Bergsøe ,id6^i Philichtbys zlphlae -4 '?? ^ ^■.^-'^, . ^' Jv^TT-zr/^SS^-^ iy ^y?^//^i^ - 6 ^\c^ / f J PHILICHTHYS XIPHIAE STP. MONOGKAPHISK FREMSTILLET V. BERGSØE CAND. MAGISTERII KJØBENHAVN WILHELM PRIORS FORLIG PHILICHTHYSXIPHIAE s TR MONOGRAPHISK FREMSTILLET V. p.ERGSØE CAND MAGISTERII T Zn 1-^^ - 'ARY OF i^itaj, /0.i^^(^^^ KJØBENHAVN WlLHELIl I' Kl OK S FOKLAU 1864 WILSON COLLECTION ,7 COHENS BOGTRYKKERI. Indledning. 1 September Maaued 1801 fangedes i Kattegattet, i Nærheden af Kullen, et Exenii)lar af Xiphias gladius />., som af Bestyreren for Universitets anatomisk-])hysiologiske Museum , nu afdøde , Etatsraad, Professor D. Escliriclit, Ujøbtes til nævnte Samling. Ved at udpræ- parere Hovedet af denne Fisk, fandtes under Huden et Dyr, der paa Grund af sin skjulte Beliggenhed tik et Snit af Præparateurens Kniv, hvorved det contraheredes staM'kt og overhovedet forsattes i en deform Tilstand. Dette Exemjdar, der, som en senere Undersøgelse viste, liavde ligget i en Grube, dannet i liøire Pandel)ens Benniasse , overgaves derpaa, opbevaret i Spiritus, til Pi'ofessor Steenstrup, der underkastede Fisken en ny og omhyggelig Undersøgelse, hvorved han ojnlagede endnu et Exemplar, der laa udfaldet mellem Kjødstumperne. Dette Individ, der var mere langsti'akt, ligesom udtrukket, og, som jeg senere vil faa Leilighed til at paavise, ligeledes afvigende fra den normale Form, tilhørte en Grube indhulot i venstre Pandebens Knokkel- masse. Endelig opdagedes ]iaa det venstre Forgjællelaags nederste Del en tredie Grube, hvortil der ikke fandtes noget tilsvarende Dyr, og hvor det saaledes staaer uafgjort, om dens Beboer er bortkommen ved Dissectionen, eller om det har været en ældre Bolig, hvori Dyret allerede er bortdøet. 1 Den 22de November 1861 fremlagde Professor Steenstrup i det kongelige donske Videnskabernes Selskab en Beskrivelse, ledsaget af Tegninger over dette, saavel ved sin Form, som ved sit Opholdsted, mærkelige Snyltedyr. I Videnskabens Eie kom disse Iagttagelser dog først i October 1862, idet de du publiceredes i „Oversigt over det kongelige danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger og dets Medlemmers Arbeidcr i Aarel 1861. Hefte Xr. 7. Nove)nber.'' Det er derfra, at jeg har taget de ovenstaaeude korte, historiske Notitser. I Professor Steenstrups Afhandling opstilles denne nye Form under Navn af P h i 1 i c h t h y s X i p h i a e. Der gives, foruden de anførte historiske Meddelelser, tillige en Beskrivelse af de to fundne Individer, af de tilsvarende Grubers Form og deres Beliggenhed med Hensyn til Hovedets Ben. Der gjøres opmærksom paa, at Gruberne ligge i de Linier, som Hovedets Slimrørsystem følger, og at denne Parasit paa enkelte Steder, og rimeligvis ogsaa paa bestemte Steder, ud- vider dettes rørformede Gange til store Senge for sig. Endvidere har Forfatteren undersøgt tre Sværdfiskekranier, og hos de to fundet lignende Gruber i Slimrørsystemets Linier og antager, støttet herved, at denne Parasit sjelden mangler hos Xiphias gladius. Endelig søger Forfatteren at anvise dette forunderlige Snyltedyr sin til- svarende Plads i Systemet. Dette Spørgsmaal finder dog ikke sin endelige Løsning, idet Forfatteren vel ubetinget antager det for et Leddedyr, men vakler mellem at henstille det enten til Annelidernes eller Krebsdyrenes Klasser, dog med en vis Tilbøielighed til den først- nævnte. Jeg skal her ikke gaa nærmere ind paa dette, dengang vistnok vanskelige Spørgsmaal, da jeg i Slutningen af denne Monographi vil faa Leilighed til at drøfte det uøiere og føre det til en mere definitiv Afgjørelse. Dette er i Korthed Alt, hvad man i October Maaned 1862 vidste om det af Professor Steenstrnp opstillede Snyltedyr, Philichthys Xiphiae. Netop paa denne Tid stod jeg i Begreb med at tiltræde en Reise til Italien , der , skjøndt oprindelig foranlediget ved Sygdom , dog aabnede en, dengang rigtignok svag. Udsigt til at studero den ita- lienske Dyreverden. Det kan derfor ikke forundre, at Professor Steenstrups interessante Meddelelse i liøi Grad lagde Beslag paa min Opmærksomhed, ligesom det Dunkle og Uvisse, hvori dette Dyrs hele Naturhistorie var hyllet, i hoi Grad maatte anspore mig til Studium og Iagttagelse. I Decembermaaned ankom jeg til min Vinterstation, Rom, og skjondt jeg i Norditalien paa Ny farligt blev angreben af den Øiensygdom, som jeg i et mildere Klima havde haabet at kunne undgaa, havde jeg dog det Held at kunne anvende Tiden fra Februar til April paa vidtstrakte Excursioner og Iagttagelser i Campagna di Romas saa interessante og saa lidet undersøgte Sletteegne. For- aarsmaauederne tilhørte efter hele min Plan de romerske Subappeniner. hvor navnlig Sabbinerbjergene, med Gennazzano som Udgangspunkt, dan- nede Hovedfeltet for mine Indsamlinger og Iagttagelser. Da flere af disse, navnlig vedrørende de italienske Termiters Naturhistorie og Bidrag til Eleutheraternes Metamorphose, ikke kunde bringes til Afslutning før i Juni Maaued , og da overhovedet Forsommeren maatte anses for det mest lønnende Tidspunkt til at gjøre Indsamlinger til Hjemmet, ' ) naaede jeg først den 20de Juni Neapel, hvor jeg imidlertid ved en yderst velvillig Imødekommen fra det neapolitanske Universitets'^) Side saa mig i Stand til allerede den 24de at begynde paa et Arbeide, der senere næsten optog hele den Tid af fem Uger, hvori jeg opholdt mig i Neapel. Da det Materiale , hvorpaa en naturhistorisk Undersøgelse ') Uisse, der tilsammen indeholde et ikke ubetj'deligt Antal Arter, især Eleutherater, Araclinider, Myriapoder, Ferskvands- og Land- isopoder ere, tilligemed Materialet til dette Arbeide og mine Ind- samlinger af Larver, navnlig til at oplyse Eleutheraternes Metamor- phose. skjænkede til det kongelige naturhistoriske Museum. ^) Jeg skylder her med sand Taknemlighed at nævne Paolo Panceri, Professor i den comparative Anatomi, Elev af den berømte Cornalia i Mailand. Ved den imødekommende Liberalitet, hvormed han indrommede mig Plads i sit Dissectionslocale, forskaffede mig Ma- teriale, Instrumenter, Assistance o. s. v. lettede han betydeligt et Arbeide, der ifølge sin Natur ikkun daarligt lader sig foretage under Reiselivets sædvanlige Forhold. 1* begrundes, ikke blot har en væsenlig Indflydelse paa de Resnltater. hvortil man formaaer at komme, men ogsaa paa disses relative Yffrdi, og paa Opfattelsens Sandhed og Bestemthed, niaa det være mig tilladt i Korthed at fremstille Gaugen i disse Undersøgelser, der senere, navn- lig for Udviklingshistoriens Skyld, fortsattes paa et gunstigere Sted. Da Philichthys Xiphiae ikke, som de fleste Parasiter, tindes ud- vendig hæftet til sin Yært, men ligger nedsænket i egue Huler, enten i Hovedets Ben, eller i Muskel- og Bindevævsniassen, bliver det. for at linde den. nødvendigt at underkaste de paagjældende Hoveder en Slags Dissection. Denne foretages med det heldigste Resultat, uaar man fra Midtpunktet af Baghovedet lægger et Længdesnit til Midt- punktet af Sværdets Rod; thi i denne Linie forekommer Parasiten aldrig. Naar man dernæst med megen Forsigtighed afløser Huden paa begge Sider af Snittet ud til Orbitas Rand. vil man, ved denne simple Præparation, meget sjelden undgaa at trælle en eller flere Parasiter i de saaledes blottede Knokler. Sjeldnere fi'embyde de flade Ben, der tilsammen danne Gjællelaagets Parti og Underkjæbens Suspensorium, noget Udbytte; men at dog ogsaa disse ingenlunde maa lades ude af Betragtning, fremgaaer deraf, at de enkelte Individer, som der forefandtes, udmærkede sig ved en meget ringere Størrelse, en fra de andre afvigende Stilling i Gruberne, ligesom de ogsaa i andre Henseender frembøde xVfvigelser fra de større, i normalt ud- viklede Beugruber liggende , Individer, ^ Paa samme Maade under- søgtes Infraorbitalknoklerne og Underkjæbens Grene; men under Huden paa disse Partier fandtes ingen Parasiter. Er det saaledes ikke forbunden med nogen stor Vanskelighed at komme til Dyrets Opholdsted, frembyder der sig en anden og meget større, nemlig at udtage Parasiten af Gruben i hel Tilstand, Grubens Rande ere undertiden skarpe og rage hyppigt noget frem over Parasiten, og dennes Integumenter ere, naar den i nogen Tid har været død . af en saa overordeulig fin og sart Beskaffenhed , at de briste blot ^ed en ti Minutters Henliggen i Vand. Den ringeste Berøring med et skarpt Instrument, det svageste Tr3'k af Pincetten er derfor nok til at foraarsage en Læsion, der har Tarmindholdets Udtræden til Følge. En saadan Læsion bevirker altid en stærk Deformation af Dyret; saasnart det Pres, som de indre Dele udøve mod den ydre Beklædning, ophører, trækker Exemplaret sig stærkt sammen og bliver ubrugeligt, saavel til Undersøgelse som til Museums- gjenstand. Den letteste og, efter min Mening, heldigste Frera- gangsmaade, bestaaer i ved Hjælp af Vand at hæve det op over Grubens Rande. Vil man ikke underkaste Dyret en øieblikkelig Under- søgelse, gjør man bedst i at hensætte det i nogen Tid i stærk Spiritus; thi herved befries det for den ikke ringe Mængde Olie og Slim, der altid sætter sig fast mellem de talrige Appendices, de bløde Dele hærdes ved Æggehvidens Coagulering, og Individerne blive saaledes bedre skikkede til Undersøgelse og Behandling. — Et lignende Hensyn, men rigtignok i en anden Henseende, raaatte jeg skjænke en lille fintformet Kopepode , som jeg allerede opdagede ved Aabningen af den første Grube, og som jeg senere, til min store Overraskelse, fandt at være en næsten stadig Ledsager af Parasiten. Dette lille Dyr unddrager sig nemlig ved sin ringe Størrelse og sin utrolige Væverhed ofte L^gttagerens Opmærksomhed, naar man ikke anvender den største Omhyggelighed paa Undersøgelsen af Gruberne. I Almindelighed ligger det dødt et eller andet Sted i de grube- formede Leier, ofte paa et eller andet Punkt, hvor man vanskeligt opdager det, da de undertiden temmelig dybe Gruber forhindre Lyset fra at falde klart og skarpt ind. Undertiden vil man, selv om man ikke trætfer det i Gruben , kunne hnde det i en af de Slimkanaler, der gjenncmbore Benmasseu og udmunde i Hulen; det er derfor nødvendigt at opskjære og undersøge disse i Grubens nærmeste Omkreds. Ved at anvende ovenstaaende Undersøgelsesmethode, var jeg saa heldig i Neapel paa otte af mig undersøgte Hoveder at finde en og tyve Parasiter, hvoraf de otte vare ledsagede af den lille særdeles udprægede Kopepodeform. Tillige havde jeg havt rigelig Leilighed til at studere Grubernes ydre Mærker, deres Form, Beliggenhed, Parasitens Stilling o. s. v., men jeg indsaa tillige klart, at der, trods dette allerede betydelige Materiale, vilde blive eu Række Spørgsmaal tilbage, saalænge jeg ikke kmide iagttage Parasiteii under gunstigere Forhold. De Exeniplarer af Xipbias gladius, der talb3'des i Neapel, hidrøre næsten alle fra det betydelige Sværdfiskeri , som drives , dels i Bugten ved Pizzo, men fren)for Alt i Strædet ved Messina, navnlig op imod Capo di Faro. Skjøudt Fisken saa hurtig som mulig med Damp- skib føres til Neapel, vare dog Hovederne, inden de gjennem de forskjellige Mellemhandlere naaede til mig i Reglen tre eller iire Dage gamle og saaledes mindre skikkede til Undersøgelse. x\lle de Parasiter, jeg udtog i Neapel, vare derfor, paa en nær, døde, hyppigt mere eller mindre sammenfaldne, i enkelte Tilfælde endog fortørrede og deforme. Da Fisken tilmed ankom meget ubestemt, ofte først efter en Uges unyttig Ventetid . og da mit Haab om tilfældig at faa friske Exemplarer fra Sorrento eller Procida, stadigt skuffedes, be- sluttede jeg, imod min Reises oprindelige Plan, at gaa til Messina, for der paa friskfangede Individer at kunne fuldende den halvfærdige Undersøgelse. Mit Haab om paa dette Sted at finde et rigeligt og brugbart Mate- riale skuffedes heller ikke, og da jeg ved en Landsmands velvillige Bistand blev sat under samme gunstige Vilkaar som i Neajiel, kunde jeg allerede den 16de Juli gjenoptage Undersøgelsen, som jeg fort- satte til den 26de, da jeg forlod Messina. Under dette Ophold dissekerede jeg ni Hoveder, hvoraf syv i Hjemmet og to paa Søen, lige efter at den harpunerede Fisk var trukken op af Vandet. Da de Hoveder, der bragtes mig i Hjemmet, ligeledes tilhørte nyfangede Fisk, havde jeg den Fordel næsten altid at kunne iagttage Parasiteu levende. Derved blev det mig mulig med Bestemthed at forvisse mig om flere Forholde, der i Neapel havde været mig dunkle, ligesom jeg fik Leilighed til, dels ved Sam- tale med Fiskerne, dels ved en nøiagtig Iagttagelse af mere end tredive Hoveder paa Fisketorvet, at forvisse mig om den næsten ])C- standige Tilstedeværen af denne eiendoramelige Parasit. Derimod blev mit Haab om at komme til klar Erkjeudelsc af Udviklingshi- storien ikke opfyldt, og jeg maa allerede her bemærke, at jeg anser en saadau for uiimlig, naar man ikke er i Stand til at tilbringe i det Mindste et Aar i Messina. Uagtet det sikkert niaa anses for et Savn, at Udviklingshi- storien ikke kan ledsage dette Arbeide, ti'oer jeg dog at kunne give nogle Antyduniger til Gangen i denne, der skjøndt hypothetiske, ikke synes mig ganske ugrundede. Til at bestemme Dyrets syste- matiske Plads, er Metamorphosen ikke nødvendig; dets Stilling kan med Sikkerhed angives efter det indvundne Materiale. Til Slutning skal jeg endnu anføre, at dette i Messina forøgedes med otte og tyve Exemplarer af Parhsiten i forskjellige Alderstrin, og af disse vare tretten ledsagede af et tilsvarende Antal af den lille Kopepodeform. Foreliggende Arbeide er altsaa begrundet paa en sammenlignende Analyse af ni og lyrgetyve Parasiter og en og tyve Exemplarer af disses smaa Ledsagere, eller i Alt halvfjerdsindstyve Individer. Naar derfor min Fremstilling, saavel i Text som i Figurer, i flere, og til- dels væseidige Punkter afviger fra Professor Steenstrups, da skyldes dette dels det sparsomme Materiale, hvorover Professor Steenstrup kunde raade , dels dettes mindre heldige Conservationstilstand, der efter mit Skjøn staaer under den, der blev mig til Del i Neapel. — Med disse faa Bemærkninger havde jeg troet at kunne afslutte den indledende Del af dette Arbeide. Ved Professor Steenstrups Godhed modtog jeg imidlertid allerede ^den 19de November 1863 et særskilt Aftryk af ^Orersigl over det kongelujc danske liden- skabernes Selskabs Forhandlinfjer og dets Medlemmers Arbeider ," et Siertryk, der hørte til Decemberheftet 1862 ») af bemeldte Over- sigter. Det indeholdt et nyt Bidrag til denne mærkelige Snylteform, betitlet „Nye Oplysninger om Philichthys Xiphiae Sip." Da jeg i min senere Fremstilling ogsaa vil komme til at berøre dette Arbeide, niaa det være mig tilladt allerede her at give et kort Referat af de nye Oplysninger, som det indeholder. Dftiv lleftL' [\\' Oversigterne udkom i December 18G3, Efter en kort Rekapittilation af Hovedpunkterne i det tidligere Arbeide, meddeler Prof. Stcenstrnp, at der den 6te September 1861 *) blev tilbudt Universitetets zoologiske Museum et ikke udvoxet, omtrent 4 Alen langt Exemplar af Xipbias gladius L., som var fanget i Drogden. Da Forfatteren paa denne Tid befandt sig i Udlandet, kjøbtes og aabnedes Fisken af Dr. Llitken, Museets Assistent. Ved at undersøge Hovedet, fandtes over det liøire Øie i Pandebenet en lille Aabning, der førte ind til et af de allerede tidligere bekjendte Leier. I denne Grube laa et Exemplar af en Philichthys, Hmm langt, der i det Væsenligc stemmede meget vel overens med de alt forhen iagttagne to Individer og kun ved en noget skarpere Indsuøring af Leddene adskilte sig fra de tidligere Exemplarer. Da det tillige i Størrelse stod tilbage for de tidligere Individer-), antager Forfatteren det for et yngre, om end allerede forplantningsd\gtigt Exemplar. Om dets Stilling i Gruben meddeler Forfatteren Intet, da denne rimeligvis er bleven upaa- agtet ved Dyrets Udtagelse af Gruben , derimod anføres enkelte mindre Afvigelser fra de andre to Exemplarer, Afvigelser der dog ere af den Natur, at de ikke forandre Noget i det tidligere Fremstillede. Ogsaa dette Individ var ikke ganske frit for Deformitet, idet Ved- hængene paa den ene Side havde lidt en Del, tilsyneladende af Sygelighed. Foruden dette Exemplar af Philichthyen fandtes i den Slim, der omhyllede det, en anden Beboer af Gruben, meget ulig den første. Det var et lille, kun 4'""' langt Dyr, tydeligt leddelt, med el Par børsteformede og cl Par krogbesatte Antenner, med el Par Mundfødder og to Par tvegrenede Lemmer. Dets ydre Form og Udseende er i de grovere Træk angivet ved de to Træsnit, der ledsage Professor Steenstrups Arbeide, og hvoraf det ene fremstiller dette lille Leddedyr set fra Ryggen, det andet fra Bugen. For- ') Vistnok en Trykfeil for „1862.^' ■■') Disse maale efter Tegningerne respective 17 og lOmm; men man maa erindre, at Exemplaret paa lOmm ved en Læsion i Bryst- pnrtiets Bagrand havde kontraheret sig stærkt og oprindeligt altsaa havde været længere. 9 latteren anser det utvivlsomt for et virkeligt Krebsd}!', et Ento- raostracon eller vel nærmest en Kopepode , og antager at det, trods den betydelige Ulighed, dog frembyder saa mange Tilnærmelser til hans Pliilichthys. at det har Sammenhæng med, eller staaer i Slægt- skabsforhold til denne. Hvori disse Tilnærmelser bestaa, og paa hvilken Maade det staaer i Sammenhæng med eller Slægtskabsforhold til Grubens større Beboer, angives ikke med Bestemthed. Der op- stilles fire Muligheder, og af disse hælder Forfatteren hen til at be- tragte det som den mandlige Form til Parasiten, der under denne Forudsætning maatte forhidc den tiltænkte Plads mellem Aniieliderne for at indlemmes iblandt Krustaceerne. Spørgsmaalet herom stilles altsaa aabent, indtil man hai- erhvervet den nødvendige Kundskab til den lille Forms tinere Bygning og Forhold til Parasiten. Hvorvidt denne P'orandring maa foretages, skal jeg senere faa Ledighed til at berøre. Her maa det være tilstrækkeligt at bemærke, at denne lille Kopepode for mig var en gammel Bekjendt, der i Professor Steenstrups Afbildning vel ikke fremtraadte i alle sine karakteristiske Eiendommeligheder, men dog saaledes, at jeg efter den skizzerede Afbildning maatte antage den for identisk med den kopeirødeligneiide Form, som jeg i Neapel og Messina saa hyppigt havde fundet led- sagende Parasiten. Det vil af den nølere Analyse med tilstraMikelig Klarhed frem- gaa, at det virkelig er en mandlig P'orni og af hele dens Forhold til Philichthyen, at det er dennes Han. Under denne Betegnelse vil den altsaa fremtræde i den efterfølgende Beskrivelse. Philichthys Xiphiae Stp. Hunnem Form er i sin Helhed langstrakt . jævnt afsmalnet txigtil. Forresi udsondrer der sig el smallere, fortil afrundet Parti, som bagtil er skarpt afsat mod en meget lircdere og noget hoiere Del , der atter ved en let Indbugtning gaaer over i et længere, bagtil jævnt afsmal net, Imle- iignende Parti. Hele Legemet er ved en Hække af Indsnøringer delt i Afsnit, der ere mere eller mindre skarpt afsatte mod hveravdre, og som tilsammen bære eet uparret og femlen parrede Vedhæng af høisl forskjellig Form ug Størrelse, hvorved Dyret faaer et ganske cieudommcligt Udseend'. Hudskeleltet er blødt, gjennemsigtigt og hadagtigt , kun pua Forkroppens Overside ses en meget svag, oval Ohitinisering. Farven^) er paa friske Kxemplarer smuk mælkehvid, med en purimrfarvet Pigmenlplcl lidt bagved Forkroppens første Vedhæng. Længden paa de af mig undersøgte Exem- plarer iiarierede fra 6 — 36'"""- Forkroppen er aflang oval, fnrlil Ind afrundet med parallele Sider. Den danner det forreste, smallere, slumpt-kegledanncde Parti og er i hele sin Bredde fæslet til Dagkroppen. Den er i udstrakt Tilstand omtrent J længere end bred, og deles ved to kjendelige Indsnoringer i tre ulige store Partier. '} Den hvide Farce hokhr sig n-n paa de Jieste ,^piiitusextniplunr. .•'an- længe de ikke udsættes for Luftens directe Paavirkning, der da girer dem en guUg Tone, Paa enkelte meget fede Exemplarer. antoge. de talrige, under Huden liggende Fedtbælge et rødligt Anstrøg. Individer, nedlagte i iUycerin, faldt helt sammen og fik et olieagtigt Udseende, der dog atter forsvandt, da de nedlagdes i stærk Alkohol. 11 Del første nf disse er særdeles lille, omtrent \ af Forkroppens Længde. Det danner den forreste afrundede Del, og bærer paa sin underste Flade, to, korte, lykke, ægfonnig-opsmdmede Vedhæng. — Del andet, mellemste, Parti er omtrent { af Forkroppens Længde; det er convext og bærer paa sin øverste, hyppigt noget nedtrykte Flade en midtstillet, oval Chilinring, der er noget fordybet ind imod .Vidten. Fra denne Chitinrings øverste Del udgaaer underliden opefter en svag Længde- fure, der forneden begrændses af en Midt fure, hvorved Oversiden ligesom deles i tre Felter. Forneden hegrændser del den tverliggendo Mundaabnings bageste Del og danner ved sin opsvulmede Hånd en Slags Underlæbe. — Del tredie, bageste, Parti er det største, idet det indtager omtrent § af Forkroppens samlede Længde. Det bærer oventil to krydsformig stillede, aflang-ovale Vedhæng og danner bagtil en Slags Hals, der i hele sin Bredde er temmelig skarpt afsat mod Dagkroppen. Paa Underfladens Midte viser del en svag Tvcrfure, der dog ganske forsvinder hos de Exemplnrer, som bære Forkroppen stærkt udstrakt ' ). — Bagkroppen sondrer sig i to Dele: En forreste, skive formig-op- svidmel og udvidet Del ( „Ilryslparlicl" Stp.J og el bageste, mere indknebet og i Flugt med Halen gaaende Parti. Set ovenfra tætler den første fem, det andet fire Afsnit, der dog neppe ulle tor regnes for Seg- menter. — Den forreste Del er ondrenl tre Gange saa bred som Forkroppen, og dens enkelte Dele ligge i ulige Høide, idel Afsnittene indtage den høiere og midterste Del, der atter omgives af en lavere, noget opsvidmel Haml. — Sete ovenfra vise Afsnittene følgende Forhold: Del første Afsnit har en halvmaancdannet Form, hvis convcxe Hånd vender fortil. Del er dels temmelig lille, dels synes del paa mange 'j Med Hensyn til de forskjellige Indsnøringer Itos Hunnen hersker der nogen Uoverensstemmelse, beroende dels paa Alder, dels paa den forskjellige Grad af Contraction, hvori Individerne red Dåden ere komne. Til efterfølgende Beskrivelse har jeg valgt et af de mest normale og mindst sammentrukne Individer (det samme, som er tegnet Fig. 1 til 3). Under Beskrivelsen har Jeg tillige Fnnkt for Funkl sammenlignet alle de øvrige Exemplarer med dette og angivet de væsenligste Afvigelser, 12 Exemplarer at mangle, idel det dækkes af de krydsformede Vedhæng og af Forkroppens bageste Rand. naar denne er trukket tilbage. Paa ældre Exemplarer forsvinder det helt. Det andet Afsnit er derimod langt tydeligere og altid constant tilstede. Del er ligeledes halomaanedannel , men dobbelt saa bredt som fore^aaende. Dels Sider ere afrundede og rage noget frem foran det fore- gaaende og efterfølgende Led. Del tre die Afsnit er igjen inindre, men i Begelen temmelig lydeligt og skarpt sondret : det eiser en forreste convex og en bageste noget iid- bøiet Band. Det fjerde Afsnit er det største.^ navnlig det bredeste af alle og det i Form mest i Øine faldende. Det viser paa, vel udviklede., navnlig yngre Individer en forreste indbugtet Rand, afrundede Forhjørner., skraat nedskydende, noget irutbuglede Sider og en bredt indskaaren, temmelig concav Bagrand. Paa del midterste Parti uf Skiven findes undertiden en Tverrynke, der dog aldrig, selv ikke hos stærkt contraherede Individer, er saa dyb, at den kunde betragtes som en Jndsnøring. Det femte Afsnit er betydeligt smallere, af samme Bredde som første og tredie, dets forreste og bageste Band ere begge convexe og løbe sammen paa Siderne, saa at de næsten dunne en spids Vinkel. Den lavere liggende, noget opsvulmede Del, der tjener til Basis for disse fem Afsnit, sænker sig dybest ved Afsnittenes Sider, for derpaa atter at høine sig med en afrundet, mere eller mindre opsvulmet, ligesom om- bøiet eller omslaael Band. Den bærer paa Undersiden to Par Vedhæng, der vel nærmest maa antages at udgaa fra 2det og 4de Afsnit. Ved tal- rige Indsnøringer deles den i en Række mindre Parlier, der dog, paa (irund af hdegumenlels Blodhed og de næsten umærkelige Overgange, næppe lade sig beskrive som sondrede Parlier, ligesom de heller ikke ere constante hos de enkelte Exemplarer. Dog skjælner man paa de gunstigste Individer endnu paa hver Side en lille, næslen trekantet, forreste OpsviUuung , der tigger ved Roden af første Afsnits Sider , to kraftigt opsmdmede, lemmelig stærkt adskilte Sidedele mellevi de to Par Vedhæng og endelig tre svagere ved Skivens bageste afrundede Band. Set nedenfra viser den forreste opsvulmede Del af Bagkroppen el langt 10 o simplere Forhold, idet Sammensmeltningen mellem de enkelte Dele her er rykket saa vidt frem . at alle Spor af den oprindelige Leddeling ere for- svundne. Paa Partiels Underside kan man kun skjælne mellem en midterste, mere eller mindre stærk fordybet xdeddet Indsænkning., der hos yngre In- divider forneden viser en hudagtig, afrundet Opsvidming. Paa Siderne hegrændscs den af lo, stærkere eller svagere opsvulmede og derved frem- springende Partier, der bære Bagkroppens to Par Ihtgvedltæng. 1 Indsænk- ningens Midtlinie findes paa yngre Individer en Hudsøm , der i Midten omskriver et mørkere Felt. fig. 3. Den bageste Del af Bagkroppen er temmelig stærkt afsat mod den forreste, og betydelig smallere , idel den kun noget overgaaer Forkroppen i Bredde. Den bestaaer af fire Led, af hvilke de tre første ere skarpt og tydeligt afsatte mod hverandre, saa at Begrændsningsrandene kunne for- følges saavel paa Byg- som paa Bugsiden , Jtvorimod det sidste fjerde Led kun er tyddigl paa Bugsiden, medens del foroven er mere eller mindre udvidsket lige til Forsvinden. De tre første Led gjenlage hverandres Foiin, idel For- og Dagrandene ere næslen rette, Siderne afrundede og Bredden omtrent tre Gange saa stor som Længden. Det fjerde Led ses paa de yngste Individer foroven kun som en dybere liggende, svag sondret Hånd. Forneden er det bredere, og Begrænds- ningsrandene kunne tydeligt forfølges, indtil ogsaa disse tabe sig paa meget gaude Individer, saa at hele Leddel absorberes af det følgende, som er Genitalringen, Halens første Led. .if de fire Led bærer det første et enkelt , det andet el dobbelt Par Vedhæng, der ndgaa fra den øverste Del af Leddenes Sideflader. Halen beslaaer af otte Led , som aftage Jævnt i Bredde henimod Spidsen. Alle Leddene ere skarpt afsatte au)d hverandre og kunne tydeligt fjvfølges saavel paa Byg- som jiua Hugsiden. .^f disse otte Segmenter bærer det første, tredie, femte, syvende og ottende Vedhæng, de andre der- imod ikke. — Halens første Led , G eni tal r i ngen, afviger ikke meget i Størrelse og slet ikke i Form fra de øvrige vedhængbærende .-ifsnit. Den er omtrent lo Gange saa bred som lang: For- og Bagranden ret. Paa 14 Bugfladcns midterste Parti findes paa flere Exemplarer en let Tvcrfvre Fra dens øverste Sideflader udgaa et Par Vedhæng , der i Form constanl sondre sig fra de ovrige SidevedJæng. Ved Boden af disses indvendige Flade ligge de to Genitalspalter. — Det andel Led er lidt bredere, men betydelig kortere end Geni- talringcn. For- og Bagranden er re/, Siderne noget fremragende, bul af- rundede. Del f redte Led ligner i Form og Størrelse Genitalringen, dog er del noget smallere. Det bærer som denne et Par øverste Sidevedhmig, men i kort Afstand fra disse udgaa et Par Bugvedhæng, der ved deres Basis sidde forenede paa en, rigtignok meget kort Boddel. Det fjerde Led ligner andel, kun er det smallere, og dets bageste Band hyppig mere afrundet. Det femte Led svarer i Form til tredie, kun ere dets Sidevedhæng rykkede mere opad og Bygpladen bliver, som en Følge deraf, smallere. Paa Bugfladen findes el Par Vedhæng som paa tredie Led. Det sjette Led er betydelig smallere, ligesom det ligger dybere nedsænket mellem Naboleddene. Paa flere Exemplarer mangler del tilsyne- ladende, idet det dækkes af den forreste Rand af del uparrede Vedhæng paa del efterfolgende Led. Det syvende Led hærer oventil et enkelt, uparrel Vedhæng; for- neden xidgaaer et parret Bugvedhæng uf samme Form, som paa tredie og femte Led. Da disse Vedhængs Boddele oplage stor Plads, ere kun Segmen- tets Sideflader og et lille Stykke af Bu g fladen synlige. Det ottende Led er foroven meget smalt og næsten skjult af syvende Leds uparrede Vedhæng. Paa Bugsiden danner del derimod en bredere, trekantet Plade, fra hvis Sider de Ireftigede Kndevedhæng udgaa. Del bærer i sin bageste Spids Gatboret. Vedhængene , der saa meget bidrage til at give Dyret dets eien- dommelige Form, variere hos de enkelte Individer navnlig i Størrelse og Udvikling, meget lulet derimod i Form, aldrig i deres Udspringssteder. De enkelte Exemplarer afvige derfor i Beaiiteten kun meget lidet fra hver- andre. De enkelte Vedhæng,' der hidtil ere holdte udenfor Betragtningen, vise følgende Forhold. 15 For kroppen. s forreste Ve d h æ n g flj^ J udgaa fra Undersiden af Forkroppens første Afsnit. De ere temmelig smaa, omtrent en Trediedel af Forkroppens lietr. Lrngde , og saaledes de mindste af alle de Vedhæng, der vdgaa fra Legemet. De ere ægformede , but afrundede i Spidsen ; i Live holdes de strakte fremad og noget nedad. Forkroppens kryds fo rmcde Vedhæng (3) udgaa fra det hageslp Afsnits øverste Del og ligne de foregaaende i Fortn. Kun ere de altid længere, ofte noget .miækkrere, navnlig de forreste. De ere af idige Længde, idet de bageste altid ere noget længere og i det Hele kraftigere. De for- reste ere retlede noget fremad, de bageste noget bagud, hvorved den kryds- formede Slilling fremkommer. Deres Insertionspunkler stode ikke sammen, men efterlade el større eller mindre, temmelig fladt Felt ovenpaa For- kroppen. Bagkroppens første Dugv cdhæng (o) udgaa fra det op- opsvulmede Bagkropparties underste og forreste Flade med en tyk kølleformig opsvulmet Grunddel, der strækker sig opad og noget fremefter og fortil ender med en lille opsvulmet Kmide. Fra denne strækker sig en enkelt fingerformig Forlængelse udad og bagtil. B agkroppens andet Bug vedhæng (7) sondres fra det første ved el mellemliggende, trekantet , opsvulmet Parti, der i Midten bærer en temmelig dyb Fure. Fra en tyk og kort Boddel ttdgaa tre fingerformede Forlængelser, hvoraf den midterste er tregrenet. Den inderste er altid den korteste og tykkeste; undertiden er den endog rechieerel til en vorteformet Fremragning. Den vender skraat bagtil og noget indad. Den mellemste brstaaer af en kortere eller længere, temmelig tyk Grunddel, der atter spalter siy i to Grene, hvoraf den indre er kortere og vender skraat bagtil og indad, medens den ydre, der altid er længere, vender bagtil og udad. Saavet Basaldelens, som de to Grenes relative For- hold er meget forskjelligt, idet Grenene snart ere lange og imækkrere, sn((rt korte og temmelig plumpe, hvilket Alt afhænger af, hvor høit de ere spaltede op. Dog er den ydre Gren altid den længste. 'J Tallene angive Legemels Afsnit, ligegi/ldig om disse ere Segmenter eller ikke. 16 Den yderste Forlængelse er enkelt og %t grenet, temmelig plvmp. Den er vreden noget ud til Siden og vender opad og noget fremefter. Bagkroppens første Sidevedhæng (9) dannes af en temmelig kort, lige udlobende, kegleformet Tap. Kun hos ældre Individer giver en svag Runding nedefter den mere Lighed med de øvrige SidevMliæng. Paa enkelte, navnlig yngre Individer er den særdeles kort, undertiden fremtræder den blot som en vorleformig Fremragning. Bagkroppens andet Sidevedhæng (11) er gaffeldell eller rettere dobbelt, idet det bestaaer af en øverste og underste Gren, som ligger i samme Linie den ene over den anden. De 71 øverste Gren er altid kortere end den underste, lemmelig lige fremstrakt og ligner i Form og Stilling det forcgaaende Vedhæng. Den u 71 der s le Gren er derimod lamgere, krummet udad og nedad og hyppigt lidt opsvidmet noget fra Boden. Disse to Grene ere paa alle mine Exem- plarer tydeligt so7idrede Uge til Bode7i. Halens første Sidevedhæiig eller Ge7iitalri7igens Ved- hæ7ig (13) har en fra alle de a7ulre Appendices forskjellig og 7neget conslanl Fonn, idet den ligesom sondrer sig ud i fire, dog ikke skarpt afsatte Partier. Det første, der er noget i7idk7iebet ved Boden og dei'paa 7wget opsndmet he7iimod sin ydre Del, vc7uler lige udad lit Siden, bøier derpaa hiæformigl nedad og ender med en tyndere, biigudrellel og stærkt ind- adknnmnel Del, som ove7ilil bærer en lille knudefurmct Hæl, der ligesom antyder en begyndende Spaltni7ig. Detle Vedhæng, der er saa kjendcligt ved sin Form, er tillige det længste af alle. Halc7is andet og trcdie Sidevedtiæng (15 og 17) sle^mne saa 7neget overens i Form, at de kunne beskrives under El. De ere trinde, noget S7nallere red Boden, sndme derpaa jævnt op og aflaye lige saa jævnt udad 7nod deres afrundede Spidser. De ere begge svagt buede ovenfra og nedad, og deres Spidser ere rettede indad og bagtil. Del Iredie er noget kortere end andet og rykket mere op paa Segmentets Rygside Halens fjerde Vcdhæ7ig er uparret oy rykkel helt op paa Byg- siden af Hale7is 7de Segment. Til delte er det befæstet ved en sæi'deles kort, 7nen 7negel bred G7\mddel, der bagtil gaaer ud i en kortere eller læi\gere griffelformig Forlængelse , hvis Spids iwl i Begelen er afnnidet. 17 men dog ofle viser Spor LU en bec/i/ndcnde Klovning , der paa el enkelt, ellers ikke monslrosl Individ, endog naaer helt op Hl den gri/felforniiye For- længelses Rod. Den øversle, bredere Del af Vedhænget viser ofte lo, fra den noget indbiiglede Forrands Midipunkl til den gri/felformede Forlæn- gelses Sider nedlobende svage Furer, hvorved Vedhængels Sidepariier træde svagt buleformede frem. løvrigl er delte Vedhæng temmelig constant i Fori)) , og viser kun ringere Afvigelser, begrundede paa en større eller mindre Ilredde af dets forreste Parti, af en mere eller mindre indlniglet Forrand ug en kortere eller længere griffelformig Forlænyelse. Denne sidste hæres i f'eglen lige udstrakt, dog er den underliden bøicl næsten lodret ned, saa at den skjuler del øverste Parti af Galboret. — Halens Dug vedhænij (15, 17, 19), der udgaa fra Undersiden af Halens 3die, 5te og 7de Led, ere meget overensstemmende i Form og StiUing. De heslaa af to, ved liodoi viere eller ')nindre (paa ældre Individer end- ogsaa kugle forviigt ) opsvuhnede, og derfra henimod Spidsen jævnt aftagende trinde (Irene, der, vdgaarnde fra Bugens Midtlinie, boie jævnt udad, frem- efter og noget opad, saa at de mødes og krgdses med di' ovenfra udgaaede Sidevedhæng. Det første Biigvedhængs Boddele ere altid forenede med hverandre i Midtlinien , hvorimod del andet er adskilt ved et smallere, det Iredie ved et noget bredere MfUe)iii'U)n. Dog har jeg pu'i et enkelt Fxemplar tru/fet ogsaa andet og tredie \'edhængs lioddele forenede. Længden af Dugvedhængene aftager jævnt bagtil saaledes, at det tredie er det korteste. Til Bugvedhængenc kunde man maaske ogsaa regne de sidste, ved et meget bredt Mellemrum adskilte Vedhæng. Imidlertid iroer jeg dog. at de maa belragles som fhndannelser. der svare til Hannens Halevedhæng piui sidste Led (Claus's furea), og jeg fo)'el rækker derfor al belegne dem som Halens Endevedhæng. (20) Disse ere tre/ligede og bestaa paa hver Side af en særdeles kort firunddel, som udsender to korte, brede og afrundede Flige eller Lapper, der udgaa omtrent over hverandre som Fællesdele af en kløvet Gren. Den øverste bøier sig fra Midtlinien noget udad og tilbage, og ha)- saaledes væsenlig samme Retning som Rugvedhængene. Den. underste stiger skraat ud til Sielen og bærer ved Boden en længere, tyndere, lige bagudrettet^ griffelformig Forlængelse. Tænker man sig disse to Fndevedhæng fmenede 18 efter Midtlinien, og ligeledes de lo øverste, kløvede Lapper sammens) nettede, da faaer man nøiaglig et Vedhæng iid, der i Form svarer til Halens uparrede Vedhæng; en Belragtningsniaaile , som Jeg imidlertid, ingenlunde vil hævde som den ene rigtige, men blot antyder, fordi der i den grijfel- formige Forlængelses begyndende eller delvise Kløvning ligesovi ligger en Antydning til en, ikke ganske fuldendt Sammensmeltning efter Midtlinien. Som inan af de vedføiede Tal for de enkelte Afsnit allerede vil have bernærlcel, udgaa Vedhængene regelmæssig veaiende saaledes, at de med idige Tal betegnede Afsnit ere de vedhængbærende. Denne fiegehnæssighed brydes to Steder, men pnu det første Sled" kun tilsyneladende ; thi foran Genitalringen findes virkelig el Led uden Vedhæng, der navnlig let lader sig paavise hos yngre Exemplarer. Af tydelige Aabninger viser Hunnen fire, nemlig Munden, Gatborel og de to Genitedspatter. Munden ligger paa l'ndersidi'n af Hovedets andet Afsnit, rykket lige hen til dettes forreste Hånd. Dens Forand stader næsten lige op til In- sertionspunklerne for Hovedets forreste Vedhæng ; dens Bagrand begrændses af en opsvulmet Kant, der omgiver den bagtil som en Slags Underlæbe. Mundaahningen dannes af en Tverspulte, og fandtes paa flere Exemplarer vidt aaben, saa at man ktinde se ned i Svælget. Den er fiddstændig blottet fur Munddele, og ved den mikroskopiske Analyse af delte l'arti har Jeg ikke kunnet finde Spor til fastere Chiliniseringer, der kumte tydes .tom de sidste svage Tegii paa tidligere Bide- eller Sugeredskaber. Gatborel ligger lige i Spidseii af Halens sidste, ottende Segment. Det dannes af en midlstillel Længdespalle, der paa Siderne er begrændset af en smal, opsvulmet Band, Iworved det faaer et vidvalignendc Udseende. Paa enkelte Exemplarer er del svagt tapformet fremskudt. Den underste Del af Gatboret ses tydeligt fra Bugsiden mellem de tre fligede Endevedh■ leddede og med udslaacde Kløe)- noget længere end de forreste. Første Led er en Femtedel kortere end andel, noget indknebet ved Uoden og der- jiaa atter udbuglel. Andel Led er længere, men af samme Uredde, og bærer i sin yderste, svagt indskaarne og noget indsnørede Ende lo, tem- melig lange, smækkre, og svagt buede Kloer. Disse ere næslen af samme Længde som andel Led og findes liyppigl indboiede imod delle. Del for s te Par Mund fødder ere udviklede til el Par meget /■''!/■ '-i'-i c. svære Krogben , der indtage Midtparfiets bageste Del. De ere befæstede ud imod Siderne af Forkroppen paa el hulbost Parti, der indeslutter de mægtige Bøiemuskler. De beslaa af en enkelt, svagt buet, spids og meget kraftig Ohitinkrog , der, naar den er indslaael , overrager den fra den •modsvarende Side med en Trediedel. Del andel Par Mund fødder dannes af el Par snma, palpe- '■''fl'-i'i d. lignende Organer, der ere anbragti' tæt bagved Krogfoddernes Hasis. De beslaa af el større, noget opsvulmet, næsten ægformet Grundled; delle Pi9- la efterfølges atler (tf el meget kortere og svagere Led, der bærer lo kraftige og temmelig lange Ikmsler, hvoraf dm inderste er en halv Gang længere end den yderste. De indetlulle imellem sig et klart, lyndhiulet Parti, })Vorp(ui der ikke opdages Spor af Mund eller ehilinholdige Dele^J. Bagkroppens lo Led bære hver el Par Ivegrenede Lemmer, der ') Dette Fodpar. ejter inin Opfattelse Maxlllar/øddcmc. jindes ikke oiufalt hos del af Prof. Sft'Pii.s/riij) undersøgte Individ . Jeg har imidlertid over- tydet mig om, at del hus alle mine Kxeinplarer er eonstunt tilstede 24 , haude benyttes til Fnstklamrlny og til Svoiiming. Sidste Led er desuden oventil forsynet med endnu et Titliagnviysoryun i l-'urtn uf et Pur t il- te d de de og bevæg el ig c Torne. Fig. 11 h. y. i. Forstc P cir B agkr opstemmer udgaa paa Itvcr Side fra en cnliell uleddet, lyktiere Grunddel, der i Midten er ndskilt fra den mudsvarende ved et nedtrykt, ligesom st&rnumsagtigt Parti. Fra denne udgaucr utier lo aarebladsformedc Grene, af hvilke den endeslillede, slorre ug stærkere Gren nuia betegnes som ydre; den anden, svagere, lidt hoiere oppe paa Grund- delen insercrede Gren som indre Aare. Fig. 17//. Ifen ydre Aare bestaaer uf lo Led. Det forsle af disse er tem- inelig kort og tjærer i sit nederste , luladvendte Hjørne en kraftig Torn. Del andel Led er længere, og bærer tre kr^i flige Torne, hvoraf de lu overste sidde paa den udvendige Ruud, den sidste derimod pan Enderunden. Fra den indre Hånd udgaa fire temiiidig lange Svounneborster , som aftage i Længde fra oven og nedefter. Fiq. \'i >. Den indre Aare er uleddet, af samme Længde som den ydre, men betydelig smallere. Den er i hele sin Consislens hudagtig, og Tornene ere svagere og spinklere Dens udadvendte Iland er ubevæbnet, hvorimod der ■■ udgaa fem Svommeborster fra den indadvendte, medens Enderanden bærer to borsteligncnde Torne. Fig. IS h. ti' Andel Par Bagkropslemmer ligner saamegel det første, at del vil være tilstrækkeligt at freudiæve Forskjel lighederne, som navnlig vise sig i t Bevæbningen. Begge Aarer ere forholdsvis kortere , men noget bredere end de tilsvarende paa første Pur. Fig. i» y. Den ydre Aares udadvendte Hånd bærer kun tre Torne, hvoraf den sidste er temmelig lang ug noget buet. Af Borster findes fire, hvoraf to ere endestillede, to fæstede paa den indre Rand. De ere slankere og noget længere end paa forsle Pars yderste Aare. Fig. 18 I Den indre Aare bærer paa sin udadvendte Hund en smækker, glat Torn ; i Enden to borstcfurmcdc Turne ug paa sin indadvendte Haml to Børster, der ere noget kortere end de to tilsvarende paa den ydre Aare. Forholdet i Bagkropslemmernes Bevælming lader sig altsaa udtrykke saa- ledes : 25 Isle Par 2det Par \ 4 stærki' Torne f 3 stærke Torne , ^ Ydre. Aare { } 8 } 7 4 Svoinmeboraler \ 4 Svomnieborsler S 2 SDuqerc Torne I 3 svanere Torne . ^ Indre Aare I "^ > 7 ) 5 i 5 Svonunebors/cr \ 2 Svonnnebors/er Som man allerede heraf eil se, ere Bagkropsleninierne byggede mere (il Faslktamring end lil Svomnhig, og delle fremgaaer e)id yderligere, naar ncan belragler Tornenes Funn og Barslernes Ciliering. Tornene pau de ydre Aarer ere nendig dotkforinede, Ivcæggcde og i Kan/en forsynede med fig. 19. lælslillede afrundede Saiiakkrr. hcuriuiod de svagere Turne paa Jndre- aaren enten slel ikke eller kun i ringe l'iri.ul vise delte Forhold. Borsierne ere vel besatte med Cilier; men disse slaa teaunelig langt fra hverandre Ftg ai. og ere sau sniaa., at num forst ret erkjender dem ved en. Forstørrelse af omtrent 30 fJ Gange. Tornen paa andel Bagkropsled er stærk og kraftig, lemmet ig tang, hg. le, f idel den lilbageslaael naaer til lidt over Midten af andet llateled. Den er tydelig lilleddel og bevægelig, temmelig bred ved Basis og derfra udlniglet henimod Spidsen, der er skarp og svagt kruinrnet opad. Ulden bærer ingen Lemmer: derimod findes paa fjerde Led lo eien- dommelige S((ndseburster, og ottende Led ender med to uleddede Ende- vedhæng. Sandsehorslerne udgaa fra fjerde Leds nederste lljorner, menereFig-i\ vanskelige at iagttage, da de let unddrage sig Opaiæi-ksondæden, dels ved deres vandklare Consistens, der lillculer idle Lgsslraalerne al geui igjenneo), dets derved, al de hyppigt ere slaaede ind imod det næslc Segments Ilande. Delle i, Forbindelse med deres overordentlige Skrotielighed og ringe Størrelse, er maaske Grunden lil , al jeg med fuldkommen Sikkerhed kun kan se dem paa, noget over Halvdelen af mine Fxemplarer; paa de andre Indi- vider ere de vistnok afrevne. Disse to Borster udgaa en fra hver Side af Leddels nederste Hjorner. I>e mangle en lydelig borstegrube ny udspringe fra en niere tyndhudet, grauulos og let opsvulmet Grunddel, der navulig ved Presning træder svagl frem. Børslens nederste Hcdvdel er bredere, men derpua snævres elen temmelig pludseligt ind, og ender i en haarfin 26 svøbeforniig Forlængelse^ der imicUerlid ofte er afreven ' ). Halms Ende- vedhæng bestaa paa hver Side af et enlielt small vieddet Griindslykkc, der er omtrent | af ottende Leds Længde. Det er lydelig tilleddel og hærer i Enden lo lange, finl tilspidsede Borster^ hvoraf den ydre er noget længere end den indre. Ved Boden af disse er atter indplantet en meget lille og fln Børste. Af lydelige Aahninger har Jeg hin iagttaget tre. nemlig (ialborel og de to Genilalspalter. Gathorel ligger som en svag Længdespalte i Midliinien af sidste Ilaleled og aabner sig mellem, Endevedhængenes Rod. Paa et enkelt Excmplar var det lapformigl fremskudt. Del er ikke omgivet af nogen opkastet liand. G en i tal spat ler n e cre lemmrlig store ug ligge paa Undersiden af Genitalringens blødhvdede Felt, noget fjernel fra Midliinien. Deres Aab- ning er afl,ang-oval, noget skraalslillet, og omgivet af en lysere eller mør- kere Chilinring, der ved sin Farve gjor dem meget kjendelige paa det lysere Felt. Sp erm a tophor er har Jeg ikke iagttaget med Sikkerhed. Vel har Jeg af og Uf navnlig mellem Børste føddernes Grene, fundet nogle smaa, ovale, brungule Sække, der ved en kort Stilk vare tilhæftede til Fodderne. Men deres kornede Indhold var ikke af den Beskaffenhed, at Jeg med Sikkerhed turde anse det for Sædfim. Mund a åbning har Jeg, lit Trods for den ondiyggeligsle og nøiag- liyste Undersogelse af alle Excmplarerne, ikke været istand lit at paavi.se. Derimod er jeg tilboielig til al antage, at Spor tit en saadan, rimeligvis ') Paa enkelte Exemplarer har jeg troet at kiinne se Levninger af el lignende Børstepar paa det tilsvarende Sted af femte Led; men nogen Vished har jeg ikke kunnet forskaffe mig. Disse børstehærende Punkter falde imid- lertid ikke sammen med de blødhudede Pletter, som Prof. Stecnstrup be- skriver paa Undersiden af de s)/v første Huleled henimod Bagranden, og som, efter Forfatterens' Formening, maaske ere Mærker af smaa, forsvundne Lemmer. Ved stærk Forstørrelse ined gj ennemf uldende Lys, har jeg, rigtignok kun paa de 6 Led, thi Genitalringen og sidste Led mangle dem, iagttaget lignende, mere gjennemsigtige Pletter, der meget ligne et noget ind- sænhet Parti. Ved paafaldende Lys viser imidlertid Haleleddenes Under- side sig fuldkommen homogen , og jeg kan derfor kun antage hine lysere Pletter for Refractionspunkttr , Jremkomne red Spedsfraalernes Brydning (jg'ennem Halens dobbeltkoniske Segmenter. 27 /,»/» (■ Larveperiorlen existerrndc Mnncliinbning. findes i. den hvide ^ hlod- kud ede Plet, der ligyer midi uiielle)ii Maxillar fødderne. Foran eller iiuetleni Krogfødderne ligger den sikkert ikke. Notitser til indre Bygning. Efterat jeg i Messiim havde indsamlet et saa betydeligt Antal friske Exemplarer, aabnede jeg et Par for at gjøre mig bekjendt med den indre Bygning. Da jeg imidlertid manglede Mikroskopets Hjælp, og Exemplarerne senere, paa Grund af Spiritussens Indvirkning, viste sig uskikkede til anatomisk Behandling, er det kun spredte Notitser, som jeg her Ibrmaaer at give , kun de grovere Træk af enkelte Organers Bjgning. Hunnens Hudskelet er meget svagt chitiniseret, halv gjennem- sigtigt og frembyder en Consistens, der omtrent svarer til de ved- borende Insektlarvers. Under Huden saaes, navnlig paa Bagkroi)pens Over- og Underside, et stærkt forgrenet kjertelagtigt Legeme, der endogsaa strakte sig ud i enkelte af Vedhængene. Først ved at afløse Huden, viste det sig at være talrige Ansamlinger af pæreformede Fedtbælge, der med deres Spidser anastomoserede indbyrdes og saa- ledes dannede netformede Forgreninger af en gulighvid Farve. Ved Henliggen i Spiritus bleve disse, navnlig paa ældre Exemplarer, hvor de fandtes stærkest og talrigst udviklede, rødlige. Foruden disse fastere Fedtlegemer, var Kroppen opfyldt af en kornet, puli)elignende Masse, gjennemskaaret af enkelte Muskelbundter. Disse fandtes navnlig tæt under Hudskelettet, hvor de forbandt de enkelte Led; især vare Forkroppens tilbagetrækkende Muskler og enkelte paa Halepartiet meget stærkt udviklede, af en gulig Farve og stærk tverstribet Struktur. De enkelte Sidevedhæng viste derimod intut Tegn til Muskulatur, og kun nogle eidielte, meget svage og Hade Skraamuskler hæftede sig til deres Rod. Vedhængenes Bevægelser paa 28 de levende Dyr vare ogsaa meget svage og usikkre og bestode navnlig i, at de af og til førtes nærmere til Kroppen. Gjenncm Dyrets hele Længde fra Munden til Gatboret strækker sig en ligeløbeude, temmelig bred. ugrenet Ta rmka na 1, der paa Grund af sit mørktfarvede Indhold skinner igjennem , navnlig paa Under- siden af det udvidede Bagkropsparti, hvorpaa den i Resten af sit Forløb mere nærmer sig Rygsiden. Den begynder med et meget smalt, hiudeagtigt og ufarvet Spiserør, der gaaer fra Mundaabniugen til omtrent paa Midten af Forkroppens tredie Afsnit. Her udvider det sig til et temmelig bredt, na^sten kvadratisk, svagt gulfarvet Afsnit , der viste tydelige . men langsomme og ligesom pumpende Sammentrækninger, som forplantede sig over hele Resten af Tarm- kanalen. Disse Sammentrækninger hørte altid o[) ved Spiserørets bageste Ende. Dette Afsnit var 1 i™"^ langt og I'""" bredt. Derpaa følger den egenlige Tarm, som begynder ved Bagkroppens forreste Parti og fortsæ^tter sig lige til Gatboret. Det er en temmelig tyk, ligeløbeude Kanal, tæt besat med en Mængde gulighvjde Kjertelbælge, der dog aftage stærkt ned imod Enden og ganske forsvinde paa det nederste, noget smallere, muskuløse Parti, hvorved der dannes et Slags Reetum, som aabner sig i Gatboret. Tarmen paa de af mig undersøgte Individer havde en Længde af 10"^™ og en Bredde af 2™". Tarmiu dholdet er en tykHydende, sortebrun Vædske af olie- agtig Consistens. Naar Dyret kegges i Vand. optager det hurtigt Vandet i sig og bliver derved fyldigere, Ntivere og mere udstrakt. Selv paa ganske friske Fxemplarer brast Tarndianalen hyppigt efter en ti Minutters Heuliggen i Vand,') og Tarmindholdet trjiadte, rime- ligvis gjeiniem Genitalspalterne, ud i Vandet, hvor det sank tilbunds som sortebrune Pletter, der vel vare noget lysere i Randen, men ikke blandede sig med Vædsken, selv ikke ved Bevægelse. Under ') Hunnerne døde temmelig hurtigt, naar de lagdes i fersk Vand; øieblikkeligf og under convulsiviske Sammenti-ekninger i Havvand. Derimod levede de i længere Tid i Vaiidvædsken. som jeg ud- tømte af Fiskens Øie. 29 Mikroskopet viste Tarmindholdet en Mængde Fedtceller og en Del kantede Sraaalegemer, der \are i en livlig Molckularbevægelse. Exk re men terne ere sorte og udstødes i Form af lange Strænge gjenneni Gatboret. De findes af og til i Gruberne eller paa Vandring ud igjennem Slimkanalerne. — Næringen bestaaer af den i Gruberne indeholdte Slim. Paa et Par enkelte Individer iagttog jeg, at den opsvulmede Underlæbe, der begrændser den brede Mundaabning, \ar i en afvexlende frem og tilbage- skydende, ligesom smadskende Bevægelse. Understøttet af Tarm- bevægelsen pumpes herved Slimen ind , men dette skeer ganske me- kanisk-, thi af de opløste og i Gruben adspredte Æggemasser, har jeg fundet enkelte Æg dybt inde i Hunnens Mund. Af Sa n d seorgan er liar jeg hos Hunnen kun truffet et, der paa Grund af dets Stilling og den det ledsagende Pigmentplet maaske kan tydes som Synsorgan, skjøndt et saadant ikke meget harmonerer med Dyrets indelukkede Liv i et næsten fuldstændigt Mørke. Denne Øieplet ligger i Centrum af Forkroppens midterste Fig. u. Parti, og har et mere eller mindre ægformigt, undertiden hjerte- formet Omrids. Den bestaaer af en gulig, meget svag chitiniseret Ramme eller Indfatning, der fortil er noget bredere og svagt indbugtet. '""'=1' ''■ Den indeslutter et ovalt Rum, som sænker sig let nedad i Hovedets Masse og saaledes danner en tydelig Fordybning eller Indsænkning. Det er aldrig lykkedes mig at tinde Undser i dette Rum; vel har jeg af og til ved den blotte Betragtning med en stærk Loupe truet at kunne se enkelte smaa, lysbrydende Legemei' paa Sænkningens Bund. men disse ere bestandig forsvundne, naar jeg har bragt den ndpræparerede Øieplet under Mikroskopet og anvendt Presning. P^t Par Gange har jeg derved overtydet mig om, at de kugleformede lysbrydende Legemer, som jeg kunde se med Loupen. vare meget tine Olieperler, der. hidiorcnde fra Fiskens olieagtige Fedt, havde samlet sig i Fordybningen, hvor de endnu ikke vare fuldstændig op- løste af Spiritussen. A'ed Presning traadte de ud paa Feltet og viste da tydeligt deres sande Natur. Derimod fremtræder allerede ved et svagt Tryk meget tydelig to klare Partier i Huden, hver bestaa- 30 ende af en enkelt, ugrenet, i Spidsen noget tykkere og blindt endende Fig. 11 a. Kanal. Disse Kanaler ligge tæt under Huden og have en langt stærkere Lysbrydning end den indfattede Plet ; de udgaa fra Øieplettens forreste Sidedel og strække sig svagt buede, og under en jævn Tiltagen i Tykkelse heniniod Roden af Forkroppens foiTeste Vedhæng, men ende blindt et Stykke foran disse, uden at hæfte sig til eller staa i For- bindelse med noget andet Organ. De vedblive at være tydelige hvor stærkt et Pres man ogsaa anvender, hvorimod Chitinind- fatningen ved denne Fremgangsmaade bliver svagere, og man seer da, at Kanalernes nederste, tyndere I^nde løber ind under Chitin- rammen og, saavidt jeg kan skjønne, aabner sig i Øieplettens fordybede Parti. Kanalerne synes at indeholde et klarere Stof, der ved Trykket deler sig paa tvers, og derved frembyder en svag og uregel- Fig 12. niæssig Tverrjnkning. Den purpurfarvede Pigmentplet ligger skraat i For- kroppens Masse , saaledes at den foroven sees i Centrum af denne under Chitinrammen, forneden derimod mellem de forreste Vedhængs Rod tæt foran Mundaabningen. Paa enkelte smaa, og derfor mere gjennemsigtige Exemplarer, saaes den som en Ring med et noget lysere Felt i Midten. Ved Udtagelsen af Hovedet viste den sig som en granuløs Masse af en intensiv Purpurfarve, da dens Farvestyrke noget dæmpes ved at skinne igjennera Hudbedækningen. Om man nu i det beskrevne Organ skal se et virkeligt Øie, eller rettere et for Lysindtryk modtageligt Sandseorgan, hvorfor baade dets centrale Stilling og Pigraentpletteu synes at tale, eller om man. af Hensyn til Dyrets Liv i næsten fuldstændig Mørke og paa Grund af de af- vigende Bygniugsforhold, skal tyde det som en persisterende Levning fra Larvelivet, vover jeg ikke at afgjøre efter det Materiale, jeg har havt til Undersøgelsen. Alle de finere Forhold ere blevne stærkt forstyrrede ved Spiritussens Indvirkning, og navnlig er Pigmentpletten, hvis nærmere Forhold til Øiepletten først maatte komme i Betragtning, aldeles forsvunden. Der er kun bleven tilbage, hvad der ikke kunde ol ødelægges, Chitinindfatningen og de eieudoramelige Kanaler i Over- huden. ^) Hannens Hudskelet er næsten gjeunemsigtigt , men viser en langt fastere og seigere Struktur end Hunnens, idet det indeholder langt mere Chitin. Paa enkelte Punkter. Krogbenene og Bagkroppens to Torne, uaaer denne Chitinudvikliug eu saadan Styrke, at de nævnte Dele springe som Glas, selv ved et ubetydeligt Tryk f. Ex. af et Dækglas. Hunnens eiendomraelige forgrenede Fedtlegeme tindes ikke hos Hannen ; derimod ere Musklerne stærkere udviklede og skiune tydeligt gjennem Hudskelettet. De have en gulig Farve og vise en særdeles tydelig Tverstribnins. Af de mest i Oiue faldende Muskel- partier, skal jeg navnlig fremhæve Krogbenenes, der forneden hæfte sig til Krogens øverste, stærkt udvidede Rand. og ved deres Masse give Forkroppens midterste Parti dens betydelige Hoide fremfor de tilgrændseude Dele. Foroven fæste de sig til Forkroppens overste centrale Del. saaledes at de stærkere Slutterauskler ligge hver paa sin Side af Forkroppens Midtlinie, rykkede tættere sammen og kun adskilte af en seneagtig Længdeliste, hvorimod de svage Aabnemuskler ere stillede i en Halvbue noget Ijernede fra hiue. Paa Halen tindes for hvert Segment to Par smalle baandformede Muskler, der ligge utl imod Segmenternes Ydersider 02 liave deres Befæstniugspunkter paa Seg- I sine „Bemerknngen iiber die Phy 1 lopod en*' bar Grubebe- skrevet og afbildet ei Organ paa Hovedet af Limnetis brachyu- rus. der. navnlig saaledes som det tindes i foi-ste Larvestadiuiu, særdeles meget ligner Oiepletten hos Philichihys. Han betragter det som „enkelt Oie-. men heller ikke Ibr ham er det lykkedes at uilpræparere virkelige Lindser. Oiet bestaaer her at" et fastere. Ivsbrydende Legeme, der er indfattet i en Ramme af si)rt Pigment 00 rager lidt frem over denne. Paa mine Exemi)larer er den ilasse, der rimeligvis oprindelig udfylder Rummet mellem den svage Chitiniudfatning. forsvunden; men ogsaa paa udviklede Ex- emplarer af Limnetis og Apus taber dette Larveoie sin Betyd- nmo- som Synsorgan, og paa de ældste Exemplarer af Philiclithyen saaes ogsaa den purpurfarvede Pigmentplet langt utydeligere end paa de yngre Individer. Schoedler har tydet et lignende Organ hos Acanthocercus og Cladocererne som Horeorgan. Se Wiegmanns Archiv f Nat arg. 1853 p. 85-86 og Tab. V 32 menternes For- og Bagrande; sidste Segment mangler naturligvis disse Muskelpartier. , Tarmen iagttoges paa de friske Individer som en meget tynd, ligeløbende og klar Streng, der begyndte paa den bageste Del af Forkroppens Underside og uden at frembyde hogensom- helst Indsnøring, fortsatte sig lige til Spidsen af sidste Segment, hvor den aabner sig mellem Halens Endevedhæng. Den viste meget svage Sammentrækninger, der dog ikke vare saa regelmæssige som hos Hunnen, men af og til stoppede, hvorved der da dannedes større Rum, som ofte frembød en skuffende Lighed med naturlige Ind- snøringer og Udvidninger. Dens Farve var altid fuldkommen lys og klar, og jeg har aldrig seet noget Indhold i den. Øie pi etten hos Hannen er ikke fremtrædende ved nogen sær- egen Chitinisering i Hudskelettet, saaledes som hos Hunnen , og den er paa Grund af Individernes riiige Størrelse meget vanskelig at oj) fatte med den ønskelige Bestemthed. Fuldkommen tydelig fremtraadte hos alle Individer den røde Pigmentplet, der her havde en meget ringere Størrelse, og saavel fra oven som fra neden saaes mellem de forreste Antenners Rod. Paa Oversiden af Forkropi)en. noget bagved Pigmentpletten og lige foran Krogbensmusklernes inderste og forreste Parti, forekom der mig paa de to levende Individer at være et svagt ophøiet Punkt , hvor jeg med Coddingtonlindseu mente at kunne se to smaa kugleformede Lindser. Ved senere mikroskopisii at undersøge dette Parti paa Spiritusexem])larer. har jeg næsten bestandig seet de to samme kugle- formede og lysbrydende Legemer; men jeg tør ikke bestemt udgive dem for Øine, da et Par strengformede Muskler fra de forreste An- tenner netop fæste sig paa samme Sted og det kunde være muligt, at det var disses Seneender, der gave den sta'rkere Lysbrydning, ligesom det svagt ophøiede Parti kunde tydes som deres InsertionsjMuikt. Den røde Pigmentplet, der atter her maatte give den ledende Traad, er fuldstændig absorberet af Opbevavingsvædsken ligesom hos Hunnerne. 33 Saminenlignende Betragtninger over Hunnen og Hannen. Som man af den fovudgaaende Beskrivelse og af Figurerne vil se . hersker der mellem de to Kjøn en saa stor Forskjellighed i Form og i de enkelte Organers Bygning, at man neppe vilde falde paa at henføre den lille, lethevægelige, med Svømmehale, Klamre- fodder og Svømmeben udrustede Han til den kolossale, alle disse Organer manglende Hun, hvis man ikke, foruden altid at have fundet dem sammen i Gruberne, flere Gange endogsaa havde trutfet den fæstet til Hunnens Kjønsaabninger, og hvis ikke talrige Analogier', hentede fra de snyltende Kopepoders lavere Afdelinger, fuldstændig talte derfor. Sammenligner man imidlertid Kjønnene af Philichthys Xiphiae med de Former af snyltende Kopepoder, hvor der tinder en lignende Disharmoni Sted, da vil man snart se, at der for Philichthyens Vedkommende findes to mærkelige Afvigelser fra hine, bestaaende deri. at Hunnen, trods sin Omdannelse og trods sin Ubevægelighed , hav beholdt en meget fuldstændig Sondring af Segmenterne, og at Hannen, i Forbindelse med en endnu stærkere udtalt Segmentdannelse , er i Besiddelse af en Bevægelighed og Svømmeevne, der kun tilsteder den en løs Til- klamring til Hunnen og giver den langt mere Lighed med en tVit- svømmende, oceanisk Kopepode. end med don mandlige Form til en i snævre Huler indelukket Parasit. Denne Deling i Segmenter opfordrer imidlertid til at underkaste begge Kjønnene en gjennemgaaende Sammenligning, for, navnlig ved Hjælp af de yngste Hunner, at se, om det er muligt at reducere Hunnens enkelte, omdannede Afsnit til de tilsvarende Segmenter hos Hannen, der her, som overalt hos de snyltende Kopepoder, maa an- tages at have lidt mindre ved den saakaldte tilbageskridende Meta- morphose og at staa nærmere ved den typiske Kopepodeform. Til denne Sammenligning, der maaske ogsaa knnde bidrage til en sikkrere Opfattelse af de virkelige Segmenter hos Hunnen , som især paa Bagkroppens forreste Parti ere meget udvidskede, har 3 34 jeg navnlig benyttet de alleryngste Individer; men jeg niaa alle- rede her bemærke, at disse alle vare i Besiddelse af deres omdannede Form, saa at de kun ved deres noget skari^ere Indsnøringer og ringere Størrelse lettede Oversigten. Da jeg ikke har havt nogen Overgangs- form til min Disposition , bliver naturligvis den følgende Tydning kun at betragte som en provisorisk, der maa afvente sin Forkastelse eller Bekræftelse af Udviklingshistorien , naar denne engang bliver bekjendt. Forkroppen bestaaer hos Hunnen af tre Afsnit, der ere be- vægelige mod hverandre, og hvis enkelte Begrændsningslinier kunne forfølges saavel paa Ryg- som paa Bugsiden ; de maa altsaa regnes for tre virkelige Segmenter. Forkroppen hos Hannen er derimod oventil aldeles sammensmeltet til et skjoldformet Cephalothorax, hvor man paa Undersiden vel træffer en Sondring i tre Partier, af hvilke imidlertid kun det bageste viser Spor af en med Mellempartiet sammen- voxen Segmentrand og bærer et Par smaa, meget rudimentære, men selvstændige Lemmer. Saavel disse, som Krogfødderne og Antennerne ere forsvundne hos Hunnen, og kun i første Segments smaa, blære- formig-opsvulmede Vedhæng kunde man maaske se Spor af Hannens forreste Antenner, da de have samme Stilling og Udgangspunkt som disse. Ved Betragtningen af Bagkroppen er det navnlig dennes forreste Del, der lægger Vanskeligheder i Veien, naar man forsøger at tyde de Segmenter, hvoraf den er sammensat; thi Indsnoringerne fortsætte sig ikke her paa Bugsiden, de ere tillige ulige dybe og variere noget hos de forskjellige Individer. De enkelte Afsnit (hos de mest udprægede Individer tindes 5) tør jeg ikke alle tillægge Værdi som Segmenter ; saavidt jeg har opfattet Forholdet, tilkonniier denne Be- nævnelse kun det andet og det tjerde. De smaa mellemliggende Opsvulmningei', som i enkelte Tilfælde mangle, navnlig det første, maa rimeligvis tydes som de opsvulmede og omdannede Bindehude mellem de to oprindelige og større Segmenter , ' der da ville komme til at svare til Hannens to fodbærende Bagkropssegmenter. Jeg troer saameget mere, at denne Betragtuingsmaade, hvortil Prof. Steenstrnp 35 ogsaa or kommen, liolder Stik, som jeg paa det mindste, G"'"' lange Individ, finder, at hele dette Parti kun bestaaer af et eneste, næsten cirkelrundt Felt, der i Midten bærer en temmelig dyb Fure, som deler det i to, omtrent lige store Partier. Hos Hannen følger Genitalringen iimiddelbart efter de to fod- bærende Bagkropsled. Hos Hunnen ligger derimod imellem det bredere Parti og Genitalringen, der angiver Halens Begyndelse, endnu fire skarpt sondrede Segmenter, hvoraf dog det sidste med Alderen op- tages i Genitalringen; hos de yngre Exemplarer sees det dog endnu tydeligt, navnlig fra Bugsiden. Til disse fire Segmenter viser Hannen intet Spor, og der bliver derved en betydelig Differens i det sandede Antal af Hunnens og Hannens Segmenter. Maaske kan dette Mis- forhold forklares saaledes, at Hannen i Larvelivet besidder disse Segmenter, om end maaske i rudimentær Tilstand, og at de da ved den senere Udvikling falde bort hos Hannen, hvorimod de hos Hunnen naa en høi Grad af Udvikling og blivende Betydning. Halen viser hos begge Kjøn en skarp Sondring imellem Seg- menterne; Antallet af disse er tillige ens, nemlig otte. Da de ere meget constante i deres Afsætningslinier , selv hos Hunnen, og da de stemme i Antal, kan jeg ikke gaa ind paa den Dichotomi af Leddene, som Prof. Steenstrup antyder i sit forste Arbeide. hvorefter ethvert Segment skulde bestaa af et vedhængsløst og et vedhæng- bærende Afsnit. Jeg troer at man, gaaende ud fra Hannen, maa betragte de enkelte Afsnit i Hunnens Hale, som virkelige og selv- stændige Segmenter. Som Resultat af denne Betragtningsmaade faaes altsaa følgende Oversigtsformet over Leddelingen hos de to Kjøn. Hun. Han. Segmenterne sammensmeltede ; Forkrop. { Segmenterne .5, adskille. { sidste Segments Forrand tijde- lig paa rndcrsiden. 3^ 36 Hun. Han. Segmenterne 6, de to første i \ Segmenterne 2, adskilte; de Bagk rop. { sammenvoxede med opsvulmede Bindehude ; de 4 sidste adskilte j fire sidste mangle. Hale. } Segmenterne S-, adskilte. I Segmenterne 8, adskilte. Viser der sig saaledes allerede en Anomali, naar man betragter Leddelingen hos Kjønnene, saa stiger denne endnu høiere, naar man gaaer over til at underkaste de forskjelligartede Vedhæng en sammen- lignende Prøvelse. Ved et flygtig Blik paa Hunnen overbeviser man sig snart om, at en Del af de talrige Vedhæng ingenlunde lade sig føre tilbage til Hannens, som blotte Omdannelser, ja at de ikke engang kunne reduceres til de hos den typiske Kopepodeform forekommende Vedhæng, men niaa betragtes som særegne, i Kjønslivets Tjeneste staaende, Hududviklinger, analoge de Hududkrængninger, som man træffer hos mange lavere, snyltende Krustaceer, navnlig af Chondracanthi- nernes Afdeling, og som bidrage saa meget til at give disse Krebsdyr deres forunderlige Udseende. Imidlertid troer jeg dog, at man uden at støde altformeget an mod de naturlige Forhold, kan føre enkelte af Hunnens Vedhæng tilbage til Hannens, men jeg maa tilstaa, at jeg herved alene har ladet mig lede af et vist Skjøn, og at ogsaa her Udviklingshistorien alene vil kunne afgive det tilforladelige Holde- punkt. Jeg har allerede gjort opmærksom paa, at man efter Stillingen og Insertionen maaske turde betragte Hunnens forreste Vedhæng som svarende til Hannens forreste Antenner, og et lignende Forhold troer jeg, at man tør gjøre gjældende med Hensyn til de to første Par Bugvedhæng, der, trods deres btærke Omdannelse, maaske dog svare til de to Par Børstefødder paa Hannens to Bagkropsled. I dette Tilfælde vilde det lavere liggende Parti af Bagkroppens ud- videde Del være udviklet af Børsteføddernes Basaldele. Hvad der- imod de tre følgende Par Bugvedhæng angaa, kan Tvivlen være større; thi der findes ingen tilsvarende, selv ikke nok saa rudimentære Elementer hos Hannen, og dog synes de paa Grund af deres Udgangs- punkter og parvise Stilling meget vel at kunne tydes som omdannede Halelemmer, hvis Forekomst i Larveperioden i det Mindste ikke hører til Umulighederne. Med Hensyn til Hunnens tretligede Ende- vedhæng paa Halens sidste Led, da troor jeg ogsaa, at det niaaske turde betragtes som analogt med Hannens appendices caudales. Alle de øvrige Sidevedhæng, saavel de parrede som det uparrede, maa utvivlsomt betragtes som rene Hududviklinger, der ikke have Noget med Lemmer at gjøi-e. og hvis Betydning, med Uudtagelse af Hovedets krydsformige Vedhæng, er i Forening med Bugvedhæugeue at danne det Gitterværk eller Stænge, hvori Æggesækkene under Forplantningstiden optages. Gruberne og: Parasitens StilUng^ i disse. Som jeg alt har omtalt, vare i det tørste Tilfælde, hvor Prof. Steenstrup blev gjort opmærksom paa denne Snylters Forekomst, Individerne udtagne eller udfaldne af Gruberne. Om den i Drogden fangne Sværdfisk gives den Oplysning, at der over det høire Øie i Pandebeuet fandtes en lille Aabning, der førte ind til et af de nu vel bekjendte Leier, hvori der fandtes en Philichthys. Maa det saa- ledes end antages bekjendt. at disse Gruber i Knoklerne ere Gjemme- steder eller Boliger for et Snyltedyr, saa staaer der dog meget til- bage at oplyse om deres Beliggenhed, Form, Størrelse og Relation til Hovedets forskjellige Ben; om Dyrenes Stilling i Hulerne. Han- nernes Forhold til Hunnerne, kort en Mængde mere eller mindre vigtige Spørgsmaal, der naturlig hidtil ikke have fundet deres Be- svarelse paa Grund af Sværdtiskens sjeldne Forekomst i vore Far- vande. 38 Inden jeg gaaer over til alle disse Detailler, hvorpaa jeg under hele Undersøgelsen havde min Opmærksomhed rettet, og som jeg allerede ved selve Dissectionen optegnede, maa det alle- rede her være mig tilladt at gjøre opmærksom paa et Forhold, som jeg først opdagede i Neapel, men senere flere Gange iagttog i Messina. Det er nemlig det, at denne Parasit ingenlunde udelukkende er bunden til Knoklerne i Hovedet, uagtet den ganske vist hyppigst forekommer i disse ; men at den ogsaa danner sine Leier i Muskel- massen og det subcutane Bindevæv paa Hovedet, dog kun paa saa- dannc Partier, der gjennembores af Hovedets Slimkanalssystem. Gruberne have altid deres første Oprindelse fra et eller andet Punkt i Slimkanalssystemet, men det afhænger af vedkommende Kanals Be- liggenhed, om der skal dannes en Bengrube, eller en blot og bar grubeformig Udvidelse af Slimrøret. Løber nemlig dette umiddelbart paa Knoklens Overflade, eller gjennemborer det endog Benets Masse i dettes øverste Lag, som f. Ex. paa Os frontale, da dannes Gruben i den paa dette Parti stærkt svampede Benmasse, og den bliver en Bengrube, idet det subcutane Bindevæv, der paa Os frontale er saa stærkt tilbagetrængt, at Huden næsten er udspændt paa selve Ben- massen , da kun tager meget ringe Del i Hulens Dannelse. Hviler derimod den Slimkanal, som Parasiten har valgt til sit Opholdsted, paa en underliggende Muskel- eller Bindevævsmasse , da vil det bero paa hele denne Masses Tykkelse, om den kommer til at efter- lade en Grube i Knoklerne eller ikke. Elr den underliggende Masse kun en 5 — 6™™ tyk, da vil Gruben væsenlig dannes af denne, og dens Beboer vil kun efterlade et let, fladt Indtryk i Benet; er den derimod tykkere, da dannes hele Gruben alene i Muskel- eller Bindevævsmassen ved en grubeformet, men uregelmæssig Udvidelse at Slimkanalen, og man kan saaledes godt tænke sig Kranier, der for Undersøgeren ikke frembyde Spor af Bengruber, og som dog have huset Parasiten. Væsenlig seet er der saaledes ikke stor Forsl^jel mellem Ben- gruberne og de grubeformige Udvidninger af Slimrørskanalerne i Bindevævsmassen, ligesom de ere forbundne ved umærkelige Over- 39 gauge. Naar jeg derfor i den følgende Beskrivelse sondrer disse fra hverandre, da skeer dette ikke, fordi jeg derved vil antyde en for- skjellig Oprindelse eller Dannelsesniaade, men alene fordi de i disse to Slags Gruber indeholdte Dyr afvige fra hverandre i Stilling og Udvikling. 1. Leier, som have efterladt et blivende Indtryk i B e n m a s s e n (B e n g r u b e r). Allerede ved Fiskens Opiialing af Vandet erkjeuder man let, om den er behæftet med Parasiten eller ikke, idet Gruberne allerede give sig tilkjende udvendig paa Hovedet derved, at Huden er blaalig anløben og danner en mere eller mindre skarp begrændset, oval eller aflang Plet, hvis blaalige Tone skarpt contrasterer med den normale Huds sortegraa Farve. Trykker man paa disse svgeligt misdannede Partier af Huden, udtræder en vandklar Slim i rigelig Mængde af eien- dommelige, sygeligt forstørrede Udføringsporer for Slimkanalerne. Jo længere Fisken har ligget paa Tand, desto stærkere fremtræde disse Abnormiteter i Huden. Den blaalige Farve gaaer lidt efter lidt over til Graat, og der udtræder ved Tryk ingen Slim, men den over Gruberne udspæ^ndte Hud sænker sig betydeligt ved Indtøriingen, undertiden saa stærkt, at den beskadiger det underliggende Individ, og samtidig dermed vise de eiendommeligt forstørrede Slimrørsporer sig særdeles tydelige. Naar man først engang har taget Kjending paa disse Sænkninger i Huden, vil man paa Fisketorvet selv ved en løselig Betragtning kunne se , hvormange Parasiter Fisken huser i Hovedets Ben. Bengruberne, hvis Længdeaxe altid er parallel med, eller kun lidet af\ igende fra Hovedets, dannes af Knoklens Masse, af et tyndere Lag subeutant Bindevæv og af Huden, der med sit øverste P^pider- mislag lukker Gruben og saaledes udgjør dens Loft. Hulens (iulv dannes af Benmasse, Væggene fortrinsvis af Benmasse (navnlig paa Os frontale) og et tyndere eller tykkere Lag af Bindcvu'v. Dette sidste kan ])aa visse Partier, navnlig paa det bageste Pandeben, paa 40 Mastoideum, paa Præoperculum , og Underkjæbens Suspensorium til- tage saa meget i Tykkelse, at Gruben eller Leiet maa siges at være saa væsenlig udhulet deri, at Knokkelmassen, der endnu vedbliver at danne Gulvet, kun har modtaget et let, næsten forsvindende Indtryk. Disse sidste Gruber vise saaledes en naturlig Overgang til de Leier, der alene begræudses af Bindevæv, Fedt eller Muskelmasse. Gruberne ere imidlertid ingenlunde aldeles afspærrede fra Yder- verdenen; de staa i Samkvem med denne paa to Maader, dels ved Porer i Hulens Loft, dels ved Slimrørskanaler, der gjennembore Benmassens Overflade og munde ud i den øverste Del af Grubernes Benvægge. Ved de første sættes altsaa Hulerne i umiddelbar For- bindelse med det Medium, hvori Fisken lever, ved de andre dannes der Forbindelsesgange mellem de enkelte' Gruber , Forhold , der ikke ere uden Betydning for Æggenes Udtræden og Hannernes Van- dringer. Det Hudlag, der danner Grubens Loft, bestaaer alene af Epidermis, og de under Overhuden indleirede Bindevævstraade ere paa dette Sted, hvor Parasitens Ryg umiddelbart berører dem, foi'- s vundne. Loftet er derfor papirtyndt, halv gjennernsigtigt, og naar det holdes op imod Lyset, viser det sig paa forskjellig Maade gjen- nemboret af en Mængde mere eller mindre sygeligt udviklede Slim- kanalsporer, der, naar de ere tilstede i Mængde, give det et chagrin- agtigt Udseende paa Yderfladen. Disse Porer frembyde betydelig Forskjel i Antal, Størrelse og Stilling. Snart er der mange, 40 — 50, navnlig ved de store Gruber, og de ere da spredte over hele Hudens Overflade; snart er Antallet ringere, 8 — 9, og de ere da hyppigt stillede i en mere eller mindre regelmæssig Roset, saaledes at en større danner et Centrum, som de andre omgive. Det hyppigst forekommende Forhold er imidlertid, at der ved et af Loftets Endepunkter, navnlig det nederste, viser sig en mere regelmæssig, større Aabning, med et Par mindre uregel- mæ.ssigt stillede ved Siden. Disse Porers Lysvidde varierer fra \""^ — i"™. I et enkelt Tilfælde dannede den nedre Pore en ganske il betydelig, skraat-tveiiiggende , aflang-oval Aabning af 4™'" Længde og 2^^ Bredde. De Porer, der findes i Grubernes Benvægge, ere omtrent 1^"'" i Gjennemsnit. De angive den naturlige Vidde af Benniassens Slim- kanaler, inden disse paa enkelte Steder ere blevne unaturligt udvidede ved Trykket af den indleirede Parasit. Man finder derfor altid to saadanne Porer beliggende liver i sin Ende af Gruben; undertiden forekommer en tredie mindre paa en af Siderne, hyppigst henimod en af Grubens Poler. Hulen har da dannet sig paa et Sted, hvor en Bikanal anastomoserede med Hovedkanalen. Grubernes Form er i Reglen atlang-oval, saaledes at Længden forholder sig til Bredden som 2 til 1. Endepolerne ere bredt af- rundede, sjeldnere spidst udløbende ; kun i et enkelt Tilfælde fandt jeg en Grube af en udpræget Nyre- eller Bønneform. Grubernes Rande skjøde sig i mange Tilfælde skarpt fliseformigt frem, saaledes som man saa hyppigt ser paa Fiskeknokler, og Huden var da saa inderlig tilvoxen til Grubernes fremskydende Rand. at den neppe lod sig løsne. Forsøgte man at fiaa den af. blev Huddækket over Gruberne sid- dende urørt. I et enkelt Tilfælde skjød Benmassen midtveis sig som en smal Bro tvers hen over Gruben ' ) ; men i de Heste vare Grubernes Rande \e\ skarpe, men ikke fremragende. De enkelte Grubers relative Størrelse og Dybde vexler overordenlig meget, idet den største, som jeg har maalt, viste en Længde af 30 """ med en Dybde i Benmassen af G™™; den mindste derimod en Længde af e"""" med kun 1™"" Dybde. Medens det angivne Forhold mellem Længde og Bredde holder sig temmelig constant, gjælder dette ikke om Dybden af det Indtryk, som Dyret etterlader i Benmassen; thi Indtrykket i Benet er ikke noget ubetinget Maal for Hulens Høide, da denne i mange Tilfælde suppleres af det under Huden liggende ') Ntiar Pi'of. .Steenstriip i sil sidste Arbeide beiiuerlier, „al dei' ovn- det hoire Oie i Pandebenet fandtes en lille Aabning. so ni førte ind t i 1 et Leie", da maa delte være et usæil vanligt Furliold. Alle de af mig undersugte Gruber laa blottede i ogelso maatte snart 49 det Spørgsniaal stille sig for Iagttageren : Lever da denne Parasit lige saa længe som dens Yært , døer den ikke af og til ud for at overlade sine Boliger til nye og yngre Individer? Jeg skal nu med- dele de derom vundne Erfaringer. Allerede i Neapel blev jeg overrasket ved paa høire Side af et Hoved (Nr. 3) at træffe en Grube, tilsyneladende dannet som de andre, men uden Spor til nogen Beboer. Dette Leie var vel lille, men det havde den samme uflang-ovale Form, som de andre, og dets to Poler gjennemboredes af den normale Slimkaual. Det laa paa det hyppigst grubebærende Sted , nemlig over Øiet, og paa det tilsvarende Sted paa venstre Side af Hovedet fandtes en st(trre og beboet Grube, der indeholdt begge Kjøn. Imidlertid troer jeg dog ikke , at denne Grube nogensinde har været beboet. Den havde langt mere Karakteren af en normal Udvidning af Slimkanalen, og da jeg ogsaa paa andre Hoveder har fundet Slimkanalen i Ben- massen noget (skjøndt aldrig saa stierkt) udvidet paa dette Sted, tør man maaske antage, at Parasiten netop derfor vælger dette Punkt til det mest stadige Anlæg af sine IjC'iqv. Det første Hoved, som jeg aabnede i Messina , viste derimod et langt tydeligere Foihold. Det indeholdt ikke mindre end syv Gruber, der alle vare synlige ud- vendig fra, og af disse var en uden Beboer. Denne Grube laa i)aa høire Side af Hovedet, noget foran Midtpunktet af Orbitas øvre Rand. Den havde en fuldtudviklet Grubes hele Normalstørrelse, nemlig L. 17, B. 5, D. 5h^"^ ■, men desuagtet manglede den en Beboer. Paa Bunden laa et formløst, halvgjennemsigtigt, ravgult Legeme, omspundet af nogle graalige Traade, der paa enkelte Par- tier dannede et helt Overtræk. Ved forsigtigt at opløse denne Masse i varmt Vand og dernæst underkaste Indholdet en nøiagtig Under- søgelse, var jeg saa heldig deri at tinde et Par Krogfodder og to Segmenter af Form, Structur og Fasthed som Hannens. Der var altsaa her ingen Tvivl om, at denne Grube virkelig havde været be- boet, men at dens Besidder ved tilfældige Aarsager var bortdøet, og at Hannen i dette Tilfælde havde delt Hunnens Skjæbue. Af den 4 50 sidste var der, paa Grund af dens bløde Textur og dens fuldkomne Mangel paa faste Chiiindele, intet Spor at opdage. De fem næste Hoveder, som jeg sammesteds undersøgte, viste ikke dette Forhold, og først ]iaa det sidste traadte dot atter frem , men ikke saa tydeligt, som paa det første. Her fandtes en lille Grube (L. 10, B. 3, D. 1), som indeholdt et uformeligt, sammenskrumpet, brunligt Legeme, der var ledsaget af en Han, om hvilken jeg antog, at den efter Fiskens Død var indvandret fra en Nabogrube. Dette brunlige Legeme svai'ede i alle væsenlige Forhold saa meget til det tidligei'e omtalte Indhold i den forrige uddøde Grube, at jeg ikke tager i Betænkning ligeledes at betragte det som Resterne af en bort- døet Hun, uagtet jeg ved den ovenomtalte Behandling ikke var saa heldig her at træife saadanne organisk formede Bestandele, at jeg kunde henføre disse til Hannen. Denne har da ved Hunnens Død rimeligvis opsøgt sig en anden Plads. p]ndelig maa jeg endnu omtale en tredie, ligeledes tom Grube, der i saa mange Henseender frenibod anomale Forhold, at jeg er uenig med mig selv, om det er en Grube, der virkelig er dannet af Parasiten og altsaa har været beboet, eller om det er en, der er op- staaet blot ved Sygelighed i Knoklerne. Udvendig set, frembød dette Leie alle Karakterer jiaa en nor- mal underliggende Grube. Det laa paa venstre Side af Hovedet, over Øiet, J2™"' fiernet fra Midtpunktet af Urbitas øverste Rand, og svarede i Form og Beliggenhed aldeles til en anden beboet Grube jiaa høire Side af det samme Hoved. Huddækket over Gruben var noget indsunket, og fandtes ved Aftagelsen meget st;erkt tilvoxet til Grubens Rande; det havde to betydeligt udviklede Slimkanalsporer i sin øvre Del, resi)ektive af 1 og i™"^ i Diameter; de laa tæt sammen, kun adskilte ved en smal Hudbro. Uagtet disse ydre, gunstige Kriterier, var Gruben fuldkommen tom. Den maalte noget under Middelstørrelse (L. 9, B. 2.\, D. 1,]"""), og hele dens Benmasse var sort anløben og manglede Slimhinde; ogsaa Bunden viste et ano- malt Forhold, idet den istedetfor at være jævn og glat, var forsynet med regelnuessige , bølgeformede, tverløbcnde Furer. Om denne 51 Grube nogensinde har været beboet, hvorpaa de forstørrede Slini- kanalsporer niaaske kunde tyde, eller om det Hele niaa tilskrives en sygelig Udvikling i Benmassen , hvorfor den sorte Farve og den eiendonimelige Struktur synes at tale, vover jeg ikke at afgjøre. Sammenholder man de ovenfor skildrede Fakta , ville Resul- taterne ikke være vanskelige at drage. Af 45 Bengruber, som i Alt fandtes paa 1 5 Hoveder af temmelig gamle, vistnok alle udvoxne Sværdfisk, vare samtlige Leier, paa fire nær, forsynede med Beboere af omtrentlig ensartet Størrelse. Alle disse Individer havde op- naaet deres omdannede Form, og alle vare eller havde været for- synede med Æg. Af de fire ubeboede Leier, syntes et at være en naturlig Iidvidning af Slimkanalen, et andet at hidrøre fra en sygelig Misdannelse ; kun i to fandtes saadaune Rester, at man med Vished maa antage, at de tidligere have va:^ret beboede. Det synes derfor rimeligt, at Parasiten har en lang Livsperiode, der maaske falder sammen med Fiskens, og da alle Parasiterne, paa en enkelt nær, op- fyldte dei'es Leier, som Kjernen en Nød, er der ikke stor Rime- lighed for at antage, at Beboerne efterhaanden dø bort for at give Plads for nye, udvendig fra indtrængende Gja'ster. Naar endelig en af Parasiterne dø, føres vel ved den fremskridende Opløsning den største Del af Legemet ud af Gruben gjennem Slimkanalerne . saa- ledes som det f. Ex. stadig skeer med Exkrementerne ; men der vil i Regelen altid blive et fast Residuum tilbage , som vil leirc sig paa Hulens Bund, og saaledes være til væsenlig Hinder for de muligt ind- traMigende nye Parasiters normale Udvikling. Hidtil har jeg kun omtalt Gruberne som beboede af et enkelt Par, og man kunde deraf fristes til at opstille det som Regel, at Gruberne altid ere eller have været beboede af kun een Hun med sin tilsvarende Han; men, skjøndt Regel, er dette dog ikke uden Undtagelse, og i Messina var jeg saa heldig paa det sidste Hoved, som jeg undersøgte, at træffe et derfra afvigende Forhold. Her fandtes nemlig til Venstre, n™™ bagved Pandegruben, endnu en anden, der udvendig seet ikke frembød noget anomalt Forhold. Da jeg aftog Huddækket, blev jeg strax overrasket ved at tra-ffo et 4* 52 saa talrigt Complex af Appendices, at jeg i Begyndelsen troede at have fundet et aldeles misdannet og monstrøst Individ. Der viste sig imidlertid ved Udtagelsen af Gruben to fuldkommen udvoxne, æg- bærende Hunner, som ikke pna noget Punkt vare tilvoxne til hver- andre. De laa i Gruben Bug imod Btig, omfavnende hverandres Le- geme og Æggesække med Vedhængene og leirede saaledes, at den ene havde Ryggen vendt imod Grubens Bund, den anden imod Loftet, dog begge i en, lidt efter Længdeaxen, dreiet Stilling. Ved Udtagelsen fandtes det underste Lidivid levende og ledsaget af en, ligeledes levende, Han, hvorimod det øverste var dødt og manglede Hannen. Da man, som jeg alt har omtalt, undertiden finder Gruber, der forløbe parallele, og kun ved en meget tynd Benvæg ere adskilte fra hverandre, ligger den Anskuelse nær, at betragte denne Grube som oprindeligt opstaaet af to saadanne Leier, der senere ere smeltede sammen. Denne Betragtning, der udjævner det tilsyneladende Uregelmæssige i Forholdet, synes ogsaa at have en Del for sig, og jeg skal imod den kun anføre, at denne Tvillinggrube ikke viste Tegn til nogen tidligere Sammensmæltning. Dens Bund var sta^rkt concav og uden Spor af nogen tidligere Mellem væg, og Gruben afveg fra de andre Leier kun ved en meget betydelig Dybde nemlig 7™"!^ medens Længden IS'"™, og Bredden 6™'° ikke oversteg mange af de Gruber, hvori der kun forefandtes enkelte In- divider. At man overhovedet maa betragte en saadan Forekommen af Tvillinger i en enkelt Grube som en tilfældig Anomali, fremgik ved en nølere Mønstring af de to forefundne Hunner; thi disse viste begge stærke Spor af Misdannelse, der dels bestod i Mangel paa Symmetri, dels i en abnorm Udvikling eller Forsvinden af enkelte af Vedhængene. Det ene, mindst afvigende Individ, var fuldkomment skjævt, idet hele Halepartiet var dreiet stærkt til Venstre^) og bar normalt ud- viklede Vedhæng, hvorimod Vedhængene paa høire Side vare kortere og unaturligt pressede ind imod Kroppen. Paa det andet Individ *) Exeniplarerne stillede som paa Fig. 1. 53 var Skjævheden ikke saa stærkt udtalt, Monstrøsiteten viste sig her navnlig i Vedhængene. Af Forkroppens krydsformede Vedhæng manglede saaledes den første Gren til Høire, og paa samme Side var Bagkroppens første Par Sidevedhæng kun kommet til en meget mangelfuld L\hikling, idet det viste sig som en opadbøiet, svag vorte- formet Knop. De øverste Grene af Bagkroppens tvedelte Vedhæng vare ligeledes kun svagt udviklede og indsnørede i Spidsen, ligesom Halens femte Led var sygeligt misdannet og af uregelmæssig Form. Endelig var Halens første Buggren til Høire stærkt indkneben noget under Midten og ved Roden forsynet med en lille rudimentær Tap eller Vorte. Trods disse Uregelmæssigheder, vare begge Individer af en ret antagelig Størrelse, 11 og IS'""', og begge vare forsynede med vel udviklede Æggesække. Skjøudt man skulde synes, at denne Parasits bløde Hudbedæk- ning og dens Mangel paa virkelig indleddede og chitiniserede Lemmer maatte gjøre den let modtagelig for Misdannelser eller monstrøse Hududviklinger, har jeg dog, uaar jeg fraregner de to ovenfor om- talte Individer, truftet meget faa, der afvege fra den normale Form. Et, forresten normalt Exemplar, havde det uparrede Vedhæugs grif- felformede Forlængelse kløvet skjævt i to Grene, og paa et andet, maaske mere sygeligt end monstrøst Individ, vare de forreste Bag- kropsvedhæng paa Rygsiden næsten rudimentære. Dette Exemplar fandtes tillige ligesom overspundet med et graaligt Overtræk, der navnlig beklædte Dyrets Sidedele og Æggesækkene, hvor det end- ogsaa var trængt ned mellem de enkelte Æg, der ligeledes havde et sygeligt og til Udvikling uskikket Udseende. Ogsaa et andet Exem- plar viste sig angreben af en Sygelighed, der yttrede sig derved, at de bageste Vedhæng paa den ene Side vare berøvede deres Indhold, og ligesom henvisnede i Spidsen. *) ') Noget lignende har Prof. Steenstrup iagttaget paa sit sidste kvinde- lige Exemplar, Ct". Oversigt o. d. kyl. d. Vidsk. Selsk. Forh. Decemb. 1862 p. 2.30. Leilighedsvis maa det lier være mig tilladt at gjøre 54 2. Leier, som ikke have efterladt noget Indtryk i B e n m a s s e n (S 1 i m k a n a 1 s g r u b e r). I'aa de af mig undersøgte Fisk fremtraadte kun et ringe Antal Parasiter leirede paa denne Maade, og da disse altid vare af en meget ringe Størrelse og tillige viste en mere eller mindre fra de andre afvigende Stilling i Gruben , troer jeg , at man maa betragte Indleiringen i Slimkanalcrne alene som et mindre regelmæssigt For- hold, der udøver ligesom et Tryk paa vedkommende Parasiter, saa at man ikke tinder dem saa fyldigt og kraftigt udviklede som de i Ben- massen iudleirede Individer. Medens Bengruberne let erkj endes ved de ovale Sænkninger i Huden, cre Slimkanalsgiuberne meget vanskelige at opfatte udvendig fra, idet de vise sig som svage, noget rynkede og meget uregel- mæssigt begrændsede Pletter i Overhuden. Loftet er ikke ind- skrænket til det yderste Lag af Overhuden, men betydeligt tykkere, og de sygeligt udvidede Slimkanalsporer, som altid viste sig mere eller mindre stærkt udviklede ved Bengruberue, mangle her; Para- siten staaer altsaa kun i Forbindelse med Yderverdenen ved de indre Slimkanalcr. Ogsaa Lciernes Form er forskjellig. Naar Parasiten hviler paa Benmassen og ved sit bestandige Tryk sænker sig ned i denne, opstaaer der et ovalt Leie, svarende til Dyrets aflang-ovale Form og af et Udseende , som meget heldigt er gjengivet paa den Tavle, der ledsager Pi-ofessor Stenstrups første Afhandling. I Slim- kanalsgruberne. hvor Parasiten har et blødt Underlag, absorberes dette ikke regelmæssigt, men ti-æ'uges til Side, og Slimkanalen danner da en Udvidelse, hvis Formonn-ids bliver forskjelligt for hver enkelt Parasit, og som navnlig adskiller sig fra de foregaaende ved ikke at opniærlisom [laa, at ogsaa dv\ af Professor Stfeiistriip undersøgle, kortei-e og sammentrukne Exeniplar viser en paafaldende Mon- strøsitet. Paa dette Exemplar har nemlig Bagkroppens andet Par Kngvedhæng til Høire dels en noget afvigende Stilling, dels mangler den næstyderste, tingerformede Forlængelse, og de tre til- stedeværende ere i deres Formomrids meget afvigende fra de til- svarende til Venstre. Cf. Oversiyt o. s. v. f. 1861. PI. 11 Fi'ia, at de meget smaa Exemplarer, der tilsyneladende give en saa stærk Differens i Størrelsesrækken, 6 — 36™™, kun ere enkelte, ved et uheldigt Leie forkrøblede Individer, der iøvrigt vare kjønsmodne , og at jeg tog de største Individer (25 — 36°"") paa de største Hoveder. Derna^st synes en saadan stadig Tilgang af Parasiter under hele Livet , at maatte forudsætte en til- svarende Afgang, og paa andre Fisk, der lide af snyltende Krustaceer, træffer man ogsaa talrige Ar, der vidne om tidligere Parasiters Virksomhed. Men hos Sværdtisken søger man forgjæves om slige Minder; vel kan man, som jeg alt har angivet, finde Gruber, hvis Beboere ere bortdøde ; men dels er dette et meget sjeldent Forhold, dels ere de belemrede med et Residuum af det bortdøde Dyr, der gjør det mere end tvivlsomt, om de senere kunne beboes af nye Ind- vandrere. Endelig traf jeg allerede i Neapel (25 Juni) en Hun, hvis Æg vare udvandrede , og imod Slutningen af mit Ophold i Messina var dette næsten altid Tilfældet, men dog fonnaaede jeg ikke, trods den omhyggeligste Undersøgelse, at trætte nogen Larve enten udenfor Hovedet eller i Slimkanalerne. Hvad der imidlertid gjør min Opfattelse mest sandsynlig, og hvad der ogsaa førte mine Tanker i denne Retning, er det eiendom- melige Forhold, at Sværdfiskens og Parasitens Æg paa samme Tid iiaa deres Modenhed og paa samme Tid udføres i Havet. Den 20de 61 Juli dissecerede jeg paa Søen en. nyfanget Hun, der havde gydefærdig Rogn, og Fiskerne meddelte mig, at det nu gik tilbage med Fiskeriet, fordi Sværdfisken allerede var paa Vei til Calabriens Kyster for at lege. Paa min Forespørgsel, om de kunde skaffe mig Sværdtiskeyngel svarede de, at de ikke kjendte de ganske smaa Sværdfisk, men at de unge Sværdfisk (Spadella) om Vinteren, navnlig i December Maaned, gik gjennera Strædet, og at man da fangede mange. Deskulde da, efter deres Udsagn, have en større Rygfinne, længere Underkjæbe og Plader i Huden; Størrelsen skulde være omtrent noget over en halv Alen. Det er paa disse , for mig dengang utilgængelige Individer, at jeg troer, at man vil finde Parasiten i tidligere Stadier. For imidlertid ikke at lade noget Middel uforsøgt til maaske at komme paa Spor efter denne interessante Parasits Udviklingshistorie, traf jeg i Messina de nødvendige Foranstaltninger for at faa en Sending af unge Sværdfiskehoveder hertil , saasnart det var muligt. Denne indtraf ogsaa i Slutningen af April Maaned, men indeholdt desværre kun et saare ringe Materiale, nemlig to Hoveder. Disse hidrøi-te begge ft-a meget unge Sværdfisk og maalte fra Roden af Sværdet til Gjællelaagets bageste Rand respektive 12 og IS'"", Bredden mellem (linene var 4 og 4^*^'" og Hovedernes største Høide 6 og 7*^™. De enkelte Knokler vare endnu ikke ganske ossificerede ; Pandebenene vare det maaske fuldstæudigst , men deres indvendige Rande vai'e endnu aldeles bruskede. Sete udvendig fra, gave disse Hoveder ikke stort Haab om noget Udbytte, og dette bekræftedes desværre ogsaa ved Dissectionen, idet der hverken viste sig Tegn til nogen begyndende Grubedannelse eller Spor af nogen Parasit under Huden. Derimod vare Gja^llerne allerede stærkt besatte med Tristoiner afon betydelig Størrelse. Skjøndt dette Forsøg saaledes afgav et negativt Resultat og foreløbig synes at tale imod den Anskuelse , at Philich- thyen som Larve gaaer ind i de ganske unge Sværdfisk, troer jeg dog ikke, at det kan betragtes som afgjørende modbevisende; men den endelige Afgjørelse maa overlades de Naturforskere , der ere i Stand til at følge Sværdfisken i dens forskjellige Udviklingsstadier. Imod min Betragtningsmaade vil man maaske indvende , at 62 Parasiten i saa Tilfælde vilde være lige saa gammel, som dens Vært og saaledes opnaa en meget høi Alder. At en Parasit som denne , der er saa vel beskyttet mod ydre Indvirkninger, og hvis Næring altid er rigelig tilstede, kan formaa at vegetere i Aarrækker, er ikke saa usandsynligt, og vi kjende de andre beslægtede Krebsdyrs Liv for Lidet til derfra at hente afgjørende, modsatte Beviser. Der- imod er det sikkert, at den samme Proglottide, stadigt afstødende sine Led, kan leve 10 — 15 Aar i Menneskets Tarmkanal. Maaske holder Parasiten heller ikke ud med Fisken i hele dennes Levealder, og maaske kan den høist mærkelige Omstændighed, at denne Parasit i Aarrækker er forbleven uopdaget paa sin i Middelhavet, og fra de ældste Tider saa vel bekjendte Vært , hidrøre derfra , at man til Museerne har anskaffet de ældste og største Exemplarer af Svæi'd- fisken, paa hvis Kranier kun de tomme Gruber stode tilbage som Mærker, man ikke formaaede eller rettere maaske forsmaaede at tyde ' ). ') Som bekj endt har Sværdiisken, navnlig i ældre Tid, været Gjcnstand for en Række af mere eller mindre dybtgaaende anatomiske Under- søgelser. Til. Bartholin. Hannaens, Hartmann. Schel- hammer, Køl pin og Walbanm have leveret Arbeider herom. Jeg har gjennemgaaet disse, fordi det næsten syntes mig umuligt, at man ved et specielt anatomisk Arbeide kunde overse de let- kjendelige Gruber, men kun hos Kølpin har jeg fundet et Par Ord, der niaa henføres til dem. Han siger nemlig i sit andet Arbeide (1771) over Sværdfisken Følgende: nForamina nariuui hifida. Aliud foramen nasali panlo minus utrinque in vertice supra orhitam." At han her har været paa Spor efter Pande- gruberne, kan der næppe være Tvivl om; men da Fiskerne for- søgte at koge Olie af det fangede Exemplar, kom han ikke til at undersøge hvad disse „foramina" havde at betyde. I Cuvier o''s- 12. ore clausi, pone in spatium infundibuliforme trauseunt, Ante annu- lum corneum macula purpurei pigmenti caput meditun versus demissa. • 74 Philichthys Xiphiae. (Mas) Fig 13. ^"'--. Gracilis, elongatus, post sensini attenuatus. Corpus distinctissinic aiinulatnm, annulis liberis, mobilibus, antcnnas pcdesque varia striic- tura forniaque gercutibus. Cei)balothorax st'utiforniis, indivisus. Ab- domeu biaiinulatum, aiinulo primo incrnii, seciindo post spinis duabiis validis arniato. Caiula octo-anmilata, ai»iccm versus gracilescens: ar- ticnlo ultimo appcndicibus caudalibus iustructo. Integuinenta iiitegu- meutis feminæ duriora, subconiea. Os clausum. Anus distinctus. Color, præter maculam parvam purpurei pigmcuti inter antenuas primi paris consiticuam. albescens. Longitudo constanter 4'"". Fig. 22. Cephalolhorax subconvexus. truncato-couicus , longitudiue tres ferme articulos sequentes æquaus, inarginc prioie truncata, posteriore subrecta, lateribus antc subrotuudatis, post subsiuuatis, angulis baseos subproductis, truucatis. Fig 22. a. Anicnnæ primi paris graciles, indistincte sex-articulata\ dimitliani partern cephalotlioracis longitudine fere a-ijuantes, ad margineni fron- talem positæ. F"g 22 h. Antennæ secinuli puris distincte ])i-artioulata\ preusoria^, anteuiiis primi paris vix longiores. Articiilus primus obcouicus; secuudus la- tior et paulo longior, apice duobus ungviculis subcurvatis, gracilibus armatus. Fig. 22. c. Pedes primi puris magni. articulis careutes, ad latera posferiora cephalothoracis protensi, liamuios validissimos præbentes, quibus mas feminæ oriticio genitali affigitur. Fig. 1."). et Pcdes secumli paris minimi, palpiformes, biartioulati. Artieu- 22 d. lus primus secundo duplo longior, bie acuminatus, apice bisetosus; seta interior exteriore duplo longior. Ahdomrn biannulatum, duobus pedum natatorioruni paribus in- struotuin. Annulus abdominalis primus basi cepbalotboracis latitu- dine æqualis, sed triplo brevior, margine priore medio subsinuata, postica subrecta, lateribus rotundatis. Annulus abdominalis secuudus præcedenti paulo angustior scd tertiaparte longior, marginibus rectis, 75 lutcribus subrectis, poiic puulo divciKcntibus in sinuaiii validam, mo- Fi- 16. t. bilem, apicc siirsum curvataui, desiiientibus. Pedcs abdominalcs primi paris breves, natatorii, biremcs. Fig. f?. Itoims exlerior biarticulatus ; articulo primo niinuto, spina brevi Fig. 17. y valida iustructo; articulo secundo primo triplo fere longiore, spinis tribus validis sctisquc natatoriis quatuor ai'mato, Rcmm inlerior iiiarticulatus , exteriore gracilior, sctis qiiinqne Fig. n. i. natatoriis, spinis duabus instructus. Pedes abdoridnalcs secundi paris formå præcedentibus similes. Fig. is. /te»M/5 cÆ/emr biarticulatus; articulo primo brevissimo, spina brevi Fig. 18. y. valida armato; articulo secundo primo triplo longiore, spinis duabus validis setisquc quatuor natatoriis prædito. Rerims inlerior inarticulatus, exteriore gracilior, spinis tribus, Fig. is. i. longis, gracilioribus, setis duabus natatoriis munitus. Sj'dnæ peduai ahdnininaliuDt, iiriecipuc !)reviorcs, margine serratæ. Fig 19. Selæ nalatoriæ cilias minutas gerentes. Fig. 20. Cauda pedibus careiis, octo-aimulata, annulis liberis, distinc- tissimis, apicem versus gracilescentibus. Annulus quartus ad basin utrinque seta sensnali, octavus appeiulicilnis terniinalibus instructus. Anmdiis gniilalis (segmentum primnm caudale) mcdiocris magni- tudinis vel parvus, aunulo secundo abdominis quinta parte angustior et tertia i^arte brevior; margine priore recta, posteriore subrotun- data, lateribus rectis pone nonnihil divergentibus. Pars inferior Kig. 2.^ c. areain ostendit mend)ranuceam , mar!.iinibus segnienti diirioribus circumscriptam, orificia genitalia gereiitem. Annulus secundns præcedeutem latitudinc fere æcjuans, longitu- dine quadruplo superans, lateribus subrectis, ante divergentibus, de- inde parte tertia postrema subito convergentibus. Annulus krlius, quarlus, (piinlus annulo secundo formå similes. pj^ 21. Ab angulo posterioi-e articuli (juarti oritur seta scnsualis satis longa, infra crassior, deinde in scapum graciliorcm liyalincum transiens, postremo in setam tenuissimam dcsinens. Annuln scxlo ae scplimn latera subiotundata , M'ptimus scxto paulo angustior et fere (juadratus. 7(3 Anmtlus octavits cætcvis paiilo ntignstior, scptimo duplo loiigior, latcribus siibrotuiidatis, marginc postoriorc subincisa, angulis bascos appemlicilms candalibus iustructis. Appcndices caudalcs elongatæ , inarticulata^, apicc duas sctas validiorcs, duas minimas gcrentcs. Jhidimmlwn oris, ni fallor , in iiartc int'criore cephalotboracis intcr pedes maxillarcs secundi i)aiis situiii. Anns inter appendices caudales positus, apicem annuli caudalis octavi rima longitudinali perforans. Orificia gcnilaUa minima, sutura cornca tlava circumscvii)ta, di- stincte in aroa albida membranacea apparcnt. Capsulas seminales, mares brevi tempore ]iost coitum examinans, uon invcni. Prima duo exemi)laria liujus animalis miri, ambo feminæ saccis ovigoris carcntes, a clarrisimo Steensti'upio dcscripto, ') in peculiares t'oveas immersa erant in osse frontali dcxtro et sinistro Xipliiac gladii L. mense Septembri 1861 in mari „Kattegat" prope „Kullen", lu'o- montorium Sueciae, capti. Anno secpicnti cxemplar Xipbiae non- dum adultuu) in freto „Øresund" ad vadum „Drogden" captum est. In linjus (iuo(iue osse frontali dcxtro supra oculnm fovca erat femi- nam illis prioribus juniorem et saccis ovigoris carcntem et sinuil ani- malculnm crustaceum copepodiforme, 4™"^ longum, (piod clarissimus Steenstrupins fortasse marem esse suspicatur, contiuens. '-) Eodcm, quo Steenstrupins tempore prins oi)nsculnm in medium l)rotulerat, in Italiam profccturus ego, (inum nudta adliuc ad liujus parasiti locum systematicnm et bistoriam naturalem constituendam dcessent, accnratiorem iudagationcm ejns milii instituendam esse duxi. Dissectis igitur Neapoli et Mcssanae (piindecim capitibus Xii>Iiiarum et 70 exemplaribus, 49 femineis et 21 maribus, inventis, bane suni- mam operis mei in medium profero: ') Vide: Oversigt over det ligl. danske VidensUalienies Selskabs For- handlinger o. s. V. for Aaiet 18G1 p. CO (U c fl ;3 ;^ o; > O CC OJ , in -Q • ri 1 C ^ H 1 t. S « (S f-l '% ^ •crj b< w O r— 1 ct b fl o o c^ Æ AA u •s-t M II ■^-^ • ? 2 > W *^ tn M S ^1^ O CC ";^ H o a _; 3 S CD 1 1 1 o 'b'b 'b'b -b o ,i3 OJ M O oo oo o o OCM- t^ C bu rJ2 -^ o dd dd d d Od ^ 3 r2 '-♦— ^=4— ( j> %-. > tt^ %-H CI ii 0^ > O ^ g S^ £^" S s ^^ s -1^ H 1 S cd 00 co" 0> CO «d od" to It ^ o Ci (X) --f -" ^> 00 o — CV| O- T^ — t '— ^- *-i r/ — ' >1 r^ i-j "C t-t t) 'b "S o 'O O/j o ^ O) O) n <>oo o ,o O o O OO oo =q 3 .^ ddd d o o o d .6 o . 0/* ^ > >' > ^ j; ^ > . -o "-^^ IS O W S^^ Æ s ^* .<5 ^ S| W s ~'^' • _ g ■^ CO CO cd 1 CO '•-5 CJ m^ 1 1 H c 3 S 3 1 lo" CTi fo' OD'^ 1 1 5 CV 1 T-l CV) ' Ci' 1 1 •c V-«— --^-— ' . , . "■ .■"■"^■■^ ■ ." "' ■ "^ ■ ' > — C'? CO -* »O o l^ QO' o •J, !_; i_* t^' ;_; •^ C s ^ ;2; ;2; ih; •^ '^ i^ ;z; w , •* CO C "S — ■ CQ ^ S ;2« oj O C S 3^ ?! CO .5^^ cu 2 = CO cS a> R a-O > -r^ cS. ^ <== ra > <- (-< s c m ce oj •.-I a> c; S cS C , ^ ^ K ^ ^ O) a^ Is. W ^j c ty. <3 S O) •MCO ^^ C > «-2 la .^ OB > ^ > ^ '^s Cm 83 u 0 0 0 o a ^ '•-> CO "s — t- ^ s 0 fc- « °-7\ i-. c5 CC fc.^H ,1^ ^-« 0) ] 1 s H 1 1 1 1 1 1 te 3 S 1 1 X ^ 1 1 c; ij ^ u ■t) ^ 0 r^ r^ 00 0 0 aJ • r-^ .„ ° „; 8^ bi «s, ""H O Li OJ ••—i 2^ b?2 CO 0 ^ 0" £5 .„ 1 1 1 H 0 1 1 1 1 1 1 1 i 1 1 1 1 bl 0 'r, '0 r,^ 0 ■b ''n Æ 0 Æ 00000 00 1^ 0 0 0 ,1; H s 0 C OJD 6% 666 •0 0 . d d d od ,jj ^ .S ' \ . -0 CO Æ *— =*-;«! > > > '^ -^ %— _' "^ S > Oj c5 ^' S 1 /o^ -• S _^- >■ ■ , — ^ — • 5 1 H e; s ^^_ CD lO 'O iO --f' :>V ci 1 --f ^ r-^ X- '^ 1 oj t^ lO o"o"co »o 0 -* CO 1 0" 1-' CO s S cd" i^ 0 ■^ o'io'io'io' r-"o<^ J-;'" 1 co~ ^ go" ^ ■^. CO — '-' tH T-t ^ • — ' G^l T-H CD J Æ „ bJD 0 t) '■o'o "b "b ;a 'b "3 -O r> 00 0 OQ^ 0 oooo -b c SJJ 0 6 06 d . Il d dddd 0) c 0^ S ~' ^ > ■— ■' '"*" "rt >■ s 5 s '-^ s 0 ^ .2-0- é.^ ^ ^ --s-^a s s ■-"-^ ^^ ' 0 .>i ■^ CO CO CO ---(<' CO CO ^-i T-< CT' -.-. '£t ^ H a i_^ M ^ , ^ ^ ^ S !| >q -^-n" t^'co" 0 «2 i^*" lO in CO T-'t v^ |S CQ 0 r- ^' r- GO i> (M 10 CO ■rt 0 0 05 '^. '^ tH *— * — »— « ^ '— ' '"' '"• J .— ^^"^^'■"^^»^ >- — s^— '>->-^,— ..< — -^ --— .-~-- >-»-^— ' v_i»-~..^"«^ -d r^ ?/ CO ->*' lO CO (-■ ^ L^ u ^ '^ i_; ij :^ K -^ ?2; "f^ ;z; ;«^ » ^ tlDcS 0 > ^ ^ 1) OJ K-5 hn 0 OJ CO m 0:1 .rt ta '^==«' t.4 U-^ y u >H /\ =^7 \ .^- ' A^^ --^.^f iS=^_- k/: t" <>& ' ^''■- r. ( I "^i ^-.;--/ /7ii//r7if/iv.s .\,pAt„e Sip fi., J 12 y f\„ 1.1-23- o J •^^g' ^£ig^ J^ii^-