaræ, cinereo-argenteus, cancrivorus,  fulvipes, samt St. Hi- 
laires Guarachå omstændelig afhandles. sAf Chakalernes Underafdeling 
beskrives to Arter, Canis fulvicaudus og C. vetulus af hvilke den fårste 
. er ny, den anden beskrevet af -Prindsen "af Neuwied, men forvexlet: med 
den paraguaiske Ræv." Efter en detailleret osteologisk Sammenligning 


imellem "disse tre Arter fremstiller Forfatteren "de - til' denne "Afdeling g 


ER SE 


i 49 


| henhårende uddåde; Arter., af. ;hvilke,;to.:.; Canis, robustiør ;.og .protalopex 
vise;| sig; tilstrækkeligen, ;forkjellige fra de, nulevende ,… imedens…en; tredie 
efterlader ; nogen; Uyished., ;.deels” hvoryidt,.den; er, forskjellig fra; den, ,nu- 
levende Art: C. fulvicaudus, deels hvorvidt, .dens,;Leyninger,: ere. af. ;samme 
Alder, som de…to foregaaendes,.;hvorfor,.den ogsaa er anført uden Nummer 
paa;| Listen øyver;,de |fossile, Arter. ; 

noDen tanden Afdeling «af HL dne omniyore rar ig ii 
fatter. forben Art:i-Brasilien: … Guaraen ;.Canis., jubatus ,.… hvis 
Forskjelligheder fra; den, europæiske Ulv. saavel.;i .Levemaade som i. Form 
og»Beenbygning omstændelig. udhæves, .… Af ;denne ; Afdeling. ere hidtil 
ingen, ;føssile, Arter, forekomne.. 

Af.den carnivore| Række; af; BD besidder Brasilien, ; for 
'Tiden ingen, vildtlevende Arter,…. derimod synes.den forsvundne Fauna,.at: have 
eiet.,een;;herhenhørende Art. af.: Stårrelse; som,;Ulven,…for..hvilken fore- 
slaaes Navnet Canis: -lycodes,,: Ved denne, Leilighed indlader ir jo 
sig i nærmere Undersøgelser; om Oprindelsen af, Huushunden, i; Amerika, 
hvoraf han, ,uddrager ; det, Resultat, ;at…de Hunde, som .Spanierne forefandt 
ved; Erobringen af;,denne,.Verdensdeel;… ei medstamme, fra nogen, oprinde- 
lig; vild,;Art i;,Landet;; men; fra.Individuery der, have, været: indførte; til 
Vestkysten; af.,Amerika fra,.det; åstlige., Asien. : 

5 Den,, anden; Slægt, ;af ; den første "solkors jpeg til- 
ike udelukkende Forverdenen,… Af -de.tvende…Arter…hyorpaa den. er 
grundet, er;,den, ene,….P. itroglodytes (Canis .troglodytes, i;.de foregaaende 
Oversigter), af Stårrelse og Proportioner som, den: ;europæiske ; Ulv, den 
anden), P. validusy,;noget, mindre, men, stærkere bygget; … De levede 
begge: si. Hulerne ,… og; ere ARAARRET ER: til Indbringelsen… af. Knok- 
lerne. i ;samme… i å 

Slægten. Palæocyon frei Mo lun til: den fålgende Slægt: 
beder. hvormed; den,….anden. Undergruppe begynder ,…hvor.;Antallet af 
Knusetænderne,.synker;.ned under..det for, den egentlige. Hundeslægt. nor- 
male, Tal. … Alle. de, Modificationer… i ;,Tandsystemet,;. der. optraadte. hos 
Palæocyon;). gjentage; .sig» hos. Speothos,…hvilken .endnu.. fører et.;Skridt, vi- 
dere, i. den; carnivore. Retning .ved Forsvindelsen. af .den bagerste;Knusetand 
i…Underkjæven.,… Ogsaa. denne, ,Slægt…forekommer : blot.i,.fossil Tilstand 
og. hidtil,.ikkun.; med; éen. Art,..S. pacivorus,…af; 'Stårrelse, som ;en «Ræv» 
men, af. langt. .stærkere Bygning,. med, kortere .Exiremiteter og. Hale, og 


80 


især udmærket ved en overordentlig kraftig Tåndbygning. ” Denslevede, 
som Arterne af den" foregaaende Slægt, i Hualerne, hvor den' indslæbtie 
mindre Dyr, som Harer,' Cutiaer, men fremfor salt: Pacaer ;- der synes) at 
have dannet dens Hovednæring. ) 

Den anden Slægt af denne Underafdeling, Icticyon, forekommer 
i levende Tilstand i een Art: I. venaticts,'men' med saal'fåa Individuer, 
at den synes sin Undergang nær. Dette Dyr' er af Størrelse 'som Næse- 
bjørnen, af undersætsig,' bjårneagtig 'Bygning og af (Farve søm Honning- 
jærven (Huro s Galictis barbara). Det trækker om i"Smaaflokke i Sko- 
vene af det indre Høiland, og jager søm Hundene.  Dets- hele” indre 
Bygning viser, at det hårer til Hundegrupperi; og navnligen knytter sig 
umiddelbår til den foregaaende' Slægt” -Speothos, hvis Tandsystem det 
gjentager' med ny tilkommende Modificationer, der fåre'det'endnu videre 
frem i'”den'' carnivore Retning ved' Forsvindelsen af 'den bagre Kriusetand 
ogsaa i Overkjæven, såa at dette Dyr, hvad Antallet af Tændeérne''an- 
gaaer, vilde' efter Cuvier's Systéem' håre til) Maargrupperi. MD é 

Melketandsystemet af dette Dyr tilbyder den Eieridommelighed, 
at Rovtanden i 'Overkjæven mangler den indre Afsats, " Då' dette" For- 
hold iblandt de” nulevende Rovdyrsslægter bidtil ikkun"var bekjendt Kos 
Gueparden (Cynailurus Wagl.), havde' Forfatteren henfårt' en” fossil! Tand, 
der tilbåd denne -Charakteer, til et Dyr af denne Slægt,' men det viste. 
sig'mu, at denne Tand hidrårer fra en'Art af den fiye Slægt Icticyon. 
Den fossile Art (1. major) er nogét 'stårre "end den mulevende, -og ud- 
viser -forovrigt specifike Forskjelligheder. 

Med Slægten Icticyon synes imidlertid endmi' ikke Rækken 'af 
Overgangsslægterne, der fåre fra Hundeslægten til' dens carnivore Afdeling 
af Maargruppen, at være sluttet. Nogle fossile Tænder” antyde nemlig 
Tilstedeværelsen i hine Tider af en til Icticyon nærgrændsende Dyreform, 
der ved Mangelen af indre Afsåts' pad Rovtanden i Overkjæven, ”ei blot 
i Melketandsperioden som Icticyon, men selv i det blivende' "Tandsystem, 
tilknytter sig som det yderste Led 'af' denne Overgangsrække i 'den”car- 
nivore Retning. Forfatteren foreslaaer for denne Slægt Navnet Abathmodon. 

Hvad de almindelige Resultater angaaer, da ere de tidligere op- 
stillede størstedelen bleven bekræftede ved de i nærværende Afhandling 
indehåldte mere detailleérede Undersågelser ; navnligeri' hvåd angaåer den 


ældre Faunas' stårre Rigdom saavel paa Slægts- som” paa- Artsformer, 


8 


saavelsom' den 'constante "Forskjellighed imellem begge -Periøders: Arter, 
Derimod "har den "Analogie,- som» Forfatteren i "sine" forste: Méddelelser 
troede ” at "bemærke! imellem enkelte Former af Brasiliens uddåde -Dyre» 
skabning og nulevende-Former afuden gamle! Verden; tabt nøgle af sine 
Ståtter, idet Slægten Cynailurus gaaer ud, og i dens Sted træder den 
amerikanske Form Icticyon, ligesom Slægten Speothos viser en langt 
væsentligere Tilnærmelse til denne nævnte nye amerikanske Slægt, end 
til det Dyr fra Indien (Canis primævus Hodgs), hvormed det hidtil sam- 
menlignedes. Som Repræsentanter for Brasiliens fordum gerontogæiske 
, Former blive”nu kun" tilbage "Antilopén og Hester, 

Skjøndt Afhandlingen selv indskrænker sig-til ikkun eer-af'Roy> 
dyrfamiliens Grupper) Hundegruppen; har .Forfatteren »dog' 'vedfåiet en 
Forteguelsé paa "Arterne af. hele -Fåmilien, der indeholder: Resultaterne af 
de'senesté Undersågelser. Idet 'séés''af idenne;'at Antallet er. foråget»føor 
den nuværende'Fauwna med" éen! Artu(Cahis' fulvicaudus), for den .uddåde 
Fatiria'” med "een "Slægt jog” fire Arter, |»iblandt ide våvrige Fåmilier:” hår 
Giåvernes” modtaget én Tilvæxt af”'eén nulevende) Art' (Mus igrypus) og 
eén uddåd, hørende til! Hareslægten;” stårre end den: hér mulevende- Art 
Clépus ”protolågés): "Denne ”sidste blivér vaf' særdeles: Interesse "derved; 
at” mu” ogsåå ”Hareslægten trædér ind' under';de sammé) Forhold! som Ca» 
Pivaren, ”Pacåen og” Citiaen, idet) den: otilbyder forsiden /nærværénde | Pér 
Tiode ikkun" een Art, for den forsvundne Periode: derimod. fo, »bvoraf den 
ene cer paafaldende overeensstemmende med den! nulevende Art; medens 
den andén "afviger "ved ”en' betydeligere 'Stårrelse, … Blandt de fossile Arter, 
hvis "Anatomie og Forhold til de mulevende har modtaget væsenilige Op- 
lysninger, håre fornemmelig fålgende tre: 1) den fossile Hest,"der hår 
viist sig ei blot specifisk' forskjellig fra de milevende Arter, men "endog 
i den Grad, at''den muligen vil "komme til' at danne en egen Slægt, der 
nærmer sig' noget "til de dråvtyggende Dyr (Tånken ledes her uvilkaar- 
ligen til den "af 'Molina' for Chili 'angivné' klovede Hest), uden dog at 
"stemme med den i senere Tider opstillede Slægt Hippotherium; 2)'den 
fossile Tapir, der i Dannelsen af Craniet-frembyder betydelige" Forskjel- 
ligheder fra den nulevendé Art; og endelig 3), 'dét Dyr, der hidtil har 
staaet' paa Listen under Navnet Ursus brasiliensis, hvilket: efter senére 
tilkomne Materialier "viser 'sig ' forskjellig fra den egentlige Bjérneslægt, 
og grændsende nærmere til den nulevende brasilianske Repræsentant: for 


82 


denné Slægt, Næsebjårnen. '- Forfafteren. foreslaaer ; for. dette Overgangs- 
dyr indtil! videre Navnet : Nasua  ursinag,.… skjøndt, han seit;tviyler| om., sat 
det "ved. et! fuldstændigere Bekjendtskab' wil vise; sig; tilstrækkelig minerne 
fra - denne: sidstnævnte Slægt stil: at danne: ensegen. + 


Etatsraad Reinhardt! meddeslie Bemærkninger. over; tvende for. br 
gråiilandske Fauna nye Fiskearter, aniingdtaubno 
an hin ben ene af disse, Liparis slvikuelskudeabelde svaf: hililleens fore- 
vistes: et |Spetimen og! et fuldstændigt Skelet ser. omtrent for 400.,;Aar 
side opdaget af den utrættelige) Steller ved den; åstlige, Kyst. af, Kam- 
schatka. "Han udkastede én fuldstændig Beskrivelse; og; en. kort ;Anatomie 


afilden irsin Dagbog 4744. -'Dagbogen/ tilligemed ;et. vindtårret ,Exemplar 


af: Fisken indsendtes'. til'.det keiserlige: Videnskabernes -Academie. i,.Peters- 
børg;, «hvorfra bégge Dele eftér- flere;-Aars Førlåb meddeeltes:;den be- 
råmte | Pallas; som- gav Fisken Navn af -Cyclopterus gelatinosus, .og, lever 
rede vi dét 7de' Hefte af -Specilegia .zoologica Aar 4769: ;den ..Stellerske 
Beskrivelse og Anatomié, ;med! nogle; Talfåielser. om; Skelettet, hvortil, det 
vindtårrede , Exemplar', blev arivendt… ; Tillige giver;,han,…en,, Afbildning 
af Fisken: efter ; dette; Exemplar, » men som. er, aldeles vildledende Fra 
Spécilegiis- gik Arten! over! i: Systemernej, og. ' blev; naturligviis ,, optaget i 
Pallas Fauna rossoasiatica: (1834); men (uden fringeste Forandring; i Be- 
skrivelsen… Denne Art har siden Stellérs-Dåd, saa vidt.jeg veed, ikke. været 
fundet eller omtaltefter Autopsie af nogen Zoolog.,…,. Statsraad Brandt i 
Pétersborg har underrettet. mig';om, at den ikke er forekommet…i. de,Sen- 
dinger, som dét. keiserlige Videnskabernes -;Academie ;-har,, erholdt, i,.de 
sidste to Decennier fra ;Kamschatka ,i''og) at. den, ikke findes. i, ,Acade- 
miets Samling. 4 lt mx i fy HØRVE i ol Gr ofrrmd 
Nogle faa Forfattere nævner, vel: hypothetisk denne Frans saaledes 
mener Fabricius: at dén storé! grånlandske Art,,» Museets. Liparis;,tuni» 


catus vel kunde være .den stellerske, men ,dertil er, aldeles. ingen. Grund, 


RE EO eee 


mdr tra else sl runde 


Naar. Bennet erklærer. den. paa Beechy's.Reise ved Oen.St. Lorenzo. fundne, 


af Collie” anmeldte Liparis "for;at; være. Liparis,… glulinosus,, saa. synes 


83 


kun Localiteten at: have bragt: ham” paa: denne: Mening; utbild den korte 
Angivelse ”af- Collie” ligger: intet» som! berettiger til en saadan Mening: 
Det fortjener at bemærkes, at Collie har samme urigtige Anskuelse |om 
den forreste eller nederste noget ;forlængede'Deel af Brystfinnen hos Li- 
paris;'usom Yarrel har, at den nemlig er den 'med Brystfinnerne forenede 
og i en Flugt sig strækkende Bugfinne, "en: Opfattelse, ; som det . fårste 
bedste ”Skelet'åf "er Liparis' tilbagevisér, - "Museet har;Tid efter, andén 
erholdt 4'Exemplarer af'dennesFisk: fra Grénland , "men: ide ; forste i en 
såa slet: Tilstånd, at de ikke) kuride Jerkjendes: "De nedsendtes fraiOmanak, 
"— Jacobshavn 'og« Julianehaab, "hvoraf folger, »sats Ærtens er ;udbredt.: fra; den 
nordligste tiloden- 'sydligste Deel: afs det: grønlandske-,Hav,;men:;det.er.en 
Grånlænidérne ;ubekjendt Fisk, som! tyder hen: paa, at'den! kun |tilfældig= 
viis findes» henimod Stranden; mens:åt! dem, som 'Steller! angiver; opholder 
sig larigtofra Stranden! log aid paa) Dybet. | ) 

il Der: gronlandske ! Fisk:sviser ide. habenlilign Bidbdetega, Som 
Pallas har optaget i Artsmærket for, Gelatinosus!, 'åsærner -det hære 
Beliggenhed af Gadboret ved Bugfinnerne særdeles” paafaldende. Selv i 
Delenés numeriske Forhold stemme Individuerne meget! overeens, "Saa- 


ledes angiver 
"  Memb. bronch. iPin. dorf. iP. A.  iPin. Pect Hvirylernes 


Antal. 
Pallas Straalerne i rå over 50 45 omtr. 30 64 
ved Museets Skelet 6 54: 46 572 60. 


Den anden Art henhårer til Slægten. Stomias, som Cuvier har 
dannet. af tvende Fiskearter fra. Nizzabugten, hvilke. Rizzo . ufuldstændigen 
har - beskrevet. «Man, "skulde ;ligesaalidt have, ventet. at træffe en Art af 
denne Slægtsform i det grønlandske Hav, som af ;Microstomus;og Para- 
lepis,' om hvilke der ved en anden Leilighed. er viist,…at de. have. hver 
en Art 'i dette: Hav, skiåndt .de. ligesom hiin, tilhåre Middelhavet, og ere 
hidindtil ikke trufne udenfor samme langs med. det atlantiske Havs og 
 Nordsåens Kyster ,. hvilket dog. vel snarere maa, tilskrives Tilfældet, end 
virkelig: Mangel; Den grånlandske Fisk besidder de ; Slægtskiendetegn, 
som Cuvier tillægger Stomias, et kort stumpt Hoved, horizontale Mellem- 
kiævebeen besatte «med; stærke båiede .Tænder.fortil; Giællelaagene. ere 
smaa, tynde Blade; Legemet meget. langstrakt og,sammentrykket ; .Hoyedet 
den højeste og tykkeste Deel; Bugfinnerne '|ere. stillede: meget. langt til- 


84 


bage mod Halén; -Rygfinnen »lige ; overfor» -«Gådborfinnen- iog' tæt ved 


Halefinnen. Der: findes ingen! "Tænder. paa: yeyen: hosisden!;grån= 


lmdske>AbtvÅ sigte sneen" he sanne 
Om denne er 'en' nye Art; "kan for ;Tidem 'med Buur ikke 
bestemmes; dande til! Raade staaende Beskrivelser ere for: ufuldstændige, 
Den har: en” lang . Trevl: hængende: ned. frå Gula,y! og; kan ialtsaa!'ikke høre 
tilb uden fårste ; Artreller Stomias.»Boa;: dérimød "har Middelhavets --Stomias 
barbattis' en ”lignende - Hudtrevl: hængende »ned? fra Undérkiæven.” Det-ser 
imidlertid: sandsynligt; at den er førskjellig: fra! denne; og den har indtil 
videre fåaet Navn>af'Stomias feroæ! "Den har'en' sort: Farve, som; paa 
Siderne er: hævet: |ved flere Rader af; svagé sålvglindsende'Skyepletter;; 
langs ned sad Bugflåden 'har" dem fire Rader stærkt! sålvglindsendePunkter; 
” Museet ; har serhøldt smaadélige 'Exemplarer Jaf'udenne: Fisk fra 
Fiskenæsset, og et fortrinlig godt; fra: Omenak. > Det "har en-Totallængde 
af7"7.8") Fra" Snudén" til” Gadboret er en! Længe -åf 6” 85 Hovedet 
indeholdes zomtrent 40 "Gange-i Totallængdens…'…/ f 
Antallet «af; Straalerne i å i im bodmomtisd 
”Membs-broneh; 000 Pim, Pect,] Pavent, 11. Pydorfe ;-; Pin, Anal: 
12 næsten lige lange 5 5 22 RÅ. 


Selskabet modtog: 

Travaux de la' commission pour fixer les mésures & les poids de T'em- 
pire de Russie, 'redigés par ATEFh: ne, Petersbourg 1841. 
Vol, 1—2. 4to. SØRELLEG 

Abhandlungen der mathematisch- niende Classe' der "Køniglichen 
Bayerischen Akademié der Wissenschaften. 3 Band 2 'Abth: 
Miinchen 48410 ma Åsa 5 . 

Abhandlungen der " philosophisch - philolågischen Classe” der - Kåniglichen 
Bayerischen Akademie der "Wissenschaften. 3 Band 2 Abth. 
ibid. 1844. | 

Gelehrie Anzeigen der Bayeérschen "Academie. "Bd. 42 & 132 

Annuaire de Pacadémie royale des sciences & ave onen de Bruxélles, 
Année 8. Bruxelles 1842 


sites ARD 


E 
— Fm 

æ 

s—: z 
—R e+ au: catalogue des principales apparitions. dtoiles antes. 

"2 É du Tome xv des mémoires). SHE de VRE 7 

SEBSRa sa BENE SELES 
GT ER az mes IRSK Se wE in FARER E 


i 
3 
i 
” 
FYN 
å 
i 


Hs <5 653 
er 


pg" 
É 
2 
; 
[£ 
É: 
£ 
Ci 
i 
t 
£ 
£ 
" 
gx 
ø 
' 
4 
é 
i 
5 
t 
” 


FSEVYAS Ek ln nens 
æt % ng 2,3l øå 
SEERE | FRE TET 

: 

5 | 

38 


surt 


bro" 


1047 


f 
£ 
M 
et 
w- 
u 
” 
i 
& 
t 
+ 
4 
zy 
i 
i 
£ 
? 
Fw 
i 
' 
i: 
£ 
€ 
€ 


fg 
P 
g FE SYV D 
mer. ener en FE VORES ile et 
ØR 
K 
å 
i Å 
: l 
y 
É 
47 
' 
: 
2 
1 
vil 
kit 
! 
bs [ 
i 
F4 
N 
sk 
£ 
ii 
AJ 
4 
La 


& ml % så HD ye RK Br SAT sale i 
2 v ir fr ile KANE I rd Krerr S z =>) p 
R 
3 
£ u 
CEN vær bude sekend RUTE UA ARE 
HESSEN ren 
iz å $ et me ” ” me pl "me fre Fer åg 
- R St ak å 
kV Kr ne - 2) re < 
Sv 
sd PIR EK — $ Fe mg Mig mg 
ts 5 g «ERE 
La er" i 
e É I Å ; 
ag 52 3 
- my LX "an, 
z Ås å ” j 
& & e i åg 
FE = ; mg É 
w Ø > == BE 
A 
BR MM RRBEDVESE Sa Jr ørene ERR ej — smsunsmeenel 
7 NE « W NE mk gr & pa == « sd 
ASER SURE SEE RG la SE 
Pan, == reg = DE SER: « =releg za - eN 
: mm. - aa ” let i Sy 
æt £ . 3 >» FE » w EH » »z 
Sy & == En ss aleoe in AE " z - sø 
- JN Se Jada TF us de + SK abe ; 7 ng sø > 
(3 æ =$ Mes AN Aber im NE as 2 Sy dan FN en eg SR ms Ka RE BRS AG 
z 2, + « <= se rt RR ne NS TRE Br hems FIS 
 =r € e= = 5 . . . 
mx = . E Ca Bag Mg . nm) eN == "g AR 5 
sl HE sg Re RER. ; Er RE ut 
ik . 2 z Fr gl 
% as ”… 8. æn SJ &: Sv E > 
aA SR. Ka i rel We bs øl am rn - 0 "mm 
» ke me > oe mdt ". w, = x F« AV 3: 
Fat n DER sa ø ra oe rr 
ea: Ree gene Se ER SR NT eg SLÅ 
mm ge Ba ER RR VS NR an 3 TR nd nd 
ds gg 3 me == "Er = min 2 Fa 
pr FRE Fre danks n all 
ms grev å — ME er en vænne 
J KØGE Fan bed ”— » allene re nd 
K.xsN : i ar s% nd 
permet | » kd må Bel bd i 
En ts SE 0 mm on x 
hyre ar st kg ar me fa > OD æ 
- g Og > 
neg | TS Re SE ER ag - Fx FR &—- 
sæ - Ett ESISSSEr Eg 
— am hg a 9 - 
1 SE seng ing. ber "kr < van w 
Pol dk me GE & sø = — 
"Ane! FONDE, Fe å 5 . 
BT =Trykt hos Bianco L 
SE SE AR JS Trykt hos Bianco 0. 
- Lori ms as Rey æ% . 
R Pe rus BEM . les Eg od spe Sorte 
, RE = = tg 2 
ka FED Mæn w se. le te ag CS an 8 PDS nm 
Fa ok narre CY om EEN GS em Coen skr 
ag Ga Ga 25 L4 [SER mi S > gø 7 
== et SR k- 
pr 4 ANER , ” 
sv GS Sa eN 


— JR "abe 


La Guus. … sal , BG se sr Etter ORE. ortefeuee eee le lan aser een Rend] am Sa se DSR Te RR re se nn nem mene 
== Barometer, | Thermometer i Skygge 
— i jo 
es 1z reduceret til 09 Reaumur. mod Nord. 2 Windens 
WE i . | 2% Fod over Jorden. | 2 Fod i |2Fod un- sm, Retning 
E, rn, sd Efter- Jorden. | der dag. f  Smee ke. 2”RR 
w — |9 Form. | Middag. in ike Middel ØR UR 4 Gange i Dågnet,. 
AE: : = 8- Corr.-0246 7 Form. |2Efterm. | Middel. Middel. 
= SEEREN . 
E 1 f'339,/783 |-339,768 1337,7'62 | 12959 1192 1594 1299 11%3 | Regn 7 Tim, af og til Å NW. NW. NW. NW. I Middeltemperatur. 
ks 2 å 735, 51 [2347366 F 342 87 9,64 10,5 12,3 12,0 11,17 | Regn17 — af ogtil Å SW. SSW. W. w. ask ge, 
3" |—34, 786 | 34, 89 t- 354 53 9,14 9,5 10,2 11,5 9,87 få Regn16 — WNW. N. NNW. N. 1 ar 
4 Å 37, 00 | 37,05 - 37, 48 I 10,31 9,8 10,5 112 9,93 få Regn 6 — N. NO. NNO. N. 1—10 13997 12,03 
57 | 38, 58 | 38,-72.£ 38, 69 | 13,49 11,0 17,5 11,2 10,93 | Regn 6 — afogtil Å NO. NO. ONO. S0. | 11—20 11,81 12,82 
6. J-37, 90 |-37, 72 F 37, 83 | 15,49 13,2 19,6 11,6 11,60 NW. NO. NO. 0. 21—30 11,52 13,31 
… 7 | 39, 40 |-39,-757 139, 58 | 17,07 14,7 22,2 12,2 12,60 NO. NNO. Stille. SW. å 1—30 12,438 12,72 
2 8 39, 77 |:"39, 84 | 40, 294 17,64 14,9 ,0 12,7 13,43 N. NO. NO. NNO. 
9- | 40, 02 | 39,86 | 39,21 | 18,14 15,8 8 13,3 13,87 Stille Stille SO. S. 
10" f-39, 40 139, "76-| 40; 06 | 16,16 17,0 20,0 13,6 13,83 NNW. NNW. N. S. 
i17 f341, 61 (340, —62 | 341,7 34 å 13,92 13,3 17,0 13,8 | 13,97 SSO. SO. SW. SW. Maanedl. 
3 12 Å 39, 87 |39, "92 F 38, 96 I 15,24 16,2 17,5 13,9 13,97 SW. WSW. NW. WNW. 
13 | "38, 10 |—38, 02" f: 37, 55 å 16,19 15,6 97 14,1 13,43 NNW. NNW. NNO. NW. Vandmængde. 
14" | -37, 90 37, m 35, mn 15,09 13,2 95 14,2 13,40 NW. WNW. NV NRW.N: 1842 39 Aar. 
15 I 32, 32,17 +32 9,86 10,7 11,8 14,2 12,73 Å Regn 4 — Hagel WNW. ed N Lin. PR 
16: | 32, 44 |32/ 43 F 3177 66 8,34 9/5 16,8 13,7 11,63 Bort 10 — Hagel WNW. NW. NW. 49/03 PaR Lis. 30,38 Par 
17 1-34, 14 | 34,01 F 33, 88 9,92 8,8 12,8 13,4 11,70 | Regn 8 — Hagel NW. Kw. NW. NW. 
18 34, 46 1234,778 | 35, 00 9,59 9,6 12,0 12,6 11,13 NW. WNW. NW. NW 
1% 435, 36 (1357-21 4 35, 01 8,99 9,6 0,8 12,4 11,00 Å Regn18 — eafogtil Å w. wsw. W. NNW. 
20- | -35, 73 35, 87 1 36," 04 10,91 9,2 15,4 12,1 11,53 W. WNW. 0. 080. Vindforhold. 
21 1336, 52 1336, 28.17336, 03 å 13,62 11,8 17,0 12,3 12,10 Å Regn 4 — 0. SO. 780: 080. 1842 50 Aar, 
= 22 1-34, 58 | 34, "68.1 35, 00 9,64 10,1 10,7 12,3 11,63 | Regn20 — f af og til | 950, 080. 0. 080. ÅN. 0,10 0,09 
28 34, 58 |"34, 34 'F 33, 38 I 10,39 10,5 11,2 12,1 11,20 Å Regn17 — af og til Å 0S0. OS0. SSO. S0. få NO. 0,09 0,06 
i 287 1—34, 30 (34, 5 å 34, 57 12,01 10,0 14,7 11,8 11,47 | Regn 12 — W. W. W. SW. 0. 0,07 0,11 
25 34, 56 $ 34, 69 | 34, 80 | 13,89 13,0 17,4 11,9 11,38 få Regn15 — SW, SW. SW. sw. | so. 0,09 0,10 
26 1-30, 54 |-30, 567f 30, 57 Å 11,29 12,1 13,5 12,0 ” Regn 15 — SW SW. WSW. WwswW. ås. 0,03 0,12 
27 30, 69 (431, 774 32, 87 10,91 11,2 12,5 12,0 Regn 7 — WSW. WNW. NW.NW. | SW. 0,14 0,14 
28 ff 35, 70 | 36, 344 37, 004 11,49 11,2 13,8 11,6 NW. NW. NW. NW. fw. 0,18 0,22 
29 37, 12 |—37, 50% 36, 00 9,97 10,0 11,7 11,5 Regn 9 — WNW. SW. SSW. W. | NwW. 0,29 0,16 
30 37, 14 36, 57 + 36, 52 | 11,96 12,0 14,2 11,4 W. W. WNW. W. 
d 


+) Thermometret forlistes. 


Oversigt 


over det 
Rongelige danske Videnskabernes Selskabs 


Forhandlinger 
ie mak 
dets Medlemmers Årbeider 
i Aaret 1842, 
—o<DG 53 0—— 
Af 
Conferentsraad og Professor BØ. CC. Ørsted, 


Commandeur af Dannebrogen og Dannebrogsmand, Selskabets Secretair. 


A 


å År. , 8 og 9. 


Å Mødet den 7% October. 


| Serskabet modtog fålgende Skrifter: 
Schiddte Genera' og Species af Danmarks Eleutheråta.: åste Bind med 
25: Kobbertavler. - 
Commentationes Societatis Scientiarum Goettingensis: ; Tom. 8. 
Archives du -Muséum Whistoire naturelle. "Tom. I og Tom. I. Livr,41 & 2. 
"Kupfer” Annuaire Magnétique ét Météorologique. 4842. 
Acta. Societatis Scientiarum Fennicae.  Tom.I. Helsingfors. 1842. 
Frankenheim System der Krystalle, 4842. 
Transactions: of the -Linnean Society. Vol, XVIII Part. 2; "Vol, XIX. 
Part, 4. 
Proceédings of the Linnean Society. —41840.. 41844. 
Reich Lehrbuch der practischen Heilkunde. B.1.  Åste Lief. 
Milne-Edwards Observations sur les Ascidies composés des cåtes de la 
Manche. Paris 4844. 


88 


eee eee en 


Transactions of the Zoological Society of London. Vol. HI. Part. 1. 
Proceedings, Reports of ihe -councel and List of the fellows of the Zoo- 
logical Society of London. Part, 1X, 4841. 


Mådet den ofåe October. 


SP ustitsraad Molbech forelæste et Fragment af Selskabets Historie, som 
senere er udkommet i Trykken, 


Mådet den 4% November, 


ef ustitsraad Molbech forelæste Bemærkninger over Skildringen af Ger- 
manernes Landboforfatning hos Tacitus, oplyst ved nyere agrariske For- 
hold i Tydskland og Skandinavien. 

- I dette Bidrag, som er bestemt til at udgibre Begyndelsen af 
en Afhandling over den germanisk-skandinaviske 'Statsforfatning og Stats- 
ret i Oldtiden og Middelalderen, har Forf, søgt -at oplyse de Træk til 
Skildringen af den germaniske Forfatning og Nationalitet, som findes i 
den ældste Kilde, der kan antages at give noget sikkert, til dette Oie- 
med brugeligt Stof: Tacitus? beråmte Skrift: "Germania. " I det han anta- 
ger, at den historiske Udvikling af et Folks: Organisme 'og 'Statsdannelse 
måa begynde fra de første. Elementer til Folkets 'selskabelige Forbindelse, 
og saaledes fra Folkets jordbrugende Leveskik, og den heraf betingede 
Occupation og Besiddelse af. Jord og Land: troer han, at endskiåndt 
Krig og Krigssyssel var de gamle germanisk - skandinaviske Folkefærds 
egentlige normale Tilstand og Tilværelse, er "det dog i Fredslivet og i 
de fredelige Eiéndoms-. 'og Familieforhold, at de tidligste og simpelste 
Grundtræk af communale Samfund, og derved Grundvolden for en varig 
social Cultur, maae såges, ogsaa hos de gamle Skandinaver og Germaner. 


| 


i 
| 
i 


89 


Disse Grundtræk” har allerede Tacitus. tydeligt nok tegnet; og man for- 
staaer hans Udtryk og Beskrivelser langt. bedre end ellers, naar man brin= 
ger dem i Sammenligning : med analøge Forhold i det gamle Norden. 
Haus Skildring af Germanerne, i deres Levemaade, Næringsbrug og 
Krigsforfatning, har en mærkelig Liighed mfed de ældste Forhold af lig- 
nende Art hos de gamle Nordboer; især naar man overfårer en Deel 
af det, som i det sidstnævnte Forhold hos Germanerne gielder om 
Landkrig og Udrustning for denne, til Såtog: og Skibsrustning hos Skan- 
" dinaverne. Men ogsaa i det, som hos Tacitus (oplyst ved enkelte Steder 
hos Cæsar) berettes om Germanernes Landbrug, Landboforfatning, By- 
menigheder og Landsbyer (Stæder kiendte de ikke, men vel Samlevnet i 
Byer) oplyses og bekræftes ved sildigere Bygningsskik, Agerbrug, Bymar- 
kernes Occupation og Besiddelse, og en communal Forbindelse imellem By- 
menigheder, saaledes som dette fandtes saavel i Tydskland som i Danmark, 
og tildeels i Sverrige.  Skulde man endog ikke, som nogle Fortolkere dog 
have meent, i et Udtryk hos Tacitus (”'secundum dignationem partiuntur”) 
kunne finde det egentlige Jordfællesskab, eller Agrenes Deling efter deres 
Vurdering og Godhed, udtrykt: saa er det dog ligefuldt afgiort, at efter 
Tacitus blev Agerlandet hos Germanerne taget % Besiddelse af hele Byer 
under eet, og i Forhold til Antallet af Dyrkere 0. S. V. Saaledes findes 
ogsaa allerede hos den gamle romerske Forfatter Spor til Bymenigheder 
hos de jorddyrkende Germaner; og andre Steder i hans Germania kunne 
ei, uden at giåre aabenbar Vold paa Meningen, forklares anderledes end 
om Menighedens 'Samlevnet i Byer. . Denne Omstændighed forklares selv, 
og oplyses gjensidigen, : ved de historisk bekjendte agrariske Forhold 
(Landsbyer,: Bymarker, Boel eller. enkelte Båndergaarde, Bymenigheder 
og Sogne, m.m.),' der: forefindes saavel i Danmark, som i Tydskland, 
saavidt historisk Kundskab naaer,' mnaturligviis langt tidligere i Tydsk- 
land, end hos os; ja hos Franker og Allémanner 'selv i den for-caro- 


lingiske "Tid 0.s.v. 


Til indenlandske Medlemmer af Selskabets physiske:Classe: valgtes 
Capitain J. C… Hoffmann, 
Dr. phil. Chr. Pingel, 
Lector J.. J. S. Steenstrup 
og "Observator P. Pedersen ; 


90 


til indenlandske Medlemmer af den historiske Classe: 
Etatsraad og -Professor G. W. Nitsch i Kiel. 
Lector R. J. F. Henrichsen i Sorée; 

til udenlandske Medlemmer af den physiske Classe: 
J. Dumas, "Medlem af Institutet i Paris. 
Elias Friis, Professor i Upsala. 


Professor Hansen i Gotha lod deponere en forseglet Skrivelse 
i Selskabets Kasse. 


Den 25% November 


håitideligholdt Selskabet sin hundredaarige Jubelfest ved et offentligt 
Måde, hvorom en særskilt Beretning er trykt. 


Modet den 9% December. 


Protessor Jacobson forelæste en Afhandling om Primordialkraniet, 

At Craniet dannes efter samme Typus .som Rygraden , og at, 
ved en progressiv Udvikling af dets Elementardele , Benene af den nor- 
male eller permanente Hjerneskal fremtræde, er almindeligen antaget, 
skjøndt ikke tilfulde beviist. De hurtig paa hverandre fålgende Foran- 
dringer, der i Form, Stårrelse og gjensidigt Leie af Delene foregaae i 
Hjernen i dens første Evolutionsperiode, burde have vakt den Formod- 
ning, at dens Beensystem ikke kunde deeltage i eller folge med disse 
Metamorphoser. 

Efter de Undersøgelser, Prof. Jacobson har foretaget, finder 
dette heller ikke Sted, og den Deel af Skelettet, der tjener Hjernen til 
Grundlag, og hvortil dens Hinder ere fæstede, er fra den tidligste Pe- 
ziode af Hjernens Dannelse og indtil dens normale Udvikling begynder, 


9T 


af en egen Form og Beskaffenhed.  Craniet af denne fårsté Periode 
kalder Prof. Jacobson Primordialcraniet: 

Af og ved dette, men isærdeleshed udenom samme er det,.- at 
Hovedets Been, eller det egentlige, det secundaire eller permanente 
€ranium dannes øg udvikles, medens flere Dele af det forste lidt efter 
lidt forsvinde. 

Men kun langsomt; foregaae disse Forandringer, saa at der er 
en Periode, hvor Primordial-Craniet: findes: aft være -omgivet eller næsten 
indesluttet af de udviklede Been af: det secundaire eller permanente, 

Da ikke hos alle Dyr disse Førandringer vise sig paa samme 
Maade eller fålge samme Orden, saa foreslaaer Prof Jacobson dem, der 
ville: overbevise sig om det ovenfor Anfårte, blandt de Dyr, der isærde- 
leshed egne sig til disse Undersågelser (Embryonerne af Oxen, Faaret, 
Kaninen, Pindsvinet og Hesten). at vælge et Embryo af Oxen, af 6—8 
Tommers Længde, og med det foretage folgende Præparation. 

Efterat Integumenterne og: de åvrige blåde Dele af: Hovedet 
ere afpræparerede , borttager man. Benene i fålgende- Orden: ossa nasi, 
frontis, parietalia, interparietalia, zygomatica, partes squamosæ- ossium. 
temporum, maxilla infer., alæ magnæ og processus pterygoidei oss. 
" sphenoidei, ossa palatina, maxillaria superiora, ossa unguis, ossa inter- 
maxillaria, Conchæ og os vomeris, da erholder man det for stårste 
Delen endnu bruskagtige Primordialcranium:. 

Det frembyder da Formen af en flad, reg fordybet Skaal, der 
fortil ender med en Fremstaaenhed. 

Det inddeles med Hensyn til de Dele, det tjener til: Grundlag 
for, i den Deel, der hårer til. Hjernen,. Calval-Delen eller det egentlige 
Primordialcranium, og i Ansigts- eller Facial-Delen; med Hensyn der- 
imod til dets Construction: i em for begge de anførte Dele fælles Båsis 
og i Siødedelene, 

Basis bestaaer af en massiv "Bruskpyramide, der begynder ved 
Foramen magnum og i lige Linie strækker sig til Enden af Snu- 
den. Calval-Delen af. samme er nøget sammentrykket ovenfra wedad 
og altsaa noget mere bred, end tyk; det Modsatte finder derimod 
Sted ved dens Facial-Deel, der er sammentrykket fra Side til Side og 
derfor flad og håi. "Ved den dannes den forhen anfårte Fremsiaaenhed af . 
Primordialcraniet. 


92; 


Grændsen imellem Calval- og Facialdelen dannes af den ;åverste 


Rand af en paa hver sin Side af denne Fremstaaenhed- fremtrædende, 
hvælvet Deel, hvilke ere de Bruske, der danne Labyrinthen af os ethmoi- 
deum. — Dette Been tilligemed os oceipitis ere af alle de Been, der 
egentlig håre til Hovedet, de eneste, der fuldstændigen ere præformerede 
som Brusk. 

Fra dette bruskagtige os ethmoideum, der ved sin lamina cri- 
brosa bidrager til at danne noget af Primordialcraniets Basis, nemlig 
af dennes forreste Deel, er det, at Sidedelene af samme tage deres 
Begyndelse. 

Fra det udvendige og åverste Hjørne af samme udgaaer dér 
påa hver sin Side en cylindrisk Proces, der båier sig udad og bagtil, 
og forvandler sig til en flad, halvmaaneformig Bruskplade, hvorved der 


dannes en stor og oval Aabning paa. hver sin Side- af os ethmoideum, 


Den'halvmaaneformige Brusk, hvis åverste eller udvendige Rand 


er fri, hvis nederste eller indvendige derimod ved en Membran, hvori 
alæ parvæ ossis sphenoidea siden udvikles, er fæstet til Sidedelen af 
den Brusk, der, som forhen anfårt, danner Basisz — denne halvmaane- 
formige Plade bliver bredere, strækker sig bagtil, deler sig i tvende 
Laminæ, imellem hvilke den vordende pars petrosa udvikler sig. Efterat 
have omgivet denne Deel, smelte disse Laminæ atter sammen, hvorved 
en tykkere Bruskplade dannes, der båier sig opad og indad og forener 
sig med den tilsvarende Deel fra den modsatte Side, Derved fremkom- 
mer den forhen angivne Form, Primordialcraniet har, idet det nemlig 
fortil danner en flad Skaal og ved Foreningen af de sidst omtalte Bruske 
bagtil: kommer til at danne en tragtformig Fordybning, i hvis Bund 
Foramen magnum findes. | 

De Elementardele, der danne Facial-Delen, er den omtalte flade 
Fortsættelse af den Bruskpyramide, der danner Basis af Craniet, og som 
nu bliver til septum nasi, 'Sidedelene "(Labyrintben) af os ethmoi- 
deum og tvende halveylindriske Bruske,- dér paa hver sin Side ere 
fæstede langs med den åverste Rand af septum eller egentlig udgaae fra 
samme. f 

Dette Bruskskelet af Primordialcraniet findes indenfor de fleste 
af de åvrige Been, der siden danne det secundaire eller permanente 


Cranium, og det forefindes endnu nogen Tid, eflerat dette er dannet. 


studs 


ET ES EL ERE on 


ERA erik 


93 


Af .de Bruske, hvoraf -Primordialcraniet bestaaer, sossificeres kun 
de, der danne os ecthmoideum,; corpus anticum et posticum 'ossis sphe- 
noidei og det hele os occipitis, hos nogle Dyr ogsaa de halvcylindriske 
Canaler, der: findes: ved den &éverste Rand af septum nasi. Alle de 
&yrige Been dannes udenom Primordialcraniet, og ere ikke præformerede 
som Brusk, Disse ere: ossa interparietalia, parietalia, frontis, prosessus 
pterygoidei, alæ magnæ ossis sphenoidei og partes squamosæ ossiuw tem- 
porum. … Af Ansigtets Been: ossa zygomatica, maxillaria superiora, ossa 
nasi, intermaxillaria, ossa unguis, palatina, conchæ inferior: og os vomeris. 

Til intet af disse Been afgiver Primordialcraniet nogen af; dets 
Elementardele. 

De halvmaaneformige Bruskplader, der danne de førreste Side- 
dele, beholde hos. nogle Dyr (Oxen og Hesten) selv, en Tidlang efter 
Fådselen deres' oprindelige Form. De ligge da i en egen Fordybning, i 
pars "horizontalis ossis frontis, der senere lukker sig, og Bruskpladen 
findes: da endnu i” nogen Tid indesluttet mellem Beenpladerne af -den 
anfårte Deel af Pandebenet, ; 

Hos Faaret vedvare de ikke saalænge; hos Svinet forsvinde de 
hos Embryet, inden ossa frontis have naaet deres Udvikling. 

Endskjåndt den mellemste Deel af Brusken, der danner Pri= 
mordialcraniets Sidedele, ved den hurtige Udvikling af pars petrosa tidlig 
forsvinder, saa kan man dog hos Embryet af Oxen endnu i en senere 
Periode finde Levninger af samme, saa at fra os ethmoideum. en tynd, 
mere eller mindre fuldstændig, Bruskplade sees at' strække sig hen. til 
os Occipitis. 

Næsehulens Skillevæg (Septum narium) bibeholder for bestandig 
sin bruskagtige Beskaffenhed. 

Efterat have fremsat Beskrivelsen af Primordialcraniet i. dets 
fuldstændige Udvikling og viist Maaden, hvorpaa det forsvinder, maa 
Undersøgelsen foretages i retrograd Retning. Man finder da, at det hos 
Embryer af 'noget over 4 Tommes Længde er af samme Form og Be- 
skaffenhed, paa det nær, at Facial-Delen er kort og bred. Brusk- 
pyramiden, der danner Basis, er solid; ingen Aabning, der commu- 
uicerer med Svælget, findes i samme, og medens der i Rygraden 
tydelig sees Afdelingerne af og Rudimenterne til Hvirvlerne, findes . 
intet Spor til nogen af de senere Afdelinger i Basis af Primordialcraniet. 


94 


Der hvor Lamina cribrosa ossis ethmoidei begynder, fremtræder 
under en stump Vimkel, den nederste Rand af det korte septum nasi. 

Fra det Sted, hvor processus clinoidei postici siden dannes, 
hæver sig noget over Midten af Hjernehulen en påa tvers gaaende 
membranås Væg, hvorved Hjernehulen deles i tvende Afdelinger, hvoraf 
den bageste er størst. Over denne fremstaaende membranåse Væg er 
det, at Fortsættelsen af medulla oblongata danner sin stårste Béining. 
Denne Væg forsvinder siden, og kun noget af dens Sidedele forvandler 
sig til tentorium cerebelli, I den Vinkel, der dannes ved det Sted, den 


er fæstet til Basis, fremkommer og dannes Hypophysis cerebri, men . 


imellem den og Hinderne af Svælget finder ingen Forbindelse Sted. 


Hos endnu mindre Embryoner synes Sidepladerne af Primor- 


dialcraniet ikke at forene sig bagtil, saa at Craniet der er aabent, Af . 


Facial-Delen er isærdeleshed Labyrinthen af os ethmoideum " betydelig 
stor og udviklet; den rager paa hver sin Side frem for Giet, og imellem 
disse Dele findes en stærk Fordybning, som man har anseet for den 
forreste Gjelleaabning, og os ethmoideum er den Fremstaaenhed, der 
danner det, man antager for den forreste Gjellebue.. Om de tvende andre 
saakaldte Gjeller eller Visceralbuer bår ansees for oprindelige Dele af 
Primordialcraniet eller ikke, er endnu ikke tilfulde oplyst. 

Undersågelsen af Primordialcraniet hos Menneske-Embryoner er 
saare vanskelig, da Bruskene, hvoraf det bestaaer, ere meget tynde og 
næsten gjennemsigtige, saa at de neppe kunne skjelnes fra Membraner, 

Dog flere af Elementardelene af samme ere fundne, og man 
kan med tilstrækkelig Grund antage, at Primordialcraniet hos Menneske- 
embryet bestaaer af samme Dele og udvikles paa samme Maade, som 
hos de anfårte Dyr. Det har ligeledes Formen af en fladtrykt Skaal 
med en Fordybning bagtil. 

I Basis findes en lignende solid Bruskpyramide, der i lige Linie 
strækker sig fra foramen magnum til Enden af Næsen; Facial-Delen af 
samme er forholdsviis meget kortere, men håiere, end hos Dyrene. 

Os ethmoideum er fuldstændigt dannet af Brusk;  fra' Randene 
af dets Lamina cribrosa gaaer paa hver sin Side en Bruskplade hen 
over pars orbitalis ossis frontis. og hen til alæ parvæ. Disse ere hos 
det spæde Embryo særdeles lange og strække sig håit op imellem os 


rontis og os bregmatis.  Brusklamellerne, der omfatte parties petrosæ 


EGE EET 


95 


og siden forene sig for at danne os occipitis, ere af samme Beskaffen- 
hed som hos Dyrene. Ogsaa hos Mennesket bestaaer Primordialcraniet 
af os occipitis, corpus ossis sphenoidei og os' ethmoideum; alle åvrige 
Been af det secundaire Cranium dannes udenom dem. 

Som Rudimenter af det forsvundne Primørdialcranium findes 
endog efter Fådselen deels tynde, mere eller mindre degenererede, Brusk- 
lameller imellem Hjernen og Beenhinden, nemlig Levninger af; de brusk- 
agtige alæ parvæ, og ved den" bageste: og nederste Winkel af os breg- 
matis Levninger af 'Brusklamellen, der tildeels:' har bedækket pars petrosa. 
"Disse Rudimenter have tildeels givet Anledning til denne Undersågelse. 

Professor Jacobson har fortsat sine Undersøgelser i denne Bet- 
ning i de &vrige Klasser af Hvirveldyrene og fundet, at Fuglene have 
et Primordialcranium, der i flere Henseender . er af samme Beskåf- 
fenhed, som det hos Patledyrene;" at derimod: hos hele denne Klasse 
den væsentligste Deel af os ethmoideum, Labyrinthen nemlig og en Deel 
af septum, ikke forandre' deres oprindelige Beskaffenhed, men forblive for 
" hestandig i deres' embryonaire Tilstand, memlig: som Brusk: 

Ho3 Krybdyrene findes indenfor Hjerneskallen Bruskdele, som 
man med Grund kan antage for aft være. Levninger af et; Primordial- 
cranium. —”Labyrinthen af os "ethmoideum. tilligemed septum nasi bibe- 
holder ligeledes hos hele denne Klasse sin oprindelige eller 'embryo- 
naire, bruskagtige ' Beskaffenhed, 

Ogsaa hos Fiskene er det Tilfældet paa samme Maade, og - 
Bruskdele, der findes saavel indenfor Craniet, som og i Facial-Delen, 
kunne ikke ansees for at båre til noget af Hovedets Been, mén maae 
ifålge- Analogien: være tiloversblevne Dele af Primordialcraniet. Dette 
oplyses især ved Beskaffenheden af disse Bruskdele i Slægten Esox. 
Hos den sees Bruskplader indenfor Hjerneskallen, øg "den stærke Brusk- 
forlængelse, der findes i Facial-Delen, svarer aldeles: til septum nasi, 
dens. Sidedele til noget af Labyrintheri af os ethmoideum ; og tjener til 


Fæste for: de vasculåse Dele af "Lugte-Organet. 


Som Resultater af denne Undersågelse' fremsætter Professor Ja- 

cobson Følgende: 
I. "Hos Mennesket, saavelsom hos de åvrige Pattedyr, findes i en 
tidlig Periode af Embryets Udvikling et bruskagtigt - Cranium 


II. 


II. 


IV. 


VI 


å. 


c. 


e, 


96 


af en eiendommelig Dannelse, som kan , kaldes Primordral- 
Craniet. 

Nogle af dets Dele forbenes tidlig, andre forblive i den brusk- 
agtige Tilstand nogen Tid efter Fådselen, Kun een Deel af 
samme, nemlig septum nasi, beholder for bestandig sin brusk- 
agtige Beskaffenhed. 

Paa os ethmoideum, corpus (anticum & posticum) ossis sphe- 
noidei og occipitis nær, dannes alle &vrige Been af det secun- 
daire eller permanente Cranium og af Ansigtet udenom Pri- 
mordialcraniet. Der er altsaa en Epoque, hvor hos Embryet 
Primordialcraniet findes i sin oprindelige Form indenfor det 
permanente. 

De åvrige Been, der danne det permanente Cranium, udvikles 
imellem Membranér, uden at være præformerede af Brusk. 
Craniet dannes ikke oprindeligen efter samme Grundtypus. og 
analogt med Ryghvirvlerne, og Udviklingen af det permanente 
Cranium begynder først, . naar Hjernen næsten har faaet sin 


Normalform. 


De åvrige Hvirveldyr, Fuglene, Krybdyrene og Fiskene have - 


ligeledes et Primordialcranium, og af samme forbliver for be- 
standig septum nasi og Labyrinthen af os ethmoideum i den 
oprindelige bruskagtige eller embryonaire | Tilstand, 


Desforuden oplyses ved disse Undersøgelser: 

At der ikke finder nogen Forskjel i Strueturen af Brusk, der ossi- 
ficeres, og dem, der stedse forblive i deres oprindelige Tilstand, 
At de saakaldte &verste og forreste Gjellebuer dannes af Laby- 
rinthen af os ethmoideum, og ikke af ossa maxillaria superiora. 

At i Basis af Cranium ikke findes nøgen Aabning, hvorigjennem 
Huden af Svælget kunde komme i Forbindelse med Hjernen, og 
at Hypophysis cerebri ikke danner sig paa nogen saadan Mæade. 
Beskaffenheden af og Oprindelsen for flere Deformiteter af Ho- 
vedet, saasom: Anencephalie, Hemicephalie og af Diastaserne 
imellem maxilla superior og septum nasi. 

Oprindelsen til de mærkelige ossa "Wormiana, der findes .ved 
pars mastoidea, det os sesamoideum, der findes i Nærheden af 


em EET TE GE ET ENE NEN 


ET nn 


le 4 SE or sed ed ale 


ile 


Spidsen af pars petrosa, de halvlåse Beenplader, der undertiden 
findes paa Indsiden af det sidst nævnte Been, og endelig af det 
problematiske os Lyz, der stundom findes imellem Spidsén af 
pars petrosa og Basilar-Delen af os occipitis. 


Etatsraad Kolderup - Rosenvinge udtraadte efter Onské af Ord- 
bogscommissionen og valgtes: i hans Sted Professor og Registrator 
N. M. Petersen. 


Selskabet modtog: 

Catalogue des Manuscrits de la hbibliotheque Royale des ducs de Bour- 
gogne, publié par ordre du Ministre de PInterieur,. Tom.l & 
Tom, II. Åre Partie. 


Lector Scharling indsendte en Afhandling om den Mængde. af 
Kulstof, som et Menneske udaander i 24 Timer. Til at bedåmme samme 
valgtes en Comitée, bestaaende af Professorerne. Jacobson,. Zeise, Forch- 
hammer .og Eschricht. 


Mådet den 23% December. 


Conterentsraad Ørsted foredrog forste Afdeling af en Undersågelse over 
Lyset med Hensyn paa det Skjønnes Naturlære, Han henledede fårst 
Opmærksomheden paa Lysglæden, som vi fornemmelig blive os bevidste 
— ved Overgangen fra et langt Mårke til Lyset; men som vi ogsaa nyde, 
skjåndt med mindre fremtrædende Bevidsthed, under mangfoldige Belys- 
ningsføorhold i Naturen og Kunsten. For at vise denne Fålelses Sam- 
menhæng med Tingenes Væsen henledede han Opmærksomheden paa 
Lysets Grundlove. Hvor uenig man end kan være om Lysets" Natur, 
vil man dog være enig om, at det er en Virksomhed, hvis Hastighed 
overgaaer alle. vore Hverdagsforestillinger om Bevægelse. Men dets Be- 
vægelse er ikke blot en udvortes, fra Sted til andet; i dets Indvrotes 
afvexler uophårligt tallåse: modsatte Virksomheder, saa at der i een 


98 


Milliondeel af eet Secund endnu foregaaer Millioner saadanne Afvexlinger. 
Hvor Lyset er, der. er denne skjulte Virksomhed, Men Lysvirksomheden 
er ikke fuldkomment udelukt fra nogen Deel af Rummet, omendskjåndt 
det paa utallige Punkter er for. svagt til at opdages -af vort Oie. Der 
gives altsaa intet fuldendt Mårke. Men i samme Grad som de lys- 
opvækkende Aarsager ophåre at virke i nogen Deel af Rummet, ophårer 
ogsaa mere og mere den: déri stedfindende indvortes Virksomded. End- 
skjondt Mårket abstract forestilles som en blot Fraværelse af Lyset, saa 
er dog i Virkeligheden denne Fraværelse ikke en tom uvirksom Tilstand, 
men en indvortes Gaaen-til-Hvile, en indvortes Hendéen. Lyset er da 
ifølge sin allerinderste Natur et Billede paa Livet, Mårket paa Dåden. 
| Denne Lysets indvortes Natur kommer vel ikke umiddelbart til 
vor Bevidsthed; men ifålge denne dets Natur virker det overalt som 
Opvækkelsesmiddel ikke blot paa os, men ogsaa paa den hele udvortes 
Natur. Ved dets umaadelige' Hastighed, ved dets Evne til at sætte alle 
endog de fjerneste Dele i Verdensrummet i et Samqvem med hverandre, 
og ved at indbefatte os i dette Samqvem og aabenbare os Yderverdenen 
i et Omfang, som usammenligneligt overgaaer det, der kunde meddeles 
os gjennem de andre Sandser, lader det os fåle. os som Deeltagere i 
hele Tilværelsen; hvorimod vi destomere fåle os udelukkede fra Tilværel- 
sens Heelhed, og ligesom enestaaende, jo mere Mårket faaer Overhaand. 
. Hvad Farverne angaaer, finder Å. sig i det Hele taget enig 
med det, som Gåthe har sagt om deres Virkninger paa vore Fålelser; 
men såger -deels at finde Grunden dertil i Farvernes Natur, deels viser 
han, at man af denne kan udlede Mere. Han gjør opmærksom paa; at 
de: meest opvækkende Farver, men som i store omgivende Overflader 
ogsaa virke foruroligende, mavnligt Rådt og Orange, frembringes ved de 
stårste, men langsomste Æthersvingninger; derimod de Farver, som ere 
fjernest fra at opvække saadanne Fålelser, og navnligt Blaat og Violet, 
frembringes ved de mindst udstrakte, men hurtigste Æthersvingninger. 
Det Gule og det Grønne frembringes ved Svingninger, som ligge mellem 
begge Yderlighederne. 
Han gjorde dernæst opmærksom derpaa, at de Farver, som 
Malerne kalde varme, Rødt, Orange og Gult, i Sollyset' ere ledsagede 
med den stærkeste Varme,' og at de, som erklæres før de koldere, Blaat 


og "Violet, ogsaa i Sollyset:ere ledsagede af mindst Varme. 


| 


99 


Ligeledes gjorde han opmærksom. paa, sat. blandt Sollysets 
Farvestraaler de gule og orange "have den stårste- Lyskraft, og næst 
derefter de grånne og de liveligste råde, hvorimod de blaa og især de 
violette have mindst Lyskraft.  Baadé i Svingningshastighed, i Varme 
og i Lyskraft holder da det Grånne Middelveien. 

"At de Farver ere hårmoniske, som udfylde hverandre til hvidt 
Lys, havde Gåthe allerede udtalt som en i Naturlovene- grundet Sandhed, 
som ogsaa ved de senere Opdagelser finder nye Bekræftelser, hvortil 


"den dog ikke trængte. 


Endskjoåndt det Hvide og Sorte ikke kunne kaldes Farver i 
samme Betydning, som. Rådt, Gront 0. s… v., kunne de. dog….i en vidt- 
låftigere Betydning af Ordet kaldes saa.  sDet Hvides Virkning og 
Betydning forstaaes let af dets Lysstyrke, dets Frihed for alle egentlige 
Farvemodsætninger og den deraf fålgende indre Harmonie. At det Sorte, 


som fremstillende Mårket, maatte være Sorgens og Dådens Farve, be- 
håver ingen videre Forklaring; derimod -fortjener det at bemærkes, at 


Overfladens Glands, hvorved -et stærkere Lysindtryk frembringes , for- 
mindsker det sørgelige Indtryk af det Sorte. 


Magister Pedersen blev valgt til Medlem. af den meteorologiske 
Comitée., 


100 


"6 "9 "2 "ør "6 "ea "TY ouasnyapeg paa 1asjagendej 13 (gx 


"ON "ONN "0 . — må U U U U ' 

; i "088 "8%" MSM "MSM ra 8,8 971 f. Fr | 0'or | 18'ar fre 722 | 97" 'LE | 8L "9 18 
650 8270 "MN Åb --MSM "MS "MS "MSA og: OT ET 961 8'9E S'or 1Pal ÅH aL 'gE | L6 "28 | F8 "de | 08 
3,0 280 SM FM MM ASM OM IE HE Zaga neo fk SERGE 1 7 981 B'GT 8'0r PLIIL ÅH BL 'Te | 12 "28 | IF fag | 62 
91/0 FPO SAL: na MR SE — skue 1.892 L'GL 0'FT & TI 99/71 Has fg | 9 "98 | 26 '9g | 82 
210 80 S ANM MSM"MNA"MNN FVU hr" 8 eT Lat v'cT O'TT 90'ar fas '98 | 6 '9g | 00 ”zE | 22 
L0'0 6070 "OS ANN N "ANM "AN F ud LO'FI 831 9797 WIL Ig'set js '98 | F8 '9g | FE '9g 9 
£0'0 REE Br ERR ne s= KU kh >O0'SE 6'21 SIGT 8'0T 6331 JO 'ceg | 22 'Fg | OS 'eg | S2 
£0/0 S0'0 "ON PN —"MN  "MN "ON 80 FT Vst (94) 8'aI 68'I1 ÅSL 'sE | 89 "FE | 61 "og Fa 
60'0 Rag: TO SSELLÆER pc ri . gt 8'Gr 8'3T Tager fee '9g | 700 '98 | 00 '9E | 82 
"BY OG ZFSI Ud egl LÆ! $'eT 1g'er HH 80 "gg | 88 "aEE | s9 'IgEl 22 
"PI04I0JpPULA My É. Sød Byen Ta Soye — 6 udoy 02'sL v'sT o'st 9'31 623'el, | 62 'Ig | FF 'Ig | gr "28 12 

"MANN "ANN "ANM" ANN seg And 84T ver | 61'%t | 08- 'og" | 48 '98 | 28 'o8 | 03 

"MANN N "ONN "ONN s wr SV 061 g'er | 68% | os '9g | s9 "9 | 19 "ge f 61 

on bregner rdr DET SETE Kogte hedt 5 fag pA) 621 L'9T ar | 1c'er fer, '9g | S6 'cg | gr eg | gr 

MAN "MIN "AAN MNAA mm GERE 109'så 6'al 0'GT 6'2I 98'3: Å ra '9g | SZ '9g | 09 "98 LI 

seg TT LE UT ea 9 AN MANN MO om dogs GEnsoU i eet 8/21 g'9T 8'3L 6r'el fj Sa 'zE | LF "Le | or "ze | 91 
ey 68 er ARM SENM "MSN 8 US i /6'sl 6/21 gigr 8'IT 6S'2r Å 90 '6E | 68 "68 | OS '6E | ST 
"MN "MS ”USO OS ud AM Sar | Ler | Sr | 9977 | 09 '6e | 18 62 | 09 er | 51 

"apguæwpue A mg Fog FAG EN — guy SÅ: kl: VEL 8'er 98/41 89 SE | 32 'gg | 96 '"2g er 
"[paueeW "OSS "MAN "MA "ANM ; "7 ; ger | 664 HEL fLE | 26 Mg | og me) ål 
SVT £'al 0'6T af  8'Tt 68'er få sr "268 | 29 "288 | Fr "zesel 11 

aL mg øse AES —. > udoy "82 'gt £'2I 0!LT S'2L 6S'er ff oL '4e | 59 "Fe | g9 Fe ] Or 
"OSS "OS "MSM "MNM bes 24 Sd ger | 19'et fst 'sg | 38 "se | Op 'e ] 6 
SST 10781 18—1 Å|-"MNM "M "MSM MM eks 5$ id 88 ledt fre te | oL "LE | 6 NEJ 8 
10/61 673 1822 f "MS "MS "MS ØE SN Kr IM AM OGI | IE | SIT HS S8 | 09 "88 | SL 88) 4 
DVFE. 8/81. 12—IT I "MS "OSS 'S— 'S "B a uden 8141 SM 3/91 0'er F0'ST 91 "28 | FS '9g | Op '98g 9 
G8Et —FS085 OI—T | "MS "MSM "MN AN | mm Søge — tyudoy | w80' ry kr ek NE KONE ARS DE BRL RE ERE SEER "8 
sevy cp øst "MAN MNM "MSM"MASM [un Zoje — gl ugoy £9'II STI ' ' LT SE ÆDLE Bl ”& v 
"mesodwuo app RR UREN, MA SPS : — 9 ugoy | cG'gg gr 8'er 0'0T 60, ag 66 ég 188 org g 
I . "OS " R 1: £ 
; OSO "OS "ANM M ung gl uSoy | OGoIT Sol 9081 3601 95017 | 08,,,'S8E | 6,…,'SE8 18..,'98g I 

(TOPP | +79 5 67.07110) 
ausog I 28uen) y SPUSA | aen | IOYHG | "mod L | opp |" SePpIu| , i 

Ses "7 22U8 | 1Øep 1op påør BYT DS Sepp | "wo 6] , m 

ou So -unpogg | 1Ppoa 3 | uapsop 1940 po æg = ig 

SUSPUITA - = BR 

i PLION POWU muneay 60 It 192199npes ag 


SF3LAWS F 129990 WLIOU TE, 


"1999 WI0O1U ET 


101 


"pajs 80 pil, Srjueapæs ved 1asjogendej soya (42 


"pg "2 "2", "0 IM 1osgo gende] 


oændep € (» 


SSFAMS F 1943909 ET 


HDD WIOIBET 


"os "S. "OSS "OS — $ udoy | 09/91 GT b'6T B'el OF'9T | 6S '9£ | 09 '9g | LL '98 4 TE 
279 60/0 mn | 198.058, "os ;oss 08'9T SI 0/13 SL | 09'9r ff S8 "28 | ZOO '6E | TZ '68 4 02 
289 "hent KØ Flo re BIEL TT L8'9T 91 F'1G L'TT 9% 1 fj 98 '6E | 02 'or | g8 "or h 62 
19 00 Ms | ;ONO ;ONO "0SØ ;0S0 OL'9T GI 8'02 GT v0/9r. | 28 or | £1 "ob | st "0, Åh 82 
SR Sd gs] .os "os "0S0 "OND £9'9T SFI 0'22 0'F1 021 Å 29 'sE | 19 'sg | 27 'ss | 22 
>3K4 LGSRLE BROT REE VBE JBS” 88'9T LAA! Kdd G'gI 8021 Jos ze | gs '28 | 95 "ze 92 
80/0 Barak He CE ON BD 88'9T VFL 8/12 GEL 8221 for "8 | or 'zE | 82 28 I S2 
og tg ok] ER, 083 08 : £8'9T SÆT 9702 Gel | 0691 | IL 28 | 90 ”SE | &T 'ge | 72 
90'0 Be "HE RE af vel e 0 88/97 [44 0'02 8'TT 0£'9T fj 98 'SE | Fa /6E | 62 '6E ÅH £2 
tøv 0S yet Nm —3,… M8, "MS S8'9t TPI 0'02 SIT | F29r | Er 688 | 21 '6eE | 27 fees | 22 
5 "OMNS "MSAA "ANM "M 09'9T VeI 0'0g 2'et 88'c1 J 99 'ge | cg 'ge | AL 'sE | Te 
PIOQIOJPULA 'S OSS "OS "08 — t udoy | 09'91 OFI | Fer | sær | gs9r | 00 'se | 6s "ze | SS 22 | 02 
"OSS "OS: "OM "ON LY'91 171 G'12 8'6 83'er | 89 'SE | 97 '6E | LE '6E | 61 
"ON "ON "AN "AN 08'GT SPL £'6T 0'0T 86'er | 00 %6£ | cg %68 | 98 '6g fh ST 
on mu Td AN SST (a4 er 231 | 00'st fj LI '6£ | cT '6g gg '6£ Rg 
sa ol RS E Bork 5 , 0F'9 y 0'E (KAR 9e2T Å 19 '%68 | 18 "OF Of 
Ted e0g "UT YEdISTE -ONO 'OSO "AA "ASA £2'9T OPL F'6L 81 Or'or | 60 77 | 78 "Fr | 20 "ar f ST 
32Y 68 FST "MS "MSM "ASM "M £T'9T 6'8T 8'02 GT F0'0T 89 Cr | 92 er | OA Be ] 
"opguæwpueA "ANM MSM "MSM "AM LE'9T 6'ST L'03 G'0T er Å ST br | 87 "ar | CE ea ET 
i: "MN "ANM "MANA "M ; £P09T 6'EL 0'8I b'TT 86'er ÅE8s '0r | gr 'or | SO 'op ÅH GE 
Ipaueew "S "OS "OS. OSS UapsoL — gg uSoy kh (ax 6'ST 8'03 0'21 sg9r fj 09 'z88| 00 'sgg | 98 'sgEf IT 
'OSS "OSS ”OS "ONN 8'gT 0/12 S'TI 90'9t | c6 'se | F2 ,68 | 25 '6g for 
"MN "MN "MAN Al 'gr p' TIL | 85% Op Ig '8E g (= 
98/8 88/cT T8—I | ON ”elluSs "N "MAN — hen L'ET o'og | Or 96'sT | cz '98 | 69 '98 | 98 "98 å AL 
L6'2E 89/91 TS—32 | ”ONN 'S "S- "ASS mL f udoy 9'eT 902 G'gT 289: | LE '98S | gr Eg | gr 8 fh 9 
20/4 2970 1% —11 Å "ASM 'MSM "MS"MSS G'gT 8'8T g'er 9£'et ff 06 '9g | ST "28 | OL '9£ I 9 
OPI " &8oSL OI—I | "OS 'SsS "OS" "ON F'8T LÆR £'0r FSI | or '9S | or 28 | 28 LEJ rr 
ey cp 81 "MS N "0S0 "0 TET 0'6T O'TE OT'cT | Sa 68 | 26 '6E | 227" g 
i d "ON "ONO "MNN UN 0'ST G'9T G'TT 2681 | 98 '6£ | 2 "OF | £E "Or fh & 
InJeladu3y PPI f 'ONN 'N "ON ONN LoGt 900% Lo&t | 8SoGk fÅ L8r17'688 | 1Frr7'688 | 9Err7'66E f TE 
"TOPP "T2PPI | -wr10 å 00071109) 
3 FEER HELLS uge| w0g 2 | soppim ("Sepp , 2 
tudog 1 9809 1] gg ss | idepsop | ”voPsor PP dys Sepp "107 6] > mm 
Surus9m & -un po42| 1 POA 2 | (…'u9p10£ 1940 pOo4 $3 e 
dys u3so9gurl & & 
s PUTA "DION. BOWL esnwuneay 00 I 192130np91 58 


102 


IF3LWS I 1949WIOULISU ET 


"1930 WIOAUS 


so oo mani." meen 0 0 
6170 60'0 MMA "0. "0 ”ONN- "ON 06,8 8,6 8'8 8:G 68' 2 ' 
91/0 0 kgl 200 Fong. 3oR FE MIN SPAR OF,g vor 9/6 0'g BaS 26 Ok er 18 VED SER 508 
51/0 HD MS I "080 "0S "0S0" "0S0 UÅ eg'or &'0T Sol »å 269 foo 'er | 28 "ar | OL ar | 62 
wo ot'e--og4—-0,;0N0 ON "ONO gc'oL 9'01 c'9I Gå 18 for 'sg |.66' "28 | 29 "28 | 82 
21/0 0 OS ONO "ONN "ON "ON mr 20 ge == rug 29'0T VII c'g ge 288 Jog 'ge | c9 768 | 78 68 | 22 
ma 80 og | JONN"ONN "MN-MNM | Ina 2o ge —. 6 ugo £9'TE OY be: 8,8 9%'s | Ta '6g | 2 '6E | gs 'se | "92 
80'0 90'0 nå MANN "ON "MS' "MS —ie spand BAA 6'T C'0T 86 SE CR 3 Fe | 10 eg fc2 
"BY OG "os "OS "OS "080 Im go je FT uSoy og 21 Bar GI en 3 78 708 | &£ 708 | 9 '08 F2 
FSI 0 "OS Q 9 i So fu ZR 3 0£'eT FL VT 7 É og "28 | 06 "28 | co ”eg 82 
"Pl04I0JpU1A i ek Me Sel | '8'9 11 | 7601 fGcr "228 | SL 718 | co" "Te | 22 
' "OSS "OS "0S "OS : 1 | ser | Ler fis "ege! 22 "aeg | er 'esel 12 
DS 8" ØR DS LE ST 81 O'LT O'Zi , É 
"OS ”oS "OS "OS 8l'gr I GT CTR EFT fj sg 'egs | 20 "FE | 2 78 ird 
os "OS "oOSO0 "0S0 00'eT FI 8 CT Obi 6z'er fis 'se | £9./98 | 39 198 61 
ed F9'gg, UrT eg '69'cg AG AE 08” "080 LAT LKO 9'cT 0'TI 624 Å — ÅR Æ 9£ 188 ST 
2 kr SE NE SD pal i å ' OF 68 
sey 68 ST "ON ”ONO ”ONN "ONN LITET Ga1 07, SS ben Kos eve or or st 
”apguæwpue A "ON "0 "ONO "ON : 83/81 91 g'er GÆR 1 HAE FRE AS AR w, | 00 w | gr 
"[pauee "os "os "os" "MS SSR BE £8'8L 821 '7T "44 11 so 'r | 60 "1ø | 06 ”or | 
1 1,5 87 SAG —umul Sa | 58 |] MR] BIERS El S 
i 6'G1 2'c1 i SE | 6 "28 BI 
"MS "MS ”MSM "MSM "1984 —" gy ugoy i Ka 9 | Folks | s8 fase | £a "age | 86 "Tee l TT 
MS "MS. "S OS "uapioL — Gå ugoy L6,8T 661 £'g9T 21 96'et i i 
sål ? OS "OSS "ofIns "MAN y 02 £T 6'21 921 , i sv GE | OX 128 | FO "22 | or 
(IL LT C8—T Å "MN "MS "MS "MS LL'ET 0'el v'9T BT | Fell hov 1,78 | 32 728 | LE 8 f 6 
SL ;0K 89'8 ; 08—13 VÅ "AS "ASM "MSM Og'eT 0'eT g'9T 18 6581 | 89 'gg | 89 Eg | ZoO 'eg I 8 
BL ser DET KON ANN OM CM KW Zoe Eg udoy kl ev'gr L'eL CT ' LOT ÅH LrE ILSE | LX '88 | 09 sg | 9 
wy øvet MM MS "MSM sm, er ueou LET 0'FI Q'cy Er veE6 jer 'sg | 00 "ge | 18 "ze | 9 
"mgeJodw "MSM "MS "M "MS me udoy i go'gt an 1 GE | SK | KR ÆB ÆS AR 
MopP IN ”MN ”MNN "M "OS £p'cT FIL CAJR i Z, FE SÆL 9% 148 Sp 'g8 | 29 'gE g 
' LEG CRT "4424 "344 Fo'7l J oz '68 | 99 "68 | To 68 4 2 
TOPPIW - Troal | 08,1's88 | 00,77'888 | 09,…'288 ] T 
"ousog 1 98uen y É puer | JOPPIN |-msoygg | "w1og 2, (95907 409,9 
Suyusom og sug Hdr] TS ere Fe gg | mo 6] 
. 59 -unpo4g | 12943 | -uap1o 2945 p | SEPP AG = tø 
"po owr ; 
N p MNUNBSY 90 [14 19190npal d &w 


103 


AANIKER "MANA Lagen — & ugsy ; £9'9 G'g c'9 9 gå'G Fa "CE. 1 66 iprm 
or'o eto mNi - "ON "0 — &€ ugoy |  sp'9 s'9 £'9 9'T 19'$ LE '98 | 16 te: co 28 08 
; on ”— sagt 'S $ — usoy | 21/9 9/9 £'9 Sp 687 C6 48 | 99 748 | 29 8 63 
mn re For 'S"MSS "gs. "gg fm Fo je 4) — 1 ugay | £2'9 2/9 8's 2% 9% han 48 | 89 FE | 22 Fe | 8 
ZI'0 IZ0  S 38: MES- 8 — 9 ugoy f go'g 8s'9 L'G SF ST'P ep "08 1 23 'ce | pg "og L 
£T0 000 "OS "MSS "S "MSS "MASS — I udoy | 06'G 6/9 SL cp 88'G F9…'G8 | 88 CE | gr ”9g 9 
£1'0 80/0 70 "MS "MAS "MSS. "MS 02'9 6'9 8'9 0'G gI'G £0 'ce | 84. "28 | 24 118 c3 
80/0 £0'0 "ON MASS SR as DR — 8g ugsy ti 02'9 6/9 F'L 9'g £0'9 96 63 |. 97 "63 | 7 162 FO 
j å 'S 'S 'S 's — 8% ugsy få 19'9 SL LY Eg (JAG 0e 62 | 85% "08 | 2, 708 fl" £2 
£0'0 £O00 "NÅ MM "MS "MSM MM — &g usoyli 2202 G'4 'g T' å sy 3 3 
Sr og ill 6 I ss'g 89 'S8E | 00 "FEE | 61 Feel 22 
"”PIOUA "MSM "MSM "MS "MS — f udsy lt 00'g 6'4 c'h 0'T 88'g $ å i 12 
PJ0y440JPULA MS ”M "MNA "MA £8'L G'8s BL 83 80; 44 ÅR ig AR og nd 02 
"MSS] "S. "ASS "MS Im 20 je — far usoy | SF's 9'g 8'8 8' £0' 2 90 79 | 20 '9% | 46 '9g 6I 
"MS "MS "MS MS — ugoy | 04/8 9'8 6'S SL 892, GE '"T8& | 65 "28 | 73 "28 ST 
"MNM "MAN "MAN "AWN OL's G'g S'TT 8'4 96'8 IL CE | 662 "98 | 29 798 LI 
MMNN "ANM "MANA L8'8 T's O'TT 8'8 88/6 tr 'LE | 89 YE | 88 "LE 9T 
"UT dL GE UT meg TT] MÅ MNM "MS "MSA £9'g G'8 8'0T 8 11/e LL '8E | FO %68 1782 '6£ ST 
-ap3uæwpueA ("sm MSM'MSM'MSM: 08'8 €'8 £'6 9'9 10'8 9 '88 | 69 "88 | FA 's8 Fl 
ONO "ON "ON "ON 08'8g V's 2/9 TP £0'G GL '68 | 8 '68 | GA 768 £T 
""poaueeWw "ONNÉN N NMN ”MN — LL ugy i 82'g S'g 8'8 8'G £0'L 98 '98 | 10 'eg | 09 48 GE 
MN "MAN "MSM "MA — 36 ude å 46'8 F'8s O'TI g'8g 96'g Or "ges | 10 "988 | 29 '9gE TE 
"MNM "MNACOITHS" ANA — p ud i 01/6 £'8 $'0T B'G 89"2 I8g 'Of | F2 "Tr | 09 '0F OF 
"MNN ANN "MAN "ANN 08's £'8 c'0r GL 92'8 89 /68 | S&8 768 | 22 768 6 
"MNMA ANM ONS" NS OL'S F'8 Q'6 0/3 £9'9 LS '"0OP | SO F | 82 or 8. 
9", 9879  TS—I AHS "ASS "M "orlhs — GG ugsy li 06'g c'g 6'8g 8% sb'9 eg '98 | FE '98 | 96 '9g L 
9879 08% T8E—32 | "SÅ ONN "ON "ANM — I ugoy i 06'g8 L'S 94 8'g 87'G TET 0 SR SES 9 
TS'L 03'. T2—1I fk "MAN "MAN "MANN "ANN == ugoy f 0v's 8'8s v'6 … 0'G ec", o, '98: | 89 '98 | 23 .'98 G 
1006 06099  0I—1 "MANN "ANN. "M "MN "WIL 72 usoy Å 88/6 0/6 6'g v'S . ”g2'G eg '98 | 9% '9g | cg 708 p 
Ææy cp 2381 "MAN "MNN "MAN "MANA 88/6 £'6 8'8g 9'g 9F'9 3 GE & Ge | 20 'GE Ål £ 
«Inges dtu2 opp MO CM CM MN sp'6 F'6 C'0T LF eT'g 'gg '9g | ges 18 2 
MoPPIN MN "0 "ON "ONO 0806 906 L06 6or 1809 20, ;66n & 0 TIvsr'6SE I 
"TOPP! "TopPPIN M g 28007'1101 
ag "aPUBA 1 IE | "UIOg 2 | opp ("Sepp , i 
Jou3oq I 38uen p "7 239U8 "dep 1op | "uopzop YT SepPIM| "W1076 S ” 
Swumoam & -un pO4 | 1 po g "UaPIO£ 1940 po 2% SS, 
usourr s & 


STFFAÅMS EF H09IWIOG WINE 


«Inuintay 90 114 19190npel 


room 


4 


104 


; molhsarns ans ens 
60'0 p" per: non — gru ' 
600 — 8T0 "MN I "MSM'MSM MS "OSS Hm 3 edo 138 0'g 24 i ' 
mee ARR LAS BESES) SEDEES Im omf — S udoy d PØE 8'2 5 ge | ze for se | OL ,9€ | &f ,9£ 
ed rå AS OM. "ON "OM "ON UR 02'2 ve 04 Ad 668  fso 'cg | 02 'tE | gr "se Og 
€0'0 0 BA. OM…080., 08 ES NEDRE PEERS OL 8/3 0'2 Sz 612 or re | 96 "re | sg "sg 8 
— TI'0 oe ol -?£" "os "os OSS — io 29u get 6'3 072 i sg F8 "reg | 28 'eg | 72 "eg ve 
60/0 se og DE OB ONO "ONO md ET 6'2 8'0 ER Bd o£ '0g | ge. "og | o£ -708 d 
mn ——SÆ0'0X4- "080 OX 08/58 tel 0'g 1/0 Ba ED, ARE RSS FE Te | cz 
å "MAN "MANN MANN "ANN == orsone En T'g 0'g— 7 | 96'0— har sg | £6 fs8 | £6 'es g 
v. og FSI N N 'N "MAN Ss 26" 2'g c'0— 23 89'e— 68 "78 70 'FE 3 Fa 
"p[04A0JpUTA 0 o0US gr e'g ba 81— | gs'1— far 'se | £9 'e en ing 8 
I MS "MS "MS" "MS SD ERE ; vo 92'0— 19 "TE | 9 '08E | Lø 7088 ig 
"MSS "MS "MS "MS De, udoy | PER ve L'T 0 ] 
"NMN "MNÆ "MANN L0'£ 9'g og ESS RR SÆR Ku "te | "ege | op 'eg | 02 
MAN "MNM CMN ON LEE 6'£g gg red BEDER HA KE VÆ NS "or | 61 
Fe = ag x . - - - U 
meg yen mur ma so' rel OM ANT. SAR —ir ooug | 61% ig 99 g'8— | 68/0— se 8 | 6r 68 | OP Re 
» U 
av 68 FSI "MS [MS "MS "MS | - Im Bo ge — pi usoy 1677 6/7 C'T SEN SOE Kr 28 | F6 198 | 62 198 så 
"Ipsuæwpue A "MS "MS "Ms "MS [4 So je —%$;)7 ugoy es 8 2/9 c'e Sy 19 Je 62 "98: | g9 "eg cI 
"TpaueeN MSS ”S "OSS "OSS f finn 2o je — gr ugoy LEG sø 29 29 + HIT f62 | 60.2 | Fr ah 
Mae, eg "OSS. MS | 1m.3oge — ogudom | 16% er gg SER BEDRE HR LER JE RR me f ei 
id Fy ; ) 92 62 | OF '6 
"MSSI"MSS "MS "MS In 3o je — or ugoy Å og reg 63 'stg | IT 'yee |, 68 368 ni 
ar Er Ny "MS 2Sg EJ Ka 2/0 SA REEE KR: , 
"MS 'MSM'MSA'MSM ; ; 3 
678 297 ; C8—I Å 'anns N "ONO "NO 08'F 0% ig 0'— | gtjo— | st '9g Se ag | og 38 . 
1873 £9" eg é gg « ' ' 0 20 Fa" n og 28 6 
; 0 og—12å <oN NM 'ON ON 89p 9 0'g ' 0 hj 26 'se | st /68 | os 68 | 8 
0O£'& LIZ 0211 Å ON ON 'ON ON Ov'p 67 G'g M 0 Åse 68 | 19 168 |.09 68 | 4 
cgob — Sol 0OI—I Å "ON "ONO 'ONN ON VERS B'G 0'3 mm 5 6, 168 | 29 j68 | IT op Å 9 
sev op mæt: ON "ON ON "ON 0% 9'g ve dvd 2 34 DÅ go '0F | 20 7op c 
? ONN N 'N 'MN 0'9 &! , 99 '68 gå 
i LL uSouå 22.9 sæd SE 8'T 68" 98 "28 | 223 "28 | sg "28 g 
"TOPPIN - Log | BLos fh 1Orr1's88 | 897488 | 95588] T 
ougog I ague "opue TOPPIN | "wa 3 82007'1709 
S Br) søg sous | 1sep aop | versor Gag | "mo £ | joppiw | SeppruL 2 
UrU2S Sin : | "SeppI | "W10 = 
SsuopUIA ti pop 1940 por fø g p 
"PION POUR => & 
STAM == == mumeoyr 00 LE) JoloonpøJl in Fy 


105 


OFTAÅMS I 1999 WI0OULIS VE 


3 ASM rn lyn; — 4 dot. pg s'e 
£0'0 909 "AN n É MAN "MA — ug å L'9 2'9 U! n 
em Sen md ABT ME: MS MS pa: Ban Ha. 8'g 8'g Rk RSS SS RE 
LU0 Zb'0- "AS "MS MS '"S "MSS GE 8 6'S eg 80 2 os 88 Aas og: ”cg 0£ 
Siv ore ER ER. ME ME. AR 4-52 Sy 9% Se | %oe |de ve | ep eg | 00 te | ec 
£1'0 100. os | |MSAL "MSM ”M "MS k Im go je — Br usoy LSE 0v (4 82 62'8 be "78 runde re Tp 
bo 000 "0 |. MSM'MSM "M"MSM ave SE Li 0 | 60, | Sz 48] 80. 08. | 28 08 | 92 
21'0 200 "ON | MSM'MSAUMSM"MSM æg TF ve BL 792 fø Må :d Så 08: 2 SEER 
zey 09 MM MNM MNM I nu je er usa | 02 24 Fa 0'g ' ned reen SE SE SE 
581 er us i Q2'g 6'g ya 8'e wa LE | OL "38 | 6 GE HE 
"PlO410JpULA BME SM KOCK in É 987 | £6. 88) sg 'ceg| 17 '9eE | 22 
Z ; ASM "MON DE u2o i K LÆS 0% É ' 
RR RD mf it | lg] lm ise nen g 
3 É & : "M — É&r u89 , L'g ST T' ag 0 
: "MS "MS "MSM "MSM" wing ugoy me aner dd Er 9£ 0'g Ve 66 188 6 ke UD REM 
um reggs'gr uvT zeasg'ri] -ÆS JÆSS MS Mss ? ; v- 0'g Er ie | og 'cg'! 68 SÅ gl fæ M 
ey 68 er | s4S "M "MSM "MSM | — "MIL Få FE NE rd 0ø "4 87 bee | 10 se | 6 48 BILD MR: 
"pguæwpue ANE ORE — fiiudou | 84'g Le 4 gø SEER 4 SD AS BLEER 4 vd ob | et 
z x om Å ”f n 
eee fas i us es re us | Ove | 56. | or | se | oe | vr 68 6c oe | så 0e | er 
K= ”s . 3 £1'g L'g 99 8 i 166 —| 82 168 | 82 168 ey 
OD De LE'E ' 0 560 j|9% '6£ | ge "or | SP " 
5 s% 8'0 80 9g0 År mø8| 12" Mht BE 
MSM "MSS "MS "ON ik L We) 8 "TS 11 
ON ”ONN N.N oder / 4 vI z'0— I! ; i: 
ri DE, ERR RARE Ad ea fa 0£ se | 5, fo ar | 06 ar | e2 it 
10'0— OG £—T ELLE SETE SE ILSA NES LP Er 0'g 0'g 90'g se or | tb Ka4 63 bp 6 
200 098 IE-2g | |oliuS AN "AM "MSM — 8 aåsmmg | ogs 8 Aj 0'L LK SER BSK SE HÅR SR SE 
ET re EL E : 
ver 8 - "MS "MS MS "ASS Eg 5% LÆ: 8'G fer Å 60 'er lse el . 
ngerodwuay opp 88 MSS "MS" z L'S F'G grp ig SØ EET SE Æ 
. i FE ERNE Em 8Po£ ie Å£ se | SS Sr op | 31. or are Bl 
(N 
tor Éo£ 6cog  Å 8rrr'ore | 6rr'ore | LEr'ece | 
= "Toppik | - . 
3ous0q I 98uer) y aka "SPUBA Skr "WIdJH | MUIog /, ber Me "Seppiw 
. Øl Ep 43 4 . . . 
Suns 39 S Han pogel 1 poag | -uop10 soya v| PPI "UNO 6 g p 
SUSPUTA Mm p0f 1940 POT 42 | is E 
"PIO 
PION POUL nen 00 113 19130npa1 æg mg 
1ogow0avg |” +» 


- 106 


Til hele Aaret henhårende. 


I det forlåbne Aar har Selskabet tabt to af sine Medlemmer: 

4. Etatsraad Manthey til Falkensteen, et af Selskabets ældste 
Medlemmer, som i en Række af Aar fornemmelig anvendte sine chemiske 
Indsigter i Landvæsenet, : 

2. Geheime- Legationsraad Bråndsted, som ofte. har meddeelt 
Selskabet Frugterne af de Reiser og Undersågelser, hvorved han har 


gjort sit Navn beråmt. 


Ordbogscommissionen 


har i Aaret 1842 holdt 23 Måder, i hvilke Revisionen af Bogstavet S er 
fremmet. Commissionens Medlemmer have ved andre uopsættelige Arbeider 
været afdragne fra at anvende mere Tid paa denne Virksomhed; men 
disse hindrende Omstændigheder ere nu tildeels ryddede af Veien. 
Ordbogens Trykning har i nogen Tid været afbrudt; men har med Aaret 
1843 igjen taget sin Begyndelse. 

"I Slutningen af Aaret 4842 udtraadte Etatsraad Kolderup- 
Rosenvinge af Commissionen, istedenfor hvem Professor, Registrator ved 
Geheimearchivet N. M. Petersen ifålge Selskabets Valg indtraadte. 


Landmaalingscommissionen. 


Der blev i Særdeleshed arbeidet paa Illuminationen af det i 
forrige Aar færdigt stukne Generalkort over Danmark, Tillige eftersaaes 
Pladerne til Generalkortene over Nørrejylland og Sjælland, og bleve 
betydeligt forbedrede. 


Den meteorologiske Comitee 


har i Aarets Låb modtaget lagttagelser fra Hr. Justitsraad Thorstensen 
i Reikevig, Hr. Bataillonschirurg Rudolph paa Jacobshavn i Nordgrånland, 
og Hr. Bloch påa Godthaab i Sydgrånland. Desuden har Hr Thorstensen 
meddeelt den fårste Aargang af den lagttagelsesrække, han eft er Comiteens 
Opfordring begyndte i Efteraaret 1844 til Bestemmelsen af Barometrets 
daglige Forandring; Observationerne ere anstillede hveranden Time. fra 
Kl. 6 om Morgenen indtil Midnat. Endelig har det islandske litterære. 
Selskab, hvem Comiteen i Aaret 4844 overlod et Antal Thermometre til 


10% 


Fordeling mellem Selskabets Medlemmer, tilstillet Comiteen meteorologiske 
Dagbåger for den sidste Trediedeel af 1841 fra 16 forskjellige Steder 
paa Oen; Thermometerobservationerne ere for det Meste anstillede Kl, 9 
Form., paa nogle Steder flere Gange daglig, desuden er angivet Vindens 
Retning, Luftens Udseende, og de forekommende Meteorer. — De timeviis 
foretagne Thermometeriagttagelser paa Nyholm ere blevne fortsatte i Aar, paa 
samme Maade som tidligere. Det samme gjælder om Iagttagelserne af Havets 
Temperatur, saavel ved Badehusene som paa Trekroners Batterie. De 
daglige Middeltal af disse sidste, ere fra dette Aars Begyndelse tilligemed 
de lagttagelser, der anstilles i botanisk Have, bekjendtgjorte i denne Oversigt 
over Selskabets Forhandlinger. — Det tredie Hefte af Collectanea 
metecrologica, indeholdende de guineiske Observationer, er endnu under 
Arbeide, Comiteen havde ånsket at kunne udgive det i Aar; men har 
ikke seet sig i Stand dertil, da det af dens Medlemmer, hvem Redactionen 
var overdragen, ved andre Forretninger den største Deel af Aaret 
hindredes i at beskjæftige sig dermed, Imidlertid er Arbeidet nu 
fremmet saa vidt, at der Intet kan være til Hinder for, at Heftet kan 
udkomme i Låbet af 1843. 


| Bråndboring. 
I de 8 Maaneder af 1842, da Arbeidsdagene vare tilstrækkelig 
lange, er Borningen bleven forsat fra 503 Fod 444 Tom. til 538 Fod 
8 Tommer, altsaa Borningen fordybet med 35 Fod 84 Tomme. 


Commissionen for Udgivelsen af et dansk Diplomatarium, og 
Regestum diplomaticum, 


(om hvis Indretning og Formaal er meldt i Selskabets Aarsberetning, 
eller Oversigt fra 31. Mai 41836 til 31. Dec. 1839. - Naturvidensk. og 
mathem. "Afh. 8. Bd. S. CI—CII) har i Aaret 1842 fremmet det 
” sidstnævnte historiske Værk saa vidt, at deraf ved Aarets Slutning 
omtrent 30 Ark vare trykte, og at Værkets Åste Afdeling i Aaret 1843 
kan ventes færdig. 


Censur over de i Aaret 1842 indkomne Priisafhandlinger, 
Philosophiske Classe. 


Som et Forsåg til en Besvarelse af det i. Aaret 1841 udsatte 


108 


Priisspårgsmaal, betræffende Realskoleunderviisningens Virkning og Ind- 
flydelse, er. kun indkommen. een Afhandling, affattet i det danske Sprog 
med det Motto: "'gvicqvid agis, "prudenter agas,: cet.;” men "Selskabet 
har ikke .kunnet .tilkjende den Prisen. = Forfatteren selv yttrer om den, 
Sat han ikke har kunnet anvende den samlede Tid derpaa, som var 
fornåden, for at bringe de fremsatte Ideer i en mere videnskabelig Form,” 
og den philasophiske Classse har ikke heller kunnet finde, at han har 
fyldestgjort Opgaven. 


Historiske Classe, 

Som Besvarelse af den i Aaret 41844 … udsatte Priisopgave; 
ved Sammenligning af nordiske (skandinaviske) og russiske Kilder at 
oplyse, hvilke Forbindelser og Forhold; der fra det 9de Aarhundrede af 
og i Særdeleshed i det Alte til 13de Aarhundrede fandt Sted imellem 
de nordiske Lande og det daværende - Rusland 0. 's… v.…… har Selskabet 
modtaget een Afhandling, affattet i. det latinske Sprog og forsynet 
med fålgende Motto: "”Urpar orpi kvepr' engi mapr,” Forfatteren 
har ved dette Forsåg viist, at han er ikke ukyndig i det oldnordiske 
Sprog; men hans Bekjendtskab med den nordiske Histories Kildeskrifter 
er udentvivl meget indskrænket, og han synes derhos at være aldeles 
ubekjendt med de nyere Hjælpemidler til Kundskab om de skandinaviske 
EBRigers Historie i Middelalderen, som ved dette Æmnes Behandling. maae 
ansees for de vigtigste.  Fuldstændigere er vistnok hans Bekjendtskab 
med -den russiske Histories Kilder og dertil fornådne Hjælpemidler, 
men han har i alt Fald ikke tilstrækkelig benyttet dem. Han be- 
klager selv .at have savnet Brugen af flere, "som det synes, meget 
vigtige Skrifter til den russiske Histories Oplysning , som ere udkomne 
ide sidste Aar, og som Selskabet netop har ånsket at see benyttede 
ved den forlangte; Undersågelse, — Da Forfatteren altsaa ikke hår kunnet 
foretage den Sammenligning imellem skandinaviske og russiske Kilder, 
hvorpaa Selskabet: ånskede denne Undersågelse grundet, saa er det, 
deraf let forklarligt, at” det har kunnet mangle ham paa det fornådne 
Stof til Bearbeidelse. Afhandlingen er derforsligesaa kort, som dens 
Indhold i "videnskabelig Henseende er utilfredsstillende, — Spårgsmaalet 
om, hvorvidt skandinaviske Elementer, som Folge af Forholdene, kunne 


antages at være .gaaede over i den russiske Lovgivning og Retsforfatning, 


9 


paa hvilket Punkt Opmærksomheden udtrykkeligen henledes i Indledningen 
til Opgaven, er af Forfaiteren kun låselig berårt, og hvad han hår om 
Slægtskabsforbindelserne imellem de skandinaviske og russiske Fyrste- 
huse, hvorom Opgaven forlanger Oplysning, indskrænker sig til. nogle 
faa Linier. Selskabet har derfor ikke kunnet tilkjende denne Afhandling 
"den udsatte Priisbelånning. 


Priisopgaver. 
Den mathematiske Classe. i 


At: undersåge Bevægelsen af et mathemåtisk Pendel, der i et 
fadifesende Medium gjår coniske Svingninger, og sammenligne Resui- 
taterne, med Forsåg,- 


Den physiske Classe. 

I det Physiologien vil benytte de chemiske Undersågelser over 
det dyriske Legemes Bestanddele, fåler han, foruden de Ufuldkømmen- 
heder, som ligge i Chemiens Tilstand paa den givne Tid, endnu andre 
Mangler, som hidråre derfra at de chemiske Arbeider som. oftest ikke 
ere foretagne med Hensyn paa alle de Omstændigheder, som tildrage 
sig Physiologiens Opmærksomhed. Vel kan man vente, at disse Mangler 
for stårste Delen ville afhjælpes ved forenet Arbeide af Chemikere og 
Physiologer, som gjensidigen have Kundskaber i hinandens Fag; men i 
et saa vanskeligt Foretagende vil det dog: altid være nyttigt, at den 
Hjelp, Chemien kan yde Physiologien, underkastes en omfattende Over- 
veielse, Selskabet fremsætter derfor den Opgave: 

At vise, af hvad Art de Mangler ere,. som. findes hos de hidtil- 
værende chemiske Arbeider, der skulle benyttes i Physiologien, og at 
opstille de Grundsætninger,. hvorefter de til- Physiologien sigtende che- 
miske Arbeider skulle ledes. 


Den philosophiske Classe. 

Da den Åristoteliske Philosopbie med Rette prises for at have 
erkjendt den håieste Idee, som teleologisk Idee, saa ånskes undersågt, 
om og hvorvidt der i Bestemmelsen af det Teleologiske siden ere skete 
Fremskridt, som i metaphysisk Henseende maatte kunne kaldes væ- 
sentlig nye. 


Den historiske Classe. 


Blandt de til det danske Folks og den danske Statsforfatnings 
Historie i ældre Tider henhårende Æmner, som endnu savne en grundig 
videnskabelig Behandling, turde den ældre danske Municipalforfatning paa en 
Tid, da Communalvæsenet har begyndten ny Periode af sin Udvikling i;vort 
Fædreland, fremfor andre fortiene Opmærksomhed. Det er derhos et 
Æmne, hvorover der formodentlig endnu vil kunne findes mange, i flere 
Henseender temmelig fuldstændige Oplysninger, dersom de hidhårende 
Data bleve sågte med fornåden Flid og benyttede med tilbårlig Critik. 
En riigholdig Kilde til Kundskab om denne Gienstand er for ikke længe 
siden giort tilgiængelig for Alle i en fuldstændig Udgave af de os leverede 
gamle danske Stadsretter, og en Mængde Data til dens nærmere Oplys- 
ning findes adspredte paa forskiellige Steder i trykte Skrifter, især i vore 
Kidbstæds-Beskrivelser, ligesom ogsaa Leiligheden til at opklare Kiåb- 
stadforfatningen hos os ved at sammenligne den med de nærbeslægtede 
Former, hvorunder Municipalvæsenet fremtræder hos vore Naboer, bety- 
deligen lettes i den nyere Tid ved flere grundige Undersågelser i denne 
Retning. Men dersom man vil give en tilfredsstillende Fremstilling af 
vort ældre Municipalvæsen, tår man vist ikke indskrænke sig til Brugen 
af de trykte Kilder og Hiælpemidler alene, men man maa tillige benytte 
saa mange som muligt af de talrige Data, der henligge ubekiendte og 
ubenyttede i vore Haandskriftsamlinger, navnlig i vore hidtil overhovedet 
kun lidet benyttede Kidbstadsarchiver. Da disse sidste Kilder ere saa 
vidt adspredte, kan her naturligviis ikke være Tale om Fuldstændighed i 
sammes Brug; men et Materiale, som kan være tilstrækkeligt til, i For- 
bindelse med de trykte Skrifter at begrunde en videnskabelig Under- 
søgelse om vort ældre Municipalvæsens almindelige Forhold, vil man ei 
heller behåve at såge paa mange forskiellige Steder, naar Valget kun 
falder paa de rigeste Samlinger af den Art. En saadan Undersågelse 
&nsker Videnskabernes Selskab, om muligt, at fremkalde ved at gjåre 
dette Æmne til Gienstand for en Priisopgave. Men for ei at give denne 
Opgave alt for vide Grændser og derved muligen afskrække dem, der 
kunde. ville forsåge dens Besvarelse, vil Selskabet indskrænke sit For- 


langende til en Undersågelse om Ki&bstadcommunernes Organisation og 


111 


deres. Medlemmers Retsforhold. Hvad Selskabet ånsker præsteret, er 


altsaa omtent Fålgende ; 


Efterat have viist, ved hvilke forskiellige Foranledninger Kidb- 
stæderne opstode i Danmark, at oplyse, hvorledes Kidbstædcommu- 
néernes indre Forfatning efterhaanden udviklede sig og fik en i alle 
Enkeltheder bestemt Organisation, hvorledes disse Communers Med- 
lemmer, som Følge deels af det Eiendommelige i denne Organisa= 
tion, deels af de særegne Rettigheder og Forpligtelser, der tillagdes 
dem af Regieringen, fremtraadte som en særskilt Stand; endelig, 
hvorledes denne Borgerstand var stillet i sit Forhold saavel til de 
&vrige Stænder som til Regieringen og Staten i Almindelighed. 
Undersågelsen' om disse Forhold og de Forandringer, de vare un- 
derkastede- i Tidens Låb, fortsættes indtil Aaret 1660. 


For. det Thottiske Legat. 


(Præmien 100 Rhd. S. M.) 


I den senere Tid benytter man som bekjendt meget hyppigen, 
især i Frankrig, en af Kartoffelstivelse og Malt tilberedet Sirup, som 
let gaaer over i Viingjæring. Selskabet forlanger nu en paa Forsåg og 
Beregning ståttet Sammenligning imellem Tillavningen af Brændeviin af 
Kartoffelstivelse, og den hvortil man benytter Kartoflerne umiddelbart. 
Man ønsker, at der især undersåges, hvorvidt de stårre Omkostninger, 
som Stivelsens Udskillelse foranlediger, hæves ved et stårre og bedre 
Product, og ved den Lethed hvormed Stivelsen opbevares i Forhold til 
Kartoflerne. 


For det Classenske Legat. 


4. Man vise hvilke af Landets raa Producter, enten nu disse hid- 
råre umiddelbart fra Landets Jordbund, eller fra dets Dyrkning, eller 
fra det omgivende Hav, ere bedst skikkede til derpaa at grunde en 
Fabrication. Man maa herved tage Hensyn paa alle begunstigende Om- 
stændigheder, som Letheden i at erholde Brændsel, Vandkraft, billigt 
Arbeide 0. s. v. Det forstaaer sig, at Stederne, hvor Anlæggene bedst 
kunne skee, og Grundene til deres Valg maa angives. Udviklingen maa 


112 


gaae ind i et saadant Detail, at der lader sig gjåre Beregning over For- 
delene. Selskabet ånsker, at Forf. især henvendé Opmærksomheden paa 
saadanne Fabricationer, som hidtil enten slet ikke eller kun i en ringe 
Udstrækning ere indfårte hos os, 

| Da Selskabet neppe tår vente, at een Mand fyldestgjårende skal 
kunne behandle Spårgsmaalet i sin fulde Udstrækning, saa vil det ikke 
nægte mindre omfattende Besvarelser Prisen, naar ikkun de valgte Gjen- 
stande ere afhandlede paa en tilfredsstillende Maade. 


Præmien er 400 Rbd., S. M. Man vil, dersom CQmstændighe- 
derne dertil give Anledning, ogsaa tildele meré end egn Afhandling 
denne Præmie. 

2. Der forlanges en Fremstilling af Bageriets Tilstand i Danmark, 
og en Undersøgelse over hvørvidt denne svarer til Nutidens Indsigter og 
Erfaringer, saavel som over de meest hensigtssvarende Midler til vore 
Bageriers Forbedring. Præmien 4100 Rhd. S.M. 

3. Da brændt Leer er bleven anvendt med Nytte som kunstigt 
Gjodningsmiddel, &nsker Selskabet en Undersågelse om den egentlige Aarsag 
til dets gavnlige Indflydelse paa Vegetationen. Præmien 400 Rbhd. S. M. 


Besvarelserne af Spårgsmaalene kunne i Almindelighed være affat- 
tedei det latinske, franske, engelske, tydske, svenske eller danske Sprog. 
Afhandlingerne betegnes ikke med Forfatterens Navn, men med et Motto, 
og ledsages med en forseglet Seddel, der indeholder Forfatterens Navn, 
Stand og Bopæl, og som bærer samme Motto. Selskabets i de danske 
Stater boende Medlemmer deeltage ikke i Priisæskningen., Belonningen 
for den fyldestgjårende Besvarelse af et af de fremsatte Spørgsmaal, for 
hvilken ingen Priis er nævnt, er Selskabets Guldmedaille, af 50 danske 
Ducaters Værdi. 

Prii sskrifterne indsendes inden Udgangen af August Maaned 1844 
til Selskabets Secretair, Conferentsraad H.C. Ørsted, Professor og Gom= 
mandeur af Dannebrogen samt Dannebrogsmand. 


113 


Sag- og Navneregister. 


" Amphipoder, nordiske, nye Arter af samme. S. 37, fig. Polarhavene, deres rette 
og egentlige Hjem, S. 42, 

Bendz, H., Iagttagelse om Forplantelsen af en Cysticercus og af Cornurus. 74. 

Berzelius, om et Harpixstof i Urinen. S. 23. Å 

Brasilien, Bidrag til dette Lands Palæontologie af Lund. S.77. flg. 

Brondboring… S. 107, i 

Brøndsted, P. O., Beskrivelse over en mærkværdig antik Vase, funden ved Volci 
påa den etruriske Kyst. S, 16. 

Båger og Skrifter, skienkede til Selskabet. S. 32. 70. 76… 84. 88. 97, 

Ebbe og Flod ved de danske Kyster ved Kattegat og Ostersåen. SS. 9, 

Eschricht, D. F., om den under Navn af Dågling, Næbbehval (de. gamle Nørdboers 
Andhvalr, Andarnefia) bekjendte Hvalart.: S. 1—4. 

Estrup, H. F. 1., Undersågelse over de makariske Oer og Elisa, et Bidrag til 
Phoeniziernes Handelshistorie. SS. 66. 

Forchhammer, G., Undersågelse over Islandske og Færéiske Mineralier... S. 43—55. 
Oversigt over Resultaterne af hans geognostiske Undersågelser i Danmark 
1841. S,65—65. 

Galvanoplastik, eller den galvaniske Konst, at overtrække et Metal med et andet. S.5. 

Hansen, Professor i Gotha, indsendt en forseglet Skriyelse til Bevaring hos Sel- 
skabet  S. 90. 

Hierneskallens tidligste Oprindelse og sildigere Udviklings=Forhold (Primordial- 
craniet). S.90 0. flg. 

Hoffmann, I. C., Opfindelse af Galvanographien som practisk Konst. S. 5. Hans 
Anviisning til denne Konst forelæses. S. 13... Bedémmelse over Opfin- 
delsen af Ørsted, Jacobson, Zeise. 13—15. Den ham tildeelte kongelige 
Belénning. 15. 

Hofmann-Bang, Forslag til en Undersøgelse af Planteverdenens Forandringer, 
påa det af Havet Inddæmmede i Odsherred. S. 68. 

Hyperovdon, en Hvalart, beskreven af engelske og franske Naturforskere, antages 

[åg at være Doglingen, Balæna rostrata, S. Il. 2, 4. 

" Islands og Færåernes geognostiske Forhold. S. 43. 44. flg. 


2 Jacobt i Petersborg, opfinder Galvanoplastiken, S. 5. 6. 


— Jacobson, L. L., Afhandling om Primordialcraniet;= S. 90—97. 


£. Jubelfest, Selskabets hundredaarige. S. 90. 


" Krøyer, H., Bemærkninger om Forholdet imellem det dyriske Liv i Polar- og 
AR Tropehavene. S. 37. å 
 Landmaalings-Commissionens Forhandlinger. S. 106. 

— Latinske og i andre fremmede Sprog forfattede Afhandlinger, Betænkning imod 
| deres Optagelse i Selskabets Skrifter. S. 56—58. 


114 


Liebmann, F. M, Skildring af Vegetationen i en Deel af Mexiko. S, 29—32. Hans 
Reise til Pico di Orizaba. S. 42. 

Lund, P. W.;«om Brasiliens Rovdyr i nuværende og forrige Iordperiode. S. 77—82, 

Lyset, om déts Virkning paa Menneskets håiere Sands. S. 97 0. f. 

Magnetisk Observatorium. S, 25—27. 35. 61. 

Medlemmer, nye, optagne i Selskabet. S. 89. 90. 

Meteorologisk Committee. S. 99. Dens Forhandlinger. 106—107. 

Meteorologiske Iagttagelser i Kjobenhavn, hvorledes de foretages, S. 10. 11, 
For hver Maaned i A. 1842. S. 12, 28. 36, 62. 71. 86. 100—105. 

Mexiko, om Væxtriget i dette Land. S. 29—32, 

Molbech, C., Bemærkninger over Germanernes Landbofvrfatning, skildret af 
Tacitus. S. 88. 89. 

Ordbogs-Commissionen, Etatsraad Kolderup-Rosenvinge udtræder af denne, og 
Prof. N. M. Petersen vælges. S. 92. "Dens Forhandlinger 106. 

Platinering, galvanisk. S. 7. 

Priisopgaver. . S. 109—112. 

Priisskrifter. S. 107—108. 

Ramus, om de lineare Differentialligninger.. S. 67. 

Regestum diplomaticum. Commissionens Forhandlinger derom, S. 197. 

Reinhardt, I. C. H,, Bemærkninger om to, i den gronlandske Fauna nye 
Fiskearter. S. 82, 

Scharling, E. A., Lector, Afhandl. om adskillige i Urinen fundne Stoffer. S. 22, 
Betænkning derover af Zeise og Forchhammer. S, 58. flg. 

Schouw, I. F., om de Pompejanske Planter: nævnes S. 57. 

Schumacher, Lieutenant, Instrument til at tælle Svingningerne af en Stræng. 
S. 65. . Dom derover. 66. : i i; 

Spitsbergen, dets Rigdom paa Havdyr. S. 38. 

Steenstrup, I. I. S., Lector i Sorbe, indsendt et forseglet Brev til Bevaring i 
Selskabets Archiv. S, 15. 

Terra cotta (brændt Leer), Kar og Redskaber 'deraf,- som Grækerne til stårste 
Fuldkommenhed forarbeidede. S. 16. | i 

Vaser, antike, Forskiel imellem de hieratiske og blot decorative. S. 20. 21. 

Videnskabernes Selskab, Forsamling hos Hs. M. Kongen. S, 32. - Dets Sålymedaille 
tilkjendt Lector Scharling for en Afhandling. 60, Lieutn. Schumacher 
for et Instrument. 66. ) 

Ørsted, H. C., beskriver Galvanoplastiken. S. 5—8., undersåger Varmegraden i 
det artesiske Borehul. 69, foredrager fårste Afdeling af en Undersågelse 
om Lyset, med Hensyn paa det Skjøånnes Naturlære. 97—99, 


" Oversigt 
over det 


"Kgl. danske Videnskabernes Selskabs 


Forhandlinger 
og 
dets Medlemmers Arbeider 


i Aaret 1843. 


Af 


Selskabets Secretair 


HE. CC. Orsted, 


Conferentsraad og Professor, Commandeur af Dannebrogen og Dannebrogsmand. 


— Hjåbenhavn. 
Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri. 
1844. 


. 
X 


' SO BRRnRE 9 


Æ 
ur gg 


DN r ag 
Bites Ar 
SR 


Oversigt 


over det 
IRongelige danske Videnskabernes Selskabs 
Forhandlinger 
og 
dets Medlemmers Årbeider 
. i Aaret 1843. 
—0 fS 0) 53 0 ——— 
Af 


Conferentsraad og Professor FH. C. Ørsted, 


Commandeur af Dannebrogen og Dannebrogsmand, Selskabets Secretair. 


Ær. 1 og 2. 


re suesmreerrDerr erne nen Eee reren mener rn er LES De, 


| 


Mådet den 6'e Januar: 


P rofessor Forchhammer meddelle nogle geognostiske. Iagttagelser over 
den sjellandske Kridtformation. 

Af tidligere Undersågelser er det bekjendt, at ;de til Kridtforma- 
tionen. hårende Dannelser,… der; findes i Stevens Klint fortsætte dem paa 
den hele Halvée, der ligger imellem Kjåge=:og. Præståebugten og navn» 
ligen komme til Overfladen i Faxe Bakke, ved Tryggevælde og Herfålge. 
Det er endvidere bekjendt, at den til Kridtformationen hårende Kalksteen; 
som Forfatteren tidligere har betegnet med Navnet Saltholms Kalk, findes 
under /Kjobenhavn og påa "Amager, og at det sydvestligste Sted, hvor 
denne Kalksteen endnu forekommer faststaaende, er ikke langt fra Thors> 
lunde - imellem Kjøbenhavn og Roeskilde;-;—Dem hele: Strækniøg imellem 
Thorslunde og Herfølge Ivar hidtil geognostisk ubekjendt; idetmindste : med 
Hensyn til de dybere liggende Lag. Forfatteren havde allerede tidligere 


2 


opkastet de Spårgsmaal, hvilken geognostisk Beskaffenhed i Undergrunden 
havde foranlediget den dybt imdskaarne Kjåge=-Bugt imellem Skrivekridtet 
paa Stevens Klint, og Saltholms Kalken påa Amager og ved hvilken Be- 
skaffenhed af Jordbunden, Forekomsten af de stærke Kilder, Brøndkilder og 
Kilderne ved. Roeskilde, bliver bestemt. Disse Spårgsmaal ere nu blevne 
besvarede ved den meget uventede "Opdagelse af Grånsand i Nærheden 
af Kjåge. Forfatteren. skylder den. fårste Notice af dette mærkværdige 
Forhold til Hs. Excellence, Geheime-Stats- og Finants-Minister, Greve 
W. Moltke, der sendte ham en Kasse med Stene optagne i Lellinge 
Skov, hvis Udvortes viiste, at de ikke vare rullede og som en nærmere 
Undersøgelse betegnede som Grånsand, Forfatteren har senere selv paa 
Stedet undersågt dette mærkværdige Lag. 

Det bestaaer af en groångraa mergelagtig Masse, hvori der fore- 
kommer en stor Mængde Lag af fastere Steenarter udskilte, og disse 
fastere Lag ere deels Mergelsteen af samme Farve som Mergelen, deels 
en meget fast temmelig reen blaaagtig Kalksteen som har betydelig Liig- 
hed med den blaae Liaskalk, deels en guulagtig hvid Sandsteen, Alle 
disse Lag håre til den samme Dannelse, de fore de samme Forsteninger 
og ere altsaa ikkun underordnede Udviklinger, ” Lagene helde saavidt 
som de ikke meget store blottede Steder tillod at lagttage i den dstlige 
Deel af det fremragende Partie imod Øst, i den vestlige Deel derimod 
imod Vest, paa begge Steder under en Vinkel, der ikke overstiger 5”. 
Af Forsteninger findes der en overordentlig stor Mængde, de fålgende 
synes at være identiske med andre Landes Grånsand-Dannelser : Robulina 
Comptoni, Trochus Basteroti, Dentalium medium, dog trænge disse Be- 
stemmelser til en nåiagligere Revision med flere og bedre Exemplarer 
end Forfatteren i denne Vinter har kunnet forskaffe sig. Foruden disse 
og mange andre Univalver og Bivalver forekommer der en stor Mængde 
Tænder og andre Levninger af Fiske. Hverken de i det skaanske og 
bornholmske Grøénsand saa hyppige Belemniter,. eller Åmmoniter ere hidtil 
fundne der; derimod forekomme Piggene af Lima spinosa, en Musling, 
der er characteristisk for dén til det yngere Gronsand hørende Plæner 
Kalk i Sachsen, 

Grånsandets Forekomst forklarer nu let hvorfor Havet har kun- 
det indskjære saa dybt i denne Deel af Sjælland, da de faste Lag af 


3 


Flint,, der giver det blåde Kridt Evne til at modstaae Bålgeslaget her 
aldeles mangle. Der bliver. endvidere derved forklaret, hvorfor saa stærke 
Kilder, som Bråndkilde ved Kjågeveien, Kilderne ved Roeskilde her 
frembryde i en med Saltholms Kalkens Strygning parallel Linie. Disse 
Kilder komme nemlig frem paa Grændsen af Saltholms Kalken og 
Gråndsandterrainet. De nævnte Kilder ere ikke de. eneste, der forekomme 
"paa denne Linie; i Rye Sogn to Mile Nordvest for Roeskilde forekom- 
mer en anden ligeledes meget stærk Kilde, i hvis Nærhed. Saltholms 
Kalken atter findes. faststaaeude, og i denne Linies Fortsættelse forekommer 
Vindekilde i Nærheden af Adlersborg,.… og .Navnet Vallekilde som en Bye 
i samme .Egn fårer, synes ligeledes at hentyde paa en stadig flydende 
Kilde. Betragter. man den, disse Kilder. forbindende Linie, saa. er 
… den parallel med Saltholms Kalkens Strygnings Linie, og naar vi nu 
sammenligne dermed. den store Mængde af Grånsands-Rullestene, der 
forekomme i, Odsherred, saa vil der neppe blive levnet nogen Tvivl, at 
det ved Kjåge opdagede Grånsand stryger igjennem hele Sjælland i et 
Belte, der er parallel med Saltholms Kalkens Belte. 

Dette Grånsands-Belte er derved fremfor alt mærkværdigt, at 
der forekommer 'baade imod Nordost og Sydvest derfra nyere Lag, imod 
Syd nemlig Kridt med Faxékalk og Liimsteen, imod Nord derimod 
Saltholms-Kalk, og Nord for dette Belte, atter Skrivekridt, som jeg i 
Sommer har opdaget faststaaende ved Steenlåse i Nærheden af Slange- 
rup. Ved disse Iagttagelser bliver det endmere stadfæstet, at de dybere 
liggende faste Steenlag temmelig uregelmæssigen hist og her naae op til 
Overfladen; de vise endvidere, ligesom Saltholms-Kalks Beltet, at vore 
Rullestene af Kridtformationen ikke ere flyttede langt fra deres oprinde- 
lige Hjem, og det bliver derved gjort mindre usandsynligt, at vi en Gang 
—… med Tiden ville opdage faststaaende Ur- og Overgangsbjerge indenfor 
det egentlige Danmarks Grændser. 
"Med Hensyn til Bråndboringen paa Holmen ere disse lagttagel- 
ser et yderligere Beviis, for at et mægtigt Grånsandlag ligger under vort 
Kridt, og at -dette Grånsandlag er meget vandrigt. Det gjår det mere 
sandsynligt, at man strax vil faae Vand, naar en Gang, de mægtige 
overliggende Lag ere gjennemborede i og da dette Lag da maa staae i 
Forbindelse med Héider i Sjælland; og ikke ver tadskilt. derfra ved 


4 


Sundet, saa bliver det endmere at formode, at Vandet vil hæve sig over 


Jordbundens Niveau, eller vil blive Springvand. 


Selskabet modtog fålgende Skrifter : 
Transactions of the American philosophical Society held at Philadelphia. 
| Vol. VII. Part. III, Vol. VIII Part, I, 
Proceedings of the American philosophbical Society. Nr. 19, 20, 24. 
N. F. Schwartz, om de danske Garverier. 
Bulletin de la Société Imperiale des Naturalistes de Moscou. 41842. II. 
Index Plantarum anno 1840 a cel. Karrelin et Krilow in regionibus 
Altaicis' collectarum, qvas Societas imperialis naturae curiosorum 
Mosquensis pro mutua .commutatione- offert, 
Fischer de Waldheim, Catalogus Coleopterorum in Sibiria orientali a cel. 


Karelin collectorum. 


Secretair S. Hjorth indsendte en forseglet Pakke, indeholdende 
Tegning og Beskrivelse af en elektromagnetisk Maskine, hvilken Pakke 


han ånsker opbevaret. 


| 


Den 20% Januar. 


de ustitsraad Molbech. forelæste et "Brudstykke af deu trykte Deel af Sel- 
skabets Historie. 


Justitsraad Molbech havde i en Skrivelse til Selskabet gjort 
fålgende Forslag til en stårre Offentlighed af dets Forhandlinger: 


5) 


ninger 


i) At der i Selskabets: maanedlige Oversigter maatte ved hvert Aars 
Begyndelse" indfåres en summarisk Estract af det foregaaende 
Aars Regnskab. : 

2) "At Selskabets Forhandlinger maatte bekjendtgjåres saa fuldstæn- 
digt som muligt, og Undtagelse kun gjåres af særegne Grunde; 
men at ingen saadan Undtagelse maatte finde Sted med Hensyn 
til Underståttelser eller andre extråordinaire Udgifter. 

3) At Selskabets maanedlige Oversigler maatte samles og erholde 
Titelblad for hvert Aar- og tillige- et Register, hvilket sidste 
Justitsraad Molbech tilbåd sig at levere, 

Det første Forslag, hvori Cassetommisionen havde erklæret 
sig enig, billigedes ligeledes af Selskabet idet det vedtog at hvert fore- 
gaaende Aars Regnskab skulde, naar det var revideret og decideret, opta- 
ges i de maanedlige Oversigter. i 

I Henseende til det andet Forslag blev bemærket, "at man i den 
senere Tid allerede havde begyndt med at publicere saadanne Forhand- 
linger, som man antog havde almindelig Interesse; hvorhos det nu blev 
besluttet i Selskabets Måder at afgidre hvilke Gjenstande der skulde op- 
tages i Oversigterne.  Forsaavidt Pengeunderståttelser bevilges, ville de i 
ethvert Tilfælde komme i Regnskabet og saaledes efter det fårste, af 
Selskabet bifaldte Forslag, blive .bekiendtgiorte, i 

Med Hensyn til det sid.te Forslag bemærkede Secretairen, Con- 
ferentsraad Ørsted, at han allerede tidligere havde erklæret en saadan 
Foranstaltning at være paatænkt. Justitsraal Molbechs Tilbud, at levere 
Registret, modtoges med Taåknemmelighed. 

Justitsraad Molbechs Forslag om at den Underståttelse af 100 
Rbd. aarlig, som Selskabet i 1838 bevilgede ham til et dansk Glossa- 
rium, men som hidiil ikke er brugt, maatte begynde at låbe frå dette 
Aars Begyndelse, blev af Selskabet bifaldt. 


6 


Mådet den 10% Februår. 


Conferentsraad Ørsted -meddeelte en Fortsættelse af sine Betragtninger 
over Lyset, med Hensyn paa det Skjånnes Naturlære.  Gjenstanden for 
denne Fortsættelse var de Forhold, hvorunder der frembringes bestemte 
Figurer. ifålge Lysets: egne Naturlove. Herhen hårer Regnbuen. Det 
kunde ikke være Hensigten, ved denne Leilighed at gjentage Regnbuens 
velbekjendte Theorie; det var nok at beraabe sig paa denne, som paa 
en afgjort Sag. Regnbuens Figur er en nådvendig Fålge af mathematiske 
Naturlove.. Ved den samme Naturhandling, hvorved denne Bue dannes, 
adskilles ogsaa de i det hvide Lys indeholdte Farvestraaler, og en. Farve- 
harmonie udvikles, idet Lysets hele Farveindhold staaer for os baade i 
sin. Adskilthed, som Fordelingen i Rummet medfårer, og i sin Heelhed; 
efterdi den sandselig opfattes ikke mindre som Eenhed end som Mang- 
foldighed. Men hermed er hele Anskuelsens Indhold endnu. ikke ud- 
tåmt.. Modsætningen mellem den mårke Regnvæg og det klare Lys op- 
vækker. tillige den ejendommelige Lysglæde. Regnbuen indeslutter en 
heel Tankeverden, hvori Lyset under sin Kamp mod. Mårket udfolder 
sin Skjonhed med en sand Seierspragt. . Det forstaaer sig, at alt dette kun 
finder sin fulde Anvendelse, forsaavidt som ikke andre Forhold, f. Ex. 
en mellemkommende, uklar Luft, svækker Indtrykkets Reenhed. 

Ved Indyirkning af polariseret Lys paa Krystaller eller Legemer, 
hvori der ved fremmed Indvirkning hersker en eiendommelig Fordeling af den 
indvortes Spænding, frembringes Figurer, som deels ved deres eget Tan- 
kepræg have noget tilfredsstillende, deels udmærke sig ved en Farvefor- 
deling, ofte en Farvepragt,. som tillige altid udgjåre en Farveharmonie. 
Men ogsaa denne Forbindelse af Former og Farver er ikke. tilfældig, 
men udgjår en Tankeheelhed, og giver os derved en stærk betegnende 
Formering af Exemplerne paa skjånne Frembringelser ifålge de i Natu- 
ren sig aabenbarende Fornuftlove. I nogle af disse Figurer træffer man 
ligesaa afstikkende Farvemodsætninger, som i- mange pompeianuske Male- 
rier, og derhos en med Naturen bestemt Farveharmonie. 

Nøgle skjånne Form- og Farveudviklinger frembyder ogsaa Lys- 


straalernes Vexelindgreb (Interferents). Blandt disse fremhævedes især 


7 


den ejendommeligt ordnede Samling af Lyspletter, som fremkommer ved 
de Frauenhoferske Forsåég, naar man sætter for Kikkerten en tynd 
Plade med tre Huller, som ligge i Hjørnepunkterne af et ligesidigt 
Triangel. Allerede Pletternes Fordeling, afbildet uden Farver, tilfreds- 
stiller Oiet ved en rig og eiendommeligt ordnet Mangfoldighed; men 
ved de dertil mådvendigt hårende Farver forhåies end ydermere Skjån- 


heden. 


Fra det islandske literaire Selskab” havde Videnskabernes Selskab 
modtaget folgende Skrivelse: 

Det kongelige danske Videnskabers Selskab har, som bekjendt, 
i sin Tid, nu for næsten et hundrede Aar siden, foranstaltet den vigtige 
af Olufsen og Paulsen udførte Reise gjennem Island, samt senere udgi- 
vet den af Fårstnævnte forfattede Beskrivelse "over samme, som endnu, 
efter Selskabets Historieskriveres Yitring, kan ansees for et klassisk 
Værk, og stedse vil indtage en hæderlig Plads i Danmarks videnskabelige 
Literatur 

Har man end siden erholdt enkelte gode Værker der oplyse 
Islands Beskaffenhed og Tilstand i visse Dele, kunne de fleste af dem 
nu siges at være deels forældede, deels for ufuldstændige til at give no- 
gen rigtig eller almindelig Kundskab om Landet og dets Befolkning. 
Fra indeværende Aarhundrede har man endog næsten intet betydeligt 
Skrift af denne Art, af indenrigske Forfattere, hvorimod brittiske, franske 
og .tydske Literatorer have udgivet forskjellige, tildeels meget kostbare 
Beskrivelser øver deres Reiser i Island, som mnaturligviis (hvor fortjenst- 
lige end mange derved meddeelte Efterretninger og Afbildninger maa 
erkjendes for at være) trænge til adskillige Berigtigelser og ingenlunde 
afhjelpe det i Dammark og Island fålte Savn af en almindelig nåiagtig 
Beskrivelse over den sidstmeldte Oe, som endnu overhoved aldrig er 
blevet fårt i Pennen. 

Dette Savn maatte naturligviis meest fåles af det i Aaret 1816 
oprettede Islandske literære Selskab, som endnu bestaaer, i to Afdelinger, 
af hvilke den ene har sit Sæde i Reikjavik, den anden i Kjåbenhavn. 
At” gode geographiske Kort efter en tilstrækkelig Maalestok — (større 


end den, der er bleven anvendt for det af Videnskabernes Selskab, med 
ovennævnte Reisebeskrivelse, udgivne Kort over Island, der ellers var 
det fårste smogenlunde- brugbare) — maa antages for at være et af de 
«allervigtigste Forberedelsesmidler for et Lands Beskrivelse er indlysende, 
men ogsaa de savnedes for Islands Vedkommende, paa enkelte Såkort 
nær, lige til det 19de Aarhundredes Begyndelse. Da begyndte den 
danske Regjering paa det store Foretagende at lade Islands Kyststræknin- 
ger, ved Officerer og Landmaalere, nåiagtig opmaale, og det blev i. en 
Række af Aar virkelig udfårt. Adskillige gode Kyst- og Såkort ere 
udkomne som dette nådvendigviis meget bekostelige Arbeides Frugter, 
mén de ere egentlig bestemte for de Såfarendes Brug.  Virkelige, paa 
geometrisk Opmaaling grundede Landkort over Islands indre Strækninger 
og overhoved dets Bygdelag, m. m., mangle derimod endnu til Datum. 
Det islandske literære Selskab besluttede derfor allerede i Aaret 48314 
efter dets ringe Eyner at bestræbe sig for at afhielpe denne Mangel, 
det havde dog ikke fattet 'slige Tanker hvis ikke Mathematikeren, Ad- 

junkt Bjørn Gunlågsen, af sand Patriotisme havde paataget: sig Opmaa- ) 
lings- og Kortaffatningsarbeidet uden alt Honorar og blot betinget sig de 
nådtårftigste Diætpenge og de åvrige Omkostningers Erstatning. Han 
har siden, hver Sommer, fortsat dette måisommelige Arbeide og det kan 
haabeés i; indeværende Aar at gaae sin Fuldendelse imåde. Det island- 
ske literære Selskab ansaae det derfor hensigtsmæssigt at de mange ef- 
terhaanden af Hr. Gunlågsen. affaltede specielle Kørt sammendroges til 
å store over Landets samtlige Qvadranter, som kunde saaledes publice- 
res i Kobberstik, at ethvert af dem vel kunde bestaae for sig selv, men 
de dog alle, naar det &ånskedes, kunde sammenfåies til et eneste meget 
stort Kort over hele Island. Dette Arbeides Bestyrelse var Hr. Major 
v. Olsen saa god at overtage, men det erfarcdes da snart: at Udarbei- 
delse og Stikning af hvert af de 4 Kort ikke kunde ladé sig udfåre 
med en mindre Sum end 4000 Rbd. Dette oversteg Giensynlig det is- 
landske literære. Selskabs Kræfter, hvorfor det i Aaret 1835 henvendte 
sig til det kongelige danske Videnskabers Selskab med Begjæring om 
Hjelp til Kortenes Udgivelse; dens Opfyldelse blev med sædvanlig Libe- 
ralitet tilstaaet og 500 Rigsbankdaler bevilgedes for det fårste Fjerding- 
kørt over Island. Dette Korts 'Stikning: er nu allerede færdig, og dets 
Udgivelse venter blot. paa den sidste Gorrectur: fra Hr. Gunlågsen, som 


sa 


haabes åt indtræffe; hertil. fra Island om et Par Maaneder. "Et Aftryk af 
Kortet; i dets nærværende, ikke ganske fuldendte Tilstand,. giver det is- 
landske literære Selskab sig dog nu den Ære at forelægge det kongelige 
danske Videnskabers Selskab. 
Det andet Fjerdingkort over Island er vel allerede taget under 
" Bearbeidelse, men vort Selskab nærer; nu det sikkre Haab at det ikke 
vil: komme. til at behåve den Hjelp derfor af Videnskabernes Selskab, 
som dette med saa megen Beredvillighed har ydet det første Kort af 
denne Art. Derimod trænger det islandske literære "Selskab - nu håilig 
til en Underståttelse af samme Beléb for den paabegyndte almindelige 
Beskrivelse over Island, til hvilket Værks Udfårelse det (og flere) énd= 
videre have" truffet de Forberedelser, som nu i Korthed skulle angives. 
I Aaret 1839. udnævnte det Islandske literære Selskabs kjåben- 
havnske Afdeling: en Comitee, bestaaende af 5 Medlemmer, til at udar- 
'beide én Plan for: Islands: almindelige Beskrivelse, og tillige til at ud- 
kaste de dertil hårende Opgaver og Spørgsmaal;,: som, for enhver -af Lan- 
 udets Egne, kunde ventes besvarede af dets Sognepræster , Proyster. og 
Sysselmænd, samt andre Sagkyndige. — Hvorledes dette Hverv: blev ud- 
fort vil behageligst erfares af disse, her hosfålgende Aftryk og Over- 
sættelser: ) 
1-En trykt Circulaire til Islands: Provster og Sognepræster ; 
Il. 70 trykte Opgaver eller Hovedspårgsmaal til Landets Sognepræster; 
HIGEn trykt Circulaire til Sysselmændene i island; 
IV. 12 forskjellige (trykt) dem til Låsning forelagte Opgaver; 
V. Dansk Oversættelse af Spårgsmaalene til Islands  Sognepræster; 
NI. Dansk Oversættelse af de Sysselmændene forelagte Opgaver; 
VIL. Oversat: Uddrag af Circulairén til Sognepræsterne forsaavidt den 
angiver den forelåbige Hovedplan for det paatænkté Værk. 
Besvarelser af disse ,Spørgsmaal og Opgaver udarbeidedes: og 
indsendtes efterhaanden, i, de paafålgende Aar fra vedkommende Embeds- 
mænd, ;— saa at de forskjellige, saaledes fremkaldte Syssel- og Sogne- 
beskrivelsers Antal nu er voxet til 450. . Som Pråver af dem tillade vi 
os at vedlægge 4. Præstekalds- eller Sognebeskrivelser i Originalen” og 
en kortfattet Sysselbeskrivelse,' den: éneste af de indkomne averhoved 
som er saflattet i det danske Sprog. Nogle af de &nskede Besvarelser 
mangle endnu, men de haabes”at ville indkomme i Aarets: Løb. 


i 


10 


Vigtige Bidrag tit Islands Beskrivelse, forsaavidt dets: Meteoro- 
logie angaaer, ere allerede blevne fremkaldte eller forberedede ved det 
kongelige danske Videnskabernes Selskabs Omhu og Underståttelse;-— 
Vi nævne især Justitsraad og Landphysikus Thorsteinsens udfårlige Ob- 
servationer, udgivne i dets Collectanea meteorologica. Desuden har Viden- 
skabernes Selskab skjænket det islandske literære Selskabs. Reikevigske 
Afdeling 45: Thermumetre (efter Celsius's Scala) og nogle flere har den 


kjåbenhavnske Afdeling senere" oversendt til Landet, for meteorologiske 


Dagbågers Fårelse paa beleilige Steder. Vi tillade os i den Anledning | 


at vedlægge som Bilage: 

VIII, Vort Selskabs islandske Afdelings trykte Circulaire til 51 Sogne- 
præster i Island, udstedt den 20de Martz 1841, hvori de anmo- 
dedes om at holde meteorologiske Dagbåger efter 

1X. et trykt Schema for disse, — hvorved det maa bemærkes at Varme- 
eller Kuldegraderne deri ønskes opgivne efter Reaumur's Scala, 
— da Videnskabernes Selskabs ovenmeldte Gave ikke den Gang 
var bekjendt eller modtaget i Reikiavig, — og at Iagttagelserne 
kun forlangtes for et enkelt Tidspunkt i. Etmaalet, nemlig Kl. 
9 f. M. j 

Efter at de skjænkede Thermometre, med Forskrifterne:for deres 
Brug, vare komne vort Islandske Afdeling tilhænde, afsendte den Instru- 
menterne til Vedkommende, med en ny trykt og paa Islandsk affattet 
Circulære af 20de August 13411, hvorved lagttagelserne forlangtes- an- 
stillede efter Celsius's Scala, paa tre forskjellige Tidspunkter i Etmaalet, 
nemlig Kl. 7 f. M., Kl. 42 Middag og Kl: 6 e. M. Samme Afdeling 
af Selskabet har nylig tilsendt vor Kjøbenhavnske 40 meteorologiske 
Dagbåger fårte i nogen Tid til Udgangen af Aaret 1844 ved Søgne- 
præster i Island; de ere blevne afleverede til Observator Mag. Pedersen 
paa Videnskabernes Selskabs meteorologiske Comitees Vegne til sammes 
behagelige Revision m.m. 

End en meget vigtig Forberedelse for det omhandlede Værk er 
skeet fra Regjeringens Side, i det samme, i flere Aar efter hinanden, 
har foranstaltet naturvidenskabelige Reiser i Island, ved Lector Steenstrup 
og Cand. Schiåtte; de assisteredes tildeels ved deres Undersågelser af 
en indfødt Islænder, Cand, philosoph. Jonas Hallgrimson, som her ved 


Universitetet i nogen Tid havde studeret Naturvidenskaberne, især Zoo- 


” s. — SEKS MEE 


li 


logie og Mineralogie, dog meest med Hensyn til Island, Efter de Hrr. 
Steenstrups og Schiådttes Bortreise, -fortsatte Hr. Hallgrimson (tildeels 
efter given Anviisning) de nævnte Naturforskeres, især den Fårstnævntes 
Undersågelser, og kom saaledes til at bereise hele Island. "Om de alle- 
rede bekjendte Frugter. heraf kunne vi kun henvise til de Hrr. Etatsraad 
Reinhardt's, Professor Forchhammers og Lector Steenstrups sagkyndige 
Omdåmme, da. disse Herrer meest have bidraget til at udvirke den Un- 
derståttelse som er bleven Hr. Hallgrimson til. Deel for hans vistnok 
… måisommelige Reiser i Island. Men just af den Aarsag at. han saaledes, 
ved Autopsie, har lært hele Landet at kjende, har det Islandske literære 
Selskab anseet hans personlige Nærværelse her i Staden for nådvendig 
fed Udarhbeidelsen af Landets ved Selskabet foretagne physiske og topo- 
graphiske Beskrivelse m. m., hvorfor det i Fjor anmodede ham om at 
tage fra Island hertil, og tilstod ham, i den Anledning, fri Overreise 
samt, for det fårste en Underståttelse af 200 Rbd. Det indsees. dog 
nu at hans. Ophold her maa udkræve en betydelig længere Tid end Sel- 
skabet da forudsatte, samt: at det maa. antage flere faste Arbeidere (med 
anstændigt Honorar eller Afskriverlån for Extrahering i. Archiverne m.m.) 
naar Værket skal kunne gaae nogenlunde hurtig fra Haanden. Dog vil dette 
meget overstige Selskabets Kræfter, da dets hele faste Capital ikke belåber sig 
lil stort mere end 8000 Rhbd., af hvis Renter, en aarlig kongelig Naa- | 
degave og Selskabets ikke talrige Medlemmers Gaver eller Bidrag, det, 
idetmindste, maa bekoste Udgivelsen af et Par trykte Bind aarlig (foru- 
den Opmaalingsarbeidet m. m.). 

" Af. disse Aarsager seer det Islandske literære. Selskab sig for- 
anlediget til det .ærbådige Andragende at det kongelige Videnskabers 
Selskab gunstigst vil bevilge det, i indeværende -Aar, en Sum af 500 
Rbd.,… til Hjelp. for. Udarbeidelsen af Islands paabegyndte almindelige 
Beskrivelse, Deite Værk maa nådvendigviis. fårst affattes i det Islandske 
Sprog, men kan tillige let lægges til Grund for en dansk Bearbeidelse 
deraf, lempet efter de særegne Hensyn, som en saadan Udgave i sin Tid 
maa synes at. kunue fordre.” 


Det Islandske literære Selskabs Afdeling i Kjobenhavn, den 20. Januar 1843, 
Finn=-Magnusen, 
p. t Formand. ” 


TJ. Sivertsen, 
p. t. Secretær. 


12 


En i den' Anledning nedsat Comitee afgav derover fålgende 
Betænkning: 

Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab” har forlangt vor 
Betænkning i Anledning af et Andragende fra det islandske literære 
Selskabs Kjåbenhavnske Afdeling om i indeværende Aar at erholde en 
Sum af 500 Rbd. til Hjælp til Udarbeidelsen af en almindelig Beskri- 
velse over Island. 

Ligesom vi maa ansee en saadan almindelig Beskrivelse "af 1s- 
land for et baade fra det videnskabelige og fra det praktiske Standpunkt 
meget gavnligt Foretagende, saaledes skjåune vi ikke rettere, end at de, 
efter det udstedte Circulære fra Præster og Sysselmænd indkomne, Op- 
lysninger i Forbindelse med de åvrige Bidrag til Kundskab om Landet 
hvoraf det islandske Selskab er i Besiddelse, ville afgive et fuldstændigt 
Materiale til et saadant Værk;. og naar dernæst Redaktionen dverdråges 
til sagkyndige og dygtige Mænd, hvorom Comiteen efter de Oplysninger, 
som Medundertegnede Magnusen har meddeelt, ikke har Grund til "at 
tvivle, er det at vente, at det hele Arbeide vil blive heldigen udfårt. 

Vi tage, efter disse Omstændigheder, ikke i Betænkning at an- 
befale det islandske Selskabs Andragende, og det saameget mindre, som 
Videnskabernes Selskab rimeligviis, om det var blevet forlangt, vilde 
have fortsat den til det islandske Kort givne Underståttelse, der nu ikke 
længere behåves. 

Med Hensyn til den i det islandske Selskabs Skrivelse i Slut- 
ningen gjorte Bemærkning, at. Værket nådvendigviis først maa affattes i 
det islandske Sprog, men at det tillige kan lægges til Grund for en 
dansk Bearbeidelse deraf, lempet efter de særegne Hensyn, som en saa- 
dan Udgave maatte fordre: tillader Comiteen sig at ylttre det Onske' og 
Haab, at der fra Selskabets Side vil i sin Tid blive sårget for en saa- 
dan dansk Bearbeidelse, som naturligviis kan være af et' mere sammen- 
trængt Indhold end den' islandske Original. 

Kjåbenhavn den 2. Februar 1843. 


JT. Beinhardt. Schouw. GG. Forchhammer. 
Finn Magnusen. Velsehow. 


Selskabet bifaldt (Comiteens Betænkning og besluttede at Udgiften, 
om fornådent gjordes, skulde udredes af den disponible Capital. 


13 


Selskabet modtog fålgende Skrifter: 
Bulletin de la Société imperiale des Naturalistes de Moscou. 1812, Nr. 3. 
Fiora Batava. Nr. f25. j 
John M'Clellard. Some inquiries in the province of Kemon relative to 
Geology and other branches of natural science. Calcutta 1835. 
Indian Cyprinideæ (af Asiatic researches XIX, 2.) å 
Atli della terza riunione degli scienziati ltaliani, tenuta in Firenze nel 
Seltembre 1814, f 
F. G. A. Argelander de fide uranometriæ Bayeri. Bonæ 1842, 


Mådet den 24% Februar, 


Professor Zeise meddeelte Selskabet en af ham udfårt Underså- 
gelse over Producterne af Tobakens' tårre Deéstillation og om" Tobaks- 
rogens chemiske Beskaffenhed, Hovedresultaterne af denne Undersågelse 
ere disse: 

Det ved den tårre Destillation udviklede og overfårte er, foruden 
de sædvaulige Luftarter og Varid, ogsaa en egen Brandolie, forskjellige 
Arter af Brandharpix, Paraffin, Ammoniak i Forening deels med Kulsyre 
og Eddikesyre, deels og fornemmelig med Smøårsyre. 

Brandolien faaer man særskilt og i reen Tilstand ved paany at 
underkaste den tjereagtige eller fedtagtige Masse, som overgaaer ved den 
tårrede Destillation, en Destillation med Vand, og efter Afvanding af det 
saaledes érholdte Destillat formedelst Chlorcalcium, rectificere den et 
Par Gange: 

Den saaledes erkoldte Tobak-Brandolie faaes af en svag guul- 
agtig Farve, men ved Henstand bliver "den bruun; den er fuld gjen- 
nemsigtig, af 'en stærk, noget tobaksagtig, men dog særegen, ubehagelig 
Lugt, og én skarp, "brændende Smag; "dens Vægifylde er 0,870, dens 
Kogepunkt omtrent 190. Den lader sig temmelig let antænde, og for- 
brænder' med en 'sodende Lue, : Vand oplåser saa godt som intet deraf, 
Alcohol og Æther "optage den i ethvert Forhold.” Kalium” virker - véd 


almindelig Temperatur kun svagt derpaa, ved nogen Opvarmning derimod 


14 


temmelig livligt; Olien bliver derved til en tyk tjæreagtig -Masse., Den 
indsuger Saltsyreluft, men ei rigeligt, og bliver derved til et rådbruut- 
tyktflydende Legeme; paa omtrent samme Maade forholder . det sig. med 
Ammoniakluft. 

En gqvantitativ Analyse deraf har lært, at denne Olie er erholdt 
som et hestemt Stof; thi ifålge to vel overensstemmende Forsåg, bestaaer 
den af 11 Atomer Kulstof, 22 Atomer Brint: og 6 Atomer. Jlt, og har 
fålgelig som Formel C/7/H?? Q2, 

Koger man denne Olie 5 til 6 Timer med en meget stærk 
Kali-Oplåsning i et passende Apparat, hvorved Oliedampen stadigt for- 
tættes, saa at Olien tilbagefåres, og dernæst skrider til en Destillation, 
saa faaer man en guul Olie, ligeledes lettere end Vand, men af en 
ganske anden Lugt, med et noget håiere Kogepunkt, og som behandlet 


med Chlorcalcium "ikke udåver nogen Virkning, end ikke i en forhåiet 


Temperatur , paa Kalium. Det vandige Residuum, tilbårligt for= 


tyndet, . filtreret og neutraliseret med Syovelsyre giver efter Ind- 


torringen, en Masse, hvoraf Alcøhol udtrækker en stor Deel,… og efter 


Fordrivning af Alcoholen har man et Salt, der i alle Maader. forholder 


sig som smårsyret Kali, og fålgelig ved Destillation med Phosphorsyren 
giver Smårsyren med sin eiendommelige Lugt og oliagtige Beskaffenhed, 
og hvilken neutraliseret med Baryt giver: et krystallisabelt Salt, der. kastet 
paa Vand bevæger sig. paa Overfladen frem og tilbage i alle Retninger, 
idet det oplåses. | 

Ved den tårre. Destillation af. Tobaken overgaaer . tillige med 
hiin fedtagtige Masse i betydelig Mængde en vandig, bruunråd,; efter 
Filtrering klar Vædske, riig paa Ammoniak. Ved Destillation for. sig 


giver denne kun i ringe Mængde hiin Brandolie, men naar den dernæst. 


underkastes Destillation med Tilsætning af fortyndet Svovelsyre,. overgaaer 
en suur, ufarvet Vædske, der forholder sig som en Oplåsning af Smår- 
syre tilligemed nogen Eddikesyre.. Neutraliseret med Kali, eller med 
Baryt giver den nemlig de omtalte Salte, hvoraf ligeledes ved Phosphor- 
syre blev adskilt en Portion Smårsyre i frie Tilstand. — Det fortjener 
derved at mærkes, at denne Syre derved endogsaa faaes i betydelig Mængde. 

Man faaer ligeledes denne Syre, oplåst ;i. Vand, naar…hiin: fedt- 
agtige Masse, befriet ved Destillation med Vand. fra Oliey underkastes 


Destillation med tilsat fortyndet Syovelsyre. Derved overgaaer imidlertid 


Fe 


15 


forst en bruun, tykt flydende, ildelugtende Olie; men denne gav ikke 
ved Behandling med Kali Smårsyre. . 

Af det harpixagtige Residuum fra denne Destillation udtrækker 
Vandet, foruden Svovlsyren, noget med bruun Farve, Behandlet efter 
fuldendt Udtåmning formedelst Vand og efter Tårring, med Alcohol, 
uddrager denne en Portion Harpix" tilligemed lidt resterende Olie, og 
giver efter Indtårring en Masse, som vedbliver at holde sig blåd. 
Naar Alcoholen har ophårt at uddrage noget, oplåser Acetone endnu 
endeel. Udkoger man Residuet med Acetone, saa udsætter sig ved Af- 
kjåling et graabruunt Legeme, som ved nye Oplåsning udsætter sig langt 
mindre farvet som et fedtagtigt, ufarvet Legeme; og af en varm ætherisk 
Oplåsning udskiller det ssig næsten ufarvet. Dette forholdt sig ved nær- 
mere Pråve ganske som Paraffin: 

Svovelkulstof udkræver, naar Acetone ei virker mere, endnu 
kun meget lidt. 

Den sorte harpixagtige Remanens, efter Behandling med Vand, 
Alcohol og Acetone, vel udtårret ved Opvarmning, frembyder et ret 
mærkværdigt Forhold med coneentreret Salpetersyre.  Paagydes nemlig 
noget af denne, saa udbryder snart en overordentlig voldsom Ild overalt 
i Masser, hvorved den dog kun forandres til en seig, graabruun- Masse, 
" Chromsyre og bruunt Blyoxyd med Svovlsyre giver intet lignende. dermed. 
Denne Remanens indeholder Qvælstof. Paa en qvantitativ Undersågelse 
deraf havde Forfatteren ikke Grund til at anvende Tid, da Alt lod for- 
mode, at det ikke var et reent eller bestemt Stof. 

At Tobaks-Råg i det væsentlige indeholder de samme Stoffer 
som hine Destillations-Producter, lod sig formode, efterdi,gdet ved den 
sædvanlige Rygemaade forbrændende Tobak stedse, ved at ophede en 
anden Deel, maa foranledige samme Transmutation, som den, der frem- 
bringes ved Ophedningen af den tårre Masse i et Destilleerapparat. 

Det Forfatteren oprindelig attraaede ved denne Undersøgelse, 


var - Kundskab om Tobaksrågens chemiske Beskaffenhed, efterdi. dens 


—— Lugt og åvrige Forhuld lod formode noget særegent derved; men da 


det var lettere i tilbårlig Mængde at erholde Produkterne ved den ”sæd- 
vanlige tårre Destillation, rettede han Forsågene fårst paa disse. 
For at kunne faae det fortættelige af Rogen til nærmere Under- 


sågelse, foretog han Rygningen ved Hjelp af Brunners Aspirater paa den 


16 


Maade, at et stort: Porcellainspibehoved, fyldt med antændt Tobak, blev 
ved Glasrår sat i Forbindelse med Sugnings-Cylinderen, og mellem denne 
og Hovedet anbragte han, for nogle Forsåg, et vidt, med Glasskaar fyldt 
Glasrår, der blev. holdt vel afkjølet; for andre ledte han Rågen gjennem 
en Kalioplåsning, og atter for andre Forsåg blevden ledet gjennem for- 
tyndet Svovelsyre. 

I hiint Rår samlede sig i stor Mængde en bruun, fedt- eller 
tjæreagtig Masse, lignende den, som overfåres ved den tårre Destillation" 
Den oplåses for en meget stor Deel af Æther,' og det oplåste, befriet 
fra Ætheren,. -giver ved Destillation med Vand den ovenfor beskrevne 
Brandolie, samt. det harpixagtige' Residuum. 

…—… Kaliluden viste sig, efterat have optaget en tilbårlig Mængde af 
Rågen, riig paa Smårsyre. 

I den fortyndede. Svovelsyre, hvori var ledet Tobaksråg, havde 
udskilt sig et graahvidt, dyndagtigt Legeme, som samlet paa et Filter og 
tilbørlig udvasket snart antog i Luften en bruunråd Farve og blev pul- 
verformigt.. Det samme. Legeme befinder sig i det Vand, som overfåres 
med Olien ved hiin Destiliation med dem fedtagtige Masse, erholdt ved 
den tårre: Destiliation, og udskiller sig, naar den overmættes: med ;Svo- 
velsyre.. Dette Legeme er uoplåseligt i Vand, Alcohol, Æther, Syrer og 
Alcalier; ved Ophedning forkuller det sig. ; I hiint Vand befinder det. sig, 
rimeligviis som Fålge af at det endnu ikke har lidt den Ildning ved” 
Luften, der sandsynligviis medfårer den bruunråde Farve, i oplåst Til- 
stand ved Ammoniak. Dette Legeme, "der. ogsaa synes at være et særeget 
Produkt af -Tøobaksbladenes' chemiske. Destruction, fortjente en nærmere 
Undersågelse, men Forfatteren "har. stedse faaet det isen for ' ringe Mængde. 

Tobaksrågen indeholder fålgelig foruden Vand, Kulsyre, Eddikesyre, 
Ammoniak, ogsaa den særegne Brandolie, Smårsyre, fornemmelig i: For- 
ening : med Ammoniak;. Paraffin, samt det, der giver Brandharpixen: og 
hiint, efter Indvirkning af Luften, bruunråde Legeme.” Det bår mærkes, 
at af Kreosot ei antræffes mindste Spor, … hvilket maaskee medfårer , at 
Tobaksrågen ikke har det skarpe, naviilig ikke det Oinene ennen 
ved sig, som Røgen af Træ. 

Til Rygningen «har Forfatteren "brugt. Portorico- Tobak, men 
til den tørre Destillatiom den. priisbillige Biscop-Tobak NrsR- 


oc ER 

Som 'bekjendt er der en stor Forskjel paa Nydelsen af forskjellige 
Sorter Tobak, især ved Rygning. 

At anstille en sammenlignende chemisk Undersågelse med Hensyn 
dertil vilde imidlertid neppe fåre til noget, da sandsynligviis her, som 
i saa mange lignende Tilfælde, de Qvantiteter af visse Stoffer, som ere 
af betydelig Indflydelse paa Lugt og Smag, ere for smaae for en chemisk 
Bestemmelse. Derimod kunde en grundig Undersågelse over Tobakens 
Bestanddele i det hele taget, blandt andet med Hensyn til det deraf, 
"som sandsynligviis ved Transmutation, give Smårsyren, være af In- 
teresse; ogsaa haaber Forf. ved Leilighed at kunne anstille herhen- 
hørende Forsåg. 


Justitsraad Molbech havde indgivet fålgende Forslag: 

uldet jeg tillader mig, for det Kongelige Danske Videnskabernes 
Selskab at fremfåre et Andragende, vedkommende en Sag, som jeg troer 
at kunne tillægge betydende Vigtighed og dybt indgribende Indflydelse 
paa den danske Literatur: maa jeg allerfårst bede om Undskyldning, 
fordi personlige Omstændigheder, der ikke gibre mig til Herre over den 
fornådne Tid, nåde mig til at indskrænke Sågens Fremstilling til de 
vigtigste Hovedmomenters kortest muelige Ber&ring. 

Det vil være de fleste af Selskabets Medlemmer bekiendt, at 
det, fra Begyndelsen af 1839 maanedlig udkommende ,, Tidskrift for 
Literatur og Kritik”, der traadte i Stedet for det i 10 Aar bestaaende 
«Maanedsskrift for Literatur”, i Aar skal ophøre; og det vil ei være 
skiult for de med Tidens literaire og andre Forhold Fortrolige, at Ud- 
sigten til at et andet dansk kritisk og videnskabeligt Tidsskrift af lignende 
Natur kunde aflåse det indgaaede, er meget mårk og ugunstig. I det 
jeg allene fremhæver denne Omstændighed som factisk, troer jeg det 
aldeles ufornådent at udvikle eller bevise for et Samfund af Danmarks 
fårste Lærde og Videnskabsmænd, hvor dybt og fåleligt, hvor skadeligt 
i: nærmere og fiernere Virkninger, Savnet af et frit, af Parti-Anskuelser 
uhildet, af den indre videnskabelige Vægt og Auctoritet baaret og ståttet 
Organ. for den literaire og scientifiske Kritik vil blive for den danske 
Literatur, i alle dens Grene og Retninger. Uden en saadan uafhængig, 
selvstændig, videnskabeligt gyldig Kritik bliver Literaturen, i Stedet for 
det stedse mere forædlede Frugttræ, til et vildtvoxende, udartende, af 


18 


Vangrene borttæret, i Marv og Kierneved indsvindende Træ, hvis for- 
vanskede og forringede Natur snart vil kjendes paa dets Frugter. 

Jeg vil gjåre opmærksom paa tvende Omstændigheder. Det er 
ikke blot i Frankrige, at man for længe siden har -indseet dette, og at 
man derfor, ved i en lang Række af henved 200 Aar, (fra 4665) fra 
Regjeringens Side, efter Colberts Plan, at underståtte. Udgivelsen af 
«Journal des Scavans”, har stiftet, og under de stårste historiske Om- 
væltninger, med faa Aars Afbrydelse, indtil vore Dage- bevaret det eneste, 
egentlig universelt videnskabelige kritiske Tidsskrift, som Frankrige besidder. 
Man har i Østerrige paa lignende Maade fremmet og vedligeholdt de 
bekiendte Wienske ,,Jahrbicher der Literatur”; man har i Preussen paa 
forskiellige Maader underståttet de Berlinske ”Jahrbicher fir wissen- 
schaftliche Kritik” — en kritisk Journal af strengere videnskabelig Ten- 
dents øg af sfirre og mere udbredt Indflydelse, Ogsaa i Baiern "har det 
Miinchenske Videnskabers-Academie (skiåndt Omstændighederne herved 
ere mig mindre bekiendte) underståttet og deeltaget i Udgivelsen af en 
Literafurtidende; eg dog er det klart nok, at slige Underståttelser ere 
ulige mindre motiverede i Tydskland — hvor et ikke lidet Antal kritiske 
Tidsskrifter, ældre og nyere, kunne bestaae uden nogen Frembjælp af 
den Art — end hos Os, hvor det literaire og videnskabelige Publicum 
er saa indskrænket, og Omstændighederne for en egentlig, håiere og. videnska- 
belig National-Literaturs Pleie og Trivelse i vore Dage ere saalidet gunstige. 

Den anden Omstændighed, paa hvilken jeg vil tillade mig at 
henlede Selskabets Qpmærksomhed, er af en os nærmere liggende histo- 
risk Natur. Lige fra dets Stiftelse har Selskabet i førskjellige Retninger 
og paa forskjellige Maader, betingede ved- Tidsemstændighederne og ved 
det Punkt, hvorpaa enhver Periode har staaet i videnskabelig Cultur 
med Iver og Held arbeidet for denne Culturs Udvikling, ved deels af 
egne Midler, deels ved at hentye til de danske Kongers Liberalitet, 
hvilke i et Aarhundrede vare Selskabets og Videnskabernes Beskyttere, 
at fremkalde, fremhielpe og befordre vigtige literaire og videnskabelige 
Foretagender i Danmark, der, uden Selskabet, enten slet ikke vilde været 
udfårte, eler i længere Tid vilde have slumret. Det vilde fåre for vidt,” 
her at gaae ind i det Enkelte. Selskabets Historie vil lære, at aitid, 
hvor et saadant Foretagende trængte til offentlig Fremhielp og Anbefaling 
hos Regenten, kunde det, under Forudsætning af at det var pråvet og 


T9 


befundet: at være af sand Værdi for Videnskabernes Fremvæxt og Ud- 
vikling i Fædrelandet, være sikkret om at måde en Aand og Villie til 
at fremme og underståtte det. 'Skiåndt mindre væsentligt og afgjårende, 
vil jeg. dog ogsaa nævne det Factum, at allerede meget tidligt (i A. 1752) 
"har: det Forslag været bragt: paa Bane i Selskabet, at det skulde foretage 
sig Udgivelsen af en kritisk Journal — et Forslag, der synes især ved 
Udsættelse, og Mangel. paa Enighed om Planen for et" saadant Arbeide, 
at være gaaet tilbage. : 
Det er i:Betragtning af de ovenfor, skiåndt ikkun hurtigt berårte 
Omstændigheder, at jeg vilde tillade mig at andrage paa:. 
at det maatte behage det Kongelige: Danske Videnskabernes 
Selskab at tage i Overveielse, hvilke Fålger det vil have for 
den fædrelandske Literatur, hvis denne aldeles skulde beråves 
et kritisk-videnskabeligt Organ, i et til Kritiken i Almindelighed 
indviet periodisk Skrift — og at, naar dette Tilfælde, som er 
at -befrygte, snart vil indtræde, Selskabet. da ligeledes vilde 
overveje, ad hvilken Vei, ved hvilke Midler, og under hvilken 
Form og Indretning, enten under Selskabets Bestyrelse og Tilsyn 
(som vel vilde være det &ånskeligste) eller med dets Autori- 
sation, og ved Hjelp af en Underståttelse, enten fra Selskabets 
eller Regjeringens Side, en selvstændig, af Tidsskifte og Parti- 
aand uafhængig, under Aandens og Videnskabens Frihed og frie 
Yttring bestaaende dansk kritisk Journal maatte kunne grundes 
— og saaledes organiseres, at dens Existents, lige saa uafhæn- 
gigen af de mercantile Forhold, som. Udgivelsen af Selskabets 
Skrifter ere det, maatte kunne vedvare, saalænge som den be- 
fandtes, ved Indhold og Udførelse, at kunne være den et saa- 
dant Foretagende tildeelte- Underståttelsc værdig. 

Enhver mere speciel Omstændighed vil det her ei være 
det passende Sted til at afhandle, hvortil jeg heller ei for 
Øieblikket seer mig i Stand. Det er kun Sagen jeg giver mig 
den Frihed i Almindelighed at foredrage, og som jeg tillader 
mig paa det varmeste og indstændigste at anbefale til Selskabets 


Opmærksomhed.” 


Kidbenhavn den Il. Mai- 1842. ærbådigst 


€. PFloldbecrs. 


20 


Herover havde en nedsat Comitee afgivet fålgende Betænkning: 

«Allerede i Slutningen af Maimaaned forrige Aar paalagde-Viden- 
skabernes Selskab Undertegnede at sammentræde for at afgive Betænkning 
over et af Selskabets Medlem, Hr. Justitsraad Molbech indgivet An- 
dragende om, at Selskabet skulde virke for at grunde en ny dansk kritisk 
Journal, der kunde udfylde det Savn, som fåltes i vor Literatur. Strax 
efter at vi havde modtaget dette Hverv toge vi Sagen under Overveielse 
og bleve enige om den Mening, vi derom vilde fremsætte; men da 
Selskabets Moder paa samme Tid, som sædvanligt, ophårte i Sommer- 
maanederne, blev Redactionen af Betænkningen opsat, indtil Forhandlin- 
gerne i Selskabet atter skulde tage deres Begyndelse. Vi tilstaae, at vi 
ikke i de fårste Vintermaaneder erindrede dette Anliggende, og maae 
derfor udbede os Selskabets Tilgivelse, for at vi fårst nu afgive den 
forlangte Betænkning. 

Idet vi fuldkommen ere enige med Proponenten i at erkjende 
Onskeligheden af et uafhængigt, med Dygtighed ledet, tilstrækkelige 
Kræfter forenende, kritisk Tidsskrift for vor Litteratur, ere vi dog een- 
stemmigen af den Overbeviisning, at Vidensbabernes Selskab ikke som 
Samfund er kaldet til at virke for Begrundelsen af et saadant Tidsskrift, 
enten ved selv at forsåge at lade det udkomme under sit Tilsyn og sin 
Auctoritet, eller ved at underståtte det ved Pengemidler eller ved at såge 
andenstedsfra at skaffe det slig Underståttelse. 

Videnskabernes Selskab beskæftiger sig ikke med Literaturen i 
dens hele Omfang, men kun med de ved dets Classeinddeling betegnede 
Videnskaber; et kritisk Tidsskrift, som skulde udgaae under dets Au- 
spicier, og hvorover det forbeholdt sig Styrelsen, maatte, naar Selskabet 
ikke vilde overskride sin Competentis, blive et Tidsskrift for den strængt 
videnskabelige Literatur, og det endda med Udelukkelse af de tre Facul- 
tetsvidenskaber, Theologie, Jurisprudents og Medicin, der ikke have nogen 
eller dog kun en ufuldstændig og mere tilfældig Repræsentation imellem 
Classernes Medlemmer. Men derved vilde paa den ene Side Trangen 
til et kritisk Institut for vor  Nationalliteratur ikke være afhjulpen og 
paa den anden Side vilde stundom Tidsskriftet maaskee have et for ind- 
skrænket Stof. Dernæst er det vel klart og godtgjort ved foregaaende 
Erfaring, at i det Hele de Mænd, der have Plads i Videnskabernes Sel- 

skab, beskjæftigede deels med egne Forskninger, deels med Embedssysler, 


21 


ikke ville være meget ivrige Medarbeidere i et kritisk Tidsskrift, en 
Virksomhedsretning, hvortil Selskabet heller ikke kan stærkt opfordre 
dem, da det meget mere bår &nske at fremkalde en positiv Production 
af dem i selvstændig Behandling af videnskabelige Opgaver.. Tidsskriftet 
maatte altsaa, forsaavidt ikke: enkelte Medlemmer altfor villigt fyldte 
Rummet, overvejende udstyres med Bidrag fra Forfattere udenfor Sel- 
skabet; men at tilvejebringe disse i tilstrækkeligt Antal og tillige af en 
saadan Art, at det Hele fik en vis Eenhed og en Selskabet værdig Hold- 
ning, vilde efter vor Litteraturs Forhold være overmaade vanskeligt. 
Hertil kommer, at Arbeider af Selskabets Medlemmer nådvendigviis ofte 
maatte blive Gjenstand for Omtale og Betragtning i Tidsskriftet, hvorved 
paa den ene Side Forestillingen om Critikens fuldkomne Frihed og Upar- 
tiskhed vilde svækkes og paa den anden Side alligevel Misforhold frem- 
kaldes i Selskabets Indre og dets  &vrige Virksomhed. Vi ansee- disse 
fmuds for stærke nok til at afvende Tanken fra ethvert Forsåg paa at 
”egrunde et under Selskabets egne Auspicier udkommende kritisk Tids- 
skrift, saa at vi ikke troe det fornådent at udvikle de ikke ringe Vanske- 
ligheder ved at angive en Form for Udfårelsen af en saadan Plan, navnlig 
ved imellem Selskabets Medlemmer stedse at finde en Redacteur eller 
Redactionscomitee, der forbandt den fornådne Driftighed med videnska- 
belig Dygtighed og med Principer, som Selskabet i det Hele; billigede 
og som fremfor Alt ikke maatte gjøre Tidsskriftet især til sin egen 
Tumleplads. Jo mere Selskabet maatte overlade det til: Redacteuren 
eller Redactionscomiteen, at sårge for Tilveiebringelsen af. Bidrag, desto 
vanskeligere vilde det hele Forhold med Selskabets Control blive. Vi 
kjende, foruden den af det baierske Academie udgivne Litteraturtidende, 
der aldrig har vundet nogen synderlig Anseelse eller Udbredelse, kun 
éen under et Videnskabers-Selskåbs Auctoritet udgiven kritisk Journal, 
de gåttingske Anzeigen. Men disse, der udenfor Videnskabernes Selskab 
især har det gåttingske Universitets hele åvrige- talrige Personale og 
endeel andre Lærde udenfor Gåttingen til Medarbeidere, have udeluk- 
" kende indskrænket sig til.den stængt videnskabelige Litteratur (hvilket i 
Tydskland let lod sig gjøre, især da stundom ogsaa engelske og franske 
Værker recenseres), og, hvad Arbeider af det gåttingske Selskabs Med- 
lemmer angaaer, næsten alene (om ikke aldeles) til Anmeldelser skrevne 


22 


af Forfatteren selv, Hos os ere Forholdene aldeles forskjellige fra dem, 
der finde Sted i Tydskland og Gåttingen. 


Ligesaalidet som nu Selskabet selv bår såge at begrunde og . 


udgive et kritisk Tidsskrift, ligesaalidet kan det efter vor Mening tilsige 
én "deraf - uafhængig kritisk Journal en varig Underståttelse. Selskabet 
er forpligtet til at anvende sine Pengemidler til at fremme bestemte og 
. begrændsede, inden dets Bedåmmelseskreds faldende videnskabelige Forsk- 
ninger og Foretagender efter det Værd, som. det maa. tillægge dem, og 
den Trang til Underståttelse, som det erkjender, At understålte en 
Journalredaction, der blot ganske i Almindelighed foresatte sig at befordre 


Litteraturens. Udvikling ved kritisk Betragtning, der gjorde sig Litteraturen" 


i et ganske andet Omfang til Opgave, end Selskabet gjår det, der hverken 
vilde eller kunde forelægge Selskabet nogen Oversigt over de Æmner, 
den vilde behandle, endnu mindre underkaste: Behandlingen Selskabets 
Dom, der endelig i sin af Selskabet uafhængige Bevægelse ofte kunde 
komme i stærk Modsætning til Selskabets Mening, — dette vilde v.… 
aldeles at gaae udenfor Selskabets Formaal, ? 
Men hvad der hindrer Selskabet i at underståtte en almindelig 

kritisk Journal af dets egne Fonds, hindrer det ogsaa i at gjåre Forsåg 
paa at tilvejebringe Underståttelse for en saadan Journal andensteds fra, 
navnlig fra Regjeringen, om vi endog antoge, hvad vi ikke antage, at 
en med slig Underståttelse ifålge Anbefaling grundet Journal vilde kunne 
indtage--en rigtig Plads og skaffe sig en ret frugtbringende Virksomhed 
i Litteraturen. Vort Selskab kan kun anbefale saadanne Foretagender 
til Regjeringen, der i deres Heelhed falde indenfor Selskabets Opgaves 
Grændser, og om hvis Planer og Midler det efter foretagen Pråvelse kan 
afgive et begrundet Skjån. 

| Efter hvad vi saaledes have tilladt os at udvikle, maae vi ind 
stille til det kongelige Videnskabernes Selskab, at der ikke for det er 
Anledning til at foretage Noget i det omhandlede . Anliggende,” 


Kjoåbenhavn den 9. Februar 1843, 


FE. €. Ørsted. Clausen. F.C. Petersen. 
Schouw. JF. PI. Madvig. 


Selskabet bifaldt Comiteens Mening. 


ra 


TERE pæry 


EEN TEDE RE TE EET 


Sår RK ns 


(ANN AAN CAN ME Gøg en. uden pg og | 0% 82 88% [66 FE | 09 'ge | 2r "28 
(i dn & ”M MM "MA M Gå 4 mær u2a Pr: u ' U n " ' ' IE 
0 2 HD AN AR "MAN MNMi ANM | 29'e Rø Sr BK (ANER ES Cg ER. Sri TE SET SE MEE SE 
9770 610 "M Se MB I 80/0 Sig gr i Kg 0'p 8% egg 9% '08 | 89 '08 | 64 763 | 62 
LI'0 LE'0 "MS SR lg Br ED DERE 28 £'3 1/9 0'9 82'G IL 'cå | Fy "20 | WP 'st | 82 
89 Fre Mee FE DESK SES meldt RS) 0'3 LV €/T 1973 £0 "8 | ef FE | 10 'se I Lg 
gro … £00 '0oså gg gs CE rer AD, 02 9'T 0'E Wo | 26 'øe | LT '98) 33 198) 92 
21/0 100 "Of -g "MSS "MSS ”MSS snlky BE he FE s'0— | &1— |. &8'0— | ér mg | 29188 | F6 se | Se 
IT'0 90/0 "ON f -omng ons anses åg Sr ig LEVER eg Fe I— aL 168 84 Job | 6 OP FG 
60'0 900 "Nå -g 's ye "s | 90! : 2 & $1 06 29'T IS or GL "Ok | FL "OF eg 
18Y 0G EF8I 0 ond LF'T 8' 90— | 60— | 60'7— | 86 '688 | 6 "688 | OT 'UFER 22 
. 'S 'S 'S 's | sr'0 "eq 20 1eN 'T rd [ | ' ' ' ' 
"MS "AS "MS "ASM I TT'0 oser i ogT 03 [ Ca , i ' / 
"ASM "MS "MS MAN 5 j 8'e g 89'2 19 er | 1o SP | sr er | 61 
EN ON EON 46 æn 29/0 0'g 97 970 90T 69 "TP | 20 "TP | 08 "Ob Å et 
Ree k… LS Børs GÅ Sa 2 S LL FE 8'0 0'0 210— | OL 'se | eg /28 | 20 '4E Å LT 
UT segy6'4T ur 'meges'edå «og "os "OS "Mmss I og'9 teens 1 GET gs Ar leg ks & ke gr '/0€ S« 162 91 
"Yy 68 Srer Å "ASS "MSS "MS "SS | £2'0 — åg udoy | 21 oe LE tg ss HS FS Se 
. re '"S ”MSS MASS ”S c6'1 — 6 uga U g' ' n rn i Pr: i 
opguæwpueA DRs. M8S8 "MS I felt = mr Uj WII 72 S'L 9/0 80'T LO 'L8 | 32 "LE | GL 79% £I 
mane | oe SS RE IE DST 8 | (0 | 0] 9 mn] 9 ml få 
"MS "MS MSS "MS TEL — n UW gi, n n ' 1 n 
"MS "MM 'M  MSM | 83'0 se WØ u3oy 02/1 72 87 %; 18/0 id Kg 69 ;=< ep SE pg 
"MSAUMS'MSM'MSM f GT — 9 udoy i 023'T s% 0'2 g'k £2'T Lg '9% | 08 '28 | 89 GI 8 
22/1— Cc970  T8—T "MSMÅ "MM MS "MM If 0g'g — & ugsy | 06'0 9% G'T 8'0 EV'T o1 "18 | 9% 'gg | Og 'EE É 
£o'r— OF'T TS—32 "M "MS "MAS "AS er't Lg 0" F'0— F3'0— 6S 'FE 68 'pg 8% 'Fe 9 
er BY ES MET "AS "MS | 98'0 08'0 82 1 6/0 go |sz 18 | 99 "18 | 90 28 | & 
So FS AS AR SE — fe ugsy | 02'0 0'g Lo— | s7— | 26'0— | 22 92 | 61 sg | Ze sg | pr 
ey ep SST REE ER GGR SS ER gr BR 38%— | 10 z GT Op | Fa '68 | E 
. SEE SINE VAGE 7 AS: z al 30'3— | æg FS | 19 'ge | 83 '£E | 2 
ameodwoyjeppI | "ON "OM "ON "MNM fre,t — "ut fr osug | £00£ L0£ %2— | 2z00— Å T6rrr'2e8e | 97r17'388 | TOrrr'ese fj 1 
É "Topp "Toppim | - 2 - 161007"1109 
É ; "apueA | ' wI9ym 2 | WI0g 2 JoppI "Sepprw! , i 
us I 2ueg y "aa soug | Bepsp | mrer PP hesrie BepPIW| "TU107 6) få 
Surus3 WE z -un po4G| PO gg | "uoapiop 1940 pog ég ” er « 
usou = 
s.% 


. SUSPUIA 


PIO POWI 
23$£W4S E 1999 WOW TO UL E 


"mwuneayr 00 TI) 49139Np9I1 


xD p9 Wo 


24 


| 


STBAÅNS F 19499 WIOULSOU ET 


19492 WIO TEE 


i ; "ON "ONO "ONO "0 Å 29” ' ed! i É 
600 — 20/0 'MNI "os "08. "OSO "MN sinke SES SEDAN OA "Å s0— | …01— | 181— go isz | 99 78% | SE 2) 82 
81'0 20/0 "MD -AUNTAUNIN "AANN "ANN adr 4 Lo &'I— | 280— fre '6g | -29 708 | £O '1g ze 
61'0 81/0 "MS | -MN ON -ONN "ON | e2'e —f; aug | 07'0— Q'y L 0— vI= | TST— fig 'ge 170 "FE | 60 738 93 
FI/0 9070 "SÅ "ON "0 "ONO "ON0 "Ske even 4 | Br f 8 5 a'9 9'1— | -22'0— fh 98 gg | ;08 /8: | FT 'gg sg 
01'0 80/0 OSÅ "0 -oN0 "0 LW 270 GE &70— 9'1— | F6T7— H ST ise | SL 'PE | 61 .cg FZ 
MA Se 0 z 0 "0 "0 "0 7% FO'I —gI Zojaaug 00/0 4 6T £0— 9,0 og FE es Fe Og be 8 
10 gro ON) 0 0 70 0 SS aen OSENK> i 0'0 0/0 15/0—, | 46 'te | 69 18 | 26 FE | 22 
80'0 80/0 "NÅ 70 70 70 0 sg å 970 0'T— | &7'0—: fh 26 '9g | 21 28 | sg '98 Å 12 
«VG Sø8L Le LT 8'0 9'8— | 65'1— | 61 'Fe8 | 98 "FEE | 29 "Feet 02 
> arr me Fr DR GE: i ; 
Ploy10JpUuLA AE KER AE BESE vr år 0'o |" se— | 90'2— | sr 'sg | gg ice | ce jeg | 61 
"ONO "ONO "ONO "ONO Å FT — grøaug å £1'0 Oz "ne Ba 4 ende FÅ ng BOSE DE SSB ske FÅ 
"080! ”ONO "0 "ON —tyroougs | 08'0 re DET HE NAR SS VS SENSE JR RER 
- u £ . " y » < , u ker LE F8 08 9T 
Tujeg 9g'gr "UrT seg 98/92Å far me RR er Br — Ecr aug MR. 6 wi= LI1— 88'6— 29 'Tg | $S 'og | £6 '0g SI 
ey 68 EF8T "M "MSS "OTIS ”olis OP'T HM Xg eg Wro— 20 ;0e | 00 08 | es (08 KT 
p3 PUutA > 09 T 93 82 0/0 F9'0 19 "ge | TA "RE | 28 ÅGE 
"Ipouee NE 08 CD 'ONO va £,e 973 90 | 781 fj S9 'se | 99 '68 | gs (68 | II 
00% 86 s'T v'0 9270 FO '6gg | TS 'ggg | F6 288 OT 
"TNS "ANM "0 "0S0O få 81/0 —Før ooug "ugoy É É É i Å 
PM ESPE sen TA GEN SONAR H-0 ØR al ager" Sest Æ FSS da SE 8'T 80 99'0 fre '9g | 18 "ze | sg gg | 6 
Sp en eg Krea 200 1730 herres ædeinndg | CO BE (ao 8'T 19'T es '68 | TO IIF | FI lb] 8 
9070— 6270— 87—03 "ON "0 "0 "g SELE I 2oug 09'1 82 EG 0% 84 I sø OF CE ,Ov 16 OP KA 
c9'0—36/0— 61—0I 1 "gg OS ”"MSS 'S vor ;6d 8'3 0'0 68'T c9 '9 | LG 198 | Br '98 | 9 
Vol F6ol . 6—L Å 'S "MS 's- "Ass å 623 — 9 Pris | OV'Z V'e Ve SER WE. HERE RS NE BP Æ ED. 
SE dies "MS "MS "MS "MSM | 9£'8 i SLUSE | DER La gg Kg FLY 0 /6% | 8% Le | AL 'WB I Fr 
me zodwoy opp M "MS "MSM "MSM — 6 ufsy f 29'2 s'g 9'p 9'p 8P'E 92 108 82 78 80 188 k 
I MSM "MSAV"MS"MN Å 26,10 wing ugoy | £%3 0£ 009 Fob ILob 18/11/88 SPore 'see | elr'sgegi TI 
"PPI "ToppIW |- 62.071109 
”augoq 1 ogue "put |, | HOYA | m0g 2 | 7 "Sepprw 
5 = z IV søg saug | idep 1op | "vePs0r Arken boat "Sepp |"w0a 6] 7 me 
FUISU TRES | runpogg | Ipod 8 "Uu9p10f 1940 pPOM 2% = E 
SUSPUTA 3 s 
PION POW "muneoy 90 [1 18190np91 rar pa 


Oversigt 


over det 
IRongelige danske Videnskabernes Selskabs 


Forhandlinger 
og sk 
dets Medlemmers AÅrbeider 
i. Aaret 1843, 
0-0 30—— 
Af 


Conferentsraad og Professor FA. C. Ørsted, 


Commandeur af Dannebrøgen og Dannebrogsmand, Selskabets Secretair. 


Ar. B. 


Mådet den 10% Marts 


U 


Dette Måde blev" holdt i "det kongelige Palais; (og Hans "Majestæt 
Kongen "behagede selv at lede Forhandlingerne. Udkastet til Selskabets 
- Budget blev forelagt af IKassecommissionen ved. dets Medlem Etatsraad 
Rosenvinge, og Aarets Budget efter en omstændelig Dråftelse og -de 
fornådne Afstemninger fastsat. 

-… Ifølge Selskabets tidligere Beslutning meddeles herved Extract af 
Regnskabet for 1842 :samt.det for 1843 vedtagne Budget. 


Udtog af Regnskabet over det kgl. danske Viden-… 
skabernes Selskabs Indtægter og Udgifter 
i Aaret 1842, 


Indtægter. Rhd. |Sk. 

4; Renter af Selskabets Fonds ss LN DODGE 

2. Fra det Clasenske Fideicommis. .…. 54 + 200 åg 

3; "Ved Salg af Selskabets Ko I SE SN EER 120 83 

I Alt 5894 83 

| Udgifter Rbd. |Sk. 

4. Gager og Lønninger . . . 885 5s 
2. Renter til Samfundet før den dssake Litioratars 
Fremme, af den til Vidensk, Selskab indbetalte 

ERE RR ROR 181 70 

3. Præmier . . AE nr ork IEEE ERA BSN 200 ” 

4. Selskabets Skrifter . ENE EEN "ere FØRES 42 

5 Ordbogen... NAT eN 63 64 

6. Det magnetiske Obstrraterlem ER REE Så SUE 3414 64 

7... Den meteorologiske Comité . 2 von 7elg 196 80 

8. "Udgivelsen af Collectanea Meteorologica GETÆER 24 pe: 
9. Den artesiske Bråndboring, til Dækning af Om- 

kostninserhe FEE FEE TE IS 625 37 

40. Regestum Diplomaticum…… . 353 24 
44. Samling af Diplomer; tidgivne af Jastitsraad 

Molbech og Prof. Petersen .” . . 26 . 164 
12. — Samling. af gamle. Domme, någinne. af. Etatsraad 

Rosenvinge . . . g/ FOEREREE 500 99 

43. Justitsraad Molbechs Dinisellexicon mes 40 9 
44. Magister ren Symbolæ hagl fore- 

Idbigen:. 7. TNA 50 99 

15. Tegninger til en Afhandling af. Dr. Kråyer 543 2 ” 

416. Undersågelse af Vegetationen ved Inddæmningen 

i Odsherred. .……. SENGE DN SENE 85 65 

47. Selskabets Jubelfest, (orei ob reen SEER År 241 12 

48. Renter af optågne Laan 8 SE SN ER TPE] 62 Fr 

419. 'Selskabets Folier i Banken . . . 32 dj 

20. Et Expl. af Selskabets Guldmedaille tilbagekjbt 160 , 

241.  Gratificationer . . , 46 så 

22. Brænde, Lys og forsk, mindre Udgifter I 44400 495. 173 

Udgift i Alt —7074— | 79 

Indtægt - 5894 — | 83 

Udgiften stårre end Indtægten.| 1179 — | 92 


27 


Ved Udgangen af 1844 var Selskabets Capital 


Kassebeholdningen 


Rhd. 
133,962. 
450 


Rbd. 


Ved Udgangen af 1842 var Selskabets Capital 132,550+) 


Kassebeholdningen 


670 


U 


Rbd. 


134,442 


133,220 


Sk. 


,9 


9 


Det Kongelige Dånske Videnskabernes Selskabs 
Budget for 1843. 


Indtægter. Rbd. Sk. 
1. Kassebeholdning ved Slutningen af 1842. 670 så 
2. Renter af Selskabets Fonds. . . .. 5518 ER 
3. Fra det Clasenske Fideicommis . É: 200 re 
4 … Ved Salg af Selskabets Skrifter . 50%) rd, 
I Alt 6438 en 
Udgifter. Rbd. Sk. 
4. Gager og Lånninger. . . .. Era 885 dk 
2. Renter til Samfundet for den danske 
"… Litteraturs Fremme . . å 181 70 
RER 575) RS SRR PRAN strid É 400 ås 
4. Selskabets Skrifter . . 5 | 2000 SÅ 
5. Ordbogen . Res 300 ig 
6. Det magnetiske Oksersatoriue, res 400 y 
" . Den meteorologiske Comité. . "AROS 200 ” 
8. Collectanea Meteorologica . . 0... 276 pa: 
9.” Den artesiske Bråndboring. . als 4000 ” 
Lateris 5642 70 


”j menig til 5 pC., 25,000 Rbd. Renten 1250 Rbd. 


Samt desuden en Capi- 
tal til 4 pl, 
ten indtil videre staaer til 
Disposition for Samfundet 
til den Danske 
Hrønme: sd 0 


i = - 3, i min 102 — 
— - Å …—… 99,625 - — (B085 =— 
128.025 Rhd. 5337 Rbd, 
hvoraf Ren- 
Litteraturs 
4406 8, 4,525 181 
132,550 Rbd. 5518 Rbd. 


å xx) Ved at bemærke den ringe Indtægt, som .Salget af Selskabets 
Skrifter, efter de tidligere Erfaringer, giver, bår det ikke oversees, deels at ikke 


Rbd. Sk. 
Transport 5642 70 
10.£ Regestum Diplomaticum. . . .:1.0…. . 10600 DR, 
44: Samling af Diplomer . se HR 24 & 
12.” Samling af gamle Love 2den Deel Ga er rig 500 35 
13. Magister Drejers Symbolæ. . ; 350 i 
44. Tegninger til' Dr. Kråyers Aflitndling "HAD 45 Pa 
415. Undersågelse af Vegetationen ved det Ind- 
demmede i Odsherred 1 0 RR 100 AS 
163% selskabets” Jabelfest RTAS SISERDAE OK 758 A 
17. Magister Beckers Skrift: Udtog af Danske 
Gesandters Beretninger I SV IR  . 250 SK 
18. De besselske Soltavler 22. 500 i. 
19.£ Knudsens Bidrag til Danmarks Finemmibidk 
i Middelalderen . . 100 ig 
20.£ Subskription paa 40 Expli få 2 Adet Bind af 
Saxo, samt Kobberne til.dette Skrift. . . 360 då 
21.  Justitsraad Molbechs Glossarium . . . 100 ': 
22.” En Beskrivelse af Island, udgivet af det 
islandske litteraire Selskab. . . . . 500 ig 
23. Udgivelsen af nogle Documenter, der ved- 
råre Christian den dens Historie, ved . 
LATE GT. STS 1; 1 SRERRE ES EEN DS Hess 200 i. 
24. Selskabets Folier i Banken. .….. ... 32 sg 
25… Gratificationer , . . 50 id 
26. Brænde, Lys og EN en AR BER Udgifter. 250 95 
eds Til DRS bORLT 1835. LM 395 åg 
I Alt f 41,156 70 
Heraf skulle de med + beteftteldé Udgifter 
efter Selskabets Beslutning, udredes af det dispo- 
nible Fold, Samme SE JER, FRR ER fit 
6,438 70 


Det bemærkes at adskillige af de ovenanfårte Udgiftsposter ere grun- 
dede paa ældre Beslutninger, og at rimeligviis ikke faa ei ville blive 
udbetalte i Aar, eller udredes med et mindre Belåb. 


Hans Majestæt behagede allernaadigst at meddele Selskabet Ind- 
holdet af et Brev til Håoistsamme fra Orientalisten N,. L. Westergaard, 


blot Selskabets indenlandske og nogle udenlandske Medlemmer. erhølde Skrifierne | 
gratis, men at de ogsaa afsendes til en Mængde udenlandske Selskaber, med 


hvilke vort Selskab staaer i Bylte«Forbindelse, og at Forfatterne erholde 50 Frie- 7 


exemplarer af deres Afhandlinger, deels at Selskabet fra hiine udenlandske Sam- 
fund modtager Skrifter af meget betydelig Værdie, der skjænkes de herværende 
Bibliotheker og saaledes komme Vidénskabernes Dyrkere til Nytte, i: 


29 


der med offentlig Underståttelse bereiser Indien og Persien, Brevet var 
dateret: Bombay den Åste October 1842, 

Hr. Westergaard, hvis Opmærksomhed under Reisen i Sær- 
deleshed er henvendt paa Alt, hvad der kan sætte ham istand til efter 
hans Tilbagekomst at benytte og bearbeide den Skat af vigtige oldiranske 
(Zend- og Pehlvi-) og buddhistiske Monumenter, som vore Bibliotheker 
eie, og som fålgelig ivrig efterforsker, hvad der staaer i Forbindelse 
med den gamle zoroastriske Religion og Buddhismen, ankom til Bombay 
i November 41844 efter fire Maaneders Øverreise men forblev blot til 
"Slutningen af December i Bombay, da det var hans Hensigt at tilbringe 
den næste Regntid der. Fra Udgangen af December til Midten af Juli 
41842 'bereiste han de Strækninger af Indien, hvor mahrattiske og guze- 
rathiske Folkeslag boe, og besågte de Steder, hvor Parser opholde sig. 
De i Indien, nu for stårste Delen i Bombay, boende Parser udgjåre en 
ikke talrig, men riig Klasse, hos hvilken: dog Sandsen for lærde Studier 
af deres Oldtidsminder er ganske forsvunden. Deres anseeteste Præster 
benytte kun de gamle Religionsskrifter i guzerathiske Oversættelser, der 
atter ere gjorte efter nypersiske og aldeles ucorrecte. Dog.er det 
lykkedes W. at overkomme nogle faa ældre Stykker, som hidtil ere 
ubekjendte i Europa, foruden de vigtigste guzerathiske Skrifter over 
den parsiske Religion. 

Med meget Held har W., undersågt de indiske saakaldte 
Huletempler, der fornemmelig findes i Præsidentskabet Bombay. Han 
henfårer disse til to ganske adskilte Klasser; den første tilhårer den 
simpleste og ældre Form af Buddhismen, som her synes at have havt 
sit Hovedsæde og til hvis Personificationer af Guddommen alle Sculpturer 
indskrænke sig, den anden tilhårer Civaismen, der fortrængte Buddhismen 
og fremstiller i stor Afvexling af Sculpturer den mere udviklede brah- 
manske Religions, især Cacta-Sectens Pantheon. - De fårste buddhistiske 
Huletempler, der findes paa endeel forskjellige Steder, f. Ex. ved Mahar 
60 Mile Syd for Bombay, og paa Øen Salsette ere et Slags Hule- eller 
Bjergklostre, alle anlagte omtrent efter samme Plan, kun forskjellige ved 
Omfang og større eller mindre Kunst- og Smag i Udfårelsen. Hver 
har en eller flere aflange og hvælvede Tempelhaller, hvori findes en 
Daghop, (Gjemmested for buddhistiske hellige” Gjenstande) og undertiden 
Sculpturer af den = siddende,  sjelden af den staaende Buddha 


30 


desforuden store, sædvanlig fiinkantede Kamre med Steenbænke langs med 
Væggene, og et Antal af smaa og noget stårre Celler, som det synes, bestemte 
til Ophøoldssted for Disciple og ældre Munke. Overalt findes talrige Brånde 
og Vandbeholdninger. Mange, for største Delen korte, Indskrifter, 
affattede i Palisproget øg skrevne med de ældre Charakterer (Hr, W, 
fandt kun en eneste i Sanskrit), omtale de Personer, der for deres 
Saligheds Skyld have ladet disse Udhulinger udfåre, "De. brahmanske 
Huletempler ere blot bestemte til Templer, ”Værker af em forbausende 


Skjånhed og Storhed, saasom de ved Ellora i Nizams Territorium 


(hvor der ogsaa sydligere findes buddhistiske Huletempler) og påa 


Elephanta, tæt udenfor Bombay. Væggene i dem ere opfyldte med 
Seulpturer, der fremstille Civas og tildeels Visbnus forskjellige Skikkelser, 
de tredobbelte Figurer af Parvati (civas Historie) og civa, Scener af de 
to store episke Digte Ramayana og Mahabharata; ligeledes findes der 
stedse een eller flere Afbildninger af Linga, det skabende Princips 


Symbol. Begge Arter af Huletempler ere forresten, skjåndt af forskjellig | 


Alder, ingenlunde saa gamle som man ofte antager, De buddhistiske ere 
alle eller for stårste Delen yngre end Pryadåsi, der i nogle af Hr./W. 
afskrevne og Professor Lassen i Bonn til Offentliggjårelse tilstillede Indskrifter 
angiver sig som samtidig med Kong Antiochus den Store af Syrien, og 
foålgelig ere de for stårste Delen yngre end det andet forchristelige Aar- 
hundrede; de brahmanske Templer kunne neppe sættes håiere op end 
til: det femte eller sjette christelige Aarhundrede; det var paa den Tid, 
at den Hindusect, til hvilken de håre, samlede Kræfter og kort efter 
optraadte som en heftig Forfålger af Buddhismen. 

Foruden disse Huletempler har Hr. W. undersøgt de Templer 
og 'Tempellevninger, der tilhåre Jainsecten, en Sect, der fremtraadte 
senere som et Forsåg paa at lempe Buddhismen til Brahmamismen og 
til hvilken fornemmelig de indflydelsesrige Banyaner i Guzerath båre. 
Disse Templer findes paa tre isolerede Bjerge paa Halvéen Guzerath, 
Palitåna, Gernår og Abu, de to fårste i Midten, det sidste paa den 
nordlige Grændse, formedelst dets næsten europæiske Clima ” stærkt 
besågt af Europæerne i de hede Sommermaaneder, et Sted, der i Aar- 
hundreder har været saare anseet og helligt, Intet af Templerne her 
kan dog gjøre Fordring paa en højere Ælde end det 10de christelige Aar- 
hundrede. Nogle, f, Ex. de to af en riig Banyan Bhimcål paa" Abu 


SL 


byggede', ere meget pragtfulde, af Marmor, bedækkede med Sculpturer 
af en forbausende Skjønhed, 

Hr. Westergaards Plan: havde været fra Indien "at reise op 
gjennem Afghanistan og de Lande, som ligge under Hindukush, hvor 
der. endnu synes' at findes Levninger af de ældgamle Bactrier; men da 
de: sidste Begivenheder i Afghanistan: for lang Tid havé spærret Ad- 
gangen for enhver Europæer, har han besluttet at gaae tilses til Persien 
og der fornemmelig at besåge saadanne Steder, hvor endnu ingen 

europæisk "Reisende har været, navnlig Kerman og Yazd, samt tillige 
| Ruinerne" af de. gamle Hovedstæder Persepolis, Susa og Ecbatana, og at 
undersåge Alt, hvad der kan tjene til at oplyse Persiens: og Nabo- 
landenes Historié for Mahomedanernes Invasion. 

(Hs. Majestæt: Kongen har, foruden at bevilge den Hr. W. for 
to: Aar tilstaaede Underståttelse ogsaa for et tredie Aar, tillige ladet 
foranstalte, at han er -bleven anbefalet saavel til den engelske som. til 
den russiske Legation i Teheran, hvorved hans. Reise og Ophold. i 
Persien vil blive betydelig lettet og sikkret). 

Hans "Majestæt behagede allernaadigst at uddele Exemplarer af 
Selskabets Medaille i Anledving af dets Jubileum. — Omkostningerne 


for denne Medaille erklærede Hans Majestæt selv at ville overtage. 


Modet den 244 Marts. 


Professor Forchhammer … meddeelte en Undersågelse ever  Topasens 
chemiske Sammensætning. 

Denne: Ædelsteen forekømmer i Naturen under saa eiendom- 
melige Forhold, at den allerede af den Aarsag fortjener en nærmere. 
Undersågelse.…. Graniten er dens egentlige Hjem, og her slutter den 
sig især) til Glimmeren, hvoraf igjen de fluorrige Varieteter fortriinsviis 
ledsage den, et" Forhold, der finder sin fuldkomne Forklaring i den 
store Mængde Fluor, som Topasen indeholder. 


32 


Mange af de meest udmærkede Analytikere have beskjeftiget 
sig med dette Minerals Undersågelse, fra Pott og Marggraf indtil Berzelius, 
men den ringe" Overeerisstemmelse imellem deres Analyser' viser, at der 
endnu maa være en Aarsag til Feil, som ikke let undgaaes. Forfatteren, 
der fattede den Tanke, at Topasen muligen kunde indeholde Phosphør- 
syre blev derved foranlediget til at ånalysere Mineralet, og erholdt Resul- 
tater, der hverken stemte overeens indbyrdes eller med andre Analytikeres 
Forsåg. En fortsat Undersågelse fårte til det Resultat, som allerede Berzelius 
har paapeget, at man ved den almindeligen anvendte Methodeikke kan uddrage 
altFluor af Topasen. Denne Methode bestaaer som bekjendt deri, at Mineralet 


smeltes med kulsuurt Natron, og udtrækkes med Vand, hvørved Fluor i 


Forbindelse med Natrium oplåses og efterat man har udskilt Kiseljorden 
og bortfjernet Kulsyren, bundfalder den med en Kalkoplåsning. Det 
kulsure Natron er ikke istand til åt uddrage alt Fluor af Blandingen og 
dette foranlediger de store Afvigelser, som forekomme i Analyserne, 
idet Fluormængden bliver for lille, og Leerjordmængden for stor. "For- 
fatteren bestemte Fluor paa 2 forskjellige Maadéer, nemlig deels ved at 
glåde Topasen i en Hede, hvorved Jernet med "Lethed smelter 
og af 'Vægttabet, som er FléSi, beregner han  Fluormængden, 
deels ved at smelte Topasen med Kiseljord og  kulsuurt Natron, 
og derpaa at uddrage med Vand. Opløsningen indeholder Fluornatrium, 
kiselsuurt og kulsuurt Natron.… Kiselsyren bliver først fjernet ved Til- 
sætning af Salmiak, hvorved næsten den hele Mængde bliver udskilt, og 
Resten bundfældes ved en Oplåsning af Zinkilte i Ammoniak. Kulsyren 
uddrives ved et Overskud af Saltsyre, og den Portion deraf, som er 
optaget af Vædsken, udpompes under Luftpumpen. Ved en Tilsætning 
af Chlorcalcjum og" Ammoniak bundfældes nu Fluorcalcium, som ud- 
trækkes med Eddikesyre. Alle Vædsker inddampes til Tårhed, og ud- 
trækkes med ammoniakalisk Vand, det Uoplåste samles 'paa Filtrum, ud- 
vaskes, glådes, smeltes med kulsuurt Natfron, som udtrækkes med Vand 
og behandles som får. 

Forfatteren har erholdt meget nær overeensstemmende Resultater 
paa begge disse Maadér som f. Ex. Topas fra Lané's mine ved Trum- 
bull, Connecticut N. America tabte ved Glådning 23,535% hvilket er liig 
16,836% Fluor, medens den anden Methode gav 17,35% Fluor. 


SEE 


ERE ERE OR ERE EO ET NEN 


33 


Brasiliansk. Topas tåbite' 23,03. = 46,50 Fluor -og; gav efter den 
ariden Methode 47,33%0- Fl. 

Finbo Topas (Pyrophisalith) tabte efter Middeltallet af. 2-For- 
såg 24,80% — 17,84% Flior og ;gav véd den Zden Analyse 17,79% 
. Fluor. Kiseljorden er i saadan en Mængde tilstede at & af hele Kisel- 
mængden gaaer ved Glådning bort med Fluor. Leerjorden blev bestemt 
directe og Kiseljorden funden efter Fradrag af den tilsatte Kisel- 
" jord. Desuden blev Residuet fra Glådningen undersågt, og da Vægt- 
tabet og dets. Sammensætning var -bekjendt, deraf Bestanddelene af den 
udecomponerede Topas bestemte. 

Silicium, Fluor. og Aluminium forholde sig som 5; 6: 7:, hvor 
Fluor og Aluminium ere Dobbeltatomer. " Formelen kan være: 

FE GE FS Ale eller et gt 4 US AE" 
eller Fe" si Al? + Si Al 


Analysens Resultat er i Procent: 


beregnet bras. Topas amer. Top. Brodb. Top. 
Sk 5 RIR DEER 534,88 55,96 bed 55,16 
Al? i 54,67 
Si 35,27 35,39 35,66 
"VÆ 16,50 16,86 18,00 
Fl Uld seerne Høsge ner ger 


Middeltallene af disse Forsåg ere: 
AJ? 53,4P. 
Si 35,52 
Fl 17,21 
"—. Topasen er som bekjendt holoprismatisk med een Gjennemgang 
stn paa Åxen. Pykniten derimod har en Gjennemgang, der skjærer 
prismåtiske Afsondringers Axe under skjæve Vinkler, er derfor sand- 
synligviis hemiprismatisk. Dens Sammensætning er ogsåa noget for- 
skjeltig fra den egentlige Topas. 
Kisel, Fluor og Aluminium forholde sig som Å 6: 6: og Ana- 
lysens Resultat er fålgende: ; 
iberegnet fundet 


Ar" 51,09 51,25 
gi "38,27 39,04 
Fl 48,59 18,48 


107,95 108,77 


34 


Analysens betydelige Overskud hidrårer fra den Ilt, som under 
Analyseringen er optaget istedetfor det borttagne Fluor.. "Den" egent- 
lige Formel er t 


Fie" Are" + Si? Aj" eller Fe" si? + SE 42" 


Professor E. AÅ, Scharling havde forelagt Selskabet en Afhand- 
ling om den Mængde af Kulstof, som i Låbet af et Dågn udskilles 
ved Menneskets Aandedræt gjennem Hud og Lunger tilsammen.” 

Denne Afhandling var ledsaget af fålgende Brev: 

»Herved tager jeg mig den Frihed at oversende det Kongelige 
Danske Videnskabernes Selskab en Afhandling, hvis Gjenstand er Under- 
sågelsen af, hvor stor en Mængde Kulsyre et Menneske udvikler i 24 
Timer. Vel besidder Videnskaben allerede flere Arbeider over denne 
Gjenstand, med hvilken blandt Andre de beråmte Chemikere Lavoisier, 
Davy og Liebig have beskjæftiget sig; - men de forskjellige Resultater, 
hvortil man ved disse Undersågelser var kommen, gjorde det nådvendigt 
at anstille nye og mere omfattende Forsåg. Det Eiendommelige ved de 
af mig anstillede Forsåg bestaaer i Følgende: 

4) Jeg har valgt en Fremgangsmaade, hvorved jeg directe 
har været i Stand til at bestemme den hele Mængde Kulsyre, som i en 
given Tid, forlader Legemet. 

2) De Personer, med hvilke jeg experimenterede, kunde efter 
Behag under selve Forsøgene tale, spise, arbeide eller sove. 

3) Forsågene ere anstillede med Personer af forskjellig Kjøn 
og Alder. ig 

Endelig troer jeg at have paaviist Muligheden af, at Bestemmel- 
serne over den Mængde Kulsyre et Menneske udaander i en given Tid 
kunne blive af stør Vigtighed i Lægevidenskaben. 

Den fårste Række af disse Forsåg blev meddeelt i Naturforskernes 
Forsamling i Stokholm, ikke uden et Bifald, som har opmuntret mig til 
al fortsætte mil Arbeide. Efterat have sluttet nærværende Afhandling seer 
jeg at den høit fortjente franske Chemiker Dumas, efter nogle forelåbige 


Forsøg, er kommen til et Resultat, som stemmer meget nåie med det, 


35 


hvortil de af mig anstillede Forsåg have ledet. — Ogsaa denne Omstæn- 
dighed har fremkaldt det Onske hos mig, at forelægge det Kongelige 
Videnskabernes Selskab mine Undersågelser og vakt det Haab hos mig, 
al Selskabet vilde skjænke disse sin Opmærksomhed,” 
Kjoåbenhavn den Sde December 1842, 
Æ. A. Scharling. 


Den Comite som Selskabet i denne "Anledning havde ud» 
nævnt,' afgav sin Betænkning ved Professor  Jacobson, der ind- 
ledede samme med en historisk Oversigt over de herhen hårende tidligere 
Forsåg. 

Denne Betænkning er af fålgende Indhold: 

De: af Hr. Professor Scharling foretagne Forsåg for at bestemme 
Qvantiteten af det Kulstof, der som Kulsyre ved Huden og Lungerne til 
forskjellig Tid af Dågnet, udskilles hos Mennesker af. forskjellig 
Kjon og Alder, ere foretagne paa en meget .hensigtssvarende. Maade, 
der tillader en stårre Néiagtighed end man forhen har opnaaet. 

Resultaterne, der med Forsigtighed og Nåiagtighed deraf ere 
uddragne, ville, naar Forsågene tilbårligen fortsættes, afgive vigtige 
Oplysninger for Physiologien. 

Vi anbefale. derfor Afhandlingen til Optagelse i Selskabets 
Skrifter, og foreslaae at Selskabet takker Forfatteren og opmuntrer ham 
til at fortsætte sine vigtige Undersågelser. 


Kjøbenhavn den 24de Marts 1843, 


He Jucobsen.  W. Zeése.. &. Forchhammer. 
Æscehriciet. 


Ifålge hvad der tidligere er besluttet, er Selskabets Kortarchiv 
tilligemed det hele til Kortvæsenet henhårende Inventarium under 28de 
Febr. afgivet til den Kgl. Generalstab, og Selskabets topographiske Virk- 
somhed maa saaledes fra nu af ansees som aldeles ophårt. 

Det er bekjendt, at vort Fædreneland, da Selskabet begyndte 
sine Foretagender til Topographiens Fremme, med Hensyn til dette Fag 
befandt sig i den samme mangelfulde Forfatning, som de fleste andre 


Lande, idet der nemlig hverken existerte néiagtige Korter, eller var 


36 


foretaget nogen almindelig Opmaaling, som kunde benyttes tii disses 
Udarbeidelse. At udgive et Dansk Atlas var altsaa et Foretagende af et 
særdeles Omfang,' med; Hensyn til hvis Udførelse man saameget mere 
kunde være i Forlégenhed, da der dengang ikke var nogen bestemt 
Autoritet til hvem det kunde henvises, og Arbeidet tillige forudsatte 
Kundskaber, der i den Periode ikke vare saa almindelige som de senere 
ere blevne. Under slige Forhold var der altsaa for Videnskabernes 
Selskab tilstrækkelig Anledning til at overtage dette Foretagende. 

Disse Betingelser for Selskabets Virksomhed i denne Retning 
forandredes imidlertid senere væsentligt, idet det Danske Kortvæsen 
ogsaa fra andre Sider erholdt en betydelig Underståttelse. 

Det vil være tilstrækkeligt i denne Henseende at: erindre om, 
at det, da Regieringen besluttede at lade en Gradmaaling udfåre i Hol- 
steen, overdroges sammes Bestyrelse tillige at drage Omsorg for dette 
Hertugdåmmes specielle Opmaaling og Cartering ; at der i de dvrige Dele 
af Landet, under den Kongelige Generalstabs Bestyrelse, begyndtes Op- 
maalinger, hvis regelmæssige Fortsættelse lovede Udgivelsen af et af 
Selskabets Arbeider aldeles uafhængigt Dansk Kortatlas; og endelig at 
der af Private udgaves ffere Kortsamlinger, som, skjåndt de fremstode paa 
det ved Selskabets Opmaalinger tilveiebragte- Grundlag, havde selvstæn- 
digt Værd og Interesse formedelst den nyere Fremstilling af det topo- 
grapiske Detail. 

Det kunde under disse stedse tiltagende Bestræbelser for den 
Danske Topographies Fremme ikke undgaae Selskabets Opmærksomhed, 
at dets egen, ved saa mange andre Foretagender betingede, Virksomhed 
for dette Fag ikke kunde være af samme Vigtighed som under tidligere 
Forhold, og da altsaa alle de paatænkte Specialkort vare udgivne, og tillige 
et|til Samlingen passende Generalkort over hele Riget i Foraaret 1842 var 
blevet saavidt fuldendt, at det kun stod tilbage at illuminere de enkelte 
Exemplarer, blev der taget den Beslutning al forestille Hs. Maj. Kongen 
de Grunde, ifålge hvilke Selskabet nu ikke længere turde ansee sig for 
. det hensigtsmæssigste Organ til Anvendelsen af de Pengesummer, - med 
hvilke Regjeringen underståttede Udgivelsen af Danske Kort, og i For- 
bindelse hermed at frembære Ønsket om at maatte udtræde af det For- 
hold, hvori Selskabet i denne Henseende hidtil havde staaet. Andra- 
gendet herom fandt Hs, Majestæts a!lernaadigste Bifald, idet det tillige 


EO OCES URE 


1 ERE 
behagede Hs. Majestæt at anordne, at Selskabets Kortarchiv, naar Ar- 
beiderne ophårte, skulde gaae over til den Kongelige Generalstab som 
den Autoritet, under hvem det agtedes meest passende efterhaanden at 
forene hele det Danske Kortvæsen. Og da nu, under de hérved foran- 
ledigede Underhandlinger mellem Selskabet og den Kongl. Generalstab, 
Staben velvilligt rakte Haanden til' en" hurtigere ”Iværksættelse af ” den 
forestaaende Forandring ved at paatage sig Illumineringen af det omtalte 
Generalkort,. kunde Selskabet saaledes see sit Hverv: som- tilendebragt, 
… og overdrog det altsaa til Landmaalingscommissonen at foranstalte det 
Nådvendige med Hensyn til Archivets Aflevering, hvilket nu er skeet. 


Selskabet modtog folgende Skrifter: 

Gelehrte Anzeigen der Miinchener Academie B. 44 og de forste 22 
Numere for 1842, 

v. Martius. Die Kartoffelepidemie der letzten Jahre, oder die Stock- 
faule und Råude der Kartoffeln. Minchen 1842. 

J. Lamont. Ueber. das magnetische Observatorium der Kønigl. Stern- 

— warte zu Minchen. 

L. Spenzel. Ueber das Studium der Rhetorik der Alten. Minchen 4842. 

C. Håfeler, Betrachtungen iber die Ursachen, welche im Laufé& des 
Å6ten und 4%ten Jahrhunderts den Verfall des deutschen 
Handels herbeifiihrten.  Miinchen 41842. 

v. Walther. Rede zum Andenken an Ignatz Dållinger. Minchen 4844. 

Flora Batava, Nr. 126 og. 127. 

van der Hoeven en Vriese. Tijdschrift voor naturlijke Geschiedenis en 
Physiologie. 8 Deel. 2e en 3e Stuk. 1842. 


MSS- …"MS8 "8 S g0'3 671 6'9 31 OV% C6 "28 | 99 ”eg | gg 48 lg 
1V'0 110" MA VR AA REM ysny | £9'T 8'T v'8 0'T 89'T 29 '9E | 6 198. | 76 198 og 
de HO OM FR AN. 7080 os di | 4 089 1 ge | do 19% 8 RR ml S 
90 — 610 "MS koso. "0Ss0 "0 "0 08'T LL 8'g 82 | gro ff 5%. '68 | 61 " ; 
8T'0 00 sk É Å ; ; : y : ; 3 . ; Ob | sp '0v gg 
4 50 708 "0 0 10 "0 |89'0 OL'T LT 80 8'0— 67'0— Or Ty | 82 "1ø | 19 "øp 9 
£1% izg 29 "0 (u (4) "0 "…hk'T L'T L'E z'T— 96'0 L6"1P | 9 far | 89 "ap og 
aL0 50 JOE Logg å gg "0 RB LOT L'T 0'g £'u— 89'0 IL, fab | FS "ar | sr 'ab Fo 
070 200 "Nioss "oss "08. OS 6LT LÅ. 4 og 1434 Se rå 4 288 4- ge & 
Jevy OG SF8T 3 
Plotiospiia = 13508 SES 088 BEER SS DE RSS DS ae er os 

"ps ="og0 70 "080 ure a z 01 ST c'T 9"3— 26'0— Å c9 '2F | sr "ZF | £O "23 6E 

"0 "ONN "MSM "MS Ie9'0 — iGr ooug ugoy f 087 €'T 2/8 9' 88'T 00: 78 | cg sg | 92 "FE (<38 

og hg Sg 25 ; MÅ 84,0 21 Så 8'0— 88'0 39 '9g | OT '88 | S8 'SE LT 

"urT eq 98/6 "UT VET 86 ANN "MM "ASM "ASM | F7'0 — HI aug 150 vr, 3% 34 dig an in ss ve m 8 or 
Hey 68 grsr JMSA "MS "ANM "ALI 070 i 09'0 'T G'g s70 SST 9%. '08 | 94.708 | c9 '0g | Ft 
"apsuæmpuen ÅÆ MSM "MS "MS pis — & oous udsu | £€0 3/1 sp 1 198 fj 00 'o8 | 21 '08 | 06 '62 f 8 

; MS "MSM "MS "ASS I 21/0 9T ugoy | 88/0 21 973 80 801 s9g> CE | eg 798 | 798 21 
”Ipoueew "MASS "øllns "SS "MS —8£ ugoy | £0'0 81 L'T 30 cs" IF '688| Så "688 | FO org tr 

"MS "ens "ons "ons 00'0 FT 370 g1— cl'0o—-å 000 "ir | 12 TF | 16 TP (13 

"øllhs "080. "0 "Of 90,70 — 9 asaus | 02'0 ET (St 0/0 0970 F2.'er | 08 "Er | c8 'sF 6 

0 ”"ONO "0. "MNM WIL TI 192£qo9ugs | 21/0 1 2 870 10'E ges 'eb | 0S "SF | 28 'eF s 
£87 080 —T8—I HKMNM 'M "ASM 'MS og'0 21 FE F'0— c9'0 Fo "Tp | TS "Tø | Of "Ty L 
267 F8'T 18-32 [MS "MS "MS "MS £g'0 GT 2 F'0 9p'0 78.1 | 28 TF | 61 "TF 9 
LET  00'L. 1211 KMSM MM "MN "MAN 02'0— BT 0'2 4— ||. 08'0—-Å 96 'or | 18 '0F | gx "68 h SS 
6%0  6Fol— 0I—T PM Mm '"N "AN 22'0— 8/1 0'2 g"0— 28'1— 4 927 "28 | ge '28 | Fa 'LE p 

aev cp egt MNN N "MNN MAN £2'0— 81 8'2— 0'6— L9's—:Å og: 's8 | S2 'LE | F6 /9£ g 

amin 2 N N ”ONO gc'0— PI 0'e— SL— 2r's—-) 60. 'SE | 68 FE | 06 "FE 2 

HEPPUW FoN "ON "ON "ON 0F00— ol G0£— 80g— Llop— Å G6rrr'BE8 | SErrr'BEE | 6 SEJ TE 

"PPP!W "Topp | - En, F£007"1109 
g "opue WIJ G | mulog 4 opp (Sepp! , z 

Jousog I 239 Y] 97 sug "jØup 1ap | "Hop1op se ln hed Sepp "1107 6) må 
Surusaw 393 -un po42| VPOA g | "uap1op 1940 POT $3 s 
; us a 

SUSPUTA "PION POUL Jmumneay 00 [1 19180np21 ” 

33L£Y4S F 1090 WOW UL 99 W0orem 


. 


Oversigt 


over det 
Rongelige' danske "Videnskabernes Selskabs 


Forhandlinger 
KL | 
dets Medlemmers Årbeider 
i Aaret 1843, 
——04ED Or 0— 
Af 


Conferentsraad og Professor FA. CC. Ørsted, 


Commandeur af Dånnebrogen og Dannebrogsmand, Selskabets ”Secretair. 


Wr. 2. 


Mødet den 7% April. 


Etatsraad Rosenvinge forelæste nogle Herredagsådomme fra: det sextende 
Aarhundrede. Da disse Domme ville "blive: trykte i den Samling som 


Forfatteren: agter at udgive, meddeles de ikke i nærværende Oversigt. 


Selskabet modtog: 

A. J. Sjågren. Ueber das Werk des Kån. Dånischen Etats- 
rathes und Professors Finn Magnusen ,,Runamo og Runerne.” betitelt: Bericht 
an die Kaiserliche "Akademie des Wissenschaften auf Verlangen Sr. 
Excell. ' des Herrn Ministers der Volksaufklårung wirkl, Geheimer, 
Sergei v. Uwarow. Pétershurg 1842, 8. 


e. 


Mådet denn2ter April. 


P, ofessor N, M. Petersen .meddeelte- Bemærkninger. om nn da, Knud 


Porse" blev Hertug af Halland. 

Kilderne til vor Middelalders "Hisforietdere håist ufuldkomne, 
hvilket ogsaå gjælder om Begivenhederne under Christopher den Andens 
Regjering. En omhyggelig Kritik er her . nådvendig; men den er i 
Suhms støre Værk, der danner Grundlaget for vor. Historieskrivning, 
enten ikke anvendt eller Anvendelsen forfeilet. Saaledes har det ogsaa hidtil 
maattet ansees for uafgjort, naar Knud Porse blev Hertug af Halland og 
hvem der gjørde ham dertil. 

Efter .Suhm;, som har; benyttet alle bekjendte Kilder, kan denne 
Begivenhed henfåres til. Aarene 1321; 1323 eller 1326. —. Det. fårste 
grunder sig paa et Diplom, i Fålge hvilket Kong Christopher den ÅAÅte 
November 4321 overlod Estland til«Kiiud Porse, der da allerede var 
Hertug af Halland og Samså. Dette Diplom viser da, ikke, som Suhm 
antager, at Knud i delte Aar blev Hertug, men at han i November i 
dette Aar allerede var .det.! At ”Kongi'Christopher gjorde ham til Hertug 


og gav ham Sånderhalland, Samså og Holbek 4323, og at den udvalgte 


Konge Valdemar af Slesvig 1326 forlenede Hertug Knud med Sånder- 
halland, 'Samséå ”og""Kallundborg , "har Hvitfeldt. — En "af vore” gode 


" Krønniker…… (Continuatio - Chron." Dan. et" præcipue  Sjalandiæ, "Langeb. 
i! 


Script. 6,523) siger, at Knud Porse fik Hértugdåmmet Halland, Samsé og 
Holbek paa Danehoffet i Nyborg 1326; og en anden (Chron. breve Danicum. 
Langeb. Script. 6,253) henfårer til samme Aar, at Knud Porse blev Hertug af 
Halland. Suhm vakler imellem disse Bestemmelser (see især Hist. 
af Danm. 11, 431. 12, 46. 62. 113. 139);. Lagerbring (Svea Rikes 
Hist. 3,234. fgg.) ligesaa. De kunne ikke komme, tilrette med; hvorledes 
Herlug Knud blev. forlenet. med Estland, og dog, ikke .kom.i Besiddelse 
deraf; de kunne ikke ret forstaae, "hvorledes. han a!lerede. 1324;.kunde;, være 


Hertug, naar han fårst blev det 4323, og dog, er der .et:Diplom derfor; 


de kunne ikke forklare sig Knud Pørses Oprår imod Kongen, der nylig 
havde viist.sig som hans Velgjårer, 0. s. v.; og alt dette fordi de ikke 
have indladt sig i nogen Undersøgelse, om det der er antaget, virkelig 


forholder sig saa. 


Mk 4 


ar? Denne Strid lader” sig hæve ved' at" betragte "de Diplomery hvori 
Kriud: Porse forekommer; Det umaa antages, at' han 'ikke havde 'Hertug- 
titel, uden at fåre' den; "at han sikke kunde kalde''sig selv miles, nåar 
han vårsduæ; at han, naar han besad” denne Værdighed, ikke kunde 
sættes” nedenfor» Rigets Marsk og 'Drost iblandt andre: milites; Vat "hans 
Fjender vel kunde” nægte "ham denne” Titel,” men ikke hans Venner, - 
naar” han virkelig! besad ikke "blot "den, "men "selve 'Hértugdåmmet. " Men 
naar dette ikkewkan nægtes, saa er det ogsaa vist, af Kong Christopher 
" aldéles- ikke ”gjorde>ham "til Hertug "af Halland eller overhovedet gav 
ham + Hertugtitel; men enten "gjorde''Kong: Valdemar det i Slumingen” af 
Aaret! 4326 . påa Darielioffet i Nyborg, ” saaledes" "som |hiin ”Kronniké 
beretter, eller "han! blévnsdet- med "Kong 'Valdémars " Samtykke "i "det 
seneste i Begyndelsen vaf"" Aaret "43279 får ”han vægtede Hertuginde: 
Ingéborg af. Sverrig "(den Zide Juni 41327). "Thi han var endnu ikke 
Hertug: paå de” første Dage af: Dånehoffet”i Nyborg; den 45. og 16 
" August: 1326;''og' han var det, da han udstedte Halmstads  Privilegier 
den £4,'April 1327.,; "Dette kan oplyses ved 'Diplomer. "Han kalder' sig 
selv'Kanutus Porse miles i et' Brev skrevet i: Varberg in octava' Epiphåmie 
(den:13)' Januar) 1324 (Lagérbring' 3; 236); "og han kaldes "af "andre 
Dominus Kanutus Porse-ivet Brev' af 5: Marts "4325 (Lagerbring 'sst.) 
og i! Conventio "Scårensis af 44. Februar. 43826 (Lagerbring 3, 237. 
238); ligeledés! nævnes han efter Marsken eller Drosten ”blandt : andre 
milites”i | Ludvig" 'Albrechtsens Forleningsbrev givet i Roskilde den 5. 
Juli/1325 (Hvitf. M, 494), i Kong Valdemars Brev. til Raadet”og Menig- 
heden i Gripswalde , givet sammesteds og” samme ”Aar den” 26. "Juli 
(Sulim 42,14341og-Långebéks "Afskrift "i Geheime-Archivet), og endelig 
i de paa Danehoffet i Nyborg den 15. og" 16: "August i" samme " Aar 
udstedte- Breve, »' hvorved: Kong "Valdemar forlenede Grev Gert: med 
Sønderjylland (Jutia), og Danmarks "Riges Raad" bekræftede denne For- 
lening (Langeb. Script;;'7,7355—356); Derimod udstedte: han Halm- 
stads Privilegier,  hvori'han kaldes: Hertug "til" Halland og” Sams&, uden 
Tvivl allerede den; 41. April 1327 «(Richardsons "Halland S. 4125); thi 
Læsemaaden' Sabbatum 'Sanctorum Alléhelgens Loverdag, 'der forudsætter, 
at: Allehelgens Dag altid maatte: være ”en Såndag, er ikke blot usæd- 
vanlig, men i 'sig selv urimelig, «hvorimod Sabbatum Sanétire, "Paaske- 
låverdag (i dette Aar "den 41. April) er en almindelig bekjendt Fest. 


42 


Og saaledes "kaldes han ogsaa dei. gratig:- dut 'Hallandieneti Samsé i 
Foreningen imellem ham og de Norske; givet; iKongehelle ; dén :4d: 
Juni 1327 (Thorkelin. Analecta p. 78), og saa fremdeles. 

Det er ikke usandsynligt, at den sjællandske Krønnike har 
Ret i, at Knud Porse fik Hertugdåmmet Halland paa Danehoffet i Nyborg 
1326,-; hvor den ' udvalgte Konge "Valdemar befæstede sit Herredomme 
ved at uddele f.een' til alle dem, der havde befordret hans Fremgang. 
Herimod strider ikke heller noget uden de tre Diplomer, som Kong 
Valdemar paa een og samme Dag, deri! 5. October 1326, udstedte 'å 
Stralsund, ved hvilke. han deels,. som Formynder for Hertug Wartislaws 
Børn, gav Stralsunderne en Forsikring af deres: Rettigheder, deels tilstod 
dem :adskillige Friheder paa Markedet i Skåanår; thi i disse Diplomer 
anfåres Knud Porse ;som Vidne "iblandt andre milites" (Suhm 12,1 442. 
143. Sartorius Gesch, d.'Hanse, herausgeg. v. Lappenberg 2, 31 5—317): 
Disse Diplomers Ægthed eller Paalidelighed maa undersåges; befindes de 
gyldige (og de ere hos Sartorius meddeelte efter. Originaler) saa kan 
Knud Porse vel paa: Danehoffet i Nyborg have erholdt Bekræftelsée paa 
sine Besiddelser, men Hertugtitelen maa han da, have faaet eller: antaget 
senere med Kong Valdemars Samtykke . (jf. Messenii Scond., 'illustr. T, 
45 p. 55. Stjernmans Syea och Gåtha håfdingaminne, Stockh. 1835. 2, 70. 

Hvorledes Hvitfeldt kan være kommen til at henfåre Knud 
Porses Forlening med Sånderhalland til Aaret 1323, lader sig næppe 
forklare uden ved at antage, at det var i dette Aar han erholdt Sånder- 
halland med tvende Herreder i Skaane i Pant for 44000" lådige | Mark 
Sølv... Herom haves en Efterretning, idet mindste om at Knud Porses 
Såmner havde dette Pant (Stora Rimkrånikan hos Hadorf S. 45; 
jf. Messenii Scondia illustr. Vol. 2. T. 42 p. 474); og hvis man kunde 
antage; at Hvitfeldt: havde seet et Brev derom fra dette. Aar,' saa vilde 
hans Uefterrettelighed ,| der ellers er stor nok, kun. bestaae deri, at han 
af et Panteleen gjorde en Forlening med Hertugtitel: 

At "Knud: Porse allerede 1324 var Hertug af Halland og i dette 
Aar blev forlenet imed Estland, findes kun i eet Diplom, "Denne Vild- 
farelse er let at oplyse, thi dette Diplom er givet 4329. "Det viser sig 
allerede af dets Indhold, og enhver: kan slutte det deraf, selv naar hån 
ingen bestemtere Oplysning har; men heller ikke den mangler. Det E 
hedder i dette Diplom, der er trykt hos Suhm (12, 344), guod: omnes 


48 


eæcessus, svrancores, tnimicitie et 'dissencionum materie | qvecunqve inter + 
ipsos in presentem diem ventilati," sint in perpetuum. annichilati,: ex corde 
nostro radicitus exstirpati etc,: Det. forudsætter altsaa, at -der havde 
været. stom Strid ' og Uenighed imellem Kongen og Knud Porse; men 
sligt fandt ikkevSéed "før eller i Aaret 1321, 'og heller” ikke: var der 
Anledning" dertil; - Det' hedder fremdeles , at: Kong Christopher vilde 
bekræfte "dette Forlig, hvorved han overdrager Knud Porse" Estland, 
postquam ultra passagium ' Beltissund, scilicet in Fionia et Jutia, in 
regem recepti fuerimus et …ibidem pro 'rege= et. domino reputati.…— Men 
Christopher havde allerede afgivet sin Haandfæstning og var antagen til 
Konge; "ikké blotsi Jylland og Fyen, men over'/det hele Rige, i Aaret 
1320, hvorledes: kunde han da i det' folgende Aar udtrykke sig: saaledes: 
at-han vilde bekræfte Forliget, naar han blev antagen til Konge ogsaa 
paa hiin Side; Bæltet ;i-Jylland 'og Fyen? Disse Ord" kunde "han kun 
bruge påa::en Tid da han: var -beråvet; en .Deel: og: just disse Dele af 
sit Rige, "medens han derimod havde gjenvundet Landene paa denne 
Side: Bæltet. '(Gjennemlåber man da i Tankerné hans'Regjerings Historie, 
saa passe de paå ingen anden Tid, end paa den,” da han kom: tilbage 
fra' sin. Landflygtighed, landede paa Laaland,- og gik derfra over: til 
Sjælland, hvor han saa'i-Ringsted udstedte ” dette "Diplom, — Nu "kunde 
han, der maatte: mætte sine graadige Fjender med den ene Deel af Landet 
efter den anden, ogsaa gribe til: det Middel at: tilsikre Knud Porse 
Estland, og nu kunde han passende tale om den Tid; ”da ogsaa Jyder 
og Fyénhoer vilde erkjende ham for' deres: Herre' og "Konge. I Lange=- 
beks" Afskrifter af dette Diplom ståder'der da urigtig i" Aarstallet primo 
for nono; hvilket” 'sidste "dog findes: i” nogle "Aftryks ; Blandt: de Docu- 
menter, som Geheime-Archivet: har erholdt fra Rigsarchivet i Kånigsberg, 
findes ogsaa en Afskrift efter Archivets Urkundenbuch, i hvilken saavel 
Overskriften som Diplomet selv angiver Udstedelsesaaret 41329: anno 
domini millesimo  tricentesimo vicesimo mono -Ringstadis in die beati 
Martini episcopi. Endelig " findes Diplomet nu trykt,” efter Originalen 
ivGeheimearchivet: i' Schwerin, i Lisch Urkunden-Sammlung zur Gesch;'des 
Geschlechts von Maltzahn (1, 450) med fålgende Anmærkning ; ,,Gedruckt 
ist” diese  Urkunde auch »in- Suhm” Hist af Danmark nach "Langebeks 
Abschrift von einer ;Original=Ausfertigung im Archive zu" Koppenhagen” 
(hvilket imidlertid er urigtigt) ”jedoch mit der falschen Jabrzabl' 4321 


df 


44 


-+ obgleich in dem ;Schweriner Originale ohne Zweifel vicesimo mono: 'steht, 
und nach innérn Griinden;'die Urkundé - auch nur insdiesem Jabre -ausgestellt 


seyn kann, J:da. »dersjunge First Albrecht .:s0 eben” (i Diplomet kaldes 
han Albertum udomicellum Magnopolensem),;: "im Anfange- des- Jahres 
1329, untér: Vormundsehaft zur Regierung gekommen war,” 

Nu kan) det ogsaa" fattes, hvorledes! det kunde gaae til; sat Knud 
Porse "ikke kom 'i: Besiddelse af Estland ;-thi iFølge Diplomet skulde: det 
overdrages ; ham "inden "næstkommende :Pindse, men han dåde allerede;i 
Pindseuge 1330 fnngetd anne. 8,,542. Messenii Scond,. illustr, T. 45 
p: 55): jol2rn 

Ved! de'-her meddeelte»: Oplysninger vils'der iuden Tvivl ogsaa i 
andre Henseender | bringes;'mere " Lys ind. 1: Christopher den: Andens 
Regjeringshistorie; «men dette maa "overlades en udfårligere Fremstilling. 


Kun :dettes' bemærkes her: Han landede voimtrent midt paa Sommeren 


4329 paa Laaland ; »deri>24. ;Sept:v finde vi/ham'i Kjåbenhavn, hvor han 


udstedte det:Brev, ved: hvilket «han lovede saldrig-åt 'skillevEstland fra 
Krønen; den :44.''November var han; som vivnti 'have'seet, i "Ringsted, 
hvor han. forligedé sig: med: Knud. Porse, og soverlød ham>Estland; og 
Dagen efter paa samme: Sted” forligede: han sig méd: Grev Johan, hvem 
han Joverlod.:Femern ;og' til | hvem: han - pantsatte ;Laalånd, Sjælland "og 
Skaane, i hvilket ;Forligelsesbrev stillige ; omtales »den'Sone "imellem 


”— Kongen: ogiKnud Porse. Thidétte Diplom af 42. Nøvember 4329: er givet, 


ikke. som Hvitfeldt; og efter ham sSuhm,; har, i Tiwgsted paa. Falster, 


men i Ringsted, hvilket»noksom sees af Originalen i «Géheime-Archivet, 


i hvilken der tydelig staaer Ringstéd ogvintet om Falster,  … Hvor der 
saaledes  forheri' var lutter'Førvirringn og» »Modsigelsé,' er der. i det 
mindste i moget bragt god Orden og; Sammenhæng, i: 


Selskabtt: modtog aA, Skrifter: 
Van der. Hoeven:'en ude -Vriese,: "Tijdschrift «voor -naturlijke , Goachisdbnik 
en Physiologie. 94 D/ 4. 'St.' 18412, 
Beobachtungén des Kaiserlicben: Universitåts-Sternwarte zu Dorpat, her- 
ausgegeben von Mådler Yter Band oder der neuen Folge Åsten Band, 
Beobachtungen von October 1840 bisEnde'41841 nebst einem Anhange. 


45 


Proceedings of the London electrical Society. Session 1842—43. 
Edited by ihe- secretary London. 1843. 

Bulletin of the proceedings , of -the tar] institution for the promotion 
of science - établished at Washington nm 4840. 4. 18441. II. 1842. 

Het Institut of verslagen en mededeelingen, uitgegeven door de vier 
klassen van -het”kåninklyk” nederlandsche" Institut. van Weténschåpen, 
Lelterkunde en ”schoene Kunsten over den Jaåre ASM,g 3 Amsterdam 
1842: Æ St. | . 


"« IN 80 je ., 1908919 (.,) 


SMSS:" TAS: "OS". 8 02'2 9'9 8'cr 89 gf É 
&: ms os ; j É 'g i 9601 fO2 "Fr | 22 ø | 6 op 
so —= 540 "AN 0S0. "08 "ON "ON Se so | ar | LL 021 Å 26 ge | £9 "ge | Le ge | 62 
el 9 800. RAE ON! £9'9 6'g LL 6'9 c0'0T fS ze |99 me | 9, ve | 82 
at'o 0  y> sg Joso "Of 22/0 02'9 P'g 0'ST 3'g L6'8 ig 'z8 | ST "28 | 8 '98g 
810 600 "sg koS "OSS 'OoSS "os0 0g uSoy | 29'G B'g F/6 9'g 09'9 4% É > 9 
11/0 8sT'0 "OS | -ONO SAD ng SL vs £'6 c'g 839 | ss mm 76 ge pe 168 gg 
Pe :2- ER BE 1950. "00 "050, "080 ge | ge | 89 ag o5e Ås 7 106 rr | 86 ne] eg 
= in - i. É Å o£'9 4, " U 7 [ 
Bro £00 "N I'OS0 "ON "ONN 'ONN £6' 1g vel 29 %er - | 60 Ree | 16 "oe |.80 "oe ] fe 
SR Spy RE É LSE | 16 '9gg |.£9 '9EE å 13 
"pJoy10Jpul "MS "MS "0 "art ' , ' 
PIOy10JpPUIA ode RE ger nye OL'G L'$ 0/21 g's Gr8 ff 60 '%28.| 22 "ze | es ve | 02 
re rå N "MANI £e'p br 8'0T v's cT'L Sp 'gg | SL 'sE | 8 'gg | 61 
re DE MN "MANN '88'P Vø 7/6 6'3 £9'G 90 'ge | 28 'LE 1:29 "28 I 81 
/rå ang 80. os DY L'S 3701 83 og'9 S$0 28 | & 'ze | Sp ze h 21 
; U U U / U U 
Nr mdos es uirmaee ve AN AN "MRN "ON RR HT LÆDER END ORD RART 
1Y 68 erge HÆANN (MS "MAN "ONE 8079 sø — pp 29ug å 27'2 v'8 CF 0'0 EL'T FL 'g | FS 'gE | FS I 
ONO "MSS "al WS "21INS) o8'T + ugoy — Og 29u ' ' ' , ' ÅH 54 
<g IONO Å TNSI 08'T + ugoy— 02 29us | £6'2 ve 0'2 £0 c2'E 80 8 | £9 'Fg | 19 Fe) gl 
opsuæwputA Å ÉE rd AR MANI 90'T ""ISeH — 81 e9ugs | 883 9'E Sp 8'1— GUT 60 FE | df 8 | s8 48 | ål 
lpaueeng MS M I$eHqH— Fl 22us | 00'S 8'£ £g'g L'0 £0'3 88 'Ig8| 08 ”2ggE | 90 egg) IT 
"ANM "ANM" MNAA" ANA » "ged — 3, 2oug |. 20'g 0'$ 'g Å i å : 
SMNN "MN CM "MANI 90 — x—,9 udi gv's 0% vs ge 'e 86 18 02 18 08 ie 6 
i M."MS MS  ”OSIOIT se —fcr usoy | 20'E L'g 0'L 9'G G9'S ÅL '87 | dl så | 08 ls 
98'%%  18'/9—08—T LÆ. "MS  'S  "MSI Lu'p — or ugy få gl'e G'g 76 07 £7'9 GS '08 | 61 '0E | 6T 708 | 2 
72/9, 8f'L' 7 08=13 "AS" "Ass 'S- "så 80/0 — &€ ugoy få 08'2 F'E (97 82 $0'G 08 '9£ | 28 "28 | 28 EL 9 
LO'S 26% 03—11 f"0s… "OS "0SO0 "0 salg —68'2 c'g 0'2 0'0 88'0 GT '9g | FI "28 | F9 gg g 
9%£8 ob —.0I—1 Jf '0S0 "OS "OS "OSOP EST —…— GE udou f 272 9'g 22 FI Og'T 6 'cg | 68 'cg | 2 og å pr 
ev cp SSI FANR Må agt AE og 4 sæ Bor 857 g'g L'L 39, cT'a Sb "pg | SL 'eE | 6T eg ] Eg 
"IngeJadwo) [9 "lab 5 3 (4 Lø'2 973 €'8 B'G cg'9 OS 'ee | 36 "eg | 6 "es | 2 
3 MPPIN FA "As "MS "MASS Sr/r'0! "uug 9 usow | tog 202 - 109 60£ L£90P Chrn'se8 | 9Lrrr'T68 | O%-'1gg | TV 
. "TOPPIM | "toppw |. G£007"1109 
ål ”apugA |. > WIMJHG| MUlog 2 appl "Seppiw! , 
Ras I 98uen y ag saug | "1depaap | "voPsOr T9PPIN flenern: Sepp "wo 6 | > —- 
UrULS ga un PO4G| 1TPOA GG |» "uap1op ae mål por æg SR 
SUSPUTA al — 
PION Bow "muneoy 090 [14 191380npa31 8 
SSFAMS F 4999 W10W19UE fx WII 0 ag 


Oversigt 


over det 


IRongelige danske Videnskabernes Selskåbs 
Forhandlinger 


03 
dets Medlemmers Årbeider 
i Aaret 1843. 
kundens nle sn 
Af 
Conferentsraad og Professor HØ. C. Ørsted, ' 


Commandeur af Dannebrogen og Dannebrogsmand, Selskabets Secretair. 


År. 5. 


FEE EESTI FEER REESE STEELERS 
mme re 


Modet den 5'e Mai. 


å 


Conferentsraad Ørsted meddeelte en Udvikling af Læren om Glandsen. 

Han begyndte med den Erklæring, at det, som han havde at 
fremsætte, ikke var væsentligt Nyt, men kun en Sammenstilling af be- 
kjendte Sandheder; da imidlertid denne'Sammenstilling, saavidt han havde 
kunnet finde ; intetsteds var udfårt, holdt han det ikke for upassende at 
meddele det .erhvervede Overblik. 

For desto lettere at vække Opmærksomheden paa det, hvorpaa 
det her kommer an, gik han ud fra den tilsyneladende Modsigelse i 
Foreningen af Sorthed og Glands, da der ifålge hin skal tilbagekastes 
saa lidet, ifålge denne saameget Lys som muligt. For at oplåse denne 
Vanskelighed, maa man skjelne vel mellem de tvende Maader, hvorpaa 
Overfladerne tilbagesende det Lys, som de modtage fra et lysende Punct. 

Ethvert saadant er Udgangspunktet for en Række af Æther- . 
bålger. Hver ret Linie, som fra dette Punkt kan drages lodret paa 


48 


Bålgefladerne, betegner en Virkningsretning og kaldes en Lysstraale. Da 
det Lys, som gaaer ud fra) et Punkt, og falder paa en Flade, optager 
et kegelformigt Rum, kaldes et saaledes begrændset Udsnit af et Sæt 
Lysbålger"), en saadan udvortes begrændset men indvortes uendelig 
Samling 'af Lysstraaler, en Lyskegle eller. Straalekegle, Naar . Straale= 
keglen falder paa en blank og plan Overflade, kastes den saaledes til- 
bage, at alle Straalerne deri beholde deres gjensidige Beliggenhed; saa 
at QOiet modtager dette tilbagebdiede Lys ganske som om det kom fra det 
lysende Punkt, kun med den Forskjæl, hvorpaa det dog her ikke kommer 
an, at Oiet, som Intet veed om Retningernes Forandring, nu forestiller 
sig Punktet ligesaalangt bagved den blanke Flade, som det i Virkeligheden 
ligger foran samme. Ogsaa da, naar den blanke Overflade ikke er plan, 
men har visse regelrette Former, f. Ex. Kuglens, Hyperbolens, Parabo- 
lens, Keglens, Cylinderens Form, tilbagekastes Straalerne saaledes, at de, 
der komme til Giet, vedblive at håre til en fælles Straalekegle, end- 
skjøndt dennes Figur bliver mere eller mindre forandret, Man kan sige, 
at Straalekeglerne her tilbagekastes uforstyrrede, skjåndt ikke uforandrede. 
Som bekjendt vise de Overflader , der tilbagekaste Straalekeglerne ufor- 
styrrede, os Billeder af Gjenstandene, eller ere Speile. Beståaer en 
Overflade af mangfoldige meget smaa blanke, men fra hverandre skilte 
Dele, saa vil dog Enhver af de tynde Straalekegler, som tilbagekastes 
fra en saadan Deel, blive uforstyrret. Eftertanken maa erkjende enhver 
af disse smaa blanke Dele for et Speil; Overfladen derimod, som et 
Hele betragtet, kan nu ikke mere kaldes saa; men Blankhed frakjender 
man den derfor ikke. Fra Enhver af de blanke Dele, skeer Tilbage- 
kastningen efter Speilningens Love, og man kan derfor betegne denne 
Tilbagekastning, som pleier at kaldes den regelrette, med Navnet den 
speilende, hvorved Betegningen rykkes Anskuelsen nærmere,  Forsaavidt 
derimod de paa Fladen faldende Straaler tilbagekastes fra de modtagende 
Dele i alle mulige Retninger, oplåses de oprindelige Straalekegler. 
For saa vidt dette skeer — fuldstændig skeer det aldrig — har man 


+) Af det Ord Sæt, i den her brugte Betydning, gjår man ikke den. udstrakte 
og nyttige Anvendelse i Videnskaberne, som det tilsteder. Det "fafhjelper 
den Trang, man saa ofte fåler til et Udtryk, for at betegne en Mangfol- 
dighed af Dele, som håre sammen. 


49 


med Rétte kaldet denne Tilbagekastning den adspredende; men mere be- 
tegnende kunde -man kalde samme den oplåsende, hvorved man ogsaa 
forebyggede, at den Ueftertænksomme kunde :forvexle den med den derfra 
himmelvidt forskjellige adspredende Tilbagekastning, som bevirkes ved 
de udhvelvede Speile. 

Det Lys, som kommer til vort Øie ved speilende Tilbagekast- 
ning, giver os ingen Forestilling om de tilbagekastende Dele, men kun 
om Lysets Nærværelse, og, naar Fladens Dele have en dertil passende 
indbyrdes Beliggenhed, om det lysudsendende Punkt. ”Ved den oplåsende 
Tilbagekastning faae vi derimod Kundskab om de tilbagekastende Dele 
selv. Det synes ogsaa at være ved denne Tilbagekastning at en Deel af 
de modtagne Lysstraaler forsvinde for Omgivelsen, indsuges som man kalder 
det. " Ofte indsuges Mere af een Straaleart, det vil sige Lysbålger af 
en vis Svingningshastighed, end af de &vrige, hvorved altsaa de tilbageka- 
stede Straaler faae en vis fremtrædende Farvevirkning. 

Dersom der gaves en Overflade, som blot udåvede den spei- 
lende Tilbagekastning, vilde den ikke sees, Ordet taget i den egentlige 
Forstand, endskjåndt man vel vilde mærke dens Nærværelse ved dens 
speilende Virkning. For den egentlige Seen vilde den være, som om 
den var sort. Men ved enhver noksaa fuldkomment speilende Flade, 
lider Lyset endeel oplåsende Tilbagekastning, hvorved bevirkes, at den 
ogsaa bliver Gjenstand for den egentlige Seen, Paa den anden Side 
gives der ingen Overflade ved hvilken de modtagne Lysstraaler udeluk- 
kende "lide den oplåsende Tilbagekastning.… Men vi give Overfladerne 
Navn af glindsende eller glandslåse, alt eftersom den ene eller den 
anden af de to Tilbagekastningsarter frembringer det: mærkeligste Ind- 
tryk paa os. 

Det fortjener i hi Grad vor Opmærksomhed, at de' samme For- 
andringer, som forstærke Glandsen, svække den oplåsende 'Tilbagekast- 
ning og omvendt. Man seer dette ved Poleringen af en mat Flade eller 
Matslibningen af en'blank. 1 det fårste Tilfælde aftager Synligheden af 
de enkelte Dele, alt som "Blankheden naaer en stårre Fuldkommenhed, 
og ved nogle Flader, f. Ex. Staal forsvinder den eiendommelige Farve i 
den Grad, at man bliver tilbåielig til at kalde Fladen sort," I andet Til- 
fælde, 'Matslibningen, faaer Stoffets: Eiendommelighed atter den tabte 
Deel af sin Indflydelse" tilbage. Man bliver endnu mere fortrolig med 


50 


disse Forhold ved et Overblik over fålgende gamle og mye Erfaringer. 
Jern i Pulvertilstand, saaledes, som man faaer det ved Jerniltets :Behand- 
ling med Brindluft, er sort; men trykker man det sammen, giver det 
Jernets bekjendte" Glands og Farve, Det samme lader sig i det Væsent- 
lige anvende paa alle de Metaller, som kunne fremstilles i en pulver» 
agtig Tilstand, Mange af dem ere i deres fiintfordeelte Tilstand sorte 
eller graa, som Platin, Sålv, Bly, Arsenik, andre farvede som Guld, 
Kobber; men ved Tryk eller en vis Delenes Sammenstilling, faaer hver 
af dem sin bekjendte metalliske Glands og Farve... Man vilde feile, om 
man meente, at dette Forhold ikkun gjelder for den metalliske Tilstand. . 
Polerer man et Stykke rådt Jernilte, faaer det med Glandsen et staal- 
graat Skjær, og viser i samme Grad mindre Rådhed jo fuldkomnere 
dets Politur er. Det samme gjælder om Zinober, kun at det i den 
blanke Tilstand har en Farve, som mere nærmer sig Blyets, eller, om 
man vil Qvægsålvets, skjøndt med mindre livelig Glands, - Indigo faaer 
ved Poleringen, som bekjendt, en Kobhberglands.  Berlinerblaat faaer 
ogsaa ved samme Behandling en egen mårkeblaa Glands. Man kan' ud- 
fore beslægtede Forsåg ved at stråe et eller andet: Farvestof. paa Papiir 
lægge dette paa et haardt Underlag, og gnide det med et Stykke haardt hlankt 
Glas, Porcellain, Staal o. dl., man vil altid see Farven forsvinde i 
samme Grad som Glandsen stiger. Med lignende Udfald kan man til 
saadanne Forsåg anvende malede Overflader, hvis Bindemiddel ikke "giver 
Anledning til nogen hetydelig Glands. 

Ved Forsåg med alle disse polerede Overflader finder man, at 
Afspeilingerne derfra ingen Farve medfåre. Vel seer man ofte i Billedet 
et Farveskjær fra den tilbagekastende Flade; men dette hidrårer fra den 
oplåsende Tilbagekastning, som altid blander sig med den speilende. 
Jo mere Speilet ligger i Skygge, men Gjenstanden er velbelyst, jo 
mindre antager Speilbilledet dette Tillægsskjær.  Speilbilledet af ' hver 
farvet Gjenstand viser sig da næsten ganske med sin egen Farve, om- 
endskjåndt det Legeme, hvis Overflade bevirker det, ved den oplåsende 
Tilbagekastning giver en ganske anden Farve. 

Det Lys, som fra, en glandslås Overflade kastes ind i en Skygge, 
vide vi er altid farvet; er den samme Overflade poleret, faaer. det til 
Skyggen kommende farvefrie Lys en Overvægt, som staaer i; Forhold til 
Poleringen, I det formårkede Kammer viser det sig ligeledes. tydeligt, 


51 


åt det ved Speilningen tilbagekastede Lys ikke har Gjenstandens Farve, 
endskjåndt det let blander sig med noget af det ved den speilende. Til- 
bagekastning udsendte Lys. 

Da alle Vædskers Overflader ere blanke, maa de vise samme 
Forhold, og saaledes befindes det ogsaa i Virkeligheden. Endskjåndt 
man havde ældre Forsåg herover, har O. dog bekræftet dette ved For- 
såg med" stærktfarvede Vædsker, f. Ex. mårkeblaat Blæk, dybt rådfarvet 
"Lakmusvand'i sorte Kar.  Farvede Glasarter vise samme Forhold. 

"Det ved. oplåsende Tilbagekastning udsendte Lys, findes ikke 
polariséret;. men ' derimod det ved Blankhed tilbagekastede. Uagtet 
dette Forhold ikke 'er blevet betvivlet, vil man dog finde nogen Interesse 
i at see det bekræftet ved nye, Sagen klart udtalende Forsåg. Dette 
skeer meget let, ved at polere det Halve af en mat Overflade, og derpaa 
lade den tilbagekaste Lyset under en nogenlunde. 'spids Vinkel, til et, 
i Polarisationsvinkel stillet, Speil, som behårigt kan drejes, eller. til et 
Polariskop; man seer da det fra: den blanke Deel tilbagekastede Lys 
kraftigt polariseret, det andet ikke. Bruger man Savarts Polariskop, 
séér' man vel nogle ganske matte Striber paa den glandslåse Overflade, 
men paa den glindsende séer man kraftfuldt farvede Striber. . Man 
mærker ikke at den Farve, Overfladen vilde have i sin 'glandslåse For- 
fatning, har nogen Indflydelse paa de Farver, som Striberne i det po- 
lariserende Lys vise, hvilket "atter hekræfter den Overbeviisning, at den 
speilende Tilbagekastning er farvefri, 

Ved at anvénde Polering paa Stoffer, hvorpaa man får ikke har 
forsågt den, vil man da være i Stand til at bestemme Polarisationsvin- 
kelen for mange Stoffer, og deraf at udlede deres Brydningsexponent, 
naar andre Midler ikke lade sig anvende, 

Af alt dette lærer man da, at det ved speilende Tilbagekastning 
udsendte Lys ingen Deel har i det Farveindtryk, vi modtage af Lege- 
merne; men at dette Indtryk kun beroer paa den oplåsende Til- 
bagekastning. Man seer ogsaa at Hvidhed og Sorthed, som i det daglige 
Liv kaldes. Farver, have det tilfælles med de egentlige Farver, at de 
beroe paa oplåsende Tilbagekastning. 


52 


En galvanoplastisk Buste «af Hans Bksjnink Kongen , udført af 
polytechnisk Candidat Faber, blev foreviist. 


Fra Admiral M. Bille havde Selskabet; modtaget! en. Skrivelse, 
hvori han yttrede det Onske, at Selskabet enten: vilde lade. anlægge 
en Navigations-Hall i Helsingår, eller dog fremme, Anlæggelsen af en 
saadan. Til herover at afgive Betænkning udnævntes «en; Comiteé be= 
staaende af Conferentsraad Ørsted, Professor Schouw, (Commandeur 
Schifter, Professer. Olufsen: og Magister Pedersen. 

Admiralen har givet Grundtrækkene af den foreslagne Indret- 
ning i fålgende Udkast til: en forelåbig- Bekjendtgjårelse: 

»Til Bedste for Skibsfarten kan ventes, at et Institut for nau- 
tiske Meddelelser vil aabnes i Helsingår for alle;de Skibsfårere, som 
passere Øresund. 

Institutet, som vi her forelåbigen. ville: kalde "fOresunds: Navi» 
gations Hus” eller "Navigations Hall” har til Formaal: - at lette |Navige- 
ringen i de tilgrændsende. Farvande, at bidrage.til nordisk Hydrografies 
Forbedring; at befordre Navigationens Practik, og i det Hele at virke 
for Skibsfartens Sikkerhed og gode Fremme. 

De paatænkte Midler ere: 

1) Navigations-Hallen tilbyder Skibsfårerne Protocoller til "Optagelse 
for nyttige nautiske Efterretninger, saavel for de Nord fra,Kommende, 
som for de Syd fra Kommende; saasom. angaaende passerte Fyrs 
Sigtbarhed og Pasning; angaaende mådte Vrag, nyfundne Grunde 
eller andre Farligheder; angaaende nye Indretninger ved Rheder, 
Havne og Låb; angaaende Lotseriers og Lotsers Caracterer;-til- 
lige om Lodnings: Resultater til. Karters Forbedring, Rettelse eller 
Bekræftelse,; om befundne Stråmninger -og betydelige « Misgis= 
ninger m. m., somskan vorde nyttigt for Såvæsenet i det Hele, 
og isærdeleshed for de Amtsbrådre, som såge didhen,… hvorfra 
Forgængerne nylig ere ankomne. 

2) Disse ""nautiske Notits”-Protocoller holdes beredte til beqvemt 


3) 


4) 
5) 


6) 


7) 


8) 


9) 


10) 


25 HER 


Eftersyn for de Underretningsågende Skibsfårere; Opsågningen 
af interesserende Gjenstande lettes paa passende Maade. 

Journal over de foregaaende Dages Veirlig og -Stråmning i 
Sundet, holdes rede til Skibsfårernes Eftersyn, 

Ligeledes over Barometer- og Thermometer-Stand. 

Paa Forlangende hjælpes til eller sårges for nautiske Instrumen- 
ters Provning og Justering. 

For de til Prévning- modtagne. Instrumenters Qualiteter meddeles 
paa Forlangende Attest. 

Chronometre og andre gode Uhre gives Adgang til Sammen- 
ligning med et Normal-Uhr, hvis daglige Gang 'findes noteret 
saavelsom dets” (seneste Middags-) Stand mod Greénwicher Mid- 
deltid (ogsaa mod Kjåbenhavns). 

Chronometre og andre gode Uhre modtages for et Dågn eller 
længere Tid til at sammenligne med Normal-Uhret, der er under 
Control af Transit Instrument, og remitteres med Notils over 
Gang og Stand. Å 

Saadanne finere Uhre modtages til Regulering, Reengjåring og 


- Reperatur, som prompte besårges. 


Daglig signaleres - Greenwicher Middel-Tid, formedelst opheist 
Kugle paa den Maade, som er indført paa flere engelske 
Såstationer. 

Paa den Interesse, hvormed Foranstaltningen mådes af dem, 


for hvis Nytte den er bestemt, vil det beroe om den skal udvides, 


saasom til: 


11) 


12) 


at holde, til Udvalg for Navigatorerne, et Oplag af regulerte 
Chronometre, og andre fine nautiske Instrumenter, som ikke findes 
hos Handelsmændene. 

At signalere Barometer-Standen hver Aften og Morgen. 


43) At organisere beqvem Signalering mellem Rheden og Landet. 


14) 


At gjøre lysthavende Såfarere bekjendt med nyere nautiske Red- 
skaber; eller nye Anvendelser af de ældre; og påa Forlangende 
at meddele Raad og Anviisning desangaaende, 


m;:a.'m.” 


SÅ 


Comiteen afgav fålgende Betænkning: 

»Det af Hr. Contreadmiral M. Bille indgivne Forslag, hvorover 
Selskabet har forlangt vor Betænkning, gaaer deels ud paa at tilraade 
Oprettelsen af, hvad han kalder en Navigationshal, i Helsingér, deels 
paa at opfordre Selskabet til at virke for Udførelsen af denne: Plan. 
Vi skulle fårst omtale Forslaget i Almindelighed, og dernæst undersåge, 
hvad der fra Selskabets Side kan være at gjåre i denne Henseende. 

Hensigten med den af B. foreslaaede Indretning er at lette og 
sikkre Seiladsen i vore Farvande, og som det vigtigste Middel hertil har 
han angivet regelmæssige Tidssignaler, saaledes som de allerede ere 
indfårte paa flere fremmede, navnlig engelske Stationer. Der skulde 
nemlig efter hans Forslag fra et passende Sted, som kunde sees overalt 
paa RQRheden, daglig signaleres  Klokkeslettet efter Greenwichs eller 
Kjåbenhavns Middeltid, såa at ved Hjælp heraf ethvert Skib, der 
passerede Sundet, vilde være istand til, med Noiagtighed' at: bestemme 
sit Uhrs Stand mod Greenwichs Klokkeslet.… Af hvor megen Vigtighed 
dette er for Skibe, der ere forsynede med Chronometre, behåver ingen 
videre Oplysning; derimod kunde man maaskee indvende, at siden 
Chronometre dog ikke anvendes ved Seiladsen i Nordsåen og Ostersåen, 
ere saadanne Signaler af mindre Vigtighed i Sundet, — Men foruden at 
dog de Skibe, der fra oversåiske Havne såge til Ostersåen, eller 
omvendt, for det Meste ere forsynede med Chronometre, saa maa den 
Omstændighed, at disse eller Uhre overhovedet ikke anvendes til Sted- 
bestemmelse ved Seiladsen i vore Farvande, just betragtes som en Mangel, 
man bår såge at afhjælpe. Just paa korte Reiser, hvor mulige Ujevn- 
heder i Chronometrets Gang tabe saagodisom al Betydning, afgiver dette 
Instrument det skarpeste Middel til Længdens Bestemmelse; ja, naar 
man erindrer sig, at paa vore Breder en Feil af een Minut i Klokke- 
slettet svarer til en Feil af to Miil i Længde, saa bliver det indlysende, 
at allerede et godt Lommcuhr kan i Ostersåen og Nordsåen give meget 
brugbare Længdebestemmelser, i det Mindste som oftest meget nåiagtigere 
end dem, der erholdes ved Bestikket, hvilket nu er saagodtsom det 
eneste Middel, hvoraf Såmanden betjener sig i disse Farvande. Men 
ligesom en saadan Anvendelse af Uhret kun bliver mulig ved regel- 
mæssige Tidssignaler, saaledes vil Indfårelsen af disse ogsaa bedst tjene 


til at vække Opmærksomheden herfor, og heri ligger endnu en Grund 


133) 


til at anbefale denne Sag. ” Det lader sig nemlig ikke nægte, at skjåndt 
ikke saa faa af vore Koffardimænd besidde baade Kundskab og Lyst til 
at benytte : astronomiske. Iagttagelser for at bestemme Skibets Plads" i 
Såén, saa er Anvendelsen heraf, især paa kortere Reiser, dog endnu 
ikke saa almindelig, som man kunde ånske, At nu en Indretning som 
den her foreslaåede, ikke lidet vilde bidrage til at vække Sandsen herfor, 
deri maa |Comitéen være enig med Proponenten, hvis mangeaarige 
Erfaring har givet ham bedre 'Leilighed end de Fleste til at lære 
Såmandens Ønsker og Anskuelser at kjende. Hvad enten vi derfor 
tage Hensyn til Såfarténs: Tarv i Almindelighed, eller til vore egne 
Sømænds i Særdeleshed, saa kunne vi ikke Andet end ansee Oprettelsen 
åf en Tidssignalerings-Station ved Helsingår, som i håi Grad anbefalelig. 

Foruden denne Hovedgjenstand for Indretningens Virksomhed 
har Bi éndnu endeel andre. " Der skulde saaledes fra Stationen signa- 
leres: Barometrets Stand, samt om det var i Falden eller Stigen; ogsaa 
skulde der paa denne modtages Barometre til Sammenligning, saavel for 
Skibsfårere, der” under et længere Ophold ønskede at faae Gangen af 
deres Ghronometre pråvet, som fra Uhrmagere, der vilde benytte en 
saadan |Pråvelse til "Anbefaling: for deres Fabrikater; endvidere skulde 
man "modtage og attér meddele alle Underretninger, der i een eller anden 
Henseende kunde være af Vigtighed for Seiladsen i vore Farvande. 
Saa hensigtsmæssige som disse Forslag hvert for sig kunde være, anseer 
Comitéen det dog saameget mindre nådvendigt at omtale dem udfårligere, 
som disse og) lignende Oiemed uden Vanskelighed "ville kunne opnaaes 
just ved de Midler, "der udfordres for at tilveiebringe nåiagtige og til- 
strækkeligt hyppige Tidssigualer.. Hertil er det nemlig aldeles nådvendigt, 
deels at indrette et Observatorium, ' forsynet med de til en skarp Tids- 
bestemmelse fornådne Instrumenter, deels at ansætte en kyndig Mand, 
hvem Bestyrelsen af og Ansvaret for den hele Indretning kunde over- 
drages, og under ham een eller to Medhjælpere; og ved det samme 
Personale kunde: da ogsaa de Arbeider udfåres. som Hensynet til For- 
slagets &vrige Punkter vilde gjåre nådvendige. — Men til at træffe disse 
Foranstaltninger afgiver Vigtigheden af Tidssignaleringen i og for sig, 
efter Comitéens Overbeviisning, et. fuldkommen. tilstrækkeligt Motiv; 
kunne endnu andre gavnlige Formaal derved opnaaes, saa tjener dette 


til at anbefale Sagen saa meget mere. 


56 


Blandt disse skulle vi blot udhæve.eet, som paa Grund af 
dets videnskabelige Vigtighed specielt maa interessere Selskabet, nemlig 
de meteorologiske Observationer, — Naar nemlig Barometerstanden skal 
signaleres, saa ville jevnlige lIaglitagelser med dette Instrument . blive 
nådvendige; andre Observationer ville desuden -deels fremkaldes ved 
Hensyn til Anstaltens nærmeste Bestemmelse, saasom .af Vindens Hyppig- 
hed og Styrke, af "Havets Stand og Stråmmens Retning, deels uden 
foråget Uleilighed kunne forenes med disse, og saaledes en rig Samling 
af Materialier til Veirforholdenes "Bestemmelse tilveiebringes fra et i 
meteorologisk Henseende temmelig vigtigt Punkt. Hvorledes alt dette 
hensigtsmæssigst kan indrettes, saa at baade det praktiske og det viden- 
skabelige Formaal opnaaes, er det” her ikke Stedet til nærmere. at 
udvikle; naar det fårst bliver bestemt, at Anstalten virkelig skal træde i 
Kraft, vil. Selskabet vel faae Leilighed til at yttre sig saavel herom, 
som i "det Hele angaaende den Maade, hvorpaa Forslagets: enkelte 
Punkter bedst kunne iværksættes, 

Hvad nu. angaaer den Deel af Proponentens Forslag, der gaaer 
ud paa, at vort Selskab skulde virke for Udfårelsen af denne Plan, da 
kan Comiteen ikke være 'enig med ham i at tilraade Selskabet enten 
selv at oprette en saadan Anstalt, eller overhovedet: at indlade sig paa 
nogen directe Ledelse af den. Foruden at Udgifterne ved Indretningen 
og Vedligeholdelsen deraf vilde overstige Selskabets pecuniære Kræfter, 
maa allerede Bestyrelsen af et Institut, hvis Hovedformaal dog er reent 
praktiskt, antages at ligge udenfor Selskabets Virksomhed, Paa den 
anden Side kan dette imidlertid ikke Andet end interessere sig for 
Planens Udfårelse, saavel med Hensyn paa det Udbytte, de meteorologiske 
lagttagelser ville give, som i Erkjendelse af det Gavnlige i, at: de viden- 
skabelige Hjælpemidler for Navigationen forfleres og gjåores saa let til= 
gængelige som muligt; og, da Admiralen, uden Tvivl: bevæget ved disse 
Betragtninger, har viist Selskabet den Tillid, at henvende sig til det, 
saa mener Comiteen, der er tilstrækkelig Opfordring for Selskabet til at 
anbefale denne Sag til Hs. Majestæts allerhøåieste Opmærksomhed. 

Kjøbenhavn den 4, Mai 1843. 


HH. €, Ørsted. Schouw. Schifter. Olufsen. 
PP. Pedersen. 


97 


Selskabet. billigede denne Betænkning, og indgav |i Overeens- 


stemmelse hermed en; allerunderdanigst Indberetning. 


Selskabet modtog fålgende Skrifter: 

P, Flourens. Recherches expérimentales sur les propriétés et les fonc- 
tions du systtme nerveux dans les animaux vertebrés 2de, edit. 
Paris 1842. 8. | 

— — Recherches sur le developpement des os et des dents. Paris 1842. 4. 

— — Eloge historique de Pyramus Decandolle, Paris 1842. 4. 

Memoires de la société de physique ét d'histoire naturelle "de Généve 
T. IX. P 2. Généve & Paris 1841 & 42. 4. 

Bulletin de la såcitté géologique. Vol. XI, Nr, 3, 4 & XIV. Nr. 4. 


Mødet den 19% Mai. 


 ustitsraad Molbech foredrog Selskabet: en kort historisk Udsigt over 
Gotlands Forhold. til. Danmark fra. Valdemar Atterdags: Tid, "indtil 
Christian ;den Fjerde. 

Til .de. mærkeligste og. mest egne. historiske Forhold under 
Unionstiden, eller i.det 14de og iåde Aarhundrede, hårer Danmarks 
Besiddelser af den svenske Oe Gotland. Det er et paafaldende Phænomen, 
at denne 'Oe,… efterat den to Gange var bleven erobret af de Danske 
"under Valdemar Atterdag og Christian 1., fra. denne Konges Tid i 200 
Aar blev uafbrudt i dansk Besiddelse, under alle de politiske Forhold, 
af meget. forskjellig Natur, som i denne lange Tid fandt Sted imellem 
Danmark og Sverige. . Det var: en Omstændighed, der. som bekjendt 
nok, under, Unionstiden, allerede fra,Erik af Pommern af, gav Anledning 
til. jævnlig gjentagne Besværinger fra svensk Side, at man ikke gav Øen 
tilbage til Sverige; men disse Klager; og de derved foranledigede Under- 
handlinger førte ikke. til nogen Afgjorelse af det Spørgsmaal, hvilket 


58 


Rige Gotland egentlig skulde tilhåre. Det vedblev ogsaa efter 1448, 
ligesom får den Tid, at være et Klagepunkt: at den danske Regjering 
ikke vilde afstaae fra Besiddelsen af en Provinds, der tilhårte Sverige, | 
De danske Konger, som uden Tvivl hetragtede Stridsspårgsmaalet fra den 
Side, at de ansaae Oen som et erobret Land, vilde aldrig indlade sig 
paa nogen egentlig Erklæring, endnu mindre paa nogen REestitution. 
Man kan vel heller ikke formode andet, end at Regjeringen i Danmark 
ogsaa i.hiin Tid, og navnlig i Dronning Margretes,. har lagt en egen 
politisk Betydenhed og Værdi i Gotlands Besiddelse; og det kan tænkes, 
at man, deels har seet en saadan Betydenhed i Staden Visby, som en 
fra gammel Tid af sriig og mægtig Handelsstad; deels i: Landets 
geographiske Beliggenhed, der syntes: at maatte gjøre Besiddelsen. af 
Gotland ligesaa beleilig-for en Stat, :der med udbredt: Magt maatte og 
vilde, «forsvare det erhvervede- Overherredåémme i Skandinavien; som 
denne Besiddelse var ubeqvem og farlig for Sverrige: især efterat Erik 
af Pommern havde anlagt Slottet Visby, hvis Beliggenhed og stærke 
Befæstning i saa lang Tid var i Stand til at trodse alle Angreh. Det 
er imidlertid ligesaa paafaldende, at man dog aldrig fra dansk Side 
under Unionskrigene benyttede Gotland til derfra at foranstalte et 
Angreb ind i Hjertet af det åvre Sverrige, ikke engang under den lange 
syvaars Feide imellem Frederik den II. og Erik den XIV.; som at det 
hele ikke, hverken under de tidiigere Enighedsforhold, eller senere under 
de tidligere Krigsforhold, eller senere under deres Udjævning imellen 
Gustav Vasa og Christian den III, kunde lykkes Sverrige, enten ved 
væbnet Haand, eller ved fredelige Underhandlinger at vinde Gotland til- 
bage, fårend det meste afgjorte Krigs-Uheld under Christian den IV. 
medfårte Øens Tab for Danmark ved Bråmsebro-Freden; saaledes at 
Gotland dengang blev erobret i Holsteen og Jylland, ligesom ikke længe 
efter Skaane, Halland og Bleking erobredes i Sjælland, og i vore Dage 
Norge i Holsteen. 

Endskjåndt Hovedomstændighederne ved Gotlands Occupationer 
fra Danmark af, og Øens nærværendé Besiddelse under afvexlende 
Forhold ikke eré ubekjendte; savner man dog ganske, saavel en egen 
og fuldstændig Beskrivelse over det i flere Henseender mærkelige og 
interessante Land, som én egentlig Historie af Oen baade under og efter 
den danske Periode; og adskillige hidtil uopklarede Punkter have fårst 


59 


faaet Lys ved de Kilder, som Voigts ypperlige Arbeide over den preus- 
siske Ordens: Historie, har giort tilgængelige: Forfatteren meddeelte en 
Oversigt, saa vel af de tidligere; Begivenheder, fra Gotlands fårste Ero- 
bring ved Valdemar den I1Il,, og de lange snart fredelige, snart krigerske 
Optrin, der ledsagede Underhandlingerne om Øens Afstaaelse til. Kong 
Albrecht; og .dens imidlertid paafulgte Occupation af de tydske Ordens- 
riddere i Preussen; som ogsaa af de historiske Forhold, der paafulgte 
Erik af Pommerens- Afsættelse,. og Gotlands Indtagelse med væbnet Haand 
under Christian den I,, indtil at Landet, efter Overgivelse af Søren Norby 
til Kong Frederik den I. (1536) blev i rolig Besiddelse under, den dan- 
ske Krone til Afstaaelsen ved Bromsebro-Freden 4645. 


Professor Jiirgensen meddelte et nyt og kortere Beviis for den 
Ligning, som tiener .til. at. bestemme, Jordklodens Figur ved Iagttagelser 


over Pendulets Svingninger. 


Professor Chemiæ- Scharling havde indsendt fålgende Skrivelse: 

»Da Underteguede i Slutningen af 1842 tillod sig at meddele 
det Kongelige Videnskabernes Selskab Resultaterne af nogle Undersøgelser 
over hvormeget Kulsyre, der forlader det menneskelige Legeme i 24 
Timer, udtalte han - den Mening, at fortsatte Forsåg paa den angivne 
Maade muligen kunde finde en betydelig Anvendelse i forskjellige 
Retninger, I denne Mening er jeg nu bleven bestyrket ved Sammen- 
ligning mellem mine og Andres Forsåg, som deéels ere bekjendtgjorte 
af Andral ag Govaret, deels: privat meddelte mig fra Physiologen Valentin 
i Bern. Flere af vore Læger have ligeledes viist Interesse for denne 
Sag, og fra forskjellige Sider, blandt andet fræ Videnskabsmænd i 
Sverig og England, er jeg bleven opfordret til videre at fortsætte disse 
Forsåg. Da endelig den af Selskabet nedsatte Comitee ligeledes har 
udtalt sig gunstig over min Methode, og opmuntret til dens videre 
Anvendélse, saa vover jeg at henvende mig til det ærede Selskab med 
den Begjæring, at det maa tillades mig at fortsætte og udvide denne 
Klåsse af Forsåg påa Selskabets Regning. 

Blandt de forskjellige Retninger, i hvilke jeg ånskede at føre- 


60 


tage Forsåg, skal jeg her nærmest tillade mig at antyde fålgende 3de: 
1) Bestemmelser af den Mængde Kulsyre, som under" enkelte Sygdomme 
til visse Tider paa Dågnet, deels forlader hele Legemet, 'deels enkelte 
Partier, 2) Bestemmelser over den Mængde Kulsyre, som forskjellige 
Dyr producere i en given Tid. 

3) Undersågelser over Luften i vore Fængsler, navrlig med 
Hensyn paa hvormeget Kulsyre den indéholder.  — Saåavel fra Læger paa 
Hospitalerne, som fra Veterinairskolen har jeg modtaget Låfte om kyn. 
dig Medvirkning til disse Undersågelser, til hvis Paabegyndelse jeg kun 
mangler de nådvendige Pegemidler. 

Det vil nemlig være” nådvendigt at anskaffe et eller maaskee 
flere nye og fuldkomnere Apparater end det jeg for Tiden benytter, og 
navnlig behåves en betydelig Mængde Qviksålv. Ved hvert Forsåg an- 
vendes omtrent 50 Pd. i 24 Timer, saa at jeg i det mindste vilde be- 
håve 100 Pd. naar jeg skulde foretage 2 Forsåg i Dågnet. Hidtil har jeg 
hjulpet mig ved Laan af dette kostbare Materiale (2 Rbd. 2 Mk. p. Pd.) 
men i Længden kan dette ikke opnaaes, ligesom der altid tabes en Deel 
under Brugen. 
Jeg antager derfor, at de nådvendige Anskaffelser ville medtage 

3 å 400 Rbd., hvorimod de låbende Udgivter, især forsaavidt Forsågene 
udfåres paa Hospitalerne, ville blive temmelig ubetydelige,” 


Kjøbenhavn den 4de Mai 1843, 
ÆE. ”, P Scharling. 


Den Comite, hvis Mening Selskabet havde forlangt over dette 
Forslag, afgav fålgende Betænkning: 

»Angaaende det af Hr, Professor Scharling under Ade. dennes til 
Videnskabernes Selskab gjorte Andragende, at han ved en Pengeunder- 
ståttelse fra Selskabet maa blive sat i Stand til at fortsætte sine Forsåg 
over Productionen af Kulsyre ved Respirationen &, have vi den Ære at 
bemærke: 

De af Professor Scharling i denne Retning alt anstilte og Sel- 
skabet meddeelte Førsåg vandt, som bekjendt, ganske dets Bifald, og i 
Bedåmmelsen derover yttrede man det Onske, at de maatte blive fortsatte 
og udvidede, Som man seer af Professor Scharlings Skrivelse ånsker han 


selv delte, navnlig ogsaa at kunne anstille Forsøgene med Patienter og Dyr ; 


61 


men 'hån anmærker' derhos, at der til Anskaffelse af de tilbårlige Appa- 
rater m. m. vil fordres en Sum af 3 til 400 Rbd., og denne Udgift 
&nsker han udredet af Selskabet. 

I Betragtning af at hiin Art af Forsåg' unægtelig er af viden- 
skabelig Interesse, og muligen ogsaa kan fåre til practisk-vigtige Resul- 
tater, samt med Hensyn tilsat just for Tiden Opmærksomheden er vakt 
for slige physiologisk-chemiske Undersågelser, kunne vi ei andet end ansee 
det for &nskeligt, at "Videnskabernes Selskab efter Evne vil bidrage til 
Udførelsen deraf.” 

Kjøbenhavn den 15de- Mai: 1843. 


w. Zeise. G&G. Forchhammer. CC. N. David. 
Æschréiclet. Æ. CC. Bendz. 


Selskabet bevilgede 200 Rigsbankdaler til det anfårte Oiemed, 
hvilke udredes af den Sum som i Budgettet er sat til Disposition for 


indeværende Aar. . 


Lector Wilkens havde indsendt en Afhandling over de mathema- 
tiske Linier, som kunne drages med Ovalværket. Den i den Anledning 
udnævnte Comite afgav fålgende Betænkning. 

”Den af Hr. Lector Wilkens til Selskabet indgivne ,,Undersågelsé 
af de Linier, som kunne drages ved Ovalværket” er fremkaldt ved Be- 
tragtning af Guillocheringens Anvendelse til Forziringer, som sur være 
ueftergjårlige. Da man ved et eneste Instrument kan frembringe en 
Uendelighed af tilsyneladende aldeles forskjellige Linier, vil den Ukyn- 
dige, selv om han er i Besiddelse af Instrumentet, ikke kunne eftergjåre 
en ved samme construeret Forziring, da han ikke kan opdage, hvorledes 
de bevægelige Dele i Instrumentet have været anordnede. Det er først 
ved en geometrisk Undersågelse af disse Liniers Natur overhoved, 
at man af deres specielle Form kan udlede Betingelserne for de-" 
res: Frembringelse ved det givne Instrument.  Oplåsningen af delte 
Problem kunde" ved fårste Oiekast synes at: maatte medfåre Fare for 
Muligheden af saadanne Forfalskninger af Banksédler, Vexler 0. s. v., 


62 


som Guillocheringen skulde tjene til at gjåre umulige; men Forfatteren 
har rigtigen bemærket, at i dette, som i andre lignende, Tilfælde er 
den videnskabelige Undersågelse den eneste grundige Vei til at gjåre 
dette endnu mislige Værn aldeles paalideligt. Forfatteren har derfor givet 
en Beskrivelse af det ved Guillocheringen saa hyppigen anvendte og i 
sin Construction saa simple Ovalværk, og derefter mathematisk undersågt 
de forskjellige deels epicycloidiske Linier, dannede af to ligestore gene- 
rerende Cirkler, deels elliptiske, som ved dette Apparat kunne frembrin- 
ges. Forfatterens Beregninger og tilhårende Constructioner, hvorved disse 
Linier bestemmes, ere rigtige. Spørger man imidlertid, om herved er 
vundet noget nyt Resultat for Geometrien, maa dette Spårgsmaåal besvares 
benægtende. 

Den Linie, som umiddelbart ved Apparatet frembringes, er nem- 
lig, ifålge Loven for det beskrivende Punkts Bevægelse, en Conchoide 
med circulær Basis, ogsaa kaldet Limax, forst undersågt af Pascal, senere 
af Roberval (Mém. de 1'acad. des sciences avant 1699, T. III). Denne 
Linie fremkommer, som bekjendt, naar en Secant omdreies om det ene 
Skjæringspunkt med en given Cirkel (hvis Diameter i Afhandlingen kal- 
des e), medens et bevægeligt Punkt i Secantens Forlængelse beholder en 
uforandret Afstand (r) fra det andet Skjæringspunkt. Den beskrives fål- 
gelig ogsaa ved Toppunktet af en bevægelig Vinkelhage, hvis ene Been 
gaaer igjennem det faste Punkt i Cirklen, medens det andet Been rårer 
en anden Cirkel beskreven med Radius r om det Punkt i den fårste 
Cirkel, som er diametraliter modsat til det faste Punkt, Det er den be- 
vægelige Slæde i Ovalværket, som træder istedetfor Vinkelhagen, men 
Instrumentet tjener til at gjåre Bevægelsen nåiagtig. Limax er, som i 
alle udfårligere geometriske Lærebåger vises, en Epicycloide, dannet af 
to ligestore Cirkler, hvis Radius = å r, og hvor den rullende Cirkels 
Centrum er i en Afstand — 4 e fra det beskrivende Punkt, saa at f. Ex, 
Limax bliver til en Cardioide, naar r = e€. Hvad der i Undersågelsen 
herom meddeles, indeholder intet Nyt. 

Forfatteren viser envidere, hvorledes Ellipser fremkomme, naar 
et fast Punkt udenfor Ovalværket berårer et med dette bevægeligt Plan, 
stillet perpendiculært paa Spindelen; men heller ikke dette, skjåndt mærke- 
ligt i technisk Henseende, kunne vi tillægge mathematisk Vigtighed. 

Paa Grund heraf kunne vi ikke anbefale denne Afhandlings Op» 


å 


63 


tagelse i Selskabets Skrifter, men vi formene, -at Selskabet bår .bevidne 
Forfatteren sit Bifald med hans Undersågelse, "hvis techniske Vigtighed 
det erkjender ligesaa vel: som det Talent, Forfatteren ved samme har 
langt for Dagen, = 

Kjøbenhavn den 1%de Mai 1843. : 

Ramus. Cher. Juårgensen... Hoffmann. 
Selskabet tiltraadte Comiteens. Formening: 


Fålgende Skrifter. vare af Selskabet modtagne: 
Dr. Robert Reman Bericht uber die Leistungen im Gebiete der Physio- 
logie im Jahre 41841. 
Het Intitut of 'Verslagen an Mededeelingen uitgegeven door de vier Klas- 
"sen van het koniklijk nederlansche Institut van "Wetenschappen, 
' Letkerkunde en schoone Kunsten over.dem.Iahre 41842, -Nr. 4. 
Dr Leuckhardt Zoologische - Bruchsticke, —-Drei-"helmintologische Bruch- 
"sticke mit 2 Kupfert. Freiburg 1842, Å4to. 
— De Zoophytis corallinis & speciatim de genere fungia observationes z00- 
logicæ. Freiburg 48441. 4. 
Journal of the "Royal geographical Society- of London Vol. XII. P. 4 
1842. 8. | 


"Ti "2 "ar "4 "Se "I "By dep 1osjogender c (,) 


£ 7 "18 | 08 "28 | SO 88 Ig 
"ONO ANM "MAN "ANAAI JO'T — fri udoy | 82/4 0'6 "gi ES "> TAB FSR Eg OR rr KE KS. 
, W. ”MN "MA "MA "MAN TH + RENE u2ayf 00,8 6 VII BE 00'S 4 ”cg 92:78 6T '+8 62 
FI0 GTO "MAN HAN "ANM "M "MSMÅ SST mn ag usoy | 2F'8 9'6 DER de Ser ler 18 | es "oe leo me] ge 
so — 800 MI MSM "MS "MS "MSÅ 800  —w — 95-udoy | 8L'8 År 9'eT 6 89'or Ås9 78 | sø TE | 29 "Te f 22 
mo ko "sf MS "MS "MS "MSME GOT - vw — 8 udoy | £%/6 96 VII 16 096 | ze '08e | 22 "18 | se "TE | 92 
81,0 200 os fon "os0o "0 "Of ST sug g ugoy | 0OL'8 We 9'9T F'0L go'ar | gg 48 | 91 792 | 19 '9g | S2 
SED. 52 PER: 729 050; "08 08 "08 £9'8 an Ser dr 996 ff sg "ze | 96 "zE | Fo 'se | 32 
01'0 00 "ON BER, SSR SEK 208 L'8 PF'ST 1'8 $3'6 81 'ge | S6 "28 | 16 2 SE 
0 on 1;?S0 "0OS0 "0SO " ' ] 'g ; n' gs '98E | 19 '9£6E | £O 
11/0 70/0 -N |-os0 "os0 "0s0 ”0S0 £6'4 G'8 v'8r 9'9 8 fr £ Se es 
ey og SFST i ' / 092 og 768 | 00 768 | 92 ,& 
PIOyTOJpPULA 0S0. "08 "080 "0S0 Lo Edb SEERE AR ar Åes 'ss | 9 'se | £9 'se | 61 
as 30 55 68/9 0'8 9/TT 0'g 8g9 fzv "22 | sø 'ze | år "ze | 8 
'O 'ONO "ON. "0 S 2 og Dj c'g 765 ss ce | 8 'cg | o£ 'eg | AT 
"0S0 "OS "0 ”0S0 "IT g "usoy KÆLMN Sa 1'8 7/6 a'g $1'9 2% '9g 6£ 19g 2£ 198 or 
ERE DES RES mø og |0: | 99 aL Åse '9g | ss '9g | Fr ze f ST 
TRÆNGER GT SITE dL DS BOSS: "O88 "OS "MS vad 0'8 801 79 org fes 'ze | 16 "28 | g2 ss f Ft 
"JBV 6£ SPST lg Rv SEE ae fe T'Ss 0/6 g'c FL'G zoo Ås Fi. had -X Se = 
. ; 30 8P1,0 , | ! W 6/9 L6 ! 
OpBUæWPURA … Mos AN AN MNA ST mg fg udoy DE 6, | ver 08 %0'6 fe c| 21 'e8e | or ce f IT 
”[pauee "MNM "ANN "ANM "AN 00 eg ler i DE 
- ,: i é "2! c '6E 61 
AL SO SÆR DE nd er FE DEDE EM seg fas 28 | S6 me | se oe | 6 
"OSO0 "OS "ONO "0S0 Mia er 9'0T 5 os: for 'ce | 99 fe | 99 fe | 8 
"ØS "N "ONO "MsS LL'L FL 0'6 g'g 2979 26 '98 28 Ka 1G sg 9 
61/6 167. 18—T |'Æss "ONO Ku os ILL UL 821 9'9 ZU A Eg '9g Lg '98 eg 198 g 
1G/0T 23/6 18—22 [OSS "ON 'MN 'S 3, 2 SM bg ok for se | so (ze | so vze | S 
&8… 169 JE-1lS  "osSS "08 ”SIng 88", gr 8'0T og er far mze | 90 '2e |æs ze) 
NOag=— GØRe Her ETAS FOS8=" "088 7098 eg | LL | 04r tt og ore | so '2e | go '1s |'o ze | E£ 
ey cp SSI "oss "MANA "MANN "MANN 026 "7 g'er F'9 92/6 19 's8g FL 68 eg OP N 
"MAN "MAS MSM "MS 2602 609 Sol LE 06 8506 OGrrr TPE | SBr47 "148 Spree ME 
"angesadwo)y[opPPIW [ss "AS os 's : 
"Toppl . å 0007" 11090 
g enbiyg HEE UISJTG| "WI0g 4 | (. toppiw gr Er "Sepp "W104 6 = - 
;ausoq I 98uen) y "[Øep 1op -191JH 
Surmow inte Br: -un po42Z| 1POA GG | "ugpaog 1940 po $3 E: R æg, 
u . 
SUSPUTA 'PION POWUIL emwuneoy 00 [1 19130np31 


ISFÅWS F1999VTOULSOSU TE 


kJ WI0OE 


Oversiot 


over det 


Rongelige danske Videnskabernes Selskabs 


Forhandlinger 
og 
dets Medlemmers Arbeidfer 
i Aaret 1843, 
—0DO0 Cr 3 0——— 
Af , 
Conferentsraad og Professor FT. C. Ørsted, 


Commandeur af Dannebrogen og. Dannebrogsmand, Selskabets Secretair. 


Ær. 6. 


å Mådet den 49de Mai forelagde Professor Jiirgensen Selskabet en kort 
Deduction af den Formel, der tjener til at bestemme Jordklodens Figur 
ved Iagttagelser over Pendulets Svingninger. Denne Meddelelse, som 
ved en Feiltagelse ikke er bleven indrykket i Nr.5, er af fålgende Indhold, 

Det er bekjendt, at den Lov, hvorefter 'Tgngden, eiler, om man 
vil, Secundpendulets Længde, varierer paa forskjellige Steder af Jord- 
kloden, udtrykkes ved fålgende Ligning: 

G, = Go M+ (Fu — &) sin” øl, 

hvor G er Tyngden, cp Stedets geocentriske Bredde — eller ogsaa, naar 
man bortkåster meget smaa Stårrelser af anden Orden, den astronomiske sæ 
u Forholdet mellem Centrifugalkraften under Æqvator og Tyngden, og 
& Applatissementet. Den mathematiske Deduction af denne Ligning er, 
saaledes som den findes hos Laplace i mécanique céleste, og derefter er 
optagen i Pontécoulant. théor… anal. &c., meget. sammensat, hvorfor 
ogsaa de mechaniske Lærebåger, som, Poissons: 0. a., desangaaende -hen- 
vise til mécanique céleste, De fålgende Bemærkninger have. til. Hensigt, 


at gjøre denne Deduction simplere uden at opgive dens Almindelighed. 


66 


Attractionen af hen .hvilkensomhelst "Sphæroide paa et materielt 
Punkt I bestemmes, som bekjendt, ved "at beregne fålgende bestemte 


r=[ff os? ds…c0os0d0d% i 
Y's? —2rs cosdå + r? 


hvor coså —= sing sing + cosip cos& cos (2 — W), og hvor r, mp, w 


Integral 


ere Polarcoordinater (Rad. vect., Bredde, Længde) for det attraherede 

Punkt, s, 9, % for et Punkt i Sphæroiden,. g Tætheden i dette Punkt 

og Integrationsgrændserne s——0, s— Radius vector for Sphæroiden, 

0=—17, 06—=—+ im, 2=0, 2=2m. Efter disse Integrationer bestem- 

mes ÅAttractionen i Retningen af r ved at differentiere Y med Hensyn 

til denne Stårrelse, 

For en eensartet Kugle, hvis Radius =a giver Integrationen 

r=2maga?— mer? naar r <a 

7 

—FaQt naar r->a. 

For en fra en Kugle lidet. afvigende Sphæroide, hvis Radius 


vector for Overfladen er =a (41 +- &F(sind, sin Å) |» hvor æ er en meget 


lille Stårrelse, forandres V til 
av Å å 
v—+ (€-) anfF (sing, sin4), hvor s=a; 
altsaa bliver til Værdien af Y for Kuglen at fie 


3 J fS Deng 
v=Qdan Ea lo randers diner P 
Ya?—2arcos d+r? 


For at udvikle dette Integral ville vi benytte en Sætning af 
Jacobi, der findes i Crelles Journal Zdet Bd. S. 223f., og lyder saaledes: 


Antages (1 —2xy + y25)7 mad +FX, y+ 3, y? + Kr. 
d” (72— 1)” 
5,1.2.3.….ndæ” 


ad 4 FI! ang 
FASTE SERRT NY TNS ELAD ER DVD SATSE ede TT. BES 
morar Fx X,dz=(—4) EVA (7? —1)" dæ, 


idet F er en hvilkensomhelst Function. Af denne Ligning udledes, at 
mellem Grændserne — 4 og + 1 er 


saa er X,—= 


67 


VÆRE naar nm, 
od sEmngt 


Er altsaa X en Funclion af x, og sættes 
»X=4097 44, + 49 Fe Fu. 
… saa er Ån +! f xx, 
Og da r= 4; giver X1,=X, =.….=1, er Værdien af X for 7=1 
4644 + 4. FK. 
Transformerer man nu Polarcoordinaterne Ø og å i Udtrykket 'for 
v til andre lignende 9" og AL; regnede fra et Plan lodret paa Radius 
til det attraherede Punkt, saa bliver cosd=sing”, Elementet cosø d0 då 
=—cvos60"d0'd2/, og endelig F (sing, sin4) en Function af 0” og 2, der 
har den Egenskab,. at den, naar..d'—=909, bliver uafhængig af 47 og= 
F (sinæp, sine). Betragtningen af den sphæriske Triangel, hvis Sider 
ere Complementerne -”til? 6, 9” og cp, giver nemlig: sing=sing”sing+- 
cos Q'cosæpcos 4", sin(A— ep) tsind"=cos0":eos 0, idet man regner 4/ fra 
det Plan, dér gaåer igjennem cp: Sætter man 'sing”=æ og betegner 
hiin' Function ”ved f(x, 27), såa kan man altsaa antage 
f(aq,/)=X+Psin4/ + Qcos 4" + Rsin227+ S cos227 + Kec., 
hvor X, P, Q' 0.s.v. ere Functioner af x af den Beskaffenhed, at o—1 
giver X=F (sin cp, sin ked P=0, Q=0 Kc; og Udtrykket for v bliver da: 


å ef f> fle, 1Ndndå 
=Qa 
Var —2arzFri 
at integrere fra 47 =—0 til 27=27r og fra 7=—4: til 17=—+4. 


Den 'fårste: af disse Integrationer giver 


i X dx ) 
værge Ya?—2arr+-r? 


Med Hensyn til den anden Integration antage man 


KA 6444 14 4 Ko + Kc: 


hg | 
og da endvidére ((2—2aræ-+r?) "kan udvikles i een af de to Former 
Bx 


68 


4 r r? 
or (+ Tut SÆL . 


1 a a? 

NG kr, + ae +æel , 
eftersom r<a eller r>a, saa finder man, ”ifålge den oven anfårte + 
Sætning, | 


2 
v=47mgQa? & lg +34; HSG: + naar r<Ca, 


manet ald, +34 1 sa 2 42 Æt naar pig 


Sammenligner man een af disse Udviklinger, t. Ex. den fårstet 
med den tilsvarende Udvikling af- det anret en Udtryk for v, ide, 


man sætter 
coså 


Va?—2arcosåtr? a le Be FP; LP ok (las ge] jr 


saa finder man for et hvilketsomhelst m 


SS SÆD sina) P, d0 då; 


men F(sing,sinw) er Værdien af, X for 7z=—Å4,, d.e. 
F(sincp, sinn) = 44 44 boder. 
Heraf fålger, at en given. Function. af p og w kun kan tilstæde een Ud- 
vikling af denne Form, hvilken ,erholdes «ved at forandre .p og Ww til 
0 og 4 og derpaa .anvende de. foregaaende, Sætninger,… Er altsaa den 
givne Function. af Formen CA4, saa, kommer den ved Udviklingen tilbage 
i samme Form”), . Følgelig kunne to. Rækker af Formen … 
: $ Co dg + C4 41 + Ce 4 ol + Kc. 
ikke være identiske uden at de til samme Index svarende Led ere identiske, 
Naar man til de fundne Udtryk for for v filer de tilsvarende 
Udtryk V! for Kuglen, -saa har man to Værdier af Y for en eensartet 
fra Kuglen lidet afvigende Sphæroide, af hvilke den fårste finder Sted 
naar det attraherede Punkt ligger inden i Sphæroiden, den anden naar 


+) Det er denne mærkværdige Sætning, Laplace ved sine Undersågelser har 
lagt til Grund; den er paa en, som det synes, mindre direct Maade beviis 
i méc, cél, Liv. 3 ch.2 Nr. 10—11; see ogsaa Pontécoulant theorie Kc. 
Vol. 2 p. 380, samt Legendre ex. de, calc. int. &me partie $ XI. 


69 


det ligger udenfor' samme.  Differentierer man. disse to" Udtryk med Hen- 
syn til a, saa finder man Værdierne af Y for et sphæroidisk' 'Lag. 
Integreres endelig disse Differentialer saaledes, at 9 og æ tillige variere, 
og imellem de ved det attraherede Punkts Beliggenhed bestemte 
Grændser, saa finder man V for en Sphæroide,' bestaaende af eensartede 
Lag af forskjellig. Tæthed og Afvigelse fra Kugleformen. 

— For et attraheréet Punkt, beliggende enten inden i Sphæroiden, 
eller paa dens Overflade, erholdes saaledes folgende Udtryk: 


v=4nf foada+2 f xgada Å 6 + fagdar4, +— &c.f 
2da. 3 2q å 3q 5 Id 
+47 fgar da, RARE SK JAN Papa: da æt, 


hvor Integralerne i den første Deel gaae fra a = Værdien af det Lag, 
hvori Punktet befinder sig, — hvilken vi ville betegne med a", — til 
a=—a, og i den sidste Deel fra a—0 til a=a", Er Punktet paa Over- 
fladen, saa falder den fårste Deel bort, 

Betragter man Jordkloden som oprindelig flydende og sammen- 
sat af eensartede Lag, saa maa, efter Hydrostatikens Regler, Coordina- 
terne r, gp, Ww for ethvert Punkt af dens Masse, naar det under Omdrei- 
ningen skal være i Ligevægt, fyldestgjåre fålgende Ligning: 

Vår? wo? cos? p=C, 
hvor V betegner det oven anfårte lutegral , w er Omdreinings-Vinkelha- 
stigheden, og € en af Coordinaterne uafhængig Størrelse, Antager man 
Lagenes Form lidet afvigende fra Kugleformen og indsætter det ovenfor 
fundne Udtryk for Y, saa kan man bestemme ÅA,, 4,1, Å, &c., og 
dermed Lagenes almindelige Ligning. Men iforveien maa man udvikle 
lir? mm? cos? mp, eller biot cos?p, i en Række af ovenstaaende Form. 
Dette skeer, ifålge de foregaaende Sætninger, ved at sætte 
cos? 9=41—sin?9=41—(7sinp + Y 1—1? cos æpcos 4")? 
. =X+Psin// + Qcoså'—+ Kec., 
samt X=B, + BX, + BX, KC. 
hvorved man finder | 


x—t f c0s30an, fra4'=0 til 27=271; 


p,=ntt f xx,aa, fra 7=—Å4 til 17=—+ 14. 


70 


Man erholder saaledes B, =$,B,—0,B, =3—sin?p, By 0.s.v.=0, 


altsaa 
cos? p— 3 + (I —sin? pp). 
Betegnes tillige ved u Forholdet mellem Centrifugalkraften rø? og At- 
tractionen i Retningen r, saa er i 
std, 


ræ? =—(27) u=Ar 


naar smaa Stårrelser af Ordenen &u eter 
ad 
altsaa 4r? ur usb eside fy 0%% i ? 

Indsætter man nu disse Værdier tilligemed Rækken for V i Lige- 

vægtsligningen, sætter 
r=0(1+a"[4, 4] 4 Kc. D,, 

udvikler og bortkaster Stårrelser af anden Orden med Hensyn til & og u, 
saa giver Sammenligningen af de Led, der have samme Index, alle Coef- 
ficienterne Å constante, undtagen Å,, til. hvis Bestemmelse man finder 


fålgende ok rd 


hvor Integralerne .g fra it gg til a=a", og hvor C er en af æp uaf- 
hængig Stårrelse, Men vi have tillige forudsat, at Coefficienterne Å blot 
ere Functioner af cp og W, men ikke af a og de deraf afhængige Står- 
relser. Begge Betingelser i Forening give, ifålge Værdien af B,, 
Åg = hsin? p—+k, 

hvor h og k ere uafhængige af cp og a, samt at Coefficienten til sin? mp 
maa være Nul, d.e. 

ES oataa, , Saoatda, ufoa?da 

a" "så Hdd 2a" i 

Altsaa ere Lagene Omdreinings-Ellipsoider, og Relationen mellem Ellip- 


ticiteten &"h og u bestemt ved den sidstanfårte Ligning. Denne Ligning 
faaer en simplere Form naar man skriver 'a og & istedetfor af” og æt 
og altsaa tager Integralerne fra a=0 til a=a. Sætter man nemlig 
derefter aha? =£, altsaa 
Sahgqatda=pfQa2da—f a8f ga? da, 
og betegner Jr: ga? da ved p, saa bliver Ligningen 
SJrå8g+4ua2p=0. 


71 


Integralet er taget fra 2—0O til a=a; differentieres altsaa med- Hensyn 
til &,, erholdes 
pd8 +hud(a? p) =0. 

Denne Ligning bestemmer Ø og dermed &h naar p er bekjendt 
som Function af a, 'd.e. naar Loven for Tæthedens Variation er given, 
Den viser, at dØ' maa være negativ, altsaa: 1) efterdi 2 begynder fra 
Nul, at: selv og dermfed ogsaa ah maa være negativ, d.e. at Ellip- 
soiden er fladtrykt; 2) at $, eller ha? , smaa i Henseende til sin nu- 
meriske Værdi voxe fra Centrum mod Overfladen, d.e. at Applatisse- 
mentet æh enten tiltager, eller i alt Fald. aftager i et ringere Forhold 
end Qvadratet af a, der paa en meget: lille Stårrelse nær er — Lagets 
Halvaxe, tiltager (see Méc. cél. Liv. 3, chap. 4, Nr. 34 og Pontécoulant 
Vol.2 pag. 425). 

Er Legemets hele Masse forenet i Centret, saa er p uafhængig 
af a, altsaa 

p=—4ua?, d.e. ahr=—4u. 
Dette ; vilde være det samme, som om Legemets materielle Punkter ikke 
vare 'underkastede hinandens indbyrdes Tiltrækning, men kun Centrets 
Tiltrækning i omvendt Forhold som Afstandenes Qvadrater. Lagenes al- 
mindelige Ligning findes då let umiddelbart efter Hydrostatikens Regler. 

Er Legemet eensartet , altsaa 9 constant, saa er p=1 pa, 
fålgelig 

=——3ua?, de. ah=—Fu. 

Er endelig Tætheden aftagende fra Centrum mod Overfladen, 
saa vil & have en mellem disse Grændser indbefattet Værdi, som iåvrigt 
ikke nærmere kan bestemmes uden ved at kjende Loven for Tæthedens 
Forandring. Tiltagende fra Centrum mod Overfladen kan Tætheden intet- 
steds være, naar Ligevægten skal være stadig. 

" For nu at bestemme Tyngdens Forandring paa Jordens Over- 
flade, differentierer man den sidste Deel af Udtrykket ” med Hensyn til 
r, tager Differentialcoefficienten med modsat Tegn, idet man regner 
Tyngden positiv ned 'efter, subtraherer Centrifugalkraften og indsætter 
endelig for r dens Værdi svarende til Overfladen. Men istedetfor ifor- 
veien at anstille en nærmere Betragtning angaaende de hidtil ubestemte 


constante Coefficienter 4,, 44, k, Ag 0.5. Y., er det simplere at gaae 


72 


frem paa fålgende Maade. Da man veed, at Overfladen er en fladtrykt 
Ellipsoide, saa antage man dens Ligning at være 

r=…a(1— asin? pp), 
hvor altsaa a er Æqvators Radius og æ Applatissementet. Udvikler mari 
nu Functionen —sin?p i en Række af Formen 4,—+ 4, + 4, + Kc. 
saa finder man 4, —=—4, 4, =0, 4, == 3—sin? mp, 4, = 4, ==... 0. 
Indsættes disse Værdier i den sidste Deel af V, erholdes for Overfladen 


lår im eer da mf Tun dte Aa msi g, 


” 


hvoraf, ved at differentiere med Hensyn til r, 
d 2 ådå '3 
—(7) an VARE dg RER ER +- ka kon Eg —sins gf. 


r2 vr2 
Sætter man heri r=a (1— sin? wp), udvikler og bortkaster smaa Står- 


relser af anden og håiere Orden, saa har man ren Udtryk for At- 


tractionen paa Overfladen: 


2 "i 
åt Hede + oasinsgs— er SÅ 


3 Jf aga?da i 

+ I sr G—sinsg). 
Men Applatissementet æ afhænger, efter det Foregaaende, af u ved fål- 
gende Ligning : 


af oa? da Pacatda ufoada 0 
— 3 — —— HK Y 
a a 2a 


Eliminerer man ved denne Ligning Integralet [&Q4"da og fradrager 


tg 
Centrifugalkraften Dir fn fn " u cos2 pp, saa finder man den ved Centri- 


fugalkraften formindskede Attraction, eller Tyngden paa Jordens Overflade 
under Bredden cp, at være 
G p=47nf P—y + (Zu— &) P sin? mp åg 


2 
hvor Bld. og hvor y belegner en meget lille Stårrelse af samme 


Orden som & og u. Sætter man g—0, erholdes 
måner, 
altsaa, naar meget smaa Stårrelser af anden Orden bortkastes, 
Gy=G, [1 + (&u—a) sin? pf i 
hvilken Relation er uafhængig af enhver Forudsætning angaaende Tæt- 


hedens Forandring fra Centrum mod Overfladen, 


73 


Mådet den 2" Juni. 


P rofessor Zeise forelæste en Afhandling om et Product af :Ammonium-»- 
Sulfocyanhydrat ved Chlor. Dette Product, hvilket han for endeel Aar 
siden forelåbigt havde omtalt i sin Afhandling om Virkninger mellem 
Svovelkulstof og en alcoholisk Ammoniak-Oplåsning som frembragt ved 
Tilkomst af et Jernoxidsalt og Saltsyre til hiint Salt,. men som ifålge 
hans senére Undersågelse ogsaa, og bedre, faaes ved Tilkomst af Chlor- 
vand, udskiller sig som et ufarvet, krystallinsk Legeme, uden Lugt, eller 
dog kun af en svag svovelbrinteagtig - Lugt. 

Dets elementære Sammensætning har han nu 'fundet at være: 
C2N?S2H2, og Sammensætningsmaaden antager han at være C2 N? S? + 
2H?S, hvorved det altsaa fremstiller sig som tvesvovelbrintet Svovelcyan. 

I den vandige Oplåsning af Ammoniumsaltet, som har givet 
hiint Stof, har man Chlorammonium og frembragt Svovelcyanammonium. 
Med Hensyn hertil er Theorien af Virkningen mellem Saltet og Chloret, 
anvendt som Chlorvand i et passende Forhold, denne, at 2 Atomer 
Ammonium-Sulfocyanhydrat.=— C2NSS& H29 give med 2 Atomer Chlor: 
a) N2HS, -C12, b) N?.H8, CYN?S? og. c). C2N? S2-+ HS, 

Anvendes et Jernoxidhalt med en frie Syre, saa kan man, 
føorstaaer sig, antage at 1 Atom Ilt bevirker Dannelse af Ammoniumoxid, 
som forener sig med Syren. 

Flere af hiint Products. Forhold. fåre. til den antagne Sammen- 
sætningsmaade. Digereres nemlig Productet med Blyoxid, udrårt med Vand, 
saa faaer man Svovelblye og en Oplåsning af Svoveleyan-Blye; og be- 
handles det med en alcoholisk Kalioplåsning i mindre Mængde end for- 
nåden til Oplåsning af alt, såa indeholder det oplåste blot Svovelcyan- 
Kalium og lidt Svovel, medens der forbliver uoplåst en Blanding af 
Svovelkalium, lidt af Stoffet i uforandret Tilstand og lidt Svovel. Det 
er klart at disse Vækninger aldeles stemme med den antagne Sammen- 
sætningsmaade. 

Vand oplåser ubetydeligt af det tvesvovelbrintede Svovelcyan, 
Alcohol og Æther mere, Acetone endnu mere, Disse Oplåsninger rea- 
gere tydeligt surt. Ved Henstand ved almindelig Temperatur af disse 
Oplåsninger, og hurtigt ved Ophedning; derstrueres det oplåste saaledes, 


74 


at der fremkommer Svovelcyanbrint. Vel og nyligt tilberedet tvesvovelbrintet 
Svoveleyan viser ingen Farveforandring, naar det overgydes med oplåst 
Jernchlorid; men opvarmes derpaa Blandingen, saa faaes snart den stærkt 
blodråde Farve. " Med en vandig Kalioplåsning giver det kun ved Op- 
hedning lidt" Ammoniak. Ved den tårre Destillation giver det i betydelig 
Mængde -Svovelkulstof og lidt Svovelbrint, | Standses smed Ophedningen i 
Oliebad, naar dette har nåaet omtrent 1809, saa har man som Residuum 
en sammensmeltet, deels bruunguul,  deels lyseguul Masse, hvoraf en 
Deel forsvinder ved stærk Hede under. rigelig Udvikling af Ammoniak 
og Svovelammonium, samt Svovel og. Svovelkulstof-Ammonium, og man 
faaer lidt af et sortebruunt Residuum, som selv' efter meget stærk Glådning 
efterlader lidet af en graaagtig Masse. 


Selskabet modtog: 

Correspondance mathématique et physique de quelques célébres géome- 
tres du XVILIme siecle préæcedée d'une notice, sur les travaux 
de Leonard Euler, tant imprimés et qu'inédits, publiée sous les 
auspices de 1'academie impériale des sciences de Saint-Peters- 
bourg; par P. H. Fuss. Petersbourg 1843. Vol. 1—2. 8vo. 

Coup d'oeil historique de Vexistence de Pacademie imperiale de Saint- 
Petersbourg, Discours prononcé dans la séance solemnelle de 
cette academie tenue en honneur de son président le %4 Janvier 
1843 par P. H. Fuss, secr. perpétuel, St. Petersbourg. 1843. 8vo. 


Mådet den 16% Juni. 


Conferentsraad Ørsted forelæste Antegnelser til Selskabets Historie. 
Disse ville blive tilsendte Medlemmerne i flere Afskrifter: for at give 


dem Leilighéd til at meddele Bidrag og Berigtigelser. 


75 


Selskabet modtog: 
Corpus Inscriptionum ' Græcarum , ;auctoritate et impensis academiæ litte= 
rarum 'Borussiæ edidit Augustus  Boeckius: Academiæ socius. 
Vol. 2. fasc. 3. Berolini 4843. fol. » 
"Archives du Muséum. d”histoire naturelle, .publiées: par les professeurs 
administrateurs: de cet établissement, T..2. livr,. 3. T. 3. livr. 
i &2. 4to, 


Modet den 30 Juni: 


Professor N. M. Petersen forelæste folgende Meddelelse om Be- 
tydningen af Ordene Stipendium og Beneficium hos Saxo: 

Da Saxo har. skrevet sin Historie paa Latin, saa blive under- 
tiden: hans Udtryk, især: de, der: have Hensyn til Landets indre Forfat- 
ning, dunkle og utydelige, Det er derfor nødvendigt, at. fåre dem- til- 
bage til de gamle danske Ord, som han paa 'Låtin har villet udtrykke; 
lykkes 'dette, saa bliver Udtrykket klart og Sammenhængen tydelig. Ved 
nogle er denne Overførelse ikke vanskelig; andre ere tvivlsomme, og 
derfor af Forskerne antagne paa forskjellig Maade. Hertil håre blandt 
andre Ordene stipendium og beneficium. 

Det er en temmelig almindelig Mening, at Leensforfatningen i 
Danmark opstod paa Knud den Stores: Tid, fordi han, som det hedder, 
udstykkede Land til Besoldning eller til Krigsleen  (deneficia). Og dette, 
hedder det fremdeles, bestyrkes derved, at Ordet stipendium, der ellers 
betyder Sold; under denne Konges Regjering antager: Betydningen :Leen, 
og at Saxo efter denne Konges Tid stedse bruger Ordet. stipendium om 
Forlening (c; Rothe, Nordens Statsforf. 1,207. "Wedel-Simonsens Adelshist, 
S. 125. jf. "Rosenvinges 'Retshist. 4,84. Anm. b.).' De, som antage 
dette, beraabe. sig paa; Viderlagsretten. Men da Saxo just bruger Ordet 
stipendium.der, hvor han tåler om Viderlaget, og vi have Viderlagsretten 
baade paa Dansk og i en latinsk Omskrivning, saa kan man. let over- 


tyde sig om, at det her forekommende stipendium svarer til det nordiske 


76 


måli, og betyder ikke Forlening af Jord, men Sold i Penge eller i 
"Varer af tilsvarende Værdi, Hos Svend. Aagesen (Langeb. Script. 3, 148) 
omskrives det derfor ogsaa ved census stipendiarius. Den rette Betyd- 
ning af Viderlagsrettens Ord; ok rættæ thåm rettelike måle thérre er allerede 
oplyst af Prof, Larsen (om de danske Kongers personlige Deeltagelse i 
Retspleien, S. 4). " Ordet måli, gl. d. maale, betyder her, som ellers, 
Sold, Lån i Penge eller Varer; at retta og at greita ere: Synonymer 
(Orkneyingas. S. 274. jfr. J. L. 2, 77). Identiteten af Ordene stipen- 
dium og måli, og at deres. Betydning er Sold, sees ogsaa deraf, at de 
nordiske Kilder kalde Tinglidet målamenn (Knytl. Kap. 7) og de engelske 
kalde det stipendiarii, solidarii (Langeb. Script, 2, 451. Anm. a); af det 
i England udbredte Danegeld (Danepenge), og af de Danskes kortvarige 
Herredåmme i England, der vilde have været anderledes grundfæstet, 
hvis Tinglidet havde haft faste Jordeiendomme som Forleninger i Landet. 
At måli er Betaling i Penge, sees fremdeles af Haraldsslåtta (Forn- 
mannas. 6, 243), samt af de svenske Love og Diplomer, hvor derved 
betegnes endog en Huskarls (Tjenestekarls) Lån. Forskjellen imellem 
det og veitsla vil endelig blive indlysende for enhver, der vil gjennem- 
læse de Steder i Kongespeilet, som handle om Kongens Huuskarle og 
Hirdmænd (B. 249—272).: I Betydning af Sold forekommer det uden 
Tvivl ogsaa i J. L. 3, 7, hvor der tales om Kongens "Mænd og Biskops 
Mænd, som skulle takæ thérræ måle, Endelig oplåses "dette Ord ved 
det sv. spanna måli, Afgift i Korn, forskjelligt fra skipvist og ættargiæld 
(Uplands og Vestmanna L.). 

For at overtyde sig om, at Saxo ikke efter Knud den Stores 
Tid bruger Ordet stipendium i Betydning af beneficium, vil det være 
tjenligt, at tydeliggjåre sig de Betydninger, hvori begge disse Ord hos 
ham forekomme. Deraf kan nærværende "Uddrag kun meddele det Vig- 
tigste: Fleertallet stipendia bruges om en Samling af Krigere, en Be- 
sætning, f. Ex. hos Saxo, ed. Miller, S. 680. 683. Paa det- sidste 
Sted betegner det den Besætning, Svend Grade lagde i Viborg, ikke 
(som Hvitf. 1, 104 og Sthm 6, 86 mene) denne Byes Privilegier (jfr. 
Stedet om Roskilde, Saxo, S. 677. Langeb. Script. 4,372). Saxo 
bruger fremdeles stipendium om Gaver til geistlige Stiftelser og de Geist- 
liges Lån, f. Ex. S. 538. 580. Det sidste Sted er især afgjårende, 
naar man efterseer, hvori den kongelige Gave bestod, Paa samme 


77 


Maade bruges Ordet af "Hamsfort (Langeb. Script. 4,.307). Saxo bruger 
endelig Ordet. 'stipendium om Krigeres Sold. Saaledes tydelig 'ved For- 
tællingen om Harald Haardraades Bortreise fra Konstantinopel, og om Værin- 
gernes Sold, S$. 554. 978: "”Ligesaa om Knud den Store, S. 512; om 
Knud den Hellige, S. 582; om Sorteplog, S:' 665. Saaledes ogsaa paa 
det! mærkelige Stéd. om Erik Lam, der gav. sine Hærmænd Domæner 
istedenfor Sold ,(vetera regum  latifundia dono. contulit stipendii loco), 
S. 671. Suhm (5, 604) - har i sin Oplysning om dette Sted indviklet 
sig i Modsigelse. Flere Steder, hvor Ordet forekommer,. ere S. 678. 
685. 688... 689. 713: 805. 896. 945. Hvo der med Opmærksomhed 
vil gjennemslæse disse, vil overtyde sig om, at stipendium hos Saxo paa 
Knud den Stores Tid og: derefter hår den Betydning, vi her have angivet. 
Naar man påå samme Maade, vil eftersee de Steder, hvor Ordet bene- 
ficium forekommer i en Sammenhæng, som her kan komme i Betragt- 
ning, f.. Ex. S.… 624. 623. 626. 679 (jf. feodum i Langeb. Script. 1, 62), 
693: 780.949. 952. 965. 987, saa vil. man ligeledes overtyde sig om, 
at Saxo dermed. hetegner et Leen, men, "hvad Danmark angaaer, kun 
saadanne,: som overdroges de kongelige Prindser. : En særskilt Betragt- 
ning og nåie. Overveielse fortjene de Steder hos Saxo: S. 694 (jf. Knytl, 
Kap. 109), hvor stipendium synes at være brugt eenstydigt med bene=- 
ficium,. og dette; sidste: forekommer med Tillægsordet peculiare; .S. 710, 
hvor der tales om ordo eguestris og ordo plebejus, samt beneficia, som 
skulde tilstaaes. dem; S. 805—806,: hvor, stipendium tillægges militibus, 
men en. kongelig: Prinds fordrede beneficia,. ja endog forsågte at gjære 
dem til arvelige Leen, ligesom Kongen vilde; gjåre Riget til;et Arverige; 
og endelig S. 899, hvor der omtales beneficium provinciale, og hvor dette 
modsættes stipendia,' der udbetaltes ex fisco regio. 

Resultatet af denne Undersågelse er, at Indretningen af Tinglid 
hår ingen' Anledning givet til vor Lensadels Oprindelse. Den Jord, som 
Hærmændene besade, hvad enten de bavde faaet den ved Arv eller 
Kjåb. eller Pant eller ved Gave af Kongen, var deres egen, Og saa- 
ledes: var Forholdet endnu, da Jydske, Lov hlev givet. "Ofte vendte, efter 
Hærmands Dåd den Jord, han havde éijet, tilbage til Skipen (Skibsreden), 
ikke til Kongen (J.L, 3, 48).:. Men det rette Leensforhold. ér saadant, 
at det Overdragne udgaaer fra Kongen, og vender tilbage til ham. 


Heller ikke opstod vor Leensadel af Styreshavnene. Den tem- 


78 


melig: gamle (Glossen i 'Rosenvinges" Lovsaml. 3. 446; Vår. 47)' og ni 
næsten almindelige Mening, -at Styreshavne var en Gaard,” der som' et 
Leen var arveligt paa Mandsiden (Rosenvinges Retshist. 4, 88. Lovsaml. 
3, 513) kan ei gives Medhold. "Ordet styrishafnæ betyder ikke Styres- 
mandens Gaard, Ordene Havn, isl. h6fn, og Havne, vore Loves hafnæ 
(sv. hamna, fjef. hamnu) ere to forskjellige Ord, og ingen af dem be- 
tyder en Gaard (et Bol). Ordet héfn, som vi nu kun have i Betyd-=' 
hingen Havn, portus, betegner oprindelig alt hvad man har og det inde-=' 
sluttede Sted, hvor man har noget. " Heraf lader alle dets Bemærkelser 
sig udlede, som yfirhåfn, jardar håfn, skipshøfn, fjårhøfn 0o.s. 0. "Skibets 
høfn betyder Mandskabet derpaa, og paa 'selv samme Maade forekommer 
sv. hamn i Westmanna L. (hos Schlyter ”S: 416) og i Uplands 'L. (hos 
Schlyter S. 94). Af. Ordet Havn i” denne Betydning,” ikke saf""Havn; 
portus, afledes hafnæ, der: nærmest: betegner det Sæde, ”som Båadsmanden. 
(håseti) indtog ved "Aaren (i denne Betydning forekommer. "det tydelig 'i 
Eriks sjæll. Low 3, 18 og; i J, L.'3,-2), dernæst Udredningen: af en 
Baådsmand med tilhårende Vaaben og -Ledingsafgift. "Paa samme: Maade 
betegner styrishafnæ. nærmest det Sæde, Styresmanden indtog ved Roret 
(Styri), dernæst hans Embede som Skibets Befalingsmand,— eller, som 
det-i Thord Degns Artikler hedder, navigii officium (Rosenvinges Lovs. 
3, 464). ; Dette Embede, ' hvortil hørte em vis: Indtægt” i” Korn, vår, 
ligesom flere vigtige Bestillinger i "Middelalderen, arveligt paa Mandsiden, 
naar duelig Årving fandtes; men Loven -giver ingen Anledning til! at 
antage, "al der "dertil var henlagt en Gaard: som et'arveligt Mandsleen: 

: Naar vore Love tale om Leen (lex), "saa forstaaés ogsaa derved 
Embeder, som ØOmbudsmandens, den kongelige Fogeds 0. lign. «Men 
dette Forhold, som Langebek” allerede har antydet, udviklede 'sig af 
Brydieforholdet, medfårte ikke de Forrettigheder, af hvilke Lensadelen 
var i. Besiddelse, Den skylder derfor "heller ikke disse Embeder sin 
Oprindelse, men maa ansees som et fremmed Foster, Denne Forfatning 
blev fårst overfårt til Danmark den Gang, i Kong Christopher den andens 
Dage, da alt kunde tages' fra Kronen, som Gave, som Pant, som Len,” og 
ingen skammede 'sig ved at tåge det; og fårst fra denne Tid af have vi 
i vor Diplomsamling de rette Friheds- og Leensbreve. . 


79 


Etatsraad Reinhardt meddeelte Efterretninger fra Selskabets 
Medlem Dr. Lund i Lagoa Santa,. tagne af hans seneste Breve derfra, 
Efter disse var den største Deelvaf Aaret: 1842 gaaet tabt for hans vi- 
denskabelige Undersågelser, da.den i Provindsen St. Paulo slagne Insur- 
gentarmee: trak sig forfulgt af den: keiserlige, op paa. Hoilandet, hvor 
det kom til flere Skjærmydsler, af hvilke en forefaldt lige udenfor Lagoa 
Santa, Da han maatte nedpakke sine talrige Samlinger for at have dem 
strax transportable, blev hans Studium i Hjemmet afbrudt, og da de 
overalt slagne og adspredte Insurgenthobe sågte ofte deres Tilflugt i de 
talrige Bjerghuler, hvilket paa længere Tid vil gjåre dem usikker, maatte 
hans sædvanlige: Undersågelsesreiser derhen udsættes. — Hans Helbreds- 
Tilstsand har ikke forværret sig. … Ved: det; sidste Brevs Afgang fra 
Lagoa Santa var han beskjæftiget med "Udarbeidelsen af en Monographie 
over Bæltedyrenes Familie, omfattende saavel de nu levende som de 
uddåde Arter; der blev Selskabet forelagt den efterstaaende Conspectus 
Dasypodum og mange nye Tegninger af fossile Knogler, henhårende til 
denne Familie. 


Conspectus Dasypodum. 


I. HDasypodes cinctochlamydes., Cingula mobilia, 
Pedes fossorii. Scelides. pentadactylæ. 


A. Das: cinctochl: holozosteres.  Scutula loricæ omnia, aut testæ 
saltem lumbaris majuscula, rectangula, serialia,… Cauda;tenuiter 
loricata.  Antipedes pentadactyli. 

a, Lorica e cingulis mobilibus tota composita, 
I. Gen. Cblamyphorus Hare, 


b. Lorica scutulata, in medio ungulis mobilibus intersecta, 


&. Les Cabassous C. Antipedum digiti 2 interni tenuis- 

simi, elongati, tres exteriores crassissimi, phalangibus 
inter se. varie .concretis valde breviati, unguibus validis- 
simis præditi. Cingula 41—413. Cauda. nudiuscula ;aut 
Squamata. 


80 


Il. Gen. Xenurus Wagl.  Cauda nudiuscula aut laxe 
squamata, . Dentes utrinque utrinsecus 7—10, 
Testæ humeralis "scutula regulariter irans- 
versim 'serialia. 

III. Gen, Priodon F, C. Cauda squamosa. Dentes 
utrinque utrinsecus 17—26. Testæ humeralis 
scutula transversim interrupte serialia. 

8. Lies Encouberts. C.  Antipedum: digiti tres exteriores 
interioribus duobus licet breviores et crassiores; ungui- 
busque validis armati, phålangibus tamen inter se diseretis 
excellunt. Cingula 6—7.,. Cauda squamosa, basi annulata. 

IV. Gen, Euphractus Wagl. Dentes'cylindrici læves. 

V. Gen.. Chlamydotherium m. Dentes primores sub- 


cylindrici, molares compressi sulcati, 


B. Das: cinclochl: hemizosteres. Scutula lorice minuta poly- 
gona in quincunce disposita aut subserialia.  Cauda fortiter 
loricata, Antipedes tetradactyli. 

VI. Gen. Dasypns Wagl. Cingula 6—9. Cauda 
elongata scutulata, basi annulata. Scutula 
" loricæ subserialia. 

VIL Gen. Tolypeutes Ill,  Cingula 3—4. Cauda 
brevis granulata. Scutula loricæ in quin- 


cunce disposita. 


IE. Dasypodes' stereochlamydes. Cingula immo- 
bilia. ”Pedeés vix fossørii. Scelides tetradaectylæ. 
VIII, Gen. Hoplophborus m.: 
IX. Gen. Pachytherium m. 


Chblamyphorus. 
4. Ch. truncatus Hare. 
Xennrus, 
ad, Cauda nuda,”sub' solo! apice 'squamata.  Cingula 43. 
41. X. nudicaudis m. "Tatu-ay Az. "Das, gymnurus ill. Rengg. Sæugth. 
Parag. p. 290. Pr. Max Beytr, IV. p. 529. Spec, huic. aff. 


fossilis occurrit, 


81 


b. Cauda verrucis obsita,  Cingula 12. 

2, X. cayennensis m. Cabassou ou Tatou å 12 bandes Buff. Cuv. 
oss. fosse 2d. ed. V. I. p. 120: T. XI. f. 7—9. 14. 18. 

3. X. neglectus m. Cuv. Il. c. p. 123. Differt a precedente, 'monente 
cl. Cuv. scutulis frontalibus paucioribus, margine påstico ossium 
nasalium transverso e. a. 

c. Cauda laxe squamosa. Cingula 11. 

4. X. squamicaudis m. 

d. Species exstinctæ. 
5. X. antiquus m. 
6. X. intermedius m. 
Priodon. 

4. P. giganteus C. Grand Tatou. Az. 

Eupbractus. | å 
a. Dentes primores utrinque utrinsecus Å. 
4. E.gilvipes Ill. Das: sexcinctus L.  Tatou-poyou Az. Reng. Spec. 
huic aff. foss. reperitur.- og 
b. Dentes primores nulli. | 
2, E. villosus. Das. villosus Desm. Tatou velu Az. 
3. E. marginatus Wagl. Das. minutus Desm. Talon pichiy Az. 
Chlamydotherium. | I 
le CA: Humboldtii, magnit. Tapiri. 
2. Ch. majus, præced paårum majus. 
Dasypus. ” 
a. Dentes transversim compressi (Euryodon m.) Sp. majores, 
exstinctæ. 
4. D. sulcatus, magn. porcis 
2. D. punctatus, præced. parum minor. 
b. Dentes. lateraliter subcompressi, aut cylindrici. (Dasypus 
S. str.) 
&. Sp. adhuc existentes, 
3. D. longicaudis Pr. Max. D. novemcinctus L. Tatou noir Az. 
Sp. huic. aff. foss. inven. 
4. D. geometricus m. 
5. D. punctatulus m. 


e 


. D. mirim m. 


82 


7. D. auritus Ill, '"Tatu-mulita Az. Das. hybridus. Desm, 


Proc. Zool. Soc. 4837. p. 13. 
B… sp«, exstinctæ. 

8. D. :striatus. 

9. D. intermedius. 

10. D. gracilis. 
Tolypeutes. 

4. T. tricinctus L. 
Hoplophorus. 

4. H. Selloi, magn. bovis. 

2. H. euphractus, magn. præced. 


Martin 


3. H. Meyeri. In honorem dixi cl. Hermann v. Meyer, viri, e. pa- 


læontologia meritissimi, Magn. præc. 


4. H. minor, magn. suiss Forsan in futurum a præcedentib,, disjun- 


gendus. 
Pachytherium. 


4. P. magnum, magn, bovis majoris. 


Til denne Oversigt, over Bæltedyrenes, Familie i Almindelighed 
fåles endnu en ny Fortegnelse paa. de i denne Egn. nulevende eg ud- 
dåde Arter, Man vil af denne Fortegnelse see, at enhver. af, Listerne; 


saavel den over de nulevende, som den over de fossile Arter, er- bleven 
foråget med tre nytilkomne Arter, og at Antallet af. de fossile Arter«nu 


er nåiagtig det dobbelte af Antallet af de nulevende, 


Å 


Fortegnelse paa Bæltedyrene fra Rio das 
Velhas Floddal. 


Arternes 


Nulevende. Totaltal. Fossile. 
1. Xenurus. 1. Xenurus. 
4. antiquus 
Å. nudicaudis i. 2... off. nudicaudi, 
2. squamicaudis ag. 3. intermedius. 


2. Priodon. 


1. giganteus 3. 


Arternes 


— Totaltal, 


4. 
2. 
3, 


83 


Nulevende. Ånternes Fossile. Arternes 
3. Euphractus. 2. Euphractus. 
4. gilvipes Å. 1. aff. gilvipedi Å. 
' 3. Chlamydotherium. 
4. "Humboldtii 5. 
2. majus 6. 
å. Dasypus. Å. Dasypus 
4. sulcatts ”. 
2. punctatus 8. 
4. longicaudis SNERRE” 3. aff. longicaudi 9 
2. geometricus 6. 4. striatus 10. 
3. punctatulus 7. 5. intermedius ii, 


Åå. mirim. 8. 6. gracilis 42. 
; 5. Hoplophorus. 


Å. euphractus 13. 

2. Meyeri 14. 

3. minor 15. 
6. Pachytherium 

4. magnum 16. 


Professor Ramus meddeelte en Afhandling ""om nogle Curvers 
Rectification ved selliptiske Functioner”, hvori fårst Hyperblens Rectification 
fremstilles, idet den sædvanlige Substitution, som dertil anvendes, fåres 
tilbage til de almindelige Principer for 'Transformationen af elliptiske 
Integraler, hvorefter vises Rectificationen af: dem:'Curve af 4de Grad, 
hvis Ligning er | 

(224 y2)2—02 7? +-52y2—0, 
og som dannes ved Overskjæringerne af alle Tangenter til Hyperblen med 
de paa disse Tangenter fra Hyperblens Centrum nedfældte Perpendicu- 
lærer,  Rectificationen afhænger af den. elliptiske Function af 3die Art. 
Den almindeligere Curve, hvis Ligning er 
(7?+y?)? —a2 7? +52 2 + 104—0, 
findes at være rectificerlig ved Functionerne af iste og 3die Art, bvor- 
Gt 


84 


imod det sidste Led +1c? forandret til —ic" giver en Curve, hvis 
Rectification almindeligen afhænger af ultraelliptiske Functioner af 2den 
Classe d. e. dem "som fålge nærmest efter de elliptiske (idet Quadratroden 
under Integraltegnet. er tagen af et Polynomium af dte eller 6te Grad). 
Af de speciellere Tilfælde, som give Anledning til mærkelige Reductioner, 
fortjener især at nævnes 
(72 +y?)?—a?(1?—y?) F+3c1=0, 

tilhårende den Curve,. i hvilken ethvert Punkt har til to faste Punkter 
Afstande, hvis Product er constant, Rectificationen findes da at kunne 
udtrykkes ved den elliptiske Function af Åste Art alene, hvorunder Lem- 


niscatens Rectification er. indbefattet ved at sætte c=0. 


Doctor A.- Petzholdt i Dresden havde indsendt en haandskreven 
Afhandling over Gletschernes Theorie, En af Selskabet valgt Comitee 
afgav derover fålgende Betænkning: 

»I Videnskabernes Selskabs næstsidste Måde blev der udnævnt 
en Comitee af tre Medlemmer til at afgive" Betænkning over en, til 
Selskabet indsendt, haandskreven Afhandling ,, Versuch einer neuen Gletscher- 
theorie von Dr. 4. Petzholdt”, der udgjår et Afsnit af Forfatterens om. 
fåie Tid udkommende Alpereise, Da det befandtes, at hans Theorie for- 
nemmeligen er bygget paa physiske Grundsætninger, saa anmodede Co- 
miteen Hr. Conferentsraad Ørsted om at" tiltræde samme og: deéeltage i 
Affattelsen af den Betænkning, vi herved have den: Ære at .forelægge 
Selskabet. | 

Det Punkt,. hvorpaa Opmærksomheden i (Særdeleshed har været 
henvendt ved Undersågelsen af Iisbræerne, er deres fremadskridende 
Bevægelse og dennes . Aarsager.  Desuagtet har ingen af de hidindtil 
opstillede Theorier været i Stand til at forklare dette Phænomen paa en 
fyldestgjårende Maade. Scheuchzer antog, at det var Vandet, som for- 
anledigede lisbræens Bevægelse, idet det trængte ind i dennes Spalter 
fyldte dem og, ved senere at fryse og under Frysningen åt udvide sig 
drev lismasserne fra hinanden. Men man har oftere iagttaget betydelige 


lisbræer, som skrede frem, uden at man paa deres Overflade blev 


85 


Revner eller Spalter vaer. Desuden gaae disse, naar de virkeligen ere 
tilstede, i Regelen heelt igjennem Iisbræen, og, hvor dette ikke er Til- 
fældet, befindes de hyppigen at være tomme, Saussure. saae derimod i 
lisbræernes Nedskriden. igjennem Dalene ikkun en Nedglidning paa 
Skraaplanen, bevirket ved deres egen Tyngde og underståttet af de ved 
Jordvarmen "under Isen frembragte Vandlåb. "Men i Almindelighed er 
Skraaplanens Heldningsvinkel' hertil altfor ringe, ja i Hoialperne ligge 
flere, og det netop af de stårste og meest udstrakte, lisbræer næsten 
horizontale.. Af de Nyere har i Særdeleshed Agassiz tildraget sig Op- 
mærksomhed ved sine Undersågelser over lIisbræerne.. Ifålge . hans 
Theorie besidder Jåkelisen en eiendommelig porås Structur, som tillader 
Vandet at trænge dybt ned selv i den compacte lismasse. Ligesom eu 
Svamp. er lisbræen efter' ham fyldt med Vand, hvilket i sin Temperatur 
stedse er mær ved Frysepunktet. Ved den ringeste Afkjåling fryser 
Vandet, udvider sig, og med det den af samme overalt gjennemtrængte 
lisbræ. Vi ville her ikke omtale de vægtige Indvendinger, som især. i 
de seneste Aar ere blevne fremfårte mod denne sindrige Theorie, men 
blot anfåre, at Iisbræernes Fremrykken i Låbet af Vinteren ikke lader 
sig forklare efter denne Theorie, fordi det nådvendige Vand da ikke er 
tilstede, — Infiltrationstheoriens Tilhængere have derfor seet sig nådte til 
haardnakket at nægte en Kjendsgjerning, som synes at være fuldkomment 
constateret, og at erklære lisbræerne for stationaire i de egentlige Vin- 
termaaneder, 

Utilfredsstillet af alle sine Forgængeres Theorier, har Dr. Petzholdt 
opstillet en ny, ifålge hvilken det ene og alene er de ved Temperatur- 
omskiftninger i isens Rumfang frembragte Forandringer, som skulle foran- 
ledige Iisbræernes til enhver Aarstid fremskridende Bevægelse. Han 
antager nemlig, at Isen paa samme Maade som Vandet, naar . dette er 
nær ved at gaae over til lis og medens det gaaer over hertil, udvider 
sig ved synkende Varme, Da denne hans Paastand strider imod Placidus 
Heinricl's Forsåg, stræber han at bevise den ved nye. Vi troe imid- 
lertid ikke, at der var tilstrækkelig Grnnd til at fatte Mistillid til denne 
nåiagtige Physikers Forsåg, uden forsaavidt, at man for 40 Aar siden, 
da de bleve anstillede, ikke havde Hjælpemidler til saa. fine Talbestem- 
melser, som nu for Tiden. Vilde Forf. bevise, at hine ældre. Forsåg 


have fårt til falske Resultater, maatte man ånske, at han ved directe 


86 


Maalninger havde undersågt Isens Udvidelse. Han forkaster denne Frem- 
gangsmaade, fordi han mener, at Kilderne til Feil herved ere altfor” tal- 
rige, til at man med Nytte kunde anvende den. Men det synes dog 
utroligt, at man ikke skulde være i Stand til at overvinde de hermed 
forbundne Vanskeligheder, Forfatterens Valg er da faldet paa Forsåg 
over Isens Vægtfylde ved forskjellige ”Varmegrader under 0?, Men 
Vægtfylden lod sig ikke bestemme uden ad en Omvei; thi de Vædsker, 
hvori man kunde veie Isen, vilde let smelte denne eller trænge ind i 
dens Porer. Han valgte derfor at tilvejebringe en lismasse, som var 
omgiven af en tynd Metalhinde. 1 denne Hensigt fyldte han en Daase 
af tyndt Sålvblik med luftfrit Vand, lukkede Aabningen ved Hjælp af 
en indskruet Prop, nedsænkede derpaa Daasen i Æther, som stod i en 
koldgjårende Blanding, og fik derved Vandet til at fryse. Daasen viste 
snart den Udvidelse, som fålger af Isens Dannelse; men, efterat "denne 
maatte antages for tilendebragt, viste Vægtfylden sig formindsket ved 
enhver Synken af Varmegraden og foråget ved enhver Stigen. Forsé- 
gene synes at være anstillede med megen Flid og Omhu; men Sagens 
Natur medfårer, at man alligevel derved ikke erholder nogen sikker 
Overbeviisning. Da Forsågene ikke ligefrem give Isens, men kun Sålv- 
daasens Rumfang, da denne forandrer sin Skikkelse under Frysningen, 
da man ikke er sikker paa, at Isen under alle Omstændigheder slutter 
ganske nåie til Daasens Sidevægge, ei heller kan stole paa at den hele 
lismasse har Ætherens Varmegrad, saa efterlade Forsogene megen Tvivl 
og kunne ikke gjendrive de af Heinrich i sin Tid anstillede, Man maae 
imidlertid ånske nye Forsåg til Sagens endelige Afgjårelse. Ved disse 
maatte de egentlige Maalninger ikke forsåmmes. 

Forfatterens Mening, at Varmestraalerne ifålge Melloni's Forsåg 
kunne antages med Lethed at trænge ind i Isen, beroer uden Tvivl paa 
en Misforstaaelse, Melloni fandt nemlig, at ikkun 6Y%o af de høit stemte, 
fra en argantisk Lampe udgaaende, Varmestraaler gaae igjennem lis af. 
2,6 Millimeteres Tykkelse, medens 39% gaae igjennem Speilglas af 
samme Tykkelse; Varmestraaler, som kom fra mindre håit stemte Varme- 
kilder, gik aldeles ikke gjennem Isen. 

Ifålge et temmelig usikkert Forsåg paastaaer Forfatteren, at lis 
er en meget god Varmeleder; men dette strider aldeles imod den Er- 


faring, som man i vort Klima ikke saa sjelden har Leilighed til at 


87 


gjåre, åt der nemlig udfordres en Frost af flere Maaneders Varighed, 
for at frembringe et lisdække af en Alens Mægtighed. 

Af virkeligt Værd synes de lagttagelser at være, hvilke Forfat- 
teren har anstillet over Isenis Structurforhold, efterat demne i længere 
Tid bår været udsat for en Temperatur, der ligger nær ved Smelte- 
punktet; men vi troe at burde bemærke, at disse Iagttagelser ikkun have 
en ringe Indflydelse paa den af Forfatteren opstillede nye Gletschertheorie. 

Da den indsendte Afhandling udgjår en Deel af et stårre Værk, 
som snart vil udkomme, såa kan der ikke være Tale om en Optagelse 
deraf i Selskabets Skrifter. Vi foreslaae derfor, at takke Forfatteren og 
at meddele ham en Oversættelse af nærværende Betænkning.” 

Kjobenhavn den 30. Juni 1843, 


H.C. Ørsted. Schouw. G&G. Forchhummer. Pingel. 


Selskabet "bifaldt Comitée Betænkningen. 


Generalkrigscommissair Falbe meddeelte Selskabet en Efterret- 
retning om hans Arbeide over Afrikas Nordkyst i fålgende Skrivelse: 

Jeg har i sin Tid meldt det ærede Selskab det forelåbige Re- 
sultat af min i 4837-38 foretagne Reise i Provindsen Constantina og i 
Riget Tunis. Den fårste Deel af ,,Excursions dans VAfrique septentrionale,” 
indeholdende den Beretning om Constantina, som jeg, efter denne Stads 
Erobring havde indsendt til Selskabet for Garthagos Exploration, har jeg 
havt den Ære, i sin Tid at tilstille Selskabet det originale Manuscript 
og nogle trykte Exemplarer af. Jeg vedlægger nu til behageligt Efter- 
syn et specielt Kort over Staden og dens Omegn (i hvis Optagelse jeg 
var de franske Officerer behjælpelig og hvoraf en Original-Tegning blev 
tilstillet Håisalig Kong Frederik den Sjette), saavel som en Deel Udsigter 
af hine Egne, skizzerede paa Stedet, deels af mig, deels af en ung 
fransk Maler: ,deres Udarbeidelse i Aquarel ér foretaget i depåt de la 
guerre i Paris, under mit Tilsyn. 

Ligeledes hår jeg tilmeldt det ærede Selskab Indsendelsen af 
de puniske og berberske Steenskrivter, som jeg hjemsendte fra Tunis, 
og som nu ere opbevarede i det Kongl. Kunst Museum. Disse samt en 


Mosaique fra Carthago, der blev mig skjænket af Selskabet for denne 


88 


Stads Exploration,. til Erindring om min Andeel i at fremme dets. For- 
maal, og nogle romerske Steenskrivter, der tilfaldt mig som Deel i Ud- 
byttet, fra de for det carthagiske Selskabs Regning foretagne Udgrav- 
ninger, har jeg tilsammen givet til det Kongl. Kunst Museum, 

Endelig har jeg underrettet det ærede Selskab om, at jeg paa 
mine Toure omkring i Riget Tunis havde. samlet Materialier til et. nyt 
Kort over en Deel af dette Rige, og at jeg, da det ikke kunde for- 
ventes, at dets Udgivelse i Danmark. nogensinde vilde finde Sted, saa 
meget villigere havde modtaget det franske Krigsministeriums Tilbud om 
at lade Kortet udgive fra le depåt de la guerre; dog med den .For- 
pligtelse, at jeg forblev i Paris og udarbeidede mine Materialier, samt 
construerede mit Kort i selve dette Instituts Locale og under dets 
Direction. 

Original - Kortet, som jeg saaledes aflagde efter en Scala af 
zso0odo> forblev i le depåt de la guerre tilligemed een, efter en Scala 
af zoogoo> tegnet Gjenpart deraf. Efter denne sidste skulde Kortet 
graveres og saaledes udgjåre et fjerde, saa at sige completterende Kort 
til de 3, som efter samme. Scala ere udgivne over Riget Algier, 

En Calque af det stårre Original-Kort havde jeg «ved min 
Hjemkomst den Ære at overrække Hans Majestæt, som har -behaget at 
modtage det. Dette Kort har Allerhéistsamme tilladt mig at forevise 
det ærede Selskab , som deraf kan see, hvor stor min Andeel er i det 
fra Depåt de la guerre nu udgivne Kort over Tunis, hvoraf jeg tillader 
mig at offerere Selskabet to af de Exemplarer, som Directeuren, General- 
Lieutenant Pelet, med Krigsministerens Samtykke, har stillet til min 
Disposition. 

Endvidere tillader jeg mig at vedlægge, som henhårende til 
dette Arbeide: 

4. Brouillon-Tegningen af Kortet over Tunis. 

2. Et Folio-Hefte, indeholdende Tabellerne over de fra 124 Sta- 
tioner maalte, terrestriske Vinkler, som ere benyttede til de 
trigonometriske Beregninger, 

3. Et Folio-Bind, indeholdende Beregninger over de 500 Triangler, 
hvoraf Nettet bestaaer, af 88 dobbelte sphæriske Triangler for 
de geographiske Beliggenheder, samt af corresponderende Baro- 


meter-Observalioner og Zenithal Distancer for 'Terrain-Hoiderne. 


4.: Et Folio-Hefte, indeholdende den Deel af min. Dagbog over de 
forskjellige Excursioner og Reiser, som angaaer det geodetiske, 
astronomiske og topogråphiske. Udbytte af dem. Hertil er føiet 
en Tabel over 'endeel "hidtil kun i de' ældste geographiske 
Værker benævnte Steder, hvis Tilværelse jeg har bekræftet og 
hvis Beliggenhed jeg har bestemt. 

5. Et Folio - Hefte indeholdende alphabetiske Tabeller over de 
Stæder, Ruiner, Bjerge, Stromme &c,, hvis Navne ere anfårte 
i Dagbogen og aflagte paa Kortet. 

6. Et Folio-Hefte, indeholdende de geologiske syner jeg har 
kunnet samle paa mine Toure, … De hertil bragte Pråver af 
Mineralier, som omtales deri, har Hans Majestæt behaget at give 
en Plads i sit Mineralie-Cabinet. Nogle Doubletter har Pro- 
fessor Forchhammer faaet. De medbragte Planter har jeg afle- 
veret til Professor Schouw. 

%.. Et Hefte. indeholdende nogle Noticer over Landets Befolkning 
især over den nomadiske Deel, over deres. Fordeling under 
Landets Administration Kc. Kc. 

8... En Mappe, indeholdende 20. topographiske Croquis og. Detail- 
Kort over forskjellige -Stæder og interessante Puncter,… samt 50 
architectoniske og Frihaandstegninger af antiqvariske Gjenstande. 

9. : To Prospecter af Tunis. 

Af alle disse Piecer har Depåt de la guerre en dersteds udar- 
beidet Original eller en verificeret Gjenpart. De geographiske Resultater 
af min Reise ere dermed udarbeidede og endte. 

At General-Gouverneuren over Algier paa Expeditionen til Con- 
stantina i: .1837 oprettede en videnskåbelig Commission, som jeg er 
Medlem af, er det ærede Selskab bekjendt, ligesom og, at jeg under 
mit Ophold i Paris. blev foreslaaet af 1”'Académie des inscriptions et 
belles lettres og udnævnt af Krigsministeren til Medlem af den viden- 
skabelige Commission, som i Januar 1840. begav sig til Algier. Paa 
General Pelets Forlangende havde Krigsministeren bestemt, at jeg, med 
en "Generalstabs Officeer og en Naturkyndig, under min umiddelbare 
Ledning, skulde fortsætte mine archeologiske Undersøgelser i Riget 
Tunis samt Opmaalingerne af dette Land indtil Grændsen af Constantina 
og længere Syd efter end mit Kort rækker, 


91 


Omstændighederne vare gunstige og Kaldet hæderligt, især for 
en Fremmed, 

Jeg maa meget beklage, at mine Hjelpemidler ikke tillode mig 
at folge dette ærefulde Kald, da det vilde have bådet paa det mang- 
lende og ufuldkomne, som endnu findes paa det udgivne Kørt. Disse 
Mangler ville ikke saa let eller hurtigen blive udfyldte, som man her i 
Landet troede det gjårligt. Uden at paaberaabe mig min Kundskab og 
Erfaring om Landet og Forholdene, skal jeg bede det ærede Selskab 
bemærke, hvorlidet der i geographisk Henseende er' udrettet fra Doctor 
Schavs 100 Aars gamle Kort, indtil jeg i 1831-32 opmaalte Egnen af 
Tunis og Carthago, hvoraf en Deel er udgivet ved det ærede Selskabs 
Underståttelse, 

Uagtet de støre Midler, som Frankrig og England have dertil, 
blev forresten intet foretaget fårend jeg atter tog fat paa Landets Op- 
maaling i 1838, — Heller ikke senere er der udrettet stort; thi de 
Itinerairer, som Capitain Pricot.de St. Maire samlede paa en Reise i 
Landet, der havde det algierske Cavalleries Remonte til Formaal, ere 
aflagte, ved Hjælp af et Lomme-Compas, det eneste Instrument han 
havde med sig, og vilde saaledes, hvor fortræffelige baade de og hans 
Croquis af mange Steder end ere, dog været lidet brugbare, hvis man 
i Depåt de la guerre ikke havde kunnet ståtte dem paa mine geodetiske 
Puncter. Det er ogsaa kun den Deel af dem, der have en sand Værdie 
for Kortets Forågelse. Var der såaledes nogen Grund for det franske 
Krigsministerium at ånske Undersøgelserne i Tunis fortsatte ved mig, 
var der følgelig end mere Grund for mig til, skjåndt fjernet fra den 
directe Andeel i den videnskabelige Commissions Arbeider, at vise min 
Taknemmelighed for den Anerkjendelse mit Arbeide havde erholdt, ved 
at give alle de Meddelelser jeg er i Besiddelse af. 

Jeg har derfor begyndt Udarbeidelsen af den archeologiske 
Deel af min Reises Udbytte med: 

4. en Afhandling over de hidtil bekjendte puniske og berberske 
Steenskrivters Alder, hvilken jeg i afvigte Aar indsendte til 
Krigs-Ministeriets Disposition, som tilstillede den til den Com- 
mission af Académie des imscriptions et belles lettres, der er 
constitueret forat bedåmme og udgive de Arbeider, la commis- 


sion scientifique de 1'Algerie har samlet, Den academiske 


91 


Commissions 'Secretair, Hr, Jomard, har underrettet mig om, 

at Afhandlingen er antaget som et Bidrag til det Værk om Ber- 

beriet, som Regjeringen har betroet Commissionen Udgivelsen af. — 

Mil originale Manuscript af denne Afhandling vedlægges herved. 
2, De latinske Steenskrivter jeg har forefundet paa min Tour, 4150 

i Tallet, findes i vedfåiede Hæfte; de ere deels nye, deels 

ældre bekjendte, men ufuldkomment læste eller afbildede. Her 

seés de efter 'en Scala, som giver en klar Forestilling om Ind- 
skrivtens Form og' Bogstavernes Stårrelse, samt disses Dan- 
nelse," der er vigtig for at. kjende deres Tidsalder; med den 
væsentlige Forbedring, at Bogstaverne staae paa deres: Plads 
ligesom paa- Stenen, saa at man ved at udfylde de stårre eller 

mindre Lacuner, saa. meget lettere kan supplere det Manglende. . 

Ved nogle af disse Indskrivter har jeg vedhæftet de Afskrivter 

jeg tog paa Stedet, paa dertil afstreget Papir. De vise den 

Maade jeg har fundet at være den bedste, hvor man ikke kan 

have alle Apparater til Calquering ved Haanden, eller hvor 

man ikke kan naae til Inskrivtens Plads, eller hvor Skrivten 
er for stor til (Calquering. 

Det vilde være mig tilfredsstillende, égsaa at kunne forelægge 
det ærede Selskab den reenskrevne Relation af den archeologiske Deel 
af min Dagbog, men jeg har stedse opsat denne Afhandlings Udar- 
beidelse intil jeg fik Kortet publiceret. 

Jeg forbeholder mig at meddele den, naar jeg, som det er 
min Heénsigt, sender den til Krigsministeriets Disposition, tilligemed 
ovenomtaite Hefte af romerske  Steenskrivter. Den vigtigste Deel af 
denne Afhandling vil angaae de Steder jeg har opdaget. — 

Medens hiin Deel af Arbeidet saaledes var standset, har jeg 
beskjæftiget mig med den afrikansk numismatiske, og i denne Retning 
har jeg ved Hans Majestæts allernaadigste Befaling om Forågelsen af 
de Kongelige Myntsamlingers afrikanske Suiter, seet mig istand til at ud- 
arbeide et Catalog over Nord - Afrikas puniske, græske og romerske 
Mynter, som ikke allene indbefatter alt hvad de danske Cabinetter 'eie 
og jeg selv kjendte, men ogsaa Alt hvad numismatiske Værker have 
bragt til vor Kundskab om fremmede Cabinetters Indhold. Det var min 


Hensigt ogsaa at indsende delte Catalog til Paris, som et Bidrag til 


ubedl 


Værket over Algier, men efterat Hr. Magister Lindberg havde indvilliget 
i min Anmodning om at underkaste de afrikansk-puniske Mynter en fora 
nyet Grandskning, fik Sagen et ganske andet Udseende, "Ved hans ud-. 
holdende Flid er det lykkedes ham at læse de hidtil ubekjendte puniske 
og numidiske Mynt-Legender, og han har derved bragt os til Kundskab 
om tre Gange saa mange. Stæder hvor puniske Mynter ere. prægede, 
som man hidtil ahnede Tilværelsen af. Hans Majestæt har desaarsag 
allernaadigst bestemt, at Værket maatte publiceres for det Offentliges 
Regning og tilladt, at der til dets yderligere Fuldstænddiggjårelse maatte 
udgaae en Bekjendtgjårelse herom, saavel til Udlandet som hersteds, af 
hvilken jeg tillader mig at vedlægge nogle Exemplarer, 

Magister Lindbergs Udkast tilsde Artikler, "som skulle ledsage 
Beskrivelsen af hver af de africanske Stæders Mynter, saavel: som det 
udarbeidede Catalog, fålger herved. Det indeholder Beskrivelsen af 41600 
Mynter, hvoraf 400 maa betragtes som Doubletter, da de kun adskilles 
ved Vægten. Det bedste hidtil: bekjendte Værk: Mionnet Descr. des 
médailles grecques, indeholder omtrent 800,. hvoraf 450 ere Doubletter 
som hine. Selvom de Suiter af Afståbninger, som med Grund kunne 
forventes fra mange Cabinetter, ikke indlåbe, vil Værket dog blive det 
dobbelte af hiint og langt hensigtmæssigere udarbeidet; men hvor måéi- 
sommelig end en saa langvarig, ved en Række af et Par Hundrede 
Værker gjennemfårt og sammenlignet Compilation end har været, saa 
har den dog kun ringe Værd imod de Opdagelser, som skyldes Magister 
Lindbergs grundige og udbredte Kundskaber É og skal jeg i den Anled- 
ning bede det ærede Selskab lægge Mærke til: at det er alene ham man 
skylder de vigtige  Opdagelser i den orientalske Numismatik, som det 
Kongelige Mynt-Cabinets Suiter af orientalske Mynter have givet Stof til 
og som findes i hans derom skrevne Afhandlinger, hvoraf jeg ved- 
lægger den endnu ikke udgivne over de Buvidiske Emirers Mynter. 
Disse fleersidige Arbeider ere de eneste mumismatiske, som. ere 
udgangne fra det Kongelige Mynt-Cabinet over udenrigs Numismatik 
siden Professor Ramus's Catalog saae Lyset, og de fortjene vistnok Sel- 
skabets Anerkjendelse, 

Jeg beder det ærede Selskab underrette mig om nogen af dets 
Medlemmer, i de hermed fålgende Documenter skulde finde noget, som 


var værd at lægge Mærke til eller egnede sig til Offentliggjårelse, Det 


93 


eneste jeg selv for Oieblikket kunde troe skikket dertil, vilde være en 
Beskrivelse åf Kortet over Tunis, uddragen af de vedfåiede Materialier, 

Det er mit Ønske at det ærede Selskab vil tillade Opbevarelsen 
af disse mine originale Afhandlinger i dets Archiv, naar jeg har afbe- 
nyttet dem til Udarbeidelsen af "den archeologiske Deel af mine Itine- 
rairer, og det skal være mig kjært om dette videnskabelige Udbytte og de 
Oldsager jeg har foråget Museerne med, kunne ansees som Erstatning for den 
Underståttelse jeg: erholdt af Regjeringen til min sidste Reise i Afrika,” 

Kjøbenhavn den 1. Juni 1843. | 


! 


Farbe. 


En af Selskabet udnævnt Comitee afgav i den Anledning fål- 
gende Beretning: 

«Det kongelige danske Videnskabernes Selskab har udnævnt Un- 
dertegnede til at sammentræde i en Comitee, for ved afgiven Betænkning 
at sætte Selskabet i Stand til at give Herr General-Krigscommissair Falbe 
den Underretning, han ånsker som Svar paa en Skrivelse af Åste Juni 
d. A., der ledsagede de to Exemplarer af et ved hans Medvirkning i 
det kongelige franske General-Krigsdepot udarbeidet og derfra nylig ud- 
givet Kort over Riget Tunis, hvilke han skjænkede Selskabet, og de 
Afhandlinger, Samlinger, Croquis, "Tegninger og maleriske Udsigter 
hvilke han forelagde samme i Mådet den 2den Juni sidstleden, og som 
i Forbindelse med nogle tidligere modtagne "Meddelelser indeholde det 
videnskabelige Udbytte af General-Krigscommissairens Reise i Provindsen 
Constantina og Riget Tunis i AÅarene' 141837 og 1838. Jfålge denne Ud- 
nævnelse have vi nu gjort os nærmere bekjendte med disse Arbeider; 
forsaavidt-de ikke vare udfårte med udelukkende Hensyn til ovennævnte; 
Kort: og altsaa maatte antages at' være fuldstændigen " benyttede "ved 
dettes Udarbeidelse, Vi have derved havt Leilighed til,' under" Anerkjen= 
delsen af den 'Omhu," hvormed disse Arbeider overalt ere udfårte,; med 
Glæde at bemærke, at det er lykkedes Herr' General-Krigscommissairen; 
ved sin levende Interesse for Sagen og ved omhyggelig Benyttelse. åf 
de Fordele, hans Stilling tilbåd ham, foruden de til det nævnte Korts 
Construction. fornådue Opmaalinger ,; "Observationer og Beregninger, at 
tilveiebringe en ret anseelig Mængde af Materialier til Oplysning om 
Tunis's Antiqviteter, Ethnographie og Topographie, og vi tvivle ikke om, 


94 


at de, naar de blive offentliggjorte paa den af Samleren paatænkte Maade, 
ville afgive betydende Bidrag til nåiere Kundskab om et Land, der i 
Oldtiden havde en anseelig Folkemængde med héi Cultur, men i sin 
senere forvildede Tilstand kun har været saare lidet; undersøgt, og derfor 
er kun meget lidet bekjendt. Med Hensyn til det Spørgsmaal, Herr 
General-Krigscommissairen fremsætter i sin Skrivelse, om hvorvidt noget 
i disse Samlinger, foruden det, han selv har bestemt åt offentliggjåre, 
af Selskabets Medlemmer maatte findes at egne sig til saadan Meddelelse, 
da kunne vi for vor Deel ikke andet, end være enige med ham i, at 
naar de archæologiske Materialier ere blevne benyttede ved Udarbeidelsen 
deels af den af ham allerede begyndte Fremstilling af den archæologiske 
Deel af Reisens Udbytte, deels af det annoncerede Værk om de nord- 
africanske Mynter, vil uden Tvivl hele det åvrige Materiale,. der egner 
sig til Offentliggjårelse, passende kunne benyttes til den af Genera!- 
Krigscommissairen paatænkte Beskrivelse af Kortet over Tunis, Vi 
forudsætte derved, at de allerede samlede og ordnede Notitser' om Lan- 
dets Befolkning øg sammes Fordeling i en saadan Beskrivelse ville kunne 
finde en passende Plads, hvis de ikke ere bestemte til at offentliggjåres 
paåa anden Maade. Med Hensyn til det af General-Krigscommissairen i 
Slutningen af Skrivelsen yttrede Ønske, at nedlægge sine originale Op- 
tegnelser, naar de ere blevne benyttede, i. Selskabets Archiv, foreslaae vi, 
at han fra Selskabets Side gjåreg” opmærksom "paa, at Videnskabernes 
Selskab vel har et Archiv, men som kun er bestemt til Opbevaring af 
dets egne Sager, og derfor, kun tilgængeligt før Selskabets Embedsmænd, 
ikke egner sig til Gjemmested. for andre Ting, end i alt; Fald. saadanne, 
som man kunde ånske vel bevarede under. Laas og Lukke. — Derimod 
vil et af de offentlige Bibliotheker uden Tyivl være et mere passende 
Gjemmested for saadanne Sager, som de her omhandlede, og maaskee 
kunde der navnligen gives Anviisning paa Universitetsbibliotheket, som 
den offentlige Samling, Selskabet pleier at skjænke alle saadanne Sager, 
som det maatte komme i Besiddelse af, og af samme Grund ikke onsker 


at indelukke i sit Archiv. 
Kjøbenhavn den 7de Juli 1843, 


F. CC. Petersen. J. NV. Madvig. Velschow. 


Selskabet tiltraadte Comiteens Betænkning, 


9% 


Selskabet modtog: 

Abhandlungen der &kåniglichen Gesellschaft der "Wissenschaften zu Gét- 
tingen, 4 Band (1838—41). Gåttingen 1843. A4to. 

Studien des Gåttingschen Vereins Bergmånnischer Freunde. B. 4. Heft. 3 
DE HR NERE == Yr BRER | 

Catalogue de d44 étoiles doubles et multiples decouvertes sur VPhémis- 
phére céléste boreal par la grande lunette de Iobservatoire 
central de Poulkova et catalogue de 256 étoiles doubles princi- 
pales ou la distance des composantes est de 32 secondes å 
deux minutes et qui se trouve sur ”hémisphére boréal, publié 
par Tacademie impérial des sciences. St. Petersbourg 1843. 4to. 

"Table des. pøsitions géographiques principales de la Russie redigée par 
M. W. Struve. Directeur de V'observatoire centrål de Poulkovas 
1843. Å4to. 

Numerus constans putationis ex ascentionibus rectis stellæ polaris in 
specula Dorpatensi, annis 1822—1838 observatis deductus, 
æadjecta est disquisitio theoretica de formula nutationis, auetere 
Chr. Aug. Peters in specula Pulcovensi astronome adjunct& In 
scriptis Åcad. imp. Petropol. 1842. 

Airys tides and vaves extracted from the Encyclopædia Metropolitana. 


. 
; AX "MNN. "ANN "MANN CN udoy |. 09/21 0'21 FIT LAT 08'0T | 96 TE | 6% 'TE | 27 '18 og 
Bo Ma AN. .ONN "ON JONO” OSSÅ LB'G £9'31 SE Lt 8'TL o0'g1r | ss 18 | ogs ”1g | So "22 | 62 
370 gT'0 "MS [.7SS "MSS ”MSS-"ASM udoy | 28'TI 6'IT 931 8'0T dr'01 | 26 78 | 10 'eg | 09 "22 | 82 
21/0 og]. MS MS "088 SNS £8'21 V2l V'cT 931 FO | OS "28 | 29 "228 | 69 "ze | 22 
di g0'0: os f.0N0O , ”ONO. ON "Nå c2'g usoy |" 20/21 821 6'T1 SIT FO1T | 29 "28 | 68 "28 | FE ”2g | 9% 
11/0 mo ol" N ONO… "ON 68/1 usoy | 22'31 F'21 0'9T 9'TI Sp" Of 'FE |:60 "og | cp "eg Gå 
80'0 of'o "on Å.eTYO "OSO. MANN "ANNE udoy |. 09/31 PT 0'PT 9231 911.) 99 'cg | gc "og | cp "ce | 72 
&0'0 ro ON ÅN CMNN  "MNÆ "MI 80/0 Ly'6l LA B'Gt G'TT 8331. | 79 'FE | 26 'gE | 99 sg I £2 
MN M  ”MNÆ "MI 0870 ugoy | 26'71 G'21 G'gT STI 0/1. å 16 FS | 26 'es | 26 'se | 22 
ey 09 . €F8I M "MNM ””MN. "ANN LO'G1 9'2E 8'9T 8'TI 8r'a1 |.68 "988 | 96 988 | 2S z8E 12 
"pjoylojpur ; É = sg i ' ' ' , 
PIoyToJp AA. "ONN ON "ON. "ON u 08'IT 9'21 671 8/8 29'0r for "28 | 64 "98 | gr '9g | 02 
MNN "MN "MN CM z8'81 L'2t O'FI 9'IT 617 | aL 'eg | FS 'ge | aL 'eg | 61 
[AGåL Så MNIR MS eg eg vær 0/22 LA gs'9r | SL '9E 89 98 | 68 '98 så 
. - U UL '" U , , 

FE ir ES re Te "ANM 26'at LIL | 8'eL ver Ser | 85 oe | 6 48 | ep me | 91 
i i MS DD "ONS SØ LG'%I LÆ B'GT L'TT G9'31 | 28 'sE | 22 '68 | 29 '68 ST 
1 rent TR, BE ba FRR ERR 4 RS SER SER RE 
”g 87 W uge - . U U/ 9" 8/1 eg K!) ”9 (&& 7 "9 

Pee SA bo. OBE NS "GR ze | sr tuer or | acer fzr "ze | 19 "ze | F6 me f ar 

Ipauee 'S ”MSS "MASS "MSI 01/0 EL'UT 9'0T BST 91 92" Å 29 '96E | SO '9EE | Og seg IT 

"M "MSS "MSIE "MSå 101 ugay f— 08'0T w'O01 BPI VII Pir. | Sp FE | F8 re | 00 Fe | OT 

nn ss DE RED 08 usoy fk" 21/01 £'01 LAA! G'TE Sp'IT 9T 'eE | SZ 's8 | cø 'e8 6 

'S "MS  "MNM""MSS £1'01 3/01 B'GT 0'0T 2017 |. 89 'sg | 26 'cg | og "eg | 8 

BL'G1 607231 08—T |'ASS "MS "MS, "ASM I 20'IT 09'0T 2/01 L'FI 0/6 76/01 | sy 'sg | 68 "sg | co 'sg - 

ige! ML IB 0e—I2Æ MS" "0 "ON — "OS 81'6 — gl usoy ones VO01 8/6 £'8 96'8 9% 'I8 | 60 '28 |. 97/68 s 
2 03-11 |'MSS ON ON ON 0£'01 2/6 F'LT 6'8T oz'er | I '9e | &L '98 | 89 798 

£00GI 1800F7 OIP—1 ÅN 'N- NMN omnsi ég na — £- ugoy f 84/6 3/6 C'cT OTI 9617 | 22 'SE | 2. 8 | gr 48 | Fr 

vy cop €8I 'S — "MS —"OSE så 69" ” + — gi ugay hk 8s's L'8 9'LI VII ar'er "| Fr. FS |. 62 48 | 18 'egs | 8 

; d "0s0 "080": "0S0 "Of 09'8— + — 02 ugoy | 20'8 L'8 c'g L'G 76'9 EL 'SE | 69 FE |. 88 "FE | 2 
InyeladwdyopPIW f;oso- "0 "doruo. "OSÅ Fr, G 4 IL Få ugoy | — 2008 808 L06 208 8%8  Å FRrr'4e8 | 18777488 | OPsr'øge | T 

"OPP "TopPPIN my i 80007"1109 
; "opue 2 HG | og 2 | 12 "Seppiu! , ; 
jousoq 1 oSuer) p "Sy sug dep dap | "uapior 12PP IN Slag Sepp "w0d 6 fm 
Sur re un po4G| I PO4 2 "uap10g 1940 pog ég R E 
SUSPUTA . z es 
PION POWL Imwuneay 00 [14 19180npal 


SFFÅMS EF ABI UEOWIISULT, 


NDS WIOTBT 


Oversiøt 


over det 


Kongelige danske Videnskabernes Selskabs 


Forhandlinger 
08 
dets Medlemmers Arbeider 
i Aaret 1843, 
—06ED OG 23 0——— 


Af . 
Conferentsraad og Professor AH. C. Ørsted, 


Commandeur af Dannebrogen og Dannebrogsmand, Selskabets Secretair. 


Wr. & og S. 


Mådet den 3die November. 


eP ustitsraad Molbech forelæste nogle Forsvarsbemærkninger ved de i 
Selskabet forelagte Antegnelser til dets Historie. Selskabet fandt ikke 
Anledning til at lade disse og de tidligere Bemærkninger trykke, men 
anmodede Forfatterne om at meddele disse Bidrag til Selskabet Historie 


til Opbevaring i Selskabets Archiv, 


Executores testamenti i afg. Etatsraad Schows Bo tilmeldte Sel- 
skabet, at der af den Afdåde var legeret det 50 Rbdlr, aarlig for derfor 


at udsætte Præmier, 


Professor Velschow udnævntes til Medlem af Ordbogscommissionen» 


pus 


Fo 


Modet den 1% November, 


P rofessor Æschricht oplæste en Afhandling, som er bestemt at tjene til 
Indleduing for en Række Undersøgelser over Hvalerne, han agter- at med- 
dele i dette Selskabs Skrifter. Under Navnet Hvaler, bemærkede han, at 
han forstaaer alle egentlige Cetaceer, eller hele Cetaceernes Familie med 
Undtagelse af de saakaldte planteædende (Dujong og Manati), hvilke 
han med Blainville og Owen henregner til de Tyghudedes Orden. 

Prof. E. gjorde opmærksom paa, at i alle Have findes flere 
eller færre Arter af Hvaler — skjåndt dog overalt kun til visse Aarstider, 
da Hvalerne overhovedet ere vandrende Dyr; — at deres Mængde — 
om end hvad de store Hvaler angaaer langifra saa betydelig som forhen, 
dengang Kaskelotter og Rårhvaler vare almindelige Gjæster ved de euro- 
pæiske Kyster og Rethvalerne sværmede omkring Spitsbergen i uhyre 
Flokke, — dog endnu er meget betydelig. Da fremdeles Hvalerne ikke 
kunne holde sig skjulte paa Havets Dybde, men allerede i lang Afstand 
maae tiltrække sig de Såfarendes og Kystbeboernes Opmærksomhed, og 
da de fra de tidligste Tider have været et yderst velkomment Bytte og 
Gjenstand for en ivrig Jagt, saa kunde det ikke feile, at hos de Såfa- 
rende overhovedet og hos alle de Kystindbyggere, der drive Hvalfangsten, | 
nådvendigviis maatte uddanne sig en vis, Kundskab om de forskjellige 
Hvalers Artsmærker og Livsforhold. Denne Kundskab have de Natur- 
kyndige imidlertid kun lidet benyttet; men heller ikke have Forfatterne 
over Hvalerne i Reglen havt Leilighed til selv at iagttage, endsige 
nåiere at undersåge, flere Arter af Hvaler, og Cetologien har derfor 
staaet, ligesom den endnu maa siges at staae meget lavt i Forhold til 
de fleste andre Grene af Zoologien. 

Af de ældre Forfattere over Hvalerne synes kun Åristoteles at 
have ståttet sine Beretninger paa egne Undersågelser, ligesom ogsaa kun 
han kan siges at have havt en rigtig Forestilling om deres vigtigste 
Livsforhold,. Senere indsneg sig mange urigtige, tildeels eventyrlige 
Forestillinger om dem.  Barderne f. Ex. antoges for deres Oienbryn! 
Saa urigtige Forestillinger vise sig ikke alene i de naturhistoriske 
Skrifter fra Middelalderen, skjøndt paa den Tid Hvalfangsten dreves 


99 


ivrigt paa flere Steder af de vesteuropæiske Kyster, og Hvalkjåd endog 
solgtes almindeligt paa Torvene i flere af Normandiets Byer; de vise 
sig endnu hos flere Forfattere af det syttende og attende Aarhundrede 
Hvalernes Artsadskillelse forsågte ÅArtedi og Linné, uden selv 
at kjende Dyrene, ved at opstille som Repræsentanter for særegne Arter 
de Individer, der vare iagttagne af forskjellige Forfattere, et Forsåg, der 
maatte trænge til mangfoldige Berigtigelser. Af Delphinerne ere ogsaa 
de fleste Arter senere blevne nåiere bestemte, og mange nye Årter til- 
komne; Kaskelotterne ere derimod, efter Cuviers grundige Bemærkninger, 
blevne indskrænkede til een Art. Rethvalerne (Bardehvalerne uden Ryg- 
finner og uden Bugfurer), som af Linné ligeledes henfårtes til een Art, 
adskilles af Cuvier med Rette sem to Arter: en arctisk Art, den saa- 
kaldte Grånlandshval. (Islændernes ,,Sletbag”) og en antarctisk. Af 
Rårhvalerne eller — som især de Såfarende benævne dem — Finfiskene, 
opstillede Linné tre Arter, nemlig foruden den almindelige nordiske Fin- 
fisk (physalus), der efter den ufuldkomne Beskrivelse af Martens urigtig 
antoges at mangle: Bugfurerne, to af Sibbald som artsforskjellige 
beskrevne Individer, hvilke vare strandede ved Skotlands Kyster. 
(boops og musculus). — Da Otto Fabricius i Grånland erfarede, at man 
der adskilte fire Slags Rårhvaler, antog han — aldeles paa maae og 
faae — de tre af disse lig hine tre Linnéiske Arter og den fjerde (Ti- 
kagulik), meente han maatte være den af Pontoppidan noget tidligere 
beskrevne Nebbehval, Balæna rostrata (de Nyeres Hyperoodon), i den 
falske Forudsætning, at Nebbehvalen havde Barder. Navnet Balæna ro- 
strata gik fra. nu af over til at betegne en lille Art Rårhval, der 
dog af de fleste Nyere slet ikke antoges at bestaae som særegen Art. 
Af de tre Linnéiske Rårhvalbenævnelser overfårtes Navnet »Boops" af 
Fabricius påa "den ved Gronland almindeligste Art ,,Keporkak” ; Physalus 
derimod paa den i alle Henseender meget forskjellige ,,Tunnolik,” og 
Musculus paa Grånlændernes ,,Keporkarnak” , som dog Fabricius aldrig 
fik at see. Derved forledtes de europæiske Zoologer til at antage Grån- 
lændernes - Keporkak for den samme Art som den ved Europas, eller 
idetmindste ved Hollands, Kyster almindeligste Art, der sædvanligen 
kaldtes Boops, og til at antage Grånlændernes Tunnølik for en tvivlsom 
Art, ligesom den Linnéiske Physalus. Om den Fabriciske Musculus kunde 


man ligesaalidt have mogen Mening som om den Linnéiske , og Cevier 


100 


anvendte atter Navnet paa et artsforskjelligt Individ fra Middelhavet, 
hvilket gav Anledning til at antage en egen stor Art af dette Navn 
at have hjemme i Middelhavet. De Fleste antoge imidlertid ikke denne 
af Cuvier opstillede Art; derimod optoges, og med stårste Ret, en anden 
nordisk Art, nemlig den af Rudolphi og Brandt opstillede B. longimana. 
Men da omsider Schlegel havde viist, at denne efter al Sandsynlighed 
var arislig med den fra Sydhavet kjendte Balænoptera australis eller Ba- 
læna sulcata antarctica, blev atter — idetmindste efter Schlegels Auto- 
ritet — alle egentlige nordiske Rårhvaler (longimana ikke iberegnet) 
indskrænkede til een eneste Art, der af denne nyeste Monograph over 
Hvalerne kaldes Balæna sulcata arctica. 

Den Usikkerhed, der ifålge denne Oversigt unægteligen finder 
Sted i Henseende til Rørhvalernes Artsadskillelse, og som Fålge deraf 
ogsaa i Henseende til deres geographiske Udbredning, maa, efter 
Prof, Es Formening, især tilskrives, at man har hentet Kundskaben om 
Rårhvalerne fra de Undersøgelser, der have kunnet anstilles paa tilfældig 
indbjergede Individer, Undersøgelser, der altid ere meget ufuldstændige. 
Efter Prof. Es Formening kan Rårhvalernes Artsadskillelse langt sikkrére 
begrundes paa en omfattende Beskrivelse af de Arter, der endnu paa en- 
kelte Steder ere Gjenstand for en regelmæssig Fangst, navnlig af ,,Ke- 
porkaken ved Kolonien Frederikshaab i Grønland og ,,Vaagehvalen" ved 
den norske Kyst i Omegnen af Bergen, Kun paa denne Maade bliver 
man i Stand til at benytte Hvalfangernes rige Erfaringer om visse be- 
stemte Arter til Videnskabens Fremme og kun paa denne Maade i Stand 
til at faae Beskrivelsen fuldstændig, nemlig indbefattende saavel Skelettet 
som de ydre Dele, og desuden alle hos hver Art væsentlig forskjellige 
Indvolde. — Idet paa hiint Sted Hr. Capt. Holbéll og paa dette Hr. Stift- 
amtmand Christie med en overordentlig Interesse for denne Undersågelse 
have bragt rige Materialier til Veie, er Prof. E. bleven sat i Stand til 
at levere en saadan Beskrivelse af disse to Arter. Det har viist sig, at 
den grønlandske ,,Keporkak,” Fabricii B. Boops, er lig B. longimana Rud. 
Brandt, og at ,,Vaagehvalen”f er en liden korthaandet Art af Rårhval, 
der forelåbigen kan kaldes B. rostrata (bergensis). Da fremdeles Prof.E. 
har faaet Leilighed til at undersåge et paa Sjellands Nordkyst indstrandet 
Individ, og dette viste sig aldeles forskjelligt fra hine to, men derimod 
havde de Characterer , Cuvier har ansat for den af ham opstillede 


101 


B. musculus, og da han ogsaa af den grånlandske Tunnolik og Tikagulik 
har modtaget flere vigtige Dele, haaber han i de fålgende Afhandlinger 
at bringe Spårgsmaalet om de nordiske Rårhvalers Artsforskjellighed nær 
dets Afgjorelse, 

Det har imidlertid ikke saameget været den zoologiske som for- 
nemmeligen en udtåmmeride anatomisk Beskrivelse, Prof, E, har sat sig 
til Formaal. I denne Henseende" har han meent at burde gaae ud fra 
Fostrenes Undersøgelse, den eneste Maade at lære Delene af saa colos- 
sale Dyr at kjende i deres naturlige Leieforhold og Forbindelser, saa- 
velsom at faae Sikkerhed om visse Organers Tilstedeværelse, om andre 
Deles Antal og overhovedet at have de samme Dele af flere Arter opbe- 
varede til indbyrdes Sammenligning. I denne Henseende har Prof. E. 
ligeledes været særdeles heldig med Hensyn til B. longimana og til 
Vaagehvalen. Efter Fostrenes Undersågelse har han kunnet udstrække 
den til Moderdyrenes vigtigste Organer, saa at han troer at kunne ud- 
strække Beskrivelsen af alle disse Arter til alle Alderne. — Underso- 
gelsen har idvrigt givet Anledning til flere physiologiske Betragtninger, 
hvorved den allerede i og for sig vidtlåftige Beskrivelse har maattet af- 
deles i flere forskjellige Afhandlinger. 


Selskabet modtog fålgende Skrifter: 

Archiv fur.Staats- und Kirchengeschichte der Herzogthiimer Schleswig 
Holstein, Lauenburg und der angrånzenden Lånder und Stådte. 
Herausgegeben von der Schlesw.-Holst.-Lauenb. Gesellschaft fur 
vaterlåndische Geschichte. Ster Bd. Altona 4843. 8vo. 

Magnetische und meteorologische' Beobachtungen zu Prag, in Verbindung 
mit mehreren Mitarbeitern ausgefiibrt und auf åffentliche Kosten 
herausgegeben: von Karl Kreil, Adjunkten der k. k. Sternwarte. 
eter Jahrgang, 1 Aug. 1840 bis 31 Juli 14841. Prag 41842, 4to. 

Flora Batava No. 528 og 529. 

Akademischer Almanach der kåniglichen  bayerschen Akademie der Wis- 
senschaften. Minchen 1843. 

Annalen fir Meteorologie, Erdmagnetismus und verwandte Gegenstånde, 


redigirt von Grunert, Koller, Kreil, Lamont, Plieninger und 


102 


Stieffel, herausgegeben von J. Lamont.  Jahrgang 4842. 
Heft. 1—4. Minchen 1842, 8vo. 

Proceedings of the Zoological Society of London. April 29, 4843. 
London 4843. 8vo. 

Reports of the Council and Auditors of the Zoological Society of London. 
April 29. 1843. London 4843 8vo. 

Astronomical Observations, made at the Radcliffe Observatory, Oxford, 
in the year 1840, by Manuel J. Johnson M. A., Radcliffe 
Observer. Vol, I. Published by order of the Radcliffe Trusties. 
Oxford 1842. 8vo. 

Schrifler der Sternwarte Seeberg. Ermittelungen der absoluten Stårungen 
in Ellipsen von beliebiger Excentricitåt und Neigung, von 
J. A. Hansen, Director der Sternwarte Seeberg. åster Theil, 
welcher als Beispiel die Berechnung der absoluten,. vom Saturn 
erzeugten, Stårungen des Enckeschen Cometen enthålt. Gotha 
1843. Ato. 

Bulletin de la Société Impériale des naturalistes de Moscou. 1842. 
IV. 1843. L 8vo. 

Tijdschrift voor naturlijke Geschiedenis en Physiologie, uitgegeven door 
I, van der Hoeven en W. H. Vriese, 40 Deel. 141, 2, 3 Stk. 
1843. 8vo. 

Annali delle Scienze del Regno Lombardo-Veneto, apendice al Bim. 1842, 
sopra il trasporto di materia ponderabile nelle scariche elettriche. 
Sconda edizione. Padova 41843. ÅAto. 

De Galileo-Galilei circa Jovis satellites locubrationibus, qvæ in I. & R. 
Pitiana Palatina Bibliotheca adservantur ad clarissimum ac reve- 
rendissimum Patrem Johannem Inghiramium in Florentino Lyceo 
Scholarchum Æugenii Alberii brevis disquisitio.  Florentiæ IV 
id. Maii 1843. 4to. 

Inscriptiones græcæ ineditæ.  Collegit ediditque Ludovicus Rossius. 
Fasc. II. Athenis 1843. 4to 

Il politechnico, repertorio di studi applicati alla prosperita e coltura so- 
ciale, 29 & 30. Milano 1842. 8vo. 

Sur le coefficient constant dans ”aberration des étoiles fixes deduit des 
observations, qui ont été executées å I'observatoire de Poulkova 


par Pinstrument de Repsold, etalé dans le premier vertical par 
M. W. Struve. Saint-Petersbourg 1843.  dto. 


Et Exemplar af det af Selskabet udgivne Skrift, Regesta dip!o- 


matica historiæ Danicæ, blev fremlagt. 


Mådet den fste December. 


P rofessor Forchhammer meddelte Selskabet en Række af nye lagt- 
tagelser over Frictionsstriber i Danmark. 

Paa den åstlige Skrænt af Faxée Bakke ligger en Kalkgrube, 
som 'fårer Navnet Baunkulestumperne. Det er den dåstligste af alle 
Kalkkuler ved Faxde og ligger temmeligt langt nede paa Bakkens mod 
Ost heldende Flade. Kalkstenen er her meget fast og tæt, og da man 
i Sommer afråmmede et nyt Stykke af Overfladen, fandt man den be- 
dækket af Striber og Ridser. Da Forfatteren besågte dette Sted i Juli 
Maaned dette Aar iagttog han fålgende Forhold: Overfladen af Stenen var 
aldeles glat sleben og næsten speilende. I denne afslebne Flade findes 
en utallig Mængde finere og grovere Striber indridsede, deels saa fine, at 
man kun seer dem furmedelst Politurens Afbrydelse , naar man holder 
Fladerne under den rette Vinkel imod Lyset, dels bredere og tydeligere 
og indtil en halv Linies Dybde. Disse Striber ere ikke parallele; men 
foruden nogle enkelté, som aldeles ikke fålge nogen Regel, ere 3 Ret- 
ninger meget skarpt og bestemt udtrykte, og paa Krydsningspunkterne 
kan man med Sikkerhed bestemme, hvilken Retning der er den yngre, 
og hvilken den ældre. Resultatet af disse Undersågelser er, at de ældste 
og meest tydelige Striber stryge O. 29 N. og V.29 S. efter den sande 
Himmelegn. Det 2det System er det tydeligste af alle og stryger mellem 
02398,, V.239N. og 0 189S, V.189N. Det tredie og yngste 
System af Striber, som- er mindre tydeligt end det mellemste og tyde- 
ligere end det ældste. System, stryger mellem O. 439 S., V 430 N. 
og 0.457S , V. 459 N, eller naar man ikke tager Hensyn til de 


104 


smaa Afvigelser, stryger det ældste System 0. og V., det mellemste og 
tydeligste OSO. og VNV. og det sidste SO. og NV. Den Flade, der 
var blottet da Forfatteren besågte Faxe, var omtrent 40 Quadratfod, og 
ved Rosendals Besidder, Hr, Greve Holcks Godhed, erholdt Forf. Tilladelse 
til at fore en stor Plade deraf, som veiede c. 800 Pund, til Kjåbenhavn, 
hvor den opbevares i Universitetets mineralogiske Cabinet. De stribede 
Kalkstene vare bedækkede af 12 til 44 Tommer Sand, hvorpaa der fulgte 
3 til 4 Alen meget udmærket Rullesteensleer, hvori der forekom enkelte 
Rullesteen af over en Cubikfods Stårrelse og en stor Mængde mindre. 
Ogsaa i Vemmetofte Kule er Kalkstenen strihet; men den blottede Flade 
var meget lille; Striberne vare ogsaa her SO. og NV. Striberne paa 
Kalkstenene ved Faxée vare de tydeligste, Forfatteren har seet, hvilket 
aabenbart hidrører fra den udmærket faste og tætte Kalksteen, hvorpaa 
de bevægede Blokke have virket. Af disse anfårste Iagttagelser fålger, 
at Stribningen paa Faxée Bakke er ældre end Rullesteensleerdannelsen. 
Denne lagttagelse er meget vigtig med Hensyn til Dannelsestiden; thi 
da Forfatteren vil kunne bevise ved lagttagelser paa Bornholm, at der 
forekommer Striber, som ere dannede under de nuværende Forhold, ere 
disse forenede Iagttagelser et nyt Beviis imod Theorien om den petride- 
launiske Flod. Dernæst er den forandrede "Retning af Bevægelsen meget 
mærkværdig. Hvis det har været en Flod, der har ført Stene med sig, 
har den forandret sin Retning fra O. og V. til SO. og NV. Hvis det 
har været lisbræer, maa ogsaa disse lisbræers Bevægelsesretning have 
forandret sig, hvilket ikkun lidet stemmer med lisbræernes Natur. 
Bålgeslaget derimod forandrer sig efter Stråmmens og Vindens herskende 
Retning, og at den i Ostersåen i Nærheden af de svenske og bornholmske 
Kyster under en almindelig Hævning maatte forandre sig, er i håieste 
Grad rimeligt. Dernæst er det indlysende, at Stribningen maa være fore- 
gaaet under Vandets Overflade, med mindre man vil antage, at Landet 
har lidt en Sænkning efter Stribningen, Thi, da Striberne findes be- 
dækkede af flere Alen Sand og Leer, maa dette Material være afsat 
efterat Sribningen har fundet Sted, og da alle vore 6yrige Iagttagelser 
vise, at alle 3 Afdelinger af vor Rullesteensformation ere afsatte 
af Havet, saa maa nådvendigviis , hvis ikke en Sænkning har bragt 
den tidligere over Vandet værende Bakke atter. under dets Overflade, 


Stribningerne selv være foregaaede under en Vandbedækning. Alle åvrige 


105 


Iagttagelser føre alligevel til det Resultat, at Landet i Stribningens Tid 
har været i en Hævningsperiode. 

Det åverste Lag af Grånsandet i Skovhuusvænge ved Lellinge, 
er en blaagraa fast Kalksteen; ogsaa denne Kalksteen er stribet, men Forf. 
kan ikke angive Stribernes Retning, da Arbeiderne.allerede havde ned- 
brudt Kalkstenen, får han iagttog Striberne, Denne Stribeiagttagelse ved 
Lellinge stadfæster paa en udmærket Maade Iagttagelserne ved Faxde, 
da der her ligger 46 å 20 Fod Blaamergel fuld af Rullestene over den 
stribede Kalksteen, og Mergelen igjen er bedækket af Rullesteenssand. 

Paa Bornholm forekommer der en stor Mængde Striber paa de 
faste Granit-Gneus Klipper. Rytterknægtens Top, det håieste Punkt af 
Bornholm, er ganske udmærket og fuldkommen parallel stribet. Disse 
, Striber stryge S. 429 V, og N. 4290. Paa Rytterknægtens  sydostlige 
Skrænt var Stribernes Retning S. 339 V. og N.3390. Den samme 
Retning fandtes paa Nordgrændsen af Rytterknægten, paa VSV.-Siden 
derimod blev Stribernes Retning mere vestlig, nemlig S.519V. og N. 5190. 
Dog var det her kun Furer og ingen egentlige Striber, Forfatteren kunde 
iagttage. Ved Brogaarden i Aaker vare Striberne S. 289V, og tætved 
Kæmpegaarden havde de brede og dybe Furer og Striber en Retning af 
S. 39V. og N. 390. | 

Eu anden Række af Iagttagelser blev anstillet paa de faste Gra- 
nitklipper i Nærheden af St. Olskirke og imellem denne Kirke og Allinge. 
Stribernes Retning svæver her imellem S. 489V., N. 4890 og S. 789V.,, 
N. 7890., saaledes at de nærme sig til en reen åst- og vestlig Retning. 
Den 3die Række af Iagttagelser blev anstillet paa Hammerens Granit- 
bakke og umiddelbart Syd for Hammerséen.  Iagttagelserne give her 
noget afvigende Resultater, hvis Forskjællighed synes at blive bestemt 
deels ved Håiden over "Havet, deels ved Dalenes Retning. Det håieste 
Punkt havde en Strygningslinie hos Striberne af V 79S. og 0.79N. 
Dette var tillige den meest vestlige Retning; alle de åvrige Retninger 
ligge imellem denne og S.389V. og N.3890., og de fleste og tydeligste 
Striber ere parallele med Hammersåen og altsaa parallele med den Dal, 
der adskiller Hammeren fra det åvrige Bornholm — Hammerens Granit- 
klipper ere stærkere afslebne og tydeligere stribede end nogensomhelst 
Granitklippe, Forfatteren ellers har seet. Og ligesom ved” Faxée er 


Slibningsmaterialet endnu paa Stedet. - Det er nemlig Sand, hvoraf hele 


106 


Hammerens Klippe endnu er bedækket, og som sandsynligviis ved den 
Stråm af Havet, der gaaer imellem Bornholm og Skaane, er bleven opkastet 
påa denne fremspringende Pynt. Den anden Aarsag, hvorfor Striberne ere 
saa tydelige paa Hammeren, ligger i Granitens egen Beskaffenhed. Man 
seer nemlig tydeligt, at Graniten ikkun, hvor den er fiintkornet, mod- 
tager Striber, Dette bliver navnligen indlysende ved Betragtningen af en 
grovkornet Granit, som har et Bælte af fiintkornet Granit, der atter er 
gjennemskaaret af en gangartig Masse af grovkornet Granit. Den fiinkornede 
Granit er overmaade smukt og parallel stribet, medens den grovkornede 
kun har nogle enkelte, håist utydelige Striber og forresten paa Overfladen 
har en stor Mængde Huller, som hidråre fra bortslebet Glimmer. Dernæst 
vise overhovedet ikkun de flade og afrundede Klipper Striberne, medens disse 
overalt mangle, hvor Granitgneusens Slenter ere stærkt heldende eller 
lodrette. — Dette er sandsynligviis Aarsagen, hvorfor Klipperne ved 
Stranden paa Bornholm næsten aldrig vise Striber. Dog har Forf. iagt- 
taget paa en flad Klippe imellem Alllinge og Teign dybe Furer, hvis 
Strygning var O.479N. og V.47S d.v.s. lodret paa Kysten. Ved 
Betragtningen af Bålgeslaget viste sig, at disse Furer udslebes ved Vand 
og Sand, uden at Stene udfordres dertil. Ikke langt fra dette Sted 
fandtes utydelige Striber i samme Retning. Ved Hammershald, et frem- 
springende Forbjerg, fandtes i Vandskorpen Striber med 2 Strygnings- 
retninger, der laae mellem 0.269S. og V.269N. og 00.42958. og V. 420N. 
I det Hele taget er, naar vi undtage Hammeren, Landets Ostkyst baade 
ved Stranden og håiere oppe paa Klipperne meget fattigt paa Striber, 
hvorimod de forekomme overmaade hyppigt paa den sydlige og vestlige 
Side af Granitmassen. Med Hensyn dertil gjår Forf. især opmærk- 
som paa 2 Steder: det ene er ved store Haldegaard mellem Boelskirke 
og Aakirkebye, hvor et Granitforbjerg strækker sig mod Syd og paa 
hvis sydligste Deel en Mængde meget tydelige Striber låbe fra O. til V. 
Paa Knuds Kirkes granitiske Forbjerg forekommer der en stor Mængde 
Striber, og disse ere i det Hele taget lodrette paa Forbjergets Sider, 
saaledes at de meget betydeligen forandre Retningen paa de forskjællige 
Steder af denne Urbjergmasse. 

Foruden disse Striber paa faste Klipper, forekommer der endnu 
men udelukkende paa Vestkysten, store stribede Blokke, Forfatteren har 


seet dem paa Kysten mellem Rønne og Udlåbet af Lesaae, og her findes 


107 


de især i overordentlig stor Mængde, deels under Grånsandets bratte 
Klipper ved Arnager, deels under den mindre håie Klint ved Hammers- 
hald. Paa begge disse Steder og overalt paa Kysten, have Blokkene 
parallele Striber paa deres Overflade, og de forekomme ikkun, naar 
denne Overflade er nogenlunde jevn. Aldrig har Forf. seet dem paa 
Stenenes nedre Flader og altid ere Striberne lodrette eller næsten lod- 
rette paa Kysterne. De stribede Stene ere Granit af meget forskjellige 
Arter, Overgangssandsteen, og imellem Lilleaaen og Laesaaen, Keuper- 
sandsteen Paa eet Sted laae der en Sandsteensblok paa en Skrænt tæt 
ved Kysten i et lille Aaldb, hvis Sider vare bratte og fulde af Rulle- 
steen. Dens Steen var stribet parallel med Aalåbet, — De 2 Klinter, 
ved hvis Fod de stribede Blokke ere særdeles hyppige, indeholde begge 
meget faste og haarde Kisellag, og jeg maa; antage, at den eneste 
Grund, hvorfor” de stribede Blokke ved disse Localiteter ere hyppigere, 
ligger deri, at Klinterne, der bestandigen nedbrydes ved Bålgeslaget, 
derved levere en stor Mængde haarde og skarpkantede Brudstykker, som 
ved Vandets Bevægelse flyttes paa Blokkenes jævne Overflade, som 
derved stribes.  Saameget synes uimodsigeligen at være godtgjort ved 
disse Iagttagelser, at Blokkene ere stribede paa det Sted og under de 
Forhold, hvorunder vi nu finde dem. De kunne ikke være stribede ved 
lisbræer, der vilde flytte dem og derved frembringe en aldeles uregel- 
mæssig Slibning. De kunne ikke være stribede ved den store Vandstrom, 
hvorom man antager, at den har flyttet Blokkene selv, hvorved da disse 
ogsaa maatte være blevne uregelmæssigt stribede; antager man derimod, 
at Bålgeslaget foraarsager Slibningen, saa finder Forklaringen af det 
iagttagne Phænomen ingen Vanskelighed.  Stribede Blokke synes at 
være hyppige ogsaa ved Danmarks dvrige Kyster. Forfatteren har fundet 
dem ved Ostersåens Kyst, ikke, langt fra Rodvig, og Hr. Stud. juris 
Wedel. har ligeledes iagttaget dem ved Sundets Bredder Nord for Kjå- 
benhavn. De smaae Blokke, som findes i,Rullesteenssanddannelsen, ere 
næsten alle håist uregelmæssigen stribede ; Hr. Lector Steenstrup har saa- 
ledes fundet dem i Gruusgravene i Nærheden af Sorée, og i det nordlige 
Sjælland findes de i enhver Gruusgrav. Det er det Material, som ved 
sin Bevægelse har fremkaldt Striberne paa de store Blokke og 
faste Klipper. 

Selskabet besluttede at lade besårge en Copie af den Gipsaf- 


108 


ståbning, som Prof. Forchhammer foreviste, og at forære den til det 
engelske geologiske Selskab. 


Selskabet modtog: 

Nouveaux Mémoires de PAcadémie Royale des Sciences et belles-lettres 
de Bruxelles. Tome XVI, Bruxelles 14843.  4to 

Mémoires couronnnés et mémoires des savans etrangérs , publiés par 
PAcadémie Royale des sciences et belles-lettres de Bruxelles. 
Tom. XV. 2éme partie, 1841—42 Bruxelles 1843. 4to. 

Bulletin de YAcadémie Royale des sciences et belles-lettres de Bruxelles. 
Année 1342. Tom. IX. 2tme partie Bruxelles 1842. Tom. X. 
itre partie. Bruxelles 1843.  8vo. 

Catalogue des manuscripts de la Bibliotheque Royale des ducs de Bour- 
gogne, publié par ordre du Ministre de Pintérieur. Tom. MIL 

Repertoire méthodique 2éme partie. Bruxelles & Leipzig. 1842. dto. 

Annuaire de Vobservatoire Royal de Bruxelles par Quetelet, 9tme & 
10éme année. Bruxelles 1842 et 1843. 

Sur I'emploi de la boussole dans les mines, par Quetelet. Bruxelles 
1813. 8. 

Instructions pour 1'observation des phénomtnes periodiques. Åto. 

Sur la difference des longitudes des observatoires royaux de Greenwich 
et de Bruxelles par M. M. Sheephanks et Quetelet. 

Verhandelingen van het provincial Utrechtsch Genootschap van Kiinsten 
en Wetenschappen. Deel 14—40. Utrecht 1781—1821. 8. 

Niewe Verhandelingen van het provincial Utrechische Genootschap van 
Kinsten en Wetenschappen Deel 4—44. Utrecht 1822-38. 8. 

Verhandeling over de oorzaken, wardoøor onns Vaderland in't Begin der 
zeventienden ceuw in't vorbrengen van voortreffelike schijvers, 
Dichters, Gelerden em Schilders boven andere landen, zoo zeer 
heeft mitgemunt enz.  Ter Beantwoording eener Prijsvrage Kc. 
van J, van Manen. Utrecht 1818. 8vo. 

Verhandeling over de Weelde bij de inwoneren der vereenigde Nederlanden 
en derzelver voortgang en invloed op den burgerstaat.  Ter 
Beantwoording eener Prijsvrage, door J, van Manen. Utrecht 


1820.  8vo. 


109 


Verhandeling over het Kwaad-Hofdzeer (Tinea capitis) door P. J, Blom, 
uitgegeven door het provincial Utrechtsch Genootschap van 
Kunsten en Wetenschappen. Utrecht 1939. 8vo. 


Kammerjunker og Ritmester v. Oldenburg indsendte en Globus 
af 48 Tommers Diameter, hvis Hensigt er at give en tydelig Fremstilling 
af de mærkeligste physiske Forhold paa Jordkloden. Adskillige af de til- 
stedeværende Medlemmer erklærede, at de kjendte den, og ansaae den 
for et gavnligt Hjælpemiddel ved den. geographiske Underviisning i Sko- 
lerne, hvortil dens i Forhold til Stårrelsen meget billige Priis ogsaa an- 
befaler den. 


Selskabet modtog: 
Systema materiæ medicæ vegetabilis Brasiliensis. Composuit Car. Frid. 
Phil. de Martius. Lipsiæ et Vindebonæ 41843. 8vo. 


Mådet den 15 December, 


P rofessor Schouw meddelte en Oversigt over de geographiske og. hi- 
storiske Forhold, som de italienske Lyngvææter (Ericaceæ & Vaccinieæ) 
frembyde. 

— Den almindelige Lyng, Calluna vulgaris, der spiller saa stor 
en Rolle i Nordeuropa, forekommer paa Alperne fra sammes Fod indtil 
Sneelinien; endnu i Posletten danner den Heder, men i Apeninnerne bliver 
den sieldnere og synes neppe at gaae sydligere end 43Y29 Brede. Deri- 
mod har Italien en anden Lyngvæxt, der, især Syd for Nordapenninerne, 
bliver meget fremherskende: Erica arborea. Alperne og de nordligste 
Apenniner frembyde en tredie Lyngform i Erica carnea, medens det 
mellemste og sydligste Italien og Sicilien foruden E. arborea have 4 
Lyngarter: E, scoparia, multifdora, ramulosa og sicula, hvoraf nogle 
ere af meget indskrænket Udbredelse, — Sydeuropa har flere Arter af 


110 


Erica end Nordeuropa, men Arternes Antal tiltager ud mod det atlantiske 
Hav saavel 1 Nord- søm Syd - Europa. 

Nord-Europa har to Arter af Slægten Arctostaphylos, nemlig 
uva ursi og alpina, der i Italien kun forekomme i den alpinske Region 
af Alperne, og den fårste Art tillige i samme Region i Apenninerne. 
Derimod har Sydeuropa i Arbutus unedo en beslægtet meget udbredt 
Planteform, der spiller en vigtig Rolle især i Kystvegetationen, og som 
i Nordeuropa kun forekommer paa den milde Vestkyst. 

Slægten Rhododendron har tre italienske Arter, ferrugineum, 
hirsutum, Chamæcistus, som dog alle ere indskrænkede til Alpernes 
højere Regioner og fattes i Apenninerne. Ogsaa Loiseleuria procumbens 
findes kun i den alpinske Region af den førstnævnte Biergmasse, 

De tre nordiske Arter af Slægten Vaccinium, nemlig Myrtillus, 
uliginosum og vitis idæa findes i de håiere Regioner af Alperne og Apen- 
ninerne, dog neppe sydligere end 429, 

Adskillige nordeuropæiske Slægter: Andromeda, Ledum, Cas- 
siopea, Phyllodoce, Cassandra, Daboecia, Oxycoccus, savnes aldeles i Ita- 
lien; andre, Loiseleuria, ÅArctostaphylos, Rhododendron og Vaccinium 
forekomme kun som Biergplanter og have deres Sydgrændse enten i 
Alperne eller i Midten af Apenninkieden; saa at Middelhavsfloren kun har 
to Slægter: Årbutus og Erica, eller i al Fald tre, naar Calluna regnes 
med. Vel har Slægten Erica flere Arter der end i Nordeuropa, men 
med Hensyn til Individernes Antal spiller den ikke den Rolle som Cal- 
luna vulgaris i Norden. — Lyngplanterne vise sig derfor i en betydelig 
Aftagelse ved at sammenligne Sydeuropa med Nordeuropa. 

Det var ikke at vente, al de buskagtige eller halvbuskagtige 
Lyngplanter, som kun forekomme i Alpernes eller Apenninernes håiere 
Regioner eller ikke have nogen stor Betydning i Menneske-Livet, skulde i 
den Grad have vakt Opmærksomhed i Oldtiden, at de kunde findes beskrevne 
af den Tids Skribenter, Derimod kunde man formode at finde de Lyng- 
væxter omtalte, som characterisere Middelhavsfloren og fortrinsyiis et: saa 
udmærket og udbredt Træe, som Årbutus unedo. Der er heller ingen 
Tvivl om at de Gamles Arbutus eller, som den ogsaa kaldtes, Unedo, er 
denne Væxt. Plinius's Beskrivelse deraf, hans Henviisning til Grækernes 
zouwgog og Theophrasts Beretning om dette Træ, der hos Nygrækerne 
hedder zx8mægra, hos Italienerne: Arbuto, Albatro, Arbatrésto, sætte 


KR 


441 


dette udenfor al Tvivl, Hvad disse og flere Forfattere, Lucrets, Ovid, 
Virgil, yttre om dette Træe, viser, at det da, ligesom nu, har spillet en 
betydelig Rolle i Kystkrattene. 

Derimod er det tvivlsomt om de Gamles Erica, sQ84x9, svarer, til 
vor Erica. Plinius taler om et ringere Slags Honning Bierne trække af 
denne Plantes Blomster, men den Blomstringstid, han angiver, passer 
kun paa Calluna vulgaris, som blot i Overitalien er saa hyppig, at der 


kunde være Tale om den. 


Comiteen for Regestum Diplomaticum havde indsendt fålgende Brev : 

»Af det Regestum Diplomaticum Danicum, til hvis Udgivelse Sel- 
skabet i Aaret. 1841 har bevilget en Sum af. 2500 Rbdlr., er nu det 
forste Binds første Afdeling, fra 822 til 1397, 314 Pagg. eller 43 Ark 
in 4to, bleven færdig fra Trykken, saaledes som Selskabet allerede har 
erfaret ved de til Sammes Medlemmer uådeelte Exemplarer deraf. For 
at nu dette for den fædrelandske Historieforskning saa vigtige Hjelpe- 
middel saasnart muligt kunde komme til offentlig Nytte, staaer alene til- 
hage at bestemme Prisen, til hvilken det kunde være at udsælge. 

Saavel med Hensyn til saa meget muligt at lette Vedkommende Ån- 
skaffelsen af et saa vigtigt historisk Hielpemiddel, som ogsaa i Analogie 
med- hvad der ved andre af Selskabet udgivne Skrifter har været og er 
sædvanligt, troer Commissionen at burde foreslaae Udsalgsprisen for den 
ovenmeldte, nu udkomne Afdeling af Regestum til 2 Rbdlr. pr. Exmpir,, 
hvilket er lidt over 4 Sk. pr. Ark. 

Commissionen tilfåier, at Trykningen af det forste Bind uafbrudt 
fortsættes, saa at sammes anden Afdeling i næste Aar 4814 kan ven- 
tes fuldendt. 


Commissionen for Udgivelsen af Diplomatarium og Regestum Danicum,. 
Kibbenhavn den l15de Decbr. 1843. 


Ængertlstoft. Holderup-BRosenvinge.  C€. Melbech 
Finn-Magnusen. I. Madvégy. 
Selskabet bifaldt den foreslaaede Udsalgspriis. 


” 
112 


Til Medlem af den physiske Classe valgtes: 
Mag. Art. Edvard August Scharling, Professor i Chemien ved 
Kjobenhavns Universitet. 
Til Medlemmer af den historiske Classe: 
Dr. phil. Caspar Frederik Wegener, Lector i Soré&, R. af Danneb. 
Dr. phil. Caspar Peter Paludan - Miller, Overlærer ved Odense 
Cathedralskole. 


Selskabet modtog: 

Transactions of the American philosophical Society held at Philadelphia 
Vol. 8. Part. 2, 3. 1843. 1843. | 

Proceedings of the American philosophical Society. No. 22—25. 1842. 

Flora Batava. No. 530. 

Die Pehlewi - Legenden auf den Minzen der letzten Såsåniden, auf den 
åltesten Minzen Arabischer Chalifen, auf den Minzen der 
Ispehbed's von Taberistån und auf indo-persischen Minzen 
des åstlichen Iran von D. Justus Olshausen. Copenhagen 
1843. 8. 

Lehrbuch der praktischen Heilkunde nach chemisch - rationellen Grund- 
såtzen, von Dr. Gottfried Christian Reieh. Bd. 1. Lief. 2 &3. 
Berlin 4843, 8, 


1318 


bå 


"5 49, ;£ 121 6, fg 


1% auasnyuopeg 


p2A 1951928133e] 1933 («+ 


MSM "MS "MSM 
s… Re "AS NY LOT str 02 
i sa MA ser TA 68/7 1e8eH HM | sr'er ; 
61 . Ek . i Å M Se 3 f FG U 
> FO'0 "MN [MN TAN "AN ne Ba tid -188'ET Adg 921 mn > 
sinde 77 BETPESE S ”"MN "MN "MH or, — af -2F'gr ' ALE É FO'3L | ve '2£ 
—LTYERNNERE DETTE sr prnER MN pl udoy f - G9'p sål 0! Por |” 08'2t BE | 08 13£ : g 
er 0 £0/0 (S korms/. "ON MNN—"ONNI O2'2 ze: ROR ER" pt Sar Sia sr | gg” 89 28. | 9 "28 Kære ES 
£0!0 80/0 ” S PMN MVA" MN ”MNI 30'0 hl pol el VII z! Fl) 'eg | 00.5/98: 7 0ge "8 08 
40/0 ,0 "OS ANN NING" AUNINU "MANN mera er Por g9T | gar O9YTT ve tgg ni] Se Rey .Ll0,960 | 82 
2070 200) song HAN 1885 "ABE MASSE 21'0 re SR se 21 AG ALEN ER LA 1 MG 48 VIE '9g | 09 ice | 82 
60'0 BON "ASM "MS | Ser | 28 | OP | ON er 08 "28 | 80 "SE 60 'oe | ce 
KR 60'0 NAS mM 69'g — 44 udeg 83'8T PI 0!2T 89% ozer | 8698 | 92 se BLE 
ARS ER FREE Se ONE ER] REE gå ISÆR al Ek 
"M E "MM Er u 1, ' | el 
Bra em le MM" MID ge" i 85 usagt 28,21 8'2t , rr | ær'or Hor "ge Bi Se & 
BE SAN NE VER y Søe SED SR 4. OR ØR OGE | £6 67 | 27 
SK. FAM NA "MM s7— 0 ugoay Hd e'SE SEN c' 01 Pr 99 108 oT "TE Sk =a 
Tu8g IT'22 um eg ” ”MN "M M "ANM L S c'gT a' ;å G'IT o8' 90 vg 61 'gg (HA lg 12 
nr" lår ed tes ae FE "MANN "ANN RE rr Ser. | FU os;ir f 00 (8 | br ég 8 Bd 
”dpsuæwpue A BT SEN SE "MS ; LEE 09 99 MER AE 5 > AR 1 En 
i i y ' 4 
"|pauee Ford age Erie Mer "SÆLER HE 24; er | em aser f20 '8g 02 (2 %6 "ge | Lr 
W EVE dyd Vel DA! deg DRE GR me | SE Meld Gl mn 
i . ; É VP ; eg 0 9 [ tog 
ae eee eg sut Sa UGE KRÆR ME Hr AE lag Se | fo me | or 
c8'3T £T'E ae Er, org Eee. É SNE + San I SR FR le | 4 "SE 4858 B+ 
3-1 AN, 1 FFs ÆDE uL ES MNN  "MNMI 29 . sr G'gr , AR FRU ENE HEE 
See Er, DST, ER ae reg 33 DLR se ae €'et Jog Go'e | F7'oT zée | ST Reel mt 
5 st 39 - > "0 . …— (4 ' ; g i ; ge ' i 
Smr Me  Fns ON ON LON mal SE | HM EB RIBER elg ule 
Bk RK REESE Kr ER: BE ERA 104 É: 
unde SA: SES L'TT Bat | St 3 Ve K/) 18 | sg 58132 'e | & 
[ ' L 
";au39 Set SR AR! SO 16 '9g | 99 Te 
ge 1 ogueny pp" "(sloPPIN | -1appi af KCAL > JR0G 38 AL 00 JR E 4 JR BRL 
UrU i, be" ] "SpPUBA W |- 2 Få 12.1'688 [ 
bed jet) æ 93Ug8 eee SE ER Sa WING | wiog 7 Eat "207 .8 læ 
DUTA usogyr npogg | 1 po 2 FR toppiu | Sepp! 2, 
pior 1940 po 22 —193J'H p PPI | "wo = 
| F3LNS mg po w ” PE 
Bow ourdo ye Eyre 00 [13 19199np91 we” 
239WwW0tga 


"pois 20. pig; Srfwerpæs ved 


195798ender say (4 


i AN "MSA: "MA. "OTINSE . 28%3 | 
21/0 "IE MANN ” : 7 FS ; i i 
C2/0 SYG AN LAS. MS re ag mel ron RE 08 år bå Far LG Ge  tL "GE | 2 68 LIE 
80 610 ms j.JoNN "ONN "ONN "ONf 8% "p1o SEA Ul O84T | 10% | 821 FI , 85/68 | LO 68 | 86 'sE i 08 
i å f "POL … — $p ugoy $ Fe S% FI CI j %% 28 ' ,: : 
2000 Å.0N MSS SS 8 SMST | OF | 0/03 6'gT SEN BE DS BR- rant BE fer 
60'0 cz'0 "OS 'S gg "gs så. i rer 6'8r &'03 91 ar 'øT nd sm cQ 168 16 'SE 8 
8070 go0 "0O "OS os "os0  ”oså g9/7 kl DET 2/61 ET O£'et ep ”6£ ed be ep 168 26 
£0'0 goo on f.0ss "Sens "så Tg, FR Og?T | 91 SFT i Fz 5 968 | 9 768 97 
Ånd 0 "ON ØM og i 19/1 vs Fr udoy | O£g1T | eger A 61 20'eT 78 zE | OP 28 | 48 18 
EG see SEER KRES  =. ol ER agt FAST Bars 40 1 ger | 99 vil 188 FA RR ÆRE LÆ E 2 
aey og 8ø8I s … "OSå €-'0 —9 ugeyj eger ger AM ger 241 Å 06 8 | 96 Fg | 97 eg is 
. . A U s 
PloyiogpurA (os os os 08 sk SÅ ” 021 | ge "988 | 66 'cgg | 28 regel 22 
3 > "OS "0S0O i ' $ t'6T g'er i å i 
g eng OM "MS fa Se ba fa Ra JS EmImæl & 
Se RODE Eg: — jer — 00e — ger | årer | 80 8 | Fr 08 | 10 me | St 
2 , i "OS ; ; 8'61 er . i 
uyT "1992/08 ur zegoo ng]. MS 0, Joss "MS 86Gr | er W8I ber Sar (ER or sg for | SL for få 8 
' å MNM Dogs "79g. 9 (SAs c'ej 6/61 ' a OS Of | TI "Tp | GT "TP 'n: 
= Sne €r8r f'os "mus "ON "oms L9'GT £'er L'61 zæ w0/ST j £9 '0b | FO 'TF | 86. 'ob 9T 
tag "øpsuæwpuen  (er0O "ON. "MANN 70 8F'Gy ver Oz Sør 90'T ff 90 OF | Fr for | ff or | SM 
j gg. gg j 5 L8'et VEeL ; j 2e'9r | aL 68 | £&6- '68 | 28 768 FI 
IpaueeW an - os "MS LO'et å 881 L'ST ac: åer 68 | 98 /6£ ; 
Oos "08 "OS Le'PT Der | &0e Lav Over ÅeO fee | &s fe | 00 '68 al 
" n i > 
ms "ON "AN "MANS Liz si : S'9T 80'9T ££ '8S8E | BF 'gge | op 'ggesg hd MT 
ANN "MN ' p s'eg 8'L F6'FI > Je 
; p É vel ' ny eg 96 / 
ogere gypi svn [EN MUN VMN MANS Ser RE SR erE | Fay Å op '68 SIS ØER 
/ få seg 18—22 |'ASS "MS MS "MSM X'e i Be. arne 26761 Por 9'9r 86 na BÆR SÆR VÆRE ER - 
Cl 13—11 |" 5 . É, ERE oa gg" . ' y 9p '88 | 6 " ' 
GOT FPS 12 IE ASM ANM AN ASE sær 890 RO SEE SAR 9'IT er HL SR | oe 0 NE OR - 
nvay å OSS ”MS "MSi'85'9 Å £6'21 å Ll 871 OP'ZI 26 FE | 2F ” > 
FSI S  "MSS '”"Oss-" ”S uøp1og, — i €al 691 TV ' £ G8 | ge '28 Å S 
; "KE 9;T ; j por — åg ugoy | 8221 221 ; I Oc'er J'gs 48 | 49 8 | 38 " ( 
imernduo opp x MSM MSM "MSM I 21'0 ren Kg $ 21 6'8T 83'F1 cg 'cg n Fe 
, MSM "MN ”M " i 16%1 GI BPI , ; 31 'eg | 62 'og g 
MSM 10970 — urg e udoy | 28021 GTI 8T'gT Ås '98 | Tr. '9g 
£owl 0of1 LO0T FI0GI 8811 'FEE | OPrrr" sd 6 
; n mv 17'F88 | 1/71 488 I 
"”Jougoq 1.98ueg. p «Så "opuA TåPPIN |-urggg | mag 2 0004109 Sopprn 
UI "Sep io "uapIopf i ! 2 w!, 
Sur ny … MÅ Er Kes rl pr Soy | Se PPHN "W10 6 | må 
; —SUSPUJA u3ogyr & | "uøpop 4o40 po $3 Yar = 
- = 
. 2O < 8 nn 


SSSLMS F 199900 UL 19 EL 


xp wroseg 


115 


is milde 
; NÅ ec' 
N 'N "ON å I s77 8 usoy i 
er . £ ON f —& OG 6 '6 7 
£T 0 1å'0 mn KON "MNAL "MSM ” end »— F91 USoy , T,6 T'g F/ g 
Lo 60/0 "M iht AGERE Br. Å s7— ag usoy 58 us 1 ke B- S nys 09 'Eg "61 78 ek 
; Gro MAS No MN "MW TO! 29'01 [ 0'c i 8. 63 "88 | 69 "ag 
t1'0 0l'e ”S N "ONN "N "AN i — us EO'TT 01 1/6 3! 198 EL 163 82 6% | 32 '6 62 
mo 430: '0S Fee AAN MØDE MM: renee kar an LT år 1 ER vo | mme [or 28 | gs ae | be mf we 
; 20/0 0 "ON N NI L0'21 [ 1'9 ' : 6S… GE. | FS fg 
20/0 c0'0 "ON '"N "N "MM s i. STI T'ct i 6 c gc eg 99 'pg G i. 9 
' no! s é Mi oT' €1 21 U 06 I! É 6 'g 
ke, 02'0 ON KMSM "MS MSM "ASM g — p usoy LVO1 81 Bal L8 61/01 72 "1 ég X$ | 68 sf 2 
d os £ ! eg Eg $' P ; 2 ' 
"Pp10 SFS H'ÆASM "OSS "ons "MS sild rør SØ, | LG HR SR, MR sg | 8L na 
pioqospura — KÆS ms "mss "os o0'er | em | e : L88 | 80 'S6E SL see 12 
es vore "SEE. "o8e 88331 ey 1] SR RES ERE , 
g É os ”QS = LL'GT e'TI v,91 2'01 98'7I ge ,68 €6 ,68 03 "op og 
FEST SE" O8 "088 "08 LL'G1 CT 6,97 VIL re Fr De 62 "Tr | or "4 ] 61 
RE NS DERI AR FARER. LÆR EL 0621 9'TL Ren vor | seer | 77 so GP OL b ) st 
ev 68 gg  LOES .0ss ;os8  ramig 06/21 SR ARE KL RA EL jer | 46 ab | 09 feb | LT 
É MSS "MSM "omg "oatlts 29'E1 ' BST vor | 95' lap | 9% fer | La "ar ] 9 
opsuæwpuen — feuns "Ms ”amms ros £9'7T gå BT 1 36 Oh SS "Te | SS Ib | 26 117 «+ 
pons (OS os 708 "os viol Be | am | ER | gg | Har | 8 er | ør | vi 
gt ' » U 
ie DELs ; E6'2T 8'IT og DRUER RR :4 ER 7727 job | 90 'er Å er 
: 0 ”ONO. "arms s-gf sor | 671 Å ss ' 80 &F | 20 "er | al 
MAN JMNN "MN "MA 06'21 LYTT n lg | 88 IFE | 18 "IE I 
BE er er E9/2T (all Feet Or | For Hor ” ' 
Ssy'or 20'8 08—12 MAN ”MN ”MN "MIN SP'aI AN L.GT 0'0T 6P'2L Ob | 88 Of | 28 'OP or 
rr en MS £0'T FÆL 0'LT e1T | eet OL '6E | 9L' 6E | OA '6E | 6 
Bee NE, er MARNE BY O Z28'TT ETT Sel c'g at RE ER SÆR 
av .cp "MAN "MN MN  "MNi 19 — &g ugoy £0'2T ae T LYET 1'8 LV'01 84 og 10 "Of | 86 "68 L 
GF8I "ANM "MNM "MNAA "MUN mé sd ugoy £e'2T sst 831 86 12/01 20 86 | 9 118 |98 "28 9 
"mgeaoduonoppigg AN, ANN CMN TAN wil g usoy | 2831 Ads 91 Q' OT 70' GG '9g | 86 '98 | ar 'og | cs 
; OCob 1 i oa Ft RR Sk 88 | 75 (oe | aL 6e | € 
n £a11 18981 I [ 68 68 'sE eg 
I ' 4 
Joaugoq I 9guen p TOPPIN | -1oppin nr'688 | Vbrrr'6eg | 19'6e8) 1 
5 2 "SPUBA É "W4199) i 9C,07'110 
SÅLLALE BEN æ aaug | 1åep 1op | MOPTOr 18 | mg ng f-Seppru 8 un 
run pogg | I po 3 5 SSR . 
SUSPUTA (Lt: Po 2 UaPpJ0£ 1940 pog fg Boy p | EPP] "U10 7 6 m S 
r= (<= 
PION PO ; 8 = 
JnWID8BI9H 90 [W 19199Nnp931 . z. 
- 


IF3LWÆS H DPI OWISBU TE 


HDW O TB 


116 


"B g 8-8 JE" OBS 3 08'9 og TOO E På 9'g 88 FE 115 Fe | op re åh 18 

0170 20 mn OS. 'S SS "MS LF'9 £'9 on ERR ER OG] OT'L 157508 "| .1T 98-98; 48 og 
81/0 ozo OMIMS. 778 8 "OSÅ , 0279 £'9 SL: 08 IG'g LI '9g. 146. 'cE | og 'cg 62 
61'0 6z0o ms 1 .0s os s MSI 70'0 SR GR 0979 7/9 92 83 gcc c] 'cg | cen "eg | 96 'cg 8% 
21/0 ao oa AS AS SM MEG SE Ser. PR SR 99: | 39 6'T 88. fj S8-'38 |. ST "58 | F0 88 | 22 
Ho i OSTE, OM ON MARE SAS BE dere RE 2/9 LA: w'G os, fj 90 '1g | gø 'og | er og | 92 
eT'9 go, "0 "MS ” M ig MS a MÅ S Kg BT edo OT'£ g'9 6' 2/9 18/9 80 ”I£ aL "0£ 2 '0£ Cc, 
80'0 $0'0 "ON | |MSM'MSM"MSM"MSM I S6 6 um VG NNE "B98 g'9 EL c'L Ce'2 98 708 | I "TE | 06 118 F2 
20'0 90 NÅImM MS "MS "MS (æ! =— rug i  Qg'9 9 0'£ 0'9 94'G Fa 'SE | gø 'SE | 1S FE £2 
aey 0 SER von sr dere e£'9 ze | gg 0'g sæ for "ze | 6, 'gsE| OL see] 22 
"pJoyIojpur "MS "OS "OSS ”OSÅ , 08'e 0'9 6'9 0'F 89'g er '28 | F8. 'gE | Sp 'gE 12 
Å (0 JON AN  ”"MNNI Z8'0 É 06'c 1/9 GREGERS 09'% Le '8E | S6" '88 | 66 7258 | 02 

IMNN NON ONNÅ , 8: SR ER p/9 DK RATER Sa 1 10/8 Fa 18: | -£9 "88 | gl. 28 61 

"ONO 'ONO "0SO "ANM I SG'0 — £ udsyt. 00'9 s'9 9. 1 og £6'g LI 'og | Of -'cg | 96 "FE 81 

ARR MR as MG] Gro fe ss tes | 12 de | fuel Re] 

ure ur ueggr'sy i ASM z É SE Ren , [gs 9 oz "28: | or 'ag | gg 728 

ES sige ds Pr oss "MS "ASM "ASM MSP umåe ud | 'oVL sk 4 gg 91 ctg fag te | sg "ze | 95 eg | or 
"MO CM "MS "MSAI SET ==: VEND" 88 kh. FL 8% 9'% 12 118 | 09 708 | gg 08 I PI 

"apguæwpueA 'M  "MSS "MS "MINI £6'1 57 8 1204 ARR ve 4 02 L'E 08'F LO "630 | FS 'RZ | 20 '82 £I 
"Ipauee "Mo CMS "MS  ”OSSÅ 81/6 — 8 ufsy t gt'g 88 i e'g SL 8£'9 SL "38 | 36 "82 | 10 42 el 

s s s Mi 6170 »—— F usoy å 0P'g VER S'7 £0'e db "88 | OL "88 | gg 'sgej I 

"MNAL "MN MNM "ANE TZ — 12 usoy f LL'8 Fe LØ, RR 0” 09 '£E | gg 'eg | og "28 å Ol 
0 "MANN "MNM "MÅ 0P'9 sr 3 SER 02'6 6: | 6 | gg 98'9 FO 08 | 26 762 | FF /62 6 
Z9'L 0079 18—I 'MN  "MSS "MS  'S r0% 91 sok 606 BR, FOoL + 06 86'8 Le KG | 68 193 gl '8% 8 
"> ege CR 'S mss. ms MSÅ 46 & x——. GI s298 086 68 GTI GOT 8101 LI Je | 20 "T8 | 29 lg L 
HT 2/4 12-11 og os MANN MNM 610 nere mk. 096 z8 | cell | 9 Sp 6 og 198 z 198 68 '9£ 9 
Ik SAR 3; MN MAN "MS "MSå 060 SE Rg 09/6 L8. | 977 i. 8 £9'8 c, ce | gg 'Sg | FI 'og G 
"MN "MN "MS ANM SLIT » —å8 usay | 82/6 FRE AB OR 14/9 80 '9£ | 08 %E | I8 "FE F 
sy cp 858 BRUDE SAND! "MS SARRE SES". 5: "XMS SSR SES sa es. 82 80L fj sg 'cg | 19 "og | al "sg f £ 
i: ' '1 | 88 Cå'8 68 "8 | LL "28 | gS 28 G 
yes do oPPIN fx ANM man må opr ung r usoy f 8906 — | 006 co0I | 009 8%8g  Å 89777 FE8 | 6F777'4g8 | str esE 1 

"19PPIW "TOPPIN | -uio ; |2800-"1109 
i "opUBA ; YyaG| wiog 2 |” Topp | "Sepp! , j 

Jjougoq 1 28uen p "ag asus | 1dspsop | mmePsor | ToPPIM fra srg Sepp "u103 6] = 2 

Surusom us run po4G| 1 PO 2 | -ugpiop 1940 pog $% Bb S 

suspurA usm és 5 

'PILON POWU "mumeay 090 [14 19120np91 dali 


IFSAÅMS FI 1299 WIO WIBE 


xomm 


117 


"ONN —"ONN —”ONNS "ON 2270 
'ONO "MS SS  "MNMI I2'8 L2'$  6'% , > 
; É É i = 8 g Le / 
do g0'0 AN UN ES SMBE MSN GES ir AN BES 0;g 8'g REE OS VER AU NBD E 
61'0 go'0 "Mm ÅMSS "MSS "MSS "MSSÅ TYT i Uk 299 s'p IL É FL P 26 38, | 80 "28 f EL "f8 
et 0 5 -OSS ”g MS i ”, …—— 9 udsy 18'F ce! å 99 49 03 'cg eg, ! sen da 62, 
p 9e'0 "ms |. Ss …Mi £2'0 .— ZI ugo É b 'L 0'9 [ É 68 ,| Gb "ge -k 82 
21'0 org os [MM . "ANM CM 2 M : &l 28% C'$ 0'% y' ly 9 39 le. | Tå2 fg | 26 7cg 27 
60'0 eee AS SMS, "MS — . £0'G 9' '« Ko LIP 88 "gg | 39 " n 
010 "OS f. 6C'g —= uga n Ud bg > ST FI n LE 08 728 97 
Io so —oÅmMS "MS "MSM "MM [ ge US DEJ L%$ ' i 3973 65 "98 | 22 'F8 3 
600 010 "ON (MS "MS . "MS "så 822 mee SME 5 9% LY Us | Lap 129 118 | 49. jog vel se 
oe DD ON I MSS "MS "MS. "MSÅ GET — …— Messen | 558 El GL RR TE RTR FR SS 62 
"18Vv QC eFgI "ASS "MS ”MSS "om ; (NE 6'r FÅR 2 FC 86 å = id [5 166 22 
"pI0UI 311 . £ IINSÅ 68'0 — G ugsy y, . g bette ve 12 
Ploy10jpuA ung vo "os  "OSSÅEOT udoy — 2 2 eee 8'g 0'p !'g ' ; 
"S "OSS "MS "OSS CE rå aug 09'8 8'g F'e t AR: ag 9g (VA '9og (de 118 02 
"OSS "OS "ONO ”ONO L. dus få £T'F 8'g 13 AJ e23 fj re 'cg | Og 'cg | 33 "ce | 61 
"6 5-0N0 0 ål OL'E 0'% 'z Sig ter fla 'ee |- Lp 'ce | gå 'ce | 81 
0 2/6 ur reg g6/ed. 0,0 OND JO SE CF 9'I 70 MK 29 798 | F9 "LE | 6 LE Å LI 
ey 68 eet 109 DRS "ONO. 0 LÆS bb LI OT SE dn ig æ& 18 | og me | 91 
sag : "0 … "ONO åg 9F kd i i SE | 0 " 
apguæwupuen … fon "OW "ON. "ONN ØU 0's 61 "AGERER Se KR RE Ro bv or fi 
"|paueey ONN ”N "MANA "MSM en G'G c'g 9'0 ry & Jr | 89 lø | 29 lb €l 
se 0'9 3 o— | 36 Gå dl | MA OP | 09 'ob | ål 
M CMN "MS "MSI 22'0 : 0 68 "288 | OT 'sgeg | 2 "zegd 11 
[as "MS MSM  'S SER 50 s'9 s'g v'1 bre TR ao 
' g bd . . . ni ze c "I 
ur me em FAR ERE nude Er | SL le Er le ÅR RETTER 
0E—13 [MS "MS i É — ill usoy gg» ' ' 62'6 %& 'ig cg værge ' 
0g£'eE  &F'T 02—11 få i S SÅ Ty'0 — kig ug É GL EL 12 i ; > GE Ox 28 8 
OSS oso "OS "0 ; & 18 sy OP 4 & n c9'9 9£ 08 c8 "78 åg 
G b AR å å ss ek; fr £'9 4 ' 88 &€ 
ver 6r8l os , 708 708,  ”OS g0'0 ib ll UL 3'8 2/9 re HR re AR RER 3 
$ ; "ONN . ged Ø Å ; É sg | 96 " i ; 
smesodwanopPiW fås ms 8 gf er ma te må he 6/9 ss ror ER RES oe 28 9 | & 
LO0L 209 0 Ge" to og al SE: 90" 
"Top == ds ad 66/17 iogg | Barrr'geg bon Eg i 
"au3oq 1 oguer! TePIM | opp | - EF 
AN BEL pueA LONE TG ÆRE £2907"1109 
Surusom "sÆ 33uUg | 1ep sop | TOPTOr aL! toppiu | "SeppIu|,g É 2 
BEEN -unpo4g | 1Po4 3 | "uapsop 39 ——Fridygy | PIPER THOR EN 
SUSPUJA Hor 2940 PO vs fe 2 
PION. Pour : 
D JNWn89y 00 11) 19189npal = d 


SSSLYÆS FJ 4990W10 WTA 9 VE 


199 Wo 


118 


"øgsIJlog J910MOWIIUT, 2 


"MSM "MSM "ASA "ASAA i [ n , r r 
Sis ie mn MMS 288 hr jAB8SE "MB st SÅ SE 8'T 33/6 88 '9£ | OT '9£ | 99 Ig 
RD "MÅ ÆSS "M "MSM "MSM ; bær 4 2 sg SLS" | Ve "28: 8 "68-48 '0g 
290 80 MM VAN MM"AANAN "AUNAN"ÆAN N sål RL 8: 87 L'E 65% OL "TF. | 26 "TF |.26 63 
3 330 "MS HNSM "MS "MS MSP 81/0 ss 9 L' 65'p ET tb | 20 fab | 70 (Så 
£1'0 1o'0 "os [MS JA "MS ”MSI F2,0 G'$ 69 87 lee | 05 NV | EL p 28 Ka 9 
F1'0 too olms (MS. "MS "MÅ TI'0 » — 8 udoy ey ep 0% Å é ; É 
i eo BES gg Mn y : 2 16'8 ss ab | LS fab | 4 -'2t ÅH SE 
&r0 300 "ON VMS -MSMMSM MS MA] 10 —— TT E don Gr | me | SE | TED Se | Se es | es "ss | 8c 
18 OG søer HF. MR tå MS 8 MAN 6'g 9% 9'2 18'£ og "238 | 09 "278 | LF "ae 22 
”PJOU10jpur "MS "MS "MSM "ASM I F1/ ; 
410JpULA MY ARE SMEDE TER eng ter s'g 0'g 2% LY" Kræ Jr gg. fr | ag oe DE 
ARR AN ae Å så 19 9% Ike IRS we] E or | 9 
es TR ) : ) 60 "Tr | 66 'or | 61 
Nr eis Dir- "JAR Sksrer ; BØG | eg 12 sg vie | 19 op | ar oe | ve 7 ] sl 
um sggc'gr uITieggs", BE AN Mn "AN JodeHq — 6 ugoy £F 81 0'g 6G'T es ig = æ mn 2 åt 
BY 6E ene fre Es ENN Så 87 aL Tp'G og 'eg | 69 '2£ | Of ,28 f ST 
"opsuæwputA "ANM ANM "ANM "AN 170 s'e 0'e 8, 10 AE el me BE $ 
"[pouee SARA OMSDE SADSER 0g'n — fa rug 9'E 0'g Sr bor dte nr | 19 nn FRR al 
M "MNM "ANN s— & udoy s'g 82 31 662- Jos 178| sr "Tre | 29 "mrs MT 
"MANN ”MNN. ” s ; p 
Fee ren oo le | lat imens Sis 
| ; RE Rare vr Fi En ES SE LY : LL Å 79 ; ger 'sg | gs 'se | 6 
$6'0 89/8 18—T f"AN "MN "MNN "MNAI 89/0 — pus i /9' ga" k SM 74 oo se Le BÆR i 
Ses heler KAM N I ; Eg 19'$ 'p 65 28 1O'b 18 8 | sg 'cg | gg 'cE | 4 
Å NÅ "ANM "ANM "Mi 0017 g ugoy 18% Fy g' i i i i 
SØ). Hire FE — TE [-AAS> "MSE SMS SS 2 ; 'g s'g LL'8 gr 'gg | 29 'ee | 19 'es | 9 
LS8of  F008 OI—I |"MNN "MNN "MN MAN 9970 2e3så 287 Up Lg 6% Se Se SE LER ; 
sy cp SF8I ØR TAN ”M  "MSSÅ T80 UML fe usoy | 0237 G% 9% 07 18'g åp ge 70 'eg 6 i 
samesaduoNoPPIW [-Oxo "silns 7050 "ONN RE ES er Re sees | Tees | IO ; 
; LEor Lov 6 co0— 980 Flrns'8EE | Tlrrr'888 | TOrrr'sse df T 
; "IPPPIU "ToppIm | - 2 IT0Q7"4109 
augoq I ague opus | | OG] OG ÅL | fopprM "Sepp! , ; = 
S da BT gæy sug "[dep 1ap | "VeP1Or Sy Sepp "W10J 6 mm 2 
uru2 Prdr skete -un po4g 1Poag | "uap1og 1940 po $2 i 3 
sSsuospu at 4 
TA PION POWI "snwungay 00 119 19139Nnp94 z - 


ISSLYÆS F 1939 OWN UL 


999 WIO ABT 


119 


Til hele Aaret henhårende. 


Saren grep 


1 det forlåbne Aar har Selskabet (abt sit høitagtede Æres- 
medlem : 

Geheimestatsminister og Overkammerherre v. Måsting, Ridder 
af Elephanten, Storkors af Danneb, o. s. v. 


og tvende af dets ordentlige Medlemmer: 

Vor, ved sine anatomiske og physiologiske Arbeider og Opda- 
gelser beråmte Professor, Kgl. Livlæge og Overlæge ved Garden, Ludvig 
Levin Jacobsen, Ridder af Dannebrogen og Dbmd., Ridder af Nordstjernen, 


Commandeur af Vasaordenen, og 


vor indsigtsfulde Mathematiker, Capitain og Lærer ved den mi- 
litaire Håiskole, Carl Ludvig v. Bendz, Ridder af Dannebrogen. 


Ordbogscommissionen 


har i Aaret 1843 holdt 44 Måder, i hvilke Revisionen af Bogstavet $ 
fortsattes fra Sortblakket. indtil Spillegield. 'Trykningen af samme Bog- 
stav, som i Aaret 1842 var standset, er i forrige Aar atter begyndt, og 
vil nu, om endog ikke med Hurtighed, uafbrudt blive fortsat. Ligeledes 
er Revisionen af Bogstavet T atter paabegyndt; og Commissionen. har 
Udsigt til at kunne lade Trykningen af sidstnævnte Bogstav begynde i 
Aar (1844) og fortsættes samtidigen med.Trykningen af $. 

For at fremme Arbeidet androg Commissionen hos Selskabet paa 
Valget af et fjerde Medlem og foreslog dertil Professor Velschow, der 
efter Selskabet Beslutning indtraadte i Commissionen, og har deeltaget i 
Møderne fra den 8&de November. 


120 


Den meteorologiske Comitee 


har i Aarets Låb modtaget Iagttagelser fra fålgende Steder: 

Reikiavig , Justitsraad Thorstensen, fra 1842 Septbr. 4 til 1343 
Aug. 31; Barometret, Thermometret, Regnmængden, Vinden, Luftens 
Udseende, een Gang” daglig, 8—9 Form. 

Sammesteds, fra Samme,” Barometeriagttagelser fra 1842 Septbr. 4 
til 1843 Aug. 31, hver anden Time fra 6 Form. til Midnat. 

Godthaab i Sydgrånland, Lægen Bloch, 1842 Juli 4 til 1843 
Juni 30; Barometret, Thermometret, Vinden, Luftens Udseende, 3 Gange 
daglig, 40 Form. 4 og 410 Efterm. 

Stubbekjøbing paa Falster, Byfoged Buntzen, 18429 Jan, 4 til 1843 
Sept. 30; Barometret, Thermometret, Luftens Udseende, dog Thermo- 
metret kun fra April 1843, 3 Gange daglig, 9 Form., 12 og 4 Eftrm. 

Christiansborg i Guinea, Chirurg Sannom, 41838 Marts 4 til 
1812 Novbr. 30; Barometret og Regnmængden, 4 Gange daglig, 8 og 
10 Form., 2 og 8 Efterm. ; 

Desuden ere de timevise Thermometeriagttagelser fortsatte paa 
Nyholms Hovedvagt, ligeledes de sædvanlige Iagttagelser i botanisk Have, 
over Havets Temperatur paa Trekroners Batterie og ved  Badehusene, 
over Regnens Hyppighed paa Nyholms Hovedvagt. "Ved Deeltagelse af 
Pastor Jeger i Vederså ved Ringkjåbing har Comiteen endvidere seet sig 
istand til at oprette en Station paa Jyllands Vestside; et Thermometer 
er sendt derhen i Efteraaret, og de åvrige Instrumenter ere færdige til 
Afsendelse. 

Udgivelsen af det 3die Hefte af collectanea meteorologica blev 
opsat, fordi man ansaae del for hensigtsmæssigst ved Udarbeidelsen af 
Resultaterne tillige at benytte den ovenfor anfårte lagttagelsesrække af 
Hr. Sannom; imidlertid er Trykniugen nu begyndt, og Heftet vil ud- 
komme i 1844, 


Bråndboring. 


I Aaret 1813 begyndte Arbeidet med den artesiske Bråndboring 
den Zide Marts, og fortsattes uden væsentlige Hindringer til den 2å5de 


121 


October, i hvilken Tid der arbeidedes i 167 Dage. Ved Slutningen af 
Arbeidsaaret 4842 var man med Boret kommen til Dybden 5338 Fod 
4Y2 Tomme under" Øresundets "daglige Vandspeil; ved Arbeidets Ophør 
1843 til 580” 8”, — Fremgangen var altsaa 427 3Y2'7, som er 16/ 7” 
mere énd i Aaret 1842, i hvilket der blev arbeidet i 199 Dage"). Den 
stårre Fremgang i 1843 maae tilskrives den mildere Grund: Flinten er 
nemlig bleven sieldnere og af ringe Tykkelse og Kalken noget blådere 
end hidtil. Dette giver Haab om, at naar Grunden vedbliver successivt 
at blive mildere, vil der gibres ligesaa god Fremgang paa stårre, som 
hidtil i enkelte Aar paa mindre Dybde. i 


Commissionen for Udgivelsen af et dansk Diplomatarium, og 
Regestum diplomaticum. 


” Af det sidstnævnte Værk (jvfr. Oversigt f. Aaret 1812, S.107) 
er 'Aste Binds iste Afdeling i 1843 bleven færdig, og udkommen under 
følgende Titel: »REGESTA DIPLOMATICA HISTORIÆ DANICAE. Index 
chronologicus Diplomatum & literarum, Historiam Danicam inde ab an- 
tiquissimis temporibus usque ad annum 1660 illustrantium, quæ in 
libris hactenus editis vulgata sunt. Cura Soc. Reg. Scientiarum danicae. 
Tom: I: pars prior ab Ao. 822 ad ann, 1397." (Ogsaa med dansk 
Titel.) 344 pp. 4to. Fårste Binds anden Afdeling er under Trykken. 


Censur over de i Aaret 1843 indkomne Priis- 
afhandlinger. | 
Physiske Classe. 


Som Forsåg paa at besvare det af den physiske Classe frem- 
satte Priisspårgsmaal angaaende Veirligets Forandringer har Selskabet 


+) Ved en Feiltagelse staaer i Bereiningen for 1842 503' 1172/09” som den 
Dybde, ved hvilken Arbeidet begyndte, istedetfor 51287. Derefter var 
Fremgangen i 18412 kun 25' 8119”, 


122 


modtaget en Afhandling, affattet i det tydske Sprog og med Motto:',,les 
extråémes se touchent,” — Forfatteren heraf har aldeles fulgt den af Dove'valgte 
Fremgangsmaade, og i denne Henseende leveret endeel værdifulde Bidrag 
til at fuldstændiggjåre de af denne Lærde anstillede Sammenligninger ; 
derimod har han, af Mangel paa Iagttagelser fra de nordlige Lande, 
ladet Sammenligningen mellem det nordlige og sydlige Europa for stårste 
Delen uberårt, Da han desuden udelukkende har indskrænket sig til at 
betragte Temperaturens Forandringer, uagtet Opgaven angik Veirforan- 
dringer i Almindelighed, for hvilke navnlig ”Vindforholdene upaatvivlelig 
have en ikke ringe Betydning, saa troer Selskabet ikke at kunne tilkjende 
hans Arbeide Prisen. 


Som Besvarelse paa det for det Classenske Legat i Aaret 1841 udsatte 
Priisspårgsmaal: ,,en nåiagtig Beskrivelse af dei Danmarks forskjellige Dele 
»anvendte Methoder til Tårvens Forkulling, saavelsom en indbyrdes Samffen- 
»ligning af Producternes Mængde, Beskaffenhed og Omkostninger,” var 
der indkommen en Afhandling med Motto: ,,Det er altsaa klart, at Man- 
gel paa Brændematerial og dets høie Priser for Fremtiden 0. s. v.” y 

Selskabet har fundet denne Afhandling udarbeidet med megen 
Flid og Omhu og med en heldig Forening af theoretiske Kundskaber og 
Erfaring. Afhandlingen indeholder en Mængde paa lagttagelser i for- 
skjellige Dele af Danmark og Udlandet ståttede Sammenligninger, der 
blive desto vigtigere, da flere Forsåg ere anstilte med betydelige Qvan- 
titeter, Selskabet maa derfor ansee den ovennævnte Afhandling som et 
Arbeide, der paa en særdeles tilfredsstillende Maade har fyldestgjort 
Priisopgaven, og derfor tilkjende den den udsatte Priis af 100 Rhd. 

Forfatteren fandtes at være polytechnisk Candidat Bendt Såborg 


Jiirgensen. , 
Priisopgaver. 
Den mathematiske Classe. 


Det er bekjendt, at Iagttagelserne af Pleiadernes Bedækning ved 
Maanen cre af megen Vigtighed saavel med Hensyn til de gevgraphiske 


Længdebestemmelser, som med Hensyn til Bestemmelsen af Maanetav- 


123 


K 
lernes Nøiagtighed, Da nu de astronomiske Forarbeider, som ved Un- 


dersågelsen af disse Iagttagelsers Resultat væsentlig ville komme i Be- 
tragtning,: for Oieblikket kunne ansees som tilstrækkelig fuldendte, idet 
nemlig ikke alene den relative Stilling af 53 af Pleiadestjernerne ved 
Bessel er bleven bestemt med håi Grad af Nåiagtighed, men ogsaa 
Theorien om Formårkelsernes Beregning overhovedet i den senere Tid 
ved forskjellige Forfaltere har modtaget en betydelig Uddannelse, saa ud- 
. sætter 'Selskabet som 'Priisopgave: 

At foretage en ny, til den . praktiske Astronomies nuværende 
Tilstand svarende, Beregning af alle, saavel i nyere som ældre Tider, 
observerte Pleiade - Bedækninger, ved hvilke de til Grund for Iagttagel- 
serne liggende Tidsbestemmelser kunnne antages at have en med Hensyn 
til lagttagelsernes Oiemed tilstrækkelig Sikkerhed. 


Den physiske Classe. 


- Benzoesyren fortjener ikke blot ved den Maade, hvorpaa den 
ved chemisk Konst kan frembringes og forvandles, men ogsaa ved det 
Forhold, hvori den staaer som Planteproduct til det dyriske Stof Hippur- 
" syren, en udvidet Undersågelse… Til Oplysning navnlig af dette Forhold 
er. det vigtigt, ved tilbårligt anstillede Forsåg at være forvisset om "den 
angivne Forekomst af Benzoesyren i Græsarterne Anthoxanthum odoratum 
og Hierochl-a borealis (Holcus odoratus Lin.) og om Mængden, hvori 
den er tilstede i samme; ligesom det ogsaa er ånskeligt at have vel 
anstillede Undersågelsér over flere Foderurter med Hensyn til denne 
Syre, Selskabet vil derfor.belånne den Afhandling, som bedst oplyser 
denne Gjenstand. 


"Den philosophiske Classe. 


At give en sammentrængt Fremstilling og grundig Vurdering af, 
hvad der efter Kant er udrettet for Ethiken, 


Den historiske Classe. 


Blandt de mod Nord anlagte græske Colonier fortiener det 


124 


Bosporanske Kongerige ved det cimmeriske Stræde i det: nuværende rus- 
siske Taurien en besynderlig Opmærksomhed, saavel: paa Grund af denne 
Stats særegne geographiske Forholde og den Indflydelse, disse i flere 
Henseender havde paa dens Stilling og Forfatning, som med Hensyn til 
dens politiske Relationer og udstrakte commercielle Forbindelser. 

Da denne mærkelige græske Stats Historie endnu ikke er op- 
klaret i den Grad, som det kan antages ved mere omfattende og derpaa 
i Særdeleshed rettede Undersågelser at ville være mueligt, og da ogsaa. 
saavel den nåiagtigere Kundskab, der nu haves om de vedkommende 
Egnes geographiske og locale Forholde, som de i senere Tid efterhaan- 
den giorte Opdagelser af græske Mindesmærker, tilbyde Historieforskeren 
nye Kiendsgierninger og Data, saa finder Selskabet Anledning til at 
fremsætte fålgende Priisopgave: ; 

Ved Hielp af en fuldstændig og opmærksom Benyttelse af 
Kilderne at levere en saavidt mueligt oplysende Fremstilling af det 
græsk - bosporanske Kongerige, deels med Hensyn til dets Omfang, 
Grændser og Naboforholde, deels i Henseende til dets indvortes 
Forfatning og Tilstand, saavelsom dens udvortes politiske og commer- 
cielle Forholde med Benyttelse af, og tilfbiede Oplysninger om de 
hidhårende Monumenter fra den Tid, søm endnu maatte haves tilbage 
i Mynter, Indskrifter, Ruiner af Bygninger og Anlæg og andre histo- 
riske Minder; hvorhos Selskabet maatte ansee det for hensigtssvarende og 
&nskeligt, at Afhandlingen ledsages med et néiagtigt, sammenlignende 
geographisk Kaart. 


For det Thottiske Legat. 
(Præmien 200 Rbd.) 


At undersåge og fremstille de Love, hvorefter Metallegeringernes 
physiske Egenskaber ere afhængige af deres Sammensætning. 


For det Classenske Legat. 


4. Da den Mening er almindelig udbredt, at de forskjellige i 
Handelen forekommende Saltarter spille en forskjellig Rolle med. Hensyn 


125 


til -de dermed saltede Fiskes Conservation' og åvrige Egenskaber, &nsker 
Selskabet; at foranledige: en nåiagtig Undersågelse af denne Gjenstånd, og 
fremsætter fålgende Priisopgave: 

At samle og kritisk at bedåmme Erfaringerne over den Ind- 
virkning, som. forskjellige Arter af Kogsalt udåve paa de Fiske, der 
skulle opbevares ved Hjelp af Salt; at undersåge paa hvilke Egenskaber 
hos de forskjellige Saltarter disse "Virkninger beroe, og at vise, hvilke 
af de hos os i Handelen forekommende Saltarter ere de bedste til Fiske- 
saltningen, og hvorledes man kan give de andre Saltarter de forlangte 
Egenskaber. Præmien er 200. Rbd. 


2. Da man i den senere Tid har begyndt at anvende forskjellige 
nye, garvestofholdige Legemer i Garverierne, saa bliver det saa meget 
vigtigere for Garveren at besidde et før ham beqvemt Hjælpemiddel til 
at bestemme Mængden af det Garveslof, som findes i en eller anden 
vandig Oplåsning. Selskabet udsætter derfor fålgende Priisopgave: 

Åt angive en Fremgangsmaade, hvorefter man med Lethed og 
Sikkerhed kan bestemme Mængden af Garvestof i saadanne Oplåsninger, 
som benyttes i de nyere Garverier, Præmien 100 Rbd. 


3. Da vore Toldforhold gjåre det ånskeligt, med Sikkerhed at 
kunne bestemme, om en eller anden i Handlen forekommende feed Olie 
er reen Hampeolie eller kun en Blanding, som indeholder Hampeolie, saa 
udsættes fålgende Priisopgave: 

At angive en Fremgangsmaade, hvorved man "fuldkomnere end 
ved de hidtil bekjendte kan gjenkjende Hampeolie, og bestemme i hvilket 
Forhold den er tilstede i en Blanding af fede Olier. Præmien 100 Rbd 


Besvarelserne af Spørgsmaalene, forsaavidt de ikke angaae vore 
fædrelandske Sager, kunne være affattede i det latinske, franske, engelske, 
tydske, svenske eller danske Sprog. Afhandlingerne betegnes ikke med 
Forfatterens Navn, men med et Motto, og ledsages med en forseglet 
Seddel, der indeholder Forfatterens Navn, Stand og Bopæl, og som bærer 


126 


samme Motto. Selskabets i de danske Stater boende Medlemmer deel- 
tage ikke i Priisæskningen: Belånningen for den fyldestgjårende Besva- 
relse af et af de fremsatte Spørgsmaal, for hvilken ingen anden Priis er 
nævnt, er Selskabets Guldmedaille, af 50 danske Dukaters Værdie. 
Priisskrifterne indsendes inden Udgangen af August 1845 til 
Selskabets Secretair, Conferentsraad og Professor H. C. Ørsted, Com- 


mandeur af Dannebrogen og Dannebrogsmand. 


127 


Sag- og Navneregister. 


Bille, M., Skrivelse til Selskabet om at fremme Anlægget af en Navigationshall 
i Helsingår. S. 52, Betænkning derover, S. 54—56. 

Bråndboring, Selskabets, S. 120, 

Bøger og Skrifter, skienkede til Selskabet, S.4, 13, 37, 14, 57, 63, 95, 101, 
108, 112. 

Cetåceerne, om deres (og navnlig Rårhvalernes) hidtil ufuldkomne Arts-Bestem- 
melse og Anatomie. S, 99, 100. 

Dasypodes, (Bæltedyr) Udsigt over denne Dyrfamilies Slægter og Arter, af P. W. 
Lund. S.81—83. 

Eschricht, D. F., Indledning til en Række Undersågelser over Hvalerne (Ceta- 

; ceerne). S. 98—101, 

Fabers galvanoplastiske Buste af Hs. Maj. Kongen. S. 52. 

Falbe, C. T. meddeler Selskabet Efterretning om hans Arbeider over Afrika's 
Nordkyst. S. 87—93., Comittee-Betænkning herover. S.93—94. 

Forchhammer, G., geognostiske Iagttagelser om den siællandske Kridformation. 
S.1. Undersågelser over Topasens chemiske Sammensætning. S. 31, 
Nye Iagttagelser over Frictionsstriberne i Danmark. $, 130. 

Glandsen, Udvikling af Læren om samme. S. 47, 

Gletseherne, om deres Theorie, af D. 4. Petzholdt. S. 89, . 

Gronsand, opdaget i Nærheden af Kidge. S.2, 3. 

-" Hiorth, S., Secretair, indsender en forseglet Pakke med Beskrivelse af en elec= 
tromagnetisk Maskine, S. 4, 5 

Islandske literaire Selskab bevilges en Underståttelse af 500 Rbd, til Udarbeidelsen 
af en almindelig Beskrivelse over Island, S. 7—12. 

Jiirgensen, C., Deduction af den Formel, der tiener til at bestemme Jordklodens 
Figur ved Pendulets Svingninger, S,65—72, 

Knud Porse, Hertug af Halland, S, 40 - 44, 

Kortvæsenets Inventarium og Kort-Archivet, afgivet til den Kongelige General- 
stab. S, 35. 

Lindvbef, J. C., hans. Oplysning af puniske Mynter, og hans vigtige Opdagelser 
i den Orientalske Numismatik. S. 92. 

Lund, P. W., fortsatte Efterretninger om hans videnskabelige Arbeider i Bra- 
silien, S. 79, 

Lyngvæxter, .de Italienske, S. 109. 

Medaille, i Anledning af Selskabets Jubilæum, bekostet af H. M. Kongen. S. 31. 

Medlemmer, nye, optagne i Selskabet. S. 112, 

Meteorologisk Comittee, dens Virksomhed. S. 119, 

Meteorologiske Iagttagelser i 1843, S. 23, 38,46, 64, 96, 113—118, 

Molbech, C., forelæser et Brudstykke af Selskabets Historie. S.4. Indgiver et 

- Forslag til en stårre Offentlighed af Selskabets Forhandlinger. S.4—5. 

Forslag angaaende et videnskabelig-kritisk dansk Tidsskrift, S. 17—22, 

Historisk Udsigt over Gotlands Forhold, fra Valdemar Atterdag til 

Christian IV. S. 57, Forsvarsbemærkninger ved Antegnelserne til Sel- 

skabets Historie. S. 97, 


128 


Oldenburg, G. F., indsender et Exemplar af sin physicalske Jord-Globus. $.109. 

Ordbogscommissionen, dens Forhandlinger. S. 119, 

Petersen, N. M., Undersågelse om Knud Porse, Hertug af Halland. S.40—44, 
Om Betydningen af Ordene Stipendium og Beneficium hos Saxo. 
S. 75—78. 

Petzholdt, D. A., (i Dresden), haandskreven Afhandling over Gletschernes Theorie; 
Betænkning over samme. S.84—87, 

Priis-Afhandlinger og Priis-Opgaver, S. 121—174, 

Ramus, C., Afhandling om nogle Curvers Rectification ved elliptiske Func= 
tioner. S.&3, É 

Regestum diplomaticum danicum angaaende. S,111. Commissionen for samme. 121, 

Rosenvinge, J. L. A. Kolderup-, meddeelte Herredagsdomme fra. det 1€…8 Aar- 
hundrede. S 39. 

Saxo, om Betydningen af Stipendium og Beneficium i hans Historie. S, 75, 

Scharling, E. A., Afhandling om Mængden af Kulstoffet, som i et Dågn udvikles, 
S, 34, Betænkning over samme, 35, Søger og bevilges en Underståt= 
telse til fortsatte Forsåg over denne Gienstand. 59, 60, 

Schou, J. H., legerede Selskabet 50 Rbd. aarlig til Præmier, S. 98, 

Schouw, J, F., Oversigt af de italienske Lyngvæxters. geographiske og historiske 
Forhold. S. 109 

Selskabets Forhandlinger, Udvidelse af deres offentlige Meddelelse, S.4, 

Siællands Kridformation, fortsat fra. Steyns -Klint, paa Halvden imellem Kidge- 
og Præstoebugt, S,1—3, i 

Tidsskrift, et kritisk-videnskabeligt, angaaende Savnet af et saadant i Danmark, 
m.m, S. 17 flg. 

Tobak, dens Destillation, og Tobaksrågens chemiske Beskaffenhed, S. 13—17, 

Topasen, om dens chemiske Sammensætning. S. 31, 

Tunis, geographisk — antiqvariske Oplysninger om dette Land (af C.. T. Falbe). 
S. 88—91. 

Velschow, J. M., indtræder som Medlem i Ordbogscommissionen. S, 119. 

Videnskabernes. Selskab, Udvidelse af dets Forhandlingers offentlige. Meddelelse, 
S. 4. Dets Forsamling. hos Hs. Maj, Kongen. S$S,25,. Dets. Regnskab 
for 1842 og Budget for 1843. S. 26. Dets topographiske Virksomhed 
ophårer. -S, 35. . Bevilger en Underståttelse. til det. islandske. literaire 
Selskab. S. 67, ligeledes til Prof. Scharlings Undersøgelser, S, 61. An- 
gaaende dets Historie af. C, Molbech. S. 74, 97. Etatsraad bSchous 
Legat til Selskabet. S, 98. Nye Medlemmer optagne, 112, Ved Dåden 
afgaaede Medlemmer, 119, 

- Westergaard, N. L., Brev til Hs. Maj. Kongen, om hans Reise i Indien og 
Persien. S. 28—31. 

Wilkens, Afhandling over de mathematiske Linier, som kunne drages med Oval- 
værket; Betænkning derover, $S. 61, 

Zeise, W., Undersågelse over Producterne af Tobakkens tårre Destillation, S. 13. 
Om et Product af Ammonicum-Sulfocyanhydrat med Chlor. S. 73. 

Ørsted, H. C,, fortsatte Betragtninger over Lyset, med Hensyn til det Skiånnes 
Naturlære, S. 6. Udvikling af Læren om Glandsen. S. 47-51.  Anteg- 
nelser til Selskabets (trykte) Historie, S. 74, 


Oversigt 


over det 


Køl. danske Videnskabernes Selskåbs 
rr, Forhandlinger 


dets Medlemmers Årbeider 
i Aaret 1844, 


Af 


Selskabets Seecretair . 


HH. CC. Ørsted, 


5" Conferentsraad og Professor, Commandeur af Dannebrogen og Dannebrogsmand. 


ed — Kjåbenhavn. 


Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri, 


1845. 


VAR SR keg Bi. 
RR GET ANE 
in oe, 


rå 
Sl 

Øg 
ER 


NERVE ron 
SENER Er RENE I 


Oversigt 


over det 


IRongelige danske Videnskabernes Selskabs 


Forhandlinger 
og | 
dets Medlemmers Årbeider 
i Aaret 1844, 
—0t—5 GQ 3 0——— 
å: Af 
Conferentsraad og Professor HH. CC. Ørsted, 


Commandeur af Dannebrogen og Dannebrogsmand, Selskabets Secretair. 


Ær. 1. 


Modet den dte Januar. 


Professor Eschricht holdt et Foredrag: over Hvalfostrenes ydre Former. 
Han viste, at man i Almindelighed allerede paa Fostrene kan finde Cha- 
ractererne for hver Art især, og at man altsaa meget beqvemt kan be- 
nytte dem i Museerne fremfor de colossale voxne Dyr. Saaledes viser 
sig - allerede meget tidlig Rygfinnens Stilling hos Finhvalerne, Brystfin- 
nernes Form, hele'Kroppens' stårre Plumphed eller Smægtighed, Haarenes 
Antal og Stilling omkring Munden og Næseborene, ved hvilke Tegn sam- 
lede hver Art vil kunne bestemmes. " Naar Exemplarerne ere ganske friske 
kan man selv kjende Farven i en meget tidlig Alder, Rorhvalernes Bug- 
furer' vise 'sig noget sénere, ligesom ogsaa Ryg- og Halefinne først læn- 
gere hen i Fosterlivet antage den blivende Form. Meget forskjellig holder 
sig i hele Fosterlivet' Hovedets Form og Storrelsesforhold, saa at det er 
"allermisligst derfra at hente Artscharactererne. 

Ved at sammenligne en Række Fostre af forskjellig Alder have 


2 


de Regler viist sig, hvorefter de ydre Deles Form lidt efter lidt uddannes. 
De to vandrette Haleflåie ”saaes- allerede, hos Delphinfostre af kun omtrent 
1 Tommes Længde heelt ude paa hver Side af Halespidsen, fra først af 
som neppe mærkelige Hudfolder,;.der.lidt efter lidt antage Lancetform 
og senere, krumme sig i førskjellig Gradyhos de forskjellige Arter. Ryg= 
finnen uddanner sig paa samme Maade og omtrent samtidig mæéd Hale- 
flåjene, Udviklingshistorien ; mener ; Prof; E;" derfor, taler imod at ansee 
Haleflåiene for analoge Dele med Buglemmerne. I 

De yngste Hvalfostre fandtes ligesaa stærkt krummede som noget 
andet Hvirveldyrfoster, men denne stærke Krumning mod Bugfladen gav 
Hvalfostrene et mere fremmedt Udseende end den kan siges at give andre 
Fostre, eftersom hos de stårre Hvaler Hovedet og Halen altid ere stillede 
stivt og ubåieligt i lige Flade med-Rygraden, Ved en nærmere Under- 
søgelse viste -det…sig ogsaa, at”Boiningen.i Grunden .aldelés ikke laae i 
Ledene, men i selve Hovedbenenes og Hvirvlernes' Form; thi: hos" Hval- 
fostrene sidder Nakkebenet egentlig i samme Stilling til Rygraden som 
hos de voxne Hvaler, men Tindingbenene og Pandebenene hvælve sig 
fortil fra Rygside til Bugside, ligesom det er Tilfældet hos andre Patte- 
dyr i Fosterlivet og ligesom det hos Mennesket er vedvarende. Snuden 
er hos Hvalfostrene kort og bred,. og vender, .hos ide ganske smaa Fostre 
ned- og bagad, hos de noget stårre lige ned mod Bugsiden. Hos intet Dyr 
synes Formforandringerne at være saa betydelige i Hovedets Dele som 
hos Hvalerne, thi. deres. Hjerneskal. voxer: forhøldsviis: saa lidt, og Kjæ- 
berne . især hos Bardehvalerne. forholdsviis;'saa: ubyre, …at. hiin.bos den 
voxne Hval bliver, en, ubetydelig. Deel -af hele Hovedet, nesenre heelt 
tilbage. ved, det store Hul, i Nakkebenet. 

: At Fosterkrumningen. ikke. ligger i Delenes: båiede. Stilling; men 
i deres .Form, viste .sig. ogsaa. ved Hvalfostrenes. Hale,sog,Prof. E; havde 
derpaa. udstrakt, denne Undersøgelse til Fostrene i.Almindelighed: og, overs 
alt faaet samme "Resultater, —Navnligen,,er den; Stilling; ;som Arme +0g! 
Been have; hos det menneskelige Foster, afhængig af deres ufuldkomment 
forbenede Bruskes,; Form. -”Vedbliver.…. denne. Form efter Foørbeningens 
Fuldendelse, ; kaldes. .den .ved; Fodderne…,,Klumpfod”,, der "altsaa -beroer 
paa, en Feil i. Uddannelsen, ikke paa en; for;'stærk. Virksomhed -af 
Boiemusklerne. 


AR 


Paa fire Finhvalfostre, nemlig to'af 'Vaagehvalen fra Bergen og 
to af den grønlandske Keporkak, har Prof. E. overbeviist sig om, at den 
mærkværdige Opdagelse af Geoffroy St. Hilaire, at Bardehvalerne i Fo- 
sterlivet: have en Række Tænder skjult i Kjæberne, ikke alene gjelder 
for: B.' mysticetus”v men: ogsaa  for'' Finhvalerne. — Tændernes Antal er 
endog meget "stort;: de findes i 'begge Kjæber; de forreste ere mere 
lange og tynde, de bageste mere runde og nogle af dem dobbelte. Ved 
at- sammenligne- dem høs Fostre i forskjellig Alder lod sig endog eftervise, 
at de lidt efter lidt svinde fra deres Spidser af, medens de ligge i Kjæ< 


berne, altsaa neppe nogensinde komme til Udbrud, 


i 


Over en af polytechnisk Candidat Colding indsendt : Afhandling, 
afgav en nedsat Comitee fålgende Betænkning: 

»Hovedtanken i den Afhandling af polytechnisk Candidat Colding, 
hvorover Selskabet har forlangt. vor Betænkning, er, at de Kræfter, som 
tabes for Maskinvirkningerne ved Gnidningsmodstand, Tryk 0. s. v.: frem» 
bringe indvortes Virkninger i Legemerne f. Ex. Varme, Elektricitet 0. dl., 
og at disse forholde sig som de tabte Kræfter. For at bestyrke sin 
Mening har han austillet en Række af Forsåg over den ved "Gnidningen 
frembragte Varme. . 

Vi finde baade at Harken fuldtvel fortjener .en. experimental 
Pråvelse, og at hans Forsåg ere saa tilfredsstillende som man kunde for- 
lange, med Hensyn paa de Hjelpemidler, han havde til sin Raadighed, 
Vi foreslaae derfor at opmuntre ham til Fortsættelsen af disse, Forsåg, 
ved at bevillige ham Hjelpemidler dertil, som antages ikke at ville, over- 
stige 200 Rbdir,” 


Kjåbenhavn d, 4de Januar 1844, 


HH. C. Ørsted. Bamuwus. Hoffmann. 


Til Revisor istedetfor afdåde Capitain v. Bendz valgtes Pro- 
fessor Ramus. 


EL: 


Mådet den 198 Januar. 


Etatsraad Kolderup-Rosenvinge forelagde Selskabet det andet Bind af det af 
ham paa Selskabets Bekostning udgivne Udvalg af gamle danske Domme, 
afsagte paa Kongens Retterting og paa Landsting. Han meddeelte i den An- 
ledning nogle til Retshistorien henhårende Oplysninger deels angaaende Bon- 
destandens Vilkaar, deels angaaende Nævningers og Sandemænds Domme. 
Ved at gjennemgaae de fem Herredags-Dombåger, hvoraf de i 2det Bind med- 
deelte Domme fra Aaret 1537 til 1562 ere tagne, har han optaget enhver Dom, 
som kunde tjene til at oplyse Bondens Tilstand i det nævnte Tidsrum, og han 
har derved fundet den Mening, som han har yttret i Fortalen til Åste Bind 
S., XXXI yderligere bestyrket, at vore Historikere fejle, naar de i Al- 
mindelighed antage, at Bondestanden allerede paa den Tid var undertrykt. 
Med Undtagelse af de Provindser, hvor Vornedskabet var- indfårt, vise 
en Mængde Domme det Modsatte; forekomme der end Exempler paa en- 
kelte Lehnsmænds og adelige Jorddrotters Forsåg paa at foråge Bånder- 
nes Afgifter eller paa at underkaste dem vilkaarlig Behandling, viser dog 
den hele Maade, hvorpaa Fæstebånder personlig forhandle deres Sager 
for Kongen og Rigets Raad, og Sagernes Udfald paa" Rettertinget, at 
den Undertrykkelses Tilstand, som senere med stærke Farver skildres af 
Hamsfort, Ostersen 0. Fl.; endnu ikke kan være indtraadt. Da det i 
denne Henseende er af Vigtighed at vide, om Herremanden vil- 
kaarlig kunde foråge Bondens Afgifter, oplystes af flere Domme, at dette 
ikke var Tilfældet, og de Grunde, som Etatsraad Estrup i sit Skrift om 
Livsfæste i Danmark (Kbhvn. 4842) har anfårt for den modsatte Ån- 
skuelse, underkastedes en nåjere Pråvelse, hvilken findes meddeelt i 
Fortalen til det nu udkomne det Bind af gamle Domme. Med Hensyn 
til Selvejerbåndernes Forfatning gjorde Udg. opmærksom paa en hidtil 
ubekjendt Ordinants af Kong Frederik d. åste, som forbyder, at Boride- 
gods maa adsplittes; det er denne Bestemmelse, som er gaaet over i 
Christian den 3dies Recesser og i Christian den åtes Lov 3—12—1; 
Hensigten med denne Befaling var, at forebygge Båndergaardenes Deling 
ved Arv i smaae Lodder: een Arving skulde udelukkende besidde Gaarden 
og Medarvingerne have Fyldest. Da der i Dommene findes Exempel paas 
at en Bondegard har været deelt i 24 Dele, maa man udentvivl i hiint 


5 


Lovbud erkjende en Omsorg for Bondestandens Vel, som man ellers ikke 
har været tilbåjlig til at tillægge Frederik den Fårste. Det synes at 
være et af de Momenter, som man har overseet i Bondestandens Historie, 
hvorledes den idelige Deling af Ejendommene i småa Lodder efterhaanden 
maatte bidrage til denne Stands Svækkelse i samme Grad, som Adelens 
Magt tiltog ved den Lethed, hvormed den paa Grund af dens Skattefrihed 
kunde foråge sine Godsers Omfang. — Om Sandemænds og Nævningers 
Kjendelser give Herredagsdommene ikke faa Oplysninger, der just ikke 
tale til Fordeel for Eedsvornes Domme, da en stor Deel af disse i den 
omhandlede Periode blive underkjendte. At man heller ikke paa Val- 
demarernes Tid havde en ubetinget Tiltro til disse Kjendelser, som et 
uforkasteligt Udsagn af den sunde Menneskeforstand, saaledes som de, 
der nuomstunder fremtræde som Forfægtere af eedsvorne Retter, jevnlig 
fremstille Sagen, viser allerede Jydske Lov (Il. 7 og 42), som satte 
Sandemænd og Nævninger under Biskoppens og de bedste Herredsmænds 
Control, ligesom ogsaa efter Reformationen deres Domme bleve under- 
kastede Pråvelse fårst af den saakaldte Landnævn og derpaa af Lands- 


tinget og endelig af Kongens Retterting. 


Dr. Henrik Kréyer fremlagde et Arbeide over de nordiske 
Pyknogonider. 

Denne lille Dyregruppe, om hvilken vor Kundskab endnu er 
saa særdeles mangelfuld, berårer os vel ikke umiddelbart som paa nogen 
"Maade gavnlig eller skadelig, og synes heller ikke i Naturens Huushold- 
… ning at spille nogen vigtig Rolle, saavidt man tår slutte af det ringe 
Artsantal, den ubetydelige Stårrelse og Individernes sjældnere Fore- 
kommen. Derimod savner den ikke Interesse i fysiologisk og zoologisk 
Henseende, efterdi deri tilsyneladende frembyder en saa anomal Form, 
at det endnu ikke har kunnet bringes til Afgjårelse, om den bår hen- 
stilles blandt Kræbsdyrene eller de edderkopagtige Dyr. 

Den fortjente norske Naturforsker, Hans Strém, Opdageren af 
denne Gruppe, beskrev to Arter; en tredie Art tilfåiede Otho Fabricius, 


6 


en fjerde J. Rathke; og. hermed kan Rækken af de tilforn bekjendtgjorte 
nordiske Arter siges at. være sluttet, - Gruppen modtager altsaa i denne 
Retning en ret. anseelig Udvidelse, da Forf, troer at kunne skjælne fjor- 
ten nordiske Arter, . til hvilke endvidere kunde føjes en hidtil ubeskre- 
skreven sydlig Form (fra Rio- Janeiro, den eneste, Forf. har truffet i 
Sydamerika). 

De nordiske Arter henhåre under 'sex Slægter, af hvilke een er 
en ny, og fra de åvrige Pyknogonider i flere Henseender temmelig af- 
vigende, Form;,den bliver især mærkelig ved en meget stårre Udvikling 
af den, ellers hos Gruppen rudimentære Bagkrop, og. viser i såa Hen- 
seende ligesom et Tilnærmelses- Spor til den sædvanlige Kræbsdyrtype. 

Ved den detaillerede Undersågelse af et. forholdsviis betydeligt 
Antal Arter mener Forf. at have vundet Adskilligt for en fuldstændigere 
og nåiagtigere Karakteristik af Ordenen i Almindelighed, saavelsom af dens 
nordiske Slægter. Ogsaa erhvervedes" enkelte Bidrag til Kjånnenes Ad- 
skillelse, hvilken her ingenlunde er saa let, som man hidtil har antaget, 
efterdi Forfs. Undersågelser have ledet ham til det Resultat, at begge 
Kjån hos de fleste — idetmindste blandt de nordiske -— Pyknogonider 
ere forsynede med Æggetraade (pedes oviferi). Endvidere meddeles 
Bemærkninger til Berigtigelsen af nogle Arters temmelig forvirrede 
Synonymi. . 

Men især beriges Kundskaben om Ordenens Udvikling og For- 
vandling. "Til dette — tilforn aldeles mårke — Punkts Belysning gav 
Forf, for et Par Aar siden et Bidrag (Naturh. Tidsskr. III, 299 fig. ; 
derfra optaget i Isis og fra Isis i Annales des sc. natur.), i hvilket Un- 
gerne af tre Arter, henhårende til ligesaa mange Slægter, beskreves, den 
ene Art gjennem to Stadier. Ved hans fortsatte Undersågelser kjendes 
nu Ungernes fårste Form, efterat de have forladt Æghylsteret;, hos sex 
nordiske Arter, henhårende til fem Slægter, Og idetmindste af een 
Slægt ligger Forvandlingen aaben gjennem alle Stadier, 

Arbeidet er ivrigt bestemt til at indlemmes i det franske Reise- 
værk over Expeditionen til Spitsbergen, 


Selskabet modtog: 

Tijdschrift- vøor naturlijke Geschiedenis en Physiologie , uitgegeven door 
J. van der Hoeven en W, H. de Vriese. 40de Deel. 4 Stk. 
1843. "8vo. 

Transactions of the geological Society of London. Second Series. Vol. vi. 
Part the second. London 1842. 4to. 


-opuafyin () 1921291 


" 


"saug 493f9Ws ey 1osQapry uapguæwmpugA 18 "19418 


se Seq 215 n uu 
6 "TX (å&sæu 1188Wpu 139 1ap "uap 19 opguæwputA g4lojue Uap 98 ves fro g 6 TX Ty es Uuspywualg 10J osjapulgag susgeq dø 4uqny p ( 
i . aUU93Pp I Å(x 


Æ syr agt. rå "ANM "ANM 0070 T'L 9/1 L'0— 
01/0 02/0 "AN I. ; ”MSM "Må 00/2 s9us — +87 ugoy | 0070 ' , y 920 69 6% | OT '83 | 06 22 I 
so > Re mk ERE ERR SPEED RESEN Des tor E BE 9% f ss '9z | aL '9% | 8x Mel oe 
0 Mor eg H.ONN "ÆANN FEE bak rr Sr FSR bo | 320— [16 te | Op re | ss oe | sc 
, å ; rr ge 3 £1/0 . ' isse ; sg 
gT'0 g0'0 spg FAN: N "MS "MBE (57/0) "mn 9 ooug 00/0 og sd Eg 910 en '9g | $6 'SE | 22 "2 22 
2V'0 So, 0 NM amms remms "ANM (66/5) — 21 onq | 00/0 Sa Te S'T IWI ce ze | 92, "Eg | 1F eg — 
IU0 01/0 "ON ANM CM CM MM (10/1) "16 oder pee , ZA BE" 28'0— | 23 'z28 | 72 728 ' 
n 4 MN MÅ . . A £G'0— TI 81 80 4 P; 08 LE cg 
SSR SR DD rer Reg mg .ON 0f/0— | 11 fæ 1 ks 160 fzr '9£ | 26 /SE | ZE 198 | 32 
ERE re ER bt TEE SE SR TATARER 8- 
cuad U 
"PjO4I0JpUuLA AN "MÅ "MAN. "ANN 5 2 2 ; E: 78 "TE | or tage 28 
ALMEN oms sf ff HOR | ge jES ISS gele 
"MSM "MSM "M "MN| (08/1) ugey — or 29 Fe. VA som | 34 om His te | os mæ | 20 0g 
MS "MSM "ANM ANM | (50/0) —— — fsessg | £1'0 Hi: FR &1— | 360 | Fs 'et såe rr ST 
"1718 4$6'p I "UrT 12 g09'gS egn eg 3 Pe yÅ <A ger LV0 91 = AR GEN sg in SL "8 | 09 'sg | 2T 
BY 68 msi ImMS SS ; LV'0 LER 1'g 15 — 4 p G6 "GE | gx '98 91 
å MS s "OSS 00” É bs5 s 1G'g 60 "2 | OL 'aF | 20 fer | ST 
apsuæwpuen  |S MSS  "MsSS "ASS sg sg ez— S4— | 88'8— | 9L- far | 12 far | 6 117 Å MI 
MSS "MS ens " 0 0'E 0” 96'e— n ; 
"[pauee ore SE OU ISE s 0S'0 2 0'2— sl pod RR > ES LÆR FO w i gi 
MS "AS — jp aug 0170— Ar 8'0— 81— AR 0 %P | 08 ks LI 'st 
"OSS "OSS "ASS "ONE (F0'0) [ HØ RR 38" 553 1508/79 
SE. AREA -aa DE æ. SE SET re. SE RE KR SKS 'er (sr 'er | Or 
: : "ONO "ONO "ONO ' 2 =r p— | F2'c— | 12 44 | 1g " , 
G81— 60/1— 186—I |'ONN ” ; . LT L'g c'c— 6'9— ie k 5 56 6 
— mi) here FR fn BERLT ss HDR — eg sang | L8'2 0'g ss SE SE) Sen hen Se Klo se ge lt s 
Sr ST Se |.8 OG, OS "OSS (SST sn ar baes | oe | På | co | Er | oe | is ge me | me | i 
RR FS MEN ARR SS (01/g) uoy — pr 22ug | £0'£ 0% DEGREE HS FR ST 'SE | SO "28 | 6å '28 | Fr 
unsesadwo opp i ne FR MS "MSIE 90'0 — tr oaug | OF'E Pr: 4 eg 26'0— | 68 'SE | ST 'cg | 3 8 g 
; S "MSM "MASM Åå £F1770 w ude 0 £8'0 66 '0£ | sg 08 "08 
IL F uæoy | —09%£ cob 602 É 23 2 
£o6 950% ZYrrr' TEE | 681 TEE | Bor gse tk IT 
"HoPPIM =; IpPPIU ag Kj 
"Jaugoq 1 23ue9 p "OPUZA opp! uoyg g | wog 2 ALU 1109 'g 
2a ! Hp . i! eppru 
Sum (2 Z22U8 | "ep 1op | "MOPIOT ididrn: SS "Sepp mode] 5 
us -un PO43 1 PO | "uap10op 1940 VV æ 5 
SsUSPUTA ussu : £ Pot $% = = 
"PION POUL z 
mwungoy 00 11 19130np91 SER 
2 
STAA S F 1999UT OUT E BESES NT 


- 


Oversigt 


over det 


Rongelige danske Videnskabernes Selskabs 


Forhandlinger 


og 
dets Medlemmers Årbeider 
i Aaret 1844, 
—0t-<D 010 —— 
Af 
Conferentsraad. og Professor FH. C. Ørsted, 


Commandeur af Dannebrogen -og Dannebrogsmand, Selskabets Secretair. 


Ar. 2. 


Mådet den 2den Februar. 


P rofessor Schouw meddelte en Beretning om det sidst udkomne AOde 
Heéfte af Flora Danica. 

Til det sidst udkomne Hefte af Flora Danica knyttef sig Mindet 
om tvende sårgelige Dådsfald; Erindringen om den Mand, der i 37 Aar 
forestod Værket og besårgede en stårre Deel deraf udgivet end nogen 
af hans Forgiængere, — og om den Mand, der i en ung Alder kaldet 
til at fortsætte' dette kongelige Værk, bortreves, medens han var i Begreb 
med al udarbeide det forelagte Hefte, 

Hornemann har ved at udgive 48 Hefter (1080 Tavler) af Flora 
Danica, ved sin danske Plantelære, sine Reiser og sin udmærkede Libe- 
ralitet mod Botanikens  åvrige Dyrkere, erhvervet sig store Fortienester 
af Kundskaben om den danske Flora, ligesom hans aabne, sandhedsel- 
skende, retsindige Charakteer og hans personlige Elskværdighed fandt 
almindelig Anerkiendelse. Han endte derfor en lang, virksom, og hæ- 


10 


derfuld Bane; og var hans Alder end ikke saa håi, at han, om han 
havde beholdt sin tidligere Sundhed og Kraft, endnu kunde have virket, 
saa mildnedes dog Tahet ved Betragtningen af hans sidste Aars Liv, 
i hvilken Aanden stedse indhylledes mere, saa at tilsidst kun den egent- 
lige Kierne, den uendelige Velvillie og Kierlighed. blev. tilbage, 


Anderledes var Forholdet med Dreier. IT en tidlig Alder havde 
han, kiæmpende med trange Kaar, for største Delen ved egen Kraft, 
ved fortrinlige Evner, sielden Varme for Videnskaben og en Jernflid, 
arbeidet sig op til: et betydeligt videnskabeligt Standpunkt; flere vig- 
lige Arbeider vare allerede udgivne, andre forberedte, da Dåden rev 
ham ud af vor Midte. En umaadelig Brug af Snustobak — som siden 
ved retlig Undersågelse befandtes at indeholde Blykalk — bidrog væsent- 
ligen tilat foråge den Sygdom, han havde paadraget sig ved i den fugtige 


Sommék 1841 at gibre”en Reise for Flora Danica. 


Efter at Hornemarm i 418441 om Koradrel havde udgivet det 39te 
Hefte af Værket, vare hans Kræfter saa svækkede, at han anholdt om, 
at maatte som Medhielper antage Drejer, der allerede tidligere ved Reiser 
for Flora Danica og ved sin Flora Excursoria Hafniensis havde godtgiort 
sit Bekiendtskab med den indenlandske Flora. Faa Maaneder efter dåde 
Hornemann og nu havde Kongen den Tillid til den unge dygtige Viden- 
skabsmand, at han overdrog ham. det Værk, der paa Titlen bærer Navne 
som Oeder, O.F. Miller, Vahl og Hornemann. Drejer fortsat med Iver 
det Arbeide, han allerede som Medhielper havde begyndt, men en stor Deel af 
Vinteren 18411—42 var han sengeliggende, og han dåde i Foraaret 1342. 


Kongen fandt det rigtigst at udsætte Besættelsen af Udgiverpøsten, 
og forelåbigen at overdrage. Fuldfårelsen af det paabegyndte 40de Hefte 
til Dr. Vahl og Anmelderen; og det var fårst i Juli. 1845 at, Bot, 
Docent Liebmann blev. udnævnt.til Flora -Danicas. fremtidige; Udgiver, 


Anmelderen bemærkede, hvad .der ogsaa vil sées af Texten selv, at 
næsten det hele Arbeide efter Drejers Dåd skyldes: Vahl; ikke blot har 
han ene besårget det måisommelige Arbeide; såm Tavlernes Trykning og 
Illuminationen medfårer, men ogsaa det videnskåbelige Arbeide er i Ho- 
vedsagen hans Værk. Anmelderen bar kun været: Raadgiver og haft et 
almindeligt Tilsyn. Af de paa 60 Tavler afbildede 72 Planter ere Teg- 


ningerne til 


14 


3 besårgede af Hornemann 
19 af Drejer alene 
22 begyndte af Drejer og fuldfårte af Vahl, der, navnligen 
ved Mosserne har haft det vigtigste Arbeide (Analysen), 
18 af Vahl alene, ' 
10 af Liebmann, får hans Reise til Mexico. 

Af Plantearter, der ere nye og her fårst aftegnede, indeholder 
dette Hefte 8, nemlig: 

Corallorhiza ericetorum Drejer, en Art som er fundet af Botani- 
kerne I. Lange og Stråm imellem Lyng ved Skillingskroen i Sielland, og 
som efter Drejers Mening er forskjellig fra den der voxer paa Måen, 
hvilken han kaldte virescens (Ophrys Corallorhiza Lin.). Den nye Årt er 
allerede antydet af Drejer i Kråyers Tidsskrift, 

4 nye Arter af den talrige Slægt Carex nemlig: pratensis, ni-- 
gritella, hæmatolepis og filipendula, alle fundne af Vahl i Grånland, og 
den ene tillige af Lector Stenstrup i Island; de ere kort forinden 'om- 
talte i Drejers Udsigt over de mordiske Carices i Kråyers Tidsskrift, og 
den ene tillige af Liebmann under Navn af C. Stenstrupii i de skand. 
Naturf. Forhandl. 1840. | 

Dernæst 3 nye Alger, fundne af Lector Stenstrup i de varme 
Kilder i Laugerne ved Reikiavig i Island, og som give interessante Bidrag 
til Kundskaben om den Varmegrad. som. visse Planter kunne udholde; 
nemlig: Scytonema Chthonoplastes, der findes umiddelbart. ved Bredden 
af en varm Kilde med en Temp. af 400 C. og som danner Lag afvex- 
lende med den af det varme Vand afsatte Kisel, paa lignende Maade 
som Hoffmann Bangs Oscillatoria Chthonoplastes med afvexlende Sand- 
lag. bringer. Havbunden til at hæve sig over Vandfladen i Odense Fiord, 

Sphærozyga Japeti ved 33? C. . 

— thermarum ved 62—61"” C 
Disse 3 interessante Thermal-Alger ere tidligere omtalte af Liebmann i 
de Skandinaviske Naturforsk. Forh, 1840. 

Foruden disse 8 nye Planter, indeholder Heftet 12 Planter som 
"ere nye for den danske Flora eller kort forinden beskrevne i danske 
Skrifter, nemlig: 

Colpodium latifolium. 


Poa pendulina. 


Saxifraga flagellaris. 

Stellaria borealis. 

Melandrium triflorum, 

Carex festiva, 

— fuliginosa, 
Bryum elongatum alpinum, 
— . intermedium, 
alle fårst fundne af Vahl i Grånland, med Undtagelse af Saxifr. flagellaris, 
der tidligere blev fundet af Sabine i det nordlige Ostgrånland. 
Poa laxa fra Island 
Bryum bimum. Paa Stenkulaske paa en indtaget Eng ved 
Strandmållen. 
” Nostoc anisococcum, i et Vandkar i den bot. Have, 

Ved at sammenfåie dette Hefte med de tidligere vil man finde 
at Analyserne ere langt fuldstændigere; dette gjelder især om Mosserne, 
ved hvis Aftegning Vahl har viist sit analystiske Talent.  Illuminationen vil 
ogsaa findes at have giort Fremskridt, som skyldes hans Strenghed i at 
forkaste de mindre heldig udfårte Tavler, 

Foruden Drejer og Vahl, have Liebmann, Steenstrup, Suhr, 
Steenberg, Lange og Strøm givet Bidrag til delte Hefte. 


Udgivelsen af Flora Danica begyndte 4764 ' altsaa for 83 Aar 
siden. Der opstaaer saaledes let det Spørgsmaal, naar skal dette Værk 
blive fuldført ? SYRER 

Da Magister Drejer tiltraadte Udgivelsen paalagde Hans Majestæt 
Kongen ham at indgive en Plan, hvorefter Værket paa en hensigtssvarende 
Maade kunde sluttes, saaledes at det blev et organisk afrundet Heelt, 
En saadan Plan blev udarbeidet af Drejer og Anmelderens Betænkning 


derover indhentet, hvorefter Hans Majestæt resolverede : 


4) At Kobberværket i Alt skal bestaae af 50 Hefter; altsaa endnu 410 
Hefter udgives. 'Tavlernes Antal, der nu er 2400, vil ved Værkets 
Slutning saaledes blive 3000. Da der hidtil er udkommet. et Hefte 
hvert andet Aar, vil saaledes rimeligviis endnu 20 Aar hengaae 
inden Værket bliver fuldendt. . I 

2) At alle Arter af de i de danske Stater vildtvoxende Planter deri 
skulle være afbildede med Undtagelse af Svampe, Lavarter og Alger, 


å 13 


i Henseende til hvilke det ansees tilstrækkeligt at et vist Antal 
Arter repræsentere de vigtigste og: meest charakteristiske Former, 
3) Derhos er der tilsagt Udgiveren Underståttelse til et Tillæg til Kob- 
berværket under Navn af ,,Genera plantarum phanerogamarum Floræ 
Danicæ”, bestaaende af 200 Tavler i 4to, der i Conturer og 
uden Illumination, skulle fremstille nåiagtige Slægtsanalyser af de 


danske phanerogame Planter samt Bregner, 


Men med dette Kobberværk er den oprindelige Plan af Værket 
ikke udtåmt; dette hidtil udgivne Kobberværk hedder ,,1cones plantarum 
sponte nascentium in regnis Daniæ, Novegiæ etc. — ad illustrandum 
opus de iisdem plantis Regio jussu exarandum Floræ Daniceæ nomine 
inscriptum”. Den egentlige Flora Danica, hvorved man efter den oprin- 
delige Plan har forstaaet en udfårlig Beskrivelse og Historie af alle i 
Riget forekommende Planter samt deres Anvendelse, er aldrig udkommet. 
Oeders Nomenclator og hans Lærebog (i alle 3 Sprog) ere Indledninger 
dertil og Hornemanns Plantelære et intermistisk  Surrogat derfor. 
Ogsaa for delte beskrivende Værk er taget Bestemmelse, idet Kongen 
har befalet : 


4) At den egentlige Flora Danica skal indeholde Arternes og Slæg- 
ternes Kiendemærker, Beskrivelse, Synonymie, geographiske Forhold, 
en kort Sammenligning med tilgrændsende Florer, samt Angivelse 
af, hvilke fremmede Arter der dyrkes i Friland og kunne be- 
nyttes som Landets egne Planter. Dette Værk skal, ligesom hidtil var 
Tilfældet med Texten til Kobberværket, udkomme paa de tre Sprog 
Dansk, Tydsk og Latin. 

5). At der desuden skal udkomme paa de 3 Sprog en Synopsis, der 
kun skal indeholde Diagnoser og Voxesteder, 

6). Hvad Planternes Anvendelse angaaer, som efter den oprindelige 
Plan ogsaa skulde omhandles i Værket, da er der ikke paalagt Ud- 
giveren nogen Forpligtelse; men det er ham tilladt åt benytte Tav- 
lerne til særskilt at udgive de for Forstmanden, Agerdyrkeren, Tech- 
nologen, Medicineren og Pharmaceuten tienlige Planter, og kunne 
disse ledsages af Haandbåger, udgivne af Mænd i de. forskiellige 
Fag, der med Held kunne bearbeide disse særskilte Dele af den 


anvendte Botanik. 


14 


Selskabet modtog: 
Acta societatis scientiarum fennicæ. : Tomi 2di fasc, 1. Helsingforsiæ. 4843. 
H. I. Link, Jahresbericht iiber die Arbeiten fir physiologische Botanik 
im Jahre 4844. Berlin 41843. 8vo. 
- Ausgewåhlte anatomische botanische Abhandlungen, 2, 3 u. 4 
Heft.. Fol. Berlin, 


Mådet den 16% Februar. 


Der behagede H. M. Kongen. allernaadigst. at være tilstede og lage For- 
sædet i dette Måde, 


Professor Madvig forelætse en af Orientalisten Cand. N. L, Westergaard 
til Hans Majestæt Kongen indsendt og af Allerhéistsamme Selskabet 
allernaadigst tilstillet Udsigt over de videnskabelige Resultater af Hr. 
Westergaards Reise i Persien, dateret Teheran d. 2den Novbr, 1843. 

Hr. Westergaard, om hvis Ophold og Forskninger i Indien findes en 
Meddelelse i Oversigten over Selskabets Forhandlinger i Aaret 1843 S. 
28 ff. ankom fra Indien til Bushire (Abuscher) ved den persiske Bugt 
den fårste Marts: 4843. Hovedformaalet for hans Reise til og i Persien 
var Undersågelsen af den litterære Tilstand og muligen bevarede Old- 
skrifter hos Ilddyrkerne, Gæbrerne, i det åstlige Persien; et andet For- 
maal var Eflerforskningen og Undersågelsen af archæologiske Mindes- 
mærker fra den achæmeniske (gammelpersiske) og sassaniske eller sas- 
sanidiske Tid (det nypersiske Rige, som i det tredie Aarhundrede efter 
Christus aflåste Parthernes Herredåmme). Begge disse Formaal fastholdt 
ham i.det sydåstlige Persien, hvor han gik ud fra og vendte tilbage til 
Shiraz til Slutningen af Junimaaned. 

Gåbrer, disse Efterkommere af de gamle Perser, findes nu kun 
i Yåzd og de nærliggende Landsbyer og i Kirman, og begge Steder er 
deres Antal kun ringe, i Yåzd 1000 Familier, i Kirman, formedelst Aga 
Mohammed Khans voldsomme Forfålgelse, ikkun 400." De fleste ere 
Agerdyrkere, faa drive Handel, og disse besåge undertiden de større Stæ-. 


der, dog uden at nedsætte sig der. Blottede for deres i Indien levende 


Cd 


15 


Troesbrådres: Energie og Driftighed, leve de i stor Uvidenhed baade i 
åndre Henseender og i: hvad der angaaer deres Religion. To for Lær- 
dom anseete Dasturer eller Ypperstepræster, Kai Khusru og Shawer, 
vare dåde, og hos deres Sonner, de: nuværende Dasturer, fandt W. intet 
videre "Spor af Lærdom end Kjendskab til de litorgiske Formularer og 
Bønner, »af: hvilke de»havde' lært Zendordene udenad uden at kjende Be- 
tydningen. Med stor Forekommenhed viste de W.- deres Mærkværdig- 
beder, deres 1ldtempler og Begravelsessteder og deres Båger; men, An- 
tallet: af disse sidste "udgjorde i; det Håieste '30 af de almindeligste; 
Dog "lykkedes det; 'W. her at forskaffe sig nogle mindre almindelige 
Pehlvi-. (Pehlevi) Båger, og han antager,” at man nu, maar han fåaer 
- bragt hjem, hvad han har:'erhvervet, i Kjåbenhavn vil have Copier af 
Alt;-hvad den store Forsamling af Dasturer eller Ypperstepræster under 
de første, Sassanider redigerede i Zend eg oversatte paa Pehlevi. … - Saavel 
om 'demne Redaction som om Zendsprogets geographiske og chronologiske 
Stilling : Forhold til det i Kileskriften fremtrædende oldpersiske Sprog, 
som 'det ;under Achæmenerne levede i Vestpersien, i Forening med hvilket 
Zendsproget danner den old-iranske Stamme, har Hr. W. allerede nu 
Séél sig: istand til at opstille saare- interessante Synsmaader, men hvis 
Meddelelse -synes at burdé forbeholdes ham selv, ligesaavel som Udvik- 
lingen af. hans Betragtning af' den:iranske Sprogstammes'" sideordnede 
Stilling tilyden indiske og dens frå de med "Sanskrit nærmest sammen= 
hængende Sprog" adskilte Slægtskab: og Forgrening ind i Europa. 

Saavel de achæmeniske "Mindesmærker 'ved Pasargadæ som ide 
langt; vigtigere Levninger af Persepolis' har W. undersågt og, foruden at 
bekræfte Niebuhrs  håist omhyggelige Copier af de persepolitanske Ind= 
skrifter, har han fundet og -ved Hjelp af et Telescop paå det Nøieste af- 
skrevet nogle andre" hidtil:aldeles ubekjendte Indskrifter paa Kongegravene 
i'de ligeoverfor: Persepolis;liggendé Bjerge, der baade i lingvistisk Hen- 
seende ne håist. vigtige og af betydelig historisk Interesse. De angaae 
Darius Hystaspis jog give hans  Genealogie aldeles -overeensstemmende 
med Herodot;;og en Folkefortegnelse, der er vidtlåftigere end den, som 
findes i en af Niebuhr copieret Indskrift. De ere (ligesom den nie- 
buhvske) affattede i tre Sprog, det oldpersiske, hvis Skriftcharacterer Prof, 
Lassen si:Bonn,. fårst, ståttende ;sig paa Rasks Opdagelser,- har dechiffreret, 
et sandet) ul hvis af Bogstavskrift og Stavelseskrift forunderlig (blandede 


16 


Skriftsystems Dechiffrering W. har gjort ikke ringe Fremskridt og som 
han er tilbåielig til at antage for det mediske Sprog; og et tredie, hidtil 
ikke dechiffreret. - 

Sculpturmonumenter fra Sassanidernes Tid har W. undersågt 
ved Shahpur, Firuzabad, Darabjård og Persepolis; Indskrifter findes kun 
paa det sidste Sted, alle i Pehlevi; ogsaa disse har W. copieret, Alle 
de af ham copierede Indskrifter har han sendt til Prof, Lassen. 

…… Efterat have sluttet sine Undersågelser i disse Egne, drog W. 
mod Nord og naaede den 26de Juli Isfahan, med det Forsæt at benytte 
den gode Aarstid til at gaae mod Vest over de bakhtyariske Bjerge for 
at besåge de her liggende Ruiner af Biblens Sushan og” det persiske 
Susa. Den russiske Gesandt i Teheran, til hvem W., ved Hans Majestæt - 
Kongens Forsorg var anbefalet ligesom til" den engelske Gesandt sam- 
mesteds, havde sendt ham til Isfahan flere Anbefalingsskrivelser til de 
bakhtyariske Håvdinger, der leirede paa Veien igjennem Bjergene. "Men 
samme Dag, han betraadte Isfahan, frembråd en heftig Feber, som han 
havde paadraget sig ved at afcopiere Indskriffer i den meest brændende 
Solhede 'og ved idelig at maatte nyde slet, saltagtigt Vand, og som snart 
gik over til en Inflammation i Leveren og Underlivet, der i nogen Tid 
gav ringe Haab om hans Liv. Velvillig Pleie, men ringe Lægehjelp 
fandt han fårst hos den catholsk-armeniske Biskop, siden hos den arme- 
niske Erkebiskop, og benyttede, da det heftigste Anfald var forbi, Tiden 
til at studere Armenisk. Reisen over de bakhtyariske Bjerge maatte nu 
opgives, da baade den gode Aarstid var forbi og han var for svag til 
at udholde Besværlighederne, Endnu syg bråd han op fra Isfahan og 
naaede den Øde October Teheran, hvor han ikke fandt nogen europæisk 
Læge, men mådte en forekommende Velvillie hos de Gesandter, til hvilke 
han var anbefalet... Den 4de Novbr. agtede han at reise fra Teheran til 
Tåbris, som han haabede at naae den 20de November. Derfra vilde 
han gaae til Tiflis og igjennem Rusland til Petersborg og paa Veien 
baade gjøre sig nogenlunde bekjendt med det georgiske Sprog og de 
caucasiske Dialecter og opholde sig nogen Tid i Kasan som Hovedsædet 
for Studiet af mange åstasiatiske Tungemaal. 

Senere Efterretninger fra Hr. W. haves fra Tiflis, ifålge hvilke 
han maa opgive Opholdet i Kasan. . Hans Majestæt Kongen har saavel 
til Omkostningerne ved .den sidste Deel af Reisen som til Anskaffelse af 


17 


adskillige vigtige orientalske Sprogværker atter skænket Hr. W. en" Un- 
derståttelse af 500 Rbd., hvorom han havde ansågt, og desforuden er 
der af Communitetet, med kongelig Tilladelse, tilstaaet ham et nyt Bi- 
drag af 300 Rbd. 


. Professør Jirgensen meddelte et Bidrag til en anskueligere Frem- 
stilling af Mechanikens Lære om et Legemes Hovedaxer. Denne udgjår 
et af de Capitler i den analytiske Mechanik, hvor der ikke synes at 
være Andet tilbage, end at gjåre Fremstillingen saa simpel og klar, som 
muligt. Følgende Uddrag af et utrykt Compendium over Mechaniken 
er et Forsåg herpaa. 

Naar Værdierne af de 6 bestemte Integraler 

fær?dm = 4, fy? dm =B, f2?dm =€, 
fuzdm = D, fæzdm =E, frydm =F, " 
for et givet fast Legeme ere bekjendte, findes Træghedsmomentet S med 
Heusyn til en Axe, der gaaer igjennem Coordinaternes Begyndelsespunkt 
"og danner Vinklerne æ,f,y med Coordinataxerne, ved Ligningen 
S=dsin?& —+ B sin 28 + C sin 2% 

— 2 D cos 8 cos y — 2 E cos & cos y — 2 F cos æ cos f. 

Vil man finde, hvilke Værdier af &,f/,y der kunne gjåre S til 
et Maximum eller Minimum, saa maa man forbinde denne Ligning med 
Ligningen 

cos 2% + cos 28 FF cos ?y =f, 


differentiere med Hensyn til x og $ og sætte (I =—= 0 og ( <=] =0. 
do dg 


Denne Regning vilde blive noget vidtlåftig; men det vil være tilstræk- 
keligt at undersåge Betingelserne for, at Træghedsmomentet med Hensyn 
til een af de givne Coordinataxer selv kan være et Maximum eller Mi- 
nimum. Sætter man derfor Træghedsmomentet med Hensyn til f. Ex, 
z-Åxen =— T, saa har man 
T= f(a?+y?)am=4 + B, 

og for en Axe, der gjår en uendelig lille Vinkel dy med denne, findes 
det ved i ovenstaaende Udtryk for S at forandre & til 909 + dæ, $ til 
90%+df og y til dy, samt bortkaste da?, d8?, dy? og de dP; man 
finder saaledes 


18 


S—T =dT—2Dd8 +42 Edwy 
… . aT dr É 
følgelig (7) <:2 E (€ 9 p. 
gir GG ' i] 


É: For at altsaa z-Axen kan have den forlangte Egenskab, maa 
man have É =0Q og D=—= 0, og fålgelig vil der, for et hvilketsomhelst 
givet Punkt, taget som Coordinaternes Begyndelsespunkt, stedse være tre 
paa hinanden lodrette Axer med denne Egenskab, saafremt man kan 
lægge Axesystemet saaledes, at D—= 0, E=0, F—=0.' Disse Axer ere 
Hovedawxerne, og at de anfårte Betingelser stedse kunne opfyldes, viser 
folgende Betragtning. 

Idet man igjen lader x-Axen, y-Åxen og z-Åxen være tre hvil- 
kesomhelst retvinklede Axer, betegne man ved 4, uw, v Coørdinaterne for 
Punktet (7, y, z) med Hensyn til tre andre retvinklede Axer igjennem 


samme Begyndelsespunkt, og sætte Integralerne med Hensyn til disse ÅAxer 


f[72dm = L, fu?dm = M, fv?dm = N; 
fuvåm =P, fAvdm =Q, fXudm—=R 


Hvis man nu i Integralerne 4, B,C, D, E, F, efter Reglerne for 
Coordinaternes Transformation «udtrykker æ, y,2 som Functioner af 4,4, v 
og derpaa, for, at gjåre de sidstnævnte Axer til Hoyedaxer, antager 
P=0, Q=0, R—Q0, saa bestemmes L, M, N ved de "samme Ligninger 
som man vilde finde ved efter .bine Regler at. transformere Ligningen 

Ar? + By? + Cz? + 2 Dyz +2 Erxnz + 2Fxy = 1 

til £L22 + Mu? + Ny? — 
naar 4, B,... N vare. constante Coefficienter (see 55 analytiske Ste- 
reometrie S. 43—45). Heraf kan man slutte, at naar man tænker sig 
en Overflade af anden "Grad, i. hvis Ligning 

år? + By? + Cz? FB Age sr least Bsæst ne 4 
Coefficienterne 4, B... F ere proportionale med de ved samme Bogstaver 
betegnéde Integraler, saa ere ude dre Integraler L, M, N proportionale 
med de tilsvarende Coefficienter i Ligningen før den samme Overflade 
med Hensyn til dens retvinklede Diametre, og. Hovedaxernes Beliggenhed 
imod Axerne for æ, my, zeer den samme, som disse Diametres Beliggenhed 
mod Overfladens "oprindelige "Coordinataxer. Da Integralerne: £, M, N 
efter deres Natur ere positive, saa er denne. Overflade en. Ellipsoide og 


Integralerne omvendt proportionale med Qvadraterne af dens Axer. "Her- 


19 


ved er naturligvitfs tillige Tilstædeværelsen af tre Hovedaxer for ethvert 
givet Punkt i (eller udenfor) et. Legeme godtgjort. 

Ere x- y- og z-Axen Hovedaxer, saa. bestemmes, ifålge det 
Foregaaende, Træghedsmomentet med Hensyn til en hvilkensomhelst Axe 
ved Ligningen : 
S = Å sin ?a + B sin ?2 + C sin ?y, 

eller, ifålge Ligningen cos Zx + cos 28 + cos 24 —=1, 

S=(B+-C) cos?x + (4+C) cos ”8 + (4 + B) cos ?y, 
hvor B+ C, A+ C, 4 + B ere Træghedsmomenterne med Hensyn til 
Xx- y- og z-Åxen. 

En Ellipsoide, hvis Axer a,b,c falde sammen med Hovedaxerne 

og forholde sig omvendt som Qvadratrådderne af de tre Træghedsmo- 


menter med Hensyn til disse, vil have til Ligning 


VET 3 =1,. 
"5% 1 
hvor FORKS T PD TER :B—+C:4+C: ir 


Drages til Punktet (æ, y, 2) en Halvdiameter, der med Axerne 
danner de tre Vinkler 4, P,y, såa har man, ved at dividere Ligningen 
for Ellipsoiden paa begge Sider med z? + y? + z? — r? — Qvadratet 
af Halvdiameterens Længde, 


CH 4 i 4 

752 08 ag cs" Fr c0s Sy. 

Ål É . å … i . 1 1368792 
(saa . Ex. Sene URET Ls km 9 


d. e. Træghedsmomentet med Hensyn til en hvilkensomhelst Diameter for- - 
holder sig til Træghedsmomentet med Hensyn til en Axe i Ellipsoiden, 
omvendt som Qvadratet af denne Diameter til Qvadralet af Axen. Af de tre 
Træghedsmomenter med Hensyn til Hovedaxerne er altsaa det. ene et 
Maximum, det andet et Minimum og det tredie hverken et Maximum 


eller et Minimum. 


Poinsot har i et lille Skrift, betitlet: théorie nouvelle de la 
rotation des corps, extrait d'un mémoire lu å ['Académie des Sciences de 
VPInstitut, le 19 Mai 1834, pag. 214 f. gjort opmærksom paa den sidstnævnte 
Ellipsoide, hvilken han, med Hensyn til Hovedaxerne igjennem Legemets 
Tyngdepunkt, kalder ellipsoide central. Dette Skrift indeholder forresten 


20 


ingen analytisk Udvikling; Afhandlingen selv, der, efter Uddraget at 
dåmme, maa være af stor Vigtighed, har Forf, af foranstaaende Medde- 
lelse ikke kunnet finde trykt. 


Selskabet modtog: 
Journal of the Royal geographical Society of London Vol, XII, "Part. 2. 8. 
Address to the Royal geographical Society of London, delivered at the 
anniversary meeling on the 22d Mai 1843. By W. R. Hamilton. 
Esq. London 41843. 8. 


| 
| 


21 


6070 L0'0 "AN "os "OS +" 
OA ONN " ; 
81/0 600 "MM f'ON "ON "ON rr iz eos | 22'0 —| 20 Ge — | 0'g — SEE j 
Syg LI'0-"MS |'ON "ON "ON "Of (090) — — 080 —| 2/0 RE RAS Sme SS et ERE SEN ER 4 '9 ÅH 6% 
mo 100 sl:o. "0so  -oso  -osof (oe'o) — — SEER æb= 40 Ko T OEOLSA ÆSKE 7 HL 38-93 RRS 
É "oSs0 "0 . . i SÅ '0 "g — Enns $ 6 19% " | 
dk so "0 |oxo 0. ye -ONO (02%)  — —f8 sous | 080 —| 50 o—; sr— RER BUD BER (GERE 9 92 
oT.0 810 "ON "ON "ON "MNN "ON 0£;0 —| 80 been SKT Jane EK brak SIG SS KAR RAN PE 5 
eo 600 "NMN ON ON  "0SO| (900) 9 9 &0—k 90 [BE ER se 0 den] 2 50 SÅ JB RL SB MS 
se wer [oss 's commus  "ÆN| (801) RE så odnig ss Æg 970 dg | 1 Ses — 2 ed "2 8 |bb 8 | gå 
410JpPULA ONN "ens "MS "ASE (ST) — gl ooug | 0g'0 58 rn gg c0O'S — I ey '2G | 2L 18 10 8 12 
"MS "MS "MS "MSÅÉ (78/6) udoy — pl aaug i SEE Een Fr hallen ”. 
É AN "MNM "MS "MSIÅ (02/8) room 07,0 80 80 T'0 01/0 16 n ; ; 
i MSM'MNAL MANA MANA SAL pl s 0£0 870 90 ge Ea Åke Ir 5 (åd vo '0g Fr. 1g 6T 
um uuggg'gr urrsegre gg A, JM CM CM BYS 080 80 2 Vo LE Re RE ER Hr 
"By "MS "MS "MS "MS (ere) É 0070 8'0 92 1 Fl 23 "TE | €6 'og | ar fe f AT 
68 Hb8l  ÅMS "MS "MS ”OS — Orugoy få 00'0 8% 6/0 Si L60 | 9 8 | 90 fg |£6 FE | 9 
"apsuæwpues ÅO0 "0 "0 'oso 8570 8'0 am SE LON ER BR ER ASER AS 
"[paueerg 209 LOG SR DORR 089 == "88 GT 0/3 — 06'0 Se te RER 
"0S0 "080 "0os0 "osof (ert) — —$% 0870 —| 80 et 0/0 ; OG '6E | IS "68 |GG f66 | ET 
b bog saug g679 —| 80 10 — 80 — 070 —j ar 98 | 64 'eg | "og (4) 
”0Ss0 "oss "0  "osOf (8872) — | aug År n en mate Torehiee he un ER 
: "0s0 "oS0 ”0s0 "0S0 (8670) jage 6 SÅR £50 80 20 mm 20 be £9'0 FORE 0 "ve 4 (? 
i GE, FR Gå 8 RUNS OR REN 882 0 LAS] Mo aar SR SES 
vs SEE SR SNE KO een SSB RA010) + FS son 80 "KR 80 en SNS EET SR REE 
BE DE NERE NT BES 00 —| 60 ene og on GÅ eo es | EL 'sE 119 fee ÅL 
y6ol— 8201— 01—1L HoN rå iX Eg —- be odug ego — OT Si DE sg SE OLE — i Fl es ogs "8 IS "sg 9 
ey sp brsI "ON ons ON "oms RE een. ANER OT 60—| se— | Ser — | er fe | es RE 400: SE 
. "ns aus "9 "ol 3 330 ne FE UE ; > es: ; FS |66 8 vp 
Inyesadwody app "ons EDER FRE TUES ( 0970 — 1 Så IT Er 26'0 — pg 'cg oF 'cg Lg 'cg g 
! 2,0) mur 9 sug | £100 — 8% £6'0 — I 69 FE | s8 'FE i 
Tol 900 ol — £G00 — 2 £ S8g %$£ 2 
g 9Err FEER | L871' 288 | 26 reg] VT 
5 Topp | - 
Jausoq I o$uer) y ag "SpugA PIPPIN | woygg| mwiog 2 Se Sepprw 
: i 290 "Sep 1ap | "VeP1Op rel mu! , 2 
aen teske SS sg -un PO 8| I POA g "Udp10f 1940 po rar it ses SCA n : 
SUuSpPurA 5 I 2 == 
PION POWn & 


SF3ZANS F 1999 W10WI19WT, 


nuneoy 90 [14 18180np91 
up wo em 


rå; 
TÅ REESE ES 
ER S32 BS2Beeens Aber 


SEN 
IRS 


d Få 


Oversiøt 
over det 


IRongelige danske Videnskabernes Selskabs 


Forhandlinger 
i 080% 
dets Medlemmers Årbeider 
i Aaret 1844, 
=————0 (5 GQ 3 0———— 
ON 
Oluf og Professor HH. CC. Ørsted, 


Commandeur af Dannebrogen' og Dannebrogsmand, Selskabets Sodretdir. 


Ar. 3. 


neg den iste Marts. 


Dette Måde blev holdt i det kongelige Palais og Hans Majestæt Kongen 


behagede selv at lede Forhandlingerne. 
Udkastet. til Selskabets"Budget blev forelagt af Kassecommissionen 


ved dets. Medlem Etatsraad Rosenvinge og efter Dråftelse og de fornådne 


Afstemninger blev indeværende Aars Budget bestemt: saaledes : 


Indtægter. lse pl | sk. 


4. Kassebeholdning ved Slutningen af 1843, .... 4612 26 
2. Renter af Selskabets FondsY). ....... es 5334 pe 
3... Fra det Classenske Fideicommis .....0.. 200 js 
4.. For Salget af Selskabets Skrifter. ....... Å 100 za 


I Alt | 10,276 26 

Naar: herfra fradrages for Indkjåb af 2000 Rhd. i 
BEL VREDE 2 000 0 he sank an ne 2054 79 
Bliver den anslaaede Indtægt 8224 43 


”) Denne Indtægtspost vår i' Budgettet for 18 3 opfårt med 5518 Rbd. men er 
nu formindsket med 184.Rbd. paa Grund af, at flere Selskabet tilhårende 
Obligationer til et Beldb af 6600 Rbd. ere realiserede i Aarets Loåb,… Efterat 
Selskabets rentebærende Capital, der ved Udgangen af 1842 udgjorde 132,562 
Øhdr,. saaledes var nedsunken til 125,962 Rbd., er den i Begyndelsen af inde- 

værende Aar foråget méd "2000 Rba. i Kgl. Obligationer og udgjår altsaa nu: 

"—127,962 Rhd. 


24 


" Udgifter,  & Rbd. | Sk. 
4. Gager og Lånninge hk ... . MNL es SÅ 885 > 
2. Til Samfundet for den datsbe- Lit: Premiié Sug 181 70 
es BR 2: REED BR BERN LAS DSE VENNER Dr 400 K 
4. "Selskabets Skrift NE EEN RER 1500 3, 
5. ORE TE sa se KR OA 230 % 
6. Det magnet. mefteorol, Observatorium . ...… 600 "n 
7. Collectanea meteorologica . 747... 000 0. 226 % 
8. (Cfp) Den; artesiske”Bråndboring ……« «4... å 1000 sg 
9. . Til 3die Bind af Etatsr. Rosenvinges SaAHng 
af gamle Domme see eee eee 500 y; 
410. Regestum diplomaticum, …. + 4 00 + AR 800 ig 
41. Til Trykningen af en Afhandling af Mag. Dréler 150 ø 
12. Tegninger til en Afhandling af Dr. Kråyer. . . 45 35 
43. Til Undersågelsejaf Vegetåtionen i Odsherreds Bugt |.… 400 å 
id. Pastor Mag.- Beckers Skrift: Udtog af danske 
Gesandters BESARIREr 3 2 ES Es Re 250 aa 
45. De-Besselske: Soltavlerg ss RER ERE 300 ”” 
46. Knudsens Bidrag til Dånmarks Topographie i 
Middelalderen. ..... 4 SENERE ss 100 S 
47. Subscription paa 40 Exemplarer- ae 2det Bind af 4. . 
Saxo samt til Kobberne i Saxo......…… 360 5 
48. Til Justitsraad Molbechs Glossarium. 0.4.4... 100 % 
19. Til Udgivelsen af nogle hist, Documenter ved 
Dr. Kalkar indilliis 5 SR Tel NlE 200 Es 
20. … Til Dr, Hibertz Samling af Documenter vedkom- 
mende: Aarhuus, vie sik eee eee dre ere 200 så 
21. Til Cand. Coldings Forsåg -JNSFR PKT gås 200 j; 
22. Selskabets Folier i Banken 2 0eree sete hs 32 så 
rå (Gratifitatioders 02 sove eee me kune des e 50 så 
24. Brænde, Lys og fårskjellige andre Udgifter. . . 300 35 
2d. Til Disposition' i Aarets: Løb. 267, elutere sene 491... 69 
I Alt | 9224 43 


Heraf skal den med "; betegnéde -Udgiftspdst udredes af det 
disponible Fond saa at Aarets Udgifter anslaaes til Se24 Rbd, 43 Sk. 


Ifålge Selskabets tidligere Beslutning meddeles. herved Extract 
. af Regnskabet for 1843. 


Indtægter. ib. ST sk. 
4. —Renter; af; Selskabets; Fonds. 50 10100 are; rr eje 5477 5 
2v: "Fra: det Classenske Fideicommis. ++. 2.0. ing 200 SÅ 
3. Ved Salg af Selskabets Skrifter for 2 Aardil 70 ag 837. 140 
4." For Omkostningerne ved Medaillen som H, M: 
Kongen har overtaget, er refunderet ........4. . 330 91 
ST AltÅ 56845 | 43 


i 2 7 25 hær 


Udzifter. Rbd… Sk. 
å! ”Gåger og Eonningt 2 0 BUEN NS, 885 H 
2. Renter. til Samfundet for. den ;danske. Litteraturs 
Fremme, af den til Vidensk. Selsk. indbetalte Capital 181 70 
Be SELNEEDES SERIE 3 eee rasen gr la 2334 48 
AF foOrdbogen sbules are PA TURE ON Be åligi el 39 44 
5... Det magnetiske Obserratorium og den Mmeteoro- 
KER: KOREER 7  e aR eo Rodi Reed ere 480 14 
6. Udgivelsen af Collectanea meteorologiéa. . .. 50 ” 
7. Den .artesiske Br seberns; til Dækning. af Om- 
kostningerne i 1842 . KR ol As GE MANG 997 60 
8. Regestum diplomaticim ie HE Meg aL SE addet SED Å KAL 1059 68 
9. Samling af gamle: Domme, blgirek af Etatsraad 
Rosenvinge 2den Deel....…... SASES SERES søer 
40. Magister Dreiers Symbolæ Caricologicæ. .... 200 in 
44. Justitsr.Molbechs og Prof. Petersens Diplomsamling i 26 64 
Rss: Beskrinelse af; Islands stenen] us sutelske ele 500 ra 
13. Prof. Scharlings Forsåg over Aandedrættet . 200 ” 
44, ”SElSKåDels JUDENESE SR rer RER gg) 1069 22 
45. 'Selskabets. Folier i Banken 2.6 000. 00. else 32 ” 
ÅR vv Gratiicationekse i, Has mile ER så É ; 46 ig 
17. Brænde, Lys og forskjellige mindre or ng .J  æddi 63 
I Alt 8973 69 
Efter Budgettet: 1843 skulde Nr: 7,85 9, 12,414 
udredes. af det disponible.Fond. ....…...… 44126 54 
Udgifter paa Aarets Cento altsaa: 4847 15 
: Rbd. ' 
Ved Udgangen af 1812 var Selskabets Capital. 132,562 
Kassebeholdningen 670 
EAR Rg | 133232 4 
Ved Udgangen af 1843 vår Selskabets Capital 125,962 
Kåssebeholdningen 4,642 


130;604 |, 


Det nye Samfund for den danske Litteraturs Fremme havde til- 
skrevet Videnskabernes Selskab om at erholde Renterne af den Capital 
som det oplåste Samfund af samme Navn havde overdraget Videnska- 
bernes Selskab, udbetalt indtil videre Selskabet bevilligede Renterne 
paa ny for 5 Aar. 


Den. .i Anledning af Dr. Hibertz Andragende åfgivne Comité- 
Betænkning var. af fålgende Indhold: 

»Det kongl. Videnskab. Selskab har i Skrivelse af den den f. M. 
forlangt Undertegnedes Betænkning angaaende et til Samme indkommet 


Lg 

Andragende fra Dr. med. Hiibertz, hvåri denne anholder om Underståt- 

telse til Udgivelse af en Samling af Documenter til "Aarhuus, Byes Hi- 

storie, bestaaende åf Afskrifter, fuldstændige eller i Udtog, af Alt, hvad 
der findes i Archiverne i Aarhuus til dette Emne,. til. hvilken Samlings 

Fuldendelse Selskabet. tidligere. har. tilstaaet -ham en Underståtning af 200 

Rbd. Dr. Hibertz forklarer at bemeldte Samling indeholder omtrent 

1000 Nr., og at det Hele. vilde udgjåre oven, 40:Ark trykte i almindeligt 

Octavformat. 1 den Forudsætning, at det” vilde have Vanskelighed , at 

faae det Hele udgivet, andrager han paa, .at ham til "Udgivelsen. af en 

enkelt Periode, hvoftil ban foreslaaer de 400 Aar fra Christian den Ades 

Dåd 4648 til 1747, og som han antager at. ville fylde 20 Ark, maatte 

tilstaaes en ny Underståttelse. af 200. Rbd. 

Efter den Kundskab, som Undertegnede allerede iforveien havde 
til Dr. Hibertz's Samling af Materialier til Aarhuus. Byes Historie, og 
efter de Pråver deraf, som -han ogsaa nu hår forelagt, "kunne vi ikke 
andet end get det for. onskeligt, "at dissé Materialier , som indeholde 
authentiske Bidrag til. Statens indvortes Historie, og, omend af forskjellig 
Betydenhed, for samme have Vigtighed ” og' Interesse, maatte blive ud= 
givet i Trykken, dog saaledes, åt "ved Trykningen af bemeldte vidtlåftige 
Material-Samling 'et passende og kritisk Udtog skeer af de vigtigere Act- 
stykker, Documenter og Protocol-Uddrag, og at; Selskabet under' såadan 
Betingelse' ved "en passende Underståttelse dertil vilde medvirke, I denne 
Henseende skulde vi ansee det for meest hensigissvarende : 

1) at .bemeldte Afskrifter eller Uddrag udgives aldeles i chronologisk 
Orden fra den Tid af, Samlingen begynder — det ældste Document 
er fra 1404 — i fortlåbende Nr. med vedtegnet Aar og Datum, 
samt med kort Angivelse af Indholdet i en tilfåiet Overskrift m v., 
omtrent paa den Maade, som ved Udgivelsen af det ved C. Molbech 
og N. M. Petersen foranstaltede Udvalg ø hidtil unyne danske Di- 
plomer er bleven fulgt og fålges. 

2) at de udgives i samme Format, nemlig i stor Octav. 

8) at: — paa samme Maade, sæøm for nogen Tid siden ved en lig- 
nende Anledning blev (ilstaaet Dr. Kålkår — Dr, Hibertz tilsiges 
en Underståttelse af 8 Bbd. for hvert trykt Ark i. «bemeldte store 
Octavformat indtil "en Stårrelse af 2ådå Ark, og at dertil bevilges en 
Sum af 200 Rbd. paa Budgettet for 1341. ' 


27 


hvorhos vi formene, at: det kunde -anbefales Dr. .Hibertz. deels, forinden 
han begynder Trykningen,… at raadfåre sig med, undertegnede. Comité 
angaaende. Arbeidets Udfårelse efter -ovenangivne ;Punkter, : deels ogsaa, 
efterat,Trykningen er begyndt, at: forelægge. den. historiske Klasse eller 
Undertegnede nogle af de fårste Ark, om man: herved .skulde. finde: An- 
ledning. til at meddele: Udgiveren nogen Bemærkning eller Vink. 

Ved med denne …. Betænkning. at: henstille.. Sagen til: Selskabets 
nærmere: Bestemmelse, lade vi det tilstillede Bilag ;fålge tilbage. 


Kjåbenhavn i Januar. 1844, 
Ængelstoft, Werlauff, Molbech, Velschaow. 


Til bortdåde Medlemmers 
Minde. i 

Selskabet har i Låbet af forrige Aar tabt 3 af sine Medlemmer. 

Dets Æresmedlem Hs; Exl. Geheimestatsminister Johan Sigismund 
v. Måsting ; Ådg , 

Dets ordentlige Medlem af den physiske Classe Professor Ludvig 
Levin Jacobsen ; 

Dets ordentlige Medlem af den mathematiske Classe, Capitain 
VV. Bendz, Lærer i Mathématiken ved den militaire Håiskole, 


Geheime-Statsminister: v., Møsting var fådt den 2den November 
"4759 paa Måen,… hvor .hans Fader-;Geheimeraad . Frederik Christian. v. 
Mosting var Amtmand. Hans Familie har sin Oprindelse. fra Tydskland, 
men: har næsten i 200. Aar. staaet…i, dansk Tjeneste: . Han studerede ved 
Kjåbenhayns "Universitet, blev; 1782. Kammerjunker,; senere Auscultant: i 
Rentekammeret, og ;1/789 beskikkedes. han. til. Amtmand over Haderslev 
&stre Amt. :1803.blev., han Storkors af Dannebrogen. 

1..41804 kaldtes: han til. at være Præsident, i. det daværende tydske 
Cancellie. i : | 
I Aarene 41805 til 1811 var han tillige fårste. Medlem . af 
Feldtcommissariatet, som "fulgle "Hovedqvarteret. 

41808 blev han ; Ordensskatmester, ; 

l.en Deel. ef .Aarene 4810 og 1811. forestod. han "Præsident- 


28 


posten i det danske Cancellie, médens dets Præsident Kaas som Medlem 
af den norske”Regjeringscommission var fraværende. 

Ved Bigsbankens Stiftelse blev han Overdirecteur før samme, 
men endnu i Slutningen af 4813 blev han udnævnt 'til Finantsminister 
og Præsident for Rentekammeret, og ikké længe efter udnævrites han 
ogsaa til Geheime-Statsminister. De to første Embeder nedlagde ban 
allerede 1831 for sin fremrykkede Alders 'Skyld, 

1815 (31. Juli) udnævntes han til Ridder af Elephanten, 

og den Øde Februar 4816 til Præsident for Statsgjeldsvæsenet 
og den synkende Fond. 

1826 (341. Mai) til Vicecantsler for de kongelige Ordener, 

1828 (1. Novbr.) til Ordenskantsler. 

1838 -(2.: Marts). hlév- han «Chef før det. store Kgl. Bibliothek, 
Museum for Naturvidenskaben, Bestyrelsen af den Kgl. Kobberstiksamling 
og Præsident for Commissionen til O1asfgers Opbevaring, 

4840 (22. Mai) blev han Overkammerherre. 

1 Forbindelse med disse håie Embeder og Æresposter var han 
endnu Præses eller Medlem af mangfoldige vigtige Directioner og Com- 
missioner, 
1842 fik han iovereensstemmelse med sit eget Onske, efterat 
have tjent i 60 Aar, under 3 Konger, Afsked fra sine allerfleste Embeder, 
med Bevidnelse af Hs. Maj. Kongens allerhåieste Bifald for hans lange 
og tro Tjeneste, hvorhos Hs. Majestæt forbeholdt sig endnu at håre 
hans Raad over vigtige Sager. Han vedblev endnu kun ”at beholde de 
tre Embeder som Ordenskantsler, Overkammerherre og Chef for 'det store 
Kongelige Bibliothek. 

Hans 'håie Dannelse, skjånne Humanitet og Kjærlighed fil Vi 
denskåberne var almindelig bekjendt. Han saae gjerne Videnskabs- 
mænd hos sig, og viste en sand Iver for at udfinde: de nådvendige 
Hjælpemidler til videnskabelige Foretagenders Fremme og til Videnskåbs- 
mænds Underståttelse og Reiser: Han yttrede tit, at han betragtede Vi- 
denskab, Kunst og Oplysning som det vigtigste Middel til Statens Magt 
"og Anseelse. (ØK 

Vort Selskab viste sin Awerkjendelse af 'hans Værd ved den 12te 
Januar 1810 at vælge ham til sit Æresmedlem. "I Aaret 1815'blev han Æres- 
medlem af det Kgl. Academie for de skjånne Kunster. "Det nordiske Old- 


29 


skriftselskab valgte ham 1839. til;sin Præsident. Han blev desuden valgt Ul 
Æresmedlem af;mange inden og-udenlandske patriotisk-videnskabelige Selska- 
ber, som-derved gave ham et vel: fortjent :Beviis paa: deres Anerkjendelse, 

En beslægtet Æresbeviisning, men af en langt sjeldnere Art; 
var det, vat! Mådler i sit! fortræffelige Maanekort,; hvor saa mange Egne 
af Maaneoverfladen' ære blevne mærmere oplyste og betegnede ;med Navn, 
har givet 'en af udisse Egne Navnet Møsting. 

I: sine vigtige: og høie Embeder. får han istedse udmærket. sig 
ved 'sin: Retsindighed, ”Velvållie, Klogskab og Fasthed. Han har i. mere 
end et halvt Aarhundrede bestyret omfattende 'Forretninger, hvorunder 
han har havt sen stor Jndflydelse paa mangfoldige enkelte Menneskers 
Velfærd, og: uhyre Pengeforretninger for Statens Regning ere -gaaede 
igjennem hans Hænder, ; uden::at han har berigetisig. — Hans! beskedne 
Formue” har han, > langt: fra at forådge, efterladt ringere;,; end. han. havde 
mødtagét uden. Jeg: siger: dette, ingenlunde for at ophåie Manden. :… Med 
Glæde og Stolthed; kunne vi sige, at det samme er Tilfældet:med vore; Em- 
bedsmænd: ialmindelighed - og de: høie: isærdeleshed ;. men forbigaaes bør 
dette: Træk dog ikke,… Den Beråmmelse 'man giver en Mand for set vel- 
villigt Sindelag, vilde have en mislig Anseelse, dersom: den; skulde 
grundes” paa enkelte JExempler: den maa være. bekræftet ved. den almin- 
delige Mening, saaledes «som »i nærværende Tilfælde. "Sin Klogskab og 
Fasthed lagde han for Dagen i alle sine Forretninger, og navnligt i. Fi- 
nantsvæsenet, hvor ;den 'stårste. Leilighed. dertil gaves. Idet jeg såger 
at belyse disse.hædeérlige Træk ved Exempler af denne Bestyrelse, …er 
det dog dangtfra min Hensigt at fælde nogen Dom ;om denne Bestyrelse 
selv. …— Den -samme ;S6mmelighedsfålelse, isom vilde forbyde en skarp 
Dadel ide Mindeskrifter, som et Selskabs Medlemmer, bekjendtgjåre- over 
dets Hedengangne, opfordrer paa den anden Side til, ikke ;at fremsætte et 
afgjårende 'Bifald: i Sager, :hvorom Meningerne ere: deelte, og hvor man 
kunde synes at ville benytte en -ubillig ;Leilighedsfordeel over dem, som 
"itroe-at burde: forfægte den smindre »gunstige Mening. : Jeg «vil .derfor'hen- 
holde mig til .Charakteertræk' og Forhold, som jeg ;troer man ikke, vil 
finde Grund til sat nægte, uden at indlade; mig »paa den Dom, der skulde 
fældes over enhver grebenForholdsregel. Det. er ;bekjendt: at ;han;modtog 
"dette Embede paa en: Tid da Rigets: hele Pengevæsen, -ja hele, Velfærd 
efternen lang ”og ulykkelig Krig befandt sig i det syderste Forfald, Under 


30 


Ben ns ST mm 


hans Ministerium hævede Landet sig ud af disse sørgelige Forhold, og 
gjorde betydelige Fremskridt, Det vilde vistnok være en stor Overdri- 
velse, om man betragtede dette ene eller dog fornemmelig som” hans. 
Værk," De ulykkelige Aar, som vare gaaede nærmest foran, havde været 
en stor Skole for næsten hele Europa og” navnligt for os. — Kongen. selv 
saae Nådvendigheden af store Forandringer: den kløge og høierfårne 
Grev Godske Moltke medvirkede "entidlang til »Forholdenes - Ordning, og 
især til det som vedkom Ståtsgjeldens Afbetaling: alle Finantsministerens 
Medarbeidere og underordnede Medhjælpere vare gjennemtrængte af Over- 
beviisningen om Forbedringernes Nødvendighed. Hertil kommer. den 
uskatteertige Fordeel, som flåd af den” stadige Fred, under hvilken vort 
frugtbare Land maatte "gjøre lykkelige Fremskridt, <'Men naar man har 
tilstaaet alt "delte, og hertil endnu fåiet, atuder ved-'Rigsbankanordningen 
var lagt Grund til den gode Tilstand, vort Pengevæsen' siden har' opnaaet, 
kan man ogsaa med Rette: fordre indråmmeét,… at den Mand; under hvis 
Ledning Statscrediten ikke blot hævede sig, men: blev fuldkommen be- 
fæstet, og Papiirpengene,” som baade havde staaet i 'en yderst "lav! og 
dertil vaklende Priis, bragtes til lige Gangbarhed med Sålvet, ikke havde 
arbeidet uden Nytte. 

Det som allermeest udmærkede hans Finantsbeéstyrelse, var hans 
Omhu for Landets Credit, bygget; paa" den punktligste Nåiagtighed -i' at 
opfylde enhver Forpligtelse og overholde enhver Lov, hvorpaa disse vare 
grundede, Denne" hans Tænkemaade blev, umiddelbart: efter .at han havde 
tiltraadt Finantsbestyrelsen, sat paa den alvorligste Pråve. — Alle Hjælpe- 
midler, hvorved Finantserne under den byrdefulde, alle Låndets Kræfter 
lammende Krig havde bestridt de dets Indtægter langt overstigende . Ud- 
gifter, vare forsvundne; paa Udstedelse af -nye Repræsentativer håvde 
Regjeringen i Begyndelsen af 1313 håitidelig givet Slip; "den Reservefond 
af 15 Millioner i Rigsbanksedler, der var bestemt til at erstatte det” saa- 
ledes opgivne Hjælpemiddel, blev-under den truende Stilling, som Dan- 
marks Fiender antoge. lidt" efter "Rigsbankens "Stiftelse, og den derpaa 
grundede dybe Nedsættelse af det nye Betalingsmiddel, udtåmt i: faa 
Maaneder. Alle Kasser vare tomme: paa Laan' var der i det- Oieblik 
ikke at tænke; og dog vare betydelige Udgifter uundgaaelige. Det "eneste 
Hjælpemiddel, som fra den foregaaende Finantsbestyrelse endnu stod til: hans 
Raadighed, var Stiftelsen af rentebærende saakaldte Comiteesedler, som efter 


31 


en (tidligere Beslutning blev satte i. Omlåb, allerede 3 Uger. efter at. vor 
Måsting havde tiltraadt sit nye Embede: .Disse; skulde ifålge den derom 
under. 8de Januar 18414 udgangne Placat alene modtages i "de. kongelige 
Kasser ved ide. paa Contracter grundede Betalinger, videre kunde man 
ikke gaae, «uden. at gjåre; Brud paa de i. Rigsbankens :Fundation givne 
Tilsagn. Imidlertid -blev der: af, de Mangfoldige,. der havde taget. disse 
Sedler i Betaling, gjort Forsåg til "at benytte dem i Skattebetalingen, 
og -det- fremkaldte mange. bittre "Bemærkninger, … at . Finantserne ikke 
vilde tage; deres egne Sedler i Skatter.  "Velhavende Folk. lode være 
at.hetale, for under: Executionen at frembyde Comiteesedler i Betaling. 
Men intet af alt dette båiede Måsting,. der. netop, i den af saa. mange 
Aarsager besværlige Begyndelse ;.af sit; Ministerium maatte, dåie; megen 
Utilfredshed formedelst sin Ubdielighed i denne Henseende, som "de Fleste 
saae, fra et falsk Synspunkt. "Denne Fasthed i at holde. over. Bankens 
Fundation bidrog ikke -lidet til, at hæve, de saa dybt. sunkne. :Bankosedler 
og under den nu tilbagevendende ;Fred, uagtet .dens: uheldige ”Vilkaar. og 
de vanskelige Forhold, at gjenerhverve- nogen Tillid til. Finantserne. 
Til. den -paafolgende Termin. bleve alle. Renter. -af .Statspapirerne. rigtigt 
erlagte, ligesom. der heller ikke siden. nogensinde var Spørgsmaal om at 
jo Renter saavelsom Gager =og alt andet, som Finantserne- havde. at udrede, 
nøiagligt; bleve betalte, og det til.den bestemte-Tid;. Af.Omhu. for Cre- 
diten gjorde Finantserne under Måstings. Bestyrelse Alt for ;at grundfæste 
Banken, der nogle. Aar efter hans Tiltrædelse til: Ministeriet. fik Navn af 
Nationalbank. Der blev givet Slip paa Finantsernes i Forordningen af 
dte Jan. 1813..grundede Ret til: det mulige Overskud... Finantserne. -paa»- 
toge sig at erstatte. Banken Alt. hvad Seddelindlåsningen kostede, og da 
desuagtet Coursen i.1819—1820 tog: en håist uheldig Vending,- opoffrede 
Finantserne, flere Millioner ved at paatage sig det Tab,. som var forbundet 
med et stort Banklaan, der blev aabnet 1820, ved hvis Bjelp- der. fårst 
kom nogen Fasthed i Landets .Pengevæsen. 

De mange heftige; Opfordringer, som 41818 og 1819 skete af 
betrængte- Eiendomsbesiddere om en ny Reduction eller en. Forlængelse 
af det. ved. Forordningen af dte Januar 48413 "tilstaaede Moratorium. til 
Lettelse for de - Mange, der under. den slette Seddelpriis hayde: paadraget 


hos Måstir 


sig Gjæld, som siden var meget trykkende, fandt. heller: ingen. Indgang 
Gcic0d sågte han ved Laan fra Statskassen at afhjælpe 


32 


en Deel af disse Forlegenheder; men Vanskeligheden i' at anvende dette 
Middel paa de rette Steder, de skadelige Følger som Pengevæsenets For- 
bedring medfårte for Laantagerne, og den Omstændighed at Staten selv 
paa samme Tid maatte gjåre Låan paa byrdefulde Vilkaar, har givet An- 
ledning til stærke Indvendinger mod denne Fremgangsmaade, ” Dog vil 
man nu neppe mere "kunne paastååe, åt) dette Forelagende endte med Tab 
for Statskassen. ” 

1 Skattevæsenet skete under Måstings' Ministerium "betydelige 
Forbedringer. Ved Forordningen af 18de "April 4848 indførtes "én bil- 
ligere og jevnere Fordeling "af Afgifterne, ”og bragtes en hedre Orden i 


ÅJ 


Communernes Afgifter. Da lave: Kornprisér trykkéde Landmanden, blév 
ikke ”aléne en" Déel' af disse for det første” eftergivet) men" dertil 
endnu (føjet en "Tilladelse &l' at betale det 'Ovrige med Korn til Priser, 
som vare Yderne gunstige. Desuden blev denne” Afgivtsmaade benyttet 
til at tilvejebringe en ”bedre Behandling, en omhyggeligere Rensning og 
Tårring af Kornét, idet man ikke modtog slet Korn i Betaling,” 'og:'satte 
Prisen paa det åvrige 'efter' Gødhed og "Vægt. Delte har upaatvivlelig 
hidraget meget til de Forbedringer i vor Landbrug, som have givet vore 
Varer én' betydelig stlårre Anseelse i Udlandet, vend" forhen — Desuden 
gaves saavel Kongeriget som Hertugdåmmerne adskillige ”Lettelser'”i de 
under "Krigen påabudne' Skatter, og'den 4840 paa '8 Aar påabudne Ind- 
komstskat ophævedes allerede 1315. skade É 

"I hans Hjem. herskede 'den skjønneste ”huuslige Tone ved Siden 
af den Finhed, det ”'køiere' 'Selskabsliv giver, - Hans Klogskab ;" som vel 
vidste at skjule hvåd der' ikke maatte bekjendtgjåres, udelukkede ikke 
en adbenhjertig Meddéelsomhed over den langt stårre Mæfigde af Gjen- 
stande, |'som ingen Hemmelighed fordrede. - Medens 'Statsmånden, ja endog 
den egentlige 'Hofmand råbede sig i 'hans Underholdnings "Tone, bragte 
hin tillidsfulde Meddeelsomhed En let” til at glemme begge,'' og "at ind- 
bilde sig, at man talte med en ”velunderrettet og" fortrolig” Omgangsven. 

Han var tidligt, Aar 1785 den 22de- Juli, indgaaet i Ægteskab 
med Fråken Cæcilie' Christiane v. Krogh, med "hvem han levede i et lyk- 
keligt Ægteskab over 57 Aar." Ægteskabet vår' uden Bårny". men saa 
inderlig kjærligt, 'åt det ikke blot var et Monster, men endog kunde 


kaldes et sjeldent skjønt Månster. fg 
ÆT. årelea. 


33 


IT. 

Den 29dé August 1843 beråvedes dette Selskab 'et af dets 
ældste og virksomste Medlemmer. Navnet Jacobson lærte jeg allerede 
at kjende i mine Studenter-Aar blandt Anatomiens og Physiologiens ”hæ- 
derligste Repræsentanter; jeg lærte stedse at agte det håiere, jo mere 
jég selv blev fortrolig med disse Videnskaber, og medens jeg var Vidne 
til hans utrættede, kraftige "Virksomhed endnu i de sidsté Aar, fornem- 
melig ved Måget i Stockholm 1842, anede jeg ikke, saasnart at skulle 
opfylde det hæderlige men sårgelige Hverv, hér "åt hellige nogle Ord til 
den Hedengångnes Minde 

Ludvig Levin Jacobson vår 'fådt i Kjåbenhavn den 40de Jan. | 
1783. "Da hans Fader, ” Hof - Graveur "og "Medailleur Jacobson, efter 
Kjåbenhavns Ildebrand 1794, ved hvilken han' mistede sit hele Bohave, 
havde nedsat sig i Stockholm, blev han (1796) 'i sit 13de Aar hensat 
til det tydske Lyceum dersteds, og studerede Lægevidenskaben i Aaret 
1799 fårst i Stockholm, "men derpaa fra Aaret 1800”'i Kjåbenhavn. — 4801 
tog han ved det Kgl. chirurgiske Akademie ' 'én' saa hæderlig Exåmen, 
at han to' Aar efter (1806) ved samme Læreanstalt ansattes som Reser- 
vechirurg, og det paafålgende Aar (1807) som Lector i Chemie. 

Under Kjåbenhavns' Bombardement gjorde Jacobson Tjeneste ved 
det å Frimurerlogens Locale i Kronprindsensgade | oprettede Lazareth for 
Studenter og Livjægere; men efter Capitulationen benyttede "hån 'Leilig= 
heden til at lære de engelske Feldllazarether at kjende, og udgav der- 
efter en interessant Beretning ,,0om Medicinalvæsenet ved den engelske 
Armee” (Bibl: for Læger Åste Bind 1809). — Vigtigere var imidlertid en 
Meddelelse som hån påa samme Tid (1809) gjorde til det Kgl. 'Viden- 
Sskabernes Selskab. "Han paaviste nemlig et nyt Organ i Pattedyrenes Hoved. 
Langsmed hver 'Side af Næseskiljevæggen, tæt over Ganen,' ligger det hos 
Pattedyrene i Form af en huul Bruskeylinder, indvendig beklædt af en 
Sliimhinde, "bagtil modtagende en Green åf Lugtenerven -og" fortil — 
gjennem de efter den danske Anatom Nicolai Stenson opkaldte Gange — 
udmundende paa 'Ganen tæt bagved de” midterste Fortænder. At disse 
Veie skulde være Organet for en egen Sands, eller overhovedet være 
andet end skjulté Biafdelinger af Lugteorganet, have de Samtidige ikke 
villet indrømme; men det Factiske i Opdagelsen har. vundet almindelig 
Anerkjendelse, og en hæderligere Begyndelse paa den literære Bane er 
ikke bleven Mange til Deel, Videnskabernes Selskab tilstillede ham dets 


34 


Sålvmedaille; Cuvier gav en hæderlig Anmeldelse af Opdagelsen i An- 
nales du; museum (Tome 18. 1811), ;og den almindeligt optagne Be- 
nævnelse: ;;,det Jacobsonske Organ” sikkrede Opdagerens Navn allerede 
en værdig Plads ;i -Videnskabens Historie… ;(Organet er. vidtlåftigere be- 
skrevet i Veterinairselskabets Skrifter Zden. Deel 4813). 

Allerede ; 4809  fratraadte Jacobson sin Post. som Lector i Chemie 
ved det chirurgiske Akademie,… 48141. fik han Titel; af Regimentschirurg 
og tiltraadte med offentlig Underståttelse en Reise til Tydskland og: Frankrig. 
I Paris fandt han i;den store. Cuyiers Huus en. Modtagelse,: der maaskee 
ikke lidet har bidraget til at opflamme den Forkjærlighed, som han gjen- 
nem hele sit Liv bibeholdt for: Undersågelser… iv Dyrenes indre. Bygning, 
og som. han — hvad kun vil lykkes meget Faa —: vidste at forene med 
en usvækket Iver for den. practiske Lægevidenskab. | 

Under sit. Ophold i Paris meddeelte han flere Iagttagelser fra 
den sammenlignende. Anatomie: .4) over den hos..mange Fugle meget 
store Næsekjertel,-.der. som oftest har. sit Leie over Oinene, og. som Ja- 
cobson "kaldte glandula… nasalis lateralis Stenonis. Han. angav at: have 
fundet en analog. Kjertel hos Mennesket ;og Pattedyrene i, Almindelighed, 
men liggende i selve ;Næsehulen. (Nouveau bulletin . des. sciences de la 
soc. philomatique: 1843; April).… 2). Over ;de allerede tidligere - bekjendte 
lange,… snoede rørformige Gange i;Rokkernes ; og;Haiernes Overkjæbe,. fyldte 
med en tykflydende klar Vædske. Han,.sågte. at tyde dem: som, et særeget 
Sandseorgan. (Neuv. bull,… des sciences ;de la soc… philom. 1813 Sptbr.). 
3) Over .et særeget, Forlåb. af; Veneblodet. fra, Buglemmerne., : Halen og 
Underliysvæggene -hos.. Krybdyrene. (Nouv; .bull.. des ;sciences de la soc. 
philom. 4813. April); Dette var den fårste Beretning om en af. hans 
vigtigste Opdagelser, deri; sin. Heelhed dog. fårst. falder i. en noget senere 
Periøde af. hans. Liv,; -Fremdeles. forelæste han (22. Juli 1813 i la So- 
cieté. de la faculté de. Méd. de Paris) 4) den fårste Meddelelse af en af 
ham: opdaget Nerveanastomose i Øret, hvis. Offentliggjårelse - ligeledes 
falder. i sen. noget senere, Periode, | . Ye 

Ikke mindre end; den. sammenlignende. Anatomie. havde den 
practiske Medicin, og navnlig Chirurgien, i Paris beskjæftiget Jacobsons . 
rastlåse Flid, Den Iver, hvormed han. benyttede de, derværende Hospitaler 
og andre lægevidenskabelige Indretninger, - har. Selskabets hæderlige Se- 
cretair - været Vidne til, da: han paa samme Tid opholdt .sig i Paris. 


85 


(Tale ved Prot. Jaconsuns Liigfærd "den 3die September 1843 -af H. C. 
. Ørsted). Da han 'var ifærd' med at tiltræde» sin 'Hjemreéise, modtog han 
(1813) Ordre fra. den danske Regjering åt 'gaae til den franske Armee, 
»for at” indhente: Oplysninger "om- det  militaire Medicinalvæsen”. ”For=- 
synet med en ' Anbefaling ”fra Hertugen. af Bassano ankom han til Gotha, 
hvor' Larrey og især Desgenettes tog 'sig af ham. Han marscherede med 
Colonnen' til Leipzig, og gjorde her Tjeneste i et Lazareth udenfor Byen, 
men -angrebes af' Låzårethfeberen; og bragtes Dåden nær. Imidlertid 
forefaldt Slaget ved Leipzig. "— Den fjendtlige Armee bemægtigede sig 
Låzarethet, og Kosakkerne udplyndrede det aldeles. Då Jacobson omsider 
kom op fra Sygeleiét, eiede han intet uden det Linned, hån der håvde 
”baaret, og en Frakke,” som” tilfældigviis havde undgaaet den plyndrende 
Fjendes: Opmærksomhed. -Til Lykke erfarede Professor Schwågrichen i 
Leipzig, der allerede tidligere havde skjænket ”Jacobson vmegen Opmærk- 
somhed, denne hans Stilling: Han forsynede ham med ”det Nådvendige og 
ååbnede' ham 'sit' Huus under 'den paafålgende Reconvalescens. 

Snart viste”sig en ny rig Leilighed for Jacobson til' at studere det 
militaire Medicinalvæsen under de Allierede, og ved Prof. Schwågrichen blev 
han Såt i Stand til "al" tage virksom Deel i ”Lægebehandlingen. Paa denne 
Tid modtog Schwågrichen Anmodning om” at anbefale en Læge, der 
kunde stilles i Spidsen for: Medicinalvæsenet i den engelsk-hannoverske 
Legion. Blandt tre Læger, som Schwågrichen nævnte vår ogsaa Jacobson, 
og, da-han var megét fordeelagtigen bekjendt for Stieglitz i'Hånnover, faldt 
Valget paa ham. I denne hæderlige Stilling - forblev Jacobson til den 
snart paafålgende Fredslutning, da han (1814) vendte tilbage til Kjåben- 
havn. "/Aaret efter sik han Titlen af Professor," og fra Kiel creeredes 
han til:Dr. med. &' chirurgiæ honorarius. : 

At' han -under sit Ophold: i Hannover, paa en Tid den practiske 
Lægevidenskab i såa håi Grad maatte" beskjæftige ham, ikke. glemte den 
Forskning i fiborienEhvorijed hiin faaer. sit sande videnskabelige Værd, 
derpåa leverede Jacobson ét smukt Exempel. "Han forefandt i Hannover 
Hjertet af en Patient, dåd af den saakaldte Blaasyge,- som opstaaer,”' nåar 
Veneblodet ved''en eller anden Feil i Karsystemets "Dannelse" meer" eller 
mindre forhindres” fra "at -stråmme!' til Lungerne, og saaledes unddrages 
Vexelskiftet. med den ydre Luft. ”"Jacobson fik Tilladelse til at undersåge 
Hjertet, og fandt i dette Tilfælde at Feilen laae i en yderlig: Sneverhed 


36 


af Lungepulsaaren' og; et abnørmt Udspring af den. store Pulsaare (Aorta), 
men at Naturen til: en: wis: Grad havde raadet Bød paa Feilen: derved, at 
Lungernes  Ernæringskar. (Arteriæ  bronchiales): vare «meget udvidede, 
altsaa havde. tilfårt Lungerne en langt stårre Blodmasse end. ellers. er 
Tilfældet, Da den. samtidige Lærer . i; Halle ,… Joh.… Friedr; Meckel, 
havde' yttret denne Udvei søm et muligt Erstatningsmiddel for Naturen i 
Blaasygen, 'meddeelte Jacobson sin lagttagelse i et Brev til, denne. .beromte 
Anatom. " (See Meckels:Deutsebes Archiv fir die Physiologie 2. B..4816). 
1817. offentliggjorde ban en meget vigtig Bemærkning: Bestem» 
melsen af. Brisselet (Thymus) hos de spæde! Pattedyr kjendes ikke. 1.de 
Formodninger, man havde fremsat derom, spillede ;gjerne den; Omstæn-= 
dighed en stør Rolle, at'det hos de vintersovende Dyr skulde tiltage 
betydeligt henad "Tiden, 'da'de falde i Dvale, og atter. være stærkt ind= 
svundet, naar de vaagne op. deraf. Men Jacobson viste, at denne Paa- 
stand hidråørte fra en Forvexling mellem det virkelige Brissel. og de støre 
Fedimasser, om hvilke alene hine Forandringer; ved | Vintersåynen. kan 
siges, at gjelde, " ((Meckels. Archiv 3. Band 4817). -/— Det. paafålgende 
Aar' (1818) offentliggjorde -Jacobson 'den tidligere omtalte Opdagelse: af 
en hidtil" upaaagtet Nerveforgrening (indeni! Orets "Trommehule. : Denne 
Opdagelse, der har faaet en stor Betyduingsfuldhed. i 'Nervesystemets 
Historie, «meddeltes i en Afhandling (Supplementa ad otoiatriam) .i det 
Kgl. medicinske Selskabs Skrifter (Nova acta. Vol. 4; the Lancet 4827; 
fremdeles. i :Meckels' Arcbiv 1818; Repert. d'Anat.' & de: Physiol. Tome 
2. 1826)... Han forfulgte denne Opdagelse' ikke: synderlig. vidt, øg anede 
vel end ikke, at han ved den indledede en Række Undersågelser i Ner- 
veanatomien, der senere; har beskjæftiget. flere af de dygtigste ;Anatomer 
— deriblandt ogsaa dette Selskabs hæderlige Medlem, Dr, Bendz. : Ner- 
veforgreningen' fårer ganske almindelig Navnet af "den Jacobsonske ÅAna- 
stomese, og Hovedgrenen deri: den Jacobsonske Nerve, 
I Aaret 1819 blev - Jacohson Medlem ft det Kgl. danske. ”Vi> 
denskabernes ' Selskab. … Han var i.denne Tid og indtil 1822 især. sys» 
selsat med to Rækker Undersågelser, — Den ene var af mere chemisk 
Nalur, og: bestod; i Jat efterspore 'Urinafsondringen hos ;lavere Dyr. og «hos 
Fostrene, Han viste Urinsyrens "Tilstedeværelse i Sneglenes "saakaldte 
Kalksæk (Oversigt! over det Kgl. danske ”Vidensk.' Selsk.: "Forhandl. 
1818—49; Journal de physigue 4820; Meckels' Archiv" 4820) og; 


27 


Fuglefostrønes Allantois (Overs. ” over Vidsk;, Selsk, Forhdl, 4821—22; 
Meckels "Arcliiv 4823). — Dem ånden war: en Fortsættelse, af den: ;ovenfor 
méddeelte Undersågelse: om Venebllodets' særegne Forlåb. hos Krybdyrene, 
Han opdagede nemlig, at: et lignende: Forhold" finder Sted "hos Fuglene 
og Fiskene, altsaa at det gjelder " for, -de/tre; lavere Hvirveldyrklasser. i 
Almindelighed; > "Hos alle 'disse Dyr: gaaer "Veneblodet fra -Buglemmerne, 
Hålen. og Underlivsvæggene ikke altsammen umiddelbart gjennem Huul- 
aaren til Hjertet, saaledes: som Tilfældet er ; hos. Pattedyrene,; men for 
en stor: Deel-fårst — paa forskjellig Maade hos de forskjellige Dyr — 
til Nyrerne og. Binyrerneé, ;hos';Fuglene' tildéels ogsaa til Leveren: i; -For- 
ening «med: den eégeritlige Portaare.', 1 Nyrerne:;, ; Bmyrerne og Leveren 
blive disse Vener altsaa tilfårende  Véner-— ligesom Portaaren ,er--det 
hos - alle |Hvirveldyr i Leveren + … og først) efterat Veneblodet ' har gaaet 
gjennem dét fine: Haarkarnet ivderes Indre," samler detusig atter, for i 
regelmæssige: 'Vener at føres, til; Hjertet. (Overs... over det Kgl. dnsk. 
Vidsk. Selsk. Forhdl.-1846—47, 4817—18;0g.4820—24.. ” De systemate 
venoso péculiari, Hafniæ 4821, ogi Isis! 4822 ;; Journal.de physique 1824; 
Pliiladelpbiå Journål: of medic. and physic,.Sc. Vol: 6..41823. ; Angaaende 
Forholdet i Binyrerne 'seé Oversigt over iidet- Kgl. dnsk. Vidsk. Selsk. 
Forhdli: 14822—-23,. hvor tillige ' omtales lignende Undersågelser over Bi= 
nyrerne: hos; Fuglene: af. Etatsr: Reinhardt). 

Blandt hans mindre” vigtige Arbeider fra ;samme! Periode ; bår 
ikke lades uomtalt Opfindelsen af et nyt: Underbindings- Instrument, hvorved 
Chirurgen kan fatte -øg underbinde;en,beskadigetiPulsaare uden. Medhjelp 
(Svenska: Låkare Selsk, Handl. 6te Bind 4819 -og: Bibl. for. Læger -3die 
Bind 1823),'-'og nøgle Undersågelser; af ;Øiets indre Dele (Supplementa 
ad ophithalmoiatriam ; de. humøore: 'oculi: parum ”cognito. Med, "Selskabs 
Nova acta Vol. 2). | f 

1822-indtraadte ban som Régimentschirurg i den danske Armee, 
forst ved daværende Kongens Regiment, fem! Aar senere ved H.M. 
Kongens; Livgarde, » Han havde. paa! samme (Tid en meget udbredt Læ- 
gepraxis, og 1823. begyridte hans lykkelige Familieliv med hans. nu. éfter- 
lådte; Edké, — Hvor stør hans Virksomhed: imidlertid vedblev som Natur= 
forsker, derom vidner den lange Række af litérære Arbeidér, dér frem» 
"deles udgik frå' hans Haand, 


41824. fremsatte' han 4) en ny Théorie! til Forklaringen af Åiéts 


38 


Evne at danne et klart Billede paa Nethinden saavel af fjerne som 
hære Gjenstande. — Han antog at Lindsen kunde flyttes længere frem 
eller tilbage derved, at Vandvædsken kunde trænge ind eller ud af' den 
saakaldte Canalis Petiti gjennem en stor Mængde Aabninger, hån havde 
fundet paa dennes forreste Væg, om hvis Tilværelse hans Samtidige 
imidlertid ikke have kunnet overbevise sig. (Oversigt over Vidsk. Selsk, 
"Forh. 18284—1825; Sv. Låk. Sålsk. Årsberått. får 1826. pag. 3—5). 
2) En Række Forsåg over de hvidblodige Dyrs Indsugningsevne, 
hvilken han tydeliggjorde ved at udsætte dem for en Oplåsning af jern= 
blaasurt Kali. 1 det ufarvede Blod lod denne farvede Oplåsning sig let 
iagttage, især dog naar man reagerede paa den ved Chlorjern. (Oversigt 
over "det Kgl. danske Vidsk. Selsk, Forhdl. 1824—25). | 

1825 efterviste han (see Overs. over Vdsk. SIsk. Forhdl. 1825-26) 
4) Binyrernes mere almindelige Forekomst hos Fiskene, blandt: hvilke 
hidtil kun Haierne og Rokkerne vidstes at have dem; 2) 'gav han en 
Udsigt over Lymphekarrene hos de lavere Hvirveldyr, og efterviste. navn= 
ligen det meget mærkværdige Forhold hos Krybdyrene, at Lymphekarrene 
skedeformigt omgive Pulsaarerne. Denne hans smukke Opdagelse" blev 
næsten upaaagtet af hans Samtidige, udentvivl fordi den ikke, saaledes som 
"hans &vrige: Opdagelser, var indrykket i fremmede Journaler, men kun 
var anmeldt i Oversigten af det danske Vidsk. - Selsk, Forhandlinger. 
E. H. Weber bekjendtgjorde Forholdet hos Krybdyrene meget senere uden 
at kjende Jacobsons Opdagelse deraf. Den saare mærkværdige Opdagelse, 
som Johannes Miller i Berlin senere gjorde hos Fråerne, af egne 
Lymphehbjerter, maa man, efter Jacobsons mundtlige" Yttringer antage, 
at han ogsaa tidligere har gjort, men man maa tillige tilstaae, at dette 
ingenlunde fremgaaer af hiin korte Meddelelse, saa at i hvert Tilfælde 
Æren herfor tilkommer Johaunes Miller. 3) Viste han at hos Fråerneé 
meget hyppigen. forekommer sand Hermaphbroditisme, der ellers er saa 
håist sjelden hos. Hvirveldyrene, 

I samme og i det fålgende Aar (1826) meddeelte kan Under- 
sågelser af Cycladen, en lille Musling i vore Ferskvande, samt Iagtta- 
gelser over Dammuslingens  Indvoldsorme. Med adskillige Tillæg ud- 
gaves disse lagttagelser 1828, under Navn af Bidrag til: Blåddyrenes 
Anatomie og Physiologie, i delte Selskabs Skrifter - 3Idie. Deel Pag., 
238—298: Den Anskuelse; han i' disse forskjellige Beretninger fremsatte, 


39 


T 


at de smaa Bivalver, der ofte findes paa Muslingens ydre Gjellepar, ikke 
ere dens Yngel men Snyltedyr, har imidlertid siden ikke bekræftet sig. 

1827 viste han, at Vener, ved at gjennemskæres eller beska- 
diges, undergaae den samme Helingsfremgang som for AÅrterierne ifålge 
Andres -lagttagelser allerede var bekjendt. (Overs. Vidsk, Slsk. Forhdl. 
1827—28). 

1829 gjorde han 1) nogle interessante Meddelelser over Hin- 
derne af Pattedyrfostrets Æg og 2) over Urnyrerne, de saakaldte Wolffske 
Legemer, eller — som han efter nogle foregaaende Forfattere benævnede 
dem — de Okenske Legemer. I en tydsk Oversættelse udgaves disse 
sidstnævnte Undersågelser 1830. 

Imidlertid havde Jacobson udtænkt et nyt Middel til at hæve 
een af de smerteligste Sygdomme, Mennesket kan være underkastet, nemlig 
Blæresteen. I Frånkrig havde Amyssat og Leroy d”Etioles udtænkt at 
tilintetgjåre Stenen ved at anvende et Boer i en lige Sonde, der fandtes 
temmelig let at kunne indbringes i Blæren gjennem de naturlige Veie. 
Denne Maade at tilintetgjåre Blærestenen ved at bore den, bragtes især 
i heldig Udførelse ved Civiale, og den benævnedes Litothritien. Det af 
Jacobson udtænkte Middel gik ud paa at tilintetgjåre Stenen ved at knuse 
den. Han anvendte en sædvanlig Blæresonde i Form af et saakaldet 
Catheter, men indrettet saaledes, at den lod sig ligesom spalte i to Grene 
og atter kraftigen skrue sammen. Efterat den gjennem de naturlige Veie 
var indfårt i Blæren, kunde Stenen ved dens Hjelp temmelig let fattes 
og knuses. Denne Operationsmaade fik Navn af Methodus lithoclastica. 
Jacuvbson anmeldte den fårst 1820 i det Kgl. med. Selskab, senere 
(18288—29) i det Kongl. Vidensk. Selskab, 1830 i Gerson-Julius Jour- 
nal.: Den vandt almindeligt Bifald og er endnu, skjåndt med flere Mo- 
dificationer, i fuld Anvendelse, Han selv brugte den som oftest med 
megen Held, og mange Syge skylde denne hans Opfindelse Befrielsen 
fra svære Lidelser. Til de Hædersbeviisninger, han nåd i Anledning af 
denne Opfindelse, maa især regnes, at 1833 tilkjendtes han tilligemed 
Leroy d”Etioles en af de Monthionske Præmier, stor 4000 fr. — Samme 
Aar udnævntes han til corresponderende Medlem af det franske Institut. 
Allerede 1829 var han bleven hædret som Ridder af Dannebrøge, 1836 
blev han tillige Dannebrogsmand. Samme Aar valgtes han ogsaa til 
Æresmedlem af det Kgl. medicinske Selskab. 


40 ' 


1833 bekjendigjorde Jacobson et Tilfælde af den tropiske Ind- 
voldsorm, Filaria medinensis, den saakaldte Guinea-Worm,. hos sen ung 
Mulat, der var kommen fra Guinea. (Oversigt over Vidensk. Selskabs 
Forhandlinger, 1833—34.  Nouvelles anmales du muséum d'histoire na- 
turelle Tome IND, Af de to Orme, denne fandtes at have under Huden 
af Foden, uddroges den ene heel; den anden brast, men gav derved 
Leilighed til meget interessante Iagttagelser over dens levende Yngel. 

I flere Aar, navnlig fra 1834 af, var han meget sysselsat med 
at prove det chfomsure Kalis og Chromsyrens Anvendelse saavel i tech- 
nisk Brug som især i Lægepraxis. Han viste en særdeles Forkjærlighed 
for dette Middel, og er han i denne Henseende gaaet for vidt i sine For- 
haabninger, vil han dog unægteligen altid beholde Æren for at have paaviist 
flere hidtil ukjendte Egenskaber ved dette Middel (Overs. over Vidensk. 
Selskabs Forh. 1831—32 ;- 1834—35; 1836—37; 41840, 1844). 

18414 viste Jacobson Urigtigheden -af at ansee de Legemer, som 
Sulzer (1801) havde iagitaget fra en Patient og beskrevet under Navn 
af Diceras rude, for at være Indvoldsorme, sen Mening som jeg havde 
forsvaret, da ganske lignende Legemer sendtes mig som drevne fra en 
Patient paa Bornholm. Med stor Skarpsindighed viste han ikke alene 
at de vare Plantedele, men .endog fra hvilken Plante, nemlig at de vare 
Frågjemmerne af Morbær. Omtrent samtidig var imidlertid Helmintho- 
logen Diesing med Underståttélse af Botanikerne Endlicher, Unger og Fenzl 
i Wien komnet' til samme Resultat efter Undersågelser paa et af mig 
til Wien sendt Exemplar, LIGA 

1 1842 fik Jacobson Prædicat af Kongen af Danmarks Livlæge; 
Sverrigs Konge, der allerede" tidligere havde benaadet ham med Nord- 
stjerneordenen, valgte ham under Mådet i Stockholm til Commandeur 
af Vasa- Ordenen. — Ved dette de skandinaviske Naturforskeres Måde 
viste Jacobson endnu den fulde Kraft, han altid havde været i Besiddelse 
af... Han meddeelte flere af sine ældre, her allerede nævnte, Opdagelser, 
deels i den zoologiske deels i den medicinske Afdeling, og desuden ad- 
skillige nye Iagttagelser, saasom om Entozoer hos Mollusker og om 
Bækkenets Udvidelse hos Pindsvinet under Drægtigheden. Men især 
maatte de af hans Meddelelser vække almindelig Interesse, som angik 
Hjerneskallens tidligste Udvikling. Han troede at have opdaget et fuld- 
stændigt tidligere Bruskcranium som Forlåber for den blivende Hjerne- 


ERE 


skal, og at denne dannes udenomkring det, altsaa et virkeligt Præmor- 
dial- eller Ur-Cranium. (See Fåørhandlingar vid de Skandinaviske Natur- 
forskarnes tredje Måle i Stockholm den 13—19de Juli 1842, Pag. 739; 
Overs. over Vidensk: Selskabs Forh. 1842, Pag. 90.) 

Med dette vigtige Æmne synes han især at have været sysselsat 
i den sidste Halvdeel af 1842 og fårste Halvdeel: af 1843. Han vidste 
endnu i sit 6ide Aar, ligesom i den kraftigere Alder, midt under en 
udbredt Lægepraxis, at vinde Tid til videnskabelige Undersågelser. Han 
var i sin fulde Virksomhed for Videnskaben, — da en typhås Feber ka- 
stede ham paa Sygeleiet og endte, hans daadfulde Liv, 

Hvad jeg her har talt, vil Selskabet have fundet i Grunden 
kun at være en historisk Fremstillig af hvad Jacobson har udrettet. 
Held Enhver, hvem en saadan simpel Fremstilling bliver til en Lovtale! 
Efterverdenen vil i denne Fremstilling erkjende, at Jacobson. har virket 
meget og med meget Held for Videnskaben. Men den vil ikke kunne lære 
at skatte alt hvad han har virket for den ved sin Personlighed. Jacobson var 
ingen begavet Taler, ligesom han ei heller besad det Talent at indklæde sine 
skriftlige Arbeider i et smukt Sprog. Men hans Tale saavelsom hans 
hele Ydre havde en Værdighed, der tilkjendegav Bevidstheden om, 
at hvad han sagde og gjorde. var rigtigt. Derved vandt han almindelig 
Agtelse og Tillid, Han 'nåd denne ikke blot som Videnskabsmand, men 
i ligesaa håi Grad som Læge, især som Operateur. Hans Indflydelse i 
det Kongelige medicinske Selskab saavelsom i dette Videnskabernes Sel- 
skab var meget betydelig. Man var vant til at see ham — et af begge 
Selskabers ældste Medlemmer — stadigen ved hvert Måde paa en be- 
stemt Plads og levende at tage Deel i Forhandlingerne. Foruden de 
mange Afhandlinger, som han i begge Selskaber, ifålge den foregaaende 
Fremstilling, har havt at forelægge, bære Protokollerne Vidne om de 
mangfoldige kortere Meddelelser, der, især i det medicinske Selskab, ikke 
lidet bidroge til al gjåre Måderne interessante og lærerige, 

Saaledes vil Jacobson længe savnes ikke alene af sine Venner 
og sin Familie, men af Videnskabsmændene overhovedet og af den 
danske Lægestand i Særdeleshed, der i ham havde en af sine værdigste 
Repræsentanter. 

DD. F. Eschricht. 


I 7 


3 HT 
. 


Carl Ludvig Bendz blev fåd i Odense d. 4 Januar 4797. - Hans 
Forældre vare Etatsraad Laurits Martin Bendz, Borgemester i Odense, 
og Regine Christence fådt Bang, Datter af Justitsraad, Amtsforvalter Bang 
i Odense. 

Han nåd Underviisning i Odense Cathedralskole indtil han dén 
1 August 1809 blev antaget som Artilleriecadet, og gjorde der en saadan 
Fremgang, at han den 4 August 1813 blev Officeer med to Aars An= 
ciennetet. Fra December s. A. commanderede han en kjårende Division, 
paa Fyen, med hvilken en Overskibning til Als forgjæves pråvedes; i 
Aaret 4814 ansattes han ved Parken, som hårte til: det. ifålge Kieler 
Tractlaten afgivne Contingent. Med dette rykkede han ind i Tydskland, 
og vendte i Sommeren samme Aar tilbage til Rendsborg efter endt Feldt- 
tog. Vinteren 18/15 tibragte han derpaa i Kjåbenhavn, for at deeltage 
i de yngre Officerers Ovelser og Underviisning. 1 Foraaret 4815 vendte 
han tilbage til Rendsborg og ansattes ved det Contingent, der rykkede 
ind i Tydskland i Anledning af Napoleons Tilbagekomst, men som efter 
Slaget ved Waterloo snart vendte tilbage, hvorpaa det Batteri, hvortil 
han hårte, sattes paa Fredsfod. Fra 4815 til 1827 var han ansat ved 
Artilleriet, der laae i Garnison i Rendsborg, og benyttede den Ro, han 
her kunde nyde, til at udvide sine mathematiske Kundskaber, hvori han 
allerede som Cadet havde gjort mere end almindelig Fremgang. Jeg 
behåver neppe at udpege, hvormegen selvstændig Kjærlighed til Viden- 
skaben et saaledes anvendt Garnisonsliv lægger for Dagen. Han blev 
ved sin Stilling som Officeer særlig kaldet til at sysselsætte sig med 
Brovæsenet; og som Commandeur for dettes Rendsborger-Afdeling, havde 
han Leilighed til i Aaret 1826 at slaae en Bro over en Arm af Eideren 
i Hans Majestæt Kongens Nærværelse, hvilken lykkedes saa godt, at 
"Kongen ifålge General v. Haffners Anbefaling lod ham reise til Frankrig, 
forat gjåre sig bekjendt med Brovæsenet i den franske Armee. Han til- 
raadte denne Reise i Foraaret 1827, og opholdt sig et halvt Aar i 
Strasburg og et halvt Aar i Paris. Ved sine Indberetninger og Forslag 
gav han det væsentligste” Ståd til de Forbedringer, det danske Ponton- 


43 | os ynder 


væsen har modtaget. — Neppe vendt tilbage i Foraaret 1828, reiste han 
strax ifålge directe Kongelig Ordre tilbage til Paris, for at udvide sine 
mathematiske Kundskaber, og gjåre sig bekjendt med den polytechniske 
Skoles. Indretning. I Foraaret 1829 kom han tilbage, og blev. ansat til 
Tjeneste i Kjåbenhavn, hvor han dels beskjæftigede sig. med Forbedrin- 
ger ved Brovæsenet, dels gik daværende ØOberstlieutenant, nu Kammer- 
herre! og Generalkrigscommissair v. Abrahamson tilbaande ved de forbe- 
redende Arbeider til en Reorganisation af .det militaire Skolevæsen, især 
Oprettelsen af en fælles Skole for Stabs-, Ingenieur-, Artillerie- og Vei- 
væsen. "Dette Hverv fortsatte han siden, da Abrahamson paa nogen Tid 
bortkaldtes til Forretninger udenfor Landet, directe under General v. Bilow, 
der som fungerende Chef for Generalqvarteermesterstaben havde af Kongen 
faaet Befaling til at indkomme med Forslag til Oprettelse af en militair 
Hoiskole. Bendz fik derved: en betydelig Indflydelse paa de forbere- 
dende Arbeider, ved hvilke det første Udkast til en militair Håiskole 
gjordes, og han blev siden et meget virksomt Medlem af den Com- 
mission,. som sattes til Udarbeidelsen af det endelige Forslag. — 
For at skaffe Skolen den fårste Adgang, blev det nåvendigt at 
oprette en Forberedelses - Classe, hvorved Bendz overtog den ma- 
" thematiske Underviisning, og ophårte fra nu af at gjåre Tjeneste 
ved Artilleriecorpset, Da Håiskolen traadte i Virksomhed, blev 
Bendz ansat som Lærer i Mathematik og den rationelle Mechanik. — 
Samtidig hermed blev en Commission nedsat under General v. Bilows 
Præsidium til Landcadet-Academiets Reorganisatlion. Af denne Commis- 
sion, blev Bendz Medlem, og bidrog væsentlig til at forskaffe den ma- 
thematiske Underviisning ved denne Skole et fastere Grundlag. — Som 
Fålge af de for Håiskolen fastsatte Bestemmelser udarbeidede han en 
Ledetraad, der tryktes til Brug ved hans Forelæsninger. Da han ved 
Adgangsexamen til Hoiskolen blev opmærksom paa, hvor lidt de mathe- 
matiske Studier vare almindelig udbredte, underståltede han af alle 
Kræfter Oprettelsen af en privat Forberedelses-Skole, ved hvilken han 
selv optraadte som Lærer i Mathematik. Denne Skole bestaaer endnu 
i fuld Virksomhed under dens Stifters, Professor -Mariboes, Bestyrelse. 
Forskjellige indtraadte Forhold medfårte at Capitainerne Bendz 
og Kelner i de "senere Aar bleve de eneste tilbage ved Håiskolen 


af de Mænd, der havde været Medlemmer af Organisations-Comiteen, 
hvorved han fik en betydelig Indflydelse paa Skolens åvrige Udvikling. 

Som Lærer erhvervede han sig ved sit ypperlige Foredrag og 
sin Evne til at vække Interesse for Mathematiken hos sine Tilhårere, 
store Fortjenester. 

Bendz blev den 2 Mai 1834 optaget som Medlem af det Kon- 
gelige danske Videnskabernes Selskab, og var heri Medlem af Land- 
maalingscommissionen og Revisor, 

Som et Beviis paa den Anseelse, hvori han stod for sine Ind- 
sigter, kan ogsaa nævnes, at han blev Medcensor for de Pråveforelæs- 
ninger, som holdtes ved Universitetet for den mathematiske Lærepost, og 
efter hvilken Ramus blev udnævnt til Professor, 

Efter et langvarigt Sygeleie dåde han den 7 October 1843 
efterat' have levet i 44 Aar i ægteskabelig Forbindelse med Augusta 
Wilhelmine, fådt Jacobsen, Datter af afdåde Skibsmægler Jacobsen her 
i Byen, efterladende hende med 4 Bårn. 


HE. 0. Ørsted. 


Modet den 152 Marts. 


Prof. N. M. Petersen meddeelte nogle Bemærkninger om Rasks Frem- 
stilling af Declinationssystemet. Forf, var af Grimms Mening, at Han- 
kjån og Hunkjån ikke ere afledte af Intetkjån. Han ståttede den især 
paa folgende Grunde: Naar Rask mener, at Intetkjånnet er den Grund- 
form, hvoraf de andre Kjånsformer ere komne, saa forudsættes, at det 
ene Kjåin overhovedet kommer af det andet; men dette kan ikke antages. 
De grammatikalske Kjån ere ikke opstaaede efter og af hinanden, men 
samtidige, i Modsætning til hinanden, enten paa een Gang det Levendes 
og Livlåses Kjån (i adskillige amerikanske Sprog, efter Humboldt) eller 
paa een Gang Hankjån og Hunkjån (i de åsterlandske Sprog), og senere 


i Modsætning til disse et Intetkjån.  Kjånsendelsernes Bygning i alle ja- 


45 


; 


petiske' Sprog viser ogsaa, at: man ved Hankjon har villet udtrykke noget 
Haardere, ved Hunkjån noget Blådere, og, da Intetkjonnet dannede 'sig, 
ved delte noget endnu Haardere end ved Hankjånnet. Fremdeles: Kjåns- 
endelserne ere. opstaaede af Pronomina for de tre Kjån: han, hun og 
det (gr. åg, 7, Tod, senere forvansket co; lat. is (sus), ea, id (ill-ud); 
tydsk er, sie, es; isl, så (sas), su, pat, jf. vort ha-n, hu-n, det, 0.s.v., 
hvilke i alle disse Sprog ere selvsamme Ord, ifålge de herskende Over- 
gaugslove); men da det nu er aabenbart, at disse Pronomina ikke ere 
komne af hinandén (ég ikke af tod 0.s.v. overhovedet han ikke af det), 
saa kunne de som Kjånsendelser heller ikke væré komne af hinanden. 
Endelig vil det ved Betragtningen af alle regelmæssige Tillægsord vise 
sig, at deres Hankjån og Hunkjån ikke ere komne af deres Intetkjån 
(i Almindelighed er ikke engang dettes Endelse den 'herskende): Zyadoc 
er ikke kommet af &yædor, hvilket efter Rask selv er den oprindelige 
Intetkjånsform, ligesaa: lidet som guter af gutes, gådr (og «Hunkj, gødu) 
af gott, eller'vort god af godt. Det samme gjælder om alle de af Rask 
anfårte Exempler, naar man kun vil betragte disse Ords - oprindelige 
Former, ikke deres. senere. forvanskede Skikkelse; man vil ved dem alle, 
for saavidt deres Oprindelse kan efterspores, finde, at kun deres forvan- 
" skede Former give dem et saadant Udseende, "at deres: Hankjån synes 
ligefrem at være' kommet af deres Intetkjon: Ejef usyadov og Fl. us- 
valor, jf. isl. mikill, vise, at usyæs er en forvansket Form; i yægserg 
før y&gievte bestaaer Slutningen af en Rod (et Navneord), ig som 
Alkjøn gienkjendes i lat. -ans, som Intetkjoån i ens (ent-is), som Hunkjån 
ivisk ond, Aand, Væsen; til'denne Rod er fåjet de tre Kjånsendelser; 
0.s…fr, — Som Bevis herimod kan ej tjene, at der imellem Båjningen 
af Hankjåns- og Intetkjånsord "hersker nogen Lighed (fuldstændig er 
den. ingenlunde); 4ihi-det er naturligt, at begge de Kjøn, der udtrykke 
det Haarde, ligge hinanden nærmere i sine Former end det, der betegner 
den blødere Kvindelighed, uden at man derfor kan antage, at det ene. 
skulde have sin Oprindelse af det andet. Tværtimod maa det ansees for 
naturligt, at den phantasirige Oldtid og den barnlige Menneskehed aller= 
først "opfattede -»hele Naturen som levende, og fårst senere fandt Udtryk 
for det Livlåse. Forf. betragtede iåvrigt nogle andre Ejendommeligheder 
ved Rasks System. - Disse Bemærkningers Hensigt var imidlertid ikke 


at meddele noget hidtil Ubekjendt, men kun at fornye Mindet om Rasks 


46 


støre Fortjenester af Sprogstudiet, og at udtale det Onske, at Resultaterne 
af hans Granskning maatte komme mere til Anvendelse i Skolen og i 
Livet, end hidtil har været Tilfældet, 


Selskabet modtog fålgedde Skrifter: 

Transactions of the Cambridge philosophical Society. Vol. 8. Part. 3. 
Cambridge 1842. 4. - 

Transactions of the Royal frish Academy. Vol. 49. Part. 2. Dublin, 
1843. 4. 

Mémoires de 1”Académie Impériale des Sciences de Saint-Petersbourg. 
6me serie: sciences mathématiques, physiques et naturelles. 
Tome åme, Åre partie. Tome 7me, de partie. | 

Mémoires de I["Académie Impériale des Sciences de Saint-Petersbourg. 
6me serie: sciences politiques, Tome 6me, Livrais: 4, 2, 3. 

Mémoires présentés å 1'Académie Impériale de Saint-Petersbourg par 
divers savans. Tome Ame, 5me Livrais. 4843. 

Recueil des actes des séances publiques de 1'Academie Impériale des 
sciences de St.-Petersbourg, tenues le 29 Dec. 1840, le 31 Dec, 
1841 & le 30 Dec. 1842, St.-Petersbourg, 1843. 4. 

Nouveaux Méæmoires de la Société Impériale des Naturalistes de Moscou. 
Tome Yme, formant le 13me de la collection. Moscou 1842. 4. 

Abhandlungen der mathem.-physikalischen Classe der Kåniglichen Bayer- |, 
schen Akademie der Wissenschaften.  3ten Bandes 3te Abthei- 
lung, in der Reihe der Denkschriften 46ter Bd. Minchen 1843. 

Abhandlungen der philosophisch-philologischen Classe der Kønigl. Bayer- 
schen Akademie der . Wissenschaften. 3ten Bandes 3te Abthei- 
lung, in der Reihe der Denkschriften 18ter Bd, Miinchen 1843. 

Gelehrte Anzeigen der Kånigl. Bayerschen Akademie der Wissenschaften. 
Bd. 45. 

Bulletin der Kånigl. Bayerschen Akademie der Wissenschaften. 4843. 
Nr. 1—355. 

Deuich und Welsch, oder der Weltkampf der Germanen und Romanen 
u.$,w.  Vortrag, gehalten zur Feéier der 84 Jahrestags der 


Vo RR 


K. Bayerschen Akad. der Wissensch., d. 28 Mårz 41813 von 
Dr. Hans Ferdinand Massmann.  Minchen 41843... 4. 

Rede gehalten zur 84 Feier des Stiftungstages der K. Bayerschen Aka- 
demie der Wissenschaf. von ihrem Vorstande, dem K. Staats- 
rathe Freiherrn von Freyberg. Miinchen 1843. 4. 

Rede zum Andenken an den Hochwirdigsten Herrn Iguatz von Streber, 
gelesen in der åffentl. Sitzung der. Kånigl; Akad. der Wissensch. 
am 28 Mårz 1843 von Dr. Franz Streber. Miinchen 1843. 4. 

Astronomical Observations made at the Radclife Observatory, Oxford, in 
the Year 1841 by. Manuel J. Johnson and M. ÅA. Radclife. 

' Observer Voll. II, published by ordre of the Radclife trustees. 

Oxford 1843. 8. 

Proceedings of the London electrical Society. Part. 2, 6, 8. 1841-43. 


j Modet d. 29 Marts. 


Pror. Olufsen meddeelte Resultaterne af en Undersøgelse om Solformår- 
kelsen, der indtraf d. 8 Julii 1842, 

Til nærmere Oplysning om denne Undersågelses egenilige Gie- 
med bemærkedes, at ligesom en enkelt Observation af en Formårkelse 
kun bliver et Middel til approximativt at bestemme den geographiske 
Længde, saaledes kan man, naar denne samme Formårkelse er bleven 
observeret paa flere forskjellige Steder, foruden den geographiske Længde 
for ethvert af Iagttagelsesstederne tillige bestemme adskillige andre astro- 
nomiske Elementer, som vanskelig paa anden Maade kunde erholdes med 
samme Nåiagtighed. Og til at forelage en slig Undersågelse med Hen- 
syn til den her omhandlede Formårkelse, havde der været saa meget 
stårre Anledning, deels, fordi denne Formårkelse havde været total, 
i hvilket Tilfælde Omstændighederne for Problemets Låsning blive gun- 
stigere end ved de blot partielle Formårkelser, deels fordi der ved ad- 


d 48 


skillige forclåbige Beregninger af andre Astronomer var opstaaet For- 
modning om,. at et eller flere af de fra Sol- og Maanetavlerne laante 
Regningselementer trængte til en Correction af en uventet Stårrelse. 
Denne Formodning var ogsaa bleven bekræftet; thi medens det havde 
viist sig, at det, for at bringe lagttagelserne i Overeensstemmelse, kun 
blev nådvendigt at anbringe en Correction af —2"" ved den Burkhardske 
Bestemmelse af Maartens Radius, og 07,4 ved den Besselske  Bestem- 
melse af Solradien, havde Undersågelsen derimod fårt til det: Resultat, 
at Feilen i den af Tavlerne angivne Distance imellem Solen og Maanen 
steg indtil 24,  Nødvendigheden af disse Correctioner godtgjordes ved, 
at sammenligne de ved de ucorrigerede Sol- og Maanetavler erholdte 
Længder med dem, der erholdtes, naar Tavlerne corrigeredes overeens- 
stemmende med…Undersågelsens Resultater, 

Tillige gaves en Oversigt over de mærkværdige Lysphænomener, 
der saavel ved denne Formårkelse som ved forhen indtrufne totale Sol- 
formårkelser vare blevne iagttagede, og der fremsattes den Formodning, - 
at alle disse Phænomener muligen vilde lade sig. forklare som Følger 
af Lysstraalernes Interferenis, ig 

Dernæst meddeelte han Maaneobservationer, udfårte af Ma- 


gister Pedersen. 


Professor Ramus fremlagde en Afhandling om de ellipsoidiske 
Ligevægtsfigurer af en homogen flydende Masse, roterende om en Axe og 
underkastet alle Delenes gjensidige Tiltrækninger, 

Det almindelige Problem, at bestemme alle de Figurer, som en fly- 
dende Masse kan vedligeholde under sin uforandrede Rotation, idet Delene 
tiltrække hinanden efter en hvilkensomhelst given Lov, er langt fra at kunne 
oplåses paa Videnskabens nærværende Standpunkt. Vel kan man, ifålge "The- 
orien af Massers Attraction og ved at stålte sig paa Principerne i Hydro- 
statiken, fremstille den Differentialligning mellem de variable Coordinater, 
som Ligevægtsfiguren skal tilfredsstille, men i denne Ligning indgaaer et 
tredobbelt Integral, som skal udstrække sig til de yderste Grændser for 
Massen, og som fålgelig maa tages mellem Grændser, der selv afhænge 
af den sågte Figur. Det er altsaa kun muligt at tilfredsstille denne 


49 


Ligning ved Forsøg, . idet en vis Figur antages som " Hypothese, 
hvorefter man undersåger, om den tilsvarende Bestemmelse for det 
tredobbelte Integral som Function af Coordinaterne til det vilkaårlige 
Punkt i Overfladen lader Differentialligningen falde sammen med den, 
som tilhårer samme Overflade, Denne Methode har man dog ikke 
med Held kunnet anvende uden i det enkelte Tilfælde , hvor Til- 
trækningen følger den samme Lov, som regjerer de store Bevægelses- 
Phænomeuer i Universet og som maa have virket til Dannelsen af Him- 
mellegemernes Figur, Tiltrækningen omvendt som Qvådratet af Afstanden, 
og man har da fundet, at den flade Revolutions-Ellipsoide (Pellipsoide 
de révolution aplati) , som frembringes ved en Ellipses. Omdreining om 
den korte Axe, kan være Ligevægtsfigur, idet den korte Axe er Rota- 
tionsaxe, men dog under Forudsætning af, at Rotationshastigheden ikke 
overstiger en vis Grændse (Maclaurins Theorem). For denne Grændse 
selv gives der kun een Revolutions-Ellipsoide; men, saasnart Rotations- 
hastigheden gaaer under denne Grændse og aftager til O, ere to Revolu- 
tions-Ellipsoider mulige, hvis Excentr.citeter stedse mere fjerne sig fra hin- 
anden indtil de yderste Grændser O og 1, som fremstille paa den ene Side 
Kuglen, paa den anden det til alle Sider i det uendelige udstrakte Plan, 
hvilken sidste Figur, analylisk taget, er ligesaa vel som Kuglen en Lige- 
vægtsfigur, naar Legemet ikke roterer. De to forskjellige Ellipsoider, 
svarende til den samme Rotationshastighed, forudsætte idvrigt, som. La- 
place har beviist, forskjellige primitive Impulser, -— Fremdeles har Ja- 
cobi bemærket, at ogsaa Ellipsoiden med tre ulige Axer, med: den mindste 
Axe til Rotationsaxe, er en Ligevægtsfigur, - forsaavidt Rotationen er 
under en vis Grændse; og at denne Figur ingensinde tilstæder mere end 
en enkelt Oplåsning, idet enhver given Rotationshastighed kun kan svare 
til en eneste ellipsoidisk Figur med tre ulige Axer, — Endeligen veed 
man, at i Tilfældet af Attraction ligefrem proportional med Afstanden, 
idet et Legems Attraction da Kan bestemmes uafhængigen af dets Figur, 
erholdes den flade Revolutions-Ellipsoide, med den korte Axe til Rota- 
tionsaxe, som enkelt Ligevægtsfigur, forsaavidt Rotationen er under en vis 
Grændse. For en stårre Rotalion erholdes Revolutions - Hyperboloiden, 
frembragt ved en Hyperbels Omdreining om sin fårste eller anden Axe, 
Rotationsaxen, hvilket forudsætter, at Fluidet er i Beråring med en fast 
Overflade; men man bår ikke med Poisson (Traité de Mécanique, T. II, 
p. 552) slutte, at Ligevægtsfigurer med fri Overflade herved ere udeluk- 


50 


kede, thi man har limiteret Oplåsningen ved at antage "Tyngdepunktets 
Coordinater for constante, medens dog dette Punkt almindeligen forflyttes 
ved Forandring af Overfladens Figur. Derimod er det mærkeligt, at den 
fundne Oplåsning ikke forudsætter Fluidets Homogeneitet, men at 
det kan bestaae af homogene Niveaulag af forskjellige Tætheder. — Ved 
at combinere begge disse Tilfælde af Attractionslove d. e. ved at antage 
Attractionen som Function af Afstanden 4 at være udtrykt ved 
2 + Gu, 
idet g og G ere positive Constanuter, bliver det muligt at bestemme alle 
de ellipsoidiske Ligevægtsfigurer af det givne homogene Fluidum, som 
kunne svare til en given Rotation, idet alle Fluidets Moleculer gjensidigen 
tiltrække hinanden efter den anfårte Lov. i 

— Disse Resultater lede naturligen til det Spørgsmaal, hvorvidt 
overhoved Ellipsoiderne ere Ligevægtsfigurer af det bomogene Fluidum, 
som antages ingen andre Kræfter underkastet, end alle Delenes gjensi= 
dige Tiltrækninger efter en hvilkensomhelst given Lov, Function af Af- 
standen, i Forbindelse med Centrifugalkraften, som skyldes den constante 
Rotation. Paa Grund af den Vanskelighed, som Beregningen af Massers 
Attraction frembyder, er dette Spårgsmaal hidtil ikke blevet besvaret. 
Nærværende Afhandling beskjæftiger sig fornemmelig med at opklare 
dette Punkt, idet Undersågelsen ståtter sig påa de af Lejeune- Dåirichlet 
givne Formler for Ellipsoiders Tiltrækning. 'Ved disse Formler, som 


forudsætte en Tiltrækning af Formen 


g 


% uP 
d. e. omvendt som pte Potents af Afstanden, eré de tredobbelte Inte- 
graler reducerede til enkelte Integraler; men en Vanskelighed opstaaer 
derved, at man i de fleste Tilfælde kommer til ubestemte Former, hvilken 
Vanskelighed kun hæves ved at bringe Udtøykkene under en særegen 
Form, som leder til de saakaldte singulære Integraler (les intégrales 
singulitres), der blive at behandle paa en lignende Maade som. ved de 
andre Leiligheder, hvor denne Slags Integraler fremstille sig enten i den 
rene Analyse eller i den anvendte Mathematik. Resultaterne kunne dernæst 
specielt anvendes paa Kuglen, hvilket tjener til at controlere Rigtigheden 
af denne Theorie; thi Kuglens Attraction bar som bekjendt ingen Van- 


N 51 


skelighed og kan almindeligen fremstilles for' en hvilkensomhelst Function 
af Afstanden, At Resultaterne blive aldeles overeensstemmende, viser sig 


derved, at deres Sammenstilling giver 


a1 2 
/ ar (L—7?)— 79 PRkR e272)1, de= 


1 cam ) AN (2—2) Above MS se DERE R 
Vare D0—307—5 ue Prins mg 


idet e <'4. Denne Formel, som i sig Selv indeholder et mærkeligt 
Theorem, henhårende til de bestemte Integralers Theorie, bevises let 
ved begge Siders Udvikling efter stigende Potentser af e, idet man der- 
næst erindrer den bekjendte Relation mellem de Eulerske Integraler af 
iste og Zden Art. Den hele herhen hårende Beregning lader sig ikke 
fremstille i Udtog, men fålgende specielle Exempel, som ogsaa i anden 
Henseende er mærkeligt, tjener til nærmere at oplyse denne Sammen- 
stilling. Antag Tiltrækningen virkende omvendt som Ade Potenis af 
Afstanden, altsaa p — 4.  Ellipsoidens tre Halvaxer være betegnede 
4, P,y, det tiltrukne Punkts Coordinater a,b,c, idet Ellipsoidens Centrum 
er taget som Begyndelsespunkt og de coordinerte Axer lagte henad dens 
tre Axer, Ellipsoidens Masse være betegnet ved M, de tre retvinklede 
Composanter til den resulterende Tiltrækning 4, B,C, parallele med 
Axerne og virkende til Formindskelse af Coordinaterne a, 5, c. Man 
vil da have: 


4. naar det tiltrukne Punkt er indvendigt: 


b 
AK MG —Pyil B=gM-—P. C=9M%5P, 


dl 
1 
P=—= , . 
a? b? er 7% 
ERNEST gr 70) 
2. naar det tiltrukne Punkt er udvendigt: 
494 SP", B= gg", C=9M 7”, 
i | 
P'— 
b'2 c!? 
ASE FR TRE 


idet 2,8, y7,0", b/. c' bestemmes paa sædvanlig Maade ved 


52 


Ng am b c 
et? == +07, 82 =8? + 0, 7" =7 + ø, vr SE og o= 


hvor æ betegner den enkelte positive Rod i den cubiske Ligning 
a? b? c? 

"En E TEEN ener Er eres de 

Ligger det tiltrukne Punkt paa Overfladen selv, falde begge disse Til- 


1. 


fælde sammen, idet ø = O, og man finder da, at 4, B og C blive 
uendelig store; men isærdeleshed er det mærkeligt, at naar Punktet enten 
er udvendigt eller indvendigt, haves 4, B, C som endelige algebraiske 
Functioner, medens de som bekjendt for p = 2 ere elliptiske. Naar 
u=fB=y, reduceres Ellipsoiden til en Kugle, og man kan da for 
Simpelheds Skyld sætte 56=0 og c=0, hvorved B=0 og C=0, 
hvorimod Å bliver selve den til Kuglens Centrum dirigerede Resultant, 
Denne bliver da saaledes bestemt: 
Å. naar det tiltrukne Punkt er indvendigt: 
Sne 453 
5 nd (x?—a?)" 
2. naar det tiltrukne Punkt er udvendigt: 


gM 
:a? (12 —4?) 


1 begge Tilfælde betegner & Kuglens Radius, a det tiltrukne Punkts Af- 
stand fra Kuglens Centrum. Ligger det tiltrukne Punkt paa Kuglens 
Overflade, haves a= æ, altsaa ifålge begge Tilfælde A= 0... Disse 
Resultater falde aldeles sammen med dem, som directe udledes af 
den almindelige Theorie af Kuglers Tiltrækning. At Tiltrækningen er 
uendelig, naar Punktet ligger paa Overfladen, kunde synes paradox ; men 
ved en nærmere Betragtning vil det indsees at være en nådvendig Fålge 
af Sagens Natur. For Attractionsloven z er det paa Kuglens Overflade 
u 
beliggende Punkt tiltrukket i Retningen mod Kuglens Centrum ved 
en Kraft 


ågM 3—p 3—p 
RE SEERE rer ISG i 


Denne Stårrelse er endelig, naar 3—p er positiv d. e. naar enten p er 


positiv << 3 eller O eller negativ, og man erholder da simplere 


53 


327? gM 
——- z em 4 
(3—25—p) &” 
. som viser, al Tiltrækningen er.den selv samme, som hvis Kuglen blev rem- 


placeret af et enkelt Punkt beliggende i Kuglens Centrum, men som maatte 
have en Masse saa stor som Kuglens Masse M multipliceret med Tallet 
ga”? 
(3—p)(35—p) 
dierne p =2 og p=——1, i Overeensstemmelse med det bekjendte almin- 


(hvilket Tal, naar p er under 3, alene bliver 4 for Vær- 


delige Theorem af Laplace). ) Derimod" bliver Kraften A uendelig, naar 
enten p — 3, idet Udtrykket transformeres til logarithbmisk Form, . eller 
p->3. Den uendelige Værdie maa altsaa hidråre fra det stærkere For- 
hold, hvori Attractionen mellem to Punkter kommer til at voxe ved 
deres Nærmelse til hinanden, og skyldes de nærmest omgivende Punkter 
af Massen, hvormed det tiltrukne Punkt er i Beréring. Er dette Punkt 
indvendigt, vil. baade den indenfor liggende Kugle og den omgivende 
Kugleskal give en uendelig Tiltrækning, men, idet disse to Kræfter 
gaae i modsat Retning, frembringes en endelig Differents. som resulte- 
rende Kraft; hvorimod, naar det tiltrukne indvendige Punkt antages stedse 
nærmere ved: Overfladen og tilsidst at håre til Overfladen selv, voxer 
Tiltrækningen i det uendelige, idet den omgivende Kugleskal nærmer 
sig til. at forsvinde, É 

Den fuldstændige Analyse.af Ellipsoiders Tiltrækning leder til 
Besvarelsen af det ovennævnte Spårgsmaal, om ikke overhoved Ellip- 
søiden er en Ligevægtsfigur for det homogene Fluidum underkastet en 
constant Rotation saavelsom dets egne Deles gjensidige Tiltrækninger 
efter en hvilkensomhelst given Lov. indskrænker man sig til at forud- 
sætte saadanne Kræfter, som aftage," naar Afstanden voxer, men voxe, 
naar Afstanden formindskes (hvilke Kræfter ere de eneste, som fore- 
komme i Naturen ved enkelte Punkters eller Måsseelementers gjensidige 
Tiltrækninger), saa er Svaret benægtende; thi det viser sig, at det alene 
er Tiltrækningen omvendt som Qvadratet af Afstanden, som tilstæder el- 
lipsoidiske Ligevægtsfigurer af det homogene og roterende Fluidum. Vil 
man derimod admittere ogsaa saadanne Attractionskræfter, som voxe eller 
aflage samtidigen med Afstanden, kunne uendelig mange andre Kræfte 
gjøre ellipsoidiske Ligevægtsfigurer mulige, nemlig alle de, som forholde 


sig directe som en Potents af Afstanden med en positiv Exponent, som 


54 


ikke er under 4. Vel er der i denne Undersågelse alene taget Hensyn 
til saadanne Attractioner, som forholde sig som Potentser af Afstanden, 
men Resultatet udvides let til andre Kræfter, idet Functionen af Afstanden 
u tænkes udviklet efter Potentser, Den almindelige Tiltrækningslov, 
hvortil ellipsoidiske Ligevægtsfigurer svare, kan fålgelig fremstilles ved 
en Række af Formen 


9 ; 
5 t Gu+ Gu" + Gyu 7 + Gu TP te, 


idet 91, Po) Pz,.…. Cre alle positive, og Coefficienterne g, G, G;, Go, 
Gz.…… positive eller 0. Den samme Analyse giver ogsaa Midlet til at 
bestemme de forskjellige Ellipsoider, som for en given Attraction af den 
anfårte Natur svare til opgivne Værdier af Rotalionshastighed, Volumen 
og Tæthed, og man erholder almindeligen deels Revolutions-Elipsoider, 
deels Ellipsoider med tre ulige Axer. Specielt indbefattes herunder Op- 
låsningen, af Problemet angaaende de ellipsordiske Ligevægtsfigurer i 
Tilfældet af den sædvanlige Tiltrækningslov omvendt som Qvadratet af 
Afstanden d.e. hvor O= G= G, =G, =G,.... Dette Tilfælde har 
været tidligere behandlet af forskjellige Mathematikere, men er dog ogsaa 
i nærværerde Afhandling bleven nærmere undersågt, da de Resultater, 
man herover havde fremstillet, i enkelte Punkter forekom mindre til- 
fredsstillende. Tilfældet af tre ulige Axer er blevet undersågt af den 
beråmte engelske Mathematiker Ivory, men, som Liouville har viist, ikke 
heldigen, og i det seneste Arbeide herover, af den tydske Mathematiker 
C. 0. Meyer, 'er den mindste Halvaxe, hvorom Massen roterer, sat — 1, 
men heraf fålger, at de Ligevægtsfigurer, som derefter ere bestemte for 
den samme Rotation, maae, for at kunne svare til den samme Rotations- 
axe, tilhåre Masser af forskjellig Stårrelse; men dette Problem, som af 
den nævnte Mathematiker er behandlet med fortrinlig Skarpsindighed, er 
ikke det, som nærmest tjener til at opklare Sagen. Som de givne 
Stårrelser maa man antage: 4) Rotationshastigheden 5; 2) Volumen Y; 
3) Tætheden op; 4) Intensiteten af Attractionskraften (for Masseenheder 
i Enhed af Afstand) g. Heraf skal Ellipsoidens Figur findes, nemlig de 
tre halve Axer 


& PP, 7 
af hvilke & antages at være den mindste, altsaa 2Z& den Axe, hvorom 


55 


Ellipsoiden roterer.  Betegnes ved e og e” Excentriciteterne af de to 


gjennem denne Axe lagte elliptiske Hovedsnit, nemlig 


ao? ao? 
ege == — 5, ED HERRE É 
og sættes 
e—sin0, 2=tgå, e! = sind”, 4 =tgå", 
samt 
£? 
H= ;——— 
VG r. ge 
findes 
Ycosåcosd' ga HÆG sg VÆRT 
i. in TY Facos?e? 77 V 37003207” (1) 
idet & og 09” bestemmes ved 4 og 4”, hvis Værdier blive at såge ifålge 
Ligningen 
ag / FFF f… sramene 
(1+12272 0 VU++4222)3(1+4/fæ) 


(2) 
1+A42 É z?2(1—7?)dæ 


(1+272)72 2, V1+2222)(1+4/272)3" 


Denne Ligning kan almindeligen paa to Maader tilfredsstilles, som lede 


3 
=24/2 


respective til Maclaurins og Jacobis Theoremer. 
"Fårste Oplåsning: 2=4', altsaa $=y, d.e. en Revolutions- 
Ellipsoide, og ifålge (2), ved at udfåre Integrationen og indsætte 4 = tgå, 


(3+tg2?09)9—3tg4, 3 
tg39 V/c0s20 ig (8) 


"som tjener til at bestemme Q, hvorefter (1) giver 


"Vcos29 EN lrer Es 
KÅR i Patrbslter nå) AES (4) 
FK LD É ære årrcoså 


Oplåsningen af den As tr DS Ligning (3) lettes ved den til Afhand- 
lingen fåiede Tavle, som fremstiller Værdierne af H svarende til de suc- 
cessive Værdier af Qi hele Grader fra 09 til 909; thi ved blot Inspection 
af Tavlen findes med en vis Grad af Tilnærmelse de til den opgivne H 


svarende Vinkler 0. Denne Tavle viser, hvad ogsaa en directe Under- 


H= 


søgelse af Functionen tjener til at godtgjåre, at H i Intervallet fra 
09=0 til 9—=90? er bestandigen positiv, men ved disse Grændser selv 
0, og at den blot har et enkelt Maximum svarende omtrent. til 9 = 58. 


Man har nemlig: 


56 


9 e H 


57? 0,83867 | 0,13221 


580 | 0,84805 | 0,13236 


59? 0,85717 | 0,13222 


Er H liig sit Maximum d.e. H=0,13236, saa er kun en enkelt Revo- 

lutions-Ellipsoide mulig; er HM stårre end denne Værdie, ere Revolutions- 

Ellipsoiderne umulige; men er H under denne Værdie, erholdes to for- 

skjellige Revolutions-Ellipsoider, der stedse mere fjerne sig fra hinanden, 

eftersom H aftager, og som for H=0 ere paa den ene Side Kuglen 
(9= 0), paa den anden Side Planet (9=909). 

Anden Opløsning: Zden og 3die Side af Ligning (2) giver, 

naar 42—47?2 bortdivideres, | 

"72 (1—72)(1—424'27?)dæ BY 

n VO+22723 (44272) 

tjenende til at bestemme Ligevægts-Ellipsoiden med tre ulige Axer. Til Å 


som given kan der aabenbart kun svare en enkelt Værdie af 427, efterdi 


(5) 


venstre Side af Ligning (5) er bestandigen aftagende, naar 4" er voxende. 
Det sees tillige, at man maa have 4477>1, da ellers alle Elementerne af 
Integralet vilde være positive; følgelig, maar 4 antages at være den stårste 
af de to Stårrelser 4 og 47, maa man nådvendigen have 4>1 eller 
9—>459, og tillige 
0>6'>909—60. 
Specielt kunde man imidlertid have 9—=97, altsaa 2—= 47, hvorved Lig- 
ning (5) reduceres til 
2(3+1322) 
3+142?+327 
Heraf udledes Q—=459 omtrent, som giver en Revolutions -Ellipsoide, 
hårende til den af de to Rækker, som med aftagende Excentrieciteter 
nærmer sig til Kuglen, og svarende til H=0,112, Denne Værdie 
falder omtrentlig såmmen med det Maximum, over hvilket kun Revolu- 
tioens-Ellipsoider ere mulige, hvorimod der for enhver Værdie af H 
under dette Maximum foruden de to Revolutions - Ellipsoider gives -en 
enkelt Ellipsoide med tre ulige Axer. Eftersom H nærmer sig til 0; 
ville de to elliptiske Hovedsnit, bestemte ved Excentrieitets-Vinklerne 


—arc(tg=4) =0. (6) 


57 


Q og 0', stedse mere fjerne sig fra hinanden, saa at meédens de ved 
den &versté Grændse faldt sammen og dannede en Revolutions-Ellipsoide, 
ville de ved den nederste Grændse, idet 9—= 909, Q97—=0, give den rette 
Cylinder , hvis  circulære Grundflade er af en forsvindende  Står- 
relse (ifålge (1) bliver x=0, $=L, y=0). For nu at kunne 
til en opgiven .Værdie af H, som er under det nævnte Maximum, med 
Lethed bestemme de tilsvarende Værdier af 9 og 0”, vil det ogsaa her 
være hensigtsmæssigt at construere en Tavle, indeholdende 49. 9 fra 45? 
til 909, 29. de tilsvarende Vinkler -9” bestemte ved Liguing , (5), 
3?. de tilsvarende Værdier af H bestemte ved Ligning (2). Gaaer man 
ud fra den Værdie af 4, som er bestemt ved Ligning (6), saa vil en 
lille Forandring af 4 til ZF hh gjåre; at 4/ bliver til 4Z7— 4, hvor & 
kan udtrykkes, idet dens håiere Potentser bortkastes, ved Integraler af 
samme Slags som de, der indgaae i Ligningerne (2) og (5). Den hele 
Beregning kan fålgelig skee successive, og lettes idvrigt ved Benyttelseu 
af de elliptiske Tavler; thi alle de her forekommende Integraler kunne 


transformeres til elliptiske Functioner af Åiste og 2den Art, med Am- 


; É 4 
plitude'= Q og med en Modulus, hvis Complement =, For de smaa 


Værdier af 47 er det derimod simplere at udvikle i Række efter stigende- 


Potentser af denne Stårrelse. 


Den fuldstændige Theorie af de ellipsoidiske Ligevægts-Figurer, 
hvis Hovedpunkter her korteligen ere meddeelte, finder vel ikke directe 
Anvendelse i den physiske Astronomie, efterdi Himmellegemerne ikke 
kunne ansees for homogene; men alligevel er denne Theorie nådvendig 
for Besvarelsen af flere vigtige Spørgsmaale angaaende disse Legemers 
Figur, og tjener blandt andet netop til i visse Tilfælde at godtgjåre 
Heterogeneiteten, idet Rotation, Volumen, Middeltæthed og Figur findes 
ved et Himmellegeme ikke saaledes at stemme med hinanden, som de 
homegene Ellipsoiders Theorie vilde kræve det,  Isærdeleshed finder 
dette Anvendelse paa Jordkloden, for hvilken de fire nævnte Stårrelser 
ere nåiagtigen bekjendte. Medens Planeterne saavelsom Solen håre til 
de kugeldannede Revolutions-Ellipsoider d. e. som have en meget lille 
Excentricitet, kjender man paa den-anden Side intet Exempel paa de 
skivedannede Revolutions-Ellipsoider d.e. som have en meget stor Excen- 


tricitet, Hvad derimod de cylindrisk formede Ellipsoider angaaer, eller 


598 


dem med tre ulige Axer, have Nogle troet, at visse Fixstjerners periodiske 
Lys muligen lod sig forklare ved Antagelsen af denne Figur. Det er 
vanskeligt at pråve, om denne Forklaring kan admitteres; men det vil 
her være tilstrækkeligt at bemærke, at naar Observator befinder, sig i en 
saadan Ellipsoides Ægqvatorialplan, vil den periodiske Forandring være 
ham meest kjendelig, og at den stærkeste og svageste Lysstyrke da maae 
forholde sig til hinanden som Årealerne af de to elliptiske Hovedsnit 
d.e. som Ø:y eller omvendt som Cosinusserne af deres Excentricitets- 
Vinkler, samt at Rotationstiden, hvoraf & findes, vil være. liig den dob- 


coså" 


belte Tidslængde af Perioden. Af 
coså 


=—w som given udledes ifålge 


Ligning (5) eller af den construerede Tavle Værdierne af 0 og 9/, 
saa at, da. s ogsaa kjendes, behåver man blot at fastsætte en Hypothese 
med Hensyn til Tætheden 9, for at Volumen V ifålge (2) og dernæst gf 
&, PP, y ifålge (1) kunne blive bekjendte. 


Barometer, Thermometer i Skygge 
Be reduceret til 00 Reaumur. mod Nord. Vindens 
KÆR) 
= a ; Ef 23 Fod over Jorden. | 2 Fod i [2 Fod un- er Retning 
E « | 9 Form. Middag. mid hus Middel | 7 p = Jorden. | der dagl. Fe. 4 Gange i Dågnet. 
. 8. Corr….0032 orm. erm. | Middel. Middel). 
1) 1 334,”'49 | 334,11 | 333,/7117 |— 0027 | — 004 008 002 |— 090 f Snee 54 Tim, (0'"53) |s0. s. ss0. Sss0.| Middel iz 
3. HR BE Sy DE 8t DD 0,33 0,0 1,1 0,2 1057 | Snee 92—— (1765) |s.  s.. sso. ssoj Widdeltemperatur 
3 | 29, 79! 29, 69 ! 29, 67 1,11 1,0 2,0 0,2. |— 0,60 | Snee 19 — Regn (0,93) |sw. SW. sw. sw. 1844 45 Aar 
4 | 30, 17| 30, 09 | 29, 84 1,15 0,8 1,6 0,3 |—0,60 " | Regn 74 — Snee (1,61) |ssw. SSW. SW. sSW.| 1—10 —0052 -+-0059 
5 29, 65| 30, 72 | 32, 29 |— 0,09 0,6 0,3 0,3 |— 0,60 | Snee 4 — (0,40) Jw. N. NNW.  NW.f 11—21 —2,04 +-1,37 
6 | 34, 04| 34, 40 | 34, 72 070 097 1,8 0,3 |— 0,60 | Ssnee 2 — sw. S. S. SJ 22—31 0,13 +1,97 
7 Å 36, 70! 37, 05 | 37, 5543/95 "793 1,2 0,3 |—0,60 | snee 9 — (0,52) sw. NW. SW. ONO.J 1—31 —0,85 +1,33 
8 | 41, 96| 42, 05 | 42, — 524,1 —75 | —2,2 0,3  |— 0,60 ONVU. 0. NO. NNU. 
9 38, 51! 37, 45 | 33, 63 | — 1,52 — 3,2 — 1,1 0,3 |— 0,60 Snee 18. —"Regn(4,54) IN. SSW. ssW. 
10 få 31, 36| 31, 55 | 31, 93 1,23 0,3 3,1 0,3 | — 0,60 SW. NW. WNW. WwNW. 
11 32, 61|/ 332, 07 | 29, 07 0,70 0,0 1,7 0,4 |— 0,60 | Snee 15 — (2,56) INW. NW. WSW SSW. Maanedl. 
12 22, 70| 23, 17 | 24, 04 | — 0,19 0,0 0,2 0,4 .|— 0,60 | Snee 16 —Regn (3,38) |S0. OND. N. NÅ vy d d 
13 Bi; 581 29 56 | 33, 467—9287 1 528 (29 0,4 |— 0,60 NNW. NNO. ONO. N. andmængde., 
15 691 36, 69 1< 37,901 — 369 1554 — 0, 0,4 |— 0,60 0. . OSO. i 
16 | 36, 80| 37, 2 | 38, 02 |— 4,25 | —53 | —1,4 0,4 |— 0/80 080. ONO. NO. N[/984 Par.Lin. 9,36 Par. Lin. 
17 40, 29! 40, 75 | 40, — 3,84 — 6,6 — 1,0 0,4 — 0,70 Snee 2 — Regn (0,24) N. N. WNW. 
18 34, 94|. 34, 13 | 33, 76 1— 0,25 | — 1,4 2,1 0,4 |— 0,70 WNW. WNW. WNW.NNW 
19 39,16 139,86 | 333 41 120 (35 20,2 0,4 |— 0,60 WNW. NW. NW. NW. 
20 31, 311531, 748 | 31; 55 7— 9,04 138 0,0 0,4 |—0,60 I Snee 1 — NW. NW. 0. ONO. Vindf 
21 34, 81/85, 09 | 35,. 05:1— 2,87 | — 45 | —0,9 0,4 |—'0,60 få Snee 22 —" — (0,76) IONO. ONO. s. So. ag in reolds 
ar 
22 86, 55| 36, 55 | 36, 54 1— 297 | —3,4. | — 0,9 0,4 | — 0,60 SO. SSO. SS0. SÅN. 0,11 0,10 
23 36, 86 |. 36, 92 | 37, 19 |— 422 ,|— 66 | —0,8 0,4 |— 0,80 0. 0. 0.  OSO0.f NO. 0,09 0,10 
24 36, 39| 36, 08 | 35, 59 |— 1,80 | — 4,9 0,2 0,4 |— 0,80 Snee 16 — (1,63) Ios0. 0OS0. S0.. SO. 0. 0,15 0,15 
25 32, 28 |. 32, 63 | 33, 13 0,95 0,4 2,1 0,5 |— 0,63 | Snee 5 — S0. S0.  W.  W.l so. 0,15 0,09 
26 32, 96| 33, 30 | 35, 34 0301510 57 0,5. |— 0,67 0. 0OS0. S0. 0. fS. 0,16 0,13 
27 38, 28| 38, 66 | 39, 23 0,35 | — 0,4 1,8 0,5 | — 0,60 0. 0. SO:  SO.f SW. 0,12 0,16 
28 40, 78| 41, 39 | 42, 14 1,06 0,5 3,3 0,5 |—0,60 fj Snee 34 (0,59) iss0. $s. s.  ssw.jw. 0,08 0/16 
29 44, 20| 44, 30 | 44, 83 2,08 0,5 440 0,5. |— 0,60 sw. SS SS. WINW. 0,14 0,11 
30 42, 48| 42, 20 | 41, 91 1,45 0,9 3,6 0,5 |— 0,43 W OW... NW. NO. 
31 42, 60| 42, 45 | 42, 09 401 10,2 8,0 0,5. |— 0,40 NO. Stille, Stille. NW. 


%) Fra Febr, 24 var Såen tillagt, saaledes at man kunde gaae ud til Batteriet ; lagttagelserne ere da anstillede i en Vaage, som bestandig holdtes aaben. 


É. " 
g 
PE 
ung ta " å re He mt0 | 
ONES , 7 n " 
NEL GE Sj 
Å Æ æ 
ne , Så i 
E age: am 
En AN y re 
ny seg 
ny 
; ; 


flerdeer sv ag sn Er Da RR merter g:: 


es EN CIRESEL AE REDE PYNT 
Buy 


sg År 4 
VAR Ås 
i Be K: SITT 


» or 


E sa 


3 
ga re 
tbene de 
153109 


,, 


Su 4 


mod 


ÆT 


aber 


ELIT 


ibn 
21145 


of 9 


d 


sm 
ÆN 
NE 
> 
ng 


y | ENS £ pe ; 
i KR 


Oversigt 


over det 


Kongelige . danske Videnskabernes Selskabs 


Forhandlinger 
; 08 
dets Medlemmers Årbeider 
i' Aaret 1844. 
——0 DOC 3 0— 
AT 


Conferentsraad og Professor AH. CC. Ørsted, 


R Commandeur af Dannebrogen og Dannebrogsmand, Selskabets Secretair. 


Ær. 4. 


Mådet den 12'e April, 


P rofessor C. Molbech forelæste: ,,Nogle'Bemærkninger angaaende Celtiske 
Spor og Levninger i Norden, og navnlig "i Danmark.” 

Beskaffenheden af det gamle" Nordens Monumenter og Oldsager, 
deres Mangel paa indskrifter, symbolske Figurer og andre charakteristiske 
Prydelser, ligesom overhovedet taget Mangel paa Konstens Former og Stiil, 
sætter dem i et andet Forhold, end den antike Verdens Oldtidsminder. Disse 
kan man hæsten altid henfåre til deres bestemte Tid og Sted; og de 
give som. oftest én långt 'sikkrere Grund for Benyttelse ved historiske 
Undersågelser, end de nordiske Monumenter: Derved har ogsaa Phan- 
tasien kunnet spille'en betydeligere Rolle i disse Oldsagers Undersågelse, 
og den er derved kommen til langt stårre Virksomhed og Raadighed, end i 


lignende videnskabelige Arheider over den gamle Verdens Mindesmærker. 


Dette har bidraget meget til de usikkre og vaklende Hypotheser, hvorved 


man til forskjellige Tider har sågt at forklare disse Monumenter og 


62 


- 


Antiquiteter, og at bestemme deres Tidsforhold -og Oprindelse. Der gives 
en Deel af samme, som man. undertiden har tillagt celtiske Folkestammer, 
hvilke tidligere, end de germanisk-gothiske, skulde have besiddet og beboet 
visse Strækninger af de scandinaviske Riger. Navnligen findes saadanne 
Mindesmærker og Oldsager (nemlig særdeles af Bronce) saagodt som 
overalt i de danske Lande, «med Indbegreb af Skaane, og et og andet 
Sted i det sydlige Sverige. 

Andre, og deriblandt den nyeste Forfatter, der i systematisk 
Form har fremstillet Grundtrækkene af den nordiske Archæologie, ville 
derimod fraskrive Celterne hine Mindesmærker, og navnligen tillægge de 
ældste Steengrave (Jettestuerne) en os ubekiendt og endnu ældre Folke- 
stamme; imedens han derimod tillægger gothiske Stammer de i Danmark, 
hyppigst i noget af de skandinaviske Riger, forefundne Oldsager, hvis Alder 
og Brug i dette.Land han endog troer at kunne fåre ned til det &de og 
9de Aarh. efter Chr. Heri er endeel, som endnu maa ansees for usik- 
kert og uafgjort; saaledes opfordrer den bestemte Liighed i Form og 
Charakteer, der findes imellem bemeldte Steen-Monumenter og Bronce- 
Vaaben, Meisler m. m., som opgraves i Danmark og Skaane, og samme 
Gienstande i en Deel af det nordvestlige Europa og paa de britiske 
Øer, til en nåiere og skarpere Undersågelse og Bestemmelse af Forholdet 
imellem hine og disse, end man hidtil har været i Besiddelse af. 

Fornemmelig er Irland — fra umindelig Tid beboet af et celtisk 
Folkefærd, der uden Tvivl meget tidlig har havt Samqvem med den 
gamle Verdens ældste såfarende Handelsfolk, Phoenicierne — et Land, hvis 
Monumenter og Oldsager, i hvilke ligeledes den omtalte Liighed finder 
Sted, fortiene de nordiske Archæologers Opmærksomhed. Det er blandt 
andet en paafaldende Mærkværdighed, at man i Irland har fundet de 
selvsamme Broncesager, som i Danmark: ere hyppige nok,.… i overvættes 
Mængde; ligesom det igien maa henlede Tanken paa fiernere Forbin- 
delser i Oldtiden, at Kobber-Sværd og andre Vaaben fra Irland have 
en paafaldende Liighed i Dannelse med slige Oldsager, som man har 
fundet i sydlige Lande, f. Ex. i etrusciske Grave; og at den Blanding 
af Tin med - Kobberet, som ved chemiske Analyser er forefundet i de . 
sidstnævnte Oldsager, i Forholdet sædvanligen netop er den samme, som 
man finder i de nordiske Broncesager. Overhovedet er i disse, og i al 
den antike Bronce, man har opdaget ved Jordfund i det nordlige og 


”— 


MD … Ad 

vestlige Europa, Tønnet det Metal, som altid findes anvendt til Legeringen, 
for at give Kobberet en håiere Grad af Haardhed; hvorimod den Bronce, 
"der findes i Landene Osten for Oder og Volga, i Almindelighed er 
dannet ved Blanding med Zink. Nu er netop Britannien Tinnets rette 
Hiem i Europa; og skjåndt dette Metal i Oldtiden ogsaa skal være 
fundet andensteds, f. Ex. i Spanien, hvor man nu ikke mere kiender det, 
er det dog vist nok, at de rige Tinminer i Cornwall have været be- 
kiendte fra den fierneste Fortid; ligesom det uden Tvivl var herfra, at 
allerede Phoenicierne hentede dette Metal, som Herodot (HI. 115) til- 
lægger ,,De Kassiteriske Øer”, og som ogsaa Cæsar (B. Gall. V. c, 12) 
mævner som et vel bekiendt Naturproduct (plumbum album) i Britannien; 
hvorimod det er mærkeligt nok, at han om. Briterne siger: at Kobberet 
tilføres dem af Fremmede, (Man kommer til at tænke paa, at overor- 
dentlig rige Kobberminer i Oldtiden dreves i Etrurien, og at de gamle 
Etruscer, vare beråmte for deres Færdighed i at bearbeide og ståbe 
Kobberet, m. m.) 

Ligeledes vare Celterne fra Oldtiden bekiendte for at besidde 
denne Færdighed; og i Irland, der aldrig, får i en ganske sildig Tids- 
alder, har havt andre Indbyggere end af celtisk Stamme, findes ei 
allene, som alt er bemærket, Vaaben og Redskaber af den antike Bronce, 
i stårst Mængde, men endog saadanne Ringe, der have al Anseelse af 
at være benyttede (ligesom ogsaa visse Slags Guld- og Sålvringe, baade 
her og i Norden) i Stedet for præget Mynt. Man kommer saaledes, ved 
flere Grunde og” Omstændigheder, til den Overtydning: at Kobberet hos 
Gelterne har været — vist nok ikke altid det eneste — men dog fra 
den ældste Tid det almindeligste og mest hearbeidede Metal; og finder 
man nu i det fierne, celtiske Irland, i Britannien og i Danmark den 
néieste Overeensstemmelse i Former, Arter, Metallets Beskaffenhed og 
Legering, ved de Redskaber, Vaaben, Ringe, Smykker m m. af Bronce, 
som ere fælles for disse Lande: da ledes man uvilkaarligen til at antage 
et gammelt historisk Slægtskabsforhold imellem de Folkestammer, der 
engang i disse Lande benyttede bemeldte Brønce-Sager; imedens man 
dog, hvad Danmark angaaer, har Vanskelighed ved at antage, at disse 
Oldsager her skulde være oprindeligt forfærdigede — især, om man vil 
mene, at det ikke var en celtisk, men en gothisk' Folkestamme, som i 


Norden har indført og benyttet dem.  Gotherne ere, efter alle historiske 


RNA BER 

Spor, indkomne til Norden Østen fra; Celternes Spor, Monumenter, Bronce- 
sager m. m. fore os derimod altid mod Vesten. Tinbroncen tilhårer 
netop ikke de dåstlige, men de vestlige Lande; og åt tænke sig i hiin 
fierne Tidsalder, som efter al Rimelighed — dersom Gothiske Stammer 
havde medført Broncens Brug til Danmark — maatte ligge længere til- 
bage, end Saxers og Danskes Vikingstog til Nordtydskland og Britannien, 
et saadant Handels-Forhold i Norden, at Fremmede skulde have fårt 
Kobber og Tin, eller var det endog raa Bronce, til Norden, og at man 
her skulde have forædlet disse Metaller til ståbte Vaaben, Smykker m.m. 
har aldeles ingen Sandsynlighed. Der bliver neppe andet tilbage, end 
at tænke sig celtiske Indbyggere i en Deel af Scandinavien og Nord- 
tydskland, tidligere end de gothiske; at Broncen ved saadanne er indfårt, 
og at disse Folkestammer kunne ei allene have medført den dem egne 
Konst at forarbeide Kobberet; men at ogsaa Forbindelse med de vestlige 
Lande, og navnligen med Britannien, er bleven vedligeholdt paa en eller 
anden Maade, hvorved Tilfårsel af den ståbte Bronce kunde blive muelig. 

Vil man derimod forkaste celtiske Indvandringer i bemeldte Deel 
af det nordlige Europa, og navnligen i Danmark forudsætte gothisk- 
germaniske Stammer som de Indbyggere, der med deres Kobber-Redskaber 
skulle have umiddelbar aflåst en ældre, ubekjendt Folkestamme, de steen- 
byggede Gravhulers og Steenredskabernes Ophavsmænd og Brugere: da 
er man ikke i Stand til at forklare, hvorfra Gother og Germanéer, der 
ikke saa tidligt kom i Berådring med Celter og Britter i Gallien og Bri- 
tannien, skulde have faaet og tilegnel sig »det celtiske Tin” (Kaccitspoc 
xsÅtixoc: Aristot. Auscult. mirabil. c. 51), den celtiske Bronce, og Formerne 
til de deraf ståbte Vaaben og Prydelser m. m. Man har da, under hiin Forud- 
sætning, at Besidderne af de i Danmark" 0. s. v. fundne Bronce-Sager 
skulde have været germaniske eller gothiske Stammer, neppe anden Udvei, 
end at tænke sig dem som oprindeligt Krigsbytte fra tidlige Vikingstogpaa 
Irland og Britanien, og da vel særdeles fra det forste Land. Om dette imid- 
lertid kan bringes i Overeensstemmelse med Tidsforholdene i Nordens 
ældste Sagnhistorie, er heel uvist; men ikke mindre Usandsynlighed med- 
fårer den yttrede Formening: "at Broncevaabens og Redskabers Brug i 
Danmark skulde have vedvaret, saa langt ned i Tiden (til det 8&de og 
9de Aarh.) imedens Jernet for længe siden maatte være i Brug hos alle 
Nabofolk.  (Worsaae, Danm. Oldtid. S. 109.) 


. 


65 


Ikke mindre Vanskelighed have vi ved at forklare Grunden til, 
at samme Slags Jettestuer, eller steenbyggede Grave, og andre Steen- 
monumenter, tilligemed de disse tilbårende Steenredskaber og Vaaben, 
som vort Fædreland i Mængde fremvise, gienfindes saavel i visse Stræk- 
ninger af Nordtydskland og» Holland, som i det nordlige og vestlige 
Frankrige, i England, ja endog i de fierneste vestlige Dele af Irland, hvor 
aldrig, saa langt historiske Spor og Minder naae, andre end celtiske Folkefærd 
have havt Hiem. At saaledes den saakaldte ,,Steenalders” Monumenter 
og Oldsager omtrent have samme geographiske Udstrækning og Grændser, 
som de ovenfor omhandlede Kobber- eller Bronce-Sager, lige fra Skaane, 
eller fra Meklenborg, indtil den yderste Spids af Irland: er en Omstæn- 
dighed, som endnu frembyder mangen Vanskelighed for antiquariske 
Conjecturer. Saaledes behåver overhovedet den nordiske Oldtidsforskning 
endnu mange og vidtlåftige Undersågelser af antiquariske Forhold i Irland, 
Britannien, Frankrige, Tydskland, m. v. inden den tår mene at have 
udtåmt sit Stof, eller at bave naaet en nogenlunde sikker Grundvold, for 
saadanne lvistoriske Resultater, som man tår vente sig med Rimelighed 
at kunne bygge paa den her omhandlede Classe af Fortidslevninger. 
(Afhandlingen, hvoraf ovenstaaende Uddrag meddeles, er bestemt til 
Trykning i Ste Bind af det ved Forf. redigerede ,, Historiske Tidsskrift.”) 


Selskabet modtog: 

" Transactions of the royal Society of Edinburgh. Vol. 45. Part. 3. 1843. 
4. Proceedings 21 & 22. 

Årsberåttelse om Framstegen i Kemi och Mineralogi af Jac. Berzelius. 
18141. 1842. 1843. 

Beråttelse om Astronomiens Framsteg. 18337—44. 

"" Årsberåttelse om Technologiens Framsteg. 1841 af Pasch. 

— …… om Zoologiens Framsteg. 4840—42 af Boheman. Andra 
Delen. 

Kongl. Vetenskaps Academiens Handlingar får År 4844. 

Annuaire magnétique et météorologique du corps des ingenieurs des mines 
de Russie etc, publiées par ordre de S. M. PEmpereur Nicolas 4 


66 


et sous les auspices de M, le Comte de Cancrine par Å. T. Kupfer. 

Année 4841. Nr. 1 & 2. St. Petersbourg. 1843. 4. 
Meteorologische Beobachtungen aus dem Lehrbezirk der Kaiserlichen Rus- 

sischen Universitåt Kasan, Jauf Kosten der Universitåt heraus- 


gegeben von Knorr. 


Modet den 26d April. 


DD. H. Bendz meddeelte nogle Bemærkninger over Bygningen af Tæn- 
derne hos Pattedyrene , og foreviste flere dertil henhårende Præparater. 
Efterat Forfatteren kortelig havde gjennemgaaet de forskjellige Tand 
substantsers Bygning, gik han over til Beskrivelsen af en hidtil kun lidet 
bekjendt Substanis, der opstaaer ved en Forbening af Tandkimen. Det 
var fornemmelig Hvalrossens og Spermacethvalens Tænder, hvor denne 
Substants er stærkest udviklet, der havde været Gjenstand for Forfatterens 
Undersågelser, og hvoraf her meddeles Følgende: 

Hos Hvalrossen danner den forbenede Tandkime en betydelig 
Deel saavel af Huggetænderne, som Kindtænderne, og udgjår Axen af 
den solide Afdeling af Tanden, hvis Spids den dog ikke naaer, med 
mindre Tanden er afstumpet ved Slidning. I Kindtænderne. fortsætter 
Forbeningen sig ind i Axen af Tandkimen, og danner en temmelig lang 
fremragende Spids i Tandens Hule, naar Kimen paa en eller anden 
Maade er fjernet, I Huggetænderne, hvis Huler ere meget store, strække 
flere tætstaaende cylindriske Forlængelser sig ind i Kimen, der ere af 
samme Beskaffenhed som den enkelte i Kindtænderne. For det blotte 
Øie bestaaer denne Substants af smaa rundagtige Legemer, der ere tæt 
forenede indbyrdes og give Massen et kornet Udseende. Den kunde 
maaskee paa Grund heraf passende benævnes den kornede Tandsubstants, 


Substantia granulata dentis. Den er gjennemskinnende, maar den slibes 


67 


i tynde Plader, og man bemærker da, at de klare gruppeviis samlede 
Korn (7g7—4/" Gjennemsnit) ere forbundne med en hvid perlemoders- 
glindsende Substants, der har megen Lighed med den egentlige Tand- 
substants, Substantia propria dentis, og gaaer paa flere Steder umiddel- 
bart over i samme. Naar man undersåger den kornede Substants ved 
Hjælp af det sammensatte Mikroskop, seer man, at Kornene hestaaer af 
en stor Mængde rundagtige Celler, hvis Begrændsning fra den dem for- 
bindende klare Intercellulairsubstants ofte er meget utydelig, 1 Midten 
af hver Celle findes en mårkere PRt, der snart er rundagtig, snart 
kantet, forgrenet, hvorved den faaer nogen Lighed med Beenkorn, for- 
nemmelig dem, der findes i Tændernes Cement. Ved paafaldende Lys 
"er denne Plet hvid, og ved Anvendelse af fortyndet Saltsyre forsvinder 
den hvide Farve ligesom ved Beenkorn, hvorfor den maa ansees at hid- 
røre fra et Depositum af Beenjord. J flere af disse hvide Pletter be- 
mærkes et mindre rundt Legeme, som Forfatteren anseer for en Celle- 
— kjærne, Der er altsaa en Analogie i det Væsentlige imellem de be- 
skrevne Celler og egentlige Beenceller, nemlig en betydelig Fortykkelse 
af Cellehinden, hvorved Cellens Hule meget formindskes; et Spor til 
Forgrening af denne Hule; en Deposition af Beenjord i Hulen og dens 
Forgreninger; og endelig i flere Celler den tilbageblevne Cellekjærne. 
Forfatteren fandt ved mikrometriske Udmaalinger, at Diametren af en 
Celle omtrent var = 0,0007 Pariser Tomme, af Cellehulen —= 0,00035, 
af Cellekjærnen —= 0,00015. Cellerne ere saaledes ordnede, at de danne 
concentriske Lag, der undertiden ere mechanisk sprængte fra hinanden 
paa tyndt slebne Plader. De Celler, der danne Midten af Kornene inde- 
holde ofte mere Beenjord, hvorved de samlede sees for det blotte Øie 
som en lille hvid Plet, omgivet af Kornenes halvgjennemsigtige con- 
centriske Lag. 

Kornene ligge ligesom indsænkede i den ovenfor omtalte hvid- 
agtige perlemodersglindsende Masse.  Betragtes denne sidste under det 
sammensatte Mikroskop, seer man, at den bestaaer af utallige fine jevn- 
låbende forgrenede Rår, der i det Væsentlige maa ansees for identiske 
med dem i den egentlige Tandsubstants. Dette godtgjåres endydermere 
derved, at de ofte fortsætte sig umiddelbart over i samme, De adskille 


sig paa den anden Side fra Rørerne i den egentlige Tandsubstants ved 


68 


deres uregelmæssige Leje. I. det Hele taget kan man. sige, at de… ud- 
straale fra Omfanget af Kornene; men disses ubestemte  Leie. og 
Stårrelse foraarsager, at Udstraalingen bliver meget uordentlig, saa ' 
at det faaer Udseende under Mikroskopet paa en tyndt … sleben 
Plade, som om Rårene. slyngede sig uregelmæssigt imellem  Kor- 
nene. De Forlængelser, som strække sig ind i Tændernes Hule, ere 
aldeles byggede paa samme Maade som den compakte kornede Substants, 
og opstaae ved en Sammensmeltning af særskilte utallige Forbeninger, 
der findes i Tandkimen. Udviklingen af disse. særskilte Forbeninger har 
Forfatteren ikke havt . Leilighed til at forfilge i den friske Tandkime, 
hvorfor han ikke. har kunnet iagttage Cellernes Metamorphose inden 
Beenjorden deponeres, i samme; saa meget anseer han imidlertid for vist, 
at Tandkimens Celler underkastes en Forbruskning, hvorved deres Hinder 
betydeligt fortykkes. Ved at udtrække de jordagtige Bestanddele: af den 
kornede Tandsubstants ved. Hjælp af. Saltsyre, kan man let overbevise 
sig om, at en. Brusk danner "det organiske Grundlag for samme. De 
særskilte Forbeninger i Tandkimen ere i. Begyndelsen meget smaae, af 
en rundagtig Form og voxe efterhaanden sammen til stårre uregelmæssige 
Grupper; disse forene sig til de ovenfor omtalte såileformige Forlængelser, 
der endelig lidt efter lidt smelte sammen til den complette kornede Tand- 
substants. Ved at slibe en tynd Plade af en særskilt Forbening bemærkes 
under Mikroskopet, at Kornene allerede her ere forbundne ved den med 
den egentlige Tandsubstants analoge Masse. Foruden de mikroskopiske 
forgrenede Rår, findes en Deel andre Canaler,… der, ere synlige for det 
blotte Oie, have en hvid Farve, og maae nærmest sammenlignes med 
Marvcanalerne i . Beensubstants. Forholdet af Karrene til den kornede 
Substants har Forfatteren ikke undersågt. af Mangel paa friske Tænder 
af dette Dyr. 

Endskjondt den kornede Substants fremtræder med saa stor en 
Masse i Hvalrossens Tænder, er dens Bygning ikke saa tydelig som i 
Spermacethvalen. Hos dette Dyr ere Kornene af en betydelig Stårrelse, 
ikke sjeldent 4 Tomme i Gjennemsnit, og danne stårre og mindre Grupper, 
imellem hvilke en Substants, aldeles analog med den egentlige Tandsub- 
stants, slynger sig. Men hos dette Dyr danner den kornede Substants 


ikke saadanne -Forlængelser ind 1 Tandens Hule som hos Hvalrossen, 


69 


og den begynder langt sildigere at udvikle sig. Saaledes findes den hos 
Hvalrossen i det meget unge Dyrs Tænder, og strækker sig næsten lige 
op til disses Spids, hvorimod man hos Spermacethvalen fårst træffer den, 
naar Tænderne allerede ere. betydeligt afslidte 

Hos Meunesket skal efter flere Anatomers' Angivelse Tandkimen 
undertiden forbenes i den fremrykkede Alder, Allerede" Bertin (Traité 
d'Osteologie) har gjort: opmærksom herpaa; Rousseau (Anat. comparée 
du syståme dentaire, Paris. 1839, Pag. 63), E. H. Weber. (Hild.  Anat. 
1 B., Pag. 215), Erdl (Abhandl. d math.-phys. Classe d.'kånigl.. bayer: 
Acad.  d. "Wissensch., 3 B. 2 Abth. Minchen 4844.- Pag. 504) angive 
flere Exempler herpaa. — Purkinje og J. Miller (Millers Archiv. 1836. 
Pag. IV.) anfåre, at Canalen i Roden af ældre Menneskers Tænder ere 
beklædte med den samme Substants, som overtrækker den udvendig. 

Iblandt: Rovdyrene fandt Retzius (Mikroskopiska undersåkningar 
ofver Tåndernes sårdeles Tandbenets struktur (K. V. A. Handlingar f. 
år 1836) p. 34) den kornede Substants hos Phoca annellata, og beskrev 
den omstændeligere hos Trichechus rosmarus. Hos dette sidste Dyr vår 
den allerede G. Cuvier bekjendt (Vorlesungen, iubersetzt von Meckel;, 
3 B. p. 1041), men denne Forfatter sammenlignede den med en Cry- 
stallisation. 

Iblandt Gnaverne angiver Purkinje (Raschkow. Meletemata circa 
mammalium dentium evolutione, $ 48) at have fundet Forbeninger i 
Tandkimen hos Haren. 

Hos de Tandlåse er den af Retzius (anf. Skr. p. 23 og 24) 
beskreven hos Bradypus tridactylus og Dasypus novemcinctus. 

Iblandt de Tykhudede har G. Cuvier (Recherches sur les 
ossemens fossiles) fundet afrundede Knuder paa den. indvendige Væg 
af- Hulen i Elephantens  Fortænder; men han ansaa det for en sy- 
gelig Forandring af Tandkimen, ifålge hvilken den paa enkelte Steder 
afsondrede mere af den egentlige Tandsubstants. Forfatteren formodede, 
at dette maatte være et.Analogon til den kornede Tandsubstants, der i 
sin fårste Oprindelse sees paa samme Maade i Tænderne af Spermacet- 
hvalen. — 1 Tandkimen i Svinets Tænder har Purkinje (Raschkow. 
Melet. $ 18) fundet Forbeninger. 

Iblandt Drovtyggerne har ligeledes Purkinje fundet Forbeninger 
i Hjortens 'Tandkime, 


70 


Hos Hvalerne har Retzius fundet den kornede Substanis i Tæn- 
derne af Delphinus delphis (anf. Skr. p. 39). Forfatteren har iagttaget 
den omhandlede Tandsubstants hos Spermacethvalen. 

Forfatteren har benyttet den kornede Tandsubstants til at låse 
det Spørg:maal, om den egentlige Tandsubstants maa ansees for en For- 
bening af Tandkimen, 

Ældre Skribenter, saasom Volcher Coiter, de Laséne, Jourdain 
og flere andre ansaae den egentlige Tandsubstants for en lagviis Forbe- 
ning af Tandkimen. Men den låse Forbindelse, der findes imellem 
Tandkimen og den omgivende Tandsubstants, bragte Hunter og Cuvier 
til at antage den sidste for et Afsondringsproduct, og eftersom dette for- 
ogedes, skulde Tandkimen formindskes ved Indsugning. De fleste Ana- 
tomer hyldede denne Anskuelse, indtil Valentin, Leveillé, Owen, Henle 
og flere andre udtalte sig for den -ældre Mening. At Tandkimen let 
skilles fra den egentlige Tandsubstants er kun tilsyneladende, thi det 
yderste Lag af Tandkimen, hvis Væv er ifærd med at" metamorphoseres, 
bliver ved Adskillelsen tildeels hængende ved "den forbenede Substants. 
Den mikroskopiske Undersøgelse af den egentlige. Tandsubstants har 
noksom godtgjort, at den bestaaer aldeles af metamorphoserede Form- 
elementer, der ikke kunne frembringes ved en Afsondring. Vel kunde 
man endnu paastaae, at Tandkimen kunde udskille en Modervædske, 
hvori disse Elementer dannedes, metamorphoseredes, sammensmeltede og 
forbenede, hvorved den egentlige Tandsubstants kunde tænkes at opstaae 
lagviis, og at 'Fandkimen da formindskedes ved en Indsugning. Men 
denne Forklaringsmaade maa efter Forfatterens Formening falde bort, da 
de foreliggende Præparater af Hvalrossens og Spermacethvalens Tænder 
have viist, at en aldeles analog Substants kan opstaae i Tandkimens 
Væv og omslutte de beskrevne runde Legemer i den kornede Substants. 
Duvernoy har beskreven Tandkimen som bestaaende af to forskjellige 
Dele, hvoraf den ene er forsynet med Kar og ansees af ham for et 
kjertelagtigt Legeme, der forestaaer Afsondringen af det Product, som 
skulde tjene til Forbening af et ydre Tandkimen omgivende Lag. (L'In- 
stitut. 1842, No. 450, 451.) Ikke at tale om at Tandkimens Bygning 
ikke har den mindste Lighed med en Kjertels, saa vilde efter Duvernoys 


Forudsætning kun en lagviis Forbening kunne finde Sted i Omfanget af 


sl NE 


den kjertelagtige Deel af Kimen; men der sees af Hvalrossens Tænder, 


at Kimen i dens hele Tykkelse er forvandlet til Beenmasse. 


Professor Jiirgensen meddeelte en Bemærkning angaaende den 
Paavirkning en Axe lider derved, at et fast Legeme bringes i Rotation 
om samme, 

Endskjøndt Poisson har gjort opmærksom paa, at Virkningen 
af et -Ståd ikke i sit Væsen er forskjellig fra Virkningen af enhver 
anden mechanisk Bevægekraft, har han dog ikke bragt dette i Anvendelse 
paa den Paavirkning, et roterende Legemes Axe lider, men blot paa Be- 
stemmelsen af Omdreiningshastigheden (traité de mécanique, 2de édition, 
Vol. II pag. 96). Denne Betragtningsmaade lader sig imidlertid ligesaa 
let anvende paa Bestemmelsen af Virkningen paa Axen, hvorved Frem- 
stillingen faaer mere Eenhed og Simpelhed. 

Idet man kun betragter de paa Axen (z) lodrette eller med 
Planet xy parallele Kræfter og, betegner Axens Modstand ved U og V, 
der ere parallele. med x- og y-Axen og skjære z-Axen i Afstandene. % 
og v fra Coordinaternes Begyndelsespunkt, bestemmes, «som bekjendt, 


Bevægelsen og Modstanden. (eller Trykket) ved Ligningerne: 


"i bsde FØRES NS AD) 
zd?æ Én ; zd?y 7 
S FTO dm=SzXdm—+Uu, S FTO dm—=SzYdm+-Vv, 
FENRRE 
RE RE ou Fidm. 


dt? 

Sætter man 7 =r cos (042), y=rsin(9Q+&), hvor 9 er den, Vin- 

kel, som et .i Legemet fast Plan, der gaaer igjennem z-Axen, danner med 
Planet xzz, og & den Vinkel, som den påa z-Axen lodrette Radius vegtor 
'r til Punktet (æ., y,z) danner med delte Plan, — saa at altsaa 0 er en 
Function af ft, men r og & uafhængige af denne, — betegnes endvidere 
ved p og q Coordinatérne for - Legemets Tyngdepunkt og ved M dets 
Masse, saa faae de anfårte Ligninger fålgende Form, idet man tager 


U og V med modsat Tegn forat lade dem betegne Trykket: 


72 


dg? 
U= ENG Fy ere Si EF 503 
yY == SYdm— mn? Mave M= 29" 
De gg ” 


Uu = Sz xam+ — ag Syzdm +2 ”;, Sæzdm, 
+ 
. i (; hal; BØ dg? 
2 
es ; $r?dm=S(xY—yX)dm. 
Er Bevægelsen SAN ved jevnt virkende Kræfter, saa be- 
stemme disse Ligninger saavel denne, som Trykket paa Axen under Be- 


vægelsen. 


Er Legemet derimod sat i Bevægelse ved et Ståd, hvis Retning 
vi antage at ligge i Planet zy, og som er anbragt paa Punktet (7, y), 
saa kan man forestille sig dette som en Bevægekraft, der ved at virke 
i en meget kort Tid 7, i hvilken Legemet ikke kjendelig bevæger sig, 
frembringer en Vinkelhastighed w. For altsaa at finde denne, samt 
bestemme Stådet paa AÅxen, maa man multiplicere de fem Ligninger meéd 
dt, og integrere fra =0O til 6=c. Erindres da, at x og y ere con- 


stante, og sættes 


T i T 
S i ål Xdtdm=Q, S Søg Ydtam=R, 
0 0 


hvor altsaa Q og R ere Stådets eller den i Tiden + meddeelte Bevægel- 
sesmængdes Componenter, parallele med æ- og y-Axen, saa giver fårst 
den femte Ligning 

wSr?dm=xR—yYQ, ; 
eller, om man vil, wSr?dm—P9, hvor P er Stådet og eq dets Retnings 
Afstand fra Axen. 


i De . fire første Ligninger give dernæst, naar man sætter 


f ' Udt=H Å 'Våt=K, hvilke altsaa ere Stådets Virkninger paa 
0 


Axen, og erindrer, at u og v samt æ, Y, p, q ere at betragte som con- 


stante, at z=0, efterdi Stådet er anbragt i Planet zy, endelig at c, 


T > 
og altsaa ogsaa f wd=m?r er at ansee, som Nul: 


"43 


H=Q—+4Mo, K=R—pM 
Hu=—+-wSyzdm, kv=—wSæzdm, 
hvilke ere de bekjendte Ligninger, der bestemme Stådet paa Axen (see 


Hansteens Lærebog i Mechaniken, 2den Deel, S. 595.) 


” ud 


Capt. Hoffmann. fremviste en galvanisk dannet Kobberplade af 
22// Længde og 46” Brede, og som svar formet over en af Dessinateur 
Jantzen udført galvanographisk Tegning. Ved at anvende en temmelig 
fortyndet Kogsaltoplåsning til den kolde Forsålvning af Grundpladen, og 
foretage Indgnidningen ved Hjælp af Bomuld, var det lykkedes at er- 
holde Overfladen af den galvanoplastiske Afformning fri for Sålv. For 
at opnaae en stårre Reenhed i Trækkene, end almindeligviis kan frem- 
bringes med Pennen alene, var Grundkbilledet hist og her gaaet efter, 
snart med en- spids Kobbernaal, snart med en ikke altfor stærkt hærdet 
Staalnaal, ved hvilken Fremgangsmaade ikke blot kan tilveiebringes en 
overordenlig hi Grad af Skarphed i Vinklerne og Omridsene, men til- 
lige vindes, at Fordybningerne i den galvaniske Kobberafformning erholde 
verlicale Sidevægge, hvilket betydeligen letter Pladens Aftrykning. — 
Aftryk af forskjellige Plader, som vare udfårte efter denne forbedrede 


Methode, forevistes. 


Selskabet modtog fålgende Skrifter: 
Charles Morren, Prémices d'anatomie et de physiologie végétale. Litge 
1841. 8. 

— … — Les femmes et les fleurs.  Cinquitme discours å Voc- 
casion de la distribution des médailles au concours de la 
treiziéme exposition des fleurs de la Société royale d”horticul- 
ture de Litge. Litge 1838. 8. 

— — … Horticulture & philosophie.  Sixiéme discours etc. 


Litge 1838. år 


74 


Charles Morren, . Mémoires pour servir aux éloges biographiques des 
savans .de la Belgique. Bruxelles 1839 & 1843. 8. 

— — Notice sur les collections de VPuniversité de Liége. 

— —  Fleurs éphéméres, Bruxelles 4843. 8. 

— — & Auguste Morren. Récherches sur la rubefaction des 
eaux et leur aggrégation pour les animalcules et les algues. 
Bruxelles 18441. 4. 

— — & Deville, To Afhandlinger om Vegetationen i Aarets 


[ Løb. 4341 & 1842. (Af Mémoires de V'academie de Bruxelles. 
T. XV. & XVI.) 


15 


Barometer, Thermometer i Skygge 
É 3 reduceret til OG Rezumur. mod Nord. SS SE Vindens 
= S AEfte 22 Fod over Jorden. % Fod i 2 Fod un- s ørn Retning 
a em f9 Form. Middag. | så OT fr Jorden. | der dagl. mee æe. | 4 Gange i Dågnet. 
middag. f Middel | 7 Form. |2 Efterm. Middet | vrede. 
Corr.-0032 iadel. | Middel"). 

1. Å 340-756 | 340,/7751 | 339,//718 0077 103 205 005  |— 0049 N. WNW. NW. N.f Middelte ratur. 
2 40, 11 39, 791 39, 34-41 — 0,20 — 1,8 157 0,5 fa 0,07  fVaad Taage 11 Tim, NW. N. W. S. d mperalu 
3 Å 38, 24| 38, 04 ! 37, 88 2,55 0,1 5,5 5 030 S. S. S: sår 1844 45" Aar 
4 39, 06| 40, 42 | 38, 85 3,45 1,1 6,7 0,5 | 0,57 S. SS. SSO. S0:f 1—10 30%60 3026 
5 40, 51| 40, 60 | 40, 60 3,58 | 1,8 6,8 0,5 | 0,90 SO. S0. S0.. S0./11—20 6/53 5,07 
6 40, 89! +41, 07 | 41, 06 282 | 0,8 6,0 0,6 | 1,33 ONU. SSO: 0. - 0. 20—30.. 6,74 - 6,24 
t | 41,691 46 67 |:41, 41 2,95 0,4 6,5 Cs: 193 0: OE 0 NO FBE 6/62 486 
8 42, 14| 41, 99 | 41, 74 5,15 1,7 6,8 07 | 19% Stille. Stille, NW. WNW. 

9 40, 88| 41, 05 | 41, 26 7,00 3,2 10,4 1,0 | 2,2 ÅRegn 4 Tim. SW. NNW. NNW. NW. 

10 40, 13! 40, 111 40, 81 7,98 5,3 11,4 19 1 817 NW. NW.' NNW. NNW 

11 39, 12| 38, 63,|'37, 38 6,75 4,3 10,1 7-1 98R 7 NW. Stille. ss. So. Maanedl. 

12 34, 98| 34, 90 | 34, 88 7,02 4,7 31,1 88 1 3,90 SSW. NNW NW. NW. Vand GR 

13 35,751 35, 61 | 35,56 5,18 3,0 8,1 ET EB W.  WSW. SW. SSO. andmængde, 
14 34, 04 34, 22 34, 49 7,12 5,2 9,5 3,9 3,17  ÅRegn 13 —+ 1'”33is.  S. SAL PR Stilleå — 1844 39 Aar. 
15 38, 381 38, 68 | 39, 04 6,10 5,2 8, 41 3,67 WSW. SER SW. å F. 
16 | 40, 18| 40, 29 | 40, 291 613 51 8,1 4,3 4:88" "Rega 6 — 0,6iåsw. ss. s. ie mee 
7 41, 25| 41, 33 | 41, 22 6,87 6,6 9,2 4,6 5,07 S, Stille, ONO. Stille, 

18 40, 18| 40, C1 | 39, 62 7,75 5,1 11,8 4,8 4/90 ÅRegn 54 — 0,64f Stile, 0. ss. s. 

19 38, 23 %, & 40, 0; 59071565 8,1 5,1 5,57 j|Regn 2 — .- 0,79jS. SSO. NNW, NWwW. 

20 40, 72 i 40, 6,50 | 4,0 9,5 5,1 4,10 Regn 7 2,61INW. NW. SO, SSW. Vindforhold. 
21 37, 49 | 37, 65! 38, 09 6,57 | 6,6 9,3 5,3 5,97 SSW. SW. NW. NW. 1844 50 Aar 
22 39, 28| 39, 25 | 39, 00 140 4 KØ 10,6 5,4 5,00 ÅRegn 5 — 0,281W. -NW. SW.  W.IN. 0,11 0,11 
23 39, 01! 38; 72 | 38, 36 051 5,4 10,2 5,5 5,73 SSW. N. NW. WNW.I NO. 0,06 0,11 
24 33, 76! 383, 24 1 34 46 5,93 6,2 8,5 5,5 5,57 fRegn 6 — Hagel 0,23/SW, SW. W. NW.io… 0,06 0,15 
25 36, 97 | 37, 421738, 19 4671-84 7,2 5,3 4,33 NW. NW. NW. NNW.! SO. 0,09 0,11 
26 39, 22! 38, 96 | 38, 54 83545 44 12,9 5,3 4,80 NW  W. W, SWIS. 0,19 0,13 
27 36, 89 | 36, 62 | 36, 04 683 | 5,8 9,4 5,4 5,60 "Ås.  NWwW. NW  NwW.j sw. 0,12 0,12 
28 36; 731 37, 58 | -38, 776 602 | 53 8,4 5,5 5,60 NNW. NNW. NNW. NNW.Å| W. . 0,08 0,15 
29 40 77! 40, 84! 40, 49 6537 59 9,1 5,3 5,83 NW. N. NNO. NNO.!NW. 0,29 0,12 
30 42, =T 42, 16 | 42, 20 7,87 1 4% 11,5 5,5 5,92 NO. NO. NNW. NNO. 

- å - 


”) April 2 var den sidste Dag, man kunde gaae over Isen til Batteriet. R 


BESET 


Oversigt 


Rongelige danske Videnskabernes Selskabs 
Forhandlinger 


og 
dets Medlemmers Årbeider 
i Aaret 1844, 


—013 0 253 0—— 


' Af 
Conferentsraad og Professor FH. CC. Ørsted, 


Commandeur af Dannebrogen og Dannebrogsmand, Selskabets Secretair. 


Ar. & og 6. 


Mådet den 10de Mai. 


P rofessor Schouw meddelte nogle Bemærkninger over en Samling af 
Blomstertegninger i den kgl. Kobberstiksamling. 

I den kgl. Kobberstiksamling i Kibbenhavn findes en Samling 
af Blomstertegninger i fire folio Bind, der ikke hlot have Interesse fra 
Konstens Side, men ogsaa i videnskabelig Henseende, navnligen fordi 
man deri kan finde Bidrag til Ziirplanternes Historie, Denne Samling 
har tidligere været indlemmet i det store kgl. Bibliothek og er kommet 
dertil fra det hertugelige Bibliothek i Gottorp. Paa Bindene findes det 
gotturpske Vaaben og da deri forekommer en Bispehue og Bogstaverne 
C. A., maae det antages for afgjort at Indbindingen har fundet Sted 
under Hertug Christian Albrechts Broder Christian August, den saakaldte 
Administrator, der bestyrede den Gottorpske Andeel af Hertugdåmmerne i 
hans Brodersånssåns Mindreaarighed; han blev Biskop i Libek 41706 
og dåde 1726. Yngre end dette Tidspunkt kunne Tegningerne altsaa 


73 


ikke være, men vel ældre. — Hverken Samlingen selv, eller Werlaufs 
det kgl. Bibliotheks Historie, eller Ekkards Bemærkninger i ,,Topogra- 
phisk og oeconomisk Lommebog over Kiåbenhavns Mærkværdigheder, 
1794,” som omtale disse Blomstertegninger,. give mogen Oplysning om 
Tiden eller Konstneren — En Tradition paa Kongens Bibliothek vil at 
Samlingen skyldes den, især ved sine Tegninger af Surinamske Insekter, 
beråmte Konstnerinde Maria Sibilla Graf, fédt Merian, sædvanlig kaldt 
med sidste Navn, Da hun blev fådt 1647 og dåde 1717, kommer en 
saadan Forudsætning ikke i Strid med del ovennævnte Datum, at Teg- 
ningerne ere indbundne mellem 1706 og 1726. -— Endnu kunde for den 
Mening, at Tidspunktet for Samlingen falder sidst i det 17de eller fårst 
i det 18de Aarhundrede anfåres, at der i denne rige Samling af Ziir- 
planter savnes Aster chinensis, men findes Tropæolum majus. — Ifålge 
Dillens Hortus Elthamensis, som udkom 4732, lader det nemlig til, at 
den fårstnævnte Plante dengang var sielden, det hedder nemlig deri: at 


Prof. van Royen i Leiden havde sendt ham Fråe af denne smukke 


Plante; — og hvad Tropæolum majus angaaer, skal den fårst være 
bragt til Europa i 1684 af Bewerning. — Saaledes kan man vel antage 


det for håist rimeligt, at 'Tegningernes Alder ikke er under 4120 og ikke 
over 150 Åar. — I] Henseende til Landet, hvori Tegningerne ere gjorte, 
da tår det antages som afgjort, at det maae være i det mellemste Eu- 
ropa. Det er ikke skeet i Sydeuropa, thi nogle af de sydeuropæiske 
Planter ere fremstillede i Balle. f. Ex. Cistus albidus; de vildtvoxende 
Planter som ere afbildede, ere saadanne som findes baade i Syd- og 
Nordeuropa med Undtagelse af Convallaria verticillata, der er nordeuro- 
pæisk; nogle Ophrys-Arter vise, at Tegningen ikke kan være skeet i de 
nordligste Dele af Europa. — Da Madame Merian opholdt sig deels i 
Frankfurt deels i Holland, er der fra denne Side intet imod at hun kan 
være Konstnerinden. 

De 4 Bind indeholde 363 Tavler med 4181 Afbildninger; af 
de fleste Planter er der nemlig flere enten. Afarter eller Arter paa 
samme Tavle, — Alle Tegningerne ere paa Pergament; de ere udfårte 
i Gouache. Bladenes Stårrelse er 494” i Håiden, 444” i Breden. 

Afbildningerne ere, som det synes, af forskjellige Hænder , og 
fra Konstens Side af forskjellig Værd, De fortrinligste fortjene især 


Roes for den Flid og Farvesands, hvormed de ere udfårte. De ere i 


79 


det Hele taget naturtro. Kun ved nogle Orchider, hvis Blomster frem- 
byde besynderlige Ligheder med Insekter, Fugle og andre Gjenstande, 
har Konstnerens Phantasie forledet til at foråge disse Ligheder., Paa 
Grund af den nåéie Overeensstemmelse med Naturen, har det været muligt 
at bestemme de allerfleste Tegninger; dog da Analyser mangle og Konst- 
neren neppe har været Botaniker, efterlades undertiden nogen Tvivl. 
DHrr. Dr. Vahl og botanisk Gartner Weilbach have med megen Bered- 
villighed staaet Anmelderen bi i Bestemmelserne.  Skjøndt Konstneren 
neppe har haft botanisk Kundskab, ere dog Planterne til en vis Grad 
systematisk ordnede; Planter af samme naturlige Gruppe findes som oftest 
samlede, f. Ex. Liliaceer, Caryophylleæ, Ranunculaceæ, Synantheræ, Legu- 
ninosæ, og kun enkelte Gange har en tilfældig Lighed eller et fælles 
Voxested. bragt forskjellige Planter sammen, f. Ex. naar Coriandrum sa- 
tivum er kommet til at staae blandt lberis-Arterne, Agrostemma Githago 
ved Centaurea Cyanus. Navne findes kun vedfåiet paa yderst faa, nemlig: 
Lilium persicum (Fritillaria persica), Primula veris, Ranunculi (Ranuncu- 
lus asiaticus), Calendula (Tagetes patula), Malva (Althæa rosea), Althæa 
(Hibiscus syriacus), Scabiosa (Scabiosa atropurpurea) Nasturc. Indic, (Tro- 
pæolum majus). — Tavlerne ere ikke nummererede, Bindene ei heller 
beegnede. | 

De fleste afbildede Planter ere Ziirplanter, som i Mellemeuropa 
groe i frie Land i Haverne. Med Udelukkelse af de tvivlsomme bliver 
Antallet af disse 238. Af Væxthuus Planter (fra koldt eller varmt 
Huus) forekomme 47 Arter; af Frugter og Kiokkenurter 15, af Ziir- 
Træer og Buske 25, og endeligen af vildtvoxende Planter 34, hvoriblandt 
ogsaa Græsarter og Nelder. 

Af de ovennævnte 238 Ziirplanter, der voxe i Frieland, håre til 
Europa i Almindelighed 4130 
Sydeuropa i Særdeleshed 75 


205 
De dvrige ere: Lilium candidum. 
fra Vestasien: 14 —  chalcedonicum. 
Tulipa Gesneriana, —  … pomponium. 
-Fritillaria Imperialis, Muscari moschatum. 
— persica. 


Hyacinthus orientalis. | Aster novæ Angliæ. 

Centaurea moschata. Rudbeckia triloba. 

Ranunculus asiaticus. Asclepias incarnata.. 

Pæonia albiflora. Dracocephalum virginianum,. 
Lychnis chalcedonica. Corydalis glauca. 

Althæa rosea. Oenothera biennis. 

Hibiscus syriacus. Mexico: 2 
Indien: Å Tagetes patula. 

Amaranthus caudatus. AÅrgemone mexicana. 

— tricolor, Vestindien: ES | 

Scabiosa atropurpurea. Amaranthus sangvineus.… 

» Carthamus tinctorius. Sydamerika : 3 
Nordamerika: 9 lpomæa purpurea, 

Tradescantia virginica. Tropæolum majus. 

Amaranthus paniculatus. Helianthus annuus, 

Aster ericoides. si ERB 


Altsaa 86 p.C. af Ziirplanterne ere europæiske, kun 6 p.Ct. amerikanske ; 
— en overordentlig Forskiel fra det Forhold som nu finder Sted, da 
vore Haver ere prydede med saa stor en Mængde nordamerikanske, 
mexicanske, peruanske og chilensiske Frilandsplanter., Jeg behåver blot 
her at nævne de amerikanske Slægter: Phlox med dens mange Arter, 
Georgina med de mangfoldige Varieteter, Phacelia, Gilia, Leptosiphon, 
Nemophila, Pentstemon, Collomia, Oenothera, Clarkia, Fuchsia, Gaillardia, 
Coreopsis, Calliopsis, Cosmea, Eschholzia, Calceolaria, Mimulus, Salpi- 
glossis, flere Arter af Lupinus, Salvia, Lobelia, Ferraria, Blandt de 
asiatiske, som savnes i Samlingen vil jeg nævne Aster chinensis, Pæonia 
Moutan, Kerria japonica; flere nepalske Potentiller, forskiellige Rose-Arter, 


Papaper bracteatum, flere Arter af Aconitum og Delphinium. 


Da Samlingen ikke indeholder noget betydeligt Antal af Væxt- 
huusplanter og det er uvist, om Konstneren har haft Leilighed til at see 
mange af disse Væxter, saa er en Sammenligning med Nulidens Væxt- 
huusplanter, langt mindre sikker, Dog fortiener det at bemærkes: at vi 
ikke i Samlingen finde Camellier, Pelargonier og Erica-Arter, ingen 
Cacteer uden Opuntia vulgaris, ikke Primula chinensis eller Chrysan- 


themum indicum og ingen Begonier. 


St 


De Frilandsplanter, som ifålge Samlingen, med Hensyn. til Antal 
af Arter eller Afarter, synes at have spillet Hovedrollen i Datidens 


Blomsterhaver, ere; 


Tulipa Gesneriana. + Anemone Coronaria, 
Hyacinthus orientalis. | hortensis. 
Iris -Arterne, 3 | Ranunculus asiaticus. 
Crocus vernus. | Papaver somniferum. 
Narcissus-Årlerne. | Dianthus-Årterne. 
Primula Auricula. | Althæa rosea, 


n 


Professor Scharling foreviste et Fidtstof, udskilt af amerikansk 


Olie, som viste en -udmærket Lysbrydning. 


Selskabet modtog: 
The Journal of the Royal Geographical Society of London. Vol. 43. 
Part I. 1843. 
"Annalen fir Meteorologie, Erdmagnetismus und verwandte Gegenstånde, 
herausgegeben von Lamont, Hefte 5—8 1843. 
Dr. Felipe Senillosa. Programa de un corso de geometria etc. Buenos- 
Ayres 1825. 8. 
A. Scacchi Dissertazione sistematica dei minerali per servire alle lezioni 
della mineralogia. Napoli. 1841. 8vo. 
Charles Lucian Bonaparte: Synopsis vertebratorum. 
— — Prodromus systematis betndkslerde 
— — Cheloniorum tabula analytica, 
TVER — Supplement to the genera of North-American 
birds. 
et — Notes to the proper entiteled deScription of 
ten species of South-American birds. 
mag herre On the distinction of two species of icterus, 
hitherto confounded under the specific name 
of Icterocephalus. 
— — Di una nuova lucertola che é in Francia. 


82 


Het institut of Verslagen and Medeelingen uitgegeven door de vier Clas- 
sen van het koninklyk nederlandshe Institut van Wettenshappen, 
Letterkunde and schoone Kunsten. 1842. 2. 3. 4. 1843. 1. 2. 3. 

Flora batava. 134 Lewering. 


Modet den 24de Mai. 


JE tatsraad Finn Magnussen forelæste en Afhandling ,,om de gamle Skan- 
dinavers Inddeling af Dagens Tider og forskjellige Spor deraf hos 
deres Efterkommere og flere beslægtede Folk.,, 

Hedenolds Skandinaver gjennemstreifede Havene, ja opsågte 
endog fjærne Verdensdele, endskjåndt de baade manglede Kompasset og 
andre nautiske Hjelpemidler. De vidste dog, forsaavidt det ved Hjelp 
af skarpt Syn og vedholdende Opmærksomhed lod sig gjåre, at skjelne 
og inddele Verdens Kanter efter Solens, Maanens og Stjernernes Gang, 
samt derefter at udregne saavel Aarets Tider som Dagens Stunder eller 
Timer. 

Islænderne have fra Landets hedenske Tid af bevaret en egen 
Kalender, som er grundfarskjellig fra den romerske, saavel den Julianske 
som den Gregorianske, men derimod (ved et System af 12 Maaneder, 
hver paa 30 Dage, med et Tillæg af Epakterne), i Hovedsagen indrettet 
efter den Form som Ægypter, Græker, Perser, Inder o. fl. fordum 
fulgte, og som endnu fålges af de tvende sidstnævnte Folks Efter- 
kommere. Denne Kalender nedstammede nærmest fra det gamle Skan- 
dinavien (hvor enkelte af Maanedernes ældste Navne endnu bruges). I 
nyere Tider" veed man ikke at noget Folk i Europa, med Undtagelse af 
Islænderne, har fulgt en saadan Aarsudregning; kun -blev en meget lig- 
nende, som en Efterligning af den Græsk-Ægyptiske, indfårt i Franke- 
rige i Revolutionstiden, men blev, efter faa Aars Forldb, fuldkommen 
afskaffet. De hedenske Nordboere inddeelte dog ikke Aaret i Dekåder, 
men i Uger (vikur, i Enkeltt, vika). Ugens 6 fårste Dage bleve af dem, 


ligesom af de fleste andre Europæere, saavelsom og af Inderne, helligede 


83. 


ol, Maane og visse Guddomme, af hvilke 4 af de sidstnævnte og de saa- 
kaldte romanske Folk nærmest kaldtes: efter Planeterne, hvis indiske Navne 
mere ligne de skandinaviske end de romerske eller græske. Formodent- 
lig har ogsaa Løverdagen fordum i vort Norden hbaaret et lignende Navn. 
Ved de kristne Geistliges Iver bleve disse hedenske Navne for Ugedagene 
afskaffede i Island, henved 41107, men i de tre nordiske Riger har man 
beholdt dem alle, næsten uforandrede, lige til vore Dage. -. Vel. lykke- 
des det Klerkerne at indfåre i Island den-romersk-julianske Kalender, 
med de til den fåiede katholske Håilider, Helgendage, Helligaftener, - 
Fastetider 0. s. v., med Hensyn til alt det som angik Gudsdyrkelsen og 
dens Skikke — men. derimod kunde de ikke rokke den af Fristaten 
lovbestemte (paa ethvert Althing for næste Aar håitidelig forkyndte) Ka- 
lender, som nåie skulde fålges i alle verdslige Anliggender. En af dens 
Regler, lige modsat de kanoniske, låd saaledes: ,,Dagen skal, i al (inden- 
landsk) Aarsudregning antages at komme får end Natten.” 

Fra umindelige Tider af have Nordboerne inddeelt Horizonten 
i 8 lige Afdelinger. En Verdenskant kaldtes af dem Ætt eller Att 
(endnu i Norge Ætt, paa Færøerne Att) svarende til det gamle tydske Ent, 
Ett, af samme Betydning Deres ældste islandske Navne synes især at 
være opkomne i det vestlige Norge, hvor de bedst kunde passe, samt 
hvor de og, ligesaavel som paa Færåerne, endnu bruges af Almuen; de 
ere nemlig blevne indfårte til Island og Færå& af de ældste norske Kolo- 
nister. Ost, Syd, Vest og Nord svare til de almindelige Benævnelser; 
derimod. betyder Landnordr ClL-atidnord) i ovennævnte Dialekter NO, 
Landsudr (Landsyd 0, s. v.) So, Utsudr (Udsyd, Havsyd) SV og Ut- 
norår (Udnord, Havnord) NV. De,gamle Skandinaver antoge, at Solen 
gjennemlåb enhver af disse 8 Afdelinger (Austrått, Ostkanten 0. s. v.) i 
3 Timer; dette Tidslåb kaldtes Eikt, Eykt, Øikt, hvoraf endnu det 
norske og færåiske Økt, Øgt, der har den selvsamme Betydning. Lev- 
ninger af dette Ords gamle Brug forekomme og, eller ere blevne længe 
bevarede i Danmarks og Sverriges Almuesprog.  Ætterne og Eikterne 
afdeelte man atter i tvende lige Dele, som kaldtes Ætting eller Hålfeikt, 
endnu paa Færderne Halvåkt, saa at Verdenskanterne i alt bleve 16; 
enhver af dem antoges Solen at gjennemlåbe i et Tidslåb der formo- 
dentlig især kaldtes Stund (Stund) Dagsstund (endnu i Dansk Dag- 


stund), svarende efter vor Regning til si Time. Det hele Ættmal 


84 


(eller, som vi endnu udtrykke det Ætmaal, Etmaal) indbefattede saa- 
ledes det hele Dågn, eller et Tidslåb af 8 Eikter (16 Stunder eller 
24 Timer). Etmaalet inddeeltes ogsaa i 4 ulige Afdelinger: 

1) Morgun (Morgen) 1 Eikt (2 Stunder, 3 Timer). 

2) Dagr (den egentlige Dag) 3 Eikter (6 Stunder, 9 Timer). 

3) Aftan (Aften) 4 Eikt (2 Stunder, 3 Timer). 

4) Nått (Natten) 3 Eikter (6 Stunder , 9 Timer). 

Af forskjellige Grunde kan man antage, at den borgerlige Dag 
eller Arbeidsdagen i Island har, ligesaavel som Aarsudregningen, været 
bestemt ved visse Love eller Vedtægter. Arbeidsdagen maatte især be- 
stemmes for den bedste Sommér- eller Håsttid, da det var af Vigtighed 
for Landboerne, at Arbeidsfolkene da i rette Tid skulde tage fat paa 
det dem paalagte Værk, Den antoges at begynde ved Solens tilsyne- 
ladende Indgang i Ostkanten (austrått) svarende til vort ONO. eller 
Kl. 44 f. M. Ved det selvsamme Tidsrum regne og Færåboerne, Nord- 
mændene 0. fl. at Arbeidsdagen begynder. Islands ældste skrevne Lov 
kaldet Grågdås (vedtaget 1121) med den dertil hårende Kirkelov af 
1123 omhandle mange Tilfælde, i hvilke Indbyggerne med Hensyn til 
Arbeider, Tinge og andre offentlige eller paabudne Måder m. m. skulde 
iagtlage visse Stunder eller Tidspunkter af Dagen. Adskillige af de der- 
til hårende Bestemmelser vare vel allerede optagne i den henved 927 
affatted» Ulfljotslov, ja vel endog får i ældre Vedtægter. 

I Mangel af Ubre og mathematiske Instrumenter maatte de gamle 
Skandinaver overhoved, og Islænderne i Særdeleshed, såge at udfinde visse 
Bestemmelser for Dagens Stunder eller Timer paa andre Maader, nem- 
lig disse: 

1) af Solens tilsyneladende daglige Gang. Paa Islands almindelige 
Landsthing, kaldet Althing, der fordum som oftest holdtes (fra Aaret 
999 af) fra Torsdagen i Sommerhålvaarels 4Å4te Uge til Onsdagaften 
i den 13de, altsaa omtrent fra den 18de (sidst 24de) Juni til 44 
Dage derefter, Stedet, hvor Retten holdtes, ved det saakaldte Løg- 
berg eller Lovens Klippe, især Lovsigemandens (Laugmandens eller 
Præsidentens) Sæde, var uforanderlig bestemt efter gammel Ved- 
tægt. Tider af Dagen, paa hvilke Herredshåvdingerne skulde være 
komne til Tinget, naar forskjellige foreskrevne Retshandlinger skulde 
begynde 0. s.v., bestemtes i Lovboøgen ved Solens Skin paa visse 


85 


faste Punkter, som Klipper, Klåfte, Marke 0.s. v. i Tingets nær- 
meste, ved særegen Beliggenhed udmærkede Omegn, saaledes som 
det iagttoges fra Lovsigemandens Sæde. Disse Bestemmelser vare 
saaledes blot lokale, beregnede for et eneste Sted paa hele Lan- 
det. Adskillige andre Retshandlinger, Arbeider (eller deres Ophår) 
0.S.V., som skulde foretages, udenfor Landstinget, i andre Landets 
Egne, bestemtes til den Tid, da Solen er eller sees midt (eller 
lige) i Øst, Vest 0.s.v. Man maatte alisaa paa enhver Gaard eller 
beboet Sted paa hele Landet såge at udfinde disse Himmelkanter ; 
da de vare fundne, maatte man, for ikke at glemme det saaledes 
erfarede, tage Mærke paa dem ved visse Kjendetegn af den synlige 
Horizont, som en Bjergspids, Fjeldtop, Håi, Dal, Klåft, Fos 
(Våndfald), Skjær 0. s. v.; hvor disse ikke havdes paa passende 
Steder, opfårte man, istedet for dem, Varder eller Pyramider 
af Steen, hvorved saa mange af Verdens 8 Hovedkanter betegne- 
des, som kunde angives af Solens længste daglige Gang. Disse 
"Tegn kaldtes Dagsmårk, Dagsmærker, samt Eiktamårk, Eiktemær- 
ker, De betegnedes sjelden ved Himmelkanternes Navne, men deri- 
mod ved Benævnelsen af den derefter antagne Tid af Dagen, som 
svarede til Solens tilsyneladende Stilling i en eller anden Ver- 
denskant. Visse Retshandlinger m, m. bestemtes da i Loven efter 
Navnene paa de nysommeldte Dagstider eller Dagsmærker, som 
endnu iagttages overalt i Island. 

Det er interessant at erfare, at den selvsamme Maade for at 
udfinde Dagstidens Gang lige til vore Dage er bleven brugt i det 
vestlige Norge, Islands og Færéernes ældste Kolonisters nærmeste 
Hjemstavn. . Saaledes beskrives den f. Ex. i Såndfjorden (1803) 
af Arentz: ,, Indbyggerne inddele et Ætmaal eller? fuld naturlig Dag 
»i 8 Tidslåb.... Til Solskive tjene dem alle omliggende Bjerge 
»og Dale; thi ligesom Solen viser sig at staae over en vis Punkt 
»af disse, vide de at henregne Tidens Låb til enhver af de får 
»anfårte Afdelinger, ja endog temmelig nær undertiden til det virke- 
»lige Timetal paa Uhret, naar man spårger dem hvad Klokken er.” 
Omtrent det samme berettes af Landt om Færåboerne, der dog i 


daglig Tale mest relte sig efter Ætterne eller Verdenskanterne, som 


86 


ea mr 


haalga (2: halvgaaet) Landsuur for Kl. 74 f. M., Landsuur, Kl, 9 
EM osv g 

Naar Skandinaverne fordum vare paa Steder, hvor de ikke kjendte 
de saakaldte Dagsmærker, reltede de sig blot efter Himmelkanterne 
og søgte endog at erfare Stedets Beliggenhed (eller Himmelegn) 
ved at lægge Mærke til den Skygge, som visse Gjenstande kastede, 
da Solen ved Middag stod lige i Syd. 

2) Af visse Stjerners tilsyneladende daglige Gang udregnede Nord- 
boerne fordum Nattens Timer. Islænderne gjåre det endnu og rette 
sig især, paa ethvert beboet Sted, efter Syvstjernens Stilling, enten 
i en vis Verdenskant, eller over de sædvanlige, ellers for Solens 
Låb om Dagen brugelige Dagsmærker. 

3) Nattens Timer have Nordboerne forhen ogsaa udfundet af Maanens 
Gang og Stillinger, naar den sees paa Himmelen, f. Ex. (paa Island): 
Naar den 44 Nætter gamle Maane sees i Havsyd (SV.) er det 
Dågnets i14de Stund eller Kl. 142 e. M. Endnu kunne kyndige 
lslændere udregne enhver Maanes Alder paa deres Fingre efter det 
saakaldte Fængrartm's eller Daktylismens Regler. 

4) Dagens og Nattens Stunder have Nordboerne og fordum (forsaavidt 
de boede ved Såkanten) kunnet udregne efter Havets periodiske 
Forandringer, kaldede Ebbe og Flod; deri have Islænderne endnu 
en overordentlig Færdighed. Disse Flodændringer staae som be- 
kjendt i nåie Forbindelse med Maanens Qyvarteerskifter, især Ny- 
og Fuldmaane, saa at begge de sidstanfårte Maader at udregne 
Tiden paa derved maatte komme i en temmelig nåéie Forbindelse. 

Det ældste Islandske, paa vedtagne Dagsiider og Dagsmærker 
grundede, Eiktesystem forandredes efterhaanden i island og Norge, efter 

Kristendommens Indfårelse, paa forskjellige Maader, især med Hensyn 

til Dagens antagne Begyndelse samt Benævnelsen af visse Dagstider, 

hvilke de katholske Geistlige forandrede og forflyttede efter deres egne 
saakaldte tidir (Tider), Messetider, horæ canoniceæ, saa at Tidspunktet 

Dagmål f. Ex. forflyttedes fra Kl. 74 til Kl. 9 f. M, (tilligemed. hele 

Stundens Begyndelse) 0.s.v. Herved forvirredes den gamle Dagsudreg- 

ning meget for mange, indtil den båilærde Laugmand Paul Vidalin (Arne 

Magnussens mangeaarige Ven og Medarbeider) for mere end 100 Aar 


siden, i forskjellige endnu ikke udgivne Afhandlinger atter viiste den - 


ARR 


em me 


gamle Etmaalsregnings rigtige Sammenhæng. De fremkaldte et heftigt 
Modskrift af Biskop John Arnason, til Forsvar for den nyere katholske 
Dågnsudregning, hvilken han dog antog for at være bleven brugt i Nor- 
” den fra umindelige Tider, Det har oplevet 3 trykte Udgaver (den sidste 
af 1838) hvorfor det af mange i.lsland nu ansees for at være vel grundet, 
j endskjåndt Biskop Finn Johnson for længst (1780) har udgivet en grun- 
dig Gjendrivelse deraf i en latinsk (og fålgelig kun lidet bekjendt) 
Afhandling. Saavel denne Omstændighed, som Dagsmærkernes eller Dags- 
tidernes Benævnelsers (for det meste urigtige eller undiagtige) Oversættel- 
ser i de trykte islandske Ordbåger, foranledigede Afhandlingens ud- 
forlige Affattelse. Deri omhandles Dågnets samtlige Eikter og Stun- 
der; de flestes rette Navne vare vel for en stor Deel udfundne af 
Paul Vidalin og Finn Johnson, men sher ere og de af dem ikke navn- 
givne Halveikters eller Stunders Benævnelser tilfåiede, efter  nåiagtig 
Granskning i gamle, saavel trykte som utrykte Skrifter, af hvilke ellers 
flere Beviissteder for ethvert Dagsmærkes Alder og rette Sted, saavidt 
muligt, ere blevne samlede. Her ere øg for første Gang Dågnets samt- 
lige 16 Stunders Bestemmelser og Benævnelser blevne jevnfårte med 
tilsvarende norske, svenske, danske og nordfrisiske, tildeels fra Almuens 
Dialekter, — og endvidere med forskjellige Ord af gamle gothisk- 
germaniske Sprog, hvilke Gram tildeels meente vare indbragte til Dan- 
mark med de kristne Angelsaxer, endskjåndt de vistnok ere meget ældre 
i. vort Norden. 
Til nærmere Oplysning for Læserne ere tilfåiede: 

1) en fuldstændig oldnordisk Etmaalsskive over Verdens 16 Kanter og 
de til dem svarende Tidsafdelinger (Eikter og Stunder). 

2) En sammenlignende Tavle, især med Nordmændenes og Færåboernes 
endnu brugelige Ætter og Okter. 

3) En sammenlignende Tavle over Middelalderens daglige katholske 
Messetider, med deres islandske, angelsaxiske, ældre danske- og 
endnu (i katholske Lande eller Menigheder) brugelige latinske Be- 
nævnelser, hvoraf det erfares, at de blandt Islænderne (og sand- 
synligviis de ældste danske Kristne) vare 9, endskjåndt de i Al- 
mindelighed kun regnes for 7, 

4) En Tavle over Maanens Alder og Stillinger paa Himmelen, med 
Hensyn til de gamle Islænderes Maade til deraf at erfare, hvilken 
Tid det var af Natten, 


88 


Her meddeles fålgende Oversigt over Dågnels 8 Eikter og 


46 Stunder, jevnfårt med vor nu brugelige Tidsregning. 


| Dåg- 
' Klokke- 
Dågnets reg rd eng 
rr | der. |. ling. | f. M. 
I |Morgun, Mor-| 1 |ONO.| 41 
gen, 
BG. 6 
II (Onduråd, On-| 3/0S0. Yi 
durn?) &ndurår 
dagr,den egent- 
lige Dags første 
Deel (m. m.). 
41 S0.| 9 
III |Hådegi (Héi-| 5 |SS0.| 104 
dagellerMiddegi 
(Middagstid). 6) 8. 12 
e. M. 
IV (Undarn)Ofan- 7 |SSV.| Ii 
verår dagr (den 
sidste Deel af 
Dagen) m. m. 
8848 
V |Aftan (Aften). | 9 |VSV,| 44 
10:38:34. 6 
VI |Kvold (Kvæld)| 11 (VNV,| 7%; 
ndverd == nått 
” |(Nattens første 
Afdeling) m. m, 
12. NV. | 9 
VII (Midnætti, Nat-| 13 |NNV.!| 101 
'fens midterste 
|Deel (m. m.). | 14! N. 12 
SÅ f. M. 
VIII 'Otta, Otte; ofan| 15 (NNO,| 14 
iverd nått, den 
'sildigste Deel af NO. |! 3 


|Wafton (m. Mm.) 


Stunders eller Tidspunkters 
Benævnelser. 


Hirdis rismål. Vedtaget og tildeels-lov- 
befalet Tid til at staae op for Hyrder, 
samt for frie Arheidsfolk i den bedste 
Sommer- og Håsttid. 

Rismål, Den ellers almindelige Tid at 
staae op om Morgenen. Tidspunktet, 
da den indtraadte, kaldtes Midr mor- 
gun eller Morgenens Midte. 

Dagmål, Dagens Begyndelse, ogsaa Dag- 
verdarmål, Dagmaaltidets Time, af 
Dagverår, det nyere skandinaviske 
Daver, Davre 0. s. v., fordum Nord- 
boernes fårste Hovedmaaldtid. 


"(Ondurn?) Morgunmål, Morgenmaal, især 


brugt om den før Kvægets Malkning og 
andre Meieriarbeider vedtagne Tid. 
Klerkerne kaldte denne Stund Dagmdl, 
og den samme Benævnelse tillægges den 
nu af mange i Island. 

Hådegi 9: høi Dag. 


hæstr dagr, den håieste Dag (m.m.); Tids- 
punktet kaldes nu påa mange Steder i 
Island hådegi, 

Undarn; nu almindelig kaldet Midmunda. 
Stundens Begyndelse var den egentlig 
saakaldede Dags Midte, og” kaldes nu 
ofte i Island Middegi, da Almuen 
kun pleier at spise kold, men Morgen 
og Aften varm Mad. I gamle Dage 
nåde de mere Velhavende påa denne 
Tid Forfriskninger eller sadde ved Drik- 
kebordet. 

I. Hedenold Eikt dags, efter Kristendom- 
mens Indfårelse Non. 

Eiktarstadr, Dags-Eiktetidens Udlåb (da 
alt Arbeide, efter Kristendommens Ind- 
fårelse, skulde ophåre om Helligaftenen. 

Tidspunktet. kaldtes midr aftan, endnu 
midaftan (Dansk Midaften). 

Nåttmål. Nattens Begyndelse, ogsaa Nått- 
verdarmål, Natmaaltidets Time, af nått- 
verår, det nyere danske Nadvere, m.m. 
Det var fordum Nordboernes andet Ho- 
vedmaaltid, 

Kvold, Kvoldmål (nu ofte kaldet Nåté- 
mål). Da indtræffer i Island Kvægets 
anden Malkningstid. 

Håttattmi, Sengetid. 


Mi! nått, Nattens Midte (nu midnætti). 


åtta; hana-6tta, det gammeldanske Otte 
(m. m.). 


) 
Mid btta , Ottetidens Midte, 


sg 


Endelig meddeles nogle Oplysninger om 8 Afdelinger af Dågnet 
hos forskjellige andre gamle Folk, navnlig hos Inder og Birmaner, efter 
Baber's, Gillchrist?s 0. fl. trykte, samt Fuglsangs og Westergaards For- 
fatteren venskabelig meddeelte Underretninger. Deraf erfares det og, at 
Hinduerne, endnu sidst i det 18de Aarhundrede, udregnede Dagens 
Timer, deels af Solens Stilling paa Himmelen, deels af Havets Ebbe 
og Flod. 


Modet den 72 Juni. 


Magister Pedersen meddeelte nogle Bemærkninger angaaende. Guineas 
Klima, ståttede paa de lagttagelser sammesteds fra, som indeholdes i 
det under Trykken værende 3die Hefte af collectanea meteorologica. - 
Hvad der ved Thermometeriagttagelserne. især tildrager sig Op- 
mærksomhed, er den store Uregelmæssighed i 'Temperaturens daglige 
Middelforandring for samme Maaned i forskjellige Aar. Forskjellen mel- 
lem Temperaturen ved Solens Opgang og den om Middagen i en vis 
Maaned kan i et Aar være meer end dobbelt saa stor som i et andet; 
saaledes er Middelforskjellen mellem Temperaturen Kl. 7 Morgen og 
Kl, 12 Middag i Mai 1832 893, i 1833 299, i Septbr. 1834 291, i 1832 
596, ligeledes Middelforskjellen mellem Kl. 6 Morgen og Kl. 12 Mid- 
dag i Decbr 1829 891, i 1830 597 0.s.v. Og denne Uovereensstem- 
melse viser sig endogsaa, naar man sammenligner Middeltallene for hele 
Aar med hinanden indbyrdes, saaledes er Middelforskjellen mellem Tem- 
peraturen ved Solens Opgang og den om Middagen i Gjennemsnit af 
Aaret 1829 699 og af Aaret 1830 591, ligeledes Middelforskjellen 
mellem Temperaturen Kl. 7 Morgen og Kl. 12 Middag i Gjennemsnit 
af Aaret 1831 376 og af Aaret 1832 5928. Derimod afvige Eftermid- 
dags- og Aften-Temperaturerne kun lidet fra hinanden i. de forskjellige 
Aar, saa af altsaa Forskjelligheden fornemmelig bestaaer deri, at Tem- 
peraturen hæver sig raskere i Låbet af Formiddagen og opnaaer tid- 
ligere sin håieste Stand i et Aar end i et andet. Hermed stemmer nu 


ogsaa den daglige Forandring i Vindretningen godt overeens, idet Så- 


90 


vinden (S.W.) indtræder tidligere i de Aar, der have en rask Stigen af 
Temperaturen, end i de andre; saaledes ligger Middelvindretningen 
Kl. 9 om Formiddagen i Aarene 1829 og 32 mellem W.S.W. og S.W. 
t. W., medens den til samme Tid i Aarene 1830 og 31 er W, 1. S., 
altsaa 4—2 Streger nordligere, Denne Forskjellighed i Temperaturens 
daglige Gang synes idvrigt ikke at kunne forklares af nogen Forskjellig- 
hed i Himlens mere eller mindre" bedækkede Tilstand ; thi i denne Hen- 
seende stemme de enkelte Aar saa godt som aldeles overeens, og selv 
ved Sammenligning af mindre Afsnit viser der sig kun ubetydelige 
Forskjeller. 

I Henseende til Fugtighedsforholdene da har denne lagttagelses- 
række, der omfatter 8—9 Aar, bekræftet de Resultater, hvortil de fårste 
Aars Observationer ledede, at nemlig Regnmængden paa Guinea er tem- 
melig ringe i Sammenligning med andre tropiske Landes, og at dens 
Fordeling i Aaret ikke stemmer med den man sædvanligviis pleier at 
antage for Steder paa denne Brede. Den aarlige Regnmængde udgjår 
omtrent 214 Par. Tom., og fremtræder i Aarets Låb med to Maxima, 
et i Mai og Juni med 54” maanedlig, og et i Octbr. med 13”, og to 
Minima i Januar og August, hvert med % Tomme.  Maanederne Mai 
og Juni, hvis Regnmængde udgjår omtrent Halvdelen af hele Aarets, 
kunne altsaa med Rette kaldes Regntiden; derimod er Forskjelen mel- 
lem Regnmængden i Qctbr. og i de åvrige Maaneder ikke stor nok, til at 
man derefter kan tale om en tår Aarstid, naar man vil kalde hiin Maa- 
ned en Regntid; den maanedlige Regnmængde i Tidsrummet Februar til 
April er næsten ligesaa stor som i Octbr., og i Juli endogsaa stårre. 
Hertil kommer at Regnens Hyppighed fålger en ganske anden Lov; 
Regndagenes Antal, som i Maanederne Novbr, —Febr. ”i Gjennemsnit 
er 2 maanedlig, bliver nemlig i Marts 4, i April 5—6, i Mai 9, i 
Juni å4 og i Maanederne Juli—Octbr omtrent 6 maanedlig. Her er 
altsaa ingen dobbelt Periode; det stårste Antal Regndage falder vel 
sammen med den stårste Regnmængde, og ligeledes det mindste med 
dennes Minimum i Januar; men derimod have de Maaneder, hvori del 
andet Minimum og Maximum af Vandmængde falder, omtrent ligemange 
Regndage og det et forholdsmæssig stort Antal, 

Disse Forhold forklares imidlertid fuldkomment, naar man skjel- 


ner mellem de to forskjellige Arter af Regn, der forekomme i Guinea, 


91 


nemlig Travat- eller Bygeregnen og den jævne Regn, Ved en Travat 
forstaaer man en hæftig, pludselig indtrædende Blæst, der i et Oieblik 
bedækker Himlen med tykke Skyer, hvorpaa som oftest fålger stærk 
Regn, ledsaget med Torden og Lynild, der sjelden varer længer end 
nogle Timer, men undertiden gaaer over til en sagte Regn, Disse 
Travaler forekomme meget uregelmæssig i Tidsrummet fra Begyndelsen 
af Decbr. til Midten af Februar, saaledes at i enkelte Aar slet ingen 
indtræffer', i andre derimod flere om Maaneden; i Gjennemsnit kommer 
omtrent een paa hver Maaned. I Tidsrummet fra Midten af Februar 
til Udgangen af Juni indtræffe de regelmæssig hvert Aar, og hyppigst i 
Mai, der i Gjennemsnit har 3—4, sjeldnest i- Juni; fra Begyndelsen af 
Juli til Udgangen af Septbr. udeblive de aldeles, men ”indfinde sig atter 
i Octbr. og Novbr., i Gjennemsnit 2 om Maaneden. 1 Henseende til 
den Vandmængde, der skyldes denne Art af Regn, da maa det bemær- 
kes, at saa godt som alt det Vand (over 2), der falder i Tidsrummet 
Novbr.—Febr, hidrårer alene fra Travatregn, det åvrige udgjår for alle 
fire Maaneder tilsammen ikke 4%"; endnu i Marts og April kommer 2 af 
Vandmængden paa Travatlen, i Mai og Octbr. omtrent Halvdelen, i Juni 
kun i og i Juli—Septbr. saa godt som intet, Heraf fålger altsaa, at 
den sædvanlige Regn forekommer kun sjeldent og sparsomt i Marts og 
April, byppig og rigelig i Mai og især i Juni, hvorpaa den aftager for- 
nemmelig i Rigelighed, indtil den i August og September gaaer over 
til Ståvregn og Taage, og ender med et noget rigeligere Nedslag i 
Octbr., medens den hele åvrige Tid kan i denne Henseende ansees for 
saagodt som ganske tår, Aaret deles derfor passende i to store Hoved- 
afsnit, det fugtige fra Mai til Octbr. med 44 Dages Regn, der falder 
deels som Ståvregn, deels som rigelig, men dog jævn og vedholdende 
Regn, og det tårre fra Octbr. til Mai med 48 Dages Regn, der meest 
bestaaer i enkelte, kortvarige, stærke Regnbyger; paa Grændserne mel- 
lem begge i April og Mai og i Octbr. indtræffe disse Phænomener 
samlede, 

Den jævne Regns Fordeling i Aarets Lob stemmer nu meget 
godt overeens med Temperaturens og Luftirykkets aarlige Forandringer. 
Fra Midten af Januar stiger nemlig Temperaturen jævnt indtil Midten 
af April, da den naaer sit Maximum, medens Barometret paa samme 


Tid har sin laveste Stand.  Derpaa falder Temperaturen i Begyndelsen 


… 


langsomt, men i Slutningen af Mai og i Juni meget rask, og denne 
pludselige Afkjåling fortætter Vanddampene, hvormed Atmosphæren er 
opfyldt, og frembringer den stærke og vedholdende Regn, som udmær- 
ker dette Tidsrum, og som endnu yttrer sig, dog med meget mindre 
Styrke i en Deéel af Juli. I den paafålgende Tid synker Temperaturen 
kun langsomt indtil Midten af August, der er Aarets koldeste Tid og 
tillige Tidspunktet for den håieste Barometerstand; Vinden, som bestan- 
dig har antaget en sydligere Retning, fårer Havets Dunster ind mod 
Kysten, Himlen er som oftest bedækket og Luften næsten mættet med 
Fugtighed; men, da Havets og Landets Temperatur paa denne Aarstid 
. kun afvige lidet fra hinanden, og Temperaturforandringerne saavel i Lå- 
bet af Dågnet, som fra Dag til anden kun ere håist ubetydelige, saa 
er der Intet, der "kan foranledige stærke Nedslag. Alt som Solen nu 
nærmer” sig Stedets Zenith, stiger Temperaturen raskere, medens Baro- 
metret falder; Dampene fåres ved den opstigende Luftstråm fra de lavere 
op i de højere, endnu ikke opvarmede Luftlag, og foraarsage derved 
en kort Tid rigeligere Regnfald, der dog snart vige for den stårre 
Varme og den mere nordlige Vindretning, der medfårer en tårrere Luft . 
fra Landet og jager Dunsterne ud over Havet. Fra Midten af November 
falder Temperaturen vel atter noget, men kun ubetydelig; desuden bliver 
Vindretningen bestandig nordligere og gaaer i Decbr. og Januar endog 
i længere Tid over til en vedvarende Nordost, der medbringer en håi 
Grad af Tårhed; dette Tidsrum indtil ind i Marts udmærker sig derfor 
ved en eensformig Temperatur, klar Himmel og tår Luft. 

Hvad angaaer Fordelingen af Travaterne, da synes denne at 
staae i nær Forbindelse med Beliggenheden af Nordostpassaten. Dennes 
Sydgrændse flytter sig nemlig fra 10—11? N. B., som er dens Belig- 
genhed i Juli —Septbr., indtil 4—59 N B. i Decbr.—Febr. Da nu 
Christiansborg ligger paa 54? N.B, saa er altsaa Nordostpassatens Syd- 
grændse længst borte fra Stedet i de Maaneder, da Travaterne ikke fore- 
komme, og rykker det nærmere, alt som disse blive hyppigere. Det 
synes derfor rimeligt, at betragte Travaten som en sporadisk Indtrængen 
af Passaten i det rolige Bælte, og denne Anskuelse bestyrkes endmere 
derved, at Travaterne altid komme fra samme Verdenskant, nemlig mel- 
lem N.0. og S.0., medens Vindens sædvanlige Retning paa Kysten ligger 
mellem N.W. og S.W,, og at de altid medfåre en betydelig Afkjåling, 


selv om de ikke bringe Regn, idet Thermometret ved Begyndelsen af 
en Travat ikke sjeldent falder i nogle faa Minuter 8—10 Grader, Det 
Eneste, som kunde synes at tale herimod, er den Omstændighed, at 
Travaterne ere sjeldnere ved Vintersolhverv end ved Jevndågnene, uagtet 
dog paa hiin Tid Passatgrændsen er Stedet allernærmest; men dette 
hidrårer fra, at Passaten da er rykket saa langt ned, at Kysten selv 
optages deri, og istedetfor en uregelmæssig Indtrængen nu og da, frem- 
træder da ofte i længere Tid en vedvarende Nordost, den saakaldte 
" Harmattan, som, fordi den kommer til Kysten over Orkenen, medbringer 
det Ståv og den håie Grad af Tårhed, man især pleier at udhæve som 
dens charakteristiske Egenskaber, Hermed stemmer det ogsaa, at Tra- 
vaterne ere hyppige paa denne Tid i de Aar, da Harmattanen udebliver, 
og omvendt ikke forekomme, naar denne blæser regelmæssig og ved- 
holdende. 

Herefier kan man altsaa antage folgende Aarstider for Guld- 
kysten; den tårre Tid eller Harmattantiden fra December til Midten af 
Februar, den store Travaitid fra midt i Februar til midt i Mai, den 
store Regntid fra Slutningen af Mai til hen i Juli, den -fugtige Tid eller 
cinq-sous Tiden i August og Septbr., og den lille Regn- og Travattid 
i Octbr. og Novbr. Dog ere disse Aarstider baade i Henseende til den 
Bestemthed, hvormed de fremtræde, og i Henseende til deres Udstræk- 
" ning og deres Grændsers Beliggenhed, stårre Afvexlinger underkastede, 
end man er tilbåielig til at antage om et tropisk Clima. Saaledes kan 
undertiden Hamattanen udeblive lige til Februar, og derved Decbr. og 
Januar være forholdsmæssig fugtige, ligesom omvendt Regntiden under- 


tiden tager sin Begyndelse fårst langt ind 1 Juni, 


Efter Forslag af Professor Schouw bevilgede Selskabet et Til- 
skud af 84 Rbd. 87 Sk. til Udgivelsen af afdåde Magister Drejers Sym- 
bolæ Caricologicæ, hvilket Skrift nu er færdigt. 

Efter Forslag af Prof. F. C. Petersen besluttede Selskabet at 
forære et Exemplar af dets maanedlige Oversigter til hver. af de under 


Universitets-Directionen sorterende Skoler, 


Nr. 5—6. 


91 


Mødet den 21de Juni. 


pP rofessor Forchhammer forelagde Videnskabernes Selskab en Afhand- 
ling over den Indflydelse som Tangen udåver paa Jordens Udvikling. 
De forskjellige Arter af Fucus-Familien have hidtil kun lidet tiltrukket 


sig Chemikernes Opmærksomhed, Geognosterne have slet ikke betragtet 
dem fra et almindeligt geognostisk Standpunkt, og, endskjåndt de have 
erkjendt deres Hyppighed i forskjellige Formationer, ikke videre taget 
Hensyn til den Indflydelse, som de uhyre Masser af disse Såeplanter 
kunne udåve paa den chemiske Sammensætning af de ved Havet afsatte 
Jordlag. Forfatteren, hvis Opmærksomhed ved geognostiske Betragtnin- 
ger blev henledet paa Tangarternes mulige Indflydelse paa enkelte Lags 
Sammensætning, begyndte sine Undersågelser ved den chemiske Analyse 
af Asken af en Mængde Tangarter, henhårende til de fleste Familier 
og fra meget forskjellige Dele af Verdenshavet, som han skylder dHrr, 
Professor Schouws, Dr. Vahls og Docent Liebmanns Velvillie. 

Analysen blev fårt paa fålgende Maade: Den veiede Tang blev 
i en Porcellainsskaal brændt i Muffeln, og Askens Vægt bestemt. Denne 
Askens Vægt er undertiden mindre, undertiden stårre end Summen af 
Bestanddelene, og det hidrårer derfra, at der deels blev uddrevet nogen 
Kulsyre af den kulsure Kalk, der maatte formindske Vægten, deels at 
der blev noget Kul ubrændt tilbage, som var saaledes indhyllet i den 
smeltede Aske, at Ilten ikke kunde træde i Forbindelse dermed, Den 
veiede Aske blev udtrukken med Vand, og af Oplåsningen blev Svovl- 
syren bundfældet ved Chlorbarium, Baryten atter udskilt med Svovlsyre, 
Kalken bundfældet ved oxalsuur Ammoniak, Magnesien bundfældet med 
Barytvand, og Overskudet deraf atter udskilt med kulsuur Ammoniak, 
hvorpaa der blev tilsat noget Salmiak, Massen uddampet til Tårhed og 
glådet. . Den glådede Masse blev veiet, oplåst, tilsat et Overskud af 
Chlorplatin, inddampet til Tårhed, oplåst i Spiritus af circa 40/,, og 
Chlorplatinkalium bestemt. ; 

Den i Vand uoplåselige Deel af Asken blev oplåst i Saltsyre 
hvorved Sand blev tilbage.  Oplåsningen blev stærkt fortyndet med 
Vand og overmættet med Ammoniak. Det saaledes erholdte Bundsalt 
er i Tabellen over Analyserne opfårt som phosphorsuur Kalk med Leer- 
jord og Jernilte. I de fleste Tilfælde blev det oplåst i Saltsyre, blan- 
det med stærk Spiritus og Kalken udskilt ved Svovlsyre, derpaa blev 


95 


Baserne bundfældede med Ammoniak og nu viste efter Viinaandens For- 
dampning en ammoniakalsk Blanding af Chlorammonium og Chlormag- 
nium en meget betydelig Mængde Phosphorsyre. Den tilbageblivende 
Oplåsning blev ved oxalsuur Kali adskilt i Kalk og Magnesiasalte, som 
bleve bestemte. ; 

I de fleste Tilfælde blev det i Vand Uoplåselige saalænge ud- 
vasket, indtil det ikke længer indeholdt Svovlsyre. 

I nogle Tilfælde blev Chloret bestemt ved Sålvoplåsning, 
"andre derimod ikke. i 

Resultatet af disse Analyser findes opfårt i folgende Tabel, 
hvorved kun er at bemærke, at Svovlsyremængden er lidt mindre end 
den burde være, da der næsten altid var dannet en ringe Mængde Svovl- 


Kalium — Natrum eller — ,Calcium. 


96 


Findested, Gruppe. alle mer 
Vægt. | syre. 
l. Conferva fracta marina Hoffmansgave Confervaceae. 
Confervoideae, 5,51 
Confervaceae. 
S. UNE ERR 00 Havanna. 
ER Ulvaceae. sad 
Confervaceae 
3. Caulerpa sp. s.r00000… Vera Cruz. 
Ang Siphoneae. 5,06 
4. Laminaria latifolia ....| — Hoffmansgave. EB EPERE, 13,62 | 1,45 
Halyserideae. 
5. Laminaria digitata .... Helgoland, Phyceae, 5,05 
Halyserideae. 
6. Ecklonia buccinalis,.…. Cap. Phyceae. 14,27 | 1,89 
JHalyserideae. 
7. Padina pavonia ....... Vestindien. Phyceae. 34,75 | 4,46 
Halyserideae. i 
8. Durvillaea utilis Chile. Phyceae. 4,04 
Fucaceae. 
9. Fucus vesiculosus.,.…. Taarbek. Phyceae. 2,86 
| Fucaceae. 
me En Grønland, Phyceae. 16,22 | 2,06 
Fucaceae. 
11, Halidrys siliquosa..... Hoffmansgave. Phyceae. 15,65 | 3,44 
Fucaceae, 
12. Sargassum vulgare ....|  Campechebank, Phyceae. 22,58 | 3,61 
Fucaceae, 
13. —  bacciferum..| Atlanterhavet. Phyceae, 11,629! 2,22 
Fucaceae. ig 
14. Furcellaria fastigiata.…. Kattegat. Florideae. 18,92 | 5,85 
Cryptonemeae. LH tiloke 
15, Chondrus crispus ..... Kattegat. Florideae. 20,619 
Cryptonemeae. FA PA0R 
16. Chondrus plicatus.....| — Hoffmansgave. Florideae. 11,23 | 1,64 
Cryptonemeae. 2 ' 
É ; Hesselåe. i 
17. Iridæa edulis ........ Florideae. 0,86 É 
Kattegat. Cryptonemeae. g 1,x5 
18. Polysiphonia  elongata É 
Florideae. 
Hoffmansgave. y 
Ødenudata …ssss0%+: 28 8 Rhodomeleae. 17,10 4,63 
” É Florideac. 
19. Delesseria sanguinea .. Kattegat. KOS SEES 13,179 5,13 


97 


Chlor. søfarten Kalk. Magnesia. Kali, Natron. 
2,41 1,47 0,95 0,78 2,68 1,66 0,08 
Kiseljord. 
4,77 = 1,42 1,87 ikke best,| 4,24 5,48 0,11 
Kiseljord, 
0,13 0,78 4,91 0,73 2,67 2,39 0,48 
Kulsuur Kalk. Kiseljord. 
ubestemt | 3,93 23,54 8,19 
Kuls. Kalk uoplåst, Mangan ?? 
3,85 0,91 2,51 0,17 2,46 5,62 
0,23 1,05 - 1,79 1,19 0,98 1,05 1,20 
2,30 1,49 0,49 1,10 2,64 5,22 
2,84 ubestemt ubestemt. ubestemt, | ubestemt. | ubestemt. | 
4,28 0,81 4,03 1,09 5,00 5,82 
ubestemt! 0,69 5,38 0,68 0,09 0,81 0,19 
Kiseljord. 
ubestemt | 0,71 1,08 1,98 3,83 4,44 0,04 
Kalk. Mangan. 
ubestemt | 0,15 1,41 2,34 3,57 3,86 
1,20 0,80 1,02 0,70 0,76 2,25 2,77 
Sand, 
0,05 1,18 0,45 1,19 0,86 
1,34 0,48 0,84 2,32 3,43 2,02 0,48 
Kulsuur Kalk.  |(Kls. Magn. Kiseljord, 
et Spor 0,49 0,29 0,75 1,73 2,69 1,56 


Kiseljord 


og Sand. 


98 


Disse Tabeller vise meget tydeligen, at Tangarterne samle af 
Havvandet dets sjeldne Bestanddele, nemlig fårst og fremmest Svovlsyre, 
dernæst Kali og Phosphorsyre. De indeholde desuden altid en meget be- 
tydelig Mængde Magnesia og undertiden saa lidt Chlor, at man maa an- 
tage det at hidrøre fra en ringe, endnu vedhængende Mængde af Såvan- 
dets Salt, ogsaa maa man antage, at den kulsure Kalk i de fleste Tilfælde 
hidrører fra smaa, vedhængende Kalkskaller af Dyr, 

Denne Sammensætning af Tangasken er af stor Betydning, thi 
den forklarer mange Phenomener i Naturens store Liv. 

Man er ifålge de nyere Undersågelser berettiget til at antage, 
at Landplanterne behåve som væsentlige Bestanddele de Mineralsubstantser, 
som findes i deres Aske, og iblandt disse ere Svovlsyre, Phosphorsyre 
og Kali de vigtigste for de fleste Planter; men de forekomme i Almin- 
delighed ikkun i en meget ringe Mængde i Jordbunden, hvis oprindelige, 
ikke ved Gjédningén frembragte Frugtbarhed forstårstedelen beroer paa 
disse Substantsers Nærværelse. 

Men netop disse Stoffer ere oplåselige i Vand og fåres ved 
Hjelp af Regnvandet omsider fra Jordbunden ud i Havet, saaledes at den 
dagligen gjentagne Virkning bestandigen stræber efter at formindske Jord- 
bundens Frugtbarhed, der maa erstattes ved, at den dybere Jord bringes 
op til Overfladen, og dens nærende Dele ved den forenede Virkning af 
Luft, Vand og Planterådder gjåres tilgjængelige. Som Vogtere omgiver 
nu et Belte af Tang Kysterne, for -at opfange Alt, hvad det ferske Vand 
fårer fra Landet ud i Havet, og naar, som det skcer ved vore Kyster, 
Tangen med Omhyggelighed samles og fåres paa Land, for at tjene som 
Gjodning, fårer Landmanden derved ikkun de Bestanddele tilbage til sine 
Marker, som Regnvandet havde udvasket deraf. 

Det er bekjendt, at de smaa Crustaceer, især af Amfipodernes 
Familie, for en stor Deel leve,af Tang, og hvilken Indflydelse Tangens 
Bestanddele have paa disse Dyr, vil man bedst see af de analytiske Re- 
sultater, som jeg har erholdt ved Undersågelse af Reierskallerne, der be- 
staae af en saa ringe Mængde kulsuur Kalk, at den sandsynligviis hid- 
" rører fra andre lavere Havdyr, der have hæftet sig paa Reiernes Skal, 
dernæst bestaaer den af en temmelig betydelig Mængde svovlsuur Kalk, 
en omtrent ligesaa stor Mængde phosphorsuur Magnesia, og den stårste 
Deel udgjår phosphorsuur Kalk, Man forstaaer nu, hvorfra Havets stårre 


99 


Dyr, indtil de store Cetaceer, faae den Phosphorsyre, som deres Knogler 
indeholde, da Crustaceerne umiddelbart eller middelhart. udgjår én væ- 
sentlig Deel af deres Fåde, saaledes, at Phosphorsyren ogsaa her ved 
Hjelp af Planterne overfåres fra den uorganiske Natur til Dyreriget. 

Den Forandring, som Tangarterne lide ved deres Decomposition, 
naar de ved Bålgeslaget kastes paa Stranden, er noget forskjellig fra den, 
som Landplanterne lide, ' og endskjøåndt Forfatteren endnu ikke kan be- 
tragte sine Arbeider over denne Deel af sin Opgave som sluttet, kan 
han dog angive fålgende Momenter i denne Gjæringsproces. 

Faa Dage efterat Tangen, udblådet i Ferskvand, er udsat for en 
Temperatur af 16—209, indtræder en Gjæring, ledsaget af en meget 
stærk Kulsyreudvikling, - medens en stærk, viinagtig Lugt giver sig til- 
kjende saaledes, at man neppe kan tvivle paa, at det er den almindelige 
Viingjæring, som foregaaer her og som maa beroe paa Decompositionen 
af een af Tangarternes nærmere, endnu ikke nåiere undersøgte Bestand- 
dele. Der udvikles tillige en stor Mængde Kulsyre. 

Efterat denne Gjæring er standset, indtræder Forraadnelsen, som 
i dette Tilfælde antager en eiendommelig Charakteer derved, at Tangen 
indeholder en stor Mængde svovlsure Salte, og den af Bischof allerede 
for længe siden studerede Indvirkning, hvorved der dannes Svovlmetaller 
af Kalium, Natrium og Calcium, indtræder i en meget håi Grad saaledes, 
at den ved Athmosphærens Kulsyre udviklede Svovlbrinte forpester Luf- 
ten paa de Steder, hvor Søen opkaster Tangen paa Stranden, og det er 
en bekjendt Sag at Sålvtåiet i Lyststederne langs med Strandveien i Nær- 
heden af Kjåbenhavn anlåber med en Hinde af Svovlsålv. Paa Born- 
holms Vestkyst danner den raadnende Tang et Lag af guult Svovljern, 
idet de oplåselige Svovlmetaller bundfælde Jernet af en Kilde, der flyder 
ud af et Borehul, som er neddrevet i den jernholdende Kulformation, og 
det saaledes udfældte Svovljern afsætter sig som en guul, metalglindsende 
Skorpe paa de rullede Stene, der i Nærheden af Stranden ligge paa 
Havets Bund. At denne Virkning maa være ny, seer man deraf, at 
rullede Muursteenstykker ere, ligesaavel som rullet Granit, bedækket med 
Svovljern; at den maå foregaae endnu i dette Oieblik, bliver håist sandsyn- 
ligt derved, at den borede, jernholdende Kilde neppe er 50 Aar gammel. 

Denne Dannelse af Svovljern er ledsaget af en særegen Indvirk- 


ning, hvorved det ved Vexelvirkningen af Svovlkalium og Jernilte dan- 


100 


nede Kali træder i Forbindelse med Lerets kiselsure Leerjord. Da denne 
Vexelvirkning er af en meget høi Vigtighed for at forklare Phenomener, 
som håre til de ældre Dannelser, har Forfatteren anvendt en stor Om- 
hyggelighed paa at bestemme dette Forhold.  Svovlsuurt Kali blev ved 
Glådning med Kul forvandlet til Svovlkalium, der blev udtrukket med 
Vand og denne Oplåsning blev digereret med meget jernholdigt Leer 
fra Bruunkulformationen ved Staurhoved i Fyen. Leret blev strax sort, 
og efter 3 Dages Forlåb blev det udvasket med den Omhyggelighed, at 
da det fra Filtret låbende Vand neppe viste noget Spor meer til oplåste 
Substanser, blev Leret taget af Filtret, udrårt i en stør Mængde Vand 
og samlet paany. Det saaledes fuldkommen udvaskede Leer blev indkogt 
med Salisyre, oplåst i Vand, bundfældet med Barytvand, filtreret, Baryten 

bundfældet med kulsuur Ammoniak og det Hele inddampet og glådet. 
39,043 Leer, som ikke havde været udsat for denne Virkning, gav 

0,184 Chlorkalium = 0,472/, Chlorkalium = 0,305/, Kali. 
41,957 Leer, behandlet med Svovlkalium, gav 0,930 Chlorkalium 

=— 2,220, Chlorkalium = 41,40/, Kali. 

61,653 Leer, behandlet med Svovlkalium og udvasket paa den an- 
forte Maade, gav 41,719 Cklorkalium = 2,790/, Chlørkalium 

1,767, Kali. 

I et tredie Forsåg, som blev anstillet tidligere, end de to andre, 
lykkedes det at udvaske det sorte Leer saa hurtigt, at det dannede Svovl- 
jern forstårstedelen holdt sig udecomponeret, medens Leret i de to nylig 
anfårle Analyser havde antaget en guulråd Farve,  Uheldigviis blev dette 
sorte Leer ikke vejet, fårend det blev underkastet en Analyse, og der 
kunde ikke erholdes noget qvantitativt Resultat, men efter Skjån var Ka- 
limængden i dette Tilfælde langt betydeligere, end i det forrige. Der 
synes ogsaa at finde en Vexelvirkning Sted imellem det basiske svovlsure 
Jerniveilte, som danner sig ved Iliningen af Svovljernhydratet, thi ved Op- 
låsningen af de atter iltede Leerarter udvikledes ingen Svovlbrinte, og i 
Oplåsningen fandtes en saa overordentlig ringe Mængde Svovlsyre, at man 
var nådsaget til at antage, at det af Leret bundne Kali har decomponeret 
det basisk svovlsure Jernilte og er derved tildeels bleven gjort oplåseligt 
i Vand. Da det er meget sandsynligt, at det er den kiselsure Leerjord, 
som binder Kaliet, vil naturligviis Kalimængden i Leret deels være af- 


hængig af den tilstedeværende kiselsure Léerjord, deels af Jerntveiltets 


101 


Mængde, deels ogsaa af den Tid, hvori Substantserne have kunnet indvirke 
paa hinanden. "Forfatteren antager denne Iagttagelse for meget vigtig, thi 
den forklarer, hvorfor vort Marskleer, der i Aarhundreder har været be- 
væget i et med Såeplanter opfyldt Hav, indeholder en” saa betydelig 
Mængde i Saltsyre oplåseligt Kali, der uden Tvivl igjen er en af Hoved- 
aarsagerne til dets store Frugtbarhed. 

Ved den fortsatte Forraadnelse af Tangen svinder dens Masse 
bestandig mere og mere, og endnu efterat Tangdyngerne ere bedækkede 
med en Vegetation af Strandplanter, hvoriblandt især en Atriplex frem- 
hersker, er Massen saadan gjennemtrængt med Vand, at man synker 
dybt ned i den og der udvikler sig bestandigen Gasarter, Omsider maa 
dog en tårvagtig Masse blive tilbage, især naar et dækkende Lag ude- 
lukker den athmosphæriske Lufts Indvirkning; ikke desto mindre har 
Forfatteren aldrig fundet Tangtérv og alle langs med hele Halvåens Vest- 
kyst forekommende submarine Tårvmasser hidråre fra Land- og Fersk- 
vandsplanter. Dau har derimod anfårt et af Tang dannet Tårvelag paa 
Øen Als. Da Tangarterne af de meest forskjellige Familier indeholde 
alle de samme Bestanddele, maa vi antage, at ogsaa de i ældre Jord- 
perioder levende Tangarter have havt en lignende chemisk Constitution, 
og vi ere ligeledes berettigede til at formode, at deres Decompositions- 
producter have været af samme Beskaffenhed, som de, Tangen leverer 
for nærværende Tid. Forfatteren viste derpaa, at der i en af de ældste 
Dannelser af den scandinaviske Overgangsformation forekommer en Tang- 
art, som Dr, Kråier har opdaget i Allunskiferen ved" Fogelsang i 
Skaane; Forfatteren har fundet den i Allunskiferlagene paa Bornhvim og 
Hissinger synes at have iagttaget den i Allunskiferlagene ved Berg i Oster- 
gåthland. Af denne Tang, Ceramites Hissingeri, har Hr. Liebmann havt 
den Godhed at meddele mig fålgende Chåracteristik: 

»Ålga cæspitosa filamentosa, ramosissima. Fila e basi communi 
(radice) radiantia setam equinam crassa, fastigiato-ramosa dichotoma; sub- 
stantia interna venis duabus (siphoniis) creberrime genuflexis et invicem 
spiraliter tortis (in modum generum Polisiphoniæ, Callithamnit, Grifitsiæ, 
Céramii) percursa. . 

Fossilis alga vulgata in schisto bituminoso formationis transitionis 
Scaniæ, Bornholmiæ provenit; cespitosam crevisse patet, nam fila radiantia 


per strata varia in omnibus directionibus stipata cernuntur,” 


102 


En anden Fucoid fra den samme Overgangsformationssandsteen 
paa Kinnekulle har Adolph Brogniart beskrevet under Navnet Fucoides 
circinnatus. Ceramites Hissingeri forekommer i stor Mængde i Allunski- 
feren og ikkuns der, dens tynde Traade ligge imellem Skiferlagene 
over hinanden i alle Retninger, og den synes at være characteristisk for 
Allunskiferen, 

Den bornholmske Allunskifers chemiske Sammensætning er: 

Kiseljord ...... 59,86. 
Leerjord.....:: 15,89. 
Svavlississsads 0,88 
Jernes se 8151050) ' 
Kalk 5821 83000 
Magnesia ...... 1,68. 
Kali 3434 ae 5 
Kulstof 7858530 88,65; 
Vand 23388887 640 
ts. see. ubestemt, 
Qvælstof....... ubestemt. 


Phosphorsyre... — 


99,01. 


Qvælstoffet i Allunskiferen viser sig deels ved den stærke Blaa- 
syrelugt, som udvikler sig, naar den med kulsuurt Natron smeltede Allun- 
skifer overgydes med Saltsyre, deels ved det Berlinerblaa, som udskiller 
sig ved denne Behandling.  Svovlmængden er stårre, end den her er 
angiven, da Svovlkisen for det meste udskiller sig i smaa Partier, og 
Forfatteren udtrykkeligen valgte saadanne Stykker, hvori han ikke kunde 
opdage udskilt Svovlkiis.  Tilbagekalde vi nu Producterne af Tangens 
Decomposition, finde vi, at de, naar der tillige er jernholdigt Leer til- 
stede, ere: Svovljern, kaliholdig Leerjord, Magnesia, phosphorsuur Kalk, 
meer eller mindre reent Kulstof og en stor Mængde Kulsyre. Allunski- 
feren indeholder alle disse Bestanddele, ledsaget af mange Levninger af 
Tang, og udmærker sig desuden ved Mangel paa Kalk, en Substants, 
der forekommer i betydelig Mængde i de andre Skifere. Men denne 
kulsure Kalk mangler egentlig ikke i Allunskiferlagene, den har ikkun 


sammentrukket sig i store, nyreformige, med bitumidse Stoffer gjennem- 


103 


trængte Masser, den saakaldte Anthracolithis. Er det nu ikke i håieste 
Grad sandsynligt, at det qvælstofholdende Kulstof, Svovlkisen og Kaliet 
"hidrårer fra Tangens Vexelvirkning med jernholdende Leer? og Forfat- 
teren har ikkun at forklare, med hvilken Virkning den ellers i Skiferen 
adspredte kulsure Kalk i dette Tilfælde kunde udtrækkes og samles i 
særegne nyreformige Masser. Det Middel, hvoraf Naturen betjener sig, 
… for at udtrække og samle Kalken, er Kulsyre oplåst i Vand, som i de 
fleste Tilfælde hår sin Oprindelse fra dybt i Jofden liggende Aarsager. 
Men da vi her i Tangens Gjæring have en vedvarende Aarsag til Kul- 
syrefrembringelse, behåve vi ikke at såge nogen anden Grund dertil og 
vi ere berettigede til at antage, at dette kulsure Vand har oplåst Kalken, 
der har samlet sig og er udkrystalliseret paa de Steder, hvor Kulsyren kunde 
fordampe. Forfatteren antog, at han kunde underkaste denne Tanke en 
yderligere Pråvelse ved at forsåge paa at finde phosphorsuur Salt i Al- 
lunskiferen. Han smeltede derfor en Portion Allunskifer med kulsuurt 
Natron, overmættede den med Saltsyre og inddampede til Tårhed for at 
udskille Kiseljorden.  Oplåsningen blev overmættet med kaustisk Kali, 
for at oplåse Leerjorden, og, da Allunskiferen indeholdt Kalk i tilstræk- 
kelig Mængde, kunde han ifålge tidligere udfårte Undersågelser være sik- 
ker paa, at Leerjorden var fri for Phosphorsyre. Det i kaustisk Kali 
” Uoplåselige blev oplåst i Saltsyre, blandet med tilstrækkelig Viinaand og 
Kalken bundfældet med Svovlsyre, hvorpaa Vædsken blev filtreret, Viin- 
aanden fordampet og den tilbageblivende Oplåsning blandet med et Over- 
skud af kaustisk Kali. Den kaustiske Oplåsning maatte nu indeholde 
al Phosphorsyre, den blev blandet med Barytvand, saa længe den gav et 
Bundfald, som derpaa blev. samlet, udvasket og brændt med Filtret, hvor- 
paa Barytsaltet, som bestod af svovlsuur, kulsuur og phosphorsuur Ba- 
ryt, blev inddampet med Saltsyre og udtrukket med Vand.  Ammoniak 
bundfældte nu phosphorsuur Baryt, der for at faae den sidste afgjårende 
Pråve, blev samlet, udvasket med Filtret og digereret med Svovlsyre. 
Den svovlsure Oplåsning blev overmættet med Ammoniak og blandet med 
en ammoniakalsk Oplåsning af Chlormagnium og Chlorammonium, hvor- 
ved Forfatteren erholdt et stærkt Bundfald af phosphorsuur Magnesia- 
Ammoniak. Paa denne Maade blev det fuldkomment afgjort, at Allun- 
skiferen indeholder phosphorsuur Kalk, unægtelig i en meget ringe 


104 


Mængde, men dog tilstrækkelig for endydermereé at bevise Tangens Ind- 
flydelse paa disse Lags Dannelse. 

Det har i lang Tid været iagttaget, at Allunskiferen med sine 
Kalknyrer har sine særegne Forsteninger, som for en stor Deel bestaae af 
smaa. Trilobiter, s. s. alatus, gibbosns, sclerops, pisiformis, lævigatus 
0.8. V. og det er nu klart af det Foregaaende, at disse Crustaceer repræ- 
sentere for sin ældgamle Dannelsesperiode de mange smaa Arter af Cru- 
staceer,' især Amfipoder, der i Tusinder findes i den paa Stranden op» 
kastede Tang. i 

Forfatteren udviklede derpaa disse lIagttagelsers geognostiske 
Betydning og viste, at de forklare, hvorledes Bestanddele, især Svovl 
og Kali, som man i Almindelighed har været meget tilbbielig til at 
tænke sig ved Sublimation fremkomne fra Jordens Indre, ere samlede 
ved Planternes Medvirkning af det store Verdenshav, hvor Residuerne af 
tidligere Jorddannelser og Produkterne af forstyrrede Bjergmasser samle 
sig; disse Iagttagelser forklare end videre, paa hvilken Maade den store 
Mængde Kali, der hidrårer- fra Feldspathens Decomposition, atter bliver. 
optaget af Jorden og man vil ikke finde hine Fortidens store Virkninger 
utrolige, naar man betænker, at Sargassumhavet i det atlantiske Ocean 
indtager et Belte af en Længde af 27 Bredegrader mellem 1992—46? 
N. Br. og en Brede af 30—40 Mile. 

Man har ved Betragtning af Bjergmassernes Metamorphose hbyp- 
pigen fundet det overordentligt vanskeligt at forklare, hvorfor enkelte 
Skiferlag havde lidt store Forandringer og vare gaaet over, for at danne 
krystallinske, kalihøldende Silikater, medens andre nærliggende ikke 
havde lidt en saadan Forandring. Et Lag af Tangskifer, omgivet af an- 
dre Leerskiferarter, vilde lide en saadan Forandring, naar den blev ud- 
sat for en tilstrækkelig Varme, og den bornholmske Allunskifer indehol- 
der ligesaameget Kali, som den bornholmske Granitgneus , medens det 
Natron, som derne indeholder, og som mangler i Allunskiferne, let kan 
tænkes at hidråre fra Havvandets Kogsalt. 

Forfatteren har endnu ikke fortsat sine Undersågelser over andre 
Lag, og han bemærker ikkun, at der i Danmark endnu forekommer: to 
andre Formationer, der sandsynligviis skylde Tangårterne deres Svovlkiis, 
nemlig den anden Kulformation paa Bornholm og Bruunkulformationens 


Lag af Allunjord. 1 den førstnævnte forekommer Fucus intricatus i stor 


105 


Mængde, men Leerlagene mangle fordetmeste, og derhos kunne ingen 
Lag danne sig, der vare umiddelbart brugbare til Allunfabrikationen, 
I Allunjorddamnelsen forekommer en stor "Mængde Svovlkiis og Leeret 
indeholder Kali, medens Kalken, ligesom i Allunskiferen, er samlet i 
særegne Partier. Denne, sorte Jord indeholder en stor Mængde Kulstof 
udskilt, men hidindtil har man ikkun opdaget organiske Levninger af 
Såedyr, derimod ingen Tangarter, 


Etatsraad Wedel Simonsen sendte 27 Exemplarer af No. 4 af 
hans Beskrivelse over Odense til Omdeling blandt Selskabets Madlemmer, 


Selskabet modtog fålgende Skrifter: 

Proceedings of the American Philosophical Society held at Philadelphia 
for promoting useful knowledge. Vol. IIL Philadelphia 1843. 8. 

Mémoires de la Société de Physique et d”Histoire naturelle de Généve, 
Tom X. Åre parlie. Géntve 1843. 4. 

Naturkundige Verhandelingen van de Hollandsche Maatschappy der Weten- 
schappen te Harlem, 'Twede Versameling. 2 Deel. Harlem 
1842. 4. 

Saggi di naturali esperienze fatte nell' Academia del Cimento.  Terza 
edizione Fiorentina, preceduta da notizie storiche dell? Academia 
stessa € sequitata da alcune aggiunte. Firenze 1841. 4. 

Alti della seconda riunione degli scientiati italiani tenuta in Torino 
nel Settembre 41840. 

Report of the tenth meeting of the british association for the advance- 
ment of science, held in August 1844. 8. 

Report to her Majestys principal Secretary of state from the poor law 
commissioners on the inquiry into the sanitary condition of the 
labouring population of Great Britain; with appendices. Lon- 
don 1842. 8. 

Observations of the aurora borealis from september 4832 to september 
1839. By Robert Snow Esq. London, printed for private 
circulation, 1842. 8. 


106 


mare U 


Proceedings of the Royal Irish Academy. Part. VI, 1841—42, Dublin, 
1843. 8. 

Bulletin de la Société impériale de Naturalistes de Moscou. 1843. 
No. 2, 3. 

Anatomie générale de la peau et des membranes muceuses par P, Flou- 
rens. Paris 1843. 4. 

Recherches microscopiques sur le systéme nerveux par Adolphe Han- 
nover. Copenhague 1844. 4. 

On the action of the rays of the solar spectrum, on vegetable colours 
and on some photographic processes. (Aftryk af Philos, Trans- 
actions 1842). 

S. Elliot Hoskins M. D. Researches on the decomposition and disin- 
tegration of phosphoric vesical calculi and on the introduction 
of chemical decomponents into the living bladder.  (Aftryk af 
Philos. Trans. 1843). 

— — Table for extemporary application of corrections for temperature 
to barometrical observations. Guernsey 1842. 8. ; 

Philosophical Transactions 1839. 41840, - Part 2. 1841. 1842. 1843. 
Part. 14. 

Det Londonske Videnskabernes Selskabs Medlemsliste for 1840, 

Samme Selskabs Proceedings 1842. No. 51—535. 

Address of the most noble the Marquis of Northampton the president, 
read at the anniversary meeting of the Royal Sociéty on Nov. 
30. 1842. London 41842, 8. 

Erster Zusatz zu der Schrift iiber Galvanismus als chemisches Heilmittel 
u. sS. w. von Dr. Gustav Crusell. St. Petersburg 1842. 8. 


| 


'stl 10j tj sajopje Sueg ajsioj uAeH sjorroneg 1eA Of [dy (. 


"MANN "MNN "MN "ON 0r'01 g'oT SFI 8'0T 98'0T 68 "28 a Fo "LE Tg 
N ONN 'M "OS 20'TT 8'01 EFT 8'0t B8S'Et . | dL "ce m E— x '$E og 
Oos  's OSS 'S OP'TI L'0T BPI S'0T 88'or jf Sa "LE | 90 "gg 1 70 'SE 62 
fro avo mn hos mmms "0os0 ”s 08'11 G'01 8'cg 86 BV'0r Has 'gse | g0 "68 | 22 768 8% 
454 300 "m [MS "0 'ONO  ”ONN £8'0T F'0L TET c'g FG/6 29 "68 | 2L '68 | ge 768 ze 
i "0 "MSÅN "ON "ON "ONO 02£'0T S'QI 8'GE 9'g 976 LL '98 | 179 'og '9g 9% 
Beanie ER. Maar SAM 9) Må : OT wo 8/21 vir | æs'or | 90 18 | go 8 | og se | cz 
5 in one ANM "ONN "MANN "MNM £0'BT 1'0E B'8T L'at FP'StE 62 '98 'og '1g dd 
1% oo & KONN ON ONN 0 89'ET 86 9'Gr 0'6 96'0r fer 22 | fe '88g mn 'ge | ez 
01/9 o2'o "on feSS "0 0. "0s0 €L' 11 9'6 B'eT S'IT 06'TT Ge '86E | 00 6288 | 172 "orgel 22 
110 cl'0 NI SÅ STE i 
i os0  0S0 "0 "'0Ss0 0£'0T 1/6 9727 0'2t PET aL." "gg £ 
18Y OS 8: foso '0S0 "OS "0 £S'6 L'S £S'gr g'0T FF'ZL | 80 eg ég "8 i 8: 02 
"pJOq30JpurA '(ONN ON. ONN N LL'8 F'g 0'9T 6/6 00'ar fla '98 | gg '9S | 6 798 | 61 
N ON "MNN "MS 77 å udoy å LYV'8 g8's L'0t 84 0F'g 00 "28 | og '9E | 22 "98 st 
"MS "MS "ASM "DS os'g 8'g Vor 1'g &L'8 GS 18 | CL "FE | 86 'F8 LT 
[ON DN ÆR ÆANE "up — pr ugoy Å 22'8S E's 0'FT 3/6 09'6 65 '9 | Og "LE | 68 'SE 9T 
Fx Er SSR z = i £2'8 É F OL f ; 2 ; 
T a8d $€'63 UI Jed 6776 "MAN ”MN ”"MNM ”MN ug — 1 usoy LUS fig Ser vr 355 ig 28 ig 2 = åg Su 
18V 68 best KMN MN  "MN ON £8'8 gg 2'a1t W8 FL'6 LO '8E | 9T '8E | er 'ge | el 
"apåuæwpuen  KONN 'ONN "ONN "ONO L1'6 v'8 6'21 9'6 GV01 | 19 'sE | 69 '8E | 10 'ge | ar 
"IpaueeW Os "OS "us "ons LS'6 8'8 Wet 0'6 PIL 69 "268 | 2 "288 | fg "sg VI 
os oss "0 "Of 20'6 — glugoy f &r'g 38 O'TI 82 90'6 20 'LE | 2 "28 | 60 "LE OL 
"0 "0 "0 "of 62'0 — p usoy i L1'8 I's 6'9t b'8 98/11 ok "10 NE RR HR 8 6 
; ; "0s0 ”0s0 "0 "osOf £0'0 — fi ugoy | L4'8 b'L &'gT 3/6 GL'OT H 19 "28 | OL 'sE | 18 NE | 8 
616 9801 IE—I fo  …o0s0… 0. "0 89'g G'L g'st 9'6 GVIT Hys. 98 | 42 '98 12: EK 2 
IS OL 6801 18£—2% fos0. "0 ON "ON 08'2 8'L B'CT 9, Fr'0L fj 90 'sg | 29 'g8 | F8 'sE 9 
$68  F%'01 12—11 f'os0 ”O0S0 'ONO "ON £s'9 6'9 Sv B's Go'VI 0 "0 | 92 '0F | 27 Of G 
S6oL 9606 0I—1 fos "0 "OM "ONO 09'9 c'9 3 LI F'8 SIT Å EL '68 | Sg "68 | To 'oF b 
J2Y CP FSL 0:20 08. SØNØ 03'2 2/9 8'21 9 8I'g 12 '0OP | 88 'of | Fo "lø f £ 
osnjesodwonapp] os S…  ONN "0 80,0 — "Wi 4 ugoy f £1'9 0'9 IT 0'9 96'2 8L "ar | LL "6 | go 'er % 
UMOPPTA KON "MANN "MN ON 2909 LoG 9011 Son FEO8S 6Errr"apg | CY "ORE | 69…'oRE | TI 
TOPP | "toppe | wo 2 30607'1109 
” i "apueA 3 > YA? | WI04 + app! "Se w!, in 
jougoq 1 98ue9 v "Æ I33UgS "Sup. 3op | "Vo2PIOP . orsktes ye, Sepp! | "W107 6 =— = 
Buru So un Po4g | TP 2 |  "uap1op 3940 po 23 R » 
SUSPUTA PION POW "InWn89Yy 90 IU 19190np 93 få" 
I33AWMS F 1999 WI0O WIM OU E 1999 WIOIUET 


oro — 6xo mn PAN MN AN  "MN Dri OBE RE (ES Må 1 AR AR AR JR NO 
” - - . . or U U 4 (& ' 
3270 870 "MAN "ASM "MS "ASM I s1'0 6— 9 usoy li 20'01 VIL 0'er en 444: la 178 69 fre 7, 118 8 
5 £3'0 "AS PASMA "MSM "MSAL JER c8'0 2— 8 uSSg L2'01 SIT 0'2t 06  —1-208 co 38 | SE 'ZE- | ep "28 2% 
(i £0'0 "S KMN  "MN MN L1'0 — .] ugsy | 08/01 G'TE 0'gr STE OF or | g9 728 |" 8828] 60728 9% 
OL'0 60/0 "OS JONN ”S "mms "ans 93'0 — &£ udoy 8P'IL G'TT 8'gT 02 Sa31 far '1g | eg "18 | gg "28 (rå 
11'0 200 "OMAN "AN "ANM "MN — 9 udsy f 08701 STI F'8I 6'21 87'ET cp 'cg | 98 "SE | 00 798 Fo 
Se 0 Non os" er Mao eg såou f E50r | 500 | Ser | va | Se fr | re 0 | & 
Sen Fi ec G 68 g 
Jey 0S fys:  fÆA "ASM "MSM "MS I £9'0 — 9 ugoy få 08/01 9'0r PPI S'0r 93'11 Jag 798 | cer 798 | gZ 98 12 
"pJ0410jput 
PIO4TOJpPULA "MNM "MNM "ASM "MSIE 90'0 — åc ugoy | £8'0t 8'0T. 0'er 6/6 80'0T og '9Æ | ce !'g 126 8 03 
'0S "OS "OSS "ONI 985 — g usoy få gs'or 8'0T 0'01 SIT Sæ'0r få cg 'sg | 24 'eg | 00 78 61 
"MN "MNM "MN "MAN LY'0T 9'0T B'ST 86 F8'0I | ar '98 | 68 '9g | 80 798 å 8 
FUN UNDER Gr | Sr og | Por | bror | me | 1 ne | m ce | 9: 
Ci - (/ . . UZ i gg 3 i L' 68 'sg IF eg LI (rå 
SUE EST SM "MIN: MANM ORD — fr udoyl zo'ot | 8o0r | F'0r 8'8 896 fer 'og | ge 708 | co ne | Så 
I2y 68 Wes KMS "MSM "MSA "MSI 28'1 — for ugoy £90T 6'01 gel LN 00'TT 68 "TE | Br 728 | 22 "28 Fl 
opsueupus  FAkm AAN mk me | TR mon | oGor | mi | sår | vor | em | 22 me Go æt | de f år 
å ! : K — pp uga p' FS'1 LL 'L8 | 80 26 'LE ; 
Ipauee ”MNM MS M "MSI o2'g 198em — pyusoy | 05711 PII egl S'TI F6'01 19. '98 | OL '9Æ | 9, 798 IT 
'MSS "OS 'N  'OSS s LS'TT WIE v'91 P'eL æs'er | wc '28 | 69 tz8 | IS "28 iv 
or Fun sn ss] or er ME SE | rer Br | EH | Så | Sa | | | æt | 3 
HE ar OSTte 08 ASA ms sn] mer renee KE | ET | Se | er | Gem (is 2 | mL | ML | 5 
—12 fos " : ? É É z OS'FI ERAT OA Ba VÆRE] ek 2 
38'81 0OL'0L ,02—TE PAS "MSM "MS "MSM £6'01 VIL 4: 301 FO'TT | gt "28 | SS "28 | gr 728 g 
£O03I FLoll ”OI—I | MNM "ANM "AS "ASS L8'01 0'11 SFI 6/66 38/6 00 '8s8 | 2 'g8g8 | 88 18 b 
ey ej FSI s… "OS (US "0 89 of LN c'TT 1/8 8T'6 00 LE | 19 '9g | 98 em - 
; "ONN "ONN "AS "MS OL'/TI i 2'8T L'0T 28'0T 28 48 | &S 8 128 
Ingesadwuay [PPI FAN "ASA "M "MNA £S00T 6001 00£T 60% 90011 | SErrr'2ES | 2F,,798E | 96,988 f I 
NoPPIM "TPPPIN | -wm19 2 80007"1109 
5 ' UdG| Wiog 4 "Seppi 
"augoq I ague9 y " sag 88p ap | "uapsor PPP!M Frk sa "Sepp "Wu 104 6 Sø 
Surussgmr So run po48| ! PO 2 "u9p10f 1940 por $7 R E 
SUSPUTA "PION POWUIL "mwunsoy 90 [1 19120npa1 ig 


STAM S FH WIOWIIOUT, 


xagoWIorem 


Oversiøt 


over det 
IRongelige danske Videnskabernes Selskabs 
Forhandlinger 
og 
dets Medlemmers Årbeider 
i Aaret 1844, 


—— DOC 0——— 


Af 
Conferentsraad og Professor FR. CC. Ørsted, 


Commandeur af Dannebrogen og Dannebrogsmand, Selskabets Secretair. 


År. &. 


Modet den iste November. 


Professor Æschricht foreviste to: Misfostre, det ene et  Kalvefoster 
med Cyclopie og Sammensmeltning af de ydre Oren tvert om Halsens 
forreste Flade, det andet et menneskeligt næsten fuldbaaret Foster, påa 
hvilket Cyclopie var forenet med Sireneformen, 

Han gjorde opmærksom paa," at ligesom disse tre Former: 
Orenes Sammensmeltning og Sirénedannelsen visinok med Rette stilles i 
samme Klasse (Meckels ,,Verschmelzungsbildungen”), maae de. ogsaa an- 
tages åt beroé påa een og samme sygelige Betingelse, At de skulde 
kunne henfåres til Standsningsformerne (,,Hemmungsbildungen”), vovede 
end ikke Meckel at antage, skjøndt ellers saa tilbåielig til at henfåre 
de" medfådte Misdannelser herunder. Først Huschke (ved. den  tydske 
Naturforskerforsamling i Hamborg 1830) fremsatte den Paastand, at virke- 
lig Cyclopien og de ydre Orens Sammensmeltning kunde fåres herhen; 
Cyclopien nemlig, forsaavidt Oinene paa deres tidligste Udviklingstrin 


110 


vise sig som en enkelt Grube af Kiimhinden, der snart efter uddannes 
til en blæreagtig Udvidelse foran Hjerneblærerne, og derpaa lidt efter 
lidt sondrer sig i de to Sideblærer, der udvikles til Oienkugler: de ydre 
Orens Sammensmeltning,. forsaavidt de ydre Dele af Håreredskaberne 
(navnlig det Eustachiske Rir, Trommehulerne og de ydre Oregange) 
uddannes af det fårste Par Halsspalter (eller, som de oftere benævnes, 
Gjelle- eller Visceralspalter) , der selv fra fårst af ere forenede i Mid- 
dellinien. I Henseende til Håreredskaberne har Huschkes Paastand faaet 
en væsentlig Bekræftelse ved Reicherts Undersågelser over Visceralbuerne, 
og ved denne Bekræftelse maa den lignende Anskuelse af Cyclopien 
som en Standsningsform tillige vinde Tillid. 

Der opstaaer saaledes det Spårgsmaåaal, om den samme Anskuelse 
skulde kunne overfåres paa Sirenedannelsen. Prof. É. gjorde opmærksom 
paa, at det Særegne ved denne Dannelse ikke ligger blot i Buglemmernes 
Sammensmeltning, men ligger saa meget i den Omstændighed, at de altid 
tillige ere dreiede saaledes, at Knæerne og Tæerne vende bagud. Hvad 
nu denne sidste Omstændighed angaaer, forklarede Prof. E., at den 
virkelig er normal paa Yderdelenes tidligste Udviklingstrin. 

Naar Buglemmerne fårst komme tilsyne, ligge de med Båie- 
fladen (Fodsaalen) fladt op mod Underlivet; Tæerne vende opefter og 
Knæerne svare i denne Periode, ligesom alle andre Ledes Strækside, til 
Legemets Rygflade., Det er i denne Stilling ikke med Tommeltaaen, 
men tvertimod med den lille Taa, at Benene vende mod hinanden, og 
hvad enten den sireneagtige Sammensmeltning tænkes oprindelig eller 
skeet i den tidligste Tid, kan den ifålge heraf kun finde Sted mellem 
hvad senere kaldes deres ydre Rande. Under den regelmæssige Ud=- 
dannelse trækkes Benene stedse mere ud fra hinanden, saaledes at Knæerne 
først dreies udad, dernæst om mod Båiesiden af Legemet, altsaa i hele 
Bevægelsen beskrivende en fuldstændig Halvkreds; ere de sammen- 
voxne, kan denne Dreining naturligviis ikke finde Sted. Ved deres 
videre Uddannelse båies de da kun fra Bugfladen nedefter, og beholde 
iåvrigt den oprindelige Retning, hvilken netop er den, der, som oven- 
anfårt, allid finder Sted ved Sirenedannelsen,  Udviklingsbistorien. for- 
klarer her altsaa idetmindste "denne tilsyneladende saa besynderlige Om- 
stændighed ved Sirenedannelsen, ligesom den forklarer de fleste Mis- 


114 


dannelser af denne Klasse — eller, om man vil, disse sygelige Former 
oplyse Udviklingshistorien. 

Prof. E. gjorde endnu opmærksom paa, at Cyclopformen, be- 
tragtet som en oprindelig normal Form, maaskee ogsaa kunde siges at 
forklare et af de vanskeligste Puncter i Giets Physiologie, nemlig den 
bekjendte Omstændighed , at Harmonien mellem de to Oine ikke svarer 
til Symmetrien, idet de to Puneter i begge Nethinder, der maae paa- 
virkes samtidig for at Indtrykket skal blive et enkelt, ikke ere de to, 
der svare til hinanden efter Legemets Symmetrie, men de to, der ligge 
lige langt tilhåire eller tilvenstre, det ene altsaa ligesaameget indefter 
som det andet udefter — og idet hver Muskel i et af Oinene "kat en 
Muskel i det andet Øie, med hvilken den nådvendigviis maa virke sam- 
tidig, men at denne ligeledes ingenlunde er den efter Symmetrien analoge 
Muskel. Dette udvikledes nåiere paa fålgende Maade. 

I det cyclopiske Oie kan naturligviis endnu slet ikke være Tale 
om en Harmonie, lig den, der nys anfårtes at finde Sted mellem begge 
Øinene indbyrdes: Den enkelte Nethinde svarer ved sin Halvkugle form 
ganske til det for os liggende Rum; dens håire Sidedeel til alt hvad 
der ligger til venstre, dens venstre til alt hvad der ligger til håire. 
Begge Sidedele ere fuldkomment symmetriske, men aldeles ikke harmo- 
niske.  Sandsningen i den ene Sidedeel er ganske uafhængig af Sands- 
ningen i den anden, Seenerve-Grundrårene til Nethindens håire og ven» 
stre Sidedeel aldeles isolerede lige fra deres peripheriske Ende indtil 
deres. ukjendte Endepunct i Nervesystemets Centraldeel. — Det Samme 
gjelder om Oiets ydre Dele. Det cyclopiske Oie kan, paa Grund af 
sin Symmeltrie, ikke have samme -Muskulatur som hvert af de adskilte 
Gine; det har kun. Muskulaturen til de to Oines udvendige Sidedele, 
og disse — langt fra at staae i et harmonisk Forhold, hvorved den 
enes Virkning vilde hæve den andens — staae netop i et antagonistisk 
Forhold til hinanden, saa at f. Ex. den venstre M, rectus externus giver 
efter, naar den håire trækker sig sammen 0. s. v. 

Det gjelder nu at. opfatte den Forandring, hvorved det cyclo- 
piske Øie bliver til to Gine, i dens egentlige Væsen. 

Gjennemgaaer man alle Cyclopiens Grader hos Misfostrene, fra 
det enkelte runde Oie i Middellinien til de to fuldkomment adskilte, kun 
endnu for tæt til hinanden staaende Oine, saa kan man enten forestille 


112 


sig Forandringen som en Indsnåring af det cyclopiske Øie i Middel- 
linien, eller som en Spaltning, hvorefter hver Halvdeel rykker ud til 
sin Side, medens lidt efter lidt to nye Halvdele voxe til imellem dem. 

Det er den sidste Anskuelse, der ubetinget maa antages for den 
riglige. Paa lignende Maade tænker man sig Fremgangen, nåar en Polyp 
ved at spaltes paa langs bliver til to Polyper, Man tænker sig den 
efter Gjendannelsens (Regenerationens) Love, ifålge hvilke det Nydan- 
nede altid er ligt det Tabte, altsaa at i dette Tilfælde til hver af Halv- 
delene voxer en ny Halvdeel lig den fraskaarne. 

Paa lignende Maade kan man. endog forestille sig Oprindelsen 
til Dobbeltmisfostrene overhovedet. Man kan nemlig tænke sig ethvert 
Dobbeltmisfoster opstaaet derved, at Kimen meer eller mindre dybt er 
bleven spaltet, og at paa hver Side i selve Spalten den fraskilte Deel 
er voxet meer eller mindre fuldstændigt ud paa ny. Med denne An- 
skuelse stemmer idetmindste Formen af hvert Misfoster, hvis Fordobling 
gaaer ud fra Middellinien. Aldrig findes hver Sidedeel dobbelt paa samme 
Side (aldrig f. Ex. to høire Been til håire, to venstre Been til venstre) ; 
men allid ere de to Sidedele ligesom trukne ud fra hinanden, og til 
Indsiden af "hver især viser sig en meer eller mindre fuldstændig Gjen- 
tagelse af den fraskilte Sidedeel., 'Ved den fuldstændige Fordobling 
udgjør. altsaa hver af Dobbeltdelene et symmetrisk Hele (f. Ex. en fuld- 
stændig Nederkrop) som. et fuldstændigt Complement til den ikke for- 
doblede Deel af Organismen (Overkroppen), og med denne (Overkrop- 
pen) staaer ogsaa hver af Dobbeltdelene (Nederkroppen) i selvsamme 
anatomiske Forhold som den analoge Deel udenfor Fordoblingen. 

De to Oine, betragtede som en Fordobling af det oprindelige 
cyclopiske Øie, maae altsaa hvert for sig bestaae af en ydre Halvdeel 
lig den ene Sidedeel af Cyclopédiet og en indre Halvdeel, der i det håire 
Øie er en Gjentagelse af Cyclopéiets venstre Halvdeel, i det venstre af 
dets håire. 

Dog af det hidtil Fremsatte vilde det endnu kun være for- 
klaret, om hvert Øie var i sig selv fuldkomment symmetrisk ligesom i 
hiint Exempel hver. af Nederkroppene, og fuldkommen ligt det oprinde- 
lige cyclopiske Oie- ligesom hver af hine Nederkroppe. Men det Sær- 
egne i Oinenes gjensidige Forhold og deres Forhold til Bevidstheden ligger 
meget mere deri, at det ene Oies indre Halvdeel, uden just at være det andet 


113 


Oies ydre Halvdeel aldeles lig i Form, kun i Henseende til Functionen 
er en saa simpel Gjentagelse deraf,… at det Functionelle kan siges at 
være forblevet enkelt, skjåndt Organet- fordobledes. Sammentrækningen 
af. det ene Øies udvendige lige Muskel fårer nådvendigviis Sammen- 
trækningen af det andet Oies (ikke udvendige, men) indvendige lige 
Muskel med sig, og enhver Sandsning paa den ene Nethindes indvendige 
Side smelter aldeles sammen med Sandsningen paa den anden Nethindes 
(ikke indvendige, men) udvendige Side, De to Synskredse sandses som 
en enkeit Synskreds, og vel sandses Contourerne af hvert Oies Billede, 
men: kun som to Aftryk paa een og samme Plan. I Oinenes rette Stil- 
ling falde de to Aftryk nåiagtigen paa hiuanden, og vi sandse .de to 
Contourer som en enkelt; ved Oinenes Divergens falder det ene Aftryk noget 
udenfor det andet, og vi sandse Contourerne dobbelt, som to lige Bil- 
leder, der gribe ind i hinanden. 

For at forklare denne håist paafaldende saakaldte. Harmonie 
mellem Øinene, maae vi fortsætte den ovenfor givne Fremstilling af For- 
døblingens Væsen, 

Det blev anfårt, at ved Dobbeltfostrene hver af Dobbeltdelene 
staaer i selvsamme: anatomiske Forhold til den ikke fordoblede Deel, 
som den analoge Deel udenfor Fordoblingen. 

Hvis f, Ex i følgende schematiske Figur af en. normal Orga- 


nisme fra a i den ene Ende (4) udgaaer en Streng. til b 
A i den anden Ende (B) og fra c til d, saa vil, om den ene Deel 
(B) fordobles, Forholdet ikke blive som i fålgende Træsnit 


111 


men saaledes, at Strengen fra a i den ikke fordoblede Ende (4) ved 
Fordoblingsstedet selv bliver dobbelt og gaaer med 
A sin ene Green, ligesom ellers, til 57, med sin an- 


den til det tilsvarende Sted i B? (52), og saaledes frem- 


a ec &… deles. Paa denne Maade viser Anatomien af Dob- 


beltmisfostrene, at det forholder sig i alle Legemets 


Systemer, og kun derved kommer hver af Dobbelt- 


' 2 
"MU de n delene til at staae i selvsamme anatomiske Forhold 
de 
til den ikke fordoblede Deel, som ellers den ana- 
5 re loge Deel i et normalt Legeme, Hver af Dobbelt- 


delene bliver derved i lige Grad en umiddelbar Fortsættelse af den ikke 
fordoblede Deel, og hver af dem i lige Grad et fuldstændigt Comple- 
ment dertil. ig 

Lade vi i ovenstaaende Figurer f. Ex. B forestille Hovedet, A4 
Kroppen, saa bliver det klart, at paa et Misfoster med to Hoveder maa 
enhver Indvirkning paa et Sted af den enkelte Krop forplante sig gjen- 
nem Sandsenerverne til det analoge Sted i begge Hjerner, Lade. vi 
derimod Å forestille Overkroppen, B Nederkroppen, saa indsees det, at 
paa et Misfoster med dobbelt Nederkrop maa en Villiesyttring, der fra 
Hjernen forplanter sig gjennem Rygmarven, samtidig virke ind paa de 
analoge Muskler i begge Nederkroppene, og omvendt, at det om en Ind- 
virkning paa Nederkroppene ikke maa kunne skjelnes paa hvilken af 
dem den er skeet. Tænke vi os endelig i den fårste Figur 4 at fore- 
stille Hjernen, B det cyclopiske Gie, ab og cd Nerverne til Oiet, saa 
maa, efter det her Fremsatte, Forholdet af disse Nerver fra den enkelte 
Hjerne til de to Oine — forudsat at vi her tår anvende Lovene for 
Fordoblingen — blive som i den tredie Figur, og samtlige Phænome- 
ner af Oinenes Harmonie finde derved deres Forklaring. 

Selskabels beråmte udenlandske Medlem, Prof. Johannes Miil- 
ler i Berlin, har allerede viist, at Nethindernes Harmonie vilde være for- 
klaret, om man turde antage, at hvert Grundrår i begge Seenerver 
spaltede sig i to Grene, der, imod den ellers almindelig i Legemet her- 
skende Symmetrie, gik til to harmoniske Puncter i de to Nethinder. 
Men hverken han eller Andre har vovet at antage dette Forhold, da det 
strider baade mod Reglen for Grundrårenes Udelelighed og mod Loven 
for Symmetrien, Ved at betragte Ginene som en Fordobling af det 


115 


oprindelige cyclopiske Øie, finder Antagelsen ingen Vanskelighed, thi 
Forholdet: fålger endog strengt taget af de ved Fordoblingen gjeldende 
Love. Naar Nervegrundrårenes Udspringssted forbliver enkelt, medens 
deres peripheriske Bestemmelsessted fordobles, maae de nådvendigviis 
selv fordobles, det vil sige spaltes i to Grene. Dette er imod Reglen 
før den normale Organisme, i hvilken al Sammenblanding af Sandsning 
og Bevægelse er forhindret; men det ligger ganske i Fordoblingens 
Natur, ved hvilken netop en saadan Sammenblanding vides at finde Sted, 
ligesom den finder Sted for de to Oine. At de to' Grene af det spal- 
tede Nervegrundrår ikke forlåbe efter Symmetriens Lov, strider imod 
den almindelig gjeldende Regel for den normale Organisme, men stem- 
" mer fuldkomment med den for Dobbeltformerne herskende Lov. 

Hvad her ér anfårt til Forklaring af Nethindernes Harmonie, gjel- 
der med samme Ret for Oienmusklernes. Den paafaldende Samtidighed 
i Sammentrækningen af de (ikke symmetrisk, men) harmonisk stillede 
(om dette Udtryk tår bruges) Muskler forklares fuldkomment efter Dob- 
beltformernes Regler, og kan kun forklares efter dem. 

Men ved at anvende denne Forklaring paa Oienmusklernes Be- 
vægelsesnerver, vise sig overordentlige Vanskeligheder i dens Gjennem- 
fårelse fra Anatomiens Side. 

Allerede ved Nethinderne ere de"to harmoniske Dele (den ind- 
vendige Halvdeel i det ene og den udvendige i det andet Oie) ikke 
ganske eensdannede. Ved Oienmusklerne træder en bestemt Ulighed op 
mellem de harmoniske Dele — og denne Ulighed gjelder fornemmelig 
for selve deres Nerver. Den indre lige Muskel. f. Ex. staaer i Har- 
monie med den ydre lige i det andet Oie, og dog har hiin en Green af 
tredie Nervepar, denne derimod af. det sjette Par. Man maatte altsaa, 
for at gjennemfåre Forklaringen, antage, at i det indre af Mellemhjernen 
(Mesencephalon) eller dybere i Rygmarven fandt en fuldkommen Sam- 
mensmeltning Sted mellem den ene Green af tredie Par til det ene Oie 
og det sjette Par til det andet Oie. En lignende Sammensmeltning 
maatte antages at finde Sted mellem det tredie Nervepars Green til den 
nedre skraa Muskel i det ene Gie og det fjerde Nervepar i det andet. 

Sammensmeltningen maatte ligesom ved Seenerverne finde Sted 
mellem selve Nervernes Grundrår, og den er her ikke mere usandsynlig 
end hist, At i Hjernens og Rygmarvens Indre finder en saa uudfoldelig 


116 


Forvikling Sted af Nervernes Grundrår, at en Forbindelse lig den for- 
modede mellem forskjellige Nervepar nok kunde antages at bestaae, maa 
ligeledes indråmmes. 

Dog maa det paa den anden Side indråmmes, at: disse Vanske=- 
ligheder, som Anatomien lægger Forklaringen i Veien, især ved Oien- 
musklerne, ere meget væsentlige, og at det maa henstilles til en ny 
Periode i Videnskaben, hvorvidt de ville kunne hæves. 

I hvert Fald synes det at maatte staae fast, at de to Oines 
håist paafaldende Harmonie i Strid med Symmetrien maa hente sin For- 
klaring fra Udviklingshistorien, og navnlig fra Oinenes oprindelige cyclo- 
piske Sammensmelining, eftersom deres Harmonie i physiologisk Hen- 
seende netop stemmer overeens med Lovene for Dobbeltformerne. Skulde 
den ved en dyberegaaende Anatomie ikke findes ligeledes at stemme 
overeens dermed i anatomisk Henseende,: saa at Phænomenet var ufor» 
klarligt under den blivende Form, saa vilde man i Oinene faae en uven- 
tet Bekræftelse paa en fra mange Sider fremsat, skjåndt.ikke paa strengt 
videnskabelige Undersågelser bygget Paastand, at ogsaa paa Dobbeltmis- 
fostre, hvis Centralnervesystemer ere selvstændige hvert for sig, de lige 
Dele (f. Ex. de to håire Arme indbyrdes) kunne staae i et vist harmo- 
nisk Forhold indbyrdes. Endog om de siamesiske Brådre Chang og 
Eng, hvis Forening kun fan dt Sted mellem Navle og forreste Bryst- 
flade, ere saadanne Paastande blevne offentliggjorte, hvis Værdi dog maa 
ansees for meget problematisk. 


Selskabet modtog: 
Nordalbingische Studien oder Neues Archiv der kånigl. Schleswig-hol- 
steinisch-lauenburgische Gesellschaft, Aster B. åstes Heft. 


117 


Modet .den 15% November. 


P rofessor ÆEschricht foreviste og forklarede to Tilfælde af Graviditas 
abdominalis. 

Det ene var et saakaldet Lithopædion af et Lam. Slagter Hansen 
i Helsingor havde i dette Efteraar: (14te October) fundet det i Nettet, 
der omgiver Vommen, af et ellers sundt Faar, og ved at sende det til 
Universitetsmuseet bavt den Opmærksomhed, at lade Faarets indre Fåd- 
selsdele fålge med. Herved var det blevet muligt, at' finde Stedet, hvor 
Æggets Udtrædelse af de naturlige Veie var gaaet for sig. Omtrent 
midt paa den håire Æggeleder (Tuba Fallopiana) saaes nemlig et Brud, 
mellem dette og Béren- (Uterus) var Æggelederens fine Gang aldeles 
fyldt med Blod og derved netop særdeles stærkt i Gine faldende. Man 
maa her nådvendigviis antage, at Ægget har naaet til midt i denne Ægge- 
leder, at der — af en eller anden ubékjendt Aårsag — er skeet et 
Brud, og at Ægget derved er' sluppet ud i: Underlivshulen, hvor det 
tilfældigviis har fæstet sig til Nettet i Nærheden af Maven, ”og her i 
Begyndelsen har fundet de til Fostrets Ernæring nådvendige Livsbetin- 
gelser, men at Fostret dog er dådt i Utide og nu, ved at indhylles i 
en trevlet Bindemasse og hentårres, har kunnet forblive paa Stedet uden 
Hinder for Moderdyrets Helbred. 

I Anledning af dette Tilfælde: omtalte Prof. Eschricnt et andet, 
som for flere Aar tilbage var iagttaget af Prof. Dreyer og allerede oftere 
offentligen meddeelt uden dog endnu at have fundet sin' egentlige For- 
klaring. — En Kone, frugtsommelig i dte Maaned, faldt, ved at bukke 
sig, dåd om. Man fandt Fostret, tilligemed en Mængde udtraadt Blod, 
i Underlivet mellem Tarmene, Moderkagen, der kun tildeels var løsnet 
(uden Tvivl ved Konens for voldsomme Båining af Kroppen), sad paa 
de venstre Sidédele af de indre Fådselsdele; man antog at det var i den 
venstre Æggeleder, altsaa at her fandtes sen" Graviditas tubalis. — Men 
Prof. Eschricht var allerede , da dette Præparat fårst forevistes, bleven 
opmærksom paa, at det saakaldte gule Legeme (corpus luteum) ikke 
fandtes i den venstre, men i den håire Æggestok. " Man troede nu, 
nådvendigviis her at maatte vælge mellem fålgende to Antagelser, enten at 


Ægget var traadt fra håire Æggeleder ind i Livmoderens Hule og der- 


118 


fra op i håire Æggeleder, eller at det ved Udtrædelsen af den håire 
Æggestok var bleven opfanget, ikke af Æggelederen paa samme (håire) 
Side, men af den paa den modsatte (venstre) Side. Begge Forklaringer 
vare unægteligen meget usandsynlige; den sidste forekom dog at være 
det noget mindre end den fårste og tillige at bekræftes ved et særeget 
Leieforhold af Moderen og Æggelederne. Livmoderen var nemlig over- 
ordentlig skjæv, Modergrunden heldende stærkt til håire Side, = Paa 
denne Side (hvor ogsaa corpus luteum fandtes) sad Æggestokken tæt til 
Moderen, og Æggelederen syntes for kort til at naae den." Paa den 
modsatte Side derimod (hvor Moderkagen fandtes) var Æggelederen 
fæstet, ikke til Modergrunden, men til Moderhalsen og idvrigt af usæd- 
vanlig Længde. Den meget ulige Længde af Æggelederne tilligemed 
Moderens Skjævhed maatte nådvendigviis antages paa een eller anden 
Maade at staae i Forbindelse med det unaturlige Leie af Ægget, og 
syntes navnlig at bekræfte den sidstnævnte Forklaring, ifålge hvilken 
Ægget paa håire Side ikke havde kunnet opfanges af den meget. korte 
Æggeleder, men vel af den usædvanlig lange; paa venstre Side, 

Imidlertid har en néiere Undersågelse af Præparatet, som findes 
i Universitetets zootomisk-physiologiske Museum, overbeviist Prof. Esch- 
richt om, at Sagen forholder sig anderledes.  Moderkagen er nemlig 
ikke fæstet i Æggelederen, ligesom denne ei heller er brusten, men 
Overst paa den bageste Flade af det venstre brede Moderbaand (liga- 
mentum latum), og Tilfældet maa altsaa forklares saaledes, at Ægget, 
ved den håire Æggestoks Bristning, ikke kunde opfanges af Æggelederen 
paa samme Side paa Grund af dens Korthed, altsaa faldt ud i Under- 
livshulen og ganske tilfældigt fik Fæste paa det angivne Sted af Mode- 
rens Sidedele: — Prof. Eschricht udviklede derefter noget nåiere den 
overordentlige Kraft, et saa lidet — for det blotte Oie neppe synligt — 
Æg udåver paa Moderorganismen, idet denne, selv naar Ægget fæster 
sig paa et aldeles fremmedt Sted, maa yde det Beskyttelse og Næring, 
om det end skulde føre til dens egen Undergang. 


119 


Selskabet modtog fålgende Skrifter: 

Flora Batava Nr, 132. 

J. J. A, Worsaae: Runamo og Braavallaslaget, et Bidrag til archæologisk 
Kritik.  Kbhavn 1844, 4to. 

Nova acta Regiæ societalis scientiarum Upsaliensis. Vol. XIL  Upsaliæ, 
1844. 4to. 

A. Hannover, Bericht iiber die Leistungen”der Skandinavischen Litteratur 
im Gebiete der Anatomie und Physiologie in den Jahren 1841- 
1843. (Aus dem Archiv fir Anatomie, Physiologie und wis- 
sensch. Medicin). Berlin. 1844, 8. 

Philosophical Transactions for the year 1844 Part £L 

The Journal of the Royal Geographical society in London. Vol. 14, 
1844. 8. 

Archives du Museum dPhistoire naturelle. T. 2. Liv. 4. & T. 3. 
Liv. 3. 4. 

Kreil, Magnetische und meteorologische Beobachtungen zu Prag. Åter 
Jahrg. (isten Aug. 1842—31sten Decbr. 1843). 

Midler, Beobachtungen der kaiserlichen Universitåts Sternwarte in Dor- 
pat. 4Oter Band. (Beobachtungen des Jahres 1842 nebst 
einem Anhange). Dorpat. 4to. 

van de Hoeven en de Vreese, Tijschrift voor naturlijcke Geschiedenis en 
Physiologie, 414 Deel. St, 1 & 2. 

K. F, Ph. v. Martius, Das Naturell, die Krankheiten, das Arztthum und 
die Heilmittel der Urbewohner Brasiliens. - Minchen. 8. 

J. F, Lud, Hausmann, Geologische Bemerkungen uber die Gegend von 
Baden und Rastadt (aus' dem Zten Bande der Abhandlungen 
der Gåltinger Gesellschaft der ”'Wissenschaften).  Gåttingen, 
1844. ÅAto 

Studien des Gåttinger Vereins Bergmånnischer Freunde, B. 5. HH. 2. 
Meddeelt af Hausmann. 

Observationes astronomicæ in specula regia Monachensi institutæ. Vol. 
VI. VII, X. XI. XII XL 

Eug. Chevandier, Recherches sur Vinfluence de I'eau sur la véægétation 
des foréts, Manuskript. 

Gråberg de Hemsée, Ultimi progressi della Geografia (Estratto del 
6 Vol. del politecnico di Milano). Milano 1843. 1844. 


120 


Ambr. Fusinieri, Risposte sulla rugiada, sulla scomparsa della neve ed 
altri articoli dei Signori Melloni e Bellani. 

— — Risposte al dottore Bartolomeo Rizo sopra varj punti di meca= 
nica molecolare. 

A. Ferrai Rodigino, Progretto di: Riforma dei teatri musicali. Venezia. 
1844. 8. g 

Luigi Muzzi, Iscrizioni pe” solenni funerali a Maria Carolina Arcidu= 
chessa d'Austria etc. (Il politecnico Nr. 31—34). 

Disse 3. Skrifter ere meddeelte af Gråberg de Hemsée. 

Extrait du programme de la société Hollandaise des sciences a Harlem 
pour ”année 41844, 

Wedel-Simonsen, Bidrag til den fyenske Kongeborg Rugaards, dens Læns 
og dens Lænsmænds Historie, 3die, Ade Stykke (i 22 Exempl. 
til Omdeling blandt Selskabets Medlemmer). 


Mådet den 29de November. 


P rofessor Forchhammer meddeelte fålgende Bemærkninger: 

Hr. Candidat Worsaae har i et lille Skrift »Ruuamo og Braavallaslaget” 
angrebet Resultatet af den Undersågelse af Runamo, som Videnskabernes 
Selskab lod udfåre ved en Commission, bestaaende af Etatsraad Finn 
Magnusen,… Justitsraad- Molbech og mig. …”Da den Deel, som jeg har 
taget i denne Undersågelse, ikke forandres ved Hr, Etatsraad Finn Mag» 
nusens' senere Arbeider over de kunstige Lmiers: Natur og Betydning, 
maa jeg ansee det for rigtigst, at jeg uafhængig af mine Herrer Colle- 
ger forsvarer den Deel af Beretningen, hvorfor Ansvaret ene hviler paa 
mig, nemlig den physisk-geognostiske Undersågelse af Stedet selv, og, 
da Hr. Worsaaes Fremstilling af mit Votum i denne Sag er meget 
urigtig, anfårer jeg her den mig vedkommende Deel af Beretningen; 

»] Runamos Granitflade findes en; Trapgang, hvis Steenmasse 
er tæt, sort og meget haard, hvori der forekommer: en Mængde smaa 
gule Svovlkiispunkter og, hvad der er langt interessantere, netop her 
udkiler den sig, det vil sige, den bliver smallere og smallere. indtil den 
tilsidst forsvinder, Dette Forhold, som sandsynligviis findes ved alle 


121 


Trapgange, iagttages ikkun sjeldent der, hvor ingen nyttige Mineralier 
foranledige en Forfålgelse af Gangen ved Bjergbygning, og jeg, Forch- 
hammer, har, omendskjåndt jeg har undersågt og forfulgt en stor Mængde 
Trapgange, aldrig seet det får.  Gangens Strygning er Nord-Nordost og 
Syd-Sydvest; den kiler sig ud imod Syd-Sydvest; men, fårend den saa- 
ledes forsvinder, førlader' den sin lige Retning og danner flere Boininger. 
Man indseer ogsaa let, at den Klåft, som er frembragt ved Jordrystelsen 
og udfyldt ved Trapmassen, ikkun der, hvor denne forenede Virkning 
var stærkest, kunde blive bred og uafhængig af Granitens Afsondrings- 
flader; at den derimod paa andre Steder maatte blive mindre mægtig, 
og derfor tildeels' fålge Hovedsteenmassernes Aflåsningsflader,” 

»Paa den nordåstlige Skrænt af Runamoklippen har denne Gang 
en Mægtighed af 28 Tommer, og 12 til 16 Alen derfra findes i Gangens 
Strygnings-Retning en Klåft i den bratte Granitvæg som, uden al Tvivl 
hidrører derfra, at "Trappen er udvasket og nedfaldet,” 

»I Trapgangens Béininger og Udkilinger har man villet see en 
Slanges Figur, og en vis Lighed kan ikke miskjendes, mén jeg, - Forch- 
hammer, gjentåger: disse ydre Omrids og denne Figur ere aldeles til- 
fældige og blot Naturens Værk. Paa Slangen findes der Linier i Trap- 
pen og det er disse Linier, hvilke man undertiden har anseet for Runer, 
undertiden derimod bétragtet som Naturspil.” 

»Der forekommer to' Arter af Linier paa Trapgangen:” 

»Å) Nogle, som fra Gangens ene Grændselinie gaae tværs over 
til'den anden.” Mange af disse fortsættes dybt ned i Klippen og have 
overalt den samme Brede, Dette er Révner, saaledes som de overalt 
vise sig i Trapgange, og som især i de smalle Gange bestandigen gaae 
fra den ene Begrændsningsflade til den anden, hvorved de tillige vise 
en stor Parallelismus.” 

»2) Andre Linier udfylde derimod med deres Længde ikke den 
hele Trapgangs Brede. De ere afbrudte nær ved Randen, og paa et 
Par'Steder, hvor man hår kunnet undersåge dem nåiere, finder man, at 
de ikke gaae ned i den dybere liggende Masse. Disse Linier ere upaa- 
tvivlelig et Konstproduct, sandsynligviis Runer. Det, som endnu mere 
bekræfter denne Mening, er, 'at disse sidste Linier undertiden ende med 
en lille Trekant, saaledes som vi danne den ved et F, en Form, der 
ikke vel kan tænkes under disse Forhold frembragt ved Naturen. Endelig 


a 122 


bekræftes den Mening, at disse Linier ere Konstproducier, ogsaa der- 
ved, at de paa et Sted meget tydelig gaae over i Graniten, Da Trap 
og Granit ere meget forskjellige Steenarter, og her skarpt adskilte, saa 
er det ikke vel tænkeligt, at Revner i Trappen skulde fortsætte sig ind 
i Graniten, noget, som jeg, Forchhammer, heller aldrig har iagttaget. 
Naar nu enkelte Linier, som ved Runamo er Tilfældet, fra Trappen 
virkelig fortsættes ind i Graniten, saa maa dette være en Konstvirkning, 
og man kan formode, at de skylde en ubehændig og udvet Konstner 
deres Oprindelse, Jeg, Forehhammer, maa derfor ogsaa for mit Ved- 
kommende ansee det for afgjort, at en Deel af de Linier, der findes paa 
den saakaldte Slange i Runamo, ere konstige, Ogsaa af de naturlige 
Revner ere flere tydeligen benyttede til lignende Tegn. Man erkjender 
dette ved de kileformige Fordybninger, som de vise paa flere Steder.” 

»Efterat jeg, Forchhammer, saaledes havde overbeviist mig om, 
at der forekommer konstige udhugne Streger paa Trapgangen' ved Ru- 
namo, bleve vi enige om den Maade, hvorpaa vi vilde lade Monumentet 
aftegne, og da Mineralogen og Geognoslen i dette Tilfælde maatte have 
en afgjårende Stemme, blev det vedtaget, at jeg, Forchhammer, ene 
skulde bestemme, hvilke Linier der maatte antages at være indhugne af 
Menneskehaand, og hvilke der maatte forudsættes at skylde Naturen 
deres Oprindelse, Fremgangsmaaden var nu fålgende;” 

»Enhver enkelt Linie blev undersågt, og de Linier, som jeg 
ansaae for indhugne, efterskrevne med Krid.  Derpaa tegnede Hr. Chri- 
stensen, som havde ledsaget os, fårst de saaledes udmærkede Linier med 
stærke Streger, og siden de andre, som jeg ansaae for Revner, med 
fine Linier. Den fålgende Dag sammenlignede alle Committeens Med- 
lemmer Tegningen med de naturlige Forhold.” 

»Saaledes er een Tegning fremkommen, som vi gjengive med to 
Kobbertavler, hvoraf den ene viser alle konstige Linier (Runer/”/ med 
stærk Sværte, medens alle naturlige Revner ikkun ere antydede, og den 
anden Kobbertavle” viser ogsaa disse Linier med samme Styrke som .de 
andre, hvilket er Tilfældet i Naturen. Den sidste Kobbertavle er altsaa 
et Portrait af Runamo; ved den fårste derimod har der været benyttet 
Kritik; men, jeg gjentager det, denne Kritik var udelukkende bestemt 
ved den naturvidenskahelige Undersøgelse, og ingen forudfattet Idee om 


123 


Tegnenes mulige Betydning kan have havt Indflydelse derpaa, da Rune- 
bogstaverne ere mig, Forchhammer, aldeles ubekjendte.” 

Der gaaer igjennem Hr. Worsaaes Bog en Grundtanke, som 
udtaler sig paa mange Steder, nemlig den, at jeg har forfårt Etatsraad Finn 
Magnusen til at see Runer i Runamo's Tegn og til at forsåge paa deres Ud- 
tydning: ,, Imidlertid,” siger Worsaae, ,,er det aabenbart, at en saa lærd 
og kyndig Mand som F. Magnusen neppe vilde. have underståttet sin 
»Mening om Hohy Kongsgaard med de ovenanfårte svageGrunde, naar han 
»ikke havde stolet paa Forchhammers Udsagn, at der i Runamo Trapgang 
»Vvar indhugget Characterer” og ,,For det Fårste maa F. Magnusen hverken ene 
»eller meest bære Skylden, eftersom det udelukkende var paa den natur= 
ukyndige Forchhammers Opgivende, han stolede, idet han erklærede de 
»Saakaldte kunstige Linier for Runer; thi under disse Omstændigheder 
»er det meget undskyldeligt, at en for Runeliteraturen saa begeistret 
»Mand, som F, Magnusen, kunde troe at have fundet Någlen til Binde- 
»runer, saameget mere som der virkelig gives Binderuner,. der skulle 
»låses paa lignende Maade. Havde Forchhammer ikke saa bestemt 
»erklæret de fleste Revner for kunstige, vilde F. Magnusen neppe have 
»vovet en Fortolkning.” Jeg er derfor efter Hr. Worsaaes Mening den 
egentlig Skyldige, Jeg troer neppe, at jeg behåver at commentere over 
det Urimelige, der ligger i denne Paastand, at jeg skal være ansvarlig 
for den aldeles forkerte Anvendelse, som F. Magnusen efter "Worsaaes 
Mening har gjort af min Undersågelse. 

Den fårste Egenskab, som man kan fordre af en Kritiker, er 
Retfærdighed; men jeg troer neppe, at nogen af mine Læsere vil kalde 
Hr. Worsaaes nylig anfårte Dom retfærdig, og jeg kan ikke nægte, at 
jeg heri, saavel som paa mange andre Steder i Bogen finder en Bestræ- 
belse efter at lade mig især staae til Ansvar, en Bestræbelse, som jeg 
alligevel ikke har den ringeste Grund til at tilskrive noget fjendtligt 
Sindelag imod min Person. "Men, at Hr. Worsaae overmaade gjerne 
vilde vælte "Skylden for det, som han anseer for en stor Feiltagelse, fra 
en Årchæolog over paa en Naturforsker, synes mig at fremgaae temmelig 
klart af Bogens hele Tone og Tendens, Naar man nu betænker, at det 
er Oldkyndigheden, der har ånsket Hjælp af Naturforskningen, og at 
denne Hjælp hverken kunde udvide vor Videnskab eller yde vedkom- 
mende Naturforsker nogen stor Ære, kan man ikke kalde det meget 


ro. AM 
passende at gjore et Forsåg paa at paabyrde Naturforskeren ogsaa An- 
svaret for det som Archæologen skal have forbrudt. — Altsaa, selv om 
alle Hr. Worsaaes Præmisser vare rigtige, vilde hans Dom være baade 
uretfærdig og upassende, Men Præmisserne ere aldeles urigtige.  Jég 
skal have sagt, at der i Runamo's Trapgang var indhugget Characterer. 
Jeg finder i hele Commissionens Beretning Ordet Characteer ikkun brugt 
paa fålgende Sted: ,,Jeg, F. Magnusen, anseer det for upaatvivleligt, at 
»de ved Runamo indhugne ældgamle Characterer ere Runer, nogle til- 
»deels af disses mest bekjendte Art,” derimod bruges Ordet Characteérer 
i det korte Udtog, som i Videnskabernes Selskabs Program. for 183% - 
gives af Commissionens Beretning, hvor de enkelte Medlemmers Mening 
ikke er fremhævet, Naar mine i gammelt Skrift kyndige Colleger erklæ- 
rede disse Linier for Characterer, havde jeg ingen Grund til at afvige 
fra deres-Mening, Jeg skal endvidere have sagt, at dé kunstige Linier ere 
sandsynligviis Runer. Dette Sted findes i Commiteens Beretning Pag, 40 
(see Pag. 4); men, da jeg ellers i Beretninger altid udtrykkeligen vedfåier 
mit Navn, hvor mit specielle Studium fårer mig til et Resultat, 
hvilket her: ikke er skeet, og, da jeg allerede paa næste Side udtrykke- 
ligen erklærer, at jeg ikke kjender Runer, kan denne Bemærkning ikke 
hidråre fra mig, og enhver, der læser Beretningen med nogen Opmærk- 
somhed igjennem, maa overbevise sig om, at jeg med den stårste Om- 
hyggelighed har undgaaet at udtale. nogen Mening om de kunstige Liniers 
Betydning som Skrifttegn, et Spårgsmaal, der aldeles ikke vedkom min 
Opgave. Jeg har altfor megen Agtelse for Hr. Worsaaes redelige Alvor 
og Iver for sine Studier, at jeg skulde troe, at denne Feil er forsætlig, 
jeg kan ogsaa let tilgive den; men for en saa stræng Kritiker, "som Hr. 
Worsaae er, maa den være meget ubehagelig, og naar en forudfattet 
Mening om min Bråde kunde bringe ham til at misforstaae saa klare 
Ord, svækker han hos Andre Tilliden til sine &vrige Resultater. 

Jeg gaaer nu over til Hr. Worsaaes Kritik af de af mig opstilte 
Grunde før at antage en Deel af Linierne paa Runamo "Trapgang for 
kunstige. Jeg har saaledes, som fremgaaer af Beretningen, især omtalt 
2 Kjendetegn, nemlig at 4) nogle Linier gaae fra Trappen over paa 
Graniten (Hr. Worsaae siger, at det ikkun er een Linie; da Commis- 
sionens Tegning ikkun viser een saadan Linie, og jeg nu ikke kan 
angive de andre, skal jeg ikke stride med ham om dette Punct), og at 


125 


2) en Mængde af Tværlinierne ikke gaae ud til Grændselinien imellem 
Trap og Granit, men standse noget fårend de naae den. 

Med Hensyn til Nr. 4 bemærker Hr. Worsaae, at Hovedtrap- 
gangen ikke langt fra dette Sted udsender en meget smal Arm, hvorved 
det Stykke Granit, hvorpaa den omtalte Linie forekommer, bliver om- 
givet af Trap: Han antager det nu for en Tilfældighed, at den omtalte 
Linie træffer sammen med en kunstig Linie i Trappen. Jeg ansaae det 
efter en omhyggelig Undersågelse ikke for et Tilfælde, ligesaa lidt som 
jeg kan ansee Linien i Graniten for en Revne, da en virkelig Revne 
ikke vilde havde standset midt i det af Trappen indesluttede Granit- 
Stykke, men vilde have fortsat sig til 'den meget smalle Arm af Trap- 
gangen. For at blive forstaaet ogsaa af den i disse Forhold mindre kyn- 
dige Læser maa jeg her bemærke, at naar en skjår Masse revner, ' saa 
fortsætter Revnen sig næsten altid, enten Gieblikkeligen etler meget snart 
efter at den har begyndt at danne sig, indtil den træffer paa en Afbrydning 
af Massen, enten en anden Revne eller. en Masse af en anden chemisk 
Natur. Derfor borer man for en Revne i Glas for at forhindre den i 
at gaae ud til Randen og derfor sammensætter man Kar, der skulle 
modstaae stærke Explosioner, af Plader af forskjellige Metaller. Denne 
Linie, der gaaer over paa Graniten, findes paa en af Hr. Worsaaes Afst&b- 
ninger; s Iv der vil man neppe være tilbåielig til at betragte det som en 
tilfældig Sammentræffen.. Med Hensyn til Nr, 2 ere saavel Prof, Nilsson 
i Lund som Worsaae enige med mig 1 at mange Tværlinier ikke gaae 
ud til Graniten, men Nilson anfårer og Worsaae stadfæster det, at der 
hyppigen ligger en Revne tværs for disse Tværlinier.  Worsaae angiver 
disse Revners Styrke ikke nåiere, Nilsson siger derimod udtrykkeligen, 
at de ere fine Sprækker. Nilsson og Worsaae slutte nu deraf, at disse 
fine Længde-Sprækker have standset Tværrevnerne. Jeg vil et Giebhk 
med Hr, Worsaae antage, at baade Længde- og Tvær-Linierne ere natur- 
lige Sprækker: da maa de fårste for at kunne forhindre Tværrevnernes 
Fortsættelse naturligviis enten være ældre eller i det mindste samtidige 
med disse, og maatte da ogsaa have lidt den samme Forandring ved For- 
vittring. Man indseer derfor aldeles ikke, hvorfor Forvittringen ikkun 
har angrebet Tværsprækkerne og forvandlet dem til ,,frinda fårar,” som 
Nilsson siger, medens Længdesprækken er endnu en ,,fiin springa,” som 
han fårst opdagede ved nærmere Undersågelse med Meiselen. Jeg kjen- 


Nr. 7. 


Rk REN 


der ikke en saadan næsten vilkaarlig Virkning af Forvittringen, og des- 
uden forekommer der Længdelinier i den mellemste Deel af Gangen, som 
i deres Characteer ikke ere væsentligen forskjellige fra Tværlinierne. 
Vilkaarligheden i Hr. Worsaaes Forklaringsmaade forekommer mig der- 
for indlysende. Nilsson og Worsaae finde, at der fra mange af de af 
mig for kunstig 'ansete Linier gik en fiin Sprækkeé ned i Dybden, Dette 
har jeg ogsaa bemærket ,,0gsaa af de naturlige Revner ere flere tyde- 
ligen benyttede til lignende (kunstige) Tegn.” Jeg kan derfor paa ingen 
Maade opgive den Mening, at der paa Runamo Trapgang forekomme 
kunstige, indhugne Linier. Dette var det fårste Spårgsmaal, som Com- 
missionen forelagde mig, og derom har jeg i Beretningen. udtrykt mig 
ganske bestemt. 

Den anden Opgave var nu at udpege de Linier, som kunde 
ansees for kunstige. Med Hensyn hertil tår jeg aldeles ikke haabe at 
have undgaaet Feiltagelser; til at bestemme Kjendsgjerningen i Alminde- 
lighed" kunde jeg udvælge de tydeligste Linier, men hvor det kom 
an paa at skjønne i alle enkelte Tilfælde, vare Misgreb maaskee uund- 
gaaelige. Jeg har ogsaa i Beretningen udtrykt mig med Varsomhed om 
denne Opgave, jeg bestemte, hvilke Linier der maatte antages at være 
indhugne af Menneskehaand, og hvilke der maatte forudsættes at» skylde 
Naturen deres Oprindelse,” ,,Enhver Linie blev undersågt og de Linier 
som jeg ansaae for indhugne” &c. 

Jeg kommer nu til den Beskyldning, at de tildeels efter Forch- 
hammers Anviisning optagne Afbildninger af Runamo ere aldeles upaa- 
lidelige. Committeen har i Beretningen sagt, at der ved Forfærdigelsen 
af Hoved Tegningen er anvendt Kritik, Hr. Worsaae kunde altsaaf, som 
han ogsaa har gjort, angribe Grundsætningerne for denne Kritik, men 
ved Bedéåmmelsen af Udførelsen af et af Kritiken afhængigt Arbeide, i 
dette Tilfælde Tegningen paa Tab. Il, maa han stille sig paa vort 
Standpunkt, og ikke forlange, at vi, hvis Arbeide er udfårt for 14. Aar 
siden, skulle staae paa hans. Dermed falde altsaa Klagerne over: de 
manglende Linier bort, da vi ansaace dem for naturlige, uforandrede 
Revner, og altsaa ikke kunde oplage dem i en Hoved-Tegning, der 
ikkun skulde angive de kunstige Linier, Det er denne Udeladelse, der 
giver de 2 Tegninger, nemlig Commissionens og Hr, Worsaaes et saa 
forskjelligt Udseende. ,,/I Virkeligheden,” siger Hr. Worsaae ,, fremviser 


127 


Gangen et forvirret Billede af en stor Mængde tildeels uordentlig sam- 
menlåbende Linier.” Det var jo netop dette forvirrede Billede, som vi 
vilde oplåse ved at udelukke alle naturlige og ved Kunst uforandrede 
Revner. Vi troede at sikkre os imod den mulige Indflydelse, som en 
forudfattet Mening "kunde have, derved, at den-af os, der anvendte den 
naturhistoriske Kritik, ikke kjendte Runer, og at den, der senere skulde 
bestemme de kunstige Liniers Natur og Betydning, ikke havde den rin- 
geste Indflydelse paa Bestemmelsen af, hvilke Linier der skulde optages 
i Tegningen. Mon Hr. Worsaae virkeligen har været ligesaa uhildet, 
mon han ikke. fra et historisk Standpunct er kommen til det Resultat, 
at der ikke kunde findes Runer ved Runamo, og derpaa har ledet efter 
Beviser for den naturlige Oprindelse af alle Linier, som findes der? 
En anden af Hr. Worsaaes Anker er, at de Linier, som jeg ansaae for 
kunstige, ere meget for bestemt tegnede, og at de have samme Fyldig- 
hed og slutte skarpt baade paa Siderne og for Enden. Denne Anke 
hidrårer igjen derfra, at Hr. Worsaae aldeles ikke har kunnet forlade 
sit Standpunkt og sætte sig ind i det, hvorpaa vi stode, da vi foretoge 
Arbeidet. Den naturhistoriske Kritik havde viist, at der paa Runamo 
forekomme 2 Slags Linier: kunstige og naturlige, at deres Sammen- 
blanding i et forvirret Billede” gjorde enhver Udtydning umulig, og 
vi betragtede det som vor Opgave at gjengive Texten saa reen som vore 
Kræfter tillode. At denne Adskillelse af de kunstige og naturlige Linier 
ikke overalt har været heldig, har jeg indråmmet som muligt, men at 
man efter vor aabent udtalte Anskuelse vil bebreide os, al vi i vor 
forste Tegning ikke have gjengivet Linierne med deres absolute Tykkelse 
paa ethvert Sted, er Uret, da det var vor Opgave at give ogsaa for den 
i Naturvidenskaberne ukyndige Læser et tydeligt Billede af det, som vi 
ansaae for et System af kunstige Linier, Den Skarphed, hvormed Linierne ” 
ere afridsede, er saaledes tildeels begrundet i vor-Anskuelse; den ligger 
tildeels ogsaa deri, at vor Afbildning er Kobberstik, Hr. Worsaaes der- 
imod Steentryk, som er langt bedre skikket til at gjengive slige Gjen- 
stande. "Med Hensyn til de enkelte Figurer, som Hr. Worsaae ikke har 
kunnet finde igjen, maa jeg bemærke, at ikke Forvittringen. kan have 
forstyrret dem, men vel de mange "Vedkommende og Uvedkommende, 
som sikkert have besågt Stedet, siden Commissionens Undersågelse atter 
har henledet Opmærksomheden paa samme. Nilsson beskriver, med 


128 


hvilken Omhyggelighed han har sågt at undgaae Beskadigelsen af 'Teg- 
nene, ikke desto mindre har han hugget med Meiselen for at undersøge 
dem, mon alle de, som have besågt Stedet, have anvendt samme Om- 
hyggelighed, mon ikke Kaadhed kan paa dette éensomme og ubeskyttede 
Sted have forstyrret eet eller andet Tegn, som Hr, Worsaae nu benyt- 
ter som Beviis for Tegningens Upaalidelighed?  Saameget altsaa ikkun 
til Slutningen: for de Linier, som mangle i vor Hovedtegning, er jeg 
ansvarlig; de ere udeladte ifålge den Kritik, jeg har anvendt; det er 
ikke Mangel paa Paalidelighed ;»at de mangle, da det udtrykkehgen cr- 
sagt, at der er anvendt Kritik ved denne Tegning; med Hensyn til de 
åvrige Feil, som Br. Worsaae angiver ved denne Tegning, skal jeg blot 
bemærke, at Hr. Theatermaler Christensen, som har forfærdiget den, er 
bekjendt som en meget nåiagtig Tegner; og selv, om jeg, som er 
ikkun lidet åvet i slige Sammenligninger imellem Tegninger og Tegn, 
hvis Betydning er ubekjendt, skulde have overseet en Feil, saa vilde 
mine Herrer Colleger, til hvis Fag disse Sammenligninger håre, ikke 
have ladet den passere, og alle Commissionens Medlemmer sammenlig- 
nede Tegningen med Originalen. Hvor vanskeligt det forresten er med 
saadanne Tegninger, kan man see af de Limier, som i deres Form 
nærme sig et Ø Nr. 22—23, der findes fuldstændige saavel paa Com- 
missionens som paa IWorsaaes Tegning, men som paa Worsaaes Gips- 
afståbning ere næsten ukjendelige. 

Men, vil Læseren maaskee indvende, Hr, Worsaae har ikke talt 
om denne Hovedtegning, men om den anden, der skal være et Portrait 
af Runamo. Derjaa svarer jeg, al Hr. Worsaae har meent den Afbild- 
ning, hvorpaa ikkun de kunstige Linier ere gjengivne, omendskjøndt han 
har ladet den anden aftlegne i sin Bog. Dette fremgaaer ganske klart 
af hans Ord: ,,da jeg saaledes af de ovenanfårte Grunde havde forvisset 
»mig om, at den ældre Afbildning af Runamo Trapgang var aldeles 
»Uupaalidelig og ufuldstændig, kunde jeg naturligviis heller ikke nære 
»den allermindste Tvivl om, at F, Magnusens hele Læsning og For- 
»tolkning af Indskriften, der var grundet paa Afbildningen, ligeledes 
»maalte være fuldkommen urigtig,” Etatsraad F. Magnusen har ved sin 
Fortolkning ikkun brugt Hoved Tegningen, der indeholder ikkun de for 
kunstig ansete Linier; ikkun ved« denne Tegning har han sat Tallene 
paa den med Beretningen fålgende Kobbertavle. Her har Hr. W'orsaae 


in 


se 


i sin Iver for at faae Tegningen og dermed Fortolkningen démt, omtalt 
begge Tegninger under eet, og overfårt de Bebreidelser, der muligen 
kunde træffe den sidste, af os som en mindre væsentlig Sag behandlede, 
Tegning, paa den fårste. 

Denne sidste Tegning bliver af Commissionen i sin Beretning 
med et maaskee mindre heldigt Udtryk kaldet Portrait af Runamo. - Den 
er mangelfuld, men ogsaa ved Portraiter forsåger Kunstneren neppe at 
gjengive enhver Enkelthed, maar han kun fremstiller det Characteristiske . 
og Vigtige, Hvor slet Portraiterne blive, naar man ikke skjelner imellem 
det Væsentlige og Uvæsentlige, seer man bedst ved Daguerrotyperne. 
Jeg skal alligevel mu forklare, hvorledes det forholder sig med denne 
Tegning, hvoraf Læseren vil see, at den Feil, som er her begaaet, ikkun 
ligger i Udtrykket, og ikke har havt den ringeste Indflydelse paa F. 
Magnusens Udtydning af Tegnene. Efter at de for kunstig ansete Linier 
vare indtegnede, begyndte Hr. Christensen at tegne de andre Linier; men 
Umuligheden af at tegne alle Revner og Sprækker blev snart indlysende, 
man udelod derfor de Linier, om hvis Natur. som Sprækker der ikke 
var Tvivl, og opførte ikkun dem, der muligen kunde forvexles med de 
kunstige Linier. Hvor vanskeligt det er at give en rigtig Tegning af 
alle Linier paa Runamo, kan man lære af Hr. Worsaae; ,,Kun maa jeg 
atter bemærke, at selv denne Tegning giver én ufuldstændig Forestilling 
om Runamo; det vilde være forgjæves at såge at opdage og aftegne 
alle de fine Revner, hvoraf Gangen er gjennemskaaret.” 

Hr. Worsaae har den Fortjeneste at have taget Gips-Afståb- 
ninger af enkelte Partier af Runamo.  Omendskjåndt jeg nu påa ingen 
Maade kan indromme, at det Spårgsmaåal, hvorom det her især dreier 
sig, nemlig om der findes kunstigen indhugne Linier paa Runamo 
Trapgang, kan afgjåres ved Gipsafståbninger, saa beder jeg dog Læseren 
at betragte dem; de Kjendelegn, som jeg har angivet for at adskille 
naturlige og kunstige Linier, ere ret vel udtrykte paa dem; han vil 
kunne see, hvorledes Ø Teguet er udtrykt i Gipsen, og vil ved en Sam- 
menligning kunne overbevise sig om, at ingen af de Kjendetegn, som 
jeg har anseet som Beviser for kunstige Linier findes paa Afståbningen 
af Busemåla Trapgang. 

Førend jeg slutter, maa jeg endnu omtale en Forskjel imellem 


Hr. Worsaae og mig, som bestaaer i den overordentlig store Sikkerhed, 


130 


hvormed min Kritiker udtaler sine Resultater, . Jeg har ikke kunnet op- 
naae samme Sikkerhed i alle mine Resultater, og jeg har en stærk For- 
modning om, at Forfatteren til ,,Runamo og Braavallaslaget” skylder den 
faste Overbeviisning om .sine physisk-geognostiske Resultaters Riglighed 
til en vis Mangel paa Erfaring, som forresten er let undskyldelig hos en 


Mand, hvis Fag disse Undersågelser ikke ere. 


BE tatsraad Finn Magnusen meddelte derpaa fålgende Bemærkninger: 

I Anledning af Hr. Worsaaes nysudkomne Stridsskrift angaaende ,,Ru- 
namo og Braavalleslaget” har jeg for min Deel kun lidet at fåie til Prof. 
Forchhammers nu oplæste Svar, da jeg næsten i et og alt maa henvise 
til det, som jeg forhen har skrevet om denne Gjenstand i Videnskaber- 
nes Selskabs histørisk-philosophiske Afhandlingers 6te Bind. Dog anseer 
jeg det ikke for overflådigt her at bemærke fålgende: 

Da det 1833 af ovennævnte Mineralog var blevet oplyst, at en 
stor Deel af Runamo's Figurer vare indhuggede, blev det min Pligt at 
såge at udfinde om de skulde forestille Skrifttegn, hvis Art eller Be- 
tydning jeg kunde kjende eller udgrunde, Paa selve Stedet fandt jeg 
(see I. c. S. 41) at de for indhuggede antagne vare Runer, nogle nem- 
lig af disses mest bekjendte Årt, andre derimod ubekjendte og saaledes 
blandede med de andre, tildels som Binderuner, at der neppe kunde 
haves noget Haab om Indskriftens Dechiffrering. 1 fulde 40 Maaneder 
kom jeg ikke videre i den Henseende, i det jeg dog tit, men forgjæ- 
ves, havde sågt at læse Skriften (efter Hr, Christensens Afbildning) i 
sædvanligst Retning, fra Venstre til Håire, indtil jeg paa engang, ved 
at begynde fra Håire (hvilket adskillige gamle Runeindskrifter fordre) 
troede at kunne læse tre tydelige Ord i det oldnordiske (fordum i Island 
kaldet det danske) Sprog, og Resten, mestendeels læst efter Binderuner- 
nes Regler, forekom mig da ligeledes som kjendelige Ord i samme 
Tungemaal. Jeg nedskrev disse efterhaanden i den korte Tid af et Par 
Timer, og mærkede da snart at det optegnede for det meste (nemlig 
med Undtagelse af hine tre fårste og adskillige efter disse fålgende Ord) 
syntes at udgjåre allitererede Vers i det ældste skandinaviske Versemaal, 
Af Begyndelsen (m. m.) troede jeg at kunne slutte, at de formeentlige Vers 


1314 


vare fra Braavallakrigens Periode, efter Sagnforskere som P, E. Miller, 
Werlauff og N. M. Petersen, henved Aar 735 e. Chr., altsaa et Par 
Hundrede Aar efter at man i Sydlandene kjendte Nordboernes saakaldte 
barbariske Runer, der pleiede at skrives eller males paa Trætavler. Mit 
Dechiffreringsforsåg meddelte jeg strax den af Saxo og Sagaliteraturen 
håifortjente P, E. Miller, som billigede det i Hovedsagen gandske 
(. c. S. 49—50). . 

Grundene for min palæographiske Udvikling af enhver Charak- 
ter især har jeg sågt at oplyse ved Figurer i den ovenmeldte Afhand- 
lings 4de Afdeling og i den dte selve Ordene, udtrykte ved sædvanlige 
Runer, hvorved jeg tillige viste, at de alle syntes at tilhåre det danske 
Sprog, saavel det som brugtes i Danmark i Middelalderen, som det der 
endnu bruges her, endskjøåndt de naturligviis, som mange andre af Old- 
sprogets Ord, tildeels efterhaanden have undergaaet visse til sin Tids 
Sprogbrug passende Forandringer. At alt dette skulde kunne … udledes 
af naturlige Klipperevner forekom mig vistnok aldeles utroligt. 

Jeg omhandlede ellers (i 2den Afdeling) de hine Characterer 
lignende Binderuners Beskaffenhed, saaledes som de forhen have været 
brugelige (tildeels som saakaldte Trolddoms- eller Besværgelses-Runer) 
i Danmark, Sverrig, Norge, Island, Grånland og paa Færderne, altsaa i 
det hele skandinaviske Norden, ja endog uden for samme. Ved de her- 
til hårende Forskningers Resultater bestyrkedes jeg mere og mere i 
mine Meninger om Runamoindskriftens Ægthed og dens af mig for- 
méentlig udfundne Hovedindholds Rigtighed. - [Ikke desmindre maatte 
Binderunernes Sammensætningsmaade holde mig fra at antage min For- 
tolkning for ufeilbar og derfor gav jeg min Afhandling om det hele 
Æmne fålgende Titel: Forsåg til Runamo-Indskriftens: palæographiske 
Udvikling og Forklaring, med tilfåiede Undersågelser over de den ved- 
kommende Oldsagn, de skandinaviske Runers ældste Hovedarter og Ru- 
nernes gamle Brug blandt flere europæiske Folk, Ved denne Afhand- 
lings Udarbeidelse erfarede jeg, at mange ubekjendte eller lidet bekjendte, 
men dog meget mærkværdige Runeminder endnu havdes i og uden for 
Norden; jeg besluttede derfor at fortsætte mine Undersågelser i den 
Henseende. Deres Udfald beskrev jeg (1. c.) i en Tillægsafhandling 
under Navn af Granskninger og Bemærkninger om forskjellige med de 
i Norden saakaldte fremmede Runer betegnede og flere særegne (tildeels 


132 


nylig opdagede) Oldtidsminder. Jeg nævner denne Omstændighed af 
den Aarsag, at adskillige af de saaledes tilfåiede og dråftede Indskrifter 
fuldstændig bevise Runernes vg især Binderunernes høie Ælde, Til hele 
Bindet fåiedes saaledes elleve Kobbere (foruden de tre, der nærmest 
angaae Runamo), Af dets mange Træsnit afgive henved 100 Exempler 
paa Binderuner, foruden Runamos saaledes fremstilte Charakterer. 

Hvad selve Rune-Indskriften angaaer, bestyrkedes jeg ved disse 
nye Forskninger endvidere i mine Meninger om den, men det er vel mueligt, 
at jeg, ved at fålge min Overbevisning, har sat altfor megen Tillid til de 
af mit Fortolkningsforsåg uddragne Resultater og saaledes i adskilligt 
feillet. I al Fald maa jeg dog bede dem, som med Hr. Worsaae ville 
ansee det for en Nullitet, at eftersee de af mig i ovennævnte Afhand- 
linger anfårte Grunde for det Modsatte. - De ville f. Ex. der finde æld= 
gamle ægte Rune-Indskrifter, i hvilke Bogstaverne snart sees bagvendte, 
snart retvendte, snart opvendte, snart nedvendte 'o, s. v, En saadan Uørden 
var dog i Fårstningen et af den nysnævnte Forfatters vigtigste renen 
påa Runamo-Indskriftens Uægthed. i 

Hr. Worsaae har ikke allene anvendt sin fordåmmende Kritik 
paa den formeentlige Rune-Indskrift, men ogsaa udstrakt den til mine 
Yttringer om Braavalleslaget og dets Tidspunkt, m. m, De ere fremsatte 
i min førstnævnte Afhandlings iste Afdeling, 'som tildeels fårer Titel af 
udfårligt Forsøg til Runamo-Indskriftens historiske Forklaring. Hertil 
foranledigedes jeg deels ved Saxos Efterretning om Harald Hildetands 
Blekingske Indskrift, deels: ved mit eget palæographiske Fortolkningsforsåg. 
Jeg sågte tillige ved denne Leilighed at opklare adskilli -e dunkle Steder 
i Kildeskrifterne og i Tidsregningen for den sidste Periode af Danmarks 
mythisk historiske Tid. Ogsaa her maa jeg overlade Bedåmmelsen til 
kyndige og billige Læsere, 

Derimod maa jeg selv rette disse Skrive- eller Trykfeil hos 
Hr. Worsaae (S. 10) i hans Afskrift af mit Forséåg til Runamo-Ind- 
skriftens Omskrivning til latinske Bogstaver; 

i Alte Linie: Frj (der ikke engang kan udtales) for Fri eller 
Fri, da man fordum tit har skrevet £ for ej; 

i 12te Linie ei for ej, der skulde vise den nysmeldte Skrive- 
maades rigtigste Betydning. 


Med Hensyn til Tegningerne over Runamos Figurer, maa jeg 


4133 


mv 


forst bemærke, at jeg ikkun ansaae det for at vedkomme mit Hverv at 
eftersee og undersåge de Linier eller Træk, som af Committeens Mine- 
ralog antoges for udhugne; saasnart disse vare mig opgivne confererede 
jeg dem med Hr. Christensens Tegning, paa hvilken jeg fandt dem 
(ligesom jeg i Committeeberetningen bar sagt) at være rigtig afbildede. 
De som naturlige Revner angivne Characterer ansaae jeg, fra mit Syns- 
punkt, som Runegrandsker, for aldeles umærkværdige og min nærmere 
Undersågelse uvedkommende. 

Dog maa jeg nu bemærke den hidindtil for andre end mig selv 
ubekjendte Omstændighed, at jeg, medens Prof. Førchhammers Under- 
sågelser og Tegnerens kunstmæssige Afbildning varede, gik omkring paa 
Klipperne, for nåie at betragte Trapgangens Figurer øg derved forelåbig 
erfare, hvorvidt de lignede Runer elier andre mig bekjendte Characterer. 
Paa et Stykke Papir optegnede jeg, blot til min egen Efterretning og 
aldeles låselig med Blyant, de Figurer, der især forekom mig at ligne 
Runer eller Binderuner, paa visse Steder nogle efter hinanden, paa andre 
adskillige enkelte, uden videre Hensyn til deres indbyrdes Forbindelser, 
Forhold eller Fålgerække, — Derved fattede jeg strax den Mening, at 
mange af dem maatte være kunstig indhugne og især tillige være af 
Binderunernes Art. Da jeg ikke har lært Tegnekunsten tillagde jeg 
denne Afridsning ingen Værdi, allermindst ved Siden af den da i Ar- 
beide værende kunstmæssige. Jeg viste den slet ikke til mine Medrei- 
sende, men beholdt døg Bladet til Erindring om Runamo og den Maade, 
paa hvilken jeg først bragtes til den Formodning, at Stedet med -rette 
maatte svare til sit ældgamle Navn. 

- Hr. Worsaae har fremsat mange Anker mod vore Tegninger, 
idet han dog selv klager over sine egnes ,,Mangelfuldhed” og , Ufuld- 
stændighed,” men yttrer tillige ,,at det er overordentlig vanskeligt, for 
»ikke at sige umuligt, at give en fuldkommen Afbildning over en saa 
»Særegen Gjenstand.” Mig forekommer det ogsaa, at det Stykke paa 
— Øden Tavle, der skal- forestille de af mig som 32, b, 32, a, 31, 30 be- 
tegnede Figurer ikke gandske svare til en anden Fremstilling paa 3die 
Tavle af de samme efter stårre Maalestok. Dette er dog det eneste Partie 
af Runamo, som hos Worsaae kan sammenlignes med en anden af de 
ved ham meddeelte Tegninger. 


Deels for at bevise sine Tegningers Rigtighed, deels for at 


134 


kunne give aldeles fuldstændige Afbildninger, tog Hr. Worsaae Gibsaf- 
ståbninger af 4 Partier af Runamo og 4 af Busemålas Trapgang; et til- 
svarende Partie af den sidstnævnte er afbildet i Steentryk paa den åte 
Tavle, men ved at sammenligne denne med Gibsafståbaingen, vil man 
finde en håist uventet Forskjel. 

Saavel af Oldgrandskere som af Mineraloger har jeg hårt det 
yttres, at de fårste Gibsafståbninger i en saadan Størrelse og fra saa- 
danne Originaler som de heromhandlede, lettelig kunne mislykkes af 
forskjellige Aarsager, f. Ex. at noget af Gibsen kan komme til at klæbe 
ved Furer eller Linier paa den Gjenstand, hvoraf Afståbningen tages, 
at Gibsen, især medens den er vaad eller fugtig, let er udsat for Be- 
skadigelse ved tilfældigt Tryk, som naar den flyttes langt bort, er ufor- 
sigtig indpakket o.s. v.; hvorvidt dette er rigtigt, maa sagkyndige Bedåm- 
mere afgjåre.  Derpaa kunde jeg dog ikke andet end tænke, ved at 
sammenligne Figuren 23 paa Worsaaes 2den Tavle, med hans dertil 
svarende Gibsafståbning. ” Paa Steentrykket sees denne Figur som en lidet 
i det excentriske faldende Oval, der i Midten er gjennemskaaret af en 
Streg eller Linie som gaaer opad og udenfor hine Omgivelser. = Paa 
Christensens Afbildning findes den samme Figur, hvor dog Ovalen har 
en mere aflang Form, og paa denne selvsamme Maade havde jeg i en 
Hast afridset den påa det ovenommeldte Blad, fordi jeg fandt, at den 
saae ud som et E i Runer, der tit har den samme eller en meget lig- 
nende Skikkelse. Ved at sammenligne. den lithographerede Figur med 
Gibsafståbningen kunde jeg ikke gjenfinde den ene Halvdeel af Ovalen, 
om hvilken jeg saaledes maa formode, at den, i den første Gibsafståb- 
ning, maa ved et eller andet tilfældigt Tryk være bleven udslettet eller 
beskadiget. ” 
| End et vigtigt Punkt maa jeg beråre. Hr. Worsaae skriver 
(S. 24): ,,Den Indvending ligger imidlertid meget nær, at Figurerne i 
Trapgangen paa Runamo kunne være forvittrede i de ti —” (skal, som 
paa flere Steder i Bogen, være elleve) — ,,Aar, der ere forlåbne, siden 
Videnskabernes Selskabs Comitee var paa Stedet, og derved forandrede 
»i den Grad, at de nu næsten ikke mere ere til at gjenkjende. Jeg ind- 
»råmmer gjerne, at de muligen ere forvittrede noget, og at desuden 
»enkelte af dem kunne være blevne beskadigede ved forskjellige Leilig- 
»heder” (0. s. v.).….. Om Forvittringen har Prof. Forchhammer udtalt sig, 


135 


men at Beskadigelserne ikke ere faa, troer jeg ved Betragtningen af 
de nye Tegninger at kunne antage. Til Runamo haves, saavidt jeg 
veed, ingen Udsigt fra nogen menneskelig Vaaning; desuden mangler 
selve Stedet al Hegn, Opsyn og Beskyttelse, Der kan altsaa meget 
være gaaet for sig «i hiin Mellemtid, som er os (og mulig de fleste 
andre) ubekjendt. Siden 41833 eller 4834 er Runamo vistnok blevet 
besågt af mange Reisende,, og enkelte af dem vides at have hugget eller 
skaaret 1 Klipppen for videnskabelige Undersågelsers Skyld.  Derhos 
veed man, at det er adskillige Reisendes Skik, naar de komme til et 
eller andet beråmt eller mærkværdigt Sted, at borthugge og. medtage et 
eller flere Stykker, hvilke de beholde som etslags Reliqvier eller fore- 
vise som Curiositeter, 0.s.v. Et paafaldende Exempel af denne Art 
(om end just ikke fra Runamo) kan jeg anfåre. I mine ovennævnte 
»Grandskninger og Bemærkninger” (1. c. S. 569) berettede jeg, at Bi- 
skop Steingrim Johnson. i Aaret 1821 undersågte og aftegnede de mær- 
kelige (uden al Tvivl: kunstig indridsede men Runamocharactererne til- 
deels lignende og ligesom de horizontalt anbragte) Runer og Binderuner 
i Paradishulen i Island. Hulen, som derved blev bekjendt,: besøgtes 
derefter (endskjåndt den ligger afsides og er vanskelig at komme til) af 
Reisende «(tildeels fremmede Videnskabsmænd) og andre Nysgjerrige. 
Afg. Provst Thomas Sæmundson . (der havde gjennemreist det sydlige 
Europa) lod mig 1837 vide, at han agtede paa ny at aftlegne Hulens 
Indskrifter; jeg bad ham, ved den Leilighed, nåie at eftersee en af dens 
stårste og mærkværdigste Figurer. 4838 var han paa Stedet, men 
meldte mig tilbage, at han aldeles ikke havde kunnet betragte den samme 
Figur, da den, fårend han kom dertil, med Vold var blevet borthugget, 
ligesom han og ellers havde erfaret, at hine midlertidige Besåg ,,tildeels 
»havde givet Anledning til flere Skrifttegns Beskadigelse eller Omdan- 
»nelse ved nye Ridsningers Tilsætning, m. v., som paa saadanne Steder, 
»hvor, intet Opsyn haves, umulig kan forebygges” o0,s.v. (1. c. S. 571) 
Af disse Aarsager kom Sæmundsons Tegning i noget til at afvige fra 
den Johnsonske over de samme Gjenstande. Slige (og flere) Erfaringer 
maa vistnok bidrage til at fremkalde hos mig den bestemte Formening, 
at adskillige af Figurerne paa Runamos Trapgang i dette Aar, 1844, (thi 
hverken Dag eller Maaned nævnes) da Dhrr. Worsaae og Zeuthen 
vare paa Stedet, ikke have seet saaledes ud, som den i4de og iåde 
Juli 1833, da vi besaae det. 


Re… … SÅ 

Selskabet modtog fålgende Skrifter : 

B Lewy, Recherches sur la composition de Fair atmosphérique. 

— -- Note sur la composition de la paraffine. 

— — Note sur la cire des abeilles, 

sun ae" ag Boussingault Observationes simultanées faites aåa Paris & å 
Andilly prés Montmorency pour rechercher la proportion d”acide 
carbonique contenue dans Pair atmospheri gue. 

Samtlige særskilte Aftryk af Annales de Chimie & de Physique. 


Da den Mening er bleven meget udbredt, at den beråmte danske 
Botaniker Martin Vahl aldrig var bleven Medlem af Videnskabernes Sel- 
skab og denne Mening endog har fundet Indgang hos Mange af.Sel- 
skåbets nuværende Medlemmer, saa fremlagdé Secretairen Mådeprotocollen 
for Aarene 1775—1795, hvoraf sees, at Martin Vahl den 4de Febr, 
1791 optoges enstemmigt til Medlem. Han synes dog aldrig at have 
deltaget i Selskabets Forhandlinger, hvilket kan forklares deraf, at det 
dengang var Lov, at et nyt Medlem, fårstegang naar han mådte i Sel- 
skabet, skulde forelæse en Afhandling, hvilken Betingelse Vahl ikke har 
opfyldt, rimeligviis fordi han tog saa virksom Deel i Udgivelsen af det 
naturhistoriske Selskabs Skrifter. 


137 


Barometer, 
reduceret til 04 Rezumur. 


Thermometer i Skygge 
mod Nord. 


Er: man Windens 
== af AAEN | 2% Fod over Jorden. 2 Fod i 2Fod un- s ud Retning 
” aa [9 Form. Middag. |" eT> (— Jorden. | der dagl. nee Ce. | 4 Gange i Dågnet. 
middag. Middel | % Form. (2 Efterm £ Vande. 
Corr. -0992 i "| Middel, Middel. ' 
1 Åå 335,51 | 335,67 |335,77,62 9060 909 1202 1008 10013 W. WSW, W. WNW. i k 
2 35, 54 | 35, 32 | 35, 24 | 11,00 9,2 14,6 10,7 10,43 Å Regn 7 Tim. 0/26 fw. wsw. vw. SW. Middeltemperatur: 
3 34, 46 | 34, 48 | 34, 49 å 10,92 11,1 12,5 10,7 10,17 Å Regn 14 — SW. WSW. WSW. W 1844 45 Aar 
4 34, 13| 33, 91 | 33, 59 | 10,64 10,4 13,5 10,7 10,40 Å Regn20 —+ 0,58 fw. SW. WSsW. wW.j 1—10 10092 130988 
5 33, 06| 33, 01 |.32, 86 | 11,26 11,2 13,0 10,7 10,03 Wi oo W.. SW. Sf11—21 ;:10,71 14,16 
6 33, 04| 33, 44 | 33, 68 10,72 11,6 11,8 10,5 10,53 Å Regn 13 — 0,48./S.  NNW. NW. NW.f 22—31 13/37 15,01 
7 34, 61| 34, 80 | 34, 72 | 11,32 11,1 12,5 10,7 10,43 W.0 WSW. W.  W.j 1—31 11,63 14,35 
8 34, 96| 34, 90 | 34, 63 | 11,20 10,4 13,4 10,8 10,57 SW. WNW.. SW. WSsW. 
9 34, 38| 34, 30 | 34, 50 ) 11,06 10,4 12,5 10,8 10,63 SW. WNW.. W. NW. 
10 34, 91| 135, 04 | 35, 65 å 11,44 15975 14,8 10,8 10,83 NW. WNW. WNW. WNW. 
11 35, 0£| 34, 89 | 33, 90 f 10,54 10,6 10,5 10,8 10,57 ÅRegn 8 —" 1,55 jwsw., WSW. WSW. SW, Maanedl. 
12 33, 86| 33, 82 | 33, 75 | 10,32 11,7 9,7 10,7 10,83 Å Regn 7 — 1,21 wsw. WSW. SW. SWI vand d 
13 34, 24| 34, 50 | 34, 47 10,46 10,0 13,0 10,7 10,83 fRegn 1 — 0,12 fw.  w. W." NW. andmængde. 
14 W; in 28, 25 1:28; &8 19:08 0 10,8 10,6 10,80 fh Regnid4 — 4,77 ISW. S. SSO. WSW.I 1844 39 Aar. 
15 , 33, 55 | 34, 11,1 11, 13,1 10,5 11,00 W. NW. NW. NW. : 
16 34, 92| 34, 78 | 34, 35 | 11,46 10,0 16,3 10,5 10,77 | Regn 7 — 0,92 ÅNWwW. W.  WNW. ad rl1n. 31,1 tP ar. Lin. 
17 33, 52 | 733, %6 | 33, 884 10,14 8;5 12,2 10,5 10,73 | Regn 9 — 0,31 ÅwswW. W. NW. NW. 
18 33, 05 | 33, 08 | 33, 03 få. 10,12 9,8 12,5 10,5 10,43 ff Regn 4 — W. WNW: WSW. NW. 
19 33. 44| 33, 54 | 33, 60 å 10,10 9,5 13,6 10,4 10,60 | Regn 1 — 0,89 jw. W:' SSW. s. 
20 35; 25 | 36, 01 | 36, 51 4 11,70 10,7 15,5 10,4 11,40 0,26 iSw.  WSW. SW. SS. ; d 
ar | 38, 73| 39, 00 | 39; 20 f 1174 11,3 15,9 | 10,6 | 11,90 Stille. WNW. NW. NW. Eno 
> ar 
22 38, 75| 38, 61 | 38, 23 | 11,98 10,2 15,6 10,7 12,33 NW. NNW. NNW. NNWIN. 0,07 0,09 
23 37, 23 | 38, 04 | 36, 904 15.04 13,4 19,5 11,2 12,10 WNW: NW. NNW. NÅ NO. 0,03 0,05 
24 37, 11 | 36,76 | 36,12 | 14,78 11,9 18,5 11,4 13,03 N. NO. NNO. Njo. 0,02 0,07 
25 36,. 95... 36, 838-136, 63 14,88 13,2 19,1 11,8 13,53 NNO. NO. -NNO. -N:Å.S0. 0,05 0,07 
26 836, 82| 36, 70 | 36, 64 | 13,38 12,4 15,8 120 12,70 0. 0.080: Sg8s 0,10 0,12 
39 836, 39! 36, 47 | 36, 56 | 12,66 12,6 14,4 12,1 11,93 Å Regn12 — 2,37 jS. Stille.  sS. - SSOJ sW. 0,19 0,16 
28. få 37%, 41 7, 53 | 37, 45 f. 13,46 13,3 16,2 12,1 12,30 Stille.  W. N. NW.Iw. v,32 0,25 
29 35, 94| 35, 50 | 34, 88 f 13,18 12,0 16,1 12,0 12,37 ÅRegn1i6 —. 9,66 jWNW. WNW. SW.' SSO. NW. 0,21 0,19 
30 33,761 t 33, 59 1 383,34 1" 17,72 10,7 13,0 12,0 12,60 | Regn 64 — 0,19 ISSO. S0. 0S0. WSW. 
31 31, 58 | 31, 49 1.31, 47 | 12,58 i1ia 16,4 12,0 12,43 SSW. S0. "SSO. S. 


138 


i Barometer, Thermometer i Skygge 
beses 

3 dg reduceret til 09 Reaumur. mod Nord. or Windens 

po Farre 2+ Fod over Jorden. 2 Fod i | 2Fod un- Frue Re BRetning 

å mm |9Form. (Middag. | iggag | middel | 7 germ. | 2En Jorden: | der de8l. " | 4 Gange -i Dågnet. 

"Icorr.-0704 : | erm.| Middel. | ymjadel. 
1 1 331,21 | 331,/4425. | 331,77753 Å " 12034 | 1290 1494 1199 12950 | Regn 14 Tim.  3'752 ås0 '0s0. 0.… NNW.Å Middeltemperatur. 
8 Å 30, 50 | 30, 14 | 29, 704 11,18 9,9 13,4 11,7 12,20 Å Regn 5 — 0,93 ÅWNW. WNW., W.: NNW. 
3 | 31, 69 | 32, 30 | 32, 63) 11,96 11,8 13,2 11,7 12,27 Å Regn 7 — 6,64 ÅNW. NW -WNW. W 1844 — 45 Aar 
4 32, 39 32, 24 32,. 15 11,26 9,5 14,2 11,7 12 40 Reen 9 — 3,68 ÅÉSSW. SSW. WSW. SW 1—10 12719 ,14055 
5 då 33, 46 |. 34, 57. | 34, 964 11,76 10,2 14,8 11,6 12,40 Å Regn 2 — SW. Wi WNW. NWÅ 11—21..12,49…. 14,03 
6 | 36, 98 | 36, 96 | 36, 734 12,68 | 11,3 15/8 11,6 12,30 Å Regn 1 — 0:06 ÅNw. WNW. S0. SSO 22—31 11,37 12,97 
7 Å 34, 93 | 35, 14 | 35, 58 | 13,76 13,5 17,4 11,7 12/60 | Regn 12 — SSO. SSO. SW. SW. 1—31 12,03 18,86 
8 | 34 93 | 34, 64 | 34, 08 å. 13,24 12,8" | 16,7 11,8 12/0 Å Regn 2 — 2,16 fw. "SSW. …s… "SO 
9 å 32, 79 | 32, 571 31, 92) 12,10 | 11;4 146 11,8 13,20 0,06 fis. sw  ssw- SW 
10 | 32, 13 | 32, 25 | 32, 30 f 11,66 10,8 14,3 11,8 12,93 Å Rego 64 — 2,75 Åwsw. WSW. SW. WSW 
. nedl. 

11 1333, 62 |334, os | 334, 48 | 11,20 10,0 15,3 11,6 1,77 sw. WSW. WSW. SW. ge ne 
12 Å 36, 04 | 36, 07 | 35, 71 | 12,22 11,1 16,1 11,6 12,07 Å Regn 4 — W. WNW. SW. SSW. ndmængde. 
13 34, 46 | 34, 35 84, 15 13,38 118 16,8 11,7 - 12,10 Å Regn 11-— 1,65 iso. So. 05 SSOÅ — 1844 39 Aar. 
14 Å 33, 53 | 33, 21 ; 13,6 11 16,6 11, 12,43 SS. SSO. "smør ns hp: 
15 Å 30, 88 | 30, 70 | 30, 59 f 14,04 12,5 17,0 12,1 13,17 ERR BYE eee SND Par, 
16 | 32, 94 | 33, 21 | 33, 94 Å 14,32 12,6 17,8 12,2 13,00 SSW.4718. » 786" NW 
i7 | 34, 46 | 34, 53 | 33, 88) 13,28 | 11;4 165 12,3 12,67 NW. NW. WNW. SW. 
18 32, 18 31, 80 30, 10 11,54 11,4 12,5 12,3 12,13 Regn 21 —" 2,17 iSW. SW. WSW. SSW. Vindforhold 
19. | 30, 20 | 30, 65 | 31, 02 f 11,62 9,8 15,0 12,3 12,27 Å Regn 8 — 8,33 stille. +; W:  N: NO. Gino. 
20 3t, 795 |-.32,. 23 1- 32,. 33 11,68 10,2 15,4 12,2 11,67 ; 0. NO NNO.,… Stille. 1844 50 Aar. 
21 | 31, 74 | 31, 93 | 32, 18 | 10,54 9,7 11,7 12,1 11,67 Å Regn 20 — 1,84 |sw. sw. SSW. SWI ny "0,09 0,05 
22 Å333, 98 (334, 10 |334, 94 | 11,56 | 11,0 | 137 | 11,9 11,37 Sk så. HENK RER na 490 
923 | 36, 42 | 36, 53 | 36, 39 4 12,74 | 11,8 15,8 11,9 11,40 | Begn 9 + 15,59 ås SSW. SS0. "SOf 50. 0/12 0.09 
24 :1134,.80 | 348,38 | 34,27 | 13,98 11,9 17,7 12,0 11,77 Å Regn 10 —% Tord,1,30 |so. — .S0. — S0.… SÅågs " 918 012 
25— f--33,-—-33..|33,—86- | 33,58. —12,90 12,3 15,8 12;2 12,07—Å-Regn29$ mm 03432 ASO Se SS Wo SÅ syr 095 018 
26 30, 84 | 31, 87 | 31, 17 10,92 10,8 12,8 12,2 11,80 Å Regn 121 —% 1.77 ÅSsW SSW. WNW. WNW I w " 014 0.25 
27 Å 33, 14 | 32, 65 | '31,;951 9,44 90 11,3 11,9 10,50- | Regn 107 —t — 5,53 fw. WSw. WSW. WSW.I vw 0 15 017 
28 | 33, 99 | 34, 50 |. 35, ;24 |-——-8,58 8,1 10,6 11,5 11,47; Å Regn 7 —— 2,87 ÅwWSwW. NNW. NNW. NWÅI ; 
29 | 37, "44 | 37, 59 | 37, 814 10,80 8,7 14,2 11,3 10,67 NWu> NO NNO. N 
30 | 38, 48 | 38, 83 | 38, 964 11,24 9,8 | 14,0 11,2 10,40" f Regn får — 0,10 åN. NNO. N. N. 
31. "| 40, 52 | 40, 82 | 41, 08 få 11,52 9,6 15,0 11,1 10,60 N. NNWJSENNO.) NW. 


Oversioøt 


over det 


Rongelige danske Videnskabernes Selskabs 


Forhandlinger 


og 
dets Medlemmers Årbeider 
i Aaret 1844, 


Af 
Conferentsraad og Professor HH. CC. Ørsted, |. 


Commandeur af Dannebrogen og Bånnebrogsmand, Selskabets Seeretair. 


Ær. 8. 


Mådet den 13% December. 


D.. Kréyer meddeelte en Notice, betræffende en ikke ubetydelig For- 
gelse af den grønlandske Fiskefortegnelse. 

Ifålge den, ved Etatsraad Reinhardt i Aaret 1838 bekjendtg jorte 
"Revision af Grånlands Fiskefauna belåb Arternes Antal sig (de i Til- 
lægene omtalte medregnede) til 64. Senere har Etatsraaden hertil føjet 
fire Arter, og Antallet af ide grånlandske Fiske stiger altsaa til 68; 
hvoraf dog endeel endnu ere usikkre, eller trænge til nærmere Under- 
søgelse, enkelte endvg synes at maatte udgaae (til Ex. Cyclopterus mi- 
nutus, der kun er Ungen af Cyclopterus Lumpus). Kroyer seer sig for 
Øjeblikket istand til at foråge Fortegnelsen med fem, eller maaskee sex, 
nye Arter (omtrent z7,—-71, af det hele hidtil bekiendte Antal), hvilke 
for den allerstårste Deel skyldes den af Grånlands Fauna meget fortjente 
Capitain Hollbéll, Arterne ere fålgende: SÅS 

1) Aspidophorus”spinosissimus Kr. Da denne Art allerede er 


140 


beskreven i det sidstudkomne: Hefte af naturb, Tidsskrift, vil det være 
tilstrækkeligt at henvise dertil, | 

2. Lycodes perspicillum Kr., udmærket ved en lys Grundfarve 
og mårke Baand, samt ved to, Oine lignende, Pletter paa Hovedets 
Pandeflade, hvilke have givet Anledning til Artsbenævnelsen. Endvidere 
adskiller den sig fra de tidligere bekjendte Lycodes-Arter ved ringere 
Straaletal i Finnerne, stårre Øjne 0. s. v. 

3. Lycodes nebulosus Kr.? Da Grændserne for Artsafvexlingen 
endnu ikke kunne ansees for fastsatte i Slægten Lycodes, maa det lades 
uafgiort, om den betegnede Fisk virkelig er en ny Art, eller muligen 
kan henføres under en af de tilforn bekiendte I adskillige Henseender 
nærmer den sig til Lycodes Vahlii. 

4. Anarrhichas denticulatus Kr , bestemt forskiellig fra den eneste, 
" hidtil sikkert bekjendte nordiske Art, An, Lupus. Den udmærker sig 
saavel ved Hovedets Form som ved Tændernes store Antal og spidse 
Form. Efter denne sidste Omstændighed kunde man maaskee formode, 
at den er identisk med den af Glahn beskrevne Såulv, som Fabricius 
ikke havde Leilighed til at undersåge, men optog som Varietet af den 
almindelige Séulv under Navnet An, minor. Imod denne Formodning 
synes imidlertid saavel Farven at stille sig, som dens overmaade bety- 
delige Stårrelse, hvori den endog langt overgaaer An. Lupus. 

5. Ceratias Holbålli Kr., en i flere Henseender håist mærkelig 
Erhvervelse for den grønlandske Fiskefauna: fårst fordi den henhårer 
til en, i sine allerfleste Led tropisk Familie, de ÅArmfinnede, af hvilken 
den grønlandske Fauna bidtil ingen Art besad; dernæst, fordi: dens Or- 
ganisation i flere Punkter afviger saa væsentligt fra de hidtil opstillede 
Slægter af denne Familie, at den bestemt maa betegnes som Forbillede 
for en ny Slægtsgruppe; og endelig, fordi den er en ny Bekræftelse 
paa en, allerede for en Deel Aar siden af Forf. fremsat Bemærkning, 
at nærstaaende og beslægtede Former i de polare Have ofte naae en 
stårre Masseudvikling end i de tropiske, Medens alle i de sydligere 
Have forekommende Arter af Familien ere smaae, eller håist af Middel- 
stårrelse, høre derimod Lophius piscatorius og Ceratias Holbålli til de 
stårre Fiske og ere denne Families Kiemper. 

6. Macrurus Stråmii Reinh., eu Art, som ikke er ny for Viden- 


skaben,« men kun for .Grånlands Fauna. … Allerede for adskillige Aar 


mm 


tilbage godtgjorde Etatsraad Reinhardt, at der i Norden forekomme to 
dislincte Arter af Slægten Macrurus, een ved den norske Kyst (M, Stromii) 
og en anden (M. Fabricii) ved den grånlandske, For ikke ret længe 
siden har Sundevall udgivet en lille Afhandling om Macrurus-ÅArterne, 
hvori vises, at den grånlandske Art, eller M. Fabricii, ogsaa træffes ved 
Norges Kyst, Og da nu Kråyer har erholdt et Exemplar af den norske 
Art fra det sydlige Grånland, bliver det endelige Resultat, at begge 
Arter ere fælleds for begge de nævnte Localiteter. 


I samme Måde meddeelte Conferentsraad Ørsted et Par korte 
Bemærkninger. 

Den fårste: angik en Virkning, som det Ringsystem, hvoraf 
Saturn er omgiven, maa udåve paa Vindforholdene i dens Atmosphære, 
Som bekjenat omgiver dette Ringsystem Planeten fritsvævende i dens 
Ægqvators Plan, og har, de smaa Mellemrum iberegnede, en samlet Brede 
af mere end 6000 Miil, hvorhos den indre Rand har en Afstand af 
næsten 4600 Miil fra Planetens Overflade. Medens den ene Halvkugle 
af Planeten har Sommer vil derfor en stor Deel af den anden ligge i 
Skygge. Denne Skygge vil udstrække sig over et bredt Bælte af den 
vinterlige Halvkugle, men ikke i lige Tid over alle dets Dele, I dette 
Bælte, som låber parallelt med Planetens Ægqvator, vil Mårket vare 
længst mellem den 23? og 249 fra Æqvator, nemlig over een: Tredie- 
deel af Uranusaare), eller omtrent 40 Jordaar.  Førskjællen paa Varme- 
graden i den gjennem mere end 144 Jordaar opvarmede Deel paa den 
ene Side, og den forhøldsviis nærliggende kolde Strækning, som har en 
saa uhyre lang Natvinter, maa være meget betydelig. Af dette vel- 
bekjendte Resultat fålger, at der i de lavere Luftegne maa foregaae en 
meget stærk Tilstromning af fortættet Luft fra: den køldeste Deel til den 
varmeste, og omvendt i de håiere Luftegne fra de. varmere til de koldere. 
Ved Planetens Omdreining maa den. Euft, som nær Overfladen siråmmer 
fra den vinterlige Halvkugle hen mod Æqvator, faae en åstlig Retning, 
som formedelst Planetens mere end 9 Gange stårre Radius og mere end 


dobbelt saa hastige Omdreining maa erholde en stor Virksomhed i 


142 


Sammenligning med den paa Jorden.  Luftstromningen maa fortsætte sin 
Vei fra Æqvator videre hen mod det meest opvarmede Bælte, og paa 
denne. Vei faae en vestlig Retning. I de håiere Luftegne maa de mod- 
satte Bevægelser skee. Ved disse heftige, modsatte og vexlende Luft- 
stromme maa uhyre Veirkampe opstaae. Disse Slutninger er det unægte- 
tigt let at gjåre, og de kunne synes årkeslåse, da der for Oieblikket 
ingen videre Anvendelse deraf kan gjåres; men det synes dog ikke 
unyttigt, at man efterhaanden samler alle de paa virkelige Naturlove 
grundede Slutninger, man kan gjåre om Tilstanden paa andre Planeter. 
Jo hyppigere Tanken vender tilbage hertil, desto stårre Sum af Materialier 
vil der opnaaes til en Fremtids Lærebygning. | 
Den anden Meddelelse angik et lille Redskab til at maale 
Tykkelsen af Glasset i belagte Speile blot ved Afstanden mellem 
Billedet og en berårende Gjenstand, Et Spårgsmaal fra en forhen- 
værende' Tilhårer havde bragt ham til at tænke derover. Naar man 
lægger en liden Gjenstand paa et Glasspeil, skulde man let fristes 
til at forestille sig, at det klare Billed, som dannes ved Tilbagekast- 
ningen fra Amalgamet, maatte have en Afstand af to Speiltykkelser fra 
Gjenstanden ; men dette afviger meget fra Virkeligheden; Afstanden er 
langt mindre. Dette hidrårer, som man let kan tænke sig, fra Straale- 
brydningen. Virkningen af denne kan naturligviis ikke være lige under , 
alle Vinkeler; men man kan let udfinde den, hvorunder Billedets Afstand 
for et berårende Punkt er lig Speiltykkelsen. Det er nemlig klart, at de 
fra det berårende Punkt kommende Straaler, efter at have lidt deres Bryd- 
ning, ville indeni Glasset, tilbagekastes fra Amalgamsiden, efter de sædvan- 
lige Love, og vilde vise Billedet i to Speiltykkelsers Afstand, dersom de gik 
ubrudte ud til Luften og Oiet. Man vilde da see Billedet under en 
Vinkel, som udfylder Brydningsvinkelen til en ret; men i Virkeligheden 
gaaer Straalen, som ved Udgang og Indgang har lidt lige Brydning, id. 
under samme Vinkel, hvorunder den faldt ind, og Oiet seer Billedet 
under den Vinkel mod Glasset, der udfylder Indfaldsvinkelen til en ret. 
Den Vinkel, hvorunder man skal see Billedet i Glastykkelsens Afstand, 
maa altsaa være en saadan, at Cotangen af Indfaldsvinkelen er 4 Co- 
tangens af Brydningsvinkelen., For Brydningsforholdet 3 giver dette 
Indfaldsvinkelen, fålgelig ogsaa Udgangsvinkelen mod den lodrette 49? 
487, og en Vinkel mod Speilet af 40" 127, Til at maale Glassets Tyk- 


143 


kelse har han da truffet en Indretning, hvori Sigtlinien danner den 
nævnte Vinkel med Glasset. Gjenstanden er et langt, smalt, retvinklet 
Triangel af hvidt Papir, som med sin lange Kathete ligger op til Speilet, 
og er inddeelt med lodrette Streger, der angiver Tiendedeellinier. Man 
seer da to Billeder, som skjære hinanden, af hvilke det -svagere kommer 
af Tilbagekastningen fra Glassets Forside, De to Billeders Skjærings- 
punkt falder der, hvor Delingsstregen angiver Glassets Tykkelse. Det 
stærkere Billeds Farve og Styrke, sammenlignet med Papiret, angiver 
Glassets Klarhed og Farve. Instrumentet er blot bestemt for Handel 


og Vandel. 


Til indenlandske Medlemmer af den physiske Classe valgtes Do- 
centerne ved -Veterinairskolen J. C. Schiddte og F. M. Liebmann og til 
indenlandsk Medlem af den historiske Classe Professor J. Olshausen i Kiel. 


Selskabet modtog fålgende Skrifter: 

Transactions of the Zoological society of London, Vol. III P. 2 & 3 
og Proceedings etc. . 

Programme de la ire Classe de VInstitut Royal des Pays Bas pour les 
sciences, les belles lettres et les beaux arts, annoncé dans la 
séance publique le 21 Aout 1843. 

Nieuwe Verhandelingen der eersten Klasse van het Koniglijk-Nederlandske 
Institut van Wetenschappen, Letterkunde and Schoone Kunsten. 
8, 9, 10 Deel. 1839 —1844.- dåto. 

Het Institut of Verslagen en Mededeelingen utgegeven door de vier 
"Klassen van het Konigl. Nederl. Inst. 4843. 4 Heft. 1844. 8vo. 

Verhandlingen over het Verschil tuschen de algemeene Grondkrachter 
der Natur end de levenskracht door C. G, Ontyd, Med, Doc. 
Amsterdam 1840, 8. 


144 


I Anledning af Cand. Worsaaes Skrift om Runamo og de Be- 
mærkninger, som Prof Forchhammer og Etatsraad Finn Magnussen havde 
meddeelt i Mådet d. 20de Novb., fandt Justitsraad, Professor Molbech 
Anledning til at gidre fålgende Bemærkning :f) 

»Da jeg i sin Tid, efter Selskabets Valg, deeltog i den i Som- 
meren 1833 til Undersågelse af Klippen Runamo i Bleking afsendte 
Commission, og de af dens tvende Medlemmer, Hr. Prof. Forchhammer 
og Hr. Etatsraad F, Magnussen meddeelte Oplysninger om Klippens 
Naturbeskaffenhed og Forklaringer over Figurer eller Revner, som føre- 
findes i denne Klippes i Graniten leirede Trapgang, er bleven Gienstand 
for flere, saavel af Naturkyndige, som af Antiquarer yttrede Tvivlsmaal ; 
ligesom nyligen for et eget archæologisk-kritisk Skrift af Hr. Cand, 
J. J. A. Worsaae, som Fålge af denne Forfatters nye Local-Undersågelse 
og Aftegninger: har det ei kunnet være anderledes, end at man oftere 
udenfor Selskabet, ligesom ved en og anden Leilighed, hvor denne Sag 
kom paa Bane i Selskabet, eller til Omtale blandt enkelte af dets Med- 
lemmer, har yttret sig angaaende min Deeltagelse i bemeldte Commission, 
enten som om jeg ogsaa maatte være deelagtig i dens Arbeide, og 
sammes publicerede Resultater; eller som om der i al Fald maatte paa- 
ligge mig nogen Andeel i disses Bestyrkning eller Forsvar, ved at 
slutte mig til de af' Commissionens åvrige Medlemmer yttrede Meninger 
om Runamo. Hertil kunde ogsaa nogen Grund såges i at jeg har 
underskrevet Commissionens, den A6de Nov. 1833 til Selskabet afgivne 
Beretning om dette Foretagendes Udførelse, og maatte saaledes forudsættes at 
have en eller anden Deel i denne Berefning. Denne Deel strækker sig 
imidlertid ikke videre, end at jeg i sin Tid har skrevet Beretningens 
forste Afdeling”), der paa en Maade indeholder en kort Udsigt over 
Runamøos ældste Historie fra de tidligste skriftlige Spor til Bekiendtskab 
med Stedet; og en ligesaa kort Beretning om Udførelsen af det Com- 
missionen af Selskabet paalagte Hverv, indtil det Punkt, hvor de tvende 
Medlemmers Yfttringer, hvis Mening og Dom over de forefundne Figurer 


”) Denne Meddelelse giordes i Mådet d. 3die Januar 1845, men indrykkes, efter 
Forfatterens Onske, her, for at findes i samme Aargang af Oversigterne, 
som de åyrige Bemærkninger om samme Gienstand. 

++) … Videnskabernes Selsk, historiske og philosophiske Afhandl. VI. Deel. Kbh. 
1841. p. 29—36. 


145 
eller Klipperevner maatte være afgibrende for Undersågelsens Resultat, 
tage deres Begyndelse. Man vil ved at giennemlåbe disse faa Sider, som 
mine' Hrr, Colleger i Commissionen overlode til mig at udkaste, ikke 
finde nogen Yttring, der indeholder en bestemt Mening om Figurerne i 
Trapleiet maatte antages at være indhugne, eller antages for naturlige Runer ; 
og at her ingensteds gaaes videre, end til en Bemærkning, som den 
p. 36 yttrede: at vi, efter fårst at have taget et andet Trapleie i Klip- 
pen, Maklamo kaldet, i Oiesyn, og derfra begav os til Runamo, ,,ved 
at sammenligne Total-Indtrykket af begge Steders Figurer paa Klippen 
maatte være enige om, at det med Runeskrift bekiendte Øie lettere maatte 
fald paa at antage en saadan Skrift i Figurerne paa det sidstnævnte 
Sted, end ved Maklamo,.” Det er fårst i Beretningens Slutningslinier 
p. 41, hvor en saadan Mening, ,,at de ved Runamo indhugne ældgamle 
Characterer ere Runer” 0. s. v. med Bestemthed yttres nemlig af det Medlem af 
Commissionen, fra hvem allene en Yttring af den Art med nogen Vægt 
og Gyldighed kunde udgaae, Hr. Etatsraad F, Magnussen; i hvorvel 
denne Lærde paa bemeldte Sted dog fandt Anledning til at tilfåie: ,,at 
der endnu neppe kan haves noget Haab, enten om de forekommende 
Binderuners, eller overhovedet om Indskriftens rigtige Dechiffrering.” 

" Det kunde i Aaret 4833 ikke være dette Selskabs ærede Med- 
lemmer, og navnligen den historiske Classe, som Sagen nærmest ved- 
rårte, ubekiendt, at Runeskrifters Læsning paa Monumenter, og Runologien 
overhovedet, aldrig har hårt til mine Studier. Runeskrifterne har jeg 
altid kun betragtet fra et historisk Synspunkt; men fra et saadant maatte 
vist nok en Indskrift af den Natur og Ælde, som den, man i Åar- 
hundreder har meent at finde i Runamo, ogsaa være mig af håi Interesse 
og Betydenhed, og vække Onsket hos mig; at finde Leilighed til selv at 
tage den i Oiesyn. At Selskabets Valg faldt paa mig blandt Commit- 
teens Medlemmer kan være foranlediget ved mine tidligere Reiser i 
Sverrige, og mit Bekiendtskab med detle Land; og det skeete, saavidt 
jeg erindrer, efterat Hr. Conferenisraad Werlauff havde erklæret, ikke 
at kunne deeltage i Commilleen, til hvis Medlem han ligeledes var valgt. 
I Ovrigt kunde jeg, ved de locale Undersøgelser af - Runamos Klippe 
kun være tilstede som Åievidne; og jeg forlod dette Sted, vel med en 
noget stårre Formodning om, at der virkelig kunde findes konstige 
Figurer indhugne paa denne Klippeflade, end den, hvormed jeg var 


146. 


em nr 


kommen der; men ikke mindre forundret, end jeg tilforn havde været, 
over en saa besynderligt og saa unaturligt anbragt, i sit Slags eneste 
Runeskrift; og i ethvert Tilfælde kun alt for tilbåielig til, med vor 
sagkyndige Collega, Hr. Etatsraad Magnussen, at ansee alt" Haab om en 
Dechiffrering af Figurerne, saaledes som vi paa Stedet betragtede dem, 
for at være forgieves. 

I denne Tanke maatte jeg saameget mere bestyrkes, naar jeg 
forbandt de nye Misligheder og Vanskeligheder, som Klippens Under- 
søgelse og Betragtning fremkaldte, med mine ældre Tyivl, enten over- 
hovedet om en indhugget Indskrifts virkelige Tilværelse ved Runamo (en 
saadan Tvivl havde nemlig allerede for meer end 20 Aar siden en af 
Europas største og mest erfarne Runekiendere, Antiquaren Arendt, mundt- 
lig bibragt mig); eller i det mindste om Indskriftens Læselighed, 
— forudsat at den virkelig var der — snarere i vore Dage, end for 
600 Aar siden, i Valdemar den istes Tid, da Runernes Brug til Steen- 
skrift endnu ei var ophårt; da Runemestere, eller Steenhuggere, fortrolige 
med dette Slags Skrift, altsaa maatte gives 1 Landet; og da Klippen 
havde lidt Tidens og Menneskers Overlast 1 6 Aarhundreder "mindre, 
end i nærværende Oieblik. Det blev nemlig nu ved Hr. Prof. Forch- 
hammers Undersågelse af Runamo-Klippens Naturbeskaffenhed, hvorved 
hans allerede forud yttrede Formodning om, at en Trapgang der var 
leiret i en anden Steenart, fuldstændigt bekræftedes, tillige uimodsigelig 
afgiort: at om der endog hlandt de Streger eller Fordybninger, som 
fandtes i det smalle, bugtede Trapleie, der saa længe har været betragtet 
som Monument, vare endeel indhugne, saa vare disse dog, efter vor 
ærede sagkyndige Collegas Dom, blandede med naturlige Sprækker i 
Trap-Leiet. Den herved forågede Vanskelighed ved, fårend Læsningen, 
at afgibre, hvad der skulde ansees for de kønstige eller indhugne Figurer, 
naar disse vare blandede med ganske lignende naturlige Ridser, blev let 
indlysende for mig; men da jeg ligesaa lidt turde tilegne mig nogen 
Stemme i mineralogiske eller geognøstiske Opgaver, som i runologiske, 
kunde jeg ikke andet end berolige mig ved, at begge mine ærede Col- 
leger og Venner, hver fra sin Side, de mest competente Voidgiftsmænd, 
ved den nåéiagtige detaillerede Undersågelse af hver enkelt Figur eller 
Sprække i Trapgangen, og ved den derpaa fuldfårte Aftegning af samme, 
der underkastedes omhyggelig Revision, maatte være i Stand til at 


147 


udrette Alt hvad der lod sig gibre, for at bringe Vished i hiin vanske- 
lige og mislige Sag. Det eneste, jeg allerede den Tid savnede ved den 
locale Undersøgelse, og hvorom jeg ogsaa mundtlig yltrede mig, var et 
Forsoég paa at tilvejebringe et Fac-Simile af hele Trapleiet med dets 
Figurer og Sprækker, Et saadant Foretagende havde ogsaa været paa- 
tænkt, men de medtagne Midler (hvorved der dog ikke var tænkt 
paa nogen Afstébning, hvis ganske tilfredsstillende Anvendelse ogsaa 
endnu forekommer mig tvivlsom) fandtes utilstrækkelige; og det blev 
saaledes opgivet. Da idvrigt Hr. Etatsraad Magnussen allerede der paa 
Stedet, efter at hiin nåiagtige Undersågelse var skeet, erklærede, at kun 
enkelte, usammenhængende Runer lode sig udbringe af Stenens Figurer 
(hvilke Runer han, uafhængigt af Tegningen, hragte paa Papir), blev jeg, 
ogsaa efter at Undersågelsen var foretaget, i det Hele temmelig lige- 
gyldig ved videre Oplysning om Runamo; da man dog, som jeg indsaae, 
i alt Fald ikke vilde komme videre, end tilforn. Flere ældre Rune- 
læsere havde nemlig troet, paa Klippen at kunne læse enkelte Runer; 
saaledes ogsaa nu. : 

Om den sildigere, af min ærede Collega, Hr. Etatsraad Mag- 
nussen, udgivne Læsning og Forklaring om Runamo-Klippens Figurer, 
har jeg intet videre at yttre, end at det, allerede fra det fårste Oieblik da jeg 
erfaréde Fortolkningens Art og Indhold, var mig umueligt at tænke mig 
Sandsynligheden af, at en saadan Indskrift, i en Form, der ellers ikke . 
forekommer paa nogen eneste Runesteen, skulde være indhugget som 
monumental Skrift paa en liggende Klippe, hvorover desuden fra Arilds 
Tid har gaaet en Herredsyei eller Skovvej, Det var, som bekiendt 
Runestenens almindelige Charakteer i gamle Dage, at være staaende 
(hvorfor det altid hedder: denne Steen reistes eller sattes) ligesom det 
er den christelige Liigsteens Charakteer, at være liggende. Endelig maa 
jeg ogsaa ligefrem vedkiende mig, at jeg endnu ikke har været i 
Stand til al faae Overbeviisning om Mueligheden af at forklare saakaldte 
Binderuner, naar disse skulle bestaae af en regellås Forbindelse af 
Streger, med alle uvisse Mueligheder af disses Sammenfåielse, anderledes 
end paa en vilkaarlig, og til Indbildningskraftens Raadighed overladt Maade. 
Hvad i åvrigt den Magnussenske Fortolkning af Runamo i dens Heelhed 
angaaer, da kan jeg om samme ikke have anden Mening end denne; 


at den er en Læsning, ikke af nogen Steenskrift, men af den meddeelte 


148 


Tegning af Runamo. I det jeg saaledes aabent og uden Forbeholdenhed ved- 
kiender mig disse Meninger, maa jeg tilsidst erklære, at jeg hverken finder 
Kald eller Anledning til, videre at blande mig i nogen Discussion eller Polemik 
angaaende den ved Hr. Theatermaler Christensen leverede Tegnings Rig- 
tighed, i Sammenligning med den af Hr. Worsaae meddeelte, eller an- 
gaaende de i Runamo-Klippens Trapleie værende Figurer og Revner. 
Jeg kan derimod i ethvert Tilfælde nu ikke være mere tilbåielig til at 
antage en Indskrift over Braavalla-Slaget, indhugget i den jernhaarde og 
skibre Trapsteen, end jeg havde nogen stærk Tilbdielighed hertil, saalænge 
jeg, uden at have besågt Stedet, tænkte mig Runamo i mere Liighed med 
andre, sædvanlige Runemonumenter; følgelig ogsaa indhugget i den til 


disse Indskrifter i Norden altid anvendte Graasteen, eller Granit.” 


149 


Barometer, Thermometer i Skygge 
. s reduceret til 00 Reafnur. mod Nord. Windens 
keg 
eg SER 21 Fod over Jorden. 2 Fod i (2 Fod un- s riger Retning 
W ea [9 Form./Middag. |. . sig i Jorden. | der dagl. mo> e: 4 Gange i Dågnet. 
middag. Middel 7 Form. |2Efterm s Vande. (=/ 
Corr.-0056 AA " | Middel. | middel. 
1 Å 341,54 | 341,50 |341,/7759 Å 11026 1097 1301 1102 10063 Stille. NW. SW, Stille mi; 
2 | 42, 53 | 42, 59 | 42, 36 | 11,59 11,8 13,5 11,2 10,90 stille, Stille. Omlåb. stille Middeltemperatur. 
3 41, 94| 41, 78 |-41, 46 | 12,64 10,0 16,4 11,2 11,27 0 ONOE- RD 1844 45 Aar 
4 41, 27| 41, 21 | 40, 60 | 13,32 9,9 17,5 11,3 11,47 0. OND. 0. SO. 1—10 12081 1920114 
5 40, 51 | 40, 38 | 40, 27 13,09 11,5 16,2 11,4 11,60 0. CQNO. OS0. OS0.f 11—20 10,05 11,17 
6 | 40, 59| 40, 41 | 39, 94 f 13,84 10,8 18,3 | 11,5 | 11,50 mn Å0S0. OS0. OS0. Stille. 21—30' 8/21 10,18 
7 38, 91! 38, 65 | 38, 25 14,01 10,8 17,8 11,6 11,80 f Regn 8 Tim, 2129 kstille. SO... S. Så 1—30 10,36 11.15 
8 36, 31| 36, 06 | 35, 86 | 13,94 12,4 16,6 11,8 11,87 SO. SSO. S. WNW. É É 
9 35, 50| 34, 95 | 34, 91 | 12,99 12,2 15,2 11,9 11,93 ff Regn 9 — 3,25 ISW. Stille. OSO. sw. 
10 83, 37| 34, 27 | 34, 79 4 11,42 12,7 13,2 12,0 i 11,87 Å'Regn 6 — 1/65 iSW. SW. NW.  wW. 
11 36, 73| 37, OV | 37, 26 | 10,64 10,4 12,8 11,8 11,83 få Regn 44 — WSW. WNW. NW. NW. Maaned! 
12 å 37, 23| 37, 12 | 36, 90 | 11,06 9,7 13,6 11,6 11,23 | Regn ;4 —| 0,20 jwsw. Stille. Sw, WSW. anedl. 
13 37, 71| 38, 42 | 38, +44 9,72 7,4 12,6 11,5 11,07 få Regn 84 — 0,64 iwSsw.. WSW. NW. W. Yandmængde. 
14 39, 36 | 39, 45 | 39, 39 8,66 7,3 11,4 11,1 10,73 W, WNW. WNW. WNWI 1844 39 A: 
15 40 87| 40, 80 | 39, 66 11,02 6,5 15,0 10,7 10,7v | Regn 4 — 0,97 Ioso. Os0 S0. SO. g SE 
16 få 35, 87| 35, 33 | 34, 61 å 10,86 10,3 11,7 10,6 10,67 | Regn 7 — 1,47 SO. S0. SSO. sw. f11,78Par.Lin. 28,64Par.Lin. 
17 83, 89| 34, 14 | 34, 08 | 10,97 10,4 13,0 10,6 10,37 Å Regn 24 — 0,04 fwsw. ;WSsW. wW.i sw. 
18 34, 87 | 35, 16 | 36, 55 10,79 8,8 12,9 10,6 11,13 WSW. WSW..SSW. ONO. 
19 37, 96| 38, 21 | 38, 52 8,54 8,5 10,0 10,6 9,97 0... ONO. ONO. 0. 
20 39, 50 | 39, 89 | 39, 54 8,26 5,5 12,4 10,4 9,17 OND 0 NO Vindf, 
Indforhold. 
21 38, 66 | 38, 75 | 38, 50 5,29 5,5 7,4 10,1 8,93 |idRegn 8 — Hagel 0,79 INO. INW. NNO. NO 1844 50 Aar 
22 å- 38, 23! 38 ,10 | 37, 97 6,41 5,1 9,6 9,7 9,00 ; NW. NNW. Stille, NWÅN. 0,04 0,08 
23 37, 54| 37, 38 t 36, 75 7,82 3,5 10,8 9,3 8,87 [nw. NW. Stille, Stille NO. 0,08 0,07 
24 | 37, 08 |. 37, 03 8,81 8,0 12,3 9,4 9,53 NN. OS0. 0OS0. 0S01 0. 0,17 0,12 
25 38, 61 | 38, 59 -| 38, 89 8,54 5,0 10.2 9,1 10,20 Å Regn 5 — 0,25 Joso. NW. N. WwWNwW.I so. 0,13 0,11 
26 39, 26 | 39, 20 | 39, 00 9,84 9,2 12,0 9,1 10,17 W. WSW. WNW. wlis. 0,04 0,14 
27 38, 57 | 38, 60 |-38, 56 | 10,39 9,4 12,8 9,2 10,37 WSW. WSW. WwWSW.Wwsw.l sw. 0,18 0,16 
28" j 37, 98| 37, 72 | 37, 294 10.17 9,3 12,6 9,3 10,57 WSW. WSW. SW. WSW.| W. 0,18 0719 
29 36, 09| 36, 19 | 36, 38 9,41 9,5 11,8 9,5 10,63 0,18 iSw. W. NNW. NNWINW. 0,17 0,1 
30 få 36, w8| 36, 84 | 38, 56) 5,44 5,1 6,6 9,4 983 fj Regn 4 — 0,40 JWNW. NW. N. NwW. å 


150 


Barometer, Thermometer i Skygge 
reduceret til 09 Reaumur. d i 
ge mod Nord. 
& $ ” SE Bean Windens 
eo . AEfter-1 2 od over Jorden. 2 Fod i | 2Fod un- sm, Retning 
& mm |9Form. Middag. | mig dag.| Middet | 7 Form. | Jorden. | der dag. Snee £e. 4 Gange i Dé 
& o 
Corr.-037 bene Middel. | middel NR ed settes 
1 1337,"'62 | 336,/447 | 334,/7/10 | + 6960 595 Es: ; ; 
2 Å 31, 95 | 30, 77 | 29, 20 Tet 14 år Br Fee ER TE RR RR MEG Ba Milddeltnperete 
2 | 59'- 23.| 29. 61 | 28, 934 7,71 5% øl 8, 9,73 ÅRegn 19 — 1,01 Åsw. wsw. ssw. sw. tr ÅunageR 
4 | 29; 34 | 30, 30 | 32, 14) 7,90 6,5 10,2 my 9,80. "Regn 10—% "6,00 AW. WNW.- WAN SW. 1844 45 Aar 
3 35. 94 | 35. 62 | 34, 53 7,96 55 sg 4 es ,, HWNW. NW. NW. NW.I 1—10 7019 9091 
6 | 34, 12 | 34, 50 | 35, Of 7,40 7,2 9,2 8/5 ps 0,24 INW. NW. SW. SW.f 11—21 7,766 7,51 
7 33, 86 33, 53 32 96 671 72 83 så ' ; WSW. W. WNW. W.i 22—31 5,90 6,36 
g | 34 73 | 35, 89 | 36, 74 f 5,20 3/8 , ? 9,00 fRegn 73 — 0,79 sw. sw. sw. w.f 1—31 6,94 7,62 
9 hf 37, ss | 37, 13 | 36, 20 f 6,43 4,5 Yi eN gen MERE AE ad BEES pd j ; 
10 | 36, 29 | 35, 79 | 35, 58 | 7,91 | 70 | 9,8 78 8,10 er re 1v 
331, 65 (334, 55 | 334, 56 | 8,35 , 
36, 15 | 36, 50 | 36, 48 "ert do | 103 az 8,63 | Regn 144 —x  — 2,01 KOSO. SO. S0. SSO. Maanedl. 
36, 48 | 36, 41 | 36, o0f 8,35 6/5 10,4 S: Sø s. wSW. sw. s]  Vandmængde. 
34 94 33, 94 33 45 7,38 . É ' , SS, S. S. SSO. 1844 39 e 
30, 25 | 29: 70 | 29, 50 806 Æg Æg, 22 8,90 f Regn 173 —X 085 |SO. SSO. SS. SS. gr: 
29 84 29, 69 29 45 805 fa rå ' 8,97 Regn 11% —k 1,45 (S so. s. s 39,82 Par. L. 22,17 Par. bg 
28, 72 | 29; 12 |, 29, 47Å 8,11 80 198 83 er: 5. DR EN BE 
32, 78 | 33, 02 | 33, 68f 7,05 71 70 83 9,00 Regn 84 — 0,56 Sw. SSW. SW. w. < 
pens 71 7,0 8,2 8,93 ÅRegn 3 — 1,36 (wsw. wsw. wsw. swl — Vindforhold. 
34, 39 | 34, 52 | 34, 90 f 6,25 5,0 8,3 7,9 Syren re SE RENEE 1844 50 Aar. 
” . . . alle. 
N. 0,01 0,07 
337, 29 |337, 52 |337, 48) 5,83 ; ' 
mn B.S så 4,4 7, 7,7 8,30 Bine; Bias KO SER RER SER 
37, 31 | 37, 30 | 37, 151 7,33 67 8' ' w Stille, S. S, SSO g9, 0, "i 
< ' ' " ' 2 7,5 8,00 So. 0,19 0,13 
35, 86. | 35, 31 | -34, 72 7,35 7,4 79 7,4 8,00 ; gg fx SE e ET 21 0,12 
347 94 | 35, 11 | 36, 25 Å — 7,53 77 8,4 7,5 8; Beg, fir wæjo. 0. .0. Of sw. 0,24 y" 
38, 10 | 37, 88 | 38, 33 | 7,06 74 8/4 7/6 AH Så. 8. SSW. SWIW 009 0,18 
40, 49 | 40, 55 | 39, s4f 6,10 | 3,9 | 7,4 7,6 RE NE aeg nn-d , 
38, 78 | 38, 70 | 38, 66) 4,63 5/0 5/5 afg 8,00 | Regn 194 =f- gerd. 2049 SW. $s0. so.  0oso.f NW- 910 0,10 
39, 09 39, 38 39, 84 3,88 3,6 58 79 $e9 Regn 111 — Hagl. 0,94 0. ONO. ONO, ONO 
40, 85 | 41, 04 | 40, o4f — 2,63 16 45 6/8 6/67 "ver "aner RER, 


i. ER 


Barometer, 


Thermometer i Skygge ” 

=>. reduceret til 00 Reaumur. mod Nord. : windens 
se : Regn, 
Shy | AEfter-]… FE Fed over Jorden. | 2 Fod i 2Fod un | eee Betning 
3 we | 9 Form. Middag. | ;g ide Middel | 7 ør Rk Jorden. | der dagt. sortndeskn 4 Gange i Dågnet. 
a Corr.-OR3 | | vorm. | Middel. | middet. 

+ Å 339,73 | 339,16 | 338,477701 204% 006 309 | 603 | 5097 f Regn 1 Tim. NNO. NNO. "NO. ONO.f Middeltemperatur. 
2 37, 62 || 37, 44 | 37, 42 3,27 2,9 44 49 4 580 ONO. 0. 080. SO. 2 

3 37, 09 | 36, 72 | 35, 84 3,97 2,8 45 0 "57 141 5707 | Regn 4 — 3/82 |SO. ONO. 0. 0OSO 1844 45 Aar 
4 32, 82 | 32, 78 | 33, 60 2,97 2,3 4,0 554 518 0. 0. 0. OÅ 1—10. 3065: 4085 
5 32, 08 | 32, 18 | 32,36 3,54 3,3 4,5 5,4 4 4,30 f Regn 7Tå — 0,37 jo. 0. 0.  0S0..11—2% 4,30 3,30 
6 33, 52 | 33, 59 | 34, 00 3,37 3,0 4,8 DRE re 80. ED OND. 0 21-—30 279,82" 79791 
- 34, 241 34, 40 | 34, 38 2,82 2,5 4,0 54 | 2,70 fRegn1i1 — 0,27 fo: 07 080: OSOÅ 1—30+ 3,597 3;49 
8 35, 11| 35, 20 | 33, 38 4,25 3,0 5,3 54 | 3,77 Å Regn 44 — 1,27'1080. SO. SSO, 0OS0OÅ 7” 

9 30, 60 | 29,,66 | 29, 30 4,72 4,7 5,3 5,4 |! 3,63 |'Regn 13; — 2,58'f0S0. OS0. 0OS0. 0 . 

10 98, 43! 28, 76 | 29, 56 5,12 4,3 6,0 5,5 1: 8,43. Å Regn20 —" 0,68 fo. 0. S. sw. 

11 29, 39! 29, 07 | 29, 10 5,87 54 430,4 5,5 |. 3,60. Å Regn 13 —% 1,09 issw. SSW. SSW. SSWj. .—… Maanedl. 

19 29, 17|. 29, 36 | 30, 27 4,09 4,5 4,8 5,7 | 4,80 Å Regn 9 ——% 0,56 (SSW. SW. SW WwW. Vand Så 

13 I 29,:60| 30, 101 31, 21 3,70 3,8 4,6 56 1387 Ren 2 —% Wi) SW. W. NNW. andmængee. 
14 86, 9å 37, i 38, 26 ag. 0,0 3,4 53 I 3,47 29 Be NW. WNW. W. WNW.j 1844 39 Aar. 
15 40, 9 40, 35, 45 27 tt 8, 5,0 3,10 ÅRegn17 — 7,20 Åw. WSW. SW. SSW. i ' ; 
ig | 32, 56! 34, 10 | 36, 76) — 3,89 6,9 38 4,9 340 Regn 2L — "Snes 0,85 [Sw SW. Nw. NWA ere snes DR ar lln 
17 38, 681. 39, 16 | 38, 68 3,67 0,6 5,2 ÆT 3,57 | Regn iii — 0,37 INW. ; SO, ”S… SW. 

18 39, 77|. 39, 75 | 40, 64 Bd | 640 6,4 4,7 3,93 Regn 3. — WSW. OW. rWw, W. 

19 39, 9 38, 34 38, z er ' 44 7,2 5,0 4,13 få Regn 21 ze 0,04 jwWz" Wi: Ww. "SW, ; 

92.5 5 7 Ea 2 ÅWwW. j bg; ; 

20 39, 38, 37, 6, | i 6,6 PP | 4,0 Regn 15 3,32 åW. 'SW.  WwSW. SW Vindførhold. 
21 33, 59 | 34, 69.1 35, 53 4,25 194,5 4,7 5,4 3,90 w. wW. N. NÅ 1844 50 Aar 
29 Å -.40, 44| 40, 91 | 42, 29 SØDE 10 3,9 5,4 3,30 Å Regn 6 —% 0/31 ÅN. NO: ONO. —OfN.. 0,04 0,08 
23 42, 45 | 42, 29 f 41, 79 2,94 3 3,7 5,2 2,80 0,52 fo. ” NO." ONO. SO NO. 0;06 0,09 
24 40, 64 | 39,99 | 39, 72 3,80 3,9 4,3 5,1 2,67 Å Regn 3 — 1,16 iS0,  S0. 080. 0 f0. 0,31 0,11 
25 38, 83 | 38, 45 | 37, 94 2,94 2,9 3,0 5,0 2,73 1,69 IOS0O. 0.' 080. 0OSO.f SO. 0,19 0,09 
27 41, 56 |. 41, 69 |. 41,55 3,22 3,1 3,6 4,8 2,70 Stille. NO.- NW. NWåÅ SW. 0,13 0,23 
28 41,167 | 541,76 | 42, 02 2,90 3,2 4,0 4,8 2,60. Å Regn 6 —% 0,19 fstille… ….0S0.. OS0.… SOÅ W. 0,15 0,19 
29 42, 41.| 42, 28 | 42, 64 0,67 0,6 1,3 4,6 2,17 i OS0.: OS0. 080. SOÅNW. 0,06 0,09 
30 43, 15 | 43, 09 | 43, 01 1,99 1,0 3,2 4,4 1,57 SO. HS 0: 


1532 


" Barometer, Thermometer i Skygge 
& s reduceret til 09 Reaumur. mod Nord. Windens … 
egn 

E g Ehe 2% Fod over Jorden. | 2 Fod i 2Fod un- tet; på BRetning 

=| ; der dagl. . ; Ti 

& «w [9Form, |Middag. |. Middel i Jorden. | 4 Gangé i. Dågnet 

= 2 n ande. id 

em middag Corr.-0911 7 Form. | 2Efterm. Middel. Middel 
1 1343,''78 | 343,4487 | 343,77794 1976 |—+ 192 290 499 1923 É 0. 0. $S0. 0S0.f Middeltemperatur. 
2 Å 43, 55. | 43, 40 | 43, 30 1,39 0,8 2,2 3,9 0,80 OS0. 0. 0OS0. 0OSO. 
3 | 43, 23 | 43, 29 | 44, 69 0,19 0,4 0,3 3,5 0,43 OS0. 0OS0. 0S0. SO. 1844 45 Aar 
4 Å 45,88 | 45. 98 | 45, 89 | — 0,31 |— 0,2 6,3 3,4 0,20 SO. ” SO. 5S0. SO. 1—10—0024 1087 
5 44, 15 | 43, 61 | 42, 71 | — 0,79 |— 0,5 0,0 3,2 1,53 SO. SØ. NO. NO J 11:—21—0,79 1,00 
6 få 42, 19 | 42, 15 | 42, 53 | — 0,66. | — 1,8 0,0 3,1 0,57 i NO. "NO. NO. . ONO.| 22—31 —1,18-. —0,07 
7 my g is, 33 45, 2 — 081 — AR == 3,0 0,07 ÅsSnee 10 Tim. 0. ONO. ONO.  ONO.f. 1—31—0,74 0,95 
8 67 | 45, 13 | — 0, =—0,d" ,9 z ONO. ONO. 0... OS0. 
DAL 141 40 49 1 44 114 — 001 02 | 09 2,8 É 0S0. S0. OS0. 0OS0. 
10 | 44, 45 | 44, og | 44, 18 |— 1,63 |— 2,07 |— 1,2. 4 0: 080, 50; 0; 

faanedl. 
11 14312, 72 |342, 92 |341, 46 1— 0,79 |— 13 | — 0,2 2,6 ' OS0. 0." NO. ONO. Manne 
12 Å 41, 41 | 41, 18 | 40, 03 f— 1,18 |— 1,0 | — 0,9 2,5 0. 0. 0. ”osof —— Vandmængde. 
13 so på rd 57 ng Åe — 2,46. |— g — Så 2,5 Halkg å — na 0S0. 7080. .0S0. 0S0. 1844 39 Aar, 
14 0 ” 65: | 36 — 074 |—12 :—0, 2, nee (3 — (0'”23)ONO. OND. 0. 0. 5 ES 
SER ES | SR es MR SE EEN 
1 É TE RE" 54 (0,4 | ; 0. SSO. SSO. å 
17 35, 57 | 35, 18 | 34, 91 1,31 1,2 | 13 2,3 1,67 SO. 80. 90. 080 
18 33, 83 | 33, 80 | 34, 46 1,27 10: UOSEE 7) 1,80 Regn 5% — 3,011SS0. SSO. Stille. SW. Vindforhold. 
19 få 37, 13 | 37, 83 | 39, 05 0,16 157 ED 2,2 1,87 Å Smaaregn 5 0,441SW. WWE SON. DSN 
20 Å 43, 10 | 43, 51 | 44, 13 1— 3,28 |— 34 |— 2,5 2,1 2,10 N. NO. NNO. NOA 1844 50 Aår. 
21 45, 01 | 45, 01 | 45, 04 )— 3,56 |— 5,4 | — 2,8 2,0 2,20 N. NW.  NNW. NWÅx. 0,05 0,09 
| i 
22 4345, 21 | 345, 37 | 345, 36 |— 1,58 1—27 | —1,0 1,9 1,50 Stille. OSO. NO. O. gg Nas mis 
23 35, 75 | 45, 78 | 46, 07 1—1,71 |(—2,4. (—1,1 1,8 1,63 0S0 OS0..0S0. OSO.f 50. 0,35 0/13 
ed TY 57 45, 43 |. 45, 37 4 — 1,381 | — 2 | 0,0 1,7 0,93 : OS0. 0OS0. S0. SOf gs, 9,04 012 
i, 84 44, 50. | 44, 42 1— 1,71 |— 15 (0,0 1,6 0,63 0S0. 0S0. 0S0. 0S0.Å sw. 0,07 0/17 

26 %, 66 | 42, 11 | 41, 47 4 LT | —0,3 1,5 0,27 S0.… 080.  S0:— Sw, 0/04 0,16 
27 , 39 | 40, 40 | .40,. 47 Å/— 3,19 |—,3,2. | — 2,5 1,5 0,40 S. NO. NNW. ONO-f nw. 0,04 0/07 
28 40, 36 | 40, 57 | 40, 82 å — 1,61 |— 1,7 | — 1,3 1,4 0,30 wWSw, WSW.. WNW. SW. 
29--f 40, 82 | 40, 27 | 39, 2 | — 0,16 1— 10 : 0,3 1,3 0,77 Åå Isslag Tim.” Regn 2,36;SW. " SO. SSO. SSO. 
30 34, 64 | 33, 89 | 35, 83 0,79 1,707 375 1,3 2,07  k Isslag 44 —% SSW. SW. Wi: WNW. 
31 87,36 1877 907137, 744 == 0,16 11,0 108 1,3 1,77. Regn 2 — WNW. NW. WSW. SW. 


”) Thermometret i Uorden. 


HID. mdt 


oe megen gr 


Til hele Aaret henhårende: 


Ordbogscommissionen 


har i Aaret 14844 holdt 44 Måder, i hvilke Revisionen af Bogstavet S 
er fortsat indtil Ordet Sover, Trykningen. af dette Bogstav er fortsat 
indtil Arket O i fierde Alphabet, eller S. 664, som slutter med Ordet 
sqvulper. Den paatænkte Trykning af Bogstavet T (Oversigt 1843, S. 119) 
har endnu ei kunnet begynde. 


Den meterologiske Comitee. 


I det under Comiteens Tilsyn staaende meteorologisk-magnetiske 
Observatorium er i Aar begyndt en stadig lagttagelsesrække til Bestem- 
melse af den daglige Forandring i forskjællige meteorologiske og magne- - 
tiske Elementer, Disse Iagttagelser, der anstilles regelmæssig hver anden 
Time i Dågnet, toge deres Begyndelse med Magnetometret i Marts, fra 
Juni er hertil fåiet Iagttagelser med Barometret og Psychrometret, og 
mod Slutningen af Aaret med Bifilarmagnetometret. Resultaterne af disse 
Undersågelser ville blive bekjendtgjorte, saasnart de omfatte et tilstrække- 
ligt langt Tidsrum; her anfåres kun, at efter et Middeltal af samtlige i 
December anstillede lagttagelser var den absolute Declination mod 
Aarets Slutning 

169 52" 0 West., 
og at den absolute Intensitet ved directe Maalinger, efter den Gaussiske 
Methode, ligeledes mod Slutningen af Aaret fandtes at være 

4,6208. 

Iagttagelserne i botanisk Have ere imidlertid fortsatte som tid- 
ligere, og Resultaterne deraf meddeelte i Oversigten over Selskabets 
Forhandlinger, tilligemed Resultaterne af de lagttagelser, der anstilles 
over Vindens Retning og Regnens Hyppighed paa Nyholms Hovedvagt, 
og over Havets Temperatur paa Trekroners Batteri. Ligeledes ere de 


timevise Thermometeriagttagelser fortsatte paa Nyholms Hovedvagt. 


154 


Da Hr. Holmstedt, Adjunkt ved Realskolen i Aarhuus, havde 
tilbudt Comiteen at anstille meteorologiske lagttagelser, er han i Sommer 
bleven forsynet med flere Thermometre, hvormed han har begyndt at 
observere, og senere med en Regnmaaler, En lignende er sendt til 
Pastor Jeger i Vederså , der allerede siden ifior har anstillet regel- 
mæssige Thermometeriagttagelser med et ham af Comiteen overladt In- 
strument. 

I Aarets Låb har Comiteen endvidere modtaget lagttagelser fra 
fålgende Steder: 

Reikiavig , Justitsraad Thorstenson, fra 1843 Sept. 4 til 1844 
Aug. 31; Barometret, Thermometref, Regnmængden, Vinden, Luftens 
Udseende, een Gang daglig, 8—9 Form. 

Sammesteds, fra Samme, Barometeriagttagelser fra 1843 Sept. 1 
til 4844 Aug. 34, hver ånden Time fra 6 Form. til Midnat. 

Godthaab, Lægen Bloch, 1843 Juli 41 til 1844 Juni 15, Baro- 
metret, Thermometret, Vinden, Luftens Udseende, 3 Gange daglig, 
10 Form, 4 og 10 Efterm. | 

Stubbekjøbing, Byfoged Buntzen, 1843 Oct. 4 til 1844 Nov. 30, 
Barometret, Thermometret, Luftens Udseende, 3 Gange daglig, 9 Form., 
12 og 4 Efterm. 

Endvidere har Comiteen af ældre Iagtagelser erholdt fra Apo- 
(heker v. Ståcken i Ribe: 4) Iagttagelser med Barometer og Thermo- 
meter, anstillede af ham selv i Viborg, 3 Gange daglig fra Sept. 1826 
til Sept. 1830; Thermometret fulgte med; 2) adskillige Iagttagelser over 
Veirliget, Vegetationens Forandringer og Trækfuglenes Ankomst, anstil« 
lede i Ribe fra 4786 til 4816. Endelig har Selskabets Medlem, 
Hr, Hofman-Bang meddeelt Comiteen en Række Foraarsiagttagelser over 
Blomstringstiden af forskjællige Planter, samt over Trækfuglenes Ankomst 
af Fråken Rosenberg og ham selv i Aarene 1840—1844. 


Bråndboringen. 


Arbeidet begyndtes den Øde April paa 580" 8” Dybde under 
Oresundets daglige Vandspeil, og endtes den dte November paa 596" 4” 
Dybde, Der blev arbeidet i 165 Dage. Grunden vår uafbrudt haard 
Kalk med meget stærk Indblanding af Flint. 


155 


Commissionen for Udgivelsen af et dansk Diplomatarium og 
Regestum diplomaticum. 


Af det sidstnævnte Værk (jvfr. Oversigt f A, S. 121) er Tryk- 
ningen af Åste Binds anden Afdeling, som begyndte i 1843, fortsat 
indtil p. 720, eller Aar 1520, Denne Afdeling, som er bestemt at naae til 
1536, og hvormed Bindet sluttes, vil blive færdig og udkomme i 1845. 


Censur over den i Aaret 1844 indkomne Priisafhandling. 
Physiske Classe. 


Over den for det Classenske Legat udsatte Priisopgave: ,,hvori 
Aarsagen til det brændte Leers gavnlige Virkning paa Vegetationen er 
at såge”, er ikkun een Afhandling indkommen, med Motto: ,,Hvad 
Planten behåver maa tilbydes den under en let tilgængelig Form,” 
Afhandlingen viser en i Chemien velbevandret Forfatter, og indeholder 
velbeskrevne Forsåg, som vise, at brændt Leer, der har været udsat. for 
Luften, indeholder Ammoniak, enten den er jernholdig eller ei, og at 
det er meget sandsynligt, al denne Ammoniak ikke dannes af sine 
Bestanddele ved Luftens Indvirkning, menu optages kun deraf. Han 
giver derpaa vigtige Grunde, hvorfor han ikke tillægger denne indsugede 
Ammoniak nogen væsentlig Indflydelse paa Plantens Ernæring, men troer, 
at Virkningen af den brændte Leer fornemmelig beroer derpaa, at 
Kieselsyren ved Kalkens Indvirkning under Brændningen er bleven forsat 
i en Tilstand, hvori den lettere oplåses og tilfåres 'Væxterne, blandt 
hvilke Mange, navnligt Græsarterne, trænge til denne Bestanddeel. 
Denne Afhandlingens sidste Deel er ikke saa tilfredsstillende som den 
forste; thi, ei at tale om, at hans nye Forsåg over Kalkens Indvirkning 
paa Kieselen under Brændningen ikke kunne kaldes nogen egentlig Be- 
"rigelse af Videnskaben, da denne Sag allerede tilstrækkeligt var oplyst 
af de Chemikere, som have arbeidet over Cementet , ere Beviserne for 
at Tilfårsel af Kieselsyren er Hovedaarsagen til den gunstige Virkning, 


det brændte Leer under mange Omstændigheder udåver paa Planterne, 


156 


alt for svage, og Forsågene utvivlsomt meget for faa. Men ved at 
tage Hensyn paa Vanskeligheden og Vidtlåftigheden af Spårgsmaalets 
fuldstændige Besvarelse, og tage i Betragtning, at Forfatteren har givet 
agtværdige Bidrag til Sagens Oplysning, troer Selskabet at burde til- 
kjende ham den udsatte Belånning, hvorhos det opmuntrer ham til fortsatte 
Undersågelser over denne Sag. 

Forfatteren fandtes at være Cand. philos. & polytech, Christen 
Thomsen Barfoed. 


Priisopgaver. 
Den mathematiske Classe. 


De Kjædebråker, i hvilke man kan udvikle de reelle Rødder i 
algebraiske Ligninger af 3die og håiere Grader, med rationelle Coeffi- 
cienter, men irreducible lil lavere Ligninger, besidde upaatvivleligen 
Egenskaber, analoge med dem, som ere fundne for Ligninger af Åste 
og den Grad. Vel ophåre de endelige Kjædebråker, naar den irredu- 
cible Ligning overstiger iste Grad, og Periodiciteten ophårer, naar den 
overstiger 2den Grad; men istedet herfor kunde andre Udviklingslove 
gives, som det især med Hensyn til den ubestemte Analysis vilde være 
af Vigtighed at kjende, Selskabet forlanger derfor en Undersågelse af de 
almindelige Egenskaber ved disse håiere Kjædebråker, idetmindste ved 
dem, som fålge nærmest efter de bekjendte, altsaa dem, som ere Ud- 
viklinger af de irrationale Cubikrådder af rationale Stårrelser, saa at de 
almindelige Love bestemmes, hvorefter saavel Leddene af Kjædebråken 
selv som ogsaa Leddene i Rækken af de principale Convergenter indtil 
en hvilkensomhelst Orden kunne beregnes, uden at man har bestemt 


alle foregaaende Led, 


| 
Den physiske Classe. 


Det er ved mange nyere Undersågelser godtgjort, at Planterne 
foruden den Kulsyre, som de optage af Luften, Vandet og Jordbunden, 
øgsaa behåve Qvælstofforbindelser, og flere af Jordens uorganiske Sub- 


157 a 


stantser.… De fleste dyrkede Planter erholde deres - Qvælstofforbindelser 
deels ved Gjådningen, deels ved Atmosphærens Ammoniak, deels synes 
de ved endnu. ikke tilstrækkeligen oplyste Processer, at optåge Atmo- 
sphærens frie Qvælstof,: naar ikkun ide &ovrige Betingelser for Plantens 
kraftige Væxt ere tilstede, | 
Selskabet antager, at vigtige Bidrag til dette Spørgsmaals Op- 
låsning ville kunne erholdes ved' sammenlignende Undersågelser' over 
den Indvirkning paa Plinternes Væxt, som deels. Gjådningen selv, deels 
Asken af den samme, Art af: Gjådning. frembringer, og ;det ; udsætter 
derfor sin: Priismedaille for den bedste Afhandling, der godtgjør hvilken 
Indflydelse -Gjoådningen og dens Aske have paa Planterne,  Forsågene 
maa anstilles saaledes, at Planter, der ere voxne i en ved Glådning for 
organiske” Substantser ; befriet Jordbund,' sammenlignes: med Planter, voxne 
iven lignende Jordbund, der deels er blandet med Gjådning,… deels 
med Gjådningsaske. "Sammenligningen maa ikke blot skée med Hensyn 
til den tårre:Plantes' Vægt, men ogsåa med Hensyn til alle dens Bestand- 
dele, Planterne maa om muligt undersåges baade fårend de. sætte Frø 
og: efterat dette er; modent, og Selskabet &nsker, at man vælger foruden 


Cerealier nogle andre. dyrkede Plantearter, 


Den philosophiske Classe. 


Da Striden imellem Middelalderens Nominalister og'Realister i 
vore Dage atter er bleven Gjenstand for de Philosopherendes Opmærk- 
somhed, saa ånskes en paa historiske Data ståttet Udvikling af denne 


Strids Betydning saavel i logisk som i theologisk Henseende, 


Den historiske Classe. 


Bogvæsenets: Tilstand hos: 'øos "i; Middelalderen er endnu ikke 
tilstrækkeligen oplyst, og en nåiere Undersågelse: herom maa antages åt 
ville bliveret ikke uvigtigt Bidråg til: den: literaire: Culturs Historie, 

MAE ng "Selskabet finder sig: derfor foranlediget til åt gibre”en saadan 
Undersågelse til Gienstand for et: Priisspårgsmaal og udsætter. saaledes 
fålgende: Priisopgave: ir | 

»Åt undersøge den danske Bibliographie eller det danské Bog- 

Nr. 8. k re 


ae 


É BL, … OR 
væsens Beskaffenhed ”og Tilstand i Middelalderen - indtil Bogtrykker- 
konstens Indførelse i Danmark.” 

De Momenter, som ved en saadan Undersågelse, hvortil Kilde- 
skrifterne til: den danske Middelalders Historie, samt' de i Bibliothekerne 
existerende Haandskrifter frembyde betydelige Bidrag, fornemmeligen 
maålte komme i Betragtning, vilde være: . 

"4, "Den ydre Beskaffenhed af haandskrevne Båger" fra -den 
nævnte Periode, som endnu existere eller vides at have existeret, med 
Hensyn til deres Materiale, Format, Skriftart, Tegninger og Indbinding; 
Regler, som heraf kunne' udledes til at bestemme et Haandskrifts Alder; 
hvad der vides eller kan formodes om. Afskrivernes Personlighed. 

2. De. vigtigste Frembringelser af fremmed Literatur, deels 
fra den klassiske Oldtid, deels fra Middelalderen, som i nævnte Periode vides 
at have existeret i Danmark, enten her afskrevne eller fra Udlandet indfårte. 

3. Haandskrevne Båger, som Gienstand for Kidb og Salg; 
deres Priser, deres Overdragelse ved Bytte, Gave, Testament m.m. 

4, Bogsamlinger, deels tilhårende effentlige Institutioner, f. E, 
Klostere, Capitler, Kirker, Skoler, Gilder, deels Private; Foranstaltninger 
med Hensyn til Bågers Bevarelse, Benyttelse m. v. 

5.  Saadanne Bogsamlingers Skiæbne i den fålgende Tid, saavel 
får som efter Reformationen. 

Det maa ansees nådvendigt, at Undersågelsen ogsaa udstrækker 
sig over Skaane, Halland og Bleking. 


For det Thottiske Legat. 
(Præmien 200 Rbd.) 


I den senere Tid benytter man, som bekjendt, meget hyppigen, 
især i Frankrig, en af Kartoffelstivelse og Malt tilberedet Sirup, som let 
gaaer over i Viingjæring. Selskabet forlanger nu en paa Forsåg og 
Beregning 'ståttet: Sammenligning: imellem Tillavningen af Brændeviin af 
Kartoffelstivelse, og den hvortil man benytter Kartoflerne” umiddelbart. 
Man ånsker, at der især undersåges, hvorvidt de stårre Omkostninger, 
som Stivelsens Udskillelse” foranlediger, hæves wed et stårre og bedre 
Product, og ved den Lethed, hvormed Stivelsen opbevares i: Forhold til 
Kartoflerne. ; 


An] Je 


159 


For det Classenske Legat. 


1, Man vise hvilke af Landets raa Producter, enten nu” disse 
hidråre umiddelbart fra Landets Jordbund, eller fra dets Dyrkning, eller 
fra det omgivende Hav, ere bedst skikkede til derpaa at grunde en 
Fabrication, Man maa herved tage Hensyn paa alle "begunstigende 
Omstændigheder, som Letheden i at erholde Brændsel, Vandkraft, billigt 
Arbeide o.s.v. Det forstaaer sig, at Stederne, hvor Anlæggene bedst 
kunne skee, og Grundene til deres Valg maa angives. Udviklingen maa 
gaae ind i et saadant Detail, at der lader sig gjøre Beregning over For- 
delene. Selskabet ånsker, at Forf. især henvende Opmærksomheden paa 
saadanne Fabricationer, som hidtil enten slet ikke eller kun i en ringe 
Udstrækning ere indfårte hos os. 

Da Selskabet neppe tår vente, at een Mand fyldestgjårende skal 
kunne behandle Spårgsmaalet i sin fulde Udstrækning, saa vil det ikke 
nægte mindre omfattende Besvarelser Prisen, naar ikkun de valgte Gjen- 
stande ere afhandlede paa en tilfredsstillende Maade. 

Præmien er 4100 'Rbd. S. M. Man vil, dersom Omstændig- 
hederne dertil give Anledning, ogsaa tildele mere end een Afhandling 
denne Præmie, 

2. Der forlanges en Fremstilling af Bageriets Tilstand i Dan- 
mark, og en Undersågelse over hvorvidt denne svarer til Nutidens Ind- 
sigter og Erfaringer. Præmien 100 Rbd. S. M. 

3. Bagerne i Kjåbenhavn maae af forskjellige Grunde benytte 
en betydelig Deel Gjær fra Hertugdåmmene og Udlandet, hvorved de 
ikke sjeldent komme i Forlegenheder, som have en ugunstig Indvirkning 
paa det Bråd, de levere. Det vilde derfor være ånskeligt om Stivelse- 
Tilberedning af Hvedemeel, sat i Forbindelse med en rigtig Benyttelse 
af de nyere Erfaringer over Plantelimens Evne til at fremkalde Gjæring, 
kunde lede til en Gjærfabrication, som hævede de omtalte Vanskelig- 
heder for vore Bagere, 

" Selskabet udsætter derfor en Præmie af 200 Øbd. for den, som 
efter Forsåg nogenlunde i det Store, kan angive cen Methode at vinde 
Gjær i en saa stor Mængde, forenet med saadan Godhed og Billighed, 
. at man derved efterhaanden kan erholde den til Hovedstadens Bagerier 


nådvendige Gjær tilvirket i Sjelland. 


160 


Besvarelserne af Spørgsmaalene kumme i Almindelighed være 
affattede i det latinske, franske, engelske, tydske, svenske eller danske 
Sprog, Afhandlingerne betegnes ikke med Forfatterens Navn, men med 
et Motto, og ledsages med en forseglet Seddel, der indeholder For- 
fatterens Navn, Stand og Bopæl, og som bærer samme Motto. Selskabets 
i de «danske. Stater boende Medlemmer deeltage ikke i Priisæskningen, 
Belåmningen for den fyldestgjårende Besvarelse af et af de fremsatte 
Spårgsmaal, for hvilken ingen Priis er nævnt, er Selskabets Guldmedaille, 
af 50 danske Ducåters Værdi. 

Priisskrifterne indsendes inden Udgangen af August Maaned 1846 
til Selskabets Secretair, Conferentsraad H, C. Ørsted, Professor og Com- 
mandeur af Dannebrogen samt Dannebrogsmand. 


161 


Sag- og Navne-Register. 


Aarhuus, Bidrag af Archiv-Kilder til denne Byes Historie. ved Dr. Hibertz. S. 24—26, 
Allunskifer paa Bornholm, dens chemiske Sammensætning. " S..104. 
Barfoed, Ch. T., vinder 'en Classensk Præmie. S. 156. 

Bendz, C. L., hans Minde ved H. C. Ørsted. S. 42—44. 

Bendz, H.…, Bemærkninger over Tændernes Bygning hos: Pattedyr. " S. 66—71,. 

Bondestanden i Danmark, urigtig Forestilling om dens Tilstand i det 16de Aarh, 
S. 4. 

Blomstertegninger fra det Gottorpske' Bibliothek. - S. 77 0: flg» 

Brændboring, den Artesiske påa Nyholm. S. 154, 

Båger og Skrifter, skienkede til Selskabet, ”S..7, 14,720. 46, 65, 73. 81. 105, 
116, 119. 135. 143. 

Celtiske Spor i Norden, og om Celtiske' Monumentér i åndre europæiske Lande. 
"S. 61 0. flg. 

Colding, polytechn. Candidat, Forsåg. over: den ved Gnidningen Benikragte Varme: 
Betænkning derover, ;S. -3. 

Commissionen for det danske Diplomatarium og Regestum diplomaticum. S,155. 

Dagens Inddeling hos de gamle Nordbøer, S: 83 0. fig. 

Danske Væxters Beskrivelse, et tilkommende Værk, i Forbindelse med Flora . 
dunica, S. 13. 

Eschricht,  D. F., om Hvalfostrenes- ydre Former. S: 1—3.. Mindeskrift over 
L. L. Jåcobson. S. 33—41. Beskrivelse over to Misfostre. S.109— 
116. Beskrivelse over to Tilfælde af graviditas abdominalis.. $. 117, 118. 

Estrup, H. F. J., Proveise af hans Mening, at Herremanden i ældre Tider vil- 
kaarligen kunde foråge Landgilden. S. 14. 

Flora Danica, dette Værks 40de Hefte (XIV; 1.) anmeldes, og dets seneste 
Skiebne berettes. S. 9—12, »"Den af /; M. Kongen bifaldte Plan til 
Værkets Fortsættelse og Fuldfårelse. S. 12. 13. 

Forchhammer, G.…… om den Indflydelse,. Tangen udåver paa Jordens Udvikling. 
S. 91—105. Bemærkninger i Anledning af Worsaaes kritiske Skrift; 
;,Runamo og Braavallaslaget. ” 8, 120—130. 

Frederik 1, en vigtig, hidtil ukiendt Forordning af denne Konge, som forbyder 
Udstykning af Båndergaarde. S. 4, 

Gebrer (Ilddyrkere), i Persien, deres Antal og Tilstand. S. 14. 

Gnidning (Friction), Forsåg til Beregning af Kræfternes'Tab; ved samme i Maskin- 
virkning, S. 3. 

Grønlandske Fiskearter, fem nye, beskrevne af H. Krøyer." S. 139—141, 

Guinea, om dette Lands Clima, S. 89, 0. flg. 

Hofmann, J. C., fremyiste'en, efter en forbedret Methode udført, galvanisk dannet 
… galvanoplastisk Kobberplade. S. 73. 

Eollboll, Capitain og Inspecteur i Gronland, beriger den-grønlandske Fauna ved 
nye Fiskearter, $S; 139, 


162 . 


Hiibertz, I. R., Dr, Med., Betænkning over hans Andragende om Understøttelse til 
at udgive Archiy-Bidrag til Aarhuus Byes Historie, S. 24—264— 

Hvalfostre, om den tidlige Udvikling af deres Former. S., 1. Le ug 

Jacobson, L. L., Mindeskrift over ham af D, F. Eschricht, S. 33—41, 

Jiirgensen, C., Bidrag til en bedre Fremstilling af Mechanikens Lære om et Le-= 
gemes Hovedaxer. S. 17—19. Om den Paavirkning, en Axe lider ved 
et fast Legemes Rotation om samme. S. 71—73. 

Krøyer, H., om de nordiske Pyknogonider. S. 5. 6. Meddeler Fesnjeljen til 
Kundskab om de grånlandske Fiskearter, S. 139—141, 

Leer, det brændte, Afhandling om dets Indflydelse påa Vegetationen. S. 155. 

Liebmann, F. M., vælges. til Selskabets Medlem, S. 143. 

Magaeib F., om de.gamle Skandinavers Inddeling af Dagens Tider. S,82—89, 
Babett angaaende Worsaaes Skrift ,,Runamo og Braayallaslaget,” 
S. 130—135. 

Meteorologisk Committee, dens Arbeider. S. 158, 154. 

Meteorologiske Iagttagelser i 1843. SS. 8. 21. 59. 75. 107. 108, 137. 138. 149. 
150. 151, 152. all 

Misfostre, især de dobbeltdannede, "S. 109, og flg. Lg 

Molbech, C., Bemærkninger ang. Celtiske Spor og Levninger i Norden. 61—65. 
Bemærkning i Anledning af- Undersøgelsen af Runamo i: 1833, 
m. m. S. 144—148. " 

Måsting, J. S., Overkammerherre, m. m., Selskabets Æresmedlem, Mindeskrift 
over ham af H. C. Ørsted, S. 27—32, 

Olshausen, J., vælges til Selskabets Medlem. 'S. 143. 

Olufsen, C.F. R.., Resultater af en Undersøgelse af Solformårkelsen d. 8. Jul. 1842, 
S, 47—48: 

"Ordbogscommissionen, om dens Arbeider 1844, S, 153, 

Pedersen, P., Mag., Bemærkninger om Guineas Clima efter Iagttagelser paa Stedet. 
S. 89—93. 

Petersen, M. N., Bemærkninger om Rasks Fremstilling af Declinationssystemet, 
S. 44—46. 

Pyknogonider (Såspindler), - om dennesskægt af Haydyr i de nordlige Vande, 
af H. Krøyer. S, 5. 6, 

Ramus, C., om de ellipsoidiske Ligevægisfigurer af en homogen flydende Masse. 


S. 48—58. 
Rasks Declinationssystem , Bemærkninger over samme, særd., om Kidnsformernes 
Dannelse. S 44, " 


Rosenvinge, J. L. Kolderup-, Udvalg af lite danske Domme, det Bind, fore 
lægges. Selskabet, med Oplysninger om Bondestandens Vilkaar i l6de 
Aarh. S, 4.5 

Runamo i Bleking, Bemærkninger aångaaende dette Steds Undersågelse, foranstaltet 
af Selskabet i A. 1833, ved Forchhammer, S. 120 0, fig ved Magnus- 
sen. S, 130—135. ved Molbech, S. 144—148, 

Sandemænd og Nævninger, om deres Kiendelser i det léde Aarh. S, 5. 

Saturn, om denne Planets Ringsystem. S. 141. 

Schiddte, J. C:, vælges til Selskabets Medlem. S. 143. 

Schouw, J, F., Beretning om 40de Hefte af Flora Danica. S. 9—13, Bemærk- 
ninger over en Samling af ældre Blomsterlegninger i Vandfarver,. fra 
det forrige Gottorpske Bibliothek. S, 77—81, 


163 


Tangarternes Indffydelse påa Jordlagenes Dannelse og Udvikling S. 94 0. flg. 

De tiene til Fåde for smaa Crustaceer, især af Amphipodernes Familie. 

S, 98. Virkninger af raadnende Tang. S. 99. 

Tændernes Bygning hos Pattedyr, særdeles hos Hvalrossen og Spermacet-Hyvyalen. 
S: 66 0. flg. 

Vahl, M., om hans Optagelse i Selskabet. S. 136. (jvf. Vid. Selsk, Hist. 
S. 526, No. 83.) 

Videnskabernes Selskab, dets Forsamling under Hs. Maj. Kongens Forsæde, 
d. 16de Febr. S. 14. Dets Måde hos Hans Majestæt, d. lste Marts. 
S. 23, Dets Regnskab for 1843 og Budget for 1844. S. 23—25. 
Bevilger et Tilskud til Udgivelsen af Mag. Dreiers ,,Symbolæ carico- 
logicae.”? S. 93. Nye Medlemmers Valg. 143. Selskabets Commis- 
sioners Arbeider, S. 153—155. Physisk Priisafhandling tilkiendes en 
Classensk Præmie, 155. 156, Priisopgaver, udsatte i 1844. S.156—160, 

Westergaard, N. L., Udsigt over de videnskabelige Resultater af hans Reise i 
Persien, i et Brev til Hs. Maj. Kongen, S. 14, 

Worsaae, J. J. Å., undersågte Runamo, 1844, S, 134, Om hans Kritik over 
Resultaterne af Runamos Undersågelse i Aaret 1833, af Forchhammer. 
S. 120—130. af F. Magnussen. S. 130—136. (jvf. Molbech, C.). 

Zend-Sproget, og dets Forhold til det ældste persiske Sprog i Kileskrifterne, 
oplyst ved Westergaard. S. 15. 

Zeuthen, C. 0., aftegnede Runåmo og flere Trapgange i Bleking 1844, til et Skrift 
af Worsaae. S. 135, 

Ørsted, H. C., Mindeskrift over J. L. Måsting. S. 27—32, Over C. L. Bendz. 
S, 42—44, Om Saturns Ringsystem og sammes Indflydelse påa denne 
Planets Atmosphære. S. 141, Om et Redskab til at maale Glassets + 
Tykkelse i belagte Speile, S. 142, 


forsmvn Bd pifugjert "glam in 
AMBRAEND utpyd as Bon Så 


Sa Fate: 


KJ "RES 
or 
VOR 


Tara HARER ag ka 


EF AR KØ 


- Oversigt 


over det 


"Kgl. danske Videnskabernes Selskabs 


Forhandlinger 
og 


dets Medlemmers Arbeider 


i Aaret 1845. 


4 


Af 


Selskabets Secretair 


HE. C. Ørsted, 


Conferentsraad og Professor, Commandeur af Dannebrogen og 
Dannebrogsmand. i 


Kjobenhavn. 
Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri, 
1846. 


erb me 


' i SST GSkÅ 


Kam ig FEEN , i el SK 
i »hasene .D JE kg tet NÅ 


id få Åsen Hidtil anders BREETD MI 98: SSLSÆ 
; i Bitarn seine, 


OD fare: 
Jr fadalgod DS baukid i mar ng 


sp." ERA SOME 


ORE. ENE 


Sag- og: Navne-Register, 


Aaresystemets: Anatomie,, af Dr: .H, Bendtz… S. 74. 

Alkoholometre, ældre af P, Spendrup, nye af J. Nissen, S$, 4l… Sammenlignende 
Pråver med flere af disse: Instrumenter, og Resultaterne deraf i Ta- 
beller. S, 42—50. 

NY ung C. F,, Mag., underståttes til Afskriyning. af histor. Documenter udenlands, 
vedkømmende: Danmark... S: 126, 

Allunskifer, om de Forandringer, den har undergaaet i Egnen om Christiania, 
S. 25. Allunskifer ved Andrarum i- Skaane. 79, 

Rarentedie Oscillationer paa Iisland, S. 65: 

Bendz, H.,4Afhandl. om Aaresystemets almindelige Anatomie. S. 74—76. 

Brasilien, dette Lånds Dyr fra Forverdenen, opdagede ved Dr..Lund. S.57—64, 

Brondboring,.; Artesisk, Selskabets, Beretning derom, S. 144, 

Båger og Skrifter, skienkede til Selskabet. S. 4. 10. 18. 33, 36, 64..70, 85. 119, 
125. 127, 137, 

Christian I, og hans Forhold til sin Broder, Grev Gerhard af Oldenborg. S. 37. 

Christian WM: Hs. Majestæts. Resolutioner angaaende den videnskabe- 
lige Expedition til en Jordomseiling med Corveiten Galathea. S. 86, 89, 
90. 91. 92... Hs. Majestæts. yderligere Instruction for Corvettens Chef, 
særdeles om de ethnographiske Formaal, m. m. S. 111—113, 

Collectanea meteorologica, Fasc. 1II, udg. af Selskabets meteorolog. Comm, S, 143. 

Commissionen for det. danske Diplomatarium, m. m. S. 144, 

Dorothea, Christian I. Dronning. S. 39. 

Dyrarter fra Forverdenen, i Brasilien, S, 57—64, 

Eschricht, D: F,, nyere Resultater af hans Undersøgelser om Hvaldyrene, S..15—18, 
Foredrag over Peruanske Cranier. 76. Bemærkninger angaaende Hva 
lerne, for: den videnskabelige Expedition med Corvetten Galathea. 110. 

Flora Danica, om dette Værks 4ålde Hefte. 134, 

Forchhammer, G., om Såvandets Sammensætning, dets Bestanddele, i Middel- 
havet og i Nordsåen, m.m. S. 24, Om en Udviklingsrække af Over- 
gangsformationen i 'Skaane. 78—84,. Samlede Noticer om Heklas 
Udbrud i 1845..8S.120.  Foreviser og forklarer,Boués geognostiske Kort 
over Jordkloden, 126, 

Fåødemidler, deraf fortæres (efter de af Scharling samlede Erfaringer) ikke mindre 
i de varme Lande, end i. de kolde. S. 3. 

Galathea, Kongelig Corvette, udsendt til en Jordomseiling 1845—47; Forhandlinger 
i den Anledning i Selskabet. S. 86—113. 

Gerhard, Greve af Oldenborg, hans Forhold i Holsten og Slesvig, 1465—72, S. 36, 

Gotische, C. M., Dr. Med. i Altona, vælges til: Selskabets Medlem. S. 133," 

Gronland, Sænkningen af dette Lands Vestkyst, nye Kiendsgierninger herom, 
”meddeelte af Dr. Pingel. S. 122. 

Havvandets Bestanddele, undersøgte af Forchhammer. S. 27—33. 

Hekla, om denne Vulcans Udbrud i A., 1845 (fra d. 2 Sept.).. S. 120—123, 

Hvalarter, særdeles Næbhvalen: Dogling (Fær.), Andhval (Isl.), undersågte af 
Eschricht. S. 15—18, 

Jordomseiling (den fårste danske) med Corvetten Galathea: Comittee,. udnævnt 

for at gibre Forslag til Opnaaelse af videnskabelige Oiemed ved den 

Anledning. S. 65. 87. Rescript fra Hs.Maj. Songen i samme An- 

ledning til Selskabet, 86, 87. Naturforskere, som udnævnes til. at. led- 

sage Expeditionen, 87. Comitteens Forslag om. forskiellige Punkter, 

Reisen vedkommende, og de Kongelige Resolutioner, 87—93,  Comit- 

teens Betænkning. over de videnskabelige Formaal, som kunne være 

Gienstand for Expeditionen. 93—111. Hs, Maj. Kongens yder- 

ligere Instruction for Chefen angaaende forskiellige Gienstande for Ex- 

peditionen, navnligen ;yeographiske og ethnographiske Formaal. 111—13, 

Rescript til Selskabet, angaaende -et;Giemmested for de fra Corvetten 

hiemsendte Naturgienstande, 124, 

Ipsen, Regimentschirurg, hans anatomiske Præparater. 36, 

Kidbenhavns Communalbestyrelse: indbydes til .Deeltagelse, i Selskabets Brønd 
boring. S. 143, 144, 

Kulstof, Mængden af samme, der i Form. af Kulsyre forlader Legemet uden Ud- 
aanding. S, 1—-4, 

Liebig, som hans Beregninger over den Mængde af Kulstof et Menneske ud- 
aander, S. 3. 


Liebmann, E. M., Proféssor,) om »Pålmefo: merne.) Céntrat-Amerika. S. 4—10, 
Meddeler Beretning om F/ora danica, 4lde Hefte. 134, 135. 

Lund, P. V., Efterretninger -om "hans llyeste Bulger og Opdågelsers i 
Brasilien, S; 13784064 

Meteorologisk Comittee, dens" Virksomhed i A. 1845.78; 144416. i 

Meteorologiske Iagttagelser, S. 14,20, 54. 55. 71. 1144 428. "129, .1780;0139. 140. 

Mexicanske "Palmearter, beskrevne;'S, 7—10, 3390 ARTE URE ED 

Mexicos Flora, Naturforskere, som have beskrevet: den. Sy 6, mio" 

Mimik, den 'patioghomiske, undersågt af Sibbern "S.18. ; 

Molbech, C., Bemærkning om Undersågelsen åf" Runaméo. |” (Meddeélt i Over- 
sigten f. Dec. 1844.) S. 4 Meddeler! Béretning om "en "Samling af 
Christian "der Fierdes egenhændige Breve) ”som han agter. at udgive. 
S. 24, "Om Grev Geert 'af'Oldenborg "og ”håns Forhold 'i Holsten og 
Slesvig 1465—72, -S; 36-40, Bemærkninger om eg roder fra 
"det 17de Aarh. til Holbergs Tidsalder. 134, 

Nissen, F., Instrumentmager, om hans Alcoholometre. S. 41. 

Olufsen, €)'F. R., om Flod åg” 'Ebbe"i Østersøen. 8/69» |Om Fremskridt) v Ud 

: arbeidelsen åf de nye Søltavler; Selsk. viv MYM 115, H&… 

Ordbogscommissionen, dens Atbéider i AV 1845. 'S. 140 

Palmerne, Kindskåben om denne Væxt- Familie i ældre og: ryere' Tider. S..4, 5, 
Antallet af kiendte Palmeårlér "(270'Arter, i 65 lægter), 8452 3 > Mek: 
”canske Paliticarter beskrevne af Liebmann” (tilforn kun 78) 8272-70); 

Pydit sik: P.,, Undersågelse "om" Båromietrets Oscillation' paa Meg efter lagt 
tagelser af Justitsaad Thorstensøn. S; 65-69, 

Peruanske Cranier af der fundne Mumier, 87776. 

Priisopgåve, historisk, udsat Flg: Bedommelse éver en indsendt Piiis-Afhand- 
ling. S. 145. 

Qvægsålv, Forandringer,” som tabel dermed i et tufitæt hum S. 11, 

Regestum. diplomaticum danicum: Iste'"Binds  andén Afdelitig? af > dette kede 
trykt færdig i 1845; venter påa 'Fortalen.'S:0 244. 

Scharling, €. E3 Dr. og Prof. Theol:, vælges-til -Sélskabets Medlem: IS. 133, 

Scharling,” E. Fig Undersågelse ;om Mængden af Kulstof; der” i em'vis Tid for- 
Tåder det menneskelige Tegeme.”S, 1; "Undersågelser:og Pråver, fore- 
tagne ved forskiellige Alcoholometre, S. 41—53. 

Schou, J, "EH. for hans Legat udsættes en 'Priisopgave. "87150, i i 

Schumacher, C. A.,. hans Forsåg” over" (Isens Udvidelse wed Varmen underståttes 
"af selskabet. ss 785) 136. | 

Sojødephorus Mulleri (Eschr.), Undersågelse "om dette Dyr af F. 74 Reinhardt 

Rs V. Prosch. ”S. vis, "| 

Sibbern, F..C., ”Afh.”vm'"det Påthognomiske; Betragtet (ra del pbystologisk- 

: psychologiske! Side, S-"18: i 

Simesen, Rector, ,,0m den nåéiagtige Bestemmelse " af |Hovedete: Størrelse og 
Form”, belånnes af 'Sélskåbet ”S. 7124, 

Skaane, geogmostiske Forhold "i. denne Provids 4 'særdeles i Udviklingei af 
OVergangsformatidnen, S2 78.0" : rt BIN 

Soltavler, nye, som Selskabet vil udgive. S. 115. 116. 

Spéndrup, P., om hans Altoholoineter. 8741. 

'Sproyféil hos nyere danske Forfattere, og paa ny' overhaandtagende Brig af frem- 

; mede "Ord: 'i/den Anledning udsætter Selskabet. en. Priisøpgave, S. 150. 

Stleenarter, som forekomme i SkaanesAaser eler Bakkestrækninger! af'Overgangs- 
formationen. 'S. 779.809, 81, 

Thorstenson (i' Reikiavig), hans” Bidrag' til islands Climatologie. SS, 65, 66, 

- Vandéts Sammentrykning, om dén "derved "udviklede Varmer” 1S) 147, 

Vidénskabérnés Selskab, dets Aarsmåde hos H, M. Kongen, d.14,-Marts, S, 21; 
Dets Budget for 1845, og! Regnskab 'f. 1844, "8721—24.… Valg af nye 
inden= og udenlandske Médlemmeér: 7183,  Dodsfald> blandt dets inden 
landske Medlemmer (Brandis og Reinhardt). 141; "Selskabets Com 
missioner og deres Arbeider. -”141, Selskabets" for 1846 udsatte 
Priisopgaver. 147—152, 

Zeise, W. C., ATh: om Virkningen imellem' xanthogensyret”Kalivog lode. ;Sx 34. 

Orsted, A. S.. » Mag. Art., såger om Anskaffelsen af et SØEFADEFESRAR til store 
Dybder”: ComitteéeBetænkrning imod "dets "Bevilging. (S284% 0 3 

Ørsted, H. C., om Forandringer, der fore ed -Qvægsålv, indsluttet i et 
lufttæt Rum.'S. 71,712) Beretnjeg oms /Forsåg: over ' den Viarmey;: som 
udvikles af Vandet ved Samm Ykning. 112, ” m 

47: 


rd É Wax 7 u fi ze 
> mon” MX 
24 Ås 


' hj £ . 


co RE" aa" ABEL AR sa 


Oversigt 


fd PR over ydet. 
Kongelige danske Videnskabernes Selskabs 
Forhandlinger pk SE E 
ulk 


dets Medlemmers Årbeider 
i Aaret 1845. 
fo REVNE 
Af 
Conferentsraad og Professor FÆ. CC, Ørsted, 


Commandeur af Dannebrogen og Dannebrogsmand, Selskabets Seeretslr, 


Ær. 1. 


Enns 


Mådet den 3de Januar. 


P rofessor É. Å. kals meddeelte Resultaterne af. en Række Under- 
sågelser, han havde. foretaget nærmest for at bestemme, . hvørmeget - Kul- 
stof, der i Låbet af en Time, forlader det menneskelige Legeme i Form 
af Kulsyre,. uden åt gaae gjennem Mund og Næse. 

Forsågene vare udfårte i ,det af ham tidligere benyttede Apparat”), 
men. saaledes; at. han. ved en passende. Maske bortskaffede. den Kulsyre, 
som udaandedes. gjennem Næsen og Munden. 

Paa denne Maade fandt han, som .Middeltal af. flere Forsåg, 
alle anstillede midt paa Dagen, at 
4. Mandfolk, 28. Aar, uddunster 0,373 Gram Kulstof, 
1 — 16 — mn 0,181  — — 


”) See det K. D, V. Selskabs nat. og math, "Afd. 10 Del "Side 336-37. 


2 


i Dreng, 10 Aar, uddunster 0,124 Gram Kulstof, 

1 Pige, 10 — — 0,124 —. — 

1 — 19 — — " 0,272 — — 
Drengen og Karlen vare under nogle Forsåg aldeles någne, under andre 
havde: |de - deres sædvanlige Klæder paa. -.1I begge, Tilfælde .-erholdtes 
lige Resultater, saa at den Frygt, at nogen mærkelig Mængde Kulstof 
skulde holdes tilbage i Klæderne, har viist sig ugrundet.  Drages de 
fundne Quantiteter Kulstof fra de Quantiteter, Professoren i sin tidligere 
Afhandling har. angivet for Timen fra Kl. 141-til 2, seller hvor intet For- 
såg havde været anstillet paa denne Tid, da fra Middeltallet af de to 
Forsåg, som ere anstillede i den nærmeste Tid får og efter denne Time, 
saa erholdes paa det Nærmeste samme Stårrelser, som Andral og Gavaret 


have erholdt, uagtet de have experimenteret paa en aldeles anden Maade. 


Efter Scharling . Efter Andral og Gavaret%) 
i Mandfolk, 28 Aar, 14,437 Gram Kulstof.) 12,2 Gram Kulstof 
sn 13 MR er SAD ER ed 40,8 5 em 
4 Dreng, 40 — 6,370 — — 6,0 — — 
1 Pige, 40 — 6,086 — "> 60 —  — 
1 — 19 — 6,750 — — 64 —  — 


Professoren gjorde dernæst opmærksom paa, -hvor vanskeligt det er at 
uddrage sikkre Slutninger om, hvormegen Kulsyre et Menneske udaander, 
af Bestemmelserne over Næringsmidlernes og Excrementernes Beskaffen- 
hed, da det næsten grændser til Umulighederne tilstrækkelig nåiagtig at 
kunne bestemme Næringsmidlernes og Excrementernes sande Vægt. "For 
imidlertid at kunne anstille en Sammenligning med de af Prof. Liebig angivne 
Tal over denne Sag havde Forfatteren henvendt sig til det Kongelige Danske 
Admiralitet om at erholde opgivet, hvormegen Kost der var forbrugt 
ombord paa forskjellige Kongelige Skibe. Efter de modtagne Oplysnin- 
gér. har han beregnet, ifålge Liebigs Analyser over Næringsmidlerne, åt 
i de Næringsmidler, som ere anfårte for hver Matros daglig, findes ikke 
over 224 Lod Kulstof. Men herved maa erindres, at de fra Admirali- 
tetet modtagne Angivelser kun med fuldkommen Sikkerhed kunne tjene til 


at vise den største Quantitet, som hver Matros i Gjennemsnit kan have 


”) Annal. de Chim. et de Phys. Trois. Ser: VIII. Juin 1833. Side 149-150. 
++) "Ved senere Forsåg paa denne Tid: fandtes 12,02 Gram. 


faaet; "thi i modsat Tilfælde: skulde '”Proviantforvålterén have fritaget 
Admiralitetet for at betale hvåd der var brugt mere, noget som Enhver 
let indseer er en urimelig Antagelse. Ligeledes er heri medregnet alt, 
hvad der i en Tid af flere Maaneder er spildt eller paa andre Maader 
gaaet tabt, og som altsaa ikke er nydt.  Regnes Kulstofmængden i de 
daglige Excrementer efter Liebigs Angivelse ;til 1,21 Lod, saa er det 
afgjort, at den Mængde Kulstof, som hver Matros daglig bar udaandet, 
er mindre end 24 Lod. Da disse Matroser vare paa Ovelsestoge , have 
de havt meget mere Arbeide end Såfolk i Almindelighed, og for saa- 
vidt have de udviklet mere Kulsyre end Folk, som arbeide mindre, Naar 
Professor Scharling derfor angiver den uddunstede Kulstofmængde til 
henimod 47 Lod for en Karl, saa synes heri: at være en' passende Over- 
eensstemmelse. Er altsaa Professor Liebigs Angivelse, at én Soldat, som 
daglig exercerer 4 Timer, uddunster 27,8 Lod Kulstof, rigtig, da-gjel- 
der aabenbart "denne Bestémmelse ikke for Pluraliteten af Mennesker, og 
navnligen hverken for Fruentimmer eller for Mandfolk, der ikke 'have et 
saa stærkt legemligt Arbeide, at det kan svare til 4 Timers Exercering. 

Herfra gik Forfatteren over til at anstille en Sammenligning 
mellem forskjellige Angivelser- over,” hvormeget Beboerne af forskjellige 
Steder paa Jorden fortære, og viste derved, at den Mening, at Menne- 
skene i de varme Lande spise mindre end i de kulde, ikke kan ansees 
som rigtig; og endnu mindre er der. Grund. til at antage: at Menne- 
skene i de tropiske Lande udvikle mindre Kulsyre end i de kolde Lande. 

Da nogle 'directe Forsåg over' denne Sag temmelig let ville lade 
sig udfåre paa de danske Colonier i Vestindien, ”Saå' haabede han, at Sel- 
skabet véd en passende Leilighed vilde bidrage til, at denne ;Sag kunde 
blive fuldstændig oplyst. 

Sluttelig forevistes det stirre "Apparat, Professoren ved" Selska- 
bets Underståttelse havde ladet udfåre, og hvorméd han og Doctor med. 
Hannover i mere end 1% Aar have arbeidet for at undersåge, hvilke 
Sygdomme der ere ledsagede af en formindsket eller foråget: Udvikling 
af Kulsyre. 

Da denne Klasse af Undersågelser” frembyde ' mange Vanskelig- 
heder, lader der sig endnu ikke uddrage noget bestemt Resultat af de 
Forsåg, som hidtil ere foretagne; dog fortiener det at bemærkes, at af 
de undersågte Patienter have"de, som lede "af Phithisis, rjæsten alle udaan- 


det mindre Kulsyre end sunde Personer af samme Kjån og Alder; noget 
der ikke synes at have været Titfældet: med de Personer, som lede af 
> Clorosis. 


Justitsraad Molbech meddeelte en Bemærkning angaaende Under- 
sågelsen af Runamo i Bleking. Den er allerede trykt i Oversigien for 
Decbr. f. A, | | . 


Selskabet modtog: 

Almæ Academiæ Albertinæ tria secula per gravissimas'! fortunæ vicissitu- 
dines felicissime itransacta'. &c;- gratulatur ejusdem quondam civis 
F. 4. Argelander Prof. (Inest de stella' 8. Lyræ variabili dis- 
quisitio). —Bonnæ 48414,' 4. 


Mådet den føde Jannar. 


HDocent Liebmann. holdt et Foredrag om Central-Americas. Palmeformer. 

Palmerne danne en af de naturligste Plantefamilier, og de bleve 
derfor meget tidligt kjendle og 'anerkjendte som en egen afsluttet Gruppe. 

Opmærksomheden var allerede i den fjerneste Oldtid fæstet paa 
Palmerne, lige saa meget paa Grund af deres ranke majestætiske him- 
melstræbende  Væxt, som formedelst deres mangfoldige nyttige Egenska- 
ber,… Linnée tillagde Palmefamilien, Benævnelsen Principes plantarum, 
idet han; derved baade tog Hensyn til Palmernes mange "oekonomiske 
Fortrin, og deres organiske Udvikling, som hevægede Jussieu og! de 
Nyere til, at….stille dem. i, Spidsen for. .den ; monocøtyle Række. Det er 
derfor meget paafaldende, at-Palmefamilien: til.den nærværende 'Dag maa 
betragtes som en af de slettestkjendte; "Vel veed man, hvormeget. Vi- 


denskaben skylder. Martius's og Blumes. Bestræbelser for at opklare denne 


å 


Familie, og hvormegét navnlig Martius ved sit prægtige Værk over Bra- 
siliens Palmer, som'kan senere har udvidet til: en Monographie over” Fami- 
lien, har bidraget til at vække Naturforskernies Opmærksomhed" for "disse 
Former; men desuagtet ståaer meget tilbage, for vi ville konime" til en 
klar Oversigt over Familiens Formrigdom og geographiske Udbredning. 

"Det er imidlertid ei vanskeligt at angive Aarsager til vor man- 
gelfulde Kundskab; thi selv "om "man ei vil lægge videre "Vægt -paa den 
Sætning, som Martius ved ”en Leéilighed har udtalt, ,,at man ei ustraffet 
vandrer i Palmernes Ly”, uagtet den er'saa”sånd, at "Antallet paa Mar- 
tyrerne for Naturvidenskaben i Tropéegnene; hvor Palmerne groe, lette- 
lig vil vise sig at være dobbelt saa stort som Antallet paa de Lykke- 
ligere, som uskadte gjensaae deres Fædreland, - saa gives -der' andre 
nærmere liggende Aårsager, som have indvirket' paa vore Kundskabers 
Utilstrækkelighed i derne Retning. 

For det Fårste er der en betydelig habituel Lighed imellem 
Palmerne, som gjår det vanskeligt at undgåae Feiltagelser , idet man 
særdeles let kommer til at ansee forskjellige Former for identiske, og 
ikkun ved en nøjagtigere sammenlignende Undersågelse, end man paa et 
hurtig Forbireise kan finde Leilighed til, overbevises om" Artsforskjellen, 

For 'det Andet ere mange Palmer' saa særdeles håistammede, at 
det næsten er umuligt at komme i Besiddelse af Blomster eller Frugter, 
og Vedets Haardhed tillader ikke 'aåat fælde de herlige Stammer for at 
undersåge Palmekronens Frugtforhold. — Dernæst have mange, "især de 
lave Rårpalmer, deres Forekomst i Urskovenes vildeste skyggefuldeste 
Tykninger, hvor det er vanskeligt at trænge ind; eller i' de utilgjænge- 
ligste Barankers ”nederste' Dyb, hvor de maae opsåges 'paåa de” besvær- 
ligste halsbrækkende Farter, Endelig er'Palmernes Præparation for Her- 
bariet' forbunden med store Vanskeligheder, hidrårende fornemmelig fra alle 
Deles 'Storhed'; idet Låvet stundom er 40 til 50 Fod langt, Frugtklasen 
af flere! hundrede Punds Vægt, Blomsterskederne af 6 til 8 Fods Længde. 

For Oieblikket 'ére 270' Palmearter,  fordeelte i" 65 "Slægter, 
beskrevne, ”” AF disse'tilkomme 151 'med 31 Slægter America, saaledes 
fordeelte, at 96 tilhåre Brasilien, 9 Peru og Chile, 19 Landene N. for 
Brasilien til 'Panama, 10 Central- og Nord-America, og 42 Vestindien; 
8 ere deels fælles for Africa og America, deels udbredte "over "den hele 
tropiske Deel af America. 


6 


Man, antog i Almindelighed at" Mejico, skjåndt. for; stårste Delen 
beliggende. indenfor . Viæendekredsen, ei var meget gunstigt for Palmefor- 
mens Udvikling, og det hidtil derfra. bekjendte Antal af Palmer. bestyr- 
kede. dette. Antagende. . Seer man hen til Antallet. af "Naturforskere, som 
have undersågt den mejicanske Flora, fristedes man. til at befæste hos 
sig den Menivng+ at-de plantestatistiske Angivelser af. en saa: udmærket 
Familie, ; hvis. Former ere tilstrækkelig i Oine faldende, … maatte. kunne 
ansees, for temmelig fuldstændige og faststaaende, saa at det ei var ri- 
meligt at ;disse ; vilde "blive synderligt forrykkede ved. nye 'Opdagelser. 
Thi: disse Forgjængere havde været: ; Francisco Hernandez, Ruiz .og 
Pavon, Cavanilles, Pablo. de la Llave, Lejarza, Sessé, Mociiio, A. v. . 
Humboldt, Bonpland, Cervantes, Karwinsky, Schiede,  Deppe, Haenke, 
»Keerl, Coulter, Andrieux, Berlandier, Carlos. Bustamante, C. Ehrenberg, 
Ross, Ghiesbreght, Linden, Galeotti, Hartweg — som Alle havde  bota- 
niseret i de forskjelligste Dele af den mejicanske. Stat. 

Ved Humboldts og. Bonplands Reiser i. Mejico bleve fårst. :: gb 
mer derfra. beskrevne som-nye: Corypha Pumos, nana, dulcis og. Cha- 
mærops Mocini. De fleste af disse ere yderst tvivlsomme, og. Original- 
Exemplarer . existere nok ikke mere, i. europæiske Samlinger - (efter 
skriftlig Meddelelse: ere Berliner.- Museets Original - Exemplarer gaaede 
tabte paa Veien til: Miinchen). .Saameget er vist, at de -ikke… hen- 
håre til. Slægterne Corypha -og -Chamærops.…: Martius har dannet. Slæg- 
ten Brahea (opkaldt efter Tycho Brahe) af HBK's. Corypha dulcis. Co- 
rypha Pumos og nana ere. endnu tvivlsomme,: hvad Slægfen angaaer; 
dog antager. Forf. dem 'for henhårende til Copernicia. —= (Begge findes i 
den. herværende botaniske - Haves Væxthuse,: men. hverken der eller å 
Mejico har Forf. seet dem. blomstrende). 

Dr. Schiede forågede dette Antal ved "Opdagelsen. af tre Pal- 
mer, som Martius har beskrevet under Navn af Chamædorea Schiedeana, 
elegans, elatior,  Martius's Diagnoser over. disse Arter vare altfor. kørte, 
og have ogsaa viist 'sig temmelig urigtige. — Hans Chamædorea elegans 
er Typus før. en udmærket ny Slægt, Collinia; Ch. elatior er en critisk 
Art, Forf. ';ubekjendt, skjøåndt han har botaniseret meget i de af Schiede 
undersøgte Egne. Endelig er for nogle Aar siden endnu 'en Chamæ- 


dorea concolor beskreven af .Martius. fra Mejico. 


7 


Disse 8 Arter: var. da ;Alty hvad; der hidtil var) bekjendt om 
Mejicos Palmer, ) 

Ved Forf's 24aarige Ophold og Reiser i denne Stat, lykkedes 
det ham at opdage et. ikke ubetydeligt Antal af nye Palmer, hvorved 
Oversigten over disses geographiske Fordeling vil erholde;en.mærkelig 
Forandring. Forf. tager ikke i Betænkning at ansee Mejico for lige saa 
rigt paa Palmeformer som Brasilien, idet! de Dele af Mejico, .hyor Fa- 
milien nu. har wiist sig at optræde med Masimum af Former, hidtil var 
aldeles ubesågt af Naturforskere. Forf. maa fornemmelig angive de 
åstlige Heldpinger af Cordillererne i Departementet Oajaca i…Håidér 
imellem 4500 og! 3000: Fod som særdeles: palmerige.  Allene et 44 
Dages Ophold i det interessante District Chilantla ledede til Opdagelsen 
af 10 nye Palmer, - hvoriblandt fandtes to nye Slægter. — Forf. tvivler 
ikke paa, at dette Antal vilde være bleven mere énd fordoblet, hvis han 
havde kunnet udvide sin Undersågelse paa denne Kant længere imod 
Syd langs Cordillere-Heldningerné' af Chiapas og derfra med i Tabasco's 
Sletter, 

Da et Værk over Mejicos Palmer og Cycadeer er under Tryk- 
ken, og vil udkomme om nogle Maaneder, indskrænker man sig til her 
blot kortelig at omtale de af. Forf, i hiint Værk omhandlede Palmer. 

1 Chamædorea VVilld. 
4. C. lunata n. sp. i Urskøvene langs. Mejicos Østkyst imellem 
20 og 219 N. B. paa 500—1200' Høide, omkring Colipa, 
Misantla, Nautla, - Xicaltepec, 
2... G. Schiedeana Mart, langs hele den åstlige: Cordillere fra 
195—22? N.B. og 1500—3000" Håide. 
3. C. Sartorii n. sp. i Baranca de S. Francisco: ved Mirador 
paa 19? N.B. og 2000—2500' Håide. 
4. C. concolor Mart. tvivlsom Art, Forf, ubekjendt, Voxested 
ei nåiere angivet. 
9. C.… Tepejilote ns sp. i Bunden af .de dybeste Baranker paa 
Øsikysten fra 15 — 449 N.B. og 2000” Håide ved Matlaluca, 
Sta Maria ved Orizaba; i Chinantla gaaer .den.;ned i Alva 
rado-Sletten,. og dyrkes hist og her ved Indierbyerne. 
6. C.… elatior, Mart. i: Baranca de Tioselo, i Nærheden af Jalapa, 
funden af Dr, Schiede. Forf. ubekjendt. 


8 


7. C. pochutlensis n. sp. i. Urskovene' paa Vestkysten i Districtet 
Pochutla paa 46? N. B. og 1200—1500" Håide. 

8. C. montana mn. sp. i Bjergskøvene i de åstlige Dele af Dep. 

Oajaca påaa 2—3000' Håide ved Tepitongo, Toragaia.' 
9.0. scandens n, sp. slyngende Palme i Ostkystens: "Urskove 
paa: 2400—3000" Håide, især byppig ved Mirador; 

40. . C. affinis n. sp. slyngende Palme i' Bjergskovenési' Chinantla 
paa 3000" Håøide, hyppig paa Aasene imellem Chuapam og 
Tiutalcingo. 

li. Collinia. nov. gen, 
4.' C. elegans” Lbm, Chamædorea élegans Mart. almindelig i Ost- 
kystens Urskove fra 15—229 N.B. imellem 15— 3000" Håide. 

2. C. elatior n, sp. i 'Chinantlas Bjergskove imellem 2—3000" 
Håide, ved Tiutålcingo, Petlapa etc. 

3. —C. humilis nm. sp. i de åstlige Urskove imellem 1500—3000" 
Håide, omkring "Colipa, Misantla, Tonaguia, Lacoba. 

lit. Stachyophorbe nov. gen. 
41.  S. montana n. sp. i Bjergskovene "over Tepitongo i Dep. 
OQajaca paa 3—3500"  Håide. 
"2, 'S. cataractarum nn. sp. imellem Klippeblokke i vog' omkring 
Cataracterne i Chinantlas Bjergklåfter paa 42—1500” Håide, 
ved Jocotepec. 
iv,  Bactris Jacq. 
4. B. mexicana n. sp. i de dstlige Cordillerers Urskove imellem 
"1 49—229 NB. og 1500—2500” Håide, omkring Pital ved 
Rio Nautla, ved Maloapam, i Barankerne omkring Sta Maria 
de ”Tlapacoyo, ved ' Matlaluca, i' Chinantla etc. 
2. B. acuminata n. sp. i Chinantlas Urskove paa' 1500 —2000" 
Håide, om Lalana, Toavela, Lacoba. 
Y. <Astrocaryum C. VV. G. Mey. 
1. A.' mexicanum mn. sp. paa de fugtigste, skyggefuldeste Steder 
i Cbinantlas Urskove paå 2000" Håide, ved Lacoba, Tepinapa. 
VIL. Desmoncus Marttus. 
1. ”D. chinantlensis n. sp., slyngende Palme i Urskovene omkring 


Lacoba paa 2000" Hide, sammen med Astrocaryum. 


vin. Båcos L. | 
1. C. nuciferå L; dyrket: og. forvildet idaval paa Øst- som paa 
Vestkyten, samt i det indre Håilands ”bækkenagtige For- 
dybninger indtil: 6500" Håide; 
2. C. regid;n. sp. «udbredt. i Ostkystens Uilkkéle fra Havet til 
2500" Ildide, især hyppig ved Antigua;; Tolome,;'S. Carlos, 
Colipa. 
3. G: Guacuyulé n.…sp i de vestlige Cordillerers Skovklåfter 
indtil 1200" Håide, hyppig ved Guatulco, 
VIII. |Æcrocomia Martius. 
4. A. sclerocarpa Mart. meget udbredt paa begge Sider af Mejico, 
og ide indre» varmere Dalstråg, 
IX. Phoenix L. 
44, PP. dactylifera L. forvildet i Tehuacan-Dalens Kalkgebeet, 
X. Reinhardtia nov. gen, 
4. R. elegans n. sp. Polyandristisk Palme, kun bemærket paa 
Bjergaasen imellem Chuapam og Tiutalcingo paa 3500” Håide. 
XL  Geonoma VViilld. | 
4. G. mexicana n. sp. ikkun iagttaget i Bjergskovene imellem 
Toavela og Lobani i Chinantla paa 3000” Hide. 
xil. Trithrinax Martius. 
1. T. aculeata n. sp. paa Mejicos Vestside i Kalkterrainet imel- 
lem La Galera og Pochutla under skyggende Bambuser paa 
1000 Fods Håide; i Skoven imellem S. Miguel del Puerto 
og Schadam imellem Chamædorea pochutlensis. 
Xi Copernieia Martius. å 
| 4. C.2 Pumos. Coryphåa Pumos. HBK. paa de golde trachy- 
tiske og basaltitiske Bjerge langs Tehuacan-Dalen indtil Aasene 
ved Chapulco og 6—7000” Håide; udbredt over hele Sierra 
de Sangolica og Cerro-Colorado. 
2. C.? nana. Corypha nana HBK. med samme Udbredning og 
Localiteter som den foregaaende. 
XIV, Sabal. Adans. 
i. S mexicana Martius, udbredt over begge Kyststrækninger. af 
Mejico fra 229 til 159 N.B. Især almindelig omkring de 


salte og brakke Kystlaguner; enkelte Exemplarer deg be- 


40 


mærkede paa Vestsiden til en. Hide af .dver 4600" og 
30 Miles- Afstand fra Kysten ved Sy Bartolo; 
xV. Chamærops L. 
i. C? Mociiii HBK. ved Acapulco efter Humboldt, Forf. 
ubekjendt. Vistnok uriglig Slægtsangivelse. 
XVI. Brahea Martius. 
i. B. dulcis Mart. Ccrypha dulcis HBK. tilhårer Indlandets 
varme Dalstråg, saaledes Tehuacan-Dalen, Plan de. Amilpas, 
paa Håider imellem 4—5000". 
2. B. calcarea n. sp. paa Kalkbjergene om Xalcomulco ; paa 
2000" Håide. 
Flere af de tidligere bekjendte Slægter erholde ved denne Forågelse 
af Arterne en betydelig Udvidelse af deres Udbredningszone, —… Endlicher 


angiver i Gen. plantar. Grændserne for efterstaaende Slægter saaledes: 


Nordgrændse efter Endlicher. Nordgrændse efter Differents, 
Forf. Iagttagelse. 

Chamædorea til...... 89N.B. 239 N.B. + 15? 
Astrocaryum SISSE ASE 1 SES 189 — + 189 
RE hs anse ON sne 230 — -- 23? 
Desmoncus fra 23? S.B.til 0? — 180 — + 189 
Gik ET, ÅD oe 179 — + 7? 
TRURIDER se eres BT JB. 179 — + 45?. 


Selskabet modtog fålgende Skrifter: 
Worsaae, Tillæg til ,,Runamo og Braavallaslaget”, Kbhvn., 1845. 4. 
de. Reiffenberg (Baron), Monumens pour servir å V'histoire des provinces 
de Namur, de Hainault et de Luxembourg... (Collection de 
chroniques Belges inédites publiée par . ordre .du gouvernement, 
Bruxelles. 4844, 4. T. 1.) 


+1 


 SETDENKELE] 


Mådet den 31t? Januar. 


Conterentsraad Ørsted. meddeelte nogle Forsåg over den . Forandring 
man, ofte seer foregaae med Qvægsålv, uagtet det er, lufitæt, indslutlet i 
Glas; man seer nemlig Qyvægsålvet'/ ofte her overtrækkes med et Pulver, 
som i Begyndelsen er. graat, senere ikke. sjeldent gaaer over i rådgult, 
undertiden derfra ;i sort«. Man .kan ikke vel. ansee dette Pulver for 
andet.end et. Ilte, uagtet, den. Luft, hvori det var. indsluttet,… ikke. syntes 
at have. kunnet afgive den til sammes Dannelse fornådne. Ilt, . Iagttagel- 
sen er sandsynligviis ofte gjort; men den synes; ikke .at have foranlediget 
nogen egen Undersågelse; og deg gives. her Anledning til. adskillige 
Spørgsmaal. Er det virkeligt Qvægsålvilte, som her dannes? . Gives der 
maaskee. Glas med saadanne Porer,… at Luften, om ogsaa med yderste 
Langsomhed,. kan. trænge derigjennem? . Kan maaskee .et meget bly- 
holdigt Glas afgive lidt llt til Qvægsålvet? Alle disse Spårgsmaal. be- 
stemte O. for endeel Aar siden, til herover at anstille nogle Iagttagelser 
og Forsåg, og at soptegne dem nåiagtigt. 

Den .heromhandlede. Virkning udvikler sig yderst langsomt ;. den 
synes end ikke sat komme paa. sit. håieste i Låbet af 7 eller 8 Aar; 
O. har .derfør ikke længer villet forhale Bekjendigjårelsen af .de Resul- 
tater, han har erholdt, uagtet de kun ere faa og lidet betydende, og 
uagtet 'han. har begyndt.en, ny Række af Forsåg over. Gjenstanden. …… Til 
sine Førsig;-har han. hidindtil brugt smaa Kugler, som omtrent havde 
1 Tomme i Rumfang, og hvoraf den mindste veiede 113, den stårste 140 Gran. 

O.: begyndte sine Forsåg 4838; men havde allerede dengang 
en Kugle liggende fra. flere Aar tilbage, hvori Qvægsålvet var blevet 
belagt med rådtgult Pulver, og Glassets Indre ligesaa.. ; Forandringerne 
ere vedblevne at foregaae i .denne Kugle, hvis indre Overflade nu er 
dækket med .et sort Pulver, som har nogen…Glands, og er. tæt, nok 
samlet; til al gjåre” Kuglen uigjennemsigtig. . I Aaret 1838 lod han…for- 
færdige 4. nye Kugler, ;to af hvidt, men blyfrit Glas. og to af. gront 
Glas. De bleve veiede paa en meget fiin Vægtskaal med engelsk. Gran- 


vægt, og Lufttryk saavelsom Varme angivet, Imidlertid vare disse Vei- 


12 


ninger kun forelåbige og ikke udfårte ved Dobbeltveining. Å. beklager 
meget, at han dengang kom til at afbryde Arbeidet, uden at foretage 
Dobbeltveiningen. Da han næste Aar (1839) i Juni Maaned atter ført- 
satte Førsågene, havde Qvægsålvet i den ene Kugle af hvidt Glas, som 
han i sine Forsåg betegnede med Nr. 1, begyndt at lide en svag 
Forandring; i den ånden hvide Glaskugle, betegnet som Nr. 2, var' der 
neppe nogen Forandring kjendelig, og i de to Kuglér åf grånt Glas, 
betegnede som Nr. 3 og 4, var aldeles ingen.  ”Veiningerne skeete” nå 
alle ved Dobbeltveining, og gav Vægten af hver Glaskugle lidt større 
end forrige Aar, omtrent "0,04 Gran; mén da det fandtes, at den ene 
Arm af Væglistangen var noget lidt, skjåndt neppe mærkeligt, stårre' end 
den' anden, turde Intet herpaa bygges. Siden den Tid findes ingen 
Forandring i Vægten. " Det er kun åt bemærke, åt Nr, 4 var i Aaret 
18413 bleven beskadiget og derved aabnet, saa at der ingen Anledning 
var til nu at véeie den, De 3 andre bleve veiede baade sidst i Decem- 
ber f. A. og i Begyndelsen af dette Aar, stadigt med samme Vægt som 1839. 
Veiningerne afvége ikke let 0,002 Gran fra hverandre, og» viste samme 
Vægt som i Juni 1839. ” Imidlertid er nu Qvægsålvet i” Nr. 47 og Kug- 
lens indre Flade' stærkt belagt med et rådgult Pulver, TT Nr. 2 ér den 
samme Virkning foregaaet, men lidt svagere, 1 Nr. 3, som er af grånt 
Glas, spores ingen Forandring, åg hvåd mærkeligt er, at selv i den be- 
skadigede og åabne Kugle af grånt Glas har' Qvægsålvet ret holdt sig 
uforandret, " Forsaavidt man kån troe Øiets Skjån maa den Mængde af 
tilsyneladende Qvægsålvilte, som har dannet 'sig i de hvide Glaskugler, 
udgjåre nogle Gran, hvorimod den indsluttede Luftmængde ikke nær 
kan udgjåre 0,08 Gran Luft, og altsaa ikke indeholde 0,02 Gran Ilt, 
saa at der ikke engang kunde dannes 0,25 Gran - rådt' Qvægsålvilte 
Kuglerne har hån endnu villet 'beholde hele til fortsatte Iagttagelser. 

O. har nu begyndt en ny Række af Forsåg med' Glaskugler af 
forskjellig "Tykkelse, ligesom og med lufttomme og luftholdige, nogle af 
hvidt, ”atidre af grønt Glas. ” Indflydessen af ulige Farvelys vil ogsaa i 
denne Forsågsrække blive pråvet,  ÆEndskjåndt det vel er muligt, at alle 
disse Forandringer kunne tilbagefåres til bekjendte” Ting, troer O. dog 
at burde 'undersåge dem, som om derved noget endnu Ubekjendt kunde 


foregaae, 


13 


en gere 


Etatsraad Reinhardt forelæste et Par Breve fra Selskabets Med- 
lem, Doctor. Wilhelm Lund i Brasilien til "hans Broder, Bureauchef Lund 
i Nationalbanken, Af disse Breve erfares, at”Dr;”Lund”atter har gjort 
Opdagelser over Forverdenens Dyrlevninger, og at disse nye Opdagelser 
maa være af en stor Vigtighed; men da de forelagte Breve ere at be- 
tragte. som Forlåbere for viglige og omstændelige Meddelelser af mere 
end.eéen Art, maa vi her indskrænke os til den, alle Videnskabens 
Venner glædelige Efterretning, at Dr. Lund heldigt har overvundet mange 
Vanskeligheder, og har tilveiebragt-ny Berigelse for Videnskaben. 


Selskabet modtog: 
Ravul' Chassinat (Docteur en médicine), Etudes sur la mortalité dans 
les bagnes et dans les maisons céntrales de force et de cor- 
reclion dépuis 1822. jusqwå 4837 inclusivement, faites d”aprts 
les documens officiels fournis par les ministåres de Pinterieur 


et de la marine. Paris, 1844. 4, 


14 


" -. 


Barometer, Thermometer i Skygge 


i . 
É za reduceret til 0? Reaumur. mod Nord. å Windens 
z ho AEnter 2x Fod over. Jorden.… | 2.Fod-i | 2Fod un- Scrøg <yå Retning 
= ; Bd der dagl. . . Ti 
= w [|9Form. Middag. Middel BEER Jorden. | Vande 4 Gange i Dågnet,. 
middag HR 7 Form, | Enerm, Bu Sild 
1 339,/''99 | 340,4455 | 341,17793 0%91 |+ 095 | 067 193 290 3""73") ISSW. SSW. BB S. Middeltemperatur. 
2 41, -30 | 40, 93 | 40, 55 | — 1,59 |— 0,9 | —.,1,4 1,3 1,3 Stille. Stille. Stille. OSO. 
3 "f38, 09 ("37,57 | 37, 294 — 0,46 0,1 =>; =0,2 1,3 0,9 Stille. Stille. SW. SSW. 1845 — 45 Aar 
4 37, 61.| 37, 36-| 37%, 61 0,16 |— 0,6 6,8 1,3 7 1/51 |ssw. SSW. WSW, wWSW.J 1—10 0028 — 1025 
5 36,797 |" 36, 12% | 85, 80 1,03 05 1,3 1,3 1,3 WSW. WSW. WSW. SW.J 11—21 0,403 —1,38 
6 35, 80 1735,-76..| 36, 16 2,29 2,2 3,2 1,3 2,1 Regn 2 — Taage 0,27 |SwW. SSW. sw. wWsw.l 22—31 0,11 —1,03 
7 40,—70-| 40, 94 | 41, 25 0,53 - |— 0,3 1,8 1,2 1,2 WSW. WSW. W. WJ 1—31 0,07 —1,22 
8 42 …23-4- 42, 16:71 42, 72 0,84 0,4 1,3 1,2 1,1 SW. S. SSW. SSW, 
9 42,—70 1 42, 65 | 41; 08 0,06 0,7 05 1,2 1,4 SSW, 8: RO BO: 
10 40, 424 40,7 1071 39, 95 |— 0,09 |— 0,2 0,5 1,2 1,2 S0. s. S. S. 
Maanedl!. 
i1 340,25 1.310, 19 | 340, 04 | — 0,55" |— 0,3 |[— 0,4 1,2 171 S. S. S. SS0. Vandmængde 
12 | 39, 86 | 39, 63:17 39, 78 |— 0,34 |— 0,6 0,1 1,2 1,1 SAR NE BROS 880; de. 
13 39,08 t 38785 ég — 0,52 |— 0,4 — 0,4 1,2 1,3 SSO. SSO. By sSsOJ 1845 39 Aar. 
14 39,11 | 39, 07 ; 0,68 4 1,0 1,2 1,2 SSO. SSO. SSO. OSO. SE FS 
15 38,7 02.1 37,- 62-41 37, 08 0,74 0,7 1,2 1,2 1,2 Rusk 14 — Taage O0S0. 0OS0. OS0. 0OS0. symePari. SDS TED, i 
16 37,83 f 38 10 | 38, 5t 0,78 0,6 1,4 1,2 1,1 . 080.080; 0. NW 
17 40,751 + 40,- 62:| 40, 53 0,19 0,3 06 1,2 1,0 W. SW. WSW. WwW. 
te 99, 99% 39% 71 39, 36 i — 0,09 |— 0,3 0,3 13 1,0 WSW. WSW. SW. SSW. Vindforhold 
19 36,7 90 | 36, 65—| 35, 54 | — 1,46. | — 1,1 524, 1,2 1,3 Regn 17% — Snee (0,98) ISSW.  S. SS. SSO. ER 
20 32," 85 32 24—| 32, 84 0,; "DR SE KN] 1,2 0,8 Snee 11 —+ (0,96) so. sS0. SO. 0. 1845 50 Aar, 
21 38,…40 I 39, 04…| 40, 75 0,61 0,5 1,1 1,2 1,0 0S0. 0OS0. 0OS0. Of n. 0,00 0,09 
22 4341, 24 1341, 20-| 340, 63 | — 0,02 0,9 0,6 1,2 0,9 Snee 31—% (0,16) fw VE "RR ig rn pm 
23 39,—42'"% 39; 06% 38, 35 f— 0,1 |— 0,4 0,1 1,2 1,0 SW. SW, SW -SW.I so. 0,23 0,13 
24 35, 92 | 35 74-| 35, 48 | — 1,19 | 0,4 |(—1,1 1,2 1,4 SW. SW. SW. SWIs 0,24 0,12 
25 35," 93% 375 221 38, 44 0,23 |— v,4 1,8 1,2 1,8 Slud 84 — 3,94 isw. SW. SSW. SW.I sw, 033 0/17 
26 30,782 f 28, 35-| 27, 63 0,84 0,7 1,1 1,3 2,1) Slud23'" — 3,31 isw. sw. Sw. SW.kw. 0,12 0 iv 
27 27,42 ft 27, 67 | 27, 61 0,66 0.5 1,1 1,3 3,3 SW. OW.  W SW nw. 0.01 0/10 
28 26, 68 T 26, 46! 26, 69 | — 0,02 |— 0,1 0,1 1,3 2,2 Snee 6 —+ 0,59 Isw.. SSO. S0. SO. Sår 
29 28706 + 2852051 28 73 1 — 0,14. (0,2. | 290,7 1,3 1,6 SU 0; 0 30 
30 30,700 f 30, 19| 31, 2 1 — 0,69 10,8 | 0,6 18 1,4 Stille. SSW, SSW. SSW. 
31 327293 ] 3% 32=| 33. 571 — 0,61 |1= 1,6 0,0 1,2 0,9 0; 80; 90. 0; 


”) hårer til.Dec, 31, 


vers 


Kong elige danske SE eron 
Jog” kg 


dets På DER ars Årbeider 
i Aaret 1845. GENE 


rr FED GES 0 


Af 
Conferentsraad og Professor FH. CC. Ørsted, 


Commandeur af Dannebrogen og Dannebrogsmand, Selskabets Seebetdie, 


Wr. 2. 


Midet den 149- Februar. 


pP rofessor -Æschricht meddeelte Selskabet de nyere Resultater af hans 
Undersågelser over Hyvaldyrene, .som han har kunnet tilfåie de tidligere 
oplæste Afhandlinger får de. overleveredes til Trykning. i 4ite Bind af 
Selskabets naturh.-mathem. Skrifter, 

Næbhwalen, -Færingernes Dågling, Islændernes Andhval, er 
bleven. undersågt i Henseende til de Tænder, der fandtes. skjulte i Tand- 
kjådet (see. Oversigten for 1842. P. 2). . Paa en Række noget tyndt- 
slebne Skiver. af disse Tænder, udarbeidede ved Hr. Regimentschirurg 
Ibsen, fandtes, at de have,en Bygning, som i flere Henseender kommer 
meget mær.….den-af Fisketænderne, især Haiernes, I den heelt forbenede 
indre Tandmasse saaes nemlig,. at Kiimhulen havde en stærkt grenet 
Form, lig… Marvrårene i. Fiskenes Denline; . de characteristiske tynde 
Kalkrår…i. Denlinen straalede ud fra hver af Grenene og stode. i For- 


16 


bindelse med Beenceller, som ikke alene dannede to Lag nærmest isen- 
tinens Overflade, men ogsaa nlaae vi tætte Hobe mellem Marvrårenes 
Grene.” Tænderne vare nærmest Roden beklædte med et Lag Tandkit, 
nærmere Spidsen med et Lag Glassur, udenom hvilken dog atter laae et 
Lag /Tandkit;, hvorfra: 'endog paa flere (Steder trængte Marvrår, dybt ind 
i Glassuren, som om derved forberededes en Indsugning lig den af 
Beenmasse i Almindelighed. 

De trinde Legemer i Næbhvalens Maver, som lignede Indvolds- 
orme, ere ved nåiere Undersågelse fundne at være Spermatophorer af 
de fordåiede Blækfisk. De vare tildeels af usædvanlig Stårrelse og 
mange af dem endnu saa lidet oplåste, at det lykkedes at undersåge 
hele deres indviklede Bygning. 

Den særdeles vel vedligeholdte Hjerne er bleven nåiere under- 
sågt, og derved ere Lugtenerverne blevne fundne som to meget fine 
Nervetraade, der udspringe i Form af en lille trekantet Plade med tre 
Rådder paa det sædvanlige Sted,  Udspringet af de andre Nerver har 
ogsaa frembudt flere Mærkeligheder, f. Ex. at N. glossopharyngeus og 
-" vagus hver udspringer med to Rækker af Rådder, hvoraf den ene ligger 
nærmere, den…anden…fjernere… fra. Middellinien…af…den. forlængede Marys 
Bugflade, et Forhold, som Prof. E. derefter ogsaa har fundet paa andre 
Pattedyrhjerner. Af. alle Nerver' var Hårenerven den tykkeste, og den 
viste sig endnu tykkere, end den virkeligen er, idet den saakaldte portio 
intermedia, som egentlig hårer Ansigtets Bevægelsesnerve til, men ligger 
tæt forenet med Hårenerven, "her er usædvanlig tyk.  Tyggenerven 
(portio minor &åti paris) udspringer med en Række enkel:e Rødder, stil- 
lede krandsformigt omkring den indre Flade af Ansigtets Fålelsesnerve 
(portio major ådti paris). 

Den i den sidste Beretning fremsatte Mening, at den grån- 
landske Anarnak (Monodon spurius Fabricii) er det samme Dyr som 
Næbhvalen eller Dåglingen, har fundet fuld Bekræftelse ved Under- 
søågelsen af to Anarnakhoveder, som Capt. Holboåll har tilstillet Univer- 
sitetets zootomiske Museum, 

Prof. E. bemærkede, al Navnet Hyperoodon 2: ,,den med Tænder 
paa Ganen”, som ikke alene begrundet paa en reen Feiltagelse, men 
 endogsaa angivende et Forhold, der er Pattedyrene overhovedet aldeles 
fremmedt, nådvendigviis hår udgaac af Systemet, og et andet Navn 


17 


træde i dets. Sted, "hvortil føresloges ,,Chænocitus”. som Oversættelse; af 
Islændernes: Andhyal; | 


Til. Beskrivelsen af Hvalfostrenes: ydre Former og af ; deres 
forgængelige Tænder, hvoraf. er meddeelt et Udtog i Oversigten ,af Sel- 
skabets Forhandlinger for 181414 (p. 4—3), har Prof. E. knyttet..en Be- 
skrivelse af de mindste Vaagehvalfostres Splanchnologie,… som i Forbindelse 
med den af de forgængelige. Tænder vil blive. meddeelt i det 1ite Bind 
af Selskabets Skrifter: under Titel af: .,,0om :Fosterformerne i - Barde- 
hvalernes Ernærings- og Forplantelsesredskaber,” 

Ved denne Undersågelse af de mindste Bardehvalfostres Indvolde 
har det viist sig, et man selv ved saa smaa Individer faser en rigtigere 
Forestilling om Slægtens og Artens Indvolde, end man letteligen nogen- 
sinde kan faae ved Undersågelsen af et udvoxet Individ, paa Grund af 
de umaadelige Vanskeligheder, som derved lægge sig i Veien. 

I det Hele taget fandtes en væsentlig Overeensstemmelse i Hen- 
seende til Indvoldene mellem disse smaa Hvalfostre og andre Pattedyr- 
fostre og navnlig Delphinfostre. Med Undtagelse af Spyttekjertlerne, 
savnedes intet af de hos Pattedyrene i Almindelighed forekommende 
Indvolde, selv ikke Skjoldbruskkjertlen, som Hunter ikke kunde finde 
paa den af ham undersågte Finhval, og ei heller af Nogen senere vides 
at være iagttagen hos Bardehvalerne.  Leiet og Forbindelsen af de for- 
skjellige indvolde var i det Hele taget som hos Pattedyrfostrene i 
Almindelighed, navnlig fandtes intet Spor til en Udskeielse af Tarmkanalen 
mellem Bugmusklerne, som Prof. Vrolik i Amsterdam har fundet paa en 
dåd stor Finhval og antaget for at være normal hos disse Dyr, Især 
var Ligheden i mange Henseender meget stor med Delphinfostrenes Ind- 
volde, Saaledes navnlig i Henseende til Mavernes Form, Nyrernes Står - 
relse, Form og Bygning, Urnyrernes tidlige Syvinden, Kjånsdelenes 
Former, Bugens og Brystets gjensidige Slårrelsesforhold, Lungernes 
Form, Aandepiben, Ganeråret, Manglen af Spyttekjertler, 

Det. vilde: kunne menes, at; disse Overeensstemmelser mellem 
Bardehvalerne og Delphinerne i Fosterlivet senere kunde hæves. Men 
allerede den Omstændighed maa fåre til en modsat Mening,. at paa den 
anden Side ogsaa de Forskjelligheder, der vides at bestaae: mellem. begge 


disse Hvaldyrfamilier, "have kunnet eftervises 7 paa disse smaa Fostre, 


… 


=D —— — 


Til saadanne Særegenheder i Bardehvalernes Splanchnologie, i Mod- 
sætning til Delphinernes, hårer:- Tilstedeværelsen af en Blindtarm, Hjer- 
tets stårre Brede, Strubehovedets meget eiendommelige Dannelse, og især 
den aldeles eiendommelige Muskelsæk derpaa, som J. Hunter og Sandi- 
fort have fundet paa store Bardehvaler, men virkelig allerede viser sig - 
påa ganske smaa Fostre af disse Dyr. 

Idvrigt forbeholdt Prof. E. sig f' fålgende Afhandlinger yder- 
ligere at godtgjåre de her fremsatte Paastande, ved Meddelelsen af sine 
Undersågelser over de enkelte Organer af store Hvaldyr, 


Selskabet modtog : 

Vedel-Simonsen, Beskrivelse af Rugaard. Ste Hefte, (22 Exempl. til 
Fordeling blandt Selskabets Medlemmer.) 

C. H. Kalkar, Acistykker henhårende til Danmarks Historie i Reformations- 
tiden, samlede af udenlandske Archiver, Odense, 1845. 4. 


ns 


Mådet den 284 Februar. 


pP rof. Sibbern forelæste en Afhandling angaaende det Pathogno- 
miske, betragtet fra den physiologiskt-psychologiske Side, Han skjel- 
nede imellem det Pathognomiskt -Mimiske og det Vegetativt-Pathognomiske. 
Til det fårste meente han at Grunden var at såge deri, at det udgjår 
enten et Udtryk af eller en reel Bestanddeel af den Actions-Tilstand, 
hvori Individet ved Virkningen af eet eller andet aandeligt Indtryk natur- 
ligen sættes, saa at man altsaa i ethvert Tilfælde, ved at forklare det, 
maa see hen til, deels om og hvorvidt det legemlige Udtryk er at betragte 
som et Slags Eflergjårelse af Det, der bevæger Sindet, idet da Sjælen 


ligesom legemligen bekræfter Det, hvad der indvortes rårer sig i den, 


19 


deels af hvad Beskaffenhed den udadgaaende Tilbagevirkning mod den 
" indvirkende Gjenstand naturligen . maatte blive, dersom den fremkaldte 
Sindsbevægelse fuldt kunde træde ud i Handling og, som det kaldes, 
skaffe sig Luft heri; thi meget uvilkaarligt Mimiskt bestaaer i det 
Muskelspil, som enten bebuder en organisk. Forberedelse til en saadan 
Tilbagevirkning, eller viser os Reactions-Tilstanden i sin fårste endnu 
uvitterlige Begynden, ved hvilken da ei sjeldent den hele Tilbagevirkning 
bliver staaende, fordi Besindighed, Anstand, Frygt eller Andet holder det 
activere Udbrud tilbage, Det Vegetativt-Pathognomiske (f. Ex. en Rådmen) 
kan nu tildeels håre med hertil, men tildeels. har det uden Tviyl sin 
Grund i Organismens Henarbeiden til at aflede det Besværende og derved 
at forskaffe en Lettelse tilveje, hvorpaa Angstens Sveed kan være et 
Exempel. Paa denne Maade meente nu Forfatteren, at Taarernes orga- 
niske Betydning var at forklare, og saaledes havde han ogsaa funden 
dem forklarede i en Afhandling i Moritz's Magazin der Erfahrungs- 
seelenkunde 8 Bd. 

Da Afhandlingen henhårer til den Cyklus af Betragtninger over 
Forholdet imellem Sjæl og Legeme, af hvilke Forfatteren har forelagt 
Selskabet den stårste Deel for flere Aar siden, og delte hele Arbeide 
snart skal overleveres til Trykken, skal her Intet videre af Afhandlingens 
Indhold meddeles. 


"4 


Selskabet modtog: 

Hermann v. Bjelke, der Bernstein, ein wichtiges Naturproduct des Kånig- 
reichs Dånemark, der Herzogthiimer Schleswig und Holstein, 
so wie des Herzogthums Mecklenburg und anderen Gegenden 
des nårdlichen Deutschlands. 


Barometer, || 


Thermometer i Skygge 


z reduceret til 09 Reaumur. mod Nord. 
5 så É Bech Windens 
E= ke 4 AEtt ' 2% Fod over Jorden. 2 Fod-i | 2Fod un- s BE Retning 
3 er- - der dagl. nee . : + 
& mæ |9Form. (Middag. | 3 4qg0 | middet | 7 orm 5 Jorden FS, uge 4 Gange i Dågnet. 
. ÅCorr.-0?29 É "| Middel, Middel. 
1 335,79 335, rn 336,77707 4 — 0936 |— 094 094 192 096 Snee 4 Tim. (0747) JOSO. 0OS0. 0. 0. Middeltemperatur. 
2 37, 57 | 37, 36,763 —:0,27 0,2 0,0 12 0,4 Snee 31— (0,04) JONO. NO. 0. ONO. isse REG: 
3 Å 34, 40 | -33, 59 33, 11 |— 0,06 |— 0,4 0,0" 12 0,4 Snee Idi — Regn (1,21) JONO. SW. SWw.… SW. 1 5 Aar 
4 4.36. 10 | 36, 57 |" 36,30 [[— 1,59—|— 2,7 | —.0,6 1,2 0,1 Snee 34 — (0,76) INNO. NNO. N. NWÅ 1—9 —2032 —1024 
SER 20, 71: | 30, :37: [529,57 0,66 0.2 1/5 1,2 0,3 Snee 3 —Regn (0,71) ÅwW. NWwW. WNWwW. W.f 10—19—5,43 —0,65. 
6 Å 30, 32 |-30,: 12 | 33,07. — 2,19 | — 1,5 | —-0,7 1,2 0,3) fh Snee 4 — WNW. NNO. NO.-NNO.J 20—28—6,96 —0,06 
7 Å -34, -13 | 34, 41 | 35, 88 1—4,44 |— 5,6 "|.— 3,0 1,2 0,0 Snee 7 — (0,32) INNO. NNO. NNO. NÅ 1—28—4,92 —0,63 
8 | 37, 67 (38, "18 | 38,81 (| — 6,02 |— 7,0 | —4,1 HS 1 0,4 N. NNO. NNO. NNO. 
9) 41, 03 | 41, -04 | 41, 274 — 6,59 1— 7,7 | —4,0 09= "2.08 NO. NO. ONO. ONO 
340, 47 | 340, 12 | 339, 90 | — 8,05 9,8 3,0 0,8 0,2%+) onde 0 Ho. SImO Maaned]. 
10 , , ' 33) ben = df; rr: ' — 0, . (0. . Y P: Fa 
i1- Å 38, 90 | 738, "93 "39, 44 4 — 3,44. |—"9,0 | —5,8 06 |—02 "Åsnee 1 — NNO. NNO. 0. NNO| = Vandmængde. 
51 41,0 (41, 743 [541,8 77 1— 8,89 157,5 SY 5,6 0,5 0,0 Snee 3 — NNO. NNO, NNO. NÅ 1845 . 39 Aar. 
13 | 41, -85 | 41, 25 | 40,7 23 Å — 4,64. | —-6,6 -.| —.2,4 0,5 0,0 Snee 14% — (0,84) fn. Stille. SW. SW.l 79,31 Par. L. 13,36 Par L. 
14” | 34, "93 | "34, -34 |.. 33,40 — 3,82 |—74,3 | — 2,8 045 1-01 Snee 8 — (1,34) [SSW ”S2 58. — SSWI" ; 
15— | -33, 50 | "33,. 67 1:34, 10.0 — 2,39 |— 2,9 "| 1,8 0,3 | — 0,2 SW:— SW. "SW. SW, 
16 | "35, 25 |35, 781 | 36, "06 [1 —.1,26 |1— 2,2 | — 02 0,3 |— 0,2 Snee 13 — (0,59) issw. SSW. N. N. 
17 %, Ob (787,—11 36, 81 f— 1,02. |— 2,4 0,8 0,3 0,0 Snee 4 — (0,59) INW. WNW. WNW. SW. Vindforhold 
18 | -39, 03 |. 39, -34 |" 39, -93 1—-881 1817 — 7,5 0,3 0,0 OS0. 0. ONO. NO. = 
19 | 39, 82 (39, 52 | 39,775 (— 9,94—| —11,2 —| —.8,5 0,1 — 0,2 NNO. NO. NO. NO 1845 50 Aar. 
N. 0,26 0,08 
. 0,28 
20- | 339, 48 | 339, 34 | 338;-43' 1 —10,24 —| —12,4 1 —=7,7 1 — 0,1 — 0,2 NNO. NNO. NNO. NNO. sea Sag 23 
217 | 36, 02 | 35, 80 135,78 | — 9,16 |—115  —70—|—02" |— 0,2 Snee21 —+ (0,69) INNW. NNW. NNO. NO.J 50. 0/04 0,10 
22") 32, 29 |"31, 82 | 31, 48 — 7,27 |—78 | =—49 | —0,3— |— 0,2 Snee 5 — (0,11) NO. "NO. NNO. NNOJsS. 9,06 014 
93 få 31, 35 (33,01 | 32,71 [— 7,71 —1— 9,0 |—5,3.—|— 04 |— 0,2 Snee 10 — (0,32) INNW.  N: NNO. N.åÅlsw. 0,12 019 
94 | 30, -42 | 29, 58 |. 29,73" — 5,14 |— 6,77 — 2,3 |—0,4- |— 0,2 Snee 24— (0, 88) js. — SS0. S0. NW.f w," 0,06 0,18 
25% Å 35, 76 |-36, 05 (36; 56 |.—-6,32 |—7,4 —'—-38  |— 0,74. | — 0,2 Snee 31— (0,26) INW.. NW  ONW.  W.å Nnw. 0/10 0,09 
26 35, 66 |—85, 32 134,37 | — 5,66 7 —14,2 4,2 1 — 0,5 — 0,2 Snee 2 — (0,18) jw.  W> SS. Stille. å 
37 | 70, Gi | 92, 0 (583,35 — 1757 | — 85 75,1] 0,53 1 9,0 S0… SW. N.  NNW. 
28— få 38, 01 | -88, 758 |" 39, - 46») — 6/56 | — 7,8 fre 3,5— | — 0,5=.:|— 0,2 NNO.” NNO.. NNO. -N. 


”) "Sidste Dag aabent Vande i Havnen. 


xx) Første Dag man kunde gaae over-Isen til Batteriet, 


. 


Oversigt 


IRongelige danske. Videnskabernes Selskabs 
Forhandlinger 


iz ' og”. S 

dets MedTemmérs Arbeide 
i Aaret 1845. 

—0D GE o— 


Af É 
Conferentsraad og Professor FH. C. Ørsted, 


Commandeur af Dannebrogen og Dannebrogsmand, Selskabets Secretair. 


Nr. B og 4. 


eee 


Mådet den 14% Marts. 


HD ette Måde blev holdt i det kongelige Palais og Hans Majestæt Kongen 
behagede selv at lede Forhandlingerne. 

Udkastet til Selskabets Budget for 1845 blev forelagt af Kasse- 
commissionen ved dets Medlem Etatsraad. Rosenvinge og + efter Dråftelse 


og de fornådne Afstemninger blev Budgettet saaledes bestemt: 


Indtægter. Rbd,…… | Sk. 

1.  Kassebeholdning ved Slutningen af 18441..... 2334 12 
2. dtenter:ak Selskabets: Fonds. 2.020 0ee 5334 ” 
3. Fra det Classenske Fideicommis:. ……. 7.5... . 200 fÉ, 
4. Etatsraad Schous Legat")... RE fl URAL SSE TER 50 fr 
5. For Salget af Selskabets Skrifter ..... …". (AE 100 i 
1 Alt 8218 12 


+) Ifålge Fundatsens Iste Afdeling & 5, der lyder saaledes: ,,Til det Kgl. Vi- 
denskabers Selskab i Kjobenhavn udbetales aarlig 50.Rbd., for hvilke 50 Rbd. 
samme udsætter en Præmie for Besvarelsen af et Priisspårgsmaal , som 
Selskabet selv behager at vælge, Og beroer det paa Selskabets Godtbefin- 
dende, om det aarlig vil udsætte en Præmie påa 50 eller hvert andet Aar 
cen paa 100 Rbd., eller hvert 4de Aar en paa 290 Rbd.” 


Rbd. Sk. 
1.… Gager og Lånninger $'. 9. + agere eyes oe 885 ø” 
2. Til Samfundet for den "danske Lit, Fremme .",f 1481: 70 
Ba EPE SI SE Se fn Br and ege RL AR s 400 ” 
ås" FSUSKIDERS SKRED, ae RE DERUDE DE 4500 ip 
RE es Te E ØNSSE SeSE SE SEE 1 as SP ØNESE 250 ” 
6. Det magnetisk-meteørologiske Observatorium . » 600 ” 
Ø- "Collectanea : meteorologica , GT s ds ere ele 213 ” 
8. Den artesiske Bråndboring ........ RSRØRGS 1000 ,, 
9. Regestum Diplomaticum ...….. SAGN 1250 ”” 
40. " Tegninger til en Afhandling af Dr. ve. sg 45 ” 
41. Pastor Mag. Beckers Skrift: Udtog af danske 
Gesandteres Beretninger ..... SR RY AS REE 2 250 RR 
42. De Besselske Soltavler ........ KNR DØKE 300 ”” 
43. Knudsens Bidrag til Danmarks Topographie i 
Middelalderen … xx 3 «+ mrerk SR. ba... 100 |” 
44.  Subscription' paa 40 Exemplarer af 2det Bind af 
Saxo samt til Kobberne i Saxo ss 2204. 200 i” 
45. Til Justitsraad Molbechs Glossarium ...... 100 å 
46. Til Udgivelsen af nogle historiske Documenter 
Vol DR SRRERRR SS ES ESSEN NE BERT 400 | 1 
17. Til Dr. Hibertz Samling af Documenter ved- | 
kommende "Aarhus 50.53 Si ene ERE 405, 
48. Til Candidat Coldings Forsåég ......... 200 ”, 
19. Til Udgivelsen af Kong Christian addk flddes 
Breve, ved Justitsraad Molbech. .... re, 300 ” 
20. Til et Portrait af Overhofmarschal Hauch, Sel- 
skabes - forrige- Præsident 600 80 w 
gå. Selskabets Folier i Banken ........000 32 ” 
Be: 5 Gratiieahioner 2. 2 ir re He Re er Er 50 |” 
23. Brænde, Lys og forsk. PER Udgifter SEE ERER 200 "” 
I Alt) 8376 | 70 
Da den under No. 8 anfårte Udgiftspost bliver at 
udrede. af det disponible Fond ........ 1000 " 
saa anslaaes de-for Aaret bestemte Udgifter til . . 7336 70 
og der bliver til Disposition i Aarets Låb .... 841 38 


22 


Se enn 


Udgifter. 


Følgende Extract giver en Udsigt over Regnskabet for 1844. 


kd 


Indtægter. Rbd. | Sk. 
$:. Renier ål. Selkkabels. Fonds 085 00 ACA aA 5334 ”” 
2. Fra det Classenske Fideicommis ......... 200 ” 
3. . Ved Salg' af Selskabets Skrifter ......... 236 67 
4. Etatsraad Schous og Frues Legat ....:... 50 i 

At] 5820 | 67 
Udgifter. Bbd. |Sk. 
HE Ghger ogs LåBningentes st, SNORRES SENER 885 fr 
2. Renter til Samfundet for den danske Literaturs 
Fremme, af den til Vidensk, Selsk. indbetalte Capital 184 40 
BORRE DN KU SE ORNE ss DEER 100 ig 
4. Selskabets. Skrifter … sorger 836 46 
ER dr ONES SER Ta ES SERENE N KG oe 160 61 
6. Det magnetisk-meteorologiske Observatorium. . . 598 ” 
mr Kollectaned meteoRologed NS USE rd NR se 13 dj 
8. Den artesiske Brøndboring til Dækning af Om- É 
kåstningerne i ASB 300 4 ar 0 TE DAD: 1028 S 
Q.. "Berestum: diplomaten se es Me É: 829 48 
40. Samling af gamle Domme, udgivne af Etatsraad 
HOSEA VIRKE, SE De sn vene "jaa 500 g 
44. Magister Drejers Symbolæ Caricologicæ 234 87 
412... Undersågelse af Vegetationen i Odsherreds Bugt 81 85 
43. Udgivelsen af nogle historiske Documenter ved 
ar ole Kalk et vre Sa SD ng NS En 4100 ig 
44. Dr. Hibertzs Saml. af Documenter, Aarhuus vedk,. 60 i 
45. Selskabets Folier i Banken .......... É 32 " 
HB. Grathen sv see DR SE sgl gjør 
17. Brænde, Lys og forskjellige mindre Udgifter . 190 32 
TAI 5877 |48 
Efter Budgettet for 1844 skulde Udgiftsposten No. 8 
udredes af det disponible Fond. .......…… 1028 ” 
Altsaa Udgifterne paa Aarets Conto: 4849 48 


nm … AR 


Rbd. Sk. 
Rbd. 


Ved Udgangen af 1843 var Selskabets Capital 125,962 
Kassebeholdningen — 4,642 


Ved Udgangen af 1844 var SelskabetsCapital 127,962. »… 
Kassebeholdningen 2,534 412 


130;604… ,, 


130,496 | 12 


Justitsraad Molbech meddeelte Beretning om. en Samling af 


Kong Christian den ides Breve, søm hån ågter åt udgive, 


Mådet den 28% Marts. 


MP polsssor Forchhammer forelæste den fårste. Deel af en Afhandling 
om Søvandets Sammensætning og indflydelse paa Dannelsen af- faste 
Lag, som indbefattede —Undersågelser - over "Såvandets: Bestanddele 
i Middelhavet og Nordsåen, Denne Afhandling hårer til en Række af Ar- 
beider, hvis Hovedopgave er, at vise, hvorledes saavel i Jordens nuværende, 
som i dens ældre Perioder, de forskjellige Stoffer gjennemlåbe visse Kredslåb, 
og vende tilbage til lignende Former og Forhold, som de, hvorfra de ere 
udgaaede, I disse store Kredslåb indgriber Organisationen, saavel Plan- 
teverdenes, som Dyrerigets og Stofferne gaae fra disse organiske For- 
bindelser under særegne Omstændigheder igjen tilbage til: uorganiske 
Foreninger. 

Til disse Arbeider hårer ogsaa den af Forfatteren i forrige Aar 
Selskabet forelagde Undersågelse over 'Tangarternes Aske, og den Indfly- 
delse, som disse Planter overhovedet udåve paa Dannelsen og Foran- 
dringen af faste Jordlag. Forfatteren antydede allerede dengang at den 
eiendommelige Forandring, som Leret lider under indflydelsen af den 


raadnende Tang, vilde være istand til at forklare hvorfor Heden under 


25 


visse Omstændigheder kunde forvandle den. cue Skiferart lil en kornet-kry- 
stalliniske 'Bjergmasse, medens den anden, under lignende Omstændig- 
heder ikkun hærdedes. Han gjorde derved opmærksom paa, at. den: i den 
ældre siluriske- Overgangsformation saa hyppige Tangskifer, (Alunskifer) 
indeholder ligesaameget! Kali, som den bornholmske Granitgneus, og at 
det Natron, som desforuden findes i denne! sidste Bjergart, kunde. tæn- 
kes at hidråre fra Havvandels Kogsalt, der under Omstændigheder, som 
maac antages at have været "virksomme ved disse Metamorphoser,… let 
vilde decomponeres og danne Natron, der maatte træde i Forbindelse 
med Kiseljorden og Leerjorden, Siden. Forfatteren yttrede disse Formod- 
ninger, har han havt Leilighed til at undersåge det i Geognosien saa 
beråmte, saakaldte Overgangsbassin,. der omgiver Christiania i - Norge, 
Alunskiferen spiller her en stor Rolle, og Ceramites Hissiugeri forekom- 
mer paa ftere Steder i denne Dannelse; men dette Partie er saa gjen- 
nemskaaren af Gange og andre gjennembrydende Masser af plutonisk Op- 
rindelse, at man havde al Grund til at vente, at de. Forandringer, som 
Vårmen kunde frembringe i de neptunske Stleenarter, maatte vise sig her 
udmærket tydeligt. Forfatteren vil her ikkun omtale de Forandringer, 
som AÅlunskiferen har lidt. 

Ved Opsloe er den uforandret og ligner i sine "Forhold Alun- 
skiferen fra Bornholm, Skaane og de dvyrige Steder i Skandinavien, hvor 
Alunskifer forekommer aldeles uforandret, eller i det mindste med meget 
ringe Forandringer. Ved Viggersund er den ganske anthracitisk.og haard, 
men den stårste Metamorphose har den lidt ved Foden af Egebjerget, 
noget længere imod Syd ved Opsloe Kirke. Her, ved den bratte Strand- 
bred kunde man fydeligen iagttage fålgende Lag: åverst iblandt de 
slærkt heldende Lag fandtes Kalk afvexlende med Skifere, sandsynligviis 
svarende til den hornholmske Graptolithskifer, derpaa et stort Lag af 
meget haard Kalksteen, som rimeligviis svarer til Kalken med Asaphus 
expansus paa Bornholm, derpaa sort Alunskifer med Svyovlkiis, i dens 
dybere Lag aldeles hærdet til lydisk Steen; derpaa, forenet med de 
forrige Lag ved fuldkomne Overgange, Gneus, ligeledes med Svovlkiis og en 
mårk chloritisk Glimmer, " Under denne forekommer store Masser af Grån- 
steen, der er gjennemskaaren med en stor Mængde meget uregelmæssige, 
faa Tommer mæglige Gange af Qvarts, der fra Grånstenen gaaer over i 


Gncusen, og selv over i den sorte Alunskifer. Allerede den geognost:- 


26 


Rn 


ske Overgang viser at den her omtalte Gneus maa have været Alunski= 
fer, og at Grånstenen sandsynligviis har foranlediget alle de Forandrin- 


ger, der maae være foregaaet ved Overgan- 


i (Xl 3 (=3 
, sig SEJR ARR 4 
gen fra den ene Bjergart til den "anden, ss )|e — Så 
stel 
Disse Forandringer kunne enten bestaae deri, fa ng p 
; SE- BR = 
at " Alunskiferens Bestanddele ved 'Varmens FREE no 
Indvirkning ere anderledes ordnede, eller T T 
i Zsj > R 
at Bestanddele, der findes i Alunskiferen ére s= ed o ke 
eQ 
uddrevne og bortskaffede, eller deri, at Grån- zR 
; & i = tm 
stenen ved Sublimation har afgivet nye Be- E & il" 
- o 
standdele til Alunskiferen, eller tilsidst kunne > kl 
flere af de anfårte Virkninger være forenede. E & (d 
. . … vw (AN ER 
Det er ikke meget sandsynligt at Grånstenen 
» . . . ” . = az 
har afgivet Alkalier, thi hvis der i denne LA KN GØRE le 
& S= oOo un (<x) 
Steenart fandtes flere Baser, end Kiselsyren É 
under den stedfindende Temperatur kunde = 5 S 8 
binde, er der Grund til at formode, at Jern- re bond Sandet 
ilterne som de svagere Baser vilde være opd <a 8 cd 
blevne udskilte og have samlet sig som Mag- SE |? sig lg 
netjernsteen, et Forhold, der viser sig ved = % 2 i 
G=; KN Aa x 
mange Grånsteenlag. Analysen maatte afgjåre at Sun i kan 
disse Spårgsmaal, og Forfatteren har her sam- ag roj == - 
menstilt Resultaterne af disse Analyser over SR d S 
Alunskifergneusen fra Bugten ved Egebjerg 3 få & =j 
med Resultaterne af sine tidligere Analyser i Hd anale — 
over AÅlunskiferen fra Bornholm og fra Op- 2 ENGENE SET 
FURET 5 +52 BI-r9R 
sloe ved Christiania, saaledes beregnede, at E DS ses 
Es FS = 
det tilstedeværende Kulstof og Vand, der ved 2 SE ae 
i KL ME « 77) 
den -håie Varmegrad maalte forbrænde og ER &82 HE 
pe - om he 
fordampe, ere fradragne. SEE ES & 
sa mg == & fe 0 
BSsSSo0£2Em 
SSS5SS35308R 
4 < < 


En Sammenligning mellem disse Analyser viser en såadan Over- 
eensstemmelse, at der ikke kan næres nøgen Tvivl om, at den omtalte 
Gneus har været Alunskifer, at den af Grånstenen ikke har modtaget 
noget Alkali og at, hvis overhovedet nogen Subslants er gaaet over fra 
Grønstenen til Alunskiferen, det ikkun er Jernilte, Men selv dette kan 


27 


lettere forklares derved, at det ved Fucoiderne til Alunskifer forvandlede 
Leer paa dette Sted har været: mere jernholdigt end påa de andre 
to Steder. 

Spørgsmaalet om -Metamorphoserne og navnligen det Spårgsmaal om 
Gneusen er ikkun en saadan Metamorphose af Skiferne, beskjæftiger i 
dette Oieblik Geognosterne overordentlig meget, og den Omstændighed, 
at man i Almindelighed har seet sig nådt til at antage, at Alkalierne, 
der ikkun i en ringe Mængde findes i de almindelige Skifere, og ud- 
gjåre en betydelig Bestandeel af Gneusen, ere fra Jordens Indre sublime- 
merede ind i Skiferlagene, har hidtil bestemt mange' Forskere til at for- 
kaste Ideen om disse Metamoørphuser, hvortil endnu kommer, at man under- 
tiden finder Gneuslag indeslultede paa begge Sider af uforandrede Ski- 
'fere, hvor man altsaa maatte antage, at Alkaliernes Dampe have gjen- 
nemtrængt det ene Lag uden at træde i Forbindelse dermed, medens de 
forene sig med det andet Lag, hvilket er utænkeligt. Alle disse Van- 
skeligheder falde nu bort, og, endskjåndt jeg paa ingen Maade vil negte, 
at alkaliske Dampe meget hyppigen, have forvandlet Skifer til Gneus, er 
”det her efter min fuldkomne Overbeviisning aldeles godtgjort, at Taug- 
skiferne ved. den blotte Opvarming og uden Sublimation kunne gaae over 
til Gneus. 

Havvåndet indeholder alle de Bestanddele, som fra Jordens æld- 
ste Tider ikke have fundet nogen Anvendelse ved Jordlagenes Dannelse; 
det indeholder saa at sige den Moderlud, der er bleven tilbage efter 
Udkrystalliseringen af alle Jordens forskjellige neptunske Masser, forenet 
desuden med alt, hvad der i Tidernes Låb ved Vandet er bleven oplåst af de 
forskjellige tidligere afsatte Lag. Men af alle disse EF blive 
ikkun de tilbage, som ikke tiltrækkes af Havets Organismer, og som ikke 
under de stedfindeude Omstændigheder kunne forene sig til i Vandet 
uoplåselige Forbindelser. Vandet fra Fastlandet tilfårer Havet Svovl- 
"syre og Kalk i Form af Gips, Chlor og Natrium i Form af Kogsalt, Ki- 
selsyre oplåst i Vand især fra Feldspathernes Decomposition, Kali, lige- 
ledes hidrårende fra den samme Steenart, og Magnesia og Kalk i For- 
bindelse med Kulsyre, oplåst ved Kildernes kulsure Vand. De færreste 
af disse Bestanddele forblive uforandrede i Havets Vand, Kalken optages 
af Skaldyrene og Korallerne og bliver derved til uoplåselig kulsuur Kalk; 
Svovlsyren optages af Tangen, og ved den tidligere beskrevne Række af 


Decomposilioner gaaer den omsider over til Svovlkiis, Magnesia optages 


28 


af Tangen, og afsættes med dens Levninger i faste- Lag: Den bliver 
desuden ved den forenede Vexelvirkning af kalkholdende Leerlag :om- 
byltet imod Kalk, saaledes at Kalken oplåses og Magnesia bliver uoplå- 
selig tilbage,  Kiseljorden optages af Infusorierne og Svampene, den 
indgaaer under særegne Omstændigheder, Forbindelser med andre af 
Havvandels Bestanddele og bliver uoplåselig; ikkun for Havets Kogsalt 
er der i Forhold til dens Mængde en meget ringe Forbrug, og deraf 
synes at fålge, at dens Qvantitet bestandigen maa tiltage i Havet. For 
at kunne forklare alle Havets neptuniske Dannelser er en nåiagtig Ana- 
lyse af Soevandet fra de forskjellige Dele af Verdenshavet uundgaaelig 
nådvendig, og Forfatteren har begyndt paa dette omfattende og måisom- 
melige Arbeide. 

Den Methode, som han brugte ved Analysen var fålgende: 

4000 Gran af Såevandet bleve blandede med en ringe Mængde 
reen Salpetersyre, hvorpaa der blev tilsat. salpetersuurt Sålvilte saalænge 
som det bundfældte noget. Af det vundne Chlorsålv blev Chloret be- 
regnet uden at tage Hensyn til de meget ringe Qvantiteter af Brom og Jod, 
der kunde være tilstede, Overskuddet af Sålvet blev derpaa atter udskilt ved 
Saltsyre, og Svovlsyren siden bundfældet med Chlorbarium,'/ Svovlsyren 
blev beregnet ved Væglen af den bundfældte svovlsure Baryl. Efter at 
Overskuddet af Baryten atter var udskilt ved Svovlsyre, blev Kalk og 
Magnesia bundfældet ved phosphørsuurt Natron, og et stort Overskud af 
kaustisk Ammoniak,. Moderluden og Vaskevandet blev inddampet til Tårhed, 
og Saltet derpaa oplåst i lidt ammoniakholdigt Vand, hvorved der endnu 
blev vunden en.ringe Mænge phosphorsuur Kalk og phosphorsuur Mag- 
nesia-Ammoniak. Vægten af delle samlede og glådede Bundfald blev 
bestemt, det blev derpaa oplåst i Saltsyre, filtreret, blandet med stærk 
Viinaand og tilsat Svovlsyre, Efter 24 Timer var al svovlsuur Kalk 
udskilt, og af dens Vægt blev Kalken beregnet. Der blev antaget at 
Kalken i det phosphorsure Bundfald havde været tilstede som Pp? Ca3 
og Magnesia efter Fradrag af denne Forbindelse beregnet af "den phos- 
phorsure Magnesia. 

4000 Gran af samme Mineralvand bleve inddampede til Tår- 
hed, Saltet glådet, og oplåst i Vand, som derpaa blev blandet 
med stærk Spiritus, indtil det indeholdt omtrent 60 pCt.… Viin- 
aand. Til denne Oplåsning blev der sat Chlorcalcium for at bortfjerne 


29 


den tilstedeværende Svovlsyre, filtreret, tilsat Chlorplatin, inddampet til 
” Tårhed og oplåst i fortyndet Viinaand. Af Vægten af det saaledes ud- 
skilte Chlorplatinkalium blev Kalimængden beregnet, Natronet derimod 
blev beregnet, idet Forf. antog Såevandet for neutralt, og da alle Syrer 
vare bestemte, beregnede han, hvormeget der vilde udfordres for at mætte 
de Syrer eller Chloret, som ikke kunde optages af de andre bestemte 
Baser. Den i Vand uoplåselige Deel af det glådede Salt blev oplåst i 
Saltsyre, inddampet til Tårhed, befugtet med Saltsyre og oplåst i Vand, 
hvorved Kiseljorden blev tilbage, den saltsure Oplåsning blev blandet 
med Salmiak-Oplåsning og Ammoniak, hvorved Jernilte, Leerjord og en 
meget ringe Mængde phosphorsuur Kalk blev udskilt. 

"Forfatteren forsågte fårst efter den almindelige. Methode at be- 
stemme Kalken ved Bundfældning formedelst Qxalsyre, men han fandt, 
alt han af den senere udskilte phosphorsure Magnesia, ved Viinaand og 
Svovlsyre altid endnu kunde udskille mere Kalk, Svovlsyremængden er 
i Analysen i enkelte Tilfælde mindre, end den virkelig er i Séevandet; 
thi naar Såevandet i Flaskerne vare raadnet, var en Deel af de svovl- 
sure Salte decomponerede. 1 dette Tilfælde fandtes Jernet altid udskilt 
i Vædsken og blev strax vundet ved Vandets Filtrering. For at forhindre, 
at der ikke bundfældtes Svovlsålv' tilligemed Chlorsålvet, naar "Vandets 
Forraadnelse havde dannet Svovlbrinte, blev Vandet i dette Tilfælde saa- 
længe digereret med Salpetersyre, indtil det ikke lugtede af Svovlbrinte. 

tSåevandet blev altid filtreret fårend det blev analyseret, og der. 
blev hvergang en ringe Mængde udskilte Stoffer paa Filtrum: iblandt dem 
var der Jern, naar Vandet havde været raadnet, ellers ikke; Bundfaldet 
bestod forresten af kulsuur Kalk, phosphorsuur Kalk og Kiselsyre. Forf. 
har hidtil analyseret Vand fra Middelhavet, som han skylder Hr. Enis 
ved Falmouth, og som i nogen Tid havde henstaaet i hans Laboratorium. 
Dernæst har han analyseret Vand, som Hr. Lieutenant Skibsted af Sée- 
taten har laget paa en Tour med Kadetbriggen fra Færåerne til Kjåben= 
havn, Resultaterne af disse Undersågelser ere udtrykte i folgende Ta- 
beller, hvoraf den første indeholder Analysens umiddelbare Resultat, den 
anden Analyserne, forsaavidt som de have været fuldstændige, beregnede 
efter deres sandsynlige Sammensætning, og den tredie Analyserne bereg- 
net saaledes, at Chloret betragtes som Eenhed, hvoraf altsaa Bestandde- 
lenes indbyrdes Forhold viser sig, 


ES 


| ; 
12070 08270 | 8%') big ==" ” | ” SST BUPTY | Sr rr + Sag goneN 
| ”punsi934q 10j 15S8ApÅS 

al'g | 99879 | 261'g Cey' 0) u i ry Så H88'SR |" "2," 2 "IN Uo0SDION 
É "108uesejs 30 21991949 Wo 
vI0o'Q: |-F18'0 | 82173 88v7Q i " Gis | a24'gp fr" "7 "pp "IN UdQSPION 

"JU139spue] 
"UIAqJA0AS —Joyus 30 ausaQu94Q W137 four 
je 1yæls 2p9218n| i dj 801" GIS7Q 80070 i 896'T 6VS'6T |" —" —" og "IN USQSpPION 
"G1LG0'T D p6'g paa apj[Ååj13æA 
"eUu0Wogq1ojp1ou'pue ure 10JJS9A 
920'0 | 6270 -| 98179 88770 2070 n Fod: teaser ist] "2 SIN To0SpION 
"20400 D GT PIA OpJÅNBÆA 

”puejays 30 Q1æg Wow 
8709 veg" Q 60%" vos'Q) 91070 / tIl GIG'8Y "0 17 7" "IN U9QSPION 
"91400/ | DT 6/9 pda apJÅnsæA 
0209 89170 186'p IGG7Q u u (FA MÅ " OSV FE ER 5 Aeg so], 
"MIeEM 
2800 | ser /9 | 88179 92970 "ig mos sg tods! fag | 97002 fr" 1" 7 "popæysmegegrg 
: "LL30/I 1 6/9 pA apjÅ sæ A 
s u mi] | .720'g 07979 s; I2Y'2 | 26703 fr 1 7 7" ouuey) UNR 
u v81'Q | 928'T 27/0 220"0 wuasaqn | gy8/gg | 1 777" + touueqg nj109 
RE RR me 
"104. 
"piofjosim | "mew | ”ersougen [ey Sk: "p10[199'7 | "aJÅsJA0AS| "4014 "p318S 
-Uu 


"ajopapuisng, 1 'uasÅjeuy paa aupunj 218 op wos 'oajoppuejsag sjopuesaog 


341 


syg je 


u 89'ee; IG'] Le; 66' 1 81'y ae se Hue OB er 
"LSI/e "ur D Je 
um vS'F2 (SÅ I rå ke 903 02'y ere" sSøjeA I unowæg 
"UuSejy "SJAOAS 'sdig 
"76/05: "kem Uuyog Je 
a 08713 U 98'p og”g BED FE Sr" go JEg 
BG NET SE "UOIEN "SJAOAS WINUID[8D 1014 DN 
go ueguem) "1653'eg 
24170 z92' CE 82970 281'e GIV 120'Y "get" G MIN U99SPION 
00/9 po 1593'48 
"cb zd Utop v10"0 10/22 96770 280'e SY red CAI'T ere tr MIN U9OSPION 
5009 "310'0g 
wjey Innsaoydsoyd 'usag 9570 c99'22 64970) v80'e 188'8 GLI'/Y eee "IN U9OSDION 
"91079 . "1692/08 
"UL 8200) OT 32 vIS'Q ove LG" PIG'Y soreee " SIND U90SPION 
"60049 "ey RR 
"s1oydsoyd 'usop 'uegue | — 02079 84399 66770 082/e 0vz/Q GE" T rr er SABHSIOUT, 
4417/18 
" 091'0g v26'Q 8r6"% 620 e TyC'T eneret pouueq]. ele A 
wnu "BIsauserg, 
”JdÅsjosIM  |umgeu1o[yD| "unger y4 'sdin ” "p33S 
—Sewso[u] InnsJA0AS 


”aJopapuisng, 1 'aasjapuiq1og og juÅspuvs 


saaap 38Jjo 9)/29p30j ofoppuejsag sjopura29g 


32 


Bestanddelenes Mængde beregnet efter Chlor som Eenhed. 


Sted. Chlor. pir Kalk. SE Kali. 
Corfu Channel . ....-..f 10000 ” 288: 1148 | 4143 
Malta Channel ....... 10000 | 1206 | 312 | 1124 | 85 
Gibraltarstrædet. . ... . »f 10000 | 1108 337 | 1064 77 
Thorshavn... 255. 8272 410000 786 290 | 1079 86 
Nordsåen Nr, 400383; 410000 | 1236 238 | 1132 | 166 


Nuordsåen Nr. 2.....…f 10000 | 1112 253 | 1108 | 222 
Nordsåen Nr. 3 .. . . .%f 10000 | 1019 265 14092 '" 

Nordsåen Nr. 4... ...f 10000 | 4232 | 260 | 1134 | 167 
Nordsåen Nr. 5 ......f 10000 | 1216 241. 1.1199' - 195 
Kattegat 040245 0 7 40000 SELSE 288 | 1431 | 208 


Naar man kaster et Blik paa Analyserne viser sig, at Middelhavets 
Vand er rigere paa Salte end Nordsåens, hvilket stemmer med det, der 
er almindelig antaget; at Vandet fra Malta, altsaa omtrent i Midten af 
Middelhavet og langt borte fra Kysterne er det stærkeste; dernæst kom- 
mer Vandet fra Strædet ved Gibraltar, der sandsynligviis er taget fra 
Overfladen og, altsaa rimeligviis udtrykker Atlanterhavets Vand,  Saasnart 
man i Middelhavet, som overalt, nærmer sig Kysterne, synker Vandets 
Saltgehalt betydeligt, som Analysen af Vandet fra Sundet mellem Corfu 
og Fastlandet viser, Vand taget mellem Shetland og Færåerne er noget 
mindre stærkt end Vandet ved Gibraltar, og derfra aftager Vandets Salt- 
gehalt i samme Forhold, som man nærmer sig mere til den norske 
Kyst, .indlil det i Kattegattet indeholder ikkun lidet over Halvdelen af 
den Saltmængde, som det indeholder mellem Færée og Shetland. Mine 
Analyser, sammenlignede med Analyser af Vandet fra Firth of Forth af 
John Murray, fra Barmouth i Wales af Clemm og fra Helgoland af 
Backs, vise alle en stårre Sallmængde end disse, hvilket. er fuldkom- 
ment overeensstemmende med det, jeg får har anfårt om Kysternes Ind- 
flydelse, og hidrører fra det ferske Vand, som Floderne fåre ud i Ha- 
vet. Med Hensyn til de enkelte Bestanddeles indbyrdes Forhold finder 
ikkun en ringe Forskjellighed Sted. Middelhavets Vand er noget rigere 


påa Kalk end Nordsåens, hvilket sandsynligviis hidrører fra. dets Kysters 
og Oers vulkanske Natur .og den deraf - flydende- Hyppighed. af kalkrige 
Kilder. Middelhavets. Vand er imøéd ;den almindelige "Mening ikke 
rigére paa Magdesia end Nordsåén.» Svovlsyremængden viser ikkun en 
ringe Afvigelse ved de forskjellige Steder; -kun forekomme 2 Undtagelser, 
nemlig Varidet fra- Thorshavn og! Vandet Nr.….3 fra Nordsåen, taget 
mellem Orkenåerne og Shetlands-Øerne. Vandet fra Thorshavn viser 
en sad paåfaldende  Afvigelse, at jeg enten maa "antage, al der er 
begaaet en Feil ved Undérsågelsen, eller at den overordentlig stærke 
Vegetation af Tang, der findes saavel i Sundet mellem . Naalsée og 
Stråmåe som i den lille Fjord, hvorved Thorshavn ligger, kunde 
foranledige en. usædvanlig stor  Absorbtion af Svovlsyre, " Vandet. fra 
Nordsåen Nr, 3 lugtede stærkt af Svovlsyre og dér. var altsaa allerede 
noget af denne Syre decomponeret:  = Kalimængden i de fårste Å 
Analyser er usædvanlig lav; men jeg er tilbåielig til at antage at denne 
Forskjel hidrører fra den mindre nøiagtige Methode, som jeg brugte ved 


mine første Analyser af Séevandet. 


Selskabet modliog: 

Dr. Ambrogio Fusinieri Memorie sperimentali di mecanica moleculare e 
di una forza repulsiva novamente scoperta nella materia.  —Pa- 
dova 1844. Å4to. 

Bulletin de la societé géologique de France. Serie 2de T. 1. feuilles 
14—18. Paris 1843—44. et Liste des membres de la -société. 

Premier voyage å la recherche des sources du Bahr-el-Abiad ou Nil 
blanc, ordonné par Mohamed-Ali, Viceroi: d'Egypte, sous le 
commandement du Capitaine de fregate Selim Bimbachi, —Ex- 
trait du bulletin de la société de Géographie.  Juillet 1842. 

Second Voyage å la recherche des sources du Bahr-el-Abiad etc. "(Samme 
Bulletin). 

Documens ct observations sur le cours du Bahbr el Abiad etc. (Samme 
Bulletin Fevr, 1843). 

Ph. Fr. de Sicbold lettre sur Putilité des: musées Ethnographiques ctc. 
å'Mr. E. I. Jomard. Paris 4843.  Svo. 


34 


Collection géographique de la Bibliothéque - Royale (Développement . de 

la collection pendant les années 1842. 41843.) 
(Disse 5 Skrifter meddelte af Jomard.) 

Abhandlungen der mathbematisch-physischen Classe "der Kån. Bayerschen 
Akademie der Wissenschaften. 4 B. 4 Abth. Miinchen 1844. 4to. 

Abhandlungen der philosopbisch-philologischen Classe. derselben Akade- 
mie, "4 B. 4 Abth. Minchen 1844. 4to. 

Dr. Karl Schafhåutl Die Geologie in ihrem Verhåltnisse zu den ibrigen 
Naturwissenschaften.  Festrede.  Miinchen 1844, Å4to. 

Fr. Windischmann, Der Fortschritt der Sprachkunde etc.  Festrede. 
Miinchen 1844, Å4to. i 

Recueil de lettres et de mémoires addressés å Vacademie. des sciences 
par Leroy-d'Etiolles. Paris 1844. 8vo. 


| 


Modet den 1fte April. 


TP rotessor Zeise forelæste en Afhandling om Virkningen mellem, xan- 
thogensyret Kali og Jode. 

Mod hvad man skulde vente, dannes -ved denne Virkning den 
hidtil savnede egentlige Svovlkulstofæther, det vil sige, Foreningen af 1 
At. Æther og 1 At. Svovlkulstof. Naar nemlig til det xanthogensyrede 
Kali, der, som bekjendt, har Sammensætningee KO.CS2?2+C1H19 
0—+CS 2, udrårt til en jevn Velling med vandfrie Alcohol, sætter fiint 
pulveriseret Jode i smaa Portioner og under stadig Områring indtil alt 
Saltet er decomporeret uden Tilkomst af Jode i Overskud, saa udskiller 
sig en Blanding af Jodekalium og 2 at. Svovel, medens 4 at. Kulstof 
og 1 at. Ilt, rimeligviis forenede med en vis Mængde Jode, give et let 
fordampeligt, olieagtigt Liquidum, og Resten, nemlig C5 S?2 H 19 09 
træde Lemmen til C?H190—+CS2?, der er et ligeledes olieagtigt, 
men langt mindre fordampeligt Legeme, hvilke to Producter man da faaer 
oplåste i Alcohol, tilligemed noget af Jodekaliumet og Svovelet. 


Sk.… SAR 


"Ved Destillation af den filtrerede Vædske indtil ei synderligt mere 
overgaaer ved 4009,'har man det let: fordampelige Product i Destillatet. 
Naar man dernæst, efter at have fraskilt mere Alcohol ved .en. fortsat 
Destillation i" Oliebad indtil ;Badet har naaet 1509,. og endelig ind- 
destilleret Resten for sig til Tårhed, ”sammenryster det ved 'denne 
sidste: Destillation særskilt erholdte Destillat med en tilbårlig Mængde 
Vand, saa udskiller lig Svovlkulstofætberen som tungere end Vandet, 
medens delte optager Alcoholen. Man fuldender derpaa Fraskilling af 
Vand ved at lade Productet henstaae med ” Chlorcalcium og rectificerer 
det fragydede. 

Den saaledes erholdte Svovelkuistofæther er et blegguult, klart 
Liquidum af en særegen, temmelig stærk, ei behagelig, Lugt, og en 
sådaglig Smag. Dens Vægtfylde ved 18? er 1,0703. Den taaler — 
209 uden at stårkne. Dens Kogepunct er omtrent 2129, Kun i op- 
varmet Tilstand, eller ved Hjelp af en Væge lader den sig antænde; 
ved Forbrændingen opstaaer stærk Lugt af Svovlsyrling. Vand oplåser 
intet deraf; af Alcohol og Æther optages den i ethvert Forhold. Den 
oplåser Jode til en bruun, klar Vædske. 

Dens Sammensætning er, ifålge Forsåg, for 400 D., 

Kulstof: 39,612. 
Brint: 6,630. 
Svovel: 43,027. 
Ilt: 10,731. Å 

Forholdet mellem disse Tal er saa nær det mellem Vægterne 
… for 4 At. Ilt, 2 At. Svovel, 5 At. Kulstof og 10 At. Brint, at der ikke 
kan være Tvivl om at tillægge Stoffet denne Sammensætning. De der- 
efter. beregnede Tal ere: 

C5:— 39,903. 

H!9: 6,640. / 
S2;. 42,845. 

0: 10,640. 

Det indeholder fålgelig Elementerne for 4 At. Æther og 1 
At. Svovelkolstof, og dets: Sammensætningsmaade kan. da vist ogsaa 
antages at være C? H!100 + CS2, Vi kjende altsaa nu baade (den 
neutrale og; den tresyrede: Forbindelse af Æthyloxid og Svovelkulstof. 


36 


En Oplåsning af Svovelkulstofæther i en Oplåsning af Kali- 
hydrat i Alcohol giver en rigelig Udskilling af kulsyret Kali og i Op- 
låsningen er da Mercaptan; en Forvandling, som let forklares saaledes; 
at af C2H!90 + CS? gaaer C. af det sidste Led i Forening med 
O af det fårste samt med O af H2 0 i Hydritet, medens S$ træder i 
Iltens” Sted og H? S i Svovelkulstoffets. Ved langvarig Henstand af 
Opløsning dannes tillige xanthogensyret Kali og deraf noget Svovelkalium. 

Det ovenfor omtalte, ved den fårste Destillation'erholdte, aleo- 
holrige Destillat giver med Vand en letfordampelig og let antændelig 
guul Olie, som indeholder Jode, og rimeligviis desuden det Kulstof og 
den Ilt, som det xanthogensyrede Kali indeholder mere end Svovel- 


kulstofætheren. 


En af Regimentschirurg Ipsen udfårt Række af anatomiske Præ- 


parater forevistes. 


Selskabet modtog: 

Mag. 4. S. Ørsted iiber die Entwickelung der Jungen bei einer Annellide 
und iber die åussern Unterschiede zwischen beiden Geschlech- 
tern. (Af Wiegmanns Archiv.) 

— — Fortegnelse over Dyr, samlede i Cbristianiafiord ved Drobak. 
(Af Krøyers Tidsskrift). ) 
Etatsraad Wedel Simonsen. Bidrag til Odense Byes ældre Historie. 3 

BB. 1 HH. (24 Ex.) 
— — Bidrag til Jorgen Brahes Levnetsbeskrivelse, (ligel.) 


Mådet den 25% April. 


SB ustitsraad, Professor C. Molbech forelæste en Beretning om Grev 
Geert af Oldenborg og hans Forhold i Holsten og Slesvig, i Aarene 
1465—1472. — Denne Kong Christian den Fårstes yngre Broder, hvis 
urolige Aand og Krigslyst allerede længe havde sågt Næring i uophår- 


37 


lige Feider med Friserne, med den bremiske Erke- Biskop og andre 
Naboer til Landene Oldenborg og Delmenhorst, var endnu ei tilfreds 
med, at han, ved sin yngre Broder Moritzes Dåd 1464 og ved 
Christian den Fårstes Afstaaelse af sin Andeel,- var bleven ene Herre over 
begge Grevskaber. Da Kongen, efter sin Morbroder Hertug Adolfs 
Dåd,: 1460 havde bragt Ridderstanden i Slesvig og Holsten til at vælge 
ham til Hertug og Greve, uagtet det første af disse Lande var et Lehn 
af Danmark, og det andet af den tydske Keiser: fandt Christian sig i at 
afkidbbe begge sine Brådre den Deel, de paastod at have i Arven efter 
Hertug Adolf for 40,000 rhinske Gylden. Da han ligeledes (for 43,000 
Gylden) kidbte den tydske schauenburgske Grevestammes Afstaaelse af 
dens mere gyldige Fordringer paa Arveret til Holsten, og desuden, under 
sin hele Regiering, fandt sig trykket ved et forgieldet Skatkammer og 
en uordentlig Pengehuusholdning: saae Kongen sig ikke i Stand til i 
de rette Terminer at afdrage de Pengesummer, han ved den ovenanfårte 
Afstaaelse, og paa andre Maader, var bleven. sin Broder Grev Gerhard 
skyldig. Denne benyttede nu Kongens Fraværelse i Sverrige i Foraaret 
4465 til at vise sig med væbnet Magt i Holsten, og at forlange af 
Adelen, hvoraf en Deel selv havde betydelige Gieldsfordringer til Chri- 
stian I, og Andre vare 'gaaede i Borgen for hans Forskrivninger, at den 
skulde sårge for at tilfredsstille hans Fordringer, < Kongen maatte læn- 
gere hen selv begive sig til Holsten, og bragte, paa et Måde i Kiel, 
en ny Forening med sin Broder i Stand, hvorefter vel. ogsaa et Afdrag 
paa hans Tilgodehavende blev betalt; men Kongen vedblev dog ei allene at 
være Grevens Skyldner for en betydelig Sum, men overhovedet at være 
i en meget forgieldet Stilling i Hertugdåmmerne, hvor de allerfleste 
kongelige Slotte, med det tilhårende Krongods, var i adelige. Pante- 
herrers Haand. 

Christian troede nu (i Slutningen af A. 1466) at have fundet 
et Middel til at tilfredsstille sin Broder, tillige at bringe sine egne 
Sager i Herlugdåmmerne paa en bedre Fod, og at give disse Lande en 
overordnet Tilsynsmand, der var uafhængig af Ridderskabet, og ikke 
stod i det trykkende Forhold til en Deel af samme, som Kongen til de 
adelige Panteherrer. "Kongen indsatte i Dec. 4466 sin Broder Grev 
Geert til Statholder eller Forstander ,,Houedmann” over Hertugdåmmet 


Slesvig og Grevskabet Holsten, med en Myndighed, liig den kongelige, 


38 


naar han selv var fraværende; og gav ham tillige Fuldmagt til i denne 
hans Stilling at indlåse saamange af de pantsatte Slotte, som han saae sig i 
Stand til, — Forf, hår i sin Beretning om de herefter følgende Til- 
dragelser under Christian I, i Holsten og Slesvig (1467—41472), hvis 
fårste Afdeling sluttes med Grev Geerts Fængsling paa Segeberg, og de 
herved fremvirkede, mere tvungne, end frivillige Forpligtelser og Fra- 
sigelser, som han maatte indgaae (Aug. og Sept. 1470), viist: at dét 
selv med fuldstændig Benyttelse af samtidige Diplomer og Documeniter, 
og af de fårst i den seneste Tid for Lyset bragte gamle Kilder (de 
lybekske Kråniker) er vanskeligt eller umueligt, at erholde en klår 
Forestilling om det egentlige Forhold, hvorunder Kongen liavde over- 
draget sin Broder, og denne modtaget en Myndighed i Hertugdåmmerne 
(Holsten blev det, som bekiendt, dog fårst 1474) som Grev Geert for- 
stod at benytte for sig selv, saaledes at han virkelig fik endeel. af de 
vigtigste Borge og Slotte (Rendsborg, Kiél, Flensborg, Haderslev, 
Sønderborg, Gottorp, Hanerat, o. M1.) i sin Magt, Det synes at have 
været Kongens Hensigt jo får jo hellere at faae Slottene ud åf de 
adeliges Panthaveres Hænder; men ved hvilke Midler Grev Geert skulde 
skaffe de dertil fornådne Penge, findes ikke angivet. Man seer imidlertid 
at han fandt den Udvei, at formaae Bånderne i Holsten til frivillig at be- 
skatte sig selv, og at overgive Greven den samlede Afgift; og det har for- 
modentlig især været ved Hielp af disse Bidrag, at han blev i Stand til 
at indlåse Slottene. —— Meget i Geeris Fremgangsmaade vår af saadan 
Art, åt det høiligen maatte mishage det holstenske Ridderskab, især da 
Statholderens Embede og Myndighed var en ny Indretning, "dér ikke 
kunde stemme overeens med "Kongens 41460 indgaaede Forpligtelser. 
Adelen klagede ikke blot over, at Greven réent ud negtede at ville til- 
fredsstille nogen af Kongens Skyldherrer, uagtet han egenmægtig hævede 
Skat og Afgift i Landet; men åt han endog ophidsede Adelens Vornede - 
lil at de skulde negte deres Herremænd Hoveri og Landgilde, Grev 
Geert havde overhovedet forstaaet at vinde Afhold hos Almuen, isærdeles 
hos Strandfriserne øg Bønderne i den holstenske Wilstermark. Adelen 
fandt under disse Omstændigheder en Forsvarsforening nådvendig; og 
4140 Riddere og Adelsherrer samledes i Mai 14169 ved Kiel og indgik 
et Forbund mod Enhver, som vilde krænke deres Rettighedér, Man 


var maaskee ikke ganske uden Frygt for, at Grev Geerts egentlige OGié- 


39 


med var, al blive Lehnsfyrste i Slesvig og Holsten, og at han kunde 
være i Stand til at bevæge Kongen, især hvis denne fik sit Herredåmme 
over Sverrige paa en fast Fod, til at gaae ind herpaa. 

Grevens Adfærd blev i det mindste mere og mere egenraadig ; 
og det er neppe uden Grund, naar der i Lybekske Krånike berettes, at 
han ikke blot ved alle Leiligheder stolede paa sin Broders Fromhed og 
Poielighed, men endog fårte Ordsprog i Munden om disse hans Egen- 
skaber. Christian den Fårste lod virkelig Grev Geert raade i Hertug- 

"dåmmerne, saalænge han nogenledes kunde; men den Tillid, Kongen 
havde viist ham synes dog længere hen at være gaaet over til Mistro, 
eller et Slags Frygt, da han (i Oct. 1469) sluttede et giensidigt For- 
svars-Forbund imellem Landene Slesvig og Holsten og Stæderne Lybek 
og Hamborg, der kunde see ud, som Kongen enten frygtede indvorles 
Uroligheder, eller vilde ophæve Virkningen af de særskilte Foreninger, 
Ridderskabet paa egen Haand havde indgaaet med Lybek og med Dit- 
marskerne. (1469.) Grev Geert vedblev imidlertid at gaae frem, som 
han havde begyndt, og giorde endnu et Skridt videre til at tiltage sig 
fyrstelig Myndighed, i det han (i Foraaret 1470) reiste om i Landet 
og fordrede en formelig Hylding (eller som han kaldte det, en ,,Pante- 
hylding”) af Adel og Almue. Den fårste vilde ikke vide noget heraf; 
Nordfriser, Marskbønderne i Holsten, og endeel af den dvrige Almue i 
begge Lande, fandt Greven derimod villig til at aflægge Hyldingseden. 
Nu blev Adelens Klager hos Kongen saa alvorlige, at han selv indsaae, 
der maatte sættes Grændser for Grevens egenmægtige Handlemaade. 
Forgieves pråvede Christian endnu at sende Dronning Dorothea til Hol- 
sten; hun, til hvem Kongen havde den håieste Tillid, og som jævnligen 
under hans Fraværelse, deeltog i Regieringen, kunde her intet udrette, 
Grev Geert gik endog saa vidt, at negle Dronningen for hendes Person 
Adgang til de kongelige Slotte; og da Christian den Fårste om Som- 
meren 1470 kom til Holsten, og fordrede Regnskab af Greven for hans 
hele Adfærd og Styrelse i Landene: negtede denne reent ud at ville 
indlade sig paa nogen Afstaaelse, eller paa at overgive de faste Slotte i 
Hojsten og Slesvig, som han havde i sin Magt, og havde besat med 
sine egne Håvedsmænd, fårend Kongen havde betalt ham alt hans Ti!- 
godehavende. De i den Anledning med Grev Geert ved Kongens sam- 


lede Raad paa Segeberg Slot fårte Underhandlinger vare ligesaa frugt- 


40 


låse, som Christians egne Opfordringer og venlige Forestillinger.  Til- 
sidst maatte han gribe til at lade sin Broder sætte i Forvaring paa Se- 
geberg (omtrent den 16de Juli 1470); og da Greven efter nogle Uger 
blev kied af sit Fængsel, fandt han sig omsider i at overgive Slottene, 
og at indgaae andre rimelige Vilkaar; hvorefter han maatte forlade Lan- 
det, og drage hiem til Oldenborg. 

Men Fålgerne af hans Statholderskab vare dermed ikke forbi. 
Allerede i Anledning af den nye Hylding, som Kongen fordrede, reiste 
sig Uroligheder, da Eiderfriserne og Marskboånderne negtede at aflægge 
den, indtil de saae at man agtede med Vaabenmagt at tvingegjidem. 
- Men ved Efterretningen om Christian den førstes Uheld i Sverrig i Ef- 
teraaret 1471, vaagnede Misfornéielse og Urolighed paa ny: en Opstand 
udbråd i de frisiske Districter; og den indkaldte Greve af Oldenborg 
satte sig i Spidsen af denne. I September slog Kongen Oprårernes sam- 
lede Hær ved Husum; og den ene Træfning endte hele Feiden.  Ger- 
hard undkom med Nåd over Eideren; flygtede giennem Holsteen til Oi- 
denborg, og havde. saaledes udspilt sin politiske Rolle i Hertugdåmmerne, 
hvor han, under tildeels besynderlige og ikke let forklarlige Forhold, var 
bleven en farlig Mellemmand imellem Kong Christian og den ; mægtige 
Adel, som dog ogsaa ved denne Leilighed, ligesom oftere, erfarede, at den 
Fyrste, som de 1460 havde underkastet sig, og hvis Lemfældighed og 
Fåielighed de altid gjorde Regning paa, stundom kunde vise en mere 
energisk Villie; og maaskee oftere havde lagt den kraftigere for Dagen, 
naar han ikke alt for meget havde fålt sig bunden og trykket af Penge- 
nåd. — Grev Gerhard, hvis videre eventyrlige Skiebne ikke kunde. for- 
fålges i det her omhandlede Foredrag, viste sig consequent i sin uro- 
lige, stridbare og voldsomme, men i andre Tilfælde ridderlige, aabne 
og joviale Charakteer, der ikke lod ham fattes Popularitet. Hans  Fei- 
delyst, hans Land og Såråverier, og hans uforsonlige Fiendskab med 
Bremens Erkebiskop, bragte det tilsidst derhen, at han blev fordreven 
fra sine" Arvelande, maatte afstaae Regieringen til sine Sånner, og omsider, 
i en temmelig høi Alder, overraskedes af' Døden midt i Pyrenæerne, paa 
et Pilegrimstog til Spånien. (1499.) —= 


41 


Professor E. 4. Scharling udbad sig Selskabets Opmærksom- 
hed for nogle Undersågelser, som vel ere mere techniske end reent vi- 
denskabelige; men da de nærmest angaae Indretningen og Brugen af et 
Instrument, som tidligere (1809) i den Grad erholdt Selskabets Bifald, 
at Opfinderen derfør tildeeltes Selskabets Guldmedaille, saa haabede ham; 
at Selskabet vilde finde efterfålgende Meddelelser passende til at optages ” 
i Oversigten over Selskabets: Forhandlinger. 

Efter at det af P. Spendrup i sin Tid indrettede og senere af 
Regjeringen auctoriserede Alkoholometer af Sålv i en lang Række af 
Aar, har været benyttet uforandret her i Landet, uden forsaavidt, at for- 
skjellige Uovereensstemmelser mellem de forskjellige Exemplarer af In- 
strumentet erc opstaaede, har General - Toldkammeret, efter derom at 
have brevvexlet med Bestyrelsen for den polytechniske Læreanstalt, be- 
sluttet for Fremtiden at anvende Alkoholometre af Glas i Toldvæsenets 
Tjeneste; dog saaledes, at den spendrupske Inddeling beholdes.%) 

Uagtet det vistnok havde været særdeles ånskeligt, om man ved 
denne Leilighed enten aldeles havde forladt den spendrupske Inddeling, 
og indfårt den 400de gradige, som hviler paa en videnskabelig Grund 
og som er indfårt i den tydske Toldforening, Osterrig og Frankrig, eller 
dog bestemt, at begge Arter skulde anbringes i Instrumentet, saa maa 
altid Indfårelsen af Glas - Alkoholometre istedet for Metal- Alkobolometre, 
selv med den spendrupske Skala, ansees for: en væsentlig Forbedring. 

Forfærdigelsen af disse Glas- Alkoholometre er overdraget In- 
strumentmager J. Nissen; og for at Bestyrelsen for den polytechniske 
Læreanstalt kan være i Stand til at pråve Rigtigheden af de leverede 
Instrumenter, bliver et af Nissen selv udvalgt Exemplar opbevaret i den 
polytechniske Læreanstalts physiske Samling, Dette er af S. meget 
omhyggeligt bleven sammenlignet med et hundrede gradigt Alkoholome- 
ler efter den beråmte Tralles, hvilket af. Fralles i sin Tid selv er ud- 
valgt og sendt til Conferentsraad og Professor Ørsted. 

Samtidigt med denne Sammenligning forétoges en anden med et 


af Steinbeil i Minchen indrettet Alkoholometer og et af Nissen forfær- 


+) - See Handels=- og Skibsfarts- Tidende No. 41—42.. 1814, 


42 


diget, hvori intet Thermometer var anbragt, men. derimod en Skala, 
som baade var inddeelt efter Tralles og efter Spendrup. 

Senere foretoges en Sammenligning mellem No. 42 af Nissens 
Alkoholometre, nemlig det i den polytechniske Læreanstalt opbevarede, 
og No. 12 af Nissens, som er bestemt til at opbevares i General-Told- 
” kammeret, Disse sidste to Instrumenter viste sig tilstrækkeligt over- 
eensstemmende, 

Den fårste Sammenligning udfårtes paa den Maade, at alle 4 
Instrumenter anbragtes i et Glas, som rummede noget over 2 Potter 
Viinaand, Der foretoges en dobbelt Række af Forsåg, idet nemlig, Af- 
læsningen snart foretoges ved 12419 R., snart ved 99 R.; thi som be- 
kjendt gjelder den første Varmegrad for Tralles's og den sidste for Spen- 
drups Alkoholometre. 

De saaledes erholdte Tal ere anfårte i Tabeillerne I og II Af 
disse ere atter Tabellen IV udregnet, idet S. deels har benyttet de af 
Tralles deels de af Spendrup angivne Correctioner. 

Sammenlignes i Tabel IV de nye Resultater over Forholdet mei- 
lem Speundrups og Tralles's Grader med de ældre Angivelser, da viser 
sig en ikke ubetydelig Forskjel, Hvori denne Uovereensstemmelse har 
sin Grund, er vanskeligt med Bestemthcd at sige, efterdi man ikke har 
noget af de ældre Sålvinstramenter, paa hvis Riglighed man kan stole, 
Ei heller findes i Spendrups Beskrivelse over det af ham indrettede Ai- 
koholometer tilstrækkelige Angivelser over den Vægtfylde, som skal 
svare til hver Grad paa Instrumentet, Det har derfor været nådvendigt 
at foretage nye Undersøgelser over de Vægtfylder, som opstaae ved, 
efter Spendrups Angivelse, at blande Viinaand til 46? Spendrup, hvis 
Vægtfylde ved 99 RB. skal være 0,825, med forskjellige Mængder Vand. 
De af Nissen fundne Vægtfylder ere anfårte i Tabel 1V i Rækken 6. 

Herved har man cengang for alle erholdt et bestemt Udgangs- 
punkt, i det nemlig Undersågelserne øver en Vædskes Vægtfylde, - som 
bekjendt, kan foretages paa forskjellige Maader, og er aldeles uafhængig 
af alle Alkvholometre. Det nærmeste Spørgsmaal, som berved kan op- 
staae, synes at være, om man ogsaa tår tilskrive de af Nissen angivne 
Vægtfylder fuld Riglighed, eller om man ikke snarere kunde antage, at 
Spendrups oprindelige Gradinddeling har svaret til andre Vægifylder, 


VW 


43 


end de af Nissen fundne. Dette Spørgsmaal lader sig vanskeligt afgjåre, 
med mindre. det var muligt at erholde Kundskab om, hvilke Vægtfylder 
de Vædsker have»havt, hvorefter Spendrup bestemte sin Gradinddeling. 
Derimod tale forskjellige Grunde for, at Sålvinstrumenterne Tid efter 
anden have lidt saadanne Forandringer, at de ikke længer ere overeens- 
stemmende med det oprindelige. 

Nissen har indrettet sine Pråvevædsker efter Maal, saa at alt- 
saa til Brændeviin, som viser 149, er anvendt 14 Maal Viinaand, af en 
Vægtfylde = 0,825 ved 9% R., og 2 Maal Vand ved samme Tempera- 
tur. AL Viinaand og Vand sammentrække sig ved at sammenblandes er 
bekjendt; man faaer altsaa ikke fulde 16 Maal efter at Blandingen er 
foretaget; mindre bekjendt turde det være, at Blandingens Sammentræk- 
ning, idet mindste efter Nissens Erfaring, skeer meget langsomt, saa at 
man selv efter en passende Afkjåling endnu vil finde, at Sammentræk- 
ningen fortsættes i længere Tid. Derved, at Nissen har fulgt samme 
Fremgangsmaade som Tralles, har mau opnaaet den Fordeel, at naar 
Forholdet mellem Spendrups og Tralles Grader er bekjendt, kan man 
benytte alle de af Tralles gjorte .Forsåg og Beregninger med Hensyn 
til den absolute Bestemmelse af, hvormeget Alkohol der findes i en 
given Vædske. Da disse temmelig vidtlåftige Bestemmelser for Tiden 
findes anfårle i mange Skrifter, henviste S. blandt Andet til Gilberls 
Annalen der Physik 38 Bind Side 349—431, og til Handwårterbuch der 
" reinen und angewandten Chemie von Liebig, Poggendorff und Wåbler, 
Artiklerne Alkoholometrie og Åræometer. 

Il det sidstnævnte Skrift findes tillige Angivelser over de af Gay- 
Lussac i Frankrig og af Meisner i Osterig indrettede Alkoholometre. 

Angaaende Steinheils Alkoholometer bemærkedes, at der med 
hvert Exemplar fålger en Skala, som tjener til at vise, hvormange Gra- 
der efter Tralles de forskjellige Angivelser paa Instrumentet udvise. Da 
den physiske Samling i den polytechniske Læreanstalt eier et Exemplar, 


troede S, det rigtigst at prove det ved denne Leilighed. 


VE ER 


Tabel I. 


Alkoholo- Mikebnioe Alkoholo- | Alkoholometer af Nissen 
meter Nissen med Miesdkle med døbbelt Skala 
af Inddeling øl: efter efter 
Tralles. hs Ål Steinhetl, Tralles. | Spendrup. 
12: R. 123 R. 13 RB. 
12 91 131 13 29 
13 223 153 14 23 
281 54 291 28 58; 
40 rn 41 393 Tag 
423 71 431 423 71 
491 813 50 49 831 
70 12 703 7Q 12 
77 131 772 74 1.335 
"862 14£3 87 8612 1434 
9215 1675 93 937, 164 
Tabel Il. 
Ålkoholon ber iP menen | Alkobelo= | Alkokolometer ef Alen 
meter Inddeling meter af med dobbelt Skala 
af ek Steinheil. efter efter 
Tralles, No: 42; No. 136. Tralles. Spendrup. 
99 R 99 R. DIR 
8 12 91 83 42 
14 215 18 15 215 
26 415 28 26 43 
38 625 394 38 625 
403 72. 44 40: 72, 
477 SE 481 473 81 
503 813 52 503 8132 
58 10 ASM 983 
63 1033 Ad 15508 102 
693 12 70:… 4 693 143 
852 143 857 8å5å 1433 
9275 152 9134 92 4153 


45 


Da der viste sig nogen Uoveréensstemmelse mee disse In- 
strumenters Thermometergrader, foretoges en Række af Sammenligninger 
af Thermometerne, hvortil endnu benyttedes et af Greiner i "Berlin for- 


færdiget Thermometer, 


Tabel II, 


Thermometer |Thermometer (Thermometer 
Thermometer i i i 
af Tralles's Nissens Steinheils 
Greiner. Alkoholo= | Alkoholo- | Alkoholo- 
meter. meter, meter, 
203 203 211 241 
204 204 21 241 
163 161 17 47 
141 441 144 143 
122 124 123 13 
14 103 14 1414 
9 9 9 9 
73 71 73 8 
43 42 14 >. 
70 0 0 10 


Efter Tabellerne I og II er fålgende Tabel beregnet; hvorved 
endnu maa bemærkes, at i de to fårste Rækker A og B findes et b an- 
fårt ved de Tal, som ere rettede formedelst en urigtig Varmes Indfly. 
delse. Til Sammenligning ere i Rækkerne D og G de Vægtfylder an- 


forte, som Nissen og Tralles have bestemt for de enkelte Grader. 


id 


46 


Tabel IV. 


Ældre Sam- 


Nye Sammenligninger. É 

Å. B. C. D. ; ke gs G. H. menlign. 
Alkoholometer iTral-| Tilsva- | Spen- Spendrups | Tralles 

efter efter jflesGr,| rende |drupstil Gra- |tilsvaren-|yéd 1219 ITral-|Spen- 
Tralles | Spen= Å ved | Vægtf., |syarendej der, |de Vægtf.|  R. es vV.|drup 
ved 1219'drup vedi 1214 |men ved| Grader fved 99|ved 99 R, 240! v, 99 

R. PR. R: 1-99 R. |v. $9RI R, BR 
9,42 b.| 12 5 | 0,9923 | 0,967 f 41 | 0,9923 | 4,857 | 5 3 
12 2,25 bl 10 | 0,9863 | 1,875 | 2 | 0,9855 (10,587 1 40 | 11 
13 2,47 bå 45 | 0,9810 | 2,980 | 3 | 9,9795 11464001 45 | 2 
14,68 bj 213 | 20 | 0,9763 | 3,978 | 4 |'0,9740 (22 20 | 3 
27,66 b.| 415 25 | 0,9715 | 4,458 | 5 | 0,9680 [28,100 | 25 | 33 
284 5 bl 30 | 0,9666 | 5,357 | 6 | 0,9605 (34,75 13 | 44 
39,687b.| 633 35 | 0,9607 | 6,230 | 7 | 0,9515 (41 35 | 58 
40 6,781b.f 40 | 0,9538 | 6,781 | 8 4 0,9415 (47 40 | 614 
42,56 b. 7% | 45 | 0,458 | 7,631 | 9 | 0,9300 |538 45 1 73 
423 7,25 bå 50 | 0,9368 | 8,365 | 10 | 0,9170 [3925 150] 8 
493 8,281b.| 55 | 0,9269 | 9,205 | 44 | 0,9035 |65,333 | 55 | 9 
49,6 b. | 87 60 | 0,9163 (410 12 | 0,8895 (71,5 60 | 93 
52,58 b.| 88 | 65 | 0,9052 [10,925 | 13 | 0,8755 176,6 | 65 110% 
59,69 b.10 70 | 0,8933 (14,75 | 14 | 0,8600 (82,25 | 70 111% 
64,69 b.1032 | 75 | 0,8807 112,66 | 15 | 0,8435 (87,24 | 75 | 123 
70 11,75 bå 80 | 0,8675 [13,506 | 16 |.0,8250 [93,25 | 80 | 133 
71,38. b./12 85 | 0,8584 144,41 85 | 141 
77? (13. bå 90 | 0,8381 |415,258 90 115% 
863 14,734 b. 95 1164 
87,03 b, 143 
93,49 b./152 


den senere Tid tænkt 
andre Stoffer, hvis Vægtfylder ere mindre end Vandets. 


Foruden 


den 


ældre Anvendelse af Alkoholometret har man 


paa at benytte det til at undersåge Vægtfylden af 


Det er især 


til Undersågelserne over Beskaffenheden af de almindeligere Sorter Olier 


og Fedistoffer, som gaae i Handlen, at man har betjent sig af Alko- 


holometret for at bestemme de enkelte Sorters Godhed, 


Uagtet nemlig 


de fleste Olier og Fedtstoffer have mange Egenskaber fælleds, saa gives 


47 


der døg endec! Tilfælde, hvor det er af Vigtighed, at de ikke tilfældigt 
eller. forsætligt enten forvexles. eller blandes. … Det er. imidlertid. ikke 
Hensigten paa detle Sted nærmere at omtale de. forskjelhge Midler, 
Videnskaben frembyder for at pråve de forskjellige Sorter Olier og 
Fedtstoffer, men kun at meddele nogle Resultater over Alkoholometrets 
Brug ved saadanne Leiligheder. 

Som den væsenlligste Hindring for Alkoholometrets Benyttelse 
til at bestemme Fedtstoffernes Vægtfylde, ansces især den Omstændighed, 
at Stilkens førholdsviis store Tykkelse kun tillader, at Graderne paa 
Stilken blive temmelig smaa; af denne Grund har mån baade i Tydsk- 
land og Frankrig begyndt at indfåre særegne saakaldte Olievægte, som 
kun afvige fra Alkoholometerne derved, at Stilken forholdsviis er meget 
tyndere og stundom ogsaa kortere f. Ex. Fischers i Leipzig. 

Laurots Olievægt adskiller sig især fra andre Flydevægte der- 
ved, at den skal benyttes ved 809 R. Han antager nemlig, at Oliernes 
Vægtfylder vise størst Forskjellighed ved denne Varme. —= Endskjåndt 
man senere vil see, at denne Mening ikke er rigtig, saa har den håéie 
Varme det afgjorte Fortrin, at Olierne blive meget mere tyndiflydende, 
hvorved Flydevægten altsaa kan bevæges saameget friere i Vædsken. 

S. har derfor foretaget en Række Undersågelser for at bestemme 
forskjellige Fedtstoffers Vægtfylder deels ved det af Nissen indrettede 
Alkoholomeler med dobbelt Skala, deels ved en særegen Flydevægt. 
Instrumenterne benyttedes deels ved 99 R. deels ved håiere Varme- 
grader og navnligen efter Laurots Forslag ved 809 R. Da S. ikke 
kjendte nogen tilstrækkelig Beskrivelse af Laurots Fremgangsmaade og 
Apparater, lod han gjåre et Slags Vandbad, bestaaende af to Cylindre 
af fortinnet Jernblik, af hvilke den inderste har 47” i Diameter og 43” 
i Håide; den yderste har 2” i Diameter og 147" i Håide. Mellemrummet 
fyldtes paa sædvanlig Maade med Vand, hvilket efter Behag opvarmedes 
ved en Spirituslampe. For at gradere ved 80? R. er det nødvendigt, at 
Vandet først holdes fuldkomment kogende i 20 til 25 Minutter; thi før 


opnaaer Fedtmassen ikke den tilbåilige Varme. 


48. 


FREREESEN 


Tabel V. 


AÅ. É B. C. D. É, 
Alkoholometer af Nis-/Tilsvaren- (Ældre An- 
sen, med dobbelt Ska-| de Vægt- AGERE af 
Fedtstoffernes Navne. la, benyttet ved 99 R.| fylde ved |Yægtfylder 
99 R. (fundne ved 
Spendrups| Tralles's ! directe 
Grader. | Grader. e | Veininger. 
Roeolie, (Vinter Raps) guul........ 911 561 0,9228 | 0,9182 
Rapsolie (Sommer Raps) grånlig ... 93 563 0,9223 | "130" 
Roeolie, raffineret, guul....:.....…… 10 581 0,9179 0,9121 
Kornfråeolie (Phalaris canariensis) .. 94 561 0,9228 
Hampolie (aldeles frisk)... 9 521 0,9317 | "Så dong: 
LINOBE 05 AT SEERNES RE ER KEE E UR 8328 483 0,9383 ved 15 C. 
0,9347 
Gammel Valmueolie........0000006 57 324 0,9630 
Tordkéleveriean 54330 NR RANE 9 523 0,9313 93" 0 
Håvkalvsiane NS CONDE Se ERE EG GE H% 55 0,9260 
FS BENE gs VEN ESTE DR SR 9 9 521 0,9317 ber rug 
- Mørk Slien ; ;OSCONS SIR RV RER 93; 522 0,9303 ager "Sas 
Sklsbetren gs kid va dl ED FOR N 10 581 0,9195 tet 
FÆRISKERANE 5 sanserne RENEE Mn D 91 531 0,9293 
Ægte: Dåglingtran 00 es 123 JA L 0,8807 ryg 
Dåglingtran (Handelsyvare) ......... 103; 583 0,9175 
Meporkaktran. sie sis site ender aislel dis 93 bål 0,9270 h ved 2 €. 
Tunnoliktran, tyk og meget uklar... Dy9er 
OSSE SER NS RR TE SÆT 3 ore 
Svinefodt sine ataksi 
EJSÅNSYFE jun se REGENT ANE 1033 621 0,9107 
dar 75 Cc. 
SbeRFINS STE SE BEST SENG RENS vel 13 0. 
Stearinsyre, hvoraf de saakaldte Mar- 
garinlys: tilberedes. 2.000 neee 
É d 15 é. 
Sperm. ODESSA i LÆR ", 
0 GREEN RDL riste PS BENTE TREE TS] BAR Syd 
Biandingen af Elainsyre og Stearin- 
syre såaledes som den udskilles af 
Kalksæben i Stearinfabrikkerne ,….. 


49 


are ae 


Tabel V. 


E. F. G. 

Alkoholometer af Nissen, | Forskjellen mellem Gra- 

med dobbelt Skala, be- | derne ved 99 R. og ved Fischers Olievægt. 
nyttet ved 809 R. 809 R. 

Spendrups Tralles's efter efter | Fischers An- | Scharlings 
Grader. Grader, Spendrup. Tralles. givelser. Angivelser. 
18315 81 4l 241 37—38 371 
1323 814 415 241 372 
13$3 Si 383 223 38—39 383 
132 804 42. 24 371 
135 771 ås 253 30—31 32 
123 AL 423 253 29—30 281 
114 643 51 321 19 
13! 71 : SER 243 321 
133 80 3% 25 36 
131 771 4l 251 32 
131 771 åg 243 33 
14,8, 82 SER 233 33—34 39 
133 79 43 252 35 

937 193 
1447 83 1551500 391 
13% 792 (: FE 243 ' 35 
1315 81 
1414 83 
14; 8134 
143 863 å gs 243 44! 
1549 913 

; | 

153 914 | 

953 

943 
15! 883 


50 


Tabel VI. 


Særegen Flydevægt speciel indrettet af 
Scharling. 
Fedtstoffernes Navne Eorskjel- 
i len mellem 
25? R. og 
ved 259 R. ved 249 R.jved 809 R,| 809 R. 
Rogéolie (Vinter Raps) guul........ 44 b4 175 131 
Roeolie, raffineret, guul....... Sokes 39 53 174 135 
Hampolie, (aldeles frisk) .......... 1 ll 137 136 
Lys Sæltrans seneste see rese 6 16; 140 134 
Mrk Sæltran ss HE ceelnee hekn 5 31 12! 136 132; 


For at have fuldkommen rene Handelsvarer til disse Under- 
sågelser, henvendte Professoren 'sig deels til flere Embedsmænd ved den 
kongelige grønlandske og færåiske Handel, der godhedsfuldt bidroge til 
at forskaffe ham de forskjellige Pråver af Tran, deels til de Herrer 
Grosserer J. Bech og Fabrikår J. Holmblad, som begge med stor 
Beredvillighed forsynede ham med raae Fedtstoffer, tildeels tilvirkede 
til dette Brug. Da S.'s Arbeide uden denne Forekommenhed for en 
Deel vilde have været spildt, fålte han sig forpligtet til ved denne Lei- 
lighed offenlig at aflægge disse Mænd sin Tak. 


I Tabel V har S. anfårt sine Jagttagelser, men til nær- 
mere Forklaring anfåres Fålgende, Da S. havde fundet, at Oliernes 
ulige Udvidelse ved Varmen tildeels ophævede den af Laurot angivne 
Fordeel, opstod det Spørgsmaal, om ikke Grunden til, at S, erholdt 
andre Resultater end Laurot, beroede paa Uligheden af Alkoholometrets 
Grader, S. indrettede sig derfor en Flydevægt med en Skala, hvorpaa 
alle Delene vare ligestore og saaledes, at Stilkens Tyndhed tillod selv at 
bemærke smaa Forandringer meget tydeligt.  lagttagelserne med dette 
Instrument ere anfårte i Tabel VI, At han kun pråvede nogle faa Olier 
med dette Instrument hidrårte fra, at det viste sig uskikket til Brug 
for mange Fedtstoffer; saaledes sank det altfor dybt i opvarmet Dågling- 
tran. Imidlertid ere de i Tabellen anfårte Jagttagelser med denne 
Flydevægt tilstrækkelige for at vise Rigtigheden af det under Nr. 3 .an- 
førte Resultat. 


1) 


2) 


3) 


Af ovennævnte Tabeller vil det. sees: 

At urenset Roeolie ved 9? R. har en stårre Vægtfylde end Sydsåe- 
tran og Dåglingtran. 

At Fischers Angivelse af den saakaldte Sydsåetran enten er urigtig, 
eller, hvad der ér sandsynligst, at Sydsåetran, som én Blanding af 
flere Sorter Tran, forekommer af meget ulig Beskaffenhed. 

AL Laurols Angivelse, at Olierne ved 809 R.' skulde vise meest 
forskjellige Vægtfylder, er urigtig, idet Oliernes ulige Udvidelse ved 
en foråget Varme i nogle Tilfælde formindsker Forskjellen, istedet 
for at foråge den, Saaledes udvides Roeolie mindre end Hampolie, 
Linolie, Valmueolie, og flere Slags Tran,  Sammenlignes Hampolie 
med mårk Sæltran, da indtræder endog det Tilfælde, at ved 99 R. 
har Hampolie stårre Vægtfylde end mårk Sæltran, men ved 80? R. 
har Hampolien en mindre Vægtfylde end mårk Sæltran.  Hampolien 
udvider sig nemlig saameget stærkere end den mårke Sæltran, at 
ved en Varme noget under Vandets Køgepunkt udviser den samme 


Vægtfylde som Sæltran, og ved Vandets Kogepunkt en mindre. 


4) I enkelte Tilfælde vil en Sammenligning af to Oliers Vægtfylde 


forst ved $9 og senere ved 80? frembyde et nyt Middel.til at prove 


Oliernes Reenhed. 


5) I mange Tilfælde vil man ved Alkoholometret ligesom ved de saa- 


- 


6) 


kaldte Olievægte kunne opdage, om Roeolie er blandet med andre 
Fedtstoffer, men ikke i alle. 

De sædvanlige Alkoholometre, navnlig saadanne, hvor Graderne ikke 
ere for kørte, kunne tildeels anvendes med lignende Nytte, som de 
saakaldte Olievægte. Paa Fischers Olievægt er Skalaen saa kørt, at 
man hverken kån grådere gammel Valmueolie, fordi dens Vægtfylde 
cr for stor, eller Dåglingtran, fordi dennes Vægtfylde er for ringe. 
Alkoholometre med Skala efter Tralles tilstæde i Reglen én nåi- 
aågtigere Aflæsning end de, som ere forsynede med Skala efter 
Spendrup. Endnu bedre cre saadanne Alkoholometre, hvor begge 
Skalaéer ere anbragte, da den ene derved kan tjene til en Art Nonius 
for den anden. En væsenilig Vanskelighed ved Alkoholometernes 
Brug til at gradere Olierne med er den store Forskjel, som findes 


imellem Tykkelsen af det Rår, hvori Skalaen anbringes; thi da det 


52 


næsten ikke kan undgaaes, at Instrumentet fra Begyndelsen synker 
noget for dybt i Olien, saa hefter en ulige Mængde Olie sig paa 
den Deel af Instrumentet, som bliver over Vædsken. Derved frem- 
kommer ofte en Ulighed i Graderingen af samme Olie med to for- 
skjellige Alkoholometre, som foråges derved, at man ikke altid, som 
ved Viinaand eller Brændeviin, kan aflæse Graderne ved at iagttage 
Vædskens Overflade gjennem selve Vædsken. 

At Alkoholometret trods. disse Ufuldkommenheder med Held 
kan anvendes til at gradere Olier i visse Tilfælde, har S. blandt "Andet 
viist derved, at netop de ulige Angivelser af Alkoholometret i forskjellige 
Pråver af Dåglingtran, gjorde ham fårst opmærksom paa, at den Dågling= 
tran, som af enkelte Handlende sælges, har faaet en eller anden Til- 
sætning; thi som det af ovenanfårte Tabel vil sees, synker Alkoholo- 
metret ned til 14239 Spendrup eller 744 Tralles ved 9? R. i den 
Dåglingtran, som den færéiske Handel har overladt ham, medens den i 
Byen kjåbte Dåglingtran kun tillader Alkoholometret at synke til 101,9 
Spendrup, eller 5849 Tralles, ved 9? R. Da Dåglingtran er et langt 
hedre Brændmateriale for Lamper end anden Tran, og temmelig let kan 
renses til en aldeles og næsten lugtlås Olie, saa er det ikke uvigtigt, at 
Enhver let kan overbevise sig om dens Reenhed. Endnu vigtigere vil 
dette blive, om den muligen engang efter nærmere Undersågelse viser 
sig anvendelig som Lægemiddel. 

S. er for Tiden beskjæftiget med en nærmere chemisk Under- 
sågelse af denne mærkelige Sort Tran. 

Til Slutning bemærkede S., at Grunden hvorfor han ansaae det 
for vigtigt ret nåie at gjennempråve Oliernes Forhold med Alkoholo- 
metret, uagtet dette Instrument lader meget tilbage at ønske i denne 
Henseende, er den, at Alkoholometret er et Instrument, som er meget 
almindeligt udbredt, og med hvis Brug en stor Deel Personer er for- 
trolig; hvorimod en særegen Flydevægt for Olier eller vel endog andre 
mere sammensatte Apparater allerede af den Grund mindre ville blive 
benyttede, fordi "deres Anvendelse deels fordrer længere Tid, deels vidt- 


løåftigére Fremgangsmaader. 


53 


Selskabets Secretair, Casserer og AÅrchivar, hvis Functionstid 
(5 Aar) var udlåbet, gjenvalgtes. Ligeledes gjenvalgtes Etatsraad Rosen- 
vinge som Medlem af Cassecommissionen. 

Selskabet modtog fålgende Skrifter: 

Oeuvres de Laplace. T. 1—3. Paris. 1843 —44, 4to. (Tilstillet 
Selskabet fra det udenlandske Departement, der har modtaget 
samme fra den franske Minister for den offentlige Underviisning.) 

Flora: Batava. 434. 135. 136. Levering. 

Generalstabens. Kort over Lauenborg. (2 Ex. meddelte af Generalstaben.) 

Proceedings of the .academy of natural Sciences of Philadelphia. Nr. 6, 


523 


Barometer, Thermometer i Skygge 
PEN. reduceret til 00 Rezumur. med Nord. SEER Windens 
& $ ' A EL: 2% Fod over Jorden. 2 Fod i 2Fod un- s gr: Retning 
=  |9Form. Middag. |" ver- 4 — ——| Jorden. | der dagl. nee E. 4 Gange i Dågnet. 
middag.f Middel |! 7 Form. |2Efterm. : Vande, 
Corr.-0034 Middel. | middel. 
1 1 339,”'65 | 339,59 |339,17746 Bj — 1009 | —. 306 | — 006 — 002 | Snee 3 Tim. N. N. NW. 0. f Middeltemperatur. 
2 40; 05739779 | 39,159 87901 — 10,2 160 HT 0,6 0,8 0;——0.——Billk:-ONO: & 
3 KT 38 1 97, 1 ST OT 0 RD SE PD ST 08 ONO. N. NNO. NNO. 1845 45 Aar 
4 37; R0 9028 867 20] 7,80 1 MD TF SÆSONS RD NNO. NNO. NNO. NNO. | 1—10 — 5029 0939 
5 38; 631, 38;789 1-39, 004 8,99 1 411] 40] 20,8 = 02 NNO. NNO. NNO. NNO. f11—21 — 6,49 1,37 
6 $8, 48 198,86 99.344 24,00 16,7 03,51 08 204 N. NNW. NNO. N.|22—31 0,59 1,97 
- 40,; 08. | 39,….92 139, 4845 1,14 | — 2,1 Re er RE 01 N. NW. WNW..NNW. | 1—31 .— 3,82 1,33 
8 89, =70:1—.40,03 440,56 — 2,44 1 — "8,5 I = 0,1 NNW: NW. WNW. N. 
9 SOS | ; 89/98 88582 907 8,0 15501 0506 03 z Stille. Stille. SSW. SSW. 
10 37, 311! 36,87 | 35, 871 —1,54 | — 2,5 0,2 =0,6.0 —02 SSW. W. NNO. WSW, 
i 32, 55 | .33, 06 4 33, 324 —381 | — 2,77 | — 0,4 | —0,6 | -—0,2 få Snee 82 — N. NNO. N. ONO h É 
12 | 37 02 | 237,24 | 37 32 | —10,94 1 — 133 1 88 (07 | 02 d ONO. OND. NO. NX0" | my æøBaned! 
18 37, 121 "37; 01 FBE 8804 118] 04 OS | 03 NO: WE —8W, 28; andmængde. 
14 36, 52 | 36, 3 Så sæ —7,04 | — ae — 40 | — 1,0 02 S. SSW. SSO. OSO. 1845 39 Aar: 
15 38, 95 | - 39, 940 1 7,42 440,3 1" 2-3,57 1 1,2 09 0. ONO. OSO. NNO. |.» Eg 3 
16 38 44 "; , 928 37, 17 dy Lær ege 11,0 B- 3,6 5 1,8 Sø 0,2 OS0. Stille. w. SW. 15,18Par, Lin. 9,36 Par. Lin. 
17 35, 27 |. 34, 60 | 33, 27 få — 4,99 | — 80 | 2,6 | — 1,3 — 0,2 | Snee 7+ — (0782) HSO. N. 0OS0. 0OS0. 
18 34, 26 | 34, 69 | 34, 55 | — 5,34 | — 80 | — 2,7 — 1,2 080” NNO. N. NNO. Stille. 
19 34, . 86 (34, 02 33,. 914 587 | — 110 | — 9,2 —11,0 — 0,2 S0. 080. OSO. Stille. 
9% 34, 78 |--85, 33. 36, 0873/89 | 5,5 1 1765 | 10 == 0,2 Stille. Stille, SSW, SO. 
21 41, 191 42,99 f 44,124 5,809 1 — 402 1 27 0 25702 KAR ONND. Ni: Vindforhold. 
1845 50 Aar 
22 4160 544, 28-48, SS AGO SS 30,7 HT RD — 0,2 f Regn 74 — lisslag 318 | N. SSW. s. sswW.åN. 0,26 0,10 
23 38, 02 | 37, 36 |. 36, 88 0,88 0,0 %43 1; — 0,8 0,2 SSW. SW. SSW sw, NO. 0,12 0,19 
24 35, 44| 35,16 | 35, 36 1,61 1,0 3757 4 — 0,7 0,4 SW. SW. WNW. WNwW. f 0. 0,10 0,15 
25 37, 85 | 38, 34 | 37, 98 1,14 | — 1,0 385798 0,5 WNW. WNW. NW. NW. f SO. 0,08 0,09 
26 38, 06 | 37, 67 | 37, 35 0,23 | — 0,9 1,8 — 0,6 v,2 f Snee 54 — i,85 ES, 8-8 S0.4S. 0,11 0,13 
27 81, 56 | 30, 36 | 29, 91 1,41 0,5 5,0 — 05 0,0 | Snee 8 — Regn. 3,88 fS. S. SW sw. | sw. 0,15 0,16 
28 29, 56 | 28,04 | 26, 54 2,49 0,8 ter, SEE TY 0,6 | Regn 16 — Snee. 6,00 | wsw. sw. sw. wsw. fw. v,08 0,16 
29 28, 30 | 31, 32 | 32, 80 0,46 0,8 Be Held 0,4 I Snee 4 — ØGE. Ø N. N. ÅNW. 0,10 0,11 
30 37, 63 | 38,771 139, 80 1,53 155095 RE SEE ET 0,3 NWO EORE " NNW. 
31 38, 32 | -38, 64 |. 39, 55 0,79 0,1 39 | — 0,4 0;2 Ww. 880780: 0; 


Barometer, Thermometer i Skygge 
il 09 ; 

SR reduceret til 02 Reaumur mod Nord. SE SE Vindens 
sm ie 2x Fod over Jorden. | 2 Fod i | 2Fod un- Se E medi Retning 
al i 5 er Jorden. | der: dagl. ee' . i To 

w |9Form, (Middag. | i aqg0. Middel | 7 Form. |2Enerm. | mede | Vande: 4 Gange i Dågnet. 

Corr.-0?35 iddel, Middel. 

1 1343,'31 |343,4/433 | 342,77781 | — 00915 |— 2095 209 | — 094 091 SW. SW. SW" SsWI Middeltempneratur. 
2 | 41, 13 | 40, 90 | 40, 54 2,45 0,5 301504 0,0 WSW. WSW. WSW. NW. Bager 

3 38, 90 | 38, 56 | 37, 07 1,12 |— 0,3 28 155 DÅ 0,0 Regn 2Tim. Hagl, WNW. NNW. NW. NW 1845 — 45 Aar 
4:1:37,. 85 |: 88, 451.99, 01 1,13 0,0 49 08 0,0 Wz->50R NO.  N.| 1—10 2%7 3926 
5 | 38, 34 | "38, 50 | 38, 71 2,60 0,4 NE HE 0,3 +) NNW. W. NW. N.f11—20 5,40 5,07 
6 få 38, 27-|-37, 04:| 35,47 2,80 |— 0,1 64 109 0,8%+) WSW. SSW. SW. WNW.I 21—30 871 6,24 
7 | 33, 36 | 33, so | 34, 89 1,72 1,0 Re reg ERNA 0,5 NW. NW. N. NO 1—30 5,39 4,85 
8 | 34 29 | 34, 91 | 33, 20 2,68. |— 0,4 6315508 0,7 Regn 21— SW. WSW. SW. SSW 

9 | 29, 77 | 29, 85 | 28, 89 3,60 2,3 5,73 4—08 1,7 Regn 2 — 0,791 SSW. SW. - SW. SSO. 

10 j:27, 67 |' 27, 89 | 27, 84 2,75 2,3 f6 55 03 1,6 Regn 34 — DETTE STER TS BEES RE BENS 

; i Maanedl. 

11: f 330, 73 | 331, 131331, 12 2,47 20 44 | 0,3 IØ Regn 2 — 0,27ÅåsS. stille. NWwW. NwW. Vanilie 
12 | 29, 26 | 30, 30 | 32, 43) 0,73 0.6 3,057 250,8 1,7 NNW: N. NNW. NNW. am RED ss 
13 35474 1 95; 59 265; 87 3,62 1,0 8855508 555 NW. NW. SSO. SÅ 1845 39 Aar. 
14 | 32, 09 | 34, 08 | 32, 2 2 ,9 550,8 2,3 Regn 7 — 1,56 ÅS0. S0. S0,. SSOf » 

15 | 36, 56 | 37, 19 | 38, 79 5,07 25 Te | 02 4,2 = os 0. ol PER RES, 
30 41746 | 41,55 | 43," 67 6,93 4,0 ii 104 5,2 ONO. ONO,. ONO. No. 

171 44; se 40, 92 ét 80 7,80 4,0 118501 5,6 Stille, Stille. S. NO. 

18 Å 39 39, 03 | 38, 89 7,85 ,6 19355 QÅ 5,7 NW. NW. SO. Stille, . 

19 | 38, 55 | 38, 87 | 38, 9)" 878 5,7 140: 101 6,1 Stille. NO. oNo. swj — Vindforhold. 
20 få 39, 34 | 39, 15 | 38, 69 8,62 4,6 145: 4: 93 5,9 W,  W, SSW of 1845 50 Aar. 
21 14339. 29 |339, 29 | 339, 42 9,12 6,8 11835 NO. N. S0. SW: le: pod ag 
22 Å 38, 18 | 38, 01 | 37, 84 9,85 6,4 143 104 Stille, Slille. Omlåb, SWÅ 9 " 040 045 
23 37, %3 | 37,7 60 | 37, 27 9,88 6,2 15,1 2,3 5,6 NO. Stille, SW. SSW.Å g0, 0/19 0,11 
24 | 36, 48 | 36, 42 | 36, 15 9,80 6,4 14,5 3,4 4,7 S: 280 S. Så g 712 013 
25 35, 97 | 36, 03 | 35, 82 I 10,00 6,8 14,5 40 6,2 Stille. SO, SW. SW.Å sw, 021 0/12 
26 36, 38 | 36, 00 | 35, 32 11,60 8,8 15,8 4,7 6,9 Regn £ — 0,64 Ål Stille. SSO, SSO. SSOÅ w 0/07 0,15 
27 | 35, 17 | 35, 51 | 35, 48 7,60 7,6 8,9 5,1 7,2 Regn 3 — 17554 80. 807 BW OR Ny 0 14 012 
28 36, 54 | 36, 49 | 836, 49 10,70 7,3 14,1 5,5 72 Stille Stille, SW. SSW. Å = 
29 å 37, 94 | 37, 81 | 38, 28 4,72 8,8 4,2 5,7 1 Regn 16 — 2,35 1 0S0. —S:7—50;— 80: 

30 | 39, 94 | 35, 97 | 40, 50 3,80 2,6 5,8 5,6 5,6 S0. 0S0. 080, 0S0. 


”) Sidste Dag man kunde gaae over Isen til Batteriet. — %") Det fårste Skib kom til Toldboden, den 13de Batteriets Havn fri for Tis. 


SAS 


æ 


3 


ins SAREEN SES ESS BEDE 


$ 


LE] 


En 


É - ; Æ 
É eN SED | 
VAGN 1 SEN f 


re 


7 


» 


ESS 


ze 


aid 


ey 
EL 


se 


JERES Mt 


SE 


SEDs ST air NNE Sene mg 


Oversiøt 
over det 


"SOS danske Nidensl sabernes Selskabs 


mbrke Ge 

og S/ 
dets Medlems. Arbeide 
i Aaret 1845. 5 ARE NE MG 
—0<D OG 3 0—— 


Af 
Conferentsraad og Professor F. CC. Ørsted, 


Commandeur af Dannehbrogen og Dannebrogsmand, Selskabets Secretair. 


År. 3. 


Mådet den Øde Mai. 


BE taisraaa Reinhardt forelæste et Brev fra Selskabets Medlem Dr. P.W, 
Lund, dat. Lagoa Santa d. 22de November f. A.. indeholdende Efterret- - 
ning om de i den tårre Aarstid i 1844 udfårte Huleundersågelser, hvor- 
med disse næsten i 9 Aar fortsatte, anstrængende og paa geologiske 
Resultater rige Arbeider for det fårste vel kunne ansees som afsluttede. 
Da Brevet vil blive fuldstændigt aftrykt i Selskabets Skrifter, indskrænker 
man sig til at meddele et kort Udtog, efter at have knyttet dets Indhold 
med faa: Ord til de næstforegaaende Aars Arbeider, 

De sidste Meddelelser fra Forfatteren til Selskabet vare daterede 
Lagoa Santa d. Ade October 1841, og ere aftrykkede i det 4Åte Bind 
af Selskabets Skrifter, Ved Krigsurolighederné i Provindsen Minas 
Geraes i 1842 blev Dr. Lunds Reise til Opsågning af nye Huler for 
dette Aar forhindret ; han besluttede derfor ved stårre Udrustninger. og 
Anstrængelser i Aaret 4813 at erstalte den tabte Tid, og. at afslutte 
for det fårste denne Slags Undersågelser. Han tilbragte næsten ni Maa- 


neder under disse anstrængende Arbeider; der blev i delte Tidsrum 


58 


undersågt og tildeels bearbeidet henved et Antal af 200 Huler; Udbyttet 
af charakteristiske Skeletdele, som bragtes for Dagen, var meget betyde- 
ligt; derved blev et rigt Material vundet til mere gjennemgribende Sam- 
menligninger, som førte til nåiagtigere Bestemmelser af de allerede op- 
tagne Arter i de vigtigste Slægter. Henimod Slutningen af disse ni 
Maaneder opdagedes en ny Hule, som ved sin hele Beskaffenhed, og efter 
den foreldbige Prove vakte den stårste Forventning om et rigere Udbytte 
end nogensinde tilforn var erholdt; imidlertid hindrede den indtrædende 
Regntid i at begynde Arbeidet, og derved maatte Afslutningen af Hulearbei- 
dene forlægges til næstfålgende Aar. Saasnart altsaa Aarstiden i 1844 tillod 
det, bleve alle Foranstaltninger trufne til at bearbeide Hulen, hvis Ud- 
gravning medtog 3Y2 Maaned, ved Hjælp af 410 til 12 daglige Arbeidere, 

Hulen begyndte paa Biergets Overflade som et lodretnedgaaende 
Hul. af 24 Fods Dybde og 36 Fods længste Giennemsnit, Efter Ud- 
gravningen havde den en Dybde fra Dagen af omtrent af 62 Fod, i 
hvilken Dybde den oprindelige Bund endte sig i en smal skraa nedad- 
gaaende med Udfyldningsmasse tilstoppet Gang, som var for snever til 
at bearbeides. 

Ovenpaa Aabningen af Daghullet opfårtes en Stillads, paa 
hvilken anbragtes en Vinde for at udfåre den efterhaanden udgravede 
Jord, de indblandede smaae Stene og de i sin Tid nedfaldne Blokke 
af Biergmassen, som fårst maatte slaaes i smaae Stykker, for at kunne 
transporteres op. Paa denne Maade udbragtes 6552 Barriler Jord (en 
Barr. — Y5 Tånde dansk Maal), og 41796 Barr. sånderslagne Steen. 
Denne Hulens Udfyldningsmasse var saaledes fordeelt, at det åverste 
Partie af flere Fods Mægtighed bestod af en lås, sandig, graaguul Jord, 
som, jo dybere ned, destomere fandtes blandet med smaae Stene, store 
Stykker Qvaris , og stårre eller mindre nedfaldne Blokke af Hulens 
Vægge. Den låse graagule Jord var i de fårste Fods Dybde ligesom 
giennemvævet med utallige Smaaknogler af smaae Pattedyr, især af 
Musenes, Pigrotternes, Pungdyrenes og Caviernes Gruppe, blandede med 
en Mængde fine Knogler af Fugle, Fiirbeen, Slanger og Fråer. Disse 
Knogler vare i en temmelig Grad af Decomposition, men blandede 
med enkelte fastere og mere forstenede, Mængden af de smaae Knogler 
aftøg mærkelig ned ad i Dybden af Jordlagene, saa at deres Antal i de 
senest udfårte 2550 Barriler kun angives til det Halve af hvad de 


59 


første 4000 Barriler indeholdt, For at begrunde Forestillingen om 
den overordentlige Mængde i den låse Jord indblandede Smaaknogler, 
som det blotte Oiesyn fremkaldte, paa virkelige Talstårrelser, og for at 
gaae ud fra disse i de udfårte Sandsynlighedsberegninger, valgtes i 
Fleng en Barril Jord af de fårste 4000, og af dem udsågtes med Om- 
hyggelighed Underkiæverne blot af de ovenfor nævnte Pattedyrgrupper ; 
en nåiagtig Tælling af disse, med Tillæg af 10 pCt. for Brudstykker, 
gav et Antal af 1344 Individer i et af de fårst udfårte 4000 Barriler, 
som udgiåre et Antal af 5,244,000 Individer for de samtlige... Antallet 
af Individerne i de åvrige 2500 Bar. Jord anslaaes til 655 pr. Barr,, 
som giver et Tillæg af 1,637,500 til oven angivne Antal, Hertil be- 
regner Forfatteren endvidere 688,150 Individer for de åvrige Pattedyr, 
for Fugle og Reptilier, Det vil saaledes blive et Antal af 7,569,650 
Individer, som have fundet deres Grav i denne Hule. 

Den stårste Andeel har Pattedyrclassen i denne forbausende 
Mængde. - Antallet af de i Hulen fundne Arter af denne Classe belåbe 
sig til 56, eller til méré end den halve Deel af de samtlige fossile 
Arter efter Forfatterens Fortegnelse i Aaret 1841. Nogen betydelig 
Tilvæxt af Arter have de forelbhige Sammenligninger imidlertid ikke 
paaviist, og navnligen ere ingen nye Arter af dé colossale Dyrformer 
blevne fundae”). 

Vi maae henvise Zoologen, der vil gjøre sig bekiendt med, hvilke 
fossile Pattedyr- Arter der fandtes i denne og den næste Hule til de i 
Brevet meddelte Fortegnelser, som meget snart vil blive trykt; her blive 
kun nogle faa af de mærkværdige og allerede ved Forfatterens tidligere 
Afhandlinger bekiendte Arter af de den sydamerikanske Fauna endnu cha- 


e 


+) Efter et nyligt ankommet Brev fra Dr. Lund, dateret den l0de Januar 
1845, har hån dog under den fortsatte Ordning af Hulens opdyngede Ma- 
teriale opdaget 2 fossile Arter, som han ikke havde fundet tidligere. — 
Den fårste henhårer til Owens Slægt Toxodon, men overgaaer i Stårrelse 
langt den af denne Forfatter opstillede Toæxodon platensis. Den anden er 
Owens Mylodon robustus; af dette Dyr fandtes der foruden den største 
Deel af Craniet flere charakteristiske Knogler, og Dr. Lund blev derved 
sat i Stand til at erkiende, at det er enkelte Brudstykker af dette Dyr, 
der håve foranlediget ham til tidligere at opstille Slægten Ocnotherium 
(det Kongel. Dånske Vidensk. Selskabs Afhandlinger, Øde Deel S. 143). 


60 


rakteriserende Pattedyrgrupper næsten alene fremhævede. Man tår vel 
betragte denne. Familielighed imellem den ældre Periodes Pattedyr, og 
den nuværendes som et af Huleforsteningernes interessanteste Resultater, 
" Det synes herved passende at kaste af og til et sammenlignende Blik 
tilbage paa Forfatterens tidligere Afhandlinger, saa meget mere som en 
selvstændig Forskers Fremskriden i flere Aar i sin Videnskab er i det 
Mindre dennes Historie i en længere Periode. 

Den Slægt, som Fortegnelsen stiller i Spidsen er Myrmecophaga 
(Myresluger). Af denne opstilledes, men ikke uden mange Betænkelig- 
heder, allerede i den Zden Afhandling (4837) en fossil Art under Navn 
M. gigantea; i den Ade Afhandling (1841) blev Arten tilbagekaldt, der- 
imod kom i dens Sted tvende andre fossile Arter, som ved senere Fund 
bleve bekræftede, og af hvilken den ene, M. affinis jubatæ, faaer et nyt 
Beviis, ved et heelt Skelet fundet i denne Hule. 

I Bæltedyrenes Gruppe, hvoraf flere tidligere opstillede fossile 
Arter, saavel af endnu existerende, som af uddåde Slægtsformer ere 
blevne bekræftede ved denne Hules Indhold, tiltrækker Hoplophorus eu- 
phractus sig den stårste Opmærksomhed ved sin plumpe Bygning, og 
ved sin overordentlige Stårrelse (en Oxes). Som Slægt og Årt fore- 
kommer den allerede i den 2Zden Afhandling, og blev i de fålgende Aar 
bekræftet ved nye fundne Skeletdele og Pantserlevninger, — 1 den tredie 
Afhandling (1838) forågedes Slægten med en ny fossil Art og i et 
Tillæg til en foregaaende Afhandling, 1839, kom hertil endnu en 3die 
Art. Den fårste Art er blevet bekræftet ved. et temmeligt vel conserveret 
Cranium og nogle andre Skeletdele, fundne i denne Hule. 

1 Bradypodernes, i den ældre Periode talrige Familie måder os 
i den systematiske Fortegnelse fårst den fossile Slægt Cvoelodon med en 
eneste Art Maquinense, af hvilken Forfatteren fandt de fårste Skeletdele 
i Maquine- Hulen (1835). … 1 Beskrivelsen af denne Hule indråmmes 
disse Levninger forelåbig Plads i den fossile Slægt Megatherium, men 
senere grundedes paa de fundne Skeletdele den nye Slægt Coelodon, 
hvis meget tykke Hud har været giennemtrængt af kalkagtige Concretioner. 
I det hele Mellemrum fra 1835" til 1844 fandtes ingen nye Levninger af 
denne Slægt, i denne Hule derimod blev den fuldkommen bekræftet ved 
et fuldstændigt og sammenhængende Skelet af et ungt Individ, der for 
stårste Deel blev heldigt udtaget, Denne Slægt knytter sig nærmere til 


i 
- 


61 


Megatheriet end til nogen anden Slægt af den hele Famile. Det havde 
ligesom dette paa Forfådderne den Zden, 3die og Ade Finger besat med 
Klåer, medens de hos de fossile Slægter Megalonyx, Scelidotherium og 
Mylodon have havt Klåer paa Åste, Zden og 3die Finger. Ogsaa Tæn- 
dernes Form giår Ligheden af begge Slægter større. Antallet derimod 
i Overkiæven er endnu ikke afgiort. | 
For den i de tidligere Afhandlinger benævnte Slægt Platyonyx 
i samme Familie, hår Forfatteren nu antaget Owens noget ældre Slægts- 
navn Scelidotherium.  SSaalænge de fundne Levninger af denne Slægt 
vare utilstrækkelige, bleve disse henfårte under Slægten Megalonyx, 
hvilken sidste Slægt til den Tid ogsaa var ufuldstændig bekiendt især 
med Hensyn til Tandformen, indtil de senere Fund gav Leilighed til at 
forene dem i den nye Slægt Platyonyx, som indeholdt 6 Arter. Den Åde 
Afhandling (1841) behandler især denne Slægt. Siden 1840 tiltog de 
fundne Levninger, som kunne tiene til disse Arters nåiere Bestemmelse, 
betydeligt. Inden den mu omhandlede Hules Bearbeidelse fandt Sted, 
var Forfatteren allerede i Besiddelse af betydelige Skeletdele af næsten 
30 Individer fra den spædeste Alder til meget gamle Individer, hvilken 
Rigdom ved denne Hules Opdagelse forågedes med charakteristiske Stykker 
af 5 Individer af tvende Arter; af den ene Art fandtes endog et fuld- 
stændigt og sammenhængende Skelet. "Ved den forelåbige Sammenligning 
af dette rige Materiale, troer Forfatteren for Tiden at være kommet til 
det Resultat, at de af ham tilforn opstillede Arter bår reduceres til tvende 
virkelige og ved de tydeligste Kiendetegn adskilte Arter, og at de dvrige 
fire Arter tilligemed Slægten Sphenodon beroer deels paa Alders Forskiel, og 
deels paa individuelle Modificationer. Af disse to Arter, Scelidolherium (Pla- 
tyonyx) Owenii og Sc. (Plat.) Bucklandii har den fårste eller Sc. Owe- 
nii fladtrykte Klåer paa Forfådderne, en Kloe paa Bagfådderne, og 
rendeformigt udhulede Ribbeen, hvorimod Sc. Bucklandii har sammen- 
trykte Klåer paa Forfådderne, to Klåer paa Bagfådderne og flade Rib- 
been, Forskjelligheder, som ere saa store, at Forfatteren mener at de 
burde begrunde tvende Slægter, hvis ikke andre vigtige Skeletdele viste 
den tydeligste Overgang imellem begge Arter.' Ved at afhandle Slægten 
Scelidotherium kommer Forfatteren til Discussionen om de gigantiske 
og uddåde Bradypoders Klattreevne, og udtaler sin Mening om den af 


Qwen opstillede Hypothese, hvorved han især tager Hensyn til de osteolo- 


62 


giske Forhold, og til den sandsynlige Vegetation i Brasilien, især i den 
Periode, men disse Betragtninger egne sig ikke til et Udtog. 

1 de dråvtyggende Dyrs Orden fremkalder især den- fossile 
Lama megen Interesse, der fårste Gang med megen Tvivl blev opstillet 
i den 3die Afhandling (1838). Dens Osteologie er nu fuldstændig- 
giort ved Skeletdele af 15 Individer af forskjellig Alder, som bleve 
fundne i denne Hule, 

Af tykhudede Dyr fandtes den fossile Tapir i eet Individuum, 
ligeledes en Mastodont-Art. 

Et andet fossilt Pachyderm, Equus affin. caballo, fandtes ogsaa 
i denne Hule, men et bedre Exemplar i den næstfølgende Hule, 
hvorom siden. | 

iblandt de mange her fundne fossile Arter af Rovdyr, hvoraf 
de fleste i de tidligere Afhandlinger opstillede Slægter og Arter have 
vundet i Bekræftelse, fordre især tvende Arter fortrinlig Opmærksomhed. 

Den i de tidligere Afhandlinger opfårte Ursus brasiliensis, 
hvoraf Levningerne vare meget sparsomme, saa aft dens rette Plads i 
Biorneslægten ikke kunde bestemmes, blev i denne Hule truffet i charak- 
teristiske Skeletdele af 2de Individer. Den passer efter Forfatterens Sam- 
menligninger ind i Gray's Underslægt Helarctus af de nulevende Bidrne, 
og hvortil henhåre Ursue malayanus fra Malacea og Ursus ornatus fra 
de sydamerikanske Cordilleras. Den fossile Art staaer i de osteologiske 
Kiendetegn imellem begge. Den har været stårre end Andesbidrnen, 

Det andet fossile Rovdyr, som fordrer Omtale, er den i 4de 
Afhandling (1841) benævnte Smilodon populatøor, som efterhaanden svm 
nye ubekiendte Skeletdele erhvervedes, blev erkiendt som et katteagtigt 
Rovdyr i det mindste af Kongetigerens Stårrelse, I de tidligere Af- 
handlinger var det efter meget faa Levninger bemærket under Navn af 
Hyæna neogæa. Siden 1840 har Forfatteren efterhaanden erholdt bety- 
delige Dele af Smilodon, som i denne Hule formeredes med et heelt Skelet 
af et ungt men meget stort Individ, saa at den amerikanske fossile Art 
kan ansees langt fuldstændigere osteologisk bekiendt, end de tilsvarende 
europæiske Arter af samme Gruppe. Han erkiender, at den europæiske 
fossile Felis megantereon Bravard ligesom Fel. cultridens (Ursus cultridens 
Cuvier) i flere Punkter vise en Tilnærmelse til: det brasilianske Rovdyr, 
men at dette sidste dog synes ham at maatie danne en egen Slægt. 


ME. MAd 
Med Brevet fålger Tegning af en næsten 10 Tommer lang Hjårnetand, 
og af en Underkiævearm, 

For ikke at gidre Udtoget for vidtlåftigt, nævnes de vigtigere 
brasilianske Former af de guavende Dyrs Orden, medens ogsaa de åv- 
rige fossile af Forfatteren tidligere opstillede Arter af denne Orden have 
fundet Bekræftelse ved denne Hules Udgravning, Af Hydrochoerus sulci= 
dens, af Tapirens Stårrelse, blev fundet flere Skeletdele; den fossile 
Paca forekom i 8 Individer, og Pindsvinet, Synoetheres magna, af Stor- 
relse som et Navlesviin, fandtes i overordentlig Mængde, 

Imedens denne Hule blev udgravet, sendtes, som sædvanligt, 
et Par Mand ud i Omegnen, for at opsåge nye Huler, Mange, som 
efter korte Forsåg intet Udbytte lovede, bleve strax forladte, andre i 
kor Tid bearbeidede; endelig standsedes ved en Hule, hvis Bund var 
bedækket med et tykt Lag af forhærdet salpeterholdig Jord. Forfatteren 
lod strax Forvalteren af det Gods, paa hvis Grund Hulen befandt sig, 
sætte i Kundskab derom. Han sendte strax Mandskab derhen for at 
udgrave Salpeterjorden. Under den laae den sædvanlige graagule, sand - 
holdige, låse Jord, som ved de fårste Forsåg gav stort Haab om tal- 
rige Fossilier. Hulen blev derfor, efterat den var forladt af Salpeter- 
graverne, belagt af Dr. Lund med flere Arbeidere, som i en Maanedstid 
fordrede til Dagen et stort Antal af Levninger af Pattedyr, Fugle og 
Reptilier, men langt fra i den overvættes Mængde, som i den foregaaende 
Hule. Ogsaa her var Jorden indblandet med Smaaknogler, men i et 
langt ringere Antal. Af Pattedyr angiver Fortegnelsen 33 Arter, som 
for stårste Deel ere de samme som i forrige Hule, men just de interes- 
santeste. Arter enten ganske mangle eller træffes kun i enkelte Knogler. 
Af Bæltedyrenes Familie fandtes et i forrige Hule ikke forekommende 
Dyr: Chlamydotherium Humboldtii, som Forfatteren allerede i Aaret 
1837 opstillede under dette Navn. Det har haft en Længde af 6 Fod 
fra Snudespidsen til Haleroden. Et her fundet og med megen Held ud- 
bragt Skelet, vil have leveret fortræffelige Bidrag- til Kundskaben om 
Slægtens osteologiske Bygning, da de tidligere Skeletdele vare temmeligt 
sparsomme. 

I Anledning af det i denne Hule udgravede Skelet af en ung 
Equus affinis Caballo, som ganske stemmer overeens med de Levninger, 


der fandtes i Hulen da Lagoa do Somidouro og i den foregaaende Hule, 


64 


indledes Forfatteren i en forelåbig Sammenligning med hars 2de andre 
fossile Arter, Equus neogæus og E. principalis, af hvilke ban kun har 
faa Dele, og hvis Fodform endnu er ham aldeles ubekiendt. Han 
bringes til den Formodning, at denne maa være meget afvigende fra den 
egentlige Hestefod, og maaskee forholdt sig hos Eq. Neogæus som hos 
Kaups fossile. Slægt Hippotherium, ja sandsynligviis var endnu mere for- 
skjellig, og at maaskee Eq. principalis' har besiddet Extremiteter som Owens 
Macrauchenia patagonica eller med andre Ord har været det samme Dyr. 
For at bedåmme Forskielligheden af Tændernes Form hos disse 2 Arter 
fulgte med Brevet en Tegning af en Kindtand af Equus principalis, som 
tilligemed en tilforn indsendt Tegning af en Kindtand af Equus neogæus, 
vil fremstille Forskiellen tydeligere end Ord kan giåre det. 

Forfatteren slutter sit Brev med fålgende Ord: 

» Mit Huus er overalt opfyldt med Knogler, og jeg veed neppe 
nhvor jeg skal begynde eller ende i dette brogede Chaos. Imidlertid 
»gaae de foreldbige Arbeider rask fra Haanden. Daglig sorteres, renses 
»Sammenlignes, bestemmes, numereres og indfåres en god Deel, : og om 
ufaa Dage vil Indpakningen begynde, hvormed jeg haaber ved Enden af 
»Regntiden at være færdig.” 


Selskabet modtog: 

Flourens: Buffon, Histoire de ses trayaux et de ses idées, Paris 
1844, 8. 

Philosophical Transactions of the Royal Society of London for the year 
1844. Part 2. London 1844, 

— Proceedings. Nr. 58. 59. 

Tijdschrift voor naturlike Geschiedenis en Physiologie uilgegeven door 
van der Hoeven en de Vriese, B.1l, St. 3. 4. 

Nordalbingische Studien. Neues Archiv der Schleswig-Holstein-Lauen- 
burgische Geschichte, 4 B. 2 Heft. Kiel 1844. 8. 


65 


Mådet den 16 Mai. 


S ecretairen forelæste en kongl. allernaadigst Skrivelse af Ade d. M., 
hvori det paalægges Selskabet at gjåre Forslag angaaende de viden- 
skabelige Oiemed, som lade sig opnaae ved den Expedition, som ud- 
fåres ved Corvetten Galathea. Selskabet udnævnte i den Anledning en 
Comité bestaaende af Conferentsraad Ørsted, Professorene Schoww og 


Forchhammer, Magister Pedersen og Docent Liebmann. 


Modet den 20de Mai, 


Da i Mådet d. 16de d. M. nedsatte Comité meddelte sin første Be- 
retning, som erholdt Selskabets Bifald. Naar Forhandlingerne over 


denne Sag ere tilendebragte, vil en udfårligere Meddelelse finde Sted, 


Mådet den 23de Mai. 


Magister Pedersen meddeelte Resultaterne af en Undersågelse om Baro- 
metrets daglige Middeloscillation paa Island. 

De lagttagelser, der ligge til Grund for denne Undersågelse, 
ere efter Forfatterens Opfordring anstillede i Reikiavig (649 9" N. B., 
249 19,5" V.L. fra Paris) af Hr. Justitsraad Thorstensen, hvis ved- 


66 


eee 


holdende og uegennyttige Interesse for meteorologiske Observationer 
allerede skyldes saamange vigtige Bidrag til Landets Climatologie. De 
paabegyndtes i Slutningen af October 4841 og fortsættes endnu; men 
til denne Undersågelse ere kun benyttede de 3 Aargange 18441 Nov. 4 
til 1844 Oct. 31. Instrumentet, som er et Kapselbarometer, forfærdiget 
af Hr, Mechanikus Poulsen, er ophængt i et Værelse, der i Reglen ikke 
opvarmes; de enkelte Gange, dette er skeet, er det bemærket i Dag- 
bogen, og de paagjældende Dages Observationer ikke medtagne i Be- 
regningen. Der observeres hver anden Time fra Kl. 6 Morgen indtil 
Midnat, i Alt 10 Gange daglig. 

Uagtet den foreliggende Iagttagelsesrække, under en saa bety- 
delig Ustadighed i Barometerstanden, som den der finder Sted paa Island, 
er for kort til at give en nåiagtig Bestemmelse enten af de daglige 
Oscillationers Stårrelse, eller af de Klokkeslet, til hvilke Vendepunkterne 
indtræffe, saa maa den dog ansees for tilstrækkelig til at afgjåre, deels 
om hine her i det Hele endnu ere mærkelige, deels om disse i Aarets Låb ere 


underkastede nogen betydelig Forandring. Barometrets Middelustadighed, 


d d …Å…& + d 
bestemt respective ved Formlen % = VE et Åltna es An Ad 


n 
åd, + dgAv. Fr de 
n 


eller u = i hvilken d betegner Forskjellen mellem 


Standene om Middagen af to paa hinanden fålgende Dage, mn Observa- 
tionernes Antal, bliver efter disse Iagttagelser for de enkelte Maaneder 


og det hele Aar følgende: 


Jan. 10798 | 8mmg$3 Juli. 3780: 2789 
Febr. 8,72 | 6,26 Aug. 5,08 - | 3,76 
Maris 8,148 | 6,43 Sept. 7,93 | 6,09 
"Apr. 8,67 | 6,60 Oct 7,45 1 5,82 
Mai 4,93 | 3,64 Nov. 7,79 | 6,08 
Juni 4,45 | 3,26 Dec. 9,97 17,68 


Aar 7""65 | 5mm4g 
Den er altsaa betydelig stårre end paa vore Breder.  Uddrager man 
imidlertid for hver enkelt Time de aarlige Middeltal af de til 0Y redu- 


cerede Barometerstande, saa erholder man folgende Værdier. 


67 


1842. | 1843. | 1844. | Middel, 


mm mm mm mm 

74987 | 752,25 | 750,19 | — 750,60 
18. | —0,03 | 40,05 | —0,01 0,09 
270 | —0,05 | -+0,08 | 0,02: | -—+-0,02 
22 | 0,05 | —+0,11 | —+0,02 | —+0,06 
0 | -+0,08 | -+0,02 | —0,03 | 0,02 
g 1 DO] 04 FO IAN; LIR 
KOR ENOT 040 HOS | RT 
6. | —0,02 | —0,04 0,00 | —0,02 
8 | +0,03 | —+0,06 0,06 | —+0,05 
10 | 0,06 | —+0,06 | —+9,14 | —+0,09 
12. | -+0,04 | —+0,02 | —+0,16 | 0,08 


Her viser sig allerede i de enkelte Aargange tydelige Spor af 
den dobbelte Periode, og endnu bestemtere fremtræder denne i Middel- 
tallene af alle 3 Aar, hvis Middelusikkerhed, forsaavidt den kan bestem- 
mes ved Sammenligning: med de enkelte Aargange, ikke overstiger + Or "Q3. 
For imidlertid saavidt muligt at fjerne de tilfældige Uregelmæssigheder, 
og tillige at have et Middel til at bestemme Klokkeslettene for Vende- 
punkterne, vil det være rigtigst at betjene sig af folgende, ved de 
mindste Qvadraters Methode paa sædvanlig Maade fundne Interpolations- 
formler, i hvilke vw, betegner den til Klokkeslettet & svarende Variation. 


m 
1842 v; = OmmQ16'sin (15 + 34798) + Omm956 sin (30: + 12995)| + 0,024 
43 0," 087 sin (15 + 19096) + 0, 04 sin (30 + 177, 3)| + 0,019 
44 0, 104 sin (151 255,5) + 0, 090 sin (30e + 157,9)| + 0,028 
1842—44  — 0, 043sin (1514+ 24792) + 0, 0976 sin (306 + 157, 7)| + 0,018 
Stårrelsen m betegner Middelafvigelsen imellem de observerede 


| 


og de ved disse Formler beregnede Værdier. 
Ved Hjælp af de samme Formler findes nu fålgende Klokkeslet 
for Vendepunkterne og Størrelser af de to Oscillationer, 


Minim, | Maxim, | Minim. (Maxim. 


I Li HI IV II-ITIE IV-I 

g h h h h mm mm 
1842 | 16,8 | 22,9 t 4,5 10,5 $ 0,09 | 0,13 
43 14,9 20,8 3,3 9,4 0,19 0,17 


44 å 167 | 20,7 | 3,72 10,4 | 0,20 | 0,18 
1842—44 f 16,1 |. 21,3 |. 3,5 1092 | 0,16 | 0,14 


68 


Forskjellen mellem Nat- og Dag-Oscillationens Størrelse synes 
ikke at være betydelig; et Middeltal af begge giver O”"15, der altsaa 
er Oscillationens Størrelse, i Gjennemsnit af hele Aaret, for denne Brede, 
saavidt den kan bestemmes ved disse Iagttagelser,  Klokkeslettene for 
Vendepunkterne differere i de enkelte Aar endnu formeget fra hverandre, 
til at man kan sige Andet derom, end at disse Iagttagelser i det Mindste 
ikke modsige den Mening, at Vendepunkterne, naar Talen er om aarlige 
Media, indtræffe omtrent til samme Tid overalt paa Jorden. 

Anderledes stiller dette Forhold sig derimod, naar man seer 
hen til Aarets enkelte Afsnit. Allerede de maanedlige Middeltal vise 
Spor af en langt betydeligere Forrykken af Vendepunkterne i Aarets Låb, 
end den der finder Sted paa lavere Breder, hvorvel endnu meget for- 
dunklet af tilfældige Uregelmæssigheder. Endnu tydeligere fremtræder 
denne imidlertid, naar man forener flere Maaneder til en fælleds Række, 
saaledes som i det Følgende er skeet med de 4 Vintermaaneder (Nov., 
Dec., Jan., Febr.), de & Sommermaaneder (Mai, Juni, Juli, August), og 
de 4 Maaneder ved Jævndågnene (Marts, April, Septbr,, Octbr.). 


1842—44. y Vinter. |Jævndågn. Sommer. 
mm mm mm 

745,63 | 751,30 | 754,77 

18 +-0,02 | —0,12 +—0,07 
20 +0,09 | —0,10 | —-0,02 
22 40,18 | —0,02 | —0,01 
0 +-0,06 | —+0,01 | —0,04 
2 —0,16 | —0,10 | —0,15 
4 —0,15 | —0,08 | —0,15 
6 —0,07 | +0,705 | —0,09 
8 —0,03 | 0,18 | —0,03 
10 —0,02 | —+0,20 | —+9,04 
12 —0,02 | +0,14 | 40,06 


De til disse Rækker svarende Interpolationsformler ere fålgende: 


m 
Vinter — v/ == 0Omm972 sin (15904+1459,6)--0mm106 sin (309416790) | + 0,035 
Jævndågn …—0, -141 sin-(15944+316,1) + 0, 101 sin (30% 4+148,2) | + 0,025 

— 0, 101 sin (159%+221,0) + 0, 032 sin (30944-165,8) | + 0,015 
Og, heraf findes de fålgende Klokkeslet for Vendepunkterne og 


Sommer 


Stårrelser af de to Oscillationer, hvilke Bestemmelser naturligviis dog 
kun maae betragtes som en fårste Tilnærmelse. 


" ——————————— Å 
Minim. | Maxim, | Minim. | Maxim. É 
I II tig ob idbvon | TIME IV ak 
h h h h mm mm 
Vinter 14,8 21,3 4,0 9,7 0,31 0,13 
Jævndågn 1'7,2 227 2,7 9,8 0,05 0,40 
Sommer — — 3,6 12,6 Omm21. 


I Vintermaanederne indtræffe altsaa Vendepunkterne omtrent til 
samme Tider, som for et Gjennemsnit af hele Aaret, kun. at Natminimum 
falder noget tidligere; i Jævndågnsmaanederne rykker dette derimod 
heelt ud mod Morgenstunden og falder i Sommermaanederne sammen 
Middel- 


tallet af begge Oscillationers Stårrelse synes at være omtrent det samme 


med Dagminimum, hvorved Formiddagens Maximum forsvinder. 


for alle tre Aarstider. 


Prof, Olufsen meddeelte, at han, i Anledning af nogle tidligere 
. Forhandlinger i Selskabet, i Sommeren 1844 havde benyttet et Ophold 
i Nærheden af Karrebeksminde til at undersoge, hvorvidt der paa dette 
Punkt af Ostersåen bemærkedes Forandringer i Vandstanden, som kunde 
tilskrives Maanens Indflydelse, Angaaende denne Undersøgelse anfårtes, 
at Iagttagelserne vare blevne fortsatte fra d. AGde Juli til d. Ilte Octo- 
ber, og tydeligt havde paaviist, at der paa det omhandlede Sted existerer 
en regelmæssig Ebhe og Flod. Som specielle Resultater fremhævedes, 
at den saakaldte Havnetid ved Beregningen var funden = 13 Tim. 52 Yi, 
og Forskjellen imellem dagligt Håivande og dagligt Lavvande = 40,9 Tom- 
mer, hvorved endvidere bemærkedes, at den håieste Vandstand over det 
daglige Håivande havde været 9,7 Tommer, og var indtruffen med 
NNO. Vind, samt at den laveste Stand under det daglige Lavvande havde 
været 6,6 Tommer med Vinden V. og med SO. efter flere Dages 
Vestvind. 


70 


Selskabet modtog: 

Martius, das Naturell, die Krankheiten, das Arzthum und die Heilmittel 
der Urbewohner Brasiliens. 

P., I. van Beneden, Recherches sur V'anatomie, la physiologie et 1'em- 
bryogénie de Bryozoaires qui habitent la cåte d'Ostende. 
Bruxelles 1845. 4. 

Magnetische und meteorologische Beobachtungen zu Prag. åter Jabrg. 
Prag 1845. 4. ; 

Robert Shortererde, Logarithmic tables to seven places of decimals etc. 
Edinburgh 4844. 8. 

—  — KCompendious logarithmic tables. 


71 


Barometer, Thermometer i Skygge 
z reduceret til 00 Reaumur. mod Nord. 
Fr Begn, Vindens 
z p; ÅER 2% Fod over Jorden. 2 Fod i 2Fod un- s ek Retning 
w | 9 Form. Middag. |; ve : Jorden. | der dagl. mee &, 4. Gange i Dågnet. 
middag. Middel 7 Form. |2 Efterm. iddel Vande, 
Corr.-0002 Middel. | Middel. 
1 f-336,29 | 335,42 |334,44110 4052 301 607 504 501 | Regn 7 Tim. — 6'"00") fS0. S0. s. wsw.]I Mi ; 
34533 85: FS BB 38 RB 7,30 71 8,0 5,3 5,5 | Regn 1 — 0,23 | WSw.wsw.wsw.wnw. | uIiddeltemperatur 
3 34, 39| 34, 34 | 34, 38 7,18 6,7 9,2 5,4 5,6 | Regn 8 — Hagel. 0,48 | SW. W. W. WNW. 1845 45 Aar 
4 Å 33,.73| 33, 71 | 33, 28 6,88 6,5 9,5 5,6 5,0 | Regn 64— 0,10 HWSW. SW, S. SSO. | 1—10 5083 7095 
5 | 34, 81! 35, 06 | 35, 28 7,78 6,6 11,8 5,7 5,2 | Regn 1 — 2,27 ÅSSO. S. OS0. 0OS0.f11—21 8,19 ,892 
6 | 34, 00| 32, 82 | 32, 72 4,24 ET 4,7 6,0 5,2 | Regn 4 — 4,55 ÅNO. NO. 0. 0. f22—31. 10,35 10,51. 
7 å| 34, 82| 34, 68 | 34, 41 3,66 4,4 3,8 5,8 4,9 | Regn 15— 5,73 ÅSO. S0. 0. NO.| 1—31 786 9,19 
8 å 34, 03|. 34, 57 | 34, 79 5,56 3,8 9,3 5,6 5,6 W. NW. 0. Stille, 
9 få 34, 95| 34, 85 | 34, 38 5,46 4,0 7,4 5,7 6,0 | Regn 9 —+ 1/88 0. 0. stille. 0. 
10 få 32, 36| 31, 98 | 32, 03 5,68 6,0 6,4 5,8 5,9 | Regn 17— 11,13 JONO. 0. 0. 0OSO0. 
11 Å 34, 12| 34, 89 | 35, 35 5,88 6,2 7,5 5,8 6/5 SSO. WSW. WSW. NO. Maanedl. 
12 | 35, 67| 35, 72 | 36, 10 6,72 6,7 8,9 5,9 6,2 UGERS eV ÆRRrS v 
13 | 36, 75| 37, 05 | 37, 52 8,32 76 | 11,6 6,0 6/8 Stille, ON. Stille.  S. andmængde. 
14 Å 39, 00| 38, 83 88, 56 8,66 7,4 12,3 6,3 7,0 SW. NW. NNO. NW, 1845 39 Aar. 
15 37, 60.| 37, 3 7, 38 2 6,4 11,7 6,6 7,5 WNW. NW. NNW. NO. ; ; 
16 Å 38, 08| 37, 80 | 37, 11 9,70 90 | 10,5 6,9 7,8 Å Regndg— Hagel 1,37 ÅN. ON. sw. sw. [97,16Par.Lin. 19,34Par,Lin. 
17 | 33, 18| -33, 64 | 33,. 15 6,86 6,4 9,2 7,2 8,0 SW. W. NNW. NNW. 
18 Å 31, 78| 31, 77 | 31, 74 6,82 8,2 10,0 7,2 7,2 Å Regn 4 — 0,79 Kwsw. W. N. NwW. 
19 | 32, 82| 33, 21 | 33, 92 6,66 6.3 8,6 7,2 7,3 | Regn 1 —+ 0; 50) 080; 
20 | 34, 58| 34, 42 | 34, 36 6,98 65 7,2 7,1 7,2 Å kegn 9 — 10,63 JO. ONO. Ss0. N. : 
21 Å| 33, 26| 34, 00 | 34, 67 6,98 57 | 11,3 vi 7,8 WSW. Stille. SSW. SSW. een. 
ar 
22 Å 35, 92| 35, 94 | 36, 02 9,18 8,2 13,0 7,3 8,1 WSW. Stille. 0. SSW.ÅN. 0,08 0,11 
23 å 36, 74| 36, 81.| 36, 92 | 10,38 9,1 15,2 75 9,1 SW. SW. NO, Stille. | NO. 0,09 0,10 
24 H-37,-25 | 37,21) 37, 15 11,42 10,5 14,4 7,8 10,2 NNW. NNO. SSO. SW. Å 0. 0,22 0,14 
25 åÅ 37, 171 37, 06 | 37,00 |. 11,00 9,7 15,0 8,3 11,1 SW. SSW. SSW. NW., | so. 0,13 0,11 
26 Å 36, 00! 35, 75 | 35, 30 11,88 11,4 14,9 8,6 10,1 WNW. NW. SSO NNO. Ås. 0,09 0,12 
27 | 36, 29! 36, 37 | 36, -99 11,94 12,5 16,5 8,9 10,3 : NO. Stille. NW. S0. | sw. 0,15 0,13 
28 | 39, 60| 39, 68 | 38, 43 7,98 7,3 11,4 9,3 10,4 SO. OS0. 0OS0. 0S0,f W. 0,12 0/15 
29 få 38, 19! 37, 70 | 37, 26 8,42 7,1 12,8 9,2 9,9 OS0. 0OS0., 0. 0. |NWwW. 0,12 0,14 
30 | 35, 85 | 35, 78 | 35, 58 9,42 9,0 13,4 9,3 9,8 1. 530; 2072080, 
31.3 37%, 07 37, 12 | 37, 756 11,86 11,5 16,1 9,3 10,0 NO. NNW. NNW. NW. 


%) Heraf hører noget til April 30, 


da Regnen begyndte Kl. 73/4 Form. 


Oversigt 


over det. 


"Kongelige danske Videnskabernes Selskabs 
Forhandlinger 


le 
dets Medlemmers Årbeider 
i Aaret 1845. JERES 
oem — (RE ET 


Conferentsraad og Professor HØ. CC. Ørs 


v 
Commandeur af Damnebrogen og Dannebrogsmand, Selskabets Secrctair. 


År. &. 


Mådet den 6d% Juni. 


DD. H. Bendz forelagde Selskabet en Afhandling over Aaresystemets 
almindelige Anatomie, hvoraf For fatteren ,foredrog Det, der nærmest ved- 
kom Bygningen af Pulsaarerne og Blodaarerne. Da Afhandlingen vil 
blive trykt som et Afsnit af en almindelig Anatomie, udhæves kun Ne- 
denstaaende af Foredraget. — Efter at Forfatteren havde givet en kort 
historisk Udsigt over Bygningen af Aarerne, meddeelte han Resultiterne 
af sine egne Undersågelser, oplyste ved Afbildninger efter Naturen. . I 
det Hele fandt han Aarerne sammensatte af 5 forskjellige Hinder, der, 
regnede indenfra udad, vare 41).en Epithelialhinde, 2) ;en stribet Hinde, 
3) en elastisk - Længdehinde, 4) en contractil Kredshinde , og å) en 
Bindevævshinde. Disse Hinder stemme overeens med dem, Prof. Henle 
(Allgemeine Anat. Leipzig 1844 p. 494 og fålg.) allerede -har ”beskre- 
vet, naar undtages, at Forfatteren ansaae det rigtigere at forene Henles 
” femte Hinde, der bestaaer af elastisk Væv, med den fjerde, dels ford 
den er uadskillelig forbunden med de i den fjerde Hinde ,indvævede 
elastiske Traåade og kunde maaskee bedre ansees for en overvejende Ud- 


74 


e RR Æ RRS Es Ma 
vikling af dette Væv, dels. fordi «dette Lag kun. findes paa Pulsaarestam- 
merne og de stårre Pulsaaregrene, i hvis Kredshinde i det Hele det 
elastiske .Væv er overveiende, over det. vital contractile Bindevæv.  For- 
fatteren henledede fornemmelig Selskabets Opmærksomhed paa Over- 
gangsformerne i Bygningen af de forskjellige. Hinder. — Den inderste 
ITinde henhårer til Pladeepithelierne, hvis flade, som oftest rhomboidalske, 
Celler paa mangfoldige Steder sees tydelig begrændsede, men paa andre 
Steder ere sammensmeltede til en homogen klar Hinde, hvori hist og 
her sees enkelte dunkle Pletter, der ere de' endnu ikke forsvundne Kjær- 
ner af de forenede Celler.. Herved dannes en Overgang til den næst- 
inderste Hinde, nemlig den stribede Hinde, hvilken er yderst tynd, språd, 
næsten vandklar og forsynet hist og her med mere eller mindre store 
ovale Aabninger.… Den har erholdt Navn af den stribede Hinde, fordi 
tynde, netformigt forenede Traade, der have megen Lighed med dem i 
elastisk Væv, néie ere forbundne med denne ellers homogene Hinde. 
Naar Traadene fraregnes, synes den homogene Deel af Hinden at maatte 
ansees for en Metamorphose af en tidligere Epithelialhinde,- hvis Celler 
ere sammensmeltede og Kjærner forsvundne; de omtalte Aabninger 
kunne tænkes opstaaede ved en Forsvinden af enkelte Celler, maaskee 
en Adskillelse af Sammenhængen med de nærmeste og Bortrivning med 
Blodstråmmen, i hvilken man har iagttaget fritsvåmmende Epithelialceller, 
Den stribede Hindes netformig forbundne Traade ere en selvstændig Ud- 
vikling af elastisk Væv, og opstaae ikke ved en Udvikling af enkelte 
Dele af den tidligere Epithelialbinde. De tilhåre kun førsaavidt den 
stribede Hinde, som de ere nåie forbundne med samme. Man. træffer 
ikke sjeldent, at Epithelialbinden mangler, og ligesaa ofte, at denne er 
tilstede, imedens den stribede Hinde savnes; i det fårste Tilfælde synes 
den stribede Hinde at være forsvunden, inden Epithelialhbindens Celler 
ere undergaaede deres Sammensmeltningsproces, og i sidste Tilfælde er 
denne Proces 'foregaaet, inden en ny indre Epithelialhinde har dannet 
sig. Men man træffer heller ikke sjeldent flere særskilte" flade Celler 
paa Epithelialhindens indre Overflade, der maaskee. kunne antages for en 
Begyndelse til en "ny Epithelialhinde., I Venerne forekomme ofte flere 
Lag af den stribede Hinde med ”en tiltagende stærkere Udvikling af de 
elastiske Traade, hvorimellem stundom findes circulære Traade. Dette 
Forhold kunde betragtes som en Overgang til de to fålgende Hinder. 


75 


Den tredie Hinde eller den elastiske Længdehinde kunde enten ansees før 
en stærkere Udvikling af de netformigt forbundne Traade i den stribede 
Hinde, eller for flere Lag af denne, hvis homogene Deel' er forsvunden. 
Dette sidste Antagende bestyrkes derved, at man stundom træffer Styk- 
ker af den homogene Deel imellem Traadene af den elastiske Længde- 
hinde, hvilke Stykker da. maatte betragtes som Rester af ældre Lag af 
stribede Hinder, der ved en fortsat: Nydannelse indenfra efterhaanden 
vare trængte udad og paa Grund af Aarens tiltagende Omfang 'vare- bri- 
stede. Pulsaarestammernes og de. stårre Pulsaaregrenes contractile Kreds- 
hinde, der er den fjerde Hinde, er sammensat af en stor Mængde con- 
centriske Lag, adskilte ved elastiske, netformig forbundne Traade, hvis 
Hovedretning er efter Længden. … Hertil synes det Tilfælde at gjåre 
Overgang, som ovenfor er berårt at finde Sted i Venerne, hvor nemlig 
flere Lag af den stribede Hinde afvexle med indvævede circulære Traade. 
Tænker man sig disse sidste overveiende udviklede over, Længdetraadene, 
og den homogene Deel af de stribede Hinder forsvunden, da har man 
de samme Forhold som findes i de stårre Pulsaarers contfractile Kreds- 


hinde. Dersom et Længdelag i Kredshinden maa antages at svare til 


en fidligere stribet Hinde og elastisk Længdehinde, der ved Aarernes - 


Væxt indenfra er trængt efterhaanden udad, da var det at vente, at det 
forågede Omfang maatte have sprængt den homogene Deel af Hinden og 
al Længdetraadene maatte være blevne bundtviis adskilte fra hinanden, 
Til disse Forhold finder man 'netop tydelige Spor i de omfalte Længde- 
lag i Kredshinden, da man træffer ligesom sånderrevne Stykker, der 
have Lighed med Bester af den stribede Hindes homogene Deel, og ved 
yderst tynde Tværsnit af Kredshinden seer man de overskaarne Ender af 
Længdelagenes Traade, stillede bundtviis i uregelmæssige concentriske 
Rader; "Den yderste Hinde eller Bindevævshinden maa rettest ansees som 
en' udvendig - fra tiltraadt. Omgivelse, der" fortrinsviis er bestemt til at 
forbinde Aarerne med de omgivende Væv og Organer, og at afgive det 
Grundlag, ' hvori Aarernes Ernæringskar, Vasa vasorum, kunne udbrede 
sig: og herfra ;sende''Grene ind i Kredshinden. 

Overskuer - man det hele Forhold imellem de forskjellige Hin- 
ders. Overgangsformer, og Udbredningen' af Ernæringskarrene i' de ydre 
Hinder (Bindevævshinden, "den - contractile -Kredshinde og maaskee den 


elastiske Længdehinde), da synes det meget at tale for, at Udviklingen 


hej 


76 


og Vedligeholdelsen af. Aarerne skeer dels indenfra og dels udenfra, og 
at Dannelsesvædsken for hiin afgives af det Aarerne gjennemstråmmende 
Blod, for denne fra det Blod, der circujerer i Ernæringskarrene — Men 
Sphærerne af disse to Dannelsesvirksomheder "synes at gribe ind i hin- 
anden, i det mindste det der er opstaaet i den indres trænges over 
"den ydres Sphære. For Udviklingen indenfra taler desuden Forholdet 
med Haarkarsystemet, hvilket, blottet for Vasa vasorum, kun kan tænkes 
at vedligeholdes af den Dannelsesvædske, der gjennemtrænger Haarkar- 
renes selvstændige hindeagtige Vægge, og som udskilles af det Biod, 


der stråmmer i Haarkarrene. £ 


Comiteen angaaende den videnskabelige Expedition, som ledsa- 


ger Galathea, afgav sin endelige Beretning. 


7 


Modet den 27de Juni. 


Protessor Eschricht foreviste 6 Hovedskaller af peruanske Mumier, til- 
hørende Universitetets physiologisk-zootomiske Museum. De å ere be- 
sårgede ved Dr. Tschudi, som ifjor er vendt tilbage fra sin Reise i 
Peru, det 6te skjænket af Hr. Bataillonschirurg Lork. Eet af Hoved- 
skallerne er af et Barn, et andet af en meget gammel Mand; men de 
håre alle til Tschinka- Stammen, og vise i stårre eller mindre Grad de 
besynderlige Cranieformer, som ere denne Stamme egne, navnlig den 
aldeles fladtrykkede Nakke, hvorved Hovedet bliver mere kort end langt, 
de stærkt fremspringende Sidebuler paa Issebenene og den meer eller 
mindre udtalte Skjævhed. Kun paa een af Hovedskallerne nærmer For- 
men sig noget til den, som er egen for AÅimaras -Stammen, - Af den 


7 


tredie Form, som er fundet blandt de indfådte Peruanere, nemlig Huanca- 
Stammens, forevistes en Afbildning, og til Sammenligning fremlagdes et 
Gibsaftryk af de bekjendte Hovedskaller, som ere fundne i Båhmen og 
ansete for at have tilhårt Avarer, under hvilket Navn lignende Aftryk fore- 
vises i alle stårre europæiske Museer. Prof. E, gjorde opmærksom paa, 
at dette saakaldte Avar-Cramium har en saa paafaldende Lighed med 
Huanca-Formen, at man nådvendigviis maa formode et Slægtskab mel- 
lem de Folk, de have tilhårt. (I det senere udkomne 3die Hefte 1845 
af Millers Archiv sees det, at ogsaa Dr. Tschudi er bleven opmærksom 
paa denne Lighed, men at han ved nåiere at udspårge Finderen af disse. 
saakaldte Avarkranier har erfaret, at de ikke ere fundne i Avargrave, 
men ved Opplåining af en Mark i Båhmen, saa at han har fattet den 
Formodning at disse Cranier, maaskee fra Sydamerica ere bragte til 
Båbmen og ved een eller anden Hændelse henkastede paa det senere 
Findested). 

Prof. E. gik ind paa det Spørgsmaal, hvorvidt disse håist af- 
vigende Former kunne ansees for at være medfådte eller frembragte ved 
Konst, og erklærede sig for den første Mening, saaledes, at det udven- 
dig fra anbragte Tryk, som det er vist, at Indbyggerne virkelig have 
anvendt for at fremkalde de characteristiske Former, kun kan have bi- 
draget i en mindre væsentlig Grad dertil. 

Som Ståltepunct for denne Mening anfårte han, at Hjerneskal- 
lens Been allerede ved Fådslen ere saa vidt forbenede, at den Form- 
forandring de kunne undergaae ved mechanisk Indvirkning er meget ind- 
skrænket og i alt Fald ikke kan være en saadan, at Issebenenes Side- 
buler springe stærkere frem, som Tilfældet er paa 'Tschinkas-Hovederne. 
Han anfårte fremdeles, at selv ved meget haarde Fådsler, hvor Barne- 
hovedet er udsat for et overordentlig stærkt Tryk, kunne vel i visse 
Tilfælde Issebenenes Sidebuler eller Pandebenet trykkes ind, men at 
Benenes Form iåvrigt ikke forandres, ja at selv for Benenes Forskydning 
over hinanden er sat visse Grændser, hvilket Prof. E. oplyste ved et 
nyfådt Barus Hovedskal, som var udpræpareret kort efter Dåden under 
den meget besværlige Fådsel. Det viser sig herpaa, at Pandebenet oven- 
fil har skudt sig lidt ind under Issebenene, men nedadtil tverimod har 
lagt sig lidt over dem, og at paa samme Maade ogsaa Nakkehenet oven- 


til er skudt ind under Issebenene, nedentil snarere traadt lidt ud over 


78 


dem, ligesom ogsaa mellem Issebenene indbyrdes i Pilesåmmen synes at 
finde et lignende Forhold Sted, idet derés -overste Rande lægge sig til 
hinanden i Form af et meget langtrukket Kors, hvorved det Been som 
fortil er det dækkende, bagtil. bliver ;det dækkede, Det synes heraf” at 
fremgaae, hvor meget Naturen har sårget for at afværge et voldsømt 
Tryk fra Hjernen, og virkelig;er den paafaldendes langtrukne Form, som 
Barnehovedet almindeligviis faaer under en besværlig Fådsel, og som 
ved første Oiekast kunde siges at ligne Huanca-Formen, væsentlig for- 
skjellig fra denné, idet den for allerstårste Delen hidrører fra de blåde 
Deles Forbindelse og Svulst i Nakken, for en meget ringe Deel fra 
Benenes Forskydelse, næsten aldeles ikke fra en forandret Form af Be- 


nene selv, 


Professor Forchhammer holdt ;et Foredrag over en Udviklings- 
suite af Overgangsformationen i Skaane. 

Det-er. bekjendt, at der i det nordlige Sverrig førekommer… en 
stor Mængde Parallel-Kjæder af ældre saakaldte Urbjerge, der stryge NV. 
og SO. og indeslutte Dale, hvis Hovedretning i Almindelighed betegnes ved 
en Flod. Denne orographisk-geognostiske Charakteer udslettes i Mellem- 
sverrig, men træder igjen frem i den sydligste Deel af den skandinaviske 
Halvée, hvor de to sidste af de over de nyere 'Dannelser''fremragende 
Kjæder i det Hele taget ere skarpt adskilte. Den sydvestligste begynder 
4 Miil sydost for Lund hæver sig ved Landsbyen: Weberåd i Rommele- 
klint til en Håide,; der maa være omtrent 300 Fod: over Havet, og 
fortsætter sig imod- SO. indtil forbi: Åkarp. — Længere. imod 'S. for- 
syinder den under nyere Dannelser, men hæver sig igjen, og danner 
det paa Bornholm saa stærkt blottede -Gneuspartie, Den nærmeste Kjæde 
imod NO. begynder med Kullaberg eller Kullen, strækker sig mere eller 
mindre afbrudt til  Ringssjdn, hvorfra den fortsætter sig længere imod 
SO., siden forsvinder den under Overgangsformationen, hvorpaa den atter 
hæver sig i'Steenshufvud , og endnu engang træder Geformigen frem af 
Havet i Ertholmene,. åstlig for Bornholm. 

Rummet imellem den vestlige Kjædes nordligste Granitforbjerg, 
Billebjerre, nordvestlig for Dalby og den nordlige Deel af Kullakjæden, 


79 


bliver især optaget af Juraformationens ældre jern- og kulfårende Dan- 
nelser, " Omkring Rommeleklintkjædens " sydlige: Forbjerg ordner sig en 
heel Række af Kridtformationens ældre og mellemste Dannelser, og om- 
kring Kullakjædens sydligere Deel ved: Steenshufvud findes store Udvik- 
linger af de ældste Leed af Skandinaviens Overgångsførmation. Imellem 
begge Kjæder, Kullakjæden og Rommeleklintkjæden, 'udvikler Overgangs- 
formationen sig i en Fålge af Dannelser, hvis Leiringsforhold, og altsaa 
Aldersfålge sandsynligviis' paa intet Sted i hele Skandinavien er saa 
tydelig udtrykt som her, saaledes at jeg anseer mig for berettiget til at 
betragte disse Lag som en Grundtypus, hvorefter man lettest vil see sig 
istand til at ordne den skandinaviske Qvergangsformation, og bestemme 
dens Underafdelinger3 Aldersforhold. Hissinger, der har saa store For- 
tjenester af Sverrigs Geognosie har allerede gjort opmærksom paa, at 
der i denne Dal forekomme ved Ofved-Kloster forsteningsfårende Sand- 
stene, bedækkede med. råde,: mandelstéenagtige Porphyrer, og Nilsson 
hvem vi skylde saa vigtige Oplysninger om Skaanes forsteningsfårende 
Lag har ligeledes omtalt råde, glimmerige forsteningsfårende Sandstene 
fra samme Dal. Desuden er Universitetets Museum ved Hr. Cand;idat 
Angelins utrættelige Iver kommen i Besiddelse af en stor Mængde Over- 
gangs Forsteninger fra disse Egne, som i håi Grad vakte Forfatterens 
Opmærksomhed og bevægede ham til at forsåge ved omhyggelig Bestem- 
melse af deres Leiringsforhold, at afgjåre til hvilke Perioder disse for- 
skjellige Dannelser maatte henregnes. 

| Ved Agusa, nogle enkelte Huse, -omirent en Miil NO. for An- 
drarums Allunværk findes i denne Egn den fårste Granitgneus, der stry- 
ger NNO. SSV. og falder 309 imod O. Nærmere "ved Andrarum sky- 
der Sandstenen i Aaen ved 'Fossemilla ind under en Vinkel af 5% imod d. 
il N. og eriher umiddelbart bedækket af en Kalkskifer, der flere Gange 
vexler med Kalksteen, og med denne danner 'et' Lag af omtrent 8 Fods 
Mægtighed, hvorpaa Allunskiferen' fålger,' der atter er bedækket af Rulle- 
steenssand. Det store Allunskiferlag ved Andrarum har i det Hele et 
sydligt Fald, under meget smaaåae Faldvinkler, der efter de bedste lagt- 
tagelser vexle imellem 4 og 40, dog. fandt Forfatteren paa eet Sted et 
"Fald af 119.' Disse Hældningsforhold hentyde i det Hele paa, at Hæv- 
"ningen af disse Lag ikke gaaer ud fra” Graniten, og i Andrarumby seer 


man tydeligt, ;al der hår fundet en anden, af Graniten ved Agusa uaf- 
ES 


m… 2 


bængig Hævning Sted. Her er nemlig noget Nordvest før Kirken Sand- 
stenen hævet til en betydelig Håide og den hælder 709% imød N.; paa 
den nordåstlige Side af denne Sandsteenaas falder den under 63? imod 
NO, og det er allerede bemærket at endnu længere imod O. og i større 
Afstand fra Byen er Sandstenens Fald ikkun 59- imod &.  Sandstenen 
hælder altsaa kaabeformig fra denne Aas ved Andrarum, hvor dog ingen 
plutoniske Masser have gjennembrudt de hævede Schichter, Vestlig fra 
de stærkt hævede Sandsteenschicbter ved Andrarum fålger tyndbladige, 
lyse, grånlig graa Skifere, som indehøide Graptholither og falde 459 imod 
NY. Længere imod NV. iagttog Forfatteren ved Broen ved Haarderup 
de samme. lyse Skifere, fulde af en lille Posidunia; dernæst ved Østraby 
endnu bestandig Graptholitskifere. Paa de sidste 2 Steder kunde Forfat- 
teren ikke gjåre paalidelige Schichtningsiagttagelser, men de enkelte Lag 
syntes ikke at afvige betydeligt fra Horizontaliteten. Vee Bierråds Lade- 
gaard forekomme. mægtige Kalklag fulde af Encriniter; de falde 49 
imod SSV.; endnu længere imod V. ved "Kærrby forekommer andre 
leerholdende, og let forvittrende Kalkstene, som tidligere ere blevne 
brudte i en Grav, der ikke længer er tilgjængelig, da den er fyldt med 
Vand. Ved Randen af Graven fandt Forfatteren en stor Mængde Tere- 
bratuler og Atryper, medens hele Marken var overstrået med meget 
store, og tildeels vel vedligeholdte Coraller,  Schichtningsiagttagelser 
kunde ikke anstilles paa dette Sted, Endnu længere vestlig ved Skar- 
lofta forekomme graa Skifere med underordnede Lag af en koralférende 
Kalksteen. Faldet stiger her igjen, og det fandtes 410? SSV. Syd Syd 
Vest fra Skartofta kommer man ved Aaen til den saakaldte Helvedesgrav, 
hvoraf Bygningsstenen er taget til Ofvedkloster, Stenen bestaaer her af 
en rådbruun, snart mere snart mindre tyndskifsrig Sandsteen, fuld af 
hvide Glimmerblade. Der forekomme enkelte blaalige, grånlige og graa- 
lige Mellemlag, der i Almindelighed ere meget lerede, som dog ikkun 
spille en meget underordnet Rolle og de åvre Lag ere i Almindelighed 
mere tyndskifrige, end de dybere. Denne Sandsteen indeholder i enkelte 
Lag en stor Mængde Forsteninger, som alligevel ikkun bestaae i Aftryk, 
da Skallen altid er forsvunden. Her iagltog Forf, Faldvinkler af 10?, 
15? og 209. og man kan uden stor Fciltagelse antage en Middelhæld- 
ning af 15”, Ved at gaae ned af Aaen imod NV. kommer man om- 
sider til meget mægtige Porphyrmasser, der dække den rådbrune Sand- 


81 


steen. Porphyren har en lignende Grundfarve, indeholder en Mængde 
smaae, guulhvide Feldspath Krystaller, og er forresten en Mandelsteen, 
hvis Blærehuller enten ere tomme eller meer ellér mindre fyldte med 
Quaris. Paa hele Veien fra Ofved Kloster til Rommeleklint træffer man 
for stårste Delen en slor fuldkommen horizontal Sandslette med me- 
get faa, og meget smaac Rullestene, som taber sig i Wombséens Strand- 
sand, og aabenbart ikke er andet end de Masser, som denne betydelige 
Indsåe har efterladt ved sin langsomme Tilbagetrækken.  Ikkun paa et 
Sted, Teglgaarden, kommer en Rullesteensåe frem af dette Sandhav, der 
paa mange Steder har dannet smaa Klitstrækninger. Selv i Nærheden 
af Rommeleklint finder man ingen faste Steenarler fårend man kommer 
til Urbjergene. Rommeleklint selv bestaaer af Gneus, og har i Nærheden 
af Weberåd et stort Jndlag af Grånsteen, den fårste stryger N. og S. 
og falder 40? mod O. 

Sandstenen og AÅlunskiferen med dens Kalkstene finde dens Ana- 
logier overalt i Skandinavien, og overalt ligesom her vise de sig som de 
ældste Led af Overgangsfermationen. Om de lyse Skifere med Grap- 
tholitherne ere analoge mzd de mårke Skifere med bruun Streg, som i 
andre Dele af Skandinavien fåre Graptholither vil Forfatteren ikke af- 
gjåre, men han anseer det for sandsynligt,  Kalkstenen ved Kærrby 
og Skartlofta fører fålgende Forsteninger 


Calamapora polymorpha; Kærrby 


— spongites — 
— gothlandica — — 
Cyathocrinites rugosus — 


Terebratula plicatella 

Orthis attenuata; Skartofta 

Atrypa didyma — 
og er derfor analog med Kalkstenen paa Gothland. Den råde glimmer- 
rige Sandsteen med Porphyr fra Ofvedkloster staaer slutteligen med sine 
oryetognostiske Characterer og sine Leiringsforhold saa nær ved de råde 
Sandstene og Porphyrer der ved Krogkleven i Nærheden af Christiania 
bedække Skiferne, at man maa ansee dem for samtidige, 

Det eneste Sted, hvor der i Skandinavien forekommer en lig- 

nende fuldstændig Udvikling af Overgangstidens forskjellige formationer, 


er Omegnen af Christiania i Norge, men de plutoniske Dannelser som 


82 


findes der i saa stor Mægtighed og chemhisk Mangfoldighed, ere-…i Skaane 
stærkt tilbagetrængte, og forekomme der ikkun. som Grånsteengange i 
den mellemste, og som; Porphyr Mandelsteen i den yngste Deel af Ud- 
viklingen; deraf; fålger da ogsaa paa den anden Side, at de Forstyrrelser 
i Leiringsforholdene, som man i Norges Overgangsformation måder paa 
hvert Skridt mangle i Skaane, hvor derimod den Orden og Regelmæssighed ” 
hvormed de enkelte Lag fålge paa hinanden, tillader en fuldstændig og 
klar Oversigt over disse forskjellige. Dannelsers Leirings"orhold. « Skaane 
har desuden det afgjorte Fortrin fremfor Norge,. at alle neptunske Lag, 
der forekomme. der, fåre Forsteninger, og altsaa kunne tjene til at be- 
stemme Lagenes Dannelsestid i Forhold til andre Lande, hvorved… de 
ellers ikkun kunde sammenlignes . ved de oryctoguostiske Egenskabers 
usikkre og, skuffende Hjelpemiddel, — Det, skaanske Overgangspartie «maa 
derfor uden Tvivl betragtes som Någlen til Forklaring af Overgangs- 
formationens Forhold i Skandinavien. 

Disse Overgangsdannelser ere ikke indskrænkede til den omtalte 
Deel af Skaane. De ældre Lag, Sandsteen, Alunskifer og Kalksteen 
strække sig meget langt imod Syd, de udfylde det store Rum imellem 
Andrarum og Steenshufvud og strække sig imod S. V. næsten til Ystad 
Steenarter henhårende til samme Dannelse slutte sig til Rommeleklint- 
kjedens nordlige Partie, og hertil håre Sandstenen fra Hardeberga, Alun- 
skiferen fra Fogelsang og Kalkstenen fra Sundby, Steder der formedelst 
deres Nærhed ved Lund ere bekjendte i Skaanes ældste Mineralgeographie, 
Lag der fåre Gotlands Forsteeninger findes ved Klinta paa Vestsiden 
af Ringsjån, og Lag der fåre de samme Forsteninger som findes ved 
Ofved Kloster. forekomme ved Puggerup: noget Vest for Klinta ved 
Ringsjån, og endvidere ved Ramsaasa 2—3 Miil sydlig for Ofvedkloster, 
Forfatteren viste endvidere, at en Linie fra Puggerup over Ofvedkloster 
til Ramsaasa er disse yngste Overgangsdannelsers Strygninsglinie, og er 
parallel med Rommeleklints Granit-Gneus Kjede, og at en Linie fra 
Klinta til Skarfofte ligeledes er parallel med de andre nævnte Linier, 
Heraf bliver det altsaa håist sandsynligt, at den,Deel af Skaane imellem 
de to nævnte Granit-Gneus Kjeder, der ligger Syd får Ringsjån overalt 
indeholder den hele Udviklingsrække af Overgangsformationen. 

Af yngre ikke til Overgangsformationen henhårende Dannelser 


har Forfatteren, naar man undtager de forskjellige Led af Rullesteens 


SRR sål 


Dannelsen ikkun opdaget Juraformationens Jernsteen og Jernsandstene 
ved' Kurramålla % Miil V, for Ramsaasa, men medens Overgangs-Sand- 
slenen ved Ramsaasa hælder 159 mod S. V. falder Juraførmationens Sand- 
steen ved Kurramålla under 859% mod Øst, og Forfatteren er ikke istand 
til at angive Retningen og de dvrige Forhold af den syncliniske Linie, 
som maa ligge imellem disse 2 Puncter, 

Forf. gjorde dernæst opmærksom paa det interessante Forhold 
at Lagene antage en stårre Heldninzsvinkel, naar man nærmer sig Por- 
phyren, men at de neptunske Lag helde imod den gjennembrydende' og 
overleirede Porphyr, og at man altsaa er mådsaget til at antage, -at det 
er den mægtige Porphyrmasses Tryk, der har foranlediget en'Sænkning 
af Lagene 

Tilsidst forsågte Forf. en Sammenligning af de skaanske Over- 
gangsdannelser med dem, som findes i andre Lande og mnavnligen med 
de engelske Dannelser, der siden Murchisons beråmte Værk er udkommet 
have tjent til Sammenligning 'for Overgangsdannelsen over hele Europa. 

Kalkstenen ved Kårrby viser sig her som 'et fast Punct; hvor- 
fra man kan gåae ud; den er, som allerede viist, samtidig med 
Gothlands Kaliksteen, og denne er almindelig anerkjendt, som en Repræ- 
séntant af Werlock-Limestone. . Imod Øst for Kårrby 'og Bjerråds Lade- 
gåard maae vi altsaa såge Repræsentanterne af Murchisons Carradocsan- 
dstone og Landeilo flags, eller af de ældre siluriske Dannelser, "der altsaa 
i! Skaane" repræsenteres ved Graphtholithskiferne, Kalksteen,' Alunskifer, 
og Sandstenen, Denne Pårallelisering' er ogsåa almindeligen antaget om- 
endskjåndt den ringe Overeensstemmelse af Forsténingerne vel kunde 
vække nogen Tvivl om den absolute Rigtighed af denne Anskuelse, 
Vest for Kårrby have vi altsaa at såge efter de yngre siluriske' Dannel- 
ser, navnligen Ludlow rocks, og vi finde dem antagelig repræsentérede 
i Skiferne ved Skartofta. "I "Sandstenere ved Ofvedkloster , Ramsaasa og 
Puggerup maatte vi derfor finde Repræsentantere: af old -red ”sandstone 
og det hele devoniske System. ” Som bekjendt har Murchison gjenkjendt 
i de råde Sandstene og Skifere fra Krogskleven, og overhovedet i de 
Danuelser der ligge umiddelbart under hele Bærums Porphyrplateau "en 
Repræsentant af Englands! old red sandstone, og Undersågelsen af-den 
råde Såndsteen i Skaane bidrager overmaade meget . til at stladfæste 


denne Mening. ' Forsteningerne ere især Arter af Slægterne Murchisonia, 


LJ 


84 


i Cypricardia og Nucula,”Slægter, der spille en overvættes stor Rolle i det 
devoniske Overgangssystem, men Forfatteren har ikke seet sig istand til 
at bestemme Arterne, da Forsteningerne deels ikkun ere Sleenkjerner, 


og han deels mangler det behårige Materiale til Sammenligning, 


Magister Ørsted havde til Selskabet indgivet et Andragende om 
at blive forsynet med et Skraberedskab til store Dybder. Tillige havde 
han indsendt nogle lagttageiser som han ånskede maatte optages i 'Sel- 
skabets Oversigter. En i den Anledning nedsat Comitee afgav i dette 
Måde følgende Betænkning, som Selskabet billigede, 

Det Kongelige Videnskabernes Selskab har affordret Underteg- 
nede en Betænkning angaaende et fra Hr. Mag. 4. S. Ørsted til Sel- 
skabet sendt Andragende om at maatte blive forsynet med et Skrabered- 
skab, ,,deap sea clean” kaldet, for dermed paa -sin Reise til og i Vest- 
indien at undersåge Havbunden paa store Dybder. — I denne Anledning 
maae vi, dels efter de Erfaringer, nogle af os have gjort med lignende 
Redskaber, dels efter derom indhentede Oplysninger, nu yttre som vor 
Formening, at et Instrument, som det foreslaaede, med fornåden Tyngde 
og fornådent Tougværk for at kunne naae Bunden paa 3800— 1000 
Favnes Dybde, vil være aldeles uanvendeligt, med mindre et ikke ubety- 
deligt Mandskab (af henved en Snes Mand) kan stilles til Redskabets 
Betjening, og med mindre Skibet, hvorfra Skrabningen skeer, idetmindste 
tildels kan sættes til Disposition for den. Naturforsker, som forestaaer 
Skrabningen, — Da Ansågeren nu ikke har meddelt Selskabet, -om han 
har saadan Skibsleilighed eller saadanne pecuniære Hjælpemidler til sin 
Raadighed, som dette Redskabs Anvendelse nådvendig fordrer, kunne vi 
ikke i dette Tilfælde anbefale Instrumentets Anskaffelse, der, saa dyr den 
end kan være, dog kun vil være en ringe Deel af den Bekostning, en 
hyppigere Anvendelse maa medfåre. Men vi mene idvrigt at vi ved 
denne Leilighed burde udtale den Overbeviisning, at -et Skraberedskab, 
der kunde naae til betydelige Dybder og som kunde anvendes under 
gunstige Forhold, vilde i rette Hænder være et vigtigt Redskab i Viden- 
skabens Tjeneste, og dets Anskatfelse være at anbefale Selskabet, saa- 
sandt Leilighed til dets hyppigere Anvendelse skulde tilbyde sig. 


85 


Ligeledes har Selskabet, under 3die April, afæsket os vor Be- 
tænkning angaaende en ,,som Anbefaling” for det ovennævnte Andragende 
af Magister Ørsted til Selskabet senere indsendt kort Fremstilling af 
de Undersågelser, han sidste Sommer har anstillet ved Kysterne, og 
hvilke han ånskede optagne i de maanedlige Oversigter over Selskabets 
Forhandlinger. De 10 meddelte Undersågelser finde vi at være mindre 
” betydelige og vel meget fragmentariske, hvorfor vi ikke see nogen Grund 
til at Selskabet skulde afvige fra dens sædvanlige Form og efter Forfat- 
terens Ønske optage dem i dets Oversigt over de maanedlige Forhand- 
linger; selv om de havde været mindre ubetydelige, og havde været 
fremstillede med stårre Omhu, vilde der være saaameget mindre Grund 
til et saa usædvanligt Skridt, som en stor Deel af Undersågelserne alle- 
rede er offenliggjort andensteds, og en anden Deel af dem ikke har den 
Nyheds Interesse, Forfatteren tillægger dem. - 


TJ. Reinhardt. Henrik Kråyer. Japetus Steenstrup. 


Selskabet modtog: 


Etatsraad Wedel Simonsen ,,Familie Efterretninger om Ruderne.” 27 Expl. 

Astronomical observations made at the Radclife Observatory, Oxford, in 
ihe year 1842 by Manuel J. Johnson. Vol. II published by 

; order of the Radclife Trustees. Oxford 1844. 8vo. 

Naturkundig Verhandelingen van de Hollandische Maatschapij der We- 
tenschapen te Harlem Tweede Verzameling. 3 Deel. 4 St. 
Harlem. 1844. 4. 

Transactions of the Royal Irish Academy. Vol. XX. Dublin. 1345. 4. 

Catalogus plantarum in horto botanico Bogoriensi cultarum alter. Auctore 
Justo Carlo Haskarl. Bataviæ, 1844. 8vo. 

Dictionnaire Francais-Berbére, Dialect écrit et parlé par les Cabailes de 
la division d'Alger, ouvrage composé par ordre de Monsieur le 
Ministre de la guerre. Paris 1844. 

Rudimenis de la langue Arabe de Thomas Erpenius, traduits en Fran- 


cais, accompagnés de notes et suivis d'un supplement indiquant 


86 


les - différences entre le langage litteral et le langage vulgaire, 
par Hæbert, Capitaine de génic. Paris 1844, 8. 
Disse to Skrifter har Selskabet gjennem det, udenlandske De- 


partement modtaget af den franske Krigsminister, 


Forhandlinger angaaende den videnskabelige Expedition som 
… ledsager Corvetten Galalhea. 


Under 44de Mai behagede, det Hans. Majestæt Kongen al: plil- 
skrive det. kongelige danske "Videnskabernes Selskab, saaledes: i 

»Vi have besluttet at afsende Corvetten Galathea til .de . ostin- 
diske Farvande og navnlig til. de nicobarske Øer, over hvilke Vi have 
Håihedsret, for at foretage en videnskabelig Undersågelse over denne 
Ogruppes Naturproducter og Anvendelse til Dyrkning og Handel, hvor- 
ved den enkelte Oes climatiske Forhold, hvor et Etablissement maatte 
være aft foretage, i Særdeleshed bår tages i Betragtning. Det er frem- 
deles Vor Hensigt, at Corvelten, efter al have rågtet det Hverv, der 
maatte paalægges sammes Chef i Tranquebar og Sirampore, skal anlåbe 
Bali, Batavia, Sincapore, de chinesiske, for den europæiske Sofart <aab- 
nede Havne og Manilla, samt derfra fortsæite dens Seilads gjennem det 
stille Hav, for at besåge Ny-Holland, Ny-Zeeland og andre Ogrupper, 
som, ved deres Beliggenhed for Handel og Hvalfangst og i naturviden- 
skabelig Henseende, maatte ansees .for at være de interessanteste og 
vigtigste. Endvidere skal Corvetten paa sin Jordomseiling anlåbe Hav- 
nene paa Sydamerikas Vestkyst, gaae ”om Cap Horn, og derefter anlåbe 
Rio de la Plata og Rio de Janeiro, hvorfra Exped.:tionen ventes at kunne 
relournere i Sommeren 1847. 

Vi have betænkt, at 4 Naturkyndige med disses Medhjælpere 
og en Landskabs- og Så-Maler skulle medfålge; ligesom en Skibspræst. 
Vi have udseet Professor Behn ved Universitetet i Kiel til at fålge - med 
Expeditionen som Zoolog, og regne paa at han medtager en åvet Præ- 
parateur for de Gjenstande af Dyreriget, som maatte - samles. 

Vi opfordre idvrigt Vort Videnskabers Selskab til at nævne Os 


de Naturkyndige i de andre Fag, som det i Særdeleshed maatte ansee 


87 


skikkede til at deeltage i denne Expedition, henvisende til Så-Officerernie 
for. de nautisk-astronomiske, meteorologiske og physiske Iagttagelser, 
som maatte ånskes udfårte.… I Særdeleshed " vil det være Os maglpaa- 
liggende, at modtage Vort Videnskabers Selskabs Yttringer om de viden- 
skabelige Gjenstande, der især maatte være at paaagte saavel paa Ni- 
cobar-ØOerne som andetsteds, og om de Øer i det stille Hav, som frem- 
for andre maatte være interessante at besåge: Alt for at "Instructionen 
til Chefen -for' denne Expedition kan affattes saa fuldstændig som muligt.” 

Selskabet udnævnte, som alt er meddeelt i Oversigten for Mai 
Maaned, i den Anledning en Comilee bestaaende af Conferentsråad Or- 
sted, Professorerne Schouw og Forchhammer, Magister Pedersen og 
Docent Liebmann. i 

For at opfylde Hans Majestæts Befaling at gjåre Førslag til 
naturkyndige Deeltagerc, henvendte deels Comiteen deels dens. enkelte 
Medlemmer sig til forskjellige Naturforskere i Landet, hvoraf adskillige, 
især ældre, ikke fandt sig istand til at modtage det hædrende Hverv. 
Efterat Comiteens Forslag var forelagt Selskabet, og efter at nogle 
Forhandlinger havde fundet Sted paa Grund af senere indtrufne Om- 
stændigheder, og samtlige Forhandlinger- vare forelagte Hans Majestæt, 
behagede det Allerhåistsamme under Å4de Juni at udnævne Botanikeren 
Kamphåvener, Zoologen Reinhardt og Mineralogen og Chemikeren Dr. 
philosophiæ Rink til Expeditionens Deeltagere i deres, angivne Fag, for- 
uden 'den allerede tidligere udnævnte Deeltager Professor Behn, ligesom 
og at bestemme at Cand. phil. Kiellerup- skulde medfålge: til Bedste for 
de entomologiske Samlinger, Det blev derhos bestemt, at de tvende 
Underskibslæger Rosen og Didrichsen tillige skulde deeltage som Natur- 
forskere, den fårste som Zoolog, den anden som Botaniker. 

Comiteen' havde dernæst i sit af Selskabet billigede Forslag, 
andraget paa, al der maatte udnævnes idet mindste een naturhistorisk 
Tegner, og at det maatte gjåres: denne til: Pligt at assistere saavidt mu- 
ligt samtlige Medlemmer af den -naturvidenskabelige Expedition: — Hans 
Majestæt behagede i den Anledning under dte Juni at: udnævne Litho- 
graphen Chr. -Thornam til, som naturhistorisk Tegner, at: medfålge Ex- 
peditionen for :at gaae' samtlige Naturkyndige, som fålge med denne: Ex- 
pedition, tilhaande' ved Afbildningen af naturhistoriske Gjenstande… | 


Uagtet man maae antage, at Naturforskerne ordentligviis ville komme 


88 


overeens om deres Fordringer til Tegneren, formente Comiteen døg at 
det neppe vilde undgaaes at ofte Flere paa eengang ville ånske at gjåre 
Brug af hans Kunst og ikke kunne blive enige om hvilken af Fordrin- 
gerne man i Expeditionens Interesse bår give Fortrinet, Den antog 
derfor at der maatte være en Autoritet, som i saadanne Tilfælde be- 
stemte, for hvem Tegneren skulde arbeide, og Comiteen kom til det 
Resultat, at det vilde være raadeligst, at samtlige Expeditionens tilstede- 
værende Naturforskere, de to Underlæger mediberegnede, i saa Tilfælde 
dannede en Comitee, som afgjorde Sagen, Det vil, bemærkede Comiteen, 
ikke være muligt at give fuldstændige Regler, hvorefter de skulle fælde 
deres. Dom; men det -forstaaer sig, at de ved at fælde denne maa have 
Expeditionens videnskabelige Interesse til Formaal, og saaledes, alt andet, 
lige, give de Gjenstande Fortrinet, som ere udsatte for en hurtig Be- 
dærvelse. 'Ved Siden af Hensynet paa denne videnskabelige Interesse, 
kan man vente at de ville lade alle Billigheds- og Velvillies-Grunde 
faae den behårige Indflydelse. Naar Excursioner gjåre det nådvendigt, 
at Naturforskerne skilles ad, formentes at Naturforskernes Comitee lige- 
ledes burde bestemme med hvem Tegneren til Bedste for Expeditionen 
skulde fålge, hvis flere Partier forlangte hans Medvirkning.  Comiteen 
indsendte derhos efter Hans Majestæts Befaling. Forslag til en Instrux 
for Tegneren. | 

Hans Majestæt behagede dernæst under 20de Juni allernaadigst 
at bifalde Instruxen, dog med den Forandring: at naar flere af Natur- 
forskerne fordre Arbeider af Tegneren og ikke kunne komme overeens 
om den Orden, hvori han skal udfåre dem, har Tegneren at rette sig 
efter den Beslutning, Chefen meddeler ham, efter at have hårt- samtlige 
tilstedeværende Naturforskeres Betænkning. | 

Ligesom Hans Majestæt har behaget at udnævne Genremaler 
Plum til at medfålge Expeditionen, saaledes har Allerhåistsamme bestemt 
at forsaavidt hans egenlige Fag maatte tillade det, skal han gaae de 
medfålgende Naturforskere tilhaande ved at deeltage i Afbildningen af 
naturhistoriske Gjenstande. 

I Henseende til Forholdet mellem Naturforskerne indbyrdes, 
antog Comiteen, under" Forudsætning af den gjensidige Hjælpsomhed og 
Deeltagelse, som de ved det for Alle fælleds videnskabelige Oiemed ere 


opfordrede til, at de maalte betragtes som selvstændige og af hinanden 


89 


indbyrdes uafhængige, navnlig i Valget af hvad de ville gjåre til Gjen- 
stand for deres lagttagelser eller Samlinger. 

Idet. Comiteen erkjendte det ånskelige i en Fordeling af Fagene 
mellem de disponible Kræfter, antog den derhos, at denne Fordeling 
rettest skeete efter frivillig privat Overeenskomst imellem Naturforskerne, - 
og at officielle reglementariske Bestemmelser ikke ville være i Viden- 
- skabens og heller ikke i Samlingernes sande Interesse, Den nærede 
den Overbeviisning, at Expeditionens Naturforskere ville være besjælede 
af den Ærekjærhed og Iver for det Lands Interesser, hvorfra de ere 
udsendte, at de ville gjåre, hvad der staaer til dem, for at Udbyttet for 
Videnskaben og Samlingerne kan blive saa righoldigt som muligt; og 
netop derfor antog Comiteen, at de ville indsee, at Samvirken er lige- 
saa onskelig som rigtig Fordeling af Arbeidskraften.  Prohibitive For- 
høldsregler, som skulle afstikke den enkelte Naturforskers Virksomhed 
inden bestemte Grændser, kunde Comiteen ikke ansee for &nskelige; 
heller ikke er det den bekjendt at slige have existeret ved de franske 
videnskabelige Jordomseilings- og Undersågelses-Expeditioner, men der- 
imod vel private Overeenskomster som de ovennævnte,- " Desuden be- 
mærkedes at ved Anlåbsstederne Naturforskerne ofte vilde fålge for- 
skjellige Veie paa deres "Excursioner, og saaledes meget forskjellige 
Gjenstande tilbyde sig, hvilke dog Enhver synes at maatte have Ret til 
at acquirere for den fælles store Samling.  Botanikerne ville ogsaa paa 
Vandringerne i Urskovene og paa Bjergene kunne nedlægge mangt et. 
sjeldent Dyr; skulde derimod de enkelte Fag ved officielle Bestemmelser 
… være forbeholdte den Enkelte, da er det rimeligt, at Meget vil gaae tabt, 
som ellérs vilde være vundet, naar Alle havde Ret til at skaffe det til- 
veie, og lade det præparere som hans Bidrag til den store Hovedsamling. 

Derhos gjorde Comiteen Forslag åfngaaende Samlingernes For- 
deling efter Skibets Hjemkomst, hvilke Forslag fandt Hans Majestæts 
Bifald. 

Hans Majestæt resolverede nemlig i Henseende til disse for- 
skjellige Puncter fålgende: | 

»Zoologen Candidat Reinhardt skal i Særdeleshed have sin Op- 
mærksomhed henvendt paa Amphibier, Fiske og Blåddyr, og sårge for 
at Samlingerne af disse Dyrclasser fuldstændiggjåres, ligesom samme 
Omsorg og Ansvar er overdraget Professor Behn i Særdeleshed hvad Pat- 


2 


90 


tedyr og Fugle angaaer”).  låvrigt skal denne Bestemmelse ikke være tif 

Hinder for, at de paagjældende Naturkyndige paa deres Execursioner 

samle hvad af andre Byrclasser, der maatte forekomme; men Ansvaret 

for, Indsamlingen af de dem tildeelte Dyrelasser paaligger dem i Særdeles— 

hed, ligesom og Indpakningen og Førsendelsen af hvad de have samlet. 
Vi ville derhos allernaadigst have fastsat: 

4) at samtlige Samlinger, som vindes ved denne Expedition, skuHe 
ansees som een stor Samling, der skyldes samtlige Naturforskeres 
forenede Bestræbelser ; 

2) at Samlingens Deling ved Hjemkomsten skal foretages ved dertib 
af: Os udnævnte Mænd, som sammentræde med Expeditionens Na- 
turforskere ;. 

3) at de botaniske Samlinger skulle afleveres ved Hjemkomsten, og 
da udtages ivende med rigelige Exemplarer forsynede Herbarier, 
hvoraf det ene skal tilfalde Kjøbenhavns Universitets, det andet det 
Kielske Universitets botaniske Museum. "Resten skal tilfalde Sam- 
lerne til lige Deling. De under Fxpeditionen hjemsendte levende 
Planter fordeles mellem Kjøbenhavns og Kiels botaniske Haver og 
Vor Slotshave ved Rosenborg. e: 

4) at de zoologiske Samlinger ved Hjemkomsten skulle fordeles i 3 
Dele, hvoraf den ene skal tilfalde de Kongelige Museer, Vor par- 
ticulaire Conehyliesamling iberegnet, uden anden Kjobenhavns Uni- 
versitels Museum og den tredie det Kielske Universitets Museum; 

5) at Opdagerne af Dyr skulle have fortrinlig Ret til "Afbenyttelsen af 
samme til Brug for Beskrivelsen : 

6) at de mineralogiske Gjenstande og Førsteninger skulle fordeles lige- 
som de zoologiske Samlinger”, 

Da der senere var opstaaet Spørgsmaal øm, hvorledes der skulde 
forholdes med "Hensyn til de Sager, der under Reisen hbjemsendtes, saa 
indgav Comiteen, efter desangaaende at have confereret med samtlige 
Expeditianens Naturforskere, et Forslag, der i det væsentlige fandt Hans 
Majestæts Bifald, idet Allerhåistsamme under 21ide Juni beéhagede at 


resolvere saaledes:- 


”) Den entomologiske Indsamling er, efter det ovenanførte, overdraget Cand. 
Kiellerup. De åyvrige Dyrelasser, som ikke her ere nævnte, ere ikke over= 
dragne nogen enkelt Naturforskers Omsorg. 


91 


ssMed Hensyn til Hjemsendelsen og Opbevaringen af de Gjen- 
slande, som af vedkommende Naturforskere samles paa Expeditionen med 
Corvettten Galathea, ville Vi allernaadigst have. fastsat folgende Regler: 

1) Samtlige Gjenstande hjemsendes til Kjåbenhavn og adresseres til 
Vort Admiralitets - og Commissariats -Collegium, som skal sårge for, 
at de strax afleveres til: en Commission, hvis Medlemmer vi nær- 
mere ville udnævne; 

2) Denne Commission har at drage Omsorg og at staae til Ansvar for 
at de hjemsendte Gjenstande conserveres og ordnes paa påssende 

" Maade i det Locale, som dertil vil blive anviist; 

3) Under Commissionen ansættes en Conservator, som skal fåre det 
stadige og umiddelbare Tilsyn med de hjemsendte Gjenstande og 
deres Conservation; | 

4) Hverken Commissionens Medlemmer, Conservator eller nogen ÅAn- 
den maae under Samlingens midlertidige Opbevaring benytte samme ; 

5) Levende Planter og Fråsorter, som bjemsendes, fordeles strax mel- 


lem de botaniske Haver i Kjåbenhavn og Kiel samt Rosenborg Have.'" 


Da Hans Majestæt dernæst havde paalagt Selskabet at ind- 
komme med Forslag angaaende de Instrumenter og andre videnskabelige 
Hjælpemidler som maatte udfordres til Expeditionen, samt Overslag over 
"de dertil fornådne Udgifter, saa indgav det fålgende Overslag efter at 
have confereret med samilige Expeditionens herværende Naturforskere, v 

AV Instrumenter. : DE Å 
BE MEE re RU ADT, 

En Lommesextant til Mineralogen........ 40 — 
Et Daguerrotypapparat med Tilbehår samt circa f 

BOD Plader SE SEEDEDE gr ROD SE 
ERE EN AU — 

Ki REGERE Med FADER OR 2 sr re e  UU 
REE SEER ERR SER SENSORER 
2 Thermometrographer med Kapsler til at maale 

Havets Temperatur i stor Dybde ... 100 — 

2 Thermometre med dito til Havets Temperatur 

Overdel GE le RS 
12 Stkr, forskjellige Thermometre ......- so 


BE ATKOhO Omen SE SER SE RENEE EØS 40 — 
4076 RCRbd. 


"Transport 1076 Rbd. 


B) Andre Hjælpemidler. ; 
Blikkasser, samt Blik, Tin 0, s. v. til Forfærdi- 

gelse af flere underveis 2... 4, 330 Rbd. 
Circa 700 Stkr. forskjellige Glas ..... 0... 4341 — 
4000 Samleglas til Inseeter. ....7.-,,2 7 26 — 
Circa-40;000-Fasecinåale” SRI KRAN Ep EERES 
Fangeapparater, Skrabere, Næt o. s. v...... 60 — 
Spiritus vini rectificatus og Arseniksæbe . ... 400 — 
3 Baller graat og 4 Balle Karduuspapir.... 70 — 
Cuvier Tes' mollis FESD BORER jungen 


Papiir, Farver, Pensler 0. s. v. til Tegneren . . 100 — 


957 — 


Tilsammen 2033 Rbd. 


Hvorhos Comiteen bemærkede, at der vilde blive Expeditionen 
medgivet to magnetiske Intensitetsapparater, et fra Såkortarchivet og et 
fra Selskabets meteorologiske Comitee, ligesom ogsaa et Gambaysk Incli- 
natørium fra Universitetets physiske Samling, det sidste i det Haab, at 
det maatte behage Hans Majestæt at give Samlingen Tilsagn om Erstat- 
ning for det mulige Tab, der kunde opstaae for den ved Instrumentets 
Beskadigelse paa Reisen. Da derhos ved Overslaget Noget muligen 
kunde være everseet, saa henstilledes at der maatte anvises 2200 Rbd. 
til det heromhandlede Oiemed. 

Under i2te Juni behagede det Hans Majestæt at tillade: vat 
en Sum af indtil 2200 Rhbd. maae udredes af | det til uforudseelige og 
ubestemte Udgifter for indeværende Aar normerede Belåb til Anskaffel- 
sen og Indkjåb af Instrumenter og andre Hjælpemidler til Brug for Ex- 
peditionen,” ligesom det og behagede Hans Majestæt at give Universi- . 
tetels physiske Samling Tilsagn om Erstatning, hvis det Gambayske In- 
clinatorium, som derfra medgives Expeditionen, paa Reisen skulde blive 
beskadiget.” 

—… Ved forskiellige Resolutioner er der dernæst tilstaaet til Equipe- 
ring: Professor Behn 4000 Rbd. foruden 300 til hans Medhjælper, 800 
Rbd. til Botanikeren Kamphåvener, samme Sum til Zoologen Reinhardt, 
Doctor phil. Rink og Cand. phil. Kiellerup; 600 Rbd. til Genremaler 


k7 


93 


Plum, 550 Rbd. til maturhistorisk Tegner Thornam, 450 Rbd. il hver 
af Underlægerne Didrichsen og Rosen; — hvorhos det er tilféiet, at der 
vil blive sårget for de medfålgende Naturforskeres Kost ombord og for 
Ueres Kostpenge iland, saavelsom for de Udgifter, de maatte have ved 
Anskaffelsen af Naturgjenstande, hvilke forstrækkes dem af Chefen, som paa 
nærmere derom indgivet Førslig vil blive aabnet den i saa Henseende 
fornådne Credit, Endeligen har Hans Majestæt bestemt en Sum til Ind- 
kjob af ethnographiske Gjenstande. 

Allerede tidligere havde Hans Majestæt resolveret; at der til 
Brug for de Naturkyndige og Andre, som skulle medfåige Expeditionen 
med Corvetten Galathea, maatte af det store kongelige Bibliothek samt 
det kongelige Haandbibliothek erholdes udleveret Reisebeskrivelser med 
lilhårende Kort m. v. samt naturhistoriske Værker , dog med Undtagelse 


af særdeles kostbare Kobbere øg deslige. 


Endeligen havde Comiteen i følgende udfårlige Betænkning om 
de forskjellige Gjenstande, paa hvilke den i videnskabelig Henseende for- 
nemmeligen troede at burde henlede Expeditionens Opmærksomhed. 
" Denne Betænkning blev førelagt og bifaldt af Selskabet og vandt ligele- 
des derefter Hans Majestæts allerhøjeste Bifald, 


Idet Selskabets Comitee herved har den Ære at fremlægge den an- 
den Deel af sin Betænkning 1 Anledning af den videnskabelige Expedition, 
der efter allerhåieste Bestemmelse skal forbindes med Corveiten Galatheas 
Togt, indeholdende en Fremstilling af de forskjellige Punkter, paa hvilke 
man fornemmelig troer at burde henlede Expeditionens Opmærksomhed, 
anseer den det ikke før overflådigt, at forudskikke nogle indledende Ord, 
der kunne tjene til at betegne - det Synspunkt, fra hvilket Comiteen er 
gaael ud ved Affattelsen af disse Bemærkninger. 

Da Expeditionen, ifålge den for Reisen lagte Plan, maa åntfages 
at tilbringe en stor Deel af Tiden paa Såen, og Opholdet paa de Ste- 
der, Corvetten vil komme til at anlåbe, paa enkelte Undtagelser nær, 
sandsynligviis ikke vil blive af lang Varighed, saa have vi fortrinsviis 
frøet at burde udhæve de Phænomener, til hvis Undersågelse en Såreise 
især giver. Leilighed, og af de lagttagelser og Undersågelser, som kunne 
blive at anstille paa Anlåbsstederne, fornemmelig paapeget saadanne, der 


ikke udfordre et langt Ophold eller stårre Excursioner i det Indre. De 


Y4 


Spårgsmaal, der nu i denne Henseende kunne frembyde sig, ville natur- 
ligviis” beråre næsten alle Grene af den hele Naturvidenskab, og Besva- 
relsen af de enkelte maae derfor vel fornemmelig overlades dem, til 
hvis Fag de nærmest håre; men, da det dvg paa den anden Side maa 
ansees for &nskeligt,. al samtlige Expeditionens Deeltagere have et almin- 
deligt Overblik over, hvad der ved et saadant Foretagende kan fortjene 
Opmærksomhed, saa har Comiteen ikke betænkt sig paa at medtage en- 
deel Spårgsmaal af almindelig videuskabelig Interesse, uanseet at disse 
udentvivl af sig selv vilde paatrænge sig Mænd af Faget, og at udtale 
sig udfårligere over flere iblandt dem, end det med Saadannes specielle 
Tarv for Oie vilde være nådvendigt. Navnlig har dette været Tilfældet 
med nogle geologiske og almindelig physiske Undersågelser. Hvor deri- 
mod speciellere Indsigter maatte forudsættes, har Comiteen som oftest 
indskrænket sig til kort at antyde de Synspunkter, den troede at burde 
gjåre gjældende, overladende det forresten til de Reisende selv, at be- 
nytte disse Vink saaledes, som de efter deres egne Indsigter og mulige 
Erfaringer maatte finde det at være Videnskaben tjenligst. Hvad der- 
næst angaaer alle saadanne anthropologiske og ethnographiske Meddelel- 
ser, der kunne bidrage til åt belyse de forskjellige Folkeslags huuslige 
og sociale Indretninger, deres Levemaade øg Sygdomme, deres Redska- 
ber og Konstflid, da er dette Noget, der har Interesse for enhver Dannet, 
og hvortil enhver omhyggelig iagttager vil kunne levere gode Bidrag; 
og Comiteen troer derfor at burde anbefale denne Sag ikke blot til Ex- 
peditionens Naturforskere og Læger, men ogsaa til andre af dens Deel- 
tagere, der maatte have Lyst til at virke Noget i denne Henseende, 
Da det fremdeles ved mange physiske Undersågelser og til Be- 
dåmmelse af tilfældig iudtræffende Phænomener, er af Vigtighed at kjende 
saavidt muligt de forudgaaende og Jedsagende atmosphæriske og physiske 
Forholde, saa anseer Comileen det for ønskeligt, at visse lagttagelser, 
saalænge Reisen varer, anstilles saavidt muligt regelmæssig og flere Gange 
i Dågnet. Hertil regve vi Angivelser af Luftens Temperatur og Fuglig- 
hedstilstand, af Havets Temperatur i Overfladen, af Vindens Retning og 
Styrke, og af Luftens Udseende, Alt for hver 4åde Time, alisaa Kl. 12, 
4, 8 etc., saavidt Omstændighederne tillade det, Naar disse Observa- 
tioner indfåres i en egen Journal, hvori tillige angives Skibets Plads, 
saa ofte denne er bestemt, og Havets Dybde, forsaavidt der loddes, saa 


95 


vil denne Journal afgive et vigtigt Hjælpemiddel ved Bearbeidelsen af de 
særskilte Iagttagelser. Bog vil det være tilstrækkeligt, naar disse Anteg- 
nelser fårst begynde, efterat Corvetlien er kommen ud i Atlanterhavet, 
øg ophåre, naar den ved Hjemkomsten atter nærmer sig Canalen. 

Efter disse almindelige Bemærkninger gaae vi mu over til sær- 
skilt at omtale de enkelte Spérgsmaal øg skulle da begynde med dem, 
der angaae Jordklodens Physik i Almindelighed, for derpaa i deres Orden 


21 foretage de mineralogiske, botaniske og zoologiske. 


Jordklodens Physik. 


%. Da det ved lagttagelser er godtgjert, at over Landet Temperatu- 
rens daglige Variation forandrer sig med Afstanden fra Overfladen ; 
vilde det være af Interesse at erfare, hvorledes disse Forhold 
Tremstille sig over de store Have. Det var derfor ånskeligt, em 
«der samtidig med de regelmæssige lagttagelser af Luftens Tempe- 
ratur og Fugtighedstilstand, af og til i flere paa hinanden folgende 
Dage, kunde anstlilles lignende i en stårre Håide f. Ex. i Masten, 
naar Corvetten befinder sig i det atlantiske eller stille Hav. 

3, 1 Atlanterhavet ved Nordostpassatens Nordgrændse og i det variable 
Belte mellem begge Passater indtræffe, som bekjendt, hyppig de 
saakaldte Dravater eller Tornados. Da der er al Grund til at an- 
tage en Førbindelse- mellem dette Phænomen og Passaten, vil det 
være interessant deels at erfare, hvorledes og hvor hyppig det 
viser sig i det æthiopiske og stille Hav, deels overhovedet at er- 
holde nåiagtige Angivelser af de atmosphæriske Phænomener, der 
ledsage det. Det, der i denne Henseende vil være at lægge 
Mærke til, er Vindstådets Retning og Varighed, Thermometrels 
og Sympiezometrets Stand umiddelbart får og under Dravaten, om 
denne har været ledsaget af Regn, Torden og Lyniid, eller ikke. 
Da desuden Passatbelternes Middelgrændser især i det stille Hav 
endnu ikke ere synderlig nåie bestemte, ville nåiagtige Angivelser 
af Vindens Retning ved Overgangene til og fra Passatbeltet, og af 
erihver usædvanlig Vindretning i samme, altid være af Vigtighed, 
Det Samme gjælder om Alt, hvad der kan bidrage til i Passat- 
belterne at bestemme Vindretningen i de høiere Begioner, navnlig 


Skyernes Retning. 


3. 


96 


Da Corvetten paa sit Togt sandsynligviis vil komme til at passere 
to af de store Havstråmninger, nemlig den varme Stråm, der fra 
Agulhasbankerne stryger mod Nord langs med Afrikas Vestkyst, 
og den kolde Strom, der kommende. fra Sydhavet paa Parallelen 
af Chiloe- vender sig mod Ost ind mod Kysten af Amerika, og 
derpaa gaaer deels som kold Stråm mod Nord op til Æqyvator, 
deels som en varm Strom mod Syd langs Patagonien, saa vil det 
være af Vigtighed at Leiligheden benyttes, til over disse Phæno- 
mener at anstille saa mange Undersågelser som muligt. Vi regne 
hertil hyppige lagttagelser af Temperaturen i Overfladen, lignende 
i forskjellige Dybder med Thermometrographer, samt Bestemmel- 
ser af den Dybde, i hvilken Stråmmen endnu har samme Retning 
og Styrke, Overhovedet ville hyppige Observationer af Haveis 
Temperatur være at anbefale, saa ofte de regelmæssige lagttagel- 
ser i denne Henseende antyde en pludselig Forandring, ligesom 
ogsaa i Nærheden af Kyster eller stårre Banker; ogsaa Tempera- 
turbestemmelser i store Dybder, er det &nskeligt, gjores saa ofte 
Leiligheden tillader det. En lignende Stråmning, som de to oven- 
nævnte, hvis Existents endnu ikke er beviist, synes efter nogle 
Iagttagelser, anstillede paa den franske Fregat Venus, at fore- 
komme sydlig for van Diemens Land (45? S. B., 1452-4146? O. L.) 
Undersågelser af Såvandet fra forskjellige Steder af Havet har 
man allerede for længe siden anseet for vigtige, og mange Expe- 
ditioner til Verdensomseilinger have derfor bragt Pråver af Såvand 
med sig tilbage. Disse Undersågelser have dog ikke ført til til- 
fredsstillende Resultater; thi deels har den analytiske Chemie fårst 
i den senere Tid givet os behårige Hjælpemidler til at udfåre Un- 
dersågelsen med Noiagtighed, deels er man bleven staaende ved 
at bestemme Såvandets Vægtfylde og Saltmængde. -Medunderteg- 
nede Forchhammer har derfor allerede ifjor begyndt paa en om- 
fattende Undersågelse af Såvåndet fra forskjellige Steder, og Co- 
miteen ånsker derfor, at denne Leilighed maa benyttes til at for- 
syne ham med et Materiale, som han ellers kun vanskelig vilde 
kunne erholde. ; 

Den korte Tid Expeditionen vil komme til. at opholde sig paa de 
enkelte Anlåbssteder gjår det, paa Climatologiens nuværende Stand- 


97 


EEN 


punkt, usandsynligt, at den ved egne lagttagelser skulde kunne 
bidrage noget Synderligt til at udvide vor Kundskab om disse 
Steders climatiske Forhold; derimod opfordres de Reisende til, 
hvor Leilighed dertiJ forekommer, at forskaffe sig Andres skrift- 
lige eller trykte Oplysninger i denne Henseende, som ellers van- 
skelig finde Veien til Europa. Ligeledes ville Iagttagelser over 
Jordens Temperatur, i en Dybde af een Fod, afgive vigtige Bi- 
drag i denne Henseende, naar de anstilles med den fornådne For- 
sigtighed. Det længere Ophold ved Nicobaråerne vil vel ikke 
være tilstrækkeligt til i nogen betydelig Grad at udvide eller be- 
rigtige de Forestillinger, man kan gjåre sig om disse Oers Clima 
ved Hjælp af de allerede bekjendte Efterretninger; imidlertid vil 
dog en stadig Opmærksomhed paa alle de under Opholdet ind- 


træffende meteorologiske Phænomener være meget at anbefale, 


navnlig er der eet Punkt, som maaskee ved Expeditionens Iagtta- 


gelser nærmere kunde oplyses, nemlig Temperaturens Forandringer, 
Medens det nemlig paa den ene Side paastaaes, at disse baade 
efter Dags- og Aarstiderne ere mindre end paa Indiens Fastland, 
saa angives paa den anden Side just de pludselige Forandringer i 
Temperaturen som medvirkende Aarsag til Climaets Usundhed. 
lagttagelser i denne Henseende maatte naturligviis anstilles iland, 
enten med en Thermometrograph eller med et sædvanligt Ther- 
mometer, der da aflæstes ved Solopgang og om Middagen; lige- 
ledes maatte Standen noteres ved pludselig indtrædende Regn. In- 
strumentet maa ophænges saa frit som det er muligt, naar det skal 
være beskyttet mod directe og reflecteret Sollys, navnlig ikke i en 
paa flere Sider tillukket Fordybning. 

Paa ethvert Sted, Expeditionen anlåber, vil det være af Vigtighed 
al der anstilles nåiagtige Bestemmelser af den magnetiske Decli- 
nation, Inclination og Intensitet, ligesom disse Bestemmelser under 


et længere Ophold maae gjentages oftere. 


Geocologie. 
Som bekjendt have Landenes Niveauforandringer i de sidste 20 
Aar været Gjenstand for Geognosternes omfattende Undersågelser 


der have fårt til det Resultat, at Jordens faste over Havet op- 


98 


håiede Overflade for stårste Delen lider en langsom eller hurtig | 
Bevægelse, der snart har en opadgaaende Retning, og yttrer sig 
som en Hævning, snart derimod er en Sænkning af Landet. Om- 
endskjåndt saaledes Kjendsgjerningen i Almindelighed er fuldkom- 
ment sikker, ere vore Kundskaber med Hensyn til Phænomenet 
paa de enkelte Steder, til Bevægelsens Retning og Stårrelse, i 
håieste Grad mangelfulde, og det maa uden Tvivl tilskrives denne 
Ultilstrækkeligbed i vore Kundskaber, at man hidtil endnu ikke 
kjender nogensomhelst Lov om Niveauforholdenes Forandring, Co- 
miteen maa derfor i Særdeleshed anbefale Naturforskerne paa 
… denne Expedition at lade Iagttagelser øver Niveauforholdene være 
dem magtpaaliggende, paa ethvert Sted hvortil Reisen fårer dem. 
Resultatet vil være interessant enten man iagttager en Hævning eller 
en Sænkning, eller man finder, at ingen Forandring foregaaer. 
Hævningsphænomenerne vise sig lettest, og lagttageren kan sjeldent 
være i Tvivl om, at en Hævning har fundet Sted, naar han finder 
Havets Beboere paa Steder, der nu ligge over Havets Niveau, 
men han har endnu at bestemme i hvilken af Jordens mange Pe- 
rioder denne Hævning er indtraadt. At ville sammenstille Niveau- 
forandringer, der håre til forskiellige Perioder, frembringer ikkun 
Forvirring, og man maa derfor isærdeleshed anbefale Naturfor- 
skerne at lægge nåie Mærke til, om de hævede Lags fossile Or- 
ganismer ogsaa virkeligen håre til den nuværende Jordperiode. 
Næst efter fossile Dyr og Planter, ville Havstokke, der ligge 
håiere, end Bålgerne naae for nærværende Tid, afgive gode 
Kjendetegn, og et ikke uvigtigt Bidrag til disse Undersøgelser 
kan man ofte vinde ved at sammenligne ældre Menneskeværker, der 
slaae i ef bestemt Forhold til Havet, saasom Bolværker og andre 
Arbeider, henhårende til Havne-Anlæg, med de nuværende For- 
hold. Dernæst vil man hyppigen kunne indhente meget gode Ef- 
lerretninger hos Indvaanerne selv. 

Sænkninger ere langt vanskeligere at iagttage, da Havet selv 
forhindrer Iagttagelsen, Submarine Skove og i Egne, med et tem- 
pereret og koldt Klima, submarine Tårvemoser af ,Ferskvands- 
planter afgive et af de bedste Kjendetegn paa Sænkninger, men 
meget hyppigen maa lagttageren ved at samle historiske og tra- 


T9 


d. 


C. 


es 


99 


ditionelle Efterretninger såge at udfinde de Niveauforandringer, 
som foregaae 'i denne Retning. 

Hvor der hverken foregaae Hævninger eller Sænkninger, maa 
Havels Niveauforhold til Landet naturligviis forblive uforandret, 
men det er af ligesaa stor Interesse at bestemme de hvilende 
Punkter, som de der have en opad- eller nedadgaaende Bevægelse. 
Næst efter Spårgsmaalet om Niveauforandringerne maa vi anbefale 
det nåie dermed forbundne Spørgsmaal om Køraldernes Dannelse 
til Naturforskernes Opmærksomhed. De fleste Theorier sætte disse 
Oer og Rev i Forbindelse med vulkanske Virkninger, enten de 
nu aflede den store Mængde Kalk som disse smaa Dyr forbruge, 
fra kalkholdende submarine Kilder, der ligesom Mofetterne ere en 
Form af Vulkanernes Virkning, eller de antage at de ringformige 
Koraller og Skjær (Atoler) gjengive Formen af den af Havet 
skjulte Kraterrand, eller idet de antage, at Atolformen er en 
Fålge af en vedvarende regelmæssig Sænkning, Idet vi derfor 
overlade til Expeditionens Zoologer at opkaste de reent zoologiske 
Spørgsmaal hvorpaa de vil såge Besvarelse ved et Studium af 


Koraldannelserne, ånske vi at henlede ' samtlige Naturforskeres 


Opmærksomhed paa fålgende mere almindelige Opgaver. 


Findes der i nogen af de Koraldannelser som Expeditionen anlå- 
ber vulkanisk Tuf i Forbindelse med Korallerne, enten som af- 
brydende, underordnet eller som indesluttet Lag? | 

Hvor mægtig er Koraldannelsen paa de Oer, hvor denne Forma- 
lion er hævet, og paa hvilket Underlag hviler den? 


Findes der i Forbindelse med disse hævede Korallag eller ikkun - 


"i deres Nærhed, kalkrige Kilder, eller Tegn til at saadanne Kilder 


tidligere have existeret ? 

Er Havet i Nærheden af Koraldannelserne overhovedet rigere paa 

Kalk end paa andre Steder. 

Er Vandet i Atolernes Lagun anderledes sammensat, end Vandet i 

det omgivende Hav. 
Til Besvarelsen af de to sidste Spørgsmaal, og overhovedet til 

Undersågelsen af Såvandets Bestanddele i Nærheden af Koralderne 

maa Analyser af Såvandet fra disse Egne anstilles, og de oven- 


for omtalte Prover af Sévand ånskes altsaa fra disse Steder med- 


100 


tagne saa hyppig, som muligt, Da desuden ifålge Undersågelser, 
der især ere anstillede af amerikanske Geognoster, Temperaturen 
af den Deel af Havet, hvori Koraldannelserne frodigen trives, 
ligger imellem snevre Grændser, saa anbefaler Comiteen hyppige 
Thermometeriagttagelser saavel i Havet i Nærheden af Koraldan- 
nelserne og i Atolernes Laguner, som ogsaa paa saadanne Steder, 
hvor disse Dannelser mangle, omendskjåndt man efter Stedernes 
geographiske Beliggenhed havde Grund til at vente dem, 

Som bekjendt inddeler Darwin de nuværende Koraldannelser i 

a. Atoler; meer eller mindre ringformige Koralder eller Skjær med 
en Lagun i Midten. É 

b. Barrierreef. Koralskjær, der i nogen Afstand fra Kysten af Oerne 
eller Landene låbe parallel dermed, og ere adskilte fra Landet 
ved dybt Vand. 

c. Fringing reef. Skjær, der med aftagende Niveau låbe fra Kysten 
ud imod S6en, - 

Da Spårgsmaalene om Koraldannelserne saavel i physisk-che- 
misk, som i geognostisk-zoologisk Henseende for nærværende Tid 
beskjæftige Geognosterne særdeles meget, vilde det være ånske- 
ligt at Skibet kunde anlåbe ret mange Steder, hvor Korallerne 
forekomme i Mængde. 

Comiteen nævner derfor 
af Atoler Chagos, Maldiverne eller Keeling alle 3 paa Veien til 
Calcutta, eller Karolinerne, Marshalls Øerne, Gilberts Øerne, eller 
det lave Archipelagus i det stille Hav, å 
af Barrier reefs  Pellew Øerne, Nordostkysten af Nyholland, Ny 
Caledonia, Viti Gruppen eller Oltaheiti 
af fringing reefs Nicobarerne, Salomonséerne, de nye Hybrider, 
Navigator-Oerne eller Sandwichs Øerne. 

3. Med Hensyn til andre geognostiske Undersågelser maa Comiteen 
anbefale Naturforskerne at- samle saa mange Pråver af Steenarter 
og Forsteninger, som Omstændighederne tillade, hvorved dog maa 
lægges Mærke til, at det nåie betegnes om Pråverne ere tagne 
af faste Lag eller fundne som låse Stene. Hvor der forekomme 
faste lagdeelte Masser ere lagttagelser over Lagenes Hældning saa - 
vel med Hensyn til Retningen som Stårrelsen af "stor Vigtighed. 


101 


4. Rullestene og store Blokke ere som bekjendt meget udbredte 


GG 


over det nordlige og en Deel af det mellemste Europa og Ame- 
rika; de synes at mangle i den hede og den varmere Deel af 
den tempererede Zone, medens de atter fremtræde i den sydlige 
Halvkugles sydlige Dele:  Tagttagelserne ere alligevel ikke saa 
omfattende, at man med Sikkerhed turde paastaae, at der ikke 


findes Rullestene i den varmeste Deel af Jordens Fastland og 


.Comiteen anbefaler derfor de Reisende at være opmærksomme 


paa Rullestenenes geographiske Fordeling, og Frictionsstribernes 
sandsynligviis dermed i nåieste Forbindelse staaende Phænomen, 
Efterretningerne om Nicobarernes geognostiske Beskaffenhed ere 
saa ufuldstændige at de neppe tillade at yttre nogen Mening om 
Øernes Sammensætning og at give en derpaa ståttet Anviisning til 
deres nærmere Undersøgelse. 

Paa nogle Oer angives Granit eller en Granitlignende Steen, 
paa Nancoury fandtes en blaaagtig Steen som kunde brydes op 
med en Hakke (sandsynligviis Skifer), og paa Kromarty skal der 
forekomme Køralkalk. Alle disse fastere Lag ere bedækkede med 
et mægtigt Lag af fedt bindende Leer, 

Da Nicobarerne ere en Fortsættelse af Sumatra Kjeden og 
ligge i Nærheden af Malacca er det meget sandsynligt, at de 
indeslutte ældre Dannelser, Af Mineralproducterne, som kunne 
formodes der, ville vi derfor. nævne fålgende. 

Tinsteen, som findes paa Halvåen Malacca, Sumatra, Young- 
ceilon maa især såges i de låse lidet sammenhængende Lag saa- 
som Leer og Sand, hvori den i Almindelighed findes afsat efter 
Forstyrrelsen af de Lag, hvori den oprindeligen forekommer. Sandet 
paa Bunden og Siderne af Aaer og smaa Vandlåb, selv Stranden 
vil give den Reisende Leilighed til at undersåge om der findes 
Tinsteen Korn. 

Ædle Metaller, der findes paa flere af de indiske Oer, maae 
såges ligeledes i de yngre ved Forstyrrelsen af de ældre Masser 
dannede Lag. 

Steenkul angives at forekomme paa Sumatra og Malacca. De 
Reisende maae derfor være meget opmærksomme paa dette For- 


hold. Da Beretningerne paa flere Steder omtale bratte Klinter ved 


102 


863 astma mrR 


Såekysterne, er det meget at anbefale, fortriinsviis at henvende Op- 
mærksomheden paa dem.  Skifrige Lag af mårktfarvet Leer meer 
eller mindre hærdet, og Lag af Sandsteen undertiden mårkt som 
af Kul ere Steenkullenes byppigste Ledsagere. 


Botanik. 


Da det paa de fleste Steder, hvor de Reisende ville lande, ikke 
vil være muligt at skaffe sig noget Overblik over de Familier, 
Slægter og Arter, som deres Flora frembyder, saa vil Opmærksomhe- 
den rettest fortrinsviis henvendes paa de Planteformer, som ved 
Individernes Antal og Stårrelse ere de herskende, og væsentligst 
bidrage til Landenes Physiognomie. Ved Opholdet paa de Nico- 
bariske Oer gjår man imidlertid Regning paa, at Botanikerne ville 
stræbe at bringe en saa fuldstændig Samling af Øernes Flora til- 
veie, som Omstændighederne ville tillade. 

Smaa fra Fastlandene meget fjernede Oer pleie at have en fattig 
eller dog en lidet mangfoldig Flora. Det vil være af Interesse 'at 
kjende- slige Oers Vegetation saa nåiagtigt som muligt, at erfare 
om den geognostiske Beskaffenhed — navnlig at det er Koraléer, 
vulkanske Oer eller de have anden Sammensætning — har Indfly- 
delse paa Vegetationens Fylde, Mangfoldighed og Former; lige- 
ledes om Øernes nyere Hævning op over Havfladen i saa Hen- 
seende synes at have Indflydelse. Ligheden eller Uligheden 
med de nærmeste Fastlande vil det ligeledes være interessant at 
kjende, saavel som de Data, der kunne bidrage til at oplyse, om 
Planterne kunne ansees hidfårte. 

Det berettes at forsaavidt som slige Øer ere for bestandig eller 
temporært blevne besatte af europæiske Colonister, have stundom 
europæiske Planter meget stærkt udbredt sig og fortrængt de op- 
rindelige.. Nærmere Bidrag til dette interessante Phænomen ånskes. 
Forsaavidt de Reisende maatte faae Leilighed til at undersåge 
Chinas Vegetation, vilde det være vigtigt at vide, om de euro- 
pæiske Former, som dérfra angives ere identiske eller blot analoge 
med vore. Disse Undersågelser burde øgsaa udstrækkes til de i 
China dyrkede Planter. Blandt andet vilde det interessere at vide, 


om den Tohaksart, som skal forekomme i China, er en af de 


(bx | 


" 103 


amerikanske Arter eller en eiendømmelig Art, Ligeledes ønskes 
de i China dyrkede Indigo- og Bomulds-Arter iagttagne og ind- 
samlede til Sammenligning med de vest-americanske fra Mejico og 
Guatamala. 

Det er et paafaldende Phænomen at adskillige af de tropiske For- 
mer gaae længere ind i den tempererede Zone ,i den sydlige end 
i den nordlige. Halvkugle. Bidrag til nærmere Oplysning herom 
ønskes. Ny-Zeeland, v. Diemens Land, det sydlige Chili og Ild- 


landet vilde være interessante Punkter i saa Henseende. Den 


"pludselige Overgang fra 'den tropiske til den extratropiske Vege- 


tation, som skal finde Sted i det sydlige Chili, kunde ånskes nær- 
mere oplyst. 

Medens Nyholland og Sydafrica frembyde saa stor Forskjel i Vege- 
tationen fra den nordlige Halykugles paa tilsvarende Brede, saa 
frembyder derimod Ildlandet en mærkelig Tilnærmelse til den eu- 


ropæiske Flores Physiognomie, og det, som der forsikkres, ikke 


”" blot i Henseende til Familier og Slægter (Båge-Arter danne Sko- 


vene?, men se!v i Henseende til Arter. Hvis det sidste skulde 
stadfæste sig, vilde det være &nskeligt at erholde de Data, der 
kunde oplyse om de vare oprindelige eller tilfårte Planter, 
Opmærksomheden bedes henvendt paa Bidrag til Culturplanternes 
geographiske Grændser og Fordeling, til Kundskaben om de cli- 
natiske Forhold de udkræve, samt om deres Historie. — Foruden 
egne Iagttagelser kunne" indsamlede Efterretninger og Benyttelsen. 
af Skrifter, der her ikke kjendes, give Oplysninger. 

Bidrag &onskes ogsaa til Culturplanternes Statistik, til Kundskaben om 
den Udstrækning, hvori de dyrkes i de forskjellige Colonier og 
Lande, hvorvidt og i hvilket Omfang de danne Udfårselsgjenstande, 
og til hvilke Lande de udføres; samt Prøver af Producterne. 

De talrige Arter. og Afarter af Aurantiaceer (fornemmelig Citrus) 
som findes vilde og dyrkede i Ostindien, paa de austral-asiatiske 
Oer og i China, &ånskes iagttagne og Frugterne indsamlede til 


nærmere Sammenligning med de amerikanske, for derved om mu- 


"ligt at faae Spårgsmaalet afgjort, om de amerikanske - Arter ere 


identiske med de asiatiske, altsaa rimeligviis indfårte . eller for- 


skjellige og oprindelige, 


10. 


11. 


42. 


13. 


14. 


45. 


16. 


17. 


418. 


BR. 
De characteristiske og dominerende vildtvoxende Væxters Æqua- 
torial- og Polargrændser, Ost- og Vest-Grændser ønskes , saavidt 
skee kan, iagttagne. 

Da Gallopagos-Oernes Clima angives som meget kuldere end det 
ligeoverfor liggende Fastlands, paa Grund af den kolde Havstrom 
fra Syden, vil det være af håi Interesse at lære disse Oers Vege- 
tation nærmere at kjende, ligesom ogsaa Sammenligning anstillet 
med Guayaquil's. 

De kjæmpestore Tangartergy som. forekomme i den sydlige Halv- 
kugles Have, deres Størrelse og Dybden, hvorpaa de findes, for- 
tjener Opmærksomhed. == Ligeledes Spårgsmaalet om, til hvilken 
Dybde overhovedet Hav-Vegetationen naaer. Ved Anlåb af Koral- 
der i Sydhavet er Iagttagelse af Tangvegetationen saavel i den 
ydre Brænding som i de indre Laguner af Vigtighed, samt om 
Fucoideer forekomne paa Korallerne. 

De svampagtige phanervgame Parasiter paa Roådder og Stammer 
(Rhizantheer 0; s. v.), som forekomme især i den hede Zone for- 
tjene en néie Undersågelse saavel af de ydre Former som af den 
indre Bygning og de physiologiske Forhold. 

Det vilde være interessant at kjende Tårvdannelsen, hvor denne 
viser sig i. den sydlige Halvkugle (Ildlandet, Falklandsåerne) ; 
navnligen at vide, hvilke Planter der danne Tårven. 

Nåie Undersågelse af Nicobar- Øernes og de andre austral-asiatiske 
Oers Calamus-Arter lover rigt Udbytte. Det samme gjelder om 
samtlige Palmeformer i hine Stråg. 

Ved Anlåbet af de peruanske og chileniske Havne henledes-Opmærk- 
somheden paa den der vildtvoxende Kartoffel-Arts Forhold til den 
dyrkede, til Afgjérelse af Spårgsmaalet om den dyrkede -Arts 
Hjem og Afstamning. — Knuoller af den vilde Kartoffel ånskes 
medbragte. É 

Hvis det var muligt at erholde levende Exemplarer af det saa- 
kaldte Tussac-Græs (Festuca flabellata) , der findes paa Falklands- 
derne, og formenes at kunme blive en vigtig oeconomisk Plante i 
Europa, ånskes den hjemsendt med fårste Leilighed. 

Stammer af alle Slags mærkelige exotiske Træer, fornemmelig 


træagtige Slyngplanter, træagtige Bregner, Cycadeer, Palmer og 


u 


105 


andre Monocotyledoner, i alenlange Exemplarer, onskes indsamlede 
paa de forskjellige Localiteter. 

19. Endelig gjår man Regning paa, at vore botaniske Havers Tarv 
vil blive iagttaget ved Indsamling deels af saamange Fråsorter 
som muligt, deels af levende Planter. Til Veiledning saavel ved 
Indsamlingen, som ved Opbevaringen af det Samlede tillader Co- 
miteen sig at vedlægge nogle Bemærkninger, der fornemmelig 
skyldes de Erfaringer, et af dens egne Medlemmer under lig- 
nende Forholde har havt Leilighed til at gjøre. 


ZLoologie, 


Paa en Expedition som den paatænkte, vil det navnlig være 
Havdyrene, især de oceaniske Former, 'der ville tilbyde den rigeste 
Leilighed til Undersågelse. I denne Tanke troer man her fornemmelig 
at maatte opfordre de zoologiske Reisende til i Almindelighed at samle 
og tilvejebringe lagitagelser og Oplysninger om de ovenanfårte Dyrs 
Levemaade og Livsphænomener overhovedet, om deres Udviklingshistorie 
"og deres geographiske Udbredning. Som specielle Punkter, paa hvilke 
man især vil henlede Opmærksomheden, og som der formeenlligen vil 
gives Leilighed til at faae undersågte paa Expeditionen, anfåres fål- 
gende: 

4. Et interessant, men hidtil kun lidet undersågt Punkt i Havdyrenes 
Historie er deres Udbredning i forskjellige Belter efter den for- 
skjellige Dybde. Saavidt muligt maatte derfor Expeditionens Zoo- 
loger såge at skaffe Bidrag hertil, og vil man her navnlig bringe 
i Erindring de interessante Undersågelser, som Forbes i den nyeste 
Tid har anstillet i Middelhavet og den Irske Kanal angaaende 

Dybden, hvortil Plante- og Dyre-Livet naaer ned, og om den med 
den tiltagende Dybde fremtrædende Forskjel i Faunaens Physiog- 
nomie; at faae lignende Undersågelser anstillede i de tropiske Have 
vil være en Sag af Vigtighed og Interesse. 

2, Da der rimeligviis vil gives en riig Leilighed- til at iagttage Ptero- 
poderne, vil man opfordre til gjennemgribende Undersågelser over 
disse lidet kjendte Blåddyr, navnlig med Hensyn til deres Aande- 


drætsredskaber, Forplantningsredskaber og Udviklingshistorie, især 
k 3 


106 


i dennes fårste Stadier, hvilken sidste vil være af væsentlig In- 
teresse med Hensyn til disse Dyrs systematiske Plads. Efter 
d'Ørbignys og» fleres Iagttagelser skulle "disse Dyr, ligesom flere 
andre Havdyr, kun til visse bestemte Tider af Dågnet vise sig i 
Vandskorpen; disse Iagttagelser maae saavidt' muligt gjentages og 
udvides i de forskjellige Have, som Expeditionen besåger. 

Den nyeste Tids Undersågelser tyde hen paa, at Infusionsdyrene 
udgjåre Hovedmassen af en. Mængde lavere Havdyrs Næring. Det 
vilde derfor være ånskeligt, om der kunde anstilles lagttagelser 
om dette Emne, ved at undersåge Indholdet af de lavere Havdyrs 
Fordåielsesorganer og Talrigheden af Infusionsdyrene omkring 
Korålrevéne, Ostersbanker og lignende af Blåddyr og Polyper 
navnlig sågte Steder, 

Da det er håist rimeligt, at Expeditionen paa sin Vei vil træffe 
Hvaler maaskee endog i Mængde, vil der saaledes muligen gives 
Leilighed: til at samle Bidrag til disse lidet kjendte Dyrs Historie, 
og mavnligen vil maaskee det Spørgsmaal kunne bringes til Af- 
gjorelse, hvorvidt og under hvilke Forhold Hvalerne språite Vand 
ud. gjennem Blæsehullerne. Prof. Escbricht, der specielt har be- 
skjæftiget sig med disse Dyrs Naturhistorie, hår i denne Anledning 
meddeelt Gomiteen endeel Bemærkninger, som særskilt ved- 
lægges. 

Da Corvetten. vil besåge de Have, der ere Nautilens Hjem, maatte 
naturligviis de Reisende særdeles stræbe at skaffe Iagttagelser om 
dens 'Levemaade, der, som: bekjendt, hidtil næsten "ganske savnes, 
og hvorved forhaabentlig endeel af de mange Særegenheder i 
dens Bygning ville finde deres Forklaring. — Ogsaa i Nautilens 
Bygning er der endnu Punkter, som trænge til nåiere Underso- 
gelser, navnlig maatte det.:om muligt paa friske Exemplarer under- 
såges , hvorvidt Kjånsforskjellen maatte findes udtrykt i Skallens 
Form, saaledes som det (til Ex. formodes om "Argonauterne; en 
saadan Undersågelse vil ogsaa blive af Vigtighed "for ” Geologien 
med Hensyn til det hidtil ;opstillede Antal af Nautilit- og Am- 
monit-Arterne. Ligeledes gjores opmærksom; påa' den i Sydhavet 
forekommende Spirula  Peronii og; den colossale Blækfisk (Oni- 
chotheutis). 


107 


6. At en Mængde lavere' Havdyr give en phosphorescerende Lysning 
fra sig, er siden meget lang Tid bekjendt; det fremgaaer end- 
videre af Beretningerne herom, at denne Phosphorescens er. meget 
forskjellig hos "de forskjellige Dyr; men dog er der endnu saa' 
meget dunkelt i dette Phænomen, åt ingen Leilighed. til gjentagne 
lagttagelser herom maa forsåmmes. 

7. Ved nye Undersøgelser og lagttagelser maatte man såge at komme 
paa det rene med Salpernes Udvikling, navnlig med Hensyn tli 
den nylig fremstilte Generationsvexel hos dem. Især maatte der 
nåie lægges Mærke til, hvilke eenlige Former der forekomme med 
visse sammenkjædede; hvilken Forskjel der er mellem de ved deu 
melkehvide Sæd ållerede i Vandet kjendelige Hanner og de med 
Fosterkjæder forsynede Hunner; endelig hvorvidt yngre og ældre 
Former af samme Årt forekomme sammen mellem hverandre, da 
man hidtil har været tilbåielig til at tillægge Salperne, ligesom 
ogsaa Meduser og Beroider, en vis aarlig Udvikling. 

8. Dersom Omstændighederne maatte tillade det, vil det være af megen 
Interesse, at skaffe en stårst mulig Samling af de lavere Havdyr 
fra Havet om Ildlandet; den vilde i Forbindelse med de rige 
Samlinger, som, de Danske Museer besidde fra Havet mellem 
Grånland og America, -afgive Bidrag til en interessant Sammenlig- 
ning af Faunaen i Håvene ved Americas to modsatte Ender. 

Til Slutningen undlader Comiteen ikke at tilfåie, åt- ligesom den 
allerede har meddeelt flere af Expeditionens eventuelle Deeltagere for- 
skjellige Oplysninger om Enkeltheder, som den troede kunde være dem 
af Nytte, saaledes ere saavel dens, som Selskabets andre Medlemmer 
villige til fremdeles aft bidrage i denne Henseende til, at dette Foreta- 


gende kan blive saa frugtbringende for Videnskaben som muligt. 


Bilag I. 


Bemærkninger med Hensyn til Indsamling og F ørsendelse af 
Planter, 


i. Til Indsamling af saa mange forskjellige Fråesorter som muligt; 
anbefales Medtagelsen af i det mindste 1000 Fråposer i for- 


skjellige Stårrelser, — Den sikkreste Maade at opbevare Frået har 
3% 


108 


viist sig at være imellem Herhbariets tårrede Specimina, "hvor de 
ere mere spredte, og hvor en tilfældig tilkommende Fugtighed 
ikke vil &delægge den hele Fråesamling. 

Levende. Planter vil der vel ikkun fra nogle enkelte Anlåbssteder 
under Expeditionen være Leilighed til at faae hjemsendte, og da 
man saaledes vil være nådsaget til at beholde Planterne længere 
Tid inden Borde, vil det vel ikkun være de succulente og meget 
haardfåre Planter, som ville egne sig til Hjemsendelse i frisk 
Tilstand. Af håéi Interesse vil det være at erholde Samlinger af 
Orchideer fra Ostindien og det austral-asiatiske Archipelag, samt 
Sydhavsåerne og Americas Vestkyst. Disse Planter bevares bedst, 
naar man, efter at de have henligget et Par Dage i Skyggen, 
bortskjærer alle Blade, og pakker dem lagviis med tår Halm i 
middelstore Trækasser, som ei maae være alt for lufttætte, Man 
advarer imod Brugen af traadformige Tillandsier (T, usneoides, 
trichoides etc.) som Indpakningsmiddel, da de ofte indeholde megen 
skjult Fugtighed. Ved Hiemsendelsen af levende Planter maa man 
vel afpasse Ankomstiden til Europa i Sommer- eller Efteraarstiden ; 
Alt, hvad der ankommer om Vinteren eller i det tidlige Foraar, 
dræbes af Kulden. 
Forsaavidt Cap og Nyholland anlåbes, vil det vist være Expeditio- 
nens Botanikere muligt til nogenlunde moderate Priser at acquirere 
gode Exemplarer af de mange mærkelige og i Europa kostbare 
Encephalartos- og Zamia- Arter fra det Indre. Man vil sikkert 
træffe dem dyrkede i Haverne. == De opbevares bedst emballerede 
i Maatter efter at alle Blade ere borikappede., Låg af Amarylli- 
deer, Irideer 0. s. v. ville vistnok ved samme Leilighed kunne 
anskaffes, og en Sending af deslige Sager derfra . strax besårges 
til Danmark, 

Fra den åvrige Deel af Reisen ville overhovedet alle Slags Cyca- 
deer, de med Knol forsynede Scitamineæ, Dioscoreæ, Tamus, Li- 
liaceer, Bromeliaceer, Agaver, Aloer, Cacteer fra Americas Vest- 
kyst kunne samles i aabne Kasser, placerede imellem Fokkemasten 
og Stormasten i Travaille-Chaluppen, beskyttede ved en tjæret 
Seildugspresenning imod stærk Sol, Regn og Såvand i Stormveir ; 


ME sad 


Cycadee-Stammer paa Bunden, de mindre Planter lagviis, adskille 
ved tår Halm, ovenpaa. | 
Fra den sidste Deel af Reisen efter at Cap Horn er klaret, eller, 
hvis man gaaer igjennem Magelhans-Strædet, fra Tierra del fuego, 
Rio de la Plata og Brasilien vil det være let at hjembringe en 
stor Mængde levende Buske, naar man efter at have beskaaren 
dem til 1—2 Tommer over Roden, slaaer Rødderne i stærk van- 
det Leerjord i middelstore Trækasser, og bedækker de åverste 2— 
3 Tommer i Kassen med Mos får man slaaer dem til. 
I de brasilianske Havne anbefales det Botanikerne at nedlægge i 
Jord i smaae Viinkasser lagviis alle Slags Frée af saadanne Plan- 
ter, som hurtigt tabe deres Spireevne. Hertil hører alle Slags 
Ånonaceæ, Magnoliaceæ , træagtige ÅApocyneæ, Åraucarier, Ege, 
Laurineæ (især de dyrkede Persea- Arter), samtlige Palmer etc. 
6 —8 Lag Fråe adskilte ved 4 Tomme Jord kunne nedlægges i 
hver Kasse. Øverst lægges 14 Tomme Mos får Kassen tilslaaes. 
Fråene findes spirende efter 4—5 Maaneders Forldb. 
Fålgende Sager ånskes opbevarede i Spiritus: a) alle Blomster 
og Frugter af Orchideæ, Scitamineæ, Åroideæ, Pandaneæ, Balano- 
phoreæ, samt af saadanne Palmer, som tabe sig for meget ved 
Tårring; b) alle Slags kjådfulde Frugter, f. Ex. Hesperideæ, Ano- 
naceæ, Laurineæ, Averhoa Carambola, Spondias cytherea etc.; c) alle 
Slags Cycadeers Knoller og Fråe, samt mandlige spadiees; d) smaae 
blomstrende succulente Planter, f. Ex. de cæspitåse parasitiske Pi- 
peraceæ 0. s. v. Man kan samle i hvilkesomhelst Glas eller Kar, 
men man opbevarer det Samlede slutteligen bedst i runde Blik- 
daaser af 10—12 Tømmers Håide og 42 Tommers Diameter, 
hvilke, fyldte til Randen med Spiritus, tilloddes. 

Blomsterdele opbevares bedst i mindre Daaser eller Glas for 
sig, da de ellers knuses af de sværere kjådfulde Frugter. 
Det vil være nødvendigt at foranstalte Tegninger udfårte af de ind- 
samlede Orchideer, Scitamineer,  Bromeliaeer, Rhizantheer elc., 
fremstillende saavel Blomsternes ydre Former, som deres detaille- 
rede Analyser. | 
Hvad Herbariets Anlæg angaaer, da fraraades Brugen af Presser, 
da-de indlagte Planter heri i den hede Zone raadne i Låbet af 


140 


241 Timer, Godt graat Maculatur i Heelarks Stårrelse egner sig 
bedst til Planteindlægning. Nogle Riis stort Karduuspapiir fore- 
slaaes medtagne til Indsamling af blomstrende Bambuser, de stårre 
og fornemmelig træagtige Bregners: Låv fra Øerne i det stille og 


indiske Ocean, 0. s. v. 


Bilag I 
Bemærkninger af Professor Eschricht angaaende Hvalerne. 


Som Opgaver, der ere af Vigtighed til Hvaldyrenes Historie, 
kunne nævnes. 

Naar Hvaldyr sees i Havet, enten enkelte eller i Flokke, maa 
antegnes Tiden (hvilken Dag og naar paa Dagen), Stedet (i Længde og 
Brede), Retningen hvori de stryge, og den omtrentlige Fart. Ved Flok- 
kene såges Antallet omtrentlig udfundet, især ved de opstigende Vand- 
dampstraaler, og fremdeles hvorledes Flokken er ordnet, navnlig om en 
enkelt Fører (the Shoolmaster) gaaer forud. For at bestemme Straaler- 
nes Natur bemærkes Temperaturen og Straalernes Forhold ved at stige 
op i Luften (om her forsvindende eller nedfaldende i Draabeform, om 
svævende for Vinden eller stråx medfaldende o. s. v.). Tiden maales 
mellem hvergang Dyrene .dykke op, og Maaden iagttages, hvorpaa de 
dykke (hvorledes de krumme Ryggen, om Halen sættes lodret i Veiret 
0. s. v.), fremdeles om de have en Rygfinne og i saa Fald dennes om- 
trentlige Form, ligeledes om paasiddende Snyltedyr ere synlige. Ovede 
Såfolk vide ofte at skjelne de forskjellige Slags Hvaldyr paa Svomme- 
maaden, Dykkemaaden og især paa Straalerne. — Deres Benævnelser: 
»Finback”, ,,Humpback eller Bunch”, ,,Sulphurbottom” 0. s. v. fortjene 
at lægges Mærke til, 

Komme Hvalerne nærmere til Skibet, da ville naturligviis alle 
disse -Forhold, og desuden Stårrelsen, Farven 0. s. v. end bedre kunne 
bestemmes. Skulde endelig et Dyr komme i Naturforskerens. Hænder, 
enten ved at drive i Såen (hvor da især Bugens Tilstand, hvorvidt den 
er furet eller ikke, hvorledes farvet 0. s. v. i hvert Fald maatte bemær- 
kes), eller ved at findes frisk, forraadnet eller aldeles oplåst paa Ky- 
sten, da maatte strax eftersees deels alle de ydre Forhold, Maal optages, 


Rygfinnen om muligt gjemmes, ved Snuden maa Haarene eftersees, og 


EINEN 


fortil paa Ganen Bardernes forreste Deel (hvis det overhovedet er en 
Bardehval), navnlig om de her ståde sammen; meget ånskeligt vilde 
det være, om hele den forreste Deel af Ganen kunde skrælles af og 
gjemmes i Spiritus eller Salt,  (Allerforrest paa Ganen findes to smaae 
Huller der maa skaanes og tages med). - Fremdeles maae især Finner- 
nes Form, Stårrelse og Farve bemærkes. . Foran Anusaabningen findes 
hos Hannen een eller to Aabninger, i Bunden af hvilke sidde Brystvor- 
terne (&nskes medtagne). Er det en Hun maa eftersees om ei et Fo- 
ster er tilstede, der, efter Stårrelsen, enten gjemmes i Spiritus eller i 
Salt heelt eller ituskaaret. Af de forskjellige Indvolde er især et Par 
Stykker af Tyndtarmen (helst lige ved Blindtarmen hos Bardehva- 
lerne) vigtige, da derefter ofte Species kan bestemmes.  Findestedet og 
Tiden antegnes naturligviis. Af Skelettets Dele ere især Halshvirvlerne 
og Skulderbladet vigtige til Artsbestemmelsen, fremdeles. Brystbenet og 
Antallet af Hvirvler og Ribbeen. . De smaa Bækkenbeen maae nåie efter- 
sees. Huden maa eftersees, om derpaa findes Snyltedyr, der medtages. 
Er. Forraadnelsen end fuldbyrdet, findes dog disse ofte ved Siden af 


eller iblandt Levningerne. 


" Dét har endeligen behaget Hans Majestæt at meddele Viden- 
skabernes Selskab -fålgende allerhåieste Resolution. 


Som yderligere Instruction for Chefen for Corvetten Galathea, 
forsaavidt angaaer de videnskabelige Formaal for Expeditionen, ville Vi 
allernaadigst have Fålgende bestemt: 

Bemeldte Chef . meddeles hosfålgende Afskrift af de Bemærk- 
ninger, som Videnskabernes Selskabs Comitee har nedlagt over de for- 
skjellige Iagttagelser, som den ånsker befordrede ved den forehavende 
Expedition og navnligen ved de Nuturforskere som. deeltage i samme, 

Ligesom i Almindelighed Chefens Medvirkning ved disse Under- 
sågelser ikke bår savnes, saaledes anbefales Afsnittet om Jordens Physik 
fornemmeligen til hans Omsorg, idet de nåiagtige meteorologiske Ob- 
servationer, . saavelsom Undersågelserne om Såvandets Temperatur, lige= 
som de. magnetiske lagttagelser maae anordnes af ham ved dertil: udsågte 
Officerer, som maae være ansvarlige for Observationernes Nåiagtighed 
og stadige Optegnelse. 


112 


Saaledes som det af Afsnittet om Geologie vil sees, vække Co- 
raldannelserne megen Opmærksomhed hos Naturførskerne, det anbefales 
derfor at befordre de dertil hårende Undersågelser, saavidt Leilighed gives. 

I det botaniske Afsnit ere Gallopagos Oernes Flora angiven som 
meget interessant at undersåge. 

Saafremt Expeditionen paa Tilbagereisen fra Sydamericas Fast- 
land kan anlåbe- disse Øer, vilde det have Vort Bifald, — hvorimod 
Besåg af Ildlandet eller Falklands- Øerne vilde kræve en længere Tids- 
Anvendelse end der ved Tilbageseilingen om Cap Horn kan tilstedes. 

Foruden hvad der er anfårt i Afsnittet om Zoologie vil Profes- 
sor Behn paakræve den fornådne Hjælp til i Land at skyde eller fange 
Pattedyr og Fugle, hvortil han og hans Medhjælpere udtrykkeligen an- 
befales. | å ; 

Det kan ei forlanges at Opdagelsen af nye Oer og disses Un- 
dersågelse skal være Formaalet ved en Jordomseiling, som foretages ved 
et enkelt Skib; men dette forhindrer ikke, at Opmærksomheden jo maa 
være henvendt paa Bestemmelsen af de. Oers eller Øgruppers Beliggen- 
hed, som man maatie nærme sig, hvorved tidligere Jordomseileres Iagt- 
tagelser og stundom unåiagtige Observationer kunne berigtiges. Det er 
derfor en Selvfålge, at deslige Oer bår undersåges i climatisk og natur- 
historisk Henseende, om de ere beboede eller ikke, og af hvilken Folke- 
race, om de yde Havn eller god Ankerplads m. v. Blandt uundersågte 
Lande henledes Opmærksomheden paa Sydostkysten af Ny Guinea og 
Louisiadernes Archipel for det Tilfælde, at gunstige Omstændigheder 
maatte tillade at anstille Undersøgelser sammesteds. 

Hvorsomhelst Oer i Sydhavet besåges, bår Opmærksomheden 
være henvendt paa de der boende Menneskeracer og Afbildninger af 
samme forskaffes. Hvad der i Reisebeskrivelser siges om de tvende 
sorte Menneskeracer, og den graahaarede (som blandt andre Steder 
skulde findes paa Salomons Øerne og St. Cruz) anbefales til Opmærk- 
somhed. 

I lige Grad vil Opmærksomheden være at henvende paa de med 
Europæerne i nærmere Forhold staaende Øer, Sandwichsåerne, Otaheiti- 
og Marquesas - Øerne — forsaavidt disse besåges — for at bedåmme 
hvad Indflydelse denne Forbindelse og især Christendommens Indfårelse 


har havt paa Indvaanernes Cultur,. Overalt hvor man kommer i Beré- 


4113 


relse med de Indfådte ville ethnographiske Undersøgelser være af håi 
Interesse, og vor ethnographiske Samlings Berigelse være et af Expedi- 
tionens Formaal. Den maa vise samme Opmærksomhed for de Gjen- 
stande der vedkomme Gudsdyrkelsen, som for Vaaben og hvad der 
vedkommer Såfart, Jagt og Fiskeri ((Fangeredskaber), Klæder, Smykker, 
Huusgeraad og Redskaber, hvorved i Særdeleshed hvad der er forfærdi- 
get af Landets egne Producter bemærkes. Ved Bytning af Gjenstande, 
som dertil ere passende og som ei maa mangle i Skibet vil denne Sam- 
ling fornemmeligen kunne foråges. I de civiliserede Lande, China og 
de sydamericanske Stater vil i ethnographisk Henseende Industrifrem- 
bringelser og industrielle Redskaber være af megen Interesse, ligesom 
og Kundskab om ved hvilke techniske Midler Handelsvarer forfærdiges ; 
ogsaa herpaa vil Opmærksomheden af en eller anden Officier eller Med- 
reisende være at henlede. 

Forsaavidt denne yderligere Instruction maatte foranledige et 
længere Ophold i Sydhavet end tidligere paatænkt, vil det være overladt 
til Chefen efter Omstændighederne at gaae indtil 2 Maaneder senere til- 
… bage om Cap Horn end efter den fårste Bestemmelse.” 


1414 


he 


Barometer, 
reduceret til 09 Reaumur. 


Thermometer i Skygge 
mod Nord. 


ae Begzn Vindens 
= $ | AEfi 2% Fod over Jorden. | 2 Fod i [2 Fod un- Srenider ØR Retning 
> aa [9 Form. Middag. |" Cr 4 — Jorden. | der dagl. " kf 4 Gange i Dågnet. f ; 
middag.f Middel | 7 Form. |2Efterm. | ig Vande. 
Corr, -0098 Middel, Middel. 
1 ” f 338,73 | 338,77 1 338,17/753 8016 904 1398 906 1002 f Regn 14 Tim. NW. NW. NW. NW.i Middelt s 
2 37, 94 | -37, 59 F 36, 62 9,86 907 13,2 9,6 | 10,2 | Regn 4— 019 Ww,— WSWu SW. SS, Sraperspe 
3 35, 23) 35, 86 | 33, 92 11,22 9,6 13,5 UR: 9,2 | Regn 51 — 0,36-fS:—"" SSW; SOS SO. 1845 45 Aar 
4 22, 10:1582,"08 T 32, 23 11,33 11,7 15,2 Kg 9,6 | Regn 4 — 0/33 80" SSO 578,5 WI.1—10 40014" 19093 
5 5, 99 | 36,33 -+ 36, 51 11,08 9,8 15,2 | 98 ig 9,5 WSW. WSW. SW. SSW./ 11—20 14,09 12,82 
6 3% 19: V=37, 19-37 00 13,40 13,1 16,8 10,1 10,3 å Begn 2 — 0;33 [' SSO. SS0.7-S0,,'S0.121—30 . 11,40 13,31 
7 38, 17| 38, 38 t 38; 24 15,00 13,1 19,8 19,3 10,3 Stille. NW. OSO. Stille/f 1—30 12,54 712,72 
= 3%, 52 1.187,42 137, 83 15,40 16,6 17,3 10,7 11,1 Stille. SO SET SW, 
9 40, 03 | -40, 31 | 40, 46 13,06 12,5 16,1 11,1 11,3 NNW. NW. WNW. NNW. 
10 41; 43-41; 091 4075-72 12,82 12,0 16,7 11,2 11,6 NW. NW. NW.  NW. 
11 417 100441, 91 + 4075. 79 13,56 128 17,5 11,3 11,7 NW. WNW. ONO. ONO. Maanedl. 
12 40, 89 | 40, 84 | 40, 80 14,00 13,7 16,9 11,5 12,5 NW. ERE N HE sa rende d 
13 40, 99 + 40, og | 40, 25 94,72 13,8 19,1 11,7 13,4 Stille. WNW. ONO.! SW. andmængde. 
14 39, 5 39, 24 Sy 3 16,34 194 203 12,1 145 SÅv, MR: NNW. une 1845 SNEEN 
15 87, 16 37, 12 rn 3 ' 13, 6 1 19 17, 12,4 14, W. NNW. NNO. INO. . N 
16 | 37, 83| 37, 75 | 37, 53 12,96 13,1 16,2 12,6 14,3 S. S. SSO.  S.f ”13Par,Lin. 20,24Par.Lin, 
17 38, 98 | 39, 14 | 38, 85 13,30 13,4 17,5 12,7 13,6 S. SO. S0. ag: 
18 38, 79 | "38, 60. | 38; 27 14,34 14,3 18,2 12,8 13,1 SO080 580 586 
19 37, 26 > 15" 1. 37, se 15,54 1% 19,8 12,9 13,6 S0. S0. SO. SÅ 
p 7 2,5 15, ar Stille. NNW. NW. NW. ; 
2%. å 37, 74| 37, 72. 4 37, 1 2,3 5,2 13 13,3 Vindforhold. 
21 37,51 |— 37,571. 37%, 06 12,24 11,1 15,7 12,9 13,1 NW.  NW. NW. NW.j / 1845 50 Aar 
22 35, 46 |- 34, 88.| 33, 85 11,36 10,8 13,2 12,7 12,3 WNW. WNW. WNW. NW.N. 0,05 0,09 
23- 1481, -65-|. 32,—99 't "33," 91 10,18 10,6 12,8 12,5 11,7 Å Regn WNW  NW. NW. NNW.I NO. 0,02 0,06 
24 35, 241 35, 19 f- 35,. 39 11,62 10,8 16,1 12,2 11,8 NW, W. NW. NW.I O. . 0,03 0,11 
25 33, 82 7 "33,727 I 32, 76 11,31 12,6 15,0 184 11,8 å Regn NW, S. S0. s.f s0. 0,21 0,10 
26 32, 21 |. 32,55 - 32790 10,36 10,2 11,6 11,8 12,0 Å Regn : SSW. SSO. Stille. WNW.Å S. 0,15 0,12 
27 34, 85 | 35, 12-t 35, 23 11,59 10,8 14,0 11,7 12,4 Å Regn wW. w. w. w.j SW. 0,08 0,14 
28 34, 49 | 34,91. 4 33, 14 12,50 12,6 14,8 11,7 12,3 Å Regn SSØ. S0. Sol W. 0,15 0,22 
29- | 132,48 | 33, 99-35, 97 11,52 13,5 13,1 11,7 11,7 | Regn IS OW.  WNW.[NW. 0,31 0,16 
30 38, 33 | 38, 39 | 38, 36 11,40 10,8 15,8 11,6 11,4 WSW. SW. SSW. 


Oversigt 
få over det > 


Kongelige dariske Videnskabernes Selskabs 


al andlinger 


og 
dets Medlemmers Arnpelder 
i Aaret 1845. 


0 OS 0—— 
Af | 
Conferentsraad og Professor FA. CC. Ørsted, 


Commandeur af Dannebrogen og Dannebrogsmand, Selskabets Secretair. 


År. &. 


muunnenenne: 


Midet den fe Julie 


HP rotessor Olufsen meddelte Beretning om de. Fremskridt, der vare " 
gjorte i Udarbeidelsen af de nye Soltavler, som Selskabet havde bestemt 
at udgive. 

Efterat have omtalt Omfanget og den videnskabelige Betydning 
af dette Foretagende, anfårte han, at Arbeidet, ifålge Opgavens Natur, 
deelte sig i tre forskjellige Afsnit, nemlig fårst en ny Bestemmelse af 
Jordbanens elliptiske Elementer, dernæst en Undersågelse om de Afvigel- 
ser fra den elliptiske Bevægelse, som fremkomme ved Planeternes gjen- 
sidige Tiltrækning, og endelig en Sammenligning mellem de herved er- 
holdte Resultater med en fra den forelåbigen benyttede forskjellig Række 
af lagttagelser, navnlig med Hensyn til den nåiagtigere Bestemmelse af 
Middelbevægelsen, af hvilket Elements Riglighed Soltavlernes Brugbarhed 
sn" en længere Periode vil komme til at afhænge. Den fårste af disse 


Undersågelser var bleven overtagen af Prof, Bessel. den anden af Prof. 


1.16 


Hansen i Gotha, og den tredie. af Referenten.. Angaaende denne sidste 
Deel af Arbeidet anfårte han, at, efterat Undersågelsen om de elliptiske 
Elementer og Perturbationerne var saavidt fremskreden, at Resultaterne 
kunde "fremstilles i tabellarisk” Form, vare .disse Resultater mu af ham 
blevne sammenlignede med den Iagttagelsesrække, om hvilken der ved 
denne Leilighed nærmést maatte blive Spørgsmaal, nemlig de Iagttagelser 
over Solens Declination, som af Bradley og Madskelyne ere anstillede 
i Greenwich fra 4754 til 1810, hvilke lagttagelser udgjåre henved 6000. 
Forsaavidt det med Hensyn til Benyttelsen af disse Iagttagelser var væ- 
sentligt at angive Fremgangsmaaden ved deres Reduction, henholdt han 
sig til hvad han tidligere havde bekjendtgjort om denne Gienstand, og 
fremlagde idvrigt detaillerede Bilag, som for det hele omhandlede Tids- 
rum indeholdt baade det umiddelbare Resultat af enhver lagttagelse og 
tillige det corresponderende udledt af Theorien. Ved Hjælp af disse 
Data meente han at kunne oplyse, at der ikke ;var Anledning til at drage 
Rigtigheden af Bestemmelsen af de periodiske Uligheder i Tvivl, og at 
Afvigelserne imellem Theorien og lIagttagelserne maatte antages at hid- 
røre deels fra selve Iagttagelserne, der, idetmindste for visse Tidsafsnit, 
ikke kunde ansees for fuldkommen paalidelige, deels fra en Feil i den 
forélåbige Bestemmelse af Middelbevægelsen. For at corrigere dette 
Element havde han anseet det for fordeelagtigt, at dele den hele lagttagel- 
sesrække i flere Perioder, og af de til enhver Periode henhårende Be- 
tingelsesligninger, "ved hvis Udvikling der toges fuldstændigt Hensyn til 
alle Størrelser, som kunde faae Indflydelse paa det omhandlede Elements 
Bestemmelse, særskilt at udlede en Værdie for Correctionen,  Efterat 
dette var skeet, og de af de forskjellige Perioder resulterende Værdier 
vare reducerle til den samme Epoche, havde der viist sig saa stor en 
Overeenstsemmelse, at det ikke syntes nådvendigt at benytte en anden 
Iagttagelsesrække, hvilket var saameget mere tilfredsstillende, ” da den 
eneste om hvilken der i det modsatte Tilfælde maatte blive Spårgsmaal 
— den Flamstedske — dog ikke ganske fyldestgjorde de Fordringer, 


som ved en Undersågsele af denne Art maatte ansees for væsentlige. 


4417 


Conferentsraad HH. C. Ørsted meddelte Selskabet en forelåbig 
Beretning om en Række af Forsåg over den Varme, som udvikles af 
Vandet ved dets Sammentrykning. Han havde allerede i Aarét 4833 
meddelt Selskabet, at han af sine Forsåg over Vandets Sammentrykning 
ved. forskjellige Varmegrader maatte slutte, at der' udvikledes i Vandet 
omtrent 4'g ? € for hver anvendt Atmosphæres Tryk. Da dette kun be- 
roede paa Slutninger af Forsåg, som vel ikke lettelig tillode en anden 
Opfatningsmaade, men dog ikke viste Sagen ved umiddelbar Maalning af 
den udviklede Varme, besluttede han: sig til Forsåg herover. - Af alle 
Midler til dette Slags Maalninger, fandtes ingen saa brugbar; som den 
tbermoelektriske Kjæde i Forbindelse med Multiplicatoren. Man anbragte - 
en sammensat thermoelektrisk Kjæde, som den der bruges ved de-Mello- 
niske Forsåg, i en Aabning indsleben i Bunden af den Glascylinder, 
hvori: Sammentrykningen foregaaer. — Efterat: man havde overvundet de 
betydelige Vanskeligbeder som man måder, naar Indféiningen skal gjå= 
res tæt, sammenlignedes den thermoelektriske Varmemaalers Gang med 
gode pråvede .Qvægsålvsthermometre, hvorved man overbeviste sig om, 
at man ved den anvendte thermoelektriske Virkning havde, paa én meget 
liden Bråk nær een Grads Udslag paa Multiplicatoren for hver +4, Grad 
C. Man pråvede nu den ved flere Atmosphærers Tryk udviklede Varme, 


gjennem flere Rækker af Forsåg, og beregnede Resultaterne. efter Læren 


om Feilenes mindste Qvadrat. Det endelige Resultat er hidindtil rn 
Grad C. Uagtet man baade. efter Forsågenes indbyrdes; Sammenstemning 
og. efter den Tilnærmelse, der finder Sted mellem de Resultater, som 
paa. de de to ganske forskjellige Veie ere blevne opnaaede, vil: han dog 
endnu fåie et Par .Forsågsrækker til, saasnart den - koldere Aarstid ind- 
træder, Naar disse ere tilendebragte, vil Undersågelsen over Vandets 
Sammentrykning fårst opnaae den Fuldendelse, at man kan angive Står- 
relsen for hver Varmegrad. Han berettede, at de heromhandlede For- 
sågsrækker, vare anstillede efter hans Plan og under hans Medvirkning 
af den Selskabet allerede fordeelagtigt bekjendte polytechniske Candidat 
Colding”), som ogsaa har udfårt alle Beregningerne, og derved. viist 


baade sin Sagkyndighed og sin samvittighedsfulde Nåiaglighed, 


+) Nu constitueret Brolægningsinspecteur. 


148 


Over en af Candidaterne I, Reinhardt og V. Prosch indsendt 
Afhandling om Sciadephorus Mulleri Eschr., havde den af Selskabet 
udnævnte Comite afgivet fålgende Betænkning. 

…Den af de Herrer I, Th. Reinhardt og V. Prosch til Selskabets 
Bedåmmelse indleverede Undersågelse om Sciadephorus Miilleri (Eschr), 
over hvilken Selskabet har ånsket Comiteens Erklæring, ansee vi for at 
være udfårt med stor Flid og at råbe megen Sagkundskab om Alt, hvad 
der er bekjendt om de beslægtede Dyrs. Bygning. Da Undersågelsen 
tillige angaaer en Form, hvortil man iforveien kun havde et ydre og 
mindre fuldstændigt Kjendskab fra det eneste, ikke velconserverede, af 
medundertegnede Eschricht for 9 Aar siden beskrevne og afbildede Ex-- 
emplar, og der fra denne Form, som det synes, kastes et ikke ringe 
Lys over den rette Værdi af flere af Ordenens Karakterer og Træk, maa 
Comiteen ansee det forat være i Videnskåbens Interesse at see den offent- 
liggjort. Comiteen foreslaaer derfor Selskabet at optage Afhandlingen i 
dets Skrifter tilligemed de ledsagende Tegninger, og at tilsende Forfat- 
terne et Exemplar af dets Sålvmedaille som Agtelsestegn, men formener 
dog tillige at'rder med Hensyn til Tegningernes Udstyr burde skee nogen 
Forandring efter nærmere Aftale med Forfatterne. 


Den Yde Juli 1845. 


Æscehrichet. Juaumelus Steenstrup. 


i 


Ax 


V 
I Hovedsagen tiltræder jeg foranstaaende Betænkning, men vil 


dog tillade mig at bringe i Erindring, at Hr. Reinhardt tidligere har 
erholdt Selskabets Sålvmedaille; efterdi det ikke er mig klart, om Til- 
kjendelsen af en Medaille i dette Tilfælde er slemmende med Vedtægterne. 


Den Øde Juli 1845, 
Henrik Kråyer. 


Selskabet billigede denne Betænkning og tilkjendte hver af Fo: 
fatterne et Exemplar af dets Sålvmedaille, samt besluttede at Afhandliu 


gen skulde- optages i Skrifterne. 


1419 


Selskabet modtog. fålgende Skrifter: 


Atti della qvinta unione degli Scientiati Italiani, tenuta in Lucca nel set- 


Italiensk 


tembre del 1843. Lucca 1844. 4to. 

Språklåra får Svenskar af Jacob Gråberg från Hemsåe. Stock- 
holm 4843. 8vo. 

Disse to Skrifter ere meddelte af Gråberg de Hemsåe. 


Annuaire magnétique et metéorvlogique du corps des ingénieurs des mines 


Van der 


Annalen 


de Russie ou receuil d'observations magnétiques et metéorolo- 
giques faites dans Vétendue de Pempire de Russie et publiées 
par ordre de S. M. Nicolas 4, aux frais de la direction gene- 
rale des mines par A. T. Kupfer, |directeur des observatoires 
magnétiques, des mines de Russie et membre de PAcad. des 
Sciences de St. Petersbourg. <&Année 1842. 2 Vol.  Peterb. 
18414. 4to. 

Hoevens og de Vrieses Tijdschrift voor natuurlijke Geschiedeniss 
en Physiologie. 41845. 12e Deel, iste Stykke. 

fir Meteorologie, Erdmagnetismus und verwandte Gegenstande, 
redigirt von Granert, Koller, Kreil, Lamont, Plieninger, Quetelet, 


Stiefel, berausgegeben von Lamont. Jabrgang 1844. 9-12 Hefte. 


Observationes astronomicæ in specula Regia monachiensi institutæ et 


Regio jussu publicis - impensis editæ a I. Lamont. Vol. XIV 


seu novæ seriei Vol, IX, Monachii 1844, Åto. 


Miinchener gelehrte Anzeigen Nr. 179-182. 
Kgl. Vetenskaps - Sociéteten i Upsala des stiftelse, utbildning och Verk- 


samhet.  Beråttelse af 1. H. Schråder 0. s. v. Upsala 1845. 8vo. 


Annali delle Scienze del Regno Lombardo- Veneto. Bim. 4. II. 48435. 


Confutazione del dott: Ambrogio Fusenieri di pretese esperienze 
recenti per soslenere la ipothesi di Wells sulla cosa della rugiada 


Vicenz.  Åto. 


120 


Modet den 7de Novbr. 


mme PR 


P rofessor Forchhammer meddelte nogle Notitser om Heklafs sidste 
Udbrud, saminendragne deels af officielle Meddelelser fra: Embeds- 
mændene, deels af enkelte paalidelige private Efterretninger, 

Den 2 Sept. Kl. 9 om Formiddagen fålte man et svagt Jord- 
skjælvståd i en Omkreds af i det mindste 3 Mile" omkring Hekla, og 
strax derpaa begyndte under et Tordenskrald Udbrudet med en håi og 
tyk Rågståtte,  Jordskjælvets Udbredelse synes at vise sig denne Gang 
ligesom får saa ejendommelig, atå der findes visse Belter, hvor man al- 
deles ikke har fålt det, medens det i stårre Afstand igjen blev iagttaget. 
Naar vi til Foraaret modtage Efterretninger fra Landets forskjellige Dele 
vil man være istand til at yttre nogen mere sikker. Mening derom, og 
det vil da maaskee være muligt at betegne et saadant neutralt Belte, 

Udbruddet -af Aske, Sand og Rapilli var overordentlig voldsomt, 
Floderne, de 2 Rangaaer'og Markarfliot, vare allerede den 2 Sept. om 
Aftenen saa overfyldte med. Rapilli, at Vadestederne i de beboede Egne 
neppe kunde passeres med Heste, og den dåstlige Rangaae var ved Gaar- 
den Kalbak omtrent 24 Mile fra Toppen af Hekla saa varm, at man 
ikkun en kort Tid kunde taåle at holde Haanden i Vandet. Mange 
Fiske "bleve dræbte i Floderne, De Rapilli som faldt paa Landet synes 
alle at have bestaaet af bruun meget poros pimpsteenagtig Lava og Asken 
synes ikkun at have været lignende men meget fiindelte Masser, hvori- 
mod iblandt de Stykker, som Havet nogle Dage efter kastede op paa 
Strandbredden forekom hvid virkelig Pimpsteen, og det fortjener der- 
for endnu en nåiere Undersågelse om ikke maaskee samtidigen med 
Heklas Udbrud, et andet Udbrud har fundet Sted paa Havets Bund i 
Nærheden af Oen,  Askeudbruddet varede meget længe, endnu den 18 
Sept, havde, det ikke aftaget, ja man skulde næsten formode at det 
havde taget til, da man paa den Tid kunde see Flammen i Reikiavig, 
hvilket tidligere ikke havde været Tilfælde, og endnu i Begyndelsen af 
October varede Udbruddet ved. Prof. Ehrenberg i Berlin har ifålge en 
Meddelelse til. Prof. Forchhammer opdaget i 'Asken som den 2 Sept. 
faldt paa et Skib i Nærheden af Orkenåerne, og som utvivlsomt hidrå- 


rer fra Hekla, en Mængde Levninger af Infusionsdyr. 


Snart efter Udbruddets Begyndelse synes en Lavastråm at have 
brudt sig en Vei fra Sydsiden af Bjerget, man kunde see dens Ildstribe 
fra Båigden, men dens Bevægelse synes ikke at have været meget hur- 
tig omendskjåndt Lavamassen var meget stor. I Begyndelsen af Octo- 
ber var den i Nærheden af Gaarden + Naefrholt i en lige Afstand af 
omtrent 1% Mile fra Toppen af Vulkanen. 

Af meteorologiske Phænomener fortjener at bemærkes, at Vin- 
den som ved Udbruddets Begyndelse var Nordost og svag, strax efter 
sprang om til S. V., et Phænomen som allerede tidligere er iagttaget, 
og som havde den heldige Fålge at Asken blæste ind til det Indre af 
Landet og gjorde i Begyndelsen forholdsviis meget lidt Skade. Uagtet 
denne svage sydlige Vind i flere Dage herskede i Omegnen af Hekla 
"maa dog Vinden i de åvre Dele af Atmosphæren have været N.N. V. 
og stærk, thi Asken faldt baade paa Færderne og paa et Skib imellem 
Shetlands- og Ørkenéerne. Prof. Forchhammer har skaffet sig Udtog 
af Journalen af dette Skib, Sluppen Helena, Skipper Jårgen C. Larsen, 
hvorefter ,,den 2 Sept, Kl. 9 om Aftenen en svær Taagebanke kom dri- 
vendes. saa Sluppen og Seilene bleve ganske belagte med Aske.” Ski- 
bet havde den 2 Sept. Kl. 12 Middag været under 60? 58/ N. Brede 
og 9? 43" vestlig Længde fra Greenwich og var "den 3 Sept. Kl. 12 
Middag under 617 7/ N.B. og 57 3/ V. Længde. Skibet havde i den 
hele Tid havt en stiv Kuling fra N. V. og N.V, til V. Herefter bliver 
Skibets sandsynlige Sted, den 2 Sept, Kl. 9 Aften 619 44/ N.B. og 7? 
58' V.L.; hvilket er 924 Mile fra Hekla, som ligger under 63? 59" 
N. Brede og 19”? 42” Længde. Længdeforskjellen imellem Hekla og Ski- 
bets Sted den 2 Sept, Kl. 9 bliver altsaa 442447, hvilket giver en 
Forskjel i Tiden af 46' 56” eller næsten en Time, saaledes at Taa- 
geskyen fra Hekla i omtrent 14 Timer havde gjennemlåbet 92 Mile. 

Ifålge senere modtagre Efterretninger vedblev den 22 October 
endnu saavel Lava- som Askeudbruddet, det sidste dog med mieget for- 


mindsket Styrke. 
Samme Medlem meddelte efter Privatefterretninger fra Berzelius 


at Marchand havde iagttaget at frisk Galle, naar den blandes med Suk- 
ker oplåst i Vand og henstilles i en Varme imellem 30? og 35? udvik- 
ler vel Kulsyre men ingen Alkohol, hvorimod man af denne gjærede 
Væske kan uddrage omtrent 5 Gange saameget Fedt som Gallen oprin- 
deligen indeholdt. 


122 


Af Breve, som Dr. Pingel havde modtaget med de sidst hjem- 
komne Grånlandsfarere, meddeelte han et Par nye Kjendsgjerninger fra 
Sydgrønland, der yderligere bestyrke den, af ham først eftervistet) ved- 
varende Sænkning af Grønlands Vestkyst, eller dog i det Mindste af en 
betydelig Strækning af samme, 

i en Skrivelse, dateret Fiskenæsset 21 Juni 14845, beretter En 
af hans mangeaarige Correspondenter der i Landet ham Fålgende, I Aaret 
1819, eller ogsaa i et af de nærmest foregaaende eller nærmest paa- 
fålgende Aar, blev et Liig fra et engelskt Hvalfangerskib, søm havde 
sågt ind under Kysten, bragt i Land paa en ubeboet lile O i Nærhe- 
den af de saakaldte Tre Brodre, for «der at begraves. Med Navnet 
de lire Brådre” betegne de i Sydgrønland levende Danske tre gamle 
Steenvarder, som stage paa en af de mangfoldige Smaader imellem Lo- 
gen Fiskenæsset og Colonien Godthaab, og som ifolge Sagnet skulle 
være reiste af Hollænderne, medens disse beseilede Landet. Da Var- 
derne befinde sig omtrent midtveis imellem Logen og Colonien, antages 
de at danne Grændseskjellet imellem disse to Efablissementers Handels- 
Districter. Den i Land bragte Liigkiste blev hensat paa Strandbredden 
og derpaa tildækket. Af Nysgjerrighed besågte veifarende Grånlændere, 
som kom her forbi seller blot her i Nærheden, ikke sjelden Engellæn- 
derens eeunlige Gravsted, 1 Aarenes Løb forfaldt dette imidlertid mere 
og mere, og omsider begyndte Håivandet paa en truende Maade: at 
nærme sig den efterhaanden blottede og af Regn og Slud allerede ilde 
medtagne Liigkiste, Nogle Grånlændere "af Fiskenæssets "District, som 
ikke maae have deelt deres Landsmænds overtroiske Frygt for at be- 
fatte sig med de Dåde og disses Begravelser, flyttede nu Kisten hørere 
op i en gammel grånlandsk Huustomt, hvor den paa Ny tildækkedes., 
Saaledes bragt i Sikkerhed, henstod den her i nogen Tid. Men i af- 
vigie Foraar kom der Efterretning til Logen om at Håivandet i Låbet 
af Sommeren 1844 aldeles havde bortskyllet baade Grav og Kiste, saa 
at der nu ikke er det ringeste Spor deraf tilbage. Engellænderne, som 


her troede at stede deres ombord afdåde Landsmand til uforstyrret 


”) Proceedings of the Geoløgiéal Society in London, Vol, Ii. 1835-36. No. 42. — 
Forhandlinger ved de skandinaviske Naturforskeres andet Måde, Kbhavn. 
1841, S. 353-363, 


123 


Hvile, have maaskee, under deres sandsynligviis ikkun flygtige Besåg 
paa den någne Klipped, ikke været i Stand til næiagtigen at bemærke 
" Flodmaalet, og paa Grund heraf maaskee begravet den Afdøde vel langt 
ude paa Stranden. De Indfådte derimod, som i ældre Dage have boet 
og bygget paa denne senere af dem forladte O, have sikkerligen vidst 
nåie Besked om, hvor håit Floden allerede den Gang i Springetid pleiede 
at stige; og de ville vel have vogtet sig for at opfåre deres Vinterhuus 
paa et Sted, hvor dette ikke havde staaet fuldkommen flodfrit, 

. Et andet og maaskee ikke mindre slaaende Exempel paa Kyst- 
" landets vedvarende eller, som det næsten synes, endog tiltagende Sænk- 
ning i denne Deel af Gronland har den samme. Correspondent senere, 
under 2 August d. A., meddeelt Dr. P. fra Godthaab , hvilken Colonie 
han kort i Forveien havde overtaget, efter i Aaret 1832 sidst at have 
forladt den. Paa flere Steder i Nærheden af Colonien havde han ved 
sin Ankomst kunnet spore den kjendelige, under hans trettenaarige Fra- 
værelse foregaaede, Forandring i Niveauforholdet mellem Land og Hav. 
Meest paafaldende i denne Henseende havde det dog været ham at see, 
hvorledes Fjorden allerede nu i Springetid gaaer op til Foden af det 
nye Spækhuus, uagtet dette fårst for faa Aar siden -er blevet opfårt.”) 
Efter Sigende skal der om Vinteren sætte sig en lisskorpe paa Dåren 
til' denne Bygning, idet Havvandet stænker op paa den og der fryser. 
Som en Fålge af Bygningens Beliggenhed paa den flade og lave Strand- 
bred, i Forening med Landets vedvarende Sænkning eller, som man i 
Grånland hellere siger, Havets bestandige Stigen, lader det sig derfør 
med temmelig Sikkerhed forudsige, at det ikke vil vare ret matige Aar, 


fårend Spækhuset ved Godthaab atter maa flyttes. 


+) Tilfældigviis er det Meddeleren af disse Efterretninger andensteds fra be» 
kjendt, at Grunden til denne Bygning gravedes i Foraaret 1837.  Bygnin= 
gen sely maa altsaa enten være opført samme. Aar eller Aaret derefter. 


Mc Bl 


Selskabet havde modtaget fålgende allernaadigste Skrivelse af 
18de October. : 

»Til Medlemmmer af den Commission, som ifålge Vort Reskript 
af 2ide Juni d. Å. skal drage Omsorg for, at de fra Corvetten Galathea 
hjemsendte Naturgjenstande conserveres og ordnes paa passende Maade 
i et nærmere anviist Locale, udnævnes Etatsraad Professor Reinhardt, 
Professor Eschricht, Professor Schouw, eller i dennes Forfald Docent 
Liebmann, Dr. Pingel, og til Conservator de Place. 

Commissionen haver gjennem Videnskabernes Selskab at berette, 
hvilket Locale i det Kongelige Naturhistoriske Museums Gaard eller an- 
densteds den maatte foreslaae til Samlingens Opbevaring. 

Hvilket herved meddeles Vort Videnskabernes Selskab til Efter- 
retning og videre Bekjendtgjårelse for de Vedkommende, 

Befalende Eder Gud. 
Givet paa Vort Slot Sorgenfrie den 18de October 1845, 


CJeréistécsme BB. 


I Anledning af en af Rector Simesen indsendt Afhandling om 
den nåiagtige Bestemmelse af Hovedets Stårrelse og Form, havde den 
nedsatte Comite afgivet folgende Betænkning. 

»Det kongelige Videnskabernes Selskab har af os Undertegnede 
forlangt Batænkning over et tilsendt Manuskript af Hr. Rector Simesén, 
betitlet: ,,0om den nåiagtige Bestemmelse af Hovedets Størrelse og Form," 
hvormed fulgte det deri beskrevne Instrument til en Udmaaling af Ho- 
vedet. Efterat have gjort os bekjendte med Ærbeidet og. ladet os fore- 
vise Instrumentets Anvendelse ved selve Opfinderen, have vi herved den 
Ære at berette Selskabet, at vi ansee Videnskaben derved beriget med 
et fortrinligt og sindrigt udtænkt Redskab til med mathematisk Sikkerhed 
at bestemme Craniets Form og Omfang i alle Retninger, saa at ved dets 
Hjælp alle de anthropologiske og physiologiske Undersågelser, som 
grunde sig paa, Craniets Udmaalinger, ville vinde en langt stårre Sik- 


kerhed end hidtil kunde være Tilfældet. Vi troe desaarsag at burde 


125 


anbefale Opfinderen til at hædres med Selskabets Sålvmedaille som 

et Agtelsestegn, 'og Arbeidet oplaget i Selskabets Skrifter. De faa 

ledsagende Tavlers Trykning ansees ikke at ville blive synderlig bekostelig. 
Kjobenhavn den 6te September 1845, 


Æscehricht. HH. Berndz. Hoffmann. 


U 


Selskabet tilkjendte sin Sålvmedaille til Forfatteren og billigede, 
at Afhandlingen maatte optages i Skrifterne. Secretairen foreslog, at en 
Udgift for Aftryk af de til Instrumentets Brug hårende Plader, stor 25 
Rbd, som skete til bedste for Jordomseilingen med Galathea, maatte ud- 
betales af Selskabet, hvilken Udgift bevilgedes. 


Selskabet modtog 


Uebersicht der Arbeiten und Verhandlungen der Schlesischen Gesell- 

schaft fur vaterlåndische Cultur im Jahre 1844. Breslau 18435. 
åto. (Meddelt af Professor Goppert.) 

"Dr. Hibertz:  Actstykker vedkommende Aarhuus By.  2det Hefte. 
(40 Expl.). " | 

Etatsraad Wedel Simonsen: Familie-Efterretninger om Ruderne. (27 Expl). 

Dr. Hannover: De quantitate relativa et absøluta acidi carbonici ab ho- 
mine sano et ægroto exhalati. Hafniæ 1845. 8vo. 

P. ÅA, de. Gemini: Considerations sur le mode de transmission de. la 
peste et sur la génération des maladies en général, presentés 
a PAcad, Roy. des Sciences de Paris. Paris AZ44. 8vo, 

Bulletin de la Société géologique de France 2me serie, tome 4 & 2. 
(å Hefler.) 

Expedition chronométrique exéculée par ordre de sa Majesté Pempereur 
Nicolas åer entre Poulcova et Altona etc. par F, G. W. Struwe. 
St. Petersbourg 1844.  Fol. 


. 126 


Resultate der in den Jahren 4816—4819 ausgefihrten astronomisch- 
trigonometrischen Messungen Livlands von W. Struwe (aus mé- 
moires de |"Acad. besonders abgedrukt). St. Petersburg 1844. 4to. 

Receuil des actes de la séance publique de PAcad. Imp. des Sciences 
de St. Petersbourg ,1844.  4to. 

Mémoires de PAc. Imp. des Sciences de St. Petersbourg. VIme serie. 
Sciences politiques etc, tome 5me, livraison 5me et 6me. 

Memoires presentés å PAc. Imp. de St. Petersbourg par divers savans. 
'Tome 4me, 6me livraison. 48435. 

Bulletin de la Société Impériale des Naturalistes de Moscou. 1842. IV. 
1843. I. III, IV, 1844, I, II. III. IV, 18435. I, 

Cuvier: histoire de ses travaux par P. Flourens, 2de Edition Paris 1845. 

Boués geologiske Kort over Jordkloden, tilsendt af det geologiske Selskab 


i Paris. 


Mådet den 21 Novbr. 


- 


pP rofessor Forchhammer foreviste og forklarede Boués geognostiske Kort 


over hele Jordkloden. 


Directionen for det Classenske Fideicommis havde forespurgt, 
om Selskabet havde noget imod at 200 Rbd., som var Resten af de til 
sammes Disposition satte 800 Rbd., maatte udbetales til det kgl Landhuus- 
holdnings Sselskab for at fremme Udgivelsen af D. Kråyers Skrift om Fiske- 
ne, 2det Binds 2det Hefte. Efter at Cassecommissionens Betænkning derover 
var indhentet, besluttede Selskabet at svare, at den intet fandt at erindre 


imod den foreslaaede Anvendelse. 


Magister Ællen, der befinder sig paa en Udenlandsreise , havde 
anholdt om at erholde Underståttelse af 200 Rbd. til at lade afskrive 


127 


Documenter henhårende til Danmarks Historie. Efter. at den historiske 
Classe og Cassecommissionen derover vare hørte, bifaldt Selskabet denne 
Udgift saaledes at Halvdelen anvises i Begyndelsen af næste Aar, den 


anden Halvdeel ved Tiltrædelsen af hans Reise i Sverige og Norge. 


” 


Selskabet modtog fålgende Skrifter: 


Acta societatis Scientiarum Finnicæ tomi secundi fasciculus 2.  Helsing- 

fors 1844. dåto. 2 

Receuil des actes de la séance publique de 1'Academie imperiale des 
sciences de St. Petersbourg tenue le 29 Decbr. 1843. 

Memoires .de TÅc. imperiale des sciences de St. Petersbourg fme 
serie, Sciences politiques, historiques, philologiques. Tome 

VIL livraison 1-6. 

Memoires de PAc. Imp. de St. Petersbourg 6me serie, sciences mathémati- 
ques, physiques et naturelles tome Vme. Premiere partie Scien- 
ces mathématiques et physiques. Tome IlIlme. Livraison 4, 5, 


6. Tome 1Vme. Livraison Å. 


128 


xx 


Barometer, Thermometer i Skygge 
i oo 
8 reduceret til 09 Reaumur. med Nord. =j ES: Windens 
= æ AEft 21 Fod over Jorden. 2 Fod i | 2Fod un- Ss ER Retning 
”  |9Form. (Middag. | seg Jorden: | der dag nee &C. | 4 Gange i Dågnet. 
middag.f | Midde 7 Form. | 2Efterm. |! middel ORE Se 3 
Corr.-0?02 iddel. Middel, 
1. (337,7'46 | 337,/421 | 336,71945 14944 13,7 1894 119% 1202 Regn 3Tim. 3741 Ås. s. s Så Middeltemperatur. 
2 f 35, 32 | 35, 91 | 36, 58 | 13,34 13,0 16,4 11,9 13,1 - SSW. SW. SW. WSW. REE EVE 
3 39, 48 | 39, 16 | 39, -54 14,60 11,9 19,7 12,0 13,3 WSWwx-8 804 80 
4 38, 54 | 38, 49 | 33, 32 13,46 17,8 24,0 12,2 13,3 S IR $: sso.J 1—10 14%60 13988, 
5 38, 74 | 39, 16 |. 40, 13 13,24 16,0 15,4 12,8 1470 0,10 ÅNWwW. N. N  NNWÅ 11—21 13,24 14,16 
6 42, V3 | 41, 80 | 41, 19 13,34 11,6 1845 12,9 13,7 NNW. NNW. SO. StilleÅ 22—31 14,31 15.01 
7 40,757 | 40, 05 TI 38,8 14,72 14,1 17,4 13,0 14,0 Slie 0; se 0] "1—314 14,02 44,35 
8 37 48 | 36, 83 | 36, 49 17,44 15,8 22,9 13,1 14,6 Regn 3 — 0. 0OS0. 0OS0. OS0. 
9 36, 49 | 36, 09 | 36, 06 13,60 13,2 17,0 13,3 15,0 -Å Regn 33 at 4,31 ÅswW. NNO. W. WNW. 
10 96, 23 | 36, 24 | 85/81 12,86 12,7 15,7 13,3 13,8 Regn 16 — 5,97 Kw. sw. WSW. WSW. É 
aanedl. 
11 å 34, 03 | 33, 27 | 33, 66 | 13,06 | 114 16,5 12,8 13,6 | Regn 54 —" 1,51 issw. S. SSW, WSWiI — vandmængde. 
12 | 33, 09 | 32, 75 | 32, 68 | 13,80 |- 14.5 16,8 12,7 13,7 | Regn 13 — 012785: s0; "080. NW: 8 
13 35, 12 | 35, u 35, 46 10,90 11,2 12,6 1% 13,0 Rega 3.— 0,93 PWNW. W. WSW, wsg. 1845 39 Anr. 
14 35, 72 | 35, 34,78 12,22 10,7 15, 4 13,0 Regn 6 — 3,04 KwSsw. WSW. S. OSO.f > se En 
15. Å 34,67 | 34, 98 | 35, 454. 11,40 10,0 15,6 12,3 13,0 EU SE] SS ME 
16 36, 67 | 36, 98 | 37, 12 12,88 12,4 16,3 12,3 13,4 SSW. s. S. S 
17 38, 18 | 38, 36 | 38, 64 12,54 13,3 144 12,4 13,5 å S. N: NNW-  NNW. 
18 38, 55 | 37, 77 | 38,45 12,92 12,8 16,0 12,3 13,2 NNW. NNW. NNO. N Vindførhold 
19 37, 60 | 37, 41 | 36, 96 13,90 13,2 17,2 12,3 13,6 Regn 1 — 0,17 HWNW.  N. N: "SD: ”d 
20 36, 27 | 37, 02 |"37, 24 16,06 15,3 19,5 12,4 14,0 N. NO. 0. 0. 1845 50 Aar. 
21 38, 06 | 38, 50 | 37, 87 15,94 14,0 21,1 1%7 14,4 0. ONO0. S0. SOJn 0,12 0,09 
. 0,0 
22 Å 37, 26 | 37, 10 | 37, 57 | 15,56 | 13,5 21,1 12,9 14,9 Stille NO. Stille satte BY" 0'39 jer 
: 23 35, 12 35, 10 35,11 14,20 12,9 17,0 13,2 15,1 wSsW. NNW. W. NNO.l sp. 0,14 0,07 
24 36, 37 | 36, -13 | 36, 05 14,52 13;2 18,4 13,3 15,1 0. OoS0. STØR Søs. 0,23 012 
25 95,87 136,07 36,07 14,06 13,6 17,3 13,4 15,3 Regn 6 — Stille. SW. WNW. WNW.f sw. 0,15 016 
26 96, 94 | 36, 93136, 85 13,28 11,2 1.47 13,4 14,7 WIw. Wo OW. SWIw, 0,15 0.25 
"27 36, 83 | 36, 69 | 36, 50 14,66 13,6 18,0 13,3 15, Stille. wW. s. SÅ Nw. 0,08 0/19 
28 36, 05 | 36, 10 | 36, 01 15,32 15.3 18,9 / 13,4 14,5 Regn å — 0,15 Å stille, sS. SW. SW. 2 ' 
29 3, 23. (94,804 34, 51 15/82 14,4 19,1 13,4 14,5 Regn 8% — 11,983 SO - 80280" SO: 
30 33, 52 | 34, 011 34, . 64 12,46 12,1 12,8 13,4 14,4 Regn 1 — 2,50 SO. S. SW. WNW. 
31 36; 386 | 36, 27] 36,- 23 13,24 12,0 Er 13,4 14,2 WNW LW: BIRD. 


Barometer, Thermometer i Skygge 
rs reduceret til 00 Reaumur. mod Nord. 
FAR: Begm, Windens 
oe må AEft i 2% Fod over Jorden. | 2 Fod i |2Fod un- s Si Retning 
<4 ea | 9 Form. Middag. | . vig ; Jorden. | der dagl. mee e. 4 Gange i Dågnet. 
middag.Å Middel Form. (SER. i Vande. 5 
Corr.-00904 Middel. | Middel. 
1 335,”'37 | 335,89 | 336,797737 14028 1590 1604 1302 1406 f Regn 1 Tim. 0S0. S. NW. NW. iddelt £ 
2 Å 36, 18! 35, 40 | 34,674 1382 | 128| 17,4 | 13,1 146 | Regn4 — Torden 7,12 10, » so." os0. os0| Widdeltemperatur 
3 35, 32 | 35, 57% | 35, 93 13,80 13,0 15,8 13,1 14,9 | Regn1 — 0,06 ÅS. SW. SSW. SW. 1845 45 Aar 
4 36, 73 | 36, 56 | 36, 37 14,48 14,1 18,3 13,1 15,1 | Regn 34— 1,47 Å SW. SS. SS. "SSW. 1—10 14024 14055 
5 36, 74| 36, 67 | 36, 21 15,24 14,2 18,9 13,3 15,9 SSW. Stille, 0, Stillef 11—21 11,63 14,03 
6 34, 83| 34, 59 | 34, 86 15,98 14,7 19,1 13,4 15,5 | Regn 7 — 1,37 SO. OS0. 0S0. OSOJ 22—31 11,80. 12,97 
7 31, 51 | 31, 30 | 31, 30 15,70 14,0 18,0 13,6 15,6 | Regn 7 — 10,38 KONO. ONO. S0. S.f 1—31 12,59 13,86 
8 32, 41! 33, 31 | 34, 22 12,89 11,6 15,0 13,6 15,4. | Regn 1 — 0,22 Å Stille. W. SSW. SW. 
9 36, 45| 36, 50 | 36, 17 13,78 12,8 17,3 13,6 15,5 BW 8W DSN 
10 34, 51| 34, 32 |. 33, 94 14,18 13,5 17,9 183,5 15,4 | Regn 71— 3,68 SSW, SO. SSO SSW. 
11 33, 85! 33, 95 | 34, 02 13,32 118 16,6 13,5 15/5 | Regn 2:— 1,09 SSW. W. SSW. s. 3 
=3 12 | 33, 92| 33, 86 | 33, 64) — 12,72 13,8 | 14,2 13,5 15,1 | Regn 11—% AA HÆR FE ne 
K2v 13 32, 85! 33, 06 | 33, 27 12,20 11,8 15,3 13,3 14/7 | Regn 9 — v,44 ÅSSO. W. NW. WNW. andmængde. 
14 32, 70 82, n es > 10.88 204 13; 13,2 14,1 | Regn 5 — 2,44 Å sw. WSW. W. wWsWI 1845 39 Aar. 
15 30, 72| 30, ,—& É i 1,1 12,8 13,7 | Regn 22— 3,45 ÅSSW. SSW. SSW, S. É 
17 33, 08| 33; 26 | 34, 28 12,12 12,0 16,3 12,4 13,9 | Regn 11:— Torden NO, Stille,. NO N. 
18 34, 19| 34, 50 | 34, 87 11,20 11,0 12,4 12,4 13,4 | Regn 9:— O7TÅWwW. W. NW.  WNW 
19 35, 16| 34, 96 |. 34, 42 11,56 9,8 15,0 12,4 13,2 Å Regn 3"= 2,801 W. 5 W,. SW. SO. 
20 31, 98| 31, 68 | 32, 74 12,22 11,5 14,9 12,3 13,5 | Regn4 — — Hagel1;/45 ÅSO,. SW. SW. SW. : 
21 | 32, 56| 32, 97 | 33, 681 10,86 10,8 | 12/3 12,2 12,6 | Regn 12—% 0,445 Å SW. SW. SW. SW FR egern sl sebn 
ar 
22 86, 33| 37, 04 | 37, 98 10,72 - 10,2 12,5 12,0 11,9 WSWS WSW,. W. W.JN. 0,02 0,06 
23 39, 69| 39, 86 | 39, 68 11,38 10,1 14,9 11,8 12.2- WNW. WNW, NW. NW.j NO. 0,06 0,05 
34 38, 48 | -38,. 03 | -37,. 14 12,02 11,7 153 11,8 12,6 Stille, -SW. SW. SÅåO. 0,06 0,08 
25 38, 30 |. 38,623 | "38, 73 11,94 9,7 15,8 11,8 12,5 SW. WSW, W.  W.f S0. 0,13 0,09 
26 38, 02| 37, 53 | 36, 57 11,62 11,0 15,2 11,8 12,7 | Regn 6 — 3,46 IS SSO. SSO. SSOÅS. 0,18 0,12 
27 36, 54| 37, 20 | 37, 86 10,98 9,9 14,9 11,8 13,0 | Regn 44—% 0,48 KFSW. , W. SSO. SW. sw. 0,28 0,18 
28 40, 70 | 40, 85 | 40, 85 12,06 10,4 16,6 11,9 13,2 Stille, NO. NO, NNO 4 W. 0,16 0,25 
29 41, 25 41, 03 | 30/51 12,18 10,8 15,3 119 13,3 NW. Stille; QSO. ONOÅ NW. 0,11 0,17 
30 40, 26 | 39, 99 | 39, 60 12,40 10,8 15,1 11,9 13,6 SW. NW. SW. WNW. 
31 37, 09 | 37,10 1 38, 03 12,72 12,6 15,0 11,9 13,4 I Regn 1'— W. NWoG NW… NNW. 


130 


" 


kd 
Barometer, 


Thermometer i Skygge 


z reduceret til 09 Reaumur. i - 

gg mur mod Nord. gen Windens 

Ro sie 2£ Fod over Jorden. | 2 Fodi 2Fsd un- Boyle ie Retning 

; - der dagl. . 
wa ea |9Form. | Middag. | 4 dag mad 17 pile [ane Jorden | an Ye 4 Gange i Dågnet. 
Corr.-0956 | "| Middel. | Mjadel. 
1 fe" osse |merres | ie | ge | 8 | MS | BØ BR mar ane] Middeltemperetur. 
90, | ' i , ø, 2 2 3 5 
3 7, 2 ! 37, 69 87, 07 10,21 8,5 12,8 11,5 12,5 Regn 3Tim. 0778 ÅWNW. NW. NW. WNW. 1845 RE 
4 …05 Fa 36, 4: Å i 10,6 11,3 121 NW. N. N. NNWÅI 1—10 9077. 120118 
5 35, 59 |! 36, 54 | 38, 57 7,59 78 9,9 10,9 11/5. Å Regn 3 — 0,15 Kw.  W.  NNO. - NO. 11—19 10,35 11,17 
6 41, 18 | 41, 31 | 4!, 09 8,59 5,5 13,1 10,5 11,5 NO. Stille, 0. NNW.Å 20—30 9,04 10,18 
Sis ut | ag | 73 | M6 | få | ME | neg? - ALRØ DERS HERODES 
PS UNE 7 | 38, 47 å 10,14 9,2 138 10.2 3 35 int "left ba SE SD dar 
10 35, 99'| 35, 52 | 35, 48 9,724 10,4 9,6 10,: 12,1 Regn 7 — 5,44 Å SSO. SSO. SW. NNO. 
11 38, 00 ! 37, 83 1,57 9,54 8,6 12,2 10,4 11,5 N. NNO  NNO.… N. ne mere 
12 Å 36, 46 | 36, 16 | 35, 89 | 10,06 | 100 11,3 10,3 110 | Regn 5 — 0,13 ÅNW. NW. -N.… NO. andmængde. 
13 ge, 68 : mr 35, v 10,39 Så 12,3 10,3 18;1 Regn 6 — 0,29 ÅNO. ONO. NO. NØ 1845 39 Aar. 
=: så, en RE BLE 1092 an; 13,6 10,3 11,3 Regn 2 — 0,89 ÅNW W. WNW. SSW.f 98,01 Par. L. 28,61 Par. L 
; 3 32, 10, 10, 13,4 10,4 11,3 Regn 8 — 2,54 | SSO. SSO. SW. we 
me fan gele la Gl sn | 6 | as | ad | ko Fer Gå8 Rem rnw såe 
' , , ' , . n re ' En E » 

18 | 33, 55 | 33, 61 | 327 s6Å 13,04 | 11,8 14,8 10,3 re Bern 0/13 issW. SW. SW. SSW. : 
19 f 33, 81 | 33, 93 | 34, 23 | 11,09 10,5 13,6 10,; 11,8 0,92 issW. SW. SW. SW. Vindforhold. 
20 36, 83 | 37, 85 | 738, 52 8,52 8,0 11,5 10,5 11,3 BW. BW. ANN 1845 50 Aar. 
21 39... 07.| 38, 63 | 37, 76 10,19 8,9 11,8 10,4 11/1 Regn 3 —" 0,44 Å Stille, SO. S0… SO. LS for pe 

ka — ås > 54 = ø Ly0 eg 18,7 ma 11,3 Regn 14 — 0,24 Å SO. 5 EGN 0. 0,01 0,12 
24 å| 36, 56 | 36, 45 | 36, 17 | 8,54 76 10/6 10,1 13% egn Re FOR SÆDE ALRUR 5 ET REV L ERRSR TD 
95 | 37, 68 | 37, 62 | 37, 45 | . 8,02 [RØRER " 9,9 10,3 sandlki BE NR ME Bale 1 SE pe 
26 36, 58 | 36, 11 | 35,. 50 9,06 7,6 10,7 9,8 10,9 SW. SW. SSO. SOFw, 017 0.19 
27 35, 15 | 35, 44-| 35, 753 9,29 reg 9,7 10,6 SSO. SW. W. WSW.I sw 019 0/13 
28 SE EF BE 2 94,7 17 10,04 95 12,5 9,7 10,5 SW. SW. " WSW. SW. sÅsg Så 
29 34, 91 34, 72135, 18 7,79 6;3'- 41.21072 9,6 10,6 SW - SW. ove SW8; s 
39 34, 311 734,08 733, 12 7,69 7,0 | 8,3 9,5 19,4 SW. SW. SW." WSW. 


131 


Barometer, Thermometer i Skygge ' 
i reduceret til 00 Reaumur. 
| 
s > A Efter 2% Fod over Jorden. 2 Fod i 2 Fod un- s FE Retning 
O aa [9 Form. Middag. |. ; Jorden. | der dagl. ve €. 4 Gange i Dågnet. 
middag. Middel | 7 Form. |2Efterm. | migg Vande. 
Corr,-0037 Middel. | Middet. 

1 11 333,/701 | 333,7-10 aa r99 7085 601 1001 993 1003 0405 ÅW. —oWw. w. wW, i : 
2 35; 29 35, - OL .34, 8,78 4,9 10,2 9,1 | 9,9 i Regn 9i im. 1,62 KW. SW. Sw. SW. Middeltemperatur 
3 35, 14| 35, 29| 35, 05 718 7,6 8,2 90 | 10,0 Å Regn 21 —" Torden 12,24 SW. SW. So. So. 1845 45 Aar 
4 32, 80! 33, 02| 33, 039 10,31 10,4 TES 5 10,0 | Regn 24— S. SW. SW.  sSW.J 1—10 7038 9001 
5 31, 09| 32, 89| 33, 14 7,63 9,2 8,7 9,1 9,4 | Regn 6i— 0,21 ÅSW. SW. WNW. wW.l 11—21 5,14 + 7,51 
6 58, 53132; 24737, 87 7,93 6,9 10,1 9,0 | 9,1 W.  W. NNW.… wW.l 22—31 6,16 6,36 
7 37,. 84 37, .37| 36, 85 7,35 5,7 8,9 88 9,1 | Regn 3 — 0/26 ÉN. OS0. 0OS0  0OS0.f 1—31 6,19 7,62 
8 35, 39| 35, 10! 34, 90 6,43 7,3 6.7 8,6 8,4 i Regn 13— 5,47 | OSO. OS0. OSO. OSO. 

54 34, 591! 34, 72| 35, 00 5,28 5,3 5,9 8,4 | 7,6 | Regn 10— 1,73 | OS0. OS0. OS0. OSO. 
10 35, 73) 35, 65|. 35, 69 4,96 5,2 Byg 81% 745 Å Regn 20—" - 7,29 f Os0. OS0. OS0. SO. 
11 344 62 + 34,83 |--95, 14 310 | 3,7 3,4 7,7 6,9 | Regn 73— 1,53 | SO. OSQ. OS0. ONO. Maanedl. 
197 |. 36, 931 37, 66| 38, 50 4,18 | 3,0 5,8 T,4 6,5 | Regn 5— 0,06 HONO. NO. N. NNW. Vand d 
13 42, 17| 42, 80| 43, 28 4441 2,1 6,4 7,2 6,9 SÆLEN N<— NO: andmængde. 
14 Es i på g 5: SS 5,30 3.6 ma 7,0 7,0 0. OS0. SW. pk, 1845 39 Aar. 
15 43, 2, 9% i;3 5,76 42 ; 6,3 7,0 SSO. SW SS sw. 3 : 
16 38,02 -37;44 1377 82 6,33 $,1 8,1 6,8 6/8 se SsswW.  sw,190,35Par.Lin. 22,17Par.Lin. 
17 35. 89/- 35, 61! - 34, 49 6,03 3,6 8,3 6,8 7,0 W.. WSW. SW. SW. 
18 33, 03 |. 32, 80|. 32, 23 6,338 52 2 6,9 7,6 | Regn1 — SSW. WSW. WSW, SSW. 

19 34, 65! 35, 50) - 36, 03 5,90 5,6 7,4 6,9 7,7 Å Regn 9 —" 4707 KW. WNW. WNW. NW. 

20 8571133; HE F-58 7,32 4,91 4.8 68. 6,8 7,5 Å Regn 12— 2,98 HWNW. W SsS ow ; 

21 fj 28, 08, 30, 93! 32, 16 4,25 1 4,6 &f | 88 74 | Regn2i— . 2,46 INW. NW. NW. Nå  Vindforhold. 

É i | | Regn 19—% 6,44 1845 50 Aar 
22 37%, 87. 38, 31! 38, 89 5,78 2,3 8,5 | 6,6 7,2 | Regn 4 — 0,56 ÅNW, NW. WNW. NWÆN. 0,06 0,07 
23 98,203 39; 473 39,72 7,36 — 7,0 8,5 6,5 7,3 W OW.  WNW. NW.! NO. 0,02 0,08 
24 40, 74: 40, 48f 40, 44 7,355 6,9 8,7 6,6 7,4 W, OW. WNW.… Wj-0. 0); 0,13 
25 38, 80; 33, 48| 37, 97 5.83 | 6,5 7,4 6,8 7,4 SW. SW. SW.  W.f so. 0,10 0,13 
26 38,12 |" 38,729 4-37; 38 4,93 1,9 7,0 6,7 7,1 | Regn 12—x 0,92 i WSW. NW,. SW. WSW.f S.- 0,08 0,12 
27 32%, 01! 30, 07f 31, 88 5,11 | 6,2 | . 6,0 6,5 6,7 Å Regn 23— 1,65 ÅSw. SW. W. — NW.Å SW. 0,25 0,19 
28 34, 84 | 35, 52! 36, 31 4,70 2,9 7,0 6,4 6,4 | Regn 2i— 0,60 ÅNW. NW. NW. NwW.jwW. 0,23 0/18 
29 36, 41 | 37, 75! 36, 29 713 | 5,5 8,8 6,1 6,9 | Regn 3 -— 0,21 ÅSW. S. SS WSWINW. 0,17 0,10 
30 9% 091-375 97 R6 7,13 | 7,2 7,8 6,2 6,5 | WSW, W OW. SW. 

31 38, 00 | 38, 251 33-20 6,28 | 6,6 8,4 6,4 6,8 SW. NW. NW. NW. 


Rettelser. 


i Tabellen Pag. 129 Aug. 8. Therm. Middel 12,89 læs: 12,98 
nv 14, — … 2 Efterm. 13,8 læs: 13,7 
w 21. Barom. Middag 32,97 læs: 32,79 


Oversigt 


Na sover odet. 
Rongelige danske Videnskabernes Selskabs 
Forhandlinger 
LE 2208 


dets Medlemmers AÅrbeider 
i. Aaret 1845. 


rn - 

, mt é 

"gr ktr F 4 ;& 4 
Cl "ke 


Conferentsraad og Professor HH. C. Orsi 


9 ; 
Commandeur af Dannebrogen og Dannebrogsmand, Selskabets Secretair. 


Ar. &. 


Mådet den 5te December. 


Etatsraad Molbech forelæste nogle Bemærkninger. om Overgangen fra 
. det.17de Aarhundrede til den Holbergske Tidsalder. 


… Til indenlandsk Medlem af den physiske Classe valgtes. Natur- 
forskeren Doctor Medicinæ C. M. Gottsche i Altona, til udenlandsk Med- 
lem af samme Classe Professor Melloni i Neapel. — Til indenlandsk 
Medlem af den historiske Classe Prof. Theol. Carl Emil Scharling ' og 
til udenlandsk Medlem af samme Classe Kgl. Svensk Rigsarchivar Bror 
Carl Emil. Hildebrandt i' Stokholm. . Til Medlem af Cassecommissionen 


valgtes Professor Jiirgensen. . i ; 


134 


Selskabet modtåg : | 

Dr. E. F'. Mauz, Versuche»und Beobachtungen iiber den Kartoffelbau 
und die Krankheiten der Kartoffeln, besonders im Jahre 1845. 
Mit einem Anhang tiber kinstlich erzeugten Guano,… Stuttgard 
1845. 8. 


"Modet den 298%. December. 


me ERE—m— 


Protessor Liebmann meddelte en Beretning om det 4ide Hefte af 
Flora Danica. | 

Det 4ide Hefte af Flora danica, det fårste, som udkommer 
under L.s Ledning, indeholder 68 Arter, fremstillede med 404 Former 
og ledsagede af 480 Analyser. Materialet for dette Hefte skyldes for 
en Deel den foregaaende Udgiver og Dr. J. Vahl, idet 19 Tegninger 
ere benyttede, som Drejer havde ladet udfåre, 41, som Vahl havde be= 
sørget efter dennes Dåd; Resten, 38, ere besårgede af den nærværende 
Udgiver. Med Hensyn til de Landsdele, som have leveret Stoffet for 
dette Hefte, da ere 37 Plantearter fra det egenlige Danmark , 4 -fra 
Holsten og Lauenborg, 25 fra Grønland og 2 fra Island. 

Heftet indeholder 20 dicotyledone Planter; nemlig: 4 Poly- 
gonée, 2 Plumbagineer, 3 Compositeer, 1 Violacée, 6 Cruciferer, 3 Um- " 
belliferer, 2 > Rosaceer, 2 Ranunculaceer; fremdeles 45 monocotyle 
Planter; nemlig; 4 Gramineer, 1 Juncacee og 10 Cyperaceer; endelig 
33 Acotyledoner, nemlig: 4 Bregne, 40 Låvmosser, 14 Lichener og 
8 Alger. 

26 Arter ere i dette Hefte fårste Gang blevne afbildede, nemlig: 
Poa Vahliana Lbm., Poa costata Schum., Angelica littoralis Fr., Statice 
Behen Drej., Statice: rariflora Drej., Draba corymbosa R. Br., Draba 
erassifolia Grah., Draba rupestris R. Br., Carex holostoma Drej., Carex 
ursina Dew., Hypnum Blandowii W. & M., Hypnum brevirvstrum Ehrh., 
Parmelia melanaspis Whbg , Usnea sphacelata R. Br., Evernia jubata Fr. 
flere Former, Lecidea premnea Ach., Lecidea arctica Somf., Lecidea 


squalida Ach., Chordaria divaricata Ag., Dasya coccinea Ag. Ø tenuis 


135 


" J. Ag., Gastridium filiforme Lbg. var. intestiniformis Lbm.,' Polysiphonia 
pulvinata Ag., Elachista globosa Ørsted, Elachista neglecta Lbm., Zo- 
narina Liebmanni Ørsted, Nostoc aestuarii Lbm. 

Foruden disse ville fålgende Planter være af særegen Interesse 
. for Botanikerne, navnlig paa Grund af de detaillerede Analyser, som led- 
sage Fremstillingen af Hovedformen:; Viola epipsila Ledeb., meget af- 
vigende fra de af Reichenbach og Sturm givne Figurer; Polygonum 
pallidum With., en Form, som hidtil blev indbefattet under P. lapathi- 
" folium L., men som i den nyere Tid er bleven klart distingveret af 
Prof. Fries; Rubus Radula Whe. og R. discolor Whe:, to af de hos os 
almindeligste og distincteste Former af denne endnu meget forsåmte 
Slægt; samtlige Fremstillinger af dei Heftet leverede 6 arctiske Draba-Arter ; 
begge afbildede Lappa-Arter; samtlige 10 Cyperaceer, som for en 
Deel ere udarbeidede under Dreicrs Ledning paa den Tid, han mono» 
" graphisk behandlede Familien, og hvortil Dr. J. Vahl har besårget 
Analyserne. — Analyserne af de 40 optagne Låvmosser ville for= 
forhaabenlig kunne stilles ved Siden af de smukke Fremstillinger i det 
"40de Hefte, og overhovedet maale sig med de bedste existerende. 
Lichenerne ere hidtil i Værket blevne stedmoderligen behandlede, idet 
microskopiske Analyser af Fructficationsorganerne og Låvets Structur 
aldeles manglede. Ved de i dette Hefte optagne 14 Arter vil man finde 
ét Forsåg gjort paa at stille denne Familie i sin Ret og i Niveau med 
Tidens Fordringer, og de leverede stærke Forstårrelser af Frugtskjolde- 
nes Kimkornbeholdere, Kimkornene og den interessante Bygning. af . 
Understolen (hypothallus) hos Lecideerne vil noksom godigjåre, hvor 


vigtige disse noiagtigere Undersøgelser ere for Licbenerne, 


Til Revisor valgtes Magister, Pedersen. 


Lieutenant C. 4. v. Schumacher, som i Rusland har anstillet 
Undersågelser over Isens Udvidelse ved Varmen, havde i en Skrivelse 
anmodet Selskabet om åt understøtte en Fortsættelse af disse Forség. 


En i den Anledning nedsat Comitée afgav derover fålgende Betænkning: 


136 


»Anledningen til de Forsåg, som i de senere Tider ere blevne 
anstillede over Isens Udvidelse ved Varmen, er bleven givet ved Dr; 
Petzoldts Forsåg, hvorved han vilde bevise, at Isen, tvertimod det hid- 
indtil Antagne, skulde udvide sig ved Kulden, men sammentrække sig 
ved Varmen. Disse Forsåg havde han meddelt i et Skrivt over Isbræerne 
(Glåtscherne) og sendt vor Selskab det hidhårende Afsnit i Haandskrift. 
Selskabet erklærede ham, at man fandt disse Forsåg aldeles utilfreds- 
stillende. Da han imidlertid bekjendtgjorde sit Arbeide, fandt han ogsaa 
Modsigelse af flere Physikere. Da det ikke er uden videnskabelig Vig- 
tighed, at kjende -Isens Udvidelse ved Varmen, sågte man at bestemme 
dens - Stårrelse ret nåiagtigt. Blandt de herhenhårende Arbeider synes 
det, som den beråmte Astronom Struve har ladet udfåre ved Pulkova, 
at være det vigtigste,  Udfårelse af disse Forsåg overdrog han Lieute- 
nant Schumacher, og som man seer af Poggendorffs Annalen der Physik 
B. 66. S. 299 og 300, en Mechanicus. Porth. Disse Forsåg synes. 
meget tilfredsstillende; men dette hindrer ikke, at man kunde ånske 
dem fortsatte. De bleve hidindtil kun anstillede med luftfrit og chemisk 
reent Vand. Det vil for Anvendelsen paa Naturbegivenhederne være 
værdt, at faae dem anstillede ogsaa med sædvanligt Ferskvand og med 
Havets Vand. Da Lieut, Schumacher har havt god Leilighed til Ovelse 
i fine Maalninger, og allerede har kunnet gjåre sig ganske fortrolig med 
Sagen ved de i Pulkova anstillede Forsåg, troe vi paa det bedste at 
burde anbefale hans Andragende. Vi troe derhos, at han bår opmuntres 
til at anstille ret fleersidige Forsåg over Isens Varmeledning, som han 
har fundet betydelig, medens man af mangfoldige Naturforhold skulde 
vente det Modsatte, 


Kjøbenhavn den 1l6de Decbr. 1845, | les 
HH. €. Ørsted. &. Forchhammer. Olufsen. 


Hol] mann, 


Selskabet tilstod for det fårste 400 Rhd. til disse Forsåg og 
forbeholdt sig efter Omstændighederne senere at tilfåie 50 Rbd. 


137 


Selskabet modtog fålgende Skrifter: 

Transactions of the geological Society, second series, Vol. VII. 

Samme Selskabs Proceedings. No. 99, 100, 101. 

Journal of the Royal geological Society. Vol. 13, P. 2 & Vol. 14. P, 2. 

Proceedings of the Zoological Society of London. 4843 & 1844. 

Transactions of the Zoological Society. Vol. III. P, 2—3. 

Årntzenius, over de organische Gebreken der Uretra. Utrecht 1840. 8. 

H. J. Kroenen, Geschiedenis der Joden in Nederland. Utrecht 1843. 8. 

" Herckerath, het gebruik en misbruik van sterken Drank. Utrecht 
1843. 8 

Duparc, het gebruik en misbruik geestryk Dranken. Utrecht 1843. 8. 

J. C. eri Ph. van den Broccke, Verhandeling over de Uitoefening der 
geregtelyke geneskunde in Nederland. Utrecht 1845. 8. 

R. van Rees, Uitkomst der meteorologische Waarnemingen gedaan in 
Utrecht in de Jaren 1839—43. Utrecht 1844. 

Uittreksel uit de meteorologische Waarnemingen gedaan aan boord van 
Z. M. Korvet Boreas door J. Boelen en Brutel de la Riviére, 
medegedelt door Wenckebach. Utrecht 1844, 8. 

(Dissé syv Skrifter ere sendte af la société provinciale des arts et 
des sciences établie å Utrecht.) 

Corpus inscriptionum Græcarum, auctoritate et impensis Academiæ Litte- 
rarum Borussice ex materia collecta ab Augusto Boeckhio, 
Academiæ socio,  Edidit Joannes Franzius.  Voluminis tertii 
fasc. 41. Berolini 41844, Folio. 

Catalogo metodico dei Mammiferi Europei di Carlo L. Principe Bona- 
parte. Milano 1845. 4. 

| Specchio generale dei sistemi erpetologico, anfibiologico, ittiologico. Af 

i Samme. Milano 418435. 4. 

Catalogo dei Ciprinidi d”Europa e reliévi sul Vol, XVII del? istoria 
naturale dei pesci del sign. Valenciennes, Af Samme, Milano 
1845. 4. 

Beobachtungen der Kaiserl, Universitåls-Sternwarte in Dorpat, beraus- 
gegeben von J. H, Mådler, Kaiserl, Russisch. Collegienrath, 
Director der Sternwarte, Ritter des St. Ann, Ord. ÅåÅter Band. 
Dorpat 1845. 4. 


— 4138 


Abhandlungen der Kån. Gesellschaft der 'Wissenischaflen zu Gåttingen. 
2ter Band. 'Gåttingen 1845. 4. 

Historia critica tragicorum Græcorum, Scrips. Vilh. Car, Kayser. Gåt- 
tingen 4845. 8. . 

Hausmann, Handbuch der Mineralogie, Zter Th. Gåttingen 1845. 8. 


Novbr, 
1845. 


Cen 
Co ØD IC 0" HA GS 80 må 


139 


Barometer, Thermometer i Skygge 
reduceret til 09 Reaumur, med Nord. . Windens 
ÅEN 24 Fod over Jorden. 2 Fod i | 2Fod un- sej are Retning 
3 er- der dag], e e. : s 
c Jorden. - 8 o 
9Form, (Middag. | iggqag. | Middel | 7 Form. SEferm. | muda, | Vande. 4 Gange i Dågnet, 
Corr.-0223 Middel. | Middel, 

336,74 |.836,4158 | 336;1112 6952 | 6% 796. | 695 697 NW W. NW. NWI Middeltemperatur. 
37, 96 | 39, 40, 43 2,09 3,0 2,8 6,4 5,7 NW. NNO. NO. NO. 54 Hg: 
49, 71 | 40, 1 41, 42 Be 1,0 4,8 6,0 5,3 z W. W…  WNW. NO. ar 
43, 83 | 43, 77 | 43, 36 2,67 0,0 4,5 5,5 53 0; s. SW. SÅ 1—10 3073 4085 
41, 99 | 41, 42 | 40, 66 2,92 12 4,4 5,2 4,9 S. SSO. S0.  SSOÅ 11—20 5/15 — 3,30 
40, 15 | 39, 85 | 39, 47 2,90 1,5 3,9 5,0 5,2 SSO. SSO. S. . SSO. 21—30' 4,35. 2,31 
38, 02 | 38, 01.4 38, 24 3,84 3,0 4,7 4,8 4,5 Regn 2Tim. S.. S$0. SSO. SOJ 1—30 4,41 3.49 
38, 23 | 37, 92 4-37, 69 4,67 3,7 6,5 4,8 4,2 SO. SSO. SSØ, SO. 

35, 35 | 36, 29. | 36, 33 4,42 3,5 5,8 4,8 447 SO BOX. 780, BO 

34, 70 | 34, 61 | 34, 54 f "4,57 8,7 5,7 4,8 4,6 Regn 14 — 0/42 ISO. S0. SSO. SO. mi 

: aanedl. 

34, 05 | 33, 87 | 33, 68 4,95 4,7 5,2 4,9 4,9 Regn 11 — 17/04 4 80; 80. 80," "8: Vandmængdé 
34, 641 | 34, 53. |. 34, 58 5,17 5.0 6,2 5,0 5,2 Regn + — 021 ÅS. S S. — SØ. o-hrenig 
34, 97 | 34, 98 | 34, 94 5,44 4,4 6,4 5rå 5,7 Degn 16 5,20 Sa LE Sp, ltd 1845 39 Aar. 
35, 31 135,74; 1-86, 15 5,05 5,1 5,5 5; 5,7 egn 11 — 3,32 å OSO. E.KR i L. 19: 2 
38, 26 | 38, 32 | 38, 38 4,47 47 bå 5,4 57 Å Regn 94 — pE nv SM He dd Bet ll SE sr ende 
38, 02 | 37, 65 | 37, 43 4,09 3,3 4,3 5,4 5,6 SSO. SSO. SO. SSO, 

34, 18.1 33, 57. | 33, 21 4,90 4,3 5,4 5,4 5,4 Regn 2£ — 0,39 SO.  S0, SS. ” SO, 

32, 47 | 32, 35 1/33, 15 4,94 4,8 5,4 5,4 5,3 Regn 9 —7 0,16 I SSO. S. SW. ssW. Vindforhold 
30, 98 |" 31, 09. | 30, 13 6,07 6,4 6,2 5,4 5,4 Regn 10 —+ 2,97ÅS. SW. SW, SSW . 
25, 07. (29, 1:29 63 6,45 5,9 74 5,5, 5,9 Regn 2 — 0,12 ÅSSW. SSW. SSW. SW. 1845-50 Aar. 
29, 831 30, 55/31, 62f 5,32 | 57 6,2 5,6 5,7 Å Regn14 — AR Ten. sw sw. SINE 10 
N 33, 39 32, 89 32, 35 4,64 4,2 5,9 575 5,8 2 0,19 SW. SW. SSO. S; o 0.02 0 14 
30, 91 | 30, 98 | 31, 38 3,87 3,1 5,4 5,5 6/1 Regn 6 —? 0,64 ÅSW. SW" SW. SSW.I 50. 0/27 0,09 
34, 57 35, 34 36, 27 1,55 0,0 3,3 5,3 5,0 Ww. WSW: "SW. SW. s 9/22 012 
38, 74 | 38, 49 | 38, 03 1,64 0,5 2,5 4,9 5,6 Regn 6 — 0,80 SW. SW, SW. SW.k sw. 031 0 23 
93, 95 I 32, 527132, %2 4,10 2,5 4,1 4T 4,8 Regu 14 — 3,18 ØSW. SW. SW. SWlw 0.07 0.19 
30, 99 | 32, 03 +..93,—44 6,47 7,0 6,4 4,8 5,7 Regn 3 — 0,12 f wWSswW. W. WNW. WNWI nw. 0.05 0v9 
35, 18 | 35, 48 | 35, 39 6,64 6,8 7,8 Bel 5,9 i WNW. SW. SW. SW. Æ ; 
33, 70 | 35, 98 | 36, 11 5,42 5,0 6,0 5,2 6,0 SSW. SW. SW. SW 

33, 80 | 32, 74 | 32, 58 3,85 5,8 3,4 5,3 5,8 Regn 12 —" 1,31 isswW. Ssw. SW. SW, 


140 


Barometer, "hermometer i Skygge 

reduceret til 00 Reaumur. mod Nord. ses Windens 

: pre 2% Fod over Jorden. 2 Fod i 2Fod un- bei reg Retning 
9 Form. Middag. |" er” |— Jorden. | der dagl. Roo €. 4 Gange i Dågnet. 

middag. f Middel | 7 Form |2 Efterm. ; Vande. 3 
ÅCcorr.-0011 Middel. f middel. 

335,10 | 334,77-97 | 333,71752 3094 309 402 - 502 503 å Regn 9% Tim, 19461 [SsW. SW Nw swi Mi a 
35, 67 | 36, 04| 36, 37 3,82 3,2 4,7 5,0 + Erik 0,21 SSW.” SW. wsw. Sw ddeltemperatur 
32, 42 | 30, 90! 29, 27 3,81 4,0 1,8 49 5,3 | Regn9 —" 3,44 HSSW:— "8, ER, ""8 1845 45 Aar 
30, 80 | 31, 23| 31, 69 1,54 1,0 2,9 4,7 4,3 0,08 SW. SW. sW. sw.l 1—10 2066 1987 
29, 93| 28, 34| 25, 03 1,97 1,6 5 4,4 4,7 Å Regn 11— Snee 4,83 ØSW. SSW. S  swW.j11—21 — 0,16 1,00 
29, 50 |-.30, 41/ 30, 73 2,61 2,2 30 3,9 47f SW... SW. SW. SW.j22—31 1,47 —0,07 
33, 35 | 33, 54| 33, 93 2,69 2,2 3,0 3,8 4,4 Å Regn 1 — 0,04 HSW. SW. w. sw 1—31 1,28 0,95 
35, 45 | 35, 95 | 36, 65 1,72 £3 35 3,8 4,0 | Regn 64— 2,38 SW. SSW. WNW. WNW. 

33, 43| 31, 94| 31, 7%5 2,66 2,1 3,4 3,7 3,9 | Regn 9— 1,25 | W.. SSW. SSW. W. 

32, 92 3: (2 96 36, 12 1,87 1,2 2,8 3,6 3,7 Regn 3 en 0,80 Ww- wWw. NO. NO. 

33, 49 32, 08 29, 36 1,64 4,3 23 $3 3,7 Regn 2 — 3,77 NW. S S. so. Maanedl. 

35, 70 |. 36, 74| 37, 64 f — 0,73 | — 0,1 | —0,6 3,2 3,0 | Regnij— Snee (0,73) 10. NO. NO. N. Vasil d 

37, 594 37, 354" 38, 42 | — 2,46 | — 1,5 | —.2,4 3,1 2,4 NNW. NW. N. NNO. andmængde, 
ÅH SD 40, nn ve 33 I — 2,39 — 44 | —1,3 2,9 2,2 å Regn d— Bus rr Sa rå ag mv RE NA 1845 39 Aar. 

, 27, . 24 1098-02 2,0 2,8 1,0 | Regn 41— Snee å 2 £ 5 

28, 00| 27,- 32| 26, 71 0,74 0,3 1,4 2,7 1,4 | Regn 4—+ (0,47) fw. sw. wsw. wsw.[9055Par,Lin. 16,56Par.Lin. 
30. 09! 31, 44| 32, 99 | — 0,63 | — 0,5 | —0;5 2,6 2,6 W.. NNW. NNW. N j 
36, 71| 36, 78| 36, 73 få — 2,06 | — 28 | — 2,6 2,5 1,4 ; NNO, S0. 0OS0, So. 

32, 46 30, 760! 27, 53 | — 0,04 | 0,9 | — 0,2 2,4 1,4 | Snee7 — Regn (2,64) f SO. S0. SO. SO. 

26, 62 | 26, 70! 26,- 94 1,79 1,8 1,9 2'3 0,8 | Snce94-—Regn — 1,63 |SO. SSO, SSW. SSW 

29, 33! 29, 52! 29, 95 1,39 1,7 1,6 2,3 1,7 SW 8. "SW. SSW. Vindforhold. 

1845 50 Aar 

30, 46 | 29, 57|' 27, 58 0,86 1,0 1,2 2,2 1,3 |Snee 12 —" Regn og 1,17 | SSW. SSW. SSW. SSO.JN. .0,07 0,09 
25, 80! 26, 81! 29, 02 0,94 1,0 1,5 2,2 1,4 | Sneed5 — Hagel 0,05 SSO S0. S0., 0OS0.f NO. 0,05 0,12 

37 08 7, 60)!" 38, - 52 0,54 0,0 1,5 2,1 1,2 NO. -NNO. NNW. NW.| 0… 0,02 0,14 
36, 93| 36, 20! 36, 11 1 22 0,2 2,3 2,1 1,1 | Regn 4 — 0,44 KW SW, SW. W.j so. 0,10 0,13 
38 821 38, 251 36, 52 1,34 0,5 1,3 2,1 1,1 | Regn 11— 1,01 fw. —Ww," sw; sw løs: —"0;13 0,12 
29, 43 | 29, 62/.….39,. 99 1,91 2,0 2,7 1,9 1,4 | Regn 6 — "2,12 ÅSSW. WSW, WSW WwW.f SW. 0,36 0,17 
23, :94 | "23,781 27, 141 2,44 3,2 2,5 1,9 1,3 | Regn 5 — 0,64 HSW.; SW, ; W. NW.W. 0,16 0,16 
33, - 75 34, 65 34, 82 0,32 | — 0,1 0,2 1,8 2,1 | Regn9 —" 2,40 ENW. - NW.. NW. NWÆNW. 0,12 0,07" 
30, 93 | 30, 54f 28, 31 2,96 1,3 3,5 1,9 2,0 | Regn 154. —" 1,15 HW. TSW""SSW, SSW. 

83, 82 | 34, 89| 35, 41 2,17 17 3,1 1,8 3,2 w. NW. NW.… WSW. 


141 


Til hele Aaret henhårende: 


| det nu forlåbne Aar har Selskabet tabt to håitskattede Medlemmer: 


den beråmte Læge, Conferentsraad, Dr. Med. Joachim Dieterich 


Brandis, Commandeur af Dannebrogen og Dannebrogsmand, Archiater 0. 5. V. 3 


den duelige Universitetslærer øg vort Selskabs virksomme Med- 
lem Etatsraad og Professor, Dr. Phil. Johan Hagemann Reinhardt, Ridder 
af Dannebrogen og Dannebrogsmand, 


Ordbogscommissionen. 


I Aaret 1845 har Commissionen boldt 43 Måder, i hvilke Re- 
visionen af Bogstavet $ er bleven fremmet indtil . Ordet Stavelsemaal. 
Af det reviderede Manuskript er i bemeldte Aar trykt 10 Ark, hvorved 
Bogstavet S er fremrykket til Ordet Spryd, S. 744, I en Skrivelse til 
Selskabet vil Commissionen meddele Efterretning om Ordbogsarbeidets 
Stilling ved Begyndelsen af Aaret 1846, og ved hvilke Midler den 
venter at kunne paaskynde Revisionen af Bogstavet S, saaledes at dette 
omtrent kunde blive færdigt til Slutningen af A. 1847; og at imidlertid 
Revision og Redaction af Alphabetets endnu tilbagestaaende Bogstaver 


tillige kunde fremmes, 


Den. meteorologiske Comitee. 


1 det under Comiteens Tilsyn staaende meteorologisk-magnetiske 
Observatorium ere de regelmæssige Iagttagelser, der. begyndtes ifjor til 
Bestemmelsen af den daglige Periode, uafbrudt. blevne fortsatte iaar med. 
Unifilar- og Bifilarmagnetometret, med Barometret og Psychrometret. 


142 


Ligeledes ere de magnetiske Terminer afholdte.  Middeltallet af samtlige 
i December med Unifilaret anstillede lagttagelser, beregnet med samme 
Constanter som ifjor, giver den absolute Declination henimod Aarets 
Slutning . 
16940'8 Vest. 
Af den horizontale Intensitet ere i Aarets Låb gjort følgende 
absolute Bestemmelser efter den .Gaussiske Methode: 
1845 Juni 43 3' 6" Efterm.. 4,6546 
— 17 10257 — 1,6606 
Juli 25,44 3. — 1,6553 
Sept. 26 2 35 Efterm.  4,6416 
— 28 147 — 41,6441 
Dec, 31 039 —  4,6413 
Middel 4,6496. 
Af Inclinationen gjordes Juni 45 Kl. 44 Form. fålgende Be- 
stemmelse med det, den physiske Samling tilhårende, Gambeyske Incli- 


natorium. 
Naal I Naal IL Middel 


41845 Juni 45 41' Form. 69047,3 69946,3 K+9946/8 

Iagttagelserne i botanisk Have ere fortsatte som tidligere, og 
Resultaterne deraf meddeelte i de maanedlige Oversigter over Selskabets 
Forhandlinger , tilligemed Resultaterne af de lagttagelser, der anstilles 
over Vindens Retning og Regnens Hyppighed paa Nyholms Hovedvagt, 
og over Havets Temperatur paa Trekroners Batterie. Ligeledes ere de 


timevise Thermometeriagttagelser fortsatte paa Nyholms. Hovedvagt. 


Fra følgende Steder har Comiteen i Aarets Låb modtaget 
meteorologiske Iagttagelser : : 

Reikiavig, Justitsraad Thorstensen, fra 1844 Sept. 4 til 41845 
Aug. 31, Barometret, Thermometret, Regnmængden, Vinden, Luftens 
Udseende, een Gang daglig 8—9 Form. 

Sammesteds, fra Samme, Blant gelser fra 1844 Sept. 14 
til 1845 Aug. 34, hver anden Time fra 6 Form, til Midnat. 

Sammesteds, fra Samme, Psychrometeriagttagelser 1845 Mai 43 
til Aug. 31, 4 Gange daglig Kl. 8, 12, 3, 6. 

Godthaab, Lægen Bloch, 1844 Juli 4 til 4845 Juni 30, Baro- 
metret, Thermometret, Vinden, Luftens Udseende, 3 Gange daglig, 


143 


40 Form., 4 og 40 Efterm,; desuden Thermometret Kl. 4 Efterm, og 
i Vintermaanederne. ved Solens Opgang. i Juli 1844 er blot Thermo- 
métret iagttaget, 

Stubbekjøbing ,. Byfoged Buntzen og Major Koch, 1845 Jan. 14 
til Dec. 31, Barometret, Tliermometret, Luftens Udseende, 3 Gange 
daglig, 9 Form., Middag og 4 Efterm, indtil Juli 4, derefter 9 Form, 
Middag og 7 Efterm. 

Aarhuus, Adjunkt Holmstedt, Sept, 1844 og 1844 Nov, 4 til 
1845 Juli 23 og 1845 Sept. 4 til Oct. 21, Thermometret: mod Nord 
og Syd, 3 Gange daglig, 64 Form,, 21 og 91 Efterm., Vindens Retning 
og Luftens Udseende een Gang daglig, fra 1845 Febr, tillige Regn- 
mængden. Mod Aarets Slutning tilsendtes Hr, (Holmstedt et Barometer, 

Endelig har Comiteen i Aarets Låb udgivet det 3die Hefte af 
collectanea meteorologia, hvis særskilte Titel er: Observationes meleoro- 
logicæ per annos 1829—-34 et 1838—42 in Guinea factæ. 


Bråndboringen. 


Den af Selskabet foranstaltede Bråndboring paa Nyholm har nu 
i en Række af Aar medtaget en i Forhold til dets Indtægter betydelig 
Sum, uden at denne dog, især da man er kommen til en Dybde af 
over 600 Fod, gjår det muligt at drive Arbeidet med den ånskelige 
Kraft, "1 Anledning heraf overdrog Selskabet, sin for denne Sag ned- 
satte Commitee, at henvende sig til Communalbestyrelsen med det For= 
slag, at Staden maatte deeltage i Arbeidets Fortsættelse. De Fordele, 
som en heldig Udfårelse maa bringe Staden, ere nemlig betydelige: 

A. En tilstrækkelig dyb Boring her i vor Egn maa ifålge 
geolvgiske Undersågelser fåre til et Grånsandlag, som pleier at give 
rigeligt og fortræffeligt Vand. 

B. Har man fårst een bestemt Erfaring over alle Lag, vi her 
have at gjennembore for at komme til Grønsandlaget, vil man, med Be- 
… myltelse af de åvrige Erfaringer, som under Arbeidet ere gjorte, udfåre 
flere Boringer med stårre Hurtighed og mindre Bekostning , og saaledes 
forskaffe Staden en rigelig Forsyning. å 

C. En saadan Forsyning, som har sin Kilde i Stadens egen 


Grund, er langt at foretrække for den,. som maa tilledes fra Behold» 


144 


« 


. ninger uden for Staden, hvilke under et fjendtligt Overfald tildeels 
kunde afskæres, og som desuden have den Feil,' at de aldrig kunne 
holdes sikkrede mod Ureenligheder udenfra, men, selv om man tænker 
sig dem nok saa vel indrettede og bevogtede, dog maa modtage deres 
Vand enten fra opdyrkede og vel gådede Landstrækninger eller, fra Mose= 
grund, og derfor altid ville indeholde organiske Stoffer, som vel ikke 
gjåre det ubrugbart, eller farligt for Sundheden, men dog langt mindre 
behageligt, især til Drikkevand. Det sees let, - at disse underjordiske 
Kilder til Vandforsyning maa komme med i Betragtning, naar man vil 
foretage nogen Grundforbedring i Stadens Vandvæsen. 

D. Uagtet Stedet til den Boring, hvorpaa nu arbeides, er valgt 
med egne Hensyn paa Undersågelsens mindst besværlige Udførelse, vil 
dens Fuldendelse dog allerede yde Staden vigtige Fordele; thi den aller- 
mindste Deel af det Vand, den maa give, vil være mnådvendig for 
Holmen; alle Skibe ville herfra kunne forsynes, og endda vil der blive 
nok til dermed at forsyne een eller flere, store Vandbeholdninger i Staden selv. 

Den Tillid, disse Grunde gave Selskabet, er heller ikke bleven 
skuffet; da Communalbestyrelsen med oplyst Velvillie er ;kommen Sel- 
skabets Ønsker imåde. Sagen er endnu ikke bragt til sin endelige Af- 
gjorelse; men vi have Haab om, at den Tid er nær, hvor Arbeidet kan 
fortsættes med en meget foråget Kraft, som vil voxe i et stårre Forhold 
end: de anvendte Pengemidler,  Ilfålge disse Udsigter kunne vi fatte os 
kort over det nu udlåbne Aars Arbeider. Man har havt et meget haardt, 
flintholdigt Lag at bore i; men til denne naturlige Vanskelighed, er der 
endnu stådt et Uheld, foraarsaget ved Arbeidernes Uforsigtighed , - som 
har, medfårt en Standsning, der gjår dette Aars Fremgang uden al 


Sammenligning ringere end det sædvanlige, 


Commissionen for Udgivelsen af et dansk Diplomatarium og 
Regestum diplomaticum. 
(Jvf. Oversigt 'f. A. 1844 S, 155.) 

Af det sidstnævnte Værk er Trykningen af Åste Binds anden 
Afdeling fortsat fra pag. 720, eller Aar 1520, indtil pag. 887, Aar 1536, 
Nr. 8381, hvormed Åste Bind er sluttet,  Saasnart Fortalen til hele 
Bindet bliver færdig, vil dette Bind af Commissionen blive meddeelt 


Publicum, og Trykningen af andet Bind begynde. 


145 


Censur over den i 1845 indkomne Priisafhandling. 


Til Besvarelse af den i Begyndelsen af Aaret 1844 af Vidén- 


skabernes Selskab. udsatte Priisopgave i Historien: 


»Ved Hielp af en fuldstændig og opmærksom Benyttelse 
af Kilderne at levere en saavidt mueligt oplysende Fremstilling 
af "det græsk'-bosporanske Kongerige, deels; med Hensyn til 
dets Omfang, Grændser og Naboeforhold, deels i: Henseende til 
dets indvortes Forfatning og Tilstand, saavelsom dets udvortes 
politiske og commercielle Forhold, med Benylitelse af og tilfåiede 
Oplysninger om de hidhårende Monumenter fra den Tid, som 
endnu maatte haves tilbage i Mynter, Indskrifter, Ruiner af 
Bygninger og Anlæg og andre historiske Minder, hvorhos Sel- 
skabet maa ansee det for hensigtssvarende og ånskeligt,… at 
Afhandlingen ledsages med et nåiagtigt sammenlignende geo- 
graphisk Kaart;” 

er til Selskabet indkommet, og af Samme under 3 Sept. d. Å. den hi- 
storiske Klasse. til Bedåmmelse tilstillet een Afhandling, skreven i det 
tydske 'Sprog,; med Motto af Herodot: Zotoging dnmddesig 108, æg 
mijts 18 ysvoueve SE åvdownav ed, 

I Overeensstemmelse med Opgavens Fordringer har Forfatteren 
deelt sin Afhandling i to Hovedafsnit, et topographisk, S… 1—34, led- 
saget af et tegnet Kaart, og et historisk S. 35—67. 

I det topographiske Afsnit meddeler han, efter at have omtalt 
det bosporanske' Riges Grændser og de Folkeslag, som fordum beboede 
de tilgrændsende Lande, en Række af sammentrængte Béretninger om en 
Mængde i disse Egne fundne og undersågte Levninger af gamle Stæder, 
Gravhåie og andre Monumenter. Men disse Efterretninger, der med 
megen Flid ere samlede fra vidt adspredte Kilder, danpe dog" ikke, 
hvad dog Hensigten dermed synes at skulle være, en antiqvarisk-topo- 
graphisk Beskrivelse af det bosporanske Rige; det er kun en efter 
Stedernes Beliggenhed ordnet Materialsamling til en saadan Beskrivelse. 
Forfatteren forsåger ikke engang at samle disse Enkeltheder til et Heelt 
eller at give Læseren et samlet Billede af disse Landes Udseende i Old- 


tiden. En saadan Fremstilling vilde dog. her være saa meget mere for- 


146 


nåden, som disse Egnes Udseende siden den Tid" har undergaaet 
betydelige Forandringer. Det medfålgende, temmeligt flygtigt udkastede, 
Kaart giver heller ikke den Udsigt over de geographiske Forholde, som 
kunde ånskes, da det ikke med behårig Fuldstændighed eller Nåiagtighed 
angiver det bosporanske Riges Grændser paa begge Sider af det cimme- 
riske Bosporus. | ; 

I det historiske Afsnit indskrænker Forf. sig i Hovedsagen til 
at levere en historisk-critisk Oversigt over Rækken af de bosporanske ; 
Regenter, især ved Hielp af Indskrifter og Mynter. Han har ved denne 
Undersågelse havt agtværdige Forarbeider at fålge, hvilke han maa for- 
modes al have benyttet, skjåndt han ikké nævner dem; men han har 
unægtelig den. egne Fortieneste, ved Hielp af senere "opdagede Monu- 
menter og nyere Hielpemidler at have yderligere stadfæstet, berigtiget 
og suppleret sine Forgiængeres Arbeider.  [ denne Oversigt indfletter 
Forf. paa vedkommende Steder Fortællingen om saadanne historiske Be- 
givenheder og Forhold, der havde Indflydelse paa, eller stode i Sammen- 
hæng med Regentfålgen og Regenternes udvortes Stilling, men uden 'den 
nærmere Forklaring og nåiere Udvikling, som Kildeskrifternes tilbårlige 
Benyttelse sikkert vilde have giort muelig. Denne Korthed fåles her 
saa meget mere, da det saaledes Meddeelte er Alt, hvad Forf. har for- 
talt om dét Bosporanske Riges udvortes politiske Historie,  Desuagtet er 
endnu denne Deel af Emnet behandlet mindre stifmoderligt og utilfreds- 
stillende end den i Opgaven forlangte Undersågelse om det Bosporanske 
Riges indre Forfatning og Tilstand, altsaa om Statsforfatning , Religion 
og Cultur, om Produeter og Vindskibelighed, om Handelsforbindelser, 
Handelsveie og Handelsomsætning m. v.5 thi hvad Forf, har derom, 
indskrænker sig til nogle faa adspredte Notitser. Vilde endog i disse 
Henseender Meget tilsidst forblive uopklaret eller ikke kunne vorde 
tilstrækkelig oplyst, er det dog uden for al Tvivl, at ved en omfattende 
og flittig Forskning, og ved en omhyggelig Combination af alle i de os 
levnede Kildeskrifter, og Oldtidsminder indeholdte Efterretninger og Data 
Meget maatte kunne oplyses, som hidtil er dunkelt eller ubekiendt, 

Paa Grund af de her angivne Mangler, især den, at Forf. har 
ladet en væsentlig Deel af Opgaven saa godt som aldeles ubesvaret, 


finder Selskabet, med al Agtelse for den Lærdom og Skarpsindighed, 


147 


Forf, ellers ved dette Arbeide har lagt for Dagen, ikke, at der er til- 
strækkelig Anledning til at tilkiende ham Præmien. 


Priisopgaver. 
Den mathematiske Clåsse. 


At underkaste de indvortes Bevægelser, som foregaae ved en 
Vædskes Udstråmning af et Kar med kredsformig Aabning i tynd Bund, 
en ny mathematisk Undersøgelse, som kunde fåre til at gjengive Hoved- 


resultaterne af Feliz Savards herover anstillede Forsåg. 


Den physiske Classe. 


De lavere Dyrs Skaller og Korallernes Stokke bestaae for stlårste 
Delen af. kulsur Kalk, som vedkommende Dyr middelbart eller umiddel- 
bart maae optage af Vandets Kalksalte. Medens det ferske Vand i de 
fleste Tilfælde indeholder Kalken allerede forenet med Kulsyre, synes 
Havvandet ikkun undtagelsesviis at indeholde den i Forbindelse med 
Kulsyre, hvorimod man har Grund til at antage,. at den findes deri 
"som svovelsuur Kalk. Ogsaa i Havplanterne findes den kulsure Kalk 
mindre hyppigt, medens Kalken. her ligeledes” fortrinsviis forekommer i 
Forening med Svovelsyre. Dyrene maae derfor med deres organiske 
Kræfter låsrive Kalken af denne Forbindelse og forene den med Kul- 
syre. Fra den chemiske Side maa man altsaa opkaste fålgende Spårgsmaal: 
Hvilken Forandring lider den ,svovlsure Kalk i Organismerne? 
Hvilken anden Forbindelse indgaaer Svovlsyren under disse Om- 
stændigheder?  Hidrorer den Kulsyre, som "træder i Forbindelse . 
med Kalken, fra Atmosphæren, ligegyldigt om umiddelbart eller 
ved Hjælp af Vandet, eller frembringes den” ved Dyrenes 
Aandedræt ? 
Fra den physiologiske Side frembyder sig derimod dette Spørgsmaal: 
I hvilke Dele af Legemet og ved hvilke Organers Mellem- 
virkning finder Omsætningen af Forbindelserne Sted, og hvor- 
ledes skeer den. endelige Udskillelse af. den kulsure Kalk? 
Forsaavidt som en Mængde Dyr optage allerede dannet kulsåur Kalk, 


deels mellem Næringsmidlerrie deels igjennem Huden, ved en Absorption 


af stårre Partier af deres egne Skaller og ved Oplåsning af fremmede 
Kalklegemer, stilles der endnu det Spårgsmaal: 
Hvilke ere de Midler, -hvorved denne kulsure Kalk oplåses og 
optages i det organiske Legeme og i hvilke Organer tilberedes de? 
For en fyldestgjårende Besvarelse af disse sammenhårende Spårgsmaal 


udsætter Selskabet sin Præmie. 


Den philosophiske Classe. 


At sammenligne Leibnitz's og Herbarts Monadologie. 


Den historiske Classe. 


Såhandel og det hele dermed forbundne Samqvem med nære 
og fjerne Stater og Folk spiller en saa stor Rolle i Grækernes hele 
Historie og Culturudvikling, at Betragtningen af den Side af de græske 
Staters Lovgivning og offentlige Indretninger, der sigtede til Handelens 
Fremme og Ordning, har en ikke ringe Interesse i og for sig selv og 
kaster Lys paa andre Sider af det græske Statsliv og paa historiske 
Forhold og Begivenheder. Vel ere nu just i den senere Tid flere hid- - 
hårende Punkter blevne undersågte med Lærdom og Skarpsindighed, 
navnlig med Hensyn til Athenen, der baade ved dens Handels Omfang 
og Rigdommen paa Efterretninger er den vigtigste Stat, men en fuld- 
stændig og sammenhængende Bearbeidelse af det Hele, saaledes som 
den nu antages at kunne gives, savnes endnu, og i den ville udentvivl 
flere hidtil upaaagtede Punkter træde frem og nogle dunkle finde Op- 
klaring. Videnskabernes Selskab ånsker at henlede lærde Forskeres 
Opmærksomhed paa denne Gjenstand og udsætter derfor fålgende 
Priisopgave: 

Saa fuldstændigt og nåiagtigt, som de opbevarede Efterretninger 

tillade, at fremslille de græske Staters, især Athenens, Handels- 

lovgivning og til Handelens, fornemmelig Séhandelens, Fremme 
og Ordning sigtende offentlige Indretninger og Foranstaltninger, 
saaledes som de vise sig i Tidsrummet fra Perserkrigene til 

Alexander den Store, med fornådent Hensyn til Handelens Gang 


og Bevægelse i dette Tidsrum, 


149 


For det Thottiske Legat. 
(Præmien 200 Rbd.) 


At undersåge og fremstille de Love, hvorefter Metallegeringernes 


physiske Egenskaber ere afhængige af deres Sammensætning, 


For det Classenske Legat. , 


1. 1 Anledning af den iaar herskende Sygdom hos Kartoffel- 
knoldene har det viist sig som en stor Mislighed med Hensyn til Ud- 
dragningen af almindelige Resultater over Sygdommens Forhold, at denne 
Jordfrugt hidtil ikke er bleven saa systématisk behandlet, som Tilfældet 
er med de fleste andre Culturplanter, idet almeengjængse Navne savnes 
for de talrige Varieteter, som'ere Gjenstand for Dyrkning. 

Skjåndt det vilde være onskeligt, at erholde samlede Efter- 

retninger om alle i Europa dyrkede Kartoffelsorter, indsees det dog, at 
Idenne Opgave vilde blive af for stort Omfang til at turde. ventes be- 
svaret fyldestgjårende; "Selskabet: indskrænker sig derfor til at udsætte 
en' Præmie af 200 Rbd. for den bedste videnskabelige Fremstilling af 
alle de i Kongeriget Danmark dyrkede Former af Kartofler (Solanum 
| tuberosum L.) «med Hensyn til Urten (Blad, Blomst, Frugt), Knolden, 
- Knoldenes Modningstid 0. dl. Ligeledes fordres de forskjellige Formér 
betegnede med Navne (danske og latinske), og saavidt muligt en fuld- 
stændig Synonymie over de danske Kartoffelsorters Benævnelser i de 
forskjellige Provindser., 

24 » Da det endvidere med Hensyn (til den hos Kartoffelknoldene 
herskende Sygdom vilde være af stor Interesse at vide, hvorvidt Veir- 
liget' herpaa har” mogen bestemt Indflydelse, saa udsætter Selskabet en 
Præmie af 100 Rbd. for en fyldestgjårende Besvarelse- af fålgende 
Opgave: 

Kan man ved lagttagelser fra forskjellige Aar og "Lande finde 
nogen Sammenhæng mellem Veirliget og Kartoffelsygdommen. | 

3. Da den Mening 'er almindelig udbredt, at de forskjellige i 
Handelen forekommende Saltarter spille en forskjellig Rolle med Hensyn 
til de dermed såltede Fiskes Conservation og åvrige Egenskaber,; ånsker 
Selskabet at foranledige en néiagtig Undersågelse: af denne Gjenstand, 


og fremsætter fålgende Priisopgave : 


150 


At samle og kritisk at bedåmme, Erfaringerne over den Ind- 
virkning, som forskjellige Arter af Kogsalt udåve paa de Fiske, der 
skulle opbevares ved Hjelp af Salt; at. undersåge paa hvilke Egenskaber 
hos de forskjellige Saltarter disse Virkninger beroe, og. at vise,. hvilke 
af de hos os i Handelen forekommende Saltarter ere de bedste til Fiske- 
saltningen, og hvorledes man kan give de andre” Saltarter de forlangte 
Egenskaber. Præmien er 2 0 Rhd. 


e 
For afdåde Etatsraad Schous Legat 


Imedens vort Sprog; unegteligt i det 19de Aarhundrede. ved en 
i sit Omfang meget udvidet. Literatur, og ved. endeel. gode, for. Moders- 
maalets Eiendom og Reenhed. omhyggelige Forfatteres: Virksomhed, ud- 
vikler sig til stårre: Rigdom og Fuldkømmenhed:; medfårer - paa den 
anden. Side, deels skiddeslåse. og: alt. for hurtige Oversættelser ; deels 
den "store Mængde af. Skribent-Arbeider: (i; Tidsskrifter, og. Dagblade), 
som, i, Fålge. deres Natur, maa. drives med stor Hast; deels. endog. sad» 
skillige strengt videnskabelige. Forfatteres ringere: Omhu for' Sprogformen, 
at. mange forhen ukiendte Sprogfeil, eller udanske, Ord, Vendinger -og 
Talemaader,, endog Ordbåininger, indsnige sig-i Sproget, og .forvanske 
dets. Reenhed og Eiendommelighed, uden at'nogen kraftig, Kritik. sætter 
tilstrækkelig: Dæmning. for saadanne Misbrug. 

Ligeledes kan. bemærkes, at endskiåndt-det danske. Sprog 6ien- 
synligen, især fra de sidste Decennier af det 1Sde Aarhundrede, og fra 
det nittendes Begyndelse, i; sin,Udvikling, har viist; en afgidvende Stræben 
efter. at frigjåre sig fra. fremmede. Ord og udenlandske. Bestanddele: i 
Sprøgety bidrage dog ogsaa. de. ovenanfårte ;og. andre ;Omstændigheder 
tit, at; endeel,. især yngre, Forfattere, meer, end; ånskeligt forsåmme: hiin 
Stræben efter dansk Sprogreenhed, og at saaledes den meget betydeligt 
formindskede "Brug af. fremmede Ord aller synes at. blive. hyppigere, end 
for nogle Decennier siden, ] 

Det "Kongelige danske. Videnskabernes Selskab. udsætter derfor, 
ved en overordentlig: Priisopgave, en Belånning… af.200 Rbdlr, for et 
Skrift, hvori: 4) meddeles en videnskabelig. Udvikling; af Begrebet. om: 
Sprogfeil:i et levende ,, ved: -classiskem og gode, Forfatteres Skrifter i en 


længere Periode allerede dannet, udviklet og i Brugen befæstet Sprog; 
i Au 


151 


ligesom! ogsaa;72) en: Udvikling af, hvorvidt overhovedet i et”Sprog' af 
den Natur» og: dén Dannelsesgrad,”som det danske har, Sprogreenhed eller 
Afhold fra: Brugen af fremmede Ord: og" Udtryk, som saadanne, kan og 
bør gåae; og! det i begge: Tilfælde saaledes, -at' "den theoretiske Udvikling 
ledsages: med. tilstrækkelige: Exempler, tagne af nyere danske Skrifter, 
saavel paa Sprogfeil, eller udanske' Ord, Vendinger, Biininger og syn- 
taktiske Forbindelser , som paa overflådige og» undværlige fremmede Ord, 
Øl Stedet for hvilke danske Ord: og Udtryk kunne bruges” Da de saa- 
ledes, som Exempler véd de enkelte Undersågelser,  Régler og kritiske 
Bemærkninger anfårte Sprogfeil, eller benyttede fremmeéde Ord, ikke ved 
den Leilighed behåves i Mængde eller Fuldstændighed : saa ånsker Selskabet, 
at Afhandlingen tillige maatte ledsages. 1) af en fuldstændigere og 
rigere, systematisk ordnet Samling af Sprogfeil, eller udanske Sprog- 
former, Udtryk og Talemaader, som virkelig forekomme i danske Skrifter 
fra det 19de Aarhundrede, overalt med nåiagtig Angivelse af Stedet hos 
vedkommende Forfatter; 2) af en alphabetisk ordnet, med nåiagtig Hen- 
viisning forsynet Samling af virkelig brugte og overflådige fremmede Ord 
hos danske Forfattere, fra bemeldte Tidsrum; med Angivelse af de 
danske Ord og Udtryk, der i hines Sted kunde og "burde bruges. 
I Henseende til den førstnævnte Samling kan man henlede Opmærksom- 
heden paa den betydelige Fortegnelse over rigtige danske Idiotismer, 
med de tilsvarende tydske, der findes i W, H. F, Abrahamsons ,,Voll- 
slånd, Dånische Sprachlehre,” 4812, S. 702—776. Vel kan det der 
anvendte Ordningsprincip ikke i nærværende Tilfælde ubetinget. fålges; 
men det kan bidrage til at henlede Tanken paa et lignende, her an- 
vendeligt. 

Naar Besvarelsen findes særdeles tilfredsstillende, vil Selskabet 
bidrage til Trykningsomkostningerne af Priisskriftet. 
Tiden, inden hvilken Priisskrifterne maa være indleverede, an- 
sæltes til den iste Januar 1848. 


Besvarelserne af Spårgsmaalene, forsaavidt de ikke angaae vore 
fædrelandske Sager, kunne være affattede i det latinske, franske, engelske, 


tydske, svenske eller danske Sprog.  Afhandlingerne betegnes ikke med 


152 


2 
| 


Forfatterens Navn, men med et Motto, og ledsages med en forseglet 
Seddel, der indeholder Forfatterens Navn, Stand og Bopæl, og som bærer 
samme Motto, … Selskabets i de danske Stater boende Medlemmer deel- 
tage ikke i Priisæskningen. Belånningen for den fyldestgjårende, Be- 
svarelse af' et af de fremsatte Spørgsmaal, for hvilken ingen anden Priis 
er nævnt, er Selskabets Guldmedaille, af 50 danske Dukaters Værdie. 
Priisskrifternes indsendes, med. Undtagelse af dem, der angaae 
den sidstanfårte Priisopgave, inden | Udgangen' åf August 1847 til Sel- 
skabets Secretair, Conferentsraad log Professor! H. C. Ørsted, (Gomman-> 


deur af. Dannebrogen og Dannebrogsmand. 


På 
AB 


ie, 
ore 


eN 
37 
ka 
»4 


ANT. s 


ere 


mann feng) An Z; 2 "= ryk = y., | 


SSR EEN re) vet od hp , S= n g 
rr REE INEL REKER iv 
x REGERER SDLT SER, S 


i te z -— ss 
ad 6 ” Ex" — ed md g 
RENEE SENSE rr z T, 


ae: 
Sø 


er > LEDs gs 


æ& 


Bree 
eg; 


SELE 
w Ar FA e 
EET Res ” 
vred cx 
Færre 


2 ØS ned