ERE SITTER 


RR LEDER 


er 


7, CET IT, 


ØR SÆR, 


EET RETTE 


f - 


73 
dg 
E=- 


Be VAR W sg 
j W i £ 
ei GER 
Ra 4 Q 
Mg ) 
å 
8 Lud 
vi EF Å i (| EA i 
» i ki" 
PE sl NH - 
TSK NG 2 ii å = 
de: == 
n | 
r 
(4 
Pal! " ig 
se" RTE i 
å Vå n 
JN i 
(1 A - 
2 ( 
” ne 
É. | 
« x 
£ z é PR 
, Run 
- tø 
MJ 
i - 
æ " da 
« 
p 
- i la 
i Aar 
AL ea ADE (EAGREADE TE Fr By 
FA ' Na SØM Maven i "A 


HUSS 7 å så møg å É DAN: SS i å | nn | 
i org i KH. SAR KØR 4 EN (OT ro pi, i pA DÅ 
14 i YN KA NYE) Nr É ig HU i Ø ; 

j lad HO ! Å ' 


br. re | Ty Pyt 


Oversigt 
Køl. danske Vidénskabernes Selskabs 
Forhandlinger 


dets Medlemmers AÅrbeider 


i Aaret 1851. 


Af 
Selskabets Secretair 


G. Forchhammer, 
Etatsraad og Professor. 
er 00800 gene 


Kjøbenhavn, 


Trykt hos Køl. Hofbogtrykker Bianco Lund. 


KG ES DUN lens ISA 


sagtens: TU | 


. 


Hahigdtrk 


Så 
ii: sg 
vei ”! åer lalur 
» 
asmtnkilåsnraE kd 
bål £ UX ib 
æde 0 5 
står adlede — 
« 
FØNTN KORTE HENT FRELSE Hr fod nå t bø 
- dl "| dl "i 


- y É 
A. Må JUL hk 


- . 

Oversigt 

. i over det 

| Kongelige danske Videnskabernes Selskabs 
| Forhandlinger 


dets Medlemmers Årbeider 


i Aaret 1851. 


Af 


Selskabets Secretlair. 


Modet den 10% Januar. 


—— — 


Herr, Professor Steenstrup afgav paa Leirecomiteens Vegne 
fålgende Beretning om Udbyitet af nogle ved Isefjordens Kyster 
og i Jylland sidste Sommer anstillede geologisk-antiquariske Un- 
dersågelser angaaende Landets ældste Natur- og Cultur-Forhold. 

Siden Comiteen afgav sin forrige Beretning om de Under- 
sågelser, den havde anslillet i Issefjordens Omgivelser, have dens 
Bestræbelser fornemmelig gaaet ud paa nærmere at oplyse ivende 
af de Phænomener, der dengang vare Gjenstand for dens Frem- 
stilling (see Oversigt over Kgl. Vid. Selsk. Forh. 1848 S$. 62 flg.). 

Det ene af disse Phænomener var den tidligere stårre Ud- 
bredning af Havvandet over en betydelig Del af de lavere Stræk- 
ninger, som nu gaae fra Issefjorden "dybt ind i Landet og ofte 


2 £ 


fjerne sig milevidt fra Fjordens nuværende Bredder. — Da de 
foregaaende Undersågelser allerede havde fårt Comiteen saavidt, 
at den i sin forrige Beretning havde troet at kunne give et no- 
genlunde sammenhængende Billede af det nordlige Sjællands tid- 
ligere Udseende, just med Hensyn til den håist forskjellige 
Fordeling af Land og Vand, som var betinget ved at Issefjorden 
i disse Tider var stærkere forgrenet og havde talrigere Forbin- 
delser med Kattegattet, maatte den næste Opgave for Comiteens 
Virksomhed i denne Retning fornemmelig være nærmere at fast- 
sætte det Tidsrum, i hvilket hin stårre Forandring i Forholdet 
mellem Land og Vand havde fundet Sted. Spårgsmaalet maatle 
væsenligen stille sig saaledes, om hine ældste Grændser for Hav- 
vandet som nu ligge saa fjernt fra Fjorden, tilhårte en Tid, 
der gik forud for Landets Beboelse, eller om de vare senere 
end denne, og om de da med nogen Sikkerhed kunde hen- 
fores til noget af de tre stårre Tidsafsnit, som, for Danmarks 
Vedkommende idetmindste, betegne tre paa hinanden fålgende 
Culturtrin hos Indvaanerne og som sædvanlig benævnes Sten-, 
Bronce- og Jernalderen. I det Oiemed derfor at komme til 
en nåiere Erkjendelse af Tiden for de skete Forandringer og 
forat opsåge saadanne Stiedforholde, som i den Henseende kunde 
love Oplysninger, har Comitteen besøgt flere af de Punkter, den 
ikke tidligere havde 'seet, navnligen den nordligere Del af den i 
Fjorden liggende Jægersprishalvåe eller Hornsherred. . Netop der 
have vi, ikke lidet veiledede ved de Fingerpeg, Districtslægen Hr. 
Kammerraad Xjeldahl gav os, været heldige nok til Vest for 
Trollegaardene at finde Grændserne for den tidligere håiere 
Vandstand, de hævede Havstokke, liggende i et saadant Forhold 
til flere Gravhéie, at en Udgravning af Håiene og Gjennem- 
gravning af Havstokkene med stårste Rimelighed maatte oplyse 
det indbyrdes Aldersforhold. Til andre Tidsbestemmelser fand- 
tes et ligeledes gunstigt Punkt længere imod Syd ved nogle Ud- 
flyltergaarde fra Overdraaby, hvor den hævede Strandbred stod 
i en saadan Forbindelse med Enden af en Torvemose, der synes 
rig påa mange interessante Natur- og Kunstprodukter, at ogsaa 
herfra vigtigere Oplysninger turde venies. — De mere udstrakte 


7 En 


| 


Kj 


| 


' 
i 


3 


Gravninger, som vilde være nådvendige til Låsningen af Tidsspårgs- 
maalene, foretrak Comiteen imidlertid at udsætte til næste Sommer, 
dels fordi dens Medlemmers åvrige Forretninger ikke vilde tillade 
dem at være længe nok samlede til Fuldendelsen af slige Fore- 
tagender, dels fordi det i det Hele maatte ansees vanskeligere og 
under alle Omstændigheder kostbarere, i daværende folketrange 
Tid at sætte tilstrækkelig mange Folk i Arbeide ved Gravningerne. 

Det andet Phænomen som i afvigte Sommer beskjæftigede os, 
have vi forsaavidt forfulgt med stårre Fremgang, som Underso— 
gelserne ikke blot ere forberedte men ogsaa fårle saa langt, at 
der allerede foreligger et bestemt og meget vigtigt Udbytte. — 
Det vil af foregaaende Meddelelser erindres, at en væsenlig An- 
ledning til den Række af Undersøgelser, som af Comiteen anstil- 
les omkring Issefjorden, tildels skyldes nogle mærkværdige -Op- 
dyngninger af Osters og andre Havmuslinger, der i Form af hele 
Lag eller Banker vare iagttagne paa enkelte Steder ved denne 
Fjords Bredder, liggende i en Håide af 12—20 Fod over dagligt 
Vandé; ligeledes vil det erindres, at slige Lag vare af Comiteen 
gjenfundne paa flere Punkter i denne Egn, og at man allerede 
gjentagne Gange hermed havde sammenstillet lignende Forhold, 
som vare iagllagne ved Fjordene i Jylland, navnlig ved Mariager- 
og Limfjorden. Foruden den paafaldende Forekomst af hine store 
Masser baade saa høit over det nuværende Havspeil og med saa 
stor Udbredning i Landet, havde disse Osters- eller Muslingban- 
ker endnu hendraget Opmærksomheden paa sig ved den Mærke- 
lighed, at man mellem Skallerne af Sådyrene havde fundet Spor af 
Kunstprodukter, saasom Potteskaar, Flintflekker og andre Redskaber 
fra Stenalderen, sædvanligen ledsagede af enkelte Levninger af 
Landpattedyr. Derved blev det altsaa utvivlsomt, at i hvilket For- 
hold man end vilde stille disse Banker til de ældre Havstokke, kunde 
deres Dannelsestid ikke lægges længere tilbage end til Danmarks 
forste Beboelse. Med Hensyn til deres" Oprindelse tydedes de vel 
endnu i den sidstafgivne Beretning som staaende i Forbindelse med den 
tidligere håiere Vandstand, der da nåiere skildredes, men de be- 
tragtedes dog kun som Virkninger af enkelte håiere Vandgange 
af en voldsommere Natur og kortere Varighed, og holdtes som 


4 


saadanne vel adskilte fra Virkningerne af den stadigere og roli- 
gere håiere Vandstand, der betegnedes ved de hævede Havstokke 
og Fjordbunde, som, dækkede med Sådyrlevninger, nu strække sig 
langt op i Dalene og Lavningerne. Denne udhævede Forskjæl 
have vore fortsatte Undersågelser gjort endnu betydeligere, idet 
de have ledet til Vished om, at det kun er mere uegenligen og i 
alle Tilfælde kun middelbart, at disse uhyre Opdyngninger af Sodyr 
skylde den tidligere høiere Vandstand deres Tilblivelse. Det er 
antageligt, at håiere Vandgange kunne have ordnet og lagt i de- 
res nuværende Slilling endel af hine Masser af Sodyr, men op- 
rindelig ere de blevne samlede og opdyngede paa disse Steder 
ved ganske andre Kræfter. Forat Opdyngningernes sande Natur 
bedre kan erkjendes, hidsætte vi korteligen Resultatet af vore 
Undersågelser paa de enkelte Punkter. 

Vi begynde med tvende Punkter i Omegnen af Frederikssund, 
hvilken By har dannet ligesom et Midtpunkt for vore Undersågel- 
ser i dette Aar; disse Punkter ere Strandskrænterne ved det tæt 
udenfor Byen liggende Færgested: ,Bilidtf, og Skrænterne af 
Veirmållebakken ved Havelse-Målle, beliggende %4 Mil fra Frede- 
rikssund ved Stroaaens Udlåb i en lille Vig af Issefjorden. Paa 
begge Punkter har Meddeleren allerede henledet Opmærksomhe- 
den ved-en foreldbig Beretning oplyst ved et Træsnit, i Oversigt over 
Videnskabernes Selskabs Forhandlinger for Aaret 1848 S. 7—11. 

Ved 'Havelse Målle træder Osters- eller Muslinglaget frem 
i Form af flere Pletter af betydelig Omfang i Siden og paa Over- 
fladen af den lave Banke, paa hvilken Veirmållen staaer og som 
aldeles modsvarer de lavere Banker, hvori Osterslag findes ved 
»Bilidté. Det er imidlertid let muligt, at disse Pletter gaae over i 
hinanden eller danne ligesom et sammenhængende System, idet 
Laget delvis kan være blevet dækket med Muldjord, da Bakkens 
Overflade i længere Tid har været under Dyrkning. Denne for- 
hindrer dog ikke at paa mange Steder mellem Stubbene og i Fu- 
rerne Ostersskaller og Muslinger, og hvad ellers i Banken fore- 
kommer blandet med disse, ligge aldeles blottede paa Overfladen. 
I den ene Ende af denne Mållebanke har man til Veifyld, og i 
den senere Tid tillige til Mergling, bortfort en Del af Massen, 


5 


og derved erholdt vi et Gjennemsnit gjennem een af de oven- 
nævnte Pletter og sammes Underlag. Dette Gjennemsnit gaaer hel- 
digvis saaledes gjennem Bakken, at det gjennemskjærer Muslinge- 
laget paatvers og blotter altsaa detles Sammensætning baade i 
den Side, der vender imod Fjorden, og i den, der vender bort 
fra samme. De Undersøgelser, som dels Meddeleren dels Comiteens 
tre Medlemmer i Forening=) have anstillet i denne lodrette Væg, ere 
i det Væsenlige fålgende. Bakken viser sig tydelig sammensat af 
to Afdelinger eller ligesom af to Banker af forskjellig Natur over 
hinanden, idet den åvre lægger sig som en tyk Kappe over den 
nedre. Denne bestaaer af Grus og Strandsand, med enkelte Skaller af 
Sådyr, Smaasten osv.; disse Bestanddele ere tildels ordnede ved Bålge= 
slag, og Skallerne og Skalbrokkerne vise sig mer eller mindre tydelig 
vandslidte. OQpad dannes den af finere Sand af en brunlig eller sort- 
laden Farve, som om det var bleven blandet med Muld eller vege- 
labilske Stoffer. Umiddelbart over dette brunlige Lag begynder 
Aske og Kul at indblande sig i Bankens Sammensætning, og dette 
betegner Begyndelsen af den åvre Afdeling, der fornemmelig er 
dannet af Sådyrlevninger, navnligen af Skaller af Osters, Blaa- 
muslinger og Hjertemuslinger (Ostrea edulis L.; Myltilus edulis L.; 
Cardium edule L.); thi hvad der af Litorina litorea L., Nassa 
reticulala L., 0. fl. blander sig imellem disse 3 Muslingarter, er i For- 
hold hertil at ansee som forsvindende Størrelser. Laget har i 
det Hele en Tykkelse af 3—4 Fod, eller lidt mere, dog ere dets 
oprindelige Forhold ved Overfladens Behandling med Ploug og 
Harve blevne forstyrrede indtil næsten en Fod under denne. Mæng- 
den af de i Laget opdyngede Muslinger og Østers udgjår, Tusin- 
der af Tånder, for ikke at sige Læs, at dåmme efter den Masse 
søm de bevisligen bortfårte Læs have udgjort. 

I den Side af Laget, som er længere fjernet fra Fjordvigen, 
ere hine 3 fremherskende Muslingarter snart blandede aldeles mel- 
lem hinanden snart sondrede i Partier eller Hobe hver Art for 


”) Forpagteren af Mållen, Hr. H. Madsen har stedse med al Forekommenhed 
imådekommet os ved vore Undersøgelser af Banken, hvorfor vi sige ham 
vor Tak. 


az AR 


sig, men aldrig ere de liggende i Lag eller Striber, ei heller lei— 
rede paa deres flade Sider eller paa nogensomhelst anden Maade ord- 
nede, ligesom de ogsaa ere uden al Slid; derimod ere de enkelte Skal- 
ler liggende i saa besynderlige Stillinger til hinanden og Mellem- 
rummene mellem dem fyldte med lette og bevægelige Masser (som 
Aske, Trækulbrokker, Fiskeknokler), at de end ikke kunne tænkes 
at have været udsatle for den allermindste Bevægelse af Vand, inden 
de ere blevne bedækkede af nye Masser, under hvilke de da have be- 
holdt deres oprindelige Stilling. Det hele Billede, man erholder ved 
Betragtningen af disse Forhold, modsætter sig derfor uimodstaaelig 
enhver Antagelse af, at denne uhyre Mængde af Muslinger skulde 
paa nogen Maade være opkastet af Havet eller sammenskyllet 
ved Bålgeslag. Derimod fremkalder det uvilkaarligen Forestillin- 
gen om, at de made være henkastede hobe— eller bunkevis paa de 
Steder, hvor de endnu findes. Denne Oprindelsesmaade for dette 
Lag bliver endnu mere antagelig derved, at Aske og Brokker af Træ- 
kul ofte danne for sig uregelmæssige 1—2 Tommer tykke korte 
Striber eller Kiler imellem Muslingerne, og at der mellem disse 
findes i Mængde indblandede baade Knokler og Sten, der paa for- 
skjellig Maade vidne om, at de have været paavirkede af Menneske- 
hænder, og, som ovenfor vist, deres Tyngde uagtet, ligge ved Si- 
den af de letteste og mest skjåre Bestanddele i Bakken. 

I den modsatte Ende af Væggen, som svarer til den Side af 
Laget, der vender imod Fjorden, og som hverken er mange Favne 
fjernet fra denne eller mange Fod over den, ere vel de Bestand- 
dele, der danne Laget, væsenligen de samme, men der indtræder 
dog en begyndende Ordning af Masserne; Skallerne ligge ofte 
paa deres Bredsider og danne Lag af 3—4 Tommers Tykkelse; 
Sand, Grus og Smaasten indblander sig mere mellem dem og ere 
ofte ordnede i Smaalag. Vandet synes saaledes en kort Tid at 
have lettelig spillet med disse Masser, og dette kan man saa me- 
get snarere antage at have været Tilfældet, som Fjorden endnu 
ved Hoivande kan naae temmelig langt op paa Skrænten af Bak- 
ken og i Hide næsten naae op lil Lagets Underflade. I denne Side 
af Lagel er der, idetmindste saavidt man kan domme fra dette ene 


2 


Gjennemsnit, en umiskjendelig Tilnærmelse til Forhold, der ere iagt- 
tagne ved ,Bilidtf, men jo mere man herfra nærmer sig imod Mid- 
ten af Laget, jo mere forsvinder Lagdelingen og jo mere træde 
de for den modsatte Side beskrevne Forhold frem. 

Da det er paa de Indblandinger i Laget, som tydelig bære 
Præg af at være behandlede af Menneskehaand, vi for en væsenlig 
Del ståtte vor Overbevisning om Menneskers Medvirkning til disse 
Bankers Dannelse, og da disse Indblandinger ogsaa i andre Hen- 
seender, som det snart vil sees, afgive lærerigt Udbytte, ville vi 
mere specielt meddele fålgende Beskrivelser af dem. 

Der findes spredte gjennem hele Muslinglaget ikke faa Smaa- 
sten, af en knyttet Haands Størrelse, sædvanlige rullede Strand- 
sten. der bære umiskjendelig Spor af at have været stærkt 
gjennemglødede, og undertiden af at have været mere udsatte for 
Ild paa den ene Side end paa den anden; ikke sjelden befindes 
de endnu kulsorte eller sodede paa deres Overflade; sædvanligen 
ligge de enkelte imellem Osterserne og Muslingerne, eller i Aske- 
massefne; kun op imod Overfladen ligge de flere samlede; men 
endnu have vi ikke iagttaget, at de i denne Banke danne saadanne 
smaa ligesom brolagte Flader, som dem der nedenfor omtales ved 
»Bilidt”. 

Endnu hyppigere end de glådede>»Sten findes der andre, som 
enten ere bearbeidede til Redskaber eller vise Spor af en saa- 
dan Bearbeidelse, nemlig de for Stenalderens Folkefærd saa be- 
tegnende Flintredskaber. I Låbet af et Par Timer have vi samlet 
henved 70 saadanne, dels ved at undersåge. den nylig omtalte 
lodrette Væg, dels ved at opsåge dem paa Bankens plåiede Over- 
flade. De fleste (50)”maae henregnes til de saakaldte: 

a) Flintflækker, der dels brugtes som skarpe Smaaknive, dels 
efter nogen Tilhugning anvendtes til Pilespidser ; 
desuden have vi fundet: 
b) tvende Flintstykker, hvoraf Flækker ere udhugne. 
c) trende mindre Flintkiler, raat tilhugne, og flere kilelignende 
Flintstykker. 
d) flere raat tilhugne Flintstykker af usædvanlig Form. 


8 


é€) en Flintlandsespids, hvis yderste Ende sees at have været af- 
brudt, forend den er kommen til at ligge i Massen. 

f) en stårre Flintére eller Kile, med firesidet Bane og tilsle- 
bet Eg. 

Af andre bearbeidede Gjenstande fandtes fremdeles: 

g) en smal, men lang” Slibesten af Glimmerskifer, efter Sliddet 
at dåmme rimeligvis brugt til Redskabers Afglatning eller Po- 
lering, og en mindre lignende af 14 Tommes Længde; 

h) endvidere en lang glat Bennaal, oval i Gjennemsnit, noget flad 
og afrundet imod den ene Ende og tilspidset i den anden — 
og endelig: 

i) flere Skaar af Lerkar (saakaldte Urner) af den sædvanlige 
sorte Jydepottemasse, sort indvendig og rådlig udvendig af Brug. 
over Ilden. Flere af disse Skaar laae saaledes samlede, at de 
utvivlsomt have tilsammen udgjort en større Del af et helt Kar. 

Atter talrigere end hine af Mennesker benyttede Stene 
vare Levningerne af Hvirveldyrene. Uden at tale om den Mængde 
af Fiskeknokler (Hvirvler, Knokler af Hovedet, Ståtteknokler af 
Finnerne), som fandtes igjennem den hele nedre Del af Mus- 
linglaget, blandede mellem Muslingerne og i Askestriberne, og 
som synes alle at hidrøre fra en eneste Art af Flyndre, forekom 
der saa talrige Knokler af Pattedyr, at nærværende Meddeler har 
af en -Masse, som kun kan anslaaes til 20 å 25 Cubikfod, i den 
lodrette Væg udpillet over 250 Knokler eller Brudstykker af 
disse, og sandsynligvis ere mange undgaaede hans Opmærksom- 
hed. Det vil heraf sees, at Knokler i det Hele ere en væsenlig 
Bestanddel i et saadant Osters- og Muslinglag. Knoklerne tilhørte 
meget forskjellige Dyr, men dog fornemmelig: 

1. Kronhjorten. Cervus elaphus L. 

Kjæbedele, Hvirvler, Ribben, Led. af Lemmer. 
2. Raadyret. Cervus Capreolus L. 
ligeledes. 
3. Vild(?)Svinet. Sus scrofa L. 
ligeledes; 
hvorimod der af efterfolgende kun er fundet enkelte Knokler, 
nemlig: 


9 


4. Hunden. Canis familiaris L. 
Stor Hjårnetand; den kan ikke være af nogen Ulv, men stem- 
mer aldeles overens med de Hundetænder, som i oldnordisk 
Museum opbevares fra Stenalderens Grave. 


gt 


. Maaren. Martes. 

deraf kun en 6te Halshvirvel. 

6. Pindsvinet.. Erinaceus europeus L. 
Overarmbeen og héire Underarm. 

Saasnart man har mange af disse Knokler liggende for sig, 
maa Opmærksomheden nådvendigen henledes paa den eiendom- 
melige Tilstand, hvori de ere opbevarede. De bære nemlig Vid- 
nesbyrd om at være planmæssigen ituslaaede, i et bestemt Oiemed, 
og som det tydelig sees for deraf at udtage Marven eller uddrage 
Fidtet. Af de lange Knokler i Lemmerne (Rårknoklerne) findes 
der saaledes kun Ledenderne med et meget kort Stykke af Ben- 
røret (af en 'eller to Fingerbreds Længde), medens selve Ben- 
rérene ere aldeles knuste og kun gjenfindes i de kortere eller 
lange 'Bensplinter, som træffes i Mængde i Laget.  Knoklerne 
af Mellemhaanden og Mellemfoden have havt samme Behandling, 
dog at disse Knokler af de tvende Dråvtyggere, Hjorten og Raa- 
dyret, ikke ere simpelthen knuste, men spaltede efter Længden, 
dog ikke i Sammenvoxningsfladen mellem de to Sidestykker eller 
enkelte Ben, hvoraf de oprindelig bestaae, men lodret paa denne, 
saa det hele dobbelte Marvrér paa engang har kunnet udtages, 
deraf. De Fod- og' Haandbladsben af Hjorten og Raaen, som 
fandtes blandt det ovennævnte Antal Knokler, ere ialt elleve, og alle 
disse ere saa overensstemmende kløvede, at endog de Stéd, hvor- 
med de ere blevne spaltede, kunne erkjendes at være blevne an- 
bragte paa de selvsamme Steder paa dem alle.  Knoklerne af de 
stårre Tæer paa Foden ere saavel hos Svinet som hos Hjorte- 
arterne behandlede ligesom Rårknoklerne, saa at kun Ledenderne 
findes af dem; men derimod findes Knoklerne af Bitæerne hele, 
og disse Knokler ere, tilligemed et Par andre ligeledes saagodtsom 
marvlåse Knokler (nemlig de yderste Taaled, som bære Hovene, 
og Fodrodsknoklerne) de eneste Knokler af Lemmerne, som 
ikke ere knuste paa den angivne Maade.  Ligesaa eiendom- 


10 


melig som de lange Rårknoklers er Underkjæbebenets Behandling ; 
alle hidtil fundne Stykker af dette Ben have baaret en kortere 
eller længere Del af Tandrækken, men under denne have de været 
aabnede oftest efter hele Længden, idet den nederste Kant af Kjæbe- 
benet overalt har været spaltet bort. Af Overkjæbebenet er ligeledes 
kun Tandranden med de isiddende Tænder tilbage, medens ellers 
det &vrige Ben er knust, og samme Knusning have Hovedets Ben 
ialmindelighed undergaaet, idet man neppe skal finde et Benstykke 
af disse Dyrs Hoveder med et Par Qvadrattommers Overflade. 
Knoklerne af hele det åvrige Skelet er i Overensstemmelse her- 
med ligeledes paa en eller anden Maade blevne ituslaaede; Rib- 
benene sædvanlig brudte paatvers i 3—4 Stykker; Hvirvlernes 
Buer ere afhuggede eller spaltede og Hvirvellegemet som oftest 
overhugget; Skulderbladet og Bækkenet ere brudte i flere Stykker. 

Mellem Patledyrknoklerne have vi fundet omtrent et Dusin 
Fugleknokler; et Par af disse ere Hvirvler; et er den forreste Del 
af et Brysiben; de åvrige ere lange Knokler af Lemmerne. I 
Modsætning til Pattedyrenes ere disse Rorknokler af Fuglene netop 
uden Ledender, medens Rårene selv ere hele. De tilhåre for- 
skjellige Fuglearter af Agerhånens og Duens Størrelse, men Levnin- 
gerne ere endnu for faa, til at Meddeleren har kunnet offre den 
nådvendige Tid paa en nåiere Bestemmelse af Arterne. 

Knokler af Fisk ere, som ovenfor yttret, meget talrige; 
Hvirvlerne og Ståttebenene af Finnerne findes ofte saaledes stil- 
lede den ene ved Siden af den anden, at de kunne erkjendes, i 
Stykker af 2—3 Tommers Længde idetmindste, at have oprindelig 
ligget i deres naturlige Forbindelse; men længere sammenhængende 
Partier af Hvirvelsåilen har Meddeleren hidtil ikke iagttaget, der- 
imod har han fundet enkelte Hvirvler, som tydelig viste, at de 
"vare blevne skraat overskaarne med et skarpt Redskab. 

De knuste Knoklers Brudflader ere stedse ganske friske og 
røbe ikke den ringeste Grad af Slid, idet selv de mindste Spidser 
og Kanter ere fuldstændigen bevarede; ligeledes ere Knoklernes 
Overflader uden ethvert Spor af at de have: været bevægede i 
Vandet. Skjøndt de nu ofte findes omgivne med Kulstumper eller 
Aske, er der dog kun yderst faa (af det hele hidtil undersøgte 


14 


Antal kun 5—6), der anlyde at de have været i umiddelbar Beroring 
med Ild eller glådende Emner, idet deres Overflade er ligesom cal- 
cineret eller lidt forkullet; men selv paa en saadan angrebet 
og blådere Overflade er der heller ikke Spor til Slid eller Rul- 
ning, hvorhos det endnu fortjener at bemærkes, at alle disse 
brændte eller svedne Benstumper kun som Stumper og aldrig som 
hele Knokler ere komne i denne Beråring med Ilden. Den ubrudte 
Tilstand, hvori de mindste Knokler af Flynderne findes, og det 
ligesaavel imellem de tunge Åstersskaller og glådede Stene som i 
Askestriberne, afviser allerede for sig enhver Tanke om at forklare 
Opdyngningen af alle disse Masser som Opkastninger af Havet. 
Medens altsaa Knoklernes Opbevaringstilstand paa den ene Side 
fuldstændigen godtgjår, at ingen almindelige Naturkræfter oprindelig 
paa dette Sted have opsamlet dem og alle de åvrige organiske 
Levninger, der friske og uslidte ere leirede paa samme Maade, 
maa Knoklernes ejendommelig brudte Tilstand paa den anden Side 
uafviselig fordre Indråmmelse af, at de kun ved Menneskeklågt kunne 
være saaledes behandlede og samlede. Som utvivlsomme Kunst- 
produkter paa deres Vis træde de derfor sammen med de alt om- 
talte Redskaber af Slien og Ben, med Lerkarrene, Kullene, Asken 
0.S.v. og ved deres betydelige Mængde kaste de nyt og klarere 
Lys over alle de Masser, med hvilke de ere samlede. Idet de kun 
kunne være Affald fra Maaltider, som Redskabernes Brugere have 
holdt paa disse Steder, give de tillige de Opdyngninger af Østers og 
spiselige Muslinger, mellem hvilke de findes, en naturlig Tydning 
som lignende Affald. Den hele åvre Afdeling af Banken, der 
danner hvad vi med et kort Udtryk have får betegnet som Mus- 
linglaget eller Ostersbanken, bliver saaledes væsenlig en Kjåkken- 
mådding fra en meget fjern Tid og fra Landets tidligste Cullur- 
periode, bestaaende som vore Kjåkkenmåddinger dels af Affald 
fra Maaltiderne og disses Tilberedelsesmidler, dels af de Kar og 
og Redskaber, som enten ere blevne ubrugelige og henkastede 
eller af Vanvare tabte. Skjøndt Osterslagene herved endnu mere end 
får sættes ud af Forbindelse og Sammenhæng med den beviste håiere 
Vandstand, maa det endnu stedse erindres, at ikke blot flere af de 
Dyr, som findes opbevarede i dem, vidne om Fjordens tidligere 


12 


Tilstand og den stårre Forbindelse mellem Havet og Fjorden, 
men at ogsaa Leiringen af Masserne i den Side af Laget, som 
laae nærmest Fjorden, tydede hen paa, at Fjordbålgerne til en 
enkelt Tid have kunnet spille lidt paa Randen af de opdyngede 
Masser. 

I Skrænterne ved Færgestedet …Bilidtf forefandt vi al- 
lerede paa en tidlig Foraarsudflugt særdeles heldigen blottede 
Vægge, der strax lode os erkjende flere Forhold, som forhen 
vare undgaaede os, og ved et senere Efteraarsbesåg fandt vi disse 
Forhold væsenligen igjen i de nye Vægge, som imidlertid vare 
fremkomne ved Massens Borttagelse til Veifyld 0. s. v., og som 
i Længde udgjorde en Strækning af 40 Alen. Bakkens dobbelte 
Sammensætning viste sig nemlig meget tydelig. 1 den nederste 
Halvdel var den som i de Bakker ialmindelighed, der ere dan- 
nede ved Opskylning af Havet, og bestod af Grus, Sand, Smaa- 
sten og mer eller mindre slidte Sådyrskaller. Ligesom ved Havelse 
indesluttede den åverste Halvdel ikke blot Bestanddele, der ellers 
ere fremmede for saadanne Opskylninger, men frembåd dem og- 
saa i en Leiring, der er ligesaa usædvanlig for saadanne Dannelser 
som uforenelig med disses Dannelsesmaade. I og mellem de tem- 
melig regelmæssige Lag af Østers- og Muslingskaller, af Sand, 
Grus 0. s. v., hvoraf denne dåverste Halvdel bestod, fandtes der 
nemlig ikke sjelden Flintflækker, som maatte være tildannede ved 
Menneskehaand, samt enkelte Potteskaar; der forekom fremdeles 
Smaalag og Striber af Aske og Kulgrus, og det saa hyppig at 
den åvre Halvdel af Bakken derved fik et noget graaligt Ud- 
seende imod den nedre; endelig stak der i forskjellig Håide frem 
af Væggen haandstore rundede Stene, der bare umiskjendelige 
Spor af at have været glådede. Disse Sten forekom dels spredte, 
dels stillede tæt ved Siden af hinanden i Rækker af et Par Fods 
Længde, og viste sig at danne ligesom smaa Brolægninger inde i 
Lagene, idet de befandtes at slutte sig ligeledes ganske tæt sam- 
men i Retningen indad i Væggen. Denne sluttede Stilling af møre 
og ved Heden sprængte Stene, var altfor regelmæssig til at Vand- 
bevægelser skulde kunne have frembragt den, og Formodningen 
om at den kun ved Mennesker kunde være bleven frembragt, for- 


. 13 


ågedes ikke lidet derved, at der fra disse Steenflader altid udgik 
til Siderne Striber af Kul: og Aske, ret som om de havde været 
smaae Arnesteder, en Anskuelse, som dog trænger til en nærmere 
Undersøgelse. Forresten fandt vi dem saaledes stillede i og mel- 
lem Skaller og Skalbrokker, der vare leirede paa deres flade 
Sider, at en Vandbevægelse, som kunde antages at have hidfårt og 
ordnet disse leltere Dele, vist ikke kunde antages at have hidfårt 
og stillet Stenene. 

De ved Menneskehænder paavirkede Bestanddele af Banken 
bleve saaledes ogsaa her baade for talrige og for meget udbredte 
i denne, til at de ikke tillige skulde være væsenlige; de kunne 
ikke længere antages at være blot tilfældige Indblandinger hid- 
rørende. derfra, at Mennesker en enkelt Gang have færdedes i 
Nærheden af dette Sted, og hændelsesvis tabt eller forsætlig bort- 
kastet nogle Flintredskaber, Potteskaar 0. s. fr., som da Bålgen 
senere kunde have tumlet lidt om med, indtil den tilsidst efterlod 
dem med Skallerne af Sådyrene paa den Strandbred, hvorfra den 
efterhaanden trak sig tilbage. Meget mere maatte det Hele gjåre 
det Indtryk, at Bankens Materialier havde samlet sig lige ved eller 
dog i Nærheden af Menneskers Opholdssteder og -endel af dem 
tillige ved Menneskers Indvirkning. Det var umuligt længere at 
tilbageholde den Tanke, at naar Striber af Kul og Aske, Potte- 
skaar og glodede Stene findes igjennem det hele -Lag og saa- 
ledes tydelig vise, at Mennesker havde havt Baal paa et saadant 
Sted i en længere Tidsfålge, og det — hvad allerede enkelte 
Pattedyrknokler tyde hen paa — til deres Fådemidlers Tilbered- 
ning, saa kunde de uhyre Masser af Skaller af Osters og andre 
Muslingarter, der alle ere spiselige, maaskee netop være Levnin- 
ger af den Fåde, de her fortrinsvis have tilberedt. I dette Tilfælde 
vilde altsaa den hele Opdyngning af Skaller have fælleds Oprin- 
delse med Kullene, Asken, Stenene 0. s. v. | 

De her fremkaldte Formodninger bleve, som vi have seet, fuld- 
slændigen bekræftede ved vort ovenfor skildrede Udbytte af Un- 
dersågelserne ved Havelse Målle. 

Førend vi forlade Bankerne ved ,Bilidtf, maa vi dog 
endnu tilféie, at der er borlfårt en overordenlig Mængde af 


14 


Gruset og Skallerne til Veifyld paa de nærmeste Veie, Gange i 
Haver 0. s. v., og deraf vil man da let kunne forklare sig, hvor- 
for man ikke sjelden paa disse Steder kan ved nogen Sogning 
finde Flintflækker og maaskee ogsaa andre Steenredskaber. Med 
Hensyn til den horizontale Udbredning af Osters- og Muslinglagel 
maa vi angive, at dette forekommer i en betydelig Udstrækning 
i Underbakkerne, som ligge mellem Fjorden og det egenlige Hoi- 
land, ved hvis Fod vi endnu fandt det. 

Efterat være komne til en klar Overbevisning om Forholdenes 
sande Natur paa disse Punkter, og derefter at have kastet Blikket 
tilbage paa de lignende Punkter, der dels ere iagitagne i Issefjørdens 
Omgivelser, dels ere bekjendte fra Jylland, og som i foregaaende Be- 
retninger ere ansete for overensstemmende med dem, kunde vi ikke 
tilbageholde den Overbevisning, at alle disse Dynger af Østers- og 
Muslingskaller — såa uhyre de end -synes —., der alle have hen- 
ledet Opmærksomheden paa sig ved de Sten- og Benredskaber, 
som ere fundne i dem, ligeledes skyldte menneskelig Virksomhed 
deres Tilblivelse, og vilde kun afvige fra hinanden i den stårre 
eller mindre Omleiring, som de oprindelig ved Menneskehaand 
samlede Masser af Skaller 0.s. v. senere kunde have lidt ved Vand. 
Dette kan være kommen i Beråring med dem, enten derved at 
Bolgerne fra Stranden til enkelte Tider have kunnet naae op til 
dem, eller derved, at Bække og Indvande ere komne til at over- 
skylle dem. Om et Par af de Punkter i Jylland, hvorpaa slige 
Osterslag findes, er Comiteen dog saa heldig at kunne meddele 
megel lærerige Oplysninger, der baade godtgjåre Rigtigheden af 
de her yttrede Anskuelser og endmere vise den Viglighed, disse 
Dannelser have for vore Kundskaber om Landets ældre Forhold. 

Et af Comiteens Medlemmer, Inspecteur Worsaae, har nemlig 
påa en antiqvarisk Embedsreise i Jylland i afvigte Sommer havt 
Leilighed til nærmere at undersåge en meget betydelig Osters- 
bunke =) imellem Randers og Grenaae ved Meilgaard, fra hvilken 


=) Saaledes kunne vi maaske for Eftertiden snarere kalde disse Opdyngninger, 
for at ikke Misforstaaslse skal opstaae ved Benævnelsen: Østersbanke, der 
tillige, som kekjendt, har en ganske anden Betydning. 


hul 15 


Bunke Ejeren, Hr. Proprietær Olsen, -tidligere havde indsendt til 
Oldsagmuseet en imellem Osterserne funden Benkam, hvorved 
Oldgrandskeraes og Naturforskernes Opmærksomhed var bleven 
henvendt paa delte Sted. Banken, der indeholder Ostersskallerne, 
er af anseeligt Omfang, men den -hvælver sig kun ganske svagt 
og falder jevnt af til alle Sider. Den ligger Nord for Meilgaard, 
omtrent midt imellem Gaarden og Stranden, henved en Fjerding- 
vei fra den nuværende Strandbred, midt inde i en Skov, ,Aigt” 
eller ,Agtskov” kaldet, og er bevoxet dels med Græs, dels med 
Træer. Da der fra Banken bortfåres store Masser af Skaller til 
Veifyld paa de nærmeste Veie, har Worsaae i den Ende af 
Banken, hvor man har borigravet denne Veifyld,. havt gunslig Lei- 
lighed til at undersåge Bankens indre Bygning, og denne Leilighed 
blev foråget ved nye af ham selv anstillede Gravninger, som un- 
derståttedes af den Interesse og velvillige Imådekommen, Hr. Olsen 
viste Sagen. 

Allernederst fandtes Banken at bestaae af Strandsand, hvilket 
ogsaa er Underlaget før hele den omliggende Skov ned til Stran- 
den; derover laa en sortagtig Muld af 1 Qvarters Tykkelse og 
derover igjen den egenlige Ostersdynge eller Osterslaget, som 
i Midten af Banken ikke var mindre end 44 Alen tykt, men som 
derfra skraanede jevnt ned til alle Sider. - Ovenpaa de tæt sam- 
menpakkede Ostersskaller havde der i Tidernes Låb dannet sig et 
tyndt Muld- eller Jordlag, i hvilket Træerne stode. I den uhyre 
Masse Ostersskaller, som i saadan Grad hvidliggjorde den aabnede 
Ende af Banken, at denne i Frastand saae ud som en Kridt- eller 
Kalkbanke, fandtes der ogsaa spredte imellem Åsterserne en hel Del 
Skaller af Hjertemuslinger, Cardium edule L., Blaamuslinger, My- 
tilus edulis L. og Strandsnegle, Litorina litorea L., men disse 
vare uden al Sammenligning færre i Antal end Østerserne. Hver- 
ken Muslingerne eller Osterserne havde deres Skaller sammenhæn- 
gende, men bestode kun af enlige eller låse Skaller, hvorved man 
altsaa ligesom paa de foran beskrevne Punkter kan overbevise sig 
om, al de ikke ere henkastede der som levende Dyr; at de 
heller ikke som dåde Skaller kunne være synderlig omkastede af 
Vandet, derom vidner noksom Skallernes wuslidte Tilstand. Det er 


16 a 


derfor ogsaa her et særdeles vigtigt Vink,” at der allevegne i det 
lælte Lag af hine spiselige Dyrs Skaller sporedes mange Trækul ; 
hist og her saaes tillige mårkere Striber som af forraadnede vege- 
tabiliske og animalske Gjenstande samt tildels af Aske. Ved alt 
nedrive stårre Partier af den lodret staacnde hvide Væg af Skal- 
ier overbeviste nu endelig W. sig personlig om, at der spredt 
igjennem hele Ostersdyngen fra åverst til nederst virkelig fore- 
kom forarbeidede Gjenstande af Ben og Hjortetak, samt brudte og 
ituslaaede Knokler af Pattedyr og Fugle. Arbeiderne, der jevnlig 
bortgravede Skaller af Banken, forklarede ogsaa i Overensstem- 
melse hermed, at af de forarbeidede Sager af Ben, som de 
havde opsamlet, vare vel de fleste fundne i en Dybde af 2—2% 
Alen, men at de dog tillige havde fundet dem rundt om i Osters- 
dyngen; navnlig havde de fundet en stor Mængde tilslebne Ben- 
prene i det allernederste Lag. Foruden det der af slige Gjen- 
stande blev opdaget af W. ved Undersøgelserne paa Stedet, ind- 
samlede han endnu ved Hr. Olsens Hjælp hos Arbeiderne flere 
af dem i Ostersdyngerne forefundne, Sager. Et Overblik over disse 
Gjenstande er nådvendigt, for at opfatte Billedet af det Hele, 

Om Dyrknoklerne, ved hvilke vi først ville dvæle, maa jeg 
bemærke, at de samtligen hidråre fra W.s personlige Undersågelse 
af Osterdyngen og at de alle — med Undtagelse af et Par Hjorte- 
takker, som han fandt liggende mellem de nedfaldne låse Skaller 
— af ham ere udtagne af det tæt sammenpakkede og tidligere 
aldeles urårle Åsterslag: 

Af Pattedyr forefandtes Knokler af: 

1) Kronhjort.  Cervus elaphus Linn. 

En Kindtand af Overkjæben; en Underkjæbe med fuld- 
stændig Tandrad af et stort og gammelt Dyr, aabnet for Mar- 
vens Skyld langs dennes hele nederste Rand; et Fodrodsben; 
en af de lange Rørknokler i Lemmerne, der tydelig viser, at 
lange Benstænger ere udsavede af den (ved Flintredskaber?). 
Endelig en Mængde Brudstykker af Hjortetakker, om hvilke 
paa delte Sted alene skal bemærkes, at de næsten alle vare 
forarbeidede eller bare Spor af en begyndende Tildannelse, 
og at de dels hidrørte fra naturlig fældede Takker, dels fra 


8 


17 


Takker, der havde været fuldtudviklede og siddet stærkt fast- 
hæftede til Pandebenet, da Hjorten dræbtes (see nedenfor 
under e). 

2) Vild? svin. Sus scrofa Linn. 

Taaled af een af de mellemste Tæer, og Mellemfodsben af 
en Bitaa, begge af et voxent Dyr; og nogle Brudstykker af 
Knokler af et meget spædt Dyr.” 

3) Marsvin.? Delphinus phocæna Linn. 
& Tungebenshorn (cornu ossis hyoidei) af en Art Delphin. 

4) Jagt? hund. Canis familiaris Linn. 
—… Brudstykke af venstre Overkjæbe med næstsidste. Kindtand 
og Tandgruben af den sidste; Brudstykker af et Par Ribben. 
Skjøndt Levningerne ere faa, ere de dog betegnende nok 
for at vise, at de ikke kunne tilhåre nogen af de vilde eu- 
ropæiske Hundearter, Rævene, Schakalen eller Ulven. 

5) Vild? Kat 
Tam? Kat 

Brudstykke af den håire Overkjæbe med Hjårnetanden og 


, Felis catus Linn. an ferus? 
et Par Kindtandsgruber; Overarmbenet, men noget af den 
åvre Ende afbrudt; Mellemhaandsbenet til Ste Finger; Mellem- 
fodsbenet til den indvendige Taa; samllige fire Levninger ere 
af en saa anselig Storrelse, at denne maa have været nær- 
mere Vildkattens end Tamkattens, hvorved det imidlertid maa 
erindres, at der efter ældre Vidnesbyrd (Pontoppidans f. Ex.) 
endnu i forrige Aarhundrede, idetmindste paa sine Steder, var 
en stårre Tamkatrace her i Landet. 

Endelig maaskee Spor af en 

6) Gnaver, Halvrotte? Mus flavicollis Melch. 

Nogle af de under 4 nævnte Hjortetakker, desværre nelop de 
Stykker, der ikke bleve udtagne af den faststaaende urårte Væg, 
men bleve fundne ved Foden af Banken som tidligere udgravne eller 
nedfaldne, bære umiskjendelige Spor af at være gnavede af 
et Dyr af denne Orden, der, efter Tændernes Stårrelse al 
dømme, omtrent maa have været af Halvrottens Stårrelse. Uagtet 
der efter Gnavets Udseende neppe kan være nogen Tvivl om, 
at Pakkerne ere blevne saaledes behandlede, forend de bleve 


” 


18 


dækkede af Muslingerne, maa man dog her kun tvivlsom an- 

fore en saadan Gnaver fra denne Tid af, da man ifålge det 

ovennævnte Findested ikke kan være aldeles sikker paa, at 
jo Gnavningen kan have fundet Sted senere. 

Af Fugleknokler fandtes omtrent en halv Snes, mest i Brud- 
stykker; de fleste tilhårte: Sangsvanen eller Vildsvanen, en Fugl, 
som kun i de meget kolde Maaneder — November til Marts — 
dvæler her i Landet, men som netop i disse endnu har et af sine 
stadigere« Vinteropholdssteder i Lagels Nærhed, nemlig Kolind- 
Sund; de åvrige Maaneder af Aaret opholder denne Fugl sig, som 
bekjendt, i sit langt nordligere Hjem: Islands, Norges, Laplands 
håiere Fjeldegne. Foruden tvende dvre Ender af venstre Sides 
Overarm — alisaa af to forskjellige Individer — og det nedre 
Endestykke af samme Ben, bestaae .de fundne Levninger endnu af 
en brudt Hvirvel, et Krageben (os coracoideum) og den forreste 
Rand af det for denne Svaneart saa betegnende Brystben. Et Skul- 
derblad, en Overarm og en Fodrod hidråre fra Fugle, der omtrent 
have været af Storrelse med en lille Vildgaas, men de tilhåre neppe 
en og samme Årt. 

De forarbeidede Gjenstande, der hidtil ere forefundne og 
opbevarede fra denne mærkelige Banke, ere, foruden de, ommeldte 
Stykker Hjortetak : 

a) en hel Mængde. tildels meget store Flintflækker. 

b) et raat tilhugget Flintstykke; en Trærod har under Væxten saa- 
ledes omfaltet denne og flere Ostersskaller, at man alene deraf 
faaer en tro Forestlilling om,. hvorledes Skallerne og de for- 
arbeidede Sager ligge mellem hinanden i Banken. 

c) en Flintkile eller Flintéæe, kiledannet til begge Ender, og sleben 
paa alle Sider. 

d) en Flinthulmeisel, med firsidet Bane, blot tilhugget. 

e) fire Øzehamre eller Hakker af Hjortetak, med Skafthuller, dels 
»hele, dels overbrækkede i Skafthullerne. Med Hensyn til Maa- 
den, hvorpaa de have været anvendte, maa det bemærkes, at 
kun een af dem har en afrundet tildannel Bane, der bærer 
Mærke af al have værel noget brugt: Den er meget kort i 
Forhold til de tre andre; af disse, som ere dobbelt saalange, 


«—WFEEEEEEEEEEEEEEEEEE rr 


19 


have de to Takkernes skraatstaaende naturlige Aflåsningsflader 
til Baner, men hverken disse Flader eller den dem omgivende 
»Rose” have det ringeste Mærke af at have været brugte, lige- 
som ogsaa den skraa Stilling gjér dem dertil mindre skikkede. 
Endnu mere er delte Tilfældet med den tredie af disse Oxe- 
hamre eller Hakker, idet den er forarbvidet af Takken af en Hjort, 
der er dræbt inden den fuldtudviklede og ,affeiede” Taks Fæld- 
ningslid, hvorfor den ogsaa som Bane bærer den med Takken 
fastvoxne Rosenstok og et Stykke af Pandebenet, og dettes ind- 
vendige udhulede Overflade vender altsaa opad. 


f) fire Hjortetakspidser, hvis tykkere Ender have mangehaande 


8) 
h) 


m) 


Spor af at være afhuggede og tildannede med Oxer, men 
hvis spidse Ender ere paa en ejendommelig Maade slebne 
eller tilslidte; dette Slid strækker sig paa nogle af dem 
noget op paa Siderne. 

tvende spidse Benprene eller Pilespidser, den ene brudt. 
tvende smukke glatte og polerede Bennaale, ovale i Gjennem- 
snit, tilspidsede i den ene Ende, affladede og tilrundede i den 
anden; den ene Naal er fuldstændig, den anden afbrudt i den 
bredere Ende; de svare aldeles til det i Havelsemållefundet 
under & omtalle Redskab. 

den ene Side af en lang Rårknokkel af en Hjort, hvoraf Ben- 
stænger eller Benplader sees at have været savede (see oven- 
for 4). Savskaarene ere 5 Tommer lange. 

en fuldstændig Benkam (eller Noget, der ligner en saadan) 
med fire Tænder og med et lille rundt Hul i Kamryggen. 
Brudstykke af et Benredskab, der har havt Lighed med en 
Benkam, men synes kun al have havt 3 Tænder til begge 
Sider. . 

et Brudslykke af Lerkar, aldeles af samme Masse som de 
ved Havelse-Målle fundne og som de saakaldte ,Urner” fra 
Stenalderen. ( 
Opmuntret af det rige Udbytte til Sammenligning af Forhol- 


dene, som denne Banke havde afgivel, lod Inspectér Worsaae 
sig det være magtpaaliggende at tilvejebringe et Overblik over 
forskjellige Fund, der tidligere fra lignende Steder vare indleverede 


PÆS 


20 


til Museet for Nordiske Oldsager i Kjåbenhavn. Fårste Plads i 
denne Henseende indtog ustridig et for endel Aar siden til Museet 
indsendt Fund fra den nærmeste Omgivelse af Herregaarden 
Krabbesholm, der, som bekjendt, ligger ved Limfjorden, ikke 
langt fra Skive. Fundet har oftere afgivet Data til antiqvariske 
og geologiske Slutninger, ligesom det ogsaa allerede har været 
omtalt i foregaaende Beretninger.) I Aaret 1837 indsendte 
nemlig Eieren af Krabbesholm, Hr. Proprietær Dahisgaard, endel 
Ostersskaller og Kunstprodukter af forskjellig Art til det oldnor- 
diske Museum. I den Indberetning, som ledsagede Sendingen, 
gav Hr. Dalsgaard tillige den Oplysning, at man ved at grave 
efter Mergel i en skovklædt Banke ved Karupaaens Udlåb i Fjor- 
den og omtrent 600 Alen fra denne, tilfældig var stådt paa en 
Mængde Ostersskaller. Da man fortsalte Gravningen viste det sig, 
at Ostersskallerne vare tilstede i en saadan Mængde, at de dan- 
nede et Lag, der, hvor det var tykkest, var 1 Alen mægtigt, og 
at der blandede mellem dem henlaae endel andre Muslingskaller, 
samt nogle Sneglehuse. Under Laget af Ostersskallerne traf man 
endvidere et omtrent alentykt Lag af grovt graat Sand, og under 
delte igjen fandtes Mergel.  Ovenpaa Ostersskallerne derimod 
var der et Dække af sort Muld af 4% Alens Tykkelse, og deri 
voxede svære Egetræer, hvis Rødder imidlertid ikke havde gjen- 
nemtrængt Osterslaget, men havde bredt sig ud over delte. Af 
denne Ostersdynge, hvis Beliggenhed frembyder umiskjendelig 
Lighed med Ostersdyngen ved Meilgaard, blev der, efter Ind- 
senderens Mening, udfårt til Mergling paa Marken henved 1000 
Læs Ostersskaller. Netop ved denne Leilighed var det man be- 
mærkede mellem Ostersskallerne en Mængde store og smaae Ben 
og Tænder, samt ,en Mængde Hjorte og Daadyr- (?) Takker- og 
Raadyrspidserf, hvoraf de fleste vare forandrede til en Slags 
Hakker eller Hamre, og desuden flere Redskaber af Sten. Næsten 
lige under Overfladen af Sandlaget, som laae under Ostersskallerne, 
fandtes ivende Lerkar. Af de ovennævnte Bensager vare imidlertid, 
efter Indsenderens Meddelelse, adskillige allerede d. 28. Juli 4831 


”) See Oversigt f. Aaret 1848. S. 11—12, 


mk AR 
blevne afleverede til den daværende Kronprinds, Hs. Kgl. Hoihed 
Prinds Christian Frederik, og de maatte altsaa formodes at være 
opbevarede i Dennes efterladte, nu Hs. Majestæt Kongens parli- 
culære Samlinger. Dette bekræftede ogsaa disse Samlingers for- 
rige Bestyrer, Hr. Kammerraad Dr. Beck, og ved velvillig Ind- 
roømmelse af den Comitee, som det indtil videre er allernaadigst 
overdraget at have Tilsynet med den conchologiske Afdeling af 
disse Samlinger, i hvilke Gjenstandene virkelig forefandtes, har 
Meddeleren kunnet umiddelbart sammenligne denne Del af Fundet 
med hvad der forefandtes i det oldnordiske Museum, og er saaledes 
sat istand til i nedenstaaende Bemærkninger at kunne tage Hensyn 
til alt, hvad der hidtil er bekjendt at være bragt tilveje fra delte 
interessante Punkt. 

Skallerne, som ere indsendte, tilhåre alle de sædvanlige 
Østers; de ere temmelig store, men i det Hele taget neppe stårre 
end dem, der forekomme i Bankerne ved Issefjordens Bredder. 

De opbevarede Potteskaar eller Brudstykker af Lerkar ere 
overensstemmende med de ovenfor omtalte fra Stenalderen; de 
ere sorte indvendig, og rådlige udvendig. 

Af Redskaber af Ben eller Sten forefindes: 

a, li af de sædvanlige Flintflækker eller Flintknive. 

b. tvende smukt tilhugne Flintéxer, den ene af 5 Tommers, 
den anden af 34 Tommers Længde. 

c. en Hammer af Grønstien med Eg til begge Ender, og gjen- 
nemboret med et rundt Skafthul; den er stærkt udædt eller 
forvittret paa Overfladen. 

d. to Hakker eller Øxehamre af temmelig tynde Hjortetakker, 
den ene afbrudt i. Skafthullet og skarpt tilsleber, den anden 
synes at have havt Eg i begge Ender, men den ene af disse 
er afbrudt. 

e. tvende qvarterlange Spidser af Hjortelak, aldeles som de 
ved Meilgaard fundne og under f. omtalte; den ene er paa en 
ejendommelig Maade slidt i den spidse Ende, den anden 
lidt afbrudt i den samme Ende, men slidt paa Siderne. 

f. en båiet Pren, dannet af en Hjortetakspids, med indslagne 


22 


Ziczacfigurer om den åvre Halvdel og ligesom med et Hoved 
paa den tykkere Ende. 
Knoklerne, som fandtes mellem Østersskallerne med Redska- 


berne, tilhåre dels Vildsvinet, dels Kronhjorten og Kjæmpeoxen, 
Opbevarede ere af: 


gå 


Vildsvinet, Sus scrofa Linn. 

tvende Huggetænder af Underkjæben, begge Brudstykker; 
en Huggeland af Overkjæben med noget af dens Tandhule; 
tvende inderste Kindtænder af Underkjæben, meget store, 
den ene af et yngre Dyr, den anden af et ældgammelt Dyr, 
endnu siddende i den opbrudte Underkjæbedel; en inderste 
Kindtand af Overkjæben, næsten opslidt til Roden og lige- 
som forrige siddende i den opbrudte Kjæbedel; venstre 
Side af en Underkjæbe af et yngre Dyr; de 3 næstinderste 
Kindtænder ere vel frembrudte, men den inderste er næsten 
aldeles skjult i Tandgruben; den er % hele Længden opbrudt 
langs den nederste Rand, aabenbart for Marvens Skyld. 
Kronhjorten, Cervus elaphus Linn. 

flere Rødder af Hjortetak, hvoraf de to ere af Takker, 
der ere naturligen fældede, medens tre ere forenede med 
Rosenstokkene og Dele af Pandebenene; disse have tilhårt 
tre forskjellige Dyr, der, efter Takkernes Udvikling at domme, 
kun kunne være dræbte i Maanederne fra September til 
Marts; et af dem bærer Spor af at man har begyndt at 
save derpaa, hvorimod et af de fældede synes at være 
bleven musegnavet i en meget sen Tid. En Atlas, eller 
forste Halshvirvel, svarende til en Kronhjort af almindelig 
Størrelse. En Del af den venstre Underkjæbe af et gammelt 
Dyr, indeholdende tre Kindtænder, og opslaaet forneden 
for Marvens Skyld. 
Kjæmpeoxen, Bos Urus Linn. Nilss. 

venstre Skulderblads Ledskaal og Hals; tvende åverste 
Ender af Armspolen (radius) fra héire og venstre Side, 
men af to-Dyr af noget forskjellig Alder; nederste Ende af 
et Skankben (tibia); et Par Brudstykker af Ribben; tre in- 
derste Kindtænder af Underkjæben, nemlig to stlårre og,en 


"28 


mindre; de to første hårende til håire og venstre Side, men 
ulige i Slid og Udvikling og saaledes hidrårende fra to for- 
skjellige Dyr, den tredie tilhårende et mindre Dyr (eller 
maaskee et stort Dyr af en anden Art eller Race); desuden 
tre andre Kindtænder (4de eller Ste) af dette Dyr; endelig 
et Stykke af Underkjæben indeholdende to Tænder og maro- 
aabnet langs under disse. 


I den Del af Fundet, som er opbevaret paa det oldnordiske 
Museum, findes endnu som indsendte med dé ovennævnte Knokler 
tvende Pattedyrlevninger, der ere i noget forskjellig Opbevarings- 
lilstand og ikke synes at have ligget samlede med de åvrige, hvor- 
for de ogsaa her omtales som tvivlsomme Indblandinger i Oslers- 
laget, indtil deres oprindelige Leie deri paa anden Maade kan 
bevises. Den ene er en fjerde Kindtand af en ældre Hests Under- 
kjæhe, af Størrelse med almindelige Hestetænder. Der er i sig 
selv intet usandsynligt i, at Tænder af Hesten forekomme med de 
andre Dyr, da Levninger af Hesten allerede tidligere ere fundne 
i Stenalderens Grave. (see Oversigten for 1848 S. 7), men Tanden 
er i Farve og sit hele Udseende aldeles forskjellig fra de åvrige 
i Laget fundne Tænder. Den anden er et Slykke af et Pandeben 
af en Gedebuk med de to paasiddende Hornstægler. I Udseende 
og Tyngde ere de forskjellige fra de åvrige hvide Ben fra Laget; 
man bliver derfor lidt mistænkelig imod dem, og det saameget 
mere, som hidtil intet andet Spor -af delte Dyrs oprindelige Fore- 
komst i Landet er kommen for Dagen, — Ved. nye Efterforsk- 
ninger paa Stedet vil man maaskee dog kunne afgøjåére disse Lev- 
ningers relle Forhold til'de ovrige. 


Det maa endnu bemærkes, at de ovennævnte Skulderblads-, 
Spolebens- og Skankbens -Knokler ere ituslaaede og aabnede for 
Marvens Skyld, aldeles paa selvsamme Maade, som Knoklerne fra 
Østersbunken ved Havelse-Målle. Da nu ligeledes alle de fem tilstede- 
værende Kjæbedele af Hjorten, Vildsvinet og Oxen ere ituslaaede 


24 


aldeles overensstemmende med de samme Dele fra Havelsemålle- 
fundet, afgive de her for tyve Aar siden tilfældigen indsamlede 
Knokler et nyt Bevis paa, hvorledes det virkeligen har været en 
herskende Skik hos Landets ældste Indbyggere, at udtage al Marv 
og Fidt af Dyreknoklerne. Naar man i del Hele taget sammen- 
stiller Krabbesholmfundet med Fundene fra Meilgaard, fra Ha- 
velsemålle og andre Steder i det nordlige Sjælland, og naar man 
saaledes seer den fuldstændige Lighed, der er ikke alene i Knok- 
lernes Behandling, men ogsaa i de forefundne Sten- og Benred- 
redskabers Form og Forarbeidning, saavelsom i hele Maaden, hvor- 
paa Skallerne, Dyrebenene og de forarbeidede Redskaber og. 
Gjenstande ere blandede imellem hinanden, maa man nådvendig 
komme til den Overbevisning, at disse jydske og sjællandske 
Ostersbunker ere af en aldeles ensartet Natur og af selvsamme 
Oprindelse. 

I det Oldnordiske Museum saavelsom i Universitetets zoologi- 
ske Museum bevares der endnu enkelte Ben- og Stenredskaber fra 
nogle andre lignende Ostersbunker i Jylland, men de ere for 
faa til at kunne give anden Oplysning i det her omhandlede Emne, 
end netop den, at slige Opsamlinger altsaa ogsaa findes paa disse 
Steder og rimelig paa mange andre Punkter”). Det forstnævnte 
Museum har saaledes i de senere Aar erholdt fra et Osterslag ved 
Hawvnée, ved Mariagerfjorden, en Oxehammer af Hjortetak og tvende 
store Huggectænder af Vildsvin, hvoraf den ene er paa en 
mærkværdig Maade bleven bearbeidet ligesom til en skarp Krog. 
Underkjæben af et Menneske er ogsaa bleven indsendt derfra, og 
Meddeleren har selv for 13 Aar siden opsamlet en stor Del 
Menneskeknokler, som fra samme Lag af vare med Åsterserne fårte 
hort som Veifyld, ligesom han ogsaa i Banken har iagttaget run- 
dede Smaasten, stillede i næsten lige Linier, hvilke han efter de 
nu fra andre Steder kjendte Forhold skulde nærmest ansee for at 
svare til de ovenfor ved ,Bilidt? beskrevne, Baade ved Havnåe og paa 
et Par Punkter i samme Pastorat har han i Osterslag fundet de 


+) Det er t. Ex. berettet, at der ikke langt fra Meilgaard ved Kolind - Sund nær 
Byen Fannerup skal findes et Par Ostersbunker, lig den i Meilgaards Skov. 


FR 


sædvanlige Flintflækker, hvoraf endnu et Par opbevares i Univer- 
sitetsmuseet +). Dette eier ogsaa en smuk Oxehammer af Hjorte- 
tak, fundet tilligemed et andet, ikke opbevaret, Benredskab, i et 
Lag af Saltvandsmuslinger ved Nårreaaens Udlåb i Gudenaaen ved 
Flodbro, og skjænket til Museet af Hr. Postrevisor Klee. 

Hermed have vi givet en kort Fremstilling af vore Undersøgelser 
og Iagttagelser, saavidt disse hidtil i denne speciellere Retning ere 
naaede, og vi have nu kun tilbage i nogle Slutningsbetragtninger 
ligesom at samle Summen af det vundne Udbytte. Som vore Iagt- 
tagelser nu staae lage vi fålgelig ikke i Betænkning bestemt at 
udtale, at alle disse Dynger af aabnede Østers og andre Mus- 
linger, der ere blandede med Trækul, Potteskaar, ituslaaede Dyre— 
ben, og forskjellige Redskaber og forarbeidede Stykker af Ben 
og Sten, ere opstaaede ved Menneskers Virksomhed i Landets 
ældste Bebyggelsestid, eller i den saakaldte Stenalder. Men for- 
holder dette sig saaledes, saa feile vi heller ikke i at tillægge 
disse Dannelser, der allerede nu kunne spores at være udbredte 
over en saa stor Strækning af Landet, en særdeles hi Grad af 
Interesse for vore Kundskaber baade om Landets ældre Nalurfor- 
hold og om dets tidligste Beboere. Som historiske Mindesmærker ville 
disse: Opdyngninger af Affaldet fra Urindvaanernes Fådemidler 
og af deres Redskaber, kunne tillægges lige Værdi med Grav- 
højene, ja i visse Retninger ville de endog give Oplysninger, som 
man hidtil ikke har kunnet erhverve sig fra disse. Det er maaskee 
variskeligt lige i Begyndelsen af en ny Undersågelsesrække at an- 
give, hvilke Punkter der efterhaanden ved denne ville kunne bely- 
ses; men selv med det forhaandenværende, forholdsvis ringe Ma— 
teriale, og altsaa holdende os alene til hvad der i det Foregaaende 
er omtalt, see vi os allerede nu istand til, saavel at kunne anføre 
nye væsenllige Oplysninger til Landets Culturforhold og Fauna i 
Stenalderen, som ogsaa at kunne fremsætte viglige Spårgsmaal, 
paa hvilke vi med Tiden ad den her indslaaede Vei sikkert tår vente 
lilfredsstillende Svar. Man maa nemlig vel lægge Mærke til det vigtigé 


”) See Oversigterne for, 1848 S. 7. 


26 


Forhold, at netop Mængden af de Data, man i een og samme Retning 
påa disse Steder maa kunne erholde, vil give de Resultater, som 
fremgaae deraf, en usædvanlig Grad af Sikkerhed. De ovenanfårte 
i Museerne opbevarede Redskaber eller Knokler ere kun en 
yderst lille, for ikke at sige forsvindende, Del af den Mængde, der 
virkelig findes paa hvert af de nævnte Punkter, og ere kun ind- 
samlede i en meget kort Tid, saa at der fremdeles med Varsom- 
hed vil kunne tilvejebringes brugbare Data i Mængde. 
Betragtningen af de uhyre Dynger, som Landets Urindvaanere, 
Stenalderens Folk, have frembragt ved Affaldet af deres Maaltider, 
bestyrke os saaledes i vor tidligere fra Gravhåiene hentede An- 
skuelse, at dette Folk har været et selskabeligt, der neppe har 
indskrænket sig til at leve i enkelte spredte Familier, hvorimod 
aabenbart flere Familier maae have sluttet sig sammen paa 
et fælleds Opholdssted. Den fra Gravhéienes Beliggenhed 
dragne Slutning, at Urindvaanerne fortrinvis have holdt sig 
i Nærheden af Kysterne og fornemmelig langs med Fjordene 
og Vigene, finder ligeledes Bekræftelse i Østersdyngernes Be- 
liggenhed, idet disse Dynger derhos tillige bestemt angive den 
nalurlige Aarsag hertil. I Reglen vil man nemlig snart blive op- 
mærksom paa, at, selv om man seer bort fra den ringe Mængde 
af Fåde, der er i en Østers celler. Musling i Forhold til dens 
Skallers Størrelse og Fylde, er dog Affaldet af disse Dyr, ikke at 
tale om det af Flynderne, saa betydeligt i Forhold til Resterne af andre 
Fådemidler, ja man kunde sige saa overveiende, at man nok tår 
paastaae, at Urindvaanerne idetmindste ligesaameget have sågt 
deres Fåde ved Fiskeri paa Havet, som ved Jagt paa Landet, hvor- 
ved nådvendig en Bosættelse langs Kysterne er bleven betinget. Hvor- 
ledes de imidlertid have opfisket Osterserne og Muslingerne eller 
fanget Flynderne, derom kunne vi vel endnu ikke angive noget 
Sikkert, men vi tår muligen vente, at den Mængde af brugte Red- 
skaber, som med andet Affald indeholdes i disse Ostersdynger, 
vil med Tiden fuldstændigen kunne oplyse det, Med Hensyn til 
vore Urindvaaneres anden væsenlige Ernæringsgren, Jagten, da 
have vel de forlængst erkjendte Landser, Kastespyd, Pile, 0. s. v. af 
Flint, sat det udenfor al Tvivl, at de høilig maae have lagt sig 


27 


efter Jagt, men først ved Indblandingerne i Ostersdyngerne staaer 
det mere bestemt for os, hvilke Dyr de egentlig jagede. Man sy- 
nes allerede at kunne see, at det var Landets store Vildt, de for- 
nemmelig forfulgte: Vildsvinet, Kronhjorten, Raadyret, ja selv Kjæm- 
peoxen, og man finder, at de virkelig have bemægtiget sig Dyr, 
som man får ikke skulde have troet dem istand til at fælde med 
deres mindre fuldkomne Redskaber. 

Vort Indblik i Urindvaanernes Liv ved Hjælp af disse Dyn- 
gers Indhold indskrænker sig imidlertid ikke til en Angivelse af 
Fådemidlerne og disses Tilveiebringelse. Ogsaa om Fodemidler- 
nes Tilberedning gives der os flere Vink ved Karrene, Kullene, de 
glådede Sten 0. s: v. Sidstnævnte kunne maaskee have været an- 
vendte til Underståttelse for Kogekarrene, altsaa som et Slags 
smaae Arnesteder, men det er heller ikke usandsynligt, at de, efter 
flere vilde Nationers Skik, kunne have været benyttede til Kjådets 
Stegning, idet de glådende ere blevne lagte omkring og i de fæl- 
dede Dyr. Mærkeligst for Øjeblikket bliver os imidlertid den umis- 
kjendelige særegne Behandling, Knoklerne have lidt for at afgive 
Marven og Fedtet, hvorved vort Lands Urindvaanere tilstrækkelig 
klart fremtræde for os som. Marvspisere og Marvyndere, Dette 
Træk til deres Karakteristik har ikke blot Værd som ethvert an- 
det, der bidrager til at fuldstændiggjåre Billedet af hine tidligere 
Tiders Folkefærd, men -er ogsaa' lærerigt for Sammenligningens 
Skyld. Det er nemlig bekjendt, at Lapperne i det håie Norden 
og de nærmestbeslægtede smaae mongolske Folkeslag, Ostiakerne, 
Samojederne 0.5. v. i håie Grad ynde Marvspisning, ja i de Skil- 
dringer, som haves heraf, finder man endog, at disse Folk ved 
deres Maaltider klåve Dyrebenene paa selv samme Maade, som 
vort Fædrelands ældste Indbyggere, ifålge Kjåkkenmåddingernes be- 
stemte Udsagn, maae have gjort det >). 

Ihvorvel nu netop denne. Tilbéielighed for Marvspisning hos 


%) Om det af andre Førskere antagne Stammeslægtskab mellem Urindvaanerne 
og Lapperne see Professor Nilssons lærerige Værk:  ,,Skandinaviens Urin- 
vånare”, og Relzius: ,,Om Nordboernes Cranier" i Fårhandlingar vid de skan- 
dinaviske Naturforskarnes tredje Måte", S, 127—197. 


28 


vort Lands Urbeboere har foraarsaget Klåvning og Sånderslagning 
af de forefundne Dyreben, og derved den nåiagtige Undersågelse af 
Knoklerne og fålgelig Erhvervelsen af det videnskabelige Udbytte er 
bleven besværliggjort, er Mængden af de sånderslaaede Knokler dog 
saa stor, al man nok allerede nu tår paastaae, at ved en Sammen- 
stilling af dem ville flere vigtige Spårgsmaal med Tiden kunne 
ventes besvarede. . Til saadanne regne vi, om Urindvaanerne have 
havt aldeles faste Bopæle hele Aaret rundt, eller have periodisk 
paa kortere eller længere Tid flyttet omkring indenfor visse Grænd - 
ser?; fremdeles, om Urindvaanerne have havt flere tamme Husdyr 
eller ikke? Det sidste Spørgsmaal maa forelåbig for Hundens 
Vedkommende allerede ansees for sikkert besvaret, da Levninger 
af Hundeslægten, som ikke kunne tilhåre nogen af de flere vilde 
eurcpæiske Arter, men derimod stemme overens med Hushun- 
dens Former, oftere ere fundne i Gravhéiene sammen med 
Redskaber fra Stenalderen, og det Samme gjenlager sig nu ogsaa i 
tvende af de ovennævnte Ostersdynger. Det er i det Hele natur= 
ligt, at et Jægerfolk har sågt at skaffe sig Hundens Bistand, men 
det bør derhos erindres, at overalt hos udannede Folkeslag er Hun- 
den det første Dyr, der bliver Menneskels Selskab og Hjælp. 
Mindre sikkert er derimod Kattens Forhold til Urindvaanerne. 
Meddeleren har allerede tidligere . gjort opmærksom paa Kattens 
Forekomst i disse Folks Grave”) og Rimeligheden af, at de havde 
ogsaa draget sig dette Dyr til Nytte som Værn imod de besværlige 
mindre Gnavere; Meilgaardsfundets Katteknokler i Forbindelse med 
de musegnavede Hjortelakker ere derfor særdeles egnede til at lade 
formode hos Urindvaanerne det mere fremrykkede Culturtrin, som 
man hidtil har ment Kattens Tæmmelse overalt betegnede. Imidlerlid 
ere Levningerne for faa til at man tår afgjåre, om man har et 
hustæmmet eller et vildt Dyr for sig. At noget af de stårre Dyr, 
som have tjent Urindvaanerne til Næring, skulde have været Husdyr, er 
neppe rimeligt; af de hidtil fundne kunde man i den Henseende 
kun nære Tanke om Svinet, men Knoklerne og Tænderne af dette 
Dyr fra Havnée, Krabbesholm og nogle fl. St., ere under alle Om- 


+) Oversigt. 1848. S. 7. 


29 


stændigheder altfor store og kraftfulde til at man skulde antage 
dem for at være af tamme Dyr. Hvad Levningerne af Hesten og 
Geden fra Krabbesholm angaaer, da er der allerede ovenfor til- 
strækkelig antydet det Tvivlsomme i disses Forhold til de åvrige 
Dyreknokler. 

Til Afgjérelse af Spørgsmaalet om Urindvaanernes mulige 
stadige Ophold hele Aaret rundt paa eet og samme Sied, afgive 
allerede Kjåkkenmåddingernes Størrelse ialmindelighed et vigtigt 
Datum, idet aabenbart Folkene maae antages at have opholdt sig 
en rum Tid af Aaret paa de Steder, hvor Affaldet er opsamlet i saa 
store Masser. Men endnu nærmere Bestemmelser i denne Henseende 
afgiver dog den periodiske Forandring og Udvikling, som endel 
af Dyrene, der have tjent til Næring, have været underkastede, 
og som i mange Tilfælde er saa tydelig udtalt, at man ved at 
iagltage den Grad i den aarlige Udvikling, et Dyr har gjennem- 
gaaet, idetmindste tilnærmelsesvis kan angive, i hvilken Aarstid 
det er blevet dræbt. Herved sigtes nu fornemmelig til Takkernes 
Udvikling og Fældning hos Hjorten og Raabukken; denne fore- 
gaaer efter Dyrets Alder saa regelmæssigt igjennem de samme 
Aarets Maaneder, at man f. Ex. om flere af de ved Meilgaard 
fundne Hjortelevninger utvivlsomt tår sige, at Dyrene kun kunne 
være dræbte i Efteraars- eller Vintermaanederne 0. s. v.”) Men 
herhen hører ogsaa den Udviklingsgrad, som forekommende Knok- 
ler af Fostre og yngre Dyr vise, idet Aarstiden for Dyrets egen 
eller Moderens Drab ogsaa deri udtrykkes; fremdeles håre herhen 
Knokler af Trækfugle, der kun til en ganske bestemt Aarstid op- 
holde sig i Landet, saaledes som det ovenfor antydedes om 
Vildsvanen; endelig ville ogsaa Knoklerne af de Fisk, som fjerne 


%) Et paafaldende Exempel paa Henfårelsen af et Dyrs Dåd til en ganske snever 
angivet Tid, frembyder et Skelet af et Elsdyr, som er opgravet paa Laaland i 
en Mose ved Herregaarden Assertrup og af dennes Ejer, Hr. Jessen skjænket til 
Universitets-Museet; det er nemlig en gammel Han, som er omkommen netop 
som de store Takker have været ifærd med at fremskyde; disses porås-svam- 
pede Væv er tildels tilstede; deraf og af Dyrets Alder tår det med Sikkerhed 
angives, al Dyret maa være omkommen i Slutningen af Februar eller i Lo- 
bet af Martsmaaned, 


30 


og nærme sig regelmæssig til Kysterne, afgive Vidnesbyrd i 
samme Retning. Sammenstillingen af slige lagitagelser fra een 
og samme slårre Ostersdynge vil utvivilsom kunne lede paa Spor 
efter, om Urindvaanerne til alle Aarets Tider have opholdt sig 
paa Stedet, da der i saa Fald ville forekomme Fådemidler fra alle 
Aarets Maaneder, medens der omvendt vil mangle saadanne for 
en vis Del af Aaret, f. Ex. for en Del af Sommeren, ifald de i 
denne have stråget andetsteds omkring. 

Medens det er fra vore Tårvemoser at vi hidtil have faaet de 
fleste Bidrag til Kundskab om Landets ældste Fauna og de Foran- 
dringer, denne efterhaanden har undergaaet, finde vi nu pludseligen 
i vore Ostersdynger nye og rige Findesteder for Knokler, og faae 
derhos alle disse henfårte til em og den samme bestemte Tid. Vel 
ere Knoklerne fortrinsvis af de Dyr, som have tjent Menneskene til 
Næring, men derfor kunne de dog give Oplysning om en stårre Del 
af Landets Dyreverden; thi dels kan det ikke betvivles, at man til 
den Tid maa have spist mange Dyr, som nu sjældnere spises, dels 
vil man ufeilbarlig, om end sparsommere, finde Knokler af de Dyr, 
som Urindvaanerne have dræbt for Skindets Skyld, og endelig 
synes Menneskene paa det egentlige Jægerkulturtrin at leve lige- 
som i stadig Krig med, og Forfølgelse af alle stérre levende Dyr. 
Ifolge dette tår det vist venles, at Knokler af de fleste af den Tids 
vilde Dyr ville forefindes — hvad allerede ogsaa de ovenfor givne 
Opregnelser synes at antyde (Maaren, Pindsvinet, maaskee Vildkat- 
len, Delphinen) — og en Fortegnelse over disse fra en saa fjern 
og saa bestemt angivelig Tid, som ,Steenalderen£, vil være meget 
lærerig baade med Hensyn til Dyrenes og Menneskenes Historie. 
Af de ovenfor meddelte Fund see vi nemlig saaledes utvivlsomt, at 
Kjæmpeoxen i Jylland har været samtidig med Stenalderens Folk og 
tjent dem til Næring”), og saavel ved Levningerne af delle Dyr 


") I Oversigterne for Aaret 1848, S, 49, har Meddeleren omtalt det fårste og 
hidtil eneste Exempel paa, at Kjæmpeoxen har levet her siden Landet blev 
beboet, idet der i en Tårvemose ved Kirkehelsinge i Sjælland er fundet en 
Kile eller Bredmeisel, forfærdiget af detteDyrs Ben; Samtidigheden med Men= 
neskene bevises nu yderligere ved Levningerne af hine tre spiste Dyr fra 
Krabbesholm, men kan desuden bekræftes ved endnu et Fund til, nemlig ved 


31 


som ved Mængden af de andre gaaer det mere og mere tyde- 
lig frem for -os, at der er givet Mennesket en frygtelig Magt til at 
gribe ind i Dyrenes Liv, ja at han maaskee har været den Kraft, 
der mest har betinget den-sidste støre Forandring i Landets Fauna. 
> Ved at see, hvorledes han mere og mere har indskrænket flere 
Dyrearters Forekomst eller vel endog udryddet dem aldeles af 
Landet, stiller den Formodning sig nær, at hans Indflydelse og- 
saa har strakt sig til Havets Dyr, og at maaskee den store Ind- 
skrænkning i Ostersens Udbredelse ved Danmarks Ostkyster 
lil en lille Plet i Kattegaltet, skyldes de Forfålgelser, Mennesket 
forhen har udåvet imod dem. 

Disse ere de Hovedtræk, vi for Oieblikket ville fremhæve som 
de nærmeste, der kunne oplyses ved vore begyndte Undersågel- 
ser; vi vilde fornemmelig her kun antyde Vigtigheden af den Ret- 
ning, disse vare slaaede ind paa; vi forbeholde os derfør i vore 
næste Beretninger at meddele noget speciellere om et eller andet 
Punkt”). 


Doctor Pingel valgles til Revisor istedetfor Prof. P. Pedersen, 
der tidligere var bleven valgt til Medlem af Kassecommissionen. 


en Smalmeisel, fundet i en Tårvemose i Sjælland og aabenbart forfærdiget af 
den indre Side af Radius eller Spolebenet af denne Oxe. Af andre lignende 
Smalmeisler af forskjellig Tykkelse har Museet mange; de synes hovedsage- 
ligen dannet af det samme Ben af flere forskjellige Arter af Dyr. 


%) Et af de vigtigste Punkter, som staae tilbage at oplyse, er unægtelig Forékom- 
sten af Menneskeskeletter paa enkelte Steder i Førbindelse med ØOstersdyn- 
gerne. Comiteen har ikke været heldig nok selv at kunne undersåge de nær- 
mere Forhold, hvorunder de have ligget i eller ved Dyngerne, og seer sig 
aaledes ikke istand til nu at udtale nogen Mening derom, 


32 


Modet den 24% Januar. 


——— 


Prof. Liebmann fremlagde en Afhandling over Mexicos og Cen- 
tralamericas neldeaglige Planter og gav en Udsigt over sammes 
Indhold. Da Afhandlingen snart vil udkomme i Selskabets Skrif- 
ler, meddeles her intet Udtog deraf. ; 


Prof. Steenstrup meddelte fålgende Bemærkninger over nogle 
her i Landet fundne Mammuthslevninger. 

Begge de Levninger af det siberiske Mammuthsdyr (Elephas 
primigenius Blumenb.), som jeg herved har den Ære at frem- 
lægge i Selskabet, ere fundne i Mergelgrave og håre saaledes 
lil en noget ældre Tid, end de Dyrelevninger, der i forrige Måde 
bleve foreviste. 

Den fårste af disse Levninger er et Stykke-af et Hofteben, 
(os ilii), der sikkert tilhårer et Dyr af Elephantslægten, og skjøndt 
jeg ikke til umiddelbar Sammenligning har Knokler af Mammuthens 
Bækken, nærer jeg ikke den ringeste Tvivl om, at det netop er af 
Eleph. primigenius Blum. eller Mammuthen; det er fundet i en Mer- 
gelgrav ved Sønderomme, midt i Norrejylland, omtrent 7 Miil NV. 
for Kolding.  Opbevaringen af detle sjeldne Fund skylder Viden- 
skaben Stedets Præst, Hr. Pastor Båttiger og Hr. Overlæge Kildal 
Lund heri Staden, til hvis Raadighed Præsten havde stillet det og 
ved hvis Velvillie Museet strax efter modtog det. Førstnævnte har, 
påa min nærmere Forespårgsel om de Forhold, hvorunder det 
blev fundet, givet mig den Oplysning, at det laae 6 Alen under 
Jordskorpen, midt i et Mergellag og 2 Alen over de Sandlag, som 
udgjorde Mergelens Underlag. Det laae ene, og hverken ved den 
fortsatte Bortgravning af Mergelmassen eller ved de Gravninger, 
som Præsten i delte bestemte Oiemed siden anstillede, har der vist 
sig det mindste Spor af andre lignende Knokler. 

Det nævnte Brudstykke udgjår netop det Stykke af det høire 
Hofteben, som ligger Hofleskaalen nærmest. Af denne er næ- 
sten Halvparten tilstede; dens Gjennemsnit er 13,0 (omtrent 5”); 


33 


& 
Længden af det hele Ben er 35, (133”), Bredden 27, 47. (103). 
Halsens Overflade er næsten i hele dens Omkreds vel bevaret, kun 
er den åverste inderste Kant deraf, indad imod Hofteskaalen, af- 
stådt. Iovrigt viser Knoklen to Slags Brudflader; den ene Slags 
ere ældre og have kjendelig været tilstede fårend Knoklens Ned- 
læggelse i Blaaleret, hvoraf altsaa fremgaaer, at Knoklen som 
Brudstykke er bleven aflagt paa det Sted, hvor den nu blev ud- 
" gravet; den anden ere nyere, aldeles friske, og enten hidrårende 
derfra, at Smaastykker tilfældigen ere blevne afslaaede under Be- 
nets Udtagelse eller Opgravning, eller foraarsagede derved, at man 
har villet overbevise sig om, hvad det var for en Masse, man 
havde for sig. Baade den ydre og indre Overflade af Knoklen 
ere glalte-og uslidte, ligesom ogsaa de oprindelige Brudflader ikke 
ere videre afslidte eller tilrundede, men derimod findes der ad- 
skillige Striber elller nedtrykte Streger, gaaende i forskjellige Ret- 
ninger. Nogle af disse ere vel af nyere Oprindelse og hidråre 
maaskee fra Optagelsen, men den stårre Mængde af dem ere be- 
stemt ældre, og ifålge deres Forhold til Randene af de ældre Brud- 
flader aabenbart ældre end disse. Dette bemærkes for at tjene til 
nærmere Veiledning ved Aføjårelsen af det endnu svævende Sporgs- 
maal, om saadanne Knokler ere hidbragte fra andre, dog ikke 
fjerne, Egne, eller om Dyrene, hvorfra de hidrøre, have levet paa 
den jydske Halvoe — et Spørgsmaal, som det maa være Fremtiden 
forbeholdt at afgjåre. 
Den anden Levning er en Kindtand. Dener 8,01 (3” dansk) 
” bred, hvor den er bredest, dannende en kort aflang eller oval Figur, 
hvis Længde kan med en temmelig Sikkerhed angives at have væ- 
rel omtrent 14" eller 54” dansk; thi skjåndt ved Uforsigtighed un- 
der Optagningen den åverste Del af nogle Tandplader paa begge 
Ender er afstédt, saa ere dog de til samme hørende Roddele 
tilbage og tillade os at skjånne, hvormeget der omtrent er afstådt. 
De tilstedeværende 84 Tandpladers regelmæssige Aftagen i Bredde 
vilde desuden angive, at Tandkronen havde havt den anfårte 
Længde, selv om Rådderne ikke havde været i Behold endnu. Paa 
den forreste Ende af Tanden er der afstådt 14 af de smalle Plader, 


det Halve nemlig af den næstforreste Plade, som omtrent har væ- 
8 


E HR å 
; GS 
ret 5%, Or bred, og den hele forreste Plade omtrent af 38,5r 
Bredde. Af Tandens bagerste Ende maae de io afstådte Lameller 
omtrent have været 6%, 5? og 5%, 5" brede. Det hele Antal af 
Plader har været 12. Tykkelsen af de enkelte Tandplader er 8" — 
9m regnet efter Emaillens ydre Rande; Kittet mellem Tandpladerne 
udfylder et Mellemrum mellem disse af 57—77. Tandens stårste 
Håøide er 12: (41” dansk) fra Tyggefladen til Enden af den står- 
ste Rod. Den er slidt ved Tygningen saameget, at alle Pladerne 
synes at have været i Brug. 

Af de nævnte Forhold kan der ikke være nogen Tviyl om, at 
Tanden tilhårer Elephas primigenius, og derved bliver det saame- 
get sandsynligere, at ogsaa Hoftebenet tilhårer samme Art. Den 
vil uden Vanskelighed kunne henføres til de af Owen i History of 
british fossil mammalia and birds givne Figurer, 91, 92 og 94. 
Den noget hvælvede Tyggeflade viser, at det er en Tand af Over- 
kjæben, og den synes efter de hos flere Forfattere angivne For- 
hold at have været den tredie eller fjerde Tand i denne Kjæbe. 

Tandkittet, som synes let at forsvinde fra de engelske føssile 
Tænder, er fuldstændig bevaret, og Tandens hele Overflade viser 
ikke det ringeste Tegn til at være slidt eller rullet og har ikke 
engang Spor af de Streger, som fandtes paa Overfladen af Hofte- 
benet. 

Det er ved de Herrer Overlæge Petits og Adjunkt Theilmanns 
Bestræbelser at Universitetsmuseet er kommen til Kundskab om 
dette Fund og senere - har erholdt Tanden til dets Samlinger. 
Sidstnævnte skylder jeg desuden den Oplysning, at Tanden er fun- 
den ved Mergelgravning ved en Gaard Fristed, en Fjerdingvei Y. 
for Haderslev, N. for Dammen. Mergelgraven laae paa den flade Mark 
påa en Banke af Rullestensler, og i dette fandtes Tanden 7 Alen 
under Overfladen.  Skjøndt der er sågt efter flere Stykker, var 
der dog ikke fundet mere. 

Foruden disse tvende Levninger er der, som det maaskee vil 
erindres, ved den slesvigholstenske Kanals Gravning, i det forrige 
Aarhundrede (1783), fundet et Brudstykke af en Hugtand af en 
Elefant. Det Stykke deraf, som nu opbevares paa det Kgl. Natur- 
historiske Museum (see Dr. Pinyels Meddelelse i Schouws Uge- 


aægsee 


Muust3 0.4 ne 


85 


skrift I B. S. 561) synes ikke at have værel slidt; det er 6” langt, 
og har oprindeligt kun været lidtlængere. Om nu ogsaa denne Hug- 
tand rimelig hidrorer fra samme Elefantart, som Kindtanden, og vi 
saaledes fra den danske Halvåe have idetmindste tre bestemte Levnin- 
ger af detle colossale Dyr, saa er dette dog et yderst ringe Antal, 
naar man betænker, hvor talrige Levninger der ere fundne af 
dette Dyr i Nabolandene. 1 det hele Lavland, som i en Halvbue 
omgiver Ostersåen med dens Bugter, ere de langtfra sjeldne, og 
paa den sibiriske Slette og ved Ishavets Kyster forekomme de, 
som bekjendt, i en overordenlig stor Mængde, saa at endog Elfen- 
benet af de opgravede Hugtænder udgjér en ganske betydelig Ud- 
forselsartikel derfra baade til China og England. 1 de senere De- 
cennier har man ligeledes imod Vest, navnlig i England, fundet en 
utrolig Mængde af dette Dyrs Knokler og Tænder, og Owen med- 
deler, at han ved Udarbeidelsen af sit ovennævnte Værk har havt 
i sine Hænder omtrent 3000 Kindtænder, opgravne i England. I 
Norfolk er der opfisket paa en Ostersbanke i Nærheden af Lands- 
byen Happisburgh henved 2000 Kindtænder, og alene i Løbet af 
12 Maaneder bragtes der iland med de opfiskede Østers hele Hun- 
dreder åf Kindtænder. (Owen 1. c. S. 255). 


Efterat Selskabet havde modtaget Betænkning af en Comitee 
(Professorerne Eschricht, Bendz, Steenstrup, Dr. Kroyer, Inspecteur 
Schjådte) udnævnt den 14de Juni 1850 i Anledning af et Andra- 
gende fra Magister A. S. Ørsted, besluttede man: 

1) at bevilge Magisteren 200 Rbdlr, til Reentegning af et Udvalg 
af de fra hans Reiser medbragte Skizzer af Dyr, som ikke. i 
død Tilstand lade alt det iagltage, som Naturhistorikeren be- 
hver at see, 

2) at give Magister Ørsted Udsigt til andre 200 Rhdlr., naar de 
for de fårste 200 Rbdlr. erhvervede Tegninger ere indkomne 
og en ny Comiteebetænkning derom indhentet, 

3) at Tegningerne ifålge Magister Ørsteds: Forslag opbevares i 
det Kongelige naturhistoriske Musæum. 


36 


Modet den 7%? Februar. 


— -—ge—— 


Prof. theologiæ Scharling fortsatte sine Meddelelser over Mo- 
linos Lære og Skjæbne. 


Fålgende Skrifter vare modtagne: 


Gleanings from the- menagerie and Aviary at Knowsley Hall. 
Hoofed quadrupeds, Knowsley 1850, . Folio. 

Figures of molluscous animals selected from various authors; 
etched for the use of students, by Maria Emma Gray: Vol, 
II, II, IV. London 4850. 8. 

Bijdragen toi de dierkunde uitgegeven door het genootschap »Natura 
arlis magistra” te Amsterdam. Eerste Aflevering. 1848. qvarlo. 

Tijdskrift voor de wis-en natuurkundige| Wetenschappen, uit- 
gegeven door het Koninklijk-Nederlandsche Instituut. Åste 
Deels 4de St. Zde Deels iste & 2de St. 

Verhandelingen der eerste klasse van het Koninklijk-Neder- 
landsche Instituut etc. Derde Reeks.  Eerste Deel eerst. 
Stuk. Amsterdam. 1848. 4. 


37 


Modet den 21% Februar. 


Prof. P. Pedersen meddeelte en Oversigt over W. Reids. nyeste 
Værk om Orkaner, hvis fuldstændige Titel er: The progress of the 
developement of the law of storms and of the variable winds with 
the practical application of the subjects to navigation, by Lieutn- 
Colonel William Reid. 


Forfatteren af det foreliggende Værk har allerede i længere 
Tid været hæderlig bekjendt for den Iver og Utrættelighed, hvor- 
med han sågte at udvide og foråge Kundskaben om denne vigtige 
Sag, saavel ved egne Iagttagelser i den Tid, han opholdt sig paa 
Bermudasåerne, som ogsaa ved Meddelelser fra Andre, hvorved 
han sattes i Stand til at forfålge en Orkan undertiden i dens hele 
Udstrækning. Hans første Værk, der udkom i 1838 og indeholdt 
Beskrivelse og Afbildning af endeel Orkaner, bidrog væsenillig til 
at godtgjåre disse Phænomeners charakteristiske Egenskaber. Ikke 
blot viste det sig, at ved alle de meddeelte Iagttagelser den tid- 
ligere opstillede Regel for Orkanens omdreiende Bevægelse gjorde 
sig gjældende, den nemlig, at denne Nord for Æqvator foregaaer 
fra Syd gjennem Åst til Nord, og Syd for Æqvator fra Nord gjen- 
nem Øst til Syd; men det oplystes tillige, at den fremadskridende 
Bevægelse af en Orkan, der er Nord for Æqvator, i den hede 
Zone foregaaer i Retningen fra Sydost til Nordvest, men ved Over- 
gangen til den tempererede Zone antager Retningen Sydvest til 
Nordost, og ligeledes, naar Orkanen er opstaaet Syd for Æqvator, 
Retningen først er fra Nordost til Sydvest og siden bliver Nord- 
vest til Sydost. Fremdeles blev det ved disse Sammenstillinger 
godtgjort, at Omfanget af den omdreiende Bevægelse tillog meget 
betydelig ved Orkanens Overgang fra den hede Zone til den tem- 
pererede, saavel Nord som Syd for Æqyvator. 


38 


Det langt overvejende Fleertal af disse Iagttagelser er hentet 
fra den mexikanske Bugt og fra Vestsiden af Nordamerika; men 
Vigtigheden af det Resultat, som derved er opnaaet, maatte na- 
turligviis hos Forfalteren vække Ønsket om, at see det Samme 
bekræftet ogsaa ved de Orkaner, der forekomme i det indiske og 
arabiske Hav og i den bengalske Bugt. Han androg derfor i 1838 
hos Bestyrelsen for det ostindiske Compagni paa, at den. vilde 
gjore de fornådne Skridt, for i denne Henseende at tilvejebringe 
fuldstændige Oplysninger. En Fålge heraf var, at der fra Gene- 
ralgouverneuren over Indien udgik en Opfordring til alle civile 
og militaire Autoriteter om at samle Iagttagelser over disse Phæ- 
nomener og indsende dem til H. Piddington, nu Undersecretair 
ved det asiatiske Selskab og Curator ved det geologiske Museum 
for Indien, der havde faaet det Hverv, at sammenstille disse og 
bekjendtgjåre Resultaterne deraf. 

Da Hr. Piddington selv var Såmand og antog sig denne Sag 
med stor Iver og Dygtighed, saa fik den ogsaa en heldig Frem- 
gang. Der forekom efter den Tid i Ostindien aldrig nogen Orkan, 
uden at han blev underreitet derom og modtog Oplysninger og 
Iagttagelser fra de Steder, -den havde passeret, og navnlig fra de 
Skibe, der vare trufne sammen med dem. Tillige skaffede han 
sig, ved Hjælp af det ostindiske Compagnies liberale Understøttelse, 
Adgang til at benytte en stor Mængde Skibs-Journaler, holdte 
ombord paa Compagniets Chinafarere, hvorved han sattes istand til 
al give en fuldstændig Skildring af den chinesiske Typhon, oplyst 
ved en heel Deel Tilfælde. Resultaterne af alle disse' Underså- 
gelser har Hr. Piddington ladet offentligøjåre, altsom de bleve 
færdige, deels i den asiatiske Journal, deels i særskilte Hefter, 
ligesom han ogsaa til Veiledning for Såmanden, hvis Tarv han i 


sine Bestræbelser væsentlig havde for Oie, har udgivet et Værk" 


under Titel af ,the sailors Horn-Book of (he Law of Storms in 
all parts of the World. 

En Sammenstilling af disse Meddelelser er nu givet i Reids nye- 
ste Værk, tilligemed endeel Iagttagelser fra Vestindien og Nord- 
amerika over Orkaner, som have viist sig i Tidsrummet fra 41839 


meer 2 


ET Er EET 


39 


til 1848. Ved dette Tillæg ere de tidligere Forestillinger om disse 
Stormes særegne Beskaffenhed i det Hele taget blevne. bekræftede, 
navnlig hvad angaaer Retningen af den omdreiende Bevægelse. 


Derimod forekommer der i Henseende til den fremadskridende 
Bevægelse flere Exempler paa, at Retningen af denne har været, 
ikke som man tidligere havde antaget fra Sydost til Nordvest, men 
fra Ost til Vest. Dette var saaledes Tilfældet med Madrasorkanen 
af October 1842 fra den 2Zide til den 26de, med Manillatyphonen 
af 1831 Oct. 23 og 24 og med den vestindiske Orkan af 1842 fra 
den 30te August til den Yde Sept.; ligesom man hertil ogsaa kan 
regne Orkanen af October 1847, der gik i sydvestlig Retning, over 
Oerne Tabago og Margarita ind over Sydamerikas Fastland. Men 
i et langt stårre Antal Tilfælde har dog Retningen været den sæd- 
vanlige fra Sydost til Nordvest. 


Endnu et vigtigt Bidrag til vor Kundskab om Orkanen har 
dette Værk givet, nemlig med Hensyn paa den stærke Donning i 
Havet, der udgaaer fra den til alle Sider. Det er nemlig ved de 
her fra flere "Steder indsamlede Iagttagelser godtgjort, deels at 
Dånningens Retning er den samme som Vindens paa det Sted i 
Orkanen, hvorfra Dånningen udgaaer, og dernæst at disse Donnin- 
ger bemærkes længe før Orkanen nærmer sig. Saaledes hårte 


- Reid selv paa Bermudas, der i 1839 Sept. 12 blev truffen af en 


Orkan, allerede 3 Dage tidligere en slærk Dånning i Havet paa 
Gens sydlige Side, og lignende Iagttagelser ere gjorte saavel i de 
ostindiske Have som i det chinesiske Hav. 


Endelig maa det anfåres, at med Hensyn til den Aarstid, i 
hvilken Orkaner ere hyppigst, er, ved de i dette Værk meddeelle 
Iagttagelser, den Regel, der hidtil antoges gjældende for de vest- 
indiske Farvande, fuldstændig bekræftet, ligesom det ogsaa ved 
Hr. Piddingtons Undersågelser er godtgjort, at den samme Regel 
gjælder for de chinesiske Typhoner, den nemlig, at Orkanerne ere 
hyppigst i Maanederne August, September og October. Af 30 Ty- 
phoner, som P. har undersågt, falde 22 paa dette Tidsrum, af 
de åvrige 1 paa Juni, 4 paa Juli og 3 paa November; af 26 deels 


40 

tidligere kjendte, deels nu tilkomne vestindiske og amerikanske 
Orkaner håre de 22 til dette Tidsrum og af de dvrige 1 til Juni, 
November, December og Januar. Derimod synes denne Regel ikke 
at gjælde for den bengalske Bugt eller den tilgrændsende Deel af 
det indiske Hav; thi af de 13 Orkaner, som ere omtalte i dette 
Værk, falde 2 paa April, 2 paa Mai, 4 paa Juni, 2 paa October 
og 3 paa November. 


Geheimeraad H. C. Ørsted fremsatte nogle Tanker og Iagt- 
lagelser over Skyerne. 


Barometer, 


reduceret til 0? Reaumur. 


Thermometer i Skygge 


nen kork KS SSR nl 


334.7716 
3 33, 62 
59 | 37, 15 
85 | 36, 67 
88 | 35, 57 
99 | 32, 37 
04 | 34, 19 
12 | 37, 29 
65 | 728, 452 
92 | 41, 12 
60 | 42, 27 
03 | 38, 49 
07 | 37, 96 
72 | 37, 64 
52 | .36, 47 
73" 19377 88 
20' | 35, 7 
82 | 38, 28 
02 | 2), 01 
03 | 30, 58 
06 | 35, 41 
æ5 | 35, 724 
45 | 39, 89 
16 | 43, 28 
36| 40, 95 
53 | 40, 54 
00 | 40, YV8 
86 | 39, 60 
de hr 87, 04 
14 | 30, 59 
98 | 31, 71 


334,/773 
34, 16 
36, 62 

13 
66 
73 
71 
11 
80 
90 
36; 86 
38, 05 
37. 16 
36, 18 
37. 9% 
35, 40 
31 
07 
09 
91 
87 
48 
43, 15 
40, 70 
40, 46 
40, 94 
39, 40 
37, 52 
30, 95 
31 , 18 


mod Nord. 


0,69 
—U,84 
—0,79 
0,26 
1,18 
1924 
0,83 
1931 
1,34 


2,41 
1,96 
1,51 
—0,19 
—1,39 
—1,71 
—3,54 
—1,79 
1,64 
0,86 


X) hører til December 1850, 


ke 


SFrs 9 
rer OD 


lelsl 
RER 
Fz5 


—0,7 


== 
== 
me 


m Os md må må 
ms 


= 


ror krOd bmw 


oem DN 


== 
cm 


vs 
== O 
65 


S SeSSuæNn 
KæÆEJG-IHINC 


Cr een 0 


DIZSSRKVrD Ce eOo 


mk mi må ODDS DSDSDDDS mi kmå må på DD RD DD AT Ar as os 


”E 
EET 


FSESESESKE 
QCE 


== 


rErn 


Sssseescenm COSmm 


FRODO 


Regn 18 Tim. 
Regn 6 — + 


Regn 2 


Regn 18 


== 
Snee å 


Smaaregn 


Snee 15 


Snee 11 
Regn 4 — 
Snee 64 


0,28 

Regn if — + 0,67 
—"Snee 1,44 

Snee 12 — 0,56 


— Regn 


2,05 +) 
1,71 
0/31 


(0,07) 


0,54 


2,94 


0,22 
0,43 


Fred Regen Vindens 
z nm 2x Fod over Jorden. 2 ;Fod å | 2Fod un- sn, Retnin 
sa i 4 Efter- der dagl Snee Cc. Fe ag 
» e |9Form. | Middag.' . Middel Jorden. Sdr g 4 Gange i Dågnet. 
middag. ve > 0949 7 Form. (2Efterm. | yjadel Miidel 
ge i iddel, 


SW. SW. SW. SSW. 
SSW, SSW, SW, SW. 
SW, SS. w. WwW. 
WSW. W. W. WSW, 


WSW.WSW.WSW.SS0O, 


SSO. SSO. SSO. SO, 
0. 0. 0. 0. 
0. 0. 080. 0OS0. 
0S0. 0OS0. S0. 50. 
S0. SO. S0. -s0, 
SS0. ,,58S0.…-'Se 1/8: 
SW. SW. SSW. SSW, 
SSW. SSW, SSW. SSW, 
S. S. S. SS0. 
S0. SS0. SS0., SO. 
S0. SO. S. Ss. 
So. So. Se uses 
SW. SW, SSW, S. 
S. S0. SW, SS. 
s. S. Ss. SSO. 
SS0, S, S. S. 
S. S. S. SW. 
SW. SW. SW. SW. 
S. S. S S0. 
SSO. S0. S0, SO, 
S0. S0. S0. S0. 
S0. ..S0,…SS0Æ S. 
0. OND MUSE 0; 
0. 0. SS0, "SSO. 
S. S. S. SW. 
wsw. "SW. —SS0;. 5 


Middeltemperatur. 


45 Aar 
1701 —1925 
0,56 —1,33 
—Uv,02 —1,03 
0,52 —1,22 


1851 


1—10 
11—21 
22—31 

1—-31 


Maanedl. 
Vandmængde. 
1851 39 Aar. 

13,97 Par. L. 14,94 Par. L. 


Vindforhold,. 


1851 50 Aars 
N.. 0,00 0,09 
NO. 0,00 0,11 
0. 0,11 0,12 
so. 0,27 0,13 
S. 0,35 0,12 
sw. 0,21 0,17 
w. 005 — 0/16 
NWw. 0,00 0,10 


Februar. 


Barometer, 
reduceret til 00 Reaumur, 


9 Form. 


334,24 
36, 44 
35,… 48 
35, 23 | 
36, 84 | 

URE Sh) 
37, 44 
34, 90 | 
39, 89 
42, 18 
39, 55 
36, 65 
37, 51 
39, 69 
39, 23 
38, 65 
38, 54 
36, 71 
31, 25 


(Middag. 


334,11158 
36, 09 
35, 53 
35, 21 
35, 90 
33, "HH 
37, 74 
33, 91 
40, 63 
43, 18 
38, 90 
374158 
36, 46 
30, 87 
39, 05 
38, 73 
38, 40 
36, 29 
31720 
32, 50 
33, BÅ 
38, 02 

47 

28 

78 

24 

49 

80 


4 Efter= 
middag. 


335,/7/87 
35, 


80 
60 
33 
89 
97 
40 
83 
97 


68 
26 
75 
30 
91 
87 


Thermometer i Skygge 
mod Nord. 


p' Regn 
24 Fod over Jorden. | 2 Fod i | 2Fod un- Bild De 
Middel Jorden. | der dagl. (Y 
by F % . ; Vande. 
ET D TE FED S> BR) BAD GE> SEAN SR STE) Bl als 


0908 | —V95 098 196 00 0,06 
0,66 0,7 43 1, 0,0 Snee 6 Tim. Regn 0,10 
0,66 0,7 1, 1,5 0,2 
oo | =0d 0,0 1,5 0,4 |ishee” 37. —" magi 0/87 
1,14 —0;3 IR 1,5 0,3 
1981 1 1,5 1,5 0,8 Regn 24 — Snee 0,31 
1,43 0,4 3,2 1,5 0,9 Regn Å — Snee (9,20 
0,61 0,8 1,1 15 1,0 Regn 12 — 1,32 
0,84 0,7 1/8 1,6 Fy 
0,41 0,2 1,3 1,6 
1/83 0 2,5 1,6 Regn 3: Tim. — 0,08 
2164 3,0 3,4 1,8 Regn 5 — 1,93 
04117 | —0'7 1,7 2,0 
—U,19 2 Å 1,9 1,9 Regn 14 — 
2,08 1/5 3,2 1,8 
38 2,0 6,0 1,7 Regn 2 — 0,10 
2,456 243 MÅ 1,9 Regn 14 — 
2,76 1,9 3,1 2,U Regn 22 — 1,07 
5/84 570) 6,6 22 Regn 16 — 2,29 
5166 5,8 7,0 2,6 Regn 34 — 0,35 
2,96 0,5 5,9 2,9 Regn 15 —% 0,14 
0,08 0,0 0,9 3,0 Snce J — 2,30 
—0,51 —1,8 0,7 2,8 
—0,56 —2,6 17 BÉ 
—0,24 —1,3 1,5 2,3 Hagel 
—1,64 —2,7 0,1 2,2 
—0,57 —4,5 0,9 2,0 Snee 34. — 1,18 
—2,74 —1,7 0,0 1,9 Snee 5 — 0,83 


Vindens 
Retning 
4 Gange i Dågnet. 


Stille, SSW. S0. SO" 
[ UFEREE ÆRR, 0 FR 1) re P: 
0. 0. So. So. 
S0. SØ. SSO. -SS0. 
SSO. SSO. WSW, SW- 


SSW. SW. SS. S. 
S.… SW. - NW.. ”NW. 
SW. SW. SSW. SW. 
SSW, S. S0. 0. 
0. 0. So. S. 
BW. "BW. mat, Abs 
Wo Vant W ze NNVS 
NW. NW. NNO. NNO. 
NW. NW. NW. W. 
Wi Sw W.-"WNW. 
W. WNW. W. WNW. 
WNW. WNW. W. W. 


Sw. SW. WSW. WSW, 
WSW. SW. W, WNW. 


WE W.sNWSW: 
W. W. WNW. WNW. 
ONO. 0. Ss. S, 


SW. SSW. SSW. SW. 
W. wW. Ww. S. 
SSO. 80, S0. SO. 
SSO. NO. NO. NW. 
NNW. NO. N.N 

N. W. 80. SSO. 


Middeltemperatur. 

1851 45 Aar 
1—9 0972 —1924 
10—19 2,19 —0,65 
20—28 0,27 —0,06 
1—28 1,10 —0,65 


Maanedl. 
Yandmængde. 
1851 39 Aar. 
13,13Par.Lin. 13,36 Par, L. 


Vindforhold. 

1351 50 Aar. 
N.… 0,04 0,08 
NO. 0,04 0,10 
0. 0,09 0,12 
So. 0,14 0,10 
s: 038 0,14 
sw. 0,19 0,19 
w. 0,25 0,18 
NW. 0,12 0,09 


Oversigt. ” 

over det 
Kongelige danske Videnskabernes Selskabs 
Forhandlinger 


og 
dets Medlemmers Arbeider 


i Aaret 1851. 


Af 
Professor &. Forchhammer, 


Ridder af Dannebrogen, Selskabets Secretair. 


AF. 3. 


Modet den 7% Marts. 


—— 


Etatsraad Molbech foredrog: en Betragtning over det Skibnne 
i Naturen, og dets Forhold til det Konstskibnne og til Skidn- 


hedsideen. 
Det er ikke Hensigten med de faa Bemærkninger, her skulle 


, meddeles, al gaae ind i det Historiske af den Divergents og Pole- 


mik imellem speculalive Tænkere, der især siden Kant anvendte 
sin Kritik paa den æsthetiske Dåmmekraft, har frembragt betydelige 
Modsætninger i Forestillingen om det Skiånnes Tilværelse i og 

enfor ;Siælens Tankeverden. Jeg vil fornemmelig ikkun gien- 
alde eet væsentligt Hovedpunkt i den forskiellige philosophiske 
Betragtning af denne Tilværelse: om del Skiénne é sig selv kan 


være lil udenfor de ved Menneskets frie Aandskraft frembragte 
& 


m mm ” 

, i , så 

Konstværker, eller ikke? Eller med et andet Udtryk: om Skion- 
heden kun har sit Hiem i Aanden, og i dens frie Virken og Frem- 
bringelser af en vis Art — eller om den tillige aabenbarer sig 
i den af Aanden og af menneskelig Kraft og Virken uafhængige 
'derverden — i den organiske og uorganiske, den saakaldte 
levende og livlåse Natur? — Da jeg nævnede ,aandelig Virken 
og Frembringelser af en vis Art”, fandt jeg det nådvendigt, at 
blive staaende ved dette ubestemte Udtryk. Thi ved at sige, at 
det var Aandens skidnne Frembringelser eller Værker, jeg meente, 
havde jeg dog intet sagt, hvor der skal tales om hvad der er 
skidnt. — Men det er ikke mindre vist, at dersom Nogen kunde 
med Ord afgibre og forklare, saaledes at det blev almeengyldigt 
og tydeligt for Enhver: hvad Skidnhed er? da vilde der ikke 
være nogen Vanskelighed i at sige, hvor den er. 

At give en Ordforklaring over Skidnhed, er pråvet mangfol- 
dige Gange af nyere Philosopher og Æsthetikere; og dog" er man 
vel ikke kommen videre, end at man endnu gierne gaaer tilbage 
til Plato”s Ideelære, for i det mindste at hæves til en Anelse af 
det, som de speculative Tænkere, der selv lære, at en Idee ikke 
kan indsluttes i et Begreb, dog gierne ville forsåge paa, naar 
Talen er om det Skibnne. Det tår vel findes, at hvorsomhelst 
man i æsthetiske Systemer og philosophiske Konst-Theorier tager 
en Definition paa Skidnhed, vil man i Almindelighed erfare, at 
den indeholder noget, 'der synes rigtigt, eller som virkelig kan 
tilhåre og findes ved det Skidbnne. Men sammenligner man der- 
næst flere saadanne Forklaringer, eller prover den ene efter den 
anden: da kan maaskee een forekomme os bedre og klarere end 
en anden; ved Sammenligningen bliver dog vor Tankes Bevidst- 
hed snarere svækket eller mere usikker end får; og vi finde ttilsidst, 
at dersom vi maaskee ere blevne mere overbeviste om, at Skibn- 
heden er, saa er det dog ikke sagt os med Ord, hvad den i sig 
selv eller i sit Væsen er. — Det kunde synes at Afgibrelsen af 
Spørgsmaalet: om Skibnhed, naar der tales om dens Tilværelsé i 
Naturen og i Konsten er eet og det samme, eller om den er 
noget forskielligt i begge? allerede maatte bidrage meget til at 
opklare vor Forestiling om, hvad denne Egenskab overhovedet er 


"— 


45 


Det kan i det mindste synes, at der gives et langt stårre Antal 
af Mennesker, som kunne være nogenlunde enige) i deres Opfat- 
ning af det Naturskiånne — eller enige om at. finde det under 
de samme Stedforhold og Former — end saadanne, der ere enige 
om Skiånhedens' Former og Aabenbaringer i Konstværker. Man 
skulde da mene, at det fårste' var lettere at finde, og lettere at 
tilegne sig, end det sidste. 

Der behåves heller ingen lang Erfaring eller dyb Tænkning 
og Indsigt, for at faae indvortes Overtydning om, at det Skibnne, 
vi antage eller virkelig finde i den ydre Natur, eller i visse Na- 
turformer, er af en anden Art, yttrer sig under andre Former, og 
modtages eller opfattes af Siælen paa anden Maade, end Skién- 
heden i et Konstværk. — Vi komme saaledes uden stor Vanske- 
lighed til Overbeviisning om, at der er en Skidnhed, som kan 
opkomme eller blive til ved Menneskets frie Virken, eller ved 
Konstevnen; og at Alt, hvad vi ville henregne til Naturskibnhed, 
er uafhængigt af en saadan Virken, og har sin nådvendige Be- 
lingelse for dets Tilværelse ganske udenfor den menneskelige 
Aand og Aandsvirken- Erfaring lærer os imidlertid, at den fårste 
Betingelse: for vor Bevidsthed om Tilværelsen af en Skibnhed i 
Naturen er den samme, som for Modtagelsen af en Forestilling, 
eller Dannelsen af et Billede i vor Siæl af det Skidnne i et 
Konstværk. Denne Betingelse er en Opfatning af Objectet enten i 
Naturen, eller i 'Konstverdenen, ved en af de to ædlere Sandser, 
Synet og Hårelsen. Til denne første sandselige Opfatning slutter 
sig Overgangen til Beskuelsen af et indvortes Skidnhedsindtryk 
eller Skiénhedsbillede, som ved Phantasien danner sig i Siælens indre 
Sands, og som den der kan fastholde og bevare. Jeg vælger ikke 
uden Hensigt de to forskiellige Benævnelser for denne indre Op- 
fatning, dette Afpræg af det Skidnne i Yderverdenen, søm Siælen 
kan modtage og danne sig. Thi jeg mener netop, at hiin Opfat- - 
nings: Maade og Form ved det Naturskionne er mere og oftere et 
indtryk; ved det: Konstskibnne derimod snarere et Billede, en 
formdannet Skikkelse, som mere bestemt og fuldendt kan modta- 
ges og fastholdes af Indbildningskraften, end Virkningen og Ind- 
trykket af det, vi henregne til Naturskidnhed. Det vil uden Tvivl 


46 


dy 


i det Hele bekræfte sig, at det sidste er i sin Aabenbaring og sine 
Phænomener mere ubestemt, mere udbredt, udvidet, ligesom udfly- 
dende i Rummet, end det er fast, strengt begrændset, formbetinget, 
eller plastisk formbestemt, saaledes som for en stor Deel den skiånne 
Konstskikkelse. Det gielder imidlertid ikke om enhver saadan Frem- 
bringelse. Jeg vil kun med et Ord nævne, at Maleriet, i Forhold 14il 
Plastiken, har langt mindre af den faste Formbegrændsning, mindre af 
denSkiånhedsdannelse i detlegemlige Stof, som fylder Rummet, iStedet 
for at den malede Gienstand kun synes at fylde det. Jeg kan heller 
ikke meer, end hentyde til en særskilt Deel af denne Konst, Land- 
skabsmaleriet, hvilket netop, fordi det beroer paa en Opfatning af 
Naturformer, deler det mere Ubestemte, mindre skarpt begrændsede i 
disses Skidnhed. Da Aanden i den gamle Verdens Konst-Ideer og 
Konstproduction fortrinligen levede og virkede i den architektoniske 
og plastiske Formdannelse, og her sågte at præge Skidnheden i den 
Rummet fyldende Materie: kunne vi saameget lettere forstaae, at 
den pitioreske Skibnhed, og det egentlige Landskabsmaleri, blev 
udenfor den antike Konsts Grændser. — Ligesaa lidt kan jeg gaae 
nåiere ind paa at oplyse Skiånheden i det musicalske Konstværk, hvis 
Sandseform er saa grundforskiellig fra Plastikens og Maleriets, 
som den hele Væsenhed i Hørelsen er det fra Synets. Jeg vil 
kun i Forbigaaende bemærke, at netop Tonernes Konst, og dennes 
Konstyttringer og Skiånhedsværker, ere i endnu langt håiere 
Grad egne for den menneskelige Aand og dens skabende Konst- 
evne, end de Skidnhedsbilleder og Konstværker, til hvis Frembrin- 
gelser Synets Sands udfordres.  Synets Skiånhed har langt flere 
og rigere Elementer i Naturen, end Hårelsens. 

Jeg er her allerede, maaskee for tidligt, kommen til at bruge 
et Udtryk, som for en stor Deel kan betegne eller antyde den 
Anskuelse af Forholdet imellem Naturzkidnhed, og det Skidnne i 
Konsten og dens Værker, som jeg vedkiender mig. Inden jeg 
dog kan forsåge, nærmere at udvikle, hvorledes jeg tænker mig 
Skibnhedens Elementer og Former i Naturen: maa jeg nodven= 
digen opholde mig et Oieblik ved den almindelige Tanke eller 
Foreslilling om Skibnhed i en Gienstand, baade som Billede, og 
som Indtryk; da jeg nylig har anvendt disse Ord paa en Maade, 


47 


der maaskee kan synes uklar og ulogisk;. efterdi Indtrykket dog 
vel her maa lænkes som Virkning af Billedet; og hvis vi altsaa 
modtage Indtryk af Naturskidnheder, maa disse ogsaa være til i 
beskuelige Skikkelser eller Billeder. Det har ingenlunde været 
min Mening at benegte dette. Dersom det Skidnne gives i Na- 
turen, maa det vise sig i Skikkelser; men derved er endnu intet 
bestemt om, af hvad Art disse ere; eller hvilken Væsenhed der 
lilhårer og ligger til Grund for Skikkelsen. Der gives f. Ex. i 
Naturen en stor Rigdom af Farveskiånhed; men det er håist van- 
skeligt, eller umueligt, at fremkalde eller danne sig en Forestilling 
om en Farves Skikkelse — endnu mindre oin Lysets Skikkelse; 
hvorimod Enhver veed at tænke sig Formens Indtryk og Lysets 
Virkning; og begge kunne vi vel med Rette tillægge Skiånheds 
Egenskab, naar Indtrykket har den harmonisk-tilfredsstillende Be- 
”skaffenhed, som tilhårer enhver Virkning af det Skiånne paa den 
menneskelige Aand — og hvorved tillige forudsættes, at denne 
Virkning er uafhængig af ethvert andet Hensyn, af nogensomhelst 
anden Bestemmelse, end Harmoniens Tilværelse, dens Aabenbaring 
i Sandseverdenenen, dens Modtagelse eller Beskuelse af den hos 
Mennesket udviklede Skidnhedssands. Denne Udvikling er paa sit 
Sted ligesaa nådvendig, som enhver anden Opfostring, Pleie og 
Dannelse- af aandelige Kræfter og Evner, der tilhåre den menne- 
skelige Siæl; den er nødvendig, ikke blot for at frembringe, men 
for at nyde det Skidnne, baade ved den sandselige og aandelige 
Skuen. 

I Anledning af et dansk Læredigt”), hvis Forfatter vil, at 
Landskabs-Naturen maa ybelragtes med en Konstners Oie%, for at 
»fortrylles til et Skidnheds-Ideal<£, naar Phantasien ,ved sin Trylle- 
stav forjager det Forstyrrende£, har jeg engang for mange Aar 
siden meent: at det var det samme som at sige: Lær fårst at 
see, for du paastaaer der" er intet at see!f — Men dette er den 
almindelige Erindring, vi maae give alle dem, som, hvor Talen er 
søm Skiønhed, appellere til den individuelle Smag, hvilket i Skidn- 


”) ,Naturen og Konsten." Anonym Nytaarsgave af H. Hertz, (1832.) S. 129, 
(Jvf. Maanedsskrift f. Literatur. X. Bd. 5. 857). 


48 


hedens og Konstens Region er det samme, som at ville appellere 
fra Håiesteret til et Herredsting. Det kunde synes overraskende, 
hvorfor man, naar det gielder Videnskab, Indsigt, Lærdom, eller 
Færdighed, meget ofte hårer Tilstaaelsen: ,Dette gaaer over mit 
Begreb; det er noget, jeg ikke har lært, som jeg ikke forstaaer, 
hvori jeg mangler Ovelse eller Færdighed”; 0. s. v. Men ulige sield- 
nere træffer man den, som vil tilstaae, at han kan tage feil i sin Dom 
over det Skidnne, eller som ikke troer, at han maa have Ret naar hån 
ikke kan see Skidnheden, hvor den virkelig er. Her er ikke Sted til 
at forklare Grundene hertil (thi der gives flere;) men jeg maa 
i det mindste nævne det som en naturlig Fålge af den saa ofte 
svage og ufuldkomne Dannelse i denne Retning: at Skiénhedssandsen, 
om ikke savnes, dog er intet mindre end almindelig, eller overalt 
reen og forædlet i Lande, hvor man er stærkest i at gidre Konst 
og Konstværker til Gienstand for abstracte Theorier; og at deri- 
mod f. Ex. i Italien, hvor den tydske speculative Æsthetik endnu 
neppe er naaet hen, Konstsands, tilligemed Kiærlighed- til: det 
Skidnne i Konstens Værker, ligesom er Folket medfådt. 

Dersom man imidlertid vilde antage, at den æsthetiske Evne 
til at see og finde Skidnhed i Naturen var mere almindelig, let- 
tere at opnaae og lettere at danne, end Sands og Smag for det 
Konstskionne: da tår det være tvivlsomt, om Erfaring bekræfter 
en saadan Mening. Jeg troer, at for de Allerfleste, der tale om 
Naturens Skidnhed og om Nydelsen af samme, gaaer denne ikke 
videre, end til den ydre Synsvirkning, som, i Forbindelse med 
andre heldige eller velgibrende physiske Naturvirkninger, frem- 
kalder en vis behagelig Siælsstemning, i hvilken man da stundom 
ogsaa vil finde Virkningen af Naturskidnhed. Jeg sagde en ,beha- 
gelig” Siælsstemning, fordi det er en saadan, hvortil de Fleste 
indskrænke hiin Virkning; langt færre ere de, som hæve sig over 
denne til den Siælen oplåftende eller begeistrende Stemning, som 
Beskuelsen og den indre Betragtning af det Store og Sublime i 
den synlige Naturverden kan fremkalde i den menneskelige Aand: 
Men denne sublime Storhed i den hele Verdensaabenbaring, som 
vi dog maa drage med ind i Erfaringens Kreds og fra den over- 
håre i Videnskaben — denne egentlige Aabenbaring af ,Skabnin- 


49 


gens Herlighed, udvider vel, i en forbausende, for Tænkningen 
næsten svimlende Uendelighed, Naturens ; Idee, Grundtanke eller 
»Væsenstanke”; men selv i denne sin håieste Idee maa Naturen 
dog altid blive den. hele Yderverdens: Legemlighed, svarende. til 
Menneskets physiske, legemlige Natur, naar denne tænkes som Gien- 
stand for Erfaringskundskab. Naturaanden maae vi derimod tænke os 
påa samme Maade, eller i samme Forhold, som Menneskesiælen i 
Forhold til Legemet, hvilket den besiæler; men denne Aand, om vi 
endog ville opstige til vor Tankes håieste Potentis, vil dog, i dens 
Væsens Beskuelse eller Ahnelse, svinde for enhver Anvendelse af 
Naturkundskab eller speculativ Naturphilosophie.. Lovene for det 
synlige Universum, eller Kosmos, kan det maaskee lykkes Viden- 
skaben i sin stigende Udvikling og Fuldkommenhed, at bringe til 
endnu håiere: Vished og Klarhed; men hvor. vil Videnskaben finde 
noget Middel til at kiende og begribe den Verdensaand, fra hvil- 
ken Naturkræfterne ere udgaaede, og i al Evighed ville udgaae? 
— Naar nu selv den håieste og fuldkommenste Grad af Natur- 
belragtning maa holde sig til den legemlige Yderverden: da kan 
det ikke andet send forekomme os i høi Grad vanskeligt, at bringe 
en. Forestilling af reen aandelig Væsenhed, som Skidnhedsideen 
er, til Anvendelse i den udenfor Aandeverdenen tilværende sand- 
lige og legemlige Natur. 

Dette er dog forsågt, baade for og efter den. Revolution i 
den philosophiske Videnskab, som begyndte mod Slutningen af det 
18de Aarhundrede, uden at vi tår sige, om den er endt ved Mid- 
ten af det 19de. Forskiellen er, at man får Kant (som vi vel 
kunne sige) overhovedet talte om Skibnhed i Naturen og Konsten 
søm en Beskaffenhed af eensartet Indhold eller Charakteer; men 
af højere Grad. og stérre Fuldkommenhed i Naturen; - hvorfor 
man salte -denne som et Forbillede, ved hvis Efterligning Konstens 
Skibnhed skulde opnaaes. Efterat man.forlod denne Synsmaade 
(der især med Hensyn til Digtekonsten, lige siden Aristoteles's 
Poetik, har indtaget saa besynderlig en Plads i endeel Æsthetiker) 
er man underliden gaaet over til en modsat Vurdering af det Natur- 
skiånne. ,Nuomslunder — hedder det hos en af vore egne speculalive 


50 


Aesthetikere, der heldigviis har holdt sin Poesie udenfor al: meta- 
physisk og transcendental Indflydelse — er det almindelig erkiendt at 
»Konsten, ligesaa vel som Naturen, kan siges at være Skaberens 
»Værk; da Menneskets aandelige Bevidsthed og Frihed i at frem- 
»bringe (i Konsten) er en Himlens Gave, som, til Trods for alle 
»Feil, hvortil denne Frihed kan fåre, dog staaer uendelig høit over 
»Naturens feilfrie, men ubevidste, ufrie Frembringelser.£%) Det er 
en Yttring, der i sig selv gientager eller varierer Goethes Ord: 
»Et fuldkomment Konstværk er et Værk af den menneskelige Aand, 
og i denne, Mening ogsaa et Værk af Naturen. Men i det de ad- 
spredte Gienstande sammenfattes til Eenhed, og selv de laveste 
(gemeinsten) optages i deres Betydning og Værdighed, er Konst- 
værket over Naturen,£ (Werke, 38. S. 153.) 

Det kunde synes som den store Digters og Konstkienders 
Navn maalte være nok, for at give den af ham udtalte Sætning 
en Vægt, som det er dristigt at ville svække. Ikke desmindre 
maa jeg være af den Mening, at Sætningen dog er mere illuso- 
risk, end den hviler paa en fornuftrigtig Slutning. Dersom Aand 
og Natur i denne Mening var eet, at et Konstværk kunde kaldes 
Naturproduci: da maatle vi ophåre at tale om Konsten, som Menne- 
skets frie Virken, og om det Konstskibnne, som en ideal Fuld- 
kommenhed, hvis Billede skabes i Konstnerens Phantasie, og form- 
dannes ved hans Evne og Talent. Men såa længe vi have den 
Bevidsthed, at den menneskelige Aand i sit Væsen og sin Frihed 
er udenfor og over den sandselige Verden: maae vi ogsaa strengt 
skille imellem Konstværkets Frembringelse ved en skabende Kraft 
af Aanden, og det organiske eller uorganiske Naturproduct, som 
et Værk af nådvendige og ubevidste Naturlove. Man kan da ikke 
kalde Konstværket en Naturfrembringelse; men man kan ligesaa 
lidt sige, at det staaer over Naturen, hvilket kun kan siges om 
Ideerne selv. Vi vilde snarere sige, at det stod udenfor Natu- 
ren, dersom ikke Konstneren, uagtet Friheden i hans skabende 
Evne, fandt Elementer til de Skikkelser, hans Genius fremkalder, i 
Sandseverdenen. 


%) J. L. Heiberg. Samlede Skrifter. III. Bd, S, 271. 


rn NM 


Saaledes, kunne vi vel sige, er det egentlige Forhold imellem 
den Skidnhed, der er Siælen og Livet i ethvert Konstværk — der 
opfylder og opliver det, som den usynlige Aand i den synlige 
Skikkelse — og den Skibnhed, vi tillægge Naturen, eller ved 
dens Beskuelse tilegne os. Hiin er i sin Skøånhed en Affådning 
af den håieste Skidnhedsidee, saaledes som den kan virke og 
aabenbare sig i den menneskelige Aand, hos dertil kaldede og 
begavede Individer, hvis efterhaanden dannede og udviklede Konst- 
nerevne baade er i Stand til at modtage og anvende de ideale 
Skidnhedsbilleder, der oprinde i Phantasien. Det er i Konsten og 
dens Værker, at saadanne Billeder baade blive til i deres ideale 
Væsen, og fuldendes i deres Formskibdnhed. Naar vi unegtelig ved 
disse Udtryk nærmest maa have Plastikens og Maleriets Skikkelser 
for Oie: saa mener jeg ogsaa, at man let vil blive enig derom, 
at Orets og Tonernes Konst i sin Virken og Frembringelse er, 
om vi saa maae sige, endnu mere uafhængig af Naturbetingelser 
og Naturelementer, end hine Konster, som virke ved og giennem 
Synets Sands. Lydens Naturforhold og det rhythmiske Tidsmaal, 
håre vel til Musikens Hoved-Elementer; men hvor lidt kunne vi 
ellers sige med Goethe: at det er »adspredte Gienstande i Natu- 
ren, som Tonekonsten sammenfatter til Eenhed?£ — Det er jo 
egentlig kun det ene store Natur - Element Lyden, som den 
menneskelige Aand og Konstevne har været i Stand til at bringe 
under Harmoniens Lov, og derved fremkalde den musicalske Skiån- 
hed i Klang og Melodie, forenet med den harmoniske. Virk- 
ning, som Tonernes rhythmiske Afmaaling frembringer. Undersåge 
vi nåiere den hele konstrige Bygning, som Musiken har opfårt 
påa meget simple Grund -Elementer, saa forbauses vi ved den 
uendelige Mangfoldighed, den aldrig udtémte Rigdom af Harmo- 
nier, som denne Konst forstaaer at fremkalde af Lydens enkelte 
Naturvirkning. I Beundringen herover bliver det os saameget 
mere klart, at naar vi såge at trænge ind i den musicalske Skidn- 
heds ejendommelige Væsen, og dens beundringsværdige Fremstil- 
ling ved menneskelig Virken giennem Tonekonsten: da finde vi 
kun meget faa Bidrag dertil i Naturen; men ogsaa disse maae vi 
betragte i deres egen Betydning og Virkning. Vi ville hverken 


Mm 
lære at forstaae eller nyde dem, som de i sig selv ere, dersom 
vi enten stille dem umiddelbart ved Siden af, under eller over 
Tonekonstens Frembringelser. Den, som vil glæde sig ved Fug- 
lenes Sang i Lund og Mark, maa vist ikke håre den med samme 
Ore — eller, for ikke at misforstaaes, han maa ikke paa samme 
Tid i Erindringen håre en Symphonie eller en Operasang, dersom 
han vil modtage den rene Virkning af disse Natursangeres Toner. 
Det er saaledes med enhver anden Naturtone, som giennem Øret 
frembringer en vis, meer end sandselig Virkning paa Siælen. 
Denne Virkning kan vel under visse Betingelser, ligesom Tonerne, 
vække en indvortes Stemning af forskiellig Art. Stormens Hviin og 
Susen, den fierne dæmpede Lyd af Havets Dånninger eller Brusen, 
Lyden af Bålgernes langsomme Opskyllen paa den lave Strand, den 
evigt eenstonende Torden af en styrtende Fos, den melancholske Klang 
af de tynde, brustne lisflager, naar de af Foraarsvinden bevæges 
imod hinanden ved Tåbrud paa en Indsé -— disse og andre Na- 
turtoner ere vel skikkede til at gibre et musicalsk Indtryk paa 
den, der har Sands og Fålelse for saadanne Virkninger. Men Ind- 
trykket bliver alltid kun det, som en enkelt Grundlyd kan vække i 
Siælen; det bliver mere en ubestemt, dunkel eller romantisk Stem- 
ning, ingen Konstvirkning eller Konstnydelse. Skulde vi modtage 
saadanne Virkninger under umiddelbar Sammenligning med et 
musicalsk Toneværk, da vilde de enten svækkes og forstyrres, eller 
ganske tabe sig. Saaledes veed man jo tværtimod, at et saadant 
Toneværk, for at gibre sin rette Virkning, i Almindelighed maa 
høres, ikke i den frie Natur, men i en Bygnings begrændsede 
Rum af passende Stårrelse og Anordning. Kun en enkelt Classe 
af Instrumenter ere undtagne, hvis Lyd netop for at gidre den 
relle musicalske Virkning helst maa frembringes under aaben 
Himmel. 

Det er ogsaa, af let indlysende Grunde, allid langt mere 
den synlig Natur, hvor vi såge den Skibnhed, hvis Væsen vi ville 
udgrunde, eller som vi ville sælte i Ligning med det Konstskionne, 
med Plastikens og Maleriets Billedværker. Ved at beskue disse, 
men endnu meer ved at lade den sandselige Beskuelse lede os til 
en Forestilling om det aandelige Princip for et saadant Konstværk, 


eller om Konstens Væsen: vil det snart blive os klart, at Skidn- 
hedens Billede og Indtryk her ere af en anden Art, end enhver 
Naturvirkning, som vi tillægge Skidnhed. For at blive ved den 
menneskelige Skabning, hvilken man er enig om at betragte som 
denJædelste og håieste Form i den organiske Verden, Naturen har 
frembragt: saa er der vel heller ingen anden, hvor det Skidnne i 
én saadan Grad vækker og tilfredsstiller Skiånhedsfålelsen, som 
naar det i hiin Form måder os i den levende Verden. Men i det 
vi her dog finde Formen, hverken een og den samme, uomskifte- 
lig, varig, eller uforgængelig, og aldrig finde den mangelfri, fuld- 
endt' i: Formens Heelhed, eller harmonisk i enhver enkelt Deel: 
opklarer det sig mere for os, at selv i den ædelste Nalurform er 
det især Livet, den levende og besiælede Tilværelse, hvori den har 
sin Herlighed, sit væsentlige Skidnhedsvilkaar, og hvori vi vel kunne 
sige, at den staaer over Konstens Evne lil at frembringe det 
Skidnne; men at det derimod er ved denne Evne, at hiin ædle 
Naturform bringes nærmere til sin håieste, mangelfri, fuldendte 
Skikkelse — den Skikkelse, som vi derfor kalde ideal, fordi den 
vil udtrykke, ikke denne eller hiin individuelle Skiånhed, ikke det 
betingede, foranderlige, forgængelige i Formen, men en Skikkelse 
af den menneskelige Formskidnheds Idee; vel ikkun é et enkelt 
Moment, et enkelt Afpræg, men i delte baade heelt, fuldendt og 
uføorgængeligt. Jeg" berårer her ikke det Indre eller Inderligheden 
ved Konstværker af saadan Art; eller det forskiellige Forhold 
imellem Udtrykket af Aand og Aandelighed, og af. den ydre Skidn- 
hedsform hos Mennesket, eftersom dette Forhold fremtræder i 
Plastiken, eller i Maleriet. Jeg vilde blot yttre, hvad der synes 
ved sig selv klart: at endogsaa i den Gienstand, hvori Konsten, 
for at fremstille det Skidbnne, maa udholde den farligste Vædde- 
strid med Naturen, ligger dennes Virken udenfor det Ideale. 
Selv i Naturens håicste Organisme og dens ædelste Form, kunne 
vi ikke finde det Idealskidnne; men vel er det ligesom Naturen 
ved denne Form har viist Konsten den nærmeste Vei til at finde 
det: — Vi maa saaledes sige, at endog i Naturens Mesterværk, den 
menneskelige Skikkelse, er det Livet, den levende Organismes 
Yirkelighed, hvori Naturen er over Konsten; men det er denne, 


54 


der fresmtiller de skiånne Former i deres Idealitet, eller stæber 
at aabenbare Skidnhedsideen i sin fulde Klarhed, i fuldendt Een- 
hed med en idealskidbn Form. Hertil er dog for Konsten, den af- 
bildende og dannende, Naturens Skole en uundværlig Nodven- 
dighed. Det er der, hvor den skal lære Formernes Sandhed; 
hvor Livet, det besiælende Princip for Skiånhed i den ydre Skik- 
kelse, skal aabenbares for Konstnerens Blik; og hvor hans Aand 
og Begeistring skal næres og styrkes ved det Store og Sublime i 
Natur-Phænomener og Skikkelser, hvis rene Indtryk altid ere af en 
håist velgibrende Virkning paa Indbildningskraften. — Vi tår 
saaledes endog i detle Tilfælde udtale, hvad der synes at blive 
det endelige Resultat af enhver speculativ eller æsthetisk Betragt- 
ning af denne Gienstand: Skidnheden i dens Idee aabenbares ved 
Konsten; i dens Elementer og i dens Sandhed, ved Naturen. 
Opfatningen, Anskuelsen, Tilegnelsen af disse Naturens Skibn- 
hedselementer udkræver allerede den Betingelse, jeg ovenfor 
nævnte: Udvikligen af den hertil fornådne indre Skidnhedssands — 
Smagen for det Naturskidnne, eller Evnen til at see det. Denne 
Smag kan imidlertid blive staaende ved Opfatningen af disse Ele- 
menter i Naturens ydre Realitet; og denne Art af Naturbeskuelse 
er den egenllige og almindelige, der bringer os ligesom til en 
umiddelbar Contact med enhver, organisk eller uorganisk Natur- 
skikkelse. Der gives en saadan Beskuelse af Naturvæsener, hvor- 
ved vi ligesom umiddelbart optage deres Væsensbillede i vor Siæl; 
hvorved vi blive os en saadan virkelig, sandselig, legemlig Natur- 
skikkelse bevidst, i det vi fordybe osi dens særegne Form, og stræbe 
giennem denne at gibre Gienstanden levende i os 'eller i vor Fore- 
stilling. Men en saadan umiddelbar Naturbeskuelse er derfor endnu 
ikke en Skuen af det Naturskidnne i og for sig selv; endnu mindre 
en Opfalning deraf med Konstnerens Syn. Hiin Beskuen gaaer i 
Skidnhedens Sphære ikke videre, end til at modtage det indvortes 
Indtryk, eller den Stemning ved Beskuelsen af den elementare 
Naturskidnhed, hvilken jeg ovenfor nævnede som den egentlige og 
almindelige Virkning, denne Art faf Skidnhed udåver paa Siælen. 
Til at opdage og betragte den fra et Synspunkt, hvor vi see 
det Skiånne i Naturen som Elementer for Konstens ideale Skiån- 


aa 


hed, hårer en håiere Dannelse af den æsthetiske Sands, hvortil An- 
lægget fortrinligen er nedlagt hos Konstneren; ligesom enhver 
genial Evne fordrer som Grundvold et Naturanlæg.  Opfatningen 
allene af hine Elementer i Naturen, er ogsaa for Konstneren kun 
den fårste Virksomhed af Indbildningskraften. Ved en håiere 
Phantasievirken indgydes det opfattede Skibnhedsstof (om jeg saa 
maa sige) i hans indre: Skaben af Idealbilledet, der staaer for 
hans Qie, ligesom en usynlig Model, hvorefter han formdanner 
eller ; fremstiller det virkelige Konstbillede. 

Saaledes kan man vel sige, at ethvert Konstværk, selv det 
poetiske, kan være til allene i Phantasien og Idealet; det er da 
til, endog i Formen, men kun inderligt; thi denne Form existerer 


" saaledes kun i Indbildningen, ikke i Virkeligheden; den er en 


tænkt Form, ingen Væsensform. For at opnaae denne, for at være 
yderligt til, maa Konstbilledet med sin ideale ,Tilværelse gaae over i 
Materien, i det legemlige Stof, der ligesom faaer et Liv ved denne 
Besiæling af Konstaanden. Da nu enhver saadan indvortes eller ideal 
Formdannelse i Konsten forudsætter Skiénhed, som nådvendig Be- 
tingelse; hvorimod Naturen frembringer sine Organismer og Skik- 
kelser, i Fålge Lovene for den bevidstlåse Dannelsesdrift, uden 
nogen absolut Skidnhedsbetingelse: saa indsees deraf, at det er 
kun Mennesket, der skaber det Skidnne ved den ideale Kraft og 
den frie Virken, som er en af den menneskelige Aands ypperste 
Gaver; og at kun det saaledes med Aandens Frihed og Bevidsthed 
frembragte Konstskidnne, er ikke allene Formskibnt, men ogsaa 
Væsenskiånt; hvilket ikke kan siges om noget Naturproduct. I 
ethvert Phænomen i Naturen, som vi tillægge Skiånhed, modtage 
vi det Skidnne kun elementarisk; fremkommen ved Belingelser, 
søm gibre det afhængigt af andre, egentlige Nalurforhold. Vi 
kunne derfor vel ogsaa tillægge Naturen ligesom en hemmelig, uvil- 
kaarlig Skiånhedsdrift (f. Ex. i den Farvepragt, som den ådsler 
baade i Dyr- og Plante-Verdenen med en Rigdom, hvis Oiemed 
kunde synes os en uoplåselig Naturgaade). Men Skiénhedsideen, 
og den frie skabende Virken til at aabenbare Skibnheden i en 
heel, fuldstændig Væsensskikkelse, maae vi såge og finde i og ved 
den menneskelige Konstevne. 


56 


Herved hverken beråve vi Naturen det Skiånne, som tilhører 
den, forvanske eller forringe dets Værd. Vi tilegne "det |tvert- 
imod det Væsen, der eiendommeligt tilhårer det Naturskidnne, og 
hiemle det den Virkning og Betydning, som det har i Forholdet 
til Konstens Skidnhed. Jeg har allerede fra een Hovedside sågt 
at belyse dette Forhold; jeg vil endnu forsåge at betragte det fra 
en ikke mindre væsenllig Side. Derhos maa jeg dog forudsende 
en her ganske fornåden Erindring. Jeg finder det hverken nåd- 
vendigt, eller seer mig i Stand til at udvide denne Betragtning, 
til at beråre eller fremsætte de Grundbegreber, hvorpaa man 
bygger Læren om det Formskidnne i Almindelighed — altsaa 
gieldende baade i Naturen og i Konsten; jeg forudsætter det som 
bekiendt, at de, under forskiellige Udtryk, dog i det Væsentlige i 
kunne bringes tilbage til Ideen om en Harmonie, et harmonisk 
Forhold, der finder Sted og aabenbares imellem en Heelhed og 
dens Dele; imellem en Eenhed og det Mangfoldige, hvori den kan 
oplåses, osv. Saaledes kan jeg heller ikke her, i at betragte det 
Naturskidnne, såge at hæve mig til det håieste speculative Standpunkt, 
hvor Aandens Syn og Tænkningens Oplåftelse ikke standser ved 
de os nærmest omgivende jordiske Phænomener; men stiger op i 
den hele synlige Skabnings, - eller Universets Aabenbaring, og 
hæver sig til en philosophisk eller physisk Verdensbeskuelse, ved 
hvilken adskillige ældre og nyere Tænkere og Forskere paa for- 
skiellige Maader have dannet sig Ideen om en kosmisk Harmonie, 
eller om Universets Skiånhed.%) Denne sublime Idee tilhårer 
mere den speculative Physik og Naturphilosophie, end den egent- 
lige Æsthetik eller Skidnhedslære, der nærmest såger at oplyse 


%) Det er bekiendt, at bl. a. Tyge Brahes Ven, den beråmte Astronom Keppler 
var tilbøjelig til at tænke sig og fremstille (i hans ,,Mysterium cosmographi- 
cum.£ Tibingen 1596) den hele Kosmos, eller Verdensbygningen, under For- 
men af en æsthetiskidee, eller saaledes, at der i densDimensioner og Forhold 
maatte ligge en vis Skiånhedsregel. Den nyeste Fortolker af Kepplers astro-= 
nomiske Ideer (,,Johann Kepplers astronomische Weltansicht, von E. F, Apelt.& 
Lpz. 1849. 4, p. 44) siger navnligen om hans Mening, at kunne absolut be- 
stemme Himmellegemernes Gang efter en apriorisk Lov: ,at denne. Kepplers 
Verdensbeskuclse grunder sig 1 sidste Instants paa en Forverling af Naturlove 
med æsthetiske Ideer,” 


57 


og forklare det Skiénnes Egenskaber og Former, saaledes som 
Konsten har optaget og udviklet dem i deres forskiellige Hoved- 
retninger; eller saaledes, som vi umiddelbart ville opdage deres 
Præg og Skikkelser i den os omgivende organiske og uorganiske 
Natur. Her maae vi altsaa vel antage det som afgiort, at der er 
et indvortes Væsensslægtskab imellem det Skibdnne, som det synes 
eller viser sig for vor ydre og indre Sands i Naturen — og som 
det, for at kunne beskues og nydes, forst maa frembringes eller skabes 
ved Konstnerens frie og bevidste Evne. Men ikke mindre afgiort 
er Forskielligheden imellem det Skibnnes Virkelighed i Natur- 
Elementerne og i den ideale Konstform. Vi kunne sige om hiint, 
at det er til i Naturen som noget baade nådvendigt og tilfældigt 
— nådvendigt, fordi det frembringes, som ethvert andet Natur- 
product, efter uforanderlige Love, hvis Virkekraft i Materien vi 
kunne eftervise, men ikke Aanden, som har givet Lovene: til- 
fældigt, fordi det Skiånne i Naturen, omendskidndt det har en 
objectiv Sandhed og Virkelighed, og ikke blot er Indbildning eller 
Illusion, dog ikke udgiår en absolut og væsentlig Betingelse for 
Naturformernes organiske eller uorganiske Dannelse. Den menne- 
skelige Skabning har sin naturlige Skidnhed, ligesaa objectiv virke- 
lig, som hvor den fra Konstnerens Haand fremgaaer med ideal- 
skiånne Former; men den menneskelige Organisme kan tænkes i 
sin physiske Fuldkommenhed, i alle Organers Sundhed og fuld- 
stændigt normale Tilstand, uden at hverken Legemet elle Ansigls- 
dannelsen tilfredsstiller det Idealskibnnes Fordringer. 

Saaledes ogsaa med Naturens Farveskidnhed. Dens Tilværelse, 
Indtrykket eller Naturvirkningen, som den frembringer, er ingen 
Illusion; Farvens Skibnhed er til, uagtet den er usandselig og 
evig skiuit for den Blindfådte. Men hos saa mange skidnne tro- 
piske Fuglearter f. Ex., er det ikke deres rige, i de herligste 
Virkninger straalende Farvepragt, som udgidr deres specifiske 
Formdannelse og Charakteer. Der gives Fugle, som man, uagtet 
deres Fiedres herlige Farveskionhed, snarest kunde tillægge en 
styg eller uskibn Form; og man vil derimod vel være enig i al 
tillægge baade Ørnen et Slags imponerende Skidnhed, og finde 
indlagende og smukke Former eller Egenskaber af anden Art, hos 


58 


en Mangfoldighed af smaa Fugle, uden Hensyn til deres Fiedres 
Farver. Jeg antager derfor vel, at man kunde danne sig et.Slags 
Natur-Æsthetik, som jeg vilde kalde , Naturens Skiånhedslære£; 
men den vilde udentvivl aldrig blive meer, end empirisk og frag- 
mentarisk. Vi kunne bringe visse Naturformer i et æsthetisk For- 
hold; vi kunne med en udviklet og dannet Receptivitet opdage 
og tilegne os de skidnne Elementer og Phænomener i Naturens 
Aabenbarelser, som aldrig tabe deres Virkning eller deres Slægt- 
skab med Skiånhedsideen i dens aandelige Væsen. Men det synes 
ligesaa vel at ligge i (Naturlærens og Naturphilosophiens viden- 
skabelige Begreb, at Skidnhedsideen, og dens Anvendelse paa 
Naturgienstande, er fremmed for denne Videnskab: som det synes 
uforeenligt med Skiånhedslæren, at ville oprindeligen eller. allene 
grunde den æstheliske Theorie paa. Naturbetragining, eller paa en 
Efterligning af Naturgienstande og Naturformer — uden at ville, i 
Formdannelsen efter Naturens Grundtyper, og i at stræbe efter at 
tilegne sig deres Sandhed, ogsaa tildele Konstens ideale Principer 
og Virken den Plads, som tilhårer dem. 

Her synes det, som man især mangengang feiler ved at for-— 
vexle Sandhed i Naturens Aabenbarelse, med Skidnheden i de fra 
Menneskets frie Skaberkraft udgaaende Konstværker. At disse staae 
i en æsthetisk Relation til Naturen, have vi erkiendt.. Dersom 
den ideale Skidnhed er uafhængig af Naturens physiske og me- 
chaniske Love — saa er den derimod ikke uafhængig af Natur- 
sandheden. Det er ligesaa nodvendigt for Billedhuggeren, at 
kiende det menneskelige Legemes naturlige Bygning, eller Ana- 
tomie, dersom han vil bringe Sandhed ind i sine plastiske For- 
mer; som det er for Landskabsmaleren, at studere Lysets Virk- 
ning, Farvernes Overgang, Naturformerne i Bierge, Dale, Skove, 
Indséer, Havet, Atmosphæren 0. s. v., naar han vil give sine Land-= 
skaber i Maleriet den Natursandhed, uden hvilken han forgieves 
lænker paa at give dem pittoresk Skidnhed. Der er et uoplåseligt 
aandeligt Slægtskab imellem de håieste Ideer, som gibr det umueligt 
at lade dem træde i en Strid med hinanden, hvorved den ene 
ldee skulde tilintetgibre den andens Væsen, En unaturlig Skidnhed 
kunne vi ligesaa lidt tænke os, som vi uden indvortes Modsigelse 


| 


59 


kunne tænke os det Skidnne som noget usandt. Ligesom Sand- 
heden i sin Idee er i evig Harmonie med Skibnheden; saaledes 
kan det Skidnne i sit Væsen og i sine Ideebilleder ikke være i 
Strid med Natursandheden, med det Virkelige og Væsenllige i 
Naturens Skidnhedselementer. Dersom en Konstner endog med 
den håieste techniske Fuldkommenhed frembringer Billedet af en 
vanskabt Skikkelse eller af en naturstridig Skabning: da vil det 
ligesaa lidt kunne besidde Skidnhed, betragtet som Konstproduct, 
som en saadan Skikkelse kan have denne Egenskab, hvis den 
findes i Naturen. Hvorvidt slige Phantasieskabninger af Konsten, 
som Cenlauren, Sphinxen, eller Karyaliden, kunne tillægges ideal 


"Skidnhed — er el Spørgsmaal, hvis Undersågelse og Besvarelse 


Maalet for denne Betragtning ikke tillader.) Det maa være nok at 
bemærke, at ogsaa i denne Art af Phantasiens Skikkelser gives 
der en Skidnhedsgrændse, som Konsten ikke ustraffet har kunnet 
overtræde; og dette vidste Horats, da han skildrede et saadant 
Uhyre, hvorom han meente, Ingen kunde see det i et Maleri, 
uden at briste i Lalter — snarere maaskee, uden at vende sig 
bort med Modbydelighed. 

Delte giver mig endnu Anledning til at slutte denne Betragt- 
ning med nogle Ord, der skulle beråre den Mening: at ligesom 
man bår kunne såge og finde Skidnhedens egentlige Udspring og 
dens Forbillede i Naturen, saaledes kan der i den ikke gives noget 
uskiånt. Det Hæslige eller Uskidnne i Naturen, siges der, er da kun 
Phænomenet af en ufuldkommen Udvikling, en standset Form- 
dannelse, en afbrudt Stræben efter en håiere, ædlere Skikkelse. 
Vi skulle fra dette Synspunkt betragte de ikke udviklede Over- 
gangsformer, der f. Ex. findes hos endeel Havdyr (baade i mindre 
Dyrformer, saasom Blæksprutten; og i colossale Vanskabninger, 
som Hvalfiske, Sålåver, og fl.) og vi kunne saaledes ei engang 


+) Det er jo bekiendt nok, at disse de Gamles plastiske Konst-Skikkelser have 
Dele af den menneskelige Skabning, og for saavidt kunne deeltage i dennes 
Skiånhed. Sphinxen og Karyatiden finde kun Anvendelse i Architekturen, 
og den vil endog være sielden og problematisk i vor Tids Bygningskonst; 
ligesom disse Skikkelser tildeels (Sphinxen og Centauren , tilligemed Fauner, 
Satyrer 0. fl.) egentlig ligesaa meget tilhåre den archæologiske og konst- 
historiske, som den reent artistiske Betragtning. 


60 


kalde saadanne Dyr uskiåbnne. — Men det forekommer mig, at 
heri ligger en mindre streng og ”måiaglig Beskuelse af Naturens 
Formdannelse i de forskiellige Typer eller Charakterer. Dersom 
vi antage, at der i endeel af disse findes naturlige Skidnhedsele- 
menter, da tår man ikke venle andet, end at disse heller ei savne 
deres Modsætning. Men undersåge vi Formerne hos de mest 
levende Naturskabninger, eller i Dyrverdenen: da ville vi dog 
tillige blive overbeviste om, hvor langt det er fra at de blot 
skulde være udviklede under en Tendents til Skidnhed, eller lige- 
som ved en Skidnhedsdrift hos Naturen. Denne Udvikling eller 
Formdannelse er væsenllig skeet, i Fålge nådvendige Naturforhold 
imellem Dyrformen og den uorganiske Materie, og i Folge For- 
holdet til det Element eller den Sted-Egenhed, som visse Dyrclasser 
og Dyrarter skabtes til. Dyrformernes Naturudvikling i det Store 
har saaledes sin Idee, sin Grundbetingelse i Dyrslægtens eller 
Dyrclassens Bestemmelse for et vist udvortes Livselement, for en 
Localitet paa Jordkloden, hvortil dens Organisme svarer; og en- 
hwer Organisme er i sin Dannelseskraft, ikke yderlig, ikke bestemt 
ved Skiånhedshensyn og blot for Synet, eller det synlige Ind- 
lryk; men den er inderlig, eller indenfra udgaaende.  Saale- 
des gaaer f. Ex. Fiskenes Organisme væsenllig ikke allene 
ud paa den ydre Fiskeskabning med Hoved, Krop, sliimagtig Hud, 
Finner, Klåfthale, 0. s. v., men tillige paa Dannelsen af den hele 
indre Legemsbygning, med sammes anatomiske og physiologiske 
Indretning, skikket til at Fisken kan leve, bevæge, nære og for- 
plante sig i Vandet. Det er, om jeg saa maa sige, Fiskevæsenet, 
som ligger til Grund for denne Art af Dyrskikkelse; eg dette 
Væsen er fælles for denne hele levende Skabningsclasse, uden 
substanliel Forandring eller Afvigelse, ved de uendelig mange 
Variationer, som Fiskeformen antager.  Saasnart Væsenet skifter, 
gaaer ogsaa den organiske Formdannelse over til et andet System. 
Det i Havet levende Pattedyr har et fra Fiskenes grundforskielligt 
Dyrvæsen. De anatomiske og physiologiske Beskaffenheder hos 
Hvalen ere derfor håist forskiellige fra enhver Fiskeart, man vil 
nævne. Kun for en ufuldkommen og yderlig Betragtning har den 
udvorles Legemsform hos de to Classer af Havets Hvirveldyr en 


61 


Liighed, som forsvinder for den videnskabelige Naturforskers Be= 
skuelse; ja endog for en lidt néiagtigere Erfaringskundskab. 

Jeg mener derfor, man er ubereitiget til at betragte charak- 
teristiske, men uformelige Skikkelser, som Hvalernes eller Sæl- 
dyrenes, blot som Overgangsformer i Dyrverdenens Synlig- 
hed, og i Pattedyrenes ydre Skabning. Det er i deres Art fuld- 
kommen nalurbetingede Dyrformer, svarende til disse Dyrvæseners 
Livselement og Livsvilkaar, der f. Ex. fordre umaadelige Fedt- 
masser til ab omgive de indvortes Livsorganer, for at disse hos et 
Pattedyr kunne bevares og virke under Ophold i Polarhavet og 
blandt dets lisbierge. Disse Former ere altsaa ligesaa fornuft- 
svarende, som de ere. uskidnne. Dette ere de netop allermest, 
jo fuldkomnere en Dyrart af' hine Classer har opnaaet sit Væsens 
Slægtudvikling. Vi maae vel f. Ex. blandt Sældyrene finde denne 
håiest hos de prægtige Såldver, hvis umaadelige Kroppeé synés i høi 


.. Grad dorske, ubevægelige, plumpe, liv- og formlåse, naar de secs 


hvilende paa Land- eller Hav-Isens Bredder; men som svåmmende, 
parviis eller flokkeviis i Havet, med oplåftede Hoveder, vise sig 
langt meer lil deres Fordeel, fordi de bevæge sig i deres Natur- 
Element. Ja selv en saa uhyre og vanskabt Colos, som det største 
blandt Hvaldyrene, Kaskelotten, vilde vi, hvormeget endog dens 
Skikkelse i Synligheden strider imod Alt hvad der i Aand elfer 
Følelse er beslægtet med Skiånhed, ei kunne andet end beskue 
med: forbausende Beundring — hvis vi saae Jordens største levende 
Colos skyde sig med Stormfart giennem Verdenshavet, dér maa 
bolge og skumme i Dyrets Spor, ligesom efter et seilendé Skib. 
Jeg har ved disse Exempler (maaskee kunde bedre og mere træf= 
fende være udvalgte) allene villet underståtte min Mening: at 
Formskiånhed aldrig fremtræder som fuldstændigt eller herskende 
Grundprincip i Naturen, hvis: Plastik hviler paa en anden Idée, 
end Konstens; og at de Elementer af det Skibnne, som Naturen 
aabenbarer os i rig Fylde, men hvis Æsthetik er en anden, end 
Konstens ideale Skidnhedslære, tilhåre overhovedet kun Organis- 
mens Yderside; og frembringes i Naturen, ikke som absolute Væsens- 
skikkelser, og nådvendige for Naturlegemernes Organisme, Liv og 


62 - 


Existenis; men ligesom ved et Slags hemmelig, smykkende Skidnheds- 
drift, som vi ei kunne frakiende Naturen, da en saadan Drift ikke 
engang er udslukt under Havels Flade, eller i Oceanets uudgrunde- 
lige Dyb. Naar her visse Coraller antage deres ædle Purpurfarve, 
eller naar saamange Skaldyr og Snegle under Bålgerne eller 
i Sandet giemme deres rigt og symmetrisk farvesmykkede Boliger; 
da kunne vi vel ei andet end tænke os: at ogsaa Naturen frem- 
bringer det, som er. udenfor Livets og Organismernes nådvendige 
Fordringer, og som kun har' sin Betydning i Synligheden, eller 
som el Skidnhedssmykke for et efter andre Love, end det Skiånnes, 
formdannet Naturlegeme. Vi finde saaledes ikke blot et saadant 
Farvesmykke hos Fuglene; vi finde ikke allene hos denne Dyr- 
classe, men i mange smaa Fiskearters Skikkelse, en vis Ynde og 
Ziirlighed i de smekkre, lette, bevægelige Legemsformer. Endnu 
mere overraskes og forundres vi over de herlige, stærke, i Metal- 
glands skinnende Farver, hvormed Naturen har begavet mange, 
især af den sydlige Halvklodes mindre Havfiske. Det er ligesom 
den ogsaa har fundet Behag i at lade Farvernes Lysskibnhed danne 
sig lil en skiult Prydelse for Skabninger, hvis Farvepragt ikke kan 
blive synlig for det menneskelige Oie, får Dyret rives bort fra 
dets Livselement, og bliver et Bytte, enten for Menneskets Kund- 
skabsdrift, eller for dets Spiselyst. Saaledes kunde man sige, at 
Nalurens Aand, medens den i Lovene for den organiske Form- 
dannelse følger Fornuftens og den levende Tilværelses Ideer og 
Fordringer: lader den Elementer og Grundbetingelser for Skidnhed 
i Formen aabenbares i den synlige Verdens legemlige Skikkelser, 
hvor disse have hævet sig til det ædelste og håieste Trin (saaledes 
i endeel Dyrs og Væxters Form;) ligesom den har anvendt Lyset 
og Farverne til at pryde hiin Verden med Skiånhedsglands cg' 


Skionhedsvirken, af en fra Form og Legemlighed uafhængig og 
forskiellig Charakleer, 


nens: 


PN 
63 


Efterat. Selskabet havde modtaget Betænkning fra den histo- 
riske Klasse angaaende et Andragende fra Mag. Allen om Udgi-, 
velsen af Documenter til) Chr. d. Zden og Fr. p. Åstes Historie 
vedtog man, at subscribere paa 50 Exemplarer af Bogen, at ud- 
betale til Mag. Allen i Aaret 1851 en Sum af 200 Rbdir., til samme 
efter Iste Binds Udgivelse en Sum af 100 Rbdlr., og efter 2det 
Binds Udgivelse endvidere en Sum af 100 Rhdlr. 


Mødet den 28 Marts. 


Da Selskabet den 9de Marts ved Dåden var blevet beråvet 
sit beråmte Medlem og mangeaarige Secretair Geheimeraad H. C. 
Ørsted, og ligeledes havde mistet sin fortjenstfulde Kasserer Con- 
ferentsraad Engelstoft den 14de Maris, foretog man i .dette Måde 
Valget paa disse 2 Embedsmænd. Til Secretair valgtes Prof. 
Forchhammer, til Kasserer Prof. Engelstoft 


Derpaa blev et Udkast til Selskabets Budget for 1851 forelag 
af Kassecommissionen ved Admiral Schifter, og dette efter Discus- 
sionen bestemt saaledes: 


64 


Budget for 1851. 


Rbd. 
Indtægter. 
1. Kassebeholdning ved Slutningen af 1850. 35730 
2. Renter af Selskabets Fonds) j 5,000 
3. Fra det Classenske Fideicommis. -200 
4. Etatsraad Schou's og Frues Legat . 50 
5. For Salget af Selskabets Skrifter 100 
8,486 
Udszifter. 
1. Gager og Lønninger BANE HED 885 
2. Til Samfundet for den danske Liter aturs Fremme 170 
3. Præmier . 400 
4. Selskabets Skrifter 2,000 
5. Ordbogen 450 
6. Det magnetisk- meteorologiske Observatorium 600 
7. -Regeslum diplomaticum. ; ; 450 
8. De Besselske Soltavler . 200 
9. Registrator Knudsens Bidrag fil "Danmarks To- 
pographie i Middelalderen . 100 
10. Subscription paa 2det Bind af Saxo £ 200 
11. "Tegninger til en Afhandling af Dr. gi "2 i 45 
12, Til Cand. Coldings Forsåg k 152 
13. Til en Buste af Kong Christian den 8de . 200 
14. Til antiqvarisk- geologiske Undersøgelser 200 | 
15. Til Collation af Haandskrifter i Rom . 100 
16. Til Literatus Erslevs Forfatterlexicon 100 
17. Subscription paa d'Herr. Brandt og Fengers Ud- 
gave af Chr. Pedersens Skrifter 125 
18. Mag. A. S. Ørsted til naturhistoriske Tegninger 400 
19. Mag. Allen til Samlinger til Christian den 2dens 
Historie …….. Kudsk en stu aserne E 400 
20. Selskabets Folium i Banken 32 
21. Gratificationer . . ne 50 | 
22. Tilfældige Udgifter 250 
7,509 
+) Selskabets rentebærende Capital udgjår: i. 
25,000 Rbd. med 5 pCt. Rente. ... 1,250 Rbd. 
94; 7062 —  , åpCt. — . . 3,882 — 46% 
RE 5 ENS EET OE 
125,462 Rbd. med Rente ,....... 5,234 Rbd. 46 5 


samt 100 £sterl. i 5 pCt. og 200 £Sterl. i 3 
pCt. dansk-engelske Obligationer, hvisRente, 


beregnet efter Coursen (circa 9 Rbd.) er.. 99 — 
Tilsammen ...…....…. 5,333 Rbd. 46 
Bera 16.1 Krigsskat.… 22 ma ed sår 333 — 33 - 
— Rest. J.:545000 Rbd. 13 (/ 


re SES 


Af denne Capital betragtes 100,000 Rhd. ifålge Selskabets Bosted 1838, 
som et Fond, der ikke. maa formindskes, Resten derimod som disponibel til 


videnskabelige Foretagender, 


rn + lg 


65 


Regnskabs-Oversigt for 1850. 


Endtægter. 


. Kassebeholdning fra 1849. 

. Renter af Selskabets Fonds 

. Fra det Classenske Fideicommis . 

- Etalsraad Schous og Frues Legat . 

. For Salget af Selskabets Skrifter . . 

. Porto- -Godtgjårelse af. nordisk Oldskrift-Selskab 


Udgifter. 


. Gager og Lønninger 

. Til Samfundet for den danske Literaturs Fremme 

. Præmier . . 

. Selskabets Skrifter 

Ordbogen 

Det magnet. meteorologiske Observat. 

. Regestum diplomaticum. 

. Til antiqvarisk- geologiske Undersågelser . 

. Til Literatus Erslevs Forfatterlexicon . 

. Subscription paa Chr. Pedersens Skrifter. 

. Selskabets Folium i Banken 

. Gratificationer . 

. Tilfældige Udgifter i ae 

. Indkjåbt en dansk - engelsk < Obligation paa 100 
£. Sterl…5-pCt… ; 


GOT CO DO 


— 
Soning k we 


hin hede he 
Fm OD DO 


Naar fra Indtægten. . . . 7,296 Rbd. 814 Sk. 
drages Udgiften. . . . . 4,160 — 30 - 


udkommer Kassebeholdningen 3,136 RØRbd. 51 Sk. 


Ved Udgangen af 1849 var Selskåbets Capital 
125,462. Rbd. , Sk. 
200 £ Sterl. engelske 3 pCt.s 
Obligationer indkjobte til. 1,542 — 16 - 
Kassebeholdningen 1,958 -— 63 - 


Ved Udgangen af 1850 var Selskabets Capital 
125,462 ØObd. , Sk. 
200 £ Sterl. engelske 3 pCt.s 
Obligationer indkjøble til.… 1,542 — 16 - 
100 £ Sterl. engelske 5 pCt.s 
Obligationer indkjåbte til. 94 — 16 - 
Kassebeholdningen 3,136 — 51 


128,962 


131,054 


79 


83 


Priisskrifterne og andre Videnskabernes Selskab vedkommende 
Sager indsendes til Prof. Forchhammer, Selskabets Secretair. 


- vo as 


| Barometer, Thermometer i Skygge 
reduceret til 09 Reaumur. mod Nord. LÅ wWindens 
21 Fod over Jorden. 2 Fod i | 2Fod un- BT, Retning 
; 4 Efter- : er år Snee ec. RE 
9Form. (Middag. Ådag Middel Jorden. dr 4 Gange i Dågnet, 
» mIddag« org. :goga| 7 Form. FEflerm: | Middel yiadel, 


1 336,0:45 | 335,55 | —5980 | —801 | —3e4 | 198 Snee 6 Tim. 0S0. OS0. SSO. S0. å 

: 2 Bt | 40, 22| 40, 70 | —7,14 | 8,2. | —5,6 1,7 Snee 3 — ONO. NO NNO. NNV. | Middeltemperatur. 
i: 10132 HUE 33, 180 0,48 —2,5 Ari 1,6 Snee WwW. WSW. NW. NNW. 1851 85 nr: 
2 16 | 35, 364. 35, 51 | —0,54 —2;: 1,1 1/5 Snee 5 — 2,75 Å NNWwW. NNW. N. NW. (40 —1965" 09925 
5 g2 | 30, 22.|. 28, 17 1,09 0,1 DRE ST ven Regn 7 — 0,03 f stilte. sw. SW. WSW. krog 4,36 137 
6 0% (27, 80'i= 29,= 82 0,91 —1,3 SA | 21,3 Snee 34 — WSW. WSW. NO. NO. f 95 31 363 1,97 
i vo | 36, 931 37, 79 —1,61 —2,0 345% |: 9 & NO. NO. ONG. 0. 121 332 1/33 
8 a6 | 40, 88| 40, 71 Å —1,87 —2,2 —0,9 1,2 aS0)" 750; RO. 20: 1—- »| f< 
9 69 40, 66 | 40, 07 —i,6 —0,1 | 1,2 Stille, 0. SSO. SSO. 
10 le; 31 1-38, 03 zN 0,2 121,2 SSO. SSO. SSO, SSO. 

[Im 11 38, 83 39, 27 —0/1 0/7 | 1,2 805780: SDS SD: Maaned. 

(Ta) 12 39, 40 38, 61 ; —0,8 0,9 1, Snee 5 — SSO. SSO, SSO. SO. Vandmængde. 
13 36, 04 35, 35 0,96 0,8 1,8 Fo Snee 2 — 0,81 f 0. 0;  780;1.50, ng Hg 
14 37519 ag 41 1,721 0,5 3,0 1,2 BONE 400: SORT 8: 1851 39 Anr. 
15 38; 97 38, 13 2,48 0,4 SO 2172 SSW. SSW. SO, SO. f 27,76Par.L. 9736 Par L. 
16 36, 78 35, 64 1,66 0,6 33 | 1,2 Snee 3 — Regn 3,61 Å s0. S0. S0, S0. 
17 33, 39 33, 22 2,61 1. Are | 1,2 Regn 0,24 | SO. SO. S. Stille. 
18 34, 42 34, 69 1,84 al) 37 | 1, Snee 8 — Regn Stille. NNO. NO. NNW. 
19 31, 68 32, 51 1,36 0,4 2,9 1,5 Snee 15 — Regn 1/84 f sw. s. NO. SSW, Vindforhold. 
20 32, 75 33, 18 1,38 0,7 2,5 17 Snee 10 — Regn 0,50 f 0S0. 0. 0. 0. 2 
21 34, 09 33, 65 U,76 0,0 1/8 1,8 Snee 14 — Regn 5,30 Å 0S0. SO. S0. SSO. 1851 50 Aar. 

N. 0,06 0,10 

22 31, 15 31, 60 30, 77 3,21 1,6 LG 1,9 1,1 Regn 0,08 å ss0. SO. S3$W. S. å NO. 0,08 0,10 
23 22: "55 32, 80 33, 04 4,29 21 6.9 2,1 1,1 Ss.” Østille, . S7ÆSS0. "0.7 10:38 0,15 
24 33, 83 33, 69 33, 78 2,13 1,9 3,1 AG] 1,4 Regn 10 — 0,18 || 0S0. OSO. ONO. ONO. I so 0,34 0,09 
25 34. 43 35,—83-1—357--87 4,39 rl 6,6-— 25 17 S0. -SSO.--SW. "SSO. Ås; 0,16 0,13 
26 35, 44 an ne | 3479 3,83 2,9 FN 3,7 2,57 Å Regn 134 — 5,23 | S0. S.— S0.- S0. | sw. 0,09 0,16 

- 27 33, 13 33, 76 33, 51 4,51 3,6 Bl 0 235) Regn 21 — 07 HOSOL- SOL -W. I SW: w. 0,06 Q DE 
28 28, RB 29, 26 | 29, 95 3,99 3,5 Nod. 1 28 Å Regn 54 — 1,97 fs. s.: SW. WNW. i Nw. 0,07 0,11 
29 31, 79 Se RU, 98 4,61 3,3 BE | 2 2,9 Regn 8 — 1,21 | WNW. WNW. W. S. 
30 30, 04 | 31, 031 31, 3 4,16 3,0 6;3—) 3 2,1 Å Regn 2 — Hagl 0,64 Å WSW. WNW. NW. SO. 
31 33, 41 99; -86:) 34, AT Ilt 0,1 Te! 4 nd NW. N.N: N 


1) Fårste Dag i Vaage, 2) Sidste Dag i Vaage. 


. Oversigt 


over det 
Kongelige danske Videnskabernes Selskabs 
Forhandlinger 
og ; 
dets Medlemmers Årbeider 


i Aaret 1851. 


Ek 
Af 


Etatsraad Professor é&. Forchhammer, 


Ridder af Dannebrogen, Selskabets Secretair. 


Modet den 11'e April. 


5 


Professor Forchhammer holdt et Foredrag over Gronsandskilderne 


"i Sjelland og deres chemiske Sammensætning. 


i 
| 


i 


| 
| 
| 
| 
| 
| 


Videnskaben og de Fordringer, som det praktiske Liv har 


" gjort, have i de sidste 2 Decennier henledet Opmærksomheden paa 


Kilderne, deres Oprindelse, og deres Vands Bestanddele og Be- 


" nyltelse. Hos os har man i lang Tid saa at sige stiltiende antaget, 


at Kilderne ikkun skyldte deres Oprindelse til Lag, der dannes af 
Overfladen og at den dybere Jordbunds Sammensætning "ikkun havde 
en forholdsviis meget ringe Indflydelse paa Beskaffenheden af det 
Vand, der i Form af Kilder trænger op til Overfladen. 
Opdagelsen af Grånsandet i Sjelland og den Forbindelse, 


hy hvori dette Lag staaer med nogle af de vigligste og vandrigeste 


| 


ere, 


Kilder paa vor O, har maattet lede til den Overbeviisning, at Regn- 
vandet ogsaa hos os trænger langt dybere ned i Jorden, end man 
i Almindelighed troer, og at det fårer Bestanddele op til Overfla- 
den, som det skylder de Lags ejendommelige Sammensætning, 
igjennem hvilke det flyder. 

Disse Betragtninger have allerede for længe siden bestemt 
mig lil, «ved mine geognostiske Undersøgelser, at anvende en stor 
Opmærksomhed paa de Lag, der ere de egentlige Reservoirer, 

hvorfra Kildevandet kommer. Under de Forhold nemlig, der finde 

"Sted her i Landet, kan man ubelænkelig antage, at alt Kildevand 
hidrører oprindelig fra Atmosphærem;. og i Form af Regn, Dug og 
smeltet Snee og lis har gjennemtrængt Lågene,, indtil det ved en 
eller anden Hindring er bleven standset i sin nedad gaaendé Bevæ- 
gelse, og trængt til Siden, hvor det da i Indskjæringer, der enten 
ere naturlige, (egentlige Kilder) eller kunstige (almindelige eller 
artesiske Brénde) finder en Udvei til Overfladen. 

Da vore dybere faste Lag ikkun sjeldent have store Klåfter 
og Huler, have vore naturlige eller kunstige Kilder deres egent- 
lige Vandreservoirer næsten udelukkende i Sandlag og den Hin- 
dring, der igjen bringer Vandet op til Overfladen, er hos os i de 
fleste Tilfælde et Leerlag; ikkun under særegne Omstændigheder 
er det faste Lag, henhårende til Kridtformationen. Man tor vel an- 
tage, at Kildevandet ikkun optager meget faa Bestanddele af de 
Dannelser, igjennem hvilke det flyder i en samlet Strom, da den 
Overflade, hvormed Vandet kommer i Beråring, er forsvindende 
i Forhold til det Vand, der flyder igjennem, og den ringe 
Mængde af de fra Sidevæggene oplåste Bestanddele er altfor ube- 
tydelig til at den kunde udåve nogen væsentlig Indflydelse paa Vandets 
Beskaffenhed. Derimod bliver Vandet i Sandlagene saa fiindeelt 
og kommer i saa mangfoldige Beréringer med de Mineralier, hvoraf 
disse ere sammensatte, at man vel kan antage, at det mætter sig 
med de chemiske Stoffer, som det under de stedfindende Omstæn- 
digheder kan optage. Skulle vi altsaa inddele vore Kilder, kan 
denne Inddeling ikkun give os et virkeligt Billede af Kildens Na- 
lur, naar vi tage Hensyn til de forskjellige Formalioner,: hvortil 
Sandlagene håre, og det forstaaer sig af sig selv, at ikkun saa= 


ms ae sd 


69 


danne Sandlag, der have en slårre Udstrækning og Mæglighed og 
forekomme mere almindeligen, kunne her komme-i Betragtning. 

I vore Formationer fra Overfladen ned til Kridtformationen 
kjende vi 3 Sanddannelser, der have Krav paa særskilt at frem- 
hæves. Disse ere Rullesteenssandet, Koralsandet af Rullesteensleer- 
dannelsen, og Grånsandet af den Dannelse, som jeg har kaldet 
nyere Kridt. og som er den samme, nogle nyere Geognoster, gjort 
opmærksomme paa denne Dannelse ved vore Arbeider, have be- 
tegnet som terrain danois. 

Rullesteenssandet findes deels søm Sletter, deels som enkelte 
Partier udbredt over hele Lanféir de allerfleste Kilder skylde denne 
Formation deres Apritfdelse, men endskjåndt disse ere hyppige, 
ere de sjeldent ret vandrige og jeg har endnu ikke gjort dem til 
Gjenstand for mine Undersøgelser, undtagen forsaavidt som Van- 
det fra Gjentoftesben maa regnes hertil. Hertil håre i Omegnen 
af Kjåbenhavn Kilderne, der forsyne Gjentoftesåen med Vand, Kir- 
sten Piils Kilde i Dyrehaven, Kilderne i Ordrupskrat, Emilies Kilde 
ved Såelyst, og mange andre. Undertiden afsætte disse Kilder be- 
tydelige Masser af Kalktuf, som hidråre fra den i Rullesteenssandet 
undertiden forekommende kulsure Kalk. 

Det næste kildefårende Lag er Koralsandet, et Sandlag, der 
” hører til den egentlige Rullesteensleerformation og indeholder en 
… meget stor Mængde smaa, af Kridtformationen udskyllede Koral- 
brudstykker. Dette Lag er hyppigere paa Halvåen end paa Oerne, 
og Kilderne, der i en saa stor Mængde fremvælde i Byen Flens- 
borg selv og i dens Omegn, have deres Oprindelse i dette meget 
vandforende Lag. Ogsaa disse Kilder afsætte undertiden Kalktuf, 
men forresten har heller ikke deres Vand været Gjenstand for en 
nærmere chemisk Analyse. 


Det tredie kildeførende Lag er det nyere Kridts Gronsand ; 
| det er indskrænket til Sjelland og Oen Bornholm, og navnligen 
kjende vi paa Sjelland en Mængde naturlige og kunstige Kilder, 
der erholde deres Vandforsyning fra dette meget mæglige og 


vandrige Lag. De fårste Kilder, om hvilke jeg med Bestemthed 


| har kunnet bevise, at de have deres Oprindelse i Gronsandet, ere 
| Kilderne ved Aashéi, som ifålge de Undersågelser, Hr. Hof- 


sek 
jægermester Carlsen og jeg have anstillet, skylde deres Oprindelse 
til stærkt grusede Lag af Grønsand, der i denne Egn forekomme 
afvexlende med Lag af Saltholms Kalk. Jeg har allerede tidligere 
i Schouw's Ugekrift bekjendtgjort en Analyse af Vandet fra disse 
Kilder, som jeg skal gjengive, naar jeg siden omtaler de andre 
nærmere ved Kjøbenhavn. liggende Væld af samme Beskaffenhed. 
Senere have Boringsforsåg, anstillede af Kjobenhavns Vandcommis- 
sion paa Steder, der ligge nærmere ved Kjåbenhavn, beviist, at 
Kilderne ved Solhéihusene, i Taastrup-Valdby og i Brøndbydster 
hidråre fra Sandlag, der ligeledes afvexle med Saltholmskalken og 
ere yngre end Skrivekridtet. Midt i delte Parli af Kilder, hvis 
Oprindelse er bekjendt, forekomme andre, som ikke have været 
Gjenstand for saadanne Undersågelser, der kunne bringe dette 
Spørgsmaal til fuldkommen Vished, men deres hele Forekomst er 
af den Beskaffenhed, at man neppe vil tvivle om deres Oprindelse 
fra samme underjordiske Reservoirer i den yngre Deel af Kridt- 
formalionen som de nylig omtalte. Af disse vil jeg blot her anføre 
Kilden ved Thorsbroen tæt ved Kjågelandevei, og et nyt Beviis for 
disse Kilders Oprindelse af Grånsandet vil siden findes i Resulta- 
tet af mine Analyser. 

Heller ikke de beråmte Kilder ved Roeskilde kunne med be- 
stemt Sikkerhed henfåres til Gronsandlagene, idet der, saavidt mig 
bekjendt, aldrig er foretaget nogen Boring eller ;Bråndgravning, 
hvorved dette Spårgsmaal kunde blive oplyst. Men de ligge i den 
Parallel, der stryger fra SO. til NV., og hvori Gronsandet med 
dets sladige Ledsager, Saltholmskalken, kan forfålges fra Kjågebugt 
indlil Odsherred, snart som faststaaende Steen, snart som en slor 
Mængde Rullestene. Ogsaa for dem vil den chemiske Analyse 
godtgjåre, at de have deres Oprindelse fra samme underjordiske 
Reservoirer. De andre til samme Belte hørende Kilder fra Sonne- 
rup og Vindekilde har jeg ikke chemisk undersågt, men deres 
Oprindelse fra de dybere liggende Lag bliver sandsynlig saavel 
ved deres Beliggenhed, som ved deres Vandrigdom. 

Grønsandlagets Hovedbestanddeel er Sand, og da Kiseljorden 
i denne Form synes at være aldeles uoplåselig i Vand, vil det 
ligesaalidt i disse Lag som i andre Sandmasser have nogen væ- 4 


4 


sentlig Indflydelse paa de chemiske Bestanddele, som det Vand 
indeholder, der flyder igjennem samme; dernæst indeholder dette 
Grønsandlag paa mange Steder Leer indblandet, hvilket heller ikke 
synes at blive angreben af Vandet, og derfor vil heller ikke dettes 
Bestanddele kunne overfåres paa Kilderne. Dernæst indeholder 
Gronsandet næsten overalt kulsuur Kalk i meer eller mindre stor 
Mængde, og da denne kulsure Kalk er oplåselig i Vand, naar 
dette indeholder fri Kulsyre, som vel i en ringe Mængde, men 
dog altid er tilstede i vort Brondvand, . har man al Grund til at 
formode en meer eller mindre stor Mængde kulsuur Kalk i dette 
Vand. Den vigtigste Bestanddeel i Gronsandlaget er det Mineral, 
der meddeler det dets gronne Farve, og som jeg har analyseret 
i den Tilstand, hvori man kan udslemme det af Grønsandet i Bly- 
kappeaaens Leie paa Bornholm, hvor Dannelsen paa store Stræk- 
ninger ikkun bestaaer af reent hvidt Qvarissand og en stor Mængde 
af det omtalte grønne Mineral. 

Efter Slemningen har jeg udtrukken det fine opslemmede Pul- 
ver med en Oplåsning af kaustisk Kali, og efterat det var saalænge 
udvasket, som Vandet endnu farvede det råde Lakmuspapir blaat, 


. har jeg udsat det for Saltsyrens Indvirkning, hvorpaa det atler 
blev tilstrækkeligen udvasket og derpaa tårret. Hensigten med 


denne Behandling var forst mechanisk at bortfjerne alt Sand, der- 
paa ved det kaustiske Kali at borlfjerne den meget fiindelte Ki- 
seljord, som kunde endnu være tilstede, og derpaa ved Syre at 
oplåse den muligen tilstedeværende kulsure Kalk og de basiske 
Bestanddele af det grønne Mineral, hvis en ringe Deel deraf maa- 
skee var bleven decomponerel ved Indvirkningen af det kaustiske 
Kali, Een Portion af det saaledes udvaskede Gronsand blev svagt 
glådet i en lukket Digel, for at bestemme dets Vandmængde; en 
anden Deel deraf blev smeltet med kulsuurt Natron, behandlet 
paa sædvanlig Maade med Saltsyre, for at udskille Kiseljorden og 
den saaledes vundne Kiseljord fordampet med Flussyre for at vinde 
den ringe Mængde Leerjord og Jernilte, som endnu findes deri. 
Af den saltsure Oplåsning, der indeholdt Leerjord, Jernilte og 
Magnesia blev Leerjorden oplåst ved kaustisk Natron, derpaa atter 


… udskilt, glådet og veiet, Ved Oplåsningen i Saltsyre blev den 


72 


ringe Mængde Kiseljord, som fålger med Leerjorden, udskilt, Væd- 
sken atter overmættet med kaustisk Kali, filtreret og nu bundfældet 
med Barytvand. Bundfaldet er phosphorsuur Baryt, kiselsuur Ba- 
ryt og kulsuur Baryt, det blev oplåst i Saltsyre, inddampet til Tor- 
hed for at udskille et Spor af Kiselsyre, oplåst i Vand, filtreret 
og bundfældet med kaustisk Ammoniak. Det saaledes erholdte 
Bundfald er phosphorsuur Baryt; undertiden endnu forurenet med 
en ringe Mængde Leerjord. Det blev veiet, oplåst i Saltsyre, og 
provet med molybdænsuur Ammoniak. Jernilie og Magnesia, som 
vare blevne uoplåste ved kaustisk Natron, bleve adskilte ved rav- 
suur Ammoniak, og Magnesia bundfældt med phosphorsuurt Natron 
og et stort Overskud af Ammoniak, 

Den anden Portion af det grønne Pulver blev oplåst i en 
Platinretort i en kogende Blanding af Flussyre og Saltsyre; lil den 
kogende filtrerede Oplåsning blev der sat en neutral Guldoplåsning 
og af det bundfældte metalliske Guld blev Jernforiltet beregnet. 
Den frafiltrerede Vædske blev blandet med Svovlsyrling for at bund- 
fælde Overskuddet af Guldet, og inddampet med et Overskud af 
Svovlsyre, indtil denne begyndte at fordampe, for derved at de- 
componere alle Fluor- og Chlorforbindelser. Det tilbageblivende 
Salt blev oplåst i fortyndet kogende Saltsyre og Jernet derpaa 
bundfældet som ravsuurt Jernilte. Saaledes blev den hele Mængde 
Jernilte bestemt i Vægten af det oplåste gronne Mineral og Forilte 
og Tveilte af dette Metal beregnet af de i denne Analyse bestemte 
Kjendsgjerninger. 

En ny Portion af Mineraliet blev oplåst i en kogende Blan- 
ding af Flussyre, Saltsyre og Svovlsyre, inddampet indtil Svovl- 
syren begyndte at fordampe for ogsaa her at decomponere Fluor- 
og Chlorforbindelserne. Efterat Saltmassen var oplåst i Saltsyre, 
bleve alle Baser, med Undtagelse af Alkalierne og Magnesia, bund- 
fældte ved en Blanding af kulsuur- og Svovlbrinte-Ammoniak. Den 
frafiltrerede Vædske og det dertil hårende Vadskevand blev ind- 
dampet til Tårhed og Ammoniaksaltene bortfjernede ved en lang- 
som Opvarmning; Saltet blev oplåst i Vand, bundfældt med Baryt- 
vand, filtreret, Overskuddet af Baryt bundfældt med kulsuur Ammo- 
niak, Vædsken filtreret, inddampet og glådet; det var kulsuurt 


73 


Kali med Spor af kulsuurt Natron. De saaledes erholdte Bestand- 


dele ere følgende: 
Havre, af Gréånsan- Henry Rogers; af Grén- 
det efter Berthier. sandet fra Neu Jersey. 


Kiseljord TV re ENES 15 ir RG Dr ESKE el, D) 
Leerjord REDDE FESTE SOS DE ERE SE ERE SEND 


Bornholm 


DD Er anne (0 Pana ENE KS) She E KN 
Magnesia DE er an, 3 jo enge 2 
Kali 7,20 > . 10,6 9,30 
Natron 1,76 MERE fa z 
Kalk ES EEN SE SPOLE 
Vand EINE De del ter NE EO SDN 
Ehøsphorsyre 0,23 … . « 7% Bee REEN LG Le rå 
100,00 98,7 99,40 


Iltforholdet i det bornholmske Mineral imellem 
Kiseljord, Leerjord, Jernforilte, Magnesia,. Kali-Natron, Vand 
er 20 3 2 1 i 1 3 

Forresten stoler jeg ikke ganske paa den quantitative Bestem- 
melse i denne Analyse, da en Deel af det som Jernforilte Angivne 
er i Mineralet tilstede som Tveilte, men dets quantitative Bestem- 
melse blev forhindret ved et Tilfælde, og jeg har savnet tilstræk- 
keligt reent Materiale for at kunne gjentage Analysen. 

Jeg vil nu gaae over til at anfåre den Methode, som jeg har 
benyttet for at analysere Vandet. Den anvendte Yandmængde var 
altid 2 & = 1 Kilogram, som i Damphbadet blev inddampet i en 
Porcellainskaal til Térhed. Den fuldkommen tårre Masse blev ud- 
trukken med Vand, saalænge dette endnu oplåste noget, det Uop- 
låste, forsaavidt som det hænger fast ved Skaalen, gnedet låst ved 
Hjelp af en fiin Prop og derpaa det hele udvaskede Pulver svagt 
glådet, befugtet et Par Gange med en Oplåsning af kulsuur Ammo- 
niak og derpaa atter svagt glødet. I det veiede Pulver, som nu 
blev underkastet en videre Undersøgelse, blev den hele Mængde 
Kalk, forsaavidt som den ikke var forbunden med Phosphorsyre, 
antagel at være forenet med Kulsyre, medens Magnesiaen antoges 
at være reen. Efter disse Forudsætninger ere de senere Bereg- 
ninger anstillede, 


74 


Oplåsningen blev pråvet med rådt Lakmuspapir og viiste sig 
ved alle rene Grånsandskilder at være alkalisk. Den blev derpaa 
bundfældet med salpetersuur Baryt, Bundfaldet udvasket, samlet og 
veiet. Dette bestod af svovlsuur og kulsuur Baryt, som derpaa blev 
oplåst i Saltsyre, hvorefter det Uoplåste atter blev veiet, hvorved man 
erholdt Mængden af den rene svovlsure Baryt, der, fradraget fra 
Vægten af Blandingen af svovlsuur og kulsuur Baryt, gav Væg- 
ten af den kulsure Baryt og dermed Vægten af det kulsure Al- 
kali, som fandtes i Vandet. 

Af den for Kulsyre og Svovlsyre befriede Oplåsning blev Chloret 
bundfældet ved salpetersuur Sålvoplåsning og den ringe Mængde 
Chlorsålv var efter Forbrændingen af Filtret forvandlet til metallisk 
Sålv, hvoraf Chlormængden blev beregnet. Vædskerne bleve ind- 
dampede, efter at Baryt og Sålv vare udskilte ved Tilféining af 
Svovlsyre og Saltsyre, og der var tilfåiet nogle Draaber af Chlor- 
platin. Det tilbageblivende Salt blev udtrukken med Viinaand, hvortil 
der var fåiet et Par Draaber Saltsyre, og Chlorplatinkaliumet samlet. 
Dette fra Filtrum skyllede Pulver blev under Tilsætning af Svovl- 
brinte-Ammoniak inddampet til Tårhed og derpaa udtrukket med Vand, 
atter inddampet til Tårhed med et Par Draaber Svovlsyre og glådet 
med et lille Stykke kulsuur Ammoniak. Dette Salt var neutralt svovl- 
suurt Kali. Da Qvantiteterne af Kulsyre, Svovlsyre og Chlor saa- 
velsom Kalimængden vare bestemte, blev efter disse Bestemmelser det 
tilstedeværende Natron beregnet, idet der blev forudsat, at Saltene 
havde været neutrale, 

Det i Vand uoplåselige Pulver blev oplåst i Saltsyre og ind- 
dampet tll Tårhed, hvorpaa det atter blev oplåst i Vand, som var 
svagt suurt af Saltsyre. Det Uoplåste var Kiseljord; Oplåsningen 
blev overmættet med Ammoniak og Bundfaldet, der var phosphor- 
sur Kalk og Jernilte, blev veiet og Tilstedeværelsen af Phosphor- 
syre bestemt ved molybdænsuur Ammoniak. Der fandtes Phosphor- 
syre i alt Vandet fra Grånsandskilderne. Af den ammoniakalske 
Vædske blev Kalken bundfældet ved Svovlsyre og Spiritus, Vædsken 
frafiltreret efter 24 Timers Henstand, og Magnesia efter Viinaandens 
Fordampning bundfældet med -phosporsuur Natron og stærkt Over- 
skud af Ammoniak. Af disse Bestemmelser blev Kalken funden 
ved Fradrag af de åvrige Bestanddele, 


75 


i %& af det samme Vand blev behandlet med nogle Draaber 
manganoversuurt Kali; Oplåsningen var af en bekjendt Styrke og 
de organiske Bestanddele bleve bestemte paa den Maade, som jeg i 
en tidligere Afhandling om Kjobenhavns Drikkevand har angivet. 

Jeg har paa denne Maade undersågt Vandet fra Brøndby- 
øster, Thaastrup - Valdby, Kilden ved Thorsbroen, Maglekilde i 
Roeskilde og Helligaandskilde ligeledes ved Roeskilde, og til Sam- 
menligning dermed Vandet fra Gjentoftesoen, som kan antages 
med Hensyn til sine uorganiske Bestanddele at være Vand fra 
Rullesteenssandet, og Vandet fra Peblingesoen, som saagodtsom 
udelukkende er Vand samlet frå Overfladen. Den borede Kilde 
fra Brondbydster hidrører fra et Sandlag, der har fålgende Be- 
liggenhed. 

Fra Overfladen Muldjord og Rullesteens Leermergel 17" 4” 
Salkolmskalker SOS ER Sa DE" 
ED SUSER REE ea høne es ejer Es 


Saltholmskalk: 3 åg AA KRNIETE ESSAEERT 0/ 
Grane SED DRE OD] LAV 
Sabo 0 TI ES ROR TR ED” 0 
US ARN ORE REV OA 
Saltholmskalk og Liimsteen . . .21' 7” 
Salthomskalk med Flint. . . . . 14/10" 
STEN U HOJ Fire EN ager hen dels] ES ILLES edtlsks sled SÅ 
TEENS ER EEN re TRE ges 
Saltholmskalk med Flint . . . . 5 2” 
Grin Sand AS ERR RE SPRE ARS (SEE 
Saltholmskalkt sno) Ipllgehgnn hage 


Kridbonisgr  sisk oponne sb] tes S 
Den borede Kilde ved Thaastrup-Valdby hidrører fra et Sand- 
lag, hvis Forhold er fålgende: 


Fra Overfladen "Muildjord: po40) 1pv mirrnærgknen Jo | 
Rullesteens Leermergel. . . . . 6' 
Banan 350 er IST godbid sorg 
Rullesteens Leermergel . . . . .12' 10” 


Sånhkolmiskalks IN san ovre ner] nog 
rig SUN 1737 Fog ADR ryan. obo BK 


76 


Saltholmskalk ? | SDN SSRRRSEID ENEEE 
Liimsteen og vandfårende Gruus. . 4' 11” 
Flint SE IE DE SSG SIDES 
Vanrdforende Gruust FE BK Aa SNS 
Saltholmskalkn” | mee” fn | Bal FREE 


Kilderne ved Thorsbroen og ved Roeskilde hidråre efter de 
tidligere anfårte geognostiske Grunde, sandsynligviis ligeledes fra 
Grønsandet, men deres nåiere Forhold er ikke bestemt. 


2 % Vand fra den borede Kilde i Brondbydster indeholdt 
Gran 
0,354 Kiseljord. 
0,015 phosphorsuur Kalk og Jerntveilte. 
0,238 Magnesia. 
2,752 kulsuur Kalk. 
0,225 Svovlsyre. 
0,353 Chlor. 
0,155 Kali. 
0,080 Kulsyre i Forbindelse med Kali beregnet af 0,355 
kulsuur Baryt. 


Ved Beregningen af Sammensætningen af dette Vand er an- 
laget, at Magnesia har været i Forbindelse med Kulsyre, hvilket 
fålger af sig selv, da der var tilstrækkelig fri Kulsyre tilstede for 
at oplåse den kulsure Kalk. 

Den ved Barylsaltet fundne Mængde Kulsyre svarer til den 
ved Platinsaltet fundne Mængde Kali, saaledes, at man maa antage, 
at Saltet efter Inddampningen har været neutralt kulsuurt Kali, men 
i denne Tilstand har det neppe existeret i det oprindelige Vand, 
i hvilket det sandsynligviis var tilstede som kiselsuurt Kali.  Kisel- 
syrens Iltmængde er 7gange saa stor som Kaliets Illmængde. Jeg 
har i tidligere Arbeider viist, at det kiselsure Kali kan uden at 
tabe sin Oplåselighed, eller at blive decomponeret med Vand, inde- 
holde en Mængde Kiselsyre, hvis Ilt er 8gange saa stort som Kaliets Ilt, 
og at delte kiselsure Kali danner sig ved Feldspathens Decompo- 


77 


sition som den oplåselige Deel. Det er meget sandsynligt, at det 
er kiselsuurt Kali af samme Sammensætning, som er oplåst i 
Vandet fra Gråndsandkilderne, og som hidrårer fra Decomposi- 
tionen af det grånne, for Grénsandet characteristiske Mineral. Hvis 
dette er Tilfældet, da er der fundet omtrent 0,050 Gran eller 3 
milligram Kiselsyre for lidt, enten nu denne Formindskning af 
Kiselsyren hidrårer fra en Afsætning af denne Substants i de Lag, 
hvorigjennem Kildens Vand har fundet sin Vei, eller det er lige- 
frem et i Analysens Gang fremkommet Tab, hvilket sidste er det 
sandsynligste, da Kiselsyren som bekjendt med stor Kraft hænger 
ved flere andre i Mineralvandet forekommende Stoffer. 

Da Kaliet saaledes maa antages forst at have været i For- 
bindelse med Kiseljord, siden med Kulsyre, er hele Mængden af 
Svovlsyre beregnet som neutralt svovlsuurt Natron og Chlor- 
natrium. 


Efter disse Betragtninger er 1) Vandet fra Kilden i Bråndbyvester 
sammensat af fålgende Bestanddele: I 


2 & — 15360 Gran. 100000 Dele, 
SØ kulsuurs Kalk as i sssmnt satna ande 
0,494  —  KMagnesia . .. 3,219 


0,356 date tj 3,331 


0,156 Kali 

0,015 phosporsuur Kalk og Jerntveilte .… 0,098 
0,402 svovelsuurt Natron . . . . ... 2,617 
0585"Chlornatrium sa BENS RA TE 31973 808 


0,512 kiselsuur Kali ) 


4,760. 30,994. 


2) Vandet fra Thaastrup Valdby gav: 

Kulsuur Kalk . . 2,190 

Svovlsyre . . . 0,236, som optager 0,182 Natron. 
Kulsyre i Alkalierne 0,026 

Chlor . . . . 0,345 = 0,568 Chlornatrium. 
Svovlsuur Kali . 0,161. 


Herefter indeholder dette Vand følgende Bestanddele; I 


2 & — 15,360 Gran. 100000 Dele. 
Kulsvar Kalk 1.599100222900 100 FL ENS 
—  Magnesia . . . 0,423. . . 2,755 
Kalnvsiiti s/biferødynnsde so 0869, 103 ,04100563 
Kiselsyre 060,0 nonne mn 043.15: nå 125846 


Jerntveilte og phosphrs. Kalk 0,042 . . . 0,274 
Svovlsuur' Natronspt;-17-98100419 50 Ko PB ER9 
Chlornatrium. 2186-5382: b2990;568 bålet 8696 


4,165. 27,120. 


Sammenligner man Analyserne af disse to Kilders Vand, saa 
finder man en stor Overeensstemmelse imellem dem, blot med den 
Forskjel, at Vandet fra Thaastrup-Valdby er mindre rigt paa uor- 
ganiske Bestanddele end det fra Bråndbydster, hvilket uden Tvivl 
staaer i Forbindelse med den fårste Kildes store Vandrigdom og 
den formodentlig deraf afhængige stårre Hurtighed i Bevægelsen. 
Vandet fra Thaastrup Valdbye indeholder en langt stårre Mængde 
af de ved Ammoniak fældelige Bestanddele, Jerntveilte og phos- 
phorsuur Kalk, hvilket ogsaa viser sig derved, at denne borede 
Kilde paa den første Deel af sin Vei afsætter en Mængde Jernilte, 
og farver alle Stene gule, hvorover det flyder. 


3) Den naturlige Kilde ved Thorsbroen. 

Den er ikke meget stærkt flydende, men flyder stadigen. 
Jordbunden i dens Nærhed er ikke nærmere bekjendt, men Kilden 
ligger i Grénsandsbeltet, og Analysen vil vise, at den ligner Grån- 
sandskilderne i deres Sammensætning. 

2 % deraf gav ved den nærmere Bestemmelse: 


Kulsuar- Kalk tngds 0 03 53/14 20090 
Magnesia prak mal rs HVERT ORE 
Phosphorsuur Kalk og Jernilte . . 0,090 
Kiselsprø mk Nash sigberst SEoESg 
Svovlsyre 7272 7 KENT RE RER BES 
KUlSyrer gule 191151, SÅ SHSSÆRMRSE 008 
Chlor. Fag PG MØRE (FH 9A) 
 T; | KØER SERE ESSEN HEE SE RED 
Hik hg ft pig Aok ÅD GOD] 


79 


Herefter indeholder dette Vand folgende Bestanddele: 

2 & Vand. 100000 Dele. 
Kulsuur Kalk 700 2908, 979%. 2 19128499393 
—  Kulsuur Magnesia 0,181 . . . 1,178 
Kiseljord . . .. 0,533 175.24 738467 
Phosphrs. Kalk og Jeriiltå 0,030 . . .. 0,589 
Svovlsuur Kalk . . . . 0,243 . . .. 1,584 
Syoylsuurkkalis: 203 PO ABEL 12 1010929 
Florman FRK BØGE 3 2 RDS 


4,565. 29,718. 


Oplåsningen af de efter Inddampningen oplåselige Salte rea- 
gerede umærkelig paa det råde Lakmuspapir, og den meget ringe 
Mængde i Syre oplåseligt Barytsalt, som erholdtes, hidrérer sand- 
synligviis ikkun fra en ringe Desomposilion af den svovlsure Ba- 
ryt ved Filtrets Kul og Brint. Den væsentlige Forskjel imellem 
denne og de borede Grånsandskilders Vand er den ringe Mængde 
kulsuur Magnesia, og den ringe Mængde Kali, samt at dette er 
forbundet med Svovlsyre. Da Kildens Låb i sin vre Deel ligger 
i Rullesteensleer, finder dette sin Forklaring deri, at Leret til- 
trækker Kali og Magnesia, medens Rullesteensleervand indeholder 
Gips. 

4) Vand fra Hellig Kors-Kilde ved Roeskilde. 


Stærkt flydende, ligger i Grénsandsbeltet, men de Lag, hvor- 
fra det kommer, ere ubekjendte. 


Det umiddelbare Resultat af Analyse var i 2 & Vand: 
KEE RAE TNT ole 018 
Magnesia . . . sne OU 
Phosphrs. Kalk og Ternilig ere NH 0022 


Kiselfordfse ARK RENE sa . D03352 
HEIN kanen nes 002500. 181 Svovlsyre. 


Svovlsuurt Kali . . . ... . . 0,125 =0,057 Svovlsyre. 
BNOVISYRER sg RE hanne 0229 
Pilo ere 7 anet 0 TEE, 


Herefter indeholder Vandet folgende Bestanddele: I 


80 


2 & Vand = 15360 Gran. 100000 Dele. 
Kulsuur; Kalk;.. . . . +: 3,078. 35204040 
— FMagnesia . .. 22 0,049 . ... 0,321 
Kiseljordt.t 2 OISdikgrene eee 


Phosphsr. Kalk og ren GODE anse = OGOR 
Svovlsuurg Kalk 25 53507.-3000 054440 set sr 312318 


Syoylsuuni;Kaligs or BAR OMRSRTE "srt an OrSAS 
Chlornatrium… 573,32 30% 75: 02.009 
4,445. 28,946. 


Den vandige Oplåsning af de efter Inddampningen tilbage— 
blivende Salte reagerede neutral. Vandet indeholder intet frit 
eller kiselsuurt Kali, Gipsmængden er stårre end ved det forrige 
Vand, Kogsaltmængden mindre, Kiseljorden endnu meget betydelig, 
men mindre end i det forrige Vand. 


5) Vand fra Maglekilde i Roeskilde. 

Meget stærkt flydende, ligger som den forrige i Grøånsands- 
beltet, men den dybere Jordbund i dens Nærhed er ikke undersågt. 
Det umiddelbare Resultat af Analysen var af 2 & Vand: 

Kulsuurskalksi totter d3 


Magnesia . . . e ls 0122 
Phosphrs. Kalk og Seiye sn OI0GR 
Kiselsyrer REE SEES OMA 


SUOMI RES GS 
Svovlsuurt Kålkdessozsori i. z020;348 
Svovlsyre ele el er bro ent, 236 


Chon mg: 0,277. 
Herefter indeholder NR fålgende renere I 
2 & Vand = 15,360 Gran. 100000 Dele. 
Kulsuur” Kalk SEGS MAS EL REDOUTE 
mr Mae ETS SOS FEED 
Kiseljord ONES SSG 35 


Phosphsr. Kalk og ernilte OVEERRET " O4OR 
SYOVIS UTAN "FS 2 DE OASE SENER Fe MER 
CDE TE ST SSO DERES ROSE 
OSTEN TS" 2" SDS HUER 309 


4, 603 29,967. 


81 


Vandet forholder sig i det Hele som det fra Helligkorskilde. 
Til Sammenligning vil jeg nu tilféie min Analyse af Vandet 
fra Kilden ved Aashéis som jeg tidligere har bekiendtgiort”) og 
Analysen af den borede Grånsandskilde ved Grenelle i Nærheden 
af Paris. Aarshåi Grenelle, 
i 100,000 Dele. 
Kalsuunikalkis 90 0.400000155425 20500 6/80 
—=ur0iMdgnesian 2.7.0 0, SOME. va 70.43 
Kiseljord . . .. SEERE SSR | 9] 055 5 
"Phosphrs. Kalk og Jorritla URET. str eder— 
Beers, babes 49 so 
Svovsudrs kalk 120, ROS 04,360 ante 
— Kalke sg .Vedy ken ASS: raddds20 
— Narbonne. lorte oo. irsæst fo 
Kalmar Kaise. sr 0 ==" Korst sf 2106 
Gilørkalam Keenan es 711409 
Chlomamhum Se dt Nør ABS 00, Borre zz 


28,42. 14,32. 


Naar man med disse Resultater sammenligner Overlærer John- 
strups Analyse af Kjåbenhavns Brondvand%%), saa vil man finde, 
hvad man ogsaa kunde vente, at Brøndvandet indeholder- mange 
flere uorganiske Bestanddele end Grønsandskildernes Vand. 


Jeg har dernæst analyseret Vand fra Gientoftesoen, som vel 
ikke er ublandet Vand fra Rullesteenssand-Kilder, men nærmer sig 
dog meget dertil. Man vil see, at det er meget reent. De umid- 
delbare Resultater ere: 


i 2 tt Vand. 
Kølsuar Kalk 425 4,014 
Magnesia . . . . 0,016 


Phosphs. Kalk og AES .… 0,033 
Kiseljordr on sk 208 3810089 
Svoylsuur Kalk . . . . . 0,306 

SEES ANEDE SE 110 ;098 


%) J.F, Schouw Danske Ugeskrift 2den Række, 8de Bind, Pag. 397 og fålgende. 
%%) Triers Archiv for Pharmacie og technisk Chemie. 1847, Pag. 556. 


82 


Omar rmgersiskt fab sø 
SVoVISyrendee SETE Hi 854 - HO SRB 
Beregningen heraf giver i: 
2 & Vand — 15,360 Gran, 100000 Dele. 
KulsuurKalks 5. Ane FANONOLE ST 3 061682 
—r"Magnesia-.slsit 4000 01033 55 sk 
Kiseljonikårse 258 dg 0;090,.….… 4380586 
Phosphsr. Kalk og Jethilte: 0;033% 2 tik 0/4 s 
Svovlsutr. Kalk :..86:87.780 308575. 98005 
— Kali 30 388, 20/02 den SD 
— Nalromd« Skr, 01036135 seet 01234 


Chlor-Natrium… Hos N0 218 1,419 
1,765. 71,488. 


Tilsidst har jeg ogsaa undersøgt Vandet fra Peblingesåéen, 
saaledes som det leveres til Stadens Vandforsyning, Det er saa 
godt som udelukkende Vand fra Overfladen, 

Analysens umiddelbare Resultater ere: 

Kulsuur Kalk 527. … .. … 1,840 
Marne ne OM 
Kiseljord,.—. NO M3SS 
Phosphrs. Kalk og ribs … 0,048 
Svovlsuur Kalk . . . . . 0,505 

— Kal NODE 
SVONISYTE es SENE ODO OG 
LD LUGER bleen arsen ennen ET 

som ved Beregning give i: 

2 & Vand — 15,360 Gran, 100000 Dele. 

Kulsuur Kalk SET SR Eg 

FEE ME ES (Valse Ht 0) USE sneg aen FÅ IDAS, 


Kiseljord serne 0135. ROST 9 
Phosphrs. Kalk og ne LD, 15) ole DS VD) 
Syollsuir Kalk "æn. oo DETS 3,296 

— |. VERA IRENE 1 rdr Rae sedan (SY 


— Nara, Rose 0,384 
ChlorsNatrium 0 0 ar OGS 4,023 


3,512.— 22,003. 


83 


Det'er dette sidste Vand, som ved at filtreres igjennem Rulle- 
steensandet giver Vandet fra Gientofte Såen. Kiseljord, phosphor- 
suur! Kalk, "de' svovlsure Salte af Kalk, Kali og Natron, synes ikke 
derved at lide nogen væsentlig Forandring eller Formindskning, 
den. -kulsure Kalk derimod er derved formindsket til omtrent Halv- 
delen; ;den kulsure Magnesia til %Ys, Kogsaltet til 1 og efter 
tidligere, Bestemmelser ogsaa de organiske Bestanddele til "3. 
For Jat kunne- forklare sig denne Virkning maa man lægge Mærke 
til Rullesteenssandets Sammensætning, der foruden Sandet, som 
er "den! overveiende Hovedbestanddeel, indeholder jernholdende 
Leer. Dem mechaniske Beskaffenhed tillader, at Luften let gjen- 
nemtrænger disse Lag, hvorved de organiske Bestanddele for- 
vandles til Kulsyre og Vand; den tillader endvidere, at Kulsyren 
der holder Kalken oplåst, førdamper, og derved foranlediger Af- 
sættelsen af kulsuur Kalk, som man i Form af Concretioner saa 
hyppigen finder i Rullesteenssandet. Delte forklarer den belyde- 
lige Formindskning af Vandets Kalkmængde, frembragt ved denne 
Filtrering igjennem Rullesteenssandet. Jeg har tidligere viist, at 
Leret har en meget stærk Tiltrækning til Magnesia, hvorved kisel- 
suur Magnesia-Leerjord dannes. Denne Tiltrækning er saa stærk, 
at Séevandet, naar det indvirker paa Leermergel, ombylter en 
stor Mængde af sin Magnesia. med Kalk; Magnesia bliver i dette 
Tilfælde”ikke bundfældet som. ;kulsuur Magnesia men indgaaer som 
sagt Forbindelse med Kiseljord og Leerjord. At denne Virkning 
endnu langt lettere maa finde Sted, hvor Magnesia bindes ved en 
saa svag Syre som Kulsyren, er indlysende. Aarsagen, hvorfor 
Kogsaltet derimod skulde aftage ved denne Filtrering, er ikke klar, 
og senere Undersågelser maae vise, om denne Formindskning af 
Kogsalt-Mængden er: regelmæssig eller om den ikkun er tilfældig. 

. Jeg vil til Sammenligning slutte denne Fremstilling af de uorga- 
niske. Bestanddele i det Vand, der enten benyttes til Kjåbenhavns 
Vandforsyning. eller muligen kunde komme i Brug, med en An- 
givelse af; en udmærket fransk Chemiker, Deville, over Drikke- 
vandet i Besangon, og hvorefter: 

Vandet. fra Doubs- Floden indeholder i 100000 Dele 23,02 


faste Bestanddele, deriblandt kulsuur Kalk 19,10. 
2 


84. 


Vandet fra Bregille - Kilden indeholder i 100000 Dele 27,99 
faste Bestanddele, deriblandt kulsuur Kalk 20,89. 
Vandet fra Arcier-Kilden indeholder i 10000 Dele 28,31 faste 

Bestanddele, deriblandt kulsuur Kalk 21,24. 

Deville ansecr Vandet fra disse 2 Kilder og Floden for sær- 
deles skikket til Drikkevand, og ved en Sammenligning vil man 
finde, at vort Vand ikke er slettere og i de fleste Tilfælde bedre 
end dette for udmærket anscete Vand. Deville erklærer, at den kul- 
sure Kalk, naar den ikke overstiger 25 Dele i 100000 Dele Vand, 
hverken er skadelig for Sundheden eller afsætter sig i Rorene; 
der er ikke en eneste Art af det af mig analyserede Vand, som 


naaer denne Grændse. 


Efter at den meteorologiske Comitee havde andraget paa, at 
der istedet for afdåde Geheimeconferentsraad Ørsted maalte ud- 
nævnes et nyt Medlem af denne Comilee, valgtes Prof. Forch- 


hammer til at indtræde i Comiteen. 


Selskabet har modtaget fålgende Værker: 

Fra det philosophiske Selskab i Cambridge: Transactions Vol. VIII. 
p. 1—5. 

, det naturforskende Selskab i Danzig sammes Skrifter Vol. VI. p. 3. 

Svanberg: Om Upmålning af Ledningsmodstandet for electriske 
stromar. 

Det zoologiske Selskab i London: Quarterly Journal Vol. VII. 4. 

L”Academie des sciences, belles lettres et arts i Lyon: Memoires 
VSSE 

Hausmann: Beitråge zur metallurgische Krystalkunde. Gåltingen 1850. 

Videnskabernes Selskab i Gåttingen: Nachrichten von der Georg- 
August-Universitåt und der Kåniglichen Gesellschaft der Wis- 
senschaften. 1850. Nr. 1—17. 

Abhandlungen der K. Gesellschaft der Wissensehaften zu Gåltingen. 
B. IV, 1848—50, 


85 


Academie Royale de Belgique: Compte rendu des sceances de la 
commission royale d'histoire Vol. XVI. 

Ram. Francisci Sonnii ad Viglium Zuichemum epistolæ. Bruxelles 
1850. 

Henri le Docte: exposé generale de Pagriculture luxembourgeoise. 
Bruxelles 1849. 

Samme: memoire sur la chemie et la physiologie vegetales el sur 
agriculture. Bruxelles 1849. 


Modet den 25% April. 


ne ne 


Etatsraad, Professor Molbech forelæste: En Meddelelse om 
Botta'”s og Layard's Opdagelser af assyriske Monumenter ved Ni- 
nive, og om de i den Anledning reiste kritiske Tvivl. 

Næst efter de store Opdagelser, som have giort Champollions 
Navn udådeligt, og i hvis Følge det, i Aartusinder af Historien til 
Sagnenes og Mythernes Uvished og Moårke overladte, egyptiske 
Folks Cultur og Civilisation af Gravhulernes Nat er bragt for Da- 
gens Lys, har intet Foretagende af saadan Art vakt slårre Op- 
mærksomhed og Forundring i den hele cultiverede Verden, end de 
af Franskmanden Botta og Englænderen Layard i de sidste Aar 
foretagne Udgravninger ved Bredderne af Floden Tigris, i det 
gamle Assyrien. Dette Land, med det babylonisk-assyriske Rige, 
som hører til de tidligste, hvis Navn (men heller ikke meget meer 
end det blotte Navn) fra Menneskeslægtens forhistoriske Tider var 
bevaret i nogle af det gamle Testamentes Båger, og i faa levnede 
Steder hos langt sildigere græske Forfattere, er derved pludselig 
blevet Gienstand for historisk og archæologisk Forskning. Det er 
ikke allene Rigets for halvtredie tusinde Aar siden af Jorden for- 
svundne Hovedstad Ninive, med de Assyriske Kongehorge, man 
antager at have opdaget i nogle af de vidt udstrakte Jord- og 
Gruusbanker paa den venstre Bred af Tigris, til hvilke Landets 
sildigere Folkestammer fra umindelige Tider have knyttet dunkle, 


86 


usikkre Skygger af Traditioner, hvis levende Tilværelse har tabt 
sig for meer end to Aartusinder. Den franske Consul Botta har 
i Dybet af disse Banker, eller under kibbte og nedbrudte Huse og 
Hytter i en beduinsk Landsby, ladet opgrave Grunden af store Pal- 
ladser; og i disses Pragtsale fundet Væggene beklædte med Kalksteens- 
tavler, og prydede med ophåiet Billedhuggerarbeide, i en Stiil, 
hvis Liighed med Konst-Levninger og Monumenter, som tilhåre de 
gamle Perser i Monarkiels blomstrende Periode, snart og nærmest 
maa falde Enhver i Oine. Man har endelig ogsaa paa de samme 
Steder, i de samme Bygninger og Sale, hvor denne Skat af asia- 
tisk Konst fra en ældgammel, for-europæisk Culturperiode er op- 
daget, fundet en Mængde Inscriptioner i den saakaldte Kileskrift, hvis 
ene Art, der er tillagt de gamle Persere, det er lykkedes den nyere Tids 
dybere Forskeraand og Lærdom næsten fuldstændigen at fortolke — 
endog i lange monumentale Indskrifter af historisk Indhold, der til- 
hore det persiske Monarkies Tid under Achæmeniderne. Det er en 
overraskende og mærkværdig historisk Skiebne, der har viist sig i 
Tidsfolgen af disse asiatiske Opdagelser. Thi man har seet, at 
tidligere, meer eller mindre lykkelige Bestræbelser for at udfinde 
Læsningen og Betydningen af de tre Kileskrift- Arter, som Achæme- 
niderne have anvendti deres Inscriptioner, maalte ligesom forberede 
eller gaae forud for Botta”s og Layards store og vigtige: Fore- 
tagender. Disse have bragt Monumenter for Dagen, hvis historiske 
Oplysning vilde have været fattig, usikker eller endog umuelig 
uden de forudgaaende philologiske- Studier og Fortolkninger af 
persiske Indskrifter, hvorved man efterhaanden, i det mindste for 
en stor Deel, har fundet Nøglen til den hemmelighedsfulde persiske 
Kileskrift, der siden Chardins Tid har været kiendt, men betragtet 
som en Synet forvirrende, uoplåselig Tegnskrift. Grotefends, Rask's, 
Lassens, Westergaards, Rawlinsons og Andres, med udholdende 
Iver og Begeistring fortsatte Forskning, og disses Resultater, havde 
allerede vundet betydelig Grund og Fasthed i Kileskriftens For- 
tolkning, ved Hielp af de mærkværdige persiske Indskrifter fra 
Cyrus”, Darius Hystaspis”, Xerxes” og sildigere Tider, da der' plud- 
selig aabnedes en rig, tilforn ikke ahnet Skat af Monumenter, ved 
Bredden af Tigris, som i høi Grad udvidede det allerede' vundne 


87 


Udbyite for Vestasiens tidligste Oldtidskundskab. Intet kunde ligge 
nærmere, eller værc mere naturligt, end at man, med Tanken 
henvendt. paa Ninive, fandt sig overbeviist om, at have bragt 
Levninger. af denne "Assyrernes, sidste Gang (og det noget over 
600 Aar får Chr.) af den mediske Konge Cyaxares erobrede, i 
Bund og Grund ddelagle Hovedstad, og af de assyriske Kongers 
Palladser, for Dagen. Herpaa grundedes det Resultat, som Layard 
bl. a. paa et Sted i sit Reiseværk, med afgiort Vished fremsætter: 
»AÅt. alle, hidtil i Assyrien opdagede Monumenter maa tillægges en 
Periode, tidligere, end den persiske Erobring"). 

Det var, som beskiendt, den franske Consul P. Boita, (en 
Broderson til den beråmte italienske Historieskriver) der første 
Gang i Foraaret 1843, efterat have længe ladet grave i en af de 
store Gruusbakker, i Nærheden af en Landsby, der fårer Navnet 
Niniouah,… næsten uden noget Udbytte, heldigviis fik i Sinde at 
sende sine Arbeidere til. en anden Landsby i Nærheden, kaldet 
Khorsabad, beliggende paa den venstre Side af Floden Tigris 
(egentlig ved en lille Flod eller Aa — ,,la petite riviére, nommée 
le Khauser” — som ikke langt derfra har sit Udlåb i Tigris) 5 
Caravan- Mile (heures de caravane) nordåstlig for Staden Mossul, 
hvor Botia paa den Tid fungerede som fransk Consul. Ved at 
begynde den lodrette Gravning i den vestre Ende af den store 
Jordforhéining?), hvorpaa denne af Kurder beboede Landsby er 
anlagt, i en Klåft eller. Fordybning, hvor formodentlig tidligere 
Udgravninger ere: skeete, stådte man, i en ikke særdeles betydelig 
Dybde under Overfladen, paa Kanten af en nedbrudt Muur. Ved at 
forfålge dennes Gang i horizontalRetning, naaede man omsider til et 
Hiorne, og. saaledes. giordes den Opdagelse, at de her efterhaanden 
udgravede Ruiner vare. Grundbygningen af el stort Pallads, hvoraf 


1) Niniveh, and its Remains, &c. by Austen H. Layard. Lond. 1849. II. p. 159. 

2) Lettres de M. Botta å J. Mohl a Paris, sur les decouvertes å Ninive. (Journal 
Asiat. IV. Serie. Tome 2. p. 71—72. p. 201—214. og Fortsættelsen af disse 
Breve, (som indeholder Bottas tidligste Beretninger om hans Udgravninger) i 
Journ. Asiatique, T.3..4. 

3%) Dens Længde angives til 984 Fod, Breden til 492, og man blev snart over- 
beviist om, at den havde Spor af en regelmæssig Form, og ikke kunde være 
en oprindelig naturlig Jordbanke, 


km. 


man, efter 6 Maaneders Gravning havde bragt sex, tildeels meget 
store Sale og Værelser for Dagen, og i. dem fundet Væggene ved 
Foden beklædte med hele Rækker af Billedhugger-Arbeider i Re- 
lief, udhuggede i Plader af Marmorkalk, hvis Udstrækning i Længde 
i det Hele udgiorde 459 Fod. Hist og her imellem disse Konst- 
Arbeider forekom Plader med Køæleskrift, og disse forhåiede na- 
turligviis Opdagelsens Vigtighed. 

. Efterat Consul Botta, hvis Pengemidler til at fortsætte Ud- 
gravningen nu vare udtåmte, efterhaanden havde giort Indberetning 
til det Asialiske Selskab i Paris, og til Academie des Inscriptions, eller 
den antiquarisk-historiske Afdeling af det franske Institut, om sine 
mærkværdige Opdagelser, bevilgede Regieringen (efter Indstilling 
af Ministrene Duchatel og Villemain) den fornådne offentlige Un- 
derståttelse til Arbeidets Fortsættelse; desuden sendtes den ved 
sine Reiser i Orienten og som en duelig Tegner bekiendte Ihr. 
Ed. Flandin, for at underståtte Botta ved hans Arbeider og Under- 
sågelser. Efter hans Ankomst til Mosul fortsattes disse med for- 
get Kraft og Iver; for ikke at måde Hindringer af Beboerne i 
Landsbyen kidbte man dem ud af deres Boliger; og efter 6 Ugers 
Forléåb havde man udgravet hele Bygningens Grund og Omfang; 
den var opført paa en Terrasse eller Grundflade af Teglsteen, for- 
bundne ved et Slags Cement eller Jordbeg; femten Sale og Galle- 
rier vare bragte for Dagens Lys; og Nogle af disse havde en 
Længde af 100—115 Fod. Ydermurene havde en Tykkelse af 10 
til 20 Fod, og vare opførte af de her sædvanlige, grove Tegl- 
eller Muursteen, strogne af Leer, men tårrede i Solen; hvorimod 
Hiornestenene (encoignures) i alle Værelserne bestode af en vin- 
kelret huggen Blok af Kalksteen. Hvad der bl. a.- udmærkede 
Bygningsmaaden i disse Sale og Gallerier var, at der ikke fandtes Spor 
til Vinduer, hvorfor allerede Flandin antager, at de alle maa have 
faaet Lyset ovenfra; ligesom og, at de Plader af tilhuggen Mar- 
mor eller Kalksteen, hvori Figurerne vare udhugne og Kileind- 
skrifter indgravne, ikke vare anbragte i nogen betydelig Hide, 
men indsatte i Muren ved Foden af Væggene, eller kun lidet over 
Gulvet. Efter Flandins tidligste Beskrivelse (som han meddeelte 
i Revue des deux mondes, T. XI.) ere Pladerne overhovedet hen- 


— 89 


ved 10 Fod håéie, og fra 61 til 20 Fod brede. I nogle af Gal- 
lerierne dele de sig i to Afsnit, hvert 34 Fod håit, med Figurer, 
som have omtrent 3 Fod, 3 Tommer i Håiden, og hvis to Rækker 
skilles ad ved lange mellemlåbende Inscriptioner med Kileskrift. 
I andre Gallerier, og påa Ydersiden af Murene, hvor ligeledes 
lange Rækker af Bas-Reliefs vare anbragte, ere Figurerne stårre, 
og indtage hele Héiden af Marmorpladerne. Det synes at disse 
ydre Billedhuggerarbeider paa Palladset ved Khorsabad maa have 
været ikke mindre vidtlåftige og betydelige, end de indvendige, 
da Flandin angiver deres Længde til 400 Metres, eller 800 Alen. 

Hvad der endog allerede bliver tydeligt ved den tidligste, ufuld- 
endte Beskrivelse af Bottas Opdagelser ved Khorsabad er, at den 
her under Jorden begravede Palladsbygning, med sin hele Storhed 
og Pragt har forenet meget Usædvanligt og Eiendommeligt i Byg- 
ningsmaaden og i den architektoniske Charakter — meget, som 
er ganske modsat, baade den anlike. græske og romerske Skik og 
Form, og Middelalderens. I Stedet for at vi, baade i det gamle 
og nye Europa, ja selv i Egypten og Indien, pleie at finde Bas- 
reliefs eller andre plastiske Ornamenter, indeni eller udenpaa 
Bygninger, anbragte : Håiden, og overhovedet de architektoniske 
Prydelser i Templer, Haller og Værelser meer eller mindre høit 
oppe paa Væggen, eller endog anvendie paa Loftet selv, have de 
assyriske Pragibygninger deres Basreliefs lavt ved Gulvet; Deco- 
rationer og Indskrifter paa Væggene kunne neppe have været anbragte 
i en stårre Håide, end en eller to Fod fra Gulvet; man kan af 
" flere Grunde heller ikke med Rimelighed antage, at Sale og Væ- 
relser have været håéiere end 8 til 10 Alen; endelig fattes her i 
det Overblevne af de staaende Mure ethvert Spor til Belysning ved 
Vinduer; og der er al Grund til at antage, at Lofter, og S6i- 
lerne, som have baaret dem, overalt i de assyriske Palladser kun 
have været Træværk. Jeg kommer længere hen endnu til videre 
at berøre denne Gienstand. 
i Da Bottas store Værk over hans Opdagelser af assyriske Monu- 
menter, som paa Statens Bekostning udgives i Paris, her endnu ei 
haves ganske fuldstændigt, og min Hensigt heller ikke er at beskrive 
de fundne Ruiner og Monumenter, men kun at meddele nogle almin- 


90 


delige Hovedtræk af deres Charakteristik, vil jeg kun tilfåie: 
at overhovedet de Gienstande, der forekomme i disse plastiske 
Afbildninger, uden Tvivl deels ere af religids-symbolsk, deels af 
monumental-historisk Art, og maa antages at finde Oplysning i de 
vidtlåftige Kile-Indskrifter, der fandtes saa hyppigt anbragte ved 
og imellem de indvendige Basreliefs; men, som det synes, ingen- 
steds udenpaa Murene. Det er overhovedet (ligesom paa en stor 
Deel af Egypternes Monumenter og Gravmalerier) religiåse Pro- 
cessioner, Krigsoptrin og krigerske Triumphtog til Erindring om 
Kongernes 'Seiervindinger og Erobringer, som her forestilles. Man 
seer der, ligesom i Egypten, Kongens Person, udmærket ved 
fortrinlig og pragtfuld Dragt, fulgf af sin Vizir, af Gildinger, 
Vaabendragere, Rigets Store, og væbnede Mænd, m..m. Andre 
Basreliefs forestille Stæders Beleiring og Indtagelse, med. flere 
Krigsscener, hvori Kongen personlig deeltager; nogle vise, hvor- 
ledes fangne Fiender eller Oprårcre paa grusomme Maader straffes 
eller aflives; og alter en anden Række indeholder Scener af et 
prægligt, kongeligt Giæstebud, hvorved Flandin erindrer om: Be- 
skrivelsen i Esthers Bog over dét store Gilde, som Ahasverus 
giorde ,paa Susan Slot for" alle sine Fyrster og Svende, og de 
Mægtigste af Persien og Medien,” 0.'s. v. Jeg bemærker endnu 
kun, at de i Palladset ved Khorsabad førefundne mythiske og sym- 
bolske Figurer, eller Afgudsbilleder, ikke ere mange; og at blandt 
dem især udmærker sig menneskelige vingede Figurer med Hovedet 
af en Håg eller Orn, og Sphinx-artede Skikkelser, sammensatte 
af Tyrens eller Låvens Krop i gaaende Stilling, forsynet med store 
Vinger og et menneskeligt Hoved, stærkt skiægget og bedækket 
med en Hue eller Tijara af charakteristisk Form. 

Med Hensyn til Slilen i disse mærkværdige Konst-Monumenter, 
da finder man i de tidligste Beretninger af Botia selv, og af Flandin, 
for saa vidt en vis Afvigelse, som hiin, fra det første Oieblik af, 
i dem fandt en paafaldende og ganske nær Liighed med de længe 
bekiendte gammel-persiske Billedværker i Ruinerne af Persepolis; 
Flandin derimod synes, meer end Botta, at have seet Monumenterne 
fra Khorsabad med et Slags Enthusiasme og Forkiærlighed,>” som 
ikke er ualmindelig hos Opdagere. Efter hans Mening er ,den as- 


91 


syriske Konst ikke allene: uendelig renere, end den indiske” (,in- 
finiment plus pur que Part Indien”); men han kalder den ,ligesaa 
fiin, men mere lærd i alle anatomiske Detailler, end den egyptiske 
Konst, hvilken den betydelig overgaaer i Naturens Studium.” Naar 
han endnu gaaer videre, og antager, at den assyriske Billedhugger 
ikke staaer saa langt under en Phidias og samtidige græske Konst- 
nere, åt man vel tor vove sig lil en Sammenligning imellem Ni- 
nive's Basreliefs og yla celébre frise du Parthénon”: da maatte det 
vel fra Begyndelsen synes at være det sikkerste og naturligste, 
ikke at noies med Bottas tidligere Tegninger og Omrids (meddeelte 
i Journal Asiatique) eller med- de sildigere, med mere Konst efter 
Flandins Tegninger udfårte Afbildninger i det store franske Pragtværk, 
men oppebie Konstneres og Konstkienderes Dom, grundet paa Be- 
skuelsen af Monumenterne selv; hvoraf en betydelig Deel er bleven 
transporteret til Europa, og nu ere synlige baade i Gallerierne i 
Louvre, og i det britiske Museum -i London. 

I åvrigt har et saadant Omdåmme, bygget saavel paa Opda- 
gernes: Beskrivelser og Tegninger af de udgravne Ruiner, som af 
de til Europa bortfårte assyriske Monumenter og plastiske Arbeider, 
heller ikke længe ladet vente paa sig. En ved adskillige Værker 
over den. hoiere Bygningskonst,; dens Grundsætninger og dens Hi- 
storie, bekiendt Forfatter i England (I, Fergusson) har ganske nylig 
med den lærde og skarpsindige Kienders klarede Blik giennem- 
forsket og udviklet de konsthistoriske Erfaringer og Resultater, 
som han vil have fundel i de assyriske Opdagelser (,The Palaces 
of Nineveh and Persepolis restored, by James Fergusson. London 
1851: 8.) Han er enig med Flandin og Layard i at finde en be- 
tydelig Konstværdi og technisk Fuldkommenhed i de plastiske Mo- 
numenter fra Ninive; han lægger for Dagen, hvor meget Slægt- 
skab der viser sig imellem den persiske øg den assyriske Konst 
og Architektur, og” hvormeget de giensidigen oplyse hinanden i 
deres Værker. Han uddrager Resultater heraf, til at udlede Op- 


rindelsen af den græske Konst (navnlig den joniske Stiil) fra den 
'assyriske, hvilke ved deres Nyhed og den afgiorte Overbeviisning, 


hvormed de fremsættes, ei kunne andet end fremkalde Opmærk- 
sømhed og vække betydelig Interesse, 


92 


Det varede kun meget kort, inden Botltas Opdagelser ind- 
traadte i et nyt Stadium, der ikke blot bestyrkede deres archæo- 
logiske Resultater, men meget udvidede deres Indhold. Englænderen 
Layard havde i 1839 og 1840, i Selskab med en fortrolig Ven 
og uden andet Følge, til Hest giennemreist en stor Deel af Lille 
Asien og Syrien. Han havde paa samme Maade fortsat Reisen 
fra Aleppo over Bir og Orfa, giennem Mesopotamien til Mosul, 
hvorfra han giorde sin fårste Udflugt til de forskiellige Steder, 
hvor Sagnet og Aarhundreders Traditioner have tillagt store Gruus- 
banker og Jordhåie, med nyere Arabiske Benævnelser, en ærværdig 
Betydning som nogle af Jordens ældste historiske Mindesmærker. 
Dertil hørte ogsaa de store, under Navn af Nimrud bekiendtle 
Ruiner, der ligge nogle Mile nedenfor Mosul og Kojunschik eller 
Ninives Ruiner, i en betydelig Afstand fra Khorsabad; men lige- 
ledes påa den dstlige Side af Tigris og ikke langt fra Udlåbet af 
Floden Zab (Zab-ala, den store eller åvre Zab) i Tigris. Andre 
Formaal bragte Layard i Aaret 1842 paa ny til disse Egne, og 
under et længere Ophold i Constantinopel 1843 og fålgende Aar 
erfarede han de heldige og glimrende Resultater af Bottas Efter- 
søgninger, hvorved hans egen, allerede tidligere vaagnede Lyst 
til at pråve et lignende Foretagende ved Nimruds Ruiner, steg be- 
tydeligt. Ikke fårend i Efteraaret 1815 lykkedes det ham, ved en 
liberal Understøttelse af den britiske Minister i Constantinopel, Sir 
Stratford Canning, at kunne begynde Udførelsen af sin Plan; og 
det er denne ved Duelighed, Indsigter, Smag og Dannelse udmær- 
kede Diplomat, som England skylder Erhvervelsen af de vigtige 
og rige Monumenter og Samlinger af ældgamle asiatiske Konst- 
værker, der blev Udbyttet af Layards fårste Udgravninger. Disse 
fortsattes med den utrætteligste Iver og Anstrengelse giennem hele 
det folgende Aar (1846), og skiåndt det omsider lykkedes Sir 
Stratford Canning at udvirke Parlamentets Bevilgning af en Under- 
ståltelse til det Britiske Museum, for at kunne lade foretage Nim- 
ruds Udgravning i stårre Scala: vare de bevilgede Fonds dog 
utilstrækkelige, og langt under det, som den franske Regiering 
havde tilstaaet til Bottas mindre betydelige Arbeider ved Khorsa- 
bad. Ikke engang Bekostningen paa at sende en Tegner fra Eng- 


93 


land vilde man tilstaae, og Layard, der ikke havde lært Tegne- 
konsten, maalte, ved at åve sig, såge at opnaae den fornådne 
Færdighed i at aftegne saavel Indskrifter, som andre Gienstande, 
paa saadanne Steentavler, der, ved Slenens Skidårhed eller ved ud- 
vorles Indvirkninger, allerede ved Opgravningen vare i hensmuld- 
rende Tilstand, eller ikke kunde bevares til at indpakkes og bort- 
sendes. 

Layardbegyndtei Efteraaret 1845 sine forste Arbeider ved Udgrav- 
ningen af den stårste af de Håie, der udgibre de saakaldte Nimruds- 
Ruiner, hvilke i deres hele Omfang af Gruusbakker skulle ind- 
befatte et Areal i det mindste 10 Gange saa stort, som Khorsa- 
bads. Den stårste, af Layard aabnede eller giennemgravede Hoi, 
som efter hans Mening skulde være den af Xenophon beskrevne Pyra- 
mide ved Staden Larissa, er tillige den højeste, og udgiår et endnu 
nogenlunde kiendeligt Parallelogram, omtrent 1800 Fod i Længden, 
900 i Breden og 60—70 Fod i Håiden. — Al beskrive endog 
kun i almindelige Grundtræk de Opdagelser af begravede Pallads- 
bygninger, med deres Labyrinther af Sale, Gallerier og Giennem- 
gange, som det lykkedes Layard i en Tid af henved to Aar at 
bringe for Dagen: vilde langt overskride Maalet for disse Medde- 
lelser. Jeg maa nåéies med at angive nogle faa Data, for i Al- 
mindelighed at charakterisere den, som hans Fortælling udviser, 
lil et Foretagende af saadan Art i håi Grad kaldede, med Aand 
og Talent begavede Englænders vundne Udbytte. I den første 
… Deel af Layards Udgravninger (eller ved Juletid 1846) havde han 
endnu ikke aabnet meer end 6 Sale og Værelser. Efterat have 
faaet mere rigelige Midler til at fortsælte Arbeidet, kunde han 
udvide det saameget, at han, ved dets Slutning i Sommeren 1847, 
havde i forskiellige Dele af Nimruds - Palladset aabnet i Alt nogle 
og 20 tildeels ved deres Stårrelse og Længde af 160—200 Fod 
forbausende Sale og Gallerier, opfyldte med en saadan Mængde 
af Sculplur-Arbeider, at det ikke blev mueligt at optage og bort- 
sende meer end en Deel af samme; og fårend Layard i Julii 
Maaned 1847 forlod Nimrud, anvendte han sine talrige Arbeidere 
"I flere Dage til alter at bedække de levnede Monumenter med et 
tilstrækkeligt Jordlag for at bevare dem til en endnu meget rig 


94 


Efterhåst af et archæologisk Udbytte. At dette allerede har været 
endnu meget stårre og vigtigere, end det, som vandles ved Boltas 
Udgravninger i Khorsabad, fremgaaer, som det synes, allerede 
ulvivlsomt af Layards beskrivende Værk over hans Reise og 
Foretagender paa denne”), hvortil ogsaa hårle et for Eihnographien 
i hi Grad vigtigt og interessant Besåg, saavel hos de chaldæiske 
Christne i Kurdistan, som hos de saakaldte Yezider, eller Diævle- 
Tilbedere. 

Hidtil mangle vi endnu her i Staden et Exemplar af. det 
store Layardske Kobberværk over Monumenter og Konstværker 
fra Nimrud, som vil sætte os i Stand til en mere klar og fuld- 
stændig Forestilling om disse, og deres Forhold til Monumenterne 
fra Khorsabad. Vi kunne imidlertid allerede ved de Afbildninger 
og Beskrivelser, som indeholdes i Reiseværket og andre Skrifter, 
sæltes i Stand til at skidnne, at de i Nimruds-Palladset udgravede 
Grundbygninger ere af langt stårre Omfang, Pragt og Anseelse, end 
Palladset ved Khorsabad; at de af Layard opgravede Steencolosser 
af samme Art, som de, jeg ovenfor nævnede, vingede Tyre og Låver 
med menneskelige Hoveder, forsynede med langt Haar og Skiæg, 
og bedækkede med et Slags persisk eller medisk Hue, i Stårrelse 
langt overgaae, men i Arbeidets Fuldkommenhed ikke give lig- 
nende Figurer, som forekom i Khorsabads Basreliefs, no; t efter. 
Disse uhyre Figurer vare deels opstillede inde i en eller anden af 
Palladsets Sale (saaledes den vingede Mennesketyr, hos Layard, 
Vol. I. pag. 127) deels vare de anbragte uden for samme: ved 
begge Sider af en Hoved-Indgang. De i umaadelig Mængde 
fundne, med Basrelief bedækkede Steenplader, hvormed Salene i 
Palladset vare prydede, udvise for en stor Deel de samme historiske 
og mylhiske Figurer, som Bottas Monumenter fra Khorsabad; men 
de indeholde desuden en Mængde andre Fremstillinger, som i be- 
tydelig Grad udvide det hele archæologiske og antiquariske Udbytte 
af Bottas Værk og berige Undersågelsen af den gamle assyrisk- 
persiske Konst og Cultur med mangfoldige nye og vigtige Mate- 


7) Niniveh and its Remains, with — an Enquiry into the Manners and Årts 0 
the ancient Assyrians. London 1849. 2 voll.” 8. 


95 


rialier, Dertil hører ogsaaven ikke ringe Deel Oldsager og for=- 
skiellige Gienstande, fundne »ved' Udgravningen. af Nimrud-Palladset ; 
og'vi kunne tænke os endnu meget af saadan Art begravet i Jor- 
dens 'Skidd;' da Layard, efter sin forstandige Plan, for at kunne 
bringé saa megetumere af Bygningens Grund, og af de med 
Konstværker prydede Vægge for Dagen, indskrænkede sig til at 
lade ligesom Miner eller Gange udgrave, langs med" Indermuren 
eller Væggene i de stårste Sale og Gallerier, hvis' hele, engang 
frie'og aabne, Rum, blev urårt af Hakken og Spaden; og opfyldt 
med den Jordmasse,” hvormed det i Aartusinders Løb var over- 
dynget. 

Vilde man nu endog 'kun blive staaende ved Bygningsmaaden 
af Palladserne i den mesopotamiske Tigris -Slette, "da ere de Op- 
lysninger, som Udgravningen af Nimrud have givet, håist interessante. 
Jordbundens Beskaffenhed, og Beliggenheden i Nærhed af den store 
Flod, giorde det nodvendigt at sårge for konstige Håider til An- 
lægget af saa store Constructioner. Uhyre Grundværker eller. Op- 
muringer af Teglsteen og Leer, til: en Hoide af 30—40 Fod, - dan- 
nede derfor den ophåiede horizontale Grundflade,' hvorpaa man 
opfårte Bygningens Mure,: og som man imellem disse :bedækkede med 
et 'Gulvlag, i Almindelighed af samme Slags soltérrede Steen (,un- 
burnt brick”.) Udgravningen 'behåvede derfor'aldrig at gaae dy- 
bere, end tilvdenne Grundflade (,platform”); og hvor man naaede 
denne, dannedes ved Gravning en horizontalMinegang,indlil man stådte 
paa den første Muur, hvis Retning derpaa fulgtes ved Gravningen, 
indtil man fandt Port- eller Dér=Aabninger, som førte ind i Væ- 
relser eller Gallerier. "Ved Indgangen til de stårste af disse Aabninger 
fandtes, som Voglere, et"Par af de ovenfor omtalte gigantiske, af 
Menneske og Løve eller Tyr sammensatte Figurer; og Beskrivelsen 
over Opdagelsen af den fårste, og som det synes en af de stårste 
af' disse Colosser, over Virkningen, som Synet af den giorde paa 
Araberne, der flokkeviis ilede til Stedet fra .en vid Omegn, da 
Rygtet spredtes om ',Nimrud selv”, ' der var stegen op af Jorden, 
og over Maaden, hvorpaa Colossen hævedes op af sin Grav, efter 
halvtredie tusinde Aars Hvile — hører til. de interessanteste Fortæl- 
linger i Layards Bog. — Jeg vil endnu kun, blåndt den uover- 


96 


skuelige Mængde af mærkværdige Facta og Opdagelser, som Ud- 
gravningen af Ruinerne ved Nimrud har bragt for Lyset, omtale en 
eneste. Imedens man var i Færd med at grave omtrent i Midten 
de sydåstlige Palladsruiner, giordes den Opdagelse, at dybt under 
den nuværende Jordflade, men endnu 5 Fod oven over den 
forste Levning af de ældste Mure, som her opdågedes, fandt: man 
ligesom en heel Kirkegaard, hvor en sildigere Folkestamme havde 
begravet sine Dåde, omhyggeligt nedlagte i Gravkister af de sæd- 
vanlige bagte Steen, undertiden bedækkede med en Plade af Marmor- 
Kalksten. I nogle Grave fandtes, foruden Leerkar, Perler, Smaa- 
ting til Prydelse af Sålv og Kobber, smaa Kobberspeile, m. m., 
ogsaa Levninger af Skeletter, der faldt sammen i Stév ved den 
forste Beroring. Netop her, halvtredie Alen under dette med Grave 
opfyldte Jordlag, stådte ”Graverne paa Mure og Grundvolde af en 
Bygning, hvor man i et Rum af omtr. 50 Quadratalen fandt over 
100 Steenplader med Billedhuggerarbeide, opstillede i Rader, og 
i den Orden, hvori de forestillede Gjenstande fulgte paa hverandre. 
Det var diensynligt, at alle disse med Sculpturer og Kileskrift 
forsynede Tavler, have været udtagne fra Væggene, hvor de i en 
tidligere Tidsalder vare indsatte5), og at man havde bestemt at 
anvende dem ved Opførelsen af et nyere Pallads; Layard mener 
til Bygningen i det sydvestlige Hiorne af Nimrud. 

Opdagelsen af disse, for Aartusinder siden til Jorden betroede 
Grave og menneskelige Levninger, der fandtes i en ikke ubetydelig 
Hoide (5 Fod) oven over ældre, &delagte Palladsruiner, er et af 
de interessanteste Yidnesbyrd om den håie Alder, som maa til- 
lægges disse Levninger fra forskiellige Tidsaldere og vidt fra 
hinanden fiernede Slægter. Det er som en i Jordens Skidd be- 
varet Bog af den assyriske Historie, hvori en stor Begivenhed er 
fortall — men uden al Fortolkning af Tid og Omstændigheder, 
hvilke vi maaskee engang skulle komme til at læse i Kileskrifterne. 


5) Vi kunne her, og i denne Anledning bemærke, at Layard har fundet over- 
veiende Grunde til at antage, at overhovedet de tilhuggede Plader af Marmor- 
Kalksteen i Assyrernes Bygninger indfattes paa deres Sted i de af Tegl opfårte 
Mure, inden de af Billedhuggere og Steenhuggere forsynedes med deres 
Sculpturer og Kileskrift, 


97 


" Imidlertid kunde man her ved Udgravningen ligesom see for sine 
Oine, hvorledes i Fortiden en assyrisk Hersker havde været i 
Færd med, fra det ådelagte Pallads at lade bortfåre Sculptur- 
" arbeider til en sildigere Bygning, og hvorledes man, maaskec ved 
Krig og fiendtligt Overfald, er bleven forstyrret i Arbeidet, som 
" siden ikke er bleven fuldfårt, og de tidligere Ruiner atter bedækkede 
" med beskiermende Sand- og Jordlag. Det hårer til de historisk- 
archæologiske Mærkværdigheder ved de sidsnævnte Opdagelser af 
" Layard, at man i disse Grave, hvor langt sildigere Generationer, 
i et 5 Fod håiere Jordlag, havde nedlagt deres Dåde, finder i 
Gravkar, Prydelser og andre Oldsager en kiendelig Forskiel i 
Form og Stiil, ligesom tildeels i Materialet, hvorved en umis- 
kiendelig Liighed med Oldsager fra de egyptiske Gravhuler kommer 
tilsyne. I de samtidige eller håiere liggende Ruiner af ådelagte 
Bygninger fandtes ligeledes, i de Basreliefs, som man her udgrov, 
en kiendelig Forkiellighed fra Monumenterne i det nordvestlige 
Pallads; andre Krigsscener foreslilles paa Tavlerne, deriblandt 
Plyndringen af en erobret Stad, indenfor hvis Mure der voxer 
Palmer og andre Træer; og nye Dyr (f. Ex. Kameler med deres 
Ryttere, og to Karrer, hvori Qvinder og Born, som trækkes af 
Oxer), forekomme her, hvilke savnes paa Tavlerne fra en ældre 
Periode. — Mangfoldigheden af de i archæologisk, konsthistorisk 
og monumental eller palæographisk Henseende mærkværdige Op- 
dagelser, som tilhåre Layards forste Udgravninger, og som for- 
mødentlig endnu betydeligt ville udvides og beriges paa den nye 
Reise til Assyrien, som han 1850 har tiltraadt — er i åvrigt saa 
stor, at jeg hellere opgiver, videre og néiere at berére Gien- 
standen, end at forsøge paa en summarisk Fremstilling deraf, som 
i den her fornådne Korthed, og uden et eller andet Grundrids af 
de paa forskiellige Steder opgravede Bygningsruiner, let vilde 
blive utydelig. Jeg vil saaledes endnu kun beråre et eneste i 
Ruinen ,,Nimrud” fundet Monument, for den Vigtigheds Skyld, som 
dette Fund har faaet, ved Racwlinsons nylig bekiendtgiorte For- 
tolkning af den assyriske Kileskrift: paa et hissorisk Mindes- 
mærke, der hører til de mærkeligste og interessanteste af alle 
Layards Opdagelser. 


98 


Nimruds - Ruinerne, saaledes som de ere beliggende; paa den 
store, af Tegl! opmurede Grundvold eller Grundflade,, danne en 
Fiirkant, paa hvis tre Hiérner, det nordvestlige, "sydvestlige ;og 
sydåstlige, særskilte Palladsbygninger have været opførte; det syd- 
åstlige Hjørne er det, hvor Gravene ovenover de ådelagte,, med 
et 5 Fods Jordlag bedækkede Muurlevninger bleve, fundne. 1 
Midten af Fiirkanten findes Ruinerne 'af Centralpalladset,…G,the'Cen-= 
tral-Palace”) som antages at være af de ældste Bygningsværker. i 
Nimrud; øg her var det, hvor Layard (i Novbr. 1846) foruden en 
Mængde andre mærkværdige Oldsager (bl. a. Levninger af Vaaben 
og Rustninger af Jern, tildeels indlagte med Kobber) 2 en Dybde. af 
over 50 Fod opdagede en fuldkommen vel bevaret Monolith, i 
Form af en liden Obelisk, somtrent 6 Fod 6 Tommer håi, 'oventil 
udhugget ligesom i 4 Trappetrin, og paa alle fire Sider bedækket 
med i Alt 20 smaa Basreliefs, hvis ypperligt bevarede Figurer ,ere saa 
skarpe og vel tegnede, som; om: de vare udhuggede for faa Dage 
siden.” Her forestilles bl. a. Kongen, paa lo forskiellige Steder, 
ledsaget af hans Følge; ved hans Fådder ligger en. Krigsfange; 
Hans Vizir og Gildinger fremfåre Mænd, der bære Kar, Elefant= 
lænder, Metalstænger og andre kostbare Sager, deels paa Skuldrene 
og i Hænderne, eller lede forskiellige Slags Dyr frem for Kongen, 
formodentlig som Tribut fra betvungne Nationer. — Dyrene. ere 
Elefanter, Næsehorn, Lover, Hiorte, forskiellige Slags. Aber, 
m. fl. Saaledes antager man, at disse Basreliefs ere udgravede til 
Erindring om den assyriske Konges Erobring af Indien, eller 
andre dåstlige Lande, og Kongens Navn paa Obelisken! er. det 
samme, der findes paa de vingede Tyre, som ogsaa udgroves:i 
Central-Palladsets Ruiner.  Ovenover, imellem og nedenunder'disse 
Basreliefs, der i 5 Rader låbe omkring Obelisken, er anbragt en 
Inscription i Kileskrift, der i Alt udgiår 210 Linier, og hvis Læs- 
ning og Udtolkning af Major Rawlinson jeg nedenfor endnu. vil 
berøre”). — Ligesom 'denne Obelisk, der nu findes i det britiske 


6) Aftegninger af Obeliskens fire Sider skulle findes i Layards ,,Monuments of Ni= 
niyeh” Pl, 53, 54, 55 og 56. En mindre Tegning i Reiseværket. Vol. I. p. 347. 
Indskrifterne paa Obelisken ere bekiendtgiorte i Layards ,Inscriptions in the 
cuneiform character from Assyrian Monuments.” Fol. p. 87—98. 


99 


Museum, hårer til det vigligste og kostbarste Udbytte af Layards 
Udgravninger i Nimrud, saaledes maae vi ogsaa dertil regne de i 
Elfenbeen udskaarne Konstsager, hvoraf det lykkedes ham at 
bringe en betydelig Mængde i nogenlunde bevaret Tilstand til 
England, hvor man ved en- sindrig Opfindelse (nemlig ved at koge 
dem i en Oplåsning af dyrisk Gelee) har været i Stand til at re- 
staurere disse Konstisager, hvori Tiden havde udtårret og fortæret 
den gelatineuse Deel af Elfenbenet”). 

Det er let at tænke sig, hvor stor Overraskelsen maatte blive 
i den lærde archæologiske Verden ved Opdagelsen af jorddækkede 
Ruiner, Levninger af kongelige Paladser, og mærkværdige plastiske 
Monumenter, Konstarbeider og Inscriplioner, ved hvilke pludselig, 
som ved et Trylleslag, den ene af Vest-Asiens ældste, navnkun- 
dige Stæder, det af Nimrod eller Assur anlagte Ninive, som 
Moses eller Genesis forste Gang nævner i Fortællingen om Jor- 
dens Bebyggelse efter Syndfloden, (X. 9. 10.) skal være frem- 
kommet for Dagens Lys; efterat man i halvtredie tusinde Aar kun 
havde vidst af denne Stads Undergang eller totale Odelæggelse at 
sige. Det er bekiendt, at foruden hos Moses nævnes Ninive hos 
tre af det Gamle Testamentes smaa Propheter, Jonas, Nahum og 
Zephania, om hvis Levetid (800, 5 eller 400 Aar f. Chr.) ae forekom- 
= mende Angivelser celler Formodninger i den nyere bibelske Kritik og 
Chronologie ere meget usikkre og afvigende. Spaadommene hos Alle 
tre stemme overeens i deres Udtryk: at Ninive skulde lægges åde, 
dens Kongeborg bortskylles af Flodens Vande, dens Navn udslettes af 
Menneskenes Erindring; den skulde forvandles til en eensom og tor 
Ørken, eller, som Nahum udtrykker sig (Il. 9.) ,Ninive er som en 
Dam fuld afVand; men det skal bortflyde — Portene hos Vandet skulle 
oplades, og Palladset skal forgaae”; o.s.v. Hvad man endog vil 
sige om disse Prophetier, saa er deres Indhold blevet opfyldt, og 
Ninive forsvundet af Jorden efter den Persiske Erobring. Om 
denne finder man hos de Gamle en dobbelt Beretning; den ene hos 
Diodor fra Sicilien, som har fulgt den over 300 Aar ældre græske 


7) Ikke mindre end 44 Stykker af saadanne udskaarne Konstsager, eller Frag- 
menter af samme, ere beskrevne af Mr. Birch i ,,Transactions of the Royal 
Soc, of Literature”, New Series. Vol, I. 

3 


100 


Historieskriver, Ctesias, hvis assyriske og persiske Historie i 20 Båger 
er tabt, paa de Brudstykker nær, som ere bevarede hos Diodor og 
nogle Andre. Det er hos ham, man finder den bekiendte Fortælling om 
den mediske Håvding Arbaces, og hans Oprår mod Assyrernes 
Konge Sardanapal, der efter et tabt Slag indesluttede sig i Ninive, 
hvor han paa tredie Aar udholdt Medernes Beleiring, indtil Floden 
Euphrat, ved en pludselig Stigen af dens Vande (et Phænomen, 
der undertiden endnu skal indtræffe) oversvåmmede Egnen, og 
bortrev en betydelig Deel af Ninives Mure, Sardanapal, der nu 
mistvivlede om længere at kunne modslaae sin Fiende, indesluttede 
sig med sit Harem, sit Hof og alle sine Skatte i det Indre af sin 
Kongeborg, lod stikke Ild paa Palladset og saaledes-endte sit Liv; 
efterat han allerede i Begyndelsen af Beleiringen havde bortsendt 
sine Sånner og Dålttre til en af sine troe Satraper i Paphlagonien. 
Mederne trængte da giennem Aabningen paa Stadsmuren ind i 
Ninive, hvis Indbyggere Arbaces vel behandlede skaansomt; men 
nådte dem til at råmme Staden, lod dem fordeles omkring i Lands 
byer, og slåifede Ninive aldeles”). — Dette maatte man -saaledes 
betragte som den tidligere Erobring og Odelæggelse ved Mederne 
(en medisk Erobring af Ninive omtaler ogsaa Herodot. I. 185.) 
hvorved er al erindre, at Clesias hos de Gamle ikke havde noget 
særdeles godt Lov for sin Troværdighed, eller historiske Kritik; 
og at Berelningen om Sardanapal, der i dvrigt i sine Grundtræk 
har et historisk Præg, i hvert Tilfælde maa sæltes tilbage i en 
fiern og uvis Sagntid. 

Langt mere historisk sikker er Erobringen og Odelæggelsen 
af Ninive ved den mediske Konge Cyaxares, der vilde hævne sin 
Faders Nederlag og Doåd; hvorom Herodot i stor Korthed fortæller 
(I. 102. 103. 106); i det han henviser til sin Historie af Assyrerne 
og Mederne, som enten aldrig er skreven, eller er tabt. Dog 
taler han endnu paa et andet Sted (I. 178) om Ninives Odelæg- 
gelse, hvor han tilfåier: at efter den Tid blev Babylon det assy- 
riske Riges Hovedstad. — Undtager man nu de faa, enten mythi- 
ske eller eventyrlige, Sagn om Ninus, som den fårste Stifter af 
Ninive (henved 2300 A. f. Chr.), om hans Begravelse i Palladset 

8) Diod. Siculi Hist. Lib, II, cap, 24—28. 


101 


og det uhyre Monument, Semiramis lod opreise over ham; om 
denne Dronnings krigerske Bedrifter og deres uheldige Ende; og 
om Sardanapals Undergang — da have vi omtrent Alt, hvad der 
i den hele gamle Historie er at finde om det Assyriske Monarchie; 
naar vi fradrage hvad der maa såges i den jådiske Historie, 
og i det Gamle Testamente, om de sildigere assyriske Konger i 
Babylon, efter Ninives Undergang. Saaledes indsee vi let, al det 
vilde være af betydelig historisk Interesse, dersom man turde 
vente sig, at ligesom et heelt Archiv for den gamle assyriske Hi- 
storie, i en Periode, der ligger halvtredie til tre Aartusinder til- 
bage i Tiden, kunde aabne sig for os i den Mængde af Tavler, 
bedækkede med Kileskrift, som Bottas og Layards Opgravninger 
ved Khorsabad og Nimrud have bragt for Dagen, og hvis Rigdom langt 
overgaaer de skriftlige Monumenter af samme Art fra Persernes Tid, 
som hidtil ere opdagede. Vi ville dermed just ikke sige, at Ud- 
byttet for den asiatiske Verdens politiske og Cultur - Historie kan 
blive af meget stor Vigtighed, hvis endog Kile- Skrifterne fra 
Khorsabad og Nimrud kunne blive tilfulde oplyste og fortolkede, 
og hvis de da virkelig skulde findes at indeholde noget om flere 
assyriske Monarkers Krigstog og Erobringer, end netop de Kon- 
gers, som have opfårt Palladserne; hvilket vel ikke er meget 
rimeligt. Ja, Verdenshistorien maa uden Tvivl ogsaa egentlig 
vinde langt mere ved Konst- Monumenterne selv, end om man i 
Kile-Indskrifterne forefandt en eller anden Bekræftelse paa nogle 
af de fragmentariske Kongerækker eller assyriske Dynastier, som 
Ptolemæus og Eusebius have giemt; og i hvis Tidsfålge der findes 
Afvigelser hos de fleste nyere Chronologer. — Hverken det endnu 
ældre egyptiske Folk, eller Assyrerne og de gamle Perser, have 
bragt det til den egentlig historiske Tilværelse, som forudsælter i 
det Mindste en annalistisk Litteratur, og hvorved, blandt Jordens 
ældste civiliserede Nationer, det jådiske Folk i Vestasien, og det 
chinesiske i Østasien, hvert paa sin Maade, udmærker sig. — Det 
vil imidlertid være ganske afhængigt af hine vidtlåflige Steen- 
skrifters Læsning, hvorledes og hvorvidt enhver Uvished om, 
hvilken Tidsalder og Folkestamme man bår tillægge dem og de 
opdagede Ruiner, kan blive hævet — om de sidste alle skulle 


102 


regnes at tilhåre den i Bund og Grund ådelagle gamle assyriske 
Hovedstad, eller om de maaskee for en Deel kunne være af sildigere 
Oprindelse? — Hidtil har Udsigten til at opnaae fuldkommen sikkre 
Resultater i den Henseende, ikke været ganske tilfredsstillende. 
Vi skulle imidlertid forsøge, i stor Korthed at gibre Rede for, 
hvor vidt man omtrent for Oieblikket er naact, saavel i at danne 
sig en Forestilling om de udgravede Bygningers og Konst-Monu- 
menters oprindelige Beskaffenhed, Indretning og Betydning; som i 
at læse og forstaae de Inscriptioner i Kileskrift, hvormed baade 
disse og hine rigeligt ere forsynede. 

Mindst kunne vi dog her opholde os ved at forsåge at cha- 
rakterisere de plastiske Monumenter eller Billedværker fra Ind=- 
holdets eller Fremstillingernes, og fra Konstens Side. Det fårste 
er, om ikke saa rigt som Scenerne af det offentlige Liv og af 
Huuslivet, der fremstilles i de Egyptiske Gravmalerier, dog mang- 
foldigt og forskielligt nok til at give os en Foreslilling om mange 
Dele af Assyrernes Cultur, Leveskik, Krigsfærd, Vaaben, Strids- 
maade, Beleiringer, høitidelige Processioner, Kongernes Hof, deres 
Deeltagelse baade i Krigen og i Offringer og hellige Skikke, m.m. 
Kongen synes påa de assyriske Monumenter at være forestillet, 
enten som beklædt med guddommelige Attributer, eller som en 
Typus, en Repræsentant af den håieste Guddom selv; og i hans 
hellige Handlinger, eller hvor han bringer sine Libationer af 
Offerskaalen for Alteret med den hellige Ild, findes sædvanligen 
iblandt hans Betiening de mythiske, vingede Menneskefigurer med 
Ornehoved. ,Alle Kongens Handlinger”, siger Layard, ,baade i Krig 
og Fred synes at staae i Sammenhæng med den nationale Reli- 
gion, og under umiddelbar Beskiermelse af Guddommen. Udsye- 
ningen paa Randen af hans egen og hans høie Tienestemænds 
Klæder have mythiske Betydninger ; hans Vaaben, Sværdfæstet, Dup- 
skoen paa Sværdskeden, Armringene, ere prydede med Billeder af 
de hellige Dyr, Loven, Oxen, Væderen. Hoveder eller Fådder af disse 
ere anbragte paa Stole, Borde, eller andet Bohave. Frugten af Pinien 
og Blomsten af Lonicera eller Caprifolium (,honey-suckle”) forekom- 
mer uophårligt, snart i Form af Friser, som Capitæl paa Soiler, eller 
som Fryndser paa Kiortelen.” — Ogsaa paa Jagten og i Krigen finder 


103 


man Kongen afbildet i prægtig Klædning, paa Stridsvognen med 
Kastespyddet i Haand, eller med den spændte Bue paa Lovejagten, 
Hvad der især fortiener Opmærksomhed ved Krigsscenerne er, at 
man oftere i disse seer den vingede Figur i en Cirkel, med 
spændt Bue i Haanden, og Pilen rettet mod Fienden, svævende 
over Kongens Hoved — som er den samme Ferver, eller 
beskyttende Genius, der findes paa persiske Monumenter. — Af 
de mange forskiellige Optrin, der forekomme paa Monumen- 
ler, hvor Krigens Scener forestilles, vil jeg kun nævne den 
Mærkværdighed i Landets Culturhistorie, at der hvor man seer 
den kongelige Stridsvogn fåres over Floden paa et Skib, finder 
man Krigere, som ved Siden svomme over paa opblæste Huder — 
en Skik, som efter maaskee 3000 Aar endnu den Dag er i Brug i de 
samme Egne ved Euphrats og Tigris? Bredder. — Med Hensyn til 
Still og Konst- Charakteer i alle disse udgravede, og for en stor 
Deel til Beundring vel bevarede plastiske Billedværker, da maae 
vi her nåéies med den almindeligt gieldende Bemærkning, at her i Nogle 
vel til en vis Grad findes Slægtliighed med den egyptiske Charak- 
leer, men i mennneskelige Ansigtsformer en afvigende og eien- 
dømmelig national Typus; derimod en stor, næsten identisk Liighed 
med Stilen i de gamle persiske Konstmonumenter; hvorhos dog 
den hele Gang og Udvikling i Vest- Asiens ældste politiske og 
Cultur- Historie, og dets to store herskende Monarkiers Folge, 
nødvendigen fårer-til, at vi, saafremt de opdagede Monumenter 
tilhåre Assyrerne, maa betragte disses Konst, dens Charakteer og 
Still, som den ældre og oprindelige, ligesom de gamle Persers 
Konst og Architectur som en sildigere (men bl. a. i Fålge det 
forskiellige Bygningsmateriale anderledes modificeret) Udvikling af 
den assyriske. 

Ligesom nu adskillige af de faa, over Jorden bevarede Lev- 
ninger af gammelpersisk Konst, som endnu findes i de pragtfulde 
Ruiner af Persepolis (f. Ex. de udenfor en Hoved-Indgang an- 
bragte, af Muren fremspringende siddende Låve-Figurer) tydeligt 
vise hen til Sliil og Charakteer i de assyriske Konst-Monumenter, 
anbragte som Bygnings-Decorationer: saaledes maa, ved nåiere 
Betragtning og Studium af de architektoniske Forhold i Assyriens 


104 


dugravedeP allads-Ruiner, enhver Tvivl om deres Slægtskab med 
den -gammelpersiske Bygningsstiil forsvindé, Dog er, som vi have 
sagt, Forholdet saadant, at den assyriske Architektur, som: den 
tidligere, desuden dannede sig i et Land, hvor man hverken 
eiede Graniten, eller andre haarde Steenarter, men kun havde 
Tilgang til den blåde Marmorkalk, der vel var meget tienlig til 
Sculpturarbeider, som kunde bevares under Tag, eller, tilhyllede af 
Jord og Sand, kunde trodse Tidens Magt i Aartusinder; men som 
var langt mindre tienlig til Mure eller Såoiler, der skulde udholde 
Luftens og Veirligets Indvirkninger. Derfor finde vi hos Assy- 
rerne næsten alt Muurværk bygget af soltérrede Teglstene, og selv 
deres stårste Pragtbygninger savne aldeles Piller og Soiler af 
Steen. At intet Spor og ingen Levning af saadanne fandtes ved 
nogen af Bottas og Layards Udgravninger, saa lidt som nogen 
Vinduesaabning var at finde i de over Jorden reiste indre eller 
ydre Mure: kunde ikke andet, end sælte de fårste Opdagere, 
Maleren Flandin, hvem Aftegningerne til det store Kobberværk 
over Boltta's Opdagelser skyldes, og Andre, som vilde oplyse disse 
gamle Bygningers Construction, i Forundring og Uvished. Flandin 
formodede vel allerede, at de assyriske Palladser have havt deres 
Lysning ovenfra; men det var Fergusson forbeholdt, at sætte deres 
hele Bygningsmaade i et klart Lys, ved skarpsindige Combina- 
tioner, og ved heldige Analogier og Oplysninger, hentede fra de 
persiske Monumenter og andre åsterlandske Bygningers Indretning. 
Ligesom vi skylde denne Forfalters Indsigt i Architekturen og 
dens Tecknik en samlet og tydelig Beskrivelse over de forskiel- 
lige Ruiner i Khorsabad, Kojunshik og Nimrud, saaledes som 
deres Beliggenhed, Anlæg og Bestemmelse lader sig udrede og 
oplyse efter de fundne Grundbygninger i Bottas og Layards de- 
taillerede Afrids og Tegninger, naar disse underkastes den viden- 
skabelige Kienders Studium og Betragtning: saaledes har Fer- 
gusson ogsaa, som det maa forekomme os, med udmærket Held 
burtryddet de allerfleste Vanskeligheder i at forklare alt det Sær- 
egne i de assyriske Palladsers og Templers Construction. Hans 
Grundlegninger og Restaurationer af Ruinerne bringe os disses 
nærværende, ligesom deres oprindelige Beskaffenhed saa klart for 


105 


Øie, som det vel er mueligt, hvor der handles om Monumenter 
med en Alder af halvtredie til tre tusinde Aar. 

Fergusson har bl. a. udviklet en Theorie, der synes at bortrydde 
den Hovedvanskelighed, som Botta, Flandin og Andre fandt ved 
at forklare, hvorledes de overordentlig store og brede Rum til 
Sale, Haller eller Gallerier, som Ruinernes fuldstændige Udgrav- 
ning maa bringe for Dagen, og som for det meste adskilles ved 
uhyre tykke Mellemmure, kunde være tagdækkede; da her ikke 
findes mindste Spor enten til Steen-Piller eller Hvælvinger, og de 
sidste altsaa næsten overalt vare umuelige. Han antager, at en 
stor Deel af det Rum, der saaledes nu ligger ubedækket imellem 
Murene, har udgiort stérre aabne Rum eller Haller og Gaarde, enten 
uden anden Tagbedækning, end udspændte Telte, mod Sol og Regn, 
som man endnu kan finde det i den persiske Shahs Thronsal i 
Teheran; (Fergusson. Nr. 21. p. 184.) eller og, i de stårre Haller 
og Sale, med dobbelte Rader af Træ-Piller, som bare et Tag med i 
en, håiere Overbygning (,,Talar or platform”)?). Murenes Hoide 
(i Khorsabad) antager han, maatte i det mindste have været liig Hoiden 
af de stårste vingede Mennesketyre, det vil sige 18—19 Fod; og 
håiere-mener han heller ikke at de have været. Naar en saadan 
Muurvæg tillige var forsynet med et lavt Brystværn, vilde dens 
hele Héide netop være det dobbelte af de sædvanlige, med Bas- 
reliefs forsynede Kalksteens-Tavler, der fandtes indsatte i Murens 
underste Deel, imedens den åverste Halvdeel har været decoreret 
med malede Prydelser, eller undertiden forsynet med Inscrip- 
tioner. Ovenpaa de af soltårrede Tegl opfårte Mure — hvis umaa- 
delige Brede eller Tykkelse"9) tillige kan have giort dem skikkede 


9) Man finder en saadan forestillet paa to af Portalerne (the southern doorways) 
til den coløssale Halle (,,Xerxes” Hall of hundred Columns”) i Ruinerne af Per- 
sepølis, hvis Areal har været omtrent 50,000 Qvadratfod. Her sees Kongen, 
siddende paa sin Throne, der er reist paa en slig Overbygning, med en over 
denne oplåftet Himmel eller Baldachin (,,;The king, seated on a Talar, under 
a Tabsar.”). Fergusson. p. 180. 181. 


10) I de 3 fornemste Sale eller Haller, i Khorsabads-Palladset, ere de to Yder- 
mure resp. 16 og 21 Fod, de to Mellemure 124 og 13; Fod tykke; imedens 
Salenes Brede dog kun er resp. 33, 21 og 29 Fod, til en Længde af omtrent 
105 Fod, 


OR 


til Opholdsteder, naar Murene til Beskyttelse imod Veiret og til Be- 
qvemhed for Beboerne vare gulvlagte enten med brændte Steen, 
eller snarere med et Plankegulv — forudsætter Fergusson to Rader 
af lave Træsåiler; disse, tilligemed de håiere, der reiste sig fra 
Gulvet af de ved Murene omsluttede Gaarde eller Haller, have baaret 
et 12—15 Fod oplåftet fladt Tag af Leer, (,a flat terrace roof 
over each wall, composed of mud, and plastered on the surface.”) 
hvilket Tag altsaa maatte hvile paa et Lag af Bielker og Bræder. — 
Paa denne Maade bestod vel de assyriske Kongeborge egentlig af 
to Vaaninger over hinanden; men indreltede paa en saa egen 
Maade, at den dverste, med sit flade Tag og halv aabne Sider, 
baade kunde give kålige Opholdssteder efter Solens Nedgang, og 
tillige for en stor Deel beskytte den nedre YVaaning, med dens 
store Pragthaller og mindre Værelser, imod Solstraalerne, og lade 
Lyset falde ind i disse, uden Hielp af egentlige Vinduer, hvortil 
intet Spor er at finde i nogen af de der udgravede Ruiner. Hvor 
det over Bygningen udstrakte horizontale Tag paa visse Tider 
af Dagen hertil var utilstrækkeligt: havde man det ovenfor angivne 
Middel, at hielpe sig ved udspændte Forhæng eller Soltelte. — Desuden, 
antager Fergusson, have de assyriske Palladser i Midten, eller oven- 
over flere af de stérste Haller havt hiin endnu håiere, over det flade 
Tag oplåftede Overbygning, (Talar) som er en charakteristik Deel 
af den assyrisk-persiske Bygningsmaade, og hvortil man endnu i 
sildigere Tiders orientalske Bygningsstiil kan finde Spor. Hos de 
gamle Perser see vi af monumentale Levninger, at det formodentlig 
var paa saadanne ophåiede Steder, hvor Kongerne, ved festlige 
Leiligheder, eller ved store Hær-Syn, have viist sig offentlig og 
i fuld Pragt for Folket. (Jfr. S. 105 og Anm. 9.7 

Det meget usædvanlige og besynderlige, som vil forekomme 
os at finde Sted i en saadan Architektur, naar vi betragte den 
allene efter de Forestillinger, vi have dannet os efter egyptiske, 
græske, romerske, eller Middelalderens Bygningsværker, forsvinder 
for en stor Deel, naar det oplyses, saaledes som Fergusson har 
giort, deels ved Undersågelser over Ruinerne af Persepolis, deels 
af andre åsterlandske Bygninger, bl. a. Salomons Tempel og Pal- 
lads, som de beskrives i det G. Test. og hos Josephus. Mange 


pe … FR 
Omtændigheder ved Ruinernes Beskaffenhed blive os herved for- 
staaelige; saaledes f. Ex. at man allevegne kun finder den underste 
Deel af overordentlig tykke, men ikke meget héie Inder- og 
Ydermure, med deres udhugne Konstprydelser og Inscriptioner, 
vel bevarede; men derimod intet Spor til nogen Overbygning, 
af Tag eller Piller. Man veed, det hårer overhovedet ikke til 
Orientens Skik, at bygge i Håoiden; ikke at have håie, men vidt- 
låftige Boliger; ligesom de flade, med Rækværk eller Brystværn 
forsynede Tage, endnu ere almindelige hos Maurerne, Araberne, 
Tyrkerne og andre åsterlandske Nationer. Naar nu Alt, hvad der 
i de assyriske Palladser reiste sig over Murene, var Træværk og 
Søiler af Træ, og naar, som Spor. vise, disse assyriske Kongeborge 
for en stor Deel ere blevne ådelagte ved Ild"): da bliver det saa 
meget lettere forklarligt, at dennes Virkning paa- det tårre Træværk 
maa have været pludseligt fængende og med voldsom Hast for- 
tærende. Men hvorledes forklare vi da den for en stor Deel yp- 
perligt bevarede Tilstand, hvori man har fundet de Konstmonu- 
menter, hvormed Murene vare beklædte? Det synes jo uund- 
gaaeligt, at baade det nedstyrtende Tag, og den mere langsomt 
og efterhaanden nedfaldende Deel af Murene, ovenover Kalksteens- 
tavlerne, maatte tilféie de i disse ophåiet udhuggede Figurer bety- 
delig Skade. — Men her har Fergusson paa en sindrig Maade viist, 
hvorledes netop en Bygningsmaade, som den af ham forudsatte, 
har kunnét redde Konstværkerne fra Undergang ved og efter Bran- 
den. Denne har nemlig i Hallerne og Salene slet intet Stof, ingen 
betydelig Næring kunnet finde; med Undtagelse af de smekkre 
Træ-Séiler, der bare Bielkeværket og Palladsets hele Over- 
bygning. I denne har Ilden fårst og især grebet fat; det 


11) Dette gielder bl. a, om alle de udgravede Pallads-Ruiner ved Khorsabad. Et 
næsten sikkert Beviis paa at de efter en Erobring ere satte i Brand, efterat 
være fårst udplyndrede, har man deri, at der (som Botta beretter) ved deres 
Udgravning ikke i Gruset er fundet nogen Gienstand, enten af Metal, Leer, 
eller nogen anden varig Materie. Anderledes forholder det sig i det mindste 
med en Deél af Nimruds-Rwinerne, hvor mange og forskiellige Slags Oldsager 
(bl. a. de ovenfor nævnte mærkværdige Elfenbeensarbeider) efterhaanden 
findes i Gruset. 


108 


lette Træværk, lilligemed de store Forhæng og Tæpper"), har 
givet den en dieblikkelig opblussende Næring, og snart bragt det 
dertil, at med de hastig giennembrændte Piller, (saavel de håie, 
der naaede fra Gulvet, som de lave ovenpaa Murene), maatte 
Loftet og Overbygningen styrte ned, og med sin Masse af Leer 
og halvbrændt Témmer i et Nu fylde en stor Deel af. det aabne 
Rum imellem Murene””), hvorved disses underste, med plastiske 
Arbeider prydede Deel, saa meget snarere kunde faae et beskier- 
mende Dække. Dette maatle ogsaa snart, ved den efterhaanden ned- 
styrlende Overdeel af de ubedækkede, af soltérrede, ubrændte og 
derfor snart hensmuldrende Tegl opførte Mure, og ved tilskyllet Jord 
og Gruus i det tropiske Climas Regntid forhéies; indtil det saa- 
ledes voxende Jordlag giennem halvtredie tusinde Aar har naaet 
den Håide, hvori man nu fandt det over Ruinerne"). 

En anden vigtig og væsentlig Omstændighed ved de hidtil 
iværksatte Udgravninger og Opdagelser af assyriske Bygninger og 
Monumenter, som her endnu med nogle Ord maa beråres, er den 
store og i Oine faldende Forskiel i Stiil og Udfårelse imellem Mo- 
numenterne i Khorsabad og Koyunshik, (Ninive) og i det nord- 
vestlige Pallads i Nimruds - Ruinerne. Om Koyunshik, hvis Ud- 
gravning for nærværende Tid er en Hovedgienstand for Layards 
anden assyriske Reise, bår enhver Mening eller Hypothese ud- 
sættes, indtil Resultaterne af den utrættelige Opdagers nye Fore- 
tagende ligge klart for Dagen: og det kan være nok at»bemærke, 
hvad man allerede veed af Layards forelåbige korte Beretninger 


17) Det er vel ikke usandsynligt, at adskillige af de store Haller eller Gallerier, 
der findes i de assyriske Ruiner, have været afdeelte 1 flere mindre Rum, enten 
ved Skillerum af Bræder, eller ved ophængte Forhæng. 


13) If the sculptures had remained uncovered after the fire, it is more than 
probable, that they would have shown traces of human, as well as of elemen- 
tal violence. — — — The falling Roof, with its halfburnt timbers and rub- 
bish, would, as nearly as may be, have filled the rooms up to the height of 
the top of the sculptures ; of course higher nearer the walls, than in the centre, 
Succeeding rainy seasons would consolidate this, and also bring down the 
upper portions of the now exposed walls,” &c. Fergusson. 307. 308. 


14) Botta fandt dog, efter Sigende, ikke over 6 til 8 Alen (ytrois'å quatre metres”) 
Jord over de bevarede Basreliefs, og paa et Sted fandt man, i Landsbyen 
Khorsabad, den åverste Top af Huen paa et Par af de håieste Tyre i Rui- 
nerne at stikke frem af Jorden. (Botta monuments de Ninive. p. 74.) 


109 


i Breve: at Dimensionerne i disse colossale Ruiner si det mindste 
ere 4 Gange saa slore, som de ved Khorsabad udgravede Pallads- 
ruiner. Voldstedet, eller den ophåiede Grundvold for Palladset 
ved Koyunshik, skal nemlig have en Omkreds af henved 7800 Fod; 
en af de senest her udgravede Haller eller Palladsgaarde har 
en Længde af 180—200 Fod, til 45 Fods Brede, og er saa- 
ledes: meer send dobbelt saa stor som nogen Sal i Khorsabad- 
Palladset. — "Med Hensyn til hiint nordvestlige Pallads, da behåver 
man, efter Fergussons Mening, at gaae i det mindste henved 800 
Aar længere tilbage i Tiden, end ved Ruinerne i Khorsabad, for 
at bestemme den håiere Alder, som med Rimelighed kan tillægges 
det nordvestlige Pallads, i Sammenligning med de nyere Cønstruc- 
tioner, baade i Nimrud og i Khorsabad. Som Vidnesbyrd om denne 
håiere Alder fremhæver Fergusson i Særdeleshed den forskiellige 
Stiil i Konsten, de mere omhyggeligt bearbeidede Figurer i hiint 
Pallads, naar de holdes ved Siden af Konstværkerne fra en sil- 
digere Periode i Khorsabad og Koyunshik. Saaledes er der f. Ex. 
ogsaa en meget stor og i Oine faldende Forskiel paa Kongens 
Dragt, Formen af hans Harnisk og Stridsvogn, af Thronen og an- 
dre Gienstande, som forekomme i de ældre Basreliefs; ligesom 
Folket, Krigerne, Fienden som bekæmpes og overvindes, synes at 
være af heelt andre Stammer, end dem, hvis Billeder forestilles 
paa Tavlerne, der fandtes i Khorsabads Ruiner. Ligeledes er 
Skikkelsen af de store Tyr - Centaurer, eller vingede Oxer med 
Menneskehoveder, som man har opgravet i Nimrud-Palladset, be- 
tydeligt forskiellig; og den her fundne vingede Låve er eiendom- 
melig for dette Pallads, og hidtil ikke andensteds opdaget. En- 
delig kan det endnu tilfåies, at det var her, hvor Layard allerede 
under sine første Udgravninger i Nimrud, hvor han dog maatte 
efterlade saa meget af det imellem Murene værende, med Jord og 
Gruus opfyldte Rum uopgravet, giorde saa mange og vigtige Fund, 
baade af de forhen omtalte Elfenbeenssager, Brudstykker af Hielme, 
Vaaben og andre Oldsager, hvoraf intet Spor var fundet i Khor- 
sabads Ruiner. 

Det er saaledes diensynligt, at man først ved Sammenlig-- 
ninger imellem de forskiellige Palladser og deres plastiske Billed- 


110 


værker, vil komme til en mere klar og rigtig Forestilling om 
Assyrernes Konst, og dens Forhold til Egypternes (maaskee 
tidligere) og til Persernes sildigere, En sammenlignende Betragt- 
ning og Undersågelse af de fåromtalte Hoved-Ruiner (Khorsabad, 
Nimrud, og det endnu mindst bekiendte Koyunshik) er ligeledes 
nådvendig, for at oplyse den eiendommelige assyriske Pallads- 
Architektur og fremstille dens Theorie, og dens historiske Forhold: 
Fergusson har saaledes ikke allene paa den heldigste Maade for- 
klaret saa mange egne og besynderlige Omstændigheder i disse 
Bygningers Anlæg og Indretning (hvoraf endeel ovenfor er om- 
talt;) men han har tillige med sit &vede og klare Blik udviklet 
den assyriske Architekturs særegne Stiil og Charakteer, og har viist, 
hvorledes det er i den, vi maae såge de ældste, oprindelige Ele- 
menter til alle semitiske Nationers Bygningsskik og Konst, saaledes 
som den i Tidernes Fålge efterhaanden er forplantet til Perserne, 
Syrerne, Israeliterne, Araberne, og fra disse igien til Islamismens 
Bekiendere, eller de mohammedanske Folkefærd i Asien, Afrika, 
og lilsidst i Spanien %). — Til de mest i Oine faldende og usæd= 
vanlige af hine Egenheder ved de assyriske Palladser hører uneg- 
telig Murenes uhyre, næsten utrolige Tykkelse (fra 12, 16 indtil 
20—22 Fod) til en forholdsviis ganske ubetydelig Hoide; men 
ogsaa denne Omstændighed forklarer sig selv, som vi ovenfor have 
scet, ved Fergussons Theorie. Disse let opfårte Mure vare indrettede 
til Beboelse ovenpaa deres Flade, der dannede Gulvet til den åvre 
Vaaning, hvis lave Træséiler bare dens let byggede, flade Tag, 
hvilket, med sit Brystværn og sin fra Midten til Siderne heldende 
Flade, baade var indrettet til der at kunne nyde Aftenens Svale 
og lil at give Regnvandet Aflåb. Murenes enorme Tykkelse gav 
saaledes ogsaa Palladsets Portaabninger og Portgange en ligesaa 


15) At den mauriske Architekturs flade Tage, den i Rummet udbredte Bygnings- 
maade, med kun enkelte Stokværk, og de i Palladserne indsluttede Gaarde, 
der omgives af Sale og mindre Værelser (som man bl. a. finder i Alhambra) 
have deres ældste Typus i den assyriske Architektur — er vel biensynligt. 
Skulde man ikke ogsaa kunne såge Oprindelsen, eller det tidlidste Element 
til Maurernes særegne Kuppelbygning, snarest i Assyrernes og Persernes Talar, 
eller den over det flade Tag oplåftede Overbygning — ligesom et Slags halv- 
aabent Lysthuus oven paa Taget? 


111 


usædvanlig Dybde; men denne kan paa en naturlig Maade for- 
klare, hvorfor man hos Assyrerne netop har valgt Portaabningen 
til i sammes Sidevægge al anbringe de stårste og prægligste 
Sculpturarbeider, de mest colossale Figurer af vingede Tyre, Lo- 
ver eller assyriske Sphinxer. Heri finder man den Forandring i 
Persepolis, at siddende Låve-Sphinxer der kun ere anbragte uden-— 
for Hoved-Indgangen; men Portgangens Sidevægge har man der- 
imod i Persepolis prydet med Basreliefs, der forestille Perserkøngen, 
enten i håilidelig Procession, eller siddende paa Thronen, o. s. v. 
Vi kunne ikke videre forfålge den forskiellige Charakleer, som 
Bygningskonst og Sculptur have taget i deres Overgang fra den 
assyriske Stiil til den persiske; men maa nåies med at fremhæve 
den ene Hovedhemærkning af Fergusson, at ligesom Sculpturens 
Konst, der indtog en saa betydelig Plads i Assyrernes Bygnings- 
ørnamenter, gik tilbage og blev langt mindre betydende hos Perserne: 
saaledes har den egentlige Architeklur i omvendt Forhold grad- 
viis hævet sig i Storhed og Betydenhed under Overgangen fra 
Assyrerne til deres persiske Overvindere og Erobrere; indtil 
denne Konst i Xerxes” Kongehalle, med dens Skov af majestætiske 
Sleen-Soiler, frembragte et af de mest sublime og storartede 
Bygningsværker, som Verden har seet — det håieste og herligste 
i det mindste, ,s0om Asien nogensinde allene ved egne Kræfter, 
ved egen Konst, har frembragt.” (Fergusson, p. 363). Hvad 
Åssyrernes egen Bygningskonst angaaer, da betragter denne For- 
fatter det som aldeles utvivlsomt og afgiort, at i de mindst 8 
Aarhundreder, som ere forlåbne mellem Opfårelsen af det nord- 
vestlige Nimruds-Pallads og Palladset i Khorsabad, har en be- 
lydelig Synken eller Forringelse i den assyriske Konst faaet Ind- 
pas. Der er ikke allene en langt håøiere Grad af Fuldendelse, 
. Elegants og Værdighed i de Værker, som tilhåre den ældre Konst- 
periode i hiint Nimrudspallads; men baade menneskelige og Dyr- 
figurer ere i Tegningen mere correcte i de ældre Værker i Nimrud, 
end i dem, man har fundet i Khorsabad. Dette, tilfåier Fergusson, 
kan ikke undre os; ythi gaae vi alter 800 Aar længere ned i 
Tiden til vi naae Persepolis, da finde vi Sculpturarbeider, der 
staae ligesaa meget under dem fra Khorsabad, som disse ere 


112 


ringere end Konstværkerne fra Nimrud.” Vil man endog ligne de 
sidste med Arbeiderne i Persepolis, da, mener F., vil Afstanden 
ikke være mindre, end den kan være imellem Sculpturerne fra 
Parthenon, og en romersk Triumphbue (pag. 364.) Derimod 
staaer Architekturen i Persepolis (uden engang at tale om dens 
herlige Marmorsåiler med en Håide af 60—65 Fod) i den Grad høiere, 
baade i Konst og i colossal- Storhed, at blot den ene Xerxes” 
Halle har under sit Tag dækket et stårre Rum end hele det nord- 
vestlige Slot i Nimrud; uberegnet endog den store Palladsgaard. 


Det staaer endnu tilbage at meddele noget om det Stand- 
punkt, som man hidtil har opnaaet i de assyriske Mindeskrifters 
Læsning, og hvorvidt man altsaa, ved Hielp af den, er kommet i 
at bestemme, hvilket Folk og hvilken Tidsalder de udgravede Pal- 
ladsruiner tilhåre; og: navnligen, om de alle, eller hvilke af dem, 
i Fortiden have udgiort Assyriens allerede for 2400 Aar siden 
odelagte Hovedstad, Ninive. Det er bekiendt, at Major H. C. 
Rawlinsons beromte Fortolkninger af de store persiske Minde- 
skrifter i tre asiatiske Sprog over Darius Hystaspis (ved Bisutun 
og Naksh-i-Rustam) have været af ikke ringere archæologisk Vig- 
tighed for Persiens Vedkommende, end Steenskriften fra Rosette 
til Fortolkning af Egypternes forskiellige Skriftarter. Ved Hielp 
af disse i hi Grad interessante persiske Monumenter, og underståttet 
ved Læsningen af de dvrige faa hidtil bekiendte persiske Inscrip- 
tioner af lignende Art, fra Achæmenidernes Periode, har man ei 
allene kunnet opnaae større Sikkerhed i Læsningen af Kileskrift i 
Almindelighed; men man kom allerede derved til Kundskab om 
Brugen af en særegen Art af delte Slags Skrifttegn for det gamle 
assyriske eller babyloniske Sprog. Grundvolden til denne vigtige 
Berigelse af den asiatiske Palæographie lagdes derved, at Rawlinson 
i de achæmeniske Indskrifter opdagede over 80 egne Navne, og 
ved dem ikke allene kunde ledes til Kundskab om Skrivemaaden 
af disse Navne i den assyriske Text, men tillige om Brugen og 
Lydbetegnelsen af omtrent 100 tilsvarende assyriske Elementer i 


113 


Kileskriften. Det synes ogsaa allerede afgiort ved Rawlinsons 
Studium og Oplysning af disse ærværdige historiske Monumenter, at 
Assyrernes, eller (som Rawlinson sædvanlig benævner delt) det 
babyloniske Sprog, endskiåndt det hverken er Hebraisk, Chaldæisk, 
eller Syrisk, dog har saa mange Analogier med disse Sprog, at 
det maa regnes lil den semitiske Stamme, hvorved saaledes allerede 
dets væsentlige Forskiellighed er afgiort fra de to Sprogarter (Zend 
eller Gammel-Persisk, og Medisk, eller rettere Gammel-Tatarisk ) 
i hvilke de to andre ligelydende Texter i de achæmeniske Minde- 
skrifter ere affattede. Men uheldigviis lærte disse Opdagelser og- 
saa, at den assyrisk-babyloniske Kileskrift er af saadan Beskaffenhed, 
at den vel, ligesom den persiske, er af phonetisk, eller lydbetegnende 
Natur; men at den dog ikke har faste individuelle Tegn for hver 
enkelt Bogstav- eller Stavelse- Lyd. Den har et betydeligt Antal 
forskiellige, anderledes sammensatte Tegn af Kileskriften, der 
kunne anvendes, og ofte sæltes i Stedet for hinanden. Med andre 
Ord, den assyriske Skrift har havt flere Tegn for de samme Lyd-- 
Elementer i Sproget; den bruger ogsaa stundom det samme Skrift- 
legn lil at udtrykke forskiellige Bogstaver, eller undertiden Stavelser; 
den har stundom ideographiske Tegn, og Forkortninger, i Stedet 
for de phonetiske; stundom forekomme ogsaa virkelige Synonymer i 
Ordenes Brug; grammatiske Suffixer og Affixer benyttes, eller ude- 
lades ; og Dialect-Egenheder ere ikke uden Indflydelse paa Skrifitegns 
Anvendelse. Den største Vanskelighed af alle disse maa dog frem- 
slaae ved en jævnlig Omvexling af Tegnskrift og Lydskrift, af Sta- 
velsetegn og Bogstavtegn, og ved Brugen af det selvsamme Tegn 
underliden i alle disse forskiellige Betydninger. 

Dette er saaledes Resultaterne af de sildigste Oplysninger, 
Rawlinson har meddeelt om sine assyriske Skrift- og Sprog- 
forskninger; og hvad Skrifttegnene angaaer, da stemmer den lærde 
Englænder ogsaa overeens med Botta, som et Par Aar tidligere 
udgav en Afhandling ,over den assyriske og persiske Kileskrift”. 
Bolla vil deri bl. a. have lagt for Dagen: 1. at visse assyriske 
Skrifitegn kunne omvexle med hverandre, uden Forskiel i Betyd- 
ning. 2. At der ikke findes nogen væsenillig Forskiellighed imel- 
lem Skrifttegnene i de assyriske Inscriptioner i Van, i Perscpolis, 


114 


og i Khorsabad. 3. At Sproget, hvori de assyriske Indskrifter 
paa alle tre Steder ere affattede, efter al Sandsynlighed er det 
samme; eflerdi Pronomina, Artikler og grammatiske Tegn (les signes 
grammaticaux) ikke ere forskiellige"). — Det er neppe mueligt for 
den, som er ganske uindviet i Maaden, hvorpaa man efterhaanden har 
ledet sig frem i Oplåsningen og Fortolkningen af Egypternes føorskiel- 
ligd Skrifter, at begribe, hvorledes der alt har kunnet gibres saa bety- 
delige Fremskridt i Kileskrifternes Læsning; thi ei allene har Rawlin- 
son, som nylig bemærkedes, kunnet fortolke de to lange Indskrifter (i 
det Persiske) over Darius; men han har været i Stand til, foruden de 
hundrede assyriske Tegn, som han tilsidst bragte frem, ved at sammen- 
holde dem med de tilsvarende Ord i den persiske Text, ved andre 
sildigere kritiske Undersågelser og Sammenligninger af assyriske 
Indskrifter, at tilfåie omtrent halvtredsindstyve nye; ,0g til dette 
Bekiendtskab (siger han) med den phonetiske Betydning af omtrent 
150 Tegn, indskrænker sig min nærværende Kundskab om de ba- 
byloniske og assyriske Alfabeter.” Ligesom Rawlinson overhove- 
det erklærer sig for overbeviist om, at Kileskriftens Oprindelse 
maa søges i Åssyrien, saaledes antager han, at det hele assyriske 
Skriftsystem har havt sit Udspring fra det Egyptiske; uden at han 
vil afgibre, om Kileskriften er opkommen får eller efter Over- 
gangen fra Billedskriften eller Hieroglypherne til Egypternes hie- 
ratiske eller demotiske Skrift; skidndt det sidste dog vel er rime- 
ligst, hvad ogsaa R. synes at mene. Jeg vil her endnu lilfåie 
den korte Charakteristik, han ved samme Leilighed giver over 
Assyrernes Kileskrift: ,,Alphabetet er deels ideographisk, deels 


16) Memoire sur Pécriture cuneiforme, par M. Botta. Paris 1848. 197 p. 8vo. 
(pag. 4. 5.) Han meddeler og giennemgaaer i dette Skrift i Alt 125 Grupper 
af ligegieldende assyriske Skrifttegn (charactéres homophones); og meddeler 
tilsidst sin Mening om Anledning og ÅAarsager til denne Beskaffenhed ved den 
assyriske Kileskrift. p. 166—171; efterat han p. 166 tydeligt har fremsat det 
let fattelige Forhold i den Henseende imellem Hieroglypherne og de assyriske 
Skrifttegn: (,ll m'y a rien de commun entre les homophones égyptiens & les 
equivalents assyriens ; le principe de ces deux écritures est évidemment dif- 
férent; un charactére hitroglyphique repræsente un objet, dont le nom dans 
la langue égyptienne commence par la lettre que ce caractére å représenté, 
qnand il est employé phonétiquement; dans Pécriture assyrienne les signes 
ne repræsentent pas des objets.” &c, p. 166.) 


115 


»phonetisk; og Tegnene ere atter i nogle Tilfælde Stavelsetegn, i 
»andre betegne de en enkelt Bogstavlyd. Hvor et Tegn udtrykker en 
»Stavelse, gisser jeg, at Stavelsen har været det ejendommelige 
»Cspecific) Navn paa den Gienstand, som Tegnet forudsættes at 
»Skulle forestille; hvorimod i Tilfælde, hvor Tegnet har en alpha- 
»betisk Betydning, denne synes at have den i Benævnelsen paa 
»den vedkommende Gienstand herskende Lyd. Paa denne Maade 
»mener jeg, vi allene blive i Sland til at forklare det anomale 
»eller uregelmæssige Forhold ved mange assyriske Skrifttegn, hvilke 
»underltiden phonetisk betegne en fuldstændig Stavelse; og paa 
»andre Steder kun eet af de Lyd-Elementer, hvoraf Stavelsen be- 
»Staaer. Man kan ingenlunde paastaae, at den phonetiske Deel af 
»Alphabetet er heelt igiennem en Stavelseskrift; eller at ethvert 
»Lydtegn forestiller en fuldstændig Articulation, og altid den 
»Samme. Vi maae indråmme, at der gives en betydelig Deel Sta- 
»velsetegn (an extensive syllabarium); men det er ikke mindre 
»vist, at mange Charakterer kunne allene forklares som enkelte 
»Consonanter. Disse Charakterer kunne vel i Almindelighed ad- 
»Skilles i saadanne, der begynde, og de, som ende et Ord (initial 
»and terminal); eller den Vocallyd, som maa ledsage dem, gaaer 
»i nogle Tilfælde foran en Classe af bemeldte Bogstavtegn, og i 
»andre fålger den efter samme; men i endeel Tilfælde anvendes 
»den samme Charakteer i Kileskriften, baade til at begynde og 
»Sluite en Stavelselyd (articulation); og Skriftens hele phonetiske 
»Structur er i en saa raa og elementar Tilstand, at man næsten 
»maa mistvivle om at kunne bringe den i et bestemt og regelret 
»System. Men en endnu mere afskrækkende Vanskelighed, ja saa 
»Stor, at jeg kun kan tænke mig en fiern Muelighed til at overvinde 
»den, er, at visse assyriske Skrifttegn udtrykke to Lyd, som til 
»den Grad ere førskiellige, at de hverken kunne bringes i beslægtet 
»Forhold til hinanden; ei heller, naar det endog antages, at Tegnet 
»Oprindelig betyder en Stavelse, som ved given Leilighed kunde 
»Sammentrænges til dens herskende Lydelement, vil da den anden 
»Betydning af Tegnet findes indeholdt i den fuldstændige og 


»Oprindelige Stavelselyd. (nor — will the other power be 
4 


116 


»found to enter at all in the full and original articula- 
tion.”)”). 

Major Rawlinson har ikke ladet sig afskrække ved Vanskelig- 
heder, som undertiden i det assyriske Alphabet endog synes at over- 
gaae dem, mod hvilke man har at kæmpe i det egypiiske; ved hvilket 
man i det mindste har en betydelig Hielp i at kunne anvende 
koptiske Ord til at bestemme Meningen af en stor Deel gamle 
hieroglyphiske eller demotiske Skrifttegn. Han dålger, som vi 
have seet, ingen af de Hindringer, som her blive at overvinde, 
selv for den, der allerede har vundet Indsigt og Ovelse i at læse 
de persiske Indskrifter; og han taler med stor Beskedenhed om 
de Fremskridt paa den tornefulde Vei, han hidtil har kunnet gibre 
i Fortolkningen af assyriske Kileskrifter. Et halvt Aarhundrede 
er allerede forlåbet, siden Rosetta-Stenen blev opdaget, og ved 
den Nøglen funden til Fortolkningen af en Deel hieroglyphiske 
Figurer (,,4 partial key to the hieroglyphics”); og dog har detle 
"Studium, som en egen Decl af Sprogforskningen, ,neppe giennem- 
gaaet sit forste forberedende Stadium af Udviklingen.” Hvorledes 
vilde man da kunne vente sig, at i et. Sprog, som det assyriske, 
efter Rawlinsons Mening »langt vanskeligere, end det egyptiske”, 
og med ingen Hielp, som den, man for Egypternes Mythologie og 
Kongerækker, kan have af Plutarch, Manetho og Eratosthenes, 
skulde to eller tre Individer kunne udrette meer i et Par Aar, end 
hele Europa har kunnet tilvejebringe i et halvt Aarhundrede? — 
Den lærde engelske Orientalist har imidlertid giort nåiagtig Rede 
for, hvorvidt han paa den Tid (Februar 1850) var naaet i Ord- 
kundskab (omtrent 200 assyriske Ord kiendte han med fuld Vished 
i Betydningen, og nogenlunde (approximately) i deres Lyd); lige- 
som i at kiende Sprogets grammatiske Organisme, og dets Slægt- 
skab eller Stilling til de nyere semitiske Sprogarter, blandt hvilke 
Rawlinson vil henregne det — omtrent vel i et saadant Forhold, som 
det, hvori Zend og Sanskrit staaer til andre Japetiske Sprog- 
classer. Foruden de grammaticalske Antydninger, han har med- 


17) H. C. Rawlinson on the Inscriptions of Åssyria and Babylonia. Journ. of the 
Roy. Åsiatic Society. Vol, XIL (1850.) p. 404. 405. 


117 


deelt, og som han sely anseer for tilstrækkelige til at vise de 
stedfindende Analogier imellem det gamle assyrisk - babyloniske 
Sprog paa den ene Side, og det Hebraiske, Chaldæiske og Cop- 
tiske paa den anden: har han desuden bestyrket dette Sprog- 
slægtskab ved endeel Exempler af Ordforraadet, hvorved Liigheden 
med de semitiliske Sprog maa komme endnu mere tilsyne; og 
hvorved han betragter det som afgiort: at næsten alle assyriske 
Rod-Ord i deres Grund-Element, eller i Consonantlyden, kun have 
en tvefoldig Bogstavlyd (,the roots are almost universally bili— 
teral”). 

Imod Rawlinsons Fortolkninger over de assyriske Inscriptioner 
Csaavidt disse findes paa gammel-persiske eller achæmeniske Mo- 
numenter), og imod hans. linguistiske Resultater, har der næsten 
samtidigen reist sig en Modstander i Tydskland, Hr. M. A. Stern, 
som, efterat han (som han beretter) i Sommeren 1849 havde begyndt 
sine Studier af den assyrisk-babyloniske Kileskrift, antager, at det 
allerede i October Maaned var; lykkedes ham saaledes, at han havde 
fortolket den assyriske Text i samtlige ham bekiendte eller til- 
gængelige (15) achåmeniske Indskrifter, hvilke han derefter i Junii 
Maaned 1850 har ladet trykke, efter sin: Læsning, med Oversæt- 
telser, grammatisk-kritiske Bemærkninger, et Glossarium, og en 
Tayle med Aftegninger af 58 Lydtegn med deres Homophoner, i 
den assyriske Kileskrift. Stern har paa den Tid allene kiendt 
Rawlinsons Forskninger og Resultater af en Beretning i et engelsk 
Tidsskrift (Athenæum) om de af ham i det Asiatiske Selskab 19. 
Jan. og 16. Febr. 1850. oplæste Afhandlinger, der selv kun skulde 
være Forelåbere for et stårre Værk, hvorpaa han i flere Aar har 
arbeidet7%). Imidlertid har den tydske Forf. fundet sig opfordret 
fil, saa hastigt som mueligt at fremtræde med sin bestemie Mod- 
sigelse af Rawlinsons, Sætninger og Resultater ,netop i de væsent- 
ligste Elementer” af den assyrisk- achæmeniske Kileskrift. Stern 


18) Die dritte Gattung der achåmenischen Keilinschriften, erlåutert von M. A. 
Stern,”  Gåttingen. 1850. 236 8. 8. 

19) ,The memoir, which I have for many years been preparing for publication ; 
and which will be printed in the Society's Journal.” Asiat. Journ. Vol. XII, 
p. 416. 


118 


paastaaer saaledes: det assyriske Alphabet er ække deels ideo- 
graphisk, deels phonetisk; det er tværtimod reent phonetisk og 
indeholder aldeles ingen ideographiske Tegn; han benegter der- 
for ogsaa aldeles de utvivlsomme Spor til egyptisk Oprindelse, 
som R. vil have fundet; ,hvis man ikke overhovedet vil fåre alle 
semitiske Alphabeters Oprindelse tilbage til Egypten.” (Fort. p. VI.) 
Ligeledes benegter denne tydske Forfatter, at den phonetiske, eller 
lydbetegnende Deel af Alphabetet deels skulde være Slavelseskrift, 
(syllabisk) deels Bogsiavskrift (litera); og antager det modsatte: 
ab Assyrernes Alphabet kun bestaaer af enkelte Consonanter og 
Vocaler, og aldeles ingen Stavelsetegn indeholder. Heller ikke vil 
Stern vide af, at det samme Tegn kan have to reent forskiellige 
Betydninger (,zwei ganz verschiedene alphabetische Werthe.”) ,I 
alle Indskrifter, som jeg kan læse”, forsikkrer han, ,forekommner 
ikke et eneste saadant Exempel; og jeg tager ikke i Betænkning 
al paastaae: at aldrig har eet og samme Skrifitegn forskiellig Gyl- 
dighed; men beholder uforandret sin bestemte Betydning.”  En- 
delig modsiger han endnu ligesaa bestemt en vigtig og ,dybt ind- 
gribende” Sælning hos Rawlinson, vedkommende Sprogets Structur ; 
nemlig, at der næsten ingen trefoldige (»triliteralen”) Rodder 
gives i det babylonisk-assyriske Sprog; og at samme derfor endnu 
er »i en mere primiliv Tilstand, end alle åvrige bekiendte semi- 
tiske Dialecter,” Stern paastaaer, at delte Sprog, i de achæme- 
niske Inscriptioner, i enhver Henseende staaer de bekiendte og 
uddannede semitiske Dialecter aldeles nær; og i de af ham be- 
handlede faa Indskrifter, hvori forekommer 8&0 til 90 Rådder, 
finder han 12 afgiort triliterale. — Men delte er følgelig knap 
1 af hele Antallet; og saaledes see vi dog ikke, at Sterns abso- 
lute og stærke Benegtelse i dette Tilfælde har en meget fast Fod 
al staae paa. — Andre maa skille i denne Trætte; men ligesom 
det ikke kan andet end vække betydelig Forundring, at Stern ikke 
engang har oppebiet Trykningen af Rawlinsons oplæste Afhand- 
linger, men bedåmt og modsagt én Deel af deres Indhold blot 
efter en Anmeldelse i et literairt Blad; og at han derfor heller ikke 
med et Ord berører Rawlinsons Læsning og Oversættelse af den 
lange Obelisk - Inscriplion, m. m.: saaledes er det næsten ligesaa 


119 


besynderligt, at han heller ikke nogensteds omtaler Botta's oven- 
anførte tidligere Afhandling om den assyriske Kileskrift. Her 
" finder man dog, (p. 169, 70) at det bl. a. angives, som en af 
Grundene til den hyppige Omskiftning af Bogstavtegnene, ,at den 
har været Stavelsekrift (syllabique), for saa vidt i det mindste, 
som hver Consonant har været udtrykt ved et forskielligt Tegn, i 
Fålge af hvilken Vocal, der fåiedes til den; saaledes f. Ex. at der 
var eet Tegn for b, et andet for ba, for bi.” 0. s. v. 

Vi maae saaledes kun endnu engang vende tilbage til Raw- 
linson, for med nogle Ord at omtale den sidste Deel af de oftere 
anførte Meddelelser, (i Ås. Journ. Vol. XIIl.), hvori han — for saa 
vidt man vil tillægge den lærde Archæolog, der har indviet mange 
Aar af sit Liv til fortsatte Studier og Forskninger i denne Retning, 
nogen Troværdighed — har givet vigtige og afgibrende Beviser 
for, at Kileskrifterne paa de assyriske Monumenter indeholde vir- 
kelige historiske Data, og at vi tår vente os i dem at finde Op- 
lysninger, baade om Kongerne, som have opfårt de i Ruinerne 
udgravede Palladser, og om disse Kongers Erobringer og andre 
Bedrifter. Da Hensigten her ei kan være, at give et fuldstændigt 
Udtog af bemeldte Meddelelser, nåies vi med at anfåre de vig- 
tigste Resultater af Rawlinsons Meninger og Oplysninger, i en 
Korthed, som allene udtrykker det væsenlligste Indhold. 

1... Ruinen Nimrud kan vel have hårt til ,den Gruppe af 
Stæder, som i Propheten Jonas” Tid, var bekiendt under Fælles- 
navnet Ninive”; men har selv ingen egentlig Fordring paa dette 
" Navn. Dens Benævnelse, der forekommer i Stedets Inscriptioner, 
er i sin Læsning tvivlsom. Det kan snarest enten være Levekh, 
eller Halukh, der kunde være det Calah, der forekommer i Ge- 
nesis, og Halah i Kongernes Bog. 

2. Det virkelige og oprindelige Ninive, som oftere ,omtales 
i Inscriptionerne”, tor vel snarest antages at have ligget der, 
hvor man nu seer den colossale Jordhåi, lige overfor Mosul, 
paa hvis Top findes Propheten Jonas” foregivne Gravsted. Rui- 
nerne, der nu benævnes Koyunshik, (for hvilke et eget, op- 
rindeligt Navn hidtil ei med Vished er fundet) bår da rettest 
betragtes som en stor Forstad til Hoyedstaden selv, og er efter 


120 


al Formodning det af Xenophon saakaldte Mespila. Khorsabad 
(som man nu undertiden (siden Bottas Opdagelser) kalder det 
franske Ninive”) har vel ligeledes hårt umiddelbart under Ni- 
nive(?)”) og havt sit eget Navn efter Kongen, der byggede dette 
Pallads; men Navnet (maaskee Sargon) har hidtil ei med Vished 
kunnet læses. 

3. Saavidt man, ved at sammenholde enkelte Data i de 
hidtil opdagede og læste assyriske Indskrifter, kan komme til 
Vished, eller dog til en håi Grad af Sandsynlighed, maa de 
Kileskrifter, der ere fundne i det nordvestlige Nimruds Pallads, 
antages for de ældste; og disse tilhåre en Konge, hvis Navn 
Rawlinson læser Assar-adan-pal, og som han antager for den 
gamle, heroiske og krigerske| Sardanapal, som Grækeren Cal- 
listhenes omtaler, og hvis colossale Gravminder, udenfor Porten 
til Assyriens Hovedstad, en anden gammel Græker, Amyntas (hos 
Athenæus) omtaler. Rimeligviis indeholder den store Jordhåi eller 
Pyramide ved Nimrud, som Layard paa sin anden assyriske Op- 
dagelsesreise vilde stræbe at faae udgravet og undersågt, Rui- 
nerne af dette Monument. 

4. I bemeldte Indskrifter forekommer oftere Navnene paa 
flere, (i det mindste 3) ,Konger af Assyrien”, ældre end Sar- 
danapal, og nævnte som hans Forfædre; men hverken tår Raw- 
linson med fuld Bestemthed angive Læsningen eller Lyden af 
disse Navne;. ei heller indeholde Indskrifterne meer om disse 
Konger, end de bloite Navne. Om Sardanapal selv inde- 
holder derimod en Indskrift fra det nordvestlige Pallads, der 
gienlages over hundrede Gange, Navnene paa mange Landskaber 
og Folkefærd, som påa den Tid vare skatskyldige til Assyriens 
Konge. Andre og senere Indskrifter fra Sardanapals Tid nævne 
hans Krigstog til Syrien, og de phæniciske Hovedstæder ved Ky- 
sten, som han bragte under sit Herredåmme. 

5. Den langt udfårligere historiske Indskrift paa den ovenfor 
omtalte Obelisk, funden i Central- Palladset i Nimruds- Ruinerne, 
vedkommer Sardanapals Son (Temen-Bar I1l.), Opbygger af dette 
Pallads, og indeholder, Aar for Aar, et Slags Annaler over hans 


20) This City, although an immediate dependency of Niniveh.” 1. c. p, 419, 


TASTERNE EET Er 


F… 


Krige og Erobringer, i 31 Aar af denne Konges Regiering, 
om hvilke (ligesom i de achæmeniske Indskrifter) der bereltes 
i hans eget Navn, eller i første Person. Figurerne derimod, 
som i 5 Rader strække sig omkring Stenen, ovenover den 
lange historiske Inscription, " forestille Ydelsen af Tribut fra 
fem forskiellige skatskyldige Fyrster og Nationer, hvis Navne 
(hvoriblandt Misr, som R. antager for Egypten) angives i kortere 
Indskrifter (Epigraphs), der ere) indgravne i Obelisken ovenover 
Figurerne. Disse forestille dog langtfra ikke alle Gienstande af 
Tributen, der opregnes i vedkommende Indskrifter; og heller ikke 
har R. opnaaet nogen Vished i at kunne læse eller fortolke den 
storste Deel af samme. Guld, Sølv, Perler, Ædelstene, Ibenholt 
og Elfenbeen, tilligemed Heste og Kameler, ere de Ord, som 
han antager med Sikkerhed at have læst. 

Vi kunne blot til det Ovenanfårte tilfåie, at Rawlinson i de 
sidst omtalte Indskrifter fra Centralpalladset i Nimrud, der tilhåre 
det ældste her forekommende assyriske Dynastie (nemlig Assar- 
Addan-Pals, eller Sardanapals Slægt), endnu vil have fundet 
Navnene paa en Sån og Sånnesån af Temen-Bar Il.; men at med 
den sidste (hvis Navn kan læses Hevenk, og er det samme, som 
tillægges Sardanapals Farfader) afbrydes denne gammel - assyriske 
Kongerække. Et Mellemrum har fundet Sted imellem den, og det 
sildigere Dynastie, som Opfårelsen af Palladset ved Khorsabad 
tilhårer; men om Længden af dette Tidsrum finder en Uliighed 
Sted imellem Layards og Rawlinsons Meninger. Den fårste gaaer 
saa vidt, at han antager en fuldstændig Revolution i Staten, det 
gamle Dynasties Omstyrtning, og Assyriens Erobring ved et frem- 
medt Folk med andre Guder, eller en forskiellig Religion. Heri 
er Rawlinson slet ikke enig; efter ham er bl. a. Sproget i In- 
scriptionerne fra Nimrud og Khorsabad aldeles identisk; de samme 
Guder dyrkedes af det nye og det gamle Dynastie; kun Astherotl's 
eller Asihera's Navn forekommer hyppigen som ganske nyt i 
Khorsabad - Inscriptionerne, men slet ikke i de ældre fra Nimrud. 
Man har ogsaa bl. a. fundet Inscriptioner, som beviste, al Kongen 
fra Khorsabad har restaureret og beboet det nordvestlige Pallads i 
Nimrud, — Da Rawlinson oplæste sine Beretninger i det asiatiske 


Selskab (Februar 1850) var han endnu ikke kommen til Vished og 
Enighed med sig selv, om der var tilstrækkelige Grunde lil at an- 
tage Kongerne fra Khorsabad-Inscriptionerne for at tilhåre det 
sildigere assyriske Dynastie (,the lower dynasty, of Assyria”) af 
hvilket nogle Herskeres Navne forekomme i det gamle Testa- 
mente, og i den jådiske Historie under Kongerne i Juda og Israel. 
Han har med lige upartisk Néiagtighed anfårt de vigtigste Grunde 
for og imod denne Hypolhese; men han sluiter med den Til- 
staaelse: at han dog endnu er tilbåielig til at sælte den nye as- 
syriske Konge fra Khorsabad i det mindste to Aarhundreder læn- 
gere frem i Tiden, end de jådiske Konger Hosea og Ezechias. 
De dvrige af Rawlinson meddeelte indholdsrige Oplysninger og 
Resultater, vedkommende assyriske Konger fra det sildigere Dy- 
naslie i Khorsabad, og deres Bedrifter og Erobringer, saaledes som 
han indlil den Tid havde opnaaet disse Resultater ved sine Forskninger 
i Monumenterne og Inscriptionerne fra Khorsabad, paa de assy- 
riske Cylindre med Kileskrift, og andre Monumenter og Oldsager, 
der håre til Udbyttet af Layards fårste Reise: maae vi her for- 
bigaae. Vi kunne selv ei meer end nævne, at der af en fransk 
Lærd (4. de Longperier) er fremsat nogle faa Erindringer an- 
gaaende Læsemaaden af enkelte; Navne m. m. hos Rawlinson; 
tiligemed en vel ikke ganske ugrundet Bemærkning om det 
onskelige i, at han kunde have udgivet den assyriske Text saavel 
af Monumentet over Darius ved Bi-Sutun, hvoraf han er i Besid- 


delse, som af Obelisken fra Nimrud, samtidigen med hans For- | 


tolkning af den sidstes Hovedindhold””). — Men man indseer let, 
at da den lærde engelske Orientalist kun har givet sine Meddelel- 
ser til det asiatiske Selskab Formen af en Forberedelse eller Ind- 
ledning til sit stårre, dybere gaaende Værk over de assyriske 
Steenskrifter: saa har han til dette forbeholdt Bekiendtgibrelsen af de 
to Hoved -Indskrifter, med hvis Text og Fortolkning han hidtil 
især har været sysselsat. Vi slutte saaledes med en Erindring, 
som i elhvert Tilfælde maa finde Anvendelse paa det af ham med- 


21) Jfr. Revue archéologique. VII. Année. Oct. 1850, ,,Antiquités assyriennes””, 
par A. de Longpérier. p, 440—51. 


Æ. 


deelte Hoved-Indhold af den vigtige historiske Indskrift paa Obe- 
lisken fra Nimrud. Rawlinson har ikke bekiendtgiort eller oversat 
Inscriptionen fuldstændig og ordret. Han har vedgaaet og op- 
regnet en Mængde Tilfælde, hvori han selv er uvis om Læsningen 
af Navne, og andre Ord, med Hensyn til deres Lyd, deres Form 
eller deres grammatiske Endelser, og derved motiverede Betydning. 
Maa derved ikke overhovedet opstaae en almindelig Usikkerhed og 
begrundet Tvivl om de af ham opstillede historiske Data og chro- 
nologiske Beregninger? — Delte er dog ingenlunde nådvendigt. 
Det er netop fordi R. ikke tiltroer sig at kunne læse Indskriften 
paa Obelisken Ord for Ord, at han ikke saaledes meddeler den i 
sin Oversættelse. Han har derimod ingen Vanskelighed fundet ved 
at forstaae det meste af Indskriftens væsentlige Indhold; og af 
dette har han meddeelt hvad han, efter sin Overbeviisning, an- 
tog at have læst og forstaaet med Vished; hvor denne, i Navne 
eller andre Ord, endnu ikke var fuldkommen, der har han ikke 
undladt at bemærke sine egne Tvivl. 


Det kunde vel ikke være ganske uventet, om Bottas og Layards 
Opdagelser, tilligemed Resultaterne for Assyriens Fortidshistorie, 
som de selv og andre begrundede paa de fundne Monumenter 
(tildeels inden endnu noget Forsåg var giort paa at læse eller 
fortolke Indskrifterne) vilde vække en eller anden kritisk Tvivl 
eller Uvished; saameget mere, som Opdagerne, ja Rawlinson selv, 
ikke have dulgt de overordentlige Vanskeligheder, der måde ved 
Læsningen og Udtolkningen af den saakaldte 3die Art af den 
achæmeniske Kileskrift, eller den assyrisk-babyloniske Steenskrift. 
Endskiondt man ogsaa i England vel har yttret nogen Tvivl om 
enkelte Punkter i de Resultater med Hensyn til Assyrernes Hi- 
storie og Cultur', hvilke Layard har antaget som afgiorte, er der 
dog ikke fremstaaet nogen Indsigelse imod den Forudsætning, 
hvorfra baade Botta og Layard fra Begyndelsen ere udgaaede: 
at de ved Khorsabad, Nimrud og Koyunshik udgravede Ruiner 
allene ere assyriske, og meer eller mindre maa henregnes at have 


124 


udgiort det allerede i Verdens ældste historiske Erindringer ly- 
sende, men som et Meteor igien forsvindende Nønive. — Man har 
derimod i Fior seet et Slags kritisk Særsyn vise sig i Frankrige. 
En der ikke ubekiendt Chemiker og Archæolog, Dr. Ferd. Hoefer, 
" Oversætter af Diodorus Siculus, og Forfatter af en Historie af 
Chemien, har i 1850, efterat Botlas og Layards Værker vare ud- 
komne, men uden at tage Hensyn til Rawlinsons ovenfor ofle 
anfårte Afhandlinger, begyndt en Række af kritiske, til Academie 
des Inscriptions indgivne Afhandlinger, hvori han opkaster Tvivl 
imod Identiteten af de opgravne Ruiner og det gamle assyriske 
Ninive, hvis fuldstændige Odelæggelse, i Fålge marge overeens- 
stemmende Yttringer i hellige og profane Bøger fra Oldtiden, han 
antager for utvivlsom. Uagtet man uden Tvivl snart maa blive 
overbeviist om, at Dr. Hoefer meget har forhastet sig i at ville 
omståde Slutninger af den franske og den engelske Opdager, som 
i det Væsentlige vare grundede paa de fundne Monumenter, lige- 
som paa Stedernes geographiske Beliggenhed og paa de til samme 
fra umindelige Tider knyttede Traditioner, inden han endnu har 
kiendt Rawlinsons allerede betydeligt fremskredne Forskninger og 
Bestræbelser for at læse og fortolke de assyriske Kileskrifter: 
kunne vi dog ei andet end meddele en Oversigt af Dr. Hoefers 
to hidtil udgivne Memoirer (20. Februar og 24. Mai 1850), som 
vel maatte overraske ved den Kiækhed, hvormed denne Forfatter 
vil omståde den hele Grundvold for de assyriske Opdagelser. 
Hans Hoved-Indvendinger ere geographiske, eller hentede fra 
Ruinernes Beliggenhed paa den venstre Bred af Floden Tigris, 
saaledes uden for Grændsen af det egentlige Mesopotamien, Landet 
imellem de to Floder, hvor Ninive, efter hans Mening, nådvendigen 
maa antages at have ligget.  Ctesias har, paa fire eller fem forskiel- 
lige Steder, udtrykkeligt nævnet Euphrat som den Flod, ved hvilken 
Ninive var anlagt, og hvis Oversvåmmelse var en Hovedgrund til 
Stadens Erobring af Mederne og til Sardanapals Undergang. Dr. 
Hoefer glemmer vel heller ikke Stedet hos Herodot, (I. 193) hvor 
denne omtaler Tøgris, ved hvilken Flod Ninus?” Stad (Nivogc 7z76A1c) 
var byggel”; men han mener, at dette intet afgiår, da Herodot ikke 


kj 


tilféier, paa hvilken af Flodens Bredder, den dåstlige eller vest- 


125 


lige, Staden laae. Derimod mener han, maa Udsagnet om Ninives 
Beliggenhed hos Ctesias — hvis lange Ophold som Læge hos Perser- 
kongen Artaxerxes Mnemon, hvem han ogsaa fulgte i Krigen, 
taler for hans' Sagkundskab — bestyrkes ved Xenophons yderst 
nåiagtige Beskrivelse over de 10,000 Grækers beråmte Tilbagelog. 
Delte skeete efter Slaget ved Kunaxa, (401 f. Chr.) netop langs 
med den venstre eller åstlige Flodbred af Tigris, hvor Xenophon 
bl. a. nævner to store, den Tid allerede åde og forladte Stæder, 
Larissa og Mespila, som, efter hans Beretning i ældre Tider vare 
anlagte og befæstede af Mederne, med stærke Mure af brændte 
Stene. Han beskriver ligeledes et stort persisk Slot, liggende paa 
en Slette, og omringet af Landsbyer — Alt uden at omtale Ninive 
med et OUrd??). Dette; mener Hoefer, maatte give Vedkommende 
Anledning til en nåiere Undersågelse, om de fundne Ruiner ved Khor- 
sabad og Nimrud ikke snarere skulde have tilhårt de ådelagte mediske 
Stæder hos Xenophon, end det gamle, for halvtredie tusinde Aar siden 
nedbrudte og slåifede Ninive. Havde der været saa betydelige 
Ruiner af denne assyriske Hovedstad, som de, der nu ere opdagede, 
netop i Egne, hvorigiennem den nåiagtige historiske Fortæller 
forte sine tilusinde Græker: da havde han vist ikke kunnet forbi- 
gaae dem, eller Ninives Navn, med Taushed. — Hoefer tilfåier 
endnu de herhen hårende Steder hos Diodor (XVII. 53) hvor 
denne græske Historiker beskriver det afgibrende Slag ved Gau- 
gamela, i hvilket Alexander den Store overvandt Kong Darius, som 
rykkede ud med sin hele Hær fra Babylon, og bevægede sig frem 
med Tigris paa sin håire, og Euphrat, paa sin venstre Fléi; ,tbi 
han skyndte sig for at ville levere et Slag paa Nénives Sletter, 


22) Ritter (Erdkunde, IX. 703. XI. 174) vil forklare Xenophons Taushed om Ni- 
nive ved de Omstændigheder, under hvilke han paa Tilbagetoget med den 
græske Hær drog igiennem disse Egne, og som maatte give ham andet at 
tænke paa. Denne Grund synes i det mindste temmelig svag. Hvis Xenophon 
havde hårt det verdensberåmte Navn nævnes, da han drog igiennem Egnen, 
hvorfor skulde han da have glemt det, meer end Stæderne Larissa og Mes- 
pila, hvis Ruiner han beskriver? — Ritter mener selv, (XI. 174) at der ikke 

- kan være Tvivl om, at Xenophons Mespila maa være de Ruiner, man nu til- 
lægger Ninive (Koyunshik). Man maatte da ikke mere have kiendt dette Navn, 
da Xenophon giorde sit Tilbagetog; thi Ninus eller Ninive (Niniouah) kunde 
han dog umuligen gidre til Mespila. 


126 


der vare saa vel skikkede til at udfolde en stor Hærmagt.” Herefter 
skulde det altsaa synes, at Ninive maatte såges paa den vestlige, 
ikke paa den dstlige Side af Tigris. — Mindre betydende -ere de 
ovrige Steder hos de græske og romerske Classikere (Strabo, Am- 
mian, Plinius, Lucian, Philostratus , Ptolemæus m. fl.) som Hoefer 
har samlet; blandt hvilke imidlertid Strabo og Ptolemæus”) ud- 
trykkeligt henlægge Ninive paa den åstlige Bred af Tigris, ,paa 
Aturiens Slelter, som ved Floden Lykos skilles fra Arbela, en 
Landstrækning, der er en Deel af Babylonien.” — I dvrigt kan 
bemærkes, at Plinius tværtimod hensætter Ninives Beliggenhed 
paa den! vestlige Bred af Tigris”), og at Lucian i en af sine 
Dialoger omtaler Ninive, ,,Sardanapals Stad”, med det Tillæg: ,,Den 
er for længe siden ådelagt; der er ikke Spor af den tilbage; 
Ingen skulde kunne sige, hvor den fordum laae.” 

Af det Foregaaende seer man saameget, at de græske Hi- 
storieskrivere og andre Classikere ikke have været indbyrdes 
enige om det gamle Ninives geographiske Beliggenhed; at de snart 
lægge Staden imellem Euphrat og Tigris; snart ved Bredden af 
Euphrat; snart igien ved Tigris; og at, naar man vil blive ved den 
sidste af disse Floder, er det, efter de Gamle, ikke tydeligt, om 
man skal såge Ninives Sted ved den dstlige eller vestlige Tigris- 
Bred. Man kunde vel ogsaa især lægge Mærke til Stedet hos 
Diodor, hvor han udtrykkeligt nævner Ninives Slette, imellem Eu- 
phrat og Tigris, som den Landstrækning, hvorhen Darius togede 
med sin Hær fra Babylon — der i åvrigt endnu i Ammianus Mar- 
cellins Tid (4de Aarh. efter Chr.) regnedes til de prægtigste og 
mest blomstrende Stæder i Assyrien. (Hist. L. XXIII. 7. Ed. Lug- 


23) Jfr. Ritter's Erdkunde, XI. S. 172. 


2) ,Fuit & Ninus imposita Tigri, ad Solis occasum spectans, quondam claris- 
sima.” Hist. Nat. VI. 16. Vi kunne ved den Leilighed bemærke, at det er 
Harduin, der, i hans Anmærkning til dette Sted, har yttret den Mening, som 
Hoefer har afskrevet eller optaget: at naar Propheten Jonas siger om Ninive, 
at denne Stad var tre Dagsreiser stor, 0. s, v. (III. 3. 4) da mener han dermed 
ikke Murenes Omkreds; men at man behåvede 3 Dages Vandring, for at 
komme overalt omkring i Staden. (Plin. H. N. ed. Franzius. Vol. II. p. 584.) 
Harduin siger i &vrigt ogsaa ved dette Sted: at Diodor tager feil, naar han 
lægger Ninive ved Euphrat; hvilket Dr. Hoefer ikke omtaler, 


127 


dun. 1591. p. 303.) Men Ammian nævner paa et andet Sled og- 
saa Ninive, som »den store Stad i Adiabene”%); man vilde da 
hverken kunne sige, at Ninive, endog saa sildigt, var forsvunden 
af Jorden, eller at den har været ham mere ubekiendt, end Baby- 
lon; iFald det kan antages, at Ammian's Ninive virkelig har været 
den gamle assyriske Hovedstad”), som han selv paa et andet Sted 
(L. XIV.) benævner .,det gamle Ninus” (velus Ninus): 

Dr. Hoefer lægger megen Vægt paa, at Alt hvad man hidtil 
har kunnet bringe for Dagen af det stolte Babylon, der for 1500 
Aar siden var en pragtfuld Stad, ikke er meer, end endeel sol- 
lorrede Stene med Kileskrifter; hvorimod man mener, i disse Åar 
at have fundet nogle af de stårste og prægligste, med mærkvær- 
dige og ypperligt bevarede Konstværker opfyldte Ruiner, som 
nogensteds i Asien ere opdagede, af det gamle Ninive, der for 
2400 Aar forsvandt af Jorden; hvis Navn ei engang forekommer 
hos Xenophon; hvis Sted i Assyrien intet Menneske kiendle, da 
Lucian skrev (og han selv var fådt i Samosate, ved Euphrats 
Bredder). Saadanne Ruiner, mener Hoefer, maatte dog vel, nogle 
Aarhundreder efter Stadens Undergang, have været saa bekiendte 
og erindrede, al man ikke skulde have været uvidende om Stedet, 
hvor Ninive havde staaet; og hvordan forene vi den Tilstand, 
hvori man har fundet de hidtil udgravede Palladser, deres Mure, 
Sale og Gallerier, bedækkede med Indskrifter og ophåiet Billed- 
huggerarbeide, de uhyre Colosser ved Portveiene, 0. s. v. med 
saamange Vidnesbyrd om Ninives' totale Odelæggelse? — Man vil 
sige: disse Ruiner have kunnet bevares i Aartusinder, da de vare 
bedækkede med dybe Jordlag. Men umaadelig store Palladsers 
Mure og Haller maalte dog i lang Tid have staaet over Jord- 
fladen — hvorledes kunde her da allerede hos de Gamle tales 
om en slåifet, af Jorden udslettet Stad? — Der behåvedes Aar- 


2%) ,Postquam reges, Ninive Adiabene ingentli civitate transmissa.” &c. Am- 
mian. L. XVIII. 9. ibid. p. 152. 


26) At dette, i Fålge de åvrige geographiske Omstændigheder i Ammians For- 
tælling om Perserhærens Tog imod Keiser Constantius, (Å. 359 ,e. Chr.) har 
været et nyere Ninive, var allerede Mannerts Mening (Geogr. der Gr. und Rå- 
mer, V. 2, p. 441.444.) Hoefer (Premiére Memoire, p. 27) antager ligeledes, 
at Ammiau forudsætter og antager et dobbelt Ninive, 


128 


hundreder, for at Ruinerne kunde overdynges med Jordlag, som 
reent skiulte dem, naar det ikke var skeet ved saadanne Natur- 
begivenheder, som de, der i faa Timer aldeles begrov Herkulanum 
og Pompeii under Vesuvs Lavastroém og Askeregn. — Skulde da 
Herodot og Ctesias, neppe to hundrede Aar efter Stadens Under- 
gang, ikke have kiendt eller omtalt dens prægtige Levninger, ja 
ikke engang med Sikkerhed have kunnet angive dens Beliggenhed? 

Disse og flere af Dr. Hoefer fremførte historiske og geogra- 
phiske Tvivl synes ved fårste Oiekast at kunne vække endeel kri- 
tiske Betænkeligheder imod den afgiorte Vished, hvormed man 
umiddelbart efter Boltas og Layards fårste store Udgravninger 
ved Khorsabad og Nimrud erklærede disse Ruiner for Levninger 
af Ninus” og Sardanapals Stad, og de fundne Billedhuggerarbeider 
for Værker af Assyrernes Konst. — Hvorledes, spårger han, kunde 
man såge Ruinerne af Assyriens Kongestad paa hiin Side af Ti- 
gris, da man, lige fra det ældste Sted, hvor Åssyrien nævnes i 
det G. Testamente (Genesis, II. 14) har vidst, at Tigris var Assy- 
riens Grændse mod Østen? — ,Det er,” siger han, ,ligesom hvis 
man om el Par tusinde Aar vilde såge Paris paa hiin Side af 
Rhinen.” — Uheldigviis har Dr. Hoefer ikke giort sig néie nok 
bekiendt, hverken med den hebraiske Grundtext, med Sepluaginta, 
ja ei engang med Vulgata, paa det Sted, han paaberaaber sig som 
et af sine Hoved-Argumenter. Ordene i Grundtexten om Floden 
Tigris eller Khidekel, bemærke ligefrem: ,ipse vadens ante Assur” ; 
eller som der staaer i Vulgata: ,ipse vadit contra Assyrios”; ikke, 
som hos Hoefer: ,Le Tigre coule å VEst de VAssyrie” %), — 
Ligesaa tydeligt bliver det paa flere andre Punkter af Hoefers 
Fremstilling, at han, med sin kritiske Hypothese for Oie, har 
været alt for hastig og alt for lilbåielig til at oversee meget, der 
stærkt taler imod denne. Hans archæologiske og historiske Grunde 
ere endnu meget svagere, end de geographiske. Han har ikke 
kiendt, eller ikke taget Hensyn, hverken til mange Oplysninger af 
Monumenterne, som allerede Layard i sit Reiseværk har givet; 
eller til Rawlinsons Fortolkninger af. Obelisk-Inscriptionen. Maa- 


27) Jfr. de herom meddeelte Oplysninger i Revue archéologique.  Yme Année, 
Oct. 1850. p. 430. 31, 


129 


den, hvorpaa Hoefer vil bevise den gammelpersiske Oprindelse og 
Stiil i de af Botta tilvejebragte assyriske Konstværker fra Palladset 
i Khørsabad, er saa svag i sine Argumenter, at selv den korte 
og ufuldstændige Giendrivelse, man i det anfårte franske archæo- 
logiske Tidsskrift (Arlikelen ,,Antiquités assyriennes”, af A. de 
Longpérier. Oct. 1850) har anvendt imod Hoefer, kan være til- 
strækkelig til at vise, hvor overilet denne har været i sine Slut- 
ninger. Jeg vil ikke tale om, at Hoefer ikke har kunnet kiende 
den hele Udvikling af Assyrernes Architektur og Konst, som Fer- 
gusson har givet, og hvorved vi sættes i Stand til for en stor 
Deel at forklare Alt hvad der forekommer Hoefer utroligt og 
usandsynligt i Beskaffenheden og Bevaringen af de udgravede 

kt Palladsruiner og assyriske Konst-Monumenter fra meget forskiel- 
lige Tidsaldere. Den sidstes Indvendinger, hentede fra Ruinernes 
Beskaffenhed, og fra den Forudsætning, at Ninives Palladser, der- 
som Staden ikke skulde være slåifet og tilintetgiort, maalle i 
mange Åarhundreder have viist sig over Jorden, og dens Navn 
og Beliggenhed saaledes ikke kunde have undgaaet en saa nåiaglig 
Forfatter som Xenophon: bortsvinde for stårste Deel, naar vi med 
Fergusson undersåge deres ganske særegne architektoniske Be- 
fingelser. Vi finde det da meget naturligt, at Palladser og 
Templer, af saa ringe Håide som de assyriske, uden Steenpiller, 
uden Hvælvinger eller andre Constructioner af hugne Steen, med 
Tagværk, Lofter og Såiler af Træ — i en Ildebrand hastigt maatte 
styrte sammen, bedækkes af Gruus, og dålge sig under Jord- 
højene, hvor man i et Par Aartusinder, eller mere, lod dem være 
urorle; eller i alt Fald kun opfårte nye Boliger ovenpaa de be- 
gravede Ruiner. 

Hvad Ruinernes Beliggenhed og Identitet med det gamle Ni- 
nive angaaer, da bér her endnu bemærkes, at den i nyere Tider, 
siden Tavernier, (1643) almindelige Mening, at Ruinerne af det 
gamle Ninive maatte såges i de store Jordhéie og Voldsteder ved 
Bredderne af Tigris, lige overfor Mosul, eller ikke langt oven- 
for denne Stad: uden Tvivl har været traditionel igiennem hele 
Middelalderen. Saaledes beskriver den navnkundige Rabbi Ben- 
jamin fra Tudela (f. omtr, 1170) i hans Reiseværk over Orienten, 


130 


Staden Mosul, som ved en Bro har Forbindelse med det daværende 
gamle Ninive, »påa hvis Ruiner endeel smaa Landsbyer ere op- 
forte.” Olie hundrede Aar tidligere omtaler derimod Moses fra 
Klorene, (f. omtrent 370 efter Chr.) i hans berémte armeniske 
Krånike, et nyere Ninive, som Perserkongen Arbaces' Residents; 
og denne regierede fra A. 173 til 136 får Chr.%). Dr. Hoefer, 
(som dog ikke nævner den armeniske Historieskriver) berårer vel 
ogsaa meget kort (Ire Memoire, p. 27. 28) Materien om et nyere 
Ninive, der omtales af Tacitus, Ptolemæus, Byzantineren Theo 
phanes, Cedrenus, Abulfaradschi og Andre; men han har, saa 
lidt som Ritter, indladt sig paa videre kritiske Undersågelser af 
et saadant Steds geographiske Forhold. ,Talen er jo ikke ved 
denne Leilighed”, siger Hoefer, ,0om det nyere Ninive, som He- 
raklius erobrede; men om den gamle Stad, som Cyaxares indtog 
og”ddelagte over 600 Aar får Chr,” Det er ogsaa kun denne Stad, 
eller det egentlige Ninive, vi kunne tænke paa, overalt, hvor der 
handles om noget, som vedrårer eller staaer i Forbindelse med 
Bottas og Layards Opdagelser. Om disses Resultater for Assyriens 
Historie vil Ingen kunne dåmme, efter Forudsætninger eller kri- 
tiske Bemærkninger, der ikke have andet Udgangspunkt, end de 
faa og adspredte geographiske Noticer om Ninive, der forekomme 
hos de Gamle. Det fårste og nådvendigste Hielpemiddel, her be- 
håves, og som vi maa oppebie, inden alle Forhold i denne Sag 
kunne klares: er et paalideligt Udbytte af den fuldstændigere og 
sikkrere Færdighed i Læsningen af den 3die, eller assyriske Classe 
af Kile-Indskrifterne, som vi tår vente os af Rawlinsons fortsalte 
Forskninger, og hvorlil det er at formode, at Layards nye Ud- 
gravninger ville give Bidrag af håi Vigtighed. 

Inden disse Meddelelser sluttes, vil jeg endnu kun omtale de 
store geographiske Betænkeligheder, med Hensyn til Ninives Iden- 
titet, som man har villet finde i de forskiellige udgravede Ruiners 
Beliggenhed i fiern Afstand fra hinanden. Der hårer vist nok en 
stærk Indbildningskraft, og en ikke svagere Tro paa de uden 
Tvivl enten paa Misforstaaelse grundede, eller meget overdrevne 


28) Jfr. Ritters Erdkunde. XI. Th, S. 564. 


131 


Angivelser hos de Gamle om Babylons og Ninives uhyre Omfang, 
for at forestille sig: at samtlige Pallads - Ruiner paa den venstre 
Tigris-Bred, enhver (ruusbanke, elhvert Voldsted imellem Khor- 
sabad og Koyunshik, skulde have udgiort Dele af Sardanapals 
Ninive. Vi have seet, at Ruinen Nimrud, Scenen for Layards 
fårste Udgravninger, ligger i lige Linie ,,en stærk Dagmarsch”, en 
halv Bredegrad, eller 7 til 8 geographiske Mile, fra Khorsabad. 
Her overgaaer det al Forestillings- Evne, at tænke sig det hele 
mellemliggende Rum udfyldt ved den eneste Stad- Ninive, hvis man 
endog vilde holde sig bogstavelig til Ordene hos Propheten Jonas, 
om de tre Dagsreiser, som Ninives Størrelse udgiorde; eller hvis 
man ved Prophetens Ord vilde tænke paa Byens Omkreds, i Stedet 
for, efter Harduins rimelige Formodning, at forklare dem om 
Tiden, som man kunde bruge til at giennemvandre Staden. At der 
ved Bredden af Tigris efterhaanden er opstaaet, hvad Fergusson 
kalder ,en Gruppe af Stæder” — med andre Ord nærliggende, 
skiåndt ikke umiddelbart forenede Grupper af ringe Leerhytter, eller 
Huse af soltårrede Steen — omkring de mægtige, pragtfulde assy- 
riske Kongeborge, hvis Ruiner det var vor Tid. forbeholdt at 
bringe for Dagen: delte synes at være en saa let og simpel Op- 
låsning af det Vanskelige eller Uforklarlige ved Sagen, at den 
maaskee netop af denne Grund ikke strax er bleven anvendt, 


Den historiske Klasse meldte at den i et den 1ite April af- 
holdt Mode har valgt Herr Etatsraad Petersen til sin Formand, 
istedetfor afdåde Conferentsraad Engelstoft. 


Selskabet modtog fålgende Værker: 
Det philosophiske Selskab i Cambridge: Transactions Vol. IX. p.1. 
Jahrbuch der Kaiserlich - Kåniglichen geologischen Reichsanstalt. 
No: 1.  Nr-2, 


132 


Bulletin der Kåniglichen Bairischen Academie der Wissenschaften. 
1850. 
Det harlemske hollandske Videnskabernes Selskabs Skrifter. Vol. VII, 
Quelelet:: Nouvelles tables de population pour la Belgique. 1850. 
Det baierske Videnskabernes Academi: 
a. Abhandlungen der philosophischen Classe. Bd. VI. 4. 
b. Gelehrte Anzeigen. Bd. 30—31.. (4). 
c. Holters: Reformbewegungen. (4). 
d. Schul- und Lehrwesen der Muhamedaner im Mittel- 
aller v. Henneberg. 
e. Annalen der Koniglichen Sternwarte zu Munchen. IV. Bd. 
f... Rudhardt: uber Wallensteins Schuld. 
Quetelet: Annuaire de Vobservatoire royal de Bruxelles. 1850. 
Samme: Raport sur Vétat des traveaux de Vobservaloire royal 
pour 1849. 
Det belgiske Academie royale des sciences: Histoire naturelle des 
polypes composés d”eau douce par Dumortier et Van Beneden. Il. 
Samme: Compte rendu de sceances de la Commission royale d”hi- 
stoire.” T. XVI. Nr. 3. 
L'Academie royale de Bruxelles: Programme des questions pro- 
posæes pour 1845. 
La societé nationale d”agricullure, histoire nalurelle et arls uliles 
dans Lyon: Skrifter T. XI. 1848. 
T. I. n. serrie 1849. 
TF. serie r1850: 


133 


Barometer, Thermometer i Skygge 


i; reduceret til 08 Beaumur mod Nord. A Vindens 
ER Es 24 Fod over Jorden. | 2 Fod i | 2Fod un tele Retning 
== ifter— der dag! 6 sy i 6 
=« (9Form. (Middag mager TORRES ner 4 Gange i Dågnet, 
middag. Ceorr.-0935 7 Form. |2Efterm. Middel. Middel. 

1 Å337,715 | 337,47 | 337, 1 02 56 | 209 NEN NEN ONE: i 

” 95 38, 69 På SØ 2,3 Snee 12 Tim. Regn 1,653 | SW.  W. w. sw. Middeltemperatur. 
3 13 36, 01 2,9 8 2,7 Å Regn 1U — Snee 0,68 | sW. s. Sso. S0. 1851 45 Aar. 
4 23 | 37, 49 0,8 3,8 2,2 Å snee 2 — FE AR ADERDER ULD] ar, FREDE ONE DLEr 
5 94 | 37, 21 0,1 1,3 1,9 sn ENN NON OND EN OS ES Er ER, 
6 20 | 39; 30 0/8 2,3 1,8 | snee Regn KALSÅL HSh eN ”AØSR LÆBE FÆRGE SEe Lr] EK 
7 79 39, 85 2,3 9,2 2,3 Regn 5 Tim, % 0,75 N. ONO. SO. Omlåb. 1—-30 5/43 485 
8 36 07 2,5 1,2 26 Ånegn 5 — OST OS ON Os" 605 ende É i 
9 94 3,4 6,7 2%) hRegn 6 —" — 4,881 0. 0. 0.  0S0, 
10 55 54 98 3,3 | Rezn 1£4 — +" 0,79 | so. SSO. SSO. SSO. 
11 | 36, 31 40 4,9 ,2 ål 3,3 fj Regn 0 —> — 1,06 f SSO. SSO. SSO. NW. Maanedl. 
12 | 36, 53 58 4,7 43 4,4 30 | Regn 65 — SAD NANO "NOS NOS SENDS Vandmængde. 
13 | 36. 96 14 615 9/6 4,7 3,7 | Regn SUL. NANSEN DO SKAN 1851 39 A 
14 | 37, 73 63 4,7 7/8 5,0 4,0 Åh Regn 2 — OST NENNOS INN OENNDSEKN OS SL 
15 37, 97 77 5,9 79 Bl 45) Å Regn 184 — %x 948 | NNO. SSO. SO. 0. | 38,18Par. L. 12,90 Par L. 
16 | 35, 36 92 4,5 5/1 5,1 4A | Regn 7 — SI SSO TERA SS TES: 

17 38, 49 72 4,3 9,5 1 5,1 Regn 1 — 0,41 | SSO. WSW. S. SS0, 

18 37, 88 82 6.9 13,3 | 2 4,8 SOS 88 RS WIR S: g 

19 35, 68 82 5,6 10,6 | 4 SÅR Renee 171 $ SSR DUG Vindforhold. 
N » | . rig in 'd 'g k ki: e. 

20 36, 69 39 6,5 12,2 | 6 4,6 ; 1851 KO Aar. 
2 | 32, 17 34| 30, 57 he 6ir SØ i 42 ÅRegen 9 — 1,5 HE SUIES 880 SR WS LENET SEK OAR 
9% 32, 77 70 32, 36 69 9/2 | 9 4,6 Regn io == 5,92 WSW. SW. SW. SW NO. 0,14 0,11 
2: 31, 70 32 | 33, % 7,7 9,0 1 4,8 SW. SSW. W. NAW, | 0." 0/12 0,15 
24 | 36, 9Y 01| 37, 04 4,7 81 | 2 4,8 0/05: KaDSOE 582 8803 SÆ MU SOS HAG se SER 
25 35, 82 56 | 35, 13 3,2 BA | 4,5 Åh Ren 2 — 080 | so. 0S0. OS0 0S0. få gs, 0,18 0,13 
5 | 33, 02 aa | 32, 19 38 | 4/5 AE Regn, 04:1—X 78 Y 4 50:55. NOS ÉNS SNS SW OL SAR OR 
T 31, 85 73 | 32, 49 3,8 9%4 | 4,2 NW., NW. WNW. WSW. Fw. 0,11 0.15 
28 31, -63 95): 33-38 6,2 11,2 4,8 sg Ss. 78 W. | Nnw. 0,08 0,12 
29 34 87 64 | 34, 27 1,3 4,2 4,5 Å Regn 6 — 10k Ww. N .NNW. NW. 
30 34, 29 317) 3400 4,2 10/05 45 Å Regn 1 —- OBO - - MW6; ms SA0 SR 3 


i 
md. Bo ga væ 
Ad Uk TE 2%! 
Æ zo id 
Sa OA By VETS ra KKR un 2 
SE BR: ÆSE GE BT gr SM i 
É Br - ATF FUNNY 7 097) 4" 20" -080' Seli Kan kr oms LUK 
frø 3 3 re . ute bre 253" gr 20. de UT! 
æ TIrar ra% i å Fre re ae BA RU 015 
” Eb zl Så HG ere EON RI NENT BET mn S HE É 
& Å "2: gsåv "> VRE. ren kriger BRO ur akt 
$ ' fer EM å 
$3 , ER NER Mae BUN E i Py 
så wy RE TIE RELSE SR SST TT FN UALDA 
i "my "Æ 4) % m i ; 
i CA i P2G”". ÅEN ” 280 
LL: i 1 LA z so tm "an b- 9 É 
n dø øi EH Ka: Mød 20 LO i SE eg 
"ar Ål u Jå SN , kr un ao KRO ur ver 
EN; Ø i fg ans" Byd". PO" 2 4 É 
| 1% (14) mr "ib TO på ku" ka i SYS 
[a- i H M i (<. " . so Reb "280" bat Få å 
t Lt: | fria sæ 220 eh" ss8 
= gø Hr sø i JN y gen 
or må Uens FARER x 7 & 1-20 … ea MP 


ga om VR 
1—2 LEN Øwa 
i rr RER 

år! uw 
FTUUKTETEST ILSE OS 
FDR Ens 


i 


- 
d. 


Hud ub 
PE g6 5 85 L i 
FRAT IE 


ng ms LL Jak : i i ; 
s Eg] aA : i FE og ok lg f sure hg 
her | i 6 4 2 kt + a 

SNE ØRE gg Kører firoeg pong 
? Bukomee se  ppgomermersen ] RRNARKES . | 


mmm 


n 


Oversigt 


over det 


Kongelige danske Videnskabernes Selskabs 
Forhandlinger 
og 
dets Medlemmers Arbeider 


i Aaret 1851. 


Af. 


Elatsraad, Professor &. Forchhammer, 
Ridder af Dannebrogen, Selskabets Secretair. 


År. 5. 
Mådet den 9?e Mai. 


——— 


Professor E. 4. Scharling meddeelte Selskabet Underretning 
om flere Forség, som tjene til nærmere at oplyse Nytten af over- 


—… hedede Vanddampes Anvendelse ved chemiske Undersågelser. Da 


| disse Forsog endnu ikke ere sluttede, indskrænker man sig til 
 fålgende Meddelelser. Ved tidligere Forsåg paa at fremstille det 


"saakaldte Cinnamein og Metacinnamein har man anvendt saadanne 


Rensningsmidler, at det erholdte Cinnamein neppe kan antages 
for at have været reent. Ved at anvende en Oplåsning af kul- 
syret Natron for at befrie Cinnameinet for den i Perubalsamen 
værende frie Kaneelsyre og Harpix, samt ved, derpaa at under- 
kaste det endnu stærkt farvede Cinnamein en Destillation ved Hjælp af 
øverhedede Vanddampe, hvis Varme ikke oversteg 170? C., erholdtes 


- 


hk 


134 


Cinnameinet, som en aldeles ufarvet, men noget melket Vædske. 
Befriet fra det vedhængende Vand ved Chlorcalcium er Cinnameinet 
aldeles vandklart; stærkt lysbrydende; har en svag Lugt, som 
ligner den af fiin Chocolade; udsat for samtidig Indvirkning af 
Atmosphæren og Sollys omdannes det meget langsomt, uden al 
antage nogen mårkere Farve. Ved rolig Henstand under Vand 
omdannedes efter nogle Dages Forléb en Portion Cinnamein til 
en fast Masse af Krystaller. Disse smeltede ved en Varme af 12 
til 15? C,, men stårknede alter ved at afkjoles. — Ved Behand- 
ling med svag Salpetersyre omdannes Cinnameinet blandt andet 
til en hvid, kryslallisabel, i reent Vand temmelig let oplåselig 
Syre. Ved at behandle Cinnamein paa passende Maade med Kali- 
lud dannes, som Fremy har angivet, kaneelsyret Kali og Peruvin. 
De elementaire Analyser, Professor Scharling hidtil har foretaget 
med Cinnamein og Peruvin, leder til Formlen C30 Hp!5 Q+ eller 
Cis H7 032 + C1? HS 0 for Cinnameinet, enten det er i krystal- 


liseret Tilstand eller flydende; og til Formlen C"? 9 Q? eller 


C12 H8 0 —+ HO for Peruvinet. Herefter kan Cinnameinet be- 
iragtes som kaneelsyret Peru-æther, og Peruvin som den til Peru- 
ælheren svarende Alkohol. Den Vædske, som $. tidligere”) antog 
for Kaneelæther, fandt han ved nærmere Undersøgelser at være en 
Blanding af Cinnamein og Peruvin. — Ogsaa til Fremstilling af 
Styracin anbefaler S. Anvendelsen af overhedede Vanddampe. 
Først behandles den flydende Storax paa sædvanlig Maade med 
kulsyret Natron og Styrolet bortdestilleres; senere behandles den 
tilbageblevne Rest med mere concenireret kulsyret Natron- Op- 
låsning, og endelig efter passende Henstand skilles mechanisk 
det mindre vægtfulde, guulbrune Styracin fra det mere væglfulde 
og mårkebrune Harpix. Det urene, guulbrune Styracin udsættes 
derefter for Indvirkningen af overhedede Vanddampe (180? C); 
hervéd overdestilleres da en hvid, melket Vædske, som synker i 
det medoverdestillerede Vand. Befriet fra Vand ved Chlorcalcium 
eller passende Opvarming i et Vandbad, kan det saaledes erholdte 
Styracin henstaae j flere Dage uden at krystallisere, men lidt efter 


”) Oversigt over det K. d, 0. Selskabs Forh. 1849. Side 11. 


+ 


135 


lidt stérkner hele Massen til krystallinske Grupper. Oplåses det 
destillerede Styracin i kogende Alcohol (97%) dannes ved Afkjol- 
ning to Lag, af hvilke det underste i Låbet af nogle Dage om- 
dannes til krystalliseret Styracin. 

Styracinet forholder sig altsaa liig Cinnameinet deri, at de 
begge let destrueres ved ligefrem at ophedes, hvorimod de rives 
udecomponerede over ved Hjælp af Vanddampe, hvis Varme ikke 
behåver at overslige 180” C. 


Herr Prof. Bendz forelagde sit nyligen udkomne Værk Icones 
analomicæ vulgarium danicorum mammalium. 


Secretairen forelagde Selskabet det Spårgsmaal, om det for at 
hædre et af de meest beråmte Medlemmer det har havt, der tillige 
var een af dets meest fortjenstfulde Embedsmænd , Geheimeraad 
H. C. Ørsted, enten vilde foranledige en Medaille slaaet, eller 
hans Buste opstillet i Selskabets Værelse. 

Selskabet bestemte sig for at den Afdådes Biste, udfårt i 
Bronce af Bissen, skulde opstilles i dets Forsamlings- Værelse. 


Paa den meteorologiske Comitees Forslag besluttede Selskabet 

m en Gave at tilstille et Exemplar af sin Ordbog til Skole- 

lærer Aagaard i Stadil, der i en Række af Aar med megen Noi- 

— agtighed og Vedholdenhed har anstillet meteorologiske Iagttagelser 
" for Comiteen. 


Selskabet modtog folgende Værker : 
” Rendeconto della Reale Acad. dellescience. Neapel 1847. Nr. 34, 35,36. 
— 1848. Nr. 37,38, 39, 


” ” ” ” ” ” 
40, 41,42. 
TESS SRDE STAGES SÆRT GENE ? — 1849. Nr.43,44,45, 
46,47, 48. 


— 1850. Nr. 49, 51. 


136 


Mémoires couronés et mémoires des savanis étrangers, publ. par 
PAcademie Royale des sc., des lettres et des beaux-arts de 
Belgique. Tome XXIII. 1848—50. Bruxelles 1850. 

Mémoires de V'Academie Royale des sciences, des lettres et des 
beaux-ar!s de Belgique. Tome XXIV. Bruxelles 1850. 

Bulletins de P”Academie Royale des sciences, des lettres et des 
beaux-arts de Belgique. Tome XVI. Iilme Partie. T. XVII. 
Ime Partie. Bruxelles 1849 & 50. 

Introduction a la Zoologie générale ou Considérations sur les ten ” 
dances de la nature dans la constitution du regne animal, par 
H. Milne-Edwards, membre de Plnstitut &c. Premiére Partie. 
Paris 1851. 


Overordentligt Måde den 19% Mai. 


——— 


Selskabet besluttede at sende en Deputation for at lykånske 
dets Præses Geheimeconferentsraad A. S. Ørsted til hans 50aarige 
Embedsjubilæum. Det valgte dertil Etatsraad Petersen , Admiral 
Schifter, Professor Eschricht, Professor Martensen og Secretairen 
Etatsraad Forchhammer. 

Da Deputationen havde indfundet sig paa Hoitidsdagen den 
29%de Mai hos Jubilaren, holdt Etatsraad Forchhammer følgende 
Tiltale. 


Deres Excellence! 


»Videnskabernes Selskab sender igjennem os sine Lykonsk- 
»ninger påa denne håitidelige Dag til sin Præsident, der saa vær- 
»digen fylder den Plads, som en Thott, en Luxdorph, en Bernstorf, 
»og den af Danmarks Konger indlog, ved hvis Minde som Viden- 
»Skabens Ven og Dyrker vi saa gjerne dvæle.” 

»Deres Excellence vilde smile, hvis jeg forsøgte paa at om- 
»tale de Fortjenester, som De har af den Videnskab, hvis theore- 
»tiske og practiske Udvikling en saa stor Deel af Deres Liv har 
»været helliget, Men der er et Baand, der forbinder alle Viden- 


137 


»skaber, det er Philosophien, og vi see med Beundring og Tak- 
»nemmelighed hen til den philosophiske Aand, der i længere end 
»et halvt Aarhundrede lysende og ledende har virket imellem os, 
»0g nu igjennem sit Livs Historie fører os tilbage til en forsvunden 
»Tids grundige, alvorlige Stræben og trofaste Hjertelighed.£ 

»Der er et Baand, som knytter alle Videnskabsmænd sammen, 
»det er den ægte Humanitet, og hvo har ikke følt sig tiltrukken 
»af denne venlige Aand, saaledes som den fremtræder hos Sel- 
»Skabets ædle Præsident,” 

»Naar jeg nu slutler med det Onske, at endnu en lang Række 
»af Vintre regelmæssigen maa fåre Deres Excellence i vor Midte, 
»at endnu mange Værker, Resultater af Deres dybe Tænkning og 
rige Erfaring, maae pryde vore Skrifter, da veed jeg, at jeg ikkun 
»udtaler Selskabets og dets' Medlemmers Forhaabninger.£ 

Af Præsidentens Svar, hvori han takkede de forskjellige De- 


 pulationer, der havde lykånsket ham, fremhæves her den Deel der 


nærmest vedkommer Videnskabernes Selskab. 

»Ved Siden af hans Takn'emmelighed til Gud sagde han, yligger 
»en dybtfålt Tak til hans Medmemnesker, der have viist ham saa 
megen Godhed og Velvillie, og i Særdeleshed til den ædle Kreds, 


" yhvis Kjerlighed har villet berede ham saa skjån en Dag. Der 
" »ere saa Mange, som han isærdeleshed havde at tolke sin Tak, 


»at han maa frygte for, at Meget heraf i delte Qieblik vil blive 


 øforsåmt. Han havde modtaget en venlig Hilsen fra Viden- 


»Skabernes Selskab, der i sin Tid har hædret ham ved at vælge 
»ham til sin Formand. Af alt, hvad der af Hæder er faldet i 


2 yhans Lod, har der intet været, hvorom han i den Grad har fålt, 
— vat det var ufortjent, som da delte håit anseete Selskab satte ham 
— »paa denne Hædersplads, og hans Fålelse heraf blev forstærket, 
"da Selskabets værdige Ordfårer nævnte nogle af de store Mænd, 


yder forhen havde indtaget denne Plads. Han har altid fålt, at 
»det ikke var Det, han har udreltet eller kunde ventes at ville 


— udrette for Selskabets Formaal, der har bestemt Samme til delte 


»Valg, men at det kun skyldes Selskabets Erkjendelse af den 
særlige videnskabelige Stræben, som han, ved Siden af en udstrakt 
»Virksomhed i Statens Tjeneste, har lagt for Dagen.” 


138 


” Mådet den 23% Mai. 


———— 


Prof. P. Pedersen meddelte en Oversigt over Resultatet af de 
meteorologiske og magnetiske Iagttagelser, som er anstillede under 
Corvetten Galatheas Togt i Aarene 1845—47. 


Professor Jrrgensen gav fålgende Meddelelse: 

De Forsåg, som Leon Foucault har anstillet for at gjåre Jor- 
dens daglige Omdreining synlig, have foranlediget forskjellige Be- 
tragininger over den tilsyneladende Bevægelse af et frithængende 
Pendels Svingningsplan. En analytisk Undersøgelse af Binet (comptes 
rendus 1851 Nr. 6—7) synes mere sammensat end nådvendigt er, 
idet Sporgsmaalet, — som Liouville og Poinsot ogsaa have !be- 
mærket (compt. rend. Nr. 7) — blot beroer paa Bestemmelsen af 
den tilsyneladende Bevægelse af et Plan, der gaaer igjennem et 
Steds Vertical og ellers ikke deeltager i Jordens daglige Bevæ- 
gelse. Men for at gjøre Forestillingen om denne Bevægelse ganske 
tydelig, synes det hensigtsmæssigt, ikke at blive staaende ved den 
bekjendte Oplåsning af Rotationsbevægelsen i hvert Oieblik, men 
at forfålge den igjennem en heel Omdreining. Dette har været 
tilsigtet ved en geometrisk Betragtning, grundet paa den succes- 
sive Skjæring af Planet med en Række af Meridianplaner. Denne 
synes imidlertid ikke saa aldeles stræng. En temmelig simpel 
Fremstillingsmaade, der ikke synes at mangle behårig Strænghed, 
er folgende. 

Foreldbig kan bemærkes, at Opgaven er den samme, som at 
bestemme den omdreiende Bevægelse, som en materiel og over- 
alt lige tung horizontal Linie, der kan dreie sig om sit Tyngde= + 
punkt, eller Midtpunkt, ifålge Jordens Omdreining vil ved sin Iner-= 
tie udfåre omkring dette Punkt og betragtet med Hensyn til Meri- 
dianen som en fast Linie. Det er da for det Første klart, at hvis 
denne Linie dreiede sig i et Plan, parallelt med Æqvator, istedet- 
for horizontalt, saa vilde den udfére en Omdreining i 24 Timer 
i modsat Retning af Jordens, d. e. den vilde bevæges, som om. 


' 


EEG EEG OEEDEEED 


139 


Jorden var i Hvile, og dens Endepunkter bibragtes en Hastighed 
— rwø naar r er dens halve Længde og w Jordens Vinkelhastighed. 
Finder man ikke denne Sætning umiddelbart indlysende, saa kan 
man let bevise den ved Hjelp af Kræfternes Parallelogram. — 
Bevæger Linien sig nu cirkulairt i. et Plan, der danner en Vinkel 
med Æqvators Plan, saa lænke man sig den Cirkel, hvori den be- 
væger sig, projiceret paa et med Æqvator parallelt Plan. Projec- 
tionen bliver da en Ellipse 


og Liniens Projection til et givet Tidsmoment være AB. Bevæ- 
gelsen vil da ligeledes være den samme, som om Endepunkterne 
bibragtes en Hastighed = OB. w, lodret paa et Plan, lagt igjen- 
nem Linien og dens Projection AB. Denne Hastighed, mullipliceret 
med cosinus af den Vinkel, som en paa OB lodret Linie i B 
danner med Cirkelens Tangent i det Punkt, hvis Projection er B, 


ser Hasligheden i Cirkelen selv. For at bestemme denne cosinus 


” kan man antage, at Cirkelen skjærer sin Projection i en med den 


store Axe parallel Linie igjennem B. De tre Linier, Cirkelens 


" Tangent BT (der ikke er tegnet), dennes Projection BC og den 


& 


paa OB lodrette BD ville da paa en Kugle om B som Centrum 
bestemme en sphærisk Triangel, retvinklet i C, altsaa bliver 

cos DBT = cos TBC. cos DBC. 
k… cos DBC. — sin mp, naar mp er Vinklen mellem de to cun- 
jugerede Halvdiametre OB og den med Tangenten parallele OE, 


øg efter en bekjendt Sætning er 


ab 
sin p= — 


af 


haar a og b ere Halvaxerne. 


140 


Endvidere cos TBC = ER hvilket sees ved i Cirkelen at drage 


en Radius parallel med Tangenten. 
ab  w b 
Altsaa cos DBT —= SEN == BF 
og fålgelig Hastigheden $w cos DBT — bø, d. c. Cirkelen beskrives 
med en jevn Hastighed, der forholder sig til Jordens Omdreinings- 
hastighed som cosinus af Horizontens Helding mod Ægqgyvator eller 


som sinus af Bredden til Eenheden. 


Efterat Selskabet havde modtaget den historiske Klasses Be- 
tænkning over et Andragende fra Insp. Worsaae, bestemte man, 
at underståltte en af Inspecteuren paatænkt Reise til Normandiet 
med 300 Rbdlr., og tillige at gjåre ham opmærksom paa, hvor 


onskeligt det vilde være at udstrække disse Undersøgelser ”til 


Bretagne. 


Den i Anledning af Rector Simesens Afhandling udnævnte 
Comitee afgav sin Betænkning. 

Ifålge Beslutning i Videnskabernes Selskabs Måde den Åifite 
April d., A., meddeelt os ved Secretairens Skrivelse af 15de s. M., 
have vi Undertegnede faaet det Hverv, som Medlemmer af den 
under ilte Juni 1815 i Anledning af Rector Simesens Afhandling 
om den nåiagtige Bestemmelse af Hovedets Storrelse og Form 
udnævnte Comitee, at afgive Betænkning over en ny Afhandling af 
samme Forfatter om samme Gjenstand. I den Anledning undlade 
vi ikke med Afhandlingens Tilbagesendelse at meddele Fålgende. 

Afhandlingen indeholder, efter vort eenstemmige Skjån, en 
Række Iagttagelser anstillede ved Hjelp af det i den foregaaende 
Afhandling beskrevne Maaleredskab, vigtige i Henseende til Alders- 
og Kjonsforskjellighederne i Hjerneskallens Form, men især maa- 
skee i Henseende til Begrundelsen af et fastere Omdåmme om 
Kranioskopiens Værd og Væsen. Hjerneskallerne af visse Forbry- 
dere og af Regnemesteren Dase, tidligere maalte af flere bekjendte 


sunde stine 


141 


Phrenologer, ere blevne underkastede denne (strengere Methode, 
og Resultatet har vist sig meget afvigende, navnlig ingenlunde til 
Gunst for de Gall-Spurzheimske Tydninger af Hjerneskallens Form. 
I det Hele har Afhandlingen sikkerlig tilstrækkelig videnskabelig 
Betydning for, navnlig i Lighed med den foregaaende Afhandling 
af samme Forfatter, at være berettiget til Optagelse i Selskabets 
Skrifter.  Spårgsmaalet kan, efter vor Formening, kun være om, 
hvorvidt den i Henseende til de tilhårende Figurers Antal. (21) 
ikke maaskee vilde komme til at indtage en uforholdsmæssig Plads 
blandt de saa kostbare Tavler. Vanskeligheden i denne Henseende, 
formene vi dog, vilde kunne hæves derved, at 
1) Farvestregerne udfåres med forskjellige Slags Puncteringer, 
og at 
2) Aftrykkene tages paa samme Papir, hvorpaa Texten af Skrif- 
terne trykkes, 
og skjøndt vi vel maae indråmme, at flere af Figurerne derved 
ville tabe i Tydelighed, troe vi dog at maatte indstille disse For- 
høldsregler af oeconomiske Hensyn. 
Kjøbenhavn, d. 22. Mai 1854. 


Eschricht. D. H. Bendz. Hoffmann. 


Selskabet modtog fålgende Værker: 

Fra polyt. Cand. Lieutenant Grove: Hårrens Production &c. Ce. 
Kjøbenhavn 1851. 

Philosophical Transactions of the Royal Society of London, For 
the year 1850. Part II. London 1850. 


— Observations on days of Unusual Magnetic Disturbance. Printed 


by the British Government under the superintendence of Lieut.- 
Colonel Edward Sabine. Vol. I. Part. II. 1842—44. Lon- 
don 1851. 

Fallows” Cape Observations. 

"Catalogue of the specimens of Amphibia in the collection of the 

f British Museum. Parte Il. London 1850. 

Proceedings of the Zoological Society of London. Part XVII 
1849, Jan., Febr., Maris & April 1850. 


142 


Reporis of the council and auditors of the Zoological Society of 
London, read at the annual general meetiug. April 29, 1850. 
London 1850. 

Le Repos du monde. Projet Auguste Fabius, on Plan pour 1'amé- 
tioralion du sort des ouvriers en général. Lyon 1:51. 
Annuaire de V”Academie Royale des sciences, des lettres & des 
beaux arts de Belgique. 4850. Seiziéme année. Bruxelles 

1850. 

Catalogue des livres de la bibliothéque de Pacad. Royale des sc., 
des lettr. & des beaux arts de Belgique. Bruxelles 1850. 

Mémoire sur le paupérisme dans les Flandres par Ed. Ducpetiaux, 
Insp. général des prisons & des établissements de bienfaisance. 
Bruxelles 1850. 

Aanteckeningen van het verhandelde in de Sectie- Vergaderingen 
van het Provinciaal Utrechtschs Genootschap van Kunsten en 
Wetenschappen . ... gehonden in het jaar 1849 & 1850 
Utrecht 1850 & 51. 

Geschiedenis der ondekkingen in de Ontleedkunde van den Mensc.h 
Door A. van der Boon, Cz. Utrecht 1851. 

Verslag van het verhandelde in de algemeene Vergadering van 
het Provinciaal Utrechtsch Genovtschap van Kunsten en Vetens., 
vor het yaar 1849 & 1850. 

Geschiedkundige Onderzoekingen aangaande van het verblijf der 
Heidens of Egyptiérs in de Nordelijke Nederlanden door Mr. 
J. Dirks. Utrecht 1850. 

Akademische Sternkarten. Zone T. Uhr. Blatt 2, Von Prof. C.F. 
R. Olufsen, Dir. der Copenhagener Sternwarte. Berlin 1849. 
Med et Stjernekort. 


143 


Barometer, Thermometer i Skygge 
å reduceret til 00 Reaumur. mod Nord. Regn, Vindens 
Na . 
CR 21 Fod over Jorden. | 28oai | 2Frodun-f See ec. Retning 
E >) 9 Form. 'Middag. 4 Efier- Jorden. ge: fegt: 4 Gange i Dågnet. 
middag. |, Middel | 7 Form |2Rfterm. |. miaaer, | Vande K neen & Time. —0,80+) 
332,40 | 332,11157 5968 704 690 593 Jf Regn 7 Tim. 0,71 Å SW. S. SSW. Omlåb. Middeltemperatur. 
38k 2R 337, "50 LI) S/E 771 6,1 br Regn 9 —! 0,34 K WSW. Wo W. WNW. 1851 HE Aas 
97 | vo | 34, 05 6,68 8,1 6,1 5,5 Rega 6 —" 5/15 f W. SSW," FASE NS kg Å 
23 64 | 33, 27 4,98 63 6,2 5/8 Regn 10 — 222 fS. .S.. NO.” SO. 1—10 6958 —7695 
57 AB: | 38, 30 6,33 9,7 6,2 6,2 Stille, NW, SO. NO. f11—21 7,51 —8,92 
31 |337 39.793 45 6,88 9,5 6,3 6,2 . N. S. S.  S, 22—31 9,13 =10,51 
81.133) 19 997 TA 6,03 7,1 6,4 6,4 Hagl Regn 6,05 | SO. SSW. W. SW. 1—31 7,73 —9, 
SE ER ar Er UT 7,03 9,8 6,5 6,2 Regn 1 — 0,10 f wswW. W. W. SSO. 
44 | 35, 91 | 35, 78 8,40 10,8 6,5 6,6 Regn 2 — 0,56 | sso. ss0. so. N. 
19 38; 231.98550 7,91 11,0 6,8 8,0 Regn 1 — 014 RENO: 50,  NNO: TS: 
Maanedl. 
39,712 | 39, 01 | 38, 87 8 5/2 9,1 10 72 S0. S0. 0OS0. SO. 
12 38, 90 | 38) 87 | 38, 9Y SAs 4,9 9,3 70 7/1 S0. 0, 0. ONO. Vandimnmængde. 
13 40, ie 40, 18 | 39, 98 6,23 5/3 9,5 7,0 68 No. 5 0... Omlb, 1851 Bavdsn 
a 96 ( JAN ' . , NWw. . je 
Se ae FE 20 | ANE (SE alle es ge TR re 0. SO. "SSO, "sw. Å21,39Par.Lin. 19,34 Pr. £. 
16 39, 01 | 38, 87 | 38, 49 8,23 5,9 11,5 7,1 0 Regn 14 — So, S0, SW. SS0, i 
17 38, 218" C90 03-15 83 8,08 7,9 9,7 7,3 740 Regn 1 — SO. S. SSO. SSW. 
18 37, 772 | 37, 22. | 36, 9% 10,15 ra: 12,1 5 8,2 Regn 7 — 0,95 | ssw. SSW. SSW. S. 
19 ra FE > RES Fe BA FE EGE Sar 8,26 8,3 10,0 7,7 8,1 Regn 15 — + 0,89 f SSW. SW, WNW. N. Vindforhold. 
2% Jf 34, 00 | 34, 35 | 34, 47 6,63 78 9,3 7,8 7,4 Regn ST, Tord, Hag10,44 | WSW.WSW.NNW,WNW. me 
21 35, QU! 35, 13 | 36, 62 8,08 6,5 11,0 77 7,3 WNW. WNW. NW. N. Bl: en an, ÅER 
22 37, 71! 37, 89 | 38, 0! 10,20 7,6 13,6 78 må WoaewS NWw, —w. Nos 0,05 0,10 
23 | 38, 52 | 38, 62 | 38, 24) — 9,33 8,9 11,5 80 7/9 W. WNWw. NNWw. N. fo. 006 — 0114 
24 38;x66-|—38,-754.1 38,59 8,23 8,1 10,5 8,2 8,1 N. NNW. NNW. N. få SO. Mk: dd 
ed. 1: 37,790 736,97- 134, 785 8,33 9,6 7,9 8,2 7,9 Regn 6 —% 0,91 NWwW. NW. SW. s. fS. 46 NE: 
26 33,483 193 12931303 8,63 247 11,3 8, 8,2 Regn 1 — 1,12 fj w. WNW. WNW. NNW. f SW. 0,10 0,13 
27 3d, 44 1.-35,1162 | 35,,,97 9,23 8 12,3 8,2 8,1 Regn 2 — Hag10,47 Å NNW. W. W. N. fw. 0,19 033 
28 SER DERE SSR EST ae te 6,83 Tal 6 8,2 8,4 Regn 8 —"Hagl 1,34 f Stile W. WNW. NW. Å Nw. 0,1 0, 
2y 38, 780 ; 39,100 | 38, 81 10,01 8,6 13,3 8,3 8,9 W. WNW. WNW. NW. 
30 39, 50 | 39, 43 | 39, 11 10,93 10,0 13,7 8,4 91 NW. NW. WNW. NW. 
31 40, 33" 40, 59 | 40, 57 9,55 10,1 11,5 8,8 9,0 NW. N. NNW. NNW. 


%) hører til den 30te April, 


Barometer, whermometer i Skygge 
ul " jo 
E redugeret til 0? Reaumur. mod Nord. AS Windens 
= da ik 21 Fod over Jorden. | 2 Fod i | 2Fodun-i og me Betning 
= æ 19Form. | Middag. RA FEE ie Sardensa]| ARMEE 4 4 Gange i Dågnet, 
| 8- Corr.-0?46 me erm, | Middel, Middel. 
1 Å339,418 | 338,64 | 398,/7755 | 11724 1093 1494 NW. NW. NW. NW. £ 
2 37, 89 66 | 37, 144 11,59 10,0 14.9 wanw. wnw, wiw. w. | Middeltemperatur. 
3 36, 19 87| 35, 57 12,46 10,7 16/3 wWsW. SW. SW. SW. f85t ASH ar 
4 33, 85 ABE 3 dd 2/81 13,7 15,5 Regn 3 Tim. (UDG, BEER SERGE] SØE VR i 
5 38, 39 57 | 38, 37 9,04 9,0 12,7 NWwW. wWnw.… 50. s. | ,1—10 11913. 12903 
62. | 37,72 52| 37, 28) 11,81 9,7 15,3 Ss0.…"sso. S.. ssw. | 11—20,, 10,20 12,82 
7 38; 20 v2| 37, 92) 13/39 11,3 15,7 Regn 3 — Byger 4,48 | SSW. SW... SW. SW, 21—30 12,22 13,31 
8 34, 94 52 | 34, 01) 10,86 11,6 12,0 Regn 9 —+ 3, 46 SW. SW. ssW. w, f 1—30 11,21 12,72 
9 31; 161 40 | 31, 35 8,86 9,3 10,4 Regn 154 —"Byger 2,25  wsw.Sw, WSW.WAW, é 
10 30, 87 66 | 780; 159 9,14 8,2 120) SE SW WE Me 
S MÅ RI) , ig, 34, nD 8,69 7,9 Regn 104 Si WE NW.WNW.WNW.WNWs Maanedl!. 
1 38, 28 4: 36 10,99 8,9 Regn 5 yger 1,56 f W. Mis SW. S.« 
- i3 | 34, 93 71 9) 12,74 12,3 Regn 3 ax 0,764 880. SSW. SSW. "SW. Vandmængde: 
14 36, 32 65 97 10,69 9,7 SW. SW. WNW. NW. 1851 39 Anr. 
15 38, 29 33 Off 10,94 9,7 | Regn 7 — e2rÅåw, w. w. w. | 30,24 Par. L. 20,24 Par L. 
16 34, 00 72 49 10,51 9,8 | Regn 15 — Torden 3,39 Å WSW. Re ER VS 
17 33, 14 44 63 10,57 10,5 | Regn å — 1,80 | wsw.wSsw WSW. W. 
38 Øg ag ny RB 9,46 9,2 | ONWS: NWa… NIVe 
1f 36, vt: ny [ 8,62 8,5 i Regn 7 — 207 Å Nw. WAWwW. WNW. SW. i 
2 | 36, 20 53 vol 9,71 91 | W. WNW.. NW. NW. Vindforhold. 
| 1851 50 Aar. 
21 60 72 63 | 10,02 9,1 | NW. NW. NNW. O.ÅN. 05 ),09 
22 AT 05 24 12,71 10,9 ! Regn 5 — 1,90 f so. sSs0. SS0. SSO. | No. OGS 006 
23k," 55 88 A5 10,77 10,9 | Regn 6 mit 5 0/50 SSO SSE SOS AW SW. Og 0/01 0,11 
24 56 db 60 8;29 8,7 Regn 124 — 489 w. wsw. sw. wWsw. | so 0,08 0,10 
25 47 79 93 9,09 10,3 | Smaaregn 2 — 0,06 | w. w. wWSW. W. ks. 0,10 i 02 
26 05 28 30) 11,89 10,3 | W. NNW. NNO. NW. | sw. 0,21 0,44 
27 96 96 904 13,014 12,4 NW. N. SSO. SSW. | w. 0,30 0 22 
i RE, 90 66 52 Å 14,04 13, Stille, W. N.… SO. | nw. 0,23 0/16 
29 61 60 53) 15,74 14,5 NO. N. NO. NW. 5 å 
30 60 65 39) 16,64 14,8 | NW. NNW. NNO.NNW. 
; | 


Oversigt 
over det 
— Kongelige danske Videnskabernes Selskabs 
Forhandlinger 
og 
dets Medlemmers Arbeider 
i Aaret 1851. 


Af 
Etatsraad, Professor &. Forchhammer, 


Ridder af Dannebrogen, Selskabets Secretair. 


Ær. &. 


Mådet den Ye November. 


GERT 


Secretairen anmeldte, at den ifålge Selskabets Beslutning allerede 
for flere Aar siden bestilte Biste af dets afdåde kongelige Præsi- 
-dent Christian VIII. nu var færdig, og opstillet i Selskabets Locale. 
— Den er udfårt af Saaby efter Thorvaldsens Marmorbiste. Ogsaa 
den ifålge Selskabets Beslutning af 9%de Mai 1851 efter Bissens 
"Marmorbiiste udfårte Bronce-Biiste af H. C. Ørsted var opstillet i 
"Selskabets Forsamlingssal. Den manglede endnu den sidste Over- 
arbeidelse fra Professor Bissens Haand, som vil blive foretaget 
"Saasnart Kunstneren kommer hjem. 

……… Dernæst oplæste Secretairen fålgende Mindeskrift over Sel— 
.Skabets afdåde Secretair, Geheimeraad H. C. Ørsted. 


146 


»Den store Videnskabsmands ydre Liv tiltrækker sjelden ved 
Mangfoldighed i Begivenhederne og en rig Afvexling i Forholdene, 
De samme Forandringer, som træffe de fleste Mennesker, træffe 
tilsyneladende ogsaa ham; men disse Begivenheders Virkning paa 
Aanden, og den deraf fremkaldte indre Udvikling er det, der er 
ejendommeligt og bestemmende; ,og hvad der uden Virkning gaaer 
forbi de fleste Mennesker, kaster maaskee en Gnist i den store 
Mands Sjæl, som bestemmer hans senere Udvikling. Saaledes var 
det ogsaa med Orsted, og ikkun lidet er at berette om hans ydre 
Liv. Han er fådt den 14de August 1777 i Rudkjåbing paa Lange- 
land, og var i sin Ungdom med Hensyn til Kundskabers Erhvervelse og 
Aandens Udvikling langt mere overladt til sig selv end de Fleste, der i 
have beltraadt Videnskabernes Bane. Hans første Underviisning hos en 
gammel tydsk Parykmager var tarvelig, men vækkende, og selv de 
meest almindelige Kundskaber i Regning maatte han i Forening med sin 
beråmte Broder, vor ædle Præsident, erhverve sig ved egen An- 
strengelse uden synderlig Hjælp af Andre, Allerede i sit 11te Aar 
satte Faderen, der var Apotheker, ham i sit Apothek, og snart | 
udviklede sig her hans Lyst til Studium af Nalurens Kræfter. Ogsaa ved | 
de paafålgende Studier var han og hans Broder, ikke mindre end ved 
de tidligere, henviste til dem selv, og fårst efler at de i Foraaret 
1794 vare komne til Kjåbenhavn, nåde de Underviisning i de clas- 
siske Sprog hos en duelig Lærer. H. C. Orsted bestod i 1794 den 
akademiske Optagelsesexamen med bedste Charakteer, og ved | 
anden Examens to Afdelinger erholdt han Udmærkelse i alle | 
Fag. I Aaret 1796 vandt han en akademisk Præmie ved Be- | 
svarelsen af Opgaven: at vise hvorledes det prosaiske Sprog | 
fordærves ved altfor meget at nærme sig det poetiske; og i 1798 | 
vandt han ligeledes Universitetets medicinske Priis ved at besvare | 
Opgaven om Modervandets Oprindelse, Natur og Nytte. I Efter- 
aaret 1799 erholdt han den philosphiske Doctorgrad; hans Dispu- 
tals handlede: de forma metaphysices elementaris naturæ externæ.! 
I Aaret 1800, medens han bestyrede detMantheyske Apothek i Kjåben- É 
havn, holdt han sine første Forelæsninger over Chemien ved all 
chirurgiske Akademi, og Aaret derefter tiltraadte han sin forste! 
Udenlandsreise, paa hvilken han besågte en stor Deel af Tydsk=" 


kl 
land, Frankrige og Holland, og vendte tilbage til Danmark i Januar. 
1804. Endskjåndt han endnu ikke blev ansati det paa den Tid ledige 
Professorat i Physiken, erholdt han dog forelåbig, som Docent, paa 3 
Aar en aarlig Indtægt af 300 Rbd., og ligesaameget til Experi- 
menter. I 1806 blev han ansat som overordentlig Professor i 
Physik ved Kjobenhavns Universitet. I Aaret 1812 og 13 foretog 
han sin anden Udenlandsreise, som gik over Berlin til Paris, hvor 
han opholdt sig indtil han i Sommeren 1813 atter vendte tilbage 
over Holland, Denne anden Udenlandsreise benyttede han, efter den 
yngre Niebuhrs Opfordring, til at udgive en Bog, som er meget 
vigtig med Hensyn iil Ørsteds hele Udvikling, nemlig hans Ansich- 
ten der chemischen Naturgesetze, som- han senere ogsaa udgav 
paa Fransk, oversat af Marcel de Serres, under Titelen: Recher- 
ches sur Videndité des forces électriques et chimiques. 1 Foraaret 
1814 giftede han sig med Jomfru Birgitte Ballum, Dalter af den allerede 
dengang afdåde Pastor Ballum i Kjeldbye paa Måen; dette 
hans Ægteskab var meget lykkeligt og blev velsignet med tre 
Sønner og fem Dålttre, hvoraf to- Sånner og tre Dåltre over= 
levede Ørsted. Paa denne Tid falder hans Stridigheder med 
Grundtvig, som vi ikke her nærmere skulle omtale, da de vel ere 
Tegn paa Orsteds Anskuelser i Almindelighed, men forresten ikke 
have havt nogen væsenilig Indflydelse, hverken paa Begivenheder- 
nes Gang, eller paa Ørsteds senere Udvikling. I Begyndelsen af 
1815 valgte dette Selskab Orsled til sin Secretair efter den for- 
tjenstfulde Bugge's Afgang. I 1817 blev han Professor ordinarius, 
og i Aarene 1818 og 19 udfårte han i Forening med afdåde Etats- 
raad Esmarch og mig Reiser til Bornholm, for at undersåge denne 


"es geognostiske Forhold med Hensyn til Kullenes og Jernmal- 


menes practiske Anvendelse. Dette var den fårste Begyndelse til 
en geognostisk Undersøgelse over Danmark, bygget paa nyere 
videnskabelige Grundsætninger, en Virksomhed, hvorfra Ørsted 
senere trak sig tilbage, medens jeg uafbrudt har fortsat den. I 
1820 opdagede han Electromagnetismen, og siden den Tid 
har han over hele Europa fundet almindelig  Anerkjen- 
delse af sit store Værd som Naturforsker. I 1822 og 23 
gjorde han atter en stårre Udenlandsreise over Berlin og Minchen til 


148 s 


Paris, og derfra til London, Edinburgh og de vigligste engelske 
Fabrikstæder og Universiteter. Aaret derpaa stiftede han Sel- 
skabet for Naturlærens Udbredelse, hvis Directeur han vedblev at 
være indlil sin Dåd. I Begyndelsen af 1829 lykkedes det ham, 
i Forbindelse med flere andre Videnskabsmænd, at bestemme Regje- 
ringen til at indrette den polytechniske Læreanstalt, hvilken han 
som Directeur forestod indtil sin Dåd. 

Siden den Tid har han gjort mange Reiser især i Norge, 
Sverrige og Tydskland, og i Aaret 1846 foretog han sin sidste 
stårre Reise, da han og jeg i Forening besågte Frankrige og 
England, især for at deeltage i Naturforskermåderne i Southhampton, 
og senere i Kiel. Denne Reise var et sandt Triumphtog for Or- 
sted, der især i England blev optaget af de Fårste baade i Viden- 
skaben og Staten med en Udmærkelse, som sjelden er bleven en 
Udlænding og endnu sjeldnere en Videnskabsmand tildeel, Allerede 
tidligere havde han overværet Naturforskermåderne i Berlin og 
Hamborg, og han var meget virksom ved alle Skandinaviske Na- 
turforsker-Forsamlinger fra det forberedende Måde i Gothenborg 
(1839) indtil det andet Kjåbenhavnske Måde i 1847. 

Hans Fædreland hædrede ham med mange ÅAgtelsestegn. 
I 1815 blev han Ridder af Danebrog og i 1824 Dane- 
brogsmand; i 1828 udnævntes han til Etatsraad; i 1836 blev han 
Commandeur af Danebrog; i 1840 udnævntes han til Confe- 
rentsraad; i 1847 til Storkors af Dannebrog, og paa hans Jubi- 
læum i 1850 blev han udnævnt til Geheime-Conferentsraad, hvilket var 
forste Gang denne Titel er tillågt nogen Professor ved vort Universitet. | 
Ogsaa fremmede Lande hædrede ham; saaledes blev han fårst Ridder, | 
siden Commandeur, og derpaa Storkors af Nordstjerneordenen; han 
var Officeer af Æreslegionen, og en af de faa Medlemmer, som den 
preussiske Orden pro meritis tæller. Lærde Selskaber kappedes " 
om at vælge ham til deres Medlem, og endskjåndt den Fortegnelse som | 
jeg her giver, er rig, frygter jeg dog for, at den ikke er fuldstændig +). | 

(i 


Z) Selskabernes Navn: | 
1800: Det Skandinaviske Litteratur Selskab. 
1801: Det mineralogiske Selskab i Jena (correspøonderende Medlem). 


149 


H. C. Orsted havde det Held, at leve i en aandelig meget 
bevæget Tid; og under hans tidligere videnskabelige Udvikling 


| 1804: Det medicinske Selskab i Kjåbenhavn. 
| 1807: Det kgl. danske Videnskabernes Selskab. 
| 1809: "Videnskabernes Selskab i Antwerpen. 
1811: Naturforskerselskabet i Halle. 
1811: Det mineralogiske Selskab i Jena (Æresmedlem). 
| 1815: Det physiographiske Selskab i Lund, 
1819: Det pharmarceutiske Selskab i St. Petersborg (Æresmedlem). 
1821: Videnskabernes Akademie i Minchen. 
— Det Londonske Selskab for Videnskabernes Fremme. 
—  Apothekerforeningen i det nordlige Tydskland (Æresmedlem). 
| — Det Amerikanske Naturforsker-Selskab i Philadelphia. 
—  Naturforskerforsamlingen i Danzig. 
| —  Naturforskerselskabet i Basel (corresponderende Medlem). 
— Det Senkenbergske Naturforskerselskab i Frankfurt a. M. 
— Den physiske Forening i Frankfurt (Æresmedlem). 
1822: Selskabet for Natur og Lægekunst i Dresden (Æresmedlem). 
— Det Physiske og Medicinske Selskab i Bonn. 
— Det Asiatiske Selskab i Calcutta (Æresmedlem). 
— Det svenske Videnskabernes Akademie i Stokholm. 
1823: L'Institut de France (correspoiiderende Medlem). 
— De naturforskende Yenners Selskab i Berlin. 
— Royal institution of great Britain (Æresmedlem). 
1824: Det meteorologiske Selskab i London (corresponderende Medlem). 
1826: Videnskabsselskabet i Gåttingen. 
— Det medicinske og botaniske Selskab i London. 
1827: Det Neapolitanske Videnskabs Selskab (Æresmedlem). 
" 1829:7 Videnskabernes Akademie i Padua. 
1830: Det keiserlige Videnskabernes Selskab i Petersborg (corresponderende 
Medlem). 
—  Naturforskerselskabet i Moskou. 
— Det hollandske Videnskabernes Selskab i Haarlem. 
—  Kunstselskabet for Skotland i Edingburg (Æresmedlem). 
1832: Det Lineeske Selskab i Stokholm. 
1833: Det medicinske Selskab i Kjåbenhavn (Æresmedlem). 
1835: Videnskabernes Selskab i Palermo. 
1836: Det medicinske Selskab i London (Æresmedlem). 
1838: Videnskabernes Selskab i Lissabon. 
1841: Videnskabernes Selskab i Upsala. 
1842: Associé étranger de VInstitut de France. 
— Videnskabernes Selskab i Brissel (corresponderende Medlem). 
— … Det phalziske Selskab for Pharmacie og Technik i Kaiserslautern. 
' 1843: Det medicinske Facultet i Erlangen (Doctordiplom). 
— Det islandske litteraire Selskab i Kjåbenhavn (Æresmedlem). 
1845: Videnskabernes Selskab i Washington. 
1846: Det kgl, norske Videnskabernes Selskab i Trondhjem. 


150 ba 


omgikkes han i en fortrolig Kreds med A. S. Ørsted, Ohlenschlæger 
og Steffens, Mænd, hvis Navn' og Beråmthed strækker sig langt ud 
over deres Fædreland. Med sin beråmte Broder deelte han Inter- 
esse for dyb philosophisk Granskning, med Ohlenschlæger et af 
Poesien let grebet Gemyt, med Steffens Lyst og Evne til ved 
Tænkning at udforske Naturbegivenhedernes dybere Sammenhæng; 
men som experimenterende Naturforsker stod han ene og håit 
over de fleste Samtidige paa hele Jorden. Det varede imidlertid længe 
forend han som saadan naaede det Standpunkt, der har skabt en ny 
Udviklingsretning i Physiken, og banet Veien for hine store practiske 
Anvendelser, som alltid ville blive et af vor Tids Særkjender, og deri var 
Ørsted netop meget forskjellig fra flere beråmte Naturforskere, 
der anvendte deres hele Liv for at udvikle een heldig Idee, eet 
lykkeligt Greb, som de i Ynglingsalderen have gjort, at han fårst som 
moden Mand sendte sin store Opdagelse tilsyneladende næsten uden 
Forarbeider, men ikke desmindre fuldfærdig ud i Verden, og han 
har ikke behåvet at tage noget tilbage af det, hvormed han udrustede 
den fra Begyndelsen. 

See vi hen til hans tidligste Arbeider, da iagttage vi, hvorledes han 
hælder snart til den ene, snart til den anden SideafYidenskabeligheden, 
og fåler Lyst og Evne til at forsåge sin Kraft paa de meest forskjellige 
Gjenstande. Paa hans forste akademiske Priisskrift om det poetiske 
og prosaiske Sprog fulgte et Priisskrift om Modervandels Oprin- 
delse, Natur og Nytte, og derpaa en Doctordispulats ,de forma 
metaphysices naturæ externae.f 

Med dette sidste Værk begynder hans fårste bestemt udprægede 
videnskabelige Periode, som culminerede og paa en vis Maade sluttede 
med hans ,Ånsichten der chemischen Naturgesetze". Af denne Bogs 
Hovedafdelinger handler en om Rækkerne af de chemiske Stoffer. 
Forfatteren viser heri, atCharacteristiken af de forskjellige Rækker maa 


1846: Det italienske Videnskabernes Selskab i Modena. 
— Det naturvidenskabelige Selskab for Canton Vaud i Lausanne 
— The british association (corresponderende Medlem). 
1848: Det philosophiske Facultet i Prag (Doctordiplom). 
1850: Videnskabernes Selskab i Madrid (correspønderende Medlem). 
1850: Studenterforeningen i Kjåbenhavn (Æresmedlem). 


s kg al 

tages fra de Forbindelser, som de indgaae, og at man i Rækkerne selv 
vel kan danne Underafdelinger, men at disses Begrændsning er 
meer eller mindre vilkaarlig, da Rækkernes Endepuncter ved 
Overgange ere forbundne med hinanden. Han har 3 Rækker af 
Stoffer: Elementer, Ilter eller Oxyder, og Salle; en Inddeling, 
der i det Væsentlige er vedbleven, endskjåndt unegteligen meget 
udvidet og tildeels modificeret. 

Langt vigtigere ere de andre Afhandlinger over de chemiske 
Kræfter, chemisk Kjædevirkning, electrisk-chemiske Kræfter, over 
Varmens, Lysets og Magnelismens Sammenhæng med de electriske, 
og altsaa ogsaa de chemiske Kræfter. 

Den Modsætning, siger Ørsted, som vi finde mellem de ydre 
Led af Elementernes Række, og som han betegner med Udtrykkene 
Tændkraft og Ildkraft, finder ogsaa Sted i den anden Række, 
hvor de gjengives ved Suurhed og Alkalitæt, som igjen er den samme 
Modsætning, som vi see mellem den posilive og negalive Electri- 
citet. Enhver af disse bekjendte electriske Kræfter er i og for sig 
expansiv, men de frembringe formedelst deres gjensidige Tillrækning 
en contractiv Virkning. Her ér Punctet, hvor de chemiske og 
mechaniske Kræfter måde hinanden; thi for at et Legeme kan 
bestaae, udfordres der en udvidende Virksomhed, hvorved det udfylder 
Rummet, og en sammentrækkende, hvorved Legemet begrændses. 
Legemet bestaaer altsaa ikkun ved electriske Kræfter, det er ikkun 
el Udtryk af samme, men de to som Kræfter betegnede Virknings- 
former, hvorved man tænker sig Legemets Bestaaen, svare ikke til 
de electriske Kræfter umiddelbart, men til den Virksomhed, som disse 
frembringe, enten hver for sig: Udvidelse, eller i Forening: Sam- 
mentrækning.. Al Cohæsionsforholdenes Forskjellighed hidrårer 
ikkun fra disse Virksomheders forskjellige Grader, al chemisk For- 
skjellighed fra Grundkræfternes forskjellige Mængde og deres For- 
eningsmaade; men i det meest brændbare, saavelsom det meest 
ildnærende Stof ere begge electriske Kræfter tilstede. Han viste 
den »ogsaa af tidligere Forskere anerkjendte Analogie imellem 
Magnelisme og Electricitet. Dette er Begyndelsen til Læren 
om det electro-chemiske System, som Berzelius senere udvik- 
lede med saa stort Held. Ørsted var den første; men Systemet 


152 LJ 


blev ved ham ikkun antydet, ikke udviklet. Berzelius kom senere, som 
det synes upaavirket af Orsted, men en stor Deel af den svenske Che- 
mikers Livs rastlåse Virksomhed var dette Systems Udvikling helliget. 

Forresten fremkaldte Ørsteds Bog i Begyndelsen ikke liden 
Interesse, som dog snart tabte sig, sandsynligviis især paa Grund 
af de store politiske Omvæltninger i 1813—1815 og den blev 
uden synderlig Indvirkning paa Videnskabens senere Udvikling. 

Naar Orsted i denne fårste Periode af sin videnskabelige selv- 
stændige Udvikling mere blev betragtet som Naturphilosoph, end 
som Naturforsker, saa har denne Mening en vis Berettigelse i den 
hele Maade, hvorpaa han behandlede sin Videnskab, idet han sågte 
at udfylde de erkjendte Mangler i vore Kundskaber ved Raison- 
nement og Fålgeslutninger, medens han som Naturforsker vilde 
have søgt at låse Gaaden ved nye Erfaringer samlede ved Forsåg 
og lagttagelser. Det være langt fra at jeg skulde paastaae, at 
han i denne Tid aldeles forsåmte den experimentale Vei, men den 
var underordnet, og traadte kun lidet frem i hans Værker. Men 
med det Arbeide, hvoraf jeg har givet nogle Hovedtræk, afsluttede 
han denne Retning, og nu betraadte han den Bane, der skulde 
fore ham til den håieste Udmærkelse, -og sikkre hans Navn en 
Plads i Videnskabens Historie saa længe Menneskeslægtens Cultur 
ikke gaaer aldeles tilgrunde. 

Orsted havde alt tidligere beskjæftiget sig med experimentale Un- 
dersågelser over Klangfigurerne, som bleve meddeelte delte lærde Sel- 
skab, og hvorfor han modtog dets Sålvmedaille, men fårst efter at han 
havde udtalt, hvad han kunde og vilde udtale over de dybere Aarsager 
til Naturphænomerne fra hans daværende Standpunkt, begyndte han for 
Alvor og med samme Aand og Skarpsindighed at dyrke den expe- 
rimentale Side af sin Videnskab. Da jeg 1818 gjorde hans Bekjendt- 
skab, fandt jeg ham ivrigen beskjæftiget med Forsåg over Vandets 
Sammentrykning. 1 Begyndelsen var hans Apparat ufuldkomment, 
men efterat han ved fortsatte Experimenter var bleven nærmere 
bekjendt med Gjenstandens Vanskelighed, construerede han det 
Apparat, som nu findes i alle physiske Samlinger og udmærker sig 
lige saa meget ved sin Elegance og ved den Lethed, hvormed man 
foretager Experimenterne, som ved sin Noiagtighed. Spårgsmaalet 


153 


om Vandet er sammentrykkeligt eller ikke, har beskjæftiget Phy- 
sikerne i lang Tid, og er bleven besvaret snart for, snart imod, 
indtil for omtrent et Aarhundrede siden Englænderen Canton 
bekjendtgjorde Forsåg, der udmærke sig baade ved Noiagtighed og 
Omsyn. De have givet Resultater, som påa en mærkværdig Maade 
stemme med Orsteds senere Resultater, der give en Sammentryk- 
ning af 45, 5 Milliondele for hver Atmosphæres Tryk. Disse Re- 
sultater blive let forandrede ved 2 Indflydelser, deels nemlig ved 
forandret Varme, deels derved, at det Kar, hvori man sammen- 
trykker Vandet ikke gjor fuldkommen Modstand med sine Side- 
vægge. De første Apparater, Orsted brugte, havde denne sidste Feil, 
men senere havde han ved sit nyere Apparat undgaaet denne 
Aarsag til Feiltagelser derved, at det Vand, hvis Sammentrykning 
skulde maales, findes i et Glaskar, der er udtrukket i et fiint Haar- 
ror, hvorigjennem Trykket virker, og Sammentrykningen iagtlages 
ved Vandels Overflade i Haarråret, hvis Sammenflyden med det 
&yrige omgivende Vand forhindres ved en lille Glasklokke, som sæltes 
omvendt over Enden af Haarråret, og forhindrer Vandets Indtræn- 
gen, da det er fyldt med Luft. Det Hele staaer i et andet Kar 
med Vand, som udsæltes for det Tryk, hvis Virkning man vil prove. 
Da det hele Tryk saaledes overfåres paa det omgivende Vand, 
og Karret, hvori Vandets Sammentrykning skal maales, fra 
alle Sider, indvendig saavelsom udvendig fra modtager samme 
Tryk, saa er den væsentlige Grund til Feillagelser derved afhjulpen. 

Disse Forsåg optoge ham forholdsviis en meget lang Tid, da han 
lid! var nådsaget til at afbryde dem formedelst en Mængde andre 
"Forretninger. I Oversigterne over Videnskabernes Selskabs Arbei- 
der fra Mai 1817— Mai 1818 findes den fårste Notits om Forsågene, 
og cen Angivelse af Resultatet er indrykket i Oversigten for Aaret 
1821—1822. Men endnu mange Gange vendte han tilbage til disse 
sine Yndlingsbeskjæfligelser. I Oversigterne fra 18826—1827 med- 
deelle han sine Erfaringer over Varmens Indflydelse paa Vandets 
Sammentrykning, der ved 0? er 50 Milliondeel for een Atmosphære 
og ved 10? ikkun 45 Milliondele, og aftager stadigen ved stigende 
Temperatur indtil 309, hvilket er den håieste Varme han har prå- 
vet. Ogsaa Qviksølvets Sammentrykning blev bestemt; den er 


154 


1% Milliondele for een Atmosphæres Tryk. I det fålgende Aar 
optog han atter Sagen, da imidlertid et Arbeide af Colladon og 
Sturm over samme Gjenstand var udkommet, hvori de vel i det 
Hele bekræfte Orsteds Forsåg, men dog erholde Sammentryk- 
ningen til 50,5 Milliondeel. Der opstod i Anledning af disse Forsåg 
en Meningsforskjellighed med Hensyn til Beregningen af Glassets 
Sammenirykkelighed, idet Colladon og Sturm beregnede den 
efter Glaslængdernes Sammentrykning ved trykkende Kræfter, 
medens Ørsted sågte at bestemme den ved directe Forsåg i sit 
Apparat. 

Der viste sig herved nogle ganske mærkværdige Forhold, idet 
Sammentrykkeligheden af Vand, hvori en Mængde smaa Glasstykker 
vare kastede, fandtes langt siårre end man af de enkelte Måssers 
Sammentrykkelighed kunde vente. Ørsted meente, at dette Forhold 
var afhængig af en Tiltrækning mellem Glasstykkernes Overflade 
og Vandet, og vilde have fulgt dette Phænomen; men andre Ar- 
beider forhindrede ham i at udfåre dette. 

En anden af Orsteds Undersøgelser, som staaer i nåieste Forbindelse 
hermed, er over den ved Vandets Sammenirykning udviklede Varme. 
Allerede i 1833 foretog han en Række Beregninger over sine 
dertil hårende Forsåg og kom, under den Forudsætning, at der 
ved denne Sammentrykning” udvikler sig for hver Atmosphæres 
Tryk en Varme af "4 af en Grad Celsius, til det Resultat, at Van- 
det sammentrykkes 46 Milliondele for hver Atmosphæres Tryk. 
I 1845 pråvede han denne Varmeudvikling ved Vandets Sammen- 
trykning ved Hjælp af den ihermoelectriske Varmemaaler, hvorved 
han erholdt Varmeudviklingen for hver Atmosphæres Tryk = "49,2 C. 

Ogsaa over Luftens Sammentrykning har Orsted foretaget For- 
såg, i Forening med Capitain Suenson, hvortil de benyttede, deels 
en Quiksålvsåile af 19 Fods Håide, hvor man bestemte Sammen- 
trykningen ved Maal, deels Vindbåsser, hvor man bestemte denne ! 
ved Vægt. Disse Forsåg gave det Resultat, at den Mariotteske 
Lov gjælder for Tætheder, der ere noget over hundrede Gange 
større end Luftens Tæthed er ved Atmosphærens sædvanlige Trykfor- 
høld, og at der ikkun ved Overgangen til den draabeflydende Til- 
Stand indtræde andre Forhold. Senere Undersøgelser, især af! 


155 


Despretz ogRegnault, have viist, at der selv ved de Luftarter, som man 
hidtil ikke har kunnet sammentrykke til Vædsker, finde Uregelmæs- 
sigheder Sted, som blive endnu langt stærkere for de Luftarter, 


” der kunne fordraabes. 


I den lange Tid fra 1818 til 1833, som disse forskjellige, 
tidt afbrudte, og igjen optagne Forsåg indtage, beskjæftligede Orsted 
sig med mange andre experimentale Arbeider, og idet jeg grup- 
perer disse efter deres indre Sammenhæng, er jeg hyppigen nåd- 
sagel til at vende tilbage lil tidligere Tider. Jeg vil nu omtale 
hans store Opdagelse, den, der egentlig begrunder hans Navn som 
en af Verdens stårste Opdagere i Physiken. 

Electriciteten havde allerede tidlig tiltrukket ham, og nogle 
af hans første Smaaarbeider henhåre til denne Retning, saaledes: 
en Afhandling: ,om Liigheden imellem de electriske Figurer og de 
organiske Former” i Skandinavisk Selskabs Skrifter; ,om Ritters 
Ladningsståtte; i Delametheries Journal; om ,Loven for de elec- 
friske Virkningers Svækkelse ved Afstand"; om galvaniske Trug- 
apparater. Denne sidste lille Afhandling fortjener nærmere Om- 
tale. Ikke længe efter at Galvani havde opdaget den Form af Elec- 
tricitet, som efter ham fårer- Navn af Galvanisme, forekommer der 
en storre Opdagelse, som vi skylde Volta, der construerede Ståtten, 
som fårer hans Navn. Herved lykkedes det at forstærke den 
Strom, som et Par forskjellige Metaller og en fugtig Leder frem- 
bringe. Senere blev man opmærksom paa, at en Stråm, der udgaaer 
fra store Metaloverflader, frembringer udmærket kraftige Virkninger, 
og da Constructionen af den Voltaiske Stålte medfårte mange 
Ubehageligheder og Formindskninger af Virkningen, formedelst den 
Hinde af Vædske, der ved Metalpladerne udpresses af de fugtige 
Papskiver, som benyttes ved Constructionen af Ståtten, saa modtog 
Physikerne Trugapparaterne med stor Interesse. De første af 
disse bestod af Celler af en slet Leder, brændt og glasseret Leer, 
som man fyldte med Vædsken, og hvori man ved Siden af hinan- 
den ophængte Pladerne af de 2 forskjellige Metaller; men Celle- 
apparalet af Steentéi eller Porcellain var vanskeligt at fabrikere, 
og derfor kostbart. 


156 


Ørsted faldt nu paa den heldige Tanke, at danne Karret af 
det ene Metal, hvortil han valgte Kobberet, og at hænge Zink- 
plader i Vædsken, hvormed han fyldte dette. Herved bortfaldt den 
Yanskelighed, som Trugapparaternes Construction havde frembudt, 
og det blev let at danne Indretninger baade med stor Overflade - 
og mange Pladepar. Med dette Apparat udfårte Orsted mange 
meget interessante Forsåg; dog skal jeg her ikkun anfåre eet, hvor- 
med jeg i 1818 som hans Amanuensis var ham behjelpelig, 
nemlig det at sprenge Miner ved at bringe en i Krudtet indbragt 
fiin Metaltraad til Glådning formedelst en fra Apparatet udgaaende 
galvanisk Stråm. Forsågene lykkedes ganske udmærket, men de bleve 
ikkun bekjendte i en snevrere Kreds, og først senere, optagne i 
andre Lande, have de faaet Betydning, og have nu fundet en fleer- 
sidig Anvendelse, hvoraf jeg her ikkun vil anfåre den ogsaa hos 
os benyitede Sprengning af sunkne Vrag. 

I 1820 gjorde han sin store Opdagelse over den sande Sam- 
menhæng imellem Electricitet og Magnetisme, og siden den Tid er 
Læren om Eleciromagnetismen bleven en væsentlig Deel af Physiken. 
Man har i Begyndelsen paastaaet, at et Tilfælde havde foranlediget Op- 
dagelsen af denne Deel af Naturvidenskaberne; hvis dette var saa- 
ledes, vilde Opdagerens Fortjeneste ikke være mindre stor, da den, 
der forstaaer at gribe hvad en heldig Omstændighed byder, og 
bringe det ikke blot til sin egen, men til hele Verdens Bevidsthed, 
sandelig viser en stor Aands-Overlegenhed. Sagen forholder sig 
alligevel ikke saaledes. Ørsted sågte at udfinde denne Sammen- 
hæng mellem de to store Nalurkræfter; hans tidligere Skrifter 
vidne derom, og jeg, der i Aarene 1818 og 1819 dagligen om- 
gikkes ham, kan af egen Erfaring bekræfte, at den Tanke, at ud- 
finde denne paa den Tid hemmelighedsfulde Sammenhæng, stadigen 
opfyldte hans Sjæl. Han ventede maaskee dengang ikke at finde den 
saaledes som den senere viste sig, men desmere fortjener det An- 
erkjendelse, at han, uhildet af forudfattede Meninger, opfattede Phæ= 
nomenet i dets hele Simpelhed, og fremstillede det saaledes for 
Verden. 

I Juli 1820 vare hans Arbeider sluttede, efterat han allerede 
i Begyndelsen af samme Aar i sine Forelæsninger havde. viist 


157 


heldige Forség i denne Retning. Under 21 Juli 1820 sendte han 

et lille paa Latin skrevet Arbeide omkring til de beråmteste Na- 
" turforskere og naturvidenskabelige Selskaber i Europa, og fra disse 
»Ewxperimenta circa effectum Conflictus electrici in acum magneti- 
cum% dateres Electromagnetismens Historie. Ørsted fandt, at Mag- 
netnaalens Pol blev afviist imod Vest, naar han sluttede sin galva- 
niske Kjede med en Leder, der laae horizontalt over, og parallel 
med Magnetnaalen, naar den er i sin naturlige Stilling, saaledes at 
den mod Vest afviste Magnet-Pol- ligger nærmest ved den Deel af 
Lederen, der svarer til Kjedens negativ-electriske Pol. 

Naar Lederen ligger under Naalen, finder den samme Virkning 
Sted, blot med den Forskjel, at Magnetnaalens Pol afvises imod 
Ost. Han udtrykker det korteligen saaledes, at den af Magnet- 
naalens Poler, over hvilken den negative Electricitet indtræder, afvises 
imod Vest; den, under hvilken den indtræder, afvises imod Ost. 

Dersom Lederen ligger i samme horizontale Plan som Mag- 
netnaalen, da bliver den Pol, ved hvilken den negative Electricitet 
indtræder, nedtrykt, naar Lederen ligger paa Magnetnaalens vestlige 
Side, og låftet naar den ligger paa dens dåsilige Side. Han fandt, 
at Lederens Natur ikke har nogen Indflydelse paa Resultatet, naar 
den ikkun er en god Leder, og at selv en Afbrydelse af Lederen 
ved en kort Strækning Vand ikke aldeles forhindrer Virkningen. 
Han iagttog endvidere, at Virkningen af Lederen paa Magnetnaalen 
neppe aftog, naar Metaller, Træ, Vand, Harpix, brændt Leer, Glas, 
Gummi-Lak, Steen bragtes imellem dem, at derimod en Naal af 
Messing, Glas, Gummi-Lak, benyttet i Stedet for Magnetnaalen, ikke 
led nogen Forandring. Han slutter med den Bemærkning, at denne 
Indvirkning kan tænkes frembragt ved en omkring Lederne hvirv- 
lende Bevægelse. I dette Udtryk ligger Grundtanken til den 
Fremstilling af Electromagnetisme, som man i Almindelighed beteg- 
ner som den Ørstedske Theorie; men som han selv mere betrag- 
tede som et Udtryk, hvori han sammenfattede Grundphænomenerne, 
end en egentlig Theorie. Hans i denne Anledning opstaaede Strid 
med Ampére forekommer mig derfor ogsaa mere at være en Bestræ- 
belse efter at belyse de svage Puncter i hiin Theorie, end et For- 
svar for hans egen. 


158 


Stor var den Virkning, som disse Opdagelser frembragte i 
den naturvidenskabelige Verden. Physikerne og Chemikerne have 
i Almindelighed det store Fortrin fremfor de andre Dyrkere af 
Naturvidenskaberne, at deres Opdagelser let kunne pråves og 
derfor ogsaa let finde Indgang i Videnskaben. Dette var nu i håi 
Grad Tilfældet med Ørsteds Opdagelse; thi den kan pråves med et 
meget lille galvanisk Apparat og en Magneinaal, der er i enhver 
Physikers Hænder, og denne Omstændighed i Forbindelse med den 
unegtelig allerede dengang meget»udbredte Formodning om Electrici- 
tetens og Magnetismens Sammenhæng kan forklare, hvorfor denne Lås- 
ning af Gaaden fandten saa almiridelig Gjenklang i Europa. Forfatteren 
af denne Fremstilling, som var i Udlandet da Opdagelsen skeete, 
og i Breve fra Orsted blev underrettet om samme, havde hyppigen 
Leilighed til at iagttage den forskjellige Virkning, som Bekjendt- 
gjørelsen gjorde, idet Nogle, mindre fortrolige med Videnskabens 
Tilstand, i de simple Experimenter ikkun vilde see længe bekjendte 
Kjendsgjerninger, medens Andre deri saae Låsningen af Opgaver, 
som længe havde beskjæftiget Videnskaben. Snart fandt Orsted 
alligevel den fulde Anerkjendelse, som han fortjente; maaskee 
hurtigere end nogen anden Opdagelse blev denne indlemmet i 
Videnskabens Samling af velbegrundede Erfaringer, og snart 
begyndte dens store Indflydelse paa Forklaringen af Naturphæno- 
merne og paa Physikens hele Udvikling at træde frem. Enkelte 
vilde i ældre Skrifter finde Spor til denne Opdagelse, og jeg anseer 
det for meget rimeligt, at een eller anden Physiker har seet der- 
hen hørende Phænomener og optegnet dem; men ikke den Mand 
er Opdager, der seer et Phænomen og hverken forstaaer dets 
Sammenhæng eller Betydning, men derimod den, der brin- 
ger sin Iagltagelses Betydning til sin egen og Videnskabens 
Bevidsthed: Saaledes gjorde Ørsted, ingen har gjort det får ham, 
og han er den ubestridte Opfinder af Electromagnetismen. Man 
har med Rette beundret den Sikkerhed, hvormed Ørsted gik frem 
i denne Sag, han havde her ingen i denne Videnskab Ligeberet- 
tiget, med hvem han kunde råadfåre sig, og hans nærmeste Publi- 


cum havde ikkun en lidet vægtig Stemme i denne Sag, men den! 


hele Form af hans latinske paa samme Dag over hele Europa 


159 


udsendte Program viste at han vidste, hvad denne Opdagelse havde 
at betyde. 

Det kan ikke her være min Opgave at skildre denne Læres 
senere Udvikling, hverken' den theoreliske fra Ørsteds Opdagelse 
indtil Faraday”s Magneto-Electricitet, og den dermed i Forbindelse 
staaende Diamagnelisme, hvortil Ørsted ligeledes leverede interes- 
sante Bidrag, eller den praktiske indtil de electriske Telegrapher 
og den bevægede Magnels Anvendelse til at frembringe en gal- 
vanisk Sitrom, og det maa derfor være her tilstrækkeligt at 
bemærke, at han fulgte denne Udvikling med den Glæde, hvormed 
en Fader seer en Såns selvstændige og uafhængige Udvikling i 
Livet. Man har undertiden beklaget, at Orsted ikke senere igjen 
tog kraflig Deel i denne Udvikling, men man maa betænke, at Op- 
'dagelsen med mere eller mindre Livlighed og Interesse blev pråvet 
og udvidet af enhver Physiker i Europa, og at Opdageren selv, 
efter at han havde indtaget sin håie Plads, vel kunde frygte for, at 
smaa Tilfoininger og mindre betydelige Iagttagelser vilde synes 
frivielle og intetsigende imod det, han allerede havde udrettet. 
Iblandt de Arbeider, som her komme i Betragtning, bør 
der dog endnu særlig fremhæves hans i Forening med 
Fourrier udfårte Undersågelser over den af Seebeck opdagede 
Thermoelectricitet.. Ørsted læste paa sin tredie Udenlandsreise 
den 31. Mai 1823, i det franske Akademie en Afhandling om disse 
Undersågelser, og de vigtigste Resultater af de to beråmte Phy- 
sikeres Arbeide ere: at man kan construere thermoelectriske Ståtter, 
men at disses Indvirkninger ikkun for saa vidt tage til, som man 
Ppåa samme Tid gjér Strommenes Vei kortere, eller som Ørsted 
udtrykker det ,Elementer af lige Længde danne Kjeder, som frem- 
»bringe ligestore Afvigelser hvor stort endog Elementernes Antal, 
»kan være”, 

Jeg vilde ikkun svække Indtrykket af Ørsteds vigtigste Arbei- 
der, hvis jeg vilde omtale en Mængde mindre Undersågelser, som 
han siden udfårte; dog maa jeg ikke forbigaae tvende Arbeider, 
der have en langt stårre Betydning end de andre. 

Det første er en chemisk Undersågslse, hvorved det lykkedes 
ham at fremstille en Forbindelse af Chlor med Leerjørdens Metal 


160 


' 


Aluminium. Chemikerne kjendle paa den Tid mange Methoder til 
at tilveiebringe Elementers Chlorforbindelser, men den af Ørsted " 
angivne var ny, og den er bleven meget viglig, fordi den har lært 
os al frembringe Chlorider af mange Stoffer, som vi ellers enten” 
slet ikke, eller ikkun med stor Vanskelighed og Bekostning kunde ; 
fremstille. Med væsentlig Nylte kan den ikkun anvendes, hvor i 
Chlorforbindelserne ere flygtige. Methoden var denne: han blandede 
Leerjord med Kul, opvarmede Blandingen til Rådglådheden i et Por- ” 
cellainsrér, og ledede tår Chlorluft over samme; Kullet træder heri 
Forbindelse med Leerjordens Ilt, medens Chloret forener sig med 
Leermetallet. Begge Forbindelser ere flygtige, men Chloraluminium 
fortætter sig ved Afkjåling til et fast Legeme, medens Kulilte gaaer 
bort som Luft. Ørsted tilberedte paa samme Maade Chlorkisel, og 
andre Chemikere have senere brugt Methoden for at frembringe 
Chlorforbindelser af mange andre Grundstoffer. Ørsted sågte alle- 
rede at udskille Grundstofferne selv af disse Forbindelser, og valgte 
dertil det Middel, som senere med saa meget Held er bleven 
benyttet, nemlig Kalium. Men dengang (1824) var dette Metal i 
det mindste hos os meget vanskeligt at erholde, og han anvendte 


derfor Kaliumamalgam, som gav ham ikkun meget utilfredsstil- 
lende Resultater. 

Den anden Undersågelse er af physisk Natur og vedkommer 
Haarrorskraften, som han pråver derved, at han dækker den ene 
Ende af et båiet aabnet Glasror med en gjennemboret Dækplade 
af forskjellige Stoffer, hvis Haarrårskraft skal proves. Da nu Haar- 
rorskraften ikkun er afhængig af den Substants, hvori Aabningen 
er anbragt og dennes Diameter, vil Hoideforskjellen i de 2 Rår 
udtrykke Kraftens Indflydelse i Pladens Aabning, en Forskjel, der 
som bekjendt forsvinder, naar det flydende Legeme er af den Be- 
skaffenhed, at det fuldkomment befugter Haarrérets Sidevægge. 
Resultaterne af Forsågene med dette smukke Apparat ere uheldig- 
viis ikke bekjendtgjorte. 

Jeg kommer nu til den sidste Periode af Ørsteds videnskabe—. 
lige Virksomhed, den, som jeg fåler mig mindst skikket til at! 
bedåmme; jeg mener den Periode, der kan betragtes som repræ—. 
senteret i hans ,Aanden i Naturen”, De hertil hårende Arbeider ere: 


161 


ikke alle nye; mange af dem gaae langt tilbage i Tiden, men i de 
senere Aar vendte hans hele Virksomhed sig mere og mere til 
denne reflecterende Side. Grundtanken i denne hele Anskuelse er 
den: at Naturlovene ere Fornuftlove, at vi iFålelsen for det Skjonne 
og Ædle kunne eftervise Sammenhængen med hine Nalurlove. Han 
slaaer ved denne Reflection bestandig paa Erfaringens brede Basis, 


' og vinder derved en Sikkerhed i sin Betragtning, som virker vel- 


gjorende paa Læserne. Oversat i flere fremmede Sprog har denne 
Bog fundet talrige Læsere i hele Europa, men først Fremtiden kan 
lære, hvilken Indflydelse den vil udåve paa Anskuelserne. 

Til samme Retninghøre ogsaa hans digteriske Arbeider, ved hvilke 
hanisær, men ikke udelukkende har holdtsig tilLæredigtets Form. Hans 
»Luftskibf har fundet mange Læsere og Beundrere, og flere tydske 


" Oversættelser deraf ere udkomne. Det er mig kjært at kunne 


overlade Fremstillingen af denne philosophisk-poetiske” Retning til 
Etatsraad Hauch, der ved sin hele Udvikling netop er skikket dertil, 
og ved mangeaarige Venskabsforhold til den Afdåde er tilskyndet 
til Udarbeidelsen af hans Biographie. ” I ham ville disse Retninger 
finde en ligesaa kyndig som grundig Bedéåmmer. 

I dette vort Selskab var Orsted i en lang Række af Aar et meget 


" wirksomt Medlem, der ved sit store Navn ikke lidet har bidraget 


til dets Glands og Beréåmthed. Næsten alle hans Opdagelser bleve 
forst forelagde i vore Moder; som Embedsmand var han utrættelig, 
og faa Gange have vi savnet ham paa sin Plads. Ved sine 


omfattende Kundskaber bidfog han meget til Selskabets Liv, saa at 


det ikkun sjelden indtraf, at der savnedes Gjenstande for Med- 


" delelserne. 


Som Universitetslærer har han i henved et halvt Aarhundrede 
tolket sin Videnskab for de Studerende; og endnu i de senere Aar 
af hans Liv maatte man beundre den Varme, hvormed han fore- 
drog selv dens Elementer, en Gjentagelse, der for en mindre livlig 


"Aand maatte have virket svækkende og slåvende. Han indskræn- 
| kede ikke sine belærende og vækkende Foredrag til Forelæsninger 


for Studenter og Polytechnikere, men greb ogsaa gjerne Ordet 


| ved andre Leiligheder, og naar han saaledes talede om sine Ynd- 


lingsgjenstande gik hans Varme over til en Begeistring, som hen- 
rev hans Tilhérere og vandt Mange for Naturens Studium. 


E RT 


Hans Lærebog i Physiken, der under forskjellige Former har 
oplevet 4 Oplag, hvoraf det sidste fårst har begyndt at udkomme 


efter hans Dåd, er betegnende for hans Standpunkt i sin Viden- 
skab i Almindelighed. Orsted staaer paa Experimentets, paa den 
umiddelbare Iagttagelses Standpunkt; for ham er Erfaringen den 
bedste Kilde til. vore Kundskaber; dog ikke den raae Erfaring, 
som ikke skjelner imellem det Væsentlige og Uvæsentlige, men en 
ved Eftertanke, Fornuft og Videnskab renset Erfaring, der veed 
at udfinde Loven imellem de mangfoldige Tilfældigheder, som ind- ; 
hylle og skjule den. Naar Ørsted kan fåre et experimentalt Be- 
viis for en physisk Sætning, saa vælger han et saadant fremfor 
det, som Mathematiken frembyder. Denne Anskuelse hårer med 
2 


til hans Eiendommelighed; det var hans faste Overbeviisning, at 


delte experimentelle Beviis gjor Sagen langt mere anskuelig og 
frugtbringende for den Studerende, og denne Mening synes paa ny 
at skaffe sig Anerkjendelse, i det mindste at slutte af den Aand, 
der gaaer igjennem en Betænkning, som en Kommission har afgivet 
i Anledning af Underviisningen i det franske polytechniske Institut. å 
og hvori Navne som Le Verrier, Poncelet, Piobert ere Borgen for, at 
at Mathemaliken var vel repræsenteret ") E: 

Orsteds Interesse var ligesaa mangesidet som hans Kund= 
skaber. Mange Afhandlinger i forskjellige Tidsskrifter vidne 
om denne Alsidighed, og endskjåndt han i sine senere Aar 
ikkun sjelden tog Deel i offentlige Discussioner over Gjenstande, 
der laae udenfor hans nærmere Virkekreds, vedblev hans Interesse 
for dem usvækket indtil hans Dåd. 

Som en af Stifterne af det Selskab, der udgav , Maanedsskriftet 
for Litteratur”, og en af dets virksomste Medlemmer, har han 


7”) Anm.: Jeg vil iblandt mange Steder ikkun udvælge et eneste for at bevise det 
ovenanfårte. ,,Nous prescrivons donc en téte du programme de physiqne, que le 
cours sera entiérement expérimental. Le professeur recourra pour établir 
théories physiques å des données erpérimentales, ct non å des considérali: 
mathématiques, 


163 


erhvervet sig varige Fortjenester af den danske Litteratur i Almin- 
delighed, og foruden mange Afhandlinger, der tildeels ere optrykte 
i hans ,Samlede Skrifterf, tog han en væsentlig Deel i Discussio- 
nerne over de indleverede Anmeldelser. Hans Interesse for Spro- 
gets Reenhed bragte ham tidlig til at stræbe at indfåre en dansk 
videnskabelig Nomenclatur i Chemien. Vel ere en Deel af hans 
Forslag ikke optagne, men Meget har ved almindelig Brug faaet 
Hævd, og hans Udtryk, udmærkede ved Korthed, Boielighed og Be- 
stemthed, have ikke lidet lettet Udviklingen af den danske chemiske 
og physiske Litteratur. Ogsaa udenfor hans nærmere Videnskaber 
dannede han mange nye Ord, som ere optagne i Sprogets Skåt. 
Fra hans tidligste Udvikling tiltrak Videnskabens Indflydelse paa 
Livet, dens praktiske Retning, ham i hi Grad, og mange Afhandlinger 
vidne om hans Bestræbelse ogsaa at skaffe denne practiskeRetning An- 
erkjendelse i Staten. Herhen hører foruden Beretningen om de Born- 
holmske Reiser, ,Tånker over Muligheden af at gjåre Træets bedste 
chemiske Anvendelse mere almindelig”, Forsåg over en Forbedring af 
Ringning med Klokker” og flere andre mindre litteraire Arbeider. Den 
samme Tanke havde væsentlig Indflydelse paa hans Forslag til Op- 
rettelsen af Selskabet for Naturlærens Udbredelse, der kraftigen 
understottet af Nationen i en Række af Aar med Held har virket, 
og endnu vedbliver at virke til Opnaaelsen af sit Formaal. 
» Det var endnu den samme Aandsretning, der bestemte ham til med 
stor Udholdenhed at arbeide paa Opreltelsen”åf en polytechnisk Lære- 
anstalt, og da Regjeringen i 1829 omsider stiftede en saadan, ansaae 
"han den Indflydelse, han havde derpaa for noget af det Gavn- 
ligste, han havde udrettet for sit Fædreland. Han vedblev indtil sin 
Død med Uegennyttighed uden Gage at forestaae Stiftelsen som Di- 
rector, og han var i den lange Tid en af dens ivrigste Lærere, 
der belærende og vækkende havde den stårste Indflydelse paa de 
unge Mænds senere Udvikling. Længe efter at de. havde forladt 
Anstalten, vedligeholdt Orsled sin Forbindelse med dem, og naar 
han opdagede Talent og god Villie hos unge Mennesker over- 
hovedet, var han deres ivrigste Talsmand, og sågte ved hver Lei- 
lighed at drage dem frem til den Stilling, som han antog de for- 
tjente, og hvori de kunde stifte Nytte. Jeg har selv i sin Tid 


Ea 


fålt den Velvillie, Orsted viste unge Mænd, for hvilke han interes- 
serede sig, og har senere ogsaa bemærket den samme udviist imod 
Andre. 

Ørsted kunde ikke undgaae den almindelige Skjebne, at hans 
Bestræbelser paa en Tid bleve miskjendte, og hans Fortjenester 
ikke tilstrækkeligen paaagtede; han bar det med Fatning og uden 
at nære nogen bilter Fålelse, og da han i de sidste Aar af sit 
Liv igjen vandt almindelig Anerkjendelse, tog han ogsaa dette med 
den philosophiske Rolighed, som han havde bevaret i saa mange 
af Livets Omskiftninger. 

Idag for et Aar siden, den 7de November 1850 havde et 
stort Antal af H. C. Ørsteds Venner, Disciple og Tilhérere samlet 
sig paa Fasangaarden i Frederiksbergs Slotshave, for at hoitlidelig- 
holde hans 50-aarige Embedsjubilæum paa det Sted, der, som man 
haabede, endnu i lang Tid hver Sommer inden sine Vægge vilde 
byde ham et roligt og venligt Ophold. 

Hædret af sin Konge, anerkjendt af Regjeringen, elsket og 


agtet af Alle, der havde staaet i nærmere Beréring med ham, i 


betragtede Ørsted denne Dag som en af de lykkeligste i sit Liv, 
og mange Planer for litteraire Arbeider knyttede sig til Udsigten 
lil et roligt, beskueligt Liv i hans nye Sommerbolig. Men det 
var anderledes besluttet; ikkun faa Maaneder efter, den Øde 
Marts 1851 hensov han roligen, efter nogle Dages tilsyneladende 
let Sygdom. Menneskeheden tabte i ham en Mand, der væsent- 


ligen havde fremmet dens Udvikling; hans. Fædreland en af 
dels varmeste og virksomste Patrioter; Videnskabernes Selskab et 
Medlem og en Embedsmand, der i mange Aar havde staaet i dets 


forste Række, Universitetet en Lærd og Lærer, hvis store Kræfter 


. stedse havde virket i Sandhedens og Oplysningens Interesse; hans 


Venner en trofast og oprigtig Ven; hans Familie en kjærlig Ægte- 
mand, Fader og Broder. 


165 


H. C. Ørsteds litteraire Arbeider”). 


Forség til en Besvarelse' af det for Aaret 1796, ved det Kjå- 
benhavnske Universitet udsatte Priissporgsmaal i Æsthetiken: 
Hvorledes kan det prosaiske Sprog fordærves ved at komme 
det poetiske for nær, og hvor ere Grændserne imellem det 
poetiske og prosaiske Udtryk. Minerva 1797. Mai. (Belonnet 
Priisskrift). 

Om Modervandels Oprindelse, Natur og Nytte. Bibliothek for Phy- 
sik, Medicin og Øconomi. Bd. 13. 1798. 

Breve (4) over Chemien. Biblioth. f. Physik, Medic. og Øconom. 
Bd. 14 og 16. 

Dissertatio de forma metaphysices naturae externae. Hafn. 8. 1799. 

Grundtrækkene af Naturmetaphysiken. Kjobenhavn 1799. 

Videnskaben. om Naturens almindelige Love. Kjobenhavn 1799. 8. 

”Recension over Hauch's Physik.  Kjåbenhavnske lærde Efterretnin- 
ger 1799. ig 

Nogle Bemærkninger i Anledning af Guytons Forsåg over Dia- 
mantens Forbrændelighed. Bibl. f. Physik, Med. og con. 
Bd. 17. 1800. 

Recension over Gadolins Indledning i Chemien. Skandinavisk Mu- 
seum. Bd, 1. 1800. 

”Recension over Hjelms: Anviisning "paa besta sættet at tilvirka 
Salltpeter. Samme. 

Recension over Hjelms: Uderråltelse om fordeelagtigsta sættel at 
anlægga Salltpeter Lador. Samme. 

Forsøg og Bemærkninger over den galvaniske Electricitet. Nyt 
Bibl. for Pysik, Med. og Øcon. 1801. Bd. I. (tydsk i Scheels 
nordisches Archiv). . 

Udtog af Breve til Manthey. Nyt Bibliothek f. Phys., Med. og Øcon. 
Bd. 2 og 3. 1801 og 1802. 


+) Jeg har gjort mig megen Umage for at erholde denne Fortegnelse saa fuld- 
stændig som mulig, og troer ved velvillig Hjelp fra forskjellige Sider at have 
nogenlunde fyldestgjort billige Fordringer, dog tår jeg neppe antage, at alle 
Oversættelser og smaae Afhandlinger tildeels i fremmede Sprog ere anførte, F, 


166 


Ideen zu einer neuen Architektonik der Naturmetaphysik heraus- 
gegeben von Mendel. Berlin 1802. 8. 
Materialien zu einer Chemie des 419 Jahrhunderts. Regensburg 
18038: 
Uebersicht der neuesten Fortschritte der Physik. Schlegels Europa. 
Bd: 1562.71803%): 
Galvanochemische Bemerkungen.  Gehlens neues allgemeines Journal 
der Chemie. Bd, 3. 1803. 
En fransk Oversættelse af Ritters Afhandling om Ladningsståtten i 
Delametheries Journal de Physique 1804, med et Tillæg; af H.C. ” 
Ørsted. 
Ueber Ritters Ladungssåule, und ein neues Metalthermometer. Gehlen 
neues allgem. Journal fir Chemie Bd. 6. 1805. 
Om Overeensstemmelsen imellem de electriske Figurer og de or- 
ganiske Former. Skand. Littr, Selskabs Skrifter. Bd. 1. 1805. 
Ny Undersøgelse over det Spørgsmaal, hvad er Chemien. Skand. i 
Littr. Selskabs Skrift. Bd. 2. 1805. 
Forsåg til en ny Theorie af Selvantændelserne. Skand. Littr. Sel- 
skabs Skrifter. Bd. 2. 1805. 
Kritik over den saakaldte Eudiometrie med Hensyn til Lægekun- 
sten. Bibl. for Phys., Med. og Øcon. Bd 26. (Bd. 8) 1805, 
Ctydsk i Gehlens neues allgem. Journal der Chemie. Bd. 5), | 
Eine Såule von cinem Metal und fenchten Papscheiben wird durch 
die Voltaische Såule electrisch. Gilberts Annalen der Physik. 
Bd. 19. 1805. 
Recension over F. Saxstrophs Electricitetslære, i Kjåbenhavnske Lærde 
Efterretninger 1805. 
Forsåg i Anledning af nogle Steder i Winterls Skrifter. Nyt Bibl 
f. Phys., Chem. og Øcon. Bd. 9. 1806. (tydsk i Gehlens Jour= 
nal. Bd. 1. 1806) 
Die Reihe der Såuren und Basen. Gehlens Journal d. Chem. us 
Physik. Bd. 2. 1806. 
Om den Maade hvorpaa Electriciteten forplånter sig. Nyt Bibl. o.s.v. 


x) Denne Sammenstilling er betegnet med 0. og i H, C. Ørsteds Optegnelser fin- 
des anført, at han har bearbeidet en saadan Oversigt for SchlegelsEuropa, saa 
at der neppe kan være Tvivl om at O, er Forfatter til den anførte Afhandling. 


67 


Bd. 9. 1806. (tydsk i Gehlens neues Journal fir Chemie. Bd. 6; 
fransk i Delametherie Journal de physique. 1806). 

Endnu et historisk Bidrag til Oplysning over de nye Ritterske 
Pendelforsåg. Nyt Biblioth. 0. s.v, Bd. 9. 1806. 

Betragtninger over Chemiens Historie. Skand. Littr, Selskabs Skrif- 
ter. Bd. 2. 1807. (optrykt i samlede og efterladte Skrifter. Bd. 5). 

Forsog om Klangfigurerne, Videnskabernes Selskabs Skrifter, Bd. V. 
1807. (tydsk i Gehlens Journal får Chem., Physik og Mineral. 
Bå. 8. 1809). 

Ueber Simons (Volta's) neues Gesetz fur electrische Atmosphæren- 
wirkung (aus einem Scheiben an J. W. Ritter). Gehlens Jour- 
nal fir Physik u. Chemie. Bd, 7. 1808, 

Om Grunden til den Fornéielse som Tonerne frembringe (en Sam- 
tale). Skand. Littr. Selskabs Skrifter, 1808. (optrykt i samlede 
og efterladte Skrifter. Bd. 3). 

Om Planteliim. Oversigt over det Kongelige danske Videnskabernes Sel- 
skabs Forhandlinger. 1809. (ikkun Titelen angivet). 

Videnskaben om Naturens almindelige Love. iste Deel. Kjoben- 
havn 1809. 8. 

Undersøgelser til de fårste Grunde til al chemisk Virkning.  Over- 
sigt over det Kongl. danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger. 
1810—1811. (ikkun Titelen angivet). 

" Første Indledning til den almindelige Naturlære (Indbydelsesskrift til 
Forelæsninger om denne Videnskab). Kjøbenhavn 4811. (Siden 
optaget i 2den Udgave af hans Værk: Videnskaben om Naturens 

" Love). 

— Ansichten der chemischen Naturgesetze durch die neueren' Ent- 
"deckungen gewonnen. Berlin 1812. 8. Oversat paa Fransk 
af Marcel de Serres under Titel: Recherches sur Videntité des 
forces, chimiques et électriques. 

" Ueber die Hervorbringung der Wårme, und daraus abgeleilete 
Gesetze derselben., Schweiggers Journal fiir Chemie und Physik, 
Bd. 5, 1812, 

Tentamen nomenclaturæ chemicæ omnibus linguis scandinavico- 
germanicis communis, Universitets Program. Hafniæ 1814, 4. 


168 


(tydsk i Schweiggers Journal, Bd, 12. 1814 og Tromsdorffs 
Journal). 

Loven for de electriske Virkningers Svækkelse ved Afstanden. 
Oversigt over det Kongl. danske Vidensk. Selsk. Forhandlimger. 1814. 
1815. (En Notits dertil i Scaweiggers Journal 1814. Bd. 12). 

Anmeldelse af Grundtvig: En mærkelig Spaadom.  Litteraturti= 
dende 1814. 

Imod den store Anklager. Kjobenhavn 1814. 8. 

Videnskabsdyrkning betragtet som Religionsudåvelse. En Tale. 
Molbechs Athene, 1815. 

Theorie over Lyset. Oversigt over det Kongl. danske Vidensk. Selsk. 
Forhandlinger. 1815—16. 

Over de galvaniske Trugapparater (i Forbindelse med Esmark). 
Samme for 1816—17. 

Ueber Contact-Electricitet. Schweiggers Journal. Bd. 20. 1817, 

Om de Grundsætninger hvorefter man kan tillave Viin af Nordens 
Frugter. Olufsens nye &conomiske Annaler. Bd. 3. H. 2, 1817. 
ogsaa særskilt aftrykt. 

Undersågelse over Maaden hvorpaa en Lærebog i Naturlæren burde 
affattes. Oversigter over Vidensk. Selsk. Forhandlinger 1817—18. 

Undersøgelse over Vandets Sammentrykkelighed. Samme 187"/;8. 

Ueber die Zusammendrukung des Wassers. Schweigger. Bd. 21. 1817. 

Beretning om en Undersågelse over Bornholms Mineralrige, udfårt 
1818 efter Kongelig Befaling gjennem Rentekammeret (udført 
i Forbindelse med Esmark og Forchhammer). Kjøbenhavn 
181958. 

Beretning derom i Videnskabernes Selskab.  Oversigterne 187949, 

Tanker om Muligheden af, at gjåre Træets bedste chemiske An- å 
vendelse mere almindelig. Oversigterne 187749, g 

Om den korteste Maade at foredrage Electricitetslæren i en Række N 
Forsåg.  Oversigterne 18"%49,. (Ikkun Titlen findes angivet). 

Om Haarrårene.  Oversigterne 187%. 

Om et nyt Æsk i Peberen. Oversigterne 181%, (Ueber das Piperin i 
Schweigger. Bd. 29. 1820. Lametheries Journal. Bd. 47. 1820). å 

Læresætninger af den nyere Chemie. Aftrykt til Brug for hans 
Tilhårere, Kjobhyvn. 1820. 8, ; 


vr af 5 


169 


Beretning om en Undersågelse over Bornholms Mineralrige udført 
i 1819 (i Forbindelse med Esmark og Forchhammer). Kjoben- 
havn 1820. 

Beretning derom i Oversigtern 187%20. 

Experimenta circa effectum confliclus electrici in acum magneli- 
cum. Hafn. 1820. 4. Optaget eller oversat i næsten alle 
europæiske vigtigere naturvidenskabelige Tidskrifter. 

Meddelelse derom i Videnskabernes Selskab.  Oversigterne 1829/91. 

Neuere electromagnetische Versuche. Schweigger. Bd. 29. 1820. 

Betrachtungen iber den Electromagnétismus. Schweigger. Bd, 32. 

1821. 

"En Arlikel om Anlægget af et Steenkulsbrud og Jernværk paa 
Bornholm. Statstidende 1821. Nr. 38. 

Brief uber Electromagnetismus. Schweigger. Bd. 33. 1821, 

" Ueber Zamboni's zweigliederige galvanische Kette. Samme. 

Galvanomagnetiske Undersågelser.  Oversigterne 18%/02. 

"En Artikel i Dagen (af 26. Marts 1822) om de Bornholmske Kul- 
lag, imod Assessor Schæffer. z 

Udsigt over Chemiens Fremskridt inden det 19de Aarhundredes 
Begyndelse. Tidsskr. for Naturvidenskaberne 1822. Bis 1: 

"Electromagnetische Versuche. Gilberts Annalen 1822. 

Kogepunct for Viinaand af forskjellig Styrke, og Anvendelse deraf 
til at bestemme Styrken af den Viinaand man til hvert Tids- 
punct af en Destillation vil erholde. Tidssk. f. Naturv. Bd. 1. 

Et Middel til at befordre Udviklingen af Dampe. Samme, (tydsk i 

—… Schweigger. Bd. 38). 

| EL nyt galvanomagnetisk Forség. Tidsskr. f. Naturv. 

"Instrument pour mesures la compression de Veau. Annales de che- 

(i ; mie et de physique. 2 serie. t. 21. 1822. 

| Sur la compressibilité de eau. Samme. 

| y Experience electromagnetique. Samme. 

| Sur le multiplicateur de Schweigger et sur quelques applications 

qwon en a fait. Samme. 


Sur quelques nouvelles experiences thermoelectriques par M. le 
| —… Baron Fourier et M. Ørsted, Samme. (tydsk i Schweigger. 
(8 94..41). 


170 


Herom en Efterretning i Oversigterne over Videnskabernes Selskabs 
Forhandlingerne 182%3, 

Beretning om Dr. Seebecks nye electromagnetiske Forsåg, læst i den 
physiske mathematiske Klasse af det franske Institut, af Prof. 
Orsted, oversat af Dyssel. Tidssk. for Naturv. Bd. 3. 1824. 

Om Glådningen ved en galvanisk Stroém med Hensyn til de Frau- 
enhoferske Linier.  Oversigterne 1823/04, 

En ny thermoelectrisk Kjede.  Oversigterne 18%/24, 

Bemerkninger om Nordlysets Theorie. Oversigterne 18%/24. 

Luftarternes Fortætning. Beretning om Dr. Brewsters Opdagelse. 
Tidssk. for Naturvidenskaberne. Bd. 3. 1824. 

Naturvidenskaberne betragtet som en af Grundbestanddelene i Men= 
neskets Dannelse. Nyt Aftenblad 1824. (samlede og efterladte 
Skrifter. Bd. 5). 

Forsåg over den Mariotteske Lov, udfårt i Selskab med Kapitain 
Suenson. Oversigterne 18%/95, 

Forsåg over Leerjordens Forbindelse med Chlor. Oversigterne 182725. 
(tydsk i Schweiggers. Bd. 45 og i Poggendorfs Annalen 1828). i 

Tale ved de unge Studerendes Optagelse til academiske Borgere 
(1821). Nyt Aftenblad 1824. 

Over de Forség der endnu fortjente at udfåres over Legemernes 
Sammentrykkelighed.  Oversigterne 18%/96, i 

Om en Forbedring ved Nobeli”s electromagnetiske Multiplicator… 
Oversigterne 1825/96. | 

Erindringsord til Forelæsningerne over Chemie. Kjåbhvn. 1825. 8. 
2den Udgave. 1826. | 

Folkets Oplysning er Fyrsten heldbringende, en Tale ved Univer=" 
sitets - Hoitiden i Anledning af Kongens Fødselsdag. Nyt Afa 
tenblad 1826. (optrykt i samlede og efterladte Skrifter. Bd. 5). 

De religione christiana lilterarum fautrice etc. Oratio habita in 
Universitate Hauniensi a J. C. Ørsted inter solemnia Jubilæi 
religionis Christianæ in Dania ante mille annos primum pro= 
mulgatæ. Nyt theologisk Bibliothek. Bd. 10. 1826. ' 

Bidrag til at udfinde Loven for Legemernes Sammentrykning. Vi- 
denskabernes Selskabs nalurvidensk. og mathemat. Afhandlinger. Bd. 2. 
1826. Notitser dertil i Schweiggers Jowrnal, Bd. 45, 51 og 52. 


i] 


er 


171 


Fortisatte Forsåg over Legemernes Saminentrykkelighed.  Oversig- 
terne 1898/97, 

"Om Brugen af den electromagnetiske Multiplicator til Sålvpråve. 
Oversigterne 1828/97, (tydsk i Schweigger. Bd.52 og Erdmann. Båd. II). 

Forsåg over en Forbedring af Ringning med Klokker.  Oversig- 
terne 189%. (tydsk i Schweigger. Bd. 52) 

Om en ny Mechanisme ved Taarnklokker. Handels- og Industrieti- 
dende 1826. 

Fortsatte Forsog over Vædskers Sammentrykkelighed.  Oversig- 
terne 18298. 

Zusammendruckung verschiedener Fliissigkeiten. Poggendorf. 1827. 
Bd. 9. 

Zusammendruckung der Luft und Gase. Samme. (engelsk Brewsters 
Journal; new series, Vol. 4). 

Fortale til Bråndums Grundsætninger for Olbryggeriet Kjåben- 
havn 1828. 8. 


— Zusammendrickung verschiedener Flissigkeiten. Poggendorf. Bd. 


12. 1828. il 
"Zusammendruckung des Wassers in Gefåssen verschiedener Mate- 
| rien. Samme. 


"Undersågelser over Legemernes indvortes Natur. Oversigterne 1828/09, 


"Om en ny Række af electromagnetiske Forsåg. Oversigterne 18%/29, 
"Anmeldelse af Ursins Magazin for Kunstnere og Haandværkere. 

Maanedssk., f. Liltr. Bad 1. 1829. (samlede og efterladte Skrif- 
HE fer. "Bd. 5). 


— Anmeldelse af Oehlenschægers Rolf Krake. Maanedssk. f. Littr. 


> Bd. 1. 1829. (samlede Skrifter. Bd. 5): 

"Anmeldelse af Schouw specimen geographiæ physicæ comperativæ. 
Maanedssk. f. Littr. Bd. 1. 1829. (optrykt i samlede og efter— 
ladte Skrifter, Bd. 5). 

"Male ved den polytechniske Læreanstalts Indvielse. Maanedssk. f. 
Littr. Bd. 2. 1829, 

Nyt electromagnetisk Forsåg.  Oversigterne over Vidensk, Selsk. For- 
handlinger. 18?79%%9, 

"Betragtninger over Forholdet imellem Lyden, Lyset, "Varmen og 
Electriciteten. Oversigterne 18?%/29, 


172 


Uddrag af et Foredrag i Selskabet for Naturlærens Udbredelse: 
Om Midlerne til at bortskaffe Fugtighed af Værelserne. Ursins 
Magazin for Kunstnere og Haandværkere 1830. 

Maanedsforelæsning. Samme. 

Anmeld. af H. Steffens polemische Blåtter, Maanedssk. f. Littr, 
Bd. 3, 1830. 

Anmeld. af Tegners smærre samlede Dikter. Maanedssk. f. Littr. 
Bd. 4. 1830. (samlede Skrifter. Bd. 6). 

Anmeld. af A. Aschlund om Verdensbygningen, og af samme For- 
fatters ,Magnetens Forhold til sine Polerf, Maanedssk. f. Littr. 
Bd. 4. 1830. | 

Udmaaling af store Dybder i Havet. Oversigterne 1899/31, 

Forklaring over Morgen- og Aftenråden.  Oversigterne 1899/34. 

Tale over Grev Schimmelmann. Kjåbhvn. 1834. (Paa Tydsk i Falcks 
N. Staatsbirgerl. Magazin. Bd. I. (samlede Skrifter. Bd, 6). 

Anmeld. af Gjengangerbreve. Maanedssk. f. Littr, Bd. 5. 1831. 
(samlede Skrifter. Bd. 6). i 

Anmeld. af Ingemanns Huldregaverne eller Ole Navnlåses Levnets 
Eventyr. Maanedssk. f. Littr. Bd. 6. 1831. 

Anmeld. af sammes: nogle Oplysninger om Huldregaverne og Re- 
censionerne over samme i Maanedsskriftet. Maanedssk. f. Littr, 
Bd. 6. 1881. i 

Anmeld. af Skrivelse til Digteren Ingemann, i Anledning af Huldre=- 
gaverne udgivet af Sibbern. Maanedssk. f. Liltr. Bd. 6. 1831. 

On the relative compressibilities of different fluids at high tempe- å 
rature. Brewsters Journal of science Vol, VI. 1831. i 

H. G. v. Schmidten, en Nekrolog. Maanedssk. f. Littr. Bd. 6. 1831. 

(samlede Skrifter, Bd. 6). ; 

Forklaring over Faradays magnetisk-electriske Opdagelse. Over 


sigterne 18239, 
Om det Kongelige Videnskabernes Selskabs Foranstaltninger til at 
skaffe Kjobenhavn artesiske Brånde. "Dansk Ugeskrift. Ba, 1. 
1832. | 
Fortsatte Forsåg over Vandets Sammentrykning. Oversigterne 182733, 
Anmeld. af Ingemanns Opstanden i Litteraturstaden, Dramatisk Epilog 
lil Ole Navnlåses Levnelseventyr. Maanedssk. f. Littr, Båd, 7. 1832. 


Pij 


a 


Anmeld. af Mansa's Oversættelse af Rumohr: J. Kånigs Veiledning 
til Kogekunsten. Maanedssk. f. Littr. Bd. 7. 1832. 

Til Forfatteren af den theologiske Afhandling i det danske Uge- 
skrift Nr. 30. Danske Ugeskrift. Bd. 2. 1833. Videre om 
samme Sag i samme Bind. (samlede Skrifter. Bd. 6). 

Tillæg til Anmeld, af Thortsens Forsåg til en dansk Metrik. Maanedssk. 
f. Litir. Bd. 9. 1833. 

Om det juridiske Studium ved Kjobenhavns Universitet. Art. II. 
Maanedssk. f. Littr, Bd. 10. 1833. (samlede Skrifter. Bd. 6). 

Anmeld. af Schouw's Europa. Maanedssk. f. Littr. Bd. 12. 1834. 
(samlede Skrifter. Bd. 6). 

"Tordenveir. Almanak for 1834. 

Stærke Drikke. Almanak for 1834. 

Neue Versuche iber die Zusammendriickung des Wassers. Pog- 
gendorf. Bd. 31. 1834. 

Magnetiske Iagttagelser i Kbhvn. efter Gaus's Iagttagelsesmaade. 

i Oversigterne 18935. 

"Anmeldelse af Welhavens Norges Dæmring. Maanedssk. f. Liltr. 

HR Ba: 13. 1835. 

"Gamle og nye Tider. Almanak for 1835. 
Erindringsord til Forelæsninger over Lyset. Kbhvn. 1835. 8. 

Danskheden, en Tale. Dansk Folkeblad 18836, 

| Luftskibet, et Digt. Kjåbenhavn 1836. (tydsk af Johannsen. Ko- 
'g penhagen 1837.) 

"Bemærkninger over det indbyrdes Forhold imellem Trykkefriheds 
Lovgivningen og den almindelige Mening. Artikel fra Skrift- 


K comiteen. Folkeblad, iste Aargang, 18836. 

| Et Tillæg til Anmeldelsen af Gad: ,,0m forberedende og håiere 

mæ Realunderviisning”. Maanedsek, f. Littr, Bd. 16. 1836. 

' Om Skypompen. Oversigterne 1828/37. 

Bår Færdighed i at skrive og tale Latin ansees som en Bestand- 

—… deel af den almindelige lærde Dannelse.  Maanedssk. f. Littr. 

Bd. 18. 1837. 

Indledningsdigt til Thiele's Skrift om Thorvaldsen. Kbbvn. 1837. 
" Om den rette Iver i Troessager, en Samtale. Dansk Folkeblad, 2den 
—… Aargang. 1837, 


174 


Ingen Rangstrid imellem de forskjellige Stænder. Dansk Folkeblad. 
2den Aargang. 1837. 

Tale ved det Kongelige Videnskabernes Selskabs Mindefest over 
dets Præses Hs. Exc. Overkammerherre A. W. Hauch, holden 
af Selskabets Secretair H. C. Orsted. Kjåbenhayn 1838. 

Christendom og Astronomie. Dansk Folkeblad. 1838. 

Uber die Wettersåule in Schumachers Jahrbuch fir 1838. 

Om Haarrårskraften. Offentligt Foredrag ved de skandinaviske Na- 
turforskeres Måde i Gothenborg.  Forhandlingar 1840 (tydsk | 
Poggendorff, Bd. 53). 

Over den gjensidige Nytte, de skandinaviske Tungemaals viden- 
skabelige Kunstsprog kunde have af hinanden. Foredrag ved 
Mødet i Gothenborg 1839.  Forhandlingar 1840. ; 

Om Jerichous Barometer. Tidssk. f. Littr. og Kritik. Bd. 2. 1839. 

Tale i Anledning af Chr. VIII. Tronbestigelse.  Oversigterne 1839. 3 

Hjemmet, et Digt. Brage og Idun 1839. i 

Ordnede Lydudtryks Naturvirkning. Brage og Idun 1839 (samlede i 
Skrifter, Bd. 8). i 

Tale ved de skandinaviske Naturforskeres første Mode i Kjoben= 
havn 1840. Forhandlinger 1841. 

Om Udbredelsen af det 100-gradige Thermometer i Danmark og 
Norge. Samme. i 


Om et nyt Electrometer. Samme (tydsk Poggendorff, Bd. 58). 

Om Haarrårsvirkningerne.  Oversigterne for 1840. 

Om Vægtstangselectrometret.  Oversigterne for 1840. 

Om Groves Apparat. Oversigterne for 1841. 

Bemærkninger i Anledning af Forslaget om en landåconomisk Dan- 
nelses Anstalt i Danmark. Dansk Ugeskrift. 2den Række. stål 
Bd. 1842. g 

Grundtræk af det Skjånnes Naturlære. Skandinavisk Naturforsker= 
måde 1842.  Fårhandlingar. å 

Tale i Anledning af Videnskabernes Selskabs Jubelfest 1842. z 

Om Galvanoplastiken.  Oversigterne" 1842. g 

Forsåg over Varmheden paa Bunden af Borehullet i den artesiske 
Brond paa Nyholm. Oversigterne 1842. 


175 


| Underségelser om Lyset med Hensyn til det Skjønnes Naturlære. 
Oversigterne 1842. 

Tale ved Prof. Jacobsons Liigfærd. Kjobenhavn 1843. 

"Fortsatte Undersågelser om Lyset med Hensyn til det Skjånnes 
Naturlære.  Oversigterne 1843. 

Udvikling af Læren om Glandsen.  Oversigterne 1843 (tydsk Pog- 

- gendorff, Bd. 60). 

Om Forholdet imellem Unge og Gamle. Tale i Efterslægten. Kjo- 
benhavn 1844. j 

Naturlærens mechaniske Deel. Kjébenhavn 1844. 8. 

Om Tænkningens og Indbildningskraftens Opfatning af Naturen. 
Skand. Naturf. Måde i Christiania 1844. Forhandlingerne. 
(Tydsk af Zeise. Altona 1847. 8.) 

Betragtninger over den danske Character. Dansk Ugeskrift, 2den 
Række, 4de Bd. 1844. 

Mindeskrift over Måsting.  Oversigterne 1844. 

Mindeskrift over Bendz.  Oversigterne 1844, 

"Saturns Ringsystem.  Oversigterne 1844. 

”Maalning af Glas i Speile. Oversigterne 1844. 

To Kapitler af det Skjonnes Naturlære. Kjåbenhavn 1845 (tydsk 

—… af Zeise. Hamborg 1845). 

"Skjonhedsglæder, et didactisk Digt til Sir John Herschel i Gæa 1845. 

"Thorvaldsen og hans Fådeland. Dansk Ugeskrift, 2den Række, 
(RR Ba. 7. 1845. 
"Om Quægsålvets Forandring i lufttomt Rum.  Oversigterne 1845 
'E (en engelsk Notits om samme i Repor!s of the british asso- 
% ciation 1846). 
É "Om Varmeudvikling ved Vandets Sammenirykning. Oversigterne 1845. 

"Mindeskrift over Steffens. Oversigterne 1846. 

Mindeskrift over Brandis.  Oversigterne 1846. 

| Tale til Chr. VIII og Oscar.  Berlings— Avis, 15 Juli 1846. 
"Kundskabsevnens Væsenseenhed i det hele Verdensalt. Oversigterne 
| 1846 (tydsk: Uber die Wesenseinheit des Erkenntnissvermågens 
2 in dem ganzen Weltall.  Amtlicher Bericht iiber die 24ste Ver- 
| 

| 


æn 
K 


å 


—Æ 


samlung deutscher Naturforscher und. Aerlzte 1846 in Kiel; 1847,) 
Uber die Richtung des Falls, Samme. 


176 


Udtog af en Samtale henhårende til det Skjønnes Naturlære, Over- 
sigterne 1846. 

Om Faradays diamagnetiske Forsåg.  Oversigterne 1847. 

Forsog om Bærekraften af den polytechniske Læreanstalts store 
Electromagnet. Oversigterne 1847 og d. skand. Naturf. Forhund- 
linger. 1849. 

Om den Indflydelse Naturvidenskaben bår udåve paa de nordiske 
Sprogs fælles Udvikling. Tale ved Aabningen af den skandina- 
viske Naturforsker Forsamling. Kbhvn. 1847. Forhandlinger 1849. 

Mindeskrift over Zeise.  Oversigterne 1848. 

Om Melloni's Apparat.  Oversigterne 1848, 

Mindetale over Chr. VIII betragtet som Mand af Kundskaber og ig 
héi Dannelse. Kjobenhavn 1848. $ 

Forsåg over Luftstråmmes Udstraaling 4.  Oversigterne 1848. 

Beretning om Undersøgelser over Diamagnetismen. Oversigterne 1848 å 
(tydsk Poggendorf, Bd. 75). 

Precis d'une serie d'experiences sur le diamagnetisme. Annales 
de chemie et de physique. 3 serie t. 25. 1848. 

Videre Undersågelser om Diamagnetismen og deres Resultater. 
Oversigterne 1849. i 

Tale ved Festen for Oehlenschlåger den 14. Novbr. 1849. I Minde- 
skriftet. 1850. 

Om det som kaldes Skjånt i Naturen, og dets Forhold til det Heles 
Skjønhedsharmonie.  Oversigterne 1850. 

En Bemærkning om digtede Skikkelser, Ovessigterne 1850. 

Betragtninger over de af Bessel og Flere forudsatte for os usyn- 
lige meget store Verdenskloders Virkning paa Ætheren. Over- 
sigterne 1850. 

Samlede og efterladte Skrifter. Bd. 1—6.  Kjåbenhavn 1849— 
1852. 8. 

Første Bind ,,Aanden i Naturen" oversat paa Tydsk under Forfat- 
terens Medvirkning. Minchen 1850. 

Samme oversat paa Tydsk af Kannegieser. Leipzig 1850, alle=… 
rede 3 Oplag. 

Samme oversat paa Svensk af Åstrand. 1850. 

Samme oversat paa Engelsk. 


177 


Andet Bind; tydsk ,Die Naturwissenschaft und die Geistesbildung” 
von Kannegieser. Leipzig 1850. 7 

Naturlærens mechaniske Deel. 2den Udgave, iste Hefte. Kjoben- 
henhavn 1851. 

Der mechanische Theil der Naturlehre. Braunschweig 1851. 

Om Schack-Staffelds Digte, Molbechs Historisk-Biographiske Samlin- 
ger. H. 3. 1851. 


Selskabet modtog: 
Fra det Hannoverske Ministerium: 

Flora Hannoverana. 

Mittheilungen des Gewerbevereins fir das Konigr. Hannover. Nr. 
1, 2, 3, 4, 28—60 & 62. 

Fra det Norske Universitet: 

Barlaams og Josaphats Saga, udgivet af R. Keyser og C. R. Unger. 
Christiania 1851. % 

Det Kgl. Norske Fredr. Universitet i Christiania. 

Hærramek ja bæsstamek Jesus Kristus odda Testament.  Kristi- 

+ aniast. 1850. 

Udkast til militair Straffelov, med Motiver. Christiania 1850. 

Uber Micha den Morasthiten, und seine prophetisehe Schrift, von 
Dr. Caspari. 1 Hålfte. Christiania 1851. 

Bemærkninger angåaende Graptolither, af Christian Boeck. Christi- 
ania 1851. 
Fra det Svenske Videnskabernes Academi i Stockholm: 

Køl. Vetenskaps-Akademiens handlingar får år 1847, 1848, 1 & 2 
håftet, 1849. 

Ofversigt over Kgl. Vetenskaps-Akademiens fårhandlingar 1848, 
Nr. 7—10, 1849, Nr. 1—9, 1850. 

Årsberåttelse om Technologiens framsteg afgifven den 31 Mars 1842, 
1843, 1844, 1845, 1846 af G. E. Pasch. 

Årsberåttelse om Botaniska arbeten och upptåckter for åren 1845— 
1848, af I. E. Wikstrom. Førsta delen. 

Årsberåttelse om Framstegen i Kemi under år 1847 & 1848, afg. 
af L. F. Svanberg. 


178 


Sak- och Namn-Register dfver alla af Berzelius til Kgl. V. Ak. 
afgifna Årsberåtlelser (1821—1847). 

Årsberåttelse om framstegen i Insekternas, Myriapodernas & Arach- 
nidernas Naturalhbistoria for 1847 & 1848 af Boheman. 

Beråttelse om framstegen i Fysik under år 1849 af E. Edlund. 

Några reflexioner i anledning af kemins studium och om denne 
vetenskaps stållning i staten. Tal hållet vid præsidii nedlåg- 
gande 11 april 1849, af L. F. Svanberg. 

Tal om sambandet och vexelvårkan mellam Nåringarne, Kyrkan och 
Samhållet, hållet vid præsidii nedlåggande 17 april 1850 af 
A. von Hartmansdorff. 

Landtbruket fårr och nu, jemte en blick på dess fårhållande til 
samhållets ekonomiska & moraliska utveckling. — Tal hållet i 
K. V. Å. vid præsidii nedl. 9 april 1851 af I. Th. Nathhorst. 

En til Ære for Berzelius præget Medallie. 


Fra det Spanske Real Academia de Ciencias: 
Memorias de la Real Academia. T. 4. Part. 1. Madrid 1850. 
Resumen de las actas de la R. Ac. 1849 & 1850. 


Fra det Schlesiske Selskab: 
28ter Jahresbericht der Schlesischen Gesellschaft fur vaterlånd, 
Cultur f. 1850. Breslau. 


Fra det russiske Bjergværks Ingenieur-Corps: 
Kupffer: Compte-Rendu Annuel addressé å Mr. le comte Wront- 
schenko. 1850. St. Petersbourg 1854. 
Annales de Vobservatoire physique central de Russie, année 1848 
Nr. 1, 2 & 3. St. Pelersbourg 1854. 


Fra Professor Svanberg: 
Forsék att forklara orsaken til den Dynamiska Thermo-Electrici- 
teten, Af A. F. Svanberg. 
Sur les conditions d”intégrabilite de Véquation differentielle du 
second ordre, par A. F. Svanberg. Upsala 1851. 


179 


Modet den 21de November. 


| mage 


Herr Professor Steenstrup afgav paa egne og sine Medcomi- 
leredes, de Herrer Etatsraad Forchhammers og Inspector Worsaaes 
Vegne, folgende Beretning om Udbyltet af de geologisk-antiqua- 
riske Undersøgelser, som i Sommeren 1851 vare anstillede i Sjæl- 
land og Jylland: 

»Det,vil være i Selskabets Erindring, at vi ifjor, efter længere 
Undersågelser af de didhårende Forhold, vare komne til det 
bestemte Resultat, at de låse og usammenhængende Skaller af 
Østers samt af andre Muslinger og Snegle, der i betydelige Op- 
hobninger af mange tusinde Læs's Indhold findes hist og her paa 
Issefjordens Kyster, og i hvilke der |er indblandet en Mængde 
Kulbrokker og Aske, itubrudte Knokler af Pattedyr, Fugle og Fisk, 
Potteskaar og Redskaber af Flint, Dyreben og Hjortetak m. m., 
udgjorde et Slags Kjåkkenmåddinger fra Landets allerældste Beboel- 
seslid,. Vi viste nemlig, at de hidrårte fra det Folk, som her i Norden 
kun havde havt Redskaber af Ben eller Sten,— et Culturtrin, der 
for dette Lands Vedkommende, efter Oldforskernes Beregning, maa 
sættes allermindst fulde 2000 Aar tilbage i Tiden, og med en vis 
Sandsynlighed endog kan antages at ligge nærmere de 3000 Aar 
forud for vor Tid. Som Ophobninger af samme Natur arisaae vi 
endvidere flere lignende Opdyngninger af Havdyrskaller, som vare 
os bekjendte fra Kysterne af andre danske Fjorde, og i hvilke 
Kunstgjenstande af samme Beskaffenhed, som dem vi havde fundet 
i Dyngerne ved Issefjorden, vare blevne fundne, Dette i For- 
ening med Antydninger af overensstemmende Forhold paa flere 
andre Steder, mente vi allerede dengang berettigede os til at 


| anlage, at dette mærkelige Phænomen vilde i Fremtiden vise sig 


udbredt over en stor Del af Landet, og vi maatte derfor tillægge 
det en stor og almindelig Betydning som Kilde til Forågelse af 
vore Kundskaber om Landets Oldtid: dets ældste Beboeres Kul- 


180, 


tur, de physiske Forhold, hvorunder disse have levet, og Landets 
Dyre- og Plantleverden. 

Denne Betragtning af Phænomenets Natur, Anskuelsen om 
dets sandsynlige Udbredning over en stor Del af Landet og dels 
Betydning for vore Kundskaber om dets Beboeres ældste Historie, 
har vundet rigelig Bekræftelse ved de forisatte Undersågelser, som 
ere blevne anstillede i sidste Sommer, dels af et enkelt Medlem 
af Comiteen, der har undersågt flere saadanne Dannelser i Jylland, 
dels afMedlemmerne af denne i Forening. Vi have nemlig baade paany 
besågt alle de i vore tidligere Beretninger omtalte Punkter ved Isse- 
fjorden, og opsågt flere nye, samt derhos foranstaltet et af de 
overskueligste Punkter undersågt efter en stårre Maalestok, hvor- 
ved et saa meget fastere Udgangspunkt er vundet for fremtidige 
Forskninger i denne- Retning. Udbyttet af disse forskjellige Under- 
sågelser skal kortelig meddeles i nedenstaaende Fremstilling, som 
bestræber sig for at holde sig saa nær til de foregaaende Beret- 
ninger, som mulig, for i Forening med disse at danne en Helhed. 


I den tidlige Forsommer forundtes det Meddeleren heraf at 
foretage en kort Forfriskningsreise lil det nordlige Jylland og 
navnlig til Omegnen af Limfjorden og Mariagerfjorden, og jeg 
benyttede da Leiligheden, saavidt Omstændighederne tillode det, 
til at opsåge de Spor, Urindvaanerne havde efterladt i de af 
mig besågte Egne. Ved hyppige Excursioner overbeviste jeg mig 
om, at der paa Limfjordens og Mariagerfjordens Kyster og i Land- 
strækningen mellem begge disse Fjorde i ikke ringe Antal fandtes 
Ophobninger af Osters-, Musling- og Snegleskaller, aldeles af 
samme Natur, som dem vi tidligere have beskrevet, og ligesom disse 
hidrårende fra Urfolkenes daglige Maaltider og stadigere, rimeligvis 
gjennem en længere Aarrække, fortsatte Ophold paa disse Steder. 

Allerede i Byen Aalborgs umiddelbare Omgivelse træffe vi 
paa en saadan ulvivlsom Kjåkkenmådding i den Mængde af Osters- 
skaller, blandede med Cardium eduleL., Mytilus edulis L., Litorina og 
Nassa, som findes høit oppe paa Skraaningen af den Ost for Byen 
liggende Bakkestrækning, ,Osterbakkerne%, og netop ved Foden af 


181 


den ovenpaa disse Bakker liggende Signalhåi eller Signalbakke, 
og allsaa vel i en Håide af 150—200 Fod over Fjordens Over- 
flade. For endel Aar siden har Skraaningen været underkastet 
Behandling med Ploven, og i ældre Tider har dette, som det synes, 
gjentagne Gange fundet Sted; derfor er Laget med Skallerne 
stærkt jordblandet foroven, medens nedad, efter de paa Stedet 
modtagne Efterretninger, Laget bestaaer allene af Skaller, hvilket 
ogsaa bekræftedes, forsaavidt jeg ved en dertil indrettet Jordrive 
kunde undersøge Forholdet; men nogen bestemt Anskuelse af La- 
gels Tykkelse eller Bredde formaaede jeg ikke dengang at erholde. 
I en Strækning af over 100 Skridt henad Skraaningen kunde Laget 
imidlertid forfålges, og overalt i den halvtsammengroede Jordskorpe 
stak i Mængde frem ikke blot Skallerne af de ovennævnte 5 Mus- 
linger og Snegle, men ogsaa disses bekjendte Ledsagere af Kunst- 
gjenstande. I meget kort Tid opsamledes: 

70 Fliniflækker, dels af den længere mere regelmæssige 
Form, dels af de grovere Afhugninger; enkelte af disse havde 
man begyndt at tildanne til særeget Brug; en af dem var et 
Brudstykke af en slebet Kile eller Oxe, og en anden har tydelig 
Spor af at have været i Ilden. 

24 Stykker af Lerkar eller Potter, alle af den bekjendte 
Masse fra hin Tid, karakteristisk ved Indblandingen af det store 
skarpkantede Grus, især Feldspathgrus. Forskjælligheden af de, 
som Ziraler, indtrykkede Slireger eller Punkter, der vare anbragte 
paa endel af Brudstykkerne, viste, at disse havde tilhårt flere for- 
skjellige Kar. 

Omtrent en Halvsnes Brudstykker af Pattedyr- og Fugleknok- 
ler, hvis sånderbrudte Tilstand mindede om den Behandling, Knok- 


-lerne i disse Ophobninger sædvanlig have været underkastede. 


Ved at fålge Osterbakkernes Fod i Retningen henad Gaarden 
Rørdal, saaes paa flere Steder i Underbakkerne ikke ubetydelige 
Mængder af Skaller af Østers og Hjertemuslinger, og navnlig 
Oppløiedes disse paa sine Steder i saa stort Antal, at det vel kunde 
være, at det var med Muld -tildækkede Måddinger, som Ploven 
naaede ned til; men dels Tidens Korthed, dels Bevoxningen med 


182 


Korn tillod ikke nogen nærmere Undersøgelse deraf. Derimod 
fandt jeg i Forbigaaende ikke langt fra Gaarden Rørdal, paa den 
åvre Skraaning af de her ikke håie Osterbakker, en mere hvidlig 
Plet, paa hvilken en Blanding af de ovennævnte fem Skaldyr, som 
sædvanlig udgjåre de langt overveiende Bestanddele af de hidtil 
bekjendte Kjåkkenmåddinger, opplåiedes, og mellem disse enkelte 
men utvivlsomme Flintflækker. Opdyngningens Natur havde jeg 
derfor ingen Tvivl om. Den syntes her kun at have en ringe Om- 
fang, og dens Høide over Fjorden kunde vel omtrent være 50 Fod. 


I den dobbelte Hide syntes derimod de Skaller at forekomme, 
om hvilke jeg paa Rårdal erholdt Underretning og som bleve mig 
paaviste omtrent "/s Miil fra Gaarden, men dog endnu paa dennes 
Marker. De opplåiedes paa nogle Agre, der stådte til de stejle 
Skrænter, som danne Siderne af den i Danmarks Flora bekjendte 
meget snevre og dybe Dal, som kaldes Dybdal og som halvmaane- 
formig gaaer ind i det håie Land. Dalens ydre Del synes tidligere 
at kunne have været en Vig af Fjorden, men nu er den tår og 
kun en lille Ferskvandsdam er tilbage i dens Bund, i hvilken der 
låber en ubetydelig Bæk.  Skallernes Beliggenhed i den oven- 
nævnte Héide paa den åverste Skraaning af den snevre Dals håie 
Sider, den Omstændighed, at de atter her tilhåre de 5 i vore Be- 
retninger oftnævnte Skaldyr og ikke vare blandede med de sæd- 
vanlig paa Sliranden lalrig forekommende og opkastede Skaller, 
og derhos kun bestod af udvoxne Dyr, de flere Flintflækker, som 
tilligemed Banen af en firsidet Flintore opsamledes imellem dem 
paa Agrenes Overflade, ere ligesaa mange Grunde for, at der under 
den dyrkede Overflade skjules en slårre eller mindre Ophobning 
fra Urindvaanernes Tid. 


Længere tillod Tiden mig ikke at forfålge Bakkestrækningen 
hverken i nordåstlig eller sydlig Retning, for at faae Vished om, 
hvorvidt der endnu fandtes flere saadanne Opdyngninger paa det 
høie Land, hvis-nordlige Begrændsning Osterbakkerne danne og 
som til Forskjæl fra de andre håie, med Kjærstrækninger eller 
andet Lavland omgivne Kridtéer, kunde kaldes Norretrandersholm. 


183 


Vel aflagdes et flygtigt Besåg i ugunstigt Veir ved Blegkilde, 
hvor jeg fra gammel Tid erindrede, at Ostersskaller paa flere 
Steder stak ud af Skraaningen, men jeg fandt dem ikke igjen. Siden 
erholdt jeg dog Efterretninger, som tydede hen paa, at slige 
Ansamlinger af Skaller sandsynligvis forekomme baade paa denne 
Holm og den Syd og Ost herfor liggende Gudumholm, hvilket ogsaa 
vil finde Bestyrkelse i hvad jeg nedenfor skal meddele om den 
endnu sydligere Gudumlundsholm. 


Et Forhold i Osterkjæret ved Aalborg viser tydelig Modsæt- 
ningen mellem de paa Bakkestrækningerne af Menneskehænder 
henkastede Skaller og de naturlige Ostersbanker eller Osterslejer; 
Ihi paa dette Kjærs faste Leer- og Sandbund ligger der en Mængde 
Østers i de naturlige Stillinger, i hvilke de forekomme i Havet, 
næsten alle med sammenhængende og lukkede Skaller og med ,Laa- 
get” opad. I faa Oieblikke optoges i Blegkildeaaens Leje og i nogle 
Gråfter flere Dusin af Østers i denlæ Slilling, og efter de mig af 
Hr. Gartner C. Beck givne Meddelelser og paaviste Steder syntes 
de fornemmelig at forekomme i et Belle skraaes over Kjæret fra 
Byens åstlige Haver af over imod Blegkilde. Mellem disse Osters 
laae der endel Cardium edule, ligeledes lukkede, og en Mængde af 
Nassa reticulata, og desuden flere af de Muslinger og mindre 
Snegle, som pleie at forekomme paa ringe Dybder. Det er vel 
neppe tvivlsomt, at her er netop et af de Osterslejer, hvorfra 
Urindvaanerne have hentet de Østers, som de ved deres Opholds- 
sleder paa Bakkeskraaningerne have fortæret, — skjondt det nu 
ligger noget over Fjordens Overflade. 


Inden jeg forlader de nærmere Omgivelser af Byen Aalborg, 
maa jeg endnu anfåre, at det lykkedes mig at opspårge en lille 
Opdyngning af Skaller paa Herregaarden Restrups Marker og 
ved venskabelig Imådekommen af Gaardens Eier at faae samme 
nærmere undersøgt. I det udbredte Mose- og Kjærdrag imellem 
Hasselriis og Nørholm ligger der nemlig hist og her Grusrimme 
eller Grusvolde af større eller mindre Omfang og Udstrækning, 
og disse synes nærmest at maatte betragtes som store Havstokke 


184 


eller Revler, der i sin Tid have dannet lavere Udenværker omkring de 
håiere Kridtéer. Paa en saadan Grusholm, der omlrent ligger en 
Fjerdingvei Nord for Restrup, (og endnu nærmere angivet: paa den 
smalere Forlængelse heraf, som kaldes ,,Blaakjærsrimmen% og ved 
det vandrige ,Blaakjær” adskilles fra Gaardens håie Marker) var 
det at Skallerne fandtes opdyngede. De dannede under den lyng- 
bevoxede Jordskorpe et Lag, der var kun 1 til 114 Qvarter tykt, 
og kun havde en Udbredning til Siderne af faa Favne, hvilket de 
paa flere Steder udfårte Nedgravninger noksom viste. Skallerne 
tilhårte Ostrea edulis L., Cardium edule L., Mytilus edulis L., Litorina 
litorea L. og Nassa reticulata L. ; af hvilke den første var tlilstæde i sær- 
deles store Exemplarer, den sidste kun i enkelte; desuden nogle faa 
Landsnegle: Helix nemoralis L. og hortensis L. Saavidt man kunde 
skjonne, laae de kun 6 til 7 Alen over Fjorden, og denne lave 
Beliggenhed paa en fordums Havstok kunde saaledes godt stemme 
med den Antagelse, at de i sin Tid vare ved Limfjordens Bålge- 
slag opdyngede der, om de end nu ved et 1%2 Fjerdingvei bredt 
Lavland ere skilte fra denne; men Skallernes uslidte Tilstand, Ud- 
valget netop af hine Arter, samt en stærk Indblanding af Kulstov 
og Aske, der endog gav Laget en sortladen Farve, enkelte ild- 
skjornede Sten og smaa sånderbrudte Knokler af Pattedyr og 
Fugle (hvoriblandt Krondyrets og Raadyrets marvspaltede Fodled 
og hele Klovled, samt den stårste Del af Underkjæben af en Ræv) 
tilligemed flere Stenredskaber viste tydelig nok, at Opdyngningen, 
saa lille den var, havde sin Oprindelse fra Menneskehænder. De 
Stensager, der ved Nedgravningen kom frem for Dagen, vare: 

6 Flintflækker, hvoraf 1 var et afspaltet Flintstykke, som var 
begyndt at tilhugges paa Kanterne; 

en saakaldet Tilhugger, af et Andeægs Stårrelse, men lidt 
sammentrykt, bestaaende af cn fin, haard Granit med et Qvarts- 
belte igjennem og paa begge Ender med tydelige År efter de 
dermed paa Flintstenene anbragte Slag. Endelig saaes ogsaa 
ganske smaa Brokker af Lerkar. 


Det forundtes mig ikke dennegang at fålge Randen af den store 
af Lavstrækninger omgivne Gudumholm, i hvis dstlige Skrænt de 


185 


stårre Kalkgruber ere aabnede, men jeg maatte indskrænke mig 
til at besoge den Syd derfor i en Vig af den store Vildmose 
liggende Gudumlundsholm, paa hvilken min Opmærksomhed særlig 
var bleven henledet ved en Beretning i Pontoppidans Danske At- 
las. I dette Værks 5te Bind S. 69 hedder det nemlig: ,i Skoven 
har været mange Håie, hvoraf Capt. Buchwald lod nogle bortføre 
til at fylde et Kjær op med, i en af disse fandtes en stor Mængde 
Ostersskallerf, og deraf maatte jeg formode, at Urfolkene sand- 
synligen her havde havt Stade, og maaskee havde efterladt sig 
flere Spor. De efterhaanden modtagne Oplysninger, jeg erholdt 
paa Forespårgsler. desangaaende, gave mig snart Vished om, 
at der paa den ene Ende af Holmen endnu laae en stor Mængde 
Ostersskaller, som man formodede maatte antyde, at Fjorden 
eller Kattegatlet tidligere havde gaaet hertil, skjåndt de nu ligge 
indtil 41%e Miil fjernede herfra. — Ved mit Besåg paa Stedet 
fandt jeg at de tilsigtede Skaller laae paa Holmens sydvestligste 
Pynt tæt op imod et Hus, som tilligetred et Par andre nærliggende 
benævnes: ,,Rottehusene"%), og at Skaldyngen vel var betydelig, 
men dog diensynlig kun var en Levning eller et tilbagestaaende 
Hjørne af en langt stårre Opdyngning, der tidligere maatte anta- 
ges at være bortfårt, og som med en ikke ringe Grad af Sandsyn- 
lighed kunde antages at være den i Danske Allas omtalte; thi om 
den end ikke længere laae i en Skov, saa bare dog de nærmest 
dertil stodende Marker endnu Navnet af ,Skoven”, og antydede 
derved noksom at den tidligere havde ligget i en Skov. Men 
langtfra at have været af Havet opkastede paa en naturlig Strand-= 
bred eller Havstok, fandtes Skallerne at udgjére en i enhver Hen- 
seende karakteristisk Kjåkkenmådding. — Osterserne vare usæd- 
vanlig store og mange bare utvetydige Mærker af at have været 
paa Gløder; delte kunde jeg mindre spore paa de fire andre 
Skaldyr: Mytilus, Cardium, Litorina og Nassa, skjøåndt det paa 
enkelte af dem var tydeligt nok. Disse Skaller laae snart blandede 
med Osterskallerne, snart dannede hver Årt, især Cardium og 


”) Anm. Paa Videnskabernes Selskabs Kaart: ,,Rottenborg". 


186 


Mytilus, ligesom Partier eller Bunker for sig i den fælleds Masse. 
De stårre Landsnegle, Helices, vare ikke sjeldne. 

Indblandede eller indsaaede mellem Skallerne laae en stor 
Mængde Fiskeknokler, der ved nærmere Undersågelse befandtes 
fortrinsvis at tilhåre Aalen, og at være dels Ryghvirvler, dels låse 
Knokler af Hovedet af denne Fiskeslægt; skjåndt brækkelige og med 
fine Forlængelser råbede de dog ikke at være blevne beskadigede 
af Ostersskallerne og de andre tunge Legemer, mellem hvilke de 
laae, og det kunde saaledes ikke være Vandet, som havde lagt 
dem der; nogle faa hidrårte fra Fjæsingen (Trachinus draco L.). 

Dernæst vare Fugleknokler hyppige, men det var mest kun Ben- 
piberne, da Ledenderne af de lange Rorknokler vare afbidte; 
iblandt de omtrent 30 indsamlede Knokler var der kun 2 Hvirvler 
og 3 Skulderknokler, de åvrige vare Knokler af Lemmerne; de 
tilbore fornemlig stårre og mindre Arter af Andeslægten. 

Af Pattedyrknokler fandtes endel, som forsaavidt de tilhørte 
1. Kronhjorten, og 


Raadyret vare i héi Grad sånderbrudte, og derved 


w 


røbede den Marvsogning, som fra andre Steder er os saa vel 
bekjendt; bedre vedligeholdte vare de fundne Knokler af: 

3. Sælhunden, Phoca sp., maaskee Ph. grypus Fabr.; den ven- 
stre Overarm. 


R 


Maaren, Mustela sp., håire Underarm, særdeles får og stærk. 
5. Ræven, Canis vulpis L., en håire Underkjæbe med alle Kind- 
tænder og Hjårnetænder samt et os ischii. 


Så 


Hunden, Canis familiaris L., eller 

Ulven, Canis Lupus L. 

venstre Bagfod, samt et Kloled. 

Af Flint- og andre Stenredskaber fremkom ved den kortva- 

rige Undersågelse ikke faa, nemlig: 

dels Flintflækker, et Par Snese, af forskjellig Længde og Tykkelse; 
de længste vare 4—5 Tommer lange, og særdeles regelmæssige; 

dels enkelte Flintknuder, eller raat tilhuggede Flintstykker med 

mange Hjørner og Kanter; 


ste Fingers Mellemfodsben af 


dels Flintkiler eller Flintérer, 7 ialt, hvoraf 3 vare smaa af 
1Ye"—2” Længde, 4 stårre af 3"—4 ” Længde; endelig 


187 


»Tilhugger af et Andeægs Stårrelse og Form, men noget 
sammentrykt; oprindelig en rullet Strandsten, af tæt qvartsrig Granit. 
De Slag, man ved Flintredskabernes Tilhugning havde anbragt dermed, 
havde efterladt tydelige Spor eller Ar saavel paa begge Enderne, 
fornemlig dog paa den spidsere, som paa begge de smalere Sider. 

Aske var saa udbredti Laget, at der ved Bearbeidelsen frem- 
kom en kjendelig Askelugt. Kulstév og stårre Kulgrus vare ikke 
sjeldne, men sidstnævnte faldt strax fra hinanden; ildskjornede og 
sorlfarvede Sten fandtes ogsaa; men derimod fandt jeg ved dette 
Besåg ingen kjendelige Potteskaar. 

Til yderligere Forstaaelse af, at denne karakteristiske Kjok- 
kenmådding kan have indeholdt en saa betydelig Mængde af Hav- 
dyrskaller, som det tilbageværende Hjorne bærer Vidne om, uaglet 
den nu ligger 1% Miil fra Kattegattet og ligesaa langt fra Fjorden, 
maa det erindres, at Vildmosen og de til samme stådende Kjær 

og Moser, hvilke nu som el Lavland mgive de håiere Partier, påa 
deres Bund bære umiskjendelige Spor af at have været Partier 
af Fjorden og Havet, og at de nu mere enkellliggende Hoider 
dengang have været en Række af Oer, som have ligget udenfor 
Landets mere sammenhængende Fastland. Som et rel mærkeligt 
Sammenligningspunkt imellem Fortidens og Nutidens Forhold maa 
det til Slutning ikke lades ubemærket, at ikke et Par Hundrede 


å Skridt fra denne med Aaleknokler saa stærkt blandede Osters- 


dynge var en Broe over Aaen, og ved denne var der lige indtil 
Begyndelsen af delte Aarhundrede et meget rigt Aalefiskerie. 


Hvorvidt lignende Ophobninger forekomme paa de endnu 
sydligere i Vildmosen liggende Holme, paa hvilke Kongstedlund 
og Smidie ligge, derom har jeg ikke kunnet erholde nogen Efterret- 
ning; ikke heller har jeg havt Leilighed til at afgjåre om de fore- 
komme ved Foden eller paa Siderne af de saakaldte Dokkedals- 
bjerge; men imellem disse sidste og det Håiland, hvorpaa Als 
ligger — Alsholmen — har jeg ikke fundet Spor af dem; heller 
ikke paa Randen af selve Alsholmen, og heller ikke paa den Holm, 
hvorpaa Helberskov ligger. Desto hyppigere har jeg fundet dem 
nede imod Mariagerfjorden og navnligen paa Grændserne af de ældre 


188 


Vige, som fra Fjordens Nordside tidligere gik op i Landet, om- 
flåde Hoiderne og af disse dannede Holme eller Oer. 

En saadan Holm udgjorde i sin Tid den saakaldte ,,Havnåée 
Lund%, en skovklædt Banke med temmelig steile Sider ved Havnée 
Herregaard. Paa en Underbanke under ,Lundens” sydlige Side, 
af 5 til 7 Alens Hide over Fjordens daglige Vande, opplåies der 
i tusindevis Brokker af Teglsten og Mursten, hidrérende fra et 
nedlagt. Teglværk; Brokkerne ere udbredte over en stor, men 
meget uregelmæssig begrændset og ligesom fliget Plet, og dels mel- 
lem Fligene eller Tungerne af denne, dels under selve Brokkerne 
opdager man en overordentlig Mængde af Strandskaller. — Disse 
kunne ligesom Teglbrokkerne naaes af Ploven og derved opka- 
stes i Furen tilligemed den Strandgrus, hvori de ligge. — Uagtet 
den "Forstyrrelse, for hvilken Muslingerne derved vare udsatte, 
havie det stårste Antal af dem endnu deres Skaller sammenhæn- 
gende; "og navnlig fandtes Ostrea, Cardium, Mytilus og Venus 
decussata,L…i stor Mængde i denne Tilstand, hvilket tyder hen paa, 
at de'laae' paa en naturlig Fjordbund og ikke havde været spiste, no- 
get som ogsaa godigjordes ved flere andre Forhold. Saaledes f. Ex. 
forekom Skallerne af samme Art i en håist ulige Storrelse, idet 
store og smaa laae sammen, hvilket aldrig pleier at være Tilfæl- 
det i de fra Urindvaanerne hidrårende Opdyngninger, og heller 
ikke findes der i disse en stor Mængde af de Skaller, som aller- 
hyppigst findes ved vore Bredder, medens saadanne her ligeledes 
vare .indblandede; det store Antal af Litorina litorea og Nassa 
reliculata i Forhold til de lukkede Muslinger gav allerede 
Blandingen set noget fremmedt Udseende, der blev end mere 
paafaldende3 naar Oiet hæftede sig paa den utallige Mængde 
af smaa Litoriner og Cerithium reliculalum Da C., som overalt laae 
i Gruset mellem Muslingerne og tildels fyldte disses indre Rum, og 
som aldrig kunde have tjent til Menneskefåde. Paa den anden 
Side maatte ogsaa den fuldstændige Mangel af Kulbrokker eller 
andre Minder om Urfolkenes Virksomhed lede til den samme 
Betragtning. Det lave Land ved Foden af ,Teglbrinken£ er altsaa 
i sine Forhold at sammenligne med det nyligt skildrede Oster- 
kjær ved Aalborg, og ligesom dette har det sikkert nok været en 


189 


Del af den med lavt Vand bedækkede Fjordbund, hvorpaa Urind- 
vaanerne fiskede deres Østers. — Helt anderledes tog derimod 
den Opdyngning af Skaller sig ud, som ligger noget vestligere, 
omtrent midt imellem Teglbrinken og det saakaldte Færgehus, 
påa et Sted, hvor man, for at fåre Veien fra Skoven ned paa det 
lave Land, har gjennemskaaret Underbakkens Skrænt, og derved 
blottet et betydeligt Lag af store, låse, usammenhængende Osters- 
skaller, blandede med Skallerne af de sædvanlige andre spiselige 
Muslinger og Snegle, og indeholdende en stor Mængde Aske og Kul. 
I faa Oieblikke samledes flere lange smukke Flintflækker og Fugle- 
knokler med afbidte Ender. Osterserne udmærkede sig ved deres 
overordenilige Stårrelse og Tykkelse.  Stedét egnede sig meget 
til at blive underkastet en nærmere Undersøgelse, da Overfladen 
endnu var i urårt Tilstand. Jeg skal blot tilféie, at der paa 
Strækningen mellem dette Punkt og Gaarden, altsaa i en Længde 
af flere Hundrede Alen, næsten overalt, hvor man paa den nederste 
Del af Bakkens Skraaning nedgraver"imed Spaden, findes Osters, 
Blaamuslinger , Hjertemuslinger samt Flintflækker indblandede i 
Mulden, og derfor saaes ogsaa disse Gjenstande opskudte i de 
store og hyppige Muldvarpeskud. 


Nord for ,Lundenf ligger en Kjærstrækning, hvorigjennem 
Kaarupaaen udflyder til Fjorden, og som %o Fjerdingvei bred 
adskiller ,,Havnåelund£ eller ,Havndeholm£ fra det nordligere og 
langt storre Hoiland, hvorpaa Visborg Bye ligger, og som vi 
kunne kalde Visborgholm. Paa sammes sydvestlige Rand, Syd for 
det hojere Parti, som kaldes Visborgholte, hår Herregaarden 
Havnée en meget betydelig Mark, og tvers igjennem dennes Agre 
i et Belte langs ad Holmens sydlige Skrænt, findes den stårste 
hidtil bekjendte Opsamling af fortærede Østers og Muslinger. 
Det deraf dannede Lag kan man nemlig forfålge igjennem alle 
Agrene i en vis Hoide, hvor disse fra Bankens héie Over- 
flade båie ned over Skrænten til det lave Land, og det har altsaa 
en Længdeudstrækning, som mindst maa være ligesaa stor, som 


”samllige disse Agres Bredde lige fra Holmens vestlige Skrænt og indtil 


Veien mellem Havnée og Visborg; men i Virkeligheden er den endnu 


190 


noget stårre, da Bakkeskrænten gaaer noget i en Bue; ved Afskridt 
ning fandtes den al udgjåre 300 Favne. I nysnævnte Veis Gråfter 
seer man endnu, om end ringe, Spor af Laget, og paa den dstre 
Side af Veien kan man forfålge det ind paa Græsmarkerne 
omtrent 50 Favne — saa det altsaa i det Hele har en Udstrækning 
af 1000 Alen eller "3 Fjerdingmil. Det holder sig omtrent i samme 
Høide, men indtager paa Skraaningen ikke samme Bredde, da det 
fra en Middelbredde af omtrent 30 Skridt, trækker sig sommesleder 
mere sammen, og udvider sig igjen paa andre Steder; ligeledes 
er det kjendeligt at paa visse Steder langt stårre Masser ere ophobede 
over hinanden end paa andre, hvorved det Hele bibringer Betrag- 
teren det Indtryk, som om en Række af mindre Opdyngninger eller 
Måddinger, laae saa tæt ved hinanden, at de flåd sammen. Under 
den Forudsætning altsaa, at disse ere dannede af det daglige Affald 
af Fådemidler, maatte man snarest tænke sig dem at hidråre fra en 
Række af Familier, der boede langs ad Skrænten. Moddingerne ville 
da være at betragte som de eneste tilbageblevne Levninger af et 
saadant langt Fiskerleie. 

Bedst Leilighed til nærmere Undersågelse af Laget frembåd 
den vestlige Ende, thi derfra er der borllaget mange tusinde Læs 
dels til Opfyldning i de mosede Enge dels til Mergling paa disse 
og lil Veifyld. I den herved frembragte lodrelte Skrænt kunde jeg 
overbevise mig om de for Tydningen af det Hele saa vigtige 
Kjendsgjerninger, at Laget, hvis Tykkelse paa sine Steder var 
over 3—3//a Fod, men i Reglen kunde skatltes til 1—41%2 Fod, 
bestod af aabnede og usammenhængende Skaller af Osters, 
Blaamuslinger og Hjertemuslinger, indblandede med Saltvands- 
Sneglene Litorina litorea og Nassa reticulata, hist og her opta- 
gende enkelte Landsnegle (Helix) mellem sig; at paa et Punkt vare 
Ostersskallerne overveiende, paa et andet Blaamuslingerne, medens 
paa et tredie det var Hjertemuslingerne, som i stårst Mængde 
vare opsamlede; paa andre Punkter laae de mere blandede; at 
rullede Sandsten og Flint, der bare utvetydige Spor af Ildens 
Paavirkning og tildels endnu vare sorte paa deres Overflade, laae 
hist og her i Massen; enkelte Steder saaes flere (4—5) af disse 
stillede sammen, som om de vare smaa Arnesteder eller Rester af 


191 


saadanne; at Kul og Aske ikke blot var spredt mellem Skallerne, 
men ofle dannede hele Striber, og at navnligen paa et Par Punk- 
ter Kulgrus og Aske i hoi Grad var indblandet mellem Bunker af 
Hjertemuslinger; at Stykker af de raa Lerkar kunde sees paa 
mange Steder i Væggen, og bleve ogsaa udbraglte i temmelig 
Mængde, og at ligeledes Flintflækker nu og da kom frem. Knok- 
lerne af Hvirveldyrene vare i denne Ende af Laget kun faa, men 
dog karakteristiske. Af Fiskeknokler fandtes nogle enkelte af 
Aal; af Fugle ogsaa enkelte, i Enden paa sædvanlig Maade 
afbidte, Rorknokler. Af Pattedyr Brokker af Knokler lilhårende 
Kronhjorten, og navnlig en fuldstændig Rad af 6 Kindtænder, omfat- 
tede af den smale Tandrand alene, saaledes som Urfolkene 
nelop altid behandlede Overkjæben; en Kindtand af en Oxe 0. fl. 
Saa utvetydigt som disse Forhold vise os, at de i den 
lodrette Væg tilgængelige Masser af Skaller ere henkastede der af 
Urindvaanerne, saa lidet kan der reises nogen Tvivl om, at det 
samme gjælder om Laget i dets hele Udstrækning langs hen med 
Bakkeskraaningen; thi fulgte man Laget tvers over Agrene fra 
den ovennævnte Væg af og hen til den får nævnte Vei, som fårer 
til Visborg, fandt man ikke blot de samme Arter af Muslinger og 
Snegle opplåiede, men man kunde ogsaa paa hver Ager opsamle 
Flintflækker eller andre ved Menneskehaand tildannede Stenred- 
skaber. Af de fårste fandt jeg saaledes c. 30 Stykker, hvoraf to 
bare Spor af yderligere Bearbeidelse, som om de oprindelig havde 
været bestemte til Pilespidser; af de sidstnævnte to smaa trekan- 
tede Flintkiler eller Flintoxer, og den åvre Ende, eller Banen, af en 
meget stor Flintoxe, som havde været smukt tilslebet.  Ikkeheller 
manglede det her aldeles paa Brokker af Påttedyrknokler, hvis sån- 
derslagne Tilstand vel kunde stemme overens med den Behandling, 
Urindvaanerne underkastede Marvknokler; men da det maa antages, at 
ogsaa ved Pléining og Gjodning enkelle Brudstykker af Knokler kunde 
være komne paa Marken, kan ingen ubetinget Vægt lægges paa 
disse Knokkelbrokkers Forekomst. Desto vigtigere er den Kjends- 
gjerning, at man omtrent midt i Lagets Udstrækning dels har 
opplåiet, dels ved de mest fremstaaende Partiers Slåifning har 
opgravet en stor Mængde Knokler, liggende mellem Skallerne, og 


192 SN 


i Forening med disse flere (6) Hakker eller Hamre af Hjortetak, 
iblandt hvilke netop det ene Stykke, som i vor forrige Beretning 
er omtalt at være indsendt til Oldnordisk Museum fra Havnées Eier 
Hr. Kjeldsen. Sammesteds vare ogsaa fundne de tvende bearbei- 
dede store Vildsvinetænder, som jeg samtidigen har omtalt”) 
Det var ogsaa i Nærheden af dette Punkt”), at en udmærket, 
tresidet Flintpil, af 5 Tommers Længde, var fundet, hvilken Hr. 
Kjeldsen skjænkede mig og som nu opbevares, med alle de ovrige 
Gjenstande fra disse Mindesmærker, paa det Oldnordiske Museum. 

I den Aarstid, da Markerne ere blottede for Korn, ' falder 
Laget let i Oiet, da et Belte af en hvidlig Farve antyder dets Be- 
liggenhed paa Skraaningen af Banken, hvis Rand det følger, selv 
hvor denne bugter sig lidt. Farven er desto hvidligere, jo mere 
fremtrædende Laget oprindelig har været, thi desto mindre har 
Pléiningen været istand til at fére saamegen Jord og Muld ind 
over det fra Omgivelserne, al det dermed kunde dækkes, hvilket 
mer eller mindre er skeet, hvor der er svage Fordybninger eller 
Sveie i Skraaningen. Da det imidlertid er fra de mere fremra- 
cende Steder, at den driftige Eier fornemmeligen har bortkjårt den 
store Mængde Skaller, hvormed han har opfyldt Lavningerne paa 
sine Marker, Enge og Kjær, eller forbedret disses oprindelig sure 
Beskaffenhed, kunne vi saameget mindre her faae et klart 
Billede af disse uhyre Opdyngningers oprindelige Udseende, fårend 
de kom under Ploven; men man kan dog faae et Slags Begreb 
om deres oprindelige Størrelse og Omfang, naar man seer, at 
de bortkjårte mange tusinde Læs kun udgjåre en ringe Del, 
af hvad der endnu er tilbage under den dyrkede Overflade. 
Alene ved Markens Behandling til Sæd vil der sikkert endnu i 
lang Tid vedblive at komme Ben- og Stensager for Lyset, som 
ville være af stor Interesse, og for hvis Indsamling og Opbe- 
varing Videnskaben og Museet ville blive D'Herrer Kjeldsen 
senior og junior endnu mere takskyldige. 


+) Om den Mængde Knokler, som paa dette Sted laae indblandede mellem Skal- 
lerne, udtrykke Øienvidner sig saaledes: ,,Been laae næsten paa Been". 


+x) Ikke langt bortfjernet fra det paa Marken enestaaende Træ. 


193 


I Modsætning til denne usædvanlig store Opdyngning maa jeg 
omtale en yderst lille, men dog erkjendelig Modding af de 
sædvanlige spiselige Bléddyrs Skaller, som ligger paa det 
samme Hoiland, nemlig Visborgholmen, men langt længere åsllig, 
altsaa tillige mere inde i Landet, paa den Del af Holmens Skraa- 
ning, som benævnes ,,Båsholt"f, paa det dstlige Hjårne af Skov- 
fogedhuset Sleiborgs Mark, fra hvilken den gaaer lidt ind paa 
Visborggaards egne Marker. — Skallerne, der fornemlig vare 
Ostersskaller, dannede et Lag, hvis Tykkelse jeg ikke kunde nærmere 
undersåge, da Marken var besaaet med Korn, men ret tykt syntes 
det, at dåmme efter Forholdene i Markgråften, ikke at kunne være; 
imidlertid angav Skovfogden, at jo dybere han plåiede, desto 
flere Skaller kom der op, og at ved sædvanlig Pléining kom Plo- 
ven ikke igjennem Laget. Nogle faa Flintflækker opsamledes paa 
Stedet; nogle enkelte saaes ogsaa i Muldvarpeskuddene paa Mar- 
ken ved Siden deraf, Laget laae omtrent i samme Hide som det 
store Lag paa Visborgholte. i 


Ligesom nu det lave Land mellem Havne og Visborgholte 
fortsætter sig som et ellebevoxet Kjær”) imod Ost og Nord op 
omkring Visborgholmens dåstre Side og adskiller denne fra det 
håiere Land, hvorpaa Skelum ligger — Skelumholmen — og ved 
en åstlig Arm adskiller denne igjen fra Vedums håiere Land, medens 
en vesilig og bredere Arm, der gaaer op til Kaarup - Målle, 
begrændser Visborgholmens nordre Side, saaledes låber der et lig- 
nende, men langt smalere, Kjærdrag op paa den vestlige Side af 
samme Holm og adskiller den fra det håie bakkede Terrain, hvorunder 
Hadssunds Færgested ligger. Paa begge Sider af dette Kjærdrag, 
i hvis Bund jeg paa flere Steder under Ellerédderne har seet 
Cardium og Litorina som Vidnesbyrd om, at det tidligere har været 
en Fjordarm, har jeg bemærket flere fra Urfolkene hidrårende 
Opdyngninger af Skaller, nemlig: tvende mindre i Nærheden af 
Gaarden Sindholt, en paa den Bakke, som benævnes Soubakken, 
og en paa Bakkeskrænten lige ved og over Hadssund-Færgestled. 


%) Anm.: For størstedelen under Nayn af ,,Launkjær". 


194 


Adskilt fra Vestsiden af Visborgholmen ved en ganske smal 
Lavning er en lille men dog ikke lav Holm, hvorpaa Bondegaarden 
Sindholt ligger. Tæt udenfor denne Gaard, paa Skraaningen imod 
Kjæret, fandt jeg i en Rugager en betydelig Mængde Osters- 
skaller med deres sædvanlige Ledsagere: Cardium, Litorina o. s. v., 
og enkelte Flintflækker, og noget lavere nede paa Skraaningen saae 
jeg de samme Arter af Skaller udbredte over en temmelig stor 
Strækning. Her blev jeg i en lille Grav, hvori der var taget Grus, 
sandsynlig til Veifyld, sat istand til at see det ene Hjårne af 
dette Skallag gjennemskaaret og derved at overbevise mig om, at 
der imellem de paa dette Sted stærkt fremherskende Cardium- 
skaller var indblandet en ikke ringe Mængde Kul og Aske, som 
gav Laget en sortagtig Farve, og havde for en Del deres Oprindelse 
fra en Række ved Siden af hinanden staaende ildskjårnede, sodede 
Sten, som jeg maatte ansee for et Slags Arnested. Konen paa 
Gaarden gav mig senere en lille ,Sabel af Flint, som hun havde 
fundet mellem Skallerne paa den ovennævnte Rugmark; det var 
en 3” lang tvesidig, smukt tilhugget Flintpil med Tap eller Tunge 
til at indsætte i et Pilskaft. 


Nogle hundrede Alen fra foregaaende Sted, og lidt lavere, døg 
ubetydeligt, er der paa en Slags Grusrevle en Sand- og Grusgrav 
ved Siden af den mindre Yei, som fårer over Kjæret, og op imod 
denne Grusgrav ståde flere plåiede Agre, der fårst nylig ere tagne 
under Dyrkning. Saavel i Grusgravens Sider, som i de tilstådende 
Ender af Agrene, seer man en stor Mængde af de oftnævnte Skal- 
ler, iblandt hvilke især Hjertemuslingerne gjorde sig bemærkede ved 
deres Stårrelse, og paa sine Steder ogsaa ved deres Antal. Det 
var blandt disse Skaller, at jeg i 1837 fandt den fårste stårre og 
ret karakteristiske Flintflække; i den korte Tid jeg nu kunde 
dvæle der, fandt jeg desuden nogle meget smaae Brokker af Ler- 
kar, en Mængde Kulgrus og nogle ildskjårnede Sten; jeg kan 
derfor ikke andet end antage denne Skaldynges Natur lig med 
de andres +). 


%) Anm. Marken, hvorpaa denne Opdyngning ligger, tilhårer et fra Rosendal 
ganske nyligt udflyttet lille Hus, som Eieren benævnede ,, Rolighed”. 


; 
K.2 


195 


Sindholtholmen er den vestligste af de Oer eller Holme, hvilke 
Fjorden i denne Egn har omflydt i forrige Tider, og som da dan- 
nede ligesom et Belte af Oer udenom det mere sammenhængende 
Indland. Kun ved et ikke bredt Kjær, der for mig benævntes 
»Tykkenkjær”, er den adskilt fra det sammenhængende og håie 
Land, som nu i en lang Strækning og med temmelig bratte Skrænter 
danner Mariagerfjordens Nordside, idet kun en smal Strimmel af 
Lavland ligger mellem disses Fod og Fjorden. Ogsaa paa delte 
Håiland findes Spor af Ur-Indvaanernes Færd. Saaledes bliver 
man paa den nærmeste Pynt af dette Håiland, som kaldes Sou- 
bakken, allerede i nogen. Afstand en mere hvidlig Plet vaer, der 
ved nærmere Undersågelse viser sig at hidråre fra en stor Mængde 
Skaller af Osters og andre Muslinger, der stikke frem af den åverste 
Skorpe. Det er en Kjåkkenmådding, som i en Længde af 200 
Alen strækker sig langs med der dverste Del af Bakkens Skraa- 
ning i et Belte af 10—20 Alens Bredde. Ogsaa den stårre Del af 
denne Mådding er under Dyrkning og” kun "den noget lavere lig- 
gende dstlige Ende er skjult under mosgroet Hedespratting. 

Laget af de tæt sammenpakkede Skaller blev gjennemgravet 
paa flere Steder, og fandtes at afvexle i Tykkelse fra 2—1—1% 
Fod. Paa flere Steder bestod det saagodisom af Ostersskaller 
alene, paa andre Punkter var det omvendt næsten alene Hjerte 
muslinger, og alter paa andre var- det en Blanding af disse to 
Muslinger med Blaamuslinger. Mængden af Litorina og Nassa var 
ogsaa noget forskjellig. Snart var Aske og Kulgrus tilsyneladende 
i ringe Mængde i Laget, snart var hele Laget aldeles sorlagtigt 
deraf, og det især hvor Hjertemuslinger vare i stor Mængde. 

Flere Brudstykker af Kogekar kom frem paa forskjellige Ste- 
der i Laget, alle med det grove skarpkantede Feldspathgrus ind- 
æltede i Massen. 

13 karakteristiske Flintflækker erholdtes, hvoraf flere vare 
af de meget lange og tynde (4%4” lange og Y2—24” brede); des- 
uden fremdrog jeg en lille Flintéxe eller bredere Hulmeisel med 
tilslebet Eg, og nogle Flintstykker, der syntes at være af brugte 
og sånderbrudte Jagtredskaber, som man har været ifærd med at 
lildanne paany. ; 


196 


Af Pattedyrknokler fandtes der kun meget faa Brokker, og 
i det Hele bragte jeg neppe en Snes saadanne frem af en Skal- 
masse, der i Kjokkenmåddingen ved Havelse-Målle i Sjælland vilde 
have givet mig et Udbytte idetmindste af 3—400 hele Knokler og Brud- 
stykker. AfFugle- og Fiskeknokler saaes Spor, men heller ikke mere. 


Alter nogle Agerlængder imod Vest — og i det Hele omtrent 
tusinde Skridt derfra — ligger der en anden Opdyngning, paa den 
Skrænt af samme Hoiland, under hvilken Hadssunds Færgested er 
bygget. For at skaffe Plads lil sammes Bygninger var der allerede i 
ældre Tid bortskaaret en stor Del af Bakken og af den derpaa 
hvilende Skalmasse; men ogsaa i den senere Tid havde man laget 
Grus og Sand i den nærmest ved Gaarden liggende Del af Skraa- 
ningen, og derfor tilbåd her sig ligesom et Gjennemsnit, hvori 
man bedre kunde undersøge Forholdene. Den stårre Del af Laget 
synes omtrent at ligge 30 Fod over Fjordens Overflade, og 
er dækket med et sandblandet Muldlag, som fornemmelig synes at 
være nedgledet eller ved Markens Dyrkning nedfårt fra de håiere- 
liggende Dele af Skraaningen.  Skallerne tilhårte de oftnævnte 
sædvanlige fem spiselige Havdyr, dog blandede med enkelte Helices ; 
men medens der paa eet Sted bunkevis blot laae aabnede Osters- 
skaller ophobede over hinanden, bestod en anden Plet næsten kun 
af Cardium, og her vare de indblandede sorte Partikler ogsaa langt 
mere fremtrædende.  Ildskjørnede og sorifarvede Sten, tildels 
stillede ved Siden af hinanden, vare ikke sjeldne, og af Potteskaar 
fandt jeg mange. Af Flintflækker fremdrog jeg 41 stårre og mindre. 
Af Paittedyrknokler syntes der at være Haab om en rigeligere 
Håst end i de fleste andre Kjokkenmåddinger i denne Egn; 
thi ved disse forelåbige Undersågelser af Stedet fik jeg baade 
endel Bensplinter og Tænder, saaledes navnlig Skjæretanden af 
et Vildsvin, Wo ved en tynd Plade af Overkjæben forenede Tænder 
af et Raadyr, Skjæretanden af en Hund, og af samme Dyr en i 
den forreste Ende afbrudt Underkjæbe, der udmærker sig derved, 
al uagtet Kjæben var af et udvoxet Dyr, besad den ikke de to for 
Hundeslæglen saa karakteristiske inderste Tænder, eller Knudetæn- 
der, og hverken bar den Spor til nogensinde at skulle faae 


É 


te 


197 


dem, ikke heller viste den Spor af nogensinde at have havt dem. 
Formen af Kjæbebenet, Rovtanden og de tre foransiddende 
Spidstænder vare imidlertid saa overensstemmende med Hun- 
dens, at der ikke længe kunde være Tvivl om, hvorhen man 
skulde fåre denne Kjæbe. Jeg maa endnu tilféle, at paa 
Bakkeskraaningen saae man Spor til Laget i en Udstrækning af 
30—40 Alen i ådstlig Retning, og ogsaa der kunde man, især hvor 
det gik ind paa de dyrkede Agre, skjælne Steder, hvor Cardium 
var mere herskende og hvor Farven var langt mere sortladen. 


Paa Mariagerfjordens Sydside maatte man vente at finde lig- 
nende Opdyngninger, og nogle korte Udflugter til denne Side 
bekræftede dette fuldkomment. Istedetfor at det nærmeste Hoiland 
paa den nordlige Side af Mariagerfjordens Munding i Oldtiden 
havde været oplåst i en Mængde af stårre eller mindre Oer eller 
Holme, viser sig det håie Land, der imod Syd begrændser Mari- 
agerfjorden, at have været mere sar menhængende, og fålger med 
en temmelig steil Bakkeskrænt af 40—60 Fods Middelhoide Fjor- 
dens Béininger i en lang Strækning. Paa denne .Skrænis åvre 
Rand eller op imod dens Sider er det nu at hine Opdyngninger af 
Østers 0. s. v. ligge, og navnlig fandt jeg dem paa folgende 
Punkter: 

"Idet man fra Færgebroen ved Hadssund fålger Landeveien 
forbi Hadssundskro og fra Lavlandet stiger op ad Skraaningen, 
seer man strax paa venstre Haand — altsaa Ost for Landeveien — 
påa Fjordbakkens muldrige Skrænt en Mængde Muldvar peskud 
oversaaede med talrige Brokker af Muslingskaller, og, naar man 
ledet heraf nærmere undersåger Skræntens dverste Rand og Furerne 
ide plåiede Agre ovenfor samme, iagttager man i rigelig Mængde: 
Ostrea, Cardium, Mylilus og mellem disse Litorina litorea og en 
enkelt Nassa reticulata. Denne Blandings Beliggenhed i Forbindelse 
med de i nogle faa Oieblikke indsamlede Flintflækker (9), Brud- 
stykker af Lerkar (2), en lille Flintkile af 2” Længde og 1Y2”” 
Bredde, samt en saakaldet Flintblok, eller den indre Del af en 
Flint, hvoraf Flintflækker ere slaaede, forte mig Opdyngningens 
Natur strax for Oie. 


198 


Fortsatte man Vandringen langs med Fjordskrænten imod Åst, 
mådte man allerede en Fjerdingvei fra sidstnævnte Punkt en Måd- 
ding af meget stårre Omfang, lidt Vest for de saakaldte ,Såhusef 
eller ,Sålhuse”. Paa den overste Del af Skrænten og lige op til dennes 
&vre Rand og i en Længdestrækning af 50 Alen, kunde man nemlig 
med Lethed forfålge de opdyngede, henkastede Skaller, øg da til- 
fældigvis en Groft var opkastet langs med Bakkens Kam, kunde 
man overbevise sig om, at Laget, som disse Skaller dannede, var 
2—3 Qvarter tykt, idetmindste paa sine Steder.  Osters, Hjerte- 
muslinger og Litorina udgjorde Hovedmassen; en Halvsnes Flint- 
flækker fremhakkedes af Laget, eller opsamledes i dets Overflade, 
desuden en næsten 3” lang Nakke eller Bane af en firesidet til— 
hugget Flintéxe og en lille Flintkile (2” lang og 2” bred); enkelte 
Brokker af Pattedyrknokler saaes ogsaa, og iblandt disse et Stykke 
af en Hval (som det synes: af Dåglingen?). 


Noget åstligere, ikke langt fra Lystrup, men Østen for det 
ved Skrænten liggende Kalkbrænderi, fandtes der paa begge Sider 
af en indgaaende Vig eller Lavning Spor af lignende Opdyngnin- 
ger, tildels skjulte af Gronsværet eller Agermuld. Med en lille 
Jernrive oprev jeg imidlertid Pletter hist og her og indsamlede 20 
Flintflækker og en tilhugget Flintknude. — Længere tillode Om- 
stændighederne mig ikke at forfålge Fjorden i dstlig Retning. 


I Retningen Vest for Landeveien har jeg havt Leilighed til at 
forfålge Fjordskrænterne flere Mile, nemlig fra Hadssundskro til 
Mariager, og derved at overbevise mig om Tilstedeværelsen af 
flere ligeartede Opdyngninger paa Bakkestrækningen mellem fårst- 
nævnte Sted og Assens, medens jeg derimod paa Strækningen 
mellem Assens og Mariager ikke dennegang var saa heldig at 
opspore saadanne. Der er saaledes omtrent ”%2 Fjerdingvei Vest 
for Hadssundskro en lille Indbugtning i Bakken, og i Bunden af 
denne synes der i Fordumstid at have været en lille Rende eller 
Bæk. Paa begge de Pynter, som omfatte Indbugtningen, findes de 
i Kjokkenmåddinger sædvanlige Skaller opdyngede, paa den dstre 
Pynt imidlertid kun i ringere Udstrækning og heller ikke i stor 


199 


Tykkelse, paa den vestre Pynt derimod i stårre Mængde, og navn- 
lig udbrede de sig i den plåiede Mark over 100 Alen i Længde 
og derhos tillige i en saadan Bredde, at jeg neppe har seet bre- 
dere Opdyngning. Jeg antog det derved dannede Lag i sin Helhed 
at ligge omtrent 50 Fod over Fjorden. Den tætte nylig opkomne 
Sæd forhindrede mig fra at kunne nærmere undersåge Lagets 
Dybde under Mulden. I Agerfurerne lykkedes det mig at opsamle 
eller fremdrage 13 karakteristiske Flintflækker. En Hyrde, jeg 
kort derfra mådte, benævnede Stedet ,,Qussersig"”. 


Paa den dstlige Pynt af den Vig eller Indbugtning, ved hvis 
Munding Gaarden Refsbæk ligger, og altsaa omtrent midt imellem 
Hadssundskro og Aamådlle, kunde man nede fra det lave Land 
Gine en lille hvidstænket Plet, der ved nærmere Besigtelse viste 
sig at skylde sin hvidlige Farve til indblandede Ostersskaller, som 
vel kun udbredte sig i en Omkreds af faa Alen, men imidlertid 
laae i et 3—6 Tommer tykt Lalx  Dettes Beliggenhed i en 
Hoide af omtrent 50 Fod over Fjorden kunde vel stemme med de 
andre Dyngers, men da det fandtes faa Favne fra Havegjerdet ved 
en saa stor Gaard, var det ikke urimeligt at formode, at det var 
Levninger af Ostersspisning fra en os nærmere liggende Tid. 
De mellem 'Ostersskallerne indblandede Skaller af Litorina, Car- 
dium og Mytilus egnede sig imidlertid ikke til at styrke denne 
Formodning, og denne tabte al Sandsynlighed, da der ved de fårste 
Kradsninger med Jernriven fremkom smaa Flintflækker og den 
Overste afbrudte Ende af en Flintlandse, samt Sporene af Kul. 
Saa kort end Urindvaanernes Ophold paa et saadant Sted synes at 
have været, har det dog været langt nok, til at Flintredskaber ere 
blevne tilslagne og henkastede der. 


Imellem Refsbæk og Aamålle, men maaskee ikke mere end 
1000 Skridt fra fårstnævnte Gaard, fandtes en ganske lille Ind- 
bugtning i Bakken og i dennes Bund risler en lille Bæk. Paa den 
åstlige Pynt ved denne Indbugtning, dog nede paa selve Skræn- 
ten deraf, fandtes den sædvanlige Blanding af Muslingskaller i Over- 
fladen af en med Klåver bevoxet Mark, men jeg maa efter den 


200 


deraf blottede Del antage Opdyngningen for mindre betydelig. 
De utvelydige Flintflækker, som jeg i Forbigaaende opsamlede, 
bestyrke i al Fald den fra Beliggenheden og fra Blandingen af 
Skallerne dragne Slutning om Opdyngningens Natur. 

Længere dstlig forefandt jeg ikke flere Spor af saadanne Skal- 
dynger, uagtet jeg fulgte Fjordbakkernes Lob lige til Mariager; 
jeg maa imidlertid ikke lade ubemærket, at saadanne desuagtet 
meget vel kunne forekomne der; thi dels foretog jeg Udflugten 
til disse Steder kun for at faae et almindeligere Overblik over For- 
holdene, dels ligge Måddingerne, som man af det Foregaaende 
vil have bemærket, oftest tildækkede af Muld og tagne under Ploven, 
saa det kan være forbundet med mange Tilfældigheder, om man til 
en vis Tid bliver dem vaer eller ikke. 


Af almindeligere Iagttagelser, som Sammenligningen af de i 
denne Egn af Landet forekommende Kjåkkenmåddinger gave An- 
ledning til, skal jeg her kun omtale, at den Forkjærlighed, som 
det fra Sjælland var bekjendt, at Urindvaanerne ved Valget af Op- 
holdssteder havde vist for mere fremspringende Pynter eller for 
saadanne Steder, hvor Smaavige eller Aaers Udlåb gjorde Ind- 
skjæringer i de håiere Skrænter, ogsaa findes udtalt i de allerfleste 
af de jydske Kjåkkenmåddingers Beliggenhed, og ved en stor Del 
af dem var: det umiskjendeligt, at Nærheden af Smaabække og Kil- 
der tillige havde ledet Valget. — Med Forbigaaelse af nogle Iagt- 
tagelser om den sandsynlige Oprindelse af det i Urindvaaner- 
nes Poltevarer fra de forskjelligste Måddinger fremherskende store 
Feldspathgrus fra de ved Ilden skjérnede Granilsten, og om den 
korte Tid, der udfordres for at en kjendelig Afblegning skal kunne 
bemærkes paa de for Solen udsatte Flintflækker og Flintredskaber, 
skal jeg her indskrænke mig til at omtale tvende speciellere 
Forhold, som jeg mener at burde nærmere berøre, inden jeg for- 
lader dette Afsnit. 

Det ene er Forekomsten af Menneskeknokler i Nærheden af 
eller i Ostersdyngerne. Ved paany at besee de Steder, hvorom 
delte anfåres, og Beskaffenheden af de Lag, hvori disse Knokler 
mentes at forekomme, blev det mig aldeles indlysende, at Men- 


— 201 


neskeknoklerne, idetmindste forsaavidt de hidtil ere iagttagne, ikke 
med synderlig Grund kunne antages at have tilhårt selve Osters- 
dyngerne, men sandsynlig ere af en langt senere Oprindelse. — 
Sammenhængen med Menneskeknoklernes Forekomst ved Havnée 
er nemlig at berigtige derhen, at disse ere fundne paa mere end 
et af de Steder, hvor Skaller ifålge den foregaaende Skildring ere 
ophobede i Nærheden af denne Herregaard eller paa dens Marker. 
De i vor tidligere Beretning (see foran S. 24) omtalte Knokler laae 
i en Skrænt ved det Punkt, som ovenfor er benævnt Teglbrin- 
ken, og vare ligesom dækkede af et Lag Smaasten, der dannede 
en Slags Brolægning over dem. Med Skallerne bleve de bort- 


. forte til Fyld paa Veien, og derved blev jeg fårst opmærksom 


påa dem. Hvorvidt Skallaget i Skrænten nærmest vilde være at 
betragte som det, vi nu kalde en Kjåkkenmådding af Skaller, eller 
hvorvidt det kunde være den åverste Ende og Fortsættelse af det 
Osters- og Muslingleie, som jeg ovenfor har omtalt ved dette 
Punkt, kan jeg nu efter saa mange Aars Forlåb ikke erindre, og 
derom kunde jeg paa Stedet heller ikke længere tilfredsstillende 
overbevise mig, da Laget og den Del af Skrænten, hvori det 
laae, maae, efter hvad man viste mig, antages at være helt bort- 
kjørte. Imidlertid er man ved at grave i denne Skrænt stådt paa 
Rækker af stårre Sten, der synes at have dannet Grundvolden 
til en Bygning, og dette i Forening med de omtalte Tegl- og Mur- 
brokker viser, at der har været stor Virksomhed paa Stedet senere 
end i Urfolkenes Tid, og aabner os derved mange Udveie til at for- 
klare et Ligs senere Nedlæggelse. Den S. 24 nævnte Underkjæbe, 
som i Forening med de bearbeidede Vildsvinetænder og Oxe- 
håmmeren af Hjortetak blev indsendt til Museet, er derimod fra 
Skalmåddingen paa Skrænten af Visborgholte, men angives fra 
etSted i denne, hvor, mærkværdig nok, ligeledes en stor Mængde 
Brokker af råde, tykke og undertiden glaserede Mursten opplåies 
i Jordskorpen og ere blandede sammen med Skallerne. Baade fra Rui- 
nerne af de herved antydede stårre Bygninger og fra senere Be- 
gravelser nær ved disse eller Stranden, kunne altsaa saadanne 
Menneskelevninger være komne. låvrigt er det heller ikke usand- 
synligt, at Stenkamre kunne have ligget i Nærheden af disse Skræn- 


202 


ter og ved deres Sloifning have afgivet enkelte Knokler til Om- 
givelserne. Med alle disse Muligheder for Oie, seer man, hvor 
nodvendigt det er, at have Opmærksomheden henvendt paa 
fremmede eller tilfældige Indblandinger, og hvor vaersom man maa 
være med Bedémmelsen af de Gjenstande, som ikke i sig selv 
have et ubedrageligt Mærke paa den Tid, de tilhåre, f. Ex. Sten- 
redskaberne. Under alle Omstændigheder retfærdiggjåres herved 
den brugte Forsigtighed med de paa Overfladen mellem Skallerne 
indsamlede brudte Knokler, da jo hin stårre Bygning kan være end- 
nu en tredie mulig Kilde, hvorfra de kunde have deres Oprindelse. 


Det andet Forhold, jeg maa omtale, er den mærkværdige 
Havstok eller Underbakke, som låber langs under de héie Fjord- 
skrænter paa Sydsiden af Mariagerfjorden og paa hvilken Lande- 
veien fra Hadssund til Mariager i en lang Strækning er anlagt. — 
Havstokken er fornemmeligen dannet af Grus og Smaasten, men 
dens Overflade (og hyppigen ogsaa dens Sider, især hvor de under 
en stærkere Vinkel falde af imod Fjorden), er bedækket af hele 
og knuste Blaamuslinger (Mytilus edulis L.), nu og da blandede 
med enkelte Hjertemuslinger (Cardium edule L.).  Bedækningen 
kan være indtil 1 Alen tyk. De nærmest Overfladen liggende 
Skaller ere i Reglen brudte eller knuste, medens enhver Nedgrav- 
ning i Massen let viser, at de underliggende Muslinger ere mere 
hele og tættere sammenpakkede og paa sine Steder endog ved 
Kalksinter ligesom sammenkittede til et Conglomerat.  Kulstykker 
ere ikke sieldne, og fra Kulstév hidrører for en Del den sorte 
Fårve, som Laget har, skjåndt allerede selve Brokkerne af Blaa- 
muslingerne kunne foraarsage denne. Hvad der endnu er mere 
paafaldende, det er, at der mellem Muslingskallerne findes en 
Mængde af ildskjørnede og næsten glaserede Flintsteen, mest i Form 
af smaa Flintriyrer, der have været udsatle for en meget stærk Hede. 
Kulstykkerne og Flintene lede Opmærksomheden altfor meget hen 
paa Menneskevirksomhed, til at man ikke skulde falde paa den 
Tanke, at det maaskee var Mennesker, som havde sammenslæbt 
den største Del af disse Muslinger og fortæret dem paa Ste- 
det. Det vilde heller ikke forekomme mig besynderligt, om 


senat ET 


Ma eN 


KEN 52 


203 


Laget havde en saadan Oprindelse, hvis det ikke syntes at have 
en overordenlig Udstrækning af halve og hele Mile langs med Fjor- 
den. Det maa nemlig bemærkes, at Laget iagttoges næsten hele 
Veien fra Hadssund til ,Qusersig”, at jeg imellem dette Punkt og 
Refsbæk nåéiere forfulgte det i omtrent 300 Alens Længde, og at 
jeg fæt Ost for Refsbæk ligeledes undersågte det i henved 100 
Alens Længde, samt endnu hinsides Refshbæk i en Længde af 
320 Skridt eller omtrent 400 Alen. Ved Aamålle saae jeg det 
igjen baade i Haven og paa andre Steder ved Mållen, og derfra 
kunde jeg forfålge det paa den smale Vold eller Havstok ligetil 
Assens Kalkværk. Saavel Vest herfor, som under Fladbjergbak- 
kerne og ved Teglgaarden tæt uden for Mariager seer man Laget 
meget smukt. Det synes saaledes som om det i flere Mile strakte 
sig langs med Fjordkysten; idetmindste fandt jeg ingen Antydning 
til, at det mangler paa denne lange Strækning uden maaskee pletvis. 
Saavidt jeg kunde skjønne, laae det i en Håide af 15 til 20 Fod 
over Fjorden; men paa sine Steder” især hvor Indhukke, eller 
kortere Vige, gik ind i Bakkelandet, trak det sig i og med disse 
op til en Hoide af henved 30—40 Fod, og var da altid meget 
mere blandet med Hjertemuslinger. Uagtet jeg paa mange Steder 
ledte meget omhyggeligt og gjennemgravede Laget ligetil Bunden, 
fandt jeg dog i delte kuns de to ovennævnte bestemte Spor paa 
Menneskevirksomhed, nemlig Kullene og den brændte Flint; men 
disse vare ogsaa overalt tilstede. Vel fandt jeg paa et eneste 
Punkt en Ostersskal og en smuk Flintflække i den åverste Del af 


Blaamuslinglaget, men jeg har al Grund til at antage dem tilfæl- 


dig nedbragte fra de Ostersdynger, som jeg ovenfor har vist ligge 
saa hyppig paa Ryggen og den dverste Skraaning af de håie 


— Fjordskrænter. -Jeg var idvrigt under hele min Vandring paa 


Fjordbredden opmærksom paa, hvorvidt Blaamuslinger nogensteds 
opkastedes i Mængde ved denne Del af Fjorden, men kun ved en 
lille udgaaende Tunge fandt jeg nogle hundrede Skaller af disse 
Muslinger opkastede, og de vare smaa og dannede ikke engang et 
tommetykt Lag. Om jeg end derved blev mere tilbåielig til at 
lilskrive Mennesker den hele Opdyngning, kunde jeg dog ikke, ifålge 
den ovennævnte Mangel paa alle Urfolkenes Stenredskaber 0. s. v., 


204 


ansee Urindvaanerne som Gjerningsmændene, men jeg” maatte såge 
disse blandt en langt senere Befolkning.  Saafremt nemlig Hav- 
stokkens Bedækning med disse store, og som det synes, fiskede 
Blaamuslinger kun fandtes langs med de kalkrige Fjordskrænter, 
kunde man tænke sig, at da disses steile Skraaninger maatte give 
let Adgang til Kalkmassen, havde man maaskee i ældgammel 
Tid, fårend man forstod at grave egentlige Kalkgruber, taget 
Kalk overalt langs Skrænterne, og at Kalken var bleven brændt 
lige under disse paa Havstokken, hvorfra den tillige var 
såa let at bortfåre tilsåes. . Man kunde derved forklare sig 
Oprindelsen baade til Kulfarven og Kulbrokkene og til de sprukne 
halvglasserede Flintnyrer, som aldeles ligne dem, der findes ved 
vore Kalkovne; og de sammenbragte Muslinger kunde man tænke 
sig at have udgjort en Del af de ved Stranden arbeidende Kalk- 
brænderes Føde. Paa et Sted i Nærheden af Refsbæk bærer vir- 
kelig Foden af Skrænterne hyppige Mærker af ældre Indgrav- 
ninger og gjengiver, men rigtignok i det meget Smaa, hvad Flad- 
bjergbakkerne frembyde efter en saa meget stårre Maalestok; i 
disse Bakker har der nemlig siden umindelige Tider været store 
og rige Kalkbrud, som have foraarsaget storartede Forstyrrelser 
i Bakkerne og have givet dem et meget mærkværdigt og frem- 
medt Udseende. Denne Tydning af det Forefundne giver jeg idvrigt 
kun fordi jeg ingen naturligere har kunnet finde, og for at henlede 
den Opmærksomhed paa Havstokken og dens Muslinger, som de 
visseligen fortjene. 


Jeg kommer nu til at omtale de Arbeider, Comiteen har 
udført her i Sjælland og som for det fårste have bestaaet i den 
Revision, hvilken vi have underkastet alle de Punkter ved Issefjorden, 
som vi ikke håvde besågt, siden vi vare komne til en endelig og 
fast Anskuelse om Opdyngningernes Natur. 

Vi have overbevist os om, at de i vore tidligere Beretninger 
omtalte Forhold ved Kattingeværk, Bilidt, Herslevpynt og Lang- 
tvedfærge ulvivlsomt godtgjåre, at Urfolkene kortere eller længere 


Tid have opholdt sig paa disse Steder og som Minder om deres 


pe SSÅr ge AD. 


205 


Ophold have efterladt sig stårre eller mindre Masser af Skaller 
og Knokler af de spiste Dyr samt af disses Tilberedningsmidler. 
Derimod kunne vi efter vore nyere Undersågelser ikke længere 
ansee Forholdet ved Vintermållerne for at være af samme Natur. 
Dernæst have vi ved at fålge Issefjordens Kyster i lange Stræk- 
ninger, som vi ikke for havde besågt, fundet ikke faa nye Spor 
af lignende Opdyngninger, og det navnlig ved Gjevningepynt, 
ved Sæby Sogneskjæl, ved Bregnebjerg læt ved Kattingeværk, ved Si- 
derne af Landeveien mellem Roeskilde og Frederikssund, sand- 
synligvis paa Gjerderup Marker, og ved Sålager hinsides Frede- 
riksværk; saa at vi altsaa nu kjende disse Mindesmærker fra 10 
forskjellige Punkter ved den Halvdel af Issefjorden, ved hvilken 
vi hidtil have anstillet vore Undersågelser. Paa eet nær ligge 
alle disse Punkter ved den egenlige Roeskildefjord. 


Ved Kattingeværk er Laget dels bleven undersågt ved enkelte 
af Comiteens Medlemmer, dels ved denne i sin Helhed. Udbyttet, 
der ved disse forskjellige Undersøgelser er vundet, kan kortelig 
udtrykkes saaledes. Lagets bedste Udvikling sees i den lodrette 
Skrænt, der vender ind til Værkets Gaardsplads, men det maa 
bemærkes, at det allerede nu ikke er fuld saa karakteristisk som 
tidligere, da Laget stedse aftager i Tykkelse opad Bakken, og stårre 
og stårre Partier stedse bortkjåres af den lodrette Væg. De 5 
oftnævnte Skaldyr, hvoraf, som sædvanlig, de 3 Muslingarter ere 
de overvejende, findes samlede med nogle Helices. 1 Forening 
med enkelte Knokler af Fisk, nogle faa flere af Fugle, og disse 
da med afbidte Ender, og endnu flere, skjåndt i det Hele ikke 
mange, sånderbrudte og marvåabnede Knokler af Paitedyr, f. Ex. 
Kronhjorte, Raadyr og Vildsvin, betegne de paa den ene Side 
Laget som Affald fra Urfolkenes Maaltider, medens fra den anden 
Side denne Anskuelse om Lagets Karakter bekræftes ved folgende 
deri fundne Kunstprodukter, nemlig: 

Ikke faa ildskjårnede Sten og Potteskaar, 7 Flintknuder, 38 
dels længere dels bredere Flintflækker, hvoraf en er begyndt at 
tildannes til en Pilspids, 2 raat tilhugne Flintéxer, og en Tilhug- 


- 


206 


ger, samt 2 af de ejendommelig afhuggede og ved Brug slidte 
Spidser af Hjortetak. 

Ved at grave ned igjennem Overfladen paa flere Steder af Bak- 
ken sågte vi at komme til Kundskab om Lagets Udstrækning; 
denne syntes vel ikke at være ringe, men i den større Del deraf 
oplåstes eller ligesom udtyndedes Laget, medens Skaller endnu i 
Mængde vare indblandede i den overliggende sorte Muld. Paa det 
håieste Punkt, Laget indtager paa Skraaningen, fandtes saaledes- 
ved Nedgravningen det sorte tildels ved Kul farvede Overlag med 
de indblandede Skaller at være omtrent 36 Tommer tykt, medens 
der først ved Bunden af dette fremkom Spor af det egenlige 
Skallag, som her indskrænkedes til en tynd Stribe af faa Tommers 
Tykkelse. 


Lidt Nord og Ost for Kattingeværk er en dyb Nedskjæring 
eller smal Dal, ved hvis Udlåb imod Fjorden der vel fandtes Spor 
af Skaller i en sortfarvet, noget gruset Jord, ligesom der ogsaa i 


samme fandtes et Par Fliniknuder, men noget egenligt Lag eller | 


stårre Opsamling kunde vi der ikke erkjende. Derimod frembåd 
Pynten af det dertil stådende Bregnebjerg et mærkeligt Lag af 
de sædvanlige Muslinger og Snegle, noget blandede med Smaasten 
og Grus. I dette Lag fandt vi enkelte Fliniflækker og 7 Flint- 
stykker, som bare mere eller mindre Spor af Tilhugning, tvende 
af dem endog med Tilnærmelse til Øze- eller Meiselform; en lille 
naturlig Rullesten, hvis Ar synes at hidrøre fra Tilslagning og 
altsaa er at betragte som en Tilhugger; ikke faa Kulbrokker, og 
i det ene Hjorne af Laget et af de smaa Arnestieder, eller 
Sammensætninger af Smaasten, og omkring dette laae der en 
Mængde storre Kulstykker. Laget var 8” tykt og gik som et 
hvidt Belte igjennem den lodrette Væg; det var dækket af 27 
Tommer sortfarvet Jord blandet med Muslingskaller, ildskjårnede og 
andre Sten, samt Kulsmuler, 


Ved Herslevpynt have vi allerede i vor tidligere Beretning omtalt, 
at Flintflækker bleve fundne paa Skraaningen mellem Skaller og i 


pal er 


INGER 


sort Jord. Vort nuværende Besåg forågede Antallet med 7 smalere 
eller bredere Flintflækker, en lille triangulair Flintkile, 4 af de 
kantede Flintknuder, flere ildskjørnede Sten, Kul og enkelte 
Benstumper, hvilke Gjenstande fornemmeligen opsamledes i Si- 
den af en Gråft, som nylig var fårt igjennem Laget, og som 
viste os ikke blot Lagets ringe Tykkelse af faa Tommer, men 
ogsaa dets stærke Tildækning dels med et sort eller brunt Jordlag 
dels med Smaagrus og Ler, der sandsynligvis var nedskyllet. 


En Fjerdingvei sydligere og skraas over for de saakaldte 
Sluphuse, antydede en hvidlig Farve paa Gjevningepynt Forekom- 
sten af en Modding, der ved nærmere Undersågelse ogsaa fandtes 
umiskjendelig, men ikke vidnede om nogen stor Udbredning eller 
Tykkelse, Vi grov igjennem Opdyngningen paa et Par Steder og 
fandt Laget omtrent 1 Qvarter mægtigt; der opsamledes 3 beteg- 
nende kantede Flintknuder, 5 Flintflækker, 2 aflange Flinikiler 
eller Flintoxer, 2'2" lange og 1Y%2—114" brede, flere ildskjørnede 
Sten, og iblandt disse nogle af Flint. Skallerne vare de sæd- 

nlige. 


Skraas over for Herslevpynten paa Roeskildefjordens vestlige 
Side, og tæt ved Sogneskjællet imellem Sæby og Lyngby, fandt 
vi Skraaningen og Overfladen af en lille lav Banke imellem Lande- 


…veien og Fjorden dækkede med de sædvanlige 5 Skalarter, der 


fornemmelig laae tæltere sammendyngede i tre Partier. I omtrent 
en Qvarterstid opsamlede vi imellem disse ikke mindre end 21 
kortere eller længere Flintflækker, 3 bredere mere tilhuggede 
Flintstykker, 5 Flintknuder, 6 Flintéver eller Kiler fra 11727—3" 
Længde, og 3 raa Forsøg til lignende, en Mængde ildskjørnede 
Sten, hvoriblandt flere Flinistykker, der have været udsatte for en 
stærk Hede. Bankens Masse var saa lerel og haard, at vi med 
vore sædvanlige smaa River eller Hakker ikke kunde arbeide os 
igjennem den og faae Lagets Tykkelse undersågt. Banken havde 
idyrigt været plåiet og dyrket for nogle Aar siden. 


Ved Langtvedfærge kunde vi i de Flintknuder og andre til- 


208 


slagne Flintstykker, som fandtes mellem Skaller og i det ejendom- 
- melige sortfarvede Jordlag, ikke miskjende Spor af Ur-Indvaanernes 
Færd paa den lange Skrænt imellem Færgestedet og det saakaldte 
»Paradise, og et Par i Nærheden af sidstnævnte Pynt fundne smaa 
Arnesteder med Kulsmuler tydede endvidere hen herpaa. Men det 
blev os umuligt, uden at fåre længere Gråfter gjennem Skræntens 
Lag, at udlede en skarpere Grændse mellem den Andel, Landets 
forste Befolkning paa dette Sted har havt i det sorte Lags Dan- 
nelse, og den Andel deraf, som maaskee kan skyldes senere Be- 
boere. 


Idet man kjårer ad Landeveien imellem Roeskilde og Frede- 
rikssund seer man, omirent en Mil fra forstnævnte By, paa begge 
Sider af Veien paa nogle Marker, som formentes at tilhåre Byen 
Gjerdrup, endel Skaller af Osters, Hjertemuslinger, Blaamuslinger 
og Litoriner — hvilke alle ligge oppløiede i Furerne. Imellem Skal- 
lerne opledes let Flintflækker og ildskjørnede Sten, og derved, 
ligesaa meget som ved Blandingen af Skallerne og disses Belig- 
genhed paa Skraaningen af en mod Fjorden eller en lille Vig af 
samme vendt Banke, belegnes Laget som en Kjåkkenmådding 
og navnlig som en af de flere mindre, af hvilke vi i det sidste 
Aar have lært endel at kjende, og hvoraf fortsat Leden ved Fjor- 
dens Sider sikkert vil paavise en stårre Mængde. 


I Skrænterne ved Bilidt har man fremdeles i det sidste Aar 
fortsat Borigravningen af Grus og Skaller til Veifyld 0. s. v., og 
derved blottet nye Vægge, i hvilke vi, ligesom i de tidligere, 
have iagttaget de Sammenstillinger af Smaasten, der ved de paa 
Stenene efterladte Spor af Ildens Indvirkning og de derfra ud- 
gaaende Kulstriber paa delte Sted allerfårst forte os til den rigtige 
Opfattelse, at det var Arnesteder. Disse gjenlage sig altsaa i et 
storre Antal ind i Laget. 


Med Hensyn til Omfang, Mægtighed og Renhed i Sammen- 
sælningen, danner den store Opdyngning af Skaller, som ligger 


"1 pt bear 


209 


paa Siden af de håie Fjordbanker ved Sålager, omtrent en Mil 
Vest for Frederiksværk, en mærkelig Modsælning til de senest 
omtalte.  Laget ligger i en Slags Udhuling eller Svei paa Bakke- 
skrænten og indtager omtrent 50 Alen af denne i Længden og, som det 
synes, ligesaa meget i Bredde. Dets Dybde er betydelig, thi vi grov 


. over 2 Alen dybt uden at komme igjennem Massen af Skallerne. 


Allerede påa Grund heraf, men endnu mere ved sin store Renhed 
og ved sin uforstyrrede Overflade, frembyder Laget mere end almindelig 
Interesse. — De hundredetåndervis sammendyngede Skaller af Mus- 
linger og Snegle vare de sædvanlige 5 Arter fra det salte Vand: 
Ostrea edulis L,, Cardium edule L., Mytilus edulis L., Nassa reticu- 
lata L. og Litorina litorea L.; af Landsnegle: Helix. 

Af Fiskeknokler fandtes: nogle faa Hvirvler og andre Ben af 
en lille Flynder, og Tusinder af Hvirvler og andre Knokler af 
Smaatorsk (Gadus callarias L.). 

Af Fugle fik vi 34 Knokler, der, med Undtagelse af 5, alle 
hidrårte fra Lemmerne og Skuldertn, og vare meget betegnende 
ved Rårknoklernes afbidte Ender; de tilhårte fornemligen stårre 
og mindre Arter af Vildænder (Anas L.). 

Af Pattedyr fandtes henved 30 større eller mindre Splinter og 
Brokker, hvoraf det stårre Antal tilhåre Krondyret og Raadyret, 
og disses Sånderslagning minder om den bekjendte Marvsågning; af 
de åvrige Knokler tilhårte een Overkjæben af en Hund (Kjæbe- 
bensstykke med de to inderste Tænder), og een er et Stykke af 
Overkjæben af Studsmusen (Hypudæus amphibius L.). 

Af Flintredskaber fandtes: 3 af de smaa, raat tilhuggede tre- 


. kantede Flintkiler; 41 stårre af omtrent 4 Tommers Længde, samt 


et to Tommer langt Brudstykke af en lignende; 6 Flintknuder og 
en Snes Flintflækker og Affald fra Flintens Tilhugning. 

Flere ildskjørnede Sten og en af de saa meget betegnende 
Hjortetakspidser bragtes tilveie. 

Det sortfarvede dækkende Overlag syntes ringere end hos 
de andre Møddinger, hvilket meget vil lette en fuldstændig Ud- 
gravning af denne Skaldynge, som ved sin hele Beliggenhed, 
urørte Tilstand og rige Indhold egner sig særdeles til nåie Under- 
søgelse. 


0 


Efterat have beseet alle disse Punkter og sammenlignet dem 
i deres ydre og indre Forhold med hinanden og med de ovenfor an- 
forte Punkter i Jylland, kunne vi ikke andet end i hi Grad for- 
bauses over del Ensartede, der gaaer igjennem dem alle og alle- 
rede i og for sig er et tilstrækkeligt Vidnesbyrd om Rigtigheden 
af den Tydning, vi have givet. Paa alle de hidtil anfårte 31 
Steder (og af disse har Meddeleren, Comiteens zoologiske Medlem, 
selv besågt de 28) håre Skallerne stadigen kun til de samme 
5 Arter spiselige Muslinger og Snegle fra det salte Vand, 
og de bestaae altid af stårre eller udvoxne Individer; derfor skal 
man næsten aldrig finde Spor af de Skaldyr, som i stor Mængde 
opkastes paa Stranden, f. Ex. de smaa Telliner, Mya arenaria L. 
Rissoerne 0. s. v., og heller ikke af meget unge Dyr eller Yngel 
af selve de ovennævnte Arter.  Skallerne ere dernæst ophobede 
paa Bakker og Skrænter, som vende imod Fjordene eller imod 
disses ældre. Vige, og de ligge oftest paa Skraaningen af Hoi- 
derne, med mindre denne har været for stærk, da de ligge oven- 
paa dem; de indtage helst Pyntene eller Næssene af Håiderne og ligge 
gjerne i Nærheden af fersk Vand.  Indblandingen af Knokler af 
Hvirveldyr ændrer sig efter Sledets gunstige Beliggenhed for 
Fiskeri allene eller for Jagt tillige, i hvilket sidste Tilfælde Knokler 
af Fugle og Pattedyr, altid behandlede paa en og samme Maade, 
udgjåre en væsenlig Del afMassen ; men Indblandingerne af Potteskaar, 
Flintflækker, Flintknuder og Flintkiler 0.s.v. findes overall og ere i For= 
men saa ens, at man ikke noksom kan undre sig derover, thi Flint- 
redskaberne ligne ofte hinanden saaledes, at man skulde antage 
dem for dannede ved en og samme Haand. Selv Hjortetaksspid- 
serne ere et ikke mindre mærkværdigt Bindeled mellem alle disse 
Skaldynger, thi paa ethvert Punkt, hvor vort Ophold ikke har 
været indskrænket til nogle faa Oieblikke, have vi stedse forefun- 
det saadanne. Dette udtaler tilstrækkelig klart, at den Urbefolk- 
ning, hvorfra disse Minder hidråre, har over del hele Land fort 
den samme Levemaade og staaet nåiagtig paa det samme Udvik- 
lingstrin ; men hvor héi, eller som Andre maaskee ville sige, hvor 
lav denne Udvikling har været, derom kunne vi endnu ikke domme, 
da saamange af Redskaberne i deres Anvendelse ere os kun 


—2M 


ufuldstændigen bekjendte og nogle aldeles ubekjendte f. Ex. Flint- 
knuderne, Hjortetakkerne 0. s. v. Vi have desuden Formodning 
om, at Urfolkene have i det store tilvirket et Stof, hvis Art endnu 
ikke er udredet, men som har efterladt sig mærkværdige Spor i 
de sortfarvede Lag, der træde op i Forening med Moddingerne, 
og med hvis Undersøgelse Comiteens geognostiske og zoologiske 
Medlemmer ere stadigen beskjæftigede. — Den rigtige Tydning af 
Redskåberne og et klarere Indblik i Urfolkenes Liv vil først naaes, 
naar flere urérte Måddingers Indhold kan bringes helt for Dagen, 
og da vil ogsaa mange andre Punkter med det samme oplyses. 
Det var ogsaa i Betragtning af det vigtige Udbylte, som netop en 
stårre Udgravning kunde give os, at vi allerede ifjor udkastede 
Planen til og i denne Sommer udfårte en stårre Udgravning af 
Kjokkenmåddingen ved Havelse. Udbyttet heraf er det, som den 
tredie og sidste Del af denne Beretning nu gaaer over til korte- 
ligen at skildre. 


—- 

Med den nærmere Undersøgelse af Kjokkenmåddingen ved 
Havelse-Målle havde vi det dobbelte Oiemed at komme til nåiere 
Erkjendelse af Moddingens Udbredning over Banken samt dens 
Sammensætning i de forskjællige Partier af dens Udstrækning, 
og at indsamle saa mange af de deri indblandede Knokler og raat 
føorarbeidede Redskaber af Ben og Sten, at vi ved Mængden af 
disse kunde ledes til sikkrere Slutninger med Hensyn til Urfolkenes 
hele Levemaade og Culturlilstand. Begge Oiemed sågte vi at op- 
naae ved at lede planmæssige Udgravninger paa flere Steder i 
Måddingen, og i disses Udfårelse underståttedes vi af Assistenten 
ved Universitetets zoologiske Museum, Hr. Premierlieutenant 
Liitken og Conservatoren ved samme Hr. Conradsen. 

Fra Bankens Overflade blev der nedgravet paa en Mængde 
Steder for at iagltage Skallagets Tilstedeværelse eller Mangel, dets 
Tykkelse og Overlagets Tykkelse samt dets væsenligste Indblan- 
dinger. Derved blev man istand til nogenlunde at bestemme 
Måddingens Omfang og Udbredning over Bankens Skraaning, og 
ved at maale Afstanden imellem de enkelte undersågte Punkter 
og disses Beliggenhed til hinanden at kunne aflægge Måddingens 


2i2 


vigtigste Forhold paa et Kaart, hvis Udførelse vi skylde Hr. 
Lutken. Paa dette Kaart er Måddingens Udbredning angivet-ved en 
særegen Skygning, og denne er anlagt svagere eller stærkere 
eftersom de opdyngede Skalmasser paa hvert Sted bleve fundne i 
stårre eller mindre Mægtighed. De paa Kaartet anfårte Tal og 
Bogstaver antyde Punkterne, hvorpaa de enkelte Nedgravninger 
fandt Sted, og have Hensyn til de specielle Optegnelser des- 
angaaende. Da Forholdene i Banken, saaledes som et Tversnit vilde 
vise os disse, oplyses fuldstændigen i den lodrette Væg af den 
Grusgrav, som er anlagt i Siden af Banken, behåvede vi ikke at 
foranstalte nogen Gjennemgravning i denne Retning. Men for at 
kunne danne os en ligesaa tydelig Anskuelse om Forholdene, sete 
i en modsat Retning, have vi fårt en lang Grav af henved 30 
Alens Længde og 1%2—2 Alens Bredde igjennem Måddingen efter 
dennes Længdeudstrækning, dog saaledes, at Gravens Lob 
væsenlig bestemtes ved Lagets Aftagen og Tiltagen i Tykkelse, 
og tilsidst blev ledeti en buet Linie op imod Mållen. En Tegning 
af Mållebanken og Forholdene, som de sees i Grusgravens Væg, 
have vi ladet udfåre ved den naturhistoriske Tegner, Hr. Thornam; 
denne tilligemed flere andre Tegninger og Kaartet vil ledsage 
den udfårligere Fremstilling af dette Punkt, med hvis Udarbeidelse 
for Selskabets Skrifter vi ere beskjæftigede. 

Kaartet vil vise, at Måddinglaget udbreder sig i en Halvbue 
omkring Mållen i en Bredde af 20—30 Alen og en Længde af et 
Par Hundrede Alen. Det ligger egenlig mere paa Skraaningen af 
Bakken end paa dennes Ryg, og har i det Hele den største Tyk- 
kelse imod den åvre Del af Skraaningen. Dets Mægtighed paa 
de enkelte Punkter blev fundet at vexle fra "2 til 3 Fod, og lige- 
ledes dets Dybde under Bankens Overflade, thi snart laae Skal- 
lerne lige op i Overfladen af Bakken, snart gik de 41 til 2 Fod 
ned under denne og vare da dækkede med det sortfarvede 
Overlag, som vi kjende fra næsten alle Måddingerne, men hvis 
Oprindelse endnu ikke er os ret klar. . Tykkest har Laget aaben- 
bar været i den Ende af Banken, hvori nu Grusgraven er. 

Saaledes som Forholdene viste sig i dennes lodrette Væg, 
maae de tænkes for en Snes Aar siden at have udstrakt sig ikke 


213 


blot over hele den Strækning, der indtages af Grusgravens Bund, 
men ogsaa over den paa Kaartet antydede Vei imellem Grusgraven 
og Mållens ældre Kjåkkenhave. Deraf vil det altsaa skjånnes, at 
det er ingen ringe Del, der allerede er bortigravet af den oprin- 
delige Opdyngning; dog vil den Brok, som den bortfårte Masse 
maalte antages at udgjåre af den oprindelige, fornemmelig be- 
tinges af, i hvilken Grad Laget er udviklet inde i den ovennævnte 
Have, i hvilken man overalt i Havebedene seer de med Spaden 
opkastede Muslinger ligge. i 

Med Hensyn til Sammensætningen have vi til vore tidligere Med- 
delelser kun at tilfåie, at Oslersskallerne ere langt mindre talrige i 
den Del afLaget, som er tilbage, end de vare i den Del af Laget, 
som vi i de foregaaende Aaringer fornemmelig have havt Leilig- 
hed til at undersoge, men som nu til Veifyld og andet Brug er 
bleven bortfårt. Det var imidlertid kun paa yderst faa Plelter at 
Ostersskallerne manglede aldeles.  Hjertemuslingerne og dernæst 
Blaamuslingerne maae derfor nu ansåéés som de mest fremherskende; 
de ere gjennem hele Måddingen kjendelig pletvis fordelte eller 
ligesom liggende i stårre Bunker, snart denne, snårt hin blandede 
med flere eller færre Snegle af Slægterne: Litorina, Nassa og 
Helix. 

Indblandingen af Knokler vedblev overalt at vise sig rigere 
end i alle andre Måddinger, vi hidtil have undersågl; men ogsaa 
i disses Forekomst var der nogen Afvexling, idet paa enkelte 
Steder Udbyttet var temmelig rigt, medens det paa andre Steder 
var tarveligt. Imidlertid udgjår Udbyttet i denne Sommer ikke 
mindre end 3,500 Paitedyr-Knokler og Brudstykker af disse, naar 
vi nemlig sammentælle Alt hvad der af sligt frembragtes af Skal- 
laget ved de forskjællige Nedgravninger og Udgravninger, og ved 
de Undersøgelser i den lodrette Væg, der samtidigen hermed bleve 
anstillede af hele Comiteen, og dertil blot lægger et Antal af nogle 
Hundrede Knokler, som allerede tidligere i Sommeren af Med- 
deleren vare blevne bragte tilveie. — Af Fugleknokler erholdtes 
over 200, og af Fiskeknokler mange Hundreder; men af disse 
kunde man have indsamlet en utallig Mængde, da de foruden 


214 


at ligge spredte næsten overalt mellem Skallerne, ofte laae sam- 
lede i Smaastriber. 

For at faae et bestemt Udgangspunkt til Bedémmelsen af 
Knoklernes Mængde og Fordeling, udgrove vi paa tre forskjellige 
Steder qvadraliske Piller af 3 Fod i Firkant og udsågte med stor 
Omhu alle de deri indeholdte Levninger af Pattedyr og Fugle. 
Stederne, hvor de tre Piller toges, ere betegnede paa det omtalte 
Kaart med r.n.m. I den fårste Pille fik vi 175 Knokler af Pattedyr 
og 35 af Fugle; i den anden 121 Pattedyr- og 9 Fugleknokler; 
i den tredie 309 Pattedyr- og 10 Fugleknokler. Pillerne vare 
efter Lagets Tykkelse af noget forskjællig Håide, dog varierede 
de i Indhold kun imellem 17—20 Cubikfod; i den fårste Pille var 
der omtrent 9 Knokler i hver Cubikfod, i den anden 6 og i den 
tredie 15. Da Pillen » imidlertid gjorde det Indtryk paa os, at 
den var det paa Knokler fattigste Punkt i hele Laget, vil man komme 
Sandheden meget nær, naar man regner 10—12 Levninger af 
Pattedyr og Fugle i hver Cubikfod. Dermed vil ogsaa det Ud- 
hylte slemme temmelig overens, som erholdtes ved en af de aller- 
forste Undersågelser (see foran S. 8). Jeg behåver vist ikke at 
tilfie, at Indholdet af Knokler i det åverste Lag af alle Pillerne, 
saalangt som en Spade eller Plov kunde naae ned i Jorden, og 
saalangt altsaa som man kunde befrygte nogen fremmed Indblån- 
ding, ikke blev taget med i Betragtning ved denne Optælling; 
ligesom vi ved alle Udgravningerne forsigtigen sågte at undgaae 
saavel dette Overlag som alle de Punkter, hvis Udseende råbede, 
at de havde været udsatte for senere Forstyrrelser. 

Paa lignende Maade optaltes de Kunstprodukter, der fore- 
fandtes i Pillerne; i den fårste Pille fandtes, foruden flere (7) 
Flintflækker, 2 Flintoxer, en bearbeidet Hjortetak, 3 bearbeidede 
Bensplinter, samt ct Potteskaar; i den anden ligeledes flere (16) Flint- 
flækker en Flinté&xe eller Flintkile og endel (7) Flintknuder; i den 
tredie 4 Flintflækker, 2 Flintoxer og en Benspids, ikke at tale 
om det stårre Antal af ildskjornede eller endog sodede Sten, vi 
fandt i dem alle. — Overalt, hvor vi grove ned igjennem Laget, 
fandt vi Flintflækker eller andre mer eller mindre tildannede Sten- 
stykker, Potleskaar 0. s. v., og vi have ikke Grund til at antage, 


215 


at de mangle nogensteds i Måddingen eller i nogensomhelst 

Dybde af denne; de kunne efter vor Erfaring endog ansees for 

langt mere ensformig 'fordelte igjennem hele Massen end Knok- 

lerne. Det Antal af slige raa Kunstprodukter, som vi i denne 

Sommer have samlet i Måddingen ved Havelse Målle, er derfor 

ogsaa meget betydeligt, og Antallet er blevet saameget større, 

som der ved Bankens Dyrkning med Kartofler, og ved disses 

gjentagne Hypning, frembåd sig en mere end almindelig gunstig 

Leilighed til Opsamling af de Flintredskaber, som havde ligget 

saa nær ved Overfladen, at Ploven havde kunnet kaste dem 

op paa denne. Vi have i det 'Hele frembragt af Laget og ind- 

samlet : 

af Flintflækker, længere og kortere, 4—500, hvoraf enkelte viste 
Spor til videre Bearbeidelse, eller vare Brudstykker af andre 
Redskaber; 

af raat tilhugne Flinistykker ligeledes flere Hundreder; 

af de saakaldte Flintknuder, eller!-de mangekantede og mange- 
hjørnede Flintstykker, næsten 200; 

af Flintkiler eller Flintéxer henved 70, fornemmelig af de tre- 
kantede, men ogsaa endel af de mere aflange. 


Af Benstykker og Hjortetakspidser, der havde været under- 
kastet Tildannelse, erholdt vi henved en Snes; nogle af disse ere 
simple Bensplinter, der blot ere blevne tilspidsede i den ene 
Ende; andre ere mere forarbeidede i Form af Prene eller Naale, 
Spidser til Pile eller Grene af Lystre; to Hjortetaksspidser af 4” 
og 5” Længde ere dannede, som de foran under Sålager, Kat- 
tinge, Krabbesholm o. fl. St. omtalte og have været anvendte paa 
samme Maade”), og et langt Stykke af en Hjortetakstang, 
tilskærpet og tilslebet i den ene Ende og med Spor af et boret 
Hul i den anden Ende, viser sig tydelig som Brudstykke af en 
Hakke eller Oxe. 


%) Uden idvrigt at ville foregribe en senere Tydning kan jeg her kun for- 
modningsvis anfåre, at disse Hjortetakender maaskee have været krumme 
Tænder af en Østersrive, et simpelt Redskab til Ostersens Optagelse fra 
Fjordbunden. 


216 


Af Lerkar eller Potteskaar samledes flere Snese; de laae i 
alle Dybder, og det samme gjælder om den Mængde af almindelige 
Rullesten, som ere ildskjårnede eller brustne ved den stærke Hede, 
for hvilken de have været udsatte, og som tildels endnu ere 
ganske sorte eller sodede paa deres Overflade. 

Af Kulsmuler saaes ligeledes overalt Spor, men det var van- 
skeligt at erholde saa store Stykker, at en nærmere Bestemmelse 
af Træarlen, hvorfra de -hidråre, tår haabes. 

Den nærmere Beskrivelse og Afbildning af de vigtigste af de 
ovenfor omtalte Redskaber og Fremstillingen af deres sandsynlige 
Anvendelse til de Virksomheder, om hvilke Måddingerne levere saa 
storartede Vidnesbyrd , nemlig Fiskefangst og Osters- eller Mus- 
lingfangst, maa være forbeholdt vor stérre Afhandling. — Det 
samme maa ogsaa blive Tilfældet med mange af de Bemærkninger, 
som den omhyggeligere Betragtning af de indsamlede Knokler 
allerede har givet og fremdeles maaskee vil give Anledning tl. 
Dog tår fålgende endnu finde en passende Plads i denne Oversigt. 

Af- de flere Tusinde Pattedyrknokler fandtes saa mange at 
tilhåre de 3 stårre Jagidyr, Raadyret, Kronhjorten og Vildsvinet, at 
der af den hele indsamlede Mængde neppe bliver 3 Procent, eller 
100 Knokler og Knokkelbrokker, som tilhåre andre Dyr. Af 
Raadyret synes der idvrigt at være forholdsvis. nogle flere end 
af de lo andre; men ved alle 3 Dyrs Knokler viser det nu 
indsamlede stårre Antal det mærkelige Misforhold, at visse 
Dele af Dyrene ere langt talrigere tilstede, end dette naturligen 
skulde være Tilfældet, eller her rigtigere udtrykt: andre Dele af 
Skelettet ere forholdsvis i et altfor ringe Antal tilstede. Saaledes 
antyde navnligen baade de marvlåse Smaaknokler i Lemmerne og 
Ledenderne af Rørknoklerne et langt stårre Antal af dræbte Dyr, 
end man af Hvirvlerne og Ribbenene skulde formode. En om- 
hyggeligere Betragtning giver imidlerlid, at de Dele af Skelettet, 
som i de færreste Exemplarer ere lilbage, tillige ere de, der [have 
en mindre fast og haard Bygning, og derhos paa deres Overflade 
vise de fleste Mærker af en egen Slags Beskadigelse, som man 
ved umiddelbar Sammenligning med friske Knoklers Beskadigelser 
ved Rovdyrtænder, ikke kan tage i Betænkning at hidlede fra 


 fa47 


Rovdyrs Gnavning. Herved faae vi da allerede et Vink om 
den sandsynlige Aarsag til visse Knoklers Forsvinden, men senere 
Betragtninger af Fugleknoklernes Forhold ville yderligere belyse 
denne. 

Jo stårre den nu tilvejebragte Mængde af Knokler har været, 
desto mere har man maattet erkjende den fuldstændige Ensfor- 
mighed, som gaaer igjennem Behandlingen af dem alle, idet 
neppe en eneste Undtagelse fra den tidligere omtalte Behandlings- 
maade er kommen for Lyset; de mangfoldige indsamlede maro- 
låse Knokler af Fodrod og Tæer, Knæskaller 0. s. v., have alle 
været urårte, medens alle stéårre Rårknokler eller Marvknokler, 
ja endog den stårste Del af Taaleddene have været spaltede for 
Marvens Skyld, og hver Knokkel i Skelettet saa at sige paa sin 
ejendommelige Maade. Alle Underkjæberne have saaledes vist den 
mærkelige Borthugning af den nederste Rand eller Knusning efter 
Længden, og Overkjæberne og Hovedskallerne have alle paa den 
tidligere beskrevne Maade været såriderslagne, saa at det kun ved 
måisommelig Sammenligning og Tilpasning har lykkedes Med- 
deleren at bringe af disse Smaastykker enkelte hele Kjæber tilveie, 
til Afbenyttelse ved de zoologiske Sammenligninger med de samme 
Dyrarter fra senere Tider. — Det maa tilfåies, at de afspaltede 
Stykker og Splinterne af Rårknoklerne 0. s. v. ere i Reglen med 
ganske skarpe og ubeskadigede Rande, og kun yderst sjeldent vise 
de Spor afDyregnav; derimod kan man paa deres Overflade, lige- 
saavel som paa de blådere Knokler, paavise talrige Mærker af 
Stenredskaberne, hvormed Urfolkene have knust Knoklerne, og 
Stenknivene, hvormed de have afskrabet Kjådet, ligesom man og- 
saa paa Rosenstokkene af flere Raabukkepander seer de til 
Skindets Løsning med Knivene anbragte Snit. Et ikke ubetydeligt 
Antal af Knoklerne bære Spor af at have været Heden saa nær, 
at de tildels ere blevne halvforkullede eller ligesom calci- 
nerede. 

De faa Knokler, der ikke tilhåre hine ovennævnte tre stårre 
Jagtdyr, som paa delte Sted mere regelmæssigen have udgjort en 
Del af Urfolkenes Fåde, tilhåre forskjællige Dyreformer, hvilke dels 
i en mindre Grad kunne have tjent disse Mennesker til Fåde, dels 


218 


maaskee kun have ydet dem deres Skind til Klædningsstykker, 

dels endelig maaskee have sågt deres Ophold i Nærheden af Ur- 

folkene eller endog været i disses Tjeneste. Saaledes er der 
iblandt disse Knokler fundet flere, som tilhørte: 

Tamhunden, Canis familiaris L.; to stårre venstre Underkjæber og 
Rovtanden af en tredie, samt Brudstykker af Underkjæben af 
en mindre Hund; flere Mellemfodsben og Taaknokler. af den 
stårre Form; QOverarmsknokler af yngre og ældre Dyr; 

Ræven, Canis vulpes L.? (maaskee nogle mindre Knakler af en 
Hundeart høre herhid); 

Maaren, Martes sp. Gesn., to Underkjæber; flere Hvirvler, Overarm, 
Skinneben, Bækken, alt henpegende paa meget stærke Dyr; 

Odderen, Lutra vulgaris Erxl.; to Overarmben, en Underarm og 
et Spoleben; ' 

Sælhunden , Phoca sp., Laarben af yngre Dyr med Mærke af 
Stenknivene; 

Markrotten eller den store Studsmus, Hypudæus amphibius, et 
Cranium og nogle Lemmer; 

den mindre Studsmus, Hypudæus agrestis L., en Over- og 
Underkjæbe; 

Bæveren, Castor fiber L., manede af Underkjæben med tre 
Kindtænder og en Skjæretand, og af Overkjæben med en 
Tand og tre Tandgruber, samt af tvende Skinneben til håire 
Side og en dverste Ende af Ulna. For dette Dyrs lidligere Fore- 
komst her i Landet forelaae tidligere kun den Kjendsgjer- 
ning, at et nogenlunde fuldstændigt Skelet er opgravet i en 
Mose ved Thorslunde og af afdåde Hr. Pastor Jessen givet 
til Museerne (see Overs. for 1848. S. 5). 


Hvad tvende af de ovenanfårte Dyr, nemlig begge Studs- 
musarterne, angaaer, da maa jeg bemærke, at den Formodning 
vel ligger temmelig nær, at saadanne gravende Musearter 2 em 
senere Tid kunde have nedgravet sig i Måddingen, og deres 
Knokler hidrøre fra at der nogle af dem vare omkomne; men 
denne Formodning svækkes allerede, naar man tænker sig den 
store Vanskelighed (hvis det ikke ligefrem er en Umulighed), som 


219 


disse Dyr ville have ved at grave sig ned i det egenlige Skallag, 
og den bliver aldeles uantagelig, saasnart man nærmere overveier 
Knoklernes Leie mellem Skallerne. Ligesom Tilfældet var med de 
ved Sålager og ved Gudumlund fundne Levninger af disse Dyr, 
laae her nemlig de ovenanfårte Kjæbedele af H. agrestis, hvilke 
jeg selv udtog af Laget, fjernede fra hinanden og enkeltvis og 
dertil indklemte mellem Skallerne, endog inden i disses Hul- 
heder, saa at de nådvendigen maae være komne paa den Plads, 
hvor de nu fandtes, samtidigen med Skallerne. Delte fålger og- 
saa aldeles uundgaaeligen deraf, at ,Dyreknokler, som bære umis- 
kjendelige Mærker af at være muse- eller rottegnavede, ligge i 
lignende Forhold til Skallerne og paa ingen Maade kunne tænkes 
gnavede, efterat være komne i denne Slilling%). 


Af de 200 Fugleknokler, som, blandede med Pattedyrknokler, 
frembragtes af Laget, hidrårer den langt overveiende Mængde fra 
vore stårre og mindre Arter af Vildænder, og nogle enkelte fra 
Vildgjæs og Strandfugle. Af disse Knokler ere kun en halv Snes 
omtrent Hvirvler eller andre Ben fra den egentlige Krop, medens 
hele den åvrige Mængde ere fra Skulderen og Lemmerne, 
og da sidstnævnte alle ere Rårknokler, ere Enderne paa den 
oftomtalte Maade afbidte. Denne idinefaldende Mishandling af 
Knoklerne fristes man strax til at sælte i Forbindelse med det 
meget paafaldende Misforhold, der findes i den relative Mængde 
af de forskjellige Knokler, som håre sammen til eet Skelet; thi 
medens man kan regne som et Middeltal, at i Fugleskelettet 
Hvirvelsåile, Brysthule og Bækken ere sammensalte af saamange 
Knokler, at de udgjåre et tre til fire Gange saa stort Antal som 
de lange Knokler i Vinger og Ben, saa findes der i Skallaget af 
de førstnævnte saa faa, at de udgjåre kun faa Procent af sidst- 
nævnte. I det Hele er der nemlig blandt de ovennævnte Fugle- 
knokler kun fundet 5 Hvirvler og enkelte Ribben.  Misforholdet 
kan ikke have sin Grund i, at de manglende Knokler skulle ved 
Udgravningen og Indsamlingen være oversete; thi vi have, fra 


) Hverken i denne Mådding eller i nogen af de tidligere omtalte har jeg hidtil 
kunnet erkjende nogen Levning af Haren. 


220 


forste Færd af opmærksomme paa de Oplysninger, som netop 
Fugleknoklerne ville kunne give os, med stor Omhyggelighed op- 
samlet alle Levningerne af disse, og de savnede Knokler: Hvirvler, 
Brystben, Bækken m. fl. håre jo netop til de stårre, og overgaae 
langt de mange smaae Knokler og Fragmenter af saadanne, som 
vi have indsamlet af Fugle, mindre Pattedyr og Fisk. Heller ikke 
kan Misforholdet have sin Grund deri, at de.savnede Knokler 
skulde ifålge deres Bygning eller Massens Sammensætning mindre 
egne sig til Opbevaring, eftersom man i de faa Stykker af disse 
Knokler, som ere blevne tilbage, ikke finder noget Spor til Op- 
låsning af Benmassen. Der maa da være en ydre Grund, hvorfor 
de ikke mere findes, og denne ledes Tanken efterhaanden hen 
paa, naar man betragter de enkelte Mærker paa ydre Vold, som 
Fugleknoklerne frembyde, og som navnlig træde saa aabenbart 
frem i de oftomtalte afbidte Ender af Rorknoklerne. Thi ved nær- 
mere Besigtelse erkjendes der Mærker og Indtryk, som vanskeligt 
kunne tydes for andet end Mærker af Tandspidser, og navnlig af 
Hundetænder, og det bliver derved sandsynligt, at de manglende 
Knokler ere gaaede samme Vei, som de manglende Knokkelender, 
det vil sige, ere blevne ædte af Rovdyr og navnlig af Hunde. 
Hermed stemmer det ogsaa aldeles overens, at vi i den nu til- 
veiebragte Mængde af Pattedyrknokler have fundet saamange 
Mærker" påa, at Knoklerne, navnlig Knokkelenderne, men især 
Hvirvlerne og andre mindre haarde Ben ere gnavede, og det paa en 
saadan Maade, at Gnavet ikke kan adskilles fra det, vi see paa friske 
hundegnavede Ben af forskjællig Art, hvormed det umiddelbart er ble- 
vet sammenlignet. Nu kunde man tænke sig, at Knoklerne vare blevne 
gnavede eller opædte af Landets vilde Arter af Hunde, f. Ex. 
Ulven, Ræven, der om Næltterne, eller naar Urindvaanerne vare 
borte fra Stedet, kunde have, som deres Vane er, sågt Fåde i 
Måddingerne; men naar man erfarer, at saadanne gnavede Knok- 
ler forekomme i alle Dybder af Laget, og at neppe en eneste 
af de lange Fugleknokler har undgaaet Afgnavningen, og man 
fremdeles af det om Sålager-, Gudumlund- og Kattingemåddingerne 
Meddelte seer, at det samme regelmæssigen er Tilfældet paa de 
andre Steder, hvor Urfolkene have staaet, saa maae nådvendigvis 


221 


de knokkelædende Dyr antages paa alle Steder og til alle Tider 
at have været om Beboerne eller ledsaget disse, med andre Ord: 
antages at have været tamme Hunde. Naar vi i vore foregaaende 
Beretninger have anseet det ikke blot for rimeligt eller for fore- 
låbigen bevist, at Urfolkene vare i Besiddelse af tamme Hunde, 
fordi Cranier af Hunde, som ikke kunde tilhåre nogen af Landets 
vilde Hundearter og som stemme væsentligen overens med Cra- 
nierne af visse tamme Hunderacer, ere baade enkelte Gange 
fundne i Urfolkenes Familiebegravelser, Stenkamrene, og i den 
senere Tid i deres Kjåkkenmåddinger, saa have nu de ovenan- 
fårte Forhold ved Knoklerne hævet denne Antagelse til en saadan 
Grad af Vished, at man ikke let ad nogen anden Vei skulde være 
kommen til et saa sikkert Resultat angaaende delte for Opfattel- 
sen af Urfolkenes hele Culturlilstand viglige Punkt. 

De i denne Mådding talrigen indsamlede Fiskeknokler, tilhåre 
saa udelukkende en lille Flynderart, at der neppe bliver to Pro- 
cent af Knokler tihårende andre Fisky”saasom Smaatorsken, Aalen, 
Hornfisken og Pighaien. 


Hvad der er indsamlet af Fosterknokler, eller Knokler af 
meget unge Dyr, af de dræbte Raabukkepander med de paasid- 
dende Takker 0. s. v., er allerede saa betydeligt, at mange Oplys- 
ninger om Aarstiderne, da Dyrene ere dræbte, deraf kunne fremgaae, 
og vi altsaa ad denne Vei virkelig have Udsigt til, at kunne skyde 
vore Slutninger om Urfolkenes hele Liv et langt Stykke fremad, 
naar kun Indsamlingen kan blive tilstrækkelig rigelig. Imod For- 
ventning viser det sig, at Knoklerne af Fostre og meget unge 
Dyr snarest ville lede os til bestemt Vished om, hvorvidt de Ste- 
der, Kjoåkkenmåddingerne udpege som Urfolkenes Opholdssteder, 
have været beboede af disse hele Aaret rundt eller kun til enkelte 
Tider af Aaret. De endnu enkeltstaaende bestemte Kjendsgjernin- 
ger, som Knoklerne i den Henseende have givet, ville i delte 
korte Overblik ikke have deres passende Plads, men ville blive 
optagne i vor udfårligere Skildring af Kjåkkenmåddingen ved Ha- 
velse; deri haabe vi ogsaa til Oplysning af de hos os fundne For- 
hold at kunne optage de Sammenligningspunkter, som slige, fra endnu 


222 


vilde Stammer, hidréårende Opdyngninger frembyde i rigelige 
Exempler. Sammesteds kan ogsaa fårst udfårligere betegnes de 
mange Overensstemmelser, som Knoklerne i disse Opdyngninger 
have med Knoklerne i de' saakaldte Knokkelhuler, i hvilke det 
heller ikke mangler paa mangfoldige Levninger, som blot kunne 
hidrøre fra Mennesket. %) 


Selskabet modtog: 


Fra det Keiserlige Videnskabernes Selskab i Finland: 
Acta societalis scientiarum Fennicæ. T. Tertii fasc. I. Helsing- 
forsiæ 1849, 


Fra The British Association: 
The report of the British association for ihe advancement of 
science for 1850. London 1851. 


Fra Société Nationale des sc., de Vagric. & des arts de Lille: 
Calalogue du Musée d'histoire naturelle de la ville de Lille. Ani- 
maux invertébrés T. second. Lille 1850. 
Mémoires de la Société Nalionale des sc., de Vagric. & des arts 
de Lille 1849. Lille 1850. 


Fra Fyens Stifts literaire Selskab: 
Aktstykker til Nordens Historie i Grevefeidens Tid. Af danske 
og fremmede Archiver. Samlede og udgivne af Fyens Stifts 
literaire Selskab. Odense 1851. 


”) I den ethnographiske Section i Naturforskermådeti Stokholm 1851 foreviste Med-= 
deleren de sånderslagne Knokler fra Måddingerne og sammenlignede dem med 
Figurerne af de i Bucklands ,Reliquiæ Diluvianæ" afbildede Knokler, som ere 
eller antages at være knuste af Hyænerne, samt gjorde opmærksom paa, at 
det var baade de samme Knokler, som Urindvaanerne og Hyænerne havde 
ladet urårte, og den samme Maade, hvorpaa den stårste Del af Marvknoklerne 
vare knuste. Da der nn i Knokkelhulerne ogsaa ofte findes Fugleknokler og 
just af Lemmerne, og ikke sjelden Potteskaar og Flintflækker m. fl. Kunst- 
produkter, turde Hyænerne maaskee ikke være de eneste, der havde indslæbt 
de talrige Dyrelevninger i Hulerne. 


223 


Juli. 


ODO Ore Ds DO 


10 


1861. 


Barometer, 


reduceret ul 0? Reaumur. 


9Form. | Middag. 


339, ,35 
31,35 
36, 64 
35, 95 
35, 63 
34, 23 
34, 94 
33, 09 
30, 16 
32, 62 
34, 86 
36, 0V 
34, 02 
33, 28 
32, 04 
34, 38 
35. 122 
35, 112 
35, £8 
38, 70 
36, 53 
30, 74 
3? 00 
33,57 
3171 
UDE DØ 
34, 49 
38, 13 
38, 35 
37, 34. 
27,… 24 


339,/.19 


37, 
36, 
35, 
35, 
34, 
35, 
32, 


25 
53 
1 
54 
33 
10 
52 
07 
87 


4 Efter- 


middag. 


Thermometer i Skygge 
mod Nord. 


2x Fod over Jorden. 


Middel 


Corr.-0?49 


17706 
16,965 
15, 
14,66 
12,04 
10,36 
11,21 
11,01 

8,56 
10,23 


9,21 
11,14 
12,63 
15,01 
13,39 

2,33 
13,09 
12,68 
11,81 
15,16 
13,04 


13,28 
11,11 
11,09 
14,03 
14,39 
12,48 
13,94 
14,93 
16,43 
16,51 


2 Fod i 

Jorden. 

7 Form, |2Enerm. Middel. 
13"4 2095 1198 
16,3 20.3 12,1 
16,2 19,0 12,4 
12,3 19,0 12,7 
11,9 13.9 12,8 
9,4 11,7 12,7 
10,3 14,4 12,5 
9,4 12,7 12: 
8,6 10,0 121 
8,9 1277 => lær l 
9,1 12,0 11,5 
8,9 14,2 11,3 
11,1 16,3 11,2 
13,3 18,9 11,3 
12,5 16,2 11,6 
11,5 15,7 11,8 
12,2 15,9 12,0 
11,8 14,2 12 1 
11,1 14,5 12,1 
12,8 18,2 12,1 
12,1 16,7 12,2 
12,5 16,0 12,2 
106 14,3 12,2 
100,7 12,2 12,1 
13,2 16,1 12,0 
12,8 17,5 12,1 
12/3 14,1 12,3 
11,0 17,2 12,2 
14,2 18,2 12,3 
13, 20,5 12,4 
13,5 19,5 12,7 


2Fod un- 
der dagl. 


Vande. 
Middel, 


13'9 
14,2 
14,7 
14,5 
14,3 
12,8 
12,0 
mig 
10,8 
10,4 


10,6 
10'6 
11,2 
11,3 
113 
11,8 
115 
12,0 
11,1 
11,5 
24 


12,0 
11,5 
11,6 
ag 
12,6 
12,2 
11,7 
12,4 
12,8 
13. 


Regn, 
Snee ec. 

Regn 1 Tim," 

Regn 6 —+ 5,95 
Regn Å — 0,56 
Regn 12 — 4,11 
Regn 54 — Hagel 0,54 
Regn 5 — 

Regn 3 —- Byger 0,51 
Regen å — 

Regn 4 — 0,11 
Regn 6 — 0,68 
Regn 14 — 1,29 
Regn 103 —" 1,62 
Regn 3% — Byger v,80 
Reen 3 — 2,77 
Regn 22 — 1,35 


Windens 
Retning 
aA Gange i Dågnet,. 


NW. N. NNO. NNW. 
NNW. NNW. NO. NO. 
Sule. NW. 0. OS0. 
0. ONO. NNO. NNO, 
Stille. NNW.- W. Wa 
SW. WSW. W. WNW. 
W. NW  NW. NW. 
WSW, WSW.WSW SW. 
WNW  WNW. W. W. 
w. WSW. WSW., W. 


W. W. WNW. NW. 
NW. W WANW. WNW. 
WSW.WSW SW.WAW., 
W. SW. SSW. SS. 
SW. SSW. SSW. SSW, 


SSW. WSW. SSW. S. 
S0. SSO. SSO. SSO. 
SW. WNW. OS0. OS0. 
NW. NW. NW. W. 
sw. SW SSW, SSO. 
SSO. S. S. SW. 
SW. SW.  W. W. 
WNW.WNW, WNW.WSW 
S=-5—80 Ss0. so 
SSO. SSO. SW. SW 
S. SSW. SSW. SSW. 


Stille, AW. NW WNW, 
wW. WSW, WSW., SW. 


SW. SSW, SSW. S. 
S0. SO. SSØ. S. 
0. o 0. so. 


Middeltemperatur. 
1851 45 Aar. 


1—10 1278 13988 
11—21 12,588 14,16 
22—31 13,82 15,01 

1—-31 13,08 14,33 


Maanedl. 
Vandmængde. 
1851 39 Anr. 

20,29 Par. L. 27,11 Par. L. 


Vindforhold. 

1851 50 Aars 
N> 0,04 0,09 
NO. 0,03 0,05 
0. 0,06 0,07 
so 0,09 0,07 
s. 0,16 0,12 
sw. 0,22 0,16 
w. 0,23 025 
NW. 0,17 0,19 


224 


August. 
1851. 


9 Form. 


Bar 


1 334,89 
2 36, 88 
3 38, 67 
A 37, 62 
a By, 54 
6 41, 14 
7 41, 0) 
8 40, 10 
9 37, 47 
10 36, 00 
11 37, 9% 
12 59, 76 
13 40, 31 
14 37, 04 | 
15 35, 77 
16 36, 20 
17 37, 00 
18 36, 75 
19 41, 01 
20 41, 14 
21 38, 59 


Middag. 


334,1492 


36, 
38, 
SU 
39, 
1, 
40. 
39, 
37, 
35, 


15 
71 
61 
7 
12 
ab 
87 
21 
79 


02 
35 
12 
68 
66 
58 
90 
75 
21 
44 
au 


02 
90 
44 
56 
u2 
28 

å 
82 
63 
36 


ometer, 


reduceret til OvV Reaumur, 


4 Efter- 
middag. 


334,4472 


36, 
38, 
37, 


2) hører til Jal 31. 


TTT TTT 


Thermometer i Skygge 


Middel 
Corr.-0050 


13965 
13,17 
14,20 
15,55 
13,43 
14,15 
15,32 
11,95 
14,883 
14,45 


13,70 
12,90 
14,62 
15,78 
15,32 
313 
12,00 
13,30 
11,87 
13,78 
14,67 


15,23 
15/87 
13,63 
13,70 
12,12 
11.88 
10,65 
10 22 
10.95 
10,25 


7 Form 


1491 
13,6 
12,8 
14,6 
12,1 
13,0 
13,1 
13,0 
11,6 
12/8 


11,6 
10,7 
12,9 
14,1 
13.9 
12,3 
11,0 
11,1 
10,2 
12,3 
11,7 


14,3 


mod Nord. 
21 Fod over Jorder. 


2 Efterm. 


2 Fod i 
Jorden. 
Middel. 


CSE SSR 
[de fø sis ske ske oks sk ET 


mk pod fmd med fed nd md må må 


& 
= 


2 Fod un- 


Middel. 


13?3 
13,0 
13.2 


FOETES 
mi CD ex 


rose 
ERE 


ek jk fed hed hd md ked hed ek hk 
mV GE EK 


"STS 


Jr mm Os 


Regn 7 Tim, Tord. 4,41 


Regn 1 
Regn 1 


-= 

oa 
(us 

> 
se 


pi DS OD må 


LA LI I 


sy 
& 
o8 
> 
He 


0,07 


— Tord. 1,64 


[JET 


0,69 


Vindens 
Retning 
4 Gange 


S0, So. So. S. 
W. W. NNW. NW. 
WNW. NW. SW. SW. 
SW. SW. WSW. NW. 
Ws0UWNW. NW. Ns 
N. 0. 0. S: 
SW. NW. NO. NNO. 
NNO. ONO. SSO. SSW, 
SSW. NW. SO. SW. 
W. WNW. NW. N. 


NO. S. WNW, WNW, 
le. WNW. NW. ONO. 
ONO0. S0. S0. S0, 
SO  S0. S0. SSW, 
SSW. W SSW, SW, 
SW. W. WNW. WNW, 
We +AW& 7NW."/NWS 
N. 0. NO. So. 
SO. ONO. NO. NNO. 
W SSW. ” /SSAVW Sy 
SW. WAW. WNW.SSW. 


SSW. WSW, WSW.NW 
W WSW. SW. SW. 
SSW. W. W. WNW. 
S. S, Sw. NW. 
WwW. WNWs WNW. W. 
ss "SW W. " WSW. 
WSW. SW. WSW ANNO. 
NU WSWS NW. oWz 
WSW: (WSWS W.N. 
WNW. W. NW. NNW 


Dågnet. 


Middeltemperatur. 

1851 45 Aar 
1—10 14938. 14955 
11-21 13,723 …14,03 


22—31 12,41 12,97 
1—31 13,51 13,86 


Maanedl. 
Vandmængde. 
1851 39 Aar, 

12,38 Par.Lin. 30,26 Par. .L. 


Vindforhold. 

1851 50 Aar. 
N. 0,07 0,06 
NO. 0,07 005 
0. 0,04 0,08 
so. 0,10 0,09 
s. 04 0,12 
sw. 0.20 0,18 
w. 0,24 0,25 
NW. 0,18 0,17 


Oversigt 


over det 


Kongelige danske Videnskabernes Selskabs 


Forhandlinger 
, dg 
dets Medlemmers Arbeider 
i Aaret 1851. 
i 


| Etatsraad, Professor &. Forchhammer, 


Ridder af Dannebrogen, Selskabets Secretair. 
ne 


Nr. €. 


== 


Mådet den 5'é December. 


———— 


Etatsraaad Wegener læste nogle biographiske Meddelelser til 
Minde: om Selskabets afdåde Medlem. Conferentsraad Engelstoft, 
som ville blive meddelte i Nr. 1 for Januar 1852. 

Selskabet valgte dernæst Professor i Philologien ved Kjoben- 
havns Universitet, I. L. Ussing, til Medlem af sin historiske Klasse. 


-Mådet den 19% December. 


” 


| Professor Olufsen forelæste fålgende biographiske Antegnelser 
| over Conferentsraad Schumacher : ; 
| 


226 


Heinrich Christian Schumacher, Sån af Amtmand og Kammer- 
herre Andreas Schumacher, Broder til Capitain og Chef for Raket- 
corpset Andreas Anton Frederik Schumacher, er fådt i den hol- 
steenske Flekke Bramstedt, hvor hans Fader levede som Amtmand 
over Segeberg Amt, efterat han ved det Struenseeske Ministeriums 
Fald havde mistet sin tidligere Stilling som Cabinetssecretair hos 
Kong Christian den Syvende. H. C. Schumacher, der altsaa til- 
bragte sine fårste Aar deels i Bramstedt, deels i Segeberg, hvor- 


— hen Amtshuset senere flyttedes, mistede allerede i det tiende Aar 


sin Fader, men har dog udentvivl endog langt henne paa sit Livs 
Bane kunnet spore Virkningerne af den faderlige Forsorg. Lige- 
som nemlig Amtmand Schumacher i Betragtning af sit svagelige 
Helbred tidlig havde ladet sig det være magipaaliggende at over- 
give sine Sonners Underviisning til en samvittighedsfuld og dygtig 
Mand, den ved sin Topographie over Slesvig og Holsteen bekjendte 
Pastor Dårfer, saaledes berettes det ogsaa, at han i Fålelsen af, 
at han snart skulde bortkaldes fra sin Familie, havde anbefalet sine 
Sønner til Kronprindsens, senere Kong Frederik den Sjettes Naade. 
At Døårfer fuldkommen har svaret til den Tillid, der vistes ham, 
derom lade vor Schumachers senere Taknemmelighedsyttringer mod 
denne Mand ingen Tvivl, og dette Forhold kan saaledes antages 
at have givet Anledning til, at da Dårfer omtrent samlidigt med 
Amtmand Schumachers Dåd i Aaret 1790 erholdt Ansættelse ved 
en Kirke i Altona, besluttede Fru Schumacher at tage Bopæl i 
denne By, og lade sine Sånner besåge det derværende Gymnasium. 
De Efterretninger man har om denne Periode af vor Schumachers 
Liv, ere vel ikke mange, men vidne om, at de samme Interesser, 
der senere bleve de fremherskende, allerede tidlig have yltret sig. 
Man erfarer saaledes, at han allerede som Discipel paa Gymnasiet 
har fålt sig tiltrukken af de classiske Skribenter i en for hans 
Alder usædvanlig Grad, og at han ved ivrigt Selvstudium sågte at 
raade Bod paa den sandsynligviis noget ufuldstændige Underviis- 
ning i Mathemalik og Astronomie, ligesom at han endvidere, hvad 
Astronomien angaaer, ikke fandt sig tilfredsstillet ved - en blot 
theoretisk Kundskab, men i sine Fritimer forfærdigede astrono- 
miske Instrumenter, og selv anstillede lagttagelser., Men med 


227 


Beretningen herom erfarer man tillige, at hans Helbred allerede 
den Gang var saa svageligt, at man undertiden havde alvorlige 
Bekymringer over hans Tilstand, og oftere foranledigedes til at 
lade ham afbryde sine Studeringer paa længere Tid.  Efterat han 
havde forladt Gymnasiet, blev det forelåbig ikke Astronomien, som 
han valgte til sit Hovedfag, men han besluttede efter sine For- 
mynderes Raad at lægge sig efter Retsvidenskaben, og studerte 
nu først -i denne Hensigt flere Aar ved Universiteterne i Kiel og 
Gøttingen, tilbragte dernæst nogen Tid hos en anseet Familie i 
Liefland som Huuslærer, og optraadte derpaa, formodentlig omtrent 
i Aaret 1805, som Docent ved det juridiske Facultet i Dorpat. I 
denne Periode har han ogsaa forfattet tvende juridiske Afhandlin- 
.ger, nemlig: dispunctionum juridicarum specimen (1805), og: de 
servis publicis populi romani (1806), hvilket sidste Skrift var en 
Inauguraldissertation, og tilegnedes hans gamle Lærer Dårfer. 
Men uagtet han nu til dette Tidspunkt maa antages at have vundet 
et Overblik over de juridiske Disciplizer, og det, efter hans egne 
Yttringer, ikke heller har manglet ham paa Interesse for enkelte 
af disse Discipliner, navnlig for Romerretten, fålte han sig dog 
i det Hele ikke tilfredsstillet ved Retsvidenskaben, og da nu idv- 
rigt hans gamle Interesse for Astronomien netop i Dorpat fik ny 
Næring ved en venskabelig Forbindelse med den derværende astro- 
nomiske Professor Pfaff, medens der til samme Tid i hans Fædre- 
neland aabnede sig Udsigt for ham til en med hans egentlige Til- 
boielighed mere overeensstemmende Bane, fattede han den Beslut- 
ning at opgive sin Stilling i Dorpat, og vendte i Aaret 1807 tilbage 
lil Hjemmet. Her erholdt han strax et Stipendium, der satte ham 
istand til at opholde sig nogen Tid i Gåttingen for at studere 
Astronomie under Gaus's Veiledning, et Ophold, der, uden Hensyn 
til dets umiddelbare Frugter for Schumachers astronomiske Dan- 
nelse, maa betragtes som et vigtigt Moment i hans Liv, da det 
gav Anledning til det Venskab, der hele hans fålgende Liv knyt- 
lede ham til Tydsklands store Astronom. Efterat have forladt 
Gåltingen tog han indlil videre Ophold i Hamborg, hvor han. 
beskjæftigede sig deels med Underviisning i Mathematik, deels med 
Oversættelsen af Carnots Værk: géometrie de position, medens 


228 


han idvrigt paa det derværende Observatorium, hvis Benyttelse ind- 
rømmedes ham af den ældre Repshold, begyndte en Række af Iagt- 
tagelser, der skulde tjene til Grundlag for en ny Stjernecatalog. 
I Aaret 1810 udnævntes han til overordentlig Professor ved Uni- 
versitetet i Kjåbenhavn, men erholdt Tilladelse til forelådbig at 
fortsætte sine i Hamborg begyndte Iagttagelser, og forblev saaledes 
her indtil 1813, da han erholdt Tilbud om at overtage Bestyrelsen 
af Observatoriet i Mannheim, og det af den danske Regjering tillo- 
des håm at modtage dette Kald, dog med Forpligtelse til at vende 
tilbage, naar hans Tjeneste blev nådvendig hjemme. Efter herved 
at have vundet bestemte Udsigter for Fremtiden besluttede han sig 
til at indtræde i ægteskabelig Forbindelse, og ægtede Christine 
Magdalene v. Schon, i hvem han for hele den fålgende Deel af 
sin Livsbane fandt en trofast Ledsagerinde. Han overtog nu sit 
Embede i Mannheim, men allerede 1815 indtraadte ved Bugges Dåd 
det af Regjeringen forudseete Tilfælde, og Schumacher, som nu 
udnævntes til ordentlig Professor ved det Kjåbenhavnske Univer- 
sitet, forlod altsaa Mannheim og tog til Kjåbenhavn, hvor hans 
Virksomhed deelte sig imellem de Forelæsninger, som hans Em- 
bede medfårte, og Bearbeidelsen af de i Mannheim anstillede Iagt- 
tagelser, hvis Resultater han meddelte i den, som Program til 
Universitetets Reformationsfest 1816 benyttede Afhandling: de 
latitudine speculæ Mannheimensis. Imidlertid blev Schumachers 
Virksomhed ved Universitetet i Kjåbenhavn, som bekjendt, ikke af 


lang Varighed. Da nemlig Regjeringen i 1817 overdrog ham Ud 


forelsen af en Gradmaaling, der skulde omfatte Buen imellem 
Skagen og Lauenborg, og kort Tid derefter tillige Fuldendelsen 
af de under Videnskabernes Selskabs Bestyrelse begyndte topogra- 
phiske Opmaalinger af Slesvig og Holsteen, saa gave disse Hverv 
Anledning til, at han indtil videre fritoges for Forretninger som 
Universitetslærer, og i den fålgende Tid meest kom til at opholde 
sig i Altona, hvor der i Anledning af de omhandlede geodetiske 
Arbeider desuden blev oprettet et astronomisk Observatorium. 
Medens nu Schumacher deels traf Foranstaltninger til Udfo- 
relsen af Gradmaalingen, deels som Bestyrer for det nye Obser- 


vatorium drog Omsorg for, at denne Anstalt kom til at opfylde 


[i 
' 
Å 


229 


sine Forpligtelser mod Astronomien, blev han ved disse Beskjæf- 
tigelser ledet til et Foretagende, som udentvivl har havt en ikke 
ringe Indflydelse paa Videnskaben. -I Aaret 1820 begyndte han 
nemlig Udgivelsen af astronomiske Ephemerider efter en Plan, 
som, om den end ikke var aldeles ny, dog ikke hidtil var gjen- 
"| nemfårt paa en hensigtssvarende Maade. Medens nemlig de astro- 
nomiske Ephemerider tidligere kun tjente Astronomen til at for- 
berede sig til de Iagttagelser, han havde at anstille, indrettedes de 
| Schumacherske Ephemerider saaledes, at de tillige gave Midler - 
"ihænde til med den mindst mulige Tidsopoffrelse at beregne Ilagt- 
" tagelsernes Resultater, og erholdt derved et Fortrin for de tidli- 
gere Ephemerider, hvis Vigtighed ogsaa for Ikke-Astronomen 
bliver indlysende, naar det erindres, at næsten enhver Observa- 
" tion, forend den bliver anvendelig i Theorien, maa underkastes en 
foreldbig Beregning eller saakaldet Reduction, og at det Arbeide,. 
" der saaledes ligger imellem Iagttagelsen og dens Anvendelse, er 
saa betydeligt, at stårre Iagttagelsesrælker have henligget ubenyt- 
tede i længere Tid, fordi Kræfterne ikke vare tilstrækkelige til deres 
Reduction. Ved Udgivelsen af disse Ephemerider, der fortsattes 
— indtil 1829, da det Berlinske Academies astronomiske Kalender 
optog det samme Princip, har Schumacher altsaa ikke alene Æren 
af at have taget Initiativet til en Forholdsregel, der nødvendig 
maa have de bedste Fålger for Astronomiens Udvikling i Almin- 
delighed, men har udentvivl tillige virket betydeligt til en hurtig 
Indførelse i Astronomien af de Resultater, hvormed den, beråmte 
” Bessel i den her omhandlede Periode berigede Videnskaben. 
Havde Schumacher nu ved dette Foretagende vundet Adkomst 
til Astronomernes Taknemmelighed, saa blev dette endnu i håiere 
Grad Tilfældet ved en anden Virksomhed, som han omirent til 
samme Tid begyndte, nemlig ved Udgivelsen af hans beråmte 
»Åstronomische Nachrichten”, af hvilke det forste Nummer udkom 
i 1823. Ved at stifte dette Tidsskrift var det Schumachers Hensigt 
at skaffe Astronomerne Leilighed til Bekjendtgjårelsen af saadanne 
Observationer og Efterretninger, der, enten paa Grund af deres 
mindre Omfang, eller fordi de udfordrede en hurlig Meddelelse, 
især syntes at egne sig til at finde Plads i en Journal, hvis 


en … SR 


enkelte Afsnit i Stårrelse ikke overskred Maalet af de sædvanlige 
Tidender: en Idee, der, som bekjendt, i den Grad fandt de Ved- 
kommendes Bifald, at det ikke alene blev Schumacher muligt at 
udgive denne Journal uden nogensomhelst Afbrydelse, men at han 
ogsaa oplevede at see den benyttet som Meddelelsesmiddel for 
Astronomer af alle Nationer. Kan nu end dette, for Astronomien 
ligesaa heldige, som i Journalistikens Historie mærkelige Resultat 
maaskee tildeels forklares derved, åt der, da Schumacher begyndte 
denne Virksomhed, ikke gaves noget andet Organ for Meddelelser 
af den anfårte Art, der kunde frembyde nogen betydelig Concur- 
rence, ligesom ogsaa derved, at de Principer for den praktiske 
Astronomie, til hvilke Schumacher havde sluttet sig, efterhaanden 
vandt en almindeligere Indgang, saa er det dog ligesaa sikkert, 
som det ved flere Leiligheder og paa flere Maader er blevet 
anerkjendt, at Schumachers personlige Egenskaber i denne Hen- 
seende have udåvet en alle andre Omstændigheder overveiende 
Indflydelse... Medens nemlig Schumacher baade ved det Overblik, 
han havde over sin Videnskab, og ved den Lethed, hvormed han 
salte sig ind i enhver åf dens enkelte Dele, blev istand til med 
Sikkerhed at udåve den Kritik, som Redactionen paalagde ham, og 
medens hans fine Følelse stedse lod ham finde den meest passende 
Form for denne Kritik, var ibvrigt hans Charakteer saa praktisk, 
at han ikke kunde finde sig tilfredsstillet ved at forholde sig paa 
en blot negativ Maade med Hensyn til de mindre fuldkomne 
Arbeider, men stedse fålte en Drift til at afhjelpe Manglerne, og 
overhovedet til at fremme enhver Bestræbelse, om hvilken han 
antog, at den med behårig Understøttelse kunde komme til at 
bringe Videnskaben nyttige Frugter. Det er udentvivl denne Ten- 
dents, der har havt den afgjérende Indflydelse med Hensyn til det 
Forhold, hvori han selv, og derved ogsaa hans Journal kom til at 
staae til Astronomerne. Thi den fra ham udgaaende Impuls fik 
naturligviis ikke blot den Virkning at tilfåre ,Astronomische Nach- 
richtenY Arbeider, som i Mangel af denne Impuls vilde være ude- 
blevne, men den havde ogsaa tilfålge, at han selv efterhaanden af 
Astronomerne blev betragtet som Den, til hvem de i mødende Til- 
fælde med Tillid kunde henvende sig om Raad og Bistand, og 


231 


Schumacher var nu ogsaa aldeles den Mand, der kunde og vilde 
tage imod Conseqventserne af en saadan Stilling. Foruden at han 
havde et betydeligt Gebeet af Videnskaben, paa hvilket han var 
saaledes hjemme, at hans Raad maatte være af Vægt, selv for den 
meest erfarne Astronom, stød han tillige i den nåieste Forbindelse 
med flere af sin Tids fårste Astronomer, navnlig Gauss, Olbers og 
Bessel, og det blev ham saaledes stedse muligt, selv i Materier, til 
hvis "Gjennemgranskning han ikke havde fundet tilstrækkelig Lei- 
lighed, at tilvejebringe de bedste Oplysninger, som Videnskabens 
Standpunkt tillod. Paa den gode Villie til at give enhver Bistand, 
der stod i hans Magt, lod han det aldrig mangle. Hvad enten det 
kun gjaldt om at tilvejebringe en Oplysning, der var af Vigtighed 
for en Undersøgelse, eller det kom an paa at udvirke Understot- 
telse af en Regjering eller lærd Selskab for et eller andet Astro- 
nomien berérende Foretagende, stedse turde den, der henvendte 
sig til Schumacher, med Sikkerhed regne paa i ham at finde den 
beredvilligste, hurtigste og paalideligste Mellemmand. Men med 
denne Velvillie forbandt Schumacher ogsaa andre Egenskaber, der 
paa Grund af særegne Omstændigheder fik en betydelig Indflydelse 
til at befæste og udvide hans astronomiske Forbindelser. De For- 
anstaltninger, som den danske Regjerings Liberalitet havde tilladt 
ham at træffe i Anledning af Gradmaalingen, vare saa overørdent- 
lige, at neppe nogen Astronom, som havde Leilighed til at tage 
dem i Oiesyn, undlod dette, og naar nu hans' Correspondenter 
kom til Altona, da var der vel Ingen, der jo overraskedes saavel 
ved den Rigdom af Apparater, der her fandtes, som ved den Hen- 
sigtsmæssighed og Smagfuldhed, der råbede sig i alle Indretnin- 
ger, men del, som meest tiltrak sig Opmærksomheden og fængs- 
lede, var dog stedse selve Schumachers Personlighed. Hvor hyp- 
pige disse Besåg end bleve, .lod Schumacher sig ikke let afholde 
fra at indbyde den Fremmede til at tage Bopæl hos sig, og fandt 
trods Mængden af de Forretninger, som hans udstrakte Brevvex- 
ling paalagde ham, stedse Tid til at skjænke Gjæsten sit Selskab, 
og med dette da ogsaa en Underholdning, som, jo længere den 
kunde nydes, desto mere aabenbarede saavel hans sjeldne Aands- 
gaver som hans mangesidige Dannelse, og sikkert paa de Fleste, 


232 


der fik Leilighed til et sligt Ophold, har gjort det Indtryk, at, 
hvilken Bane Schumacher end havde valgt sig, vilde han dog stedse 
være kommen til at spille en overordnet Rolle. Thi Schumacher 
var ikke alene den beråmte Astronom; ligesom Omstændighederne 
havde bragt ham til at gjennemgaae den juridiske Skole, saaledes 
havde egen Drift fort ham frem i flere andre Retninger. Han var 
en grundig Kjender af den classiske Philologie, var vel bevandret 
i den nyere Literatur, talte og skrev de vigligste Sprog med 
sjelden Lethed, var en correct Tegner, og med disse og flere 
andre Kundskaber og Færdigheder forbandt han en levende Skjon- 
hedssands, som sporedes overalt hvor han kunde udåve nogen 
Indflydelse paa Formen, som gav hans Stiil Elegants, hans Tegning 
Smagfuldhed, hans Haandskrift Ziirlighed, som ikke alene aaben- 
barede sig i hans Observatorium, men i hans huuslige Indretnin- 
ger, ja næsten i 'enhver Gjenstand, hvoraf han i det daglige Liv 
betjente sig, og gav hans Holdning en Fiinhed og Værdighed, som 
i Forbindelse med hans kloge Oie og skarpt prægede Ansigtstræk 
uvilkaarligt fremkaldte Forestillingen om en baade ved Evner og 
Livsstilling udmærket Mand. Og lægger man nu hertil, at han 
under sin Betragtning af Verdensbygningen ingenlunde havde for- 
glemt at iagttage Menneskene, at han meget vel vidste, hvorledes 
der kunde indvirkes paa de forskjellige Characterer, og at det 
ikke kunde stemme med en saa praktisk Natur, at lade en sslig 
Kundskab ubenyttet, saa vil det forstaaes, at den Tiltrækning, som 
Schumacher udåvede, langtfra at tabe sig ved det personlige 
Bekjendtskab, meget mere, i Lighed med enhver ægte Naturkraft, 
vandt i Styrke jo nærmere man kom dens Udspring. 

Ligesom Schumacher ved det her omhandlede Tidsskrift skaf- 
fede Astronomerne en beqvem Leilighed til Meddelelser af mindre 
Omfang, saaledes -sågte han ogsaa at lette dem Bekjendtgjårelsen 
af stårre Arbeider ved Udgivelsen af ,astronomische Abhandlun- 
gen”, af hvilket Værk der dog kun udkom tre, men indholdsrige 
Hefter, Iåvrigt udgav han tvende periodiske Værker, nemlig fra 
1822—1838 nautiske Ephemerider, og fra 1836—1844 hans 
»astronomisches Jahrbuch”, der nærmest var beregnet paa ved 
Hjelp af en populær Fremstilling at udbrede astronomisk Kundskab 


il AR 


.d en videre Kreds, men ogsaa indeholdt flere Meddelelser, der 
havde Interesse for den egentlige Astronom. Over særskilte Æm- 
ner har han i Aaret 1825 bekjendtgjort: ,Journal of observations 
at Helgoland", som indeholder en Anvendelse af den Besselske 
Methode til Bestemmelse af Polhéiden, og i Aaret 1827, som 
Lykåskningsskrift til Statsminister Mallings halvtredsindstyveaarige 
Jubilæum, Afhandlingen : yde latidudine speculæ Havniensis%, hvori 
han ogsaa meddeelte nogle af sine egne til denne Bestemmelse 
sigtende Iagttagelser. Endelig udgav han i 1842: ,,Observationes 
cometæ anni 1585 Uraniburgi habitæ”. Hvad hans praktiske 
Arbeider angaaer bliver at bemærke, at han i Anledning af 
de i det danske Maal- og Vægtsystem paatænkte Forandringer 
har beskjæftiget sig meget med en Sammenligning af de vigtigste 
lovbestemte Vægteenheder, hvorom han har meddeelt Noget i 
Philos. Transact. for Aaret 1836, samt i Jahresbericht fir 1837— 
1839 "der hamburgischen Gesellschaft zur Verbreitung mathema- 
tischer Kenmtnisse, ligesom ogsaal-at han i 1830 paa Gaarden 
Gyldensteen i Fyen har foretaget en Bestemmelse af Secundpen- 
dulets Længde,” af hvilken Bestemmelse Resultaterne dog endnu 
ikke ere bekjendtgjorte. Vigtigere end disse Undersågelser blive 
imidlertid hans geodetiske Arbeider, der, hvorvel de ikke kunde 
tilendebringes i det Omfang, som han selv fra Begyndelsen havde 
haabet, dog have givet ham Leilighed til at erhverve sig væsent- 
lige Fortjenester af Geodesien Det er saaledes Schumacher, hvem 
Æren tilkommer for fårst at have givet et Exempel paa den chro- 
nometriske Bestemmelse af tvende Observatoriers Længdeforskjel, 
der hævede den Tvivl, som tidligere fandt Sted med Hensyn til 
Tilstrækkeligheden af denne Methode i Tilfælde, hvor man ånskede 
at opnaae den håieste Nåiagtighed. — Hans Opmaaling af Gradmaa- 
lingens Grundlinie, om hvilken han har givet en detailleret Beret- 
ningi Skriftet: Schreiben anHerrn Dr. Olbers 1821, var et Mesterværk, 
der ikke alene formedelst Sindrigheden af de anvendte Methoder strax 
blev beundret af de Sagkyndige, f. Ex. den dette Forelagende 
overværende Gauss, men ogsaa ved senere Opmaalinger, navnlig 
den af Gerling udførte baierske Gradmaaling, hvad den virkelig 
opnaaede Noiagtighed angaaer, har fundet en sjelden Stadfæstelse. — 


234 


Med Hensyn til Bestemmelsen af de ved geodetiske Operationer 
forekommende horizontale Vinkler har Schumacher Æren af at 
have givet Ideen til ef Apparat, der af Bessel ansaaes for saa for- 
trinligt, at han anvendte dette Instrument til Bestemmelsen af de 
vigtigste Vinkler ved den preussiske Gradmaaling. — Tages Hensyn 
til, at Oiemedet for enhver Gradmaaling er Bestemmelsen af Jor- 
dens Axeforhold, da har Schumacher som Bestyrer af den danske 
Gradmaaling den Fortjeneste at have fuldendt, vel ikke hele Ope- 
rationen efter dens oprindelige Plan, men dog saa stor en Deel 
af samme, nemlig Buen imellem Lauenborg og Lysabbel, at den 
danske Gradmaling virkelig har givet et, efter Bessels Mening 
værdifuldt Bidrag til den Bestemmelse af Jordens Figur, som nu, 
ifålge denne Astronoms Undersøgelse om Resultaterne af samt- 
lige Gradmaalinger, "maa ansees for den sandsynligste. — Endelig 
have de under Schumachers Bestyrelse foretagne topographiske 
Opmaalinger givet et Bidrag til Holsteens Topographie, som rig- 
tignok hidtil er forblevet ubenyttet, men dog, naar der er Spårgs- 
maal om, hvad Schumacher har udrettet som Geodet, saameget 
mindre bør forbigaaes med Taushed, da det netop er disse Arbei- 
der, der kunne antages at have givet Anledning til, at den egent- 
lige Gradmaaling ikke fik det Omfang, som fårst var paatænkt. 
Da Schumacher nemlig kort Tid efter Gradmaalingens Begyndelse 
modtog det Hverv at udarbeide Kort over Slesvig og Holsteen, 
synes det, at han ved en Stræben efter ogsaa i dette Foretagende 
at opnaae en usædvanlig Noiagtighed har ladet sig forlede til at 
iværksætte de topographiske Opmaalinger efter en Plan, der var 
saa stor, at det ikke blev ham muligt til samme Tid at fortsætte 
Gradmaalingen. De herhen -hårende Arbeider afbrådes altsaa, og 
stilledes i Bero indtil Aaret 1840, da Armeens Generalstab sattes 
istand til at overtage Bestyrelsen af hele Landets Kortvæsen. 
Schumacher optog nu vel Gradmaalingen paa ny, men dersom han 
ogsaa endnu havde bevaret sin. tidligere Interesse for dette Fore- 
tagende, hvad der imidlertid ikke er ganske sandsynligt, saa havde 
Omstændighederne dog forandret sig paa en Maade, der just ikke 
lovede Sagen nogen hurtig Fremgang. Schumacher var nu ikke 
alené ældre og svageligere, men ogsaa ved Redaclionen af ,,Astro- 


235 


nomische Nachrichten% langt mere bebyrdet med Forretninger, end 
tidligere, og naar han ved Generalstabens Overtagelse af Kort- 
væsenet paa den ene Side fritoges for et besværligt Hverv, saa 
medfårte paa den anden Side den stårre Sparsommelighed, der fra 
nu af gjorde sig gjeldende i Finantsbestyrelsen, betydelige Ind- 
skrænkninger af de Midler, som saltes til hans Raadighed. Disse 
Indskrænkninger maatte allerede i og for sig kun være lidet beha- 
gelige for en Mand, der hele sit Liv igjennem havde været vant 
til hos Regjeringen at måde den meest ubegrændsede Liberalitet, 
og de virkede udenivivl saa meget mere nedstemmende paa 
ham, da de indtraadte i en Periode, hvor Alt omkring ham 
begyndte at antage et mårkere Udseende. Hans ældre Venner 
borikaldtes efterhaanden, Olbers i Aaret 1840, Bessel et Par 
Aar derefter; Dåden trængte endog ind i hans egen Familie, 
og bortrev hans ældste Sån, han selv angrebes flere Gange af 
farlige og langvarige Sygdomme. Derpaa kom Aaret 1848, hvis 
Bevægelser ikke alene standsede hans Arbeider, men ogsaa satte 
ham selv i en håéist vanskelig Stilling. Schumacher forholdt sig 
ligeoverfor disse Begivenheder med den Værdighed, der kunde 
ventes af en Mand, som med en klar Aands naturlige Uvillie imod 
enhver voldsom Forandring af den bestaaende Orden forbandt en 
levende Taknemmelighed for de Velgjerninger, som han i bedre 
Dage havde modtaget af tvende danske Konger; men han rystedes 
dybt, og da endelig den Tid kom, der syntes at skulle ende For- 
virringen, da var ogsaa hans Kraft udlåmt, og han nedsank paa 
det Sygeleie, hvor han hensov den 28de Decbr. 1850. 

Ligesom Scbumachers Liv har været rigt paa Virksomhed, 
saaledes har det ogsaa været rigt paa den udvortes Hæder, som 
Anerkjendelsen af hans Virksomhed kunde bringe ham. Af Fre- 
derik den Sjelte optagen i Dannebrogsordenen 1811 hævedes han 
ved den kongelige Naade stedse håiere, indtil han af Christian den 
Ottende i 1847 udnævntes til Storkors af Dannebrog, og modtog 
i Mellemtiden af disse Forfremmelser desuden fra flere udenlandske 
Regjeringer de Udmærkelsestegn, hvormed de pleie at hædre 
sjelden videnskabelig Fortjeneste. Ogsaa de lærde Samfund lode 
sig det være magtpaaliggende at vise ham deres Hoåiagtelse, og 


336 


han var saaledes efterhaanden bleven Medlem af alle betydeligere 
Academier og Videnskabsselskaber. Men Schumachers Liv maa 
ogsaa have været rigt paa den indre Tilfredsstillelse, som den 
særegne Beskaffenhed af hans Virksomhed kunde berede ham. 
Han, der stedse fandtes utrættelig, naar der var Leilighed til at 
virke vækkende, opmuntrende og veiledende, oplevede at see sine 
egne Disciple: Hansen, Clausen, Peters, A C Petersen efter- 
haanden indtage en udmærket Plads iblandt Fagets Dyrkere. Vel- 
villigt opoffrede han Meddyrkerne af sin Videnskab en Tid, som 
han ikke manglede Evne til ogsaa at gjåre frugtbringende paa 
anden Maade, og de lånnede ham med en Hoåiagtelse og Hengi- 
venhed, der viste, at de forstode Værdien af det Offer, han bragte. 
Det er ogsaa denne Astronomernes Veneration for Schumacher, 
der har bragt ham den sidste, men udentvivl ogsaa meest betyd- 
ningsfulde Hyldest, han i sit, paa Hædersbeviisninger af enhver 
Art saa rige Liv har havt Leilighed til at modtage, den, der 
bragtes ham, da han staaende ved Enden af sin Bane syntes truet 
af de politiske Begivenheder, og Videnskabens Ypperste forenede 
sig til at anmode Magthaverne om Beskyttelse for hans stille Virk- 
somhed. Endnu en Gang udtalte den samme Fålelse sig med ikke 
mindre Styrke; men Stemmen naaede ham ikke mere. Det var 
den Gang, da Budskabet om hans Dåd efterhaanden udbredte sig, 
selv til de fjerneste Egne, og overalt forkyndte et Tab, hvilket 
Ingen, der stod i Forbindelse med ham, venter at faae erstattet. 


Istedetfor Biskop Engelstoft, der forlader Kjåbenhavn, valgte 
Selskabet Prof. P. Pedersen til sin Kasserer. 

Selskabet bifaldt, at dets Oversigter fra Begyndelsen af næste 
Aar sendes ogsaa til dets udenlandske Medlemmer. 


Barometer, Thermometer i Skygge 


== , reduceret til 0? Reaumur. 

Fr mod Nord. RAD Vindens 

E za LEE 2x Fod over Jorden. | 2 Fod i | 2Fod un- FE mg gr 2 Retning 

S we |9Form. | Middag. 7.7 7 Jorden. | der dagl. AG i Dågnet. 
, Midd ; sange i Dågnet. 

5 | middag. FE nad 7 Form. |2Efterm. | Middel. Rude 8 2 


1 | 337,90 337968 | 337, m46 | 10764 804 1398 1197 11793 | Regn 7 Tim. — 1,94 Å Nw. WNW. SW, Stille. : 

2 36, 81 | 36, 95| 37, 314 11,39 9,9 13.6 11,6 11,6 f Regn 2 — 0,06 | oso. 0. 0. sso. f Middeltemperatur. 
3 38,42: | 37% 33 36, 55 |. 13,06 10,7 15,7 11,7 Das, Næv NO; Ni 85 45 

A 37, 56 | 37, 42| 37, 404 12,79 10,8 16,1 11,7 OS0. S0. S0. SO. Aar: 
5 37, 19 | 37, 02| 36, WJ 13,22 11,7 15,6 11,8 OS0. 0. ONO NNO. Å 1—10 10979 12011 
6 37, 27 | 37, 46) 37, 97 9,76 9,8 11,3 11,9 NW. SW. NNW, N. | 11—20 10,02 11,17 
y 40, 63 | 40, 64| 40, 55) — 8,87 tå 11,9 11,7 N. N. N. NNW. | 21—30. 10,34 10,18 
8 41, 80 | 41, 95! 41, 15f — 8,92 7,9 12,0 11,4 NNW. NO. NO. N. | 1—30 10,388 11,15 
9 | 42, 59 | 42, 47| 41, 9% aa 5/1 12,5 11,1 N. NW. NNW. NW. 


NW. NW. NW. 


z= SW. 0. NNO. Maaned]. 

RR NNW. W. NNW. N. Van ode. 
Stille. NW. NNW.,N. andmængde 
NE N. NNO. N: 1851 39 Aar. 


N. WNW. N. NNW. 


11,74 Par. L. 28,64 Par L. 
NW. NW. NNO, 0. 


Vindforhold. 
1851 50 Aar. 


N. 0,19 0,08 
NO. 0,09 0,07 
0. 0,24 0,12 
s0 0/15 0,11 
s.… 0,09 0,14 


ONO., 0OS0. 0. OS0. 
S0. UNO. N. 


S0. S0. OSO. Stille. 


S0. SØ. SS0. SSO. å sw. 0,07 0,16 
S. SW. SW. SSW. fw. 0/02 0/19 
S.… SSW, SSW, S. NW. 0,15 0,13 


7780: 0.7 ONO: 
ONG. S0. S. SSW. 


Barometer, 
reduceret til 00 Reaumur, 


October. 


Middag. 


238 


4 Efter- 
middag. 


334,44,72 


98 
80 
16 


Corr.-0050 


Thermometer i Skygge 
mod Nord. 


21 Fod over Jorden. 


7 Form 


9,2 


vens: 


— melse 


wænsts0odnes 
SER S NS SER 
FÆERERER SERBERE RER 


F-k= 
=7x 


Græmm COOH CORS ORD OD GE 00 100 


ER ere re 


= 


(=le He se sk TKT KT kd S Tdr 


= 


æn 


= 
RTR NE BEEN 


= 


= 


[sele sl S ll] 
mom we 0 
= 


Ja DDD 
aNSØRGDE Som 


mess Kris] 
== 
= 


= 
må mm 
LK ks sås eo] 
HIT 
== 


== 


Begn, 
Snee <e. 


Regn 5 Tim, Lynild 1,19 


Diset 
Regn 9 —" 


Regn 10 
Regn å 


Hagel 4 — Regn 0,68 


Regn 6 


Regn 1 
Regn 18 
Regn 6 
Regn 


lettede 


Regn 84 — 
Smaaregn 21—% 
Smaaregn Tå —X 
Diset, Taage 


Smaaregn 34 —% 
Smaaregn 17—% 
Smaaregn 175 — 
Regn 28 — 
Regn 22 — 
Regn 
Regn 9 
Regn 3 — 
Regn 11 
Regn å 


Windens 
Retning 


4 Gange i Dågnet. 


S.:… 8. 1850,. SSO. 
s0. S0. SSO. SSO, 
Stille. Suile. 0. NW, 
N. N.f: 0. 080:70:4N: 
S;8:0:. 5570. S38:0.78; 
sæ SS: SSW; SW, 
SW. SW. SW. ;SSW, 
S. S. WSW. "Wet.N. 
Wu W Wt Nu; SW. 
SW, S.t.W, SSW. SW. 


WSW.NW.t,W,NW.NW, 
We SW. SWim ANWa 
Stille, SW, SW. SW. 
SW. SW. S. WSW. 


WSW.WSW.S.t,W St.W. 


S.t.W. S.L.W:->W. SW: 
sw SWanSWi:nSWwW. 
SW. SW. SW. SW. 
SW. SW. SW. SW. 
SW. SW. WSW. W. 
NO. NO. NO. OS0. 


S0. S0. S0. SO. 
SSO, SSO. Stille. NW. 
NW. NW…-NW.….NW. 
NNW. NO, 0. NW. 
SW. SW. SW. W. 
NW. NW. NO. NO. 
N. WNW.. SW. SW. 
SW. SW. WSW. WSW. 
D. DEO R/ONO 
ONO. OSO. 


Middeltemperatur. 
1851 45 Aar 


1—10. 9979 9951 
114 " 887" 7,51 
2231 6,55 6,36 

SER BA2E 57;42 


Maanedl. 
Vandmængde. 
1851 39 Aor. 
19,97 Par.Lin. 22,17 Par. L. 


Vindforhold. 


1851 50 Aar, 
N. 0,03 0,07 
NO. 0,06 0,08 
0. 0,07 0,13 
so. 0,10 0,13 


S. "0,17 0,12 
sw. 0,35 0,19 
w. 0,10 0,18 


NW. 0,12 0,10 


Barometer, | Ehermometer i Skygge 


s w reduceret til 09 Reaumur. med Nord. 

r= Regn 

E 2L Fod over Jorden 2 Fod i | 2 se! 
z . od i | 2Fod un- 

2 w |9Form. (Middag. | / Efter —7 fkdten= dn an jus ARRED ARg 

FA 3 5"| middag. | | Middel 7 Form. |2Enerm. Middel. Man des 


Corr.-0?49 Middel. 


-a 
s 


N= Fa KiSS SENSE] 
= 
(Cc! 


331,47 332,76: 333,08 2 

88 Ba rees | 3732, R2J 
60 31, 32, 20 
98 34, 34, 41 
50 29, 20, 32 
09 33, 33, 91 
97 35, 31, 86 
88 3574881 
83 36,159 
51 36, 


56 
65 
58 
05 
01 
02 
34 
80 
87 
21 


> - 
oa 
(57 


FS] 
vue uuoe 


0,04 
10,70 
4,49 
0,85 
1,06 
2,29 


2452 


gos: 
== 
= 


[> 


bore md 


> 


KS J2N 
lm km 
(> 
(54 


= 


gysende 
uw Corine 


RER 


SSW we 


0,14 
0,89 
0,73 
1,07 
Sne 0,56 
Sne” 3,09 

1,07 


es 
balnd 


misse 


Hagl 


zo95g9:% 
va mee 


dk 
ze 


FREFEPE 


== 


r29 

= 
må 0905 må 1 03 
sim Hede sam 


ek fed hed hed få CD ODER DE 
(SST ESS Klok ET SE] 


= 
ad 


= 


æ> 
værge 
bom bre re 0 


we os 


no må 
ym 


Tooe 


Sne 42 — Regn 0,75 


0,19 


0,35 
0,07 
Sne 12 —Regn £ 5,67 
Sne 144 — Regn +0,32 


0,35 
v,27 


eet 


= 


osse 
082079 


R 2 — 
[DLR 


brad bie WE 


Smaaregn 71 —% 


SE 
BRVUDSNEG 
REE RT 

VE STE 


= 


EGO S JON. 
onen 


Smaaregn 9—-% 
Sne 17 — 


Ernie kr two 
< 


mme NDD 
=V=T=T=rE) 


= 


SES KS 


== 
2 


Windens 
Retning 


4 Gange i Dågnet, 


W..  W…  WSW. 
SW: «SSW 4S, 
SW. SABW. ARS DERE 
S. Stille. ONO. NO. 
N.t.0. SØ. SO. SO. 
S0. S0. SO. SSW. 
SS0. OSO. ON0- ONO. 
ONO. Stille. SW, SW, 
SW. S. SW. Stille, 
SW. Stille. NO NO. 


S. 
SW. 


0. So. S. So. 
SSO. S, S. S. 

W. W. WSW. SW. 
W. NW. SW. NIiW., 
NW. NW. NW. WSW. 
SW. SW. SW. WSW 

SW. SW.t.W. SSW. SSW. 
S. 8: SSO. Stille. 
SW. SW. SW. SW. 
S: 0. NO. NO. 


NNO. NNO. NNW. Stille, 
Stille. ONO. SSO. SO. 
ORE" 07 o 0. 
OS0. OSO. ONO. ONO. 
WNW. WNW, W. WSW. 
Wu 3800 0, 
0. ONO. NO. NO. 
NO. NO. NO. N.t.0O 
N.t.0. N.: O.N.t 0. D 

NO. NO. NNU. 


Middeltemperatur. 


1—10 
11—21 
22—31 

1—30 


37,47 Par. 


N. 
NO. 
0. 
so 
s. 
SW. 
W. 
NW. 


1851 


45 Aar. 
4985 
3,30 
2,31 
3,49 


Maanedl. 
Vandmængde. 
1851 


39 Aar. 


L. 19,12 Par. L. 


Vindforhold, 
1851 


0,08 
0,16 
0,13 
0,12 
0,16 
0,22 
0/08 
0,05 


50 Aar. 


0,08 
0,09 
0,11 
0,09 
0,12 
0,23 
0,19 
0,09 


240 


Barometer, ”mhermometer i Skygge 
== reduceret til 00 Reaumurs 
ER. med Nord. gin Windens 
E ag | 22 Fod over Jorden. 2 Fod i | 2 Fod un- g Retning 
s : 4 Efter- ende ei Snee £e. < 
ger 9 Form. (Middag. midt [PE Fe Jorden, | fer dag, 4 Gange i Dågnet. 
8g | orm | Efterm. | Middel. midi: 
337,”756 | 337,//745 | 337,77119 094 192 Sne & Tim. NW. WSW. i 
23 | "35 46 95 21 3 SA HER 4) ØL: Niddeltemperatar: 
9% 0,1 3,2 1,7 Sne 33 — (0,61) f N. NW. N. NNW. 1851 45 Aar 
—2,4 51 1,0 NW. WNW. NO. NO. | 1—10 1989 1987 
== 3,05 |4—05 Regn 5 — 0,40) No. No. wsw. sw. f11—21 3,29 1,00 
4,4 2,8 0,5 Regn 154 — 0,98 | sw. SW. WNW. WNW. f22—31 1,26 —0,07 
5,8 2,8 1,6 Regn 17 —?” QoS fw. w. ;NW.-NIWS I. 1=31 Y2,19 0,95 
4,0 3,0 2,5 048) wW. WwW. NW.. SW. 
4,3 3,2 3,7 Regn 72 — 0,18 Å w. wWNW. NW. WNW. 
7,5 3,4 4,0 Regn 81 — 0,67 fj w. wsw. WSW. SW. 
6.7 3,7 45 | smaaregn6g —X 0,284 SW. SW. NWw. NW. Maanedl. 
6,6 4,0 3,9 Smaaregn 22 — 0,11 få WNW. NW. NW. We Vandmængde. 
5,0 4,1 3,9 w. W. WNW. WNW 1851 3 
2/8 4,1 3,6 WNW. WNW.SSW. WNW. p bør ar, 
1,9 4,1 3,1 Smaaregn 32 — 0,03 å w. sw. NNWwW. w. fj 602Par.Lin., 16,56 Par. L, 
2,0 4,0 2,8 Smaaregn 23—%  0,728f w. w. W.1i.S. SW. 
4,6 3,9 2,9 Smaaregn 22 — 0,18 | w.t.s. W.t.S. WNW. W. 
ETA www SE Smaaregn nås oti Weonwsn Wo: oWwSWwe 
3, n j Smaaregn 15 — 1 SW. SW, S.t.W, W.t.S. & 
9370 4,0 ed Smaaregn 2— SS fås: ØS WENN SW Vindforhold. 
3,7 4,0 3,3 1851 50 Aar. 
Smaaregn 14% — SW. SW. SW. S. ÅN. 0,08 0,09 
1,3 3,9 2,6 Smaaregn 6— 0,20 I s- FK s. s. Å No. 0,08 0,12 
3,7 3,8 2,5 Smaaregn 72— 0,10å sw. sw. sw. w. fo. 001 0,14 
2;2 3,7 2,7 NW. NNW. NNW. NW. Å S0….0,00 0,13 
0,4 3,5 2,0 NNW. NNO. NO. NO. | S. . 0,08 0,12 
0,2 3,3 —v,3 NO. NO. NNW. NNO. Å SW. 0,19 0,17 
—1,0 3,1 —0,3 Sne 32 — (0,60) | NNW., NNW. NNW. N. fw. 0,32 0,16 
0,8 3,0 —0,5 ONO. ONO. N. NW. NW. 0,24 0,07 
1,1 2,8 0,5 SA WND, 1 
5,0 2,8 1,7 Smaaregn 154— — 0,10 f WNW. WNW.WNW. W 
5,4 3,9 2 ud Smaaregn 12 — 0,75 å wsw. WSW., WNW.WNW. 


241 


Til hele Aaret henhørende. 
————— 


x I Aaret 1851 har Selskabet havt at beklage Tabet af 3 inden- 
landske Medlemmer; nemlig: 

vor store Natlurforsker, Geheime-Conferentsraad Hans Chri- 
stian Ørsted, Professor i Physik ved Universitetet og Directeur for 
den polytechniske Læreanstalt, Storkors af Danebrog og Dane- 
brogsmand, Selskabets Secretair siden 1815. Nogle Ord til Erin- 
dring om denne håist fortjente Mand findes i Oversigternes No- 
vemberhefte for dette Aar; UN 

vor lærde og aandrige Historiker, Conferentsraad, Lauritz En- 
gelstoft, Professor i Historie ved Universitetet, Ordenshistoriograph, 
Storkors af Danebrog og Danebrogsmand, Selskabets Kasserer 
siden 1832. Et Mindeskrift over den Afdåde af Herr Etatsraad 
Wegener vil findes i Januar-Heftet af Oversigterne for 1852; 

vort af Danmarks Industrie og Agerdyrkning meget forljente 
Medlem, Kammerraad Johan Christian Drewsen. 


Af udenlandske Medlemmer har Selskabet tabt den beråmte 
Orientalist og Numismatiker, Keiserlig Russisk Statsraad Fråhn, i 
St. Petersborg; den ved sine Reiser i Spanien og Portugal, og ved 
sine plante-physiologiske og systematiske Arbeider beråmte aand- 
rige Botaniker, Geheimeraad og Professor Link i Berlin, og den 
skarpsindige, beråmte Mathematiker, Professor Jacobi i Berlin; den 
Fårste hørende til Selskabets historiske, den Anden til dets phy- 
siske og den Tredie til dets mathematiske Klasse. 


Til indenlandsk Medlem har Selskabet valgt Professor i Philo- 
logien ved Kjébenhavns Universitet, L. Ussing. 


242 


Istedetfor afdåde Geheime-Conferentsraad H. C. Ørsted er 
Elatsraad Forchhammer bleven valgt til Selskabets Secretair og til 
Medlem af den meteorologiske Comitee; istedetfor afdåde Confe- 
renisraad Engelstoft er Professor Engelstoft valgt til Kasserer, 
og da -han i Aarets Lob allernaadigst udnævntes til Biskop i- 
Odense, valgte Selskabet i hans Sted Professor P. Pedersen til 
Kasserer; endvidere valgtes Etatsraad, Professor F, C. Petersen til 
Formand for den historiske Klasse efter Conferentsraad Engelstoft, 
Prof. Ramus til Medlem af Kassecommissionen, og Overinspecteur 
Dr. Pingel og Prof. Liebmann til Revisorer. 


Selskabet har i Aarets Låb holdt 14 ordentlige og eet over- 
ordentligt Måde, i hvilke der er holdt 11 Foredrag henhårende 
til de physisk-mathematiske Klasser, 3 Foredrag til de historisk- 
philosophiske Klasser, og oplæst 3 Mindeskrifter over afdåde Med- 
lemmer. Det har udgivet eet Bind af sine mathematisk naturviden- 
skabelige Skrifter. i 


Ordbogscommissionen. 


Dens Medlem, Professor Velschov, har, formedelst sin Fravæ- 
relse i Holsten som Medlem af Grændse-Regulerings-Commissionen, 
i Maanederne Marts til November, ikke kunnet deeltage i Com- 
missionens Arbeider. Den har i Aaret 1851 holdt 44 Moder, i 
hvilke Revisionen af Bogstavet T er fremmet indtil Ordet trippe; 
Trykningen af samme Bogstav er fremrykket til Ordet træde (i 
Fålge af Ordbogens Bogstavorden).  Commissionen har i 1851 
ogsaa begyndt paa Revisionen af Manuskriptet til Bogstavet U, og 
fortsat samme fra U (Bogstavet) indtil Ordet ubrådelig. 


a Den meteorologiske Comitee. 


I det under Comiteens Tilsyn staaende meteorologisk-magne- 
tiske Observatorium ere de regelmæssige lagttagelser blevne fort- 
satte paa samme Maade, som i den sidste Halvdeel af 1850, med 
Unifilar- og Bifilar-Magnetometret, med Barometret og Psychro- 


243 


metret. Middeltallet af samtlige i December med Unifilaret anstillede 
lagttagelser giver Declinationen 
15265919: 

Af den horizontale Intensitet er iaar gjort fålgende absolute 
Bestemmelser med Staven I. 

Octbr. 18 . . 1,6736 
—. 22... 1,6682 
Middel . . 1,6709 

lagttagelserne i den botaniske Have ere fortsatte ligesom tid- 
ligere, og Resultaterne deraf meddeelte i den maanedlige Oversigt 
over Selskabets Forhandlinger, tilligemed Resultaterne af de lagt- 
tagelser, der anstilles over Vindens Retning og Regnens Hyppighed 
påa Nyholms Hovedvagt, og over Havets Temperatur paa Trekro- 
ners Batteri. Ligeledes ere de timevise Thermometeriagttagelser 
forisalte paa Nyholm. 

Fra følgende Steder har Comiteen iaar modtaget Iagttagelser: 

Reikiavig, Justitsraad Thorsterson, 1850 'Septbr. 1 til 1851 
Aug. 31, Barometret, Thermometret, Regnmængden, Vinden,, Luf- 
lens Udseende een Gang daglig. Desuden Thermomelrets håieste 
og laveste Stand. 

Sammesteds fra Samme 14) Barometeriagitagelser for samme 
Tidsrum Kl. 6, 10, 4,8, 12; 2) Psychrometeriagttagelser til 
samme Klokkeslet for 1850 Septbr. 41 til Octbr. 44 og 1851 
Marts 1 — Aug. 31. 

Ofjord, fra Lægen Johnsen, for 1850 Septbr. 20 til 1851 
Ocibr. 8, Barometret, Psychromelret, Vinden, Luftens Udseende 
3 Gange daglig Kl. 6, 1, 10; Regnmængden fra Mai 28. 

Upernavik, fra Missionær Kragh for 1850 Aug. 1 til 1851 
Juni 20, Thermometret 3 Gange daglig, Kl. 7, 2, 9, Vinden og 
Veiret. i 

Vederså,' fra Pastor Jeger, Iagttagelser for 1850, Thermome- 
fret og Barometret 3 Gange daglig, Kl. 6, 12,6, Regnmængden, 
Vinden og Veiret. 

Samsåé, fra Pastor Hansteen for Aarene-1846—50; Thermo- 
metret Kl. 8 og 2, Barometret, Veiret og Vinden Kl. 8, 2, 11; 
Regnmængden, ' 


244 


Aarhuus, fra Adjunkt Holmsted, lagltagelser for 1848 Decbr. 
1 til 1849 Juni 30, 1849 Octbr. 41 til 1851 Juli 11, Thermometret 
mod Nord og Syd, Barometret, Veiret og Vinden Kl. 6%2, 22 9%9, 
(August 1850 marigler) Regnmængden. 

Endelig har Comiteen fra Hr. Apolheker Piper modtaget! en 
meteorologisk Dagbog, holdt af Moller Jørgensen i Pindmålle ved 
Svendborg fra 1793 Jan. 1 til 1841 April 30, indeholdende dag- 
lige Bemærkninger om Veirliget og dertil hårende Phænomener, 
samt fra 1815 Juli 1 Iagttagelser af Barometret og Thermometret 
een Gang daglig, om Middagen. 

" I Aarets Løb ere fålgende nye Stationer oprettede: 

Julianehaab ved Missionær Mossin, et Barometer, tre Ther- 
mometre, et Vandthermometer, 

Læsø ved Distriktslæege Krebs, et Barometer, et Psychrometer, 
en Regnmaaler, 

Fredericia, Distriktslæge Reumert, et Barometer, et Psychro- 
meter, et Maaleglas til en Regnmaaler, som han selv har anskaffet. 

Desuden er Stationen paa Ofjord forsynet med et Minimums- 
ihermometer og en Regnmaaler, den paa Jacobshavn med et Ther- 
mometler, den i Vederså med et Thermometer og et Maaleglas til 
Vandmaaleren, og den i Stadil med et Barometer. 


Priisopgaver. 


Den mathematiske Classe. 


De i Sandsynlighedsberegningerne forekommende Stårrelser, 
afhængige af meget store Tal, kunne ifålge deres complicerte Sam - 
mensætning i Almindelighed. ikke bestemmes ved umiddelbar Bereg- 
ning, endskjåndt de ifålge deres Natur ere endelige og rationale. 
De Methoder, hvorved de tilnærmelsesviis bestemmes, fornemmelig 
ståltede paa visse Klasser af bestemte Integraler, ere vel skikkede 
til at erstatte den directe Beregning, da en approximeret Bestem- 
melse af de omhandlede Størrelser i de fleste Tilfælde er tilstræk- 
kelig, men herved opstaaer meget ofte den Yanskelighed, at der 
mangler Midler til at bedåmme den Grad af Noiagtighed, som der- 


er TÅ Se RER 


245 


ved opnaaes, hvilket saavel er af praktisk Viglighed som ogsaa af 
theoretisk Interesse. Man forlanger derfor en Undersågelse af de 
forskjellige herhen hårende Methoders Værdie, med særeget Hen- 
syn paa Bestemmelsen af de Grændser for Néiagtigheden, som 
herved finde Sted, saaledes at disse Grændser i de enkelte Tilfælde 
uden Vanskelighed kunne findes. 


Den physiske Classe. 


Under Navn af Antheridier ere hos de fleste laveste Plante- 
familier Organer af meget forskjellig Form og Bygning beskrevne. 
Om disse Organers Udvikling og Virksomhed veed man saa godt 
som Intet, medens det dog er af videnskabelig Vigtighed at komme 
til Kundskab herom. Undersågelser over Antheridiernes Udvikling 
og Forhold igjennem alle acotyledone Plantefamilier vilde imid-. 
lertid være en Opgave af alt for stort Omfang, som derfor ikke 
kunde ventes besvaret af en Enkelt; men det vil ogsaa allerede 
have Interesse, om man kunde t(rholde fyldestgjårende Op- 
lysning om. deres Rolle hos Lichener og Alger, to Fami- 
lier, som indbyrdes ere saa overeensstemmende,; mén i Hen- 
seende til disse Organer vise sig forskjellige. Selskabet udsætter 
derfor som Opgave for Aaret 1852 og 53 Undersøgelsen af de 
saakaldte Antheridier hos Algernes og Lichenernes Familier, deres 
hele Udviklingsgang og Virksomhed. 


Den philosophiske Classe. 


Selskabet ånsker en historisk-kritisk Undersågelse af, - hvorledes 
Læren om de tre saakaldte åverste logiske Principer:  Identitets- 
principet, Contradiclionsprincipet og principium exclusi medii inter 
duo contradictoria har uddannet sig, hvorledes Indvendinger have 
reist sig derimod, og hvilken Grund og Betydning disse have havt. 


Den historiske Classe. 


I Aaret 1823. udsatte Videnskabernes Selskab en Opgave om 
de danske Klosteres Historie, der fremkaldte en Besvarelse af 
nuværende Biskop Daugaard, hvis Arbeide udkom 1830, En anden 


246 


af vort Fædrelands gamle kirkelige Institutioner af ikke ringere 
Betydning end Klosterne — nemlig Kapitlerne — har derimod 
endnu ikke erholdt nogen fuldstændig og omfattende Bearbeidelse, 
skjondt vore Bogsamlinger og Archiver frembyde flere, hidtil ube- 
nyltede Bidrag dertil. For om muligt, at foranledige et Arbeide 
over denne Gjenstand, udsættes den Opgave: 

At undersåge og fremstille de danske Kapitlers Oprindelse, 
indre Forfatning og Forhold, saavel til de åvrige kirkelige Insti- 
tutioner, som til Staten, i Tidsrummet får. Reformationen. 


For det Thottske Legat. 


Blandt de Træ-Arter, der ere Gjenstand for Skovkultur, ere 
Naaletræerne fortrinsviis udsalte for ådelæggende Angreb af In- 
sekter, et Forhold, der staaer i nåie Overeensstemmelse med en 
oftere opstillet Sætning, ifålge hvilken Antallet af en Plantes Fjen- 


der og endnu mere Omfanget af deres hemmende Indflydelse paa 


denne slaaer i et ligefremt Forhold til den samme Plantes Evne 
til at udbrede sig, og derved til at undertrykke den åvrige Vege- 
tation.  Eflerat man i Danmark har begyndt at plante Naaletræer, 
have efterhaanden flere og flere af de paa disse Træer levende 
Insekter indfundet sig, og enkelte af disse Dyr have nu gjentagne 
Gange viist sig i en saa overveiende Mængde, at deres Indflydelse 
paa Skoven har kunnet blive meget betydelig. De i Danmark fore- 
kommende Insekter, der leve paa Naaletræer, fortjene saaledes 
Opmærksomhed i åkonomisk Henseende, saameget mere som det 
tår formodes, at deres Antal og Indflydelse vil foråges -efterhaan- 
den som Plantningen udvides. Selskabet udsætter derfor en Præ- 
mie af 200 Rhd. for Besvarelsen af fålgende Spårgsmaal : 

1) Hvilke ere de Arter af Insekter, der hos os leve af Naale- 
træernes forskjellige Organer, og hvorledes er disse Insek- 
ters hele Forhold til de af dem beboede Plantedele? 

2) I hvilke Tilfælde er det ånskeligt, og da, hvorvidt og hvor- 
ledes muligt, at forebygge eller hæve disse Insekters Angreb 
paa Træerne? 


NT 


247 


Afhandlingen maa være ledsaget af Préver af de angrebne Plante- 
dele. ligesom af Exemplarer af vedkommende Dyr i deres forskjel- 
lige Udviklingsformer. 

"I Betragtning af Opgavens Omfang vil Selskabet ogsaa paa 
passende Maade belånne mindre fuldstændige Undersøgelser, naar 
de afgive væsenllige Bidrag til dens Losning. 


For det Classenske Legat. 


1. Erfaringen viser, at Vandet, der benyttes til Overrisling 
af terrasseformige Enge udåver sin slårste Virkning til at foråge 
Græsvæxten der, hvor det træder ind paa Engene, og at denne 
formindskes ved det forlsatte Låb. For at oplyse Aarsagen til 
denne aftagende Evne til at ernære Græsplanter ånsker Selskabet 
at fremkalde en Række af sammenlignende analytiske Undersågel- 
ser over det, i en selvvalgt Egn, lil: Overrisling benyttede Vand, 
saavel forend dette træder ind paa Engen, som efterat det har 
gjennemlåbet dens forskjellige Afdelinger. Disse Undersågelser maa 
gjentages flere Gange i een Sommer, og der maa tages Hensyn 
saavel til Vandets faste Bestanddele af mineralsk og organisk Op- 
rindelse, som til dets luftformige Stoffer og til Engens Production, 

Præmien er 300 Rbd. 


Selskabet udsætter dernæst paa ny fålgende allerede i 1849 
bekjendtgjorte Opgave: 

2. Det er bekjendt, at de Kalkcementarter, der ere bestemte 
til at udsættes for Luflens Paavirkning, bør indeholde Jern, naar 
de skulle være meget varige, ligesom man ogsaa sætter Hammer- 
skæl til den almindelige Muurkalk, naar den benyttes til at over- 
trække Ydermurene. Selskabet &nsker i den Anledning at fremkalde 
en Undersågelse om hvilke Forbindelser Jernet herved indgaaer 
og i hvilken Tilstand det bedst anvendes i Forbindelse med Kalk 
og de andre Cementers Bestanddele. 

Præmien er 200 Rhd. 


248 


" Besvarelserne af Spérgsmaalene kunne i Almindelighed være 
affattede i det låtinske, franske, engelske, tydske, svenske eller 
danske Sprog. Afhandlingerne betegnes ikke med Forfatterens 
Navn, men med et Molto, og ledsagés med en forseglet Seddel, 
der indeholder Forfatterens Navn, Stand, og Bopæl, og som bærer 
samme Motto. Selskabets i de danske Stater boende Medlemmer 
deellage ikke i Priisæskningen.  Belånningen for den fyldestgjå- 
rende Besvarelse af et af de fremsatte Spørgsmaal, for hvilket 
ingen anden Priis er nævnt, er Selskabels Guldmedaille, af 50 
danske Ducaters Værdi. 

Priisskrifterne indsendes inden Udgangen af August Maaned 
1853 til Selskabets Secretair, Etatsraad og Professor G. Forchham- 
mer. 


— 249 


Sag- og Navneregister. 


Aagaard, Skolelærer i Jylland, erholder Selskabets Ordbog. S. 135, 

Aashéi i Siælland, Grånsandskilder, som der findes. S. 70. 

Allen, C. F., Professor, erholder Underståttelse til at udgive Documenter, 
hørende til Christian II. Historie. S. 63. 

Assyrisk Architektur. S. 91. 104—106. 110. 

Assyriske Monumenter og Konstværker, deres Fremstillinger.af Folkets Religions- 
skikke, Offringer, Krigsfærd, offentlige og Privatliv, m, m. 102. 103. 

»Åstronomische Nachrichten”, udgivne af H. C. Schumacher fra 1823 til 1850. 
S. 229—231. 

Beenredskaber, fundne i de opdagede Ostersdynger fra Fortiden. S. 8. 19. 21. 

Bendz, D, H., fremlægger sit Værk: ,Icones anatom. vulgar. danicorum mam- 
malium”. $. 135. 

Berzelius, udvikler Læren om det clectrochemiske System. S. 151—152. 

Bolta, P., fransk Consul i Mossul, første Opdager af de assyriske Palladsruiner 
og Konstværker ved Ninive. S. 87—91, hans Afhandling om Kileskriften. 
S. 115. (Anm. 16.) 119. 

Bæveren, Been af samme fundne i Danmark. S. 218. 

Bøger og Skrifter, skienkede til Selskabet. S. 36. 84. 131. 135. 141. 177. 222. 

Christian VIII, , hans Biste af Bronce, opstilles i Selskabets Forsamlingssal. S.145. 

Dyrknogler, fundne i Lag af Østersskaller fra Fortiden, fornemmelig af Raadyr, 
Kronhiorte, og Vildsviin. S. 186. 209. 213. 214. 216. 

Dyrverden, Fortidens i Danmark, Oplysning om samme. S. 30. 

Dyrverdenens Former, ikke blot udviklede ligesom ved en Skiånhedsdrift hos 
Naturen. S, 60. 

Electro - Magnetismens Opdagelse (1818—20). S. 156. Ørsreds latinske Kund- 
gibrelse om samme, af 21. Julius 1810, S, 157. 

Engelstoft, C. T,, valgt til Selskabets Kasserer. 

Engelstoft, L., hans Dådsfald. 63. Et Mindeskrift over ham af Wegener. S. 225. 

Farveskiånhed i Naturen. S, 57. 58. 62. 

Fergusson, J., hans skarpsindige Oplysninger om Åssyrernes Bygninger og Byg- 
ningsmaade. S. 91. 104—112. 

Flandin, aftegner og beskriver assyriske Monumenter, S. 88. 90. 104. 

Flintredskaber, fundne i Fortidens Østersdynger. S. 18. 21.'181. 182. 191. 192. 
198. 199. 205. 207. 

Forchhammer, J. G, valgt til Selskabets Secretair. S. 62. 242. Om Grånsands- 
kilder i Siælland og deres chemiske Sammensætning. S$. 67—84. Mindg- 
skrift over H, C. Ørsted, S,146—164, 


250 


Formskionhed, fremtræder ikke som fuldstændigt eller almindeligt herskende 
Grundprincip i Naturen. S. 61. 

Fortids-Indbyggere i Danmark, om deres Fådemidler. S. 7. 11. 209. Skaldyr 
Fiske- og vilde Pattedyr. S. 8. 16. 213. 214. Fugle. 216. Marvbeen, 
S. 9. 24. Brug af Ild til Fådens Tilberedning. S. 13.27. 208. 

— Omderes Opholdstid paa visse Steder, S. 29. 

Foucault, L., hans og fleres Forsåg, for at giåre Jordens daglige Omdreining 
synlig. S. 138. 

Geologisk-antiquariske Undersågelser i Danmark i Aaret 1850. S. 1—31. I Aaret 
1851. S. 179—222. 

Gientoftesåens Vand, analyseret. S. 81, 

Goethe, om Konstværket, som ophåiet over Naturen. S. 50. 

Gradmaaling i Danmark, begyndt ved H. C. Schumacher. S. 233. 

Grønland, meteorologiske lagttagelser. S. 244. 

Grånsandet i Siælland, som Vandgiemme. S. 68. 69. paa Bornholm. S. 69. 

Havstokke, i Siælland. S. 2. 

Heiberg, J. L., hans Mening om Konstner-Evnens Forhold til Naturfrembringelsen. 
S. 50, 

Hoefer, Dr. Ferd., (i Paris) hans Afhandlinger om Bottas og Layards assyriske 
Opdagelser, m. m. 124—130, 

Holstens topographiske Opmaaling, begyndt af Schumacher, S. 234. 

Isefiord, Forandringer i dens Skikkelse S. 2. 

Island, forskiellige derfra 1851 indsendte meteorologiske Iagttagelser. S. 243. 

Jiirgensen, Prof., om forskiellige Betragtninger over tilsyneladende Bevægelser 
af en frithængende Penduls Svingningsflade. S. 138—40. 

Kant, om Skiånhed i Naturen, og dens Forhold til Konstskiånheden. S. 49. 

Kildevand fra forskiellige siællandske Kilder, chemisk undersågt. S. 77—81. 

Kiåbenhavns Bråndvand, chemisk undersågt af Johnstrup. S. 81. 

Klangfigurer, Ørsteds Undersågelser over samme. S. 152. 

Knogler af Pattedyr, fundne i Ostersdynger fra Fortiden, ved Meilgaard i Jylland. 
og flere andre Steder. S. 8. 16. 17. 22. 209. 213—18. 

Konstværket, kan ei kaldes Naturproduct, og hvori forskielligt fra dette. S. 50. 

Kæmpeoxen, (Bos urus L.) Been af samme, fundne i Østersdynger i Jylland. 
S. 20. 30. 

Layard, hans vigtige Opdagelser af assyriske Bygningsruiner og Konstmonumenter. 
S. 92—104; hans Værk over de assyriske Inscriptioner. S, 98. 

Liebmann, F. M., Afhandling over Mexicos og Central- Americas nældeagtige 
Planter. S. 32. 

Lyden, som musicalsk Natur-Element.. S. 51. 

Mammulhsdyret (Elephas primigenius) Levninger af samme, fundne i Jylland og 
Slesvig. S. 32 —34. 

Marv i Dyrknogler, yndet som Fådemiddel af Lapper, Samojeder og andre Polar- 
egnens Folkestammer. S. 27. (Jvf. S. 23. 24.). 

Meteorologisk Committee, Forchhammer bliver Medlem af samme, S. 184. Deus 
Virken i Aaret 1851. S. 242, 

Meteorologisk Dagbog, holdt fra 1793 til 1841 i Egnen af Syendborg. S. 244. 

Meteorologiske Iagttagelser i Kibbenhavn. S. 41. 42, 66. 133. 143. 144. 223. 224. 
237—40. I danske Provindser, samt Island og Grånland. S. 243; 244. 

Mexicanske Planter, beskrevne. S. 32. 


251 


Molbech, C., om det Skidnne i Naturen, og dets Forhold til det Konstskidnne og 
Skiånhedsideen. S. 43—62. Om Botta's og Layard's Opdagelser af 
assyriske Monumenter ved Ninive. S. 85—131. 

Molinos, Mich., Undersåégelser om hans Levnet og Lære, fortsatte af Professor 
C. F. Scharling. S. 36. 

Naturens Formdannelse, den skeer ikke blot med en Tendents til Skiånhed, 
(Skidnhedsdrift). S. 60. dens Æsthetik er en anden end Konstens ideale 
Skidnhedslære. $. 61. 

Naturens Efterligning i Konstværker. S. 49, 

Naturskidnhed, hvorledes den aabenbares. S. 54. 

Ninive, om denne Stads Odelæggelse. S. 99. 100. Ruiner af Kongeborge og 
Palladser. S. 107. 108. 125. nævnes slet ikke hos Xenophon. S. 125. 
Dens Beliggenhed, angivet forskielligt hos de Gamle. S. 125. 126. 128. 
Efter Rimelighed, lige overfor Mossul. S. 129, 130. 

Obelisk, med assyrisk Kileskrift. S. 98. 120. 

Olufsen, C. F, R., meddeler biographiske Antegnelser over H. C. Schumacher. 
S. 225. 

Orkaner, Piddingtons og W. Reids Undersågelser over samme. S. 37—40. 

Ordbogs-Commission, dens Arbeider i 1851. S. 242. 

Pedersen, P., Oversigt over W. Reid's nyeste Værk over Orkaner. S. 37—40. 
Oversigt over meteorolog. og mågneriske Observationer paa Corvetten 
Galathea. S. 138. Valgt til Selskabets Kasserer. S. 236. 

Persepolis, derværende Ruiner, og gammelpersisk Architectur. S. 105. 111. 112. 

Petersen, F. C., valgt til Formand i den historiske Classe. S. 131. 

Piddington, Samling af Iagttagelser over Orkaner. S. 38. 

Pingel, Dr. S. 34. valgt til Revisor af Selskabets Regnskaber, S. 31. 

Polytechnisk Læreanstalt, dens Stiftelse (1829) bevirket ved Ørsted. S. 163. 

Rawlinson, H. C., hans Fortolkninger af den assyriske Kileskrift. S.112—117. 
Resultater af hans Meninger. SS. 119. 120. 

Roskilde, om Kilderne i denne By. S. 70. 79. 80. 

Sandlag, tre forskielligartede, som give Kilder deres Oprindelse. S. 69. 

Scharling, C. F., fortsatte Meddelelser om Molinos. S. 36. 

Scharling, E., Å., fortsatte Forsåg til at oplyse Vanddampens Anvendelse ved 
chemiske Undersågelser. -S. 133. (b.). 

Schumacher, H, C., Professor, biographiske Noticer om ham af Olufsen. S. 226— 
236. om hans ,,Astronomische Nachrichten”: 229—31, hans begyndte 
Gradmaaling i Danmark og Holtsen. S. 243. 

Simesen, Rector, Om Hovedets Stårrelse og Form i Menneskets forskiellige Alder. 
S. 140. 

Siælland, det nordlige, Billede af dets tidligere Udseende; Forandringer af Kyst- 
landets Grændser, S 2. Siællands Grånsandslag. S. 68. 69, 
Skiånhed, om dener til i den organiske og uorganiske Natur, udenfor Mennesket? 

S. 44, Antages (får Kant) at findes i en håiere Grad i Naturen. 49. den 
musicalske, har kun sit Grund-Element i Naturen. S. 51. 52. den ideale, 
uafhængig af mechaniske Naturlove, ikke af Natursandheden. S. 5. 8. 

unalurlig, er ikke tænkelig, S. 58. 

Steenstrup, J, J. S., Beretning om geologisk-antiquariske Undersågelser ved Ise- 

å fiord og i Jylland. S.1—31. Bemærkninger over de i Danmark fundne 
Mammuths-Levninger. S. 32. Anden Beretning om geologisk-anti- 
quariske Undersågelser i Sommeren 1851. S.179—222, 


… 


ulk RC 


252 


Stern, M. A., hans Forklaring over persiske Inscriptioner med Kileskrift, og Ind- 
vendinger imod Rawlinsons. S. 118. 118. 

Uskiånhed, eller Hæslighed, hvorvidt den findes hos Naturvæsener. S. 59—62. 

Ussing, J. L., Professor, valgt til Selskabets Medlem, S. 225, 

Vanddampe, om deres Anvendelse ved chemiske Undersågelser. S,133—135. 

Vandets Sammentrykning, Forsåg dermed af Ørsted. S. 152. 153. og over den 
herved udviklede Varme. S$. 154. 

Videnskabernes Selskab, dets Budget for 1851. S. 64. Regnskab for 1850. S, 65. 

> Selskabets Commissioner og sammes Arbeider. S. 242—244. Bedåm- 
melse over en af Simesen indsendt Afhandling om Hovedet. S. 140. 
Valgt Medlem. S. 225. Ved Dåden tabte indenlandske og udenlandske 
Medlemmer. S. 241. Forandringer derved fremkaldte blandt Selskabets 
Embedsmænd. S. 242. Priisopgaver for 1852; S. 244—248, 

Wegener, C. Fr., Etatsraad, meddeler et Mindeskrift over L. Engelstoft. S. 225. 

Worsaae, J. J, Å., underståttes af Selskabet til en antiquarisk Reise i Norman- 
diet. S, 140, 

Ørsted, H. C., Iagttagelser og Tanker over Skyerne (sidste Meddelelse i Selskabet). 
S. 40. Hans Dådsfalå. S. 63. 164. En Malmbuste af ham opstillet i 
Selskabets Sal. S. 145. Mindeskrift over ham af Forchhammer. S. 146 
—164. Fortegnelse over hans litteraire Arbeider. S.165—177. Hans 
sidste litteraire Virksomhed. S. 161. Hans Biographie udarbeides af 
Etatsraad Hauch. S. 161. 

Ørsted, A. S., Geh. Conferentsraad , Selskabets Præsident, lykånskes ved en De- 
putation til hans 50aarige Embedsjubilæum. S. 136. 

Ørsted, A. S. Mag., bevilges Underståttelse til Tegninger af Dyr, fra hans Reise 
med Galathea. S. 35. 

Ostersleier, naturlige paa Bunden af et Kiær ved Aalborg. S. 183. 

Østersskaller, Lag og Dynger af samme, opdagede paa flere Steder ved Strand- 
kanten af Landet: ved Iscfiord. S. 4—6. 205—213. Ved Meilgaard i 
Jylland. S. 14—16. Ved Krabbesholm ved Liimfiorden. S. 20. Ved 
Aalborg S. 180—184. 


Tillæg til biographiske Antegnelser over Conferenisraad Schumacher. 


Den Afdåde var fådt den 3. Sept. 1780. 


y 


Oversigt 
over det 


Kgl. danske Videnskabernes Selskabs 
Forhandlinger 


og 


dets Medlemmers Arbeider 


i Aaret 4852. 


Af 
Selskabets Secretair 


&. Forchhammer, 


Etatsraad og Professor. 


NET E 50 080 gr 


Mjobenhavn. 


Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri. 


BAK TANK I < Nur, »eiltek 
"gm gå al 443 


Em ER 


& ga , me S8 


sr 


"7 


; > Seek, vs] SF Rhyerre brdsce Se dre RENSES 
; pl" FSK dg mil UT 3: FRR ARE SEE MT æ VRE CET 5 mu 
i - %y y Ar ro For: Aner Geasåeg 
FE ASTA Ul iobiodrÅ PEST EN SUITER SES 
VBK - dt å W Rs "re bag uy le TOERE bå 
5 ODESSA i. "i5 ONS EK SES she SER 
2 FRE NETR Lo y str snik 
ns Kl Ste hngk i ARS anser os 
g == aeg bøg rer og Fi dige: ad ves BT, Sd SED 
FRODE en sd, anger an = SN FLS nn å 
, u ner "ks ræs tk ØR Mys 
ig GET rd ede 83 RS ookege HUSE RE sal Poyefgg iv ; 
A É re ds pE ir re, Er Hase: re sø UPeeg. 


Mir Sk. væ. i u egg Æ. «gå gg 
É 3 ; 1K $g rÅ 5: ag SR rn vera 
f tes IE Dyd MR 


vige LAN dø Sal ve 


e j read snor ka" Nos SÅ d 
7 der gå Brda | 


sl: sa fg Så 1 BIRGES 177 kerne ehariel 
& É SÅ SER ANE, 


i RENS RE RESET SERRES SEN FASE” ge: 


j - CEED dj - i 


a KK nr Føklgsgod Ea md Cu C TURNE KAN S 


tu 4] 


pg v å f 2. a k- 
"SE se, EN TT TE OR EST 


» Oversigt 


over det 


Kongelige danske Videnskabernes Selskabs 
Forhandlinger 
og 
dets Medlemmers Arbeider 
i Aaret 1852. 


Af 
Elatsraad, Professor &. Forchhammer, 


Selskabets Secretair. 


Ar. 1. 


Som det i Oversigt over Videnskabernes Selskabets Forhand- 
linger for Aaret 1851, under Modet den Ste December, er 
bemærket, meddeles her det af Etatsraad Geheimearchivarius 
Wegener i samme Måde holdte Foredrag, biographiske Anteg- 
nelser over Selskabets afdåde Medlem, Conferentsraad. Laurids 
Engelstoft. 


Det Kongelige Videnskabernes Selskab har i denne Aften 
villet håre nogle Mindeord over et af dets ældste og anseeligste 
Medlemmer, afdåde Conferentsraad Engelstoft, og Selskabets Se- 
eretair har anmodet mig om at forelæse disse. 

Der var meget, som maatte gjore mig det betænkeligt at 
paalage mig dette Hverv; thi jeg vidste forud, at jeg under 


2 


Omstændighederne ikke vilde kunne raade over den Tid og de 
Kræfter, som Arbeidet fordrede, og jeg erfarede snart, at. jeg 
forgjeves vilde såge de Oplysninger og Forarbeider, der ellers 
pleie at være paa rede Haand?., Men da jeg efter gjentagen 
Anmodning maatte betragte denne Gjerning som en Pieteispligt 
fra min Side mod den Afdoåde, kunde jeg saameget mindre 
nægte min ringe Tjeneste, som jeg var overbeviist om, at den, 
der adlyder dette Pligtbud, altid tår vente sig Overbærelse, 
allermeest i dette Samfund. 

Jeg har da nedskrevet de fålgende Ord saaledes, som det 
under Omstændighederne var mig muligt?, Jeg har givet dem 
Formen af ganske simple biographiske Antegnelser, — ogsaa 
fordi jeg ikke burde tilstede personlige Fålelser nogen over- 
veiende Indflydelse paa et Foredrag som dette. 


Laurids Engelstoft er fodt den anden December 41774 
i Gislum, mellem Hobro og Logstor, hvor hans Fader, Provsten 
Magister Christian Engelstoft, gift med Eleonore Hedvig Lillelund, 
dengang var Sognepræst”, Med sin Fader flyttede han i sit femte 


1 I Ordens-Capitulets autobiographiske Samlinger fandtes Intet fra den 
Afdådes Haand om hans egen Person, — hvilket i andre Henseender er ret 
mærkeligt. Familien har saa godt som intet kunnet levere af skriftlige Opteg- 
nelser. Med Undtagelse af nogle ganske faa Breve fra en ældre Tid, som jeg 
tilfældig viis erholdt Kundskab om og Tilladelse til at benytte, samt enkelte No- 
litser fra forskjellige Sider, hvorom nedenfor paa vedkommende Steder skal 
aflægges Regnskab, have adspredte Efterretninger rundt om i trykte Båger været 
mine Kilder, — som til en forlængst afdåd Mands Biographie. En Deel skylder 
jeg vel mit eget næsten trediveaarige Bekjendtskab med Conf. Engelstoft; men 
i to og tyve Aar af denne Periode levede jeg langt fra ham og saae ham kun 
enkelte Gange. 


2 Foredraget aftrykkes her, ifålge Selskabets Bestemmelse, i den Omfang, 
hvori det oprindelig af mig var udkastet; men i Mådet selv, den 5 December 
1851, kunde, med Undtagelse af ovenstaaende Indledningsord, blot et Uddrag 
deraf meddeles, paa Grund af den Tidsørændse, der er bestemt for en enkelt 
Oplæsning. 3 Ifålge Gislum Kirkes Ministerialbog er han ved Hjem- 
medaaben paa sin Fådselsdag kaldet: Lars", og frembaaret i Kirken d. 16 
December. Han hed altsaa ikke Laurids Struch, som Nogle have villet. Selv 
skrev han sig stedse: ,Laurids?, 


3" 


Aar til Vive og i sit tolvte Aar til Næsborg Præstegaard”; i 
ham havde han sin første fortræffelige Opdrager og Lærer. 

Magister Engelstoft, en Discipel af den bekjendte Aal- 
borgske Rector Ludvig de Hemmer, var en udmærket Mand 
baade som Præst i sin Menighed og som Lærd i sit Studere- 
kåmmer. Han var en-nidkjær Religionslærer i Ord og Gjerning, 
en Tråst og Stålte for de Faltige og Ulykkelige i sin Kreds, 
Han bevarede derhos i den afsides Præstegaard. sin Ungdoms 
Kjærlighed til de classiske Studier, navnlig til det latinske 
Sprog, som han behandlede med Lethed og Færdighed mundt- 
lig og skriftlig, i bunden og ubunden Stiil, og han havde i 
mange Aar ligesom en Skole i sit Huus, hvori han med Lyst 
og Held underviiste unge Mennesker. I sin Virkekreds nåd 
han en Anseelse, som blandt Almuen endog steg til en Tro paa 
hans Magt og Herskab over onde Aander, der vilde gribe ind 
i de jordiske Forhold”. 

Laurids Engelstoft forblewj sin Faders Huus og Skole 
næsten til sit femtende Aar og dannedes ved hans Underviisning 
og efter hans Månster. Af Naturen begavet med -herlige Evner, 
Flid og Lærelyst, gjorde han hurtige Fremskridt og tilegnede 
sig i en ung Alder især den Færdighed og Smag i Brugen af 
Romersproget, der fulgte ham gjennem hele Livet£, I sin Fritid 
blandede han sig gjerne mellem Landsbyens Ungdom: snart 
sad han hos denne i Skolen, hårte og spurgte den, snart opli- 
vede han ved sin Munterhed dens barnlige Lege, snart uddeelte 
han Smaagaver til fattige Born.  Bånderne holdt derfor ret 
meget af deres Provsts fiintbyggede, lyshaarede og livelige Sån?. 
Udenfor denne snævrere Kreds saae han vel stundom sine For- 


4 (Tauber) Saml. af biogr, Notitser om Nalb. Kathedralsk. 
Disc. 1H.S. 31. — 5 Medd. af Pastor Haari Næsborg, som anfører 
adskillige Exempler derpaa. — 6 Kjåbenh. lærde Efterr. 1803. $, 110 
—111. — 7 Thiele, Folkesagn II, 170. — 8 Engelstoft selv til- 
skrev sin Faders Underviisning dette. — 9 Medd. af Past. Haar i Næs- 
borg. 

1% 


ældres nærmere Omgangsvenner, saasom Præsten Zahrimanns i 
Tisted, Præsten Bierums i Torup Præstegaard, enkelte Familier 
i Hobro”, af og til formodentlig ogsaa Herskabet paa Norager- 
gaard, der netop i Engelstofis Fådselsaar ved Arv var tilfalden 
Grev Rosenkrone. Thi dennes afdåde Broder Conferentsraad 
Rosenkrone havde boet paa Noragergaard og væsenlligt bidra- 
get 4il, at hans Fader havde erholdt Gislum Sognekald”', og 
Grev Røosenkrone fulgte med Opmærksomhed Engelstofts tid- 
lige Fremgang og Udvikling. 

Ved en offentlig Skoles mere alsidige Underviisning vilde 
Provst Engelstoft, at hans Såns Skoledannelse skulde fuldendes, 
og Valget faldt naturlig paa Randers. Denne Skole havde ved 
Rector Mag. Schidth undergaaet den fårste Reform, da en Con- 
reclor var bleven ansat og en ny Bygning kjåbt og indrettet; 
den havde derhos nylig faaet en ung og dygtig Rector i Magi- 
ster Peder Estrup”, og denne Rector var Provst Engelstofts 
Såstersån, Pleiesån og Discipel: Grunde nok til at vælge Randers 
Skole fremfor andre. Ifélge denne Bestemmelse blev da Lau- 
rids Engelstoft i- Efteraaret 1789 paa en særlig Søndag con- 
firmeret i Næsborg Kirke.  Confirmationen var tillige en Afsked 
fra det fædrene Huus, og — endnu lever i denne Egn Mindet 
om hiin Dag og om den ærværdige Provsts bevægede Forma- 
ningstale: »,Min Sån, bliv viis og glæd din Faders Hjerte, 

I Randers latinske Skole blev Laurids Engelstoft opta- 


10 Ifålge Medd. af Past. Larsen i Gislum var Engelstoft d. 16 
Decbr. 1774 bleven frembaaret i Kirken af Mad. Zahrtmann i Tisted; Fad- 
derne vare Hr. Knud Bierum, Hr. Wedege i Hobro, Hr. Weigner, Mad. 
Lyngby og Jfr. Esmann. Zahrtmann og Bierum vare Gislums Nabopræster 
mod Øst og Vest i Tisted og i Farso (Præstegaard i Torup); see Bitzows 
Cancellie-Calender 1775, S. 47—48,. Af Navnet Wedege vare der to 
Mænd i Hobro, den ene Veier og Maaler, den anden Kjåbmand, ifålge Dan- 
marks Speil for 1770, S, 577—78. — 11 Håst, Clio, Il. 41. 43. Lærde 
Efterr. 1803, $. 111. — 12 Galthen, 8$.161. Stadfeldt, S. 213. Flem- 
mer, Efterr. om Randers Skole, I. 6—8. II. 23—26. — 13 Medd. af Past. 
Haar i Næsborg. 


5 


get den fjortende October 1789, indtraadte strax i Mesterlectien, 
og erholdt allerede i det fårste Aar Skolestipendium”, Ogsaa 
her vandt han since Læreres Tilfredshed og gjorde saadan Frem- 
gang, at han efter halvandet Aars Forlåb fandtes moden til 
den academiske Underviisning. Ved Paasketid 1791 afgik han 
til Universitetet, opnaaede ved første Examen bedste Character 
med offentlig Udmærkelse og blev den anden Mai immatriculeret 
som academisk Borger. Ved denne Leilighed valgte han til 
Privatpræceptor, ligesom strax betegnende Retningen af sine 
tilkommende Studier, — Abraham Kall$, 


2. Ved Universitetet tildrog Engelstoft sig meget tidlig 
baade Professorernes og sine Medstuderendes særdeles Opmærk- 
somhed. Blandt hine maa strax nævnes Abraham Kall, Riisbrigh 
og Baden; blandt disse Jacob Aall og Bårge Thorlacius, der i 
samme Åar vare blevne Studenter. Det er rimeligt, at Forbin- 
delsen med den sidste blev indledet ,ved deres fælleds Hengi- 
venhed for Rector Estrup, hvem Thorlacius havde havt til Lærer 
i Frue Skole og altid bevarede en stor Kjærlighed for, I det 
"første academiske Aar fuldendte Engelstoft. den philologisk- 
philosophiske Examen ligeledes med Udmærkelse", 

Han valgte" derefter Theologien til Brédstudium, som man 
siger, og hørte i halvtredie Aar Horneman, Moldenhawer, Balle 
og Miinter, nærmest med Hensyn paa den iheologiske Embeds- 
examen. Balles Forelæsninger over Kirkehistorien og Molden- 


14 En Protocolved RandersSkole, indrettet 1758 ifålge Forordn. 
af 23 Juli 1756, 4de Art., viser Datum for Engelstofts Optagelse i Skolen, og 
en Bog over Stipendiernes Distribution har den 6te Octbr. hans 
egenhændige Qvittering for 10 Rd. for Aaret 1789—90, hvorimod Rector Estrup 
den 8de Novbr. 1791 paa hans Vegne har modtaget 10 Rd. for Aaret 1790 — 91. 
Medd. afRector Thortsen. Naar derimod hiin Protocol angiver d. 10de 
Septbr, 1774 som Engelstofts Fådselsdag, saa er dette en besynderlig Urigtig- 
hed. — 15 F. Barfod, Danm. Geistl. I. col. 152. IL. col. 119. Univers. 
Matr. i Consistor. Arch. — 16 Thorlacii Autobiogr. MS. i Ordens-Capitu- 
let, Flemmer, Efterr. om R. Skole, II, 26. — 17 Barfod, ovenanf. St. 


6 


hawers over den hellige Skrifts Exegese stode dengang i stor 
Anseelse, hine for deres grundige Lærdom, disse tillige for 
deres Smag og Elegance. Ogsaa Moldenhawers og Minters 
latinske Disputere-Ovelser vare meget opvækkende og fandt 
megen Deeltagelse hos de unge Studerende”, Engelstoft 
benyttede med Flid denne Veiledning; han knyttede derhos 
med de mcest udmærkede af sine Jævnaldrende en selskabelig 
og videnskabelig Forbindelse, som ligeledes havde den gavnligste 
Indflydelse paa hans Uddannelse. Fremfor alle vare Børge 
Thorlacius og Peter Erasmus Miller, hvilken sidste et Aar 
senere var bleven Student, men hurtigt stod paa lige Trin med 
de ældre, hans fortrolige Venner og Deeltagere i de fælleds 
Studier. Ogsaa Jacob Aall og senere Jacob Neumann hårte 
til denne engere Kreds”, 

Engelstoft var blandt disse unge Mennesker udentvivl den 
mindst formuende; men hans Kundskaber og Talenter anbefalede 
ham ikke alene til de academiske Beneficier, men aabnede ham 
overhovedet Forbindelser, hvor saadanne Egenskaber kom i Be- 
tragtning. I Februar 1795 erholdt han Plads paa Walkendorfs 
Collegium og nåd det dermed forbundne Stipendium??, og kort 
efter, den trettende April, blev han udnævnt til Alumnus i del 
saakaldte Communitet%, Ved private Informationer erhvervede han 
sig en Deel af sine Fornådenheder, og det er vel ogsaa rimeligt, 
at Grev Rosenkrone pda en eller anden Maade underståttede ham. 
Vist er det, at han allerede i sine første Studenteraar ofte 
kom i Rosenkrones Huus og der var agtet og vel anseet. 

Saaledes nærmede sig Tiden, da de egentlige academiske 
Læreaar skulde sluttes med en Embedsexamen. Engelstoft 
og Thorlacius fortsatte udentvivl ved Siden af deres theologiske 


18 Thorlacii Autobiogr. MS. — 19 Selmer, Necrol. Saml., 1848 
—1849, Side 269, vise, at denne Forbindelse med Neumann ikke kan have 
været tidligere end Eftersommeren 1794. — 20 IfålgeProtocollen i Col- 
legiets Archiv. — 21 Badens Univ. Journ. IV. 53. V. 25, ; 


vi 


Studier ogsaa andre, hvortil de fålte stårre indvortes Kald, 
Thorlacius navnlig philologiske og Engelstoft historiske; idet- 
mindste vedligeholdt Engelstoft stedse Forbindelsen med 
Abraham Kall. P.E. Muller ilede derimod mere lige til Maalet. 
Men ålle tre bleve ved Omstændighederne forsinkede, da de 
allerede syntes at være det nær. Miller mistede i Februar 1795 
sin Fader, og i Juni indtraf en almindelig Forstyrrelse i alle 
Forhold i Hovedstaden. Fredagen den femte Juni spiiste Engels- 
toft til Middag hos Grev Rosenkrone ved Frederiksholms Ka- 
nal”; derfra saae han Udbrudet af den paa Gammelholm op- 
komne Ildlås, som faa Timer efter naaede Smaagaderne i Byen 
samt Nicolai Kirke, og paa tredie Dag odelagde Alting lige 
til St, Pedersstræde og Volden. Walkendorfs Collegium var een 
af de sidste Bygninger, som brændte den syvende Juni, saale- 
des at kun nederste Etage, Auditoriet og Bibliotheket inde i 
Gaarden slode tilbage”, En Consistorii-Beslutning af tiende 
Juni bestemte i Overeensstemmelse fed Fundatsen, at,Alumner- 
nes Slipendier fra October skulde tilbageholdes og anvendes 
lil Bygningshjælp. Engelstoft var saaledes brandlidt og huus- 
vild, og under denne Oplåsning af al Orden reiste han med Neu- 
mann til Jylland, hvor han meest hos sin Fader tilbragte en 
Deel af Sommeren%, Medens han var borte, fuldendte hans i 
économisk Henseende heldigere Venner med Udmærkelse deres 
Examen: Jac. Aall i Juli, P. E. Muller i October 1795%, 
Yed denne Tid var Engelstoft igjen i Kjébenhavn for 


22 I Gaarden Nr. 237, den Hjelmstjerneske Gaard, som nu tilhører Excell. 
Overkammerherre Stemann, — 23 Univ. Journ. IIL 122, Saavidt man 
af Collegiets Protocol kan slutte, var det nu ganske forladt af de Studerende, 
og kun Auditoriet beboedes imidlertid af en brandlidt Familie. — 24 Sel- 
mer, Necrol, Samling. 1848—1849, S. 269. — 25 Univ. Journal III. 176. 
I Millers Autobiogr. MS. bemærkes, at den store Ildebrand bragte ham 
den Fordeel, at hans afd. Faders store Gaard paa Kjåbmagergade derved steg 
i Prisen saaledes, at han — tildeels ved sin ældre Broders Ædelmodighed -— 
fik en Arv af nogle tusinde Rigsdaler, — 26 Protocollen i Coll. Arch. 


8 


at naae det samme Maal. I October modtog han sin Distribu- 
lion som Alumnus paa Walkendorfs Collegium?%; i November 
blev Krandsen sat paa den nye Bygning. Alumnerne flyttede 
ind, efterhaanden som deres Værelser bleve færdige, og da den 
nederste Etage, hvor Engelstoft boede, ikke havde lidt me- 
get”, tog han formodentlig i Løbet af Vinteren sit Værelse i 
Besiddelse. Imidlertid var Thorlacius oppe til theologisk At- 
lestafs i Januar 1796, Engelstoft og Neumann i April næst- 
fålgende. De to første bleve udmærkede, den sidste erholdt 
bedste Character %, 


3. Efterat have fuldendt det academiske Cursus, kunde 
Engelstoft med større Frihed fålge sin Tilboielighed for histo- 
riske Studier. Livet paa det nye Walkendorfs Collegium var 
ham meget behageligt og bragte ham i Forbindelse med Alumner, 
hvis Venskab var ham kjært. Saadanne vare den noget ældre 
Jacob Thomsen, der i sin Ungdom syslede med den critiske 
Philosophie og Pædagogiken, og Svend Brun Juul, der interes- 
serede sig for de historiske og geographiske Videnskaber og 
kom meget i Abraham Kalls Huus? Imidlertid tilbåd den aar- 
lige Concurrence for de academiske Priismedailler, der vel tid- 
ligere havde været aabnet, men dog først i det Aar, da En- 
gelstoft blev Student, fik”sin nærmere Organisation, de unge 
Studerende en Opfordring og Veiledning til at forsåge deres 
Kræfter, og de tre fortrolige Venner, der omtrent samtidig havde 
taget Embedsexamen, synes at være komne overeens om at 
ville bruge deres første Candidataar til at bearbeide hver sin 


27 Badens Journ. V. 105. 106. — 2 Badens Journal IV. 87. 88. 
— 29 Om Forholdet til Thomsen paa Collegiet vidner et Brev af 28 og 30 
Sept, 1799 fra denne til Thorlacius og Engelstoft i Paris; og om Forholdet til 
Juul tvende Breve af 16 Juli 1798 og 6 Juni 1800 fra Engelstoft til Abr. 
Kall. — 30 Badens Journ. I. 9—10. Engelstofts Efterr. om Kbhvns 
Univ. 1823. S. 25—26. 


9 


af de Priisopgaver, som i Begyndelsen af Aaret 1796 vare 
udsatte: Miller den theologiske, Thorlacius den philosophiske 
og Engelstoft den historiske”, En noget yngre Student, der 
ikke hårte til deres nærmere Kreds, havde allerede Mod til det 
samme og valgte den æstheliske. Del var Hans Christian Orsted. 

Medens Engelstoft var beskjeftiget med dette Arbeide, 
kom han i en Fristelse, der ligesom skulde vise, om han var 
fast paa den betraadte videnskabelige Bane. Bårglum Sognekald 
var ledigt eller vilde meget snart blive det, og Grev Rosen- 
krone, som havde Kaldsret og formodentlig haabede al udvirke 
en Venia ætatis for Engelstoft, tilbdd ham samme”, En- 
gelstoft synes at have vaklet; idetmindste ilede han med at 
aflægge de practiske Pråver, Dimisprædiken og Catechisalion, 
den attende Juni, altsaa neppe to Maaneder efter Attestalsen %, 
Men — Haabet om en mere tiltalende Virksomhed i sin Tid 
ved Universitetet seirede over denne Fristelse: Joh. Chr. Al- 
brechisen blev Præst i BårglumY,4, og Engelstoft arbeidede 
rolig paa sin Priisafhandling. 

Miller, der tidligst havde fuldendt Embedsexamen, og 
mindst blev forhindret ved andre Omstændigheder, var alle- 
rede i August 1796 færdig med sin Afhandling$; men Engels- 
toft, skjøndt han først i April alvorligen havde kunnet begynde 
paa dette Arbeide, naaede dog Maalet i rette Tid. Ved Uni- 
versitetsfesten, der holdtes den fjerde Februar 1797 i Anled- 
ning af Kongens Fådselsdag, blev Dommen udtalt, og hver af 
de nævnte fire unge Studerende erholdt Prisen for den af ham 
indsendte Afhandling?f, .Engelstofts handlede om Qvinde- 
kjønnets borgerlige og huuslige Kaar hos Skandinaverne i Old- 


31 Badens Journ. IV. 90. Den philosophiske var egentlig philologisk. 


— 322 Efter mundtlig Meddelelse. — 33 Barfod, Danmarks Geist- 
lighed I. col. 252. II. 119. For Prædiken fik han laudab., for Catechisation 
laud. et qu. egregie. — 34 Kaldsbrev af 18 Aug. "confirmeret den 2 Septbr. 


1796. — 35 Autobiogr. MS. — 36 Univ. Journ. V. 32— 33. 


10 


tiden, var skrevet paa Latin og blev Grundlag for hans et 
Par Aar senere udgivne Skrift over samme Emne. 

Der var hidtil ligesom en ædel Væddesitrid mellem En- 
gelstoft, Thorlacius og Muller, og den vedblev fremdeles, idet 
de Skridt for Skridt fulgtes ad. De vare nu alle til samme 
Tid sysselsatte med at udarbeide Inauguraldissertationer for Ma- 
gistergraden eller, som man dengang til nogen Forargelse for 
Jacob Baden” begyndte at sige, — for Doctorgraden i Philo- 
sophien. Miller havde allerede begyndt i August forrige Aar, 
umiddelbart efter Fuldendelsen af sit Priisskrift, og havde saa- 
ledes ogsaa Tiden forud for sine Venner; han prædikede for 
Dimis den toogtyvende April og disputerede den tiende Mai 
17973. Thorlacius og Engelstoft vare endnu ikke saa vidt 
fremrykkede. Den førstnævnte forberedede .sig desuden sam- 
tidig til den philologiske Skoleembedsexamen; Engelstoft 
havde ikke nogen Hindring af den Art: han fandt i Sommeren 
1797 Tid til at gjåre en Fodvandring i det nordlige Sjælland 
med Neumann; han nåd sin Fribolig paa Collegiet, hvor han fra 
Paaske til Michelsdag var Inspector Horti??, og han havde der- 
til en liden Indtægt, som han ikke kunde have gjort Regning 
paa. Det var, som ovenfor bemærket, strax efter Branden be- 
stemt, at Distributsen skulde ophåre -fra Efteraaret 1795; men 
da navnlig Jacob Baden og Riisbrigh offentlig opfordrede ældre 
Walkendorfianere til at komme de nuværende Alumner tilbjælp, 
da adskillige virkelig adlåde denne Opfordring, og da lige- 
ledes Communitetet tilstod Collegiet et Laan, saa erholdt de 
brandlidte Alumner i Foraaret 1797 Erstatning for halvandet 
Aars ikke oppehbaarne Distributs og om Efteraaret ligeledes den 


. 


37 Univ. Journ. IV. 185. V. 188—89. VI. 186. VIII. 186. Pram synes 
at have sat Spørgsmaalet i Bevægelse nogle Aar i Forveien i Minerva for 
1790 III. 327—28. — 38 Autobiogr, MS. — 39 Barfod, Danm. Geistl., 
I. 251. Badens Journ, V. 141. — 40 Selmer anf. St. S, 171. — Proto- 
col i Collegiet. ; 


11 


da forfaldne Distributs?”, Denne Hjælp, skjondt i sig selv ikke 
meget betydelig, kom dog Engelstoft vel tilpas, medens han 
arbeidede paa sin Dissertation. Thorlacius tog Skole-Embeds- 
examen den tyvende og eenogtyvende September og dispulerede 
den sjelte October; Engelstoft var den eenogtyvende Juli 
dispenseret- for Magister-Conferenisen og disputerede den sy- 
vende October 17977, Hans Afhandling de Hieronymo Stri- 
dønensi tår medrette kaldes et af de smukkeste academiske 
Skrifter af denne Slags, og den blev offentlig erkjendt som et 
saadant i critiske Tidsskrifter saavel hjemme som i Udlandet. 


4. "Og en Anbefaling, der kunde berede de tre unge Doc- 
torer en god Modtagelse i Udlandet, var dem dengang vigtig; 
thi de nærede alle det Onske at kunne besåge fremmede 
Universiteter. Miller havde allerede i Foraaret 1797 gjort Ud- 
vei til de fornådne Midler: af Geheimeraad Rosenkranis og 
Admiral Låvenåérn havde han faåst det Rosenkrantsiske og 
Elersenske Reisestipendium; selv eiede han deels lidt af sin 
Fædrenearv, deels to ham testamenterede asiatiske Actier, hvis 
Udbylte i de Aar var betydeligt. Han forlod altsaa Kjåben- 
havn i Sommeren 1797, og med ham fulgte Jacob Aall for 
det forstejtil Kiel, og efter nogle Maaneders Ophold der, hvor 
Hofman-Bang stådte til dem, over Berlin og Dresden i Sep- 
lember Maaned til Leipzig?”, Thorlacius og Engelstoft vare 
dengang endnu ikke færdige med .deres Arbeider hjemme; 
men deres Venner stræbte at tilvejebringe, hvad en Reise vilde 
fordre. 

Man synes dengang at have anseet en Sum af otte hun- 
drede Rigsdaler dansk Courant for passende og tilstrækkelig 
til en ung Videnskabsmands Underholdning i et Aar ved Udlan- 


41 Univer. Journ, III: 122—23. V. 106, og Distributs-Protoc. ; 
Colleg. — 42 Univ. Journ. V. 141—42. 188—89. 190, — 43 Millers 
Autobiogr. MS. 


12 


dets Universiteter. Thorlacius erholdt Tilsagn om fire hundrede 
Rigsdaler aarlig af Fondet ad usus publicos, og ligesaameget af 
sin Fader og sin Morbroder Riisbrigh, Halvdelen af hver Y. 
For Engelstoft blev en formodentlig lignende aarlig Under- 
ståttelse samlet deels ved Universitets-Slipendier, deels af Fon- 
det ad usus publicos, deels ved Grev Rosenkrones og maaskee 
Hertugen af Augustenborgs Bidrag %, 

Engelstoft'og Thorlacius vilde fålges ad i Udlandet lige- 
som Aall og Muller, og da Doctorgraden var vundet, Reise- 
Omkostningerne tilveiebragte, længtes de efter at komme afsted. 
Thi det led imod Vinteren. De åvrige Forberedelser gik fra 
Haanden i det muntreste Lune, og — endnu i Engelstofts 
senere Aar kunde han glæde sig ved at tilbagekalde Erindrin- 
ger fra denne Ungdommens og Haabets Tid. 

Til Forberedelserne hårte det, at tage Afsked i Byen og 
Omegnen. Der var et Sted, hvor Engelstoft i sine Studen- 
teraar meget kom, — Greve Præstegaard, tre Miil fra Kjoben- 
havn, hos sin Farbroder Jens Nicolai Engelstoft”, Ofte kjårte 
han derud med Bønder, som havde været i Byen, og under- 
veis underholdt han sig med dem ved naive Samtaler, der 
altid morede ham, Paa en af disse Toure, formodentlig i Aaret 


4 Thorlacii Autobiogr., MS. — 45 Disse Oplysninger har jeg 
hentet af tilfældige Yttringer i utrykte Engelstofltske Breve. Et Brev 
af 27 April 1799 nævner udtrykkelig 200 Rdiår. af Kassen ad usus publicos, to 
Universitets Stipendier, 100 RdIr. fra hans Fader (der dog synes at have været 
et Laan eller Forskud) og ,,et Taksigelsesbrev til Hertugen. Et andet Brev af 
1 Juni s. A. omtaler bestemt 260 Rdlr. af hans Stipendier og ved Siden deraf 
igjen de 200 Rdlr. af Fondet. I et tredie Brev af 21 Juni s. A. hedder det, 
at han i September faaer Penge fra Rosenkrone. Dog er det noget tvivlsomt, 
om. Engelstoft strax ved Afreisen havde Underståttelsen af Fondet; thi i et 
Brev af 23 Marts 1799 fra Minter lykånsker denne ham til den,,Pension af 200 
Rdlr. i to Aar”, som han havde faaet. — De Vexelerere, paa hvilke de i Paris 
modtoge Anviisninger, nævnes i Brevet af 1 Juni: Perigourd og Texier. — 
46 (Tauber) Saml. af biogr. Notits. I. 32 lader bam dåe 1798; men 
Barfod, Danm. Geistl. I. col. 204—5 siger, at Mellerup blev efter Ind- 
stilling af Kjåbenhavns Magistrat Sognepræst i Greve den- 30 Sept. 1796. 


DE m— 


13 


1792, da Pontoppidans Forklaring skulde aflåses af Balles Læ- 
rebog, havde den ærlige Bondemand begyndt Conversationen 
saaledes: ,Der siges jo nu, at vi skulle have en ny Tro. 
Saa? svarede Engelstoft, det har jeg dog ikke hårt. ,Ja, 
da sige de Pinnedåd det — Hyp!f gjensvarede Bonden, idet 
han gav sine Heste et Smæk, og dermed vare hans Betragt- 
ninger over den Sag tilende. Nu var Engelstofts Farbroder 
dåd, men Eftermanden Mellerup ægtede hans Enke, og Præste- 
gaarden vedblev at være et kjærtSted”, hvor der ogsaa skulde 
siges Farvel. Thorlacius, maaskee ligeledes Neumann for Sel- 
skabs Skyld, fulgle med. Ogsaa fra dette Besåg havde En- 
gelstoft i senere Dage den Forlælling, at en tilstedeværende 
gammel Mand, idet de unge Magistre kjørte ud af Gaarden, havde 
brugt det moersomme Udtryk: ,der kjårer mæn et lærdt Læs!£ 
Det var den glade Stemning, hvori Indtrykket af saadanne 
Ubetydeligheder blev oplaget, -der bevarede Mindet om dem og 
gjerne kaldte det tilbage. b 


(f 


II, 


I November 1797 tiltraadte Engelstoft og Thorlacius 
deres Reise. De gik først til Kiel, hvor de opholdt sig en kort 
Tid, hospiterede hos Reinhold, der foredrog den critiske Phi- 
losophie, og fik Leilighed til at see Mænd, der havde europæisk 
Navnkundighed, Dumouriez og Lafayette. Her skrev Engels- 
toft den'fireogtyvende November det forste af den lange Brev- 
række, som Neumann et Aarstid senere lod trykke". Fra Kiel 
droge de over Eulin, Lybek og Altona til Hamborg, som de 
efter nogle Dages Ophold forlode den femte December. Rei- 


47 VedProvstFr.Dan.MellerupsJordefærd (Kbhvn. 1847), S. 8. 


1 I. Neumann, Danskes Reiseiagttagelser, I. 35 fgg, Andet 
Brev fra Hamborg den 4 Decbr. smsteds $. 46 fg. 


… 


sens fårste Maal var egentlig Gåttingen. De passerede Elben 
den sjelte December og kom over Lineborg til Brunsvig, 
hvorfra de gjorde en liden Excursion til Helmstedt og hårte 
et Par Forelæsninger hos Hencke, til hvem de af Minter vare 
anbefalede. Derefter gik Reisen fra Brunsvig over Wolfenbiittel, 
Seesen og Nordheim directe til Golttingen, som nu i meer end 
tre Fjerdingaar blev deres faste Hjem. Derfra skrev Engels- 
toft den nittende December sit tredie Brev til Neumann”, som 
hjemme i Kjébenhavn var sysselsat med Bearbeidelsen af den 
academiske Priisopgave i Theologien?. 

Gåttingen var dengang en Samlingsplads for Tydsklands 
beråmtesie Lærde. Der levede Planck, Eichhorn og Reuss, 
Heyne, Schlåzer og Gatterer, Tychsen, Blumenbach og Lichten- 
berg. Gottingen var tillige Samlingspladsen for unge Studerende 
af alle Nationer fra det nordlige og dstlige Europa. Dets Be- 
romthed lokkede fornemme Junkere med deres Hovmestre; dets 
Billighed tillod ogsaa fattige Studenter at såge derhen. En- 
gelstøft hørte her vistnok fornemmelig historiske og philolo- 
giske Forelæsninger, og sluttede sig især til Heyne og Reuss, 
der aabnede ham den frieste Adgang til Gåttingens beråmte 
Bibliothek 7; thi Historien var hans Hovedstudium, og Bibliothe- 
kets Rigdomme vare ham nådvendige ved Omarbeidelsen af 
hans Priiskrift om Qvindekjånnets Kaar i den nordiske Oldtid, 
som han havde isinde at udgive. Men ved Siden deraf begyndte 
han allerede strax i Goltingen ligesom at efterhjælpe, hvad 
Skolen og det propædeutiske Cursus ved Universitetet hidtil 
havde ladet ham mangle i almindelig videnskabelig Dannelse: 
saaledes hørte han navnlig medicinske eller anatomiske Fore- 
læsninger hos Øsiander og botaniske hos Blumenbach>, I disse 
Videnskaber blev han vistnok aldrig andet end Dilettant; men 


2 Anf. St. S. 56 føgg. — 3 Badens Journ. VI. 8—9. — 4 For- 
talen til Bogen om Qvindekjånnet. — 5 Mundtlig Meddelelse. 


Ko ri 


15 


han heholdt stedse stor Interesse for dem, og endnu i senere 
Aar botaniserede han gjerne paa Fødvandringer. 

Mod Vinterens Slutning foretoge Engelstoft og Thorlacius 
en Excursion paa kort Tid til de mærkværdigste omliggende 
Steder. De gik den ellevte Marts 1798 over Heiligenstedt, 
Mihlhausen, Langenzalza og Erfurt til Weimar og Jena. I Wei- 
mar traf de Herder, Goethe, Wieland, Båttiger og Falck, af 
hvilke den første overraskede dem ved nogen Kjendskab til det 
danske Sprog, den anden derimod var vanskelig at faae i 
Tale, da han for det meeste var ved Hoffet. Jena var Ho- 
vedskolen for den critiske Philosophie efter Fichtes System, og 
havde derhos andre beråmte Lærere i Griesbach, Paulus, Ilgen, 
Schulz, Hufeland og flere”, Derfra droge de over Naumburg, 
Weissenfels, Litzen og Leipzig til Halle, hvor de lærte at 
kjende Niemeyer, Nåsselt, Wolf, Jacobs, Forster, Sprengel og 
Andre”. I Foraaret 1798 vare de atter i Gåttingen. 

Her stådte efterhaanden flere f.andsmænd til dem, saasom 
Jac. Aall, Sverdrup og Hofman-Bang fra Leipzig og strax efter 
P. E. Miller fra Jena, hvor han siden Nytaar havde hørt Fichte 
og Ilgen”.  Gåttingen blev i den samme Sommer ogsaa besøgt 
af beromte fremmede Lærde, Faujas de St. Fond og Mathema- 
tikeren van Marum. De unge Danske lode Fornéielser afvexle 
med Arbeide: i Begyndelsen af Juli gjorde saaledes Engels- 
toft med sine Landsmænd en Fodtour til Hameln og Pyrmont, 
hvor han fandt Leilighed til at hilse paa Hertugen af Augusten- 
borg, og efter Tilbagekomsten til Gottingen 'gav han sin Vel- 
ynder Abraham Kall en vidtlåftigere Beretning om denne Udflugt. 
Engelstofts Breve havde allerede i denne Periode den samme 
stilistiske Courtoisie, som stedse udmærkede dem. ,At jeg i 


6 Neumanns Dan. Reise-Iagttagelser I. 72 fø. fjerde Brev, fra 
Jena den 14 Marts 1798. — 7 Anf. St. S, 262—84, tvende Breve (det femte 
og sjette) til Neumann, fra Leipzig og Halle. —— 8 Millers Autobiogra- 
phie MS. 


16 


saa lang Tid — saaledes begyndte han den sextende Juli Brevet 
til Kal — ikke har givet-mig den Frihed at skrive Dem til, 
ville De ikke tillægge nogen Ligegyldighed eller Skjådeslåshed : 
jeg veed Intet i Kjåbenhavn, som jeg uophørlig erindrer med 
mere Varme end Dem og Deres elskværdige Familie, og jeg 
kjender ingen behageligere Forretning end at kunne bevidne 
Dem disse Følelser saa ofte som muligi£?, 

I den samme elegante Stiil tilendebragte Engelstoft i 
denne Sommer den danske Omarbeidelse af sin Afhandling om 
Qvindekjånnet, undertegnede Fortalen den tredivte September 
og sendte sit Manuskript til ;Kjåbenhavn for at trykkes. En 
antiquarisk Undersøgelse i saadan Form havde man neppe får seet, 
og Neumann, der udentvivl besårgede Correcturen, foreslog 
at udgive Bogen som — Nytaarsgave for Damer”, Denne Idee 
blev ikke fulgt; derimod havde Engelstoft, maaskee under 
Besåget i Pyrmont, erholdt Tilladelse til at maatte dedicere sin 
Bog til.Louise Augusta. Den udkom ved Begyndelsen af Aaret 
1799, prydet med hendes Navn, og blev modtaget med almin- 
deligt Bifald. 


2. Kort efter Fuldendelsen af dette Arbeide gjorde En- 
gelstoft og Thorlacius sig færdige til at forlade Goltingen. 
De havde tidligere havt den Tanke at skilles ad; den første 
vilde til Paris, den anden til Italien. Men da de franske Trop- 
per dengang holdt Rom besat og truede Neapel, forandrede 


9 Detutrykte Brev tilhårer Registrator Kall Rasmussen. — 10 Thor- 
acii Dagbog ved den 13 Novbr. 1798 MS. Dette Haandskrift gaaer fra 11 
Octbr. 1798 til 15 Febr. 1799. FradenTid af blive Thorlacii Regnskabs- 
båger en vigtig Kilde. De gaae fra d. 24 Octbr. 1798 til 30 Juni 1800 og 
ere i Begyndelsen alene Regnskabsbåger; men fra den Tid af, da Dagbogen 
ophårer, indeholde de mange korte Notitser. Begge disse Haandskrifter lige- 
som en Deel af de Breve, der ere eller ville blive benyttede, har jeg Hr. Skule 
Thorlacius i Justitsministeriets Archiv at takke for Benyttelsen af. Fra samme 
Haand ere ogsaa alle de nedenfor anfårte Breve til Thorlacius. 


ile 


Thorlacius sit Forsæt og fulgte Engelstoft", — Hofman-Bang 
var allerede i August draget til Paris, hvorimod Miller og Aall 
endnu nogen Tid bleve tilbage i Gåttingen. 

Denne Reise til Paris blev af Engelstoft og Thorlacius 
benyttet som en passende Leilighed til at gjére sig bekjendte 
med Nederlandenes og Belgiens videnskabelige Stiftelser. Den 
ellevte October 1798 tiltraadte de Reisen, ledsagede til Drans- 
feld af Sverdrup??”, og naaede samme Dag eller Aften over 
Minden til Cassel, hvor de opholdt sig et Par Dage”? og af 
den derværende franske Gesandt eller Commissair Simon erholdt 
hver sit paa to Maaneder gjældende Pas til Paris. Derpaa droge 
de over Lichtenau, Paderborn, Warendorf, Minster og Arn- 
heim til Utrecht, hvor de standsede en kort Tid for at betragte 
et Universitet, der endnu ganske havde beholdt den gamle Form. 
Tildeels paa de saakaldte Trekschuiter tilbagelagde de den 
smukke Vei mellem Utrecht og Amsterdam, hvorfra Engels - 
toft den fireogtyvende og nioglyvende October alter gav Jacob 
Neumann i Kjåbenhavn et Capitel af sin Reisebeskrivelse%, 
Omtrent en Uge dvælede de i Hollands Hovedstad, og gik der- 
paa over Haarlem til Leyden. De besågteUniversitetsbibliothe- 
ket. ,Jeg eftersaae — skrev Engelstoft samme Dag, den 
forste November, til Neumann — et Par til vort Fædrelands 
Historie henhårende Manuskripter. Det ene havde den Titel: 
Theodori Jonæ scriptum de herbis Islandicis latine, cui deinde 
aligquid annectitur anglice, og det bestaaer af to Breve, skrevne 
1651 og 1656 fra Hitardal, hvor Forfatteren var Præst. En 
engelsk Doctor Thomas, Gud veed hvilken, havde udbedet sig 
adskillige Efterretninger til Islands Naturhistorie og opgivet 


11: Thorlacii Autobiogr. MS. — 12 Thorlacii ovennævnte 
Dagbog MS. Her omtales ogsaa en Bang, der ,red foran" og fulgte dem 
til Cassel, hvor de toge Afsked med ham. Jeg er i Tvivl om, hvem det har 
været. Jfr. nedenfor-S. 27, Note 58. — 13 Neumann, Danskes Reise- 
iagttagelser 11.83 fg. syvende Brev, fra Cassel den 13 Octbr. — 14 Anf. 


St. II, 92 fg., det ottende og niende Brev. 
2 


48 


Thord Johnsen en Deel Spørgsmaal desangaaende.” Det andet 
Haandskrift var et latinsk Digt af Tycho Brahe under Titel, 
Elegia ad Daniam, skrevet den tyvende October 1597 i Wandes- 
borg, og foræret til Henrik Rantzau, hos hvem K. Christian den 
Fjerde kom til al læse det, Dagen efter, den anden November, 
forlode de Leyden og besågte paa Reisen mod Syd de hollandske 
Stæder Haag, Delft og Rotterdam, uden at de, som det synes, 
fålte sig særdeles indtagne af, hvad de der havde Leilighed 
til at tage i Oiesyn. 

Fra Rotterdam begave de sig den sjette November paa 
Veien til Belgien, og naaede samme Dag over Ysselmonde til 
Antwerpen omirent ved Midnatslid. De fremskyndede nu deres 
Reise. Allerede den næste Dag ilede de over Mecheln til 
Brussel, hvor de den ottende November stege i en Diligence 
for at gaae directe til Paris. Veien fårte over Mons, Valen- 
ciennes og Cambray, og Låverdag Aften den tiende November 
1798 ankom de til Paris?%, Hele Opholdet i Nederlandene og 
Belgien, eller Reisen gjennem disse Lande, varede altsaa neppe 
en fuld Maaned. 


3. I Paris toge Engelstoft og Thorlacius Bolig i Petit 
Håtel d'Espagne, rue de la loi, fordum Richelieu, no. 895, og 
traf strax Hofman-Bang, der boede i samme Huus. Miller, der 
ligesom Erik Hammeleff, var opholdt hele fire Uger i Strasburg, 
fordi Passet skulde paategnes i Paris og derfra remitteres dem, 
ankom den ellevte November og flyttede sammen med dem paa 
deres Værelser”, Jens Wilken Hornemann og Jens Rathke 


15 Udfårligere derom i det tiende Brev til Neumann, II. 134—37, 
Thorlacii Dagbog MS. ad 1 Novbr. 1798 omtaler det samme. — 16 Neu- 
mann Il, 138—151, det ellevte og sidste Brev i denne Række, indeholder Rei- 
sen gjennem Belgien og ender netop her. — 17 Millers Autobiogra- 
phie MS. Værten i Hotellet, Beaucage, overlod dem et stårre og et min- 
dre Værelse, samt to Pulterkamre for tre Louisdors maanedlig, ifålge Thorl. 
Dagb. MS af Ilte Novbr. Et Brey fra Engelstoft til"Phorlac, af 21 Juni 1799 


19 . 


kom strax efter til Paris; ogsaa C. F. Berner var der'”, Alle 
disse unge Danske og Normænd vare Datidens nordiske ,Pa- 
riser-Klerker%, eller udgjorde ligesom det nordiske Academie i 
Paris og holdt sig meget sammen, 

Men ved Siden af deres Kreds bestode ogsaa andre. Fårst 
den danske Legation under Ministeren Geheimeraad Dreyer, og 
alt hvad meer eller mindre hårte eller &nskede at håre til den 
diplomatiske Verden, saasom Generalconsul Clasen, Chef for det 
danske Handelscommissariat i Paris, og den unge Andr. Dede- 
kam Gyldenpalm”?, Secretair ved samme; Jo. D. T. Manthey, 
der i forrige Aar udnævntes til Secretair ved Legationen, Nic 
Chr. Nissen, der paa Reisen til sit Consulat i Tripolis længe 
opholdt sig i Paris, og den ovennævnte Erik Hammeleff, Fuld- 
mægtig under den africanske Consulatdirection%, En anden 
mindre Kreds dannede sig nærmest om Bugge, der var kommen 
til Paris i Anledning af Forhandlingerne om Maal og Vægt, 
og havde som Medreisende Hartvig(Duncan. Til Bugge sluttede 
sig vel for en Deel den bekjendte Urban Jirgensen og den 
dygtige Normand Capitain Hans Rustad, der var en anseet Ma- 
thematiker, ligesom og Hammeleff synes at have havt nærmere 
Forbindelse med Duncan?", En tredie Classe dannedes af dem, 
som uden bestemt Formaal eller Anledning besågte Paris, Hoved- 
stædernes Dronning: Friboe med Familie, Baggesen, Ingversen 
0. m. fl.%, Alle disse Kredse berørte hyppigt hinanden og 


fra Toulouse viser, at de boede i tredie Stokværk, og der angives den maa- 
nedlige Betaling til 60 Francs. — 18 Thorlacii Dagbog MS. er min Hoved- 
kilde, ogsaa i det Fålgende. Gen. biogr. Archiv, S. 320. — 19 Bernt 
Moe, Tidsskr. f. d. norske Personalhist. I. 80—81, — 20 Gylden- 
palms Brev af 18 April 1799 til Pram, i Ost”s Minerva I. 74—75; Mate- 
rialier col. 810 føg. — 21 Bugges Reise til Paris, S. 43, 604. Han 
kom dertil d. 18 August 1798, og reiste derfra midt i Febr. 1799, Thorlacii 
Dagbog MS. Ost, Hædersminde over Hans Rustad, S. 7. — 
22 Hr. Wedege, Capt. Raaslef, Kjåbmændene Lund, Switzer, Holmbo, Bjårne- 
rud, Hr. Winkler 0. fl. nævnes deels hos Thorlacius, deelsi BuggesReise, ; 
S, 603. 


VÅd 


20 


havde fælleds Sammenholdspuncter, især hos Dreyer og Clasen. 
De vare samlede i Paris i stormfulde Dage og kunde vel have 
Trang til gjensidigt Raad og Underståtielse. Bonaparte var 
dengang i Ægypten; uheldige Krige og en svag Regjering lode 
ahne store Omvæltninger $, 

I nitten Maaneder havde Engelstoft og Thorlacius i Paris 
deres faste Hjem. De inddeelte og anvendte dette Tidsrum 
påa den meest passende Maade. De vare komne dertil for at 
udvide deres lærde Kundskaber og derhos erhverve sig en mere 
alsidig Dannelse, og delte Formaal var i den første Periode 
Gjenstanden for deres ivrigste Stræben; siden oplivede og 
styrkede de sig ved Reiser i forskjellige af Frankrigs Egne, og 
derfra vendte de atter tilbage til Paris for at fuldende de 
begyndte alvorligere Studire 

Omtrent det fårste Halvaar var saagodtsom udelukkende 
en Læretid i strengere Forstand. De havde Anbefalingsbreve til 
Millin, Langles, Bitaube, Gregoire, Dutheil; hos disse saavelsom 
hos Sylvestre de Sacy, St. Croix, Villoison, Rochette, Visconti 
0. A. fandt de den liberaleste Modtagelse og Veiledning. De 
benyttede daglig de store Bibliotheker, især Nationalbibliotheket, 
Manuskriptsamlingerne og de beråmte Museer for Kunst og 
Oldsager%, Miller, som kun vilde opholde sig nogle Maaneder 
i Frankrig, beskjeftigede sig alene med fransk og engelsk 
Sprog samt Kantisk Philosophie, og reiste allerede i Foraaret 
1799 til Genf%, Thorlacius hårte flere Cursus, navnlig hos Mil- 
lin, confererede og afskrev vigtige Codices, fornemmelig til 
Aristoteles, Photius og Lycophron, og gjennemgik Mynt- og 
Gemme-Kabineltet, Engelstofi rettede sin Opmærksomhed 
paa de historiske Haandskrifter, især forsaavidt der i franske 
Manuskript-Samlinger kunde findes Bidrag til Nordens Historie. 


23 GyldenpalmsBrev af17 Juni 1799, S, 76. — 24 ThorlaciiDag- 
bog har meget detaillerede Efterretninger derom. Jyfr. Bugges Reise, 
S. 183. — 25 Millers Autobiographie MS. 


MS 


Med levende Interesse hørte han af Gregoire, at en vis Tou- 
min havde en Samling af fyrgetyve Volumina til Normandiets Hi- 
storie?&, Med ikke mindre Interesse kunde han med Dutheil, 
dengang Conservator ved Nationalbibliothekets Manuskriptsam- 
ling og Medlem af Nationalinstitutet, afhandle det Punct af Fæ- 
drenelandets Historie, som denne for faa Aar siden ved Udgi- 
velsen af Innocens den Tredies hidtil savnede Båger og ved 
en særlig Undersågelse havde givet nyt Lys, nemlig Dronning 
Ingeborgs og K. Philip Augusts Skilsmissesag, og han fattede 
derved selv Planen til en ny critisk Behandling af dette Emne”, 
Fra Hjemmet af modtoge de Anviisninger og Opmuntring, idet- 
mindste fra Abraham Kall, Moldenhawer og Minter %, 

Ved Siden af disse Fagstudier sårgede især Engelstoft 
ogsaa for sin almindelige Dannelse i betydeligt Omfang. Han 
og Thorlacius hårte i Paris ligesom i Gåttingen Foredrag over 
Naturvidenskaberne, navnlig over Physik, Chemie, Physiologie 
og Anatomie””; begge lode sig, formodentlig nærmest med 
Hensyn til deres Studier i Antiquitets-Museerne, undervise i 
Tegning, Engelstoft, der altid satte megen Priis paa en god 
og reen Haandskrift, rimeligviis ogsaa i Skrivning. Men En- 
gelstoft gik endnu videre. Ligesom han i det Hele havde 
mere Sands for selskabelig Dannelse og udvortes Anstand end 
Thorlacius, saaledes benyttede han ogsaa Opholdet i Paris til 
at lade sig lære at fægte hos en fransk Fægtemester8!, at svomme 
paa et Badehuus i Seinen og at ride?; og han bragte det der- 


26 Ifålge Thorlacii Dagbog var det den 14 Febr. 1799, at Gregoire 
fortalte Engelstoft dette. — 27 Engelstoft, Phil. August, S. 15—16. 
35—36, — 28 Thorlacius fik d. 17 Deebr. 1798 Brev fra Moldenhawer, 
at han skulde såge et Aars Forlængelse. Et Brev fra Minter til 'Thorla- 
cius og Engelstoft i Fælledskab af 23Marts 1799 haves endnu. Om Kall neden- 
for, — 29 Thorlacii Dagbog MS. i Decbr. 1798 og Januar 1799, — 
80 Anf. St. i Slutn. af Novbr. 1798. De betalte 40 Sous for Timen. — 
81 ThorlaciiDagbog ad 8Febr.1799,. Jeg skulde næsten troe, at Engels- 
toft ogsaa har ladet sig lære at dandse. Jvfr. Gyldenpalms Breve hos 
Ost I. 75. — 32 Private Meddelelser. 


22 


til, at han endnu i senere Aar kunde sidde ret godt tilhest 
og næsten til Oldingealderen var en god Svommer. Ogsaa 
Musik dyrkede han og spillede i sine yngre Aar lidt paa 
Violin. 


4. Ligesom en ny Periode i Pariserlivet begyndte med 
Foraaret 1799 og varede i omtrent syv Maaneder. Man kunde 
kalde den Reise-Perioden. Da oplåstes for nogen Tid det 
lærde danske Samfund i Paris. Bugge reiste hjem i Februar, 
og Miller begav sig i Mai paaVeien til Genf&, Engelstoft 
fulgte i Foraaret Hofman-Bang og Hornemann paa deres ho- 
taniske Excursion til Pyrenæerne; Thorlacius gjorde derpaa i 
Sommeren en Tour mod Nordost, og Engelstoft aflagde 
endelig i Håsten et Besåg i Normandiet. 

Reisen til Pyrenæerne, som Engelstoft regnede til sine 
stårste Behageligheder%, tiltraadtes med hine to Venner den 
forste April 1799. De droge over Orleans, Rochelle og Roche- 
fort til Bordeaux, hvor de ankom den enogtyvende April, op- 
holdt sig en Maanedstid, og fandt en meget venlig Opmærk- 
somhed hos den derværende danske Consul Isaak von Hemert, 
der paa'Clasens Regning gjorde Engelstoft de fornådne Pen- 
geforskud%, De stiftede her ogsaa Bekjendtskab med enkelte 
franske Lærde, navnlig med Bergeron, som den tiende Mai i 
Videnskabernes Selskab læste en Afhandling om Medoc og laante 
Engelstoft sit Manuskript2é, Den fireogtyvende Floreal forlode 


33 Ifålge ThorlaciiDagbog gav Bugge sit Afskedsgilde den 3 Febr.,, 
og ifålge hans Regnskabsbog afreiste Muller den 24 Mai. — 34 Det siger 
han selv oftere i sine breve til Thorlacius, f. Ex. Brev fra Toulouse af 
10 Prairial: Det er vist, at ingen Fornåielse kan lignes ved den nærværende 
Reise, og jeg bliver ordentlig hver Dag mere og mere vred paa Dig, fordi Du ei 
fulgte med. — 35 Brev til Thorl. MS. af 7, 18 og 24 Floreal. Det sidste 
viser, at von Hemert havde forstrakt ham 960 Livr. — 36 Neumann, 
Danskes Reiseiagttagelser II. 282—294, Engelstofts Breve til 
Thorl. af 13 Prairial og 3 Messidor vise, at han havde virksomme Anbefalings- 
breve med fra Gregoire. 


23 


de Bordeaux” for at gaae til Toulouse; men de havde kun 
tilbagelagt nogle Mile af denne Vei, da de maatte bestaae et 
Eventyr, der kunde have givet Engelstoft Leilighed til at 
vise, hvorvidt han havde bragt det i Fægtekunsten. I den lille 
By Langon traf de sammen med en fransk Kjobmand fra Lyon, 
der var yderst opbragt paa Frihedsmændene i sit Fædreneland, 
og da Engelstoft og Hofman ikke nok billigede hans Ytlrin- 
ger, udfordrede han dem; kun fordi de vare Fremmede, sagde 
han, kunde de undgaae at give ham Satisfaction. De slap da 
saaledes lykkelig fra den hidsige Franskmand og kom over 
Agen til Toulouse, hvor de standsede en Ugestid. Her skiltes 
Hofman-Bang fra Triumviratet for at besåge et Jernværk i Nær- 
heden; men Engelstoft og Hornemann droge over Tarbes til 
Bagnéres de Luchon, hvor de gjenforenedes med Hofman. 
Engelstoft var paa denne Reise fuld af Munterhed og godt 
Mod. Muller havde meldt ham, at der i hans fårste Brev i Neu- 
manns Journal var Noget, som havde stådt de Store i Kjoben- 
havn. Fra Tarbes skrev han til Thorlacius28, at han aldeles 
ikke kunde begribe, hvori det bestod. ,Hvad det dog ellers — 
tilfbiede han — er for elendige Veie, vi Lærde maa gaae for 
at bane os Vei til en saakaldet Lykke, der oftest i Grunden 
kun er et Phantom; hvis vi faldt paa at ville skrive Satire, 
saa burde vi vælge os selv til den fårste Gjenstand.” Han 
slultede Brevet saaledes: ,Jeg befinder mig fuldkommen vel, 
” og jeg er slet ikke saa meget au désespoir over den Ulykke, 
mine Breve skulle have havt, at mishage nogle Store, Gud veed 
hvilke, at Du jo ufeilbarlig vil modtage Din Ven i en ligesaa 
munter Sjelstilstand, som Du pleier at see ham.£ 1 Bagnéres 
bleve de et Par Uger og modtoge der Underretning om, at de 
vare valgle til Medlemmer af Videnskabernes Selskab i Bor- 


37 Brev af denne Dato siger udtrykkelig: I dette Oieblik reise vi. De 
forekommer mig ikke ganske at stemme med andre mig gjorte Meddelelser. — 
88 Brev af 13 Prairial. 


24 


deaux?; men den sextende Juni tog Engelstoft Afsked fra 
sine Reisefæller, der tænkte paa at gaae til Spanien”, og 
begyndte sin Hjemreise til Paris, Denne fårte ham over Tou- 
louse og Bordeaux, hvor han vilde personlig takke for sin Op- 
tagelse i Selskabet. Fra Toulouse skrev han den eenogty- 
vende Juni til Thorlacius: ,Belav Jer paa at modtage en sol- 
brændt og snart sansculottisk Landsmand i Eders gamle Kreds&. 
Den tredie Juli stod han i denne Kreds%, 

Under hele denne Reise havde Thorlacius levet rolig i Pa- 
ris, hver Dag sysselsat med Studier i Myntkabinettet og Manu- 
skriptsamlingerne. Hans Venner raadede ham meget til at 
bevæge sig”, især da han led af Underlivs-Besværligheder ; 
thi de holdt alle ret meget af den kjære gode ,,Thorlak”, som 
Miller og Engelstoft altid kaldte ham. Den sidste gav ham 
derhos stadig Efterretning om sin Reise og, da ligeledes Miller 
var i Færd med at forlade ham, fornuftige Raad i practiske An- 
liggender, navnlig at såge det Rohde tillagte Stipendium, hvis 
denne ikke benyttede det”, Engelstofts Breve vare alle 
meget muntre. ,Giv Miller, saaledes slutter et af dem fra 
Bordeaux, mange Haandtryk fra mig, — og rod ikke formeget 
Manuskripter: det skal ikke være godt for Maven. Vale. Evig 
Din Engelstoft€%, Fra Toulouse skrev han kort efter: , Imens 


39 Brev til Thorl. fra Toulouse af 3 Messidor. — 40 Brev til Thorl. 
fra Toulouse af 7 Prairial. — 41 Kilden til denne Beretning om Engelstofts 
Pyrenæer-Reise er ogsaa en velvillig Meddelelse fra Hr. Proprietair Hof - 
man-Bang, skjåndt Engelstofts Breve give mange Bidrag dertil. Han holdt 
ogsaa en Reise-Journal; i et Brev til Thorlacius af 19 Floreal hedder det: 
Vi botanisere, see Kunstens og Naturens Producter og skrive Journal. Men 
Journalen existerer ikke, — 42 Engelstoft havde paa denne Reise mange 
Bogkjåbs-Commissioner for Moldenhawer, Fra Toulouse sendte han den 26 
Mai en Deel Båger til denne, og sex Mynter til Minter, blandt hvilke en gam- 
mel-græsk, hvorpaa kunde læses: MEP ION. — 43 Meget stærkt især i et 
Brev fra Engelstoft, dat. Tarbes den 13 Prairial. -— 44 Brev til Thorl. 
af 7 og 19 Floreal omtale dette. Det maa vel være Ulrich Andr. Rohde, 
Forf. til Bogen de sapientia gnomica. — 45 Engelstofts Brev af 24 
Floreal. 


25 


jeg reiser saaledes omkring, bliver Du saa lærd i Mynter og 
Lycophroner, at Du vel ikke snakker andet end bare Græsk 
til mig, naar jeg kommer tilbage. Saa skal jeg til Straf 
ramse op alle de Planter, H. H. have lært mig at kjende, liger- 
viis som Degnen i Erasmus Montanus slog fra sig med Nomen, 
Pronomen& 0.s. v.?%, Da Engelstoft fra Tarbes af havde det 
stolte Syn af Pyrenæerne for sine Oine, udtrykte han sig saa- 
ledes: ,Jeg er opfyldt med grands pressentiments over de 
Undere, som mit Qie skal usurpere! — Den, som har mange 
Sprog i sin Magt, som f. Ex. jeg, lager sine Ord efter Behag 
af det ene eller det andet, ligesom af en stor Garderobe" ”, 
Da nu den muntre ,solbrændte og sansculottiske Landsmand” 
var kommen til Paris, virkede han vel endmere paa Thorla- 
cius, og Fålgen blev, at denne endelig ogsaa bestemte sig 
til en Reise. Den eenogtyvende August 1799 tog han Afsked 
med Engelstoft for at drage gjennem Frankrigs nordostlige 
Provindser i Selskab med Gregoire. og i over to Maaneder 
reiste han omkring i Lothringen, Franche-Comté og Elsas%, 
Engelstoft blev ikke længe ene tilbage i Paris. Midt 
i September kom nemlig Hofman-Bang og Hornemann hjem 
fra Pyrenæerne, og allerede den sexogtyvende September var 
Engelstoft igjen paa en ny Fart med Hofman-Bang. Maalet 
var den Deel af Frankrig, der har saa mange tiltrækkende Min- 
der for Danske, — Normannernes gamle Colonie. I Rouen op- 
holdt de sig nogen Tid; der blev Engelstoft formodentlig 
Medlem af Societé d'emulation”?”; der gjorde begge Bekjendt- 
skab med Noel de la Mouriniére, som havde udgivet en Be- 


46 Bvev til Thorl. fra Toulouse af 7 Prairial, — 47 Brev til Thorl. 
fra Tarbes af 13 Prairial. — 48 Man har en trykt Beretning af Thorlacius 
om denne Reise: Efterretn. om Underviisningens, Literaturens 
ogReligionsvæsenets Tilstandi Frankrig udenfor Paris. Kbhvn. 
1801. Men om Reisen selv giver hans Regnskabsbog MS. meget bedre 
Oplysninger i chronologisk Henseende. Den hele Reise kostede ham 172 Rdlr. 
— 49 Titelbladet paa Bogen om Phil. August. 


26 


skrivelse over Nedre-Seine-Departement, arbeidede paa et Værk 
over Fiskerierne, forstod noget Islandsk og interesserede sig 
for de nordiske Sprog. Reisen i Normandiet paa en Tid, da 
Træfrugten indsamledes, var i håieste Maade behagelig, og En- 
gelstoft holdt en meget lærerig Journal, som dog desværre 
er tabt5e, 


5. I Efteraaret 1799 samiedes Engelstoft og Thorlacius 
alter i Paris. Sidstnævnte kom den sjette November tilbage fra 
sin Reise med Gregoire%,, De forefandt Breve fra Danmark, 
som just ikke bragte gode Tidender. Jacob Thomsen gav Efter- 
relninger om den nye Trykke-Lov i de stærkeste Udtryk; 
»Hertugen, hed det, skal være Skyld i det Hele; han ligger 
hele Sommeren paa det skjonne Als og har allsaa Tid til 
al udruge skjændige Forordninger og correspondere med sin 
Ven Platner herom. Han skal da ved Brandts Afgang om 
fjorten Dage være Storcantsler af Titel og forestaae Cancelliei%. 
Miller skrev blandt andet%: ,Du spørger mig, kjære Engels= 
toft, om Nogen skjælder Dig for Democrat. Jeg maa da sige 
Dig, at Munter sagde mig forleden, han frygtede, at Hertugen 
havde fattet nogen Mistanke til Dine Principer. Hvem der har 
sat sligt i ham, eller om hans egen Viisdom troer at have 
lugtet det af Dine Breve, veed jeg ei”,  Tanke-Censuren var 
saaledes ogsaa kommen og havde sine Helte! Under disse 
Omstændigheder tænkte Engelstoft og Thorlacius paa at for- 
lade Frankrig. En tidligere projecteret Schweizer-Reise blev 


50 Alt efter godhedsfuld Meddelelse af Hr, Proprietair Hofman- 
Bang. Jeg har slet ingen andre Beretninger om den normanniske Reise, — 
51 ThorlaciiRegnskabsb. — 52 Brev til Thorl. og Eng. dat. 
Kjøbenhavn den 28 og 30 Septbr. 1799. Heri omtales ogsaa H. C. Ørsteds 
Doctordisputats og Meninger om den af Westerbo og Spleth. — 53 Dette 
Brev har, som sædvanligt i Miållers Breve, ingen Datum; men maa være 
fra denne Tid omtrent. — 51 ThorlaciiRegnskabsbog har ved den 8 
Januar 1809 disse Ord: Heiberg ewileret. 


27 


der intet af, og da Tilstanden i Italien saa at sige spærrede 
Adgangen dertil, havde de Lyst til at besåge England. Muller 
var lykkelig kommen over Kanalen, og var fra de brittiske Oer 
i September vendt hjem til Kjåbenhavn%, Hofman-Bang havde 
villet forsåge det samme: i Oclober begav han sig med Dili- 
gencen fra Paris til Calais; men da han paa Veien yttrede 
sig med Deeltagelse over Bonapartes Ankomst til Frejus, blev 
han af en engelsk Spion angivet for at være Jacobiner, og det 
blev ham forbudt at komme i Land i Dover”, Han vendle alt- 
saa tilbage til Paris, hvor han nu den følgende Vinter i nogen 
Tid blev néie iagitaget af det franske Politie, fordi han — 
havde gjort en Reise til England 5, 

Disse Erfaringer bestemte Engelstoft og Thorlacius til 
at opgive ogsaa den engelske Reise og blive i Paris. I denne 
tredie og sidste Periode af omtrent syv Maaneder boede de 
atter sammen, og fortsatte i Vinteren 1799—1800 deres Studier, 
som det synes, paa en selvstændigejs Maade. Efter endte Læ- 
reaar levede de som unge Videnskabsmænd, Engelstoft som 
Medlem af to franske Academier, i Frankrigs Hovedstad??, Han 
fålte sig mere og mere hjemme i Paris; han havde aldeles til- 


55 Brev fra Eng. til Thorl. dat. Toulouse 3 Messidor siger: Jeg er 
bange, at der bliver intet af vor schweizerske Reise; det seer ikke ud dertil. 
Dette er alle de Antydninger, jeg derom har fundet. — 56 Brev fra Mil- 
ler til Thorl. dat. London den 2 Juli. — 57 Hans Medreisende, Urban Jir- 
gensen. slap derimod ind. — 58 Ogsaa hjemme gjorde denne Begivenhed Op- 
sigt og foranledigede en moersom Feiltagelse. P. E. Miller fortæller Thor- 
lacius (i et udateret Brev fra Slutn. af 1799), at Niels Bang, der var meget 
langt fra Democratismus, havde sågt en Auscultant-Plads i Rentekammeret 
og faaet Afslag for sine ,jacobinske Principer, der havde foranlediget hans 
Bortviisning fra England", Han beviiste aldrig at have været i Frankrig, og — 
at han blev forvexlet med Niels Hofman-Bang! — der nu blev noteret som 
Jacobiner. Denne Niels Bang, senere Eier af Sparresholm i Sjælland, kunde 
mnuligen være den ovenfor Side 17, Note 12 omtalte. — 59 Brev fra Mun- 
ter til Engelstoft og Thorlacius, dat. 16 Novbr. 1799, omtaler dette Liv i 


»Videnskabernes Skjød", anviser dem lærde Arbeider og giver Bogkjåbs- 
Commissioner. 


28 


egnet sig Sproget (skjåndt han aldrig vandt den rette Accent) 


og talte det med Færdighed; han havde tilegnet sig den franske 


Livlighed, Munterhed og Bevægelighed; han blev savnet, naar 
han i nogen Tid ikke indfandt sig paa de vante Steder, og 
selv Værtinden i den Restauration i Palais Royal, hvor han 
pleiede at spise, glemte ikke at spårge om ,le petit blond%, 
naar hun ikke saae ham. Han levede sig ind i Pariserlivet, vandt 
Interesse for de offentlige Begivenheder, og blev Oienvidne til 
den mærkeligste af dem. Han var tilstede i St. Cloud den 
attende Brumaire 1799, da Bonaparte traadte ind i de Femhun- 
dredes Forsamling, og han blev berørt af Generalens Kaarde 
eller Kjole, da denne forbiltret gik ud til sine Soldater; han 
hårte fra Forsamlings-Salen Bonapartes Tale til disse Soldater, 
og han maatte springe ud af Vinduet, da Grenadererne mar- 
cherede ind for at udjage Folkerepræsentanterne med Bajonet- 
ten, Snart blev Frankrig forvandlet til en Leir for de to 
Hære, med hvilke Fårsteconsulen vilde erobre den Fred, som 
Fyrsterne nægtede Republiken. 

Alt delte foregik under Engelstofts Oine, og Begiven- 
hedernes Storhed kunde vel holde ham skadeslås for den op- 
givne italienske, schweitzerske og engelske Reise. Han tænkte 
endog paa at blive i Paris, naar Thorlacius i Foraaret skulde 
reise hjem, Men da hans Skrift om Dronning Ingeborgs 
Skilsmissesag imidlertid var bragt saa vidt, at der ikke kunde 
være mere at såge i de franske Bibliotheker, da han ved et 
Besåg i Corbeil havde beseet den ulykkelige Dronnings Kirke 
og slaaet paa den Jord, der modtog hendes Ståv?, da Stipen- 


60 Oftere hårt Fortælling af Engelstoftselv. I Thorlacii Regnskabs- 
bog ere disse Dages Begivenheder kort antydede, og Nogle have meent, at 
ogsaa han havde været Oienvidne dertil. — 61 Et(udateret) Brev fra Mil- 
ler til Thorlacius af denne Tid siger: Jeg har mange Spørgsmaal at gjåre En- 
gelstoft. Fårst om hans literaire Arbeider, dernæst hvorfor han ei val 
gade hjem med Dig. — 62 Engelst. Phil. Aug. S. 280. Denne Tour til 
Corbeil foretog Engelstoft i Foraaret 1800, altsaa kort får sin Afreise. Han 


snik os annet 


29 


dierne og Underståttelsen fra Danmark snart vare udlåbne, og 
da hans &vrige Venner allerede vare borte og længtes efter 
ham, som han efter dem: saa blev denne Tanke opgivet. P.E. 
Miller især saae Gjenforeningen med Længsel imåde. ,,Hvor 
glæder jeg mig, skrev han, til at see Dig igjen til Foraaret, 
gode Thorlak! Ogsaa Engelstoft fålger med, haaber jeg. 
Han og Du ere mine egenilige akademiske Venner. Dette Baand 
vorder stærkere, jo længere det varer, og vor Bane, haaber 
jeg, vil stedse fåre os ved hinandens Side. Som Mænd, Fædre, 
Oldinge skulle vi da, hvis Skjæbnen vil, fortsætte vor Omgang 
og forsåde mangen Time for hinanden? &, 

Det blev da besluttet, at Engelstoft og Thorlacius vilde 
vende hjem, som de vare dragne ud, i hinandens Selskab. 
Minter og Kall ilede med at give dem deres sidste literaire 
Commissioner. Den fårste skrev i denne Anledning selv og 
lod Muller skrive for sig i April og Mai: han skulde have Efter- 
retninger og Tegninger til en Afhandling, som han nylig havde 
læst i Videnskabernes Selskab, Materialier til sin Historie af 
Tempelherrernes Proces, 0. desl,%, Kall forlangte gndnu senere 
fra Engelstoft Oplysninger om Haandskrifterne af den bekjendte 
Roman, Robert le Diable, og den sjette Juni 1800 meddeelte 
Engelstoft disse i et Brev af hans sædvanlige Elegance, — 
det sidste fra Paris 6, 

Et Par Dage senere forlode Engelstoft og Thorlacius 
Frankrigs Hovedstad, og den tiende Juni passerede de gjennem 
St. Menehould. Derfra gik Veien over Verdun, Metz og Worms 
til Maynz, hvor de indtraf paa Marengo-Dagen, den fjortende 


vilde lægge den sidste Haand paa sit Skrift under det friske Indtryk af at have 
seet Noget med egne Øine. — 63 ThorlaciiRegnskabsbog ad 9 Marts': 
Hornemann og Ratkhke reise imorgen Kl. 4. Sammest. ad 19 Marts: Skrevet 
til Riisbrigh med Hofman. — 64 Brevet er uden Datum, men maa være fra 
Begyndelsen af Aaret 1800. — 65 Minters eget Brev er af 5 April 1800. 
P. E. Millers er af 10 Mai s, A, — 66 Et temmelig udførligt Brev, som nu 
tilhårer Registrator Kall Rasmussen, Jeg nævner det igjen nedenfor. 


RD 


Juni. De ilede fremdeles gjennem Frankfurt, Cassel og Miun- 
den til det kjære Gåttingen, der nogle Dage fængslede dem; 
derpaa over Halberstadt; Magdeburg, Brandenburg og Potsdam 
til Berlin. Den otteogtyvende Juni droge de ind i denne Stad, 
hvorfra de efter et kort Ophold vendte hjem til Fædrenelandet ”, 


II, 


Denne Livsperiode var sluttet. Nu fulgte den mindre 
poetiske, hvori den unge Mand maa såge sig en Virkekreds, 
der ikke alene tiltaler ham, men ogsaa giver ham Opholdet. 
Men endnu medens Engelstoft og hans Venner vare i Udlan- 
det, havde formaaende Velyndere hjemme i denne Henseende 
tænkt paa ham og paa dem. 

Moldenhawer havde fremfor Nogen været virksom i sine 
Bestræbelser. Han havde allerede i Slutningen af Aaret 1799 
det Haab, at faae Miller ansat som Adjunct i det theologiske 
Facultet og at skaffe saavel denne som Engelstoft og Thorla- 
cius Pladser i et af ham projecteret Professor-Seminarium?. En 
saadan Stiftelse skulde nemlig efter hans Plan knyttes til Com- 
munitetet ved Reform af Decanaterne: istedenfor de tolv Decani 
skulde der kun være sex, og alle Vicedecanater skulde ophøre, 
hvorimod de sex nye Decani skulde være forpligtede til at holde 
Forelæsninger og derfor nyde en Gage af to hundrede Rigsda- 
ler aarligt?”; paa denne Maade skulde unge Mænd af Lærdom og 
Talent danne sig for det academiske Catheder, og navnlig skulde 


67 Thorlacii Regnskabsb. viser, hvilken Dag de vare paa hvert 
Sted. 

1 Brev fra Måller til Thorlac. uden Datum, men ganske vist fra 
Slutningen af 1799, — 2 Brev fra Miller tilThorlac., udateret, men 
fra Slutn. af 1799 eller Beg. af 1800, indeholder denne Beskrivelse af Molden- 
hawers Plan, der dengang ansaaes for aldeles sikker. Miller kalder Stiftelsen 
»en Planteskole for academiske Docenter", 


E. 


Engelstoft ansættes i Histurien, Thorlacius i Philologien og 
Miller i Theologien. Men denne hele Plan, der syntes Udfårel- 
sen nær, var bleven liggende hos Universitetspatronen, Hertu- 
gen af Augustenborg, og kom ikke videre. Derimod havde 
man faaet officiel Bekjendtgjårelse om Stiftelsen af et andet 
lærd Seminarium for Lærere ved de lærde Skoler, det saa kaldte 
pædagogiske Seminarium”, og Docentpladserne ved dette vare 
endnu ikke alle besatte%, 

Saaledes stode Sagerne i denne Henseende, da Engels- 
toft og Thorlacius i Sommeren 1800 kom til Kjåbenhavn. 
Abraham Kall havde forud gjennem Brun Juul tilbudt Engel- 
stoft forelåbig at tage Bolig hos sig; men denne havde håflig 
afslaaet Tilbudet, da han for det fårste havde isinde kun at blive 
i Kjåbenhavn et Par Uger for at hilse paa forskjellige Herrer%, 
Den Modtagelse, Engelstoft fandt, var just ikke allevegne 
meget lovende: Hertugen troedes at være bleven noget mis- 
tænkelig mod hans Grundsælninger|» og Grev Reventlov var 
meget vred over nogle Yttringer i hans forste Brev til Neumann, 
som var trykt. Hvad det var, der havde vakt Grevens Vrede, 
skal nu neppe Nogen, der læser hiint uskyldige Brev, være 
island til at sige; men vist er det, at Revenllov ylirede sig 


3 Brev fra Miller til Thorl. uden Datum, men rimeligviis fra Begyn- 
delsen af 1800. Her hedder det: Planen ligger endnu hos Prindsen; saasnart 
bare Hans Durchlauchtighed finder for godt at sende den til Prof. Moldenha- 
wer, saa opsælles Forestillingen strax,og Sagen kan i fjorten Dage være bragt 
i Rigtighed. Dernæst omtales Planen til Seminariet, som kaldes en ,synder- 
lig Ting", og endelig yttres Frygt for, at Sverdrup, der ikke vilde blive i 
Christiania, kunde være Engelstoft en farlig Medbeiler til Decanatet. — 
4 Collegialtid. 1799, 5$. 752—761, publicerede den 30 Novbr. Planen for 
Seminariet, der allerede den 28 Juni var approberet af Kongen. Collegialt, 
1800 S. 61 og 64 har uogle Lærerbesættelser, — 5 Brev fra Engelst. til 
Abr. Kall, af 6 Juni 1800 fra Paris. — 6 Jeg veed ikke, hvilken af de to 
Ministre Reventlov der menes, Chr. Dit]. eller Cai, dog skulde jeg snarest 
troe, at det er den sidstnævnte. Man har formodet, at det, der havde stådt 
ham, skulde være en Yttring om to unge Grever Reventlov, der studerede i 
Kiel; men om dem læses S. 36 blot disse Ord: Blandt Reinholds Tilhårere ere 


32 


mod Engelstoft paa en Maade, som gik ham meget nær og 
oprårte ham i den Grad, at han i sin ungdommelige Heftighed 
og Overilelse tilintetgjorde de fleeste af sine Reise-Antegnelser”. 
Engelstoft forlod derefter gjerne Kjåbenhavn”, og gik rime- 
ligviis til Jylland for i nogen Tid at såge Ro og Hvile hos sin 
Fader og Familie. 

Efterat være vendt tilbage til Hovedstaden, fandt Engels- 
toft sig imidlertid efterhaanden bedre tilrette i Forholdene. Han 
faltede Tidsaanden, fulgte den og vandt Interesse for den. Un- 
derviisningsvæsenet blev dengang betragtet med særdeles Op- 
mærksomhed i alle de Lande, hvis Fyrster vilde kappes med 
Joseph den Anden, og til dem hårte Danmark. Engelstoft 
blev Lærer ved det Schouboeske Institut, fandt deri for det får- 
ste Tilfredsstillelse selv og tilfredsstillede Andre?, Dernæst indtraf 
i Foraaret 1801 den store Begivenhed, der gav det danske Folk 
ligesom en .Opvækkelse, Såeslaget paa Kjåbenhavns Rhed, — 
og Engelstoft blev Underofficeer ved det ældre Studentercorps"". 
Om Efteraaret paatog han sig at levere Programmet til Examen 
i Schouboes Skole, og han skrev da om den Priis, som den 
nordiske Oldtid satte paa Legemsåvelse, — alter ganske i Tidens 
Smag. Thi Regjeringen interesserede sig levende for gymna- 
stiske Ovelsers Indfårelse i Skolerne, og Engelstoft, der tidlig 
traadte i Forbindelse med Nachtegall, underståttede stedse dennes 
Bestræbelser, forsaavidt det stod til ham. 

Engelstoft boede ved denne Tid hos Nyerup paa Re- 
gentsen og levede meget i Nyerups Huus. Herhen forplantede 


ogsaa to Grever Reventlov fra Kjåbenhavn, to artige unge Mennesker. Jeg 
skulde derfor snarere troe, at Engelstofts Yttringer S. 44—46 om Misgreb ved 
Reformen af Kirkeskikkene i Holsten havde gjort Cai Reventov vred. — 
7 Meddelelse fra en af Engelstofts samtidige Venner. — 8 Ifålge Brevet til 
Abr. Kall af 6 Juni. Hvor Engelstoft opholdt sig under sin Fraværelse fra 
Kjåbenhavn, er dog ikke ganske sikkert. — 9 Kjåbenh. Skilderie 1829 
no. 36, en Opsats af Engelstoft om Schouboe. — 10 Badens Journ. IX. 136 
—37. Kgl. Rescript af 27 Marts 1801. 


33 


han enkelte franske Skikke, der behagede ham; thi skjøndt han 
aldrig, som Thorlacius, var fransksindet eller Beundrer af Na- 
poleon i politisk Henseende, saa var han dog meget indtaget 
af det Selskabelige hos Franskmændene. Medens han logerede 
hos" Nyerup, gav han saaledes undertiden franske Chokolade- 
Déjeinéer for sine Venner. Thorlacius, Muller, I. W. Hornemann, 
Nachtegall, Werlauft 0. A. samledes ved saadan Leilighed hos 


ham" 


Nyerup havde imidlertid allerede offentlig bebudet?” det i 
Frankrig udkastede Skrift om Philip August og Ingeborg, og det 
udkom i Sommeren 4801. Denne Afhandling var vistnok udar- 
beidet med Critik, Lærdom og omfattende Benyttelse af de fran- 
ske Bibliothekers Skatte; men hvad der dog allermeest charac- 
teriserede den, var en vis fransk Lethed og Ziirlighed, der endnu 


ikke allevegne- nalurligt havde ladet sig forene méd Moders- 


maalets nordiske Aand, og derfor hist og her gav Stilen et 
noget fremmed Anstråg. Dette lærke Skrift gjorde ikkedesto- 
mindre megen Lykke: det læstes som en Moerskabsbog, og gav 
Exemplet paa en Forening af Grundighed og Smag, som var 
sjelden dengang, og altid vil blive det. 

Endelig vilde Engelstoft ogsaa i delte Aar forste Gang 
forsåge sig som academisk Docent. I Sommersemestret 1801 an- 
meldte han Forelæsninger over nordiske Anliquiteter som Ind- 
ledning til et Foredrag over Fædrenelandels Historie, og da de 
i dette Halvaar udentvivl ikke kom istand, gjentog han Anmel- 
delsen"? ogsaa for det fålgende, ligesom han samtidig tilbåd 


[4 


11 Meddelelse af Samtidig. Neumann var borte: blev allerede i De- 
cember 1799 Præst i Norge. — 12 Lærde Efterr. 1800. No. 31, S. 489, 
altsaa i Slutningen af Juli 1800, eller nogle Uger efter Engelstofts Hjemkomst. 
— 13 Den lyder dog ikke ganske eens i Lectionscatalogerne. I Som- 
mersemestr. 1801 hedder det: succincta antiguitatlum domesticarum ex- 
positio: jvfr, Univ. Journ. IX. 86.; i Vintersemestr. 1801—2 derimod: res 
publica et privata veterum Scandinavorum. Men det er dog vist samme 


Forelæsning. 
3 


34 


de unge Studerende hjemme hos sig selv Veiledning i latinske 
Tale- og Skrivedvelser. Det kan neppe omtvivles, at Engels- 
tofts Forelæsninger maa have vundet Bifald, og Semestret. var 
endnu ikke tilende, da han fik offentligt Kald til en Virksomhed, 
hvortil hans Lærdom og Talent privat havde opfordret ham. 


2. Et saadant Kald havde hans oftnævnte Jævnlige og Ven- 
ner allerede modtaget. Thorlacius var den tyvende Februar. 
1801 bleven udnævnt til Lector i de gamle Sprog ved Semina- 
riet for de lærde Skolers Lærere og den ottende Mai næstefter 
til Lector ogsaa ved Universitetet i det græske Sprog; Peter 
Er. Miller blev i samme Aar den treogtyvende October Professor 
extraordinarius i Theologien!", da just en ny og fjerde Docent- 
post i det theologiske Facultet skulde oprettes Y, Meget uhel- 
digere vare Vilkaarene forEngelstoft. Ikke alene de to histo- 
riske Lærerpladser ved Universitetet vare besatte med endnu 
kraftfulde Mænd, Abraham Kall og Kjerulf, men ogsaa den 
historisk-geographiske Docentplads ved det nye Seminarium var 
for over Aar og Dag siden bortigivet til den sidstnævnte 1, 

Men Engelstoft havde stadig bevaret Moldenhawers Gunst, 
og han forstod efter sin Hjemkomst at udslette Hertugens Mis- 
tanke til hans politiske Reltroenhed. Begge interesserede sig 
for ham, og vilde bringe ham ind paa den academiske Bane, 
om de end ikke strax kunde tilbyde ham just de fordeelagtigste 
Vilkaar. Den tiende Marts 1802 udfærdigede Hertugen som 
Universitets-Patron en Skrivelse til Consistorium, hvori han an- 
meldte, at Kongen samme Dag havde udnævnt Engelstoft til 
Adjunct i Historie og Geographie ved det philosophiske Facultet, . 


11 Colleg. Tidend. 1801, S. 127, 301 (men i Univ. Journ. IX. 137 
angives den 22 April for Thorlacii Ansættelse ved Universitetet), 685. — 
15 Mullers Autobiogr. MS. — 16 Nemlig den 24 Januar 1800, da Mol- 
denhawer blev Director for Seminariet, Kjerulf, Wad og Linderup Inspectores, 
Sander Professor, og Bruun Lector derved, Colleg. Tid. 1800, S, 61, 64. 


we 


35 


dog indtil videre uden Lån: som Adjuncl skulde Engelstoft 
efter Anviisning af Professorerne i Historien ved de to aarlige 
philologiske Examina tage Deel i Examinalion og Censur, og 
ved Aarets Ende skulde Professorerne indberette til Patronen, 
hvilke Candidater han havde pråvet, og hvorvidt de vare til- 
fredse med hans Tjeneste”, To Dage efter udgik til det philo- 
sophiske Facultet det Kongelige Rescript om hans Udnævnelse, 
og under samme Datum blev Thorlacius Professor i Lalin og 
Græsk, dog saaledes at Græsken skulde være hans Hovedfag, da 
Jac. Baden endnu havde den latinske Profession”, 

Saaledes var Engelstoft i en Alder af lidt over syvogtyve 
Aar indtraadt i offentligt Embede. Som Adjunct læste han i tvende 
Semestre deels over den nyere almindelige Historie efter Bisch's 
bekjendte Haandbog, deels over de historiske Hjælpevidenska- 
ber, ligesom han og vedblev privatissime at tilbyde sin Veiled- 
ning ved latinske Skrivedvelser. Dette Privatissimum har maaskee 
i en Tidsalder, da Færdighed i Kyugen af det latinske Sprog 
endnu gjaldt for en Anbefaling, givet ham nogen Indtægt; men 
dgt vigtigste. Bidrag til sine Livsfornådenheder hentede han fra 
sin fortsatte Underviisning i Schouboes Institut, blandt hvis Læ- 
rere han indtog en udmærket Plads'?, Det var ogsaa i denne 
Stilling, at han samme Aar skrev det :andet Examens-Program, 
nemlig Afhandlingen om den offentlige Opdragelses Indflydelse 
paa åt fremkalde og styrke Kjærlighed til Fædrenelandet, et 


————— 


17 Consistor. Copiebog. Professorerne skulde indberette, hedder det, 
»hvad de have fundet at udsælte paa hans Spårgsmaals og Examinations- 
methodes Passelighed og hans Censurs Nåiagtighed og Retfærdighed.” Man 
eer, at det er den samme Idee, der oprindelig tænktes udfårt ved Skolerne 
Forholdet mellem Overlærere og Adjuncter, men som aldrig har kunnet lade 
sig udføre, fordi den er grundet i et mærkeligt Ubekjendtskab med Forholdene 
og en ligesaa mærkelig Mangel paa almindelig Menneskekundskab. — 18 
Colleg. Tidend. 802, S. 173. Thorlacii Autobiogr. MS. — 19 Jeg 
har af Schouboes cgen Mund, mens jeg i én meget senere Periode var 
Lærer ved denne da fornyede Anstalt, hårt Adskilligt' om, i hvilken Grad En- 


gelstoft var en Stétte og Prydelse for hans Institut. 
3% 


36 


Emne, der meget interesserede ham og til hvilket han senere 
med fornyet Kraft vendte tilbage. 

Riisbrighs og Jacob Badens Entledigelse havde i det næste 
Foraar 1803 et betydeligere Avancement til Folge i det philo- 
sophiske Facultet. Men ingen af dem vare Historikere, og det 
vilde saaledes ikke have gavnet Engelstoft, hvis ikke Hertu- 
gen havde benyttet Leiligheden til dog idetmindste at skaffe 
ham en Anciennetet, der i Tiden kunde komme ham tilgode. 
Den tyvende April 1803 tilskrev imidlertid Universitets-Patronen 
Consistorium, at Kongen samme Dag havde udnævnt Engels- 
loft til Professor historiarum extraordinarius, dog fremdeles 
uden Lån indtil videre”, Den toogtyvende April fulgte den 
formelige Kongelige Resolution: Riisbrigh blev aflåst af Tre- 
schow og Baden af Thorlacius, der nu, ikke ganske efter eget 
Onske, maatte forlade det græske Professorat, og begge disse 
tilligemed Wolf, Kjerulf og Wad bleve Ordinarii; Engelstoft 
blev Extraordinarius men — uden Gage?" 

Men den Gage, som Heriugen ikke kunde skaffe ham fra 
Universitetet, havde han allerede været betænkt paa ad anden 
Vei at lade ham tilflyde. Netop Ugedagen efter hiin store For- 
andring ved Universitets-Professoraterne bragte Engelstoft en 
ny Promotion. Da nemlig Nyerup tiltraadte sit Embede som vir- 
kelig Bibliothekar ved Universitetsbibliotheket, hvor han allerede 
i syv Aar havde været succederende Bibliothekar, og saaledes 
maalte afgaae fra det Store Kongelige Bibliothek, blev Engels- 
toft paa Forestilling af sin bestandige Velynder Moldenhawer 


2 Consistor. Copiebog. Hertugen skriver udtrykkelig, at Udnæv- 
nelsen er af 20 April. — 21 Colleg. Tid. 1803, S. 270. Er det ikke grun- 
det i Hertugens Stridigheder med Cancelliet, at han stedse har en tidligere 
Datum for Udnævnelserne end den officielle, fra Cancelliet udgaaende? — 
Thorlacius blév saaledes vel allerede nu Ørdinarius (P. E, Miller fårst den 30 
Mai 1806); men hans Autobiographie MS. viser, at han meget nådig gav 
efter for Hertugens Villie, at han skulde ombytte Græsken med" Latinen. 


37 


+ den niogtyvende April udnævnt til anden Bibliotheks-Secretair 
ved dette”, 


3. Efterat Engelstofts Stilling saaledes var bleven bestemt 
og gjorde Fordring paa hans udeelte Kræfter, nådtes han til at 
drage sig tilbage fra den ham saa behagelige Syssel som Lærer 
ved Schouboes Institut. Nogle have endog meent, at det under- 
haanden blev ham forbudt at fortsætle denne Virksomhed, og at 
dette Forbud kunde have været grundet i de. offentlige Skolers 
Jalousie mod den private”, Men sin Interesse for denne be= 
warede han stedse og leverede endnu i dette og det fålgende 
Aar tvende Afhandlinger som Indbydelses-Skrifter til Institutets 
offentlige Examina: 1803 Afhandlingen om Brochmands Rectorat 
og 1804 den om Kjåbenhavns Stilling og Farer, da det i Begyn- 
delsen af Frederik den Fjerdes Regjering blev angrebet. Begge 
disse Arbeider vare nærmest en Frugt afEngelstofts Bekjendt- 
skab med det Store Kongelige Bibliotheks historiske Haand- 
skrifter %, 

Man vilde, at Engelstoft skulde samle sine Kræfter for 
det academiske Catheder og havde store Forventninger om, hvad 
hans Talenter der vilde kunne udrette. Den beråmte Abraham 
Kall havde med al sin dybe Lærdom ikke noget tiltalende Fo- 
redrag; Kjerulfs ikke sjeldent smagfulde Fremstilling lokkede 
dog sparsomt Historikere ex professo til hans Håresal, og et 
Auditorium, som Frederik Sneedorffs fordum havde været, var 
nu aldeles ukjendt. Men Engelstoft var aabenbart Sneedorffs 
Aandsbeslægtede: den samme classiske Dannelse, den samme Let- 
hed og Elegants i Foredraget, den samme eller en endnu større 
Idee-Rigdom. Efter fremmede Universiteters her sjeldnere fulgte 


22 Werlauffs Bibl. Hist., And. Udg., S. 292. Colleg. Tid. 1803, 
$, 286—287. — 23 Mundtlig Meddelelse, — 24 Werlauffs Bibl, Histor., 
5, 313, 


38 


Monster indledede og indbåd Engelstoft som Professor ved = 
særlige Skrifter til sine forste Forelæsninger: i Foraaret 1803 
udgav han i denne Anledning en Afhandling de pretio literarum 
Romanarum mnostra ætale rite æstimando, og i Efteraaret en 
kort systematisk Oversigt over Indholdet af den anmeldte Fore- 
læsning over de historiske Videnskabers Encyclopædie. Det 
forste af disse Skrifter blev i en noget stådende Hofmester= 
Tone bedåmt af Professor Niels Schow%, der udentvivl har an- 
seet Historikerens-« latinske Skrivebvelser for et Streifelog ind paa 
Philologernes Gebet, og besynderligt nok havde endeel at ud- 
sælle paa Engelstofis latinske Stiil””; men det fandt paa 
andre Steder meget Bifald og blev endnu over en Menneskealder 
senere erindret med Beråmmelse”, Det andet Skrift turde vel 
være mærkeligere som et Bidrag til Kundskab- om Forfatterens 
daværende videnskabelige Udvikling end just ved sigselv. I hiin 
Oversigt vare nemlig ikke alene samtlige statistiske Discipliner i É 
stort Omfang optagne, men det hele System af disse var derhos 
ordnet paa en Maade, som endnu ingenlunde var almindelig i 
de dengang brugte Compendier af den Achenwallske Skole, om 
end Schlåzer allerede havde viist Veien til en mere frugtbar 
Behandling, Overhovedet yttrede Engelstoft tidlig Forkjær- 
lighed for de politiske og åconomiske Videnskaber, og han 
læste i Aarene 1804—1806 bestandig over Statistiken, skjåndt 
Kjerulf til samme Tid holdt lignende Foredrag. 

Engelstofts academiske Forelæsninger vandt særdeles Bi- 
fald. Til deres almindelige Character hørte ikke saameget en 


25 Lærde Efterretn. 1803, S. 423-—47 og 467—477, -— 26» Recensio- 
nen er nok ogsaa rettet mod Thorlacius; thi i Indledningen doleres over Univer- 
sitets-Programmernes tiltagende Slethed, siden Baden ophårte at skrive dem, 
hvorhos den Sætning fremsættes, at Programmers Forfærdigelse aldrig skulde 
overlades unge Mænd. — 217 Blev oversat i Egeria I. 2. S. 398 fø. Jvfr. 
Øst's Materialier III, (1837) S. 971, hvor det kaldes: Engelstofts gyldne 
Afhandling. — 28 Acta Consistorii ad 4 Octbr, 1803 vise, ”at'Engels- 
toft erholdt fri Tryk til denne Afhandling, 


39 


Masse af nye Oplysninger, en udfårlig Fremstilling af Enkelthe- 
derne eller en omfattende Benyttelse af ålle de Data, som Li- 
teraturens mere forborgne Skatte kunde tilbyde, som snarere 
noget særdeles Opvækkende, der satte Tilhérerne levende ind i 
Situationen og spændte deres Opmærksomhed ved nye Syns- 
maader, Reflectioner og historiske Paraleller. Historien var ham 
en Viisdomslære i Exempler, et indtrængende Vidnesbyrd om en 
håiere moralsk Verdens-Styrelse, og han gjentog oftere de Ci- 
ceronianske Ord: Historia est testis temporum, lux veritatis, vita 
memoriæ, magistra vitæ, nuncia vetustatis””, Derfor fremhæ- 
vede han saa gjerne det Lærerige i Historien, anbefalede at 
søge Idealer for sin Livsplan især i den græske og romerske 
Oldtid, og lagde ingen Skjul paa, at den yngre Plinius var 
hans eget?%, Ogsaa Forelæsningernes Form havde noget Piquant: 
hine Reflectioners Resultater bleve ofte givne i sententiåse Ud- 
sagn, snart af "de gamle Classikere%, snart af den nyere franske 
Philosophie, og derhos med en Liw'ighed, der syntes at nærme 
sig Improvisering, og en vis Numeråsitet, der stundom gik over 
lil virkelig Veltalenhed. Dette sidste blev dog mere bemærket, 
naar man læste de paa hans Collegier nedskrevne Hefter, end 
strax under det mundilige Foredrag, fordi Engelstoft i sin 
Omsorg for en smuk Form oftere sågte efter Udtrykket og stand- 
sede i Talens Løb. Men håist tiltrækkende vare hans Forelæs- 
ninger altid, saalænge han bevarede sine Aandskræfter usvæk- 
kede. 


29 Cic. de Orat. II. 9. — 30 Univ. Ann. 1808. II. 262—65. — 
31 Hyppigt f. Ex. af Virgilius, der er saa rig paa saadant. Det er derfor 
ogsaa ganske mærkeligt, at Engelstoft, der ellers ikke, som Thorlacius, paa 
deres Reise og især under Opholdet i Paris kjåbte synderlig Båger, dog alle- 
rede fire Dage efter Ankomsten til Paris kjåbte sig denDidotske Virgil paa 
bedste Papir, net indbundet, for een Krone, som det hedder i ThorlaciiDag- 
bøg ved den 14 Novbr. Selv Bindet om denne Bog havde han forliebet sig i: 
da han vilde have et ret smukt Exemplar af sit Priisskrift om Qvindekjånnet, 
skrev han d, 27 April 1799 fra Bordeaux til Thorlacius i Paris og bad ham at 
lade det indbinde ,,% grånt Bind med forgyldt Snit, ligesom den Virgil, 
jeg kjøbte hos Didot&, 


40 


4. Men Engelstofts Virksomhed som academisk Lærer 
og som Skribent blev fra Begyndelsen af og næsten gjennem 
hele Livet ofte afbrudt og altid hæmmet ved andre Sysler eller 
Embedsforretninger, der for en stor Deel tilintetgjorde de For- 
ventninger, han i begge Henseender saa tidlig havde opvakt. 
Allerede i sit forste Professor-Aar hindredes han i at begynde 
sine Sommer-Forelæsninger i rette Tid, og i det næste Foraar 
maatte han ganske opgive at holde dem. 

Da Engelstoft i Sommeren efter sin Hjemkomst til Fædre- 
nelandet besågte sin Fader i Næsborg Præstegaard?””, fandt han 
den sexogtredsindstyveaarige Mand endnu ved Helbred, og 
Gjenforeningen efter den lange Adskillelse oplivede dem begge; 
og da Engelstoft i det fålgende Aar skrev den smukke Til- 
egnelse foran sin Bog om Philip August og Ingeborg, sluttede 
han med de Ord: ,,Gid Deres Born silde maae begræde en Fa- 
der, Ynglingen en Lærer, den Fattige en Menneskeven.£ Men 
det sånlige Onske blev ikke opfyldt. Omtrent halvandet Aar 
efter dåde Provst Engelstoft den femtende Februar 1803» i 
en Alder af næsten niogtredsindstyve Aar. Faa Dage terpaa 
skrev Engelstoft nogle Mindeord over ham til Optagelse i 
Lærde Efterretninger, og senere synes han, for at ordne den 
Afdødes Anliggender og Boets Mellemværende med den nye 
Præst”, at have gjort en Reise til Jylland, hvor Opholdet blev 
saa langvarigt, at den sædvanlige Tid for Sommer-Forelæsnin- 
gerne var begyndt, får han kunde vende tilbage%, 

I det næste Foraar 1804 tilbåd sig for Engelstoft en 


32 See ovenfor Side 32. — 33 Lærde Efterretn. 1803 S. 110—112. 
— 34 Paa selv samme Dag, da Engelstoft blev Professor, den 22 April 1803, 
blev Niels Lassen Thorning, hidtil Capellan i Volstrup og Hårby i Aalborg Stift, 
Faderens Eftermand som Præst i Næsborg, Salling og Oudrup (Colleg. Tid. 
1803. S. 269) og ægtede senere sin Formands Datter, Ingeborg Marie. — 
35 Dette sees bestemt af Lectionscataloget, der siger: De itinere 
redurx publice notitiam Scandinaviæ etc. Men hvorhen Reisen var gaaet, 
er strengt taget kun en Formodning. 


” sekt» 


Sheer Må 


beqvem Leilighed til at kunne besåge Italien, som han under 
sit tidligere Ophold i Udlandet ikke havde seet. En rig Gods- 
eier, Generalkrigscommissair von Schmidten, ånskede sig en 
Ledsager, der kunde holde ham med Selskab og være hans 
Tolk; han vilde gjerne bære Reiseomkostningerne for en saadan, 
og henvendte sig til Engelstoft. Der var foruden denne to 
Professorer i Historien ved Universitetet, saa at hans Plads vel 
for en kort Tid paa dette Sted kunde udfyldes, og ved det 
Store Kongelige Bibliothek paatog Nyerup sig at udfåre hans 
Forretninger, et Hverv, hvori ogsaa Molbech efter Moldenha- 
wers Anviisning privatim fik nogen Deel”, Engelstoft mod- 
tog altsaa med sine Foresattes Samtykke det ham af von Schmid- 
len gjorte Tilbud. 

Reisen foretoges i Sidstnævntes egen Vogn og var i det 
Hele meget beqvemt og herskabeligt indrettet. Veien gik gjen- 
nem Tydskland; men om dens nærmere Retning og dvrige 
Mærkeligheder er intet bekjendt. Elgelstoft havde vel ikke 
af sine tidligere Reisejournalers Skjæbne ladet sig afholde fra 
ogsaa nu at holde en Dagbog; men af denne er intet levnel 
uden et lidet Brudstykke, rimeligviis skrevet under. det beha- 
gelige Ophold i Wien, og dette angaaer egentlig ikke Reisen 
selv, men indeholder kun nogle historiske Oplysninger om de 
Wienske Studenters Armering i Aaret 1797 under Krigen med 
Frankrig, I Italien besågte Engelstoft Venedig, Florents, 
Rom og andre i Oldtiden eller Nutiden mærkværdige Steder. 
Samme Efteraar var han atter hjemme saa tidligt, at han for 
Vinterhalvaaret kunde anmelde trende Forelæsninger ”?, og blandt 


36 Werlauffs Bibliotheks Histor. S. 292 Note. — 37 Bircherods 
Dagb. udg. af Molbech, i Dedic, til Engelstoft, — 38 Engelst. Univ. 
Annal. 1809, I, 130—135; Histor., Kalend. III. 280. — 39 ILections- 
catal. for Sommersemestret hedder det: ,peregrinans aberit"; men i 
samme for Vintersemestret anmeldte han sine Forelæsninger uden videre. Og- 
saa udkom i dette Aar den ovenfor S$, 45 nævnte Afhandling om Kjåbenhavns 
Stilling i Aaret 1700 og maaskee en tidligere udarbeidet Afhandling om Frem» 


42 


disse en ganske ny over de statistiske Discipliners Encyclo- 


pædie. 
Det videnskabelige Udbytte af denne korte Sommerreise 


indskrænker sig, forsaavidt det er offentliggjort, alene til hiin 
lille Notits om Studentercorpset i Wien. Derimod havde Mol- 
denhawer med sin sædvanlige Omsigt sårget for, at Engels-= 
tofts Ophold i Italien kunde komme det Store Kongelige Bi- 
bliothek tilgode. Engelstoft erhvervede nemlig for en Sum 
af omtrent femhundrede Rigsdaler Courant i Venedig, Florents 
og Rom paa fordeelagtige Betingelser en stor Deel Værker hen= 


hørende til den italienske Literatur, saavel Fortsæltelser af Ræk- 


ker, som Bibliotheket allerede havde, som Båger, det hidtil 
ganske savnede, og deriblandt adskillige, som ikke mere vare 
at erholde i Boghandelen”, 


IV. 


Imidlertid modnedes den længe paatænkte og forberedte 
Plan til et eget Departement for det lærde Underviisningsvæsen. 
Hertugen af Augustenborg, som Præses i den hidtil bestaaende 
Commission, ånskede Oprettelsen af et selvstændigt Regjerings- 
Collegium idetmindste for det lærde Underviisningsvæsens Be- 
styrelse, og det kan efter hans og Moldenhawers Forhold til 
Engelstoft ikke omtvivles, at han i mange Henseender be- 
nyttede dennes ved Studium og [Erfaring erhvervede og pro- 
vede Indsigter. Cancelliepræsidenten Kaas, Hertugens stadige 
Modstander”, synes at have villet afværge Udfårelsen af denne 
Plan og holde det lærde Underviisningsvæsen ligesom hidtil 


medes Studeringer i Paris i det 12 og 13 Aarhundrede — iSkand. Mus. 1802, 
V. 54—94. I det mindste er den fålgende Afhandling af Høst først trykt 1804, 
— 40 Werlauff Bibl, Histor. S, 258. 


1 See mine Actm. Bidrag t. Danm, Hist. I, 72—73, 316, 


43 


under Cancelliet ved at danne i selve dette Collegium et nyl og 
eget særligt Departement for denne Deel af Statsstyrelsen, og 
da ligeledes at have villet benytte Engelstoft som Director 
for dette Departement. Engelstoft selv forholdt sig under 
en Strid, der angik ham saa nær, fuldkommen rolig, og han 
knyttedes til samme Tid forsaavidt noget fastere til sin acade- 
miske Lærerpost, som han endelig efter to Aars Tjeneste i denne 
erholdt den første faste Gage af Universitetet. Et Kongeligt 
Rescript af ottende Februar 1805 tillagde ham tohundrede Rigs- 
daler aarligt af den academiske Fond, at regne fra næstkom- 
mende første Mai?, Saa ringe vare dengang de extraordinaire 
Professorers Lønninger i Sammenligning med de ordinaires 
Corpora?, 

"Endelig seirede Hertugen. Den tredie Juli 1805 blev Com- 
missionen oplåst og en Direction for Universitetet og de lærde 
Skoler stiftet som et uafhængigt Collegium med umiddelbart 

F Referat til Kongen. To Dage eftéz bleve Medlemmerne og 
Embedsmændene udnævnte: Hertugen, Malling og Moldenhawer 
bleve Medlemmer af det nye Collegium, hvorefter den sidstnævnte 
aftraadte som Professor ved Universitetet, men vedblev at være 
Øverbibliothekar ved det Store Kongelige Bibliothek; Engels- 
toft blev Bureauchef og Secretair og beholdt derhos sit Pro- 
fessorat ved Universitetet, men opgav sin Tjeneste ved Biblio- 
theket?”. 

Kun lidt over to Aar havde Engelstoft været Biblio- 
tiheks-Secretair, og meer end Fjerdedelen af denne. Tid havde 
han tilbragt i Udlandet. Stillingens mange mechaniske Forret- 


> 
2 Consistor. Copiebog 1805, 8 Febr. — 3 Om disse Profess. ex- 
"raord. og deres Lån, see Univ. Journ. I, 92. 97—110. 145—151. 11. 136. 
III. 47. Men Inddragelsen af Corpora var allerede 1796 begyndt. Sam- 
mest, V. 43. — 4 Colleg. Tid, 1805 S. 449—451. Werlauff blev nu i 
Engelstofts Sted anden Bibliotheks-Secretair og Molbech Amanuensis. Bibl, 
Histor. S, 292, Jfr. Ost's Materialier S. 445 fg. 


dåd 


ninger behagede ham ikke; men han tabte aldrig Interessen 
for selve Bibliotheket, der fornemmelig kan takke hans Iver 
og Indflydelse i det Rosenkroneske Huus for den skjonne og 
kostbare Gave af den Hjelmstjerneske Bogsamling et Par Aar 
efter, Men Universitetet maatte nu erstatte Engelstoft, hvad 
han i å&conomisk Henseende tabte ved at forlade Bibliotheket, 
og fra samme "Tid af tilstaae ham et aarligt Tillæg af tohundrede 
Rigsdaler af den academiske Fond, 

lovrigt hengik endnu nogle Maaneder, inden den nye Di- 
rection og dens Bureau bleve fuldkommen organiserede, og ad- 
skillige Expedilioner, Udnævnelser og deslige, som egentlig 
henhårte under Direclionen, vedbleve ligesom forhen at udfærdi- 
ges fra Cancelliet. Men i Lobet af September var Organisationen 
fuldendt og hele det lærde Underviisningsvæsen ganske adskilt 
fra Cancelliet”, 

Universitetsdirectionens Stiftelse var en vigtig Begivenhed 
ogsaa i Engelstofts Liv. Han blev næsten uafbrudt knyttet 
lil dette Collegium fra dets Begyndelse til dets Oplåsning. 
Vistnok forisatte han sin academiske Lærervirksomhed; ogsaa 
leverede han nu og da mindre videnskabelige Bidrag, saasom 
ved denne Tid en Afhundling efter Jorgen Sorterups Præstigiæ 
oeconomiæ ruralis%, Men han var dog fra nu af kommen heelt 
ind i det practiske Forretningsliv og vandt aldrig Tid til storre 
lærde Arbeider. Hvorvidt han var skabt for Administrations- 
Faget, derom have Meningerne været deelte; men i hans tidligere 
Aar havde begge Partier, som dengang strede med hinanden, 
ligestore Tanker om hans Kald i denne Henseende. Da saaledes 
Kaas engang i hine Dage talte med Engelstoft, yttrede han 
disse Ord: ,De skal dog vide, at det ikke vilde være blevet 


5 Biblioth, Histor. S. 285. — 6 Consistor. Copiebog, 1805, 


5 Juli. — 7 Colleg. Tid. 1805 S. 585—90. 596—605 har den nye Instruc-= 
tion af 13 Sepibr. — s Skand. Lit. S, Skr. 1805, I, 382—458, 


ESTERE EU Er 


45 


til Deres Skade, om denne Direction ikke var kommen 
istand ?,£ 

Ogsaa i Engelstofts huuslige Forhold gjorde dette Aar 
en Epoche. Han var hidtil ugift. Efterat have forladt Nyerups 
Huus, boede han nogen Tid i Farvegaden, havde til Opvarter 
en jydsk Karl, og bevarede i håi Grad den ungdommelige Mun- 
terhed og det gode Humår, der havde characteriseret ham i 
Barndommen og senere i Reiseaarene. Naar hans Venner be- 
sågte ham, kunde han tage sin Violin og spille for dem; 
traadte saa Opvarteren ind, tiltalte han denne i sin Fodeegns 
Dialect, og naar de unge Karle fra hans Hjemståvn som Solda- 
ler kom til "Kongens Kjobenhavn£ og bragte en Hilsen til 
Provstens Sén, saa kunde han med den inderligste Godmo- 
dighed og Lune underholde sig med dem i samme Dialect om 
bitte Moer og bilte Faer, bitte Peer og bitte Lisbeth£79, — Men 
i-hans Ungkarle-Liv foregik nu en Forandring. I del tidlige 
Foraar 1805 havde han været i Jilland og der besågt sin 
Svoger Præsten Thorning i Næsborg, hvorom et Minde haves 
i hans Beskrivelse over en Kjæmpehåéi sammesteds", "I Efteraa- 
ret' gik han atter til Jylland til sin Fælter og fordums Rector, 
Magister Estrup, da Sognepræst i Randers, og ægtede den ol- 
lende November dennes ældste Datter, den nittenaarige Magda- 
lene Cathrine, der i meer end femogfyrgetyve Aar blev hans 
lrofaste og kjærlige Hustru”. 


2. I henved syv Aar, fra 1805 til 1812, var Engels- 
loft Secretair og Bureauchef i Directionen for Universitelet- 
og de lærde Skoler. Ifålge Embedspligt skulde han nærmest 


9 Dette har sl. Confr. Engelstoft selv fortalt mig. — 10 Mundi. 
Medd, af Samtidige, — 11 Dagbog paa denneReise, d. 29 April 1805, i Ny e- 
rups Skildr. IV. 61-—64, — 12 Imm. Barfod, Falsterske Geistl. Hist, 


I. 28. Han flyttede nu til Raadhuusstræde no. 42, hvor fordum Fr. Sneedorff 
havde boet. 


46 


kun expedere Collegiets Beslutninger, og med Hensyn dertil be- 
sad han i håi Grad de fornådne Egenskaber. Han havde af 
Naturen ualmindelige Gaver ikke alene til en klar og bestemt 
Fremstilling paa Papiret, men han forstod tillige at udtrykke 
sig med en Lethed og Smag, som han saaledes overfårte til 
Forretningssproget, at Udfærdigelserne fra Universiteletsdirec- 
lionen gjennem hans Bureau af kyndige Mænd bleve anseéte for 
Mønstre i Embedsstilen ”. 

Men Engelstoft var i Virkeligheden som Bureauchef 
meget mere end simpel Expedient. Hans personlige Forhold 
til Hertugen, saavelsom til Malling og Moldenhawer, hans alsi- 
dige videnskabelige Dannelse, hans paa Erfaring grundede 
Kjendskab baade til Universitelet og Skolevæsenet sikkrede ham 
allerede i denne Periode en meget betydelig Indflydelse paa 
Directionens Beslutninger og Foretagender. Der var dengang 
Meget at skabe fra Nyt af; thi man var midt i Reformernes 
Tid. Regjeringen selv var særdeles opmærksom paa Underviis- 
ningsvæsenets Forhold og Fremgang ogsaa i andre Lande for 
deraf at hente Raad og Vink til Efterligning eller Advarsel, 
og Thorlacius idetmindste havde tilligemed den offentlige Un- 
derståttelse, han nåd under sin Udenlandsreise, faaet den For- 
pligtelse at indsende Beretning om Skoleunderviisningens Til- 
stand i de Lande, han besågte", Er det end uvist, om der havde 
paahvilet Engelstoft en lignende Pligt, saa er det dog vist, 
at han paa sine Reiser, som ahnede han den Fremtid, der ven- 
tede ham, med særdeles Opmærksomhed havde betragtet og sat 
sig ind i Organisationen af de videnskabelige Anstalter', Han 
vedblev siden gjennem Literaturen at foråge og udvide den 
Kundskab, som han paa Stederne selv ved Erfaring havde 


13 Om hans Theorie deraf — nedenfor. — 14 B. Thorlacius, Efter- 
retn. om Underv. Tilstand i Depart. S. 4. — 15 Brevene i Neu- 
manns Reiseiagttagelser rundt om f. E. I. 38 fg. 267 fg. 275 0. s. v. 


47 


samlet", og Hertugen, der altid havde megen Agtelse og Tillid 
til hans Talenter og Duelighed, hørte ham gjerne og gav ham 
Anledning til at anvende begge. 

Saamegen Deel end Engelstoft i disse syv Aar tår an- 
tages at have havt i Universitetets og Skolernes Bestyrelse, 
vilde det dog neppe være passende at indflette en Udsigt der- 
over paa delte Sted og i -hans Bureauchefs-Periode. Men 
at de fortrinligste Materialier dertil haves, og at de skyldes 
ham, bør ikke forbigaaes. De af ham netop nu begyndte Uni- 
versitets- og Skole-Annaler omfatte hele dette Tidsrum, håre 
til de bedste samtidige Mindeskrifter af denne Art, og — give 
tillige det klareste Billede af hans egen Virksomhed. 

Siden Jacob Badens Universitets-Journal ophårte i Aaret 
1801, savnede- man en nåiaglig aarlig Beretning om de vigtigste 
ved Universitetet skeete Forandringer. Engelstoft fallede 
som Bureauchef strax Planen til at afhjælpe dette Savn, og 
allerede det fårste Bind af hans Annalzr, der udkom Aaret efter, 
1806, viiste, at han kunde meer end erstatte Savnet. Medens 
Baden, der ikke havde Adgang til Overbestyrelsens' Archiv og 
ikke stod i noget nærmere Forhold til Skolerne, i det Væ- 
. sentlige havde maattet indskrænke sig til at meddele de fra 
Consistorium udgaaende eller til samme indkomne officielle 
Skrivelser, saa kunde Engelstoft ifålge sin særegne Stilling " 
ledsage Beretningen om enhver Foranstaltning med den grun- 
digste Udvikling af de Forhold, der havde fremkaldt den, og 
de Motiver, hvorpaa den ståltede sig, og det i lige Grad, 
hvad enten Sagen angik Universitelet eller de lærde Skoler. 
Engelstoft fulgte dernæst med Interesse Underviisningsvæse- 
nets Udvikling i fremmede Lande og meddeelte hyppigt Efterret- 


16 Hvert Bind af hans Univers. Annal. — 17 ,,4uthentisk meddele 
de vigtigste Efterretn.£ hedder det i Planen. Til Gjengjæld derfor skulde 
Annalerne ,intet Polemisk indeholde", 


48 


ninger derom i sine Annaler", Han benyttede endelig .disse 
som et historisk Tidsskrift til leilighedsviis at publicere mange 
hidtil utrykte Bocumenter eller andre Smaastykker til Oplys- 
ning af Fædrenelandets indre Historie. Badens Journal havde 
tillige været et Slags critisk Tidende, med særligt Hensyn til 
den philologiske Literatur; Engelstofts Annaler fik derimod 
ligesom til Anhang et historisk Magazin, hvori han nedlagde 
enkelte Bidrag, som hans historiske Sludier tilforte ham, og 
udenfor Annalerne lod han med Undtagelse af et Par Recensio- 
ner i de nærmeste Aar intet trykke?”?, 


3. Engelstofis dobbelte Stilling som Bureauchef og 
-academisk Lærer vilde ogsaa i den folgende Tid under almin- 
delige Forhold neppe have levnet ham Tid til videnskabelige 
Arbeider. Men Forholdene bleve ikke de almindelige: den 
sidstnævnte Virksomheds pludselige Afbrydelse i Sommeren 1807 
gav ham uventet et stårre Otium. Da nemlig Hoffet paa Grund 
af det engelske Overfald- mod Midten af August Maaned begav 
sig lil Holsten”, maatte enkelte Embedsmænd fra hvert Colle- 
gium fålge med som Referenter af dets Sager, og for Universi- 
letsdirectionen fik Engelstoft delte Hverv, atter et Tegn paa 
Kronprindsens ,og Hertugens Tillid. Han maatte allsaa opgive 
at fuldende den begyndte Sommerforelæsning. Med Kongehuset 
og Hertugen gik han i Baade over Belterne til Snoghéi, hvor 
hans Hustru skiltes fra ham og forelåbig drog til sine Forældre 
i Randers, medens han selv fulgte Hertugen til Rendsborg. 
Herhen kom hans Kone atter i Efteraaret lil ham, og de boede 
i en Fru Warnckes Huus, dog saaledes at de forte deres egen 
Oconomie. 


18 Dette var en fast Rubrik ifålge Annalernes Plan. SeeFortal. i iste 
Bind. — 19 Rec. i Lærde Efterretn, 1805 no. 27, Brun Juuls Lexicon; 
no. 33—36, Millots Historie ved Brorson 1806 no. 7, Molbech om Stuarterne; |, 
1807 no. 21—23, Munthes Historie, — 20 L. Meyer, Seeland im Sommer 
1807, S.13. Det var den 12 August. 


… 49 


Denne Sommer, den paafålgende Vinter 1807—1808 og 
hele Foraaret 1808 havde Engelstoft sit faste Hjem i Holsten. 
Han var låsrevet fra alle de Pligter og. Forretninger, der vare 
betingede af Opholdet i Hovedstaden”, og indskrænket alene til 
Universitelsdirectionens Expeditioner. Han havde vundet Fritid, 
og han benyttede den til videnskabelige Arbeider. Der kan 
ikke være nogen Tvivl om, at de værdifulde Skrifter, som 
han udgav i Aaret 1808, baade Afhandlingen om det Byzantinske 
Krigsvæsen og Bogen om National-Opdragelsen, ere udarbeidede 
under det roligere Liv i Holsten. Indre og ydre Vidnesbyrd 
tale derfor: det sidstnævnte Skrift bærer kjendelige Spor af de 
Forhold, under hvilke han da befandt sig”, og da Werlauff i 
December 180%, idet han sendte Udhængsarkene af sin Disputats, 
henledede hans Opmærksomhed paa nogle antiquariske Gjen- 
stande, skrev han tilbage: ,Om Oldsager i Rendsborg skal jeg 
bekymre mig, naar jeg er bleven færdig med et vist Arbeide, 
som jeg er sysselsat medé%, bt 

Mod Slutningen af Foraaret 1808 kom Engelstoft hjem 
til det odelagte Kjåbenhavn, fungerede som ordenilig Opponent 
ved Werlauffs Disputations-Act den niende Juli, og meddeelte 
siden i Annalerne det ved denne Leilighed holdte Foredrag %, 
Faa Maaneder efter leverede han som Indbydelsesskrift til Uni- 
versitetets aarlige Reformationsfest sin lærde Afhandling de re 
militari Byzantinorum tempore Justiniani primi%, og den ottende 
November holdt han selve den latinske Festtale om den acade- 
miske Borgerrets Værd og Betydning. Baade Programmet og 
Talen gjorde megen Lykke i den lærde Verden; hiint blev se- 


21 I Vintersemestiret 1807—8 anmeldte han ingen Forelæsninger; i Som- 
mersemestret 1808 lovede han at bekjendtgjåre sine Forelæsninger ved sin 
Tilbagekomst. Annal. 1807, II. 247. 1806, I. 298. — 22 Man see f., Ex. 
Noten S. 47—50. Jvfr. Univ. Annal. 1812, S. 103. — 23 Brev, dat. Rends- 
børg den 23 Debr. 1807. Medd. af Conf. Werlauff. — Fortalen til Bogen er 
undertegnet Rendsborg den 2 Marts 1808. — 24 Univers. Annal. 1808. I. 
334—35. II. 69—91, — 25 Anf. St. II. S. 223—235, Udtog paa Dansk. 


4 


50 


nere omarbeidet paa Dansk og optaget i Historisk Kalender; 
Talen blev kort efter udgivet med dansk Oversættelse samt An- 
mærkninger, og Indtægten deraf bestemt til veldædigt Oiemed. 

Endnu i det samme frugtbare Forfalteraar udgav Engels- 
toft adskillige andre Arbeider. Det betydeligste af disse og, 
skjondt i sig selv ikke noget stort Værk, saa dog vel det 
stårste, han nogensinde kom tilat udarbeide, er den ovennævnte 
Bog om National-Opdragelsen, der blev tilegnet hans Velynder 
Hertugen af Augustenborg Dette Skrift gik ud paa en Sag, 
som længe havde ligget Engelstoft paa Hjerte, og var skre- 
vet med en Omhu og Kjærlighed, som vidnede derom. Til Grund 
for det laae hiint Program, som han sex Aar tidligere som Læ- 
rer i "det Schouboeske Institut havde udgivet”; men Emnet 
var aldeles optaget fra Ny af og udfårt med en sjelden For- 
ening af omfattende Lærdom og smagfuld Fremstilling. Ogsaa 
fandt Skriftet overalt en Modtagelse, der svarede til dets Fortje- 
neste”, Mindre Arbeider fra samme Tid vare Afhandlingen 
om Forsvarsmidlerne for Oen Sjælland under Calmarkrigen, der 
blev læst i det Skandinaviske Literaturselskab, og den critiske 
Anmeldelse af Stephensens Skrift om Island, der blev trykt i 
Lærde Efterretninger %, 

De fålgende Aar vare ikke saa frugtbare paa Skrifter og 
kunde ikke være det, efterat de tidligere Forhold igjen vare 
indtraadte. Imidlertid blev Engelstoft dog i Aaret 1809 Deel- 
lager i tvende videnskabelige Samfund. Det forste af disse 
var den Commission, der blev nedsat for at organisere et Mu- 
seum i Forbindelse med det Store Kongelige Bibliothek. Rime- 
ligviis var det hans forhenværende Stilling ved Bibliotheket og 
deraf fålgende Kjendskab dertil, som ledede Valget paa ham; 


26 See ovenfor Side 35. — 27 Rahbeks Ny danske Tilskuer, Il. 
1, S, 284—88.- 297— 303. 367—77. Lærde Efterretn. 1809 S. 465 fg. 497 
fø. 0. m. a.St. — 28 Skand. Lit. S. Skr, 1808, S. 101—156. Lærde Ef- 
terretn. 1808, S. 401 føg. Badens histor. Bibl. S. 167. 


bå 

men Hensigten med dette Museum blev ikke opnaaet?”, Det an 
det var et Selskab, der havde til Formaal at afhjælpe den da- 
værende Mangel paa en lettere Adgang til Udlandets Literatur, 
nærmest som en Fålge af Krigen, og som derfor vilde udgive 
en egen Journal for Udenlandsk Literatur. Af dette Tidsskrift 
udkom ogsaa virkelig fra 1810 til 1816 aarlig et Qvartbind, 
og Engelstoft leverede dertil adskillige ikke ubetydelige Bi- 
drag. Til samme Tid skrev han ogsaa enkelte Recensioner 
og mindre Arbeider; navnlig forelagde han 1811 det skandi- 
naviske Literaturselskab en smuk liden Afhandling om den sven- 
ske Dronning Marie Eleonores Ophold i Danmark”, 


4. Det er diensynligt, at Engelstoft i denne Periode 
af sit Liv arbeidede med Lyst baade som Skribent, som Univer- 
sitetslærer og som Forretningsmand; og Arbeidet havde sin In- 
leresse og sin Lån. 

Da den Tale, som han havde holdt ved Reformationsfesten 
1808, havde vundet saameget Bifald, havde han fattet Ideen 
om ved dens Udgivelse at stifte et Legat for unge Studerende. 
Dette lykkedes over Forvenining. Consistorium bevilgede efter 
hans Onske, at Universitetets Bogtrykker frit maatte trykke 
ham femhundrede Exemplarer2", og Medborgeres Interesse for 
Sagen, for Skriftet og dets Forfatter havde til Fålge, at Sal- 
get af denne liden Tale i Lobet af et Aarstid indbragte en Sum 
af sexhundrede Rigsdaler dansk Courant, der blev Grundfonden 
for et særligt Legat under Navn af Stipendium pro libris com- 
parandis. Engelstoft forfattede Fundatsen derfor den een- 
ogtredivte Marts 1810, og Kongen confirmerede samme den 
første Juni næstfålgende ”. 


99 Werlauffs Bibl. Histor. S. 323—335. — 30 Dan. Lit. Tidend. 
1811, S. 17 føg., Rec. af Hertels Beskrivelse over Aarhuus Domkirke. — 
Skand. Lit. Skr. 1811, S. 1—136. — 31 Consistor. Copiebog 1808 
indeholder Bevillingen under 23 Novbr. Engelstofts Begjering derom var af 
11 Novbr., og hans Taksigelse derfor af 7 Decbr. — 32 Univers. Annal. 

4" 


52 


Hans Virksomhed som Universitetslærer blev ikke. længe 
derefter udvidet paa en Maade, der vår ham særdeles hehagelig, 
De statistiske Forelæsninger, der henhårte til den fuldstændige 
juridiske Embedsexamens Discipliner, vare hidtil holdte af Kjerulf, 
medens Engelstoft ifålge sin Forkjærlighed for delte Fag, 
maaskce ogsaa i den Mening, at han deri var trængt videre 
frem end hans Collega, af egen Drift ligeledes læste over Fæ- 
drenelandels Statistik og endnu i Vinterhalvaaret 1809—1810 
foredrog den statistiske Encyclopædie. Kjerulf dåde i det fol- 
gende Efteraar, den nioglyvende September, og det blev nu 
overdraget til Engelstoft paa Embeds Vegne at besårge det 
stalistiske Cursus for de juridiske Studerende, Disse Forelæs- 
ninger hårte til Engelstofts kjæreste Pligter, og de bare i 
hans kraftigere Aar Vidnesbyrd nok derom. Vistnok hørte 
man dem slundom skjævt bedåmte af Folk, der enten ikke 
havde fulgt denne Videnskabs Udvikling i en nyere Tid eller 
overhovedet ansaae dem for et unyttigt Paahæng til den juridi- 
ske Examen; men langt competentere Dommere yttrede sig 
offentlig og gjentagende om Engelstofts statistiske Arbeider 
påa den meest hædrende Maade, idet de opfordrede ham til 
al udgive sine ,skjonne statistiske Forelæsninger og vise vore 
Lærde, hvorledes en dansk Statistik bår skrives, Og disse 
Yitringer fortjene saamegen mere Opmærksomhed, som de kom 
fra en Side, hvorfra Engelstoft ellers ikke altid hårte Lov- 
taler %, 

Endelig frembåd ogsaa hans Stilling i Universitetsdirec- 
lionen i disse Aar en Anledning til Virksomhed, der fårte ham 
ud over Collegielivels daglige Trivialitet. Det længe agiterede 
Spørgsmaal om Oprettelsen af et Universitet i Norge blev af- 
gjort ved et Kongeligt Rescript til Directionen af anden Sep- 


1809 I. 154—64, 316. II. 156. 312. 1810 I. 231—37. Lærde Efterretn. 
1810 S. 168. 231—32, 352. — 33 Univ. Annal. 1810. S. 85—87. 240 — 
384 Ost's Minerva (1837), I. 204. 


…8B 


tember 1811, og i Slutningen af samme Maaned blev en -Com- 
mission nedsat for at tage dette Anliggende under Overveielse. 
Commissionen bestod af Malling som Præses, Stiftamtmand Ro- 
senkrands, Grev Wedel-Jarlsberg, Biskop Bech, Moldenhawer, 
Rothe og Treschow, og det blev overladt til den selv at vælge 
sig en Secretair, Denne sidste Bestemmelse gav strax Anled- 
ning til en Meningskamp i den neppe sammentraadte Com- 
mission: Malling vilde for Alting have Secretair-Posten over- 
draget til Engelstoft, med hvem han var vant til al sam- 
arbeide, og som vistnok ogsaa selv kunde ånske sig en saa in- 
teressant Forretning; 'Treschow derimod anbefalede med ikke 
mindre Iver Valget af Sverdrup, og blev derved underståltet 
af Biskop Bech. Engelstoft befandt sig under saadanne For- 
hold i en meget piinlig Stilling. Imidlertid satte dog Malling 
ved deels kloge deels bånlige Forestillinger% sin Villie igjennem 
paa Commissionens første Måde den sjette Januar 1812, — og 
Nordmændene ville ikke nægte Engélstoft den Roes, at han 
med Varme opfattede Sagen og med Kundskab virkede for den. 
Kort efter gik han ogsaa over til en Stilling, der gav ham 
endnu mere Leilighed dertil og Indflydelse derpaa. 


V, 


Det svenske Thronfålgervalg efter Carl Augusts Dåd, der i 
saa mange Henseender blev af langvarige og uberegnelige Fol- 
ger for Danmark og Europa, havde ogsaa middelbar Indvirk- 
ning i videre og lavere Kredse, og Engelstofts Skjæbne blev 
berørt deraf. Hertugen af Augustenborg havde nemlig siden 
hiin Tid forladt Kjåbenhavn og betragtede sig som entlediget 


35 Univers. Annal. 1811. II. 80—84. 244—246. — 36 Mundtlig Med- 
delelse af Samtidige. Jvfr. Univ. Annal. 1812, I. 80, hvor det hedder, at 
Engelstoft eenstemmig var valgt, 


54 


af Kongens Tjeneste, skjåndt ingen formelig Afsked var ham 
meddeelt?, Directionen for Universitetet og de lærde "Skoler, 
Herlugens Skabning, bestod saaledes i Virkeligheden kun af to 
Medlemmer, Malling og Moldenhawer, af hvilke den første, der 
paa Kongens Fådselsdag 1812 var bleven udnævnt til Geheime= 
conferentisraad, fungerede som det bestyrende Medlem. 

Det var diensynligt, at et saa besynderligt Forhold ikke 
kunde bestaae, og at Universitetsdirectionen enten maalte for- 
stærkes med nye Kræfter eller igjen falde tilbage som et De- 
partement under Cancelliet. Denne sidste Idee skal ogsaa have 
havt sine mægtige Talsmænd; men Malling arbeidede for den 
forste, der havde den oplyste offentlige Mening for sig, og 
Mallings Indflydelse hos Kongen reddede denne Gang det unge 
Collegium. Det var allerede ligesom en Forudforkyndelse om, 
at det skulde fremdeles bestaae, da Kongen den fireogtyvende 
Maris 1812 bemyndigede Universitetsdirectionen til at bruge det 
store Kongelige Segl i rådt Vox paa samme Maade som de 
åvrige Regjerings-Collegierå, Det gjaldt nu ogsaa om, at give 
Directionen de fornådne arbeidsdygtige Kræfter. Engelstofts 
vare længe pråvede. Saaledes skeete det, at han, der Aaret 
iforveien havde erholdt Titel af Justitsraad?, nu den syvogty- 
vende August 1812 blev udnævnt til Assessor med Sæde og 
Stemme i Directionen for Universitetet og de lærde Skoler”, 

Ved Overtagelsen af dette nye Embede, der kun i Nav- 
net var forskjelligt fra et virkeligt Medlems, maatte Engels- 
toft naturligviis opgive sin Post som Bureauchef, og blev i 
denne aflåst af Christian Lund. Derimod forlod han ikke, saa- 
ledes som Moldenhawer tidligere, sin academiske Lærerstol, eller 
tabte sin Anciennetet ved Universitetet. Hans Forpligtelser 


1 Actmæss. Bidr. I. 166—67. 389—90. — 2 Univ. Annal. 1812. 
I. 76. — 3 Den 2 Januar 1811. — 4 Saaledes Univ. Annal. 1812. S. 243; 
men Colleg. Tidend. 1812, S. 544 har den 27 Juli, som maa være en 
Trykfeil. 


55 


som Docent kunde imidlertid dog ansees for noget lettede, da 
Werlauff kort iforveien havde faaet det tredie historiske Pro- 
fessoratå, som siden Kjerulfs Dåd havde staaet ledigt, ikke at 
tale om, at Universitetet til samme Tid havde en meget begavet 
historisk Privatdocent i Dahlmann. 

Den i Engelstofts Stilling foregaaede Forandring: maa 
ogsaa antages at have havt nogen Forbedring i hans &åconomi- 
ske Forhold til Folge, og dertil kunde han, som alle Embeds- 
mænd paa den Tid, hoiligen trænge. De ufunderede Papirpenge 
nedsank efterhaanden til en saare ringe Værdie, og Engelstoft 
fortalte underliden i senere Aar, hvorledes et Honorar, som 
Hertugen af Augustenborg engang betalte ham med nogle faa 
Sålvspecier”, i Virkeligheden var næsten lige med et heelt 
Aars Gage. Han, ligesom mange Andre, maalte. derfor paa 
anden Maade sørge for at erhverve det Fornådne: i de værste 
Aar havde han unge Studerende som Pensionairer i sit Huus%. 
Hans Svogre, de trende Brodre Estrup, kunne ikke i egenllig 
Forstand regnes til denne Classe, derimod vel de tvende Brodre 
Johannes og Peter Daniel Bruun fra Fredericia, der efter hin- 
anden fra 1813 1il 1818 tilbragte iEngelstofts. Huus fem Aar, 
hvis Betydning for deres Dannelse de med Grund erkjendte. 

2. Assessoratet i Universitetsdireclionen var udentvivl den 
i. Virkeligheden indflydelsesrigeste Stilling, Engelstoft nogen- 
sinde opnaaede, skjåndt Navnet ikke tydede derpaa. Hertu- 


5 Adjunct Werlauff udnævnt til Professor extr. d. 24 Februar 1812. — 
6 Univ. Annal. 1812, S. 243, Læste i Sommersemestret over fårste Bog af 


Thucydides. — 7 Han var nemlig i flere Henseender en Slags Commissionair 
for Hertugen i Kjåbenhavn, da denne selv ikke mere havde sit Hjem i Hoved- 
staden. — 8 Efterat have forladt Raadhuustræde no. 42 (s. ovenfor Side 45) 


1810, boede Engelstoft 1810—13 i Klædeboderne no. 102 og derpaa fra Efter- 
aaret 1813 i Vimmelskaftet no.25 paa Hjørnet afSkoubogaden, indtil han i For- 
aaret 1815 flyttede til Klareboderne no. 8, 


56 


gen af Augustenborg, der havde regjeret temmelig enemægtigt, 
deeltog nemlig aldeles ikke mere i nogen Sag, saa at hans Dåd 
et Par Aar efter med Hensyn til Directionen gik forbi som 
betydningslås. Moldenhawers Svaghedsperiode var allerede be- 
gyndt; Treschow begav sig snart til Norge, og Malling, i hvis 
Hænder hele det lærde Underviisningsvæsen saaledes laa, havde 
stor Tillid til Engelstoft, trængte til hans Raad og Medvirk- 
ning, og benyttede gjerne begge. 

Det vigtigste og interessanteste Anliggende, som Universi- 
tetsdirectionen paa den Tid havde at behandle, var fremdeles 
Organisationen af det Norske Universitet, der ifålge det Kon- 
gelige Aabne Brev af tiende April 1812 skulde anlægges i Chri- 
stiania og have syvogtyve paa otte Hovedvidenskabsfag for- 
deelte Professorer, hvilke gjennem trende Perioder saaledes 
skulde ansættes, at Universitetet var fuldstændigt organiseret til 
den fårste September 181592. Det var denne Opgave, Engels- 
loft forefandt til Låsning ved sin Indtrædelse i Collegiet, og 
Løsningen var ikke let. Saa meget nemlig det nye Univer- 
sitet var dannet i Lighed med det gamle i Kjåbenhavn, saa 
havde dog især Treschow sat ikke ubetydelige Afvigelser derfra 
igjennem, og de fornådne Pengemidler vare kun i ringe Grad 
tilstede. Dertil kom endnu, at Treschow ingenlunde var tilbåielig 
til under de fælleds Raadslagninger at vige for den Superioritet, 
som Moldenhawer fra sine kraftigere Aar af var vant til at ud- 
ove, saa at Disputerne mellem disse to Mænd ikke alene vare 
håist piinlige for den milde og fredelskende Malling og den i 
Forhold til dem endnu unge Engelstoft, men ogsaa hæm- 
mede Sagernes Afgjårelse og standsede Universitetets fremskri- 
dende Udvikling??, Og Treschow vedblev, ogsaa efterat han 


9 Univers. Ann. 1812, S. 85—92, have dette mærkelige Actstykke 
Det er parapheret af Malling, Moldenhawer, Rothe og Treschow. Den sid- 
stes Indflydelse paa Bestemmelserne er kjendelig nok. — 10 Mundtlig Med- 
delelse af Samtidige. 


57 


var gaaet til Norge som første Professor i det philosophiske 
Facultet, at være Directionens brevvexlende Medlem. 

Saamange Vanskeligheder der end vare al overvinde, traadte 
det nye Universitet dog i Virksomhed i Sommeren 1813, og 
aabnede, efter atholdt Examen artium, i August de første Fore- 
læsninger for atten immatriculerede Studenter, der i December 
toge den philologiske Examen"", Ogsaa Bygningsvæsenet sys- 
selsatte Directionen, og alt hvad Universitetet vedkom, var i 
den meest livlige Gang, da — Kielerfreden adskilte de forenede 
Riger. I bevægelige Ord tog Engelstoft Afsked med den Nor- 
ske Hoiskole paa det sidste Blad af sine Universitets- og Skole- 
Annåler, som dermed for lang Tid ophørte. 

Det er af disse Annaler tydeligtnok, at ingen til Universi- 
tetsdirectionens Virkekreds i disse Aar henhårende Sag i den 
Grad interesserede Engelstoft, som Universitets-Anlæget i 
Norge. Det var noget Nyt, der skulde skabes. I Danmark der- 
imod skulde blot det Bestaaende holdes vedlige og, om muligt, 
ved nogen Efterhjælp forbedres. 

En af de Smaaforbedringer, som Engelstoft her per- 
sonlig lagde Vægt paa, vare de i Aarene 1813 og 1816 tagne 
noiere Bestemmelser angaaende Tiden for 'Afholdelsen af den 
saakaldte anden Examen, der hidtil oftere greb noget forstyrrende 
ind. Det blev da 1813 fastsat, at den philosophiske Deel af 
samme Examen altid skulde holdes i de sidste fjorten Dage af 
October, og dernæst 1816, at der i Foraaret stedse alene skulde 
holdes philologisk, i Efteraaret stedse alene philosophisk Exa- 
men?”, Hovedhensigten dermed var fornemmelig at spare Tid 
for Universitetslærerne, der forhen havde maaltet anmelde Col- 
legier til begge Examina baade i Vinter- og i Sommersemestret. 


1 Univers. Ann. 1813, S. 117 fg. 307 fg. 322. 1812 S, 322 fø. 1813 S. 
324 fø. — 12 Efterr. ang. Kbhvyns Univers. 1823, S. 128—140, hvor en 
udfårligsy handling derom findes. 


58 


Men detle Oiemed var af dobbelt Vigtighed for de academiske 
Lærere, der som Engelstoft havde et byrdefuldt Embede ved 
Siden af deres Pligter som Professorer, og derhos fålte Lyst 
og Kald til ogsaa at virke i Literaturen som Forfattere. 


3. Engelstoft havde, som nylig bemærket, ophårt med 
Udgivelsen af sine Universitets- og Skoleannaler halvandet Aar, 
efterat han var bleven Assessor i Directionen og umiddelbart 
ved Kielerfreden. Man anfårte som Grunden dertil Papirets og 
Trykningsomkostningernes stedse stigende Priis?”, og det kan 
vel være muligt, at disse Omstændigheder kunne have været 
medvirkende Aarsag; men at de neppe vare den vigligste, end- 
sige den eneste Grund, turde udentvivl klart fremgaae deraf, at 
han, skjøndt Videnskabernes Selskab og Danske Selskab, hvoraf 
han ved denne Tid blev Medlem!f, tilbåde ham Leilighed til 
literair Virksomhed, dog næsten i samme Oieblik anmeldte og 
begyndte et nyt og stårre historisk Tidsskrift, den Historiske 
Kalender. 

Dette Værk, hvoraf tre Bind udkom, tilhårer ganske den 
Periode, hvori han var Assessor i Universitetsdirectionen. Ideen 
hertil udgik nærmest fra Professor Jens Moller, der for nogle 
Aar siden. var bleven ansat ved Universitetet, og med en vis 
eiendommelig Lethed forenede historiske Studier med de iheo- 
logiske, der vare hans egentlige Kald. Den samme Lethed 
gjorde ham velskikket til at forestaae Udgivelsen af periodiske 
Skrifter, og Engelstoft kunde saameget hellere overlade det 


13 Subscriptionsprisen paa Annalerne var derfor i de senere Aar bleven 
forhøjet, — 14 Molbech, Vidensk. Selsk. Histor. S. 529: Thorlacius, 
som 1810 blev optaget, proponerede P. E. Miller 1811, og denne atter Engels- 
toft, som valgtes den 18 Decbr. 1812. Werlauff,Danske Selsk. Histor. 
S. 191—93: Engelstoft og P. E. Miller bleve valgte den 3 Marts 1813; Thor- 
lacius var foreslaaet i samme Aar, men frabad sig Valget, hvorimod han 1815 
elter Opfordring indtraadte, ,for at erstatte det Tab, -Selskabet havde lidt ved 
hans Faders Dåd.” 


59 


udvortes Arrangement til ham, som der mellem begge disse 
Mænd indtil en vis Grad fandtes et aandeligt Slægtskab, og som 
Møllers bestandige Veneralion for den ældre Collegas Overle- 
genhed i Smag og historisk Erudilion borgede for Eenheden og 
Enigheden under ldeens Udførelse. Værkets Navn derimod turde 
udentvivl fornemmelig skrive sig fra Engelstoft... For meer 
end' el-Decennium siden? havde han nemlig offentlig udtalt den 
Mening, at Kalenderens apocryphiske Helgennavne burde om- 
byltes med mærkelige Personer eller Begivenheder i Fædre- 
nelandets Historie, for at selv den lille Almanak, der var i 
Alles Hænder, kunde opfriske Mindet om fortjente Mænd og 
anspore til Efterligning og Kappelyst. Denne Tanke var strax 
bleven grebet med Opmærksomhed”, og nu vilde Engels- 
toft benylte det nye Tidsskrift til at give Pråver paa dens Ud- 
førelse. 

Efterat han siden Annalernes Ophør havde indskrænket sin 
Forfalter-Virksomhed til nogle mindre Arbeider, saasom en Af- 
handling om Christian den Fjerdes Forsåg paa at ophæve Vor- 
nedskabet, der 1813 blev læst i det Skandinaviske Literatur- 
selskab, samt en eller anden critisk Anmeldelse i Literaturti- 
denden””, — udkom i Aaret 41814 den Historiske Kalenders 
fårste Bind, prydet med Abraham Kalls Portrait, og indehol- 
dende foruden den nysnævnte Pråve af en national Almanak, der 
gjentoges i de fålgende Bind med tildeels andre Navne, tvende 
Bidrag fra Engelstofts Haand: en ganske ny Omarbeidelse 
… af hans tidligere Afhandling om Kjobenhavns Stilling og Farer 


15 Om Opdrag. Indfl. paa Kjærl. til Fædrel. 1802, S. 58, Note. 
— 16 Ideens Udtalelse havde dengang foranlediget en liden Cyclus af Skrif- 
ter derom, af Rahbek (Dan. Tilskuer, 1802 II. 737—52. 761— 816), Abra- 
hamson (Smstds, 1803. I. 5—14), P. A. Wedel (Minerva, 1803. III. 233 
—259) og atter senere (1808) Engelstoft selviBogen om National-Opdra- 
gelsen S. 251—55., — 17 Skand. Lit. Sel. Skr. 1813, S. 1—52. Dan. 
Lit, Tid. 1814, S. 401—414, Rec, af Molbechs Historie om Ditmarsker- 
krigene. 


60 


ved Carl den Tolvtes Angreb, og et meget interessant Uddrag 
af Axel Gyldenstjernes Dagbog paa hans Moskovitiske Reise 
i Begyndelsen af det syttende Aarhundrede. Allerede" Aaret 
efler, 1815, forlod det andet Bind med Tyge Rothes Portrait 
Pressen, ligeledes udstyret med tvende Engelstoftske Stykker: 
en udfårligere Fremstilling af det Byzantinske Riges, især Con- 
stantinopels, Forsvarsvæsen, da Barbarerne i det sjette Aar- 
hundrede truede denne Hovedstad, det samme Emne, som han 
tidligere i et Universitets-Program havde behandlet??, og der- 
hos en critisk Undersågelse angaaende det rette Jubelaar for 
Christian den Første som Konge i Danmark og Norge. Det 
tredie Bind endelig med Skule Thorlacius's Portrait blev leveret 
1817 og havde atter to skjonne Skrifter afEngelstoft, nem- 
lig et mindre, der ogsaa særlig var udgivet, om Statistikens Be- 
greb og Forhold til Statsåconomien, og et stårre om Wiens 
anden Beleiring af Tyrkerne. Denne sidste Afhandling var en 
Frugt af Engelstofts ejendommelige Interesse for den Os- 
manniske Historie, og den vakte selv i Udlandet særdeles 
Opmærksomhed baade ved Undersøgelsens Grundighed og 
ved Fremstillingens Skjånhed7%, Ogsaa er den maaskee i sidste 
Henseende det correcteste af hans Arbeider og den smukkeste 
Prove af den historiske Skole, som han kjendelig tilhårte. 


4. Det turde maaskee her være Stedet, at dvæle nogle Oie- 
blikke ved denne Skoles Eiendommelighed og ved Characteren 
af de Engelstoftske Skrifter. Hovedmodsætningen mellem Dyr- 
kere af historisk Videnskab beroer naturligviis paa Individuali- 
leternes Forskjellighed; thi det Affecterede, Tillærte, Sågte og 
Manierede kan som noget Uægte ikke komme i Betragtning. 
Modsætningen selv er bekjendt, Man behåver hos os kun at 


18 Nemlig 1808. See ovenfor Side 49. Afhandlingen nævnes med 
hædrende Anerkjendelse i Rihs, Gesch. d. Mittelalt., S. 55. — 19 See 
Nyerups og Erslews Lit. Lexic. om Anmeldelserne af dette Skrift. 


61 


stille Langebek ved Siden af Holberg i en ældre Periode, eller 
Abraham Kall ved Siden af Frederik Sneedorff i Engelstofts 
Ungdomsaar, og man vil strax blive Forskjelien vaer%, Man 
vil da ogsaa see, at begge Retninger kunne opvise beråmte Re- 
præsentanter, og man vil udentvivl blive overbeviist om, at den 
ene er saa langt fra at burde udelukke den anden, at Enhver, 
der stiller sig et håiere Maal for Oiet,' nådvendigviis maa stræbe 
efter en harmonisk Forbindelse af begge. 

I Engelstofts Skrifter er en saadan Stræben i héi Grad 
fremtrædende. Han samlede med Flid, han criticerede med 
Grundighed, og han agtede håit ogsaa de særlige Undersågel- 
sers Betydning og Nådvendighed”, Næsten alle hans Arbeider 
ere- Detail-Undersågelser, og hans Annaler indeholde i de histo— 
riske Tillæg en Rigdom af Beviser for hans Opmærksomhed 
paa de specielleste Bidrag til den historiske Sandheds Belysning. 
Forsaavidt var han den lærde Historieforsker. — Men havde 
han saaledes tilvejebragt og sigtet Stoffet, og tog Pennen i 
Haand for at meddele Forskningens Resultater, saa vidste han 
at hæve sig til Herskab over de dåde Materialier og af dem at 
skabe Noget, der var Historieskriverens virkelige Ejendom, mær- 
ket med Eierens aandelige Træk. Han havde en naturlig Ten- 
dents til at raisonnere, pragmatisere og såge i Historien Spo- 
rene af en håiere moralsk Verdensstyrelse”; han lagde kjen- 
deligt an paa en konstnerisk Behandling og et smagfuldt Fo- 
redrag, saa at alle hans bedre Skrifter danne et afsluttet Heelt 
og ere Værker ligesom af een Ståbning. 

Og denne Tendents var udentvivt den fremherskende hos 
ham, saa at han råbede vel saa meget Kald til Historieskrivning 
som til Historieforskning, medens baade hos os og hos Frem- 


20 Det er mærkeligt, men ikke uforklarligt, at Miskjendelsen af Modpar- 
tens Fortjenester almindelig meest udgaaer fra den Side, der dog aabenbart 
fordrer lavere Aandskræfters Anvendelse, — 21 Yttringer derom af ham, f. Ex. 
i D. Lit. Tid, 1814 S, 401—2. — 22 Histor. Calend. Ill. 441. 


62 


mede det omvendte Forhold af gode Grunde er det almindelige %, 
Engelstofts historiske Erudition var overhovedet mere om- 
fattende end gjennemtrængende, bestod snarere i en meget ud- 
bredt Læsning end just i et særdeles detailleret Kildestudium. 
De tårre og magre Kroniker, de stive og livlåse Diplomer, sy- 
nes at have træltet ham, hvorimod Studiet af gode Historieskri- 
vere, ældre og nyere, behagede og oplivede ham. Disse sidste 
ledede ham ogsaa hurtigere til det, som han fornemmelig sågte 
i Historien, og som han selv — imod eget Forsæt% — ikke alltid 
kunde afholde fra ligesom personlig at træde frem med midt un- 
der den objective Fremstilling. 1 Afhandlingen om Wiens Be- 
leiring har han vogtet sig for denne Svaghed, og forst ved 
Enden af hele Expositionen samlede han i kort Begreb, hvad 
han kaldte Historiens Idee og det Lærerige i Historien, ,de 
store Sandheder, der overalt udtale sig gjennem Historiens 
Lære og fremtræde som dens ædleste Frugter, om en håiere 
Styrelse, hvis mægtigere Haand spotter de Dådeliges Vælde, hvis 
Retfærdighed kalder Folkene for sin Domstol og gaaer i Reile 
med de stolteste Monarker $,€ 

Engelstofts Sprog havde stedse en mærkelig Lethed, 
Livlighed og Elegants, selv naar han behandlede temmelig ubdie- 
ligt Stof. Han bestråer, sagde man, den ellers knudrede anti- 
qvariske Bane med Roser”, I en tidligere Periode af hans 
Liv var denne Stræben efter det Ziirlige udentvivl endnu istand 
til stundom at overvælde hans idvrigt rene Smag og Takt for 
Modersmaalets Natur; da skrev han Sætninger som denne: ,Kon- 
gedalter, ung, deilig, from, udstyret med Alt, hvad Lykken har 
meest Blendende, Naturen meest Elskværdigt, opsåges hun håit 
i Nord for at sættes paa en af Europas stolteste Throner%7,« 
Og til samme Tid havde ogsaa hans raisonnerende Skrifter uden- 


23 Rihs, Entw. einer Prop. des histor. Stud, S. 260. — 24 Hi- 
stor. Calend,. III. 281—282. — 25 Anf. St. 1II. 441. — 26 Nyerups 
Skildr. IV. 57 Not. — 27 Philip Aug. og Ingeb. $S. 4. 


63 


tvivl noget formeget af den declamerende og apostropherende 
Maneer%, Men i hans egentlige Manddoms-Aar viiste ogsaa 
Still og Indklædning et ædelt Maadehold og en fiin Taks har- 
monisk forenet med Ungdommens Lethed og Liv. 

At Engelstoft havde sjeldne og udmærkede Evner til Hi- 
storieskrivning, var derfor i hans kraftfulde Alder ei alene 
blandt hans Venner, men ogsaa blandt dem, der ingenlunde 
hørte til disses Kreds, en ligesaa almindelig Mening, som det 
var en almindelig Beklagelse, at han ikke kunde fålge det ham 
af Naturen anviiste Kald. De Engelstoftske Afhandlinger, sagde 
en Samtidig, vække det inderligste Onske hos Læserne, at 
denne Forfatter, som maaskee ene af alle dem, der nu give 
sig af med dansk Historie, besidder de Egenskaber samlede, der 
kunne fordres hos en Dansk Historiograph, maatte tillige be- 
sidde Lyst til ene atgive sig af med en Videnskab, han synes + 
skabt for””, En anden Samtidig skrev saaledes: I Engels- 
toft kunde Fædrenelandet, efter Sneedorff, have fundet sin bed- 
ste Historieskriver. Det er beklageligt, at han saa tidlig reves 
ind i Forretningslivet, hvorfra han altfor silde trak sig tilbage. 
Hvad havde ikke Saga kunnet vente af Forfatteren til Bogen om 
Dronning Ingeborg? Ogsaa som populær Philosoph gav han 
de bedste Forhaabninger i Skriftet om Nationalopdragelsen. En- 
delig har han neppe sin Overmand som dansk Stilist. Læg her- 
til, at han ogsaa har skrevet kostelige latinske Vers, — saa 
fremlyser det, at han har mangesidigt Værd fra den videnskabe- 
lige Side, Disse Vidnesbyrd, hvis Antal det vilde være meget 
let at foråge?", udtrykke bestemt nok, hvad der virkelig var den 
offentlige Mening. 

Det følger af sig selv, at ogsaa en anden Mening lod sig 


28 Lærde Efterretn. 1803. S. 433 fø. 467 fg. hvor Rec. neppe uden 
Grund paaanker formegen Declamation. — 29 G. L. Baden, Dan. Nor, 
Hist. Bibl, S$, 127; — 80 J. K. Håst, Erindr. om Mig og mine Samtid. 
S, 158. — 31 F.Ex. Jens Måller, N. Falck, Thortsen 0, fl. A, 


64 i 


høre fra Mænd af anden Individualitet og Smag. Den beråmte 
Abraham Kall sagde undertiden om Sneedorffs historiske Frem- 
stillinger, at ydet jo var en Roman,£?? — og saa venligt end 
hans Forhold i tidligere Aar havde været til Engelstoft, er 
det dog ikke ubekjendt, at han ikke var tilboielig til at rose 
dennes historiske Arbeider?, saa at Forholdet mellem dem ikke 
med Aarene voxede i Inderlighed, skjåndt Engelstoft stedse 
nærede en håéi Grad af Pietet for denne sin Lærer. Han kunde 
det ogsaa saa meget lettere, som han vel vidste, at Kall. ikke 
var nogen Smagsdommer, og at hiin Beklagelse over, at- han 
droges bort fra Forfatter-Banen, var Udtrykket af den almin- 
delige Mening. Men — den vedblev at være det. 


VI. 


"Engelstoft knyttedes nemlig stedse med stærkere Baand 
til Forretningslivet. I Universitetsdirectionen foregik i Aaret 
1817 en Personalforandring af megen Betydenhed. Ogsaa efter 
Hertugen af Augustenborgs Dåd! var den fårste Plads i dette 
Collegium forbleven ubesat, og Moldenhawer, som havde den 
tredie, tiltog efterhaanden saa meget i Svaghed, al Måderne 
oftere maalte hæves uden Resultat, og Bestyrelsen af det lærde 
Underviisningsvæsen i Forbindelse med ham blev mere og mere 
vanskelig”, Den Reform, som allerede i længere Tid havde 
været trængende nådvendig, blev endelig iværksat den sexog- 
tyvende Februar 1817. Malling blev nu ogsaa af Navn, hvad 
han gjennem flere Aar i Virkeligheden havde været, Hertugens 
Efterfålger som Directionens første og bestyrende Medlem; 
Rothe forbandt den anden Plads med sin hidtilværende Stilling 


32 Medd. af Samtidige, — 33 G. L. Badens Histor. Afhandl. III. 
Fort. S. XXII. å 
1 Den 14 Juni 1814. — 2 Medd. af Samtidige. 


65 


som Deputeret i det holstenske Cancellie; Engelstoft blev 
tredie og Mynster fjerde Medlem, begge med Bibehold af deres 
ældre Embeder i Universitetets og Kirkens Tjeneste”. 

For Engelstoft var denne Forandring for det fårste lidet 
mærkelig. Hans Indflydelse som Medlem af Directionen kunde 
ikke blive stårre, end den havde været under hans Assessorat, 
men vel mindre ligeoverfor nye og håit anseete Colleger; hans 
Arbeide blev i alt Væsentligt det samme," Han kunde derfor 
fremdeles ligesaavel som hidtil overkomme sine academiske For- 
retninger, og havde ved sin Indtrædelse i Universitetsdirec= 
tionen udtrykkelig forbeholdt sig sin Ret til Avancement efter 
sin Alder ved Universiletet?”. Han opfyldte fremdeles med Nid- 
kjærhed alle de Pligter, som deraf fulgte, og han havde netop 
kort efter denne Tid en Leilighed dertil, som var ham personlig 
særdeles kjær. 

Den gamle Abraham Kall vilde nemlig i Aaret 1817 opleve 
sit tooghalvtredsindstyvende Embedsaar? og den anden Juli 
samme Aar sin fireoghalvfjersindstyvende Fådselsdag; men. da 
han i sin Tid paa Grund af en Udenlandsreise først to Aar efter 
sin Udnævnelse til Universiletets Bibliolhekar havde tiltraadt 
dette Embede, kunde Aaret 1817 ansees for det virkelige Ju=- 
belaar. Han var Universitetets Senior, de fleste af sine selv 
ældre Collegers Lærer; hans ualmindelige Lærdom, lige udbredt 
og dyb, befæstede end mere den Anseelse, som Alderen gav 
ham. Det var derfor et almindeligt Ønske blandt de academiske 
Lærere at benytte Jubelaaret som Anledning til at bringe ham 
en Hyldning. Engelstoft i Forening med Jens Moller og 
Werlauff forelagde den tiende Juni Consistoriet et Forslag til 
denne Fest: selv udbad han sig at maatte holde Talen, 


3 Colleg. Tid. 1817 S. 213—214. — 4 Colleg., Tid. 1817 5. 682. 
— 5 Dansk Minerva V. (Juli-Hefte) S. 73. Han blev Bibliothekar i De- 
cember 1765, men tiltraadte fårst Embedet i Foraaret eller Sommeren 1767. — 
6 I Consistor. Copiebog findes deres Forslag af anfårte Datum. 


5 


66 


Medens Universitetet forberedede delte, vaktes ogsaa uden- 
for Universitets-Lærernes Kreds Opmærksomheden for, hvad 
Abraham Kall havde virket som Borger; thi han forbandt i en 
sjelden Grad Studerekammer-Lærdom med practisk Blik og Ind- 
sigt i Borgerlivets Forhold, saa at hans Raad og Veiledning 
ofte blev sågt i vanskelige Tilfælde. Medborgere i en videre 
Kreds valgte” derfor nu hans Fådselsdag til en Hoitidelighed af 
mere almindelig Character. 

Til Universitetsfesten den otteogtyvende Juni indbåd Jens 
Måller ved en Afhandling om Alderdommen som et Middel. til 
historisk Kundskabs Bevaring”; Engelstoft holdt selve Fest- 
talen i Regeniskirken. Denne Tale paa Latin hører udentvivl 
lil de talentfuldeste Arbeider af lignende Art: Den var kort, 
som den burde være, men sindrig i Anlæg og smagfuld. i 
Udførelse. Efter nogle indledende Ord, hvori Taleren undskyldte 
sin dristige Fremtræden med sin Fålelse af Pligt og Taknemme- 
lighed, sammenlignede han den alderstegne Universitetslærer 
med den Mand, der fra et ophåiet Sted i vid Omkreds kan 
skue tilbage, skue omkring sig, skue fremad, — eller som The- 
maet ifålge mundtlig Overlevering skal have været udtrykt: annis 
meritisgve prouectus academicus doctor respicit, circumspicit, 
prospicit, — og Talens trende Stykker vare derefter en let Con- 
tourtegning af de indtagende Billeder, som fra hvert af disse 
Synspuncter fremstillede sig for den vise og forljente gamle 
Universitetslærer, Der var kun een Mening om den skjønne 
og hjertelige Maade, hvorpaa Engelstoft havde fort Ordet i 
denne høitidelige Anledning. 

Ved Borgerfesten nogle Dage efter, den anden Juli, var 
Rahbek Taleren?, Engelstoft sad med lige Fålelser blandt 


7 Dansk Minerva V. (Aug. Heft.) S. 129—39, en dansk Oversættelse 
deraf. -- 8 Tal-n selv er desværre aldrig trykt og haves nu ikke engang i 
Manuskript. Rahbek oversatte den i Dansk Minerva V. (Augustheft.) S. 
140—152, efter Forfatterens latinske Haandskrift. — 9 Dan. Minerva V. 
(Juliheft,) S. 51 fø. og en latinsk Sang af Pastor Michelsen S. 63 fg. 


BM 


Tilhérerne; thi han var oprigtig gjennemtrængt af Veneralion 
for Jubeloldingens udmærkede Evner og Fortjenester. 


2.. Ved saadanne Leiligheder, hvor Manden enkelt træder 
frem, er det lettere at paavise hans Virksomhed. Meget for- 
skjellig derfra er den Stilling, som et Collegii-Medlem indtager. 
De forligelige Dygtigheder, — og andre end disse ville under 
dette Regjeringssystem mere hindre end. fremme Sagernes Gang, 
— maae i et Collegium fordetmeeste- saaledes gaae op i dette, 
al deres "personlige Virksomhed og Fortjenester gjerne blive 
staaende i et uklart Omrids. Dette gjælder netop den længste 
og kraftigste Periode i Engelstofts Liv: den kan ikke andet 
end savne et vist Individualitetens Præg, som de tidligere meer 
eller mindre saa kjendeligt havde havt. Naar man nævner de 
vigligste Foranstallninger ved Universitetet og de lærde Skoler 
i denne Periode, saa vil ganske vist Enhver kunne være over- 
beviist om, al Engelstoft har taget Deel deri; men det kom- 
mer dog nærmest an paa at træffe de enkelte, paa hvis Udfå- 
relse han maalte antages at have udåvet en særdeles Indfly- 
delse. 

Til denne Classe tår man for det fårste med god Grund 
henregne de nye paa Billighed og Retfærdighed ståltede Be= 
stemmelser for Oprykningen til Ordinarii-Pladserne samt Ad- 
gang til Rectoratet og Decanaterne”%,  Ifålge den ældre Regel, 
at visse Videnskabsfag altid skulde have sine Repræsentanter 
blandt Professores consistoriales, var det ikke vel muligt at 
forebygge, at stundom og det ikke just sjeldent ganske unge 
Professorer pludselig gik en heel Række af ældre Colleger i 
samme Facultet forbi, naar Dodsfald eller anden Befordring 
gjorde en Plads i Consistoriet ledig, medens andre ældre Pro- 


10 Colleg. Tid. 1817. S. 667—73. Engelst. Efterr. ang. Kbhvns 
Univ. S$. 142—48. Forandringen synes nærmest fremkaldt med Hensyn til 
Rectoratet; men den blev i Udfårelsen af mere omfattende Virkning. 

5% 


… 68 


fessorer seent eller aldrig opnaaede at vinde Sæde i Consisto- 
rium og de dermed forbundne Fordele blot af den tilfældige 
Grund, at ingen Plads i deres specielle Fag blev vacant. Der- 
til kom endnu, at Regjeringen havde begyndt stundom at med- 
dele en eller anden Professor Titelen af Ordinarius som en 
simpel Rangforhéielse, en Slags Naadesbeviisning, uden at der- 
med fulgte de virkelige Rettigheder, som Titelen hidtil beteg- 
nede", Det er vist, at Engelstoft tidlig fandt delte meget 
utilbårligt; hans Colleger rimeligviis ikke mindre. Til Forebyg= 
gelse af hine Uregelmæssigheder i Fremtiden udkom et Re- 
script af attende Juli 1817, der fastsatte bestemte Regler for 
Avancemenltet i det philosophiske Facultet, og derhos forhåiede 
Rangen for samtlige Universitetets Professorer, saaledes at Ex- 
traordinarii erholdt den hidtilværende Rang for Ordinarii, disse 
derimod en ny og håiere”?”, Ved samme Leilighed og paa 
samme Dag bleve i det philosophiske Facultet Wad, Engels- 
toft, Orsted, Rahbek og J. W. Hornemann udnævnte til Or- 
dinarii, saaledes at Wad og Ørsted bleve Medlemmer af Con- 
sistoriet, og at Plads, Rettighed og Anciennetet i dette blev for- 
beholdt Engelstoft umiddelbart foran sidstnævnte, hvorimod 
Rahbek og Hornemann indtil videre ikke indtraadte i Consi- 
storiet”?, 

Andre Reformer, der i håi Grad personlig interesserede 
Engelstoft, traf i det fålgende Aar Examen artium og den 
saakaldte Store Philologicum. Universitetets Professorer var 
utilfredse med de Préver, som de unge Studerende aflagde, og 
sågte Grunden deels deri, at enkelte af Proverne i sig selv 


11 Colleg. Tid. 1817 S. 672. — 12 Denne Professor-Rang havde besyn- 
derlig varieret. I Christian VIs tidligere Rangforordn. (1734) sattes Profes- 
sores ordd. i 7 Cl. No. 7, og i den senere (1744) i 6 Cl. No. 4. Frederik 
V satte dem (1746) i 5 Cl. No.8, og der bleve de staaende indtil 1817. 
Da Proff. extraordd. efter Fund. af 7 Mai 1788 kom til, fik de Plads i 6 Cl. 
No. 13, hvor ogsaa de stode til 1817. — 13 Colleg. Tid. 1817 S. 682. 


KR 


maaskee vare for vanskelige, deels deri at Skolerne savnede 
Lærere af tilstrækkelig Duelighed"", Forordningen af tiende 
August 1818 afskaffede: altsaa ved Examen artium adskillige 
skriftlige Udarbeidelser, der førmeentlig stode i Misforhold til, 
hvad man medrette af Skolerne kunde fordre, navnlig den tyd- 
ske og franske Stiil, hvorimod Fordringerne i de gamle Sprog 
bleve udvidede, fornemmelig i det Græske. Med Hensyn der- 
påa kaldte Forordningen af fireogtyvende October 1818 igjen 
tillive under Navn af Skole-Embedsexamen den philologiske 
Prove for de håiere Lærere ved de lærde Skoler, som det pæ- 
dagogiske Seminarium havde bragt i Forglemmelse”, Hensigten 
med disse Foranstaltninger var udentvivl meget bedre end Val- 
get af Midlerne til dens Opnaaelse: de nyere Sprog bleve, som 
det synes, nu ogsaa i Skolerne mere forsåmte end hidtil, da 
Universitets-Proåven saa let bestemte Maalet, hvorefter der skulde 
stræbes, og Skole-Embedsexamen, der tvertimod dens Navn 
blev betragtet som eensidig philologisk,… skaffede vel Skolerne 
nogle lærdere Rectorer, men lukkede derimod Skoleveien for 
andre, der i virkelig Lærerdygtighed kunde have overgaaet 
mangen En i den indskrænkede Kreds, som ved denne Examen 
erholdt Eneret til Befordring i Skoleembeder. Det varede hel- 
ler ikke mange Aar inden disse Mangler. i Universitetsdirec- 
tionen selv bleve erkjendte??, og denne Erkjendelse ledede til 
nye Overveielser endnu medens Engelstoft var Collegiets 
Medlem. 


3. I de nærmest følgende Aar var der dog ingen Sag, 
som mere levende beskjeftigede Engelstoft end Planen. til 
Sorée Academies Gjenfådelse. Det var ligesom en Fornyelse 


14 Colleg. Tid. 1818 S. 699 føg. — 15 Efterr. om Kbhvns Univ. 
(1823) S. 243—256. — 16 Allerede Underviisningsplanen for Sorde Academies 
Skole, der kun er fire Aar yngre, tyder derpaa. 


0 


af hine ham saa interessante Forhandlinger om Universitetets 
Stiftelse i Norge. Nu skulde ogsaa her noget Nyt skabes, og 
her vare de &conomiske Vanskeligheder, som i Norge havde 
lagt saa store Hindringer i Veien, forud ved Stemanns kloge 
og dygtige Bestyrelse aldeles, overvundne. I Låbet af en Snees 
Aar var ikke alene en Gjæld af omtrent et Par Tånder Guld 
bleven afbetalt og hundrede tusinde Rigsdaler skjænkede af 
Academiets Midler til Norges Universitet; men til samme Tid var 
der dannet en Grundfond af over en halv Million i Penge, me- 
dens Academiets Landeiendomme vare forågede med to store 
Godser”, Efterat den fårste offentlige Bekjendtgjårelse om 
Academiets Gjenoprettelse som en Opdragelsesanstalt og høiere 
Skole den niende Marts 1821 var udgaaet?”, bleve de af Ste- 
mann opsamlede store Capitaler og det ved ham forågede be- 
tydelige Jordegods, der hidtil havde ligget under Rentekam- 
meret, den fårste August samme Aar henlagte under Direc- 
tionens Overbestyrelse??%, Man havde saaledes ved den nye 
Stiftelse de rigeligste Pengemidler til sin Disposition og fuld- 
kommen frie Hænder til at benytte disse; og i det næste For- 
aar 1822 var Stiftelsens Organisation allerede saavidt fremmet, 
at dens Virksomhed, dog foreldbig efter en mindre Maalestok, 
bestemtes at skulle begynde i September %, 

Hvad der vistnok ogsaa forhåiedeEngelstofts personlige 
Kjærlighed til dette Institut, var den Omstændighed, at Acade- 
miet i hans Svoger og Ven Estrup fik en af sine første og 
meest anseele Lærere. Engelstoft betragtede denne Ansæt- 
telse som den lykkeligste og ånskeligste, hvortil en yngre Vi- 
denskabsmand kunde adspirere, og idet han oversaae Stillingens 
Mangler og svagere Sider, udmalede han for sig selv og An- 


17 Collin f. Histor. o. Statist. I. 34—35. EngelstoftsLykånsk- 
ningsdigt S. 36. — 18 Colleg, Tid. 1821 S. 333—348. — 19 Efter- 
retn, om Univ. (1823) S. 73 Not. — 20 Jvfr. Colleg. Tid. 1822, S. 315 
—323. Efterr. om Univ. $. 80 fg. 96 fg. 187 fø, 


71 


dre med synlig Glæde Billedet af et uforstyrret videnskabeligt 
Liv i det landlige og rolige Sorée. ,Var jeg tyve Aar yngre 
— hårte man ham sige — skulde Estrup have faaet en Concur- 
renti mig.” Kom han selv lil Sorée, erkyndigede han sig utræt- 
lelig om enhver. Ting, der paa nogen Maade kunde tjene til 
Stiftelsens Tarv eller de Unges Opmuntring”!, og optegnede 
flittigt, hvad han spurgte og hørte, for siden at kunne over- 
veie det eller tage Hensyn dertil. Og var han hjemme i Kjo- 
benhavn, kunde han ikke nåéies med de officielle Beretninger, 
men corresponderede uafbrudt med Estrup for stedse at være 
vel underrettet om Tilstanden i det Enkelte som i det Hele, 
Det var udentvivl ogsaa fornemmelig Interessen for Sorée, der 
bidrog til, at Engelstoft i Aaret 1823 igjen begyndte sine 
for ti Aar siden standsede Universitets- og Skoleannaler; thi 
de Soråeske Anliggender bleve strax behandlede med en syn- 
lig Forkjærlighed. Det var den samme Interesse, der aflokkede 
ham del største latinske Digt, som han nogensinde skrev, — en 
Lykånskning til Academiets Gjenoprettelse og Indvielse. 

Denne Indvielsesfest i Sommeren 1827% fårte hele Uni- 
versitetsdirectionen til Sorde, og Engelstoft regnede den for 
en af sit Livs Glædesdage. Han sad der paa Embedsvegne i 
den smukke Festsal, ikke langt fra Kongen selv, da Sangen 
aabnede Festen: 


Låft dig, vor Hoisang, paa Vinger af Toner! 
Flyv over Sée, over Skovenes Kroner! 


Han hørte der den sidste Veltalenhedspråve, hvormed Oldingen 


21 Hensyn til det sidste er taget ved alle de tidligste Reglementer. See 
f. E. Efterret. om Univers. (1823) S. 206—207. — 22 Denne Correspon- 
dance skal hist og her være bebreidet Engelstoft. Men for det fårste maatte 
man udentvivl forud kunne vide, at det vilde blive saaledes, og for det andet 
er det vist, at ogsaa Andre end Estrup skreve private Efterretninger, der in- 
genlunde gave paalideligere Oplysninger end hans. — 23 Den 21 Mai var 
Indvielsesdagen. 


72 


Malling sluttede det Talerhverv, som ingensinde var hans 
Kald, men ikke sjeldent var bleven hans tilfældige Lod, Og 
han vedligeholdt Opmærksomheden og Deeltagelsen lige til den 
sidste skjånne Slutningschoral: 


Velsignet den være den Kjærligheds Aand, 
Som svæver om Folk og om Land og om Throne! 
Velsignet den Kraft, som med evige Baand 
Bandt Dannemarks Hjerter til Skjoldungens Krone!% 


Der var i Engelstofts ie et eiendommeligt Glimt, en. vis 
glandsfuld Stirren, naar han ret levende fålte sig opvakt. … De, 
som paa denne Dag betragtede ham, ville sjeldent have fundet 
det stærkere. 


4. Det var, som bemærket, Interessen for den Soråeske 
Phånix, der nærmest havde fremkaldt et Par Skrifter af En- 
gelstoft; men idvrigt har denne Periode af hans Liv ikke 
mange videnskabelige Arbeider al opvise. Efterat den Historiske 
Kalender var standset med det tredie Bind i Sommeren 1817, 
indskrænkede han sin Forfatter-Virksomhed meest lil smaae Af- 
handlinger eller Bidrag, der optoges i Skrifter, som af Andre 
bleve udgivne. Hans lille Afhandling om Statistikens Forbin- 
delse med Lovkyndighedens Studium, der udkom i Foraaret 
1818%, kunde betragtes som en Fortsættelse af det tidligere 
Arbeide om Stalistikens Forhold til Statsåconomien” og blev 
udentvivl nærmest foranlediget ved den Reform, der til samme 
Tid skulde gjennemfåres med Hensyn til den juridiske Embeds- 
examen; og hans Omrids af en Theorie for Forretningsstilen 


24 0. Malling, Tale ved Sorée Ac. Indvielses-Fest. Kbhvn 
1827. 4to S. 2. — 25 Ingemanns Cantate ved Acad. Indvielse. 
— 26 Optrykti Rahbeks Hesperus (1820) I. 19—55,. — 27 See- ovenf. 
S. 60, Begge Afh. samlede og oversatte (1831) hos Falck X. 1—54. 


skulde. blot tjene til Grundlag for de academiske Forelæsninger 
i den samme Sommer og næstfålgende Vinter 1818—1819?8, 
Han skrev Fortaler eller Indledninger til Rasmussens lærde og 
grundige Arbeide over det africanske Compagnies Historie og 
til det bekjendte Værk af Werlauff og Outzen om det Danske 
Sprogs Skjæbne i Slesvig, hvilket sidste vistnok ikke uden hans 
Indflydelse paa Scavenius var bleven fremkaldt, øg som han 
derfor havde særdeles Grund til at ledsage med nogle oriente- 
rende Bemærkninger. Thi hans lyse Blik, end mere skjærpet 
ved Historiens håittalende Lærdomme, var tidlig rettet mod de 
Ulykker, der vilde fålge af den danske Natlionalitets skammelige 
Undertrykkelse i dens eget Hjem, og tidlig havde han hævet 
sin patriotiske Stemme derimod”, Han interesserede sig ogsaa 
meget for de Bestræbelser, som i disse Aar gjordes for at 
danne et Nationalmuseum for fædrenelandske Oldsager, og 
skjøndt ikke Medlem af den i samme Anledning nedsatte Com- 
mission?, fulgte han den dog gjerne i Aarene 1818—1820 
paa dens antiquariske Excursioner, f. Ex. til Frederiksborg, Kron- 
borg, Roeskilde, Sorée, Esrom og flere Steder, stedse deelta- 
gende, opråmt og opmærksom paa de forekommende Gjenstande?", 
Men selv skrev han ikke mere om antiqvariske Emner. 

- Overhovedet var Engelstofts Lyst eller Kraft til at frem- 
træde som Forfatter temmelig tidlig aftaget. Han havde nu i 
en Deel Aar været Medlem af Videnskabernes Selskab og fra 
1815 til 1818 tillige Medlem af Ordbogscomiteen; men af denne 
sidste udtraadte han snart??, og hans Deeltagelse i Selskabets 


28 Skriftet udkom i Qvart, dateret den 9 Januar 1818, og blev igjen optrykt 
i Dansk Minerva, VI. 558—574. — 29 See ovenfor S. 49 Not. 22. — 
80 Thorlacius, Werlauff, Finn Magnusen, Thomsen vare Medlemmerne- — 
81 Medd. af Samtidige. — 32 Vid, Selsk. Dansk Ordbog Ill. Fort. S. 
VI. Vidensk. Selskabs Histor. S$, 403—4. Han og Degen bleve Med- 
lemmer af Commissionen den 1 Januar 1815, og begge arbeidede nærmest i 
Forbindelse med P. E. Miller paa Bogstavet M, Men begge meldte sig ud 
1818. ' 


74 


videnskabelige Forhandlinger indskrænkede sig til en Fremstil- 
ling af Begivenhederne umiddelbart får Christian den Fårstes 
Thronbestigelse, som han læste i Aarene 1818 og 1820, samt 
et Mindeskrift over Abraham Kall i Marts 1822. Intet deraf er 
trykt, De med Kjærlighed begyndte Efterretninger om Uni- 
versitetet, Sorde Academie og de lærde Skoler ophårte med 
det fårste og eneste Bind. Han havde i Aaret 1823 den Plan 
i Forbindelse med Werlauff at udgive nogle af Abraham Kalls 
efterladte Samlinger, men opgav igjen delte Forsæt, da han 
ikke troede at have fundet i disse, hvad han havde ventet %, 
Mismod og Forstemthed. slappede ogsaa ved denne Tid hans 
Kræfter: han fålte sig kjendelig noget fortrykt eller tilsidesat, 
uden at man just kan sige, om han havde Grund derlil.  Saa- 
meget er dog vist, at hans Udnævnelse til Ridder af Danebrog 
den sextende Mai 1824 af ham selv blev betragtet som et Tegn 
paa Kongens tilbagevendende Naade, og at han ligesom oplive- 
des og styrkedes derved. 

Den nærmest fålgende Tid i Engelstofts Forfatter-Liv 
kunde man kalde hans latinske Digter-Periode; thi med Und- 
tagelse af en 1826 paa Fransk affattet Introduction til Reedtiz's 
Repertorium over Danske Statsacter, leverede han intet andet 
end latinske Poemer. Allerede tidligere havde han ladet udgaae 
enkelte smukke Mindedigte over afdåde Colleger og Venner; 
men Indvielsen af Borchs Collegium 1825 foranledigede et noget 
storre Arbeide, der fulgte med Thorlacius's metriske Program 


33 Ørsteds Oversigt over Vid. Selsk. Forh. (i hist. phil. Afh. I 
Deel) 1823 S. XLIII—XLIV, LXIV. LXXXVII. — 34 Consistor. Copiebog 
ad 8 Jan. 1823. Engelstoft og Werlauff havde anmeldt i Skrivelse af 26 Decbr. 
1822, at de under Titel, Af og om Abraham Kall, agte at-udgive en 
Samling af Literaria, i den Hensigt derved at opreise deres afgangne Lærer og 
Collega et Æreminde, og ånske Bevilgelse af fri Tryk indtil tyve Ark, Dette 
blev bevilget. — 35 Saaledes 1822 over Abr. Kall, 1823 over Molden- 
hawer og 1825 over Degen. Efterretn. om Univ. S. 276. 279. Sel- 
mor Acad= Tid: 174150, 


75 


og — gjorde en mærkelig Contrast imod dette. Det er vel 
muligt, at Thorlacius fuldkommen saa nåéie har kjendt den latinske 
Prosødie som Engelstoft; men hans Exordium: - Plaudamus! 
gaudent Musæ, lætatur Apollo; Stat rediviva, novo splendore 
exstructa, priori Borrichiana Domus similis, verum amplior atque 
Commodior — lige til Slutningen, er intet andet end den tårre 
Prosa, medens Engelstoft paa de gamle Digteres Viis strax 
river Læseren med sig in medias res, naar han begynder sin 
Sang: 


Pax erat et tutæ constans fiducia pacis, 
Cum subito ante fores terror et hostis adest. 
Mox tormentorum muros complexa corona 
Faucibus horrendis ignea monstra vomit 2, 


Et særdeles smukt og temmelig anseeligt Digt skrev han 1827 
i Anledning af Sorée Academies Indvielse”, og derefter fulgte 
hans Carmen gratulatorium til Formælingsfesten i det fålgende 
Aar?8, Ved den næste Formælingsfest blev han Danebrogsmand 
den første August 1829. Engelstoft skrev saadanne latinske 
Vers med stor Lethed og overgik deri udentvivl alle Samtidige. 
Digtene selv indeholde vistnok Vendinger, der minde om En- 
gelstofts Læsning i den ham saa kjære Virgil??; men hans 
Vers vare dog ingenlunde sammenlimede Centoner, og Ingen 
for nægle, at han udåvede Kunsten med Smag, og at der i 
disse Arbeider ofte fandtes Poesie og Originalitet. 

Alt dette var imidlertid Smaa-Arbeider. Udgaven af Oluf- 
sens Colleclanea 1829 og;nogle mindre Opsalser fra samme Tid 
kunde heller ikke regnes for andet. Der synes i disse Aar 


36 Det Hele er dog kun 28 Verslinier. — 37 Ost, Archiv VII. 344. 
Digtet, 220 Verslinier, udkom med Anmærkninger og med en hosfåiet Over- 
sæltelse af Rahbek. — 38 Jvfr. Osts Materialier col. 227. Digtet var 102 
Vers øg havde tillige en af Engelstoft selv forfattet dansk Oversættelse ved Si» 
den af Latinen, — 39 See ovenfor Side.39, Note. 31, 


76 


aabenbart at have manglet en Vækker i Lileraturen. Danmarks 
eneste lærde criliske Tidende, hidtil ikke meget anscet, gik i 
de første Maaneder af Aaret 1830 over til Jens Mållers Redac- 
tion”?, og det lykkedes ham ikke at hæve den. En vis aande- 
lig Slaphed viiste sig hos Skribenterne… Sjeldent udkom Værker 
af nogen Betydenhed, og Engelstoft havde desuden daglig 
Beskjeftigelse nok som Directions-Medlem og som Professor ved 
Universitetet. 


5. Blandt disse tvende Embedsstillinger var hiin vel den 
anseeligste; men denne havde alligevel fuldt saa meget Krav paa 
hans Tid og hans Kræfter. Pladsen i Collegiet gav Engels- 
toft hans borgerlige Rang; Professoratet ved Universitelet gav 
ham hans væsentlige Lån. 

I Aaret 1817 nåd Engelstoft af den academiske Fond 
en fast Gage paa tusinde Rigsbankdaler Sålvværdie”"; og hans 
Udnævnelse til Ordinarius havde i denne Henseende ikke strax 
og umiddelbart nogen Fålge. Men da han ved Midten af det 
næste Aar, den tyvende Juni 1818, ligeledes af den academiske 
Fond erholdt et Tillæg af firehundrede Rigsbankdaler Sålvværdie, 
saa blev denne Gageforhåielse ham beregnet fra den fårste 
Juli foregaaende Aar, altsaa fra samme Maaned, hvori han var 
bleven Ordinarius?”, Neppe to Aar efter, den femogtyvende 
April 1820, fik han atter et Tillæg paa tohundrede Rigsbankdaler 
af samme FondY, saa at han fra den Tid af nåd en aarlig Ind- 
tægt paa sextenhundrede Rigsbankdaler af Universitetet. Hvad 
hans åvrige Stillinger ved Siden- deraf muligen kunne have ladet 
ham tilflyde, kan ikke have været af stor Betydenhed. 


40 Dansk Lit. Tid. 1830, $. 255—256. — 41 Hans tidligere ringe Ga- 
gement ved Universitetet, see ovenfor Side 43, 44. — 42 Consistor. Co- 
piebog: Skrivelse af 20 Juni 1818. — 43 Consist, Copieb. ad 25 April 
1820. d 


77 


Universitetet havde derfor en god Ret til Engelstofis 
Virksomhed, og gjorde den gjældende. Ved Bevillingen af hiint 
forstnævnte Tillæg 1818 blev dét ham saaledes udtrykkelig paa- 
lagt, at han uden særlig Godigjårelse skulde vedblive at besårge 
det statistiske Lærefag, som han strax efter Kjerulfs Dåd fore- 
låbig havde overtaget, Dette var i sig selv Engelstoft 
meget kjært. Han interesserede sig i hi Maade for delte Fag, 
og|han betegnede sin Interesse ogsaa derved, at han fra samme 
Tidaf gjerne kaldte sig Professor i Statistik, skjåndt dette Præ- 
dikat vneppe nogensinde paa officiel Maade ligefrem er bleven 
ham. tillagt, 

Engelstoft fyldestgjorde aldeles, hvad Universitetet af 
ham saaledes var berettiget til at fordre, kun at han som Med- 
lem af det overordnede Collegium ikke kunde efter sin An= 
ciennetet indtræde i Consistoriet eller tage Deel i dels For- 
handlinger. Han opfyldte ikke blot de Pligter, som Lovens 
Bogstav dicterede, men ogsaa dem, som hans egen Samvillig= 
hed og sande Interesse for den studerende Ungdoms videnska- 
belige Fremgang og humane Dannelse foreskrev ham: han var 
ikke alene academisk Docent og Examinator, men tilbåd gjerne 
sin private Veiledning og aabnede gjerne sit Huus for de unge 
Mennesker, der stode ene øg fremmede i Hovedstaden. 

Som academisk Lærer udmærkede han sig ogsaa derved, 
at han foruden de befalede, paa Examina beregnede, historiske 
og statistiske Cursus ogsaa. hyppigt efter friere Valg foredrog 
snart en, snart en anden Disciplin, der sigtede til en mere al- 
mindelig Dannelse eller Udbredelsen af en håiere videnskabelig 
Aand blandt den studerende Ungdom. Saaledes meddeelte han 


44 Consist. Copieb. har Skrivelsen derom af 20 Juni 1818. Colleg. 
Tid. 1818, S. 616. — 45 Erslew S. 379 siger, at han 1817 ved sin Udnæv- 
nelse til Ordinarius ogsaa blev Prof. i Statistik; men jeg har intetsteds seet 
dette officielt udtalt, og jeg maa tvivle derpaa. Thi havde han virkelig 1817 
været udnævnt til Professor i Statistik, saa vilde det dog være besynderligt, 
at han 1818 fik den Forpligtelse, at holde statistiske Forelæsninger. 


78 


i Aaret 1818—1819 en Theorie af Embeds- og Forretningssti- 
len, 1820 en Theorie af den historiske Underviisningsmethode, 
1821 den historiske Fortolkningskunst, 1826 Universalhistoriens 
Philosophie, 1827 den historiske Kunsis Fremskridt i nyere Tid, 
1828 den almindelige Kulturhistorie og deslige”, Altid forstod 
han at afvinde det valgte Emne en Interesse, der fængslede 
Tilhårernes Opmærksomhed. 

Paa lige Maade deeltog Engelstoft stedse i de stundom 
temmelig besværlige Examinationsarbeider. - Kjedsomhed eller 
Ligegyldighed derved skulde Ingen kunne bebreide ham, og for 
den Flinke og Opvakte var det en sand Fornøielse at blive prå- 
vet af ham. Han kunde da stundom ved sin naturlige Livlig- 
hed saaledes lade sig rive hen, at Examinationen fik Lighed 
med et muntert Colloquium, og at det for Tilhårerne blev van- 
skeligt nok at fålge med og håre Examinandens virkelige Svar ”, 
Derimod kunde det vel hændes, at Andre, der vare mindre 
vel forberedte, ikke altid skiltes fra ham med de venligste Få- 
lelser, dog ikke just saameget paa Grund af ubillige Quæstioner, 
som fordi han maaskee slundom i sin billige Misfornéielse en 
enkelt Gang kunde glemme, at han ved Examensbordet ikke 
sad som Directionsmedlem, men alene som Professor og Dom- 
mer over Examinandens Kundskaber. Hvordan det end er, saa 
blev han i Efteraaret 1821 offentlig angrebet for sin Examina- 
tion ved Examen artium, og fandt sig foranlediget til ligeledes 
offentlig og i Forbindelse med sin Collega Werlauff at skrive 
en Erklæring til sit Forsvar, 

Denne Ubehagelighed indtraf netop i hiin Tid, da En- 


46 Lections-Catalogerne ere min Hjemmel. Hvorvidt alle de an- 
meldte Collegier virkelig have fundet Tilhårere og ere blevne holdte, skal 
jeg ikke kunne sige. — 47 Var dog ingenlunde hyppigt Tilfældet. Det skeete 
iRegelen kun, naar han allerede havde overbeviist sig om Examinandens posi- 
tive Kundskaber og derefter begyndte at raisonnere over Begivenhederne. Det 
var derfor gjerne et Beviis paa, at han var tilfreds med Examinandens Svar. 
— 43 Kjåbenhavns Skilderie 1821, S. 1587—89. 


— mg 


gelstoft i det Hele troede sig tilsidesat af håiere Magthavere, 
og yitrede derfor desto kjendeligere Indflydelse paa ham”, 
Hans Uvenner grebe derhos ogsaa andre Anledninger til at for- 
tredige ham. G. L. Baden, der tidligere havde været hans of- 
fentlige Lovtaler, begyndte i Aaret 1822 at. nedsætte hans 
historiske Kundskaber i Almindelighed, — man tår vistnok sige 
af en besynderlig Grund, fordi nemlig en Historiemaler urigtig 
havde afbildet Kong Christian den Førstes Morbroder, Hertug 
Adolph, som. en gammel Mand, hvilket. efter Badens Paastand 
skulde grunde sig paa en liden 'Notits af Engelstoft i Hi- 
storisk Kalender, Sagen var håist ubetydelig og vilde under 
andre Forhold og ivnyere Tid neppe være bleven bemærket; 
men under daværende Omstændigheder fålte Engelstoft sig 
meget krænket derover. låvrigt var denne uhyggelige Periode 
ikke af lang Varighed; Engelstoft modtog igjen Beviser paa 
sin Konges Tilfredshed, arbeidede igjen med Rolighed som aca- 
demisk Lærer, og udsonede sig senere med sin Modstander, paa 
en Tid, da denne var meget forladt, og paa en Maade, der 
gjorde hans Hjerte Ære5, 


6. Det var ikke alene fra Cathederet eller ved Examens- 
bordet, at Engelstoft virkede som academisk Lærer. I hans 
kraftigere Aar sågte Studenter og yngre Videnskabsmænd hyp- 
pigt ogsaa hans private Raad og Veiledning, som han da med- 
deelte med den største Beredvillighed. Ved saadan Leilighed 
fremtraadte paa en characteristisk Maade hans Rigdom paa Ideer, 
hans Blik for vigtige, hidtil ulåste historiske Opgaver. Da han 
læste overmaade meget og udstrakte sin Opmærksomhed i en 


49 See ovenfor S. 74. — 50 Badens Angreb maatte afficere Engelstoft 
saa meget mere, som Striden netop angik en Materie, som han i flere Aar 
havde beskjeftiget sig med og læst over i Videnskabernes Selskab. See 
ovenfor Side 74. —. 51 De vexlede Artikler i Striden findes især i Kjå- 
benhavns Skilderie 1822 no. 31 og no. 37 af Engelstoft, og i Dagen 
1822 no. 96—97 af Baden. 


80 


vid Kreds over sin meget omfattende Videnskab uden at han 
havde enten en tro Hukommelse, der bevarede den hele Detail, 
eller tilstrækkelig Tid til selv at bearbeide historiske Emner, saa 
viiste Frugten af hans Læsning sig fornemmelig deri, at han med 
meer end almindelig Alsidighed overskuede Manglerne i- de for- 
skjellige Egne af Historiens vidllåftige Mark, snart uopdyrkede 
Steder, der trængte til en Bearbeidelse fra Grunden af, snart 
interessante Partier, der tilbåde en kunsterfaren Historieskriver 
lånnende Stof, snart lærerige Paraleller, hvori Fortiden stod med 
alvorlige Paamindelser og Advarsler for de kommende Dage. 
Saaledes havde han samlet sig en Masse af historiske og sta- 
tistiske Opgaver, der altid stode ham til Tjeneste og gjorde 
hans private Veiledning og Samtaler overmaade lærerige' og 
opvækkende. Den unge Mand, som traf ham i godt Lune, og 
som rolig holdt ud i hans af Solvarme eller Kakkelovnsvarme 
stundom temmelig beklumrede lille Studerekammer, medens han 
boede i Klareboderne, vilde ofte i Låbet af en Timestid have 
hørt flere Problemer eller Ideer til Arbeider, end der i et langt 
og flittigt Liv lode sig udfåre %, 

Engelstoft var ved saadan Leilighed vistnok mere den 
smagfulde historiske Philosoph end den lærde historiske Litera- 
tor. En Samtidig har ogsaa troet at characterisere ham ved 
Benævnelsen: Danmarks philosophiske Historieskriver%, Men 


52 Man mærkede stundom, at han under sine lærde historiske Studier 
var bleven usikker i det, der kunde kaldes den historiske Bårnelærdom; men 
dette er i sig selv uden al Betydning, og er meget langt fra at være ualminde- 
ligt netop hos Mænd, der hæve sig til et håiere videnskabeligt Standpunkt. — 
53 Denne Rigdom viiste sig stedse, naar der i Videnskabernes Selskab eller 
ved Universitetet skulde udsættes Priisopgaver. — 54 Ogsaa Engelstofts Skrif- 
ter vise næsten alle hans Interesse for interessante historiske Opgaver. Skulde 
jeg anfåre et enkelt Sted, veed jeg intet mere betegnende end Annal. 1808. 
II. 235—236, hvor han efter en kort Anmeldelse af sit Program, De re By- 
zantinorum militari, ender med en lang Liste af saadanne Problemer, 
alle henhørende til det af ham selv behandlede Emne, hvilke Problemer han 
nu anbefaler dem, ,der fåle Kald og Lyst til historiske og lingvistiske Under- 
sågelser", — 55 Bastholm, Indledn, til Histor. Studium. I. Dedic. 


81 


den, som indlod sig nærmere paa en eller anden af de hen- 
kastede Ideer, blev dog snart overbeviist om, at de ingen- 
lunde vare OQieblikkets låse Indfald. Skjåndt han i yngre Aar 
ikke længe havde arbeidet daglig i store Bibliotheker og siden 
kun sjelden havde havt Tid til personlig at besåge dem, var han 
dog næsten allid istand til at anvise literaire Kilder og Hjælpe- 
midler, ældre og nyere, meget ofte endog af sjeldnere Skrif- 
ter. Thi Literaturen var han stedse meget opmærksom paa, under 
sin Læsning af lærde Special-Undersågelser; han lod flittigt 
hente Båger til Gjennemsyn fra de offentlige Bibliotheker, for- 
gede stedse sit eget, og forsåmte ikke i sine Båger at notere 
påa passende Sted alleslags Citater, Bemærkninger og Henviis- 
ninger. Næsten hvert Skrift i hans ikke ganske ubetydelige 
Bogsamling vidnede derom. 

Engelstofts Deeltagelse for yngre Studerendes Fremgang 
var derhos for dem meget opmuntrende og behagelig. Leverede 
saadanne engang et eller andet anstændigt Arbeide, kunde de 
altid være visse påa, at det af ham blev modtaget med sand 
Interesse, og han ilede gjerne med at udtale denne mundtlig 
eller skriftlig paa en galant Maade. Han kunde ved slige Lei- 
ligheder give sine Ord en saa udsågt Vending, at denne alene 
var nok til at bevare Indtrykket deraf. Saaledes skrev han 
engang til en yngre Forfatter, der havde sendt ham et Skrift 
over en-beråmt Mand: ,De har associeret Deres Navn til et 
andets Udådelighed, idet de har udbredt nyt Lys og ny Glands 
over delte sidste; man kunde misunde Dem en saadan Leilighed 
og en saadan Benyltelse af den; men jeg skal alene ånske til- 
lykke" 0.s. v., 0.S.v.%, Engelstoft brugte ved slige Anled- 
ninger noget stærke Udtryk; men Skaden var ikke stor, da Alle 


56 Fortegn. over Engelst. Båger og Manuskr. (Kbhvn. 1851) 
viser, at han eiede en Bogsamling paa omtrent halvsyvendetusinde Bind for- 


uden nogle Manuscripter. — 57 For et simpelt dansk Øre lyder den hele 
Construction som en Oversættelse fra Galanteriets Sprog, det Franske, 
6 


82 


kjendte hans fine Håflighed, og Enhver, der ikke var ganske 
ufornuftig, vidste, hvormeget der maatte tilregnes Lærerens Fo- 
lelse for sine Disciple, den Lærdes for Videnskaben og overho- 
vedet Mandens hele humane Velvillie. At alligevel en saadan 
Modtagelse efterlod et behageligt Indtryk, vilde det være Affec- 
tation at nægte. 


7. Endelig var der til samme Tid neppe nogen Univer- 
sitetslærer, der saa ofte som Engelstoft samlede unge Stu- 
derende i sit Huus og i sin Families Kreds, Dette interes- 
serede ham kjendeligt. Han ansaae det for en ikke uviglig 
Deel af Ungdommens Dannelse, at den under det mere offent- 
lige Hovedstads-Liv ogsaa fik Leilighed til at kjende den pri- 
valte Selskabeligheds Former og Fordringer og at vinde nogen 
Smag og Sands derfor. Selv kunde han i denne Henseende gjælde 
for et Monster. Han iagttog med en Noiagtighed, der nu snart 
tilhårer en forsvunden Tid, alle det sociale Livs Håfligheds- 
Vedtægter: han gjorde sine regelmæssige Visiter, aflagde Lyk- 
onskninger, deeltog i Selskab og modtog Selskab, alt med den 
fineste Opmærksomhed?%,  Saadant faldt ham ikke besværligt; 
det var bleven ham Natur, og han benyttede hyppigt de Galan- 
teriets compendidsere Midler, som Convenientsen tilstedede. 
Visitkort spillede en Rolle allerede under hans Pariserliv: Thor- 
lacius nævner dem etsteds i sin Dagbog og kalder dem ,Sedler”. 
Engelstoft havde dem altid hos sig. ,Har De ingen Visit- 
kort?£ sagde han engang til et ungt Menneske; ,det er jo lige- 


58 Thorlacius havde i denne Periode ofte en Deel Studenter hos sig, en 
Tidlang hver Onsdag. Det blev paaskjånnet; men de unge Mennesker befandt 
sig dog udentvivl mere hjemme hos Engelstofts. — 59 Det var dog ikke 
kold Formalitet alene. Engelstoft viiste den samme Håflighed i denne Hen- 
seende mod Alle uden Forskjel. Blev en eller anden ung Student, som havde 
vundet hans Interesse, blot nogen Tid upasselig, kunde han være temmelig 
vis paa at modtage personligt Besåg af Engelstoft i sit lille simple Studenter- 
kammer. 


83 


saa nådvendigt, som det daglige Bråd!£ Ogsaa et elegant 
udstyret Bord fandt Engelstoft Behag i, skjåndt han selv 
ikke var meget mere end Tilskuer derved: han betragtede det 
paa en vis Maade fra den æsthetiske Side, som en Pråve paa 
Vertens eller Huushofmesterens Smag”, og havde han selv været 
til Gjest, kunde han paa det Noiagtigste beskrive Alt. Grev 
Schimmelmanns Dinéer nævnede han i en vis Periode med sær- 
deles Roes. Hos ham selv fandt man altid et smagfuldt, ikke 
sjeldent et rigeligt Arrangement, skjondt han efter sin eien- 
dommelige Maade stedse indbåd sine Gjester til "blot ,at tage 
deres Suppe hos sig i al Tarvelighed og ganske en famille£. 
Engelstofts Huus bestod i denne Livsperiode foruden 
ham selv og hans Hustru ogsaa af hans Såstersån Christian 
Thorning, som han 1815 havde taget til sig, og en ung Pige, 
Marie, Datter af en Bonde i Sal paa Frisenborg Gods, som han 
siden 1816 ligeledes opdrog som sin Datter. Under samme Tag 
boede hans Svigermoder og Svigerinde. Da Såslersånnen i 
Aaret 1822 under sit adopterede Navn, Christian Thorning En- 
gelstoft, var bleven Student, dannede han ligesom et nyt Baand 
mellem det Engelstoftske Huus og den academiske Ungdom. Val- 
get blandt denne bestemtes vel ofte af Hensyn til ældre Forbin- 
delser med de Familier, til hvilke de unge Mennesker henhårte; 
mange af dem vare fra Jylland, et Landskab, som Engelstoft 
stedse bevarede en stor Forkjærlighed for, og der hårtes nu 
hos ham Navne, som allerede havde lydt ved hans Vugge?", 
Men Valget bestemtes ogsaa af andre Grunde, og kunde da falde 
paa ganske ubekjendte og enestaaende unge Studerende, der 


60 Medens han var Secretair i det Skandinaviske Literatur- 
selskab, havde han den Pligt, undertiden at sårge for et passende Aftens- 
maaltid i det laante Locale efter Forhandlingerne. Ogsaa ved denne Leilighed 
skal hans Sands for det Smukke og Behagelige have viist sig. — 61 De, som 
kjendte Engelstofts Huus, ville f. Ex. blot gjennemlåbe Navnene paa dem, der 
havde staaet Fadder til ham, ovenf. S. 4, Not. 10, 

6% 


84 


havde havt den Lykke at tildrage sig hans Opmærksomhed ved 
Examensbordet, paa Forelæsninger eller ved andre Leiligheder; 
ihi han havde Oie for dem, der syntes ham at give godt Haab 
om sig&, Vare nu saadanne tilmed fremmede i Hovedstaden 
eller fattige, fandt han deri kun en foråget Opfordring til at 
tage sig af dem. Han drog dem til sig; han anviiste dem, 
hvorledes de skulde såge nogen Underståttelse; han forskaffede 
dem Informationer og andet Arbeide; han betænkte dem ved 
Uddelingen af den saakaldte Directionsfond eller de hjemfaldne 
Stipendier; han anbefalede dem til ligesindede formuende Ven- 
ner, saasom Scavenius og Estrup. Derfor kom ogsaa mange 
Islændere i Engelstofts Familie, og "det er bekjendt nok, 
hvormeget hiint fjerne Oelands Sånner skjånnede paa hans Om- 
sorg og gjestmilde Modtagelse. Det var islandske Studenter, der 
1830 lode hans Portrait stikke i Kobber” og derhos saaledes 
udtalte deres erkjendilige Fålelser : 


Hos quoties spectas vultus, ad sacra Camoenæ 
Quisquis hyperborco pauper ab axe venis, 
Dic tolies: Hic est rerum tutela mearum, 

Hic columen studii præsidiumque mei: 

Ut mihi posse dedit teneras intendere vires, 
Sic mihi velle dedit nomen amare suum. 


Det kunde ikke undgaaes, at mange af disse unge Mennesker, 
baade Islændere og andre, ubekjendte med det kjåbenhavnske 
Livs Former, ofte maatte ståde Engelstofts Sands og Takt 
netop for disse; men delte afskrækkede ham ingenlunde. Desto 
mere ansaae han det for en Velgjerning mod dem, at vise dem 
Livet i en anden Skikkelse, og fremkalde hos dem den urbane 
Dannelse, hvorpaa han satte saa megen Priis%, 


' 

62 Ost's Materialier col. 467, — 63 Smukt stukket af E Eckers- 
berg, men -— som mig synes — ikke heldigt opfattet. — 64 Hvad der gjaldt 
om Islænderne, kunde ogsaa siges om Nordmændene, der indtil 1814 studerede 
i Kjåbenhavn. Ogsaa de vare langt borte fra deres Hjem og Slægt. Univers. 


85 


Det var overhovedet altid Engelstofts pædagogiske Grund- 
sætning, at Videnskabernes Dyrkere skulde aflægge en vis 
gammeldags Austeritet og vænne sig til paa en smuk Maade 
ab nyde det selskabelige Livs Opmuntringer'og Glæder. Den samme 
Grundsætning var udtalt i den Sordeske Stiftelses Reglementer &, 
hvori han havde saa megen Deel, og naar han om Sommeren 
besågte Sorbe, var hans Opmærksomhed rettel derpaa ved Si- 
den af de alvorligere Opgaver. Det var ham. kjært ogsaa der 
at see Ungdommen omkring sig, og at være lilstede ved dens 
Fornéielser. 

Een af disse havde for ham en særlig Interesse, nemlig de 
smaae Excursioner, der i disse Aar hyppigt gik til Næsbyholm. 
Thi i Næsby Sogn ligger den lille Landsby Engelstofte, hvor- 
fra hans Familie nedstammer og havde sit Navn. Naar han fra 
Vognen kastede Oiet paa disse lave Bånderhuse, morede det 
ham i Korthed at recapitulere sin Familiechistorie%?: i Engelstofte 
levede paa Kong Christian den Fjerdes Tid Bondemanden Christen 
Pedersen med Hustru Ellen Olsdatter fra det nærliggende Broby?" ; 
deres Sén Ole Christensen Engelstoft havde ved det Næsby- 
holmske Herskabs Omsorg lært lidt mere, end Bånderbårn 
pleiede, havde fægtet med i det beråmte Slag ved Nyborg 
under Schack, og havde fulgt denne til Ribe, hvor han fårst 
var Sliftamtmandens Fuldmægtig, siden Raadmand i Byen&; 
hans Sån Christian Engelstoft, Sognepræst i Séonderho paa Fan& 
og Jubellærer?, var Fader til Laurids Struch Engelstoft, Sog- 


Annal. 1813, S. 375—76, give Anledning til at troe, at mange Nordmænd 
ligeledes havde fundet en venlig Modtagelse i Engelstofts Huus. — 65 Efter- 
retn. om Univers. 1823, S. 206—207. 317. 324, — 6 Thorup, Efter- 
retn. om Ribe Cathedralsk. tredie Forts. (1826), S$, 62, indeholde en Ud- 
sigt, meddeelt af Engelstoft selv, men uden Beviser for dens Rigtighed. — 


67 Inscript. Rip. Append, p. 43. — 68 Terpag. Rip. Cimbr. p. 587. 
Insc. Rip. App. p. 43—46. Worm IIf. 1 S. 194, Han var fådt i Engels- 
fofte 1636, og dåde i Ribe 1712. — 69 "Worm I. 282. III. 1 S. 194. Ifålge 


Bircherods Dagbåger MS. blev han ordineret den 22 Novbr. 1695, og han 
dåde 1749, altsaa som Jubellærer. 


86 


nepræst til Sebber”?, der atter var — Engelstofts Bedste- 
fader.  Saadanne Minder, der mildt erindrede om Forsynets 
Styrelse af den menneskelige Skjæbne, have alltid noget Velgjå- 
rende og Engelstoft fålte sig derved end mere oplivet, naar 
han i Næsbyholms Have og Skov blandede sig med den soran- 
ske Ungdom. Ogsaa paa denne Maade knyttedes han til Soroe, 
der overhovedet i ham og Malling havde sine største Vel- 
yndere. 2 

8. Malling dåde den syttende November 1829. Faa Uger 
iforveien endte ogsåa Thorlacius sine Dage. Ved Sidstnævntes 
Dåd faldt det fårste Led af den Kjede, der stedse sammen- 
knyltede hiint i Ungdommen sluttede Triumvirat, og Engels- 
toft sårgede inderligt over Tabet af ,sin kjære Thorlak£7", 
Men Mallings Afgang var af en mærkelig Betydning for En- 
Engelstofts Skjæbne, navnlig for hans Stilling i Universitets 
directionen. Malling var fra tidligere Aar af Engelstofts Vel- 
ynder og Ven; hans Blidhed, hans humane Besindighed, hans 
sjeldne Gaver til at forene ulige Anskuelser, hans personlige 
Indflydelse hos Kongen selv gjorde ham ogsaa i den svage Al- 
derdom til Universitetsdirectionens egentlige Sammenholdspunct. 
Engelstoft rykkede nu op til andet Medlem i Collegiet??”, og 
han valgtes i Mallings Sted til Danske Selskabs Forstander”? ; 
men dybt fålte han Savnet af den Tabte. Til Universitetets 
Sårgefest den treogtyvende Januar 1830 skrev han paa Latin 


70 Worm Ill, 1 S. 194. — 7i Engelstoft mistede i dette Aar overho- 
vedet mange kjære Venner, fårst Schouboe, den 19 April, til hvis Minde han 
satte nogle Ord i Kjåbenhavns Skilderie, no. 36; saa Rasm. Nyerup, 
den 28 Juni, i hvis Huus han i sin Ungdom havde boet; derefter Thorlacius, 
den 8 Octbr., over hvem han skrev et latinsk Mindedigt (Selmers Acad. 
Tid. I. 152), og endelig Malling. — 72 Colleg.-Tid. 1829, S. 957. Det 
skeete den 27 November. — 73 Dan. Selsk. Histor., S. 198. Engelstoft 
blev valgt til Forstander den 9 Decbr. 1829, og vedblev al være det til sin 
Dåd. 


87 


og Dansk sin smukke Afhandling om Fædrenelandets Taknem- 
melighedsgjæld til dets fortjente Mænd””, og hans Ven P, E, 
Miller holdt Festtalen. 

Et nyt Stadium begyndte i Engelstofts Liv?”, Rothe, som 
endnu beholdt sit Sæde i det holstenske Cancellie, medens han 
i Directionen indtog Mallings Plads, skulde i tidligere Aar have 
været en god Jurist; men i Universitetsdirectionen havde han 
hidtil ikke været meget virksom, kjendte ufuldkomment det 
lærde Skolevæsen og var derhos allerede i en fremrykket Alder 
af temmelig svage Kræfter. For Universitelsdirectionen blev han 
aldrig, hvad Malling havde været; for Engelstoft havde han 
neppe nogen særdeles Godhed og Tillid, og han var ikke skik- 
ket til at opretholde Eenhed i Collegiet eller forebygge Mis- 
stemninger. 

De som stode udenfor de Indviedes Kreds, sporede F6l- 
gerne af disse Misforhold, uden at kjende, end mindre at kunne 
bedémme den fulde Grund dertil. Engelstoft talte end ikke 
til fortrolige Venner, for hvem han ellers ofte aabnede sit 
Hjerte, tydeligt derom”, Som en medvirkende Grund beteg- 
nede den offentlige Mening det første Directorskifte i Sorée eller 
den Maade, hvorpaa dette blev udført”, Det er i al Fald fuld- 
kommen vist, at Rothe i alt, hvad denne Foranstaltning vedkom, 
havde i det mindste lige Deel med Engelstoft, og de, der 
have seet Begivenhederne nærved, turde vel mene, at han havde 
stårre Deel deri end denne. Alligevel synes dog de, som vare 
misfornéiede dermed, at have villet kaste Skylden for mulige 
Feilgreb paa Engelstoft. Rothe stod fast ved Hofgunst, me- 


74 Meditationes nonnullæ de pietate in colenda memoria 
civium, qui de patria bene meruerunt, Havn, 1830. 4. — 7 Om- 
trent ved samme Tid (Efteraar 1830) forlod han ogsaa Klareboderne no. 8, hvor 
han havde boet i femten Aar (See ovenfor Side 55, Note 8) og flyttede til Fre- 
deriksberggaden no. 13. — 76 Det har en fortrolig Ven af Engelstoft forsik- 
kret mig. — 77 I Sommeren 1830, 


&8 


dens Engelstoft just paa den samme Tid og neppe uden 
Grund ansaaes for at være i Unaade. 

Flere Omstændigheder havde medvirket dertil, og nogle 
af dem lade sig med Bestemthed paavise. Den Slaphed, som i 
længere Tid. havde hersket i Literaturen”%, havde i Mallings 
Dødsaar foranlediget en Forbindelse mellem Hovedstadens fårste 
Videnskabsmænd i det Oiemed at udgive en critisk Tidende, 
der uden Sidehensyn skulde tilbagevise det Overfladige og Fu- 
skeragtige, og stille de videnskabelige Frembringelser paa den 
Plads, som hver af dem medrette fortjente. Dette var den rene 
og ædle Hensigt”? med Stiftelsen af det Selskab, der vilde 
udgive et Maanedsskrift for Literatur, og denne Hensigt var ogsaa 
da kjendelig, naar dens Udførelse stundom kunde bære Spor 
af menneskelige Svagheder. Engelstoft sluttede sig med 
levende Deeltagelse til dette Selskab; thi han besad allid en håi 
Grad af sand videnskabelig Interesse, og af hans Ungdoms. Fri- 
sindethed havde det lange Collegii-Liv mindst angrebet den vi= 
. denskabelige Deel. Men ingen Cuur eller Reform lader sig ud- 
fore uden Modstand, der alter maa modes med alvorligere Mid- 
ler, og Maanedsskrift for Literatur antog snart Characteren af 
et Oppositions-Skrift, der tog fat paa Bøger og offentlige For- 
anstaltninger paa en Maade, som dengang var usædvanlig og 
som skaffede det adskillige Fjender. Kongen selv blev det ikke 
længe gunstig. 

Engelstoft var imidlertid ikke blot Medlem af Selskabet 
og Deeltager i Redactionen af Maanedsskriftet. Han leverede 
selv, foruden en Deel mindre Artikler%?, til det første Bind en 


78 See ovenfor S. 75—76. — 79 Kongen selv havde tegnet sig for et stårre 
Antal Exemplarer; ligeledes vare de fleste af Kongehusets Medlemmer og næsten 
alle offentlige Bogsamlinger Subscribenter. — 50 Engelstoft skrev i Aarene 
1829—1830 ti forskjellige Bidrag til Maanedsskriftet, nemlig: I. 97, Ef- 
terretn, om Institutet for Bånderdrenge ved Sorå&; I. 114 føg. Rec. af Schle- 
gels Statsret; I. 203, Om den polytechn. Læreanstalt; 1. 268, Rec. af Abra- 
hams, de Rob. Vacii carmine; I. 394,' af Lutken, om det videnskabelige Liv ; 


89 


særdeles dyglig critisk Revision af Schlegels Statsret; han skrev 
derhos temmelig skarp efter den Tids Mening, og paaviiste uden 
Complimenter en betydelig Mængde Feil i dette Værk%, — Men 
Schlegel havde mange Venner i de håiere Kredse» — Maaneds- 
skriftets folgende Bind gik dernæst noget uvenligt lås paa Dig- 
terværker, der havde vundet Bifald i Kongens nærmeste Omgi- 
velse, Saadant gjorde det heller ikke yndet. Endelig kom 
dertil et Sammenståd mellem Maanedsskriftets Redaction og den 
da meget anseete Abrahamson,'/ Kongens Adjutant, i hans Egen- 
skab baade som Præsident i det Nordiske Oldskriftselskab” og 
som Directér for den saakaldte Indbyrdes Underviisning %, Kort 
sagt: Maanedsskriftet var og maalle være et Oppositionsskrift; 
Oppositionen var ilde lidt, og dens Fjender kastede sig, som 
det pleier at gaae, paa de Puncler, der lettest kunde angribes, 
om de end ikke just vare Hovedpuncterne. Thi Engelstoft 
var ingenlunde Oppositionens Hovedmand. 

Den aandelige Liberalisme, som Engelstoft for over tre- 
dive Aar siden, da han under noget lignende Forhold truedes 
med Hertugen af Augustenborgs og andre mæglige Stormænds 
Unaade, fordi han frit og aabent udtalte sin Mening, havde 
lagt for Dagen og erklæret sig beredt til at lide for, vedblev 
paa en vis Maade bestandig hos ham. Men havde hans Kræfter 
til at lade denne Frisindethed træde frem i Livet og Handlingen 
allerede dengang været ringere, end han selv troede, saa er 
det saa meget mere begribeligt, at disse Kræfter baade med 
Aarene og ved den lange Vandring ad de Stier, der skulde 
fore til Sædet i et kongeligt Regjeringscollegium, havde tabt 


II. 438, Jensen, om Geistlige Embeders Byrder; II. 464, Olufsens Collectanea 
II. 558, Om Sorée Academie; III. 79, Blom, Catechismus for danske Krigs- 


mænd; IV. 541, Mules byzantinske Historie. — 81 Maanedsskr. for Li- 
terat. 1829, i fårste og andet Bind, en omfattende Afhandling, deelt i syv Ar- 
tikler. — 82 Smstds. II. 473. VI. 1—21 0. fl. .— 83 Maanedsskr. f. 


Literat. IV. 501 fg. V, 167 fg. 286 fø. — 84 Maanedsskr. f. Literat. 
III. 187 føg. VI, 357 føg. — 85 See ovenfor Side 23. 


90 


endnu mere i Selvbevidsthed og Fasthed. Han som i en lang 
Række af Aar havde været altid vel seet paa håiere Steder, 
var efterhaanden kommen til at betragte ogsaa dette som hå- 
rende til sit virksomme Livs Frugter. Han satte Priis derpaa 
og kunde ikke udholde de forandrede Forhold. I Aaret 1830 
faldt han i en voldsom Sygdom, saa at han endog var opgivet 
af Lægerne, og skjåndt han overstod denne, sporedes dog længe 
Eftervirkningerne deraf. Han udtraadte derpaa 1831 for det 
forste af Maanedsskriftets Redaction&, og da han end ikke der- 
efter fandt Ro, ventede han kun en passende Leilighed for at 
opgive ogsaa. sit Sæde i Universitetsdirectionen. 

Denne Leilighed tilbåd sig, da Wads Dåd i Marts 1832 
aabnede Adgangen til den ham efter Embeds-Anciennetet for- 
beholdte Plads i Consistoriet&”, En betænkelig Brystsygdom, 
hvoraf. han til samme Tid led, bestyrkede ham i Forsættet. 
Han sågte og fik sin Afsked fra Universitetsdirectionen den 
anden Mai 18328, Han havde dengang tjent i dette Collegium 
i syvogtyve Aar, og taget den virksomste Deel i Reorganisa- 
tionen af hele det lærde Underviisningsvæsen. Det var tem- 
melig almindeligt under saadanne Forhold at give afgaaende 
Embedsmænd en Rangforhéielse som Tegn paa Kongens Naade. 
Man spurgte Engelstoft, om han vilde have Titel af Etats- 
raad. Han svarede, at denne Rang havde hans Embede givet 
ham for femten Aar siden, og hans Afsked ikke beråvet ham£?, 
Og derved blev det. 


86 Efter sin Udtrædelse af Redactionen leverede han ikke mere nogen 
Recension, men kun nogle Efterretninger om Universitetet, Sorée 
Academie og de lærde Skoler for Aarene 1830—31 i Maanedsskriftets 
Ste, 7de og 8de Bind. — Over den omtrent til samme Tid afdåde Prof. v. 
Schmidten (ogsaa Medlem af Maanedsskriftets Redaction) skrev han et la- 
tinsk Mindedigt (Selmers Acad. Tid. I. 156), — 87 See ovenfor "Side 65. 
— 88 Colleg. Tid. 1832, S. 310—11, — 89 Mundtlig Meddel. af Sam- 
tidige. 


91 


VIL 


Efter Udtrædelsen af Universitetsdirectionen var Engels- 
tofts hele offentlige Virksomhed indskrænket til den academiske 
Lærers, og forsaavidt bragt tilbage til det Punct, hvormed 
hans Embedsbane for næsten tredive Aar siden var begyndt. 
Men han havde begyndt med Ungdommens bedste Kræfter og 
havde Haabets lyse Mark aaben liggende for sig; nu var han 
i en Alder af otteoghalvtredsindstyve Aar, og der syntes ingen 
gunstig Stjerne at staae over hans Fremtid. Det lod, som om 
man ikke mere vilde benytte hans Indsigter, Han havde længe, 
og med stårre Kjærlighed end vel nogen dansk Historiker, 
dyrket de geographiske, statistiske og statsåconomiske Viden- 
skaber.  Geographien anviiste han en héi Plads, og det var 
ret mærkeligt, at han ved mange Leiligheder stillede den over 
eller foranfor Historien"; Statistikens Behandling efter stats- 
&conomiske Synspuncter var han uimodsigelig den forste, der ved 
Universiletet gav Anviisning til. Da man nu i disse Aar tænkte 
påa at organisere et stalislisk-statsåconomisk Cursus? og en 
dertil knyttet Examen ved Universitetet, var det naturligt, at 
kalde Engelstoft til Raadslagning med over denne Sag, hvil- 
ket ogsaa for den vedkommende Commission skal være bleven 
foreslaaet.. Men — Kongen vilde det ikke”, Ogsaa dette saa- 
rede Engelstoft meget. 

Han drog sig derfor mere og mere tilbage, og efterhaan- 
den som det lykkedes ham at såge Tilfredshed og Styrke hos 


1 Saaledes i Examenslisterne, Der stilledes Geographien stedse 
foran Historien, og man har sagt, denne Orden skyldtes Engelstoft. Derimod 
satte han i sin egen Embedstitel Historien først. — 2 Commissionen for 
at udarbeide et Forslag til den kameralistiske Examen blev nedsat ved Kgl. 
Resolution af 19 Novbr. 1833. Medlemmerne vare: A. S. Ørsted, Collin, Gar- 
lieb, Johnsen, Schlegel, H, C. Ørsted og I. W. Hornemann. Jfr. Ost, Mi- 
nerva I. 205, — 3 Meddelelse af Samtidige, Kongen skal personlig 
have udstråget hans Navn paa Forslags-Listen. Imidlertid er det et Spårgs- 
maal, hvor alvorligt Forslaget fra Vedkommendes Side er bleven urgeret. 


92 


sig selv og i sin egen»Bevidsthed, bleve ogsaa de forandrede 
Forhold ham taaleligere, Han kunde vel ikke ganske vende 
sine Tanker bort fra den forbigangne Tid; men han undgik 
gjerne at tale derom selv med sine kjæreste Venner, eller 
yttrede sig i al Fald kun i utydelige Ord. Til een af disse? 
sagde han saaledes engang: ,Jeg veed ikke, at jeg som Med- 
lem af Universitetsdirectionen egentlig har meer end een Ting 
at bebreide mig selv, og det er, at jeg ikke med større Kraft 
og Alvor modsatte mig et vist Skridt, der neppe var retfær- 
digt, eller idetmindste nedlagde et separat Votum i den Anled- 
ning”. Hvori det bestod, nævnede han ikke. Men det er rime- 
ligt, at han sigtede til det i sin Tid omtvistede Sporgsmaal 
angaaende Professorboligen inde i Universitetsgaarden, hvorpaa 
begge hans kjæreste Venner P. E. Miller og Thorlacius gjorde 
Fordring, og som den første erholdt5, Imidlertid havde Thor- 
lacius glémt dette, længe får Dåden adskilte dem, og der var 
blandt Universitetets Professorer ingen, som havde noget Nag 
til Engelstoft, da han, efter længe at have været deres Fo- 
resalte, indtog sin Plads i deres Midte. Med oprigtig Velvillie 
både alle ham ved Universitets-Pocalen Velkommen, idet han 
forste Gang tog Sæde i Consistoriet. 

Hverken Thorlacius eller Muller sad dengang mere iblandt 
dem. Den sidste var for to Aar siden efter Minters Dåd bleven 
Sjellands Biskop. Engelstoft fålte dette som et Savn; men 
endnu smerteligere blev Savnet, da han et Par Aar efter saae 


4 Fra den Samme har jeg Meddelelsen derom. — 5 Miller var nemlig 
rigtignok ældre ,,Professor" end Thorlacius; men denne sidste havde været 
Lector ved Universitetet, får hiin blev Professor. Hvad det dog egentlig kom 
an paa, var det Spérgsmaal, om ikke denne Bolig, der ved Dådsfald efter Uni- 
versitetets Quæstor var bleven ledig, burde stilles til ordentlig Option blandt 
Consistoriales efter deres Anciennetet, istedenfor at der paa en temmelig 
vilkaarlig og formlås Maade disponeredes over den, Thorlacius var indtraadt 
i Consistoriet 1803, Miller 1806. Til Fordeel for Miller har det rimeligviis 
været anfårt, at Boligen stod i Forbindelse med Communitetet, der laae under 
det theologiske Facultets Bestyrelse. 


93 


ogsaa Miller at vandre derhen, hvor Thorlacius var gaaet”, 
medens han ene stod tilbage med de Fortidens Erindringer, der 
skulde lindre Nutidens uvenlige Tilskikkelser. Det var et be- 
vægeligt Syn at see Engelstoft ved Millers Baare. 

I en samvittighedsfuld Opfyldelse af sine Pligter sågte han 
at glemme sin egen Smerte, og sine Pligter som academisk Læ- 
rer kunde han endnu opfylde. Han besårgede ikke alene sine 
Forelæsninger, i denne Periode meest over Statistik, historisk 
Propædeutik, Literatur og Critik, samt udvalgte Partier af Fæ- 
drenelandets Historie”; men han overtog ogsaa de ham efter 
Regelen tilfaldne academiske Funclioner, som Rector, Decanus, 
Examinator og deslige. Selv de mere elementaire Foredrag 
til anden Examen holdt han lige til Vintersemestret 1834—1835, 
da'en ny og tredie historisk Professors Ansættelse” tillod ham 
at ophére dermed. 

Rectoratet beklædte Engelstoft forste og eneste Gang 
i det academiske Aar 1835—1836, og holdt som Rector tvende 
Taler. Den ene, ved Universitetsfesten i Anledning af Kon- 
gens Fådselsdag 1836, handlede om Videnskabernes håie Værd 
saavel ved sig selv som ved deres Indflydelse paa det borger= 
lige Selskab og alle menneskelige Samfund?. Den anden, ved 
Rectorskiftet den fjerde Juni samme Aar, var en Betragtning 
over Universiteternes Idee samt Hovedbetingelserne for sam- 
mes Realisation, og endte med at proclamere Werlauffs Rec- 
torat for det fålgende Aar””, Decanatet i det philosophiske Fa- 
cultet havde han i Aaret 1838, da Clausen var Rector. 

Neppe to- Aar derefter blev Engelstoft ved Bornemanns 


6 Miller dåde den 4 Septbr. 1834. — 7 Lectionscatalogerne 1832 
—1840. — 8 Velschow, den 28 December 1833. Det efter Abraham Kalls 
Dåd ledige Professorati Historien var nemlig hidtil ikke blevenbesat. — 9 Sel- 
mer, Acad. Tid, IV. 1 føg., hvor Talens Indhold temmelig udfårligt er med- 
deelt. Den latinske Original findes i MS. blandt hans efterladte Papirer. — 
10 Selmer, Acad. Tid. IV. 105 fg., ligeledes i Uddrag. 


94 


Dåd den niogtyvende October 1840 Universitetets Senior, og 
var som saadan berettiget til at erholde Fritagelse fra sine 
Pligter som academisk Docent", Han fålte imidlertid endnu 
Kraft til denne Virksomhed og benyttede ikke strax sin Ret. 


2. Til videnskabelige Arbeider havde Engelstoft der- 
imod ikke mere de fulde Kræfter, og hans hele Virksomhed i 
denne Retning indskrænkede sig i Lobet af de otte Aar, hvori 
han nu alene var academisk Lærer, i Hovedsagen blot til hans 
Deeltagelse i Redactionen af Scriptores rerum Danicarum og i 
Udgivelsen af Universitets-Programmet ved Festen for Univer- 
sitetsbygningens Gjenopfårelse, begge Dele i Forbindelse med 
Werlauff. 

Det ottende Bind af Langebeks Scriptores, hvoraf en stor 
Deel allerede havde været trykt under Suhms Medvirkning og 
Overtilsyn, var dog forblevet ufuldendt, da saagodtsom hele 
Oplaget brændte under Kjobenhavns store Ildebrand, og Suhm 
fra den Tid af havde ladet Arbeidet hvile”?””,  Thorlacius og 
Werlauff fik ”endelig 1826 kongeligt Commissorium paa at fuld- 
ende Værket, og Sidstnævnte, der ved Thorlacius'”s Udenlands- 
reise og kort efter Hjemkomsten paafålgende Dåd var bleven 
ene om Årbeidet, havde ladet Trykningen begynde, da han 
fik Engelstoft til Medarbeider?”, Imidlertid fremmedes Ud- 
gaven for det forste ikke meget derved, eftersom Engelstoft 
til samme Tid var syg og fålte sig trykket af Forretninger og 
Ubehageligheder. Deri foregik vel en Forandring ved hans 
Udtrædelse af Direclionen; men Engelstofts active Deelta- 
gelse i dette Arbeide vedblev dog at være meget ubetydelig, 


11 Univers. Fundats af 7de Mai 1788, Cap. I. $. 16. — 12Scriptt. 
rerr, Danicc. Tom. VIII. Præf. — 13 Naar dette skeete, kan man ikke see 
af Fortalen, der synes at gaae noget låst hen derover. Men Conferentsr. Wer- 
lauff har havt den Godhed at sige mig, at det var engang i Begyndelsen 
af Aaret 1830. 


95 


og indskrænkede sig i Hovedsagen alene til Udarbeidelsen af 
Fortalen. Fårst i Aaret 1834 kunde saaledes det ottende Bind 
af dette store Værk forlade Pressen", Men dermed stand- 
sede ogsaa Arbeidet. 

I det fålgende Aar begyndte de fårste Forberedelser” til 
den dobbelte Fest for den nye Universitetsbygnings Indvielse og 
for Universitetets tredie Jubelaar. Engelstoft paalog sig i 
Forbindelse med Werlauff at levere Programmet til den får- 
ste Håitidelighed7$, og Emnet skulde være Universitets-Byg- 
ningens Historie, hvoraf han vilde behandle den nyere Pe- 
riode efter Hovedstadens Brand i Aaret 1728. Det er velbekjendt, 
hvilket fortræffeligt Skrift: der ved Foreningen af saadanne 
Kræfter udgik som Indbydelse til Universitetsfesten den tret- 
tende October 1836, og dersom Engelstofts Andeel deraf end 
ikke indeholdt, eller efter Sagens Natur kunde indeholde, en 
saa mærkelig Rigdom af nye Oplysninger som Woerlauffs, saa 
fortjente den dog, som fårste Forsåg af denne Art, fuldkommen 
det Bifald, som den allevegne fandt”, 

Denne Universitets— Bygningens nyere Historie maa uden- 
tvivl betragtes som Engelstofts sidste egentlige Forfatler 
arbeide. Ikke uden Anstrængelse havde han fuldendt det. 
Hans Kræfter til saadant Arbeide vare meget svagere end hans 
Interesse og Lyst. Dette havde allerede viist sig, da han 
efter sin kjære, Vens, Biskop Millers, Dåd 1834 vilde læse et 
Mindeskrift over denne i Videnskabernes Selskab: med stor 
Iver og Kjærlighed begyndte han paa dette Skrift, og sam- 
lede omhyggeligt dertil, — men fuldendte det aldrig og var 


14 S. R. D. VIII Præf. Fortalen er underskrevet i April 1834. — 
15 Men den kongel. Resolution om Jubelfesten udkom dog fårst i næste Aar 
(1836) og — noget besynderligt — kun en Ugestid får selve Festen, nemlig 
den 21de Octbr. See Colleg. Tid. 1836 S. 750—51. — 16 Werlauff alene 
til den anden, den 31 Octbr. 1836. — 17 Engelstofts Dcel er 8 Ark, Werlauffs 
er 12 Ark i Folio, 


96 


vel tilfreds med, at en anden venlig Haand?” lettede ham den 
Byrde, som han selv havde paataget sig. 

Fra den Tid af indskrænkede Engelstoft sig til lite- 
raire Sysler af lettere Slags. Saaledes leverede han til det 
i Aaret 1836 udkomne sjette Bind af Ny Danske Magazin trende 
Bidrag til Fædrenelandets Historie, Instruxen for Corfiiz Ul- 
feld påa hans Reise til Spidsbergen, Instruxen for Grev Wal- 
demar Christian og håns Hovmester Pentz, og Enkedronning 
Sophies Fadebuurs-Regnskab paa Nykjåbing Slot7??, Saaledes 
skrev han til samme Tid et lille latinsk Mindedigt over sin 
afdåde Collega Herholdt, for hvem han havde særdeles me- 
gen Agtelse som Læge og Videnskabsmand%, Hans Deelta- 
gelse med Rask og siden med Molbech i Udgaven af Outzens 
frisiske Glossarium?”, der udkom i det fålgende Aar 1837, 
var heller ikke meget betydelig, da Værket selv var færdigt 
fra Forfatterens Haand og hans venskabelige Medarbeidere havde 
paataget sig den væsentligste Deel af Arbeidet ved "dets Udgi- 
velse”, Deraf fålger dog ikke, at jo Engelstofts Takt og 
Raad paa flere Maader kunde have været til Nytte. Dette kunde 
man altid vente, ogsaa efterat han behåvede Andres Bistand 
at slotte sig til, og derfor saae man ham selv i de senere 
Aar ofte optaget til Medlem af forskjellige Samfund.  Saale- 
des blev han 1836 Ephorus for den Arnamagnæanske Stiftelse 
og 1838 paany Medlem af Redactionen for Maanedsskriftet. 
Men dette sidste havde dengang tabt mange af dets flittigste 
Medarbeidere, som han ikke kunde erstatte, og det standsede 
ikke meget længe efter. | 


18 Molbechs. Mindeskriftet selv er trykt i Nordisk Tidsskrift f. 
Hist. Lit. 0. Kunst, IV: 457 føg. — 19 Ny Dan. Mag.VI. 143—46, 176 
—78. 330—36. — 20 Dagen 1836, no. 53, og Osts Materialier col. 
500—501. — 21 Vidensk. Selsk. Histor. S. 467. — 2 |Osts Minerva, 
I. 203-204. Men hvad G. L. Baden mener ved Engelstofts Frygt for ,,Friheds- 
påbelen?, veed jeg ikke. 


ag 


3. Engelstofts Gjenindtrædelse i Maanedsskriftets Re- 
daction er forsaavidil ret mærkelig, som den afgav lige som et 
ydre Tegn paa, at han ikke deraf befrygtede nogen Misbilli- 
gelse paa håiere Steder. Virkelig var ogsaa den Ugunst, som 
i adskillige Aar synes at have hvilet over ham, udentvivl nu 
veget bort. I Anledning af hine store Universitetsfester blev 
han udnævnt til Conferentsraad og-de Kongelige Ordeners Hi- 
storiograph”, og han var hverken ufålsom for disse Tegn paa 
Kongens tilbagevendende Naade, eller lagde noget Skjul paa 
sin Glæde derover. Snart kom ogsaa dertil lykkelige huus- 
lige Forhold, der gjorde denne Livsperiode, som var begyndt 
under temmelig mårke Udsigter, til en af de behageligste. 
Hans Son, der nogle Aar iforveien var bleven hans Collega som 
academisk Lærer” og da forlod Fædrenehuset, stiftede i December 
1837 en egen FamilieY; hans Datter ægtede et Par Aar senere, 
i Slutningen af 1839, Professor Bornemann, og snart oplive- 
des hans Huus ved en ny Generation, som han omfattede med 
inderlig Kjærlighed. 

Ved Udnævnelsen til Ordenshistoriograph havde Engels- 
toft faaet saa at sige et nyt Embede paa sine gamle Dage, 
og deite kunde vel forekomme ham noget betænkeligt. Men 
Regjeringen selv havde ligesom tilkjendegivet en forandret An- 
skuelse af de med dette Embede forbundne Pligter. I Begyn- 
delsen havde den fordret Arbeide: Abraham Kall, der endnu i 
en høi Alder bevarede gode Kræfter, havde derhos i Vedel 
Simonsen havt en flittig af det Offentlige lånnet Medhjælper, 
og begge havde samlet adskilligt til Riddernes og Ordenernes 
Historie, skjondt intet blev færdigt eller udgivet%, Efter Kalls 


23 Colleg. Tid. 1836 S. 765. 832. — 24 Selmers acad. Tid. I. 147 
fø. Efter en Concurs i Aaret 1833 Lector, og i 1834 Prof. i Theologien. — 
25 Den 22 December 1837. — 26 Endcel af disse Samlinger, hvortil hørte ad- 
skillige Tegninger, skulde have været optagne i det af Engelstoft og Wer- 
lauff paatænkte Skrift: Af og om Abraham Kall. 

ig 


98 


Død var derimod Embedet forblevet ubesat i Sjeltedelen af et 
Aarhundrede, og da det derefter overdroges til Engelstofis 
allerede svage Kræfter, erholdt han ikke den Underståltelse, som 
han vilde have behåvet, hvis noget Arbeide skulde udfåres. 
Tydeligere kunde det neppe udtales, at denne Post kun skulde 
betragtes som en kongelig Naadesbeviisning, hvilken Ordens- 
canisleren Måsting af Håoiagtlelse for Engelstofts videnska- 
belige Fortjenester i Almindelighed havde forskaffet ham. 

Engelstoft kunde vel undskyldes, hvis han havde bero- 
liget sig ved den samme Anskuelse; men delte var dog ingen- 
lunde Tilfældet. Tvertimod havde han den bestemte Hensigt, 
at anvende den Fritid, som nødvendige og uopsættelige For- 
retninger levnede ham, paa et historisk Arbeide, der kunde 
vidne om hans Interesse for Ordens-Capitulet. Hvad der i denne 
Henseende laae meget nær og udentvivl meest vilde have afhjul- 
pet et Savn i den fædrenelandske Literatur, Benyttelsen af Ca- 
pitulets rige Materialier til et biographisk Lexicon”, var delt 
end kun over dem, som havde været benaadede med Ordenen, 
synes ikke at have særdeles interesseret ham; derimod rettede 
han sit Blik paa Elefantordenens Historie, de første dunkle Spor 
til dens Oprindelse. I mange Aar samlede han Materialier til 
dette Emne, og da han udentvivl var kommen til det foreld- 
bige Resultat, at Elefantordenen var stiftet i Analogie med og 
efter Monsteret af det burgundiske gyldne Vlies, saa gjennem- 
gik han ikke alene i Hovedstadens Bibliotheker de sjeldneste 
Værker, hvori nogen Oplysning derom kunde findes eller for- 
modes, men han benyttede ogsaa med Opmærksomhed reisende 
Landsmænds Tjeneste til at forskaffe sig hos Antiquarer i Ud- 
landet, hvad Bibliothekerne "her hjemme savnede ?, 


27 Nemlig Riddernes haandskrevne Autobiographier, som de ere for- 
pligtede til at levere, — 28 Da saaledes Prof. A. Rothe i Aaret 1841 gjorde 
en kort Reise (Om Holger Danske, Fortal. V.), havde han Commissioner 
af denne Art, og skaffede Engelstoft virkelig adskillige sjeldne gamle Skrifter. 


. 


Alligevel vil intet af hans Arbeide i denne Materie kunne 
komme Videnskaben tilgode; thi hverken i Ordens-Capitulets Ar- 
chiv eller i hans egne Efterladenskaber har noget af Betyden- 
hed været at finde; og dersom han, som han i sine sidste Aar 
leilighedsviis skal have yttret, virkelig har sendt en Afhandling 
om de danske Ridderordener til et slårre Værk, der udgaves 
i Tydskland%%, saa har Udgiveren af dette ladet Afhandlingen 
ubenyltet, rimeligviis fordi den ikke har passet til hans Plan?e, 
AL udgive selv et eget udfårligere Værk om Elefantordenen, 
havde Engelstoft i sine sidste Leveaar udenlvivl ganske op- 
givel: han talte hellerikke mere derom. Da Werlauffs lærde 
Skrift om Helligtrekongers Kapel havde optaget det meeste,… som 
med nogenlunde historisk Vished lod sig anfåre om denne Or- 
dens Oprindelse, og saaledes udtåmt den for Historieforsknin- 
gen interessanteste Deel af Undersågelsen, har Engelstoft 
vistnok opgivet Ideen om at benytte sine ældre og forældede 
Antegnelser, muligen endog, som han synes ikke at have været 
utilbdielig til ved andre Leiligheder, tilintetgjort disse. Til nye 
Forskninger havde han nu saameget mindre Kræfter, som han 
selv i disse Aar stadigen maatte besårge private Forretninger, 
der i ethvert Tilfælde fordrede Tid.2, 


4. De mærkeligste af disse vare en Arv, der fulgle ham 
gjennem hele Livet fra de Forbindelser, hvori han allerede 
som Yngling og ung Mand havde staaet til tvende af Datidens 


29 Hr. Erslew, Udgiveren af Almindeligt Forfatter-Lexicon, forsikkrer, 
at Engelstoft havde sagt dette til ham og lovet ham nærmere Oplysning der- 
om, — 30 Dersom Engelstofts Afhandling har været bestemt til Bieden- 
felds Gesch. aller geistl. u. weltl. Ritterorden, I—II. Weimar 
1839—46 4to, saa var det begribeligt, at Udgiveren ikke har kunnet finde den 
passende, da dette Værk aldeles ikke er noget videnskabeligt Arbeide. — 
31. Endnu i Aaret 1847 syntes Werlauff (Dan. Selsk. Histor. S. 210 not. 
€e.) at have ventet Engelstofts Skrift; men 1849, da hans Afhandling om de 
hellige tre Kongers Kapel udkom, nævner han ikke denne Forventning. 

7% 


100 


anseeligste Herrer, Grev Rosenkrone og Hertugen af Auguslen- 
borg; — mærkelige ogsaa derved, al de indeholde et stærkt 
og hæderligt Vidnesbyrd om den Tillid, Engelstoft nåd hos 
dem, der gjennem den længste Række af Aar havde havt Lei- 
lighed til at prove hans Duelighed, Bestandighed og Troskab. 

Grev Rosenkrone var dåd for mange Aar siden, endnu 
medens Engelstoft var Secrelair i Universitelsdireclionen?, Hans 
Hustru, Hjelmstjernes eneste Datter, overlevede ham længe, og 
Engelstoft vedblev stadig at være hendes Consulent og For- 
troede saavel i andre Anliggender som i Bestyrelsen af hendes 
anseelige Formue. Han iagttog i dette Forhold en almindelig 
anerkjendt og sjelden Uegennyttighed, sågte sin Lån i at kunne 
ligesom gjengjælde de fordum modtagne Velgjerninger, og 
betragtede det som en Festdag for sit Huus, naar i en vis Pe- 
riode Grevinde Rosenkrone engang om Aaret var hans Gjest. 
Efter hendes dådelige Afgang? blev han Meddirectér over de 
betydelige Legater, som hun havde stiftet. Ogsaa dette for- 
anledigede ikke ringe Arbeide og Ansvar, skjondt han havde 
en relskyndig Collega, der deelte begge med ham: han i For- 
bindelse med Treschow udarbeidede den udfårlige Beretning 
om den Grevelige Hjelmstjerne- Rosenkroneske Sltiftelse, som 
den treogtyvende Mai 1839 blev offentliggjort; men han var 
tillige 'Stiftelsernes Kasserer, og store Summer gik gjennem 
hans Hænder, Først i de senere Aar afgav han Kasserer- 
forretningerne til sin Svigerson. 


32 Dåde den 5 December 1811.. Jvfr. Håsts Clio, 1, 2, S. 47 — 33 Dåde 
den 3 September 1838, og hendes Dåd anmeldtes i Adresseavisen af Enge ls- 
toft paa egne og Treschows Vegne, som ExecutoresTestamenti. Den substi- 
tuerede Exec. Test. var Kofod. — 34 See Collegial-Tid. 1839 S. 425—435. 
— 35 Bestyrelsen af den Hjelmstierne-Rosenkroneske Stiftelse for- 
anledigede ogsaa i Octbr. 1838 en umiddelbar Henvendelse af Directérerne 
til den norske Regjering, da et Legat deraf i sin Tid skal gaae til Norge. 
Jvfr. Chr.Holst, det Kgl. Norske Frederiks Univers. Legater (Chri- 
stiania 1851) S. 141—42, — Denne Bestemmelse til Fordeel for Norge var 


101 


En lignende Forbindelse fandt Sted med Hertuginde Louise 
Augusta efter Hertugens Dåd og saalænge hun levede” Engels- 
toft besårgede en stor Deel af hendes stedse temmelig ud- 
bredte Commissioner i Hovedstaden; han forsynede hende med 
de Bøger, Musikalier og deslige, som til enhver Tid kunde 
være Gjenstand for Opmærksomhed; han var hendes stadige 
Correspondent, der altid maatte meddele hende Nyheder fra 
Kjåbenhavn, for hvilke hun stedse bevarede stor Interesse; han - 
var for en Deel ogsaa ligesom hendes Kasserer her paa Stedet, 
og modtog eller udbetalte Penge efter hendes egen umiddel- 
bare Anviisning. Dette sidste bragte ham ogsaa ind i Prinds 
Emils altid meget forvirrede &conomiske Anliggender, for 
hvilke Louise Augusta viiste megen Deeltagelse, og var An- 
ledning til, atEngelstoft hyppig corresponderede med Prind- 
sen og havde ham en Aften til Gjest hos sig, da han sidste 
Gang var i Kjåbenhavn. Derimod besågte Engelstoft i de 
senere Aar sjeldent Augustenborg, da han ingenlunde var blind 
for, hvad der — Enkehertuginden uafvidende — forberededes. 
Havde han havt nogen Tvivl derom, maatte den forsvinde efter 
den Samtale, som der forefaldt med ham i August 1842%, 
hvorfor han ogsaa afslog Indbydelsen til Hertugens Sålvbryllup 
nogle Åar senere. 

Ved Siden af disse betydeligere practiske Sysler havde 
Engelstoft ogsaa adskillige mindre, der tilsammentagne gave 
Beskjefligelse nok for en ældre Mand. Saaledes var han fra 
Aaret 1832 af Kasserer i Videnskabernes Selskab”, hvis Capi- 
talformue i dette Tidslåb forågedes med 10,000 Rbd. og naaede 


ligeledes for Engelstoft Anledning til at give den herværende Kgl. svensk- 
norske Gesandt Baron Lagerheim nogen Underretning om, hvorvidt den 
Tid nærmede sig, da Norge kunde komme til at nyde Godt af Legatet. — 
36 Actmæs. Bidr. til Danm. Hist. i det nittende Aarh. I. 190. — 
37 Vidensk. Selsk. Histor. S. 509. 518. Han blev valgt den 7 Decem- 
ber 1832 efter Schmidt-Phiseldecks Dåd. 


402 


den stårsle Sum, den nogensinde havde udgjort: 132,000 Rbd.; 
og han var blandt de Medlemmer, der bestemt men forgjeves 
modsatte sig Angrebet paa denne Grundfond%, I samme Sel- 
skab var han Formand for den historiske Classe og Medlem 
af Comiteen for Udgivelsen af Regesta og Diplomatarium”, 
Han var lige til sin Dåd Forstander for Danske Selskab, og 
erhvervede sig som saadan Fortjenester, der allerede som gjo- 
rende Epoche ere gaaede over i dette Selskabs Historie??, 

At Engelstoft i en fremrykket Alder kunde overkomme 
saamange heterogene Forretninger, var en Følge af hans hur- 
tige Blik og hans medfådte, ved tidlig Ovelse udviklede Anlæg 
til practisk Virksomhed. Meget mærkelig var især den Fær- 
dighed, hvormed han conciperede alleslags Skrivelser eller 
Erklæringer. Hans mundtlige Foredrag var aldrig særdeles fly- 
dende, deels fordi han stedse sågte at give det en vis Ele- 
gance, deels fordi han let lod sig rive ind i udsvævende Dig- 
ressioner; og disse Svagheder tiltoge med Aarene.  Pennen 
førle han derimod med en saadan Virtuositet, at den, der 
læste en skriftlig Opsats af ham selv i hans Affældigheds Dage, 
maatte fristes til at antage ham for en ung og livskraftig 
Mand”. Det var vel ogsaa denne saa at sige skriftlige For- 
retningsdygtighed, der væsentlig bidrog til, at han endnu i 
Livets Aften blev stillet i Spidsen af et Regjerings - Colle- 
gium. 


VT: 


Kong Christian den Oitende salte nemlig Priis paa Ta- 
lenter af denne Art. Han kjendte Engelstofts Fortjenester, 


38 Vidensk. Selsk Histor. S. 494—95. — 39 Anf. St. S. 483—85. 
— 40 Danske Selsk. Histor. Fort. IN—IV. — 41 Ethvert Brev fra ham 
er et Vidnesbyrd derom, og han skrev overmaade mange Breve. 


103 


agtede hans Lærdom og havde allerede i sit forste Regjerings- 
aar ved Kroningsfesten den otteoglyvende Juni 1840 udnævnt 
ham blandt de første til Commandår af Danebrog. Da han i 
August Maaned næstefter under sit Ophold paa Fohr! modtog 
Efterretningen om Rothes Dåd den toogtyvende August, con- 
stiluerede han ved et Rescript af syvogtyvende samme Maaned 
Engelstoft til som dennes Efterfålger at indtræde i Univer= 
sitets-Direclionen?, 

Engelstoft var dengang sexogtredsindstyve Aar gammel 
og, skjondt idvrigt legemlig rask og bevægelig, dog neppe i 
Besiddelse af de Kræfter, som Forsædet i et Collegium under 


— daværende Omstændigheder udkrævede. Men han havde Erfa- 


ring, Interesse og den bedste Villie, og han forefandt som 
Colleger yngre Mænd, paa hvis Arbeidsdygtighed og Hengi- 
venhed for sig han med Grund troede at kunne gjére Regning. 
Han fulgte altsaa det til ham udgaaede Kald; men han betrag- 
tede det selv stedse som et midlertidigt, og det ikke alene 
med Hensyn til sin Alder, men ogsaa fordi han var overbe- 
viist om, at Ledelsen af de Arbeider, der forestode, nådven- 
digviis maatte lægges i stærkere Hænder end hans”, Thi Refor- 
mernes Tid var kommen. 

En Fålge saavel af denne Udnævnelse som af den hele 
nye Tone ved Hoffet i Kong Christian den Oltendes Tid blev 
det, at Engelstoft baade som Collegiichef og som Lærd atter 
i denne Periode af sit Liv hyppigere viiste sig i den Kreds, 
der nærmest omgav Kongen. Christian den Oltende havde en 
vis Lyst til at give sit Hof ogsaa noget af den Glands, der 
udgaaer fra Videnskaberne; men denne i sig selv smukke Be- 
stræbelse frembragte her de samme Phænomener, som Hi- 


1 Kongen var den 13 Juli reist fra Sorgenfri, tog den 6 August det fårste 
Bad paa Fåhbr, og kom i Begyndelsen af October til Kjåbenhavn. — 2 Sel- 
mer, Kbhvns. Univers. Aarb. f. 1840 S. 23. 24. — 3 Jeg hørte dette 
oftere yttre af Engelstoft selv. 


104 


storien lærer, at den allevegne har frembragt. Blandt Hoffolket 
var der altid dem, der miskjendte eller frygtede det blot aan- 
delige Adelskab og opstillede andre Betingelser for en beret- 
tiget Adgang til de bonede Gulve; og blandt de Lærde var der 
allid dem, der miskjendte eller frygtede Hoflivets conventio- 
nelle Fordringer , og paalagde sig selv ængstlige Pligter, som 
Ingen ventede iagttagne af dem. I begge,disse Forhold for- 
stod Engelstoft ikke alltid at haandhæve den Værdighed, der 
skyldtes ham og han skyldte sig selv, baade som Olding og 
som Videnskabsdyrker, Universitelslærer og Collegiichef. 

Engelstoft var, som allerede bemærket", et Par Maa- 
neder efter sin Udnævnelse til Medlem af Universitetsdirectio- 
nen bleven Senior ved Universitetet; men alligevel vedblev han 
flere Aar efter at holde sine sædvanlige Forelæsninger, med 
Undtagelse af dem til anden Examen5, Først imod Vinteren 
"1845 ansøgte han om Tilladelse til at benytte sin Ret som Se- 
nior, der da ogsaa den fjortende November samme Aar ved 
et kongeligt Rescript blev ham givet”, Endnu i dette Seme- 
ster anmeldte han dog tvende Forelæsninger: en statistisk over 
Fædrenelandets Grundkræfter, og en historisk over den græ- 
ske, især den attiske Humanitets Character, -Men i Lections- 
calaloget for Sommersemestret 1846 bekjendtgjorde han, at 
han som Senior var allernaadigst fritaget fra sine Pligter som 
academisk Docent, hvorimod han tilbåd sin Tjeneste for de Stu- 
derende, der maalte onske hans Raad og Veiledning i det 
geographiske, historiske eller statistiske Fag. Dermed maa En- 
gelstofts Virksomhed som Universitetslærer ansees for slut- 
tel”. 


4 See ovenfor S. 94. — 5 Disse sidste havde han ikke holdt siden For- 
aaret 1835. See ovenfor S. 93. — Decanatet i det philos. Fecultet, der tilfaldt 
ham 1844, maatte han som Medlem af Directionen renoncere paa. Sel- 
mers Aarb. 1843 S, 57. — 6 Consistor. Copicbog har dette Rescript. 
— 7 Lectionscatalogerne 1845—46 og 1846. 


æggen BPnger«r 


105 


Men hans sande Interesse for al Videnskab blev ikke svæk- 
ket med den stigende Alder, og hvor han mådte Understot- 
telse, billigt Hensyn til Oldingens Svaghed og tilbårlig Erin- 
dring om, hvad han i kraftigere Aar havde været, der var 
han endnu istand til al virke med megen Nytte. Af Danske 
Selskab har han store Fortjenester, ogsaa i denne Livsperiode. 
Da Selskabet saaledes ved Fryxell var bleven underrettet om, 
at det keiserlige Archiv i -Wien bevarede Beretninger fra Kei- 
serens Gesandter ved det danske Hof i Slutningen af Christian 
den Fjerdes Tid”, erhvervede Engelstoft gjennem det uden- 
landske Departement en Fortegnelse over disse, og henvendte 
sig derpaa 1841 til Dr. Ferdinand Wolff i Wien, der havde 
tilbudt at besårge disse Documenter afskrevne for Selskabet?, 
Under Engelstofts Forstanderskab begyndte ogsaa en ny 
Række af det Danske Magazin, og selv leverede han 1842 et 
lærerigt Bidrag til det fårste Bind””, Men hans væsentligste 
Fortjeneste af Danske Selskab var dog den, at han ved sin 


—. Indflydelse hos Kong Christian den Ottende udvirkede det Kon- 


gelige Stadfæstelsesbrev af fireoglyvende Februar' 1847, der 
tillagde det hidtil nærmest ved de faa Medlemmers Bidrag 
gjennem et heelt Aarhundrede bestaaende Selskab en passende 
fast Underståttelse, der sikkrede dets Tilværelse og gav det Ud- 
sigt til en gunstigere Fremtid", Engelstoft vil derved have 
erhvervet sig Ret til en bestandig skjønsom Erindring i dette 
Selskab og hos Dyrkere af Fædrenelandets Historie i Alminde- 
lighed??, 


2. Meget mindre blev Engelstofts Virksomhed bemær- 
ket i Universitetsdirectionen. Det Tidsrum af noget over syv 


8 Nemlig G. v. Plettenberg og Greven af Schwartzburgi Aarene 1643— 
1645. — 9 Dan. Selsk. Histor. S. 188. — 10 Dan. Mag. TredieR. I. 
67—81: Det ældste Universitets-Regnskab. — 11 Ny Collegialtid. 1847, 
S. 275—277 har en Art officiel Beretning derom. — 12 Dan, Selsk. Hist. 
Fort. TII—IV, og S. 235—239, hvor Stadfæstelsesbrevet findes, 


106 


Aar, hvori han stod i Spidsen af dette Collegium, bragte ham 
oftere i den ikke behagelige Stilling, at skulle omdanne Meget 
af det, som ved hans egen kraftige Medvirkning var skabt, og 
det er vel muligt, at Christian den Ottende, der altid. veg til- 
bage for gjennemgribende Forandringer, har troet ved Engels- 
toft at kunne moderere Reformlysten. Dette stod dog ingen- 
lunde i Engelstofts Magt, selv om han havde villet det; thi 
hans Indflydelse var ikke den overvejende i Directionen, og 
udenfor Directionen toge, ifålge Kongens Individualitet, ogsaa 
Andre væsentlig Deel i de Bestemmelser, der vedkom Univer- 
sitels= og Skolevæsenet””, Det eneste Tilfredsstillende, der for 
Engelstoft laae i denne sildige Naadesbeviisning, var det 
Vidnesbyrd, som den indeholdt om Kongens Tillid og Gunst; 
men Bevægelsen selv fulgte han snarere, end han ledede den, 
og saavel Universitetet som Skolerne og Sorée Academie fålte 
Reformlystens Virkninger. 

Til Universitets- Reformerne hørte for det fårste Udvidel- 
sen af det medicinske Facultet og det chirurgiske Academies 
Ophævelse som selvstændig Stiflelse eller Sammensmeltning med 
Universitetet, en Foranstaltning, som efter lange Forberedel- 
ser og megen Modstand fra forskjellige Sider endelig under 
almindeligt Bifald af den offentlige Mening blev iværksat ved 
den Kongelige Resolution af syttende December 1841,  Der- 
til hørte fremdeles Overdragelsen af Universitetets og Com- 
munitetets Gods og Capitaler til en Quæstors Bestyrelse umid- 
delbart under Universitetsdirectionens Overbestyrelse og et pas- 
sende Tilsyn fra Consistoriets Side: ogsaa denne meget gjen- 
nemgribende Reorganisation blev efter nogen Kamp mellem for- 


13 Mange vilde fremfor Alt have Realskoler og ivrede mod den classisk- 
humanistiske Dannelse; men de deelte sig igjen i to Partier, hvoraf det ene 
"satte Naturvidenskaber og Mathematik, det andet dansk Sprog og dansk Hi- 
storie i en vis Retning paa Håisædet. — 14 Selmer, Kbhvns Univers. 
Aarb. 1838, S. 134 fg. 1840, S. 21—22. 1841, S. 3—13. 


url 


skjellige Meninger fuldendt i Aaret 184315, Dertil hørte end- 
videre Fastsættelsen af et Normalreglement for de academiske 
Læreres Lånning i en bestemt Scala efter Embedsaar og Pro- 
fessorernes indbyrdes Anciennetet, efterat Universitetets Ind- 
lægter paa flere Maader vare blevne forågede og Midler vare 
vundne til et med Tidens Krav mere overeensstemmende Ga- 
gément: detle skeete i Aaret 184476, Endelig indfårtes i det 
samme Tidsrum adskillige Forandringer ved de academiske Ex- 
amina, fornemmelig i den Hensigt at fremdrage og haandhæve 
Modersmaalets naturlige Ret. 

Det var til samme Tid almindelig erkjendt, at de lærde 
Skoler ikke præsterede, hvad de burde. Engelstoft var deri 
fuldkommen enig. ,Der bår — saaledes udtrykte han sig — 
læres mere og der bår læres bedre; det er den Opgave, som 
skal låses”. Men Spårgsmaalet dreiede sig om Midlerne til 
dens Låsning"”, Efter anstillede Undersøgelser, Conferencer 
med erfarne Skolemænd og åconomiske Beregninger, kom Re- 
gjeringen endelig til det Resultat, at en Deel af de mindre 
Skoler burde nedlægges, hvorimod de stårre burde udvides til 
et Slags Gymnasier med syv Classer istedenfor fire, forsynes 
med dueligere og bedre lånnede Lærere, og saaledes reformerede 
overtage saavel Afholdelsen af Examen artium, som Underviis- 
ningen i adskillige Discipliner, der hidtil henhårte til den saa- 
kaldte anden Examen ved Universitetet. Denne Reform blev 
forst forsøgt i Kjåbenhavn, Odense og Kolding, og er siden 
efterhaanden indført ogsaa i de åvrige Skoler”, Selv paa det 


15 Anf. St. 1843, S. 12—23. Kgl. Resolut. af 15de December 1843. — 
16 Selmer, Kjåbenh. Univ. Aarb. 1840, S. 78—79, 1844, S. 1—26. En- 
gelstoft tilligemed Ørsted og Larsen dannede den af Consistorium ned- 
satte Comitee til at tage denne Sag under Overveielse. Kgl. Resolut. af 13 
November 1844. — 17 I et ret characteristisk Brev fra Engelstoft ved denne 
Tid skriver han saaledes: Skolerne skulle fremdeles vedblive at være Skoler; 
men — il faut apprendre plus, il faut apprendre mieur: voila la question 
åd resoudre! — 18 Kbhvns Univ. Aarb. 1844, S. 201—213 og kgl. 
Resolut. af 9 Febr, og 18de April 1844. 


108 


fjerne Island bleve Underviisningsanstalterne i Aaret 1846 bety- 
delig udvidede og forbedrede”, 

Alt dette hårer til den Periode, da Engelstoft i Navnet 
havde Forsædet i Universitelsdirectionen. Nogle af Reformerne 
have vistnok interesseret ham, og han deeltog derfor i dem 
med al den Varme, som han endnu i Oldingsaarene fålte for 
enhver god og fornuftig Forbedring. Andre kunde derimod 
neppe behage ham, navnlig den besynderlige Krig, som fra 
visse Sider reistes mod den classiske Dannelse ialmindelighed 
og det latinske Sprog isærdeleshed%, Men den gamle Mands 
Indflydelse var af liden Betydenhed, og han troede selv at 
mærke det i den Grad, at hans Forretninger i Directionen i 
disse Aar af og til vare ham en tung Byrde, og at han til sine 
Fortrolige ofte talte om, at han ikke længe kunde holde det 
ud, men maatte såge sin Afsked”, 


3. Hvad der dog under disse urolige Reformer uden- 
tvivl meest gik Engelstoft til Hjerlet, var den Skjæbne, 
som Sorde Academie i samme Tidslåb iensynlig fårtes imåde. 
Han havde havt en meget væsentlig Andeel i Academiets Orga-— 
nisation, og han bevarede stedse en stor Kjærlighed for denne 
Stiftelse. Men med denne Følelse slod han ene i Universitets 
directionen, næsten ene blandt sine Colleger ved Universite- 
tet”, og fandt liden Underståttelse hos dem, der stemmede 
den offentlige Mening, saavidt denne gjennem Pressen lod sig 
fornemme. Da man i Aaret 1843 havde faaet Skolen skilt fra 


19 Anf. St, 1846, S. 1882—201. Sagen havde været under Forhandling 
siden 1831, altsaa endnu får Engelstoft udtraadte af Directionen. — 20 See 
Allgem. Hall. Lit. Zeit. 1844, no. 192—193, hvor” der ligeledes klages 
over, at de academiske Skrifter, der hidtil skreves paa Latin, nu ved at skri-= 
ves paa Dansk bleve utilgjængelige for den stårste Deel af dem, for hvilke de 
døg efter Indholdet fornemmelig vare bestemte, de Lærde i Udlandet. — 
2 Meddelelse af saadanne hans Fortrolige, — 22 Molbech gjorde en 
Undtagelse, men maaskee den eneste, 


109 


Academiet under den Betingelse og det Låfte, at begges 
Fremgang derefter desto mere skulde befordres?, blev Acade- 
miets Skjæbne for det forste i hele fire Aar i den Grad urårt 
og svævende,- at der ikke let kunde tænkes en piinligere Em- 
bedsstilling, end de academiske Læreres dengang var. En- 
gelstoft, skjondt forste Medlem af Directionen, syntes den- 
gang endnu ikke at have forstaaet, til hvilket Maal der egent- 
lig styredes%, Alderen havde svækket hans Skarpsynethed, 
og Familiesorger, som han endnu ikke i den Grad havde prå- 
vet, svækkede end mere hans Kræfter. 

Det var nu henved syv Aar siden,» at hans Datter forlod 
hans Huus for at -forestaae sit eget%; men hun vidste smukt 
at forene sine nye Pligter med de ældre, og hendes Børn 
hensaite faa Aar efier Bedsteforældrene i de forsvundne Dages 
venligste Erindringer, idet de ligesom foryngede, deres huus- 
lige Kreds. Denne Datter, der udgjorde en saa stor Deel af 
Engelstofts jordiske Lykke, mistede han ved en pludselig 
Dåd den treogiyvende November 1846. Han udtalte sin dybe 
Smerte i et dansk Digt, der udentvivl er det eneste af denne 
Art fra hans Haand, og vistnok viser, al han var mindre dvet 
i den danske end i den latinske Prosodie, men derhos bærer 
saa levende Vidnesbyrd om en sørgende Oldings Følelser, at 
det intetsteds læstes uden Deeltagelse %, 


Fromme Datter, Hustru, Moder, ak hvor tungt fra Dig at skilles 
Åch, hvor haardt et Skjæbnens Slag! Sorg, hvis Smerte aldrig stilles! 
Saa lidligt vinked' Graven Dig fra Livets Kald og Livets Lykke, 
Saa hastigt, ak, vi skulde Dig ei mcer til omme Hierte trykke! 


23 Selmer, Kbhyns Univers. Aarb. 1843, S. 169—173. Kgl. Reso- 
lut. af 3 Marts 1843, der paalagde Directionen at indkomme med Forslag til 
Academiets Organisation. — 24 Mange Breve fra Engelstoft vise, at han 
bestandig troede, at der handledes om, at bringe Academietsom saa- 
dant i en blomstrende Tilstand. — 25 See ovenfor S. 97, — 26 Kbhvns 
Adressecompt. Efterretn. 1846 no. 284 af 1 December, Digtet bestaaer 
af sexten Verslinier, 


110. 


Åk, hvor saa nys Dit blide Smil kun Liv og Lyst fremtrylled', 
Der (hroner Sorgens Billed nu, i mørke Skygger. hyllet, 


Fem Uger derefter ramtes Engelstoft atter af en ny 
Sorg, skjondt vistnok han og Alle længe havde været forbe- 
redte derpaa. Den niogtyvende December dåde den ædle Men- 
neskeven og Patriot, hans Svoger Estrup paa Kongsdal. En- 
gelstoft tabte i ham ikke alene en nær Slægining, men til- 
lige en Aandsfrænde og Fortrolig, med hvem han gjennem en 
lang Række af Aar ved en fast ugentlig Correspondance udvex- 
lede Ideer og Anskuelser, og hos hvem han gjerne nedlagde 
ogsaa sit Livs hemmelige SorgerY”, — At Engelstoft dog 
kunde bære disse Tilskikkelser, som han bar dem, var for dem, 
der stode ham nær, et Kjendetegn mere paa hans svækkede 
Aandskræfter. 

Alt dette indtraf i den Periode, da fjendtlige og venlige 
Magter hemmeligt og aabenbart brådes om Sorée Academie 
og — dels Formue. Endelig kom efter fire for Academiet 
odelæggende Aar den Kongelige Resolution af syvogtyvende 
Marts 1847, der talte om Academiels Udvidelse til en Real- 
Hoiskole%, og Engelstoft, der troede paa Ordene, hengav 
sig atter strax til store og glade Forhaabninger””, Men Ud- 
forelsen af denne almindelige Idee var atter skudi ud til en 
uvis Fremlid, og Resolulionen selv var i-Virkeligheden saale- 
des affattet, at den vilde have bragt Academiet et godt Skridt 


LA 


27 Engelstoft læste nogle Mindeord over ham i Videnskabernes Sel- 
skab. Disse, der skulde have været omarbeidede, bleve dog aldrig fra hans 
Haand færdige, men ere benyttede i Biographien foran Estrups Sam- 
lede Skrifter I. S$. IIT—L. — 28 Colleg. Tid. 1847, S. 200—201. — 
29 Intet viser mere, hvorlidet Engelstoft var indviet i Sagen, end denne 
hans store Glæde. Et Brev fra ham af 2 Mai 1847 til en fortrolig Ven har 
disse Ord: Dersom jeg tar en ung Mand og skikket til nogen af Virksomhe- 
derne, som nu der aabnes eller allerede der existerer, jeg skulde aldrig åuske 
noget bedre end at blive ansat ved en saadan Håiskole, paa et saadant Sted, 
under saadanne Vilkaar, ja hellere end i Kjøbenhavn, især da Hovedstaden 
er saa nær og nu Communicationen ved Jernbanen bliver saa let. ” 


111 


nærmere lil dels Undergang, dersom ikke Kongen i samme 
Aar havde givel det en kraftigere Beskyttelse ved at udnævne 
Grev Knuth til Amtmand i Sorée og overdrage til ham at ud- 
kaste Planen lil et Academie, der kunde afhjælpe et virke- 
ligt Savn. I ham fik Engelstoft snart en ny Collega, efterat 
den af ham ufortåvet udarbeidede Plan paa Aarets sidste Dag 
var bleven approberet af Kongen?%, Engelstoft var fuld 
af Glæde. Men Fremtiden bevarede i sit Skjåd en anden Skjæbne 
baade for Sorée Academie og for Universitetsdireclionen. 


4. Den nærmeste Fremtid låste nemlig et Spørgsmaal, der 
i disse Aar ganske særdeles havde tildraget sig den offent- 
lige Opmærksomhed, Spørgsmaalet om Kirke- og Almueskolevæ- 
senets Forening med Universitetets og de lærde Skolers Be- 
styrelse under et almindeligt Collegium for Cultus og den offent- 
lige Underviisning, Ideen var ikke ny. Allerede ved Aar- 
hundredets Begyndelse havde den beskjeftiget de håie Regje- 
ringsmænd, men var dengang bleven underirykt, som det synes, 
meest af personlige Hensyn. Kong Christian den Oltende havde 
i sin Ungdom været gunstig stemt for denne Idee?: nu blev 
dens Udfårelse atter fra flere Sider bragt i Forslag, og nu laae 
Magten til at udfåre den i hans Hænder. 

Det var især siden 1841, at denne Sag af Regjeringen blev 
lagel under Overveiclse?%, Men Engelstoft var nu ikke mere 
i den Alder som fordum, da Kaas ligesom havde designeret ham 
lil Sæde i et saadant Departement"; hverken han personlig eller 
Universitelsdirectionen i det Hele foretog noget directe Skridt, 
der råbede Attraa efter en mere udvidet Virkekreds. Kongen 


30 Colleg. Tid. 1848 S., 52—55. 56. — 31 Andragende derom hos saavel 
den Roeskildske som den Viborgske Stænderforsamling i Aaret 1840. 32 A ct- 
mæs. Bidrag tilDanm. Hist. i det nittende Aarh.I. 318, — 33 Com- 
mission nedsat: A, S, Ørsted, Mynster, L. Holm, Rosenvinge og Clausen, — 
34 See ovenfor $, 44— 45, 


me 


derimod gik forsaavidt ind paa Sagen, at han satte den i For- 
bindelse med sine Planer til en Heelstat: han vilde danne for 
hele Monarchiet et fælleds Collegium helst for hele Cultus- og 
Underviisningsvæsenet, eller dog idetmindste for hele det lærde 
Underviisningsvæsen%,  Heelstatsplanerne fandt imidlertid den- 
gang altid en aføjort Opposition i Holsten, og Oppositionen 
havde sin Stålte i Kjåbenhavn, navnlig i det holstenske Can- 
cellie, der i Almindelighed kun vilde et ,,Schleswigholstein£, 
og kun underståttede de Heelstatsplaner, der kunde blive Mid- 
del og Vei til delte Maal. De holstenske Stlænder erklærede 
sig altsaa mod Ideen til et almindeligt Collegium for Kirke- og 
Underviisningsvæsen i hele Monarchiet, og det holstenske Can- 
cellie kunde saaledes 1844, ståttet til Stændernes Erklæring, 
raade Kongen at stille denne Sag i Bero. Saaledes skeele 
det 2, E 

Den anden Deel af Planen stod endnu tilbage, en For- 
ening af Kirke- og Almueskolevæsenet med det lærde Under- 
viisningsvæsens Bestyrelse for Øernes og Nårrejyllands Ved- 
kommende. Derom fortsattes Forhandlingerne; men ogsaa 
disse bleve frugteslåse. De sluttedes den fireogtyvende Juni 
1846 med det Resultat, at Sagen frembåd saa mange Vanske- 
ligheder, at den for det første ikke lod sig sætte i Værk”, 

Alligevel bleve disse Forhandlinger af vigtige Fålger for 
Universitetsdireclionen og derved tillige for Engelstofts til 
dette Collegium saa néie knyttede Skjæbne; thi de havde saa- 
ledes forberedet den omhandlede Sag og vedligeholdt Opmærk- 
somheden for den, at den var moden til at optages paany, 
naar det rette Oieblik' maalte komme. Da den nye Ministe- 
rialforvaltning i Foraaret 1848 blev indfårt og en ny Omord- 


358 Kongl. Kundgjårelse for Gestifternes og Nørrejyllands Stænder 
af 4 Juli 1842. -— 36 Kbhvns Univ. Aarb. 1846, S. 23. Aføjort i Juni 
Maaned 1844. — 37 Kongl. Kundgjår. for Øestifternes og Nårrejyllands 
Stænder af 10 Juli og 13 Octbr. 1846. 


113 


ning af Regjeringens Organisation blev anseet for ånskelig eller 
nådvendig, saa blev del, som for et Aarstid siden havde været 
umuligt, i faa Dage fuldbragt. Et Ministerium for Kirke- og 
Underviisningsvæsenet blev dannet, Universitetsdirectionen oplå- 
stes?, og Engelstoft blev den otteogtyvende Marts entlediget 
som Medlem af samme. 

” Engelstoft havde næsten uafbrudt tjent i det saaledes 
ophævede Collegium fra dets Begyndelse til dets Oplåsning, 
og offret det sin Ungdoms, Manddoms og Alderdoms Kræfter. 
Han blev ogsaa derfor den samme otteoglyvende Maris 1848 
belånnet med Storkorset af Danebrog som et Tegn paa Kon- 
gens Erkjendelse af hans lange og nidkjære Embedsfoårelse. 


IX. 


Den første Følelse hos Engelstoft efter en saadan Ent- 
ledigelse var en héi Grad af Tilfredshed. Han saae sig be- 
friet fra en Byrde, der længe havde været ham utaalelig, og 
han saae sig befriet paa en Maade, der mærkelig contrasterede 
med den, som sexten Åar tidligere var bleven anvendt imod 
ham. Han skrev slrax til sin kjære Werlauff": ,,Der er Grund 
til at &nske mig til Lykke. Intet i hvilketsomhelst Hensyn og 
i hvilkensomhelst Combination af Tid og Omstændigheder beha- 
geligere kunde måde mig i mit fireoghalvfjerdsindstyvende Aar. 
Jeg er lutter Satisfaclion. 1kke engang den mangler, — da 
mit” Hjerte dog fra de skjånne Dage 1805—1807, at sige indlil 
August 1807=, altid paa en vis Maade hængte ved Directionen. 


38 Collegial- Tid. 1848, S. 230. Fra den 21 til den 27 Marts blev For- 


andringen iværksat. — 1 Af denne min Lærer og Velynder er ogsaa det fål- 
gende Brev mig i Original meddeelt. — 2 Om dette Tidspunkt, see ovenfor 
Side 48. 


8 


Jeg fådtes civiliter med den paa det nederste og dåde med 
den paa del dversle Trin%, ] 

Denne Tilfredshed og Glæde blev ikke destomindre snart igjen 
paa nogen Tid fortrængt af en anden Fålelse. Overgangen til 
en fuldkommen Embedslåshed var for brat for en Mand, hvis 
hele Liv havde været Arbeide. Engelstoft havde benyttet 
sin Ret som Universitetets Senior til at blive fritaget for de 
academiske Forelæsninger?, og han syntes sig nu at være 
aldeles tilovers. Til alvorligere videnskabeligt Arbeide mang- 
lede han Kræfter. — Folgen deraf var en uhyggelig Tomhed, 
Forstemthed og Lede til de vante Omgivelser i Hovedstaden. 
Han talte i Foraaret 1848 meget og med en vis Heftighed om 
at ville forlade Kjobenhavn og flytte til et eller andet eensomt 
og roligt Sted paa Landet for der at tilbringe Resten af sine 
Dage i uforstyrret Fred; han gjorde sig derhos mange ugrun- 
dede &conomiske Sorger, som man i hans tidligere Aar aldrig 
sporede hos ham. Det var altsammen kun Virkninger af Al- 
derdommen og Ængstelser ved det diensynlige Frembrud af en 
ny Tid, som de svækkede Kræfter mistvivlede om at kunne 
gaae imåde. 

Men den vise Olding maa kunne betragte den nye Tid 
fra en Tilskuers Standpunct, og da Engelstoft stillede sig 
paa dette og der fandt Hvile, vendte ogsaa snart Sindels Lige- 
vægt tilbage. Selv Characteren af hans Studier lettede denne 
Overgang; thi han var ogsaa tidligere stedse en opmærksom 
Betragter. I mange Aar samlede han paa det omhyggeligste 
Data til Samtidens Historie, Mindeskrifter om Afdøde, Bladartik- 
"ler, mærkelige Piecer og deslige, og han fåiede dertil haand- 
skrevne Nolitser angaaende den offentlige Menings eller Rygtets 
Forhold til Begivenhederne. Hver enkelt Sag indlagde han i 
et Omslag med nåiagtig Udskrift”. Denne Syssel blev ham nu 


3 Sec ovenfor Side 104. — 4 Disse mangfoldige EngelstoftskeSam- 


115 


ligesom et Lægemiddel. Snart erkjendte han og udtalte det 
aabent, at det ikke mere kunde være hans Opgave at gribe 
ind i de store Spårgsmaal, der satte Verden i Bevægelse og 
fremkaldte i Fædrenelandet kæmpemæssige Anstrengelser; men 
han samlede Actstykker og Bidrag til Dagens Begivenheder, 
interesserede sig med en mærkværdig Livlighed for disse”, og 
forsonede sig saaledes med sin Skjæbne. Han besågte igjen 
Venner og Bekjendte, saae undertiden hos sig et mindre Selskab 
og skrev som sædvanligt sine mange Breve og Billetter med 
en Lethed og Ziirlighed, der nu mere og mere stode i Mod- 
sætning til hans mundtlige Underholdnings aphoristiske og afbrudte 
Maneer. Den tidligere Harmonie var vendt tilbage, og kjen- 
delig mildnet ved Alderens Virkninger.  Portraitet fra hans 
sidste Leveaar, sammenlignet med hiint tidligere”, giver ligesom 
en anskuelig Forestilling derom. 

Fra den Tid af talteEngelstoft ikke mere om at sige Far- 
vel til Kjåbenhavn og skjule sig paa Landet, og neppe kunde 
han heller selv undgaae at bemærke, hvor lidet han vilde have 
været istand til at udfåre en saadan Idee. Thi da han i den 
folgende Sommer, i Juli og August Maaned, havde taget Bolig 
paa Klampenborg, fålte han næsten hver Dag Trang til Livet i 
Byen, og tilfredsstillede denne Trang. Han kunde overhovedet 
ikke låsrive sig fra de tilvante Beskjeftigelser, og selv efterat 
han havde ophørt med sine offentlige Forelæsninger, tog han 
levende Deel i Universitetets Anliggender. Saaledes havde han 
i Efteraaret 1848 overtaget Decanatet i det philosophiske Fa- 
culiet for 1848—1849, der efter Regelen tilfaldt ham”,  Saale- 


linger ere efter hans Dåd bestemte for det Store Kongelige Bibliothek paa den 
Betingelse, at adskillige af dem fårst efter et vist Tidsrum maae aabnes. — 
5 Han glemte ei heller at erindre om, hvorledes han selv, endnu medens det 
var Tid, offentlig havde advaret for de Ulykker, der vilde fålge paa den 
danske Nationalitets Undertrykkelse i Slesvig. See Om Nationalopdrag. S. 
47—50. Not. — 6 Malet af Gertner i December 1846, lithographeret.af I. W. 
Tegner strax efter. — 7 See ovenfor Side 84, — s Det var hans andet De- 
canat. See ovenfor Side 93, 104. 


87 


116 


des skrev han under Forhandlingerne om Skoleembedsexamens 
Oplåsning i flere Dele? store og indlrængende Forestillinger for 
at tilvejebringe en særlig Examen i de historisk-geographiske 
Videnskaber, da han ansaae disses Forbindelse med Philolo- 
gien for deres Undergang, Ligeledes var han en ivrig Forfæg- 
ter af det philosophiske Facultets Oplåsning i tvende; men han 
paastod ligesaa stærkt, at det nye philosophiske burde have 
Navn af det historisk-philologiske?, 

I det fålgende Aar foretog Engelstoft om Sommeren 
korte Udflugter, deels til sin Svigerinde paa Kongsdal, deels 
til Jylland og Fyen. Navnlig besøgte han 1850 en af sine æld- 
ste og kjæreste Venner, Hofman-Bang paa Hofmansgave. Ef- 
terat Thorlacius, P. E, Miller, I. W. Hornemann, Aall og 
Neumann vare gaaede bort, stod Hofman ene tilbage af den 
Kreds, hvori Engelstoft havde tilbragt sine egentlige Stu- 
denteraar hjemme og i Udlandet; han længtes efter endnu engang 
at see denne gamle Ven!, og tilbragte- hos ham omtrent tre 
Uger, der gjenkaldte Ungdommens lykkelige Tid og efterlod hos 
dem begge milde og venlige Erindringer??, 


9 Forhandlingerne derom vare allerede begyndte i den Periode, da En- 
gelstoft efter Rothes Dåd fungerede som Medlem i Directionen, og dette Col- 
legium 1842 forlangte Consistoriums Betænkning angaaende Forandringer ved 
denne Examen, Sagen gik derefter gjennem adskillige Comiteer, Facultets- 
Erklæringer m. m., indtil den afgjordes ved Forordningen af 2 Februar 
1849. — 10 Denne Sag stod i Forbindelse med den om Consistoriums Orga- 
nisation, og Forhandlingerne derom begyndte omtrent ved Aaret 1840, — 
man har sagt, efter et Forslag af Prof. Hohlenberg. Efterat den flere Gange 
havde hvilet, afgjordes den ved den Kgl. Resolution af 1 Septhr. 1850 


om Consistoriets Omdannelse, hvoraf Facultetets Deling fulgte. — 11 For at 
undgaae en Landreises Besværligheder, tog Engelstoft den 7 Juli med Dampski- 
bet Skirner til Bogense, hvor Hofmans Vogn hentede ham. — 12 Hr. Pro- 


prietair Hofman-Bang har omtalt dette Besåg i en Skrivelse til mig, hvis 
Slutning lyder saaledes: Engelstoft var ædel i Tænke- og Handle- 
maade og i Venskab saa trofast, at jeg stedse vil savne ham, til jeg 
samles med ham i Lysets Egne. — ISlutningen af Juli forlod han Hofmansgave, 
og gik atter med Dampskib over Aarhuus til Kallundborg, hvorfra han den 
1 August kom tilKongsdal. Her blev han i August Maaned. Den 1 Septbr. 
1850 var han igjen i Kjåbenhavn. 


Bee 


117 


2. Men idvrigt var Engelstofts aandelige Virksomhed 
i disse sidste Aar meest en Reflection. Livet udenfor havde 
tabt dets Tillokkelser, og det var i al Fald kun Videnskaberne, 
der paa længere Tid kunde drage hans Tanker til en anden 
Side. Dog yttrede Alderen ogsaa derved sine Virkninger. 
Vistnok læste han meget, og selv i denne Periode udkom sjel- 
dent noget Skrift, der angik de Dele af hans Videnskab, som 
han tidligere med Iver havde dyrket, uden at han læste det 
eller idetmindste erhvervede sig nogen Kjendskab dertil; men 
hans videnkabelige Beskjefligelse bestod dog meest i adspredt 
Læsning enten af nye Skrifter, som tildroge sig Oieblikkets 
offentlige Opmærksomhed, eller af ældre Båger, som han tid- 
ligere havde havt kjære og hvis Minde vendte tilbage med 
andre Minder fra Fortiden'”, Til sammenhængende egentligt 
Studium af stårre Værker havde han ikke mere Kraft, endnu 
mindre til noget sammenhængende productivt Arbeide. Hans 
sidste Anstrengelser for at levere en Biographie af Estrup til 
Udgaven af dennes samlede Skrifter” og en Afhandling om 
Kong Christian den Førstes Kroning, hvoraf han i Vinteren 
1849 læste Noget i Videnskabernes Selskabet$,  viiste tydeligt 
nok dette. Enkelte Notitser derimod, som han under sin Læs- 
ning blev opmærksom paa, pleiede han endnu i de sidste Aar 
al optegne i historiske Haandbåger, hvoraf hans Bibliothek 
havde en stårre Rigdom end just af store historiske Kilde- 


Samlinger 7f, 


13 Dertil hårte dog, som det synes, ikke just de gamle Classikere, hvad 
man skulde have formodet. Idetmindste var hans Bibliothek meget ringe 
udstyrej i denne Henseende, fremfor alt hvad den græske Literatur angaaer. 
— 14 Det begyndte Arbeide blev fuldfårt af hans Sån og optaget i Estrups 
Saml. Skrifter I. S. I—L. . Dog havde Faderen skrevet det meeste deraf, 
naar blot hans Udkast havde kunnet læses. — 15 Oversigt over Vidensk. 
Selsk. Forh. 1849, S, 25. 28. Han læste to Gange, den 2 og 30 Marts. — 
16 Af disse besad Engelstofts Bibliothek saa godt som intet undtagen til den 
nordiske Historie, 


118 


Reflectioner vare dog i denne tiltagende Svageligheds-Periode 
Engelstofts egentlige Aandsarbeide, og det bevarede fra 
hans yngre Aar endnu Characteren af en vis Idecrigdom, hvoraf 
han gjerne meddeelte Andre. Naar yngre Mænd sade hos ham 
i hans af Båger og Papirer allevegne opfyldte Arbeidsværelse, 
kunde de ikke andet end fængsles ved Oldingens Tale, ogsaa 
naar han noget hyppigt gjentog sig selv eller de i hans kraf- 
tigere Aar med større Klarhed og Liv udviklede Tanker. Selv 
hans Betragtninger over den nyeste Tid maatte de håre med 
Interesse, naar han belyste Nutidens Begivenheder ved histo- 
riske Paralleler eller fremstillede dem som Beviser for en håiere 
Styrelse af de menneskelige Anliggender. Ingen Tanke var hos 
ham mere levende end denne sidste, og — intet Vers af- den 
smukke Didotske Virgil" kom oftere tilbage i hans Erindring 
end det. bekjendte: 


Discite justitiam monili et non temnere Divos!75 


Blandt ældre Mænd vare nu ikke mange tilbage af dem, 
der besågte ham og talte med ham i Studerekammeret. Mol- 
bech nærede sand Hoiagtelse og taknemmelig Hengivenhed for 
ham, og udtalte disse Følelser offentlig og paa en smuk Maade, 
der meget glædede ham”, Werlauff, der for halvtredsindstyve 
Aar siden var indtraadt i hans nærmeste Omgangskreds?, var 
nu hans ældste Fortrolige, som han endnu ofle sååe hos sig 
og ofte besågle”, og med hvem han gjerne talte om sig selv 
og om det, der efter Naturens Orden forestod ham. Naar 
han saaledes ene med Nogen, som han havde Tillid og For- 


17 See ovenfor Side 39, Not. 31. Denne selvsamme Bog eiede han 
lige til sin Dåd. Catalog S. 139 no. 2969, Den er nu hos hans Sån. — 
18 Æneid. lib. VI. 620. — 19 Uddrag af I. Bircherods Dagb. De- 
dic, — 20 See ovenfor S. 33. — 21 Indtil i Foraaret 1850 kom han ofte 
til Werlauff; men da denne nu flyttede til Snaregaden, besågte han ham kun een 
Gang, fordi han ikke, som han sagde, mere havde Kræfter til at gaae op ad 
saa mange Trapper- 


119 
trolighed til, gjennemgik det Forbigangne med Blikket vendt 
mod det Tilkommende, yttrede han ikke sjeldent, at Oplys- 
ning om delte eller hiint Punct af hans Samtids eller hans egen 
Historie vilde findes efter hans Dåd, og at han var aldeles 
forberedt paa denne sidste Time, 


3. Dette er dog kun den ene Side af Engelstofts Liv i 
hans sidsle Aar, — Livet i hans Studerekammer. Men han var 
meget langt fra at håre til de indsluttede Oldinge. Saameget end 
hine Tanker sysselsatte ham, vedligeholdt han dog indtil det 
allersidste Leveaar en god Deel af den udvortes Bevægelighed, 
der altid var ham egen, og endnu længere bevarede han sin 
fordums Smag for selskabelige Glæder. Selv viiste han sig 
sjeldent i stårre Selskaber udenfor sit Huus, men ikke sjeldent 
udsendte han endnu de bekjendte venlige Billetter, hvori han 
indbåd til at tage en Suppe hos sig en famille%, og disse bleve 
ikke modtagne med ringere Behag end i hans tidligere Dage. 

Det selskabelige Liv i Engelstofts Huus beholdt nem- 
lig stedse den samme Character at Nethed, Venlighed og finere 
Hensyn. Men han selv og hans Hustru vare blevne ældre; 
deres Sån var nu selv Huusfader, den gamle Svigermoder og den 
unge Daltier vare borigangne, og mange af de tidligere Gjester 
savnedes?%, Personerne vare andre, men Åanden var den 
samme. 

Den yngre. Generation havde alligevel Noget, der beha- 
geligt mindede om Bestandigheden under Tidens Vexel. Af Fa- 
milien selv saaes Bårnebérn, der oplivede Huset og udgjorde 
Bedsteforældrenes Glæde. Blandt Gjesterne indtoge yngre Bro- 
dre de ældres Plads; ja Sénner stode her, hvis Fædre for iyve 
eller tredive Aar siden paa samme Maade her havde fundet den 


22 Der skal døg ingenlunde i hans Efterladenskaber være fundet, hvad 
man efter saadanne Yttringer kunde have ventet. — 23 Man sammenligne 
ovenfor Side 83. 


120 


venligste Modtagelse. De fleste af dem vare unge Studerende; 
for disse vedblev Engelstoft stedse at have en særdeles Ini- 
teresse, ogsaa efterat han havde ophørt med sin Lærervirk- 
somhed ved Universitetet. 

Kredsen af de ældre Mænd i Engelstofts selskabelige 
Forbindelser havde færre Minder fra de svundne Dage. De 
tidligere saakaldte Professor-Selskaber havde egentlig ingen- 
sinde tilfredsstillet ham: de kunde ifålge Sagens Natur let 
blive noget eensidige og kjedsommelige. En Forening af nogle 
Familier, der paa en vis Ugedag skifteviis besågte hinanden 
og nåde et ved Aftale bestemt tarveligt Aftensmaaltid, havde 
heller ikke ganske stemmet med hans Smag for selskabelig Ele- 
gance; han kaldte den spågende ,Smårrebråds-Klubbenf%, Da 
nu ogsaa Wads, P. E. Millers, Overpræsident Kjerulfs, og 
Grosserer Nielsens Huse efterhaanden oplåstes, var der af de 
ældre Forbindelser i Engelstofts sidste Aar kun svagere Spor 
tilbage%, Han selv var derfor i denne Periode af sit Liv noget 
mere fremmed for de Familier, der vare hans Gjester, end 
lidligere havde været Tilfældet. Han fålte dette. Oftere yttrede 
han sig i disse Aar om den eéensomme Stilling, hvori han be- 
fandt sig efter Tabet af dem, der vare hans rette Samlidige. 
Dette var kun Oldinges almindelige Lod, og den gjår dem det 
lettere at forlade den jordiske Skueplads i Haabet om at gjen- 
samles med de forudgangne Venner. 


4. I det sidste Leveaar, især det sidste Halvaar, indskræn- 
kede Engelstoft sig næsten ene til sin Familiekreds, hvis 
Lykke han inderligt paaskjånnede. Fra sit Hjem besårgede 
han de faa Forretninger, han endnu havde beholdt, saasom For- 
standerskabet i Danske Selskab, Kasserer-Posten i Videnska- 


24 Henhårer omtrent til Perioden fra 1818 til 1822. — 25 Dertil hårte 
Cancellieraad Deichmanns, i hvis Gaard i Klareboderne no. 8 han i femten Aar 
havde boet. 


dl 


bernes Selskabet og deslige; men selv dette faldt ham besvær- 
ligt. Meget sjeldent gik han ud; derimod skrev han hyppigt 
smaae Billelter, som han stundom daterede: ,Ex Museo nostro 
in Mikkelbryggersgade”%,  Besåg modtog han endnu, og navn- 
lig Werlauff pleiede gjerne hver Uge eller hveranden Uge at 
see lil ham. Han talte da ofte om sin forestaaende Bortgang, 
og altid med en Rolighed, som gjaldt det kun en kort Reise. 
I hans Gjemmer laae allerede Bestemmelserne for adskillige Til- 
fælde efter hans Dåd, deriblandt ogsaa for hans Jordefærd. 
»Jeg vil begraves — havde han skrevet — som mine to vær- 
dige Formænd i Direclionen, som Malling og Rothe”, 

Endnu ved Juletid 1850 var han istand til al have samlet 
hos sig sin nærmeste Familie og en enkelt Fremmed, som hans 
Godhed og Tillid gjennem en lang Række af Aar og vexlende 
Forhold betragtede næsien som hårende til denne. Omgivet af 
Børn og Bårnebårn sad han ved sit Bord. Han nåd saagodt- 
som Intet, men han befandt sig 6iensynlig meget tilfreds. Da 
begyndte han at hæve den svage Stemme: han erindrede om, 
hvorledes han der sad mellem to eller tre Generationer, hvoraf 
Nogle vare opvoxede under hans Oine, Andre fårst nylig 
havde begyndt den Jordlivets Vei, paa hvilken han var saavidi 
fremskredet, at han syntes sig snart at tilhåre en forsvunden 
Tid. ,Jeg vil, sagde han til Slutningen, for disse Unge gjåre 
det bedste Onske, jeg veed; jeg vil ånske dem, at naar de 
blive gamle og svage som jeg, de da maatte være omgivne 
af og pleiede med den Kjærlighed og Trofasthed som jeg”. 

Det var sidste Gang, den, som skriver dette, saae En- 


26 Fordi Gaarden no. 13 i Frederiksberggade, hvori Engelstoft boede 
siden Efteraaret 1830, var en Hjårnegaard, og hans eget Studerekammers Vin- 
duer vendte ud imod denne Gade. — De forskjellige Steder i Byen, hvor En- 
gelstoft i Låbet af meer end 50 Aar har boet, ere ovenfor leilighedsviis nævnte 
S. 32. 45 og Note 12, S. 55 Not. 8. S.87 Not. 75. — 27 Ogsaa i denne Bestem- 
melse ligger et Vidnesbyrd om, hvorledes hans hele Tankegang var sammen- 
voxet med dette Collegium, søm han hayde seet opstaae og gaae under. 


122 


gelstoft i en noget stårre Kreds. Fra Begyndelsen af det 
næste Aar 1851 tiltog hans Svaghed Dag for Dag, og da jeg 
i Januar og Februar enkelte Gange besågte ham, havde han 
neppe Kræfter til at tale; men endnu i den sidste Halvdeel af 
Februar sendte han mig, nærmest i Danske Selskabs Anlig- 
gender, smaae Billetter, der vare skrevne med en mærkværdig 
stilistisk Lethed, kun, som det syntes, med mere Heftighed, end 
han pleiede?%, Den nittende Februar skrev han til Werlauff: 
»Nu er Du min eneste faste Communicalion med en Verden, 
som jeg staaer paa Punctet at forlade”; og da den samme 
Ven en Ugestid efter, den fårste Marts, sidste Gang besøgte 
ham, skiltes de ad med et Farvel, som de begge fålte at ville 
blive det sidste ?, 

Til samme Tid ansaae Lægen Engelstofts Tilstand for 
uforbedrelig. Thi syg var han egentligikke: det var Levekraf- 
ten, som efter Nalurens Orden havde udtåmt sig. Oftere faldt 
han hen ligesom i en Såvn eller Dvale, hvoraf han dog igjen 
vaagnede op. Den ottende Maris vilde han ikke gaae tilsengs, 
men blev liggende paa sin Sopha, og da den huuslige Omhed 
havde forvandlet denne til en Seng, forlod han den kun en 
eneste Gang for al sidde” tilbords.  Orsteds Dåd, den niende 
Marts, kunde ikke skjules, da han forlangte de offentlige Blade, 
og Efterretningen derom bevægede ham dybt%&, Han græd 


28 Grunden dertil var, at den gamle Mand ilede med at faae det tredie 
Bind af Danske Magazin udgivet, og syntes, at det varede for længe. Han 
vilde selv have leveret Fortalen til dette Bind og han troede,at den laae skrevet 
hos ham. Ved hans Dåd fandtes dog slet intet deraf. — 29 Endnu efter denne 
Tid talte han oftere med sin Sån om Forsynets Viisdom og Retfærdighed, der 
aabenbarede sig i Historien. Han læste endnu. Themis Attica var en af 
de sidste Bøger, der beskjeftigede ham. Fortegnelsen over Engelst. 
Båger, S. 13, har to Exemplarer af dette Skrift... — 30 Saameget dybere, 
som den kom uventet. Han havde nemlig intet villet håre, naar man talte til 
ham om Ørsteds betænkelige Tilstand. : 


123 


over den jordiske Hæders Intethed, og fålte, at han snart skulde 
fålge denne saa kraftfulde Collega. Delte sidste Oieblik kom 
Fredagen den fjortende Marts om Formiddagen Klokken ti. Han 
var dengang i det syvoghalvfjerdsindstyvende Aar. 

Som Engelstoft forud havde bestemt, blev- han-i al Stil- 
hed, kun fulgt af sin Søn, Svigersån og Svoger, den fålgende 
Torsdag Morgen den tyvende Marts fårt til Assistents-Kirke- 
gaarden. Der hvile hans jordiske Levninger. En glat Mar- 
morsteen betegner Stedet uden anden Indskrift end hans Navn, 
hans Fådselsdag og hans Dådsdag??, 


31 Ogsaa dette var nåiagtigt efter hans egen Forskrift. Med d. 


Efterskrift. 


Til Side 45. Det var, fårend Engelstoft flyttede til Nyerup paa Re- 
gentisen, at han en Tidlang boede i Farvegaden paa håire Side fra Raadhuus- 
strædet, enten paa Hjårnet af Hestemållestræde eller i det næste Huus fra 
Hjørnet, hos en Capelmusicus. Derpaa boede han hos Nyerup, indtil han strax 
efter sit Bryllup etablerede sig i Huset paa Hjørnet af Raadhuusstræde og Far- 
vegaden Nr. 24 (ikke 42), hvilket Huus nu, siden Kjåbenhavns nye Numere- 
ring i Aaret 1806, er blevet til Nr. 145. i 


Til Side 100. Engelstoft var ikke Kasserer ved den Rosenkroneske 
Stiftelse efter Grevinde Rosenkrones Dåd; det var, medens hun levede, at han 
som hendes Lavværge havde hendes betydelige Penge-Affairer i sine Hænder, 


Til Side 103. Det Kongelige Rescript af syvogtyvende August 1840 er 
ikke udstedet fra Fåhr, hvorhen Kongen endnu i dette Aar ikke kom, men fra 
Altona, hvor han dengang opholdt sig. Den femte August var Kongen i 
Aabenraa, og det maa have været der eller etsteds i Nærheden, at han den 
næste Dag tog et Bad. — Hvad der ledede Kongens Valg paa Engelstoft, skal 
iåvrigt ikke have været Meningen om dennes Evner til i den Alder at kunne 
føorestaae Universitetsdirectionen, men snarere det Ønske at have denne Plads 
forelådbig besat med en Mand, der uden at fåle sig krænket kunde træde til- 
bage for en Anden, naar Kongen fandt en saadan efter sit Hoved. 


renere ran annan es 
t—————————………………—————————————————— 


dk ER 


Mødet den 9% Januar. 


Pror. Liebmann forelagde det 43de Hefte af Flora danica og 
meddelte fålgende Bemærkninger derover: 

Det 43de Hefte af Flora danica indeholder Planter af fol- 
gende Familier: Græs 9 Arter, Halvgræs 3, Siv 1, Birke 1, 
Pile 9, Boghvedeartede 1, Elme 2, Kurvblomstrede 3, Krap- 
arlede 1, Læbeblomstrede 2, Nellikeartede 3, Rosenartede 3, 
Bregner 1, Løvmosser 11, Lavarter 14, Tange 12; ialt 76 
Arter. 

13 håre altsaa til Tretalsplanterne, 25 til Femtalsplanterne 
og 38 til Lonboplanterne. 

I Heftet findes, foruden Fremstilling af Planterne i naturlig 
Størrelse, - 400 Analyser af de vigtigste Plantedele, som ere 
nådvendige til Arternes nåéiere Opfattelse. 

59 Arter ere fra det egentlige Danmark, 5 fra Hertugdåm- 
merne, 5 fra Island og Færåerne og 7 fra Grønland. 

De Mænd, hvem Udgiveren skylder Tak for de til Heftet 
leverede Bidrag, ere Herr Bibliothekar I. Lange, Dr. I. Vahl, 
Dr. Goltsche i Altona, Godseier Hofman-Bang, Dr., Apotheker 
Sonder i Hamborg, Dr. Didrichsen, Prof. Steenstrup, Cand. 
pharm. Schibtz, Prof. I. Agardh i Lund og Dr. Areschoug i 
Upsala. 

3 af Afbildningerne ere udfårte under afdåde Drejers Led- 
ning, 1 under Hornemanns, Resten under min. 

De interessanteste Planter i Heftet ere: Dupontia psilo- 
santha Ruprecht fra Gronland, hidtil ikkun kjendt fra Sibericn ; 
Aira Wibeliana Sonder fra Elbbredderne; Calamagrostis purpu- 
rascens R. Br. og Cal. Halleriana Gaud. fra Grénland; Poa cenisia 
All. fra Grénland; Galium spurium L. fra Falster; Cerastium stri- 


125 


gosum Fr. fra Bornholm; Cerastium glutinosum Fr.; Stachys an- 
nua L. fra Bornholm, eneste Voxested i Norden; Mentha rotun- 
difolia L. fra Bornholm; Salix angustifolia Wulff, fra Elbbred- 
derne; Aspidium angulare Kit. fra Græsholmen ved Christianso, 
eneste Voxested i Danmark; Hypnum Stockesii Turn. fra Al- 
tona; Parmelia fruslulosa Ach. fra Grønland; Parmelia Hookeri 
Engl. bot. fra Gronland; Biatora mixta Fr. og B. lucida Ach. fra 
Soro; Gloiosiphonia capillaris Huds. fra Kattegattet; Lomentaria 
arliculata Huds. fra Færåerne; Asperococcus bullosus Lmrx. og 
Å. echinatus Mert. fra Kattegaltet, Striaria altenuata Grev. fra 
Kattegattet; Dictyosiphon pusillus Carm. og D. Chordaria Aresch. 
fra Kaltegattet; Bonnemaisonia asparagoides Woodw. fra Island; 
Griffitsia corallina Lightf. fra Kattegattet. 


Selskabet havde udnævnt en Comitee til Bedåmmelse af en 
af Dr. Rink indleveret Afhandling ,en Udsigt over Nord-Gron- 
lands geographiske Beskaffenhed£. . Denne Comilee (Forchhammer, 
Pingel som ved Sygdom var forhindret i at tage Deel i Forhand- 
lingerne, Pedersen og Steenstrup) afgav fålgende Betænkning: 

Selskabet har overdraget undertegnede Comitee, at afgive 
Betænkning over en Afhandling, om den geographiske Beskaf- 
fenhed af de danske Handelsdistrikter i Nordgrånland, der er 
indsendt til Selskabet af Dr. Rink. I denne Anledning undlade 
vi ikke at meddele Fålgende: 

Det nærmeste Oiemed for de Undersøgelser, hvorpaa denne 
Afhandling støtter sig, var at tilvejebringe et fuldstændigere 
Omrids af Fasllandets Vestkyst og af de Oer, der ligge foran 
denne, end man hidtil har havt, og tillige at bestemme saavel 
Middelhoiden af de Bjergkjeder, der gjennemskjære disse 
Landstrækninger, som ogsaa Hoiden af de meest fremragende 
Punkter derpaa. Dette Arbeide maatte nemlig gaae forud for 
en Bearbeidelse af Landets geognostiske og mineralogiske Be- 
skaffenhed, der var den Hovedopgave, som Forfatteren havde 


126 


stillet sig, da han reiste til Nordgronland. Et andet Formaal, 
som han har knyttet hertil, var Bestemmelsen af den vestlige 
Grændse for den faste Indlandsiis, af dens Middelhéide over 
Havet, og af de Aabninger, gjennem hvilke den fornemmelig 
har sit Aflåb til Havet. 

Comiteen maa erkjende, at disse Formaal i det Væsentlige 
ere opnaaede, og at Afhandlingen ikke blot meddeler vigtige 
Oplysninger om Nordgrånlands geographiske Forholde, men 
ogsaa giver lærerige Bidrag til en rigtigere Erkjendelse af flere 
physiske Forholde, saasom Indlandsisens Sammenhæng, Udstræk- 
ning og Udtåmmelse, samt af den Maade, hvorpaa ved denne 
de store, i Havet omdrivende lisfjelde dannes. 

Vi maa derfor ansee Afhandlingen og del dertil hårende 
Kaart værdige lil at optages i Selskabets Skrifter og foreslaae 
at sende Forfatteren dets Sålvmedaille. 


Den 8de Januar 1852. 


G. Forchhammer. P. Pedersen. Japetus Steenstrup. 
Affatter. 2 


Selskabet modtog: 


Fra det Keiserlige Videnskabernes Selskab i Moscou: 
Bulletin de la Socielé imperiale des Naturalistes de Moscou 
1850 Nr51253,; 4854854; Nr 


Fra den Keiserlig Kongelig geologiske Rigsanstalt i Wien: 
Dens Jahrbuch. 1851. N. 1. Jan. Feb. Marts. 


Fra Dr. Widmann i Jena: 
Die Gesetze der socialen Bewegung. Von Dr. Widmann. Jena 
1851. 


Fra Herr Ernest Naville i Genf: 
Notice historique et bibliographique sur les travaux de Maine 
de Biran 1851. 


… 127 


Fra the Royal Society i London: 


Philosophical Transaclions for the Year 1851. part 1. 
Proceedings of the R. Soc. Nov. 1850 — Apr. 1851. 


Fra the Royal Geographical Society i London: 


The Journal af the R. Geogr. Soc. Vol. 20. P. 2. 


Fra the Royal Irish Academy: 


Proceedings of the R. Ir. Acad. Vol. IV. 1850. 


Fra det Keiserl. V. Academi i Wien: 
Archiv fir Kunde oesterr. Geschichtsquellen, Jahrg. 1850, 
Bd. II. Heft. 3 & 4; Jahrg. 1851, Bd. I. Heft 1—4. 
Notitzenblatt 1851, Nr. 2—18. 
Sitzungsber. d. philos.-histor. Cl. Jahrg. 1850, 2le Abih. 
Juni & Juli, Oct, Nov. & Decbr. Jahrg. 1851, 6 Bd. 1—4 
Heft. 
Silzungsber. d. philos.-histor. Classe d. Kaiserl. Acad. der 
Wiss. Jahrg. 1851, II Bd., 1—5 Heft., MI Bd., 4 Heft. 
Mit 3 lithogr, Tafeln & 1 Atlas. 
Fontes rerum Austriacarum III Bd. 
Fontes rerum Austriacarum IV Bd. 
Fr. Simony:  Alterthumer vom Hallstålter Salzberg und 
dessen Umgebung. Beilag zu den Silzungsber. der philos.- 
histor. Cl. (Bd. IV. 1850). 
Joseph Arneth: Archæologische Analecten. 
Sitzungsberichie d, malhem. naturw. Cl. Jahrg. 1850, 2te 
Abth. Juni & Juli, Oct. Novbr. & Decbr. Jahrg. 1851, 6. 
Bd., 1—4 Hefte. 
Denkschriften d. mathem. naturw. Cl. 1 & 2 Bd., 1, 2 & 3 
Lieferung. 
Tafeln zu den Denkschriften d. mathem. naturw. Cl. 1 Bd. 
1 Abih. 
Denkschriften d. philos.-histor. Cl. 1 &. 2 Bd., 1 & Abth. 


128 


Fra the Royal Society of Edinburgh: 
a.. Proceedings of the R. $S. of Ed. Vol. I, Decbr. 1849 to 
April 1850; Vol. III, 1850—51, Nr. 40 & 41. 
b.  Transactions of the R. S. of Ed. Vol. XX, Part. II for the 
session 1850—1851. 


Fra the Geological Society of London: 
Address delivered at the anniversary meeting of the Geolog S. 
of London, on the 21. Febr. 1851. By Sir Ch. Lyell, F. 
R. S., President of the Society. 


Fra L'Académie Royale des sc., des lettres & beaux arts 
de Belgique: 

a. Bulletins de PAc. Roy. des sc., des lettres & des beaux. 
arts de B. Tome XVil. Il. Partie. T., XVII 1 Parltie. 
Bruxelles 1851. 

b. Annuaire de ” Ac. Roy des sc. etc. 1851. 17 annee. 

cc. Memoires de VAc. R. des sc. étc. Tome XXV 1850. 
Annales de Vobservatorie Royal de Bruxelles, publiees par 
A. Quetelet Tome VIII. 4 Partie 1851. 


Fra Prof. Quetelet: 
Sur le climat de la Belgique par A. Quetelet, Secretaire perpet 
de VAc. R. des sc. de Belgique 1851. 


Fra Prof. de la Rive: 
A. P. de Candolle: sa vie & ses travaux. Par. ÅA. de la Rive. 
Paris 1851. 


Fra det Bayerske Academie: 
Dr, Schafhåutl: Geognostiche Untersuchungen des siidbayrischen 
Alpengebirges. Minchen 1851, 


Snik 


Modet den 23% Januar. 


nv, Ed 


Pror. Jiirgensen meddeelte efterstaaende Resultater af nogle 
mechaniske Undersågelser, foranledigede ved Leon Foucaulis 
Pendulforsåg : 

Den Betragtningsmaade, der laac til Grund for en kort 
Meddelelse om denne Gjenstand, trykt i forrige Aars Oversigt, 
pag. 138—40, giver Anledning til nærmere at undersåge den 
horizontale -Bevægelse af en materiel Linie om en vertical Axe, 
idet man tager Hensyn til Jordens daglige Omdreining… Denne 
Bevægelse viser sig nu vel at være en, jevn Omdreining i mod- 
sat Retning af Jordens, saalænge man blot betragter den reent 
tilsyneladende Bevægelse, men ikke naar man tillige tager Hen- 
syn til Virkningen af den ved Jordens Omdreining fremkomne 
Centrifugalkraft, I dette Tilfælde viser der sig nemlig under 
Æqvator, hvor den apparente Bevægelse forsvinder, en pendu- 
lerende Bevægelse om Retningen Åst og Vest, der paa andre 
Bredder medfårer en Modification af den apparente Bevægelse 
og forsvinder under Polerne, og hvis Svingetid er 12 Timer for 
en enkelt Svingning. Dette, der ikke umiddelbart kan iagttages, 
bekræftes ved Forsåg paa Centrifugalmaskinen. Det gav idvrigt 
Forf. af denne Meddelelse Anledning til at anstille en dobbelt 
Undersøgelse. Først &nskede han at vide, om Centrifugalkraften 
udåvede nogen kjendelig Indflydelse paa Bevægelsen af det 
enkelte Pendul, som' Leon Foucault havde benyttet, navnlig med 
Hensyn til de Uligheder i Svingeplanets Bevægelse, som nogle 
Physikere ville have bemærket; dernæst syntes det at være af 
Interesse, at bestemme Bevægelsen af et physisk Pendul, eller 
et fast Legeme, hvis Svingningsaxe kunde bevæges horizontalt 
om sit Midtpunkt; en Bevægelse, der nærmere betragtet, ikke 


ganske falder sammen med hiin, 
9 


130 


Den fårste af disse Undersågelser gav til Resultat, at Cen- 
trifugalkraften vel har en Indflydelse paa Pendulets Bevægelse, 
og at navnlig Bevægelsen under Æqvator er den samme, som 
Bevægelsen af et tungt Punkt paa en Omdreinings-Ellipsoide, 
hvis store Axe, Omdreiningsaxen, er horizontal og parallel med 
Æqvalor, saa al saavel Svingetiden, som Svingeplanelts Retning 
forandres ved hver Svingning. Men disse Forandringer ere 
under enhver Bredde af samme Orden, som Qvadratet af Jor- 
dens daglige Bevægelse i et”Secund, og de ere fålgelig umær- 
kelige. Forsaavidt der altsaa er fundet Uligheder, som ikke 
blot beroe paa tilfældige Omstændigheder, og saafremt disse 
maatte hidrére fra Centrifugalkraften, saa synes Aarsagen dertil 
at maatte, såges i, at Pendulet ikke kan betragtes som et mathe- 
matisk Pendul. Heller ikke synes Luftmodstanden her at kunne 
sættes ud af Betragtning, endskjåndt den vel ikke kan frem- 
bringe Uligheder som de anførte). 

Ved den anden Undersøgelse forudsættes, at Svingnings- 
axen, en Axe igjennem dennes ubevægelige Midtpunkt og 
Tyngdepunktet, og en tredie paa disse lodret, ere Hovedaxer. 
De to Ligninger, der under denne Forudsætning bestemme Be- 
vægelsen, dannes. nu ved Hjelp af de af Poisson i journ. de 
Péc. polyt. cah, 26 angivne Formler. De give, uden nogen 
speciel Forudsætning, det for disse Kræfters Virkning alminde- 
lige Resultat, at den levende Kraft i det bevægede Legeme kun 
afhænger af Tyngden og Centrifugalkraften, men ikke af den 
blot apparente Bevægelse, eller de Kræfter, "der frembringe 
denne. lIéåvrigt kunne de vel ikke almindeligen låses, men 
blandt specielle Forudsætninger giver den, at Legemet er et 


x) Det maa idvrigt ikke oversees, at Pendulet nådvendig maa svinge i meget 
smaa Buer. Ellers vil, saasnart Svingningerne blive coniske, en Bevægelse 
af Maximums-Punkterne finde Sted, der ikke hidrårer fra Jordens Omdrei- 
ning. Man kan herom eftersee Herschels tWreatise en astronomy Nr. 569 f. 
pag. 361 f. — Pedersens Overs. pag. 344 — hvor dette Experiment er 
benyttet forat tydeliggjåre Apsidernes Bevægelse. 


—— 


- mede 97) 


— 494 


Pendul, der svinger i meget smaa Buer, en fuldstændig Los- 
ning, hvis Resultater ere fålgende: 

Naar man ved Pendulets Svingningsbevægelse bortkaster de 
Led, der afhænge af Qvadratet af Jordens Omdreiningsbevæ- 
gelse, og som fremkomme ved Cenitrifugalkraften, saa svinger 
Pendulet under ethvert Azimulh som om Axen var i Hvile. 

Under samme Forudsætning, eller, hvad der er det samme, 
naar man kun beholder de Led, der afhænge af forste Potens 
af Jordens Vinkelhastighed i Secundet (nx), hvilke bestemme den 
apparente Bevægelse, og ikke meddeler Svingningsaxen nogen 
horizontal Begyndelseshastighed, vil denne bevæge sig rundt i 
modsat Retning af den daglige Bevægelse med Hastigheden 
n sin y, hvor y er Stedets Bredde. Denne Bevægelse foraar- 
sages ligefrem ved Forandringen af Træghedsmomentet om Ver- 
ticalen og Differential-Ligningen er ogsaa kun et andet Udtryk 
for den Bemærkning herom, Poinsoi gjorde i Anledning af 
Bineis Meddelelse i det franske Academie (compt. rend. 1851, 
pag. 207); og er Pendulet i Hvile, og ingen horizontal Begyn- 
delseshastighed meddeelt Axen, saa medfårer den samme Lig- 
ning ogsaa, at denne forbliver i Hvile. 

De Led, der afhænge af Centrifugalkraften, give (hvad -der 
ikke er Tilfældet med det mathematiske Pendu) en Bevægelse 
af Svingnings-Axen, der er af samme Orden som hiin. For 
nærmere at bestemme denne, benævnes Træghedsmomentet om 
Svingnings-Axen ved Å, om den paa samme i dens Midtpunkt 
lodrette horizontale Linie ved B, endelig om Verticalen gjen- 
nem Axens Midtpunkt ved C. De to sidsté af disse variere 
under Pendulets Bevægelse, men B kan ved smaa Svingninger 
antages constant. 

Er nu A=B, saa faaer Centrifugalkraften ingen Indfly- 
delse paa Axens Bevægelse og den apparente Bevægelse for- 
bliver den eneste. Er A<B, saa foråger Centrifugalkraften 
Axens Vinkelbevægelse med en Størrelse, der afhænger af Træg- 
hedsmomenterne og idvrigt er i Forhold som mcosy cosw (n 


Ey CR 


er Jordens Omdreiningshastighed, y Bredden, w Svingningsaxens 
Azimuth fra Ost); Forøgelsen. er altsaa stårst naar Axen ligger 
i Vest og Ost, og med Hensyn til Bredden er denne Forågelse 
størst under Æqvator og forsvinder under Polerne. Er A>B, 
saa bliver Forågelsen i Forhold som ncosysin w, altsaa størst 
naar Axen ligger i Syd og Nord. 

Er Pendulet i Hvile, saa forsvinder ikke denne Bevægelse, 
der ikke heller er apparent, men den bliver — hvad der ogsaa, 
naar Pendulet svinger, er Tilfældet under Æqvator — oscil- 
lerende og dens Svingetid afhænger af Træghedsmomenterne, 
Elongationen og Bredden. Er C<=€B—A, saa vil ved smaa 
Svingninger Tiden for en enkelt af disse blive æ:mcosy. Det 
er disse Svingninger, hvis Tilstædeværelse, som anfårt, er efter- 
viist ved Forsog paa Centrifugalmaskinen. Hvorvidt idvrigt de 
ovenstaaende Resullater kunne proves ved Erfaring, turde Forf. 
af denne Meddelelse ikke ylttre nogen bestemt Mening om; 
Gnidningsmodstanden ved den horizontale Bevægelse vilde natur- 
ligviis afgive den stårste Vanskelighed, men det syntes anlage- 
ligt, at denne Krafts Moment maatte kunne gjåres meget ringe 
i Forhold til Træghedsmomentet om Verticalen. Luftens Mod- 
stand synes aldeles ikke at kunne komme i Betragtning, lige- 
som 'den heller ikke er medtagen i den Analyse, hvis Resultater 
her ere meddeelte. 

Forresten maalte Forf. med Hensyn til de anfårte Resulta- 
ter i det Hele ikke undlade at tilfåie, at idet de her fremsættes 
saaledes som Regningen har givet dem, er dermed ikke 
benægtet Muligheden af, at en Préve ved Forsåg kunde vise, 
at Noget var blevet upaaagtet eller urigtigt opfattet. 


Prof. Scharling foreviiste derpaa nogle chemisk-techniske 
Gjenstande. i 

Prof. Liebmann blev valgt. til Revisor istedet for Prof. Ra- 
mus, som er indtraadt i Kassecommissionen. 


RE Aue 


133 


Selskabet modtog: 
Fra Charles Babbage, Esq.: 


The Exposition of 1851. By Ch. Babbage Esq. Second Edition. 


London 1851. 
Fra det Amsterdamske Selskab: Natura Artis Magistra: 


Bijdragen tot de Dierkunde. Uitgegeven door het Genootschap 


Natura Artis Magistra, te Amsterdam... Eerste, Tweede & 
Derde Aflevering, 1848 - 1851. 


Fra the Smithsonian Institution i Washington: 
Smithsonian Contributions to Knowledge. Vol. II. 1851. 
Wash. i 
Ephemeris of Neptune for 1852. Appendix I to Vol. Ill 
of the Sm. Contributions to Knowledge. 

Fourth Annual Report of the Sm. Inst. for the jear 1849. 
Wash. 1850. 

Report to the Sm. Inst. on the Discovery of Neptune. By 
B. A. Gould. Wash. 1850. 

Report to the Sm. Inst. on the public libraries of the U. 
St. By Prof. C. C. Jewett. 1851. 

Proceedings of the American Association for the Advance- 
mént of Science. 4 meeling. Aug. 1850. Wash. 

History, Condition and Prospects of the Indian Tribes of 
the U. St. By H. R. Schoolcraft, L. L. D. Illustrated by 
Capt. S. Easiman, U. S. A. Vol. I. pp 568 and 72 coloured 
plates. 

Message of the President of U. St. with Documents. Vol. 
I, II, III" 1849 & 1850. 

Journal of on Expedition to San Diego. By Col. Cooke. 
Wash. 1849. 

Report on California. By Hon. T. B. King. Wash. 1850. 
Geographical Memoir upon Upper-California. By Colnl. I. C. 
Fremont. Wash. 1838. 

Report on Liberia. By Rev. R. R. Gurley. Wash. 1850. 


134 


Exploration of the Territory of Minnesota by Capt. Pope. 
Wash. 1850. 

Report on Sugars and Hydrometers. By Prof. R. S, M'Culloch. 
Wash. 1848. 

Report on the Copper Lands of Lake Superior Michigan. 
By Foster & Whitney. Wash. 1851. 

Reconnoissances in New-Mexico. By Messrs Simpson and 
others. 

Map of Mineral Lands of Lake Superior. 

Map of Arkansas, del Norte and Gila. By Major W. H. 
Emery. Wash. 1847. ' 

Map of the Upper Missisippi. By I. N, Nicolett. Wash. 1843. 


Fra Professor Quetelet: 


Notice sur Henri Chrétien Schumacher. Bruxelles 1851. 


Barometer, Thermometer i Skygge 


Xi reduceret til 00 Reaumur, mod Nord. Vindens 
zR Regn . i 
RY. . | 2% Fod over Jorden. | 2 Fod i | 2Fodun- Retning 
s 0 21 DVS VEJ BØ fer van ses stene? ce FÅ Jord der dagl. Snee ce. Å Gange i Dågnet 
l=, middag.f Middel lavest Biiert ne LE bart SR ange 1 Dognet. 
"Icorr.-0o1y| vest, | " | Middel. | middel, 


1 | 337,46 | 337,7498 | 338,25 | —1994 | —196 | —09g 301 197 NW. N. N. Stille. f Middeltemperatur. 
2 34, 53 | 33, 72 | —0,34 —2,6 0,8 3,0 15: Smaaregn 24 Tim, SO. S. SW. SSW, 1852 mm 
8 32, 29 54 1,71 —1,0 2,8 2,8 1/5 Å smaaregn7? — — 0455 | SSW. SWt.w. wWSW.SW., ”2 5 Aar 
4 66 | 27, 19 1,99 0,6 3, Dø 2,4. Å Smaaregn 10 —Sne 1/49 | SW. SW. SSW, SW. | 1—10 1935 —1925 
5 33 1119770 GA 1,16 —0,5 2,2 2,6 2,3 Sne 74 — Regn 0,37 | WNW. NW. NW. WSW. | 11—21 2,48  —1,38 
6 02 | 36, 81 2,36 0,7 3,6 2,5 2,4 WSW. WSW. SW. SW. | 2231 1,09 —1/03 
ig 35 1 32, 05 2,31 0,8 3,9 2,5 2,5 | Regn 94 — 0/63 | SSW. SW. SW. SW. | 1—31 - 1,67 —1,22 
8 18 | 34, 13 2,16 1,6 3, 2,5 2,4 Å Regn34 — 0/57 SW. SW W. SW 
9 ARLY 27,489 2,64 0,6 3,7 2,6 2,4 -Å Regn 10 — Sne 0,95 | Sw. SW. SSW. SW. 
57 | 24, 98 1,49 —0,3 3,4 2,7 2,5 Å sne143- Regn,Hagel3,34 | SW. SW. SW. WSswW. 
49 | —1,9 2/3 2,6 2%1 sne 4 — 146 |Nw. nw. sso. so.f| y Sælg 
3,41 1,1 årb 2,5 2,0 | Regn122— 1,93 | SsWwW Sw, SSW. SW, andmængde, 
Sl: 2,3 BrÅ Syg Fa SW. SY YNNE: MØN: 1852 29 Aar, %) 
0,6 —0,8 ,2 9% fi W. Stille i Ba) g 
1,56 | —1,0 2,7 2,6 1,8 | Regn1i2 — 3,44 | 0. 0. so. sso, [15 Par.Lin. 20,36 Par. L. 
4,39 1,8 6,2 2,6 2,3 Å Regni4 — 0,49 | SSO. SSO SSO. WSW. 
3,16 2,6 5,0 2,9 2,7 WSW. SW. SW. WSW. 
3,46 1,6 5,4 3,0 2,4 hf Regn 7 — 0,70 fwsw. WSw. WNW.WNW 
3,91 1,4 4,9 3,0 2,4 Å Regn 24 — 0,07 |WNW.WNW. WNW. W. Vindforhold. 
1,96 1,1 3,8 3,1 2,5 WSW. SW. SSW, S.t.0. 1852 - SE: 
1,89 —0,1 3,8 fl 2,4 | Regn 93 — OM FESD SEES OS "Rg, 002 300 
1,71 1,4 3,6 Sr tel 24" hRegndds— Sne 241 ås. -s.… s. sw. fj NO. Ing 0,11 
1,41 0,0 2,8 3,0 21. | Regn4å — Sne 2,41 | sw. sw. sw. s. fo. 0,05 0,12 
2,26 0,4 3,7 3,0 2,0 f Regn 2 — 0/87 | s. ss0o. ssw.  s.j so. 0,08 0,13 
1,76 0,7 3,2 2,9 2,0 Å Regn 64 — 0,90 Is. s. ssw. sw.J/Ss. 0,24 0,12 
2,59 0,8 5,5 2,9 2,3 få Regn2å — 0,41 | sw. sw. s.t.w. wsw. | SW. 0,39 0,17 
1,06 —0,3 2,2 2,8 1,9 WSW W.LN. NNW. wsw fj w. 0,15 0,16 
—0,47 —0,2 + 2,3 2,8 1,5 WSW. 0OS0. 0. 0. f Nw. 0,07 0,10 
— 0,29 —1,6 0,2 2,6 0,2 ØER SER HE 
—U,62 —0,7 0,4 2,4 —0,3 | Sne 72 — BOL NESS FH "SKO "SKO; 
1,51 —0,8 3,2 2,3 2,1 OMI ES RW 


") Efter lagttagelser i botanisk Have fra 1820 Sept, til 1851 Decbr., hvori mangler Aaret 1825 og af 1826 Jan,— April og Sept.—Novbr. 


Oversigt 


over det 
Kongelige danske Videnskabernes Selskabs 
Forhandlinger 
og , 


dets Medlemmers Arbeider 
i Aaret 1852. 


Af 
Etatsraad, Professor &. Forchhammer, 


Selskabets Secretair. 


Ær. 2. 


Mådet den 6't Februar. 


———— 


Etatsraad, Professor Molbech oplæste: Nogle Bemærkninger om 
Englands Befolkning ved germaniske og nordiske Stammer, med 
Hensyn til Inspecleur Worsaaes nyeste Skrift: 

Det er i den historiske Videnskabs Tarv, ikke at lade saa- 
danne nye Meninger eller Hypotheser være upaa-agtede, der 
gaae ud paa at omståde, eller i betydende Grad forandre hidtil 

…anltagne Sætninger og befæstede Forhold, enten i den ældre 
eller nyere Historie, som vel ikke ere uden Grundvold i histo- 
riske Kilders Vidnesbyrd; men dog vanskeligen synes at kunne 
faae' en afgiort eller fuldstændig beviist Sikkerhed. I Særde- 
leshed gielder delte om Meninger, der vedkomme Nationers 


138 


og Folkestammers Oprindelse, ældste Tilværelse, Vandringer og 
Erobringer — naar man her enten blot befinder sig i Sagnti- 
dens Dunkelhed og Dæmring; eller naar man maa såge det 
lidligste historiske Lys i Kilder, som tilhåre fremmede Anna- 
lister, og Forfattere, der skrev i andre Sprog, under meget 
forskiellige Civilisations- og Culturforhold. Saadanne Meninger 
kunne enten være virkelig byggede paa nye, tilstrækkeligt grun- 
dede Opdagelser i Historiens Kilder, og fortiene da i alle Hen- 
seender Opmærksomhed, som Udvidelse af den historiske Viden- 
skabs Stof; eller i det mindste som Anledninger til nye kriti- 
ske Sludier og Forskninger. Men, de kunne ogsaa være meer 
eller mindre låse og ubefæstede Gietninger, eller hypothetiske 
Forudsætninger, som undertiden ved deres overraskende Nyhed 
kunne faae et Slags forbigaaende Virkning, og vinde Indgang 
i en stårre eller mindre Kreds, ved den Kiækhed og tilsynela- 
dende Auctoritet hvormed de fremtræde. 

Nyligen er, i et af vore Dagblade, fremsat en Indvending 
imod Hr. Inspecteur Worsaa's nyeste Værk: , Minder om de 
Danske og Normændene i England, Skotland og Irland£, (Kbh. 
1851) hvormed man har villet omståde en gammel, almindelig 
antagen, saavel paa Traditionen i de ældste historiske Kilder, som 
paa Sprogforholdene, grundet Forestilling om Englands Befolk- 
ning, fra det ble, 6te og Yde Aarhundrede; efterat Landets 
oprindelig celtiske eller brittiske Indbyggere vare blevne over- 
vundne, underkuede og fortrængte — tildeels paa en Maade 
udsleltede ved en Folkeblanding med de indvandrede Erobrere, 
der hørte til den store germaniske Stamme. Det er bekiendt, 
at nogle af det engelske Folks ældste Traditioner, i Særdeleshed 
saaledes som de forekomme i Bedas angelsaxiske Kirkehistorie, 
Chan levede fra 672 til 735) lade disse Britaniens ældste Erobrere, 
under de tre Stammenavne, Saxzer, Angler og Jyder, udgaae 
fra Nordtydskland, og fra den jydske, eller efter en tidligere 
Benævnelser, den cimbriske Halvå.  Det'er ligeledes Enhver 
bekiendt, at efterat Landets britiske Indbyggere vare bragte 


139 


under disse Fremmedes Herredåmme, efterat Erobrerne efter- 
haanden havde bosat sig næsten over hele det nuværende 
… England, og Stammerne havde dannet flere Folkesamfund eller 
Riger, der omsider, efter flere Aarhundreders indbyrdes Kamp, 
smeltede sammen til en Statseenhed: tillagdes Folket i det Hele 
Navn af Angelsaxer, og beholdt overhovedet dette Navn 
indtil den normanniske Erobring i det 11te Aarhundrede giorde 
Ende baade paa det regierende Dynastie, og paa det samlede 
angelsaxiske Rige, hvilket, under de normanniske Hertugers nye 
Dynastie, fik og siden beholdt Navnet England. Hiin Benævnelse 
af Angelsaxer for det ældre, med Normanner ublandede Folk, 
har Hr. Worsaae naturligviis beholdt, som gammel og ganske 
almindelig; uden Hensyn til at den ikke forekommer i alle gamle 
Kilder, og at Benævnelsen af Angler og Sazxer har været tid- 
ligere, m. v. Ingen kunde dog vide, hvilket Folk eller Stats 
samfund i England, der var Tale om, naar man vilde ombytte 
det i Aarlusinder gieldende Navn af ÆAngelsaxer enten med 
Angler, Saxer, eller noget andet Navn. 

Men, siges der nu, denne Forfatter bruger ikke blot den 
vedtagne Benævnelse ; han fålger ogsaa den ældgamle Tradition, 
i det han betragter Englands Erobrere øg senere Indbyggere efter 
den britiske Periode som germaniske Folkestammer; han udvikler 
sin Theorie om den endnu sildigere dansk-norske Befolkning i 
en Deel af England, ,i Modsætning til den tydske (9: angel- 
saxiske) Folkemængde;f og sælter, i Fålge heraf, det nordiske 
Element i det mnordåsilige England, det tydske særdeles i 
det sydvestlige. Heri, menes der, skal ligge en stor Feilta- 
gelse, fordi ,England underkuedes og befolkedes fra det 4 de 
og dte Aarhundrede, lige ned til det 7de, af Folkefærd fra 
Jylland, eller Vest-Danmark, eller fra Vendsyssel ned til det 
sydlige Holsten.£ (Det sidstnævnte Udtryk maa være en Feil- 
lagelse, da Jylland aldrig nogentid er regnet at strække sig læn- 
gere end til Eideren, altsaa ikke til ydet sydlige Holsten.) Men 
denne Paastand, at de Folkestammer, der som Erobrere ind- 


140 - 


vandrede i England, og betvang de oprindelige britiske Ind- 
byggere, alle vare udgaaede fra den jydske Halvåé, strider ikke 
allene imod Antagelsen af Traditionen om de tre Folkefærd, 
Saxer, Angler og Jyder, som Britaniens Erobrere (Sawzer vil 
vel Forfatteren af den her berårte Artikel mod Hr. Worsaae 
mindst såge i Jylland); men den hele Forudsætning er uden 
Tvivl i sig selv uden al historisk Begrundelse; og den Paastand, 
»at det overvejende Element i Englands (Britaniens) Besæt- 
telse ikke var savisk — men Anglo-Jydsk, og at dette Element 
var skandinavisk og nordisk, ikke germaniske — indeholder 
ubeviislige Hypotheser, som have de stærkeste kritiske Grunde 
imod sig. Vi behåve her ikke at udvikle disse Grunde med 
Fuldstændighed; men ville kun antyde dem i deres Hovedtræk. 
Forholdet er alt for bekiendt, og alt for ofte omtalt hos Eng- 
lands nyere Historieskrivere, fra Turner til Lappenberg, Pal- 
grave og Kemble. 

Vi maa fårst gibre opmærksom paa det tidligste sproghi- 
storiske Datum, som i Henseende til Forholdene i Britanniens 
ældste indvandrede Erobreres Stamme og Hiemland maa komme 
i Betragtning. Hvorledes kaldte nemlig Briterne selv deres 
OQvervindere, og hvilket var altsaa det fremmede Folkefærd, 
hvis seirende Vaaben de sågte at modstaae, og hvis Magt de 
maalle bdie sig under? — Hverken Briterne eller nogen anden 
celtisk Stamme har kiendt ÆAnglers eller Jyders Folkenavne. 
Fra de ældste britiske Traditioner og Kråniker, indtil den nær- 
værende Sprogbrug i Wales, i Hoiskotland og i Irland, har man 
ingen anden Benævnelse, enten for Briternes gamle Overvindere, 
eller for det nuværende engelske Folk, end Saæxer. ,,Sassenach” 
er endnu den gaeliske Benævnelse paa en Englænder, ligesom 
han i Wales kaldes Saxon, og i Bretagne Soson. Dersom ikke 
delte allerede beviste, at den saxiske Stamme var den tidligste 
og betydeligste, der havde kæmpet imod Briter, og giort Er- 
obringer i Landet: da maatte det vides deraf, at allerede i 
Romernes Tid havde Saxer ikke blot giort Landgange i Britan- 
nien, men maaskee endog sat sig fast der, og taget Strækninger af 


141 


de sydlige Kystlande i Besiddelse. Det bekiendteromersk-statistiske 
Skrift ,Notitia dignitatum utriusque Imperiif, som man har tillagt 
Keiserne Honorius” og Arcadius” Regiering, og hvis sildigste Tid 
kan være et halvt Aarhundrede ældre, end Sagnet om Hengist og 
Hors hos Beda”), nævner en , Comes littoris Saxonici per Britan- 
nias” der havde 3000 Mand Fodfolk og 600 Ryttere under sin Befa- 
ling, for at forsvare de romerske Besiddelser i Indlandet, imod 
Saxerne — hvad enten man med Nogle vil mene, at det blot 
var mod deres Anfald som Vikinger; eller, som Andre antage, 
imod Saxer, der allerede havde fast Fod i Landet ved Kysterne. 
I al Fald seer man, at denne romerske Kystbefalingsmand havde 
9 Fæstininger eller Casteller at besætte med den Afdeling af 
romerske Tropper, som han anfårte, og at hans District strakte 
sig fra Canalen ved Dower indtil Brancaster i Norfolk, og 
Perensey i Suffolk=%). Embedet og Benævnelsen var i dvrigt 
ikke indskrænket til Britannien, Allerede under Keiserne Dio- 
cletian og Maximilian blev den beråmte Carausius, en Belgier 
eller Britter af Fådsel, udnævnt til Comes litoris Saconici, (eller, 
som han fårst blev kaldt, Comes maritimi tractus) paa de bel- 
giske og galliske Kyster ved Canalen fra Boulogne ned til 
Bretagne (,apud Bononiam per tractum Belgice & Armoricæ.” 
" Eutrop. 1X. 13. jvf. Ammian. XXVI!. 8.). At der ligeledes i 
den romerske Tid nævnes en »litus Saxonicum% i Belgia se- 
cunda (Flandern) og ved Bayeux i Normandiet”); omtale 


+) Kemble, i hans nyeste Værk (,,The Saxons in England,” etc. I. p. 13) an- 
tager, at Skriftet, saaledes som vi have det, kan omtrent henfåres til 
A. 390—400; men at dets Indhold maa henhåre til langt ældre romerske 
Indretninger. 

%%) Notitia imperii occident. Ed. Edv. Båcking. Cap. XXV. Annotatt. (150) p. 
546—580. (840.) Jvf. Lappenbergs Geschichte Englands. I. S. 31. 43. flø. 
Efter Kemble (1. c. pag. 14) strakte litus Saxonicum sig ,from 'the neigh- 
bourhood of Portsmouth to Branéhester on the Wash." 

x8x) Jyf, Notitia Imper. occident. Ed. Båcking. XXVI. p. 106. 108. ,,0tlingua 
Sazonia." Capitularia Caroli Calvi. ,,Regio quam Saxones incolebant in 
tractu Årmoricano finibusque Baiocassium.”) Bouquet Scriptor. Gall. VII. 
p. 616, ,,Sazones Bajocassini.” Gregorius Turonensis, V. c,27, (Ved Aaret 
578) og X. c. 9. 


142 


vi kun i Forbigaaende. Det tiener imidlertid til yderligere 
Beviis paa, hvor tidligt saæiske Vikinger havde giort sig be- 
kiendte og frygtede ved at hærje romerske Kystlande. 

At vi derimod ved at sammenholde de tidligste angelsaxiske 
Sagn hos Beda med chronologiske Data i romerske Kilder, og 
andre paalidelige Tidsforhold, maa faae en heel anden Forestil- 
ling om Bedas chronologisk bestemte Angivelse og Beretning om 
Toget af Saxer, Angler og Jyder netop i Midtenaf det 5te Aarh. 
(449), end den sædvanlige, der betragter dette Folkesagn, 
med alle sine romantiske Udsmykkelser, som en historisk Kiends- 
gierning og Beretning om disse Folkefærds tidligste Ankomst 
til Britannien, og Nedsættelse i Landet: holde vi for afgiort; 
uagtet endnu Lappenberg behandler Fremstillingen hos Beda 
næsten som historisk. Denne Sag kan i dvrigt her sættes til- 
side, da det allerede af de ovenfor omtalte Data bliver fuld- 
kommen tydeligt, at man nådvendigen maa forudsætte langt tid- 
ligere Indvandringer af saxiske Stammer i England, end den 
sædvanlig antagne Epoke i. Midten af 5te Aarhundrede.  Lige- 
ledes har man al Grund til, af de ovenanfårte Omstændigheder 
(og deriblandt af det i de gaeliske Sprog almindeligt optagne 
Folkenavn) at kunne slutte, at Saxerne have været den tidligst 
hekiendte, og meest navnkundige germaniske Folkestamme, 
der har sat sig fast i England, og der er kommen i Beréring 
og har kæmpet med Landets britiske Indbyggere. Dette be- 
styrkes ogsaa derved, at de tidligste romerske og tydske Kilder 
(f. Ex. Prosper Aquitanus, (Chron. ad a. 445) Geographen fra 
Ravenna (10de Aarh.) og den ældste saxiske Analist Wittechind, 
(omtr. ved 1103) kun nævne Saxer som Indvandrede i Eng- 
land; hvorimod, ved Slutningen af 6te Aarhundrede i et Pave- 
brev af Gregor I. fra 596, Landet nævnes Saxonia transma- 
rina”; men Indbyggerne ,Gens Anglorum.f 

»Men£ siges der, ,0gsaa Landet har, ligesom Folket, faaet 
sit Navn, ikke efter Saxer, men efter Angler. Dette Folke- 
færd har, efter enkelte Data, som angives i Traditionen og An- 


143 


nalerne, indtaget og bebygget betydelige Landstrækninger af 
England; Sproget selv faaer allerede tidligt den latinske Be- 


nævnelse lingua Anglica; Kongerne kaldte sig tidligt Reges 
Anglorum, 0. S. V. Dette maa bevise: at Angler, ikke Saxer, 
vare Hovedstammen blandt Britanniens Erobrere.£ — For at kunne 
sælte dette i sit fulde Lys,, maatte man have flere Data af histo— 
risk Art og Natur, end de faa og sparsomme, der indeholde 
noget om de halvfierde Aarhundreder, som henrandt imellem 
det Tidspunkt (Begyndelsen af det 5te Sec.) da Romerne opgave 
den britanniske Provinds, og Beda's Levelid (anden Halveeel af 
7de og første Halvdeel af 8de Aarhundrede.) Denne Englands 
ældste Historieskriver har ikke havt andet end sit Folks Tradi- 
tioner — et Folks, der i Sagnrigdom ikke kan maale sig med 
Scandinaver og Islændere — at bygge paa, da han vilde for- 
tælle noget om Englands Befolkning og Indtagelse ved germa- 
niske Stammer. Hvad der i den angelsaxiske Historie — forend 
denne, ved Heptarchiets fastere Fremtræden i samlede Riger, an- 
lager en bestemt Skikkelse — i Sagntiden tilhårer de splittede 
Stammers indbyrdes Udviklingskamp, og hvad der kan tilegnes 
Angler og Saxer som særskilte Stammesagn, er saa lidet, saa dun- 
kelt og indviklet får Adskillelsen: at vi maa overlade delle til den 
dybere, i England begyndte og heldigt dyrkede kritiske Forskning. 
»Historie og Digtning om hine skriftfattige Aarhundrederf — siger 
Lappenberg"), » hvile for længe siden forsonede i den samme 
Grav; og vi kunne ikke vække den enes Aske, uden, og det 
lidt ubevidst, at bringe den anden paa ny for Lyset.” Men 
ligesom det er historisk afgiort, al Sazerne ere den germa- 
niske Stamme, der tidligst har giort Indfald og Indvandringer 
i Britannien: saaledes have de sildigere Angler paa en eller 
anden Maade faaet en overvejende Betydning, hvorved deres 
Navn er gaaet over paa hele Saxlandet i Britannien, indtil sil- 
digere Talebrug gav Folket Navn efter begge Stammer: Angel- 


%) Geschichte von England. I. S. 119, 


144 


saxer. Ved hvilke Forhold dette er skeet, vide vi ligesaa 
lidt, som vi historisk kunne sige, hvorledes flere mindre skan- 
dinaviske Stammer ere sammensmeltede, eller indbefattede under 
Folkenavnet Daner eller Danske, fra hvilke derefter - Navnet 
Danmark er udgaaet, som det af Skaane, Oerne og Jylland 
dannede Riges Fællesnavn. i 

At det, vi særskilt mene at vide om Slægtskabsforhold imel- 
lem Angler i Slesvig og i England, ligger inden for Sagndigt- 
ningens Omraad, (f. Ex. i det bekiendte Beowulfs-Digt) kunne 
vi forudsætte. som almindelig erkiendt. Vi benegte dermed 
ikke, at den gamle Benævnelse paa et lille District i Sånder- 
jylland, er et Punkt, der ei kan undgaae Opmærksomhed;%) endnu 
mindre benegte vi de mange tydelige Spor til Slægtskab imellem 
det danske Dialectsprog baade i Nårrejylland og den stårste 
Deel af Hertugd. Slesvig, og det engelske Sprog, særdeles i en 
Deel af dettes Mundarter; men vi maa holde det for klart og 
afgiort, at heraf opstaae heelt andre Resultater, end dette: at 
de Angler, (Angel-cyn, Angelfolket) om hvilke Talen er, som 
en stor og betydende Deel af hine indvandrende og erobrende 
Stammer, der have givet England Befolkning og Navn, skulde 
have været et dænsk eller om man hellere vil, et scandi- 
navisk-nordisk Folkefærd. 

Anglernes germaniske Folkefærd, kan ingenlunde have været 
en, allene til det nærværende, af nogle Kirkesogne bestaaende, 
imellem Flensborg og Slien beliggende District indskrænket Stamme. 
Angler forekomme allerede hos Tacitus som en tydsk Folkestamme, 
hvilken han nævner imellem Avioner og Varner eller Variner 
(,Aviones & Angli & Varini.£ Germ. c. 40) og iblandt flere 


+) Fornemmelig ved de bekiendte Steder i Angelsaxeren Othars Reiseberet- 
ning, henved 809, og hos den engelske Annalist Ethehcerd, hvis Krånike 
slutter med 974, hvor Hedeby (Slesvig) nævnes som liggende i det gamle 
Angeln imellem Saxerne og Jyderne — eller imellem Vender, Saxer og 
Angler.” (betvuh Vinedum and Seaxum and Angle, Scr. Rer. Dan. II. p. 116.) 


145 


Stammer, som have ,den moderlige Jordsé Dyrkelse tilfælles (,,in 
commune Herthum, id est Terram matrem colunt.”) Ptolemæus 
nævner Angler, tilligemed Svever og Longobarder, som Folke- 
stammer boende ved Elben. Procopius (Goth. IV. 20) omtaler 
Angler (Ayyizi) Friser (Deiccovsc) og Britoner paa eet og 
samme Sted som Beboere af ,den britiske 0.”  ,Den britiske 
O besiddes af 3 talrige Folkestammer, som kaldes Angler (An- 
giler) Frisoner, og de som have Navn tilfælles med Oen, Bri- 
toner". Ikke mindre mærkeligt er det, at iblandt de gamle 
germaniske Rets-Vedtægter, hvis Redaction i det latinske Sprog 
man pleier at tillegge Carl den Stores Tidsalder, findes en egen 
Lovsamling, med den Titel: Incipit lex Angliorum & Verinorum, 
" hoc est Thuringorum.”) Her have vi atter, efter 6—7 Aar- 
hundreder, de samme to Folkestammer ,Angli & Varinif hos 
Tacitus, satte ved Siden af hinanden. — Man maatte enten reent 
forkaste ethvert Beviis af Navneliighed, man maatte lige saa godt 
kunne sige, at Ænglerne i England have aldeles intet at gidre 
med Districtet Angeln i Slesvig: som man vil kunne benegte, 
at Angler som en germanisk, i Lande, der håre til det nu- 
værende Tydskland, boende Folkestammer vare bekiendte i del 
forste og andet Aarhundrede efter Christus; og at man paa 
Latin har optegnet deres Vedtægter. tilligemed andre tydske 
Folkefærds, i det 8de eller Yde Aarhundrede, om ikke tidligere. 

Naar vi altsaa finde Angler, Variner eller Warner, nævnte 
allerede hos Tacitus i det iste Aarhundrede efter Chr. som 
germaniske Folkefærd%%); og finde Anglerne hos Geographen 
Ptolemæus (i Midten af det andet Aarh.) nævnte som saadanne 


+) Man regner den til de tidligste germaniske Lovsamlinger; den har megen 
Simpelhed, og intet Spor af Christendom. Tydske Retslærde antage ogsaa, 
at dens Optegnelse (,,Abfassung") eller Samlingen af de Vedtægter, den 
indeholder, er tidligere end Christendommens Indførelse. (H, Måller) ,,Alter 
und Heimat der Lex Salica und der Lex Angliorum & Werinorum,” Wirzb. 
1840. p. 108.) 


x4) Om Anglers og Variners Bopæle i Tydskland og Vandringer, jvf. E, Th. 
Gaupp: ,Das alte Gesetz der Thiringer, oder die Lex Angliorum et We- 


146 


med Svever og Longobarder: saa har endvidere den byzantinske 
Historieskriver under Justinian, Procopius (+ 562), der skrev 
en Historie om Gotherne, og Krigene med dette Folkefærd, opta- 
get en udfårlig Sagnfortælling om Begivenheder, der skulle være 
indtrufne paa hans Tid (534—547) i Nederlandene og ved Neder- 
rhinen; og det er ved den Leilighed han nævner Angler, Friser 
og Briter som talrige, å England bosatte Folkestammer, og for- 
tæller om en Krig imellem Angler og Warnerne%), i hvilken de 
sidste, som havde deres Sæde ved Rhinens Mundinger, bleve 
overvundne m. m.%%). Naar vi nu endelig finde Anglernes 


rinorum, etc. Bresl. 1834. p. 80—89. Han antager, at begge have hårt 
»til de nordlige tydske Folkestammer ved Elben og Ostersåen; og at i det 
mindste Angli have naaet ind paa den cimbriske Halvd.” En Deel af Ang- 
lerne smeltede sammen med Saxerne, og deeltoge i Saxernes Tog til Bri- 
tanien. Andre Angler vege for Saxernes Overmagt, og droge mere mod 
Syden; og disse, antager Gaupp, ere dem, som Ptolomæus omtaler. 0. s. v. 
At Procopius synes at hensætte Varnerne i Belgien, ved Rhinen og Nord- 
søen, mener Gaupp er en Vildfarelse eller Misforstaaelse hos Byzantineren. 

x) At der i den hele Fortælling hos Procop findes en Blanding af factisk 
Sandhed med eventyrlig Udsmykkelse og Digt (f. Ex. Anglernes Flaade 
paa 400 Skibe med en Hær paa 100,000 Mand) seer man ved fårste Oie- 
kast. Kemble (The Saxons in Engl. I. 24) vil heller ikke fraskrive For- 
tællingen historisk Grund; men Néiagtighed i alle enkelte Omstændig- 
heder. — Den med Forfatterens sædvanlige udtåmmende Lærdom og 
Literaturkundskab underståttede Werlauffske Hypothese, som i Prokops 
Brittia vil finde Jylland, og henlægge den her berårte Sagnfortælling til 
den cimbriske Halvå: har Kemble ikke kiendt. ,,0m Procops Efterretnin- 
ger om de nordiske Lande", af E. C. Werlauff. (Vid. Selsk. Hist. phil. 
Afh. VII. Deel. 1845. p. 47—82.) 

&it) Werlauff synes (anf. St.) at tillægge Procops STA abe om Varner og 
Angler en næsten ubetinget Troværdighed ; men derimod at forkaste den saa 
stærkt fremtrædende Identitet af Anglernes Folkenavn hos Tacitus, Pto- 
lemæus, i Lex. Anglorum & Werinorum, o. s. v. Vi kunne her ei være 
enige med en af Nordens lærdeste Historieforskere; ligesom vi om Proco- 
pius antage, at naar han endog fortiener den udmærkede Plads, som 
Gibbon og flere tillægge ham blandt Byzantinerne, og naar han, som man 
seer, har kunnet erfare endeel om hvad der foregik i Nordtydskland hos 
Saxer, Franker, Angler, 0. s. v., da Forbindelsen imellem Constantinopel 
og de nordlige Lande ikke var sielden: seer man dog alt for tydeligt den 
store Forskiel imellem hans historiske Beretninger om Gotherne i deres 
Forhold til det åstromerske Rige, og hvad han fortæller om det fierne 
Britannien, om Angler, Warner, 0. s. v. som indskrænker sig til enkelte 
Omstændigheder og isolerede Tildragelser, hvorom han (men vist neppe 
umiddelbart) kan have hørt Sagn af frankiske Gesandter og andre Reisende. 


147 


Folkenavn knyttet til Warnernes, i en gammel Lovsamling, giel- 
dende for begge Stammer, og saa anseet hos Angelsawerne, 
at den endnu paaberaabes i en af Knud den Stores Forordninger 
(Constitutio de Foresta”), da maae vi nådvendigen, ved saa 
gamle Beviser paa Anglernes' Tilværelse som germanisk Stamme, 
til en Tid i en vis Forbindelse med et Nabofolk, med hvilke 
de have havt Retsvedtægter tilfælles, faae en Forestilling om 
de i England indvandrede Angler, der lidet passer til det nu- 
værende Angelns Forhold. Med Hensyn paa Navnet kunde man 
ogsaa erindre om, at Ordet Angel i det angelsaxiske (gammelt. 


"Angul, Ango,. Ange) bemærker en Spids; og at man ogsaa har. 


villet bringe dette i Forbindelse med Folkenavnet; en Omstændig- 
hed, som i dvrigt her kun i Forbigaaende beråres. Heller ei kan 
det glemmes, at man i Almindelighed hvor der tænkes paa og 
handles om det nærværende District Angeln (eller Angel) i Sles- 
vig, og Navnets Liighed med den gamle Folkestammes, oversees 
en Forskiellighed i Forholdet, som her finder Sted. Mægi er 
hos gamle romerske og græske Forfaltere (Tacitus, Ptolemæus, 
Procopius, 0. s. v.) Hovedstavelsen i Folkets Navn; i det sles- 
vigske District derimod anvendes den til at danne Stednavnet 
(ligesom Navnet Aungl, et Sted i det gamle Halogaland i Norge; 
Snorre Sturlesen Fol. Udg. III. p. 454.) Det reite Navn paa 
Beboerne af delte District er derimod ikke Angler, som de 
Tydske kalde dem, men Angelboer. X=) 


X) Stedet af denne Constitution er anfårt i H. Millers Skrift: Alter und Hei- 
mat der Lex Sal. &c. $. 21. p. 122. 


4%) Ligesom Fyenboer og Ærråboer. (s. Jensen's ,,Angeln, historisch beschr ieben, 
zunåchst fir die Angler.” 1844. S. 48.) En bekiendt nyere engelsk Sprog- 
lærd (Dr. R. G. Latham) vil heller ikke lade den sædvanlige Hypothese, 
der hidleder de engelske Angler fra Angeln i Slesvig gielde; og anseer det i 
det mindste for tvivlsomt om Jyder fra Jylland kunne regnes som samlidige 
Indvandrere og Erobrere af England, tilligemed Saxer og Angler. Han 
beraaber sig paa, at af nogen særskilt jydsk Sprogart findes der intet 
Spor, hverken i Kent, i nogen Deel af Sussex, eller paa Oen Wight, hvor 
man oprindeligen har villet hensætte Jutes, Juttnacynn (Chron. Angl. Sax.) 
Geatas og Wiht-Sætas (hos Alfred.) Vi maa bemærke, at denne lærde 


148 


Naar der endvidere siges, som Indvending imod Hr. Worsaae: 
»Jyderne og Anglerne vare nordiske Stammer, blandede med 
Friser”: da vilde en saadan Paastand ophæve enhver Forskiel 
imellem germanisk og nordisk Folkeæt. Vi derimod maa ved- 
blive at hævde denne Forskiel imellem de to forhistoriske, be- 
slægtede, men senere adskilte Stammer: germaniske eller iydske, 
og skandinaviske. — Hvad i Særdeleshed Jyderne angaaer, 
hvilke hiin Indvandring bringer i een Linie med Angler, som 
begge lige nordiske: da kunne vi ei engang om denne Stamme 
i sin Oprindelse antage, at den har været saa afgiort skandi- 
navisk, som den oprindelige danske Stamme i Skaane og paa 
Oerne. At en Grændselinie, der tildeels bestemmes ved Alheden, 
i Jylland, kan drages imellem Østerjyllands og Vesterjyllands 
Dialect, og at den sidste i Særdeleshed skarpt adskiller sig fra 
den åsterjydske ved Brugen af en præpositiv uforanderlig de- 
finitiv Artikel (e eller æ) der uden Forskiel bruges ved Substan- 
tiver af Fælleskidn og Hverkenkiån (æ Bur (Bordet), og æ Man): 
dette er nu i vor Sprog- og Dialect-Lære en almindelig bekiendt 
Sag; til hvis videre Oplysning et og andet Bidrag findes i en 
unævnt Forfatters ,Grammaticalske Bemærkninger om den vester- 
jydske Dialect;f (udgivne af Lic. Theol. J. V. Block. - 1837). 
At betragte delte som en af tilfældige Aarsager, af nyere Sprog- 
udvikling fra Sånden opkommen Sprogvane, gaaer slet ikke 
an. Det er et Phænomen, der tyder hen paa ældre Stammefor- 
skiel imellem de to Dialecter i det jydske Talesprog; og lige- 
saa meget tyder det hen paa en nordlig skandinavisk, som paa 
en sydlig germanisk Befolkning paa den jydske. Halvé. Hertil 
kommer nu, at det danske Folkesprog i hele Hertugdåmmet 
"Slesvig hårer til hiin vesterjydske Sprogart, for saavidt som den 


Sprogkyndige og Grammatiker ikke synes at have havt noget Bekiendt- 
skab med det nærværende jydske Tungemaal, hvilket dog, for hans Un- 
dersøgelser af de engelske Dialecters Forhold til det ældre og nyere Sprog 
i England, saa al sige var uundværligt. 


ikke kiender nogen anden bestemt Artikel, end den præpositive. 
Saaledes kan man sige, at den vesterjydske Sprogart strækker 
sig fra hine Sproggrændser (hvis nåiere geographiske Forhold 
jeg her maa lade uberårte) lige til Slien; uden at vi her be- 
hove at tage Hensyn til de Modaliteter i flere Henseender, 
som meer eller mindre udmærke Sproget Sånden for Konge- 
aaen, fra det, der tales i Nørrejylland. Vil man betragte denne 
vestjydske Dialect, som en Levning af de gamle Anglers Sprog 
(opblandet med skandinaviske Ord og Sprog-Elementer) — eller 
vil man ansee Beboerne af Vesterjylland og Sånderjylland for 
Efterkommere af de gamle Jyder — Beda's Jutna-Cyn — 
som ogsaa efter hans Beretning skal have deeltaget med Saxer og 
Angler i de Indvandringer fra Fastlandet, der medfårte Brit- 
lernes Undertvingelse, og et nyt Folkefærd, et nyt Landsprog 
i Britannien: da bliver der i begge Tilfælde ingen Grund for den 
Hypothese, at Angler have været en dansk eller skandinavisk 
Stamme. Vi kunne heller ikke af den nærværende jydske Dia- 
lects Beskaffenhed sige, hvorledes den har været for 1300 Aar 
siden. At Sproget nu er blevet til hvad man vel kan kalde en 
dansk Dialect, siger os ikke, hvorledes den jydske Folkeståmme 
talte, da den allene, uden Indvandring af Skandinaver fra Norge 
eller fra Oerne, beboede Halvåen fra Slien og i det mindste op 
imod Liimfiorden. Ligesaa lidt som Navnet Angeln beviser meer, 
end at Folk af den langt mere udbredte angliske Stamme i en 
forhistorisk Tid kunne have havt deres Bopæle i en sydlig 
Deel af Halvéen. At nogle have meeni, at Sproget i Angeln 
eller det, som der taltes, inden Plattydsk næsten ganske fortrængte 
den Sønderjydske (ikke Ø-danske) Dialect, som taltes i dette 
lille Landskab, skulde have mere Liighed, enten med Angel- 
saxisk, eller nyere Engelsk, end den åvrige Slesvigske og ve- 
sterjydske Mundart, er uden Tvivl ikke meer end Indbildning. 

Vi maa saaledes for det fårste blive ved Resultaterne åf Hr. 
Worsaae's Mening, og Udviklingen af samme i hans sidste Værk: 
at de skandinaviske Indvandringer i Britannien ikke hørte 


150 


til dem, som kunne kaldes de oprindelige; at skandinaviske 
Minder og Sprog-Elementer, som findes og kunne constateres 
i England, hverken tilhåre Angler eller Saxzer (og neppe engang 
Jyder — thi saadanne skulde man jo efter gamle Sagn om Jutna- 
Cyn og Bedas Fortælling om Indvandringen især kun såge 
i Kent og paa Wight); men at de ere Virkninger af de senere 
danske og norske Indvandringer; og at de Angler som deeltoge 
i hine Indvandringer, og som bebyggede adskillige endnu be- 
kiendte Landstrækninger i England, og stiftede flere af de an- 
gelsaxiske Riger — vare en germanisk, ingen skandinavisk Fol- 
kestamme. 


Secretairen meddeelte fålgende Udtog af et Brev fra In- 
specteur Worsaae, dat. Rouen 19 Jan. 1852. 

Da Videnskabernes Selskab med saa megen Forekommen- 
hed har underståttet mig til min Reise i Normandiet, opfylder 
jeg en kjær Pligt ved at meddele Dem, som Selskabets Secre- 
tair, en kort Beretning om det Udbytte, jeg allerede troer at 
have vundet, saavelsom ogsaa nogle Antydninger om de Resul- 
tater, jeg fremdeles troer at kunne venle. 

Det er tilvisse paafaldende, alt man endnu den Dag i Dag 
i Normandiet træffer saa mange nordiske Stedsnavne. Hidtil 
have disse ikke været samlede efter Departementer, og man har 
derfor heller ikke havt noget fast Udgangspunkt for en Under- 
sågelse om, hvor de nordiske Bosættelser have været stærkest. 
Det er imidlertid klart, at Nordboerne fornemmelig have bebyg- 
get Egnen omkring la Hague (hvor der endnu findes en lang 
Jordvold, som har afskaaret hele Næsset, og som oprindelig 
vistnok har været anlagt af Nordboerne); fremdeles have de 
nordiske Colonier strakt sig over Bayeux og Caen langs Havet 
og ligeledes langs Seinefloden. Enkelte Steder længere inde i 
Landet, t. Ex. ved Neubourg, ikke langt fra Rouen mod Syd, 
træffer man en heel Klynge af nordiske Stedsnavne, som be- 


151 


stemt godtgjåre, at denné'Plet fortrinsviis har været bebygget 
af Nordboere. I Udkanten af en stor Skov, »la londe” kaldet 
(i gamle Documenter ,lundaf, formodentlig Lunden) ligge her 
Landsbyerne Thuit-Anger, Thuit-Signol, Thuit-Simer, Thuit-He- 
bert og Thuit-Hagron, alle med det nordiske Stedsnavn Thuit 
eller Tvede, som her ufeilbarlig betyder opdyrket Skovland. 
Hvor stærk den nordiske Bebyggelse ude ved Havet, t. Ex. i 
Bayeuxegnen, maa have været, kan man skjonne alene deraf, 
at der i Arrondissementet Bayeux deels er og deels har været 
over 50 Stedsnavne med den nordiske Endelse ,delle” eller deel. 

Saa talrige som Stedsnavnene ere i Normandiet, saa spar- 
somme ere de nordiske Ord, der ere levnede i Folkesproget. 
I gamle Documenter fra det lite, 12te og 13de Aarhundrede 
især finder man endnu adskillige, hvoriblandt flere meget mær- 
kelige og charakteristiske. Blandt de gjængse Drikke i Nor- 
mandiet i den tidligere Middelalder nævnes saaledes foruden 
Ol, der var meget yndet af Normannerne lige til det 16de, 
17de Aarhundrede, ogsaa endnu ,,medum%, som hidtil har været 
uforklarlig for de franske Lærde, medens det for os er fuld- 
kommen klart, at det ligefrem er Mjåd. At Ol og Mjåd blev 
drukket af Nordboernes Efterkommere, vil man vistnok finde i 
sin Orden. I flere af de herværende store Handelsstæder (Caen, 
Rouen, Dieppe &c.) var der ogsaa tidligere Selskaber af de 
saakaldte, ,franc-brements%, der oprindelig vare en Slags her- 
lugelige eller kongelige Tjenere, men som tillige havde Pri- 
vilegium paa at udlosse,Skibsladningerne, og besårge alle saa- 
danne Forretninger ved Havnene. De vare meget ansete Folk, 
som regnedes iblandt Byens Functionærer, de udgjorde et be- 
stemt Antal og havde Ret til ved forefaldende Vacance at su- 
plere sig selv. I de ældste Documenter kaldes de bestandig 
»berman£ og det er vistnok ikke nogen dristig Slutning, at 
dette for de normanniske Forskere aldeles ubekjendte Ord, er 
det nordiske ,bæremand”, især da dette saa bestemt betegner 
de Forretninger, der paalaae berman'en. Længere ned i Tiden 


152 


er det gaaet over til at hedde ikkef%llene brement, men ogsaa 
»brument£ og der findes endnu flere Familier her, som bære 
dette Navn. = Forresten er det ikke sjeldent at træffe gamle 
nordiske Ord netop paa Ting, der angaae Skibsfart og Fiskerie. 
Il det 12te og 13de "Aarhundrede havde Fiskerne paa flere 
Steder af Normandiets Kyst dannet Selskaber for Hvalfangsten 
under Kysten. Denne Fangst synes at have været meget be- 
tydelig,» og man finder flere Gavebreve fra disse Fiskere til 
Klostre og Kirker. I eet af disse Breve kaldes Medlemmerne 
af et saadant Selskab: ,Waumans" aabenbart Pluralisformen af 
»Walman£ (Hvalmand): Wal er i Pluralis blevet til Waw, lige- 
som f, Ex. hyppig Dal til Dau. Yderligere Bestyrkelse paa Rig- 
ligheden heraf fik jeg i et andet gammelt Document, hvor der 
ogsaa nævnes en heel Deel Fiskere, tildeels med nordiske 
Navne (som Anschitillus eller Asketil), og hvor der tilfåies: yet 
omnes alii, qui sunt in Valseta” Hvalhuset eller Hvalselskabet. Paa 
Seinen har man fremdeles til vore Dage benævnet de Steder, hvor 
man havde nedrammet Pæle for at lægge Garn til Fiskefangst: 
»Goris, eller Gaarde, ligesom hos os Laxegaarde og Aalegaarde. 
Det nordiske Ord ,Gaard£ træffes ogsaa i Normandiet i det 
gamle ,fisigardf eller Fiskegaard ved Dieppe, og i »vingarlf 
eller Viingaard ved Bayeux, samt i de endnu brugelige Steds- 
navne Auppegart og Epegard (eller Æblegaard), som i gamle 
Documenter skrives ,,Appelgar.£ 

Med Undtagelse af Ord som ,Varech? eller Vrag, ,tanguef 
eller Tang, ,hommef£ eller Holm (i gamle Documenter hulmus), 
»becf en Bæk, har jeg forresten hidtil ikke i Folkesproget kunnet 
opdage andre reent nordiske Ord, end ,bruf og ,bruman£ (Brud 
og Brudemand eller Brudgom), der endnu ere i almindelig Brug 


i Normandiet. Derimod gives der en Mængde Folk saavel paa. 


Landet, som i Stæderne, der have nordiske Familienavne. I de 
ældste Dokumenter finder man, at Normannerne paa nordisk Viis 
have kaldt sig Son eller Datter af den og den, paa Latin t. Ex. filius 
Turgot, filia Havardi, hvorfra de normanniske Navne paa Fitz, der 


am 


——==—EE 


153 


endnu ere bevarede i England. Men efterhaanden som den 
franske Indflydelse blev stærkere, tabte denne Skik sig; man 
udelod filius eller fitz og tilféiede kun Faderens Navn i Genitiv 
t. Ex. Andreas Turgoli, og endelig høårte man endogsaa op med 
at sætte Familienavnet i Genitiv, saaledes at det kun blev t. Ex. 
Robert Toustain, Maria Ansquelil 0. s. v. Dette er Tilfældet 
den Dag i Dag, hvor man sladig hårer Familienavne som: Canu 
eller Canut (Knud), Anquetil, Godefroy, Havart, Roux (Rollo 
eller Rolf), Regnault (Ragnvald), Thouroud (Thorold) , To- 
stain (Thorstein), Turgis (Thorgils), Turgot (Thurgod), Tru- 
quetil og Turquetil (Thorkeli) &c.  Dåbenavnene skulle dog 
næsten alle være christelige. 

Det er'i det Hele taget af alle Omstændigheder klart, al 
en stor Mængde nordiske Familier ere vedblevne at boe i Nor- 
mandiet, tiltrods for de stærke Udvandringer til England, Sici- 
lien og Nedreitalien, og at fålgelig den oprindelig nordiske 
Befolkning eller Colonisation i Normandiet maa have været 
overordentlig betydelig. Man ledes derved uvilkaarlig til at 
antage, at Erobringen af Normandiet og Landets Bebyggelse af 
Nordboere ikke er skeet nærmest ved Rolfs Tog, men at Rolfs 
Erobring kun har været saa at sige Sluistenen for en Række 
ældre, tildeels fredelige Bebyggelser af Landets Kyster, ligesom 
netop Tilfældet var i England, Skotland og Irland. Det er i 
højeste Grad sandsynligt, at,de fårste nordiske Bosæltelser have 
været i Nærheden af la Hague, hvorfra de lidt efter lidt have 
udbredt sig langs Kysterne og Flodbredderne, og saaledes banet 
Veien for Rolf og hans Mænd. Det er ikke mindre sansynligt, 
at disse nordiske Nybyggere her, ligesom paa de britliske Oer, 
have skaffet sig Fodfæste ved Handel, Såfart og Fiskeri. Des- 
værre mangle, saa at sige, alle skriftlige Efterretninger fra den 
Tid, der ligger forud for det iite Aarhundrede, om Norman- 
nernes fredelige Sysler. Men en særdeles interressant Oplys- 
ning om den anseelige Handel, som de nordiske Nybyggere i 
Normandiet maae have drevet, indeholdes dog deri, at Norman- 


154 


nerne ikke alene have indført i Normandiet den nordiske Mynt- 
benævnelse ,Mark", hvilket de som bekjendt ogsaa gjorde i 
England, men at endog Markvægten allerede i Aarene 1060— 
1108 blev saa almindelig udbredt i hele Frankrige, at Marken 
som Mynteenhed kom til at træde istedelfor den gamle franske 
Livre, ja at den paa nordisk Viis blev deelt i 8 Unzer (i Norden 
i 8 Orer), medens Livren forhen havde været deelt i 12 Unzer. 
Det var fålgelig en gjennemgribende Forandring i hele det 
franske Myntsystem, der ikke kan have været gjennemfårt, uden 
at der i Forveien maa være foregaaet en stadig og overvejende 
Handelsindflydelse fra Normandiet af. De normanniske Lærde, 
for hvem denne Anskuelse er fuldkommen ny, ere ikke blot 
gaaede ind derpaa, men have endog gjort mig opmærksom paa 
adskillige uomtvistelige historiske Kjendsgjerninger, der vise, 
at Marken i Frankrige fårstegang nævnes netop i Normandiet. 
Med Hensyn til Spårgsmaalet om, hvorvidt Normandiet væsent- 
ligst er bleven befolket af Nordmænd eller Danske, afgive 
Stedsnavnene mærkelige Vink. Trods alle Efterforskninger er 
det ikke hidtil lykkedes mig at finde et eneste Stedsnavn, der 
ender paa -bolstadr, buster, -bost eller paa -stadr, -ster, hvilke 
Endelser, som jeg tidligere har godtgjort, netop ere charakteri- 
sliske for de norske Bosæitelser i Nordskotland, paa de skotske 
Oer og i Irland. Derimod have alle Stedsnavnene de samme 
Former og Endelser, som i det danske Nordengland (naturligviis 
dog med den Forskjel, at de her hyppig have den franske 
Endelse ville (af det latinske Villa) fåiet til et nordisk Navn) 
t. Ex: især -by -thorp, -thuit (eller -tvede), -gard -holm, -boeuf 
Gbod%), -fleur (-yflot eller yflioté), -næs, -ey -tot eller toft 
0. S. v. Jeg er derfor nu saare tilbåielig til at troe, "at de 
oprindelige, forberedende Bosættelser af nordiske Mænd i Nor- 
mandiet, paa Kysterne og ved Floderne, ere iværksatte væsent- 
ligst af danske Udvandrere, hvilket ikke forhindrer, at stårste 
Delen af de rolfske Kæmper, som senere fuldendte Landets 
Erobring, kunne have været Nordmænd. Det stemmer vistnok 


155 


ogsaa mere overeens med de naturlige Forhold, at Nordmæn- 
dene coloniserede Nordskotland, Oerne og Irland, der laae nær- 
mest ved Norge, medens de Danske bebyggede de nærmest ved 
dem liggende Lande Nordengland og Normandiet. Ganske 
snurrigt er det, at mange Familier her endnu hedde: ,Le Da- 
nois", ja der gives smaae Landsbyer her, hvor næsten alle 
Familier bære delte Navn. 

I de gamle retslige Institutioner er jeg ogsaa paa Spor 
efter mærkelige Analogier med det danske Nordengland. Det 
er noget tvivlsomt, om Holmgangen eller Duellen er indført 
her af Nordboerne; thi de ældre Love i Frankrige indeholde 
ogsaa Bestemmelser om Dueller. I det håieste tår man kun 
sige, hvad de ældste skriftlige Mindesmærker antyde, at Dueller 
have været mere yndede i Normandiet, end maaskee i nogen 
anden Del af Frankrige. Derimod er det vist, at der alene i 
Normandiet har været indført en ordentlig Nævn eller Jury af 
nordisk Oprindelse, -der gjennem hele Middelalderen har været 
bevaret saa reen, at man endnu i Begyndelsen af det 16de Aar- 
hundrede i en saakaldet: »Le stille de progceder en pais de 
Normendie” (af Aar 1534), finder baade den simple Nævn 
bestaaende af 12 Nævninger eller Eedsvorne, som afgav Kjen- 
delser i mindre vigtige Sager, og den dobbelte Nævn sammen- 
sal af 24 Eedsvorne, som afgav Kjendelser i Mordsager. Lige- 
som i det gamle danske Nordengland og senere i hele England 
og Danmark, var det ogsaa her Retten eller Dommerne, der valgte 
Nævningerne. Den Anklagede havde dog Ret til at gjåre Ind- 
sigelser mod Valgene. I det 16de Aarhundrede forsvinde imid- 
lertid de sidste Spor i Normandiet af den gamle Nævn. De 
ældste normanniske Love indeholdt ogsaa Bestemmelser om 
»Nam” (et Retsudtryk, der neppe får Normannernes Tid var 
kjendt i Frankrige) og om ,,Varechf eller Vrag, som synes at 
nærme sig mere til de gammelnordiske Love, end til de gam- 
melfranske. 

Allerede ved Nordengland har jeg i mit seneste Skrift 


es 


gjort opmærksom paa, at der i de gammeldanske Egne fandtes, 
ifålge Domesday Boock, færre Trælle, end i den åvrige, saxiske 
Deel af England, ligesom i det Hele taget Frihedsaanden var 
stærkere hos de Danskes Efterkommere der, end hos Angel- 
saxernes Slægter i Sydengland. En håist træffende Sammen- 
ligning hermed frembyder netop et Resultat, som en norman- 
nisk Lærd (Leopold Delisle) har udfundet og godtgjort, nemlig, 
at Trældommen var forsvunden i Normandiet henimod 200 Aar 
for i det åvrige Frankrige, idet man efter Aar 1100 næsten 
aldeles ikke mere træffer Trælle i Normandiet. Det synes derfor 
klart, at ikke blot de Nordboere, der have nedsat sig i de vestlige 
Lande, have, hvad Kronikerne sige, selv været stolte, friheds- 
elskende Mænd, men at de endogsaa have ladet Friheden ud- 
strække sig til deres Undergivne. Det er ikke umuligt, at de 
netop af en klog Politik have gjort delte, for i den saaledes 
frigjorte, forhen trælbundne Befolkning at finde tro hengivne 
Hjelpere og Ståtter, istedetfor farlige ophidsede Fjender. Man 
har i alle Tilfælde her en naturlig Forklaring til den stærke 
Frihedsaand, der gjennem hele Middelalderen til vore Dage 
har udmærket saavel Nordmaniet som Nordengland. 

Jeg har naturligviis endnu overmaade Meget at udretle 
her, baade med Hensyn til Stedsnavne, Institutioner 0. s. v. 
Saaledes veed jeg, at: paa Canalberne Guernsey og Jersey 
gjelde endnu mange af de gammelnormanniske  Institulioner, 
der forlængst ere gaacde tilgrunde her i Normandiet. Det er 
dog Forhold, som jeg maa nærmere undersøge i de Londonske 
Archiver og Bibliotheker. Ligeledes maa jeg endnu gjore Ud- 
flugter her rundt om i Landet, for at see de vigtigste af de 
ældre normanniske Bygninger, og for i det Hele ogsaa at blive 
bekjendt med Landets almindelige Physiognomi. Jeg maa der- 
næst nådvendig ind i Bretagne, for at lære at kjende de vig- 
tigste af de derværende Mindesmærker, hvoraf mange bære en 
saa slaaende Overeensstemmelse med vore ældste Mindesmærker 
i Danmark. Endelig maa jeg ogsaa nådvendig anstille Under- 


157 


sågelser, om der ikke ved Loiren skulde findes nordiske Spor, 
da Normannerne, som bekjendt, hyppig satte sig fast ved Loirens 
Munding, hvor man endnu træffer Stedsnavnet Paimboeuf, der 
mulig, ligesom de tilsvarende her i Normandiet, oprindelig har havt 
den nordiske Endelse -bod (?). Hjemveien til Paris fra Bretagne 
vil netop falde over Nantes. Det er dog sandt, endnu har jeg 
ogsaa Undersågelser at anstille, om der ikke her skulde findes 
gamle Ostersbunker, ligesom hjemme hos os, og paa Amerikas 
Kyster. Trods alle Forespårgsler har jeg endnu ikke faaet 
Noget at vide derom. Derimod har jeg i »Memoires des Anti- 
quaires de Normandief Aargang 1831 —1833 (8vo) Pag. 390 
fundet ,Extrait d'une leltre adressée a. Mr. de Caumont, sur 
Pemploi des huitres dans les constructions antiques de Medio- 
lanum Santonum (Saintes) par Mr. le baron Chaudruc de Crau- 
zaunes%, hvoraf jeg seer, at Oslersskallerne ligge under Murene 
»associées å des lits de cendre de charbon et d”os calcinés," 
hvilket unægtelig for mig har Udseende af mulig at være det 
selvsamme, som hjemme hos os. Men derom Nærmere. 


Vandinspecteur Colding havde under 4de Mai 1851 udbedet 
sig Selskabets Bedåmmelse af en indsendt Afhandling, Under- 
sågelse over Dampenes Virkning som bevægende Kraft i Damp- 
maskinen.” Den i denne Anledning udnævnte Comitee (Schifter, 
Ramus, Hoffmann) har derover afgivet fålgende Betænkning. 

Forfatteren er ved de bekjendte Forsåg af Regnault over 
Dampene bleven ledet til denne Undersågelse, som slutter sig 
til hans tidligere til Selskabet indgivne og i Skrifterne optagne 
Athandlinger. Den nærværende gaaer ud paa at oplyse flere 
dunkle Forholde ved Bestemmelsen af Dampkraftens Virkning 
eller af den i en Dampmasse indeholdte Arbeidsmængde. Hvor- 
vidt den Theorie, Forfatteren herfor har opstillet og udviklet, 


158 


ved Erfaringen vil blive bestyrket, er vel endnu uafgjort, 
men da der fra den theoretiske Side ikke kan gjåres væsent- 
lige Indvendinger mod Forfatterens Fremgangsmaade, og da 
tillige ethvert Bidrag til at opklare det saa vigtige og van- 
skelige Spørgsmaal om Dampkraftens rette Anvendelse, bår 
modtages med Erkjendtlighed, er det Comiteens Forslag, at 
denne Afhandling, ligesom de tidligere, optages i Selskabets 


Skrifter. 
Den 15 Januar 1852. 


Schifter. Ramus. Ho(fmann. 
Affatter. 


Selskabet modtog fålgende Båger: 
Fra Professor Brunius i Lund: 
Konstantekninger under en Resa Aar 1849, 
Fra Inspecteur Worsaae: 
Minder om de Danske og Nordmændene i England, Skotland 
og Irland. 


Modet den 20% Februar. 


——— 


Professor Steenstrup foreviste en ny Slægt af Cirripeder og 
oplyste samme ved Tegninger og Exemplarer i Spiritus, nemlig: 
Xenobalanus globicipitis, som forekommer i stor Mængde paa 
Finnerne af enkelte, især yngre, Individer af den færåeske Grin- 
dehval, Delphinus globiceps ÅAutt. 

Under det ovenstaaende Navn havde Meddeleren allerede i 
Juli 1851 fremlagt dette Dyr for den skandinaviske Natlurfor- 


159 


sker-Forsamling i Stockholm, i hvis Forhandlinger en kortfattet 
Karakteristik af Dyret vil findes. Forfatteren skyldte sine tal- 
rige Exemplarer til Hr. Sysselmand Miller i Thorshavn, der 
havde indsamlet dem ved en Grindefangst i Vestmanhavn 31 Juli 
1850 og strax nedsendt samme til Universitetsmuseet. Det der 
især er paafaldende ved Dyret, som hårer til Balanidernes Af- 
deling og Coronulagruppen, er dets ydre Lighed med Otion 
Leach, hvis saakaldte Oren det dog mangler, men istedet der- 
for bærer det paa den bagerste Rand af Kappen, som folder sig 
hætteformigen over, et Par. fremstaaende Bukler. Dyret som er 
temmelig trindt, aftager efterhaanden i Fårelse fortil, indtil det 
lidt over Grindens Hud ligesom indsnåres, og her bemærker man 
da ligesom en hvid Kreds udenom det. Denne hvide Kreds er 
en i Grindens Hud nedsænket og deraf frembrydende meget lille 
Skalkegle, der ved nærmere Undersågelse viser sig at bestaae 
af 6 Skaller med en Bygning, som aldeles minder om Bygningen 
hos Coronula og beslægtede. Dyrets egenlige Krop, som alle- 
rede hos Diadema hæver sig mere op over Skalkeglen end hos 
andre Cirripeder, skydes her altsaa aldeles opaf Skallen. Laag 
mangler aldeles, og i denne Henseende er det ogsaa en videre 
Udvikling af Diadema, hvis nordiske Art kun har to smaa Skal- 
ler, medens de nærstaaende Slægter have fire Laagskaller. Gjæl- 
lerne udgjåres af store dobbelte foldede Blade, som hos alle 
Balaniderne, og herved viser Dyret sig altsaa allerede bestemt 
adskilt fra den Afdeling af Cirripeder, hvortil Otion hårer. 

Jo yngre Exemplarerne ere, destomindre rage de frem af 
Skallen, og tager man meget unge Dyr, bemærker man en 
paafaldende Lighed med Diadema. I denne Tilstand er Skallen 
lemmelig svagt udviklet og bryder kun med ganske smaa Spid- 
ser op igjennem Grindens Hud. Man kan paa flere Finnestyk- 
ker see, at Ungerne oprindelig have boret sig ned i Huden. Idet 
deres Skalkegle siden udvikler sig til Siderne, trykker den ved 
Væxten Overhuden op ligesom i én lille Boble, der ved Skal- 
lens fortsatte Væxt revner. Herved frembringes det egne Ud- 


160 


seende, som om Dyrene bråd fra inden af frem igjennem Hu- 
den; thi man overseer let de meget smaae Aabninger, hyori- 
gjennem de oprindelig ere gaaede ned. Ved det Indtryk, Dy- 
rene foraarsage paa Huden, afsætter denne flere og flere Lag 
af -Overhud, ligesom for at fjerne de fremmede Gjæster, og til- 
sidst affalde disse med større eller mindre Stykker Overhud. 
Man seer saaledes paa flere af de sendte Finner dels svage 
Mærker i Huden af de bortstådte Skaller, dels større Partier 
eller Skorper af Overhuden, som ere ifærd med at låsne sig 
med de derpaa siddende Skaller eller hele Dyr. 

Ovennævnte nye Slægt og Art mente Meddeleren at være 
den fårste ejendommelige Form af Cirripeder,. der var funden 
paa Tandhvaler, ligesom den ogsaa var den fårste Form af 
Balanider, som aldeles manglede Laag eller hvis Skalkegle ikke 
omsluttede Dyrets egenlige Krop. Med Hensyn til Slægtens Ud- 
bredning kunde Meddeleren tilféie, at Hr. Professor Eschricht 
har vist ham et Par Cirripeder, tilsyneladende af samme Art, 
hvilke en Sémand havde taget af nogle Tandhvaler i Nærheden 
af Madeira og ligeledes at Hr, Professor Esmarck fra Chri- 
sliania ved Dyrets Fremvisning i Stockholmer - Mådet oplyste, 
at have seet nogle faa lignende Dyr i det brittiske Museum ;- 
senere har Meddeleren sendt Hr. Darwin Exemplarer deraf, og 
denne har tilskrevet ham, at han fra det brittiske Museum 
havde nogle faa Exemplarer, tagne af en Delphin N. f. Ma- 
deira, og som han ligeledes havde tænkt at gjåre til en ny 
Slægt (,Sæphonicinella£). ”) 

Slægten kan, med Hensyn til de hidtil givne Karakterer for 
de nærmeste Slægter, systematisk begrændses saaledes: 


4) I dette Foraar har Hr. Capt. Hygom hjembragt til Universitetsmuseet to 
Exemplarer tagne af en ung Tandhval 409 N. B. 269 V, f. Gr., altsaa om- 
trent ved Azorerne. — Pet er ikke usandsynligt, hvad Prof. Eschricht al- 
lerede bemærkede i Stockholmermådet, at den ifålge flere Iagttagere paa 
Kaskelotterne forekommende ,,Otion" kunde håre til denne Slægt. 


161 


Xenobalanus n. g. animal e familia Cirripedium coronu- 
læformium%); adultum: valde elongatum, subcylindricum, sub- 
petiolatum s. antice angustatum, pallio membranaceo vestitum, 
postico margine pallii retroflexo, ad basin testå minima cinctum ; 
juvenile: testa pro parte majore circumdatum -staluram Diade- 
matis simulans, at sine valvulis operculinis. 

Testa minima, depressissima sexvalvis, sexloba et quasi stel— 
lata cellulis radiantibus, extus rugis crenulatis transversis, ut 
in Coronula, Diademate et Tubicinella ; operculum nullum. 

In pinnis Delphini færoensis Globicipitis auit. more affinium 
gregalim vivit (inprimis in pinnis juniorum), sed raro apud 
Færoas visa. 


Selskabet bifaldt, at Inspecteur Worsaaes antiqvariske Reise 
til det nordvestlige Frankrig underståltes endvidere, med 300 Rdd. 


Selskabet modtog: 
Fra Generalmajor v. Steinmann paa Generalstabens Vegne: 

Kaartbladene Nyekjåbing og Måen, begge saavel i Blade uden 
Hoidebetegnelser, som med den Lehmanske Betegnelses- 
maade og med horizontale Kurver. 
Fra la Société Impériale des Naturalistes de Moscou: 

Nouveaux Mémoires de la S. Impériale des Naturalistes de Mos- 
cou. T. IX. Moscou 1851. 

Bulletin de la S. Impér. des Natur. de Moscou publié sous la 
rédaction du- Docteur Renard. 1851. Nr. 2. Moscou 1851. 


Fra det Keiserlige Videnskabernes Selskab i St. Petersborg: 
Annales de Vobservatoire physique central de Russie, publiées 
par ordre de Sa Maj. VEmp. Nicolas I. sous les auspices 


4) ,Coronulidæf Gray. 


162 


de Mr. le comte Wrontchenko par A. T. Kupffer. Année 
1847. St. Pétersb. 1850. 

Mémoires de Vacad. Impér. des scienc. de St. Pétersbourg IIlme 
Série, Sc. mathem., phys. & naturelles. T. 6me. Premiére 
Partie: Sc. mathém. & phys. T. 4me; livr. 3 & 4. St. 
Pætersbourg 1850. 

Mémoires présentés å VPacad. Imp. des sciences de St. Péters- 
bourg par divers Savans. T. 6, livr, 5 & 6. St. Péters- 
bourg 1851. 


Fra det Keiserlige Videnskabernes Akademie i Wien: 
Magnetische u. meteorologische Beobachtungen zu Prag. 8, 9 
& 10 Jahrgang. Prag. 
Grundzige einer Meteorologie fir den Horizont von Prag von 
Carl Frilsch. 
Fra Dr. G. Wilson: 
The Life of the hont'e Henry Cavendisch, including abstracts 
of his more important scientific papers by George Wilson, 
M. D., F. R. S. E. London 1851. 


Fra Oberstlieut. Sabine: 

Observations made at ihe Magnetical and Meteorol. observatory 
at the Cape of Good Hope. Printed by order of her 
Majesty's Government under ihe superintendence of Lieut- 
Colonel Edward Sabine. London 1851. 


Barometer, Thermometer i Skygge 


< A reduceret til 00 Reaumur. MÅ mod Nord. Regn, Vindens 
za 2, Fod over Jorden. | 2 Fodi |2Fodun-f mee ec. Retning 
2 WM | 9Form. (Middag. |” Efter |— Jorden, | der dagl. åÅ Gange i Dågnet, 
eg ; ” Umiddag. | Middel, Javest, | håieste | middel. | middel. 
VE å p BR URES i 
1 Sari 39334516 33,190 0786 004 292 292 Æ Rogn 8 Tim, Sne AN 1/5; ma: SN so, | Middeltemperatur. 
2 38, 9, 4 )r BA br Ro: 5 É, FE & 1,64 | so. "s0. s. sw, 3592 
ER SE 
sg d w ao ok 6 ; Krabi sg ; . WSWi 0 W. NW. ag zå 
bd | 2, 90 | 20, 74 | 30, 25 tå 0,2 54 34 id RED rer ve NWw. NY. wWSW. NO, | 11—19 —0,24  —0,65 
6 29, 43 29, 28 29, 39 1,41 ZE 34 5/4 14 Bed 1å = 0,33 | NW. NW. NW. W. 20—29 —0,63 —0,96 
| 33, 780 134, 284 3470 74 1. 1176 0/6 50 5/2 i ene 3,02 | wsw. wsw. w. wsw. | 1—29 0,18 —0,65 
8 32, 44 31, 93 | 30, 89 SED lg Ve Så 1,9 | Regn 11f — Sne 1,28 | wsw. WSW. SW. SW. 
9 26,4 86 26, 25 25, 52 Bråk 0,6 3/8 95 1,2 SED 12% F 2/89 SSW. NW,. NNW. O. 
10… | 30, 79 132,. 01) 33, 01 USE 70, É Så É Maanedl. 
… OND; NO... NO. 
if 38 02 | 38, 34 | 34, 47) 201 | 44 | —08 iD ere SEND ÆT RG Vandmængde 
12 | 40, 76 | 40, 55 | 40, i FIRE 248 1,0 2,2 0,6 | Hart 64 — Isslag 0,36 | Ss0. S0. So. So. 1852 2Y Anr. 
i REN 38, Be ode | 201 1: 2,0 0,4 RE r« ie HARE TDE BRO So. Se 97 58 Par, 11707 PEEL. 
7 5 fo n = Hg p) c MS? LW. . 
3 13% 85] 38 | 3 2] 46 | od 35 | Zoo | 45 |sner få" — egn (010) | Sw. "SW. W. WwSw 
30. e: 90. ER 545 i WSW. W. WNW. . 
18 | 20 0 | dy 25 | 20 4] wd | —ys | 34 | 30 | —0a |sne 3 — magt 0,82 | WWRY. NNW. NNW.N | — vindforhold. 
19 | -30, 40 | 31, 02 | 31, 55 | —0,74 | —1,9 DE ae Bao Goa sik skel SBS TEN DE TER 
AGE HEDEN = Be 08 0 EBU r ADN "SUK ere i i ER NO. NO» NNW. NNW. |x. 0,2 — 0,08 
bes ; ØR E 0,78) ÅNNW.NNW.NNW.WNW. | No. 0/16 0,10 
21 36, 46 | 30,- 92 | 36, 98 mi Br 12 18 =oå DUINGE SED) Stille. Stille, ONO, NNW. 0. BE 0,12 
SER ED b LENS ør SUN Se SA FRE 194 1/6 0,0 NO. NO. NNO. NNO. | s0 0,13 — 0,10 
VS ! J: Fy ” 5 SE . 0. Ot.sS. OS0O. z 
He HT INE S0 BEEN bets DD 15 0,0 080. O.LN. NNO. N: | Sw. Odd — 0.19 
.) , 22 , , Ey SS Er. p kr N. NO. NO. NNO. fw, 0,13 0,18 
RE RS 78 GA MSN er 148 Mr 1 BR CA SSR Sl 1 RØRER REDER KLAN MR SED ARE ae 
58 20, 31 Sy, 35 2, 20) 0rai | —144 1,2 1/4 9,7 | sne 22; — Regn 1,90 | W. SW. St.W, SW. | stille 0,02 
29 | 28, 12 | 28, 82 | 29, val 1,06 | —0,3 2,4 1,4 0,0 [Sne 1723— (3,17) | sso. SSO, S0. ONO. 


” 


Oversigt 
over det 


Kongelige danske Videnskabernes Selskabs 


Forhandlinger 
og 
dets Medlemmers Arbeider 
i Aaret 1852. 


Af 
Etatsraad, Professor &. Forchhammer, 


Selskabets Secretair. 


År. B og dÅ. 


Mådet den 5te Marts. 


————— 


Professor J. L. Ussing meddeelte et Udtog af en Afhandling 
om Italienernes Deelagliggjårelse i den romerske Borgerret ved 
Bellum Sociale, som vil blive optaget i Selskabets Skrifter. 
Den saakaldte Italienske Krig eller Bellum Sociale, der får- 
tes i Aaret 90 f. Chr. og de nærmest fålgende Aar, er et af 
de mærkeligste Vendepuncter i den romerske Historie. Den 
endte med den romerske Borgerrets Udvidelse over hele Italien, 
og en nådvendig Følge deraf var Republikkens "Undergang. 
Thi den gamle Republik var beregnet paa et indskrænket Antal 
Borgere, der alle personlig kunde deeltage i Stalens Liv; det 
vidtstrakte Rige, hvori den stårste Deel af Borgerne vare for- 


; Sk SE 


hindrede fra personlig Deeltagelse i Folkemoderne, krævede en 
ny Stalsform. Og efterat den Italienske Krig og den paafål— 
gende Borgerkrig havde låsnet alle Lovlighedens og Tillidens 
Baand, kunde denne nye Form kun blive et militairt Despotie. 

Men dette interessante Afsnit af den romerske Historie er 
os kun ufuldstændig bekjendt. Vi have tabt de Hovedværker, 
der existerede af samtidige Forfaltere, og de Kilder, vi have 
tilbage, ere temmelig fattige og urene. Desto nådvendigere 
bliver det, at Historieforskerne med Flid eg Omhu behandle og 
sondre det overleverede Stof. Denne Krig har ogsaa i den 
senesle Tid erholdt en talentfuld Bearbeidelse af P. Merimée 
(Etudes sur Vhistoire Romaine I), og omtrent samtidig har 
Kiene (Der råmische Bundesgenossenkrieg) vidsi at fremdrage 
Eei og Andet, som hidtil var upaaagtet. Da imidlertid Ingen 
af Begge tilfulde kan tilfredsstille, har Forf. ikke anseet det for 
overflådigt al underkaste dette Tidsrum en ny Bearbeidelse, og 
haaber i. Eet fog Andet at kunne give en klarere Fremstilling, 
navnlig af de indre Bevægelser og Foranstaltninger, hvorved 
Italienerne Skridt for Skridt opnaaede den fulde Besiddelse af 
den romerske Borgerret. 


M. Fulvius' og C. Gracchus? Forsåg paa at skaffe Italienerne 
Borgerret strandede med disse Mænds Fald, og i 30 Aar skete 
der ingen Forandring i Italienernes Stilling; men Trangen der- 
til blev stedse fåleligere og Fordringerne derom lydeligere. 
Fårst Aar 91 fremkom Tribunen M. Livius Drusus med et For- 
slag om at alle Italienerne skulde have romersk Borgerret; men 
han faldt som et Offer for sin Iver. Efter hans Mord udbrød 
der et vel organiseret Oprår i hele Mellem- og Syd-Italien. 
Marser og Samniter og deres Nabofolk traadte i Marken imod 
Romerne, som i Begyndelsen ofte bleve slagne, og maatte op- 
byde al deres. Kraft for nogenlunde at holde deres Fjender 
Slangen. Da nu ogsaa Nord-Italienerne begyndte at vakle, gav 
endelig Consulen L. Julius Cæsar Aar 90 en Lov, hvorefter 


167 


alle Lalinere og andre Forbundsfæller, der vare blevne Rom troe, 
kunde blive romerske Borgere, naar de vilde. Der skulde op- 
rettes enkelte nye Tribus til at indskrive dem i, og vælges Cen- 
sører for at udfåre det. ! 

Den Juliske Lov frelste Rom. Den sikkrede det for yder- 
ligere Frafald, og den mere frisindede Retning, som den ro- 
merske Politik herved havde begyndt, lammede Oprårets Kraft, 
idet den gav Italienerne Haab om ved Underkastelse at opnaae 
hvad de havde villet tiltrodse sig ved Vaaben. I Aaret 89 lyk- 
kedes det Cn. Pompeius og Sulla at bringe næsten alle -Italie- 
nerne med Undtagelse af Samniterne og Lucanerne til Overgivelse. 
Ved en Række specielle Love fik de Borgerret, og det bestem- 
tes, at der skulde opreltes Tribus til dem. Dog synes alle de 
i disse 2 Aar opreltede nye Tribus ikke at være flere end 8. 
Da imidlertid Forholdene endnu vare ubestemte, og man ei 
vidste, hvor mange nye Borgere der vilde komme til, bestemte, 
som det synes, -Lex Plautia Papiria, at den endelige Ordning 
af Borgersamfundet og Indskrivningen i Tribus skulde opsættes 
indtil videre, og at man for Tiden skulde néies med en fore- 
låbig Indtegning, der ci skulde foretages af Censorerne, men 
af 3 Prætorer. 

( I det folgende Aar, 88 f. Chr., fremkom Tribunen P. Sul- 
picius med det Forslag, at de nye Borgere ci skulde indskrives 
i nogle faa (8?) nye Tribus, hvorved deres Stemmeret jo i 
Grunden vilde blive illusorisk, men fordeles i de tidligere be- 
slaaende 35 Tribus.  Consulerne, navnlig Sulla, sågle at sætte 
sig imod det; men da det ikke lykkedes, forlod han Rom og 
gik til sin Hær i Campanien. Sulpicius satte Loven igjennem, 
og tilfoiede en ny Lov, hvorefter Sulla, der havde forladt Rom, 
blev afsat fra Commandoen mod Mithridat, og skulde aflåses af 
Marius. Da blev Sulla forbittret. Han rykkede mod Rom, be- 
salte det med sine Tropper, og banlyste sine Fjender derfra. 
Sulpicius blev myrdet og hans Love ophævede. Men efter at 
Sulla var gaaet til Grækenland, fornyedes det folgende Aars 


168 


Consul, L. Cornelius Cinna, Sulpicius? Lovforslag om at de 
nye Borgere skulde stemme i alle de 35 Tribus. Dette frem- 
kaldte heftige Scener i Rom. Cinna forlod Byen, og Senatet 
erklærede ham for afsat. Den fornærmede Consul samlede en 
stor Hær; han havde de nye Borgere paa sin Side, og den 
forviste Marius gav hans Parlie Glands. De belejrede Rom. 
Senatet var i den stårste Forlegenhed. De kaldte deres Felt- 
herrer lilbage, som stode i Mellem- og Syd-Italien, og i det 
Haab at vinde Samniterne for sig, de eneste Italienere, der endnu 
stode under Yaaben, befalede de Q. Metellus at slutte Fred 
med dem paa enhver mulig Betingelse. Senatet havde altsaa 
indrommet dem Borgerretten; men Metellus kunde ikke over- 
tale sig til at gaae ind derpaa. Han forlod Samniterne uden 
at slutte Fred med dem; men Cinna skyndte sig naturligviis 
med al indrømme dem, hvad Senatet havde tilladt, og fra dette 
. Qieblik ere Samniterne at betragte som Borgere af det Cinnan- 
ske Parlie. Der kan ikke være nogen Tvivl om at Cinna efter 
sin Seir har sat Loven igjennem om de nye Borgeres Opta- 
gelse i alle Tribus, og de i Aaret 86 valgte Censorer have 
sikkert skullet udfåre denne Indskrivning. 3 

Da Sulla i Aaret 83 vendte tilbage til Italien i Spidsen for 
sin Hær, udstedte han en Proclamation, hvorefter han ikke vilde 
beråve Nogen den Borgerret, de vare komne i Besiddelse af. 
Sanmiterne troede ham imidlertid ikke, men vare bestandig hans 
farligste Fjender, indtil deres Magt blev brudt ved det blodige 
Slag ved Rom og det derpaa fålgende Blodbad, Aar 82. Og 
da Præneste kort efter overgav sig, viste Sulla, hvordan han 
betragtede de nye Borgere, idet han lod alle de fådte Romere 
gaae frie, men "henrettede alle Samniter og Prænestiner. Mange 
af de italienske Stæder, der havde holdt med Marianerne, bleve 
straffede med at modtage Colonier af hans Veteraner, og hele 
Strækninger bleve beråvede Udåvelsen af deres Borgerret. Men 
dette er dog kun at betragle som en midlertidig Suspension; 
lovlig vare alle Ilalienere romerske Borgere fra Slutningen af 
Aaret 87, 


169 


Sundhedscollegiet tilstillede Selskabet velvilligen nogle me- 
teorologiske Iagttagelser foretagne af Herr Apotheker Steenberg 
i Helsingår. 


Selskabet modtog: 
Fra den Kaiserl.-Kongel. Geologiske Reichsanstalt in Wien: 
Jahrbuch der- Keiserl. Konigl. Geolog. Reichsanstalt. 1850. 
I. Jahrg. Nr. 3 & 4. 1851. II.-Jahrg. Nr. 2 & 3. Wien. 


Fra The American Academy of arts and sciences: 
Memoirs of the American Academy of arls and sciences. 
New series. Vol. IV. Part. II. Cambr. & Boston. 1850. 


Fra The Radcliffe Trustees: 
Astronomical observ. made at the Radcliffe observatory, 
Oxford, in the year 1849. By M. J. Johnson. Vol. X. 1851. 


i Fra The Royal Irish Academy: 
Proceedings of the Royal I. Academy for the year 1850— 
1851. Vol. V, Part. I. Dublin. 1851. 


Fra Physikalisch-Medicinische Gesells. in Wriirszburg : 
Verhandlungen der Physik.-Medicinische Gesells. in Wurzburg. 
1. Bd. Nr. 6—22. 2. Br. 1—13. Erlangen, 1850 & 1851. 


Fra The Geological Society: 
The Quarterly journal of the Geological Society. Vol. 7. 
Nr. 7. Nr. 27 & 28. 1851. London. 


Fra Naturforschende Gesells. in Zirich: 
Miltheilungen der Naturf. Gesellschaft in Zurich. Heft4 & 5. 
Zurich, 1850 & 1851. 


Fra det kgl, Nederl. Institut i Am m. 
Verhandlingen der eerste Klasse van het koninkl.-Nederl. 
Institut.... te Amsterdam. Derde Recks. 4 Deel. Amst. 41851. 
Tijdschift voor de wis-en naturkundige Wetenchapen, uitgeg. 
door de eerste Klasse van het K. N. J. van Wetensh. etc. 4de 
Deel. 1, 2. 3. 4, Aflevering. Amsterdam, 4851, 


170 


Fra Dhrr. Rayer, Soubeiran & Bouillard: 
Digitaline. Rapports de Mm. Rayer, Soubeiran & Bouillard, 
Paris, 1851. 


Fra den Hannoveranske Regjering: 
Mittheilungen des Gewerbe-Vereins fir das Konigr. Hanno- 
ver. Jahrg. 1848-—1851. Hannover, 1851. 


Fra Dr., Prof. I; H. Mådler: 
Beobachtungen der Kaiserl. Universitåts-Sternwarte Dorpat 
pat, von Dr. Mådler. 12 Bd. Dorpat, 1850. 


Fra Prof. A. Quetelet: 


Annuaire de V'observ. royal de Bruxelles par Quetelet. 1851, 
18 année. Br. 1850. 


Fra det franke Geologiske Selskab: 

Bulletin de la Societé Geéologique de France. 12 Serie. 

T. VII. Feuilles 9—13, 23—38. T. VIII. Feuilles 1—27. Paris. 
Fra det Zoologiske Selskab i London : 

Transactions of the Zool. S. of London. Vol. IV. Part. 1. 
London 1850. 

Proceedings of the Zool. S. of London Nr. 206—213. Pag. 
81—208. 

Fra Dr. Faradey: 
Experimental Researches on Electricity. London, 1851. 


å Mådet den 19% Marts. 


sn 


Åamiral Shifter fremlagde paa Kassecommissionens Vegne Sel- 
skabets Budget for 1851, som efter Discussionen blev bestemt 
saaledes: 


. 


Budget for Aaret 1852. 


Indtægter. 
1. Kassebeholdning ved Udgangen af 1851 ..1| 1,598 18 
2. Renter af Selskabels Fonds”) ......….… 5,378 | 46 
3. Fra det Classenske Fideicommis .....….- SOGEE 2 
4. Etatsraad Schou's og Frues Legal .....- 50 | » 
5. For Salget af Selskabets Skrifter......- 100 | » 
væ HE 
Udgifter. 
1. Embedsmændenes Gager og Budets Lonning 875 | » 
2. Til Samfundet for den danske Literalurs 
Benene NE en RE egene ta ars vol ok 9 181 | 70 
SMP æter de mr Re ege SSR SS mr arve 400 | » 
AR Selskabets Skrifter ss TERRE eN adlede e 2,000 | » 
SE OndhoTeR 33 TA ELIE and er Snes eee 450 | »% 
6. Det magnetisk-meteorologiske Observatorium 600 | » 
7. Regeslum diplomalicum ....+4+242++… 450 | % 
8. Trykningen af de Besselske Soltavler .... 900 | » 
9. Subseription paa 2det Bind ALNSAROE ere ER 200 | » 
10. Subscription paa Chr. Pedersens Skrifter . . TS 5 
14. Til en Buste af Geheimeraad Orsted..... 1002 
12. Til Prof. Allen (Samlinger til Christian d, 
den: Historie) 2... re mag hen LT KEE te 200 5 
13 


. Til Mag. A. $. Orsted (naturhistoriske Teg- 


NIRØET Sd 2 een se SE Er SN 200 | » 


. Til Inspecteur Worsaa (Undersågelser i Bre- 


EPE SEERE Es ENE ES ESEEE 300 | » 


45. Til Literatus Erslevs Forfallerlexicon (200 
Rbd. bevilgede til Udbetaling i Lobetaf 2 Aar) WWE S 
16. Selskabets Folium i Banken.......…+…… fr % 
17. Tilfældige Udgifter . 2 2222 en ut. LNG ne 
é å 7,372 | 70 
+) Selskabets -rentebærende Capitaler udgjåre: 
25,500 Rbd. med 5 pCt. Rente. ... 1,275 Rbd. 
97,562 — ,. 4 pCt. sm sene] 33002, sr 46 Å 
334005 380 13 PO ber er Tyr ate 102 . — É 
126,462 Rbd. med Rente......- 15,279 Rbd. 46 å 
samt 100 £ Sterl. i 5 pCt. og 200 i 2 pCt. 
dansk-engelske Obligationer, hvis Rente 
efter Cours 9 Rbd. er....00000004…… 99 — 
Tilsammen .....2+… "5,378 Rbd. 466 


Af Selskabets Capitalformue betragtes 100,000 Rbd. som et Fond, der ikke 
maa formindskes, Resten derimod som disponibel til videnskabelige Fore-= 
tagende (ifålge Selskabets Beslutning i 1838), 


— 
— 


han fede fede hede hede hede fede hede 
Go OD AIG Ott jk 00 20 


iv) 


(<=) 


(Ca 


DO VO RO TO VO VO X9 9 
ØD HO STA 05 09 == 


Do 


KA 


172 


Reguskabs-Oversigt for Aaret 1851. 


Indtægter. 


=-Kassebeholdning… fra 48508 555 red ASE 
> Renter. af Selskabets "Fonds sir Es ene 
. Fra det Classenske Fideicommis ....... 
. Etatsraad Schous og Frues Legat....... 
. For Salget af Selskabets Skrifter ... +... 


STR 00 DO == 


Udgifter. 


. Ifålge Revisionsbemærkning........ ; 
;"Gager 09rEoMMingers.r SÆR LEE DE i 

. Samfundet for den danske Literaturs Fremme 
REAL Se se ED BE Sg EMBASE LED AP Aa es 
Selskabets sSkedler SEE "SOREN SNE SÆBE 
Ordo ER ESKE re eee ERR ERNE 
Det magnet. meteorologiske Observat. ... . 
» Regestums.diplomaticum 42-34 os, sker 
”DedBesselske Sollayler i SRI GE DYNE 
. Danmarks Topogr. ved Knudsen ....... 
BUD SCrIp HON paa SAXO Sieg TEN EET Sl Eps 
. Tegninger til en Afh. af Dr. Kråyer re 
. Vandindspecteur Coldings Forsåg ...... 
. En. Biste af Christian d. 8de ......... 
. Til antiqvarisk-geologiske Undersågelser . . 
. Collation af Haandskrifter i Rom....... 
. Til Literatus Erslevs Forfatterlexicon .... 
. Subscription paa Chr. Pedersens Skrifter . . 
. Mag. Orsted til naturh. Tegninger ...... 
”PrOL: Allenstie histore Sami. SPEER EAR 
silrolrers is Banken SS ESE NS JB NE STEDSE S 
MT ANER HOTTE "<a Seks br RE Rear HERRE De eter 


— 
DSOMNASDGTR AVE 


Naar fra Indtægten . . . 8,542 Rbd. 26 Sk. 
drages Udgiften. ...= 6,944 — 8- 
udkommer Kassebeholdning 1,598 Rbd. 18 Sk. 


173 


Rbd. | Sk. 
Ved Udgangen af 1850 var Selskabets Capital | 


125,462 Rbd. , Sk. 
200 £ Sterl. engelske 3% 
Obligationer indkjåbte til 4,542 — 416 — | 
100 £ Sterl. engelske 5% 
Obligationer indkjåbte til 914 — 16 — 
Kassebeholdningen . .. 3,136 — 51 — 


131,054| 83 
Ved Udgangen af 1851 var Selskabets Capital 

forskjellige danske Obligationer 
126,462 Rbd. Sk. 

200 £ Sterl. engelske 3% Obli- 

LG | KGS HG) ØRE AL steel ae esse NERE 1,542 — 16 — 
-100£St. eng. 5% Obligationer 914 — 16 — 
Kassebeholdningen . .. 41,598 — 18 — 


. 


130,516 50 


Fra Herr Stud. med. Bladt modtog Selskabet nogle Ther- 
mometer-lagitagelser, anstillede i Aalborg fra 24. Octbr. 1851 
til 29. Febr. 1852. 


Salskabet modtog: 
Fra Naturforskernes Selskab i Zurich : i 
Mittheilungen der naturf. Gesells, in Zwrich. H. III. (Nr. 
27—39). Zirich, 1849. 


Fra det Keiserl. V. Akademie i Wien: 
Sitzungsberichte der phil.-histor. Classe der K. A. d. W. 
in Wien. Jahrg. 1851. VIL, H. 1 & 2. 
Sitzungsber. der mathem.-naturw. Classe d. K. A. d. W. 
in Wien. Jahrg, 1851. VI. 5. H. VII, 14 & 2 H. 


174 


Modet den 2" April. 


mme 


Etatsraad Molbech oplæste: Antydninger med Hensyn til Konst- 
Stilen i de til Plastiken henhørende Assyriske Monumenter ,. og 
sammes Forhold til den egyptiske Stiil. 

I en tidligere Meddelelse om vore Dages mærkværdige Op- 
dagelser af Assyriske Palladsruiner, og de i samme forefundne 
Værker af den gamle assyriske Sculptur, har jeg neppe berårt 
de sidstes Egenskaber som Konstværker; den Plads, som de i 
Fålge heraf maa indtage i den almindelige, og særdeles i den 
asiatiske, eller forgræske, Konsthistorie;; og det Forhold, hvori 
deres Sliil og Charakteer maa stille dem til andre gamle Natio- 
ners Konstværker, særdeles til Egypternes og Persernes, imellem 
hvilke de uden, Tvivl i Tidsforholdet, eller i en chronologisk 
Betragtning af den gamle Konst, nærmest maa hensættes. Der 
måatte vel ogsaa gives Leilighed til Sammenligning imellem 
assyriske og indiske Sculpturværker ; men en saadan ligger dog 
fiernere, da de sidste, efter Alt hvad man kiender til dem, ere 
fra yngre Perioder, end de ovenfor nævnte Nationers Konst. 
Endog de ældste Monumenter i Hindustan, hvor der findes Bil- 
ledhugger-Arbeider og Udhugninger i Steen — de bekiendte 
Huletempler, som ere bevarede i Dekan, paa den. vestlige Side 
af Halvéen, paa Oerne Salsette og Elephante ved Bombay, ved 
Carli, Ellora, og flere Steder — naae vist nok op i en Tid af 
hoi Ælde, som det vel kan være vanskeligt at angive med fuld 
Bestemthed. Efter Sagkyndiges Mening, og i Fålge de my- 
thologiske Figurer og Forestillinger, som disse Sculpturarbeider 
fremvise, tilhåre de dog alle Buddha- .og Brahmalærens Perio- 
der, og selv de ældste af hine Grottetempler kan man ikke 
sælte høiere i Tiden, end et Par Aarhundreder for Christus. 


Disse indiske Konstværker, og i Særdeleshed de sildigste i 
Grolletemplerne ved Ellora, hvis' Storhed og Stiil man i Særde- 
leshed beråmmer, fierne sig saa betydeligt, baade fra Egyptens og 
Assyriens Charakteer i Plastiken, at en umiddelbar Sammenligning 
med disse (hvorlil vi desuden savne saadanne Billedværker og Af- 
tegninger, der vare i denGrad fuldstændige og påalidelige, som de, 
man nu har over de sidstnævnte Konstmonumenter) ved denne Lei- 
lighed ganske kan forbigaaes. Vi indskrænke os saaledes til efler= 
folgende faa og korte Bemærkninger om den eiendommelige Cha- 
rakleer og Stiil i de assyriske Seulpturarbeider, og deres Forhold 
til de egyptiske; og tilféie nogle Ord om Forholdet imellem den 
assyriske og den persiske Stiil i Sculpturen, hvis Monumenter, saa 
vidt de hidtil kiendes og ere beskrevne, i Konst og Rigdom sy- 
nes at slaae"lilbage for de assyriske; hvorimod Perserne (som 
tidligere er bemærket) i en Architektur, hvis storartede Charak- 
teer vi endnu beundre i dens faa overblevne Ruiner, have la- 
det Assyrerne vidt tilbage. 

Allerede ved at betragte Egypternes Konst fra den ar- 
chitektoniske Side, eller i deres Bygningsværker, hvorlil: hos 
dem, ligesom hos Assyrerne, Sculpturen slutter sig, som en 
væsentlig, men underordnet, mere ornamental, end selvstændig 
Bestanddeel af begge Nationers Konstværker: vil man finde en 
slor og giennemgribende Forskiellighed, hvori Uliigheden imel- 
lem de naturlige og geographiske Forhold i Egypten og i As- 
syrien have en afgibrende og væsentlig Deel. I et Land, hvor 
store Floder og vandede Sletter, med en herskende Leer- og 
Kalksteens-Formation, adgiåre en betydelig Deel af Landets og 
Jordbundens Naturcharakteer, kunne vi ikke vente os en Archi- 
tektur og Sculptur, som i Egypten, med Verdens ældste Cultur 
og Konst, hvor Afrikas mægtigste Flod i en lang Strækning 
giennemlåber 'en eneste Dal, nær indsluttet af Biergkiæder, ind- 
til den herfra udstråmmer Fedme og Frugibarhed over det rige 
Deltaland; og hvor de ædelste, haardeste Granitarter, Basalt, Brec- 


176 


cia og flere ypperlige og faste Steenarter, frembyde et Materiale 
for Bygmesteren og Billedhuggeren, der kræver og opfordrer 
lil en méisommelig, men ved sielden Varighed loånnende Ar- 
beidsflid og Méie. Den stårste Deel af de egyptiske Sculptur- 
værker ere udarbeidede i hine undertiden næsten jernhaarde 
Steenarter, der fordre den håieste Omhyggelighed i Udhugning 
og Behandling ved Meiselen, men som derved ogsaa kunne 
opnaae den Fuldkommenhed i Politur, den Glathed og Glands, 
der udmærker saa mange egyptiske Sculpturer, og maaskee 
ogsaa kan have bidraget noget til at frembringe den strenge 
og kolde Stiil, som overhovedet er herskende i Egypternes 
Konst; især for saa vidt, som den enten er architektonisk, eller 
anvendt paa religidse og symboliske Sculpturværker, og paa 
monumentale Forestillinger af Kongernes Personér og Bedrif- 
ter. En anden, mere lævfuld, mere mangfoldig og bevægelig 
Stiil og Charakteer findes derimod i en Mængde af de Forestil- 
linger, som vi kunne kalde det egyptiske Genre-Maleri, og i 
hvilke dette, i sin hele Nationalitet saa besynderlige og eien- 
dommelige Folk, anvendte Maleriet til at smykke Væggene i 
deres mørke underjordiske Gravhuler, og saaledes i de Dådes 
Boliger gientog og afbildede alle Huuslivets og Selskabslivets 
Optrin, Sysler, Haandarbeider, Forretninger og Forlystelser. 
De egyptiske Vægmalninger i Gravene ere derved blevne til et 
Slags Archiv for Historien af dette Folks offentlige og private 
Liv; de træde paa en Maade i Stedet for den beskrivende og 
fortællende Fremstilling, i Stedet for egentlige Skriftværker, 
eller en Literatur, som Egyplerne aldrig synes at have besiddet. 

Det kunde forekomme os som man endog i nogle af de nyeste 
Arbeider over Konsthistorien ikke altid har skienket den Deel af 
Egypternes nationale Konst, der udfolder sig i disse Gravmale- 
rier, ligesaa stor Opmærksomhed, som de architektoniske og 
plastiske Værker, hvori unegtelig ogsaa den egentlige Charak- 
leer i den egyptiske Konst stærkest og tydeligst har præget sig. 


177 


— Delte er dog, baade hvad Tegninger og Beskrivelser angaaer, 
ikke Tilfældet -i de colossale Hovedkilder for den egypliske 
Konsthistlorie, af Champollion, Rosellini og Lepsius. Jeg kan 
imidlertid, i disse faa Bemærkninger, ikke opholde mig ved hiin 
interessante Deel af det ældgamle Folks mærkværdige Konsifrem- 
bringelser; da den heller ikke har havt noget saa rigt og fuld- 
slændigt Sidestykke hos Assyrerne, og staaer i mindre Beroring 
med de hidtil opdagede Mindesmærker af deres Konstfærdighed, 
end den religiåse egyptiske Sculplur. Det er bekiendt, at denne i 
visse Retninger havde opnaaet en betydelig Grad af Udvikling 
og Fuldkommenhed, hvilken, i Særdeleshed hvad den techniske 
Udførelse angaaer, stiger til en saadan Håide, at den kan kal- 
des eneste i den hele Konstverden. Betragter man den Fuld- 
endelse i Behandlingen, selv af de haardeste Steenarter, og den 
mesterlige Noiagtighed: i at give endog umaadelig colossale Fi- 
gurer deres bestemte og- forholdsriglige Form, undertiden med 
eti sin Art ædelt Udiryk, der ligesom stræber til det Ideale — f. Ex. 
idet herlige, colossale Hoved af Rosengranit, i det brittiske Museums 
egypiiske Samling -— da kan man ikke andet end med Beundring 
betragte, hvor vidt dette Folk, hvis hele Tilværelse var ligesom 
en gaadefuld Mystik i den gamle Verdens tidligste Cullurperiode 
og Stalsliv, havde bragt det ogsaa i Sculpturen. — En vis Ana- 
logie kan vel findes imellem Egypten, saaledes. som det maatte 
vise sig for Grækerne og Romerne under disse Nationers ud—" 
viklede Civilisation, og China, saaledes som dette endnu frem- 
viser en ejendommelig, ligesom stårknet Nationalitet og Cullur 
fra den asiatiske Forverdén, isoleret fra Alt hvad det gamle 
og nyere Asien har overleveret Erindring og - Historie; men 
Sammenligningen imellem det gamle Egyptens og Chinas Konst 
bliver dog meget til Fordeel for Egypterne. Chincserne, der 
ikke allene kunne sæltes ved Siden af 'de gamle Egypter, men 
maaskee endogsaa over dem i technisk Evne og mechanisk Op- 
findelse og Duelighed, ligesom de udentvivl i Forstandsudvikling 


178 


overgaae dem — endskiåndt denne Eyne synes at have fortrin- 
lig hersket ogsaa hos Egypterne — staae derimod paa et lavere 
Trin end disse i egenllig Konst-Evne og Konsidannelse. Chi- 
neserne fattes i deres oprindelig nationale Anlæg den skabende 
Genius og den modne Anskuelse af Formernes Hoihed og Reen- 
hed, som udfordres til at meddele begge Egenskaber til frie 
og ideale Konstfrembringelser.  Chineserne ere aldrig” meer 
end Naturefterlignere, eller Copiister af forelagte Monstre og 
Modeller. Deres Konstarbeider maalte derfor blive groteske 
og bizarre, som deres Figur, Klædning, Skik og Smag. Med 
Alt hvad man derimod kan sige om Konstideernes ligesom endnu 
tilhyllede, ufrie, eller i strenge, foreskrevne Former fængslede 
Barndomstilstand i Egypten: saa havde denne Tilstand dog selv 
i sin Begrændsning, i sin bundne, conventionelle Stiil, en Ret- 
ning mod det Storartede, og havde saaledes i det mindste det 
Colossales Aand, om ikke Skiånhedens fulde Aandelighed. 
Egyplerne have dog i deres plastiske Konst og Maleri over- 
hovedet ikke kunnet bringe det videre, end til en Stræben efter 
at giengive legemlige Former, hvilken til en vis Grad har op- 
naaet sit Maal; men sielden i nogen plastisk Fremstilling har 
kunnet komme videre end til den ubevægelige, faste, eller hvi- 
lende Skikkelse — ikke til fuldstændig Udvikling af dens orga- 
niske Dele, eller til Bevægelsens Mangfoldighed og Forandring 
i de legemlige Slillinger; mindre endnu til Udtrykket af det indre 
Liv, eller til ret at besiæle den efterlignede legemlige Form. Vel 
kan delte ikke siges uden al Undtagelse;- der gives enkelte 
egyptiske Billeder, som ikke ganske mangle Udtryk i Ansigtet, 
skiåndt deltes Præg i Almindelighed er det strenge, hvilende ; 
den kolde Rolighed; den ubevægelige Håihed eller Majestæt, f. 
Ex. i Kongernes Physiognomier. Men selv en Tilnærmelse til 
Portrait-Liighed findes dog hos disse; og i forestillede Krigs- 
optrin og andre Handlinger, særdeles i den store Mængde og 
Mangfoldighed af det daglige Livs Scener, i alle Syslers og 


149 


Haandarbeiders Afbildninger, fattes heller ikke Bevægelsens 
Momenter i de forskiellige Stillinger af menneskelige Figurer 
og Legemsdele. I det Hele og Væsentlige er imidlertid For- 
standens Begreb den herskende Evne, der ogsaa fremtræder i 
Egypternes plastiske eller afbildende Konst. Det udvortes Le- 
gemlige søgte de ved Efterligning at gibre beskueligt, hvilke 
underliden, især i visse Dyreformer, lykkedes dem meget vel; 
mindre fuldkomment i den menneskelige Skikkelse, fordi denne 
har det højeste Præg af Siælens Liv og Kraft — fordi, med 
andre Ord, den menneskelige Skabning har den fuldkommenste 
Dannelse til i Konstværket al forbinde aandelig Skidnhed og 
Idealitet med Naturformernes Efterligning. 

Eoypternes Konst var overhovedet deels symbolisk reli- 
giås; deels historisk. eller monumental. De vilde enten frem- 
stile de Gudebilleder og de hellige Dyr, som vare Gien- 
sland for en meget polytheistisk religiås Dyrkelse; eller de 
vilde overleveré Efterverdenen Mindet om deres Kongers 
krigerske Bedrifter og Erobringer. Begge Dele gienfinde 
vi, skidndt under andre nationale Betingelser, hos Assyrerne. 
For Egypterne, som i deres Konstværker ikke havde' hævet sig 
lil nogen bevidst Skidnhedsidee, eller til Konstens og Konstne- 
rens æsthetiske Frihed, vare Symbolik og Begreb, eller For- 
staaeligked, Belingelse og Formaal for deres Konstproductioner, 
hvilke i Aarlusinder vedligeholdt sig i uforandrede Charakterer 
og Former hos et Folk, hvis hele Liv udgiorde en religiås Beva- 
ring af Tradition og hellig Vedtægt. Plato beretter, at efter giel— 
dende Lovbud vare Egypternes Billeder, saaledes som de dan- 
nedes i hans Tid, uforandrede, hverken slettere eller bedre, end 
man havde giort dem for meer end tusinde Aar. En græsk 
Historieskriver (Dzodor fra Sicilien) har forklaret, hvorledes en 
saadan Stadighed i Konstens Tradition kunde opnaaes. De 
egypliske Billedhuggere udarbeidede ikke deres Figurer efter 
Qiesyn, eller ved en fri Efterligning af Naturen; men de havde 


180 


foreskrevne Talforhold for Delene i det menneskelige Legeme, 
og en bestemt Heelhed, hvortil Delene svarede. Denne engang 
foreskrevne, uforanderlige Proportion kunde bevirke, at flere 
Konstnere paa forskiellige Steder kunde arbeide paa een colossal 
Statue, og dog tilveiebringe en beundringsværdig Eenhed og Har- 
monie imellem de saaledes udarbeidede Dele. I Følge heraf 
var ogsaa Charakteren i deres monumentale eller historiske Re- 
liefs og Malerier (der, som bekiendt, kun vare Omrids og Fla- 
der uden Runding, Skygger eller Perspectiv) uforandret den 
samme. Hensigten med disse Konstarbeider var den, at Beskue- 
ren kunde see og kiende hvad de skulde udtrykke. Naar man 
engang vidste, hvorledes en Konge, en Vizir, en Præst, en Eu- 
nuch, en Feltherre, en Seiervinding, en Triumph o. s. v. blev af- 
bildet: da kunde man læse den vedkommende Herskers Bedrif- 
ter paa Obelisken eller i Graymaleriet; om endog ikke, for de 
mere Indviede, Hieroglyphskriften desuden udfyldte Billedernes 
symbolisk-historiske Forestilling af Bedrifter og Begivenheder. 
Til en egenllig og klar Forestilling om afbildende og pla- 
slisk Konst, til en reen ariistik Idee og en derved fremkaldt 
fri og fuldendt Konstvirken, havde Egypterne saaledes ei kunnet 
hæve sig. En saadan har heller ikke Assyrerne, eller noget andet 
asiatisk Folk i den gamle eller nyere Verden, kunnet naae. Da 
hos Egypterne baade den plastiske Konst, og Maleriet, overho- 
vedet vare afhængige af Architekluren, eller anvendtes i dennes 
Tieneste, som Ornamenter (naturligviis med en vis Undtagelse 
for den religiåse Sculptur:) saa havde heller ikke deres Plastik, 
med al dens techniske Konstfærdighed, tilegnet sig en fri Ud- 
vikling af de menneskelige Former. Deres menneskelige Figu- 
rer, som i Almindelighed enten forestilles siddende eller staaende, 
vise sig, baade i Plastiken og i Maleriet, oftest i en eens- 
formig, ubevægelig Holdning; Armene sluttede til Legemet; 
Benene, enten skiulte næsten til Fédderne af en tæt slultende 
Drapering; eller, dersom Figuren forestilles gaaende, da er Be- 
vægelsen antydet som en streng og stivt skridende Gang. Heelt 


181 


nøgne Figurer forekomme kun sielden i den egyptiske Plastik; de 
någne Legemsdeles Form er i Basrelief og Maleri mere betegnet i 
de ydre Omrids eller Profil-Linier, end anatomisk udviklet i Mu- 
skeldannelsen og i en fuldstændig Angivelse af Led og Forbindel- 
ser imellem Legemets Dele.  Proportionen; imellem disse er 
derimod, efter den overhovedet engang antagne Norm for 
den menneskelige Skabnings Forhold, iagttaget med en i det 
Hele correct Néiagtighed, endog i de mest colossale Sculptur- 
arbeider. Hvad Figurernes overnaturlige Stårrelse angaaer, 
da synes det som Egypterne ogsaa i denne have lagt en 
vis Symbolik. I det mindste finder man ofte, i Krigsscener 
og i andre Optrin af det offentlige Liv, at Kongernes Figurer 
saavidt mueligt paa Malerierne forestilles i overnaturlig Stor- 
relse, i Forhold til deres Krigere, Hofmænd og andre . om- 
givende menneskelige Figurer. Det er i åvrigt ganske na- 
turligt, at de egyptiske Konstarbeidere have i Legemsdan- 
nelsen holdt sig til den i Landet indfådte og herskende -Men- 
neskeraces Former og Forhold; man finder derfor ogsaa paa 
alle gamle egyptiske Monumenter, at fremmede Folkestammer 
(f. Ex. Negre; maaskee ogsaa Jåder) altid saaledes ere beteg- 
nede ved charåkteristiske Egenheder, at man let kiender dem 
fra den indfådte Stamme. 

Man kan vel i det Hele sige, at Egypterne baade i Sculptu- 
rer og Malerier (hvilke hos dem egenilig blot kunne betragtes som 
farvede eller malede Basreliefs; ligesom disse igien ere saa 
flade, at de nærme sig til Malerier) havde bragt det videre i 
visse Dyrfigurers, end i den menneskelige Skabnings Efterlig- 
ning. Dette laae maaskee for en Deel i den Hellighed, som 
tillagdes adskillige Dyr hos Egypterne, og den religibse Dyr- 
kelse, som man ydede dem. Det var derfor blevet en charak- 
terislisk Deel af deres Symbolik og mythiske. Plastik, at nogle 
egyptiske Gudebilleder vare menneskelige Skikkelser med Hove- 
det af forskiellige Dyr. Saaledes forestilledes, som man veed, 
Guden Ammon med et Væderhoved, Solguden med Hovedet af 


Ed 


en Håg; Thott med et Ibis-Hoved; Anubis med et Hundehoved, 
0. s. v. Den omvendte Idee visle sig kun i den for Egypten 
charakteristiske, hyppigen og i den mest storartede Stiil, f. Ex. 
i Alleer eller Adgange til Templer og Palladser, anvendte Sphinx- 
Figur, som her i Almindelighed bestaaer i en hvilende Låve- 
krop med qvindeligt Hoved og Bryst. 

Den sidstnævnte Egenskab i Egypternes Konst og-Symbolik 
(Blandingen af den menneskelige Skabning med Dyrformer) finde 
vi, tilligemed mere andet, overgaaet fra Egypterne til Assyrerne; 
men paa en Maade, som er ganske eiendommelig for de sidste. 
Den hvilende egyptiske Sphinxlåve, med det alvorlige, man 
tår vel sige, ædelt dannede Qvinde-Ansigt, er hos Assy- 
rerne bleven til et meget charakteristisk, udmærket vel be- 
arbeidet mandligt Hoved, men uden al Idealitet, foiet til 
Kroppen af en Tyr eller Låve, der ikke er heelt udarbeidet, 
eller hvilende, som den egyptiske, men staaende eller skri- 
dende; desuden forsynet med et til Skulderen fæstet Vinge- 
par, af en saadan Størrelse, at de udslaaede naae til Jorden 
og bedække den største Deel af Dyrets Legeme. Det Hele 
faaer derved en eiendommelig grotesk Charakleer, hvori man 
ikke gienfinder noget af den egyptiske Figur, undtagen Anbrin- 
gelsen af det menneskelige Hoved paa Dyrekroppen. — Paa 
lige Maade finde vi ogsaa hos Assyrerne visse Gudebilleder, 
der udgibre en beklædt og vinget Menneskefigur med Hovedet af 
en Orn eller Grif. Der er i disse assyriske Figurer en egen impo- 
nerende Kraft, og en langt slærkere udpræget Charakteer i Ho- 
vederne, end hos de egyptiske; derimod have de mindre af det 
Slags, om vi saa maa sige, Ahnelse af Idealitet, eller af over- 
menneskelig Form og Udtryk, som man undertiden finder Spor til 
hos Egypterne; endskiåndt den blev standset og fastholdt i sin 
ufuldkomne Ungdom ved en traditionel Konstvedtægt og dens ufor- 
anderlige Stiil. Den virkelige Menneskeskikkelse, baade i An- 
sigtets Form og nationale Udtryk, og i Legemsdannelsen, havde 
Assyrerne upaatvivlelig lært at efterligne og fremstille med 


" 183 


-umiskiendelig Stræben efter Natursandhed; men ikke at forædle 
eller idealisere den, hverken hos Guder eller Mennesker. 

Vi opdage saaledes ved fårste Oiesyn, den ved Naturtro- 
skab udprægede Charakteer af en semitisk-asiatisk (chaldæisk) 
Race, meget forskiellig” fra den egyptisk-afrikanske, og ikke 
mindre afvigende fra den indisk-kaukasiske Race. Vi finde en 
mindre håivoxen, mindre smekker, mere fårlemmet, undersat, 
muskelstærk Legemsdannelse, en Blanding af Styrke og Fylde; 
som det synes med nogen Tfilboielighed tilFedme. Hovedet viser 
Panden for en stor Deel bedækket af et eget Slags rund, nogel 
kegledannet Hue; stærke Bryn overskygge Oiet, hvis Blik er 
skarpt, eller strengt alvorligt, Orene og Næsen stor, med tem- 
melig stærk Krumning og noget skarp Form; cen rund og fyldig 
Kind giver de ikke ofte forekommende uskiæggede Ansigter 
nedentil et Slags blådere Yppighed, som dog ikke formindsker 
det hele Præg af Manddom og Alvor i Forening med physisk 
Kraft og Sandselighed, der hersker i de mest udmærkede og 
anseelige assyriske Figurers Physiognomie. Det kraftige Udtryk 
i den allerstårste Deel af disse forhåies desuden meget ved den 
stærke Skiæg- og Haarvæxt, som for dette Folk synes at have 
været plejet, og i dets Konstværker behandlet med en Ziirlig- 
hed, Rigdom og Omhu, der neppe har fundet Sted hos noget 
andet.  Beklædningen synes overhovedet at antyde et Slags 
lykke, stive Stoffer, der hverken slutte sig til Kroppen eller 
falde i blåde Folder. 

Saaledes kan man maaskee sige, at den assyriske Konst, 
hvad Drapering angaaer, staaer noget tilbage for den egyptiske. 
De anseeligste Figurer i deres Sculpturarbeider synes i det 
mindste ved Beklædningen at faae et Slags massiv Tunghed og 
Stivhed i Charakteren, som forhåier den, der ogsaa hersker 
baade i Stillingerne, og i Behandlingen af de blottede Legems- 
dele. Saaledes ere unegtelig baade Arme og Been, hvor de 
vises ubedækkede af det nedfaldende Klædemon, kraftigt be- 
handlede, og med biensynligt anatomisk Studium, og derfor 


184 


overhovedet med en betydelig Grad af Natursandhed — særdeles 
i Hænder og Arme, hvori Assyrerne ere forud for Egypterne; men 
Behandlingen er tillige noget massiv eller plump; Been og Fåd- 
der have en næsten overdreven Tykhed og Stramhed i Muskel- 
dannelse, i Sener og Knogler. At man ved nogle Figurer, der 
forestilles mere forfra, end i Profil, seer Fødderne i Gang fra 
Siden, gibr en egen Virkning. Jeg maa erindre, at disse Be- 
mærkninger i Særdeleshed gielde og maa anvendes paa de mest 
betydende Figurer, der forekomme i de store assyriske Basre- 
"liefs, hvis Proportioner og hvis omhyggelige Udarbeidelse give 
dem højere Konstværd, end andre, hvor Alt er efter en mindre 
Maalestok, hvor i Almindelighed hele Krigsscener og flere Slags 
Optrin, (for det meste dog forbundne med Krigen, f. Ex. Plyn- 
dringer, Transport over Floder, m. m.) forestilles med en talrig 
Mængde Figurer. Her er der meer seet paa Totalvirkningen og 
Indtrykket af den hele historiske Handling, som skulde bevares 
for Efterverdenen, end paa fuldendt Udarbeidelse af hver en- 
kelt Figur. Imidlertid er det især i denne Deel af Assyrernes 
Billedhuggerkonst, hvor Liv, Bevægelse og Mangfoldighed i 
Konstfremstillingen er lagt for Dagen. Man vil uden Tvivl og- 
saa overhovedet komme til det Resultat, at Assyrerne i det, 
som hårer til Mangfoldighed, Udtryk, Liv og Charakteristik i 
menneskelige Figurer, ere komne betydeligt videre i deres Sculp- 
tur, end Egypterne. Et Overblik af den hele Charakteer i den 
assyriske Konst, og en derved frembragt Totalvirkning, tår dog 
maaskee efterlade den Forestilling, at den egyptiske Nation, 
om dens Konst-Udvikling ikke var bleven ligesom forstenet, 
eller standset ved et hierarchisk Princips herskende Magt, sna- 
rere havde kunnet hæve sig til Idealitet i Plastiken, end Assy- 
rerne. Hos disse see vi ustridigt techniske Fremskridt i den ydre 
legemlige Formdannelse, og i den anatomiske Natursandhed ; 
men disse Fremskridt dålge ikke en vis Retning mod det Sand- 
selige eller Materielle, i den legemligt-kraftige, muskelstærke og 
fyldige Form; uden at vi derimod, enten i Legemsskikkelser, eller 


i Physiognomier, finde noget Præg af den forædlende Idealitet, 
eller den besiælende Aandelighed. Herom vil maaskee Menin- 
gen være forskiellig; men jeg maa udtrykke den, som har dan- 
net sig hos mig, efter det almindelige Indtryk af de assyriske 
Konstværkers Afbildninger; hvorimod jeg vel, skiåndt for mange 
Aar siden, har håvt nogen Leilighed til at kiende ægyptiske 
Sculpturarbeider ved egen Beskuelse. 

Vi maae endnu erindre, at hos Assyrerne intet Fortrin finder 
Sted fremfor Egypterne i Udviklingen af deres plastiske Konst, 
med Hensyn til en fuldstændig Aftbildning af den menneskelige 
Skabning; hvori de endogsaa snarere, saavidt Opdagelserne hid- 
til naae, staae tilbage for den egyptiske Plastik, i hvor langt 
endog denne var fra Konstens Fuldendelse. Egypternes Slaluer 
ere som oftest ikke fristaaende, eller heelt udarbeidede; det 
er allerede nævnt, hvorledes de i Almindelighed fremstillede 
menneskelige Figurer, ikke heelt udviklede, eller i någen Skik- 
kelse, men beklædte, siddende, og ligesom i stærkt Relief, med 
den væsentligste Deel af Hovedet, Kroppen og Lemmerne fortil 
udarbeidede; Ryggen derimod optaget af en Steenblok. Imid- 
lertid gives der ogsaa fristaaende, men beklædte egyptiske Sta- 
tuer; maaskee dog især fra en sildigere Konslperiode. Hos 
Assyrerne fandles derimod, i det mindste efter de hidtil be- 
kiendtgiorte Opdagelser, ingen hele Statuer; Plastiken synes ikke 
at have været hos dem bragt videre end til et stærkt fremhæ- 
vet og udarbeidet Relief, som dog fuldstændigen viser os den 
ejendommelige assyriske Stiil, baade i Ansigtsdannelsen, i de 
syderste Legemsdele, Arme, Hænder og Benene, fra Knæct, i 
någne Former; i forskiellig Klædedragt, baade fredelig og kri-= 
gersk, og i Prydelser. — Hvad de sidste angaaer, da er det 
nøgensteds bemærket, at visse Smykker, for Ex. simple Spiral- 
Årmringe af Metal, vise hen til en endnu lidet udviklet Cultur- 
tilstand. Vi ere vel ogsaa tilbåielige til at antage, at dette Folk 
har overhovedet i Culturen (ligesom i Architektur og i andre 
Dele af Konsten) været betydeligt lilbage for Egypterne, Delle 


186 


synes imidlertid ikke at gielde om Krigens Færdigheder og 
Ovelse, eller om Rustninger, Vaaben og deres Brug, hvori de 
historiske Vægbilleder i Ninives Palladsruiner lægge en for det 
gamle Asien ikke ringe Udvikling til Skue. Fremdeles kan be- 
mærkes, at Smykker og Ornamenter paa Klædninger og paa 
Væggene i de assyriske Kongeborge ingenlunde overalt vise 
tarvelig Indskrænkning, skiåndt vel overhovedet et Slags Sim- 
pelhed i Formen. Det er ogsaa allene, eller særdeles i den 
ornamentale Stiil, hvor vi kunne finde Udtryk af en vis Grad af 
Elegants og Smag i den assyriske Konst. 

Jeg vil endnu blot tilfåie, at der hersker et Slags Analo- 
gie eller Forholdsliighed imellem de plastiske Forestillinger af 
den menneskelige Skabning og af Dyrlegemer i Assyrernes 
Konstværker. Hovedet, og Benenes Muskeldannelse hos Lover, 
Tyre, Heste og andre forekommende Dyr ere i de stårre Bil- 
leder udfårte med Natursandhed, med et rigtigt Blik, og med 
en kraftig og sikker Haand. Derimod ere vel overhovedet de 
ovrige Legemsdele hos Dyrene mindre correct behandlede og 
udførte. Flere Dele af den assyriske Konst, f. Ex. de mærk- 
værdige og ejendommelige udskaarne Arbeider i Elfenbeen, de 
i den sidste Periode af Opdagelserne fundne Redskaber og Smyk- 
ker, m. m. maa her forbigaaes; og hvormeget kunne vi ikke 
vente til nåiere Oplysning af Fremtidens fortsatte Udgravninger, 
eller af allerede skeete, men endnu ikke bekiendte og beskrevne 
Opdagelser i Assyriens Jordbund? — Hvad Forholdet imellem 
delte Folks og de gamle Persers Konstværker og Konst-Suil 
angaaer, da' er det diensynligt nok, at der findes et afgiort 
Slægtskab imellem begge; men tillige med en bestemt national 
Eiendommelighed hos de sidste, og med tydelige Spor til (hvad 
der ogsaa synes naturligt efter de historiske Forhold) at Kon- 
sten hos Perserne har været sildigere, end hos Assyrerne; og at 
den i Architekturen (som allerede tilforn er bemærket) har 
hævet sig til håiere Fuldkommenhed, til en ædlere og mere 
storartet Stiil, end den assyriske Bygningsmaade, med sine sol- 


æ 


torrede Tegl og sin blådere Steenart, kunde opnaae. — Vi 
kunne tilsidst yltre som Resultat af de foregaaende korte An- 
lydninger: at den assyriske Konst, uagtet mangen væsenilig og 
betydelig Forskiellighed, uden Tvivl dog maa antages at have 
havt sit Udspring af den egyptiske; men saaledes, at den vel i 
sine Spirer er forplantet fra Egypten, men i Assyrien har ud- 
viklet sig i en Stiil, der antog en egen og kiendelig national 
Charakteer, og ikke kan kaldes enten umiddelbar Fortsættelse, 
eller ligefrem en Efterligning af den egyptiske. Dennes Over- 
gang til Assyrien, og Indvirkning paa dette Folks Konstdannelse, 
kunne vi dog saameget mindre tvivle om, da enkelte fundne 
assyriske Oldsager af meget håi Alder have en reen egyptisk 
Charakteer. 


Anmærkning til S. 177. Lin. 21. 


Det colossale ,,Memnons-Hoved"%, der antages at høre til en Billedståtte af 
den store Rameses, (Herodots Sesostris) er egentlig udhugget af en dobbelt- 
farvet Blok af den fine syenitiske Granit; man har benyttet den åverste Deel 
af blegréd Farve til Hovedet; Farven i det åvrige Fragment, der naaer ned 
til Brystet, med endeel af den håire Arm, falder i det blaagraae. Statuens 
mesterlige Udarbeidelse, og Ansigtets udtryksfulde, ædle og milde Charakteer, 
dålger i åvrigt ikke de nationale egyptiske Træk. 


Selskabet valgte Inspector for de antiquariske Mindesmær- 
kers Bevaring, Hr. J.J. A. Worsaae, til indenlandsk Medlem af 
den historiske Klasse, og Professor C. G. Brunius i Lund til 
udenlandsk Medlem i samme Klasse. 


Selskabet modtog: 
Fra Professor Chr. Lassen: 
Vendidadi capita quinque priora emend. Chr. Lassen. Bonnæ, 
1852, 


188 


Mådet den 16% April. 


Prof. Jwirgensen foreviste et Apparat, hvormed nogle fore- 


låbige Forsåg over Indflydelsen af Jordens daglige Omdreining 
paa Pendulels Bevægelse ere anstillede. 

— mage — 
Etatsraad Forchhammer gav folgende Fremstilling af sine nye 
Iagltagelser med Hensyn til den sjellandske Kridtformation. 

Det er mange Aar siden, og allerede i Begyndelsen af mine Un- 
dersågelser over Danmarks Geognosie, atjeg gjorde opmærksom paa 
en Retning i Biergdannelsen som jeg betegnede som Hovedstryg- 
ningslinien, eller som man nu vilde kalde den, Hovedhævningslinien 
for Danmark, og jeg efterviste den i Bælterne af Skrivekridt og Salt- 
holmskalk i Danmark, saavelsom i den eiendommelige Hævningsli- 
nie, hvorved M6ens-Klint, og den hele Linie, som forbinder den med 
de uregelmæsigen fremskudte Håider i den nordvestlige Deel af 
Jylland, ere hævede. Siden den Tid ere mange nye Stadfæstel- 
ser af denne fremherskende Retning i Danmarks hele geogno- 
sliske Udvikling blevne opdagede, og man tår antage det for 
en vel beviist Kiendsgjerning, at en Mængde parallele Linier 
udtrykte saavel i den indre Ordning af Lagene; som i den ydre 
Fordeling af Hoiderne, fra Torneaa indtil den danske Stats syd- 
ligste Grændse gjengive denne N.V. og S. 0. Retning. 

De nordlige Kiæder, fra Kullekiæden og den dermed paral- 
lele Rommeleklintkiæde med dens Fortsættelse paa Bornholm, 
indtil Torneaa, ere Urbjerge, hyppigen med forsteningsfå- 
rende Overgangsbjerge i Dalene imellem de enkelte Urbjergs- 
kiæder; i Sjelland og Jylland er det Kridtkiæder, og i Sles- 
vig træder en Bruunkulformationskiæde frem. Disse og flere 
analoge Iagttagelser fårte mig dengang paa den Tanke, at de 
forskjellige parallele Kiæder i Sjelland udtrykte en fra N. O, til 
S. V. fremskridende Udvikling fra ældre til nyere Lag, og den 
Omstændighed, at Grønsandet omkring Kjåge, og derfra imod 
N.”indtil Nærheden af Kjøbenhavn, ligger nordlig for den Skri- 


189 


vekridimasse, der danner Grundlaget i Stevnsklint, syntes fuld- 
komment at stadfæste denne Tanke. Imidlertid have senere Iagt- 
tagelser modificeret denne Anskuelse noget, og viist at de nord- 
éstlige Parallelkiæder ikke altid ere de ældste. 

Der ere 2 Rækker af Iagttagelser som have havt en væsentlig 
Indflydelse paa denne Forandring i mine Anskuelser, deels nemlig 
de, hvorved vor Gronsand og dermed ogsaa Saltholmskalk ere be- 
viste at være yngere end Skrivekridt, deels Opdagelsen af Skrive- 
kridt ved Sieenlåse paa Veien imellem Kjåbenhavn og, Frede- 
rikssund, og da begge disse Iagttagelser vel have været offent- 
liggjorte, men staae i den nåieste Forbindelse med mine nye 
Iagttagelser over den danske Kridtformation, maa jeg lillade mig 
at give her et Overblik over samme. 

Byen Steenlåse ligger omtrent 4 Mile N. for Kjébenhavn, 
og det nærmeste tidligere bekjendte Kridtlag findes i Stevns- 
klint i en Afstand af 6 Mile, hvorved jeg dog maa bemærke, at 
der ere flere Steder bekjendte, hvor Skrivekridt er opdaget i 
Dybden ved Boring, og som ligge langt nærmere ved Steen- 
låse, saasom Kridtet i Borehullet ved Harrestrup i en Afstand 
af 1%o Miil. Den nærmeste Linie imellem Steenlåse og Stevns- 
kliniskiædens nordvestlige Fortsættelse træffer paa Alindelille i 
en Afstand af 5/4 Mile. Da jeg for omtrent 8 Aar siden op- 
dagede dette interessante Findested for Skrivekridtet var det et 
lille i en Sandgrav fremragende Partie af neppe en Quadratfods 
Overflade, nu derimod efter at jeg har gjort opmærksom paa 
det, og den Vigtighed det kan have i den Egn, hvor det fore- 
kommer, er det bleven til en temmelig stor Kridtgrav, som En- 
hver med Lethed kan iagttage, da den ligger lige ved Lande- 
veien. Kridtet er her fiint, hvidt, skrivende; afdeelt i Lag af 
2—3 Fods Mægtighed. Flinten sort, i oprindeligen nyreformige 
Stykker, som ere samlede i Lag, der have en svag Heldning 
imod 0, %) Imellem dette Steenlåse Skrivekridt-Partie og Stevns- 


+) Jeg iagttog en Heldning af 8% imod Øst, men da de Flintlag der have 
tjent til denne Bestemmelse ikkun kunde iagttages i en kunstig udskaaren 


190 


klint-Bæltet, ligger nu det sjellandske nyere Kridt deels trug- 
formigen leiret i Fordybningerne, deels selv overgribende over 
Randen, saasom i Stevnsklint, hvor Skrivekridtet overalt mere 
eller mindre er dækket af yngere Kridt. Det er nu her at 
Gronsandet forekommer udviklet under meget forskjellige For- 
mer, hvorpaa ikkun for en meget ringe Deel Udtrykket Grén- 
sand, som grønt Sand passer, og paa intet Sted forekommer det 
med den udmærkede Characteer hvorunder vi kjende det paa 
Bornholm, hvor en simpel Slemning er tilstrækkelig til at adskille 
det gronfarvende Mineral fra det rene Quartssand. Ved Aas- 
hi bestaaer Grønsandet vel deels af grånne Quartskorn, men 
for en stor Deel af Brudstykker af sort Flint og Rullestene af 
Granit og OQvergangssandsicen. I Skovhuusvænge ved Lellinge 
er det især mergelaglige Steenarler, som findes, og Sand og 
Gruus er meget tilbagetrængt. Det er deels dækket af Saltholms- 
kalk, deels vexler det med denne Steenart og, saavel ved Borin- 
gen i Bråndbydster som Kjøbenhavns Valdby har det tydeligen 
viist sig, at Skrivekridt danner Underlaget for disse Danmelser, 
ligesom det i Stevnsklint danner Underlaget for de med Grøn- 
sand og Saltholmskalk samlidigen dannede Lag af Fiske-Leer, 
Faxokalk og Liimsteen. 

Jeg har ved tidligere Arbeider viist, at der med Grénsand- 
bæltet falder et Kildebælte sammen, som gaaer fra Stranden ved 
Kjågebugt i N. V. Retning indtil Odsherred, og Boringerne ved 
Solhéihusene, Thostrup-Valdby og Brøndbydster, have givet 
rige Kildevæld fra dette Grénsand. Dette Vands eiendommelige 
chemiske Beskaffenhed, navnligen dets betydelige Mængde af Kisel- 
jord, og dets ringe Quantitet Svovlsyre, hvorved det ligner Vandet 
saavel fra Aashéoikilden, som fra Maglekilde og Helligkorskilde 
ved Roeskilde føre til det Resultat, at de i dette Kildebælte lig- 
gende Kilder, der vise stor Vandrigdom og Stadighed i denne 


iv 
lodret Kridtvæg, saa beviser denne Iagttagelse ikkun, at Faldet er i 
åstlig Retning og ikke mindre end 82, hvorimod det muligen kan være 
storre, 


191 


deres Vandmængde, have deres Oprindelse fra et af de forskjel- 
lige, til det yngere Kridt hårende, sandede eller grusede Lag. 

Den åldeles nådvendige Omdannelse af Systemet for Kjåben- 
havns Vandforsyning har givet Anledning til en Mængde Spårgs- 
maal, hvoraf de vigligste vedkomme for en stor Deel Muligheden 
af at skaffe en stårre Mængde Vand tilstede, end der nu bruges i 
Kjobenhavn, og delte af en renere Beskaffenhed, end man nu kan 
byde Staden det. Jeg har for nogle Aar siden ved et moisomme- 
ligt og omfattende Arbeide godtgjordt, at Mængden af de organiske 
Stoffer som findes i vort Vand ikke er i alle Aarstider lige stor, 
heller ikke er eens i alle Reservoirer, og heraf vilde altsaa 
ligefrem fålge, hvilke Reservoirer man helst maatte beholde, og 
i hvilke Aarstider man fortriinsviis maatte samle Vandet til Op- 
bevaring. Langt vigligere vilde. det imidlertid være, hvis man 
kunde vinde en Deel, eller det Hele, af det til Kjåbenhavns For- 
syning nådvendige Vand fra Kilder, dersom man ikkun kunde 
sikkre sig imod den store Kalkmængde, som ofle findes i Van- 
det der kommer fra dybere Jordlag. (Opmærksomheden maatte 
da først være henvendt paa Grånsandskilder, der i Almin- 
delighed udmærke sig ved en tilstrækkelig stor Vandrigdom, for 
at de kunne komme i Betragtning ved en stor Stads Forsyning 
Rullesteenssandkilder ere her forholdsviis ikkun lidet lovende, 
da de meget sjeldent ere rige; saaledes giver Kirsten Piils Kilde 
i Dyrehaugen, der er foreslaaet til at forsyne Kjåbenhavn med 
Vand, omtrent 300 Tånder dagligen, hvilket er mindre end "/3 Proc. 
af den Vandmængde, som ansees for nådvendig til Stadens Forbrug. 


” Man kunde da tænke paa at benylte de Gronsandskilder der ligge 


omkring lille Veileaae, men uden at jeg vil paastaae, at disse her- 
til ere ubrugbare, maatte dog deres lave Beliggenhed, der for- 
anlediger at en Ledning til Staden baade er vanskelig og kostbar, 
gjøre det ånskeligt at finde lignende Kilder under gunstigere For- 
hold. Jeg har i denne Anledning i min Afhandling over de orga- 
niske Stoffer i Kjåbenhavns Drikkevand gjort opmærksom paa, at 
det sjællandske Kildebælte's Strygningslinie gaaer igjennem den 


192 


vestlige Deel af Darahuussåens Opland i Nærheden af Ledoie, 
og idet Kjobenhavns Vandkommission er gaaet ud fra denne 
Anskuelse er der bleven anstilt en Række Boringsforsåg i Nærhe- 
den af Harrestrup, og imellem denne Bye og Ledéie. Længere 
imod Vest turde man ikke gaae, da Ledoie allerede ligger uden 
for Damhuussåens Opland, og afleder sit Vand igjennem store 
Veileaae til Kalleboestrand; hvorfor Kilder, som man muligen 
kunde have opdaget der, ikkun med stårre Omkostninger og 
Vanskeligheder kunde ledes til Staden. 

Egnen cer her svagt bålgende, og de tildeels brede Dale 
for en stor Deel fyldte med Torv, som dog paa mange Steder ikke 
er meget dyb. Jordbunden er svært blaat og guult Leer, med 
enkelte Rullestene iblandt hvilke Saltholms Kalk findes, men er 
sjelden. Den hele Egn er fattig paa Kilder, og de eneste jeg 
kjender forekomme ved den nordlige Grændse af Damhuussåens 
Opland henimod Ballerup. De ere svagtflydende, og komme fra et 
tyndt Sandlag i Rullesteensleret. Ved fårste Oiekast syntes allsaa 
denne Egn ikke at være meget lovende, men en nærmere Be- 
tragtning maatte føre til det Resultat, at Mangeln paa Kilder 
under de stedfindende locale Forhold ikke udelukkede Tilstede- 
værelsen af dybere liggende vandfårende Lag. Netop det mæg- 
lige meget seige Leerlag maatte gjére det umuligt for Vandet, 
som maaskee fyldte et Gruuslag under samme, at trænge op 
til Overfladen. 

Boringerne bleve altsaa begyndte paa el Sted imellem Har- 
restrup og Ledéie ganske i Nærheden af Vandskjellet imellem 
Damhuussåens og Veileaaens Opland. Dette Borehul er beteg- 
net med Nr. 1 og viste fålgende Forhold. Overfladen ligger 
52,89 Fod over Havels Middelstand ved Kjobenhavn. 

I Borehullet fandtes fra Overfladen : 

AY TO AE Heer SETS EA SEES ESS SE 
b) Sand, lidt. vandforende . . .. ..….….18— 
c) blaat Leer med Rullestene af Kridd. . . . 12 — 


193 


d) Sand, som blev bestandig grovere og gro- 

vere, indtil man omsider naaede meget grovt 

z Gruus, især bestaaende af Saliholms Kalk 
og dens Flint . . 2..." 27,59 — 


e) Skrivekridt fandtes ved ..+.+. 50,39 Fod. 
eller 1!9 Fod over dagligt Vand i Sundet. 
Naar Kildens Aflåb forhindredes, steg Vandet indtil 57Ye Fod 
over dagligt Vaud eller 4,81 Fod over Jordbunden. 
Da Boret havde naaet til d) og stod i Begyndelsen af Sand- 
laget, var den daglige Vandmængde 50 Tånder, og dets Sam- 
mensælning: 


i2 & i 100000 Dele. 
kulsuur Kalk . . . 3,330 Gran . . . . 21,029 — 
kulsuur Magnesia 0,390 — ..…+.- 2,474  — 
Kiseljord ..... ODA INNER rss MS KDE 5 

phosphorsuur Kaik 

og Jernilte .. . 0,081 — . .. +. 0,521 — 
svovelsuur Kalk . 0,120 — ... . 0,780 — 
svovelsuurt Kali . 0,084 — . 0... 0521 — 
ENES NO SEE ET ENN SS ANDS NE 
Chlor-Nafrium 2. 70,616 0 0 272 4,010 

5,167 Gran 32,909 Dele. 


Et halvt Pund af delte Vand affarvede 4,5 Draaber af den 

samme Oplåsning af manganoversuurt Kali, som jeg har be- 

nyttet ved mine tidligere Undersågelser, og som svare til 0,04005 

Gran Mangan-Dobbelilte. En stor Deel af denne Affarvning 
hidrårte fra det i Vandet tilstedeværende Jernforilte. 

Efterat man havde naaet det grovere Gruus i Nærheden af 

Kridtet, og dermed sluttet Boringen, gav Borehullet den 1. Dec. 

| 1851 10,000 Tånder Vand i Dågnet, og de Maalninger som ere 

| forelagne siden den Tid have givet det nedenfor anførte Resultat. 

Imidlertid blev Nr. 3 aabnet og den 30. Decbr. maalt at 

give 19,000 Tånder Vand. 


194 


Den 30. Decbr. gav Nr. 1 circa 9,000 Tånder. 
— 3. Januar 1852 gav Nr.1 8,100 — 
—30. dito 4 8040, 4 9,200 
14 Rebr 5 oe 1 09,500 
RE! Fy: Q 0) 8) FARE REESE . 9,500 — 
Imidlertid var Nr. 4 SR som gav den 6, April 10,400 
Tånder Vand. 
Den 21. Apr. gav Nr. 1. 7,800 Tåonder. 
2 Ma re 000 
7 SÆSJUNE I 5 27 00 SODS 
ERE ØR "USERS SEER RR Er bel SED DDRS 
Den chemiske Analyse af Vandet efter at man havde er- 
holdt den rigelige Mængde gav folgende Resultat : 


i2 & i 100000 Dele 

Kulsuuns Kalk NS SK SAGS GRAN mt. 22,578  — 

—" Magnesia 0,859 == 5 tee lå 5,592 — 

Kiselsyre 46233305 O;329 7 sb. RUE 
Jernilte og phosphors. 

Kalk" 510, 264 ne GOD ED En 
syovelsuur kalk 2 HOMO FREE ar OGGE SE 
Chlor Cal games, ROMA KS ERE 0,736 — 
Chlor=Natrium 5520, 301 rar 2,350 — 
Chlor= Kalium "3655 0,080 FN FEE 0, DÅSE 

SES PAR ENE ES EG 36,276 Dele 


Ved et senere Experiment blev Forholdet imellem Jernilte 
og phosphors. Kalk fundet saaledes, at det beregnes i 2 % Vand, 
til 0,029 Gran phophors. Kalk og 0,232 Gran Jernilte og i 
100000 Dele 0,189 phosphors. Kalk og 1,510 Jernilte. 

Den meget ringe Mængde Svovelsyre er characteristisk for 
denne som for de fleste Grånsandkilder, ligesom denne har den 
store Mængde Kiseljord fælles med de andre Gronsandkilder. 
Eiendommeligt ér det for denne, som for alle andre ved 
Boringer i Nærheden af Harrestrup vundne Kilder, at de i de 


195 


forste 8 eller 14 Dage efter at de ere aabnede ikke afsælte 
Jernilte, naar de komme i Luften, og neppe have Jernsmag; 
medens man efler 8 Dages Forlåb iagttager at Jernmængden 
tager til, og snart opnaaer sit Maximum. Delte Jern afsætter 
sig meget hurtigt, naar Vandet kommer til Overfladen og bliver 
udsat for Luften, og 600 Alen fra Kilden har Vandet aldeles 
tabt sin Jernsmag, medens alle faste Dele i den aabne Gråft, 
Stene, Planter, selv Sneglehuse ere beklædte med Jernilte-Hydrat. 
Endskjondt denne Jernmængde er tilsyneladende meget ubetyde- 
lig, saa smager man dette Metal dog meget leti Vandet, og den 
Mængde Jernilte, der indeholdes i 40,000 Tonder — 180,000 Ku- 
bikfod Vand som de borede Harrestrups Kilder leverede, udgjår 
dagligen 168 & eller 61,320 & aarligen, som er tilstrækkeligt 
for i Lobet af nogle Aarhundreder at danne et Jernlag, der 
kunde friste til Anlæggelsen af et Jernværk. 

Det ovenfor anfårte Phænomen, al Vandet umiddelbart efter 
at Kilden er aabnet ikke indeholder meget Jern, medens det senere 
medfårer en forholdsviis ikke ubetydelig Quantitet, giver os 
sandsynligviis en interessant Oplysning om Forholdene ved dette 
mæglige og vandrige Gruuslag. Man maa nemlig opkaste det 
Spårgsmaal, hvor den store Mængde Vand, som vi nu tappe af 
Laget, tidligere har fundet sit Udlåb, da vi i den hele Dal, der 
hører til Damhuusséens Opland, ikke mærke meget til Kilder. 
Mig forekommer det rimeligt, at dette Gronsandsgruuslag, som 
formodenilig strækker sig over en stor Deel af Mellemsjelland, 
her paa delte Sted er lukket, sandsynligviis ved et Leerlag der 
afskjærer det underjordiske Vandlåb. Vandet i den Deel af 
Gruuslaget, som stod nærmest i Forbindelse med Borehullerne, 
blev altsaa stillestaaende, og da Vandet ikke blev fornyet kunde 
den ringe Mængde Jern, som det indeholdt let udskilles ved 
den almosphæriske Luft, som ikke aldeles udelukkes ved Leer- 
laget, 

Det næste Borehul blev begyndt ved Harrestrup- Aaen læl 


… 196 


ved Veien fra Harrestrup til Skovlunde, det kaldes Nr. 2 og 
dets Forhold ere folgende: 
Jordoverfladen ligger 51,39 Fod over daglig Vande 
å) Sandet; Blåaleer. KLEE ss svie, se 205 Rod 
b) Sand, tildeels meget fiint, Gruus, Smaastene, især 
Kald” rt ob NER Rs i. GES SS RSMEEEND DEMO 


Denne Boring, som har været forbunden med mange 
Vanskeligheder formedelt det stadigen tilflydende Sand, hvoraf 
store Bunker optagne ved Boret findes omkring Kilden, er endnu 
ikke fort ned til Kridtet; den giver omtrent 1200 Tonder Vand 
dagligen, og dens Vandreisning over daglig Vande har mar 
endnu ikke kunnet bestemme med Nåiaglighed. 


Det 3die Borehul Nr. 3 kaldet staaer tæt ved Byen Harre- 
strup. Jordbundens Overflade er 45,07 Fod over daglig Vande, 
Lagene vare folgende: 

as Mulder der Ste see EET DA SB SON] 
I OD HED eN DYST) SANNE SERENE EEN SENERE SES YE 


OSbla askese ele Ha 0 ØR ION NDS 
d) fast ”Saliholmskalk 557 sn reven 0 RD gmirent 
31,75 Fod 


e) det vandfårende Gruus, som ikke er gjennemboret. 


Denne Boring, hvorved i nogle faae Dage en overordentlig 
Riigdom af Vand erholdtes, er ikke fårt ned til Skrivekridtet, 
da Vandtilstromningen var saa slærk, at den medfålgende Masse 
af Gruus og Stene ofte udsalte Boret for Fare. Vandreisnin- 
gen var 60,06 Fod over daglig Vande og 14,99 Fod over Jor- 
dens Overflade. Vand-Mængden var omtrent 19,000 Tånder om 
Dagen, og var langt stårre end den, som Maglekilden i Roes- 
kilde afgiver. 


Nr. 4 af Kilderne er boret imellem Skovlunde og Ballerup. 
Jordoverfladen er 61,54 Fod over daglig Vande. Ved Boringen 
viste sig fålgende Forhold: 


Er. 


Yi Maldjord JFRÆNSTE Spy pb eo 


BR Blaaleer Iso, BARE SE LUS 202 ad —E 
BE Grus, FARE 45. ODIN, AAR GUL — førte lidt Vand 
HBr reb 8 EET IS NG t02 
e) Sand, Gruus og Stene . 24 — 


som gav rigeligen Vand — 
38,35 Fod. 

Ogsaa her standsede man med Boringen idet Vandet fårte 
meget store Stene med sig, iblandt andre engang en rullet Gra- 
nit, som vejlede 1 & 25 Lod. Kilden gav omtrent 10,000 Tån- 
der Vand og havde en Reisning over daglig Vande af 68,18 Fod, 
og over Jordoverfladen af 6,64 Fod. 


Det bte Borehul er begyndt paa Riisby Mark i en Hoide 
af 63 Fod over daglig Vande. Lagene vare fålgende: 
ajslluldjordsss" SK 5-2 "Fod 
BES ber NS FR Æ — 
c) sandet Blaaleer . . . 25,91— 
d) fast Saltholmskalk . . 0,97— 
e) lås Saltholmskalk . . 0,58 — 
f) .gråa seig Flint . .… 2,67— 
s) flintrig. Kalk —. 2% 0,62 — 
h). Kalkgruus, lidt vanfårende 4,58 — 
som endnu ikke er gjennemboret. Boringen giver intet 
Vand, som. stiger op til Overfladen, og Tillåbet i Borehullet 
elv, hvor Vandet holder sig. i en Håide under Jordskorpen af 
7 Fod Y2 Tomme, synes at være håist ubetydeligt. 


I Borehullet Nr. 6 som ligger ved Harrestrup Aae ved 
Veien imellem Eiby og Skovlunde omtrent 37 Fod over daglig 
Vande ved Kjoåbenhavn, ere Forholdene fålgende: 

a) Blaaleekniard 42 bi sl sårer 7983 od 

b) Gruus, hvoraf man hidtil har gjennemboret 2,67  — 
Det giver omtrent 900 Tånder Vand dagligen med en omtrentlig 
Vandreisning af 141 Fod over Jordfladen. 


EK C.M 


I geognoslisk Hensende have disse Boringer lært, al der i 
Egnen imellem Ballerup og Riisby i Dybden findes Skrivekridt, 
at delle Skrivekridt er dækket med et mægtigt Lag af Sand, 
Gruus og Stene, som er meget vandrigt, og undertiden igjen er 
dækket. af uforstyrret Saltholmskalk, men, at der paa de flesle 
Sleder findes rullestecenforende. Blaaleer umiddelbart paa Gru- 
set, idet sandsynligviis Saltholmskalken er forstyrret. 

Det Spørgsmaal om Kilder, der ere borede saa nær ved 
hinanden (Afstanden imellem de hinanden nærmest liggende Bo- 
rehuller er mellem 2 og 3000 Alen) formindske hinandens Vand- 
mængde, er endnu ikke fuldslændigen besvaret. Den samlede 
Vandmængde har aftaget noget i den senere Tid, og naaer nu 
ikke 35,000 Tånder dagligen, men om dette er en Oscillation, 
der senere vil relte sig, eller om det hidrårer derfra, at Laget 
ikke kan tilføre saa meget Vand, som Borehullerne kunne aflede, 
kan forst en længere Tids Iagttagelse besvare. 


En ny lagttagelse med Hensyn til det sjellandske Skrive- 
kridts Forekomst maa jeg endnu anfåre her. Delte nye Finde- 
sted er en Mergelgrav ved en lille Gaard, som heder Marielyst, 
imellem Herlåv og Trellerup, omtrent en Miil vest for Roeskilde 
og ikke langt fra Lindenborg Kroe. Graven var fuld af sorle 
Flintknolder, der ikke havde været rullede, og i Bunden saae 
man Kridtet, men de dvrige Forhold kunde ikke nærmere un- 
dersåges. 


Selskabet modtog: 
Fra det Kaiserl, V. Akademie i St. Petersborg: 
Mémoires de Pac. Impériale des sc. de St. Pétersbourg. 
VI. Serie. Sciences mathem., ph. & nalurelles. Tome VIL, 3, 4,5 
& 6 livr. T, VIII, 4 livr. St. Pétersb. 


199 


Mémoires présentés å Vac. Impér. des sc. de St. Petersb. 
par divers savants. Tome VI, 4 liyr. St. Petersb. 1849. 


Fra det Hollandske Ministerium : 
Flora Batava. 166, 167 & 168 Aflev. Amsterdam. 


Fra det Kgl, V. S. i Gåttingen: 
Die Tyrannis. Preisschrift von H. G. Plass, Director des 
Dom-Gymnasiums zu Werden 1 & 2 Th. Bremen, 1852. 


Nachrichten von der Georg-Augusts Universilåt. Vom J. 
1851, Nr. 1—19. Gåttingen. 


Erste Såcularfeier des Kånigl. G. d. W. zu Gåltingen am 


29. Novbr. 1851. Goåltingen, 1852. 


Fra det Kgl. Bayerske Videnskabs, Akademie: 
Abhandlungen der histor. Cl. der K. B. A. d. W. 6. Bd. 
2. Abthl. Miinchen, 1851. 


Abhandlungen der mathem.-phys. Cl. d. K. B. A. d, W. 
6. Bd. 1. Abth. Minchen, 1851. 


Gelehrte Anzeigen. Bd. 32 & 33. 
Bulletin der K. B. A. d. W. des Jahres 1851, Nr. 1—43. 


Schilderung der Naturverhåltnisse in Sid-Abyssinien. Fest- 
rede von Dr. Rothe. 
Wiltmann: Die Germanen und die Romer in ihrem Wech- 


selverhåltnisse vor dem Falle des Westreiches. Festrede von 
Dr. Wiltmann. Minchen, 1851. 


200 


Modet den 30" April. 


———— 


Professor E. A. Scharling foreviste forskjellige Forbindelser 
tilvirkede af Fuselolie og Viinaand, som i den senere Tid finde 
Anvendelse til Parfumer; ligeledes foreviste han Olien af Gaulthe—' 
ria procumbens (kanadisk Thee), og fremsatte Hovedtrækkene 
af Williamsons nye Æthertheorie, der for en Deel ståtter sig 
til Forség udfårte med Forbindelser af Træspiritus, erholdt ved 
Decompositionen af Gaultheria- Olie. 


Etatsraad Forchhammer foreviiste nogle Mineralier, Forste- 
ninger og Bjergarter, som Hr. Prof. Levy havde medbragt fra 
Staten Ny-Granada i Sydamerika, og givet til Universitetes mi- 
neralogiske Museum. 

Iblandt disse ere de vigtigste og interessanteste : 

1) Smaragden fra Muzominen i Ny-Granada. Smaragderne have 
en meget smuk smaragdgrøn Farve, ere krystalliserede i 
6siddede Prismer med alle de Flader, som Dufrésnoy an- 
giver, nemlig M. P.a”?, eller en sexsidet Pyramide i om- 
vendt Stilling imod M; b!, b?, eller to lignende Pyrami- 
der i samme Slilling som M; h', eller en ret Afstumpning 
af Prismels Sidekanter, og h?%, eller et tolvsidet Prisma 
med afvexlende lige Vinkler, desuden er et dobbelt Scale- 
noeder svarende til h? antydet, der fremtræder som en 
Afstumpning af Kanterne imellem» a? og M. Imidlertid er 
det her ikke de mineralogiske Egenskaber, som interessere, 
men de geognostiske, Nogle af Exemplarerne sidde nem- 
lig i deres Matrix, paa den Steenmasse, hvori de fore- 
komme i Naluren, en” sort kulholdig Kalksteen, der, 
ifålge Professor Levys Undersøgelser, i Dybden indeholder 
Forsteninger af Ammoniler.  Smaragdkrystallerne fore- 


komme i smaae Kalkspathgange og Aarer, med Svovlkiis, 
der er smukt krystalliseret, og Parisit, som er et kulsuurt 
Salt af Cerium-Lanihan- og Didymilte. Den sorte Kalksteen 
fra Muzo er i sine mineralogiske og geognosliske Egen- 
skaber af samme Beskaffenhed, som den fra Velez, der 
er meget riig paa Forsteninger, hvilke betegne den som 
henhørende til den ældste Afdeling af Kridtformationen, eller 
Neocomien. De åvrige bekjendte Varieleler af Smaragd- 
slægten, den almindelige -Beryll findes ikkun i plutoniske 
Gange, medens Smaragden fra Saltzburg forekomme i Glim- 
merskiferen, en metamorphisk Bjergart. Desmere paafal- 
dende maa det være, at vi her finde den egentlige Repræ- 
sentant for Slægten, Smaragden, paa en Gang, der ikke 
synes at vise det ringeste Tegn til en Ildvirkning. Thi 
Kalkstenen synes ikke at have lidt nogen somhelst Forandring 
ved Varme. Dens Brud er tæt og eensformig, dens Farve 
sort, og der findes ingen Spor til de Udskillelser, som pleie 
at give sig tilkjende, naar Kalkstenen er paa Overgangen 
lil den kornede Marmor. 

Det bekjendte Stykke med Smaragder i deres Matrix, som 
findes paa vort Kgl. Museum, er temmelig forskjelligt fra 
delte. Vel forekommer her ogsaa Qvarts, Svovlkiis og 
Kalkspath, men Parisiten mangler, og medens Gangene og 
Aarerne-i de Stykker fra Muzo, som vi skylde Prof. 
Levy, i det Væsentlige ere Kalkspathgange, med meget lidt 
Qvartis, er Hovedmassen paa Stykket i det Kgl. Museum 
Qvarts, og Kalkspathen er her meget stærkt tilbagetrængt. 
Det har endvidere smaa Svovlkiiskrystaller, og hist og 
her er Stenen guulaglig, som om der var Jernspath ind- 
blandet. Af den sorte Kalksteen, der danner Hovedmassen 
ved Muzostenen, seer man her intet Spor. Endskjondt de 
to store Smaragdkrystaller, der findes i dette Stykke paa 
det kgl. Museum, ganske tydeligen ere befæstede konstigen 
ved en harpixagtig Masse, findes dog en Mængde mindre 


208 


Krystaller saa tydelig indvoxne i Steenmassen selv, at 
der ikke kan levnes den ringeste Tvivl om, at Stykket 
hårer til den Masse, hvori Smaragden oprindeligen fore- 
kommer. 

Under disse Omstændigheder vilde en Analyse af Sma- 
ragden fra Muzo være af stor Interesse, og jeg agter at 
foretage en saadan, saasnart Tiden vil tillade det, da Hr. 
Professor Levy har udrustet mig med tilstrækkeligt Mate- 
riale til denne Undersøgelse. 

2) Parisiten forekommer med Smaragden paa den samme Gang, 
og den har de Egenskaber, som allerede Prof. Bunsen 
har angivet; ogsaa af denne har Prof. Levy meddeelt et 
tilstrækkeligt Materiale til chemiske Undersågelser. 


Over et Andragende fra Herr Dr. Rink afgav den derlil 
udnævnte Comitee fålgende Betænkning: 

Selskabet har paalagt Undertegnede at afgive Betænkning 
over en af Dr. Rink indsendt Afhandling ,en Udsigt over Nord- 
Grønlands Geognosie m. m.” i hvilken Anledning vi herved have 
den Ære at meddele fålgende: 

Denne Afhandling slutter sig umiddelbart til samme For- 
fatters Arbeide over Nord-Grånlands geographiske Beskaffenhed, 
som. Selskabet i Begyndelsen af delte Aar har belånnet med 
sin Sålvmedaille og Optagelse i sine Skrifler, og den giver et 
Vidnesbyrd om, med hvilken Flid Forfatteren har undersågt de 
af ham bereiste Egne. Vel vidste vi iforveien, at de skifrige, 
saakaldte Ur-Bjerge spille en stor Rolle i Nordgronland, at 
Trappen med Sandsleen og Kul udbreder sig der over store 
Strækninger, og i de Kjåbenhavnske Samlinger fandtes Minera- 
lier fra begge Formationer; men vi skylde Dr. Rink det første, 
paa virkelige sammenhængende Iagttagelser grundede, Forsåg 
paa, at afsætte disse Dannelsers Begrændsning paa et geogno- 


203 


stiskt Kort. Han har gjort os bekjendt med den mærkværdige 
Rigdom paa magnesiaholdende Mineralicr (Hornblænde, Diallage, 
Anlhophyllit, Dichroit, Magnesia-Granat, Dolomit 0. s. v.) som 
characlerisere disse arcliske Urbjerge, og fortsalte Undersågel- 
ser ville sandsynligviis godtgjåre, at flere af de medbragte 
Mineralier ere nye. Vi skylde endvidere Dr. Rink den meget 
interessante Iagtlagelse, at et heelt Kullag ved Trappens Ind- 
virkning i Grånland er forvandlet til Blyant, ligesom vi ved 
hans Undersøgelser faae et klarere Begreb, saavel om de eien- 
dommelige Forhold hvorunder Trappen er frembrudt, som om 
de smukke og characteristiske Udviklinger af Zeolither, som 
forekomme deri. 
Comiteen anseer derfor Afhandlingen for værdig til at op- 
tages i Selskabels Skrifter. 
Den 30. April 1852. 


G: Forchhammer. Pingel. Japetus Sleenstrup. 
Affatter. 


Selskabet modtog: 


Fra det Keiserl. V. Akad. i Wien: 

Silzungsberichle der phil.-histor. Cl. d. K.A, d. W. J. 1851. 
VII, Bd. 3, 4, 5 H. 

Silzungsberichte der mathem.-nalurw. Cl. d. K. A. d. W. 
J. 1851, VIL Bd., 3, 4 u. 5 H. 

Denkschriften der malhem.-naturw. Cl. d. K. A. d. W. 3. Bd, 
1. Lieferung. 

Archiv fir Kunde oesterr. Geschichtsquellen, Jahrg. 1851. 
VIL Bd., H, 1 & 2. 

Nolitzenblatt 1851, Nr. 19—24, 1852, Nr. 1 & 2. 


Fra Doctor Lamont: 
Beschreibung der an der Minchener Slernwarle zu den 
Beobachtungen verwendelen neuen Instrumente & Apparate. 
Yon Dr. Lamont. Minchen, 1851. 


204 


Fra det Kngl. Observatorium i Miinchen: 
Beobachtungen des meleorol. Observatoriums auf dem Ho- 
henpeissenberg von 1792—1850. 1. Supplementbd. zu den An- 
nalen der Minchener Sternwarte. 


Fra Herr Boussingault: 
Economie rurale deuxiéme edition. II. volumes. Paris, 1851. 


Fra Generalmajor v. Steinmann paa Generalstabens Vegne: 
Bladene Storehedinge. og Rådbye 
hvert i Blade saavel uden Håidebelegnelse, som med den Leh- 
mannske Belegnelsesmaade og med horizontale Kurver. 


205 


Barometer, 


6 reduceret til 00 Reaumurs 
us & 
Eg 
-= OD Øg AFEfter- 
et F b SURE 
va | 9 Form. |Midda middag. 


34, 
56, 
AU, 
46, 
47, 
43, 
42, 
Al, 
40, 


40, 
40, 
42, 
42, 
41 , 
38, 
40, 
40, 
41, 
43, 
43, 


42, 
38, 
32, 
33, 

32, 
31, 
34, 
36, 
33, 
31, 


er 
DODOS me 


+) Thermometret i Uorden, 


331,50 


22 
58 
81 
65 
38 
27 
13 
98 
91 


06 
10 
90 
05 
(UN) 
44 
84 
26 
20 
02 
53 


67 
02 
17 
46 
46 
81 
2% 
90 
99 
07 


331,/7/84 
34, 
36, 


332,//142 
344 
37, 


Thermometer i Skygge 


med Nord. 


21 Fod over Jorden. 


Middel 


Corr, -0034 Sar 


xx) Thermometret itu. 


høiest. 


2 Fodi 
Jorden. 
Middel, 


2Fodun- 
der dagl. 


Begn, 
Snee ec. 


Sne 1 Time. 


Taage 
Smaaregn 3 — 


0,19 


Stærk Taage 


Taage 
Taage 
Taage 
Regn 16 —+ 0,56 
Regn 24 - Sne,Hagel 0,08 


Sne å — Byger 0,09 


Taage 
Regn 11 — + 3,81 


Vindens 
Betning 
åÅ Gange i Dågnet. 


NNW. NW. 


N.t.W. NNW. 

N. NNW. 
N. NNO. NNW. 
NNW.NW. WSW.WSW. 
WSW. WSW, SW. W. 
WNW. WNW. NW. NW, 
NW. 


N. N. N. 
WNW. WNW. 
N, W. 


Stille, Stille. SSO, $. 
WNW. WNW.ONO.ON0O, 
0.303." SSW. 2,5. 
Ma VW Na SONNE. 
NW. NW. NNW. NW. 
S. ,8… NNW.… NO. 
NO. NO. NNO. N. 
W. W. WNW, ONO. 
NOS N>-0Ne' »NNWa 
Stille. Stille, SSW. NNO. 
Stilles Ja0s FORT "0 


0:08 sw. sw. 
SW. WSW. SW. SSW. 
WJ NW. "Ns .Nk We 
NW. NW., KN N. 
NSENNNEE SN NNWWI 
W.WSWw. WNW, WNW, 
W. wW. S; SSW. 
SSW. WSW. SO, SSO, 
CO FR. Gl ed! OS0. 
S. SSW. SSW. NW. 


Middeltemperatur. 
1852 45 Aar 
1—10 —0928 0859 


11—21 1,41 1,37 
22—31 1,65 1,97 
1—31 0,8: 1,33 


Maanedl. 
Yandmængde. 
185% 29 Aar. 
4,73Par.Lin. 18,66 Par. L. 


Yindforhold. 
1352 50 Aar. 

N>= 0,21 0,10 
NO. 0,07 0,10 
0. 0,10 0,15 
so. 0,02 0,09 
s. 0,09 0,13 
SW. 0,11 0,16 
wW 0,15 0,16 
NW. 0,21 0,11 
Stille 0,04 


' Barometer, 


reduceret tå 0? Reaumur. 


Thermometer i Skygge 
mod Nord. 


9Form. 


1 | 356,79 
2 58 
3 32 
4 84 
5 80 
6 01 
7 34 
8 93 
9 75 
10 85 
11 52 
12 56 
13 95 
14 27 
15 62 
16 24 
17 Al 
18 49 
19 52 
20 62 
21 53 
22 21 
23 05 
24 86 
25 99 
26 74 
27 19 
28 79 
29 46 


Efter Celsius. 


; ÅEfter- 
Middag. middag. 
337,4/52 | 338,77726 
40, 70 | 40, 52 
40,… 89 | 417735 
43, 63 | 43, 51 
42, 52 | 41, 83 
39, 78 | 39%, 12 
38, 10 | 3% 82 
37, 14 | 37, 54 
40, 10 | 39%, 87 
37,07 1 37, 51 
38, 43 | 38, 07 
40, 07 | 40, 28 
BET Soy RT 
40, 12 | 39, 80 
39, 90 | 40, 12 
39, 77 | 38, 90 
SØS DSE EST 23) 
836, 31 36, 36 
374 10888, 107 
38, .99 | 39, 25 
39, 24 |. 38, 93 
40, 50 | 39, 03 
42, 95 | 42, 53 
40, 39 | 39, 75 
39, 63 | 38, 66 
36, 71 | 36, 69 
29;5"33: 169058 
39, 58 | 3y, 21 
32433 11136,567 


25 Fod over Jorden. 


Middel 
Corr.-0035 


2159 
3,05 
2,03 
2,73 
1,95 
4,60 
3,85 
3,40 
2,30 
5,38 


5,75 
3,70 
5,23 
3,55 
1,48 
—0,32 
0,30 
—0,53 
—0,20 
1,6 


2,35 
3,55 
3,65 
4,78 
5,25 
3,65 
3,70 
6,00 
6,38 
5/38 


lavest. %) 


håiest, ) 


1294 
11,1 
12,5 

745 
11,4 
11,0 
11,0 


2 Fod i 
Jorden. 
Middel, 


2Fod un- 
der dagl, 
Vande. 
Middel. 


129 
240 
2,4 
2,6 


Vindens 
Betningzg 
4 Gange i Dågnet, 


Regn, 
Snee ec. 


Sne 3 Tim, Nee No NG ONNO, 
Sne 121 — Regn 089 IN. N. N. N. 
Sne 15 — Ny NE Or OSSE 
0.t.S. O.t.S. O.t.S. OS0, 
Taage OS0.. 0S0, SO. S. 
S. S$. S.t.W. SSW, 
Taage 016 fw. N. NO. NW. 
NNW.NW. Nst.0. N.t-W, 
Sne 54 — Regn 0,41 Å(N.t.W.N t;W.NNO.NNW. 


W. N.t.W., NNW. NNW. 


0S0. S.… SW SW, 
Regn 7T — 0,06 | S. SSO. SSO, SSO. 

SS 80 834 Net. W. 
Regn 14 — Sne 0,19 | SW. SO. SSO. SSO, 

SSO. NNW, 0. UNO. 
Sne år — 0,85 | NO. ONO. NO. ONO 
Sne 32 — 57 80:,408540803 
Sne 81, —" (736, 1.0. NO. NO. oml, 
Sne 3, — & 0773-10 SOHN, NN WS 
Sne 164 — 7 0,96 | Stille. OSO. OSO. SSO. 


Sne 14 — Regn 214 IS. SW. S. SW. 
Stille. S0. S0. SO. 
OS0. OS0, 0.1t.S. SSW. 
N.… NO, . 0:t.S. NO. 
0. 0, ONO. NO. 
S. WNW. NNO. ONO. 
OS0. S0. S0. SSO, 
S, "stille, ; S.' SSW, 
SSW. 8. S$1.0. SSO. 
Regn 7 — 3,02 | SSO.” S. S0. OS0O. 


Middeltemperatur. 


1852 45 Aar. 
1—10 3936 
11—20 5,07 
21—30 6,24 
1—-30 4,85 


3718 
2,06 
4,47 
3,24 


Maanedl. 
Yandmængde 
1852 2Y Aar. 

9,77 Par. L. 16,51 Par. L. 


Vindforhold. 

1852 50 Aars 
N.. 0,17? 0,11 
NO. 0,11 0,11 
0. 0,18 0,15 
S0. 0,16 0,11 
s… 0,20 0,13 
sw. 0,05 0,12 
wW.. 0,03 0,15 
NW. 0,07 0,13 
Stille 0,03 


Bnetigt 


over det 


Kongelige danske Videnskabernes Selskabs 


Forhandlinger 
og 
dets Medlemmers Arbeider 
i Aaret 1852. 


Af 
Elalsraad, Professor &. Forchhammer, 


Selskabets Secretair. 


Nr. 5 og 6. 


Mådet den 14% Mai. 
——- 
Professor Westergaard. forelagde forste Hefte af sin Udgave 
af Zendavesta, ør the religious books of the Zoroastrians, ediled 
and interpreted, og knyltede dertil nogle korte Bemærkninger 
om Zendavestas Alder og Hjemstavn, der nåiere ville blive" 
udviklede i den tredie Deel af hans Zendavesta. 

Hverken i Henseende til Zendavestas Alder eller til dets 
Hjemstavn have vi nogen historisk Angivelse; men en gammel 
Tradition henfårer Zoroaster til Baktrien, og Rigtighed eller Sand- 
synligheden heraf bestyrkes i héi Grad ved de, skjændt rigtignok 
kun faa, historiske og geographiske Optegnelser. som findes i 
Zendavesta. - Den vigtigste af disse er en FØRER (Vendidåd, 


208 


Cap. I) over 16 Steder, som Ormazd (Ahura-mazdå) skabte, 
hvilken tillige giver en Udsigt over Datidens geographiske 
Kundskab. Denne Fortegnelse indeholder for en stor Deel vel 
bekjendte Navne, hvoraf det fremgaaer, at den begynder i Ost, 
og gaaer derpaa i flere Buer fra Nord mod Syd; hvorved 
man tillige kan danne sig en Forestilling om hvor omtrent de 
ubekjendte Lande maa såges efler Forfalterens Anskuelse. Det 
forste Land, som Ormazd skabte, er Airyana vaejah, det Ariske 
Kildeland til den gode Flod Dåitya. Navnet airyana er afledt 
af airya, en almindelig Benævnelse i Zendavesta for de Folk, 
som dyrkede Ormazd, i Modsætning til Tuirya eller Turaner. 
Navnet airya gjenfindes desuden andre Steder i Irån som en 
almindelig Folkebenævnelse; saaledes f. Ex. hed Mederne op- 
rindeligt Arier (Herodot VII, 62), i Indskriften ved Behistun 
kalder Darius sig en Arier, af Arisk Herkomst, og Sassaniderne 
benævne sig malka Airån va Anirån eller malka Ariån va 
Anariån, Konge over Årier og Ikke-Arier; og herfra stammer 
det nyere Irån, en geographisk Benævnelse paa Landene mellem 
Forasien og Indien. Navnet Airyana gjenfindes desuden i det 
gamle Åriana, der navnlig hos Strabo, var en almindelig Be- 
nævnelse for Landene sønden for Hindukush, hvortil dog ogsaa 
undertiden henfårtes en Deel af Medien og Persien, saavelsom 
Baktrien og Sogdiane; thi disse Folk talte omtrent samme Sprog 
(Strabo XV). Men Navnet Airya eller Arya findes ogsaa uden- 
for Irån, f. Ex. blandt Osseterne i Kaukasus? Bjergdale og 
navnlig i Indien, hvor det er en ligesaa gammel og hæderlig 
Folkebenævnelse, (jfr. Aryåvarta hos Manu, Landet mellem 
Himålaya og Vindhya-Bjergene, mellem det åstlige og vestlige 
Hav.) Airyana vaejah omtales ofte i Zendavesta: her mådte 
Ormazd med de hellige Aander, og Yima med de bedste Men- 
nesker (Vendidåd 1I); her dyrkede Ormazd det hellige Vand 
(ardvi sura) forat vinde Zoroaster til at hylde, forkynde og 
efterleve hans Tro (Yasht V, 17), og her dyrkede han den 
gode Aand, der raader for Livets Nydelser, forat faae Magt til 


209 


at odelægge den onde Aands (Ahrimans) Skabninger (Yasht 
XV, 2). I Airyana vaejah forkyndte Zoroaster først det hellige 
Ord, og her dyrkede han forskjellige mythiske Væsner, forat 
vinde Vishtåspa og Hutaosa for den af ham forkyndte Tro 
(Yasht V, 104, IX, 25, XVII, 45). Delte af Ormazd først skabte 
Land er saaledes tildeels et mythisk Gudeland, thi ogsaa Yima 
er et mythisk Væsen; men ligesom andetsteds Gudernes Boliger 
knyttedes til virkelige jordiske Egne, saaledes synes det samme 
at være Tilfældet her, og da Airyana vaejah mod Vest omgives 
af Sogdiane og Baktrien, ledes vi hen til det frugtbare nuvæ- 
rende Badakhshån, som mod Syd og Ost begrændses af de 
høie og utilgængelige Bjergkjeder, Hindukush og Belurtagh, og 
som ender op i den håéie Bjergslette Pamir, hvor Floden Oxus 
har sin Kilde; og denne Flod gjenfindes rimeligviis i Zend- 
avestas Dåitya, hvis Vande omtales paa flere Steder, Med 
Badakhshans naturlige Beskaffenhed, med den lange, strenge 
Vinter paa Bjergene, synes ogsaa at stemme den Beskrivelse, 
som i Vendidåd gives af Airyana vaejah; thi der skabte den 
onde Aand Ahriman ,,azhi raodhita og Vinteren, der var ti 
Vintermaaneder og to Sommermaaneder”, Azhi oversælter Tra- 
dilionen almindelig ved Slange; men da Ordet raodhita paa det 
eneste Sted, hvor det desuden forekommer (Yasht XIX, 2) er 
et Navn paa et Bjerg, og saaledes maa jevnfåres med det 
afghaniske roh ei Bjerg, det sanskritske Rohitaka, synes det 
reltere at sammenligne azhi med Vedaernes ahi, en Sky; og i 
azhi raodhita have vi muligviis en gammel Iransk Benævnelse, 
påa den Bjergkjede, som nu med et tyrkisk Navn kaldes Belur 
tagh eller Sky-Bjerget. Efter Airyana vaejah nævnes i den 
forste Række de tre Steder Sughda, Maru eller Marva og 
Båkhdhi, der i de persiske Kileindskrifter kaldes Sugda, Margu, 
Båkhtri eller Sogdiane, Margiane og Baktrien, hvilke Navne 
endnu have vedligeholdt sig i en kun lidet forandret Form. Den 
næste Række begynder med det ligeledes velbekjendte Nisåya, 
der siges at ligge nedenfor Maru og Båkhdi, og som af Darius 


210 


omtales som en Deel af Medicn. Derefter fålger Haraeva, der 
med samme Navn anfåres i de persiske Kileskrifter, og som i 
en noget forvansket Form er Grækernes "Aria (det nuværende 
Heral). Det syvende Sted, som Ormazd skable, er Orkenen, 
hvori Duzhaka ligger, som Burnouf, (hvem en altfor tidlig Dåd, 
faa Dage eflterat dette Foredrag var holdt, har beråvet den 
&sterlandske Videnskab) med Rette har gjenfundet i Drangiane, 
Zaranka hos Darius sønden for Aria i det nuværende Sejistån. 
Det ottende Sted er det kornrige Urva, et aldeles ubekjendt 
Navn, der kun nævnes paa dette ene Sted i Zendavesta; det 
maa ifålge sin Plads i Forlegnelsen såges enten ved Drangiane 
eller Nord for Hyrkanien, som nævnes som det niende Sted; 
det fårste synes ål være det rigtigere, da vi ellers sagtens 
vilde have havt ct velbekjendt Navn ligesom ved de dvrige 
Steder, som anfåres Norden for Hindukush. Det niende Sled 
kaldes Khnånta, hvori Våhrkana ligger; heri har man med.Rette 
gjenkjendt Hyrkanien, som med et lignende Navn, Varkana, 
nævnes af Darius i Forbindelse med Parthien. Navnet har 
Lighed med, og synes at være afledt af våkrka, Ulv; men det 
er dog muligviis alligevel et fremmed- (Skythisk eller Dahisk) 
Navn, der har faaet en Iransk Klang; det gjenfindes forresten 
i det nuværende Jurjån, Distriktet ved Atrekfloden, hvor ogsaa 
nu dvæler den store Turkoman-Horde, Goklan; og da Ahriman 
her frembragte den usonelige Last Sodomi, kan man desuden 
sammenligne det med det nypersiske gharchah, en Sodomit. 
Det næste Sted er Harahvaiti eller Arachosien, Osten for Dran= 
giane, der havde sit Navn af Floden, den nuværende Arghandåb, 
der forener sig med Hilmend, Hirmend, Erymanihus eller Ety- 
mandrus, hvilke Navne stemme med Haetumat eller Haetumant, 
der nævnes som det ellevte Sted, og som derfor maa såges 
Nord for Arachosien og sagtens i den Deel af det nuværende Kabul, 
som Darius belegner med Navnet patagus (Herodols Sattagyder), 
hvis Beboere Grækerne kaldte med et fælleds Navn Paropami- 
sader eller Paropanisader efter den Norden for den låbende 


211 


Bjergkjede. Med det næste, det tolvte Sted begynder en ny 
Række; det er det bekjendte, ældgamle Ragha, den stårste Stad i 
Medien, der blev gjenopbygget af Seleucus Nicator under Navn 
af Europus, og af de parthiske Konger tillagt Navnet Årsacia, 
men som desuagtet bibeholdt sit gamle Navn og vedblev længe 
at blomstre indtil Mongolernes ådelæggende Indfald, og af dens 
Ruiner findes endnu enkelte Spor i Nærheden af Teheran. De 
to fålgende Navne ere ganske eller tildeels ubekjendle. Det 
forste er Chakhra, der muligviis kan gjenfindes i Zagros, det 
gamle og endnu tildeels hjemlige Navn for Bjergkjeden mellem 
ledien (Irån) og Assyrien; det andet (det fjortende) er det 
firkantede Varåna, som imidlerlid, hvis det er et jordisk Land, 
maa såges i Nærheden af Indien (i det nuværende Beluchistån), 
da vi her træffe en af de faa Overensstemmelser, der findes 
mellem Zendavestas og den Indiske Gudelære. I Varåna fådtes 
nemlig praetaona, Sån af Abbhya, der fældede Slangen Dahåka 
med tre Hoveder, tre Gab, sex Oine og tusinde Kræfter; og 
dette slemmer med den Vediske Undergud Trila aplya, som 
opholder sig i den yderste Verden, hvor Vandene dvæle og 
hvorfra Luften udstråémmer, og som tilligemed Våyu, Vinden, 
underståtter Luftens og Himlens Gud, Indra, i Kampen med de 
onde Aander og dræber den trehovede Slange Ahi. Det fem- 
tende Sted er ogsaa de syv Floders Land (hapta hindu), et 
Navn ogsaa bekjendt fra de ældste Indiske Kilder som Benæv- 
nelse paa det nordvestlige Indien; men det synes efter Zend- 
avestas Anskuelse at have havt en stårre Udstrækning, da det 
siges at strække sig fra den dstlige til den vestlige Strém eller 
Hav, og muligviis derfor identisk med det får omtalte Aryåvarta 
i Manus Lovbog. Det sextende og sidste Sted, der nævnes, er 
paa Bredderne af Rangha, der etymologisk er det samme som 
Vedasprogets raså, der deels betegner en Flod i Almindelighed, 
og deels som det synes er Navnet paa Havet, der omgiver 
Jorden; dette sidste synes at være Betydningen af Zendnavnet 
Rangha, hvorfor det ogsaa kaldes det gabende, det hvis modsatte 


212 


Bred er langt borte. Paa dets Bredder, siges der, boe 
eller herske Asåro, et Navn, som kun forekommer her, men 
hvori der muligviis vil kunne gjenfindes en svag Gjenklang af 
Assyrernes beråmte Navn. 

Kaste vi et Blik paa Iråns geographiske Omfang, finde vi 
det mod Nord, Osten for det kaspiske Hav, omgivet af ufrugt- 
bare Orkener og Stepper, hvor fra Arilds Tid Nomadestammer 
have dvælet; mod Ost afgrændses det af den uvejsomme Bjerg - 
kjede, Belurtågh, der ståder sammen med Himålaya, og derefter 
af de Bjergkjeder, der låbe langsmed Indusflødens vestlige 
Bred. Mod Syd begrændses det af Havet, og mod Vest af de 
Bjergkjeder (Zagros) Osten for Tigris, som mod Syd udgaae fra 
Antitaurus; denne danner den nordlige Grændselinie Vest for 
det kaspiske Hav, langs med hvis sydlige Bred den låbermod Ost 
og forbinder sig med den fra Ost kommende vestlige Fortsæt- 
telse af Himålaya (Hindukush, Paropamisus). Herved skilles 
det nordlige Irån fra det sydlige, hvilket især fremtræder i den 
åstlige Halvdeel. Foruden denne Skillelinie afsondres det vest- 
lige Irån fra det åsllige ved en næsten uafbrudt Række af store 
Orkener, der strække sig langs med den åsllige Side af det 
kaspiske Hav mod Syd ned til det persiske Hav. Irån er saa- 
ledes af Naturen afsondret i trende Dele, som kunde kaldes 
Vest-Irån (Persien), Ost-Irån (Afghanistån) og Nord-Irån (Tur- 
kistån efter dets senere Beherskere), hvilke sædvanlig have 
været underkastet en forskjellig politisk Skiebne, Sammenfatte 
vi nu Vendidåds nys omtalte Angivelse af Lande, finde vii 
Nord-Irån nævnede, foruden det åstligste Airyana vaejah, Sogd, 
Merv, Balkh og Nisåya, det er hele Nord-Irån i alle dets 
velbekjendte Hoveddele, I Ost-Irån nævnes med bekjendte 
Navne kun den nordlige Deel, eller Haraeva (Heråt) og Lan- 
dene ved .Harahvaili og Haetumai, og desuden, men med 
ellers ubekjendte Navne Duzhaka (Drangiane), Urva og Varåna. 
Af Vest-Irån derimod anfåres kun med bekjendte Navne det 
nordåsllige Hjørne, Hyrkanien og Ragha, skjondt til denne Deel 


sa 


vel ogsaa Chakhra måa henfåres. Denne Sammenstilling viser 
hen lil Nord-Irån, som Stedet hvorfra hiin Fortegnelse er ud- 
gaaet, og navnlig til Baktrien, efter Tradilionen Zoroasters 
Fådeland; vi finde alle dettes Grændselande omlalte (Sogdiane, 
Margiane, Nisæa, Aria og Landene ved Haetumat og Harah- 
vaili); men jo længere Forlegnelsen gaaer mod Vest eller Syd, 
desto mere fragmentarisk og ubestemt bliver den, Kun lille er 
den Verden, som da var kjendt; men netop dette ringe Kjend- 
skab synes at kunne lede os i Bestemmelsen af denne Forieg- 
nelses Alder. Thi naar vi her finde nævnet Hapta hindu, der 
vel fra ældgammel Tid stod i Forbindelse med Baktrien, men 
ingenlunde var noget Ormazd dyrkende Land, medens vi fra 
Vest-Irån kun træffe Ragha og Chakhra istedetfor de verdensbe- 
romte Lande, Medien og Persien, som dog dyrkede Ormazd 
som Himlens og Jordens Skaber, saa synes Grunden herlil ene 
at være den, at disse Navne den Gang endnu ikke vare kjendte i 
Baktrien. Hvad Persien angaaer, dæblev dets Navn vel først udbredt 
udenfor dets nærmeste Grændser ved Cyrus og hans Efterfål- 
gere, men det maa dog snart have været blevet kjendt i Nord- 
Irån; thi vi vide fra Herodot, at Cyrus drog efter Cråsus” Fald 
mod Baktrien og udvidede sine Erobringer til Iråns nordligste 
Grændse. Baktrien og Sogdiane nævnes af Darius blandt de 
Lande, der vare Perserkongen underdanige og skalskyldige; og 
da den store Opstand mod Darius udbrød under hans Ophold i 
Babylon efter dettes Gjenerobring, da Persien, Susa, Medien, 
Assyrien, Armenien, Parthien og Hyrkanien samt Margiane faldt fra, 
og Oprøret udbredte sig fra Persien til Arachosien og det 
nordenfor liggende. patagus; da saaledes hele Vest-lrån og den 
største Deel af Ost-Irån havde reist sig mod Perserkongen, 
forblev Baktrien tro, og dets Satrap, en Perser Dadarshi, 
dæmpede Oprøret i det nærliggende Margiane. Paa den Tid 
maatte Persiens Navn have været kjendt i Baktrien, og vilde 
sagtens have fundet en Plads i hiin Fortegnelse, hvis denne 
havde været yngre end Darius og Cyrus. Ogsaa Mediens Navn, 


mm få 


der eiheller findes i Zendavesta, er ældgammelt; alt i Genesis 
nævnes Madai, en Sån af Japhet; men muligviis har det op- 
rindeligt ikkun været en Betegnelse for den vestlige Deel, der 
senere er blevet overfårt til det Hele; ligesom det ogsaa er 
muligt, at det har været brugt af vestlige Folkeslag i samme 
Betydning og Udstrækning, som Ragha af de åsllige. Om Ragha 
siger Vendidåd, at det var pri-zantu eller bestod af tre Stammer. 
Efter Zendavesta var hvert Folk (dahyu) inddeelt i Stammer 
(zantu), som bestod af et vist Antal mindre Afdelinger eller 
Claner (vis), der igjen dannedes af de beslægtede Familier 
(nmåna), hver af disse fire Afdelinger med sin egen Håvding; 
(en Tilstand, som i sine Hovedtræk endnu har vedligeholdt sig 
hos Afghanerne). Desuden havde hver af disse fire Afdelinger 
en egen Præst (ratu), som alle vare underordnede Zoroasler; 
hvorfor der siges paa et andet Sted (Yasna, Cap. 19), at der 
i alle Zoroastriske Lande fandtes fem Ratuer, nemlig en for 
Familien, en for Clanen, en for Stammen, en for Folket, og 
Zoroaster er den femte. Men naar der tilféjes, at herfra maa 
»undtages det Zoroastriske Ragha, thi der ere kun fire Ratuer, 
for Familien, for Clanen, for Stammen og Zoroaster er den 
fjerde”, da antyder delte, ligesom det ovenfor anfårte Udtryk 
pri-zantu, at i Ragha fandtes ingen fælles Håvding for Folket 
eller Indbegrebet af Stammerne, men at altsaa hver Stamme 
bestod selvstændig og uafhængig af de andre; hvilket vi fra 
Herodot vide virkelig var Tilstanden i Medien, får det lykkedes 
Dejoces at samle dets Stammer under sin Overhéihed (omtr. 
710 for Chr.) Naar vi derfor paa Grund. heraf sætte det 
syvende eller ottende Aarhundrede f. Chr., som det yngste 
Tidspunkt for Affattelsen saavel af de Stykker, hvori de anførte 
Angivelser findes, som ogsaa af den største Deel af Zendavesta, 
der er affattet i samme eller lignende Sprogform, da ville vi 
finde dette bestyrket ved Betragtning af Sprogets Tilstand og 
Beskaffenhed. Det ligger i den Japetiske Sprogæts Natur, at 
Sprogene eflerhaanden tabe de grammatikalske Former, at de 


215 


miste Evnen til ved en Ændring af Ordenes ydre Form at be- 
tegne de forskjellige Forhold, hvori de komme til hverandre; 
og saaledes lærer Erfaringen os, at jo ældre et Sprog er, desto 
storre Rigdom besidder det paa grammatikalske Former. Af 
den Iranske Sprogklasse have vi det oldpersiske Sprog i 
Achæmenidernes Kileskrifter, hvis Alder derved er nåie bestemt, 
(Slutningen af det sjette og Begyndelsen af det femte Aarhun- 
drede f. Chr.); og i Sammenligning hermed besidder Zend- 
sproget i begge sine Dialekter en stårre Rigdom paa Former, 
hvilket igjen forudsætter en håiere Alder. Vel kan Forandringen 
selv indenfor den samme Sprogklasse foregaae hurtigere eller 
langsommere ifålge de Forhold, hvorunder Folkene leve; men 
den foregaaer hurligst der, hvor Folket ved Siden af indre 
Forfald er udsat for stærke ydre Paavirkninger. Alt med Darius” 
nærmeste Efterfålgere begyndte Iråns indre Forfald, hvorpaa 
vi have et tydeligt Beviis i Sprogformen i en Kileindskrift fra 
Artaxerxes den tredie. Efter Iråns Erobring af Alexander den 
store, kom det ved Skiftet i Seleucidernes Besiddelse, indtil 
Theodotus (250 f. Chr.) låsrev Baktrien og stiftede der et 
hellenisk Rige; kort efter bemægtigede Partherne sig Vest-Irån, 
og flere helleniske Smaastater opstode af låsrevne Provindser 
syd for Hindukush. Partherkongen Mithridates frarev Grækerne 
(140 f. Chr.) Herredommet over Baktrien, og kort derpaa be- 
gyndte de store Indbrud af skythiske Nomadehorder, navnlig 
Sakerne, som trængte ned over Hindukush, hvor de i Sejistan 
(Sakastana) have efterladt sig et Minde om deres Ophold, og 
overfaldt Induslandene, hvorfra de i Midten af det fårste Aar- 
hundrede f. Chr. fordreves af Inderkongen Vikramåditya. Sa- 
kerne fulgles af andre Horder, der kaldes Yuechi i de chine- 
siske Kroniker, og af disses Beretninger fremgaaer det, at 
Landene Nord og Syd for Hindukush fra den Tid af vare adsplit- 
tede i en Mængde Smaaåriger, beherskede af skythiske Håvdinge, 
indlil Araberne i det syvende christelige Aarhundrede bemæg- 
tigede sig disse Lande. Disse Omvæltninger, dette Fremmed- 


216 


herredomme ligefra Cyrus, (thi ogsaa Perserne hørte til en 
forskjellig Sprogstamme, hvorvel af samme Klasse), maa have havt 
en betydelig Indflydelse paa Zendsprogets Udvikling i Tidernes 
Løb, og det er aldeles usandsynligt, at det under saadanne 
Forhold kunde have bevaret en Tilstand, som bærer et ældre 
Præg end det oldpersiske Sprog, der havde udviklet sig uden 
saadanne eller saa stærke Indvirkninger. Men fra Sprogets 
Alder kunne vi ikke skille Zendavestas Affattelsestid; thi om 
end et Sprog kan vedligeholde sig som Skriftsprog længe 
efter ab det har ophårt at leve i den Form i Folkets Mund, 
saa forudsælter dog dette Tilstedeværelsen af en rig samtidig 
Literatur, affattet i den ældre Sprogform; og om end enkelte 
Zendslykker, ligesom overhovedet den hele Sammenslilling eg 
Ordning af Texterne bærer Spor af en nyere Oprindelse, er 
der dog ingen Grund til at antage, al disse selv med. Hensyn 
lil deres væsentlige Indhold skulde være et Arbejde fra en sil- 
digere Tid, men i en ældre Sprogform, hvis samtidige og paa 
Affattelsestiden tilstedeværende Mindesmærker da tillige maatte 
antages nu at være sporlåst forsvundne. Ere derfor Texterne 
samtidige med Sprogformen, bestyrkes deres Ælde tildeels ogsaa 
ved den Omstændighed, at da Grækerne i det fjerde Aarhun- 
drede f. Chr. lærte at kjende Zoroasters Navn, tilhørte han alt den 
fjerne, ubestemmelige Oldtid ; ligesom vi paa den anden Side finde 
Baktrien omtalt i og knyttet til den ældste Indiske Sagnhistorie. Naar 
vi derfor ogsaa paa Grund af disse Betragtninger ledes hen til det 
syvende eller oltende Aarhundrede f. Chr. som den yngste Grændse 
for Zendavestas Alder, maa man ikke forglemme, at dette, skjåndt 
gammelt, dog i Asiens Historie ikke er noget overmaade gammelt 
Tidspunkt, men at det ligger indenfor det Tidsrum, da et kraftigt Liv 
yltrede sig trindt omkring, hvorpaa vi f. Ex. have Vidnesbyrd 
i Assyriens og Persiens pragtfulde Mindesmærker; og i Indien 
have vi, ældre end dette Tidspunkt, en lang Udvikling fra 
Hyrdelivet til et ordnet Statsliv, bundet ved en strængt gjen- 
nemført Kasteinddeling og Kastesondring, tilligemed deltes For- 


ur 


fald, og omtrent samtidigt med det, Optrædelsen der af den store 
Reformator Buddha i Begyndelsen af det syvende Aarhundrede 
f. Chr. 


Professor Madvig valgtes til Selskabets Archivar istedelfor 
afdåde Etatsraad Schouw. 


Selskabet tillod, at et forseglet Brev, indsendt af Herr 
Secretair Hjorth, maatle opbevares i dets Archiv. 


Det modtog: 
Fra ihe Royal Society of London: 
Philosophical Transactions of the R. S. of London. For the 
year 1851. Part. II. London 1851. 
Proceedings of the Royal Society. Nr. 76 —82. 
Medlemsliste. 
Fra The Geological Society of London: 
The Quarterly Journal of ihe G. S. of L. Vol. VIII. Part. I, 
Nr. 29. London 1852. 
Fra Dr. Wallich: 
On the Gangelic Dolphin by D. F. Eschricht. Translated from 
the Danish by Dr. Wallich. London 1852. 8vo. 
Fra M. Eugéne Chevandier: 

Recherches sur 1'emploi des divers amendements dans la culture 
des foréts, par M. E. Chevandier. Paris 1852. 4to. . 
Note sur une invasion de YHylésine Piniperde dans une jeune 

pineraie dépendant de la forét communale de Pelit-Mont, 
par M. E. Chevandier. 1852. 
Recherches sur les eaux employées dans les Irrigations par 
Eug. Chevandier & Salvetat. Paris 1852. 
Fra Professor B. Lewy: 
Recherches sur la constitution de Patmosphére par M. Lewy. 
Rapport sur les collections faites dans la Nouvelle-Grenade par 
M. B. Lewy. 


218 


Mådet den 28 Mai. 


mens 


Herr Inspecteur Worsaae forelagde fålgende antiqvariske Iagt- 
lagelser fra en Reise i Normandiet og Bretagne: 

Siden min sidste Meddelelse til Selskabet fra Rouen, har 
jeg ved Selskabets fornyede Underståltelse været istand til at 
bereise de i antiqvarisk Henseende mærkeligste Egne af Nor- 
mandiet og Bretagne, saavelsom adskillige Egne ved Loirens 
Munding og Flodbredder, og endelig har jeg opholdt mig nogen 
Tid i England. Ved Løiren havde jeg haabet at træffe Spor af 
de gamle normanniske Bøsæltelser, men det synes ikke, at 
disse Bosæltelser have varet længe nok til at. efterlade sig 
Minder. End ikke det af mig tidligere berørte Stedsnavn Paim- 
boeuf (jfr. ovenfor S. 157) tår jeg nu vove at ansee for 
nordisk. Derimod allevegne i Normandiet saavelsom under mit 
Ophold i England fandt jeg yderligere Bestyrkelse paa Rigtig- 
heden af den Anskuelse, at de nordiske Erobringer i Norman- 
diet og England have efterladt sig mange flere betydningsfulde 
Spor, end man tidligere har været tilbåielig til at antage. 

Jeg skal dog ikke denne Gang dvæle nærmere herved, da 
jeg alt i min sidste Meddelelse (ovfr. S. 150—157) har givet 
en kort Udsigt over Hovedresultaterne, og da jeg desuden agter 
at samle alle mine derhen hørende Undersågelser i en egen, 
større Afhandling. . Hvad jeg her fornemmelig vil tillade mig 
kortelig at udvikle, er Forholdet mellem de ældste Mindesmærker 
i Frankrige (især i Normandiet og Bretagne) og de tilsvarende 
Oldtidslevninger i vort Norden. Delte turde muligen frembyde 
nogen Interesse, eftersom man i Frankrige selv hidtil egentlig 
ikke har sysselsat sig med en omfattende sammenlignende 
Undersågelse af de derværende nationale Mindesmærker, uden 
forsaavidt disse hidråre fra Romernes Tid. Nylig har man vel 
ogsaa begyndt i nogle Provindser at udsondre Gravene og 
Oldsagerne fra Jernalderen, fra den merovingiske eller fran- 


CJ 


kiske Tid, men alle ældre Oldtidslevninger, hvis Oprindelse er 
omtvistet, kaldes endnu med et beqvemt fælles Navn: ,Monu- 
ments celtiques”, ,monuments druidiques” &c.  Sædvanlig til- 
lægger man dem ogsaa, ligesom forhen hos os i den nationale 
Archæologies fårste Barndom, næsten udelukkende en religids 
Oprindelse, for hvilket man imidlertid ikke er istand til at 
anfåre et eneste videnskabeligt Beviis. 

De Mindesmærker, der tidligere, ifålge denne religidse Be 
tragining, navnlig ere udgivne for Offeraltere fra den keltiske 
Gudsdyrkelses Tid, og som snart kaldes ,dolmen”, snart ,crom- 
lechs” eller med et almindeligt Navn -,autels druidiques” &c., 
bestaae af store Steenkamre, byggede af svære flade Stene med 
vældige Overliggere. De have gjerne lange Indgange, satte af 
lignende flade Stene med Overliggere, og ere derhos stundom 
omgivne af Sleenkredse. Naar de ere i aldeles urårt Tilstand; 
findes de i Reglen opreiste enten i Midten af en lav Jordfor- 
håining, saaledes, at Dækstenene ligge frit i Dagen, eller ogsaa 
ere de-heelt skjulte inden i store Jordhåie. Ved Bygningen af 
disse Steenkamre, saavel i som udenfor Jordhåiene, er det 
altid iagttaget, at baade Sideslenene, som bære Overliggerne, 
og Overliggerne selv vende den fladeste Side indad, hvilket 
aabenbart strax maa gjore det meget tvivlsomt, om ogsaa 
virkelig disse Mindesmærker skulle have været Offeraltre, da 
man i saa Fald maatte forudsætte, at idetmindste Overliggeren 
vendte den fladeste Side opad, for at man paa den kunde 
foretage Offringen.  Herlil kommer endnu, at disse formodede 
Altre have en ganske særegen' Udbredelse i Frankrige. De 
findes nemlig isærdeleshed ved Kysterne og i Nærheden af 
de større Floder, ja i enkelte Egne i saa betydeligt Antal, at 
man f. Ex. i Sognet Lochmariaker ved Carnac i Bretagne for- 
lalte mig om en Snees Stykker i dette ene Sogn, medens man 
igjen i sløre Strækninger af det indre, især det åsllige Frank- 
rige, forgjæves vil såge at finde endog kun eet eneste af disse 
saakaldte ,,Offeraltre”. 


220 


Efter denne Beskrivelse vil det formeentlig alt være klart 
for enhver opmærksom lIagttager, at de franske ,dolmen”, 
»cromlechs”, ,autels druidiques” &c. ere med Hensyn til den 
ydre Form aldeles af selvsamme Art, som de brittiske ,Crom- 
lechs”, de tydske ,Hunengråber” og de nordiske Steendysser og 
Jæltestuer,. Til de franske ,dolmens” Forekomst, fortrinsviis ved 
Kysterne og Floderne, og i visse Egne i stårre Klynger, frem- 
byde ligeledes England, Nord-Tydskland og Norden fuldstæn- 
dige Analogier. Jeg skal navnlig her minde om den Kjends- 
gjerning, at mange Sogne paa Danmarks Kyster kunne opvise 
fra tyve endog til hundrede Steendysser og Jættestuer i Mod- 
sælning til mangfoldige andre Sogne i det Indre af Landet, 
som næsten ikke kunne opvise et eneste af disse Mindesmærker. 
Overhovedet gives der i det lille Danmark, tiltrods for de be- 
tydelige, gjennem Tidernes Låb foregaaede Odelæggelser af 
Oldlidsminder, endnu flere tusinde Steendysser og Jættestuer, 
hvilket tilvisse ikke er gunstigt for den Anskuelse, at de oven- 
ikjåbet især til Kyst- og Flodegnene indskrænkede Steendysser 
skulde have været ,Altre”; thi Offeraltrenes Antal maa dog altid 
antages at have været ulige ringere. Denne Bemærkning vil 
med fuld Féie kunne anvendes paa de tilsvarende franske 
»dolmen” eller ,,cromlechs”, saameget mere som disse Fortids- 
minder ikke alene have en ydre, men ogsaa en i højeste Grad 
paafaldende indre Lighed med vore nordiske og de åvrige euro- 
pæiske Sleendysser og Jættestuer. 

I det ovennævnte Sogn Lochmariaker i Bretagne, der er 
Saa riigt paa »dolmen”, fortalle man mig allevegne, at der ved 
Gravninger i Steenkamrene kun var fundet Beenstumper, Steen- 
6xer samt Knive og Pilespidser af Flint. Ligeledes i Egnen af 
Landsbyen Carnac tæt ved Plouharnel saa jeg en lav H6i, 
hvori var opdaget tre Steenstuer med hver sin Indgang. Foran 
Indgangene havde Værten i det nærliggende Gjæstgiveri fundet 
en upaatvivlelig i senere Tid nedsat Leerpoltte, som indeholdt 
to ganske raat forarbeidede Guldringe, men inde i Gravkamrene 


selv havde han ikke truffet andet, end nogle Beenstumper, 
Polteskaar og et Par Steenådxer. Museet i Vannes i Departe- 
mentet Morbihan gjemmer flere Steenåxer fra ,dolmen”, og 
ved Loirens Munding og Flodbredder ligge en heel Mængde 
»dolmen”, hvori lignende Steenåxer Tid efter anden ere op- 
gravede. Af slårst Interesse i denne Henseende var mig Museet 
i Saumur, da jeg her var saa heldig at træffe Architekten Mr. 
Joly Leterme, som selv havde udgravet flere ,dolmen”, og som 
viste mig de Fund, han ved disse Udgravninger havde gjort. 

I en ,dolmen” eller Steendysse ved Bois Brard tæt ved 
Saumur havde han saaledes truffet i Steenkamret en heel Deel 
Menneske-Skeletter og Dyrebeen, samt Potteskaar, en Mængde 
store som Knive tildannede Flintflækker, elleve Pilespidser af 
Flint, to tilspidsede Beenstykker, og nogle paa samme Maade 
skjærpede Vildsvinetænder, der havde været brugte til Red- 
skaber. (Jfr. PInstitut, Chronique scientifique. 24 Febr. 1839.) 

I Levningerne af en anden ,dolmen” ved Rabion, Commune 
de Luniere, Canton de Noyant, havde han opdaget en Steenåxe. 
I en Dolmen ved Roux nær Saumur fandt Mr. Rousseau i Aaret 
1806 ogsaa to Menneskeskelelter, og ved dem en 9 Tommer 
lang Flintkniv, dannet af en stor Flække, og nogen Tid efter 
stodte han i en anden Dolmen paa en Deel Steenåxer, som 
han tilligemed Flintkniven skjænkede til Museet i Saumur. Saavel 
Mr. Leterme, som andre Antiqvarer i Saumur forsikkrede mig 
desuden, at man bestandig havde gjort lignende Fund i de 
mange Dolmen ved Saumur, men at man ingensinde havde 
fundet Metalsager i disse Steengrave. 

Hos Mr. Hercule Robert i Paris saa jeg et Par Flintknive 
(44—5 T. lange) eller store tilhuggede Flintflækker, som paa 
den ene Side ere ganske flade, og paa den anden tilhuggede 
med en Ryg i Midten. Disse havde Mr. Robert selv fundet 
med flere lignende ved en stor Mængde ubrændte Menneskebcen 
under en stor Dolmen: ,Pierre å la Marte” kaldet, i Communen 
Ceaulmont, canton d”Éguzon (Dept. Indre). 1 Museet i Caen i Nor- 


OM 


mandiet visle man mig en Steendxe, som med Potteskaar og 
Skeletter var fundet i en Héi ved Fontenay, der indeholdt flere 
Steenkamre (Jfr. Mem. des Antiquaires de Norm. 1831—1833 
pag. 275 ff.) 

Det vil ikke være vanskeligt at bestyrke Paalideligheden af. 
disse Iagttagelser ved fra flere trykte Skrifter at anfåre, Beret- 
ninger om Udgravninger af andre Dolmen i Frankrige.… I Dept. 
Vienne ved Andillé fandt man i en Dolmen to Stykker af en 
Flintkniv og nogle Stykker Hjortehorn (Mem. des Antiqv. de 
Norm. 1829—1830 p. 342). Ved Borgun undersågte man en 
Dolmen, som beslod af et Steenkammer, dannet af ni Stene 
med en uhyre Overligger, hvortil fårte, en steensat øg sleen- 
dækt Indgang. I Kamret laae en Deel Skeletter af Mennesker, 
og ved dem Benene af en Hund, nogle Bjornetænder, adskillige 
Leerkar, to Sleenåxer og to Steenknive med flere andre Sleen- 
redskaber, samt tvende Halsbaand, deels af Muslingskaller, deels 
af brændt Jord. (,Das Ausland” Mai 1840 pag. 579). Et Par 
lignende Fund ere beskrevne af Cambry (,Monuments celtiques 
ou recherches sur le culte des pierres”. Paris 1805. 8vo, p. 
213—214 og 296), og ifålge Fauvry de St. Vincent (,Antiqva- 
riske Annaler” Il. Kbhvn. 1815 pag. 219) har man i Nærheden 
af Marseille i store Steenkamre opgravet Skelelter og Pile af 
Flint. Men ulige stéårre og mærkeligere var dog det Fund, 
som for en Deel Aar siden blev gjort i Parken ved Slottet 
Meudon nær Paris, og hvorom der blev givet en udfårlig Be- 
retning i eel af det franske Instituts Møder (jfr. Comptes rendus 
de séances de W'Academie des Sciences, tome XXI, séance du 
15 septembre 1845). Man stådte nemlig paa Levningerne af 
en anseelig Dolmen eller Steendysse, som oprindelig havde 
bestaaet af sex til olte Bæreslene og tre til fire Overliggere, 
og som kjendelig maatte have havt en Længde af mellem 33 
og 36 Fod, en Brede af 15 til 18 Fod og en Héide af omtrent 
44 til 5 Fod, I dette Steenkammer optoges en saadan Mængde 
Menneskebeen, al man anslog de der begravede Mænds og 


223 


Qvinders Antal til henved to hundrede (?). Blandt Menneskebenene 
laae. en stor Deel Been af Dyr, saasom af Oxen, Hjorten, Vild- 
svinet, Svinet, Hunden, Ræven, flere Fuglearter, samt adskillige 
Landmuslinger. Tillige fandt man et halvt Dusin Steenoxer, 
nogle Flintpile, endeel Knive, tildannede af store Fliniflækker, 
forskjellige Redskaber af tilskjærpede og tilspidsede Dyrebeen, 
gjennemborede Hundetænder, en Slags Armbaand af Steen, 
mangfoldige Potteskaar, Stykker af brændt Leer, Stumper af en 
Årt Teglsteen, og endelig et Par ganske smaa Stykker Bronce 
eller Messing, som dog vistnok lilfældig vare nedfaldne i den 
gamle Begravelse. 

Man vil nemlig forresten have bemærket ved alle disse 
Fund i Frankrige, at de bestaae af de simpleste og raaeste 
Redskaber af Steen og Been, der have den meest icinefaldende, 
uimodsigelige Overeensstemmelse med alle vilde Folkeslags 
oprindelige Redskaber. Man vil fremdeles have bemærket, at 
de franske Dolmen, naar de indeholde Menneskebeen, altid 
indeholde dem i ubrændt Tilstand, hvortil endnu maa fåies den 
lagttagelse, som man har gjort baade ved Saumur, Meudon og 
paa flere Steder i Frankrige, at Ligene fra forst af have været 
begravede i siddende Stilling. Af den brittiske archæologiske 
Associations Journaler (Vol. I. 27 og Vol. I. (2. Ed.) p. 222—232) 
er det bekjendt nok, at Guernesey's fortjente Oldforsker Mr. 
Lukis har undersågt et stort Antal ,Dolmen” eller ,,Cromlechs” 
påa de til Normandiet forhen hørende Canaléer, og at han 
allevegne har fundet i Steenkamrene Potleskaar samt Redskaber 
af Steen og Been, og i de allerfleste tillige Menneskeskeletter, 
som havde været begravéde siddende i Steenkamrene. 

Ligesom man i Irland, England, Holland og Nordtydskland 
i de der saakaldte ,cromlechs”, ,,Hunebedden” og ,Hinengråber” 
oftere har fundet Steenåxer, Steenpile og andre Redskaber a 
Steen og Been samt Potteskaar, og flere Gange, f. Ex. i en 
Cromlech. i Phénixparken ved Dublin, tillige Menneskebeen 
(jfr. Wilde: ,Morgenblatv” Juni 1844 p. 206; Westendorp: 


FR HR 


Verhandel. over de Hunebedden p. 81—90; Lisch: Andeulungen 
uber die altgerm. und slavischen Grabalterth. Meklenburgs p. 
24—25), saaledes have ogsaa Udgravninger af vore skandi- 
naviske Steendysser og Jæltestuer frembudt "Resullaler, som i 
endnu håiere Grad stemme med det i de franske Dolmen vundne 
antiqvariske Udbylte. Jeg behåver dog ikke her at gjentage, 
hvor ofte man i Steendysserne og Jættestuerne saavel i hele 
Danmark, som i den sydlige Deel af det nuværende Sverige 
har truffet og endnu hvert Aar træffer Menneskeskeletter til- 
ligemed Dyrebeen (ligesom i Frankrige af Hjorte, Vildsviin, 
Hunde &c.), allehaande Redskaber af Steen og Been, gjennem- 
borede Hundetænder, raat forarbeidede Leerkar &c., men Intet 
af Metal; det er ogsaa godligjort ved mangfoldige Erfaringer, 
at Ligene i vore Steendysser og Jættestuer meget hyppig, ja 
man lår nok sige, som oftest have været begravede i Steen- . 
kamrene i siddende Stilling, netop som Tilfældet er paa Canal- 
erne og flere Steder i Frankrige. I det store Steenkammer 
paa Axvalla Hede i Vestergålland traf man, som bekjendt, end- 
ogsaa smaae, steensatte, fiirkantede Rum til hvert især af de 
saaledes sammenbåiede Liig. 

Disse Overeensstemmelser mellem Sleenkamrene i saa mange 
og saa langt fra hverandre liggende Lande ere altfor store og 
altfor slaaende til at de kanne være tilfældige. Efter de jævn- 
lige Fund af Menneskeskeletter i den ovenfor beskrevne Art af 
Steenmindesmærker, kan det ikke-længere med Grund betvivles, 
al de simpelthen ere Grave — Nogel, hvorpaa ogsaa deres 
Bygning saa bestemt hentyder, idet de fladeste og omhyggeligst 
lildannede Sider baade af Sidestenene og Overliggerne altid 
vende indad, for åt danne ct saa smukt Gravkammer som muligt. 
Seer man endvidere hen til, at de altid indeholde de simpleste 
og raaeste Redskaber af Flint og andre Steenarler saavelsom 
af lilskjærpede og tilspidsede Dyrebeen, men saagodtsom aldeles 
Intet af Metal, vil man heller ikke let længere kunne være i 
Tvivl om, al de maae hidrøre fra Landenes fårste Bebyggelse, 


225 


fra en Tid, da Folkene i Europa støde paa samme lave Cul- 
lurtrin, som flere nulevende vilde Folkestammer, der enten slet 
ikke eller kun håøist ufuldkommen kjende Metallernes Brug, og 
som lil deres Jagt og Fiskeri anvende Redskaber af Steen, Træ 
og Dyrebeen. En mærkelig Bestyrkelse paa, at Steenmindes- 
mærkerne virkelig maae være opførte af en saadan vild eller 
halvvild Urstamme i Europa, afgiver deres Beliggenhed i Europas 
Kystlande (Sydsverige, Danmark, Nordtydskland, Holland, Eng- 
land, Irland, Frankrige, Portugal, Spanien, Corsica, Krim &c.), 
og selv der meest ved Havet og de stårre Flodbredder, hvor- 
imod de aldeles mangle i det ydersie, bjergfulde Norden, og i 
hele det midterste Europa. Det er klart, at det er een eller 
flere beslægtede Urstammer, som, af Mangel paa Metal og 
overhovedet paa Cultur, hverken have villet trænge frem til 
det håie Norden eller til det indre, skovdækkede, sumpige 
Europa, men som have holdt sig til aabne og mere tilgjænge- 
lige Kystlande, hvor de med deres simple Redskaber af Steen 
og Been kunde jage Dyrene i Skovene og fiske i Floderne og 
Havet. 

I een Henseende endnu findes der stor Overeensstemmelse 
mellem denne Klasse af Steenmindesmærker i Europas forskjel- 
lige Kysllande, idet de nemlig overalt ere absolut forskjellige, 
baade i Form og Indhold, fra alle andre Mindesmærker. Man 
finder ingen gradeviis Overgang fra dem til Mindesmærkerne 
fra en noget mere fremskreden Cullur, men paa cengang 
isledetfor slore Sleenkamre med ubrændte Liig og Steenred- 
skaber, måder man Jordhéie med smaae Steenkister eller Sleen- 
hobe, hvori sædvanlig Urner med brændte Menneskebeen og 
kunstig forarbeidede Redskaber af Bronce tilligemed Smykker 
af Bronce og Guld. Det er allerede af den Grund håéist usand- 
synligt, at de franske ,dolmen” skulde hidrøre fra den keltiske 
Folkestamme, som da i Frankrige lidt efter lidt maatte have hævet 
sig op fra en vild eller halvvild Tilstand, og dette bliver endnu mere 
usandsynligt naar man erindrer, at disse Dolimen ingensinde ere 


226 


fundne i Schweilz, i Sydtydskland, i Osterrig og i flere andre 
Lande, hvor dog Kelterne i Historiens første Daggry vides al 
have boet. Alle Omstændigheder tyde tvertimod hen paa, at 
de oftnævnte Steenmindesmærker i Europas Kystlande hidrøre 
fra et ubekjendt, forhistorisk Urfolk, som netop er bleven 
underkuet og lildeels fortrængt, idet Stammer med en håiere 
Cultur, og blandt dem ogsaa Kelterne, ere indkomne i Europa, 
hvor de med deres Redskaber af Metal have været istand til at 
rydde Skovene i det Indre af Landene, grundlægge Agerdyrk- 
ning og i det Hele en håiere Cultur. Dette vil ogsaa ulige bedre 
kunne forenes med (de ældste historiske Kildeskrifter, der altid 
skildre Kelterne, især i Frankrige, som et Folk, der besad en 
ikke ringe Grad af Dannelse. 

I Danmark have den seneste Tids heldige Fund givet nye 
Beviser for Rigtigheden af, at det Folk, der i Landets første 
Bebyggelsestid eller i den saakaldte ,Steenalder” opførte Steen- 
dysserne eller Jæltestuerne, maa have levet paa samme Maade, 
som Indianerne forhen paa Amerikas Kyster. Ligesom man 
nemlig i Amerika paa flere Steder, fornemmelig nær Havet, 
træffer støre Dynger Skaller af Østers og andre spiselige Mus- 
linger, blandede med Kul, Potteskaar og raae Steendxer, der 
aabenbart cre Affald og Levninger fra Indianernes Maaltider, 
saaledes er det nu tilstrækkelig godtgjort, at der paa mange af 
Danmarks Kyster og Fjordbredder findes store Dynger af 
ganske lignende Indhold, og tillige blandede med en endnu 
storre Mængde forskjellige Redskaber af Steen og Been, saa- 
velsom ogsaa med et stort Antal Dyrebeen, saasom af Oxer, 
Hjorte, Vildsviin, Fugle &c., der næsten alle have været spal- 
tede, for at Marven kunde udlages og spises. Saadanne æld- 
gamle Dynger af Muslingskaller og Dyrebeen ere vel, saavidt 
vides, endnu ikke opdagede paa Frankriges Kyster og Fjord- 
bredder. De ældste hidtil fundne Dynger af tilsvarende Art 
synes ene at hidrøre fra Romerne, ved hvis Villaer og Colonier 
de ikke sjelden opgraves i betydelig Storrelse, da nemlig 


227 


Romerne i hår Grad yndede Østers. Men det kan ikke om- 
tvivles, at man ved fortsatte Undersågelser ogsaa paa Frankriges 
Kyster vil ståde paa Dynger af Ostersskaller, Muslinger, Dyre- 
been, Steenredskaber, Polteskaar og Kul, liig vore danske, da 
ufeilbarlig en vild Urstamme engang for Aartusinder siden 
har hersket i Frankrige, ligesaavel som i Danmark. Et enkelt 
Sted i Frankrige, i Dept. Haute Yienne nær Limoges har man ved 
Floden Charente opdaget nogle Steenlag, hvoraf Mr. Joly Le- 
lerme i Saumur viste mig Stykker, som indeholdt spallede 
Beenstumper og Dele af tydelig forarbejdede Flintpile og 
Flintflækker. Om denne mærkværdige Kjendsgjerning, der mu- 
ligen vil kaste et nyt Lys over Urbeboernes Liv i Frankrige, 
maac vi vente nåiere Oplysninger fra Geologerne. Det staaer 
ogsaa tilbage ved Sammenligning af de i Steengravene i Europas 
forskjellige Lande forefundne Cranier og Skeletter at godtgjåre, 
til hvilken Menneskerace denne Europas Urbefolkning maa an- 
lages nærmest at have henhårt. 

Da de nyere og mere civiliserede Folkestammer, som med 
Kjendskab til Metal og dets Brug udbredte sig over Europa, 
maae være indvandrede fra Asien af eller fra Osten, er det 
naturligt, at Urstammen, der veeg tilbage for dem eller under- 
kastede sig, noget nær maatte holde sig længst i de meest 
afsides Egne mod Vest i Europa, hvor den da tryggest kunde 
fortsæite sin gamle Levemaade og sin eiendommelige Udvikling, 
som i saa Fald ogsaa her forholdsviis maatte have naaet den stårste 
Hoide. Det er maaskee derfor mere end et reent Tilfælde, at 
netop et Par af de Mindesmærker fra Steenalderen, som råbe 
den største Udvikling og paa samme Tid den stårste Indflydelse 
af en nyere Cultur, netop findes i det veslligste Europa, i 
Irland og i Bretagne. 

Som Fålge nemlig af Steenmindesmærkernes overmaade 
hoie Ælde og de dalevende Folkefærds Mangel paa Cultur 
træffer man næsten aldrig Stenene, som danne disse Mindes- 
mærker, prydede med indhuggede Ornamenter, og naturligviis 


" 228 


endnu mindre med Skrift. I vort Norden har man enkelte 
Gange i Steenkamrene fundet svage Indhugninger, især Kredse, 
omfattende Korsfigurer, men de ere dog for Intet at regne i 
Sammenligning med Indhugningerne i den beråmte, paa en 
simpel Maade hvælvede Jættestue ved New Grange i Grevskabet 
Meath i Irland. "En heel Deel af Stenene ere her prydede med 
forskjellige Slags Ornamenter, især en egen Art Spiralzirater 
(jfr. Wakeman: Hand-book of Irish Antiquities. Dublin 1848. 
8vo. p. 21 ff.), ligesom i det Hele Jættestuen er af en håist 
ualmindelig storartet Beskaffenhed. En noget lignende Jætte- 
slue, der ogsaa har adskillige Indhugninger al fremvise, bl. a. 
nogle Kors, omgivne af Kredse, netop som vore nordiske; findes 
i Nærheden af New Grange ved Dowth. Irland skal endnu 
have flere saadanne, men forresten har jeg kun seet en til- 
svarende paa Oen Gavr-Innis nær Lochmariaker og ikke langt 
fra Carnac i Bretagne. Jættestuen danner en meget lang Gang, 
sat af store Steenblokke og dækket af lignende, og alle de 
indadvendte Sider, saavel af Bære- som af Dækstenene, ere 
heelt over prydede med Spiralzirater, liig dem i Steensluen 
ved New Grange, saavelsom med andre simple Forestillinger. 
Paa et enkelt Sted seer man endogsaa indhugget nogle Figurer, 
der kjendelig skulle forestille Oxer, ja selv et Par Slanger. 
Ogsaa ved Lochmariaker sees en overordentlig anseelig Steen- 
dysse, der har indeholdt Flintredskaber, og som paa Dækstenens 
indvendige Side har været prydet med endeel raat indhugne 
Figurer. 

Egnen omkring Carnac udmærker sig i det Hele ved en 
anseelig Mængde tildeels meget store Steendysser og Jættestuer. 
Flere Steendysser ligge inde imellem eller ganske tæt ved de 
bekjendte store Steenrækker. " Hvad forresten: dette Carnac- 
Mindesmærke selv angaaer, da er det ikke let at indsee, med 
hvilken Beretligelse man udgiver det for keltisk eller druidisk, 
og sammenstiller det med Stonehenge paa Salisburysletten i 
England. Stonehenge danner flere, regelrette, concentriske 


229 


Steenkredse, omgivne af en Grav og en Jordvold; nevnlig i 
een af Kredsene ere de overordentlig. svære opretstaaende 
Stene ikke alene kjendelig tilhuggede, men foroven ende de 
endog i smaae Tapper, hvorpaa de ligeledes net tilhuggede 
Overliggerstene hvile. Stonehenge råber en allerede temmelig 
vidt fremskreden Cultur, som man vel kunde tænke sig hos de 
keltiske Britter, hvorimod der ikke ved Carnac-Mindesmærket 
findes mindste Spor af en saadan Cullur. Dette bestaaer af om- 
trent elleve Rækker af fuldkommen raae, utilhuggede Stene, 
der ere reiste paa Enderne. De håieste Slene ere neppe mere 
end halv såa høie som Stenene i idetmindste ecn Kreds af 
Stonehenge, hvorlil kommer, at Carnac-Mindesmærket ingen- 
lunde danner et saa vidistrakt Heelt, som man sædvanlig troer. 
Det hedder gjerne, at Steenrækkerne ved Carnac have cen 
Længde af flere (endog indtil ni) franske Mile, men Afbrydel- 
serne ere saa store (hele Mile), og Terrainet paa mange Steder 
tilmed af en saadan Beskaffenhed, at man ikke kan Andet, end 
spørge sig selv, om ogsaa virkelig de nu saa lanøt fra hver- 
andre fjernede Steenrækker engang have været heelt sammen- 
hængende. Under alle Omstændigheder er Carnac-Mindesmærket 
saa raat, saa primitivt, at den Tanke ligger meget nær, at det 
maa hidrére fra en ældre og raaere Tid, end det prægtige 
Stonehenge. Det synes heller ikke rimeligt, at Kelterne i 
Frankrige i deres Velmagtstid skulde have henlagt et sligt 
Mindesmærke, som dog vel nærmest maa være opfårt i et 
religidst Oiemed, i en saa afsides Egn, og senere, da de af 
lykkelige Erobrere bleve fortrængte til Bretagne, havde de 
allerede naaet et saadant Culturtrin, at de neppe vilde have 
indskrænket sig til at reise et saa raat Monument. 

Det kan naturligviis ingenlunde siges med nogensomhelst 
Vished, men unægtelig forekommer det mig langt sandsynligere, 
al Steenrækkerne ved Carnac, der deels omgive og deels ere 
omgivne af en Mængde ,dolmen” eller Steendysser og Jælte- 
sluer, hidrører fra del samme Urfolk, som får Kelternes Ind- 


— 230 


vandring herskede bl. A. i Frankrige, og som har bygget de 
nysnævnte Steengrave, Det maa, som ovenfor berårt, netop 
have været i Bretagnes afsides Egne at Sleenalderens Urfolk 
har havt Leilighed til længst at fortsætte sin uafhængige Til- 
værelse, og saaledes ogsaa til at efterlade sig de største og 
meest imponerende Mindesmærker. 


Ligesaa interessante som de franske ,dolmen” ere for 
Sammenligningens Skyld med vor Steenalders Mindesmærker, 
ligesaa lærerige for os ere fremdeles de talrige, allevegne i 
Frankrige adspredte Levninger fra det næstpaafålgende. Tidsrum 
eller den saakaldte ,Broncealder”, da man vel havde faaet 
Redskaber af Metal, nemlig Bronce (Kobber og Tin), men da 
man endnu ikke var naaet til Brugen afJern. For vort Nordens 
Vedkommende er det bekjendt nok, at man allerede af skrift- 
lige Kilders, om end tvivlsomme, Udsagn har villet paapege en 
ældgammel keltisk Befolkning i det sydlige Skandinavien, og at 
man endvidere har villet styrke de foregivne Beviser herfor 
ved de jordgravede Oldsagers Vidnesbyrd. Man har sagt, at 
de mange her i vort Norden, især i de danske Lande og i de 
sydlige Egne af den skandinaviske Halvd opgravede Redskaber, 
Vaaben og Smykker af Bronce (Kobber og Tin) saavelsom ogsaa 
adskillige i Forbindelse med disse Broncesager fundne Guld- 
smykker nådvendigen maatte være keltiske, og hidrøre fra en 
gammel keltisk Befolkning, da ganske lignende Oldsager af 
Bronce og Guld hyppig findes, og næsten kunne siges at have 
hjemme i de af Kelterne forhen beherskede Lande Frankrige 
og England. Denne Beviisfårelse spiller bl. A. endnu en stor 
Rolle i Norge, hvis nyeste Historieskrivere ikke have taget i 
Betænkning at benytte den som et væsentligt Stottepunkt for 
en heelt udviklet Theori om en gammelkeltisk Bebyggelse af 
det sydlige Skandinavien. 

Som en paafaldende Modsætning til den Bestemthed, hvor- 


231 


med flere nordiske Forskere saaledes slutte fra de franske 
Broncesagers keltiske Oprindelse til en lignende Oprindelse for 
vore nordiske Broncesager, fortjener det at udhæves, at de 
franske Oldforskere endnu ere meget langt fra selv at ville 
anerkjende de i Frankrige opgravede Vaaben og Redskaber af 
Bronce for keltiske. Sædvanlig ansee de dem for romerske, 
endskjånt det naturligviis er sikkert nok, at Romerne paa den 
Tid, de begyndte al overskride Alperne og at gjåre Erobringer 
i det midterste og nordvestligste Europa, for længe siden havde 
erholdt og almindelig benyltet Vaaben og Redskaber m. m. af 
Jern. I Romernes Grave og dvrige efterladte Mindesmærker i 
Frankrige har man ogsaa allevegne opdaget Sager af Jern, selv 
i betydeligt Antal. I Museet i Saumur gjemmes t. Ex. et heelt 
Forraad af romersk Jernværktåi, som tilligemed en Deel andre 
romerske Ting var opgravet i Nærheden af Saumur. 

At dåmme efter de mange forskjellige Oldsagsamlinger, 
som jeg har seet i Normandiet, i det keltiske Bretagne, i det 
midterste og nordlige Frankrige, ere de franske Levninger fra 
Broncealderen i Reglen hverken meget niancerede eller meget 
smagfulde i Former og Forziringer. De hyppigst forekommende 
ere de saakaldte Celter, gjerne af en egen fiirkantet Typ, 
fremdeles Paalstave, Meisler, Spydspidser og Sværd, samt flere 
mindre Redskaber og Smykker af Bronce. Men Forarbeidningen 
er som oftest temmelig simpel, i mange Tilfælde endog næsten 
plump. Man turde maaskee med Grund i denne Henseende 
kunne sælte de franske Broncesager under de engelske, med 
hvilke de forresten have en heel Deel tilfælles. At alligevel 
de franske og engelske Broncesager ere forfærdigede uafhæn- 
gige af hverandre, fremgaaer yderligere deels af visse smaae 
Formforskjelligheder, deels af de baade i England og Frankrige 
(især i Normandiet og Bretagne), temmelig hyppig fundne 
Slébeformer tilligemed halvfærdige Metalsager og andre Lev- 
ninger af Værksteder fra Broncealderen, som godtgjåre, at man 


232 


i hvert Land især har forfærdiget sine egne Vaaben, Redskaber 
og Smykker. 

Men Saameget er afgjorl, at de franske Broncesager in- 
genlunde kunne itaale at sammenlignes med vore nordiske 
Oldsager fra Broncealderen. 

Med Hensyn til Broncesagernes Forziring, da træffer man 
i Frankrige enten simple Liniezirater eller i det Håieste en 
enkelt Gang Ringzirater, medens man i vort Norden finder en 
saadan Afvexling af Linie-, Ring-, Spiral- og Bålgezirater, at 
man ved flere Stykker virkelig maa forbauses over Forzirin- 
gernes Rigdom og Smagfuldhed. Dertil kommer, at Formerne 
indbyrdes i mange Retninger frembyde Forskjelligheder. I 
Frankrige har jeg saa at sige næsten ikke seet et eneste 
Broncesværd med Fæste af ståbt Bronce; de have gjerne kun 
en Spids eller Angel, der oprindelig har gaaet op i et med 
Læder omviklet Fæste af Træ eller Been. I vort Norden der- 
imod høre Broncesværd med smukt ståbte og udzirede Fæster 
af Bronce endog til de mere almindelig forekommende af Bronce- 
alderens Oldsager.” I Frankrige igjen har man Broncesager i 
Former, som ere ukjendte i vort Norden, men forresten vil 
man forgjæves i Frankrige lede efter en saadan Afvexling af 
Broncevaaben og Smykker, som det sydlige Skandinavien og 
det nordligste Tydskland har at opvise. Navnlig de fleste af 
vore nordiske Pragtstykker fra Broncealderen, saasom de yp- 
perlige Lurer, Skjoldbukler, Hængekar &c. ere ganske ukjendte 
i Frankrige, Noget nær det Selvsamme er Tilfældet i England, 
ligesom mar overhovedet frit lår sige, at, maaskee med Und- 
tagelse af de irske Broncesager, staae de danske og nordtydkse 
Broncesager, hvad Former og Forziring angaaer, håiest i hele 
det nordlige og mellemste Europa. 

Det vil fålgelig allerede heraf være temmelig indlysende, 
at hverken vore Broncesager kunne være komne fra Frankrige 
og England, eller de franske og engelske fra vort Norden, om 
der nu endog i Hovedformerne af forskjellige Vaaben og Red- 


233 


skaber findes en vis OQvereensstemmelse. Den selvstændige 
Forarbeidning af Oldsagerne i hvert Land for sig, fremgaaer 
end yderligere af de mange; ikke alene i Frankrige, men ogsaa 
i vort Norden opdagede Spor af Ståbninger og Forarbeidning 
af Broncesager, saasom Former, Stobetapper, Metalklumper, 
halvfærdige Sager &c. Det seneste og mærkværdigste Fund i 
denne Retning i vort Norden blev gjort for ikke længe siden 
ved Smérumåvre nær Kjåbenhavn, og tilhårer nu Hs. Majestæt 
Kongen. Det indeholder 160 Stykker, tildeels ikkun halvfærdige 
Broncesager, hvoriblandt dog ogsaa findes flere heelt færdige 
af særdeles smukt Arbeide. Da der tillige laag Klumper af 
uståbt Metal blandt de halvt- og heeltfærdige Stykker, er det 
fuldkommen klart, at man her er stødt paa et stårre Forraad 
fra en Metalarbeiders Værksted. 

At nu Broncesagerne i Frankrige, som i England, maae 
være keltiske, er neppe nogen Tvivl underkastet. De Oldsager, i 
der komme nærmest efter dem i Tiden, ere de romerske, og 
det er tydeligt, at det er den romerske Civilisalion, der i 
Frankrige og England har fortrængt den gamle Broncecullur, 
hvorved dog maa mærkes, at den græske Indflydelse fra Mar- 
seille af og de livlige Handelsforbindelser mellem Italien og 
det sydlige Frankrige maae have fortrængt Bronceculturen tid- 
ligere i det sydlige, end i det mellemste og nordlige Frankrige. 
I disse sidstnævnte Egne kan Bronceculturen neppe være fuld- 
slændig ophårt får i de fårste Aarhundreder efter Christus. 
Med Undtagelse af de romerske Jernsager forekomme heller 
ingen Jernalders Sager i Frankrige får i de senere merovin- 
giske og frankiske Grave, der indeholde romerske Keiser- 
mynter, ja endog ikke sjelden Spor af Christendom. 

Men om man nu endog saaledes, tvertimod de franske 
Oldforskeres Anskuelse, maa ansee de,franske Broncesager for 
keltiske, er det ingenlunde dermed afgjort, at ogsaa vore 
nordiske Broncesager skulle have tilhårt et keltisk Folk. Man 
finder ikke alene Leyninger af en Broncealder overalt i Europa, 


234 


dog med visse kjendelige Niancer i de forskjellige Egne, men 
ogsaa i Ægypten, i Asien og Amerika. Fra Ægypten har jeg 
i London og Paris seet Broncedolke, Spyd, Knive og Værktéi 
af Bronce, hvoraf nogle med Hieroglypher; Layard har fra 
Ninive hjembragt til det Brittiske Museum en Broncedolk, meget 
liig de ægyptiske, samt adskillige andre Bronceinstrumenter, og 
i Louvren i Paris har jeg seet endeel Vaaben og Redskaber af 
Kobber og Bronce fra Mexico. De forskjellige Former og 
Zirater, som Broncesagerne have i de forskjellige Egne, vise 
yderligere hen til, at Bronceculturen ikke angiver en bestemt 
Folkerace, men en bestemt Culturgrad, hvilket allerede Lucrets 
simpelthen har udtrykt ved Verset: ,Sed prius æris erat qvam 
ferri cognilus usus”, Cæsars Beretning om Brilterne, at de 
ikke havde synderligt Jern, men at de i dets Sted brugte 
indfort Bronce (,ære autem utuntur importato”), er et 
mærkeligt samtidigt Vidnesbyrd for, at Broncealderens Cultur 
virkelig maa have været den herskende i Nørdeuropa, får 
Romerne gik over Alperne. Den er naturligviis forsvunden 
lidligst i Egnene nærmest Italien, og har holdt sig længst 
i de Lande mod Norden og Vesten, som aldrig bleve erobrede 
af Romerne. Dette er ufeilbarlig Grunden til, at vi ide af 
Romerne ingensinde erobrede Lande Irland og Danmark træffe 
de fleste Broncesager, ligesom ogsaa, at vi baade i Irland -og 
især i Danmark og det tilgrændsende nordligste Tydskland træffe 
Broncealderens Cultur i den håieste Udvikling; thi her havde 
den længst Tid til at uddanne sig. Adskillige af Broncealderens 
Zirater i Norden (navnlig Bålgeziraterne) råbe endog Indvirk- 
ning af romersk Cultur, en Indvirkning, som vi ogsaa ligefrem 
kunne paavise i de mange romerske Oldsager fra de fårste 
Aarhundreder efter Christus, som nu efterhaanden opgraves 
rundtom i de danske Lande. 
Efterdi Bronceculturen fårst omtrent et Par Aarhundreder efler 
Christi Fødsel cer bleven heel fortrængt i stårste Delen af Frankrige 
og i England, og eftersom den senere vistnok længe er ved- 


235 


bleven at udvikle sig i Nordtydskland og Danmark, er det klart, 
al man ikke tår ansælte Bronceculturens fuldstændige Ophør i det 
fjerne Norden får til endnu flere Aarhundreder efter Christi Fådsel, 
-og under alle Omstændigheder til en saa sildig Tid, at skandi- 
naviske Stammer allerede dengang forlængst maae have været 
bosatte i Norden og i de gammeldanske Lande. Jeg veed heller 
ikke, al der skulde være Nogetsomhelst til Hinder for at antage, at 
skandinaviske Folk, i Lighed med de fleste andre Folkefærd i 
Verden, kunne have benyttet Redskaber og Vaaben af Bronce, 
for de erholdt Kjendskab til Brugen af Jern. 

Det maa endelig erindres, at de Forskere, som tiltrods for 
alle Kjendsgjerninger vedblive at udgive vore nordiske Bronce- 
sager for kelliske, ikke ere istand til at paapege de Mindes- 
mærker i vort Norden, som ellers vilde kunne henfåres til de 
ældste her bosatte skandinaviske Stammer. Det er nemlig Til- 
fældet her, som i Tydskland, Frankrige og England, at der 
mellem Levningerne fra Broncealderen og Jernalderen, hvilken 
sidste hos os først ret træder fuldt udviklet frem i det 5te, 6te 
Aarhundrede efter Chr., ikke findes noget andet Mellemled, end 
Levningerne af den romerske Cultur, der ogsaa aabenbart har 
dannet Grundlaget for hele Jernalderens paafålgende nyere 
Udvikling rundtom i Europa. Heri ligger den nalurlige For- 
klaring til, at der finder en mærkelig Lighed Sted mellem Jern- 
alderens Oldsager i Sydtydskland, Frankrige og England; thi 
uaglet alle smaae Forskjelligheder i Former og Forarbeidning i 
de forskjellige Egne, er det dog især de samme romerske 
Motiver, som overalt. skinne igjennem. 

En lignende romersk Indvirkning lader sig ogsaa klart til- 
syne ved en nærmere Betragtning af vore Oldsager fra Jern- 
alderen. Men det er håist lærerigt at iagltage, hvorledes den 
skandinaviske Folkestamme allerede får de store Normannertoges 
Begyndelse har efterlignet de romerske Forbilleder paa en 
selvstændig Maade, og udviklet en noget ejendommelig Smag i 
Formerne og i Udziringen af deres Vaaben og Smykker. I 


236 


Irland, Skotland og England er der oftere fundet saadanne 
bestemt udprægede nordiske Oldsager, som man strax kan skjelne 
fra de tilsvarende irske, skolske og angelsaxiske Oldsager, og 
under mit senesle Ophold i England traf jeg igjen flere, navnlig 
Jernsværd, som vare opdagede i nogle af de Floder paa Eng- 
lands Ostkyst, der hyppig bleve beseilede af Vikingerne. 

I Normandiet, ved Loiren og forresten i Frankrige fandt 
jeg derimod ingen saadanne bestemt nordiske Oldsager. Imid- 
lertid tvivler jeg ikke paa, at man ogsaa i Tiden vil opdage 
dem her, og de ville da, ligesom i England, ved deres eien- 
dommelige Former og kunstige Forarbeidning tjene som yder- 
ligere Beviser for, at Nordboerne paa den Tid, de gjorde deres 
Erobringstoge i Frankrige, ikke vare saa raae eller saa udeel- 
aglige i den dagjeldende europæiske Udvikling, som man hidtil, 
kun altfor almindelig, har iroet. 


Modet den 1f't Juni. 


—<—— 


Hr. Professor Steenstrup foreviste tvende i Térvemoser fundne 
Pandeskaller af Oxer, og meddelte nærmere Oplysning om dem. 

Den ene af disse tilhårte Bos frontosus Nilss., en ejen- 
dommelig Art af de tæmmelige Oxers Gruppe, paa hvilken man 
forst i de senere Aar ved Professor Nilssons Beskrivelse er 
bleven opmærksom og som, saavidt vides, hidtil kun er funden 
i faa Lande. Nærværende Pandeskal manglede vel nogle af 
Ansiglsbenene paa den ene Side, men var idvrigt saa fuld- 
stændig, at Rigligheden af dens Henfårelse til den nilssonske 
Art ikke kunde være nogen Tvivl underkastet. Den var fundet 
i en Mose paa Måen, og af Hr. Consul Hage i Stege, der saa 
ofte har vist sin Inleresse for Undersågelser angaaende Landels 


237 


ældre Natur- og Cullurtilstand, indsendt til Universiletets 
zoologiske Museum; fra samme Ge hidrårer ogsaa det eneste 
Exemplar, vi' forhen besad af denne Oxeart, bestaaende alene 
af Nakkekammen og de paasiddende Hornstægler. Den op- 
rindelige Forekomst af denne Oxe her i Norden vil ikke være 
uden Viglighed med Hensyn til Spérgsmaalet om vort tamme 
Qvægs Oprindelse. 

Den anden var en Pandeskal af den saakaldte Uroxe, Bos 
bison Linn., en Art af de utæmmelige Oxers Gruppe, der efter- 
haanden er saagodtsom uddåd eller snarere udryddet over hele 
Europa, idet man hidtil kun kjender den levende paa to Steder, 
nemlig i fredet Tilstand en Hjord paa nogle Hundrede Stykker 
i Bialowieza-Skoven i Lithauen, og aldeles vild i Skove paa 
Kaukasus. Det fårste bestemte Vidnesbyrd om denne Oxes 
Forekomt her i Landet i de allerældste Tider afgav nærværende 
Pandeskal, som var fundet i en Skovmose, Langkjær kaldet, i 
Baldersbrånde, Hoietostrup Sogn; den laae i en Dybde af 24 
Fod under- Mosebækkenets Overflade, og idelmindste 14 Fod 
nede i Tårven, og blev af Gaardens Ejer, Gaardmand Peder 
Larsen i Baldersbréånde overladt det Kongelige Museum. Pande- 
skallen mangler alle Ansigisbenene, idet den er afbrudt i en 
Skraalinie under Oiegruberne, men råber idvrigt ved sin Står- 
relse at have tilhårt denne Oxearts stårre Stamme, til hvilken 
ogsaa, saavidt vides, alle de Levninger høre, som i Skaane 
ere fundne af dette Dyr. 

Begge de foreviste Pandeskaller ville senere blive nærmere 
beskrevne med de mange andre i tidligere Nummere af Over- 
siglerne kort omtalte Dyrelevninger, som ved den vakte Inter- 
esse for disse Gjenstande i de senere Aar ere indkomne til 
vore Museer, 


238 


Elatsraad Forchhammer gav en Oversigt over sine Arbeider 
om Hornblendens Decompositions-Producler. Ved Lieut. Brandt 
vare flere Stykker af et ejendommeligt Mineral fra Uralbjergene 
komne til vore Samlinger, der ved en nærmere Undersågelse 
viste sig al være en Blanding af kulsur Kalk, kiselsuurt Jern- 
tveilte-Hydrat og kiselsur Jernforilte-Kalk. Mineralet, der har 
Hornblendens Gjennemgange, er fremkommet derved, at Horn- 
blendens Kalk er traadt i Forbindelse med Atmosphærens 
Kulsyre; Jernforilte er tildeels gaaet over til Tveilté, og har 
optaget Vand, medens Kiselsyren tildeels er forbleven i Forening 
med Jerntveilte-Hydrat, deels har samlet sig i den åvrige Deel 
af Mineralet. Den interessanteste af de nye Forbindelser er 
det kiselsure Jerntveilte-Hydrat, hvis Sammensætning er saa- 
ledes, at Ilten i Jerntveillte, Kiselsyre og Vand forholder sig 
som 3:8:6. I Anthosiderit, som ligeledes er et Decomposilions- 
Product af Hornblenden, er Forholdet som 3:8:1. 


Til Medlem af den meteorologiske Comilee isledelfor af- 
dåde Etatsraad Schouw valgtes Prof. Liebmann. 


Stud. med. Bladt indsendte Thermometeriagttagelser, an- 
stillede i Aalborg for Tidsrummet fra 1. Marts til 31. Mai d. A. 


Den til Bedéåmmelsen af Polyt. Cand. Thomsens tvende 
Afhandlinger »Bidrag til et thermochemisk System I. og II.” 
udnævnte Comitee afgav fålgende Betænkning: 

Polyt. Cand. Thomsen har i disse Arbeider, som indeholde 
Undersøgelser, der håre til de i Chemiens nærværende Udvik- 
ling mest indgribende Spørgsmaal, nedlagt Resultaterne af en 
Række Experimenter, som ere udlænkte med Skarpsindighed og 
udforte med Noiaglighed. Han har med Consequens gjennem- 


239 


fort sine Tanker, som han har underståltet og udviklet ved 
Beregninger. Comiteen er af den Mening, at man ad denne 
Vei vil vinde vigtige Fremskridt for Videnskaben, og anbefaler 
derfor at optage disse Afhandlinger i Skrifterne, at tildele For- 
falteren Selskabets Solvmedaille, og, for at opmuntre ham til at 
fortsælte Undersøgelserne, at stille 50 Rhd. til hans Disposition, 
for derved at kunne forskaffe sig néiagtigen udfårte Redskaber. 


Kjøbenhavn, den 11te Juni 1852. 


G. Forchhammer. Hoffmann. E. Scharling. 
Aflatter, 


Selskabet modtog: 

,… Fra the Royal Geographical Socieiy of London: 
Journal of the Royal Geographical Society. Vol. 241. 

Fra The Linnean Society of London: 

Proceedings of the Linnean Society of London. Nr. 34—44. 
List of the L. S. of L. 1850. 
Transactions of the L. S. of London. Vol. XX. Part. III. 

London 1851. 

Fra the Lyceum of Natural History of New- York: 

Amnals of the Lyceum of Natural History of New-York. Vol. 

IV. Nr. 6—11, Vol. V. Nr, 2—6. New-York 1851. 


9Form.|Middag. 


Barometer, 
reduceret til 00 Reaumur. 


I 


329,/4467 
06 | 35, 18 
BJ) 38, 64 
45 | 39, 31 
78 | 38, 71 
90 | 38, 72 
11 | 37, 84 
55 | 37, 55 
37 38, 45 
70 | 37, 61 


97 95 
22 10 
79 87 
93 85 
41 92 
26 

14 


AEfter- 
middag. 


330,77/65 
36, 10 


Thermometer i Skygge 
mod Nord. 


Middel 
Corr.-0042 


10,68 
10,11 
10,23 

9,31 

8,18 

9,86 
12,86 
13,53 
12,86 
14,91 
15,51 


12,91 
10,73 

9,33 
10,86 
12,86 
12,68 
11,78 
11,77 
11,81 

9,28 


2% Fod over Jorden. 


lavest 


2.Fod i | 2Fodun- ly i 
SN Eee WE aREN Snee ec. 
hdiest | middel | mende 


Regn 214 Time.= 0,36 
Sne 44 — Regn" 0,61 


1,55 
1;65 
1,79 
Byger 0,35 


> Us 0  e eSe RRVR 


= 


Byger 6,00 
Byger 7,27 
me (19 
Taage 21 
9, SKR; 
10,0 
10,1 Sy F 
10,1 — 
10,1 


16,1 
15,0 
16,5 
13,4 


0,23 
0,34 


— Byger 


Vindens 
Retning 
Å Gange i Dågnet. 


O.t.S. 
ONO. 


O.t.S, 0. 
NO. 


WNW. NW. ONO,. NNO. 
N. ONO. SSW SSW. 
SW. SW. W. NNW. 
W. WNW. S. SW. 
SW. S.t.0. S t.0. SSO, 
SSW, SW. SW. SSW. 


S. S.« NW. 
Wa Ser. SW.38.s 
Be BUE WENN, 
S. SSW. SW. SW.t.S. 
SW. W.: W. WNW.e 
W. WSW. SSW. SSW. 
S. S. S« SS0O. 
SSO. £0.t.S. S. SSO. 
OS0. 080 OS0 S0.t.0. 
OS0. N. SSW. SSO. 
S. Stille, W. Stille, 


NW. 


Stille, SSO. SSO, S. 
SSO, OtS. SSO. SO. 
S0. S0. S0. S0.t.0. 
OS0. S0. SO. SSO. 
SO. ONO. SW. NO.t.0. 
SW. NNO. SO. S.t.0. 


S0.t.0, 80. S0.t.0.8S,t w,) NW. 


Middeltemperatur. 


185 


1—10 


11 — 


21 


22—31 
1—31 


2 45 Aar 
6925 7995 
11,64 2 
11,40 

9,83 


Maanedl. 
Vandmængde. 

1852 
22,84 Par.Lin. 17,17 Par, L. 


29 Aar. 


Vindforhold. 
1852 50 Aar. 
N. 0,03 0,11 
NO. 0,07 0,10 
0. 0,09 0,14 
So. 0,21 0,11 
S:… 10:24 0,12 
SW. 0,15 0,13 
w. 0,13 0,15 

0,06 0,14 


S.t,W. SSW. WSW. W.t.N.f Stille 0,02 


S. SO. SSW. NNW. 
NEW WENN W 


Oversigt 


over det 


Kongelige danske Videnskabernes Selskabs 


Forhandlinger 
og 
dets Medlemmers Arbeider 
i Aaret 1852. 


Af 
Etatsraad, Professor &. Forchhammer, 


Selskabets Secretair. 


ÆT. 2. 


Modet den 5! November. 
seer 

Pror. Jirgensen gav en berigtigende Bemærkning til de i Mådet 
d. 23de Jan. d. A. meddelte Resultater af Undersøgelser over 
Bevægelsen af et physisk Pendul naar man tager Hensyn til 
Jordens daglige Omdreining. ' i 

I denne Meddelelse staaer Pag 131: , Under samme For- 
udsætning, eller, hvad der er det samme, naar man kun be- 
holder de Led, der afhænge af fårste Potens af Jordens Vin- 
kelhastighed i Secundel (nx), hvilke bestemme den apparente 
Bevægelse, og ikke meddeler Svingningsaxen nogen horizontal 
Begyndelseshastighed, vil denne bevæge sig rundt i modsat 
Retning af den daglige Bevægelse med Hastigheden nr sin y, 


242 


hvor y er Stedets Bredde.” Den sidste Deel af denne Sætning 
bør hedde: yvil denne bevæge sig rundt enten i Retningen af 
Jordens daglige Omdreining, eller i den modsatte, eftersom 
Pendulets Svingninger begynde fra dettes stårste Elongalion 
eller fra dets Ligevægtsstilling. Hastigheden, hvormed denne 
Bevægelse skeer, er proportional med mx siny men varierer for- 
åvrigt med Elongationen. Den er af samme Orden som Qva- 
dratet af denne og fålgelig meget ringe ved smaa Svingninger.” 

Indflydelsen af Jordens Omdreining paa den her betragtede 
Bevægelse er altsaa aldeles forskjellig fra sammes Indflydelse 
paa Bevægelsen af det frithængende Pendul, og denne Forskjel 
har ogsaa bekræftet sig ved de Forsåg, der ere anstillede med 
et Apparat, som Selskabet har ladet forfærdige i Anledning af 
de forelåbige Pråver, som Forf. havde meddelt i Mådet d,16de 
April d. A., (p. 188). Imidlertid lader dette Apparat endnu 
meget tilbage at &nske, og Forf. maatte derfor forbeholde sig 
at omtale det nærmere, saafremt det maatte lykkes at bringe 
det til med en nogenlunde tilstrækkelig Tilnærmelse at vise de 
Phænomener, der skulle iagttages, 

Efter at være kommen til disse Resultater har Forf. i det 
franske Academies comptes rendus No. 13 for 27de Sept. d.A. 
seet Beskrivelse af Forsåg, anstillede af Person, Foucault og 
Sire, hvilke vise den samme Forskjel mellem Indflydelsen af 
Jordens Rotation paa de to Slags Bevægelser af et Legeme, 
nemlig naar delte kan dreie sig i alle Retninger om et Punkt 
og naar det er bundet til at bevæge sig om en Axe, der kun 
kan dreie sig i et bestemt Plan. Denne Forskjel er især frem- 
hævet af Foucault, der har givet to Meddelelser, af hvilke den 
ene angaaer det fårstnævnte og den anden det sidstnævnte Til- 
fælde. Men disse Forsåg ere anstillede med et Hjul, der sæt- 
tes i hurlig Rotation om en Hovedaxe igjennem Tyngdepunktet. 
Derved bliver Anvendelsen af de ved Forf.s Undersågelser be- 
nyltede Formler paa dette Tilfælde meget simpel, hvorhos Tyng- 
den sæltes ud af Betragining, og man bestemmer med Lethed 


243 


Længden af det enkelte Pendul, hvis Bevægelse er isochron med 
Axens Bevægelse i dens Plan. Er denne horizontal, ' saa vil 
Længden I af dette Pendul paa det Nærmeste være 
fro gvr 

Ånwcosy 
hvor A er Hjulets Træghedsmoment om sin Axe, B Apparatets 
Træghedsmoment om Verticalen, w Hjulets og m» Jordens Om- 
dreiningshastighed i Secundet, y Bredden og g Tyngdekraften, 
Er Axen derimod bevægelig i et Meridianplan, saa bliver Pen- 
dullængden 
ile | 

Ånw 
hvor B er Apparatets Træghedsmoment om den horizontale Axe, 
hvorom det kan dreies, og almindeligen, naar då er den Vinkel, 


I 


som en Perpendiculair paa Axens Bevægelsesplan danner med 
Jordens Axe, er 

ET Yee meeen. 

— AÅAnmsind 

Disse Talbestemmelser agtede Forf., saasnart det kunde skee, at 
underkaste en Pråve ved Forsåg. Denne pendulerende Bevæ- 
gelse maa idvrigt ikke forvexles med den i den anfårte. Med- 
delelse omtalte, der har sin Oprindelse fra Centrifugalkraften, 
og hidtil ikke er experimentalt godtgjort undtagen paa Centri- 
fugalmaskinen. 


I 


Efter denne Meddelelse har Forf. i comptes rendus Nr. 19 
for 8de Novbr, pag. 686—88 seet Resultatet af en Afhandling 
betillet: ,recherches mathématiques faites å Poccasion des ex- 
périences de Mr. Foucault pour rendre sensible aux yeux le 
mouvement de rotation de la terre,” par Mr. Qwet. Denne Forf. 
betragter et Omdreiningslegeme (corps solide de révolution), 
der dreier sig om sit Tyngdepunkt saaledes, at den Axe, hvorom 
Dreiningen finder Sted, stedse forbliver i et Plan. De 9 Re- 


244 


sultater, han finder, fålge alle umiddelbart af dei Ovenstaaende 
nævnte Formler, og det 10de, der forudsætter Axens Bevæge=- 
lighed i Overfladen af en Kegle, giver Svingetiden om den 
stadige Ligevægtsstilling i folgende «Formel 


Rg Asin&g 

tær 

Cn Qsin w 

hvor 2 0 er Keglens Topvinkel, w dens Axes Vinkel med Ver- 
densaxen og de dvrige Bogstaver svare til de ovenstaaende 
saaledes at A, C, n, eQ have samme Betydning som B, Å, n, wo 
ovenfor. Denne Formel stemmer altsaa overeens med det 


ovenangivne Resultat naar 6— 907, d. e. naar Keglens Overflade 
gaaer over til et Plan. 


Selskabet modtog ved det Kongelige Sundheds Collégium 
Hr. Apotheker Steenberg's i Helsingår anstillede meteorologiske 
lagttagelser for 1851. 


Selskabet modtog: 
Fra ihe Academy of natural Sciences i Philadelphia: 

A motice of the origin progres and present condition of the 
academy. 

A Memoir of Samuel George Morton, M. D. late President of 
ihe Academy of Natural Sciences of Philadelphia. 1851. 

Proceedings of the Academy of Natural Sciences of Philadelphia 
fra Mai 1851—Marts 1852. 

American Zoological, Botanical and Geological Bibliography 
for the Year 1851 by Charles Girard. 

Fra ihe American association: 

Proceedings of the American Association for the Advancement 
of Sciences. Philadelphia 1849. 

Proceedings of the American Association for the Advancement 
of Sciences, Charleston 1850. 


| 
| 
| 
i 


245 


Proceedings of the American Association for the Advancement 
”— of Sciences. Washington. Mai 1851. 
Fra Mr. Aaron H. Palmer: 

Observations in Relation to a Communication between the At- 
lantic and Pacific' Ocean through the Isthmus of Tehuante- 
pec. New York 1849, 

Report of Prof. Alexand. Bache, Superintendent of the coast- 
survey 1850. 

Fra det Keiserlige Academie i Wien: 

Denkschriften der kaiserlichen Academie der Wissenschaften. 
Mathematisch - naturwissenschaftliche Classe. 1852. 2' Bd. 
3 Lief. i 

Do. Do. Philosophisch-historische Classe. 1852. 3 Bd. 

Archiv fir Kunde åsterreichischer Geschichts — Quellen. 4851. 
7 Bd. 3—4 Heft. — 

Sitzungsberichte der Kaiserlichen Academie der Wissenschaft- 
liche Mathematisch-naturwissenschaftliche Classe. Bind. 8. 
1852. Heft. 4 2 3. 

Do. Do. Philosophisch-historische Classe. Bd. 8. 1852. Heft. 12. 

Notizenblatt. Beilage zum Archiv fur Kunde åsterreichischer 
Geschichtsquellen. Herausgegeben von der historischen Com- 
mission der kaiserlichen Academie der Wissenschaften in 
Wien 1852. Nr. 3—10. 

Almanach der Kaiserlichen Academie der Wissenschaften. Wien 
1852. 

Fra Professor Nilsson i: Lund: 

Skandinavisk Fauna. 4de Deels iste Hefte. Fiskarna. Lund 

1852. 


246 


Mødet den 19 November. 


Professor Westergaard meddelte folgende Bidrag til den old- 
iranske Mythologi. 

De ældste iranske Forestillinger om Yima og de Væsener, 
som staae i Forbindelse med ham, håre til den Kreds af Myther, 
der nærmest dreie sig om Naturen, dens Kræfter og disses 
Virkninger, som ogsaa om Mennesket selv. og dets Skjebne. 
Denne Art af.Forestillinger fremstaaer, som bekjendt, i .de for» 
skjellige. Mythologier med. en. legemlig Personligheds Form og 
er udtrykt i en Række af Tankebilleder, forskjellige efter Folke- 
slagenes Tænkemaade og aandelige Udviklingstrin. . Kilden til 
den ældste iranske Mythologi er Zendavesta; men, da det, som vi 
have tilbage af denne, desværre kun er forholdsvis lidet, og 
da dette derhos ikke sjelden er kommet til os i-en håist man- 
gelfuld. Tilstand, er der naturligt meget, som er .og vil blive 
mårkt og uforstaaeligt for os. Imidlertid hårer Mythekredsen 
om Yima til de tydeligste, og den er desuden interessant. der-= 
ved, at vi, hvad ofte alt er paavist, i Indiens ældste Vedalære 
gjenfinde en QOverensstemmelse, hvorved vi. tillige faae et Ind- 
blik i.den aldeles forhistoriske Tid, .da Indiens og Irans jape- 
tiske Folkeslag begyndte at udvikle sig i et- fælles. Samliv. 
Fra.en saadan Tid stammer Overenssiemmelsen i Navnene; thi 
Yima er den iranske og Yama den indiske Form af samme fæl- 
les Ord, hvis Grundbetydning imidlertid ikke er aldeles klar. 
Den. samme Overensstemmelse findes i Faderens Navn, Vivaghat i 
Iran, Vivasvat i Indien. Dette Navn maa udledes af den i Indien 
almindelige Rod vas med den dobbelte, men beslægtede Betyd- 
ning, at lyse og at brænde, (som ogsaa gjenfindes i andre jape- 
tiske Sprog%). Ordet Vivasvat betegner derfor den vidtlysende 


%) Saaledes findes i vor Sprogstamme denne Rod i austr, der svarer til Zend 
ushastara åstlig, en comparativ Afledning af det for Zend og Sanskrit 
fælles ushas Møorgenråden; Roden gjenfindes desuden i år, aarle 0. s. v. 


247 


eller den fremstraalende, og bruges i Indien som Tilnavn til 
flere guddommelige Personligheder, f. Ex. til den, Morgen- 
råden og navnlig til Solen. I Zendavesta omtales Vivaghat selv 
ikkun paa et eneste Sted (Yasna 9,4-5), som den første dåde- 
lige, der udpressede den saavel i.Indien som i Iran hellige 
Soma- eller Haoma-Plante; og til Lån herfor, siges der, skæn- 
kedes ham Sånnen Yima. Denne nævnes derfor paa flere Ste- 
der med de af Vivaghat dannede Ord: Vivaghana eller Vivag- 
husha, Vivaghats Sån, ligesom Yama i Indien af samme Grund 
kaldes Vaivasvata, Vivasvats Sån. Med Mythens fælles Spire 
og Grundtanke, hvortil jeg senere kommer tilbage, med denne 
fælles Fader og det fælles Navn ophårer Ligheden, og selv 
det Grundlag, hvorpaa Mythen udviklede sig i Indien og Iran, er 
forskjelligt. Hist henfårtes Yama til det andet Liv, til Aande- 
verdenen og de saliges Boliger; i Iran derimod knyttedes Yima 
til delte Liv, til den legemlige Verden, til Jorden, og han var 
derfor her, ligesom sin Fader, et dådeligt Væsen. 

Yima kaldes almindeligt khshaeta og huvåpbha. Det forste 
Tilnavn betyder Herskeren eller den herlige, og knyttes ogsaa 
sædvanligt til Solens Navn; det andet udtrykker ham med den 
gode Æt eller med de gode Slægter. Grunden hertil og Betyd- 
ningen af dette Navn fremgaaer tydeligt af det Sagn om Yima, 
som findes i Begyndelsen af det andet Kapitel af Vendidad. 
Her fortælles nemlig, at Ormazd (Ahura-mazdå) opfordrede 
Yima først blandt alle dådelige til at være en Lærer og Bærer 
af hans hellige Ord; men Yima fålte ikke Kraft dertil og und- 
slog sig herfor. Da opfordrer Ormazd ham til at frugtbargjåre 
og udvide hans Verdener, lil at være disses Bevarer, Beskytter 
øg Hersker. Dette Hverv paatager Yima sig med Bon om, at 
der i hans Rige ikke maatte være kolde eller hede Vinde, ingen 
Sygdom eller Dåd; han beder desuden Ormazd, om at lære 
ham det hemmelige Ord, hvorved han kunde betvinge de ska- 
dende Dæmoner, (thi dette synes at være Meningen af Bånnens 
Slutningsord, der desværre kun ere overleverede til os i nogle 


248 


usammenhængende og næsten uforstaaelige Brudstykker.) Or- 
mazd giver ham da en gylden Plov og en gulddannet Pig eller 
Braad-stav, Symboler paa Agerdyrkning og Kvægavl.  Yima 
frugtbargjor nu Jorden, eller som det hedder i Vendidad: Yima er 
i Kvindens Bor. (baråbe); og efter 300 Vintres Forlåb, er Jorden 
derved opfyldt med levende Væsener (stort og smaat Kvæg, 
Mennesker, Hunde og Fugle”,) saavelsom ogsaa med de råde, 
lysende Ildflammer, og de levende havde ingen Plads til at be- 
væge sig paa. Paa Ormazds Opfordring reiser Yima sig, som det 
hedder ,0p mod Lyset, om Middagen, ligefor Solens Vei”, alt- 
saa da Dagen straalede i sin fulde Glands. Han furede Jorden 
med sin Plov og gjennemborede den med sin Stav; og paa 
hans Bån til Jorden udvidede denne sig og blev en Trediedel 
stårre end den får havde været, saa at alle nu fandt Plads til 
at bevæge sig, enhver efter sin Lyst og sit Onske. Da 600 
Vintre vare forlåbne, var Jorden atter tæt opfyldt, og alter 
bragte Yima den til at udvide sig to Trediedele saa stor som . 
for; men da 900 Vintre vare forlåbne, var Jorden paany op- 
fyldt med levende Væsener, og Yima udvidede ved sin Bon 
tredie Gang Jorden, saa at den blev tre Trediedele saa stor som 
for, og atter fandt nu alle Væsener Plads til at bevæge sig paa, 
enhver efter sin Lyst og sit Onske. Jordens vidtudstrakte 
Storhed skyldes saaledes efter Iranernes Forestilling væsentlig 
til Yimas Virken; han frugibargjorde den udbredte Jord ved 
Agerdyrkning og Kvægavl, og opfyldte den med levende Skab- 
ninger. Men han sårgede desuden, og dette var hans egentlige 
og varige Hverv, omhyggeligt for disses Velværen, øg ved sin 
Dyrkelse erholdt han saavel af Ormazd som af andre gud- 
dommelige Magter Kraft til at kunne gjøre det. Den alminde- 
lige Fremstillingsmaade i Yashterne (den væsentligste Kilde til 
Zend-Mythologien) af de mythiske Personers Virken er under 
Form af en Bon; de fremstilles bedende forskjellige guddomme- 
lige Magtler om Kraft og Evne til at udfåre hvad der er dem 
vigligt, og de godes Bønner opfyldes, de ondes derimod af- 


249 


slaaes. Paa' denne Maade siges der saaledes om Yima: ,Lad 
mig bringe Frugtbarhed og Afkom, lad mig bringe Uforgænge- 
lighed til Mazdas Skabninger, lad mig forjage fra dem Hunger 
og Tårst, Ælde og Dåd, den hede og den kolde Vind i tusinde 
Aar.” (Yasht IX,9, XVII,29.) — »Lad mig faae den håieste Magt 
over alle Folk, Dæmoner og dådelige, Trolde og Feer og de 
fjendtlige Væsener, som bringe Dåvhed og Blindhed; lad mig 
fra Dæmonerne borttage deres Lykke og Glands, deres Afkom 
og Frugtharhed, deres Tilfredsstillelse og Beråmmelse.” (Yasht 
V,25.) — ,Yima er den lyseste og lykkeligste af de fådte, han 
ligner Solen blandt de dådelige; ved sin Magt udvirkede han, 
at Mennesker og Kvæg ikke dåde, at Vand og Træ ikke hen- 
tårredes, at man spiste Spiser, som aldrig formindskedes. For- 
medelst hans Vælde var der ingen Kulde eller Hede, ei Ælde 
eller Dåd, ei heller den af Dæmoner frembragte Avind.” (Yasna 
9,5. Yasht XV,15.) i 

Saalænge altsaa efter den iranske Forestilling Yima her- 
skede, og dette var gjennem et Tidsrum af tusinde Aar, blæste 
ingen hede eller kolde Vinde, der var ingen Hede eller Kulde, 
Aarstiderne vare stedse milde og venlige. Mennesket havde 
ingen legemlige Savn, det led ikke af Hunger eller Tårst; thi 
den Spise, som var givet ham, formindskedes ikke, Vandet 
udtårredes ikke, ei heller visnede de frugtbare Træer.  Yima 
bragte'”ikke blot Frugtbarhed til Skabningerne og velsignede 
dem med Afkom; men disse vare heller ikke underkastede Tidens - 
fortærende Indvirkning; thi Yima bragte ogsaa Uforgængelighed 
ned til dem; de ældedes derfor ikke, der herskede en bestandig 
Ungdom, og, som det hedder (Yasna 9,5.), ,Fader og Sån, begge 
to, 'skrede frem som femtenaars Ynglinge i Væxt”; derfor fandtes 
heller ingen Sygdom eller Dåd, saa at baade Mennesker og 
Dyr vare udådelige, saalænge Yima herskede. Paa den Tid var 
Mennesket saaledes velsignet med alle "Naturens kjærlige Gaver, 
og det levede derhos i Fred og Kjærlighed med sine Omgivel- 
ser; thi Avind og Had, som Dæmoner have skabt, havde endnu 


250 


ikke sneget sig ind i hans Hjærte. Yima havde desuden Magt 
over Dæmonerne og beråvede dem Evne til at skade tilligemed 
den Tilfredsstillelse og Lykke, som var bleven de jordiske Skab- 
ninger til Del. Yima er derfor ,den-lyseste, lykkeligste af 
alle de fådte, den af alle dådelige som mest ligner Solen.” 

Ligesom Yima havde en lysende Fader, saaledes knyttedes 
ogsaa hans Bolig til Lyset. Hans Virken for Menneskene udgik 
nemlig fra Bjerget Hukairya (0: med den skjénne Form), der kal- 
des det al-straalende, det gyldne; thi det var den håieste Top paa 
det høie Haraiti eller Hara (eller med det senere og bekjendte 
Navn Alburz), som er det Østens Bjerg, der danner Grændse- 
skjellet mellem den forgængelige og den uforgængelige Verden, 
det Bjerg, hvorfra Mipra, Lysets Herre, for Yimas Skyld op- 
lyser den hele Verden, og hvor der fålgelig hverken er Nat 
eller Mørke. 

Heraf fremgaaer den Forestilling, som ligger i Yima-mythen, 
og R. Roth=) har alt opfaltet Yima som den billedlige Frem- 
stilling af den jordiske Guldalder med alle Overflådighedens og 
Fredens Velsignelser; men hertil maa dog bemærkes, at han 
vel er delte eller, man kunde sige overhovedet, det symbolske 
Udtryk for Menneskets lykkeligste Tid og Livets lyseste Tilstand, 
men dog ikkun for saavidt som denne er betinget af eller be- 
roer paa Menneskets jordiske eller physiske Velfærd; thi Yima 
havde ikke Kraft til at bringe ned til Jorden det hellige Ord, 
Kundskab om Gud. Samme Grundtanke knyttedes i Indien til 
Yama; ogsaa han var der den billedlige Fremstilling af Guld- 
alderen, det symbolske Udtryk for Menneskets lykkeligste, ly- 
seste Tilstand. Men hvorvel Inderen elskede Livet og dets Go- 
der med samme inderlige Kjærlighed, som Naturens åvrige 
Skabninger, hildedes han dog mindre i dets Glæder; thi med 
sit dybe Sind og alvorsfulde Tænkemaade saae han grant de 
jordiske Goders Forgængelighed. Han vendte derfor sin Tanke 


%) Zeitschrift der mørgenlåndischen Gesellschaft. IV. 420, 


251 


til Livet hinsides Dåden, der sågte han og der fårst fandt han 
sit virkelige Hjem. For ham var derfor de Dådes Rige ikke 
en uhyggelig Bolig for blege Aander uden Nydelser og uden 
Glæder; det var tværtimod, ligesom hos vore Fædre, begavet 
og forsynet med alt det skjonneste og herligste, og did var 
det en Lyst at komme; der først fandtes for ham den virkelige, 
sande Guldalder, og derfor troner Yama der udådelig i de sa- 
liges Hjem. Iraneren derimod fæstede mere sin Tanke til denne 
Verden; han knyltede da naturligen Yima og Guldalderen til 
denne Jord og til dette Liv. Yima er derfor for ham et dåde- 
ligt Væsen; thi han lever kun i og for denne forgængelige 
Verden, og maa altsaa forgaae med den. Skjøndt han i Sagnets 
Form knyttes til en bestemt Tid, er han dog ikke blot Udtryk- 
ket for en svunden Tidsalder, som aldrig mere vender tilbage; 
han er overhovedet Udtrykket for hvert Menneskes lykkeligste 
physiske Tilstand; og naar f. Ex. Dagen i sin fulde Glands 
aabenbarer «alle Naturens Herligheder, naar milde Aarstider 
frembringe Overflådighed af alle Jordens Gaver og Nydelser, 
og naar: Mennesket lever i sin fulde Kraft i Fred med sig selv 
og i Kjærlighed med sin Omgivelse, da hersker Yima end paa 
Jorden og udbreder her sin Velsignelse; derfor siges der i 
Yasht XIII;130, ,skulle vi dyrke Grundvæsenet (feroher, fra- 
vashi) af Vivaghats Son, Yima, den sande, kraftfulde, af ham 
med de mange Slægter, forat kunne afværge den Ulykke, som 
forvoldes af Dæmoner, den Tårke, som ådelægger Markerne, 
og den alt tilintetgjårende Forgængelighed.” 

Denne lyse, lykkelige Tilstand, hvis symbolske Udtryk Yima 
er, saae franeren tillige var forgængelig; han sågte efter Grun- 
den til Lykkens Afbrydelse eller Ophår, og fandt den hos Men- 
nesket selv, i Yimas egen Bråde. Mythesagnet herom findes 
i den saakaldte Zemyåd Yashi, der er meget sjelden og var 
ukjendtaf AnquetilDuperron, hvorfor den heller ikke er optagen 
i hans Oversættelse af Zendavesta. Denne Yasht skildrer Yimas 
Virken i Overenssliemmelse med de åvrige Zend-Kilder, hvor- 


252 


efter den tilfoier, at Lykken fulgte Yima, fordi ingen onde Få- 
lelser fandtes hos ham; den varede ved, indtil han bragte ind i 
sin Tanke Løgnen og den usande Tale. Heri fandt Iraneren 
saaledes Grunden til Lykkens Ophør, og Afsky for Lågnen var 
ikke blot almindelig paa de Steder, hvorfra Zendavesta nærmest 
har sin Oprindelse, men ogsaa ligesaa herskende i de vestlige 
iranske Lande. Bekjendt er Herodots Fortælling, at. Per= 
serne kun lærte deres Sønner tre Ting, at ride, skyde med 
Bue og at tale Sandhed, og Darius, Hystaspes Sån, beder i-en 
af sine Indskrifter Ormazd om at beskytte hans Rige mod tre 
Onder, mod fjendilig Overfald, mod Uaar og mod Løgn. ,Da 
Yima”, fortsætter Zemyåd Yasht, ,havde fårt Løgnen og den 
usande Tale ind i sin Tanke, saa flåéi den lyse Lykke synlig 
bort fra ham i en Fugls Skikkelse, og da han nu ikke længere 
saae Lykken skinne, sårgede han og båiedes ned mod Jorden”. 
Tre Gange lader Mythesagnet Lykken flygte bort fra Yima; men 
ham var det ikke givet at bringe den svundne Lykke tilbage. 
Yima er Udtrykket for Lykken, saalænge den bestaaer; «med 
Lykkens Ophør ophårer ogsaa Yima; til at kæmpe mod Ulyk- 
ken, til af standse den bortflygtende Lykke og bringe den til- 
bage, dertil udfordredes andre Kræfter, andre mythiske Væsener. 

Da Lykken derfor forste Gang flygter bort fra Yima, gribes 
den af Mipra, hvem Ormazd har gjort til den lyseste og lykke=- 
ligste af alle hellige Aander, ligesom Yima er det blandt de dåde- 
lige. Mipra er Lysets venlige og kjærlige Herre; han er ei, som 
Yima, et dådeligt Væsen, men et aandeligt og udådeligt; thi Lyset 
er jo ikke indskrænket ene til denne forgængelige Verden; det 
straaler fra Evigheden af, ogsaa hos Ormazd og i hans ufor- 
gængelige Verden. Den flygtende Lykke, som Mythesagnet lader 
Mipra gribe og standse, er vel derfor Dagens klare Glands, der 
viger for Nattens sorte, uhyggelige Mørke. Men Mipra -straaler 
om Natten ved sin tallåse Stjerneflok og forjager Mørket. ved 
sit Lys; han bringer atter Dagens lyse Lykke tilbage til Yima 
og til Jorden. 


253 


Lykken flygter atter bort fra Yima, men gribes af Brae- 
taona, den flygter tredie Gang, og optages af Kåråsåspa. Den 
første af disse to mythiske Væsener, Praetaona, tilhårer Abbhyas 
stærke Æt, han er en Sån af Åbbhya selv. Denne var ligesom 
Yimas Fader et dådeligt Væsen; men det eneste, der i Zend- 
avesta fortælles om hans Virken, er, at han var den anden blandt 
de dådelige,-som udpressede den hellige Haoma-Plante; hvor- 
for dér til Lån skænkedes ham Sånnen Praetaona. Navnet 
Abbhya, der: i denne Form ligesaalidt som Sønnens Navn lader 
sig etymologisk forklare, svarer, som Burnouf+) forlængst har 
paavist, til det indiske Aptya, hvoraf det er opstaaet ved en 
Ombytning af de to midterste Medlyde og den derved frem- 
kaldte Lydforandring. Begge Former af Navnet gjenfindes i 
den senere persiske Udvikling af Mythen, hvori Praetaonas eller, 
som han der kaldes, Feriduns Fader nævnes med det mere Zend- 
lignende Navn Atbin, medens vi hos Firdusi finde den mere 
indiske Form Abtin. Det indiske Aptya betyder den af Vandet 
oprundne, en Son af Vandene, der flyde paa Jorden og i Luf- 
ten. Dette Navn tillægges i Vederne en Luftgud Trita, hvis 
Navn vel findes i Zendavesta, men som her er knyttet til et helt 
andet Væsen, som jeg siden skal omtale. Imidlertid findes der 
i Mytherne om den indiske Tritas og den iranske Praetaonas 
Virken en saadan Overensstemmelse, at det er klart, at vi og- 
saa her have en fælles Grundmythe, som har udviklet sig paa 
forskjellig Maade, hvorved tillige Trita er kommen til at spille 
en mere underordnet Rolle, end Praetaona. Denne fådtes i del 
firhjornede Varåna, der i Vendidads Fortegnelse nævnes som 
det fjortende Land Ormazd skabte. Jeg har alt tidligere be- 
mærket%%), at hvis det er etjordisk Land, maatte det såges i Nær- 
heden af Indien, der i Fortegnelse nævnes umiddelbart derefter 
som det femtende. Landet Varåna omtales imidlertid i Zend- 
avesta kun i Forbindelse med Praetaona, der fødtes han og der- 


”) Journal asiatique, 1845, V. 120, +”) Ovenfor S. 211. 


254 


fra opstige hans Bånner til de guddommelige Magter. - Ordet 
Varåna betyder det afværgende, det hindrende, det afgrænd- 
sende, og da dets Tillægsord firhjårnet dog vel sigter til de 
fire Verdenshjørner, og da Praetaona, som jeg strax skal søge 
at vise, er et Luftvæsen, synes Varåna snarest at betegne de 
yderste, fjerne Egne, der ligesom afgrændse Himlen fra Jorden 
og standse Oiets fremtrængende Syn. Zendordet Varåna svarer 
derhos ogsaa etymologisk paa den ene Side til Grækernes 
”ovexvog, og paa den anden til det indiske Varuna, et Navn 
som i Vederne tillægges den Gud, der hersker over Himlens 
yderste Egne, hvor Luft og Hav ligesom smelte sammen, hvor- 
for han i den senere indiske Mythologi er bleven til Havets 
Gud, medens han i Vederne nærmest fremtræder som Aftenens 
og Naltens mystiske Herre. Muligvis har det iranske Varåna, 
i Modsætning til Yimas Hjem paa det yderste Østens Bjerg, 
nærmest betegnet Himlens og Luftens fjerne vestlige Egne, der 
hver Aften»skjule Solen og Lyset, saa meget mere som det af 
Varåna dannede Tillædsord varånya i Zendavesta ene bruges 
om Mårkets onde Væsener. 

Praetaonas vigtigste Daad, som ofte omtales men tildels 
med samme Ord, var Kampen med Azhi dahåka, den ådelæg= 
gende Slange. Denne skildres med tre Hoveder, og derfor og- 
saa med lire Gab og sex Oine; den havde tusinde Kræfter, var 
ond og den allerstærkeste af de onde Væsener, som den onde 
Aand, Ahriman, skabte til Odelæggelse af Sandhedens og God- 
hedens Verdener. Denne ådelæggende Slange omtales særskilt 
i to Yashter (V,29 og XV,19), hvor den fremstilles som bedende 
de mythiske Væsener, Ardvi sura og Vayu, om Kraft til at 
gjøre alle Verdensegne mennesketomme. Dens Bån bliver na= 
turligvis ikke opfyldt, hvorimod saavel disse to, som andre gode 
Væsener skænkede Praetaona Kraft til at fælde den og dens 
begjerlige og mægtige Hjælpere. Ligesom Praetaona kæmper 
med Slangen (azhi), saaledes kæmper ogsaa den indiske Trita 


med en Slange (ahi), og ved denne Overensstemmelse fremgaaer 


i 
fg 


255 


tillige Bélydningen af den iranske Mythe. Det indiske ahi be- 
tyder nemlig, ligesom Zendordet azhi, ligefrem en Slange; men 
da Slangen i Osten var Symbolet paa det onde, saavel det 
møralske som det physiske, overfårtes i Indien Slangens Navn 
ogsaa paa de store Masser af tunge og tykke Skyer, der i 
Regntiden skjule Himlen og ligesom true Jorden med Odelæg- 
gelse. Naar dette skeer, iler Indra til Kampen; han splintrer 
Skyerne med sit Lyn, forjager dem fra Himlen og fælder Ahi 
eller Sky-Slangen; og i denne Kamp underståttes han af Trita 
og Vindenes Guddomme. Samme Naturforestilling troer jeg 


" ligger i den iranske Mythe om Kampen mellem Praetaona og 


azhi, der efter de almindelige Lydovergange er det indiske 
ahi. - Ogsaa denne er den onde Sky-Slange, derfor netop hen- 
vender den sig til "Ardvi sura og Vayu, der i Korthed kunne 
siges at være Personificationer af Vandet og Vinden, med hvis 
Væsen den altsaa var beslægtet. Men i Irån er Indra vel ogsaa 
en deva ligesom i Indien, men som bekjendt, er Betydningen af 
dette Ord forskjelligt; thi Indiens lyse deva er i Iran en Beteg- 
nelse for onde Væsener, og til disse hårer her Indra. Prae- 
taona er her derfor ikke som den indiske Trita en Hjælper 
af Indra, men indtager selv hans Plads i Kampen mod Sky- 
Slangen. Han er et Luftvæsen, oprunden af Luftens Vande og 
fodt i Luftens yderste Egne; men han er ikke nogen Gud som 
Indernes Indra, han er et dådeligt Væsen, et Barn af Naturen 
og af den legemlige Verden og derfor forgængelig som denne. 
Overensstemmelsen mellem Indra og PBraetaona, som ogsaa i 
Mythens fælles Grundlag, bestyrkes desuden ved et fælles Til- 
navn, der kun faaer sin rette Betydning fra den indiske Gude- 
lære. De store Skymasser, der ere personificerede under Slan- 
gens Form, kaldes nemlig ogsaa Vritra, den skjulende, hin= 
drende, og Indra, der fælder ahi eller Vritra, er derfor Vri- 
trahan eller Vritras Bane. Samme Tilnavn, i den iranske Form 
Våråprajan, bærer ogsaa Praelaona, aabenbart, hvad og alminde- 
ligt er anerkjendt, fra det fælles Samlivs Tid; thi ellers har 


256 


våråpra, den iranske Form af det indiske Vritra, tabt denne 
særegne Betydning, der kun er bevaret i våråprajan og det 
deraf dannede Navneord våråpraghna, medens det har erholdt 
en almindeligere af Modstandskraft, Seier, hvorved Ordet vårå= 
prajan, idet det tabte sin oprindelige etymologiske Betydning, 
lillige er blevet ensbetydende med våråpravat, den med Mod- 
standskraft begavede, den seiersalige, der ogsaa tillægges Prae=- 
taona. Der siges saaledes om ham: ,han er den seiersaligste 
af de seiersalige dådelige, næst efter Zoroaster” (Yasht XIX,36); 
thi ogsaa denne kiæempede en Kamp, men mod det moralske 
Onde, hin derimod mod det physiske Onde overhovedet, for 
saavidt som det har sin Oprindelse fra de Kræfter, der råre sig 
ovenover Jorden, i Skyerne og Luften. Hans Virken var nemlig 
ikke indskrænket ene til Kampen med Azhi; men der siges ogsaa: 
(Yasht 13,131), sat vi skulle dyrke hans Grundvæsen (fravashi), 
forat kunne afværge den ved Heden frembragte Sygdom,'Sky- 
brud og Oversvømmelse, foruden den Skade, der forvoldes af 
Azhi.” Mythen om Praetaona grunder sig ene paa en barnlig 
men poetisk Betragtning af Naturen. + Han er det symbolske 
Udtryk eller Billedet af de gode, velvillige Naturens Kræfter i 
Luften eller Himlen, hvis Virken man tænkte sig at gaae ud 
paa al standse de onde, fjendtlige Kræfters Voldsomhed ag at 
hindre den Skade, som disse ligesom true med at ville tilfåie 
Jorden. Naar da den lyse Lykke bråster for Yimas Bråde, 
naar Himlen formårkes og Luften dækkes af sorte Skyer, naar 
umilde Aarstider med alle deres Trængsler indvirke forstyrrende 
paa Menneskets physiske Velværen, naar derved alt i Naturen 
er mårkt og uhyggeligt, da er Praetaona virksom og såger ai 
raade Bod paa det onde; han griber derfor og standser. den 
fra Yima bortflygtende Lykke. 

Til denne Forestilling af Praetaona, som et kjærligt, for 
Jorden omhyggeligt Luftvæsen, synes ogsaa en anden Mythe at 
sigte, der fortælles om ham; hvorvel dens Betydning endnu 
ikke staaer ganske klar for mig.  Mythesagnels Indhold er 


JØBT 


kortelig (Yasht V,60—66): Den fårste Vafra navåza dyrkede Ardvi 
sura den Gang, da Praetaona i Skikkelse af Fuglen Kahrkåsa 
omtumlede ham i det håie; i tre Dage og ire Nætter svævede 
han ned mod sin Bolig, men kunde ikke komme videre; han 
beder. da til Ardvi sura og lover hende tusinde Offre ved 
Raghas Vande, hvis han maatte komme ned paa Jorden til sin 
Bolig; hun viser sig i en yndig Piges Skikkelse og opfylder 
hans Bon. ÅArdvi sura er Personificationen af den flydende 
Vædske, som viser sig overalt i Naluren, oplivende, frugtbar- 
gjérende og vederqvægende, f. Ex. i Mandens Sæd, i Kvindens 
Modersliv og i hendes Mælk, i Jordens Vande og i Luftens Regn. 
Derimod er Betydningen af Vafra endnu ikke ganske sikker; 
detsynes, men dog med en héi Grad af Sandsynlighed, at være 
at nypersiske barf, Snee; er delte saa, betegner vafra navåza 
den første, nyfaldne Snee. Forestillingen eller Tankegangen 
i"Mythen vilde da være: Sneen higer ned mod Jorden, dens 
Hvileplads og derfor dens egentlige Bolig; men den vil virke 
forstyrrende og skadende Menneskets physiske Velfærd; Prae- 
taona såger derfor at standse den i sit Hjem, i den håie Luft. 
Dog Sneen er en Del af Ardvi suras eget Væsen, men ikke, 
søm den odelæggende Sky-Slange, aldeles ond eller uden gavn- 
lig Virken; hun bøånhårer den derfor og bringer 'den ned til 
Jorden, hvor den ved sin Væde åver en velgjårende Indflydelse; 
thi'Sneen kan dog mindst betragtes som aldeles uheldbringende i 
Lande, som Irån, der lide og til alle Tider have lidt under en 
stør Tørke og Vandmangel. 

Tredie Gang flygter den lyse Lykke bort fra Yima forme- 
delst hans Bréde; men den gribes af Kåråsåspa. Denne til- 
hårer Ælten Såma, hvoraf der foruden ham nævnes Broderen 
Urvåkhshaya og deres Fader Prita. Æilens Navn Såma belyder, 
paa Grund af dets Slægtskab med den indiske Rod gam, den 
søm bringer Ro, som beroliger, stiller, lindrer; og dette Navn 
udtrykker i Korthed Maalet for hele Ættens Virken i dens for- 
skjellige Retninger. Da denne dens Virken ene gik ud paa 


258 


Mennesket og fandt Sted for dettes Skyld og til dets Held, maatte 
den ophåre med Menneskets Dåd; derfor er hele Ælten dådelig 
ligesom Mennesket, hvortil den er knyttet. Af denne Æt, siger 
Yasna (9,10), var Prita den nyttigste; han var den tredie dåde- 
lige, næst efter Vivaghat og Abbhya, som udpressede den hel- 
lige Haoma-Plante, og til Lån herfor fådtes ham de to Sånner 
Urvåkhshaya og Kåråsåspa. Hvilken Nytte Prita stiftede, hvor- 
paa hans Virken gik ud, fortæller Vendidad (Kap. 20) tydeligt: 
»Han var den fårste af de udholdende, lyse, kraftige dådelige, 
som holdt Sygdom til Sygdommen, Dåd til Dåden, og som holdt 
den brændende Feberhede borte fra Menneskets Legeme.”  Prita 
gjor saaledes ligesom Sygdommen selv syg og svag; han bry- 
der Sygdommens Magt, standser Dådens Angreb og fjerner 
Legemets Smerter; og Ormazd selv skænkede ham Lægemid- 
lerne dertil. I Brita have vi desuagtet naturligvis ikke nogen 
legemlig Læge; men vi maa såge i ham Personificationen eller 
det billedlige Udtryk af Naturens lægende, helbredende Kraft. 
Derfor hører han til Såma-Ætten, thi han stiller og beroliger 
Legemets Sygdomme og Smerter, og knyltet til Menneskets Le- 
geme er han dådelig som delte. Men han er den nyttigste af 
Såma-Slægten; thi i denne Retning kunde Mennesket vel i 'sin 
Barndom, beråvet Videnskabens Erfaring, mindst udrette noget 
ved egen Kraft, men maatte overlade alt til den udholdende, 
utrættelige Naturs helbredende Magt eller, som Mythen siger, 
til Pritas lægende Virken. Hans Navn er ligefrem det får om- 
talte indiske Trita, og Sanskrit Oversættelsen af Yasna tilfoier, 
at han kaldes saa, fordi han var en tredie Sén, saa at Navnet 
vilde være at udlede af Talordet pri (tri), tre, ligesom vi finde 
i Forbindelse med Trita i Vederne en Dvita og en Ekata af- 
ledte af Talordene dvi (to) og eka (en). Imidlertid kunde det 
vel være muligt, at Zendnavnet bprita snarere skyldte sin Op- 
rindelse til Roden prå (Sanskrit trå eller tråi) at frelse, be- 
vare; hvorved Betydningen af hans Navn vilde stemme overens 
med Maalet for hans Virken. Han er ikke den eneste Prita, der 


259 


nævnes i Zendavesta; i Yasht V,72 omtales Prita og Ashavazdah, 
som Sønner af Såyuzhdri; men da disse sættes i Forbindelse med 
Kampen mod de fjendtlige Nomade-Stammer, tilhåre de snarere 
Iråns gamle Sagnhistorie end til Mythologien. Denne samme 
Prita nævnes vel blandt dem, hvis Grundvæsener skulle holdes 
hellige (Yasht XIII,113), tillige med en kvindlig Prita eller Priti 
(smst. 139); men det samme er ogsaa Tilfældet med andre, som 
det synes, rent sagnhistoriske Personer. 

Hin den mythiske Pritas fårste Sån- er Urvåkhshaya, hvis 
Navn betyder den vidiherskende eller den vidtbeskyttende. 
Han siges i Yasna at være from, en Udbreder af Retfærd, og 
påa et andet Sted (Yasht XXIII,3) hedder det: ,bliv velgjårende 
og "aaben som Urvåkhshaya.” Dette er alt, hvad der særskilt 
fortælles om hans Væsen, men dog imidlertid tilstrækkeligt til at 
vise den Betydning, der var knyttet til ham; og vi tage næppe 
fell, naar vi betragte Urvåkhshaya som det symbolske Udtryk 
for den indre Kraft hos Mennesket og den velgjårende Indfly- 
delse af Tiden, som stiller Sorger og dysser Lidenskaber, af 
den Kjærligheds Følelse hos Mennesket, som gjår det velvilligt 
og retfærdigt mod sin Omgivelse. Derfor er Urvåkhshaya en 
Æling af Såmas beroligende Slægt, han er den lægende Pritas 
Søn; thi han stiller Sjælens Sygdomme, ligesom Faderen Lege- 
meis. Han er dådelig; thi med Menneskets Liv ophører hans 
Virken, hisset er der jo ingen Sorger og Lidenskaber, ingen 
Uvillie og Uretfærdighed. Men her paa Jorden er han vidther- 
skende eller vidtbeskyttende; thi hvert Menneske trænger til 
hans Hjælp, og hans velsignelsesrige Virken spores saa vide 
om paa Jorden, En saadan indre Virken, og det rolige, fromme, 
fredelige Liv, som er dens Følge, afgiver ikke Stof til megen 
ydre Omtale; og derfor er det saare naturligt, at Urvåkhshaya 
kun saa sjelden nævnes. Men Fromhed og Fredelighed er og- 
saa udsat for fremmed Angreb og Fornærmelser, uden selv at 
have Kraft til at afværge dem eller Villie til at hævne sig. 
Dertil hentyder en anden Mythe (Yasht XY,28), som lader Broderen 


260 + 


Kåråsåspa bede: lad det gives mig at skride frem med Hævn 
for min Broder Urvåkhshaya, lad mig dræbe Hitåspa;” til denne 
Mythe kommer jeg senere tilbage. 

Den tredie af Såma-Slægien, Kåråsåspa, fremtræder i en 
bestemtere Skikkelse. Han er ung, med det håie, ranke Legeme 
og det mandige Sind; han er Spyd-væbnet og Kålle-bærende; 
han er næst efter Zoroaster den stærkeste af de stærke dåde- 
lige, formedelst sit Mandomsmod til Forsvar, sin raske Lyst til 
ab måde Faren. Kåråsåspa er en Kriger i sin fulde Kraft, og 
hertil sigter ogsaa hans Navn, hvis Betydning er den hvis Heste 
ere magre, og derfor hurligere og mére udholdende; hvad 
endnu er Tilfældet paa de turkomanske Stepper. Men Kårå- 
såspa er ingen vild, fremstormende Barbar; han hårer til Såmas 
beroligende Slægt, han er en Sån af den lægende Prita og 
Fromhedens Broder. Hans Kald og Hverv er vel Kampen, men 
ikke for dennes egen Skyld; han kæmper for at læge Ufredens 
Saar, at raade Bod paa Fredens Brud, at bringe den svundne Fred 
tilbage, og de godes hellige Grundvæsener beskytte hans Legeme 
(Yasht XIII,61), hvis Styrke udfordres hertil, Han maa derfor 
betragies som Personificalionen eller det billedlige Udtryk af 
Mandens raske Mod og Legemskraft, der ikke angriber uden til 
eget Forsvar, men dog staaer rustet og rede til Kampen, naar 
og hvor Faren viser sig, Hermed stemmer hvad der siges om 
ham (Yasht X111,136): vi dyrke hans Grundvæsen (fravashi), 
forat kunne afværge fjendtlig Vold og den angribende Skare, 
forat kunne afværge den onde og den Skade, som de onde 
ville tilféie os.”  Kåråsåspa hårer til de dådelige, thi han 
er en Del af Mandens Væsen; han er den stærkeste blandt 
dem, dog ikkun næst efter Zoroaster; thi den Kamp, som Zo- 
roaster gik imåde, var for Troen og det aandelige Liv; den er 
af højere Betydning og dertil udfordres fålgelig en stårre 
Styrke end til Kåråsåspas Kamp for det dådelige Liv og den 
timelige Fred. Da dennes Virken saaledes er Kampen med 
Menneskels jordiske Omgivelse, er den derved mere aaben og 


ket 


ed 


lydelig end hans tvende Frænders. Dette synes at være Grun- 
den til, at han fortrinsvis og ene nævnes i Mythesagnet som den, 
der griber den lyse Lykke, naar den.tredie Gang flygter bort 
fra Yima; thi denne Lykkens Flugt sigter dog vel overhovedet 
lil al den Nåd og alle de Lidelser, som have deres Oprindelse 


. hos Mennesket selv og i hans levende Omgivelsers Overlast. 


Og lil at raade Bod herpaa udkræves vistnok ligesaa megel 
Faderens og Broderens Bistand; men deres Virken er mere i 
det skjulte, i Menneskets Indre og hans hjemlige Liv, og der- 
for ei saameget Gjenstand for almindelig Omtale og Ry, som 
Kåråsåspas; der kæmpende ude såger at tilbagefåre den brudte 
Fred med Omverdenen. 

Mange og forskjellige ere Aarsagerne til Fredens Brud, 
mange Myther havdes derfor ogsaa om Kåråsåspa. De dreie 
sig alle om hans Kampe; men de ere fortalte i stor Korthed, 
og ofte ikkun låseligt berårte, hvorved deres indre Idee bliver 
dunklere og ulydeligere, end det muligvis ellers vilde have 
været Tilfældet. Thi Mythen henter, som bekjendt, sin Beskri- 
velse fra det virkelige Liv, og kan derved let oplageisig vir- 
kelige Begivenheder og udsmykke sig med Træk af Livet og 
Navne uden al mythologisk Betydning, der altsaa fårst maatte 
udsondres, for man kan komme til Mythens egentlige Væsen. 
Delte kan navnlig lettest blive Tilfældet med saadanne Myther, 
som dreie sig om Mennesket selv og dets Færden herpaa Jor- 
den, hvad Mytherne om Kåråsåspa gjåre. Skjéndt det derfor er 
sandsynligt og rimeligt, at vii Kåråsåspas Modstandere, som 
han fælder, have Personificationer af de forskjellige Aarsager 
lil Fredens Brud, er det dog utydeligt, lil hvilken af disse den 
enkelte Mythe netop sigter, især naar den kun er låseligt om- 
lalt, eller blot et Navn paa en Fjende er anfårt. Jeg skal der- 
for her indskrænke mig til de Myther om ham, der indeholde 
mere Æmne end et blot Navn. 

Kåråsåspas Hoveddaad, den omtales idetmindste ene i Yasna 
(1X,11) og nævnes først i Zemyåd Yasht, var hans Kamp med 


262 


den giftige Slange eller Hugorm, Sruvara (den. med Horn eller 
Klåer forsynede), ,der sluger Mennesker og Heste, paa hvem 
den grånne Gift flåd tommetyk.,”  Mythens Grundbetydniyg synes 
at være klar, og Hugormen betegner vistnok overhovedet alle 
vilde Dyr, farlige for Menneskets Sikkerhed og Fred, hvis Angreb 
og Overlast tidt kaldte ham til Kamp og Forsvar; den synes kun at 
være nævnt fortrinsvis, fordi den var Symbolet paa alt ondt og, 
som Biblen siger, trædskere end alle Dyr paa Marken. Derimod 
er Mythen i sine Enkeltheder dunkel for mig og jeg veed ikke 
hvortil den hentyder, naar den videre fortæller: ,Kåråsåspa 
fældede Hugormen og kogle den til Fåde i et Jernkar; ved 
Middagstid brændte den og hvislede, den styrtede ud af Karret 
og væltede det udstrommende Vand; bort veg forskrækket den 
modige Kåråsåspa.” 

Jeg har alt nævnet Mythen om Hitåspa, som Kåråsåspa fæl- 
der for at hævne sin Broder Urvåkhshaya. Hitåspa beskrives 
ikke nåiere, selv hans Navn er dunkelt; men paa Grund af den 
Maade, hvorpaa han er nævnet, synes han at skulle være Ud- 
trykket for det fromme og fredelige Livs værste Fjende. Hans 
Navn kan betyde den med de blege Heste; skulde han da be- 
tegne den gustne Avind og den lumske Skadefryd, der harmes 
over andres Lykke og kun tragter. efter at forstyrre den til 
egen Fordel, ja endogsaa uden saadant Hensyn ? 

En anden Fjende, som Kåråsåspa fælder, »er Zairi-påshna, 
»der styrter frem gabende forat ådelægge Sandhedens eller Ren- 
hedens legemlige Verden.” (Yasht V,38, XIX,41). Navnet be- 
lyder ham med Guld-hæle, den guld-hælede; skulde vi derfor 
i ham have Udtrykket for Guldtårstens, den urene Havesyges 
begjerlige Aand, der ikke finder Ro og Hvile i Besiddelsen af 
sit eget, men higer efter mere, selv om dette er andres Eien- 
dom, der kun uretfærdigen ved Vold og List kan erhverves? 
Han hårer forresten, hvad dog ikke bidrager videre til at op- 
klare hans Betydning, til en Klasse af Væsener, som kaldes Gan- 


EEG U GE. 0 ER Re 0 


263 


darbher, hvilke i Indien ere Tjenere i Indras Himmel; men i 
Iran" tilligemed Indra selv ere blevne til onde Væsener. 

Blandt flere andre, som Kåråsåspa fælder, men hvis Navne 
kuffanfåres uden nærmere Beskrivelse, nævnes (Yasht XIX,43—44) 
en Snåvidaka, som slaaer med Klåer. Betydningen af Navnet 
er uvis; men han selv er en afmæglig Attraas og Begjerlig- 
heds hovmodige Aand med vidtsvævende Lyster, der for egen 
Fornéielses Skyld ønsker at vende op og ned paa den hele 
Verden. Mythesagnet lader ham nemlig udbryde: ,Jeg er svag; 
men var jeg stærk, da skulde jeg gjåre Himmelhvælvingen til 
min Vogn og Jorden til dens Hjul; jeg skulde fåre den hellige 
Aand ned fra hans håie, lyse Bolig, og jeg skulde bringe den 
onde Aand op fra hans mårke Elendighed; begge to, den hel- 
lige og den onde Aand, skulde da trække min Vogn, hvis ikke 
Kåråsåspa dræber mig; men, tilféier Mythen, den modige Kå- 
råsåspa fældede ham.” 

Han synes endelig ogsaa at være sat i et fredeligt Forhold 
til en af Feerne, der ellers i Zendavesta betragtes som onde 
Væsener. I Vendidad (1,10) siges nemlig om det syvende Sted, 
som Ormazd skabte, Orkenen Duzhaka: ,der frembragte den 
onde Aand (Ahriman) en Fee, hvilken den knuste, som fulgte 
Kåråsåspa.” Efter Ordene paa dette Sted maatte Feens Over- 
vinder ligeledes være en Fee; men det er dog muligt, at vi her 
ikkun have en kort Hentydning til Kåråsåspas da velbekjendte 
Væsen; idetmindste forekommer den sidste Sætning (som fulgte 
Kåråsåspa) paa et andet Sted (Yasht XIX,39) ordlydende om 
det mandige Mod, Heltens uadskillelige Ledsager, som visselig 
ogsaa behåves i Kampen mod Mårkets Feer og Aander. 

Kåråsåspas Virken er naturligvis udbredt over hele Jorden; 
her maatte derfor ogsaa hans Hjemstavn være; og ligesom 
Yimas Virken navnlig udgik -fra den håieste Top af Ostens Lys- 
bjerg, og Praetaona fådtes i Luftens yderste Egne, saaledes 
knyltes Kåråsåspa til Havet med de store Svælg, til det Jorden 


264 . 
omslyngende Verdenshav; thi herfra kunde hans Virken, lige- 
som dette, omfatte den hele Jord. 

Disse Naturmyther, som jeg her enkeltvis har gjennem- 
gaaet, disse mythiske Forestillinger om Naturens og Menne&ets 
Tilstand og Virken, have i Tidernes Løb antaget en mere sand- 
selig, legemlig og menneskelig Form, og saaledes fremtræde 
Jemshid, Feridin og Gershåsp som rent jordiske Konger og 
Helte i Persernes senere Sagnhistorie. Jeg skal imidlertid ikke 
her gaae ind paa denne Udvikling af hine Naturmyther, men 
såge at sammenfalte dem til en Helhed; thi de udgjåre tilsam- 
men en Enhed, og ere ikkun enkelte Dele af et sammenhæn- 
gende Billede, hvori de gamle Iranere, for mere end to-Aar- 
tusinder siden, have sågt at fremstille deres Opfattelse af Men- 
neskets jordiske Lykke og Velfærd, af Naturens modstridende 
Kræfter, der indyirke hjælpende og forstyrrende derpaa, og af 
Kampen, som udfordres lil at sikkre den og bringe den tilbage, 
naar den bråster formedelst Menneskets egen Brode. Den lyse 
Yima udbreder den jordiske Lyksalighed, og, saalænge han er 
uden Bråde, hersker den i rigeligt Maal uforstyrret paa Jorden 
blandt alle Jordens Skabninger; men ved hans Bråde svinder 
den, uden at han har Kraft til at fore den tilbage. Dagens Lys 
fortrænges af Nattens uhyggelige Mérke; men Lysets venlige 
Herre griber den flygtende Lykke og fårer den atter tilbage. 
Naturen taber sit lyse glade Udseende, Himlen dækkes af sorte, 
truende Skyer, mørke og barske Aarstider standse og forstyrre 
Naturens kjærlige Gaver: da fådes Praetaona i Luftens yderste 
Egne, netop der hvorfra Ulykken kommer, han kæmper mod 
og hæver disse Naturens og Luftens Hindringer; thi Kampen 
mod dem er hans Kald og hans Hverv. Selv fra Jordens Skab- 
ninger og hos dem selv opstaae Hindringer for Lykken, men 
disse såger Såmas ÆL at fjerne." Naar Sygdommen angriber 
Menneskets Legeme og standser hans Nydelse af Livets Goder, 
da træder Prita til legende og helbredende. Naar Sorgen tyn- 
” ger hans Hjerte og Lidenskaben sniger sig ind i hans Indre, 


le. 


mx end 


265 


naar de formårke hans Sind og forstyrre hans Ro, da viser 
Urvåkhshåya sig dyssende og beroligende, han bringer hans 
indre Fred tilbage og gjor ham, ligesom Faderen, atter skikket 
til med Lyst og Glæde at nyde Livets Velsignelser. Naar Fa- 
rens Time kommer, naar andres Ondskab, Havesyge eller 
Fjendskab søge; at forslyrre hans ydre Fred, eller naar vilde 
Dyr true hans Sikkerhed, da staaer Kåråsåspa rustet og rede 
til Kampen, han fælder modig hans Fjender, hævner den be- 
gaaede Udaad og fjerner hver Fare. Kort, Yima udbreder den 
jordiske Lyksalighed blandt Menneskene, og de andre Væsener 
bekæmpe og fjerne, enhver efter sit Kald, de Hindringer der 
stille sig i Veien for den; og med Undlagelse af Lysets Herre, 
ere de alle dådelige; thi deres Virken er ene knyttet til 
denne forgængelige Verden, den bestaaer ved denne og maa 
ogsaa ophøre med den. i 

Hermed slutter Zemyåd Yasht sit Billede af Menneskets jor- 
diske Lykke, af dens Afbrydelse og Ophår og af Kampen for 
at fore den tilbage; men Billedet er dog endnu ikke fuldstæn- 
digt. Thi om end den jordiske Lykke straaler i al sin Glands 
og Fylde, om end Mennesket, karsk paa Legemet, med livsfriskt 
Sind og i uforstyrret Fred er i Stand til at nyde Livets rige 
Goder, er han dog endnu ikke fuldkommen lykkelig; noget 
mangler endnu i hans Lykke, hvad ogsaa Iraneren fålte, det 
nemlig som Yima ikke havde Kraft til at bringe ham, Kundskab 
om Gud og hans hellige Ord. Haoma-Yasht, der er optaget i 
Yasna, fuldfører Billedet; den nævner fårst Yima, Udbrederen 
af den jordiske Lykke, dernæst Praetaona og Såma-Ætten, som 
kæmpe mod Hindringerne for Lykken, og derpaa nævner ,den 
tilsidst i fjerde Række Zoroaster, hvem Ormazd havde givet at 
fuldkommengjøre Menneskets Lykke ved at bringe det den Kund- 
skab om Gud, som det endnu savnede. Zoroaster nævnes sidst, 
ingenlunde fordi Iraneren ansaae dette for en ringe og fie 
Ting; iværlimod ogsaa for ham var dette det håieste og vig- 
ligste, og han lader derfor Zoroaster være den seiersaligste og 


266 


stærkeste af alle dådelige, og derfor lader han Ormazd i sin 
Kjærlighed til Mennesket ånske først og fremmest at give det 
denne Kundskab og den Lykke, som det er umuligt at opnaae 
uden den. Men han saae tillige, at det jordiske Menneske, 
hildet i Jordlivets Glæder, er altfor tilbbielig til i sin Lykke at 
glemme sin Skaber,. hvorfor Yima heller ikke fålte Kraft til at være 
Troens Bærer, og at det som oftest først gjennem Néd og 
Trængsler bringes til at vende Sindet til ham. Dog Zoroaster 
er af en anden Natur end de åvrige Væsener, jeg har omtalt; 
og han hårer hertil ikkun for saa vidt som han tjener til at fuld- 
stændiggjåre det Billede, som jeg her har forsågt paa at for- 
tolke. 

Endnu haves en Mythe om Yima, som imidlertid ikke synes 
ganske at håre til hint Billede eller hine Forestillinger om den 
jordiske Lyksalighed, og som jeg derfor kun kortelig her skal 
berøre, for ikke at forbigaae hvad der kan kaste Lys over 
hans Væsen. Denne Mythe optager den sidste Halvdet af 
Vendidåds andet Kapitel, hvor den fålger umiddelbart efter 
Mythen om Yimas Virken til åt udvide og frugtbargjåre Jorden. 
Begyndelsen deraf eller Forbindelsesleddet med den foregaaende 
Mythe er desværre kun overleveret os i en håist hullet og 
mangelfuld Text, hvoraf det dog synes at fremgaae, at Mythens 
Begivenhed er henlagt til Tiden efter Yimas tusindaarige Rige. 
Mythens Indhold er derefter i Korthed: Ormazd mådes med de 
hellige Aander og Yima med de bedste dådelige, begge be- 
rémte i den gode Dåityas ariske Kildeland. Da aabenbarer Or- 
mazd ham, at over den legemlige Verden skulle Landene lide 
Nød, saavel ved den strænge, stivnende Vinter og heftige Sne- 
fog, som derefter ved Oversvommelser, Tåbrud og Regnskyl. 
Som Ormazd byder, planter Yima da en firsidet indhegnet Have; 
did bringer han Spirerne af levende Væsener (,af smaat og 
stort Kvæg, af Mennesker, Hunde og Fugle”) og af de råde, 
lysende Ildflammer; han gjør Haven skikket til Bolig for Men= 
nesket og til Græsgang for Kvæget og lader Vandet flyde rige- 


er LL. 


267 


ligt. Did bringer han de stårste, bedste og fortrinligste Spirer 
af alle Mænd og Kvinder og af alle Kvægets Arter, de stårste 
og mest duftende Spirer af alle Træer og de mest velsmagende 
af alle Spiser; han gjorde dette parvis og uforgængeligt, saa- 
længe Mennesket var i denne Have. Der var ikke Bagtalelse 
og Daddel, ei Trætte og Fjendskab, Hovmod og Bedrag, Usselhed 
og Lumskhed; heller ikke fandtes der nogen vanskabt Legems- 
form eller overhovedet nogen af de onde Kjendetegn, hvormed 
den onde Aand har mærket Mennesket. Herefter fålger en 
videre Beskrivelse af Havens Indretning og af Menneskenes 
Fordeling der, som imidlertid er yderst dunkel. Hvorvel denne 
Mythe er fortalt i stor Udfårlighed, fremgaaer det dog deraf 
ikke klart, hvor man havde tænkt sig Havens Sted. Om her 
påa Jorden og i denne Jordens Tilstand? Men Livet der er 
forskjelligt fra det jordiske. Lyset straaler der bestandig, Sol, 
Maane og Stjerner vise sig tilsammen; Aaret er der kun en Dag; 
efter fyrretyve Aar fådtes af to Mennesker et Par, Mand og 
Kvinde, og saaledes ogsaa blandt Dyrenes Slægter; Menneskene 
leve der det bedste Liv. Hertil kommer, at det ikke er Zo- 
roaster, som der forkynder Mazda-Troen, men en anden, (hvis 
Navns Form imidlertid er noget tvivlsom, da det her skrives 
i Haandskrifterne. paa forskjellig Maade og ikke findes noget 
andet Sted), og at Zoroaster, som er den åverste aandelige 
Herre og Lærer for hele den jordiske Verden, vel er dette 
ogsaa her, men dog ikke som ellers ene, kun i Forbindelse 
med Urvatat-nara, der paa de to andre Steder, hvor han næv- 
nes (Yasht XIII,98, 127), kaldes den senere fådte, den Zoroa- 
striske eller Zoroasters Sén. Eller har man tænkt sig Havens 
Sted hisset; er det et Billede af de godes Lyksalighed i Livet 
efter Dåden? Men de godes Sjæle fåres andetsteds hen, hin- 
sides det håie Hara, til den uforgængelige Verden, hvor Or- 
mazd og hans hellige Aander dvæle (Vendidad 19,30-33); de 
gode komme der selv, og ei blot de bedste Spirer, hvoraf 
Væsener ere udviklede; desuden medbringe de vel ogsaa did 


268 


den Tro, ved hvilken de komme der, og behåver der næppe 
nogen ny Troens Forkynder, især da Ormazd selv er Lærer 
og Mester for hele den aandelige Verden (Vispered 2,4). Begge 
Antagelser af Havens Sted synes saaledes at stride saa meget 
mod hvad vi ellers vide. Men naar man lægger Vægt paa 
Mylhens Ord, naar man seer, al Yima bringer did ikke de bed- 
ste Mennesker, men ikkun de bedste Spirer til Mennesker og 
Dyr, og at Livet der nærmest er jordisk, thi levende Væsener 
fodes der, men dog i en renere og bedre Skikkelse, da fore- 
kommer det mig, at Tanken ledes hen til den Forestilling, som 
saa smukt er udviklet i vor egen Mythologi, om Jordens For- 
nyelse i en bedre og ædlere Skikkelse efter den nuværendes 
Ophår og Gudernes Undergang. En lignende Anskuelse fore- 
kommer mig ligger til Grund for denne Mythe om Yimas Have; 
den synes mig at have Hentydning til en Forestilling om en 
tilkommende og bedre jordisk Tilstand, hvori Yima vil herske, 
ligesom i den nuværende som det symbolske Udtryk af den 
physiske Lykke, thi heller ikke der vil han være Troens For- 
kynder; men hvori. han vil være uforstyrret af jordiske Hin- 
dringer, og derfor ei som her behåve Hjælp og Bistand af-andre 
Væsener. 


Skovrider Ritmester v. Schumacher indsender ,Betraginin- 
»ger over Iagitagelser som formeentligen ville oplyse enkelte 
»Momenter af Jordklodens Physik”. Comitee, Etatsr. Forchham- 
mer, Prof. Olufsen, Oberstlieutn. Hoffmann, Prof. Liebmann. 


Istedetfor afdåde Admiral Schifter valgtes Prof. We- 
stergaard til Medlem af Kassecommissionen. 


269 


Selskabet modtog: 
Fra the Smithsonian institution i Washington: 

History and statistics of the State of Maryland, according to the 
returns of the seventh census of the United States 1850. 
Washington 1852. 

Smithsonian Contributions to knowledge. Vol. 3. Washington 
1852. 

Smithsonian Contributions: to knowledge. Vol. 4... Washington 
1852. 

Report of the Commissioner of Patentis for the Year 1850. Vol. 
I. Arts and manufactures. Washington 1851. 

Report of the Commissioner of Patents for the Year 1850. Agri- 

" -eullure. Washington 1851. 

Smithsonian Report on recent improvemenis in the chemical 

arts. Washington 1851. 


” Fifth annual Report of the Board of Regents of the Smithsonian 


instilution 1850. Washington 1851. 

Meteorological Register for twelve years, from 1831 to 1842 
inclusive, compiled from Observations made by the dø 
ficers of the. medical Departement of the Army at the mili- 
tary ports of the United States, Washington 1851. 

Explanations and sailing directions to accompany the wind and 
current charts approved by Commodore Lewis Warrington, 
Chief of the bureau of ordnance and hydrography. Washing- 
ton 1851, 

Information respecling the history, condition and prospects of 
the Indian tribes of the United States. Philadelphia 1847, 

Directions for collecting, preserving and transporting specimens 
of Natural History. Washington 1852. 

Report of the Secretary of War, communicating the information 
in relation to the geology and topography of California. 
Washington 1850. 

Abstract of the seventh census (Third Edition). Washington. 
Decbr. 1. 1851. 


270 


The national era. Washington, Thursday, Septbr. 18, 1851. 
Nr. 246. 

List of works published by the Smithsonian institution. Washington. 

List of foreign institutions in correspondence with the Smith- 
sonian Institution. Washington. 

Registry of periodical phenomena. Washington. 

Report of the Secretary of War. Washington, Januar 30, 1851. 
Fra Gesellschaft fur vaterlåndische Geschichte i Kiel: 
Urkundensammlung der Gesellschaft fir vaterlåndische Geschichte. 

Zweilen Bandes zweile Abtheilung. Kiel 1848. 
Nachtråge zum ersten Bande der Urkundensammlung fir valer- 
' låndische Geschichte. Kiel 1848. 
Neues Archiv der Gesellschaft fir vaterlåndische Geschichte. 
Finften Bandes erstes Heft. Kiel 1848. 
Do. do. Finften Bandes zweites Heft. Kiel 1850. 


271 


Barometer, 


reduceret til 09 Reaumur. 


Thermometer i Skygge 
mod Nord. 


Rå 
E ig Akter 2: Fod over Jorden. 2 Fod i | 2Fod un- 
lm] . es der dagl. 
r- |9Form. |Middag. middag. | Middel lavest. højest. Jonign. Vande. 
Corr.-0046|  Cels. Cels. | Middel. | miadel 


1 SAR 337,11102 337,11129 9994 496 1692 1090 909 
2 38, 38, 24 | 38, 10,94 70 18,5 10,0 10,0 
3 38, så 38, 49 | 38, 19 12,22 5,5 20,2 10,1 10,3 
A 37, 45 | 37, 32 | 37, 04) 12,74 9,0 21,0 10,2 11,2 
5 37, 68 | 37, 84 |.37, 864 14,44 11,9 23,7 10,5 11,4 
6 38, 00 ST 37, 58 14,49 8,3 23,3 10,9 12,0 
ni 37, 82 | 37, 81 | 37, 63 | 12,79 9,0 21,7 11,1 11,8 
8 37, 30 | 37, 20 | 36, 61.1; 14,12 9,7 25,2 11,3 12,4 
9 34, 88 | 34, 09 | 32, 73) 16,19 10,2 26,0 11,5 13,4 
10 29, 75 | 29, 58 | 29, 31 f 13,49 13,4 20,8 11,7 12,9 
11 32, 19 | 32, 45 | 32, 51) 12,57 10,8 19,3 11,8 12,3 
12 32, 45 | 32, 32 | 32, 31) 11,14 10,1 16,9 11,7 11,4 
13 31, 42 31, 49 31055 10,77 8,9 17,7 11,6 11,1 
14 | 31, 46 | 31, 80 | 31, 324 10,12 75 17,3 11,3 11,1 
15 31, 45 | 31, 691 32.22) 12,14 10,0 db) 1113 11/5 
16 | 33, 99 | 34, 01 | 33, 94) 12,57 8,8 29,7 11,: 12,0 
17 34, 43 | 34, 57 | 34, 62) 13,74 9,8 29,3 11,5 12,0 
18 | 35, 66 | 35, 34 | 35, 814 12,69 | 12,3 20,8 11,6 12,5 
19 | 33, 86 | 33,57 |:33, 61. 14,97 14,41 24,6 11,7 12,8 
20 | 33, 90 | 34, 17 | 34,49) 12,57 13,9 2046 11,9 13,0 
21 35, 50 35, 54 35, 70 13,44 11,9 24,4 12,0 DT 
22 | 35, 34 | 35, 46 | 35, 404 15,37 | 13,2 | 233 | 124 13,0 
23 35, 40 | 35, 05.| 35, 494 14,79 12,0 23,8 12,3 13,2 
24 86, 02 | 30, 04 | 36, 284 14,29 12,7 21,8 12,5 13,5 
25 37, 74 | 37, 94 | 37, 844 13,07 11,2 21,0 12,5 13,1 
26 | 37, 74 | 37, 49 | 37, 444 14,27 9,9 23,0 12,5 13,5 
27 374 37 | 37, 35 | 37, 084 14,62 13,2 21,8 12,6 13,8 
28 35, 06 | 34, 83 1 34 404 12,27 12,7 17,6 12,8 13,5 
29 34, 93 | 34, 99 | 35, 051 13,32 11,9 20,9 12,7 13,2 
30 33, -32 | 33, 51) 7337734 43,69 13,5 2,3 12,6 13,8 


zu P sag Et. 


Regn, 
Snee ec. 


Vindens 
Retning 
Å Gange i Dågnet. 


mm 


Regn 43 Tim. 1,68 
Regn 32 — 

Regn 21 — 2,42 
Regn å — 0,06 
Taage 63 — 

Taage 5" — 

Regn £ — 

Regn 42 — 1,62 
Regn 6 — 0,84 
Regn 34 — 1,33 
Regn 19 — Byger 4,04 
Regn 4 — 2,43 
Regn 5% — 4,24 
Regn 84 — 2,30 
Regn dik —? —— 2,00 
Regn 64 — 1,25 
Regn 2 — % 4,36 
Regn 13 0,17 


Regn 102 æ. 0,50 


Regn 74 — Byger 4,91 
Regn Aå — 0,75 


Regn 8 —" Byger 0,40 


SW. SSW. S. SSW. 
SSW. SSW. S. SSW, 
Stille, Stille, S. SSO, 
SSO. OS0. OSO. S. 
S0… S0: S0.… S0, 
Stille. N.t.0. NNO. SSO. 
SSO. SSO. SSO. SSW. 
SSO. ONO, OSO, SSW, 
SW. NO. NO. SW. 
SSO. SSW, S.t,W. sS, 


SW. W. SW. SSW, 
S. SSW. SSW, SSW, 
SSW 8. 8... SSW. 


Sw. SW 1 WS. 
S0. SSO. SS.  S. 


Søes S; S. SSW, 
SW. SS0. SSO. SSO. 
S. S. SS0. SS. 


Os0o. N. 0; 585 
W. WNW. NNW. NNW. 


WSW. SSW. SS. S. 
SSO. S.t.l0. S. NW. 
Stille. W. SW. …S. 
Stille. SO. SO. NNO. 
NW. NW. NW. NW. 
WNW. WNW. ONO. S. 
S: 1780. SO. -S0. 
SO. -S0. SO. S.t.Ww. 
NW. WNW. WS, SW. 
SW. SW, SW, WSW., 


Middeltemperatur. 

1852 45 Aar. 
1—10 12993 
11—20 12,82 
21—30 13,31 
1—-30 12,72 


13914 
12,33 
13,91 
13,13 


Maanedl. 
Vandmængde 
1852 2Y Aar. 

35,40 Par. L. 23,28 Par. L. 


Vindforhold. 


1852 50 Aars 
N.. 0,03 0,09 
NO. 0, 703 0,06 


0. 0,03 0,11 


so 0,18 0,10 
S—— 0,95 0,12 
SW. 0,18 0,14 
w. 0,07 0,22 
NW. 0,08 0,16 
Stille 0,04 


Barometer, 
reduceret til 00 Reaumur. 


Thermometer i Skygge 
mod Nord. 


2% Fod over Jorden. 


Middel 
Corr.-0049 


lavest 
Cels, 


håøiest. 
Cels, 


2 Fodi 
Jorden. 
Middel. 


2Føod un- 
der dagl. 


Windens 
Metningzg 
Å Gange i Dågnet. 


172 


Regn 24 Tim. Byger 0,09 | WSW. SW. SW. SW. i Middeltemperatur. 


335,/1158 | 335,/7786 


38, 12 Regn 14 — WSW. W.t S. WNW. W. 5 
; 03 DE WSW. SW. W.t.N. NW. 1852 45 Aar 
82 WNW. W. WNW. WNW. | 1—10 16902 13988 
90 WNW W. Stille. S. f11—21 17,02 14,16 
30 i SW. NNO. O.t.N. NNO. | 22—31 16,03 15,01 
56 OS0O. UNO. 0. NO.t.0. | 1—31 16,38 14,35 
W. Stille. Stille, SW, 
Stille. N.t.0. NNO. N.t.W. 
N.t.W. N.t.0. SO, S. 
Stille, WNW. OSO. NNO. Maanedl. 
NO. NW. WNW. NW. Vandmængde. 
NW. WNW. ONO. 0. 1852 IR ar. 


. OSOØ NNO. 
Stille, OSO S t.0. S.t.0. 
S. WNW. WNW. NW. 
NW. Stille. SSO. SSW. 
Regn 54 — Torden 0,436 | S. S0. S0. £0.1.0, 
S0.t.0, SO 1.0, SO. SO. 
Smaaregn 7 —% SO: 180) mM /S0: 40: 


2,13Par.Lin. 27,58 Par. L. 


Vindforhold. 
50 Aar. 


Regn 12 — 005 OG 108 0. ASW. 1852 
egn 14 705 dg 0 0,08 
Regn 24 — 0,43 | stille. O0Ss0. Nw., Nw. f NO. Q( ) 
i, É NW. NW. NNW. NwW, | 0. 0.09 0,07 
NNW. NW. N. No. | SO. 0,19 0,07 
BW ENO 0,- Så e VAD 0,12 
S. 0S0. 0OS0. s. jf SW. 0,09 0,16 


33 — i : i 0. o. fw. 0,13 0,25 
sk i ON Om NOE BI] NWw. 048 049 
S. W. SO. so. å stille 0,07 
3 w. NW. WNW. NW, 
Regn 24 — Byger 0,27 | WSW. WSW.NW.NNW. 


173 


Barometer, ” Thermometer i Skygge . 


- i ln n ø 
za reduceret til 00 Reaumur mod Nord. RER Vindens 
ze AEhe 2% Fod over Jorden. | 2 Fod i | 2Fodun- S 5 le Retning 
: r-= der dagl. nee . ; nå 
< w | 9 Form. |Middag. middag. ( Midder | lavest båjekt, Jorden. PELS Å Gange i Dågnet. 
Corr.-0050|  Cels, Cels, | Middel. | middel. 
1 | 336,//47 | 336,///35 | 335,77791 | 14928 1495 2305 1496 1578 0,56 | NW. NW. NNW. Wi. N. i 
2 | 35, 50 | 35, 14 | 34, 65 | 15,55 | 13,5 | 24,3 | 14,5 15,6 f negn 197im 048 | Ww.an.wiNnw.nwin. | Middeltemperatur. 
3 | 34, 24 | 34, 16 | 33, 65 | 16,70 13,3 26,9 14,5 15,9 WSW. S. SSO. SW. 1852 45 Aar 
4 32, 08 | 31, 97 |.31, 46 1 16,50 15,7 25,0) 14,4 15,8 | Regn 42 — 1,84 | SO. SSO. SSO. S0t.0, f 1—10 15913 14955 
5 Be 38 | 93, 49-41 798, 28 14,23 13,2 24,0 14,4 15,8 Regn 24 — Byger 0,66 | S0.1.0.SW.t,W.SW.NW.f 11—21 14,92 14,03 
6 32, 5b | 32, 45 | 32, 41 14,50 11,3 23,7 14,3 15,8 Å Regn 14 — 0,19 IS. SSO. SS. S.f22—31 15,12 12,97 
7 Beg HS 30,7 17 132, ØM 44475 11,8 26,2 14,1 15,7 | Regn 13 — 0/76 | OS0. OS0. SO. S.t.0. | 1—31 15,05 13,86 
8 32, 83 | 32, 98 | 33, 28 15,58 13,0 24,7 14,1 15,4 Å Regn 3 — Byger 2,12 | Stile. S. st.wW. SW. 
9, | 33, 71 | 33, 50 | 33, 35 | 14,90 13,5 22,7 14,1 15,4 | Regn 54 — 020 AS FSR HO: 
10 32, 43 | 32, 36 | 32, 38 14,30 14/8 22,8 14,0 15,4 W. WNW. WNW. NW. 
11 | 33, 29 | 33, 37) 33, 40 f 14,58 | 128 | 238 | 14,0 15,1 | Regn 34 — Byger 0,16 | Nnw. w. w. sw. Maanedl. 
12 f 32, 59 | 32, 82 | 32, 68 | 13,95 14/1 22,2 13,9 15,9 | Regn ii — 011 HR 80 Kw. gOs Vandmængde. 
13 32, 49 | 32, 40 38) 24 14,55 13,3 23,2 13,3 14,6 Å Regn 54 —% 0,37 | SW.S.t.W. SSW. S.t.U. 1852 29 Aar. 
14 32, 31 | 32, 30 | 32, 61 12,7 13,9 18,7 13,8 13/1 Regn 94 —+ Byger 0,31 | SW. SW. WSW. W.t.S. 29,93Par.Lin. 27,78 P 
15 34, UN | 34, 21 | 34, 29 13,80 13,0 22,4 13,6 13,3 0,04 | wsw.SSW.Sssw.ssw. j/%%9Far.Lin. 27,78 Par, L. 
16 36, 22 | 3%, VU7 | 32, 47) 13,18 11,1 23,2 13,5 14,4 Å Regn 1 — 2,48 | SSW. O.t N. ONO. 0t.S. 
17 38, 92 38, 89 38, 57 15,08 11,8 23,0 13,4 13,9 , Må VÆNS RW. 08, 
18 | 38, 64 | 38, 71 / 38, 35 | 16,48 15,0 25/8 13,4 15,0 SSW. SSW. S.t.0, SSO, 
19 38, 79 | 38, 95 | 38, 68 | 16,80 15,6 26,4 13,6 14,6 SO. SSO. SSO. 0. Vindforhold. 
20 38, 25 | 38, nm 36, 81 16,78 14,2 26,0 13,7 15,9 BOSE SONS 
21 | 38, 24 | 38, 38, 28 | 16,25 15,2 26,6 13,9 15,6 NO. NO. OND. NNO.f SB: så Åre 
22 f 39, 56 | 39, 66 | 39, 59 f 15,80 15,7: 25,0 14,0 15,3 NO. ONO. ONO. Stille. f NO. 0,06 0,05 
23 40, 24 | 40, 25 | 39, 80 f 14,23 13,0 22,9 13,9 15,5 0. ONO. ONO. Stille, f 02. 0,11 0,08 
24 f 39, 35 | 39, 07 | 38, 99 4 15,48 13,2 24,2 13,9 14,9 012 fw. NW. No. s. | S0. 0,17 0,09 
25 få 37, 41 | 36, 75 | 36, 44 | 15,55 14,4 25,0 13,9 14,4 | Regn 164" — Byger 6,76 | SW. S. sswW. ssw. fS. 0,25 0,12 
26 33, 70 | 34, 42 | 35, 71 4 13,63 14,2 2,1 13,9 14,4 Å Regn 2 — S. SW. NNO. N. | SW. 0,14 0,18 
27 39, 35 | 39, 77 | 40, 33 f 14,68 13,2 22,1 13,8 14,9 Å Regnum — WNW. N.t,0. 0, s. fw. 0,12 0,25 
28 | 41, 70 | 41, 58 | 41, 39 f 14,40 13,4 22,0 13,8 14,6 S0. S0. 50. so. f Nw. 0,03 0,17 
29 | 40, U2 | 39, 82! 39, 681. 15,35 14,8 23,8 13,7 14,7 Å Regn & — 0,07 | S0.t.0. S0. SO. SSO. f Stille 0,04 
30 39, 21 | 39, 27| 38,:9%f 15,75 13,4 25,9 13,7 15,0 0,03 | stille. Stille. V. ssw. 


31 f 37, 81 | 37, 60 | 37, 68 16,33..|. 148 | 25,77 | 13,8. [...46,0 | Regn 10 — 128 ls. 80.. s.… SW. 


174 


El. 
ære mur ometer, Thermometer i Skygge 
8 til w Reaumur. i mod Nord. ne Windens 
5 . 
gt i Fod over Jorden. 2 Fod i | 2Fod un- Retnin 
9Form. |Midda åBtter=| i ren. rer age] sne des ES Sa 
orm.|Middag. middag. | Midder | lavest. | håiest, | (Yen | vande. 8 snet, 
| ÅCorr.-0956|  Cels. Cels. | Middel. | mjadel. 
1 | 337,/479 | 337,/486 | 338,7705 hf 11747 1493 1899 1398 15?2 Su. 2.00 ANNES 2 
2 | 39, 83 | 40, 09 | 40, 204 14,29 15/3 21,9 137 14,8 NNW. N. N. N. | Middeltemperatur. 
3 40, 58 | 40, 60 | 40, 50 f 14,34 13,6 22,0 13,5 14,9 Stille, NW. N N. 1852 OR 
Å 40, 87 | 41, 03 | 40, 684 15,02 14,8 22,6 13,5 14,9 GE" 303, SÆR BE KE GER nat 10044 
5 41, 04 | 40, 65 | 40, 16 14,09 14,6 21,6 13,6 14,6 0. S0. $S0.. S0. ii—% 884 11,17 
6 39, 91 | 39, 8U | 39%, 54) 14,27 13,7 22,8 13,4 14,4 SO 0. 80 BO KS SN ls 1018 
7 40, 55 | 40, 71 | 40, 72) 14,74 14,7 22,6 13,4 145 If. Be OS ROLE DE STE TS 
8 40, 97 | 40, 89 | 40, 75 | 14,04 11/1 22,2 13,3 14,9 | Regn ONO. ONO, OS0. SO. —ål ;7 AS 
9 41, 01 | 40, 62 | 39, 93) 13,62 13,1 21,5 13,2 14,7 S0. S0. S0. So. 
10 38,08 1187, 5004 )- 36, 720 - 13737 13,1 21,6 13,2 14,4 | Regn OS0. S0. S0. SO, i 
Maaned!. 
11 32, 47 | 31, 99 | 31, 08 10,99 11,1 16,4 13,0 14,2 | Regn 4 0/67 | ss0o. INW. NW. NW. Vandmænile 
12 30, 17 | 30, 35 | 30, 64 8,12 8,1 14,5 12,7 13,0 | Regn 14 — Hagelv,26 | w. W. NW. WNW. 8 
re Re] dl as | ME 1 Ren 5 Beer EEN ea Na ene ene 
4 , vi 32, 18: W n ' ALE Regn 5 — Byger 0, w. W. Å e p 
15. 115548 | 35,61 |. 33, art 9,02 go + Aa 148 196 | Regnisg —+ — 235 | W. sw. sw. sw: 30,43 Par, L. 22,59 Par. L. 
16 30, 37 29, 36 30, 47 8,34 9,0 14,1 11,1 11,8 Regn 2 S. Stille, N. WwW. 
ed 32, 68 32, 90 33, 19 8,99 8,0 16,0 114,0 11,5 Regn WSW. WwW. Ww. wW. 
18 i, 78 | 34, 86 | 34, 19 9,44 6,3 15,4 10,8 11,3 Regn NE, SW WS er SW Vindforhold 
1% 26,785 | 26,48 | 28, 86 9,14 10,7 17,4 10,6 11,1 | Regn S. S. SSW. WNW. ; 
20 34, 54 | 34, 93 | 35, 10 7,59 3,0 14,0 10,5 11,0 WNW. W. WNW, Ss 1852 50 Aars 
N. 0,08 0,08 
21 | 33, 44 | 33, 22 | 32, 99 | 10,39 7,6 16,0 10,3 11,0 | Regn 9; 78, 7 8SWe 85 | NoB0k 0,07 
22 | 36, 07 | 37, 21 | 38, 56 7,09 7,9 12,6 10,2 10,5 | Regn wW. N. NNW. NW. | 0. 0,10 0,12 
23 | 40, 45 | 40, 62 | 40, 72 9,79 444 16,5 10,0 10,6 WSW. SSW. WNW. wW. | 50. 0,17 0,11 
24 41, 56 | 41, 66 | 41, 62 |" 10,24 444 17,0 9,9 10,7 | Taage 54 W. WSW. WNW. SW. | s. 0,12 0,14 
25 41, 93 1741, 70 | 40, 96 9,39 346 16,3 10,0 10,9 W. WNW., WSW. SW. | sw. 0,11 0,16 
26 37,47 | 364. 57 | 35, 73 9,79 746 14,9 10,0 10,9 | Regn 73 SSWiy S0.x SW. S» fw. 0,27 0/19 
27 36, 08 30, 32 5 , 40 8,74 8,8 14,2 10,0 10,5 W. W. WNW. WNW. NW. 0,12 0,13 
28 36, 29 | 35, 95 | 35, 21 9,54 A45 16,8 10,0 9,7 wW OW. W. 0S0. | szille 0,02 
29 33, 26 | 33, 11 | 33, CO 11,34 11,2 17,5 10,0 10,3 | Regn 10 — 7 2090 8805 Som Bi 


30 30, 22 | 30, 42 | 30, 50 8,12 10,0 13,3 10,0 10,0 Regn 134 —" 1 so, —W. SW. SW. 


| 


Oversigt 


Kongelige danske Videnskabernes Selskabs 


Forhandlinger 
og 
dets Medlemmers Arbeider 
i Aaret 1852. 


Af 


Etatsraad, Professor &. Forchhammer, 
Selskabets Secretair. 


Mødet den 3die December. 
ea 
Hr. Dr. Prof. Theol. Scharling forelæste nogle Partier af en 
Afhandling om Striden mellem Bossuet. og -Fenelon. Afhand- 
lingen er bestemt til Indrykkelse i det af Forfatteren og Biskop 
Dr. Engetstoft redigerede ,Nyt Theologisk Tidsskrift.” 


Hr. Candidat. med. R. Bergh indsendte el Manuskript ,Bi- 
drag til en Monographie af Marseniaderne, en Familie af de 
gasteropode Mollusker" som han onsker oplaget i Selskabets 
Skrifter. 

Comiteen bestaaer af Professorerne Eschricht, Bendz og 
Steenstrup. 


276 


Herr Skovrider Ritmester o. Schumacher indsendte et Ma- 
nuskript ,Beretning om en Række Undersågelser til Bestemmel- 
sen af Coefficienten for Isens Varmeledning. 

Comiteen er den samme som ved Forfatterens tidligere Ar- 
beider i denne Retning, Etatsr. Forchhammer, Prof. Olufsen, 
Oberstl. Hoffmann. 


Secretairen anmeldte, at den physiske Klasse i et samme 
Dag afholdt Måde havde valgt Herr. Prof. Eschricht til Formand. 


Selskabet modtog : 
Fra det Keiserlige Bibliothek i St. Petersborg : 


Catalogue des Manuscrits et zylographes orientaux de la biblio- 
theque Imperiale de St. Petersbourg. 1852. 


Fra Museum d'histoire natur. i Paris: 


Archives du Museum d'histoire uaturelle Tome V. Liv. 1.-4. Tome 
VI. Liv. 1-2. Paris. 

Catalogue de la collection entomologique. Livraison 1-2; par 
Milne-Edwards. Paris 1850. & 

Catalogue methodique de la collection des reptiles. Livraison 
1-2; par Dumeril. Paris 1851. 

Do. Do. Do.  mammiféres par Geoffroy Saint Hilaire, 
Premiere partie. Paris 1851. 


Fra Prof. van der Hoeven : 
De haring en de harringvangst eene schets door Prof. J. van 
der Hoeven. 1852. 


Fra Universitetet : Christiania : 
Fortegnelse over den Tilvæxt, som det Kgl. Universitets Biblio- 
fhek har erholdt i Aaret 1851. Christiania 1852, 


277 


Beskrivelse øver de nye Universitets - Bygninger. Christiania 
1852. 

Det Kongelige norske Frederiks Universitets Aarsberetning for 
1850. Christiania 1852. 

Fortegnelse over de Forelæsninger, der skulle holdes ved det 
Kongelige Frederiks Universitet i dets ni og halvfjerds- 
sindstyvende Halvaar fra Begyndelsen af August Maaned 
1852. Christiania 1852. 

Det Kongelige Norske Frederiks Universitets Matrikel. 141852. 

Uber Micha den Morasthiten und seine prophetische Schrift. 
2te Hålfte, von Caspari, Christiania 1852. 

Aslak Bolts Jordebog eller Fortegnelse over Jordegods og andre 
Herligheder tilhårende Erkebispestolen i Nidaros.  Chri- 
stiania 1852. 


Mødet den 17: December. 


———— - 


Herr Inspecteur Worsaae foredrog ,nogle nye Oplysninger 
om Danelagen i England£. 

Meddeleren gjorde fårst opmærksom paa, hvor urigtig man 
hidtil har opfattet de danske Bosættelser og Erobringer i Eng- 
land i det Hele, og hvor urigtig man navnlig har betragtet 
Nordengland, selv efterat det var coloniseret af de Danske, 
som el reentangelsaxisk Land. Besynderligt nok er det, at ikke 
alene angelsaxiske og nyere engelske, men ogsaa selv nordiske 
Historieskrivere have saa hyppig overseet den skarpe Forskjel mel- 
lem det angelsaxiske Sydengland og det stærkt daniserede Nord- 
england eller søm det fordum i Aarhundreder heed, ,Dane- 
lagen” (oa: de Danskes Lag eller Fællesskab, ligesom i Norge 


278 


Thråndelagen og i Sverige Røslagen), uagtet det dog endnu i Be- 
gyndelsen af det tolvte Aarhundrede udtrykkelig siges (i Henrik 
den Fårstes Love), at den danske Lov” gjaldt i yde Danskes 
Provinds” eller Danelagen (,,Danorum provincia”), og at den 
dengang var een af Englands fire Hovedlove. 

Meddel. gik derefter over til at dråfte det Sporgsmaal, der 
tidligere paa Selskabets Mode den 6te Februar har været bragt 
under Forhandling, om hvorvidt de danske Minder i England, 
især 1 Nordengland eller Danelagen, maae ansees for at hidrøre 
fra de senere Bosættelser og Erobringer af Danske paa Eng- 
lands Kyster, som toge deres Begyndelse i Slutuingen af det 
ottende Aarhundrede, eller hvorvidt de allerede maatte hidledes 
fra de Jyder og formeentlig danske" Angler, som i det femte 
Aarhundrede tilligemed Saxerne erobrede England, og som, 
ifolge Sagnet, fra den jydske Halvo, især fra Angel i Sånder- 
jylland eller Slesvig, skulle være udvandrede til England. 

Ligesom dog flere af de nyeste engelske Historiefor- 
skere med fuld Foie betvivle Rigtigheden af, at en særegen 
Stamme af Jyder ved hiin fjerne Indvandring skulde være dra- 
get over til England, hvor man idetmindste forgjæves vil lede 
efter deres Spor, saaledes turde det nu, efter forskjellige Under- 
sågelser, ære klart, at Anglerne have været en tydsk og ikke 
en dansk Stamme. Til de paa Selskabets ovennævnte Måde (af 
Etatsraad Molbech) herfor fremfårte historiske Beviser maa man 
endnu fåie vigtige Vidnesbyrd saavel fra Stedsnavnene som fra 
de i Diplomer, Kroniker og paa -Mynterne i England omhand- 
lede Folkenavne. Det viser sig nemlig, at man ikke træffer be- 
stemte Spor af danske eller nordiske Stedsnavne og Folkenavne 
i England får netop ved Aar 800, fra hvilken Tid af de be- 
standig tiltage i Antal, og naturligviis meest i de Landskaber 
paa Østkysten, som vare lettest tilgængelige for de Danske. 

Det maa derhos erindres, at Anglerne oprindelig synes. 
at have været talrigere eller dog mægtigere, end Saxerne, efter- 
som de gave hele England (,Anglia”) Navn. Men da nu ikke 


279 


… destomindre det angelsaxiske Sprog, som fremstod i England 
efter Anglernes og Saxernes Erobring, i alle sine væsentlige 
Bestanddele mere råber en gammeltydsk, end skandina- 
visk Oprindelse, tår det nok siges, al meget væglige og neppe 
let gjendrivelige Grunde tale for, at Anglerne i England have 
været en gammeltydsk og ikke en skandinavisk Stamme. 
Netop det Modsatte er Tilfældet med Angelboerne i det nuvæ- 
rende Angel i Sønderjylland eller Slesvig, hvor Alt tyder hen 
påa en ældgammel dansk Nationalitet, og det bliver derfor dob- 
belt usikkert, om man alene af et Sagn kan slutte, at Anglerne 
i England virkelig i sin Tid skulle være udvandrede fra Angel 
i Slesvig. 

Under alle Omstændigheder maa man blive staaende ved, 
at Anglernes og Saxernes Herredomme i England fra deres 
forste Bosættelse og indtil omtrent Aar 800 var væsentlig et 
reent angelsaxisk Herredomme. Fra Aar 800 af begyndte 
Danske og Nordmænd at indvandre og bosætte sig paa Englands 
Østkyst og Nord for Humberen, hvor de allerede ved Aar 880 
havde erhvervet sig Kongeriger af meget betydelig Udstræk- 
ning, som låd under danske Love, og som ogsaa snart fik Nav- 
net »,Danelagen", Det var her, de Danske vedbleve at styrke 
og udvide deres Magt, indtil de omsider vare mægtige nok til 
under Kongerne Svend og Knud at opkaste sig til Herrer over 
hele England. 

Men dette forberedende Tidsrum i Danelagens Historie 
mellem Aarene 880 og 1010 omfatter en vedvarende Kamp 
mellem den danske og angelsaxiske Nationalitet. Ikke alene 
Stedsnavne, Spor af gamle Institutioner, ja selv det endnu le- 
vende Folkesprog i Nordengland, men ogsaa forskjellige nyé 
Fund tjene til at godigjére, at den danske Nationalitet har været 
langt kraftigere og har været bevaret langtrenere i Danelagen, 
end man forhen har, villet troe. Ægte gammelnordiske Rune- 
skrifter, der tidligere ikkun have været opdagede paa Oen Man 
og de skotske Øer begynde saaledes at komme for Dagen her, t. E. 


280 


i den gammeldanske By Lincoln, hvor der for et Par Aar siden 
er fundet en Beenkam med en kort, men saare mærkelig Rune- 
skrift. Ja selv i Midten af Londons City ved St. Paulskirken er 
nylig opgravet en Runesteen, hvis nordiske Indskrift endog viser 
hen til en forholdsviis paafaldende seen Tid. Forskjellige Un- 
dersågelser af gamle Grave i Nordengland have ligeledes ydet 
mærkelige Bidrag til at oplyse, hvorledes de Danske og Nord- 
mændene midt i den angelsaxiske Cultur dog ere vedblevne at 
benytte deres ejendommelige, nordiske Smykker og Vaaben. 

Endelig er man ogsaa nu bleven istand til at udpege en 
meget betydelig og tildeels selvstændig Myntprægning i Dane- 
lagen ligefra Aar 880 til omtrent Aar 950, da det sidste uaf- 
hængige Kongerige indenfor Danelagens Omraade, Northumber- 
land, ophårte at bestaae. Allerede Kong Guthrum eller Gorm, 
som indgik det Forlig med Kong Alfred den Store (Aar 879), 
der for forste Gang anerkjendte Danelagens Grændser, lod i 
Ostangel under sit christne Navn Athelstan præge en heel Deel 
Mynter. Men et ulige stårre Antal Mynter ere slagne i Nort- 
humberland af de derværende nordiske Konger ,Cnul£, ,Siefred%, 
»Sieverlé, ,Regnald%, »Sitric, ,Anlaf£ eller ,,Onlaff og ,Eric%. 
Ikke faa have ejendommelig krigerske Forestillinger og tillige 
den nordiske Omskrift ,Cununc% istedetfor det paa angelsaxiske 
Mynter sædvanlige latinske ,rex”. 

Flere af disse northumbriske Mynter, som ere Efterlignin- 
ger af samtidige franske Mynter, pege hen paa de i og for 
sig håist naturlige Forbindelser mellem Nordboerne i England 
og deres nære Slægtninger i Normandiet. Overhovedet godt- 
gjore saavel Mynterne som mange andre, hidtil ikke tilstrække- 
lig fremhævede Kjendsgjerninger, at Nordboerne i England have 
drevet en meget udstrakt Handel. I Guildhall i London giem- 
mes et i denne Henseende mærkværdigt og hidtil ubekjendt 
Aktstykke , der viser, at de danske Kjåbmænd i Londons City 
endnu i det 13de og 14de Aarhundrede maae have været i 
Besiddelse af gamle Rettigheder, som satte dem paa lige Fod 


281 


med Cityens egne Indbyggere, og som derved gav .dem store 
Friheder fremfor alle andre fremmede Kjåbmænd i London. 


Selskabet modtog: 
Fra the Radclifte Trustees. 
Astronomical Observations made at the Radcliffe Observatory 
at Oxford in the Year 1850. Oxford 1852. 


Fra Geologische Reichsanstalt i Wien. 
Jahrbuch der Kaiserlich-Koniglichen Geologischen Reichsanstalt. 
Wien 1851. No. 4. 1852. No. 1-2. 


Fra Sectionschef Haidinger : 
Berichte uber die Mittheilungen von Freunden der Naturwissen- 
schaften in Wien 1848. 3r bis Y7r Bd. 
Naturwissenschaftliche Abhandlungen, Gesammelt und durch 
Subscription Herausgegeben von Wilhelm Haidinger. Wien. 
1848. 2 Band. 141850. 3r und 4r Band. 


Barometer, Thermometer i Skygge 

få <Å reduceret til 00 Reaumur. mod Nord. 

Ed Regn Windens 

sn josc 2% Fod over Jorden. | 2 Fod i | 2Fodun- z i Betning 

= ; r= der dagl. nee ec. 2 ms: 

OG wa | 9 Form. (Middag. middag. Midder | tavest FE Jortlen. Varile. Å Gange i Dågnet. 

Corr.-0037|  Cels. Cels, Middel. Middel. 

1 332,/1149 | 332,/4167 | 332,17798 7976 | 997 1299 1092 196 Regn 22 Tim. 2&471 | SW. SW, SW. 0. 1 "MM; 

2 | 32, 06 | 30, 66| æ, 111 7,26 5,9 13,5 9,8 ES ejer 401 | w. SSW. SSW. SSO, Tiddeltemperatur. 
3 29, 60 32, 33 8,13 6,8 13,0 9,6 9,3 Regn 14 — Byger 1/29 | S. SW. W. NwW. 1852 45 Aar 
4 34, 29 34, 67 8,36 6,2 14,7 9,4 8,6 | Regn 3 — Byger 2,12 | WSW. SW. WSW. SW. I 1—10 6987 9051 
5 27, 08 24, 22 8,07 7,2 12,6 9,1 8,4 Regn 10 —% Byger 5,39 | SSO. SSO. S. SW, f11—21 5,81 751 
6 | 27, 09 27, 61 8,06 8,8 13,4 9,1 8,7 | Regn 54 — 0,12 | sw, SW. W. wW.122—31 428 636 
ik 30, 34 29, 11 6,06 445 12,3 9,1 8,7 Regn 3 — Byger 1,51 | SW. SW. SW. SW. å 1—31 5,66 7 62 
8 30, 28 30, 59 AU 1 2,4 9,8 8,8 7,8 Regn 74 — 0,56 | ssw. NW. NW. W. É 
9 32, 22 33, 58 5,26 2,3 11,5 8,5 7,5 Å Regn 33 — 0/27 | sw. W. NW. NW. 

10 36, 84 37, 24 5,68 2,7 12,5 8,2 747 NW. W. SW. SSW. 

11 37, 45 ar 78 6,76 | 375 11,5 8,0 6,8 Smaaregn 84 — 0,14 | ssw. SSW. SW. SW. 

12 | 40, 70 20, 93 | 4,41 3,8 &,y 8,0 73 | i 062 | s. 0. NO.  NW. , Maanedl. 

13: | 40, 16 3007] 57,71 3,5 12,5 7/8 7,0 W. SW. WNW. W. Vandmængde. 
14 39, 78 40, 48 7,68. | 7,7 12,0 7/8 172 Was MMS SNNE NVE 1852 29 Aar. 
ig 43, 58 43, 23 3,73 | 278 8,7 7,7 7,2 NO. 0S0. 0 .0. 125 g7Par Lin. 2561 Pe 
16 | 42, 75 ai, 75 4,53 0,6 9,9 744 1 Å Regn å— OS0. OS0. S. WNwW. [2% %7Par.Lin. 25,61 Par. L, 
17 39, 13 38, 93 6,11 3,2 11,1 7,2 7,3. Å Regn 33 —+ 0,52 ow. W. WNW. WNW. 

18 39%, 45 39, 51 3,06 2%8 | 6,0 7,1 6,4 Regn 22 —F S. 0S0:… 50,7 0; 

19 42, 73 42, 04 2,93 2,5 7,0 6,8 6,3 | Regn 84 —% 0,09 | ONO. N. NW. SW. 

20 37, 88 37, 99 8&9%%6 | 5,8 13,3 7,0 6,5 SW. WSW. NW. W. 

21 36, 55 30; 89 8,01 8,9 13,2 7,0 6,9 Taage 6 — War WS. WNWS Ms 


22" Å 37, 75: | 137, 791.37," 67 5,51 3,2 9,8 7,0 7/3 Å Taage 43 — RE EET Vindforhold. 
23 37, 48 37, 30 36, 33 6,93 6,7 10,5 7,1 6,9 Regn 22 rs RYGER 6,59 0890:" 0S03 850. 50: 1852 50 Aar. 
24 33, 48 | 33, 34 | 33, 28 7,98 71 12,2 7,2 7,2 Regn 72 — 4 1,531 'S05 SOS SS Win. 0/02 
25 32, 73 | 32, 78 | 32, 81 7,11 6,0 12,8 7,2 %U Å Regn 5% — 2,58 | sw. SW. SW. sw. NO. 0,03 
26 31, 32 | 31, 31-! 31, 53 6,68 6,5 10,4 uå | 6,9 Regn 92 — 2,16 'Ss0« 01780580, 1/0. ” 0,27 
27 34, 03 | 34, 15 | 34, 36 2,86 5,0 8,6 742 5,4 Regn 5 —% 0,191 s0, s0%—0£. 0: 150; 042 
28 34, 92 | 34, 99-| 35, 38 0,93 1,0 2,6 6,9 5/1 Hagl 22 — Sne 0,23 | Os0. OSO. ONO. 0.f S. 0,12 
29 36, 87 | 36, 891 38, 01 1,31 0,6 3,0 6,4 4,9 Sne 4f — Regn 0. 0: 0. 0. I SW. 0,23 
30 36, 26 | 36, 39 | 35, 87 1,96 0,5 4,6 6,1 446 | Smaaregn 34 — DEFASDERESOE 70 AVE 
31 35, 54 | = 24 | 35, 13 3 5,9 4,8 OS. IN: 1880: NO. JO NW0/M4 


Barometer, Thermometer i Skygge 


Es j reduceret til 0% Reaumur. mod Nord. Kan Windens 
9 
Sea HG, 2+ Fod over Jorden. 2 Fod i | 2Fod un- Snee ec. Retning 
3 |9Form.|Middag= niagag. | midaer "| tavest. | moicsn | Jorden. | Øer dag. Å Gange i Dågnet, 
S Corr.-0923|  Cels. | Cels, | Middel. | middel. 
== — Eee ER ERE == 
1 | 338,/7115 | 338,44774 | 339,44732 ) 0915 2og 179 597 27 | Regn 14 Tim. N. N. NO. ONO. i 
2 | 37, 18 | 35, % | 35, 25 | — 3,97 01 8,2 5/3 42 | RegnW3 — + 87 |s0. so. s. s. HER bempeggtor. 
3 38, TA | 33, 02 | 34, 80 8,47 7,2 12,4 5,4 5,0 SSW SN "RD 852 45 Aar. 
A | 35, 92 | 35, 92 | 36, 04 6,70 6,4 10,4 5,8 5,9 | Taage 63 — S. S. WSW. SW. | 1—10  4årgg — 40985 
5 38, 27 | 38, 28 | 38, 46 4400 2,2 6 6,0 6,2 |.Regn 1  —Taage 0/43 | W. W. S0. so. | 11—% 1,86 3,30 
6 37, 32 | 37, 23 | 37, 03 5,60 5, 8,2 6,0 6,1 | Regn112 — 852 | S0. S0. Ss0. ss0. | 21—30 3% 2,31 
7 37, 17 | 37, 9% | 37, 98 6,15 5,7 10,2 6,0 5/8 | Regn22 —F Byger 468 | S. ss. ssw. s. | 1—-30 3,36 4,49 
8 35, 78 | 35, 63 | 35, 06 9,25 8,3 13,0 6,1 OS Regn sk AAB ER, "ES, SW Sy. 
9 34, 09 33, 98 | 34, 13 5,45 6,3 8,5 6,4 6,8 Regn 21 —Byger 0,42 | W. WNW. NW. NW. 
10 34, 80 | 35, 69 | 36, 22 0,02 1,2 1,3 6,4 6,2 NW. NO. NO. NO. Miaakl 
Maanedl. 
&| 12]83'R 8% BIz38 "288 am | go | gå fon a— — cool. yo; w, msn. | — Vandmængde 
, H « [ -= mig p . . . . =" 

& 13 | 36, 55 | 35, 84 | 34, 91 | — 246 — 8,9 570 3,6 NNW. W. SW. SSW. 1852 29 Aar. 
14 f 32, 75 | 32, 84:| 33, .25 0,10 | — 5,0 446 3,3 | Regn 6 — Snee 1,38 | SW. WwW. sw. sw. | 44,72 Par. L. 23,67 Par. L. 
15 | 33, 84) 33, 33 | 32, 77 1,05 | —0,2 4/3 3,3 | Regn144 — Sne 1,61 | SW. SSO. s. Ss0. 

16 31, 40 | 31, 29 | 31, 03 4,02 2,6 4,4 /0 Å Regn 103 — + 1,96 | SSO. SSO. SSO, SSO. 
17 31, 91 | 32, 17 | 32, 21 5,42 3,7 4,4 44 Å Regn10% — Tsage 1,48 | SSO. SSO, SSW. SO. 2 
18 31, 80 | 31, 92 | 32, 23 5,70 5,4 4,2 4,47 Å Regn15 — Byger 0,75 | S0. SO. sw. ssw. Vindforhold. 
19 32, 89 | 33, 83 | 34, 41 4,97 5,0 dy. 4,9 Taage7 — 0,24 | S. WSW. WSW. SW, 1852 50. AG 
20 34, 36 | 34, 03 | 33, 60 4,7V 2,6 447 5,0 Regn 154 — + 0,31 | SW. SW, SSW. SW. o0å Ole " 
|, (åÅ 
21 31, 74 | 31, 37 | 30, 65 5,45 5,6 4,9 449 ÅRegni4 — + 1,63 | S. S0. SSO. sso. f NO. 0,06 0,09 
22 29, 46 | 29, 07 | 28 62 5,42 5,4 5,0 5,4 Regn 6 —Taage 1,29 | SSO. SSO. SSO. sso. f 0. 0,01 0,11 
alm d|d d| i | 38 | &a RS DE SE SR San 
R i t: r W: . WWW . (2 ', 
25 | 35, 16 | 36, 13 | 36, 91 | — 2/35 0,6 5/1 4,8 SW. SW. NNW. Nw. | SW. 0,25 — 0,23 
26 | 39% 88 | 39, 84 | 39, 47 0,30 1,2 4,9 447 | Regn 54 — 112 IN. 0. ss0. so. fw. 0,09 0,19 
27 3d, 79 | 35, Au | 35, 06 3,47 1,6 4,6 39 | Regn 93 —Taage 7,59 | Ss0. Ss. s. s. | Nw. 0,06 0,09 
23 (3% at | 3% 40 | 3 ae] 0 | 4 En SD votre inder med | bonnkess 
SLA - - . . 
30. | 36, 73 | 36, 82 | 37, 0A| 2172 1,8 45 41 | Taage 43 — s. Juste us" Ysitne. 


%)  Therm. max. er gaaet itu den 12. 


RNA 0 ne — 


284 


2 Barometer, Thermometer i Skygge 

Bi SR] | ØR 27 mod Nordd & Windens 
5% ARE 2% Fod over Jorden. | 2 Fod i | 2Fod un- s Jag Retning 

8 er- BER der dagl. nee e i Dø 
"An middag. Middel lavest håiest. Jorden: | Vande. ig 4 Gange i Dågnet, 


Corr.-00911!  Cels,. Cels, Middel. Middel. 


1 338,///11 | 337,77768 2127 : W. SW. SW. SW. I Middeltemperatur. 
2 35, 36 | 33, 20 2,22 Regn 43 Tim. 0,79 | sw. SW. SW. SW. i 
3 34, 41 | 34, 86 2,57 Regn 2 — 0,14 (wsw. wWSW. WSW. WSW. 1852 45 Aar 
4 36, 6 36, 32 1,77 Regn 15 — "Taage 0,64 | WSW. WSW. W. WwW. | 1—10 2990 1987 
5 33, 33, 42 5/32 Regn 14 — +Taage 1/93 | S. SSO. SSW. W.J11—21 3,87 1,00 
6 33, 337 35 3,77 Regn 144 — %Taage 1,70 | W. W. SSW. SS. | 22—31 2,37 — 0,07 
7 35, 41 | 85, 64 2,67 Kw SW. "ONO. "70. |) 1—317 3/08)" 0,95 
8 34, 74 24 1,59 Regn bå — £ 4/83 S0 | S0. S0.. S0. 
9 29, 6 05 4457 Regn 11 — Byge OQl6 | S. SW. SW. W. 
35, v5 2427 Smaaregn 104 — WSW. W. W. SSW. 
35, 93 SSW. SSW. SW. SW. , Maanedl. 
; 48 Regn 14 — 0,13 | sw. SW. SW. S. Vandmængde. 
98 t | Regn 20'— %Taage 3,00 | S. S. SSW. SSW 1852 29 Aar. 
80 Regn 4 — 0,39 | ssw., SSW. SSW. SW. far 04 Par.Lin, 23,67 
56 Regn. 11L— "Byger 2,20 [ISA BW, RW, 83 (eN ERA DIn: 400 Rar, ke 
63 £ Regn 174 —% 2,49 ås s. s. s. 
57 | Regn 173 — + 2,70 sr Saw SW: 
87 Sne 1% — ER SW. NNO. NW 
bå 3 Regn 154— Sne 8,5! WNW. SW. S. ; 
70 HERR Fe 09 Sy SW. SW. Vindforhold. 
22 Regn 124 — Byger 0,67 Va NE 1852 50 Aar. 
N. 0,02 0,09 
69 | Sne 14 — (0,39) | wNw. NW. NW. NNWw. fj NO. 0,01 0,12 
68 NNW. NNW. W. Stille. f 0. 0,01 0,14 
54 Regn 10 — Tåage 1,98 | Stille. Stille. sw. S. | S0. 0,04 0,13 
14 Regn 4 — 024|S. s. sw. sw.fs. 0,23 0,12 
AU Smaaregn34— ——— 0,92 | SW. SW. WSW. SW. | SW. 0,46 0,17 
50 Regn 24 — si ken sw, RE BW. W… 0,16 0,16 
65 SW. SW. SW. SW. I Nw. 0,05 0,07 
62 SW. SW. WSW. WSW, | Stille 0,02 


50 Regn 5% — SW, SW. SSW, SW, 
31 S.. S., WSW. SW. 


?) Thermometret i Uorden. 


285 


Til bele Aaret henhårende. 


—— 


I Aaret 1852 har Selskabet ved Dåden tabt 4 af sine 
indenlandske Medlemmer; nemlig: 

Conferentsraad C. H. Pfaff, Professor i Chemie og Physik 
i Kiel, Commandeur af Danebrog og Danebrogsmand, som i en 
Række af Aar ved sine aandrige Forelæsninger har virket væk- 
kende og belærende ved det Universitet, hvorved han var an- 
sat. 1 de senere Aar havde han mistet Synet, men i en tidli- 
gere Livsperiode var han en meget flittig Experimentator, som 
især beskjæftigede sig med electriske og chemiske Forsåg. 

Botanikeren, Etatsraad og Professor Joachim Frederik 
Schouw, Commandeur af Danebrog og Danebrogsmand, beråmt 
i den lærde Verden ved sine plantegeographiske og meteoro- 
logiske Arbeider, der i hans senere Livsaar bleve afbrudte ved 
den politiske Virksomhed, som har sikkret ham et varigt 
Navn i Danmarks politiske Udviklingshistorie. 

Viceadmiral Andreas Schifter, Storkors af Danebrog og 
Danebrogsmand, Overequipagemester ved Holmen, Medlem af 
Selskabets Kassecommission, hvis Navn som Skibsconstructeur 
stod høit, saavel i Udlandet som hos os. 

Dr. phil. C. Pingel, Overinspecteur ved det Kongelige na- 
turhistoriske Museum, og Inspecteur ved dets mineralogiske 
Samling, bekjendt i Videnskaben ved de geognostiske lagtta- 
gelser, han har gjort i forskjellige Dele af Danmark, og paa en 
Reise i Grønland. 


286 


Af udenlandske Medlemmer har Selskabet tabt den franske 
Botaniker Mirbel, beromt ved sine planteanatomiske og physio- 
logiske Arbeider, og Geheimeraad Creutzer, beråmt ved sine 
Værker over Mythologien. 


Til indenlandsk Medlem har Selskabet valgt J.J. A. Worsaae, 
Ridder af Danebrog og Inspecteur ved de antiquariske Mindes- 
mærker, og til udenlandsk Medlem C. G. Brunius, Ridder af 
Danebrog, Professor i den græske Litleratur ved Lunds Uni- 


versitet. 


Istedetfor afdåde Etatsraad Schouw er Etatsraad Madvig 
bleven valgt til Selskabets Archivar, Professor Liebmann til 
Medlem af den meteorologiske Coinitee, og Prof. Eschricht til 
Formand for den physiske Klasse. Efter Admiral Schifters Dåd 
valgtes Prof. Westergaard til Medlem af Kassecommissionen. 


Selskabet har i Aarets Lob holdt 16 ordentlige Moder, i 
hvilke der er holdt 11 Foredrag henhårende til de physisk- 
mathematiske Klasser og 9 Foredrag til de historisk — philoso- 
phiske Klasser. Det har udgivet eet Bind af sine historisk- 
philosophiske Skrifter. 


Ordbogs - Commissionen 


har i Aaret 1852 holdt 60 Møder. Revisionen af Bogstavet T 
er fortsat indtil Ordet tyk. Trykningen er fremmet indtil Ordet 
tung; og Bogstavet kan ventes at blive færdigt fra Pressen i 
Februar 1853. 


Den meteorologiske Comitee. 


I det magnetisk - meteorologiske Observatorium, der staaer 
under Comiteens Tilsyn, ere de regelmæssige Iagttagelser blevne 
fortsatte paa samme Maade, som i forrige Aar med Unifilar- 
og Bifilar-Magnetometret, med Barometret og Psychrometret, 


287 


dog med den Forandring, at Iagttagelsen Kl. 4 F.M. er bort- 
falden, og at der tillige iagttages med et Indexthermometer. 
Middeltallet af de Iagttagelser, der ere anstillede med Uni- 
filaret i den første Halvdeel af December, giver Declinationen 
159 55'3 Vest. 


Af den horizontale Intensitet er iaar gjort folgende abso- 
lute Bestemmelser: 


Stav Il. Stav Il. 

Octbr. 19 . . 1,6665 Octbr. 18 . . 1,6539 
— 23 .. 1,6560 —s122; 5 1,6505 
MINE NEGER. orm, sem 1,6522 


lagttagelserne i den botaniske Have ere fortsatte ligesom 
tidligere og Resultaterne deraf meddeelte i de maanedlige Over- 
sigter over Selskabets Forhandlinger, tilligemed Resultaterne af 
de Iagttagelser, der anstilles over Vindens Retning og Regnens 
Hyppighed paa Nyholms Hovedvagt, og over Havets Tempera- 
tur paa Trekroners Batteri. Ligeledes ere de timevise Ther- 
mometeriagitagelser fortsatte paa Nyholm. 


Fra fålgende Steder har Comiteen iaar modtaget Iagt- 
tagelser: 

Reikiavig, Justilsraad Thorstenson, 1851 Septbr. 1 til 1852 
Juli 31; Barometret og Psychometret 3 Gange daglig Kl. 9, 
12, 4, det sidste dog kun fra Mai 1 til Septbr. 30; Thermo- 
metret Kl. 7 og 2, samt håiest og lavest, Vandets Temperatur 
een Gang daglig, Vandmængden, Vindens Retning og Styrke, 
Luftens Udseende. 

Upernavik, Missionær Kragh, 1851 Septbr. 1 til 1852 
Aug. 6; Thermometret 3 Gange daglig Kl. 7, 2, 9, Vinden, og 
Luftens Udseende. 

Julianehaab, Missionær Mossin, 1851 Septbr. 2 til 1852 
Juni 30. Thermometret og Barometret, 3 "Gange daglig, Mor- 
gen, Middag og Aften, Vindens Retning og Luftens Udseende 
een Gang daglig. 


288. 


Stadil, Skolelærer Aagard, 1850 Juli 22 til 1851 Decbr. 31, 
Thermometret og Psychrometret 3 Gange daglig, Morgen Kl. 2 
og 10, og Barometret fra 1851 Juli 1, Vindens Retning een 
Gang daglig, Regnmængden. 

Vedersé, Pastor Jeger, for 1851, Thermometret og Baro- 
metret 3 Gange daglig Kl. 6, 12, 6, Regumængden, Vindens 
Retning og Luftens Udseende flere Gange daglig. 

Læsåé, Districtslæge Krebs, 1851 Octbr. 1 til Decbr. 31; 
Psychrometret, Barometret og Vindens Retning, 3 Gange dag- 
lig, Kl. 7, 12, 9, Regnmængden og Luftens Udseende flere 
Gange daglig. 

Samsåé, Pastor Hansteen, for 1851, Thermometret Kl. 8 
og 2, Barometret, Vinden og Luftens Udseende Kl. 8, 2 0g 11, 
Regnmængden. 

Aalborg, Toldassistent Bladt, 1851 Octbr, 21 til 1852 
Novbr. 30. Thermometret Kl. 6, 2, 10, og for Novbr. 1852 
Barometret, Middag. 

Nykiåbing paa Falster, Pastor Sidenius, 1852 Mai 1 til 
Novbr. 20. Thermometret, Barometret og fra Aug. 1 Psychro- 
metret Kl. 6, 12, 6, Vindens Retning og Luftens Udseende een 
Gang daglig. 

Helsingér, Apotheker Steenberg, 1846 —51, Thermometret 
og Barometret Kl. 6, 1, 10, Vindens Retning og Luftens Ud- 
seende Morgen og Middag. Disse Iagttagelser ere indsendte af 
Sundhedscollegiet. 

Desuden har Comiteen modtaget fra det islandske literære 
Selskabs Veirbåger fra 28 Steder paa Island, der omfatte 
Tidsrummet 1844—51 og indeholde Iagttagelser af Thermo- 
metret, Vindens Retning og Luftens Udseende, og een for Tids- 
rummet 1830—33, i hvilken tillige Barometret er benyttet. 
Dette er ligeledes Tilfældet med een af de 27, hvorimod i en 
anden af disse Thermometret ikke er benyttet. I de 9 ere 
lagttagelserne kun anstillede een Gang daglig, i de dvrige 
3 Gange. 


289 


I Aarets Lob, er oprettet en ny Station i Nykjåbing paa 
Falster, der er bleved forsynet med Psychometer, Barometer og 
Regnmaaler. Desuden har Stationen i Aalborg modtaget et 
Barometer. 


Priisopgaver. 


Den -mathematiske Klasse. 


At udvikle ifålge Methoderne i analytisk Geometrie en al- 
mindelig Theorie af Fladers Béininger, saaledes at man bliver 
istand til at bestemme alle de Former, som kunne frembringes 
af en given Flade ved blot Béining uden Forandring af Flade- 
Elementerne, og i Forbindelse hermed, at bestemme de tilhé- 
rende Udfoldinger af en hvilkensomhelst paa den oprindelige 
Flade beliggende Curve. 


Den physiske Klasse. 


Da Såsvampene eller Spongozoerne endnu ere saa ufuld- 
stændig bekjendte, at man ikke med Sikkerhed veed, til hvilke 
andre organiske Væsener de nærmest slutte sig, ånsker Selska- 
bet at fremkalde nye og gjennemgaaende Undersågelser over 
disse Organismer. Det udsætter derfor sin Guldmedaille som 
Belénning for en tilfredsstillende naturhistorisk og anatomisk- 
physiologisk Undersøgelse af en eller flere Arter af de Svampe, 
som leve i det salte Vand. Selskabet fordrer, at der ved Un- 
dersågelsen bliver taget særligt Hensyn til Artens eller Arter- 
nes Udviklingshistorie, og Afhandlingen bør være oplyst med 
de fornådne Tegninger og Præparater, og være ledsaget med 
Exemplarer, opbevarede i Spiritus, af den eller de Arter, som 
have tjent til Undersågelsen, 


Den philosophiske Klasse. 


Selskabet ånsker en efter Kilderne udarbeidet Fremstilling 
af Temperamentlærens Historie. 


Den historiske Klasse. 


Den danske Adels Historie hårer unegteligen til de meget 
svagt oplyste Partier i vor Statshistorie. Der findes vel en 
temmelig betydelig Mængde Materialier til dette Emnes Opkla- 
ring adspredt paa mange forskjellige Steder, og endnu langt 
betydeligere er sikkert den Mængde, der gjemmes i vore Ar- 
chiver. Men ingen har endnu forsågt, ved en grundig Bear- 
beidelse af disse Materialier, at give os en sammenhængende 
Fremstilling af vor Adels Historie. Man savner endog saadanne 
Bearbeidelser af enkelte stårre Afdelinger af dette Emne. Dog 
er den danske Adels Historie medrette erkjendt for at være et 
overmaade vigtigt Moment i vort Folks og vor Stats Historie. 
Da Videnskabernes Selskab derfor maa ånske at henlede Histo - 
rieforskeres Opmærksomhed paa denne Gjenstand, fremsælter 
det saameget hellere et dertilhårende Emne som historisk Priis- 
opgave for 1853 og 1854. Selskabet ånsker nemlig at frem- 
kalde en paa grundigt Studium af Kilderne bygget Undersågelse 
om Bevægelserne i den danske Adelstand i de sidste tre til 
fire hundrede Aar med stadigt Hensyn til de adelige Slæg- 
ters Herkomst,. Allerede i den første Tid, da en arvelig 
dansk Adelstand begyndte at danne sig her i Landet, bemær- 
kes iblandt de af indenlandsk Rod udsprungne Slægter enkelte 
fremmede her indvandrede Familier, hvis hjemmefra medbragte 
Anskuelser og Fordringer formodentlig ikke have havt ringe 
Indflydelse paa vort Aristokraties Udvikling under en langvarig 
Kamp med Kongemagten. Senere blev Indblandingen af frem- 
mede Elementer stedse stærkere; men det indfådte Element i 
den danske Adel vedblev dog 


») 


som Fålge af den Omhu, hvor- 
.med man værnede om det, gjennem Aarhundreder at være det 
overveiende, og var endnu meget stærkt, da Regjeringsforan- 
dringen 1660 væsentligen forandrede Adelens Stilling i den 
danske Stat. Den Holdning, som den gamle danske Adel nu 
iagttog ligeoverfor det enevældige Kongedomme, har skadet 


291 


dens Velsland, Magt og Indflydelse meget mere, end det ved 
Regjeringsforandringen foraarsagede Tab af Privilegier. Den 
Plads, som de gamle danske Adelslægter, der trak sig tilbage 
fra Hoffet, forhen havde indtaget i-Thronens Nærhed, udfyldtes 
efterhaanden af fremmede Adelsmænd, der nu indvandrede i 
stårre Mængde, end nogensinde forhen. Denne stærke Indvan- 
dring vedvarede mere end hundrede Aar derefter , imedens i 
samme Tidsrum mange gamle danske Adelslægter uddåde, eller 
tabte sig imellem de borgerlige Familier. 

En Undersågelse, som den her forlangte, maatte fornemmelig 
såge at besvare folgende Spørgsmaal 1) Hvilke Slægter hårte 
i Begyndelsen af Aaret 1660 til den danske Adel? Hvilke af 
disse Slægter ere oprindeligen udsprungne af dansk Rod, og 
hvilke af de &vrige havde dengang "blomstret mere end 200 
Aar her i Landet? 2) Hvilke af disse Slægter vedbleve frem- 
deles efter den Tid at staae i god Forstaaelse med Hoffet, hvilke 
af dem trak sig tilbage, og hvad vides om de til begge Klasser 
hørende Slægters senere Skjæbne? 3) Hvilke fremmede Adel- 
slægter ere indvandrede her i Landet efter Regjeringsforan- 
dringen 1660, hvilke af dem ere formeligen optagne i den 
danske Adel, og hvormange af dem blomstre endnu ? 4) Hvilke 
af vore nu blomstrende Adelslægter ere oprindeligen ud- 
sprungne af dansk Rod, og hvilke af de åvrige have, som saa- 
danne, blomstret her i Landet mere end 300 Aar? 


For det Thottske Legat. 
(Præmien 200 Rbdir.) 
At undersåge og fremstille de Love, hvorefter Metlallege- 
ringernes physiske Egenskaber ere afhængige af deres Sam- 
mensætning. 


For det Classenske Legat. 


1) Ravsyrens Dannelse ved en passende Gjæring af for- 
skjellige organiske Stoffer ligesom dens Fremkomst ved Fedt- 


292 
stoffenes Behandling med Salpetersyre giver denne Syre i theo- 
relisk Henseende en særdeles Interesse. Da den endvidere 
baade anvendes i Pharmacien og i de chemiske Laboratorier, 
raen endnu, trods de forskjellige Methoder man for Tiden kjen- 
der til at danne og fremstille den paa, kun leveres il for- 
holdsviis håie Priser i Handlen, saa vil det være ånskeligt om 
man ved nye og mere udstrakte Forsåg deels kunde erholde 
nåiere Oplysninger om Betingelserne for denne Syres Dannelse, 
deels kunde lære at kjende en Methode, hvorved denne Syre 
kunde fremstilles betydeligt billigere. 

Selskabet udsætter derfor en Præmie af 200 Rbdlr. for en 
Afhandling, som, ståttet paa selvstændige Undersågelser, kan 
tjene til nærmere at oplyse Ravsyre-Dannelsen ved de hidtil 
bekjendte Tilberedningsmaader, og til at vinde denne Syre, 
billigere end hidtil. 


2) Efter Indbydelse fra det Kongelige medicinske Selskab 
har det Kongelige Videnskabernes Selskab besluitet i Forening 
med det medicinske Selskab og Selskabet Philiatrien at udsætte 
fålgende Priisopgave : 

»Det er almindelig erkjendt, at en stadig Luftfornyelse 
(Ventilation) i et indesluttet Rum, der er bestemt til Ophold 
for levende Væsener, er nådvendig for Sundheden. Om Maa- 
den hvorpaa denne Luftfornyelse bedst bringes tilveje, navnlig 
i private Boliger og under de forskjellige klimatiske og lokale 
Forhold, ere Meningerne derimod delte. 

Der ånskes derfor en paa Videnskaben, paa fremmede 
Erfaringer og paa egne Forsåg grundet Besvarelse af de der- 
hen hårende Spørgsmaal, og en dertil knyltet Anviisning til 
påa den bedste og billigste Maade at kunne sårge for en sla- 
dig Fornyelse af Luften, saavel i ældre Boliger, som i saa- 
danne, der blive at opføre fra nye, hvad enten de ere be- 
stemte for den velhavende eller for den fattigere Deel af Be- 
folkningen; Alt nærmest beregnet for vore Forhold£. 


293 


Belånningen er 600 Rbd. Afhandlingen maa være skrevet 
paa Dansk og ledsaget af de fornådne Tegninger. Den indle- 
veres inden ste April 1855 til Formanden for del Kongl, me- 
dicinske Selskab, og vil blive bedåmt af en af de tre Selska- 
bers Udvalgte sammensat Comitee. Den priisbelånnede Af- 
handling bliver Forfatterens Eiendom, mod at han forpiigter 
sig til uopholdelig at udgive den i Trykken; i modsat Fald bli- 
ver den Selskabernes Eiendom. 


Besvarelserne af Spårgsmaalene med Undtagelse af det 
sidste kunne i Almindelighed være affattede i det latinske, 
franske, engelske, tydske, svenske eller danske Sprog. Af- 
handlingerne betegnes ikke med Forfatterens Navn, men med 
el Motto, og ledsages med en forseglet Seddel, der indeholder 
Forfatterens Navn, Stand og Bopæl, og som bærer samme 
Molto. Selskabets i de danske Stater boende Medlemmer deel- 
tage ikke i Priisæskningen.  Beldnningen for den fyldestgj6- 
rende Besvarelse af et af de fremsatte Spårgsmaal, for hvilket 
ingen anden Priis er nævnt, er Selskabets Guldmedaille, af 
50 danske Ducaters Værdi. 


Priisskrifterne indsendes inden Udgangen af August Maaned 
1854 til Selskabets Secretair, Etatsraad Forchhammer. 


Er øde. PRHASRI Ene fre aben såus 
"deris konde 1 5N Hr en, Skak udie BE Sel 


untirlgr- fromogtiler hu sky de! jøjr« beige 
sortner skere 


j sukker 
: aa ef ak our Ben 
Ha! CTA ARE 
ar: hryib ÅB gse tabe 
Bi rain EA! t os GEN É 
mom mn YR MEDER bom. sd Hær kbes 
ble, EL 130 £ 
xoblodsbui mod Jabhse. Blgsnd m no DER SapatR ny 


dy BEER ix; vent MH 
tek some FN FR BOR må 
REN bi MÅNE Lg Eatss FAG HSRNDER Bar DIE Res DÅ ile 


name rage allene sb te 3038 salget 


adels sk. RB. SÅ SKER i: 


K, PP) 1 Syre "Vis lee, 7 


KERNEN, | ls si. Hatt ter sem Kaos: 
' HEDE tj salte 
SE SAGE smst, FARE 
! Kr eteun er val: LØR 1. "0 STU: Ha NSG uges Å 
34 vider bjergene ” rknoe Ø ufeit i SJEANED "dn $ å 
- å Le; entry" idet kl dere re: Ens ok hal | Æ 
Aj Sagt, væ pe ERE Farsi gager Busy utal) Øe DA 


É wa I rd, > 0: høre ag 60 fg tAll nye; i 
Pi BL en elske” Øg kdiigsie opd: af ak syge ; 
RER ar Porliydlsg- si 1 gates (savet 3 Bolig: ' i 
> —nelge, før tive ik Nes "Hen. rettens Cr mg eg 
ighnÉrn FE RET bruigak ir; atfør hop yen SU LNST Sta des mak 
8, Byron bunnjbaj førsæers ' Seti ing 


295 


Sag- og Navneregister. 


Adel, den danske: Selskabet udsætter en Priisopgave over dens Historie, og 
Bevægelserne i denne Stands politiske Stilling i de sidste 3 til 4 Aar- 
hundreder. S. 190. 191. ; 

Angel, Angeln, et District i Hertugdåmmet Slesvig. S. 145, Dets Indbyggeres 
rette Navn Angelboer. 147. 

Angl, om Bemærkelsen af dette Navn. S. 147. 

Angler, ingen dansk eller skandinavisk, men en germanisk Folkestamme. 
S. 145—147. (Jvf, S. 150). nævnes af Tacitus blandt tydske Stam- 
mer. S$. 144, 145, ligesaa af Ptolemæus. S. 145. deres gamle Rets- 
vedtægter (Lex Angliorum). S. 145. Angler i England, omtalte af 
Procopius. S. 146. 

Artesiske Kilder, fremkaldte ved Jordboringer i Kidbenhavns Amt. S.192—197. 

Assyriske Monumenter, om Konst-Stilen i samme. S. 174—187. dens Forhold 
til Egypternes Konst. S. 175—184, til Persernes 186. den assyri- 
ske Plastik og dens Egenheder. S. 182—184, 

Augustenborg, Hertug Frederik Christian af, tilskrives Deel i Presseforordnin- 
gen 1799. S.26. hans Virken som Universitetspatron, S. 31. Stridig- 
heder med Cancelliet. S. 36. bringer ved Moldenhawers Hielp Uni- 
versitets-Directionen i Stand (1805). S. 42. 43. Afbrydelsen af hans 
Forhold til den danske Regiering i Anledn. af Thronfålgervalget i 
Sverrige. S. 53. hans og Enkehertugindens Forhold til Engelstoft. 
S..101. 

Baden, G. L., offentlig Lovtaler af Engelstoft, hvem han siden nedsatte. S.79, 
Beda (i det 7de Aarh.) beretter om Saxernes Indvandring og Erobringer i Bri- 
tannien efter Tradition, ikke efter historiske Kilder. S, 143. 

Bronze- Alderen, dens (celtiske) Levninger og Mindesmærker i Frankrige. 
S. 230—232. Oldsager af Bronze i Norden og deres Charakteer 
S. 233—235. 

Brunius, C. G., Professor i Lund, valgt til Selskabets udenlandske Medlem, 
S. 187. 

;, Bugge, Th., om hans Ophold i Paris 1798—99, S. 19. 

Bøger og Skrifter, skienkede til Selskabet, S. 126. 133. 169. 173. 187. 198, 
203. 217. 239. 244. 269. 276. 

Chinesernes Konst, dens Forhold til Egypternes. 5. 177. 

Carnac i Bretagne, de derværende Steenmonumenter, S. 228 og flg. 

Cirripeder , om en ny Slægt af disse Dyr. (Xenobalanus  globicipitis). 
S. 158—160, 

Colding, L. A., Bedåmmelse over hans Afhandl. om Dampenes Virkning. $.157. 

Danelag (de Danskes Lag eller Samfund) i England, (ligesom i Norge 
Thrøndelag, i Sverrig Roslagen) den bestemte Strækning af Nord- 
England, som de Danske i og efter det de Aarh. havde indtaget og 
coloniseret. $. 177—181. Mindesmærker om den der bevarede nor- 
diske og danske Nationalitet, $. 179. Myntprægning i Danelagen. 
S. 180. 

Engelstoft. L., (f. 2, Dec. 1774. +14. Marts 1851) hans Biographie af Wegener. 
S. 1-123, hans Slægt og Forfædre, S, 85. tidligste Skrifter, 


296 


EJ 


S. 9. 11. 16. fårste Udenlandsreise , (1797)-—1800) i Selskab med 
P. E. Miller, J. W. Hornemann, 0. fl. S. 13—30. hans Reise-Efter- 
retninger" i trykteBrev e. $. 13. tilintetgiorde en Deel af samme. 
S.32. Lærer ved detSchouboeske Institut. S. 32.35.37 51. forste Føre- 
læsninger. $. 33 Ansættelse ved Universitetet, 1802. S. 34. E. som 
offentlig Docent og Professor. S. 37—39. 91. 93: Reise til Italien, 
1804. S.'41. Ansættelse ved Univers.-Directionen, og Virken i 
samme. S. 43, 45—47. 55. 67. 103. 111—113. om hans Universitets- 
Annaler. S. 47. 54. 57. 64. 67. 71. Forhold til Hert. af Augusten- 
borg. S$. 55. hans Virksomhed som Forfatter. S. 32. 33, 35.37. 
44. 59,60, 73.95. Characteer som Historieskriver og Stilist, S. 60—64. 
hans latinske Poesier. S. 74. 75. 80. 81... Deeltagelse i Maaneds- 
skriftet for Literatur. S. 88. hans Forhold til yngre Studerende. 
og Videnskabsmænd, S. 79—84 . hans aandelige Liberalisme. S. 89. 
Udnævnelse til Ordenshistoriograph. S. 97. Førtienester af det Kgl. 
Danske Selskab. S. 105. hans sidste Levetid. S. 113—123. 

Englands Betvingelse ved germanisk-saxiske Stammer. $. 139. 140. 

Egyptlernes Konst og dens Charakteer i Architekturen. S$.175. iPlastik og Ma- 
leri. S. 178. 180. i E= 

Elefant-Ordenen. S. 98. 

Eschricht, D. F., vælges (3. Decbr.) til Formand i den physiske Classe. S. 276. 

Flora danica, 43de Hefte, Bemærkninger over samme af Prof. Liebmann. 
S. 124. 125. 

Forchhammer, Beretninger om Vandboringer i Danmark, S. 188—198. Over- 
sigt af hans Arbeider henhårende til Hornblendens Decomposition. 
S. 238. 

Grénsandslag i Siælland, undersågte ved Jordboringer i Å. 1851. S, 190. 191. 
og flg. 

Hielmstiernes Bogsamling, skienket til det store Kongl. Bibliothek. S. 44. 

Hofman-Bang, (Jordegodseier i Fyen) reiste i Frankrige med Engelstoft. S. 15. 
17. 22. 25. 

Hornemann, J. W. reiste med Engelstoft. S. 18. 22, 23. 

Iran, Hiemstedet for den gammel-persiske (iranske) eller Zend-Avestas -My- 
thologie S. 246. 

Jiirgensen, Chr., Undersågelser over Bevægelsen af et physisk Pendul, med 
Hensyn til Jordens daglige Omdreining (i Anledning af L. Foucaults 
Forsåg.) S. 129. 241—244. (jvf. Oversigten f. 1851. S. 138—140.) 

Jydernes danske Mundart, beslægtet med engelske Dialecter. S. 144, Forskiel 
imellem to Sprogkilder, sammenflydte i den jydske Dialect. S. 148. 

Kaas (Stats- og Justitsminister) Hertugen af Augustenborgs stadige Modstan- 
der. S. 42. 44. 

Kall, Abr., hans Forhold til L. Engelstoft. S. 5. 7. 8. 15. 16. 29. 31. 34. uhel- 
dig som Docent. S. 37. fandt ikke ret megen Smag i Engelstofts hi- 
stor. Arbeider. S. 64, hans Dom over Fr. Sneedorffs Danm. Hist. 
S. 64. hans Jubilæum. $. 65. 66. var den fårste Ordenshisto- 
riograph. S. 97. 

Kemble, John M., hans Værk om Saxerne i England. S. 141. 

Kridformationen i Siælland. S. 188-—198, 

Latham, R. H., engelsk Sprogforsker, hans Mening om Anglernes Afbyrd. 
S, 147. (Anm.) 


E USER 


H. 
Levy, B., Professor, skienkede sydamericanske Mineralier til Universitetets 


Museum. S. 200. 

Litus Sazonicum (i Belgien og Britannien.) S. 141. 

Liebmann, F. M, forelagde det 43de Hefte af Flora danica, og meddeelte Be- 
mærkuinger om samme. S. 124. 

"Maanedsskrift for Literatur. (stiftet 1829.) S. 88, 

Madvig, J. N., bliver Selskabets Archivar. S. 217. 

Malling, Ove, hans Forhold til L. Engelstoft. S. 56. 

Mark, nordisk Myntbenævnelse, indfårt i Normandie (af Nordboer?) S. 154. 

Meteorologiske Iagttagelser. i Kidbenhavn. 135. 163, 205. 205. 240. 271—274. 
Iagttagelser indsendte fra forskiellige indenlandske Steder. S. 287. 

Molbech, C., Bemærkninger om Englands Befolkning ved germaniske og nor- 
diske Stammer. S. 137—150. Antydninger om Stilen i Åssyrernes 
plastiske Konstværker. S. 174—187, 

Moldenhawer, D. G, $. 30, 31. 41, 42. 43. 54. 56. 64. hans Yndest for Engels- 
toft. S. 34. Strid med Treschow, ang. det Norske Univers. S. 56. 

Monumenter, de ældste (celtiske eller galliske) i Frankrige , særdeles i Nor- 
mandie og Bretagne, deres Charakteer', og Slægtskab med andre 
Steenmonumentér i Norden, paa de britiske Oer, m. m. S. 219—236. 

Miller, P. E., om hans Reiser, literaire Arbeider, og Forhold til L. Engelstoft. 
S. 6. 7. 9, 11. 15. 18. 20. 26. 27. 29. 30. 31. 34 hans haandskrevne 
Autobiographie. S. 7. 9. 15, 18. og fl. St. om hans Opnaaelse af 
Bolig i Universitetsbygningen. S 92. Engelstofts Mindeskrift over 
ham, som aldrig udkom. S 95. 

Neumann, J., (Biskop i Bergen) hans Forhold til Engelstoft. $. 13. 15. 17.117 

Normandie, i Frankrige: hvor de nordiske Bosættelser i denne Provinds især 
have fundet Sted. S.150. Levninger af nordiske (og, som det synes, 
især danske) Stednavne. S. 150—151. af nordiske Ord, yderst 
sjeldne. S. 1531—153. Familienavne af nordisk Oprindelse, S. 153. 

Northumberland; det sidste uafhængige Rige i Danelagen i England, tog Ende 
omtr. Å. 950. S. 280. 

Nuerup, R., hans Samliv med Engelstoft. S, 32. 33. 

Nævninger, eller Eedsvorne, (12 og 24) af nordisk Oprindelse, førte 1 Brug i 

Normandiet. S. 155. 

Ordbogs-Commissionen, dens Arbeider i 1852. S. 286. 

Prokopius, om Angler i Britannien m. m. S. 146. 

Rink, H., Dr. phil., om hans indsendte ,,Udsigt over Nord - Grénlands geogra- 
phiske Beskaffenhed.” $. 125. Betænkning om hans ligeledes ind- 
sendte ,,Udsigt over Grånlands Geognosie”. S. 202. 203. 

Rolf: om Forholdet imellem hans Tog til Neustrien (Normandie), og ældre 
Indvandringer af Nordboer. $. 153. 

Rosencrone, Grey, hans Forhold til Engelstoft. S, 6. 7. 9. 100. 

Runeskrifter, nordiske, opdagede i den senere Tid i England. S. 179. 180. 

Sazer : den ældste Benævnelse, efter Britterne, paa Englands Indbyggere. 
S, 140. de nævnes hos romerske Forfattere som Britanniens Ero- 
brere. $. 141, 142. deres Tog til dette Land har været tidligere end 
6te Aarh., og begyndte alt under Romernes Herredåmme. S. 140—144. 

Scharling, C. E., meddeelte en historisk Udsigt over Striden imellem Bossuet 


og Fenelon, og forelæste Stykker af en Afhandl. over dette Æmne. 
S..175. 


298 


Scharling, E. ÅA., Meddelelse om nye chemiske Producter. S. 200. 

Schumacher, A., (Ritmester og Skovrider), indsendte Undersågelser an- 
gaaende Isens Varmeledning. S. 176. ligeledes ,,Betragtninger til 
Oplysning af enkelte Momenter af Jordens Physik.” S. 268. e 

Scriptores Rerum danicarum. VIII. Bind, udgivet og aftrykt i 8 Aar. S.94—95. 

Smaragder fra Ny-Granada i Syd-Amerika, beskrevne. S. 200 og flg. 

Sneedorf, Fred., S. 37. Abr. Kalls Dom over hans Historie. S. 64. 

Sorée Academie, dets Gjenfådelse og nye Organisation. S. 69—"2. ” Engels- 
tofts Kiærlighed til Sorée. S.86. Academiet undergravet og omstyr- 
tet. S. 108—110. "sg 

Steenstrup, J. J. S., meddeler Oplysninger om en i danske Térvemoser funden 
Hovedskal af Uroxer, og en saadan Deel af Bos frontosus (Nilsson.) 
S, 236. 237. om en ny Slægt af Cirripeder. S. 158—160. 

Steendysser og Steenmonumenter i Frankrige (celtiske) og deres Liighed med 
de nordiske. S. 219 og flg. 

Thomsen, polytechnisk Candidat, indsender ,,Bidrag til et thermochemisk Sy- 
stem,” S.238. 

Thorlacius, B., om hans Reiser, literaire Arbeider, og Forhold til L. Engels- 
toft. S. 13. 25. Beundrer af Napoleon. $.733. Ansættelse ved Uni- 
versitetet. S, 34. 35. i 

Tved, Tvede, Spor til dette nordiske Stednavn i Normandie. S. 151. 

Uroxen, Hovedskal af samme, funden i Danmark. S. 237. 

Ussing, J. L., Udtog af en oplæst Afhandl. om Italienernes Deelagtighed i den 
romerske Borgerret, og om Bellum sociale. S. 165. 

Universitetet, det norske 1 Christiania, om dets Stiftelse. S. 53. 56. 57. 

Videnskabernes Selskab : Budget for Aaret 1852. S. 171. Regnskabs-Oversigt 
for 1851. S. 172. Selskabets i A. 1852 ved Dåden afgaaede Med- 
lemmer. S. 285. nye, ved Valg optagne Medlemmer. S. 286. Sel 
skabets Commissioner og-sammes Arbeider, S.286—289. Bedåmmel- 
ser over indsendte Afhandlinger og videnskabelige Arbeider. S. 125. 
202; Selsksbets Møder og Skrifter. S. 186. Priisopgaver, udsatte for 
1853. S. 289— 293. 

Wegener, C. F,, biographiske Antegnelser over Conferentsraad L. Engelstoft. 
S, 1—123. 

Werlauff, E. C., om hans Afhandl, om Procopius og dennes Efterretninger om 
Norden. S. 146. 

Westergaard, N. L., hans Udgave af Zend-Avesta. S. 207. Bemærkninger 
over den Persiske Religions Alder og Fædreland. S. 208—216. Bi- 
drag til den gamleParsiske (Zend-Avesta's) Mythologie. S. 246—268. 

Worsaae, J. J. Å., antager ikke de skandinaviske Indvandringer i Britannien 
for ældre end Saxers og Anglers. S.150. vælges til Selskabets Med- 
lem. S. 187, Beskrivelse over antiquariske Monumenter og jord- 
fundne Oldsager i Normandie og Bretagne. S. 213—236. Nye Op- 
lysninger om Danelagen i England, om Anglernes Stammeland, og 
om de Danskes Nedsættelser og Besiddelser i Nord - England. 
S. 277—281: 

Zend-Avestas Bemærkninger over de Persiske 


Oversigt 


over det g 


RI 


Kgl. danske Videns 


Forhandlinger 


abernes Selskabs 


dets Medlemmers AÅrbeider 


i Aaret 1853. 


Af 
Selskabets Secretair 


G&G. Forchhammer, 


Etatsraad og Professor. 


ar 090 <ge——— 


Kjobenhavn. 


Bianco Lunos Bogtrykkeri. 


HE 


Oversigt 


% 
over det 
Kongelige danske Videnskabernes Selskabs 
Forhandlinger 
og 


dets Medlemmers Arbeider 
i Aaret 1853. 


Af 
Etatsraad, Professor &. Forchhammer, 


Selskabets Secretair. 


NY. 1 og 2. 


Modet den 14% Januar. 


— ———- 


Hr. Professor Eschricht meddeelte Hovedresultaterne af en Række 
Undersågeiser over Grånlandshvalens geographiske Udbredelse, 
samt over dens anatomiske Bygning i Almindelighed og dens 
Skelet i Særdeleshed. Hertil knyttedes en Oversigt over Hjer- 
nens og Præmordialkraniels Forhold i Hvaldyrenes Orden, og 
endelig en udfårligere Meddelelse om Alders og Kjånsforskjel- 
lighederne i Næbhvalens Beenbygning. Alle disse Meddelelser 
ville i særskilte Afhandlinger blive offentliggjorte i de næstfol- 
gende Bind af Selskabels Skrifter. 


2 


Selskabet vedtog et Forslag som Kassecommissionen, Kas- 
sereren og Secretairen havde gjort, ifålge hvilket Budgettet, der 
hidtil fårst er blevet forclagt i det låbende Aars Marts Maaned, 
i Aar vil blive forelagt i Januar, og for Fremtiden i December 
Maaned. 


Selskabet bifaldt et fra det Kongl. medicinske Selskab ud- 
gaaende Forslag om at deeltage i Udsættelsen af en Priisopgave 
over Venlilationen, og udnævnte en Comilee af Etatsraad Forch- 
hammer, Professor Eschricht og Oberstlieutenant Hoffmann for i 
denne Anledning at forhandle med det medicinske Selskab. Det 
ifålge disse Forhandlinger vedtagne, Priisspårgsmaal er allerede 
aftrykt iblandt Selskabets i December-Heftet af dets Oversigter 
for 1852, bekjendtgjorte Priisopgaver. 


3 
Modet den 28 Januar. 


Kassecommissionens Formand Etatsraad Petersen forelagde Bud- 
geltet, der efter Forhandlingerne blev saaledes fastsat: 


Budget for Aaret 1853. 


Indtægter. 
A. Aarlige Indtægter : d : 
Renter af Selskabets Fonds”) . . 5,378%409 46 8 
Fra det Classenske Fideicommis. ... 200 — 
Etatsraad Schou's og Frues Legat. 50 — 
For Salget af Selskabets Skrifter .. 100 — 


5,728 40 46 8 
B. Kassebeholdningen ved Udgangen af 1852 .. 2,894 — 20 - 
Udgifter. 
A. Til Selskabets Bestyrelse og dets Virksomhed. 
Middelsum af Ud- 
gifterne i 10 Aar, 
I. Embedsmændenes Gager og Budels 1842—51. 
DU ge SEES REESE SEEGER SERE 875 Klo 
Selskabels Folium i Banken ..... 16 — 
Løbende Udgifter til Brænde, Lys, 
Porto m. v. samt Gratificationer . 250 — | 278%00 
| 1,14 40 | 
' EP ener ES EN 400 Rid 76 — 
M Pr Aho SENE. 5. Cal Jena RE E vorter Arerdb ge 450 — 232 — 
å Den meteorologiske Comitee..... 600 — 5Yy4 — 
g Regestum diplomaticum........ 450 — 338 — 
Selskabets Skriften. KA ns 2,000 — | 1,645 — 
3,900%/0 | 2,885 449 


i ”) Selskabets rentebærende Capitaler udgjåre: 
| 25,500 M9 med 5pCt. Rente . .. 1,275 439 


97 EG ET AOR SER SNO OD TET 46 I 
ES AO EDGE 12402 — 
126,462R med Rente........ 5,279 M9 46 / 
samt 100£ Sterl. i 5 pCt. og 200 i 3 pCt. dansk- 
engelske Obligationer, hvis Rente efter Cours 
SOE ESKE SEE RS ele ore sø eis Ree ES 
Tilsammen . ... 5,378 449 46 / 


Af Selskabets Capitalformue betragtes 100,000%4 som et Fond, der ikke 
maa formindskes, Resten derimod som disponibelt til videnskabelige Fore- 
tagender (ifålge Selskabets Beslutning i 1838). 


RR, 


B. Underståttelser til videnskabelige Foretagender. 


Subscription paa Zdet Bind af Saxo ........…+- 200 R10 
Til Etatsraad Molbech: Dansk Glossarium. Bevilget d. 20. 

April 1838 500%49, heraf udbetalt100%4 ; af de åvrige 40049, 200 — 
Til Cand. Brandt: Subscription af 50 Expl. af Chr. Pe- 

dersens Skrifter. 3die Bind. Ifålge Beslutning af 17. 

Martstsa48 == dean age kel ene RUE KEE TE ae DE VR EN et SR Re re, re le 150 — 
Til Trykningen af de Besselske Soltavler.......- 900 — 
Til Prof. Allen: Samlinger til Christian den andens Hi- 

storie. Bevilget d. 7. Marts 1851 en Subscription af 50 Expl. 

samt 100 %4 efter fårste Binds og 100 6 efter andet Binds 


LG NET re Ene one REE ES Er EO re an 200 — 
Til Literatus Erslev: Dansk Forfatter-Lexicon. Bevilget 
aarlig 10040 for 1852 og 1853. + mme 4 eee eee eee. 100 — 


Til Prof. Jirgensen: Anskaffelse af et Instrument til 

Forsåg over Indflydelsen af Jordens daglige Omdrei- 

ning paa Pendulets Bevægelse. Bevilget d.24. April1852.. 100 — 
Til Prof. Westergaard: Udgaven af Zendåvesta. Be- 


vilget d. 28. Januar 1853 . 2 er ek ne eet EDEL Er 
2,350 40 
C. Tilfældige Udgifter.  (Middelsum af 10 Aar 1842—51 : 
176449, 
Til en Bisle af Geheimeraad Orsted. Bevilget500%9, Rest 
overført fra forrige Aars Budget. 2000 ee et 100 R40 
100 RL0 


Selskabets Status: 


Selskabets darligesIndtægter Så TEN ser ESS DEER 5,728 Rl0 
Udgifter til Selskabets Bestyrelse og dets Virksomhed, 
beregnede rigeligt efter Middelsummerne til I. 1,150 440 
II. 3,000 — 
——— 4,150 — 
Til Underståltelser til videnskabelige Foretagender og 
til fældige Udgifter (hvis Middelsum for 1842—51 
er 1,074940 + 176940 — 1,250%40) haves saaledes 
omifentis. 5 aneeee ds C.G Gl SR ENSEEG 1,578 40 


ne ÅRER 


i Altsaa en Underbalance af omtrent 87294 
der bliver al dække af Kassebeholdningen fra forrige Aar. 


5 


Regnskabs-Oversigt for Aaret 1852. 


RL B 
Indtægter. 
SEA TONS ETS 10) FA "AE cs fer ad Kes) BØRRESEN ESE SE Ser 1,598 | 18 
2 tkenter afsSelskabets Fonds 8) 50 ra 5,250 | 82 
3. Fra det Classenske Fideicommis ....... ROD. 
4. Etatsraad Schous og Frues Legat....... 510 ER 
5. Ved Salg af Selskabels Skrifter…....…... 168 | 91 
7,267 | 95 
Udgifter. 

isaer ons konninger ss 5. egene SDR RER 
2. TilSamfundet for den danskeLiteraturs Fremme 1815370 
am Selskabelse STINE SEE eN EN 1367187 
HARUP PORER EA Fer FUN IN fe la tee EA ber ge er ED ne 192 | 16 
5. Den meteorologiske Comitee ......... 579 | 10 
6. Subscription paa Chr. Pedersens danske Skrifter 158 | 32 
fesiklsInspeeteur Vorsade 2 ANSER TIR 300 
Selil Professor: Shad SES SEER filen 100, 
9. Til Literatus Erslews Forfalterlexicon .... (OOS 
KEN Cand polyt Thomsen SE SEEST SØS 
Bloms Banke ENES ERE AGES 
12 Korskjellige Udgifter 5: sy gemene Tae LÆDER 
. Ifålge en Revisionsbemærkning ........ Z 16 
4,373 | 90 

Naar fra Indtægten . .. 7,267%49 95% 

drages Udgiften ..... AB BE. 90 - 

udkommer Kassebeholdningen 2,894R40 5 


”) Den Forskjel, der er imellem Belåbet af denne Post i Regnskabet og det, 
der er opfårt paa Budgettet for 1852, nemlig 127% 60, hidrører derfra, 
1) at Renten af 3,200M& i Nationalbankobligationer, der fårst forfaldt til 
Udbetaling den 6te Januar 1853, ikke er optagen i Regnskabet, hvilket gi- 
ver et Minus af 128%49, 2) dernæst at 1£St. i Budgettet er regnet for IX, 
men udbragt for 5£St. til NWO 34 og for 6 £St. til YRL3 31/2 2, hvilket giver 
et Plus af 36 /. 

Ved Udgangen af 1851 var Selskabets Capital i forkjelken danske Obli- 


RARE ss sm De on elelr ene ESS NE mile ENE AS 26,462 ,, f 
i 200 £St. af 3 %9 dansk- engelske Oblgt., indkjåbte for. . 1,542 — 16- 
og 100 £St. af 5 %o dansk-engelske Obigt., indkjobte for . "914 — 16- 
128,918 Mad 32 / 


Heri er ingen Forandring foregaaet i 1852. 


6 


Hr. Professor Liebmann forelagde nogle nye nordiske Lov- 
mosser, og tilfiede Bemærkninger i denne Anledning. Da disse 
Planter ere bestemte til at optages i det Hefte af Flora danica, 
som Forfatleren snart agler at forelægge for Selskabet, saa ud- 
sæltes Meddelelsen af Foredragets nærmere Indhold indtil den Tid. 


De Herrer Cand. theol. Brandt og Fenger indsendte 50 
Exemplarer af 3die Deel af deres Udgave af Christian Peder- 
sens Skrifter, som Videnskabernes Selskab underståtter. 


Selskabet valgte Prof. chem. E. Scharling til Revisor iste- 
detfor afdåde Overinspecteur Dr. Pingel. 


Selskabet modtog: 


Fra Dr. Mantell. 

Observations on the osteology of the Iguanodon and Hylæo- 
saurus. London 1849. 

A brief notice of the organic remains recently discovered 
in the Wealden Formation. London 1849. 

On the Pelorosaurus an undescribed gigantic terrestrial 
reptile, whose remains are associated with those of the Igua- 
nodon and other saurians in the strata of Tilgate-Forest, in 
Sussex. London 1850. 

On the fossil remains of reptiles and on chelonian foot- 
tracks from the devonian strata of Morayshire. London 1852. 

Notornis Mantelli. (Proceedings of (he zoological society). 


i 


Fra det physiske Selskab i Genéve. 

Observations astronomiques failes a Pobservatoire de Ge- 
néve dans Vanneé 1846, Genéve 1848; dans VPanneé 1847, 
Genéve 1849. 

Mémoires de la Socicté de Physique et d”Historie Naturelle 
de Genéve, Tome XII, p. 1, Genéve 1849. Tome Xil, p. 2, 
Genéve 1851. Tome XIII, p. 1, Genéve 1852. 


Fra ihe American geographical Society. 
Bulletin of the American geographical and statistical Society. 
Vol. I. New-York 1852. 
Fra Videnskabernes Selskab i Haarlem. 
Historische en lellerkundige Verhandelingen van de Hol- 
landsche Maatschappy der Wetenschappen. 1. D. Haarlem 1851. 


Fra den engelske Regjering. 
Observations made at the magnetical and meteorological 
observatory at Hobarton. Vol. II. London 1852. 


Modet den 11'e Februar. 


oo mare 


Hr. Professor P. Pedersen meddeelte Resultaterne af en Afhand- 
ling over Danmarks Fugtighedsforholde. 

De Iagttagelser, hvorpaa disse Resultater slålte sig, ere 
anstillede paa folgende Steder. 

Kjøbenhavn 1) paa Rundetaarn fra 1751 til 1776, fra 1782 
til 1788, fra 1798 til 1819, 2) i botanisk Have fra 1818 til 
1823 og fra 1827 til 1851, 3) paa Nyholms Hovedvagt over 
Luftens Tilstand fra 1798 til 1851 og over Nedslagets Varighed 
fra 1839 til 1851, 4) i det magnetisk-meteorologiske Obser- 
vatorium fra 1844 Juni til 1850 Mai. 


8 


Traneberg paa Samså af Pastor Hansteen fra 1838 til 1851. 

Bregninge paa Thorseng fra 1779 til 1788. 

Vederså i Ringkjøbing Amt af Pastor Jeger, og Stadil i 
samme Amt af Skolelærer Aagaard fra 1845 til 1851. 

Efter et Gjennemsnit af 40 Aars lagttagelser paa Nyholm 
har i Kjøbenhavn Aaret 69 klare, 187 blandede, 94 mårke, 9 
disige og 6 taagede Dage. Det stårste Antal af klare Dage, 
som ere indtruffen i dette Tidsrum, var 13£ i Aaret 1820, det 
mindste 27 i 1851; det stårste Antal -af mårke Dage var 114 i 
1814, det mindste 59 i 1818. Af Maanederne er Mai den, som 
har det stårste Antal klare Dage nemlig 410, det mindste Antal, 
som er 3, kommer paa Maanederne November, December og 
Januar; det stårste Antal af klare Dage, som i dette Tidsrum 
er indtruffen i en Maaned, er 22 i Mai 1819. 

Efter et Gjennemsnit af 13 Aars Iagttagelser i Traneberg 
har Aaret 68 klare, 181 blandede, 111 mårke og 5 taagede 
Dage, hvilket ikke afviger meget fra Forholdet i Kjåbenhavn; 
men tages for begge et Gjennemsnit af de 12 Aar, som de have 
fælleds nemlig 1839—51, saa bliver Resultatet for Traneberg 
70 klare, 182 blandede, 108 mårke og 5 taagede Dage og for 
Kjobenhavn 60 klare, 191 blandede, 109 mårke og 5 taagede 
Dage, altsaa 10 klare Dage færre paa det sidste Sted. 

Den daglige Forandring i Luftens absolute Dampmængde 
er i Kjøbenhavn efter et Gjennemsnit af 6 Aars lagtlagelser i 
det magnelisk - meteorologiske Observatorium følgende. Den 
slårste Dampmængde forekommer i November og December ved 
Middag, fra Januar til April og i Juni Kl. 1 Efterm., i Mai 
mellem Kl. 10 og 11 Form., i Juli mellem Kl. 8 og 9, i August 
og September Kl. 10 og i October Kl. 11; -den mindste ind- 
træder i Reglen et Par Timer får Solens Opgang, dog i Vinter- 
maanederne noget tidligere. Den største Forskjel mellem begge 
er 0,759 i Juni, den mindste 0,''13 i Januar. I Aarets Løb 
er Døgnets Middeldampmængde stårst i August nemlig 4,793, 
mindst i Januar 1,”'51. 


9 


Den daglige Forandring i Luftens relative Dampmængde 
eller dens Fuglighedsgrad foregaaer efter de samme Iagttagelser, 
saaledes, at i Reglen den mindste indtræffer Kl. 2 Efterm. og 
den stårste henimod Solens Opgang. Dog gjåre strenge Vin- 
tre en Undtagelse herfra, da i dem den største Fuglighedsgrad 
indtræffer Kl. 2 Efterm. og den mindste om Natten. Forskjellen 
mellem begge Yderpunkter er stårt i August, da den er 24, 
mindst i Januar, naar denne er mild, da den er 1”, I Aarels 
Løb er Dågnets Middelfugtighed- i Reglen mindst i Juni 759,4, 
og størst i Januar 937,0. Dog maa ogsaa her de strenge Vin- 
ire undtages; saaledes var Middelfugtigheden for Januar, i Gjen- 
nemsnit af de 3 Aar 1848—50 657,9, og i 1850 579,1; ligesom 
ogsaa det Tilfælde, at Luften er fuldkommen tår, kun indtræffer 
ved streng Kulde. . 

De Iagttagelser af Luftens Dampmængde, som ere anstillede 
i Stadil, give vel ikke nogen fuldstændig Fremstilling af dens 
daglige Forandring, da de kun ere gjorte 3 Gange daglig, Mor- 
gen, Kl. 2 Efterm. og Kl. 40 Aften, "dog seer man ved en Sam- 
menligning af den Forskjel, der er mellem Dampmængden Kl. 2 
og Kl. 10 paa dette Sted, og den, der viser sig i Kjåbenhavn, 
at den fårste er endeel stårre i Sommermaanederne, hvilket 
foranlediges ved, at Dampmængden der aftager stærkere i Lobet 
af Eftermiddagen end i Kjobenhavn. Dette har da ogsaa til- 
folge, at Forskjellen i Fugtighedsgraden til disse to Klokkeslet 
er endeel mindre der end i Kjåbenhavn; den er nemlig der 
167,8, medens den her er 232,8. I den aarlige Forandring af 
Dampmængden stemme begge Steder overeens, idet den står- 
ste Dampmængde i Stadil forekommer i August, den mindste i 
Januar; dog er Forskjellen mindre, den er kun 2'”,83, medens 
.den i Kjobenhavn er 3,441. Det Samme gjælder om Fugtig- 
hedsøraden, kun at Forskjellen her er den samme. 

Hoiden af den Vandmængde, der falder i et Aar i Kjåben- 
havn og Antallet af de fugtige Dage, fordeelt paa de enkelte 
Maaneder, efter el Gjennemsnit, for den Fårste af 29 Aars og 


10 


for det Andet af 32 Aars Iagttagelser, findes i de to fårste 
Piller af den fålgende Tavle; de to næste indeholde de samme 
Angivelser for et Gjennemsnit af 25 Aars Iagttagelser, anstil- 
lede paa Rundetaarn, dog for Januar lil Marts kun af 14 Aar. 

ne ner rr les SENERE CSS SEE SEEDEDE 


Botanisk Have. Rundetaarn. 

Vandhéide, | Fuslige | vandhåide. |uFestige 

Dage. Dage. 

December R.A os 18,703 14 18,46 13 
TARTAR Tae SEE ege ge 20, 60 14 i foer lvg 13 
DUE DØ re rs EON NE Fred AZ EDA 12 19, 65 11 
NAR DE TÆSK 18, 67 12 16, 84 11 
Arik seek EMNE E) 16, 58 12 1i, 90 10 
DS PEER ENDE 70 srt lv 11 17, 45 12 
SR ed mass JE SENER NE 23798 12 19, 39 12 
JERES Es SE ane DET NS 27,58 13 28, 04 13 
ANES ET eee el ende PARRE hs) 14 30, 64 15 
September hen 22, 59 13 På VERS bt De 
ES ER enn LEN 95, 61 15 37,530 HE 49 
Norenhberiedke sd 33467 14 19, 40 14 
V 03 len de EN SE Sønner 258, 80 156 250, "Ud 144 


Iagttagelserne i Haven vise to Maxima i August og Qcto- 
ber, og to Minima i Februar og April, de paa Taarnet give kun 
eet Maximum i August, men to Minima et i Januar og et i 
April. Hele Aarets Vandmængde er efter lagttagelserne i Ha- 
ven fordeelt saaledes, at 81% kommer paa Regn, 11% paa 
Sne, 5 % paa Regn og Sne og 3 % paa de andre Arter af 
Nedslag, saasom Hagl, Isslag, Rusk; efter Iagttagelserne paa 
Taarnet kommer 85 % paa Regn, 6% paa Sne, 5% paa Regn 
og Sne og 4% paa Resten. De fårste give altsaa 5 % mere 
Sne end de sidste, hvorlil Grunden er, at ved disse Iagttagelser 
Maanederne med stadig Frost ikke ere medtagne, fordi Iagltta- 
gelserne i disse ikke ere fuldstændige. Af fugtige Dage kom- 
mer i den første Række 77% paa Regn, 16% paa Sne, 3% 


11 


påa Regn og Sne og 4 % paa Resten, i den anden er Forde- 
lingen fålgende 72%, 21%, 4%, 3%; Sne har altsaa i delte 
Tidsrum været hyppigere end i det andet. É 

Den største Vandmægde, der er falden i en Maaned er 8” 
8,76 i Mai 1817, i en Aarstid 17” 5”/14 i Sommeren 1817 og 
i et Aar 49"9'"78 i 1817; den mindste i en Maaned 0'”0 i 
December 1841 og i Februar og April 1842, i en Aarstid 1” 
5,768 i Vinteren 1831—32 og i et Aar.15” 57797 1832—33. 
Den stårste Vandmængde, der er falden i eet Regnfald, er 6” 
1'702 den 21de Mai 1817, og ved eet Snefald 1” 11,”'19 den 
25de December 1833. 

Det største Antal af fugtige Dage i en Maaned er 27 i 
Januar 1849, i en Aarstid 66 i Efteraaret 1840, i et Aar 215 i 
i 1849—50, det mindste i en Maaned 41 i Mai og August 1783, 
i en Aarslid 17 i Foraaret 1783 og i et Aar 97 i 1787—88. 
Det stårste Antal Snedage i en Maaned er 22 i Januar 1841, i 
en Vinter 32 i 1829—30, i et Foraar 18 i 1784, i et Efteraar 
7 i 1816, i et Aar 46 i 1783—84. 

Hoiden af den Vandmængde, der falder i et Aar i Trane- 
berg, efter et Gjennemsnit af 13 Aars Iagttagelser er 19” 4,76, 
medens den for samme Tidsrum i Kjébenhavn er 21” 6,"'15, 
alisaa 2" 1739 stårre. Af denne kommer for Traneberg 82% 
paa Regn, 14% paa Sne, 3% paa Regn og Sne og 1% paa 
Resten, for Kjobenhavn er Fordelingen 80%, 9%, 8%, 3%. 
Fordelingen i Aarets Lob er i Traneberg saaledes, at den mind- 
ste Vandmængde 12,'791 falder i Mai, den stårste 30,32 i 
October og det Samme har i dette Tidsrum ogsaa været Til- 
fældet i Kjébenhavn. Antallet af fugtige Dage i et Aar er i 
Traneberg 447, i Kjobenhavn for samme Tidsrum 180; det 
mindsie Antal 8 falder paa Mai, hvilket ogsaa var Tilfældet i 
Kjobenhavn, det stårste Antal 12 paa Juli og August, i Kjåben- 
havn derimod paa October. 

I Bregninge er Håiden af den Vandmængde, der falder i 
et Aar, efter et Gjennemsnit af 9 Aars Iagltagelser 24" 2,79, 


12 


hvoraf 89% kommer paa Regn og 11% paa Sne, fog Antallet 


af fugtige Dage 153, hvoraf Regndagene udgjåre 86% og Sne- - 


dagene 14%. Den mindste Yandmængde 1” 3,767 falder i Mai, 
den stårste 3” 5,712 i August; det mindste Anlal af fugtige 
Dage 8 har Juni, det stårste 15 October og November. En 
Sammenligning med Kjåbenhavn giver efter et Gjennemsnit af 
7 Aar, som ere fælleds for begge Steder, fålgende Resultat, 
der dog, hvad angaaer Kjobenhavn, beroer paa et mindre An- 
tal Aar for Maanederne December til Marts. Håiden af et Aars 
Vandmængde i dette Tidsrum er i Bregninge 23” 5,/"30 og i Kjå- 
benhavn kun 18'' 0,”'32 altsaa omtrent 75%. Forholdet mellem 
Regn og Sne er for Kjåbenhavn som 94 til 6, for Bregninge 
det ovenfor anførte. Den mindste Vandmængde falder i dette 
Tidsrum paa begge Steder i Januar, den største i August. An- 
tallet af fuglige Dage er i Bregninge 150, i Kjåbenhavn 128, 
altsaa 85%; Forholdet mellem Regndage og Snedage er paa 
det første Sted som 85 til 15, paa det andet som 66 til 34, 
altsaa har Sne i dette Tidsrum været hyppigere i Kjobenhavn. 
For de to Steder paa Jyllands Vestkyst, Vederså og Stadil, 
er den faldne Vandmængde, som man kunde vente betydelig 
stårre end i Kjobenhavn. Den er nemlig efter et Gjennemsnit 
af 6 Aars lagttagelser for et Aar paa det fårste Sted 27” 3,705 
og paa det andet 32” 3,89, medens den i samme Tidrum i 
Kjøbenhavn har været 21” 4,725, altsaa 77% af den fårste og 
66 % af den sidste. Den betydelige Forskjel, der finder Sted 
mellem de to Punkter, er saameget mere paafaldende, som Af- 
standen mellem dem kun er henved en Miil, og det forste endog 
ligger Vesterhavet noget nærmere end det andet. En Forkla- 
ring deraf kunde dog maaskee findes i den Omstændighed, at 
Stadildegnebolig ligger meget nær ved Stadilfjord, der omgiver 
den mod Syd og Vest. Den stårste Deel af Forskjellen falder 
idvrigt paa Efteraaret og Vinteren, nemlig 77%, medens der 
paa Sommeren kommer 27 %' og paa Foraaret 1%. Af den 
aarlige Vandmængde kommer i Vederså 88% paa Regn, 4% 


EA 


13 


paa Sne, 6% paa Regn og Sne og 2% paa Resten, i Kjåben- 
havn er Fordelingen 78 %, 8%, 10%, 4%. Paa begge Steder 
falder den stårsle Vandmængde i October og dernæst i August, 
saa at her er to Maxima ligesom i Kjobenhavn, den mindste 
Vandmængde falder paa begge Steder i Januar og Mai. Det 
aarlige Antal af fugtige Dage har i dette Tidsrum været det 
samme i Vedersé, som i Kjobenhavn, nemlig 205; men Kjoben- 
havn har kun 151 Regndage, medens Vederså har 168 og om- 
vendt har Kjoåbenhavn 31 Snedage og 13 Dage med Regn og 
Sne, medens Vederså kun har 16 Snedage og 8 Dage med 
Regn og Sne. 


Selskabet modtog: 


Fra Societé Imperiale des naturalistes de Moscou. 
Bulletin de la Societé Imperiale des naturalistes de Moscou. 
Annéæée 1851 Nr. III & IV. 1852 Nr. I. 


Fra Herr Theodor Gimbel. 
Die funf Wirfelschnilte, ein Versuch, die verschiedenen 
Krystallgestalten in einen innigen Zusammenhang zu bringen. 
Landau 1852. 


Fra the Cambridge phil. Society. 
Transactions of the Cambridge philosophical Society. Vol. 9. 
P. 2. Cambridge 1854. 


Fra the geological Society i London. 
The Quarterly Journal of the geol, Society of London 1852 
Nr. 30 & 31. 


Fra Sir Roderich Murchison. 
Address at the anniversary meeling of the Royal geogra- 
phical Society. London 1852. 


14 


Fra Mr. Hopkins. 
Address delivered at the anniversary meeting of the geolo- 
gical Society of London 1852. 


Fra the geographical Society. 
Catalogue of the library of the Royal geographical Society. 
London 1852. 
Address at the anniversary meeting of the Royal geogra- 
phical Society. London 1852. 


Fra the Linnean Society i London. 
List of the Linnean Society of London 1851. 
Proceedings of the Linnean Society 45, 46, 47. 
The Transaction of the Linnean Society of London 1852. 
Vol521 4; 
Fra Videnskabernes Selskab i Wien. 
Kritische Durchsicht der von Dawidow verfassien Worter- 
sammlung aus der Sprache der Aino's 1852. 
Tafeln zur Reduction der in Millimetern abgelesenen Ba- 
rometerslånde auf die Normaltemperatur von 0?. Celsius. 1852. 
Tafeln zur Vergleichung und Reduction der in verschie- 
denen Långenmaassen abgelesenen Barometerstånde. 1852. 
Resultate mehrjåhriger Beobachtungen iber jene Pflanzen, 
deren Blumenkronen sich tåglich periodisch &ffnen und schliessen. 
Prag 1851. 
Kalender der Flora des Horizontes von Prag 1852. 


Mådet den 25% Februar. 


BE En 


Hr. Professor Steenstrup gav fålgende Meddelelse: 
Idet jeg herved har den Ære, paa egne og de Herrer 
Etatsraad Forchhammers og Inspector Worsaaes Vegne at af- 


15 


give Beretning om Fremgangen i vore forenede Forskninger for 
at oplyse Danmarks ældste Nalur- og Culturforhold, maa jeg 
bede velvilligen erindret, at denne Bereining vel er en Fort- 
sættelse af de tidligere, men at den dog snarest er at belragle 
som en Række Supplementer til de forskjellige Partier af disse, 
og al den fålgelig, idet den sluiter sig snart til det ene, snart 
til det andet af disses Afsnit, nådvendig maa give Afkald paa 
Præget af en Helhed for sig. 

Vore forskjelligartede Arbeider og Embedsforretninger have 
ikke tilladt os Forening at gjåre mere end een stårre Udflugt, 
nemlig til den nordostlige Del af Issefjordens Omgivelser eller 
til Halsnæs. Denne Halvées Forhold til de andre Issefjordens 
Omgivelser var endnu ikke undersågt af os, og det var uaf- 
gjort, hvorvidt der fra Issefjorden havde gaaet et Udldb til 
Kattegaltet, enten gjennem denne Halvåe, eller åstligere gjen- 
nem Arresåe. Vi have fundet, at der virkelig gaaer en tem- 
melig bred Lavstrækning langs med Frederiksværksaaen imod 
Nord til Kaltegaltet, og at der gjennem denne tidligere maa 
have været en Forbindelse imellem dette og Fjorden, saaledes 
at Halsnæs var en 0. Men. derimod er dér håit Land langsmed 
hele Ostsiden af Fjorden, mellem denne og Arresåen, saa at 
ingensomhelst naturlig Forbindelse mellem dem kan have væ- 
ret mulig i den Del af vor Jordperiode, hvorom her er Tale. 
Imidlertid findes der i en Mose ved Lille Lyngby, ved Såens sydlige 
Ende og i en Håide af omtrent en Alen over dens nu værende 
Overflade, spredte Skaller af Saltvandsdyr (Cardium edule i stor 
Mængde og enkelte Liltoriner) og det er altsaa utvivlsomt, at 
Såen forhen har havt Saltvand, idet den nemlig har været en 
Vig, som noget N. for Ovre-Målle stod i Forbindelse påa den 
ene Side med Kattegattet, og paa den anden med det Sund, der 
adskilte Halsnæs fra det håie Land ved Frederiksværk. — Hals- 
næs maa som Å have frembudt en noget fliget eller udbugtet 
Skikkelse, da der dels fra den ovennævnte Lavning imod Vest 
gik Bugter ind i Oen op imod Evetofte og Melby, og dels 


16 


fra Syd en Vig trængte sig ind i Landet ved Grønnesée- 
gaard. En temmelig dyb Dål, kun lukket fra Kaltegaltet ved 
en håiere Lerbrink, skar sig tillige fra Norden ind imod 
Thorup. 

Lavningen mellem Arresée og Kattegattet (Asserbo - Over- 
drev) har i det Hele en Havstoks Karakter, idet den bestaaer 
af Sand med mange smaa Stene. De smaa, klitdannede Ophoi- 
ninger, hvormed den er bedækket, synes at være fremkomne, 
efterat Vandet allerede stadigen havde trukket sig lilbage fra 
denne Del af den tidligere Vig af Kattegaltet. Paa alle de 
her omtalte Strækninger saae vi ikke Spor af flere Kjokken- 
Måddinger fra Urfolkenes Tid, end den allerede i sidste Beret- 
ning omhandlede ved Sålager, ved hvilken vi paa Tilbagereisen 
dvælede en Times Tid, for at foråge de tidligere indsamlede 
Materialier til vore Undersågelser. I dette korte Tidsrum fandtes: 

omtrent 60 Knokler af Fugle, fornemmelig af ÆAndeslægten; 
det langt overvejende Antal deraf udgjorde som sædvanligt 
de afbidte Rørknokler; endvidere omtrent en Snes Pattie- 
dyrknokler, behandlede paa sædvanlig Maade, 

Af Stenredskaber fandtes: 

6 Flintflækker, og 3 Flintknuder, 

en trekantet lille Flintéxe, 3” lang, 2” bred forneden, samt en 
temmelig sjelden Grånstensåre, raat tilhugget med skarpe 

Sider, og noget smalere ved Banen, end ved Eggen 54” 

lang og 21” bred; endelig 

en flad Sandsten, hvis Overflade bærer kjendelige Spor af, 
at Noget har været slebet derpaa, omtrent 4” i Firkant. 


Til Kundskab om Urfolkenes Færd ved Issefjordens Bred- 
der have vi fremdeles erholdt Bidrag ved Undersågelse af et 
Par Punkter ganske nær ved Roeskilde, paa hvilke Hr. Erslev, 
Adjunkt ved Roeskilde Kathedralskole, havde henledet min Op- 
mærksomhed, og fra hvilke han havde indsendt mig et Dusin 


rr 


Benbrokker, flere Flintflækker, en lille Flint&xe, to Hjortetaks- 
” spidser, alt fundet mellem Skaller af Saltvandsdyr, og alt saa 
overensstemmende med hvad tidligere var fundet i Issefjordens 
Kjokkenmåddinger, at der ingen Tvivl kunde være om, at 
"Findestederne maatte håre til denne Art af Mindesmærker fra 
Urindvaanernes Tid. IForening med Hr. Erslev undersågte jeg 
Stederne nåiere, 

Det ene af disse Punkter ligger nær ved Landsbyen Bjer- 
get ved Siden af den Sti, som langs med Fjordskrænten gaaer 
til Bistrup, og som det synes at folge i en Slrækning af om- 
trent 70 Skridt. Ved at grave ned paa flere Steder i Gråf- 
ten ved Stien, kunde vi overbevise os om, at der var et Lag 
af omtrent 1—14 Fods Tykkelse, som var dannet af de sæd- 
vanlige 5 Arter Skaller, blandede med Kulgrus, Aske og ild- 
skjornede Sten, samt med sparsomme Knokler; Flintflækker 
forekom temmelig hyppig, og vi erholdt ogsaa et Par Flintåxer. 

Det andet Punkt laae mere tilgjængelig paa den. modsalte 
Side af Fjorden, tæt ved det saakaldte ,Haraldsborg” Voldsted; 
for bedre at kunne érkjende Forholdene, blev her nedgravet 
paa 2 forskjellige Steder, nogle Favne fra hinanden. 

Under et Par Fod Muld, der var nedgledet fra den dvre 
eller håiereliggende Del af Skrænten, fandtes et Lag af 167”—22” 
Mægtighed, der vel indeholdt de sædvanlige for Kjåkkenmåd- 
dingerne betegnende Bestanddele, Skaller af Blaamuslinger og 
mindre Hjertemuslinger, samt af enkelte Østers; men dels vare 
disse Skaller saa stærkt blandede med Sand og almindeligt 
Grus og Smaasten, dels gik denne saaledes blandede Masse 
med saa umærkelige Overgange over i Gruslagene ved Si- 
den deraf, at man ikke godt kunde tænke sig det Hele ordnet, 
uden ved Hjælp af en stærkere Vandbevægelse, enten ved 
Skylregn fra oven eller ved Bolgegang fra neden.  Skallerne 
vare idvrigt paa mange Steder i en knust og halvoplåst Til- 
stand, og Laget var pletvis hvidligt, hvor Partier af saadanne 


Skaller laae i stårre Mængde, ligesom det paa andre Steder var 
2 


is 


sorlladent, hvor Kulpulver eller Kulståv var samlet i stårre 
Masse. I denne Blanding fandtes der baade Knokler og enkelte 
raa Redskaber af Flint og Hjortetak, og det var fra dette Lag 
Hr. Adjunkt Erslev havde sendt mig de forannævnte Pråver. 
— Åt delte mere grusblandede Lag ikke længere var i sin op- 
rindelige Tilstand, fremgik især ved Sammenligningen med el 
alentykt Lag, som laae umiddelbart nedenunder det, og som 
frembåd en Kjåkkenmådding i ren Tilstand, sammensat næsten 
udelukkende af Skaller. I den nedre Del af dette Lag vare 
Ostersskallerne fremherskende, Cardium og Mytilus mere i 
den dvre Del af Laget. . Sorte Striber, hidrårende fra Kulstév 
og Kulgrus, kilede sig hist og her ind imellem mere hvidlige 
Belter, som hidrårte fra de mere oplåste Skaller, Grus kunde 
man ikke Sige var indblandet i Laget, men vel, som sædvanligt, 
Smaasten, der upaatvivleligt i forskjelligt Oiemed vare blevne 
benyttede paa Stedet. Det manglede ikke paa Stene, der bare 
Mærker. af at have været glådede, og en stor Mængde af dem 
vare omgivne eller bedækkede af en sort, sodet Masse. Laget 
laae umiddelbart paa et grusleret Underlag, der ikke syntes al 
have været dækket med Vegetation, dengang da alle disse Lev- 
ninger ophobedes paa Stedet. En lang, i Enderne afbidt Vinge- 
knokkel af en meget stor Fugl laae i selve det lerede Under- 
lags Overflade. Knokler og Kunstprodukter vare i et ikke ringe 
Antal at finde. 

Af førstnævnte indsamledes nemlig over 150, hvoraf mere 
end de to Trediedele vare Splinter af Rørknokler, og de for 
Marvens Skyld saa karakteristisk afhuggede Ledender af disse 
Knokler; de ovrige vare dels stårre eller mindre Partier af 
Hvirvler, Bækken- og Skulderknokler (20), dels Brokker af 
Ribben (10), og den stårste Del af disse mere poråse eller 
mindre haarde Ben bare Spor af Hunde-Gnav. Dyrene, hvor- 
fra de hidrårte, vare fornemligen: j 
Kronhjorten og 


af hvilke der, foruden de ovenanfårte Knok- 
Raadyret, 


rn BE 


keldele, ogsaa fandtes låse Tænder og Dele af de eien- 
dommeligt spaltede Underkjæbeben. Fra 

Vildsvinet hidrårte færre: saasom en Tandrand med de dertil 
hørende Tænder af Overkjæben, og enkelte Rørknokler. 

Af andre Dyr fandtes der Spor af: 

Pindsvinet (Erinaceus europæus L.), en Kindtand, og af 

Maaren (Mustela martes L.), en Underkjæbe med Tænder. 

Af Urfolkets raa Redskaber, som vi indsamlede paa dette 

Sted, maa jeg især fremhæve: 

Tvende af de ejendommelig afhuggede Hjortetakspidser, slidte 
i den spidse Ende — (jeg har tidligere fremsat den For- 
modning, at de kunde have været anvendle som Tænder 
af en Osters- eller Muslingrive). 

Trende af de mindre ,Flintåxer”, af hvilke igjen de to håre til 
de trekantede, 2” og 3”lange. i; 

Fliniflækker, dels længere og smalere, (omtrent 30), dels bredere 
og tykkere (12), samt trende saadanne med Spor af begyn- 
dende Bearhbeidelse. 

Flintknuder, (7); og flere (8) Stykker ildskjårnet Flint. 


Ogsaa lidt fjernere fra disse Steder, har jeg at anfåre et 
svagt Spor af Urindvaanernes Færd ved Issefjorden, nemlig paa 
Bogenæs. Paa en Excursion i andet Oiemed har jeg havt Lei- 
lighed til at overbevise mig om, at det paa flere Steder i vore 
Beretninger omtalte sorte Lag, blandet med Skaller af de oftnævnte 
Sådyr især Mytilus, Cardium og Litorina, fandtes i Skrænten ude 
ved Askehoved; Laget syntes kun fra nogle Tommer indtil hen- 
ved en Fod tykt og indeholdt baade Kulbrokker og ildskjår- 
nede Sten. 


Udenfor Sjælland er der kommet trende nye Findesteder 

til de allerede tidligere anførte, nemlig 1 i Fyen og 2 i Jylland. 

Vi havde hidtil ingen Efterretninger om at disse Mindes- 

mærker fra Urindvaanernes Tid forekom é Fyen; men da Med- 
9% 


20 


deleren sidste Sommer tilbragte nogle Uger hos Selskabets 
Medlem, Hr. Etatsraad Hofman-(Bang) til Hofmansgave, blev jeg 
af ham gjort opmærksom paa en formenilig ældre Havstok, 
liggende i en ganske kort Afstand fra Gaarden, langs med den 
ene Side af Romsåe, i hvilken Havstok Skaller af Østers og 
andre Saltlvands - Muslinger skulde antyde en tidligere håiere 
Havstand. Ved gjentagne Undersågelser af den med Skaller 
blandede Del af Banken, viste det sig tydeligt nok, at om man 
end vilde betragte Banken som en Slags Havstok, der af Havet 
var afsat op imod det håiere Land, maatte dens sorte, åverste 
Lag, der dækkede den saa stærkt paa flere Steder, være af en 
anden og senere Oprindelse. Det mærkelige Forhold, at det 
kun var hine 5 som Fådemidler vel bekjendte Arter af Sådyr: 
Ostrea edulis, Cardium edule, Mytilus edulis, Littorina littorea 
og Nassa reticulata, som forefandtes deri, pegede tilstrækkelig 
hen paa, al Lagets sorte Farve kunde såges i disse og andre 
Fodemidlers Tilberedning; og dette.bekræftedes end mere derved, 
at en stor Mængde ældskjørnede Flint og tildels endnu sortfar- 
vede Sten fandtes dels i Laget, dels paa Overfladen, og at der 
paa flere Steder, hvor der nedgroves, forekom Poiteskaar af 
den noksom bekjendte raa Masse med de store Gruskorn ; der- 
imod vare Flintflæekker meget sjeldne, og kun et Par tilveie- 
bragtes, samt et Par Flintstykker, der viste Spor af Hugning. 
Iblandt de flere Potteskaar var der et, som viste et Slags 
Zirater af afvexlende dybe, skarpe Linier og svage afrundede 
Fordybninger; ved nøiere Betragtning kunde man ikke mis- 
kjende, at de vare frembragte med Fingerenderne, saaledes 
at de skarpe Streger vare Indtryk af Neglen og de svagere 
Fordybninger vare Indtryk af Fingerballen. 

De tvende nye Findesteder i Jylland ere ved Kolindsund og 
Kaldevig. I tidligere Beretninger have vi allerede i en Anmærk- 
ning optaget, %) at det var os meddelt, at Skaldynger fandtes 


") Oversigt f. 1851 S. 24, 


Pa 


inde i Landet ved Fannerup, og al vi maatte anlage det for 
sandsynligt, at de hidrårte fra Urfolkene. Dette har senere be- 
kræftet sig, idet vi igjennem Hr. Forstcandidat Vejinspektår 
Meyer have fra Ejeren af Fannerup-Moålle, Hr. Proprietær Sass, 
modtaget en Hjortetakåxe udgravet i den en af disse Dynger, 
og idet der tillige er blevet os meddelt, at Flintflækker ikke ere 
sjeldne. 

Endnu nåieré Oplysning har Hr. Vejinspektér Meyer i et 
Brev til Meddeleren givet om en saadån Dynge, som findes paa 
Skovridergaardens Mark ved Kalåe. Den ligger paa en Skrænt 
ned imod den Mosestrækning, hvori Kolaa låber, og er omtrent 
10 Fod over Havets Niveau. Laget er 4 Fod mægtigt og be- 
staaer af de sædvanlige Skaller og Knokkelbrokker, men sidst- 
nævnte synes dog sjeldnere. Med Skallerne bleve tillige en- 
kelte Prover af Flintflækker indsendte. Under Mosen, der sto- 
der op imod Skrænten, skulle Ostersskaller forefindes i Mængde, 
og det er saaledes sandsynligt, at Urfolkene netop i denne 
lave Vig-have hentet deres Østers. Dyngens Omfang var meget 
betydelig, og i det Hele synes Jyllands Kjokkenmåddinger i 
Omfang langt at overgaae dem vi have her i Sjælland. De 
Punkter, hvorpaa vi nu vide, at hine Skaldynger med Sik- 
kerhed hidrøre fra Urindvaanernes daglige Ophold der paa Ste- 
det, ere altsaa 37, hvoraf de 33 have været undersågte af Co- 
miteen eller af eet af dennes Medlemmer. 


Det vil være i Selskabets Erindring, at vor forrige Be- 
retning fremhævede særlig nogle ejendommelige Forhold ved 
de Knokler af Pattedyr og Fugle, som findes i vore Kjoåkken- 
måddinger, og. at jeg deraf troede at kunne paa en langt mere 
lilfredsstillende Maade, end tidligere, godtgjåre, at Urindvaa- 
nerne havde stedse havt tamme Hunde om sig. De Forhold, 
hvortil Beviset for denne Sætning ståttede sig, vare, at der af 
Fugleknoklerne saagodt som kun fandles de lange Rårknokler, 


22 


og det endda kun Benpiberne, medens Ledenderne manglede og 
tydeligen vare bortgnavede, og at der ligeledes ved Pattedyr- 
levningerne fandtes det Misforhold, at Ledenderne af Rårknok- 
lerne og Splinterne af deres Benpiber antydede et langt stårre 
Antal fortærede Dyr, end det, som de tilstædeværende andre 
Knokler af Skelelterne, saasom Hvirvler, Ribben, Bækken og 
Skuldre lode formode. Derimod viste netop disse sidste hyp- 
pigt Spor af Gnav, og navnlig af Gnav, som svarede til Hunde- 
tænder, og lignende Spor viste ogsaa Ledenderne af de marv- 
spaltede Rørknokler, hvoraf det altsaa saaes, at det igrunden 
kun var de særdeles haarde og ikke med Diploe eller svampet 
Benvæv fyldte Knokkeldele, der vare blevne aldeles urårte. At 
de savnede Knokler vare forsvundne, vilde da naturligst finde 
sin Forklaring i den samme Aarsag, af hvilken de mindre haarde 
Dele af de tilbageblevne Knokler vare forsvundne; de maatte 
nemlig være aldeles opædte af knokkelgnavende Dyr, og navn- 
lig af Hunde. Da nu delte Forhold ved Knoklerne gjenlog sig 
overalt, hvor vi undersågte Kjåkkenmåddingerne, og det endog 
i en saadan Grad, at vi f. Ex. iblandt flere hundrede Benpiber 
af Fugle kun have nogle enkelte (3—4), hvis Ledender vare i 
Behold, sluttede jeg deraf at disse knokkelgnavende Dyr havde 
været med vore Urfolk overalt, og at forsaavidt altsaa som de 
havde været af Hundeslægten, maatte det have været tamme 
Hunde. j 

For at give den ovenstaaende Bevisfårelse stårre Styrke, 
og tillige for maaskee at blive opmærksom paa andre, mulig- 
vig endnu upaaagtede, Forhold, har jeg sågt at skaffe mig 
til Sammenligning Indholdet af Kjokkenmåddingerne hos saa- 
danne Folkestammer, der leve omtrent paa samme Vis, som 
vore Urfolk, nemlig ved Fiskeri og Jagt. I denne Henseende 
er det fornemmelig vore hyperboræiske Folkestammer, Eskimoer 
og Lapper, der til Sammenligning frembyde den stårste Interesse, 
fordi de i det Hele baade staae paa hint lave Udviklingspunkt 
og ere bekjendte som Marvyndere i en héi Grad, og derhos 


23 


altid ere ledsagede af Hunde, hvorfor Affaldet af Fodemidlerne saa 
meget mere turde forudsættes at ville ligne vore Kjokkenmåddin- 
gers Indhold. For Grénlændernes Vedkommende har Hr. Inspec- 
lor Olrik i Nordgrønland, og for Lappernes Vedkommende Hr. 
Kjåbmand 4. G. Nordvi i Mortensnæs i Ostfnmarken lovet mig al 
Bistand; og begge have allerede for en Del ydet Materialier til 
forskjellige mærkelige Sammenligninger. Saaledes har Inspector 
Olrik ladet optage paa en nær ham boende Grånlænders Kjåkken- 
mådding alle de Knokler, der i en kort Tid kunde samles paa 
Overfladen, og indsendt disse til mig. I Antal ere de omtrent 
halvfjerds og hidrøre fornemmelig fra Fugle; man vil over- 
raskes ved al see den fuldkomne Overensstemmelse mellem disse 
og Knoklerne fra vor Urstammes Kjåkkenmåddinger; som i disse 
findes der blandt dem næsten ingen af de mindre haarde Ben, 
og ligeledes have saa at sige samtlige Benpiber deres Ender 
afbidte. =) 

I Affaldet fra Grénlændernes Maaltider ligge altsaa Knok- 
lerne i det samme Forhold og i den samme Tilstand som i 
Kjokkenaffaldet fra hin fjerne Urtid hos os. At det paa forste 
Sted er Hundene, der have tilredet Knoklerne paa denne be- 
stemte Maade, fremgaaer ikke alene af de aldeles friske Mærker 
af Tandspidser paa Knoklerne, men ogsaa af de bestemte Medde- 
lelser desangaaende, men det er jo ogsaa vel bekjendt, at Hun- 
dene i Grånland saagodt som udelukkende ere henviste til den 
Føde, de kunne såge paa Kjåkkenmåddingerne. Skulde min 
forannævnte Bevisfårelse have trængt til Bekræftelse, haaber jeg at 
den tilstrækkelig har erholdt samme ved Hr. Inspectér Olriks Pråve- 
sending, der idvrigt efter Låfte vil blive efterfulgt af flere. — 
Efterat være komne saavidt frem i denne Henseende, stiller det 
sig allerede som en- mere bestemt Opgave for vore nærmeste 
Undersågelser at lilveiebringe Materialier til Besvarelsen af det 


+) Der er nemlig kun tre af Rårknoklernes Benpiber, hvis nederste Ledender 
ikke ere afgnavede, og disse ere Skinneben (tibia) af Fugle. Sml, Oversigt 
f. 1851. S. 219, 


Spørgsmaal, hvilke Former eller Racer af Hunde Urfolket hos 
os har havt, thi som bekjendt afgiver Husdyrenes Historie en 
ikke uvæsenlig Veiledning til Erkjendelse afFolkestammernes egen 
Historie og Forbindelse indbyrdes. De i Ophobningerne hidtil 
indsamlede Levninger af disse Dyrs Lemmer og Kjæber i For- 
bindelse med de enkelte tilsvarende Dele, vi have fra Grav- 
héiene, synes allerede at antyde, at Urfolket har havt to, 
idetmindste i Storrelsen forskjellige, Racer (sml. tidligere Med- 
delelser fra 1851 S. 218 og fl. St.) 


Som et Bidrag til Landets ældre Culturforhold fortjener her 
at omtales et Fund fra en Tårvemose i Nærheden af Kjoben- 
havn; men fårend jeg nærmere fremsætter dette, vil jeg ganske 
kort herre de vigtigste af de Levninger af Landets ældre Dyr, 
som siden vor sidste Beretning derom ere indkomne til de offenlige 
Museer fra Tårvemoserne. Blandt Levningerne af stårre fauni- 
stisk Interesse vil jeg saaledes erindre om de Pandeskaller, der 
ere fundne af den puklede saakaldte Uroxe, Bos bison L., i en 
Skovmose vod Baldersbrånde i Sjælland, og af den håinakkede 
Oxe, Bos frontosus Nils. i en Mose paa Måen,%%) foruden flere 


%) Ogsaa til en umiddelbar Sammenligning mellem Eskimoernes Fremgangs- 
maade ved at klåve Rensdyrets Marvknokler, og den, vort Lands ældste 
Beboere i lignende Tilfælde have anvendt, har jeg Låfte om at erholde 
de nådvendige Materialier. Den Kjåkkenmådding, hvorpaa de nedsendte 
Knokler vare samlede, var paa et Sted, hvor der i det hele kun spistes 
faa Rensdyr og hvis faste Beboere ovenikjåbet vare rykkede ud over det 
primitive Stadium, idet de vare i Besiddelse af den indfårte Jernsav; 
istedetfor at afhugge Ledenderne og spalte Benpiberne, som Urindvaa- 
nerne her i Norden aabenbart have gjort, afsave disse Grénlænderne nu 
ligefrem Ledenderne og kunne saaledes udtage.Marvråret helt. Et Par 
af disse afsavede Ledender og Benpiber nedsendte Hr, Inspectéåren, men 
gav mig Udsigt til at erholde nogle paa vore Urindvaaneres Vis spaltede 
Marvknokler, naar Grénlænderne næste Gang gik tilfjelds paa Rensjagt, 
da de paa disse Toure ikke fåre Bensaven med sig. 

%4) En forelåbig Notits om begge disse Pandeskaller er givet i Oversigt f. 1852 
Nr, 5 og 6. S. 236 —37, 


25 


Pandeskaller-af Kjæmpeoxen eller den egentlige Uroxe, Bos urus 
L. Nilss, blandt hvilke de fuldstændigste ere indsendte af d”Arr. 
Consistorialraad Qvistgaard til Aagerup, Captain v. Néæelsen af In- 
fanteriet og Assessor Lunn til Knapstrup pr. Holbæk. — Foruden 
flere Takker af Elsdyret, Cervus alces L., har Universitets- 
museet erhodlt en næsten fuldstændig Benrad af et mandligt 
Elsdyr, opgravet af en Mose paa Laaland og af Hr. Proprietær 
Jessen til Assertrup givet til Museet, hvor det nu er opstillet 
og udgjår et af dettes anseligste Stykker,”) i det den manglende 
Overkjæbe og Pandeskal heldigvis har kunnet erstattes ved 
Craniet af et mindre fuldstændigt, men ligesaagammelt, mandligt 
Dyr, opgravet i en Mose nær Kastrup ved Sorée, og ved de 
Herrer Forvalter Conradsens, Etatsraad Neergaards og Forst- 
candidat Mourier-Petersens Velvillie kommen i Museets Besid- 
delse. De faa Vidnesbyrd, jeg tidligere har anfért om Rens- 
dyrets Forekomst her i Landet, kunne nu foråges med idetmindste 
trende nye, idet Universitetsmuseet har fra Hr. Pastor Thanning 
til Vollerslev modtaget et Rensdyrhorn opgravet for 2 Aar siden 
af en Mose ved Gjårslåv og fra Hr. Stud. phisos. L. P. Fenger 
en lignende af en Mose ved Gjerum i Sjælland, og idet jeg iblandt 
flere andre Knokler, som Skovfoged Rosen paa Bornholm for 
flere Aar siden sendte Museet, har erkjendt den forreste Del 
af Rensdyrets Fodblad (metacarpus). — Fra en Tårvemose ved 
Slagslunde i Sjælland har det kongelige Museum modtaget den 
ene Side af Underkjæben af en Bæver, Castor fiber L.… og fra 
en Mose ved Knapstrup har Universitetsmuseet modtaget Pande- 
skallen og flere Knokler af den dertil hårende Benrad af en Ulv, 
Canis lupus L., hvilke Levninger, der skyldes de Herrer Asses- 
sor Lunns og Cand. Vaupells Velville, man maa sætte saa meget 
større Pris paa, som det hidtil ikke var lykkedes Museet at er- 
holde Knokler af dette Dyr, uagtet dets Udryddelse ligger vor 
Tid saa nær. 


”) Sml. Anmærkningen i Oversigterne f. 1851 S. 29, 


88 


Mere end i blot faunistisk Henseende mener jeg derimod 
det fålgende Fund fra en Tårvmose i Nærheden af Kjobenhavn 
vil have Interesse, Mosen, som ligger mellem Lygtensaa og 
Grøndalsaa, er saa nær ved Hovedstaden, at Meddeleren næ- 
sten ugenlig, og undertiden flere Gange om Ugen, har kunnet 
besøge den og fålge den der i det sidste Par Aar begyndte 
Torvgravning og saaledes bedre bedåmme Tidsforholdene ved de 
efterhaanden fremkommende zoologiske og antiqvariske Gjen- 
stande. I en Dybde af fire til fem Alen. har jeg fra denne Mose 
oftere modtaget enkelte Knokler af Dyr og haandstore Stene, 
iblandt hvilke flere af Flint, der syntes paavirkede af Menne- 
sker, og til disse sidste håre navnligen kantede Flintstykker, 
der ligne dem, vi have betegnet med Navnet ,Flintknuder”, samt 
tvende Stykker af en ituslagen Stenåxe — utvivlsomt af dem, 
der vare i Brug i Stenalderen. I en Dybde af fire Alen og i 
Væggen af samme stårre Tårvgrav, hvoraf de nylig nævnte 
Gjenstande vare fremkomne, fandt Torvgraverne ogsaa staaende 
lodret i Térvmassen fem Fodbladsben af en lille Dråvtygger, 
hvilke ved deres Længde og Form og de Forhold, som den paa 
deres forreste Flade låbende Længdefure vise, råbe at de ikke til- 
håre nogen mindre Art af Hjorteslægten, men hidrøre fra et Dyr 
af Linné's stårre Slægt Ovis. Disse Ben, der ligne overmaade 
meget Fodblabsbenene af vort tamme Faar, bleve angivne at have 
staaet saa tæt ved Siden af hinanden, at de maalte antages at 
have været oprindeligen sammenbundne ved et nu forsvundet 
Baand, og ved Siden af dem, kun faa Tommer fra dem, fandtes 
der et Lerkar, eller det meste af et saadant, hvilket desværre 
ved uforsigtig Behandling under Udtagningen og ved den deri 
indeholdte Tårvmasses Undersøgelse var gaaet itu, inden jeg 
kom tilstede. Uden at kunne angive nogen nærmere Sammen- 
hæng mellem disse saa nær ved hinanden fundne Gjenstande, 
maa jeg indskrænke mig lil at bemærke, at af disse fem for- 
trinlige Marvben, hvis Stilling allerede robede at de maatte have 
været i Menneskehænder, frembyde de tre meget tydelige Tver- 


27 


ridser eller Snit af skarpe Instrumenter i Nærheden af Ledfla- 
derne, som om det var Mærker af Feilsnit ved Overskjæringen 
i Leddene, og at Skaarene af Lerkarret vise, at dette baade i 
Masse og Form stemmer aldeles med Stenalderens Kar. — Alt 
dette i Forening med de ovennævnte utvivlsomme Gjenstande 
fra Stenalderen, fundne i samme Dybde og kun faa Alen der- 
fra, gjår det meget sandsynligt, at Knoklerne ere virkelig i 
Stenalderen komne ned i Mosen; men har dette været Tilfældet, 
maa Faareslægten allerede dengang have været her i Landet, 
noget hvorom vi ikke have nogetsomhelst andet Vidnesbyrd og 
med hvis Antagelse man derfor maa være meget vaersom, indtil nye 
Kjendsgjerninger. stille Forholdet i en bedre Belysning. Saa- 
meget bliver under alle Omstændigheder vist, at Knoklerne ifålge 
Tørvmosens hidtil kjendte Beskaffenhed og den Dybde, hvori de 
i denne bleve fundne, maa ansees for at være af héi Ælde, 
hvorom ogsaa den usædvanlig gode Tilstand, hvori de befindes, 
vidne. i 

De tilhåre idetmindste to forskjellige Individer, af omtrent 
samme Stårrelse, thi de fire af dem ere 5” lange og den femte 
4” 3", i Længde afvige de saaledes ikke fra det tamme Faars, 
men de ere meget spinklere. 


Saasnart Spørgsmaalet har været om paa en saavidt mulig 
lilfredsstillende Maade at godtgjåre, til hvilken af de store Folke- 
stammer, Landets Urfolk henhårte, har man altid maattet be- 
klage, at vore Museer kun ere i Besiddelse af Cranier og ikke 
af hele Skeletter.  Craniernes Antal tiltager med hvert Aar, 
men endnu have vi ikke et eneste Skelet, end sige saamange, 
at Folkets almindelige Bygning deraf kunde skizzeres. Dette 
Savn mærkes imidlertid ikke alene, naar det gjelder om at paa- 
pege, hvilken Hovedstamme af Menneskeslægten det var, som 
har givet det nordlige europæiske Slettetland sine fårste Ind- 
vaanere; men det træder allerede fåleligt nok frem ved Besva- 


28 


relsen af mange af de mere underordnede Spårgsmaal angaaende 
Folkets Culturtrin og dets gængse Forestillinger m. v. 

For at nævne et Exempel: der gives, som bekjendt, Old- 
forskere og Naturkyndige, der ere tilbåielige til at antage, at 
Urindvaanerne og Lapperne have været meget néie beslægtede, 
og at derfor begge disse Folkefærd indbefattes under de hos 
ældre romerske og græske Forfattere skildrede Finner, Fenni, 
Scritifenni 0.s. v. Men hvorledes skulle vi nu ad den sammen- 
lignende Naturforsknings og Ethnographies Vei kunne tilfreds- 
stillende undersåge Rigtigheden af en saadan Anskuelse, navn- 
lig med Hensyn til, hvorvidt mange af de os om Lapperne vel- 
bekjendte Forhold eller hvorvidt hine ældre historiske Beret- 
ninger (f. Ex. at Mænd og Qvinder omtrent havde samme Dont, 
at Qvinderne vare ligesaa dygtige Jægere som Mændene m. m.) 
virkelig passe paa vore Urfolk, naar vi ikke kunne henholde 
os lil de fra vore ældste Grave optagne Skeletter? Thi alene 
ved dem ville vi blive istand til forst at skjelne mellem Kjon- 
nene, og dernæst atter ved Hjelp af de hvert Skelet medgivne 
Redskaber og Prydelser til at erkjende, hvorvidt det i Graven 
til Fortsættelse af Livet i den anden Verden nedlagte Udstyr 
har været ens for Manden og Qvinden, eller ikke. Skulde det 
nemlig vise sig, at de med Mændene og Qvinderne begravede 
Gjenstande altid vare de samme, havde man unægtelig Grund 
til at troe, at ogsaa Mændenes og Qvindernes Dont omtrent 
havde været den samme, da, som bekjendt, Folkefærd paa et 
lavt Udviklingstrin gjerne medgive de Dåde deres vigtigste dag- 
lige Redskaber og Prydelser. Skulde det derimod paa den an- 
den Side træde frem, at de med Mændene og Qvinderne ned- 
lagte Redskaber og Smykker have- været af forskjellig Art, vilde 
man bl. A. ved fortsat Opmærksomhed ad denne Vei idetmindste 
komme til en sikkrere Tydning af de mange Former af Sten- og 
Benredskaber, som ere nedlagte med de Afdåde i Gravene. ”) 


”) Da Stenkamrene i Reglen indeholde flere Skeletter, eller ere et Slags Fa- 
miliebegravelser, bliver det ved de sædvanlige, af Ukyndige ledede, Ud- 


9 


Vi have derfor ogsaa maatle ansee det som en Opgave for 
vor Virksomhed, saavidt muligt, at erhverve hele Skeletter, eller 
dog saa fuldstændige Dele deraf, at Oplysninger til de nysnævnte 
Spårgsmaals Besvarelse ved dem kunde vindes. I denne Anled- 
ning have vi oftere henvendt vor Opmærksomhed paa at udfinde 
Gravhåie, hvis Undersågelse maåtte kunne formodes at ville 
give Udbytte saavel i denne, som i andre Relninger, for under 
gunstige Forheld selv at lade dem omhyggelig udgrave. 

En sjelden Leilighed til Undersågelse af denne Art synes 
heldigvis netop iaar at ville aabne sig for os. Hr. Consul 
Hage i Stege, hvem Videnskaben allerede har at takke for flere 
værdifulde Fund, indsendte nemlig ifjor til Meddeleren adskillige 
Knokler og Redskaber, fremkomne af den ene Ende af en 
Jættestue eller et stort Stenkammer paa Hjelm Mark nær Stege, 
hvilket en Bonde havde begyndt at udgrave. Det Indsendte an- 
tydede, at Mennesker af meget forskjellig Alder vare begravede 
der, og at Levninger af en usædvanlig Mængde Dyr%) havde 


gravninger saare sjelden bemærket, hvorvidt de forefundne Redskaber 
have været.nedlagte med det ene eller det andet af Skeletterne. Under 
saadanne Omstændigheder vilde det naturligvis være umuligt at gjøre 
sikkre Slutninger angaaende Mændenes og Qvindernes Redskaber. I de 
mindre almindelige Tilfælde, hvor kun et enkelt Skelet er tilstede, kan man 
derimod nok regne, at samtlige nedlagte Redskaber og Smykker have til- 
hørt dette, Det fortjener saaledes her at nævnes, at det Kgl. oldnordiske 
Museum netop ifjor, ved Hr. Overauditeur Steenstrup har modtaget fra 
Frederikshavnsegnen adskillige Dele af et enkelt Skelet, som tilligemed en 
Flintåxe eller Flintkile og en stor Mængde Ravsmykker eller Perler var 
fundet i en Stenkiste eller et lille Stenkammer, som Husmand Christen 
Pedersen Boel i Gjerum med megen Omhyggelighed udgravede. Skeletde- 
lene have været forelagte Hr. Prof. Ibsen, som har erklæret, at Någlebenets 
og Bækkenets Form antyde, at de maa have tilhårt et Fruentimmer, og 
dermed stemmer ogsaa Ganens og Tandrandens Form overens. -Man seer 
fålgelig, at der her ved et Qvindelig har været nedlagt ikke blot en Mængde 
Ravsmykker men ogsaa en Stenåxe. Dette give vi her kun som et fore- 
låbigt Exempel paa det Udbytte, man i Fremtiden paa denne Maade vil 
kunne erhverve, 


%) Kjendelige blandt disse vare Knokler og Tænder af flere Hunde, Raadyr, 
Hjorte og, saavidt jeg kunde skjånne, af Rensdyr samt af flere Fugle. 


30 


været nedlagte med dem tillige med mange Stenkar og Koge- 
kar. Da Graven kun var ganske lidt forstyrret i den ene Ende, 
maalte vi her vente en i flere Henseender rig Håst, naår Alt, 
saavidt gjorligt, kunde blive fremdraget i sin Sammenhæng, Hr, 
Consul Hage beviste os strax den særdeles Velvillie at foran- 
ledige den begyndte Udgravning standset og Kammeret bevaret, 
indtil vi selv kunde komme over til Méen og lede Undersågel- 
sen. Sidste Eftersommer vare vi desværre forhindrede herfra 
ved andre Forretninger, men vi haabe nu i dette Foraar at kunne 
begynde vor fælles Virksomhed med denne lovende Udgravning. 


Til Slutning udbeder jeg mig endnu Selskabets Opmærk- 
somhed for det Bidrag, som jeg ovenfor har omtalt at have 
modtaget fra Hr. Kjåbmand Nordvi i Ostfinmarken til Sammen- 
ligning mellem vor ældste Befolkning her og den ældste Befolk- 
ning i hine fjerne Egne, til hvilke man jo har villet antage, at 
Levningerne af det nordeuropæiske Slettelands oprindelige Be- 
boere efterhaanden vare fortrængte, idet de maatte vige for 
kraftfuldere Stammer. Det er jo ogsaa med disse nordlige 
Egnes nuværende Befolkning flere Forskere, navnlig Néælsson 
og Retzius, ifålge de anstillede Undersågelser af Cranierne fra 
vore Gravkamre, have troet at vor Urstamme her har havt 
mest Overensstemmelse i Hovedets Bygning, medens andre Under- 
sågelser have sågt at paavise Ligheder i Levemaade og Skikke, 
hvilke Ligheder endog turde være blevne forågede ved Kjendsgjer- 
ningerne fra vore Kjåkkenmåddinger. — Jo mere derfor Ansku- 
elsen om en dybere Fælledskab mellem disse i Rum og Tid 
fra hinanden skilte Stammer vinder Fremgang, desto mere maa 
det være os magtpaaliggende at samle Kjendsgjerninger til en 
saadan strængere Sammenligning, der i sin Gjennemfårelse kunde 
sondre mellem de Overenstemmelser, der alene have deres Grund 
i el fælleds Kulturtrin, og dem der udspringe af en dybere Rod. 
Det maalte derfor være mig særdeles kjært, at Hr. Nordvi, med 


31 


hvem jeg allerede i flere Aar paa Museets Vegne har staaet i 
Forbindelse og som jeg tidligere har havt den Fornåielse at 
regne blandt mine Tilhårere, saa beredvilligen imådekom mit 
Onske om, fra den Del af Finmarken, hvori han boer, at erholde 
de til en nåiere Sammenligning nådvendige Materialier. Alle- 
rede for flere Aar siden har jeg fra ham modtaget et Cranium 
fra de i Steenurden ved Stranden forekommende ældre Grave 
fra den hedenske Tid%), tilligemed flere Oplysninger om den 
brugte Begravelsesmaade, og idet han nu i sidste ved Nytaar 
modtagne Brev lover mig sin Bistand til efterhaanden at kunne 
erholde de vigtigste Redskaber Lapperne bruge til deres 
Jagt og Fiskeri samt til Udførelsen af deres andre daglige 
Forretninger, sender han mig dennegang en udfårligere Beret- 
ning om de Undersøgelser, som han har anstillet i de gamle Grave 
i Nærheden. De Kjendsgjerninger, han derved har givet til den 
forestaaende Sammenligning, haye forekommet mig og Comiteens 
lvende andre Medlemmer at have saamegen stårre Værd, som 
der hidtil er saa stor Mangel paa den Slags Undersågelser, hvortil 
kommer, at de anbefale sig ved en simpel og ukunstlet Fremstilling 
af det Forefundne. Vi kunne derfor ikke andet end ånske dem 
optagne blandt det &vrige Materiale, vi have det Hverv at bringe 
tilveje, og i den Overbevisning, at Selskabet vil dele vor An- 
skuelse om det Fortjenstfulde i Hr. Nordvis Bestræbelser, udbede 
vi os altsaa Plads for folgende Meddelelser i dets Oversigter: 


”) Dette Cranium har jeg overladt Craniesamlingen i Universitetets normal- 
anatomiske Museum. Hr. Professor Ibsen er tilbåielig til, uagtet de smaae 
Afvigelser, at ansee det for at være af lappisk Herkomst. 


32 


Hr. Kjobmand AA. G. Nordvi's Undersågelser af ældre 
hedenske Grave i Ostfinmarken. 


Fra Handelsstedet Mortensnæs omtrent 4 Miil langs -Varan- 
gerfjorden mod Ost bestaaer Landskabet langs Såen af lave 
fremspringende Klippeafsatse, under hvilke der ofte af Naturen 
har været dannet smaae Huler, der ere blevne benyttede til 
Grave. Hvor disse Klippeafsatser ei styrte lige ned mod Såen, 
bestaaer Landskabet mellem Séen og disse af en Mængde tynde flade 
Steenheller, fra flere Alens indtil faa Tommers Udstrækning i Længde 
og Bredde, og fra een Fjerdedelstomme indtil fire Tommers Tykkelse, 
og denne Formation fortsættes ned ad i flere Alens Dybde. Hvor 
denne Steenhelle-Formation fremtræder, naaer den lige fra Séen 
opefter 4—600 Alen. En saadan Formation kaldes her Steenurd. 
Paa ovennævnte Strækning langs Fjorden, der omtrent har Ret- 
ning fra Vest til Ost, findes en stor Mængde Begravelser (flere 
hundrede), stårre end paa noget andet langs Varangerfjor- 
den beliggende Terrain, skjåndt baade Grave og en lignende 
Formation forekommer flere Steder. Paa den omtalte Stræk- 
ning findes Gravene anbragle i Klippeafsalsernes smaa Huler, 
under de enkeltviis liggende stårre Stene, samt i den frit lig- 
gende Sleenurd. De fleste Grave have tidligere været aabnede, 
uvist af hvem og naar, og vel mest af Nysgjerrighed eller og- 
saa i Haab om at benytte de forefundne Ting (Flint?) og muligvis 
i Forventning om'at finde Skatte i dem. I Begyndelsen af denne 
Maaned levnedes mig nogen Tid til at foretage Undersøgelse af 
de tidligere aabnede Grave, og jeg var ved samme Leilighed 
saa heldig, at finde nogle forhen ikke aabnede Grave, af 
hvilke jeg har været island til at gjøre mig et tydeligt Begreb 
om de Folks Begravelsesmaade, hvem disse hedenske Grave 
lilhåre (Lappernej, og at modbevise at Ligene skjådeslåst have 
været nedlagte, samt at der intet findes i Gravene, hvilket man 
lidligere har paastaaet. Jeg vil derfor give en kort Beskrivelse 
over Gravenes Form, og tillige oplyse hvad der er fundet i 


are 


33 


nogle dels tidligere aabnede og dels nu af mig uaabnede fore- 
fundne Grave. 

Hvor store Sten hvile paa deres Underlag med en ringe 
Deel af deres nedre Flade og saaledes lade et Rum tilovers, 
er dette Rum under Stenen benyttet til Grav, og Aabnin- 
gen dertil er udenfra tildækket, idet der op imod Stenen 
er stillet flade Steenheller i flere Lag, hvilke fra Underlaget 
skraane opad og slutte til det dækkende Klippestykke eller til 
den store Steens Yderkant. Er Graven anbragt i Steenurden, 
hvor der kun findes de ovenfor nævnte store Steenheller, da ere 
disse opkastede, og en næsten fiirkantet Fordybning er dannet 
1 til 1 Alen dyb, saa at deri et Liig beqvemt har kunnet rum- 
mes. Siderne af denne fiirkantede Fordybning ere dannede 
jevne derved, at Steen ere lagte paa hverandre lige op fra Bun- 
den, men denne Gravmurs Overkant gaaer aldrig håiere op end 
i Niveau med den omgivende Steenurd. Bunden bestaaer enten 
af mindre Stene, eller den er belagt med smaa flade tynde 
Steenheller. Mod Gravmurens indre Side er der stedse opreist 
stårre eller mindre Steenheller, der dog ei fålge dennes næsten 
fiijrkantede Form, men snarere ere anbragte saaledes, at Gravens 
Indre ved disse Steenhellers Stilling erholder en rundagtig Form. 
Disse indvendig reiste Steenbeller naac enten ikke heelt op til 
Gravmurens Overkant, eller til denne; hvor dette Sidste er Til- 
fældet, hviler det fårste Lag af de Steenheller, der dække 
Graven, paa dem, i modsat Fald er det forste Steenlag anbragt 
hvilende paa Gravmurens Overkant. Indvendig i Graven sees 
ofte Sidernes Steenheller at være af forskjellig Stérrelse, men 
stedse er der mod Ligets Hoved- og Fodende opreist en stor 
flad Steen. Til begge Sider af den for Hovedet opreiste Sten, 


'slutte sig tvende smalere, der paa skraaes fra begge Sider 


nærme sig hinanden imod Gravens Bund - og imellem hvilke - 
Hovedet er lagt; dette er altsaa bagtil ståttet mod den store 
opreisle Sleen, og fra begge Sider af de smalere i Gravens 


Bund sammenlåbende Stene. Hvor den ene af Gravens Sider 
3 


34 


er dannet af en stårre Steen eller af et jevnt Klippestykke, er 
der som oftest imod dette indvendig fra ogsaa opreist Steen- 
heller. Dækket over Graven bestaaer af store Steenheller, men 
hvor Gravens Bredde dertil er for stor, er man blevet nåd- 
saget til at tage lange smale Stene og lægge dem over Gra- 
ven, for derpaa at anbringe Steenhellerne. Efterat det ne- 
derste Lag af Steenhellerne, det der altsaa er nærmest Li- 
get (11 å 1 Al. fjernet fra dette), er blevet paalagt, er der 
atter lagt skraat opad fra Siderne flere Lag tynde Steenheller, 
hvilke efter Lagenes Mængde, som varierer fra 4 til 16, danne 
en stårre eller mindre Forhéining, der jævnt skraaner ned ad 
til alle Sider mod den omgivende Steenurd. Gravens ydre Ud- 
seende er rundagtig og håiner sig efter Lagenes Mængde lidt 
over den omgivende Steenurd. Hvor Graven har været anbragt 
under Stene, har Rummet ofte ikke tilladt overalt indvendig at 
sætte de opreiste Steenheller for at betegne-det egentlige indre 
rundagtige Steenkammer, og det er saaledes kun i de frit i Steen- 
urden anbragle Grave, at man seer Gravens egentlige indre Form. 
Hvad enten Gravene have været anbragte i Klippehuler, under 
store Stene eller i Steenurden, har man paa det omhyggeligste 
søgt at undgaae fuglige Steder, ligesom ogsaa saadanne, hvor Jord 
findes i Nærheden; i al Fald er delte Tilfældet med de her i Egnen 
forekommende Grave. Da Graven saaledes er særdeles vel til- 
dækket med de paa hverandre tagformigt lagte Steenheller, og 
Bunden ligeledes bestaaer af mindre, flade Stene, maa dette 
tilskrives, at der findes Been- og Træredskaber hvis Form 
endnu kan gjenkjendes. 

Jeg gaaer nu over til at meddele mine enkelte lagttagelser 
ved de undersøgte Grave: i 

1. Ved at undersøge en tidligere aabnet Grav, der efter 
den fårste Aabning alter havde været godt tildækket, fandtes 
der et temmeligi godt conserveret Skelet. Graven var 2% Alen 
lang, 1 Alen bred, $ Alen dyb. Den laae midt i Steenurden, og der 
var indvendig opreist flade Steenheller, der naaede op til Grav- 


35 


murens dverste Kant. Bunden var belagt med mindre, tynde 
Steen. Taget havde bestaaet af store, flade Steenheller, som frem- 
deles laae over Graven, og de herover liggende Steenlag havde 
kun været faa, saa al Graven ikke har havt nogen mærkelig 
Håide over den omgivende Steenurd. Gravens Retning var fra 
V. til SO. Da Skelettet laae urårt, saaes Craniet at have ligget 
med Ansigtet opad mod SO. eller-Ost. I Graven fandtes meget 
sammensyet Birkebark, Fugle- og Fiskebeen, og -ved Ligets ven- 
stre Side ved Brystet en lille rundagtig Metalskaal, hvis Dia- 
meter er omtrent 2 Tommer og Dybde 11 Tomme. Paa Skaalens 
nedbåiede ydre Kant har der været paaloddet i trende Stykker 
en tynd flad Metalring af samme Metal som Skaalens, hvilken 
Ring paa et Sted er lidt båiet opad, saa at den ikke fålger 
Skaalens Yderkant, men lader en Aabning tilsyne, som om der 
har været paaloddet et Skaft, hvortil der i Graven dog ikke 
fandtes Spor. Den paaloddede Metalring har bestaaet af 3de 
Stykker, der have været sammenloddede. Kun paa eet Sted 
sees et Hul gjennem Kanten af Skaalen eg Metalringen, hvor- 
igjennem formodeniligen en Nagle har været anbragt.  Skaalen 
er heel. 

2. Under en meget stor Steen, som ved sin Stilling dan- 
nede paa venstre Side en Aabning, fandtes denne tidligere al 
have været. lukket med opreiste Stene, og dette saaes endnu at 
være Tilfældet ved den nordre og såndre Side. Ved at under- 
Søge Gravens Bund, der bestod af mindre Stene, fandtes dverst 
i Graven mod Vest, hvor den store Steen ved sin Stilling danner 
en Hule af omtrent 3 Al. Hide, 24 Al. Længde, samt 1% Al, 
Bredde, et Stykke efter Længden sammenbåiet Metal, hvorigjennem 
sees Spor af Senetraad. Dette Metalstykke, der sammenbåiet er 2 
Tommer langt og 4% Tomme bredt, er langs Længden ujævnt 
afhugget, og bærer paa- forskjellige Stedery$por af Indtryk af 
et skarpt Instrument. Ellers fandtes der kun nogle Stykker 
Birkebark og Fiskebeen. Ovennævnte Metalslykke er formodent- 


lig nedlagt hos den Afdåde som Amulet. 
IT) Jag 


— 86 


3, I en tidligere aabnet og uden Overdække værende Grav 
der laae midt i Steenurden, fandtes paa venstre Side i Graven, 
lagte mellem de Gravmuren dannende Steenlag, 4 Beenpile af 
trekantet Form, hvoraf de to ere godt conserverede, og en lige- 
ledes godt conserveret Fiskekrog af Reensdyrhorn. Desuden 
fandtes Fugle- og Fiskebeen, smaa Træstykker, sammensyet 
Birkebark, 2de Snegle, 4 Stykke Læggebeen af Reensdyr og 
nogle meget fortærede Menneskebeen. 

4. I en midt i Steenurden beliggende Grav, der tidligere 
havde været aabnet og hvis Bund var opfyldt med de over 
Graven lagte Steenlag, fandtes endeel smaa uregelmæssigt dan- 
nede hvide Qvarizstykker og en af samme Steenart tildannet 
skarp trekantet lille Pilespids. 

5. En tidligere aabnet Grav undersågtes nåiere, og deri 
fandtes et meget fortæret Skelet.  Gravens Retning var fra 
V. til O., og Kraniet laae i den vestre Ende af Graven. Til 
Graven var der paa den nordre Side benyttet en jævn Klippe- 
væg, hvorlil der var opreist flade tynde Steen, hvilket 
ogsaa var Tilfældet ved de andre Sider. Bunden bestod for 
en Deel af smaa Stene. Paa Bunden af Gravens dvre Deel 
fandtes paa venstre Side af Skelettet tre meget beskadigede 
Bævertænder, 1 Muslingeskjæl (Koskjæl), hvis vre Deel var 
bortskaaret, saa at den nedre dannede en Ring, hvori laae en 
mårkladen toppet, flintaglig Steen, og i Gravens nedre Ende 
laae et fladt, hvidt Qvartzstykke. Paa Skelettets håire Side 
midt i Graven fandtes en graalighvid mod Enden but tilspidset, 
men af Naturen tildannet Steen; den er 6 Tommer lang, og 
dens Diameter i åverste Ende, hvor den er flad, 5 Tommer; 
Fladen viser Spor af at have været benyttet til Slag, idet den 
der er af lysere Farve, ligesom der ogsaa paa dens ydre Sider 
sees 6 smaa Flisør at være afsprungne ved Slag paa for- 
skjellige Steder. Desuden fandtes henlagt i Gravens Bund paa 
forskjellige Steder 4 Snegle, meget sammensyet Birkebark, Fugle- 
og Fiskebeen. For faa Aar tilbage saaes i denne Grav en 


37 
Mængde Reenhaar, hvilket ikke af mig er iagltaget i nogen 
anden Grav. 

6. Under et fremspringende Klippestykke, op imod hvilket 

en Grav var dannet, fandtes der ved at optage endeel i Graven 
sammenstyrtede Steenheller tvende to Tommer lange og een noget 
mindre Tand, som ikke ere af Dyr, der nu forekomme her i 
Egnen, men ganske vist smaa Hvalrostænder. Desuden fandtes 
i Graven 3 Ryghvirvler af Reensdyr, smaa Stykker af et Cra- 
nium, Birkebark og Fiskebeen. 
…— T. I en aabnet Gravs vestre Ende fandtes et lidet Stykke 
udhulet Leer, der viser sig at være Fragment af et stårre Kar, 
tvende forskjellige Arter Snegle og nogle hensmuldrede Men- 
neskebeen. 

8. I en tidligere aabnet Grav fandtes paa Bunden, der 
nu var overvoxet med Lyng og Moss 1 Metalspænde, paa 
hvis Overflade er slaaet Nagler til Zirat. Paa Undersiden er 
paaloddet Ringe, for ved disse at paasye den til Klædnings- 
stykket. Endvidere fandtes en Metalfigur, der paa den ene Side 
var noget beskadiget af Rust, forestillende et Dyr (Bjørn), et 
mod Enden tilspidset Furutræestykke, omtrent 1 Alen langt, 
og endeel syet Birkebark og Fiskebeen.  Gravens Vægge ud- 
gjores paa tvende Sider af fast Bjerg, og de andre Sider dannes 
af store Stene. Bunden bestod af mindre Stene. Baade Klippe- 
stykkerne og de store Stene, der dannede den indre Gravmuur, 
laae skjulte ; Steenurden, bedækkede af Steenheller, der udgjåre 
Formationen, Dybden var %4a Alen, Længden 2 Alen 10 Tom- 
mer, Bredden i vestre Ende 1 Alen og i dstre 1 Alen 3 Tom- 
mer. Gravens Retning er fra V. til O., og dens ydre Form er 
meget betegnende, idet de over Graven lagte Steenhelle-Lag 
belåbe sig til 1410 Lag af store Steenheller, der fra Siderne 
vare lagte paa hverandre skraaes opad, og dannede saaledes 
en lille rund H6i. 

9. Under de nedfaldne Steen fra Overdækket af en tid- 


8. 


ligere aabnet Grav fandtes et Stykke Enetræ, 2 Alen langt og 
lo Tomme i Diameter. Dette Træstykke er godt conserveret. 
10, En Fjerdingmiilsvei fra Mortensnæs fandtes en Grav 
at være dannet op «imod en Klippevæg. der udgjorde Gra- 
vens nordre Side og hvorfra en fremragende Klippekant gik 
nogle Alen ud over Graven i en Håide af 2%2 Alen over 
den op til Klippevæggen liggende Steenurd. Den havde tid- 
ligere været aabnet, men ved at borttage nogle faa Sleen- 
heller fandtes 1 Cranium, hvis Ansigt endnu var bedækket 
med flere dels fra Siden og dels forfra over hinanden lagte 
Lag af Birkebark, håire Sides Ribbeen, Laarbeen, venstre 
Arm og Laarbeen tilligemed nogle mindre Haand- og Fodbeen. 
At håire Sides Been vare bedre bevarede, maa tilskrives den 
Omstændighed, at denne Side nu var bedre dækket af Steen- 
heller end den venstre, hvortil Snee og Regn let havde fundet 
Adgang. Ved Hovedet fandtes 1 Kindtand (Ræv), Fugle- og 
Fiskebeen, og ved Ligels Arm paa venstre Side 2de beskadigede 
og 1 ubeskadiget Fuglepiil, alle trekantede. Paa denne sees 
2de indskaarne Furer, hvoraf den ene er længere end den an- 
den, og hvoraf den længste naaer op til Pilens Midte, hvor der 
paa alle Sider er anbragt et Tegn BR Hvor Pilene laae, fandtes 
et tyndt fladt. Furu-Træstykke. Paa forskjellige Steder rundi 
om ved Liget fandtes henlagt 6 Snegle, og nogle faa Stykker Tang 
" saaes i Graven. Foruden det omkring Hovedet endnu paasiddende 
Birkebarklag, fandtes der under og paa Siderne af dette en bety- 
delig Deel, og ligeledes hvor Hænderne og Fådderne havde ligget; 
endel af Birkebarken viste sig at have været holdt ved Ilden, 
for at faae den til Sammensyningen fornådne Boielighed. Gra- 
ven fandtes ved Maaling at være 3 Alen lang, 1Y4 Alen bred 
og %a Alen dyb, og dens Retning var fra NV. til SO. Cra- 
niet laa med Ansigtet opad, vendt mod SO. 
Trelten Alen åst for denne Grav findes en af Steenheller 
opreist smal Muur støttet op til samme Klippevæg, hvortil oven- 
nævnte Grav er anlagt, 9 Alen lang og 1/4 Alen høi, låbende 


p 


mod Såen i Retningen fra N. til S. I hvilken Hensigt denne 
korte Muur er opsat, veed jeg ikke. 

11. Ikke langt fra ovenfor nævnte Grav fandtes en 
Klippehule at have været dildannet til en Grav, hvori der nu 
kun fandtes stårre Stykker af ubarkede Birketræstokke, større 
Stykker af Enetræ af 4 å 1%2 Alens Længde og af %%o til 141 
Tommes Diameter og endel stårre Stykker Furutræ. Desuden 
fandtes en betydelig Del hensmulret Træværk, Riskvisle, syet 
Birkebark, 3 Snegle, Fugle- og Fiskebeen. Graven havde værel 
meget stor, thi ved Maaling fandtes dens Længde 44 Alen, 
Brede 2/4 Alen og Dybde %4 Al. Retningen var fra NV. til SO. 

12. I en under et fremspringende Klippestykke anbragt 
Grav fandtes et fiirkantet hvidt Qvarlzstykke, hensmuldrede Men- 
neskebeen, Fugle- og Fiskebeen, samt nogle mindre Stykker 
syet Birkebark. É 

13. Ved at borttage 4 å 5 Lag Steenheller, der vare lagte 
skraaés opad fra Steenurden mod en Klippevæg, fandtes det ne- 
derste Steenlag at være sammenstyrtet, hvorved det underliggende 
Skelets Cranium var bleven adskilt i flere Stykker.  Skelettets 
Hoved laa paa vanlig Maade med Ansigtet opad, vendt mod O., 
og ved dets Sider fandtes meget af den sammensyede Birkebark, 
hvormed Hovedet havde været omviklet; der var endnu endeel af 
Senetraaden tilbage, hvormed de forskjellige Birkebarklag havde 
været sammensyede. Foruden det beskadigede Cranium, fandtes 
nogle Ribbeen, Arm-, Laar- og Læggebeen, alle meget for- 
lærede. Hvor Ligets Bryst havde ligget, fandtes et fiirkantet 
lille, af flere Lag rundt med Kanterne sammensyet Stykke Birke- 
bark. Fire Muslingskaller (Koskjæl) laae paa forskjellige Steder, 
og den åvre Deel af disse Skaller var borttaget paa dem alle, saa 
at den nedre tilbageværende Deel dannede en Ring. Paa håire 
Side midt i Graven fandtes et lille Stykke hvidt fladt Qvartz- 
stykke, der bærer Spor af Slag paa Kanterne; samt 2de Snegle. 
Desuden fandtes paa venstre Side midt i Graven Spor af at et 
mindre Liig havde været nedlagt, idet der fandtes en Un- 


40 


derkjæbe og nogle Arm- og Laarbeen af et Barneskelet, samt 
nogle Fiske- og Fuglebeen. Gravens Længde var 3 Alen, Bredde 
1 Alen, men den var neppe over Yo Alen dyb. Bunden 
dannedes af en fra Klippen udspringende %2 Alen bred Kant, 
hvortil der var lagt flade Stene, for at danne Bunden tilstræk- 
kelig bred. ; 

14. En stor Klippehule fandtes at være benyttet. til deri 
at danne 2de Grave, der fra N. til S. havde været adskilte ved 
opreisle store Steenheller.  Hulens Retning var langs Såen fra 
V til 0. Ved at undersåge den vestre Grav fandtes deri Stykker 
af Ene-, Furu- og Birketræ, "4 å 1%2 Alen lange og temmelig 
tykke, samt tvende mindre Stykker af langagtig, tilspidset Form, 
hvoraf det ene er af Furu og det andet af Birketræ. Disse 
Stykker synes at være i deres oprindelige Form og at være til- 
dannede med Kniv. Desuden fandtes store Stykker Birkebark, 
Fugle- og Fiskebeen og 3 Snegle. I den dstre Afdeling fandtes 
nogle hensmuldrede Menneskebeen og et stort fladagtigt hvidt 
Qvarizstykke, der paa Kanterne bærer Spor af Slag. Intet Træ- 
værk fandtes her. 

15. Ved at undersåge en tidligere aabnet Grav, der var 
godt conserveret, saaes at denne var anbragt under et lavt 
fremspringende Klippestykke, der dannede den halve vestre 
Del af Graven, hvorimod den ovrige Del var dannet ved at for- 
længe Klippens nederste Del paa begge Sider ved Hjælp af op- 
reiste store fiirkantede Stene. Over de opreiste Stene var der 
tvert over Graven lagt smalle lange Stene, og over disse igjen 
ivende Lag store brede Steenheller. Det i Graven fundne Skelet 
var godt conserveret, og dets Hoved laa med Ansigtet opad 
mod OSO. I Graven fandtes et lidet Stykke af en Fuglepiil, 
Fugle- og Fiskebeen og sammensyet Birkebark, og nederst i 
Graven mange Dyrebeen. Ved Ligets Fodder fandtes hensat paa 
en flad Steen en rundagtig hvidgraa Steen. 

16. I en aabnet Grav, hvis Bund var opfyldt med Jord, 
fandtes nederst i Graven nogle Brudstykker af et Leerkar, hvoraf 


alene sn DS LT 


re ER 


41 


det ene Stykke er gjennemboret med 3 smaa Huller. -Paa tvende 
af Brudstykkerne sees en tyk Kant, Desuden fandtes 2de for- 
tærede Laarbeen. Graven, der laae midt i Steenurden, havde 
intet særdeles betegnende Ydre. 

17. En tidligere aabnet Grav, der havde et meget beteg- 
nende Ydre, idet der skraas opad fra Siderne var sammenlagt 
en Mængde Steenheller, blev undersågt, og efterat de i Graven 
fra oven nedstyrtede mange Stene vare optagne, fandtes kun 
et Stykke tykt Furutræ, 1 Alen langt, og paa de 3 Sider næsten 
afrundet, men fladt tildannet paa den fjerde. Dette Stykke er 
formodenilig Levning af en Kjerriskjål. Endvidere fandtes et 
Stykke tykt Enetræ, % Alen langt, og Spor af Birkebark. Gra- 


,vens Form indvendigen kunde tydeligt gjenkjendes, og Siderne 


vare dannede af låst påa hverandre lagte Stene i 1 Alens Hoide. 
Mod denne Muurs indre Side var opreist store flade Stenheller. 
Paa Overkanten af Sidernes Muur var der lagt tvert over Gra- 
vens vestre Ende, omtrent ?4 Alen fra Gravens Endemuur, en 
stor, lang, flad Steen, og en lignende over dens dstre Ende. Paa 
begge disse tvert over Graven lagte Stene har for endeel Tag- 
dækket hvilet, hvortil der paa Grund af Gravens Bredde har været 
benyttet store Steenheller. Gravens Længde var 3Yo Alen, Bredde 
2 Alen og Dybde 1 Alen. Bunden bestod af mindre Stene. 
18. Ståttet imod nordre Side mod et lavt Klippestykke, 
der ligger midt i Steenurden, og ikke langt fra Séen, fandtes 
et meget stort Gravsted, hvis Dække var aldeles borttaget. 
Dette Gravsted var indvendig afdeelt ved Mure af låst paa hver- 
andre lagte Steen 2 3de Grave. Den yderste Gravmur var næsten 
uforstyrret, og dens hele Længde var, iberegnet Tverenderne, 7 
Alen, hver Afdelings Længde circa 2Yo Alen, Bredde 2 Alen, og 
Dybde 41 Alen. Gravstedets Retning var fra V, til 0. Dette 
Gravsted var opført paa den for Gravene her sædvanlige Maade, 
kun med den Forskjel, at 3de Grave have været anbragte ved 
Siden af hverandre, "adskilte fra N. til S. ved et Skillerum af 
paa hverandre lagte låse Stene, hvorimod den ydre Gravmur 


42 


har været sopfårt paa samme Tid, fælles for alle Gravafde- 
linger. Ved at undersåge det vestre yderste Kammer fandtes 
deri nogle faa hensmuldrede Menneskebeen, sammensyet Birke- 
bark, Fuglebeen, en betydelig Deel Træværk, hvoraf”det største 
Furutræstykke er 3 Tommer i Diameter, fladt paa den ene 
Side og halvrundt paa de andre, 1W%x Alen langt, og et Stykke 
Enetræ 2 Alen langt, temmeligt tykt og lige. 

19. I den ydre Bugi af Fuglebjerget ved Mortensnæs var 
en tidligere ikke aabnet Grav, hvis nordre Side var ståttet til 
en Klippevæg, medens de åvrige Sider vare dannede i den om- 
givende Steenurd. Gravens Længde vare 3% Alen, Bredde 21/4 
Ålen og Dybde % Alen. Bunden bestod af mindre og stårre 
Steenheller. Op til Gravens Muur, der var dannet af låst paa hver- 
andre lagte Stene, var der opreist store Steenheller rundt om, 
og en slårre saadan var opreist mod Hovedet og Fådderne. 
Det over Graven nærmest liggende Tag havde hvilet paa de 
rundt om i Graven indvendig til Gravmuren opreiste Steenheller. 
Over Graven var fra Siderne skraas opad lagt 16 Lag Steen- 
heller.  Gravens Retning var fra V. til O. 1 Graven fandtes 
et stort Skelet (66 Tommer), liggende i den oprindelige nedlagte 
Stilling med Ansigtet opad vendt mod 0. Skeleltet var godt 
conserveret; under og paa Siderne af Hovedet var der endel 
Birkeriisqviste, hvorpaa dette sandsynligen har hvilet. Bag ved 
Hovedet tvert over Graven fandtes et Stykke Enetræ, der nu 
var en Alen langt. Paa venstre Side laae et Stykke af en Furu- 
Ski, hvis bageste Deel var fortæret; det fundne Stykke er den 
midterste Deel af Skien, hvorpaa Foden hviler, og det er for- 
tæret paa det Sted, hvorigjennem Baandet gaaer. Delte Ski- 
stykke er af samme Form, som de endnu brugelige og 1%: 
Alen langt. Ved Siden heraf laae et tyndt, fladt Stykke Furu- 
træ, formodentlig Levning af den anden Ski, og flere Stykker 
af ubarkede Birketræstokke (Skistavene). Paa samme Side midt 
i Graven fandtes en smuk udskaaret Hornskee. Ved Hovedet 
paa håire Side laae tvende Cranier af unge Ottere, en Kindtand 


43 


af en Ræv, Haandtagel af et Kastespyd af Horn og længere nede 
i Graven et til samme henhårende Hornstykke, prydet med 
Streger, og mellem disse 2de til Kastespydet hårende Sager 
saaes et fortæret Træskaft at have ligget. Endvidere fandtes Spor 
af en eller to ubarkede Birketræessiokke, et Stykke Enetræ, een 
Alen langt (Buen), 1 Kastéspydsspids af Reenhorn, 1 beskadiget 
og 1 ubeskadiget Fuglepiil af Been, Skaftet og den åverste Deel af 
en Hornskee, samt et fladt, tyndt Træredskab af Furu, der ved 
den åverste Ende er 3 Tomm. bredt og noget smallere tilspidset ved 
den modsatte Ende. I den bredeste Ende er anbragt 2de smaa 
. hjerteformige Huller og omtrent paa Midten et. Det hele Red- 
skab er ”/a Alen langt, og lignende Redskaber bruges baade af 
Lapper og Finner, skjøndt nu sjeldnere, til at rende Garn eller 
Uldtraad igjennem.  Fremdeles forefandtes et i mange Stykker 
knust Læggebeen af Reensdyr, endeel Fugle- og Fiskebeen og 
4 Snegle samt Spor af syet Birkebark; et meget stort Stykke 
heraf laae ved Fådderne, hvori disse formodentlig have været 
indviklede. Lidt Tang fandtes ogsaa i Graven. 

20. Ved Fuglebjerget ved Mortensnæs fandtes en hidtil 
uaabnel Grav, hvis Retning var fra NV. til SO. Den nordre 
Deel af Graven dannedes af fast Bjerg, såndre Side af vedlagte 
Stene, som gave den dvre Deel af Graven en lidt indadboiet 
og afrundet Form. Tverenderne vare ligeledes dannede ved at 
lægge Stene paa hverandre, og saavel til disse Mure som 
ellers indvendig rundt i Graven var der opreist Steenheller. 
Bunden bestod i den åvre Deel af faste Klippestykker, dog 
imod Siderne af tynde, mindre Steenheller; i. den nedre Deel, 
som laae "1 Alen lavere, af ujevne toppede Steen. Graven, 
som var 17 Tommer dyb, 24 Alen lang, 18 Tommer bred 
i venstre Tverende og 15 Tommer i dåstre, indeholdt et 
godt bevaret Skelet, hvis Hoved hvilede mellem 2de paa 
skraas fra hver Side af Graven opreiste flade, smalle Steen, 
som neden til stådte sammen !/4 Alen fra Gravens dverste 
Ende. Hovedet var endnu omgivet overalt af et sammensyet 


44 


Hylster af Birkebark, og det laa med en liden Boining mod 
Venstre med Ansigtet opad vendt, mod SO. Armene laae ud- 
strakte langs Skelettets Sider, og Fådderne syntes at have ligget 
tæt sammenslultede. De af Liget endnu ufortærede Been vare, 
foruden det godt bevarede Cranium, håire Overarm og Skulder- 
blad, nogle Ribbeen, Hofte og Bækken-, Laar- og Læggebeen; 
af Laarbenet var endel fortæret, dog var det ufortærede Stykke 
11 Tommer langt; et lidet Stykke af venstre Overarm og Hofte- 
ben. Ved Siden af Skelettet fandtes overalt i Graven sammen- 
syet Birkebark, men mere hvor Hænderne og Fødderne havde 
ligget, hvilke formentlig efter den der forefundne Mængde Birke- 
bark maae have været omhyggeligere omviklede end de andre Dele 
af Legemet, Hovedet undtagen. Desuden fandtes i Graven Lev- 
ninger af Riisqviste og Tang. Omkring Skelettet, ved Hovedet, 
langs Siden og Fådderne, fandtes 6 Snegle; ved Kraniet 
Hovedbeen og Ryghvirvler af Fisk, og ved Fådderne paa venstre 
Side Overarmen af en Fugl (Maage), ligesom ogsaa enkelte Spor 
af Fjer og Naaletræ fandtes. Hvor Ligets Bryst havde ligget, 
laae en Steenhelle af uregelmæssig Form, 7—10 Tommer bred, 
og under denne en Plade af flere halvrunde, tvers afskaarne, 
langs Kanten sammensyede, Birkebarklag, og ovenpaa samme 
Steen en større. rund Plade af heelt omkring Kanten sammen- 
syede Birkebarklag. Disse 2Zde Stykker have formodentlig været 
lagt paa Brystet som Amulet. Gravens Dækning udvendig fra var 
gjort paa sædvanlig Maade, idet der fra Siderne var lagt over 
hverandre tagformigt skraat opad en Mængde Steenheller, og 
jeg antager at der her har været omtrent 8 saadanne Lag. 


Resultatet af mine Undersøgelser med Hensyn til Begra- 
velsesmaaden og Gravenes Indhold er: 

1. At Lapperne, hvem de her forefundne Grave vel maae 
antages at tilhåre, have begravet deres Afdåde mellem Stene i 


45 


ordentlig tildannede Gravsteder eller ogsaa benyttet blot af Naturen 
tildannede, samt at disse Grave omhyggeligen have været til- 
lukkede med Steenheller, saa at Liget har ligget særdeles godt 
bevaret for ydre Indvirkning af Regn og Snee, saalænge Graven 
har været uaabnet. 

2. At der i Regelen i hver Grav har kun været nedlagt 
eet Liig, og dette medgivet en eller anden Amulet. 

3. At Liget med Omhyggelighed har været nedlagt i Gra- 
ven, hele Hovedet bedækket af et af flere Lag sammensyet Birke- 
bark-Hylster, hvilket vel ogsaa har været Tilfældet med Hæn- 
derne og Fådderne, hvorimod Ligets åvrige Dele kun have været 
omviklede med Birkebark. De Spor afRiisqviste, der ofte findes 
i Gravene endnu, synes at vise, at Liget enten har ligget paa 
dem, eller, maaskee sandsynligere, disse have været lagt over 
dette. Tangen har da vel været lagt under Liget. 

4. At den Afdådes Jagtredskaber have været nedlagte. Ere 
kun Pile og Fiskekroge nedlagte, da findes de nu stedse liggende 
paa venstre Side ved Haanden. Er mere nedlagt (see Graven 
Nr. 19), da ere disse Jagtredskaber lagte paa håire Side, og de 
andre Sager, som Skiene, Skistavene, Kastespydet paa hver 
Side. Det af mig i mange didligere aabnede Grave fundne Træ- 
værk, vilde have kunnet give Oplysning om, hvorvidt nogen bestemt 
Regel var fulgt med Hensyn til disse Sagers Nedlæggelse, da ; 
det, der nu findes, formodentlig er Fragmenter af Bue, Ski, 
Skistave, Kastespydsskaflie og muligvis Kjærris, De mange 
Qvartzstykker synes at være nedlagte i den Hensigt, dermed at 
slaae Ild. 

5. At der ikke i alle Grave har været nedlagt ligemeget 
Træværk; men vistnok i alle er Buen bleven nedlagt. 

6. At Flint maa have været sjelden, da der kun er fundet 
et lille Stykke af mårkaglig Farve, der muligviis har været en 
Pilespids; et Stykke Jern er fundet i en Barnegrav, og dette 
Stykke har stor Lighed med en Kastespydsspids. 

7. At der til den Afdåde er nedlagt hele Fiske, Fugle, 


46 


knuste Laarben af Reen, samti Dele af andre Dyr. De fore- 
fundne Dele af brændte Leerkar ere maaskee Madkar. 

8. At de her fundne Grave maa være meget forskjellige 
med Hensyn til Alder. i 

9. At de i Graven nedlagte Snegle maaskee skulle være. | 
Vogtere istedetfor Hunde. De kaldes af Lapperne ,Hundeskjæl£. 
Af de andre Muslinger, hvoraf den dverste Del er borttaget og 
som kaldes Koskjæl, er der kun fundet en i Graven Nr, 5 og 4 
Stykker i Graven Nr. 13, sidste Sted sammen med 2 Snegle. 

10. At Liget stedse er nedlagt med Ansigtet vendt mod O. 


eller SO. 
Mortensnæs d. 30te October 1852. 


Hr. Professor E. 4. Scharling foreviste nogle Frugter af 
Cereus Pitahaya, en Art Cactus. Disse Frugter, som i Storrelse 
og Udseende have nogen Lighed med Ananas, indeholde i deres 
Midte en geleagtig Masse opfyldt med smaa Fråkorn, ligesom 
Stikkelsbær. Den ydre Skal er fastere og var paa de fremviste 
Exemplarer paa flere Steder indenfor Overfladen besatte med 
tydelige Krystaller af et sukkerlignende Legeme. Af en con- 
centreret vandig Oplåsning udkrystalliserer delte Sukker i klare, 
rhombiske Prismer, som meget let tabe en Deel Krystallisa- 
tions-Vand og henfalde. Ophedet i et Vandbad, efter at Kry- 
stallerne først vare aftrykkede saalænge mellem fiint Filtreer- 
papir, at Papiret forblev tort, tabte 0,738 Gram af dette Sukker, 
0,1535 Gram Vand, altsaa omtremt 20%; ved at opvarmes i et 
Luftbad til 1109 C formindskedes Vægten endnu lidt. De Kry- 
staller, der erholdtes af en viinaandig Oplåsning, tabte der- 
imod ikke noget kjendeligt i Vægt ved at opvarmes til 110? C. 
Ved 235 C smeltede Sukkeret og stårknede ved Afkjåling 
krystallinsk; den saaledes smeltede Masse havde antaget en lyse- 
brun Farve; da ovennævnte Varme vedligeholdtes i nogen Tid, 
medens Skaalen hvori Sukkeret var, holdtes tildækket med en 


47 


Glasplade, blev denne beslaaet med et Sublimat af tydelige Kry-— 
staller. Af engelsk Svovlsyre oplåses Sukkeret ved almindelig 
Varme uden at forkulles. Kogt med Salpetersyre og Vand dan- 
nes Qxalsyre, men ogsaa Spor af Sliimsyre. Kogt med en Op- 
låsning af Kali og svovlsyret Kobbertveilte bemærkedes ingen 
Reduction i de fårste 10 Minuter; men ved en længere Kog- 
ning og paafolgende Henstand fandtes Spor af Reductionen. 
Oplåst i Vand fældes dette. Sukker ikke af neutralt eller basisk 
eddikesyret Blyilte, men sættes tillige Ammoniak til, da frem- 
kommer en Forbindelse af Blyilte og Sukker. Dette Forhold blev 
af Prof. S. benyttet til at udsondre Cactus-Sukkeret af den svag 
viinaandige Oplåsning, der var erholdt ved at overgyde en af 
de nævnte, i Viinaand opbevarede Frugter, med lunkent Vand. 
Da den saaledes erholdte Oplåsning indeholdt en Deel Sliim, 
fældtes dette ved Blyeddike, og af den filtrerede Vædske fældtes 
Cactus-Sukkeret ved Ammoniak og eddikesyret Blyilte. Det 
saaledes erholdte Bundfald blev samlet, afvasket med Vand og 
endnu fugtigt overgydt med fortyndet Svovlsyre. Da det svovl- 
sure Blyilte var frafiltreret og udvasket, bleve de filtrerede 
Vædsker inddampede til en tynd Sirup, og derpaa blandet med 
en stor Deel reen Alkohol. Efter 12 Timer vare Krystaller 
fremkomne; disse oplåstes i lidt varmt Vand, og ved Afkjåling 
erholdtes da næsten rene Krystaller af Cactus-Sukker. Med 
Hensyn til Sammensætningen af dette Sukker, da erkoldtes som 
Middeltal af 4 Analyser 39,98% C og 6.96% H. Sukkeret, som 
brugtes til disse Analycer, var deels udkrystalliseret af en viin- 
aandig, deels af en vandig Oplåsning, og var tårret ved 1289 — 
1309 C. De fundne Qvantiteter Kulstof og Brint svare nær- 
mest til Formlen C24 H25 O24, som fordrer 39,89% C, 6,91%H 
og 53,207 O. 

Medens saaledes Cactus-Sukkeret i Smeltepunkt, Flygtighed 
og forskjellige andre Forhold har stor stor Lighed med Quercit, 
saa synes der at være Forskjel i Sammensætningen, ligesom 
Cactus-Sukkerets Egenskab, at optage en stor Deel Krystallisa- 


48 


tions-Vand, naar det udkystalliserer af en vandig Oplåsning, 
ikke er omtalt, og vel altsaa ikke bemærket ved Quercit. Den 
altfor ringe Mængde af Cactus-Sukker, Prof, S. hidtil har været i 
Besiddelse af, har hindret ham i at erholde bestemte chemiske 
Forbindelser af dette Sukker 

Idvrigt fandtes ogsaa en kjendelig Mængde Rårsukker i 
ovennævnte Cactusfrugt, som man kunde vente ifålge ældre For- 
såg over Frugter af andre Cactus-Arter. Doctor Funari fore- 
sløg endog i sin Tid at tilberede Sukker af Frugterne af Cac- 
tus Opuntia, som i stor Overflådighed skal voxe vild paa Si- 
cilien. 


Selskabet modtog. 


Fra det physicalisk medicinske Selskab i Wiirzburg. 

Verhandlungen der Physicalisch-Medicinischen Gesellschaft 
in Wirzburg. Band 1, Nr. 1—5 Erlangen 1850. Band II, Nr. 
14—22. 1852. Band III, Heft 1—2 Wirzburg 1852. 


Fra VAcadémie Royale des Sciences et cet. de Belgique. 

Bulletins de Académie Royale des sciences, des lettres et 
de beaux-arts de Belgique. Tome 18. 2 Partie 1851. Tome 
19. 1 & 2 Partie 1852. Bruxelles 1852. 

Mémoires couronnés et Mémoires des savanis élrangers 
publiæs par VAcadémie Royale des sciences, des lettres et des 
beaux-arts de Belgique. Collection en 8vo Tome V. Premiére 
Partie Bruxelles 1852. 

Mémoires couronnés et mémoires des savants étrangers 
publiés par [Académie Royale de sciences, des lettres et des 
beaux-arts de Belgique. Tome 24. 1850—541. Bruxelles 1852. 

Méæémoires de Académie Royale des sciences et cet. de Bel- 
gique. Tome 26. Bruxelles 1851. 

Annuaire de Académie Royale des sciences, des lettres et 


49 


des beaux-arts deBelgique 1852. Dix-huitiéme année. Bruxel- 
les 1852. 


Fra Professor Quetelet i Briissel. 

Sur le climat de la Belgique. Cinquiéme Partie. Des pluies, 
de gréles et de neiges, par A. Quetelet. Bruxelles 1852. 

Annales de PObservatoire Royal de Bruxelles, publiées, aux 
frais de Vétat, par le Directeur A. Quetelet. Tome 8 & 9. 
Bruxelles 1852. 

Annuaire de VObservatoire Royal de Bruxelles par A. Que- 
telet, Directeur. 1859. 19 Année. Bruxelles 1852. 

Sur Vélectricité de Vair par M. Quetelet. 


Fra Prof. Forchhammer i Kiel ved Ministeriet for Kirke- og 
Underviisningsvæsnet 
P. W. Forchhammer: Beschreibung der Ebne von Troya, mit 
einer Karte. 1850. 


Oversigt 


over det 


Kongelige danske Videnskabernes Selskabs 


Forhandlinger 
og , 
dets Medlemmers Arbeider 
i Aaret 1853. 


Af 
Etatsraad, Professor &. Forchhammer, 


Selskabets Secretair. 


Nr. 3 og 4. 


Mødet den 1f'e Maris. 


—— —ær——— 


Secretairen indledede en Beretning, som Hr. polytechnisk 
Candidat Grove, der for nærværende. Tid er ansat ved Havne- 
bygningen i Husum i Hertugdåmmet Slesvig, har tilsendt Sel- 
skabet, med nogle Bemærkninger angaaende den nuværende 
Tilstand af vore Kundskaber om den store nordvesleuropæiske 
Sænkning. Han henviste til de Kjendsgjerninger, han allerede 
for længere Tid siden har bekjendigjort, navnligen til de sub- 
marine Skove, der findes udenfor Vestkysten af Landet og især 
af Hertugdåmmet Slesvig, og til Udstrækningen af delte Phæ- 
nomen, der er iagttaget fra Sydkysten af Bornholm indlil Nord— 


ØR 


kysten af Spanien, og viser sig næsten omkring hele Kysten af 
de brittiske Oer. Et af Hovedpunkterne, hvorfra vi hente vore 
Bestemmelser om den Tid, da dette Phænomen, der væsentligen 
har forandret Europas Kystforhold, er indtruffen, findes ved Husum. 
Der blev nemlig for omtrent 10 Aar siden begyndt paa Udfo- 
relsen af en Plan til at fordybe Havnen ved denne By, og at 
lette Indseilingen dertil, i hvilken Anledning der, under Bestyrelse 
af nu afdåde Digeinspecteur Petersen, blev foretaget betydelige 
Gjennemgravninger af de saakaldte Vatter, d. v. s. de lave Stræk- 
ninger, som overskylles dagligen ved Hoivande, og ere tårre 
ved Ebbetiden. Ved disse Gjennemgravninger, som jeg selv 
havde Leilighed til at iagttage, fandtes fålgende Forhold nær 
ved et Sted, som kaldes Mettengrund: 
Floden staaer ved Håivand 3% Fod over Vatterne 


dernæst fålger 3 . — Marskleer 
derpaa 319 — svampet Torvejord. 
og tilsidst 372 — af et Lag af Grene og 


Stammer, især af Birk. 

Paa et Sted har man fundet, at disse Stammer have deres 
Rod i Strandsand, som indeholder Muslinger (Cardium edule). 
Stammerne ligge fra V.N.V. imod 0O.SO. 

Paa et andet Sted gjennemskjærer den gravede Canal en 
Høi af Strandsand, som aldeles: har Formen af en af de almin- 
delige Gravhéie og hvorved der fandtes, foruden smaae rul- 
lede Granitstykker, en stor Mængde skarptkantede Brudstykker 
af Flint, tildeels hvide, som om de vare brændte, og flere Flint- 
flækker, tydelige Producter af en raa Kunst.) 

Dette Forhold levner neppe nogen Tvivl om, at den om- 
lalte Hoi er en Gravhéi enten fra Steenalderen eller maaskee 
noget yngere; omkring denne er der senere opvoxet en Birke- 


%) Da den gravede Canal gjennemskjærer Gravhéien saaledes, at Canalens 
Sidevæg danner et lodret Snit igjennem Midten af Højen, har jeg selv 
kunnet overbevise mig om, at Formen fuldkommen stemmer med vore 
almindelige Gravhéies Form. 


EET NE NE 


"reg Ds søg 


753 


skov, som i en fålgende Periode er bleven forstyrret og dækket med 
en Mose, der tilsidst er overskyllet af Havet og dækket med det af 
Såovandet afsatte Marskleer. Da det nwikke vel er tænkeligt, at en 
saadan Gravhéi er bleven opkastet i en Indsée, saa bliver det hoist 
sandsynligt, at den hele Sænkning har fundet Sted efter Grav- 
håiens Dannelse, og at den altsaa maa være foregaaet i eller efter 
den Periode, da del flintbrugende Urfolk levede her i Landet. 

En Kjendsgjerning af denne Vigtighed, der beviser, at en 
saa overordenllig stor Naturbegivenhed, som den store Nord- 
såesænkning, er. foregaaet i den nuværende Jordperiode, vinder 
nalurligviis i Interesse ved Opdagelsen af flere lignende Kjends- 
gjerninger, og Hr. polyt. Cand. Groves Iagttagelser faae derved 
en stor Betydning. 

Vi have desuden i den senere Tid faaet en ny Bekræftelse 
af den samme Kjendsgjerning ved Hr. Dr, Øehlers i Krempe, 
der har meddeelt mig flere Gjenstande, som man i Sognet 
Suderau i Holsteen har fundet, 44 Fod under Marskleret, paa 
Sandet, nemlig en Polte af brændt Leer, en Tak af Kronhjor- 
ten, Tænder og Kjævebeen af en Hingst, en Tand af Svinet, og 
den håire Underkjæve af det almindelige Faar. Alle disse 
Gjenstande ere nu i Universitetets geognosliske Museum. Man 
fandt desuden i den Deel af Laget, der ligger imellem Y og 14 
Fods Dybde en meget stor Mængde Hasselnådder, hvorved hele 
Fundet faaer en stor Lighed med det ved Husum, hvor ligele- 
des en Skovvegelation dækker den oprindelige Jordbund under 
Marsken. Leerpotten ligner ifålge Hr. Inspecteur Worsaae 
ikke Urfolkets Urner, men dem, som man pleier at finde i 
vendiske Grave, og Levningerne af Svinet, Hesten og Faaret 
ligne, ifålge Hr. Professor Steenstrup, de tilsvarende Dele hos 
vore almindelige tamme Dyr. Heri ligger nu en stor Forskjel- 
lighed baade fra de Sager, som jeg har erholdt fra Husum, og 
dem, som polyt. Candidat Grove har indsendt fra samme Sted, 
der alle tilhåre Urfolket, om hvilke vi hidlil ifolge vore tem- 
melig udstrakte Undersøgelser ikke have Grund til at antage, 


54 


at de have havt andre tamme Dyr end Hunden (og maaskee Kalten.) 
Er der ikke overseet en eller anden væsentlig Kjendsgjerning med 
Hensyn til Beliggenheden af disse Levninger ved Suderau, og maa 
man altsaa betragte Bedækningen af den tidligere Skov- og Mose- 
vegetation med Marskleer paa begge Steder (Husum og Suderau) 
for samtidig, saa maae vi nådvendigviis sælle den store Nordso- 
sænkning i en langl sildigere Tid end Stleenalderens Periode. En 
anden Forskjellighed, som man ikke ganske tår forbigaae her, 
ligger deri, at Marsken ved Suderau er Flodmarsk, henhårende til 
Elbens Flodleie, medens Dannelsen ved Husum er dækket med 
Soemarsk. 

Alt hvad vi altsaa for nærværende Tid tår antage med 
Hensyn til Tiden, da den store Nordsåesænkning fandt Sted, 
er, at den er indtraadt efter Beboelsen af Landet ved Menne- 
sker og forinden Begyndelsen af den historiske Tid ikke blot 
hos os, men ogsaa i det nordvestlige Europa, med mindre 
man vil antage, at den falder sammen med Sagnets cimbriske 
Flod. 


Til Det Kongelige Videnskabernes Selskab i Kjåbenhavn. 

I det Haab derved at give et Bidrag til Forklaringen af 
mulige Sænkninger af de nuværende Marskstrækninger paa den 
slesvigske Vestkyst indsendes disse Linier med de deri omtalte 
Sager. 

Da jeg ikke har lagt mig specielt efter Geognosien, og 
kun har hårt omtale, at Etatsraad G. Forchhammer tidligere 
har opstillet en Theori, hvorefter den slesvigske og hølsteenske 
Kyst i sin Tid har undergaaet en Synkning, saa har jeg troet 
bedst at tjene Videnskaben ved nedenstaaende korte Referat af 
hvad der er observeret under et Gravearbeide, jeg har udfårt 
ved Husum Havn i sidste Sommer, med Tilfåiende at en lignende 
Udgravning under ordinair Lavvande muligen vil blive forela- 
gen i indeværende Aar længere fra Land. 

Jordlaget, som blev gjennemgravet, var beliggende ved den 


55 


-saakaldte Sandaue imellem Sudermarsk Forland mod Syd og 
Byen paa den nordlige Side. Lagets Overflade var i Håide 
… med daglig Flod; Forskjellen mellem ordinair og Håi- og Lav- 
vande er 72 Fod; der blev gravet circa 12 Fod dybt. Det 
overste Lag bestod -af den almindelige Klei eller Slik, der af- 
sæltes af Soen; de åverste 2 a 3 Fod vare indblandede med 
Muurbrokker og andet Affald fra Byen, men derunder var Kleien 
reen, og der fandtes intet Andet deri end enkelte Skaller af de 
i Slikken almindelige Bivalver. Indtil 10 Fod dybt, og saale- 
des dybest 2Y2 Fod under ordinair Lavvande, fandtes alminde- 
lig Strandsand; det var et heelt gjennemgaaende Lag 1 a 2% 
Fod mægligt og noget undulerende; dét var uden Indblandinger. 
Under delte Sandlag fandtes Mosejord, 6iensynlig. en lås Eng- 
mosejord, med enkelte Aftryk af en meget stor Sivart; naar et 
Stykke saadant Siv tårredes svandt det ind og tabte sit tyde- 
lige Præg af at være et Siv. I denne Mosejord fandtes, medens 
jeg tilfældig saae paa Arbeideren der udgravede den, hoslagte 
runde Steen med et rommersk V Tal som jeg antog at være 
en discus; ved at skrabe med en Kniv i en Fordybning i den, 
troede jeg at finde en Kitmasse deri, som jeg -derefter har und- 
gaaet al hberåre. Den næste Dag, da en lignende Gravning 
…føretoges, blev den ligeledes sendte Kniv fundet, men under 
fålgende mindre heldige Omstændigheder. Sandlaget var netop 
gjennemgravet og enkelte Bore med Tårvejord vare kjårle op 
ad Kjørebræderne fra Hullet, da den Mand, der rensede disse 
Bræder for Affaldet fra Bårene, fandt Flintkniven (en Flintflæk G. E.) 
liggende reen paa et Brædt, imellem Affald af Sand og Torv. 
Da jeg ikke selv dengang var tilstede, blev den mig fårst leveret 
den næste Dag, og jeg kunde ikke faae anden Forklaring end den 
bestemte, at den var reen og altsaa ikke havde været i Beroring 
med det overliggende Kleilag; uden at jeg kan paastaae det 
med Bestemthed, maatte jeg dog antage den havde ligget i 
Torvelaget, da Sandet lettere hængte ved. den. 

En Træstamme fandtes i Mosen, der maatte afhugges ved 


56 


begge Ender; den laae i Nord og Syd og havde en Green imod 
Ost, der mindre tydeligt end den forskjellige Tykkelse viste, 
at Toppen maatte ligge i Syd, Stammen var nemlig 1 Fod i 
Diameter ved Nordenden og 12 Fod derfra 8” (ved den syd- 
lige Afhugning). Andre mindre Stykker forefundne Træe med- 
fålger, (disse vare Birk, G. F.). 

Tåorvelaget varierede imellem 6 Tommers og 4-Fods Mæg- 
tighed, det fandtes overalt paa den 550 Fod lange Gjennem- 


gravning, under Tårven fandtes atter lås Sand. 
Husum den 14de Januar 1853. 
Grove. 


Hovedforskjellen mellem disse og de tidligere laglitagelser 
ligger deri, at man ved denne Gravning har fundet et Sandlag 
over Torvelaget, medens man ved den tidligere Gjennemgrav- 
ning fandt dette umiddelbart dækket med Marskleer. Denne 
Forskjel ifålge hvilken paa et Sted afsættes Leer medens sam- 
tidigen dermed paa et andet Sted afsættes Sand er afhængig af 
Vandets svagere eller stærkere Bevævelse, og viser sig hver 
Dag ved vore Kyster. 


Selskabet modtog. 


Fra VÅAcadémie des sciences, belles lettres et arts & Rouen. 
Præcis analylique des travaux de Pacadémie des sciences, 
belles-lettres et arts de Rouen 1850. 


Fra W. Hopkins Esq. 
On the causes which may have produced changes in the 
earths superficial temperature. London 1852. 


Fra the zo0logical Society i London. 
Transaction of the zoological Society of London. Vol. III. 
Part. 5, 1848. Part, 6, 1849. Vol, IV. Part. 1, 1850. 


57 


Report of the council and auditors of the zoological Society 
of London. April 29 1848 og April 30 1849. 

Proceedings of the zoological Society of London. Part. XVI, 
1848 og No. 178 af Part. XV. 


Fra Herr Skofitz. 
Oesterreichisches botanisches Wochenblatt. Wien 1851. 


Fra the American philosoph. Society. 

Proceedings of the american philosophical Society. No. 43 
April—September 1849. No. 44 October 1849—Marts 1850. 
No. 45 April—December 4850. No. 46 Januar—Juli 1851. 
No. 47 Juli 1851— Februar 1852. 


Fra Hans Excellence Viceadmiral Zahrtmann. 
Portrait af Conferentsraad Schumacher. 


Mødet den 1% April. 


———- 


Herr Prof. Liebmann fremlagde det Åste Supplementhefte af Flora 
danica, indeholdende Afbildninger af norske og svenske Planter. 
Efter kongl. Rescript af Yde October 1847 skulle nemlig Nor- 
ges og Sveriges fuldkomnere Planter, forsaavidi de ikke alle- 
rede ere optagne i Flora danica, udgives i Supplementhefter 
til Værket. I dette forste Hefte ere 71 Arter afbildede, hvoraf 
32 henhåre til Acotyledonerne, nemlig 2 Bregner, 12 Lovmos- 
ser, 18 Lavarter; 241 til Monocotyledonerne, nemlig 7 Græs, 
11 Halvgræs, 2 Sivartede og 1 Melanthacée; 18 til Dicotyle- 
dønerne, nemlig 2 Piilartede, 4 Birk, 1 Santalee, 1 Veibredartet, 
6 Kurvblomstrede, 4 Saxifragee, 1 Ranunculacee, 1 Cistinee, 
3 Nellikeartede, 1 Rosenarlet, 1 Bælleplante. 

De i Heftet indførte Arter ere fålgende: 


Tab. 1. Blyttia suaveolens Fr, 


- 19. 
- 20. 


- 21 


- 22. 


- 23. 
- 24 
- 25 


- 26. 


. Coleanthus sublilis Seid. 

. Aira uliginosa Weihe. 

. Glyceria remota Fr. 

. Calamagrostis lapponica 
Whbg. 

. Calamagrostis chalybaea 
Fr. 

. Melica ciliata L. 

. Eriophorum russeolum 
Fr. 

. Plantago minor Fr. 

. Thesium alpinum L. 

. Juncus stygius L. 

. Luzula glabrata Hoppe. 

. Tofjeldia — calyculata 
Whbg. 

. Saxifraga decipiens Ehrh 

. Årenaria gothica Fr. 

. Stellaria longifolia Fr. 

. Rubus arcticus L, 

. Helianthemum oelandi- 

cum L. 

Ranunculus illyricus L. 

Oxytropis 

Whbg, 

. Mulgedium sibiricum L. 


lapponica 


Linosyris vulgaris Cass. 
Erigeron elongatus Ledeb. 
. Inula ensifolia L. 

. Artemisia rupestris L. 


- 27. Carex vaginala Tausch. 


- 28. 


— microstachyaEhrh. 


laciniata Willd.: 


- 42. 
- 43. 


- 46 


- 47. 


- 48. 


- 49, 


Tab.29. Carex parallela Somf. 


- 30. — evoluta Hartm. 
.= 31. — heleonastes Ehrh. 
- 32. — helvola Blytt. 
- 33. — aqualilis Whbg. 
- 34. — livida Whbg. 
-. 35. — pediformis C. A. 
Mey. 
- 36. — lævirostris Blytt. & 
Fr. 
- 37. Betula alpestris Fr. 
- 38. Salix depressa L. 
- 39. — pyrenaico-norve- 
gica Fr. 
- 40. Aspidium  crenatum 
Somf. 3 
- 41. Polypodium Robertia- 


num Hoffm. 
Splachnum sphæricum L. 
Fig. 1, Splachnum mnio- 
= ides Hedw. 
— 2. Splachnum Froeh- 
lichianum Hedw. 
TayloriasplachnoidesSm. 
Fig. 1. Dicranum flexuo- 
sum Hedw. 
— 2. Trichostomum - 
pusillum Hedw. 
. Dicranum gracilescens 
W. & M. var, curvisela. 
Timmia megapolitana 
Hedw. 
Timmia austriaca Hedw. 
Hookeria lucens Sm. 


59 


Tab. 50. Desmatodon nitens - Tab. 56. Fig. 1. Biatora atrorufa 


Liebm. k: Dicks. 
- 51. Philonotis calcarea Br. - 56. — 2. — lurida Sw. 
& Schimp. - 57. — 1. Umbilicariaatro- 
- 52. Fig. 1. Parmelia fahlu- pruinosa Schaer. 
nensis L. — 2. Umbilicaria po- 
— 2. — crassa Huds. lyrhizos L. 
- 53. — 1. — cartilaginea - 58. — 1. Lecidea milliaria 
Ach. + Fr. 
— 2. — cenisia Ach. — 2. — dolosaWhbg. 
- då. — 1. — rubiginosa - 59. — 1. Cladonia bolry- 
Thunbg. tes Hag. 
— 2. — confragosa — 2. Cliostøomum cor- 
Ach. rugatum Fr. 
- 55. — 1. Cetraria sæpin- . - 60. — 1. Trachylia tigil- 
cola Ehrh. laris Ach. 
— 2. Parmelia cape- — 2. Calicium lenti- 
rata Ach. culare Ach. 


Hr. Etatsraad Molbech forelagde Bogstavet T af Selskabets 
Ordbog, som nylig er blevet færdigt fra Trykken. 


Selskabet modtog. 
Fra Fyens Stifts litterære Selskab. 

Aktstykker til Nordens Historie i Grevefeidens Tid. Af 
danske og fremmede Archiver. Samlede og udgivne af Fyens 
Stifts litterære Selskab, 3Idie Hefte. Odense 1852. 

Fra Gøltingischer Verein bergmånnischer Freunde. 
. Studien des gåttingischen Vereins bergmånnischer Freunde. 

Gållingen 1852. 6 Bd. 1—2 Hft. 

Fra Videnskabernes Selskab i Upsala. 

Acta Regiae Socielatis scientiarum Upsalensis. Vol, I. Up- 

sala 1851. 


60 


Fra det Keiserlig Russiske geographiske Selskab. 
Bericht an die Kaiserlich russisch geographishe Gesell- 
shaft uber die Expedition nach Machnowka behufs der Beob- 

achtungen der totalen Sonnenfinsterniss des Jahres 1851. 


Fra Videnskabernes Selskab & Minchen. 

Architektonische Zeichnungen. Beilage zu den Abhandlun- 
gen uber das Erechiheum von Mezger. 

Bulletin der kånigl. Akademie der Wissenschaften No. 1—24. 
Munchen 1852. i 

Die Aufgabe der Philosophie.  Festrede von Carl Pranl. 
Minchen 1852. 

Gelehrte Anzeigen.  Vierunddreyszigste Band,  Minchen 
>> ate 

Abhandlungen der mathem.-phys.-Classe der Bayerischen 
Akademie der Wissenchaflen. 6 Band. 3 Abth. Munchen 1852. 

Abhandlungen der philos.-philolog.-Classe der Bayerischen 
Akademie der Wissenschaften. 6 Band. 3 Abth. Miunchcen4852. 


Fra Prof. Nitzsch i Leipzig. 
Die Sagenpoesie der Griechen kritisch dargestellt. Drei 
Bucher von Gregor Wilhelm Nitzsch. Braunschweig 1852. 


Fra Prof. Brandis i Bonn. ; 
Aristoteles, seine akademischen Zeitgenossen und nåchsten 
Nachfolger. Erste Hålfte. Berlin 1853. 


61 


Modet den 15% April. 


——— 


Hr. Professor Jirgensen" forelagde Selskabet en Afhandling 
om Indflydelsen af Jorder.s daglige Omdreining paa Pendul- og 
Rotationsbevægelser. Han foreviste nogle derhen hårende 
Forsøg med de Apparater, som han for Selskabet har ladet 
udfåre, og som dette senere har overdraget til den polytechniske 
Læreanstalt. 

Ifålge et af Selskabet "| billiget Forslag af Hr. Professor 
Jurgensen er denne Afhandling trykt paa Fransk og følger 
som Tillæg med dette Hefte af Oversigterne. 


I Mødet den Åiste og 4i5de April optog Selskabet: som 
indenlandsk Medlem i den mathematiske Klasse 
Hr. Oberstlieutenant v. AÅndræ, 
som indenlandsk Medlem i den physiske Klasse 
Hr. Dr. med. Hannover, 
som udenlandsk Medlem i den physiske Klasse 
Sir William Hooker, Forstander for den botaniske Have i ne] 
Den mathematiske Klasse underrettede Selskabet om, at 
den havde valgt Hr. Professor Olufsen til sin Formand. 


Selskabet modtog: 
Fra Hr. Directeur Struve. 

Exposé historique des trauvaux exécutés jusqu' å la fin de 
Panneé 1851 pour la mesure de Varc du méridien enlre 
Fuglenæs 70? 40” et Ismail 459207. St. Petersbourg 1852. 

Sur les dimensions des anneaux de Saturne. St. Petersbourg 1852. 

Stellarum fixarum imprimis duplicium et multiplicium posiliones 
mediae pro epocha 1830,0.  Petropoli ex typographia 
Academiae 1852, 


62 


Fra det Kongelige Nederlandske Institut: 

Verhandelingen der eerste Klasse van het Koninklyk - Neder- 
landsche Institut van wetenschappen, letterkunde en schoone 
kunste. Te Amsterdam. Derde Recks 5 Deel. Amster- 
dam 1852. 

Jaarboek van het Koninklyk-Nederlandsche Institut van weten- 
schappen, letterkunde en schoone kunsten voor 1851. 
Amsterdam 1852. 

Tydschrift voor de wis- en naturkundige wetenschappen, uit- 
gegeven door de eerste Klasse van het Koninklyk Neder- 
landsche Institut van wetenschappen, letterkunde en schoone 
Kunsten. Vyfde Deel, 1, 2 en 3 Aflevering. Amsterdam 
1851. 


Modet den 29% April. 
ks EL 4S 
Etatsraad Forchhammer meddeelte Selskabet Resultaterne af 
sine Forsåg paa at danne i Vand uoplåselige krystalliserede og 
krystalliniske Forbindelser. 

Der forekommer i Naturen en stor Mængde Mineralier, om 
hvilke de fleste Geognoster, Mineraloger og Chemikere ere 
enige, at de ikkun kunne dannes ad den plutoniske Vei, d.v.s. 
ved Udkrystalliseringen af en ved Heden flydende Masse. Men 
en ikke ringe Dcel af disse Mincralier ere usmeltelige eller 
udfordre idetmindste en Varmegrad til deres Smeltning, som er 
håiere end den, man af andre Grunde kan antage at have 
fundet Sted under den Bjergmasses Dannelse, hvori vedkommende 
Mineralier forekomme. 

Nogle af disse Forbindelser dannes forholdsviis let ved en 
simpel Sammensmeltning af Bestanddelene, og saaledes har alle- 


63 

rede Milscherlich for omtrent 30 Aar siden viist, at et af de 
meest udbredte Mineralier, Augit eller Pyroxen, kan dannes 
ved at sammensmelte Kiseljord og forskjellige Baser af Kalk- 
Magnesia Rækken i et Forhold, hvor Kiseljordens Iltmængde er 
dobbelt saa slor, som den, der findes i Båserne, ligesom han 
ogsaa viste, at den samme Sammensætning i den samme Form 
. forekommer som et Biprodukt ved en stor Mængde Mas- 
ovne i den Slagge, som samler sig over Jernet. Siden den Tid 
have Slaggeundersågelser vunden en stor Interesse for Minera- 
logen og Geognosten, og ikke faa, fra deres Forekomst i Na- 
turen bekjendte Mineralier, ere blevne opdagede som Smelt- 
ningsprodukter i Masovnene, 

Imidlertid er et stort Antal af Mineralier hidtil ikke opdaget 
iblandt Metalovnenes Produkter, og det har været en heldig og 
frugtbar Tanke, som den nylig afdåde Ebelmen med stor Ud- 
holdenhed har forfulgt, at oplåse Substantserne i et Slof, der 
i Glådheden vilde forholde sig som Vandet ved de lavere Tem- 
peralurer, og der, ligesom dette f. Ex. efterlader ved langsom For- 
dampning smukke Kogsaltkrystaller, som ikke indeholde Vand, 
ligeledes vilde efterlade Krystaller, der vare frie for Oplåsnings- 
midlet. Ebelmen valgte dertil Borsyre, og det er lykkedes ham paa 
denne Maade at tilvejebringe meget smukke Krystaller af for- 
skjellige'Stoffer. Hvis det blot kom an paa at skaffe Forbindelser 
i en tydelig og maalelig Krystalform, og derved tilfåie en 
meget væsenllig Deel til vore Kundskaber om disse Stoffers 
Nalur, vilde dette Middel i de fleste Tilfælde være aldeles 
fyldestgjårende; men endskjåndt Borsyre i den senere Tid er 
bleven opdaget paa en Mængde Steder og i en Mængde For- 
bindelser, hvor man tidligere ikke ventede at finde den, forc- 
kommer den dog i en saa ringe Mængde i Naluren, at vi neppe 
lor tilskrive den nogen stor Indflydelse paa Dannelsen af saa- 
danne Mineralier, der spille en stéårre og mere udbredt Rolle 
i Naturen. 

Jeg har forségt at” danne Krystaller ved Smeltning med 


64 


neutrale Stoffer, som jeg senere deels kan bortskaffe ved For- 
dampning, deels ved Oplåsning i Vand. Mine første Forsåg, 
og de, der ledede mig i denne Retning, vare Pråver paa ved 
en kunstig Fremgangsmaade at danne Apalit, der saa hyppigen fore- 
kommer i Naturen. Jeg blev tilskyndet til disse Undersøgelser 
ved mine Arbeider over Sévandets Sammensætning, hvorved jeg 
allid opdagede en ringe Mængde phosphorsuur Kalk, blandet 
med en endnu langt mindre Mængde Fluorcalcium. %) Dernæst 
opdagede jeg, at Havdyrenes Skaller og Korallernes Kalkstokke 
indeholde forholdsviis en langt stårre Mængde phosphorsuur 
Kalk og Fluorcalcium, hvilket ogsaa allerede Dana har efter- 
viist, og man kunde nu let tænke sig at Apaliten kunde dannes 
ved Udkrystalliseringen af den i Havvandet oplåste phosphor- 
sure Kalk, som da enten vilde forene sig med Fluorcalcium, 
eller med Chlorcalcium, eller med begge disse, til det under 
Navnet Apatit bekjendte Dobbeltsatt af trebasisk phosphorsuur 
Kalk med Fluor- og Chlorcalcium. Imidlertid vare alle Forsåg, 
som jeg anstillede for paa den vaade Vei at tilvejebringe en 
chemisk, i Vand uoplåselig Forbindelse af Chlorcalcium med 
phosphorsuur Kalk, aldeles forgjæves. Saaledes oplåste jeg 
phosphorsuur Kalk i kulsuurt Vand, tilfåiede noget Chlorcalcium, 
og henstillede det til langsom Fordampning, men det bund- 
fældte Salt indeholdt ikke Chlor, og naar man betragter de 
Forhold, hvorunder Apatiten forekommer i Naturen, er det 
ikke meget rimeligt, at denne skulde være udkrystalliseret af 


”) Da jeg i Naturforskermådet i Birmingham 1849 vilde meddele denne Op- 
dagelse af Fluorcalcium i Såvandet, blev jeg overrasket ved en af Dr. 
Percy paa Dr. George Wilson's Vegne meddeelt Notits, hvoraf det 
er klart, at han aldeles uafhængig af mine Undersøgelser havde op- 
daget det samme, ligesom jeg var istand til, ved at høre hans Iagttagelser, 
strax at tilfble mine, og derved godtgjåre, at mine Undersågelser vare 
ligesaa uafhængige. Dr. Wilson havde opdaget Fluor i den Pandesteen, 
der afsætter sig i de transatlantiske Dampskibes Kjedler; jeg havde 
bestemt det i det Bundfald, som Ammoniak frembringer i Sévandet, 
efterat man har tilfåjet Salmiak, og som bestaaer af kulsuur, kiselsuur 
og phosphorsuur Kalk, samt Fluorcalcium. 


65 


vandige Oplåsninger, thi deels findes den i vulkaniske eller 
idetmindste plutoniske Dannelser (Lachersee, Capo di Bove, i 
Dolerit, Granil), deels i metamorphoserede Kalklag (de norske 
og svenske jernsteenfårende Kalklag, Nord-Amerika) deels i 
melamorphiske Skifere, Gneus, Chloritskifer, Glimmerskifer, 
Talkskifer, 

Det synes altsaa, som om denne Forbindelse, om ikke ude- 
lukkende, saa dog fortrinsviis danner sig under Varmens Med- 
virkning og naar man kunde tænke sig, at el af vore Myremalms- 
lag, der indeholder Kalk og Leer, blev udsat for en håi Varme- 
grad, vilde en Fordeling af Bestanddelene, saaledes som vi 
finder den i de norske og svenske Jernsteenslag, være rimelig. 
Kiseljord med Jernilte og Kalk vilde danne Augit og Hornblende, . 
Leret vilde under Tilstedeværelse af noget Kali danne Feldspath 
og Glimmer, Jerntveilte vilde afgive saamegen [lt, at det vilde 
danne Magnetjernsteen, den i Myremalm forekommende ringe 
Mængde Titansyre vilde danne Titanjern og den hele Række 
af Titånforbindelser, som pleie at ledsage den skandinaviske 
Magneljernsteen, Jernets Phosphorsyre vilde træde i Forbindelse 
med Kalken, og Materialierne til Apatilen vilde være tilstede 
forsaavidt som der enten fandtes en tilstrækkelig Mængde Fluor, 
eller Chlor kunde indtræde i Forbindelsen. Jeg faldt nu paa 
den Tanke at sammensmelte trehbasisk phosphorsuur Kalk med 
Chlornatrium og lade Massen henstaae til langsom Afkjåling. 
Den smeltede Kogsaltmasse var fuld af Hulheder og i disse 
Hulheder fandtes en stor Mængde lange, såileformige Krystaller, 
hvis Form er .sexsidet, men om hvilke det, formedelst deres 
Fiinhed, er umuligt at afgjåre, om de håre til det rhomboe- 
driske System eller ikke. Naar man udvasker den saaledes 
vundne Masse med Vand og derpaa udtrækker den med Eddike- 
syre, er den under disse Smeltningsforhold dannede Forbindelse 
” reen og viser nu folgende Sammensætning: 

Chlorbrinte . .. . 5,61 
Kalk. 17713080 
phosphorsuur Kalk 88,07 


66 


Analysen blev udført paa fålgende Maade: 

Den smeltede Masse blev udvasket med kogende Vand, 
bragt paa et Filtrum, paa hvilket det atter blev udvasket, derpaa 
skyllet fra Filtrumet, udkogt med Vand og Eddikesyre og bragt paa 
et nyt Filtrum og saalænge udvasket, indtil Vaskevandet ikke mere 
virkede paa det salpetersure Sålvilte.  Pulveret blev derpaa 
oplåst i Salpetersyre, hvorved der blev noget Jernilte tilbage, 
som af Grunde, der senere nærmere skulle udvikles, var bleven 
tilsat. Oplåsningen blev bundfældet med salpetersuurt Soålvilte 
og efterat Sålvet atter var udskilt, bundfældet med Ammoniak, 
hvorved trebasisk phosphorsuur Kalk afsalte sig; tilsidst blev 
Resten af Kalken udskilt med Oyalsyre og veiet som svovlsuur 


Kalk. Ifålge Rammelsberg indeholder den beregnede Chlor-Apalit 


5,21 Saltsyre, 

94,79 Kalk og. Phosphorsyre, 
medens jeg har fundet 5,61 Saltsyre og 93,87 Kalk og 
Phosporsyre. Den analyserede Forbindelse har altsaa Apatilens 
Sammensætning. É 

Man kan danne disse kunstige Apatiter overordentlig let, 

naar man smeller hvidbrændte Been med Kogsalt, hvorved der 
dannes en Forbindelse, som har endnu langt større Lighed med 
de i Naturen forekommende Apatliter, fordi den baade indeholder 
Fluor- og Chlorcalcium, idet Fluor her hidrører fra Beenasken 
selv. - Ved en Analyse af en saadan Forbindelse erholdt jeg 


3,27 % Chlor, hvoraf alisaa fålger, at omtrent Halvdelen af 


denne Forbindelse er Fluorapatit. 


Da den største Mængde Kogsalt, jeg har anvendt for at - 


danne denne Forbindelse, var 1 & sammensmeltet med % G 
phosphorsuur Kalk, da man endvidere ikke kan undgaae en for- 
holdsviis meget hurlig Afkjåling, er det begribeligt, at Krystal- 
lerne ikke kunne være saa store, at de kunne underkastes en 
Maalning, hvorfor altsaa den krystallographiske Overeenstem- 
melse ikke er beviist, endskjåndt den er meget sandsynlig. 
Vægtfylden af dette Apatitpulver er 3,069, og Haardheden er 


Er. Sd 

saaledes, at Pulveret gjår en Fluspathplade svagt mat ved Gnid- 
ningen med en Prop. | 

Jeg har tidligere anfårt, at jeg tilfélede en ringe Mængde 
phosphorsuurt Jernilte til Apaliten, Hensigten med denne Til- 
sælning var om muligt at give Apatilen den grønne, blaae 
eller violette Farve, som den saa hyppigen antager. En 
omfattende Undersøgelse af de i Mineralriget forekommende 
Stoffer med blaa Farve har fårt til det Resultat, at den i sær- 
deles mange Tilfælde, navnlig ved Silicaterne og Aluminaterne 
er afhængig af phosphorsuurt Jern, og at altsaa Vivianiten er 
Hydratet af den Forbindelse, der farver Cyanit, Saphirin, Corund, 
Spinel 0. s. v., saavelsom Fluspath og Apatit. Mine Under- 
sågelser viste, at der i alle disse Mineralier kunde opdages 
saavel Phosphorsyre som Jernilte,: og der stod ikkun tilbage 
ved Synthese at godtgjåre, at det vandfrie, phosphorsure Jern- 
dobbeltilte har den samme Farve og farvende Kraft, som Hy- 
dratet af denne Forbindelse. Jeg troede, at det lettest kunde 
skee ved Smeltining, og for at undgaae Dannelsen af et pyro- 
phosphorsuurt Salt, blev der til et Æqvivalent almindeligt phos- 
phorsuurt Natron tilféiet endnu et Æqvivalent Natron, og Massen 
derpaa udsat for Gléådheden. Jeg blev ikke lidet forbauset 


"Over, at dette Salt, i alle de Varmegrader, jeg kunde frembringe 


i Ovne, som med Lethed smelte Ståbejern, var aldeles umelte- 
ligt, og Forségene paa at danne phosphorsuurt Jernilte ved 
dobbelt Decomposition under Smeltning, mislykkedes fuldstændigt. 
Jeg greb derpaa til Kogsaltet, som et Fortyndings- og Smelt- 
ningsmiddel for disse Blandinger, og blandede svovlsuurt Jernfor- 
ilte, trebasisk phosphorsuurt Natron og en rigelig Mængde Kogsalt 
sammen, hvorpaa jeg udsatte dem i en halv Time for en stærk 
Hvidglédhede. Naar Digelen holdt fuldkommen tæt og Heden 
ikke havde varet saa længe, at en betydelig Deel af Kogsaltet 
var bleven forflygtiget, var Massen i Digelen eensformig, og for 
slørste Delen ufarvet ; ved Oplåsningen blev et fiint ukrystalliseret 
Pulver tilbage; Overfladen af den smeltede Masse var bedækket 


FE Så 


med fine håiråde krystalliniske Skjæl, medens den Deel af den 
smeltede Masse. .som var i Beréring med Digelvæggene, havde 
i en Tykkelse af 2—3 Linier en mårk, violet Farve, saaledes, 
som man seer den ved enkelte Flusspatharter, og som Werner 
betegner med Navnet violblaat, Hovedmassen var altsaa ufarvet 
phosphorsuurt Jernforilte. Paa Overfladen, hvor Illen forholds- 
viis havde fri Adgang, var der dannet phosphorsuurt Jernive- 
illte med råd Farve, og i Beråring med Digelvæggene, hvor- 
igjennem de ved Heden aabnede Porer, en ringe Mængde Ilt 
kunde trænge ind i Massen, dannede sig farvet, phosphorsuurt 
Jernmellemilte med violet Farve. Naar derimod, hvilket hyppigt 
var Tilfældet, Digelen igjennem en meget fiin Revne lod saa 
at sige en Deel af den smeitede Kogsaltmasse filtrere ned i 
Ilden, vare Forholdene ganske anderledes. Da vare Huulhederne 
i Kogsaltet aldeles opfyldte med sorte, metalglindsende, glimmer- 
agtige Krystalblade, der havde den stårste Lighed med den 
Varietet af Jernglands, som man pleier at betegne med Navnet 
Jernglimmer. 

Man kan faae de samme glimmeragtige Krystaller uden at 
Digelen gaaer istykker, naar man anvender en saa stærk og 
vedvarende Hede, at den stårste Deel af Kogsaltet forflygtiges. 
Denne glimmeragtige Jernforbindelse indeholder Phosphorsyre 
og Jerndobbeltilie, men de qvantitative Forhold har jeg endnu 
ikke nåiere bestemt. Det er paafaldende, at denne krystalli- 
serede Forbindelse ikkun danner sig, naar en Dcel af Kogsaltet 
under Smeltningen skaffes bort, idet det enten fordamper, 
eller i Forbindelse med en ringe Mængde phosphorsuurt Jern- 
ilte flyder igjennem Digelens fine Sprækker. Det synes altsaa, 
som om denne krystalliniske Forbindelse ikkun kan dannes 
under Luftens Adgang, idet en Deel af det tilsatte Jernforilte 
ved denne Indvirkning gaaer over til Tveilte,  Mærkværdigt 
er det, at det ufarvede phosphorsure Jernforilte, som bliver 
dannet ved Smelining uden Luftens Adgang, ved Udvask- 
ning med Vand vel lider en Iltning, men ikke antager den blaa 


69 


Farve, som den hvide, phosphorsure Jernforbindelse i Moserne 
og i enkelte Lavapartier faaer, saasnart den udsæltes for Luften. 
Det gjennemlåber under Udvaskningen en Farverække fra isabelle— 
guult til mårkebruunt, uden at der nogensinde viser sig grånlige 
eller blaalige Tinter. 

Hvor den smeltede Masse derimod gjennemtrænger Leer- 
digelen, fremkommer blaae og blaaliggrånne Farver, som ere 
meget karakteristiske. 

Jeg maae efter disse Erfaringer antage det for afgjort, at 
det phosphorsure Jern, især i dets Forbindelse med Leerjord, 
men-ogsaa med andre Stoffer, kan give en Række af Farver, 
hvis Midtpunkt er den reen blaa Tinte, som derfra paa den 
ene Side gaaer over til det mårktviolette, saaledes som, vi 
undertiden finde denne Farve ved Varieteter af Flusspathen, 
påa' den anden Side gaaer over til den blaalig-gronne Farve, 
som de Arendalske og Nordamerikanske Apatiter vise. Ved en 
senere Iltning gaaer disse af Jernmellemilte afhængige Farver 
over i gule og råde Tinter, saaledes, som vi navnligen see 
dem saa hyppigen ved Varieteter af Cyanit, et Mineral, hvis 
blaa Farve ligeledes hidrører fra det phosphorsure Jernilte, ”) 

De almindelige Resultater af disse Undersøgelser, som jeg her 
dog vil tillade mig endnu at fremhæve, ere imidlertid disse, at Kog- 
saltet ved dets Smeltehede, forholder sig imod en Mængde Forbin- 
delser ligesom Vandet gjår ved en lavere Temperatur. Snart oplåser 
det Stofferne, og afsælter dem igjen i Forbindelse med et af sine 
Bestanddele (Apatit), snart optager det dem og holder dem 
fuldstændigen oplåste i sin Masse, uden at tillade dem at danne 
krystallinske Former, (det phosphorsure Jernforilte), snart lide 
de, medens de ere oplåste, en Forandring, hvorved de udskilles 
i krystallinisk Tilstand (Det phosphorsure Jerndobbeltilte.) Naar 
vi nu betænke, at Kogsaltet forekommer paa Jorden i saadan 


== p 


%) De blaae Mineralies, hvori jeg har fundet Phosphorsyre og Jernilte ere 
Cyanit, Saphirin, Corund, Flusspatli, og desuden naturligviis Apatit. 


70 


en Mængde, at det for hver 1000 Fod af Verdenshavets Middel- 
dybde vilde danne et Lag af omtrent 10 Fod over hele Jordover- 
fladen, saa er det begribeligt, at dette Kogsalt maa have spillet 
en stor og væsentlig Rolle ved mange Substantsers Dannelse, 
paa den Tid, da Vandet endnu ikke var fortættet paa Jordskorpen. 
Men det er neppe nogen Tivl underkastet, at ogsaa mange 
andre neutrale Salte, især kulsuur Kalk, ved deres Smeltehede 
maa paa en Mængde forskjellige Stoffer have virket oplåsende, 
som Vand, og som Kogsalt. 

Jeg har endnu gjort en anden Række af lagttagelser, som 
have geognostisk Interesse. I de Digler, i hvilke der blev smeltet 
phosphorsuurt Jernilte med Kogsalt, og som havde faaet Revner, 
hvorigjennem en Deel Kogsalt og phosphorsuurt Jern var flydt 
ud, havde Digelmassen selv lidt mærkværdige Forandringer. 
Der fremtraadte en meget fiin Lagdeling i det sandede Leer, 
hvoraf Digelen er sammensat, som paa mange Steder gik over 
til en skrifrig Struktur. Der dannede sig fme, i bestemte Ret- 
ninger langtrukne Porer, saaledes ordnede, at de i Forening 
svare til en skrifrig Afsondring. Disse Huller vare undertiden 
tomme, hyppigt udfyldte med smaae Blade af det glimmerfor- 
mede, phosphorsure Jernilte, og det Hele har en paafaldende 
Lighed med de skifrige, glimmerrige Bjergarter, som man 
i Almindelighed betegner som metamorphiske, d.v.s. Bjergarter, 
der have faaet deres Lagdannelse ved Afsætning af Vand, men 
senere ved Varmens Indflydelse og undertiden under Tilféning 
af andre Substantser have faaet en krystallinisk Struktur, medens 
deres Lagdeling uforandret er vedbleven. Den i Digelmassen 
udtrykte Slentning er ikke fremkommen ved Indtrængningen af 
Bladene af det phosphorsure Jern; den er ikkun derved bleven 
tydeliggjort, hvilket bevises derved, at de ved Blærehullerne og 
det phosphorsure Jern udtrykte Lag i alle Digler vise sig paa 
samme Maade, og saaledes som vedtrykte Træsnit fremstiller 
den, giver en fuldkommen Oplysning om den Maade, hvorpaa 
Digelfabrikanten danner Digelen. É; 


71 


I Fig. 1, 2, 3 seer man i (a) den fårste Klump Leer, som 
Pottemageren har lagt paa Skiven, den skifrige ved Brændingen 


fremtraadte Struclur svarer dertil. De båiede Lag ved (b) skylde, 
som man tydeligen seer, deres Form til et Tryk udenfra, og 
de med Digelens Inderflade paralelle Lag i (c) ere frembragte 
ved Poltemagerens ene Haand,- som han holder inde i Digelen 
medens denne dreies paa Skiven. 

(d) i Fig 3 viser hvorledes Pottemageren ved at trække 
Digelen op trykker de enkelte Dele i en skjæv Retning opad, 
og denne Ordning af Delene svarer ogsaa her til en Slentning. 


72 


For endeel Aar siden har jeg viist, at Gneus, som fuld- 
kommen 'metamorphisk Dannelse forekommer paa Ostsiden af 
Christianiafjord efter Allunskifer, og jeg har ved Hjelp af en 
streng gjennemfårt qvantitativ Analyse godtgjort, at det Kali, 
som findes i denne Gneus's Feldspath oprindeligen hidrører fra 
Sovandet, af hvilket Tangarterne have udtrukken det og senere 
afsat det i Allunskiferen som er en Tangskifer. Alle Bestand- 
dele, der udfordres til Gneussens Dannelse, findes allerede. i 
Allunskiferen, Opvarmningen, der fårer dem over i en halv- 
flydende Tilstand, giver dem ikkun Leilighed til at ordne sig 
efter deres chemiske Tiltrækninger. I delte Experiment derimod, 
er der tilféiet nye Bestanddele, der i oplåst Form have gjen- 
nemtrængt Massen, og ved at indgaae nye Forbindelser have 
dannet krystalliniske Mineralier, hvis Ordning i Massen er bleven 
bestemt ved de mechaniske” Adskillelser, som tidligere have 
fundet Sted. Disse Foråg og lIagtlagelser fuldstændiggjåre 
mit tidligere Arbeide om Gneussens Dannelse, og hæve det 
efter min Formening over enhver Tvivl, at jo de krystallinske 
Skifere kunne dannes ved Metamorphose, hvorved jeg ikke vil 
nægte, at der i enkelte Tilfælde, ved en fuldstændig Smeltning 
maaskee kunde dannes Former i Bjergmasser, der ere skifrige, 
og allsaa i håieste Grad vilde ligne de metamorphiske Bjerg- 
arter. 


Selskabet modtog: 


Fra Doctor Cantor: 
General features of Chusan, with remarks on the flora and 
fauna of that island. London 1842, 
Catalogue of reptiles inhabiting the malayan peninsula and 
islands. London 1842. 
Catalogue of malayan fisches, Calcutta 1850. 


73 


Fra Reale Academia della Scienze i Neapel: 

Rendiconto della reale academia delle scienze sezione della 
societa reale borbonica. Nuova serie No. 1, 2, 3, 4,5 
& 6. Napoli 1852. 

Relazione sulla malattia della vite, apparsa nei contorni di Napoli 
ed altri luochi della provincia, fatta da una commissione 
della reale academia della scienze. Napoli 1852. 

Il monte Vulture ed il tremuoto del di 14 Agosto 1851. Da 
soci Luigi Palmieri, ed Arcangelo Scacchi. 


Fra Cavalliere Pietro Collenza: 
Un caso di ermafrodito vivente neutro-laterale. Memoria del 
Cav. Pietro Collenza. Napoli 1853. 


Fra Cawvalliere Vinc. Flauti: 

Osservationi su metodi proposti dalliillustre Lagrange per le 
curve inviluppi, con altre ricerche affini del socio altuale 
cav. Vincenzo Flauti.  Inserita nella pårte seconda del 
iomo XXIV, delle Memorie della societa italiana della 
scienze, residente in Modena. Modena 1848. 

Su due libri di Apollonio Percéo detti delle inclinazioni e sulle 
diverse ristituzioni essi di disquisizione del socie attuale 
Cavaliere Vincenzo Flauti inserita nella parte 1 del tome 
XXV, delle memorie della societa italiana delle scienze 
residente in Modena. Modena 1851. 


Hr. Elatsraad Petersen, som efter Alderen fratraadte som 
Medlem af Kassecommissionen, blev gjenvalgt. 


Oversigt 


over det 


Kongelige danske Videnskabernes Selskabs 


Forhandlinger 
og 
dets Medlemmers Arbeider 
i Aaret 1853. 


Af 
Etatsraad, Professor &. Forchhammer, 


Selskabets Secretair. 


ÆT. 5 og &. 


Mødet den 20% Mai. 


—… 


Hr. Professor E. A. Sharling meddeelte Resultaterne af sine 
seneste Undersøgelser over forskjellige Balsamer. Da selve 
Afhandlingen vil blive optaget i Selskabets Skrifter, indskrænker 
man sig til folgende Meddelelser. . 

Bøofessor S. har foretaget en ny Undersågelse over Tolu 
Balsam og derved fundet Leilighed til noget nærmere at under- 
søge Tolenens Egenskaber. Den af Kopp benævnte $. Harpix 
af Tolu Balsam fandt Prof. $. kan omdannes ved iltende Midler 
til en anden Harpix, hvis Sammensætning synes at være C1a4 


Hz 05. Tolu Balsamen fandtes hverken at indeholde Cinnamein 
6 


76 


eller nogen sammensaj Æther. Ved dgn tårre Destillation af 
Tolu Balsamens Harpixer dannes som Høvedprodukter Toluol, 
benzoesyret Methylilte, Phenol og Kul; den tidligere Angivelse 
af Deville at Destillatet skulde indeholde benzoesyret Æthylilte, 
beroer paa en Feiltagelse, som Prof. S. har efterviist, blandt 
andet ved at decomponere den sammensatle Ætherart med Kali, 
og senere behandle den erholdte Alkohol efter behørig Rens- 
ning og Afvanding, med Oxalsyre og Svovlsyre, herved erholdte 
som Destillat fast oxzalsyret Methylilte. 

Ved at underkaste Harpixen af Peru Balsam en tår Destil- 
lation, erholdtes forholdsviis kun lidt benzoesyret.Methylilte og 
Toluol, dérimod en stårre Mængde af en flydende Kulbrinte, 
som næsten i alle Egenskaber lignede Styrol. og som med Let- 
hed omdannedes til en fast Masse med Metastyrolets Egenskaber 
og Sammensætning. Ved denne Vædskes Overgang fra den 
flydende til den faste Tilstand aftog dens lysbrydende og farve- 
adspredende Kraft, medens dens Vægtfylde derimod. tiltog. 
Saavel Styrol, som den her omtallg Kulbrinte, optager Ilt af 
Atmosphæren, men som det synes, i ulige Forhold. Fra den 
28de Marts til den 20de Mai var Vægten af 0,5915 Gram Styrol 
indesluttet i en med et tyndt aabent Glasrår forsynet Flaske, 
foråget 15%; medens 0,7135 Gram af ovennævnte Kulbrinte af 
Peru Balsamens Harpix under lignende Forhold og i samme 
Tid kun havde tiltaget 49%. 

Grunden lil at den flydende Storax indeholder saa ulige 
Qvantiteter af Styrol er derfor efter Prof. $. Mening nærmest 
den, at Styrolet efter sin Dannelse i vedkommende Træer ikke 
altid faaer Leilighed til at omdannes lige meget ved at optage 
lit af Luften. 

Toluol optager ikke Ilt paa nogen kjendelig Maade ved 
at udsættes for Atmosphærens Indvirkning, men fordamper 
uden at efterlade nogen Rest. 


Selskabet modtog: 

Fra det svenske Videnskabernes Academi i Stockholm: 

Kongl. Vetenskaps - Akademiens Handlingar får År 1850. 
1 & 2 Afdelningen. Stockholm 1851. 

Ofversigt af Kongl. Vetenskaps - Akademiens Forhandlingar. 
1851. Stockholm 1852. 

Årsbereltelse om framstegen i Kemi under År 1849 af- - 
gifven till Kongl. Vetenskaps- Akademien af Svanberg. Stock- 
holm 1851. : 

Berettelse om framstegen i Fysik under År 1850 afgifven 
till Kongl. Vetenskaps-Akademien af Edlund. Stockholm 1852. 

Årsberettelse om Technologiens framsteg till Kongl. Veten- 
;Skaps- Akademien afgifven d. 31 Marts 1847. Stockholm 1854. 
For Året 1848 & 48 af Pasch. Stockholm 1852. 

Årsberettelse om Botaniska Arbeten och Upptæcder får 
Aar 1849 till Kongl. Vetenskaps - Akademien afgifven d. 31 Marts 
1850 af Wikstrom. Stocholm 1852. 

Berettelse om framstegen i Molluskernas, Crustaceernas och 
de lægre skelettlåsa Djurnas Naturhistoria under Året 1845—49 
af Lovén. Stockholm 1852. 

Årsberettelse om framstegen i iInsekternas, Myriapoder- 
nas och Arachnidernas Naturalhistoria for 1848 och 1850 till 
Kongl. Vetenskaps - Akademiens afgifven af Boheman. Siock- 
holm 1852, 


Fra the Geologicat Society i London. 
The Quarterly Journal of the Geological Society edited by 


the assistant - secretary of the Geological Society. London 
1852. Vol. 8. Part. 4. No. 32. 


Fra the Geographical Society i London. 
The Journal of the Royal Geographical Society of London, 
Volume 22. 1852. 


Fra die schlesischen Gesellschaft fiir Vaterlåndische Kultur. 
Neun und zwanzigster Jahres-Bericht. 1851. Breslau. 
6% 


Co ER 


Fra Hr. Prof. Lewy. 

Mémoire sur la composition de Vair confiné dans la terre 
vægétale par M. M. Boussingault et Lewy. Extrait des annales 
de chimie et de physique 3 serie, tome XXXVIL Paris 1853. 

Fra Hr. Dr. Hannover. 

On the construction and use of the microscope by Dr. 

Hannover. Edinburgh 1853. 


Modet den 3% Juni. 


Hr. Overstlieutenant Andræ meddeelte folgende Bemærkninger: 


Om de projective Forvandlinger, ved hvilke Flade- 
indholdene bevares uforandrede. 


Af de projective Forvandlinger, som fremstaae, naar en 
given Overflades Punkter overfåres paa en anden given Over- 
flade efter en vis bestemt Lov, have hidlil kun ganske enkelte 
været Gjenstand for mathematisk Behandling. De herhen ho- 
rende Undersøgelser ere næsten alle fremkaldte ved specielle 
Problemer, der angaae den sphæriske og den sphæroidiske 
Flades plane Afbildninger, eller de saakaldte Kaartprojeclioner. 
En fuldkommen Afbildning, det vil sige en saadan, hvor hvilke- 
somhelst Dele af Billedet ere ligedannede med de tilsvarende 
Dele af det -Afbildede, er som bekjendt kun mulig paa Flader, 
der enten selv ere ligedannede med den afbildede Overflade, 
eller ved Boining kunne bringes til at blive det. Da nu Planen 
ved Boining kun kan frembringe Flader, der ere udfoldelige, 
og da hverken den sphæriske eller den sphæroidiske henhåre 
til denne Klasse, saa har man fålgelig stedse ved plane Kaar- 
ter, der skulle fremstille Billeder af Himmelkuglen eller af 
Jordoverfladen, maattet gjåre Brug af projective Forvandlinger, 


79 


som medførte mere eller mindre væsentlige Forvanskninger. 
Kaartprojectionernes Theorie bår vise, hvorledes de forskjellige 
Projectionsmaader betinges af de Egenskaber, Fremstillingen 
maa besidde for at fyldestgjåre visse særlige Formaal, og den 
bor tillige, hvor Opgaven er ubestemt, give alle de mulige 
Låsninger, mellem hvilke Valget maa bestemmes ved en yder- 
ligere Tilféielse af nye Betingelser. 

Det er imidlertid langtfra, at en saadan Theorie kan siges 
for Oieblikket at være tilvejebragt. Med Undtagelse af Så- 
kaartene, eller Kaartene med de saakaldte voxende Breder, der 
frembyde et smukt, men næsten enestaaende Exempel paa en 
fuldstændig Låsning af et specielt Problem, skylde den langt 
større Deel af de ældre Constructioner som oftest ganske uvæ- 
sentlige eller dog underordnede Hensyn deres Tilblivelse. Den 
stereographiske Projection, der er den ældste af alle og endnu 
i vore Dage en af de mest udbredte, har saaledes oprindeligt 
kun tildraget sig Opmærksomheden, fordi den gjengav "den 
sphæriske Flades Meridianer og Paralleller ved de simpleste af 
alle Curver, nemlig ved den rette Linie og Cirkelen. Det er 
denne Egenskab, som allerede Ptolemæus fremhæver, og det 
er ogsaa kun denne alene, der har givet de herhen hørende 
Constructioner en saa udbredt, Anvendelse. Og dog er den 
stereographiske Projection i Besiddelse af en anden, ganske 
- anderledes charakteristisk og for den billedlige Fremstilling 
væsentlig Egenskab, den nemlig, at bevare i Billedets mindste 
Dele en fuldstændig Ligedanneihed med det Afbildede. Uagtet 
man nu med stårste Lethed kan eftervise denne mærkelige 
Egenskab, saa er dog Opdagelsen heraf først gjort i det for- 
rige Aarhundrede, fra hvilket man vel overhovedet maa datere 
den mere videnskabelige Behandling af Kaartprojectionerne. 

Det første Forsog paa at udkaste Grundtrækkene af en 
omfattende og almindelig Theorie skyldes Lambert. I en meget 
mærkelig Afhandling: ,,Anmerkungen zur Entwerfung der Land- 
und Himmelscharten”, som findes i del 1772 udkomne 3die Bind 


80 


af: ,Beytråge zum Gebrauche der Mathematik”, fremstiller denne 
beromte Mathematiker Opgaven i dens hele Almindelighed og 
gjennemgaaer en stor Deel af de vigtigste Problemer, idet han 
tillige ved en Række af Exempler viser, hvorledes de i enkelte 
givne Tilfælde kunne låses. Det er imidlertid dog især eet 
Problem, men rigtignok eet af de allervigtigste, ved hvilket 
han dvæler med stor Forkjærlighed, det nemlig, at frembringe 
Afbildninger, som i deres mindste Dele ere ligedannede med 
det Afbildede. Af dette Problem gives en almindelig Låsning 
og det vises, at den stereographiske og den Mercåtorske Pro- 
jection ere indbefattede i denne. Ved Lambert's Arbeider 
vaktes Mathematikernes Interesse for denne Art af Undersågel- 
ser. Allerede i 1777 findes en Afhandling af Euler i' Peters- 
borger-Academiets. Memoirer, som behandler det samme Pro- 
blem og i det Væsentlige indskrænker sig til Udledelsen af de 
samme Resultater. Derimod førtes Sagen et betydeligt Skridt 
fremad ved to beråmte Afhandlinger af Lagrange i Berliner 
Academiets Memoirer for 1779. Uagtet disse Afhandlinger be- 
nævnes: »Recherches sur ia construction des cartes géogra- 
phiques”, er det dog kun igjen det tidligere af Lambert paa- 
pegede Problem, som saa at sige udelukkende behandles. La- 
grange giver Låsningen i en anden og smukkere Form, øg ud- 
vikler tillige alle de Tilfælde, i hvilke Meridianerne og Paral- 
lellerne kunne fremstilles ved Cirkler. Af andre og senere Ar- 
beider skal jeg endnu kun fremhæve eet, som vel maa antages 
at have fuldendt denne Deel af Projectionernes Theorie, hvilken 
tillige derved har erholdt en Udvidelse, der fårer den langt 
ud over de tidligere afstukne Grændser. Jeg behåver neppe 
at tilfbie, at jeg herved sigter til den af Gauss givne Besva- 
relse af Selskabets mathematiske Priisopgave for Aaret 1822, 
som senere; under Titelen: ,Allgeraeine Auflåsung der Aufgabe, 
die Theile einer gegebenen Flåche auf einer andern gegebenen 
Flåche so åbzubilden, dass die Abbildung dem Abgebildeten in 


81 


den kleinsten Theilen åhnlich wird” er bleven offentliggjort i 
3die Hefte af Schumacher's ,Astronomische Abhandlungen”. 
Medens en enkelt Projectionsmaade saaledes gjentagne 
Gange er bleven underkastet en omfattende mathematisk Under- 
søgelse, maa det vistnok vække Forundring, at ingen af alle de 
åvrige Projectioner er gjort til Gjenstand for en lignende Be- 
handling. Og dog findes der blandt disse adskillige, som i flere 
Henseender fortjene Opmærksomhed, og der gives i hvert Fald 
eén, som indtager en fuldkommen sideordnet Plads med den be- 
handlede, den nemlig, hvor hvilkesomhelst Dele af Billedet gjen- 
give de afbildede Fladeindhold med uforandret Stårrelse. Prin- 
cipet for denne Projection findes gjennemfårt ved mangfoldige 
Kaartconstructioner ligefra de bekjendte Flamsted”ske Himmel- 
kaart til de nyeste og stårste topographiske Værker. Det er 
saaledes en Construction af den betegnede Art, der bruges ved 
det beråmteste af alle Kaartværker, det endnu ikke fuldendte 
Frankrigs Kaart, som udgives af den franske Generalstab, og 
det er ogsaa den samme Construction, der anvendes ved de 
nye af den danske Generalstab bearbeidede Kaart over Dan- 
mark. Uagtet ny disse specielle Constructioner ofte ere mathe- 
matisk behandlede (af Puissant haves blandt andet en ret til- 
fredsstillende Udvikling af deres Egenskaber), saa er det mig 
dog ikke bekjendt, at der nogetsteds er fremkommet væsentlige 
Bidrag til en almindelig Theorie af den tilsvarende Projections- 
maade. Lambert berårer den temmeligt kørt og indskrænker 
sig foråvrigt til Betragtningen af nogle særegne Tilfælde. I de 
fålgende Arbeider forbigaaes den næsten ganske, og det er 
forst i den allersidste Tid, at Problemet paany er bragt paa 
Bane. I Septemberheftet for 1852 af Liouville's Journal findes 
nemlig en Afhandling af Ossian Bonnet, som vel atter, under 
den almindelige Titel: ,Sur la théorie mathematique des cartes 
géographiques,” kun giver Låsningen af den sædvanlige og altsaa 
ofte behandlede Opgave, men Forfatteren har dog her i en 
Slutningsanmærkning berørt det anférte Problem og givet en 


82 


partiel Differentialligning, hvoraf Låsningen kan udledes, idet 
han tillige har forbeholdt sig, ved en anden Leilighed at ville 
forsåge paa en videre gaaende Udvikling. Da jeg for længere 
Tid siden, ved at beskjæftige mig med et mere omfattende Ar- 
beide over Kaartprojectionerne i Almindelighed, er bleven ledet 
til nåiere at undersåge den omhandlede Klasse af Afbildninger, 
skal jeg tillade mig at meddele en Udsigt over Gangen i denne 
Undersøgelse og de derved vundne Resultater. Det Fålgende 
er et Udtog af det herhen hørende Afsnit i den nævnte, for 
flere Aar siden nedskrevne Afhandling. 


S 1. 


Et Punkts Sted paaen given Overflade kan paa utallige Maader 
bestemmes ved Hjælp af 2 Variable. En hvilkensomhelst Over- 
forelse af samtlige Punkter fra en given Oyerflade til en anden 
ligeledes given Overflade vil derfor stedse kunne tænkes be- 
stemt ved 2 Ligninger mellem 4 Variable, hvoraf de to tjene 
til Fastlæggelsen af Punkterne paa den ene Overflade, medens 
de io andre paa lignende Maade bestemme de tilsvarende 
Punkter paa den anden Overflade. Naar disse to Ligninger 
ere givne, vil Overférelsesmaaden eller Projectionen være fuld- 
stændigt defineret. Skal omvendt Prøjectionen være i Besid- 
delse af visse Egenskaber, maae Ligningerne underkastes visse 
tilsvarende Betingelser, som det i hvert givet Tilfælde maa være 
muligt nærmere at eftervise. 

Naar den oprindelige Overflade er sphærisk eller sphæ- 
roidisk, ville Punkterne være bestemte paa den simpleste Maade 
ved Angivelsen af deres Længde, 6, og Brede, 4%, som her 
stedse skulle forudsættes udtrykte i Buelængde paa Cirkelen, 
hvis Radius er Eenheden. Er det endvidere en plan Flade paa 
hvilken Projectionen skal foregaae, saa kan man fastlægge 
Punkterne påa denne ved Abscisser, x, og Ordinater, y, hen- 
forte til et vilkaarligt valgt retvinklet Coordinatsystem. En be- 


83 


stemt Projection eller Afbildning af den sphæriske eller sphæ- 
roidiske Flade paa en Plan vil altsaa stedse kunne defineres 
ved Ligningerne: 

x —=— wp (4, 0) 

y=w (4, 0) 
hvor det nu vil være at vise, hvorledes Functionerne mp og w 
maae bestemmes, for at Billedet i alle dets Dele kan gjengive 
det afbildede Fladeindhold med uforandret Stårrelse. 


S 2. 


Den foreliggende Opgave vil ved en meget simpel Be- 
mærkning kunne fåres tilbage paa en anden og forholdsviis 
lettere. Det er nemlig indlysende, at naar man blot blandt de 
utallige Afbildninger, der opfylde den stillede Betingelse, kjendte 
een eneste, saa vilde alle de ovrige kunne betragtes som plane 
Forvandlinger af denne. Men af saadanne  Afbildninger haves 
nu flere, hvoraf de bekjendteste ere den oprindelige flamstedske 
og den. saakaldte modificerede flamstedske. Imidlertid ville vi 
dog ikke her anvende nogen af disse, men foretrække en 
tredie, der dannes med stor Lethed og fremfor de nævnte be- 
sidder den fordeelagtige Egenskab, at samtlige Meridianer og 


"Paralleller gjengives ved Systemer af rette Linier, der respec- 


live ere parallelle med Ordinataxen og Abscisseaxen. 
Sættes nemlig: x = ad, 

idet a betegner Æquatorradien, saa ville samtlige Meridianer 
være atbildede. ved Linier parallelle med Ordinataxen, og det 
kommer nu kun an paa at bestemme y saaledes som Function 
af Breden, at Arealerne bevares uforandrede. Men paa Af- 
bildningen gjengiver aabenbart det uendeltgt lille rectangulære 
Areal dædy det paa den krumme Overflade mellem & og & + dø 
og mellem 2 og 4 + d/ liggende Fladeelement, hvilket er 
udtrykt ved rodådi, naar r og 9 betegne Radius for Parallel- 
kredsen og Krumningsradius for Meridianen, begge svarende til 
Breden 2. 


84. 


Man maa fålgelig have Ligningen: 
dædy = rodådiå, 
eller, naar dx = ad elimineres: 


ære 

dy = i d4. 
Ligningerne: c — ad 
4 


(1) 
er AR! 
y yG i 


bestemme saaledes den sågte Projection, der ogsaa give Paral- 
lelkredsene som rette Linier parallelle med Abscisseaxen. 

For den sphæriske Flade haves: r = acosåÅ og eQ = ag, 
alisaa y = asin4, hvilket giver den bekjendte Forbindelse 
mellem Overfladerne af Kuglen og dens omskrevne Cylinder. 
For den sphæroidiske Flade med Excentriciteten e har man som 


bekjendt: re —=— en , og det indsees let, at man for 
enhver Omdreiningsflade, hvis Meridian er given, paa lignende 
Maade kan udtrykke Produktet re som Function af 4. Den ved 
Ligningerne (1) bestemte Projection kan derfor anvendes ved 
hvilkesomhelst givne Omdreiningsflader, og man kan saaledes 
ogsaa betragte Alt det Fålgende som gjældende for disse Flader 
i Almindelighed. 


$;3. 


Alle de sågte Afbildninger ville nu kunne tænkes frem- 
bragte ved paany at projicere det ved Ligningerne (1) bestemte 
Billede paa en anden Plan, saaledes at Arealerne atter gjen- 
gives uforandrede,  Udtrykkes Punkterne paa denne sidste 
Plan, som i det Følgende udelukkende gives Navn af Projec- 
lionsplanen, ved Abscisser: X, og Ordinater: Y, i et retvinklet 
Coordinatsystem, saa kan enhver saadan Overfårelse defineres 
ved Ligningerne: , 

BØG HK) 


(2) 
y (X, Y) 


ll 


85 


eller ved det dermed æquivalente System: 
> nad Da KØD 
Fe fæ) nv 

Det er indlysende, at det ene af disse Systemer stedse kan 


(3) 


tænkes udledet af det andet, og det er forsaavidt ligegyldigt om 
man gjor Brug af (2) eller (3). Det sidste vil være det be- 
qvemmeste, hvor der er Tale om at bestemme Projectionerne 
af den oprindelige Plans enkelte Punkter, det fårste derimod, 
hvor man ånsker directe at bestemme de Curver, der paa Pro- 
jectionen afbilde visse givne Curver paa den oprindelige Plan. 
Af denne Grund skal her Systemet (2) fortrinviis anvendes. 


S 4. 


Betegnes de ved Differentiationen af (2) erholdte Ligninger 

påa fålgende Maade: 

de =" MdX + Ndy 

dy = mdX + ndy 
saa vil man let kunne finde det Fladeelement paa den oprinde- 
lige Plan,. der afbildes ved Rectangelet dXdY, hvis fire Hjørner 
ere bestemte ved Coordinaterne: 

Kr FK JYSK FL J.V" XX + dX, Y.+- dy, 
Til disse Hjørner svare nemlig paa den oprindelige Plan 
Punkterne: 

T, y;zc + NdY, y + ndY; x + MIX, y + mdX; 
v + MdX + NdY, y + mdX + ndf. 
Fladeelementet er saaledes paa denne Plan et Parallellogram 
og dets Størrelse findes uden Vanskelighed at være: 


SE [Mn == Nm| dXdY. 


(4) 


Skulle nu begge Elementers Arealer være numerisk ligestore 
maa man fyldestgjåre Betingelsen: 

is Mn — Nm = 7 1, 
hvor man dog uden Skade for Løsningens Almindelighed kan 


86 


indskrænke sig til eet af Tegnene, da Forvandlingen af Tegn 
kan opfattes som svarende til en simpel Dreining af hele Pla- 
nen om den i samme liggende Abscisseaxe, Valget af p og vw 
er derfar kun knyttet til Opfyldelsen af Ligningen: 
Mn — Nm — 4, (5) 

og det sees saaledes, at den ene af disse Functioner kan væl- 
ges fuldkommen vilkaårligt, medens den anden da i hvert Til- 
fælde bliver bestemt ved en partiel Differentialligning af en 
yderst simpel Form. 


S'5: 


Skulle samtlige Meridianer, som paa den oprindelige Plan 
ere bestemie ved Ligningen: x = c, afbildes paa Projections- 
planen ved Curver åf en given Art, indeholdte i Ligningen: 
u = f (X, Y) = a, hvor a er den arbitrære Constante, saa 
maa man aabenbart have: 

eo —= op. (U): (6) 
Functionsformen pp er fuldkommen vilkaarlig saalænge det ikke 
er fastsat, hvorledes hver enkelt af de oprindelige Meridianer 
svarer til hver enkelt af de givne Curver. Har man derimod 
fastsat dette, eller, med andre Ord, har man givet c som en 
bestemt Function af a, saa er derved ogsaa med det samme 


Functionen mp bestemt. Af (6) fålger nu: M — p(u) sø: og 


N = pl e Da disse Stårrelser maae betragtes som be- 


kjendte Udtryk i X og Y, bliver Integrationen af den partielle 
Differentialtegning (5) ført tilbage paa Integrationen af hvilke- 
somhelst to Differentialligninger i Systemet: 

MdX + NdY = 0; Mdy + dX = 0; Mdy. — dY = 0; 
hvoraf den førstes Integral er: mp (u) = c. Man har altsaa 
ganske almindeligt, idet F betegner en arbitrær Functionsform: 


87 


1 
== y == ——— F — 
y=w(å, 7) p Cu) Kon (u) 
i (7) 


Fry bad Er F (u), 
p(u) ) 
hvor den ene af de to Variable X og Y, der sædvanligt begge 


du du 
indtræde saavel ix som i TV” 


Hjælp af Ligningen p (u) = c, eller u = a, idet den arbi- 
bitrære Constante atter bortskaffes ved samme Ligning, naar 
Integrationen er fuldbyrdet. 


for Integrationen elimineres ved 


Vilde man have en lignende almindelig Låsning af Pro- 
blemet under den Forudsætning, at det var Parallelkredsene, der 
skulde afbildes ved Curver af en bestemt Art, indeholdte i Lig- 
ningen u — aa, såa er denne Låsning ligefrem givet ved det 
Foregaaende og kan fremslilles ved en simpel Ombytning af 
Bogstaverne i de udviklede Formler. 

Man faaer i delte Tilfælde, istedetfor Formlerne (6) og 
(7), de efterfålgende : 


= y (u) 


EL RES" 2 ÆNDER 1 (8) 
vw fr FI DE gg c agt 5.40 


S 6. 


Rigtigheden af de ved Formlerne (6), (7) og (8) givne 
Løsninger af Problemet hviler imidlertid paa en Slutning, som 
fortjener en noget nærmere Undersågelse. 

Da Ligningen (5) er fyldestgjort vil der vel i alle Tilfælde 
finde en fuldkommen Ligestorhed Sted mellem de mindste Dele 
af Billedet og det Afbildede, men heraf fålger dog ikke med 
Nødvendighed, at Ligestorheden stedse bevares for hvilkesom- 
helst endelige Fladeindhold. Ere de valgte Funclioner for alle 
Værdier reelle og eenformede, det vil sige, er Projectionen 


88 


saaledes hestemt, at der stedse til hvert distinct Punkt paa den 
forste Plan svarer eet distinct Punct paa den anden og omvendt, 
saa gjælder Slutningen uden nogensomhelst Indskrænkning, og 
hvert endeligt paa en hvilkensomhelst Maade begrændset Areal 
paa den ene Plan vil da gjengives paa den anden ved et n6i- 
agligt ligestort Areal, hvis Begrændsning selv er dannet ved 
Overfårelsen af det første Areals Begrændsning. Naar een 
eller flere af de i (2) og (3) indtrædende Functioner p, w, f og 
F ere fleerformede, eller imaginære udenfor givne Grændser, 
fremkomme derimod visse Undtagelser, hvoraf her kun de væ= 
seniligste skulle beråres: 

1) Ere Functionerne saaledes bestemte, at der til hvert 
givet Punkt paa den oprindelige Plan svarer flere distincte 
Punkter paa Projectionsplanen, medens der omvendt til hvert 
Punkt paa denne kun svarer eet Punkt paa den fårste, saa vil 
man have en fleerfoldig Afbildning, hvor hvert forelagt Areal 
gjengives ved 10, eller flere forskjellige Billeder. Imidlertid vil 
dog hvert af disse Billeder for sig betragtet fyldestgjåre den 
stillede Betingelse, saa at der egentlig ikke i dette Tilfælde 
foreligger nogen Undtagelse. 

2) Have derimod flere forskjellige Punkter een og samme 
Projection og indeholder det projicerede Areal saadanne Punk- 
ter, saa er det aabenbart, at Regelen maa lide en virkelig Und- 
tagelse, idet man for at gjenfinde Ligestorheden maa regne 
Arealet paa de tilsvarende Dele af Projectionsplanen dobbelt 
eller fleerdobbelt. 

3) Ved samme Projection kan en Combinalion af de under 
1 og 2 angivne Forhold finde Sted, og der vil altsaa ved en 
speciel Discussion af hvert herhen hårende Tilfælde være sam- 
tidigt at tage Hensyn til de ovenanfårte Undtagelser. 

4) Endelig vil der i mangfoldige Tilfælde være visse Dele 
af Planerne, der slet ikke kunne overfåres, idet de tilsvarende 
Projectioner blive imaginære. Hvor saadanne Forhold indtræde, 
maa man drage Omsorg for, at hele det Areal, der skal af- 
bildes, ligger paa den Deel af Planen, som projiceres reelt. 


89 


ST. 


Uagtet der ikke i nærværende Oversigt kan være Tale om 
at gjennemgaae de forskjellige mærkelige Projectioner , som 
fremslaae ved en speciel Anvendelse af de udviklede Formler, 
saa turde det dog være passende ganske kort at beråre et 
Par enkelte Tilfælde, især for derved at erholde Leilighed til 
at belyse de i foregaaende Paragraph fremsalte Bemærkninger. 

Den simpleste af alle her behandlede Afbildninger vil frem- 
komme, naar man tillægger Functionen u den simpleste af alle 
mulige Former ved ligefrem at sætte u = X, eller cx = pp (X). 
Meridianerne vedblive da ogsaa i Billedet at være rette 
Linier parallelle med Ordinataxen, og hele Omdannelsen be- 
staaer egentligt kun deri, at de enkelte rectangulære Flade- 
elementer: ydæ gjenvinde ved en foråget Længdeudstrækning, 
hvad de tabe ved at gjores smallere efter en vilkaarlig given 
Lov.  Projectionen har vel i og for sig ingen Interesse, men 
den egner sig ikke destomindre just til Anførelse paa dette 
Sted, da alle Udryk reduceres saaledes, at deres Rigtighed med 
stårste Lethed directe kan eftervises og som oftest endogsaa af 
sig selv falder i Oinene. 


Antagelsen: u = X, giver ved Formlerne (6) og (7) fål- 
gende Bestemmelser for x og y: 


cv — mp (Å) 
u. p (X) 


idet vi til end yderligere Simplification udelade den arbitrære 
Function af X. 


Satte man nu atter i (9): p (X) = X, saa vilde Billedet 
blive identisk med det Afbildede. Antager man derimod p (X) 


= X?, eller, for at bevare Homogeniteten, = erholdes fål- 


8 
DB” 
gende Udtryk: 

tude Hacskbe EL NER LAV 
T ==; Y= 37, samt X >—(b æ) ;r=3y(27y. 


90 


Da alle Functioncr ere reelle og eenformede, har man her en 
Afbildning af den almindelige Art, hvor ethvert Areal uden 
nogensomhelst Undtiagelse overfåres med samme Stårrelse, saa- 
vel fra den fårste Plan til den anden, som fra dénne til hiin. 
Cirkelfladen, begrændset af Cirkelen: y? + 7? — r?, bliver 
saaledes afbildet ved det ægqvivalente Areal, som begrændses af 


Civen:  K-=5R term Yrb? — X%, der har Form af et liggende 


Ottetal, dog med den Forandring, at Grenene i Begyndelses- 
punktet ikke skjære, men beråre Abscisseaxen. Omvendt svarer 
igjen til Cirkelen: Y? + X?=r”, en Curve paa den første Plan, 


hvis Ligning er: 3y (I = + Yr" — b (br), og denne Curve 


omslutter paany det samme Areal, uagtet dens Form atter er 
meget forskjellig, da den nu har fire Grene, der strække sig i 
det Uendelige med Ordinataxen som fælleds Asymptote. 


oa 


Sættes g(X) rs 


+ faaer man Udtrykkene: 


T =7; v=37; X=+YVhz; Y = 4 AVÆ 
Denne Projection afgiver Exempel paa de under 41 og 4 nævnte 
Undtagelser. Man seer nemlig let, at hvert Punkt i den første 
Plan afbildes ved to Punkter, eet tilhåire og eet tilvenstre af 
Y Axen, naar dets Abscisse er positiv, medens det kun har 
imaginære Projectioner, naar Abscissen er negativ, De Arealer, 
der skulle projiceres, maa altsaa ligge heelt paa håire Side af 
Ordinataxen og blive da gjengivne ved to ægquivalente Billeder, 
det ene liggende paa håire, det andet paa venstre Side af Pro- 
jectionsplanens Ordinataxe. Specielt kan man dog bemærke, at 
alle Curver, der paa den oprindelige Plan ere symmetriske med 
Hensyn til y Axen, projiceres uden Forandring af det omslut- 
tede Areal; thi vel er det kun det Halve af Arealet, der har 
reel Prøjection, men då denne til Gjengjæld er dobbelt, bliver 
Ligestorheden herved frembragt paany. "Tager man saaledes 


91 


oa 


Cirkelen, hvis Ligning er: y? + x? — r”, saa afbildes denne 
ved Curven: b? YY —+ 4X' — 4779? X?, der er dannet som et 
liggende Ottetal.… Denne Curves Fladeindhold er ligestort med 
Cirkelens, af hvilken dog kun den højre Halvpart er dobbelt 
projiceret paa begge Sider af Axen. Tilbagefårelsen af hvilke- 
somhelst Arealer fra Projectionsplanen til den oprindelige Plan 
giver et Erempel paa den under 2 berårte Undtagelse. To og 
to Punkter, det ene tilhåire, det andet tilvenste af Y Axen, 
gjengives nemlig her ved eet og samme Punkt. Arealer, som 
ligge paa begge Sider af Axen blive derfor overfårte med 
forringet Stårrelse, og er det forelagte Areal netop symmetrisk 
halveret af begge Axer, bliver det overfårte nåiagtigt Halv- 
delen deraf. Til Cirkelen; Y?Y + X? — r?”, svarer saaledes 
Curven: x (4y? + b?) = br”, der har to uendelige Grene, som 
i Forbindelse med den fælleds Asymptote (y-Axen) omslutte 
Årealet år? m. Derimod er det indlysende, at Arealet gjengives 
uforandret, naar det ligger heelt paa den ene Side af Y-Axen. 
Cirkelen: Y? = 27X — X?, frembringer saaledes Curven: 
xæ (4y? + bb)" = 4r?b?, som ganske ligner den foregaaende, 
men nu omslutter Arealet r%r. Betragter man nærmere Overfå- 
relsen af den tidligere anførte Curve: b? Y? + 4X6 — 47? p? X?, 
vil man ivrigt let see, hvorledes og hvorfor selv disse Be- 
mærkninger undertiden kunne taale at modificeres. 

Vil man danne Exempler, hvor ogsaa den under 3 nævnte 
Undtagelse forekommer, saa maa Functionen æp selv antages 
fleerformet. For p (X) = + VB? — X? erholder man saaledes 
en Projection bestemt ved: 


ELVE TE v=FIVe FX? X= FYR — ø; 


= FIVE —e, 
hvis Hovedegenskaber ere idinefaldende. Kun de Punkter, som 
ligge indenfor Parallellerne: wx = + b, have reelle Projec- 


lioner, idet tillige to og to af disse Punkter, eet tilhåire og 
7 


92 


eet tilvenstre af y-ÅAxen, gjengives ved de. samme tvende 
Punkter, hvoraf ect ligger tilhåire og eet tilvenstre af Y-Axen. 
Medens Arealer, der ligge udenfor de betegnede Grændser, slet 
ikke projiceres, afbildes derimod alle Arealer, der ere heelt 
beliggende mellem z = 0 og z = + b, eller mellem z = 0 
og x = — b, ved tvende ægquivalente Billeder, og saadanne 
Arealer, der ligge paa begge Sider af y-Axen, ved Billeder, 
hvis totale Fladeindhold er mindre end det Dobbelte. Specielt 
kan det endnu bemærkes, at Figurer, der ligge indenfor Grænd- 
serne og ere symmetrisk deelte af begge Axer, atter her af en let 
begribelig Grund gjengives med uforandret Fladeindhold. Cir- 
kelen: y? = bæ —- æ”, projiceres saaledes ved Curven: XY — 
(b? — XY) (Y' + 2Y” X%), hvis Fladeindhold, indesluttet mellem de 
fire hyperbolske Grene og de to fælles Asymptoter: z = + b, 
er = ib'm, medens Cirkelen: y? + z? —= b?, gjengives ved 
Curven: ; 7, mm hvis Areal, bestemt paa limende 
Maade, kun findes = bb 7. 


P 


S 8. 


Næst efter Meridianernes Afbildning ved et System af pa- 
rallelle rette Linier, vilde det Tilfælde være at betragte som det 
simpleste, hvor Meridianerne gjengaves ved et System af rette 
Linier, gaaende gjennem et givet Punkt. Da dette Punkt stedse 
kan tages til Begyndelsespunkt for Projectionsplanen, har 


man her: u —= st og altsaa, ifålge (6) og (7): 


—n(]) 
x (10) 


el 


idel den arbitrære Function af & er udeladt. 


93 


Med Forbigaaelse af alle de åvrige ved (10) bestemte mær- 
kelige Afbildninger, skal her blot fremhæves een Anvendelse af 


Formlerne. . Sættes nemlig x = p (2) =b.arc. (mg == x) 


altsaa y — Er, og udtrykkes Punkterne i Projectionspla- 
nen ved Polarcoordinaterne r og å, idet man tillige sætter — y 
for + y, eller, hvad der er det samme, tænker sig den fore- 
lagte Plan dreiet om Abscisseaxen, saa erholdes! fålgende For- 
bindelse mellem æ, y, r og 6: 


Br Smør DP LNG (11) 
der viser, hvorledes man paa simpleste Maade forvandler et 
sædvanligt Curveareal i del retvinklede Coordinatsystem til et 
Curveareal i det polare System og omvendt. "Ved denne For- 
vandling reduceres hele æ-Axen til Polarsystemets Pol, y-Axen 
Ul dets faste Axe og samtlige Ordinater til radii vectores. Et- 
hvert forelagt Areal, der paa sædvanlig Maade begrændses af 
en given Curve: y —. f(x), Abscisseaxen og to Ordinater, be- 
stemte ved x = a, og Tx = 4%, gjengives paa Projectionspla- 
nen ved el ægquivalent Areal, indesluttet mellem Curven: 


r? — 2bf(b0), og de radii vectores, der svare til 4 = ry 


oe = F- Udtrykkene for 0 og r give paa lignende Maade 


den simpleste Forvandling af et forelagt polart Areal til et 
z£ 
BIT 


3 
vandles saaledes til den almindelige Parabel: y — 23 jog 


aædvanligt Curveareal. Den archimediske Spiral: r = ;— 6, for- 


da dennes Areal, regnet fra zx =— 0, er udtrykt ved dyr, maa 
ogsaa Spiralens Fladeindhold, regnet fra 6 = 0, være bestemt 


8 
ved Ir"0 = '—. I&vrigt sees det let, at kun de Arealer, som 


paa den forelagte Plan ligge over Abscisseaxen, afbildes reelt, 
7% 


94 


idet Billedet tillige er dobbelt, da man for hvert 0 har saavel 
en negativ som en posiliv Værdie af r. Arealer, der ere sym- 
metrisk deelte af Abscisseaxen, kunne af denne Grund betragtes 
som projicerede med uforandret Størrelse, og Cirkelen: y? + 7? 
—= R?, frembringer derfor en Curve: r? = 4b? (R? — Db?0”), 
hvis totale Fladeindhold bliver = R?x. Uagtet Formlerne (11) 
ere saa simple, at de synes umiddelbart at maatte paatrænge 
sig Enhver ved den flygtigste Betragtning af Fladeindholds 
Differentialerne: ydæ og år”dd, saa mindes jeg dog ikke noget- 
steds at have sect dem anfårte. Man vilde naturligviis kunne 
finde utallige andre og mere sammensatte Forvandlingsformler 
ved at tillægge Funclionen p en mere forviklet Form end den 
her benyttede. 

Den sidst berårte specielle Projection giver Parallelkredsene 
som concentriske Cirkler. Vilde man overliovedet bestemme alle 
de Projeetioner, der besidde denne Egenskab, saa låses dette 
Problem ved at benytte Formlerne (8), hvor % da kan sættes 
— X? + Y?. Man faaer herved: 

y=vpd+rY) 


oe et ked dX 
på + Y) ". BY 


x 


4 
gær (> æg 


=—— F(X —+Y), 
RS (+ Y”) 

eller med Udeladelse af den arbitrære Function og med Ind- 
forelse af r og 06: 


hvoraf (11) er et specielt Tilfælde. 


95 


Hr. Inspecteur Worsaae meddeelte : 


Beretning om Udgravningen af en Jættestue paa Hjelm 
Mark ved Stege. 


Af Professor Steenstrups seneste Meddelelser til Selskabet 
paa den geologisk - antiqvariske Comitees Vegne (jfr. ovenfor 
Side 29—30) vil det være i Selskabets Erindring, at der paa 
Hjelm Mark ved Stege ifjor blev opdaget et stort Steenkammer 
eller en saakaldet Jættestue, i hvis ene Ende var fundet endeel 
Menneskebeen og Dyreknokler samt Steenredskaber og Potte- 
skaar, men al den videre Udgravning ved Hr. Consul. G. Hages 
velvillige Underståitelse blev standset indtil Comiteen selv kunde 
finde Leilighed lil at anstille en nåiagtig Eftergravning. 

En saadan Leilighed frembåd sig midt i sidstafvigte Mai 
Maaned (12te—14de), da Comiteen begav sig til Måen og ved 
Consul Hages Hjelp foretog den nævnte Undersøgelse, hvis Re- 
sultater jeg herved paa Comiteens Vegne har den Ære at 
fremlægge. 


Det er bekjendt, at af alle vore Mindesmærker fra Heden- 
old gives der ingen mere imponerende og i deres ydre og 
indre Bygning mere interessante, end de saakaldte Steendysser 
og Jættestuer. De uhyre Steenblokke, som ikke alene omgive 
Hoiene, men som ogsaa i Hoienes Midte danne store velbygte 
Steenkamre, salte af svære flade Stene og dækkede af endnu 
sværere Overliggere, der alle vende deres fladeste Side nedad, 
kunne ikke Andet end vække vor Forundring over den Byg- 
ningskraft, som her er anvendt. Det var derfor heller intet 
Under, at man i Begyndelsen, inden disse Mindesmærker nær- 
mere vare undersøgte, ansaa dem for at hidrøre fra den se- 
neste og meest civiliserede hedenske Tid; ja man antog dem 
endog, ifålge deres Størrelse, for-at have havt en religids Be- 
lydning som Altere, hvorved der baade skulde være bleven 
holdt Offringer og Ting. 


96 


Men snart kom man påa det Rene med den 'håist mærk- 
værdige Kjendsgjerning, at disse Mindesmærker holde. sig 
inden for visse bestemte Grændser, ikke alene i vort skandi- 
naviske Norden, men ogsaa i det åvrige Europa. ' 

De ere saaledes aldrig fundne i nogen Deel af Norge og 
heller ikke i Sverige nordenfor de store Såer. De ere heller 
aldrig fundne i det Indre af Tydskland, i Osterrige og Polen, 
hvorimod de udelukkende holde sig til Ostersåens, Nordsåens, 
Allanterhavets, Middelhavets og det sorte Havs Kyster og Flod- 
gebeter; ogsaa i Asien vides de hidtil kun at være opdagede 
nær Havet, nemlig paa Kysten af Syrien, ved Belgaum ikke 
langt fra Bombay, og paa Malabarkysten%). Ja endog i de 
Lande ved Europas Kyster, hvor Steendysserne og Jættestuerne 
ere hyppigst, som f. Ex. i Danmark, har man lagt Mærke til, 
at de forekomme i langt stérre Antal paa Oerne og i de til 
Havkysterne stådende Egne, end i de mere indre Dele af Lan- 
det, f. Ex. af Jylland, hvis hele midterste Ryg dog forresten 
er besaaet med en tallås Mængde andre Gravhéie fra Hedenold. 

Dernæst fremgik det mere og mere ved nåiagtige Under- 
søågelser af Steenkamrene, saavel de temmelig fritliggende (eller 
Dysserne) som de jorddækkede (eller Jættestuerne), at de baade 
i den sydlige Deel af Norden, og i Europas åvrige Kystlande, 
med faa og tilfældige Undtagelser, allevegne ikkun indeholdt de 
raaeste Redskaber af Steen, Been og brændt Leer, samt raae 
Prydelser af Been og Rav. Man bemærkede ligeledes, at de 
egenllige Steenkamre altid gjemte Skeletter eller ubrændte Liig), 


%) See Beskrivelser og Afbildninger i ,Proceedings of the Royal Irish Aca- 
demy. Vol. 1. Dublin 1841 p. 151--154”, Sir Richard Colt Hoare: ,,Hi- 
story of ancient Wiltshire”, Maundrel's Travels &c. Fra den nordafrikan= 
ske Kyst mindes jeg ligeledes temmelig sikkert at have seet i et fransk 
Værk Afbildninger af en Steendysse. Da slige Mindesmærker ere trufne 
paa Middelhavets Øst- og Nordkyst, f. Ex. ved Marseille, og paa Corsika 
(ifålge Mérimeés Voyage en Corse), er det i og for sig meget rimeligt, at 
de ogsaa vilde kunne forefindes paa den ligeover liggende Sydkyst. 

xx) jfr. Oversigten over Vid. Selsk. Forh, 1852, S. 218—230. 


9 


medens man ikke sjelden i den omgivende Jordhéi enten oven- 
over Kamret eller ved Siden deraf kunde træffe paa Leerurner 
med brændte Been og Aske og forskjellige derved nedlagte 
Sager af Bronce —- aabenbart Begravelser fra en sildigere Tid, 
da Gravskikkene vare blevne heelt forandrede og Kjendskab 
til Metal indført i Landet. 

I det Hele viste Steendysserne og Jættestuerne sig ved nær- 
mere Betragtning som absolut forskjellige fra alle andre Old- 
tidsminder baade i Beliggenhed, Bygning og Indhold. Det blev 
saaledes lidt efter lidt klart, at disse Gravminder ingenlunde 
skrive sig fra den historiske Tid og neppe engang fra de i 
Norden og det åvrige Europa for Qieblikket herskende Folke- 
færd, men snarere fra en halvvild, forgaaet Urbefolkning, 
der engang bredte sig over Europas Kyster og dens store 
Floddale, hvor den med sine simple Redskaber af Steen og 
Been ernærede sig ved Jagt og Fiskeri. Det er et Resultat, 
som vel i Forstningen bekæmpedes ivrigt, især af Historiefor- 
skerne, men som bestandig vinder storre Fasthed ved de tal- 
rige og overeensstemmende Iagttagelser fra Europas forskjel- 
lige Lande. Navnlig her i Danmark er der hvert Aar indkom- 
met til Museet for Oldsager en overordentlig Mængde Fund af 
Steen-, Been- og Ravsager samt Leerkar baade fra Steen- 
dysser og Jættestuer, saa man nu allerede med fuldkommen 
Sikkerhed veed, hvad disse Graves almindelige Indhold er. 

Men om nu endog dette forholder sig saaledes, er det alli.- 
gevel af stor Vigtighed at undersåge nåiagtigen baade Steen- 
dysserne og Jættestuerne. Jeg vil ikke tale videre om, at der 
endnu i fremmede Lande, især i England og Frankrige, findes 
mange Oldforskere, som nådig ville opgive de ældre Anskuel- 
ser om disse Mindesmærker, og som af den Grund stadig be- 
raabe sig paa, at man forholdsviis har undersøgt alt for faa af 
dem med tilborlig videnskabelig Omhyggelighed. Men selv i 
vort Norden, hvor Oldforskerne dog i Hovedsagen ere enige 
om, at der paa Sydkysterne engang i den fjerneste Fortid har 


98 


boet en halvvild Urstamme, som har efterladt idetmindste stårste 
Delen af disse Mindesmærker, er der en heel Mængde Sporgs- 
maale, som fårst tilstrækkeligen kunne låses ved Undersøgelser 
af de paagjeldende Fortidsminder. Medens man f. Ex. her i 
Landet er og maa være fuldkommen overbeviist om, at Steen- 
dysserne, hvoraf man stundom kun seer et fritstaaende Steen- 
kammer levnet, have i det Mindre selvsamme Bestemmelse og 
hidråre fra selvsamme Tid, som de større Jættestuer, have dog 
svenske ,Oldforskere endog i den allerseneste Tid paastaaet, al 
de fritstaaende Steenkamre, de i Bahuslehn saakaldte ,Dyrhus”, 
som netop ere aldeles overeensstemmende med vore Dysser, 
skulde være Levninger fra en sildigere Periode, den saakaldte 
»Broncealder” og fra en her i Norden efter Urindvaanerne ind- 
vandret keltisk Befolkning. Men nylig har en ung svensk Old- 
forsker, Mag. N. G. Bruzelius i Lund, anstillet Undersøgelser af 
slige ,Dyrhus” eller Dysser i forskjellige Egne af Skaane, og 
disse Undersågelser have paa det Fuldstændigste bekræftet de 
hos os gjorte Iagttagelser%), at Steendysserne have samme Ind- 
hold og ere fra samme Tid, som Steenalderens velbekjendte 
Jættestuer, hvorved den i og for sig svage Theori om en gam- 
mel keltisk Befolkning i det sydlige Norden vil faae et nyt og 
stærkt Ståd. 

Hvad Jættestuerne selv angaaer, da har bl. A. den An- 
skuelse værel fremsat, at de, idetmindste for en Deel, have 
været Boliger, ja nogle af dem endog Boliger, som i Hast skulle 
være forladte af Urindvaanerne , da nyere Folkefærd indkom i 
Landet. Denne Anskuelse er endnu langtfra ikke opgiven, saa 
ogsaa den kan trænge til nærmere Betragtning.  Tiltrods før de 
mange anstillede Udgravninger af Jættestuer og Steendysser har 
man, som bekjendt, heller ikke endnu et eneste fuldstændigt 
Skelet fra Urbefolkningens Tid, end sige flere, hvoraf man vilde 


%) Annaler for Nordisk Oldkyndighed 1838—1839 S. 175—176., 1840—1841 
S. 138—142 og 1844—1845 S, 193—214. 


ØR rr 


Tr 


99 


kunne danne sig en bestemt Forestilling om denne Folkestam- 
mes ydre Særkjender; thi Cranierne, hvoraf vi allerede have en 
ikke ubetydelig Samling, ere i denne Henseende ingenlunde til- 
strækkelige. Fremdeles mangle vi tilfredsstillende Oplysninger 
om de Dyrebeen, som ofte findes i Steenalderens Grave, saa- 
velsom om Forbindelsen mellem Skeletterne og de i Gravene 
nedlagte Steensager, og endelig om disse Steensagers nærmere 
Beskaffenhed i Forhold til andre, udenfor Gravene forefundne 
Redskaber af Steen og Been m. m.%). 

I disse forskjellige Retninger havde vi Grund til at vente 
os Udbytte fra Jættestuen paa Hjelm Mark- ved Stege, især da 
Begyndelsen var saa lovende, og Jættestuen ovenikjåbet var 
beliggende paa Måen, der ikke alene udmærker sig ved en 
paafaldende Mængde Mindesmærker fra Steenålderen, men 
ogsaa navnlig ved en overraskende Mængde Jættestuer, hvoraf 
flere ved tidligere, Udgravninger have givet rigt Udbytte, og 
hvoraf adskillige henhåre til de stårste og mærkeligste Minder 
af den Art her i Landet. Jeg kan saaledes her nævne: den 
bekjendte dobbelte Jættestue ved Råddinge, den smukke og 
sjeldent vel bevarede Jættestue paa Sprove Mark, Jættestuerne 
ved Sparresminde, påa Nebelle Mark, ved Store Klint &c. &c. 
En stor Deel endnu ikke udgravede Håie paa Oen indeholde 
ganske sikkert lignende Jættestuer, hvortil kommer, at mangfol- 
dige i Tidernes Låb ere udgravede, Stenene borttagne og saa- 
ledes efterhaanden jævnede med Jorden. Det er virkelig for- 
bausende at iagttage, hvor talrige de med saa stor Kraftan- 
strengelse opbyggede Jæitestuer i sin Tid maae have været 
alene paa Oerne Måen, Falster og det nordlige Laaland, ikke 
ab tale om alle de dvrige, der have ligget og endnu tildeels fin- 
des paa Landets åvrige Kyster. Naar man nu herlil regner de 
tallåse mindre Steendysser, som ikke alene sees paa de nævnte 
Oer, men overalt paa Danmarks Kyster, skjont endnu flere af 


7) jfr. ovenfor S. 27— 30. 


100 


dem, end af Jættestuerne, i senere Tider ere ådelagte, troer jeg 
nok at lurde sige, at faa Lande i Europa ville i Forhold være 
istand til at opvise en saadan Masse af Levninger fra Urbefolk- 
ningens Tid, som netop de gammeldanske Lande, hvilket igjen 
rimeligviis er ligefrem begrundet deri, at Danmarks adsplittede 
Beliggenhed, dets mange smaa Oer og lange skovomgivne 
Fjorde maatte gjére Landet fortrinlig yndet af en halvvild 
Folkestamme, der væsenilig levede af Jagt og Fiskeri. 

Vore Forventninger om Udbytte fra Jættestuen ved Hjelm 
bleve heller ikke ganske skuffede. 

Den H6i, hvori Jættestuen fandtes, er opført paa et håit 
og frit Sted, hvorfra der er en viid Udsigt, paa en Mark, der 
ligger under en Halvgaard (gammel Matrikuls Nummer 2), op- 
rindelig udflyttet fra Hjelm By, Damsholte Sogn, og nu tilbd- 
rende Selveier Morten Rasmussen. Eieren havde begyndt at 
opgrave Jorden saavel fra Indgangen til Kamret, som fra Kam- 
rets nordlige Ende, ved hvilken Leilighed han var stådt paa 
Skeletter, Steensager, Potteskaar, Ravperler og Dyrebeen. Men 
endnu henstod den allerstårste Deel af Kamret, opfyldt med 
Jord næsten lige til Dækstenene (i al Fald var der håist 
11—2 Qvarteers Mellemrum), hvilken Jord vi altsaa maatte lade 
udrense. Desværre var der gjennem to Aabninger, een i hver 
Ende af Kamret. efterhaanden indkommet en betydelig Deel 
Fugtighed i Kamret deels ved Sneefald og deels ved Regn, saa 
Jorden i Kamret var bleven meget fugtig, hvilket havde virket 
fordærveligt ind paa forskjellige af de i Graven nedlagte Gjen- 
stande, og meest paa Leerkarrene, Ravperlerne og Skeletterne. 
Dertil kom, at denne Jættestue uheldigviis ikke, som andre 
Jæltestuer, navnlig paa Méen, var bleven opfyldt med låst 
Sand, hvori man da gjerne træffer Oldsagerne ypperligt conser- 
verede, men derimod fornemmelig, især i Bunden med Leer og 
Smaastene, som gjorde Udrensningen af Fylden saa vanskelig, 
at Arbeiderne i Reglen maatte ophugge den steenblandede 
Jordmasse med Hakker. Under saadanne Omstændigheder var 


101 


det ikke muligt at samle'de tilmed af Fugtighed aldeles oplåste 
Skeleldele til noget Heelt. Vi maatte indskrænke os til at op- 
tage enkelte, stærkt fortærede Stykker af Cranier, Ryghvirvler, 
Laarbeen &c., ja vi kunde end ikke med Sikkerhed erkjende, 
hvilke. bestemte Gjenstande, der havde været nedlagte med 
hvert Skelet. Fårst efter tre Dages Arbeide med fire Mand 
daglig fik vi hele Kamret med tilhårende Indgang ryddeliggjort. 

Indgangen, hvoraf forhen Noget var forstyrret , havde 
nu kun c. 24 Alens Længde, og var sat paa Kamrels dstlige 
Side af tre Stene paa hver Side med Overliggere, Det egeni- 
lige Kammer, som. var anlagt i Retningen Nord til Syd, 
havde derimod en Længde af omtrent fjorten Alen, en Brede 
af €. tre og en halv Alen og en Hoide af henimod 2% Alen. 
Paa enkelte Steder mellem Dækstenene kunde en fuldvoxen 
Mand staae opreist, men under Dækstenene var han nådt til at 
béie sig. Delte anseelige Kammer er sat af ialt 19 Bærestene 
eller Sidestene (7 paa den ene Side, 9 paa den anden, 2 for 
den nordre Ende og 1 for den såndre), som alle vende den 
fladeste Side indad og som staae tæt op til hverandre i en af- 
lang Runding; alle de smaae Mellemrum ere udfyldte med net 
sammenlagte, flade Steenfliser. Disse nitten Stene bære sex 
uhyre, ligeledes paa den indadvendte Side flade, Steenblokke, 
som danne Loftet til Jættestuen, og som ere saa nåiagtig an- 
bragte ovenpaa Sidestenene, al man virkelig ved Betragtningen 
deraf maa finde det ganske naturligt, at Almuen i gamle Dage 
har tillagt de kæmpestærke Jælter, og ikke Mennesker, Opfå- 
relsen af disse Gravstuer. 

Ved fortsat Opmærksomhed paa Beskaffenheden af den i 
Kamret værende Jordfyld saavelsom paa Fordelingen af de i 
Fylden opdagede Skeletdele, Steensager, Potteskaar, Dyrebeen 
&c., blev det os snart afgjort klart, at man meget nåie 
maatte skjelne mellem de forskjellige Lag i Fylden og de for- 
skjellige i disse, forefundne Gjenstande. 

De dverste Jordlag vare nemlig meget låsere, og det var 


102 


fuldkommen biensynligt, at de for stårste Delen vare skredne ned 
i Kamret fra forskjellige Aabninger deels mellem Dækstenene og 
deels for Enden af Kamret. I Skorpen af disse åvre Lag fandtes 
et itubrukket Redskab af Steen, maaskee snarest en saakaldet 
»Tilhuggersteen”, hvormed Steenredskaber i sin Tid tildan- 
nedes, omtrent i Form af en Hammer, men istedetfor Skafthul 
med en indgneden Fordybning paa hver Side, og en lignende 
ovenfor, som dog er afbrudt paa Midten. Dette Stykke er 
aabenbart nedskredet i Kamret i en senere Tid; i den plåiede 
Jord udenpaa Hoien fandt vi ogsaa flere itubrudte Stumper af 
Steendxer, samt Flintknuder m. m, Fremdeles fandtes i de 
åvre Lag inde i Jættestuen et forrustet Stykke af en Jernstang 
eller et Brækjern, som upaatvivlelig i langt sildigere Tid er 
nedkommet i Kamret, sandsynligviis derved at man har forsøgt 
at jage en Brækstang ned mellem Dækstenene. Endelig traf vi 
ogsaa, vel al mærke, de allerfleste Dyrebeen i disse Lag, hvil- 
ket gjorde det håist rimeligt, at disse ligeledes hidrøre fra en 
senere Tid, end den egentlige Begravelse i Jættestuen — en Slut- 
ning, som vandt foråget Bestyrkelse derved, at der ikke blot 
opgravedes Cranier og tilsammenhårende Skeletdele af ældre 
og yngre Ræve, men ogsaa fandtes en tydelig Rævebo mellem 
tvende af Bærestenene, hvoraf man altsaa seer, at der i Jættestuen 
har været Tilhold for Ræve, som naturligviis maae have slæbt 
en heel Deel Dyrebeen ned i Graven. Denne Iagtiagelse viser, 
hvor saare forsigtig man maa være med at henfåre de i Jætte- 
stuerne uden nåiere Angivelse af Findested optagne Dyrebeen 
lil Urbeboernes Tid. » For Fremtiden tår man kun bestemt til 
Urbeboernes Tid henfåre de Dyrebeen, som i Steendysserne og 
Jættestuerne ligge paa Bunden ved Siden af Menneskebenene 
og de med dem begravede Redskaber &c,, eller som ifålge 
deres Beskaffenhed og Art (t. Ex. Been af Rensdyr, Uroxer og 
lignende uddåde Dyr) tydeligt nok vise hen til hiin fjerne Pe- 
riode, eller som endelig ere tildannede til Redskaber af den 
Art, som Urbeboerne forhen anvendte. 


103 


I de åvre Lag opdagedes her ved Dyrebenene ikke Men- 
neskebeen, og heller ikke Ravsmykker, Potteskaar , Steensager, 
ja end ikke en eneste af de saakaldte Flintflækker eller Flint- 
spaan, hvoraf der ellers dybere nede optoges en stor Mængde. 

Alle disse Gjenstande fandtes forst naar man kom til det 
nederste, omtrent et Qvarteer tykke Lag paa Gravstuens Bund, 
ligesom ogsaa Tilfældet var paa Bunden af Indgangen. Efterat være 
brudt igjennem den faste, med Smaasteen blandede Jordmåsse, 
kom man nemlig her til et fedtet med Kul stærkt blandet Jord- 
lag, hvori der laae Levninger af Skeletlier og ved dem en 
Mængde Potteskaar, Ravperler, Flintflækker og andre Redska- 
ber af Steen, Mærkeligt nok fandtes ved denne Udgravning al- 
deles ingen Redskaber af Dyrebeen, hvilke ellers oftere ere op- 
dagede i Jættestuerne, ogsaa paa Måen. 

Paa Grund af de ovenfor. udviklede Omstændigheder vil 
det være saare vanskeligt at angive, endog kun omtrenllig, 
hvor mange Skeletter, Jættestuen kan have indeholdt. Det er 
dog vist ikke overdrevet i nogen Retning, naar man paastaaer, 
at Graven, baade den egentlige Jættestue og Indgangen, maa 
have gjemt omtrent femten Liig. Rimeligviis har man heller 
ikke begravet Liig i Indgangen, får al Plads i det stårre Steen- 
kammer var optaget. 

Adspredte ved Skeletterne over hele Steenkamret og i Ind- 
gangen fandtes ialt 22 stårre og mindre saakaldte Knive eller 
vel rettere Landsespidser (og Harpuner) af Flint fra 11 til 
53 Tommes Længde; fremdeles en stor Mængde (over 40) 
Flintflækker eller Flintspaan (formodentlig en Art Knive) gjerne 
fra 5 til 2 T, Længde, hvoraf nogle ere kjendelig tilhuggede 
paa Siderne, ja enkelte ere endog tilhuggede paa en saadan 
Maade med høi Ryg og afrundede Ender, at man næsten maa 
antage dem for særegne Redskaber, især da lignende oftere ere 
opgravede i Jæltestuerne%). Endvidere et Par af de saakaldte 
»Flintknuder”, som saa ofte forefindes i Ostersdyngerne, men 


%) jfr. Afbildningen S. 174 i ,,Annaler for Nordisk Oldkyndighed 1838—1839”. 


EN 


hvis Bestemmelse ivrigt er ubekjendt; fire, paa de brede Sider 
slebne Flintkiler eller Flintéxer, hvoraf tre af de saakaldte 
»flade Kiler”, (fra 64 til 34 T.); | tre Smalmeisler af Flint 
(72—54 T.), af" hvilke den stårste er smukt sleben paa alle 
fire Sider, medens de tø mindre kun ere slebne ved Eggen; 
en net Steenhammer (c. 5 T.) indkneben ved Skafthullet, men 
med bred Bane og Eg; adskillige Ravperler, meget fortærede 
af Ælde, tildeels i Form af denne og andre Steenhamre, og 
deels i de runde, fra andre Dysser og Jættestuer velbekjendte 
Former; samt endelig en overordentlig stor Mængde Skaar af 
Leerkar. Man tår nok sige, at maaskee 30 til 40 Leerkar have 
været nedsalte i Graven. 

Alle disse Leerkar henhåre forresten til de fra Steenalde- 
rens Grave tidligere kjendte særegne Arter. Nogle ere meget 
tykke og plumpe, andre ere finere og prydede med indtryk- 
kede eller indridsede Zirater, inden i hvilke man gjerne seer 
en hvid ubekjendt Masse, der aabenbart har tjent til at forhøje 
Virkningen af Ornamenterne; atter andre have været af de saa- 
kaldte Hængekar med rund Bund og runde Laag; af disse Laag 
lykkedes det os at faae fire hele op, men forresten vare Kar- 
rene selv deels trykkede itu af den ovenpaa liggende faste 
Leermasse og deels oplåste af den i Graven indtrængte Fugtig- 
hed. Intet af disse Leerkar bar nogetsomhelst Spor af at have 
indeholdt brændte Menneskebeen. -Sandsynligviis have de i sin 
Tid indeholdt Fodemidler, der, paa flere vilde Folks Viis, da 
ere blevne nedsatte med de Dåde. 

l det Hele havde dette Fund saaledes den stårste Over- 
eensstemmelse med tidligere Fund fra andre Jættestuer%), ikke 


+) Ikke langt fra Hjelm paa Frenderup Mark besaae vi netop Levningerne 
af en Jættestue, som en Bonde var ifærd med heelt at forstyrre. Ad- 
spredte mellem Stenene laae her Stumper af en Deel Hovedskaller og andre 
Menneskebeen, som vare fundne inden i Steenkamret tilligemed de sæd- 
vanlige Leerkar og Steenredskaber, af hvilke adskillige nu ere indsendte 
til det Kgl. Museum for Nordiske Oldsager. 


km 


alene i de danske Lande, men ogsaa i andre Lande af Europa. 
Som sædvanligt hos os, var der her en Mængde Steenredska- 
ber, meri kun en enkelt Hammer, hvoraf man næsten kunde 
slutte til, at Hamrene dengang have været mindre almindelige, 
end andre Steenredkaber, især da man tilmed bestemt veed, at 
ikke faa af de i vore Museer opbevarede Steenhamre hidrøre 
fra en Tid, da man vel havde Metal, men da delte endnu var 
for kostbart til at anvendes til Hamre. 

Ligeledes fandt man her den tidligere lagttagelse bestyr- 
ket, at der sædvanlig paa Bunden af Jættestuerne og af Steen- 


… kamrene i Dysserne har været nedlagt nye eller i al Fald ikke 


brugte Steenredskaber. Naar disse nemlig ikke ere beskadigede 
ved Opgravningen, finder man saagodtsom altid Eggen fuldkom- 
men heel uden Spor til Beskadigelse. 

Ligesom det ikke kan være nogen Tvivl underkastet, a, 
denne Jættestue, paa andre lignende Jættestuers Viis, har været 
en Familiebegravelse i Steenalderen, saaledes forekommer det 
mig ikke mindre utvivlsomt, at den fra forst af er bestemt til 
Gravstue og ikke til Bolig. Et Folk, der har opført saa an- 
seelige Sleenkamre, og som ufeilbarlig maa have havt faste 
Bopæle, vilde sikkert ikke fåle sig tilfreds med Boliger, der 
vare i en saa mærkværdig Grad indskrænkede og tilmed berå- 
vede Dagens Lys og Solens "Varme. Man kunde i det Høieste 
kun tænke sig det i overordenilig kolde og for Skov blottede 
Lande, som f. Ex. Grénland, men hvad skulde have bevæget 
Urbeboerne her til ligesom at grave sig ned i Huler i Jorden, 
hvor de savnede alle mulige Beqvemmeligheder, medens der i 
Skovene allevegne var fuldt op af Træstammer, hvormed (de 
ved at tage Stene, Græstårv og Leer til Hjelp, saare let kunde 
danne sig varme, hyggelige Huse. Af de i Jættestuerne fore- 
fundne Kulstykker og Leerkar har man vel villet slutte, at delte 
maatte være Levninger af Urfolkets Ildsteder, hvor de havde 
kogt deres Fode. Men baade Kul og Leerkar findes saa at 
sige i alle Jættestuer og Steendysser, og selv i dem, der ere 


106 


saa smaae, at neppe Nogen skulde kunne falde paa at udgive 
dem for gamle Boliger”). 

Den udgravede Jættestue paa Hjelm Mark vil, ifålge en af 
Eieren udstedt lovformelig Declaration, for Fremtiden blive 
fredet, og de sammesteds fundne Oldsager ere indlemmede i 
det Kgl. Museum for Nordiske Oldsager (Nr. 13154—13174). 


Selskabet bevilgede 400 Rbdilr. til Fortsættelsen af de 
geologisk-antiqvariske Undersågelser. 


Den til Bedåmmelsen af Hr. Reservechirurg Bergh's Af- 
handling om Marseniaderne udnævnte Comitte afgav sin Be- 
tænkning: 

Undertegnede have af det Kongelige Videnskabernes Sel- 
skab modtaget det Hverv, at bedåmme den hermed tilbagefål- 
gende Afhandling: ,Bidrag til en Monographie af Marseniaderne, 
en Familie af de gasteropode Mollusker. En kritisk zootomisk 
og zoologisk Undersågelse af Rudolph Bergh,” hvilket Arbeide 
Forfalteren, nu Reservechirurg ved Almindeligt Hospital, har 
indsendt til Selskabet med Begjering om, at det maatte optages 
i Selskabets Skrifter. Afhandlingen, som bestaaer af over 200 
Quartsider Text og er ledsaget af 5 Tavler i Quart, deler sig 
i trende Afsnit, efter de trende Retninger, hvori, som allerede 
Titlen viser, Forfatterrns Undersågelser ere gaaede. I det første 
Afsnit behandler Forfatteren Marseniernes Historie og dråfter 
Spørgsmaalet om de for disse Former efter Videnskabens Reg- 
ler berettigede Slægis-Benævnelser, og kommer til det vistnok 
meget bestridelige Resultat, at Marsenia Leach bor bibeholdes 
fremfor den ældre Benævnelse Lamellaria Mig. I det andet 
Afsnit fremstiller han disse Dyrs anatomiske Bygning, idet han 
ved nye og selvstændige Undersøgelser af flere Arter — hvilke 


%) jfr. Annaler for Nordisk Oldkyndighed 1844—1845 S. 207—209, 


aN 


han hovedsagelig skylder Universitetets zootomiske Museum — 
bekræftliger, eller berigtiger og i flere Retninger udvider den 
ringe "Kundskab, man af foregaaende, mindre fuldstændige 
Anatomier havde om disse Dyr. De Forhold, Forfatteren især 
har kunnet oplyse. ere Huden, Aandedrætsredskaberne, Mund- 
hulen og dens Raspe (Tænderne). Det tredie Afsnit beskjæf- 
tiger sig med den systematisk-zoologiske Beskrivelse af alle 
hidtil ved Text eller Figurer bekjendtgorte eller i vore Museer 
opbevarede Arter, henfører dem til Slægter og Underslægter, 
samt søger at udrede deres meget indviklede Synonymie.  For- 
fatteren opfårer her ialt 26 Arter, nemlig 22 under Slægten 
Marsenia Leach (hvoraf 18 og deriblandt 4 fossil, i Under- 
slægten Marsenia p. s. d. og 4 i Underslægten Chelyonotus Sws.), 
2 Arter under Slægten Onchidiopsis Beck og 2 under Slægten 
Marsenina Groy; alle tre Slægter har Forfalteren kunnet foråge 
med Arter, der vare nye eller tildels nye for Videnskaben. 
Begge de sidstnævnte Afsnit ere oplyste med Tegninger, der 
dels fremstille Skallerne, dels hele Dyret (efter Spiritusexem- 
plarer) deels indre Dele i naturlig Størrelse eller forstårrede, 
og de ere i det Hele ret smukt udførte. 

Da de Dyrformer, der udgjåre Gjenstanden for dette For- 
fatterens første videnskabelige Arbeide, have i flere Henseender 
Betydning for en naturlig systematisk Sammenstilling af Sneg- 
lenes Klasse, og da der hidtil mangler en sammenhængende 
Fremstilling af hvad der var os bekjendt om dem, og de der- 
hos, forsaavidt de have været optagne, spredte hist og her, i 
faunisliske Arbeider, oftest have været behandlede paa en 
mindre tilfredsstillende Maade, maa det foreliggende Arbeide 
vistnok ansees for et tidssvarende. Dets Udfårelse viser, at 
Forfatteren har anvendt megen Flid påa at naae Fuldstændig- 
hed, og megen Omhu for at naae saavidt som muligt med de 
desværre kun faa Exemplarer, der paa Grund af disse Formers 
sjeldne Forekomst i Museerne have staaet til hans Raadighed. 
Om vi nu end ikke have kunnet give7os af med at bedåmme 

8 


108 


Rigtigheden af Afhandlingens enkelte Angivelser, og om vi 
endog antage, at Synonomiens Udredelse og Tvivlen om Slægts- 
og Årlsbenævnelsen paa flere Steder ikke er bragt til den Hvile, 
Forfatteren anlager, maa Afhandlingen døg under alle Omstæn- 
digheder ansees som et Arbeide, ved hvilket vore Kundskaber 
om Familien ere rykkede et Skridt fremad, hvorfor vi ikke 
kunne undlade at anbefale og indstille den, overensstemmende 
med Forfatterens Onske, til Optagelse i Selskabets Skrifter, 
udstyret med de fornådne oplysende Tavler. 
Esehricht. Bendz. Steenstrup. 

Affatter. 

hvilken Betænkning Selskabet tiltraadte. 


Selskabet modtog: 
Fra det medicinske Selskab i Wrirzburg. 


Verhandlungen der physikalisch - medicinischen Gesellschaft in 
Wirzburg. 3 Band, 3 H. Wirzburg 1852. 


Fra naturforschender Verein in Riga. 


Eine chcmische Analyse des Wassers aus der Dina, und aus 
einem der in Riga befindlichen artesischen Brunnen, unter 
Vorausschickung einer Uebersicht der bisherigen Wirksam- 
keit des naturforschenden Vereins zu Riga. Riga 1852. 


Fra Dr. Itzissohn. 


Ueber den månnlichen Geschlechtsapparat bei Spirogyra und 
einigen anderen Conferven.: Berlin 1853. 


Fra die K. K. geologische Reichsanstalt in Wien. 
Abhandlungen der K. K. geologischen Reichsanstalt in 3 Abth. 
1 B. Wien 1852. 
Jahrbuch der K. K. geologischen Reichsanstalt Nr. 3 & 4. 
Wien 1852. 
Fra Hr. M. Druusbach. 
Die individuelle Unsterblichkeit vom monadistisch metaphysischen 
Standpunkte aus betrachtet, von Druusbach. Olmilz 1853. 


109 - 


Fra vaterlåndische Gesellschaft fiir Geschichte, in Kiel. 
Urkundensammlung der Gesellschaft fir vaterlåndischc Geschichte. 
3 Band. 1 Abth. Kiel 1852. 
Fra det norske Universitet. 


Kong Olaf Tryggvesons Saga, bearbeidet paa Norsk. Christiania 
1853. 


Fra the Royal Irisch Academy. 
Proceedings of the Royal Irisch Academy for the year 1851— 
52. Volume V. Part II. Dublin 1852. 
The transactions of the Royal Irisch Academy. Volume XXII. 
Part III & IV. Dublin 1852 & 53. 
Fra the Geological Society i London. 
The quarterly Journal of the Geological Society. Vol, IX. 
Part I. Nr. 33. London 14853. 
Fra Real Academia de Ciencias de Madrid. 


Memonias de la real academia de ciericias de Madrid. Tome I. 
Part 2. Madrid 1851. 

Resumen da las actas de la academia real de ciencias de Madrid 
en el anno academico de 1850 a 1851. Madrid 1851. 


Fra Societé Linnéenne de Lyon. 
Annales de la société linnéenne de Lyon. Années 1847—49 
& 1850—52. 
Fra la Société nationale d' agriculture de Lyon. 


Annales des sciences physiques et naturelles publiées par la 
Sociélé nationale de Vagriculture de Lyon. Tome 3. 1 Parlie. 
Année 1850. 2 Partie. Année 1851. Lyon. 

Fra V Académie nationale des sciences, belles lettres et arts 
d de Lyon. 

Memoires de Vacademie nationale de sciences, belles-lettres et 
aris des Lyon. Classe des sciences Tom 1, & des lettres 
Tom 1. Lyon 1851. 

8% 


0 


er 


Fra Museum d'histoire nat. de Paris. 

Archives du museum d'histoire nalurelle, publiés par les pro- 
fesseurs-administrateurs de cel etablissement. Tome 6. 
livr. 3-4. Paris. 

Fra Prof. Dumeril. 
Prodrome de la classification des reptiles ophidiens. Memoire 


lu dans la seance du 2 novembre 1852 par M. Dumeril. 
Paris 1853. 


Fra Société Geologique de France. 
Bulletin de la Société geologique de France Il Serie Tom V 
1847 & 1848. Tome VIII 1851. 28—34. Tome IX. 
1852, 1—14. Paris. 


Fra V Academie Royale de Belgique. 

Amnuaire de Vacademie royale des sciences, des lettres et des 
beaux-arts de Belgique 19%” année, Bruxelles 1853. 
Bulletin de Vacademie royale des sciences des lettres et des 

beaux arts de Belgique. Tome XIX & XX. Nr.i & 2. 
Bruxelles 1853. 
Fra Professor Quetelet. 
Sur Pastronome van Langren, noles recueillies par M. I. C. 
Houxeau et communiquées å la academie par M. A. Quclelet. 
Rapport adressé å M. le ministre de Vinterieur sur Pétat et les 
travauxs de Vobservaloire Royal, pendant Pannee 1852. 
Observations des Phenoménes periodiques. 
Bulletin de la commission centrale de staltistique sur les tables 
de mortalité et de population. 
Recherches sur les médianes par M. E. Quetelet, Officier du 
genie, ancien éleve de Pécole militafre. Academie Royale 
de Belgique 1852. 
Fra Societé voudoise- 
Bulletin Nr. 25. Tome 3: Annee 1852. 


—— 


111 


Mødet den 10% Juni. 


age —= 


Hr. Professor Dr. Theol. Scharling meddeelte folgende Bemærk- 
ninger; foranledigede ved Layard's Account of a visit to the 
Chaldæans Christians of Kurdistan (s. Nineveh and ils remains, 
Voliilsch> VLSVIE): 

Til eet af de ikke mindst interessante Partier i Layards 
Værk: Nineveh and its remains, London 1849, hårer den be- 
romte Reisendes Fortælling om sitt Besøg hos de chaldæiske 
eller nestorianske Christine i Kurdistan (I, c. 6. 7). Medens vi 
med glad Forbauselse see det gamle Assyriens pragtfulde Rui- 
ner stige frem af det Slév, som i Aartusender har begravet 
dem for menneskelige Oine, fåle vi os endnu dybere bevæ- 
gede ved at fåres ind midt i et Samfund af levende Menne- 
sker, der pludselig vække alle Erindringer om Folkeslag, hvis 
Historie ligesom blev afbrudt for 2500' Aar. Men denne Deel- 
lagelse maa stige i samme Forhold, som det har al Sand- 
synlighed for sig, at vi i hine Kurdistans fjerne og vanske- 
lig tilgængelige Bjergegne have opdaget Efterkommere af 
et Folk, hvis: Skjæbne har været Gjenstand for saa mange 
anstrængte og dog frugteslåse Undersågelser, fordi man i Al- 
mindelighed henvendte Opmærksomheden paa ganske andre 
Punkler som Skuepladsen for dets Liv og Virksomhed end netop 
der, hvor man nærmest og med størst Rimelighed maatte have 
kunnet vente at finde den, Efterkommere af de ulykkelige 
Israeliter, som assyriske Konger bortfårte fra deres Hjem i Pa- 
læstina, og som her, beskyttede af Landels eiendommelige Be- 
liggenhed, have meer end andensteds som samlet Heelhed be- 
varet deres Eiendommelighed, renset og forklaret ved den 
christelige Religions Indflydelse, Under alle de Forandringer, 
som de verdenshistoriske Omvæltninger have fremkaldt, og for 
hvis Skyld vi kun ved den videnskabelige Forsknings Hjælp vare 


112 


blevne satte istand til af meer eller mindre dunkle og utyde- 
lige historiske Mindesmærker at danne os en svag og ufuld- 
stændig Forestilling om saamange forsvundne Slægters Liv og 
Skjæbne, er et Mindesmærke blevet tilbage i et levende Folks 
Tilstande og Sæder, der giver os et saa levende og anskueligt 
Indblik i en længstforsvunden Old, som ingen Lærdom, udeluk- 
kende hentet fra skrevne og udhuggede Monumenter, var istand 
til at skjænke os. Paa en Tid, hvor det dannede og civilise- 
rede Europa i den nærmeste Fremtid trues med at frembyde 
det sårgelige Syn af ældre Tiders fanatiske Stridigheder om 
theoretiske Religionslærdomme, viser sig midt i Asien hos et 
forglemt og overseet Folk, midt under dets i mange Hen- 
seender håist. beklagelige udvortes og indvortes Forhold, en 
christelig Tænkemaade, hvis praktiske Fromhed i samme Grad 
vækker vor Agtelse, som Reenheden fra de Tilsætninger og 
Misbrug, hvorunder sædvanlig den åsterlandske Christenhed 
lider, vækker vor Forundring og håieste Interesse”). Til en 
Tid, hvor Sporgsmaalet om den ældste christne Kirkes Tro og 
Forfatning er en Gjenstand for lærde Theologers meest an- 
strængte Undersågelser, fremstiller sig i lyslevende Virkelig- 
hed en Menighed, der indtil selve Navnet bevarer Billedet af 
»Nazaræernes” Sect, saaledes som den i mange Henseender maa 
have viist sig i de forste Tider, da den hilsedes med hiint 
Navn i Palæstina. 

Layard er dog ikke den Fårste, som har vakt de vester- 
landske Christnes Opmærksomhed paa det mærkelige Folk i de 
kurdiske Bjergegne, der har vidst at hævde det christne Navn i 
en usædvanlig Agtelse midt iblandt dels raae og overmodige 
muhamedanske Naboer, og der har bevaret den christelige 
Tro i en Reenhed, der hos engelske og nordamerikanske ”=) 


+) , There are n0 sects in the East, and few in the West, who can boast of 
such purity in their faith, or of such simplicity in their forms of worship”. 
Layard I, 268. 

”) Thi forresten er Navnet ,,Protestant” paa Grund af romersk - katholske 


36 


Reisende har ladet disse åstlige Christine vinde Navn af ,,Asiens 
Protestanter”. Allerede nogle Aar for Layard havde Dr. Grant, 
en Læge, som var ansat ved den nordamerikanske Mission i 
Urmiah (Ooromiah), gjorde Forség paa at trænge ind til de 
kurdiske Christne i deres egentlige Hjemstavn; og de Iagtta- 
gelser, som han ved denne Leilighed samlede, meddeelte han i 
et Skrift”), der fårer fålgende Titel: The Nestorians or the 
løst. tribes, London 1841 (hvis tredie Udgave, London 1844, er 
den som foreligger Forfatteren til nærværende Artikel). 

Osten for det gamle Assyrien, adskilt fra dette Landskab 
ved en Række Sneebjerge, i den nordvestlige Deel af det nu- 
værende Kongerige Persien (i en Deel af det gamle, Medien) 
ligger Provindsen Urmiah eller, som Englænderne skrive Nav- 
net, Ooromiah,, Vesten for en 80 (engelske) Miil lang og 
30 Miil bred Saltsée. I denne Provinds ligger en Stad af 
samme Navn, der har en Befolkning af omtrent 20,000 Indvaa- 
nere, for stérste Delen Muhamedaner. I denne Stad besluttede 
den episcopale Kirkes Missionsselskab i de forenede Stater (the 
Board of Missions of the Protestant Episcopal Church in the 
United States of America), efter en Rapport, som Smith og 
Dwight, der i 1831 besågte Nestorianerne i Persien, havde af- 


Missionairers Bagtalelse, ikke just et Æresnavn i Orienten, men sat lig 
med ,,Frimurer”, i Betydning af ,,en Vantro”. ,,Vi ere alle Bréodre” — 
sagde en ryggeslås Albanerhåyding i Amadiah til Layard, hvem han &n- 
skede at overtyde om sit Venskab og sin Frisindethed — ,vi ere alle Fri- 
murere. Jeg bryder mig ikke om disse Tyrker og deres Ramazan. Vore 
Maver ere givne os til at fyldes, og vore Munde til at nyde gode Ting.” 
Layard 1, 163. 

+) Med Layards og Grants Værker har jeg sammenlignet, og med Hensyn til 
de fålgende Bemærkninger har jeg, foruden Skrifter af Forfattere, som 
skulle blive nævnte paa sit Sted, fornemmelig benyttet to andre samtidige 
Reisendes Beretninger, som deels selv have besågt og beskrevet de om- 
liggende Egne med deres Beboere, deels have meddeelt historiske Oplys- 
ninger om de omhandlede saakaldte nestorianske Christne, nemlig H, 
Southgate's Narrative of a tour through Armenia, Kurdistan, Persia and 
Mesopotamia (London 1840, 2 Voll.) og J. P. Fletcher's Notes from Nine- 
veh, and travels in Mesopotamia, Assyria and Syria (London 1850, 2 Voll.) 


givet, at anlægge en Station, hvis Hensigt fornemmelig skulde 
eaae ud paa at styrke det religibse Liv og udbrede større Liv 
og evangelisk Oplysning blandt de Christne, som i disse fjerne 
Egne paa mange Maader lide baade i borgerlig og kirkelig 
Henseende under fremmede, navnlig muhamedanske Herskeres 
Tyranni og Fanatisme.  Yeb et Måde, afholdt i Octøber 1834, 
blev der taget den Bestemmelse, at underståtte Missionairernes 
Bestræbelser ved at adjungere dem en Læge — en Forholds- 
regel, hvis Hensigtsmæssighed man maa undre sig over, at pro- 
testantiske Missionsselskaber ikke tidligere havde indseet, saa- 
meget mere som de maatte være blevne opmærksomme derpaa 
ved det Held, hvormed de jesuitiske Missionairer blandt Andet 
netop ved Udåvelse af Lægekunsten havde virket for deres 
Planer. 

Det varede imidlertid over et Aar, inden nogen Læge 
meldte sig til hiin Post, som endelig Dr. Grant tilbåd sig at over- 
tage; men i denne Personlighed lykkedes det ogsaa at vinde 
en Mand, hvis udmærkede Egenskaber bidrog paa den glæde- 
ligste Maade til Opnaaelsen af den tilsigtede Hensigt, hvorom 
Begivenheder i hans eget Liv fra den Tid af, da han færdedes 
mellem Østens forskjellige, tildeels fjendtligsindede Folkeslag, 
afgive ikke mindre paalidelige Vidnesbyrd, end de anerkjen- 
dende Yttringer om hans Virksomhed, som findes i Layards=) 
og Soulhgates%=) ovennævnte (Skrifter. Efterat have virket i 
tre til fre Aar med stort Held i Urmiah, modtog Grant i Febr. 
1839 Instructioner fra Missionsbestyrelsen, om at gaae til Me- 
sopotamien, hvor man ånskede at anlægge en Station, for der- 
fra at vinde Indgang til de uafhængige Stammer af nestorian- 
ske Christue, som beboe det egentlige Hoiland midt imellem 
Sletterne ved Tigrisfloden og Bjergene, som adskille Kurdistan 
fra Landskabet Urmiah. Grant selv betragtede disse Bjergstam- 


+) Nineveh I, p. 179. 
"a) Narrative I, p. 309. 


Ane beer. 


115 


mers bedre Veiledning og Oplysning for at burde være en Ho- 
vedgjenstand for den protestantiske Missions Virksomhed, der- 
som de ikke skulde blive underkastede samme Skjæbne som de 
fleste af deres Brådre paa Sletlerne, hvilke ved de romerske 
katholske Geistliges Bestræbelser vare blevne bragte til al an- 
erkjende Pavens Overherredåmme. Tildeels i Tillid til de For- 
sikkringer som den nestorianske Patriarchs Broder under et 
Beség i Urmiah havde givet, at nemlig Grant paa Grund af sil 
Rygte som Læge kunde uden Fare lægge Veien over Hakkari- 
Kurdernes District, havde han faltet den Tanke, umiddelbart fra 
Urmiah at forsåge Reisen over Bjergene ind til de indre 
Egne, hvor de omtalede Christne boe. Men denne Route blev 
dog af Missionsbestyrelsen betragtet som altfor farlig, navnlig 
af Hensyn til det fjendtlige Sindelag, som de kurdiske Beboere 
og. deres Høvdinge for ikke længe siden havde viist mod den 
forste europæiske Reisende (Schultz) som havde vovet sig ind 
mellem dette Folk, for at naae til' de nestorianske Chrisine. 
Kurderne selv ere et krigersk, vildt Folkefærd, som leve i en 
temmelig Uafhængighed deels som Nomader, deels i Landsbyer, 
bekjende sig til den muhamedanske Religion og staae i meget 
ondt Rygte for deres rovgjærrige”) og blodtårstige Charakteer. 
Netop Sakkari-Kurderne, hvis Håvding havde ladet Schultz 
myrde, hørte til de Stammer, som havde hævdet sig en næsten 
fuldkommen Uafhængighed, og hvis Vildhed gjorde Overfald og 
Plyndring til deres daglige Haandtering. Istedetfor Reisen gjen- 
nem deres Distriel blev det derfor Grant foreskrevet at fålge 
den først angivne Route. I September 1839 befandt Grant 
sig i Mosul, hvor han gjorde nærmere Forberedelser til sit Be- 


") I en Samtale som Grant havde med en Kurder i Overværelse af en nesto- 
riansk Biskop, der uden Sky bebreidede Kurderne deres ryggeslåse Op- 
førsel, erklærede den ommeldte Person ganske naivt til Forsvar for sin 
øg sine Landsmænds Levemaade, ,at man dog unægtelig kunde ved at 
plyndre en Landsby i een Nat vinde stårre Fordeel end ved at dyrke sin 
Jord i lang Tid”. Slg. Southgate 1 p. 219. 281 — dog fra en lysere Side 
skildres Kurderne Southg. I, 286. 


116 
såg hos de Christne i Bjergegnene. Han overbeviste sig om, 
at den stårste Deel af de Christne paa Sletterne ved Tigris 
havde antaget den romersk-katholske Tro og erkjendte ikke 
den uafhængige Patriarch i Julamerik, men den af Paven i Bag- 
"dad indsatte Patriarch for deres nærmeste geistlige Overhoved. 
Disse Christne have Katholikerne udelukkende hævdet Navnet 
Chaldæer, medens de derved ligesom have paanådt de ikke- 
papistiske Christne i disse Egne Navnet Nestorianer , skjåndt 
ikke dette, men hiint Navn er det, hvormed de egentlig selv 
ville betegnes. Uagtet de nemlig ansee Nestorius for uretfær- 
digen at være fordåmt og fordreven af den græske Kirke, er- 
klære de dog ikke at have nogen Grund til at opkaldes efter 
denne Mand, til hvis Navn der knytte sig ufordeelagtige Fore- 
stillinger om Kjætteri; og endnu efter Patriarchen Mar Shimons 
Fordrivelse, hvorom vi nedenfor skulle meddele nærmere Efter- 
retning, vedblev denne i sit Segl og i alle offentlige Documen- 
ter at fore Titel af ,Chaldæernes Patriarch”. Alligevel er det 
nu engang blevet en Nådvendighed at bruge Navnet Nestorianer 
om de ikke med den katholske Kirke unerede Chrisine i Kur- 
distan, for at adskille disse fra de papistiske 7). 

Fra Mosul afreiste Grant den 7de October 1839, ledsaget 
af to Nestorianer fra Persien, en Kurdisk Muulæseldriver og en 
tyrkisk Cavass (en Slags Politiofficiant), som Paschaen i Mosul 
havde medgivet ham. Efterat have sat over Tigris stod han 
paa det gamle Assyriens Grund, i Nærheden af -Ninives Ruiner. 
Ved et Besåg hos en Håvding af Yezideernes eller de saa- 
kaldte Djævletilbederes Sect fandt han i Begyndelsen en håflig, 
men kold Modtagelse, der dog snart omskiftedes med virkelig 
Venlighed og Hjertelighed , saasnart Yezideen opdagede, at 
Grant ikke, som han bavde meent, var en Musselmand, men en 
Christen. Om Yezideerne har der fra gammel Tid hersket de 


%) S. Grant S. 25. Lavard I, 236. 260. Southgate II, 178 fl. Fletcher 
155198: 


117 


besynderligste Forestillinger”), som allerede antydes ved selve 
Navnet Djævletilbeder. Jo stårre den Afsky er, hvormed de 
betragtes saavel af Christine som Muhamedaner, desto vanskeli- 
gere er det at vinde nogen rigtig Kundskab om deres Tro, de— 
res Forfatning og deres Antal, hvilket sidste Grant mener om- 
trentlig at kunne angive til titusinde. Deres Tro paa en dver- 
ste Gud, deres Ærbådighed for Christus, deres Iagttagelse af 
mange jodiske og christelige Skikke, Omskjærelse, Daab, Paa- 
skemaaltid, Nadvere, i Forbindelse med Levninger fra de gamle 
Sabæers og Ilddyrkeres Gudstjeneste%%), deres Sky for at ud- 
tale Djævelens Navn”) eller paa nogen Maade udtale sig for- 
nærmeligt mod ,Mårkets Fyrste”, og deres dualistiske med Per- 
sernes Forestillinger om Ahriman beslægtede Tro — giver den 
Mening stor Sandsynlighed, at i disse Yezideer have de gamle 
Manichæer forplantet sig. 

Reisen gik videre over Amadiah, hvor Fyrkenie have en 
Garnison og ikke tillade de Kurdiske Håvdinge nogen Adgang 


x) Man see f. Ex. den fårste europæiske Skribent, der omtaler Yezideerne, 
Hyde, Historia Religionis Veterum Persarum. Append. p. 549. 


Xx) De knæle for den opgaaende Sol og kysse de fårste Straaler, som be- 
skinne en Væg eller anden Gjenstand i deres Nærhed; de ville ikke puste 
et Lys ud med deres Aande eller spytte paa Ilden, for ikke at besmitte 
det hellige Element. Grant S, 29. Slg. Layard Vol. I. ch. IX. Fletcher 
I. 225 ff. 

15) Layards Besåg hos Yezideerne traf sammen med et Barns Fådsel i Måvdin- 
gen Hussein Beys Huus. I den almindelige Glæde derover beviste man 
Layard den Ære, at han skulde give Barnet Navn. Layard befandt sig i 
nogen Forlegenhed, da han ikke vidste, hvad Ansvarlighed han kunde 
overtage in standing godfather to a devil-worshipping baby; men, efter 
nåiere Underretning om at Navngivelsen ikke faldt sammen med Daabsce- 
remonien, gjorde han med en Compliment til sin Vært og hans Folk det 
Forslag, at Drengen skulde bære sin Bedstefaders Navn. Under Festlig- 
"lighederne sad Layard, omringet af Yezideer i Skyggen af nogle Træer, 
paa hvis Grene blandt andet en ung Dreng klavrede saa yderlig, at Layard 
ved at see det udbråd: , Dersom den Satans Dreng — —” I samme Oie- 
blik erindrede han sig med Fortrydelse, hvilket Anstéd han gav Forsam- 
lingen; men det var for sildigt, og først efter en rum Tid kunde man til- 
give den Fremmede en Uforsigtighed, over hvilken han bevidnede dem 
sin Beklagelse (p. 287 f.). 


18. 


til Fortet; allerede denne Indskrænkning af Kurdernes Magt syn- 
tes Granit en Fordeel, fordi den sikkrede Communicationen med 
de uafhængige Nestorianer hiinsides Bjergene. Staden selv var 
forresten for en stor Deel ådelagt efter et Overfald af Raven- 
duz-Kurderne, og alle Beboerne led af Sygdomme, foranledi- 
gede ved det usunde Klima og ved den Smuds og Elendighed, 
hvori hele Byen befandt sig. Paafaldende var det for Grant 
at finde en saa stor Lighed mellem denne Stads jådiske og ne- 
storianske Beboere, at han og hans Ledsagere ikke kunde ad- 
skille dem efter deres Udseende og Sprog. De Reisende hårte 
slemme Rygter om hvorledes Papisterne ved List og Vold såge 
at bringe Nestorianerne lil at underkaste sig Paven”) Disse 


") Hvorledes det forholder sig med disse Omvendelser kan Følgende tjene til 
at oplyse. Da Layard kom (1846) til Bebosi, en Landsby S. for Amadiah, 
fandt han, at Beboerne nylig vare gaaede over til den romersk - katholske 
Kirke. Han saae i Landsbyens Kirke nogle faa jammerlige Kobberstik, 
overdragne med grælle råde, gule og blaae Farver, forestillende Miracler, 
som Helgene og Jomfru Maria skulde have bevirket. Stykkerne vare ikke 
for længe siden stukne op paa de bare Vægge. ,Kunne I forstaae disse 
Billeder?” spurgte Layard. ,,Nei””, var Svaret; ,,v: have ikke sat dem 
her. Men da vor Præst (en Nestorianer) var dåd for kort 'Pid siden, kom 
Mutran Jusuph. den katholske Biskop, til os. Han stillede disse Malerier 
op og fortalte os, at vi skulde tilbede dem. Vi reve dem ned igjen. 
Men for denne Gjernings Skyld fik vore Kiajabs (Landsbyens Oyverhove- 
der) Basionnade af Mahmud Agha, Håvding for Missouri, og vi nogle 
Huller i Hovedet, Derfor lade vi dem nu være, hvor de ere. Og da Kur- 
derne ere hleyne bestukne til ikke at lade nogen Nestoriansk Præst komme 
til Landsbyen, saa ere vi nådte til at håre den katholske Præst, som Mu- 
tran Jusuph har sendt os”. Paa Alteret og Læsebørdet laae nogle faa 
Båger — Bånneformler, Ritual og de hos Nestorianerne brugelige Skrifter. 
De vare ikke blevne forandrede, med Undtagelse af at Nestorius's Navn 
var omhyggelig bleven udslettet med en Pen. Søndags -Gudstjenesten 
var som sædvanlig, kun at der var tilfåiet nogle Knæbåininger før de ma- 
lede Billeder. (Layard I, 155.). Ogsaa Southgate (11, 227 ff.) bemær- 
ker, at den Forandring som Nestorianernes Kirkevæsen har undergaaet 
ved at erkjende Paven, mere er formel og af Navn, end virkelig. Dehave 
beholdt deres gamle Liturgie og kirkelige Båger, og hvad Forandringen 
af enkelte Ritus angaaer, er det den betydeligste, at Nadveren uddeles sub 
una specie, døg uden den latinske Kirkes mangfoldige Messeceremonier. 
Geistlighedens almindelige Cålibat 0. m. andre den latinske Kirkes Insti- 
tutioner var det endnu ikke lykkedes at indfåre. Døg ville neppe de ro- 


119 


vilde derfor ved Indgangen til Bjergene ikke tillade Grant at 
trænge videre frem, fårend han havde erklæret, at han ikke 
var Katholik. 

Ved Ankomsten (i5de Octbr. 1839) til de uafhængige 
Nestorianers District, tog den tyrkiske Cavass Afsked, af Frygt 
for at falde i Hænderne paa et Folk, hvis strænge Hævn over 
tilfbiede Uretfærdigheder Tyrker og Kurder havde flere Gange 
lært at kjende”). , Til Grændserne af disse Vantroes District” 
eg sagde Paschaen af Mosul til Grant ved hans Afreise — ,vil 
jeg være ansvarlig for Eders Sikkerhed. I kan lægge Guld paa 
Eders Hoved, og I behåver ikke at frygte Noget. Men længere 
kan jeg ikke beskytte Eder. Disse Bjergboere anerkjende 
hverken Pashaer eller Konger, men fra umindelig Tid har en- 
hver Mand været sin egen Konge”. 

Ved hvert Pas, som Grant og hans Ledsagere kom igjen- 
nem, bleve de tilraabte af stærke og alvorlige Stemmer paa 
Syrisk: »Hvo ere I? Hvorfra komme 1? Hvad mangler Eder?” 
Ved at blive nærmere underrettede om Hensigten af Grants Reise 
og ved at erfare, at han var Læge viste Beboerne megen Glæde 
og lagde en Venlighed og Opmærksomhed for Dagen, som var 
meget forskjellig fra den hykkelske- øg smigerfulde Håflighed, 
der ellers er almindelig blandt Christne, som ere underkastede 
tyrkisk og persisk Herredåmme. Denne Opfårsel bevægede 
ogsaa Grant til at opgive den Forsigtighedsregel, som man i 
Mosul havde anbefalet ham, ikke at begive sig dybere ind i 


mersk-katholske Missionairer opgive deres Bestræbelser for efterhaanden 
at faae flere og flere Forandringer satte i Værk. 

+) , This hardy race — siger Southgate II, 244 — whose name is a terror 
even to theKurds”.,.. Layard fortæller (S. 364) om de Vanskeligheder, 
han ofte havde med at holde Fred mellem sine Arbeidsmænd ved Udgrav- 
ningen. Musselmændene vare altid strax rede til paa deres sædvanlige 
Viis at udskjelde de Christne; men de nestorianske Bjergboere optog 
denne Behandling meget forskjelligen fra de ydmyge Rajaher paa Sletten 
og replicerede med Epitheta, der låde ilde nok i Muhamedanernes Øren. 
Nu blev der grebet til Sabler og Geværer, indtil Layard fik lagt sig der- 
imellem. 


120 


Bjergegnene, uden fårst at have erholdt en Eskorte fra Patri- 
archen, Efter en gammel nestoriansk Biskops Opfordring lod 
han sig nåie med at modtage en ung Nestorianer til Ledsager 
videre frem; og, udrustet med et Par af Biskoppens Haarreebs- 
Sandaler, som han ombyttede for sine tyrkiske Ståvler, klat- 
trede Grant med stor Besværlighed op ad de stedse steilere og 
vanskeligere Fjelde, indtil han naaede et Punkt, hvor en vid 
Udsigt aabnede sig for hans Blik ud over det Land, i hvis 
Klåfter Korset var blevet reist og hævdet i Aarhundreder, me- 
dens Krig og Forfålgelse havde fortrængt det paa saa mange 
andre Steder i Osten, Med Tak til Gud, som havde fårt ham 
uskadt saa nær til sin Reises Maal, og med oplivet Haab om at 
see de fromme Ønsker opfyldte, som havde foranlediget hans 
Reise, fortroede han sig tråstigen til sine nye Omgivelser, hos 
hvilke det ikke var ham nogen ringe Anbefaling, at en ung 
Nestorianer, som han tidligere havde i Urmiah været saa hel- 
dig at befrie fra en næsten fuldkommen Blindhed, sluttede sig 
til ham og gjorde ham bekjendt for sine Landsmænd. Grant 
var Vidne til deres simple og håitidelige Gudstjeneste og deel- 
tog med dem i Nadverens Sacramente, der forvaltedes med 
Brod og Viin, og efter hvis Nydelse enhver af de Deeltagende 
ved Kirkedårren modtog en tynd Skive Bråd, rullet om noget 
Kjodmad, som var indesluttet deri. Hjemme i Huset blev der- 
efter holdt ordentligt Maaltid; men hele Såndagen blev håitide- 
ligholdt i en Stilhed, som man ikke let finder andensteds. Om 
Aftenen samledes Folk alter i Kirken, hvor der ligeledes hele 
Ugen igjennem Aften og, Morgen pleier at holdes Bon”); dog 


holdt ogsaa Mange deres Andagt hjemme i deres Boliger foran. 


%) Slg. Fletcher, Notes from Nineveh S. 262: ,de fleste Nestorianske Skri- 
benter anerkjende, efter Skriftens Autoritet, som de sige, tre kanoniske 
Tider daglig: Morgen - og Aftenbånnen, medens Davids Ord: ,,Om Midnat 
vil jeg reise mig for at takke Dig” anfåres som Autoritet for en Gudstje- 
neste ved Nattetid. Men de senere Nestorianer iagttage, hvad Lægfolk 
angaaer, kun Morgen - og Aftengudstjenesten.  Geistligheden holder der- 
imod endnu Nattetjeneste, hvor Psalmerne oplæses. 


121 


et Trækors, som de kysse, uden dog at betragte dette Symbol 
som Gjenstand for nogen Tilbedelse. Under Reisens Fortsæt- 
telse kom Grant blandt Andet til en By, med omtrent et hun- 
drede Huse, hvor det blev fremhævet som en Mærkelighed, at 
iblandt denne Befolkning vare ikke mindre end fyrretyve Mænd, 
der kunde læse. Alle deres skriftlige Monumenter ere affattede 
i det gammelsyriske Sprog. 

I Byen Asheeta gjorde Grant Bekjendtskab med een af 
Nestorianernes lærdeste Mænd, Præsten Abraham (Auraham), 
som i tyve Aar havde sysselsat sig med at læse og skrive 
Bøger og nu til sin højeste Forundring hårte Grant for- 
klare ham den Hjælp, som Bogtrykkerpressen allerede saa 
længe havde været istand til at yde til skriftlige Mindesmær- 
kers Udbredelse og Forplantelse, Der straalede en ny Ild i 
hans Øine, da han hårte om Muligheden af at see en saadan 
Anstalt bragt tilveje i hans Land. Paa Grund af den hidtil 
brugte Afskrivning besad Nestorianerne kun Stykker af Bibelen, 
Een Evangelierne, en Anden Episllerne, Psalmerne, Pentateu- 
chen. En heel Bibel var dengang kun Patriarchen i Besiddelse 
af, og den var i et halvt Dusin forskjellige Bind.  Johannis 
Aabenbaring og nogle af de mindre apostoliske Breve lærte de 
forst at kjende ved den nordamericanske Missions Gaver. Dog 
vare Nestorianerne ikke uvillige til at antage disse Skrifter som 
bibelske, paa de andre Christnes Anbefaling. De synes ikke 
at havé hårt til Kanon, da en saadan blev fastsat hos dem”). 

Grant lærte at kjende Landets Frugtbarhed, Indvaanernes 
Levemaade, deres Industri og Husliv. Medens Sneen bliver 
stedse liggende paa Fjeldtoppene, dyrkes Korn af forskjellig 
Slags lavere nede; i Dalene voxe Vindruer, Valnådder, Granat- 
æbler og lignende Frugter. Dog er Qvægavl Indvaanernes for- 


%) Den gamleSyriske Oversættelse af N. T., Peschito kaldet, fra Slutningen af 
andet eller Begyndelsen af tredie Aarhundrede, indeholdt i sin oprinde- 
lige Skikkelse kun de fire Evangelier, Ap. Gg., de paulinske Breve, 
iIste Petri, 1ste Johannis og Jacobi Brev. 


2 


nemste Indtægtskilde; Landet flyder af Melk og Honning. Der 
findes Jern, Bly og Kobberaarer i Bjergene, ligeledes Svovl ; 
og enhver Mand laver sig selv Krudt og Vaaben. Den storar- 
tede, romantiske Natur: de håie, sneebedækkede Bjerge, de 
uhyre Klåfter, med rivende Stråmme, der bryde sig paa Klippe- 
stykker og danne skumhvide Vandfald, gjorde ikke mindre end 
” disse Bjergboeres ædle Mine, stolte Holdning og håie Æres- 
fålelse dybt Indtryk paa Grant. Ligesom Mændene, vare Qvin- 
derne arbeidsomme, tarvelige, lærvillige og nåde ogsaa en 
friere og værdigere Behandling, end sædvanlig Qvinderne i 
Orienten. I Spidsen for den store Tiyåris - Siamme, som netop 
var den, hvilken Grant nærmest besågte, stod ligesom hos de 
andre Stammer en Håvding, der fårte Titelen Malek, der ovede 
en stor, døg mere faderlig og patriarchalsk end dåmmende og 
straffende Myndighed. Som den håieste Ovrighed baade i geistlig 
og verdslig Henseende blev Patriarehen æret, hvis hele Stilling 
havde stor Lighed med den hebraiske Ypperstepræsts i den jo- 
diske Stat. Udelukkelse ikke blot af Kirken, men af det bor- 
gerlige Samfund var en Form af stræng Straf, som Patriarchen 
lilkjendte for stårre Overtrædelser, og denme Bansættelse blev 
frygtet meget af Folket. Med stor Interesse hårte Alle paa 
Grants Beretninger om de europæiske Opfindelser, Dampmaski- 
ner, Balloner 0. m. a. Gjenstande, hvorom de havde ingen eller 
meget forvirrede og phantastiske Forestillinger. De glædede 
sig ved den Udsigt, der blev dem given til at faae Skoler og 
Båger til deres Underviisning. Blandt dem, der navnlig i høi 
Grad interesserede sig for Grants Planer til Folkets stårre Op- 
lysning og Dannelse, var en Præst i en af Byerne, der fårte 
et meget helligt Liv og havde gjort et Slags Låfte i Lighed 
med Naziræals - Loftet. hos Jåderne. Han nød ikke Kjodmad 
eller nogen animalsk Fåde, heller ikke Olie eller Melk. Saa- 
danne Låfler skulle dog være sjældne. Cålibatslåftet synes al 
være en Levning fra et Par Klostre, som eengang have existe- 
ret blandt dette Folk. Det skal stundom blive aflagt af Qvin- 


123 


der; men disse Tilfælde ere sjældne”), Nonneklostre ere al- 
deles ukjendte, 

Den 26de October 1839 ankom Grant til Patriarchens 
Residens, Julamerik, beliggende N.O. for Asheeta i en vanske- 
ligen tilgjængelig Bjergegn.  Patriarchen, Mar Shimon eller 
Simon (Shamoun), et fælleds Navn for alle Geistlige i denne 
Stilling, modtog vor Reisende med særdeles Forekommenhed og 
bevidnede, hvor stor Længsel han havde havt efter at see 
Loftet om Ankomsten af Udsendinge fra de nordamcricanske 
Broédre opfyldt, Han var en Mand — siger Grant — paa 
38 Aar, af Middelhåide, med et behageligt, udtryksfuldt og 
forstandigt Ansigt, hvis folderige Klæder, kurdiske Turban 
og hvide Skjæg gav ham et patriarchalsk og værdigt Udseende. 
Hvis der ikke havde været en saa ungdommelig Ild i hans 
Oine og saamegen Livlighed i hans Bevægelser, vilde Grant 
have antaget ham at være nærmere 50 end 40 Aar. Patriar- 
chens hvide Haar og Skjæg vare — efter hans Venners For- 
klaring — ikke heller en Virkning af hans Alder, men af 
mange Slags Sorger”). Virkelig kræver Patriarchens Embede 
som Folkets geisllige og verdslige Hoved, paa Grund af Kur- 


- dernes fjendtlige Stilling til Nestorianerne og de nestorianske 


Stammers indbyrdes Forhold, al en Statsmands Viisdom og Taal- 
modighed. Eet Exempel blandt flere kan oplyse dette. To 


=) Paa sin Reise-i Bjergene traf Layard kun en eneste gammel og vanskabt 
Nonne, om hvem han mener, at hendes Hæslighed allerede maatte have 
udelukket hende fra Haabet, om at blive gift. Nineveh I, p. 202. 


%%) Fletcher (Notes from Nineveh IYy p. 330 f.), der saae Mar Shimon henved 
fire Aar sildigere, angiver Patriarchens Alder til 30 Aar, skjåndt ogsaa han 
omtaler hans melancholske Træk og tidlig graanede Haar. Mar Sbimon 
viste sig dengang under meget forandrede Omstændigheder. Han kom 
nemlig, efter Tiyaris-Nestorianernes grusomme Nederlag, ledsaget af Præ- 
sten Abraham, som Flygtning til Mosul. Fletcher saae ham i lange Skar- 
lagens Pantalons med en kort Tréie — ,,en Dragt, som lidet stemmede 

»med Forestillingen om en orientalsk Catholicos”. Han lignede i Fletchers 
Øie mere en Soldat end en Geistlig; døg roser ogsaa denne Reisende Mar 
Shimons skjønne Holdning og værdige Manerer. 

9 


124 


Kurder fra en Stamme, som nylig havde dræbt to Nestorianer, 
bleve tagne til Fange af disse, Hos disse Folkeslag gjælder 
endnu Blod for Blod som Lov, og en Stamme ansees ansvarlig 
for hvad eet af dens Medlemmer har begaaet. Her var derfor 
ikke Tale om, hvorvidt de Fangne selv havde havt Deel i de 
dræbte Nestorianers Dåd. Patriarchen var imidlertid tilbåielig 
til Naade, medens hans Folk fordrede Retfærdighed efter sine 
Begreber. Efter néie Overlæg gav han endelig den Kjendelse, 
al, da Folket havde bragt de fangne Kurder ind i sine egne 
Huse, vare de paa en Maade at betragte som Gjæster, og fål- 
gelig maatte deres Liv spares; men der skulde fordres Låse- 
penge fra Kurderne; — og saaledes blev denne Sag afgjort. 
Patriarchen, der ikke maa gifte sig, levede med to Brødre og 
en yngre Såster paa to og tyve Aar, som fårte hans Hus- 
holdning, hvis hele Tjenerskab , baade mandligt og qvindeligt, 
bestod af fem til sex Personer. — I fem Uger, som Grant til- 
bragte hos Patriarchen i Julamerik, havde han Leilighed til al 
indhente alle de Oplysninger, han &nskede, hos de meest an- 
seele og forstandige Nestorianer fra alle Kanter i Bjergegnene. 
Han erfarede saaledes, at flere af de nestorianske Stammer 
sågle ved en liden Sum til den uafhængige Hakkari- Hovding 
at befrie sig fra Rov og Undertrykkelse, men at de paa ingen 
Maade vilde have dette betragtet anderledes end en frivillig 
Foræring. 

Grant besluttede at gjére Reisen tilbage til Urmiah gjen- 
nem Hakkari- Kurdernes District, netop den Route, som han 
tidligere var bleven forhinbret fra at tage, da han fra Urmiah 
overtog Besåget til de nestorianske Christne i Bjergene. Dette 
kunde imidlerlid ikke udfåres uden at aflægge Besåg hos den 
frygtede Kurde - Hovding Nur-Allah-Bey (Nurlah Bey), som 
havde ladet den ulykkelige Schuliz myrde. For et saadant Be- 
såg, hvoraf Grant i lykkeligt Tilfælde lovede sig at kunne be- 
virke fri Communication mellem Missionsanstalten i Urmiah vg 
Neslorianerne i Bjergene, havde vor Reisende udrustet sig 


125 


med Breve fra de tyrkiske og persiske Autoriteter,. Patriarchen 
tilbåd at lade een af sine Brådre fålge med som Ledsagere 
Advaret ved Schulz?s Exempel, der bavde vakt Kurdernes Rov- 
gjerrighed ved at omgive sig med en vis Glands af Rigdom"), 
indskrænkede Grant sin Bagage til det Allernådvendigste, hvor-— 
iblandt Lægemidler, af hvilke han ventede at komme til at gjøre 
Brug, og gjemte sin Smule Guldmynt i en Rolle Flueplaster. 
Ved Afreisen fra Julamerik forærede Patriarchen ham en Af- 
skrift af det N.T. skrevet for 740 Aar siden paa Pergament, i 
Estrangelo, Patriarchens Såster forærede Grant et Par Gede- 
haars Vanter, som hun selv havde forfærdiget. — Omtrent to 
Dages Reise fra Julamerik havde Nurlah Bey opslaaet sin Re- 
sidents i Fortet Basch- Kalleh, hvor Grant fandt ham sengelig- 
gende og angreben af en stærk Feber. Grant var saa heldig 
at kurere ham ved et Vomitliv, vandt hans Yndest og Beyen 
skjænkede ham ved hans Afreise en Hest som et Beviis paa 
sin Erkjendtlighed. — Endelig ankom Grant lykkelig over Sal- 
mas til Urmiah d. Yde Decbr. 

i Vinterens Forlåb koin to af Patriarchens Brådre, af hvilke 
den ene var bestemt til hans Efterfålger, og aflagde Besog hos 
Missionairerne. De medbragte Brev fra Patriarchen, som ind-— 
stændigen bad Grant om at gjentage sit Besåg i Julamerik til 
Foraaret. Dette skete ogsaa, da Grant Yde Mai 1840, ledsaget 
af sin lille fireaarige Sån tilligemed de to Biskopper Mar Jo- 
hannan og Mar Jusuph, der havde sluttet sig til Missionen som 


%) Southgate, Narrative etc. I, 260 fortæller, at Paschaen i Van gav ham 
nåiagtig Underretning om Schultz's Skjæbne. Denne reiste gjennem disse 
Egne i fornem Stiil og gjorde prægtige Foræringer, Han var ledsaget af 
en Tolk, forskjellige Betjente og førte ikke mindre end syv Pragtheste med 
sig. Paa denne Maade kom han til Kurdistan, hvor uden Tvivl det, han 
havde anseet for et Middel til sin Sikkerhed , blev Aarsag i hans Dåd. 
Synet af hans Eiendom vakte den Kurdiske Beys Begjærlighed, som var 
hans Vært. Ved Afreisen lod denne ham som for Ærens Skyld ledsage 
af en stærk Eskorte, men gav hemmeligen Ordre til at dræbe og plyndre 
ham, hvilket ogsaa blev udfårt paa den anden Dag af Reisen, da man 
havde faaet ham afsides, under Paaskud af at vise ham nogle Ruiner. 


(i 


126 


dens Medhjælpere , reiste over Salmas og Basch Kalleh, hvor 
dog Nurlah Bey denne Gang ikke var tilstede, til Julamerik. 
Efterat have nydt den samme forbindilige Opmærksomhed som 
under det fårste Besåg i denne By, reiste Grant, som forgjæ- 
ves ønskede at kunne have besågt Stammerne Jelu, Bas og 
Tkhoma, over Van og Erzerum til Constantinopel. I Van traf 


han atier sammen med Nurlah Bey, der viste sig meget ven-' 


lig, og som herefter — saa meente Grant -— vilde blive saa- 
meget mindre frygtelig for den Reisende, som han imod en 
Slags Gage fra Paschaen i Ærzerum havde afstaaet sin hidtil 
havte Uafhængighed. Det er mærkeligt, at Grant, der yltrer 
sig om, »at man først maatte bie og see, hvor stort Værd de 
Venskabsfålelser havde, som Beyen i sine Ord bevidnede ham” 
CS. 97), dog tilsidst skulde blive et i det Mindste middelbart 
Offer for den ryggeslåse Håvdings Grusomhed, efterat han 
havde været Vidne lil en Række Lidelser og Ulykker, som 
maalte lade ham beklage, at Nur- Allahs Liv ikke var blevet 
endt ved den Feber, fra hvilken han tidligere blev ved Grants 
Kunst helbredet. Dog, vi skulle senere komme til at meddele 
nærmere Efterretninger herom og om Nestorianernes Historie 
efter Grants Besåg. Vi ville nu fårst henvende Opmærksom- 
heden til de Iagttagelser og Bemærkninger, paa hvilke Grant 
har ståltet den Paastand, til hvis Udvikling han har helliget 
anden Deel af sit Værk; nemlig at de saakaldte nestorianske 
Christine i Kurdistans Bjergegne ere Efterkommere af de ti 
ved assyriske Erobrere borifårte israelitiske Stammer. 


2. 


»I Hoseæ niende Aar indtog Kongen af Assyrien Samaria 
og fårte Israel bort til Assyrien, og han gav dem Bolig i Ha- 


”X&1) 
+ 


lah, ved Habor, Gosans Stroém, og i de Meders Stæder 


”) I den Hebraiske Text staaer baade her og 2. Kong. 18, 11. I Ny 


bt ADS EN annen 


mmm meteren 


127 


Saaledes berettes der 2 Kong. 17, 6 slg. 18, 11. — ,Jehovah 
tog Israel bort fra sit Ansigt, saasom han havde forkyndt ved 
alle sine Tjenere, Propheterne, og Israel blev bortført fra sit 
Land til Assyrien indtil denne Dag”. 2 Kong. 17, 23. 

Fra den Tid håres der ikke mere Noget om de 10 Stam- 
mer, om hvis Efterkommere man har havt saa ringe Kundskab, 
al man paa Grund af ganske enkelte, fjerne og tilfældige Lig- 
heder har med lige stor Ret eller rigtigere med lige stor Uret 
troet at have opdaget dem i de forskjelligste Egne af Verden: 
i det sydlige Arabien, i Afghanistan, i Ostindien, China, Nord- 
america”). At'de skulde aldeles være blevne sammensmeltede 
med de Nationer, blandt hvilke der anvistes dem Bolig, og der- 
ved sporlåst forsvundne, er imod al Analogie af Jådernes Hi- 
storie i den åvrige Verden. Men ogsaa Antagelsen af, at de 
skulde have forenet sig med de to andre jådiske Stammer, 
finder Grant i Modsigelse med Historien og med Propheternes 
Udsagn. Istedetfor langt borte, i Egne, hvor ingen historiske 
Vidnesbyrd føre hen, troer han, at sikkre Kjendsgjerninger 
tale for, at Efterkommere af de ti Stammer ere at såge nelop 
der, hvor der anvistes disse Opholdssted af deres Overvindere. 
Imod Grants Paastand i den strænge Begrændsning, hvori han 
selv har fremstillet den, kan der vistnok opstilles Tvivl, men 
at det ejendommelige christne Folkefærd, med hvilket vi ved 
def nyeste Tids Reisende ere blevne bekjendte, virkelig ned- 
stammer fra de exilerede Jøder, der upaatvivleligen have anta- 
get Christendommen i de fårste Tider af denne Religions 
Udbredelse, maa ansees for et Resultat, der; ved flere og 


Mediens Stæder, men I1.XX oversætte 694 Mydow, .Medernes Bjerge, 
hvilket turde være en rigtigere Betegnelse af Stedet, hvorhen Israeliterne 
bleve bortfårte, da Mederne, under de daværende Omstændigheder, vel 
neppe havde tilladt Assyrerne at paanåde deres Stæder en fremmed Be- 
folkning. 

%) Adair, History of the Americ. Indians. London 1775. — Noah, Beweis, 
dass die amer, Indianer die Abkémml. der verlornen Ståmme Isr. sind. 
A. d. Engl. Altona 1838 etc. 


128 


forkjellige Reisendes Iagttagelse stedse bestyrkes mere og 
mere”). 

I denne Henseende er det nu fårst en mærkelig Omstæn= 
dighed, at den Tradition er almindeligen udbredt hos Nesto- 
rianerne i.Assyrien og Medien, at de nedstamme fra de ti is- 
raelitiske Stammer. Allerede får Grant have Smith og Dwight 
(Researches in Armenia Vol. IN) forundret sig over at høre 
Nestorianerne gjåre Paastand paa en saadan Herkomst. Hadet 
mellem Jåder og Nestorianer forbyder allerede at tænke paa 
nogen Opdigtelse af denne Nestorianernes hebraiske Herkomst. 
Jåderne ere i disse Egne yderst forhadte og foragtede, saa at 
mange Nestorianer, langt fra at bryste sig af samme Nedstam- 
melse som Jåderne, undveg at give Grant Svar paa hans 
Spørgsmaal efter deres Forfædre. Heller ikke kan man for- 
klare sig en saadan Traditions Oprindelse deraf, at Folkets Re- 
ligionslærere skulde have foranlediget den ved en Udlægning af 
det G.Ts prophetiske Båger, som gik ud paa en Tilegnelse af 
de store timelige Velsignelser, der ere forjættede Joderne. 
Thi netop Propheternes Skrifter ere kun lidet læste af dem, 
og Fortolkningen af dem gaaer ikke ud i nogen saadan Ret- 
ning. Fremmede kunne ikke heller antages at have bibragt 
Nestorianerne ovennævnte Forestilling om deres Herkomst; thi 
medens Landets isoleerte Beliggenhed har udelukket dem til- 
deels ganske fra Berérelse med Udlændinge, have endog Någle 
af dem selv, som Grant fortæller, gjort den Bemærkning, at 
»naar ikke hiin Tradition havde været udbredt fra umindelige 
Tider iblandt dem, vilde den ikke kunne være bleven saa her- 
skende hos alle Klasser af Folket”. (Grant S. 112). — Be- 


+) Layard selv synes ikke at dele Grants Anskuelse om de nestorianské 
Christnes Nedstammelse fra de ti Stammer. I det Mindste omtaler han 
slet ikke en saadan Sammenhæng, men bliver staaende ved at der er 
good reason to presume, that te present inhabitants of the country are 
descendants of the ancient Assyrians (Preface X) ; og at de ere remnant 
of one of the earliest Christian sects (Vol. I, 258). 


129 


slægtet med hiin Tradition, at Nestorianerne virkelig ere ,Beni 
Israel”, Israels Bårn, er en anden, nemlig at deres Forfædre 
tidligere endnu end Christendommens Udbredelse ere komne til 
det af dem nu beboede Land fra Palæstina. Endnu mærke- 
ligere er det, at ogsaa Jåderne, som leve iblandt dem, aner- 
kjende' dette Slægtskab. Adspredte i tusendeviis omkring Ne- 
storianerne, paastaae disse Joder selv at nedstamme fra de ti 
Stammer, og dog erkjende de mere eller mindre aabenhjertigt, 
at Nestorianerne ere deres ,,Brodre”, men ,frafaldne”. Mellem 
Joder og Nestorianer hersker der ibvrigt samme Forhold som 
mellem hine og Samaritanerne. 

En anden Omstændighed, som her kommer i Betragtning, er, 
at de Egne, hvortil de ti Stammer bleve bortfårte, netop ere 
de, som de uafhængige Nestorianer nu beboe. Allerede fem- 
ten lil sexten Aar får Salmanasser fårte Thilaght-pileser Israeli- 
terne af Rubens, Gads og den halve Manasses Stamme til Halah 
og Habor og Hara og til Gosans Flod, 2 Kong. 15, 29. 4 Chron. 
5, 26; — altsaa til de samme Egne, som angives at være an- 
viste til Opholdssted for de åvrige ved Salmanassar bortfårte 
Stammer 2 Kong. 17, 6.. Med et almindeligere Navn betegnes 
Stedet for deres Exil som Assyrien 2 Kong. 15, 29. Assyrien 
grændsede, ifålge Ptolemæus, mod Nord til Armenien, mod Vest 
til Tigris, mod Syd til Susiana, mod Ost til Medien. Landet 


… indenfor disse Grændser kaldes ogsaa hos Nogle af de Gamle 


Adiabene (eller rettere, Adiabene var 'indsluttet i Assyrien 
Plin. Hist. Nat. V. 12), og hos Andre Aturia eller Attyria. 
Assyrien kaldes nu Kurdistan, efter Descendenterne af de 
gamle Karduchi, som indtoge den nordlige Deel. Det ligger 
mellem Medien, Armenien, Mesopotamien og Babylon. I sin 
støérste Magt udstrakte det assyriske Rige sig ud over disse 
Grændser, men dengang de ti Stammer bleve bortfårte, havde 
Mederne gjort Oprér, og Babylon dannede et eget Kongerige. 
Halah eller Chalah anviser Grant efter ældre Skribenter den 
Plads, som nu indtages af Hattarah, en Dags Reise NV, for Ninives 


130 


Ruiner. Habor eller Chabor kaldes endnu en Flod, som 
strømmer ud i Tigris. Gozan betyder Græsgang, i Lighed med 
Navnet Zozan, hvormed Nestorianerne betegne alle Hoilande i 
Assyrien, som frembyde Næring for deres Hjorder. Adiabene 
skal ifålge Ammianus Marcellinus (XXIII, 20) have faaet sit 
Navn af to Floder, mellem hvilke det er indsluttet, Diaba. og 
Adiaba, hvilke Grant antager for identiske med Store Zab og 
Lille Zab, der bekræftes ved det arabiske Navn for Adiabene: 
Zawabiah. -— I det egentlige Adiabene findes — ifålge Grant — 
henved et hundrede tusende Nestorianer, medens der kun fin- 
des meget faa Jéder. I Medien er der omtrent tyvetusende 
Nestorianer, og Jåderne udgjåre derimod kun en tiende Deel af 
dette Tal. Antallet af Nestorianerne Vest for - Habor er ube- 
kjendt, men skal være betydeligt. Tilsammen angiver Grant den 
nestorianske Befolkning i Medien og Assyrien til tohundrede- 
tusende , Jødernes derimod i de samme Egne kun til tyvelu- 
sende Sjæle. Man vil neppe finde det rimeligt, at kun disse 
lyve Tusende skulde være de eneste Levninger af de ti 
Stammer. 

Et væsentligt Vidnesbyrd om Nestorianernes Herkomst fra 
de.ti Stammer er deres Sprog, ikke som om de tale Hebraisk, 
hvilket Joderne i disse Egne heller ikke gjåre; men de tale en 
syrisk Dialect”) — som netop er eiendommelig for disse Egnes 
Jøder og er forskjellig fra det Sprog, som deres Brådre andensteds 
i Verden tale — med saa ringe Afvigelse fra Jøderne, at Nesto- 
rianer fra Urmiah kunne tale med Jåder fra Amadiah, uden 
al kjende af deres Sprog, at de ere Jåder. Denne Lighed be- 
kræftes ogsaa af Holladay, Stocking, Robinson 0. A. paa hvilke 
Grant har beraabt sig (S. 142—44). Nestorianerne kunne ikke have 
lært dette Sprog af Joderne, thi de omgaaes ikke med hverandre. 


%) Slg. Layard I, 267: The language of the Chaldæans is. a Shemitic dialect 
allied to the Hebrew, the Arabic and the Syriac, and still bears the name 
of Chaldee. Most of their church books are written in Syriac. 


131 


En Nestorianer vil ikke spise med en Jåde, og de gaae sjel- 
den ind i hinandens Boliger. Dette Sprog var heller ingen- 
sinde Modersmaal for noget Folk Ost for Euphrat; det maa 
være bragt ind fra Vesten. Der vare flere Omstændigheder, 
som maatte bringe de ti Stammer inden deres Bortfårelse til at 
kjende og bruge det Syriske Sprog, medens Jåderne fra Juda 
Rige fastholdt: det Hebraiske og i Exilet lærte Chaldaisk. Hos 
enkelte christne Kirker i Asien er Kirkesprogel Syrisk -— lige- 
som Latin i den romersk -katholske Kirke i Vesten —; men 
kun hos Nestorianerne er det Syriske forstaaeligt hos selve 
Folket og de Ulærde”). 

Endvidere tyder Nesiorianernes Benævnelse af deres egen 
Folkestamme tilligemed, de hos dem brugelige Egennavne paa 
deres israelitiske Herkomst. Foruden Beni Israel kalde de sig 
ogsaa og . kaldes af Andre Nazaræer”). Som bekjendt var 
»Nazaræer” det ældste Navn for de Christne i Palæstina (Ap. 
G. 24, 5) og vedblev at være Benævnelse paa de Troende af 
Israel, som overholdt Moseloven, i Modsætning til de Troende 
af Hedendommen, som kaldes Christne (Ap. G. 11, 26). Hvor- 
ledes skulde nu Nestorianerne have tilegnet sig hiint Navn, 
Nazaræer, naar deres Forfædre ikke oprindeligen havde været 
Troende af Jøådedommen? — Ogsaa de Syriske Christine eller 


=) Dette maa dog ikke. tages i al for omfattende Betydning. Fletcher, som 
fortæller, at Bjerg- Nestorianernes Sprog skal nærme sig Skriftspro- 
get langt meer end det, som tales af Chaldæerne paa Sletterne, siger dog 
ved samme Leilighed (Notes from Nineveh I, 255), at ikke engang alle 
nestorianske Geisllige ere saa fortrolige med Skriftsproget som med den 
almindelige Dialect i daglig Tale, og S. 359 taler han om, at Qvinderne 
beskyldes for Uopmærksomhed under Gudstjenesten, ,,som holdes i et for 
dem ubekjendtSpfog”. 

++) Grant paastaaer ved denne Leilighed (8. 153) at Benævnelsen Nazaræer 
er specifik i sin Anvendelse paa Nestorianerne og anvendes aldrig paa 
Armenianerne eller paa andre Christne Secter; men Layard (1, 261), som 
siger, at Nestorianerne kalde sig selv Chaldani, med mindre de ville sær- 
skilt betegne en enkelt Stamme, tilfåjer: that the Musselmann apply to 
them the common epithet of ,,Nasara”, 


132 


Thomaschristne i Travancor i Indien fåre Navnet Nazaraner 
eller Nazaræer , formodentlig fordi de ere en Green af Nesto- 
rianer, som flygtede til Indien under de blodige Forfålgelser i 
det fjerde og syvende Aarhundrede. 2 

Navnet Syrer eller Syriske Christne anvendes paa Nesto- 
rianerne med Hensyn paa Brugen af den Syriske Litlurgie og 
fra den Omstændighed, at de have været en Green af Kirken 
i Antiochien. 

Chaldæer er det Navn, som sædvanlig anvendes. paa de 
papistiske Nestorianer ”). 

Nestorianer er et Navn, hvormed Folket selv'ikke synder 
at betegnes. De anvende det sjelden paa sig selv og de af- 
skye det i dets sædvanlige Anvendelse af Andre, for at de ikke 
skulde synes at dele Nestorii Hæresie, som blev excommunice- 
ret fra den almindelige Kirke i A. 431. De ære ham som den, 
der oplåftede sin Stemme mod Billeddyrkelsen og imod Be- 
nævnelsen af Maria som ,Guds Moder”, (idet de ikke kalde 
Maria anderledes end ,Christi Moder”, uagtet de troe paa 
Christi dobbelte, guddommelige og menneskelige, Natur); men 
de forundre sig over, hvorfor de skulde kaldes efter en Biskop, 
med hvem de ikke have anden Forbindelse, end at de ansee 
ham for en uretfærdigen forfulgt Mand, "hvorfor hans Fiender 
ogsaa have søgt at krænke hans Venner ved at give dem Navn 
efter ham. 

Endelig findes der hos Nestorianerne i Kurdistan en Mængde 
religiåse Skikke, som aabenbart tyde paa deres Udspring fra 
israelitiske Forfædre. Héøist mærkeligt i flere Henseender er 
det, som Grant (5. 165 ft.) fortæller om en Slags Offring, som 
er brugelig hos dem. Det er nemlig Skik hos dem, at, naar 


+) Grant siger, at i sin Anvendelse paa Nestorianerne betegner det kun 
deres Relation til Abraham, som var fra ,,Ur i Chaldæa”; og han anseer 
overhovedet Navnet Chaldæer for at være fra en nyere Tid — Ander- 
ledes og med stårre Ret har Layard erklæret Chaldæer for de christne 
Kurders egentlige Navn; s. Anm, 


133 


de ville takke Gud for Velgjerninger eller udbede sig hans 
Naade og Velsignelse i Anledning f. Ex. af egne eller Venners 
Sygdom, Helbredelse eller desl., da slagte de et Dyr foran 
-Kirkedårren og stryge lidt af Blodet paa Dårren eller Dorkar- 
men (upon the door or lintels). Den håøire Skulder og Bryst 
tilhårer den fungerende Præst ved Kirken, som dog, navnlig 
for at undgaae Mistanke om Egennytte, ikke altid modtager 
denne Gave. Ogsaa Skindet bliver givet til Præsten (saaledes 
som det var anordnet ved det levitiske Brændoffer 3 Mos. 7, 8.). 
Ofte betragtes dette Offer som en Kjærlighedshandling, idet alle 
Nærværende tage Deel i at spise det; men ofte nydes det blot 
af den Offrende og af hans Venner. Det bliver alligevel an- 
seet som et Gud velbehageligt Offer. I enkelte Tilfælde, især 
naar det har Hensyn til Opfyldelse af noget particulairt Lofte, 
slagtes Dyret foran den Offrendes egen Dår. Kjådet bliver al- 
mindeligen spiist den samme Dag, som Dyret er slagiet; men 
Grant saae f. Ex. i Patriarchens Huus et Exempel paa, at det 
endnu ikke var fortæret den anden Dags Aften; men da maatte 
det ogsaa, efter hvad der blev sågt, nådvendigen spises. Unæg- 
teligen finder man i dette stor Lighed med Forskrifterne i Mo- 
seloven om de saakaldte Takoffer og Fredsoffer ÆN). Og- 
saa disse bleve bragte frivilligen, altsom de enkelte Israeliter 
fålte sig opfordrede til at bevidne” Gud deres Tak eller deres 
Onske paa en saadan Maade. Dyret kunde være saavel af Han- 
som af Hunkjånnet, og intet Hensyn toges til dets Alder, 3 Mos. 3, 
1 ff. Den, som bragte det, kom til Tabernaklets Dér, lagde 
Haanden paa Offerdyrets Hoved og slagtede det. Hvad der blev 
levnet af Offerets Kjåd, skulde spises paa den fårste og den 
anden Dag, men dersom endda blev noget tilbage, skulde det 
opbrændes og maatte ikke nydes 3 Mos. 7, 16—18. — Nesto- 
rianerne og selv Jøderne betragte — ifålge Grant (S. 166) — 
hine Offre som Levning fra tidligere israelitisk Skik. Men naar 
Grant ved denne Leilighed, i Anledning af, at Nestorianerne 
ikke, som fordum var Skik med Takoffre hos Jøderne, stænke 


134 


Blodet paa Alteret og opbrænde en Deel af Offeret, bemærker, 
»at heller ikke Jåderne i Urmiah og paa andre Steder altid 
strængt iagttage delte”, da råber han derved Forestillinger, 
som ere aldeles urigtige. Thi han synes derved at antage, at 
Joderne endnu vedblive at offre efter Moselovens Forskrifter, 
endskjondt den hele Offertjeneste maatte ved det Jerusalemske 
Tempels Forstyrrelse ophøre.  Granis Yttringer vare Forfat- 
teren af nærværende Artikel saameget mere paafaldende som 
der virkelig i den nyeste Tid er af flere Theologer blevet paa- 
slaaet, at endnu efter det joådiske Tempels Forstyrrelse havde 
Jåderne foretaget Offerhandlinger deels privat i deres Huse 
(Semisch, Justin der Mårtyrer I, 175) deels enten overhovedet 
i Jerusalem (Schwegler, Nachapost. Zeitaller S. 308—9) eller 
paa Templets Ruiner (Jabez, Creuzenach, Chajes, s. Theol. 
Jahrb. von Baur und Zeller 7r Bd. S. 340—41) — en Mening, 
hvilken Prudentius Maranus i sin Udgave af de christelige 
Apologeter (LXXY. slg. Just. Dial. c. Tr. p. 141: pulsi Jero- 
solymis Judæi jacluram sacrificii variis modis sarcire tentabant) 
synes at have været tilbåielig til at give Medhold, lige i Mod- 
sætning til den sædvanlige Forestilling om Ophævelsen af Jå- 
dernes Offervæsen ved Jerusalems Odelæggelse af Titus. De 
Grunde, hvorpaa man har villet ståtte Paastanden om en fortsat 
Offercultus hos Jåderne efter denne Tid, have imidlertid Bern- 
hard Friedmann (, Cand. der jidischen Theol.”) og Dr. H. Graeiz 
i en lærd og grundig Afhandling%) underkastet en nåiere Kri- 
tik, hvis Resultat er, at med Templets Forstyrrelse under Titus 
har det jodiske Offervæsen fuldkommen ophørt, saa at der sil- 
digere ikke er blevet offret, hverken é eller udenfor Jerusalem, 
hverken paa Ruinerne af Alteret eller ellers nogensteds; at ikke 
engang noget Surrogat for Offeret med nogen offerlignende 
Charakteer har fundet Sted; at derimod Offeret er blevet fuld- 


=) Die angebliche Fortdauer des jiidischen Opfercultus nach der Zerstérung 
des zweiten Tempels. 


135 


kommen fortrængt og gjort undværligt ved Bon og Studering i 
Loven som et Slags Æqvivalent for Offret, med tilsyneladende 
Accommodation til Offervæsenet; og at ikkun en eneste Remini- 
scenz' — at spise stegt Lammekjåd paa Paaskeaften — har ved- 
ligeholdt sig indtil den Dag idag, men med den omhyggeligste 
ængstelige Bortifjernelse af ethvert Spor, som kunde ligne 
Offring (Zellers og Baurs Theol. Jahrb. 1848. S. 338 — 371). —- 
Man havde derfor maattet ånske, at Grant havde meddeelt 
nåéiere Efterretning om sine Iagttagelser ved de Skikke, han 
synes at have antaget for Offring hos Joderne i Asien. Ved den 
samme Leilighed taler han om, at. ,skjåndt Offringer ere al- 
mindelige baade blandt hedenske Folk og blandt Muhamedaner 
og Årmenier, findes der dog ikke som hos Nestorianerne noget 
Spor til, at disse Offringer skulle være af hebraisk Oprindelse”. 
Herved er nu dog alter at mærke, at ogsaa hos Muhameda- 
nerne er Offring i sædvanlig Betydning afskaffet, med Undta- 
gelse af eet saakaldet Offer, der er sat i Forbindelse med Ko- 
ranens Forskrift om Pillegrimsreisen til Mecca: eet eller flere 
Faar blive slagtede, og det fra Maaltidet tiloversblevne Kjåd 
givet til de Fattige”). Hvad Armenianerne angaaer, fortæller 
Grant selv (S. 167), at efter disses egen Beretning, havde de 
ved Gregorius Illuminator fra Hedendommen omvendte armeni- 
ske Præster henvendt sig til denne Armeniens Apostel med Bon 
om, at han vilde anvise dem nogen Underholdning istedetfor de 
Offre, hvoraf de forhen havde levet, men som nu vare blevne 
afskaffede. Gregorius skal da have anordnet Tiende af Mar- 
kens Frembringelser og befalet, at Folket istedetfor Offre til 
Afguderne, skulde bringe Offre til Gud i Dådens Navn (the 
people should offer sacrifices to God in the name of the dead). 
Saadanne Dodningeoffre — siger Grant (S. 166) — frembæres 
ogsaa af Nestorianerne i Anledning af een eller anden udmærket 


”) Offerdyret kan ogsaa være en Kameel. S. Ersch u. Grubers Reallexicon, 
Art. Opfer. 


136 


Persons Dåd, og de heraabe sig i denne Henseende paa 2 Mace. 
12, 43. ligesom de foretage deres andre Offre med Hensyn til 
det Mosaiske Ritual og deres Forfædres Skik”, 

Om nu imidlertid ogsaa Grant har befundet sig i Vildfa- 
relse med Hensyn til Jodernes Offervæsen, blive dog de an- 
forte Skikke hos Nestorianerne alligevel meget betydnings- 
fulde. Netop hos Jåder, som vare blevne omvendte til Chri- 
stendommen, lod det sig tænke, al den dette Folk eiendomme- 
lige Yedhængenhed ved de levitiske Forskrifter, i Forbindelse 
med de friere og håiere Anskuelser , som Evangeliet havde 
fremkaldt, kunde have foranlediget Bevarelsen af Skikke , hvis 
lagttagelse ikke længere blev anseet tilladelig for Jøderne. Me- 
dens disse tillagde den mosaiske Lovs enkelte Bud en bogsta- 
velig Gyldighed, havde de til Christendommen omvendte Jåder-lært 
at betragte dem i deres blot symbolske og typiske Betydning 
og kunde fålgelig tillade sig en langt friere Behandling deraf, 
hvorved de fjernede det, som ikke længer svarede til den 
christelige Bevidsthed, og modificerede det, som de beholdt af 
Lovens Forskrifter, paa eiendommelig Maade). Det tår vel an- 
sees for meer end sandsynligt, at de allerfårste Medlemmer af 
den christne Menighed, foruden deres allerede ved Ap. G. og 
ved det NT. overhovedet noksom constaterede Deeltagelse i den 
levitiske Gudstjeneste, ogsaa deeltog i Jådernes forskjellige Of- 
ferhandlinger ”). Først nådtvungne synes nemlig de ældste 
Jode-Christne at have opgivet Samfundet med deres forrige 
Troesfæller; og netop ved Jådernes egen Uforsonlighed ) blev 


") Deraf lod det sig ogsaa forklare, hvorfor den Bebreidelse til en senere 
Tid fra modsat Side blev rettet mod dem : Dum volunt et Judæi esse et 
Christiani, nec Judæi sunt nec Christiani (s. Hieronymi ep. 89 ad Au- 
gustin). > 

"”) S. Lechler, Das apostolische und nachapostolische Zeitalter. Haarlem 
1851. 4. S. 283, P. Schaff Geschichte der christlichen Kirche. Mercers- 
burg in Pennsylvanien 1851, 1 B. S. 470. 

""+) Deite har Thiersch ypperligen stillet i Lys ved sin Udvikling af Hebræer- 
brevet som en Tråstskrivelse til de troende Jøder, der truedes med Ude- 


137 


maaskee forst det Syn aabnet hos de jådiske Christne for de le- 
vitiske Institutioners Betydning, som ved Apostlen Paulus alle- 
rede tidligere og af nalurlige Grunde langt lettere var opgaaet 
for de Christne af Hedendommen. Offring i egentlig Forstand kunde 
Jode- Christine saalidt som Jåder fuldbyrde udenfor Jerusalem 
og uden Tempel, men medens de sidstnævnte ængsteligen skyede 
at foretage Handlinger, som kunde have Lighed med Offre, har 
der tidlig hos alle Chrisme — man lænke blandt Andet paa 
den romersk - katholske Messe — viist sig en Tilbéielighed til 
at sammenligne deres Ritus og Symboler med den israelitiske 
Offercultus, en Sammenligning, som siden har havt Indflydelse 
påa selve Anordningen og Formen af «hine. Saameget leltere 
maatte denne Indflydelse gjåre sig gjældende hos Christne af 
israelitisk Herkomst. 

Ogsaa Lofter aflægges af Nestorianerne, i Lighed med 
Israeliternes, Domm. Xl. 4 Mos. XXX. 1 Sam. I, 11. De love 
saaledes at hellige f. Ex. en Sån til Herrens Tjeneste alle hans 
Livs Dage, d. v. s. at opdrage ham for Kirken; de love at give 
deres Datters Medgift til Herren, eller, hvad der er sjeldnere, 
de love, at hun skal forblive ugift. I Tilfælde af, at Pigen ikke 
selv samtykker deri, maa hendes Medgift, naar hun gifter sig, 
skjænkes som en Låsningssum. 

Ligeledes frembære de Fårstegråden af deres Marker, 
Hauger, Viingaarde, fårend Håsten indsamles; Melk, Smør, 
Ost frembæres til den nærmeste Kirke og gives til Herrens 
Tjeneste. Dog ere disse Slags Gaver ophårlte i nogle Egne, 
paa Grund af Beboernes Fattigdom og Undertrykkelse, hvilket 
ogsaa gjælder om Tiender. 

Sabbathen 9: Såndagen holde Nestorianerne saa hellig, at 
der blev fortalt navnlig om Bjergbeboerne, at de vilde paa Ste- 
det dræbe en Mand, som reiste eller arbeidede om Såndagen. 


lukkelse fra den mosaiske Cultus. S. Die Kirche im dpostolischen Zeit- 
alter. Frankf. u. Erlangen 1852. S, 189—97, 


138 


Iblandt Tiyaris-Nestorianerne ere der dem, som ikke ville' an- 
tænde Ild om Såndagen til at koge deres Mad. Ogsaa have 
Nestorianerne en Forberedelse for Sabbathen, navnlig Låverdag 
Eftermiddag tre Timer får Solnedgang, da alt Arbeide ophå- 
rer”). Dog ogsaa i denne Henseende har ældre Tiders strænge 
Skik aftaget. 

Deres Kirkebygning betragte Nestorianerne med samme 
Ærefrygt som Jøderne fordum deres Tempel og Tabernakel. 
Den er deelt i-tre Afdelinger, af hvilke den ene kun kan be- 
trædes af indviede Geistlige, naar de have fastet og afholdt sig 
fra levitisk Ureenhed, navnlig fra Omgang med Qvinder (Exod. 
XIX, 15). Der anvendes stor Omhu for atter at hellige Kirken, 
naar den er bleven besmittet ved en vanhellig Person. Det 
Allerhelligste, som er betegnet med et Kors, er tomt, og Ingen 
kommer derind. Andre Dele åf Kirken bære Navn af de tilsva- 
rende i det joådiske Tempel. Disse Indretninger og den sær- 
egne Ærbådighed for Kirkebygningen findes ikke hos andre 
Christne i Osten, Armenianer, Græker, Jakobiter. Stedet i Kirken, 
hvor Menigheden samles, kaldes Hekla (721). Ogsaa for Ind- 
trædelsen hertil er Afholdenhed fra forskjellig Slags levitisk 
Besmiltelsa en Betingelse. : 

Paa den ottende Dag bliver et Barn dåbt; thi Daaben er 
lraadt i Omskjærelsens Sted%%), Moderen maa fårst fyrretyve 
Dage efter hendes Renselse — thi i syv Dage efter Fådselen 
ansees hun for ureen og maa ikke råre ved nogen Fåde eller 
noget Kar, som bruges af Andre — indtræde i Kirken, og, 
dersom hun har fådt en Pige, er Terminen udstrakt til 60 Dage 
(en Forskjel, som dog paa sine Steder ikke længer iagttages). 


”) Grant 171. Layard I, 266. Slø. Fletcher I, 203: On the Saturday neight, 
which they designate by the Jewish title of ,,the Preparation” they read 
half the Psalter, an some times the whole on solemn occasions. 

%%) De ældre Nestorianer skulle — ifålge Asseman de Syris Nestorianis have 


forenet Omskjærelse med den christelige Daabs Sacrament. Fletcher 
I, 260. 


Minns nede Rare ker DE 


ge 


BEER 


139 


Istedetfor det Offer, som den hebraiske Moder skulde frembære, 
ligesom istedetfor Syndoffer og Forsoningsoffer overhovedet, 
har Herrens Nadvere taget Plads. Ogsaa ved Paaskefesten er 
istedetfor Spiisning af Paaskelammet traadt Deeltagelse i Nad- 
veren. Svinekjøåd blev får betragtet med samme Afsky som 
hos Jéderne; dog have mange Nestorianere frigjort sig fra Me- 
ningen om, at dets Nydelse skulde gjåre Mennesket ureent, og 
saadanne beraabe sig paa Christi Ord. Matth) XV, 41. slg. Ap. 
G. X, 10—16. j 
Nestorianerne faste to Gange om Ugen ligesom Phari- 
sæerne fordum. Forresten lod en af deres Præster i Anled- 
ning af, at der var Tale om Nestorianernes hyppige Faste”) 
og lagitagelse af lignende jådiske Skikke folgende mærkelige 
Yilring falde: ,Vi vare tidligere Jåder og derfor holde vi 
Faste, men I?” — nemlig de protestantiske Missionairer, til 
-hvilke han henvendte Ordet — ere Christne fra Hedendom- 
men, som ikke behåve at antage vore Skikke.”. Ganske saa- 
ledes låd jo ogsaa Nazaræernes Svar i Chrislendommens fårsle 
Dage paa det af ivrige Jådechristne saa stærkt debatterede 
Spørgsmaal om de hedenske Christines Forhold til Moseloven. 
Paafaldende er — ifålge Grants og Andres Vidnesbyrd — 
Nestorianernes jødiske Physiognomie ”"). Ligeledes ere deres 
Navne næsten alle jådiske: af fem og fyrretyve, som hårte lil 
Missionsseminariet havde 32 jodisk- bibelske Navne: Abraham, 
Zadok, Absalon, Jochannan, Benjamin, Isaak, Nephtali, Na- 
ihaniel, Urias, Phinehas &c. Nestorianske Qvindenavne ere : 


%) ,Chaldæernes Fastedage ere talrige og blive iagttagne med stor Stræng- 
hed; selv Fisk bliver ikke spiist. Der ere 152 Dage i Aaret, hvor Afhol- 
delse fra animalsk Fåde er foreskrevet”, Layard I, 266. (Layard skaf- 
fede oftere sine nestorianske Arbeidsfolk en Dispensation fra Patriarchen, 
men uden saadan vilde de ikke selv give sig denne Frihed). 

+”) Andre Reisende have fremhævet den Lighed i Ansigtstræk, som findes 
mellem Nestorianerne og de paa de opgravne Skulpturer afbildede gam- 
melassyriske Konger, Præster og Stridsmænd. S. Fletcher, Noves from 
Nineveh I, 348. 


10 


140 


Mirjam, Martha, Sarah, Rebecca, Rachel, Hanna, Elisabeth, 
Susanna &c. 

Medens Nestorianerne tilstaae ikke at kunne i Almindelig- 
hed forfålge deres Oprindelse fra de enkelte Israels Stammer. 
gjor dog f. Ex. Patriarchen og hans Familie — Patriarchens 
Værdighed er arvelig ligesom fordum Ypperstepræstens hos 
Jåoderne — Paastand paa at kunne godtgjåre sin Nedstammelse 
fra Nephtali. Dersom en saadan Paastand kun grundede sig 
paa Ficlion, hvorfra skulde man da have valgt Navnet af en 
saa lidet bekjendt Stamme og ikke snarere hævdet Slægtskab 
med andre, af stårre Beromthed ? 

Nestorianernes Inddeling i forskjellige Stammer, der forresten 
dog slet ikke have noget Hensyn til de ti israelitiske Stammers Tal 
eller Navn, deres Overhoveders (Malek) patriarchalske Stilling, 
deres Forestiling om Blodhævns Retfærdighed og den der- 
med forbundne , Kirkerne tillagte Asylret, deres Dragt, Hilse- 
maade, Gjæstfrihed, huslige Indrelninger og meget Andet frem- 
byder Grant en Mængde Tilknytltelsespunkter for Hypothesen 
om delte Folks Nedstammelse fra de ved Assyrerne bortfårte 
Joder. Medens ogsaa andre Reisendes Iagttagelser, hvilke have 
meddeelt os Efterretninger om hiint Folk, bekræfte Antagelsen 
af dets nåiere Forbindelse med og Herkomst fra Israeliterne, 
vil dog Grant ikke blive staaende ved delte almindeligere For- 
hold imellem de kurdiske Christine og Israeliterne, men paa- 
staaer, at de udgjorde et særegent Folk, en ublandet Race, 
hvis Udspring netop er udelukkende at såge fra de bortfårte ti 
israelitiske Stammer, hvilke af deres Overvindere blev anviist 
Bolig i de Egne, som Nestorianerne nu beboe, og hvorfra de 
… aldrig ere blevne forflyttede som Nation, om endogsaa mange 
Enkelte og meer eller mindre talrige Hobe af dem kunne navn- 
lig ved Forfålgelser være blevne bevægede til at såge Opholds- 
sted videre mod Osten og Syden, i Arabien, Ostindien, China. 
Omringede af Perser, Tyrker, Kurder, Arabere, Armenier, Jåder 
og Yezider, have Nestorianerne eller de kurdiske Christne i 


Bjergegnene skarpt bevaret deres Eiendommelighed, og, under- 
ståttede af Landets Beliggenhed, hævdet en Stilling og Uafhæn- 
gighed, som ikke er forundt de Chritsne noget andet Sted i 
Asien"). 

Granis Paastand skal blandt Andre have fundet en Mod- 
stander i E. Robinson, hvis Rewiew on the Nestorians or the 
lost tribes, Newyork 18441 jeg ikke har kunnet erholde, men 
kun kjender efter det Udtog, som Ritter har meddeelt deraf i 
sin ,,Erdkunde, X, 245 ff.” Endeel af Robinsons Bemærkninger 
angaae de geographiske Bestemmelser, hvilke Grant har gjort 
gjældende for sin Hypothese. Han mener saaledes, at Chabor 
ikke er den Flod, hvilken Grant antager at være meent paa de 
ovenfor anfårte Steder åf det G. T. Der er nemlig foruden 
den af Grant betegnede Flod endnu to andre af dette Navn, 
af hvilke dog den ene (Kisil Osen), som flyder i det caspiske 
Hav, ikke kommer her i Betragtning, men vel den anden, der 
ikke (som Grants Chabor) flyder i Tigris, men, udsprungen i 
Nærheden af Nisibis, flyder gjennem Mesopotamien ud i Eu- 
phrat. Denne skal være den bekjendteste i Alderdommen 
CAP666ac hos Strabo og Procopius, Xaæfwgægs hos Ptolemæus). 
Ghosan skal være Landet Ghausanitis, nu Chauschan, som 
gjennemstrommes af den sidstnævnte Chabor””). Robinson 
mener fremdeles, at ogsaa Judæ Riges Indvaanere bleve bort- 
forte til de samme Egne af Nebucadnezar, og henviser til 2 
Kong. 24, 14. 25, 11. Jerem. 52, 10 ff. Ezech. 4, 2. 10, 15. 
22. Uden at ville her gaae videre ind paa denne i flere 
Henseender vanskelige og indviklede Undersøgelse, hvilket vilde 


%) Ogsaa Jåderne bemærkede, at Nestorianerne vare ligcsaa utilbåielige som 
de selv til at indgaae Forbindelse med Fremmede. Grant beraaber 
sig (S. 189) paa Stocking som Hjemmel for fålgende Beretning: En af de 
fornemste Årmenianere i en By begjerede en nestoriansk Pige til Hustru 
for sin Søn; men Biskoppen, hvis Samtykke man begjerede, afslog det 
paa det Bestemteste og erklærede, at han i denne Henseende kun blev det 
Princip tro, som han i lignende Tilfælde havde fulgt. 

%k) S, dog Winers Bibl. Real- Wårterbuch, Art. Gosan. 


10% 


142 


blive for trættende, dersom det skulde ;skee spaa en tilfredsstil— 
lende Maade, vil jeg kun tillade mig den Bemærkning, at den 
staaende Beiegnelse for de 10 Stammers Borlfårelse til ,Assy- 
rien” (2 Kong. 17, 23) og de to andre Stammers Bortfårelse 
lil ,,Babylon” (2 Kong. 24', 15. 46. 25, 13 slg. 2 Chron. 36, 
10. 20), tilligemed den Betragtning, at Nebucadnezar, der an- 
saae det politisk rigtigt at bortfåre Juda Riges Beboere fra 
deres Hjem, "dog vel neppe vilde bringe de Bortforte i umid- 
delbar og derved for Seirherrerne farlig Berérelse med deres 
tidligere borifårle Brådre, gjår mig tilbåielig til at tiltræde 
Grants Mening. , 

Et andet Punkt, hvorpaa Grant lægger megen Vægt, er, 
at, medens der ingensomhelst. Efterretning haves om, at de 10 
Stammer skulde være blevne forflyitede til et andet Op- 
holdssted end det, som blev dem anviist af Salmanassa, be- 
sidde vi Vidneshyrd, som lyde meget bestemt paa, at de ikke 
vendte tilbage, da Cyrus gav samtlige bortfårte Jøder (Esr. 
1,3) Tilladelse til alter at lage Bolig i deres Hjem i Palæ- 
stina. Enkelte Mænd — mener Grant — kunne vel have led- 
saget deres hjemdragende Slammefæller, men som Nation, 
som et heelt Folk kan det ikke siges, at de ti Sliammer vendte 
tilbage med Jåderne fra det Babyloniske Fangenskab. Omtrent 
50,000 benyttede den af Perserkongen givne Tilladelse, og 
disse vare ,dc, hvilke Nebucadnezar, Kongen af Babylon, havde 
fort til Babel”, Esr. II, 1. Dengang Esra henved 79 Aar se- 
nere under Kong Artaxerxes drog fra Babylon til Jerusalem, 
belåb Antallet af de Joder, som fulgte med ham, sig ikke fuldt 
til 2000 Mand, blandt hvilke vare faa af de ti Slammer. Efterat 
have fortalt om den sidstnævnte persiske Konges Brev, hvorved 
han underståttede Esræ Foretagende, tilfåier Josephus”), åt Esra 
sendte Afskrifter af dette Brev, som han lod læse for Jøderne 
i Babylon, lil alle de Joder, der boede i Medien, hvilke vel 


”) Antiq. XI, 5. 


143 


bleve meget glade over Kongens Naade, men dog ikke gjorde 
nogen udstrakt Brug deraf; »thi det er kun de to Stammer” — 
siger den jodiske Historieskriver — ,som nu staae under Ro- 
mernes Herredåmme, medens de ti andre Stammer ere indtil 
denne Dag forblevne paa hiin Side af Euphrat%), og have for- 
meret sig i saa stort Antal, at de ikke kunne tælles”. Et andet 
Vidnesbyrd finder Grant i (den yngre) Kong Agrippas Tale 
hos Josephus de bello Jud. II 16, hvorved han såger at 
fraraade sine Landsmænd fra at sætte sig op mod Romerne, og 
hvori han blandt Andet yttrer: ,Hos hvem vente I at faae 
Hjælpetropper, da alle Folk i Verden ere Romerne underkastede? 
Mon Nogen af Eder udstrækker sit Haab hiinsides Euphrat og 
mener at kunne væbne Stammefællerne i Adiabene? Værer 
visse paa, at de ikke ubesindigen ville indvikle sig i en saadan 
Krig, og, om de end modtage saa slet et Raad, vil Parlheren 
ingenlunde tillade det, thi han bærer stor Omsorg for at bevare 
Fred med Romerne og vil ansee det for et Fredsbrud, naar 
Nøgen, som er ham undergiven, vil drage mod Romerne.” 
Endelig vidner endnu Kirkefaåderen Hieronymus i femle Aar- 
hundrede, at indtil denne Dag ere de ti Stammer Kongerne 
af Persien underdanige og ere ikke låste fra deres Exil? (Com- 
ment. in Hos. tom. VI p. 7), og paa et andet Sted (tom, VI 
p- 80): ,De ti Stammer beboe indtil denne Dag Byerne og 
Bjergene i Medien.” — Imod det sidste Vidnesbyrd gjér Ro- 
binson gjældende, at Hieronymus, som vel nærmest har hentet 
det fra Josephus Antiq. XL 5. 2., er bleven bestyrket i sin 
Føorestilling ved sine jodiske Lærere i Tiberias; thi disse vare 
lilbdielige til at tillægge sig selv og deres Skole en håiere 
Rang fremfor de med dem rivaliserende Rabbiner hos Jåderne 
i Østen, medens dog — efter R.'s Mening — Sagen forholdt 


") 0 dé mås kads tøv Icpanlitåv zurd ywguv Euerve, = — = ai då dezu 
gvlai méigav Uciv Evygdtov &ws devgo, uvevddes årergor xui drug 
yvwcdnvev un duvduevan. 


sig saaledes, at i Exilet gik netop den hele Stammeforskjellig- 
hed tabt, og Hebræernes Eenhed blev restitueret. Hvad Agrip- 


pas Tale angaaer hos Josephus de Bello Jud. II, 16, da mener 


Robinson, at ved ,Brådrene hiinsides Euphrat” sigtes der til 
det ved den Tid til Jodedommen overtraadte Kongehuus i Adia- 
bien, Kong Izates, hans Broder Monobazes og deres Moder 
Helena; thi Josephus selv er ved sit Vidnesbyrd om de ti Stam- 
mers Forblivende hiinsides Euphrat som ved flere andre - Lei- 
ligheder i Modsigelse med sig selv, Denne Bebreidelse er og- 
saa'af Andre end Robinson bleven reist mod Josephi Beretning 
paa det anfårte Sted. Nu er det vel saa, at i 1 Chron. 9, 3 
læses der, hvorledes efter Exilet Efterkommere ,af Judas og 
Benjamins, af Ephraims og Manasses Siåmme boede i Jeru- 
salem”. Ligeledes læse vi Esr. VI, 17, at der ved det nye 
Tempels Indvielse blev offret for alle tolv Stammer. I Luc. 2, 
36 finde vi Prophetinden Anna, Phanuels Datter, angivet at 
være ,af Assers Stamme”. Paulus taler Ap. G. 26, 7 om det 
Haab, som alle Joder nære, idet han bruger Udtrykket såc øv 
Tod dmdsddgpvlov Tuåv.... mile; og Jacobus skriver sit 
Brev til cæic dødsza pviaic taic év 71 dracmogg Jac. 1, 1. 
Men af alt delte fålger dog kun, at man ikke bør udtrykke sig 
saa bestemt, som den lærde og ellers saa kritiske Winer gjår, 
naar han i Artiklen Eæwil, Bibl. Reallex. I S. 359 siger: ,Af 
Tilladelsen til at vende tilbage til Palæstina, som Cyrus med- 
deelte det hele Folk, gjorde kun Judæer Brug (Esr. 2. Nehem. 
7. Joseph. Ant, I, 5. 2); thi at ogsaa Israeliter have slut- 
tet sig til de Tilbagevendende, kan man ikke bevise, om man 
endog ikke vil lægge "synderlig Vægt paa 1 Chron. 5, 26 om 
deres almindelige Forbliven i Østasien »»indtil denne Dag” ”. 
Saaledes har imidlertid heller ikke Josephus fremstillet Sagen, 
trods hans Ord: åd d£ møs Aads tøv Icoanlttår xatå ywgQav 
Zuawve; thi nogle Linier ovenfor siger han, at mange af Israe- 
lilerne i Medien fulgte Opfordringen og droge med deres Gods 
lil Babylon, for at reise med Esra til Jerusalem, Uagtet det 


145 


nu forsaavidt er mindre rigtigt udtrykt, fårst atsige, at ,, mange” 
af Israeliterne sluttede sig til de med Esra Bortdragende, og 
dog strax efter at sige: ,,hele Israels Folk” blev tilbage, sees 
det dog, at Josephi Mening har været den samme, som ogsaa 
Grant har fremsat (see ovenfor), at nemlig mange Individuer 
af de ti Stammer droge tilbage til Palæstina, skjåndt disse som 
heelt Folk vedbleve at beboe det dem engang anviste Land”). 


3. 


Ikke alle Grunde, hvormed Grant har underståttet sin Paa- 
stand om, at de christne Stammer i Kurdistans Bjergegne ere 
ublandede Ætlinge af de ti forsvundne israelitiske Stammer, 
have lige stor Betydning eller overbevisende Kraft +). 

Dog, hvorledes det nu end hermed kan forholde sig, er det vist, 
at de nestorianske Christne, endog aldeles uden Hensyn til den af 
Grant opstillede Paastand om deres Oprindelse, frembyde en håist 
interessant Gjenstand for den christelige Betragter. Hvad Grant 
maaskee noget for udelukkende indskrænker til de nestorianske 
Bjergboere i Kurdistan: den hele hebraiske Typus og Charac- 
teer i Gudstjeneste og Lilurgie, er en Gjenstand for alle de 


+) Winer (a. St.), der i Anledning af de forskjellige Hypotheser om, hvor 
de ti Stammer ere komne hen, med stor Forsigtighed characteriserer 
Grants Mening som ,weniger abenteuerlich”, giver i fålgende Yttring paa 
engang Grants Paastand Medhold, men modificerer den tillige: ,,Die Nach- 
kommen der 10 Ståmme sind in jenen Låndern nicht vertilgt worden, 
søndern bildeten wohl den Kern der (durch spåteren Einwanderungen aus 
Vorderasien vergråsserten) zahlreichen Judencolonien der medisch-baby- 
lonischen Provinzen,” 


") Ved nogle af hans Meddelelser paatrænger der sig den Mistanke, som er 
bleven vakt i Anledning af de Forhandlinger, hvilke europæiske Lærde i 
sin Tid indledede med Samaritanerne i Naplus angaaende disses religiåse 
Forestillinger og navnlig angaaende deres Forestillinger om Messias (s. 
min Afhandling Samaritanernes messianske Forventninger, i Theol. Tidsskr. 
1847, S. 1535—230), nemlig at de Spårgsmaal, som bleve forelagde Ved- 
kommende, have været vel meget Suggestionsspårgsmaal 9: saadanne, 
hvoryed man udlokkede netop”den Besvarelse, som man ånskede. 


146 


de Reisendes Opmærksomhed, som i nyere Tid have besågt de 
Christne i Osten%). Grant har imidlertid Ret i at. fremhæve 
netop hos "de ommeldte Stammer saavel hiin Eiendommelighed 
som de Fortrin, hvorved de dåsterlandske Christne overhovedet 
udmærke sig fremfor den romersk -katholske Kirkes Tilhæn- 
gere. Jo mere den sidstnævnte Kirke allerede -i meget lang 
Tid har bestræbt sig for at drage Østens Christne over i sit 
Skjod, og jo heldigere den har været, ofte ved temmelig hen- 
synslås Anvendelse åf alle Midler til dette Oiemeds Opnaaelse, 
desto mere nalurligt er det, at kun de ved deres fjerne og af- 
sluttede Opholdssted mere beskyttede Bjergboere have kunnet 
bevare deres religidse og kirkelige Eiendommelighed mod de 
Forandringer”), som romersk-katholske Missionairer med mere 
eller mindre Held have bevirket andensteds i disse Egne. 

Der er al Sandsynlighed for, at Christendommen allerede 
i de forste Tider af dens Udbredelse er bleven prædiket ved 
selve Aposlle og Aposteldisciple for Jåderne Osten for Euphrat,. 


”) The first impression that the inquirer into the state of Eastern Christen- 
dom, would probably entertain, when he came to reflect on the objects of his 
survey, would be that the services, rites and liturgies of the Orientals were, 
in their construction, the models of a pure Hebrew type. The form of 
their edifices- and the aspect, dress, and general appearance of their 
priests would almost recall the days of the temple worship, and the 

. stranger who inhaled the odours of the incense, listened to the Chaldean 
ør Syriac tones, and marked the sacrificial bearing of the whole service, 
might almost imagine himself an assistant at one of the symbolical obla- 
tions of the Levitical law. As his enquiries penetrated still deeper, he 
would meet with stronger traits of resemblance.” 

Fletcher, Notes from Nineveh, I p. 351. 


»Their ignorance of the superstitions of the church of Rome, and their 
more simple observances and ceremonies may be clearly traced to a pri- 
mitive form of Christianity received by them before its corruptions. Iso- 
lated amongst the remote valleys of Kurdistan and cut off from all in- 
tercourse with other Christian communities, they have preserved, almost 
in its original purity, their ancient faith.  Corruptions may have crept in, 
and ignorance may have led to the neglect of doctrines and ceremonies; 
hut on the whole, it is a matter of wonder, that after the lapse of nearly 
seventeen centuries, the Chaldæans should be what they are. 
Layard I, 268. 


x% 


N3/ 


bs GT ARR EE hsm EK 


KE 


Blandt de mange Joder og jådiske Proselyter, som vare Vidner 
til Pintsefestens Under, Ap. G. 2, 1 ff., fandtes ogsaa ,,Parther 
og Meder og Elamiter” (V. 9)%). 

Intet var naturligere, end at Jesu Apostle og umiddelbare 
Disciple forst henvendte 'sig med. Evangeliets Prædiken til ,de 
fortabte Faar af Israels Huus”, til dem, ,hvilke Pagten og For- 
jælttelserne vare givne,” saameget mere, som det jo fårst ved 
særegne guddommelige Tilskikkelser blev dem klart, at ,Gud 
ogsaa havde givet Hedningerne” — uden at antage Jådedom- 
men — ,Omvendelse til Livet” (Ap.G. 11, 18. 19 slg. 10, 28). 
Naar allerede Philippus (Ap. G 8, 5 ff.) opsågte Samaritanerne, 
skulde da ikke andre af Christendommens første Forkyndere 
have tænkt paa Brådrene hiinsides Euphratf og Tigris, i Assy- 
rien, Parthien og Medien? Dog, vi have ogsaa udtrykkelige 
Vidnesbyrd fra Kirkefædrene af, at navnlig Thomas skal have 
prædiket Evangeliet i Parthien og andre Lande i Osten, Matthæus 
i Medien, Addæus eller Aggæus, en Discipel af Thomas, i Baby- 
lonien, Assyrien, Persien etc.%%),  Jåderne i disse Egne maaltle 
vel endogsaa være mere modtagelige for Evangeliet om Jesus 
som Messias, end de jerusalemske og palæstinensiske Jøder, 
hvis trykkende Stilling under det tunge romerske Herredåmme 
fremfor Alt lod dem rette deres Længsel mod en politisk Frel- 
ser. Vi besidde i vor Canon i det Mindste eet Skrift, Jacobi 
Brev, udtrykkeligen bestemt til ,de tolv Stammer i Adspredelsen”, 
og det er klart, at Læserne, for hvilke dette Brev blev skrevet, 
allerede maae have været Christne og have havt kirkelige Indretnin- 
ger i Lighed med Menighederne i Palæslina og andensteds (Jac, 


+) Nestorianerne håve en Tradition, at Magerne, der droge til Bethlehem, 
skulle være- komne fra Urmiah, Medernes Stad, Grant S. 206. slg. 
Fletcher, Notes from Nineveh 1, p. 117. The three Magi, who had been 

+ miraculously guided to the humblestable of Betlilehem, where they saw 
and adored the infant saviour, are reckoned hy the Chaldeans among 
their earliest missionaries; nor does this tradition seem entirely void of 
probability. 

%»%) S, Grant S. 209 ff., hvor findes de vedkommende Citationer, 


148 


5, 14 ff.).. Af selve Jåderne i Kurdistan hårte Grant (S. 223) 
den Forsikkring, at Nestorianerne vare blevne Christne umid- 
delbart efter Frelserens Dåd. Enkelte Monumenter paapeges: 
endnu, som f. Ex. en Sleen i det nordlige Assyrien, opreist 
til Minde for Apostelen Bartholomæus, eller, efter en anden 
Beretning hos Syriske Skribenter, opreist af Bartholomæus selv. 
I Nærheden af Urmiah-Séen findes en Kirke, der er opkaldt 
efter Aposltelen Thomas, som "her skal have standset sidste 
Gang får sin Reise til Indien; overhovedet bevares Thomas til- 
ligemed hans Discipel Thaddæus i Nestorianernes særdeles håi- 
agtelsesfulde Erindring. 

Det er ikke Hensigten med nærværende Meddelelser at 
give en Udsigt over de chaldæiske Christnes Historie, hvorunder 
hører de Christnes Skjæbne langt udenfor Grændserne af den 
Landstrækning, som her tiltrækker sig vor Opmærksomhed +). 
Vi ville kun erindre om, hvorledes de Christne i Østerland maatte 
udstaae haarde Forfålgelser snart af de persiske Konger, snart af de 
romerske Keisere, i hvis indbyrdes Krige disse Christne ofte bleve 
mistænkte hos Magthaverne for at lage Modstandernes Parti. 
Den christelige Religion udbredtes imidlertid til alle Sider, 
og fra Chaldæerne udgik Missioner indtil Tartariet og China, 
Til den Tid, da Araberne underlagde sig de store Landstræk- 
ninger i Osten og overalt udbredte Islams Tro, var den chal- 
dæiske Kirke en betydelig Magt, som selve Chaliferne respec- 
terede, og under den Yndest og Beskyttelse, som flere af disse 
Fyrster viste mange enkelte af dens Tilhængere, hvis Lærdom 
og Talent havde ladet dem vinde indflydelsesrige Stillinger, 
blomstrede de christne Skoler (Edessa, Nisibis, Seleucia) og 
Kirker. Blandt deres Missioner har ingen naaet saa stor Navn- 
kundighed som den i Turkistan og Tartariet, hvor den fabel- 
aglige Præstekonge Johan skal have hersket, hvis Magt øg 


”) Foruden mange andre Steder vil man finde udfårlige Remarks on the ec- 
clesiastical History of the Chaldeans i Fletcher's Notes from Nineveh, Vol. 
II Ch. VI-—VII p. 115—156. | 


149 


Rigdom de orientalske Christine, ligesom for at trodse Occiden- 
talernes Overmod, fandt lige Interesse i at udsmykke paa den 
meest phantastiske Maade>). I det trettende Aarhundrede om- 
styrtedes Chalifernes Herredåémme ved Mongolerne. Af en 
Liste over de 25 Metropolitanbiskopper, som stode under Chal- 
dæernes Patriarch ved den Tid, da Hulaku Khan indtog Bagdad 
(1258), og som Layard har meddeelt i sit Værk Nineveh and 
its Remains I, p. 256—57, vil man kunne danne sig en Fore- 
stilling om Christendommens Udbredelse og den chaldæiske Pa- 
triarchs Betydning i Asien. Men fra nu af blev den chaldæiske 
Christenhed indskrænket meer og meer, og ved de blodige For- 
fålgelser af Tamerlan, Islams fanatiske Tilhænger, led den 
christne Kirke i Chaldæa, Assyrien og Mesopotamien et saadant 
Nederlag, at der efter A. 1413 næsten ikke omtales Christne 
udenfor det bjergige Kurdistans Grændser.  Patriarchens Sæde, 
som fra Bagdad var bleven forflyttet til Mosul, blev atter, for 
stårre Sikkerheds Skyld, flyttet til det mere utilgjængelige Ju- 
lamerik. De faa chaldæiske Christine, som endnu bleve lilbage 
paa Sletterne, bleve ikke blot udsatte for Musselmændenes raae 
Voldsomheder, men ogsaa givne til Priis for pavelige Emis- 
sariers Proselytiver. Indre Stridigheder mellem de'chaldæiske eller 
nestorianske Christnes Patriarchfamilier underståltede de romerske 
Katholikers Planer, og uagtet — som ovenfor er blevet bemær- 
ket — Foreningen med Rom forsaavidt endnu kun har viist sig 
mere nominel end reel, ;som Folket endnu stedse bevarer den 
gamle Liturgie, de gamle Ceremonier, Fester og det gamle 
Sprog i sine hellige og asketiske Båger, vil det dog blive van- 
skeligt for disse Christne at modstaae de Fordringer, som 
den romerske Kirke efter sit Princip maa gjåre, og til hvis 
Iværksættelse det har en Magt til sin Tjeneste, som er den 
åstlige langt overlegen. 

Protestantiske Christine kunne ikke andet end betragte den chal- 


+) S. Neander, Kirchengesch. 5 B. I S. 85 ff, Slg. Gieselers Bemerkungen 
iber den Priester Johann i Theol. Stud. u. Krit. 1837, 2 H. 


150 


dæiske Kirke med saameget større Deeltagelse, som de ved at finde 
denne i Overeensstemmelse med deres egen Kirke finde en ny 
Bekræftelse for dennes Lighed med og for den romerske 
Kirkes Afvigelse fra den oprindelige Christenheds Lære og 
Skikke %).  Naturiigviis maa man ikke oversee, at i Virkelig- 
heden lader sig ogsaa hos Nestorianerne paapege mangen 
Overtro og megen Raahed, som kun lidet svarer til den rene 
evangeliske Tro; men det Smuds og Stév, som ved Ulykke 
og ugunslige Tidsforhold har klæbet sig paa det oprindelige 
faste og hvide Marmor, lader sig let kjende og adskille fra 
delte. 

Den Troesbekjendelse, som den nestorianske Kirkes Fædre 
have vedtaget, og som endnu to Gange dagligen oplæses kal- 
des i deres Båger: ,Den Tro, som blev fastsat af 318 hellige 
Fædre, der vare forsamlede i Nicea, en Stad i Bithynien, i 
Kong Constantin den Frommes Tid, med Hensyn paa Årius, 
den Vantroe og Forbandede;” — og lyder saaledes: 

»Vi troe paa een Gud; den almægtige Fader, alle synlige 
og usynlige Tings Skaber;” 

»Og paa een Herre Jesus Christus, Guds Sån, den Een- 
baarne, avlet af Faderen får alle Ting, som ikke blev skabt, 
men er den sande Gud af den sande Gud, af samme Væsen som 
Faderen; ved hvis Hænder Verden og alle Ting ere skabte; 
som blev Menneske for vor Skyld og formedelst vor Frelse 
nedsteg fra Himlen og blev Kjåd ved den Hellige Aand og 
blev Menneske, undfangen og fådt af Jomfru. Maria, og led og 
blev korsfæstet i Pontius Pilatus's Dage, og dåde og blev be- 
gravel, og som opstod paa den tredie Dag overeenstemmende 
med Skrifterne og steg op til Himlen og sidder ved sin Faders 


") Allerede Mosheim gav de nestorianske eller chaldæiske Christne det Vid- 
nesbyrd: Laudi ceterum huic familiæ est, quod omnium Christianorum 
in Oriente viventium maxime a superstitionibus plurimis, quæ Græcos et 
Latinos invaserunt, puram sese servavit. Institut. Hist, Eccl. Sæc. XVI, 
Sec ES PA S'RXV: 


451 


håire Haand, og som skal komme igjen og dåmme Levende 
og Dåde;” 

»Og vi troe paa een Hellig Aand, Sandhedens Aand, som 
udgaaer fra Faderen, Aanden, som giver Lys;” 

»Og paa een hellig og almindelig Kirke ;” 

»Vi anerkjende een Daab til Syndernes Forladelse og Le- 
gemels Opstandelse og det evige Liv”). 

Man vil see, at dette just ikke er den Troesformel, som 
blev opsat paa Conciliet i Nicea, men man vil-heller ikke finde, 
at der i dens Indhold er nogen 'Grund til den Anklage for 
Hæresie, hvilken den romerske Kirke oplåfter mod Nesto- 
rianerne eller de chaldæiske Christne, som ikke ville anerkjende 
Pavens Supremat. Hvad der imidlertid nærmest skulde retfær- 
diggjåre hiin Beskyldning, er hine Christnes Billigelse af Ne- 
storii Lære om Christi Person, idet de beskyldes for at slatuere 
ikke blot to Naturer, men to Personer i Christus. Alligevel 
erklære de sig dog herom paa en Maade, der, forsaavidt man 
éllers kan forstaae deres temmelig forvirrede Raisonnemenis 
over denne Gjensland, synes at antyde, at de kun bruge Or- 
det Person, i samme Betydning som vi Ordet Natur”). 

Allerede i det Foregaaende har der været Anledning til at 
bemærke, at Nestorianerne vægre sig for at tillegge Jomfru 
Maria de Tiller og den overdrevne Hylding, som har været en 
Kilde til saamange af den romersk- og den græsk - katholske 
Kirkes overtroiske Meninger -og Skikke. 

Af Billeddyrkelse ere de — hvorpaa deres israelitiske Her- 
komst ogsaa lurde have havt en væsenllig Indflydelse — saa 


”) Layard I, 262. Fletcher H 132 f. 


"”) 5. Mosheim. Instit hist. eccl. IV. Sæc. XVI, Sect. III. P.I. $ 15. Slg. 
Layard I, 262. Fletcher WH, 150 fl. (slg. 178: "The surviving Nestorians 
still hold im words the same creed which was promulgated by Bar Sumas 
and his followers, though it may be doubted, wether they enter into, or 
comprehend its subtilties. But the whole of both clergy and laity are 
sø deeply immersed in ignorance, that they are scarcely capable of defen- 
ding or explaining their doctrines,) 


152 


store Fjender, at, naar een eller anden papistisk Missionair har 
foræret en Nestorianer et Crucifix, har man seet denne afrive 
Christlusfiguren og kaste den bort, medens han ærefrygtsfuld 
trykkede Korset til sine Læber”). Korset og dets Betegnelse 
betragtes med saameget stårre Ærefrygt og Hengivenhed, som 
det tjener disse blandt saa mange Vantroe og Fiender adspredte 
Christne til Broderskabs Symbol. De forkaste Transsubstantia- 
tionslæren, men, dersom man kan slutte fra nogle af deres ældre 
Skribenter, som have omhandlet denne Gjenstand, antage de en 
virkelig Tilstedeværelse af Christi Legeme og Blod i Nadveren. 

Baade Brådet og Vinen uddeles ved Nadverens Forvalt- 
ning, og Personer af enhver Alder tage Deel i dette Sa- 
… cramenl. 

Utydelig og ubestemt er deres Lære om Sacramenternes 
Tal og Natur. Syvtallet har vedligeholdt sig fra meget gammel 
Tid indtil denne Dag; men hvilke de syv Sacramenter ere, sy- 
nes Ingen at have noget bestemt Begreb om, end ikke Pa- 
triarchen og Geisllige, som bleve spurgte derom af de Reisende. 
Confirmation findes saa néie forbunden med Daaben, al den 
synes at udgjåre en væsentlig Deel af denne. Hemmeligt Skrifte- 
maal blev eengang holdt for et Sacrament, men er nu kommet 
af Brug, hvor ikke Underkastelsen under Paven atter har ind- 
fort det. - Ogsaa er det tvivlsomt, om Ægteskabet betragtes som 
et Sacrament. Ikke mindre end 62 Slægtskabs-Grader opregnes 
hos Ebed Jesus som Hindring for at indgaae Ægteskab. Dog 
ere nu disse Bestemmelser meget mindre strængt overholdte. 
Patriarchen kan udtale Skilsmissedom mellem Ægtefolk og er 
den eneste Dommer over Grundenes Tilstrækkelighed. 

Ordinationen er et Sacrament. De have tre Klasser Geist- 
lige: Biskopper, Præster, Diaconer med Over- og Underafde- 
linger (Patriarch%), Metropolitan — Archidiaconus —. Subdia- 


+) Fletcher, Notes from Nineveh I p. 353. 


"”) Titelen Patriarch blev først antaget af Nestorianernes Katholikos, da de 
låsreve sig fra den antiochenske Stol efter Conciliet i Ephesus 431. 


"— MEB 


conus og Oplæser eller Sanger). Den tidlige Alder, som er 
indrommet til Ordination, har altid været en Bebreidelse, der er 
gjort den chaldæiske Kirke, og hvorved den baade fjerner sig 
fra alle andre Kirker og fra sine egne Statuter. De Geistlige 
af lavere Grader, Archidiaconus deri medregnet, have Tilladelse 
at være gifte; i tidligere Dage var denne Tilladelse ogsaa ud- 
strakt til Biskopperne ja endog til Patriarchen. 

Den nestorianske Patriarch bliver valgt af een Familie, og 
denne Arvelighed i Præstedåmmet frembyder saaledes atter 
Lighed med de gamle Israeliters Institutioner. Moderen til det 
Barn, der er bestemt til den nestorianske Kirkes Overhoved, 
maa nogle Maaneder får dets Fådsel afholde sig fra Kjodspise 
og al animalsk Føde. Patriarchen selv nyder aldrig Kjåd. Ve- 
getabilier og Melk udgjére hans Næring. Han bærer altid 
Navnet Shimon (Shamon) eller Simon, medens hans Rival, Pa- 
triarchen for de Pavens Overherredåmme anerkjendende Ne- 
storianer eller Chaldæer, altid antager Navnet Jussuf eller 
Joseph. 

De Geistliges Indkomster ere meget ringe; men de ere af- 
holdte og ærede af deres Menighed, som fortroe sig til dem 
baade i aandelige og verdslige Anliggender. 

De nestorianske Munke fåre et strængt tarveligt Liv, ere 
tildeels meget uvidende, men fromme og arbeidsomme >), 

Omstændighedernes Magt og de muhamedanske Herskeres 
Charakteer har indfårt mange' Forandringer i de åstlige Christ- 
nes og derfor ligeledes i Nestorianernes huslige Liv. Saaledes 
har den Behandling, som Qvindekjånnet almindeligen er under- 


") Under min hyppige Omgang med dem — siger Fletcher I, 355 — har jeg 
aldrig kjendt nogen af dem, som var en Hykler eller hengiven til Udsvæ- 
velser iSmug, to Træk, som ellers antages uadskillelige fra Munkevæsenet. 
Jeg har ofte seet disse Mænd tage til Takke med en Fåde, som den rin- 
geste engelske Arbeider ikke vilde råre, Jeg har hårt dem istemme Lov- 
sange til Gud paa Tider, hvor engelske Sognepræster og Vicarer laae i dyb 
Såvn eller vendte hjem fra Besåg, og jeg har scet dem grave i deres 
smaae Hauger, saa at Sveden stråmmede ned ad dem.” 


kastet i Orienten, ogsaa yttret sin Indflydelse hos de Sidst- 
nævnte: Qvinderne, skjøndt ikke i den Grad underkastede Mæn- 
denes despotiske Luner som deres muhamedanske Såstre, nyde 
dog langt fra nogen omhyggeligere Opdragelse. Faa af dem 
skunne læse, og ere saaledes beråvede en Leilighed til Dan- 
nelse, der har staaet Mændene aaben og været af stor Betyd- 
ning, da den dstlige Kirke ikke kjender det romerske Forbud, 
som lukker den hellige Skrift for Lægfolk. De kurdiske og 
muhamedanske Stammers fjendtlige Angreb, Udelukkelsen fra 
Samqvem med mere dannede og oplyste Christne, Falligdom og 
andre ugunstige Forhold have i mange Henseender bidraget til 
at fortrykke og forvilde de nestorianske Christine. Hensyn 
hertil, i Forening med det Onske, at sætte Grændse for de pa- 
velige Emissairers Indflydelse, bevægede det protestantiske Mis- 
sionsselskab i Newyork til at henvende sin Opmærksomhed paa 
disse Egne. Det forhen omtalede Seminarium i Urmiah udfol- 
dede ogsaa i nogle Aar en Virksomhed, som skal have været 
til stor Velsignelse, og, som vi have hårt af Grants Beretning, 
udstrakte sig ogsaa til Nestorianerne i Bjergegnene. De Mænd, 
som overtoge denne Gjerning, vare i Almindelighed agtede for 
deres Fromhed, Redelighed og forstandige Tænkemaade "og, 
medens de i deres Skoler nnderviste og opdrøge Ungdommen, 
sågte de ved Udbredelsen af Bibelen og nyttige Skrifter, ved 
Anlæggelse af et Bogtrykkeri og. ved lignende Anstalter at 
virke til Oplivelse og Udbredelse af evangelisk Christendom +). 
Men kun kort Tid forundtes det at fortsælle saa menneskekjær- 
lige og christelige Bestræbelser, da pludselig, som om Mårkels 
Fyrste havde opbudt alle Havesygens, Fanatismens, Grusomhedens 
værsle Aander til al forstyrre den Fare, der truede hans Magt, 


x) The American missionaries were most zealous and worthy men; and had 
their plans succeeded, I have little doubt that the would have. conferred 
signal benefits on the Nestorian Chaldæans. Layard I, 179. The Ame- 
rican Missionaries have generally proved themselves men whom every one 
must respect for their sincerity and piety. Fletcher I, 363. 


"sa eyker 


mm 


155 


et uventet Slag bragte den stårste Jammer og Elendighed 
over det christne Folk, hvis Vel havde været Gjenstanden for 
deis protestantiske Brådres opoffrende Omsorg, og tilintet- 
gjorde Virkningen af et Forsåg, der" havde lovet meget 
glædelige Frugter. 


Å. 


I Begyndelsen af Juni 1843 udbredte sig Rygter af ilde- 
varslende Natur fra Tiyaris-Nestorianernes Gebeet og naaede 
Mosul. Forskjellige Flygtninge, som havde undsluppet Kur- 
dernes morderiske Angreb, berettede, hvorledes deres Land var 
bleven en Skueplads for Vold og Blodbad. Tidenderne forvær- 
redes dagligen, og der hårtes endelig, at Patriarchen selv med 
en Mængde Geisilige og Andre af hans Hjord, var paa Veien 
til Mosul, i den Hensigt, at stille sig under de europæiske 
Consulers Beskyttelse og anraabe den brittiske og franske Re- 
gjerings Intercession hos den Osmanniske Port +). 

Nordvest for Mosul i Byen Jezirah havde Beyen Beder Khan 
grundet sig en ikke ringe Magt og Anseelse, saa at han kun 
af Navn erkjendte Paschaen af Ærzerum som Overherre. Han. 
beskrives som en Mand ikke uden Talenter, men af endnu 
storre Ærgjerrighed og Herskesyge, en Slags orientalsk Crom- 
well, der ved sin fanatiske Iver for Koranen og sit glådende 
Had til de Christne havde vundet Indflydelse hos bigotte Kurder 
og deres Mollaher, ved hvis Smigrerier det Haab blev næret 
hos ham, at oprette et aldeles uafhængigt kurdisk Kongerige. 
De christne Stammer i Bjergegnene vare ham imidlertid ikke 


7) Saaledes Eugene Flandin i hans Artikel Voyage Archéologigue å Ninive 
i Revue des deux mondes 1845 Jan. p. 1094. Fletcher i sine Notes from 
Niniveh, Il, 322 omtaler kun Englænderne og deres Vice-Consul som dem, 
til hvilke Nestorianerne henvendte sig og fik Hjælp. Men efter Flandins 
Beretning var det gjennem den franske Consul Botta og Ministeren Guizot, 
at der blev skjænket de Ulykkelige den første virksomme Hjælp. 


11 


156 


mindre en Hindring for delte Onskes Opnaaelse, end deres 
Eiendom vare en Gjenstand for hans og andre kurdiske Håv- 
dingers Havesyge og Misundelse. Beder Khan udsågte den 
ovenomtalede Emir af Hakkari, Nurlah Bey, til sin Allierede, 
der deelte det samme onde Sindelag mod de christne Nesto- 
rianer; og Ryglet sagde, at Paschaen af Mosul, imod Låfte om 
al dele Byttet, ligesaalidt var uvidende om de to kurdiske Håv- 
dingers Planer, som hans Broder, Paschaen af Ærzerum, der 
dog senere nægtede at have nogen Deel deri. . Efterat have 
aftalet deres Operationsplan, faldt det Beder Khan og Nurlah 
Bey ikke vanskeligt at finde et Paaskud i een af de hyppige 
Stridigheder mellem Kurderne og Nestorianerne. til uformodent- 
lig, under Paaberaabelse af en Ordre fra Paschaen i Ærzerum, 
at overfalde Nestorianerne fra forskjellige Sider paa eengang, 
og, da disse netop til hiin Tid ikke vare forberedte paa nogen 
egentlig Krig, bleve de et let Bytte for Fienderne, hvilke kun 
ophidsedes end mere ved den tappre Modstand, som enkelte 
Mænd og adspredte Hobe stillede imod Råverne. Med en Gru- 
somhed, som selv i Orienten vakte Forfærdelse, forfulgtes og 
myrdedes de ulykkelige Nestorianer i hundrede og tusendeviis. 
Layard (I, 173) angiver Tallet paa de dræbte Beboere i Tiyaris 
Districtet til 10,000. Qvinder og Bårn slæbtes bort som Slaver 
eller myrdedes og mishandledes paa den meest oprårende 
Maade. En Mængde enkelte Træk af den Grusomhed og Tro- 
låshed, hvormed denne Krig blev fårt fra Kurdernes Side, til 
hvilke den Tapperhed og Standhaftighed dannede en glimrende 
Modsætning, som blev viist af enkelte Mænd og Qvinder blandt 
Nestorianerne, vil man kunne læse adspredle hos de ovenfor 
omtalede Skribenter; og disses Taushed om Afskyeligheder, 
nvorom de kom til Kundskab, vækker endnu større Rædsel, end 
hvad de fortælle”). Dersom Forsvaret var blevet ledet med 


”) There are circumstances connected with the massacre of the Nestorians 


most painful to contemplate, and which I willingly forbear to dwell upon. 
Layard I, 179. 


; 
É 
v 


157 


Eenhed og Forstand, vilde de modige og haardfåre Bjergboere 
dog neppe være blevne nådte til at vige for Overmagten; men 
en Fårer manglede. Patriarchen Mar Shimon havde ikke Talent 
nok til en afgive en saadan, og de nestorianske Maleks vare 
som sædvanligen Håovdinger for Bjergstammer just ikke tilbåie- 
lige til at underordne sig nogen enkelt af deres Lige. Overalt 
tændte Fjenderne Landsbyerne i Brand, ådelagde Hauger . og 
Viingaarde, nedbråde, vanhelligede og forstyrrede Kirkerne. Med 
en liden trofast Hob, som ikke vilde forlade ham, flygtede Pa- 
triarchen fra eel Sted til et andet, indtil han endelig naaede 
Mosul, ledsaget blandt Andre af den ovenfor omtalede Præst 
Abraham og to af sine Brådre. Mar Shimons Moder og een af 
hans Brådre faldt derimod i Kurdernes Hænder, som med det 
vildeste og afskyeligste Barbari behandlede deres Fanger, tilsidst 
huggede den gamle Kones Legeme i fire Stykker og kastede 
det i Zabfloden”). Efterat Patriarchen havde forladt Tiyarisdi- 
strictet, var Tegnet givet til en almindelig Flugt fra Bjergene 
ned til Sletterne. 'Snari var hele Omegnen ved Mosul fyldt af 
Mænd, Qvinder og Born, bedækkede med Saar, udmattede af 
Hunger og Træthed. De Christne i Mosul sågte at lindre de 
Ulykkeliges Skjæbne, saa godt de formaaede, modtog dem i 
deres Huse, fådie og klædte mange af dem; navnlig roses den 
engelske Vice-Consul M. Rassam og Dr. Grani for deres men- 
neskekjærlige Iver. Den Sidste blev selv eet af Offrene for 
Nurallahs og hans Bundsforvandtes Skjændselsdaad. Der udbråd 
nemlig som en Fålge af Flygtningernes Lidelser og Mangel paa 
de fårste Fornédenheder en smitsom Sygdom iblandt dem; 
Grant blev under sin Omsorg for de Ulykkelige selv angreben 
af denne Typhusfeber, som endte hans Liv i Aaret 1844+). 


”) Fletcher I, 329. 

”) 8. Layard I, 179 siger, at han overhovedet altid hårte de americanske 
Missionairer, men fornemmelig Dr. Grant omtalt af Tiyraris-Nestorianerne 
i Udtryk af den dybeste Høiagtelse, som næsten gik til Tilbedelse. 


11% 


158 


Ved denne Tid var det, at den franske Consul Botia havde 
begyndt Udgravningerne ved Khorsabad, til hvis Fortsættelse 
der nu tilbåd sig en Mængde Arbeidere, som vare glade over 
her at kunne have Udsigt til dog at erhverve deres Underhold- 
ning, indtil der mulig kunde vise sig Haab om at vende tilbage 
til det Hjem, hvorfra de vare blevne fordrevne, og hvor deres 
Boliger: og Ejendom vare blevne dem beråvede.  Boiia og 
senere Layard vare atter paa deres Side meget tilfredse ved 
i disse Bjergboere at vinde Arbeidere, hvis Styrke og Udholden- 
hed i Forbindelse med deres Ædruelighed og Lærvillighed gav 
dem et stort Fortrin fremfor Arabere og Andre, af hvis Tje- 
neste de ellers maatte gjåre Brug, og som ingenlunde altid 
afgave de dueligste Subjecter netop ved et Foretagende, som 
det, hvorom der her handledes.%) 


+) E. Flandin, Voyage archéologique å Ninive, Rev. d. d. m. 1845. p. 1095. 
»Lorsque j'arrivai å Mosul j'y trouvai les débris des familles nestoriennes 
pleurant leurs miséres et la perte de leurs plus braves enfans. Les 
aumånes suffisaient å peine å leur existence et tous, påtres et laboureurs, 
ne trouvaient pas å employer leurs bras dans une ville peuplée de mar- 
chands et de soldats. Résignés, sans étre ébranlés dans leur foi, malgreé 
les douleurs dont Dieu avait permis qwils fussent accablés, ils attendaient 
qwil plåt å la Sublime Porte de décider de leur sorte. Leur rendre justice 
et chatier leurs ennemis eut été contraire aux principes du Koran, etd'ailleurs 
leurs féroces adversaires s'étaient toujours rendus assez redoutables aux 
paschas pour que le gouvernement turc n'osåt pas leur demander compte 
d'une agression injuste, ni méme de massaeres qui revoltaieut I'humanité. 
Reduits å gemir, les Tiaris attendaient, sans prévoir quelle fin auraient 
leurs maux, quand le besoin, ou nous étions de bras laborieux, nous fit 
songer å eux, Robustes, aussi sobres que dociles, ces montagnards nous 
promettaient une pepiniére d”ouvriers infatigables.. Nous en primes un 
grand nombre, et soulageåmes d”autant leurs familles qui eurent aussi de 
plus grosses parts dans les charités que leur faisaient les consuls et les 
Mossoulis.” etc, Slg. Layard 1,329: ,,The Arabs were selected to remove 
the earth — they were enable to dig; this part of the labour reguired 
stronger and more active men; and I chose for it about fiftig Nestorian 


Chaldæans, who had sought work for the winter in Mosul, and many of 


whom, having already been employed, had acquired some experience 
in excavating. They went to Nimroud with their wives and families” etc. 
Sig. ogsaa de interessante Træk, som Layard fremstiller i Skildringen af 
Arabernes og Nestorianernes Forhold til deres Famiher, S. 359 ff. 


| 
k 
& 
. 


159 


Endelig lykkedes det dog den engelske Gesandt i Con- 
stantinopel Sir Stratford Canning at bevæge den Ottomanniske 
Port til at skjænke det afskyelige Overfald paa Nestorianerne 
sin Opmærksomhed. Beder Khan var just ikke Gjenstand for 
nogen særdeles Yndest i Stambul, og Muhamed Pascha i Mosul 
havde ved sine Udsugelser vakt saa mange Klager, at man 
tænkte paa at gjore Sultanen deelagtig i hans fyldte Skatkamre. 
Imidlertid er det ikke Tyrkernes Natur at forhaste sig. Først 
langt om længe blev da endelig en Commission, hvori den 
engelske Vice-Consul fik Plads, sendt til at undersåge Sammen- 
hængen med de i Kurdistan forefaldne Begivenheder. Paschaen 
af Mosul blev ved Dåden unddragen den paatænkte Undersågelse ; 
hans Skatte tilkjendtes den tyrkiske Regjering, og hans Familte 
fik Ordre at drage til Constantinopel, hvor der udsattes en 
ringe Pension til dens Underholdning.”) Hvorledes Forhand- 
lingerne i den fårste Tid bleve fårte med Beder Khan og de 
andre Kurdiske Hovdinger, derom meddeles ikke noget Noiere 
i de ovennævnte Reisendes Beretninger. Kun maa man slutte sig 
til, at Roverne bleve nådte til at låsgive endeel af Fangerne, 
ved hvilken Leilighed atter M. Rassam indlagde sig Fortjeneste 
af Nestorianerne. 

I Selskab med denne Mand og nogle andre Ledsagere var 
det, at Layard i Slutningen af August og Begyndelsen af Sep- 
tember 1846 foretog sit Beség ind i Bjergegnene, hvilket han 
har beskrevet i Sjette og Syvende Capitel af sit Værk Nineveh 
and its Remains. Man læser denne Beskrivelse, der er udfårt 
med en sand Mesterhaand, som en Slags moderne Odyssee, hvis 
idylliske Scener vexle med Skildringer af det Kurdiske Rovertog, 
som gjøre et endnu dybere Indtryk end Rædslerne i Kyklopens 
Hule. Vi ville kun opholde os ved Enkeltheder, som staae i 
een eller anden Forbindelse med hvad der ovenfor i denne 
Artikel er blevet meddeelt. 


%) Fletcher, 1, 337 ff. 


160 


I Landsbyen Kaloni eller Kalezoni blev Layard modtagen 
med stor Gjestfrihed og glædede sig over den Velstand og 
Reenlighed, der udmærkede dens Beboere, hvilke hørte til en 
Stamme, som havde været lykkelig nok til at undgaae de Pla- 
gerier og Udsugelser af Tyrkerne, for hvilke de christne Be- 
boere af Slelterne mærmest Mosul havde været udsatte. Folket 
i Bebozi hørte til de chaldæiske Christne, som vare blevne 
underlagte Paven og om hvis Conversion vi i det Foregaaende 
(S. 118) have meddeelt Layards Beretning. Under sit Ophold 
her hørte Layard, der anstillede sig som om han sov, en ivrig 
Disput blive fort mellem en nestoriansk Christen blandt sine 
Ledsagere, som i længere Tid havde opholdt sig hos Patriarchen 
i Julamerik, og nogle af de til den romerske Kirke over- 
traadte Christne.  Efterat Fordelene ved at erkjende Pavens 
Supremat vare blevne debatterede, tog Striden meer og meer 
saa heftig en Vending, at den ommeldte Nestorianer udbråd : 
»Paven kan være saa nyttig han vil, men hvåd mig angaaer, 
vil jeg ikke bytte ham for mit Asen!” — en Forhaanelse, der 
truede med Udbrud af Fjendlligheder, som tvang Layard til at 
lægge sig mellem de Stridende og at tage Afsked. Reisen gik 
i Begyndelsen gjennem de samme Byer, som ovenfor ere 
beskrevne i Anledning af Grants Besåg hos de nestorianske 
Bjergboere. Jo dybere Layard kom ind i Tiyaris Districtet, desto 
flere og sårgeligere Spor visie der sig af Kurdernes Udaad: 
faa Indvaanere vare blevne tilbage i de enkelte Hylter, som 
vare blevne staaende, og, trods Spor af Landets Frugtbarhed, 
saae man dog overalt Fattigdom, paa Grund af den foregaaende 
Forstyrrelse. Paa Veien modtog Layard Besåg af Abdul Sun- 
nilbey, der havde deeltaget i Beder- Khans Forfålgelse mod de 
christne Bjerghoere; og, underståttet af sine Anbefalingsskrivelser 
fra de tyrkiske Autoriteter i Mosul, kunde Layard vove at gjøre 
ham Bebreidelser, fordi han ikke havde tidligere indfundet sig 
lil at hilse paa ham. ,Thi for en Kurde” — siger han — yer 
man kun sikker, saalænge man kan holde ham i Troen, at han 


161 


har sin Overmand eller sin Lige for sig”. — I Asheeta bleve 
Layard og Rassam modtagne med stor Jubel: Mænd, Qvinder 
og Børn omringede dem, kyssede og omfavnede dem, i laknem- 
melig Henrykkelse over den Hjælp, de havde ydet de nesto- 
rianske Flygtninge i Mosul; Layard traf her flere af sine for- 
rige Arbeidere, som lod bringe Frugter og Spisevarer lil de 
ankomne Gjæster, under hvis Ophold to nestorianske Præster 
traadte ind i Huset; ved disses Ankomst reiste hele Forsamlingen 
sig, låftede Turbaner og Huer ærbådigen fra Hovedet og kys- 
sede de Geistliges Hænder. Ivrigen forespurgte Alle sig om 
Mar Shimon, Patriarchen. Layard fremtog et Brev fra denne, 
som Præsterne fårst kyssede og lagde paa deres Pande; derefter 
gik det rundt til de fornemste Mænd under samme Ceremonie. 
Endelig blev det forelæst héit ved een af Præsterne, hvorpaa 
alle de Nærværende udbråde i håiråstede Raab for Patriarchens 
Velgaaende og fornyede Yelkomsthilsener til de Fremmede. 
Man erfarede her, at Beder Khan stod i Begreb med at ville 
gjåre et nyt Angreb, som dennegang skulde gjælde Tkhoma- 
districtet. Alligevel fortsatte Layard sin Vei, hvor han ideligen 
stådte paa Ruiner, afhuggede Træer, afskaarne og udtårrede 
Vandlåb, som forhen havde vædet Hauger, hvilke nu vare for- 
styrrrede; han beundrede de Spor af Flid og Industrie, som 
endnu havde bevaret sig midt i Ødelæggelsen, ligesom han 
ogsaa traf Beboerne atter i Begreb med at bebygge og dyrke 
Landet. Dog var Fattigdommen og Mangelen saa stor, at de 
maalte hjælpe sig med Byg og kun paa Helligdage nåde noget 
bedre Bréåd med Smør. Qvinderne vare virksomme baade i og 
udenfor Husene; ligeledes saae man Præsterne tage Deel i del 
fælles Arbeide. Ved Kirkerne, som man alter var i Begreb 
med at opfåre, fandt Layard stundom Indgangen saa lav, at 
man næsten maatte krybe ind paa Hug — en Forholdsregel, 
som sigter til at forhindre Musselmændene fra at fåre deres 
Heste og Lastdyr ind og opslalde dem der. Båger og Skrifter 
søm tilhørte Kirkerne, vare, forsaavidt de ikke vare blevne 


162 


skjulte paa sikkre Steder i Overfaldets Tid, sånderrevne og 
adspredte ligesom Kirkens Prydelser. I Zaweetha, hvor de 
Reisendes Ankomst blev ventet, modtoges de af unge Piger, 
som bare Frugter ud til dem i Kurve, under Anfårsel af en 
ung Pige, der havde fundet Beskyttelse i Rassams Huus; de 
kappedes om at omringe og kysse deres Velgjårer paa begge 
Kinder, medens Håiagtelse for hans Ledsager, den fornemmere 
Reisende, ikke tillod dem at skjænke denne en saa fyrig Be- 
vidnelse af deres Glæde.”). De fandt ogsaa her to af de faa 
lærde nestorianske Præster, af hvilke. den ene, Kasha Kana, 
med sædvanlig Ceremonie forelæste Patriarchens Brev.  Patri- 
archen blev anseet som en Slags Fange i Mosul, og hans Til- 
bagekomst imådeseet med stor Længsel af hans Hjord, der, selv 
hvor de nedrevne og forstyrrede Kirker atter vare blevne op- 
byggede, ikke vilde benytte disse, fårend de vare blevne ind- 
viede paany af Patriarchen. Kasha Kana, som befandt sig paa 
en Rundreise omkring i Byerne, førte" adskillige Haandskrifter 
med sig, hvoriblandt eet Værk i to Bind, som han skattede sær- 
deles håit og hvoraf han oplæste endeel af Indledningen, som 
handlede om Sprogenes Philosophie. og Natur. Denne Geistlige 
havde et saare ærværdigt Udseende;%%) hans hvide Skjæg faldt 
langt ned paa Brystet, men hans Klæder vare i saa daarlig 
Tilstand, at Layard gav ham nogle Tårklæder, hvoraf Kasha 
Kana dog kun anvendte endeel til sin egen Persons, de andre 
bestemte han til Kirkens Prydelse.  Kashaen blev betragtet 
som Folkets Læge, Philosoph, Viismand, og behandlet med stor 
Hoiagtelse. Paa Veien gjennem Landsbyen forlode Qvinderne 
deres Dårtærskel og Børnene deres Lege, for at ile hen og 
kysse hans Haand. Under Reisens Fortsættelse viste man Layard 
snart disse, snart hine udhængende Klippestykker og andre 
vanskelig tilgængelige Steder, hvor ulykkelige Nestorianere havde 


+) Layard 1, 183. 
"") Ogsaa Ainsworth omtaler Kasha Kana paa samme Maade. 


laget deres Tilflugt, men hvor de kun vare blevne Offre for ” 


EEN me NT Fe 


163 


deres Morderes endnu grusommere Mishandlinger og Slagteri. 
Jo længere de kom mod Osten, desto mere var Beder Khans 
forventede Angreb paa Tkhoma Gjenstanden for den almindelige 
Omtale. Man beregnede, hvorvidt det vilde være muligt for 
den truede Stamme at gjére Modstand. Folket i Tkhoma var 
i sim Tid blevet nådt til at drage mod Kurderne, da Nur- 
lan Bey og Beder Khan overfaldt Tiyariserne; men man 
vidste, at de vare blevne tvungne dertil og yttrede sig 
derfor om, at man maatte tilgive dem, da Hakkarihåvdin- 
gens Grusomhed ikke havde tilladt dem at unddrage sig. I 
Tkhoma viste den stårre Velstand i Bolig og Klæder, at Ind- 
vaanerne hidtil havde undgaaet Kurdernes Plyndringer. Men 
nu frygtede de den Skjæbne, som de forudsaae: Alle vare 
sysselsaltte, Mændene med at berede Krudt og Vaaben, Qvin- 
derne med at nedgrave hvad Kostbart, de havde, paa sikkre 
Steder, I Kirken samlede Præsterne Båger og de hellige 
Kar for at skjule dem i Bjergene. Blandt Manuskripterne saae 
Layard mange gamle Ritualer, Bonneformularer og Oversæt- 
telser af bibelske Béger. Om Søndagen overværede Layard 
Gudstjenesten. De to Præster fungerede i Embedsdragt. Cere- 
monierne vare faa og simple. En Deel af Skriften blev fore- 
læst og fortolket af Kasha Hormuzd i Bjergboernes Dialect>), 
— den anden Præst sang Bånnerne, medens Forsamlingen knæ- 
lede eller stod op og deeltog i Antiphonierne.  Menighedens 
Medlemmer brugte Korsets Tegn, naar de kom ind, og bukkede 
sig, naar Jesu Navn forekom i Bonnerne.  Sacramentet blev 
uddeelt til alle Nærværende — Mænd, Qvinder og Born deel- 
loge baade i Vinens og Brådets Nydelse. Efter Gudstjenestens 
Slutning omfavnede de, efter den ældste christne Kirkes Skik, 
hinanden som Tegn paa Kjærlighed og Enighed og forlode Kir- 
ken. Layard fandt denne Gudstjeneste i stor Contrast med alle 
de meningslåse og tildeels forargelige Ceremonier, som bruges 


+) — Few understanding the Chaldæan of the book, — tilfåier Layard I, 201, 


164 


af de papistiske Chaldæer paa Sletten, ligesom de billedlåse 
Kirkevægge dannede en Modsætning til de hæslige og vanzi- 
rende Billeder, som fylde Kirkerne i Mosul. 1 Indgangen til 
Kirken fandt de den gamle og forvoxede Nonne, hvorom vi oven- 
for have talet (S. 123 Anm.). Hendes Seng stod i en Krog af 
Bygningen nær et Ildsted, hvor hun kogte sin Mad. Hun spurgte 
under megen Graad efter Mar Shimon og kastede sig om Rassams 
Hals, da hun hårte, at han havde levet med ham. I Tkhoma 
Gowaia fandtes en stor Forsamling af den hele Stamme, som 
raadslog om Forsvaret mod Beder Khans forventede Angreb. 
Selv nogle Kurder, som boede der i Landsbyen viste Sympa- 
ihie for de Christine og tilbåd deres Arme til Forsvar. Efter 
en lang Debat enedes man om at sende en Deputation til Pa- 
schaen af Mosul, hvortil valgtes to Præster, to Personer af Ma- 
lekens Familie og to af de fornemste Indvaanere. En af deres 
Præster opsatte et Brev, som Deputationen skulde fore med, og 
hvori Nestorianerne bevidnede, at de vare Sultanens troe Un- 
dersaatter og varerede til at betale en Pengesum, eller under- 
kaste sig hvilken anden Bestemmelse Paschaen vilde. fordre. 
Til samme Tid traf man alle Anstalter til at sætte Dalen i For- 
svarstilstand mod det fjendtlige Angreb. I Tkhoma- Distriktet 
vare fem nestorianske, fire kurdiske Landsbyer. Fra Tkhoma 
drog Layard til Districtet Bat, hvis Indvaanere, skjåndt i læn- 
gere Tid forskaanede for Hakkari-Håvdingens Angreb, til hvem 
de betalte en aarlig Sum, dog frygtede for, at Anfaldet paa 
Tkhoma ogsaa skulde udstrækkes til dem. Deres Haab var 
imidlerlid, at Nurlah Bey, hvis Undersaatter de nu erklærede 
sig al være, skulde paa Grund af sit Venskab med Beder Khan 
holde denne tilbage. 

Layard lagde alter Tilbagereisen gjennem Tiyarisdistrictet. 
I Dalen mellem Berwari og Asheeta stådte de Reisende paa 
nestorianske Christne, som kom fra Mosul, og til sin Overra- 
skelse fandt Layard iblandt disse Præsten Abraham (Kasha 
Oraso, Corruption af Auraham, Abraham), der under Mar 


165 


Shimons Exil havde tjent denne som Secrelair. Tre Aar vare 
nu næsten forlåbne, siden Abraham havde maattet forlade sil 
Fødested. Han var nu imod sine Venners Raad dragen tilbage 
med sin Hustru og Sån til Tiyaris. Faa Dage efter Layards 
Sammentræf med denne ærværdige Geistlige drog allerede Beder 
Khans Horder ned til Asheeta og fornyede de Scener af Yold 
og Blodsudgydelse, hvortil Abraham tidligere havde været Vidne; 
han dåde af Sorg over sine Troesfællers ulykkelige Skjæbne. 

Vi ville forbigaae den åvrige Deel af Layards Beskrivelse 
over sin Reise i disse Egne og kun meddele Fålgende om Tkho- 
mas Skjæbne. Faa Dåge efter Layards Hjemkomst til, Mosul 
drog Beder Khan, , trods Tahyar Paschas Forség paa at hindre 
nye Ulykker, gjennem Tiyaris-Bjergene, hvor hån paa ny plyn- 
drede og råvede. Indvaanerne i Tkhoma, opflammede af deres 
Maleks, gjorde nogen Modstand, men bleve overvældede af Fjen- 
dernes Mængde. Atter paafulgte de rædsomste Scener. Qvinder 
og Born bleve bragte for Håvdingen, som lod dem myrde med 
koldt Blod. Landsbyer og Hauger bleve ådelagte, Kirkerne 
nedrevne. Næsten Halvdelen af Befolkningen blev et Offer for 
Kurderhåvdingens fanatiske Raseri. 

Endelig udsendte Porten en Expedition under Osman Pa- 
scha, der ogsaa i to Træfninger slog Beder Khan, saa at han 
maatte flygte til et Bjergfort. Han vilde have været fortabt, dersom 
ikke Osman Pascha havde ladet sig bevæge tif at slutte en Ca- 
pitulation med ham, hvorved han rigtignok maatte forlade Kur- 
distan, men fik Lov at beholde. sin Eiendom og at tage sin Fa- 
milie og sine Tilhængere med sig. Uagtet den tyrkiske Regje— 
ring havde Osman Pascha mistænkt for at have afsluttet et saa- 
dant Forlig af egennyltige Grunde, opfyldte den dog de af 
ham indgaaede Forpligtelser mod Rebellen. Beder Khan. blev 
bragt lil Constantinopel og derefter sendt til Oen Candia — en 
Straf, som ikke stod i noget Forhold til hans utallige Misøjerninger. 

Efterat Beder Khan var dragen bort fra Tkhoma, vendte 
nogle faa Indvaanere af de ådelagde Landsbyer tilbage. Men 


166 


Nurlah Bey, som troede, at de vidste Besked om skjult Gods, 
overfaldt dem pludselig og sågte ved Pinsler at faae de Ulyk- 
kelige til at bekjende, hvad han ånskede. Nogle Faa, som und- 
kom, tog Flugten til Persien. — ,Saaledes blev dette blom- 
strende District ådelagt”, slutter Layard sin Beretning, ,0g det 
vil vare længe, inden dets landlige Boliger atter reise sig fra 
deres Ruiner, og Frugterne af udholdende Arbeide igjen klæde 
Siderne af dets Dale.” 


Det er vemodige og sorgfulde Fålelser, det er alvorlige 
og tungsindige Betragtninger, som næsten altid fremkaldes, naar 
vort Blik rettes mod hvad der tildrager sig i hine Østens sol=" 
beskinnede Egne, hvilke Forsynet smykkede med saamange 
Naturfortrin, medens de ved Menneskenes Skyld ere det ene 
Aarhundrede efter det andet blevne til Skueplads for Vold, 
Uretfærdighed og Undertrykkelse. Og neppe oplives Modet 
ved eet eller andet Phænomen, hvortil Menneskevennen knytter 
Haabet om muligen engang igjen at see det Lys og den Her- 
lighed, som i Oldtiden omstraalede Asien, fortrænge For- 
virringens og Vankundighedens Mørke, som i saa lang Tid har 
hvilet over Fleertallet af denne Verdensdeels Beboere, — førend 
de vakte Forhaabninger atter nedslaaes, og nye Forstyrrelser 
true selv de sidste Rester af et ædlere Liv med fuldkommen 
Undergang. Skulde det virkelig forholde sig saaledes, at Cultur 
og Civilisation vare bestemte til ikke mere at fæste Rod iblandt 
Sems Afkom, i det Mindste ikke får efter Omvæltninger, hvorved 
ogsaa Europa bliver dragen. med ind i Asiens Forfald, og da 
forst atter bringes tilbage ved Americas Nybyggere, blandt 
hvilke der allerede nu findes prophetiske Aander, som forudfåle 
den Mission”), der er betroet den nye Verdens Beboere —? Saa- 
meget er vist, at hvad angaaer de Christines Skjæbne i Asien, 

=) Medens disse Blade trykkes, tinder jeg i Dansk Missionsblad (udg. af Pastor 

Blædel), Mai 1853, S. 40, en Efterretning, ifålge hvilken de americanske 


Missionairer atter have anlagt en Station i Nestorianernes Bjergegne, og 
Prinds Hamsa Mirsa, den persiske Konges Onkel, har tilsagt de americanske 


167 


viser sig den nærmeste Fremtid omgiven af saa tunge og mårke 
Tordenskyer, at nye Uveir med stor Odelæggelse og Jammer 
lil Folge maae befrygtes. Vi have ovenfor seet, hvorledes det 
staaer til med den christne Kirke i Osten under Osmannernes 
Herredåmme. Selv i de Egne, der syntes meest afsluttede for 
fremmed Indflydelse, have Musselmændenes fanatiske Had og 
den romersk-katholske Kirkes Proselytisme underståttet hinanden 
i al udslette hvad Spor af aandeligt Liv og Frihed der var 
tilbage hos et af de ældste og agtværdigsie Religionspartier. 
Den frugteslåse Kamp mod de musselmannske Tyranners Over- 
magt har svækket og kuet de kurdiske Christnes Mod, som 
snart i Lighed med deres dvrige ulykkelige Brådre kun i nedrig 
Underkastelse ville såge at afvende de Plagerier og Uretfær- 
digheder, hvilke de mistvivle om at kunne paa anden Maade 
afværge. Imidlertid benyttes denne Tingenes Stilling af de 
pavelige Udsendinge til Fordeel for deres Planer. Allerede 
fyldes de chaldæiske Christnes Kirker meer og meer med Bil- 
leder; den gamle Christenheds frivillige og temporaire Låfter, 
aflagte efter indre Tilskyndelse, omskiftes med livsvarigt Coelibat 
og andre Munkevæsenets Forpligtelser; i det syriske Sprog 
udbredes romersk-katholske Bånnebåger og asketiske Skrifter 
med Anraabelse af Jomfru Maria og alle Helgener; det hem- 
melige Skriftemaal, som tidligere ansaaes for en fri Sag, er 
nu paalagt de papistiske Nestorianer som en Nådvendighed ; 
ved Nadverens Administration er der indfårt Formler til Ind- 
skærpelse af Transsubstantiationsdogmet, og det indviede Bråd 
tilbedes; den Toleranze, hvormed Nestorianerne hidtil betragtede 
andre christne Partier, bliver fortrængt ved forvanskede og 
ufordeelagtige Rygter, som papistiske Missionairer udbrede om 
Protestanterne og alle Akatholiker.%) For Oieblikket har Rus- 


Missionairer en aarlig Gave af omtrent 200 Rbd. med Bevidnelse af sin 
Høiagtelse for deres Virksomhed ved Ungdommens Underviisning. 

7) ,,Um Englænderne ere Christne,” var et Spårgsmaal, som ofte blev opkastet 
i Anledning af engelske Reisendes Ankomst til Kurdistan. ,,Jo vist ere 


lands mægtige Czar gjort Fordring paa et Protectorat over 
Portens græsk-christne Undersaalter i Lighed med det, der er 
tilstaaet Frankrig for den latinske Kirkes Tilhængere. Dersom 
Seiren i den Krig, der truer med at udbryde ijdenne Anledning, 
vender sig til Ruslands Fordeel, vil den romerske Kirkes Bestræ- 
belser måde en Modstand, hvis Betydning den har lært at kjende 
af de senere Aars Begivenheder i Rusland og Polen. Men vil 
derved i Virkeligheden være vundet noget for den nestorianske 
Kirke? I Enkeltheder afviger som bekjendt den græsk-katholske 
Kirke fra den romersk - kalholske; men i det Væsentlige 
er Overeensstemmelsen saa stor, alt de samme Vildfarelser og 
Misbrug under noget forandrede Navne og Former ere begge 


de Christne,” — sagde ved en saadan Leilighed en Præst blandt de papi- 
sliske Nestorianere, — ,,0g de have Kirker; men de besåge disse alene 
eengang om Maaneden, og de nyde Herrens Nadvere eengang i tyve Aar. 
De have Lov til at gifte sig med saa mange Koner, som de ville, og nogle 
af dem have over tyve Koner. De ére et fattigt Folk, som have saa stor 
en Gjæld, at de aldrig kunne betale den. De ere nådte til at laane store 
Summer hos Kongen af Frankrig, som derfor har faaet et Slags Herre- 
dåmme over dem” (Fletcher, Notes from Nineveh, p. 191.) Ved en saadan 
Leilighed meddeelte en Kjøbmand fra Aleppo sit nestorianske Auditorium 
fålgende Oplysning om den engelske Kirkes Oprindelse: ,,Der levede en- 
gang i England en stor Sultan, hvis Navn var Napoleon Bonaparte. Denne 
Sultan var en anden Iskander den Macedonier, og han gjorde mange af 
Frankernes Konger til sin Føodskammel. Men hans Hjerte var stolt, og han 
trodsede Allah. Og Napoleons Hustru var gammel, og hun fandt ikke 
længer Behag for hans Oine. Da fik han at see en vis ung og deilig Pige 
og vilde nu skilles ved sin Kone, Men dengang vare alle Englændere 
Katholiker, og Napoleon sendte derfor Bud til den hellige Fader, Paven, 
for at begjære Skilsmisse. Men Paven nægtede det og misbilligede Napo- 
leons Overmod. Da svor Napoleon at bævne sig, kom med en stor Hær 
og belejrede Rom, tog Paven til Fange og satte ham i et stort Taarn i 
London, som er Hovedstaden i England. Men nu forenede alle Frankernes 
Konger sig imod "Napoleon og paafårte ham Krig, og deres Soldater kom 
til London og satte Paven i Frihed; og da Paven kom tilbage til Rom, 
satte han Napoleon og alle Englænderne i Ban. Men Napoleon lo i Skjæget 
og sagde: ,Jeg vil skaffe mig min egen Kirke.” Saa gjorde han Biskopper, 
og de skilte ham fra hans Kone og viede ham til den unge Pige, og nu 
grundede han den engelske Kirke” (Fletcher, a. St., p. 279 fr.). Man seer 
let, hvorledes Historien om Henrik den Ottende og Anna Bulleyn her er 
bleven modificeret. 


ps så 


Kirkers uadskillelige Ledsagere. Dersom derimod Porten, under- 
ståttet af Frankrig og England, trods sin indre Oplåsning, 
opretholdes i sin Magt, har den romersk - katholske Kirke 
af mange Grunde de bedste Forhaabninger om Udvidelsen af 
sin Magt. Men hvilken Skjæbne truer de, ulykkelige Christne 
ikke blot i hine Egne, hvilke her nærmest have tildraget sig 
vor Opmærksomhed, men i hele -det tyrkiske Rige, medens de 
blodige Terninger kastes om dettes fremtidige Skjæbne? Vil 
Europæernes Vaabenmagt og Diplomati kunne standse de Ud- 
brud af Vold og Grusomhed, hvortil Musselmændenes Fanatisme 
i saa afgjårende et Oieblik vil lade sig henrive? De nestori- 
anske Christnes Historie i den sidste Tid giver ikke nogen 
Fortråstning i denne Henseende. 


Selskabet modtog: 


Fra Dr. Faraday. 
On (he physical character of the lines of magnetic force. 
London 1852. 
Experimental researches on Electricity. Decbr. 341, 1851. April 
25, 1852. London 1852. 
Experimental researches on Electricity. From the philosophical 
fransaclions. Part. 1, 1852. London 1852. 


Fra Ir. Grove. 
On the electro-chemical polarity of gases. Januar 7%, April 1, 
1852. ' 
Fra Royal Society i London. 
Philosophical transactions of ihe Royal Society of London. 
Part I -& II. 1852. 
Proceedings of the Royal Society. Vol. Vi. Nr. 83—-93. 1852. 
The list of the members of the Royal Society. Novbr. 30. 1852. 


Fra Astronomical Observatory i Edinburgh. 
Astronomical Observations made at the Royal Observatory. 
Edinburgh 1844. 5, 6 & 7. 
Fra det Baierske Videnskabernes Akademie. 


Gelehrie Anzeigen. Herausgegeben von Mitgliedern der k. Bayer. 
Akademie der Wissenschaften. 35 B. Minchen 1852. 
Bulletin der k. Akademie der Wissenschaften. Nr. 25—29. 

Minchen 1852. 


170 


Ueber den Chemismus der Vegetation. Festrede, gehalten in 
der k. B. Akademie der Wissenschaften v. Prof. A. Vogel. 
Munchen 1852. 

Abhandlungen der philosophisch-philolog. Classe der k. Baye- 
rischen Akademie der Wissenschaften. 7 B. 1 Afh. 
Munchen 1852. 

Afrika vor den Entdeckungen der Portugiesen.  Fest-Rede 
auszugsweise gelesen in der offentlichen Sitzung der k. 
Akademie der Wissenscaften. Munchen 1853. 


Fra Observatoriet i Miæinchen. 
Jahres-Bericht der Munchener Sternwarte fir 1852.  Minchen 
1852. 
Annalen der kåniglichen Sternwarte bei Minchen. V Band (der 
vollståndigen Sammlung XX Band). Mit astronomischem 
Kalender fur 1853. Minchen 1853. 


Fra det Keiserlige Akademie i Wien. 

Sitzungsberichte der Kaiserlichen Akademie der Wissenschaften, 
philosophisch-historische Classe, VIII Band, 3—5 Heft., 1X 
Band, 1—2 Heft. 1852. 

Sitzungsberichte der Kaiserlichen Akademie der Wissenschaften, 
mathematisch-naturwissenschaftliche Classe, VIII Band, 4—5 
Heft. IX Band 1—2 Heft. 1852. 

Denkschriften der kaiserlichen Akademie der Wissenschaften, 
mathematisch-naturwissenschaftliche Classe, III Band 2 Heft. 
IV Band 2 Heft. Wien 1853. 

Archiv fir Kunde åsterreichischer Geschichts-Quellen. VIN Band, 
1—2 Heft. 

Fontes rerum austriacarum; herausgegeben von der historischen 
Commission der kaiserlichen Akademie der Wissenschaften 
in Wien, V Band. Wien 1852. 

Notizenblatt. Beilage zum Archiv fir Kunde åsterreichischer . 
Geschichts-Quellen. Wien 1852. Nr. 11—24. 

Almanach der kaiserlichen Akademie der Wissenschaften fir 
1853. Wien. 

Die feierliche Sitzung der kaiserlichen Akademie der Wissen- 
schaften. Wien 1852. 

Verzeichniss der Druckschriften der kaiserlichen Akademie der 
Wissenschaften in Wien 1852. 


Fra det Hollandske Akademie : Harlem. 
Extrait du programme de la Societé Hollandaise pour 1852. 
Fra Dr. Wallich. f 
A brief nolice concerning the Agricultural and Horticultural 
society .of India. 1853. 


Fra Mr. Morton. 
Report to the House of representatives. 1852, 


Oversigt 


over det 


Kongelige danske Videnskabernes Selskabs 


Forhandlinger 


dets Medlemmers Arbeider 
i Aaret 1853. 


Af 
Etatsraad, Professor &. Forchhammer, 


Selskabets Secretair. 


År. &. 


Modet den 4?e November. 


—g5> — 


Hr. Professor i Chemien E. 4. Scharling meddeelte fålgende 
Bemærkninger over den relte Betydning af Udtrykket Syrernes 
Mætningsevne, | 
Udtrykkene Syrernes Mætningsevne, Syrernes Suurhed, Sy- 
rernes Styrke, Syrernes ,Basenvermågen”, Syrernes neutralise- 
rende Kraft findes anvendte, selv af de mest udmærkede Che- 
mikere, med saa stor Ubestemthed, at det ofle er vanskeligt for 
Læseren at danne sig en klar Forestilling om vedkommende 
— Forfatters Mening ved Anvendelsen af disse Udtryk. Som Pro- 
ver påa saadanne mindre heldige Valg af disse Udtryk anførte 


- Prof. S. nogle enkelte Steder af Afhandlinger og Lærebåger. 
$ 12 


SLÅR 1 


I Dumas's 1. Memoire sur les types chimique i Ann, d. 
Chim. et de Phys. 73 B. Side 83 findes saaledes fålgende Sæt- 
ninger: ,Comme Vacide chloracétique offre le premier exemple 
dun acide organique dans lequel on ait remplacé Vhydrogéne 
par le chlore, il était trés essentiel de s'assurer si la capa- 
cité de saluration en était modifiée. Tous les chloracétates 
étant solubles, il a été trés facile de les obtenir parfaitement 


neulres et de constater leur neutralité de la maniére la plus 
exacte.” Efter derpaa at have anfårt Analyserne af det chlor- 
eddikesure Sålvsalt og viist, at dets Formel er C4 Clz 03, Ag O, 
vedbliver han: Or on sait que la formule de Vacétate d'argent, 
qui est aussi un sel anhydre, est repræsentée par Ca Hz 03, 
Ag 0. — Les expériences suivantes confirment tout-å-fait celte 
capacité de saturation. 

I den 2. Memoire sur les lypes chimiques, ligeledes i Ann. 
d. Chim. et d. Phys. 73 B. Side 143 hedder det: Avant de 
quitter Pacide valérique ou valérianique artificiel, nous soumet- 
trons aux chimistes quelques observations å son sujet. La 
premiére a pour objet de faire ressortir la permanence de la 
capacité de saturation de Vacide, malgré le remplacement de 
Vhydrogéne par le chlore, fait absolument semblable å celui que 
Vacide acétique et Pacide chloracélique ont présenté Nous 
avons mis le plus grand soin å constater Videntité du pouvoir 
chimique de Vacide valérique et de Vacide chlorovalérosique, 
et nous croyons que analyse du valérate d'argent et du 
chlorovalérosate d”argent, provenant Vun et Pautre de sels bien 
neulres, ne peut laisser aucun doute sur ce point. Ainsé, sans 
prétendre que ce phénoméne se produira toujours, on peut af- 
firmer du moins, que dans les cas cités, le pouvoir neutra- 
lisant vérifié par les papiers réactifs n'est pas modifié par la 
substitution du chlore å lhydrogéne. 

Af Ovenstaaende indsecs let, al Dumas ved Udtrykkene 
»Capacité de saturalion” og ,pouvoir neutralisant” ikke kan for- 
slaae det samme, som Berzelius forstod ved en Syres Mætnings- 
evne. I den sidste Betydning er Eddikesyrens Mætningsevne 


173 


15,68 og Chloreddikesyrens derimod kun 5,18; Valerianesyrens 
Mætningsevne er 8,6; men Bichlorvalerianesyrens Mætningsevne 
er efter Sålvsaltets Analyse 3,403. Af Chlorvalerianesyrens Salte 
har Dumas ikke meddeelt nogen Analyse, og beregner man 
denne Syres theoreliske Mætningsevne, da bliver den 4,011. 
Heraf fålger ligefrem, at man ikke efter den oprindelig antagne 
Bestemmelse af Udtrykket en Syres ,Mætningsevne” kan sige: 
at Chloreddikesyren eller Chlorvalerianesyren har bevaret den 
samme Mætningsevne som Eddikesyren og Valerianesyren. Disse 
Syrer have kun det fælleds, at alle fire Syrer fordre en tredie 
Deel af den Mængde Ilt, de selv indeholde, i de Mængder af 
Baser, hvormed de danne neutrale Salle. At det virkelig er 
delte Forhold, som Dumas har villet betegne med ,permanence 
de la capacité de saturation de VPacide”, sees af Compt. rend. 
Tom. dixiéme Side 151, hvor Dumas selv giver folgende For- 
klaring: L”acide acétique et Facide chloracétique comme corps 
distincis constituent deux espéces, que j'ai classées en un méme 
genre, en raison de Panalogie de leur propriétés fondamentales 
et de Videntité de leurs formules. 

Som et andet Exempei paa en mindre rigtig Brug af Ud- 
[rykket. Syrernes Mætningsevne anfårtes folgende Sætninger af 
Liebigs Handbuch der Chemie 1843 Side 604 og 5, hvor det i 
Anledning af de organiske Syrers Theorie hedder: 

1) Die wasserhaltigen Såuren sind gewisse Verbindungen eines 
oder mehrerer Elemente mit Wasserstoff, in denen der 
lelztere vertreten werden kann durch Ægquivalente von 
Metallen. Die Fåhigkeit einer solchen Såure, eine Basis 
zu neutralisiren, ist hiernach abhångig von diesem erselz- 
baren Wasserstoff; wenn man die ubrigen Elemente dieser 
Såuren zusammengenommen das Radikal nennt, so hat die 
Zusammenselzung des Radikals hierauf keinen Einfluss. 

2) Wenn mithin die Menge des Wasserstoff ausserhalb des 
Radikals sich vermehrt oder vermindert, so mimmt die 
Såttigungscapacitwtin gleichem Grade zu, oder sie nimmt ab. 

12% 


174 


3) Treten zu den Bestandtheilen des Radikals unbeslimmte 
Quantitålen der nehmlichen Elemente, oder verschiedener 
Elemente, wåhrend die Menge des ersetzbaren Wasserstoffs 
die nåmliche bleibt, so vergråssert sich das Gewicht des 
Atoms der Såure, aber die Såltigungscapacitåt bleibt un- 
veråndert. %) 

Lader man paa delte Sted den fremsatte Mening om Brin- 
tens Indflydelse paa Mætningsevnen ude af nærmere Betragtning, 
og holder sig kun til Meningen af Nr. 3, da synes denne al 
være, a! Syrens Æqvivalenlital gjerne kan forandres, uden at Mæt- 
ningsevnen derved lider nogen Forandring. At detle imidlertid 
strængt taget er en Umulighed, vil sees af det Fålgende; kun 
under den Forudsætning, at Liebig nærmest har tænkt paa de 
organiske Syrers Inddeling i i-basiske, 2-basiske, og 3-basiske 
Syrer, kan man indromme Rigtigheden af ovennævnte Sætning. 
Men denne nye Fortolkning af en Syres Mætningsevne vilde 
dog nok bedre udtrykkes paa den af L. Gmelin valgte Maade 
ved at sige, at ,das Basenvermogen” (Baseevnen?) forbliver 
uforandret. 

Ved ,Basenvermågen” forstaaer nemlig Gmelin Syrernes 
Evne til at træde i Forbindelse med 1 eller flere Æquivalenter 
Base. Denne reen theoretiske Betydning bår dog ingenlunde 
forvexles med Syrernes Mætningsevne, som nærmest er Angi- 
velsen åf en bestemt, ved Vægtskaalens Hjælp begrundet, Er- 
faring. 

Ved en Syres Mætningsevne forstod Berzelius, som oven- 
anfårt, oprindeligt det Tal, som udtrykker den Mængde Ilt, en 
hvilkensomhelst uorganisk Base maa indeholde for at kunne 
frembringe et neutralt Salt med 100 Dele af en Syre. Naar 
saaledes 100 Dele Svovelsyre for at danne et neulralt Salt med 


=) I iste Deel Side 193 hedder det: Såttigungscapacitåt ciner Såure nennt 
man die constante Quantitit Sauerstoff in verschiedenen Gewichtsmengen 
von Basen, welche man bedarf, um mit 100 Theilen Såure ein neutrales 
Salz zu bilden. 


175 


Kali, Natron, Kalk eller hvilketsomhelst andet Metalilte, fordrer, 
ab dette skal indeholde 20 Dele IÅlt, saa siges Svovelsyrens Mæt- 
ningsevne al være 20. %) 

Da Mæilningsevnen ikke er afhængig af de forskjellige Om- 
stændigheder, hvorunder Syren og Basen træde i Forening, men 
forbliver en bestemt Størrelse, enten Foreningen foregaaer ved 
en håiere eller lavere Varme, enten Oplåsningerne af Syren 
og Æsket ere concentrerede eller fortyndede, saa har man til- 
lagt Kundskaben om Syrernes Mætningsevne en særdeles Vig- 
tighed, navnligen ved Undersøgelserne over de sammensatte 
Legemers empiriske og rationelle Formler. Ikke destomindre 
findes i de fleste Lærebåger og Haandboåger sjeldent, for ikke 
at sige aldrig, opstillet Tabeller over de mere bekjendte Syrers 
Mætningsevne, hvilket nok nærmest maa tilskrives den Omstæn- 
dighed, at man har fundet det beqvemmere at udtrykke Mæt- 
ningsevnen ved at angive det relalive Forhold mellem [ltmæng- 
den i Basen og Iltmængden i Syren, i de neutrale Salte. 
Saaledes siges Svovelsyrens Mætningsevne at være %/3, Salpeter- 
syrens Mælningsevne "5, hvorved man vil betegne, åt i de neu- 
trale svovelsure Salte findes tre: Gange saameget Ilt i Syren 
som i Basen, og i de neutrale, salpetersure Salle fem Gange 
saameget Ilt i Syren som i Basen. Denne Bekvemmelighed kan 
imidlertid ikke gives Medhold; thi den egenilige Betydning for 
Syrernes Mætlningsevne, forsaavidt man vil og maa bruge den 
som et Hovedkjendemærke paa en Syres ejendommelige Sam- 
mensætning og Egenskaber, gaae herved næsten aldeles tabt. 
Antallet af de Syrer, som i deres neutrale Salte indeholde tre 
Gange saameget Ilt i Syren som i Basen, er særdeles stort; og 
mange af disse Syrer ligne hverandre saameget i alle andre 
Egenskaber, at det meest Eiendommelige ved dem nelop ligger 


%) Imidlertid træffer man ogsaa i Berzelius Skrifter paa Sætninger, hvor Ud- 
trykket Mætningsevne ikke strængt er overholdt; som Jahres - Bericht. 19 
Jabrgang S. 376. 


176 


i den ulige Mængde af en Base, som behåves for at mætte 100 

Dele af Syren. Som nogle Exempler nævntes Svovelsyre, Sal- 

pelersyrling, Chlorsyrlirig, OQxalsyre, Eddikesyre, Smårsyre, 

Valerianesyre etc., i de neutrale Salte af disse og mange andre 

Syrer indeholde Syren tre Gange saameget Ilt som Basen; men 

ikke to af disse Syrer besidde samme Mætningsevne. 
Svovelsyrens Mætningsevne er 20 


Salpetersyrlingens —- - 20,96 
Chlorsyrlingens — - 13,46 
Oxalsyrens — - 22,993 
Eddikesyrens E= -— 15,68 
Smårsyrens — - 10,122 
Valerianesyrens — - 8,6 
Capronsyrens -— - 75 


ele. 

Det er aabenbart, at den Omstændighed, at der i de neu- 
trale Salte af disse Syrer findes 3 Gange saameget Ilt i Syrerne 
som i Baserne, ikke i nogen saa væsentlig Grad characteriserer 
disse Syrer, som den Omstændighed, at hver af disse Syrer op- 
lage en ejendommelig Mængde af hvilkensomhelst Base for at 
danne saakaldte neutrale Salte. Ligeledes har man ved denne 
Omskrivning af Udtrykket for Syrernes Mætningsevne temmelig 
almindeligt overseet, eller i det mindste ikke tilstrækkeligt paa- 
agtet, at Mætningsevnen mulltipliceret med Syrens chemiske Tal 
allid maa give een og samme Størrelse, nemlig 10,000, forsaa- 
vidt man tillægger Ilten 100. — Ved at dividere Tallet 10,000 
med en Syres Æquivalenttal findes altsaa Syrens Mætningsevne. 
Da disse Forhold saaledes ligefrem afhænge af de paagjældende 
Stoffers Vægt i Forening med den Bestemmelse, at en Æqui- 
valent Ilt er sat lig 100 uden Hensyn til, om Stofferne for- 
holde sig elecironegative eller electropositive, saa maa enhver 
Syre, ved at optage en stårre eller mindre Mængde af et eller 
andet Stof, altid faae en mindre Mætningsevne end forhen. 

Udtryk som, at Svovelsyrling ikke taber i Mætningsevne 


177 


ved at forenes med Ilt til Svovelsyre, %) kan ikke gives Bifald; 
thi da 100 Dele Svovelsyre kun kunne indeholde 80 Dele Svovel- 
syrling, saa er Mætningsevnen i Svovelsyren ligefrem formind- 
sket derved, at 20 Vægtdele Ilt have fortrængt 20 Vægldele 
Svovelsyrling. Og ligesom denne forågede Mængde Ilt har 
tjent til at gjåre Svovelsyrens Æquivatental stårre end Svovel- 
syrlingens, saaledes har den paa den anden Side tjent til at 
formindske Syrens Mætningsevne. 

I efterfålgende Tabel er et vilkaarligt Valg af Syrer ord- 
nede efter deres Mætningsevne. 


Forskjellige Syrer ordnede efter deres Mætningsevne. 


ra Ef SN 
SER re BE BE Der la GE 
C 27,27 s 
Kulsyre ( 873 | CO02 | 36,36 |275 [10,000 
Svovelsyr- if S 50 
Bk | er | S0a NE 140 ne 
f C 35,29 | 
Cyansyre N 441,17 CON 0 23,54 1.425 Er 
! O 23,54 | 
i B 31,28 | 
Borsyre ( 0 68,72 | B 02 22,923 | 436,25 | k 
C 33,33 Ps | 
Oxalsyre | 0 66,67 | C2 03 22,223 | 450 hur 
C 32,44 | 
Myresyre H 2,70 CH Oz NEGER ES 
O 64,86 
Salpeter- N 36,84 i 
bad ( | sag ' IN Os | 20,96 |477,036 — » 
Svovelsyre ( É an | S 03 20 500 NRU 
Chlorunder- (f Ci 81,61 i FU 
mme ( ge ' CkO0O | 18,89 (543,75 | , 
Svovel- S 66,66 eo : 
"deri | O 33,34 | 0: 16,58": 600 i: 


%) Handbuch der Chemie etc, von J. Liebig 2. Bd, Side 605. 


178 


rr ned 
C 48 
Aconilsyre K H 4 Ca He 03 | 16 625 10,000 
O 48 
C 47,06 
Eddikesyre K HM 5,88 C1 Hz 03 | 15,68 | 637,5 > 
O 47,06 
Salpetersyre K ER ' N»2 05 17 SORTE Er 
Po 03 
Phosphor- |f P 36,27 eller eg FRYSE 
syrling O 43,63 ae 29,08 | 343,75 ” 
Citronsyre C 41,38 g z 
og Æblesyre PAL Cr H203 113,70" 7235 7 
Chlorsyrling p: es | gro (135) 43l7s 
C 55,38 
Propionsyrel! H 7,69 Cs Hs 03. | 12,31. | .812,5 EE 
O 36,93 
i. C 36,36 
Rn H 303 (| C1H20s | 12,412. | 825 5 
O 60.61 | 
Chlorunder- |f CI 52.56 Ø 75 
syre O 47,44 ' au: 1149586 :534 i 
Po 05 
Phosphor- |f P 43,67 eller 11.266 | 887,5 
7 P. 0; eller eller Øg 
syre || 0 56,83 )! ZZ |) 22,532 | 443,75 
Svovel- S 44,44 Å 
undersyre ( O 55,56 ) Sele 11505008 KG 
Chlorsyre NG Eg ) GTO; | 10,65194375 1 
C 60,76 
Smårsyre H 8,87 | Cs H; 03 | 10,123 | 987,5 å 
O 30,37 
230 
Oxaminsyre | Aj sg C: HONO; | 10 1000 x 
0 50" | 


RE rd 
re jer ron ent 
552 
Urinsyre SE: CS No Hs 03|  9,523/1050  |10,000 
(0) 28,57 
Trilhions S 5454 || 520 9,09 [4100 
SERVANT h 0/48, 46 AS) i ig 
bl 
Be ( E yen ' €1 0% 8,74 |1143,75 | 4 
å | 
Valeriane- (| C 64,51 
syre ' H 9,68 V Cio Hs 03 8.603| 1162,5 E 
| 0 25,81 ( 
Ås 03 
hrsentk= |fås za ÅR, || Bon ta | 
Eyning "| 0-24,25 re 16,128 620 f| 7 
C4 
Meconsyre | H 2 Ci Ho 0; 8 |1250 ” 
O 56 
Sulfæthyl Are. 
eN) H: 4,97 1262,5 
svovelsyre | 0 39,60 ig Hs S> 05! … 7;92 j gg 
S 31,66 
Dobbelt C 11,65 
svovelsyret |] H 2,92 (| Co Ha rå 7,767/1287,5 | » 
Methylilte 0 7,76 2 SO3 
S0377,67 
Tetrathion- r, 
Fate sd) so (ant |, 
Ælheroxal- | C 4404 
syre, Viin-k H 4,56 1 CsHsO7 | 7,384 13625 | , 
oxalsyre O 51,40 
67.29 
Capronsyre K H 10,20 V C1o Hui 02 | 7,476 1337,5 
O 22,42 3 i É 
bj . 
C 74,33 
Benzoesyre H dt | CuHs 03! 708 fas 
21,25 
As 05 
Ø É ni 6,944! 1440 
Arseniksyre 1% anes Mn aæ Mill 
! EET 13,888! 720 


får SEEREN Fona HERE Er 
jeg 1 03382] 5205 | 667 | 1500 | 10,000 
2. 
C 20 
Glycinsal- N 23,33 
petersyre H 3,33 Ca No Hy O8| 6,67 | 1500 z 
O 53,34 
i; C 69,42 
enn, H 10,74 1 Ca H12 02| 6,61 | 15125 |, 
y O 19,84 
Chlormethyl- C 9,881 
Svovelsyr- H 1,64 (|! Co» CI He 
ling (vand- |) Cl | Ss 05 | bla kede sg ED 
hold.) So 0559,24 
C 28,70 
5% Hr Sk N 11,80 CGN Ho 0:| 6,451 | 1550 ig 
(8) 45, 17 
Suurt Cc ER 04 |) 0, HGS208, 
svovelsyret Has 2 (SO3) CAY 6,85 | 1575 5 
Æthylilte É 25740 Hs 0 HO 
C 65,12 
Salicylsyre H 3.87 XV Cu Hs 05 | 6,202 | 1612,5 > 
O 31,01 
C 18,60 
Kakodylsyre tø PEK CaH6As2 03) 6,202 | 16125 |  » 
(9) 18,61 | 
C 7111 
Caprylsyre HAT å C16 His 03 5,93 1687,5 mk 
O 17,78 
| 
| C 77,69 
Kancelsyre | Hi 5 C18 Hz 03 546 1473005 ag 
O 17,28 
C 41,96 
Amylsvovel-|) H 7.69 af T É 
Srling S 2237 C1oll:1S2 05| 5,599 | 1787 y 
O 27,98 
C-67;13 
Mandelsyre H 4,90 Cc Hx 05 5,596 | 1787,5 ni 
OBO" | 


Sammen= 
sætning. 


C 33,10 

Butylæther- H 6,21 
Ssvovelsyre 057552 
S0355,17 

Pelargon- C 72,52 
syre H 11,36 

O 16,12 

Amyloxal- C 55,63 
syre H Y%28 

O 37,09 

Chlor- C 15,53 

; CI 68,93 
eddikesyre | 15/54 
Methyltarter- C 33.56 
syre 4,90 

O 61,54 

C 53,16 

Nitrobenzin-|) H 2,53 
syre N. 8,86 

O 35,45 

C 45,28 

Lactamin- N. 755 
syre H 6.92 

O 40,25 

C 22,08 

Glycerin- H 4,30 
svovelsyre S 19,63 
O 53,99 

C5%27 

Bichlor- H"9457 
methyl- CI 43,03 
Svovelsyre S 19,39 
O 29,10 

; Sb 76,33 
Antimonsyre [ 0 Be 
| C 48,56 

Meconsyre H:0 5% 
| O 50,87 


| Formel. 


181 


Cs Hs 0. 
2 S03 | 


Cis H15 03 
Cu Hu O; 


Cx Cl3 03 
C11 H4 03 | 
N 04 


C12H11N 0: 
C6 Hr 03182 


Co Ho ed, 


2 O6 


Sb 05 


Cis H 011 


Mætnings- 
evne. 


5,515 


4,85 


4,734 


4,624 


U 


Æquiva- 
lenttal. 


1812,5 


1861,5 


1887,5 


1931,25 


19375 


1975 


1987,5 


2037.5 


2062,5 | 


2112,5 


£2162,5 


10,000 


Navn. 


Benzoe- 
svovelsyre 


Leucin- 
salpetersyre 


Svovel- 
s indigosyre 


Ælherme- 
consyre 


Bichlorva- 
lerianesyre 


Asparagin- 
svovelsyre 


Diælher- 
meconsyre 


Ælhalsyre 


Thionursyre 


Chlorviin- 
oxalsyre 


| 
| 
Ås 


å 
i 
Hi 
| 
| 
Fr: 


Sammen» 
sætning, 


C 45,65 
HR 
O 34,78 
S 417,40 
C 38,91 
H 7,01 
N 45,14 
O 38,91 


C 47,52 


9.792 


S0O3 290 (HB 
23,29 


- 17,04 


CI 63,05 
O 19,91 


182 


Formel, 


C14 Ha 03 | 
So 05 


| C10N2H1309 


HO.C4H50 
is 


Cis H, ON ) 
So O6 


jk H5C1:03 


10) 


2HO. SEA 
(NO8, 2803 


ik H;O. ' 
C11 H 011 


3 C32 Hz1 03 


Cs N5 H13 ' 
Os So OG 


| Cs Gls Ox 


| 
Mætnings- 


evne. 


4,348 


3,96 


3,653 


3,463 


3,463 


3,24 


3,24 


2,91 


2,838 


Æquiva- 


lenttal. 


2300 


12525 


2737,5 


2887.,5 


2887,5 


3437,5 


3518,75 


10,000 


183 


Mætnings- 
evne. 


Sammen- 
sætntng. 


Æquiva- 


Formel. lenttal. 


Navn. 


Dåglingsyre C3s H35 Os | 2,787 | 3587,5 | 10,000 


C54 Hs3 O3 | 1,995 | 5012,5 s 


Melissinsyre Øg 


Cerotinsyre | 


Cco Hs9 03 | 1,806. | 5537,5 


Cro Hés Oz | 1,56 6425 E 


SÆSON SD SHS ÆS 
æ 


Stearinsyre | 


Af ovenstiaaende Tabel fremgaae adskillige Forhold, som 
fortjene at fremhæves. 

Naar man fra en Syre A med et stårre Æquivalentlal træk- 
ker det Antal af Alomer, som svarer til en af de Syrer f. Ex. 
B, hvis Æquivalenttal er mindre end Syren A's, og derefter 
beregner, hvor mange Procent denne theoreliske Syre B veier, 
da vil man finde, at Syren A's Mætningsevne er lig Vægten af 
den Quantitet Iit, som fordres i en Base for at mætte den deri 
beregnede theoretiske Mængde af Syren B.  Valerianesyren 
f. Ex., hvis Æquivalenttal er 1162,5, bestaaer af C1o Ha 03 og 
har en Mætningsevne lig 8,6; drages Co Ho Ox fra Valeriane- 
syrens Sammensætning, saa bliver som Rest C 02, hvis Mængde 
udgjår 23,65 %, og for at mælle denne Quanlitet Kulsyre ud- 
fordres en Mængde Base, som indeholder 8,6 % Ilt; thi 100 
Dele Kulsyre førdre 36,36 Vægidele Ilt i Baserne for at danne 
neulrale Salte. 

Trækker man derimod Cs Hs fra Valerianesyrens Bestand- 
dele, tilbagebliver 38,6 % C2 O2, som ligeledes fordrer 8,6 % 
Ilt i Baserne for at mælttles. 

Trækkes Cs Hs fra Valerianesyrens Bestanddele, tilbagebliver 


184. 


39,77 %% Myresyre, som ligeledes fordrer 8,6 Ilt i Basen for at 
mæltes. 

Trækkes C6 Hs fra Valerianesyrens Bestanddele, tilbagebliver 
54,81 % Eddikesyre, der ligeledes fordrer 8,6 % Ilt i Baserne 
for at mæltes; og trækkes endelig C H2 fra Valerianesyrens 
Bestanddele, tilbagebliver 84,89 % theorelisk Smårsyre, som 
ligeledes paa det nærmesle fordrer 8,6 % Ilt i Basen for at 
mæltes. 

Som et andet Exempel anfårtes Kanceelsyre, Cis Hz 05, hvis 
Sammensætning er 77,69 % C 5,03 % H og 17,28% 0; Kaneel- 
syrens Æquivalenital er 1739,52, og dens Mætningsevne 5,75. 
Vægten af 41 Æquivalent Kulstof i Kancelsyren er da 4,32 %, og 
Vægten af den dertil svarende Kulsyre 15,84%, som udfordrer 
5,75 Vægldele Ilt i en Base for derved at danne et neutralt Salt. 

Vægten af en Æquivalent Qxalsyre Ca O2 vilde være 25,88, 
som ligeledes fordrer 5,75 Vægtdele Ilt i en Base for dermed 
at danne et neutralt Salt. 

Vægten af en Æquivalent Eddikesyre C4 Hz 03 vilde være 
36,68, som ligeledes fordrer 5,75 Vægtdele Ilt i en Base for 
at mæltes, 

Endelig vilde Vægten af en Æquivalent Benzoesyre være 
81,25, som ligeledes fordrer 5,75 Vægtdele Ilt i den Base, hvor- 
med den skal danne et neutralt Salt. 

Kundskaben om dette almindelige Forhold kan tjene lil at 
oplyse forskjellige specielle Tilfælde, der ellers tillægges en 
stårre Betydning, end de virkelig fortjene. Saaledes fålger 
ligefrem af Ovenstaaende, at Mandelsyrens Mætningsevne maa 
være ligesaa stor, som den Mængde Ilt, der maa indeholdes i 
den Base, som skulde mætte den i Mandelsyren værende eller 
tænkte Quantitel Myresyre. Her som ved enhver Syre vil Mælt- 
mingsevnen kun være afhængig af Forholdet mellem Vægten af 
een Æquivalent Metal og een Æquivalent af Syrens Bestand- 
dele, ligemeget om det hedder C, H, N, O, S, Cl, P eller noget 
andet Grundstof. 


185 


Mandelsyret Sålvilte indeholder saaledes paa 100 Dele Syre 
76,6 % Sålv; forsaavidt dette repræsenterer een Æquivalent 
Sålv (Æquivalenttallet regnet til 1351,25), saa vil hver Æqui- 
valent Kulstof i Mandelsyren veie 4,196 %, og den deraf dan- 
nede Kulsyre allsaa 15,39. Men disse 15,39 %o Kulsyre fordrer 
5,595 Vægtdele Ilt i den Base, som skal mætte denne Syre, 
hvilket ligeledes svarer til Mandelsyrens Mætningsevne. Een 
Æquivalent Oxalsyre vilde veie 25,18 og ligeledes udfordre 5,595 
Dele Ilt i den Base, som skal mætte den. 

Men Vægten af een Æquivalent H i Mandelsyren er 0,7 %, 
og for at omdannes til Vand behåver denne Vægt Brint lige- 
ledes paa det nærmeste 5,595 Dele Ilt. Det er altsaa aabenbart, 
at Mandelsyrens Mætningsevne aldeles ikke kan tjene som Be- 
viis for, at den indeholder Myresyre. 

Ligeledes fålger af Ovenstaaende, at Chloroxalsyrens og 
Bichlorvalerianesyrens Æquivalenttal maa være slårre end Oxal- 
syrens, Eddikesyrens eller Valerianesyrens, samt at de chlor- 
holdige Syrers Mætningsevner maa være mindre end de Syrers, 
hvoraf de ere dannede. 

Endvidere er det en Selvfålge, at Chloroxalsyrens Mætnings- 
evne nelop er saa stor, som den Mængde Ilt, der vilde udfor- 
dres i en Base for at mælte den i Chloroxalsyren tænkte Vægt 
Oxalsyre; noget, Berzelius dog i sin Tid har fremhævet som 
noget Eiendommeligt i Modsætning lil de ovenfor anfårte An- 
givelser af Dumas, at Mætningsevnen af Chloroxalsyren saavel 
som af Bichlorvalerianesyren skulde være lig Mætningsevnen af 
Eddikesyren og Valerianesyren. 

Som et ret mærkeligt Exempel paa, hvorledes Tilsidesæt- 
telsen af den ovenanfårte simple Lov om Forholdet mellem 
Syrernes Mætningsevne og Æquivalenital synes at have givet 
Anledning til Fremsættelsen af en, efter Professor S$”s Me- 
ning, mindre rigtig Forklaring over et bestemt Forsåg, hen- 
vistes til Dumas femte Afhandling om de chemiske Typer 
(Annales de Chemie et de Physique 3 S. I. 5. P. 357). I 


186 


denne øjår Forfatteren opmærksom paa de saakaldte parrede 
Syrers Tilværelse og oplyser disses Forhold blandt andet ved 
en Sammenligning mellem Svovelsyrens og Salpetersyrens Ind- 
virkning paa Benzin og Benzoesyre. Han antager nemlig, at 
ligesom Salpetersyre med Benzin danner et aldeles indifferent 
Legeme, saaledes skal Benzin og Svovelsyre danne en neutral 
Forbindelse. ,Benzin frembringer,” siger han, vel med Svovel- 


»Syre et Legeme SNE men delte er hidtil uadskille- 


»lig forbunden med Svovelsyre og danner såaledes Legemet 


C12 Hs [ FÅ ; Gesk: 2 ag 
”g EN + S 03; et Beviis for, at Dy deler Benzinets 


»Egenskaber, er ai den saaledes opstaaede Forbindelse ikke er 
»mere eller mindre suur end, om Svovelsyren havde været 
»ganske fri. Lader man derimod Svovelsyren indvirke paa 


»Benzoesyren, saa erholder man Forbindelsen DENE S 023, 


»hvori hver af de to Syrer har beholdt sin Mætningsevne, 
»idet Forbindelsen optager to Atomer Vand, naar den er fri, 
»og fordrer 2 Atomer Base til sin Mætning.” 

Undersåger man noget nåiere, hvad der skal forstaaes ved 
det Udsagn, at i Benzinsvovelsyren er Svovelsyren ikke mere 
eller mindre suur, end om Svovelsyren var ganske fri, da vil 
det kun sige, at Svovelbenzinsyrens Mætningsevne er saa stor, 
at dens Æquivalenttal multipliceret med samme Størrelse netop 
udgjår 10,000. Men dette Forhold finder ligesaagodt Sted, naar 
man beregner Svovelbenzinsyrens Mætningsevne efter den Mængde 
Ilt, een Æquivalent C af Svovelbenzinsyren, omdannet til Kul- 
syre, vilde fordre, eller som cen Æquivalent Svovelsyrling eller 
som cen Æquivalent Vand, alle beregnede af de Vægtdele, hver 
Æquivalent af Svovelbenzinsyrens Grundstoffer veie, vil behåve 
for al danne neutrale Forbindelser.%) Heraf folger aabenbart, 


+) Hydrater af 1 Æquivalent Mctalilte og 1 Æquivalent Vand ere her stil- 
lede liig neutrale Salte. 


187 


at man ikke mere af Svovelbenzinsyrens Mælningsevne er be- 


retliget til at antage, at Forbindelsen ER er neutral og S 03 


i fri Tilstand, end til at antage, at AE 


geme, og at een Æquivalent S Os er i fri Tilstand, eller endelig 


at DE 9 danner en neutral Forbindelse, og 1 Ægquivalent 


| er el neutralt Le- 


Kulsyre er fri. — Det Sande er, al Svovelbenzinsyrens Mæt- 
ningsevne er hverken større eller mindre, end den i Fålge den 
almindelige Regel skulde være, nemlig 4,35; eller 4100 Dele 
Svovelbenzinsyre fordre 4,35 % Ilt i den Base, hvormed den 
skal danne et neutralt Salt. 

Hvad Benzoesvovelsyren angaaer, da er man ialmindelighed 
bleven enig om at betragte den som en Syre, der fordrer to 
Æquivalenter Base for at danne neutrale Salte, og forsaavidt 
synes her, ligesom”ved adskillige andre saakaldte flecrbasiske 
Syrer, at indtræde Forhold, som stride imod den almindelige 
Regel for Syrernes Mælningsevne, Men dette er kun tilsyne- 
ladende; thi holder man sig til Erfaringen, da findes, at 100 
Dele Benzoesvovelsyre fordre saamegen Base til Neutralisation, 
al der i denne indeholdes 4,348 Dele Ilt. Betragtes denne 
Mængde Base for en Æquivalent, da bliver Benzoesvovelsyrens 
empiriske Formel Cx Ho S 04. Fårst naar man til Gunst for 
den Mening, at denne Syre skal indeholde 14 Æquivalenter C, 
fordobler Æquivalent Antallet, følger ogsaa, at Basemængden 
maa sæltes lig io Ægquivalenter, og da herved hele Syrens 
Æquivalenital fordobles, bliver naturligviis Syrens. theoreliske 
Mætningsevne halveret. +) 

Professor S. anseer det derfor for ånskeligt, om man for 
Fremtiden vilde fremhæve den almindelige Lov, at Syrernes 


7) I sin Afhandling ,,Ueber die chemische Constitution und Natur der orga- 
nischen Radicale” (Annalen der Chemie und Pharm. 76 B Side 29) synes 
Kolbe at have overseet det her udviklede Forhold mellem Benzoesyovel- 
syrens Sammensætning og Mætningsevnen. 


13 


188: 


Mætningsevne slaaer i det omvendte Forhold til deres Æqui- 
valenttal, mere end tidligere er gjort. Den hele Strid, om Sy- 
rerne skulle betragtes som Iller eller Brinter af bestemte Ra- 
dicaler, taber aabenbart meget af sin Betydning, naar det an- 
erkjendes, at Syrernes Sammensætning kun for saavidt har Ind- 
flydelse paa deres Mælningsevne, som Vægten af hver Atom 
Syre derved foråges. 

Alle uklare Forestillinger om den formeenllige Indvirkning, 
de electronegalive eller electropositive Bestanddele, som oplages 
i Syren, kunne have paa dens Mætningsevne, ville herved falde 
bort. Ligeledes synes det aabenbart, at den saa ofte omtalte 
Omstilling af Atomerne aldeles ikke udåver nogen Indflydelse 
påa Syrernes Mælningsevne. 

Istedenfor en Deel reen theoretiske Formodninger om 
Grundene til Syrernes stlårre eller mindre Mætningsevne, som er 
den bedste Maalestok, vi for Tiden have for Syrernes Suurhed, 
naar herved ikke skal tages Hensyn til Syrernes Intensitet, kan 
man allsaa opstille fålgende Love, ligefrem udledte af bestemte 
Erfaringer og vedtagne Beregninger. 

1) En Syre eller et andet Legeme, som indeholder Ilt, og som 
ved al træde i Forening med Baser danner bestemte For- 
bindelser, vil besidde en saameget stårre Mætningsevne, 
som Legemeis Æquivalenltal er mindre. 

2) Med Æquivalenttallets Forågelse aftager Mætningsevnen, 
ligegyldig om Ægquivalenitallets Forstårrelse hidrårer fra 
Optagelsen af electronegative eller eleciropositlive Legemer; 
enten disse træde ligefrem til, eller de indtræde i Syren 
som Stoffer, der substituere andre Grundstoffer, naar kun 
det nye Legemes Æquivalentltal er slårre end det Legemes 
Æquivalentlal, som substitueres. 

3) De vandfrie Syrer besidde en stårre Mætningsevne end 
Hydraterne af samme Syrer. 

4) Det er Legemernes Vægt og ikke deres Stilling, som udåve 
Indflydelse paa Syrernes Mætningsevne. 


189 


5) Mætningsevnen af hele Syren er lig den Mængde Ilt, som 
udfordres i en Base, der skal mælte den Quantitet Iltesyre, 
som kan frembringes af hvert enkelt Æquivalent af Syrens 
"Grundstoffer. 

6) To Syrer, som ikke ere isomere, men bestaae af samme 
Grundstoffer, kunne ikke have samme Mætningsevne. 

7) To Syrer, som bestaae af ulige Gruudstoffer, kunne have 
samme Mætningsevne. 

8) Mætningsevnen vil i mange Tilfælde kunne afgive Hoved- 
kjendemærket for Syrerne, 


Anmærkning. Svovelsuccinylsyren synes at danne en mærkelig 
Undtagelse fra andre Syrer, forsaavidt dens Mætningsevne 
angives stlårre, end den efter Beregningen skulde være. 

Da man imidlertid ikke er enig om denne Syre fordrer 
4 eller 3 Atomer Base for at mæltes, og vore Kundskaber 
om denne Syres Forbindelser med Baserne endnu kun ere 
meget ufuldkomne, såa antog Professor S., at man med 
Tiden vil lære at kjende saadanne Salle, som kunde vise, 
at denne 'Syres Mætningsevne kan bringes i Overeensstem- 
melse med de ovenanfårte Love. 


Derefter meddelte Hr. Professor Steenstrup fålgende, nær- 
mest derlil foranlediget ved Professor P.-J. Van Benedens: ,la 
génération alternante et la digénése:” 


Professor P.-J. Van Beneden ved Universitelet i Lowen 
har gjentagne Gange i Tidsrummet fra 1847—1853 til Brisseler= 
Academiet, V'académie royale de Belgique, ”meddeit Bidrag til 
de lavere Dyrs Forplantnings- og Udviklingshistorie, der paa 
mange Maader beråre de af mig under Navn af Opamning eller 
Generalionsvexel fårst sammenstillede Forhold, og i Anledning 
af disse Beréringspunkter har han altsaa ikke ret vel kunnet 
undlade at omtale mit flere Aar forud (1842) udgivne Skrift om 


hint Emne, de Anskuelser, jeg deri havde yltret og de Iaglta- 
ist 


190 


gelser, der laae til Grund for dem). Dette gjør imidlertid denne 
min belgiske Collega paa en saa egen Maade, at det maalle 
ansees som en ulilborlig Ligegyldighed fra min Side, læn- 
gere al tie slille til de aldeles urigtige Fremstillinger af hvad 
jeg har sagt og lært, som han har givet i flere af sine kor- 
tere i Academiels Bulletins optagne Meddelelser, har gjentaget 
i en udarbeidet Afhandling i samme Selskabs Mémoirer, og 
endelig har søgt at forsvare og hævde i en sidste Meddelelse, 
der bærer Overskriften: ,la génération alternante et la digé- 
nése”, efterat han fra en anden Side var gjort opmærksom 
påa det Vrange i flere af dem. p 

Den af Hr. Van Beneden brugte Fremstillingsmaade har der- 
for aftvunget mig efterfålgende faa Modbemærkninger, som ikke 
have kunnet undgaae el bestemt Præg af en Reclamation imod 
denne Forfatter, og den har endvidere gjort det nådven- 
digt for mig at lade disse Modbemærkninger udkomme i et 
Sprog, som er tilgængeligt for et stérre videnskabeligt Publicum, 
og navnlig for det, der især maa anilages at benytte Hr. Van 
Benedens Skrifter. De ville derfor udkomme i det franske Sprog, 
som en særskilt lille Brochure. Da en saadan imidlertid 
maa antages at ville dele Smaaskrifternes almindelige Skjæbne, 
snart igjen at forsvinde af Lilleraturen, medens de Yltringer, 
imod hvilke den var rettet, ved deres Optagelse i Briusseler- 
Academiels Bulletins og Skrifter have faaet en blivende Plads i 
denne, har det ikke kunnet være mig ligegyldigt, om mine 
Modyttringer erholdt en lignende Plads, eller ikke. Ønsket om 
at kunne henvise til et bestemt Sted, hvor de kunne såges, er 
derfor med blandt de Bevæggrunde, der have bestemt mig til at 
forelægge Selskabet mit aabne Svar paa Hr. Van Benedens 
Fremstilling, men en ikke ringere Bevæggrund til Forelæggelsen 


”) Om Forplantning og Udvikling gjennem vexlende Generationsrækker, en 
særegen Form for Opfostringen i de lavere Dyrklasser, Et Indbydelses- 
skrift til Ezamen Årtium og den offenlige Skole-Examen ved Soråe Aca- 
demie i Juli 1852. Kjobenhavn 1842, 4to S,I—IY og 1—76, med 3 Tavler. 


191 


af disse Bemærkninger har-jeg i selve deres Gjenstand, da de 
angaae nogle af de vigtigste physiologiske Spårgsmaal og tjene 
lil at oplyse disse — idetmindste fra deres historiske Side, idet 
de af Enhver, der kjender nåéie til Emnets vel faa-aarige men 
temmelig rige Litteratur, turde findes at bidrage til Forstaael- 
sen ogsaa af andre end netop de af Hr. Van Beneden givne 
Fremstillinger. 


Under Tilel af ,la génération alternante et la digénése” 
har Prof. P-J. Van Beneden i Nr. 4 af Bulletins de Académie 
royale de Belgique for indeværende Aar ladet indrykke en Med- 
delelse til Brisseler-Academiet, der er fremkaldt ved en Rap- 
port, som en af delte Academie nedsat Commission har afgivet 
til Ministeriet om det Arbeide over Bændelormene, der concur- 
rerede lil den store prix qvinqvennal. Af denne Meddelelse, 
hvoraf han velvilligen har sendt mig et særskilt Aftryk, seer man, 
at den ovennævnte Commission udfårligen maa have sammenlignet 
de af Hr. Van Beneden formentlig vundne Resultater og Anskuel- 
ser med dem, som jeg har bekjendtgjort, da jeg i 1842 fremstil- 
lede som eet stort og sammenhængende Phænomen den eiendom- 
melige Forplantningsmaade hos mangfoldige af de lavere Dyr, 
som jeg efter det derved mest fremtrædende ydre Forhold be- 
tegnede med Navnet af Generationsvexel eller. Opamning. Det 
fremgaaer endvidere af Hr. Van Benedens lille Skrift, at Commis- 
sionen ikke synes at have villet tillægge alle hans Meninger og 
Resultater den samme Oprindelighed, som han selv, og idet 
han nu stræber at forsvare sig i saa Henseende, har han ikke 
blot sågt at hævde sig Paterniteten til flere af de allerede i 
i mit ovennævnte Skrift om Generalionsvexlen aldeles bestemt 
fremsalte Anskuelser, men tillige i det hele taget benyttet dette 
mit Arbeide paa en saa urigtig Maade, at jeg ikke bår tie 
stille dertil, og det saameget mindre, som denne Fremfærd er 
en yderligere Gjentagelse af hvad han allerede har tilladt sig i 


192 


flere tidligere Afhandlinger, der ere indrykkede dels i Acade- 
miets Mémoirer dels i dets Bulletins. =) 

Udfårligen at gjennemgaae her alle disse Hr. Van Bene- 
dens Årbeidér vilde imidlertid fére mig forvidt, og jeg vil der- 
for indskrænke mig til at fremdrage de væsenligere Punkter, i 
hvilke jeg troer med god Grund paa Videnskabens og egne 
Vegne at maalte anke over hans Fremgangsmaade, og navnlig 
vil jeg holde mig til hans sidste Meddelelse. 

For at vise, at hvad han kalder ,digénése” er et helt an- 
det og mere omfaitede Phænomen, end det jeg har paavist hos 
de lavere Dyr og kaldt Generalionsvexel, fremstiller han saa- 
ledes den urigtige Sætning, at jeg kun anerkjender Genera- 
tionsvexlens Tilstedeværelse hos de Dyrformer, hos hvilke Ræk- 
ken af de med hinanden vexlende Generationer frembyder en 
ydre Formforskjellighed, og at jeg lægger hele Vægten paa 
denne ydre Formforskjæl. Side 7 af ovennævnte Skrift hedder 
det derfor med Ord, som Forfatteren henter af sit Arbeide over 
Cestoiderne: ,Les phases que parcourent ces embryoris ovigénes 
ou phylogéne, ne sont pas toujours les mæmes, disais-je, et, 
lorsque ces individus présentent des différences, il y a, pour 
M. Steenstrup, une,génération alternante”, og derlil fåier 
han: ,C'est tout ce que je puis en dire encore aujourd'hui, 
aprés tous les intéressanis travaux, qui ont paru depuis. J'élais 
persuadé déjå, en écrivant ces lignes, que le fond de la que- 
stion n'était pas lå, on M. Steenstrup le placait;” samt fort- 


7") Saaledes i det ovennævnte Arbeide over Cestoiderne i Mémøires de V'aca- 
démie royale des sciences, des lettres ect des beaux-arts de Belgique, tome 
XXV. 1850: Recherches sur la faune littorale de Belgique, par P.-J, Van 
Beneden, professeur a I'université catholique de Louvain, Les vers cestoi- 
des, (considérés sous le rapport physiologique, embryogénique et zoo- 
classique).. Mémoire accompagné de 24 planches. 

I Forfatterens: Note sur le développement des Tétrarhynques (ex- 
trait du tome XVI. nr. 2 des Bulletins. 1849), og i 

Un mot sur le mode de reproduction des animaux inférieurs, (extrait 
du tome XIY. no, 5. des Bulletins de 'academie royale de Belgique. 1847.) 


EJ 


2 


193 


sætter nu fremdeles saaledes: ,En effet, la génération alter- 
nante consiste, d'aprés M. Steenstrup, en ce qu'un animal, au 
lieu de donner naissance å un animal semblable å lui, en pro- 
duit un, qui ne lui ressemble pas, mais qui produira une pro- 
géniture semblable au premier parent. — Åinsi que nous allons 
le voir, la forme est un point tréæs-secondaire dans celle que- 
stion, et toule la théorie s”écroule du moment qu'on en fait 
abstraclion, M. Steenstrup n'a vu qwune face d'un phéno- 
méne, et å cette face il a donné un nom; ce nom je Vaccepte 
pour le cas spécial, mais je n'en veux pas pour le phénoméne 
dans son ensemble et que je vais avoir I'honneur d”exposer.”+) 

Jeg behåver kun at henvise Prof. Van Beneden til første 
og anden Side af den Bog, hvoraf hans Skrifter vise, at han 
har åst saameget, for at paapege det aldeles Forvanskede i den 
mig her tillagte Anskuelse, hvad der ivrigt jo ogsaa vil være 
bekjendt nok for alle, der have benyttet Bogen %=). — 

Det hedder der: ,Der eigentliche Inhalt dieser Abhandlung 


+) I Citater udhæver jeg her og i det Fålgende med Cursiv de Udtryk, der 
her fornemlig komme i Betragtning, selv om de ere trykte med sædvanlige 
Typer hosForfatterne; hvad de tillige have fremhævet er betegnet med ,. 


++) Uber den Generationswechsel, oder die Fortpflanzung und Entwickelung 
durch abwechselnde Generalionen, eine eigenthimliche Form der Brutpflege 
in den niederen Thierclassen. Von J. J. Sm. Sreenstrup. Auf Veranlas- 
sung des Verfassers nach dem Manuscripte desselben ibersetzt von C. HA. 
Lorenzen. Copenhagen 1842. — Den tydske Udgave anfåres her ikke al- 
lene fordi det er den, Hr. Van Beneden har benyttet, men fordi jeg i dens 
Fortale har erklæret at jeg ånskede den betragtet som Originalen; af de 
tvende samtidigen omtrent udgivne Bearbeidelser er nemlig den danske 
som et academisk Program ikke kommet i Boghandelen og mangler des- 
uden det fårste Afsnit, der i den tydske er overskrevet Vorwort (Side 
V—XVII). — Den engelske Oversættelse (der er er bearbeidet efter den 
tydske Udgave) indeholder dette Afsnit, men er udgivet allene for Med- 
lemmer af Ray Society: On (he Alternation of generations, or, the pro- 
pagation and development of animals, trough alternate generations: a pe- 
culiar form of fostering the young in the lower classes of animals, by J. 
J. Sm, Steenstrup, Lecturer in the Academy of Sorde. translated from 
the german version of C. H, Lorenzen by Georg Busk. London: printed 
for the Ray Society 1845. 


194 


ist der Grundgedanke, welcher sich im ,Generationswechsel' aus- 
spricht: in dieser merkwirdigen, bisher unerklårbaren Erschei- 
nung in der Nalur%), dass ein Thier eine Brut gebårt, die nicht 
dem Multterthiere åhnlich ist oder wird, sondern, diesem unåhn- 
lich, selbst eine Brut hervorbringt, die zur Form und ganzen 
Bedeutung des Mutterthieres zurickkehrt, so dass also ein Mut- 
terthier nicht in seiner eigenen Brut sondern erst in seinen 
Nachkommen des zweiten, dritten u. z. w. Gliedes oder Gene- 
ralion seines Gleichen wiederfindet”; 0. s. v. — 

Jeg nåies fålgelig ikke med at blot Formen vender tilbage, 
men Betydningen (valeur), jeg fordrer at der efter een eller 
flere Generationer alter skal fremkomme et Dyr, der skal ikke 
blot ligne det oprindelige Moderdyr, men være ligt med det 5: 
lige-betydende med det, eller af samme Værdi som det, og denne 
fælleds Værdie med Moderdyret skal en saadan senere Ge- 
neration vise udlrykt deri, at den ligesom Moderdyret skal 
ydurch Ejer die Art verpflanzen”, som det hedder nogle Linier 


=) Begyndelsen af dette Citat er i den engelske Oversættelse — hvis Forfat- 
ters Flid og Omhu for Gjengivelsen jeg har Grund at paaskjånne — ble- 
vet urigtigen gjengivet, og har derved været uheldig nok til at bestyrke 
Professor Owens Vildfarelse med Hensyn til min Bogs Formaal og at give 
hans Behandling af den en egen Colorit. Det hedder nemlig S$, 1: The 
special subject of this Essay is the fundamental idea expressed by the 
words ,alternation of generations” or the remarkable, till now inexplicable 
natural phenomenon 0. s. v. y»istedetfor: the idea manifested in the al- 
ternation of generations, in that remarkable 0. s. v. 

'Til denne Rettelse vil jeg endnu fåie en anden, da her ligeledes den 
beråmte Physiolog har ladet sig vildlede til Udtalelser imod mig, som han 
visselig vilde have tilbageholdt, havde han, som jeg ved den Slags Dråf- 
telser af en Forfatters Udtryk havde ventet det af en Mand som Professor 
Owen, benyttet Øriginalen istedet for en ,translation of a translation” 
i hvilken ,the author's meaning may probably have suffered a little in 
each change of language” (Alternation of Generations. S. VIT.). ,It is 
qvite erroneous to term a ,Scyphistoma' the larval condition of Medusa 
aurila, since a ,Scyphistoma' never becomes a , Medusa (auritay” S. 6 
efr. Owen. Parthenogenesis S. 38. Det sidste lille Ord ,,aurita” er nemlig 
forglemt i den engelske Oversættelse, og Prof. Owen vil nu skjånne, at 
jeg nok kan kalde denne Scyphistoma en ,pedunculated Medusa”, fordi 
jeg ikke vil indrémme at den er en ,larval Medusa aurita”, der er et langt 
speciellere Begreb. 


195 


nedenfor, og saaledes som det hele Afhandlingen igjennem er 
fordret af alle de Generationer, jeg har anseet for de fuldkom- 
nere eller Rækken afsluttende, nemlig: at de skulle være kjøn- 
nede og frembringe Æg (sammenl. f. Ex. for Meduserne S. 17.) 
Corynerne S. 25. Salperne S. 44. Distomum S. 74, Aphiderne 
S.121). Netop det modsalte Forhøld er fremhævet om de for- 
beredende Generationer, det at de ikke kunne frembringe Æg, 
og ikke have virkeligt Kjén og kun af de i deres Legemer nedlagte 
Spirer eller Kim kunne udvikle nye Væsener. Med særligt Hensyn 
til alt hvad der gjennem hele Afhandlingen var fremstillet om disse 
forberedende Generationer, hedder det jo egsaa derfor udtrykke- 
ligen i Vorwort S. IX, at disse das gemein haben, dass sie alle 
(i fårste Generation nemlig) aus Eiern entstehen, ohne Eier gebåren 
zu kånnen, alle aus den in ihrem Innern sich befindenden 
Keimen eine Brut ausbriiten 0.s. v.; ,alle desselben Geschlecht 
sind”, det vil sige, (som det nærmere udvikles S. 125 og S. 126) 
ere qvindelige Former med eiendommelig hæmmede Forplantnings- 
redskaber eller ,,agame” Van Ben. — Jeg troer, at Enhver maa 
indromme mig, at Ingen, mere end jeg, har anseet det nådven- 
digere, paa Videnskabens daværende Slandpunt, at sondre mellem 
disse to Forplantningsmaader, og trængte Forfatteren til at see det 
sagt med endnu bestemtere Udtryk end de ovennævnte, vilde 
han have kunnet finde det skarpt og med fremhævet Tryk 
udtalt i min af ham selv citerede Afhandling om Hermaphrodi- 
lismen. Side 5 og 6 og endnu mere S. 86 hedder det: ,Saameget 
synes imidlertid mine i lang Tid fortsatte Undersøgelser at have 
vist mig, at hvad enten disse (9: de forberedende eller agame Gene- 
ratiøners) Formeringsmaader yttre sig som Knopskydning og 
Formering ved Rodskud, eller som en ,Tverdeling” og ,Længde- 
deling” eller som en Overbefrugtning (Superfætatio, f. Ex. hos Aphi- 
derne) ere de kun at betragte som forskjellige ydre Former, 
hvorunder Opamningen eller Generationsvexlen træder op paa 


”) Dansk Udg. S. 9, 13, 24, 40, 66. 


196 


forskjellige Punkter i den organiske Natur; ingensomhelst Art 
er bunden bestandig til de nævnte Formeringsmaader, men 
disse Formeringer sluite altid, efter en for hver Art bestemt 
Række, med Frembringelser af Væsener, som danne Æg og af- 
sondre Sæd og saaledes træde igjen tilbage under de sædvan- 
lige Forplantningsforhold,” 

Denne de saakaldte kjonslåse Formeringsmaaders Henvis- 
ning som Led indenfor den almindelige Forplantningsmaade ved 
de tvende Kjon, og deres Forsvinden som selvstændige For- 
plantningsmaader, til hvilke allene visse Dyreformers For- 
plantning skulde være indskrænket, er sikkert ikke en af de 
mindst vigtige Anskuelser, som Læren om Opamiingen har fort 
med sig. %) 

Det er en bekjendt Sag, at denne dobbelte Generations- 
maade er fremstillet som et væsenligt Træk ved den af mig 
betegnede Generalionsvexel, og naar derfor Hr. Van Beneden 
S.40g5 i sin ovennævnte Piece med særeget Tryk fremhæver, 
»Pour mot” — ,le fond du phénoméne — .se irouve dans le 
double mode de reproduction par sexes et par agamie', ainsi que 
nous le verrons plus loin avec les preuves å Vappui”, og i Mod- 
sælning dertil bestandigen antyder eller aabenbart udtaler, at 
jeg har søgt det han kalder ,le fond de la question” i Form- 
forholdene”), saa kan jeg, selv om jeg vil vælge den mildeste 
Forklaring, heri kun see en saa stor Letfærdighed i Opfattel- 
sen og Gjengivelsen af andres Meninger, at jeg indtil videre 
ikke kan indromme Van Beneden Ret til at have nogensom- 
helst Mening om, hvor jeg såger eller ikke såger le fond du 
phénoméne. 

Men er saaledes netop det Forhold, Van Beneden an- 


+) Sml. Reichert: Die monogene Fortpflanzung (Zur Jubelfeier der kaiser- 
lichen Universitåt Dorpat. am 12. und 13. Dezemb. 1852. Dorpat 1852. 
Å4to, 150.) S. 17, 18 og fl. St. 

"”) Foruden de anfårte Steder see S. 10. Anm. og S. 15 (Bulletin 1853. S. 17. 
Anm. og S. 22.) 


197 


seer for Grundforholdet i hans ,digénése” oplaget med i den 
af mig fremstillede Opamning, saa kan hint Begreb ikke være 
mere omfattende end dette, og et simpelt Bevis herfor, som 
ikke burde have undgaaet min Collega, er den Kjendsgjerning, 
al -hvorvel Van Beneden opstiller fem »Kategorier” af sin 
digénése og anfårer, at af disse kun Ill og IV svare til min 
Opamning, saa ere dog de anfårle Exempler paa de andre 
Kategorier: I II og V, netop saadanne, som jeg har henfårt til 
denne allerede i mit Skrift om Generalionsvexlen og endnu 
mere i min Afhandling om Hermaphroditismen (Nais, Syllis, — 
Ascidiæ sociales, som Ascidiæ composilæ — Aphiderne). ”) 
Ved min Fremstilling af Generationsvexlen gik jeg fornem- 
lig ud paa at paavise Phænomenet som saadant, eller om man 
vil: de fælleds Yttringer af Phænomenet; thi det Sammenbindende 
og Forenende i de enkelte Yitringer, som jeg grupperede sam- 
men, var ikke får blevet opfattet eller udtalt. Atjeg dog ikke 
blev staaende ved de ovennævnte væsenlige Træk af Phæ- 
nomenet — dem Van Beneden betegner: ,le fond du phé- 
noméne”, — men sågte endnu en dybereliggende Grund for 
disse, turde tilstrækkelig fremgaae af begge de af vor For- 
fatler selv citerede Afhandlinger, men jeg sågte den ad Un- 
dersågelsens Vei, fordi det er paa det Factiske at Opfattelsen 
deraf skal stålte sig. Mine ovenfor anfårte Ord om den dob- 
belte Fvorplantningsmaade fortsættes S. 87 saaledes: ,Hvor- 
vel vi ikke kjende de mellemliggende, opammende Generatio- 
ners første Tilstand, er det almindelig antaget, at de ikke have 
deres Oprindelse fra de sædvanlige Kjånsstoffer, Æg og Sæd. 


+) Til det her imod Van Beneden Fremstillede maa jeg ogsaa, idetmindste 
midlertidigen, henvise Prof, R, Leuckart i Giessen, forsaavidt han ligeledes 
i flere af sine Skrifter har ubjemlet ladet mig lægge Generationsvexlens 
væsenligste Eiendommelighed i Formforholdene: (see f. Ex. Rud. Leu- 
ckart.. Ueber Metamorphose, ungeschlechtliche Vermehrung, Genera- 
tionswechsel, i v. Siebolds og Kållikers Zeitschrift f. 1851, S.183—184., 
sml. Bergmann und Leuckart Anatomisch - physiologische Ubersicht des 
Thierreichs. 1852, S. 663, 


198 


Mine Undersågelser lade mig dog ikke i Tvivl om, at deres 
tidligste Tilstande: Kimen, Knopkimen (germes, bourgeons 
Van. Ben.) 6.s.v. ere celleagtige Legemer, som Ægget, og at 
de have, ligesom dette, deres Oprindelse ikke vilkaarligen fra 
ethvert Sted i Legemet, men fra bestemte dertil uddannede 
Punkter og i Redskaber, der svare til Forplantningsredskaberne 
og hos mange have Form og Beliggenhed tilfælleds med disse.” 
Denne Udtalelse ståttede sig paa Iagttagelser ;hos Meduser, 
Hydroider, Trematoder og Aphider; men om jeg endogsaa 
saaledes kun såger Knoppe eller Yngel fremtrædende paa de 
Steder, hvor Redskaber, homoløoge med Forplantningsredska- 
berne, have deres Leie eller hvorhen de forgrene sig, har jeg 
dog aldrig turdet antage, al disse Spirer eller denne Yngel 
ere primilivt dannede der, og altsaa dannede i Kraft af en 
Virksomhed i de Organer, hvis egenlige virksomme Partie jeg jo 
ansaae hæmmet eller i en mindre udviklet Tilstand; meget mere 
tydede for mig alt hen paa, at Ynglen var her saa at sige paa 
et secundært Leie, eller var ligesom gaaet i Arv fra Dyrets 
Moder. Det Dyr, som jeg kaldte Amme, var for mig ikke selv 
en Moder men ,Qvasi-Multer”, fausse-mére, og havde ikke en egen, 
men yen blot anbetroet Yngel” og var fådt med sine Spirer (,mit 
Keimen geboren S. 126”). — At erholde en Låsning af Spørgsmaa- 
let om disse Spirers ,præcoce” Opstaaen forud for Redskaberne, 
hvori de ligge, ad Iagttagelsens Vei, og ikke saaledes 
som Professor Owen fornylig har sågt det, alene ad en 
gold Speculations Yei, anseer jeg paa den ene Side for at 
være det nærmeste Maal, man bår have for Oie, for at komme 
til Indsigt i Generationsvexlens dybere Nalur; men forsaavidt 
denne Indsigt aldrig vil naaes uden igjennem fuld Indsigt i den 
almindelige Forplantning ved Kjén, saa mener jeg paa den 
anden Side, at der først er et til Forstaaelsen af hint Phænomen 
ligesaavigtigt og endnu nærmere Skridt at gjåre, det nemlig at 
lære Betingelserne for Forplantning ved Kjån bedre at kjende, 
og navnlig at opklare de Punkter i denne, som hidtil have været 


i 
" 


199 


altfor letlelig behandlede, nemlig alt hvad der angaaer Herma- 
phroditismen.  Fålende Nådvendigheden af at detle Forhold 
nåiere droftedes, udgav jeg mine Undersågelser over Herma- 
phroditismen, i hvilke jeg var kominen til den Mening, som jeg 
endnu hylder, at Tilstedeværelsen af to Kjon i samme Dyr, 
udtrykt deri, at Redskaber for de modsalle Kjønsvirksomheder 
vare tilstede i samme Dyr og frembragte de to modsalte Kjåns- 
stofler, ikke med fyldestgjårende Grunde er bevist for noget- 
somhelst Dyrs Vedkommende, og at Hermaphroditismen derfor 
maa bevises, fårend den har Ret til at blive videnskabelig an- 
laget. Findes der virkelig i Naturen en Hermaphroditisme efter 
det Forbillede, som Qvaterfages fårst fremstillede for Synapla, 
hvor Væggene af Forplaniningsredskabet bleve Sædet for den 
mandlige eller befrugiende Virksomhed, medens dets indre 
Hulhed blev det for den qvindelige, og endnu mere: kan vir- 
kelig Sædstof og Æggestof ligge saaledes fordelt i Legemet, 
som Owen f. Ex. fremstiller det om Infusionsdyrene, saa seer 
jeg ikke, hvorledes en ,Lucina sine coitu” kan blive saa ufatte= 
lig for Owen og for dem, der med ham sætte den egenlige 
Vanskelighed ved de kjånslåse Generationers Formering netop 
deri, at Kimene eller Spirerne i dem udvikle sig uden Befrugt- 
ning. Meget mere synes mig Tilstedeværelsen af Sædstoffet og 
Ægstoffel i samme Legeme — og selv hos saadanne Former, 
som formere sig paa kjånslås Maade, — at gjåre Owens hele 
Conjectur overflådig, den nemlig, at hine Kim, som udvikle sig 
uden Befrugining, ere Blommeklåvninger, der som saadanne ere 
paavirkede af det oprindelige Moderægs Befrugtning; thi under 
en slig krypto-hermaphroditisk Tilstand maae jo Stofferne af de to 
Kjon overalt kunne træde sammen og frembringe nye Væsener, 
uden at vi med vore nuværende Instrumenter ville være istand 
til at kunne holde Oie med en slig Virksomhed. 

Man undskylde denne Digression i Anledning af den ,fond 
du phénoméne”, som Hr. Van Beneden havde ment at maatte 
tillægge mig. Man vil deraf see, at jeg mener at være kommen 


200 


lidt videre i Undersågelserne over Opamningens væsenlige For- 
hold, end Van Beneden formoder, medens der dog paa den 
anden Side er meget langt tilbage, inden jeg skulde indlade mig 
påa saadanne dybere Forklaringer over Phænomenets Mulighed, 
som dem Owen) indbilder sine Læsere al jeg har tilsigtet med 


+) Da min Bog om Opamningen ikke er oversat paa Fransk, og jeg maa 
antage, at den Omarbeidelse deraf, som den beråmte Professor R. Owen i 
London har givet i sit Skrift: On parthenogenesis, or the successiv 
production of procreating individuals from a single ovum. A discourse 
introductory to the hunterian lectures on generation and development, 
for the jear 1849, delivered at the Royal College of surgeons of Eng- 
land. "London 1849, vil, ligesom alt hvad der flyder fra denne Physiologs 
Pen, være mange franske Læsere bekjendt, medens jeg derimod ikke tår 
gjoreRegning paa, at den engelske Oversættelse afGenerationsvexlen, ud - 
givet af Ray Society, men kun for dette Selskabs talrige Medlemmer, er i 
franske Læseres Hænder, og endnu mindre tår vente, at disse skulle let- 
telig have Leilighed til at sammenstille denne engelske Oversættelse med 
den som Original udgivne tydske Udgave af delte Arbeide, tår jeg ikke 
undlade her at nedlægge min Protest imod den igjennem hele Owens Ar- 
beide gaaende Fremstilling, som om jeg ved Ordene ,,Generationsvexel” 
»Amme” 0o.s.v. eller ved ,;metaphorical phrases” af nogensomhelst Art har 
ment at kunne forklare Phænomenets dybere Grund, eller som om enten 
Prof. Edw. Forbes eller nogensomhelst anden af de hædrede Naturforskere 
eller speciellere Anatomer og Physiologer, der have udtalt sig for min 
Fremstilling af Generationsvexlen, kunde have fundet noget forklarende i 
disse Udtryk, der kun ere givne som Betegnelse for Begreber, hvilke ikke 
får vare komne til tydelig Bevidsthed. ,,The terms, siger Professor Owen 
S. 41, in which he has summed up the facts, are now commonly received 
both here and on the Continent in the sense in which he has proposed 
them, viz. as explanatory of the phænomena so generalized. It is against 
this arrest of inquiry and judgement that, I now chiefly argue” etc. og paa 
lignende Maader varierer han nu dette Thema, denne mig tillagte explana- 
tion of the phenomena, eller of the real facts, 0.s. v. igjennem hele Bogen, 
(sml. f. Ex. S. 34, 49-50, 71, 75-76). — Prof, Owen har at forsvare for mig, 
sine Tilhérere og sine Læsere, den skjæve Forestilling han giver om mit 
Skrift, og maa allene tilskrive sig selv den store Mistanke der er faldet 
paa ham om at have villet stille Andres Arbeide i stærk Skygge, forat hans 
eget skulde lyse desto klarere. I Modsætning til den dybe Indsigt i Phæno- 
mets indre Grund, som min Bog ifålge Owens Insinuation skal have fordret 
at lægge for Dagen, tillader jeg mig at erindre Parthenogenesens Forfatter 
og Læsere om fålgende Ord af min Fortale: I believe that I have given 
only tlie first rough outllines of a province of a great ,terra incognila', 
which lies unexplored before us, and the exploration of which promises 
a return, such as we can at present scarcely appreciate. Several points 


ma ak då 4 
cm" mn sst ”4 


SEGS DOK SÅ 


-+ > RE aA GRL 


"201 


min Bog, uagtet den talrige Steder giver Bevis for det Mod- 
satte. Af Digressionen tår det maaskee ogsaa fremgaae, at jeg 
fremdeles maa ansee ,Generationsvexel” som en meget passende 
Benævnelse for Phænomenet, da den tager Hensyn til den fæl- 
leds Karakter hos alle de Væsener, der udvikle sig paa denne 
dobbelte Maade, og ikke indeholder nogen forudfaltet Mening 
om den indre dybere Natur deraf, hvilket Parthenogenesis, 
Metagenesis, og andre gjøre, ikke at tale om det Urigtige i det 
forste Navns Dannelse. Navnet Generationsvexel er desuden et 
simpeli Laan fra og Erindring om den første Række af de 
herhen hørende Undersågelser, den nemlig, hvorved det vistes: 
»alternationem generationum esse legem genericam Salpis.”) 

Med Hensyn til Opfattelsen af Generationsvexlens dobbelte 
Forplantningsmaade i Almindelighed og dens Betydning i Na- 
turen er der endnu et andet Punkt, i Anledning af hvilket jeg 
maa kræve Van Beneden til Regnskab, og jeg skal derefter 
gaae over til det specielle Punkt om Cestoiderne. 

Efterat Prof. Van Beneden nemlig i sin Afhandling om Ce- 
stoiderne har sammenstillet de Phænomener, som Trematoderne, 
Campanularierne, Meduserne, Anneliderne og fl. vise i deres 


of this continent have been touched at by naturalists, who have there 
erected their beacons usually without guessing that they were all in the 
same region; the recognition of these visited points, the discovery of a few 
new ones, and the tracing out of their connection with the adjoining 
coast line, so that the connected figure of the continent might be more 
authoritatively laid down, is all that my researches claim” S. 8, eller som 
den hæderlige Oversætter gjentager det saa rigtig paa Bogens første Blad i 
sin notice by Translator”: nor is it proposed by the author to be more 
than the rough sketch of a picture, to the tilling up of which naturalists 
may, perhaps, be the sooner incited to direct their attention cet — —; 
Professor Owen synes ikke at antage, at en Naturlov kan faae sin Belys- 
ning eller Forklaring, ,,explanation”, ad mere end een Vei, og i dette Til- 
fælde kun gjennem hans parthenogenetiske Conjectur; Lyset, der udgaaer 
fra min simple Sammenstilling af Kjendsgjerningernes indre Sammenhæng, 
stiller jeg som ,explanation of the phænomena”” dristigen over for Par- 
thenogenesens mellem Begreberne Metamorphose og Generation, Indivi- 
duum og Organ hid og did svævende Lygtemand. 
”) Chamisso de Salpa. S. 10, 


202 


Forplantning, i Et og Alt i den Sammenhæng, hvori jeg har 
fremstillet dem i min Bog om Generationsvexlen, og uden at 
han her, ligesaalidt som tidligere i ,un mot sur la génération 
des animaux inférieurs”, antyder at denne Sammenstilling, paa 
hvilken han lægger saamegen Vægt”), var laant af min Bog, siger 
Forfalteren: »,Pour rendre toule ma pensée et la faire com- 
prendre aisément, je dirai que ce mode de reproduction est 
normal dans le régne végétal. La graine, qui doit donner 
naissance å un arbre, produil un prémier individu pourvu de 
feuilles et de racines; ce premier individu donne naissance å 
des bourgeous semblables å celui qui est sorli de la graine, 
et plusieurs générations se succédeni” — — — — — Une 
troisiéme sorte d”individus se déveioppe ensuile, aussi par voie 
de gemmes, ce sont les fleurs, qui ne donnent plus de bour- 
geons, mais qui produisent les organes sexucels et la semence, 
Ainsi nous voyons dans le régne vægétal, comme dans le régne 
animal, une ou deux générations par bourgeons et plusieurs 
formes dans une espéce, dont une seule, la derniére, est pourvue 
de sexe.” (Sur les vers Cestoides S. 103.) 

Lever Van Beneden i den Tro, at denne hans her citerede 
Anskuelse er helt forskjellig fra min, maa jeg tilstaae, at jeg paa 
den anden Side er forundret over, hvor heldig jeg adskillige Aar 
iforveien har været i al forudane og udtrykke ,toute sa pensée.” 
Jeg vil lade Læseren dåmme os imellem. S. 128 (Dansk Udg. S. 
69—70.) siger jeg nemlig: alle Thierformen, bey deren Entwicke- 
lung Ammen bethåligt sind, erinnern an die Forlpflanzung und 
Lebenscyclus der Pflanzen. Denn das Eigenthumliche "der Pflanze 
und gleichsam ihr eigenlliches Kennzeichen ist, dass der Keim, 
das urspriingliche Individ im Pflanzenei oder Samen, nur 
durch eine ganze Reihe von Generationen Individuen hervor- 
zurufen vermag, welche wieder im Stande sind Samen, oder 


”) ,Ce simple rapprochement va jeter un jour tout nouveau sur la classe 
des Helminthes”. Sur Tetrhynchus $.8, sml. S. 9, og fl. St, (Bulletin. 1849. 
S; 49 og 50, I.) sml. ,un Mot. etc,” S$. 15—18. (Bulletin. 1847.). 


Ek ve 


"203 


Individuen der ersten Form, hervorzubringen, der die Pflanze 
ihren Ursprung verdankte. Es ist gerade der grosse Triumpf 
der Morphologie, dass sie zu zeigen vermag, wie die Pflanze 
oder der Baum — diese nach einem bloss vegetativen Principe 
(Grundgeselze) geordnete Kolonie verschiedener Individuen — 
sich durch eine, oft sehr lange, Generationsfolge zu stets voll- 
kommneren Individuen entfaltet, bis sie nach den zunåchst vor- 
hergehenden Generationen, ,Kelch” und ,Krone', mit vollkommnen 
»månnlichen' und ,werblichen” Individuen: ,Staubblåttern? und 
.Fruchtblåttern” hervortritt — so dass nicht einmal im Pflanzen- 
reiche der grobere Hermaphroditismus gilt, welchen man noch 
im Thierreiche zu erblicken glaubt — und nach der Befruchtung 
Samen hervorbringt, der wiederum dieselbe Bahn durchlåuft. — 
Es ist diese grosse und bedeulungsvolle Aehnlichkeit, welche 
meiner Meinung nach die Eingeweidewirmer und alle Ammen- Gene- 
rationen mit dem Pflanzenreiche haben, und auf welche ich im Vor- 
hergehenden hingezeigt habe; ich måchte beynahe sagen, dass 
es etwas weniger Vollkommnes ist, das an dem Thierleben hangen 
geblieben, als dieses sich durch das Pflanzenleben empor gehoben.” 

I en Anmærkning paa samme Side af den citerede Afhandling 
omtaler Van Beneden Prof. Forbes's rigtige Forsåg paa i 1844 
al parallelisere Sertulariernes og Planternes Udvikling og hans 
Forklaring af les loges ovariennes” som ,des individus distincis 
ou agglomerés”, og tilfbier i denne Anledning: ,Mr. Steenstrup 
les prend pour des individus simples”. Disse 7 Ord om Ser- 
tulariernes saakaldte Æggekapsler — der ovenikjåbet indeholde 
en Undiagtighed, thi jeg betragter dem dog vel som des indivi- 
dus avec leure progéæniture, — ere i Van Benedens Afhandlin- 
ger de eneste, hvorved han lader Læseren ane, at jeg i mine 
Arbeider er gaaet ind påa en Sammenligning mellem Dyrenes 
Generationsvexel og Planternes Udviklingsforhold. 

Men maa jeg saaledes med Fåie bebreide Professor Van 
Beneden en utilladelig Tilegnelse af min Bogs Indhold, hvad 


det Almindelige ved Phænomenet angaaer, saa er delte ikke 
14 


204 


mindre Tilfældet med Hensyn til visse specielle Punkter, navn- 
lig for de Dyrs Vedkommende, der udgjére Gjenstanden før 
hans til Concours stillede Afhandling: Bændelormene. 

Utilfreds, som det synes, med Bedémmelses— Comitteens 
Rapport, siger Van Beneden i Noten S.9 af Piecen”): ,J”invite 
Pauteur du rapport å lire M. Steeystrup; il verra que mon 
opinion diflére du tout au tout de celle de ce savant, et que 
M. Steenstrup ma pu songer å donner un nom å ce que jai 
appelé strobila et progloitis. La série d'ariicles ou de seg- 
menis dun Ténia m'est qwun seul individu pour M. Steenstrup ; 
et pour moi, il y a autant dindividus qwil ya darticles dans 
le corps. L'opinion dEschricht est également différente de la 
mienne.”  Maalte det allerede i håi Grad overraske mig saa- 
ledes at see mig tillagt en Anskuelse, der er lige modsat den, 
jeg allerede for mere end 10 Aar siden har fremsat i min Bog 
om Generalionsvexlen og siden den Tid aarligen lært i mine 
offenlige Forelæsninger, saa maa jeg tilstaae, at det er mig endnu 
mere overraskende, hvorledes Van Beneden selv kan opfordre 
Rapportens Forfatter til at see efter i min ovennævnte Afhand- 
ling. Jeg troer enhver anden Læser vil finde det ligesaa ube- 
gribeligt, naar han læser nedenstaaende Citat af det omhandlede 
Sted i min Bog S. 115: »Sicher ist der Bandwurm nicht ein 
einziges Individuum sondern mehrere; das heisst: er besteht 
aus dem Kopfthier und der aus ihm entstandenen Brut — es 
spricht ja vieles fir diese Ansicht —; es ist sogar dargethan, dass 
die in einer zunehmenden Entwickelung befindliche Brut (Glie- 
der) sich durchaus nicht zu Thieren entwickelt, glezch dem- 
jenigen, aus welchem sie ihrem Ursprung erhålt (dem Kopf- 
gliede) wåhrend dieses allein allen ibrigen Gliedern unåhnlich 
bleibt, nie eniwickelte Fortpflanzungsorgane bekåmmt, und 
folglich auch nie Ejer legi, welches die ibrigen in grøsser 
Menge thun; dagegen hat dieses Mund und Sauggruben, kåmmt 


”) Bulletin, 1853. I, S. 16. 


205 


aus Ejern, und ist das Thier, worauf die Entwickelung aller 
andern beruht, also ein solches Thier, dem wir im Vorher- 
gehenden den Namen ,Amme' gegeben haben; und ist diese 
Ansicht richliig — wass die Zeit entscheiden muss — so haben 
naturlich die Botryocephalen, gleichwie alle in dieser Abhand- 
lung erwåhnte Thiere, welche sich durch wechselnde Genera- 
tionen entwickeln, eine ganz andere und bedeutungsvollere 
Åhnlichkeit mit den Pflanzen, als die von Prof. Eschricht auf- 
stellte. Die gross gezogenen Individuen, welche aus dem Kopf- 
individuum durch die sogenannle Qveertheilung entstanden zu 
sein ,scheinen”, erreichen also eine solche Vollkommenheit, dass 
die Ejer søgar in ihnen ausgebildet werden, bevor sie sich vom 
Ammenthicre løsreissen” 0. s. v.%) 

Men naar man nu ovenikjåbet, jevnsides med denne Van 
Benedens Paastand om, at jeg skulde ansee Cestoiderne som 
enkelte Individer, tillige paa andre Steder i hans Skrifter finder 
folgende (rigtignok ikke blot forkortede men ogsaa forvandskede) 
Citater af og Henvisninger til min Bog om Generationsvexlen : 
»Certainement le vers cestoide n'est pas un seul individu, mais 
plusieurs, dit ce savant Danois, pag. 115; et plus bas il ajoule: 
Vanimal qui sort de Voeuf est-il semblable å ceux, qve nous 
avons designé sous le nom de Amme (nourrices)? Si celle vue 
est juste, ce que le temps decidera, alors les Botriocephales ont 
une autre signification que cette que leurs donne Mr. Eschricht,” 
og »parmi les auteurs modernes — sont de puissants défenseurs 
de la nature polyzoique de ces vers: ce sont M M. Eschricht et 
Steenstrup”  (S. 96), og endog tilfåier ,,Mr. Steenstrup cite å 
Pappui de sa maniére de voir le développement des méduses å 


—— 


+) Man sammsnstille hermed endnu den S. 120 givne Sammenligning mellem 
Bændelormene og ikterne og Van Benedens Yttring S. 106 af Cestoiderne: 
»Jusqv'ici personne n'a songé å mettre en paralléle le développement de 
ces deux ordres d'Helminthes; on n”a pensé qwå I'état adulte. Et comme 
la plupart — — etc. — on comprend aisément que la base de la compa- 
-Taison manquait complétement.” 
14” 


206 


Pétat de Strobila” efr. S. 88: hvad skal man da trøe om dette 
Van Benedens Talent til efter Omstændighederne at læse den 
modsalte Mening ud af de samme Ord, og hvor er egenlig 
Grændsen for de Meninger, man kan blive paaduttet af ham? 
Hermed kunde jeg vel i Grunden nok slutte min Indsigelse 
imod den mig lillagte, besynderlige Anskuelse, men før endnu 
ved samme Leilighed at erindre Van Beneden om, hvorvidl 
Sammenligningen mellem Cestoiderne og Medusernes Strobila- 
stadium, eller mellem hine og disse Annelider tilhåre ham, 
eller ikke, vil jeg her aftrykke min paa ovenanførte Sted 
givne Note: ,Der Bothryocephalenkopf mit allen seinen nach- 
folgenden Gliedern scheint mir recht passend mit dem Scyphi- 


7 


stoma-Sirobilathiere verglichen werden zu kånnen;” nogle Li- 
nier nedenfor sammenligner jeg den med ,eine Reihe an hin- 
ander hangenden Naiden” og gjår opmærksom paa, at her fin- 
der noget ganske andet Sted end en simpel Afsnåring eller Tver 
deling af en foruddannet Krop i flere, samt at ingensomhelst 
Ring eller Del af det fårste Individuum gaaer ind i de nye, 
som fålge efter. I Overensstemmelse hermed hedder det end- 
videre i min Afhandling om Hermaphrodilismen S. 40: ,Under- 
søgelsen viser just al en stor Mængde af dem (Naiderne) ere 
ligesom ykjånslåse” od: med uudviklede Kjonsredskaber, og jeg 
har allerede tidligere i -Anledning af Opamningen eller Genera- 
tionsvexlen, ytiret mig bestemt om, at den hos Naiderne saa- 
kaldte ,Forplantning ved Tverdeling”, der giver dissc Dyr Ud- 
seende af flere efter Længden forenede Dyr, aldeles ikke be- 
slaaer i, at nye Ener udvikle sig af Led, der have tilhørt eller 
udgjort Del af et andet Ene, men de forskjellige til hinanden i 
en Række stillede Dyr maa sammenlignes med Schyphistoma- 
Strobilaformerne i Medusernes Udvikling eller med en Bothryoce- 
phalus. Fålgelig dannes Naidernes Rækker oftest af forskjellige 
Væsener, nemlig af opammende, som mangle uddannede For- 
plantningsredskaber, og opammede, der have dem. En lignende 
Forbindelse af Ledorme kjende vi alt fra gammel Tid hos Syllis 


MURET 2 mc one ESS BERG 


207 
(Nereis prolifera Mull. Zool. Dan. LI.), og nylig har Quatrefages 
stadfæstet det samme for en anden Syllis fra Kanalen, og dertil 
givel den bestemte og for den ovennævnte Anskuelses Riglig- 
hed talende Oplysning, at det forreste Dyr aldrig tager Del i 
Forplantningen, men kun det bagerste og at dette kun har ect 
Kjon og frembringer enten Æg eller Sæd.” 

Derimod har jeg ikke anvendt Navnet ,Strobila” paa Ammen 
med de opammede Led, og Æren derfor overlader jeg vis- 
selig Van Beneden; men det har været mig umuligt at fatte, 
at Van Beneden har med dette Udtryk villet mene andet, mere 
eller mindre, end hvad vi hidtil have betegnet med: ,Cestoide”. 
— Skal Rækken eller Kjæden af de med hinanden forbundne 
Slægtled hos Bændelormene endelig have en egen terminologisk 
Benævnelse, hvilket kan have sin Fordel, indser jeg ikke 
bedre end at Kjæden af Salperne og af Naiderne med deres 
Amme bår belegnes med det samme Udtryk; men under alle 
Omstændigheder synes mig da Benævnelsen og Begrebet Strobila 
(Sars) at være mindre heldigt valgt. 

Jeg forlader herved denne ubehagelige Sag, da jeg troer at 
have anfårt tilstrækkeligt, forat vise af hvilken let Natur Van 
Benedens Angivelserere%); de talrige Selvmodsigelser ++) i disse 


") I Anledning af flere Yttringer af Van Beneden griber jeg dog Leiligheden til 
endnu at spårge, om det vilde have været ubilligt at have ventet, at min 
Tvivl imod Rigtigheden af de Miescherske Iagttagelser om Filaria piscium og 
dens Forhold til Trematoderne burde noget have nedstemt Forfatterens 
Udbrud Cestoid. S. 22 ,,tout le monde crut å V'exactitude de observation 
de Miescher, méme ceux, que leurs travaux antérieurs auraient du tenir 
en garde contre de pareilles interprétations”? — og maaskee berettiget 
til et noget andet Citat end de saa curidst S. 7 anfårte sidste Linier af min 
Anmærkning S$.113. cfr. Siebolds Berichte i Erichsons Archiv 1843. S. 329. 

") Som Exempler vil jeg her til de foregaaende endnu anfåre et Par: 

»Åux yeux de Mr. Steenstrup, le scolex donc il est question dans ce 
travail, c'est-å-dire le premier åge au sortir de 'oeuf, est une nourrice: 
elle nourrit, mais ne reproduit pas; selon moi, elle reproduit, mais au lieu 
d'un oeuf elle donne naissance å un bourgcon”, Cestoides S. 24 Note. 

man sammenligne nu den oftmeldte Piece om Digenesen S.. 9 Note: 


i. ae 


gjére det desuden tildels ligegyldigt at vide, og ikke synderligt 
lånnende at udfinde, hvad denne Forfaiter egenlig har ment. 
Kun med Hensyn til Forstaaeligheden af de vigtige physiologiske 
Phænomener, som foreligge, og altsaa med Hensyn til Antage- 
ligheden eller Ikke-Antageligheden af den hele Lære om Ge- 
nerationsvexlen, anseer jeg det for hensigtsmæssigt til Fore- 
byggelse af Vildfarelsers Udbredelse i Videnskaben, endnu til 
Slutning at gjåre opmærksom paa flere væsenlige Misforstaael- 
ser og Forvexlinger i Van Benedens Fremstilling af Generalions- 
vexlen, Digénésen, hos forskjellige Dyrformer. Det er saaledes 
en uriglig Opfattelse, at de Cytæisformer, som skyde Knopper, 
ere ,dans la derniére phase de développement” (un Mot. S. 11) 
eller ere ,sous la derniére forme médusaire” (Cestoides S. 101); 
thi de ere kun meduseformede Ammer; de have vel Formen 
tilfælleds med fuldt udviklede Meduser, men de have ikke 
disses Betydning (valeur), og ingen tilfredsstillende Iagttagelse 
taler for, at de selv faae denne, men fårst deres Afkom i 
næste eller senere Generation. — Uafhængig af enhversomhelst 
Tvivl om, hvorvidt der virkelig i Naturen existerer en saadan 
Kategorie af Generationsvexel, som den Van Beneden opstiller 
under Nr. I. (Digénése S. 11; Bulletin 1853 S. 18) — i det 
mindste paa denne Maade opfaltet — tår del dog nok paastaaes, 
at det er en urigtig Tolkning, naar Microstomum henfåres der- 
til, eller regnes blandt de Dyr, der i en yngre Alder skulle 


»M Steenstrup a appelé nourrices (Ammen) le tétard, provenant d'un 
oeuf et produisant des bourgeons.” 

Eller fålgende Yttring af samme Piece S. 9: 

— — yil y a alternance dans la forme du corps, comme dans le mode de 
reproduction. Voilå le phénoméne de la ,génération alternante” dans toute 
sa simplicité, tel qw'il est entendu par M. Steenstrup. Les faits se passent-ils 
généralement ainsi? Évidemment non, la ,génération alernante” est pres- 
que l' exception”. 

og sammenholde hermed S$. 106 af Cestoiderne: 

— — »ylørsque ces individus présentent des différences, il y a pour M. 
Steenstrup une génération alternante. Il est å remarquer que cette géné- 
ration alternantle devient larégle.” 


5 
Ø 


209 


formere sig paa kjånslås Maade f. Ex. ved Tverdeling, og i en 
ældre Alder blive udrustede med Kjån og Kjonstoffer. De hid- 
til, og navnlig ved Dr. Max. Schultze i Greifswald givne Iagttagel- 
ser vidne netop om det Modsatte.%) Ingen rolig Læser kan 
finde andet i Schultzes lagttagelser og Afbildninger, end hvad 
der iagttages ved enhver Cestoide: at der hænger et Led (In- 
dividuum) med udviklede Forplantningsredskaber bag ved en 
kjånlås og til ny Knopskydning eller Tverdeling sig skikkende 
Amme. Schultzes Figur 1 fremstiller ikke een, men to Genera- 
tioner.%%) — Fremdeles er det vildledende naar Van Beneden, 
der indfårer Benævnelsen Strobila for det bestemte Begreb af 
de opammede Individer med deres Amme, og rigtignok i Reg- 
len bruger det saaledes, dog undertiden derved forstaaer kun 
den ene af disse Generationer, den opammede (S. 105 og fl. St.); 
ligeledes bruger Forf. Benævnelsen Scolex snart om Ammen i 
Almindelighed, snart kun om den fårste Fosterform, hvoraf 
Ammen fremkommer ved Metamorphose, Generation (?) eller, som 
Van Beneden maaskee rigligere vilde betegne det, ved Evagina- 
tion. — Mindre klar Opfattelse af de Begreber, som -det ved 
dette Emne er netop mest nådvendigt at holde ude fra hinan- 
den, maa det endvidere tilskrives, at Van Beneden anfårer Bæn- 
delormene ialmindelighed, og navnlig Tænia, Bothryocephalus 
og Øhynchobothryus, som svarende til Trematodernes næstsidste 
Generation%%%), da de jo aabenbart hovedsagelig modsvare 
disses sidste Generation + eet Led af deres næsisidste. Mente 


%) Dr. Max. Sigism. Schultze. Uber die Microstomeen, eine Familie der Tur- 
bellarien. Erichsons Archiv, fortg. v. Troschel. 1849. S, 280—292. Taf. 
VI. figg, 1—4. 

x4) Den ,in seltenen Fållen” af Schultze gjorte ,,Beobachtung abwechselnder Ge- 
schlechter bey einem und demselben Individuum” vilaltsaa blot sige, at det 
samme Ammedyr, istedetfor at opamme Dyr af samme Kjån, saaledes 
som det ellers er gjennemgribende Regel, enkelte Gange — hvis Iagttagel- 
serne ere rigtige — opamme Dyr af forskjelligt Kjån. efr. I. c. S. 286. 

1%%) Les Ténoides (Rhynchobotrius, Tænia, Botrioeephalus) correspondent å 
Pavant-derniére génération des Trématodes.” (Tetrarh, S. 10. Bullet, 1849, 
1. Partie S, 50). 


210 


Forfatteren virkelig at denne Parallelisering var rigtig, var han 
ikke langt fra den Mening, han feilagtigen tillagde mig og. saa 
ivrig bekæmpede, den at de våre enkelte Individer. — Endelig 
er det en beklagelig Forvirring, der fremkommer derved, at 
Van Beneden i alle sine Afhandlinger ved Monostomum muta- 
bile Zeder., der netop er beskrevet som det kjånnede og af- 
sluttende Slægtsled i Udviklingen og af hvis Æg v. Siebold 
just iagttog Ungerne udkomme, forstaaer det flere Generatio- 
ner forud for det gaaende kjånslåse Slægtled: den ,infusorie- 
lignende” Ammeform. For dem, som ved Van Benedens Vei- 
ledning skulle komme ind i Generationsvexlens Gang, er denne 
Misforstaaelse saa meget mere forvirrende, som dertil knytter 
sig hyppige Forvexlinger af de tvende tidligste Formers For- 
hold (cfr. Cestoid. 100, 101 og fl. St.), en urigtig Opfatning af 
hvad de forskjellige tydske Forfattere have anseet for slige Tre 
maloders nådvendige Parasiter, og fuldkommen Ubevidsthed om 
at den Hovedfigur hos v. Siebold, Forf. saa ofte tyder, fremstiller 
Fosteret indenfor den gjennemsigtige Æggeskal — hvilket Dække 
derfor ogsaa rask udlægges som ,une gaine formée par exsudation”, 
hvormed det unge Dyr har omgivet sig, og stilles jevnsides med 
de Hylstre, der omslutte unge Cestoider i deres Hviletilstand. 
Delte skeer med den Trematode, hvis fårste Udviklingstrin saa 
væsenlig har hjulpet os til Opfattelsen af Trematodernes og 
Cestoidernes hele Udviklingsgang, som Van Beneden med os 
selv anerkjender og betragter som paalidelig Udgangspunkt, som 
»point de comparaison”, og som et Dyr, ,que tous les Helmin- 
tologistes connaissent aujourd'hui.” +) 


%) Note sur Tetrarhynchus S. 8; Bulletin 1849. S. 48. — Paa disse Forvir- 
ringer i Opfattelsen af Monostomum har idvrigt allerede v. Siebold gjort 
opmærksom i hans Afhandling: Uber den Generationswechsel der Cestoden, 
nebst einer Revision der Gattung Tetrarhynchus. Zeitschrift f. wissen- 
schaftl. Zoologie. 1850. S. 253. 


Z5”  Juryens forannævnte gjennem Briisseler - Academiet til Ministeriet afgivne Dom 
over Prof. Van Benedens Arbeide har jeg først læst efter at disse mine Bemærk- 


ninger vare skrevne. 


211 


Hr. Cand. theol, Botaniker Chr. Vaupel indsendte en Afhandling 
over det fossile Naaletræ i vore Leer- og Sandlag og ved vore 
Kyster, hvilken Afhandling han ånsker optagen i Selskabets 
Skrifter. Comitee: Etatsr. Forchhammer, Prof. Steenstrup, Prof. 
Liebmann. 


Hr. C. Piel, for nærværende Tid i Wien, indsendte en 
trykt Afhandling over Hyalographien, ledsaget af ætsede Pla- 
der af Glas og Kobber, samt forskjellige Aftryk. Selskabet 
bemyndigede Secretairen til at takke Indsenderen for denne Med- 
delelse. 


Hr. Observator Schjellerup indsendte en Afhandling over den 
af Tycho Brahe iagitagne Comet af 1580, efter de paa det 
Kongelige Bibliothek opbevarede Original-Iagttagelser, hvilken 
Afhandling han ånsker optagen i Selskabets Skrifter. Comitee: 
Prof. Olufsen, Prof. Pedersen, Oberstlieutenant Andræ. 


Mødet den 18%e November. 
GER 22. 
H.. Etatsraad, Professor Eschricht læste en Afhandling over 
de Hydatiders Natur og Oprindelse, der fremkalde den i Island 
endemiske ,Leversyge”. 

Island er hjemsøgt af en egen Sygdomsform, der sædvan- 
ligen kaldes Leversyge (lifrarveiki, lifrarbølga) eller Trang- 
brystighed (meinlæti), men ifålge saavel ældre som nyere Be- 
retninger, og blandt disse navnlig Dr. Schleisner”s"), beroer 


1) Island undersågt fra et lægevidenskabeligt Synspunkt. Kbhvn 1849. 8vo 
Deraf særskilt: Forsåg til en Nosographie af Island. Kbhvn 1849. 8vo. 


kd 


påa en overhaandtagende Hydatidedannelse, fornemmelig i Le- 
veren og andre Underlivsorganer. Denne i Island endemiske 
Sygdom synes ganske liig dei andre europæiske Lande sporadisk 
forekommende Tilfælde af Hydatidesygdom; den yitrer sig med 
samme Symptomer, volder de samme Lidelser, er lige ulilgæn- 
gelig for en rationel Lægebehandling, lige farlig for Livet, 
er, med eet Ord, maaskee kun derved forskjellig, at den 
har antaget en endemisk Charakteer og i den Grad udbredt sig, 
at, ifålge Dr. Schleisner's Beregninger, en syvende Deel af 
hele den islandske Befolkning maa antages at lide deraf. 

Ved denne sin endemiske Charakteer har den islandske 
Hydatidesygdom et særligt Krav, ikke blot paa Lægens, men 
ogsaa paa Naturforskerens Opmærksomhed. Findes her en en- 
demisk Degeneration af Organvævene? eller en Overhaandtagen 
af Snyltedyr? og, i saa Fald, ere disse Hydatider Blæreorme, 
eller maaskee kun Reder for andre Snyltedyrformer, og høre 
Snyltedyrene til Arter, som ogsaa ellers vides at forekomme hos 
Mennesket, eller til andre maaskee heelt nye Arter? 

Disse Spørgsmaal har jeg ånsket at faae besvarede, Langt 
fra imidlertid allerede nu at kunne give Besvarelsen paa en 
ltilfredsstillende Maade, har jeg kun villet meddele de hidtil an- 
stillede Undersågelser og en Række dertil sig knyttende Be- 
mærkninger som en Opfordring til de islandske Læger og Na- 
turforskere, enten selv at forfålge dem videre eller at forsyne 
mig med det dertil nådvendige Stof. Hvad hidtil har været til 
min Raadighed bestaaer 1) i nogle Hydatider, henstaaende i 
Universitetels pathologisk- anatomiske Museum fra ældre Tid i 
et Glas med Paaskrift: ,Hydatider af en Islænder”, 2) nogle faa 
andre fra en paa Almindeligt Hospital afdod Islænder, hvis 
Sygehistorie er givet af Prof. Christensen i Hospitalsmed- 
delelserne for dette Aar, hvilke Hydatider døg først kom mig i 
Hænde i en halvoplåst Tilstand, og 3) i 10 Hydatider, tilstillede 
mig af Dr. Schleisner som hidrørende fra det i hans Noso- 
graphie af Island Pag. 5—7 beskrevne Tilfælde. I de to fårst- 


me då 


nævnte Samlinger vare Hydatiderne i en Tilstand, der ikke til- 
lod nogen fuldstændig Undersågelse, og i den sidstnævnte hårte 
de til en ganske anden Form, en saadan, som ellers ikke vides 
at forekomme i det menneskelige Legeme, et Resultat der, jo 
mere overraskende det er, desto mere trænger til at stadfæstes 
ved nye Iagttagelser. 

Dr. Schleisner siger i sin Nosographie af Island (Pag. 12), 
at han, ,ved nærmere at undersåge Structuren af de islandske 
Hydatider, fandt, at det var den Samme, som Rokitansky 
betegner som den Laennecske Lever-Acephalocyst og som 
nærmere beskrives af Budd.” Hermed stemme mine to fårst- 
nævnte Undersågelser forsaavidt overeens, at der i dem forelaae 
virkelige Acephalocyster i denLaennec'ske Forstand, det 
vil sige Hydatider uden organisk Sammenhæng med Organismens 
egne Væv og selv indsluttende andre mindre Hydatider, hvilken 
Form mangfoldige Gange er bleven nærmere beskreven, blandt 
Andre ogsaa af Budd; men at de derhos skulde være det 
Samme, som hvad Rokitansky betegner som Lever- Acepha- 
locyst (og hvorfra han aldeles ikke skjelner den Laen- 
nec'ske), maa jeg paa det Bestemteste træde imåde. Roki- 
tansky definerer Leveracephalocysterne”) som: aus einer 
eiweissstoffigen Gerinnung construirte, ein åhnliches Fluidum 
enthaltende Blasen”. Hvis de islandske Hydatider ikke vare 
Andet, end saadanne ved en æggehvideagtig Coagulation dan- 
nede Blærer, saa vilde de nådvendigviis kun være at be= 
tragte som Producter af en abnorm physisk Proces i Legemet. 
At saadanne kunne forekomme, er det ikke min Hensigt her at 
benægte. Man kan gjerne indråmme Muligheden, ikke alene af 
blæreformige Coagula i Legemet, men ogsaa af hydropiske 
Celler med indsluttede hydropiske Kjærner; men at man ikke 
kan henregne Acephalocysterne enten (med Rokitansky) til 


?) Handbuch der speciellen pathologischen Anatomie, 3ter Bd. Wien 1842. 
8vo. Pg. 349, 


ag 


hiin, eller (med Richard Owen) til denne Form, maa det, til 
rette Forstaaelse af den islandske Hydatidesygdom, være os 
særdeles magtpaaliggende at godtgjåre. 

Den hele Anskuelse af Hydatiders spontane Dannelse i 
Legemet, enten ved en Coagulation eller ved en Vandansamling 
i enkelte til Organismens egne Væv hårende Celler, hidrører 
fra cn Periode af Videnskaben, da man endnu, navnlig for Ind- 
voldsormenes Vedkommende, troede paa en generatio æquivoca. 
Den hyldedes dengang ikke blot af dem, der frakjendte de simple 
Hydalider dyrisk Selvstændighed (eller med Rudolphi kaldte 
dem énanimatas), men selv af dem, der (som Bremser) an- 
toge dem for selvstændige Dyreorganismer. Naar man man nu 
derimod forkaster Dyrenes generatio æquivoca, er det klart, at 
Besvarelsen af det for denne hele Undersågelse allervigtigste 
Spørgsmaal, nemlig af Spørgsmaalel: om de for den islandske 
Befolkning saa &delæggende Hydatider komme udvendigtifra ind 
iLegemet eller opstaae af sig selv deri, afhænger af dette an- 
det Spøérgsmaal: om de ere, eller ikke ere selvstændige Orga- 
nismer? Det gjelder os altsaa oin at vise, at de virkeligen ere 
selvstændige Dyreorganismer. 

Man vil erindre, at ogsaa de hos planteædende Pattedyr 
temmelig almindelige, hos Mennesket ikke saa hyppigt iagttagne 
Echinokokblærer tidligere betragtedes, ikke egentlig som 
Dyr, men kun som Reder for de indesluttede Smaavæsener med 
4 Sugeskaale og en Krands af Kroge liig Tæniernes: Echino- 
kokker. Det egentlige Forhold mellem disse Echinokokker 
og deres fælleds Blære klaredes først i Aarene 1834—36 ved 
to omirent samlidige lagttagelser af Focke?) og Johannes 
Muller”), begge anstillede paa Hydatider af det menneskelige 
Legeme. Af disse Iagltagelser er det blevet til Yished, hvad 
allerede af en ældre lagttagelse af Goeze havde kunnet for- 


?) Gustav Chemnitz de hydatidibus echinococci hominis. Diss. inaug. Halle 
1834. 8vo. 
4) Millers Archiv 1836. Pg, CVII— CVIIT. 


215 


modes, nemlig at Echinokokkerne oprindeligen som stilkede 
Smaalegemer voxe frem paa Hydatidernes Indside; Stilkene sidde 
paa Echinokokkernes bagesle Ende, den, der er modsat deres 
krøgbesatte Tæniahoved. I Dyrenes Echinokokblærer er For- 
holdet senere af Siebold, R. Leuckart og Andre fundet 
ganske i Overeensstemmelse hermed. Leuckart har altid fun- 
det Echinokokkerne i utallig Mængde voxe umiddelbart frem paa 
en stor Hydatides Indside; Siebold derimod kun 3, 5, 15 —25 
paa Indsiden af mindre Hydatider, der selv ofte endnu sad fast 
paa en slårre Hydalides indvendige Væg. Men paa de afFocke 
og Johannes Miller iagttagne Hydatider fra det menneske- 
lige Legeme fandtes ikke alene begge disse Former, men i samme 
Hydatider endog baade frie og fastsiddende Echinokokker til- 
ligemed mindre Hydalider, der selv atter indeholdt Echinokokker, 
ligesom paa den anden Side fandtes Hydatider uden Echino- 
kokker, men ellers fuldkommen. eensartede med de åvrige. 
Fåier man nu endelig hertil, at alle de af Johannes Mil- 
ler iagttagne Hydatlider udtåmtes med Urinen fra en Mand, der 
leed af en Sygdom i Nyrerne, hvorimod de af Focke iagttagne 
i et Lig fandtes indsluttede i sex forskjellige Sække, af hvilke 
den ene med sine utallige Hydatider veiede 4 Pd. og opfyldte 
hele den venstre Leverlap, — og lader man ikke upaaagtet den 
saavel i Island som og paa flere andre Steder gjorte Erfaring, at 
Sygdommen sædvanligviis begynder med en enkelt Svulst, 
navnlig i Leverregionen, men faaer sin hele livsfarlige Charac- 
teer naar denne pludselig svinder, navnlig efter et Ståd ud- 
vendigtfra, saa synes man fuldiberelliget til folgende Antagelser. 

1) Alle Echinokokholdige Hydatider ere Echinokokkernes Mo- 
derorganismer (,Ammer”), altsaa selv at ansee for selv- 
stændige Dyreorganismer. 

2) Echinokokblæren frembringer Echinokokynglen enten umid- 
delbart (som dens ,Amme”) eller middelbart i andre min- 
dre Blærer (som dens ,Gammelamme”). 

3) Een og samme Hydalide kan paa eengang baade umiddel- 


6 


bart og middelbart gjennem indre Hydatider frembringe 

Echinokokker. 

4) Echinokokkernes Ikke-Tilstedeværelse berettiger ikke til al 
frakjende en Hydatide Betydning af en virkelig Echi- 
nokokblære, og kan ikke berettige dertil, eftersom der 
maa være et Stadium, i hvilket Echinokokkerne endnu 
ikke ere voxede frem. 

5) Ved en Stamhydatides Bristning kan dens Hydatideyngel tri- 
ves paa de Steder, hvor den tilfældigen fåres hen, og her 
grunde flere nye Echinokokcolonier. 

Naar Lægerne i Almindelighed, selv efter Offentliggjårelsen 
af de to nysnævnte Iagttagelser, endnu holdt paa den afLaen- 
nec (1804) indførte strenge Adskillelse mellem Echinokokblæ- 
rer og Acephalocyster, saa var dette fårst og fremmest be- 
grundet paa den Forestilling, at hine var en Form, som egenllig 
tilhårte Dyrene, hvorimod de Ikke - Echinokokholdige Hydatider 
vare eiendommelige for det menneskelige Legeme. Efterviis- 
ningen af selve Echinokokkerne ansaaes endnu bestandigt som 
noget Sjeldent og Usædvanligt i Menneskets Hydatider. Men 
denne Anskuelse beroer maaskee hovedsageligen derpaa, at 1) 
de, der undersåge Dyrenes Echinokokker, i Reglen ere Natur- 
forskere, fortrolige med Mikroskopets Brug, hvilket ikke er al- 
mindeligt blandt Lægerne, og 2) at Dyrenes Hydatider alminde- 
ligviis undersåges i en endnu frisk Tilstand og i en Udvikling, 
der endnu ikke har fremkaldt Suppuration eller andre sygelige 
Tilstande hverken i de afficerede Organer eller i selve Hydali- 
derne, medens det Modsalte er Tilfældet med Menneskets Hy- 
datider. For en nogenlunde åvet Iagttager er Intet lettere end 
i en frisk Hydatide at eftervise Echinokokkerne, hvorimod det 
selv for den meest åvede er overmaade måisommeligt og van- 
skeligt, i en forraadnet Hydatides grumsede Indhold at eftervise 
de enkelte Kroge af oplåste Echinokokker. 

At virkelig heri maa såges Hovedgrunden til Echinokok- 
kernes sjeldne Efterviisning i de menneskelige Hydatider, fandt 


217 


en væsentlig Bekræftelse, da i Aaret 1843 en fransk Læge, 
Livois%), fremstod med den Paastand, at han i de 800 af ham 
undersågte Tilfælde saavel fra Mennesket som fra Dyr, aldrig 
nogensinde havde sågt dem forgjæves. Og virkelig angav der- 
efter enkelte Læger, navnlig Budd, at de, opmuntrede ved 
denne Paastand, paa ny havde taget gamle Hydatider fra det 
menneskelige Legeme frem, og nu ogsaa næsten altid fundet 
enten Echinokokkerne selv eller enkelte af deres Kroge deri. 
Efter alle her anførte Iagttagelser vil man vistnok kunne 
ansee sig for berettiget, til at nægte Gyldigheden af den Ro- 
kitansky'ske Definition paa de saakaldte Acephalocyster i Al- 
mindelighed, og til at hævde disse Hydatiders Plads blandt de 
selvstændige dyriske Organismer. Og virkelig tår det vel nu 
betragtes som en før Helminthologerne afgjort Sag, at Ace- 
phalocysterne hverken ere meer eller mindre end Echinokok- 
blærer. Med Hensyn til de islandske Hydatider gjaldt det altsaa 
egentlig kun om at erfare, ihvorvidt de stemmede overeens med 
de almindelige Acephalocyster, og, i hvor slet en Tilstand de 
til min Raadighed staaende Exemplarer end befandt sig, laae 
dog denne Overeensstemmeilise klart nok for Dagen. Af Hyda- 
liderne i Universitetets pathologisk-anatomiske Museum blev kun 
een, men de fra Prof. Christensen's Tilfælde alle paa een 
nær opklippede. I hiin, der havde Størrelse af en Hasselnåd 
fandtes 10 mindre Hydatider, de mindste af et Knappenaals- 
hoveds Størrelse, alle indskrumpne og tildeels ligesom stoppede 
ind i hinanden; i hver af disse ligeledes 3—5—8 mindre Blæ- 
rer. Af hine 10 Smaablærer bleve fremdeles to opklippede, 
for om muligt at finde Echinokokkroge deri — om Echinokokker 
kunde her neppe være Tale —, men efter et Par Timers for- 
gjæves Søgning afstod jeg fra det måisommelige Arbeide. Med 
stårre Tanlmodighed fortsalte jeg Sågningen i de mindre Hyda- 


5) Recherches sur les Echinocogues chez lhomme et chez les animaux. 
Paris 1843, 4tøo, 


218 


tider fra Prof. Christensens Tilfælde, og havde ved Slutnin- 
gen af den anden derpaa anvendte Formiddag omsider den 
Glæde at finde fårst een, strax efter endnu to andre Echino- 
kokkroge. Istedetfor da endnu at oplede flere, besluttede jeg, 
hellere at anvende al mulig Flid paa, ret nåéie at undersåge 
disse enkelte Kroge i Sammenligning med andre Echinokokkers, 
og jeg overbeviste mig snart om, at de i Eet og Alt navnlig 
stemmede overeens med Krogene af de Echinokokker, jeg har 
havt Leilighed til nærmere at undersåge fra en Leverhydatide 
af en Kjobenhavner. 

Da denne Undersågelse ogsaa turde tjene Andre til Sam- 
menligning ved lignende Undersågelser, skal jeg tillade mig, 
her fuldstændigt at meddele den. 


Hydatiden fandtes den Yde Juni 1853 i Liget af en 2 Dage 
forud af Brystsyge i Almindeligt Hospital afdåd Patient, 26 Aar 
gammel. Den laae, som sædvanligt, i en ydre Kapsel, 22—3" 
i Gjennemsnit, for stårste Delen skjult i Levermassen, for en 
mindre bugnende frem under den forreste Leverrand og staaende 
i inderligste Sammenhæng deels med Leverens, deels med Bug- 
hindens Væv. Hele Præparalet bragtes mig endnu samme Dag 
ved Hr. Reservelæge Engelsted i fuldkommen god Stand, 
kun at saavel Kapslen som selve Hydatiden vare opklippede. 

Fra Kapslens Indside bemærkedes, at den paa ire Steder 
havde en Forlængelse, i Form og Størrelse lig et almindeligt 
Fingerbdl. To af dem laae indlrængte i Levermassen, den tredie 
sad tæt udenfor Leverranden. Denne sidste, butte Forlængelse 
dækkedes udvendigt af en Blære, af Stårrelse som en Hasselnåd 
” og fyldt med en blodblandet Vædske. 

Selve Hydatiden skjånnedes, skjøndt opklippet og faldet 
sammen, at have udfyldt hele Kapslens Hule. Til hine to fin- 
gerbålagtige Forlængelser af Kapslen i Dybden af Leveren 
havde Hydatiden to tilsvarende; men den tredie Forlængelse 


> AR 


fyldtes af en blåd Masse, der sad fast paa Hydatidens ydre 
Væg og i Form og Udseende nærmest lignede en af Hånse- 
æggets Chalazzæ. 

Hydatidens Vægge bestode af io ucensarlede og kun låst 
sammenhængende Hinder, hvoraf den udvendige havde Echino- 
kokblærernes bekjendte, næsten bruskagtige Fasthed og lagvise 
Sammensætning; dog forekom mig det yderste af Lagene ved 
sin særlige Glathed og Tyndhed nok at kunne stilles lige med 
et Epithelialovertræk, skjondt et saadant sædvanligen nægtes. 
Den indvendige Hinde havde en Sliimhindes Blådhed og viste 
sig-for det blotte Oie besat med svage, bulte Ophoininger, om- 
trent 3” i Gjennemsnit. Under Luppen, og endnu tydeligere 
under Mikroskopet paa mårk Grund med paafaldende Lys, viste 
disse Ophéininger sig som mælkehvide Plelter med en Spalte i 
Midten, formodentlig som Spor til de mindre Echinokokblærers 
tidligere Befæstigelse. 

Blæren var allerede bleven opklippet og udtåmt ved Ob- 
ductionen. I den ringe Mængde tilbageblevne Vædske fandtes 
ingen mindre Blærer, og ei heller vare saadanne blevne ijagt- 
tagne ved Blærens Udtommelse under Obductionen, Desto rigeli- 
gere fandtes frie Echinokokker deri. Endog af Viinaanden, hvori 
Blæren ligger opbevaret, indeholder hver enkelt Draabe som 
oftest 1—6 Individer. 

Deres Størrelse svævede mellem "/20—"/410/”. Ved. at betragte 
dem under Mikroskopet uden al Compression bemærkede jeg, 
at de ingenlunde, som jeg tidligere havde forestillet mig, have 
Form af en Kugle eller af et Æble, men i Grunden ere flade 
Smaalegemer med en Forhéining paa den ene Flade, i det Hele 
omirent af Form som en bredskygget, fladpullet Hat, saa at de 
under Vædskens Stréomning antage heelt forskjellige Skikkelser. 


(40 Ganges Forstårrelse). 


220 


Samtlige Echinokokker havde Hovedet dybt indtrukket i 
Legemet, og navnligen vistnok i hiin Forhåining paa Rygfladen, 
i hvilken, efter hvad jeg troer, Hovedet har sin oprindelige 
Plads. Indkrængningsstedet forpaa Legemet var paa de fleste 
Individer ret tydeligt, dog aldrig i en saadan Grad, som det 
maa have viist sig for Blanchard, da han lod sig forlede til 
her at antage en Mund og Tarm. Den bageste Indbugtning 
var som oftest ogsaa ret tydelig; til Stilken fandtes intet Spor. 

Af de indre Dele kom altid fårst de saakaldte Kalk- eller 
Glaslegemer til Syne. Jeg fandt deres Antal stårre end sædvanlig 
angives. Ikke sjeldent viste sig ved uforandret Focalvidde over 
60, fortrinsviis hørende til den ene Flade, eftersom andre 
traadte i deres Sted ved Focalviddens Forandring. Ved anvendt 
BER VU ØSEDNe Compression og en Forstårrelse 


[og 60 9 åg sg af 150 Gange blev i mange ”fil- 
MS: or 980 kr ga fælde en Kjærne tydelig, saaledes 
log å RARE 2 2 som allerede Gulliver har be- 
Lee N Gu bnd 7”, / skrevet og afbildet) i disse 

0 o » ØR øÉ Smaadele hos Cysticerkerne. Efter 
SA sølle 57 min Mening ere de vel nærmest 


(150 Ganges Forstårrelse). kiselholdige Celler. 

At Echinokokkerne ere forsynede med et ydre Hudovertræk 
skjonnedes af og til ret tydeligt, saaledes som i sidste Figur 
påa den ene Side er antydet ved den fremtrædende Dobbelt- 
contour. 

Til Sugeskaalene paa det indtrukne Hoved vilde det lige- 
saa lidt lykkes mig som Budd og i de fleste Tilfælde Livois 
at finde noget tydeligt Spor, skjondt rigtignok paa deres vel- 
bekjendte Plads sædvanligviis fandtes et Par lysere Regioner, 
hvori Kiselcellerne vare sparsommere forhaanden. 

Stérst Opmærksomhed henvendte jeg paa Krogene, Uden 


6) Medico - chirurgical transactions. London 1841, 2. Ser., Vol. 6. pg. 3, 
pl. 1, fig. 8, 9. 


EG 


Å 
| 


221 


Compression vilde disse ikke let give sig tilkjende paa de i 
Viinaand opbevarede Exemplarer uden i Form af et mårkere 
Tverbelte, der dog tildeels ogsaa hidrårer fra den slårre Tyk- 
kelse ved Ophéiningen paa Rygfladen. At tælle Krogene og 
néie at bestemme deres Form lykkedes forst ved stærk Com- 
pression og en stærk Forstårrelse. 


re er 


(800 Gange forstørret). 


Dog blive de ved en saadan Presning altid veltede om paa 
Siden, og meer eller mindre bragte ud af deres relte Plads. 

Jeg talte et Par Gange med megen Bestemihed 32 Kroge, 
eengang kun 30, en anden 34. Skjåndt jeg altsaa er tilboielig 
til at ansee 32 for det normale Tal, er jeg dog overbeviist om, 
at det ikke er et constant. Deres Længde udgjår omtrent "100" 
eller 0,0217 Mm; nogle synes at være noget kortere, andre 
noget længere. Ja underliden troede jeg paa visse Steder af 
Krandsen at skjelne en Alternation af længere og kortere, men 
dog saa usikkert og med en saa svag Forskjel, at det muligviis 
kan have beroet paa en tilfældig forskjellig Stilling. Jeg maa 
derfor underskrive den almindelige Angivelse, at hos Echino- 
kokkerne, i Modsætning til Tænierne, kun findes en enkelt 
Række ligestore Kroge. 

I Henseende til Formen, vise Echinokokkrogene sig næslen 
aldrig tydelige uden ved en vis Grad af Presning og derfor ei 


heller let uden i skarp Profil. Hver Krog bestaaer af et Fod- 
or 


222 


blad (Basis) og den derfra i en skjån Bue udgaaende egenllige 
Krog eller Klinge. I det Indre af Krogen sees ved gjennem- 
faldende Lys en Skygge, der næsten tager sig ud som en indre 
Marvdeel, men dog rimeligviis kun beroer paa en større Tyk- 
kelse og Uigjennemsiglighed. Den her med" stårst mulige Noi- 
agltighed afbildede Form stemmer, som det forekommer mig, 
meest med den, Livois har givet. Dog troer 
jeg herlil at kunne fåie en Angivelse, som er 
ny, nemlig den, at Fodbladets nærmere Krog- 
spidsen liggende Ende, Krogens egentlige Hy- 
pomochleon eller Vippe, er klåvet saaledes, at 
den ender i to butte Fremstaaenheder, et For- 
hold, som først bliver tydeligt ved at vexle 
Krogens Focalafstand. Alt eftersom den ene 


eller anden af Dopperne bliver mere. kjendelig, 
synes Fodbladets nederste Ende snart at danne 
en mere ret, snart en mere stump Vinkel til 
dels &verste (a). 


Det var altsaa med de ovenstaaende Figurer at Krogene i 
de islandske Hydatider fandtes at slemme fuldkommen overeens, 
og ligesom denne Overeensstemmelse kan tjene til yderligere 
Bekræftelse af Acephalocysters og Echinokokblærers Eensartet- 
hed (thi den nysbeskrevne Hydatide var ingen Acephalocyst, 
hverken i denLaennecske eller i den Rokitanskyske For- 
stand, men netop en simpel Echinokokblære), saaledes vil den 
og tjene til Beviis for, at de islandske Hydatider idetmindste i 
det givne Tilfælde have været eensartede med de udenfor Island 
forekommende. 

Det har været mit Onske, at udstrække Sammenligningen 
ogsaa til de hos vore planteædende Huuspattedyr forekommende 
Echinokokblærer; men trods alle mine Bestræbelser har jeg 
siden den Tid endnu ikke kunnet erholde en eneste deraf. At 


SIE 


en gjennemøribende Sammenligning af Echinokokkerne skulde 
være overflådig, troer jeg ikke, og det navnlig af fålgende 
Grund. Saa rigligt det vistnok er, at betragte Acephalocy- 
sterne i det menneskelige Legeme for sande Echinokokblærer, 
saa voveligt forekommer det mig at være, med de nyere Hel- 
minthologer uden videre at henregne alle Echinokokker til een 
og samme Art. Man maa indråmme, at en Arltsadskillelse ikke 
bør begrundes paa Forekomsten enten i Mennesket eller i Dy- 
rene; man maa fremdeles indråmme, at hidtil ingen paalidelige 
Årtsmærker ere blevne paaviste, og at navnligen det af Blan- 
chard opstillede for hans Echinococcus arietis beroer påa cen 
grov Miskjendelse af Echinokokkerne med indtrukket Hoved; 
men heraf fålger dog kun, at de mulige Artsmærker for en E. 
hominis og for den eller de under Benævnelsen E. veterinorum 
muligviis skjulte forskjellige Arter, endnu ikke ere efterviste. 
At de forskjellige Afbildninger saavel af Echinokokkerne CEEx 
R. Leuckart's”) ved Siden af Livois's og andres) som af 
Echinokokkrogene (f. Ex. Blanchard's8) ved Siden af alle 
de åvriges) afvige betydeligt fra hverandre, beroer maaskee kun 
paa den forskjellige Opfattelse, som er uundgaaelig hos flere 
forskjellige Iagttagere; men om det er saaledes eller ey "VIL 
først kunne bedåmmes, naar een og samme lagttager faacr Lei- 
lighed til gjennemgribende at sammenligne alle de forskjellige 
Dyrs Echinokokker. Det er fra det zoologiske Slandpunkt vig- 
tigt at komme til Vished om, hvorvidt en saa håist ejendommelig 
Form virkelig skulde være indskrænket til een eneste Årt, og 
det er fra det lægevidenskabelige Standpunkt ikke mindre vig- 
tigt at komme til Vished om, hvorvidt et for en heel Befolkning 
ådelæggende Snyltedyr er ligeartet med saadanne, som fore- 
komme hos samme Befolknings Huusdyr. 

Det skulde derfor glæde mig, om jeg kunde faae Leilighed 


7) Wiegmanns Archiv 1848 Tavle 2, fig, 2. 
5) Cuvier le régne animal Zoophytes pl. 41 fig. 4 og 5. 


— 224 


til at fortsætte disse Undersøgelser paa de hos Pattedyrene 
forekommende Echinokokker. 


Hos den her i Kjåbenhavn af Hydatidesygdom dåde Islænder 
fandtes Hydatiderne altsaa af samme Art som de ogsaa udenfor 
Island hos Mennesket forekommende Echinokokblærer, og for 
saavidt stemmer min lagttagelse med den Schleisner'ske An- 
givelse, Desto mere overraskende maatte det være mig, da jeg 
nåiere eftersaae de 10 Hydatider, som Dr. Schleisner selv 
velvilligen har tilstillet mig fra den fårste af de ved ham beskrevne 
Sectioner, at finde dem af en heel anden Art. De vare nemlig — 
Omentalkapsler, hver for sig indeholdende en Blærebændel- 
orm (Cysticerk). Da baade Kapslerne og Ormene havde stor 
Lighed med dem, der meget hyppig forekomme i Faarenes Net 
saavel her som i Island, har jeg ikke kunnet undertrykke den 
Mistanke, at her var skeet en Forvexling. Hvad der imidlertid 
har svækket denne Mistanke betydeligt, og gjort mig mere for- 
trolig med, at den islandske Hydatidesygdom virkelig, idetmindste 
i nogle Tilfælde, fremkaldes af Blærebændelorme, er en Angi- 
velse af Justitsraad, Landphysicus Thorstenson i Reikiavik, 
som findes i Dr. Schleisner”s Værk over Island Pag. 9. En 
Dreng paa 4 Aar, hedder det, havde en fluctuerende Svwulst i 
håire Side, saa stor som et Barnehoved, ved hvis Aabning ud- 
lomtes en Mængde ildelugtende tyndt Pus samt et stort Antal 
Hydatider af et Dueægs Størrelse. ,Disse Hydatider,” hedder 
det videre, »vare rundagtige, med en Hale til den ene 
Side; ved at komme dem i lunkent Vand viste de en 
tydelig Bevægelse, især ved at trække sig sammen 
og udvide sig.” Man maa vistnok indromme, at en med 
Helminthologien ikke fortrolig, men netop derved uhildet, paa- 
lidelig Iagttager, ikke kunde give nogen mere betegnende Be- 
skrivelse af Blærebændelorme, og i Forventning af yderligere 
Bekræftelse paa disses Forekomst hos de islandske ,Leversyge” 


lle ae ede eee dd nd Else 


225 


har jeg forelåbigen sågt at bestemme de her foreliggende saa 
noiagtigt som muligt. 

Man veed, at Blærebændelormes Forekomst i det menneske- 
lige Legemes Underlivsorganer vel er blevet angivet nogle 
Gange, men dog saa ubestemt, at Rudolphi rigtignok opstil- 
lede en Cysticercus visceralis hominis, men dog kun blandt 
Species dubiæ og med det udtrykkelige Tilfbiende”): res valde 
ambigua, mihiqne in cadaverum humanorum aliquot millibus 
nunquam visa.” 

Blærerne vare aflangrunde, %4—1Yo Tomme i deres Længde- 
axe; den ledede Krop temmelig fremstaaende 1— 2%" lang, 
”4—1%4'” tyk. Da det ikke vilde lykkes at klemme Hovedet frem, 
bleve de yderste Lag af Kroppens forreste Deel klippede af, og 
denne derpaa, stærkt comprimeret, bragt under Mikroskopet. 
Den hele Krands af Kroge kom derved saa tydeligt for Dagen, 
at det baade lykkedes at tælle dem, og at erkjende deres Form 
paa det Bestemteste. Tallet var 32, 16 lange og ligesaa mange 
korle; i Henseende til Formen lignede de fuldkomment Krogene 
paa de Cysticerker, der saa almindelig forekomme i vore Faar, 
navnlig i Nettet, og udentvivl ere Cysticercus tenuicollis. Af 
denne og tillige af dens Krogkrands har allerede Bremser 
leveret en Afbildning”?). Men da den ikke forekommer mig 
tilstrækkelig tydelig for at tjene til Artens Bestemmelse, skal 
jeg tillade mig at give et Par nye Tegninger af Krogene. Jeg 
har til Undersågelsen af denne Cysticerk, navnlig med Hensyn 
til Krogene, havt et meget slort Antal Exemplårer til min Dis- 
position; thi under' min ivrige Eftersporgsel hos Slagterne i 
afvigte Sommer efter Hydatider, bragte man mig altid kun 
denne samme Cysticerk, især fra Lammenes Net, som oftest kun 
enkelte eller 3, 5—7 i eet Net, men eengang endog henved 50 


9) Entozoorum Synopsis pg. 181. 
10) Icones helminthum Tab. XVII fig. 10—11. 


i eet Lammenet. Aldrig lykkedes det at faae nogen Echino- 
kokblære fra et af vore Huusdyr. 

Den ledede Krop var altid skarpt begrændset fra Blæren, 
havde ikke den for C. tenuicollis af Bremser afbildede Tragt- 
form. Blæren %2—4/4” i sin længste Udmaaling, den ledede 
Krop 1—3'” lang, 1'” bred, i sammentrukket Tilstand med faa, 
men meget stærke Rynker eller Folder. Ved at klemme Kroppen 
bagfra fortil lykkedes det altid at faae Hovedet og Snablen (Rostel- 
lum eller Proboscis) frem. Tydeligst lode sig da Krogene tælle 
og iagttage ved at gjennemklippe det omtrent "2" tykke og 
lange Hoved paa tvers og bringe det, bedækket af en meget 
tynd Glasplade, under Mikroskopet. 


(Noget over 100 Ganges Forstårrelse). 


Længden af de lange Kroge maalte jeg 0,212 Mm, af de 
korte 0,133 Mm. Hine var altsaa næsten 10 Gange, disse noget 
over 6 Gange længere end Echinokokkernes Kroge. De korte 
Kroge ere stillede saaledes til de lange, at de, skjondt neppe 
%3 saa store, dog med deres Spidser naae omtrent lige saa langt 
frem. Det vil være rettest, ogsaa her at skjelne et Fodblad og 


den egenllige Krog eller Klinge. Fodbladets kortere Tap, der 


227 


tjener hele Krogen til Hypomochleon eller Vippe, er paa de 
korte Kroge meget stærkt klåvet i to Sidegrene, hver endende 
iForm af en Kugle, påa de lange derimod simpelt kugleformet, 
saa ab de lange Kroge maae have en langt friere Bevægelse. 
De kortes Vipper ligge heelt foran de langes, det vil sige: 
yderligere i Kredsen. — Fodbladets lange Tap er med sin ba- 
geste Ende paa de lange Kroge fjernet 0,044 Mm., paa de korte 
0,027 Mm. fra den kegleformede  Snabels Toppunkt, og paa de 
Exemplarer, hvis Snabel var bleven klemt heelt ud, laae alle 
Krogene med Fodstykkets lange Tap opad mod Keglens Spidse, 
Krogene nedad, disses hule Egge vendte mod hinanden, saaledes 
som navnlig Steinbuch har afbildet det paa Tinteormen.”)  Saa- 
længe derimod Snablen ikke er presset voldsomt frem, vende 
Krogene deres convexe Rand eller Ryg mod hinanden. I denne 
Stilling tage de korte Kroge, paa Grund af deres Hypomoch- 
leons Stilling, sig ud som staaende noget udenfor de langes 
Kreds. 


i SÅ 000 
ey 


(100 Ganges Forstårrelse). 


11) Comm. de Tænia hydatigena anomala. Erlangæ 1802, 8vo fig. 9: 


228 


Vippernes runde Endestlykker sidde midt imellem Krogspid- 
sen og den lange Taps Ende paa Fodbladet, Fålgen deraf er, 
at Krogenes Afstand fra Sugegruberne bliver den samme, hvad 
enten deres Krogspidser (ved Snablens Indkrængning) vender 
fra dem eller (ved dens, Udkrængning) vender mod dem. 

Paafaldende har det været mig, at paa de tilbagetrukne 
Hoveder, iagttagne under Mikroskopet efter Bortiklipning af de 
dem bedækkende Lag, fandtes” Krogene som oftest rigtignok i 
den i sidste Figur angivne Stilling, men undertiden i den omvendte, 
altsaa som naar Snablen er udkrænget. Dette var navnlig Til- 
fældet paa de 3 af mig paa denne Maade undersågte islandske 
Cysticerker. 

Antallet af Krogene var som oftest enten 30, 32 eller 34, 
med regelmæssig Vexel mellem korte og lange. Kun sjeldent 
gik Tallet under eller over de nævnte, men enkelte Gange dog 
saa betydeligt, at det i eet Tilfælde udgjorde 24, i et andet 44. 
Krogenes Antal kan altsaa neppe bruges som et Artsmærke. 

Da muligviis Krogenes Form vil ,ansees for det sikkreste 
Årtsmærke, gives her endnu en kort og en lang Krog i skarp 
Sidestilling under en meget stærk Forstårrelse, 


ARE 


AW 
M 


229 


og dernæst en Række forskjellige Stillinger af en kort Krog. 


Hvor ringe og ufuldstændigt end det Stof har været, som 
hidtil har kunnet benyttes til Undersågelsen af de for Islands 
Befolkning saa farlige Hydatider, saa meget er dog idetmindste 
fremgaaet deraf, at disse Hydatider ere virkelige Snyl- 
ledyr, deels Echinokokblærer af det almindelige Slags, 
deels — om ikke i saa Henseende nogen Feiltagelse skulde 
være indløbet — Blærebændelorme af samme Slags som 
det, -hvoraf navnlig de islandske Faar ere plagede. Ved denne 
Leilighed vil man da neppe kunne afvise det Spårgsmaal: hvad 
er egentlig Echinokokker og Blærebændelorme? 

Tiden, da dette Spårgsmaal vil finde sin Besvarelse, nærmer 
sig aabenbart med stærke Skridt. Med Forkastelsen af en ge- 
neratio æquivoca maalte disse saavelsom alle andre Snyltedyr- 
former erkjendes for udvendigtfra indtrængte Gjæster, hvorhos 
man dog tænkte sig dem som Afkom af lignende Echinokokker 
og Cysticerker, i Stand til selv alter at frembringe samme 
Former. En ny Epoke i de lavere Dyrs Naturhistorie begyndte 
imidlerlid 1842 med Prof. Steenstrups Skrift over Genera- 
Vonsvexlen. Man har lært de kongegule ØOrme at kjende som 
en kjønslås Form, der nedstammer fra en heel anden Dyreform 
med udviklede Kjånsdele, til hvilken dens egen Yngel gjennem 
en ny Metamorphose vender tilbage. Den Tanke ligger da lige 
for Haanden, at ogsaa de kjønslåse Echinokokmoderblærer ned- 
stamme fra en heel anden Dyreform, til hvilken deres Yagel 
først gjennem en Metamorphose skal vende tilbage, og at denne 


220 


Form vil være en Tænie, ligger tydeligt nok udtalt i Echino- 
kokkernes fire Sugeskaale og Krands af Kroge. Echinokok- 
blæren maae vi altsaa formode at være en Amme 
eller Gammelamme til en Tænie, og Spørgsmaalet op- 
slaaer, hvorledes en saadan Echinokokblære kan antages ud- 
viklet af et Tænieæg, ligesom paa den anden Side: hvorledes 
dens Echinokokker kunne antages at blive til Tænier? I begge 
Retninger hive nyere Iagttagelser givet vigtige Vink. 

Det fårste Skridt til at efterspore Tæniernes Udviklings- 
historie skete 1837, daSiebold opdagede, at i Ægget af visse 
Tænier udvikles et rundt Embryolegeme med 6 langaglige Kroge 
eller Spyd, stillede parviis i tre forskjellige Retninger; ved 
Dujardins Forskninger blev det efterviist, at denne Form til- 
kommer Tæniaembryonerne i Almindelighed. I disse 6 Spyd 
havde man et Mærke, hvorpaa Tæniaembryet vilde kunne gjen- 
kjendes paa dets senere skjulte Opholdssteder; dog fårst 10 
Aar efter (1847) skulde det lykkes Entomotomen F. Stein at 
finde det igjen”), og det navnlig paa et temmelig uventet Sted. 
I Meelormenes Indre var det, han fandt de Dyreformer, der bære 
de sex Spyd, Tæniaembryonernes Mærke. De vare formede som 
Cyster med en spatelformig Hale; paa Halen sad de sex Spyd, 
i selve Cysten laae, tilsyneladende heelt frit, en anden Dyre- 
form med fire Sugeskaale og en Krands af Kroge, ganske i 
Lighed med en Echinokok. 

Opdageren af dette mærkværdige Forhold, F. Stein, har 
tydet det som om Tæniaembryet havde forvandlet sig til den 
indsluttede Echinokokform, medens Cysten og dens Hale vare 
dannede udvendigtfra. Men da de 6 Spyd, Tæniaembryets 
Mærke, sidde paa Cystens Hale, synes man snarere berettiget 
lil en modsat Tydning, nemlig den, at det er den halede Cyste, 
hvortil Tæniaembryet nærmest har forvandlet sig, medens Echi- 
nokokformen er udviklet i dens Indre. Her synes da aaben- 


12) Zeitsehrift får wissenschaftliche Zoologie. Ååter Bd. 1852, 


see EDEL 


bart at foreligge den samme mærkværdige Endometamor- 
phose (sit venia verbo), ved hvilken Siebold har lært os at 
den kongegule Orm udvikles i Embryet af Monostomum mutabile. 

Saasnart delte mærkværdige Udviklingsforhold var blevet 
opdaget hos een Ikteart, maatte man antage, at det vilde findes 
gjeldende for lkterne i Almindelighed; dets Opdagelse hos cen 
Tænieart synes at maatte ansees for lige afgjårende. 

Tor vi allsaa antage en saadan Udviklingsforif for at til- 
hore Tænierne i Almindelighed, og holde vi fast paa den Over- 
beviisning, at Echinokokker ere Tænialarver, saa maa ogsaa 
Stamblæren for en Echinokokcolonie være en Omdannelse af 
en saadan i et Tæniaembryo opstaaet Echinokokform, og at | 
denne udarter til en simpel Blære, vil saa meget mindre kunne 
undre, som ogsaa i andre Tilfælde Echinokokker vides at kunne, 
med Tab af Kroge og Sugeskaale, blive til simple Blærer, og 
overhovedet i hele Echinokoklivet Blæreformen synes at kunne 
træde i Stedet for den egentlige Echinokokform. 

Tæniaudviklingen vilde altsaa i dette Tilfælde indbefatte 
fålgende Stadier: 1) Embryo med 6 Spyd, 2) en i dette Embryo 
sig udviklende Echinokokform, 3) dennes Forvandling til en 
Blære, der 4) bliver Stamblære for en Echinokokcolonie eller 
med andre Ord for en Yngel af Tænialarver. 

At en Tænie skulde have en saa compliceret Udviklings- 
række, vilde får denSleenstrup'ske Periode have forekommet 
os håøist usandsynligt, medens det nu derimod maa være saa 
meget mere sandsynligt, som Bændelorme og Ikter, der i hele 
deres indre Bygning have saa" meget tilfælleds, derved ogsaa 
i Udviklingen frembyde en hist mærkelig Overeensstemmelse. 
Thi naar Forholdet mellem hiint echinokokagtige Væsen og 
det Tæniaembryo, hvori det ligger indesluttet, er ganske det 
samme, som det, vi ved Sicbold allerede have lært at kjende 
mellem de kongegule Orme og Ikteembryonerne, såa er AÅna- 
logien ikke mindre aabenbar mellem hine kongegule Orme 
som Ammer eller Gammelammer for Iktelarverne og Echi- 


232 


nokokblæren som Amme eller Gammelamme for de egent- 
lige Echinokokker eller Tænielarverne. ,Men hiin Ammeform 
antages at bestaae for alle Iktearter, denne kan dog kun gjelde 
for een Tænieart, saavist som alle Echinokokker høre til een 
og samme Årt,” Unægteligen saa vist, men heller ikke mere. 
Tiden maa vise, om virkelig en saa ejendommelig Ammeform 
som en Echinokokblære skulde være forbeholdt een eneste Art 
af Tænierne% talrige Slægt; forelåbig tår det vel være tilladt, 
at nære stærk Tvivl i saa Henseende. Muligt er det unægte- 
ligt, at hiin i Tæniaembryet udviklede Echinokokform hos nogle 
Arter umiddelbart kan uddannes paa samme Maade som denien 
… Echinokokblære dannede Echinokok; muligt, at f. Ex. den af 
Siebold??) i en Landsnegl (Arion empiricorum) fundne en- 
cysterede Echinokokform, udmærket ved alternerende lange og 
korte Kroge, allerede er moden til al udvikles i Tarmen af de 
græssende Dyr.  Sikkrest forekommer det mig imidlertid, at 
betragte den for een Tæniaarl i Echinokokblæren givne Amme- 
form som Norm for Slægten Tænia i Almindelighed. 

Hvorledes det nu end hermed forholder sig, saameget tor 
vel ansees for afgjort, at Tænialarverne overhovedet have Form 
af Smaalegemer med fire Sugeskaale og en Krands af Kroge, 
med andre Ord den Form, der har faaet Navn af Echinokok; 
og fremdeles, at denne nedstammer umiddelbart eller middelbart 
gjennem en Ammeform fra et Tæniaembryos Endometamor- 
phose (hvis det maa være tilladt fremdeles at bruge dette Ord). 
Spårgsmaalet opstaaer da, om Forvandlingen af en saadan 
echinokokformet Tænialarve til den egentlige Tæniaform skeer 
middelbart eller umiddelbart? og ved dette Spårgsmaals Be- 
svarelse maae nådvendigviis Blærebændelormene komme i Be- 
tragtning; thi Blærebændelormene ere en haandgribelig Over- 
gangsform lil Tænierne. Naar Echinokokkerne ligne smaa ufuld- 


13) Zeitschrift fir wissensch. Zoologie. 2ter Bd. 1850. 


CODE 


ER] 7 7 er 


233 


komne Tæniahoveder, saa vise Cysticerkerne sig i Eet og Alt 
som virkelige, fuldt-uddannede Tæniahoveder med et større eller 
mindre Stykke af selve den ledede Tæniakrop, kun at denne endnu 
mangler Kjånsorganerne og bagtil ender i Form af en Blære. 
Overeensstemmelsen mellem Cyslicerk- og Tæniahovedet er saa 
fuldkommen, at i nogle Tilfælde ikke blot Slægtsmærkerne, men 
selv Artsmærkerne lade sig paavise. At dette navnlig gjælder 
for den i Rottens og Musens Lever forekommende Cysticercus 
fasciolaris paa den ene Side og Kattens Tænia crassicollis paa 
den anden, har allerede den udmærkede ældre Helmintiholog 
Goeze angivet for over 70 Aar siden") i de Ord: ,Die Gråsse, 
Gestali und Struktur seines Kopfes” (hans T. serratæ, de Nyeres 
T. crassicollis) ist mit dem Kopfe des gegliederten Blasenband- 
wurms aus den Lebern der Måuse vållig einerlei.” 

Denne fuldkomne Overeensstemmelse mellem disse to Ind- 
voldsormes Hoveder fremkaldte hos Siebold den Formodning 
(1844), at Kattenes Tænia serrata kunde hidråre fra Cyslicer- 
kerne i de slugte Rolte- og Muselevere, og denne Formodning 
skulde det være Dr. Kichenmeister i Zittau forbeholdt %), 
ved directe Forsåg at hæve til Vished. Ikke blot for hiin Art 
efterviste han Blærebændelormenes Betydning af uudviklede 
Tænier, men ogsaa for Harens Cysticercus pisiformis, der i 
Hundens Tarm bliver til Tænia serrata, Forsåg, der ere 
blevne gjentagne af Siebold, Dr. Lewald, Creplin og 
Gurli7?) med samme Udfald, hvis Rigtighed altsaa ikke kan 
betvivles. 

Naar det saaledes fålger af umiddelbar Iagttagelse, at paa 
den ene Side Tæniaembryet ved en Endometamorphose bliver 


14) Versuch einer Naturgeschichte der Eingeweidewirmer Pag. 340. 

15) Ueber Cestoden im Allgemeinen und die des Menschen insbesondere. 
Zittau 1853. 8vo. 

16) G Lewald: De Cysticercorum in tænias metamorphosi. Diss, inaug. 
Berlin 1852. 4to. 


234 


hiin er den tidligste, saaledes er denne den sidste Overgangs- 
form i Tæniaembryels Udvikling. Vel har, navnlig ved Sie- 
bold”s Autoritet, en ganske anden Mening vundet temmelig al- 
mindelig Indgang, den Mening nemlig, at Blæreormene over- 
hovedet skulde være hydropiske Tæniaindivider, der ved tilfæl- 
digen at geraade paa et ugunsligt Sted, allsaa som forvildede 
Individuer, skulde være bragte i en sygelig Tilstand, hvilken 
de dog, ved at henfåres paa el gunstigere Sted, alter skulde 
forvinde.. Men denne Mening maa jeg ubetinget ansee for 
uriglig. Ved at undersøge en meget stor Mængde navnlig af 
den ovenforbeskrevne Blærebændelorm hos Faaret, har jeg stedse 
faaet fastere Overbeviisning om, at Blærebændelormenes Hale- 
blære ingenlunde er nogei Sygeligt, men et interimistisk Bevæ- 
gelsesredskab, der kommer disse. Dyr meget vel tilpas i en 
Vædske af et varmblodet Dyrs Indre. At Blærebændelor- 
mene, ligesom ogsaa Bændelormene selv, kunne forsættes i 
en hydropisk Tilstand, er, som for nylig Rudolph Leuckart 
(Citat 7) yderligere har viist, uden for al Tvivl. Dog har jeg 
blandt alle de undersågte Cyslicerker af Lammet og Svinet kun 
fundet det paa eet Exemplar. Paa dette var ikke alene Hale- 
blæren omtrent dobbelt saa stor som sædvanligt i alle Udmaa- 
linger (altsaa vel 8 Gange saa stor i det Hele), men derhos 
Kroppen i samme Forhold udvidet og forlænget (lil 2"), og 
paa dens forreste Ende lod den ellers saa korte Hals med 
Hovedet sig trække frem i en Længde af næsten 1”, Men 
saadanne hydropiske Individer forekomme mig lige saa lelte at 
skjelne blandt Cysticerker som blandt Bændelorme. 
Blærebændelormformen maa jeg altsaa antage for en nor- 
mal ØOvergangsform, den sidste i Tæniernes Udviklingshistlorie. 
Som normal Overgangsform, vil den ogsaa maalte ansees for 


til en Echinokokform, — paa den anden Side at Blærebændel- 
orme ved at henflylies paa passende Sted forvandles til fuld- 
komne Tænier, saa synes det tilstrækkelig godtgjort, at ligesom 


235 


nådvendig, og derhos skulde jeg være meget tilbåøielig til at 
antage den normal og nødvendig for Tænierne i Almindelighed. 
Gjelder dette navnlig for den, eller de Arter, til hvis Udvikling 
Echinokokblærerne høre, saa vil for dem Parallelen med Ikter- 
nes Formrække være fuldstændiggjort saaledes, at Blærebændel- 
ormene sættes lige med Cercariernes Puppetilstand efter Halens 
Afstédelse. At en saadan Puppetilstand ogsaa for Echinokok- 
kerne er nådvendig forudfor deres Modenhed til at udvikles paa 
Tarmfladen af et Hvirveldyr, bliver meget sandsynligt ved Sam- 
menligningen af Echinokokkernes, Blærebændelormenes og Tæ- 
niernes Kroge. Saalænge ingen Tænie er efterviist med hines 
smaa, i en enkelt Kreds stillede Kroge, maa det være tilladt, at 
betvivle Echinokokkernes Modenhed til en umiddelbar Tænieud- 
vikling paa Tarmfladen. Dog hvorvidt denne Tvivl er begrun- 
det, tår forventes med -det Allerfårste afgjort. Siebold har 
forelåbigen anmeldt”), at han har ladet unge Hunde sluge 
Echinokokker spiseskeefuldviis, og at allerede nogle Dage der= 
efter viste sig Tusinder af yderst smaa Bændelorme, som ved 
deres fire Sugeskaale og deres Krands af Kroge sad fasthæftede 
til Tarmens Sliimhinde. Dog havde de, foruden Hoved og Hals, 
kun to Led. — Hvis denne forelåbige Angivelse nærmere be- 
kræftes, og den udmærkede Helmintholog derhos bestemmer, 
hvorvidt den saaledes fremkaldte Bændelorm er en allerede be- 
kjendt Art, eller en ny, saa vil unægteligen den ovenanfårte 
Antagelse om Cysticerkstadiets . Nodvendighed falde bort for 
denne Art, og tilmed falde bort som almindeliggjeldende i Tæ- 
niernes Udviklingshistorie. 

See vi derimod endnu engang hen til Echinokokblærerne 
søm Ammer for Tænielarver, saa opstaaer det Spårgsmaal: skulde 
der i den Art, eller de Arter, hvortil disse Echinokokblærer 


17) I et Foredrag 1852 i Sellesische Gesellschaft fir vaterlåndische Kultur, 
See Kichenmeister Citat 15, Pg. 5. 


236 


håre, virkelig endnu forekomme et andet Ammestadium senere? 
Et saadant vilde nemlig være tilstede, hvis den Anskuelse var 
rigtig, at selve Tæniahovedet er en Amme for hele Tænia- 
kroppens Række af Led. Da denne Anskuelse hidrører fra 
selve Begrunderen af Generationsvexlens Theori, saa turde det 
være noget for dristigt at ville bekæmpe den. Dog maa det 
være tilladt, her idetmindste at udtale det som min individuelle 
Mening, at Navnet Amme dog vel kun vilde finde Anvendelse 
paa Tæniahovedet, hvis hvert af 'Tæniakroppens Led antoges 
for et særligt Individ (Dujardins proglottis), men at denne 
ofte og fra flere Sider udtalte Anskuelse sikkerligen ikke kan 
holde Stik. Vel kan en Bændelorm i en vis Forstand kaldes en 
sammensat Trematod — en Benævnelse, som jeg selv maaskee 
allerfårst har brugt —, men dog ikke i den Forstand af Ordet, 
hvori det sædvanligen bruges for Dyrenes Vedkommende. I 
hvert af Ledene gjenlager sig en næsten fuldstændig Trematod- 
organisation; men hvad der mangler heri, er netop hvad der 
skulde characterisere den dyriske Individualitet, nemlig Central- 
nervesystemet, der i Form af de lavere Dyrs Svælgring kun 
bør såges i Hovedet. Det er sandl, at hvertLed kan, låsrevet, 
vise tilsyneladende vilkaarlige Bevægelser, ernæres i nogen Tid, 
ja endog fuldfore de sidste Livsyltringer til Æggenes Udsto- 
delse; men paa saadanne Livsyttringer i en dyrisk Organismes 
enkelte, afstådte Dele har man længe havt Exempler, og har 
man i seneste Tid faaet andre, endnu langt mere paafaldende, 
uden at man derfor har villet, eller kunnet tillægge de afstådte 
Dele en dyrisk Individualitet. Jeg tænker her deels paa Sær- 
synet med Argonautens mandlige Genitalsphære og deels paa 
Johannes Miller's storartede Opdagelse af Sneglesækkene i 
Holothuriernes Indre; thi ogsaa disse Sneglesække have for mig 
ikke anden Betydning, end den af hele Genitalsphæren, bort- 
stådt af en hermophroditisk Snegl, og derefter fuldfårende sin 
Function udenfor selve Organismen. 


Br 


Denne min individuelle Anskuelse henstiller jeg til Sagkyn- 
diges nærmere Bedémmelse. Her har jeg ikke villet tilbage- 
holde den, for, saavidt muligt, at gjennemfåre den Parallel, jeg 
har pråvet at opstille mellem Tæniernes og Ikternes Udvik- 
lingsrække. 


Hvor ufuldkomne og usikkre vore Kundskaber end ere om 
de Dyreformer, hvortil de islandske Hydatider høre, saa meget 
maa, efter den nysgivne Skildring, dog ansees for afgjort — 
og det hvad enten de kun bestaae af Acephalocyster eller des- 
uden af Blærebændelorme —, at de nedstamme fra en vis Art 
Bændelorm, og at de snylte sig ind i Legemet i Form af et for 
det ubevæbnede ie neppe synligt Dyr, forsynet med fire 
… Sugeskaale og en Krands af Kroge. Hvorledes et saaledes for- 
mei, 1/10” bredt og langt Væsen kan smutte ind i Leveren, — thi 
der synes de oprindeligen at have deres Leie — er ikke saa van- 
skeligt at fatte. Man finder Echinokokblærerne meget alminde- 
ligt i Galdegangene. Moderdyret (Ammen eller Gammelammen) 
kan vel antages fra Tyndtarmen af at slippe ad denne Vei heelt 
ud til Galdegangenes yderste Forgreninger og bygge sin Rede 
paa Leverens Overflade. At ved denne blæreformede Redes 
Bristning Ammeynglen spredes i hele Underlivet er allerede 
ovenfor (Pag. 215—216) blevet antydet. 

For Naturforskeren vil det være magtpaaliggende at erfare, 
til hvilken Art af Tænia disse Snyltedyrformer høre. Det maa 
være en i Island særdeles udbredt Art, og allerede af den 
Grund kan det ikke være nogen af de Mennesket hjemsågende 
Arter; thi Bændelorme forekomme yderst sjeldent blandt Islands 
Befolkning.”?) Med Hensyn til Acephalocysterne vil Arten maa- 


18) For Dr. Kichenmeisters Antagelse, at Tænia solium er en håiere Ud- 


238 


skee 'allerede kunne angives af Siebold.. Thi hvis ikke blot 
alle Acephalocyster ere Echinokokblærer, men ovenikjåbet alle 
Echinokokblærer, efter hvad nu almindelig antages, udgjåre een 
og samme Årt, saa maa den af Siebold paa Hundens Tarm- 
flade i tusindviis udklækkede Tænia (Pag. 235) nådvendigviis 
netop være den, der foraarsager den islandske Hydatidesygdom 
i alle de Tilfælde, at Hydatiderne ere Acephalocyster. — Med 
Hensyn til Cysticerker har jeg sågt at faae Sporgsmaalet be- 
svaret ad samme næmme Vei, nemlig ved, efter Dr. Kichen- 
meisters Exempel, at faae dem indpodede i en levende Hund. 
Men det dertil anstillede Forsåg paa Veterinærskolen gav kun 
et negativt Resultat. Hunden, der havde slugt 12 friske Cysti- 
cerker i deres Kapsler, i to Portioner med 5 Dages Mellemrum, 
fandtes 4 Dage efter den sidste Portions Nedsynkning rigtignok 
at have 10 Bændelorme i sin Tarm, men aabenbart uafhængigt 
af de nedsunkne Blæreorme, eftersom de alle hørte til den let 
kjendelige Tænia cucumerina, hvis Kroge ere ganske forskjel- 
lige fra de ovenfor beskrevne, navnlig ved deres runde skaal- 
formede Fodstykker. 

Jeg tilstaaer idvrigt, at jeg har havt Formodning om, at 
begge de to her beskrevne Former kunde henhåre til eet og 
samme Tæniaspecies, en Formodning, hvortil der turde være saa 
meget mere Anledning, som dog ogsaa netop Echinokokblærer 
og denne Cysticercus tenuicollis begge fortrinsviis høre hjemme 
hos de samme Arter af Dråvtyggere og hos Svinet. Maalte 
det snart lykkes mig eller Andre, at skaffe Vished til Veie 
istedetfor Formodninger, saavel om delte som om saa mange 
andre i denne Meddelelse forekommende Spørgsmaal ! 


viklingsform af Tinteormen, er det gunstigt, at Manglen paa Bændelorm i 
Island falder sammen med, at der ei heller holdes Sviin, 


TE CE SER TET 


kk AK 


OR ERE 7 oC EDER. VE 


239 


Det franske Société météorologique underretter Selskabet 
om, al det har constilueret sig, og meddeler sit Circulaire. 


Docent Schiådte meddelte ifålge Selskabets Anmodning en 
mundilig Beretning over en Besvarelse af Selskabets Thottske 
Priisopgave for 1851 om de iDanmark forekommende Insecter 
som leve paa Naaletræer. Denne Afhandling, der bestaaer af 3 
skrevne Qvartsider, blev henlagt i Archivet, uden at Sedlen med 
Forfatterens Navn blev aabnet. : 


Selskabet modtog: 
Fra det Keiserlige Selskab i Moscou. i 
Bulletin de la société impériale des naturalistes de Moscou. 
Nr. II (Avec 5 planches). Moscou 1852. 
Fra M. de Brock. 
Compte-rendu annuel adresse a S. Exc. M. de Brock, par le 
directeur de 1'observatoire physique central Année 1851. 
St. Petersbourg 1852. Année 1852. St. Petersbourg 1853. 
Annales de V'observatoire physique central de Russie.  Année 
1849 Nr. I, II & IL st. Petersbourg 1852. Année 1850 
Nr. I & II. St. Petershourg 1853. 
Fra Doctor Swellengrebel. 
Neun verschiedene Coordinaten-Systeme im Zusammenhang un- 
tersucht Bonn 1853. 
Fra Hofraad Hausmann i Gåttingen. 


Neue Beitråge zur metallurgischen Krystallkunde.  Gåltingen 
1852. 


Bemerkungen iber den Zirkonsyenit. Gåttingen 1852. 
Fra Videnskabernes Selskab i Gåttingen. 


Abhandlungen der Kåniglichen Gesellschaft der Wissenschaften 
zu Gåltingen iste Bd. 1851—52. Gåttingen 1853. 


240 


Fra Sir C. Lyell. 

On (he terliary strata of Belgium and French Flanders. (From 
the Qvarterly Journal of the geological society of London 
for August 1852. Vol. VII. London 1852. 

Fra ihe Radcliffe trustees. 

Astronomical observations made at the Radcliffe observatory, 

in the year 1851. Vol. XII. Oxford 1853. 
Fra Sir R. Murchison. 

Address to the Royal geographical society of London, delivered 
at the anniversary meeting on the 23. Mai 1853. London 
1853. > 

Fra General Mosquera. 

Memoir on the physical and political geography of New Gra- 

nada. New York 1853. 


Oversigt 


over det 


Kongelige danske Videnskabernes Selskabs 


Forhandlinger 

og | 
dets Medlemmers Arbeider 
i Aaret 1853. 


Af 
Etatsraad, Professor &. Forchhammer, 


Selskabets Secretair. 


År. &. 


Modet den 2?" December. 
———= 


Hr. Prof. Ussing forelagde en Afhandling om de græske og 
latinske Indskrifter i det herværende Anlik-Kabinet tilligemed 
et Anhang indeholdende græske Indskrifter af Brøndsteds Dag- 
boger. 

Selskabet optog Hr. Professor K. Gislason som indenlandsk 
Medlem af den historiske Klasse. 


tha KA se 5 BE ” 


Den i Anledning af et Andragende fra Hr. Overlærer 


—… Espersen udnævnte Comitee, afgav fålgende Betænkning: 
3 16 


242 


Det kongelige danske Videnskabernes Selskab har i Modet 
d. 4de Novbr. d. A. overdraget Undertegnede at bedåmme et 
Andragende af Overlærer Espersen om Understøttelse til at 
fremme et videnskabeligt Arbeide over den Bornholmske Dia- 
lekt, hvoraf han indsendte nogle Prøver tilligemed sit Andra- 
gende. I den Anledning have vi herved den Ære at afgive. 
folgende Betænkning. 

Den Opgave, som Hr. Espersen har stillet sig, er at give 
en sammenlignende, paa det eiendommelige beregnet, fuldstæn- 
dig Fremstilling af den Bornholmske Sprogart, saavel med Hen- 
syn til dens Sprogbygning som dens Ordforraad, tilligemed en 
forudskikket Udvikling af Bornholmskens Forhold til Oldsproget, 
de nordiske Sprogarter og det danske og svenske Skriftsprog, 
samt med en Undersågelse om hvorvidt Spor af tydsk Indfly- 
delse lade sig i nogen Enkelthed paavise. Comiteen er af den 
enstemmige Mening, at et saadant Arbeide i héi Grad fortjener 
at opmuntres; thi ved Siden af den almindelige Betydning, som 
de forskjellige Dialekter have for vor Sproghistorie, har Born- 
holmsken tillige en ejendommelig, da den, ved Oens afsondrede 
Beliggenhed og den mindre livlige Forbindelse med Rigets 6v- 
rige Befolkning, har bevaret langt flere og fastere Præg af en 
ældre Sprogform end de fleste andre Sprogarter, medens den 
tillige indtager en af Oens Beliggenhed betinget Stilling imel- 
lem de danske Dialekter, saavel her i Landet som i det tidligere 
danske Sydsverrig, og de svenske. Men Bornholmsken kan ikke 
undgaae Dialekters almindelige Skjæbne, og ved det i senere 
Tider stærkt tiltagne Samqvem imellem Oens og Rigels åvrige 
Befolkning, begynder den alt at tabe noget af sin bestemt ud- 
prægede Særegenhed, idet enkelte Former, Ord og Ordbetyd- 
ninger tildeels ere trængte tilbage til de mere afsides liggende 
og fra Kjobstæderne fjernede Egne. Efter de Préåver som Hr. 
Espersen, der er fådt paa Bornholm, har forelagt, er Comileen 
af den enstemmige Mening, at han vil være i Stand til at låse 
paa lilfredsstillende Maade den Opgave, han har sat sig, og al 


243 


han derfor er værdig til Selskabets Underståttelse til sit Ar- 
beides Fremme; navnlig anseer Comiteen med ham det for 
håist onskeligt, at han sættes i Stand til saavel at kunne fore- 
tage en Gjennemvandring paa en, for at tilvejebringe den 
nådvendige Sikkerhed og Fuldstændighed i enkelte Retninger, 
og ved nærmere Undersøgelse om muligt at bringe til et be- 
stemtere Resultat, den af Skougaard alt antydede Forskjel mel- 
lem Nord- og Syd-Bornholmsk, som tili noget længere Tid at 
opholde sig i det ældgamle Gudhjem og andre afsondrede Steder, 
hvor den ældre Sprogform især er bevaret. 

Idet Comiteen paa del varmeste anbefaler denne Sag til 
Selskabets Velvillie, tillader den sig i Henhold til ovenstaaende 
at foreslaae, 

»at der bevilges Hr. Overlærer Espersen den Sum af 400 Rbd., 
hvorom han såger, til Udfårelsen af ovennævnte Arbeide over 
den Bornholmske Sprogart.” 

Kjåbenhavn, d. 25de November 1853. 


N. M. Petersen. SJ. N. Madvig. SN, L. Westergaard. 

(Betænkningens Forfatter). 

Selskabet bifaldt Betænkningen og bevilgede 200 Rhd. til 

Udbetaling i Begyndelsen af 1854, og 200 Rbd. efter at For- 

fatteren for Selskabet har godtgjort, at Arbeidet er rykket be- 
tydeligt frem. 


Selskabet modtog: 
Fra Videnskabernes Selskab i Wien. 
Sitzungsberichte der Kaiserlichen Akademie der Wissenschaften 
Mathematisch-naturwissenschaftliche Classe. Band X, 2 & 
3 Heft. 1852. 4 & 5 Heft, 1853. "Wien 1853. 
— — — Philosophisch- historische Classe. Band X, 2 & 3 
Heft. 1852. 4 Heft 1853. Wien 1853. 
Archiv fir Kunde åsterreichischer Geschichts-Quellen. Heraus- 
gegeben. von der zur Pflege  vaterlåndischer Geschichte 
16" 


— 244 


angestellten Commission der Kaiserlichen Akademie der 
Wissenschaften IX Band 2 Heft. 1852. X Band 1 Heft. 
1853. 

Denkschriften der Kaiserlichen Akademie der Wissenschaften. 
Mathematisch-nalurwissenschafiliehe Classe. IV Bd, 1 L. 1852. 
V- Bd. 4-62 LL. 1853: 

— — — Philosophisch-historische Classe. IV Bd. 1853. 

Fontes rerum austriacarum.  Oesterreichische Geschichts-Quel- 
len. 3 Abltheilung. Diplomataria et acta. VI Bd. Wien 
1853. VII Bd. Wien 1853. 

Verhandlungen des zoologisch- botanischen Vereins in Wien. 
I Bd. 1852. II Bd. 1853. Wien, 

Monumenta Habsburgica. Sammlung von Actensticken und 
Briefen zur Geschichte des Hauses Habsburg in dem Zeit- 
raume von 1473 bis 1576. I Bd. Wien 1853. 

Tafeln zur Abhandlung Beitråge zur Naturgeschichte von Chile. 
Beilage zu den Denkschriften der Kaiserlichen Akademie 
der Wissenschaften; Mathematisch — naturwissenschaftliche 
Classe. Bd. V. 

Fra Kaiserliche Geoclogische Reichsanstalt i Wien. 

Jahrbuch der Kaiserlich - Kåniglichen geologischen Reichsanstalt 
Nr. 17 "Wien "1853. 


? ibekeket esEl 


245 


Mødet den 16? December. 


—=———- 
Kassecommissionens- Formand Hr. Etatsraad Petersen forelagte 
Budgettet for 1854, som efter Discussionen blev vedtaget saaledes : 


Budget for Aaret 1854. 


Indtægter. 
A. Aarlige Indtægter: 
Renter af Selskabets Fonds) . 5,369 lad 46 8 
Fra det Classenske Fideicommis 200 — 
Etalsraad Schous og Frues Legat 50 — 
For Salget af Selskabets Skrifter 450 — 


5,769 %l0 46 
B. Kassebeholdningen ved Udgangen af 1853 omtrent 2,600 — …, - 
Udgifter. 
A. Til Selskabets Bestyrelse og dets Virksomhed, 
Middelsum af 
Udgiftorne | udgifter i 1852. 
I. Embedsmændenes Gager og DEGEN: g 
Bresson sen u 875 40 ; 
Selskabets Folium i Banken , 16 — 
Løbende Udgifter til Brænde, ' 
Lys, Porto m. v. samt Gra- | 
Uka hon e 250 — | 288440) 1394967 8 
1141 0 
BR ærmer SEES UNS 40040! 76 le a 
CRAS SES Re SØ VAES 450 —| 232 — | 192 — 168 
Den meteorologiske Comitee 600 —| 594 — | 579 — 10 - 
Regestum diplomaticum ... 450 —| 338 — x 
Selskabets Skrifter ...... 2000 — (1645 — [1671 -— 87 - 
3900 402885 Kbr| 2443 Kbo 17 8 


+) Selskabets rentebærende Capitaler ere: 
1) Obligationer i danske Penge: 25,000 449 med 5 pCt. Rente 1250 09 
OR HG TSA RE MI FE Bog BA 6 
3,400 — — 3— — 102 — 
125,962 MW med Rente... . 5254946 5 
2) Dansk-engelske Obligationer paa 100 £ Sterl. med 5 pCt. 
Rente og paa 200 £ Sterl. med 3p Ct., tilsammen med 


Renten ll 2-SKERI; 3 vs je Ar LD VSEL ERE NGDEr omtrent 94 — ,,- 
3) Bankactier, 300 4 (omhyttet for en kgl. 5 pCt. Obliga- 
tion paa 500 JW opsagt til Indlåsning) med Udbytte omtr. 21 — ,,- 


Tilsammen .. . 5369449 46 5 
Af Selskabets Capitalformue betragtes 100,000 Må som et Fond, der ikke 
maa formindskes, Resten derimod som disponibel til videnskabelige Fore- 
tagender (ifålge Selskabets Beslutning i 1838). 


246 


B. Underståttelser til videnskabelige Foretagender. 


Subscription paa Zdet Bind af Saxo....... 
Til Etatsraad Molbech: Dansk Glossarium. Bevilget 
d. 20. April 1838500 %43, herafudbetalt 3009; de øvrige 
Til Cand. Brandt:  Subscription af 50 Expl. af 
Udgaven af Chr. Pedersens Skrifter. 4de Bind. 
Ifålge Beslutning af-17. Marts 1847, omtrent 
Til Prof. Allen: Samlinger til Christian den an- 
dens Historie. Bevilget d. 7. Marts 1851 en Sub- 
scription af 50 Expl. samt 100 98 efter fårste Binds og 
100 R49 efter andet Binds Udgivelse. Heraf +.+-….- 
Til anliquarisk-geologiske Undersågelser. Bevil- 
get den 3. Juni 1853 400 9 fordelt paa to eller flere 
Aar, hvoraf intet udbetalt. Heraf 22222000 … 
Til Overlærer Espersen. Undersågelser om den 
Bornholmske Dialect. Bevilget 2. Dec. 1853, 200 
Rb9 strax, og 200 Rå naar godtgjåres for Selskabet, at 
Arbeidet er rykket betydeligt frem 2. +.....+.- 
Til Samfundet til den danske Literaturs Fremme. 
Bevilget 16. Decbr. 1853 for et Aar. 2 24 1404: 


Selskabets Status: 


Selskabets aarlige Indtægter. ...... omtrent 
Udgifter til Selskabets Bestyrelse og dets Virk- 
somhed, beregnede rigeligt efter Middelsum- 
MENTE Hr ERE RRES VV øn I. 1150 42 
II. 3000 — 


Til Underståttelser til videnskabelige Foretagen- 
der og tilfældige Udgifter — hvis Middelsum 
for 1842—51 er 1074 Klo + 176 0 — 1250 
Kl, og som i Aaret 1852 have belåbet sig 
til 890 40 6 8 og i Aaret 1853 omtrent 
2130 Rid + 100 Rwo — 2230 Rid, altsaa for de 
to sidste Aar i Middelsum omtrent 1560 4 
—" haves-saaledes”.:omtrent og 1430 23080 

Paa Budgettet Er OFRE SVN ØVE HL er 


Altsaa en Underballance omtrent ... 


200 Rio 
200. — 


150 — 


300 — 


200 — 


400 — 


181 — 
1631 40 


5769 Klo 


"450 EE 


70 å 
70% 


Fa 8 


Hr. Prof. Pedersen læste flgende Biographie af Selskabets 
Årchivarius Etatsraad J. F. Schouw. 

Joakim Frederik Schouw, Sén af Viinhandler Poul Schowo 
og Sara Georgia Liebenberg, blev fådt i Kjobenhavn den 7de 
Februar 1789. I sit iite Aar mistede han sin Fader, der efter- 
lod hans Moder med 7 uforsårgede Børn i maadelige Omstæn- 
digheder, Som ældste Sån var Schouw tidligere bestemt til at 
skulle indtræde i Faderens Næringsvei, og deeltlog allerede ved 
dennes Dåd i Udsalget og de åvrige Forrelninger i Viinkjæl- 
deren. Men, da der efter nøgen Tid indtraf betænkelige Syg- 
domstilfælde, og Lægen raadede til at tage ham fra Opholdet i 
den fugtige af Viindunster opfyldte Kjælder, saa blev det be- 
slultet at såge ham' anbragt paa et Handelscontolir eller i en 
anden lignende Stilling. 

Hidtil havde den Underviisning, han fik af en Privatlærer, 
indskrænket sig til de allernådvendigste Forkundskaber. De 
forste Spor af Interesse for Naturvidenskaberne fremkaldtes 
nærmest ved hans Omgang med en beslægtet Jevnaldrende, en 
Stedsån af Professor Mynster”), der havde begyndt at lægge 
sig efter Nalurhistorien, og med hvem han, skjåndt kun Dreng, 
overværede Professor Vahls Forelæsninger over Dyr- og Plante- 
læren. Den Lyst og Opmærksomhed, han viste herved, vakte 
hos Vahl Deeltagelse for den 14aarige Tilhérer, hvem han lod 
komme hjem til sig, forat modtage Exemplarer af Planter, han 
"selv afskar. 

. I 1804 kom Schouw i Tjeneste, som Skriverdreng hos 
Prokurator Bjerring, og forblev i denne Stilling omtrent i 3 
Aar. Det var da ogsaa bestemt, at han skulde læse til dansk- 
juridisk Examen, forat have nogen Udsigt for Fremtiden paa 
denne Bane; men, da han yttrede megen Lyst til at studere, 
lillod hans Moder, at han i sine Fritimer forberedte sig til, 
hvad man dengang kaldte Præliminærexamen, under Veiledning 


%) J. D. L. Hansen, der døde 1823, som Regimentschirurg i Aalborg. 


248 


af Cand. jur. Wosemose. Åmidlertid blev denne Examen kort 
efter afskaffet, og der var nu ikke Andet tilbage for ham, end 
at underkaste sig examen artium i den strængere Form. Denne 
bestod han da ogsaa i Efteraaret 1808, og begyndte derpaa 
igjen at besåge de naturhistoriske Forelæsninger, og at decl- 
lage i de botaniske Excursioner. Til at fremme hans Studium 
bidrog Hornemann meget, deels ved sit livlige Foredrag, og 
deels ved den ualmindelige Redebonhed, hvormed han saa 
kraftig virkede til at skaffe Naturvidenskaben Dyrkere. Dog 
var det kun liden Tid, Schouw kunde offre lil Naturens Slu- 
dium, da hans egen og hans Moders &konomiske Slilling gjorde 
det nådvendigt for ham, at betræde en Levevei, der kunde 
aabne ham bedre Udsigter. Han besluttede derfor at studere 
Lovkyndigheden, og da han i 1811 havde taget den juridiske 
Embedsexamen, indtraadte han umiddelbart derpaa, som Volon- 
teur i Cancelliet, hvor han siden blev Undercancellist. 

Den stårre Frihed, han derved fik, førte ham igjen til 
Naturvidenskaberne, og i Sommeren 1812 saites han ved en 
Onkels Underståttelse istand til at foretage en Bjergreise i Norge, 
i Selskab med den norske Naturforsker Christian Smith, som 
faa Aar efter mistede Livet i Congo, hvor han deeltog i Cap- 
tain Tucheys Expedition. Det var denne Reise som fårst vakte 
Schouws Lyst til plantegeographiske Studier, for hvilke Smith 
ogsaa interesserede sig, og denne Tilbdielighed forågedes end 
mere ved Læsningen af Wahlenbergs Værker, der netop udkom 
paa den Tid. Al den Tid, han fik tilovers fra sine Forretnin- 
ger i Cancelliet og sine Manuduclioner til juridisk Examen, 
anvendte han derfor paa disse Studier; og denne Beskjæftigelse 
vakte naturlig Onsket hos ham om at foretage en Udenlands- 
reise i bolanisk Oiemed. Navnlig ånskede han at undersoge 
Italien i plantegeographisk Henseende, for derved at tilveie- 
bringe en Forbindelse mellem Humboldts Skildring af det hede 
Beltes Planteverden og Wahlenbergs af Alpernes, Karpathernes 
og Laplands. 


249 


I lang Tid vovede han ikke at yttre dette Onske for No- 
gen, da han tvivlede om at faae det opfyldt; men tilsidst sattes 
han dog istand dertil, ved Hornemanns og Andres. varme Anbe- 
falinger, der skaffede ham deels en Understøttelse af Geheime- 
raad Johan Biilow, deels et Universitetsstipendium og en treaarig 
Underståttelse af Fonden ad usus publicos. Den sidste Reso- 
lution faldt et Aar får han skulde tiltræde Reisen; og delte 
Aar anvendte han til at forberede sig til denne og til at ud- 
arbeide en Afhandling ,de sedibus plantarum originariis”, for 
hvilken han modtog Doctorgraden i 1816, og hvori han be- 
handler et Emne, som han ogsaa senere igjen har oplaget, 
nemlig om hvorvidt man skal antage, at alle Planter af samme 
Art nedstamme fra eet Individ, eller at de selvstændig kunne 
fremkomme paa forskjellige Steder, hvilken sidste Mening han 
forsvarer. Omtrent paa samme Tid blev han af Underviisnings- 
deparlementet i Christiania foreslaaet til Lector i Lovkyndig- 
heden ved det derværende Universitet, 

I Slutningen af 1816 liltraadte han sin Reise, og kom, 
efterat have tilbragt Vinteren i Gåttingen, i Foraaret 1817 til 
Triest, hvorfra han i den fålgende Sommer bereiste Alperne 
indtil Mont Cenis. I de to Aar, han derpaa tilbragte i Italien, 
bereiste og undersågte hun Apenninerne fra Romerstatens Nord- 
grændse, indtil Calabriens sydligste Deel, ligeledes den sydlige, 
osllige og nordosilige Deel af Sicilien, besteg Abruzzernes og 
Calabriens håieste Bjerge, og Etna to Gange. I Efteraaret 1819 
passerede han atter Alperne, opholdt sig nogen Tid i Genf og 
Paris, og vendte i Begyndelsen af 1820 tilbage til Danmark. 

Efter hans Hjemkomst paatrængte sig alter Spårgsmaalet 
om, hvilken Livsstilling, han skulde vælge ; hans Tilboielighed 
trak ham til Naturvidenskaberne, men paa den juridiske Bane 
vare Udsiglerne meget fordeelagtigere. Da forlængede Kongen 
hans Reiseunderstøltelse for et Aar, og udnævnte ham næste 
Aar, til Professor extraordinarius i Botanik ved Universitetet, 
" hvorved han endelig saltes i Stand til ganske at leve for Na- 


250 ' : 


turvidenskaberne. Det fårste Arbeide, han leverede efter sin 
Hjemkomst var Grundtræk til en almindelig Plantegeographi, 
hvori han forsågte, ved at forene Andres Resultater med sine 
egne Erfaringer og Anskuelser at ordne Plantegeographien til 
et videnskabeligt Hele. 

I de fålgende 4 Aar led han i hi Grad af en Nervesvæk- 
kelse, der ofte holdt ham hjemme, ja i Sengen, flere Maaneder, 
stundom halve Aar. Ikke destomindre leverede han dog i delle 
Tidsrum forskjellige originale Bidrag til Tidsskriftet for Natur- 
videnskaberne, saaledes om den usædvanlig lave Barometerstand 
i December 1821, om Barometrets lave Middelstand paa Island 
og flere andre, foruden endeel Uddrag af fremmede Arbeider. 
Ligeledes meddeelte han her i Selskabet, i hvilket han var ble- 
ven oplagen til Medlem i 1823, sine Afhandlinger om Clima- 
ternes Forandring og om Italiens Regnforholde, og udarbeidede 
desuden sin Skildring af Veirligets Tilstand i Danmark, der 
tidligere havde vundet den af Selskabet i 1822 udsatte Præmie. 
I Aaret 1826 valgtes han til Selskabets Archivarius. 

Af de Forelæsninger over den physiske Geographie, som 
han holdt i de fålgende Vintre, udkom et Afsnit i 1828 under 
Titlen specimen geographiæ physicæ comparativæ, som Program 
i Anledning af Universitetets Aarsfest. Ogsaa havde han i læn- 
gere Tid beskjæftiget sig med et Skrift over Italiens Clima og 
Vegetation; og da han fandt, at det vilde være nådvendigt for 
ham at foretage en ny Reise til Italien, fårend han skred til 
Udgivelsen, saa sågle han dertil en Underståttelse af Regjerin- 
gen. Denne erholdt han og tiltraadte da Reisen i Begyndelsen 
af 1829, ledsaget af sin Kone, en Dalter af Præsten Dalgas 
ved den reformeerte Menighed i Fredericia, med hvem han da 
havde været gift omtrent i to Aar. I den fålgende Sommer 
undersågte han Apenninerne i Modena og Toscana, og bereiste, 
efter at have tilbragt Vinteren i Rom og Neapel, i Foraaret 
1830 Sicilien i Selskab med Wilhelm Lund og Englænderen 
Harewood. Sommeren anvendtes lil at undersoge flere af 


j vd 
Apenninerne og de-'carniske Alper, hvorpaa han over Genf.og 
Paris vendte tilbage til Kjåbenhavn i Slutningen af 1830. 

Kort efter hans Hjemkomst aabnede der'sig en ny Virk- 
somhed for ham, idet flere Videnskabsmænd. der vare traadte 


"sammen, forat grunde et Tidsskrift, som nærmest var bestemt 


til at meddele Udbyttet af videnskabelige Granskninger, valgte 
ham til Redacteur af dette Tidsskrift, der udkom under. Navn 
af ,Dansk Ugeskrift”. I Begyndelsen holdt det sig vel for 
Størstedelen lil det nævnte Formaal, men, da Stænderinstitutio- 
nens Indfårelse vakte foråget Interesse for Gjenstande, der 
henhårte til Statsåkonomien og den indre Politik, slog det efter— 
haanden meer ind i denne Retning. Nogle Artikler angaaende 
den naturhistoriske Underviisning, som Schouw havde leveret i 
Ugeskriftet, fremkaldte Modstand hos de Skolemænd, der ikke 
ansaae Nalurvidenskaberne for en nådvendig Deel af Under- 
viisningen i de lærde Skoler. Denne Strid forågede end mere 
hans Lyst til at vække Sandsen for disse Videnskaber, og han 
gik derfor med Glæde ind paa et Forslag af Professor Eschricht, 
der fårte til Stiftelsen af ,den naturhistoriske Forening”, hvori 
ogsaa Conferenisraad Collin deeltog. Schouw holdt i denne 
Forening en Række af Forelæsninger over forskjellige natur- 
videnskabelige Emner, hvoraf endeel optoges i Ugeskriftet og 
senere er udgivet særskilt under Titlen af ,Naturskildringer”. 
Til hans populære  Arbeider fra denne Periode hårer ogsaa 
»Europa, en letfattelig Naturskildring”, der nærmest fremkaldtes 
af hans Bestræbelse for al give Underviisningen i den physiske 
Geographie en bedre Form. Blandt hans strængere videnskabe- 
lige Arbeider måa især nævnes hans Afhandling om Barometrets 
Middelstand ved Havet, hvori han, ved en Sammenstilling af 
sine egne og Andres Iagttagelser, gav et meget værdifuldt Bi- 
drag lil at bestemme Indflydelsen af den geographiske Brede 
påa Barometrets Middelstand ved Havets Overflade. 

I de fålgende Aar mådte Schouw i Stænderforsamlingerne, 
da han af Regjeringen var bleven udnævnt lil Universitetets 


252 


Repræsentant ved disse, og blev saavel i den Roeskildske, som 
i den Viborgske gjentagende valgt til Præsident, sidste Gang i 
1840. Med denne Session var nemlig hans Mandat udlåbet, og 
da han ikke paany udnævntes af Regjeringen, og heller ikke 
onskede at blive valgt, saa ophårie hermed indtil videre hans" 
politiske Virksomhed. 

Det var naturligt, at denne havde forhindret ham i at be- 
skjæftige sig med videnskabelige Arbeider i samme Omfang, 
som tidligere, Derfor standsedes ogsaa Udgivelsen af ,Dansk 
Ugeskrift” i Begyndelsen af 1836, og den fårste Deel af hans 
Værk ovér Italien udkom ikke får i 1839. Samme Aar deeltog 
han i de skandinaviske Nalurforskeres Måde i Golhenborg og 
tiltraadte derpaa alter en Reise til Italien. De mange anstren- 
gende Arbeider, som de senere Aar havde medfårt, og hans 
Kones svage Helbred gjorde allerede en saadan Reise ånskelig; 
men desuden antog han ogsaa, at Gjensynet af den italienske 
Nalur efter en saa lang Fraværelse kunde være gavnlig for det 
Værk, han havde under Arbeide. Fra denne Reise, som han 
foretog paa egen Bekosining, vendte han tilbage i Mai 1840. 
Sommeren derpaa deeltog han i de skandinaviske Naturforske- 
res Måde i Kjobenhavn, ligesom han ogsaa senere var tilstede 
ved det i Stokholm; derimod kom han ikke til Christiania, 
sandsynligviis paa Grund af den Sorg, han kort iforveien havde 
havt. I Foraaret 1844 mistede han nemlig sin trofaste Hustru, 
hvis lyse Aand og kjærlige Sind, i Forening med Sands for 
Orden og Skjånhed, havde gjort ham Hjemmet til hans kjæreste 
Opholdssted, og hvis Tab derfor smertede ham dybt. 

I Sommeren 1841 overdroges ham Bestyrelsen af den bo- 
laniske Have, hvilket Hverv han rågtede med sin sædvanlige 
Nidkjærhed. Haven befandt sig nemlig dengang ikke i den 
bedste Orden, og han havde derfor den besværlige Opgave, at 
maalte gjennemgaae og bestemme fra Nyt af Havens hele 
Plantebeholdning, der bestod af henved 8000 Arter. Regnes 
hertil de aarlig fra andre Haver indsendte flere tusind nye op- 


RE EN 


rn reen 


tagne Planter, som ligeledes enkellviis maatte gjennemgaaes, 
saa vil det let indsees, hvilken Flid og Nidkjærhed i sit Kald 
herlil udfordredes. Ligeledes havde han den Fortjeneste at 
være den første Directeur af Haven, der gjennemfårte bestemte 
Principer i Ordningen og Bestyrelsen af den, idet han begrænd- 
sede den paa en saadan Maade, som de forandrede Forholde 
gjorde nådvendig. Ogsaa var det efter hans Forslag, at den 
blev udvidet og tillige forbedret ved: Opfårelsen af flere nye 
Væxthuse. Udgivelsen af dansk Ugeskrift optog han igjen i 
1842 og vedblev dermed indtil Begyndelsen af 1846, da den 
Vilkaarlighed. hvormed den periodiske Presse dengang behand- 
ledes af Regjeringen, efter hans egen, offentlig udtalte Er- 
klæring, gjorde ham det umuligt at vedblive dermed, 

Fortsættelsen af hans Værk over Italien skred imidlertid 
temmelig langsomt frem. Efter Planen skulde det bestaae af 
tre Déle, hvoraf den første, som var udkommen, indeholdt en 
Fremstilling af Italiens Varmeforholde og Fugtighedsforholde, 
sammenlignede med de tilsvarende Forholde i det ovrige Eu- 
ropa og en Deel af Afrika. Den anden var bestemt til at give 
en Fremstilling af de andre Veirforholde, og tillige en Sam- 
menligning mellem de forskjellige Aars Veirlig, for nærmere at 
belyse Spørgsmaalet om Climatets Foranderlighed. Den tre- 
die Deel skulde danne det plantegeographiske Afsnit. 

Af denne Deel havde han allerede i 1841 forelagt dette 
Selskab en Afhandling om de geographiske og historiske For- 
holde ved de italienske Naaletræer og i Slutningen af 1843 en 
Udsigt over de geographiske og historiske Forholde ved de 
italienske Lyngvæxter. Men hermed indtræder en Standsning ; 
thi de tilsvarende Afhandlinger om Træerne af Egefamilien og 
om Træerne og Buskene af Birkefamilien forelagdes ikke får i 
Slutningen af 1846 og i Begyndelsen af 1847, og det Sidste, 
han deraf har bekjendtgjort, nemlig en Udsigt over de italienske 
Græsarters geographiske og historiske Forholde, meddeeltes ved 


254 
de skandinaviske Naturforskeres Måde i Kjåbenhavn i Sommeren 
1847. 

Det er vanskeligt at indsee Grunden hertil, saameget mere, 
som hans Tid i denne Periode ikke optoges af politiske For- 
retninger. En Forklaring heraf findes dog maaskee i en Yt- 
tring af ham selv i Fortalen til den fårste Deel. Det hedder 
nemlig der, at han ikke har kunnet dålge for sig selv de Van- 
skeligheder, der måde en Reisende, naar han vil give en Skil- 
dring af et fremmed Lands Natur, idet Kjendskaben til mange 
stedlige Forholde og Enkeltheder, som den der boer i Landet, 
let tilegner sig, undgaaer den Reisende, der kun kan dvæle en 
kort Tid paa hvert Sted. Det er derfor ikke usandsynligt, at 
den samme Følelse har trykket ham under Udarbeidelsen af sit 
Værk og forsinket dette saaledes, at det ikke kunde blive fuld- 
endt. Thi ved de Begivenheder, der indtraadte i det folgende 
Aar, blev han kaldet til en saa virksom Deeltagelse i det po- 
litiske Liv, at hans videnskabelige Virksomhed dermed maa be- 
tragles som afsluttet. 

I Begyndelsen af 1848 udgav han i Forening med Professor 
Clausen et lille Skrift under Titlen ,,Ved Thronskiftet 1848”, 
hvori han udtaler sig for Nodvendigheden af at give Danmark 
en constilutionel Forfatning og dråfter de Vanskeligheder, som 
Forholdet til Herlugdåmmerné i denne Henseende medførte. I 
den paafålgende Sommer mådte han, da han Aaret iforveien 
var bleven valgt til Stænderdeputeret, i de Forsamlinger, der 
sammenkaldtes for at afgive Betænkning over Valgloven til den 
grundlovgivende Rigsforsamling, og valgtes atter til Præsident i 
begge. Det Samme var Tilfældet i den grundlovgivende Rigsfor- 
samling, hvori han deeltog som Repræsentant for Randers Amts 
forste Valgkreds. Sit Hverv som Formand udfårte han paa en 
Maade, der vandt almindelig Anerkjendelse og væsentlig bidrog 
lil den rolige og besindige Holdning, som denne Forsamling 
viste. Ved de anstrengende Arbeider, som denne Stilling med- 
forte i den lange Tid, Rigsdagen var samlet, kunde det ikke 


255 


være Andet, end at hans allerede ikke stærke Helbred endmere 
svækkedes. Derfor vægrede han sig ogsaa, da han i det fål- 
gende Aar var bleven Medlem af Landsthinget, ved at modtage 
Førmandsposten, og nedlagde ved Sessionens Slutning sit Man- 
dat, hvormed han for bestandig traadte tilbage fra det offent- 
lige Liv. 

Den store Indflydelse, han i denne Retning havde ud- 
vet. skyldtes vel tildeels hans rolige og faste Optræden, men 
dog fornemmelig den almindelige Anerkjendelse af hans Ret- 
sind og Upartiskhed. Allerede under hans første Ophold i Rom 
betragtedes han af sine Landsmænd som kaldet til Voldgiftsmand 
i deres indbyrdes Stridigheder, og senere ansaaes herhjemme 
hans Medvirken for nådvendig, hver Gang der blev Tale om 
al sælte et Foretagende i Værk, som krævede almindelig Deel- 
lagelse. Hans Navn knytter sig" saaledes til Stiftelsen af Athe- 
næum, af Trykkefrihedsselskabet, af det skandinaviske Samfund, 
af den slesvigske Hjælpeforening, af det nordiske Lileratursam- 
fund og af Foreningen for danske Underviisningsanstalter i Sles- 
vig. Ligeledes var han en af «Indbyderne til Oprettelsen af 
Thorvaldsens Museum, og blev derfor ogsaa udnævnt til en af 
Executorerne af Thorvaldsens Testamente, og af de fremtidige 
Bestyrere for dette nationale Mindesmærke. Revjeringen viste 
sin Paaskjonnelse af disse Forljenester ved al udnævne ham i 
1836 til Ridder af Dannebrogen, i 1840 til Dannebrogsmand og 
i 1847 til Etalsraad. 

Schouws Virksomhed, som Forfatter, deelle sig som man 
allerede af det Foregaaende vil have scet, imellem den strengt 
videnskabelige og den populære. I den første udmærkede han 
sig ved en alvorlig og grundig Slræben efter Sandhed, fri for 
al Eensidighed og forudfaltet Mening og hans Undersågelser af 
denne Art vandt derfor ogsaa almindelig .Anerkjendelse; ved 
den anden bidrog han meget til at vække i en større Kreds en 
Sands og Deeltagelse for Naturvidenskaberne, der længe vil 
bevare hans Minde i Manges Erindring. 


256 


Den sidste Deel af sit Liv tilbragte han desværre under 
en stadig Aftagen af Legemets Kræfter, 'der til Slutningen ogsaa 
virkede svækkende ind paa hans aandelige. Da han i Begyn- 
delsen af 1851 var efter Ansøgning bleven fritagen for sine 
fleste Embedsforretninger, tilbragte han en Deel af Sommeren 
paa Landet og befandt sig en kort Tid saa vel, at han kunde 
holde sin Datters Bryllup, og ordne endeel af sine Sager. Da 
dette Velbefindende imidlertid snart ophørte, indgav han i Efter- 
aaret en Ansågning om sin Afsked. I Vinterens Låb forvær- 
redes hans Tilstand meer og meer, indtil Dåden den 28de April 
1852 endte et Liv, hvis stårste Deel havde været offret til 
Videnskabens og Fædrelandets Tjeneste. 


Med Selskabets Tilladelse optages her nogle Tillæg til Se- 
eretairens under 29de April læste Afhandling over en kunstig 
Dannelse af nogle Forbindelser som forekomme i Naturen. 

Ved fortsat Undersågelse over. Apatitens Dannelse ved 
Hjelp af Smeltning med Kogsalt, fandt jeg, at man paa denne 
Maade. kan udtrække Apatitens Bestanddele og navnlig Phospor- 
syre af de allerfleste plutoniske og metamorphiske Steenarter, 
og af deres Forvittringsprodukler, der danne den stårste Deel 
af vor Jordbund. - Med Hensyn hertil har jeg undersågt Gron- 
steen, af den skandinaviske Ur- og Overgangsformation, af vor 
Rullesteensformation og af den store Trapdannelse i Grånland, 
saavelsom Basalten fra Steinheim og en grovkornet Basali 
eller Lava fra Island. Endvidere dannedes Apatit af 3 Varie- 
teter af Granit- Gneus fra Bornholm og 2 Varieteter af Glim- 
merskifer. Fowles har allerede gjort opmærksom paa Phosphor- 
syrens Udbredelse i de plutoniske Dannelser iblandt Bjergmas- 
serne, og endskjøåndt Kersten og Elsner have bestridt dette 
Factum, have dog Svanberg og Struve strax efter deres Op- 
dagelse af det molybdænsure Ammoniaks Reaction paa Phos- 
phorsyre, atter opiaget Paastanden om Phosphorsyrens alminde- 


& - hnemsle need 


9 


257 


lige Udbredning. Mine Undersøgelser kunne tjene som Bekræf- 
telse paa Phosphorsyrens udbredte Forekomst i Mineralriget, og 
i Særdeleshed i de plutoniske Bjergarter, og Forklaringen af 
den oprindelige Forekomst af Phosphorsyren i Agerjorden, det 
middelbare eller umiddelbare Produkt af forvittrende Bjerg- 
arter, finder altsaa ingen videre Vanskelighed. 

Af Agerjorden selv, ogsaa i de dybere Lag, hvorhen der 
ikke er trængt nogen organisk Substants fra den åvre Ager- 
skorpe, kan man.erholde Apatit ved den tidligere beskrevne 
Methode, og altsaa bevise Phosphorsyrens Tilstedeværelse. Jeg 
vil her anfåre en saadan Undersøgelse af en Mergel fra Méen, 
som tilhårer Rullesteensleeret, og indeholder 10 pCt. kulsuur 
Kalk (forstyrret Kridt). 

Et & tårret og sigtet Mergel blev smeltet med 4 & raffi- 
neret Kogsalt i en hessisk Digel, der var lukket med et Laag, 
som var kittet med samme Slags Leer. Heden maa være saa stærk 
ved disse Forsåg, at Ståbejern med Lethed smeltes. Hvis Digelen 
har holdt sig, og Leerkittet er godt smeltet, er der kun for 
flygtiget lidt Kogsalt, og efter at Digelen er sånderslaaet, kan 
man boritage Kogsaltkagen fra Silicatet. Den ved denne 
Smeltning erholdte Saltkage, blev oplåst i Vand, Oplås- 
ningen filtreret, og Filtrum, efter at det var udvasket, brændt. 
Det Tilbageblevne bestod- af en bruun, glimmerformig For- 
bindelse, om hvilken jeg senere vil tale, og af Apatit, og idet 
jeg behandlede den med meget fortyndet Saltsyre ved svag Op- 
hedning oplåste al Apatit sig, men kun en meget ringe Mængde 
af de andre Stoffer. Det oplåste veiede 3,725 Gran og var 
saavel Chlor- som Fluorapatit. Hvis man regner den blandede 
Apatit til 41 pCt. Phosphorsyre, indeholder Pundet af denne 
raa Jord, som var taget af en saa dyb Grav, at Overfladens 
Cultur neppe har havt den mindste Indflydelse paa den, 1,527 
Gran eller %40,000 Phosphorsyre. Antager man endvidere at 
Rødderne af vore dyrkede Cerealier udtrække Næring af Jor- 


den indtil 1 Fods Dybde, komme de Planter, som voxe paa en 
i7 


258 


Qvadratfods Overflade i Vexelvirkning med en Cubikfod af 
Jordbunden, og da en Cubikfod af en saadan Jord uden betydelige 
Feil kan regnes til 100 %, indeholder Jorden, som ernærer de 
paa en Qvadratfod voxende Planter 152,7 Gran Phosphorsyre, 
som paa en dansk Tånde Land, liig 56,000 Qvadratfod, udgjår 
omtrent 1100 &. Denne Mængde synes at være tilstrækkelig 
til at forsyne de paa denne Jordbund voxende Planter i en 
Række af Aar med Phosphorsyre. %) 

Den af en saadan Jord eller af en plutonisk Steenart ved 
een Smeltning udtrukne Phosphorsyre er imidlertid ikke den 
hele Mængde, som forekommer deri. Naar man pulveriserer 
Silicatglasset, og paany smelter det med Kogsalt, faaer man en 
ny, endskjøndt forholdsviis ringe Mængde Apaltit. 

Fluorets Forekomst i Dyreriget forudsætter dets Forekomst 
i Planteriget, naar man ikke vil antage at alt Fluor i de håiere 
Dyr og Mennesket hidrører fra Drikkevandet. Hvis Fluoret 
kommer fra Plantenæringen, maa det findes i Jorden, medens 
man, saavidt mig bekjendt, ikke har kunnet eftervise det, end- 
skjåndt Dannelsen af mange Jordarter, og især af vort Leer, 
som hidrører fra forstyrret Granit, henviser paa Glimmeren som 
Fluorets Kilde. IProdukterne af Jordarters Smeltning med Kogsalt 
lader Fluoret sig imidiertid vise med stor Lethed, ved den be- 
kjendte Reactlion med Svovlsyre i et fuldkommen klart Reagents- 
glas. Saavel Apatiten, som de brune, glimmeragtige Blade an- 
gribe Glasset under de anfårte Omstændigheder. 

Jeg har med Hensyn til Phosphorsyrens og Fluorets Fore- 


7) Høs os bliver der uu anvendt megen suur, phosphorsuur Kalk som Gjådnings- 
middel; den indeholder 10,65 pCt. Phosphorsyre, og man anseer 600 & pr. 
Tønde Land for en tilstrækelig Gjådning for 3 Aar. Dette giver omtrent 
64 & pr. Tånde Land i 3 Aar, eller 21!'3 & om Aaret. Ifålge dette vildeden i 
den oprindelige Jord forekommende, hidtil overseete Phosphorsyre, være 
tilstrækkelig for de dyrkede Planter i 54 Aar, selv under den Forudsæt- 
ning, at Intet af den ved Planterne udtrukne Phosphorsyre blev tilbage- 
givet Jorden. I alle Tilfælde maa Phosphorsyren spille en væsentlig Rolle 
ved Mergelens Virkning. 


- 259 


komst undersågt folgende Jordarter, og af dem alle erholdt 
Fluor-Chlor-Apatit. Leermergel og guult Leer fra Méen, en 
Muursteen af Cyprinemergel (en underordnet Formation af Rulle- 
steensdannelsen, som indeholder Skallerne af Cyprina islandica) fra 
Egnen af Flensborg, Marskleer fra Syli og Havejord fra Omegnen 
af Kjobenhavn. Med Hensyn til Undersøgelsen af de sidste to 
Jordårter vil jeg endnu tilfåéie, at en Jord, der indeholder humåse 
og overhovedet kulholdende Stoffer, maa ristes i Muffelen fårend 
Smeltningen med Kogsalt, for at forbrænde de organiske Sub- 
stantser. Naar dette ikke skeer, bliver Jernet reduceret, og 
man faaer et meer eller mindre stort Korn af Sltåbejern, som 
har optaget Phosphor i sig. 

Den anden i Kogsaltet oplåste, og ved dets Afkjåling ud- 
krystalliserede Forbindelse viser sig som de alt tidligere omtalte 
glimmeragtige Blade, der synes at være lettere end det smel- 
tende Kogsalt, og findes i Særdeleshed i den åvre Kogsaltkage. 
De danne meget tynde, båielige, mørkebrune eller rådfarvede, 
gjennemsigtige Blade, og have aldeles den ydre Charakter 
af Glimmer. De indeholde Kiseljord, Leerjord, Jernets Ilter, 
Magnesia, Kali og Fluor og, hvad der er meget paafaldende, 
ingen Kalk og intet Natron, endskjåndt de have dannet sig i 
Kogsalt, som indeholder meget Chlorcalcium. De ydre Egen- 
skaber af denne interessante Forbindelse, og dens chemiske 
Sammensætning lader neppe nogen Tvivl blive tilbage, at det 
er virkelig Glimmer, som her har dannet sig under Kogsallets 
Indflydelse paa Mergelens sammensatte Silicater. 

Jeg vil imidlertid her ikke gaae videre ind paa disse Iagt- 
tagelser, da Dannelsen af disse og lignende Substantser vil 
udgjåre Gjenstanden for en anden Afdeling af denne Under- 
sogelse. 

Apatitens Tilstedeværelse i de skandinaviske Magnetjernsteen- 
lag er tidligere berårt, og Tanken om at undersåge, hvorledes vore 
Myremalmlag vilde forholde sig, naar de i Forbindelse med 


Kogsalt bleve underkastede en Smeltning, laa nu ikke mere fjern. 
17% 


kf 


Da Myremalmen foruden Jernilte og Phosphorsyre indeholder 
Kalk, Kiseljord, Titansyre og organiske, kulholdende Substaniser, 
var idelmindste Muligheden givet, at saadanne Myremalmlag, ved 
en Smeltning med Kogsalt i det Store, vilde give Produkter, som 
lignede dem som forekomme i de skandinaviske Magnetjernsteen- 
lag. De mærkværdige bituminåse Stoffer i Magnetjernsteenlagene 
vilde svare til Humussyren i Myremalmen, og Kiseljord, Kalk, 
Magnesia og Jernilte vilde kunne danne Amphibolrækkens mang- 
foldige Forbindelser, liig dem i Magnetjernsleenlagene, medens 
Apatit og Titanforbindelserne ogsaa kunde sammensættes af 
Myremalmens Bestanddele. Jeg smeltede 1 & Myremalm med Yo & 
Kogsalt; i delte Tilfælde skiller Kogsaltet sig ikke fra Jerniltet, 
og danner ingen ovenpaa delte liggende Kage. Men der dan- 
nede sig Hulheder, der tildeels vare udfyldte med Kogsalt, til- 
deels tomme. I de med Kogsalt fyldte Hulheder findes der 
efter Kogsaltets Oplåsning smaae Naale, i hvilke jeg, efter at have 
oplåst dem i Saltsyre, ved molybdånsuur Ammoniak har opdaget 
Phosphorsyre, og ved Svovlsyre og Viinaand udskiltes der, Kalk, 
det var altsaa Apalit. Myremalmen var bleven sort, havde en saadan 
Haardhed, at det neppe kunde ridses af Staal, et ufuldkomment 
muslet Brud, og virkede meget slærkt paa Magnetnaalen, uden at 
være polarisk. I de stårre, tomme Hulheder var Overfladen be- 
dækket med smaa, skarpe Krystaller, hvilke man under Luppen 
let kjendle som regelrette Octaedre. Myremalmen var allisaa 
forvandlet til Magnetjernsteen og Phosphorsyren, skilt fra Jern- 
iltet, samlet som Apatil. Et sammenlignende Forsåg, idet Myre- 
malmen for sig blev udsat for den samme Hede, gav intet Spor 
af Smeltning eller Krystallisation, og Farven var bruun, men 
noget mørkere end den vandholdende Myremalm pleier at være. 

Denne sidste lagttagelse forekommer mig at være af Betyd- 
ning for Læren om Omdannelsen af mechanisk afsatte|Substaniser til 
krystallinske Forbindelser. Endskjøndt Kogsaltet ikke synes at 
indgaae nogenj Forbindelse med Jerndobbeltilte foranlediger det 


261 


dog en Omordning af de enkelte Dele, og lignende Virkninger 
ere vist ofte foregaaede i Naturen. 


Selskabet modtog: 
Fra det naturforskende Selskab i Halle. 

Abhandlungen der naturforschenden Gesellschaft zu Halle. Ori- 
ginalaufsåtze aus dem Gebiete der gesammten Naturwissen- 
schaften. Halle 1853. åister Bd. istes Quartal. 

Fra det physikalske Selskab + Berlin. 

Die Fortschritte der Physik im Jahre 1849, dargestellt von der 

physikalischen Gesellschaft zu Berlin. Berlin 1853. 
Fra Société geéologique de France. 

Bulletin de la société géologique de France. II Serie 15—40 
1852. 1—3 1853. Paris 1852 &' 53. 

Liste des membres de la société géologique de France, " Paris 
1853. 

Fra Prof. Le Canu. 
Nouvelles études chimiques sur le sang. Paris 1852. 
Fra Herr Vauquetin. 

De Papplication de la suture enchevillée a Popération de VPen- 
tropion spasmodique. Paris 1853. 

Fra Videnskabernes Selskab + Miinchen. 

Bulletin der konigl. Akademie der Wissenschaften Nr. 1-—25. 
Munchen 1853. 

Abhandlungen der mathematisch- physikal Classe der kånigl. 
Bayerischen Akademie der Wissenschaften. ister Bd. Åste 
Abth. Minchen 1853. 

Fra Linnean Society i London. 

List of the Linnean society of London 1852. 

Proceedings of the Linnean Sociely. Decbr. 16, 1851-—Mai 3, 
1852. 

The Transactions of the Linnean sociely of London. Vol. 21. 
Part. 2. London 1853. 


262 


Fra Videnskabernes Selskab i Wien. 

Magnetische und meteorologische Beobachtungen zu Prag 1850. 
Prag 1853. 

Archiv fir Kunde dåsterreichischer Geschichts-Quellen, Heraus- 
gegeben von der zur Pflege vaterlåndischer Geschichte 
aufgestellien Commission der keiserlichen Akademie der 
Wissenschaften 9. Bd. 1. Heft, 10, Bd. 2. Heft, 141. Bd. 1. 
Heft.. Wien 1853. 

Notizenblatt Nr. 1—30.  Beilage zum Archiv fir Kunde åster- 
reichischer Geschichtsquellen. Wien 1853. 

Silzungsberichte der keiserlichen Akademie der Wissenschaften. 
Philosophisch-Historische Classe 9. Bd. 3, 4 & 5 Heft, 10. 
Bd. 1 & 5 Heft, 11 Bd. 1 & 2 Heft. Wien 1853. 

— — — Matlhematisch- naturwissenschaftliche Classe 9 Bd. 3, 
4 &5 Heft, 10 Bd. 1 Heft, 11 Bd. 1 & 2 Heft. Wien 1853. 

Almanach der keiserlichen Akademie der Wissenschaften. Wien. 
1854. 


REE NE ren ÆT 


ble SS 


263 


Mil hele Aaret henhørende. 


meg 


I Aaret 1853 har Selskabet ved Dåden tabt 3 af sine uden- 
landske Medlemmer, nemlig: 

Leopold v. Buch, som i de senere Aar uden Modsigelse 
har været erkjendt for den fårste dalevende Geognost, og som 
for os- havde endnu en særlig Interesse, ved hans store Ar- 
beider over skandinaviske geognostiske Forhold. 

Th. Colby, Chef for det engelske Ingenieurkorps, beråmt 
ved de store geodætiske Arbeider, som han ledede for den en- 
gelske Regjering, og 

Fr. Årago, livsvarig Secretair for det franske Institut, be- 
rømt ved sine astronomiske, geodæliske og physiske Arbeider. 


Som indenlandske Medlemmer har Selskabet optaget: 
Oberstilieutenant C. C. G. Andræ i den mathematiske Klasse, 
Dr. med. A. Hannover i den physiske Klasse, og 
Prof. K. Gislason i den historiske Klasse, 

og til udenlandsk Medlem i den physiske Klasse: 
Sir William Hooker, Forstander for den botaniske Have i 

Kew. 


Istedetfor afdåde Dr. Pingel blev Prof. chem. E. Scharling 
valgt til Revisor og Etatsraad F. C. Petersen, der som ældste 
Medlem fratraadte Kassecommissionen, blev gjenvalgt. 


Selskabet har i Aarets Låb holdt 15 Møder, i hvilke der er 
holdt 12 Foredrag henhørende til den physiske, 2 til den mathe- 


264 


maliske og 3 til den historiske Klasse ligesom een Biographie 
over et ved Dåden afgaaet Medlem (J. F. Schouw) er oplæst. 


Det har udgivet eet Bind af sine naturvidenskabelige og 
mathem atiske Skrifter, og et Hefte af Ordbogen (T). Særskilt 
udgivet har det endvidere i Aarets Lob: ,Sur le mouvement du 
pendule” & cet. en Afhandling af Professor Jørgensen, og 
»Tables du Soleil” af Professorerne Olufsen og Hansen (i Gotha). 


Det har desuden i Aarets Låb ved Subscription eller paa 
anden Maade bidraget til Udgivelsen af Professor Elatsraad C. 
Molbech's ,Dansk Glossarium” iste og 2det Hefte, og af Christiern 
Pedersens Danske Skrifter, 3die Bind, ved Brandt og Fenger. 


Ordbogs - Commissionen. 


Commissionen har i Aaret 1853 været samlet i 33 Moder. 
Bogstavet T af den danske Ordbog er blevet færdigt i Be- 
gyndelsen af Aaret, og udkom i April Maaned. Revisionen af 
Bogstavet U er fremmet indtil Ordet Udludning, og Trykningen 
af Bogstavet begyndt i Slutningen af 1853. 


Commissionen for Udgivelsen af et dansk Diploma- 
tarium, og danske Regester. 


Efterat Udgivelsen af de danske Regesters andet Bind, ved 
forskiellige Aarsager, bl. a. ved den forhenværende Redacteur, 
Archivregistrator Knudsen's Dåd, har været standset og udsat 
nogle Aar, har Commissionen i Efteraaret 1853 igien begyndt 
at forberede Værkets Fortsæltelse, og Udgivelsen af de histo- 
riske Regesters andet Bind indtil Aaret 1660, hvis Trykning vil 
kunne begynde i tilstundende Sommer 1854. 


265 


Den meteorologiske Comitee. 


I det magnetisk-meteorologiske Observatorium, der staaer 
under Comiteens Tilsyn, ere de regelmæssige lagttagelser blevne 
fortsaite paa samme Maade, som i forrige Aar med Unifilar- og 
Bifilar-Magnetometret, med Barometret, Psychrometret, og In- 
dexthermometret. 


Middeltallet af de Iagttagelser, der ere anstillede med Uni- 
filaret i den første Halvdeel af December, giver Declinationen 
15% 507,9 Vest. 

Af den horizontale Intensitet er iaar gjort folgende abso- 
lute Bestemmelser: 


Stav I. 
Sept 22" 16672 
RINGE Dan 


Iagttagelserne i den botaniske Have ere fortsatte som tid- 
ligere, og Resultaterne af dem meddeelte i de maanedlige Over- 
sigler over Selskabets Forhandlinger, tilligemed Resultaterne af 
de Iagttagelser over Vindens Retning og Styrke, Luftens Ud- 
seende og Nedslagets Varighed, som anstilles paa Nyholms 
Hovedvagt, og over Vandets Temperatur paa Trekroners Batteri. 
Ligeledes ere de timevise Thermometeriagtitagelser fortsatte paa 
Nyholm. 


Fra fålgende Steder har Comiteen modtaget Iagttagelser: 


Reikiavig , Justitsraad Thorstensen, 1852 August 4 —1853 
August 31, Barometret Kl. 9, 12,4 og Psychrometret til samme 
Klokkeslet, 1852 August 1—-Novbr. 6, og 1853 Mai 1—August 
31; Thermomeiret Kl. 7 og 2 samt håiest og lavest, Vandets 
Temperatur og Vandmængden een Gang daglig, Vindens Retning 
og Styrke, Luftens Udseende. 


Ofjord, Lægen Johnsen, 1851 Oct. 9—1852 Oct. 7 og 1852 
Oct. 8—1853 Oct. 8; Barometret, Psychrometret, Vinden og 
Luftens Udseende Kl. 6, 1, 10. Vandmængden. Den første 


266 


Veirbog var afsendt i rette Tid; men blev fårst afleveret til 
Comiteen i 1853. 

Upernavik, Missionær Kragh, 1852 Septbr. 1—1853 Au- 
gust 6; Thermometret Kl. 7, 2,9, Vinden og Luftens Udseende. 

Julianehaab, Missionær Mossin, 1852 Juli 1—1853 Juni 30; 
Barometret og Thermometret, Morgen, Middag og Aften, Vin- 
dens Retning og Luftens Udseende een Gang daglig. 

Snedsted i Thy, Pastor Hansen, 1850 April 18—41852 Dec. 
31; Barometret og Psychrometret Kl. 6,2, 10, Vindens Ret- 
ning, Luftens Udseende og Vandmængden een Gang daglig. 

Læså, Distrikislæge Krebs, 1852 Jan. 1—Decbr. 31; Ba- 
rometret, Psychrometret og Vindens Retning Kl, 7, 12, 9, Luf- 
tens Udseende og Yandmængden. 

Vedersé, Pastor Jeger, 1852 Jan. 1—Dec. 31; Barometret 
og Thermometret Kl. 6, 12, 61, Vindens Retning, Luftens Ud- 
seende og Regnmængden. 

Stadil, Skolelærer Aagaard, 1852 Jan. 1—Decbr. 31; Ba- 
romelret og Psychrometret Morgen Kl. 2 og 10, Vindens Ret- 
ning og Vandmængden. 

Samsø, Pastor Hansteen, 1852 Jan. 1—Decbr. 31; Ther- 
momelret Kl. 8 og 2, Barometret, Vindens Retning og Luftens 
Udseende Kl. 8, 2, 11, Vandmængden. 

Aalborg, Toldassistent Bladt, indsendt af Stud. med. Cur- 
tius Bladt, 1852 Decbr. 1—1853 Novbr. 30; Thermometret Kl. 
10, 2, 10, Barometret Middag, Nedslagets Hyppighed og Luf- 
tens Udseende. 

Nykjøbing paa Falster, Pastor Sidenius, 1852 Novbr. 21— 
1853 April 30; Barometret og Psychrometret Kl. 6, 12, 6, 
Vindens Retning og Luftens Udseende, een Gang daglig, Vand- 
mængden. 

I Aarets Låb er efter Overeenskomst med Marineministe- 
riet, oprettet to nye Stalioner ved Fyrene paa Skagen og Ham- 
mershuus, der begge ere blevne forsynede med Barometer, 
Psychrometer og Regnmaaler, den sidste tillige med en Snee- 


ÆT 


maaler. "Fra den første har Comiteen modtaget lagttagelser for 
Ocibr. 17—Novbr. 30 og fra den anden for Aug. 1—Novbr. 30. 
Iagttagelserne med Instrumenterne og over Vindens Retning og 
Styrke, samt Luftens Udseende anstilles Kl, 6, 9, 12, 3, 6, 9. 
Desuden har Comiteen meddeelt det islandske literære Selskab 
11 Thermometre til Fordeling paa Island, og Overlærer John- 
strup i Sord et Barometer, hvorimod Stiftelsen selv har an- 
skaffet de andre Instrumenter. 


Priisopgaver. 


Den maåthematiske Klasse. 


At foretage en til Astronomiens nuværende Standpunkt 
svarende Beregning af de mærkeligste, siden Aaret 1836 ob- 
serverte Stjernebedækninger. 


Den physiske Klasse. 


Ved de fornemlig af Dr. Schlegel i Leiden i de tvende 
sidste Aar offenliggjorte Iagttagelser over Fuglenes Farvevexel, 
tår det ansees for bevist, at Forandringen i Fuglenes aarlige 
Dragter har sin Grund ikke alene i en Fjerfældning men tillige 
i en Opfarvning og Omfarvning af Fjerene, og at navnligen 
Fuglenes mest paafaldende Dragt, Yngle- eller Sommerdragten, 
kun for en ringe Del fremkommer ved Fjerenes Skiftning men 
hovedsageligen ved et Farveskifte, der foregaaer i de ældre, 
afblegede og slidte Fjer. Samtidig med Opfarvningen synes 
der fremdeles at foregaae en Opfriskning af Fjerene, navn- 
lig saaledes, at de luft- og veir-slidte Rande og Spidser af 
Fjerene fornyes ved Dannelsen af friske Spidser paa Fjerfanens 
Straaler. Noie Kjendskab til den Grad af Fornyelse, som Fje- 


. rene ere istand til ab modtage, efterat de allerede længe have 


været i en Tilstand, i hvilken man antog deres Livsvirksomhed 


268 


for afsluttet, er af. ligestor Vigtighed for den specielle Orni- 
thologie og Physiologien ialmindelighed, og Selskabet udsætter 
derfor sin Guldmedaille som Belénning for en videnskabelig 
Fremstilling af de Forandringer, Fjerene aarligen undergaae i 
Farve og Form hos een eller et Par af vore almindelige euro- 
pæiske Fugle med mere udtalt Forskjel i Dragterne, hvilken 
Fremstilling maalle grunde sig saavel paa Iagttagelser af Fuglen 
i levende Live som paa anatomiske og mikroskopiske Under- 
sogelser af Fjerene. 

Fremstillingen, som maa omfatte saavel de under Afbleg- 
ningen og Afslidningen, som de under Opfarvningen og Op- 
friskningen stedfindende Phænomener, maa være ledsaget af Teg- 
ninger og af de til Oplysning af det Fremstillede nådvendige 
Præparater af iagttagne Fuglefjer og Fugleskind. 


Den philosophiske Klasse. 


Selskabet ånsker undersågt, om og hvorvidt Historien læ- 
rer, at Poesiens Flor eller Forfald hos forskjellige Nationer 
har staaet i en nær Sammenhæng med Nationernes Tilstande 
og Skjebner i Henseende til politisk Forfatning, indvortes eller 
udvortes Kampe eller Rolighed. 


Den historiske Klasse. 


En nåiagtig og fuldstændig Kundskab om Dialecterne og 
det levende ÅAlmuesprog er allerede i lang Tid af Sproglærde 
og Sprogforskere erkjendt som et uundværligt Middel til Op- 
lysning af ethvert Folks Tungemaal, saavel i dets nærværende 
Bygning og Beskaffenhed, som i dets Historie. Man har i alle 
europæiske Lande paa forskjellige Maader og i stårre eller 
mindre Udstrækning, søgt at bringe hiin Kundskab tilveje, deels 
ved at opsamle af Almuens Tale, i forskjellige Landsegne og 
Provindser, de særegne, for Skriftsproget og det almindelige 
Talesprog ubekjendte Ord, som Landalmuen endnu bruger i sil 


269 


Tungemaal, deels ved at undersåge og oplyse dettes gramma- 
ticalske Forhold, deels endelig ved at fremstille Almuesprogets 
Charakteer i det, som nærmest hårer til Udiale, eller til den 
Dialect-- Egenhed og Forskjellighed, som ved Talens Forkort- 
ninger, Sammentrækninger og andre Forandringer, og tildeels 
Forvanskninger, giver det oprindelige Ord en forskjellig Form 
i forskjellige Landsegne. 

Vort Fædrelands Almuesprog har modtaget mangen Oplys- 
ning af lexicalsk Art, ved endeel enkelte Ordsamlinger fra ad- 
skillige mindre Egne og Districter af Landet, ved samlede Bi- 
drag, som ere benyttede i senere Dele af Videnskabernes Sel- 
skabs danske Ordbog, og ved et eget dansk Dialect- Lexikon, 
udkommet i Aaret 1841. Derimod er den organisk-grammatiske 
Deel af de danske Dialecter hidtil forholdsviis kun ufuldstændigt 
undersågt og videnskabeligt oplyst og fremstillet. 

Det er med Hensyn hertil, at Selskabet udsætter fålgende 
Priisopgaver : 

Selskabet ånsker en saadan, paa néiagtige Undersågelser 
og Fortrolighed med det danske Almuesprog grundet Fremstil- 
ling af de danske Dilltecters Sprogbygning, grammatiske For- 
hold og Taleform, eller Egenheder i Ordenes Skikkelse, saa- 
ledes som de danne sig i Almuens Udtale i en Provinds, eller 
særskilt Dialect- Region. Af saadanne gives der i Danmark 
egentlig kun to for Sproghistorien vigtige Hovedformer i Al- 
muesproget: den jydske og den sjællandske, af hvilke den 
sidste især udmærker sig og har sin Vigtighed derved, at det 
er den danske Sprogart, som er bleven den factiske Grundvold 
for det dannede danske Tale- og Skriftsprog; den første der- 
imod ved at have saa stærkt udprægede Eiendommeligheder og 
Afvigelser fra den sjællandske Sprogart, at man med Grund 
kan sige, vi vilde i Danmark have faaet et andet Skriftsprog, 
dersom det var blevet grundet paa den jydske, i Stedet for paa 
den sjællandske Mundart. Denne er, af forskjellige let forklar- 
lige Grunde, egentlig mindst undersøgt og linguistisk oplyst; 


Sk 

den er ikke desmindre af Vigtighed for Sproghistorien, netop 
fordi den har afgivet Grundstoffet for vort nyere Skriftsprogs 
grammatiske Bygning. Selskabet vil derfor gjére den sjæl- 
landske Dialects grammatiske Fremstilling, og denne Dialects 
Forhold til det danske Skriftsprog, saavel i sammes Overeens- 
stemmelse, som i Dialecternes overblevne Egenheder og For- 
skjelligheder fra Skriftsprøgets Grammatik til Gjenstand for en 
særskilt Priisopgave. — Men da der gives et Slags Mellemled 
imellem sjællandsk og jydsk Mundart, nemlig den fyenske og 
Smaalandenes (Lollands og Falsters) Dialect, indbefatter Priis- 
opgaven tillige den Fordring: at denne Dialects Særegenheder 
og Forhold til den sjællandske maatte tilstrækkeligt oplyses. 
En saadan Oplysning fordrer, foruden den grammaticalske Ud- 
vikling af Orddannelse, Ordboining og Ordstilling i Talen m. m., 
og foruden en Lydlære eller Charakteristik af den sjællandske 
Udtale, tillige den sidstes practiske Oplysning ved Samtaler og 
andre Sprogpråver, affaltede i en nåiaglig tro Gjengivning af 
den sjællandske Udtale, Selskabet antager, at for at opfalte 
denne Dialect i sin Reenhed, maatte den fortrinligen undersåges 
i Sjællands Centralegne, og det maatte tit angives, hvorledes 
de forskjellige Kyststrækningers Dialect adskiller sig fra Cen- 
tralegnens Almuesprog; bl. a. ved den sydsjællandske Dia- 
lects Overgang til den lollandsk-falsterske. 

For en tilfredsstillende Oplåsning af denne Priisopgave ud- 
sætter Selskabet som Æreslån sin Guldmedaille, tilligemed en 
Pengepræmie af 300 Rbd. 

Under samme Vilkaar udsætter Selskabet som Priisopgave 
for afdåde Etatsraad Schou's Legat: en lignende Fremstilling 
af den jydske Sprogaris grammatiske og dialectologiske Form 
og Forhold over hele Halvøen. Det maatte herved være et 
Hoved - Formaal at undersøge og oplyse: hvorvidt en afgjort 
og tydelig Forskjellighed kan paavises imellem to i Forliden 
afvigende Sprogarter, den ene skandinavisk-nordisk, den anden 
germanisk—angelsaxisk, som maaskee kunne antages at have 


onii 


nord- og sydfra med Folkestammerne banet sig Indgang paa 
den jydske Halvo? Ligeledes: om og hvorvidt det maa antages, 
at en saadan Sammensmeltning af disse to Sprogarter har dan- 
net i Tidernes Låb det, saavel i Udtalen, som i endeel gramma- 
tiske Særegenheder, for hele Jylland endnu meget ejendommelige 
Almuesprog, hvis kjendelige og betydelige Slægtskab med en- 
gelsk Talesprog og engelske Dialecter er en af dets charak- 
teristiske og stærkest udprægede Egenskaber. — Tillige maatte 
Besvarelsen af den sidste Priisopgave indeholde en tilstrækkelig 
Oplysning af det nærværende Forhold imellem det jydske Al- 
muesprog som det er i Sønder- Jylland, eller Hertugdåmmet 
Slesvig, og i Nørre-Jylland eller Halvoen Nord for Kongeaaen ; 
ligesom ogsaa de Sprogforhold med Hensyn til Udtale, Ordbåøi- 
ninger, og andre grammatiske og lexicalske Egenheder, néie og 
fuldstændigt maatte angives, ved hvilke den sydvestlige og 
nordøstlige Mundart paa den jydske Halvé kunne adskilles fra 
hinanden, ved en af flere Sagkyndige antagen Sproggrændse, 
bestemt ved den jydske Hederyg og andre Naturgrændser paa 
Halvéen. At den jydske Dialectlære ligeledes maalte oplyses 
ved Sprogpråver fra forskjellige Egne i Nårre-Jylland og i 
Slesvig, folger af det Ovenanfårte. 

For Besvarelsen af disse Priisopgaver sættes en Tidsgrændse 
til 34te August 1856. 


For det Thottske Legat. 


Iblandt vore vildtvoxende Planter fortjener sikkert Porsen, 
Myrica Gale, særlig Opmærksomhed, deels ved det stærke Aroma 
den indeholder, deels ved den Anvendelse til Olbrygningen, 
man tidligere har gjort, og maaskee endnu gjår deraf, deels 
ved det voxagtige Stof som findes deri. 

Selskabet udsætter derfor en Præmie af 200 Rhd. for en 
omfattende Undersågelse af Porsens nærmere Bestanddele, hvor- 
ved man især onsker fålgende Spårgsmaale afgjort: 

a) Hvilket Stof eller hvilke Stoffer er det især, der have for- 


anlediget Benyttelsen af Porsen til Olbrygningen, og ihvor- 
vidt maae dens Anvendelse betragtes som farlig. 

b) I hvilket Forhold staaer denne Plantes Vox til de andre 
bekjendte Voxarter. 


For det Classenske Legat. 


1. Ved directe Forsåg er det blevet bevist, at visse Arter 
af den i de planteædende Paltedyr saa almindelige Blæreormslægt 
Cysticercus, ved at sluges af bestemte Arter af Rovpattedyr, i 
disses Tarme forvandles til visse Arler af Bændelorme, hvoraf" 
da fålger, at de maae have havt deres Oprindelse fra saa- 
danne Bændelormes Æg. Disse Erfaringer og de derpaa grun- 
dede Slutninger maae antages anvendelige paa Cysticercus- 
Slægten ialmindelighed, og Selskabet udsætter derfor en Præmie 
af 100 Rbd. for Eftervisningen af deres Gyldighed med Hensyn 
til den i Faarene her og paa Island saa hyppigt forekommende 
Cysticercus tenuicollis. Rud. 

Ligesom det paa den ene Side fordres godtgjort ved sikkre 
Forsåg: om denne Blæreorm forandres til en Bændelorm, og da 
til hvilken bestemt Art af Bændelorme, saaledes forventes paa 
den anden Side muligst fuldstændige Iagttagelser over den hele 
Udviklingsgang, hvorved Fosteret af denne Bændelorm bliver en 
Cysticercus. 

Hvis Opgavens Besvarelse maatte forekomme Selskabet at 
fortjene det, seer delte sig istand til at kunne fordoble den 
udsatte Priis. 


2. Man vise hvilke af Landets raa Producter, enten nu 
disse hidrére umiddelbart fra Landets Jordbund, eller fra dets 
Dyrkning, eller fra det omgivende Hav, ere bedst skikkede til 
derpaa at grunde en Fabrication. Man maa herved tage Hen- 
syn paa alle begunstigende Omstændigheder, som Letheden i at 
erholde Brændsel, Vandkraft, billigt Arbeide 0. s. v. Det for- 


273 


staaer sig, ab Stederne, hvor Anlæggene bedst kunne skee, og 
Grundene til deres Valg maa angives. Udviklingen maa gaae 
ind i et saadant Detail, at der lader sig gjåre Beregning over 
Fordelene. Selskabet ånsker, at Forfatterne især henvende Op- 
mærksomheden paa saadanne Fabricationer, som hidtil enten 
slet ikke eller kun i en ringe Udstrækning ere indfårte hos os. 

Da Selskabet neppe tår vente, at een Mand fyldestgjårende 
skal kunne behandle Spårgsmaalet i sin fulde Udstrækning, saa 
vil det ikke negte mindre omfattende Besvarelser Prisen, naar 
ikkun de valgte Gjenstande ere afhandlede paa en tilfredsstil- 
lende Maade. 

Præmien er 200 Rbd. S. M. Man vil, dersom Omstændig- 
hederne dertil give Anledning, ogsaa tildele mere end een 
Afhandling denne Præmie. 


For afdøde Etatsraad Schows Legat. 


I 1843 tilmeldte Executores testamenti i afgangne Etalsraad 
Schou's Bo, at der af den Afgangne var legeret Selskabet 50 
Rbd. aarlig for derfor at udsætte Præmier, og i 1845 udsalte 
Selskabet en overordentlig Priisopgave over Sprogfeil og Sprog- 
reenhed, især med Hensyn til den danske Literatur, Belénnin- - 
gen bestemtes 1il 200 Rbd. og Selskabet vilde, naar Besvarelsen 
fandtes særdeles tilfredsstillende, bidrage til dens Trykningsom- 
kostninger. Den eneste til Besvarelse af Priisopgaven indkomne 
Afhandling var ikke fyldestgjårende, og Selskabet fornyede 
Opgaven derfor i 1848, men siden den Tid er ingen ny Be- 
svarelse indsendt, Selskabet har derfor besluttet at udsætte en 
Opgave om den jydske Sprogarts grammatiske og dialectologiske 
Form og Forhold over hele Halvéen, hvorom det Nærmere er 
angivet under den historiske Klasses Priisopgaver. 


Besvarelserne af Spårgsmaalene kunne i Almindelighed 
være affallede i det latinske, franske, engelske, tydske, svenske 


274 


eller danske Sprog. Afhandlingerne betegnes ikke med For- 
fatterens Navn, men med et Motto, og ledsages med en for- 
seglet Seddel, der indeholder Forfatterens Navn, Stand og 
Bopæl, og som bærer samme Molto. Selskabets i den danske 
Stat boende Medlemmer deeltage ikke i Priisæskningen. Be- 
lénningen for den fyldestgjårende Besvarelse af et af de frem- 
satte Spørgsmaal, for hvilket ingen anden Priis er nævnt, er 
Selskabets Guldmedaille, af 50 danske Ducaters Værdi. 

Priisskriflerne indsendes inden Udgangen af August Maaned 
1855 til Selskabets Secretair, Elatsraad og Professor G. Forch- 
hammer. Herfra ere imidlertid de under den historiske Klasse 
opfårle Priisopgaver undtagne, for hvilke Besvarelsernes Ind- 
leveringstid er udsat indtil 31te August 1856. 


Selskabet vil, naar Besvarelsen af den for det Thottske 
Legat udsatte Priisopgave over Porsen (Myrica Gale) findes 
særdeles tilfredsstillende, forhéie Belånningen indtil 300 Rbd. 


» 


275 


Sag- og Navneregister. 


Andræ, C. C. G., valgt til indenlandsk Medlem. S. 61. 263, Bemærkninger 
om projective Forvandlinger, ved hvilke Fladeindholdene blive ufør- 
andrede. S. 78—94. 


Apatit, konstig. S. 64—70, 
Balsamarters Undersøgelse, især Tolu- og Peru-Balsam. S. 75. 


Beneden, Van, hans Afhandling: ,,de la génération alternante” ; og Bemærknin- 
ger om og imod samme af Steenstrup. S. 189—210. 


Bergh, R., Bidrag til en Monographie over Mollusk-Slægten Marsenia (Lame!- 
laria), som optages i Selskabets Skrifter. S. 106. 


Blæreorme (Hydatides) som frembringe en endemisk lLeversyge (Isl, Lifrar- 
veiki) hos Islænderne, S. 211. flg. 

Bornholms Almuesprog, Undersågelse og Fremstilling af samme ved Espersen. 
S, 242. 

Brahe, Tycho, hans Iagttagelser over Cometen 1580 (endnu til i hans Original- 
Haandskrift,) S. 211. 


Bændelorme, (Tænia), Bemærkninger om disse Indvoldsorme, og deres Frem- 
bringelse. S. 230—238. 


Båger, skienkede til Selskabet. S. 6. 13. 48. 56. 59. 61. 76. 108. 169. 239. 243. ” 
261. 


Cactus "Arten: Cereus Pitahayd, om dens Ananas lignende Frugt, og sammes 
Bestanddele og Egenskaber. S. 46. 


Danmarks ældste Natur- og Cuiturforhold, oplyste ved Ostersskaller, Dyr- 
knogler og Steen-Oldsager. S. 14—31. 


Danske Dialecter, fornemmelig den siællandske og jydske: Priisopgave om 
sammes Undersågelse og Oplysning. S. 268—271. 


Dyrknogler i en Jettestue eller Steengrav paa Måen. S. 29. 30. 

Elsdyret, Skeletter og Horn af samme, fundne i Danmark, S. 25. 

Eschricht, D. F., Undersågelser over Grånlandshvalens geographiske Udbre- 
delse. S. 7. Afhandling om de Hydatider, der fremkalde den i Island 
endemiske Leversyge. S. 211—238. 

Espersen, I. C., Overlærer, vil udarbeide en bornholmsk Dialectlære, hvortil 
Selskabet bevilger Underståttelse. S. 342. 343, ; 


Flora danica, 1ste Supplementhefte til dette Værk. S. 57—59. 


Forchhammer, G., om vor nuværende Kundskab til den nordvest-ceuropæiske 
Kystsænkning. S. 51—54. Forsåg paa at danne krystalliniske, i 
Vand uoplåselige Forbindelser, S. 62—72. Tillæg til hans Afhand- 


— 276 


ling om konstig Dannelse af nogle i Naturen forekommende Forbin- 
delser. S. 2536—261. 


Forbindelser, uorganiske, om nogle ved Konst frembragte. S. 2536—261. 

Fugtighedsforhold og Vandmængde i Kiåbenhavn, og flere Steder i Danmark. 
S. 7—13. 

Generationsskifte, (,,Generationswechsel”, ,,génération alternante”) Steenstrups 
Skrift om samme (i engelsk og tydsk Oversættelse). S. 193. af Forfat- 
teren forklaret og hævdet imod Van Beneden S. 192, flg. og imod 
Professor R. Owen i London. S. 200. 

Gislason, K., Professor, optaget til indenlandsk Medlem. S. 241. 

Grant, Dr., Reise i Kurdistan, og lagttagelser over de Nestorianske Christne. 
S. 113. og fig. hans Mening om deres Afstammelse fra de bortfårte 
israelitiske Stammer, S. 126—145. hans Dåd. (1844.) S. 158. 

Grove, E, R., polyt. Cand., Beretning om Gravninger ved Husum, og der fore- 
fundne Spor til Landsænkninger. S. 51—56. 


Grønlandshvalen, om dens geographiske Udbredelse af Eschricht. 8. 1. 


Hannover, Å., Dr., valgt til indenlandsk Medlem. S. 263. 


Hydatider, om disses Dannelse hos Mennesker og Dyr. S. 214-——216. En Hy- 
datide, funden i Leveren hos en af Brystsyge afdåd Patient, beskre- 
ven og aftegnet. S. 218—222. Hydatider fundne hos afdåde Patien- 
ter i Island. S. 224—228, om deres formodede Afstammelse. S, 237. 


Jettestue, paa Hielm Mark paa Méen, undersågt og beskrevet af Worsaae. S. 
95—106. (jfr. S. 29. 30.) Om Grændserne for disse Monumenters 
Forekomst i Norden og det åvrige Europa. S. 96. tillægges en halv- 
vild, forgaaet Urbefolkning ved Europas Kyster. S.97, deres Mængde 
paa Méen. S. 99, 

Jezideer, eller Yezideer, (Diævletilbedere) i Chaldæa. S. 116. 117. 

Jiirgensen, Ch., Prof., Afhandling om Indflydelsen af Jordens daglige Omdrei- 
ning paa Pendul- og Rotations - Bevægelser. S. 61. Afhandl. paa 
Fransk: ,sur le mouvement du pendule”. S. 264. 


Køortprojectioner, eller den sphæriske Flades plane Afbildninger , og om sam- 
mes Theorie, og de forskiellige Prøjectionsmaader. S. 78—94. Lam- 
bert's, Euler's, Lagrange's og Gausses Arbeider over denne Materie. 
S. 79. 80. 


Krystalliniske Dannelser og Forbindelser, frembragte ved Konst. S. 62 — 72. 

Lappiske Grave fra Hedenskabets Tid i Ostfinmarken, beskrevne S. 32—44. 
Resultater af deres Undersøgelse. 44—46. 

Layard, hans Efterretninger om de Chaldæiske Christne i Kurdistan. S. 111. 
159—1635. 

Liebig's Yttringer om Syrer og deres Mætningsevne (,Såttigungs-Capacitåt”,) 
S. 173—74. 


Liebmann, F. V., Bemærkninger om nye nordiske Låvmos - Arter. S. 6. frem- 
lægger det iste Supplementhefte til Flora danica. S. 57. 


økse: 


Re RR 


277 


Marsenia, en Slægt af Mollusker (Lamellaria) beskreven af R. Bergh. S. 106. 

Marskland, Flodmarsk og Sømarsk. S. 54. Om Marskkysternes Sænkning ved 
Nordså-Kysterne. S. 51. flg. 

Mergel, om dens Virkning paa Agerjorden som Giådningsmiddel, bl. a. ved 
Phosphorsyren. S. 257. 258. 

Meteorologisk Commission. S, 265. Fortegnelse over de til samme i 1853 ind- 
sendte Iagttagelser fra Steder i de danske Lande. S.265—67, 

Møen, Jettestuer udgravede paa dette Land, og Oldsager fundne i samme. S. 
95. og flg. 

Nestorianske eller Chaldæiske Christne i Kurdistan, Efterretninger om samme, 
efter engelske Reisebeskrivere, S. 111—169. Deres formeente Af 
stammelse fra de til Babylon bortfårte jødiske Stammer. S. 126 -45. 
Deres forskiellige Benævnelser. S. 131.132. Deres Troesbekiendelse, 

Fi S. 150. Overfald paa dem af Kurderne. S. 155. Om den Fremtid 

der kan forestaae dem. S. 166 —169. 

—… Nordvi, Å. G., Undersågelse og Beskrivelse af hedenske (lappiske) Grave i 

" Ostfinmarken. S. 32—48. 
Oldsager og Dyrlevninger, fundne 14 Fod under Marskleret ved Sideraue i 


Holsten. S. 53. Steensager fundne i en Jettestue paa Måen. S. 103. 
104. 


Ordbog, Videnskabernes Selskabs, Bogstavet T fremlægges færdigt. S. 58. 
Ordbogs-Commissionen. S. 264. 


EJ 


Owen, R., i London, hans Skrift: »on parthenogenesis”, (1849.) polemisk om- 
talt S. 200. 

Pedersen, P., om Fugtighedsforhold i Danmark. S. 7—13. Udsigt over J.F. 
Schouw's Levnet. S. 247— 256, 

Pendulbevægelser, om Indflydelsen af Jordens Omdreining paa samme. S. 61. 

Piel, C., indsender fra Wien en trykt Afhandling om Konsten at benytte Glas- 
plader til Aftrykning, m. m. S. 211. 

Regesta diplomat. Daniæ, Commissionen for sammes Udgivelse S. 264. 

Scharling, E. A., valgt til Revisor. S. 6. Bemærkninger over foreviste Frug- 
ter af en Cactus-Art (Cereus Pitahaya.) S. 46—48. meddelt Under- 
søgelse over forskiellige Balsam-Arter. 75. 76. Bemærkninger om 
Syrernes Mætningsevne. S. 171—189. 

Scharling, C. E., Prof. Theol. , Bemærkninger om de Nestorianske Christne i 
Kurdistan (Chaldæa) i Anledning af Grants og Layards Beretninger 
om samme. $. 111—169. 


Schiellerup, H. C.F. C., Observator, Afhandl. om den af Tycho Brahe 1580 
iagttagne Comet. S. 211. 


Schiådte, Docent, meddeler Beretning over en Besvarelse af et Priisspårgsmaal, 
S. 239. 


Schleisner, Dr., hans Anskuelse om den endemiske Léversyge hos Islands Be- 
folkning. omtalt S. 211. 212, 


"- 278 


Schouw, J. F,, Udsigt over hans Levnet og Virken som Videnskabsmand og i 
den politiske Sphære. S. 247—256. 


Steenstrup, J. J. S., Beretning om fortsatte Undersågelser af Danmarks ældste 
Natur- og Culturforhold , m. m. S. 14—32. Hans Bemærkninger 
over-Prof. Van Benedens Afhandl. ,de la génération alternante” m, m. 
og over R, Owens Skrift ,,0n parthenøgenesis”, S. 189—210. 


Syrernes Mætningsevne eller Styrke om den rette Betydning af dette Udtryk. 
S. 171—189. hvad Dumas og Berzelius have forstaaet derved S. 172, 
173. Liebigs Udtryk derom. S. 173. Tabel over Syrernes Styrke af 
E. A. Scharling. S. 177— 183. 


Uroxen , (Bos Urus) Pandeskaller af samme, fundne i danske Moser. S. 24. 25. 
Ussing, J. L., Afhandling om græske og latinske Indskrifter. S. 241. 


Vaupel, Ch., indsender en Afhandl. over det fossile Naaletræ i Leer- og Sand- 
lag og ved de danske Kyster. S. 211. 


Videnskabernes Selskab: vedtager en Forandring i Tiden for dets Budget og 
Regnskab. S. 2. Bifalder et Forslag af det K, med. Selskab om Del- 
tagelse i et Priisspårgsmaal over Ventilationen. S. 2. Budget og 
Udtog af Regnskabet for 1852. S.3—5. Budget for Aaret 1854. S. 
245. 46. Selskabets 1853 ved Dåden afgaaede (udenlandske) og 
optagne nye Medlemmer. S. 262. Selskabets Måder og åvrige Virken 
i Aaret 1853. S. 263. 264. dets Commissioner og disses Arbeider. S. 
264— 67. Bedåmmelse over indsendte Afhandlinger. S, 242. Priis- 
opgaver for 1854. S. 267—74. extraordinair Priisopgave om de danske 
Dialecters Oplysning. S. 268—71. 

Worsaae, J. J. Å., Beretning om Udgravningen af en Jettestue paa Hielm Mark 
paa Måen. S. 95—106. 

Ostfinmarken, Undersågelse af der opdagede hedenske Grave i Egnen af Han- 
delspladsen Mortensnæs, og Beretning om de i samme forefundne 
Oldsager og Levninger. S. 32 —46. 


ES SEE Remee ave 
viel! hom sssvds | i 
2 | ' 
. 
is 2 
i i 


(tj 
h ” ' mn 
ae er Me SED SUEDE ESS ES ET STE TS rr meer rer ae arr Er EN > - 
3 


21 i b CA, I « « in 
Æt | ” nt FE 7) 
i (As 
i i 
mee re me em EET NE ARNE 
wo d 
pas" CAME 
É UNS sgl 
Øksamubast bore mA €l Cat 
SA di ET MVAKE GÅR 
. e y x — i ) ect 
ned 05,0£ ai su Øre al SU AI 
Ud sur MAD. TFS 


j 'GE8T Jenuep 


SSBn0=tmITS ok GI RD mm 


— 


Barometer, 
reduceret til 02 Reaumur. 


9 Formiddag. 


339,62 | 


38, 
37, 
37, 


Middaz. | 4 Eftermidd. 


2, Fod over Jorden. 


Middel 
Corr.-0719 


339,51 | 339,47 3961 


32, 


[2] 


- 


GI ca 
FN 


GI CI CI GOI KO RO 
St be BØ ØD 


oa Ga ci 
ANTOG 


= 


38| 38, 36 2,89 
å1| 36, 78 2,54 
83| 36, 38 3,66 
87| 34, 96 3,61 


26|. 36, 27 3,69 
54 | 33, 71 3,51 
A3| 52, 53 3,89 
65| 33, 52 3,21 
T1| 34, 58 3,84 
21! 30, 26 3,56 
13! 30, 27 3,79 
1028733 3,21 
96! 30, 53 0,21 
46| 34, 38| — 1,14 
39| 33, 45) — 1,14 
14| 32, 37 0,31 
55| 36, 06 0,14 


57 | 40, 00! — 0,74 
31| 35, 98 0,61 
29! 32, 40 1,76 


AT | 31, 19 1,86 
55) 37,24 1,81 
21 |. 40, 16 0,76 
36| 38, 04 1,34 
171 37,747 1,41 
52! 39, 55 1,11 
23| 39, 30) — 0,84 
45| 38, 02|— 0,06 
32 1,69 


3 
97 138, 275 1,59 


Middeltemperatur. 

1853. 45 Aar, 
1-10 3,44. — 195 
11-21 0,91. — 1,38 
2951 1,07. — 1,03 
15151805 122 


Lavest. 
Cels. 


— 1,3 


Høiest. 
Cels. 


9 


2 Fød i 
Jørden. 
Middel. 


401 


4,2 
4,3 
4,3 
4,3 
4,3 
Å4,Å 
4,5 
4,5 
4,5 


4,5 
4,5 


4,5 
4,4 


Thermometer i Skygge mod Nord. 


2 Fød un- 
der dagl. 
Yande. 
| Middel. 


”) Thermometret i Uorden. 


Smaareg i 


Regn 17 . 
f 
Regn 21 
Smaareg 
Regn 023 
21 
17 
Regn 7 


Regn 15 
Regn 19 
18 


Sne 4—1 
Sne 41 — 
2 


Regn og 
Regn 12% 


191 
Regn 15 
Sne 2-23 
Sne og R 
10; 
173 


Smaaregn 


Maanedl. Vandmængde. 


1853. 
24,99 Par. Lin. 


29 Aar. 
20,60 Par. Li 


Vindens Retning Vindens Styrke | Lnftens Udseende 
n, Snee &e. 4 Gange i Dågnet. 4 Gange i Dågnet. | 4 Gange i Dågnet. 
1—19; 55—6. SW. SW. SW. BEDE NS LØS BR SER At 
SW. SW. SW. (ss KER ONE >" t 56 
9. SW. SW... SW. DENE Er Rg EX ES sk: 
SW. SW. SSW. KRP BE sk. sk. kl. 
3, 0,33 | sSsW. SSW. SW. DES DN SE RAD kvt og 
—5. 0,20 | SW. SW. SW. ED SR ÆRE | RE ÆG 
på: — 3,31 | SW. SW. WSW. 151.3553: 3: tå Sk 
age AÅZ— 0,14 | SW. SW. WSW. åg ae "SA E tsk: 
egn 23—233. 1,24 | s. Ss. SW. SW FR MR SE LN tg) FT 1 
i OARKSW SW. SW: SW 30 4 JE ME 
s 3,30 | SW. SW. SW. SW.I1 1. 1. 3. Ree Se" 
(2, 41— 3,82 | SW. SW. W. SW.1| 3. 3,5. Å. t. sk. sk. 
—111. 2,00 | SW. WNW. WNW. SW. | 4. : 2. sk. sk. t. 
i S: 50. ”NNG. NW. 1-2: 3. f.- sk kl 
NW. N. NUW. SO. | 3. 2. . sk. sk. sk. 
(0,23) | so. s0. 0. OLuN. | 3. Å. fi ÆRE 
(0,38) | Ot.N. Ot.N. OSO. OSO. | 4. Å. er 
(OA) 11057 705 JOR OND] 4 3. tm sk ske 
ONO. ONO. 0. OSO. 13. i: sk. sk. t 
e 71—91, 0,82 | SSO. SSO. St.0. SSO. | 1. Bd: £. sk og 
E, 10— 2,58 | SSO. SSO. SSO. SSO. I 3. 1 I TT. GE: 
rt 0,77 | so. S0. SO. SSO. USER SR 
ps” 0,27 | s0. OS06. 0OS0. 0. tr ERE 
'gn og Sne 5-10%. 0,31 | 0. 0. Ot.N. NO. sk. sk. 


H3—6, 9— VIND 705 SO SØ 
én 111— AS ALSO TE S0- KS0:. SO 
& og Regn 5—9. 0,10 | s0. SO. SO. so. 

SO. SO. S0. S0t.0. 
Rk 0,74 | S0t.0. S0t,0. OSO. OSO. 
| SO: SØ: 380. SS 0) 
SOt.0. SOt.0. W. NW. 


De 


SANSER LES EGE 


E 
1. 
3. 
3. 
3 

Å. 
3. 
3. 
3. 
E 


el SAS 
em e Eee 
on ER sa; 
nm 
” 


Yindforhold, 
1853. 50 Aar, 1853. 50 Aar. 
0. 0:92 0,09 Se 0,12 
i NO. . . . 0,02 0,11 SW 034 0,17 
GQ: 553045 0,12 W28:50103 0,16 


SO. ...0,30 70,13 NW. 0,03 0,10 


Vhemysærtis 2 Nr ke 


TAN REY anne FR" S HANNER (SE le 
abort ent fade, zasbidt kf …- antal sasbult 
ders i TE hadet T gun) bs i 


£ Wea AAR £ 
£ VR IR HEER wa WE 
7 mv mette Hygel owel mad Montes Re 
HÆR 
! 


A 7 SERR'/ FÆRGER TS ERR TS BT 2 
SE! RR. SER SEER 
evo sk 
PKT STØRRE 7 SR TESS 3 79! ME" 
tue NET vre ure TRE 


Er 


VØRR-T SE 2 
1 me de fr 
ran 
"BE 


be Fo so 37 ae tr hon seer yak ER ae 

NERE TER TIR TF 10) Kr VRD ARE IT" SOLD rl SR + VTR "eg We Wa Rk SAR 

fr ger ge MAVE, Aon SR DE FINER ER vane ure ;ø0g i 1 

BED Si EDT SO ED OR NR 0 KR JE 

Se ar AE At RR BRL HL NEM ET ANE PN" , 
RE TRE SR SÅ BE ER LD TREN LA (TT 0 SR REE ARE TER "g 
Ude ak el sl 0 Br 020 040 MO 7 (00 as 
bet de 50 1 3 ÆDE to0— 70 0 [OR ØKSER i 

så 


02:…0072.08e8 ORE EEN 


» ven 
Rg BR.DEO 01 DUO MO 12 
7, (| 

ZR. OPR OPR OPPE BE Så 


Yz 
Å 


- me 
” e å 
tm nens ya nes RR rr sner CA — ES: 
g . x £ vØ gg Fr. kr: 
” ae" 5 9 an z SE då ; =, 


ST 0 70 te, ol. harer 0-08. 7 so MØRE RS 
KR dd STE. ft st ho 7.080 080" OBT EN ir 
å fan sk Jake la 0 2 ba mac .0 01 18.0 SO GRER 
BT de KE MAE BT. be JOR. o QLS ege 
4 dk ok md BNLEU Ek ØR 08 de — 08 Få EYSK LE SEEREN 
"RER SEE I 02. . 03 1.08 .08;/ 01,0 50 agak 
lan 0 a 102 102 .08" 08 ål Ex 
ate ga." an x620 020% 10.02 06408 4 STOK 
83, 5 pa ab ør 08/08 08 fa me ev 
SR Er SHE 2640902 ,008 283 R E 
bamsen Renee nreg 7 
sø i: i — " - 2 
Middriiubensbu shledrolhat i 
mA 57: men + stalleldk Yanina: 


£419 1,0. SSB ban 20,9 4 2Ø88R æ 
Frie uk... WE 14,0 Ad, .  e0Ø ski 
FØRe- 10800 000 kd RE. 

RO 1 00.0... FWA in . . 08 i. 


'GE8T TenIqag 


SDS GIN mm 


Barometer, 
reduceret til 0? Reaumur, 


Thermometer i Skygge mod Nord. 


9 Formiddag.' Middag. | 4 Eftermidd. 


341,46 


42, 
39, 
36, 
38, 
37, 
34, 
32, 
30, 


28, 
sik 
34, 
35, 
38 
31, 
33, 
31, 
33, 
34, 


31, 
33, 
35, 
28, 
98, 
28, 
31, 
31, 
33, 


42, 
38, 
36, 
38: 
37, 
BÅ, 
32, 
30, 


28, 
31, 
34, 
35, 
31, 
31, 
33, 
31, 
33, 
34, 


31, 
34, 
34, 
27, 
28, 
29, 
32, 
30, 


34, 


341,59 13 


21 Fod over Jorden. 


Middel 
Corr.-0919 


Middeltemperatur. 


1853. 


1-9  — 0,19. 
10-19 — 5,12. 
20-28 — 3,22. 

1-28 — 2,92. 


45 Aar. 
-— 1,24 
— 0,65 
— 0,69 
— 0,50 


Lavest. 
Cels. 


Høiest, 
Cels. 


2 Eod i 
Jorden. 


Middel |eeege: 


Middel, 


2 Fod un- 
der dagl. 


Snebyger 
Sne 9— 


X)  Thermometret i Vaa 


Maanedlig Vandmængde. 


1853. 
18,75 Par. Lin. 


29 Aar, 
17,24 Par. Li 


- &: Vindens Retning Vindens Styrke | Luftens Udseende 
nm, Snee &c. 


4 Gange i Dågnct. 4 (aange i Dågnet. | 4 Gange i Dågnet. 

t- 
ES BESES BEES BEER 
i 82— NENOS ENO: OSS 2.5 12533 SST KEE HEE ARE 
5 0,13 | Os0. OSO0. OS0. OSO. | 3. 3,5. 4. 5. | & t. sk. sk 
; BS0N OOS 00 OS 08 (05035. 5, BER ME SKAT 
A SONS OL OS OSON 5 7575 AS 85 Sl SK 
E EET EN eee ere 
(0,02) | oso. os0. so. 0s0.|1. 1. 1. 1. | sk. sk. sk. t 
(OS FASO SO ON OR | 303 139 SNE JET Sa 
- (0,06) | 0. o: 0. OLES BET HERE AS sr sSk 
å 0,06 | 0. 0. 0. OM 1305 AE 2 SABAE 
E: BGN or OND EO OT 6. 16 60 BE AS SKEDE 
53. (ODENSE OND ENDE NO 17 11 0 REESE SEK 
i: NOGEN NO ENO 1151538 215 1 Res kl 
ie NO. O. O. OF 2 352 30 PSA KEN sk SK 
= NOS NNO TEN ON 1354 52 GE BERREEEE 
K (829) | N. N. N. NÆ 13. 2 DER NG (, t. 
i: (RODEN SERVE NNE SING DE SD BREDE REDE 
i; (0,50) | NNO. NNO. NW. WNW. (2%. 2 2% 2. 1t. tt tt. t. 
i OSS) Sa SSW SØN 2: MS MER SK SKEDE 
' Så, OS0 OND: "ONDE KA 1 SBS HR Ca 
É (IT) Fo: oONO- ONGS NON] ARÆT 3508 4,100 Er 
i ODS ENDE NOS NONE 3 33 DEN 4 SRI KL 
bp SN ES SV] DN ØR 35 BE KSKE. | 1L0'SK SEE 
—2. PS) FS. SES Wi SEN SE øg MS IE EN Hess 
OSS FNWUNWNWES ONW 11301 LOA KS DESK 
COAD ÆENW SN W-ONNW 4. 1. 257 3 skid VEDR 
NEW UNO ISO TSOM AE ar ENE Sele sk 
SO: OSV OSO OLA VO, TES AAN SK, MOSEN 
NO: NOS OANGS NVE 320 1 MEE sk US KORTE KI 


ude) Første Dag man kunde gaae til Batteriet. 


Yindforhold. 
1853. 50 Aar, 1853. 50 Aar, 
Na «all 0,08 SEERE 0,14 
NO. 0419 0,10 SWw3z……10,05 0.19 
LD ØRNE | NSr | 0,12 W252 0105 0,18 
S0.… "0/16 0,10 NW. ..0,10 0,09 


SEES RE STR SEE 


Bh Jord mal 
2000 ok. ned å 
(7 16 Far: Jen ost 
adr BEA or 0Å 
eye fk Gan Oy PORN 
sær sd: Ga JOR 
Et 020.095 
RT ØER oo 


% å MEE. 


ron 


SR FI RS RØRE OR od re 

Ar Ra la EA FA. bs. EKK ETS aL OR 8 

SER SA DEN RE LSE 

kode; APANS "BY, BØFHE ig ge sa 

kr ME RNA 4, KR MS ore OM 

FE ST RER 708 184 i uw " 
i lb SSR. sy AT Re; ZEN FRE SE sr Ma]. 
BÅS så, BA 8 ae] Ls NE .OKESDAR 

BER RR RER RER vere te 

= VRE MØRE FRED 5 Ku] RE RON RR ro ke 060 084 


gs Fr 34 Sr 12 la Ma AE RT] alke ET RÅ (YrUsD: 
Rs SR FA Se MR de RE og TE oe are ; 

3 338 RO RER 7 2 (ar 3 SÆR RED GET Så KT STESBE 77 SST SY T SEE "4 hev (FDG 
fe NET RE EL RET] re " NØHR 

"ag RR DE G 37 FRR ES SENE KU F ERE SÆRT BER KE ET 
I FR se HR 1 ASS Hit meg SE OREESE 

SR ap ie SP ÆT SR DR 10 Ve 170 | sø! 
ae KN ER Ca KR VER FEY SENE DERNE TT SÆRT RER ng par 
hade le. Ja FS RT gs Søer SE DR , SOVE SE MERE 


ii 
Lg 


i bivoned få søg. ebord” ar elle 
"eis Aladaaiknit I 
ager BE lee me Tr i teter i s 
FRE ØD EULER Pin RBR 
i el i ar 0, .. Fe US 19 gg 12070 fg FA 
BEEN” SED 7 gg, £19 130 0 sø 
Mia Kika 00 800 ØB 


'€68T Syv 


DODOS GI RD mm 


FN 


Barometer, 


reduceret til 09 Reaumur. | Thermometer i Skygge mod Nord. 


, | 21 Fod ove g | z 

| i Fod over Jorden SE gkale 

9 Formiddag.| Middag. | 4 Eftermidd. FREE 
| Middel Lavest. Høiest. Middel Vande. 

Corr.-0234 |  Cels. Cels. Beer | middel. 


| | | | 
337,07 | 337,15 | 337,%51 | — 6009 |—13,0|— 1,8 | 191 | 099 
55,475 134 20] "35; OB 64450) 580] sod 0,0 | Sne 3— 


! 


51 URE 4 PÅ fe HE SP. Så Sets OR 12/7 FESD) 7 AE ARR TE få TES, 1,1 0,0 155: 
35, 73| 355,91! 36, 291— 1,47 |— 751 —14A | 11 0,0 164,6 
36, 06 | 36,. 23136, 471 — 0,09-4— 40) =—3,0 154 0,0 23” 


3793 538816 | 38 058 1 090 ae] 548 1 SN ED 
38, 63.58; 53-38; 471-057. (—-8/4)1 5474 |. 10 155500 Ree nen 
STE TON STE 38 TR FOA ED 0 REG 151 
4061 | 44; 04 | 41, 33140040]. 02 11596 0 FEET] Rask 
42, 19) 0841— 091 321 101 171 


42, 94) 42, 99) "42, 86] — 0,21:1—4,9] 071,0] 14 
KO 25| AE BANAN 261 — 0/87 | AS EO 5 
58; 51:38; 09/37, 67 (1,900 — 411 45710 |ESAA F-Sne-Så 
38371585 AD REE BONE ge EN an ONE 15, 
38760 (295.600 5505 4 EO REERD 
38, 79 | 38, 61| 38, 54|— 6,34 AT GEDDE 00 
38, 7538/78)" 88,550 | —27,00: 11297158, | 1080 400 
38:84 1988582 38; 58 17 32 (MB TEE h LOE FOD 
38,783" 538 631538,7 461 —499 121116 1=-984 8807 | ØD 
58, 37138; 191 58-05 1— 134] 483 | 35061807 DDS US vene 


| 
— 
= 
= 
| 


ST, ;A5' | 37,712 -36, 2561-0741 —73,6 1,6 0,7 0,0 123 
35, 39| 35, 39| 35, 32|— 2,54 | — 4,58 BER | 0,0 | sne 15% 
35, 91! 35, 92! 35, 90) — 53,64 | — 7,5 (22707 ED 16, 
5530 30 30350 HON ISA KS SS (20,7 80,0 15 
36, 62 | 36, 70! 37, 58] — 5,62|— 9,9 1"—07-1æ089 
37, 95|:38, 02! 38, 10! — 3,27 (=2095 0,6 | 0,0 
39, 54! 39, 71! 39, 854 — 2,99 | — 7,7 0,6 | 0,0 
40, 93! 40, 71| 59, 6531— 1,47 |— 81! 0,6 | 0,0 
37, 83| 37, 66| 37, 85 2,36 | — 1,6 | 0,7 0,7 
38, 40 | 38, 30! 37, 58 0,19 | — 1,7 0,7 1,0 
31,734 1157, 41)1.797,80 0,71 |— 2,4 0,7 0,9 
1) Thermometret i Uorden. 
Middeltemperatur. 
1853. 45 Aar, Maanedl. Vandmængde. 


1-10 —1,59. 0,59 
11-21 —3,56. 1,37 
22-31 —1,95. 1,97 

1-31 —2,41. 1,33 


1853. 29 Aar. 
973 Par. Lin. 18,67 Par. 


gn, Snee &c. 


5 


(5,05) 
29 51—61,11— (0,26) 
(0,51) 
(0,42) 


2,78 
0,27 
0,06 


»ONO. NO. 


0,02 


(0,08) 


203, 291 —63> (0,14) 


Yindens Retning 


4 Gange i Dågnet. 


W. WNW. OSO. SO. 
SO: FONG: 70.-= NO. 
N. N. N. NW. 
WNW. W. W. WSW. 
WSW. SW. W. NW. 
NW. Stille. NNO. NNO. 
0. OS0o. S. S. 
S. S. -S0. 0. 
OS0. OS0. S0. SO. 
SSO, SSO: SW. SW. 


SW. SW. Stille. Stille. 
Stille. Stille, Stille. Stille. 
Stille. Stille. Stille. NO. 
NO. 0. 0. 0. 
OS0. O. z 0. 
ONO. 0. g 0. 
(8) (8) NO.  ONO. 
NO. N. 
NNW. Stille, WNW. W. 
SW. 1SW: SW." .SW. 
SW.” SS0. ”NO0:—NO; 
NO. NO: "NO: "NO. 
NO: NO; "SONOGs0, 
0.40 "ON0:,— ONO, 
ONO. NNO. NNO. N. 
NW. SW. SW. SW. 
SW: SW. SW. SW. 
SSW. SW. SW. SW. 
SW. WSW. WNW. NW. 
NWws OW. SW) SW. 
SW. SW. Slille. SSO. 


Vindens Styrke 


4 Gange i Dågnet. 


Ga mm mm 
SPALTE 
Så 


er Hen HS ln 
EG 


kf fre fm 9 
BST Se TEDE. JT 9-5 
væ Je OD Re mm 
Fe RED SETE 0 
- 


FE er en ES NS USE EMBED NEDE, 
FEKS ES KOS SEAN SNEDE GDS 
FREDE RSRSSEP 
NE US ES RESENS JE EYE 


SEERE RR BSA Es SER GA 
BØDE SE SA KO en 


PaANSPROe ASS 


Vindforhold. 

1853. 50 Aar. 1853. 50 Aar. 
N—0106 0,10 Rees 0,05 0,13 
NO. . 0,16 0,10 SW... 0/22 0,16 
07... 019 0,15 Ww310)08 0,16 
SO: 50/08 0,09 NW. .. 0,07 0,11 

Stille . . 0,10 0,00 


Luftens Udseende 
4 Gange i Dågnet. 


nn 


kl. dis. dis. kl. 
kl. SKET ASLE 


t. t t; t 
KTS SSkE Ask 
TES sSkE VS 
ESSFÆL SA SEES 
k: ft. t. t. 
1 RS 
d ER (ARE SEN 1, 
å NSME LESS GARE 5 Mx 
É LØBET LEE] BAG 12. 
TT. Bed 
t. t; £; t 
RE ØR SA vv 
kl. sk. kl. kl 
kl. kl. sk. sk 
sk. kl. kl. kl 


mj 


i 
y 
ii 


Barometer, Thermometer i Skygge mod Nord. 


7 reduceret til 09 Reaumur. 
% 21 Fod over Jorden. Skal rele 
SP 19 Formiddag. Middag. | 4 Eftermidd. SS seen u ord en. > eg i 
Corr.-0?35 |  Cels. Cels. mee. | middel, 
9 
1 1336,/761 | 335,91 | 333,76 1,30 , 18! CDER 0,6 
2 153,22 1535; 236045 55 | 1180 0 074007 Frem 
51 36; 86.36; 97.1 1377105 0:955)—40:6| Bo! 0,7 Sne 31. 
454, 65) 197,36! 150; 270 0,05 |— 1,9 2,6 0,7 0,5 
39730, 57| 357 3521] 53, SÅEDE ES E9G et 0,7 0,7 Slud 22 
6156/7182 1736; 97 "736,46 1,55 |— 0,5 3,0 0,7 0,6 i 
TA. 52 —A5 | 139% 4301 531468 3,58 1,6 8,5 0,8 0,5 1) 2 
8 | 30, 56| 30, 86! 30, 97 3,28 ej | 7,8 0,8 0,4 Regn 2; 
91735, 146195; 782.36785 2,80 |— 0,8 Ta 1,1 0,8 
10 | 38, 48! 38, 61! 38, 76 260 |— 1,2 6,8 12 1,3 2) 
311538; 5238 450737. 49 190 DU 5,ØL (EKS 22 Regn 0; 
127131 374 1455 81! 32, 37 Vor t= 0,3 | 4,0 | 1,9 2,0 
13 | 36, 10| 36, 28 36, 54 |— 0,43 | — 5,6! 22 2,0 1,6 
14 | 56, 57)! 36, 61| 36, 59/— 0,25 |— 35 BG hg 1,4 Sne 15: 
15 1557;72140 57 40] 37,198 0,00; | — 73,7 ST 20 | 1,3 | sne 16: 
16 1438, +52 |'- 38, 53 |, 38, "97 1 (55.78 Reden, fø | 49 | 2,0 1,7 
1745758 ,53401 437, 4611 236.7182 288179! 6,8 21 9 Regn 1: 
18157, 761.37, 86 38,514 3/45 GT 9 2,2 3,0 
109 37,742 37,028 37,745 SN ESSEN >, 9,0 2,5 27 
20: |;136;;-92 56, 334:355, 7641 4475; | 07 904550 96059 
24 1534,.571 134,15) 54 99 2,40 | — 0,8 7,0 2,17 2,9 Sne 11- 
22 | 53; 04| 32, 89! 32, 81 2,83 | — 0,9 6,8 2,8 23 20: 
VA 132,87. 135,17 1.433, 7504 2,88 |— 0,4 6,9 2,9 2,6 | 
DA Å -35, 160 435, 81.135, 94 4,35 | — 1,7 9,3 3,1 2,8 | 
25 34,000 (38 80] 53, 741 3,50 5 7,8 3,2 675) Rusk 15 
26 | 34, 34 | 34, 63| 34,. 99 5,45 3,2 1..10/6 3,5 ad 15 
27.1. 35,. 83 | 36, 709 |-35, 99 5,03 28! 10,1 3,8 AA 
28 | 3å, 971734, 82| 34, 59 5,85 3,54 1076 1541 4,2 Regn if 
29.1 «35, 15 17 35,149) - 35958 6,30 FE SE ERA Pr LENE, c- Å,Å 
30 | 35, 45| 36, 59| 36, 62 725 5,0! 12,8 47 4,9 
I) Sidste Dag man kunde gaae over Isen til Balteriet, 
Middeltemperatur. 
1853. 45 Aar, Maanedlig Vandmængde. 


z 1-10 1,80. 3,26 1853. 29 Aar. 


11-20 1,45. 5,07 22,53 Par. Lin. 16,58 Par. 
20-30 4,58. 6,24 


1-30 2/61. 1485 


Yindens Retning Yindens Styrke | Luftens Udseende 


4 Gange i Dågnet. 4 Gange i Dågnet. | 4 Gange i Dågnet. 


gun, Snee &c. 


SOFT SOSEESOS SOL. 2 DE GD ERE SKS Sk 
122, OTSEKSO SOS Ser, Ser 145 130, 0 ADEL RES ESS 
: DETSRSON "SESMS, "SSO 10 30 71 RÅ. 0 Sk SEK 
SSUOMTSORES DO. SSO 11 1.3. Ht "skt sk 
. . SO: FSORRESO., "SOS 2, 130 RE sk tet 
” Regn 31 — BØ GRINS LUP SEN WAT ES He GS 012 0 va Ta TS ÅR t 
i —3. BESES BSN 3 ES NV ST SEN TED FE ESS VK VE SIR 
23. 0,31 | SW. WNW. W. WNW. | 3. 3. 3,5. 4.f t. t. sk. sk 
OMSK WNW. ONW: N. N.| 358 3. 3.3. 1 kl. sk. kl. kl 
N. N. O. in Ft Hesten FARS JER > 2) FR" ØS] TS Best FT TERE 1" ] 
ne 7— ONOGSFTONDE SS ERE 4051, KS ÅV KL TEL Sk 50 
£ Regn 16:—233. 2,50 | S. WSW. O. LDS LS nes FSL Re: s FR [GE TES) Male ENIG 7 
0,43 | ONO. ONO. NO. NNO.| 8. Åå. 3. 1.f t. kl. kl. sk 
RÅ OØGEOR HS SSW» NNOS HSA ALE sk 
192, 0,19 | NW. NW. NNO. NNO.| 1. 2. 3. 3. | sk. sk. sk. sk 
NNOZ SONO SW. SW-R301.—71,x.1. fk sk; sk.sk. sk 
102, SW.SSSW--ISSW3O SS 1, FS SLS KL SKE ØjS 
2 BTN SO FOSOSENOSENN WE USS SEA 3 1. 102 sk. kl 
NUNGENN: TNO SONET LS NTL. sk; "sk; sk 
OSOM.ONO. "OSO OSO. | 3,5. 3,5.73,5.3,5. | "sk. sk. sk. sk 
å DEO OK LOS YESO BE 34 2 LD sk sk) kl sk 
; 0,86 | 0. 0. SSO. SISSE SEG. Ft, + Fk 
WENENWENNO NNU EET 2) 9 sk 11k 
NENS SNUSE DD 29. KL. ske sk 
64, Regn 22—2, 53— S. So. So. SON DSE SR. 173. Ht ISKAR VAR 
194, 20,—234. 3,54 | SO.. SO. SO. 0S0.13. 2.3. 35. | 04. sk. 1. 4 
i OSOSFOSONNWENNO 30712400. 3 1 TT LDE 1 Sk, 
… Mt ØRN. SN. NNO:; NOS 14503 55 3. LE SKADER ESKE 
OS SKO FESTEN ERE SETS ASA 1 1 Pek MER 
S AS0; S. SKUE RAR 1200 STS SKER SK 
) Thermometret fårste Gang i aabent Vande. 
Vindforhold, 

1853. 50 Aar, 1853. 50 Aar, 

Nu INS; 0,11 0,11 Mi 55 0,14 0,13 

da NO 0,09 0,11 SW. 0,09 0.12 

0. :...0713 0,15 Me 50004 0,15 

80383095 0,11 NW. ..0,10 0,13 


Stille . . 0,05 


Barometer, 


reduceret til OP Reaumur. 


Thermometer i Skygge mod Nord. 


"GC81 PN 


9 Pormiddag.! Middag. 


4 Eltermidd. 


113: 337,57 | 337,54 
2 f 38, 28| 38, 52| 38, 21 
3. |' 37,. 97 | 38, 02738, 106 
4) 39, 01| 59, 10| 39, 18 
5 | 39, 15| 38, 83| 38, 19 
67123457 5557232 1757 
7 Å 31, 13| 30, 98| 30, 84 

32, 40| 32, 50| 32, 60 

32 SÅ 173 

35 34, 86 


21 Fod over Jorden. 


Middel 
Corr.-0742 


Lavest. 
Cels, 


7,61 4,7 
7,43 7,2 
7,61 6,1 
7,18 5,1 
6,56 3,2 
4,66 2,2 
5,41 |— 0,4 
4,38 Li 


4,13 


Middeltemperatur. 
1853. 45 Aar, 
1-10 6,123. 9:95 
1221 142: 893 
92-31 12,82. 10,51 
1231 8,64. 9,19 


Hoiest, 
Cels. 


2 Fod i 
Jorden. 
Middel. 


Maanedl. Vandmængde. 
1853. 
15,84 Par. Lin. 17,17 Par. Li 


2 Fvd un- 
der dagl. 
Vande. 

Middel. 


29 Aar. 


mm, Snee &e. 


6,26 
4, 41—7 0,21 
0,07 
—5 Hagl. 2,80 


. 


i, 23—43 Byger. 4,31 


1,84 
0,35 


Vindens Retning 


4 Gange i Dågnet. 


S0. "ONO. O,: 0) 
OS0. 0. 0. 0. 
NO. "NO. "NNO. N. 
N. N. N. N. 
NNO. NNO. ONO. N. 
WNWu SW. EW. W 
NW. 0. S. S. 
SWwz "SW SW. SO. 
OSO. TS WG KWzr "SW: 
Sw. 1802 "OSO VE 
RV AW NNE. NWO 
Stille. NW. NO. NO. 
N. NO: "SSO: "SSW: 
Stille) 180.00 
s.. SØS SSO. SSO: 
SO: 80: 580, "SO; 
OS0, 10% "080; Sp: 
S0; 80. 0.  SsSØå. 


SW RUN WS MINS ANG 


OQ… ON OS" SSO: 
WSWs 0: 'S0. SW. 
SW. NW. SSW. SW. 
S. S. N. SW. 
SSW. Stille. SW. SW. 
SW. SSO. SO. OSO. 
0S0G2,. 80. "S0:.-S0: 
OS0. ss S. S. 
So. So. S. S. 
SS S80,. SSW. N. 
Stille, "N. + N.  NNO. 
NNO:.NNO: NO. 0: 


1574 
BIBLE 
VET 
35. 
SELNE: 
HS 
ft 
3. os 
65: 
i REM 
16134 
Dk 
sa 
Oda 
5. sd: 
OG, | 
1.7 0 
ET 
Age 
RER 
alike 
TE 
RG 
1. 0. 
ne 
3,5. 3. 
BAT 
Di: ha9s 
Bak 
OM SE 
RSD 


| Vindforhold, 

| 1853. 50 Aar. 1853. 

| NR 0,11 8 20067: 0,15 

å NO: .5010858-010 SW... 0,14 

y OF OA 0,14 Wise. HB 

Å SO: 022% (OM NW. .. 0,05 
Stille , . 0,03 


& 


ar 
Porr 
Parpaunbktarm 


RE) 1 
1.553; 
URE: 
12 
ge 1 
1 
BSK 
ks 8: 
d.… "Is 
SERRA 
URANEL C 
$ ARREN IS 
0. 3. 
SNE TA 
i FARE Ta 
De 3,0: 
REE 2) 
i FØRE 2 
ale, 
EN 
"4 


50 Aar, 
0,12 
0,13 
0,15 
0,14 


sk. 


dis. 


T. dis. 


. dis. kl. 


Yindens Styrke | Luftens Udseende 


4 Gange i Dågnet. 


4 Gange i Dågnet. 


kl: 


kl. 


sk. 
kl. 


åg Fe vig (ON ln ar uren Se Far 
6 see æn. RON = AKEL ES re 


HASS 3978 


3 


SAR ARE 


DE 


see 
RERERSARTE 
0 NREN RES NNE ENNS 
BRFTERBREE = 
ERE LE RER 


SSATSSRA NS KIRS SE STE 


RUNER 
ste 


Ga) rr. 


adr, ae 


Sar 
HÆS mM 


Astor, 
HE nt | et Så Ø hy 80 
844 dar 


am ,. 


Fenee 


kd angegnder, 
barne 
muse 


Le 
HAbrR ” 


- 


Mm fa 
Pa 
bu ba 
) 
E 


13358883 523 
KRESSERSASE 


var 
Ar at SME JL 
Fra 
føt2 
5 
Fey 
En 


i" hos v 
i 
u 
i ; 
i Ka 
' 
i (| 
| ( 
É ' 
[| 
i bø I 
|| i 
i i ii 
' 
£ i z 
, VI i 
i 
fg hang - 
É i 
' 
LJ [4 F 
i 
- nn fy 
( 
i Fn 
2 i 
re åt at 


re ÆDES DSR rer 


' U 


Barometer, 


FEER lor. ror SENER Thermometer i Skygge mod Nerd. 


'GE8T ung 


FSI GIN me 


mes 


' 


21 Fod over Jorden. 


| - 

2 Fod i pr 

Formiddag. Middag. jidd. T den. | 3 
Y Formiddag.) Middag SRllern Middel Lavest. Høiest, ne Vande. 
Corr.-0746 |  Cels. Cels. " | Middel. 


2 


GIGICICICICIGIGI CI CI 


54 | 3536,"41 856,15 | 15,09 125) 1240 |./10/8 | 12,0 
07 36; 004 8 36488: fh 14207 10,71...997 Maas EG 
36, 80| 36, 65f 11,69 16) 18/9. "SEE 3 
72| 36, 76| 36, 69) 12,02 7,11 202 hat 56 
3! 37, 29| 37, 19) 14,39 83) 93,721 MES HOR 
36,480 "3377262 0692 10,510 295,71 45 "go 


I 
(=r) 


1 
(2 


BOSNANNSSNGS 
00 
(77 


1661637 575 | (3771820) 7153/62 |" 100; 02358 1018 DT 
1486 1439, 3931240; 1540 1923200 3408 bra eo en 
, 97| 39, 50| 39, 14 12,74 8,8 11,9 406 
, 32| 38, 28| 37, 82) 14,94 7,0 12,0 | 12,0 
38, 47| 38, 22| 58, 61) 1487! 10,7 1211494 
38, 62| 38, 24| 38, 08| 13,02 8,0 123 | 129 
35, 56| 34, 46| 33, 64) 1044| 11,9 193 1470 
36, 749436, 78| 156,43]: 14/07 |" .310.0 191400 
37, 439 1437, 7541 37,555 | Ææ00 NE 05 122 | 12,9 
38, 71| 38, 65| 38, 624 15,09| 11,0 124 | 13,2 
38, 86| 358, 88| 38, 64) 1432| 1158 127 4495 
38, 60| 38, 57| 38, 281 1612| 10,8! 129 | 121 
37, 51| 37, 38| 36, 831 47,07 |. 10,8 121 | 150 
35,10): /35, 021734, 4990 46104" 1711/91) 13,2 | 13,5 
34, 38| 34, 36! 34, 40). 16,19 | 13,9 1% 174 
433 43 SA USS ATT AG ØTNN "79 13,6 | 138 
DRE PSG ER TS (58) KOM FR STA RE DE 15914 
32, 29! 32, 59| 33, 00| 1404 | 128 13,9 | 14,0 | Regn 162 
3482 1500 83 KEN SS IN TT 10 138 | 132 | Regn 15 
30, 04 | 29, 89! 29, 67) 9,39 7,3 | 13,3 | 12,3 | Regn 212 
30, 79| 31, 22! 31, 74A| 12,69 95 13,0 | 12,3 | Regn 16% 
31, 3413970 1553 285 | 5 TSA | 4510 128 | 12,8 | Regn 142 
33, 08| 34, 55| 33, 511 1527| 121 128 | 13,0 | Regn 182 
34, 89| 34, 88| 34, 531 1417| 129 13,0 | 129 | Regn 5— 


1) Thermometret i Uorden. 


Middeltemperatur. 
1853, 45 Aar. Maanedlig Vandmængde. 
1-10 13,40. 12,03 Å en SÅ ARE 
11-20 14,51. 12,82 16,50 Par. Lin. 23,28 Par. Li 


21-30 13,82. 13,81 
1-30 13,91. 12,72 


Vindens Retning Vindens Styrke | Luftens Udseende 


n, Snee &e, 4 Gange i Dågnet. 4 (Gange i Dågnet. | 4 Gange i Dågnet. 


FE TS En mn 


DENNOS FJOSOL OBE OPTIL REDET AE ASKEN sk ek, 

O:” SNO. Sille SE SES ESMANN SKESSK. sk sk 

Br EN: ON. NON 1300. RUDE: USE FSK sk; 

NW. N.' SSW. WSW. | 2. 1. "1. 2.) sk. sk. sk. sk 

OS0. 0. OS0. 0OS0.f 2. 2, 1. 2.f sk. sk. kl. kl 

OSO. OSO. NO. 0OS0.| 3,5. 3. 1. 2. | sk. sk. bl. bl 

So. 0. O. OSSE SER MIB ARE SKS rss Bi 

OS0. OSO. OS0. OS0. | 5. 5. 4. 5. sk. sk. sk. sk 

(OS: FOSOM KON ESME SIS NS ÅR Sk SK. VBE Kl 

SWOONWSSINNOS NUET SO HS ASE Sk SML. SK 

NO, NNO) UNO: SSO MT ESS SK MK) sk 

ORK LOT MOSO: SON SEE SSB NRK TSK kl 

,, 02077 HONOR SENSE NES SKT SK 47 4 

1% 1s. (SYST OBS SSU ES) FRE SKEEL G TREERE FR |ya7S FEE RS M Kg te 

SNNES ONNW SONNE ST AS KON SM ek seks skr sk 

; MENN ES SSW. 115" DINE Es ANS: sk 

i WE SNU TEENS SON 12 9 JAREN FS PAT TORE tg 

Stille. Stille. SSW. SW. | 0. 0. 1. 1. | kl. kl. sk. sk 

i SVENS SENSE IS SÅ LANDE NEDE KS RES ISS KTS Kl 

i S. OSO. 0. OS TESS SEE ES RARE NS KS sk 

| O. 0. 0. OS 333.735, "SDI sk "sk. sk sk 

d DONG SNOR KOS 1335: 204, JE RES SK SK 

N OFENO NNO SSW 33031032 ASK Kl sk sk 

Å Stille. WSW. W. NW.| 0. 1. 3. 4. | sk. sk. sk. sk 

18—20. BE ANVES WS WN Wi WSWs 2519, TR X9. sk sk sk 

i 1,59 LWSW. WSW. NNW. W.| 2. 3. 3. 2.) sk. sk. sk. sk 

-233, 3-54. 1,51 WSW.WNW.WNW.WNW.| 2. 2. 3,5. 3. | sk. sk. sk. sk 

51 233—02. 1,93 | SW. SW. WNW. WNW. 13. 0. 5. 3. | sk. t. sk. sk 

Å OWSW. SSW. SW. WNW.|3. 2. 4. 5. | sk. sk. sk. sk 

—63. SOL ES. SW. "SW SAV? 130 138133. 03 Ak ask. sk si ske Sk; 

8 RR 

i Vindforhold. 

i 1853. 50 Aar, 1853. 50 Aar, 
! N.....005 0,09 Sens so. > u042 
NO!" 10/08 0,06 Se 25046" 40,14 
i (vere 0,26 0,11 WE se IO: 70192 
i S0....0,08 0,10 NW. ..011 0,16 


Stille . . 0,05 


Bon i É Her mesueter -i RA 37 Så 

osse I res tlend sk sabel | ER 0 

MØG i ET SS TUSE TEN KN AN LERET TNS) 
NR DuNk ey WE p Mukll - 


eve mener 4" | - dg . ” dk - tøver : 
i sølv: Er okt ge 
8, sne: ART GO 


FRR TER PAN kite ÆRE KAGER | 5 se Rs: BR 
He Ga jr ARTE er He ANER dan; RØDE, HØRES 
1 SMØR AR RE VEN JTS ERE TS ERR ARE FE fr 
KURE 030 ORE, ORE 

dr JE" ROLD AASE 

OR ANE GARE MØDER 

as IR RRS 

LANE ES RER RET IA 

i 


MD Sa BE FS ARTENS 
0, 12800 RD RE SØE HR, aa 
KE SORT BUEDE [5 SV ANM SODE ATT 
BR DR sd RR BENSEET OD 
FEER T SERDRE SE SÆR SSR SONAR ETS ANNE RRS IRENE NT 
KN ÆN TRT Re ØR RO Jar SØE ORE ng Je: 
då N Bart ga ANER de Br Ba sod do RER 
MR HA AE FEE SEE RD KERES "RL Rs Mi 
BERT: BES SAF UTAKA ARR 
RE RR SSR ES SNE EN ER NE CM & TE 
SEVEN Ba ELDER FO DER wir VANERDE "Ai: ål fl sr E 
RL, ET st SST SFER Sat BANE N 
ANE OASE DE ST Sgt: SUN LANE "SENE DE SKRED LAG: Nes at 
Mette FE BSD NØN | RS OBO RE u= kr 


ka! FART sr 
HS SAVNE | FAST 25 rSdRER DD 74 9 


Cr | 


kr ER RE 
Bh LA rer ME TET SES 2 05 RØRE 22 


E= 


Me 1 AN ME Eos EA BR AE > s SØØR ; SOVE. r OR 
TERE DRE MES DDR SEE TE DA AE BERN EN SÆRT TEA 
Sy 


MES AN LATE SAN KS 


3 
” ZA 


Matang dn eet BY TETRAE Ar Se) 


ASA > gandk ÆDE RUD og fe son Sp AD UDV ye OGE EGE 
FRR! DE Paa 3 TES MES JES TNS E Ye NO ADELS FAT 
aa Sa ne Jer g5 AS La hodtyrer san oke MEE 


FODS SET RRS OR 


LETS DE Sat "ED Sp ' LÅ j i 
Ra. Bd fe 7 7 & 


aL rå ye 5 


w- 


ng 
st Æt 


[4 


ET SE SNE ET HT AØRREN 
' YE CT REE TT 9 fået ig MAE mA 
p) ON SN FT) 7 > 7 GREEN w Fer 6.50: aA Pg v 
LE TPE TEDE FERRR EY SR 
KE " 74 SARA," ] Ås ace ii 
É I: SER "7 SR BE SAREEN” 7 SART URE 
2 ERA; aljhe i 


evne rn 


' 
£ 

re 

(41 id 


rese 


Barometer, 
reduceret til 0? Reaumur. 


Thermometer i Skygge mod Nord. 


= 
za | ; 21 Fod over Jorden. BESES Sods 
S$> 19 Formiddag.| Middag. | 4 Eflermidd. mee en: SDR : 
Corr.-0749 |  Cels. ERE BE REE 
11334, 58 | [354,51 334,08 12706 10,0 13,1 12,8 | Regn 21f 
2110957.561553 4355, 56. 1531176 9,0 12,9 12,8 | Regn 1 
31.36, 52736, 72) -37,--36' | 11/86 8,5 127 12,8 | Regn” 
Al: 38,.581:88, 391.38, 16 113,54 10,0 12,5 13,0 | Regn 11 
5037, 1501537, 24 586,98 75 13,94 13,0 12,5 132 12! 
631535; 292 5555-71 55575704 5 149760 5 4210 12,5 | 13,2 | Regn 19! 
MR 36 LDR 166530, GT RÆBT 13,8 12,5 13,3 | Regn 162 
8 |. 37, 441737, 49 | 37, 41 14,34 14,1 127 13,9 
9 1 39, 05. 38, 79 38,691. 14,11 rt KR la 74 FL AR Rs 7) 13,6 
10 1.37, 29! 37,02) 36; 574 13,54 122) 21,0: 13,0 13,9 | Regn 1 
11 | 36, 36! 36, 58| 36, 96) 15,34 11875254 541580 13,9 
1241657,.95 1437791 137, 1624045 ;090 141) 23,9 418,2 14,6 | Regn 232 
1581 377,753 1377439 57064 514 46 & 1 Å BaB DASE ERE IS) 15,0 | Regn 17 
14 | 35, 211 34, 84| 34, 181 16,84 1285 255 EEK 147 
15) 32, 71) 33,.02| 33, 581 13,74 15215, 2185 ME 14,9 | Regn 15 
161 35,521 553 04 367334 551484 11,9 | 231 | 13,6 15,0 | Regn 23 
17) 35, 99! 36, 36! 36, 981% . 12,64 11914198 17456 148 | Regn 15 
18019357, 361 37,4167977184-113,81 1 AA BESES SER ES 5 1) | Regn 4 
197136, 181.136, 24135769" 11/8Æ 143 Ike sed KENN FSF | Regn 0 
20013499 135; 18 | 35, 26119274 COOH (SÅ DE 1590) Regn 22 
21 | 36, 22! 36, 38| 356, 481 13,69 ULV I83 45 
22: 1396,5771.'36;/83') 36,80" 15,79 1021240 138 
2341850,902 131, 01937, 11 154569 14929179547 01452 Regnbyg 
24137, 50". 357,40 37,38 115,86 167010 24,5: | 13 A 
DIE Res RG IN RES 126 RES GR ør] Ut 81) (ASSR 82, IS Bess |5 7 Regn 103 
26 | 36, 37| 36, 60! 36, 91 14,89 1 ER KR 50D ASTA fe: Hs) 16: 
STATS OD] FITTE ST 31651. 514 76 148) 23,211.-13,9 Regnhyge 
28450752 36,533 005,50 115, S4 113250 SIE 8 Regn 14 
DU NSA HE ESS OR 35) DB MB Å 15927; 2920/7138 Regn 25 
3043475 01 13377504 186 11927495 186 144 | Regn 0% 
341 334.33433, 227 0 55700) 1 12,02 881.51821 5759 13,4 | Regn 14 
1) Vandthermometfret itu. = gg) 19-19 
Middeltemperatur. 
1853, 45 Aar, Maanedlig Vandmængde. 


1-10 13,44. 13,88 
11-20 14,18. 14,16 
21-30 14,79. 15,01 

1-30. 14,14. 14,35 


35,38 Par 


1853. 


. Lin. 


29 Aar. 
27,58 Par. Li 


i 293, 41.53, 


Snee &£e. 


, Torden. 


orden, 4-61. 


15%. 
83. 
111—113 

Å 
2i—43. 


3,01 
291 


ET kl 


2,38 


0,04 
0,26 


0,60 
5,15 
0,03 
5,44 
0,03 
3,30 
0,32 
0,49 
0,74 
1,39 


Vindens Retning 


4 Gange i Dågnet. 


SES SE NUN NNE I UD T E ØR 
WERNER NU SETE VEG 
NESS EWINNN SN DA "ØD I. 
NVSEVN VEREIN ES VS KIR Fer SØDT TOR 
VESUVS RENSES NERE BESET TT SØDE 
EN SUE RANE REE 1 TS ES, 
EOS WINE WN VER 25. 1273." 8. 
ESSENSEN INS TEDE 7 30 8; 
NAUEENNSENNE NEN AFTES. 4 
SØNS TERE SONET OS OOS 
N. N: NO. NORS SS SLS 
VESWE SW. SSWoSSW 1 1 12 9 
WSW3StllesO0S0SS0: 4205 4,71. 
DEFKOSOMSSESDFKOSO IE 79. 3.143 
OSOFESWEN SES SNE 5 1 DTI 
SSW SNE SNU WIN UDD: "4 4; 
ShileR SS AWS NERVES GS KOS ETS 4 SÅ 
SNS WAN S WE She 173320 
SW WNWSE SES SQ. ME 
SUllbRNOSENWEENN VV HOSTE ST 353. 
NEVER SEN MER IN 1 3 TME 
NW. WNW. SW. Stille. 1-1 i ore ERNE | 
HE LSSOT SES OSL SAR TSG 
NNE SEES NINE TE RES or RO 
Stille. S. S. SM [FL RRS HERR ars SEES) 
SSOOVENN SSW SN 53 5102 380785 
BSN WSUS WES Sav DIS 
SN ENN SE NS OSSE FO SEERE 
SENSE DUN WS WENN 1853 ES ÆE 143 
NS SVERRE SUR REE VERSA 
SNS WWE NNE 5200 35 BD 
Vindforhold, 

50 Aar. 1853. 5U Aar, 
0,04 0,09 BEES 0,09 0,12 
0,03 0,05 SV 0,25 0,16 
0,03 0,07 wW. 0,25 0,25 
0,05 0,07 NØ5Æ5018 0,19 

Stille . . 0,08 


Vindens Styrke 


4 ange i Døgnet. 


Luftens Udseende 


4 Gange i Dågnet. 


sk. 


sk. 


. Sk. 
. Sk. diss. 


Sk: 


sl 


sk. 


UoSKR 


kl. 


Sk; 
. Sk. 
Ske 


sk. 


sk. 


sk. 
sk. 
sk. 
sk. 
sk. 
sk. 
sk. 
sk. 


250 aL Øm 


i 
å 
i 
i 
i 
i 
i 


de 


[2 
i 
i Fed 
14) s 
g . i 
rn 
' 
j 
f 
j 
k z 
i £ 
, La 
; IN 


| | av 


Barometer, Thermometer i Skygge mod Nord. 


E reduceret til 09 Reaumur. 
E : Er 21 Fod over Jorden. SER god 5g 
Sz 19 Formiddag. Middag. 4 Eitermidd. od ze: ER RE Jorden. iv ds 
- sø vest. O1est, Middel. ande, 
Corr.-0750 |  Cels. Cels. | Middel. 
| | | ' 
| 
14135367073 |/335;08)'335,07311:543950 10,7! - 21,0 | 13290 | -14921 | Regn 4 
24135, 132493, 7331 335 80 KL BO 147310 390/2 153,0 14,0 21 
Ssk530, 021557, 4104 -13775538 0 EOS 10,0 20,5 12,9 134 | Regn 9% 
å 1537,.:321596, 98-36, 546010 22/95 905902 12,8 13,7 | Regn 4 
51':36,,511 36, 58.1.567 7691" 12/65 8,8 1) 12,7 13,7 
51:57, 701031 »82 57,50 12/80 9,1 12,6 13,6 
DST, 501457, 471150, -B1 10,75 10,0 12,6 13,3 | Regn 19 
84587.. 59 (537, 782 |-38,.407 72/65 8,2 1%5 13,6 
9:140,.35 |. 240, 45: 40, 7461 12,55 ik 1324 | 13,3 
10 | 40, 87| 40, 68| 40, 431 13,83 10,2 | 12,5 13,5 
11 | 39, 88! 39, 67| 39, 34 14,43 10,1 1261-4986 
12 1.39, 04 | 38, 994 -538, 741 14,90 10,8 12,7 13,6 
331 38,520 387.33] 36,61 13,65 12,2 12,9 14,3 
141 -37,. 50.37, 52) 36,921 - 13,03 10,1 12,9 141 
151 35, 03 | .34,--66 | 7337 341.12760 10,7 12,9 14,3 
16 | 34, 53| 34, 64| 34, 54). 12,83 8,8 12,8 13,9 | Regnbyg 
17935 /83 433.61) «53,729 15,00 10,1 1277 13,6 | Stovregn 
18432 - 63 | 34,29) 734021 10/85. 12,2 12,6 13,5 | Regnbyg 
39452 783 1695; --21156, 1041 11/35 8,0 12,4 12,7 | Regn 18f 
204557; 2945571, 297237, 2467 13775 94 12,3 12,6 
2181:536,-709 136, 591736, 7169 14,50 12,2 12,3 13,4 | Regn 12 
220536; 7992136, 270155677391 7513/05 10,4 12,5 15,5 
BEES E 401 [57357 1681054 AB] "1235 10,2 12/51. 13,7. Regn 2d 
244 7,34,921..35, 36:1..95,,765 12,93 121 12,4 | 13,3 | Regn 18 
25 | 35, 06|. 35, 28| 35, 33 10,05 10,5 1251 13,2 f-Regn 
26 | 36, 06| 35, 80! 34, 89 12,28 TÅ 12,3 | 13/1 
> 6) ME; DAÆRKSV, SÅ BES ÆRE VTR URE: SE 1711) (RRS HE 16) 12,9| 20,4 12,2 13,1 | Regn”) 
28 1432281 32; 40): 327.87 11,83 1205517,5 12,2 | 12,9 | Regn 22 
29934 571 1935,-310 | 35,109; 42/48 11,2! 19,9 12,2 12,7 
30: 35, 821735, 99) 36,331 12/05 10,8! 19,9 12,1 2 Regnbyg 
SL 36, "87:36, 754 136,21 12,78 8,71 20,3 12,0 Regn 5 
1 
1) Thermometret i Uorden. 2) Thermometret itu. =) 123 
Middeltemperatur. 
1853. 45 Aar, Maanedl, Vandmængde. 
-10' 12,63. 14,55 1853. 29 Aar. 


BE 74517 14703 
=31:- 12,29. .12,97 
31 1271, 13,86 


28,16 Par. Lin. 27,78 Par. 


Byger 24-25, 54-52. 


Vindens Retning 
4 Gange i Dågnet. 


NEW NW. "W: 
SW. SW. NW. NW. 
NW. NW. NW. NW. 
WSW. WNW. SW. SW. 
WWE ENWs0.UNNW. 
NW0W2- NW:3.NW. 
NNW: WS SW.NW: 
NW. WNW. NO. ONO. 
ONO. 0. ONO. SSW. 
SW. W.- ONO. NW. 


NW. NW. NNO. N. 
N. W. Stilles NNW. 
NNW. NW. WNW. NW. 


SSO. SSO. 
SSO. NO. NW. WNW. 
WSW. W. NW. NNW. 
NW. WNW. SW. S. 
SW.WSW.OWNW. WNW. 


WINESWs 10: SW. 
SW SW.LSO SO: 
SSO W. WNW. JW: 
Skles SSO ASO AW, 
wW. S. So. So. 
S. SW. WSW. SW. 
SSW. SW. SW. SW. 
SW. WSW. WSW. SW. 
SW. SW. WSW. SW. 
SSW. ”SW.108. SW: 


Vindens Styrke 


4 Gange i Dågnet. 


==" Go 
in S 
"SR 


SÅ 
E 

Sk 
(2, 


ES NE ST 


"ARR 
VARENR 4 


KO mm 
SALO 
ca 

= 
$ 


ea ca 
SES SEE SEMA HA KO SEK KLA RS SA 


DRS 
5 
ca 


Pryrere 
ANSER 


2. 
1. 
dr 
3. 
3. 
i 


AMSSPEre 
SE 
HSA! 


= 


aa” 
aArgpbHASSAUPD 


EA Ros 


Vindforhold, 
1853. 50 Aar. 1853. 50 Aar. 
Nz 2510/04 0,06 SEyavalee 0,08 0,12 
N0,..5004 0,05 SW 5025 0,18 
OF TS UØS 0,08 Ww21025 0,25 
80.752006 0,09 NW37 093 017 


. 0,02 


DUER FESD AIRES 


Luftens Udseende 
4 Gange i Dågnet. 


tsk 
sk. t. 

. dis. sk. 

fr-Sk: 


E å 
i aA SÆR « Fat: An É i! . ege É 5 NÆRE F; 
i >s HET SOM ” Rn » s pe, "ng ; ps 
i <a vw me "be dk AN Nb za =. hk VE 
4 nb ce zl ”S Hen la es SR ni AR q en É NS SAGE AS 
+ ig Roe ER HER sr Er e me = RE É ! ER DN 
i; NÆ Er % ae , så sv SKR nr) ÆRE | < G/5/GE Ga 
ØR SE AE get SL Eg pers SRIEGEE (SEM ER 
E 3 47.0 w Ni < mr x , g 
== 4,3 VE . 
i sæ d ” Cs 4 n 
x AD es RG É 
. C=Rbæd j ” 
P. ; M-" k 
i åg en 
5 : k > 
f 7 » - « - == — 
| NR d = RE = fÆ i " == ' == t. 
Er al d i i j & 
i øn" É Nee under ve Sae mme i i x 
É Fa ba ed RE eg 2 HU 3 Ø $ 34 g L £ 
< Fa ad ni le < |» — == c La 
I ÆærR = - 2 y i sk 7 5 AN td ns: 
i ”É Fr A z Å iz SR in 
M z - - - 2 ” $ z ”v - eV 
' gø g pr k ' & . ” +" 
2 - - Å m Er S = N i, 
7 h X i i 
id - NS == ”ø « KF: - K: É , LY 
i å É i | i i 
. £ ” 
FE. 2.32 ar BLA 2 Fr, - T] i . 2 ; 
É ; EL il 
& 
i Lat" 0 
i …» 
i : 
É 
i 
ÆRE v VA 
. " 4 
So Se i | k mi sg : 
E pe ba & ==. 
' ERR, LA. SE MC i: te FRE na RL : 
so met emnet Røn or "gr Argen kerne ak NØ dre venne ene vÅ, 
SE FEET TERE R KE 
SSER SKARE RJ 3 N- 
z Å ” KO og N as i y 
% bb er NR FEE ET El ha WS 


sa 


ALS 


'gogT Toquadag 


DODOS Ok GI RD mm 


En 


| 

2 Slow, 4 FLER | Thermometer i Skygge mod Nord. 

| 21: Fod over Jorden. ere |2 Fod un- 
9 Formiddag.| Middag. | 4 Eltermidd. FT Fr Jorden rene 

| HL Lavest. | Hoiest. | Middel. | Vinde 

| Corr.-0756 Cels. | Ce!s, | | Middel. 

| r 
335,94 | 335,94 | 336,27 | 10977 9,8 18,5 1290 1) Regn 31 
35, 04 | 34, 27 | 33,762 741.02 679351 5975 11,8 Regn 18 
33, 62134 ./971 54 851 10/89 105171x36,9 11,7 Regn 215 
38, +98: 3597-60 59:77 1510/8595 (5396 547 08 Regnbyge 
ID. AD |SFAD SØB | SAR SOS SID OT TBA 18,5 245 
AD DO LAD AO SÆL SSP STRESS 6514095 11,4 i 
38, 71| 57, 96| 56, 951 10,87 7-5 182153 
SER GOT fa rdl, ål IO) KERS Tet 2] Kl falsk Mi By 9,6 18,3 1172 
45751138 76214305 24757 7031404 STS ASS Es" 
39; 103 |+38;.98] -38,—831710,64 7,8 18,1 142 

| 
395:627350 88 1530 884 SAR 6,9 18,3 i øl 
40, 95! 40, 86| 40, 67) 10,69 1,2 18,4 114 
39; 87,1 59,71 1-359:75511410 62 6,9 20,0 11,0 
58773198; 161 38774 AB 5,2 20,0 10,9 
40, 21! 40, 29! 40, 114 10,74 9,0 1757 10,7 
40: 108; 5595795 759571. 210.53 6,4 17;5 10,6 12,8 
39;.417 39-48 1.39) 530110 74 T,Å 18,9 10,6 12,2 


38, 75 1.56, 25457, AA 1111/84 7,549 10,6 12,2 | Regn 4$4 
31,204 1837, 1351396; 197 5) 10/47 178 16,3 10,6 12,1 | Regn 20 


34, 72) -34,. 751. 34,784 11 54 10,8 18,0 10,6 12,1 15 
36, 59| 36, 64| 36, 48| 10,74 7,3 17,2 10,6 12,4 

36, 28| 35, 73.1 35, 231 11,99 10,4 | 18,2: 406 12,1 

4, 381 34, 341: 33, 87). 11,79 1141481 da 0 7] Er Regn 3 

34, 05 | 38, 89| 33, 49 9,04 9,5 14,5 10,7 | 11,8 | Regn 162 
33, 4531 32, 921 32, 51 9,02 6,2 14,3 10,6 11,2 | Regn 11; 
26, 46| 26, 65| 26, 54 8,09 8,4 12,9 10,4 9,4 18 
215727.1:132, 481.33554 T,TÅ 6,6 15,6 10,2 9,4 16% 
35,753 | --34; 77 1.33, 68 8,17 3,81 43,4 10,0 9,7 | Regn 213 
BR; 19151 4513540 8,59) 8,6 14,7 99 9,8 12; 
33, 14| 33, 44! 33, 76 7,09 3,8 13,3 97 9,4 


1) Thermometret i Uorde 
Middeltemperatur. 


1853. 45 Aar, Maaned], Vandmængde. 
1-10 11,00. 12,11 sag > il 
11-20 10,95. 11,17 SE: | 
? 2 2 Par. Lin. 22,59 Par. L 
21.30 - 922. 1018 20,42 Par. Lin 9 Par 
1-30 10,39. 11,15 


p0:—52" 
Bx 6, 7118 
2,97 
0,04 
51— 1,33 


1—212 Byge. 0,60 


22-23, 5-51. 0,88 


0,21 
3,06 
381, 11—111, 5,23 
F, 73— 2715 
4—03 Byger. 3,17 
0,41 


Yindens Retning 


4 Gange i Dågnet. 


SW SEE WS WWE ER ds 
SW So SSO 14 
Slet OS OD NOS | 0 25. 
NO NO UN ANE ASA: 
NO. NO. NNO. NO./|3. 2. 
SOGSNW.:"S0%INNOS 14. 
NO: 10: ONDT OSOST TEL 
O KOND: ONO: NOS] BØR 
NO NO 20 OBE DRE 
O::"ONO: == OND: SS ON LE 
Stille. Stille. Stille. 0. 10. 0. 
ONS OLESON TKS: 1530 
SONS ORSA EST 
SOM KOSO LOS OS 251001 
Soon OSO Stille ke R5 
ON ONDE ENE KDE 0: 
NWÆENW SE She SEN (LOS 0: 
Stille. WSW. SSW. SW. | 0. 1. 
WE EWE ON WERSN WT 
WSW.WSW.WNW.NW. | 3,5. 3. 
W. WNW. WNW. W. | 3,5. 1. 
ME SW SW wWSWw | 35.3: 
SW. SW. SW. SW.|2. 3. 
SU ESS WES sw 160 1 
WSW. WSW. SW. SSW. | 3. 2. 
SW. SW. SW. SW. ]|.6. . 6. 
WSW.WNW.NW.WSW. | 3. 6. 
WSW. WSW. SW. SW.13. 1. 
WSW. WSW. W. WNW. | 4. 3. 
W. WSW. WNW. W./|3. 3. 


Vindforhold. 
1853. 50 Aar. 1853. 
sy PR, TIL" 0,08 SDS 0,06 
NOS, 049 0,07 Svær 093 
(0 SRERESEAN  ) 0,12 WS 5,097 
8035009 0,11 NW. .. 0,08 


Stille , . 0,06 


Vindens Styrke 


4 Gange i Dågnet. 


sår ege 
ok d 
Are 6: 
SEE 
rv, 
1/5 
DE > AP 
Æt 
Dn AL 
uge 
0585: 
BYGE 
ja 
Rg 
SEAN 
Br: 
058 
DØR EG 
HELD: 
50: 
Bak. BE 
BED 
AT 
BT Øg 
Ad 
EGÅ 
TNS; AE: 
DVB: 
BUE 
AN 23: 


50 Aar. 
0,14 
0,16 
0,19 
0,13 


t. 
kl. 


sk. 
kl. 


sk. 
bl. 


Luftens Udseende 


4 Gange i Dågnet. 


kl. 


sk. 
bl. 


nel JOE ae” g å 

ud i dv % D Lis == 

ENE NØ i aa '% 3 ng. , 
ø Ad" Søe =å AJ 


Iran z ak FE ars 


"age GARE flesmunder i NERE 

AEREs "nbret2 EST TE uhutsdl ennbell 
ly SE VRE nes Fyn dl I FDET 437 nad! vii Nyd MESTE 1 1 
&t cor ke É 


[| 


— ars 5 t 
ER "då nn = 
=…Y Æ 


CR An) AAR hr bg are Gk Fe 
LAU > Prima ms] se br nd : S- 
re 
== 
læd 
38 
my 
É >] 
RE 


- 


TAGER N KOEN 


je 
SAR 
. 
huud 
- 
Be 
sorg 
» 
fe nås 


54 "304 pel Se ERE: 


æt SK 
"rr x 
ta RE ØR 
et Fo ARE 0 Ba MOR ke AE 
str es 8-43 | kt FCÆLEN Er jø ER 
BAR JF AO AKT MES. LØR ST RT Vw 
ERR ss 2 IR r: fi KKR ES e 0 30 oe 
FR IKT LAG OKO > PRO 
Br JR. 48 RH 8" OS RANG Nessee rr 
LS” TY Ta 9) SJERE FASE SST SP. SER EET TE IS 
i, =- ] 3 FN LÆ ane anket sted 
Se RÆD SR. FLER Eg ? 


y 
OR Rø 
så 


EEN ISAR SEA Ge SE 
RE hare SFRGYR P.E ZEN 

XT RENE PERESSRE, AR GT, 
wa dre Ana DE å 


søs. HE Ut ØER ør 
MEDER TØR LEE ER 
HE NEDE eks RE FÆREDN, 1" 


ig 
Æ 
F. 
J 
as ep NES DENE as DENN MEMS TE das af Sing 
$ 


een vre rr ERR 


Br SR er KE Kr fe Bl fe bu 
Få Rå 50 gå EF DN IR hg EU 
5» 

Or me 


Jet 

ae 

Fry 

IKTENE "ta rd dt. er. ea sea Evo 

NE" re" Ran kr rr RE SLRER 
kr RE HÆRS KS ÆRES” SER BERNT 

PE "PEER E EU SATTE NSSS ESS LEE 
RE ale gas Het 5 AE SM RTE eN RRS 
ER, aan. Sa2 a ' | SERIEC" 
SR FAD NEED ar ao ce rese 

æ i gå 7 å K 

re: 


Soma kk GT Ko "GEST 13q0199 


== 


Barometer, 
reduceret til 09 Reaumur. 


Thermometer i Skygge mod Nord. 


9 Formiddag. 


ca 
1 


GUCCI CI CI CI 
FNS SBK 


TRUE 


GI CI CI CI 


GI CT GI KO RO CI CI COII CI CI CI 
MEEVOSGDG ERE Si GOT 


21 Fod over Jorden. 


2 Fod un- 


Middag. | 4 Bftermidd. FT 

Middel 

Corr.-0737 
332,91 331,75) 8,06 
31785 030 240 ET 
35, 42| 36, 031 5,83 
38, 53| 38, 28) 6,76 
36510756 5571758 
34, 95| 34, 631 7,66 
BASS AA |GE3A AE || 7558 
36, 02! 36, 14| 8,78 
36, 79| 36, 44 | 9,38 
35, 68| 35, 64| 9,68 
33, 94| 34, 01) 8,38 
34, 76| 35, 06| 6,53 
35, 99| 36, 05) 5,08 
5700556 77] 5:93 
36, 05| 35, 651 7,26 
34956 153 768 1 85 
30, 12| 30, 69| 7,96 
29, 30! 29, 151 6,96 
59305733 15 1 ON 
31, 62 31, 441 7,91 
36, 82! 37, 85) 6,63 
38, 82! 38, 92) 9,06 
40, 79| 40, 7A| 9,36 
dr To 8003 
39,—10|738, 660 7,73 
38, 31! 38, 22! 7,76 
30; 608 457. BAR 17413 
37, 22| 37, 00! 8,43 
36, 44| 56, 50| — 8,36 
387117) 7387483 | 16/08 
40, 95| 41, 20f 6,16 


Middeltemperatur. 


1853. 45 Aar. 

1-10 18%: DÅ 
11-21 kt bat] 
22-30 7,99. - 6,36 
1-31 190, 7% TOR 


Lavest, 
Cels. 


87 


Høiest, 


Cels. 


orne; der dagl. 
NETDER KNG-CS 
Middel. 
9,4 9,0 
9,2 9,1 
9,0 9,0 
8,7 8,2 
8,5 7,6 
8,4 7,9 
8,4 8,0 
8,5 85 
8,7 8,0 
8,8 87 
8,9 9,1 
8,8 8,8 
8,7 7,5 
8,5 Ga 
8,3 8,2 
8,3 8,4 
8,3 8,5 
8,3 8,2 
8,2 7,8 
8,0 8,4 
8,0 8,2 
7,9 8,1 
8,0 8,4 
8,1 8,7 
8,2 8,6 
8,1 8,4 
8,0 8,5 
7,8 8,3 
7,9 8,5 | Regn 231 
7,9 8,4 
7,8 8,0 


Maanedlig Vandmængde. 


1853. 29 Aar. 
15,08 Par. Lin. 25,61 Par, Li 


Luftens Udseende 


4 Gange i Dågnet. 


Vindens Retning Vindens Styrke 


bl . Fa 
4 Gange i Døgnet. 


4 Gange i Dågnet. 


Wo ESW SN USUS SNE SE de de MEIER S KS S IE SKa 

0,24 | WSW. W. NW. W Ps AERO Sele VÆN HYGE ect ONDE) rt af 7 798 

Byger W wW. WwW. WEST ME DYSE SKEL SKS sk: 
wW. W. W. SW LØN KLEE SKE SKS 

ONES WE SS WELT S WS TORS RT DD DE ER TE SKEER 

S. So. So. SODE SKS FIS S SKE AES KE ØRNE 

'2 OT7SHFSOLKOSO: OSSE ED ÆDLE t CAN 
91—20,2:—31. 0,28 | OSO. O: O. (d FAN 25 1 SER. MUSE TRES TRE FÅ BRS SMRT) SET 
0,09 | O. O: SSO. OSL AEG "SKA SK 

1,20 | 0. OSO: I NSOL SO ORE ES SD SKS SK SKE SE 

OF OSOL OL OND; NOS | So GARE RET ES ERE 

550 LL | ONO.ONO. NO: NNWO I .30 BE DS DO ASE SKE bt 
regn. OSSHENNWSENNNN EIN MENINGER HF SE DE MELDES EDR ERE SEA 
3] NNWSNN WiSWsUSWo 1 SES SELE TE SEES 
0,06 18 So. S. SUL LEDT FSI SKE SK ESKE SE 

S SSW. SW. SE 121 SIS TEE 8 ME SK SR DE RUESRERE 

REB y2E 156 SEN IST SW SW. | 3,5:75,55 3.430 tr US KE 
05-23, 32-7. 0,42 fS. S. SW. SE 3 SEA SKE NS KERES KER 

; satte KA tg W: SSW. Si i 35 521403, VÆK KE EESKERSR 
201-231,52-93. 3,70 | SO. OoSs0. S. SUR RIDSER BR SKER 
jl SRÆRES WES NVE LS WELL SW. 337613..0 4: ME Hr sk ER S Sele 
SW SW SSSWS SK AS VILE 35] ØS SKS SERESIE 

SWrSWw. "SSWISSWs 1 35 34 2 AL NSSS SKÅÆRSEER 

SSWarSsWw— SW "SW 12.771: 15705 skak SKE SE 

S: SSO. SSO. S7 11... "17227 23 l-skskt SKER 

Stille. "Stille: "SSO. SSO: 02 08% 13 1 LKR SKE SKER SER 

Sille …S0-"SSOL- SSO OL AE EK ESKE RES 

0,39 | SSO. SSO. S. FS388 fjer Hetess 1E > 78 SR HT 726) 7 (SED YES 

SSW. SSW. SWSSWEN 1 1 Fo Sek SKE SKE SER 

SS. SW NWS SNU OASE 1 FIE TASK SES IE ES KNR 

NW. wW. S. SOL MM te LERET SEE 


Viudforhold, 


1853. 50 Aar, 1853. 50 Aar. 
Nar ROR 0,07 FH Fr ØS 0,12 
NOS BØS 0,08 SWws5.2025 0,19 
LE RE es IK 0,13 W58012 0,18 
LN FEER INN 0,13 NW. .. 0,08 0,10 


Stille . . 0,02 


me 


179131889 så 


US 
i 
[| > 
É nettene medk ] md 


TRE TØR SPREE Falaekesne; 03 JY 
'" £ fyub 91 g j 
; sl , 
Ge Als ; Fa WE. É" PU LS Små 


«hack borg ss3rA8 i-soisenomrn sd 
i 


Jar åg n SE Uu 


(4 KT so 

Mt 

Sek | 

B82 

OT EK 

is ER 

IX Ar 

ært na 


FAN vE 
ix Fx 
td ka 
Bi ØE 
ie i i - 
Ci og: 

FE 30 
i HÆL 

Er ra 
'; G 
ØS ÆG ng 
rs i: 


må KK-S 
FÆ Ea 93 
CASA ag 

E BE 
LÆS NE 


Airherognanbhit 


y berg ar læ SMÅ ab 73 i: ritasdi: 
i He. - CEN SÆR E" Ol 3 


Mion 72 fg. Le" nere 
dg j Tr FR MORE: uzo re 
XY 14 war IT, Q£-3 


- PRGis 


ror Fi )? it ferrsnøob 


EEN RENS nsten orn & RØRES LD fn SINGLE Mil 
! 


NÅ 


> Barometer, Thermometer i Skygge mod Nord. | 
2 | reduceret til 09 Reaumur. | 
É 

w | 21 Fod over Jorden. RalG ip el 

& | 9 Formiddag. Middag. | 4 Eftermidd. 1 Fan: Jordens ea, 

SÅ Middel Lavest. Høiest, Middel Vande., 

3 Corr.-0723 |  Cels. Cels. " | Middel. 


341,17 | 340,/792 | 340,61) 7917 5,8 10,6 796 8,3 | Regn 17 
40, 46| 40, 56| 40, 69 6,99 6,7 10,4 7,6 8,0 f 
2 DA H27 154440 5,29 5,3 13,0 7,6 7,8 
41, 37) 41, 05! 40, 81 5,55 3,9 8,0 TÅ T,Å 
39,91" 39, 72 1397765 5,62 4,8 8,4 7,3 7,0 | Regn 2% 


Ar "03435 5,57 4,2 8,5 7,2 7,3 18 
42, 18| 41, 99| 41, 67 3,52 3,0 7,0 7,1 6,7 | Rusk 7; 
40, 62! 40, 19| 39, 69 3,72 17 6,0 7,0 5,9 21k 


36, 79) 36, 571 36, 54 4,05 2,9 8,0 6,8 6,1 | Regn 2: 
39, 08| 39, 06! 39, 59 3,77 0,1 8,2 65 5,8 | 


DOS OD SIS Ott ija GI KO mM 
> 
K=| 
mt | 
(2 


må 


14 49) 00. 41001 |—a4s 02 | 967 3,64 146,87 (0 SAN 

IOA 44 5400 BADE OT] 402 2420 NER 85 5,9| 67) regn 14 
131 40,31 "43097 53055040 -3,90 28225555; 58|… 5,9 aft 
14 | 38, 08| 37, 82) 36, 81| 2,44 | 1,4 | 4,7 56 (BO 

15435 74) -35, 611735, 6) 3,92. | 3437055 115557 SR nn 
161956; 35. 56,708 35, 721 3,470) 1,5] 564 5,4 | 4,9 | Regn 1-' 
17134, 86:54, AA | 54, 481 300.424 52 54| 4,2 | Regn 20 
1815357 01 36,46 557, 121 3470] 1 10E 60 54 | 48 
SKO FRE RG SS TYREN Ear FEDE BER DE TR SKER, 53) 5,0 | Rusk 1 
20 1550/0951 37594 33088 | MDD] FOA SER 5,3 5,0 | Taage of 


21 | 40, 45| 40, 55) 40, 62) 1,67 |— 1,4 Tr ERE DE | 5,2 bål 
22) 40, 84| 40, 89| 40, 95! 2,45 1,0 48 5,0 5,1 | Regn 1 

DEAL ST ALA MAE SGONE 250 1,2 83750950 47 | Regn 424 
24) 42, 41| 42, 29| 42, 01) 2,57 1,0 4,8 4,9 4,3 152 
9511449 OA SAT Ob AL 580] oa 02 5,0 4,8 4,3 15 
26 | 41, 09| 40, 94| 40, 82| 1,82 0,1 4,0 4,7 3,1 

27 | 41, 88| 41, 82| 42, 01| 1,90 0,0 4,0 AA 3,3 

2%) 41, 96) 41, 99| 41, 131 1,95 0,6 3,8 4,2 3,3 
29 | 42, 98| 42, 95| 42, 88| 0,87 |— 37 3,2 41 2,3 
BO 49 1501 49540) 40 ME SLOT ETS 3,0 4,0 21 


fliddeltemperatur. 


1853. 45 Aar, Maanedl, Vandmængde. 
1-10 5,13: "485 
11-20 2,92. 3,30 
21-30 190.725 
1-30 3,51. 3,49 


1853. 29 Aar. 
7,43 Par. Lin. 23,67 Par. L 


Yindens Retning Yindens Styrke | Luftens Udseende 
4 Gange i Dågnet. 4 Gange i Dågnet. | 4 Gange i Dågnet. 


egn, Snee &c. 


48, 231—12. 0,39 | so. s0. 0OS0. so. 


G FØRELSE PER SR: 7580 Mr] SETS SS SEER 

SOSERRESEO RAS SLS SD DEN Sp KERN 
” 809; SONDE SSD ONODS 12300 SS SI KEE 
É ONOSONO:FONOSONOS ET. 1.33 35. A32 NT tk 2 ne 
-1, 8— ONGERONDEEO KOTE ENDE ER É 
kg BB 0. OC PESOS BES 553,3 Re SEER 
FU SO EO! SSO SØS KEE BB I fr RR 
38. VSTA Stile: FNOØL FONOTONDSP ORE IS F ASLE 
4, Hagl. VÆ ENS LEN NES FN SONNE SEES BER AGON 4 5-0 Sk US KSE 
' 0,14 | WNW.WNW.NNW.NNW./ 2. 2. 3. 2.) kl. sk. t. t 
å NO: SUE ISSN RSS LE Ok KE 
181, 61— OAKS WS W-s Se, Se SAR ORE DSE FS EST 
age. OSSE Se SSO SO OSSE SSL ST Ra Sø; 
tg 80:50. 785020. 80717382 35 ÆNDER 
31, 2—7+, BO SES SV Sen ØR 330 3 KORS SER 
OSSE FSW. SOS OS KLEE SOS SEEREN 

OSOE VOSS." VON SNE EN "OGS ON det ser 

LON NNWNW-NW.NNWs 10:08 350 BOR RRS DISK 

723, Taage. NNE. SW kar BL 3 AR KS SE RER 
BB "B Z-SSWE NSSS JOSE SO ØE SK BE RESE 

SSO SE Ses 0 DE 0 SO ET Ar pE 

OMEN WNW. SO: ONO. 1 144.24 fi 3 HE ES 

1:— 0,89 | ONO. ONO. ONO. 0.1/2. 2. 2. 1 sk. sk. sk. sk 

I ABE OOS OS OOS LT DS KOEN or EAR 

UI FO 80 "SOV OSOL TE 3,580. 373 ER tsk: 

OSOSFFSOF- SSO ISO 13730735 AD sk. sk. sk. kl 
50:580:—080.-x80/ 1 35.351135 85] KISS KE SE 

S0. 50> "BO ONDE Sa SAM FREE SN; 

BEDE SSW. SS KE LELARSAL SER sk. sk. dis. kl. 

SSW.-"S.… SSW. SSW. 432% 3:13: x33 sk; sk. sksk 


Vindforhold, 

1853. 50 Aar, 1853, 50 Aar. 
3... AR0Ø 0,08 Aire 0,14 0,12 
NO. . .. 0,08 0,09" SES SKE 009 0,23 
055.7018 0,11 NU 85-31300,04 0,19 
SOL 080 0,09 NW. .. 0,08 0,09 


Stille , . 0,07 


re an 


/ 


83 


i 
ber. bom rar i slog | BASAL <— 
gf itu 0 få Jo Å 
É tr 44 jet: Av 
! fe. 
ik kl jo . væ 
w sand 3 7 V 
! i | 7 
” sænk Ben ENDE ERE er 
i i 
0,3 Hg: AL B's" SER « i ( 
Hz SAFE RET Ser RE: 
(7 FS dd zl 5 SE i $- > 
É j dl 3 
i i KT AR '. c 
ig E É ulden Kl dg ARTE 
S id 62 FYENS SEES 5" 
, PH Bo AL: K SEK mm bryg i ig 
1. DAS é "HG: LÆ. É np 2 R i i i 
”a 49 y n ål FU ARE [| 42 i, Et (1%: 
. pre 
ss 4 n Vi RER (F- ÆRE RE lip 
ix (1; fn 38 |; z V..tg H.N ES RE - AE 
1% FS ER" i ' 14 ; 182 W ER "ag 
i ke RER 8. Be re tø 
Fy; pr 24 va i sæ es 18 ØE 
Ar : i= É RRS RE de te 
i, RES BELAS LÅ! Ææ (047 5-38" 
iris i za Ki se sø og 38 ie 
) skr KEB Å- 1g- 2 i [i RET | 4 
g f Re. OR 108 $- PER TE, SEER 
3 i: 9 LÆSE AES bå RE ra - FU FØR 
É ] L 
mi j yÉ 32 gå f "røg 
AE z gt fi 5 i=.Å 
FE ÆT gl LEE tir aa Fa FR 
uX & Se fed i al ES. HR | (19 
GS re mk BER i i. på , 1-78 
må: , Ét BEN. i i er de joke 
MA j ; ! 3c9 JP ! ( 7 (€ E6b-— TØ På 
"Ag "8 SANNE" 7 KU SE, de: Hi br ek BR NEE 
& kt: PE VI FEER ALT HR. oo hg AR i LK 
Em 3:39 ro ”y | > OR AG ned iz OL 


mær 


' aukeungænskrbki 
ra? LaddlDØST ØE & så sa Æærn 

i ' Bu TAR? BK 
FRE AR sr ETS ROR 1 0 ARR ÆT 
; ' Vrag" 8-0 FR 5 
) EY) ; ike FN HD Tr 
ER 


Barometer, 
reduceret til 0? Reaumur, 


Thermometer i Skygge mod Nord. 


'"ge8] Toqu133ag 


9 Formiddag." 


342,90 


41, 


66" 


15 


Rusk 34/4 
Regn 181 
Taage 

fi 


Regn 5918 


Rusk 13 

Regn 172 
2OR: 

Regn 44/5 
15 


Slud 183/ 
Sne 1644 
23"jn 
Taage 4+ 
Taage 3 


Sne 19—9 
Sne 0% 


29 Aar, 


| 21 Fod over Jorden. . |2 Fod un- 
Middaz | 4 Eftermidd ————— mr ——-——— Range der dagl. 
Fnr] USEARETLEL SE Middel | Lavest. | Håiest. En Vande. 
Corr.-0911 |  Cels. Cels. " | middel. 
342,82 | 3492,"67 0,54 |— 17 2,6e 3,8 3,0 
AT, 25-40, "29 1,42 |— 1,0 3,0 | 3,7 3,0 
30, 4806 37/73 0,21 |— 0,9 ZA RER 3,9 
38:78 |-39:403 ]f 13;040. | 195 52) 86 3,5 
FOO KIER 1,99 2,3 40 | 3,6 3,4 
37, 87| 38, 06 1— 0,08 |— 1,0 1,3 3,7 3,7 
39, 16! 39, 18 0,96 |— 0,5 3,7 3,6 3,0 
40, 56| 40, 93 |— 2,34 |-— 2,9 |— 0,4 3,5 2,0 
42, 46| 43, 14 |— 0,11 |— 4,9 0,6 3,3 1.7 
43, 46| 43, 40 |— 0,21 |— 0,8 0,9 3,2 1,9 
43, 00| 42, 8 DEO 19042731 2,4 
Al, 92! 41, 64 12 41400 3,0 3,1 2,4 
39, 66| 58, 31 129-448 2,Å 3,1 2,0 
371;62. 31,59 1,17 0,5 SA ENS 2,0 
34, 27| 33, 38 0,86 |— 0,5 2,8 3,0 17 
33, 99) 34, 16 0,42 |—-1,0 1,5 3,0 1,8 
34, 64| 34, 80 0,86" |—-0;3 2,0 2,9 2,0 
55, 891756, 20 | 91) 1 RER 12 28 2,9 2,1 
år, +05 | 385401 1,92 0,9 3,2 3,0 2,1 
40, 57) 40, 754 0,96 |— 0,1 2,5 300= 4 
41, 09)! 41, 13) 0,77 |—06| 19| 30). 2,0 
30:79 158, 4160 | LS Æ—v5lg 0,7 DS) 1,5 
35, 04! 56, 981— 079 |— 2/8 0,8 2,7 1,4 
40; 36). 40,7331—"353 |— 6,3 1—79,9 2,5 0,2 
40, 43| 40, 171— 0,79 |— 4,2 0,7 2,3 0,0 
35, 58| 35, 59 OVA 2,8 2,3 1,4 
36, 1836, 30'1— 3,03 |1—5,6|— 1,3 2,1 1,0 
39, 26| 39, 51/— 3,14 |— 88 |— 2,4 2,1 1,0 
39, 06! 38, 281— 4,11 '— 71 |— 4,5 2,0 0,5 
30, 06)! 29, 36 |— 2,33 |— 87 |— 2,1 1,9 0,2 
27, 33| 28, 09|— 1,26 |— 4,1 |— 0,4 1,8 0,2 
| 
Middeltemperatur. 
1853. 45 Aar, Maanedlig Vandmængde. 
1-10 DDÆS —ÆBT ren. 
MT. 1400 3,16 Par, Lin. 18,03 Par. L 
22-31 —2,00. —0,07 
1-31 —0,09. 0,95 


3 Vindens Retning Vindens Styrke | Luftens Udseende 
|| Snee &e. 4 Gange i Dågnet. 4 Gange i Døgnet. | 4 Gange i Dågnet. 


SW. SW. S. SOM MEE ØS su (RE) NØ 
SSØFÆISSOR 78, BOLT BD "DE FSR SSR 
SEUEESNEE 2 NS AVE 13 1 089 SAS OKSER 
Sille WS WS SW OA Ko ES SSR 
SSU 8 2481 4 1 ME HESS AE ESS 
Sr SANNE OWN VSSE da 7045 1) SE BER 
eee O=O RW. MCNNW.… NO 4.1. 4-1, 12 HEL FE RES 
NO: NOSKONO:… ONO0. 1.42 24 SOLOS ET SEERE 
” 61— ONDBMMONG AV. SW 1-05 20250 OASE HR 
» 231— ONS Stile se SW WNW 1 0. 202. 3. db Ho 

Sød 

Rusk og Taage. 0/01 W.  W. WSW. W.1/1..1. 0. 0.ft. tt T. T. 
, BESES MES SO 4178 EM SAS RER 
SOS SDR SSO SO 133 3, 255 4 HE RR £ 
SOL L8O SO". SO. | 35.4; 74, 35: JN . skårste PER 
OOS OØSO, I 4 ÆT 5 KE ss KER 
BSTAFOSO: KOSONSOR SOS | 4. 31743. 130 bt st ME El 
0,10 | OSO. ESS Å 33.551 2 LOS ER ærmet 
024 Sole KENO SONDS 2020: 41 LER HE ETER 
USED FOSOS ORDRE OSOP KL 22. LL OLES IE TER 
0. 0. 0. Of Æ 24 55: 35. |iskok St 
0,06 | ONO. ONO. ONO. NO. | 3,5. 4. 3,5. 35. 1 td. t. sk. t. 
NO: FONDGSENOSENW: 3.2 4, mt kl SKS ES 
BAGEN. USE SØSGS VO: 3. 405. 7888. ÅSE. ob ØRER 
NU OMOKOL OM SONG "Stille, [44,82 405 Åke MK RERER 
0,00 WS W. SW. SW. 1 1.711.732 <Øbets RR 
: OPA KSSW. SSW SSW. Wa | 3.737 79%:—732 1 46 Fee 
OPSJEWN SOVS ESS WS Stilles 13.543. 22, SO) ARE SKE ER 
Stille. Stille, NO. NNO. | 0. 0. 3. 3,5. | kl. kl. kl. kl 
! NNO.NNO;NNW.NNW- | 3,5543,523 3 EKS RE REE 
23—103. WSW: SW. SSW...SSW.l 25 -30' 24. ÆSKE. ske VEDR 
DAS MISSY 128; SSW. -OSO:; "| 3,543, 50 3 2 fa 0 438 


Viudforhold, 


1853. 50 Aarø 1853. 50 Aar, 
Ni 0002 0,09 Ser 0,12 0,12 
NO. . 0/12 0,12 SW 3410/12 0,17 
(2) 0/18 0,14 i AES SERESN |) FÅ 0,16 
S , 0,17 0,13 NVE 5003 0,07 


Stille . . 0,07 


KA 


NA 


orn Rav å 


my 


SAR 
sæ 


SISSE 
JFryeg 


mr d 
BEGGE TED 
Von ER Ka 


ELLEN, 


ed 


RYGE 


ALE SE ESEEES ; ER 
” = NG 


Sk RISE. Ng ES Sek RD 325 . 3 i; . i SR SN, i 
i, 6 Fed £ KL TÆLR! y EØS Es k 3 
É ed, å AE 2 SØD