HARVARD UNIVERSITY een Ls LIBRARY OF THE Museum of Comparative Zoology * AARSBE RETN ING VEDK OMMENDE u NORGES FISKERIER FOR 1895 UDGIVET AF DEPARTEMENTET FOR DET INDRE å er HEFTE ET Sr EOS Bstlandslisket i Vinteren 189495 samt fø og det vestlandske et fiskeri i 1830 nm b Beretninger afgivne af - H. L. Buvig, Fiskeriinspektør. MUS. COMP. Z90L. LIBRARY AY 9 1952 | HARVARD — UNIVERSITY KRISTIANIA W. C. FABRITIUS & SØNNERS BOGTRYKKERI. Ev Cammermeyers Boghandel F på EAR AARSBERETNING VEDKOMMENDE NORGES FISKEREN y» v 1895 UDGIVET AF DEPARTEMENTET FOR DET INDRE |8*E HEFTE > 1895 Østlandsfisket i Vinteren 189495 samt Vaarsildfisket og det vestlandsk Vaartorskefiskeri i 1895 mv. Beretninger afgivne af H. L. Buvig, Fiskeriinspektør. MUS. £OMP. 2005 LIBRARY MAY 9 1952 de NN HARVARD KF5 — UNIVERSITY å hin KRISTIANIA W. C. FABRITIUS & SØNNERS BOGTRYKKERI. Om SØstlandssildefisket 1894-95. Indledning. Det ringe Udbytte af Fedsildfisket i 1894 var i særlig Grad Aarsag til de store Forberedelser, som var trufne for at tage imod Østlands- silden i Vinter. Fiskerne paa Østlandet havde anstrengt sig til, ja over, det yderste med Anskaffelse af Fangstredskaber, og bare den Masse Tønder og Salt, som med uforrettet Sag kom tilbage fra Nordland og sendtes østover, udgjorde ganske imponerende Ladninger. Men det skulde blive et usedvanlig magert Sildeaar her sydpaa ogsaa I At det. som man syntes, varede vel længe, før Fisket begyndte, fik endda gaa an; før Sydvestkulingen netop ved Oktober Maaneds Ud- gang begyndte, havde jo Nordenvinden — med Aflandsstrøm — og en for Aarstiden usedvanlig Kulde holdt Silden ude, mente man. Det gik rigtignok trægt, efterat man havde fornummet Sildens An- komst; bl. åa. lagde ikke alle tilstrækkelig Vægt paa, at der istedetfor med 3 — som ellers noksaa almindeligt — straks maatte gaaes ivei med mindst 5 Favne lange Bøietouge for Kaggesættene. Men saagodtsom daglig i November saaes Hval og Fugl udenfor, og da kunde det jo ikke slaa feil, — der maatte blive godt Fiske. Imidlertid gik den ene Dag og Uge efter den anden uden nogen egentlig Forandring til det bedre, — hvordan hænger dog dette sammen ? Jo, Forklaringer manglede det ikke paa: Rogn og Melke var lidet udviklede endda, omend Silden kunde være rigtig baade stor og fyldig; Sildeaaten forekom kun yderst sparsomt, — tidligere om Aarene havde man jo kunnet se hele Sjøen hvid deraf; der var formeget Dragsug, som skræmte Silden; Morilden var saa sterk, og Silden kunde da umulig være saa dum ikke at fly de synlige Snarer; der var formeget ferskt Vand i Sjøen — o. s. v.; man fik slaa sig tiltaals saalænge, — Priserne for det lille, man fik, gjorde det muligt at se Tiden an! Sem Men Sildetyngden var og blev trods alt udenfor. Kun ubetydeligt kom ad de dybeste Render ind og nødedes, da det maaske blev vanskeligt at finde tilbage igjen, op paa grundere Vand, saa Fisket i væsentlig Grad fik Karakteren af Drivfiske — til Sorg for de mange Fiskere, som først kunde faa fat i Silden, naar den var kommet helt opunder Land. Der maatte vedblivende usedvanlig langt Bøietoug til for Garnene; trods en mindste saadan Længde af 12—15 Favne, var det efter Julen ofte blot ved Undertelnen, at Silden var fanget. Feltet østenom OChristianiafjorden viser sig stadig at være det tu- leste at komme klar af igjen for Østlandssilden, efterat den først er kommet ind der; ogsaa ivinter var Fisket stabilest her, om man tør bruge et saadant Udtryk Vestenfor Christianiafjorden havde dennegang Bolærn størst Tiltrækningskraft for Silden, som antoges at være kommet ind østenom Færder og ved Fulehuk havde delt sig, saa en Straale fortsatte op Huikilen, mens en anden fortsatte langs Bolærns Østside og videre dels tog over til Misingerne og dels ret nordover mod Bastø. I Mun- dingerne af Mefjorden og Sandefjorden fiskede man i en 14 Dages Tid, omkring Midten af November, lidt; men overalt ellers var Sildens Vi- sitter under Land saare flygtige, — man maatte længer udpaa for at faa fat i den. I Tillid til, at Østlandssildefisket endnu maa blive at fortsætte i en Aarrække, udtalte enkelte Ønsket om, at Videnskaben snart maatte paa- pege Midler til at finde ud af, hvor der tør ventes Fiske, idet dette jo maa være betinget af de Fødeemner, som de forskjellige Strømsætninger, Temperaturer og Saltgehalter hidfører. Andre paastod, at dette Fiske var Begyndelsen til Enden paa denne Østlandssildeperiode. Men de fleste sagde med sig selv: Mennesket spaar, men Gud raar! Under hele Fisket var der meget Sei langs Kysten; endel af den fangedes — dels ved Sildegarnene og dels i Laasene, dog ikke paa langt nær, hvad der kunde været optaget, om man havde lagt sig or- dentlig efter den; exempelvis skal her nævnes, at der af en Laas i Nær- heden af Sponviken optoges et Parti paa flere Tusen, som solgtes til svenske Opkjøbere for Kr. 3,50 pr. Snes. Hverken Sommer eller Vinter er. der Mangel paa stor, prægtig Sei i Østlandssildedistriktet. — Af andre Fiskesorter — Kolje og Torsk f. Ex. — fiskedes der ogsaa til sine Tider endel vestenom Christianiafjorden, hvor Silden gav mest Ro dertil. Efter det egentlige Sildefiskes Ophør — i Januar -— fornammes Smaasilden, som sedvanligt, et Stykke udover Foraaret. Man fik frem- æg deles en Masse Sei og tillige adskillig Torsk — især omkring Herføl og Lauer paa Singlefjorden og i Løperen, saa der ikke paa mange Aar skulde have været saa meget og saa billig Fisk paa Torvet i Fredriksstad. f. Ex. som i Februar iaar. Det er ingenlunde usandsynligt, at Flødevigens Udklækningsanstalt har bidraget sit hertil! Fiskets Gang. Allerede i de første Dage af Oktober berettede Søfolk, at de havde passeret Sild i 10--15 Mils Afstand fra Kysten. Straks over Midten af (DI Oktober gik lignende Meddelelser ud paa, at der 2 å 3 Mil udenfor de yderste Holmer — særlig udenfor Færder — var baade Fugl, Hval og Sild at se, og at man ved Koster — ikke langt fra Hvaler — ogsaa skulde have fornummet Storsilden. Fra og med Fredagen den 19de Oktober saaes daglig Fugl paa Tisler (Hvaler) og Skjærene deromkiing, og i de sidste Dage af Maa- neden viste Hval sig udenfor hele Strækningen Hvaler — Langesundsbugten. Langs Hvalers Ytreside forekom af og til «Bredsild» (stor Fuldsild) i Vaddrætterne os paa Prøvegarn; men først Lørdag den 3die November kunde Fisket siges at være begyndt, idet endel Garnbaade, som trods temmelig stiv Sydvestkuling og Taage havde sat ved Tisler og i den søndre Del af Løperen fik fra nogle faa optil 600 Sild hver; samme Dags Aften stængtes endel Sild i Bugten mellem Seil- øens Sydpynt og Papperøens Vestside, hvilket Stængs Indhold i de nær- mest paafølgende Dage øgedes ved nye Indsig, men senere reduceredes af Haabrand, saa den hele Fangst blot udgjorde 500 Maal å Kr. 3,00 Mens Garnsilden var rigtig stor og pen — ca 440 i Maaltønden, var kun nogle paa Procent af nævnte saavelsom af al senere Notsild Bred- sild, — det meste var Tomsild og «Knubsild», og der gik af denne første Laas 840 i Maaltønden. — 6 'PLIS OSG Puvg I AY punsobunT 19309pn :huagsjeug 0018 SLT Mad o9'g *o0:9 —00% DeF På * På * * - - « * * - * » * dumpg Ua RRSSO S3)5UBS APISJSaNn SUJØHaddng par Iuany -taddvg pas 50 244218ØS Furuuo uau2døT Je EG aupuØøs I ISPAYQ — [EL FI INCo asppuuaunor Seas tp pveg OG] [EI AY 49/04] POA :9UIUDJEBLWS | 194481940 ro NG OS "y, 'PLIS 91J02HU9 9J[50U UNA UtDASYTAPILT 1 Qø[pu oupuøs Suuyuo :yIAeT fo Guagsjuer ogg '00:9—00'G DET G Ge VEE FS TNS NGOTG 2P88g OI AY 2U12JSØ5 PIA IaSpPWaUIO UIØL2YP pas 30 42npT Fuuyuo *1218.[ PA :9UIUFJLLWG "13181 €e |e—g ON TT /y PLUS Of UulRH I 99 ved uer Yg U100 -$YMPIAJ PIM UIJbNQYLADDAYG BEI :HIAJET ho Guagsjuer ===" 00 oG * SS[PUIWDUIOJ PO SIPAaLY 2U12ISØG Par 50 ua USoYy 404 P PaA MINDT Surryuo *42184 PAA :BUGUF|ELWG | po ofre | p | € Q T/g PIISJON PISJON PISJON al P[ISUuIL) Ppsune Psure) SUE 'uepees "ud 1s8ury 99s1ø)s—09JspUunU 50 LE 3 : Je "YSITAØTOJ = 'Sumugey S Je 194499 10 (ren 1) J9JS0NIRI APUuosrj[ap OUUES I OP JE JRJUV 981 UIIJUIO RIS sr TAL ! RR) 3 ES — 45 (ee ud) 188ueI 9p 'YF9I0J J9YSLI Opvey UaYJIAY BLÅ 50 TOAH per 11 E 3 UuapuØøyr[er ny I SIL ener & € SUSPUIA 'SLPUØQ JOPAJ9Q UEYPLIQUIUNJE( I I :SaIRJIO — JRNUEP JE UAIPIN Surmyuo — uegurung [p JEQUAAON ogG Sepuep[ pow 30 Af UOPLX I Sue SJOYSLT [IA T9SUlUNIUOg opuesjøperd 30 [oqe OPpuarrISUEpeU IV r- os'g OG o0fg 09 Gpe—01G | 089 'ooigæ—oogg OSET Skøe o0'g OSE OE8—009 | o7'9 '00t —00'9 008 6, 1 Co s941Q olpNuEe vif ULM NY UJØPUDG 80 42p4æg 24028 Wepau 50 'reaY [LEN G [9 CO apveg Ivd 19 4Y U4Q70J PAA INPIAJET fo fogspuer TO ET LEGES ONE U£AdgsaapIon $u2Ø/12S PIA *PLIS 995001 IOSPOT soqaep aepasepdo «4alysusølguor JE UEpPaYITN I — TEN 8 — sSoug [ opveg OG UaAnYIAddoT sunyuo 50 peN 7I—7 op|eg ap 2Uu12]5Ø9 søuer Tee 8—1 opueg OGT UIbunispng—uabun, -494UA IoJUapn (1Snjy 4950m 30 JRaH) PYN S—0 opveg OLT IA 9upuøs SWawdØT I PER 9—0 opveg 021 P42IKDT BEd ev Z—S9US I Opuvvg ef somDrf 30 ØPuDE ALpuØøg WEP (2PISISØ SØPUDS FUPUØS 'UIYTQ24YØY BRÅ JSPIA) PETN 110 "uSoY apveg GI vIYYDE I — AY «9/00H VOA :aUguajeBWG |- 1944SI0AQO| Å |I—3| S—OS AE EE AE 15 Jeroy 195900 Ua *dunps pos ua sojdux»ys — 9pIsys9A $U2ØS paa goynysbrpargr I — uanysoddvrg wouapiou teen 9 [do asjpumou 104] Svas vif opveg OG uanyiaddng Suuyuo 50 IN 0G—G preg GJ 2U410]SØS! paa TERM 10 —o opveg 06 U2bunsng—uabunuayrig so0JUIpn fqeey Oor—t opveg 09 uodddøT I PETN O1— r/; 9peeg OOL (H2NDT Wouaysar) D4AIIUINDT PEÅ TVR P—7; opvug OT 19/94 PA TEEN £— apveg GL 1øfuopy 50 Ø aymæn weppu EL "PN[S9UG G Ido 194448 99[04U0 vIJ Opveg OL APISISØ pa 9ÅL SØPUDE 24puØg söur[ — AY «29/04 PIA :GUDUDjRBWG | — 19449 ÆR ot (0) LU VL SET | EN 724 1940 I 00* '00'&] —00* I e 297 On DDE asppwwaulo Fuas vir opveg EG HUI AY UJÖng -spunsobupT ved 30 uanybunaan suuyuo Rør PP EN ONE FS MO NENNE der ga p Vo opeeg vej 9[80u YY OPISYSJAPION SKØUJRG PA 30 ee G7—Tp Opevg G AY 22 10JUSpn Asr] = O Go BP domrejøae glas) AO PENE = 008 o0'g O0 I J pu [ony I H (Pa9S 9)|UsRUISPIS VEd JSPAY) FLL L3— APELE eg AY uoyrabussalsyy 80 2u2uarlysyoy Surryuuo 'uap4olfoapung 30 uopsolfapr [1 9UaqØrpu[ PIA ———— 7 +20 9S[QMUMUDUIOJ FLAS SIPARY UJØPUD 000 00, OG p Ä 1 4 | Lil pUurg Suuyuo 30 TN G 19 do asppumounog If apveg 9[80u NY u42]07 PAA :NIMET bo Huagsper OEG—0IG | os'g 'og'—009 MrGeg VEN NN ORPEENOG -t2ddvd Sunywo 50 [B8N ZI—]I opevg Of APs -JSØPION S$U2JN4E 50 S2U1IJSØS SFULT LEN *F —popveg GLI U2bun)sDg—u2bunjuayrtg 10JUSpn «(18ug 19990) peer S—0 opveg OG[ U242dØT I Tee 97—0 Opeeg 09 DI2JuUANDT BEd Gopuns -øbyyr par 15P9Q) [EE €—O Opveg GI APISISØ SoUL2ØpuDS SJUrp Ay «429900 PA :aUIUG[RBWG | 19£4SI020 |Iz—g|I—E AS "or I | ee I PIISJON PISJON PIISJON E ER Å X 2 Eda or] ISUIBX )[ISUIB ) [[SUIB Q n ED 2 pg EG 2 'uepees "ud JsSueRy 9181Ø)S—9JSPUIUL 50 E an = | p ; 'YSKTAØIOJ B || 'sumey =0 Je 194449 10J N T99S0NIB J OPpuaseg[ap JUKS I OP JUL [BJUV 951 ULTJUIO RIS - Å (*N I) J9IIDA Sy] B i (een ud) I188UBJ ep SpF91x0r J9SLJ EPer UANAY VEd 80 IOAH le 3 UJPUØLY[BENN I SLIT opey E 5 i SUIPULA * JR 6—1I Opveg OG AY fsoves Jug 50 [HAH 9 00* rå Ed : OG AOAY UIp4Olf40DN —utaasYr4porg JOJUAPN ap - vo wg—o, OG * fee 9-—T FREE C1 XY uaøaddopgr mouepuøs o0*G OGT Ms ee OT Lido as[PWWaUIOJ] SEAS BIJ aperg OG AY 726409 -2ut2aN sx0juapn PG 90£ suop4olfapung I . mr 2 ek EE FANG: ie et ae: venn EG —g[ s9ay opvvg OL AY ØPNH —12dnoig —420 48 -820 193948 I TG 919£ suapxol[bragsuør I *9S[PWWIDUIOJ FVAS JSIOPX unX V28SVA 50 ura0g Suuuo :YiAeT fo fuagsjuer '9SJQWWUIUIOJ FLAS SIPABY U2JNDH10J SFuLrquo » TE) op 7 0991 04470914 (4 JE EE 067—087 pe or sa91US (APISJSIA SUIMAÅØT UIM PAA) JIPUNSPUT Tr pe å [GO asppumsduro GLAS VIJ apvrg og wany12ddvng Suuyuo 30 [Re s—1 Opveg GI SPISISØPION $2U121SØS S5uv[ TEYNN I [1 9S[ppUUDU -10,1 vIJ apurg 09 UWIbunzsDg —UIbunuayry OJ -uapun TVBIN G— OPpveg Og UAMAdØT I 'BSJPULUDU «10,4 Svas opveg QI p42WNDT BEd fer E—0O apveg OL (APISISIA SØPUDS MP+LON PQA) 2UXIUOY oSeeI, -puDg Fuuyuo — XY «42014H PIA :aUaUajeBWSG | 19L4S10AØ| 7 I ANN "lar 'T2Ap| soves uapt0olfsyradrT pe uaöurpunpy I :NIMET fo fuagspuer oSve på I OS Po OG o8'g 006) —009 DOT ERA 86 Opera 0 IUAdjøpn -p£5 spunomdtfuor pe Uuapayren I 50 peRN GI—G apveg ! AG puomifuor uouagsøprou LUN 7 po3 ua mauopypuy 50 wæ0qpsag WERE :huagsjelg === 029 os8g OPZ pr ; Ea sj * SØpaJsLur JPpua PQAIOAY 'UINAÅYST 18 sraSpppeyn wos ouuren Ua — YuYspaY jaxseuxors Fauna pour PILS [2Pua soJPUMS aUu42M0YS40,J Pas $19AY PRBA BIT, dJ9YSOAIRT oG[ uawwespn YY UAp40LfpuDg 1 12642lq2u120 I s0juapn 50 uapxolfapr 1 24t4204840,7 10JUAPN Å Å Ö - 3 å Å å n A p O å 6 ee EE org 5 [EM OP: apveg OG NY PE NÅL suopsol[braqsuør I RE le LE DE Mr NE fe EN: 087 o0'G OG å EN g—o0 opveg Of U2ØPpuDE UIOUJPUØS 'oS[PUltaU -10J BBas oYSULVT UMaIOT PIA :HIAJET fo fuagsjuer - — ee —g opve uavysoddvT Burt O10—067 00) 099 å N 6—0 opveg 07 1 Pd SUL -wo 30 'c[—] oapvey OG 2U101SØS Par (Uu2p120YP wouaysan ISP2Y) NI—0 APLEF NOT UIDUDISVT — u2buniaytg x0Juapun (ag g1pI0U UIP I J9TRJOJPY -49p! 50 uawoynamg par 18P9Q) OL--0 opveg 2[9H SUSpPULA og[ uomadøy 1 'g—0 opveg SG 2U10W0YPUDE "Uday Suurquuo (ualysytamg Furryurogspaq) [RT ES—O — ogveI, — opevg OG U2YYDS I — AY -90AY POA :gUDUDRBWG | 99£4S13AQ |3—8|a—g ON Ter - seer —g opveg G[ uopunabua NE Fo Få Å Bo ee. uryuo 80 ved 'punsobuvg xopuapn :fuagsjeug FPS OT «0 (0u24alysupig wWouagsø IAAA1S 99 SPA) [88 [—0 9PERG OG AY UADYbUNAJN SUKNUQ | I I | PESJION | —POSJON — | PISION al ppsure P[ISUTBX) P[SsuItX) SE 'uepees "ud SUB ops1Ø)s—9JSPUIU 50 EE 5 ; Je : "YSTIAØLOJ Em 'Suruey E Je 193PI£19 10J (ren 194S0NIB OPUASLIJEP OULLLES I OP JU [LJUV OSUDIJULO OR AVS 2 . I 0119 3 — 1Ø (een ud) 1s3ue 49p 13910J J9NSLI APELI UTAINAY BEd 50 IOAH Me 1 på B uapuøgy[pKr | I SUIT ss få FEE Fe Te een TI—0 opveg Og AY uanybuman SsuuyuUo ÆR jo c97 069 *00/8—00% 008 - * (uayraomgr 20J 95P9Y) FYN al—/ opveg 09 NY uaptolfuarnnN—uwaasyruparg x0JUIPN — G1P—097 | org '008—008 NEG Te O1— [ OPPTG 01 AY 'SPpaysyn o1A 98 SOPOJS Red pIg 4959 10aY $u2ØWDN—1Q 19JU9PN OSF 089 *00*y —00% OGG — " * T88JN 8—% Opveg OOT 1181 AY uaps0l[ -2puDS 30 uapsolfopr se aUureFurpun SULYUQ === SEE TT Fr OG8 I Joyuapn soves [Sn 80 JRaH 1884 8—0 opveg OQOL NY [PC O0Å SUFpLOLfb42QSuØr I OSP 7 008 eg 1 88 01-53 opeeg BEI 9[Pou AY (28SDA pas) uabumaøpyr wouapuøs :yIAJET fo Huagsjuer —= —= 00", 001 = * * * " * - . * * * - * * * * Uuep J191J9 Søs1og ey eperpumg Øfg 30 Sunny opuasrgpn ua "Vuavysaddng par) au20g a4piON Jepun Jes PJIS |2puad UdØEppiWIayg WO Uru A9[4 sogsIap :[öuq 9890 50 Jeay [>pua J9[WUS P[IS -BEUIS APALY UFØJHYAMN UWOUGPION '9S[PUUIIUIOH Srpiæasousæn aop 1vA TET OI [Ndo yy operg Jed 99 40AY '2413JSØG PaA JOJQ .UIVX) 9)10S uny 9puowuopag S9IS9p AP 40J ILA J9JUI[NSIY "uFoy Ua opeeg QOF [LI HUI 12/002H PAA :JUIUG|ELWS — 40£348 |p—of[r—1 S "sr OEP 000] O0T ar Me ON Ga re DE 0 op me uepunsbuag Funymo 50 veq :fuagsjeug em 2 09 1 (2uwdalysunig uouagsø ualør 48paq) [LEN OSP o0'g å å 6—0 opeeg eg YR uanybumaan Sunyuo re m Me SE 9—0 epveg 09 ALEN 94420Q2YYVDJ FuuUo «—* 88 8 [do osjauuaulog FLAS BIJ APLEg G6P—0LP 00'g 007 08 %y vop.olfsyty 11 vuaqerpur Furryno | 7 wg—eg art] trinn paysrap£jeqn ua sopasöurs (PUDI -nefuor s80) uamoynniyg mouapur 30 uopsolf -sY1A4 [1 Ueqø[pu[ paa un — H3qmum oYsLI je12A ap1ol3 PE J10JUIJSJA JJLIDAQ de rn uanaburiualy 103 00 007 -uapn 50 2u24a00Y8)10JJ Par *uamqoybukg Furrquo 18peq 'TV*N G—O Opveg NOT YRI YUIY UIpLOLf GDS 50 JE Je ouraSurpunp SULYFUQ 079 007 006 SG ; pe SEE p opeeg 06 AY PG 91£ suapholfb4aqsuør I OSP å 009 G OG * 8 9—]T opveg GJ] XY (ØmølT P9A) IUFPUNS -ossøar 80 -øpung aojuapn :YIAJET fo fuagsjuer 606 o0'g 06 007 001 OT TE very wopy Ud UIUDYJPY UO S9)FURJS APISYSJAPION $U2ØJ12G paa BERN Pp ISIØY 2U12JSØS PA — 'UDISAIOJT "udoy Ud5B WOos J98Lj9payjep! ”2/0AH PIA :9UIUI|ELWS — 10439 |p—s9|1—7 S "er "(994019 PYYT — J9U9A Jv puns ved — osp AY 4ØW2QG UOUIYSIA) 008 - 001 O0 I : : SEE ET (IPU -U228 Por I88J (O[ Stasespaövypun) Z— i t/i PeRg OG YR puomiefuor JSunywo :fiuagsjelg I I PLSJON PLSJON PISJON ken PIISUILX) Ppsurr) P[ISUTeX) Å =|3 "UBPBES 'IÅ JSTUB 9JS1ØJS—9JSPUIU 50 8 pA la) Å Je 'YSLIAØLOJ =) 'Suuey & JE J194NAIG 103 19938018 9PUadrL)[ap OWUES I OP JU JLJUV OS UOTUWO ES 2 hol EE, (ren å ; JONO A sa B — 34 (een ud) 18FUurI op 'pS910J JONSLI Opery[ U9YJNY ved 30 IOAH ; 1 S ; uapuøy per I SU d SPEL ON SUEPULA « e — I O6P—097 | «9 '001—009 | OGG os'9 00!) —00*9 08 06 1062 06F—087 00" 09 OSP—09F 050 og SE Ne dt g8p—097 | seg '00%—009 | 007 FRE DPJ pe 19318 SoveS JLAH 80 'P[IS sapay.IoU SPISISJAPLG su2Øs2bnasr aopun ves8o I(uanyaddng Suu -uo 98p2q) PER £ [do asoWWaUlofr GLAS VIF apveg GF] 2U12Ø421824 Surmyuuo 50 z—0 opvrg OG (uanysbumøg paa "uassnjoyy mMouapIou 50 sapun 18/09) wawodør 1 TPe*N €—0 opveg OST uaø2rbug Suruo — AY 49/00 PIA :3UDUGRLWS | '94NLUIOY |E—Fla—E . . * * , - * * * , » . - «J9991SPN ap05» sopavy *vLJIOAY 30 TEVN OI-7 AY 1947 opveg G 10AY 2Uu2dQlYsunug Wouasø uaFvjpun 1[L19A0 PELS JSIIPX UAPL0LfPUDG KOJUIISIA EE KO GOOG PAA I8P2Q — 18 OL—: opvvg 06 MU AY UOpsOL[ PUD 50 uaps0lfapy Je UISSUrpunN FULHUO . på . - » * . . * p EN 1 1—0 apveg 001 peauay MY [PG 9134 SUop4Ol[biaqsuør I NNN AN BL AU ODEL NE JOAY "MaSSsPÅ AoJuUepu 1SP2Y — Jas[PUIUIDUIOF ømølg 50 Øø42yØn wouesø :XIAJRT fo buagspuer :* *42Ø/008 par J9PRPPETLUS IVdjo — PLA pas — so801do soyIep *P[IS [9PpUua s913URS uaobung I 'Ssuælysuapn osp pøqror Øfg go wøng uam TRA SeVBS Valysunølquor x40J -uapn f9s[PUWUIDUIOJ SRAS UNN SOPAVY *PIJSJAPUB — (12y3401/Ø008 *Rd 18P9Q) PEN I [NAo aosppu -WaUIOF Svas VIF OPvEBG OG IMEI 2U.128ØS PIA 30 uavyaddvg Suuxuo 'BpISpIoN $U2Ø42J824 80 -tældg s8uep — yy 49009 PA :9UIUSjRRWS | '9YALUIaY |E—Fla—2 ASS t/u "an "(9pISISJAP4E su2øpuSsp) u2bnuobboy urouagsø aörp 994ISU 10) 901234 PJIS 19989m oppuys UaFLpprueyg uno 80 RAY SBS 1alysurØølguor *IJ :0UIUI|BLWSG 19448190 |Ic—r|[1—0| ON—99S | S "lar oe * 0 u2WQ0YDDQS JE UDPaYITN I J5P2Y — [28 009 00%) [—00* DE E OF å ODE 9—0 opveg OG AY purmifuor Suyun : fuagsjeug EG er ke Me JØE g—o opveg 09 AY 2u24(YysuDIG UWOUIISH - [EE | * * , » * » « På * . * * uayraburssa ly 087 Ul 09 3 LE Oo 2u24arlysjoy se uepayien I PETN G INdo 99]/24U3 Sop — vesoåy Furpunpy $42p40 (f2puDE I re PE EE eee D -104 oSRas uny [AG 919A SUuapuolf[buaqgsuør I === ————= en tsar av ØSE 13d0 as[putuau 087 089 00 —009 O0T PEN pr 11 I -10,5J Svas vif Opevug 09 2ø]uajsng Sunyquuo 30 03—8 opveg OI (uabuasy woOuagysø) 2UHYDDAN 80 uawoypvjsadog warpu 2y4YDYWOYpu"T ved — yy øwmøl[ wouasø :YlAeRT bo Huagspuer PISJON — PTISJON PLSJON ae EG pp[sure*) ppsure pp[su1rB) "uvpues *«1d JSFuRI 9JS1ØJ8 — 9JSPU UT 50 185 Å E ras: S Je 1934AJS 10J ae ) 199s0NIB,J 9PUuadui[ep ouues I OP JE JLJUV O5NYpUOTJPUIO Ken Å G suuey E =P (reem AG) | as300g op 98010] 4eYSKI Opvepp WEYNAY ved Bo 10AH Tl|e UuSpUuØøgper I SUI ope = pA EE SUSPULA 0.7 006, Kebå 06F 005y, Op 30) OF 004, kebde — 087—09F 008, 008 GPF 00! OSG IE G—"/1 Apeeg OG AY Uognnhuop Suurquo GP BANNE (JG Ueeasen — uiefoyeæs ved — opveg 7 AG (UlYsusølg 40,1 JE UIPAYISN I) 244020 Paa TER 8—Fr opveg og uanyiaddvg wouaprou 30 -uaysar 50 le OT perg 1[PRUO 24U421SØS Pa TER lia —r/, apeeg OG U2Ø42YP Furryuo PeRYN å [do asjouWuaulog LAS VIF APLBY OG ØSMD FUuLIyuo (uag wouspou 98P2Y) JERV F—O OPPE NOT UAØ -27buig Suuquo — XY 42/04 PAA :9UQUDRLWG 'T8AH 9PH Sovres 194249 ULI aS[PWUWDUIO,J FBAS SlaSasjUSBIpun UNY U9JSFULJ Says1aa0 Jes opavy opveg 01 ger JOAY "Uop-sOLf -2puDg 50 uapsolfopr je aura8urpuny Fure 9s[PUIUIDUIO,J FRAS QALLS UNN SPAYSJOPUB — PPISISØ s42dnpig sopun per G—g opeeg 91[24U> 9[50U 80 bnvypmoy 830 «æalyssiD wepeu prN OF —p opveg O7 AU [PG 91 SUuaphol[B12qsuør I * (usaog wouapiou 18paq) JERN 6—T Opvrvg GLT 81 AY UJØPUDE WIOUSPUØS JUIBS 242U2IS ng 80 uawqsonr 'uauajswaT Maoypu"r Sur Wo 'uia0g 30 øy»4 WEIRN :YAeT fo fjagsper "TBAH [2pue SoBRS U242dØT [19 QØ[PUJ 91PUØS JO, "J234DNYØPAS BRÅ 30 apISYSOrPÅG SUØLdbDAY PIN aUur2woyDn sopun 4SP2Y — [EVI GI [do papuo 4Y DA2NPDISSYTPILJ BRÅ 30 U2Ø2YMN UWOUIPIOU uaw (PIG SUG 9JPou pypur 4014 sepaFuvr '9po3 ves IBA Seppiudeyg 4ve*8L oulegdIspn AIOAY '19p) oYSLT 9SPIRAIQUASU 19580U «42/04 WO -uapn see oAYNEJPY — FES[PUWDUIOJ 9PETG a[8ou 'sovus [Sn 80 pgag a0a7 4alysusølguon —2184J Sunyquo — AY *42/00J] PEA |: 9UdUD[ELWG "944030 "2XAJ4UF0Y 7 |8—G G 5) ON U/og T/ar == ATEN : , 7 Hr rn rn Opuap[ejevus Jaume) IBA I Ope —09F pl OGL Å PLIS apaSuer 42/04p] Wouaput WAP JV [PG 9LIØJYS Ua fresppuwWaunoj asras uuY SIAP — TEN c—9 opveg OST (uaønrg 30 ØSE Wappp>ur aspey) uomadøy pow xaa0pou 195918 30 uopuolf -øsmmr ved 30 g—o0 opveg OT gukdysopiun su2ø2YY Suuyquo RYN ar INGO aspeuweu «TO Svas vir opveg GG 'savus [SN J990u JOAY 19448 191 €4284[ Suuquo — XY 42/04] PA :0UdUa[RBUG | OAA4U3oy| € |I—7 AS Vilig OSF o0'g "00% [—009 Ge tee Met (ØYPDIS) 928103 UWOUSPUØS 80 uapunsbu2g Suuxuo 18p2Q TER GI: apveg OG) er 4Y pupmafuor Suuyuo :fyagsjeug | TR og et 804 TV8JN Å [NO asjewmaunof BRAS VIF «> ; opeeg 9150u 9y uopstolfsyrig —v1 «A0JUepN | 010—08r | 2 'wg—007 Og * 0 (2puør b4aqsusr sepun 18090) KEN OI—0O É opveg OSI AY [PG O93L SUaptolfbraqsuør I — o08p—097 | TE 00r 1 (usaog 50 ønDA wenaw 18P9Y) — [LEN OI —1 opveg 007 181 AY JULdPAS SØMØLT —YNY -29MJ—ØNPA U98Furnyeng ved 30 'ToseuWau 10,5 SOpsuy ØYA WOUApIoN |:YIAET fo fuagspuer DÅ | | PISJION | — PISJON PIISJON Ker & PLIsUuIL) P[ISUTUK) ppsuret ES re : 'UBPBLS "TÅ JSTOV 9JS1Ø)S—9JSPUIUL 50 3 AT S , Ju x å 'YSLTAØTOJ =; "SUuruoy = JB 193PIA19 «10J ra |199S0NIB Opuosejpep owures I OP Ju JLJUV OSMUOTJUIO JE < 118 ee | vea |3]| 1 E — Al (ren ud) gsgueg J9p Sp5940J J9NSLJ Opvey U9NAY VEd 50 IOAH r|e 3 UuapuØør[peeIN I SLI op ce MG SUQPUIA —=" Å == 00* 1, OT opr—6907 | 0086 fo p—o0g I 008 mi . 00 g Og 009—087 | op 00 OLP 0854, *0gt)—00'y, 007 0LF og! "og —001 1] 004 og *o0%g]—00, | OSG kg ie 089—087 | or'4 "02 —00') 001 USP[IG sJUUrU -10J uøbuf wouapuøs "ua0q24$401 «Ta :SOUDPAN IT 6—0 OPvUg OG QIpue 4Y JÆSJEN BRÅ Suopunasbuaig 10Juapu 18paq Tee GI—Q UENEN WO HuiuaLIQ PJA J91S04IRJ OG AY puromifmor Suuryuo :huagsjerg tn tn 40 OS[PUIUIDUIOF JOJQ - IVEFI uwosoöI — apveg OG 10J Uap4olfb12QsuØr I ode arme date «sa Tb NN 2U2UAJSNT 30 uau2jsop[ 12U21SWT Pas 30 uabunsuabyig uro -UapI0u 98p2q LEN ZI—0 Oopvug ELG Yen JUuLd -P£8 sømølr 30 ørsng were :NiAeT fo fuagsper Kr rn 11000 188J ZG—G Opueg Og AY 2Uumobustyr par Gopunøsug UWOUISA *uapsolføsunr ved 9spaq TYR 1—0 9PLEG OGG qper YY 42/04 WoUadsar 30 dJopuapur faraA SI HPPU> opuarrFmouuafg sræfysuapan su9[[2 Teeyr 2—0 opreg OG AP +2/90[ PIA :9UIUDJLLWS : * guAdysag spunmaufuor 103 1Spaq 1VA UAISHURJ UDW 'OPSU£JEp[IS 1018 1912 op oprnys wpunsbuogg repun — RYN O1-O opevg OOT Mer AY puomiefuor Furua : fuagsjeig ** reRy Z—0 opveg OGT Nu — UAWMOYPUIT 80 panquadnvig wappam — uapsolfh12Qsuør I . * * . . * * . * . ' * ' U1270J 50 pupaqspapnbsnp Surmqyuo 9spay — |LYIN GT INdo as[pwwWeau1o,J Svas vir opvug QG£ MY IUAXApLg sømøl —Øølspg UaSumuyæS LLI :NIAJET fo fuagspuer '9X4L1u5oy — 90£4s19A0|F-EH| å ASA I /zz EEE Te V= GE * * " os[pWmeunog Fvas 1ø3ukT 10juapn :SJUSPAN SPES NETTO agpi SutuaLIg paa 19PRY TEEN 005 *00*g [—00g NOT r—0 opeeg O1 AY punmifuor Suuxuo :huagsjeug Pier r tr" opeeg OOT 10J aS[PWWDULOT UJØ 00* 05 -Pn[J WOUIpUØs J95Ø1J9 BLÅ 'U2pL40l[b42Q5uØr I 050—087 37 1 308 aS[PUUWDUIOJ FLAS I9A0 Parese DE unX uvu opsey UaOg WOUEpuøs 'ØYA Funguro 18peQ — [28 OI—0O opveg OQOF YME Ay juAd -PÅ5 sømøly 30 øysng WwerPEN :XIAMET fo fuagsjuer SSS Tetra een G NG JANE (rent G[—g opveg Op ausobusi| Burryuo 30 g—5; opveg OG VA] -PDISSYLPIJ BLÅ — AY J2pUDØSUuQg SurrFuo 981 EG OIG nn nn PIS 9PH S99PUue»S "UaPrYSAUu -$401 19 99Y9Ø[PU] J8 9PIS 91)SØ BLÅ UIUOYYNT paa (umoypg Uouapiou 18peQ) FEN OT-—0O 2pveg GLG HEI UIM2døT Je [af 9IpIou I 80 uaø 039—039 | 009 *o0'6—00*7 006 -2Y-43[ UWIOUSPIOU 30 -UdJSØ — WO P[EI JU J980u 19£48 uodur suælysuapn — YY 42/04] PIA :QUIUG|RBUG | — ofre, (E Zz AN Tog ht AE SE PISJON PISJON PISJON am PE psuer) P[ISUuIB*) Pysuie Å Sn "UBpBES 'Id JS9URJ 9J81Ø)s—9JSPUIU 50 og Æ - ju å 'I5LIAØIOJ =] e "Surugey & JB 1954A19 10J (ren 7) J9JS0YIBJ pueskj[ppp WES I OP JE JeJUV OSPULIJUIO ag 13 ; > 3 El Å QD Z=I GE (teen ud) js3ur j9p 99010] 49XSLJ opvey UAAIAY Brd 90 1oAH ee i 1 B Uugpuøyper) I SJ ope 0 ; suapu, å - mm i Sk - : an == — => == ER = — ie 009—017 | 006 'os'g—00'g Os oo'g OG 00S—017 I ooig '08'g—008 OST 00* G | G oor | & KE AG €19—067 og!) OST 009—087 | 008 '00fg—089 | GLG 009—097 | os'g '00tg—005), 001 0957 'e1'g—09G, 06 O3E—007 | 098 fog —00'), OST rdp eee 9 STURTISETST OPREG OG AG Qumobusiyr par G2pupØsug WOUIISIA tr nn nn MOØYP 30 ÆANDT Wap DIS 18n,J 50 peaH 99sta 1Q0CYSUAØLQ4OT —+2181 FUnN Wo uapnIogr PsKLRWS Jopuv[gdo Jursrig Pau IP PYLÅ Po SoNNLI OPISJSJAPION 5UJØJIAS PIL free € [9 do uopue 80 ud uny opevetn SIo[[P 81940 jeep p—'/, opeeug OL AY 9181 POA — gvRUS J958J9JQYEp! «2/PA SUNYUQ :PUIUF|ELWG Vel dd . ode å 5 ag ket fe . ' QS[PUIUIDU -10 Svas 19310 sopavy «Øøbukg a0juapn :SauapaN * Sutuarq paa 98 WOSYPOBELS — [LL £—0 *pveg Of AY puomufuor Suuyuo :Hbuagsjelg I**IV 81—0 Opeeg 08 II AY — (2puØr 6.409 -SUØT PA) uauoybukg Furywuo es uawoyY JADE 50 SE wapppur — UIP40L[BAQSUØT I ; r tt udanog 30 uabungsuabvig warpu 18pG IBN 1—0 opvvg OGg NY UKA -påg sømøl[ 30 øjspg werpPIN :XAJET fo fuagsjuer * * . * . . . * . * , [er IN S—% opveg OG AY 2uwobusiyr paa GopuDØSUug WOUYISIA DD SOS at AE 20 Aer Jos 5-8 En dung UaPi[ UD s995U2JS (APISISØ SUaø2YALN) U2UYS2NIH I * 427 -pDISsYrpaug VEÅ 30 uaø2Y4U WIOUIPIOU FLL Og AY Sopua peeg 9[PYUO UD A0OAY 'DPISISØ $.42181 I PA JSPAY — OUDUILK) 10J JISJPULUDUIOJ pUua japue s1ASaS[JHLJpun UNX .12/74J] PIA :3UIUDJLLWG 5 *PU[SJPTH 0 9UG po — ode, '99£49 ae[Y I N TNS N lag S Hus Vig 008—094 og OGG , brie . - . * 90 US «S9J5UR)S» (SPIS -J89A SØPUDSE FUPAON) UIQDDY PIA "49119p£jeqn ISIØY 92U12Ø421824 Surquo 'prR[ 9—1 opveg eg] - uwæøbøly 30 uaønbug waeppu — wo -uapxou (JULdysospkg su2ØaYNMM) 22P200YSPØT sJepun 30 .42184[ pos 19pP29 — T[88N €I—T udwuwrs[N JÆsSrg 50 JUN ved opveg Q9T1 '9pa1s -[1 d8A J8ng 30 feaH SIE[Sspe JOAY (u2Ø40P WOUSpUØs) 9Uu2UJJSMJ BSunuywo 50 D42J49NDT 099—00F | 006 '08'6—008 OOT I ved %42/84[ SFuryuo — 4y 429/04 PA :QUIUG[LLWG 'e888L |8—la—O|AS — 9I1NS Trlyg ; . ' . * * » . * * * - * 2818 ved OSP 0001 0G N IB8NN 8—0 opveg GT AY «ØST TOJUIP :SJUIPAN EE EN es Burusu 0:01 Og -10,54 SBAS UNX SIPABY HØNS IUULS I UILTINSI ved fpeepyp 7 [Mdo soug 184 99 vif 980] noy en Wo FuuarLq par I9JIØYS VEI O[P0U Opary punmifmor—xøu2ag ubumuyanng s0fuopn 5 OGE TG One GOL ANN (Ea HD 'u4Q70J Furyuo J8paq — J[PT3A0 NUPUIP SIUUILU -10J UAPIIS 30 '9vs opveg 007 aparY I1ULXdpLg sømøl I 50 ørspg wepaN :NIAJET 60 fuagsjuer I I i I I | PLSJON PESJON PISJON a| 2 —. -—- —— — == Geely ta [ISUIeX JISUIL ISUIV Q EUR EL el DE eo 'uvpees "ud gssurg 9JS1Ø)8—9JSPUIU 50 o ET = : Je E 'Y5IIAØTOJ ET il) 'Furugoy & Je 19349 10J (ren 1) s9Js0YIRJ opuedrjpep Owues I Op JU [LJUV OSHJULLUNO os 3 on 3 I Qxl 3I — 4 (reer ud) 1s8uey 9p YS0x0J J9YSLJ SPRE U9NYPAY Bed 50 IOAH FONDA C) B uopuøypern I SUT e[en æi k SUSPULA o0'QT OG I op8—087 | 006 008 009—027 | s3g '08'6—00') OG OGS—087 | 186 '00'6—004 0003 o0'g OG 0£2—009 o0'g OOTT o6P—087 | 006 '06—008 | ooT %—r/, opveg og uaøxbug Suryuo '/;1—0 opvrg OG UAp-olfspyoyralyg red 9—0 apveg 008 pA2JWNDT vEd PRE 1-0 APrRG OG (4NDT WO -UdJ8Ø J9YØT) J24Öup I fOS[ppWDUIOJ Fvas opveg NE 42184 Suryuuo — XY 42/04 PAA :GUIUFJELWS * poysyep£ieqn u? uapur 80 ua yy Sumuang paa f9uouren weunelg 5 uap 48 Up *veS AVA UP UOW 'BLS PJIS IPY agsra uap4olfsyrarmT I qsæapur — Uue59129 ved 19jur uaysæu ØMØLr wouasaa 104220 Kr rer Mong UO -udgsØ SLIPS JSPEY LL GI—*/i PLA OOE HUI ag Ymyojm 50 øjsng were :YIAJET fo fusgspuer PESTEN G Ido appaqua vir operg Of AY — 2UOUSiyr 380 uaymnbror Sunquo — 12puvØSUug PA - » . » * * JELWIS 42/0AJ] SULIN -wo sxa[p — TYYN S—T opveg GLT uæøbøly 50 uaø21buig mappa 30 (uWoYYON paa 50 42184I wouapuøs 18P2Y) [LYN EI—0 APLug GIG 1I9NDT 80 42184[ Fuuyuo — YY 42005 PIA :9UIUI|BLUIG EN PET -WouIoyJ Bvas uny Ømølg «wofuasan 104220 SE TENNE Surnypuo 1spaq TERBN Ga OPUYd GLG MUI yy ymjojnJ 30 øjspg WwenEN :YIAET fo fuagspuer IEeN 9—%/ preg Gg AY 2u13burstpr par Japunøsug UWOUIISIA 90449 9449 & AS Tag tl /gg EU EE Å FAO eR PO SOA PS UR PØ OPA USUNN 008 —087 96 009 Wo gjau9AN JEVN GI—0 opveg OG7 — 1Iusæln mong 50 øjsog weneN :HIAET fo hfuagsjuer 968 00% 's6'g—s8'g 008 009—083 | 001 'o0*T [086 | 008 8 Fe dl PE EE EL ma42dØT V QpISYSIAPAG sU2Uuoybusuualy par I 30 (ua -uodg xx2U) uonypøsappag JE uapuug I I — sa95uays 191940 Å Å (UJØJDUSPE WOUSPIOU) UIULOY -ppolg Fuuyuo yspeg — [KEN €& [do aspwu weuogJ Avas vir Apueg GZg 181 uobunisng 80 u2ø42yP Wapppw 50 uar2dør 1 uaøjpusp 30 U2Ø24 413] WOUIpIOU — AY 9904 POA :QUDUD|LLUG '99£49 e—IT—rp ANN LL nå 0001 gg UaIQAIOJ I 9UDDBG WIOS ØMØLT Wouasaa 110420 * 9S[PUIUIDUIOJ HVAS UNA JS9UIRU ØJDA KOF -UapIou YnNYysMA UIOUSISJA SYLIIS JSPIY — [LEN QI OT [do aosppwuoauIog SLAS VIJ APLBG O8G ILL ag ypmpapng 50 øpsog WEIPN :YAET fo fuagsjuer | Fr uean O0GT Å ee UR PD WOUIJSØ S9pad -UvJ 49)Ur WOSYposrrs SIAJ[P JEPP vLS 'soyNeI SYL UIOIS YS[epauor apunXY JEQLYSPAY SaIep fpeeyp 9—%, opveg og uamodøy 1 80 83—r/r aper GLF UWmadør 30 joy4nfunnd ueppu 'g —3/, 9pBug OOL UIMJOYNINJ 50 uøADT WISPUL | 099—087 | +86 "000 1—00%6 002 PIESGON | PESJON — | PISJON Rep = )[ISUIBX JISULBX )[ISUILL d Sa Pr EI PU D PIE e "UBPEBS "TÅ JSSULJ OJSTØYS—9JSPUIUL 30 ra AR J > Je A 'YSLTAØIOJ |-] "BUIUJOY 2 Je 19YXAI9 OJ : J99S0NIB,] 9PUuade[ap ours I OP JB LJUV OSJUSIJUO AES E å (ren p) JOIOA SN - — AD (feen ud) 9s8ury J9p rs9r0J JONSLI APLLIN UEN[IAY BLÅ 50 JOAH | & : Uu9puØYy[er SLI &o F puøg[peR Å I td 9peH == å SUSPUILA Suuquuo qwurs (uauwoyxnnig 30 4alysyang Sunyuo) uayY5 1 ISPIY TEEN L—0 — '9UnØ Sunnpuwo 4085 2paryp os *opveg NOG 1UeL «UIO 9P 10J JVLMS AP[Q J998J9[PYJEp! J9P SUdU TVB 932—8 41911948 Of u2ø404F 30 3999p Wea[ppu 80 «uælysusølquor Suuywo 193918 I vueneN Wo Huus sepun — XY 42/04 PIA :9UIUG|LLWG '9028 I, I I I Gå NG OT — * SBUT UD S9JUS (APISISJAPION SU2Ø2Y.UN PAA) UIWQOYN«NJ JE USPISYSJAPÉS pPaA IUAPJIG BESJO SaBBS 49184 50 1øj4p Jojuapn — UAØ2YAM WouapIou 50 -UaYsaA 50 42184[ WoUapur [Fn '9988L 19859 80 [Ban [PPUd SJUVES 42/04 EIJ :JUIUF|LLUG — 1$ISI( I TI | apuaqøpuo SJ '[8uq 30 [2aH j959m1 qøy suaöeg I særs uanybumaan «of -uopn bo mang «0fuopn "uaradøg Wouapuøg LJ 5 067—99P | £26 '00'01—% | 007 * uapsolfomnysi-my) 10JUd3JSar SYSLY J9)UI RAY BYN å do ay (UADYbUNARN P2A) 2U040 (YS -WDAG Sutmywo wos 'opeeg 184 19 seSeypun seen fnep avs seppP fEVN OT-0 opeeg 00% yy Ynyojng 30 Øyra WENN :XIAJET 60 fueagsper 009 sö'Qp '00*1[—090[| oOGG oråg *00H—08G 009 (2p1S)SØ Su2w2døT) Jada paa 30 uopyabunpg I Ssoyöuæ)s NG —'9YSPuILX) 9JUI u'osjpo8vus «2]napr Furryuno saappa Luapbøly - uawqoypjalT uo -UaISØ PÅII JSPIYQ — [ER 9 [1dO osppPUUDUIOJ Svas vir opvug OQOF [ET YJY OWUIVS UWIOUJJSØ 30 -uapsou Wes (AG AIPIOU SUP SBYusen) u2w2dØT I '9pISpkg suaøDuSsp SPU :JUIUGLLWUG '19£49 rå I g JE — 4 Zu 222 me GE 104 vas JSI9p£ Un ØMØLT WOU2saA 201220 0989-0098 oo'g] 00 o8r—02P [2501 '00r1—0001| OGF r 02 9pars[n [Sn 40 JeaH 9999u (99JUur WOsSjPoFereus JA ASSIP WOUBPUØS 'UADNIOG UIO -uapaou ualsr Jspay — TET OI—0 Apuug OG yen ymy2jNJ 30 ØYA TeNeN :XIAJET bo Buagsper * U2Ø401824 ULOUPISJA 50 -UEpul 1s8uvg uo8ur (uobunuoyrg wouaysar) uauapsobig Jojuapn syrLIIS 30 umadøy wouapIou "uayyag ge [ag oipuøs I 38peq [ERU 8--0 41) 50 qs opveg NOE Spauy JSLIAGIOF — TEYN SI—G 19HØYS OG U2Ø4YP 30 s1æYsusølquor warp Sumuauq aepun — XY 42/00 PIA :QUIUDLLWG '0Sve], & IG N Erly | pr en Mege ON OT ET) pr oa) T VG 580 -uagsø 981 198P9Y TeBN OE—0 operg OGT GW 81 YNYINN 50 ØømvAÅ We[PN :YIAJeT fio fuagspuer | 096—006 PG Sad 009 EN * SVR] AJSPIS IUUEP JU J9H9M VS I AA eo sogqvj pung usæfn gspepoawuor UawW (SPISISØ suaw2døT) uanysuoy I J9p so)5uæys sopepasn — €19990(] BYVWIS 7 S9J5UB)S (APISJSØPION SØPUDE 2MPUØS) VYrADHØN BO UADYLOIS I Tuownoyplig ! | | PISION |. PISION PTISJON al P[ISUIt P[ISuIe) PIsuney å Ä S | 3 "ULpErRS "ud JS5URH 9J81Ø)S—9JSPUIUUL 50 8 PE & Je g 'YSITAØIOJ E "SUrUjeY E Je 1949 10J (rent p 19980 IB,J 9puasvg[pap aus I OP JE RJUV OS UDTUIO RS = Å de BGN I ENG) 3 — 19 (ee ud) J8Fues jp 9pS9r0J 4oNSLJ Apvep[ UEN[AY VEd 580 10AH ip VF å E UIPUØY[RL | I SLI oe = på SUSPULA. OGF 0007 OG OEG—008 fos0T '00'TT-—90011 OGG - 06p—937 (0801 'sTr—901| 004 ep) EN] | 009 oe91 "or p—0001| OSE org €79 008—08$ |osfor *o0trp—0001| OGF oeg (uanysoddvg pe uapaysen I) 2UDHDlysutt») Sutmqouo ymes uoøbølg 50 aur2Øøpurg SPU 'Qu19Ø WouapIou TEN OE—$ APL OL SUs paa spap 30 (219æ5 98 vIJ 910P APLIPUIY ASURL) u1rFonæg ved spp '2Uu12JSØS—UIØ4YP — 420048 -U4ØLq40,5 99808 I — YY 109/04 PIA :9UQUI[BLWG [88 ,—5 Sunsari f par 1991ØNYS IVd 19 AG UtaA -SYLIPILJ KOJUIPN '2UL20Q4DYS WOUIISJAPÉS pt ae VA ME AG sg ynyom4 30 øyra UWETEK :NIAET fo Guogsuer ES GO -Pg Suurqono 18paq ERA €E—0 AY 'AeI SIO wos 'opevg 00f 9P :TEVIN OF—G OPveY OS MT 'SuruaLIg paa SPP 80 uvFaneg ved sjap '4alys -utØLqu0) Suuquo — YY «42/00 PA :9UIUDBLWG 'ualör An J9QLEH OPNFPA puer Je LIN P & 9p3u£g9ppg uo 195uujedeg 50 2puØr b42Q5uAr pas [Aug apSuæpy ua ua fIoY 80 9s1y 19S[PWIWDUIOJ P5VAS J959m uny Y5qUBA -pas wos 'sapavy [aq INK SUuapLOlfb4aqsuør I eee ee Sr øeD OG pvrg 9[0403 UI AY KlysbuvT par — 'U20Q2W2 I, uo0UaIsas JSPaq 380 Ysausal TRVYIN C—0 APULY GGG yen) [2 30 øyrA UATPN IYIMET fo fuagspuer * * uoøbølyr wouasø pueay I [På — 2180 paa sopFuæys I9p Å (u2radøy uou3pIou SYBIS 50 42184[ Da 4SP9Q) [LEN 9-0 AY Pureg Fury -uto sIe[[a JUS Opary WOs 'opuBg OE AP 'PYN QE—/; .9JSOMIVI GE Furua f paa IS3Y MæLlys -U1ØLQ.40,1 Sutayuo — YY 2/00H PAA :GUIUIJLLWG '9Ø8R '9F0R 'O9VR I G SEN Etg OL re ae NE EE EM OGP—087 (ort eg1—0001| ort E de ami apuaBöp wuouajsabig woudgysøpåks pIUWIVAM 7, jp paa 30 («gseywoq») u20g 1912[YS WOUDISØ -p4&s 8 — 9pISpION SUu2Ø2/bUg ved uajbng -244G I (derspun pris ouuap Je [AG [PY UA JE '9p10[(3 wøns pus) uWoyp WoOuUapIou IF — uawoybuviA p3r s995uxs 19 "MEN S—7% AY syns opveg QL «XOAY FopunsypusP [14 YGØ[PUI QJ4PUØS Fuyuo suerspueT PJIS [apue opuols uadepprusadgyg uwo 'TVYN E—0 Apveg EGg Sraelys -uapur JER OP—3 Opveg OOT 'Uardatoj! oUuadrI Wosaörnp *suælysuapn — AY 49/04 PAA :9UQUDELWS 'I3ISIG I I N &t/g * 9sjotuWeUI0J Svas UunY Spes yæspuer] ved | or for «TI—ON og +e 0 TSN Ro — *uaraadojI UFØRE WOS UkAASYLIPJLJ 1OJUIPN NI ———==1—=====1—=— | "00000 uolQr peer en Opves | oee—008 (0901 *oo'pp—0001| 00% Å tor J88JN 6—0 OPVEY OOG ag ymyamg 50 ØøyDA wenpEW :YIAET fo fuagsper TE MG SN EN UaJSQLIOJ SA[AP[E S9PNÅ[SIU 00S—087 |0tT[ '0og[—00E1| 008 re eg URIG 9IUABUISPIS — (J2punSJDUSE) UIbuapkg Je uapaysæn I 30 (uoaøliøly wouaysø) sukdysopig $U2ØAØT PIA S9JSUagSs EP TTRVN P—% *Pp*eg I | i | I PLISJON PLSJON PLSJON æ|E PLISuILX P[ISUTBX) ppsure 2 5 "uBpers "td JSSURJ 9JS1Ø)S—9JSPUIU 50 SE & 7 Je i 'YSLAØLOJ SE "SULUJAY 8 JB 193P[£19 103 & 19380318] 9PuodrI[ap OWUES I OP JEU [LJUV OSP UDIJUIO RS å EE ER (een P) FR E JODA SE] B 3! [88 18FUey j9p [18940J J9NYSLI OPLRI UEYAY BLÅ 50 IOAH | |e : Uudpuør[pern I SIL PP Ko 3 2 SUEPUIA 027 og] 'ooPp—o0gr| SG nyde PET OG 065 for 'tegp—TT og | 006—008 | orig 'os'g—00'g 0G9 OGF ea p og 'o0'0[—006 | 917 - osp—er7 [fooftp 'oog1—0001| 09 OGG os'Qp *00trp—0001| og uoØ03F 195Ø118 I FUuuantg JEpUun !(UaWoysttF 30 u2Ø/028 warp 18pPaY) [TN S—0O APTTY OGT uvaøroddvg wouapiou 50 -uagysar 80 2u12J8ØS— uabunquay1A 195918 I (19q ASIp:10u sUuaradøy I 98peQ) [REN £—0 Apveg O00E NEI UwIdøT I 30 u2Ø2H NM WOUdpIOU — AY «204 VIA :JUIUG|LLWG "9588 1æSIUN evd (VER 8-0 SB ed 19 AI ØU2AS POA NE 5 ; 1 SS[PUTDUIO Øvas uny u4a0g Suuxuo :XIAET bo Husgsper 8JN OI, APrEY VEI 9[50U (ØYUDH UIOUIPUØS) au2sDlysyraagg Fuuyuo 50 p—on APLEG EF VAA -PDISSYLPaLJ BRÅ — YY J2puDØsuUug FULLYUQ tr SPISJSØPÅS SUAØHIYP pe 50 uanysbunsg UIOUDISGA SYLIYS S9JFUDR]S Jop t (3PISISØ SUFØ. HP söurp 1SPQ) [LLBIN OE—0 Separ2Si) opveg OOT sarlysusølquop 90 PISpåg suaøjpusE tappu Hæsjen ved peepp 8—*/; opveg OOT 181 (UIA -adøT) uanoyburrialy--uannoynmsyr--uøbøly— u2ø3bug 19998 I — YY 499045 PEA :JUIUG|LLWS '9908 I, '9SULL — 4181 J9P 50 194 198[9WWAUIOQJ JAUY Ø] SU2SN I UT SR PR su2ØWo0L4T bo punsabuv war "tt TBBJY Z]—[ Fuuatg sepun J9JSONITJ OF NY 24420Q2YYDH Wouapn 380 'ueg -99908 ved USP[IS SOMURUIOJ 4ØNDI Paa Eng 50 I8AH seves burpunp suapuolfsytauvT Sun * "L8JN 1-0 opeeg GLT 9S[JWLWIUIOJ FLAS un 4M/21NJ 80 ØYA WEetRIX :XIAJET fo faagspuer G—&11—G I I ö I Gr 29'g '165—00'8 | 0098 009--09P |1*g1 '0081—00TT| OST oep—03r |o5TT 00%71—TT 001 D | 009 oo'T I OG 08P—067 [031 '00g1—00TT] oOOT -08P—097 [0971 '00'gp[—00T1| 008 PISJON PLSJON PISJON Pp[sure*) PpsuIen P[SuTeX) ; JE JE JONAS OJ (een — AB (reenp 'ud) 188ULI uapuøgper pg I SHIT oe "180 OSSBIN UA SAVES UJØ.10S2A WOUSpu 30 «oj0A WOUSpIOU JPBIIAQ "FAPUNSPIT I 50 ua «2bun.y I '2198pn 280G P 98uegs 18 JFMAGIOJ duunyg uapyp ud IOAY 'UINHYSJUSØ I S9YUS OSTUT TER PI—0 Opveg NET UIMOYSLIW —IUI2ISØY —u2bunoyrg 19809 1 30 ey GI-7 opueg veI opfou YY JUIPUNSNQSj2lyg 50 -JDUSP I gs8ypprou fasppuwauioy SFras 1089m uny aUtWOYMIG I0JUISØ UIMØNT Bo auxawoy -MDIS' Weppau J5SPeY — [88 9-—0 OPPTg OG: FEI uaø2.3T WOUaplou — AY 904 PIA :AUDUF|LLWUIG 8t/zr '99£4S10A0 |8—z|e—T 'S * . * , * » * » * * » * . , » SUIUALIJ paa gs8urg opuaudy Ua JOAY J9J1ØNYS SUG %/, apsof3 24120Q244Y0 Wouapn 80 "urtdayæs ved Feen *9 uapur ua *Q pueg UO AY NØU2AG PIA "1æS04Ø1q ved peep 9 Purg I AY 19P10J UIOUSPUØS [IUIILAN I 90 Tee Z—0 opeeg OG AY PE 30 uwæog Suuyuo :y1A4eT bo buagsper JVLSIT UIOS SPa]SgaUeS PEN c—0 opveg OQOT 9181 YY 22puDØSUuQg Sunn * aIpaq Sap YS9A Ieguar Of — pep aI—'/1 OPeRg 09 AY Op4QDJ —120 LysusØølquo, I — "UEPLES "Id JSSUBJ 9JS1Ø)S—9JSPUIUI 30 uvFøl 'YSIIAØLOJ JOII9A | *Suruey J99S0NIBJ 9PUaskj[ap owwes I ap JU [LJUV OSNUSTUO "nged J9p SpSoror JOYSLI Opvey[ UON[IAY ved 50 IOAH | (9—0) 241499 (5—0) 3 SUSPULA. Log = | osp p '00g[—001r| oOg1 OSF—S0P 067—927 | OG | og 086—028 | Op 'p—00g OGGE OLP—O0PP |9971 '0'81—0GT] 007 GLP—OFP fog 's'g1—0071| 009 ogr—03r l|fos'TT %0g1—001| 938 087 oo' II or eLP—O0PP [1901 't0g[—00TT| 009 * savvs JSng 50 pgapg Sumuatq pas Sipuasæs TEL G3—T J9JSORIL AT OG AY «ØU2AG 10JV9PSIA "tt" FUmand pes 88P[ '0[ Uapuev ua TT 9J1ØYS UD AY PJ 2NVI UWOUISØ IASJAUUIDUTOJ Øvas uny mtaog Sunyuo :yAaeT fo kfuagsper rn tr uanynnaausølg apuassnieu uop I 89950208 'Sispuy oAu pas sopa8ø apuasejual3 — uaspeypejnpr Furryuo Syuseu — oroues 19p mIeq o11ø1s 19 Ssuow 'rodunpg ormpunu 7 soy "BUR31S (2PISJSIA SUAØ4DÖDAN) Jopunsuoyal[ I 30 uabunjøbuvg pos tuefar auasa yspnyy P2A YSPaq [BEN 0G—G 9P88G OO1 AY 22puDØSsUg Sunn OE EE SJT 00 909100 verne — uer) poaw qJØJPpn — Sux19 SYL[S 19 Je [N Hou Sppy pueg Ua Ives (SPISYISIAPÉG SUIØIHYATN) Uaqodo:g I :apISPåg su2Ø42Js2A SFULp 185paq VS GT—T Opveg OG T 42UOYSTA F--PUL2JSØY—U2Ø -024P 995Ø118 1 50 øsmunYy 30 uæøbøly ureppu asSpeQ TVR 6—0 Opveg ONE YI uasr2døT 1 80 uaødY4 UWOUapIou — NY 12/04 PAA : JUIUI|LLWUG * * . * * * * . * * "4s8uej 18paq Sop -10/3 opqåg sausvyI zZ[—OTI I (Furuang pas S[ap 50 uivHoy)æg ved spp TYYN GZ—T 19150418] OP 9181 YG «ØWdAG Wouasaa JSPY 'Funywuo NE ERIN ==000prrOe Ag Yang 50 uuajog Sunuyuo :y1AJeT 60 Baagsuer * . * » * * - * - * - * * * * , UagznDb 0L JB UEpayIeN I 'guaralyspuyr par 15paY — IV8JU SI—T apveg SG] AY 22pupjøsur Surrquo ko et pm AE er "19SSLUIJSN oæAs J[VIIAO SIVES ØYUDJ 30 u2Ø:.04P WAETPRN 1210 410018 10JUapn SYLIJS NU JEPEG 2UI4DDOYS pg Suuuo qöq9p£4equ uny — TEEN OE —1/; opveg OGT ver AY 22pUDIØSUg FULYUQ oLP—G90F foer 'o0p[— ON] 09 078—908- | 098 '00p—00'g 0098 087—937 [01 "001 —001| 0001 (42NDA UAPILLX WOUIISIAPAS U2Ø12J52A VE 15ng ua) uvayrany I Yes (22punsngsjelys 11 YØTPUI 3ApUØs Paa) va lysnyr WOUIPUØS SPOPY 30 ApPISISØ suawq042lYg pas so)Fnæs Jap *P[IS «jovrps -øfs» spep[n — [TN OI —E opvig OT 24u-12]SØG por 30 geg—g opveg G7 U2Ø42Yp UIOUDISIA '9—7%/; opveg OG 2wpunsnqsjelyg 50 -ppusp 38 opsgf orptou Ap I '(Jepuepiseg Japun oddo jæspung ved 18p99) IEEN O01—0 ?PEPG OGE UIØ -24NY WOUdjsaA 30 -uaprou "ee G— opveg Q 42/84,[ Wouapiou — AY 42/04 PA :9UIUS|LLWSG '418[Y el N ST ar * J9J1U3JG Opavy 90[q WOS fOUUBPELS F|UISXA OSP s8'g] '0eg[—00GI| OOT å F — s91q82 Jopa Ssapör[apø s9QuYSpAY PPPUA IP do 19pys siælysuapur s9y 30 gs YY 97[04UD 9[Sou uny — oys1g oproføsgqynun uauoyg '90£YSI19AQ |Ip—9|1—0 A=S ST pr I I I I PG0ON Pre av | )[ISUTP* )TISUIP )JISUILA g Se At Å BE 3) LL io "uepees "ud 188urjg 9981Ø)s—9JSPU 50 og Ag i ø Jv Å *'YSITAØTOJ 2 "Suruay = 38 193419 10J Fe T9Js0NTR puaser)[ap awues I 2p JL RJUV 95) UDIJUIO RIS & oe ER (teen 1) Å J9IIQ Å SE B Sjo (PEN IA) 188UeyI q9p pSeror JOXSL OPpvr UANJIAY Bed 50 1OAH le ; uapuøypernN I SLIT SAAAT ej ; SUEpPUILA å enger ES ISJESANNG OGF 3681 'o0'b[—00%1| OGG S4ØUWJAG pas YSPAY — SULuaLlg paa SJ[QP 30 sum 495 paa SPP TET SI—/, opveg Og Yer 4Y u2uaqsony 3o «øu2ag wenaW :yIAJET Go fagsjuer — >l nt tn rn UDpISsYseg BUÅ J5PeQ TYRJ OG —!/1 9pveg OOT ME! AY 22pupøsug Suuuo — ego—pp sele] vo [—00'£1 08 — "«ØIS 9YSVUL> JB [1] USPI 10J 18 JOJ[P JYÅP 10J POYS 097—09p |s&'g] '005[—0081| nog USp[IS 1P10f furu oguou spp — gs3ueg uesur Av8 peA WOS2Fr uItn YRI) IL VED 2U42U20Y PUD Suyuo Bøs1ogJ 9[80Uu !uanyaddrg 403 -uepn 951] J5P2Q — [YEN O98—0 Opvrg GLT 2412Ø -42182A Sunryquso TER P—T OPveg OOT U2Ø2H4UM WouapIO0U 50 -UdISØ — YY 429104] POA :9UIUFGJLLWGS 'JJ8[N g T N ST /,r -uaføt pu 1pøp Fn -QWUD) JP BUS Up Furqug :YIAJeT bo Huagspuer == —— === 026—988 | sg '0e'p—0g 0008 KSO PASO -pION (2mNYysbopaugr U) PISISIA SUJØPIAG PIL — PIUS [Ppue uafsr s0Fuæs 49/04 PIA :9U9UG|LLWG *'JI8T & | G N S ST/or = ea === = 3 ' * . * * - * » på ' * » * " På E bi Va) 008—097 |vvor oTI—G | ogg ne gutyuo gspaq — «øy suesög I des[auureu 104 APIS4APX SUJØMONT bo punsabuvg utananr Hr rn 88801 9PEd9ATOSQO J9420A JISSBUISPIIG 31848 SP[INYS PUTUT JE JIA AV 99 REN G [do — gæsørg verd spap 'Sumuang pos SJAp — 19J804IVJ 9[50u YY VØUIAG PIA ERT Te TO pe Gude gen ge UuaFeppruagy uo apevg aJ80uyy [Pu 30 peag J0]8 J930ur soves uaSrg opY Jap IOAY 2p1ag je uapoyren I uaørfopr PA :NIAJET Bo Guagspuer - , o0G I 09 BE re 188N 07—1 opveg 99 uaøjfoyr 80 009—90r ER GLG ap NUT Wepam 30 —*/, apveg GT AY (1026 ua4A xOjUapn) uWouojstIT PIA :HAJRT ho Huagsjuer 0e—007 (bpr ap o0g] ET : * uefør opevg QGF Av) JEVS UIOS JA awuwes juanwo pour 80 spapsommars :PUIUJLLWG ME SE VU ee DE 1—0 Juruaug paa 1911Ø4S Op AY SOYIEP "TEEN O1—=/1 AY 90 oyyæn opuny uapmedapeg 3014 es opveg OG OPAUY APISYISIAPÅG S4ØUIAE PIA — f (904019 Oyy ØSS 1AS ISJopauoj YY APLEY Gzp oser -004]—00g1| 001 | Å weug PG [194 U9) [18N OL--G opveg GI AY vap4DA INVI 30 u2øtf0pr mener YET Bo fuagspuer | —. - FE NE SAGAN OSP og GT 000081 1006 =) OG ua8eg twos quanymo 12pupøsug Suwon MN” | Å LE å 09 fe 2 2 nr HO UD S09PUs Up 087 MST OPTPEN OG -Bølyr wouaysø IN %/; [På UIØRDT PIL — UIØIYAY uouapur sopoyIaulor PJISVNUS J850u ! LL FIT 9pu8g OGT 1alysobunng---aus2J8ØS—u2Ø42YP 199ø:18 I raspatuaunog uny IPEUG 007 UAØ2YIM wouepiou 30 -uaysø — AY «29/02 PA *GUPLLWS | I i PI!SJON PISJON PT!SJON PIsuIeX) psuer» P[SsuIBX) 3 : "uepves 'ud sur 9JS1Ø)S—9JSPUIUL 50 8 38 19319 10J r) 19938018 OpueSej[ep ours I OP JU JLJUV OSMULIJUIO — AB (rvenp ud) J8SUBT 4ap [8910] J9ASLI PTBN UOAAY VUd 50 IOAH Uugpuøgrper Å I SU order '924YLJ9UG — 190449 "19849188 H 30 -0Ug "Y5ITAØIOJ J91A (9—0) 24149 ON—N 'Suruyoy SUIpULA. et/gr "wnyeg OGP—90P |00PI '0P1—08T] O0F SaF Se FI (er JUG sep '00'G[—0081| oOGG OGF sig] *oolp[—o0gr| oOGT OGP—9aP ooF I 007 osp] 'orb]—06E1| 009 OGF orgp 'osgp—00gr) oor TE OE ENES pow 19a40uoy 50 uapuolf.uaannr I 98P9Y eV 0s—0 opvveg 01 NY Epayspy AVA [SU ASSLN ua s0AY MozbngspunsobuvT 30 «4øØu2ag WETPRIN » * * * * * * » . * uelsr Ios[auuau «TO 9193RAs apavy UNA 12Y88IQ 50 ua0QØMØl tappau uew suau roay [ENN 0[Pou opveg Jed 99 NY «9pP14T VI DIA :NIMET bo fuagsjuer * " SpISYSØ SUIUNoYyp P2A S9)5Uu21S JLIM USPI Ud !USrQAIQJI USSR UOSJFI URL VLJ :AUIUF|ELWG NE NT, Suuqwo 30 uapuolf4aannr 14 199ØIPUu[ I I5P9Y TVEN OT INdo ospawumaunor Seas vi operg 02 ver 4Y Uanybunaan—19u2ag 19999119 I SE EE opeeg Of NY 4ælyssaD 50 ua0Qømøl[ tape uaw 9jur ØMØlr wouasø :NlIAJRT bo huagsper øyuDH 30 uoamphbuor wappau yspaq PLEN TI—0 opveg OQ0F NY DHAPPDISSYPJLJ Suuyuo 50 ved 50 ua2ø2Y ny WoOuapiaou 50 -uaysØ :9UIUJ|ELWG TA EO skye ev 9J9ALIT 9[50U 4Yy osSsVWAP[S oUSeÄLI U226NQ -spunsobuvpT ved uap Je 50 'uauasany Furrquo 80 uap40lf[124pn 1 MØøuaag MINDY Pas — [LEN GI—I opveg OG AY UdQDASYTMPALT FULIJUIQ "99448 6 *MePIUEH | P ON 1 OG EE NE EE BEE ES SØ OA GET TR BS osfg I '00P[—008T| 008 paa 30 (U242dØT I 'Oprsysarpåg sU2MO0YbUreea ly paa) uorbnqaalgg *ed TeenW 02 uawmestn yy FuuFux»1S paa Fepuuer & sOAY (2pI5JSsaA -PÅG sU2Ø2YMM) U2HOUNIUG I YSPIYQ — Ppueug 'Id 188 OE—0 184 j9BINSOY 1988 opveg 09 MI apaey J2pUDØSUQ 30 42100 Suuyuo :guIug[eLWS | 19£4519A0 r pg AS Styr STE ST KE SEE EN ET -poy opavvjsIeso saYYLI) J9P39S AGp[alys1o] rted '418[Y p—9| I A GT /eg OUT SO ØRET UNE -2buvT 10J 18paq — QøT sua8n I J9S[aUWUaUIOJ opis42pX; suaømory bo punsabuvt w21N o8p—9æF fort 'oog1—00'01] 00G '9851PpUueT sIeJ[2 1[812AQ TE NT 997 OSET OGG m 19qø[pu[ wouaysar — u2nyyrabuvg 1 30 U4NQUDI P2A S9)5Uuæs s9p SøyuDg WoUspuøs *pureys auouælyg I 18peq TEN OI-0 pom srælys -PUBA IVAS -Uaput J12QRYSPIY [2PU9 J9NYUI) JVÆASOG J9F0u Syueapæsn pa uvw Yy 22puDøsug 30 49704 PEA :PUauapeRUS | — pus |1—9] a OSS &T/aa i I I I | I PLISION PIISION PTISJON | ppsuren PIISUuIeX) PLISUIL) *ueBpervs "ud JS5UBy 9J81Ø)S—9JSPUIU 30 "'YFIIAØIO) 'Suuay (9—0) 341419 S 2 | 5 Je 194449 10J (resp p | *e1504reg apuasrgppp aus I Ap JV [BJUV OS uenuo | 3 MAG QD, — 48 (teen ud) 188Ury 9p '419910J J9NSLI opveyy UEeY[ayY verd 50 10AH EE E | (6—0) Fuv3ølg Uapuøgy[erp I SLI J 3[9H SUAPUIA 09p—088 (oogr for [—o0Tp 0001—096 5 OSL or fe I—08T| OOF os] (DÅ Ne) (ga) I oop OG8 0LP osfgp *o0'p[—0081] 007 09r7—0p7 081 'OFI—FT] OOT 0001 . * . * * * . * * * * UADY -bumaayr s0Jjuapn g9spaq 'urFanæs ved spap 50 Surust pos SPP — [VEN 83—% opveg OOT ag uoøjbng 30 uøu2ag wereN :XIART bo Buagsjuur * (SpISspIoN $U2Ø42182A) 2U12/14211421IT 30 -spunnpbg 1 vues (uayrauodg 1I83U) UANNPØK -2/DAG I S9FUuæys Ip t2Uu24DYSpoyy Par 30 up --v24P Uouayser YSpaq TELEIN S—0 PBL NOG EI NY gjopupøsug 50 .«2|0a Suuuo :3uaudRLWG pe Je rs ds ee 10juapn TN 00-74 4Y oJ9AU( '*vJ 9[90u 30 ureö -029418G ved asjaWWauofr pod sopiey 22420 (ys -WDAGJ 30 uapsolf[42avn waerpEN :XIAJRT fo Guogspuer LE Sa Sartre (2PISYSØ SJapunsøyuDH) 2W2Y1A P9A PETN P—0 4 50 — u2ø2HNY UOUaIsØ oaJS9y OP — 4985 opavyp opveg OQGT 9U2IWQ :9UIUIJLLWG 'PLIS sopayIæmnor punmifmor 30 vap1agT Surxyquro 50 önjg 30 peay 9959u soves Ø42bn4 Jojuapn 30 — mu2ø2yYu Suuyuuo — 429904 PIA ET NE eder 0 Suruaug paa a918090J GL AY UojÖnqspuns -2buvT] 30 2u420Q2YYD WEIRN :XIAJET bo Gaagsjuer "99£4S13AQ "JILIN 99449 G P G—6&I6—T A Slag N—AN—A EE mf OS—ASS —197/9,—9/4 'IP10X 9940 GT AN SPPH "l - PT ru tt nn nn nn MADYBUMARN WOUDYSaA bl ee ne aspeq 'Zutuaug sapun ojsom 9J9p ua *unef -01æ5 ved [apua 10] — [VEN ZE—T Opveg Og yy RED 50 49429 wWe[EN :YIAET bo fuagspuer TR ne === ror nn 2UDMDDLYSPD 24 gSpaq fer op] 'os[—008 [| OST ASPOIT P poq Tee | g—o opvvg OOT 9181 AY JOY 350 9SIH :auaugjerWgG VIN Gid AN Gl/ig "HEI AN 8 sT/og Geer art ; tn nn nn ØSYO 30 ømoag —uøbuk 01P—09F or vogr—o0T| 939 |. UO I I AØSUT 'PpunsabunT 410J 18paY — gøy sueön I 198 | Jewwou1o,J 9p03 19p918 oI9p ved Sapary UIpLOL[ «> -SpuDssuDuswyp bo uabngspunsabuvT uananr () rens | un vn tt tn nn JØAY 188 9—T 468 opavy | Å OG wos op 4y uopsolfuaann I :Ximeq fo fuagsjuer - == 002 pe [2puo 13998 so OLF GP AT SNGN 960 -Suæys uopnyobung 1 $3uanalyspoyr pas pures up -bøly 30 uaø2y i warp 18pPeQ — LEN F—0O opveg SLT AY sev3r Wos spaysowueg :9UIUG|LLWG ")0£49G p NG AS 8 ag | i I PLSJON PTISJON PLSJON am 2 SUIL: SUILX) NJISUIEBX = | å pr Lil ) "uepves 'ud 9s5uvjg 9)s19j8—9JSPUIUL 30 SØ er JE '95LTAØLOJ SAN "SUurU)ey = Je 194449 10J (ren ) J9JS0NIBJ 9puasv)ppPp aus I OP JE [KUV OS UueIguo por om = g . Jar SN — YS (feen ud) 18Fueg j9p '49910J JONSLI APpvey[ UOY[LAY BRÅ 30 10OAH på 1 S& å UJPUØL[ELTN I SLI 9JeH Ko) å | SUSPUILA. IBA — UWØNS PLIISs JE punrg ved Yousts — 191J9 USUSION[ 50p FuxæYS J9HNAY YOPUNSPUT I s9J5uæS dunpg pos oysurs ua 30 'opapsp) PIIS BRUS SYpPYspe JEp IBA UJM2dØT TI Ipveg "ud RT 8 [do 10ay "waøjpusp xoJjuapn XOPUAY Q12Q4P Op I YSpaq Aa ouuop — Ys8uejg opsofs vej Uuny uow es opsey opveg OFZ :DUGUFJEBBWG | '99ÅYSIOAQ & I ON 0l5—00 — G or GÅ ENN Ne eee Furustag Ve I DA paa gspaq TYREN 9—0 Opveg OG AY UOJÖNGSpuns -2buv] 50 usæasyrmparg WETeN :NIAJET fo fuagsper 00 or oofGT 009 [—00£ 1] oO0F 10( Ua S0PSuas IND 414218 P3A "TEL E—O operg 008 AY seR5r UWOS SpaysaWUrg :JUIUF|ELWG 'J18IN r € N re - Å . * . * . . ' * * - på SUuUaLIJ lap O9FP OS FI OG - OG: pes [9 9PI SS YPYS YY *eRI UNN 18 Sun) veS | U3Ølg ea Uuta0ASYTL PIL I01UIPN :NIAJET Bo fuagspuer Oo OGG EE pre SD 414218 pas 30 (APISpION sUJø2Y NY) U2NIYbUDSfDIE I !5Ø118 9)UuARUySpISs I YSPAYQ TVB G--0 Apveg 00£ 2181 Ye) ØYUDH 30 uynnbuor mappa 30 uU2Ø124P Furquou2Ø2Y41Jf UOUIPIOUISJAH :JUIUFLBWG "JA PIG ON—O 009—027 —|vo%ep *08G1—01| 00G ug PUNK sour — [88 OG—F/1 J99S0AIBE OFT pe Ay UEA PLS Sn[Sspe A9[4 UaypestBLIAKN UBUT JOAY 'UdJSnq -spunsabuvT 30 «4øu2ag WEnay :NIAJET Bo Guagsjuer OGP—087 (or ssG1—0F1] 0001 rn nt 0A2JS 30 uampbauor UWappu 087 gL* 090 ] — 00* ET gr 6T| 008 18p%9 TY G—0 AY opveg NOT UAf8r :auauajeRWS | '99£4S19A0 y € 5) - - [88 £-—0 1919 Uegsöung 50 fjes apveg GLT EI 005 oa OST apaey 42/04 Wouapiou 50 uM2døT I :aUgUIRRWS '99£49 £ £ ON JÅ Kerr 000 188IN 9—8 Opesg a= og* 002—94 Å 90% G1 AY vanybunaayr x0Juepn :YAJRT Bo bagsjuer ———————f > 84000 peBG "IG PJIS SSUQ IVT 19 067 «GT OT perg PILS S 181 9 USPIØH I f8S[PUWIDUIOJ FBAS UNÅ J[BI9AO IEP IBA 48114Ø10J — TVEN P-—O OPVEY OG AY "U2UDdØT Je [AG 9IPUØS I ad lysuson SuryuQ :3U3Ud[BLWUISG '19£4G g £ ON FE '99£4s1910 | 7 | I AN S tly . » På * * - * * Q « heri Teen Age øsyg 30 «søbukg der J0J -uapn 30 pupm4fuor uouagysar 1381 — 'UIPLIG 10J 1IJ QøT suaön I 441 JeJaY Us IVA UOpLOlf -spunsuDusuyg bo uabngspunsabuvg wananr * UuIvBoy)æs ved sjap 30 FuruarIq sepun Sep — T[88MW €3—G s.9950NiBT OGT AY vorbngspuns -2buv'J 30 uapsolf12anynr wernanN :NIMET fo fuagsper 067—007 0841 ''gr—osgT] OOLT o0G 083 oo'gp fo09p—00%g [| OST (12punsøyuDp) 2u2YLA PA 30 APISpION sjopunsburuansun par '(2pI895Ø SØPUDE G4pHON) uaY1A524], [ SLV] BLUIS S9)YES QIIPIAPUS — QUI I I I | I PISJON - PESJON 0 (I PISJON > kp & JISUIBX )[ISUIBX ) [ISUIL S |» PLS P EE V Ei 3 "UBpvesS "Id JS5UBJ 9J81Ø)S—9JSPUIUI 50 a [3 = Je 'YSITAØIOJ eg 'SUIUoY S JB 193419 10J (teen D J9JS0NIBJ opuedv[ep duures I OP JV [BJUV OSMUAIJUO 02 3 = 3 ; (28) I JETID ST — 4 (rvepn ud) 188ue J9p '4S010J J9YSLI OPLBI UOY[AY BLVÅ 50 IOAH A v GC B Uuapuøgper I SLIT ope =0 8G SUSpPULA 0 120 9s[puueulog apary 58 OG 'G I *00'9 | —00] GLG agsp!s ap uen 98 'purmafuor par 014 WOS -4poSees J9p IBA UAJÖNGSPUNSIBUDT 40/Uu2JS2A c09[ EG eg * * * - * * * . * . * . * J98[9UWUIIUIOJ unx uwopsolfu2avn Fuuyuuo 30] :YIAJET fo huagsuer 6691 OG 2 Og * JVAH SovES U2U2dØT I faspewuwWwauogr Svas uny sJeJ[P H|BIDAO — Tee / peeg 9[0YUO UO AY 491S1L PPA :GUIUGRLWG 0091 cl * Jpaery 10J J91SA IVA OYSYsIGlYsuapn 10J — Tee 7 [Ndo osjautauIo FBAS BIJ Opveg OF yy uap.solfvann Funyuo 50 [ :XIAJeET fo Guagspuer '90£349 ON an at EE 004 008 007 — [oo0e9e O0FI 00909 OPG 00908 oOgTT ny OG 00ST OOT 009P fe'rerar 0OGG9 'GL9B — O0P 995.983 OGER |ZOIOI oO0G1 ; 009 007 000013 00. 000013 002 STA OSP 008 (009 |00PG |000e9L3 OGGF 00'089 OOT 900088 00r (000.098 0918 Joor | 00008 001 E 00008 001 u) oG |009g1 rå 00'6 GG ; 2 Ep - % | rad ge par) E T E på E & 5 PES EDEN 'S9U9p3 'SI9QSJLI sk 9UugUugper ) Ea 2 å, KE z 5 opt I 80 1998!] PIN SPStSITE 30 S19qspter POPE g m e|= 2 S AM Må B )[ISJO ISJO g PISIYON (aouory I) PISA PIESION (RT I uUnuesy E P[ISUIBX) ug: PJISUILK) = 'øsjasøfGapofij fo (25244819 9jay 'Gunapuo4 suashur4 san0 amekdg ouypænpeg goUuuap *pe oyyærg 18 [0 Fueap saw 30 sow aenuer je JaRdapey opsprs I :9puo.s[øf JRRSWDN JOLIAGIOF JOSJPSLNSRT SJOUKSÅQ 80 opuere]SuaA0 IV 9P9IS ASSTP erd qeyspanssueg 9JUr JOANQAIØ I JARA JOp UOUW Å PJISTRUIG OSSLÅT UO JR 150809 J9ARA Uamysoddvå Je UOPaYIeNn E- uoppoqøls apsey ousseg Je WA 30 ops aopuapn SYNS PJIS 1980 JEIRA GARY AOP opmys senuefr OPE Wq '9umo aa senga ep 'UAlar ppsosveT Uadou oddau sep sea Sop — jepue Furumey sFU»IS 2.1018 ap 9PAYUIs UIST [NPUI *9p9Is|n — pour ounstg SPPIN - Ppserug AA Sopapuan JP VP EPISISIAPAG sjøpunøsug SöUR[ 80 («4appar) «2Ø401S0, WOUIPXOU HRS — PJA JPJOY POWLAP AUPNROPE Å 'QUSod JB JOJUI OJ ABA JVNURP OPG 41910 JEYSYUNRX) - LE PE er 'G68[ Jenaqag JE UASpepuLsag I [1 F6ST 19QUeldag fr USIPI I vIJ 'UOSIRg opuarvAs[nN UAP JE J9QØT I PLSJON I88IN 000069 30 prsure [28 00008 1U9nNWO — 19A85d0 ar[arpyypo 95[ØJI — sapasuej 1sAysnyog aYsueas Uap såurg e 00930006 0009/008e1 |xo'09prOr 00008 00009 OPG |09098£01 09.63 2 0009 0089/0099 00087 |«'€60119 00009 08278 096 |BIs9r OOGL (08613 OGLG |oEILPET OOGEG (CAILPEE O00GE | OOFT OST OOGI OOGP |ov'OSOFE 0086 Ar — 008078 — 0088 |, Eg | OSIT |o99LT GLIT gre 83 00082 og 0008 003 00988 009 109195 -—oog |!/:*YA 007 (0001 0001 0081 |00oPLer 0007 EE 0'OPLST 000 | - I GLE 009 007 0097 99701678 GL8G OVOGGT OST O0'QLEG sp! 000068 006 |09018P9 OGLE 991613 00GT fs | | | OGT (08991009 00LE [00001 —000F i 00900F1 — 000r TT 001 0063 |r*a1a68 0008 0006 GL 090068 936 090040 986 |0LOP9T OSGL |e08G1 GI gå | 009 (002 008 (OOST [163801 0008 | og , WETBOT 0008 | æg. OS9 OST OG 0039 |vp818 0099 | 000088 008 990023 003 106683 OSLI |19L9889 OGGP 001 0091 006 OOET (200081 000 | pr å 00081 0007 sl, 005 0089 |1*11888 0081 | 00083 OS (0001 OGF |G90IT 096 —99793+L 0009 å og ogt boa 009 —fooare 0001 i | fre W08P8 — 0001 | 2 818 |OGT |001 [0099 |c0'90899 gT19 | OE 7991 GLT 109096 OOT 003161 OSST |0TLGEP OO0P H I | 008 |00% 00£ —|c0996g 0081 | |006968 OOGT IA OOTI 0071 0008 OSP 092886 O0OOT | 00066 [ 00 090961 003 |00I696 OSSE 171989 OGLG 001 (009 |00T 00P —[0006£6 0001 ”, 000688 0001 TT GLPLIOOGTIVOGT EGEG 996660. 0096 o0'gL I SG 099184 936 l99P60P8 OGLFP 199983 0088 DE DE Ved Betragtning af Fiskets ustø Gang i Vinter kan det ikke for- undre, at Udbyttet for de enkelte Fiskere blev høist forskjelligt; der var de Baade, som fiskede for opimod 4000 Kroner, — forøvrigt fik de heldigste Garnlag som Regel 500 å 2000 Kroner til Fordeling, mens Daglønnen for en stor Del andre blev meget tarvelig -- og for enkelte af de fjernestboende endog saa snau, at de maatte pantsætte Redskaber for at naa hjem igjen. For Notfolkene var det vel gjennemgaaende noget bedre; men det var saavel for disses som for Garnmændenes vedkommende Tilfældet, at de Fremmede maatte nøie sig med den mindste Fortjeneste. Ifølge det foran anførte blev Middelpriserne for de opfiskede 60 000 Maal Garn- og 30000 Maal Notsild henholdsvis Kr. 10,285 og Kr. 3,482 pr. Maal mod Kr. 4,44 og Kr. 2,25 for de respektive 200000 og 40000 Maal Vinteren iforveien. I de 30000 Maal Notsild ivinter er indbefattet de henved 500 Hektoliter Brisling, som omkring — og især efter — Julen fangedes langs Fredriksstadleras Østside, som betaltes med Kr. 1,50— Kr. 3,00 pr. 20-Liter, og som for Størsteparten afleveredes i Moss og Christiamia. Af den øvrige Nild exporteredes det meste til Sverige, Tyskland og England, tildels videre ogsaa; atter endel sendtes nordover til Agn, og de tilslut opnaaede Priser maa betegnes som idetheletaget ganske til- fredsstillende. Deltagelsen i Fisket. Omkring Midten af Oktober begyndte man at tage østover fra Vestlandet, og flere Dage, før Maaneden var omme, var deres Tal be- tydelig øget, som allerede for længst laa fuldt klare til at modiage Silden. Paa etpar Baadlag med Nordlændinger nær hørte ingen hjemme længer borte end omkring Nordfjord, Nordre Bergenhus Amt. Flerheden af de fremmede Fiskere stopper i Regelen op i Trakten mellem Kragerø og Langesund, ved Fredriksværn, i Sandefjorden, Mefjorden og Tønsbergfjorden samt ved Hvaler, Akerøen, Bøllingshavn og Skjærhollen ; navnlig ansees Fredriksværn ved sin fortrinlige Beliggenhed og stadige Kommunikation med Udenverdenen som bekvem Station for at oppebie Fiskenyt. Da desværre den ene Dag gik efter den anden, uden at der blev noget paalideligt Fiske af, var Folk hele Tiden i temmelig usikker Be- vægelse, — den ene Flok Fremmede reiste øst- og den anden vestover, mens af Hjemmefiskerne flere midlertidig lagde rent op til sine Tider; lignende var Tilfælde paa Tilvirkningsetablissementer iland. Allerede i første Halvpart af December begav endel Langveisfarere sig paa Hjemveien; de fleste ventede dog til en 8 Dages Tid før Julen, — heller ikke saa ganske faa Vestlændinger naaede først længer ude i Januar hjem igjen, idet Drivfisket udenfor Strækningen Fredriksværn— Langesund 1 sidste Halvpart af December og Begyndelsen af Januar lagde Beslag paa dem. Efterat saagodtsom alle fremmede Fiskere i Slutningen af December havde forladt Hvaler, ombyttede flere her Garnene med Sildevad, og det tildels meget opmuntrende Udfald deraf har foranlediget, at der vistnok vil indfinde sig flere slige Vad herefter end hidtil. Nedenstaaende Tabel viser, hvordan Fiskerne og de reisende Op- kjøbere til de forskjellige Tider var fordelte; som deraf fremgaar, var Deltagelsen i Fisket størst mellem Midten af November og Midten af December. Naar til det i denne Tabel anførte føles de paa hver Side af Christiamiafjorden alt i alt omtrent lige talrige Besætninger paa Silde- handlerjerne iland, findes, at der deltog twimter omkring 8000 Mennesker i Østlandssildefisket. I ikke faa Havne paa Vestlandet laa mange flere seilklare; men de lidet opmuntrende Efterretninger om Fiskets Gang holdt dem tilbage. En hel Del af de Folk, som arbeider paa Salterierne paa Hvaler, hører hjemme paa Bohuskysten; i nogen Grad er det samme Tilfælde i Fiskefarkosterne, hvor det — især omkring Herføl og Sandøerne — for: øvrigt heller ikke er sjeldent at se Kvinden baske ligesaa tappert med Silden som Manden. kn 88 |opg |98 9897 | 990 |096 | 996 |981 | 9519 | 007 | 096 | 086 | 601 19969 | 998 |. -oyrmerpopnsepuenem ole ga de (pe re ro Vere sør 1 øst | 280 ae 197 Vor Pus ea PP DPS I = , : å ; . . . - | ; . | , | ; | - == - 9 PUBSSUBHSHIY) SULNJUQ er cg g ord « oe dk dr 98 « GI OL å oOr | seg ves g g g 98 « g TT GI « I å 0g T Or op L OE c Or OL g OSG « og gg |0£ | 998 19 EEE EE å p p 96 « rå 1 g 98 « g Og rå Ma = | : Få | - = E : å , or > Å — EG ev ek dr UDBLIGS[PH — UTRASYU POL i I or or å ogt 108 | OI « I me oa 003 | SF seg : ed å gr |3 3 FS gg |1 z 16 89 | Ste PO REN 80 ET | I 5 2 | ra fr øra ar 00 Jr 905000 Fe LØ ee mme G | ee : Ea T T = å 3 pe å DE sg | - ; | e = *-* UopaolfPrayqsuøy 50 UINFURIA gap og 108 068 | 0 | 08 oe on too og 108 g ogg | 08 += aukfdpkg søuølp ueuop 8 g | OG 093 | 3 SI OT 94 067 | 6 ö g GIt |8 i OG 931 |0I OSET | GITT | OG 09 SI 9L6T | OST | OG og |78 1098 |94 PE wauua [5 al KG NE q Ca GA € per AE Fe 2 kg og 198 105 | gæer|eo os 199 196 |orørloor |o0s |98 ler |guerle | | SEE ST |8 og |aerr 19 eo oe Ne Ne 16 € er sse lo BENN PG - EVE SS EE ed EE ot log T/og Vor ae "PINSE JON I ar9pr0g | oqepsdueg | «erøyIBJSISOT | Sepuaen | SL[CPLA)YON Sundhedstilstanden idetheletaget var upaaklagelig. Den 18de December druknede en Mand ved Tjømøboen, — der blæste da en stiv Kuling, og Sjøen var urolig; Baaden, hvori den For- ulykkede var, tørnede under Slæbningen mod vedkommende Skøites Ror, saa der gik Hul i Baaden, og denne sank. Andre Ulykkestilfælde vides ikke indtrufne. — Disse Aar om andet tilbagevendende Ulykker burde gjøre det til en uomgjængelig Pligt for alle Fiskere stadig at have Red- ningsbøier med sig; de koster Penge, siger man, — men hvor meget dyrere er ikke Livet! De djærve Onsøfiskere har paa anden Maade ofret meget for Redningsvæsenets Fremme; maatte fremdeles saadanne gode Exempler ikke udeblive ! Veiret. I hele November og den første Halvpart af December herskede Taagen, som Fiskerne slet ikke synes ilde om, saalænge den bare ikke er saa tyk, at det er aldeles ufremkommeligt Den 14de, 15de, 29de og 30te November, 13de, 14de, 18de, 19de, 22de og 28de December foranledigede Kuling mer eller mindre Landligge; ellers var Vinden temmelig spag i den vigtigste Del af Fisketiden og Sjøen ofte saa smul som Vandet i en Gaasedam. Først i Begyndelsen af Januar begyndte Kulden og et for- øvrigt mindre stadigt Veir at genere Bedriften. At der ikkedestomindre tabtes Fiskeredskaber for ialt vel 5000 Kroner, var den stride Strøm paa disse Kanter Skyld i; Midler til at formindske saadan Skade savnes dog ikke, hvorom nærmere nedenfor. Om Foranstaltninger til Bedriftens Fremme. a. Telegrafvæsenet vedkommende. Under Henvisning til det i Beretningen om Fisket forrige Vinter anførte tør jeg med Sikkerhed udtale, at alle af Sjøbrug afhængige vil være meget taknemlige for de igangsatte Telefonanlæg paa og omkring Hvaler og ved Sandøsumd; for dette Sildefiske isærdeleshed vil det Fore- tagende være af overordentlig indgribende Betydning. Et Telefonanlæg for Redningsvæsenets Regning mellem Fredrikstad og Torgauten vil man forhaabentlig ogsaa kunne benytte under næste Fiske. Fik man nu blot en lignende Station paa Arisholmen eller Sydkanten af Kjøgøen ogsaa, — Gaarde i Nærheden af Torsneskilen staar allerede — 46 — i Telefonforbindelse med Fredrikstad, — vilde vistnok Kravet i denne Retning for den østenom Christiamiafjorden liggende, mest indbringende og sterkest befærdede Del af Østlandssildedistriktet for den nærmeste Fremtid maatte siges fuldt tilfredsstillet, og de ligeledes yderligere for- ønskede Anlæg i Jarlsberg og Larvik samt Bratsberg Amter kunne fremmes; til Forbindelse af en Telefonstation paa Arisholmen med Hvaler- nettet behøvedes formentlig blot en Kabelstump mellem denne Holme og det straks søndenfor liggende Ringskjær, hvorfra Traaden maatte kunne vises over Stolper paa de mellem dette Skjær og Vesterøen liggende Holmer og Smaaskjær, mellem hvilke det er saagodtsom ganske ufarbart (kun Baade og smaa Skøiter pleier gaa det henved I Meter dybe Løb Børsekroken). b. Havnevæsenet vedkommende. Den nylig byggede Havn ved Brattestø (Hvaler) kommer vel med, hvor liden den i Fisketiden end er; en Jeté ud fra Landet østenom Molohovedet vilde antagelig raade Bod paa Ulemperne med baade Drivis og mulig Opgrunding, efterat den forønskede Opmudring langs Havnens Syd- og Østside maatte være udført. Den stadig tiltagende Trafik med større Skibe i Engelsviken (nordenom Hankø) nødvendiggjør lidt Mudring der. Det Havnevæsenet bekjendte Ønske om en Baadhavn i Krukebugten ved Sandøsund fortjener velvillig Opmærksomhed; for sydlige og nordlige Storme er man temmelig ubeskyttet paa dette formedelst sin ypperlige Beliggenhed stadig sterkt befærdede Sted. Den uafladelige Trafik til og fra Fredriksværns Havn med sine for Smaafarkoster især saa ublide Omgivelser gjør det saare ønskeligt, at Risørenden snarest muligt farbargjøres; hertil trænges vel kun et ube- tydeligt Beløb. Endelig maa her peges paa Bugten Floa, paa Naverfjordens Østside, hvor man vel kunde faa en baade tryggere og billigere Havn end ved Stolpestad paa samme Fjords Vestside, eftersom Sydosten huserer værst paa disse Kanter. I Sildetiden har alle disse Steder sin store Betydning, og Vilkaarene for de nævrnte Havneanlægs Benyttelse da bør efter min Mening mest muligt ligne de for Utsires forlængst fastslaaede. c. Fyr-, Merke- og Ringevæsenet vedkommende. 1. Fyre. Paa Skjelholmen, ved Indløbet søndenfra Skjelsbusundet (Hvaler), vilde en Fyrlampe i Fisketiden gjøre stor Nytte. EG. 2. Fortøiningsringe. Ved Skjærhollen, som jo er Hovedstation for saavel fremmede som Hjemmefartøier er fæstigheder nødvendige — særlig paa Krogsanden. I Skjelsbusundet, hvor det er dybt nok for Skibe af alle Størrelser, mangler Ringe; saadanne trænges paa begge Sider af Sundet - fra Tjelvik opover til Sækkeviken eller gjerne vel saa langt, -- foruden Fiskerne og Lodserne vilde ogsaa de Dampskibe, som besøger de i de senere Aar ved Sundet anlagte Stenhuggerier, faa godt herat. Ogsaa omkring Havnen ved Akerøen er flere Ringe nødvendige. Ved Svenør Baadhavn findes 4, men for Vinterfiskets Skyld ønskes 6 Ringe til anbragte. (Savnet af Husly herude er ogsaa meget føleligt, naar Veiret i den barske Aarstid hindrer fra at komme ind). d. Kommunikationerne vedkommende. Ifølge speciel Anmodning har Postdampskibet «Hvaler» under de sidste Vinterfisker ugentlig udført 2? Extrature mellem Hvaler og Fredriks- stad fra Begyndelsen af November til et Stykke udi Januar. At denne Foranstaltning har vist sig hensigtsmæssig, og maa fortsættes, siger sig selv; i Forbindelse hermed kan nævnes, at der en Dag i December ifjor, da Dampskibet paa Grund af Taage ikke kunde komme ud igjen, paa flere Fartøier i Løperen klagedes over Brødmangel. e. Loven og Opsynet vedkommende. PEovenr Af den nu gjældende Lovs $ 9, som bestemmer, at Hvo, der ind- finder sig paa Fiskeriet med Furtøi, hvis Ror fisker, eller som paa anden Maade slæber Fiskeredskaber med sig, straffes med Bøder indtil Kr. 100,00, maa følge, at Slæbning af Tømmerflaader over Sætteri er utilbørlig. Ligesom tildels tidligere beskadigedes ogsaa ivinter Fiskeredskaber paa saadan Maade, og det er — mildest talt — tvivlsomt, om slig Fragt nogensinde kan lønne sig, selv om der gaar Tid hen, inden Følgerne af det underveis passerede viser sig. Men Loven forudsætter selvfølgelig Rimelighed fra alle Sider; Fiskeren udsætter sig for altfor svære Tab, om han ikke iagttager de for hans Vedkommende fornødne Hensyn, hvortil bl. åa. maa henføres det i almindeligt Farvand at anvende tilstrækkelig lange Bøietouge med behørige Vag for Fangstredskaber, — Dampskibsfarten især gjør dette nødvendigt. ENE Strømmen langs vor Sydøstkyst har altid voldt Sætterierne store Ulemper, idet aarligaars en Masse Redskaber ved Sammendrivning er bleven ødelagte; efter dyrekjøbte Erfaringer har mange Fremmede fulgt Hjemmefiskernes Raad for mest muligt at faa Bugt med disse Ulemper, men der stod endnu ivinter adskilligt tilbage at ønske. Kravene paa udtrykkelige Bestemmelser om forsvarligt Holdegods for Sættegarn lyder stadig stærkere, og Stenene og Trækrabberne bør herefter afløses af Ankre eller Drægger. Østlændingerne bruger Ankre af 15—25 kg.s Vægt eller Drægger med 4 Flig af (omtrent 1 Tomme i Diameter) Rundjern og af en lignende gjennemsnitlig Vægt som Ankerne, — Drægger med Trælæg og Jernklør anvendes ogsaa, men man finder, at disse bør veie mindst 25 kg.; en 5 å 4 Favne Kjetting og forøvrigt solid Tougværk til Komplettering af dette Holdegods, og Udstyret ansees forsaavidt tilfredsstillende. Bergede Redskaber har af praktiske Grunde for en stor Del været opbevarede hos vedkommende Findere. Dette bør ændres derhen, at det fundne overleveres til Opsynet, som efter endt Fiske bringer sine mulige Beholdninger til det ordinære Politi; Eieren som Bergeren af Redskaberne sikres derved bedst mod Urimeligheder. Den forargelige Uskik, at man ogsaa under Fisket driver Fuglejagt bortover hele Sjøen, er forbudt ved Lovens $ 15; man har ikke alene skudt, hvor Folk ikke egentlig har været generede deraf, men endog iblandt Farkoster paa Sjøen og i Havne, saa Haglene har hvinet om en, — slig Fornøielse maa der gives Afkald paa. Med Hensyn til Sildemaalet var Forholdet ivinter meget bedre end under forrige Fiske, idet de fleste nu var i Besiddelse af lovlige, justerede Maaltønder. Paa flere svenske Fartøier fandtes dog Maalekar af en fra vores forskjellig Form, forholdsvis smale i Bunden og vide oventil — en Form, som tilsteder et ulige større Overmaal end vore Tønder; ligesaa vist som Fiskerne ved slige Maal anser sig forurettede, ligesaa vist er det, at Formen paa det norske Maal er den her i Landet eneste lovlige, — og i OQverensstemmelse hermed handledes der da ogsaa. — At Fiskerne har enets om at vende saavel norske som svenske Opkjøbere, der maatte presentere ulovlige Maal, Ryggen, vil betydelig virke til saa- dant Uvæsens fuldstændige Fjernelse. Vistnok af Uvidenhed gjorde en af vore Fiskere sig ivinter skyldig i Overtrædelse af svensk Lov, idet han — uden Anmeldelse til vedkom- mende Myndighed — solgte et lidet Sildeparti i Lunneviken, østenom Katholmen; dette blev en saa daarlig Affære for Fiskeren, at han og flere med ham bør være forsigtigere en anden Gang. sn Ivinter som tidligere klagedes der over Misligheder paa Sætterierne om Natten, og, da det desværre engang er saa, at de paa et Sted hjemme- hørende og fremmede Fiskere synes mindre om hverandre, gav gjerne det ene Parti det andet Skylden. Til fuldstændig at afværge saadanne Misligheder, saalænge der ingensomhelst Indskrænkning gjælder for Ophold og Arbeide paa Sætte- rierne, er ikke menneskelig Magt nok, — man faar haabe, den Leveregel vil trænge fuldstændig igjennem, at man skal ville andre det ligesaa godt som sig selv. Paa Foranledning drøftedes overalt Spørgsmaalet om eventuel An- vendelse af den samme Regel for Nattetrafik under dette Fiske som under Vaarsildefisket. Tilslutningen til denne Regel kan betegnes som proportional med Fisket paa de forskjellige Steder og den med disses mindre eller større Udsathed forbundne Risiko, — den er saaledes mindst i den vestre Ende af Distriktet, hvor mindst Fiske foregaar, men tiltager østover, saa den for Smaalenenes vedkommende tør ansees som ret almindelig. Forøvrigt er Forholdet det, at Vestlændingerne, som i snart 50 Aar har havt Vaarsildfiskeloven til Rettesnor, enstemmig fastholder dennes Hensigtsmæssighed, mens en Flerhed af Østlændingerne ligesom vil sé et unødigt Baand i den her tilsigtede Forholdsregel. Fiskets høist usikre Gang ivinter gjorde ogsaa Folk betænkelige, under slige Omstændigheder maatte man kunne benytte en hvilkensomhelst Anledning til Fangst, og Resultatet blev da, at det vil være det heldigste, at vedkommende Myndigheder under hvert enkelt Fiske træffer de For- føininger, hvortil der maatte vise sig Føie. Med Hensyn til saadanne Lokaliteter, hvor Garn kan antages at hindre Sildens Indsig, har man exempelvis udtalt sig derhen, at i Løb og Kiler paa ikke over 500 Meters Bredde, maatte saadanne Redskaber ikke sættes tvers. Flere af de Kiler, i Sr. især, hvor Sildestængning helst pleier foregaa, er saa lange, smale og grunde, at det tør være beføiet at søge nogen Dispensation fra Hovedbestemmelsen om en største Afstand af 300 Meter fra Midtpunktet af Notvæggen til inderste Punkt af Vaagen eller Fjorden, hvor Vanddybden er ? Meter ved almindeligt Lavvande, forsaavidt længere Tid end 48 Timer trænges til Fangstens Bergning. De hinanden modstridende Hensyn — bl. a. Concurrencen paa Markederne paa den ene og Frygten for Dyrplageri og urimelig Fortrængsel af andre Redskaber paa den anden Side — tiltrænger imidlertid en mere indgaaende Drøftelse, før noget bestemt Forslag endnu tør fremsættes. II. Opsynet. Organisationen var ivinter den samme som Aaret iforveien —-2 Opsynsbetjente for Hvaler og 4 for Jarlsberg og Larvik Amt, forøvrigt 6 faste Korrespondenter. == Ii) E= Af vedkommende Autoritet forelagdes — efter Anmeldelse af Opsynet en Mulkt paa Kr. 20,00 til Statskassen for ulovligt Søndagsfiske, hvilket af Vedkommende vedtoges. Diverse Tvistigheder -— væsentlig opstaaede af Kollisioner mellem Baade, Fartøier og Fiskeredskaber, af Kjøb og Salg samt af Redskabsforviklinger bilagdes paa Stedet; en Kollision, mellem en Tømmerflaade og endel Garn, venter endnu paa retslig Afgjørelse. Et betydeligt Fremskridt, som baade Fiskerne og Opkjøberne stadig udtalte sig tilfredse med, da man tidligere kun altfor sjelden og langsomt havde kunnet faa fuldstændigere Oplysninger fra de forskjellige Steder i dette vidtstrakte Distrikt, var det, at der denne Gang var stillet Damp- skib til stadig Disposition — fra Fiskets Begyndelse til Julen. Fartøiet var paa Farten saa meget som muligt, indhentede og meddelte Nyheder uafladelig, og der søgtes selvfølgelig efter bedste Evne at bistaa Folk med Raad og Daad til det yderste, saa alle fandt Foranstaltningen nød- vendig, — navnlig, da der allerede i Begyndelsen af December var Tale om at lægge Fartøiet op, kom denne Opfatning fra alle Hold tilorde. — Det vil lettelig forstaaes, at en saadan Baad kunde have mer end nok at bestille østenom Ohristianiafjorden bare; holder Fisket, som vi maa haabe, ved, er der — særlig efter den Sagen fra det kongelige Indre- departements Side ivinter viste, store Velvilje — ingen Tvivl om, at den fornødne Assistance vil blive ydet. Samtlige de med Opsynet og Efterretningsvæsenet forbundne Ud- gifter udgjorde Kr. 4 858,68. For hans Beredvillighed med telegrafiske Ffterretninger om Fisket langs den svenske Bohuskyst ivinter er man Hr. Redaktør Rubenson, Gøteborg, meget forbunden. Muligst fyldige, gjensidige slige Meddelelser vil vedblivende være af største Interesse for alle i Fiskerierne deltagende. Om Vaarsildefisket 1895. Indledning. Med en for de senere Aar sjelden Interesse imødesaaes ogsaa Vaar- sildefisket ivinter; der var store Huller at udfylde baade efter Nordlands- og Østlandssildefiskerierne ifjor. Skjønt Hvalen i noksaa stor Mængde stadig viste sig fra Midten af December af til over Midten af Marts for hele Strækningen mellem Egerøen og Fedje, kunde man først over Nytaar forsøge efter Silden, da Veiret tidligere havde været for uroligt. Ingensinde i Januar gjorde Vaarsilden Landgang, — der fiskedes mer eller mindre her og der udenfor Strækningen Fgerøen—Fedje i Aater og ved Drivning da bare; og paa den Maade kunde man trætffe paa Sild hele Saisonen igjennem. Først den 4de Februar fornammes Silden paa Natsæt ved Urter, og saa benyttedes Landsæt stadig senere. I Ugen 10de—16de Februar indtraf et Garnfiske ved Røvær, som i nogle Dage var saa rigt, at man maa gaa tilbage til 60-aarene for at finde Magen dertil; navnlig gjordes der den I4de storartet Fangst, — der antages den Dag optaget vel 12000 Maal ved dette velsignede Vær, og det var ogsaa henved 19000 Mennesker, som den Dag færdedes derude. Saa man vil forstaa, det var livligt baade over og under Vand ved Røvær den Dag! Man maatte gjøre haade ? og 5 Vendinger for at faa Nattefangsten berget, og det var ikke faa Garn, som Silden sprængte i Stumper, eller som maatte kappes, forat ikke vedkommende Baade skulde blive trukne under; Hvalen, der maa have staaet formelig som en Mur udenfor, dannede ligesom en milelang Skypumpe mod Horizonten, og Fuglemyriaderne, som sværmede som Græshopper over Sætterierne, gjorde, at alt og alle antog de mest fantastiske Skikkelser for Tilskueren. Seilere og Dampskibe for uafladelig frem og tilbage i slig Mængde, at. Søndre Vaarsild- distrikt. Nordre Vaarsild- distrikt. EE det i sine Øieblikke saa ud, som om man kunde have spadseret over dem lige fra Røvær til Haugesund; og i denne By, hvis Kjærlighed til Silden vistnok er og bliver uovertræffelig, arbeidede baade store og smaa — alle, som bare kunde røre sig, Nat og Dag over én Boug. Veiret var koldt; men Sveden randt af nogen hver i de Dage. Den mest fordrings- fulde Turist kan umulig ønske sig et stoltere Syn, end Røver— Haugesund da frembød. At man nu troede, der skulde blive et rigtigt Gammeldagsfiske udover, beviser bedst det, at Prisen paa Silden den Dag - fra om Morgenen at have begyndt med 9, om Aftenen var nede i 2,25 i Røvær; Fisket aftog noget den 15de og 16de, og hermed steg Priserne lidt igjen, — men først efterat nogle Dage endda var forbi, skjønte man, at de, som havde faaet Sild for den nævnte Minimumspris, havde faaet den for billig. Saa hyggeligt det var at sé Garnmandens muntre Aasyn i de Dage, saa trist var det at være Vidne til den Uvirksomhed, som Notmanden var henvist til, — saa meget mere som det i den Grad myldrede af disse ventende Mennesker, at næsten hele Røvær fra Aaterne af imellem for- tonede sig som en eneste stor, svart Myretue Nogle Dotter stængtes der jo trods de evindelige Kollisioner mellem. de forskjellige Brug, hvorom mer senere; men det blev sandelig ikke stort af for hver enkelt. Af de ialt vel 150 Notlag i Røvær var allerede ved Kastet paa Garnviken den 13de Februar over 30, og etpar Dage senere, da Fisket saagodtsom var forbi, var over 80 af disse Lag — hvert paa henimod 15 Mand gjennem- snitlig — sammenklinede «ilag», — og den Opgave i Reguladetri, som dermed var givet, løstes ikke paa én Dag! Silden forlod snart Røvær for denne Gang og tog dels sydover, dels Havet fat, hvilket sidste erfarne Folk sagde sig at kunne slutte bl. a. af Hvalens «Buring« (Brøl) straks Februar var godt og vel halvgaaet, saa det lille Fiske, som med meget vekslende Resultater fremdeles fort- sattes i Slutningen af Februar og Begyndelsen af Marts, helst foregik udenfor Fæøen, Karmøen og tildels ved Utstre; en Smule fik man jo ogsaa paa Espeværs Høider i Begyndelsen af Marts, og hermed ansaaes Vaarsildefisket i søndre Distrikt forbi, — den uventede, lille Sildestraale, som de sidste Dage af Marts dukkede op ved Karmøens Sydside og herfra gjorde en Afstikker til Kopervik ogsaa, kom kun Hjemmefolk tilgode. I Nordre Vaarsilddistrikt havde man lige før Midten af Januar Sildefornemmelse for Buelamd; naar hertil føies, at der den 12te Februar fangedes lidt i Aate udenfor Bremangerøen, har man omtrent alt, hvad Sjøen der gav før Midten af Februar. 22de og 23de Februar var de bedste Sildedage deroppe; «Peters Stol», som Almanakken den førstnævnte af disse Dage minder om, regnes EG af gamle Fiskere som den vigtigste Dag for Vaarsildfiske. Denne Dag foregik der da ivinter rigt Aatefiske etpar Mil vestenom Oddeberget (Bremangerøen), omtrent alle Baade fik saa meget, de bare kunde bære, — én Baad exempelvis 30 Maal paa blot 27/2 Garn; uheldigvis tiltog Vind og Sjø saaledes under Arbeidet, at mange maatte kappe Redskaber fra sig, og én Baad sank, — dennes Mandskab reddedes dog. Og den 2dde Februar gjordes udmærket Fangst paa Natsæt vestenom Kløvningen, udenfor Vaagsvaag; hermed var det foreløbig saa temmelig forbi i dette Distrikt ogsaa. Saa fik man etpar Dage i Midten af Marts et lidet Fiske ved Kim, og i Slutningen af samme Maaned optoges endel Sild i selve Nordfjord, langs Sildegabets Sydside og ved Statlandets Nordside. I Nordfjord, hvor Fisket fortsattes til et Stykke udi April, kom Silden nok rent overraskende paa Folk; Hval og Fugl havde man rigtignok seet meget af foran Fjord- gabet etpar Uger iforveien, men den gamle Mand, som først kom tilstede, idet Silden den 22de Marts seg ind udenfor Gaarden Almenning (Daviken), hentede ganske rolig en almindelig Kastenot for «Smaafisk», - først i allersidste Øieblik blev det klart, at det var Sild, man havde for sig, og saa gjordes et Stæng, som kom inderlig vel med for vedkommende Stakler. — Forøvrigt blev det ynkelig Smaat for Nøterne der nord ogsaa. Ifølge velvillig Meddelelse fra Amtmanden i Romsdal fiskedes der Søndmør. den 16de Februar lidt Sild paa Havet -- omtrent 1 Mil fra Land — udenom Rundø, Nerlandsøen, Skorpø og Sandø; ogsaa i Slutningen af Februar fiskedes der lidt paa de samme Steder, men den hele Vaarsild- fangst for Søndmør skulde ikke have oversteget 500 Maal. Det var saaledes ikke rart bevendt med Vaarsildfisket iaar heller. Gamle Fiskere vilde vide, at Silden i saa kolde Vintre — Fiske- baadene kunde i Januar og langt udi Februar paa Afstand sé ud som bare Ismasser — ifølge Forfædrenes Beretninger og egne Erfaringer aldrig havde mer end tangeret de yderste Odder, og ikke trivedes i de høiere Vandlag. At der var Sildemasser udenfor, men at de holdt sig paa utilgjænge- lige Dybder, forsikrede Udseendet af de Torskefangstredskaber, som var dybest satte — paa 100 Favne og derover — om; i Slutningen af Februar og i Marts var nemlig disse somoftest fuldstændig indhyllede i Sildegaadt, og det lille Gran Fisk, som fangedes, havde samtidig Maven fuld baade af Sild og af Rogn og Melke af Sild. Ved Røvær f. Ex. gjorde bestandig de rigest Fangst, som havde sine Bundsæt paa de største Dybder, og erfarne Folk tor have fuld Ret deri, at Kalsmedgrunden, udenfor Feistenen, og lignende Steder I Sirefjorden idetheletaget er nogle af Sildens mest yndede Gydepladse nu for Tiden og ønskeligvis burde undersøges paa en eller anden Maade. Senere skal nærmere omhandles, hvordan det brændende Spørgsmaal om Hvalfangst paa samme Tid og Sted som Sildefiske anskues her sydpaa. I sidste Halvpart af Marts og i April paagik der efter Vaarsilde- fisket lidt Brislingfiske — navnlig omkring Fister, i Nærheden af Stavanger. Som i Regelen Tilfælde paa den Aarstid var denne Brisling gjen- nemgaaende mindre og meget magrere end Høstbrislingen, hvorfor kun en forholdsvis Ubetydelighed deraf nedlagdes i Krydderier — til Ansjos — eller røgedes og nedlagdes i Olje — til «Sardiner»; en anden Mindredel saltedes og exporteredes — væsentligst til Tyskland. At ogsaa ivaares Mesteparten af Brislingen kjørtes udover Jæderen til Gjødsel, fremkaldte atter hos mange Ønsket om, at Brislingen maatte lades i Fred paa den Tid og faa godgjøre sig til Høsten; naar man videre hører, at Prisen om Vaaren gjerne kommer adskillig ned under 1 Krone Tønden, mens om Høsten 3 Kroner Skjeppen er noksaa almindelig å vore Dage, vil nok indrømmes, at man turde staa sig godt paa en saadan Forholdsregel. Fiskets Gang. Den første Vaarsildfangst ivinter fandt Sted den 3die Januar uden- for Turøerne, tværs af Store Sotras Nordpynt, hvor omkring 50 mindre Baade da fik 1—10 Maal stor, pen Sild. Den følgende Dag gjordes sammesteds lignende Fangst, og samtidig fik en Skøite 5 Maal i Aate I Mil vestenom Brandesund, et Par Baade 2—5 Maal hver udenfor Korsfjordens Munding, samt nogle faa Baade 2—7 Maal udenfor Hennø. Den 5te Januar fik man i en liden Aate søndenom kKgerøen ialt 25 Maal, og samme Dag havdes god Natsætfornemmelse for Buelaud. Den 7de og 8de fik en 25 Baade fra Fornemmelse optil 5 Maal smaafaldende, men ganske pen og fed Aatesild omtrent %1 Mil af Skude- mes. Tde, 8de og Y9de Januar fandt Aatefiske Sted 1 å 2 Mil af Øerne mellem Selbjørn- og Korsfjorden, hvorunder enkelte Baade fik optil 12 Maal, den 8de gjordes en Fangst udenfor Turøerne igjen, ligesaa uden- for Hennø baade 8de og 9de, og den 9de Januar fik man — ogsaa i Aate — den første Sild udenfor Fedje. 10de, lite og 12te Januar fore- HER gik lidt Aatefiske omkring Selbjørnfjordens Munding, og man havde ved- blivende Fornemmelse udenfor Fedje; den lite lod Silden sig ogsaa mærke for Bueland igjen (20—60 Sild pr Sæt). Søndag 13de Januar saaes Storhval og meget Fugl sønden- og vestenom Utstre; mange Garnskøiter var ude, men ingen Fangst gjordes. Den 14de Januar kaldte Udsigterne atter ud, og omtrent 2 Mil af Bueland fik nogle Baade da tilsammen 60 Maal pen Sild paa Drivgarn; dette skulde ikke været egentlig Vaarsild, men anden fed, pen Sild, hvori en Ubetydelighed af Blodsild forekom. Yderligere Sildefiske blev der ikke af for Bueland ivinter. Den 15de og 16de fangedes atter lidt i Aater omkring Selbjørn- fjordens Munding; ligesaa fik man endel udenfor Fedje, — navnlig var den 16de en god Dag for 50 Baade her. Af en ubetydelig Aate sønden- om øgerøen toges den 16de op ialt 30 Maal. Den 17de havde man For- nemmelse i Aater baade sønden- og nordenom Utsire, og nordvestenom Svea fik nogle Skøiter fra Fornemmelse optil 8 Maal i et Par Aater. Den 18de fandt atter lidt Aatefiske Sted straks nordenom Utsire, — Fangsten bestod af stor, fyldig Sild; samme Dag sattes i Søndre Treætte- viken (ved Udfald, paa Nordvestsiden af Store Sotra) en Laas, hvoraf optoges ialt 50 Maal. Næste Dag stængtes igjen i samme Strøg, denne- gang I Hoviken (nordenom Landerod) — 121 Maal; samme Dags Aften fik man i en Aate udenfor Egerøen ialt 50 Maal, og et Par Baade fik tilsammen 25 Maal rigtig vakker Sild 3 Mil vestenom Nordøerne. Ved Utsire stødte Silden til i «Østmarken» den 20de Januar; men intet Fangstforsøg anstilledes, fordi det var Søndag. Den ?1ide fik 8 Skøiter tilsammen 150 Maal i en Aate 11/, Mil vestenom Ogneholmen (Egersund), og paa samme Tid fik 40 Baade i en Aate I Mil sydvesten- om Kvitingsø 1—10 Maal stor, fyldig Sild. Den 24de gjorde nogle Baade en noksaa uventet og ganske god Fangst — 5 å 20 Maal pr. Baad — omkring Christianssandsfjordens Munding, samtidig med at et Par Slumper Aatesild optoges paa den søndre Del af Sirefjorden. Den 25de fik nogle faa Skøiter 20—60 Maal i Aate 3 Mil vestenom Lille Feistenen, nogle faa Farkoster fik 1'/, Mil nordvestenom Røvær 1—6, og 2 Mil nordenom Utsire fik man 1—8 Maal, ligeledes i Aater. Den 26de fandt intetsteds nævneværdig Garnsildfangst Sted; derimod gjordes et Par Smaastæng ved Sotra igjen — ét ved Kuen, mellem Trættevikerne og Hoviken, paa 5+ Maal og ét i Hoviken paa 100 Maal. — Udenfor Fedje fandt der den 25de og 26de lidt Drivfiske Sted. Søndag den 27de skulde Silden have været oppe under Utsire igjen — denne Gang i Endreviken; der gjordes intet Forsøg efter den. Den 28de stængtes der i Skarvenesvaagen (Utsires Sydostside) 330 Maal; samtidig var der en liden Aate tæt vestenom Sileningerne (Røvær), men her fan- gedes intet. Samme Dag stængtes i Solsvik 400 og i nordre Trætteviken 450 Maal. ?9de Januar fik 15 Baade ialt 50 Maal i en Aate 1 Mil RE nordvestenom Bømmelbaad, og i Makrelviken (Sotra) stængtes 50 Maal. Den 350te fik ialt 20 Skøiter og 50 Baade 2—40 Maal i Aater omtrent 21/12 Mil nordvestenom Røvær, om Aftenen saaes ogsaa en liden Aate lige under Røværsholmerne; efter lidt Aatefiske nordenom Utsire indkom D0 Maal, og endelig fik 30 Baade 1—10 Maal i Aater udenfor Blomøen. Den 3ite Januar fik 50 Baade 2—40 Maal i Aate 1 Mil sydvestenom Ferkingstadøerne — dels stor og fyldig, dels gydefærdig og dels ogsaa smaafaldende Sild, 1 Mil nordenom Uisire fik ligeledes 25 Baade 1—24 Maal stor; men noget løs Sild, og 1 Mil nordvestenom Røvær fik 15 Skøiter og Baade 6—30 Maal å ca. 420 Sild; i Aate 1'/4 Mil vestenom Brandesund fik 25 Baade ialt 175 Maal, ligeledes fik omtrent 30 Baade 1—10 Maal udenfor Blomøen, og endelig fik 25 Baade 1—21 Maal udenfor Hennø. Den Iste Februar fik omtrent 150 Baade i Aater mellem Utstre og Urter '"/9—40 Maal stor, fyldig Sild med lidt smaat iblandt, samtidig stod Hvalen 1 Mil nordvestenom — tæt under Røvær, og i Sundene mellem Rørærsholmerne skulde endel Sild været inde; samtidig fik om- trent 10 Farkoster 10—37 Maal hver i en Aate vestenom Nordøerne. Den 2den Februar var der atter meget godt Aatefiske paa Strefjorden, mellem Urter og Utsire og 1 Mil nordenom sidstnævnte Ø, — 200 Far- koster '/y—45 Maal pen Sild (510 i Maaltønden), 10 Baade fik '/2—7 Maal mellem Urter og Bjørkevær, og tæt vestenom Røvær fik en Baad 3 Maal; i «Østmarken» og ved Urter (Oxens Sydside) stængtes et Par Dotter. I den nu forløbne Uge fandt daglig lidt Drivfiske Sted nordvestenom Store Sotra — navnlig udenfor Fedje. | | ee —— = : 2: Je JSFURFJ Sipuæs OS GI SG I å , -QUAB3U U33Ur a9[q «ap uaw *do p[IS IPY 1E88$ Ua[BA IPALY 40QØY WIOUPISJAPIOUTIN 7 'JELUIS asrey er OL [Ndo osppumaunop Fras VII — jæsJEN ved sapa[aöl] — opveg C1 AY 424 PA 13SIEN BLÅ PJIS FIpp£r 1018 PET OG PET | '9—r opereg ver opfou Ay 2481] DIA :Jafueres fy å EG 8 — ME sed pa der EN ed nn GI 008 | AN evd pep "OG per 'O[ [do asjaumaeuIog SLAS vir apvvg 09 TET AU 424] PAA "TBAH 9S5988NN Ud SJVLS 4DAØY UWOUIJSJAPIOU [I 7 !9JEV I TYIN 91—1 Apveg OG NY WopsOl fang ved :J9Gurae]s Ly | | De o0'Q1 GLPT . Ta å IQ 7 : E 1 JOQBYISOL 10] SaBUSUB UASUN[LIS IPIO) ved dys Srsayyrpqarø Sop uvw av8 ASSIP JE IJS4Ø)S JIP — 'FURIS aLIØJS 7 UISEPPIUISIJF WO saJRS «U2YpUDUSØ» I LI9IUV 91IP UIFLPPIULIILIN UWO sapaIJAIISQO — PUUI IN3U — 2Ul2burunig UW0UIJSJA 50 -UsPIOU 50 TRAH J959U SJvBS 4204/] WOUIISØ 50 -UIpUØs 50 DIQQ UIOUDJIS9IA : JØØURARIS S i | | I - PISJON — PIISJON PISJON Rep & | P[ISUIL) ppsure P[ISUIBX) SI || en 'uepees ud J83URJ 9)81Ø)8s—9JSPUIU 80 SEN S , Je Å 'YØLIAØTOJ BE || 'Suumey 8 JE J9NNÅIG 10J feie) J9JS0MIL IPUISLIJAP IWUES I AP JE JLJUV OS1JUST)ULO OG Fr | = = EE IA ! 9119 3 | ==: So (peepy ud) 1SSULI Jap 159410] J9NSLJ 9Pveyr UOY[LAY vBeEd 50 I10AH å T S | B Uuapuør[per N I SH SØTT Gal GN SUAPULA 899 å epI o0G 1 OG OSP oo'eT 'osfgr—o8g1| 0og | RD ep) | | PLISION PIISJON PIISJON p[ISsUItBX) Pp[ISUIBX) P[ISuIUX) pa — (ee ud) 1sFuey UDP UØLTBER JA SLI, PUØY[pRe JA I ud ope UH WoUuadsaapou JIN | 91LV 09 I JERV P—[ UDIDLIV po opveg OL AY YR NN %/, )U9d)UO UAM JPUNI savvs [Sn] 50 [Bag SUON *PIISPINJ JvRa [8 UWOS -JPOSULS UIW 'OSJPIIØYS JU UAOÅN IBA PJIS OUUOP tp so1Puæs (u2102jDAN UIOUIISIA SPOP) u2yrasupeLn I 50 uayunusøg I SsppWuauLos JæSJEN Prueg [PUD UD IPALY 241827 PA :JaGUuerr]s opey oJs5nser USp I JSPaY — 49AY [VB 91—3/; Jo1Uy de 99 I opveg 09 aper AY 4Q0QØ WoOUasaApIoU TIN 7 % I :Jahueaes "8103 PILS je839m I8a J9p 'poysved 'poaw uUIeFapIS spary AN WOS FBUIDXSLJ 50 (uaøxhunmasg) 12b429Q -2ppQ Wouaysasp£ås RA SIN 1 "WINDYSVDI PIA saves [Sn 50 [feaH opSuæy ug :snyuafuag aJpJON "TOP DIS 95øs40J] 18 J5|NU jp »vesur Uasur 9. YpIveY VES IBA JODA UdwW (9JBV SAUBS 4æNØY UIOUIYSJAPIOU [IN I "PS dueyg [ [do ve 9[p5ou var YY 424] PYA ges opavy UWos 'opueug AP JE IUJ J9 UNN :JAÄURARIS *urpers "ud JS5URJ 9JS1Ø)S—9JSPUIU 50 J9JS0XNIBJ 9PUISBIJPPp JULES I OP JEU [LJUV OSI UDTIUIO ap 'Y15910J JONSLI APVBIN UNMJIAY BUÅ 50 JOAPI '99£4SI9AQ '93£48134Q "418 N 'JOMAØTOJ JOTIDA € r € (Ap) 2NIÄJG 0) Vg ONO "SULUJOY SUQPULA , 201 "WINE — 5) — ost *00g—o00G I | OGG og] | osg GLE—a8P footer 'oe'gp—ospT] Sar 009 osfg [ 009 /—00%71| OOG 00G 068 009—00F |09p1 '00fep—00FI| GI *[8n I 80 pa opvvq soves uopsolfsbong 30 uopsolf DLA 101 80 joamyisabunuerg ted :snyuafuag aupJON 'T8AH s9ves €42j4J mwouaysø sæst uapsolfomg ved :JaHuene]s *PeIS OASYAUNG IP YØT SUeBN I PPUEF '2ÅpaT J0JUapn SYWALA DIJOG 9.0025 UWOUPISIAPION *PIIS uad '101s peer OE—F Operg op 81 MY UIDUNJOYSG—IUHJØPAON UNOUDISOA HIN I 928v 1 50 eaH 9939Ur SJUVES IULJØPAON — porqaunøg ua5uuyæ1s 10JUAPN :snyuafiuag JJPUSG PL PNL J9A0 SIaSas[aSv]pun Un Sop 'Ep—7%; Apeeg 09 pel YY DAG UIOUSJSJAPIOU [TA Ffr[ 1UINUQ NTS ON -PX0U LIN % 91R8V I DIS Spk 830 986) Sysu rTN LI 19do dugg [ vif 9pveg G) JUuangwWo XY UaARppruag UO 1UIS 30 YVAH 19859M Savrs ULOUIJSØPIOU 50 -UIJSØ IIS[PUTIDIUIOJYBSJEN FLAS opveg [apud OPAary APISPÅS $2418)] PAA :Jahuenes - * * På * - . * * * * * * * - (Wo LT et p[ OpFuær sUap[IS) PLISTEUIG [APU9 S0)FUR)S (uaodspuig 1 80 g2s0uayjolyy pas) — uavls t00J Jv WiY — uombipipr I :snyuahuag aupuON eV NT JTENOT Peer f9y—[ opveg Of AY 404Ø3J WOUa)saApIOU I "'99£4YS19AQ '99£34S19AQ ö ö OSS SE) or 899 so Se tapt] Uap[als sva USpur UD SUoW I0JS FYUBA (ee ee vo -pasn sva PLIS ouuap JE [apue +942420C482190YS paa 10 Uapyp ua 19998 seJ3uæys uaSerpprur 104 JE J99QØT I '4æa2YHØlg pas 30 apispion $4QDAØY PA ISPIY — [LYN 08—51 JÆSJEN BEd opevg OSEG EI AY OPISISIA S4aA2YuØlg sFuer 80 epIsyseA 50 -pIoN s4æaØg søuvT :JAØuee]s '99£4899T G I OS Sar '9pueIpulyIof 913A 18 SJP01S ved 99119ATR[Y 90 Uajsor] — ejur Ygy Uaw *bnpasbrva ax0juapun SIS 993øs10p uer <8ujg 80 I8A4H sovvs uap4olfsbnng 30 uapsolfnong 103 80 12642Q2ppQ wouaser NN & % 7 :Snyuafuag a4pJON oPg or I og I ee me øve ep ae (då 08P—0L7 |OOTT 00100) OGGT -2y1Ølg) 24242 (4801]04S Paa sayeS U2UDLIV UO TYPIN OG—G PULA GGT UTI FY 1AØY UWOUIISJA -paou [IN "/; 30 -uaysaapAs [NW */1 J918V I u2bvnaaynniy wouapirou spopp | 30 2u12b WuWans par I MaYLALJYDDAOLS I I uayraudDn I TI HuL£djsoaapuon suawoys4aaøg 3A[as PA UDI -2lY9 Wopppau g :asvET 9 pua[ør UDUTSION UO | | PTE OT 0008 osp—o0.7 |0eTT 'os01—00G1| GL SP S9998S JEP 50 'UapISpION SsJuv| — JÆSYEN "pn[saUg ved rer] OI —] OPpeeq OG AY 4040 PIA :Jafiuvaes — 19£4s19AQ|0—g he OSS fr I | | -— PESJON — PIISJON PLISJON ae P[ISUIRX) psuer ppsurp) ; st 'uBpervs Id JSSUB 9981Ø)S—9JSPUIU 50 oa pl le , Ju 'YSKIAØTOJ 2 | "gumugoy & Ju JONAS 103 (eee 1) 199JS0XIV IPUISLIJAP IWUES I OP JU JLJUV OSUIIJUIO SIE ; 3 3 ETT * ae: J9T19 I | =) — XI (een ud) SFUuvy j9p 15910] JONSTA APLEJ UONpIAIY BEd 30 IOAH t å 7 E | : ugapuørpern I SUIT EG 3[9H SUPUIA 00% & EEE os'g oe 90*9 00fg —004 OG I8 eig e1g *00%6 —00TT | 0098 -AP[ISJET A aSyapurupv) GGG (une LE -SPULISØ) å FOF 009—087 | +28 *88—091 | ogT — PP oo TI OG 006 s&T I &G1 - - På . . * * » . * u2ø42bunumang UWO0U2JISJAPIOU 50 -U3ISJA [SN] 50 JVAH opSuen Ud !9s[QUUIIULOJRSJEN ÅLAS SOPALY (UJØSDDDA J0JUepu) %2U72]8JS0A4 WOUIISJA :SNYUdfJaG UPLON 0 PAIS OMSYAYRV IPII IpUeJ Joy BESSO 50 IUAJØPA4ON —pvDqammØg ua3uuyeg" 10juapu [Sn 4 80 [ean osseN 1018 Ua UaSeq o[ay soves 40ØY JC USPISISIA 40J Mosadry :Snyudafuag 3JPUØS tn tn 80 ØU08S orpula Z JUBYYSOAPÅSI $Ja«a (y80JDF Par BO a1IØS 49 UAYLAUIDX I SAYS uaøvpprudeng UO 'J9AY [LLN AE—T — 1200Ø Wouapiou I9A SIN 4; — 19J8v J8J 99 I opveg €1 AY UOPHSJRPPIN I '2U420uUnNg 30 24208 -2J0p wepppu gs5paq 'USPISISJAPÉG 50 -JSJAPION 69SØpION sö5uey — [p2eN GG [do ospawuau «TO BIJ IPEUVg OOG YEI PG DAØYT PIA :Jabueaeys tinn nr uapdsolfsbong 30 uapsolfong s0; [Sn4 50 p2ag se[pepwerr 'sø[ SIS oysta YR 80 uöoy apveq — PLSOAPN gS9U IPJOYEpuI 50 pu uad 351 50p wves uapvdaystø)s [LUS 50 uio) aa PJIS ouuap Ju 1PII !peeg 'ud pvy SI--£ ey I uer YY (32H42Q2PpQ U0Uasar) uapuns4boads0yg 30 uaddnus paa :snyuafiuag aupJON et tn nn ste] USPN US («DUDDIRADDN >») juAdjsaap£åg s4DAØY paa Ssoyus Sppywes 50 jer uepn ua I PLEN L—7 USSeRpprurelyg WO apveg Og AY 2uobuuang twouagsar LIN F/i '99£4SJ9T I OS Ver s5uey APL Fpiæaauseu uasur uomu (puLidysaapion SU2ØSVDA ) S2U2YDDA WOUdISJA VIN 7 PO 224DY -t2bunmaug ved 18ng 30 peap :snyusfuag au4pJoN SE ETAT V NE re NE Se RE 4002d8T 10juapun oysperev IP 350 peag 19999N :snyuafuag au4pueg ME - 10 Et LG Sm DØ SAS Q Q Q 5 cp0 ag Mg—0G 0008 / Ber 24181] 1æU [Snq 30 [UAH — avedr uos — Frp] — '(«gsvymog») J1UuLdjsaa -PÅgG s1404Øø paa 30 Pegg opuapurasuoj ua UunxX part SIS aøu 9JYLEU — Op[OYIOJ[eYOT 9SIppaqn Je pung ved — ouldjØN JEIOAY UIW 'S3501P SUL ASSLUApP[IG WMIOUYD UI IOAY OPISISIA SUIHULUINS QJJA paa SJpayskY Ip 50 'spuepn 9S5pI2J0NULS | | woy osep op vYyIOAY uaaØYy WwouadsaA 50 fog -UIPIOU SYLIIS IOIVV I JLBIY C1—g J9ISONIL FJ GLT ar yy UaSeppuusepg Wo !dUdIRA SUpuuo I5[2P323A | -ag Saf I ueserg ofey ava [Sn 30 [eaH Fe Tree F756 Je ES apevg OG SopepPøn Yy uoAjDN Suuyuo 50 9pIs -943X $4Q0A2YJØLG Paa t2u12UqoyYNng 30 2u13U0Y -$S4DAØ app 989911 — gæSJEN vUÅd Lr]X OG —g opveg 002 AY «4aaØ APS Fuuyuo :Jahuereps JIN I I ON=0S8 JR | I PISJON PTISJON PISJON kr ES ppsuieX) Ppsuren ppsuren i : Hi p Å pe "UBPVES "Id JSSURJ 9JS1ØJS—9JSPUIUL 50 2 AR I re "YSTIAØLOJ BEN "SurueyY = Je 194419 107 (feen ) J99S0%IBJ 9puasvy[ap ours I OP JL J8JUV 951 USIJUIO PAN 2 7 g — AG (reep vd) 18FUv4 J9p 'Yrforor J9NSLI APLEIN UEYIAY BLd 30 1OAH ; 7 CE å ugpuøYper I SH d ope Es =P hå SUepUILA —— 63 — 00*g *00t) —000T 008 00G atg—os 0001 EEG—90G opG osp f55tg —92"8 0979 00% '097—00$ 0094 *TRAYIOIS SYLNSPV SAVLS JIADYIDUDUING ved 30 (.«aaøy 50 uøag wepeuw) u2S0Ø/PAy XO (uaraasojt ourdeg wog) :snyuabuag aupuon PS sapapwan qø susö8n tr 9puey 2lpagr sojuapun Sn -UABU 'DtJOS 24025 UWIOUDISJAPION :Snyudhuag 9JPUSS * dJoyey UIB 98—£ Opveg GL YY 24.4004070Y -$40QØY WOUJISJAPIOU TIN %/ % F/; 90 '24181 50 4Q00QØ4 9peeq Jv USPISPION 90 -J99A 10J 95 98 [8n 90 feaH OSSEN JÆAS U9 IBA SJJSPUIRLJ *- 2ustamoyspunjbblug 30 auuburuang app yspaq — sæsEN ved pep Og—0 opveg OGE9 er FY 4a02YMØlg 50 4æaø Fuuyuo :Jafuereys (48851 Wog) :snyuehuag aupJON "UIIDAIOJL 9UIÅLJ WOS s0151spQ awwus «æaadsg 104 :snyuahuag aupues "UØ WOUYPIOU [Pu 390 peayuo)S uedeg to *9spawwaUuIor -JÆSJEN Bvas sapaegy (24181) u2bvnayiavon I LE ET EE MELIS JOHS URD SJØL — pep 2 [19do asppuudunogr Fras vif UaSLUg eedpn opveg 9[30u yy 24426uu2NS WOUIJSJA ses 9]8y [ 'Jue3uad ospuwaulog You oddau opisysø sjeræA söuep :2u12M0YSPUDI2bbhug— 2U42WJ0YNG JOJUApn FYuseUu 30 — 4002YAØLJ 50 aU12M0YS122QØ7 wap 18p2YQ EARP O4—0 AF opveg 002 :18831 puasFurjæsjeEN ATPULU 39501 -areypept 30 usaln sw 404 Furyuo :Jafueraesg "JIVIY "H18[Y &—FIG—E I I ON ON—N OS—ON S fr far vES 2.4181/] BII — TET 0G—0 J913A WOUIJSJA 'PÅS ITN %, % f/i 9PRV UD I 1991ØY$ 30 opveg Ga AY UaSeppmueyg Wo tæsJEN ved PIG SIPLJ 50 uad peepp %; 1 Ido asppuwaurog Fras eiJ Opevg OGT NY OPISISOA SU2ØDT PIA :Jafuvae]s "ART Z '91991[P1) pue put] oxoWISU Fs Ua[BAg 991814 J2ADY.1bUDMIUG Bed :SNYyuafuag 2JPJON OF s8'g *osfg—00g OEFE : Gr ME 2u0UnoYspunjdbbkug Ogs—0aG | 21 'oog—00g I ogg paa 7 30 uabnnaaynnuy 1 TI Uuabvnaaynnu wWouap1ou «ap5uæpavm 7 % I) 24266019 pas € UIWØ.1824018 101 | :aS8U] APpaaRjør says 19p suaw 'ou42bunang wouasar TN F/, ALV UA I 9S[pUUaUIOJ Apeug OF APALY UAPINSTEPPIN I 50 'j21æA WOUaysaa U2ØR( [PAY POIS UA[RAH '«UIBX 9JLOS» JDAØY Funywuo suap> 242404 -spupabbkug —au12uqoyng sojuapn 15paq — jæsjEN ved peenp G3—O opuvg OST NEI AY 4aaayuølg 30 («ma0Y) 2uxabunuong waepn Hmvaned in. JE REE —s/1 9pveg OGT AY 1913A WOUIJSJAPÉS [IN F/ uaseEppiuag wo a1ey I 80 never wos pos Ua[Bag 'JÆSJEN VBEd «1108» UØDT PAA :JAGUBARIS "IVY G I Då — 6 Og 6—008 P[ISION PIISJON PIISJON P[sure*) P[ISuIeX) psuer "UBPBES "Id JSFURJ 0J81Ø)S—9JSPUIUL 50 Je 'YSKTAØTOJ JE 194XA19 10J (repr y) [1es0ned apuaseypap ours I op Je JRJUV OSPUENUo — 310 (feen ud) 183uej j9p "Boro ga4sLy opvep ueYMY ved 30 xoAH upuØøg[er I SU d ee J9119A (6—0) FueSølg (9—0) 24148 ON ON *"Suruey SUPUILA gr "uneg — 65 80 aurobummaps xopuapn 18paQ — JVSIEN Ved YN 03—0 epPPBg O0OE 9181 YY «DAØY PAA ostG 0088 —009), 0007 ERNIE SINNOG NPA opveg O0G NY 1224] UOUSYSseAPAS LIN F/r % Yr ft 9SJPUUIoUTOJISSJEN BLAS IPISJSIA SUIØDA PIN — oeG | 00 sug—og 007 Ke ET GE (uanyaryppp je gJsS9ApION I) uobualkg woueyser TIN Fl («gepuepq») | osp **P—00G 099 TT EN | z Hr ren (auoyanusØ>) PISPAS 8UIUoYy -S2W42 paa SLUT U9 S9PES USUSYVY PpOWIUaY 580 '— (20181 ted uew avejsved 'GIs JIWISU UAp[IS 18 'eed uer q19NNIS 19 4aYsv2Q 24018 ved [8ny) — (wbunnog wouapuøs) 2u24ælys -198-9NVT ved 13ng Sypspe 19p 184 USSEPPprU -191)q Wo 80 'opIsysØ 30 -ploN SUaØ 10J UASL o[py Soves JRAH !1esjaWUWQaUIOJJS3SJEN APLUPG ULI "ON HAJUFIOY "wu wo AN a[Sou apavy (24081) uabnvayaron ved :Jahueaes | 1944s19a0|p—8|e—7| "ug uo OS 8/og å Fr = Å 19pupnDIS —uapppIng U9BuruyæS 10Juapn [Sn 80 jeag 1939u tjæsjeN ved per] O[—7 APELG repu> NY (u2Ø42bunmaug wota)SsIApIOU) 22PIDT 50 2ut2buna24 paa 30 'ppisejey popue ur NY uapjving wouagsaaprou IN €E TG :snyuafuag a4pJON "TER OL—3/1 9PRV UD I UJSEPPIUISJIT uwo opveg Of NY (ØA2Y4Ølg wousdsas LIN */, t auasverT wouapn SPOp[ S280]) s9duapg 918peY ap 'eeus oysur8 oysop op 10J — JTSJEN vEd Te*JN GI —0 opveg OQOG POAUOY AY KDAØYT VIA GE9 006), ost) —00% 099 JD er pie MENER MENN ostg '00fg—os 0001 oysvetm oparspy 9183A OPALY JIJSORIBJ PIP wo rap ves uapsolfomg ved sajeyv orgp ULL 0091, 00F c , uny JP SAPENNÅJ 2us2bunsg2g pos 988 opsey søyer uos 'opevg OPL OP JV :snyuafusg aupION OLG 20) osj—00) 008 rn nn P[ØYS Spung usefn 10] Snyueu 6 -10J — 9950u [1 9XXI 9|4ØJ 999P UIU GOpUNS -aMmDY I — VISBO «SapapskY» JOY fEPISYSOAPÉG $40Q2HA4ØLG 10J YSPaQ Furx) ouuep fhæsyenN ved TEN 010 AY APpved 006 -404ØY ('9UISYEy T 5ØS1I04 10J IpxerRY 10J IBA J9IIDA (Uelör asppu -WIUIOJJSÆSJEN FLAS UNN IPISJSIA SUØDT PIA 686 o0'g OG9 == * - » * På , » * . » * SBET UD user ppru -10J UWO S9)Y8S M2410S241 I 30 'Srs [ang 50 | TeaH 9989u oysta OPISISØ 824181] PAA :JAÉUBARIS br ve ENE EE PN AN JqJRIDA0O 193818 | 00'g 009 Å -PQ 9p03 sepepwarn — 'JæsjeN vEd ELI O7—F apeeg OG YY 2442buns]24 Sunryuo :snyuskfuag aup4on p, FG Sa: BEN P 2U10M]0YS40AØT WOUIJSJA JTVSILJ ved yy pevg 1[PYU9 UD !«J10S» JSIWISU SIAP — Spur PUALI 09 % Of BLA 2U-1200YSPUDIJLbÅ AG PISJON PISJON PLISJON - ppsuren | == ppsureg —=|ppsumex 3 'UBPBEUS "TÅ JSSUBJ 9JSTØYS—9JSPUIUL 30 Ev Je 194419 103 Ve ) J938 0318 9PUuadrL)[Pp OUuUeS I OP JE JLIUV OS1UNTuno — YD (188 ud) 183U8 4 J9p 13010] JOYSL APER UON[LAY BUÅ 50 10AH USpuØør[er I SLI 2[9H [88IN OT AY OSSIP — PORN ULI JB OpTrg O9 "198£quöoy | G AA Q og "73 & J5IAØIOf | E : og JIA Æ= : bg LJ (9—0) 941499 ANN 'Suruey SUSPULA fra "ungeg - 889 Fog 08% —00% 006 I ovg OG O£9—019 0061, 008 OPS - OIG | 089 'o0j—00% | 009 089 003 ov'g Qi os *oofg—00% | oG1 OGG 009 008 "3" u2y142]0AN Jojuapn put] Jepun 9I9W -«1æU — oI9UIS — 50 uam woUssøpks TIN "fi TeJev I PETN Oa—O Opveg 09 YI AY USFEPpI «191 wo 30 'jopunsbunnag 80 uay42|0AMN uobpnasrason "uabnvnasauaasnyg I S9)5ux»s uopn -SØLPPI I !10JUapn [Sn 30 Jea 9SSLJ UP SJBUS uaøeg PH 'ÆSIEN *BEd PS UOd peepp 9—E 2peeg å] YU IPISPAG 30 -48Ø $2.4182/] PAA :JaÅueve]g JOE Ede) ava Uepps — TEN 9—T 4Joquyspay STENEN g ved opveg 08 Xen 2Uu42bunsog Fuuyuo sør 1P1T Sop sppmn 'Sipp£ 50 Juus rea PS apasuvs uap (HynasbnnA 103 JE 9124Y PJÅYS SJALH -9UG 30 söunnYUSpUES 10J a9yELN Olaf 30 FIS apayse[ opevg ov) peeg 'ud peepy G£-—8 9JUy r uer yy 22b42Q2PpQ UWoUagsar TIN IV I tt Spey I JERN GI—T uetn YYy (Uu2p)pIDg wouaysar) aurobupuag xoJuapn :snyuahuag aupuON > sadtunpsevug apgou sopaFurr uapanakg WOUIJSIA UIØSJIPOT WIOUSPUØS aJLV UIA [I PLUS OE SUS SIO T dus eed pveg ud YY 4214] pas t4æsJEN ved [ey G—1 [PPU AY AY IØlJ PA — f«UIBX) 91.108» UnY UWOSJPOFRBS SIRNLIY 12NAØY IAJQS SULIFUO TJ SE SE ek en OI—7 ueSepprunagyg wo apveg OF MAY UADY -344DP WoUeysan IN */; UV I — Ing 90 ea uobunakg 30 ouxoøp»visbuysag wWerPREN :JAØurae]s "99445 GY "198499US |rP—s8|8—7 T AN apuaqø[run ?/zg JE ENE NE, J0J8 Ua I P[IS Uad FySt per OG—P UASLPPIU -199J WO 1U98 19J1ØYS J8q 19 30 opveg GI NY (424]) VISYQ WIOUaJSaA JLUIBAM 7; :Jahueae]s '41€[N g 00'g OG T ee Og Or JeeEN ved opveg Q9T AY '2p03 Je4IoWwpn sva SPU3ATTq -pea IYSYIPNIS [19 OUISIFISPN JOAY (bnnasbvny Jopuapn) bumaøpy wouajsag :snyuafiuag aupJON &19—087 | 089 *o0'g—00y OOG6 * . * » . * på På pi * * * . - * pi atpag J0JUapn pPaYS J9pUnF 9ASYALI( IP SPaeryY 950 auuap I vBS3N — [VAH SySep so0s (4aaadsm UWou3puøs auraW[OH) 2U123Ø4ØS 10,1 :snyusfiuag 34pues of) oo9—008 | OO0T 'Ip£3 opavy UAPIIS 98 f91s1A uU2S04QAØY ved 1æspung Su2bvnaaynniy J0JUSpu PJSPIS 999P PILS «[0OA> Ted 19 11do 99 [9 4U9 OJ[P J9JUI BIJ — '9S[PWUIDUIOJJSSJEN FLAS aYsuv3 UNY BEUSSO UVW APAVY 402NØY PAA '13n 80 [eaH Spes saos 2u12Øpnsbunyrag 1214 —u29æ0J UuaSuruyeng ved free € sopa[aö peæeg ud MY (42,4) 2UÆ2UnND WOUSPUØS 18 QS[PULUIDUIOJJÆSJEN FBAS IPISJSIA SUJØDT PAA PIISION PUISJON PLISION PLISUuILX) PTIsuTeX) PTISUuIB*) v Je 19544419 10] pr 199S0IBJ opuosejpap ours I Op Je [RJUV O8YUEIUWO * sø Ed ED) å J9UDA FE (reepn ud) 18Furg 9p pSoror J9YSLI opvey UeN[LAT Bed 50 1oOAH Uapuøy[pern I SIL Geir 'UEpves "Id JS5URJ 0JS1Ø)YS—9JSPUIU 50 "'YSITAØTOJ (6—0) FurHølg (9—0) 941419 TNS 'Surugoy SUApPULA S Yr: "ungeg 0061, OG 029 004) —00% OG OFG—080 | 089 001 — 009 OSG | 008), 001 (ær, de) 006, OG 099—009 og eTT 099 00%, 001 00 OG DN AN 0UDØPION 80 -4ØG 107 apevq [Ray 1959u per 8—0 YÆSIEN 994010 veg 9[Fou uny AY U2ØS4Opor[ PEA :SNYUauag FUPUSG * uøfg ved opn Høsrogy AT POLN OIRA 'as[QWUDUIOJI3SIEN SIPAL OPISISØ SUDMAØYT söue[ JUBS (2U1JUNDI WOUPYSIA) 42J.4/] PIL 30 "198£q[38H (uabpnanny 50 uoytaappasr 1) 241821 PA :JaÉUBARIS | 1944S1010Q es UIO NESJE 28850 S9patvy PIG apuaæuspis ved — TYLN OE—OT apveg vey 9[50U Yy bumaøgyy pas JæsjEN ved 50 TET OQOF YET SopaSuer (uorøLJ ULOUIJSPA) auopunsbu2røsg par NEV I :snyudfuag a4pJON SE ME S9p9JSIUI 9UUIP UdU — J0q ua 'MJØS42poT PaA "BLSSO S9JSUR)S JIP PES opuapprjers [apud UIB ved soposuey ponqawmøg —u2Ø$42p0T 195ø1S ] :snyudfiuag aJpueg tt PES PN G 190 194448 91[24U9 VI opverg tveJ 9[50u YY 24420u1U2J18 UIOUIISJA ILN Uapi[ Ua [ !gS[PMUSUIOJSXSJEN SLAS oYsUurg uny Sopary 4Q0Q2Y4Ølg 50 «4aaøy Suuyuo . På * - * » * - * . * * * * ' 3989 po aJ9UIS J3ISE 7 — «DAN 1ISJPpauo] — 91saU J9p auIRASEP JBIOAY 'dunpg ua sopfuay)s 9pISJS9A s12Ø ossIp paa 30 Tee [1—7 opvug [PPpuo NY 2Uur2ØpviSbuysag woussø NN */ eV I [Sn 4 90 Jeag 4950 sovvs UADY2MYDP JOJUIPN * *uabonayiason 30 uabovavnp 1 asppumarrog Qpaty ouput 9|[PNUD TVEN OI UaYLADPDAN I 95 -JEN Bed pveg gpPNUD UD YY 24082) PIN :Jahuraer]s "JJ € & STIHS yg log —— 3 5 TS GN SES eg Deg SE DP suaøsbvnA SJue[ udUayyP UO 99985 9191J — "EY UAPTIS 99JS[UI BESSO NU UVW IPALY TOYLYSPEAY [9 [9Y Ud UeapnIOJ turerx) SIOPNAN GF VYÅ JET O[=0 sorten bumaøy pA :snyusfuag a94pJON EG o8G i c) * * e - - - * * * - - * * UIB) S1939)RN 3 g ved [er 9--G opeeg o[8ou yy '2payspn avA [8AH 1999t 104Y 'U2ØS42P0T PoA :Snyuofuag a4PUSS 'QUDUIBX) OJ IYÅP 10; 43 aap uew PIG 19p KARA UADYRYDPE .OJUEPN 'wnguesy 9Øpxesousæu 9950Uu [1 9 Fop Soapuv opay 49p («4aAØ paa 30 (u2bvvanzg 1 19QØ[PUu[ JE UApISpION vEd) 2W241A PIL TIE 7 YY 2U42UND WOUIYSJAPAS PLRg J[PNUO UD JOAY 4224 pEA (uoyraojpay 30 jopunsbumag V) "ug Wo AS 94182] PaA — Sopauy IESjPUUaUIOæsJEN | :JaÉULAR]IS | '2AAL90US | & |e—0tmFuoaenns| rn. '285ypueT 104200 99448 GJ NRF N ug * JRR 9-0 pot aSeqpm aequyspay oyespn UEI2AIOJI UDUGYV ours ver un Yy bumrøpy PA :snyusfiuog aJPJON 289 0061, OG PLSION PTISJON PLISION PSU) PHsure p[suIr *uepees "ud gssurg 9)s1Ø)S—9JSPUIN 50 6 JE "ISTTAØIOJ Je 1935NA9 10J : 19980YIRJ opuasreypep OWUes I OP JL [LUN OSNUST UIO een 7) JTD A — AG (een ud) 188ueI J9p 415910] J9YSLI APEBN USNTAY vBRd 30 IOAH Uugpuøyper I SIL opp y 'SUurujeYy "unged (6—0) FuvHølg (9-—0) 24149 SUEpULA er O8G osf), OSG OG4 og | 008 0£8—008 | 289 '0eg—008G 0978 006), OG 0061, ket OEG 269 *09%9 —00% OG GLG—099 | 194) soB—08 ek Å "UuIUH SHAN FÅ BLÅ oOSjPUUaUlQJ SLAS 19Fou Uuny SpISspIoN su2rØ4T SöuerT :snyuabuag a4pJon " TE8N S—fr utt) SOPPEN G ved opevg 09 LI U2ØNDE 30 (Uanyauypp) 3U4U0YpuPS WEIRN :Jaburres UT TT 7 speeg 07—08 09 JG PUS [PEN 00g IUeIuo [EI UIRSPpSUSV JL djalp pos 998 OssIP I Sopayspdo (2pIsYSsaApXg 54U2Ø421] SUL) uoyra2UunDsK 50 bynasng werpNn :jepuep 60 19187 - * * * » ' . - * * På * » . a55puvT SIRI — '9sve[ g UaSeppruIag UWO s99)ES SPISYSOPAG SU2ØHDN[ PA faspaWuauopæsen Svas bnvaapay 30 uanysauyvp wap :uJabueres NE GT en ved uappg sowweuror (ApISpION SUJØSHDDA) 1982U2YDDAN 30 uayrafog wanpNn :snyuafuag aupJONn U24$1H —pPDIMMØG UX5ULUNRIIS JOJUAPN SoBES UAJBAJ tIogev I JEBN OG Opveg OI JUGLY -WO UaSeppIuuejg wo 30 gæsyeN ved pep peeg 1[9NU9 UG JY UIØS4OPOT PIA :SnNYuafuag a4PUGs JÆSJEN Bed aspaWUaUIO Fr[apåjaqu OYSULT SOAP -Wdlf SIPALY 4DAØY PA 30 APISISIA SUIØDT PA — TN 9 [do uapysseppay 1 opveg OP 9UaIJUIO YY SPISYSOPION SaWJOH vUUuap PAA sport 9gey I 50 uoabmaky 30 1282uppisburyvag tme[paur Pops UA[RAJ !as[PWUWDUIOJIVSJEN IPLLY 21[94U9 IPaLY (UJbYNADJA ) bvnaappagr PA :Jafurne]g MEPASGH (16—7/ 1 "198£99Uug "'99£4819AQ UT == F &—6G ON ANN AN—ASA S fe El *(apuap 28 0087 — 000 978 -Teeemng) | 008 *00%—000T | 006 ØSE 0E NT NDS 1019 009 099 004) —0059 006 NI - | | I PISJON PISJON PIISJON — ppsuren PJISuIv) PTSUuTBX Å Je JE TPLLS «103 (ren ) — XS (een '1d) 183Ueq USpUØY[eR | I SU er pau opasørd uvu tuaølg «19UjIaX» UOPLIS APary uaps2bunmasg 30 uorøsgr wenen :snyusfuag a4pJON nt nn nn" J9P09 S0JJUaS OPISYSAN SUP -xQ pas 30 — uvK) opoysvurrrUs ved JSPaY — ope v I UT 8a—T opveg OST AY USsTPPIN sør sYens VEN [ [do uew xy JÆSJEN ved uren SIAN & BEd JEVN O—G Opveg BEI 9[50U yen («maodsg) 2u42Ø4ØS PaIA :Snyuafiuag aJpues WØIIG 4122) JS[PPOULIOJ PIIS [PPUe S9YQUI JOLOH ajusæu Ep par — (uanyuyDp Furrpuo) pjoasøl[ 30 2ut2Uuq0YypuDE *uawqoymonr par S9]FUR)S sipyues !88N OI —7 NY opevg Og .OAY UADY -244DP s0JUapn SYBIYS 50 TVEN GI—G AY opveg op «xoay 'prisbusysag uouagsar syYrns LYN 8 [do 194449 opsou vi] AY Opveg 09 1047 382424 Åg wouasar SPOP[ — PAIS qØT SUaSrRg I 9paer oxspogev YæÆSJEN ved U2P[IS vESTO sowWwnUui0J UJØHDNI 50 2U13W70YPUDE WAP 138 -JEN ved pep GI opvkug veI 9[Pou YY (PDIS bugs pas) uonmqoyptaag wouspuøs :Jahuevaeps 'uepees ad gJs5ury 0981Ø)85—9JSPUNU 50 J9J80N1B,] 9puoSvj[pap ours I Op JE [LJUV O5JUDLULO J9p 5910J JOYSLA OPBB UEHNAY UEd 50 IOAH "JA8PHATEH & I ON Sly I I mn mn E |: = = Å o 'Y5ITAØTOJ = *oUrujey - maaøror | å | > 5 I o g ee SN | B |[|> SUSPULA 879 og 005 —00% Kebra co'g GL 00g en 0064, *00'0— 009 003 009 0059 erd PDS TOT So uad aysurå per G—*/. opueg Og AY UASLp -pmuog wo ausabuuaøy 50 242 (ysxnuunn wapau oapey I LBP GO Ne] 50 UusdISstoft uauayv 18 operg OEG APAUY DUAIUNOUPDY Suuaqyeuo 50 uowoypmy 210 I1Y840UUMK 195 -ØNS I ISPY uæaadsm mwouapuøg :snyuefiusg a4PUSs tr nn 2UDDUIKORG WOUIISIAPÅS Pops uepgag IosppWWoUlOg S9[PPUIDIJ POWLISP Sapavy — ouesveT WoUapu 1S[PY — UIS0Ø4DNI ved 'mitx) oOp60S SONXEIL 2252u24ÅG PIA :JaHUuBneIS | 194£4510A0|E—2/c—T SJEN UUd pig 91[0AU9 UNN UIYTASUIIYPDAN I (u20Y8%4 Surryuuo 15paq) TEVN 9—0 Ur AY uø43bunmarg 50 uarørg ete :snyuabuag JJPJON 'UIRX) apayseuves ved p[is saparpunH vej 9[F0u ueu Ny (uopt0lfs40y) aPIspion SØSJDN 94018 paa 30 (punsppupeg pIL) UIS50Y0fNLJ LE es ee ESN u2ø8sbukT ---U2ØXQ 19950118 I Spa esEN ved pep e—0 apveg 007 AY 2U12Ø4ØS PA :Snyuafiuag aJPUSs 0 IRB S—7 SapappSyp[ uvu NY SPISJSIAPÉS $Su2Ø4DN[ s0JPU 30 (UADYUYDPE) UIMJOYSPUILG wouaysaa [LEN GL [HO asppuWwauog vIJ æsieN ved apveug OG YY 1252U4ÅS PIA :JAHULARIS HEBINES jæsyeN ved pvueg 1[PAU9 UD AY (APISISDA SURØ -S6vDA ) uayrasunaYDay I 'p9)uryg uoun Jæsörg "pu[soug '9JYL40UG G OS OS EEE ER gg EE ee 000 I ! PISJON PIISJON PysuIeX psuer Je 194NA19 103 — 35 (RR 'TÅ) Uapuøypern I SUIT pysuren "(axrouaq 18 JATIRS J9JUJ) * [88N GI S0puo yy preg up — FBsppUWUWaUlO,J pos 19998 UT SPpavy Y1Q4DP 10JUAPN — PLUS vej 9[50u uny JæsyeN ved ue Yy (ØVDASÖDDA Wouagsar syrnSs) uaynng I :Ssnyusfuog a4puON * r " r9UISUl[PYSIO 40J USV [1 S050] UAPIISG — fæsjen ved gsöueg ua Y[pojauualpyp aprols (12pupIS) KIALDPF aojuepn :snyudfuag a4PJON (xevör wog) :snyuafuag aupuesg Jadælysanunung wappur '2sp2umdunojjaSsJEN BAS un sopary væaddsg Suuxuo :snyuafiuag aupues uIB3ppsusv red pvreg ua YY 12punsaw0lS I "UBPLBES Å JS5UBH 9JSIØYS—9JSPUIUE 50 J9JS0NIB J 9PUasLJ[ap OUWLES I OP JE [BJUV 95JUIIULO 9p 9p3910J J9YSLI Oper UOY[AY VEd 50 I1OAN "Pn[soUg G [Å 0S8—0 Sr (4 aueq 18 4F11S J9JU|) '4SISIG &- 11 ON 8 s/or 19181 SÅ OS—O S/g '99£4S19A0 QI0UIS "ULY tuo pn[soug | & | & OS S/g "UJØUØG 50 'Pn[soug | & | & OS sf, TYNN FP l = | "'YSITAØIO) = G *5U1Upo E 355 JR ruyey i o = J9TI9A. ee B V= AG SUSPULA GE 09 or os) Or 008, OG | 089 puenuo 00'), 007 en] r- | 0051 f00fg—0sty, OSOT *PTS — 001, 008 uad 1019) « , * * * * . D » * - » * (APISISIA $U2Ø -SbvDA) uanoduabunyssor I aspauuauropæsyeN UBUI SPavy SOYIRG (JevSr uog) :snyuafuag aupuon » « * p * * - - - * - . J282U2Buoyg 50 uoyraforg wepam gspaq — YEN ved [88JN £—0 OpISpIon suæøsbonai söueT :snyuabuag upon "(24Jomeq 18 ISIS J9JUT) PE Go SEES), 99108» sIeJ[P [RIIAs0 — HæseN vid [een GT 9ISSIPJAY AP AY IUAØPUDS PAA :SNYUahuag AUPJON RE SEE SUNN UDE NPD 184 JSpaq f«UIRX) 311085» ajseu J9p 10] — [LEJ 01 —0 vopppIng 50 uiy were :snyuabuag 4puON ME TE Fe 0ISØPKE pors ep -TIS 90 '9S1A 48 SOJULS «aUnadIspN» *aUu42buar paa g85peq — pveg 'ud pep GI—[ epueg 008 13U9IuIo 10J IYSYISSJEN YUAAÅ vBESYOU 30 1P05 uapjvpng 50 uny weneN :snyuafiuag a4pJON dd Le Sie re re ea (FOU DU SUGAR —212bura3 WouapIou pays IXSUIAIEV IPL YGØT suaöeg I ppuvr araprapud Å UAPJIG sowruIor uappo4p UWOUSpIOU BESSO — YsFueræsjeN Usoln (uuriy wouapiou) 2u12burnay paa :snyuafiuag aupuon *9S[PUUIUIOJ -JÆSJEN vas SIPAUY (J2pUDIIVIS) 1952U24NJT PIM 50 uopppipg 50 wmuy wenn :snyuafiuag a4puOn 90£44810A0 | € | 3 N "198£99ug | & |1—7 ON "198£quöoy | £ |1—g8 A 'e£udoy | 3 | I ASS "Uday Se AG S "198£uöey | £ |[e—7| S-—OSS "04440520 STE GT ON "uSay s£ | & OS for S/ør S Sy Sar S/ar Syr S/gr 8/a VERET * * ' , * . , * * * » * * ' (ytatodoy Surmyuo) ja$aubng —u2puD4824X0)S UIFUUeRNIS söue[ 80 (S2u2pnyg) uobvnaayy ved 1Yspaq — TN € [do asppwwauIo] SLAS VIF JÆSJEN 193J9 uew yy UNE) opoysemervus ved 50 'uapeap Pops OpISpåg suaØMuD oPey wWouapn :Jafuerreys | '944L1USoY | £ |1—8 QI 8/zg 006 JUDTJUIO 00G GG og) oafg—0sfg | 0061 05!) 009 —00*), 007 re EN semen -10,5 PO3 1989m 1996 UueW opaey 1252UIbUuoYys Suuyuo 30 feN 8 [do asppwuwaulog Las el] JÆSJEN vBEd Uuvur YY 'SUET XPUTUI UD 30 11Ø)S Up S0998S UAUdIIVY WO AP PRIS AIUABUJSPIS J9APAy par PLOLSPAON I 41A0pngT 1OJUSPN 19P318 aupue aSypelys1op ved 1wes Hvyrasbona 50 jukd -JS9QAPION SU2Øøbppaasny Suuuo :snyuafuag aupuON å "«JSBYUOG >» L= 99 Sopuols apsysaAn SUIUNOYSWDE P3A — TYAH | Qssty[ U9 SPvES (JSÅYISIAPÅG SUJØMADN) UIUIIS '9UG 30 Usa WD [P—2u42bunpelg uaSuuyeæs 10JUap(f :Jafueaeps |— 994451020| F |E—T| S—OS S/1g DE NE ET Av NE UoID AOF auddeg pua aIpunu 1990u IPISpION SUJØSbVDA pea fhæsyen ved soa9 [RON[ 6 8 opevg € ag (6v7Dasbova paa) uograng I :Snyuafuag aupuON | 19£4YS19A0 |G—F[P—E N S/ot 009 Jueruno | 05% os9—o | og PISION | — PIESJON PTISJON PIISulBX) ppsure P[ISUuIL) "uepees ud JS5UB 9J81Ø)S—9JSPUIU 50 Je Pr 2 på 'Y5LTAØIOJ *"SUuruoyp (rev J9JS0NIRJ 9PUISL)JPp AULUS I OP JU [BJUV OSIJUII UIO PSN I) ; JOII9 Å 18FUueI øp [15910] J9NSLJ 9Ppvep[ UEN[LAY BEd 50 JOAH JE JOYAIG 10] — 315 (een td) ugpuØøy[er | I SUI d "wunyed (6—0) FuvSøfg (9—0) 9448 PH - SUSPULA rir 08L—084 | 1 056 —00 e79 086 00% (ep 006 USIUro 00G Ker 21 005, — 00% 008 Å Me SE SE DTS ETO AT oysur8 — [LEN OT [HPUI uvt 4 SIS YSIA IPALY 13ugq 9990m avvör s4OAY (12PuDDIS) 1252Uu2PAN 1ojuapn tpveg 'ud per 03—0 'UaISATOJI OUDDLJ pua orousoln uayssurpæsyeN ILA 1282u2Buoyg Sunuyuo mos Hynasbyna I [Pa885 :snyuafuag a4p.JON GP eg AOL SEE NN uauayy Wo 'e 1 soap JOAY 'yrasoadoy Fury -uWo 98p2q SLpr JOYSLJ AVA UN — FIS .195[99) -910,4] SUeSvpsuerX) F0)UualB u2Øm4DN PIA :JaHuvarys | '244LuFoy 100 gsJeN ved [88N[ 8 IHPpUur Uofsr ur ag bvvasbrna a0juapu[ '19A0pUr 958) Ara 38 sayuLs uappg — *2pesyn 199 50 [eag opveq uvA auId1I31Y3G BEd Å70802ujØJSJ2AN 10JUSPUI JSPAY — gæsyeN ved per aI—T opveg OG] Juanwuo XY 1982U2buoyg Je JOPIS 995939 veg :snyuafiuag aupJON g Sov ep Langs Karmøens Syd- og Østside afsluttedes Sildefisket med den sidste Uge af Marts: Nogle enkelte kunde paa Garn faa optil 8 Maal, men det høieste var gjerne 3 Maal, og for de fleste blev det med svagere Fornemmelser bare. Den 26de Marts stængtes der 250 Maal ved Flage- holmen (klods søndenom Syreneset) og den følgende Dag nogle faa Maal ved Naley (midt paa Karmøens Sydside); den 28de og 29de stængtes ogsaa etpar Dotter — den ene lige ved Kopervik og den anden ved Gismarkvik (omtrent I Mil østenom Kopervik). Af saavel Garn- som Notsild gik der omtrent 900 Stykker i Maaltønden; men mens Garn- silden blot betaltes med 4 å 5, opnaaedes for Notsilden 6 å 9 Kroner Maalet. I nordre Vaarsilddistrikt (Nordre Bergenhus) fortsattes Sildefisket endog til udi April: den 25de, 26de og 27de Marts havde man lige under Svartberg og omkring Fikholmerne (ved Indløbet til Faafjorden) gode Fornemmelser, og længer inde i Nordfjord — helst mellem Eldevik og Starheim — fiskedes snart her og snart der og helst med Sommer- sildegarn, daglig mer eller mindre — omtrent til Udgangen af den første Uge i April; kun Folk fra de nærmeste Bygder deltog heri. Med Vaar- silden fulgte endel anden Sild, som i Størrelse varierede mellem «Middels- sild» og «Stor Christianiasild» — dog kun lidet af sidstnævnte Størrelse; kun en ganske ringe Del af den fangede Sild var smal, — Størsteparten var ganske fyldig og pen Af de i disse 14 Dage optagne 765 Maal Garnsild, som betaltes med gjennemsnitlig Kr. 7,50 pr. Maal, sendtes endel til Lofoten (Agn), mens det meste — saltet eller i Borsyre — expederedes til Fngland; ialt omtrent 100 Maal tog Fiskerne hjem til Husbrug. — Den 830te Marts «kastedes» ved Bryggen, men Noten toges straks op igjen uden Fangst. Den 3lte Marts, — Søndag, om For- middagen — skulde der have været en Masse Sild langs Fjordens Syd- side — mellem Rugsundsøen og Daviken, og den følgende Dag stængtes nogle Smaaslumper — ved Krabbestig (Husevaagøens Sydsyde) ved Gangsøens Vestpynt og i Rugsund; omtrent samtidig stængtes ogsaa lidt Smaasild i Gulen (søndenom Bremangerøen). Af disse Stæng bergedes ialt omtrent 350 Maal, hvorfor erholdtes gjennemsnitlig Kr. 2,50 Maalet. — Ved Fiskets Ophør ivaares antoges adskillig Sild endnu at staa i Fjorden, saa man haabede, der vilde blive lidt at faa udover Sommeren ogsaa. Den 26de og 27de Marts fandt ujevnt Garnfiske Sted omkring Vaagsøens Nordostpynt — mellem Refviken og Halsør; der fangedes indtil 10 Maal pr. Baad — blandet Sild, som betaltes med 8 - 9,25. Den 27de sattes ogsaa 2 større og 2 mindre Laase i Refviken; den ene af de største sprængtes, saa blot 12 Maal deraf bergedes, og af de øvrige 3 optoges tilsammen godt og vel 1000 Maal, som betaltes med T—7,2. Ogsaa den 28de og 929de fik man lidt paa Garn; men Fangsten havde kjendelig aftaget Dag for Dag, og da man den 30te Marts kun trak «sorte Garn», maatte Fisket her ansees for ophørt. sd ENE GO Ved Statlandets Nordside var — efter den opmuntrende Fangst den 23de Marts — Fiskernes Antal betydelig forøget den følgende Mandag, og adskillig Garnsætning fandt den Aften Sted paa Strækningen mellem Kviteneset og Drestene (straks udenfor Æltervik); Udbyttet heraf den 26de Marts blev dog ringe, — men man var snart paa det rene med, at Silden var seget længere ind, og indvettede sig saa i Overens- stemmelse hermed. Den 27de fik man optil 15 Maal pr. Baad, og den 28de fiskedes meget godt baade paa Nat- og Dagsæt — ialt 15 å 25 Maal pr. Baad — tæt under Land indenfor Fltevik. — Men saa gik det nedover her ogsaa: den 29de Marts var de største Baadfangster ikke paa over 10, og den 30te fik man neppe nogetsteds over '/+ Maal pr. Baad, hvormed Fisket ansaaes forbi dennegang. — Under dette Fiske forundrede man sig over, at Hvalen aldeles ikke viste sig, — kun de store Fuglemasser røbede Sildens Tilstedeværelse. — De 150 å 250 Baade, som i Ugens Løb deltog i Statfisket, optog ialt omtrent 5000 Maal Sild, — der gik omtrent 700 i Maaltønden; endel heraf solgtes straks for 3,50—4 Kroner (der var kun faa Kjøbere tilstede), men meget saltedes ogsaa af Fiskerne selv. Endelig fangedes der henimod Midten af April lidt Smaasild udenfor Farsund og Christianssand, som formedelst sin tarvelige Kvalitet ikke opnaaede mer end Kr. 1,50 pr. Maal. Den Sild, man aarlig paa den Tid faar omkring Farsund, skal være temmelig fed og indeholde Rogn og Melke; men man klager over, at den — efter at have ligget noget i Salt — hurtig svinder ind og bliver mager som Træpinder. EN Eine OSG |OTG 000815 O9F | dr o'ggup 097 sl 099 |093 (00010006 [1*'GISPE 006P 000011 096 |197188P OS6G 1 19801 [000069 9901 | % 000069 901 | 20 EE 093 [008 009 [093601 096 00001 OOr 90098 OGL |9'83TT OOT K 1 OL eden - OLD 00*G8TT OLT pr , er OST |093 923 [099708 9L9 | 00'038 94 00008F 007 00093 00 ; | [9 | G Sv. GF F; [4 , i dri "fax 680 |097 00G |osegrt SGEOT OT T Or "09801 006 |9LET Sa1 Ve 'TEpsuoY (19U0XY I) PIRA OGE 097 | 00690, OF9 3 > 2 E RD Sm m|2E Sår & 25 J19I4HISIT EMEA 9p9Y I BEEF | de SNE ENE a|* 3 PIISJON P[ISUTRX) 'øsjesøffapobj fo asjam.øs ajay *Gunapuo4 suapskur4 sano arrfidg DE fen) ri 0069 I He) Q 00099 009 9008 TEPUEN 80 199S!] "sn UISIDJG 'sn |UIFI9G 3 QIPpION 31PUØG GLEN )[ISJON 0 PISION ++ (REN 1) UURAN PJISUIeRH 'ggpua Wos U25 :apuasjoy sRRFwEr 181400] JOSJPSLIISET SJOUÅSAO 50 IPUNRLISURIOJ JV klag. 9LTT OG8LIGPOP 99631 |0OPILST GEILT 00'067Pa 0998 091916 OS0G 19688391 GGGIG År 0618002.|928P|009LG |087IISEG 99081 000097 009 |1'LASGIT GIGLT 1'LEGES OGLG 19983.6.8 O00F9 00713 00G Ie] 961 |008 1008 0093 19905093 9698 i o'0P083 0478 100008 90r i 27 OF8 |009 |944 0009 [171607 9199 031968 9939 0090 IT OGG 09091 OO I EE | — —— . == ———= == Sj 63 1004 [001 |00GT |osLeorr GT8T os18gpt SGLAT 00097 OG OG |oGg (947 |e8. 000931 OST 090921 0081 PD ag 0002 966 |COOE [071918 9689 097897 UGS8 10908883 OLGF 31, Q0G1/006 |0091 098207 008E 000017 93G 10997981 G38T |oo'eggII OGLT STB 1009 1098 1007 |ovgagrn G96r | > | o'93gIT 9961 | CT OSOT OOI |O97 1009 |erpITT 0061 090003 00F |000p7 GLE 009181 913 99907 OGG 19092 008 686 |0091 00010097 |00'08g08 9869 | 008898 9869 tok Ja 0074 009 |0001 00001 [090306 OO00FI oo0r09r. 0089 00002 OOL 09p8p OOT, OGG 0003 0031 OPEE |01'09LT9 06.9 0096PT 063 10000889 0099 3 or OG87 0008 922 |0OGGE |:€P96P7 G798£ 09009 OOT |08LEGT SLT 10991p8 009 |ssTeopPa OGSLE OG 1008 106. o6LTF9T OG9T , 108LTP9T OG9I %% OOS |00GT |v0929e7 0007 100801 G9 009 909061 OOFT SEDER Føies hertil de i Bøfjorden og Aafjorden — lige indenfor Sulen (i Nordre Bergenhus Amt) — i Vinterens Løb, ved Hjelp af Noter, fangede og efter Kr. 1,80 betalte 2100 Maal Sild, der — ligesom de omkring Solsvik (udenfor Bergen) i Januar, i Gulen (søndenom Bremangerøen) 1 Februar og ved Begyndelsen af April samt paa Strækningen Husevaag- øen—Rugsund (Nordfjord) i Begyndelsen af April stængte, ialt 1865 Maal — kun var af tarvelig Kvalitet — «Overstønninger» — og væsentlig gik til Agn, skulde der i hele Vaarsilddistriktet ivinter være optaget 107 500 Maal Sild. Heraf fangedes med Nøter 29235 Maal. Af de 789265 Maal Garn- sild skulde 27 750 være fangede i Aater eller ved Drivning — saaledes 100 Maal udenfor Lister og Mandals Amt, 19 525 udenfor Stavanger Amt, 5075 udenfor Søndre Bergenhus, 2550 udenfor Nordre Bergenhus og 500 udenfor Romsdals Amt; det øvrige fangedes paa Landsæt. Endvidere fremgaar af ovenstaaende, at Middelpriserne blev: For Garnsild Kr. 7,13, for Notsild Kr. 6,53 — og for det samlede Kvantum Kr. 6,97 pr. Maal. At Udbyttet for de enkelte Fiskere her som paa Østlandet blev høist ujevnt, siger sig selv; men mens det før Julen antagelig var Not- brugerne, som idetheletaget gjorde det bedst, var absolut det omvendte Tilfælde under Vaarsildfisket. Glædeligt er det at vide, at ogsaa Forhandlerne tjente noget baade paa Vaarsilden og Østlandssilden iaar: For den Østlandssild, som allerede her i Landet afhændedes — til Brug udenfor vort Land, erholdtes optil 15 å 16 Kroner pr. «fiskepakket» Tønde, — for den til svenske Østersjø-Havne, i «udskibningspakket» Stand, bragte fik man 18—20 Kroner Tønden. Pr. «fiskepakket» Tønde Vaarsild var Prisen her hjemme 9—11,50 Kroner, mens man 1 russiske og finske Havne fik 16—19 Mark og i Sverige 14—16 Kroner pr. «udskibningspakket» Tønde. Mindst godt gjorde de det, som — i Haab om Prisstigning — ven- tede længst; dog var denne Venten forsaavidt heldig, som Markederne ikke overfyldtes, og Priserne følgelig ikke for meget trykkedes. En meget æret Exportør i Haugesund har meddelt, at Resultatet af hans ogsaa iaar anstillede Forsøg med paa skotsk behandlet Vaarsild i fuldbaandede Tønder til Stettin ligesom tidligere kun paaførte ham Tab, hvorfor, tilføiede han, han ikke egentlig troede paa nogen Fremtid for Silden i den Skikkelse. — Naar, som desværre endnu er Tilfælde, kun de allerfærreste bryr sig om at følge den af alle med aabent Øie for | Manglerne ved vor Sildebehandling enstemmig anbefalede Fremgangs- maade, er det vel begr'beligt. at der kan gaa Tid hen, inden den enkelte bliver mødt med fortjent Tillil; saa meget nødvendigere er det da, at man ikke bliver utaalmodig, — det, som ret er, maa og vil i sin Tid seire. Hvad den til England forsendte Sild angaar, resulterede der Tab af de første, store Partier for vedkommende Exportører. Men senere i Saisonen rettede Forholdene paa sig, saa de fleste formentlig kom skades- løse derfra, og endel ogsaa tjente lidt. Om Vaartorskefisket 1895 i Stavanger og de bergenhusiske Amter. Indledning. Det kunde desværre være nok om dette Fiske at sige: Det mis- lykkedes totalt! Blandt den Smule Fisk, som fangedes under Kysten i den Tid, da Skreien jo skulde vise sig, fandtes der kun undtagelsesvis veritabel Skrei, — det var helst den Torsk, som baade nord- og vesterpaa kaldes «Klub- torsk» («Plumptorsk» eller «Sildetorsk»), man nu og da kunde faa lidt af. Der prøvedes efter Skreien paa alle mulige Maader lige tra de første Dage af Februar at; bl. å. var der etpar Dampskibe ogsaa tilstede, — ét fra Bergen laa i omtrent én Maaned omkring Røvær og Utsire, og ét fra Aalesund havde fra Sde til 20de Februar Tilhold i Vaagsvaag, — som forsøgte sig paa tildels noksaa betydelige Afstande fra Kysten, men tilsidst haabløse fortrak til Søndmør. Tildels fik man — især paa Bre- mangerhavet — mer «Ufisk» end Fisk, og Fleres Garn ramponeredes slig af Haa og Haabrand, at de ikke længer turde sættes, idet det Gran Fisk, man fik, ikke paa langt nær erstattede den ved disse Udyr forvoldte Skade; de fleste fortsatte dog — begunstigede af det gode Veir — For- søgene lige til Slutningen af Marts, og en og anden kunde af og til faa 200 å 300 Fisk, — men kun for de allerfærreste blev der altialt noget nævneværdigt Udbytte af. Det var gjerne dem, som havde sat i de større Fordybninger i Havbunden, som kunde faa lidt. Af Kveite fangedes der i Januar endel for Vaagsøen og — særlig i de første Dage af Februar — lidt udenfor Strækningen Solsvik—Fedje, som betaltes med 25—47 Øre pr. Kilogram; forøvrigt saa det nærmest ud, som om al Fisk var feiet væk fra denne Kyst ivaares, — bl. a. viste det sig endog ugjørligt at tilveiebringe den beskedne Mængde Hyse, Kveite og Pigvar, som Dampskib «Nordcap» henimod Slutningen af Februar tiltrængte for at faa sin Ladning nordenfra completteret. Selv Sei var der usædvanlig lidet af. — Først henne i April fornam man virkelig Fisken igjen, og saa bedredes det lidt med hvert udover. Der reflekteredes selvfølgelig meget over, hvad vel Aarsagen til, denne sørgelige Fiskemangel kunde være. Nordlændingerne antog det meget tvivlsomt, om Skreien virkelig nogensinde i større Mængde har Av været tilstede paa disse Kanter. Andre fandt det iaar oplevede saa meget besynderligere, som der i Februar var saa svære Sildemasser under Kysten, og man ikke kunde mindes andet, end at der altid tidligere under saadanne Omstændigheder ogsaa havde været Fisk med. Atter andre vilde have gjort den Frfaring, at Skreifisket saavelsom Sildefisket ikke er stabilere end som saa paa vore Høider, — efterat der i endel, henimod 10, Aar havde været tilfredsstillende Fiske, vilde der gjerne hengaa et lignende Tidsrum, inden man turde gjøre Regning paa Fortsættelsen. Men alle var enige om, at den aldeles usædvanlige Kulde iaar, — det var jo koldere end i Regelen Tilfælde for Lofoten paa samme Tid, — for en stor Del var Skyld i Fiskens Udeblivelse. I vedkommende Distrikter haaber man imidlertid paa, at Skreien vil komme igjen til Vinteren. Om Fiskeforsøgene hidsættes følgende: Med den første Vaarsild udenfor Sotra ivinter fulgte der noksaa meget Sei og tillige lidt Torsk, og hele Januar igjennem forekom endel Sei i dette Strøg. Efter 13de Januar fik man omkring Aakrehavn og Utsire lidt «Klubtorsk», og i de sidste Dage af Maaneden førtes der hellerikke saa ganske lidet af denne Fiskesort til Bergen fra den Strækning udenfor, hvor Sildefiske fandt Sted. Den 30te Januar havde en Baad svag Fornemmelse paa Dybsagn vestenom Svea (Sirefjorden). Først 4de Februar gik flere ivei; men paa de Natliner, som følgende Dag trakkes nordenom Svea f. Ex., var intet nævneværdigt, — Strømmen var ogsaa overordentlig stærkt nordgaaende i de Dage. Den 9de Februar fik en Baad nordenom Svea 60 Torsk og 400 Sei paa 7 Garn. Den 11te og 12te Februar fik man paa Bremangerhavet 5—90 Torsk og 30—60 Sei paa «Ryk», og udenfor Vaagsvaag fik Aalesundsdamperen 140 Torsk paa 6000 Angler. Sidstnævnt Dag fik endvidere en Linebaad paa 40 Favne Vand straks østenom Urter 4 Torsk, 4 Sei og etpar Flyndrer. Den 13de Februar fik enkelte Baade nogle faa Torsk paa Natliner '/s Mil vestenom Ferkingstadøerne, ligesaa *, Mil vestenom Salvøen og vestenom Røvær. Den l4de Februar fik man paa Natliner — omkring Urter 10—12 og '/4 å '/ Mil vesten- og sydvestenom Ferkingstadøerne, paa omkring 75 Favnes Dybde, 17—30, enkelt Baad- endog 150, Fisk; paa Bremanger- havet fik man samtidig 40—50 paa 2-Nætters Garn, men smaat paa «Ryk», — 86 — og udenfor Vaagsvaag trak Aalesundsdamperen paa 15000 Angler 214 Torsk og 2 Tønder Brosme, mens enkelte andre Farkoster paa Liner fik 20—40 og én Garnbaad 20 Fisk. Den 15de Februar fik 12 Baade sydvestenom Ferkingstadøerne 15— 80 (enkelt Baad 150 igjen) ganske stor og fyldig Fisk paa Natliner; ved Svea trak en Garnbaad 50 Torsk og 60 Sei, paa Liner intet. Fra Bre- mangerhavet kom en Fiskekutter ind med blot 5 Torsk efter at have trukket 5000 Angler med ferskt Agen paa, paa «Ryk» sammesteds 0—30 Fisk. Den 16de Februar fik 20 Baade 15 60 Fisk paa Natliner udenfor Ferkingstadøerne — bedst igjen længst ude; udenfor Vaagsvaag — paa Dombegrunden — fik Fiskedamperen paa 12000 Angler 100 Torsk, 250 Sei og 5 Tønder Brosme. Den 18de Februar fik en Baad paa 3-Nætters Garn 4 Sildetorsker og 12 Sei paa Veahavet, mens 2? andre Garnbaade i Nærheden af Urter fik 116—120 Torsk og 560—600 Sei; paa Bremangerhavet fik man paa Ryk 0-40. Den 19de Februar fik 6 Baade 10—30 Torsk '/4 Mil vestenom Sandvestranden (Karmøei), og udenfor Ferkingstadøerne fik 50 Baade 0—30 paa Natliner; ved Urter fik en Garnbaad 16, — paa Prøveliner 0—1 Fisk. Paa Bremangerhavet fik Garnbaadene 50—120. Den 20de Februar var Fangsten udenfor Karmøen lig Gaardsdagens, og '/2 Mil nordenom Svea fik én Baad paa 16 Garn 50 Torsk og 200 Sei. Den 22de Februar fik en Baad udenfor Karmøens sydligste Del 40 Torsk, og '/a å '/2 Mil sydvestenom Ferkingstadøerne fik 12 Baade 528 Fisk paa 2-Nætters Liner; paa Liner paa 50 Favne Vand udenom Urter fik man — enkelte Sild. Paa Bremangerhavet trakkes 3-Nætters Garn med 40—325 Torsk. Den 23de Februar indskrænkede hele Torskefangsten udenfor den her omhandlede Kyststrækning sig til nogle enkelte Fisk. Den 25de Februar fik en Garnbaad paa 5-Nætters Redskaber 100 Torsk og 200 Sei '/4 Mil nordenom Svea, mens en anden, som noget længer vest trak Liner, intet fik; paa Bremangerhavet fik man 30—120 Fisk paa 3-Nætters Garn, og '/» Mil vestenom Fureneset (Statlandet) fik en Baad 4 Snes. Den 28de Februar — efter 2 Dages Landligge — fik en Garnbaad 60 Torsk og 100 Sei !/1 Mil vestenom Sandve; paa Veahavet trak en Baad 160 Fisk, — ellers var der paa de 3-—5-Nætters Redskaber udenfor Strækningen Ferkingstad—Salvøen saagodtsom intet. Nordenom Utsire, sydvestenom Urter og vestenom Svea var hele Fangsten paa 3 000 Liner 1 Torsk, og '/2 Mil nordvestenom Svea fik en Garnbaad 3 Torsk og 30 Sei. Den liste Marts fangedes optil 70 Fisk pr. Baad paa Syrehavet, mens udenfor Aakrehavn 15 Linebaade kun fik 7—9. NE Er Den 2den Marts fik én Baad udenfor Hisken 6 Skrei (til Dato hele Fangsten af den Sort der). Den 4de Marts fik en Garnbaad en god '/» Mil udenfor Sandve 39 Torsk og 3 lignende Baade paa Veahavet tilsammen 200 — paa 3- å 4-Nætters Redskaber; paa Bremangerhavet trakkes samtidig 60300 Fisk paa 7-Nætters Garn. Den 5te Marts havdes svag Fornemmelse paa Liner udenfor Karm- øens sydligste Del, hvorhos 5 Garnbaade 1/> Mil vestenom Hemmes fik 50—100 Fisk; vestenfor Røvær fik en Garnbaad 14 Torsk, hvoriblandt 4 Skrei, og 50 Sei, og en Linebaad fik 4 Fisk. Udenfor Vaagsvaag prøyede man forgjæves med fersk Sild. Den 6te var Forholdet udenfor Karmøens sydligste Del som Dagen før, og I Mil vestenom Salvøen fik 5 Baade paa 2-Nætters Garn 10 å 50 — tilsammen 150 Fisk, mens der intet faldt paa Linebaadene. Den 8de Marts fik 25 Garnbaade 20—90 Torsk og 30—70 Sei omtrent 3 Mil søndenom Ferkingstadøerne, mens 15 Linebaade fik 3—15 Torsk og optil 50 Sei; omkring Urter havde man yderst svag KFor- nemmelse. Den 9de Marts fik Garnbaadene søndenom Ferkingstadøerne 4—40 Torsk og indtil 50 Sei, og om Eftermiddagen fik en Dybsagnbaad hen- holdsvis 15 og 45 mellem Ferkingstadøerne og Utsire; '/» Mil nordvestenom Svea fik en Baad paa :0 Garn ialt 4 Torsk, og paa 2-Nætters Garn trak man paa Bremangerhavet 40—100. Den ilte Marts prøvedes atter forgjæves med Dybsagn udenfor Vaagsvaag. Den 1?te Marts fik 20 Garnbaade 8—40 Fisk */, Mil nordvestenom Jarstenen (Karmøen), — ellers Landligge overalt. Den 13de Marts hverken mer eller mindre udenfor Jarstenen end Dagen før, vestenom Ferkingstadøerne fik enkelte Linebaade 4 -16, og '/a Mil nordvestenom Urter trak en Baad 3 Torsk; paa Bremangerhavet fik nogle faa Garnbaade 4—80, og udentor Vaagsvaag endel Linebaade 3 —24, Fisk paa 2-Nætters Redskaber. Den l14de Marts fik 20 Garnbaade 10—30 og 6 Linebaade 10—15 Fisk søndenom Ferkingstadøerne, — denne Fisk var meget fyldig, hvor- imod de 5—6 Exemplarer, som - foruden lidt Lange og Brosme udgjorde hele Fangsten paa en 1000 Anglers Line '/» Mil sydvestenom Lausungen (Utsire), var ynkelig magre; udenfor Kalvaag fik én Garnbaad 3 og en anden 17, udenfor Bremangerøen saavel idag som igaar 40 140 paa Garnlænkerne, mens vestenom og nordenom Vaagsøen Garnmanden intet, men Linebaadene 4+—25 Torsk fik. | Den lfdde Marts varierede Fangsten for de faa Garnbaade, som trak, mellem 6 og 20 Fisk. Den 16de Marts fik en enkelt Linebaad 30 Fisk paa 2000 Angler og en enkelt Garnbaad 28 Fisk — begge paa overstaaede Redskaber, 1/2 Mil nordvestenom Ferkingstadøerne; '/y Mil nordenom Utsire havde enkelte Linebaade svag Fornemmelse Den 18de Marts fik en Garnbaad paa flere Nætters Redskaber 50 Torsk og 50 Sei paa Veahavet, forresten fik hverken Garn- eller Linebaade noget her, og paa ligeledes overstaaede Garn fik en Baad udenfor Røvær S Fisk; paa Bremangerhavet trakkes paa 5—6-Nætters Redskaber 50— 550, og paa Vaagsøens Høider fik nogle Linebaade 8—20 og ? Garnbaade 150—170' Torsk + 40 Sei paa 4Nætters Redskaber. Den 19de Marts fik omtrent '/2 Snes Garnbaade 10—40 Torsk udenfor Hemnes (Karmøen). VUdenfor Kalvaag trak Garnbaadene 20—80, kun en enkelt fik paa ialt 30 Garn 300 Fisk: udenom Vaagsøen fik én 3arnbaad 85 og én 50, mens andre fik 10—30 og de fleste intet. Den 20de Marts trakkes paa 6-Nætters Garn paa Bremangerhavet 20—250 Fisk, og udenfor Vaagsøen fik 4 Garnbaade 3—100, hvoriblandt dog ogsaa lidt Sei. Den ?1de Marts fik 5 Baade udenfor Strækningen Sandve— Ferkingstad, 1/a Mil af, 20—100 Fisk paa ?-Nætters Garn, og mellem Ferkingstadøerne og Nyvingen fik en enkelt Linebaad paa gammelt Agn 15; udenfor Vaags- vaag, paa Dombegrunden, trakkes paa natstaaede og ?-Nætters Garn 40 —120 Torsk, — paa Garn andetsteds og paa Liner høist ubetydeligt. Den 22de Marts fik + Garnbaade !/1 Mil vestenom Hemnes 20—30 og 10 å 12 Linebaade '/4 Mil sydvestenom Ferkingstadøerne 8—15 Fisk; udenfor Vaagsøen fik man paa Garn 3—60 og paa Liner 1—30. Den 23de Marts fik man udenfor Sandve—Aakrehavn 8—60 paa Liner og 9—16 paa Garn, og 1 Mil ude paa Veahavet fik én Baad paa Dagliner 2 Fisk; udenfor Vaagsvaag fik Garnbaadene 30—200, mager Fisk, Linefiskerne saagodtsom intet. Den 26de Marts fik 3 Linebaade 7—21 Fisk udenfor Aakrehavn; paa Dombegrunden (Vaagsvaag) fik en Garnbaad 28 Torsk. Den 27de Marts fik 2 Garnbaade omtrent 100 Fisk hver udenfor Jarstenen, og vestenom Aakrehavn var Fangsten som Dagen iforveien. Den 28de Marts fik 12 Garnbaade 1/, Mil sydvestenom Gjeitungerne (vestenom Skudenes) 30—200, og paa 2- å 3-Nætters Redskaber udenfor Vaagsøen fik man 10—50 Fisk. Den 29de Marts fik 20 Garnbaade 20—140 og 20 Linebaade 5—30 Fiske søndenom Karmøen; udenfor Ferkingstadøerne fik man paa Liner med gammelt Agen optil 60. Den 30te Marts fik 30 Garnbaade '/2 Mil udenfor Sandve 4 —30 Torsk. Man vil have bemærket, at der gjentagende er talt om overstaaede Redskaber; paa forholdsvis faa Undtagelser nær var det Fiskemangelen, ikke Veiret, som foranledigede denne OQverstaaen. Ynkeligere end ivinter kan det dog umulig blive; især for søndre Vaarsilddistrikts vedkommende fik man jo ikke til «Kogefisk» engang. 279 -- - Hele Udbyttet af dette Vaarfiske anslaaes til 25000 Torsk for Stavanger og Søndre Bergenhus Amter tilsammen og" til 85000 for Nordre Bergenhus, af sidstnævnte Mængde fangedes omtrent 25 000 søndenom og 60000 nordenom Oddeberget (Bremangerøen). For Fisken «rund» varierede Priserne mellem 20 og 30, — Middel- prisen kan sættes til 25 Øre pr. Stykke. Det, som ikke fortæredes paa Fiskeværene, saltedes til Klipfisk; i Nordre Bergenhus foregik og foregaar I vel høi Grad Tilvirkningen ved Fiskerne selv. Af dette Fiskeparti erholdt man ialt en 150 Hektoliter Lever og 75 Hektoliter Rogn; for endel heraf betaltes under Fisket henholdsvis 14 og 10 Kroner. , Ogsaa udenfor Vaarfisket var det, som ovenfor antydet, smaat med Torskefisket ivinter. Heldigst turde man have været i Bremangerpollen, indenfor Naavene, hvor omkring 30000 Torsk indbragte en 4500 Kroner, — foruden gamle, svagelige Fiskere var det helst Kvinder og Børn, som saaledes erhvervede sig lidt. Blæksprut til Agn bruges meget gjerne i Nordland efter Fisk paa dybere Vand og burde vist ogsaa søges bragt i Anvendelse paa vore Kanter. Nordlændingerne gaar saaledes tilværks: Med en skarp Kniv opskjæres Blækspruten efter Bugen — lige til Halen, og Indmaden (Rognen) samt Hovedet skilles fra Kroppen. Efterat ogsaa Ryggen — et meget tyndt, bruskagtigt Ben — er udtaget, vaskes Kroppen ren for alt Slim og saltes derpaa; man lader Saltmængden forholde sig til Kjødmængden her som under Torskesaltning, f. Ex. Hovedet og Klørne skilles ad, og ogsaa disse sidste saltes. Endelig saltes ogsaa Indmaden. Indmaden og den øvrige Del af Blækspruten saltes ikke sammen, fordi, siger man, det ene da skulde ville tage Skade af det andet; Indmaden saltes i smaa Dunker for sig selv, — den er oprindelig meget blød, men bliver — efter at være saltet — saa haard, at den kan skjæres I smaa Dele, som — især paa Dagliner — skal afgive udmærket Torskeagn. Saavel Torskefisket som Vaarsildefisket vedkommende. Deltagelsen i Fiskerierne. Sildefisket: I den største Del af Januar, da ogsaa iaar Fisket faldt meget spredt, var der ikke nogensteds nogen større Mængde af Fremmede; overalt, hvor Silden ytrede sig, var der dog nok til at tage imod den. I de sidste Dage af Januar begyndte Tilstrømningen for Alvor — særlig til Røvær, Fæøen, Urter og Utstre, saa Belægget for disse Vær allerede var betydeligt, da Opsynet tiltraadte. Fra Begyndelsen af til ?5de Februar var Røvær Hovedsamlings- pladsen. Omkring Midten at Maaneden var der i nogle Dage henved 10000 Fremmede her — en for en længere Aarrække aldeles uhørt stor Masse; mange led da ret ondt for Logis, — efterat Leilighederne derude var aldeles overfyldte, maatte Folk ty baade til Udhuse og Lasterum, og det er jo under saapas Kulde som iaar ingen Spøg. I sidste Halvpart af Februar spredtes Sildefiskerne; endel tog sydover til Karmøen, mens de fleste reiste til Esperær og herfra efter- haanden videre nordover. Omkring Midten af Marts reiste omtrent alle Garnfolkene og Største- parten af Notbrugene hjem, — kun en mindre Del af disse sidste vilde endnu sé Tiden lidt an. Til Torskefisket iaar, hvortil man havde sat saa store Forhaab- ninger, fremmødte ogsaa flere Folk end tidligere — ikke alene norden-, men ogsaa østenfra; Bestemmelsesstederne var, foruden Glesvær og Hisken i Søndre Bergenhus, udelukkende Værene i Stavanger Amt. Af Nord- lændingerne havde mange Baade staaende igjen siden Kjorfisket. Ved Begyndelsen af Februar var de fleste fremmede Fiskere fremme. De Folk i selve Distrikterne, som nærmest havde tænkt sig efter Skreien, afventede foreløbig Begivenhedernes Gang hjemme; men da Sildefisket oppede sig, strømmede de alle ud. Po — Ogsaa endel af Nordlændingerne, af hvilke neppe nogen havde Silde- garn med hjemmefra, fik efterhaanden med adskillig Møie fat i endel saadanne Redskaber, og der var de Baadlag, som med blot 4 slige Garn i Løbet af etpar Dage erhvervede en 150 Kroner; men de fleste af deres Kammerater maatte kun sé herpaa. Tildels ved velvillige Folks Hjælp reiste endel Nordlændinger alle- rede i de første Dage af Marts hjemover i den Hensigt at fortsætte til Lofoten og Finmarken; hermed var Signalet givet, og de, som bare kunde, reiste saa fortvæk, — de fleste Dampskibsselskaber stillede sig ogsaa meget imødekommende ved at tage Fiskernes Baade og øvrige Bagage gratis tilbage. De fleste af de ialt henimod 1500 Langveisfarende syntes dog at burde bie i det længste, men blottedes derved for alt og maatte omsider hjælpes hjem igjen ved offentlig Foranstaltning; idet de ved Afreisen tog saavel sine Baade som sit Gods forøvrigt med sig, udtalte de ikke oftere at turde komme sydpaa igjen, — «heller da Lofoten trods de i forskjellige Retninger ugunstigere Forhold, der er dog noget ialfald at faa hvert Aarl» Med Undtagelse af et mindre Antal Notlag og Kjøbefartøier søn- denfra, som i nogen Tid holdt til i Bremanger og ved Vaagsøen, og de Søndmøringer, som i Slutningen af Marts deltog i Sildefisket langs Stat- landets Nordside, var der neppe fremmede Folk tilstede under Fisket i Nordre Bergenhus. Værenes Belæg vil nærmere kunne sees af følgende Opgave: 09 lo8 16 looarjerr |0. log l|ær loe6tglore |89 log |e |os9zlose ya |: 3 |oogriger hr | og |9 16 lo16 |86 |36 19 lar l964 66 les |a 8 2c9 03 LL | z org or | PUTE DIS EA SIRDE Te] 63 log le lo09r|gs |6r |03 |& Jogerjoor fag lor la logetjos | le |c 004 |e7 |. AA g pe Me Ne EN RT oe EE EG 9 Je |æ Jo00tIogr fee log |x logetiage fre for |e& loorrjoer |. | |T 1009 [97 |. Å g fe la 926 or fer |8 2 loss [at fort |1 lg 09 or |å es TT dear g spore 93 |03 Ip |o09rjosr fer |: & 063 |84 |ar |e - fe 003 |ovr for |e IT 003 |99 ee ar So NE ER OG RNET GELF red , 737 I — Gem ———-— LIG 108 |97 OGOEIGLGISTT 09 |6IL |Or69lerpajssrrorr age ssrsD9gel091 or [OLT |gac9l9en) VE IL læ 195 09. les |e. |9 I61T |2b9tltot |ese lot lass |g9xrivta NIE |v Ort |6xnr 56 EK eder Ve -J0L « fe fe Jo9t [99 |e [or |7 0 loe97 |e6 |ar |ort |9 1009 |08 PE NE PRP SEG ae AEG eNer 09 or ea de førr ep ferde e4r 109 p eee frk ler fe I I lede | 5 le ge hv Mø gur |e pg 1091 1918 |97 105 |e6 lexrtjoortfert |+ 9 lose [gar for |e Jer |oortlogr |. FELE eg |« - |pg lost las |ar |p 195 l|e68 |la1 | | 9 001 |8 8 |c- ev lovs 8g Punsepuag ag og |e IE 1008 (06 |Or |< 109 l0ogtjort foortjoaer lpag loooglesgajoor [oa lor lex111098 |. 3 gr fs Ir 82 få eg 0 |e log lo95 | 02 eag [FT vas |o00t/a9t [ag lå 05 1980 på pe) a 16 18 969 1001 108 |* Jor 1006 |2xg fog |or let 1006 097 fog lor |8 1009 [00% |, Gb AGP eN EE « fe loerls lue |c lot loza eg fot |1 er |00g log [or |1 18 var leg ee &l 103 18 Ieæerert |98 log lar l|oorejog. får |: 8 Joozriog |8 1 |8 00396 |. AG å . Å P fa Is lose ler lue le lar looa ler |a | le loose lå 9 8 Toer 9 — SPSISNA 20, PAR UDE AE NE TE NE er ogle del Noas NW ; På % , | |« |€ (4 « |« GI L ee or G ar « 9 loxr |a Ke NS ET far | gr | fyr | VIT pur] [LJUV JHYSIq JeAPAY I -— 949[195 aqrysdurg | Jorøytejstgo | Seppysty oUpUuy | upon — — 93 — Naar hertil lægges de paa Tilvirkningsetablissementerne iland be- skjæftigede Folk, findes, at der i den travleste Tid var fremmødt til Fisket: i søndre Distrikt omtrent 15000, i nordre vel 5000 Memesker. Torskefiskerne var iaar mærkbart bedre udstyrede end tidligere — navmlig i Stavanger Amt, hvor man nu i flere Aar har havt god Anled- ning til at lære af Nordlændingerne; der er mange «Søringer», som gaar hine en høi Gang. I Søndre Bergenhus benyttes af svert mange blot «Dybsagn»; i Nordre Bergenhus gaar det meget paa Garn, men fremforalt paa den bedrøvelige «Ryk» (Pilk), løs. I Linebruget staar man endnu meget tilbage her, saa det vistnok vilde være heldigt. om Fiskeriselskaberne kunde ofre, hvad der i Tilfælde maatte trænges, forat endel flinke Nord- lændinger kunde opholde sig ogsaa paa de Strækninger under vor- dende Fiske. Logisudgifterne sættes for Torskefiskerne gjennemgaaende noget lavere iaar end ifjor, og afgjordes foreløbig tildels derved, at vedkom- mende Huseiere fik skriftligt Bevis for deres Tilkommende og senere skulde faa sig Beløbene tilstillede. Veiret. Gamle Folk vilde vanskelig mindes saa streng Kulde paa Vest- Jandet som ivinter; de første Dage af Februar viste Thermometret i Bremanger endog + 159 R. og det var noksaa skarpt ligetil Midten af Marts. Men forøvrigt var Veiret idetheletaget godt, idet der ikke for dets Skyld var over 17 Landliggedage i hele Saisonen. I Januar havde man i de første 10 Dage mest sydlige, senere østlige, Vinde; kun 2? Dage var Vinden «stærk», ellers for det meste «frisk». — I de første 8 Dage af og omkring 25de Januar havdes «megen Dønning» fra Vest, — ellers var Sjøen roligere. I Februar blæste det for det meste fra Øst; den 26de og 27de var Vinden sterk, ellers for det meste løi. — I 6 Dage havdes «megen Døn- ning» eller vel saa det fra Vest, — ellers for det meste «svag Dønning». I Marts var Vinden kun undtagelsesvis over «frisk», hvorimod den fremdeles fremherskende Vestensjø i Begyndelsen og den sidste Halvpart af Maaneden karakteriseredes med «megen Dønning» og derover. I første Halvpart af April havde man omtrent daglig frisk Vestenkuling — med diverse Sneilinger fremdeles, og Sjøen var temmelig urolig. o9 *c + 28,8 - 998 + FF dt 0948 + tog + 8,7 + 64, + 991 + op Ik, 68, tp + 991 +99 en . * * * * » * * på » » apep12A0 sJeatH 06 08,0 +80 +97 998 +P0T +19 dop Hug + PT 8 +P%0 +99 Hop HJT NN TN NT NTT enn I | | | = = E H = E am å = un] Es 5 an — fade pa) Q fed æ Q dv av) SI lad Fo) Q mæ 4 < | pr Au < på Au < fr Ou < På. EN = De No - o ao) = oa oa = fe) Q æl) [gr] % | D ao [02 [7 [a7) 07) on) a [22] [77] = = pr | + = et et lar) = et lør) et et D= Q To dt et Q eo Q Q Q (8 Q o Q NE *HOAH HR 11dv ope]—9957 "SIE "mene "IENUR et E += eg G se je = re o I —- = (9) mmerduaey, :gpuad[pp ARRDWEI 19UoneALSQO XS1F0J0X09JeUu Apapnsue 8 UENHOPY U9SIAON JOAY OuISYN BF Op JE Jeynsoy UWOS Saa ofte, som dertil paa nogen Maade gaves Anledning, toges ogsaa fra «Blink» meteorologiske Observationer med samt Vandprøver paa for- skjellige Steder og Dybder — saavel paa Øst- som Vestlandet. Samtlige disse tilstilledes — ifølge Aftale med Lederen af de praktisk-videnskabelige Undersøgelser angaaende vore Fiskerier — denne til Bearbeidelse. Forlis var man ikke ganske forskaanet for iaar heller; men der gik, saavidt vides, intet Menneskeliv tabt. I søndre Vaarsilddistrikt gik en Skøite fra Veavaagen tilbunds den 13de Februar; ved Hjælp af sin Posenot havde den i Aate faaet 60 Maal Sild, hvormed styredes for Røvær, -— men indenfor Røværsholmerne holdt den for nær en Grund, saa Sugdraget fik mere Magt over den end Vinden, som uheldigvis netop flauede af. Foruden Mandskabet var det kun Noten, det lykkedes at faa berget. I nordre Distrikt sank en Baad paa Bremangerhavet den 22de Februar — ligeledes med fuld Sildelast; det holdt haardt nok at faa berget Folkene under det netop opkomne Uveir der. Redskabstabet var heller ikke meget stort iaar; det gik selvfølgelig saagodtsom udelukkende ud over Sildefangstredskaberne, hvoraf der i søndre Distrikt antagelig tabtes for en 4000, i nordre for henved 3000 Kroner. Sundhedstilstanden var idetheletaget tilfredsstillende. I søndre Distrikt var iaar 2? Læger — D'Hrr. Martens (Kopervik) og Lyngholm (Havgesund) — ansatte ved Fisket, og disse har begge om deres Virksomhed afgivet følgende Beretninger: 1. Fra Fiskelægen for Karmøen : Angaaende min Virksomhed som Læge ved indeværende Aars Vaar- Sild- og Torskefiske tillader jeg mig at indberette : Min Virksomhed begyndte i de første Dage af Februar og sluttede i de sidste Dage af Marts; fra 13de Februar til 23de Marts foretoges 2 Gange ugentlig Reiser til Fiskeværet Aakrehavn, paa hvilket, ligesom i den nærliggende Særlandsbugt og Mannæshavn en hel Del Fiskere havde Tilhold. Disse faste Kontordage paa Aakre var til stor Lettelse for de 1902 deromkring boende Patienter blandt Fiskealmuen. Oprettelsen af Syge- hus paa Aakre maatte som bekjendt iaar opgives, da Sagen blev grebet noget sent an, men denne havde udelt Sympati blandt Almuen, og Torske- fiskerne udtalte almindelig sin Villighed til i saa Fald om nødvendigt at vde det dobbelte af det for iaar fastsatte Bidrag for fri Lægehjælp. Des- værre var der ogsaa dem, der ikke benyttede sig af den gode Anledning, der iaar bødes dem til at faa fri Læge og Medicin for 50 Øre, og som da i Sygdomstilfælde kom til at svie for sin Uforstand. Sundhedstilstanden var, hvad Sygdommen angaar, i Forhold til den barske Vinter, ret bra, hvad der vel for en stor Del var Følgen af, at Folkene paa Grund af Torskens Udebliven var lidet paa Søen. Der forekom saaledes blot et enkelt Tilfælde af Lungebetændelse og 2? af Brysthindebetændelse; derimod et større Antal Bronchiter samt en- del Tilfælde af katarhalske Halsebetændelser. Af smitsomme Sygdomme optraadte et ganske alvorligt Tilfælde af Mæslinger, hvor Vedkommende var smittet hernede; et Tilfælde af Difterit, der ikke kunde antages er- hvervet her. Patienten var nylig kommen hid fra Nordland og indlagdes paa Sygehuset i Haugesund. Fremdeles et Tilfælde af Tyfoidfeber hos en Fisker fra Kristianssundskanten, der hellerikke kunde antages at være smittet her. Han blev ligeledes indlagt paa Sygehuset. Værelset etc. desinficeredes saa godt som Omstændighederne tillod, og heldigvis blev ingen af Laget, der havde holdt til i samme Rum — ca 10 Mand — smittede. Endelig blev nogle smittede af den her dengang herskende epide- miske Parotitis, flere med Metastaser til Testikelen. Blandt kroniske Sygdomme kom fornemmelig gamle Gastriter og rheumatiske Lidelser under Behandling. De havde ofte varet i Aar- rækker og vil vel gaa igjen som faste Gjæster paa alle de Fiskevær, hvor Vedkommende i Tidernes Løb vil finde fri Læge. Endel Nevrasthenikere behandledes ogsaa, specielt blandt Nord- lændingerne. Den sædvanlige store Kontingent af Svuldefingre med tilhørende Be- tændelser opover Haand og Arme blev iaar borte sammen med deres væsentligste Aarsag: Torskefiskeriet I det Hele behandledes henved 200 Fiskere, hvoraf over Halvparten var Torskefiskere, da Sildefisket iaar hovedsagelig faldt udenfor det Di- strikt, hvori jeg fungerede, og Sildefiskealmuen som Følge deraf hoved- Sagelig opholdt sig paa andre Vær. Hvad de hygieniske Forhold paa de af mig besøgte Vær angaar, var dei det Hele upaaklagelige. I Forventning om et rigt Torskefiske var der kort forud indredet en hel Del Logiværelser i Søbodene rundt om i Bugterne og Rummene var i Regelen ganske bra med Hensyn til Luftvolum, og oftest Anledning til Ventilation gjennem Vinduer til at aabne; derimod var der som tiest ingen Indretning til at bortlede Dampen fra den uundværlige Kogeovn, saa at Rummet ofte var saa fuldt af == MV | —= Damp, at man ikke kunde se Haanden for sig. For Fremtiden vil det blive paaseet, at Sundhedsforskrifternes Paabud i herhenhørende Retnihg vil blive efterlevet. Vandforsyningen var overalt tilstrækkelig» 2. Fra Fiskelægen for Værene nordenom Karmøen: I Begyndelsen af Februar var saamange Fiskere begyndt at samle sig paa Utsire, at der efter Conferance med Hr. Opsynchefen trængtes Lægetilsyn. "de Februar tiltraadte jeg derfor min Virksomhed som Fiske- læge med Utsire som første Station. Almuen dernede var dog ikke stor og Sygeligheden liden, og da Folkene strax efter min Ankomst begyndte at flytte til Røvær, hvor Udsigten til Fiske var bedre, maatte jeg efter nogle faa Dage følge efter did. l4de Februar var jeg installeret i mit gamle Kontor, Bedehusets Læseværelse, og i fuld Virksomhed. I Røvær var der iaar samlet en ualmindelig Mængde Sildefiskere, optil- 6000. Torskefiskere var der næsten ingen af. Som Følge af denne uhyre Menneskemængde var alle Logihuse og Fartøier aldeles overfyldte, og Folk var glad over at have Tag over Hovedet, om de saa maatte tage tiltakke med at ligge i Trappeopgange. Som en Følge heraf var Sygelig- heden meget stor. Influenza og Katarhalfeber fik god Leilighed til at sprede sig, og Søgningen til Læge gik en enkelt Dag op til 80 Personer. Heldigvis var de fleste lettere angrebne, saa kun et Mindretal trængte Sygehusbehandling. En liden Epidemi af Kusma gik der iaar blandt Fiskerne paa Røvær og Espevær. Den fulgtes meget hyppig af Orchit, der drev dem til Læge og Sygehus. En Narcose udførtes for et incor- cereret Brok. Brokket reponeredes let i Norcose og Incorcerationen hævedes. Der indtraf intet Dødsfald ude paa Værene. Veiret var iaar under Fisket meget koldt og tørt. Der forekom derfor ikke faa lettere Forfrysninger i første og anden Grad af Fingre og Tæer. Dels paa Grund af Tørken, dels paa Grund af den store Menneske- masse, der var samlet paa Røvær, var der en Tid ikke liden Vandmangel paa Øen. Kokkene maatte passe paa Nat og Dag for at faa Vand til Maden. Som i forrige Indberetning meddelt tages Vandet fra aabne Brønde. Følgen heraf var, at naar endelig Regnet kom, var Brøndene strax fulde af det smudsigste Overvand, saa Vandets Udseende og Smag var høist modbydeligt, ikke Tale om at det var i høi Grad sundheds- farligt. Jeg maa derfor paa det mest indtrændende tilraade, at der til kommende Vinter graves beskyttede Brønde paa bekvemme Steder, saa Vandmangel og Faren ved urent Drikkevand afhjælpes. En anden S'nd- hedsforanstaltning, der er i høi Grad ønskelig og paakrævet, er Bygning af et Par større Priveter i Lighed med dem, der findes paa Exercer- pladse for Soldaterne. 7 2 GEN. 4de Marts fulgte jeg med Almuen til Espevær og var der til 13de s. M.,, da jeg efter Conferance med Hr. Opsynschefen afsluttede min Virk- somhed som Fiskelæge for iaar. I Espevær laa der paa langt nær saa stor Almue som i Røvær, og den laa ogsaa mere spredt end der, saa Husrum og andre Bekvemmelig- heder her var bedre. Torskefiskerne saa jeg lidet til iaar. Utsire, Røvær og Espevær, Der laa faa af dem baade paa og kun nogle faa mødte frem til Lægen med e Adgangskort, der skulde skaffe dem fri Læge og Medicin. Nedenfor Fortegnelse over de behandlede Sygdomme: Ikke epidemiske Sygdomme: Overført 875 i 6 Nervesygdomme 13 engen p a | Øresygdom 8 Hide ; å Næseblødning Speil D Kronisk Bronchit, ke 207 Brok 1 Lungetuberkulose . 3 pe BT Akut Sygdom i Fordøielsen 5 Krem 0 er EN Kronisk Gastrit, Kardialgi 67 Tilsammen 962 Andre kroniske Underlivssyg- ——- domme . 10 Ær Blod- og Fs ødimme 12 Epidemiske Sygdomme: Kronisk Rheumatisme 94 | Difterit 1 Fnat og smitsomme Hudsyg- Kusma 9 domme”. . . Mind lruendani og fa Andre Hudsydomme Da feber 45 Saar 82 | Katarrh. og follic ine Je Benbrud I | Influenza . 151 Ledsygdomme ; 11 | Lungebetændelse 1 Stød, Forvridning. 98 | Brystbetændelse 14 Seneskedebetændelse . 165) Gigtfeber . 3 Lymphangit . +++ 4] Akut Diarrhoe . 32 Bylder, Karbunkler, Phleg- moner 73 Tilsammen 273 Værkefingre . 111 Ulcera . 21 | falt: Ikke epidemiske Sygdomme Forbrænding 9 962 Forfrysning . 49 Epidemiske Sygdomme 273 1225 Overføres 875 > 20 Som det af disse Beretninger fremgaar, indsamledes der iaar — ved Opsynet -- frivillige Bidrag fra Fiskerne til Bestridelse af de med syge Torskefiskeres Kur og Pleie forbundne Udgifter; der indkom saaledes: Gjennem Opsynsbetjenten i Røvær . . Kr. 51,50 AN brer. >. > Møn EE i Salvøen . . » 929,50 9 i Akrehavn . » 132,00 EE, i Skudenes . » 0,00 Ialt Kr. 216,00 over hvilket Beløb Regnskab er aflagt for Vaarsildafgiftsfondets Bestyrer. Ialt 432 Fiskere ydede hver 50 Øre; hvis der havde blevet noget Torskefiske af, vilde vistknok et betydelig større Beløb være indkommet. — Imidlertid tror jeg - nu som ifjor, at denne vigtige Sag kun ad Lovs Vei kan blive fuldt tilfredsstillende ordnet. I Beretningen om Fisket ifjor fremholdtes Nødvendigheden af Fftersyn af Brøndene i Røvær, og jeg maa med Doktor Lyngholm paa det mest indtrængende henstille til rettte Vedkommende, at saa ogsaa virkelig sker. — 100 — Om Foranstaltninger til a. Post- og Telegraf- Vedkommende Telegrafinspektører har velvillig tilstillet mig følgende For- Moldøen Januar. iD SEE Ved hvilken Station. Telegrammer. | - Ton FP 225 O 9 on Afs. | Ank. | Afs. | Ank. |232 Qo -+G BeøersundAa de BSU å STEN JE ER 483| 422 =; 240 SG ne ET TN Ge TE 7 4 1857 Skudenes NE DINE GE 141 179 =| — 155 Kiinesøe 43 61 6 5 30 Kopervik Saras GeV Mt Me 165 174 D — 82 Naksnes 78 69 = = = Eausesmas vin GIH Mar SLERTL TE NESTG EET 12 19| 2861 Skaaneviksegg KE SE GEER 64 79 2 2 — Peorvikur. (sr Ge STE Gb 103 91 1 4 92 Røvær Pr ES LO OG Sr 128 39 — == 17 US roe GAME se Ar 34 35 6 6 18 Ølenrrrds 0 SES EEG d 11 15 11 == Eapevær strata ST ES 03 JE GJER 20 26 11 13 I. Kulléseids å A0T KE - TS EE 31 40 4 1 17 Brandasundv : 40 33 18 — — ler Mølstrevaag (i Januar) Fæøen (i Februar og Marts) | å på K å Aaktehavn fy 2 GE EE EE 25 SÅ] — — 19 Utne GJ JP FE Ao SE GE 30 44 10 12 64 Lofthus Aass VE SJELER 11 11 11 29 = Odda EA ee oe 37 11 27 6 = Lerrdalsørenu”. musea GÅ RGF NET 138 118 = == == Bergen 45 LØS NESSET SE NS ed — —| 5423 Skjerjehavnalrs av Frere ng 107) 50 = = == Børde Ki Ta LKR GEN BET SN 119: 70 = = == Florø JEk de pe er De 339 240! == = = Kinn Aeskagt sr pe Me EE — — — — == Batalden (kv 5 EO EE —: — —| — = Kakvaaparter fo Sonne bor MONET Era la 28. 31 —! — 18 Moldøen- «Je EN 215 12 — == 238 Nordfjorderdet se 147 96 — — — *) Det under denne Titel ifjor anførte forudsættes bemerket. rap T OT ak sk — 101 — Fiskeriernes Fremme*). væsenet vedkommende. tegnelse over "Telegramvekslingen ved Stationerne mellem Egersund og Vaaren 1895: Februar. Marts. April. p | 0A. r oa. | -|0& ao, | Tan (498| oase | Toer 1484) man | Task 0 grammer. delelser. | E e å grammer. delelser. 2 E E grammer. | delelser. | E Ei å Afs. | Ank. | Afs. |Ank.| 292 | Afs. | Ank. | Afs. | Ank.| 222 | Afs. | Ank. | Afs. Ank. 28% SE S2a | Så5 410| 532| —| —| 325| 515 480| —| —| 351] 569| 489 — —| 595 3941! 4433 2 3| 92683] 4495| 5358| 17 7 2589| 4430 4146 28 30 2117 TN 401 256 0260 SV | 155] 1501 163 — 150 29 96 9 3! I EEE == TRENE = poor GK en SJ 24109 melon —|| — EE AE —| 45 65 — — — 9363| 2257| 17| 10| 5182| 2315| 2132| 13 20| 4614| 1531| 1474 97| 99| 2878 Bal 198 4 6! 58 1100 b 4 EE Mr. — aa SE SUGAR 45 1 4 te 182 d618 0 20 700252 io od == NENNE EE EE — 0 DE See ne 8 SEN ere 13 EE 16! 68 RV AE! EG Ge 6 AN SAT SH NDS G == pose —| — 28! 441| 211 3| 10 se ee = 61 SE os 68 82 4 1 DE EE SA = 32 61 — —| Ssl op oe Sa SNE 6840 == rede 1 — go TSG INE EE EEE EE — 102| 155 — — Eee EE MI == — 41| 67 18 8| 104| 104 111 3 2 95| 66 76. 4 5| 108 SK 115 0 8:29 eo SIS 3| 14 ENDE 7 TN 098 = ga 29 810 SG 4! EN ERE NE 5 = 1580 YEE Ses Me BE 083) 13550208 == 11039114554! —| —! 7197115134118815 16846 14201 117183 SE os Snø SN == = pa eg ie fe > EA En SV == SG NERE 84l 787 612 —| — oa SIE 90 EEE —| 109 105 —| — == 2 re ren >> == AER Sp 140) 191 SA | | | | —| <> ep Qjde | | 28| 203 208 —| —| SM Ge ENE EE 18 goe Ge 916] 6545 462 1] == 25010438501 2161 1 9899 123| 110 —| —| = 140 99 —| == ET EEE - I — 102 — Forhaabentlig vil det Arbeide, som er sat igang for at bringe Øerne mellem Selbjørn- og Korsfjorden i Telefonforbindelse med andre Steder, føre til et godt Resultat. Fedje er ogsaa et af de Steder i Søndre Bergenhus, hvor en Telefonstation vilde gjøre stor Nytte. Om Post- og Telefonstationer i Nordre Bergenhus har jeg ved Skrivelse af 20de April sl. udtalt mig for det kongelige Departement Der havde uden Tvivl været fanget mere Sild i de bergenhusiske Amters Skjærgaard ivinter, om man med tilstrækkelig Hurtighed havde kunnet faa Besked om Forholdene derude. Ligeoverfor disse stadige Krav kunde maaske indvendes, at det viser sig, at baade den ene og den anden Fisketelegrafstation ikke bærer sig. Sligt Raisonnement vilde dog være rent misvisende, — denne Institutions Nyttevirkning lader sig umulig beregne bare efter de Skillinger, som gaar ind og ud der. Fiskeren kan jo ikke give sig til at spørge Verden rundt, hvor han bør henvende sig; men han trænger saa meget som nogen hurtig og paalidelig Veiledning. Faar man end ikke Udgifterne direkte igjen, saa faar man dem dog indirekte mangefold refunderet. b. Havnevæsenet vedkommende. Havnen lige for Kvitingsø Fyr burde opmudres, og ordentlig Brygge- plads istandbringes derude. Fæøens vestre Havn vilde ogsaa have godt af Mudring, og samtidig hermed burde et trangt og meget grundt Sund ligeved lukkes igjen. ce. Fyr», Merke» og Ringevæsenet vedkommende. 1. Fyre. Stavanger Amt: Ønsket om en Fyrlampe for Indseilingen til Hav- nen ved selve Kvitingsøs Sydside tillader jeg mig at anbefale imøde- kommet. Nordre Bergenhus Amt: UWUnder Fisket ivinter kom man bl. a. til det Resultat, at en Fyrlampe, som kunde lede fra Havet ind til Batalden, vilde være velkommen. For Bremangerpollen ønskes en Lampe paa eller i Nærheden af Haugsneset. Ogsaa disse to, ret betydelige, Fiskevær maa jeg anbefale til Fyr- væsenets Velvillie. — 103 — 2. Merker. Paa Tausastenen (en Tørgrund straks østenom Lille Hisken, Søndre Bergenhus) seiler man sig ofte op; en Jernstang her vilde være tjenlig. Nordre Bergenhus Amt: Da Bunden i den inderste Del af Kalvaaen (Frøien) er for upaalidelig, naar Nordvesten ryger op, ansees en For- tøiningsstøtte paa Boen klods vestenom det lille Skjær ved Indløbets Nordside for nødvendig. Et Merke paa Torfangerfluen og en Fortøiningsstang i Baadhavnen ved lyeland (Bremangerpollens Nordside) bør ogsaa anbringes. 8. Fortøiningsringe. For nogle flere Ringe ved Fæøen (Stavanger Amt) og Kalvaag (Nordre Bergenhus) vilde man være taknemmelig; til begge Steder søger baade Fartøier og Baade i massevis om Vinteren. Den indre Del af Kalvaagen er i Vintertiden ofte belagt med Is, saa de derværende Ringe ikke kan benyttes; etpar Ringe langs Kalvøens Nordside og én i Lisæt- landet — ved Sundet mellem dette og Kalvøen — vilde hjælpe paa Forholdene. d. Kommunikationerne vedkommende. Langs Fastlandet ved Sletten (Havstykket østenom Røvær) finder vet ofte betydeligt Fiske Sted om Vinteren. Til at raade Bod paa de Ulemper, som man under saadanne OQOmstændigheder i Uveir saa let ud- sættes for, idet Sjøveien let umuliggjøres, vilde visselig en Landevei fra Strømmen (indenfor Smørsund) til Bleivik, Mekervik og Tømmervik og herfra ind til Hovedveien, som fører nordover fra Haugesund, være et udmærket Middel. e. Lovene og Opsynet med sammes Qverholdelse vedkommende. 1. Sildefiskeloven. Ihvorvel Loven om Vaarsildefisket af */9 1851 med Tillæg den Dag idag af alle Vedkommende ansees for et Mesterværk, er Resultatet af de hidtil stedfundne Drøftelser om den nye Sildefiskelov af *%/6 1893, at denne — paa hin byggede Lov herefter bør gjælde ogsaa Vaarsildefisket — for den størst mulige Ensartetheds Skyld. Idet her kun bemærkes, at man for den nye Lovs & 15 å vedblivende vil have den følgeværdige Rettesnor i 2det Passus af 8 6 i Loven af 24/94 1851, henvises til det under «Om Østlandsfisket 1894+—95» ovenfor og det under «Baade Østlands- og Vestlandssildefiskerierne vedkommende» nedenfor anførte. — 104 — 2. Om Torskefiskeloven er der denne Gang kun det at sige, at en Flerhed af Fiskerne ønsker at: 1. Opsynet fastsætter Tiden for Daglinebrug. 2. Ingen maa om Natten lade sig finde paa Sætteriet. 3. Garns og Liners Vag bør være forskjellig farvede — henholdsvis røde og hvide. Opsynet var i det væsentlige organiseret som ifjor; i søndre Distrikt var «Blink» paafærde igjen. For Overtrædelse af Vaarsildefiskeloven udstedtes i søndre Distrikt ialt 8 Mulktdekreter — 5 for ulovlig Tilstedeværelse paa Sætteri (8 6 i Loven af */9 1851) og 3 for Overtrædelse af $ 3 i Loven af ”/s 1854. Aarsagen til sidstnævnte Forseelser (Forstyrrelse af den almindelige Rolighed) var ulovlig Brændevinshandel, hvorfor der af Vaarsildefiske- opsynet dikteredes 5 Mulkter (i Henhold til 8 6 i Loven af *%s 1854) og confiskeredes tilsammen 47 1. Brændevin, der overleveredes det ordinære Politi til Forfømming. Samtlige Forelæg vedtoges, og Mulkterne indbetaltes til Opsyns- chefen, som igjen tilstillede 1) Statskassen de denne tilfaldne 129 Kroner, 2) vedkommende Kommunekasser (Bømmel, Skaare og Aakre) henholdsvis 40 (hele Mulkten), 20 og 25 Kroner og 3) 2 Anmeldere 20 og 25 Kroner. Et for de senere Aar ganske usædvanligt Antal af Tvistigheder — Kollisioner i Aaterne, Kollisioner mellem Garn- og Notbrug og mellem forskjellige Lag inden hvert Brug samt mellem Fiskere og Kjøbere — behandledes af Opsynet; flere Sager tog adskillig Tid, men heldigvis endte alle godt — med «mindeligt Forlig». De ubyggeligste Foreteelser var «Fylle»kneiperne — dels paa Land og dels paa Vand — Skyld i; særlig paa Fiskeværene bør disse blive den muligst haardhændte Behandling tildel! For beredvillig Assistance til enhver Tid skyldes følgende Herrer den forbindtligste Tak: Konsul Puntervold af Egersund, Børskommissær Jonassen af Stavanger, Lodsoldermand Monsen af Tananger, Fyrvogter Olsen paa Lille Feistenen, Marinemaler Haaland af Kvitingsø, Told- kasserer Lund af Skudeneshavn, H. J. Hansen af Aakrehavn, Kaptein Dahl fra Vea, Fyrvogter Sørensen, Utsire, Fyrvogter Storsten, Røvær, Byfoged Hesbø, Ordfører Wrangell og Konsul Frithjof Eide af Haugesund, Landhandler Lauritz Larsen af Espevær, Disponent Barclay, Hisken, Landhandler R. Waage af Brandasund, Sekretær Fleischer, Bergen, samt Lensmændene i Bremanger, Daviken og Selje; endelig, men ikke mindst, — 105 — tilkommer D'Hrr. E. Thuestad af Haugesund, S. Vesterheim af Bommel og Karsten Møgster en varm Tak for særdeles værdifuld Bistand til fremme af det fælles bedste. Særskilt Fiskedommer var ikke iaar beskikket; eventuelle Sager skulde have været henviste til de ordinære Dommere. Kun var der hos Sorenskriveren i Karmsund, inden hvis Jurisdiction det største Fiske, som vanligt, fandt Sted, ansat en extraordinær Fuldmægtig, Overrets- sagfører Harald Kaas af Haugesund, der om sin Virksomhed har afgivet følgende Beretning: «Hermed har jeg den Ære at afgive følgende Indberetning angaaende min Virksomhed som edsvoren Fuldmægtig hos Sorenskriveren i Karm- sund til Behandling af Sager, opstaaede af Vaarsildefisket og det samtidig foregaaende Torskefiske. Jeg tiltraadte min Stilling den 20de Februar d. A. og fortsatte, indtil Vaarsildefiskeopsynet hævedes idag. Samtlige i denne Tid forefaldne Fiskesager inden Sorenskriveriet er af Sorenskriveren overdragne mig til Behandling. De ved Retten behandlede civile Sagers Antal har været 5. De angaar : 1. Tvist mellem en Kjøber af Sild og et Notbrug om Erstatning for Misligholdelse af Kontrakt om Kjøb og Salg af Sild fra Noten. 2 Tvist mellem Garnbaadseier og dennes Mandskaber om Fordeling af en Lod ved Deltagelse i et tilfældigt Natfiske 3. Tvist mellem en Fisker (Nordlænding) og dennes her hjemme- hørende Mandskaber om disses Hyre under fuldstændig mislykket Fiske. | 4. Tvist mellem 2 Garnbaadseiere om Fordeling af Udbyttet ved et Tilfælde, da begges Garn blev indtrukne paa den enes Baad. 5. Tvist mellem et Notbrug og et Mandskab angaaende dennes Lod, der var udbetalt urette Vedkommende. Disse Sager, hvoraf ingen optog mere end et Retsmøde, blev for- ligte i Retten, undtagen den under No. + nævnte, der blev afvist paa Grund af Citantens Udeblivelse. OQgsaa denne Sag er senere under- haanden forligt. Endel Sager er dels uden Stevning og dels efter Berammelse blevne forligte udenfor Retten ved min Bistand. Der er endvidere optaget et Retsforhør i Anledning af, at nogle paa Marøen i Nærheden af Akrehavn boende Nordlændinger var sigtede for mislig Omgang med andres Redskaber og Fisk. Dette Forhør medtog 2 Retssessioner —- 106 — 6 Mulktforelæg for Uordener under Fisket inden Sorenskriveriet er indførte i Retsbogen for Fiskesager. Særskilt Fortegnelse derover følger vedlagt. Mine Reiser og Opholdet paa Fiskeværene har medtaget ialt 9 Dage af min Funktionstid. Den øvrige Tid har jeg opholdt mig i Haugesund. De med Opsyn og Retspleie for Vaarfisket i søndre Distrikt for- bundne Udgifter skulde ialt have udgjort Kr 8049,40. Af de Kr. 4922,88, hvormed foreløbig Vaarsildefiskeopsynets Budget belastedes, kan Kr. 400,00 siges at have vedrørt Telegraferingen om Torskefisket søndenom Romsdals Amt og Kr. 100,00 ligeledes nordre Vaarsildefiske, hvorefter Telegraferingen om søndre Vaarsildefiske har kostet ialt Kr. 1 205,30; til Gjengjæld kan — efter Omstændighederne iaar — Tredieparten af de ialt Kr. 3 12652, som, ifølge vedkommende Amtmænds velvillige Oplysning, Torskefiske- opsynets Budget i søndre Vaarsildedistrikt belastedes med, siges at have kommet Vaarsildefisket sammesteds tilgode. Baade Østlands- og Vestlandssildefiskerierne vedkommende. Hvalfangst. Man vil i de senere Aar have lagt Merke til, at Hval af og til har været jaget og dræbt under Sildefiskerierne her sydpaa. Men det hele har indskrænket sig til kun en Ubetydelighed, — én eller et Par Hvaler under Østlands- og kanske en lignende eller endnu mindre Fangst under Vaarsildefisket har været hele Udbyttet. Fiskerne har altid misbilliget denne Bedritt paa og omkring Silde- værene; men først under Vaarsildfisket iaar, da et under dansk Flag opererende Selskab drev rationel Hvalfangst, hvorved omtrent et Snes Storhvaler fangedes udenfor Strækningen Jæderens Rev — Hisken, kom denne Uvilje paa det umiskjendeligste tilsyne — ikke alene blandt Silde- fiskerne, hvor den absolut var enstemmig, men efterhaanden i alt sterkere og sterkere Grad ogsaa inden de i Hvalfangsten interesserede. At denne Misnøie er fuldt berettiget, lader sig fra et upartisk Stand- punkt vel aldeles ikke benegte heller. Enhver, som har fulgt vort Vaarsildefiskes Gang saa langt tilbage, som dette lader sig gjøre, vil vide, at Silden nu i en Aarrække har fulgt en tidligere ukjendt Fremgangsmaade: De nu saa gjængse «Aater» (større eller mindre Sildemasser i Sjøens Overflade, snart her og snart der, som altid Hval og Fugl — og i Regelen kun disse — giver tilkjende), skal man indtil for omtrent et Snes Aar siden aldeles ikke have kjendt ti. Man spørge, hvem man vil, og man vil altid faa det Svar, at i gamle Dage saa man kun Storhvalen rolig færdes udenom Vaarsilde- værene; denne kom da ikke kun enkeltvis eller parvis, som nu saa ofte er Tilfælde, — nei, den kom i kolossale Masser og meldte sin Existence i de utvetydigste Udtryk, som gamle Fiskere saa træffende karakteriserer ved at henpege paa Nutidens store Fabrikbyer, — ligesom fra disse nu steg Røgen da tilveirs fra hin Saa velseede Budbærer, som gjætede Silden og fremskyndede dens Indsig. — Siden de Dage har Storhvalen optraadt ee mer og mer sparsomt; i dens Sted har den lidet velkomne Smaahval vist sig i alt større Mængde, og det er visselig med fuld Føie, man tillægger disse wolige Krabater og Storhvalens Udeblivelse den væsentligste Del af Skylden for, at der i vore Dage hersker slig sørgelig Oprevethed i Sildeverdenen ogsaa. Den opvakte Fisker, som ikke blot én, men mangfoldige Gange, saavidt muligt, har fulgt Begivenhedeérne i Sjøen, og bl. å. har iagttaget den Virkning, Smaahvalen øver paa Silden, hvorledes denne Gang paa Gang tvinges udaf sit Element (ligger «tør» paa Sjøen), har med formelig Gru været Vidne til den store Hvals Afløsning af den lille. Storhvalen gik saa lunt og bebudede saa sikkert Fangst saavel for Garn som — kanske særlig — Not, mens det saaatsige er et blot og bart Slumpetræf, om den lille gjør det samme, — denne jager, saa ser det ud, Silden snarere ud fra end ind mod Land. Med disse «Aater» følger gjerne baade stor og liden Hval. Intet er da naturligere, end at Hvalfangeren saavelsom Sildefiskeren iler derhen; den første, som jo har Dampkraft at raade over, vil selvfølgelig i de fleste Tilfælde kunne gaa af med QSeiren, — straks har han sit Bytte «fast», og i et Nu er baade den øvrige Hval og Silden med dukket og væk, — kanske faar Sildefiskeren —- i Angst for sit eget Liv — se dette, men kanske er hele Fortryllelsen borte ogsaa, længe inden han endnu har naaet Stedet. Bør man da undres over, at Sildefiskerne bliver harm — enkelte græsselig raa Udslag af saadan Følelse ufortalte? Jeg mener — nei! Kunde man opstille mod hinanden Værdierne af det Sildetab, som saaledes kan forvoldes, og den Indtægt. som de stakkels fældte Hvaler bringer, for vort Land, saa forekommer det mig, at vi — ialfald under Konjunkturer som iaar -- staar os kun slet paa saadan Konkurrence. Ingen forstandig Fisker tvivler om, at der nu i flere Aar har staaet ganske enorme Sildemasser udenfor vor Kyst; men de mener ogsaa — alle som én, at, naar ikke mere Sild er kommet tillands, Aarsagen er denne, at der ikke har været «Jag» nok paa den, — der er for lidet Storhval til at presse den ind i vore Bugter og idetheletaget til Steder, som er tilgjængelige for den almindelige Fisker. Og ligesaalidt som den tænksomme Fisker betvivler, at Silden jo vil søge sig Gydepladse, om end ikke en eneste Hval fandtes, ligesaalidt er han uvidende om, at de Felter, hvor Silden kan tilfredsstille den Naturtrang, som aarligaars har ført den til os, har saapas Udstrækning, at Silden kan have udført sit Ærinde, udenat noget Menneske saaatsige har havt Anelse derom; det er mere end en blot og bar Gisning, at Størsteparten af den Vaarsild, som nufortiden styrer mod vor Kyst, gyder længer ude. eg at — 109 — Fiskerne vil ikke være med paa at stænge Næringsveien for nogen, — derom er jeg overbevist; men her føler de sig saa sikre, som det staar i menneskelig Magt at være det, paa, at Fredning af Hval — specielt den store — under Sildefiske er paatrængende nødvendig — lige meget af Hensyn til Hvalbestandens som Sildefiskeriernes Bevarelse. Under den største Del af Vaarsildefisket iaar herskede der en næsten ubeskrivelig Spænding i Anledning den nye Trafik, som, frygtede man for, vilde kunne lede til, at en hel Hvalfangerflaade seilede op og for Fremtiden gjorde Sildefiskerne det aldeles umuligt. Daglig omtrent af holdtes Massemøder paa Værene, den fattige vel saa gjerne som den bedre stillede ydede sin Skjærv for denne alle saa magtpaaliggende Sags Fremme, og Resolutioner med indtrængende Forestillinger til Stats- magterne om fremdeles at maatte faa modtage Silden, som dog skaffer saa mangfoldige Tusener Brødet, i Fred, vedtoges stadig enstemmig. Først ved det kongelige Indredepartements udtrykkelige Meddelelse om, at der vilde blive fremsat Proposition til ny Lov om Hvalfangst, ifølge hvilken absolut Hvalfredning skulde kunne paabydes under Sildefiske, aandede man lettere. Følgende to Mömenter dvælede man særlig ved under alle disse Møder: 1. Hvalen har været, er og bliver det ene, paalidelige Merke paa, at der er Sild i Nærheden; denne selv giver jo, idet den gjerne følger Bunden, intet Tegn fra sig, — og Fuglen tillokkes af Hvalen. Havde man ikke disse Veivisere, vilde det visselig som oftest komme til at gaa saa, at man først blev Silden var, efterat den havde «kvitnet» Sjøen, — men det var for sent, Silden er da paa Tilbageveien! Og skulde Hvalfangsten tænkes fortsat, kunde de fleste gjerne pakke sammen, — Sildefiske under Kysten turde da straks være en Saga blot. 2. Det er neppe heller nogen Spøg for de mange smaa og lidet frem- kommelige Farkoster at færdes paa et Hvalfangstfelt: Man vil tydelig have merket, at den anskudte Hvals Ledsager(e) straks bliver usedvanlig voldsom(me) og ligeoverfor Smaabaade formelig gaar angrebsvis tilverks, -- mere end én Fisker er derved blevet alvorlig skræmt. Det saarede Dyr er vel paa Sæt og Vis endda mindre forsigtigt; og at et saadant ikke altid — som saa almindelig paa- staaet — sætter tilhavs, fik man ivinter Bevis paa, idet en Hval, som anskjødes et Stykke vest paa, straks satte indover med Hval- fangeren paa Slæb og først efter en længere Stunds Forløb dræbtes, temmelig nær Røvær, — om nu f. Ex. en Aate med en Masse Mennesker i havde været iveien for dette rasende Dyr, hvad saa? — 110 — Ffter dette kan jeg for min Del ikke andet end fuldtud tiltræde vore Fiskeres enstemmige Mening — denne nemlig, at den endnu gjæl- dende Lov er ganske utilstrækkelig, at den mindste Afstand fra Land, udenfor hvilken Hval maa jages, bør sættes saa stor som nogenledes muligt, og at det under Sildetiske maa være forbudt at bringe dræbt Hval tillands nogetsteds paa den Del af Kysten, udenfor hvilken Silde- fisket foregaar. Endelig skal her — ikke alene for den omhandlede Hvalfangsts Skyld, men for vore Kystfiskerier idetheletaget — fremholdes det blandt alle Interesserede nærede, stærke Ønske om, at Territorialgrænsen — jo før, des heller — maatte blive udstrakt til de '%, geografiske Mil af Land, som der jo skal have været Stemning for inden vedkommende internationale Congres i det sidste Under den stærke Concurrance paa Fiskeriernes Omraade i vore Dage kommer dette Ønske alt hyppigere tilorde. Export af Sild i 1893 og 1894. Det statistiske Centralbureau har velvillig meddelt følgende: I Aaret 1893 exporteredes: I Aaret 1894 exporteredes: 83 852 hl saltet Vaarsild, 56347 hl. saltet Vaarsild, 14675 hl letsaltet Sild, 4937 hl. letsaltet Sild, 10482280 kg. fersk Sild og | 99912870 kg. fersk Sild — og 1944323 kg. røget Sild. 2197 694 kg. røget Sild. Af den saltede Vaarsild expor- teredes saagodtsom alt — 83 108 hl. Af den saltede Vaarsild expor- — fra Strækningen Stavanger-- | teredes saagodtsom alt — 56282 Bergen. hl. — fra Strækningen Stavanger — Af den letsaltede Sild expor- | Florø. teredes 2315 hl fra Stavanger. Af det samlede Kvantum fersk Sild ex- Af den letsaltede Sild expor- porteredes fra Strækningen Flekke- | teredes 3661 hl. fra Stavanger. Af fjord—Bergen 2182010 kg., fra | det samlede Kvantum fersk Sild ex- Florø, Aalesund, Trondhjem og Ham- | porteredes fra Strækningen Flekke- merfest 303530 kg — Resten | fjord-—Florø 1960 840 kg. — Resten exporteredes væsentlig fra Fredriks- exporteredes saa omtrentlig fra Fre- stad og Christiania. driksstad og Christiania. — L11 — Af den røgede Sild exporteredes Af den røgede Silg exporteredes 1025808 kg. fra Strækningen Sta- | 830941 kg fra Strækningen Sta- vanger— Bergen, 505087 kg. fra | vanger—Bergen, 624941 kg. fra Fredrikstad og 410951 ke. fra | Fredriksstad og 740079 kg. fra Christiania Christiania. Ovenstaaende Opgaver over den som fersk og røget exporterede Sild omfatter alle Slags Sild, da der i de Bureauet meddelte Opgaver ikke sondres mellem de forskjellige Slags. Om Sildefiskeloven igjen. I Lovens 8 7 burde «død («sjøstaaet») Sild» udtrykkelig være nævnt som noget, hvis Overbordkastning ubetinget skulde være forbudt; Punkt fi den efterfølgende $ 15 kom da til at udgaa. Man har ogsaa havt Exempler paa, at laassat Sild enten er frosset ihjæl eller af andre Aar- sager er død i Noten; hvor saadant trods behørige Forsigtighedsregler maatte indtræffe, burde vedkommende Noteier og Notmandskab være forpligtede til at optage ogsaa den saaledes omkomne Sild, som jo kunde tilgodegjøres som Gjødsel. Angaaende det i $ 14 omhandlede Helligdagsspørgsmaal bemærkes — under Henvisning til det paa Side 152i Aarsberetningen vedkommende Norges Fiskerier ifjor om et Andragende fra en Masse Torskefiskere, fra alle Kanter, paa Vestlandet anførte, at et lignende Andragende iaar er indleveret fra en Mængde Fiskere i Østlandssildedistriktet. Af begge disse saavelsom af en Mangfoldighed af lignende Udtalelser fra forskjellige Kanter af vort Land tidligere fremgaar saa klart, at den langt over- veiende Del af vor Fiskerbefolkning er imod enhver Krænkelse af det første og visselig ene rette Bud om Helligdagen, og at de anser det menneskelige — og altsaa skrøbelige — Raisonnement, at man bør tage om Søndagen, hvad man af en eller anden Grund kanske ikke kan faa om Mandagen, for et ret og slet Vantroens Udslag. Jeg kan for mit Vedkommende kun paa det varmeste anbefale vore Fiskeres Ønske, at Helligdag maa være Helligdag — saavel paa Vand som paa Land, imødekommet. I Forbindelse med Udtalelser ovenfor og tidligere om Lovens $ 15 skal her bemærkes: 1, ad €) Naar og hvor Folk og Redskaber fra for- skjellige Kanter kommer sammen for at danne Garnlag, kommer saa- godtsom altid Vanskeligheder med Relskabernes Mærkning tilsyne. Det skulde visselig være hensigtsmæssigt, at alle Garnbøier var ensmalte — maaske helst sorte, at de videre var af ens Form, Størrelse og Beskaffenhed — 112 idetheletaget, og at det paahvilede Baadføreren at tilveiebringe et til- strækkeligt Antal løse Mærker (ligesom eller tilsvarende Baadens, hvorom mere nedenfor) til Anbringelse paa alle de Bøier, som Baaden (Laget) benytter; lignende maatte ske med Nøterne, hvortil da vel helst hvidmalte Bøier maatte blive at anvende. De med saadanne Bøier og med for- svarligt Holdegods (som tidligere omhandlet) udstyrede Redskaber, som «oversattes», vilde selvfølgelig i særlig Grad være begunstigede af Lovens S 16. «Bund»- saavelsom «Kaggesæt» burde have Reisning i begge Ender. — 2, ad d) Under Henvisning til tidligere Udtalelser om Natte- trafik og til 88 32 og 36 i «Plakat af 1 1te December 1894, indeholdende Regler til Forebyggelse af Sammenstød mellem Fartøier samt Signaler for Havsned» tror jeg, det vilde være i enhvers velforstaaede Interesse, at alle Farkoster — ikke alene under Drivning saavel inden- som udenskjærs, men ogsaa under hvilkensombelst Færdsel paa Sætteri om Natten — ubetinget viste Lanterne(r Baadmærker er det paatrængende nødvendigt at faa snarest muligt, — jeg tillader mig her kun at henvise til en udførligere Forestilling derom i min ærbødige Skrivelse af 17de April sidstleden til det kongelige Departement. — 3, ad e) Ogsaa paa de Strækninger indenfor Teritorialgrænsen, hvor man med Sikkerhed véd, at der hverken er eller kan være Sætteri, maa «Drivning» kunne finde Sted (jfr. det nysanførte). Den i $ 17 nævnte Afstand paa 11 foreslaaes forandret til 20 Meter, idet Nøternes Dybde saa ofte betydelig overstiger den for Tilfældet nød- vendige, saa Noten i Sjøen kan danne en temmelig skraa Væg. Om Notbrug og Forholdet mellem dem og Garnbrug skal her for- øvrigt anføres: Bestemmelsen om Landslod i $ 36 i Loven af *%/y 1951 om Vaar- sildefisket bør snarest muligt optages i Loven af *%/, 1898; de for Tiden gjældende, ulige Bestemmelser i denne Henseende, idet der snart er den ene, snart den anden — eller endelig ingen — Aføgift at svare, volder mange Slags Ulemper. Indtil den ønskelige Ensartethed her maatte kunne etableres, skulde det troligvis være hensigtsmæssigt at skjelne saaledes mellem de 3 pCt. og 6 pCt., at førstnævnte vedkom Tidsrummet fra og med 16de Oktober til og med 15de April, mens sidstnævnte vedkom Sommerhalvaaret. De meget omtalte «Aater» er ofte høist flygtige og farer afgaarde - snart i den ene, snart i den anden Retning, dels tilhavs og dels ogsaa tillands. Under den sidste Del af Vaarsildefisket iaar traf det sig omkring Espevær gjentagende saa, at saadanne Stim kom kjørende lige tillands et- eller andetsteds — uafladelig forfulgt af en Masse Garn, som kastedes baade paa Kryds og Tvers. Det siger sig selv, at disse Sildedotter under saadanne Omstændigheder let deles i flere, Silden bliver mer og mer «garnvar» (skyr Garnene), og pludselig forsvinder kanske ogsaa den lile Rest, som næsten var klods iland og under gunstigere (mindre støi- — 118 — ende) Forhold visselig kunde været stængt; saa først ophører det vilde Jag, og Resultatet er kanhænde, at en Baad har faaet et Par Maal, et Par Baade 1 eller 'y Maal hver, alle de andre Garnbaade saagodtsom intet og Nøterne altsaa intetsomhelst. Det Spørgsmaal har derfor i de sidste Aar mer og mer trængt sig ind paa alle vedkommende: Hvordan bør de forskjellige Brug under saadanne Omstændigheder kanske heller optræde, forat dog noget kunde blive fanget? Der har været afholdt Møder for at søge opkonstrueret muligens hensigtsmæssige Grænser — 50 Favne af Land f. Ex. — mellem de Strækninger, som kanske burde være de forskjellige Brug forbeholdte (jfr. Lovens $ 156), men hidtil uden andet positivt Resultat end det enstemmige Ønske om, at alle Silde- fiskere hurtigst muligt maa faa Baadmerker. Under Henpegen paa 2det og 4de Passus i Lovens $ 18 maa her fremholdes, at Billighed dog taler for, at vedkommende Notlag gives Eneret ogsaa over det større Omraade en vis Stund — f. Ex. tilaftens, om der er kastet om Formiddagen, eller til næste Middag, om der er kastet om Fftermiddagen; ellers kunde det jo simpelthen vise sig komplet umuligt at faa trukket Noten saapas langt ind som nødvendigt, forat den fornødne Arbeidsfred skulde være sikret. Endelig skal her nævnes, at der er ytret Ønske om ved Lov at faa paabudt, at stængt Sommersild — ialfald i Juli og August — maatte staa mindst 48 å 72 Timer i Noten, medmindre Naturhindringer derfor stillede sig iveien, — saa man kunde være sikker paa, at Silden derved var befriet for den mer eller mindre farlige Aate, og hvorved Silden skulde blive finere og bedre, end om den efter tidligere Optagning øie- blikkelig underkastedes hollandsk eller skotsk Behandling. Drivning efter Sild m. m. i Nordsjøen. De Par Kuttere, som i endel Aar har drevet efter Sild i Nordsjøen, har ogsaa isommer været ude og havt ganske tilfredsstillende Udbytte af disse Expeditioner. Vi har nu en ganske ansélig Flaade af Fiskefartøier, som, paa de nævnte Undtagelser nær, hidtil kun har været benyttede til Dorgning i Nordsjøen paa Fftersommeren og — delvis — under Vintersildefiskerierne her sydpaa, men som - ligesaavel som Briternes og Hollændernes — uden Tvivl aarlig skulde kunne bringe en helt større Kapital fra Sjøen ind i vort Land, naar kun den fornødne Udrustning med Redskaber og tilstrækkelig udholdende Mandskaber kunde skaffes. Redskaberne — Garn med Tilbehør — koster Penge, — hvor skal man faa dem fra? Formaaende Folk i vort Land har — uden at angre derpaa — tidligere sat sig i Spidsen for saadanne Foretagender, og vi er dog ikke saa uheldig stillede, at det jo kunde blive til mere end den yderst svage Begyndelse; det er kun Tiltaget om at gjøre, og saameget mere gjælder det herom, som jo Konjunkturerne for vor Sjøfart forøvrigt vedblivende er af lidet lystelig Beskaffenhed. Men det er jo ikke alene Sild, man kan faa i Nordsjøen, — her er bl. a. ogsaa en Masse Hyse og Kveite at faa, og hertil behøves dog kun Liner (Bakker) og Snører. Paa VYtresiden af Den norske Rende («paa Revkanten») — mellem 58" og 619 n. Br. f. Ex. — har vi et vidt Fiske- felt for os, og alle erfarne Folk véd at fortælle, at her findes slige Masser af de nævnte Fiskearter paa 70 å 100 Favnes Dybde, at dette Felt turde blive fuldt saa givende som noget Kystfiske her Syd; Torsk, Lange og Brosme er her ogsaa nok af. PESGTSANT EP NER, — 115 — Istedetfor som hidtil at lade alle de nævnte, prægtige Fartøier ligge oplagte i ligetil 10 Maaneder af Aaret burde man sende dem — beman- dede med saa mange driftige og erfarne Fiskere som muligt (Søndmøringer og Nordlændinger burde komme med) og forøvrigt Unggutter — «paa Revet» først i April og holde det gaaende her, til Dorgningssaisonen var inde, — ogsaa under denne er der jo rig Anledning til at faa andet end Makrel. Naar her bl. å. foreslaaes Unggutter, er Aarsagen dertil den mere end tilstrækkelige Erfaring, man nu har fra Dorgeturene, for, at det saare vanskelig gaar, naar hele Besætningen paa et Fartøi saaat- sige bestaar af lutter kloge Folk, hvoraf alle vil byde, men ingen lyde; det er jo ogsaa saa naturligt, at den ældre Fisker, som tidligere kun har været vant til at færdes i sin lille Baad langs Stranden, ikke har saa let for at finde sig tilrette i Forholdene ude paa Sjøen som den, der fra Begyndelsen af opdrages deri, — derfor unge Gutter i videst mulig Ud- strækning, Mønstring for Indrulleringen som for andre Skibsmandskaber bestemt og kun én Vilje ombord. Et eller flere Dampskibe med udvalgte Besætninger (Førerne burde vel være interesserede i Foretagendet) kunde sysselsættes med at bringe ud Agn til den eventuelle Flaade, skille Fiskerne af med Fangsten og afsætte denne, hvor Omstændighederne tilsagde det; af Hensyn til Bord- ningen i Sjøen maatte vel helst sterke Trædampere her blive at benytte. Briterne, Tyskerne og Svenskerne f. Ex. bringer jo aarligaars store Fiskemasser fra Nordsjøen til sine Markeder, — og de tjener gode Penge; hvorfor skulde saa ikke vi, som dog i langt høiere Grad er henviste til Sjøen, gjøre det samme? Det skulde visselig blive et rentabelt Fore- tagende for vort Land. Hvad Markeder angaar, saa har vi jo bl. a. — særlig i Stavanger — en Mangfoldighed af hermetiske Fabriker, som daglig kappes om al den Fisk, de kan overkomme. Hvad, om disse Fabriker slog sig sammen for at faa denne Bedrift igang? Der burde spekuleres ivinter, saa alle kunde tage fat til Vaaren. I Haab om at det ikke maa vare for længe, inden vi har en Masse Folk og Fartøier saaledes isving, vil jeg endelig tillade mig at foreslaa, at det Offentlige skaffer Dampskib(e) til stadig Disposition ogsaa for Fiskeriernes Skyld. Særlig for Fiskerne i den søndre Del af vort Land, som dog kan siges mer henviste til Havet end Folk i vore nordligere Eene, skulde et saadant Fartøi — med et Elitemandskab ombord — utvivlsomt gjøre Fyldest for sig. —= 116 — 6 Som Bevis for Trangen til saadan Støtte skal jeg fremholde, at Makreldorgerne iaar som ifjor stadig har udtalt, at et saadant Fartøi for dem skulde været af saa overordentligt Værd, at de gjerne skulde have skillinget sammen til Bestridelse af de med dets Drift forbundne Om- kostninger. Der kunde nævnes mange Gjøremaal for et sligt Apparat; men jeg tror, det for denne Gang kan være nok hermed. -H. L. Buvig. AARSBERETNING VEDKOMMENDE NORGES FSKERIER UDGIVET AF DEPARTEMENTET FOR DET INDRE 0 2DET HEFTE > * 1895 «OROTPFISKERTET 1895 BERETNING AFGIVET AF OPSYNSCHEFEN C. KNAP KOMMANDØRKAPTEIN MUS. £OMP. Z00L. LIBRARY BY 9 1952 DV HARVARD HER UNIVERSITY KRISTIANIA W. C. FABRITIUS & SØNNERS BOGTRYKKERI. Gammennejérs boghanet AARSBERETNING : VEDKOMMENDE NORGES FISKEREN R 1895 UDGIVET AF DEPARTEMENTET FOR DET INDRE SPEL HEFTE * 1895 KOPFOTHISKERIET 1895 BERETNING AFGIVET AF OPSYNSCHEFEN C, KNAP KOMMANDØRKAPTEIN Kilis. LØP. 2001. LIBRARY AY 9 1952 E poker OG OE NE NIVERS Ro : KRISTIANIA W. C. FABRITIUS & SØNNERS BOGTRYKKERI. LIL) . "KODE ALAN Å Ap ey 3 go Ne pH oe kue å EN R PE) Å 4 p HEL LNR å D Nr ag pt far Vi å KF FEE TEN po p 6 å Wøk OG nd Gå i Då Død p, - ak: Å Cum å kr i 1 hå TI Å er Pl hå O AE På I. Administrationen vedkommende. a. Opsynets Personale. Opsynet var i Virksomhed fra 16de Januar indtil 27de April paa Strækningen fra Lofotodden til Guldvig. Fisket var da afsluttet, og de i de vestligste Vær gjenliggende faa Baade gjorde sig færdige til Hjemreise. I Raftsundet blev der heller ikke ivinter noget større Fiske. Ud- sigterne dertil var oftere ret lovende, hvorfor adskillige Baade og Far- tøier — især i de første Dage af Marts — samledes der, men, forinden Opsynet kunde blive etableret, var Fisket forbi og Fiskerne fraflyttede. Opsynspersonalet bestod som sædvanlig af 9 Opsynsbetjente, I Under- opsynsbetjent, 2 Styrmænd, 2 Formænd, 22 Matroser og 1 Assistent ved Kontoret, hvorhos der i Anledning af .paatænkt Opsyn i Raftsundet yderligere forhyredes 2 Matroser, hvis Tjeneste imidlertid ogsaa paa- krævedes i Stamsund og Østnæsfjorden. Dæksbaaden «Petrellen» med 2 Mand blev ivinter anvendt til Opsyn, først i Stene, senere i Brettesnæs og Østnæsfjorden, hvor det i Begyn- delsen af Marts blev nødvendigt ogsaa at stationere Opsynsskøiten Maasen med Opsynsbetjent og 2 Mand. Da der den 24de Marts i Stamsund fore- faldt endel Uroligheder, blev «Petrellen» snarest afsendt derhen til Assi- - stance for Opsynsbetjenten. Den gjennemsnitlige Tjenestetid var ivinter for Ede 93 Dage og for Mandskaberne 100 Dage. Personalets Fordeling vil sees af efterfølgende Tab. I. — 120 — Warounog 80 usjayDsuksd() Soy apsaWÅL [1 JXRÆAJOAS I J940UONBIS JSKOJUOM I 30 pueyp I 1A uapnseg 'Suruuølyog 'd 5 | 'puysuoag eV 'pULI 'UaSog "uoBves | nl "pus 6 000P|968 |48 hl -JØS 'sæUeYSON 'ØUreYy øspua[Q 'ØuseH 'QUDY Ø 'w Zz "uosaUudry "I : pa *pue Å : Re | Rd & — [ooaajorr |u9 | At "pung 'pursæn 'profjsan 'øwøng 'pung kg "wjoyxQ ; Ke | 'Peyspeg 'punsreeg Uuaw[oyop 95æ[S94NISIT UPS EO PENIS UeT i 006G/919 96 T | punsyprop 'puuspuvg uawjoyspueig 'peIspeg 'M *A "UOSPUAAS 0 *L "uesqoovr 'H | 01 '2U01g "ueØsy På "pue) PULUSuarT G J0089881186 | er | punsures roqmæag Brapenyoxs Froqpeg | *puusueg in *1'9'a '953ng '0 "W£Å9[d , par *purn AvISUX) PULUISUArT € OOGG|OOTT EET | 3, "TÆASSUuuep 'Ugøneg 'Feraseg 'Fupm "IASSUUUe *'N '011918 'M CS å 000P|094 1981 | %/: 'opey 'uodop 'sæusug 'Svvasug 'UuasoU[Øp "uadopr TN noreld AR f "UoFer ; ; 'IPT9JZJON "AG UIFBBAIOIG PELE PUND ee 8 09881068 196 | */i | "uaøyey Fiapaws Freapqry 'BeeaarIIy "UIDTVA PARET | "vesIOJ "I puvusUuary 6 00071006 |PGT | F/e 'UBSQ '1RAJOAG 'uaövvarøg FIPREH "IRAJOAG ' '90J * SR | "WAa[q 31009 ea 00820072 sh 1 | "uodevasnH Pprolpre)ea PueprT UDNØAS 84 | O8G v I uap[OÅPpIS 'UapuensfueT 'PLISJØT 'UBAPO "Uap1ofpsæusp I "T3AP[OSYI "UASIO 'H purusuaT rå OSSTIS9P |17 | "iT 50 øpuvg feuroøspurIqpp "UZALBINS 'YpaAJUØIN fuvyrA 'puesroarH 'sæusaepelg 'Suppmxn "UJAVLIAG 'o 'g Pemt PUEI |fepoudo sus 10085 "eV naemoa] ga | fem wnsy opa uopses : puvgsyæd|099 1006 |EG tl TO 'uawpoyjops uaueörg puusyør | '99puusyey v ——————=e sim NG z ea (- Se SE 5 BG & TE Dm 4 5 eg BER] leg: å RIE 3 '99æ[119X SLI 'Iuafjaqsutsdo al E : [186 8 8, Å IR AO YSTA SULSdo å EE lg SEE å = & Særag 91s01øH| m Æ I 45 — 121 — b. Budgettet. Den til Opsynet givne Bevilgning blev ikke overskreden, men naar det som ivinter indtræffer, at Opsyn stærkt paakræves samtidig over hele Opsynsdistriktet under saagodtsom den hele Opsynstid, og man derhos tvinges til at træffe Forberedelser til — ja tildels at føre — Opsyn i Raftsundet uden at kunne hæve den dertil bevilgede Sum, viser den ordinære Bevilgning sig at være vel liden. Indskrænkninger maa foretages og Krav paa forstærket Opsyn maa afvises selv der, hvor det vanskeligen kan ske. Dertil kommer, at Opsynsskøiterne bliver gamle og tiltrænger Reparationer paa Skrog samt større Vedligeholdesomkostninger paa Fortøiningsgods og Inventarium, hvilket ikke mindst er Tilfældet med Skøiten Maasen, der uden Leie- afgift skal være saaledes udstyret, at den i paakommende Tilfælde kan afoives til Benyttelse for Opsynschef og Dommer ved Sildefiskerierne i Nordland. Antallet af Dommernes Forretninger, der synes at være i stadigt Tiltagende i de senere Aar, kræver ogsaa forøgede Udgifter til f. Ex. Afskrivningsarbeider, og Følgen bliver, at Mandskabshjælpen for Opsynsbetjentene maa indskrænkes til det mindst mulige. Indtægten af bjergede Redskaber er ligesom ifjor indbetalt i Lofot- fiskernes Selvhjælpskasse. Telegrammer om Fisket og om Veirforholdene blev af Opsynet sendt til de samme Steder og omtrent i samme Udstrækning som nær- mest foregaaende Aar. — 122 — c. Politivæsenet. Antallet af vedtagne og idømte Bøder var ivinter meget stort. Tab. l. Antal Bøder, vedtagne eller idømte aarlig. Forseelsernes Art. mr ————5 1891 | 1892 | 1893 | 1894 | 1895 Malkter +PER Sue: alt] 24220 173 1 260008 | 319 Procentvis af Hiskermiellet le le 00009 1057 10971080 Heraf var følgende for: Fornærmelse mod Opsynsmatros. 3 | —| — 1| —| = Forstyrrelse af den alm. Rolighed . 6 2| 291 26121010 Overtrædelse af Havneforskrifterne 7 d 2 9 Å. 5) Drevet Fiske uden Baadmærke . 9 2 D| — B 1 Fortidlig Udroen eller forsildig Sæt- ning . Ulovlig Seine pA delt EEG YR OR SR SP UD UN SR YI SOR UMN UN —- rd ft mH Oo > (am) o Undladt at mærke Dublet . —| — 2 — Beskadigelse af Andenmands Red- skaber . å SÆ” 14 — | 1 1| —| — OQversætning trods Angel . 15 —| —| — 1| — Utilbørlig Kapning 16 — i) 6 | 14 8 Overstaaen paa Ersllraden ; 19 621 13 60 HAr) Sætning af Not i ulovlig Tid . > . >>. — 1| —| —| — Ulovligt Brændevinssalg . . . . . 12 | 14| 16 Mee — Øl eller Vinsalg . . .. å 13| 7| 2 MEG — — Salg af andre Varer . . . | 41 | 341 40 Do Lov af %/9 1845 8 20 (Beruset i Kirke) é —| — 4| —| — Lov af 3/3 1860 (Drab af Edderfugl) . . — 1| —| = 1 Overtrædelse af Sundhedsforskrifterne . . —| —= 150085 1 — af Lov af 14/; 51o0m Lotterispil — 2 | SENER — af Lov af %/; 89 (Kvaksalveri | —| —| — | — 1 Vedtagne Bøder ved privat Forlig . . . 29| 14| 35| 24006 Andre private Sager, førte til Protokols . | 266 | 226 | 240 | 168 | 208 Det vil af ovenstaaende Tab. II sees, at Overtrædelse af Lofot- lovens & 6 — Forstyrrelse af den almindelige Rolighed — og af dens $ 10 — fortidlig Udroning eller forsildig Sætning — væsentlig bidrog - 1238 — til de mange Mulkter, men at ogsaa det ulovlige Salg af berusende Drikke og andre Varer deri havde sin store Andel. Hvad jeg om disse Lovovertrædelser udtalte i min Beretning om Lofotfisket forrige Aar, kan jeg i det Hele taget henholde mig til ogsaa for sidste Vinters Vedkommende, og jeg kan ikke frigjøre mig for den Opfatning, at der ad Lovgivningens Vei paakræves en kraftig Indskriden for at hindre den ulovlige Handel. Arrestlokaler i samtlige større Fiskevær vilde vel forebygge endel Rolighedsforstyrrelser, men det vil neppe lykkes i væsentlig Grad at indskrænke dem, forinden det ulovlige Brændevinssalg knækkes. Den udstrakte Restaurationsvirksomhed saagodtsom i alle Fiskevær og det ulovlige Brændevinssalg, som Fiskerne formener — vistnok ikke uden adskillig Grund — dermed staar i Forbindelse, vækker deres Forargelse, dels af Hensyn til Ungdommen, som derved let lokkes i Fristelse, dels paa Grund af den hyppige Uro om Natten, som den fremkalder. Demon- strationstoget i Kabelvaag Søndag den 5Sdie Marts, hvilket forresten fore- gik uden nogensomhelst Uorden, ligesom Optøierne i Stamsund Søndag den 24de Marts samt de vel forberedte Optøier i Kabelvaag og Svolvær Søndag den 31te Marts, men som heldigvis ikke kom til Udførelse, skrev sig alene fra Fiskernes Uvillie mod det ulovlige Salg af berusende Drikke. At Fiskerne — som i Stamsund ivinter — griber til Voldsomheder for at give sit Mishag tilkjende, maa høilig beklages, men kan til Nød undskyldes, thi stadig Naturo for den, der har et haardt, opslidende Arbeide om Dagen, kan nok bringe Sindet i Oprør, paa samme Tid som vistnok mange af dem stod i den Formening, at de Skyldige ikke fik den Straf, som de fortjente, eller ialfald altfor længe forstod at unddrage sig Straffens Fuldbyrdelse. Paa det Møde, som Amtmanden i Nordlands Amt den 29de Marts afholdt med Fiskerne i Stamsund, ved hvilket Møde ogsaa Statsadvokaten samt Opsynschefen var tilstede, blev der af Fiskernes Talsmænd fremholdt, at de ikke førte Anke over Opsynets Virksomhed ligeoverfor Drikkeondet, men at den nuværende Rettergangs- ordning forekom dem ikke at være hensigtssvarende ligeoverfor Udsæl- gerne af berusende Drikke. Forhaabentlig vil de besindige Fiskere nu indse, at ikke voldsom Fremfærd, men energisk Samarbeide med Opsynet og roligt Paavente af høiere Autoriteters Bestræbelser for ad Lovgivnin- gens Vei at standse den ulovlige Drikketrafik, sikrest vil føre til det forønskede Resultat. De ivinter vedtagne og idømte Bøder, der er indkomne til Opsynet, udgjør Kr. 20381,00 til Statskassen, hvilke er indbetalte i Norges Bank, og Kr. 1814,00 til Kommunekasser. Af disse er indbetalt til Vaagens Fattigkasse Kr. 730,00, til Vaagens Herredskasse Kr. 140,00, til Buksnæs Fattigkasse Kr. 605,00, til Buksnæs Herredskasse Kr. 105,00, til Flak- stad Fattigkasse Kr. 50,00, til Moskenæs Fattigkasse Kr. 160,00 og til — 124 — Moskenæs Herredskasse Kr. 24,00. Desuden er der indbetalt Kr. 5,00, som vedtagen Bod til Justervæsenets Kasse. Det vil bemærkes, at Bøderne til Kommunekasserne ivinter beløb sig til en ganske betragtelig Sum, hvilket nærmest hidrørte fra, at Op- synet fandt sig beføiet til ved høie Bøder om muligt at hindre det ulov- lige Salg af berusende Drikke, et Forsøg, som selvfølgelig vil blive fort- sat ogsaa under kommende Fiske. Foruden de indbetalte Bøder henstaar der endnu uafgjort adskillige saadanne til ret store Beløb, der ved Domme er Vedkommende tilkjendte, men som det endnu ikke er lykkedes at faa bragt til endelig Afgjørelse. d. Extraordinære Dommere. Overretssagfører O. Heyerdahl fungerede ogsaa ivinter som Dommer under hele Opsynstiden og Cand. jur. H. Kastrud som Hjælpedommer fra 8de Marts til 27de April. Antallet og Arten af Dommernes Forretninger vil sees af Tab. III. Af denne fremgaar, at Antallet af de af Dommerne behandlede Retssager ivinter var meget stort, og da de mange retslige Afhørelser under Efterforskning, ligesom Politisager angaaende ulovligt Brændevins- salg, som Regel kræver vidtløftig Behandling, var deres Tid — særlig fra Begyndelsen af Marts — stærkt optagen. — 125 — ap: HE Sager behandlede af Dommerne. Forretning. ml (Xe) I- (eo) (er) Oo ri au ap) st He) D [00] [0 9] [9 0] (ar) (ep) (op ep) (op (op) [0.9] (00) (0 0] [0 0] [0 0] [0 0] [0.0] OD [00] (eo) yt ra ri ri ri rt ri ri re rt Ialt | 52 | 939 | 58 | 1939 | 123 | 42 | +34 | *)48 | 61 | 197 Heraf var: Retslig Afhørelse under Efterforskning. . . . —| — —| — | 21 8 13 13 28 35 Rorhørs-Miet sole eee 20 16 26 138 | — -— — — = == Poutusager.. 405 af 22 Le 2900 24 31 EL dl 27T | 47 søretssager. . . a 2 == — — — — -— — — 2 = Søforklaringer. . . . . 1 I —| — 1 1 — DE == SØPLOLesten»| «je 0 1 1 — l — — — 1 —= Ft Taxationsforretninger . . il 1 — — —| — -- 1 — 1 Private Tvistigheder . . Å 2 3 1 1 | 2 4 4 4| 12 Fængslingskjendelser . . = — — — — — «— == — 2 Af Forhørene og de retslige Afhørelser | angik: Politiforseelser . . . .| —| —| — | — mA == 2 2 4 3 TNGD LA Go EE vo ES Ko PEN 7 2 3 4 6 | 14 Bedrageri og Falskneri . 4 6 4 | 4 I 4 2 1 3 1 Fordølgelse af Hittegods. 2| — eg er == = = —— Kriminallovens Kap. 18 .| — 1 je ba EN => 1 SE 1 Andre Forbrydelser . .| — il —| = 5 2 1 fo) Gy 12 Legemsfornærmelse . . .| — | IL | %4 | — 11 — 41 ED f Uagtsomt Drab . . . . — — & VIE — — — il — — En Fiskers Dødsmaade .| — — 1 ke — — — — — — Hjemstavnsundersøgelse . — — — 1 — = | = == | =" = 1) 2 Dommere. *) Paa Politiet. 3) 1 Drabssag. *) 1 Dommer, — 126 — e. Lægevæsenet. I Opsynsdistriktet var der ogsaa ivinter ansat 7 Fiskerilæger, hvis Navne og tildelte Distrikter findes anførte i Tab. I. Udenfor Opsynsdistriktet var som Fiskerilæge i Værø og Røst ansat Cand. med. A. Skjønsberg, i Borge og Gimsø Cand. med. Chr. Groth, i Bø og Malnæs Cand. med. Riissing, i Øksnæs Cand. med. N. Christof- fersen og i Dverberg Cand. med. H. Schjelderup. Efterstaaende Tabeller, der ligesom de foregaaende Aar ved vel- villig Imødekommen af Medicinaldirektøren er udarbeidede efter den Sygestatistik, som de respektive Læger har indsendt til Opsynscheten, vil give nærmere Oplysninger om Sygdomsforholdene saavel inden Op- synsdistriktet som paa Værø og Røst samt i Borge, Gimsø, Bø, Dverberg og Øksnæs. Tabel IV viser, at der ogsaa ivinter blev behandlet et stort Antal Syge, men Sundhedstilstanden maatte dog ikke desto mindre gjennem- gaaende siges at være god, thi de fleste Tilfælde var formentlig af mindre farlig Beskaffenhed. Infiuenza meldte sig dog med ikke saa ganske faa Tilfælde, der som Regel imidlertid forløb uden farlige Ffter- sygdomme. | Den gode Sundhedstilstand maa formentlig væsentlig tilskrives det jævne Frostveir med hyppige Snefald, efterat Mængden af Fiskerne var fremkomne og Hovedfisket begyndt, samt den Omstændighed, at der alli- gevel ikke blev Mangel paa godt Drikkevand. Jeg skal ikke indlade mig paa at anstille Undersøgelser om Grunden til, at der stadig bliver et saa stort Antal af behandlede Syge under Lofotfisket, men jeg er tilbøielig til at tro, at dersom der kunde bibringes Fiskerne nogen Kundskab i Sundhedslære og om f. Ex. Behandlingen af almindelige Forkjølelsessygdomme m. m., vilde Lægens Bistand ikke saa ofte paakaldes. Efter min Formening vilde det være særdeles heldigt, om der under Lofotfiskeriet paa Landliggedage af Fiskerilægerne kunde blive afholdt Foredrag om Sundhedslære og om den første Hjælp ved pludselige Ulykkestilfælde m. m. Saadanne populære Foredrag vilde vistnok optage nogen Tid for Fiskerilægerne, men en ledig Time dertil vilde nok findes, og jeg tvivler ikke paa, at Fiskerne med Taknemlighed vilde paahøre dem. At Bedehusene i de forskjellige Vær i Tilfælde vilde blive stillet til Disposition, tør vistnok paaregnes, og Nytten af disse Foredrag vilde nok snart spores, ikke alene under Lofotfisket, men ogsaa i Fiskernes Hjem. Tab. IV angiver Antallet af de i hvert Distrikt behandlede Syge. — 127 — 'G68I 3945Y10J07 Japun 3HAG apajpueyag T | 84 SLET | 8 EGG 186G | 8 | S81 LGGG | € GP LE4 | OG 187 | OP9L | WnS jeruvS = 9 991 I TT 698 | I | 7 P9G | € 9 T8G | 9 LG 0401 | ung == OG — = OG I NE GE å g FE g | F 9pI sæu[eyp 30 øg æg F == = 9 = = FI = = L = == TE eg NOT ETEN == == FI == T 2 == ö TITT 3 == JET == & GE ETT SUS — sdon | 27 T 'Sdon | 69 — "sdon | OT T ve 92 Få rå FLG Høst, 50 02109 == 9 T1 = OL €8 Eeg Al GUI == I 8G = 8I L8G TE MR SØN OG IEA | | :491NIIJSIpsuL/sdo 10Juapn T Gå 60PT | 4 GIG | GGLG | å KEN EGNE == 66 917 | GT Pep | 0479 | UNS T KG LEST £= PG LPG I ST OG Sn 9 EG I ö T9 COGr E UO NT =P 16 = FI SET == AT 06 ra OT €9 ae 09 846 VEN NE SR PESTO FT | PG OE GE 9p 9ep I GP TSP == Or SGI I GT JÅ he EE PE LENE => dL Gera == 4 966 == GI GLE på SL NN Sp S60TL7 er NG * IASSUIUUSH == = €0G | 9 På 6956 | 6 6G 896 == 9 G8 8 60 neu * Sveapegey 00 PE OGG G EG &aL I ö 986 == 255 == 6 9G 6611 * uapdoljsæuysø 80 I83AJ0AI == £9 == FI SET 3 €8 == = == I OG EE NG * * U0AULIYG | :991 1 19SIPsuLfsdog r0JUuapu[ | G |p5& Seen GE g |E2o 9 |e=2 EEE] g | G QE9E]| v | 5 169E| | E 888] 8 | 8 [856] 2 TE ET LE JE ae ER : 0 ae er 3) JeI19( JRI9([ JeI0( Je19( JeI2( VEE DE: Ed Mel 3 11981G '11dy "SJAL "TEDIGAT "TenUuer '98£9 oparpueyag '9uISpauveyy BLÅ Sut[apIofr 'AT VL — 128 — Tab. IV a viser Dødsaarsagerne og de Dødes omtrentlige Alder. Tab. IV åa. Opgivne Dødsaarsager under Lofotfisket 1895. : E ES ne Causa mortis. 3 op ødsaarsag. R 40—50 Aar (Indenfor Opsynsdistriktet). Diphtheritis . 1911 1 === V= NS Bipbiben: Febris rheumatica . 1|—| 11 — | — | — | — | = | Gigtfeber. => typhoided «4 PALE EF Nervei Meningitis . syn 2| 11 =|—1| | 7 4 Bjermeperende Phlegmone laryngis 1|-|—-|—=|—|—]| 1| — | Byld i Strubehovedet. Pneumonia crouposa . HE EV 4 AM == 1 | — | Lungebetændelse. Ruptura viscerum . 1] 1|—|—|— |=| =— | | Bristning af Indvolde. Tuberculosis pulmonum . | 1 |— | 1|—|— | — | — | — | Tæring. Ulcus ventriculis LI |= == | ENG Maveshar: Causa ignota. 9 Meter rd end 3 | Uopgivet Dødsaarsag. Sum | 151 4 3 ed 1 2 | 3 (Udenfor Opsynsdistriktet). Cancer ventriculi . ESS Pleuritis 1|—|—|—|—|—| 11 — | Brystbetændelse. Pneumonia crouposa . > u|— | = 1|—|—|— | — | Lungebetændelse. Pyæmnin. - 2 SANS == ESN ESF Bode ar Tuberculosis pulmomim . | 1 1|—|—|—| — | — | — | Tæring. Sum 5 re Te 1 Ni = Tilsammen | 20 | 5 3 | 2 2 2| 8 3 Tab. IV b angiver Antallet af Døde og disses Hjemstavn. Tab. IV b. Hjemstavn (Herred) for de under Lofotfisket 1895 døde Fiskere. (Indenfor Opsynsdistriktet). Nordre Trondhjems Amt = 1. Ytterøen 1. Nordlands Amt:= 13. Beieren 1, Vefsen ?, Brønnø ?, Steigen 1, Tysnes 1, Ofoten 1, Vaagan 1, Lødingen 1, uopgivet 3. Tromsø Amt = 1. Karlsø 1. (Udenfor Opsynsdistriktet) Nordlands Amt = 5. Gimsø 1, Borge 1, Bø 3, Briten: — 129 Tabel V viser, hvormange Procent af det hele Antal Lofotsøgende, der i de sidste 10 Aar er behandlede af Lægerne, hvormange af disse der har været indlagt paa Sygehusene samt Antallet af Døde. Tab. V. AE K 5 Å 1886 33000 | 14.8 14881 448 | 9.1%| 141| 3.2% 1887 31300 | 10.2 3188. 318 | 100—| 12| 38 — 1888 36000 | 13.8 4970 380 T6=| 241 V= 1889 34300 | 13.5 4608 | 457 | 99—| 18| 39— 1890 35000 | 18.7 |6533 | 603 | 92—| 46| 7.6 — 189L ., 35300 | 14.0 | 4987 | 569 | 11.5 —| 32| 5.6 — 1892 34300 | 16.1 |5508| 515 | 94—| 29| 5.6 — 1893 31000 | 13.5 |4193| 419 | 10.0 — 9| 21— 1894 32200 | 19.0 |6125| — == 22 — 1895 37200 | 17.4 16470| 454 | 70—| 15| 3.3-- T |993 | — [TØT | I [096] — 19968186 |L88 | — | 081 | —= | PW 696 |VLY 1646 | 601 | 9 |GIPL | "ung — å — — — == — i — —=x =G es pk — I T I mn ket g . * . . * * * . 3uev3porg se Ms TE es MG OSE SØREN 98 AES EGT tr tn tt (nye) eognerg ag kr ua OG EL Eee EE EE ØL sm GT ==04 Es NG SL SE == INGO STA LESE EE * * ** *9s[apuæ01s£1 en 1 rd 8 ag G 16 "HE SN EG tt nn" esjapueæjogadung Ma EE ee ES FA GE ; ++ «vzuonpuy Mr ESN AEE Ar KA er LE ME KU DE (JÅ varay 1 særnrnor 0 speYnejeN SN SN 0 NN SE Be oe ee TE ot geer Gryouorg Ay Este reg Ne AT =P JER ASNEG (99 ML VPT V- t susny sr es 9 == BING 8 NL ES rer apogpgdig see se NESE NA EE INNS NENNE rn nn 99sopØry sr SAS ET FG EON em 9 NS NENNE ENE NN SN I T — |£ Jo ddospuen St Å Es EL rle=41iE le Mn =" ==" 409 de I SMIGG gape *— 29995 [Pdurg ar =D == Te Ju es 16 Mt 188 NE EE DE tt tt dseqsyproyd£y S|n SI 9l|lw| Pig lg |Yl|k ole Sg|= Q Q Q R& Q Q Q ae [3] ao EEE Ne EEE NN MM 1 I =10 , : ; J188A Fers (|. : Elg |8 182 5 : aure Yy peyspeg 2U2JG «sSumuop | -pPquy JI&AJOAQ |[UIAVBIYS 3 5 = å uop KN S *QUIOJLISTPLISYSLT BEd SUOpIO I opeppueryag Un *(J99YLISTPSULSÅQ TOJUSPUJ) 'G68] 194sY10Jo] Japun awuophAg aysruapidg 8 IA 15 ” TA [948J, I 9)149jUR SOpUp J9)ALYSIPSUÅSdQ Uepur aWWOP3AS aystuepida OG — 131 — rå eg — | &8 — | 99 — 99 — | 08 gene | su ee [PG ung — rå — — — IT Ip 6 — GI G 6 pr TE 78 en * (1nxe) 90YLIBIJ fen =% EA Kg ae ee g EG jES EE I g I 2 Q See OLE kr Pk 19991319 T T = il = Få — GL — T G G g pÅ T LT SA ge pa Al I å — | — — | &£ — g — I ö I Ti G 1 6 rn nn os[apueægegasung 3 => Er 9 ar SI 5 5 == a G p 6 SG SE &G * * *- vzuonpuy 2 ea == == —= 9 == 6 — Jf å (e) 6 g — 6I varfuy å ed LITA 80 AspeqIIege y — | HI — | F — &G — | LT — | & en elg 8 1 08 TS epeN 41q0uorg ny — | — — | — — — — L — €£ 6 185 148 å — | op PE ' * vusny ] AA er ud ÆR nå 5 va LE I EN I at å Je T . * På * På På * På * 11199YdIg 2== É:- or er mør | I å Å | == — ae JR 105 ær og I "PE I På * På * * * * * * 9150 Y3ry ma ANE Sø NE EG Av en — | 8 4 se — | & — |1 EN 9 I — | 6 Hi ge ug g tg go bg S å | & &g bg | | [0 SEE EN NE ENE PD 2 ? ? 3 ; 3 2 og g or B " Et å fr 5 ou G 'I8Ø = [o 3 & 5 : ee "S12QI2AJ 'S&USAØ aa on 2 rå Å EN auWopd£Lg aysnueprdn "QU.IDJJLTISTPIIOYSLJ BLÅ Sunpapaor I opepueryag "WING (19p4SrPSUXsdg «0juapN) 'G68] 194SH30J0J Japun awwopbLiG 3ysIUW>PpIdg 'Q IA "485 '9 TIA '98p I 9449JU8 Sopuyp WUWOPSÅQ oysturepide apappueyaq sæusyg 30 H19Q19AG 'ØG 'BØSWLX '93.109 I JULES JSØY 50 ØI3A I IUINSRIMIYSLT JE 9 — 132 — å SE — 1 TI ET 0 — | 9 — | 7 — | Og * euopeaung I wop3Lg uapuy je le Å SU == ad vg md EE IN ="NINA = ME == 19 == Nå MEG at EEE == OEG AT * UWOp8£s91£N på Eeg lie == == | == == — | g — | GT pe "4080 furop8£s1aaaT dd == I OG FP — 179 G0 ==" 916 pe T | 6GP PP 911885 YSmUoIy =P ae å == Er 1 91 == MIE Fa EG == 11% SETE * UurougFIo -S0SJOØPIOT I wop3Lg Jnyy EG AG SNE SG SE 80 PET ==" FOG (Burayæqporg) Fumuy£dsporg == 1 == 10 Å =P PENG AE Pig TE * * * 9sopyIoqnasung FN ET Meng FADE =D SHE == 1308 nl —=MEEGT euysy 'YDUOIE YSIUOIY ae EG NG se KOG NG re ol == 69 ER kuropsksannelrn gr IE — |g dr —= == — | — — | — — lg TR * WOp3£s19YULIJ EG eu — |& == | — = == — | — — | — — |p 1 4 000 (4 UOPSKLSSPUIG er EE LE ds TVG YEE SE Sa ; G amopsÅsaaroN dIpuy JE —r 1 == —| 1 ESrEe — | = — I I —|— — | ZI ; * * 9WwuwopS£Ls atvmsty 30 -oulaffp orpuy Pet vil Frå bet as Mel Surses G |8 dt == pg eg *** os[epuæoqouloly SN | ee NE NE EE & =3 E -3 5 p 2 3 2 - 5 | 2 3 3 3 "IRA *gUular *PuISJE auD 'B! "IRA G 213 "U 3 192] PeIS[ET 18 er vBATOQBY 134[0A9 UJAVLING op3£9 le "WNG 'QUIOJJLISTPIAYSLJ BRÅ SUr[apoT (J9PLISTPSULSdQ AOJUIPUJ) 'G68I 194SY10J07 Japun dmuopbL5 aysiuapid> 344 *ITA 85 '99JYLSTPSULKSdQ UEPU! QUWUOPSAS AYSTUepIda oYYI Op 1940 9AB3ÅQ deppoyepur %ITA 'QRI — 133 — |— | 828 T sl ' l 10 10 099 GO rm ea | PRESS EAOJG | «N «HA ri ri Ds TOFT GLTT Ig: | 66TT GE0T 8 2 == per & O9G £ 186 291 RÅD) 619 G 162 = i |e) = =NEG & NG) ET == EE 6r VE GT — NÄR OT —D 1 48 0G — Il (0 69 AG 99 I FOL 4 el LT — | &G 09 I 68 OG == GI G BG: Tr md OG OL LA E55 == MG 8G NLA IF — | 87 4 — DE G — — GLG GT 0879 IØFUR UO UdAÅar 19 3FL1A9 g IP 10J BYOYUPPN JE PLIKT 3ULBdo UNG vir Op JE 7 PAL JLINT (x a9£9 ung 99[UEG kg «++ Fvsner -SPØG I9[[9 mopsig j9A/3don * * SWWOp3Lg aXSIUApIdg * *-r- Furuyepupurl, ung , eumropsAg QIPUV org 0 ++ +x01g C : Joys[nagG 3aupoyg ' uesæN I uwop34g Wop3Xs21g Wop5XsuaIg * **- SUlUus£lLIog * SUIpu»IqQ10,J Ch) fa] $ * 9ISUYPoNIR A (PR0nqIeY Quousaryq u2p[Lgq * OS [PPU2JOQaIRy 13uvydusLg : * Osopusaqapaysousg 019 FuiupuaIogy 'PØG å ra JE 80 -uag Jeuorexny pnaquoag ope ag (as) 1889 * 4ruråprprdg 90ya10Uuox ; sngd£g * IVVG IYSLIIUIA Pu pd Pa Qaupuy * * * . * amuop -BAspuH owwosjIus 30 18UJI ouwsneBWnayYY XYSIUOIY IUB3AJ Tux2y20dag $ - oumopAkssduniag % -Porg ** ouuop fps oYsIUOIA IPUV * * . * — 134 — Hvorledes Forholdet har stillet sig med Hensyn til de veneriske Sygdomme i de sidste 10 Aar vil sees af Tab. VII b. Tab. VII b. Ke Sum af Lofot- Antal veneriske 1 Venerisk søgende. Tilfælde. kommer paa: HRRG eder Fa Fe 33 000 31 | 1065 fee SPR 31 300 42 745 Ke ee AT 36 000 40 900 tøs GN 34 300 41 837 BOT oder Gr 35.000 49 717 up AM 35 300 33 1070 Te 34300 55 624 BEST SG Se Pau SKO00EdT 41 756 fed Pr ED 000 74 435 ed EAT 37200 | 97 384 Det fremgaar af Tabellen, at Antallet af veneriske Tilfælde er i stærkt Tiltagende i de sidste, Aar og jeg formener, at dette staar i nok- saa nær Forbindelse med den udstrakte Restaurationsvirksomhed og det ulovlige Brændevinssalg. Under Bestræbelserne for ved effektive Lov- bestemmelser at hindre det sidstnævnte bør der formentlig ogsaa træffes virksomme Forholdsregler mod Udbredelsen af de veneriske Sygdomme af Hensyn til Faren ved disse under de større Fiskerier, hvor en hel Del uerfaren Ungdom altid indfinder sig. — 135 — Tabel VII ce indeholder Opgave over de af de udenfor Opsyns- distriktet ansatte Fiskerilæger behandlede ikke epidemiske Sygdomme. Map VII ce. Ikke epidemiske Sygdomme under Lofotfisket 1895. (Udenfor Opsynsdistriktet). Fordeling paa Fiskeridistrikterne. Sum. Værø | Borge | Øks- | Dver- ; o S VEE dom. Er PR næs. berg. : Q VEG : 2) : vo : o see Sene om alaA as |Ialsa|lalamia Hjernebetændelse . 1|—f —| —| |=| |=| 1 — Andre Hjerne- og Rygmarvsyg: domme . å 2|—f —| —| | —| | —| —| — Andre Nervesygdomme ; 81 | —[ 5 —| 16 —| 6 — —! — Hjertesygdom . . 7T|-— 1| — 3| — 8| —| —| — Kronisk Bronchit, Asthma. 20 | — 3 —| 11| — 4 —| —| — Lungetuberkulose ; ; 18 VM == UN 2| — -- Blodspytning (Blodbrækning). 5|—| 2 —| 1|— 1 — — Akut Sygdom i Fordøielses- organerne... . sø UD NE — b| — 5| — 1 — Kronisk Gastrit, Kardialgi 109 | —[f 21| —| 20| —| 52| —| 6 — Nyresygdom . . 4 —p pp =— 1| — 1 — 2| — Andre Sygdomme i Urinveiene : 9|—| —| —| | —| 7 —| 1 — Andre kroniske or NE | domme . .. 190 1 GN == Blod- og Ernæringssygdomme - HI =|| = b| — —| —| —| — Septichæmi, Pyæmi $ 1 1| —| —| | —| —| —| —| — Kronisk Rheumatisme 568 | — 9 —| 161 —| 22| —| 4 — Fnat og smitsomme Hudsyg- domme . . ee 838 | —f 14 —| 11 —| 9 — 1 Andre Hudsygdomme 26 | —| 10| — 4| —| 101 —| —| — Syphilis 4| — 1 — 2 —| | —| —| — Gonorrhoe, Epididymit . 15 | — 4 — 6 —| 2 —-| —| — Saar (Vulnera) . > 48 | —| 24 — 6 —| 18 —| —| — Benbrud, Luxationer. 4| —|f —| — 2| —-| —| —| —| — Ben- og Ledsygdomme . 19 | —f 11| — 6| —| —| —| —| — Stød, Forvridning ete. 31 8| —| 4 —| 151 —| 1 — Seneskedebetændelse . 10 | —| —|— 2 —-| b| —| —| — Lymphangit, Aarebetændelse . å 8 | — == SE == 1 — Bylder, Phlegmone, Karbunkel . b4 | —| 138 — 8 —| 22 — 3 — Værkefingre . ; 67 | —| 16| — | 14/ —| 13) —| —| — Ulcera . > 20 |—| 4 — 3 —| 6 —| 1/— Forbrænding. Bb | — 1 — —-| —| 3 —| —| — Forfrysning . 8 | —|] —| —=| 1 — 4| —| —| — Øiensygdom . 26 | | 4 — 12/—| 9| —| 1 — Øresygdom Sø 12 | —| 6 — 8 — 2| —| —| — Sygdom i Næsen, ledning EE EE" —| — Svulster É 91 | | —- — -| 8 — —|— Brok GE ee ME 2| —| —| — Sum | 706 | 3| 163 | 182| 2| 233 —| 25 — | Tandudtrækning sk 123 | —[ 44 —| 26| —| 34 —| 1| — Epidemiske Sygdomme. 241 2| 80 — 66| —| 65 —| 5| — Samlet Sum Syge | 1070 | 5| 287| —: 274| 2| 332| —| 831| — h-] | løyt ped | ie S SIU —— 1386 — f. Kirke- og Skolevæsenet. Den extraordinære geistlige Betjening blev ivinter udført af Stifts- kapellan Hans W. Dop Smith med Station i Svolvær, af Stiftskapellan N. Christie i Henningsvær og af Stiftskapellan P. Rynning i Stene. Sidstnævnte havde, forinden han afreiste derhen, i den sidste Halvdel af Januar Maaned Station i Østnæsfjorden, hvor der imidlertid dengang var faa Fiskere, men de af ham afholdte Gudstjenester var godt besøgte af de Omkringboende. Af de til mig indsendte Beretninger hidsættes følgende: Stiftskapellan Smith forrettede som Fiskerpræst i Svolvær, Østnæs- fjorden og Skraaven fra lste Februar til 18de April. I Østnæsfjorden holdtes Gudstjeneste I Gang og i Skraaven 2 Gange. Foruden Søndags- gudstjenesterne øvedes Virksomheden i Svolvær med Bibellæsning af- vexlende i de 2 Forsamlingshuse. Det gode Veir og tildels gode Fiske bidrog til at indskrænke Bibellæsningernes Antal og — som Stiftskapel- lanen udtaler — muligens ogsaa til, at Søgningen til Guds Ords Hørelse ikke altid stod paa Høide med, hvad der havde været Tilfældet med hans tidligere Virksomhed som Fiskerprest i Vestlofoten. Fiskerbibliotheket i Svolvær, der bestyredes af Stiftskapellanen, havde 62 Laantagere med 166 Udlaan. I Svolvær blev der holdt Fiskerskole af Kirkesanger i Vaagen, P. Hammer. Ialt var den besøgt af henved 60 Elever, hvoraf omtrent alle var voksne. Søgningen til Skolen var noksaa jevn i Februar, men det rige Fiske og gode Veir, som indtraf med Marts Maaneds Begyn- delse medførte, at Skolesøgningen med ét ophørte. Der blev hoved- sagelig undervist i Regning og Modersmaal. Særlig blev der lagt Vægt paa at give Eleverne Veiledning i Udfærdigelse af forskjellige Slags Dokumenter og Forretningsskrivelser. 2 Gange om Ugen blev der holdt historiske Foredrag. I Kabelvaag blev der holdt lignende Skole af Lærer I. Skinielid. Foruden af Sognepresten i Vaagen blev der i Kabelvaag ligesom i Svolvær og Skraaven oftere holdt gudstjenstlige Sammenkomster i de derværende Bedehuse af tilreisende Emissærer. I Kabelvaag var der ogsaa ofte Opbyggelser i den af den frie Missionsforening opførte Byg- ning. Søgningen til Vaagens Kirke samt til Bedehusene var stor og ligesaa til den frie Missionsforenings Møder. Fiskerhjemmet i Kabelvaag blev ogsaa meget søgt af Fiskerne. Opsynsbetjenten udtaler i sin Indberetning, at dette Hjem, særlig paa et Sted som Kabelvaag, er til særdeles stort Gavn for dem. Ogsaa ivinter holdt Emissær Eidissen fra Tromsø Bibellæsninger hver Søndag, saavel Formiddag som Eftermiddag, dels i Bedehuset, dels paa Ørsnæs, dels paa Kalle. Paa Landliggedage blev saadanne ogsaa afholdt, og Søgningen var altid stor. — 1387 — Nogen Fiskerskole blev der ikke holdt i disse Vær, hvortil Grunden nok skal være den, at passende Lokale ikke skal kunne opdrives. Stiftskapellan Christie ankom til Henningsvær den Iste Februar, hvor en hel Del Fiskere da allerede var samlet. Gudstjeneste holdtes hver Søndag Formiddag i Kapellet med Undtagelse af 17de Februar, da Stiftskapellanen forrettede i Gimsø. Bibellæsningen holdtes Søndag Eftermiddag i Forsamlingshuset paa Hellandsøen eller paa Landliggedage i Ugens Løb. Søgningen til Kirker og Forsamlingshus var meget god. Paa Sygehuset holdtes Andagt efter Gudstjenesten i Kirken Søndag Formiddag og ellers, naar dertil var Anledning. Ligesom ifjor holdt Lærer Jensen fra Borge Skole for de Skolepligtige om Formiddagen og for Voksne om Eftermiddagen. Skolen for Børnene var i Gang fra 29de Januar til 31te Marts med Undervisning i de almindelige Skolefag. Elevantallet var fra 0 til 22, almindeligvis 10. Skolen for de Voksne holdtes 16 Dage i Februar med Undervisning i Norsk skriftlig, og i Regning. Der fremmødte almindeligvis 15 Elever. Bibliotheket, der havde faaet adskillig Forøgelse, benyttedes under Fisket af 137 Laantagere med tilsammen 570 Udlaan. Af Lærer Jensen blev der oftere holdt Bibellæsninger, specielt Søndag Ettermiddag paa Sauøen. Endel tilreisende Prædikanter kom ogsaa til Været, dels kun for at tale Guds Ord, dels ogsaa for at foretage Indsamling til særskilte Øiemed — Kinamissionen, Børnehjemmet i Brønø o. s. v. — Af Dissentere havde Frelsesarmeen iaar fast Station i Været, og Møderne var formentlig som oftest godt besøgte. Ogsaa i Svolvær og Kabelvaag afholdtes der oftere Møder af Frelsesarmeen. Stiftskapellanen afsluttede sin Virksomhed den 16de April. Den geistlige Tjeneste i Stene, Stamsund og Ure overtog Stifts- kapellan Rynning den 2den Februar og fortsatte den til og med 2den Paaskedag, den 15de April. Hver Søndag blev der i dette Tidsrum af holdt Høimessegudstjeneste i Stene Kapelkirke, hvor der paa ? Land- liggedage ogsaa blev afholdt Fastegudstjeneste. I Bedehusene i Stam- sund og Ure blev der afvekslende hveranden Søndag holdt Aftensangs- tjeneste samt Bibellæsninger paa Landliggedage i Ugen. Ialt blev der holdt 33 gudstjenstlige Forsamlinger. Søgningen kan i Almindelighed betegnes som god, flere Gange var Lokalerne overfyldte. Fiskerbibliotheket i Stene havde 87 Laantagere med 281 Udlaan — i Stamsund » 8372 —- » 902 — — i Ure » 15 —— » 321 — I Anledning af, at Fiskerne i Stamsund den 24de Marts stormede de ulovlige Udsalgssteder for Øl og Bræpdevin — hvoraf flere desuden ogsaa mistænktes for usædelig Trafik — og ødelagde de forefundne Drikke- varer, bemærker Stiftskapellanen, at den nuværende Lovgivning vistnok — 138 — lidet magter at hæmme det ulovlige Udsalgsvæsen og at det var i Følelsen heraf, at den hos Fiskerne værende stærke Opinion skabte sig Udtryk i den lovstridige og beklagelige Form. Fiskerskolen i Stamsund blev ivinter holdt af Lærer K. K. Gjelle af Alstahoug tra Iste Februar til 15de April. Han overtog ogsaa Be- styrelsen af Fiskerbibliotheket og førte Tilsyn med Læseværelset: Fisker- skolen havde god Søgning i den første Tid, men efter større Flytning østover i Begyndelsen af Marts kom den senere ikke i rigtig Gjænge. Den søgtes ialt af 25 ukonfirmerede og 62 konfirmerede Elever. Under- visningstiden var fra 8'/, Formiddag til 17/> Eftermiddag og fra 6 til 82 Aften. Om Formiddagen anlagdes Undervisningen nærmest for Ukonfirmerede, men der var Adgang ogsaa for Voksne til at deltage. Aftenskolen anlagdes udelukkende for Voksne. Undervisningsfag var Norsk, Regning og flerstemmig Sang. Gjennemsnitligt Antal Skolesøgende var 12 ukonfirmerede og 15 konfirmerede pr. Dag. Fiskerbibliotheket blev godt benyttet. Der var 372 Laantagere med 902 Udlaan. I Bedehuset blev der af Læreren og andre Lægmænd oftere holdt Møder om Guds Ord. Besøget var som Regel godt, saa at Bedehuset ikke sjelden viste sig for lidet, uagtet der ved Opførelse af Galleri ivinter var skaffet Plads for omkring et Par Hundrede mere end tidligere. Lærer A. Olsen af Rødø var af Tromsø Biskop anvist Virkekreds paa Strækningen fra Nufsfjord vestover med fast Station i Reine, hvor- fra han foretog Reiser til Værene Aa, Sørvaagen, Moskenæs, Sund, Næs- land og Nufsfjord. Han holdt ialt 40 Bibellæsninger, hvoraf 13 i Reine Kirke, 6 i Moskenæs Kirke, 5 i Sund og de øvrige paa forskjellige Steder inden Distriktet Naar han var tilstede i Reine, holdtes omtrent daglig Andagt for de Syge paa Sygehuset. Provst Landmark besøgte oftere Værene, hvor Emissærerne Mads Alfsen, Rasmussen og Dybdahl ogsaa til forskjellige Tider holdt Opbyg- gelser. Lærer Olsen udtaler sin Glæde over, at Fiskerne mødte talrigt frem for at høre Guds Ord samt med den Fred og Stilhed, der herskede alle- vegne. Disse gode Forholde tilskrev han den Omstændighed, at Vær- eierne ikke bortleier Hus til ligefrem Restaurationsvirksomhed, og jeg maa give ham min Tilslutning, naar han udtaler Ønsket om, at det gode Exempel i saa Henseende maatte blive efterfulgt i samtlige Lofotens Fiskevær. Om Fiskerskoler og om Benyttelsen af Fiskerbibliothekerne vesten- for Ure har jeg ingen Meddelelse faaet for sidste Vinter. Hans Høi- ærværdighed Biskop Bøckman opholdt sig i Lofoten fra 2ide Februar til 6te April, i hvilken Tid han holdt dels Høimessegudstjeneste, dels Bibel- læsninger i forskjellige Vær saavel i Øst- som Vestlofoten. Biskopen afholdt ogsaa i Kabelvaag og Stamsund Møde med Fiskerne for at faa — 139 — deres Udtalelser og i Tilfælde Tilslutning til Resolution om Forholds- regler til Bekjæmpelse af ulovligt Salg af berusende Drikke i Lofot- værene, ligesom saadanne Møder paa Foranledning af ham flere Steder ogsaa blev afholdt af Presterne. Overalt havde Resolutionen — der i alt Væsentligt sluttede sig til de i min Skrivelse af 13de Marts 1894 til Nordlands Amtmand foreslaaede Foranstaltninger — der delvis ogsaa er paapegede i mine Beretninger om Lofotfisket 1894 — til Indskrænkning af de heromhandlede Lovovertrædelser ved de store Fiskerier ng ved Markederne i Nordland, vistnok stor Tilslutning. g. Telegrafvæsenet. Personalet ved Telegrafstationerne i Lofoten blev ivinter forstærket med 33 Tjenestgjørende, der blev fordelte paa 18 faste og 1 Feltstation. Ved Lødingen Station blev Betjeningen under Fisket forstærket med 7 Tjenestgjørende. Af de 18 faste Lofotstationer holdtes de 12 aabne hele Aaret, 7 som Telegraf- og 5 som Telefonstationer. Stationerne Ørsvaag, Hopen, Ure blev aabnede 6te, Vaterfjord og Digermulen l5de og Feltstationen i Stene 25de Januar. Stationen i Digermulen blev lukket 9de, i Vaterfjord 10de, Feltstationen i Stene 16de, Stationen i Ørsvaag 23de, i Hopen 26de April og i Ure 2den Mai, medens Stationen i Sund ogsaa iaar vilde blive holdt i Virksomhed indtil videre. Tabel VIII, der ogsaa iaar velvilligen er mig tilstillet af Telegraf- inspektør Lie, viser Antallet af de ved Lofotstationerne afsendte og mod- tagne Telegrammer i Tidsrummet Januar—April d. A. sån — Tab. VII. Fortegnelse over Antallet af expederede Telegrammer ved Telegrafstationerne i Lofoten under Vinterfisket i Aaret 1895. === Januar. | Februar. Marts. April. på | TT Station. 2 E E Å $ Å E å = 2 2 g S E 2 S 9 = Digermulen. . . 27 44 202| 298) 188) 472| 10 bog Brettesnæs . . . 86 89| 234- 278| 387 5211 156| 2401 1991 Skraaven . . .| 143| 1131 613| 342|1049| 800| 613 486| 4159 Vaterfjord '£ |. 3 211 56 189|2225| 1422| 40| 1161 4072 Svolvær . . . .11004! 580| 2306| 1252| 5237| 3839| 2240| 1704] 18152 Kabelvaag . . .| 464) 397| 1078| 674| 3080| 1968| 2154| 15141 11329 Ørsvaag . . . .| 103) 65| 354| 336| 583| 662| 266| 311| 2680 Hopen . . . .| 187 98| 48:| 287| 1151| .862| 487| 3661 3920 Henningsvær . 766| 413| 1310| 876| 2896| 2096| 1982| 1536j 11825 Lyngvær. .. : | 1281 104) 388) 94] 118) 137 12505000 Stamsund . .-.| 707| 434| 1338| 902| 2136| 1665| 1406| 1169| 9757 Stene EA 38| 39| 194/ 288| 192| 499| 98) 159| 1507 Ure . . . . .| 2101 114) 460| 398| 692) 656| 408 345| 3283 Balstad . . . .| 590| 418| 889| 642| 1428! 1121| 1223! 946| 7257 BPorgevær* :- 106. 98! 71 116! 89 182] MAO EN 813 Nufsfjord . . .| 191) 168| 375| 324] 719| 612| 5834 401| 3324 Sund . . . . .| 899| 272| 594 454| 919| 751| 919 750| 5058 Reine. . . . .| 439| 268| 691 513|1072| 787| 1045| 790| 5605 Sørvaagen . . .| 759| 405| 853; 668| 1416| 1098| 1888| 1416] 85038 Tilsammen | 6342| 4113|12233! 8904125599120075115645|12564 —— == Z—— | — 2 - ——— | ——— 2 me 2 | i — vn -———— Ialt 10455 21137 45674 28209 |105475 Man vil her specielt bemærke den store Stigning i Telegrammernes Antal fra forrige Aar af 12480 Stkr., og det tiltrods for den livlige Korrespondance paa de private Telefonlinier i Lofoten. — 141 — Tab. IX viser Telegrafkorrespondancen i de sidste 6 Aar. ab: IX. , 1000 Telegrammer. Maaned. RS 1890. 1891. 1892. 1893. 1894. | 1895. Januar 92 9.4 92 8.8 10.5 19.5 Februar 18.7 142 200 20.5 18.9 21.1 Marts. 38.7 31.6 296 33.1 31.5 45.7 April . 18.4 20.5 17.5 20.2 32.1 28.2 Talt | 80.0 75.7 76.3 | S26 930 105.5 Telegrammernes Antal ved Lofotstationerne for hele Aaret er til Sammenligning anført i nedenstaaende Tabel X. Tab. X. 1000 Telegrammer. %/o af hele Aar. | | || Aarets Afsendte. | Modtagne. Ialt. er Expedition. 1884... 27.7 21.5 49.2 38.8 68.7 1885 . 371 | 284 655 | 448 68.4 1886 . 35.6 27.3 62.9 46 5 73.9 KOST . 33.9 27.0 60.9 | 422 67.1 1888 . 52.1 40.2 92.3 62.3 67.5 1889 . 544 | 439 983 | 698 71.0 1890 . 68.0 53.6 1216 | 800 66.0 80 61.5 49.1 110.6 75.7 68.4 1892 . 60.2 50.4 110.6 76.3 69.0 1890... 67.6 55.2 122.8 82.6 67.3 1894. 77.4 62.0 139.4 93.0 66.7 — 142 — h. Post- og Passagerbefordringen. Efterat man nu har faaet Hurtigrute 2 Gange om Ugen til Svolvær — foruden de øvrige Postruter — maa rimelige Fordringer til Post- og Passagerbefordringen derhen siges at være fuldt tilfredsstillende. Damp- skibene i Hurtigruten indtraf næsten altid til bestemt Tid,, hvorved For- sinkelse i de øvrige Postskibes Ruter blev mindre paaagtet. TLokalruten i Lofoten blev udført af det Vesteraalske Selskabs Skibe «Hadsel» og «Vaagan», hvoraf det sidstnævnte var for lidet og ubekvemt til at kunne tilfredsstille Publikums berettigede Krav. Der hørtes ogsaa oftere Klage over, at Lokalskibenes Afgang fra Svolvær blev formeget opholdt ved stor OQmlastning af Fragtgods. ii. Havnevæsenet, Efter de i Havnevæsenet indhentede Oplysninger er der isommer paabegyndt Udgravning af Revet i Reine, hvilket Arbeide muligens vil være færdigt næste Sommer. Da vil antagelig ogsaa Opmudring af Rækøkilen og Østervaagen paabegyndes, saaledes at disse vigtige Arbeider i en forholdsvis nær Fremtid kan paaregnes udførte. Dette vil for- mentlig ogsaa blive Tilfældet med flere mindre Arbeider i enkelte andre Lofotvær. Et Andragende fra Væreieren og endel Skippere om Borttagelse af nogle store Stene i Balstads indre Havn blev ivinter af mig anbefalet og oversendt Havnedirektøren. k. Fyr- og Mærkevæsenet. I Skrivelser til Fyrdirektøren, henholdsvis af 29de Januar og 22de April, har jeg indberettet, at Støtten paa Teistboen i Balstad var ned- brukket af Søen, og at en Fortøiningsring paa Skjæret «lille Bonden» i Balstad var forrustet. Formentlig er disse Mangler afhjulpne — paa Teistboen blev der hurtigt, antagelig kun midlertidig, anbragt Bøie — ligesom jeg har modtaget Meddelelse om, at de tidligere omskrevne For- tøiningsringe samt ogsaa Mærke paa «Grautdallen» ved Moskenæs an- tages at ville blive anbragt i indeværende Aar, saafremt Arbeidsstyrken rækker saa langt. En Støtte paa det ved Høivand overflydte Skjær, der ligger i Indløbet til Dybfjorden — mellem Reine og Moskenæs — ansees ønskelig. — 143 — Fyrdirektøren har ogsaa oplyst, at Forstærkning og hensigtsmæssig Skjærmning af Svinø Fyr er opført i hans Budgetforslag, dog ikke som et Arbeide, der først bør komme til Udførelse. Et Andragende om Fyr uden fast Tilsyn for Aa har jeg paategnet min Anbefaling, og jeg maa fremdeles fremholde Ønskeligheden af saa- danne Fyres Anbringelse ved Kabelvaag og i Gimsøstrømmen. Særlig af Hensyn til den store Post- og Passagerbefordring med Dampskibene i Hurtigruten maa jeg anbefale, at Indseilingsfyret til Svolvær gives større Lysstyrke, da den nuværende ikke er tilstrækkelig til at slaa igjennem netop under de Omstændigheder — Mørke med Regn eller Snetykke — da Fyret mest tiltrænges. II. Fiskerne vedkommende. a. Ankomst og Afreise samt Flytninger inden Opsynsdistriktet. Da Opsynet den 16de Januar traadte i Virksomhed var der an- kommen endel Fiskere til Henningsvær og flere af Vestlofotværene. De fleste Baade hørte imidlertid hjemme i Lofoten, og da de gjorte Prøvesæt havde givet lidet Udbytte, var der kun faa, som havde begyndt at drive i Søen. Det rolige og gode Veir, der havde været fremherskende lige fra Nytaar, og som fremdeles vedvarede, bragte i de nærmest paafølgende Dage adskillige fremmede Fiskere til de forannævnte Vær, og henimod Maanedens Slutning begyndte der ogsaa at indfinde sig endel Baade i Værene østenfor. Da Veir- og Vindforholdene fremdeles i den første Halvdel af Februar var gunstige for Fiskernes Fremkomst til Lofoten, ankom der specielt i Dagene fra 4de til 9de Februar en hel Del Baade saavel sønden- som nordenfra. Paa Grund af de senere Aars mislykkede Fiske i de østligere Vær søgte mange — selv Indbyggere i Østnæs- fjorden — strax vestover, og det var først efter Midten af Maaneden, da det første Fiskeindsig var formærket paa Hølen, at der samledes noget større Baadantal i Svolvær og de omliggende Vær. Imidlertid ved- varede Tilstrømningen fremdeles til de vestligere Vær og ved Maanedens Slutning var Størstedelen af det vanlige Belæg der fremkommen. Da man i de første Dage af Marts begyndte at fiske meget godt paa Liner for Svolvær, øgedes Baadantallet her hurtigt, dels ved direkte Ankomst fra Hjemstederne, dels ved Tilflytning fra Henningsvær, dels fra de fleste af Vestlofotens Fiskevær. I Brettesnæs og Raftsundet slog adskil- — 144 — lige Fiskere sig ned i de sidste Dage af Februar, men da Fisket her ikke blev af større Betydning, flyttede de fleste den 6te Marts til Svolvær og Østnæsfjorden. Samtidig foregik der ikke liden Flytning til Fjorden, endog fra Svolvær, saaledes at der tilsidst samledes over 2000 Baade, men Fisket blev ikke som paaregnet, og omkring 20de Marts fraflyttede de fleste Baade for at fortsætte Fisket, hovedsagelig i Henningsvær eller Vestlofoten. Endel Nordlændinger tog til Svolvær for der at drive Søen endnu i nogle Dage. Henimod Midten af Marts Maaned kom der ivinter ikke saa ganske faa Baade til Lofoten, dels Fiskere, som søgte did efter mislykket Fiske, dels i Helgelandsværene eiler endog ved Haugesundskanten, dels saa- danne, som oprindelig ikke havde tænkt sig til Lofoten, men som ved Ffterretninger om godt Fiske isaahenseende forandrede sin Bestemmelse. Til Ørsvaag, Ørsnæs og Hopen, hvor usædvanlig mange Fiskere fra Stegen og Hammerø tidlig indfandt sig, begyndte der i de sidste Dage af Februar og første Dage af Marts Tilflytning fra Skraaven, mest Dybsagnbaade. I Ugen mellem 3die og 9de Marts flyttede Størstedelen af Distrik- tets Garnbaade til Østnæsfjorden, men da Fisket der slog feil for dem, vendte de omkring 20de Marts tilbage. Samtidig forøgedes Baadantallet ved Tilflytning af Linebaade vestenfra, som var bestemte til Østnæs- fjorden, men som nu foretrak at slaa sig til Ro hovedsagelig i Hopen og Kalle, hvor de blev liggende lige til Fiskets Slutning. Under Fisket i Østnæsfjorden søgte endel Garnbaade fra Henningsvær og Stamsund der- hen, men samtidig kom der Linebaade tilflyttende vestenfra til de samme Vær, saa nogen større Nedgang i Belæg fandt ikke Sted. Fra Mortsund og Brandsholmen flyttede i Marts Maaned endel Baade østover, men vendte snart tilbage. Størsteparten af de Baade, der fra Vestlofoten var flyttede østover, vendte i Slutningen af Marts og Begyndelsen af April tilbage til sine tidligere Vær, men nogen større Tilfiytning af tremmede Baade fandt ivinter ikke Sted til de vestligste Vær, hvilket jo saa ofte ellers har været Tilfældet. Aarsagen hertil var vistnok den, at dels var Veiret i den første Halvdel af April temmelig uroligt, dels fiskedes der noget paa Liner overalt, saa mange fandt det ikke lønnende at foretage den tidsspildende Flytning, saameget mere som Agn var kostbart og tildels vanskeligt at opdrive. I de østligste Vær begyndte Nordlændingerne at gjøre sig færdige til Hjemreise i de sidste Dage af Marts og første Dage af April, men Vindforholdene opholdt dem i længere Tid, saa de fleste maatte tage Dampskibsslæbning for at komme afsted. Efterhaanden aftog nu Fisket, især for Garnmændene, hvoraf dog saamange, som kunde skaffe sig passende Baade, allerede tidlig i Fisket var begyndt med Garnbrug. De fleste af dem sluttede Fisket inden Skjærthorsdag, der indtraf den 11te April, og ved denne Tid var ogsaa TG sÆPTAR —- Størstedelen af Nordlændingerne enten hjemreiste eller de forberedede sig til at forlade Lofoten. Endnu den 20de April var der gjenliggende ikke saa ganske faa Baade i de fleste Vær, men efter den Tid ophørte Fisket mere og mere, hvorfor de fremmede Fiskere sluttede og begave sig hjemover, saa snart de dertil fandt Anledning. Hjemfolket fortsatte vel endnu nogle Dage, især i de vestligste Vær, men ogsaa der kunde Fisket betragtes som af- sluttet, da Opsynet hævedes Lørdag den 27de April. EFfterstaaende Tab. XI viser Baadantallet samt dets procentvise Størrelse ved Begyndelsen og ved Midten af hver Maaned i de sidste 5 Aar. Tab. XI. Antal Baade tilstede Procent ING Ke FE lunt 7 1891 | 1892 | 1893 | 1894 | 1895 | 1891 | 1892 | 1893 1894 | 1895 Januar, Midten. . . . | 100| 400| 500 800 300] 1.4 58 8.3) 128 4.0 Februar, Begyndelsen . . | 2100| 2000| 2100 2400 2300| 30.0) 29.01 35.0| 38.4 30.6 — Midten . . . . | 3400| 4500| 4200| 4600| 41001 48.6 65.2| 70.01 73.6! 54.6 Marits, Begyndelsen . . 4900| 6400| 5000| 5500| 5600| 70.0 92.7 91.71 88.01 74. — Midten . . . . 1 7000| 6900| 6000 6100 7510i 100.0| 100.0| 100.0. 97.6 100.6 — Slutningen . . | 7000| 4000| 5900| 6250| 7400| 100.0| 58.0 98.3 100.0| 98.5 April, Slutningen af — Iste Uge | 4000| 2200| 8500| 5300| 6500| 57.1 831.9| 58.3 84.8 86.8 — 2den Uge 1500| 1000 2100 8700| 8600| 21.4 14.5 35.0 59.2 47.9 — 8die Uge — | 500| 800) 2000| 2600| — 72 5.0 3201 346 Tab. XII viser Baadfordelingen ved de forskjellige Fiskevær. Tallene over Delestregen betegner Garnbaade, under Stregen betegner Line- baade og efter samme Dybsagnbaade. — 146 — Mab: XII. s Er, i V = Q y fe å o * ao Ugen, som | å 23 2 g Å 2 Å så] g endte. S 289) 8 £ = E AP | 28 P på on == æ ae! 8 DR | 0 omme 10 n) 15 Januar 19% == sa ENG 14 16 180 60 60 10 0 17| 190 60 75 0 0 15 70 | 45 30 Kr SE Eå —= 18. 188 18. 1279 (Er 3 18 95 | 342! 2251 106 8 0 3 11 120 71 38 Februar 2 | — - ms lnr. 5 ep 38 10 20 36 | 001220 g Eå 16 TIDER 87 212 1166 | 49 KE g| 1 møte 189 be es ke 80 38 | 114! 293 | 6151 83% Ed | 55 10 108 151 1288 354 61 ke 16 - bd er MGeg 15 Fore Kle 529 13 114 b 299 35 126 3 149 95 | 326| 386 761 688 190 ig 80 1835 220 163 292 1356 61 2 98 pe LT 32 388 * 110704 |244 24 430 81 316 35 134 6 228 | 432 | 594| 431| 803| 707| 201 ; ee GE an 22 18 (220001 1 TE Marts 21180 | — 1839 5 1635 * 11807 1253 7 14880 Boe 185 265 | 703 | 641 | 443 | 823| 762| 196 NG) 13 87 62 1223 167 305 376 62 er 9 1500 400 166 90 971 49 168 265 31 183 316 70 135 11 200 | 413! 8303| 1082! 702| 463 | 885 | 7621 208 do 189 1905, | 1620 2338 7 00205 370 Nær Ma 16 [318 1 769 67 173 51 103623 11859” lar1 28 532 OT la7 78 1125 13 329 | 905 | 314| 1158 | 770| 466 | 934| 875 | 205 F 6 14 90 65. 1283 | (dr5 0 12300 BE — 98 f322 1 f757 > fyr 91 lp0800" (18900 lag1 * 6220 an me 329 816 | 318 | 1162 | 787 484 | 952 | 885| 240 å 6 14 oe 25 Fn 225 380 | 50 pe 30 1302 1 704 ir 51 960 5 890"! Tia 297 78 130 309 758 | 8318| 1079 | 794| 510| 940| 885 | 230 eo 100 55 231 167 Fess 52 April 6 178 200 15 Tv 320 48 79540 278 23 |520 ar 197 78 195 3 198 | 2251 32211028! 7501 265/08 885 | 250 ae i 24. 9 186 51 ped 12 et, 13 fet Øya "90 14 |270 18 35109 144 sei |? 250 10 147 128 11997 210 195 | 665| 360| 159 RT STATE 7 eg 0 50 2 å 20 Er pe Ford "49 25 pa 9 1380 10 150 160 2 140 92 105 I 3901 2001 164 Anm.: Da Opsynet den 27de April traadte ud af Virksomhed, var der gjen- — 147 — å E he) S 3) ear ey — E =D Ro g 5 3 å østenfor | : pen. |vestenfor| % £ | Falt. Å 5 u 4 & [Hennings-| 0 79 Hennings| ,Å Ve 1) vær. BIDSSVer. vær. å TERE 3 5 O 1 10 25 Modo 1150 165 2301 26 180 | 826 136 1068 150| 43 152| 170| 201 Ho | ss 4 9 4 9 1 15 70 102 838 |98 1150 228 287 101 272 11352 ME 1912 gemeo 154 27 28| 16 | | 2 12 12 8 12 13 2 22 120 | 156 PE 366 147 1149 1265 327 mo Å 558 end Saar SS | dier 278 | 329] 1041 201 ee | 26 12 12 13 2 127 212 280 i pe 406 54 55 281 366 324 '* 1378 * 1705 ' | 9906 | 3132 Geer 294] 368] 53 | 65 I 198 | 54 12 13 16 n) 324 288 510 KO 48 ie 57 1289 1380 [450 | 449 15369 17.9 | 4101 ee 700 305 350] 9561 710 2 22 47 12 13 Toro 498 292 505 3 482 1162 160 201 3884 858 40% 1899 |129%,;, | 4913 479| 174 | 173| 307 | 384| 1685 803 | 2425 P+ 47 12 13 16 0 524 296 526 d mere 20 0590 16 ET 1 eg I 5554 ATT | 174 | 185 | 310| 390| 2237 823 | 2494 |3662 47 12 12 FG 0 552 305 525 48 59 1160 299 1598 21066 238 7 90 1382... | 6554 485 | 171 | 172| 315 | 3938| 3163 885 | 2506 |+9 48 13 12 14 0 633 305 524 25 170 189 201 1582 2762 |532 7 2019” 1142, - | 7510 483 | 183 | 201 | 305! 382 | 3942 934 | 2634 |>303 TOMT Tel ) 583 230 533 ; 41 170 158 1309 408 —|fose>> | 622100 2005 % 134,29 | 7555 499 182 170 | 326 | 403 | 3898 952 2705 DE 48 13 12 60 581 225 520 TF.) 466 165 197 1325 las 26480 | 150 be 9 190r2n 7470 503 178 209 342 415 | 3768 940 762 FN 48 12 12 ØK E 521 268 184 198 30 a19 1866" | 620 0 2002 Å 1 7Mdens | 6627 516 196 TONN 348 419| 2911 892 2824 Ter 12 16 0 120 132 200 mEY, å 218 190 1856 85 560 | 621? liøt4 !0 | 24163 | 3679 462 | 230| 202 | 352 | 419| 830 | 665 | 2184 | 16 10 eo 8 0 15 0 86 FG 881 220 20 1381 4090 259 6 13800 mn ? [19,5 | 2586 397| 2301 120| 3391. 409| 337 I 390 I 1859 [-+0 liggende i de vestligste Vær omtrent 250 Baade. NE NE PEN å AE GE GE AO P 91 PL ed 84 EE SE ep et DO Lu g 19 19 897 | 9F I TSI | 7 rv LT oa OL 01 09 ge NE BLD) Ta Sp Sp 988 | — 7 gg q g 97 er 67 EP 198 RENE Ku ee tp OPA N 3 g IG SI — — — 5 oe ms ar g G SI * . * * , . . * * * * * UISSINT == L I | & == E= == li I ö == Er == = en sek å tg ser Je IN PT: I | EG g TI g EE | TEIE Å rens Ed nie Pr å EG . » * . * * * . * * * . U919))1H I == & g 6 VG. I IG lg ö 1 | == == — | — TE OT VES PUIOST —= g | g 6 ee I Z å å L | pr. mi ER | DE Løe GE Ge NERE == 9 9 Å r | == TI G G 9 = = | = — +00 4Uy suyuodsag 9IPUØS —— I I e I == g '— KE aa pain - ha . På å KEN * » » » « . * . svepurT — [ I g — mf == 1 I g ed —— nr dies * * * * * * * - * * . punsroa[y pet I TI g === en === L I e at == EEA 2 * . .* * * * * * * * . . * pung == 1 I g It == G m— å el må ere å denn! ' * * , . * * * * * * * * QUvJ — I I 6 I 5 & == == == = —= — = ES ERE PDT TPUTSST | pe I I å I å å ES ee ee pe EE pe LE * . * * » . * * * * * YIAQUVSBAG om | | | | ES EN () de k = EG bl EN et EEE EE EEE pe 25 = —— 5 & =D B mag) 8 We B BR EE ao |Z| 8 [EEE > ER] å p[(2 ; - å [GE apveg 3 q på E P[RL09ISÆIJ 194FJIAT VL > SE sd | * a E : 3 | 'Tejuv J9[WTUQ "USVSQA oUlJ 'UIRX) 'A TS 0 JOQRYSPOY 994[P6YS10] op poa Furnopojf SASSIP '2J9XSL [JUV opa[uesof G68[ SIREN OPO[ UEPp UYIOJOT I OP IEA as[aubayjaoy TIIX 115 'g[deyord'T Je J9PRJUV JWES Sntg oSy[elystop ap par Suyapojf SOSSIp '9.10YSLT 9paUuFajue UIJOJOT I SEA APOT UAP JE)WUV osN[PåYst0J Op tIf Ap 1940 9A85dQ aappoyaepur ITTX PAAL — 149 — 667 P9L | SI SIG | G1a | L6I1 | * * uapsog spuvpes[ag arpIoN PG LFT o19 Ll- 1-9 LE PE €61I ee SEN PG BT GEL 688 | Ga 6T 96 IS T8 ra EG GI Fa €9 gr Ke SN PT EG EE 61 96 Pr Pr oLt | 9 OOT | OOT | 699 YS DE MOUNT 98 €. €1 818 | 9 g 6I 6 6 ag g 99 99 L38g VET GE ER ET 83 go | 98 Få å GI PI FI 89 == OT Or og re TE OGOT | SSL | OPIT | 9838 | PrL | 09 S19 | 914 | 301 | 0LGE | GG 683 | p87 | asgr | * ' mopdogr spur[efjeH erpuøg T I I Q == te Pe3 I I Q mit SNE nr pr, P * På * e . * . * * uerepppofen 99 91 91 ger |= — == LT LT ol == 6 69 TS PT SNP EEE EAN 988 | 1.3 |P9C | G9aI | I — g PIG | 193 | LOIT | 3 GI GI 69 Ep OS OT ET GIT | 991 | 991 | 68. |9 T IG SIT |8IL | 939 |9 T8 Tg GST RT 991 | 361 | OGT | 196 f — — = ee ed rd ae 18 64 697 EN SEE ONE emo pr 09990 fr — å 901 | 901 | 119 |— 16 8 Gr Fe PSN 68 88 88 AE — 9 6 63 Bo ME Å L Ir FE ENER 84 937 | 806 | 118 | 98 LE 998 | €9 £9 TOS | 9 68 Lg 907 VG SJ ET EE N GØT 8 LL pl LIG | SP 8G 913 [9 9 83 => T V g DE Re ES GTA TN br PR EN ME EE REE MR SM EE | Me 09 Bor NGOT ITL TS 6 963 | $9 p9 L& |8 68 68 FÆG "tr 90y suelypuory sIpION | sn ENN TS FI OG OG FAM fr g 97 97 97 fol |9 LT LT TOT re SL Le MENS 6 ket 97 ER T& or OL 68 g 9 9 LE FEN EST ENST LT 08 08 997 | 02 ö 8sIg | 3 rå L — 9 9 Og Se TN EE GC Q G EG en —— — r Fr DAT == fl T 9 * . * * . * * e På . .* J95URIE [I EG b 9 pe & I I & ==" PE TÅ DE EE PE ARE OR UTEN 1 Or or or ö — 9 g g gi 53 g g LT KE SE EE su OR TE I Q == ge å Ti I G ae en, å prise . * . * . . * * , ' . Jæfyuag — eg (2 GI === å— ==. g e GI ne, 1 per, EE . » - » . » * * * . * USpeISJIAJ == q 91 å == TG g g NT NN NE OR ET San SNE g 6 I I 9 T T g += — == Ne AR JE SEE TT AN mig Ve ee NE OT T 9 FG 9 €8 AE OE ST rå I I G et — dr I T Q hall MN Er SM . * . * . » * * * * . JoSUBADT g Ji 7 67 == å he JÅ L | 67 øres En ad nå P * * * * * * * * * * På U2J80LJ IP 8IG | 813 | IOOr | arr | OL cop | 93 | 9 | op V= | T2 1 63P 7 guy suolypuorp orpuøg EE SE PEN AGN Make SEN DOSER KM DEN (Er EEA (ARE ME 8 61 61 €1 |2 g Pr dage 19 | — 1 I 9 å eee Nope lese fe 9 68 68 GET | 83 ig ert |9 19 LG ET T 9 ME EN Aa EO dn — — ——— «———=—===———— —— === ——— == — === —=——==—====———=== mr ——Z22000 000 > 1 ———————=3. 1 1 ——— —— —— 0. mes 1 0 —— — GF08 | P909 | 906P 48118 | LEG | 307 | S8TI | LTS | P698 | 48891 | Og | 808 | GLL | GGPP —=—=—————————===—=====—====—======- guy spueppIon G9PT | L16T | FIST 8101 OG 6F PLT | 90.1 | GS9T 83.9 | 89 Gol | SIT | TLO "ap50g sUa[ELIDJS3A BO SUaJOJOT 08 oTr | 168 GIFT 61 GI 614 896 | 688 |G801 | 1 97 13 TITT er Ag SE TON SIL | 86 46 (867 å T g 08 08 |908 91 LT 91 FOI ap ee 139 | 198 | 908 3691 |— T g 838 | 816 |0G91 | IT GI al 69 Frk SG STEG 99911898 | 608 0861 | = == = 998 | 866 |89E1 | 1 P då EEG == IT Te — rå g 9 9 87 I g g 61 AG TRE NE TESLAS) g OG 67 |a9I T or 6 L8 98 |031 = å rå ST EN GONG == 98 98 |IET == Ge 9 18 IS LOT rå 6 g 61 Ne don DI 'øg GI PSL | PSI 79 == FI 8E LT | LYL 097 SI 67 €7 9pI EE Poe ENG 19 Por | SIF 99LT == 4 SI 886 | 386 |OS91 | IT 63 68 S9T AE PE EEE | OIG | OGPI | SSPI |$609 | 98 IP P83 | ISIT | S9TT |9397 | Ga GET | 618 | 831 | * * * 0" Hepdog sueypeg 6 LPG | PPG 1066 P OL Ty 661 | 661 |192 £ PE TE SSI kr oe SEE rå 76 6 548 T => g 88 L8 —|0F8 > g g 6 EL PT MEN Sop 0 ET 6 GET | 087 881 å T 9 938 | P0G PIL = g g SI TN OR ua ummen EI ra id == TT 601 | LOT |IPF I PI GI 69 DEE te Se AO 88 ØLT | G9L |F6L L T Ga IST | OST |e12 == LT TT 6 EE SE ORTEN 98 SPI | GEL |199 I 91 PI LOPE EO JF g 6I 61 or T EE. ENE g 68 68 PST g 7 8G 06 OG 9GT == = == = LØ Gores sg — 9g 98 |c61 T I G i Fr SI — Og Og 691 Je en 8 98 98 |PIP g 9 28 97 97 86 2= Og OG 687 penn TF OGT «| PIL |1p7 Jå rå 61 68 98 1208 OT 97 OG Gr 4 10" * Uudosspuey] 30 Aq øpog 66 IG 6r Id = = == = = en = TG 67 IGG JE EO OR "USING 89 OFPT | FEI 909 I == 6 SOL | TOT PIP g P8 |G8 681 RR NE SR ARES) = E og | seurq | nourg E Bag E TETTE på BE EEE EEE NE o Br EN eg 'opveg Eee ER | 8 "P[&e(8015æ1J JOAIATY VI $ ; é E ogå 3 PIeLOOISÆIT JOTTAY VL 3 TRJUV JOpueg "uSRSQA 'QUT'T "UIB —g————VOÄ—V———————————0000000mm EE EEE EEE EEE Jen JED — 1531 -—:: == "' «== ”=/«HA/ 9PG8 | €69L | OL9L 13676 | L9P | 8.3 | 6933 | G8PG | €089 |89913 | 187 | 9IGT | ZOPT | OPGS | TET == FI FI KR > = == PI FI KR == == —= —= NO v Sue UUE €01 | 6817 | 9917 19196 | 22 99 £83 | S8O9L | ZOGI |1989 | €6 9605 1080 Bepg NN NG JØRN GPOG | PIOG | 9067 |LGTIG | 48G | 303 | OGGT | LISE | P69E |ASEST | OST | 808 | 3.1 | G9PP | * * 1 1 1 1404 Jury Spue[pIon 09 661 | 661 |4LL 18 6 963 | 99 P9 |L9G 8 68 68 PET tt tn 90y suelypuory 9Ip1oN 163 SIG | 813 |1001 | ert | OT c9P | SG eg OIL == EJ på 63F "tr 9ury sualypuorp 91puøg sæ 6 g 6 — T å rå ö ED — — — — ke Øen == 9 9 JÄTE r — TT Z Z 9 — —= == — tt "0" 4uy snyuegleg 91IPUØR "uorge[nyrdeyonyg ke ed tt ED å ib I BE REG — FI PL |9F = 0 FI FT 97 — =; le = tt nt tt " guy stuereuung — åg rå L — == Le NE DE EG I 25 rie ae Vg pk NE TE EEA GT == g på fi EN LES DE Z EG Å ps Es DE us * * * » IMO * * Js9JIo We — G | G 91 — an å G G 91 Mg 2 ski pan OT RE EO ORO OD * * uaddorr —= p |F All at mu Par F p ZI eg Er pe nÆtn * * ONO * » OR EG * * SUT, -— I I g er as EE I VE g ta fe Ate EF * * * * . * * * * * * * * US V "4. ———————— 2 ——————————————— 222 22————— EEE | =mmmeme—— * €01 | 6813 | 9913 [9196 | 27 | 92 €87 | SOSI | ZOGT |1989 | £6 660 es * * 900y Øsuolrg, == PL PL 1463 — '|— — 89 89 297 G 9 9 Gg Ke ra ET Eee TI OG. | SIT (|167 — ME Q 86 86 1607 pÅ OG er VI KE JO SR Ne DE ØRN 8 ISI | TSI (1906 — T rå 601 | 60L |£8F 8 VI T2 037 TE RE == 64 SL |pP08 ] | 7 97 39 09 |987 I 8 1) Få Mg REE SR ED STL == SST | 881 1299 — GI 9p GOL | Yr |999 == TI Å 99 TET GARNES PUSS £ OGI | OGT (1679 I G 6 62 64 1918 å 8g 8E dd se SUNN SSG 2 UO PO UT — 6I 6I 69 == | — st 6I 6I 68 na hd Ten å * oe OED DO * * *e * * * S10g ST 913 | 91 (|€96 G PI 69 TN EET Zer 97 08 08 GLF DE re TATE GC Gr GI 79 == T g FI PI 19 20 EN ei ev he red ee Ta Ke * UeAJSS[LT NN GI €13 | 10 1486 T | rå (or OG 06 £8 LLI oa SEN EN EV ne GT == 66 66 |988 — g 8 98 98 I8Ig 1 Or or e9 La ng TG TT SP8 | IPS |ESE1 | — r IT 97 | PIG |986 GI PL €1 LEF og EE er UD POT GG €8£6 | 888 |z68r | 6 € eg Ga ESG LSTT | 4 6TI | 6IT | vel Ag or 681 | SST |0£9 9 1 67 69 >| 89 [90% G 19 19 988 EP KE te KPIO lp — 152 — Som man af Tabellen vil se, var Antallet af Fiskere i Lofoten ivinter meget stort, ja større end det kan sees at have været siden den nuværende Lofotlov traadte i Kraft. Aarsagen hertil var selvfølgelig det gode Fiske, som lokkede Folk, der ikke havde tænkt sig til Lofoten ivinter. til alligevel at reise did. Som før nævnt indfandt der sig ogsaa endel af de Fiskere fra Helgeland, som havde deltaget i det mislykkede Fiske om- kring Haugesundskanten, men deres Antal var neppe betydeligt, og de fleste kom vistnok forsent til egentlig at kunne høste nogen større Fordel af det gode Lofotfiske. Trods det store Antal Fiskere hørtes der ivinter forholdsvis faa Klager over Uorden paa Søen, der var Fisk at faa for Alle, saa den ene fik liden Anledning til at misunde den anden, og Veiret var som oftest godt. Under saadanne Forholde viser det sig altid, at Klagerne over Uorden paa Søen er færrest. Baadmandskabernes gjennemsnitlige Styrke har været: 1895 pr. Garnbaad 5.84, pr. Linebaad 4.09, pr. Dybsagnbaad 8.07 1894 » — D.72, > — 4.00, » — 3.12 1893 » — 5.99, » — 8.85, > — 3.08 1892 » — 5.97, » — 9.68, » — 9.17 1891 » — 6.03, » — 3.65, >» — 3.00 Forholdet mellem Baadbesætningernes Størrelse fra de forskjellige Distrikter vil sees af efterfølgende Tab. XIV. Tab ry: pr. Garnbaad pr. Linebaad pr. Dybsangnbaad Distrikt. | fr 1893 | 1894 | 1895 | 1893 | 1894 | 1895 | 1898 | 1894 | 1895 S. Trondhjems Amt. .| 591 | 5.98 | 6.04 | 4.10 | 4090 4.40 | 8-72 | 8.79 | 3.79 N. Do. Dor: 582 | 59 B.74 | 8.7 8.76 4o2 | 2oa | 816 | 8.0 S. Helgelands Fgd. . . | 581 | 588 | 57 | 455 | 4e | 460 | 204 | 290| 8.0 N. Do. 1878 GO 5.87 5.89 5 65 8.63 8.74 8.92 9093 | 9.98 9 97 Saltens Dos 6.04 b.s3 | 5.80 8.77 8 92 $.o7 2.91 9.87 8.04 Lofotens & Vesteraalens Fgd.. . +02 0] Gs] Gor| bal Bå| Lac) far | 2 2 Tromsø Amt +.*.' . 6.11 6.oa | 5.or | 83.59 8.s6 | 8.90 | 2.84 | Q.s90 | 9.1 Gjennemgaaende synes Linebaadene ivinter at have været stærkt bemandede, hvilket tør hidrøre fra, at saamange af dem var bestemte paa lige fra Fiskets Begyndelse, at ro i Vestlofoten. Gaarnbaadene jderimod synes forholdsvis at have havt en mindre Besætning, hvortil den stærke Anvendelse af Indhivningsspil formentlig bidrager. Edvard Johannesen Meisfjord af Alstahaug var ivinter af Selskabet for Skibbrudnes Redning udrustet med en Snedseilsbaad, der var forsynet med Petroleumsmotor. — 158 — Han ankom sent til Lofoten, og da Maskinen ikke altid var i fuld Orden, fik man ikke Anledning til at høste den fornødne Erfaring for Nytten af saadanne Motorers Anvendelse i Garnbaade. var fremdeles tiltagende. Snedseilsbaadenes Antal "1opayswaly oyuØjue OY JOY OIPUR VIF OIOYSLJ JOUFONOQI MOH (1 966 |(+26P08 | *66 | (ATPLG | VOOT (+£8990 | VOOT (426008 | *66 |(48L.806 | TI S'GG 9196 08 TP68 VIG | 800, 86 698 "SG 0998 v PE TE DE et AV BO SEG 6L9L "GL G609 SST | 9609 GI L6L9 GI 1G6G * MopSog sua[prnggsag 50 sUuagoJoT S'9I P609 TOG 9199 "TG | PPLG IG 8069 GI 9909 ee 'og "og suoy[eg MG) EGG 59 S98T ND 1603 Ga 6LEG OVE TIPG 'og 'og 9IPION FØL EGG LT 9687 "Sr TISP 91 1967 vor GL6P * t* 1epöog spuetpafpeH 91PUØg VE LL VG 899 0 69% 6 P8L UG 976 re UT 'og 94IPION VG TOOT SG vL8 OLE €001 sg OPTL "PT FEET uy suafypuor axpuøg Vo "G681 %o 'F68T fo '£681 OA "0681 % 1681 pogsuolg :opuasøysowualy 9J0XSLT [L)UV 'AX GI "G6—1681 8 JOUUnISpL I, I Joposualp aSypfysuo ap *iF U9oJoT [1 UeSurudøg JOS AX "GRL — 154 — Tab. XVI viser Forholdet mellem Brugen af de forskjellige Fiske- redskaber i de sidste 10 Aar. Tab. XVI. 0/9 Fiskere. Aar: Garn- Natline- Dybsagn- brugere. | brugere. | brugere. 1980" nota ar Jed 32.5 58.8 8.7 188P- oa G AE 34.2 54.6 8.2 18887 (JONE JE 29.8 59.8 10.4 EON ME ME ar DR 38.7 52.5 8.8 18908 so Su SE 43.9 492 6.9 189 ve en 44.5 47.4 8.1 80202 ME 43.2 48.8 80 1898-10: Pre Ge SP 42.8 49.6 7.6 BYE EE 38.0 55.7 6.3 1895» SU Ne 26.3 66.7 4.0 Uagtet Lysten til at bruge Synkenøter vistnok var stor hos mange, blev Forbudsloven dog ikke overtraadt. Det vil neppe kunne nægtes, at der iviuter ved Hjælp af Synkenøter kunde have været gjort rigt Fiske i kort Tid for flere af de østligste Vær, men dertil kan jo anføres, at Fiske- partiet alligevel blev stort uden dette Redskab og med den nugjældende Lovgivning. Da der ivinter var adskillig Fisketyngde netop paa de samme Steder — specielt Svolvær — hvor Synkenøter lige indtil ifjor blev benyttede, kan den Indvending, som tidligere blev gjort mod Brug af dem, nemlig at Skreien for Fremtiden vilde sky Fiskebankerne, hvor Synkenøter blev brugte, neppe have havt noget fast Grundlag at støtte sig til. Paa den anden Side viste det sig, at Skreien ivinter pludselig igjen forsvandt — f. Ex. i Raftsundet og Østnæsfjorden — hvor den maatte antages ialfald for enkelte Pladse at have været tilstede i ikke ringe Mængde. Med disse Erfaringer for Øie finder jeg det ikke usand- synligt, at Synkenøter i en ikke altfor fjern Fremtid, naar Fiskerne mere indser Fordelen af at kunne udføre Lofotfisket i kortere Tid og med færre Udgifter til Agn og Redskab, end nu er Tilfældet, igjen vil finde sin passende Anvendelse. Med Hensyn til den større eller mindre Anvendelse af de forskjel- lige Redskaber i de enkelte Distrikter i de sidste 10 Aar henvises til Tab. XVII. 'BUYn) AQJQ STASPEYSNIA] UNY PJEJLEST WOS 'OUIUILL) Je UApIS paa JoUnse( opay£uaq Jeppe Snaqaury Yppm [1 1940 YS IEJUIAT OpaJef[g PURXUUIRK osURUI YR *OPOY.IARY SLI opuap[ejeRUs 450 gISRU UEP I] 'Pel eserøy NUPUS I JEP[RILT AY Gmpuauor 29)9p [IA OYSLA 9PSRN 'pUSRYV OPpuerBASTH JUEIJWO I IRA JISNIQUIRX) JR JULS 'IPUASRILT, PY1ÆIS I IRA J9SNIQaUrT JR 'saaS [IA 19 & 139 198 |G 68 | 6 r 94 19060 Pål sj PFSDNpG En Ge GER Nes Ne Ne ö 109 187 |1 98 | FI |3 GOMES OE ED EE OE AE EE F68I Taenepe |299- [11 SLATG EE 09 | 18 |8 MED DE GE EE 4 pe £681 GE SL 196 | 7 RA EE EA Ge USE EZ 7 ds SSE Ter KOST 69 |0£ |8 SE OE GEO ee AN EG 0 * T168I LE ad GL | 18 | ag | 97 16 sr EL Se Ne GP 4,00 es | Gresk eee 0 NG SEE St OLE NO 6881 EN EE OE SE EGG EE GSE Ea ET 1 Je 78 | 91 | 8E 1 O7 [6 AZ ske SG RO AR L88T gros NeER NT pP8 |S1 | se sg op ere Ge 9881 '2J0NSLI JE 9, I TØNNE . "UdJRLIDJSIA *TI9P30,I *TI9P304J Sput[ 'TI9p80,4J SPUTI UV guy dr esse 30 uajojog suoy[eg -O9[PH 9IpION | -29pPEH o1puøg | suwefypuorp 'N | swefypuor 'S 'SUn[apIOJ seUaSnIg TIAX 485 — 156 — Leiekarle. Sidste Rubrik i Tab. XIIT viser Antallet af Leiekarle fra de for- skjellige Prestegjæld. Nedenstaaende Tabel XVIII angiver Antallet fra de forskjellige Fogderier eller Amter i de sidste 5 Aar samt det procent- vise Antal af Distriktets Lofotfiskere. Lab. XVI Antal Leiekarle. 8 Je ENE Å BG Hjemsted. 1891 | 1892 | 1893 | 1894 | 1895 3 Mand. 2 Søndre Bergenhus Amt . . . .. —| | LL == ER Nordre Do. I ee ST ll 4Hq t — Romsdals-Amisg 9 GSE: AE dd IE Søndre Trondhjems Amt . . . .. 99 | 16 27 26 Mr Nordre Do. YO 20, 69| 84 90 28 bor Søndre Helgelands Fogderi . . . .| 869| 8711 795 1084/ 1020| 19.5 Nordre Do. Do. . ++ .1 390! 398! 363 326 Po Saltens Fogderi . . . . . .+ 4.0. 263 254.234 314 BG001 Lofotens & Vesteraalens Fogderi . .|1041| 910| 912|1166| 1452| 19,2 Tromsø Amt va 2 2 SJ VJ LØN I TEN 60 SE Pirmarkens Amts 4008 GT Je ER Ialt | 2762| 2607| 2481 2983| 3246| — 05 åf samtlige Fiskere .0.0-5 K 590" (877 GsORN — Leiekarlshyren dreiede sig almindeligvis om Kr. 80,00—90,00 og Alt frit, eller Kr. 140,00—150,00 med kogt Mad og Kaffe. Mange Vefsen- væringer brugte fremdeles at give sine Leiekarle */» Mandslot med fri Kost og Sengklæder. Skriftlige Leiekontrakter forekommer endnu kun sjelden, men da Fisket slog til overalt, var der liden eller ingen Krangel om Leiekarlshyren, som vistnok gjennemgaaende blev fuldt udbetalt. Paa Grund af mangelfuld Aftale krangles der endnu ofte om Udstrækningen af Leiekarlens Forpligtelser og Rettigheder. skjellige Brug. TTI. Fiskeværene vedkommende. Efterfølgende Tabel XIX viser Antallet af de i de forskjellige Vær den 16de Marts antegnede Fiskere samt disses Fordeling ved de for- Tab. XIX. Garn mime. Dybsagn. | Samlet Antal. Fr Baade ve Fra hvilket EEE ENER PE 21 s|E$ Præstegjeld. | Å (24 9 [AS] Å EH VE HE) EEE EE Rafsundet. 20 4 4| —| 550| 176| 176| —| —| —[| 570) 180| 180 — Brettesnæs 34 6 9 —f 471| 142| 147 2| —| 1| 507 149| 157 —= Østnæsfjorden 418 69| 69| 47| 2638 769 786| 170 67| --| 3226| 905| 922 46 Skraaven . 524 90| 99| —| 668| 173| 178| 148) 2| 49j 1335| 8314| 328 11 Svolvær 399| 64 64 4| 3535/10361040| 153 10| 48| 4087| 1158/1162 8 Kabelvaag. 760| 181! 1811 3| 491| 146| 146 137 28| 24| 1888| 329| 329 53 Storvaagen 587| 102| 102| 1| 148) 39 39| 947139/161| 1682| 441| 441 UG Ørsvaag 121 21 022) AN 20004920 421 53, 8 81 375 791 80 35 Ørsnæs | 185) 23| 23 —| 533/ 108) 108 FEE EEE TG Hopen og Kalle | 731 123 149 26] 579| 121 1211 36 83 9| 1346| 256) 282 87 Østenfor Hen- | | ningsvær 8729| 633 672| 82| 9814 2752/2783[1641|257300115184| 3942|4012[ 364 Henningsvær. .| 1796| 305) 305| —| 2496| 532 532] 872 —| 97] 4664 934) 934] 239 Skokkelvigøerne ENER EPEREN EN Stamsund. 1669| 280| 280| 801 1494| 325| 325 8 1 —| 3166) 606 606| 8306 Stene 423! 81| 81/16] 300| 67| 67| 232 15| 62| 955| 225 225 53 Ure . 876| 67| 70|32| 561 125| 188| 411 5| 8| 978| 205 221) 116 Øerne til Ure | 2530) 437| 440|137| 2488 552| 565| 276| 21| 70] 5294| 1080/1096] 526 Mortsund med Brandsholm 189| 34 40| 6| 683| 138| 146| —| —| —f| 822| 172| 186| 191 Balstad 7T5| 14 15| 2| 1444| 297| 2971 —| —| —| 1519| 8311| 812| 388 Nufsfjord . 73| 13| 13 —| 8836| 170| 170] —| —| —[| 909| 188| 183j 202 Sund - 68) 12| 15) 2 858 189| 232| —| —| —[ 926 201| 247| 8320 Brandsholm | | KE til Sund. 405| 73| 83| 101 3771| 794| 845] —| — di 4176. 867 928| 1096 Reine 80 14 16| 2| 1316 291 803) —| - 1396! 305| 319| 401 Moskenæs. SSN SN == 387 87| 891 121 Sørvaagen. ME åser 1500 16000 —| 118 688] Ob 16000205 Aa vif | | | 703| 146) 165] — —| | 708 145| 155| 294 Reine til Lo- IG ni fotodden 80| 14/ 16) 2] 3094| 673) 707] —| —| —| 8174| 6871 723| 1021 Vestenfor Hennings- | vær . . . 3015| 524 539/149| 9353/2019/2117| 276| 21| 70112644 2634/2747| 2643 Talt | 8540/1462 1516 231/21663 5303 5432/2289 278 |467|32492 7510 7693] 3246 — 158 — Tab. XX viser, hvormange Fiskere, der i de sidste 5 Aar har taget Nummer i de forskjellige Vær, samt til hvormange, der i disse omtrent er Husrum. Tab. XX. Antal Fiskere taget Nummer. Mærkedistrikt. -åx o Å 2 DE dg =P Ga | 1891 | 1892 | 1893 | 1894 | 1895 |2 ad - = 5 ort fan) pen) Raftsundet.--imirs rost Gore = — | 911 | 200 | 502 | 6570 | 2100 Breitesnæs.. øysuate nrerlk I: 3/0 | 290 | 718 | 280 | 920| 607 | 42 Skraaven fa «Ta 2 JE ERE 2460 | 1954 | 2004 | 1740 | 1867 | 1335 | 2790 Østmæstjorden - 17 Pte. Å 2050 | 5421 | 2718 | 1638 | 497 | 8226 | 3205 - Svolvære res Enst ME 3160 | 3984 | 4524 | 4580 | 3931 | 4087 | 8522 Kabelvaarir Kake KA 2470 | 1687 | 1755 | 1522 | 1587 | 1388 | 2250 StorvaagenN SH ST 1932 | 23820 | 2579 | 2265 | 1806 | 1682 | 2702 Ørsvaar EL GENE NE 900 | 402 | 522 | 470 | 552 | 875 | 691 Ørsnæs erd atter ker øde oe sg. 740 | 8396 | 555 | 620 | 681 | 668 | 784 Hopenfoskale EP 1660 | 1810 | 1287 | 1160 | 1262 | 1846 | 1766 FHenninpsvær søk Va å SEN 2JEE 4810 | 4369 | 3867 | 8707 | 8795 | 4664 | 5444 Øerne La FANE EET 330 290 159 230 86 195 330 Stamsund . . Me EN 8170 | 2324 | 2599 | 2325 | 2367 | 3166 | 4620 Stene og Megen JE 1250 | 495 | 455 | 465 | 562 | 955 | 1508 Øre + 7: £ x0E 940 | 588 | 589 | 600 | 788 | 978 | 1200 Brandsholmene og Sandsund . GLA 520 | 446 | 450 290 | 588 | 822 615 Balstad» 4 - SUE SEIRE LUA 1270 | 1157 | 1104 | 1175 | 1490 | 1519 | 1540 Nufsfjord . . SA 590 | 500 | 488 | 6590 | 614| 909 | 1090 Sund og Nesland Te JRR 580 | 522 | 500 | 650 | 679 | 926 | 1030 Reine . Se MF NO ae 2 ar NG 830 | 773 | 966 | 1100 | 1156 | 1396 | 1307 Moskenæs , . St Aer: 550 214 270 | 8360 334 | 387 | 395 Sørvaagen med Bogen SE 425 | 5835 700 | 738 | 688 | 662 Ka-—kvenstad SSE 330 ' 511 592 670 | 665 708 | 670 Belægget procentvis i de forskjellige Grupper af Vær fremgaar af følgende Tabel XXI. Tab. XXI, Fiskere indskrevne den 16de Marts. Strækning. KOTE vn PE EN TT i 1891 | 1892 | 1893 1894 | 1895 pCt. pCt pCt. pCt. pCt. RartenundetA kr. SHURE JE — 3.0 0.8 1.8 Lt Brettesnæs—Hopen. . . . . 58.4 55.4 52.2 47.6 45.0 Henningsvær GENENE 14.4 12.8 13.9 13.9 14.4 Øerne—Ure ... en 12.2 12.5 18.2 13.9 16.3 Brandsholmene—Nufsfjord *) bg 6.9 8.4 10.0 12.3 12.8 Næsland**)—Lofoten . . . . +% 8.1 7.9 9.9 10.5 9.8 *) Fra 1892 Sund. **) Fra 1892 Reine. — 159 — Om Rorbodernes Antal m. m. henvises til Tab. XXII. Tab. XXII. Rorboder og Logihuse. Rorboder tilhørende Logihuse. = Sted. Fie TET : i å 2 Er g re es o =o E = BE] Å | 3 | å 1588 å |E44 5 ANE 5 9 |E92| 9 |E93| da | Østnæsfjorden . . . . .. 77| 34 Jens 02 T7| 1284| 3205 Skraaven m. Gulbrandsø . . 150 5020) 220 1920| 32| 300| 2220 SEN Ke TER 12 — — 12| 200 7 370| 570 mur SM 166. — 2 168| 2280| 69 1140] 3420 Osama ee 0 —| 1 — 1 12 2 90 102 Kapelvaaagy:. +22 0 62 75! 12 149 2180 6 70| 2250 Storvaageni no 116 70 3 189| 2582 6 120| 2702 eassanpge JE 0 39 16 — 55 631 8 60 691 Rgerdvikent hl ll 004 23 == 1 24 250 — —| 250 Ørsnæselee Fr. ds MG OG 43 — — 43 534 — — 534 EGPON 9 79 = = 79| 868 = —| 868 Kollb 4 4 øsGSTTT 74 == 1 75 898 = — 898 Guldvigense. . f:0400 15 = — 15 200 il 15 215 Festvaag . . . ELT 39 = == 39 480 1 48 528 Sauøen og Skatei SNE 68 — — 68| 630 = — 630 Eenninssyær |. > —| 160) 107 267| 3821 12 250| 4071 Skokkelvigøerne . . . ... 19 1 — 20| 250 == I ' 250 Valbergøerne .. EE 7 1 1 9 80 Er = 80 Stamsund og Brarholt EE 234 9 4| 247| 8864 17 756| 4620 Dm å So 5 = — 5 50 == 50 NedregStener NR 70 3 — 73| 968 4 80| 1048 Øyrelstenet: kina Ltt : 20 — — 20| 240 7 170| 410 Rene Se STEN 82 — 1 83| 1034 10 166| 1200 Brandsholm, Mortsund . ... 47 — 1 48| 339 2 60| 399 Sandsundese aar GA: 1 19 12 — 31 216 = — 216 Balstadd ea Supre 139 8 — 147| 1470 6 70| 1540 Nufsfjord og Steane EV. 86 — 1 87| 1000 4 90| 1090 Næslandes LEN STANE 19 — — 19 200 3 20 220 orke Sie X me sir 75106750 4 60) 810 Havnø . . oa LE 38! 3 1 42 420 — — 420 Olenilsø, SA arinse, nd) $ 25 2 1 28) 265 = —[ 265 Reme ri aies Gr 70 — 1 ill 562 2! 60 622 Moskenæs . . CM 33 5 — 40 395 = — 395 Sørvaagen med Begon SPØR 51 1 b b7 650 1 12 662 Hagostkindr Ku stPilt 026 58 — b 58 560 1 30| 590 IEiyenstadø-Fu it de 9 — — 9 80 — — 80 Talt 2061 451 174| 2686| 32800 282| 5321| 38121 — 160 — Det rigelige Snefald, der ogsaa ivinter jevnlig fandt Sted, bevirkede, at Renlighedsforholdene ialfald tilsyneladende var noksaa gode. Heldigvis blev Sneen liggende næsten lige indtil Fiskets Afslutning, men da der i de sidste Dage af April indtraadte Mildveir med Regn og Taage, blev Stanken af Affald og specielt af Fiskehoveder og Rygge høist generende. Saalænge Sundhedsforskrifterne tillader, at Hoveder og Rygge kan hen- ligge hvorsomhelst i Fiskeværene, dels til Tørring, dels til direkte Gjød- ning lige indtil Marts Maaneds Udgang, kan der omtrent ikke blive Tale om Renlighed i dette Ords almindelige Betydning. At bortskaffe det halvraadne Produkt bliver da næsten en Umulighed og kan heller ikke forlanges, naar det er fjernet kun 30 Meter fra Vaaningshus. Langs Veie og paa de Fiskeværet nærliggende Marker og Fjeldknause kan disse ildelugtende Sager saaledes henligge uantastede, saalænge Eieren behager, og Enhver vil kunne forstaa, at det bliver meget ubehageligt og neppe sundt at skulle færdes i saadanne Omgivelser. Naar Fiskerne hele Vinteren maa finde sig heri, kan man igrunden ikke undre sig saa meget over, at de ikke paaagter tilstrækkeligt det Affald, som henslænges udenfor deres egne Rorboder. Jeg tror, at for Qpnaaelsen af Renlighed i Fiskeværene, maa Sundhedskommissionerne faa istandbragt approberede Sundhedsforskrifter, der mod høi Mulkt forbyder under Lofotfisket at lade henligge eller at ophænge Fiskehoveder og Rygge for længere Tid end 24 Timer paa kortere Afstand end 200 Meter fra beboet Hus eller fra befærdet Vei. For Buksnæs Herred skal nye Sundhedsforskrifter være udarbeidede og vedtagne, uden at jeg endnu har havt Anledning til at se dem. Sundhedskommissionen i Vaagen søgte ivinter at henvise Trafiken med Fiskehoveder og Rygge til særskilte, udenfor den almindelige Færdsel belig- gende Steder, samt at tvinge Samlere af Raastof til inden en passende Frist at bortskaffe fra Kaier og andre Oplagssteder sine Ansamlinger deraf. Opsynspersoualet var tilstede ved Sundhedskommissionens første Forhandlinger i denne Henseende, og paasaa — saavidt muligt — i den korte Tid, der var tilbage af Fisketiden, at de af Sundhedskommissionen fattede Bestemmelser blev overholdte. Paa de fleste Steder lader Renlighedsforholdene gjennemgaaende endnu meget tilbage at ønske. Det skal dog medgives, at Fiskerne — særlig fra Salten, Helgeland, Namdalen og sydligere Distrikter — mere og mere søger at gjennemføre Renlighed, saavel i som udenfor sine Ror- boder, og der tør vel næres Haab om, at Efternølerne snart vil indse det for Helbreden gavnlige af isaahenseende at følge det gode Exempel. Priveter har i flere Vær vundet ikke ganske lidet Indpas, hvorved et stort Skridt fremad til det Bedre synes at være gjort; men det er af Vigtighed, at de anbringes paa for Renlighedens Opnaaelse hensigts- mæssige Steder, eller paa en for denne tjenlig Maade, noget som desværre ikke altid iagttages. — 161 — I Stamsund har Fiskerne endnu Vanskelighed ved at kunne skaffe sig det fornødne Mad- og Drikkevand. En Vandbeholder i den øvre Del af Været (Bagervigen) synes paakrævet, da den ene, som nu haves i den anden Ende af Været, ikke er tilstrækkelig til den i Fisketiden store Befolknings Behov. Fra noget andet Vær hørtes der ivinter ikke Klage over Vand- mangel. Nedenstaaende Tab. XXIII oplyser om det procentvise Forhold mellem Belægget i de anførte Værgrupper og det i disse opfiskede Parti. Tab. XXIII. Procentvise Forhold mellem Fiskernes Antal og det opfiskede Kvantum. 1891 1892 1893 1894 1895 Itireaknine. Sess GT ANSATT É på É å Å å på å : å 7) 7) å 7) D K Dn [63 == = [63 [63 pCt. | pCt. | pCt. | pCt. | pOt. | pCt. | pCt. | pCt. | pCt. | pCt. Raftsundet . . .| — — 3.0 0.2 0.8 — 18 — 1.7 — Brettesnæs--Hopen | 58.4 | 64.9 | 55.4 | 20.0 | 52.2 | 28.3 | 47.6 | 17.6 | 45.0 | 47.3 Henningsvær . .| 144| 11.4| 12:58 25 | 1329 94 | 13.0 | 15.8 | 14.4 | 16.8 Øerne--Ure. . .| 12.2 9,8 | 125 16.2 | 18.2 | 268 | 13.9 | 19.5 | 16.8 8.4 Brandsholm— Nufsfjorden . .| 602| 40| 84| 225 | 100| 18.0 | 128 | 20.5 | 10.0 10.2 Næsland—Lofot- | odden 0. 8.1 9.9 To | 38.6 gro ts ON 20:50 Ne 2re I 783 ØstenforHennings- vær . . . ++] 684 649 | 58.4| 20.2 | 53.0 | 28.3 | 494| 17.6 | 467 | 47.3 Vestenfor Do. . .| 273 | 23.7 | 28.8| 77.8 | 331| 623 | 36.1 | 66.6 | 382 35.0 Af Tabellen vil sees, at Fiskepartiet ivinter — med Undtagelse af Strækningen Øerne—Ure — var temmelig jevnt fordelt over hele Lofoten i Forhold til Antallet af de i de forskjellige Vær roende Fiskere. Efterfølgende Tab. XXIV viser, hvorledes Fiskerne fra de for- skjellige Prestegjæld iaar var fordelte i Lofotens Fiskevær. — 162 — rå - || |b| | fre | fer |- | || | re ul reser G fs Ajn |] |. or fi VG one iden, mig at) |— VJ ER AVA EE AE RE Te SE TS TT AT 65 sd ad ed ee | EN VS ed . AE ed le EE UIJSOLJ SL OL |- |- P |-|$ |- | — | 91 |- | It |-- |-- f98 |- |- 8 |- |-- | |-- ee GAL GT TN 8 14 | NT eg 8 | | || 0 meprolev 106 |9 |- |8 | |- |- |- |— ar |8 |-- |- |891— |- |- ør |= | |=| | || vr rn rn 0000 on 897 er AE STL NT SS EN ERE 987 [EN 2 ee ea Q kasd OL G de DEG he 997 EN ad ot se Å es NER ee * * * . * . * * * * . "USp3£qS901S Ne SNE oe eee eee ee Z — | | | | | |g Eu td ee Fat ke ms es ar et ost et ht ta het nt Mr SR EG ne, TT SEE SEE EAN EE 6 ere re re Ne sr PE SS E seres ENE g SIM Ge al mel øl bed mal st sel mel bal bt Å st me ee FE GRÅ ; se EEE ee ENN PO - EEE ee Ne e ee ee es Se SE SE ST PG Me ss ETT et (ete de ae St lt met mel små OE me sett st so SL TE ee TK i (I im” ««<««« || a | HE me el | alm FF SSE PGA BB PE EIGE EEG B |E|E IS EE EL EE lg 3 EE ge 1B GE EIGE EE PI9(D09Sæq JAJA LT EEG BEGER GENE EIEICGIETELETELETE 2 B|u Pl 8o a|e lg HI TIE IK |” |21P1E 2 Tog NE E [an] p | 2 2 I SHAN por Uap Surnpedo 41999 18A oSpefysrop ap ved ppaldaysærg ospelys:og op 1 OLDYSLT JR UHUrEpI0T I9A0 as[2Ub3J.10.1 'ATXX Veg EEE LUE I= ri (are od Gu ed EG ME SPP ST TNS NTITSIS TIN TI NYEST r- TI NPs NET] VENER | ri OD HEPINEE ret re Or 88 IG | 2 &1IG 04 Ev 11018 > ELG GG PET 16 Og ME NGS NVES NTT EN NEN NN se PN PNG pa 9 — (let 9 108 GI |p20 188 JEU or € 817 OG PI '= == g or 6 9 LT |£ — læ * s2UxØ * F10qxoag Sole 0 ++ og 110010 pURensog «240400 pspen *U910JQ UuapaolfsA I, » 0 UDdUIpø * 0 Øørouurtn * - * * . * U3591G då UAP[ od øS urne ly * UApepyeg pejsrelyg * * » - 2 uospuv 30 £q øpog Uua1913g I884S9PI1O * * øpøy øINT * QUS3N * sæuuap SE om UseppPlmeg ANG * UDSJOA 10 øjøl I ER ølIH "tr Fnegpesry * * * * * ØIIA *+ Uoproff[pPA * * øuørg * Uapepurg ØIRN PISA OST se øyeT eo duse TG TG EDER ONE å DR sæUuso * refynapg Se uspersyøyg Sy * U3ØIIIIKX * UI3ØIIPUJ er å å NA fk bed. 2 * ØSLENT — | | |= | |= | |P 20 2200 EN NE EE te EE ES VES (o EE eg . * » OG i O * * * 4s9JaauurH — |[= — | — | — | — — | — — — || — — — "ee ME 91 5 == === 2 * * e * . * . * * * . * uaddorr — — —— — — — — — — — — — — — — == — mm GL ——; ==; — —, ——-, * - * * * * ” . * * * . * - SAP, — — — —— = — — — — — — — — — — —— —— —; eg =>, pe — |— 2 e * * > * . * * O * . . - Ua y en, ke Pee Vid GI Q aS de ES SLI |— 6 eg | Sp ER 6 ET SE . ” * * . * * * * * * P Øs IR YG == YEN 19809 ss OLA ES OL ON CON OP SI PN EEFETIST leses ss AS == PT 688 ==" EE SP STE md å SVA ESA COR sr Å en Ua3UuA"T mir SSE Ne GOL ESN 9LNS NST ; E ØSUIOLT, == ENES JE Øl TR BENGT NEED 2 AASE eZ EN * J9PUNSØSWOLI, = EIER IF PE SE EE EGNER NEO == de 2 teke SAD NO EN Se EO TO TE 8 EN — —— == mene ==, — sp — - — — et — — — == NE ==, 68 91 r ag * » . * * * * * * * * . 5199 PN GN SL LG NOEN OE EPP ELT SOP OL IG EA GALT SES le AL EN et ee DN ee et ee ee JE Nat ess GN tet S8 ON UOATOSJERAT == EEE NE ORG VEIE ES) Neizneat = ALboea = ESFFNST ee 0OS på7 9 LNG EG * ØURIL, —|-|-l|-|- |= | |= | |= |- | | |98 I 19 | |8 |96g0r | | | fe ot nn nn enn øyselg JE Mø NR MA NG RIENE NES ES 1 LIE ED EZ AE Ja AE Arakne Eee NE TE Ereneegp, ME JET EE OLE JOE ors ==" KUEKO AEE Eee MS ete tg OE AG ro * *- puseqy =P FS ES 15 1G0 17 12 00 SE PO PP PPELS BED ISO ; pe N profjpæsy == GANGE I GP =P IT N88G NG OF 198 166 166. 6PI 96786 [97 166 AR oe DP TEN == NR AM IT af 8 9 r EE 16 OG I OG I EE NERE == fe) EE EE gg * e * * * * * * * * * * 25109 = Me TF MASS ea Aa AOL io fe at et het art i ae et en OE OK NE ETER RNET OST SEI MOT EGG TIGILETG |— | Fom ale Fett are TR td ea IE == på GE * PLISALLI | I | | | | | | = E | | | | ga an m = | m| & | bo AEE EEE ØP EEG EE EG EI ELE = | — wm * U E|E EE EE Se eee Elg add EE FS ETE vene em vg | 93 | o ; 7 ae EN , fa) pa 8 je in Ga MD | oa | pa p 9 PS B po) B | 181? *|* Bg Ble|g el IT BEIT |EF|ES See : | | | IV. Fartøierne vedkommende. a, Ankomst og Afreise samt Flytninger inden Opsynsdistriktet. Tab. XXV viser Antallet af Kjøbefartøier ved hver Uges Slutning i de forskjellige Opsynsdistrikter. Tallene i næstsidste Rubrik over Delestregen betegner Fartøier østenfor, under Delestregen vestenfor og efter den i Henningsvær. Tab. XXV. Kjøbefartøier tilstede. Sa Bl at E Ugen, som endte gå SE åå JE PEPE B2| gle ea MA|A|AA| 2 la s| Ialt. FREE RE EG EE GE] % 172) | a R a Z Q ne ea å Januar 19. . .| | —-| ++! 2 20| 8 2-|-| 2 7 10| 31 — 26... .| 1 12 3| 16 33129| 4 6| 4 4 7| sør 33119 Februar 2. . .I — 17 17 al 27| 56139110| 8| 4| 5) 7| 8| 27 56192 — 9... .| —| 29 4111) 36| 59156714) 8| 810) LÅ 591279 BTG. 010) tdls5buil50 70617189 910 1128 70347 3 5 0000—084116930310058 79|75(13|20|11112112 11198 79.436 Marts 2. . .| 65! —1191103142|121/108/76117127 141412 12/29 108 630 — 9... 41000911154067 73) 98/65/1581 11112114 DE 98.674 — 1234/191153169| 76| 95/30) 3|21| 713/14 get 97744 — 923. . .[ 80104191143/941261133/47| 42410110116 Sp 739 SEE 8| 30121104/93|1211118/140| 435 2020344077118688 April 6. . .| 11) 913 5973|1221121/38 734 28 24140/31/230191 598 — 18. . .| — 38 59134 6732 734018 19146141 68 67332 eee os 13) 1680 526 1617 44 41| 28 46255 SIE EE EEE RE 817 36|-3 10! %9 d — 166 — Som sædvanlig var det først omkring Midten af Februar Maaned, at noget større Antal af Kjøbefarteier indfandt sig. Efter det mislykkede Sildefiske var endel Kjøbefartøier oplagte i Svolvær, men Besætningerne indtraf først en Tid efter, at Fisket var begyndt. Særlig i sidste Halvdel af Februar ankom der mange Kjøbefartøier, og i de første Dage af Marts var Størstedelen af dem fremkomne, hvoraf ikke saa ganske faa til Brettesnæs og Raftsundet. I Midten af Maaneden strømmede der en hel Del Fartøier ogsaa fra Vestlofoten til Østnæsfjorden, men da Fisket der ikke slog til efter For- ventning, spredtes de snart om hovedsagelig i Østlofotens Fiskevær. Her fik de fleste Last, og det var forholdsvis faa Kjøbefartøier, som maatte søge til de vestligste Vær for at faa den kompletteret. Antallet af Kjøbefartøier ved hver halve Maaned i de sidste 7 Aar vil sees af Tabel XX VI. Tab. XXVI. Antal Kjøbefartøier tilstede. Maaned. Tid. 1889. | 1890. | 1891. | 1892. | 1893. | 1894. | 1895. JanuarsdbAk Midten —- | — | — | 1 | 2 6 | +15 Februar . . . | Begyndelsen | 160 | 197 | 181 | 100 | 90 | 180 | 190 Midten 370 | 487 | 332 | 280 | 450 | 490 | 3840 Marts . . . . | Begyndelsen | 560 | 681 | 559 | 550 | 510 | 690 | 620 Midten 679 | 723 | 765 | 630 | 622 | 733 | 744 Slutningen | 640 | 600 | 680 | 400 | 521 | 696 | 680 April . . . . |Slutningen af Iste Ugel| 550 | 430 | 400 | 280 | 474 | 590 | 590 » 2den Do. | — | — | 100 | 104 | 250 | 448 | 830 » 3die Do. | —| — | — | 50| 75 | 208 | 250 » 4de Do.| —| — | —= Se DEN NG Opgave over de tilstedeværende Fartøier den 16de Marts foreligger i Tab. XXVII. I denne er foruden Kjøbefartøier og Bygdefarere med- taget Logisfartøier samt Fartøier i Oplag. — 167 — Tab. XX VII. Fortegnelse over Kjøbefartøier og Bygdefarsjægter, optegnede i Lofoten den 16de Marts 1895. = Jægt- : Å 2 galeas San ulige E Gjennem- |” Å å eller SE "en snit af go 2 est . tøiers 2 =P DE an a AE å]. g Ro SS) El, 2|5 å SD B |80åla 184 AE Hl|å| |9 | 2| 34 145 | 28 |E$ a 212 8 |& 3 28s| 0 |T4S8 5 >| GE: RIDE | rd | > o| 2 Salga|s 177 ay fa AIR | Skudesnæs . EEE oe OE Stavanger EN ESN SG 5 500| 5.0| 500, — Haugesund . pel IM 2 === 5| 26 6600| 5.2: | 1820 — Bergen 9118| 6| 66! —| —/ 3) 92| 587| 70680 5.8| 768 — Florø . 1 1 1) 1 —- —|-| 4 25 3900| 6.2| 975| — Aalesund. ; 1 4 4 6 — — 3) 18) 100| 10700| 5.6 | 6594 2 Molde 205, —| 8 1| 1| —| —|—| 5 27 2150| 5.4| 430| — Christiansund . 2111| 9| 58| —| —| 3| 88| 415| 49410| 5.0| 595 1 Trondhjem . —| 11 3| 7| 24 —| 2| 87| 185) 921600| 5.0 584 — Stenkjær . —|-| —| 11 7 —|| 8| 41] 4800| 5.1| 600 — Namsos . . > — 1 —| 1 1 —l—]| 83) 14) 1850 47| 617 — Bodø —| 3| —| 8 2 —f 3| 16 651 8320 41| 520| — Tromsø NERE Å LE 2| —| I 8 39 3100| 4.9 388) 2 Fra Byerne ialt . . . . 1345 27|145| 836| —|15| 2811485| 184610) 5.3 | 657 5 B. Fogderi. Søndbordland . —| b| 3| 19| —| —|-| 27| 187 18090| 5.1| 670 — Nordhordland . —| 1 —| 2| —| —|— SD 900 bro GS Hardanger og Vos —| 3) 4 41| — —|—| 48| 238| 28450| 65.0| 593 — Romsdal . : == 2 2 =| =|= 4 21 2500| 5.3 | 6251 — Nordmøre == | 8) =| =|= ed 2350| 5.5| 588 — Fosen . ENES EN 9105) 34 8| —|11| 61| 251| 25260| 4.1 414 2 Inderøen o aa 0 | | —| 10| —|—| 10| 48 5900| 4.8 590 — Stør- og Værdalen == 2 =||= | 17 20501 57 683) — Namdalen NEED BIEN LA 49 5600| 4.5 | 509 1 Søndre Helgeland . . . | 11 4| 2| 35) 15| 2| 9| 68 233 833710| 3.4| 4961 11 Nordre Helgeland —|—| —| 8| 3 —| 3| 14 66| 6610| 47| 472 — Salten. 2 —| 6| 5| 89| 18| —/24| 137| 557| 58600| 4.1 428 2 Lofoten og een —| 11 —| 15! 18| —| 6| 835| 132| 18990| 3.8| 543| 22 Senjen og Tromsø —! 6| 11 16|- 6| — 9| 38! 178) 18480 4.6) 485 T Fra Landet ialt Ap 131 25270| 70| 2/64| 463 1958| 228440| 4.2 493| 45 Talt |14/76| 52/415| 106| 2|79| 7443443| 413050| 4.6 555| 50 Det gjennemsnitlige Antal Kjøbefartøier fra de forskjellige Byer og Fogderier i de sidste 5 Aar findes anført i Tabel XX VIII og XXIX. — 168 — Tab, XXVIG: Fartøier tilstede. By. 1891. 1892. | 1893. | 1894. 1895. Fredriksstad LS NE — | 1 | — — | — Arendal LJ FEL TUNET 1 — —— — Farsund. kb at — — il — — Skudesnæshavn 5 SEN. — — 1 — 1 Stavanger JJK ENN NT: 2 2 11 1 1 Haugesund 4 2 2 — b Bergens Ly hale GU 85 60 66 55 92 Florø 55 1 BUS LENE 84 5 3 | 3 5 4 Aalesmda LASS GENE 30 21 24 GA I 18 Moldes VA SE EE NG 3 DN 2 2 b Kristansumnd AEE 98 65 43 81 83 Trondhjem 40.0. ks GE 46 39 | 31 47 37 Gevansger NE 1 1 1 Tl — Stenkjær be harr feR 10 Ta å 8 10 8 Namsost*k GUP Je FAP 4 1 | 6 4 3 Bodøs: bur GA ee 12 20 16 20 16 dg Te ER EEE SG EG 11 da IA 6 9 8 Fra Byerne ialt 312 235 | 221 256 281 Tab. X XIX. Fartøier tilstede. Fogderi. | 1891. | 1892. | 1893. | 1894. | 1895. | Bytrikef FE EE ERE = 1 | — — — SøndhordandPEE 23 36 34 40 27 Hardanger og Voscdie- 44 fol 58 32 BYt 47 48 Nordhordland . 1 1 3 2 3 Sogn . på Kr AR ut — = — 1 — Søndmøre. Gr EE 4 1 — 1 — Romsdal Noe Ne Fa 3 2 2 YG 4 Nordmøre JE ØST: 4 4 5 3 4 Ørlandet og Fosen. . . . 2 > 70 53 62 69 61 Trondhjemsfjorden . . . + 4. 26 ii 22 17 13 Namdalen HAJ FIG BJENE 21 15 14 20 11 Helgeland LINE FARNESE: 73 305 å 71 s% Patton» 0 NOME LA BIE ME 136 115 134 123 137 Lofoten og Vesteraalen . . . . Gr Å 31 1 27 35 Senjen og Tromsø . . . 2 . 35 29 13 26 38 Fra Landet ialt 285 | 390 385 143 zå1 Anm. Tallene over Stregen angiver Bygdefarernes Antal, under Kjøbefartøiernes. Tab. XXX og XXX a viser Fartøiernes Antal i de forskjellige Fiskevær den 16de Marts 1895 og procentvis i de sidste 5 Aar. — 169 — Tab. XXX. Antal Fartøier den 16de Marts 1895. I Do. > i Raftsundet . 5 så ver : EE 5 20 å Fiskevær. Be bek Ge AE NE NES ENN NE NETT EEE ETE EE & ao AN ro RD GR RV NE EE 77) Å ane Brettesnæs = —= — 1 —= = = == 1 Østnæsfjorden 5| 20| 23139 | 25 | — | 22| 21 | 255 Skraavenes: ++ ee 80 —= 2 1 12 2 — 2 — 19 Svolvær 1 13 Trsn 23 1 22 7 | 160 Kabelvaag. — 2 1 15 1 — 1 — | 20 SIGTVaSpEn å ae = 7 2130 6 | — 4| — | 49 er SSE == 4 Ja 1 1| — 4 229 Ørsnæs . ka KS == — 2 15 | — | — 2 2| 2 Hopen og Kalle Ha RE 4 6 2 13 4| — 1 — 30 Henningsvær. 4| 15 8 | 44| 17 2 5 8 | 103 StamsandfHøe: Ge — 6 1 15 B| — 1| — | 28 Stenen rn Aus Gal VEG == == — 1 —| — 1 — 2 rose Ga 0 Gi -åG 405 —| — 1| — 2| — | —| — 3 Moxsunden Gs — 1 1 1 1 — 1l 1 6 Er ee ar å —-| —| — 9 Bb| — 2 1 17 Nusfjord ee: —-| —| — 2 5| —-| —| — 7 Sura og oe —| — 1 3 4| — 5 — 13 Reimers se en = = — 9 2 — 3 2 16 Sørvaagens «5 vs 5 TE 3 3 | — 3 GÅ 115 Moskenæsør. GJ 09 ER: — = — — — — —| — — Talt 14 | 76| 52 | 415.| 106 2| 79 | 650 | 794 Tab. XXX a. K Kjøbefartøier tilstede den 16de Marts. Strækning. 1891. 1891. | 1892. | 1898. | 1894. | 1895. 1892. 1893. 1894. 1895. SE pt. PC. pCt. pCt. Raftsundet — — — Brettesnæs— Hopen . 17.4 8 40.3 39.1 42.4 73.5 Henningsvær 11.5 7.9 5.8 20.7 13.0 Øerne—Ure . 8.2 21.4 34.2 20.6 4.2 Be dekomese—Nifsfjord 1.6 13.5 13.9 10.6 3.8 Næslaund—Lofotodden O.9 16.9 T.o 5.7 5.5 Østenfor Henningsvær .. 77.8 40.5 89.1 42.4 73.5 Vestenfor Do. og 10.7 bilfs 55.1 36.9 13.5 Antal tilstede i Nr ; 414 — 19 b 234 | — 170 — GJE GE CJ GS EEE En spe sen her gg an r ror og Mod pr oppe 6 (9 eo GE EET SM jer seo DN SPR 9 or BE Ne NN NG EEE r ee oe ko LO 9 Or rs re ge on een En 06 | 008 | xar | 201 | 0 |€ er | pr |Pyg | ggv | ra 15 |08 159 Teo |x|: 0 9 vagt 91g | 882 |90r | 21 |x0 (9. |99t | rar | veg | sep | 99 (ag (02 (19 Jor |2 10 ogs gard Gro eor an 8 er (rn Vart | 9800 66e sg Ver re (sal roe | PR PIG | 299 | 8'0T |69 | 07 | ET |89I | 66 |869 | 665 | Og | 93 | 88 |ag 160 19 |: - * ++ gggp 900 | 8PG | 8TT a9 |8G |G1 |ver|ag |8G |GIE | 88 |81 188 197 | 140 |+ Pk sn LEG | 069 |88 119 | 67 | 08 661 | LET |ve0 | 286 | 97 | 18 | ruler (ør lor |* 0 oggg 900 |Te1uv | 90d MTejuv | '90d Muy | 908 Muy] 90d |preuv | -'90d Meuy] 90d Mreuy S E 3 3 3 og uEst! ET pge| &= "SIBJOPSK: "19qøly : NE -d-= JOpoAg Å svaJEN SE G '9J1ØYS 13er "dnpg 119UUoYg "qrysdueg TR V "ge '98æP sopp svopgbBær Bug 'G68T SMRNT OPYT UOP OPEISI JOPOMR JRUV IXXX VL IXXX PAL opuavevysuapau Ju S0AS [IA ARV OF 9YSPIS OP I JerØLIeg OSSEM J9AY JE U9JUSJONdSYrusuwaunelt) 80 geppeuv — 171 — b. Handel. Tab. XXXII giver en Oversigt over Handelen fra Kjøbefartøierne i Opsynsdistriktet udenfor Indkjøbet af Fiskevarer. Pab. XX XII 2 Antal Fartøier med Handel. 8 Varernes Art. E EE ME $ | ELLE ee 81, Hjemsteder. GÅ) | å E Ef: E E EE å SE: a | 14 lamads å 29EN<|G|E Le LA EE Oo TAS FME å Heen (8 89188 E 5 ENE GE 8 ov = V Å |& å Søndhordland . . . .| 131 2 — —| —| 1 1 1) —-| 1] —f — Hardanger og Vos . .1| 191 5 | 2 2 2 — 4 —| — Pereen 0 SG IE JOP EO aa en UN en EN I > LEST 0 EE EE —| | | | | 4 | | —= Kristianssund . . . .| 251 6| — —+ —| 4 ++ —| 2 —| —| — Di GE EE EE Spee ne UO Oi EO nn Bosen 0.21 100 3813 BSP Inderøen. .. Jeg TÅ EE NE ed Å Stør- og Værdal . ne te ee Namdalen . . lp 6| 9912 Y 1 2 1 2 | — Søndre Helgeland DIE GN JON F2NON 4-5 MT AGP Bue2 Nordre perdu 3 | 4 — 4 1 1 38 — 2 — —| — Bade 250 ee EE Salten . . 65| 131 —| —| | 1| 2| 1| 5| 11 5 — Lofoten og Vesteraalen SH 1918. 5000 5 BENTE DE TE Sepjen og Tromsø . .| 2) 5 —| 4 1| 1| 2 1 3 2 1 1 Tromsø . . . . . . [| D| 1 —| 1 —| —| —| 1 —| —| —| — Talt 146| 8) 46! 26 47 49 19 s 261 22108 Handelsfartøiernes Antal var altsaa endnu større end ifjor; det vil dog bemærkes, at dette for en væsentlig Del skyldes Salget af Agn, Fiskeredskaber og Taugværk, hvilke Sager jo Fiskerne nødvendigvis maa være forsynede med. Almindelig Krambodhandel fra Fartøierne var neppe nogetsteds af større Betydning, den fandt f. Ex. aldeles ikke Sted i Kabel- vaag, men der er rigtignok Konkurrancen paa Land formentlig større end andetsteds i Lofoten. V. Andre Næringsdrivende. Antallet af andre fremmede Næringsdrivende, der iaar søgte til de forskjellige Fiskevær, er opført i Tab. XX XIII. Tab. XXXIII. Andre fremmede Næringsdrivende tistede den 28de Marts 1895. 18 ET : . . oe) då «| Me = «ra Å Beskjæftigelse. EEE å E å då å Elg, E Elg s & HA la|S|GSS a|£ Å S| * = & Uu å 15 2 |å Z 7 Handlende —| 1| 238| 92| 69—| 6| 7| 24| 49 2| 21| 2| 4— 1 348 Uhensgeref FE AEE 1 1 1 TAR Guld- og Sølvarbeidere . |-|=| —| =| =I9|=|=| == —| SITE 1 Andre Haandværkere —|—| 5| 5| 3 218! 7 8 6|1/| 6515) 81 Fotografer —l—| 2 .4| 3—|—|-| —= 1 8 1—|— 2| 20 Gravører . — == =| SAS —| 1|—|-|-| 1 £ Arbeidere . it. —| 8| 40| 56| 39 2 4 5 6| 26| 8| 7119/21| 432 Betjente og Tjenere . —| 2| 8| 33) 58 8| 7| 11 5| 12| 5| 8) 6|10| 276 Flækkere . : —| 1 2| 2 8 3 6 7 —| b|-| 21 61 4) 83 Hovedkjøbere . —| 8) 16| 55) 1| 8/21| 9| 22 9| 19| 7| bl12/21| 299 Spiseværter —l—| 2| 2| 4—|—|-]| 1 1| 2|—|—]| 2|-| 30 Musikanter ; —|—| —| —=| 7|-|-|-| — —| —=|-|-||— 9 Kunstnere. . . ++ —l—| —| 5| b|-|-—|-| — —| —|=|=|-|—| 17 Kvaksalvere . «al | | 4—|—|-| 1 —| —| 2| 1—| 1 11 Leverkjøbere. . . . +|—|—| 383) —| —|12/10118| 15 —|-|-|-|]| 72 Uden fast Årbeide —|—| 6)| 10| 26 3| 1 2 —l|—|—]| 11 3| 66 Fiskekjøbere. —|—| =| —| 3 |=| = 4 2—|—|—| 23 Tranbrændere . . i i |=|] 4 —| 7|8| 4110| 25 2 24 s1814| 102 falt |-|161112/268 61159|121/345 21 33|102/33/34165|84| 1895 Man vil vistnok strax lægge Mærke til, at der ivinter indfandt sig usædvanlig mange fremmede Næringsdrivende, specielt var de Handlende stærkt repræsenterede, men ogsaa Antallet af almindelige Arbeidere, af Hovedkjøbere og af Leverkjøbere var jo steget ganske betydeligt fra ifjor, hvortil selvfølgelig det store Fiske væsentlig bidrog. Af Kvaksalvere var der mere end dobbelt saamange som dengang, et Forhold, som synes ganske besynderligt, da der jo er tilstrækkelig fri Lægehjælp at faa for Fiskerne, men hvor der kanske vil bevirkes en Forandring, saafremt Lægerne kommer til at afholde populære Foredrag for Lofotfiskerne. Tab. XXXIV viser Antallet af fremmede Næringsdrivende i hvert af de sidste 6 Aar. — 173 — Tab. XXXIV. ; Antal fremmede Næringsdrivende. Haandtering. 3 1890 | 1891 | 1892 | 1893 | 1894 | 1895 | Handlende .. 252 255 343 | 272 206 348 Uhrmagere . . E 21 28 1 1919 106 200] 180 21 Guld- og Sølvarbeidere . 2 1 2| — — 1 Andre Haandværkere . 69 Te ADN å 81 Fotografer . 19 13 UN HØ 6 20 Arbeidere 321 |- 8121-2830 357 19300 432 Flækkere 58 65 35 61 45 83 Hovedkjøbere . 307 221 242 195 | 208 299 Spiseværter. 31 27 41 49 38 30 Musikanter . 14 10 16 11 7 9 Kunstnere 13 12 19 13 25 17 Gravører. 4 4 3 2 2 4 Betjente og Tjenere KON 18 BRA 195 190281 276 Kvaksalvere = = == == 5 11 Leverkjøbere = == — — 25 72 Fiskekjøbere — = = — 6 23 Tranbrændere . > — — — = 65 102 Uden fast Arbeide . o — — — — 40 66 Talt | 1827 | 1258 | 1847 | 1334 | 1310 | 1895 Arten af den Handel, der blev dreven af de tilreisende Handlende udviser Tab. XX XV. Tab. XX XV. Af de tilreisende Handlende solgte pe | fa . pa Q å En | [0] » * - ENE EEE EE Varernes Art. PRE å Å SE EEE Haa AEA AA TFIS A+ faa 5 S|2 V | I) Z D Q | Fedevarer —| 6|12| 4——|—|—]| 5| 1] 1—|—|-—1 29 Frugt . SJ —| 8| 8 6|——|—| 2| 4—| 2—|—|—/20 Jer srakbrvarer ; : —| 7111 1—/—|—| 8| 7—| 7—|-] 142 Beklædningsgjenstande . —| 6122 15 —|—|—|11| 7| 1| 1| 1 2|—/66 Fedevarer og Do.- .. l|—|-| 3|-|—|- || 2|—| 2—|-|-| 8 Manufakturvarer og Do. —| 2|— 18|——|—]| 2| 2—| 2|—| 2|—/28 Kolonialvarer og Fiskeredskaber —| 2| 7—|-|—|-—|-| 3 -| 2 —|—|=|14 Jernvarer og Bliktøi —| 2| 5| 8Q-j—|—; 3| 2—| 2—|——117 Staalvarer : —| 8|—|—]| 1] 1] 2] 8-|- |-|-|—|10 Trævarer, Ved, Kul ete. —| 1|—| 5|-|-|-|-|—|-| 1|—]|—|=| 7 Uhre, Maskiner ag då —! 2118| 1! 2| 3! 51 8! 4|—! 5|—!— |—1/43 Bøger, Papir og Blæk . — 1 6| 4 1—| 5| 7-|—|—| 1—/—/25 Guld- og ret —l—| 1| 3-|-|-| 1|-|-|-|- ||] 5 Modevarer —| 1| 1] 1—|—]| - |-| 4|-|-|-|-|| 7 Kortevarer —| 2/13| 5—|—| 1| 4—|—| 1—|——26 Agn, Skjæl . . ; —| 632|—/ 8) 2110 —| 4—|—|—|—|—157 Am indelig Krambodhandel ; —|—|-|-|- |-|- || || | || | Bandagesager : ANE E Beklædning & Kortevarer . — | —|—|—|—|=|-|- |=| || |-|=|—= Tricotage .. 5 OG SG ——TÄ——=4 EE sm er bn 8 — 174 — Uagtet der indfandt sig saamange Handlende, og flere af de saa- kaldte Kassehandlere, der væsentlig driver Forretning med færdige Klæder og Skotøi, først kom til Lofoten i de første Dage af Marts, gjorde de nok omtrent alle meget gode Forretninger, særlig i Østlofoten. Fra Bergens Stift ankom der ivinter 32 Skjælhandlere, der alle tog Hoved- station i Svolvær, hvortil de medbragte omtrent 4800 Dunke saltet Skjæl. Disse, der for en stor Del sendtes til de forskjellige Lofotvær, blev ud- solgt til ret gode Priser. Tabel XXXVI angiver de Steder, hvor livlig Handel med spiri- tuøse Drikke foregik i Opsynsdistriktet, samt Rettighedernes Antal. Tab. XXXVI. Handel med spirituøse Drikke. Fiskevær. Brændevin. Vin. Øl. øp Be igheder. Raftsundet — 1 il 1 Skraaven . 2 1 1 3 Svolvær 1 18 12 4 Kabelvaag — 8 2) 3 3 Lyngvær . 1 =— = 1 Festvaag . 1 — = 1 Henningsvær. PG = il 1 1 Talt 5 9 8 14 1894 . 5 8 å 13 1898 . 6 8 7 21 2 FEE b 6 å 18 HØR ao 0 ot Go 6 6 8 8 22 10 TE 6 8 9 23 LESE KE 6 6 9 21 8 FEE 8 10 10 28 1887. Lø 10 11 11 32 L8BG ag Gara 11 11 11 33 I88B et AE 13 22 23 58 1) Heraf 1 Hotel med kun indskrænket Ret til Udskjænkning. ?) — 2 Hoteller Do. Do. Do. Som allerede nævnt under Politivæsenet foregik der ogsaa ivinter vistnok et ikke ubetydeligt Salg af berusende Drikke. Jeg er tilbøielig til at tro, at dette dreves i størst Udstrækning i Stamsund, hvor Opsyns- betjenten endog formener, at denne skammelige Trafik Aar for Aar til- tager. Det værste er næsten, at den sandsynligvis finder Støtte hos mindre hæderlige Individer endog blandt Fiskerne, hvorved Vanskelig- hederne ved at faa den hæmmet, der allerede er mange og store nok, end yderligere forfleres. VI. Veiret. a. Landliggedage. Det Antal Dage, regnede fra og med 16de Januar til og med 27de April, inkl. Søn- og Helligdage, hvorpaa Veiret tildels eller ganske hin- drede Redskabstrækning, findes anført i Tab. XXX VII. Tab. XX XVII. Landliggedage paa Grund af Veiret 19% —/4 (102 Dage) 1895. Maaned. Østlofoten. Vestlofoten. Hele. | Delvise. Hele. | Delvise. Januar . 4 | 0 4 0 Bebraanss+t me 5 > 5 7 9 4 Marts 1 7 4 8 April di 4 6 4 Talt 17 18 23 16 NSR IT Goo 35 39 Len SN Ea 43 47 HSJSE rn famte eden 47 54 1892 ME 45 48 GL EE ENE 48 53 Hede ee EG 29 35 UD GSA EE SE 39 44 1888 Sr å ket ve 37 38 ISSN SL Sj 57 59 Veiret var ivinter gjennemgaaende ualmindelig gunstigt for Bedriften. Endel Landliggedage vil der altid blive, thi meget beror isaahenseende paa Fiskernes Bedømmende af Veirforholdene ved Udrorstiden om Mor- genen, paa Vindens Retning, der kan være mindre heldig for det ene — 176 — Vær end for det andet, og paa dettes Afstand fra Fiskepladsen. Fiskets Beskaffenhed øver ogsaa sin Indflydelse i heromhandlede Henseende. Landliggedagenes Antal varierer derfor ikke saa ganske lidet selv for Vær, der er beliggende i hinandens Nærhed. I Februar og April indtraf de fleste Landliggedage, hvorimod Veiret i hele Marts Maaned, altsaa netop i den bedste Fisketid, sjelden hindrede Bedriften i nævneværdig Grad. Østlige og nordøstlige Vinde var de fremherskende, med klar Himmel og Frost, nordvestlige og vestlige med Sne hørte dog heller ikke til Sjeldenhederne, hvilket derimod var Tilfældet med sydlige Vinde og Regn. Naar undtages Søndag den 17de Marts, da Nordvesten med Sne- tykke tildels var voldsom, havde man ivinter ikke nogen egentlig Storm, dog blæste det temmelig stærkt ogsaa den 29de Januar, 25de Februar og 13de April. — Paa Strækningen fra Stamsund til Balstad og for Reine var der forholdsvis mange Landliggedage, hvorimod det modsatte var Tilfældet for Sørvaagens Vedkommende. Til Sammenligning med tidligere Aar indtages Tab. XXXVII a. Tab. XXX VII a. Hele og delvise Uveirsdage %—27/; 1895. Aar. Januar. | Februar. | Marts. April. Ialt. 18:8bL Jr FE å 2 E = 2 88750 AN ee E = 2 Z kes 0 gt Å Mr EN E S Ve JE T 22 14 = = 1600) AGE E å å 2 på I ko EE EN 1 2 H 2 å 1892 2 2 = å 45 1894 EET 1895 TE Anm. Over Stregen gjælder Østlofoten, under Stregen Vestlofoten. — 177 — Tab. XXXVII b viser Trækningsdagenes Antal i de forskjellige Vær. Tab. XXX VII b. Antal Trækningsdage fra '611—*/4 (102 Dage). Fiskevær. ET == Januar. | Februar. | Marts. | April. |Ialt Sum. SerSFen une dj alen 2 I 162 | 264 | 184 | 4=63 vo ber 2 | 198 | 252 | 144 | =66 Tirzanse ORGEL pe EE Ørsvaag—Hopen . . . .. 107 187 | 24? 143 | %=66 Hemimnssvær ++ 20s er 172 | 254 167 | 4=69 Stamsund—Ure . . . .. = 152 | 228 162 | $=62 Based Husv sr00e 0800 107 167 | 212 152 | =62 Nufsfjord—Sund . . . .. 20 2014 | 262 21% | E="79 Fare Ge ETadENde Ep Serransen. 4 2 000 Mo 2410 | 26? 24 9 =85 Anm. Over Stregen betegner hele, under Stregen delvise Trækningsdage. Søveirsdagenes Antal om Maaneden fra 16de Januar indtil Fiskets Afslutning findes for de sidste 5 Aar anført i Tabel XXX VIII. Tab. XXX VIII. Antal Søveirsdage i Aarene 1891—1895. Maaned. ” Østlofoten. Vestlofoten. 1891 | 1892 | 1893 | 1894 | 1895 | 1891 | 1892 | 1893 | 1894 | 1895 | | Hanuarisig ee 8 Ui 11 9 12 7 T 9 8 12 Februar. AA 8 17 19 18 20 6 14 20 13 19 Martsdfhes (0. fks 20 10 24 18 28 17 10 23 16 27 Ago Tf 22 10 2) 22 16 22 ilil 21 21 — 178 — b. Forlis. Af nedenstaaende Tabel vil sees, at der ivinter indtraf 16 Be2ad- forlis under Lofotfisket. I Betragtning af det gode Veir skulde man kunne have ventet et mindre Antal, specielt da den mørke og som Regel stormfuldeste Tid hengik noksaa heldig, men desværre krævede April altfor mange Memneskeliv. Ogsaa iaar blev Paaskeaften — den 13de April — isaahenseende en Mærkedag. Da Uveiret — Sydvestkuling med Sne og Slud — pludselig brød løs om Morgenen, var Fiskerne allerede komne tildels langt paa Søen, og det er vel muligt, at mange paa Grund af forudgaaende Godveir med heldig Fangst havde vel lidet Ballast i sine Baade. Forlis af Baade eller Fartøier paa Reisen til eller fra Lofoten vides ikke indtrufne. Ivinter havde Redningsskøiten. «Liv» Hovedstation i Henningsvær og Redningsskøiten «Bergen» i Balstad. Desuden havde Fisker Eduard Johannesen Melsfjord af Alstahoug faaet overladt af Redningsselskabet en Garnbaad, der var forsynet med Petroleumsmotor, mod at den paa samme Tid, som den blev benyttet til Garnfiske, ogsaa skulde gjøre Tje- neste som Redningsbaad. Da Maskinen oftere var i Uorden, fik man neppe tilstrækkelig Erfaring til at kunne bedømme saadanne Baades Brugbarhed for det dobbelte Øiemed — Til at bjerge Menneskeliv fik Redningsskøiterne ikke Anledning, men de var til stor Betryggelse for Fiskerne, der omfatter Redningssagen med Interesse og Sympathi, hvor- for flere skal have tegnet sig som Medlemmer af Selskabet, dog neppe i saadant Antal, som Sagen fortjener. Tabel XX XIX viser Tid og Sted for de aarlige Baadforlis fra 1886. Tab. XX XIX. Baadforlis. Maaned. ee Baadforlis. Pr Pa pe og | See SE 8 | å d ee Ne BAG AEA GERNER EEE EEE GETE SEE E ETE eek EEE EG EE HEGE: Ble PIE| S| BE |x& | Hlald!| |ø12 3 [63 5 > | sd |—|-1 9) 5| 3-1 4 1 1| | 1 1887. . . . ++. 186] 611017 3—|-| — | — DV 14 % 92 2B PE 1888. . . . . . . 122] SjLl| 7| 1—]|-| —| —| 1/| 91| 4—| 6198) 6| 3— 2] 1] 1 1889. . . . . . . [14] 1113 —|—|-| 2i —| —| 3|-| 1| 2| 2—|-| 2|-| —| 2 1890. . . . . 4. . [10] 1] 2| 5] 2—] 1| —| =| 11 1| 1—| 2| 1-—|-|-]| 1 2 1891. . . + 2 ++ [42] 111421] 6-|—| —| 91 51 98) 8 5 58) 4 1 51 3 2198) 3 1892. . . . 4 + «1 7 11 8 3-—|—|-| —| =| 1| —|-|-| 1] 2|—| 1|—| 1 1] — 1893. . . . ++. JL5| 7| 8| 4 1—]|-| —| —| 1| =|—|-| 3| 1—]| 2|-| 2] 11% 1894. . . 2 ++ - f19] 2] G11—|—]|| JUL 1 2| —| 3| 194 2— 8| 1— på rer 18955154 LE . 116]— 5bl| 2| 9—l-—! —! —! —| 1|-| | 5 bl 1—! 11 2 1 ') Baadene forliste i Havn. *) Heraf 2 Forlis i Havnen. *) Heraf 1 ved Paa- seiling af Dampskib. *) Heraf I Forlis i Havnen. å GE banka — 179 — Tabel XL viser Anledningen til og Antallet af Omkomne ved Forlis og andre Ulykkeshændelser under Lofotfiskeriet i de sidste 10 Aar. Tab. XL. Baadforlis. EG Omkomne. he at E | Anledning. |Tilregnelighed ke EG $ å PE BAINETA å E EE AS los FET a|$| 2 lane 42 ere OA EEE TE SER GA SR ao|e$| || | 25 oa «| 2 19aø| 9|7T AVR Pale gå EAS |Z| AG 5 Ea Gr ee SIT VAN SNE SN GY — 057) 14 1115 | 45 NN 21360] 31 B|—1|834| 2 | —1129| 45 1| 46 | 147 oe NS NIS NØT 2 NST 4 751 260 131129] 94 TJ OG EP FT EE PS NN 48| 12 | —1| 12! 40 Ree NS PEONN 8 20 SV 2 == 38) 61 5 9 30 ee ON ANN SS NN 2 6135) 7|—14130 49 | —| 49 168 ene TG TI 7|—-|—=| 7|—|—| 28 8 —| 8 | 27 er GS NN | 2V 11 3 1 50! 17 | *)8| 20 75 eee STG 00160 1 88] 1504 59| 16 | 1 17 62 VIE me EE SE Ol 27 83 ') I ved Drab og 2 ved Kulos. ”) Faldt overbord fra Baad. *) 1 ved Sneskred, 1 falden overbord fra Baad og 1 ved Vaadeskud. *) Ved Drab. Oplysning om Maaden, hvorpaa Forlisene foregik, samt om Aar- sagen, forsaavidt denne er bekjendt, tilligemed Baadens Art findes anført i Tabel XLI. Tab. XLI. E EE Baadforlis. Maaden. Tilregnelig Aarsag. Baadenes Størrelse. = FG Ege ag 7 ee Q 7) e| - &n EN VE E | Sk | As oe je H]|.. Q ras : Qu | ENGEN here NE EN EN al olmlns |: oj, So EG ar Eee EP cG- VEIE Basele 1922, 33 Bl|Slale|ø|fAra da elr gaalaldlalg os5|5l 212 s9l/e å B|a SIG |R | 2 sol8 2 mIiSlalalsis A Ale ASIA SLL | 2s|2 Bok 2 søla am 2AMnle|o 13 e|9|9|8RF Fa eie EEE pie gs EE EEE EG EE Eos dele ENE | Q|n Alo, Å 2 NE | au SE 27] EFE mEPEE faå | 22P ly | pe SA Pre al a la | i | SES | | 80 9 ER EE EE EE SE SE 1887 . - 186! 919 1/—|1/ 2 AD EEE SE EE == 1|— 1888 . . .[22|- 8| 8 1—|—! 1 4| 4 2 -—-|—|—]| 2f 4111) 8| 2| 1—| 1—|—|- 1889 . . . [141 1 8—|—]| 1|— 41 2| 1 -|—|--|-|-| 1] 2| 7—]| 2| 1] 1—]| 1—|— Lt NE == 1| 8| 1| 1—|—|—|—-]| 1 1| 5 2] 1| 1—|—|-|-|- 1891 . . .142| 20/12| 8| 1—| 1 b| 2—| 1|-|—| 1—|—] 8|16| 5| 2| 2|—| 3| 4—]| 2 ere ri 2 2 2—|—|— 1—|—|-|— |=| ||] 3| 8| 1—|-|- || |=| 1893 . . .|15) 8| 2—|—|—]| 1 41 3—|-—|—|—|— || 3f 1111] 1—|-—|—| 2|—|—|— 1894 . . . [191 10| 2 1| 2— 2 DE == es SAS 1895 . . . 116) 11| 2 2|—|—| 1| —| 8—|—|-—|= ||] 3f 4| 5| 8| 2—|-|—| 2|—|- — 180 — c. Luftens Temperatur. Da Vinden mest holdt sig paa Nordkanten med ret hyppige Sne- fald, var Temperaturen temmelig lav lige indtil April Maaneds Begyn- delse. Efter den Tid kom der vel lidt Varme i Luften, men denne holdt sig desuagtet skarp, vel nærmest paa Grund af Snemængden og det som oftest urolige Veir. Gjennemsnitstemperaturen for hver Uge vil sees af Tab. XLIT. Tab. XLII. i Luftens Temperatur i Svolvær 1895. (Celsius Grader). Ugen, som endte. Gjennemsnitlig. | I Ugens Løö. MiddD | onda. | Tenpensbar. Tonsen Januar '26de! 10: ([G-LA + 47 + 7.8 1 28 + 10.0 Februar 2den ". å 086 + 0.6 + 25 + 44 + 10.0 — Oder NE: + 47 + 7.4 + 11 + 10.6 — Loge MN pe + 14 + 50 + 39 > 94 EE EE + 17 + 14 + 80 + 50 Maris Me2dens AJ SR + 12 + 45 + 11 > 829 — Ide arisk + 0.9 + 6.0 + 3.3 + %8 -—- 16de Nr + 2.4 + 5.4 + 61 > 849 — 29de SA Meek: + 1.1 + 5.4 +35 JG + 89 —- 30te + 2.5 + 1.1 + 90| += 33 April 6te + 2.7 + 2.7 + 61 + 61 — 13de + 2.8 + 239 + 61 + 44 — 20de + 28 en + 78 + 44 — 27de + år ra + 246 10.6 + 06 Middeltemperatur + 0.7 > S.7 — 181 — Ffterfølgende Tabel XLIIT udviser Middeltemperaturen ved Mid- dagstid i Svolvær de sidste 5 Aar. Map: XL. Luftens Middeltemperatur Middag. (Celsius Grader.) Mid: 1891. 1892. 1893. 1894. 1895. Januar 16de—3lte . . + fol > 2a| => 12| + Oo| = 23 Februar iste—l4de . . .|+ 07| = 14| = 20| += 09| 33 — desse 0 1 380 08 Sel Ti 006 Ms sie > SPE NN 230 2 Lo 5 — dere Nr NTN 5 April fsle-Ade: > | EST do Ba SIN 95 Middeltemperaturen . . . | + 28| + 09| — 07 + 23| + 07 Laveste Middeltemperatur .| + 7o| + 30| + 48| + 1.3| + 47 Høieste Kuldegrad.. . . . | +128| +1238| +133| + 89| +10.6 d. Vandets Temperatur. Efter Samraad med Universitetsstipendiat Dr. Johan Hjorth blev der ivinter af Opsynet i Svolvær taget endel Rækker med Vandprøver og tilhørende "Temperatur fra forskjellige Dybder, ligesom Føreren af Redningsskøiten «Liv» velvilligen tog endel saadanne paa Fiskehavet for Henningsvær. Ogsaa af Kapteinerne paa de rutegaaende Dampskibe Jupiter og Orion blev der taget lignende Rækker af Vandet i Over- fladen, dels mellem Svolvær og Grøtø, dels mellem Sørvaagen og Lande- gode. Samtlige Prøver med Temperaturmaalinger blev indsendte til Dr. Hjorth til Bearbeidelse, uden at jeg endnu har faaet nogen Meddelelse om, til hvilket Resultat han er kommen. — Sammenholdt med Dagens Fiske udviste ialfald Temperaturmaalingerne for Svolvær, der dels blev tagne af mig selv, dels af Opsynsbetjent Førsaa, at det bedste Dagline- fiske ogsaa ivinter foregik i et Vandlag, hvis Temperatur var mellem 49 og 59 Celsius. VII Fisket vedkommende. a. Fiskets Gang. Hovedtrækkene i Lofotfiskets Gang var ivinter følgende: Forinden Opsynet i Midten af Januar Maaned traadte i Virksomhed, var der under gunstige Veirforholde som sædvanlig foretaget endel Prøvesæt for for- skjellige Vær, saavel i Øst- som Vestlofoten. Ingen af dem gav imid- lertid noget opmuntrende Resultat, hvoraf man tør formode, at Skreien i nogen større Mængde ivinter ikke søgte saa tidlig under Land, som Til- fældet har været de nærmest foregaaende Aar. Ffterhaanden som der kom flere Fiskere til Værene, blev Sætning af Redskaber lidt mere almindelig, men da Udbyttet vedblev at være meget smaat, og man saa sig nødt til at spare paa Agn, var der mange, som i længere Tid fandt det fordelagtigst ikke at drive Søen. Selv i Begyndelsen af Februar var der forholdsvis liden Sætning, og fra den 5Ste af blev Veirforholdene mindre gunstige, hvilket bevirkede, at der i det hele taget blev lidet op- fisket. Imidlertid fik man, naar Redskaberne blev trukne, i Vestlofoten som Regel en noksaa god Fangst, og fra Midten af Maaneden, da ogsaa Veiret bedredes, mærkedes nye Indsig af Skrei saagodtsom over hele Lofoten. Den holdt sig dog for de fleste Vær endnu temmelig langt fra Land og var specielt for Værene østenfor Vaagen meget urolig, saaledes at hvor man den ene Dag fik rimelig Fangst, kunde man den næste blive omtrent fri for Fisk; særlig var dette Tilfældet i Raftsundet og Østnæsfjorden. Lørdag den 23de Februar fiskedes der saaledes meget godt og tildels rigt paa Dagliner i Raftsundet paa Krøkebærhølen, men allerede Mandag den 25de var Fisket smaat, og den 27de mente man, at Skreien igjen var segen ud af Sundet. Den 28de fik imidlertid Dagline- baadene igjen Last, og Fisket holdt sig meget godt nogle Dage, men allerede den 6te Marts var det forbi. Omtrent ligedan var Forholdet ved Brettes- næs. I de sidste Dage af Februar var dog Linefisket meget godt paa hele Strækningen fra Reine østover til Ørsvaag, og fra Marts Maaneds Begyndelse var dette Fiske jevnt godt over hele Lofoten fra Skraaven— Svolvær vestover. Garnfisket, der indtil denne Tid havde været yderst — 188 — smaat overalt, blev fra 5te Marts meget godt, enkeltvis rigt for Værene Skraaven, Svolvær, Vaagene, Hopen og Kalle. Paa samme Tid foregik der et tildels rigt Daglinefiske for de samme Vær samt i Østnæsfjorden. Begunstiget af særdeles heldige Veirforholde blev der paa Natliner fisket særdeles godt, tildels rigt for de fleste Vær indtil Maanedens Udgang, ja fra Hopen vestover endog indtil Midten af April Maaned. Garnfisket var mere ujevnt, men ogsaa dette Brug gjorde som Regel ret god Fangst i Østlofoten, særlig paa Strækningen fra Kabelvaag til Hopen—Kalle indtil henimod Slutningen af Marts. Efter den Tid blev det mere ujevnt, men god, tildels rig Fangst hørte ikke saa ganske til Sjeldenhederne, selv nogle Dage udi April. Det samme var ogsaa Tilfældet for Dagline- . fiskets Vedkommende, men i Østnæsfjorden og ved Svolvær begyndte det dog at attage stærkt allerede omkring Midten af Marts Maaned. I April var, som nævnt, Veiret uroligt og meget til Hinder for Fiskeriet, men naar Natliner blev trukne, fremgik det klarligen, at der ikke var lidet Fisk endnu tilstede saagodtsom langs hele Lofoten indtil omkring Midten af Maaneden. Efter den Tid kunde man mærke, at den stadig seg vestover, hvorfor Fisket efterhaanden ophørte for de østligere Vær, hvor imidlertid mange Fiskere paa Grund af Modvind blev opholdte i længere Tid. Omkring 20de April afsluttede de fleste fremmede Fiskere, daglig mærkedes, at Skreien seg ud fra Land, hvorfor Fisket kunde ansees fuldt afsluttet ogsaa i de vestligste Vær, da Opsynet traadte ud af Virk- somhed Lørdag Aften den 27de April. De nærmere Forholde i de enkelte Vær vil yderligere fremgaa af det Følgende: Raftsundet og Brettesnæs. Allerede de første Dage af Februar formærkedes Skrei ved Brettesnæs, men først den 20de fik man nogenlunde Fangst. Ogsaa længere inde i Raftsundet begyndte man paa den Tid at faa Fisk, og det varede ikke mange Dage, forinden man paa Krøkebær- hølen ved Molgavlen og for Brettesnæs tog Last i Daglinebaadene. Snart var imidlertid Fisken der segen bort, men den 28de fiskedes atter meget godt paa Liner over hele Raftsundet, lige fra Troldfjorden til Brettesnæs. En hel Del Baade og Fartøier strømmede da derhen, men da Fisket inde i Sundet snart ophørte, flyttede de fleste den 6te Marts til Østnæsfjorden og Svolvær. Fisket fra Brettesnæs—Guldvig holdt sig dog nogenlunde godt hele Vinteren, endog for Garnbruget; men Fiskerne havde liden Tiltro til, at Fisken vilde blive staaende der, hvorfor de fleste — trods godt Fiske — flyttede til Østnæsfjorden, og Fisket for Brettesnæs blev i det hele taget lidet udnyttet. Østnæsfjorden. I Januar Maaned var der liden eller ingen Udsigt til Fiske i Fjorden, hvorfor adskillige Indbyggere strax søgte til andre Vær. Omkring Midten af Februar blev Udsigterne bedre, hvorfor endel Baade tilflyttede, og nyankomne saavel Baade som Fartøier slog sig til — 184 — Ro i Værene derinde, men Fisket aftog snart og den 21de blev Fjorden igjen forladt af de fleste. Lige indtil 5te Marts var der fra nu af saa- godtsom ikke Fiske i Fjorden, men da mærkede man Indsig, og strax strømmede der Fartøier og Baade til fra alle Kanter. Noget større Garnfiske blev der ikke, men paa Dagliner fiskedes meget godt, tildels rigt i Begyndelsen, bedst fra Fjordmundingen ind forbi Vaterøen, men senere fra Smaaskjærene indover. Af lang Varighed blev dog heller ikke dette Fiske; allerede den 13de aftog det betydeligt, og de nærmest paa- følgende Dage gav kun et tarveligt Udbytte. Fiskerne begyndte derfor efterhaanden at forlade Fjorden. Den 20de ophørte alt Garnbrug, og selv paa Liner var Fangsten efter den Tid gjennemgaaende liden. Ved Maanedens Udgang var Fisket derinde omtrent ganske ophørt. Den Mening var ret almindelig, at der fra Tde til 19te Marts stod en ikke liden Fisketyngde udfor Vaterøen, men at Skreien allerede da igjen begyndte at stryge ud af Fjorden. Skylden herfor skal isaafald neppe ivinter — som saa ofte tidligere — kunne tilskrives stort Garnbrug eller Notfiske. Det er vel heller ikke sandsynligt, at Fisken paa den Aarstid seg ud af Fjorden saa kort Tid, efterat den var gaaet derind, rimeligere er det formentlig at antage, at den saa nær Gydetiden stod stille og ikke tog paa Agn, ligesom i Troldfjorden og i Østnæsfjorden 1890, da man jo ogsaa troede, at Fisken var borte, men hvor man ved Hjælp af Synkenot fik konstateret, at den var tilstede i rigelig Mængde, uden hverken at gaa paa Garn eller at tage i Agn. Flere udtalte ivinter Ønsket om, at faa benytte Synkenot, ialfald som et enkelt videnskabeligt Forsøg til Opklaring af heromhandlede Spørgsmaal, men hertil hjemlede jo Loven ingen Adgang. Skraaven. Først den 928de Januar foregik den første Redskabs- trækning med Fangst af 16 Skrei. Paa natstaaede Liner fik man 2den Februar optil 80. Lige indtil den 19de vedblev Fisket at være meget smaat, men den Dag fik man paa natstaaede saavel Garn som Liner gjennemsnitlig 200 Fisk. Fra nu af var Fangsten som Regel ret god om end ujevn. Henimod Maanedens Slutning faldt det bedste Fiske paa Østsiden, især opimod Brettesnæs, men efter 2den Marts var det meget godt, oftere rigt paa alleslags Redskaber, ogsaa paa den anden Side af Øen, indtil den 23de. Endnu i nogen Tid holdt Fisket sig ret godi, især paa Skraabakken; men det blev mere og mere ujevnt, og den 6te April ophørte adskillige Baade at drive Søen. Det stadig aftagende Fiske i Forbindelse med det urolige Veir bevirkede, at mange Baade fra Hammerø og Stegen, som reiste hjem til Paaskehelgen, ikke igjen vendte tilbage. Den 20de April var Fisket omtrent ganske ophert. Svolvær. Liner blev første Gang trukne den 12te Januar, men Fangsten var kun 28 Skrei, og nogle Dage senere blev den endnu mindre. Fra 20de Januar, efter hvilken Tid Forsøg med Liner jevnlig fandt Sted, var der saagodtsom frit for Fisk indtil 15de Februar. Nogle Line- — 185 — baade fik da paa Høla almindelig 100 Skrei, enkelte optil 300, og der fiskedes nogle Dage ret godt paa Natliner. Garn, der blev trukne første Gang den 18de, fik da ogsaa et nogenlunde lønnende Udbytte, men allerede den 2?1de blev Fisken borte; og der var Resten af Maaneden saagodtsom ikke Fisk at faa. Den 2den Marts, da Veiret kun delvis tillod Redskabstrækning, mærkede man, at Fisken igjen var kommen til- stede. Mandag den 4de Marts blev Fangsten rig saavel paa Nat- som Dagliner. Ogsaa paa Garn var den ret god, men blev aldrig egentlig rig. Under de gunstigste Veirforholde foregik der fra nu af daglig et storartet Linefiske langs hele Svolværsbakken, østover til Skjellingen, saa at mange Baade maatte gjøre 2 Reiser om Dagen eller slæbe store Fiskeslæger efter sig paa Land. Den paafølgende Uge — 3die til 10de Marts — faldt Fisket endnu tildels rigt paa Liner i de første Dage, men i Slutningen af Ugen blev Fangsten mere ujevn, idet Fisketyngden syntes at være trukken ind i Østnæsfjorden. Endnu indtil 23de Marts var dog Linefisket nogenlunde godt, men efter den Tid aftog det hurtig, og efter 10de April var der ikke længere nævneværdigt Fiske. Linerne fiskede som Regel bedst paa 40—50 Favnes Dybde fra Overfladen. Dybsagn blev lidet benyttet, da Daglinefiske ansaaes mere lønnende. 44 Fartøier fik ivinter Last i Svolvær, foruden dem, der maatte flytte til andre Vær for at komplettere den. Vaagene. I Januar Maaned forefaldt der saagodtsom intet Fiske, kun et Par Natlinebaade satte Redskaber og kunde faa fra 10—40 Fisk pr. Baad. Fra 4de Februar begyndte flere af dem at drive Søen; endel Dybsagn- mænd gjorde nogle Dage senere de første Forsøg, og den 17de blev Garn første Gang trukne. Udbyttet var da og indtil 19de gjennem- gaaende smaat paa alleslags Redskaber. Sidstnævnte Dato øgedes Gjennem- snitsfangsten og var for Garn 150, for Natliner 200 og for Dybsagn 150. Med lignende, for Dybsagn og særlig for Garn dog temmelig ujevnt Ud- bytte, holdt Fisket sig indtil 2den Marts, da Fangsten i det hele taget tog betydeligt Opsving. Dagliner kom nu ogsaa i Brug, og paa alleslags Redskaber fiskedes fra nu af gjennemgaaende godt lige indtil Maanedens Slutning. Den 5te Marts maatte ansees som den bedste og jevneste Fiskedag i hele Vinter, idet Fangsten for Garn, Natliner og Dagliner gjennemsnitlig var 400 og for Dybsagn 300 Skrei. Det sidstnævnte Redskab blev som Regel ikke benyttet alene, men i Forbindelse med Dagliner, hvorved opnaaedes tildels meget godt Udbytte. Dette var for Garnenes Vedkommende oftere ujevnt, hvorfor endel Garnmænd udrustede sig med Liner og drev disse, dels alene eller samtidig med Garnene. Ved April Maaneds Begyndelse aftog Fisket i høi Grad, og de fleste fremmede Baade sluttede den 10de — Dagen før Skjærtorsdag. Efter Paaske fortsattes Fisket kun af dei Distriktet hjemmehørende Fiskere — 185 — og endel fremmede Natlinebaade, hvoraf de fleste neppe fortjente synderlig mere end til Betaling af det kostbare Agn I de 4 Uger, fra 2den til 30te Marts, blev saagodtsom hele Fisket gjort for Vaagene ivinter. Alene i Ugen fra 16de til 23de Marts opfiskedes der i Distriktet over 1 Million, og 86 lastede Fartøier afseilte ivinter derfra. Det maa dog bemærkes, at mange af disse havde indkjøbt tildels en større Del af Partiet i andre Vær. Fisken holdt sig hovedsagelig paa Storvaag og Kabelvaagbakken. I Marts Maaned benyttedes som oftest 40—45 Favnes Overvandsfløit. Ørsvaag, Ørsnæs, Hopen og Kalle. Den 15de Januar blev der første Gang trukket natstaaede Liner for Ørsnæs af 4 Baade, der fik fra 3 til 20 Skrei. Fangsten var ikke bedre hverken den 19de eller 23de, da der ogsaa for Hopen blev trukket endel Natliner. Først den 2den Februar mærkedes en Smule Bedring i Fisket, men det holdt sig gjen- nemgaaende smaat indtil Midten af Maaneden. Natlinefisket tog da raskt Opsving og holdt sig derefter stadig godt, tildels rigt, indtil omkring Midten af April, da det aftog betydeligt, saameget mere som Veiret of- tere hindrede ordentlig Drift. Fra Begyndelsen af Marts og til Fiskets Slutning brugte omtrent Halvparten af Linebaadene Dagliner og fiskede dermed som Regel vel saa godt som Natlinebaadene. Omtrent hele Februar Maaned holdt Garnfisket sig smaat. Da indtil fire Nætters overstaaede Garnlænker blev trukne den 8de Februar, var Fangsten 20—500 Fisk, men allerede følgende Dag var den kun 0—60. Den 27de Februar foregik der pludselig stor Forandring, Garn- mændene gjorde da tildels rig Fangst — optil 1700 Fisk — og fra nu af holdt Garnfisket sig jevnt godt, om end aldrig egentlig rigt, helt til Paaske, da de fleste Garnbaade sluttede De faa, som forsøgte etter Helgen, fik liden eller ingen Fangst. Daglinebaadene gjorde som Regel rig Fangst lige fra Marts Maaneds Begyndelse indtil henved Paaske. Fisket syntes da i Tilbagegang, hvorfor de fleste sluttede. MHertil bidrog vel ogsaa det urolige Veir, som jevnlig hindrede Brugen af dette Redskab. En Flerhed af Garnmænd begyndte i Marts Maaned at bruge Liner. Enkelte af dem fik vistnok stort Udbytte, men for de flestes Vedkommende vilde det ikke gaa, hvorfor de efter nogle Dages Forløb atter tyede til Garnlænken. I det hele taget opnaaedes bedst Resultat af de Garnmænd, der ikke befattede sig med Linebrug og heller ikke reiste til Østnæsfjorden. Flytningen derhen viste sig uheldig, thi de gjorde der kun liden Fangst, medens der for Hopen og Ørsnæs fiskedes jevnest og bedst netop i den Uge, de var fra- værende. Fløitgarn brugtes ikke. Enkelte forsøgte leilighedsvis at fløite den halve Lænke mere eller mindre, men paa den fløitede Del fik de aldrig Fisk. Linerne fløitedes som Regel 7—12 Favne fra Bunden, men de — 187 — heldigste Daglinefiskere i Marts og i Begyndelsen af April benyttede al- deles ikke Fløit. Henningsvær. Liner blev første Gang trukne den 13de Januar med Fangst 10—30 Skrei. Med gjennemsnitlig lidet Udbytte fiskedes der senere lige indtil 28de Februar, da en større Fisketyngde viste sig at være segen op Man fiskede fra nu af paa Natliner meget godt, jevnlig rigt, saavel vest som øst for Været, indtil nogle Dage udi April Maaned, saaledes at enkelte Baade henimod Paasketider havde en Fangst af optil 20000 Fisk. En- og tonætters Garn blev første Gang trukne den 2den Februar med Fangst optil 40 Fisk. Som sædvanlig, naar Fisken er liden og mager, blev Udbyttet for Garnbaadene gjennemgaaende lidet, men de mange Søveirsdage bevirkede dog, at det endelige Resultat for mange blev bedre end paaregnet. MHertil bidrog ogsaa at flere Garnfolk gik over til Linebrug, saasnart de kunde skaffe sig dertil skikkede Baade. Med Dybsagn fiskedes jevnt godt i Løbet af hele Marts Maaned. Det var den almindelige Mening, at der ivinter stod en usædvanlig stor Fiske- tyngde for Henningsvær, thi ofte fiskedes der samtidig lige godt overalt, saavel nær, som langt fra Land. Stamsund, Stene og Ure. Den 8de Januar blev natstaaede Liner første Gang trukne for Stamsund Fangst 8—14 Skrei. I de paaføl- gende ? Uger dreves Søen omtrent daglig med tiltagende Udbytte, men dette forblev dog gjennemgaaende smaat, og i Slutningen af Maaneden hindredes Bedriften oftere af Uveir. De første Garntrækninger fandt Sted den 24de Januar med Fangst optil 18 Skrei. OQOgsaa den første Uge af Februar var Udbyttet lidet, ja misligt for Garnenes Vedkommende; men den 8de syntes en Forandring til det bedre at være mærkbar, idet Fangsten den Dag var om end ujevn, saa dog ret god, saavel for Garn som Liner. Linefisket holdt sig ogsaa nogenlunde bra Resten af Maa- neden, hvorimod Garnfisket som oftest var ujevnt og gav gjennemgaa- ende lidet Udbytte. I Begyndelsen af Marts tog Fisket lidt Opsving, saavel paa Garn som Liner; den 3die var Fangsten paa firenætters Garn saaledes optil 1000 Fisk, men allerede den 8de var det igjen yderst smaat. Paa Liner tiltog Udbyttet derimod daglig, og fra Midten af Maaneden, da det bedste Fiske foregik paa Gimsøstrømmen, var Fangsten paa dette Redskab meget god, ja tildels rig, indtil 10de April. Da der den 6te Marts kom Efter- retning om Fiske i Østnæsfjorden, flyttede omkring 200 Garnbaade derhen, og de fleste gjenværende gik over til Linebrug, hvorved de i nogen Grad rettede paa det til den Tid mislige Udbytte. De fraflyttede Baade vendte snart tilbage fra Østnæsfjorden, hvor de neppe gjorde nogen større Fangst. Allerede før Paaske seg Fisken ud fra Strømmen, og snart efter begyndte ogsaa Linefisket gradvis at aftage. De fleste Garnfiskere afsluttede før Paaske, men Linefiskerne fortsatte vel endnu en Tid, men da Fisken stod — 188 — langt ind, og da Veiret var uroligt, sluttede de fleste fremmede Fiskere den 20de April. Efter den Tid var Fisket meget smaat og var ganske ophørt, inden Opsynet hævedes. Fraseet den Tid, Fisket stod paa Strømmen, gjordes den bedste Fangst altid langt ind. Fløitredskaber be- nyttedes ikke. Balstad, Mortsund. Skrei formærkedes Iste Gang i Balstad den Sde Januar, da en enkelt Baad trak Liner paa Mebotten med Fangst af 72. Ogsaa de nærmest paafølgende Dage fik samme Baad et lignende Antal, hvorefter Uveir i nogen Tid hindrede Redskabstrækning. Den I7de og 19de var flere Baade ude, og høieste Fangst var da 102 Fisk. Først den 22de begyndte samtlige Fiskere at drive Søen, men Uveir hindrede tildels Bedriften, og nogen større Fisketyngde kunde heller ikke mærkes. Lige indtil Midten af Februar holdt Fisket sig smaat, men fra den Tid af tog Linefisket stort Opsving, og i hele Marts indtil 10de April fiskedes meget godt, tildels endog rigt. Paaskehelgen og Uveir afbrød da Fisket, der var betydelig aftaget, da man igjen fik trukket Redskaber, hvorfor de fremmede Fiskere omkring den 20de gjorde sig færdig til Hjemreise. Garnfisket kan betegnes som mislykket. De fleste i Balstad roende Garnbaade sluttede med Garnbruget og begyndte med Liner allerede i Midten af Marts eller reiste østover. Fløitning af Redskaber benyttedes kun sjelden. Nufsfjord og Sund. Natliner blev oftere trukne fra 7de til 19de Januar, men Fangsten var gjennemgaaende meget liden. Først naar man kom meget langt ind, kunde man opnaa at faa 100 Fisk. Paa Grund af det ringe Udbytte og det kostbare Agn indstillede flere Fiskere fore- løbig Bedriften. Fra Februar Maaneds Begyndelse mærkedes Bedring, men Fisken stod langt fra Land, og det var ikke alle Baade, som var heldige. Omkring Midten af Maaneden seg Fisken nærmere Land og Fangsten paa Natliner blev da som Regel meget god. Den 26de stod der adskillig Fisk ganske nær Land, mellem Næslandsodden og Solvorn- næsset, og der fiskedes tildels rigt, men dette varede kun kort. Efter nogle Dages Uveir aftog Fisket og forblev ujevnt, tildels smaat, hele sidste Halvdel af Marts, men den 19de tog det sig igjen op langt fra Land, og fra nu af indtil Midten af April fiskedes meget godt, i Slut- ningen af Marts endog lige fra Eggen til nær Land. Efter Paaske mær- kedes en betydelig Aftagen i Fisket for Sund, medens det endnu holdt sig godt for Nufsfjord, men efter 20de April aftog det ogsaa der og maatte den 27de ansees afsluttet. Garnfisket gav den hele Tid et lidet tilfreds- stillende Udbytte. Det var forholdsvis bedst omkring Midten af Februar, samt nogle Dage i Begyndelsen af April. Paa Linerne blev som Regel benyttet 5—15 Favnes Bundfløit, hvorimod Garnene ikke blev fløitede. Reine, Sørvaagen og Tind. Redskabstrækning fandt Sted for Sør- vaagen den 8de og for Reine den 9de Januar, men uagtet den blev fore- 299 = taget henimod 11/14 Mil fra Land, var Fangsten ubetydelig, for Reine optil 40 og for Sørvaagen kun 8 Skrei. Nogen nævneværdig Bedring mærkedes ikke for disse Vær før S8de Februar, hvorimod man paa Tind allerede den 15de Januar fik optil 270 Torsk. Da Fiskerne her forstod, at der ikke var Fisk paa de vanlige Fiskepladse, søgte de længere fra Land — efter deres Qpgivende indtil 2 å 3 Mile paa Søen — og der var Fangsten betydelig bedre. Noget større Fiske blev der dog ikke ivinter for disse Vær; paa Liner fiskedes vel af og til ret godt, tildels meget godt, naar Veiret tillod at komme tilstrækkeligt langt”ind, men først efter Midten af Marts Maaned kom Fisken nærmere Land, hvorved opnaaedes en jevnere og mere tilfredsstillende Fangst. Bedste Fiske fandt for disse Vær Sted i April Maaned, uagtet Veiret ofte hindrede Bedriften, men endog efter Paaske var der adskillig Fisk tilstede, og en- kelte Baade gjorde rig Fangst. I Dagene fra 20de til 23de afsluttede imidlertid mange Baade Fisket paa Grund af Agnmangel, og efter 27de April, da Opsynet hævedes, blev det saagodtsom kun fortsat af Hjemfolket. Garnfisket var ubetydeligt hele Vinteren igjennem, og i Sørvaagsdistriktet ophørte ethvert Garnbrug allerede i den første Uge af Februar og blev senere ikke benyttet. Fløitning af Redskaberne vides ikke anvendt paa Strækningen Havnø— Evenstad. b. Udbyttet. Ved Fiskets Afslutning ansloges det til Handelsvare tilvirkede Ud- bytte at være 38%/0 Million Fisk, 11000 Hektoliter Lever, 42000 Hekto- liter Rogn og 12300 Hektoliter Medicintran. Denne blev ivinter tilvirket ved 83 Damperier, hvoraf 55 paa Land og 28 ombord i Fartøi. Af Fiskepartiet var omtrent 51*/;9 Million saltet til Klipfisk og 7”/1o Million hængt. Til Guanofabrikation var der indsamlet omtrent 29 Millioner Torske- hoveder, hvoraf der desforuden blev hjemsendt over 6 Millioner til Kreaturfoder. Værdien af disse Produkter kan formentlig anslaaes til omkring 6”/0 Million Kroner. Paa Grund af det forrige Aar mislykkede Sildefiske og den deraf følgende Mangel paa dette for den nordlandske Fiskerbefolkning saa almindelige Næringsmiddel, blev der ivinter fortæret i Lofoten og hjem- ve JØDE sendt til Husbrug et usædvanlig stort Kvantum, dels fersk, dels saltet Torsk. Det var ogsaa i flere Vær noksaa almindeligt, især blandt Nord- lændingerne, at hver Fisker medtog paa Baaden 1 Tønde saltet Torsk til sit Hjem, hvorfor man nok tør antage, at der af Fiskerne og Andre til eget og Families Brug blev anvendt henved 172 Million Skrei. Efterfølgende Tabel XLIV viser det aarlige Udbytte af Fisk, Lever og Tran samt Antallet af Fiskere ji de sidste 16 Aar. 191 — 9J1[OPAAH I 19A15d0 pagp vij 49 ponvduenunipay 30 -uerp 1949 (; "JenpIrduenp 30 -13497 I 49UBarpau 9 YI 19 USUrnUuroTPEN (G OE GI SIG o TT 008 T--009 F8IT 00986 00908 LE FTSE OE GT ILSE 9FI 008—00F LIOT OOG8G 00086 DUN PE TKGST o9 SI GT PERES OGG—OLG GIOT O00LG 68996 dd en hr dt Ge] org SPI O'EG » OGG— 086 OPS OGG9 I 66008 VE EEG OG RI Ty LEG O06— 09 169 OCOIG SLEOE RK NE MEJGST 0. 91 GOE 980 O004—006 686 00008 FPGSOG TG EVE OG G] | 91 EG O06—006 GLG OOGL TI 68006 LE orgI VEG 0'8g OGP— OGG c18 00096 LIGTE are 096 EG 6'8E 00.—008 Q90T 00.66 OE086 ae EA 0001 | VG Oo Ty OG9—0068 GLOI 00018 OG68G pe OS sg Sr 766 00.—00% 0001 OQ0696 6996 SGD SEG OG F TOT 6'9r 00,—000 G19 QOOLT S6LLG gne pt de) 80 LAG SVI OOOT OEG 00821 LEGIG db OE og T og Y'GE 006 096 OQOG LG GFPSE OE SAGE OF Å YG6G 0'8P OSP 096 OOLEG OGS89G JT TELLE SSG OF EG OT | OG9 OGP7— 88 026 O0G696 GEGLG ST Oo 9PUØY OOOT (; 'T9A9] "TØPUISNJ, I ek Lt Se "IONSLJ 'UÅ YSLJ T WnNjUuvAMy '2J10NSLI [GJUV ANY tg maeduegg | 'maedrasart | POUFIPIOY 1949] 19489AQ -UBIYUIDIPAN 'ATIX VL — 192 — Tab. XL V viser, hvormeget der er opfisket i de forskjellige Maaneder. Tab: XV. Opfisket Kvantum. — Januar April Aar. og Marts. Æ Ialt. Februar. til 14de efter 14de Millioner Stykker. I Gjennemsnit 1871—1890 . . .- Bo 15.8 | 3.7 0.7 | 25.2 Ao: 19.8 62.7 14.7 2.8 100 1891 Ø 0.38 15.4 4:6 0.2 21.0 u 73.8 21.9 1.0 100 He PE ETTE SE SE ST 3.7 9.8 2.3 0.5 16.5 å fo 22.7 60.1 14.1 Sjøl 100 16900 ENE SE B.s 198 1.6 0.3 27.0 Ya 19.6 73.4 5.9 lt 100 189405 0 SEL BEE 5.0 13.6 8.0 1.9 28.5 "Vo 17.5 47.7 28.1 6.7 100 18951 RT Sr TNT: 48 | 26.2 6.3 | 1.3 38.6 OG ea 67.9 Ter | 3.4 100 Tabel XLVI indeholder Opgave over Udbyttet af Fisk, Lever, Medicintran og Rogn for hver Uge. Antallet af Trækningsdage i Ugen er anført længst tilhøire. Tab KLUVE : : ; Å - F Dage Ugentlige Opgaver over Udbyttet for 1895. Trækning d d : Fisk. g E E 2 Ugen, som o E & 2 £ endte Talt Heraf | Ugens Å å = = = Ga saltet. | Fiske. = 3 = Fuld. | Fuld Millioner Stykker. Hektoliter. Delv | Delv Januar 26 FG 0.060 — — | 96 -— | 95 S/o sh Februar 2 . . 0.107 Q.011 0.047 154 10 160 | ”h 31 — OE 0.300 0.034 0.193 399 39 453 2 3|o — Te: 0.995 0.435 0.695 772 273 1499 | *h Sa — 2 2.772 1.ec2 1.777 1861 845 4631 51 23 Mars Or 5.032 3.458 2.260 2723 1664 8260 4/1 3/g — OE 11.562 9.325 6.530 4976 3713 18700 5/1 åg — Mg 19.970 16.808 8.408 7408 6467 32547 Så Så — 20100: 26.629 22.225 6.659 8327 9149 38749 Gg BIE — e0%47 30.777 25.358 4.148 9346 10696 41473 S/g sh April DF 34.316 28.157 3.539 10267 11364 42000 SHER ?/3 — 132060. 37.300 30.500 2.984 10800 12050 | 42000 3/, *3 — 2030 38.100 31.000 0.800 10900 | 12250 42000 23 29 -- PE GE 88.600 31.400 0.500 11000 | 123500 42000 [| —%/o S/1 Anm. Medicintranen er ikke medregnet i Leverpartiet. — 198 — Skreien var ivinter usædvanlig liden og mager, især mod Slutningen af Fisket, ligesom Leveren gjennemgaaende var lidet fedtholdig. Stør- relse og Vægt varierede mere end almindelig, hvorfor Bestemmelse af en nogenlunde nøiagtig Gjennemsnitsvægt vilde udkrævet meget hyppige Veininger af nogenlunde store Partier, men dertil har Opsynet med sit faatallige Opsynspersonale, hverken Tid eller Anledning. Af de fore- tagne Veininger fremgik i Hopen, at den 23de Februar veiede 100 Nat- linefisk i rund Tilstand 382 Kg. og i sløiet 239 Kg. Den 26de Marts veiede 100 Garnfisk i sløiet Tilstand 316 Kg. og 100 Daglinefisk 221 Kg. For Henningsvær opgives Linefiskens Gjennemsnitsvægt at have været omtrent 220 Kg. for 100 Stkr. sløiet Fisk, hvoraf man haabede at kunne opnaa omtrent 75 Kg. Klipfisk For Stamsund opgaves den 22de Februar 100 sløiede Garnfisk at veie 280 Kg. og 100 Linefisk 220 Kg., men den 8de Marts fandtes Vægten af 100 sløiede Linefisk kun at være 200 Kg. I Svolvær blev det Opsynet opgivet, at et Parti Natlinefisk efter adskil- lige, til forskjellige Tider foretagne Veininger, gjennemsnitlig kun gav 140 Kg. pr. 100 Fisk i saltet Tilstand, samt at der gik mellem 90 og 100 Skrei pr. Tønderum i Fartøierne, hvilket i det hele taget er mindre end — saavidt vides — nogensinde tidligere. Af en Fartøifører, der henlaa hele Vinteren i Sund og der hyppig foretog Veining af Fisk, blev det oplyst, at han havde fundet den gjennemsnitlige Vægt af 100 sløiede Garnfisk at være 250 Kg. og af Linefisk 209 Kg. Derimod blev det opgivet af en Fartøifører i Kabelvaag, at af hans Last havde 100 sløiede Garnfisk veiet fra 260 til 320 Kg., 100 Daglinefisk 160—190 Kg. og 100 Natlinefisk 230 Kg. Det maa derhos bemærkes, at undertiden kunde enkelte Baade faa større og federe Fisk end andre, samt at den Skrei, der blev fanget i Raftsundet, paa Østsiden af Skraaven og Lille- molla samt i Østnæsfjorden i Regalen gjennemsnitlig var større og fyl- digere end vestenfor. Leverens Fedtholdighed var som nævnt usædvanlig liden, men ogsaa isaahenseende var der oftere adskillig Forskjel, dels paa de forskjellige Baades Fangst, dels for de forskjellige Vær. Naar man antager, at den gjennemsnitlig gav omtrent 30 Procent Medicintran, er man neppe langt fra det virkelige Forhold. I Februar var den vel noget federe, men mod Fiskets Slutning gav den oftere neppe over 25 Procent. De forskjellige Damperier opnaar heller ikke at udvinde af Leveren lige meget Tran, saa det er omtrent umuligt at opgive nogen paalidelig Gjennemsnitsprocent. I efterfølgende Tab. XLVII er anført det antagelige Udbytte af Fisk ved hver Uges Slutning i de sidste 5 Aar. Tab XLVII. Maaned. Februar. Maiuts. April. ER Lofotfiskets Udbytte i Millioner. 1891. 1892. 1893. 1894. UT 03 6 0.52 4| 0.68 3| 0.60 4 041 18 15000 180 18000 100106 21 0.521 20) 182 18. 2:90 17 3100 28| 0.8e 27 3.69| 251 420) 24 41 Til ER BI 6.45 AG Se 14 618| 12 833 11) 102 10 92 21| 10.59] 19 10.36] 18| 16.21 17| 1205 28 15.74] 26| 12.211 25| 2l.6| 24 16.36 — NE NENNE 4 19.17 2| 13.50 PP 259 T| 23.40 11! 20.56 9| 15.04 8| 26.3| 14 26.50 18| 21.00] 16 15.80| 15| 26.7 21| 28.00 —| —f 23| 16.25] 23| 27.0| 28; 28.50 1895. Datum. | O |Millioner. | | re ER 277 Tab. XL VIII viser Lofotfiskets Udbytte af de forskjellige Produkter gjennemsnitlig i 1881—1885 og 1885—1890 samt i de sidste 5 Aar. Tab. XLVIIL Lofotfiskets Udbytte, iberegnet Fisket efter l4de April ; Heraf , = = er Ser Aar. De 2 PG E |25 DE SEE S å | = 2 nå Millioner Stykker. 1000 Hektoliter. å | I Gjennnemsnit 1881—85 . 23.7 | 20.2 Sa | 2 3.23 | 16.5 5.80 I Gjennemsnit 1886—90 27.5 | 23.5 4.0 | 15.5 | 29.5 | 13.10 | 25.0 6.21 1891 . 21.0 18:11 27 16.8 19.6 | 18.20 | 14.1 6.68 1892. Ge) asp å NG Um 8.10 | 14.3 4.30 1893 27.0 | (23.2 SES lider 311 | 18.60 19.5 6.00 1891. 28.5 | 24.5 4.0 | 20.0 | 24.4 | 12.350 7.3 7.00 1895. 38.6 | 31.4 T2| 289 | 42.0 | 12.50 3.8 6.90 Fordelingen af det erholdte Kvantum fra de forskjellige Fiske- distrikter vil sees af Tab. XLIX. KBEX: Udbyttets Fordeling paa Opsynsdistrikterne. Fisk. ; Lever. Million. ; å Hektoliter. Hoveden Opsynsdistrikt. E å = : ET. FAROE SEE Em) å | å SE EE 1000 Stykker | fa E pe 2 Brettesnæs og Raft- | sundet Fre 0.300 | 0.050 | 0.250 — 380 1001 2701 02 0.1 Skraaven l.410| 0.400 | 0.950| 0.o60| 1800| 18350] 1670| 1.0 0.4 Østnæsfjorden. 8.570 | O.050| 8.150| O.17o| 8900| 2200| 3800| 2. 0.3 Svolvær . SA EN 3.380 | 0.270 | 3.060 — | 4100| 15000] 4000] 2. 0.5 Kabelvaag og Stor- vaagen DER 4.320 | 1.100| 2.620| 0.co0| 6700) *7200| 4900| 4.0 0.2 Ørsvaag, Ørsnæs, Ho- pen og Kalle 5.550| 1.500 | 8.780 | 0.4501 7150| 5200| 5250| 83.8 lo Henningsvær . . . 6.500 | 1.700| 4.400| 0.400| 8000| 6600| 7900| 5.0 1.0 Stamsund og Stene. 2450| 1.000 | 1.450 — | 3300| 8000| 2900| 1.8 0.5 Ure . Osio0 | 0.200 | 0.610 — | 1150 770 900 05 0.3 Balstad 2630 | 0.0o80| 2.550 — | 83880| 2000| 83710 2.0 0.5 Nufsfjord l310| 0.070 | 1.240 — | 1490 780| 1300| 0.8 0.5 Sund .. 1.280 | 0.040| 1.190 — | 1530) 1100] 1300 0.8 0.4 Reine . 2.250 | 0.080 | 2.170 — | 2700 16001 1300 1.5 0.2 Sørvaagen 8200 | 0.000 | 3.200 — | 4100| 2300| 2800| 2.0 0.2 å | å 38.640 | 6.540 | 30.820 | 1l.ss0 I 50200 39200| 42000I 28.9 6.2 1) 900 Hektoliter tilført fra andre Vær. 2 Do. 500 Do. Do. — 196 — Tab L giver Oversigt over det procentvise Forhold mellem Ubbyttet for de forskjellige Brug og Antallet af Fiskere ved disse. Tab. L. Forholdet mellem Brugenes Udbytte. Garnbrug. Linebrug. Dybsagn. Aar. 23 == Fiskere. Fisk. Fiskere. Fisk. Fiskere. Fisk. ag PC. I Gjennemsnit 1871—1880 50.4 48.7 39.6 45.6 10.0 d.7 1881—1890 35.1 31 5 56.3 64.6 8.6 3.9 1891 44.5 46.8 47.4 48.1 8.1 B.1 1892 43.2 35.4 48.7 61.7 8.1 2.9 1893 42.8 40.3 49.5 55.8 UG 3.9 1894 38.0 24.2 55.7 72.1 6.3 3.7 1895 26.3 16.4 66.7 79.2 T.o 4.4 Da en hel Del af saavel Garnmænd som Dybsagnmænd ivinter ogsaa drev Linefiske, var Udbyttet i Virkeligheden mere ligeligt fordelt. end foranstaaende Tabel udviser. Mandslotterne findes anførte 1 Tab. LI. Tab: Lil. Mandslotter for 1895, angivet i Kroner. Høieste. Middels. Laveste. Opsynsdistrikt. , k 2 å : Å Anmærkning. GN EN EN pe å ee Fe ed Q Qa Qa See EE | ( 1) Iberegnet Fangst i Skraaven . | 3351 670| 1)210| 225| 290 ')180| 150| 215) 1y 120|/ Østnæsfjorden, Brettes- | næs og Raftsundet. Svolvær . ; | 260, 6101 —| 140| 260 —| 70| 551 — Vaagene . . .| 400| 500| 400| 220 300 200) 120| 120. 90 Hopen. vi! sie 500| 750| 475| 250, 400| 250] 100| 250 175 Henningsvær . | 350| 600! 250| 180, 280 150| 70| 150 100 Stamsund . .| 200| 400 — 100, 250 Se sn == Stene . . . .| 200) 400 — 100 250| | 40| 80| — Ure. . . . .|260/ 540 —| 160 300| —| 100| 200 -— Balstad . . .|120| 600| —| 80, 250 —| 40| 150 = Nufsfjord . .| 230| 500 ml TLORS00 ES O E 0 = Sund 200 15010650 — 100 340 —| 50 120 = i eine... | 220 470 | 150. 3001 —| 120 180) [Garn blev lidet benyt | | tet for Reine og slet Sørvaagen . . == 512 ar Me 295 —f —| 155 — | ikke for Sørvaagen. Dybsagn blev ikke benyttet ivinter i Vestlofoten, nn Å — 197 — Bruttolotterne var altsaa især for Linemændene gjennemgaaende gode ivinter over hele Lofoten. men sørgeligt er det, at de for mange alligevel skal blive tarvelige nok ved, at Fiskerne ikke sørger for at faa Betaling for sin til Fartøierne leverede Fisk. Isaahenseende udvises der vistnok Ligegyldighed fra begge Parter, men det er jo Fiskerne, som altid bliver den Skadelidende, hvorfor det burde være dem magtpaalig- gende at sørge for at faa sit Tilgodehavende, inden vedkommende Fartøi afseiler. Istedet derfor stoler de paa, at Opsynet nok i Tilfælde hjælper dem; men Vanskelighederne for Opsynsbetjentene med at skaffe disse Penge er ofte ganske utrolige. Skrivelser og Telegrammer maa sendes snart hid, snart did og som Regel tilsidst til Fartøiets eller Skipperens Hjemsted, hvorfra man ikke saa ganske sjelden faar Besked om, at Fisken er solgt, og at Skipperen er insolvent. Den, som engang har faaet Lære- penge isaahenseende, bliver nok forsigtigere for Fremtiden; men der er desværre endnu altfor mange af dem, hvis Godtroenhed næsten grændser til Sløvhed eller endog Dumhed, og som trods de stadige Advarsler hellere sælger sin Fisk til ukjendt Person, der ikke altid har de bedste Hensigter og derfor er mindre nøieregnende med Prisen, end til sikker Mand, som finder, at han isaahenseende ikke kan følse enhver uvittig Spekulant. Skylden for de mange Ubehageligheder, som paa denne Maade op- staar, ikke mindst for Opsynsbetjentene, hvis Hjælp endog kræves som en Forpligtelse, der paahviler dem, og hvis Tid utilbørligen optages af deres velvillige Bestræbelser for at skaffe Ret, maa nærmest tilskrives Fiskernes Godtroenhed, idet de letsindingen afgiver sin Eiendom uden at faa Sikkerhed for Betalingen, et Forhold, hvis sørgelige Følger de altfor ofte faar erfare, og hvis Ophør snarest burde finde Sted. Tab. LII viser det gjennemsnitlige Fangststubytte pr. Mand i Tiaaret 1881—1890 samt i de sidste 5 Aar. — 198 — Tab. LII. Gjennemsnitsudbyttet pr. Mand. Aar. ——— - Stykker Skrei. Kroner. I Gjennemsnit 18811000 SPES SE 856 203 189 Lå ener MR 691 220 802 PA VEN DE I 540 143 ee ee ar På 1012 225 FOG VANN VE STEN 1017 250 Å ko JE dg Er 1189 212 Uagtet Gjennemsnitsfangsten pr. Mand altsaa var meget stor, blev endog Bruttofortjenesten forholdsvis noksaa liden paa Grund af de noget lave Priser og det ringe Leverkvantum. Det kostbare Agn spiller ogsaa en vigtig Rolle i økonomisk Henseende, hvorfor Nettofortjenesten for mange blev tarvelig nok. Isaahenseende var der dog adskillige, som ordnede sig mere eller mindre sparsommeligt, idet de hjemmefra med- bragte, dels noget saltet Sild, dels fersk Skjæl, hvoraf de ogsaa udover Vinteren fik sig tilsendt endel, eller de grov den i Lofoten. Det er saaledes oplyst, at der virkelig var Linefiskere, som paa denne Maade ingen direkte Udgift havde til Agn. Hertil blev ivinter anvendt omtrent Alt, hvad der med Rimelighed kunde benyttes. Som sædvanlig fik man en hel Del saltet Skjæl, hvoraf der til Svolvær af 32 Skjælhandlere bragtes omtrent 4800 Dunke, men som derfra blev fordelt til forskjellige Vær. Med Fartøier fra Bergenskanten formentes desuden tilført omkring 2000 Dunke. Allerede den 15de Februar kom der med Dampskib direkte fra Hvaløerne 3100 Kasser fersk Sild i Is, hver Kasse indeholdende 1 Hekto- liter Sild, hovedsagelig af Størrelse som stor og smaa Kristianiasild, og af samme eller lignende Vare kom der desuden flere Forsendelser i Vin- terens Løb med Hurtigruteskibene. Den 27de Februar kom der med Dampskib 1500 Tønder saltet Sild fra Bergen og Kristianssund, og senere blev der tilført dels fersk Smaasild fra Finmarken samt flere Sildefjorde i Nordland og søndenfor liggende Distrikter, dels saltet Vaarsild fra Haugesundskanten. Af fersk Lodde kom der endel fra Vefsen og fra Rognan i Salten, men Partiet var ikke stort, derimod var Tilførselen af Kril og Brisling ikke ganske liden. Med Hensyn til Hvalørsildens og Vaarsildens Brugbarhed som Agn kunde der vel være forskjellig — 199 — Mening, men som Regel blev de begge anseet som gode, specielt var dette Tilfældet for Vaarsildens Vedkommende, naar Agnet havde staaet en Nat over i Søen, og endel Salt paa den Maade var udvasket. Saltet Kril ansaaes som mindre godt Agn. Blæksprut, der aarlig pleier at være tilstede i Nordland i mere end tilstrækkelig Mængde, og benyttes meget til Agn, indfandt sig ligesom Silden kun sparsomt ifjor Høst, hvorfor der kun fandtes lidet deraf ivinter i Lofoten. Som en Sjeldenhed kan anføres, at ogsaa seig, mørke- brun Lever, som Trandamperierne ikke vilde modtage, fandt Anvendelse som Agen, der paa Daglinerne gav god Fangst. Hvormeget der af hver Sort blev forbrugt under Lofotfiskeriet kan ikke bestemt opgives, men efter de fra Opsynsbetjentene indkomne Op- gaver, tør Agnforbruget ivinter nok anslaaes til at repræsentere en Kapital af omkring 600000 Kroner. Gjennemsnitlig bliver dette 35—40 Kr. pr. Linefisker, men derved maa bemærkes, at der efter Opgivende skal have været Baade i de vestligste Vær, som brugte Agn for 90-100 Kroner pr. Mand, medens Udgiften i Østlofoten neppe nogetsteds væsentlig overskred Halvdelen af dette Beløb og i de fleste Vær gjennemsnitlig endog var betydelig mindre. Om Agnmangel var der ivinter saagodtsom ikke Tale. c. Priserne. De ved hver Uges Slutning ivinter noterede Priser i de forskjellige Vær findes anførte i Tab. LIIL — 200 — Tab. LIII. Priser paa Fisk, Lever, Hoveder og Rogn +- æ ' Q g ' * åa pi Sö F [2] = D å 5) å &p ø Aa 82 A = Ugen, som Fud| 3 E E å 2 ER 20, Pr DE & 2 3 o ge endte. SSE, fe P 3 Hm o å å G G P | = å sa Se F H F | H F bo RITA BE R L R da L Februar 2| — |-| — |-[| — - | - —-|- —-|- Er 1 JR BL nd ag ed ER å 16 16 15—16 16—17 Lo EN Ea såre der 28 vå å - | 17—18 16—18 | 40—50| 15—18 | 30 | 17—18 å: 20—22 17—19| 18 | 16—20 17—25 16—18 18—20 17—18 | 40 |15—18 | 830 |16—19 Marts 2 19—20 | — 25—27 18—22 |1)8—9 | 18—25 2498. se 9 14—15 11—15 | | 14—17 10—16 | 30 | 11—17 | 80—40] 11—20 DI NT SA 13—14 15—18 |17—9 | 14—20 |1)8—9 | 16—28 Or 16 g 12—17.5 | 11—16 | 35—40] 13—16 | 30 | 10—16 | 20—35| 10—16 — EG 12—14 | 12—14 | 16—7| 12—15 1)5—6 | 12—16 93 = 18—4 | f185—17| -|12—175) 30 |11—17 | 25—35| 12—18 et = — 159936 13—15 14—15 | 1)2—5| 12—17 |1)32—3 | 12—16 å 30 1 f15—4| |14—75 14-18 | 30 | 11—17 | 25—35| 10—18 13—14 12—15 14—16 | 14 |12—18 | 14—16| 13—17 E 13—14 13 12—17 | 30 |11—17% 30 | 11—17 April 6 E 13 13 |14—18| 12—15 | 12—14| 12—16 | 10—16| 12—17 4 13 FANE 5 | 12 |40—45] 11—12 | 30 | 12—14 | 80—40] 10—15 13 16 12 1 12—14 | 15—17| 12—14 12 12 10—11 ee å da me Ne == 27 JM EJ ør =x EI Ne - JE as 1) Pr. Hektoliter løs Rogn. Anm. Tallene betegner: For Fisk Kroner pr. 100 Stykker. » Lever — » Hektoliter. » Rogn — » Tønde (saltet). KE ved hver Uges Slutning 1895. E | å rd d- Å a 5 &ö & Oo kje Q En [2 SE &F Aa Aa fo å D = 2 3 å 3 Ex Se Hp) > å Å E å Å AN Z m F H F H F H F H F H F' H F H L R L R L R TE R L R L R L R 16—18 40 15 ve åg på ten pe po g 16 30 17—18 + 16 Pa 15—16 15—16 16 Ä 15—16 30 16 ag 12 10 12—15 12—15 TOER 10 18—20 16—17 16—18 15—16 16 pa 15—16 br 16 13 14—16 12—14 18—19 15—19 10 12—14 - 18—20 50 17—18 og 16—18 aå 15—16 30 15—16 | 30—40 15 30 15—16 14—20 DE 15—16 15—16 15—25 12—14 TESE fa 18—22 | 50 17—18 16—18 16—18 | 30—40 | 15—18 Å: 15—16 | 30—40 | 16—16:5) 24—96 14 25—26 18—20 18—22 18—25 15—18 13—18 14—19 14—16 4 14—16 og 13—16 13—16 he 14.5 30 | 15—16 | 30—40 29—94 | 16—18 | 20—22 18—20 20—22 16—22 18—20 17—25 12—16 12—14 12—13 12—13 på 12—14 11—13 12 r 16—20 22 14—15 ør 14—20 12—15 12—15 13—15 12—15 14—17 | 60 12—14 12—14 11—15 ør 11—16 10—12 å 11—12 | 25—40 14—16 | 18—24 | 13—14 å 13—16 12—15 12—15 12—13 12—14 14—17 1 11—13 | 25—40 | 11—14 11—14 | 30—50 | 11—13 | 30 12—13 14—16 | 16—20 | 14—15 13—15 12—15 12—15 12—14 13 10—14 10—13 10—13.5 11—15 11—15 10—3.8| 9—11 Mee | 16—22 | 12—13 12—14 13—16 12—15 10—14 12—13 12—15 50 | 10—18.5 10—11.5| 35—40 | 10—13 | 30—40 | 10—13 | 30—40 | 10—12 30 | 9.5—11 | 25—0 14—15 | 12—16 | 12—13 | 10—15 | 12—15 | 14—16 | 10—12 | 12—14 | 10—12 | 12—15 | 10—13 10—12 11—14 | 10—1 9—11 40 9—11 40 10—11 40 pil 9.5—12 Ho=4 | 12—16 | 11—12 10=12"|114=17 12—13 | 9—11 | 12—15 | 7—12 | 12—15 | 10—11 | 12—16 3 10—11 40 11—12 40 == 30 |11—13.5| 25—40 3 eg ker FS res SON NPS OST PPT = 9 — Gjennemsnitsprisen paa de forskjellige Fiskeprodukter samt paa Agn viser følgende Tab. LIV. Tab. LIV. * Gjennemsnitspriser i 1895 angivet i Kroner. JE. | g då Agn. Eee SN NE å la SE s|e ls SINGING å g Opsynsdistrikt. SE Er GM Ne = d= ja A 3 4 7) = 4 - |1m fa ge) GAIA EIS BIT IEEE Ge |& PES = | 2 (27) D pr. 100 Stkr. p. H.p. H.|p. H.| pr. Hektoliter. Østnæsfjorden. 17.0 14.0 12.0 14.5 —| —| 13.0 —|—| 50.0) — — |-- Skraaven 17.0| 15.0 14.0| 18.4) 16.0| 0.40| 15.0 —|—| 60.0 — == Svolvær . 17.0 18.5 —| 15.0) 13.0| O.30| 13.0 10.0—| 50.0 — |— Vaagene . 17.0| 13.0 12.0| 15.8| 14.6 OQ.81| 10.0 —|—| 48.0) 5 == ||= | Fra Salten. Hopen . 18.0j 14.5 18.01 16.0| 15.0, OQ.25| 10.0 ——| —| — il |= Henningsvær . 17.2| 15.5 13.4 15.5 17.0) O.27| 10.0 8.0—| 48.0) — 20.0 |— Stamsund 17.6 14.8 —| 16.s| 17.5! O.a9| 11.0 —|—| 48.0 —| 10—201= Ure 16.0| 18.0 —| 15.5 18.5 0.40 11.0) ——| 48.0 10—20 | Fra Vefsen. Balstad . 14.0| 12.0| —| 16.0] 16.0 0.40| 12.0 12.0—| 48.0) — 10.0 |— Nufsfjord 14.6| 12.7 —| 14.71 13.0 0.s5| 12.0| 14.0—| 50.0| — 20:00 Sund . 14.8 18.79y —|14.8| 18.0 0.45| 12.0| 14.0—| 50.0 — 200 — Reine. 14.0| 13.0 —| 12.5) 13.5 0.30| 16.0 13.0—| —| — 15.0 — Sørvaagen pl Slag 6 (Dio! al 8 — E= 150 == Desuden blev der anvendt endel saltet Vaarsild og endel fersk Sild i Is fra Hvaløerne og Bohuslæn, adskillig fersk Smaasild fra Finmarken, Nordland, Namdalen, Trondhjemsfjorden og flere Steder saltet Brisling. 10 Kroner og Krilen 3—5 Kr. pr. Tønde. foruden noget dels fersk dels saltet Kril samt endel Prisen for Silden var omkring 10—14 Kroner pr. Tønde, Brislingen Til Sammenligning anføres i Tab. LV Fiskepriserne i de forskjel- lige Vær siden 1888. Tab. LV. Gjennnemsnitsprisen af Fisk (Kr. pr. 100) i Aaret. Fiskevær. | 1888 | 1889 | 1890 | 1891 | 1892 | 1893 | 1894 | 1895 | | | | Raftsundet 18.0| 25.0 | 20.5 — | 21.0 — | 17.6| 15.0 Østnæsfjorden . 176 | 26.2| 20| 26.8| 20.4| 200| 22.0| 140 Skraaven . å 18.0 2.001 203610 2725 121 1894| 2l0| 143 Svolvær ; 180 25.1 | 19.4| 26.5 | 21.0 18.5 | 225| 140 Vaagene 175 | 272 | 20.0| 248| 210| 18.2| 20.0| 142 Hopen . 175 | 260) 18:6| 27:04 2201 189520GNE Henningsvær U| 2641 2071 2750 21518 Gen Stamsund. 17.4 | 9258 | 20.8| 236| 21.5 | 18.0| 19.7| 15.0 Uren 172| 22| 200| 225| 2al 170| 20000046 Balstad pk: 17.0| 25.0| 18.8| 245| 215| 16.2) 20.8! 12.5 Sund og Nufsfjord 7.1 260| 1981 228| 214110 165 MiSsleSe Reine og Sørvaagen . 178| 23.5 | 187| 240| 204| 16.2| 19.5 | 1228. De gjennem Opsynet indhentede til de forskjellige Tider er anførte i Tab. LVI pr. Tiendedels Hektoliter. Opgaver over Leverholdigheden 203 — Eee OE VE OGT | 98 eg 96 OT T å Å OG ag ort |opr |ogr | oser | or | 001 | opt | ogr | 001 |ort | ost | ogr Kor og1 | 98 | 98 ae MGE GR B SN Ne Ore oe oer Gare | Grk000 | Ger | ogr 000 198 Noor om 06 le Ga nie MGE 1 Gees Kose ko or 7008 å or 1 9 pdy Or | OM |ogr |0OGr | art | 96 | ger | 001 |96 |98 | 001 | oor | oG oe oor |08 08 TG das IGG as oe EL OG: pe or |00r | orm | OM | 201 | 96 |g90r | 001 |08 |08 | 001 | oor | og EE, o6 |08 08 08 04 |09 99 1099 |08 OG oor |98 | 001 | 001 | 001 |08 | 001 | 001 08 08 |98 08 | 06 605 DE EEE FENG EE GE DE gr goes eo ae Ne on 08 90 gg Qu ER, OL ag | 99 09 TI GE GE 99 6 EE ek ME EG 08 08 1 EE og 199 09 Ne NNN 09 Ge PETN uer NNN ge NN ip ee 09 | 09 OG 09 18 109 09 09 c9 OG aa Sean uer eo 0 (09 0109 og rer: og GG eg OG | 09 og Mr i 91 på 99 199 |09 109 |09 gg Mood og 109 eg NG eg EN OG 09 re MG ee 6 SG EE pr 1 g emugad 99 |09 |99 |99 109 |o0g ep EE Late 1 og amet TE TERRE RT FT STE ETE Ea $ un = ag E 3 a E < 3 5 5 < 3 Så å G 198 Rå | E BE | å ; EE VE Ev E |2g | 3 oppua wos 'ue8N 5 ? : 3 2 E 02 B B & på BS B aa ; & ko e 5 B ' 2 TAT GL SJ Tab. LVII angiver for de sidste 10 Aar Gjennemsnitsværdien af den sløiede Fisk og Fisken i rund Tilstand. Tab. LVIL Gjennemsnitspris. Afar: Sløiet. Rund. Øre pr. Stykke. 18800 SV Gr ET 15.5 21.0 Ti sjel Me BT ne EJ NE 15.27 1880 SE BEE NE ee 23:3 195 VS 27.0 34.1 1890: Le EE SE ERE 20.5 24.2 ee OE > gr 26.5 SÅ 1892 2 AP EE 200 SET 21.4 26.4 18955 Su NT lne SN Id. 22.3 PES SEE HØRE 20.0 24.6 1990 Gr ef 14.0 17.8 Liden Leverholdighed i Forbindelse med lav Rognpris bevirkede den ubetydelige Prisforskjel mellem den runde og den sløiede Fisk. d. Redskaberne vedkommende. Tabet af Redskaber var ivinter, især i Østlofoten, ganske ubetydeligt, kun 1 Garnlænke vides tabt, og den sank under Baadens Forlis ved Paaseiling. Nævneværdigt Linetab fandt heller ikke Sted for Værene østenfor Kalle; at endel Liner gaar tabt, er uundgaaeligt, naar Baad- massen bliver saa stor og Fisket saa betydeligt, som ivinter en Tid var Tilfældet for Svolvær, Vaagene, Ørsnæs, Hopen--Kalle; men det maa dog forbause, naar det sammenholdes med det — dog kanske mest uden- for Lofoten — voldsomme Skrig om Uordener paa Søen, store Redskabs- tab m. m. Opsynsbetjentene paa denne Strækning anslaar Linefiskernes Redskabstab til gjennemsnitlig 3 Kroner pr. Mand for Vinteren, med Bemærkning om, at vel var enkeltes Tab noget større, men til Gjengjæld var der en hel Del Fiskere, som f. Ex. i Hopens Distrikt, opgav gjennem hele Fisket ikke at have tabt en Favn Snøre. Dette viser dog, at der kan drives Linefiske med rig Fangst i Lofoten med rimeligt Tab af Red- — 205 — skaber selv der, hvor Havet er trangt og Fiskermassen stor. For Hen- ningsvær og for hele Vestlofoten opgives Linetabet pr. Mand gjennem- snitlig at have været adskillig større, især for Stamsunds Distrikt, hvor det endog anslaaes til 30 Kroner pr. Mand. At Garnene dersteds bevirkede det store Linetab — hvilket saaofte har været anført, naar Havdeling begjæredes — kan neppe ivinter gjøres gjældende, da Garnbrugene enten flyttede østover eller ialfald for en stor Del gik over til Linebrug. Den virkelige og hovedsagelige Aarsag til Sammenviklinger og deraf følgende Redskabstab i Lofoten maa derfor nok væsentligst tilskrives Strøm og Uveir, thi ellers vilde det være uforstaaeligt, at Tabet altid er størst i Vestlofoten, hvor Fiskehavet er mere end tilstrækkelig stort for Fiskernes Behov, men hvor til Gjengjæld Strøm og Uveir som oftest er voldsom- mere end i Østlofoten. Det samlede Redskabstab kan ivinter anslaaes til Kr. 130000, hvoraf omtrent Kr. 30000 faldt paa Garnene og Kr. 100000 paa Linerne. Slitagen derimod var stor, og kan anslaaes til Kr. 280000, deraf omtrent Kr. 120000 paa Garnene og Kr. 160000 paa Linerne. — 206 — Torskefiskerie:ne i Tromsø og Nordlands Amter udenfor Opsynsdistriktet i Lofoten. Efter Opgave fra de respektive Lensmænd er i Løbet af Vinteren 1895 i nedenstaaende Præstegjeld opfisket: Tab. LVIII. E E| 1000 Fisk. Hektoliter. Brug| & |-42 L Pris Fiskedistrikt. |G, | Å |] . he ee p F EE SÅ] & |3E] & rå ( 652| 14| 865 430 435] 60u 319 64012 14 Rest og Værø I | 696| 411312 1201192|1520| 110 123812 15 Dverberg . . » |] —| —| 270| 92| 178| 270| 114 2851" 15 Øksnæs . . . | 1740] 2912300(12201080| 100) 928 314015 17 Bø... . HF] —| 61598 605) 99311465! 206 1515 Hadsel. . . .|-9-| 46| —| 191 —| 19| 24 —| 24 Gimsø . . . . | 557] —2| 650| 50| 600| 350| 200, 600 E 122 ve : EE E RA : Borge . ++. 1-7 858 9 750 79 671] 640| 290 12001274 15 agen | | 60000 Stk. Sei. Ydersiden . . ae] —| * 577764 2596 5168/4969 2167 8642 Skjærvø . . .|-3-| 302] 6] 295| 204 91] 250 84 —| Karlsøs 25 Ingen Beretning modtaget Lyngen . . .| 40| 1 -—| 850| — 3501-40 2 Berg . . . .| —| —| [15001800] 200] 60 54517401 13 Lenvik se 34 Ingen Beretning Meles Drang hast Intet Skreifiske. Bjarkø. . , 1 | | 12201005. VØ0 5 7515 Trondenæs . .| | —| —| 31! 27 4 50 — 22 175 Tromsø Am” Lødingen . . . Intet Vinterfiske. Hammerø . . . Intet Vinterfiske. Folden KN Intet Skreifiske foregaaet. Stegen. . . «3 | 24 19 3 28) —| 206 Gildeskaal . . 1-31 — —| 451 45) —| 60 —]| 60 beredt af Meløy Ål es EEE 30| ft 7 DL 2 7 —| 10fmtet sag. Røde . . . .|-&1508| 11| 257 184 73) 432| —| 38315 18 åden 17000 Storsei. Lurø . . . . 21 —| —| 387 180| 207 400| —| 21508 Nesne: ELEN AE 75 Herø . . . .|1 2] — 1) 50| 401 10] 122) — 70 Veøø dt -— NN Øvrige Nord: lands Amt . .| —| —| —| 784 467| 317|1159| | 853 I Rubriken Brug betegner Tallene over Stregen Garnbaade (G), under Stregen Linebaade (L) og efter Stregen Dybsagnbaade (D). Anm. Medicintranen er ikke indbefattet i Leverpartiet. — 207 — Udførselsværdierne for de sidste 5 Aar findes anførte i Tab. LIX, der grunder sig paa Opgaver, der velvilligen er mig meddelte af Older- manden for de kontorske Kjøbmænd i Bergen. Tab. LIX. Vægt Udførselsværdierne. Fiskeprodukter. eller Maal. | 1890. | 1891. | 1892. | 1893. | 1894. Toe eee høg 20Kg.| 6.10| 8.25 | 6.20 | 6.00 | 5.10 ETTE TGI EEE ET 8.50 | 10.50 | 6.00 | 6.00 | 7.25 ENER Le 5 SE 9.00 | 9.50 | 8.50 | 8.00 | 8.50 Rodskjer Torsk 2 04 == 9.00 | 10.00 | 8.50 | 7.50 | 6.25 — Eser AA DEE 4.50 | 400 | 400| 3.00 | 3.50 — Brosmere 9 0 =>, 5.40 | 5.50 | 5.00 | 4.25 | 5.00 Heine,» Torsk >. >... — 7.50 | 8.00 | 6.00 | 6.00 | 8.00 — Byseu su NK rs AN 3.30 | 5.50 | 4.00 | 4.50 | 3.70 — Brosmecmnte al Hiis 3.50 | 400 | 4.00 | 4.00 | 3.70 Søre Iste Soria Je TE 4.00 | 4.75 | 4.50 | 4650 | 4.20 — BdenrSore: SA TN 3.00 | 400 | 3.75 | 3.40 | 3.00 Ren fe EA 3.26 | 4.00 | 3.75 | 3.50 | 3.20 SSE på Je EA GN SS 2.50 | 2.80 | 3.00 | 2.80 | 3.00 I Gjennemsnit for alle Sorter | SØT FG Be JØSS DO VE 3.25 | 4.00 | 4.00 | 3.50 | 3.40 Pamp-Mediemtran 2 Sue pr: | Td. | 4000 | 55.00 | 47.00 | 40.00 | 60.00 Ka NN 184000 48.00 | 33.00 132.00 | 43:00 ram blank 27. 2 GG00 — 11883:00 | 42.00 | 31.00 30.00 | 33:00 — brunblank . . . . . .| — 90 8392.50 | 40.00 | 80.00 | 28.00 | 31.00 Serum Sn 24:0030:00026:00,| 2450 1025:00 Rogn. iste Sort. . . . . .| — 14.50 | 25.00 | 26.00 | 26.00 | 36.00 — den Sok 1 SN == 7.50 | 14.00 | 16.00 | 16.00 | 26.00 Lofotfiskernes Selvhjælpskasse. Selvhjælpskassens Kapital bestod den Iste Januar 1895 af Kr. 19577,22. Heraf hørte Kr. 14828,93 til Grundfondet, Kr. 2000,00 til Uddelings- fondet og Kr. 2 748,29 til Reservefondet. Regnskabet for 1894 er revideret af den extraordinære Dommer ved Lofotfiskeriet, Overretssagfører OQ. Heyerdahl, sammen med Tillids- mændene Rasmus Markussen af Trondenæs og Hans M. Johansen Dyr- stad af Ibestad. Revisionen havde ingen Bemærkning at gjøre ved Regn- skabet. Under indeværende Aars Lofotfiske blev til Kassen indbetalt føl- gende Beløb: I Skraaven ved Opsynsbetjent H. Olsen Kr. 5,30 og ved Expeditør Andreas Hansen Kr. 7,45; i Svolvær ved Opsynsbetjent Forsaa Kr. 9,80 og ved Opsynsmandskaberne for Marinen Kr. 61,00; i Kabelvaag ved Opsynsbetjent Motzfeldt Kr. 32,04; i Ørsvaag ved Handelsmand R. Nor- mann Kr. 8,00, i Ørsnæs ved Handelsmand Svendsen Kr. 10,95; i Kjønd- vik ved Handelsmand Benjaminsen for 1894 Kr. 6,00 og for 1895 Kr. 5,45; t Hopen ved Opsynsbetjent Steiro Kr. 45,8 og ved Handelsmand Hasselberg Kr. 6,15; i Kalle ved Handelsmand Iversen for 1894 Kr. 16,35; i Henningsvær ved Opsynsmand Gustav Pleym Kr. 103,30; i Stamsund ved Opsynsbetjent Jacobsen Kr. 13,80 og ved Bestyrer Østenvik Kr. 6,30; i Ure ved Opsynsmand Caroliussen Kr. 6,50 og ved Handelsmand Jen- toft Kr. 0,60; i Mortsund, Sandsund og Brandsholmene ved Opsynsmatros Elias Larsen Kr. 12,90; i Balstad ved Opsynsbetjent Olaf Olsen Kr. 19,80; i Nnfsfjord ved Opsynsmatros Hansen Kr. 1,70; i Sund ved Opsynsbetjent Kjelsberg Kr. 18,7; i Reine ved Opsynsbetjent Schjønning Kr. 28,55; i Sørvaagen ved Underopsynsbetjent Kvamseng Kr. 57,90; i Tind ved A. E. Førde Kr. 3,6. Desuden er indsendt af Tillidsmand for Vefsen, Mikael Bentsen, Kr. 3,50 og af Tillidsmand for Tranø, Christoffer Olsen, Kr. 2,50 eller ialt Kr. 494,09. Hertil kommer Renter i Kristiania Bank- og Kreditkasse for 1894 med Kr. 187,45 og 5 pCt. Renter af Pant- obligation (Kr. 13000,00) i Rosteds Gade No. 7 med Kr. 650,00 samt Indtægten af bjergede Redskaber under Lofotfiskeriet med Kr. 256,43. — 209 — Tilsammen Kr. 109,88. Nogen Gave har Selvhjælpskassen iaar ikke modtaget. Selvhjælpskassens Indtægt for 1895 bliver saaledes Kr. 1 587,97. Nogen Udgift har Kassen ikke havt, og dens Kapital vil saaledes ved Aarets Udgang være Kr. 21165,19. Heraf haves som Pantobligation i Rosteds Gade No. 7 i Kristiania Kr. 13000,00, paa Kontrabog i Kristiania Bank- og Kreditkasse Kr. 7828,31 og i Kasse hos Opsynschefen Kr. 11,86. Resten, Kr. 325,00, der udgjør Renter af Pantobligationen for 2det Halv- aar 1895, skal først indbetales den lite December d. A. Det vil bemærkes, at der iaar ikke er udbetalt nogen Understøttelse til For- ulykkedes Efterladte. Gjennem flere af Tillidsmændene er der gjort ad- skillige Krav gjældende til Fordel for saadanne, men da de Bortkomne ikke har været Medlem af Selvhjælpskassen, har Understøttelse til deres Efterladte ikke kunnet ydes. Der vises af Fiskerne endnu en mærkelig Ligegyldighed ved Indbetalingen af de 20 Øre aarlig for at være Medlem af Selvhjælpskassen, og trist er det, at Virkningen deraf ofte saa haardt skal ramme tildels nødlidende Kvinder og Børn, der som Vederlag for de faa indbetalte Øre strax efter den indtrufne Ulykke kunde have faaet en kjærkommen Hjælp. Der høres tildels Misnøie med Selvhjælpskassen, fordi den ikke kan udrede Erstatning for Tab snart i alle mulige Til- fælde, men enhver fornuftig Mand maa dog kunne forstaa, at den til Dato opsamlede Kapital vilde opsluges i en Fart og langtfra strække til at tilfredsstille Kravet i et eneste Aar. Saafremt Fiskerne derfor kræver udvidet Virksomhed af Selvhjælpskassen, maa de ogsaa mere end hidtil være villige til at yde Bidrag; det hjælper kun lidet, at nogle faa betaler saadant og derfor stiller store Fordringer; skal noget mere ud- rettes, maa Fiskerne indse Nødvendigheden af gjensidigen at hjælpe hverandre og ingen holde sig tilbage fra at yde sin Skjærv for at lindre den Nød, som Ulykker, der kan ramme Enhver, naar man mindst venter det, bringer over forulykkede Kammeraters Efterladte. 1. If. III. INDHE ORD: Administrationen vedkommende a. Opsynets Personale. Budgettet. Politivæsenet . De extraordinære Dommere. Lægevæsenet ; Kirke- og Skolevæsenet. Telegrafvæsenet vn SNE GA SNE pr år anse Post- og Passagerbefordringen i. Havnevæsenet. k. Fyr-og Mærkevæsenet . Fiskerne vedkommende a. Ankomst og Afreise samt kne inden Opsyns- distriktet. Fiskernes Ankomst . . + Antal Baade tilstede ved hver ee Saming — — — antegnede inden l6de Marts. Besætningens Størrelse. Antal Fiskere fra de forskjellige Forderier fra 1891 . Forholdet mellem de forskjellige Brug siden 1886. Brugenes Fordeling fogderivis siden 1886. b. Leiekarle. Leiekarlshyrer . Fiskeværene vedkommende Fiskere antegnede i forskjellige Vær i 1895 — — = » fra 1891 Procent af Fiskere i — » » 1891 Antal af Rorboder og Logihuse : Forholdet mellem Fiskere og det fuaskede Forn ; Fiskernes Fordeling præstegjældsvis i de forskjellige Vær 1895 Pag. . 119—142 119 121 122 124 126 136 189 142 142 142 . 143—156 143 146 148 152 158 154 155 156 156 . 157—164 157 158 158 159 161 162 ti — 211 IV. Fartøierne vedkommende . VIL VU a. b. distriktet. Fartøier tilstede ved hver Uges Slutning 1895 — — » » halve Maaneds Slutning fra 1889 . Fartøier tilstede 16de Marts 1895. De forskjellige Steders Deltagelse i Fisket Møen 1891 Fartøierues Fordeling i de forskjellige Vær 1895 — — = == » procentvis siden 1891. == Slags siden 1886. Handel Andre Næringsdrivende Antal tilstede den 28de Marts 1895 siden 1890. Varernes Art . ; Handel med spirituøse Drikke Veiret a. d. Hed enodsge Antal i 1895 siden 18860M Trækningsdage i de forskjellige Opsmedieriieter i 1895 Antal Søveir i Aarene 1891—95 . . 2 2 2 222 Forlis Antal i 1895 — fra 1886 . — Omkomne siden 1886 . — —Anledningen Luftens Temperatur. Luftens Temperatur i Svolvær 1895 . Middeltemperaturen i Svolvær siden 1890 for hver false Masned.. Vandets Temperatur. Fisket vedkommende. a. Fiskets Gang. I Hovedtrækkene . Ved de forskjellige Vær Udbyttet. Samlet Udbytte i 1895. å Fiskets Bruttopengeværdi i 1895 - Antal Fiskere, opfisket Kvantum m. m. siden 1880 Udbyttet for hver Maaned siden 1871 — Ug ei 895 — » » Uge siden 1891 af Fisk. 5 — af de forskjellige Produkter for de sidste 15 Aar = for de enkelte Vær i 1895. Forholdene mellem Brugenes Udbytte siden 1871 . Mandslotter 1895. Gjennemsnitsudbyttet pr. Mand sen 1881 Agnforbrug Pag. .. 165—171 Ankomst og Afreise samt Flytninger inden Opsyns- 165 166 167 168 169 169 170 171 . 172—174 172 173 173 174 . 175—181 175 176 VG 177 178 178 178 179 179 180 181 181 . 182—198 182 183 189 189 191 192 192 194 195 195 196 196 198 198 d. — 212 — Priserne. Pris paa Fisk, Lever, Hoveder og Rogn ved hver Uges Slutning i 18955 Fr skye an I ae Gjbnnelenikørieen få! Gp forskjellige Vær i ' 1895 ; — paa Fisk ved de forskjellige Vær siden 1888 ; Fiskens Leverholdighed i 1895 . dte Gjennemsnitspris for rund og Alde Fisk ae 1886. Redskaberne vedkommende. Tab . øse oe Er Vige 42 gd Tee" SE SL FE EE Torskefiskerierne i Tromsø og Nordlands Amter Antaget Udbytte udenfor Opsynsdistriktet i 1895. Fiskeprodukternes Udførselsværdi siden 1890 Lofotfiskernes Selvhjælpskasse. == ) pe | : " EK AARSBERETNING VEDKOMMENDE - OAGES FISKERIER 1895 Se UDGIVET AF DEPARTEMENTET FOR DET INDRE. | SDIEHEFTE — * 1895 1. —Fiskeriinspektør Buvig: Om Makrelfiskeriet, navnlig Høstmakrelfisket i Nord- søen 1895. 2. Fiskeriinspektør Wallem: Beretning (i Uddrag) om hans Virksomhed i Aaret 1895. 3. — Fhv. Fiskeriinspektør Dahl: Beretning (i Uddrag) om hans Virksomhed i Aaret 1895. 4. Fiskeriinspektør Sørensen: Beretning (i Uddrag) om hans Virksomhed i Tids- rummet lste November 1894 til 31te December 1895. 5. Fiskeriinspektør Sørensen: Beretning (i Uddrag) om hans for offentlig Regning foretagne Reise til England m. v. i 1895. E- 6. Amtmanden i Finmarkens Amt: Beretning om Amtets Sommer- og Høstfiske m. v. i Aaret 1894. 7. Amtmanden i Finmarkens Amt: Beretning om Amtets Vaar- og Vinterfiske i Aaret 1894. 8. Amtmanden i Finmarkens Amt: Beretning om Amtets Vaar- og Vinterfiske i Aaret 1895. 9. Amtmanden i Finmarkens Amt: Beretning om Amtets Sommer- og Hostfiske m, v. i Aaret 1895. å MUS. COÆP. Z200L. LIBRARY IG JIN AY 9 1952 HARVARD — UNIVERSITY KRISTIANIA. W. C. FABRITIUS & SØNNERS BOGTRYKKERI 1896. AARSBERETNING VEDKOMMENDE NORGES FLSKERTER FOR 1895 UDGIVET AF DEPARTEMENTET FOR DET INDRE. SDIE HEFTE + 1895 1. Fiskeriinspektør Buvig: Om Makrelfiskeriet, navnlig Høstmakrelfisket i Nord- søen 1895. 2. Fiskeriinspektør Wallem: Beretning (i Uddrag) om hans Virksomhed i Aaret 1895. 3. Fhv. Fiskeriinspektør Dahl: Beretning (i Uddrag) om hans Virksomhed i Aaret 1895. 4. Fiskeriinspektør Sørensen: Beretning (i Uddrag) om hans Virksomhed i Tids- rummet lste November 1894 til 31te December 1895. 5. Fiskeriinspektør Sørensen: Beretning (i Uddrag) om hans for offentlig Regning foretagne Reise til England m. v. i 1895. 6. Amtmanden i Finmarkens Amt: Beretning om Amtets Sommer. og Høstfiske m. v. i Aaret 1894. Amtmanden i Finmarkens Amt: Beretning om Amtets Vaar- og Vinterfiske i Aaret 1894. 8. Amtmanden i Finmarkens Amt: Beretning om Amtets Vaar- og Vinterfiske i Aaret 1895. 9. Amitmanden i Finmarkens Amt: Beretning om Amtets Sommer- og Høstfiske m. v. i Aaret 1895. == — sg MUS. £OMP. 2005. LIBRARY AY 9 1952 HARVARD | KRISTIANIA. UNIVERSITY W. C. FABRITIUS & SØNNERS BOGTRYKKERI 1896. ac) 153 Ke tnr oe he H å , y AVLE ' i Fra Inspektøron ved Saltvandsfiskerierne i sondre Distrikt. Om Makrelfiskeriet i de sidste Aar, navnlig Hestmakrelfisket I Nordsjøen 1895. Makrelfiskeriet i de sidste Aar har gaaet sterkt nedad: Udenfor Kristianiafjorden —2 å 3 Mil søndenom Færder — opgaves i 1894, mellem 15dde Mai og 4de Juli, opfisket af 52 Baade med 208 Mand ikke fuldt 300 000 Makrel, og denne Fangstmængde ligger adskillig under et Middelsaars; i 1895 «drev» 53 Baade med 241 Mand sammesteds fra og med 21de Mai til og med 6te Juli, — den hele Fangst blev nu blot 75000 Makrel. Fra Nevlunghavn og nærmeste Qmegn deltog i 1894 i Makrel- drivningen 80 Farkoster med tilsammen 320 Mand, i 1895 ligeledes 75 Baade med 300 Mand, — Fangstmængden er opgivet til henholdsvis 350000 og 35 000. Ogsaa udentor Strækningen Ulaholmerne— Fredriksværn, hvor i 1894 omtrent 200 Farkoster, hver med gjennemsnitlig 4 Mand og 50 Garn, ialt fik gjennemsnitlig en 3000 Makrel hver, 40—10, 17 Øre pr. Makrel, fandt i 1895 en forfærdelig Reduktion Sted. Forholdene var ikke synderlig lysere i de sydligere og vestligere Trakter heller. Da det i 1895 var meget koldt, stillede endel sig saaat- sige tilfreds med, at det ringe Udbytte skyldtes denne ugunstige Om- stændighed. Flere og flere har i de senere Aar ndstillet Drivmingen nogen Stund før St. Hans, — den Makrel, som senere en Tidlang faaes, er jo ogsaa, formedelst Gydmingen, lidet god og betinger kun lave Priser; ligeledes ser man, at den langt overveiende Del af den Makrel, som paa Efteraaret fanges inden 20de August, tilhører de yngste Aarsklasser, «Pir» — «Smaa- makrel», og kun ringe, om idetheletaget nogen, Fordel bringer baade Fisker og Kjøber; det er derfor en noksaa udbredt Meming, at man vilde staa sig paa at overlade Makrellen til sig selv i en 2 Maaneders Tid fra St. Hans af. I er Allerede i flere Aar har Fiskerne omkring Grensen mellem Lister og Mandal og Stavanger Amter selv ogsaa iset og forsendt deres Makrel- fangst, hvorved Markederne har kunnet forsynes med friskere Varer. Under Fisket i 1895 kunde Fiskerne paa Ytre Flekkerø gjøre det samme; et uundværligt Gode for disse driftige Folk er det, at de nu ved Damp- skib staar I daglig Forbindelse med Kristianssand, — deres efter min Mening vel beføiede Ønske om Fortsættelse af Telefontraaden fra Indre til Ytre Flekkerø være ogsaa hermed anbefalet paa det Bedste. Under Høstmakrelfisket i Nordsjøen 1895 anvendtes ogsaa et Par smaa Dampskibe. Endel Østlændinger og andre fjernere boende Folk reiste hjemmefra allerede i første Halvdel af Juli, og i Slutningen af denne Maaned begyndte Flaaden at stikke ud fra Vestlandet. Mange gav op, allerede inden August endnu var omme, og efter Midten af September var det kun de færreste, som endnu holdt det gaaende; disse sidste gjorde det gjennemgaaende forholdsvis godt. I Forbindelse med Makreldorgningen drev et Par Fartøier fra vor Sydkyst Torskefiske paa det jydske Rev. Efter 20de Oktober var ingen længer ude for Makrel- lens Skyld. Af følgende Journaluddrag vil man kunne slutte sig til Fiskets Gang: Af 2 Dampskibe, som brugte baade Garn og Dorger, holdt det ene i første Halvpart af August til langs Ytresiden af den dybe Rende langs Kyststrækningen mellem Stolmen og Egerøen, i hvilken Tid blot Dorgerne benyttedes, og der ialt fangedes 1 Tønde Makrel. I den sidste Halvpart af Maaneden forsøgtes lidt sydligere — omkring et 30 Mil vestenom — Lister Fyr liggende Punkt; ogsaa Garnene brugtes nu, men dermed fangedes kun ubetydeligt, saa Totaludbyttet inden 6te September endnu udgjorde kun 17 Tønder. En tredie Tur, som gjordes paa de samme Høider inden Midten af September, varede kun et Par Dage, hvorunder intet fangedes; saa tiltraadtes Hjemreisen. Det andet Dampskib var ude 5 Gange i Tiden mellem lste August og 20de September. I de første 8 Dage af denne Tid dorgedes i Strøget mellem 22 Mil vestenom Hauge- sund og 24 Mil vestenom Lindesnæs. Den anden Tur - paa samme Felt — varede ogsaa i 8 Dage; begge Slags Redskaber brugtes, men fremdeles med ringe Held. 20de-?5de August tilbragtes i det 40 Mil nordenom Dogger Bank værende Strøg; først nu ytrede den større Makrel sig. 2den, 3die og 4de September krydsedes sydvestenom Utsire — indtil 30 Mil af denne Ø. Dels Kuling og dels Misnøie ombord gjorde, at den femte og sidste Tur først paabegyndtes den 15de September og kun varede i 5 Døgn. Hele dette Fartøis Fangst var 221/14 Tønder, hvoraf ialt omtrent 100 Makrel skyldtes Garnene. 2 «Silden» fra Skudenes var ude 2 Gange i Tidsrummet Ste August —14de September. Paa den første Tur, som varede 3 Uger, krydsedes mellem 59" 30" og 58" N. Br., samt 39 45" og 19 30" LO 1. Gr. — og paa den sidste Tur, i første Halvpart af September, 15 å 35 Mil sydvestenom Skudenes. I de første 14 Dage fangedes tilsammen 3 Tønder — udelukkende paa Dorgerne; først Lørdag I7de August fornammes den større Makrel, og Garnene sattes da den 19de, — i Ugen 19de—24de August erholdtes 21/41 Tønder paa hvert Slags Redskaber. Den sidste Tur fangedes ialt 221/, Tønder, hvoraf de 14'/» paa Garnene, — 13 af disse 14/, Tønder trakkes den 6te September 30 Mil vestenom Lister Fyr. En anden Kutter gjorde i Tiden 3ite Juli—12te September 2 Ture i Nordsjøen, — den første varede til og med 27de, den anden fra og med 29de August. Det af dette Fartøi befarede Terrain ligger mellem 57 HUrEGSJO0”N. Br. samt 3" 30702 1930" L.O.f. Gr. Den høieste Dagsfangst nogensinde var 3'/, og hele Fangsten androg til 20 Tønder. Ofte observeredes store Masser af Blæksprut, og disse antoges at have holdt Makrellen borte iaar. En tredie Kutter styrede ud fra Stavanger ?5de Juli og holdt det saa til 5te September uafladelig gaaende frem og tilbage mellem 609 30” PE DN Br samt 0930" L. V.f. Gr. og 39 30" L.0.f. Gr. Den daglige Fangst varierede mellem 0 og 3 Tønder og var bedst den 29de Juli, 6 Mil østsydøstenom Out Skerries Fyr (Shetlandsøerne). Den 16de September gik Fartøiet ud for anden Gang og krydsede saa til Maane- dens Slutning paa og omkring den nordøstre Del af Doggeren, — enten for meget eller for lidet Vind gjorde, at ogsaa paa denne Reise flere Dage gik ubenyttede hen; den bedste Dagsfangst gjordes den 23de Sep- tember paa omkring 55 * 39” N. Br. og 39 52" L.O.f. Gr.; Sjøen kastede den Dag en hel Del Makrelyngel ind paa Dækket, og den store Makrel havde allerede Sand i sig. Hele dette Fartøis Fangst blev 10 Tønder. Heldigst var 2 Fartøier, I norsk og I dansk, som drev det op til omtrent 80 Tønder Makrel hver. Et af disse Fartøier holdt i 14 Dage efter 25de August til omtrent 22", Mil sydvestenom Egerøen, men fik herunder saagodtsom Intet; i etpar af de følgende Dage fik man endel Smaamakrel omtrent 32 Mil sydvestenom Lindesnæs, men først efter Ankomsten til Doggeren gjordes den virkelige Fangst for begge Fartøier. Heraf sluttede man at vore Fartøier ihøst gjennemgaaende holdt sig for langt Nord: da man imidlertid har Erfaring nok for, at Makrellens Tumleplads er temmelig vid, turde det være hensigtsmæssigt, at vore Far- tøier spredte sig mere end hidtil, — 2 eller flere Fartøier maatte kunne slaa sig sammen om den endelige, samlede Fangst, men i Sjøen operere paa hvert sit tidligere aftalte Strøg. Makrelstimerne splittedes saaledes maaske ikke saa meget ad heller. — 218 — Naar man endvidere ved, at ogsaa KFranskmænd og Belgiere, f. Ex. deltager i Makrelfisket omkring Storbritannien og Irland, — burde vist ogsaa vi være med der. Omkring Irland begynder man jo allerede i Marts, mens man hos os først i Mai faar tag i Makrellen; ligeledes varer Hoøstfisket derhenne noget længer, end vi hidtil har været vant til for Nordsjøens vedkommende. Deltagelsen i og Udbyttet af Fisket i Nordsjøen vil fremgaa af følgende Tabel: ——— —=—==—=—============="===" "1198 P—07| 91p I | SOL |91—%/1| 9638 OT 88—01| ee EG | a1p1ou sJ2ØrH) HIVUUL 001 &1|P9—98/9990 97 | OPE |6I--0|**998 07 l68—99| 17167 | PAD | 89—0 | FIL EIF |8096 96—sT 61 | * * * (uer snqog | | U20 8310499105) 98LIQAS "688 03/09—63 P89 87 %/:809 38—0 | "108 863|06—09| SEI L8G 19988 pL=00 PIG SIS EGEN SSE ON og Å tar ene pe > ed 9EOT | 09 | ELOG jigg 9—0 | 410 69 [36 91 36911 5986 |168—% | 909 €1—9 |1183 Z1—81 98 | * 0 pepsuoy t c 0 0 OE Ed 18 | €06 | hol AG 8 or IT RO EN 0805 |09—60| PLO | OT | P—0 |**6816 |98—01) 6IT P 18 1:08—%1| v9 'TI—9 | 897 'g9—07 2 ed AN LEG 18108 |09—08| 9419 18 |01—0 | 911 OG 18—04| 02609 | 869 dg 91p '8—F |9903 '€9--01 89 | * * * suynobrag o1pueg s158g I |p3—908| 90691 908 %76—0| 8008 601 36—09| 088 Sal |'198LT| 61—% | POT '6—g | FOLG '9L—8 OST | * * 7 u9Fuvaug seegep po—98| 8816 98I | 91—0|1*91L EI 06—0L| O0F 9T PET ar— | 910 TI—9 | GITT '86—6I 36 | * * [epuenp 50 sosrg | 95101 T |09—0P| 1998 | 189 |36—3]| 0903 |08—0. SLLE hop | 86—% 6 '8- 9 S8I '99—07 9 EE eo ugpon = 0096 OG OSI %& | &—0 | *910G 08 | OGGG 9g HEL U= OTT '£P—6G |£ ve ver Sroqspeng sveLG |09—09| HOTT | YiLt | P—I [9291 & |08—0L| 1698 | 87 | LI-O op '3—F LAT 7-01 8 * yrase] 80 Sroqsprer ogsp OG 086 FI PI |ovpgg 88 | 069 6 6 8 LG IT den 05.78 I 109—0Ff| 0988 ar 91—%/| 0909. € |88—0LI| 9857 | 119 | 03—8 09 '01—8 | 638 BL—9E 9 12010 9UuoUeprvg EEK JGETTOENRE 91Ø | | å E "IM 'Q1Ø) | ope 204 (Sy'ad 3 | MWL | | ape a0g |Syad 3 0| PL | "TØI EE - ga ; dauer Gre ØN 'Sud "EI Så "SUI "VEI | 189Uv | "QUASPUEN En "papswal | Po pay3n3æIg &, 'TeA8N 99eESpunY TAS 19494 99299 £9pn0 SsoUusoIØYTE I dl — 220 — Qvenomhandlede Makrel ilandbragtes til Kystbyerne Kristianssand —Haugesund; enkelte her ikke medregnede Slumper kom iland først længer Øst. Desuden fangedes der i Slutningen af Juli lidt Smaamakrel ved Hvaler (Smaalenene); i Slutningen af August dukkede Makrellen ogsaa op ved Store Sotras Ytreside (udenfor Bergen), og her fangedes endel baade ved Dorg, Garn og Not — noget man ikke paa mange Aar havde oplevet. Lidt fik man jo ogsaa udenfor Søndmør paa Dorg og i Trondhjemsfjorden paa Sildegarn, og endelig forekom der — ogsaa mod Sedvane — omkring Begyndelsen af Oktober lidt «Kultemakrel» saavel i Kristianiafjorden som langs Bohuskysten. Hele Høstmakrelmængden kan saaledes ansettes til 6000 : en bleu, som franske Saltere kalder det); Følgen er, at naar Kunderne i Udlandet præsenteres den færdige Spegesild, har den norske Sild den naturlige trinde Form, men de to andre Sorter er omtrent firkantede. Om Saltmængden, Forlagningen og andre Detailler skal jeg her ikke bemærke andet, end at Forskjellen heri mellem de respektive Methoder, naar de udføres med Omhu, ikke spiller nogen Rolle og forøvrigt her kommer at bero paa Aarstiden og andre Forholde. Den uomtvistelige Følge af de forskjellige Methoder af Ganing, Kværking og specielle Flolægning af Silden, er den, at de respektive tilvirkede, færdige Spegesild vil faa sin særegne Smag og sit særegne Udseende, indbyrdes forskjellig: den norske vil faa en frisk, eiendom- melig forfriskende og apetit-vækkende Saltsmag, medens den skotske og hollandske Sild vil have en mere fyldig, moden og snarere appetit-stillende — 224 — Smag, hvori det «saltsmagende» er mindre mærkbar. Og hvad Udseende angaar, vil den norske sees at være trind, hel og i den af Naturen selv givne Form, medens den skotske og hollandske, som allerede før bemærket, vil være firkantet, med opreven Strube (idet «toknet» er revet bort) saa man kan se den nede i Bugen igjenværende Rogn eller Melke, om det er «fuld» Sild; men er det anden Nild, vil denne være fladtrykt i Bugen. Da nu Kunderne i Udlandet dømmer Varens Godhed og bestemmer sit Kjøb efter Sildens Smag og Udseende, følger deraf, at Kunder af norsk Sild har sine bestemte, ueftergivelige Krav, og Kunder af hollandsk og skotsk Sild sine derfra ganske forskjellige Krav, og da dernæst den norske Fedsild af Naturen, paa Grund af den Næring, hvoraf den har levet, har sin eiendommelige «Smags-bonitet», som ingen Saltemethode kan forandre men vel forfuske eller ødelægge, medens ogsaa skotsk, hollandsk og anden Nordsø-Sild har sin specielle, naturlige, fra den norske ganske afvigende «Smags-bonitet», — saa vil det let indsees, hvorledes Forholdet vil blive, saasnart man vil tilvirke norsk Fedsild paa skotsk Maner, eller skotsk Fuld-Sild paa norsk Maner. Man vil nemlig faa en Fedsild fra Norge, som hverken er norsk eller skotsk, eller hollandsk «reel Vare», eller man vil faa en Sild fra Skotland, som heller ikke vil befindes at være nogen kjendt «reel Vare». Det kan jo være, at slig Fedsild fra Norge, ganet og stel paa skotsk, vil tilfredsstille enkeltes Smag, ja endog smage dem meget godt — man har dog Lov at nære sine Tvil derom —; men Kunderne paa Sildemarkedet i Udlandet, de Landsdele, Samfundsklasser og Familier, som selv i Henhold til sine traditionelle Krav til sin Hus- holdningssilds Smag og Udseende bestemmer, hvilken Vare de vil kjøbe og spise, disse Kunders Dom bliver Rettesnoren for Sildesalterne i alle de respektive Lande, og de har forlangt og forlanges fremdeles, at den norske Fedsild skal tilvirkes paa norsk Maner og ikke anderledes. Og den Dom faar vi bøie os for. Der er vistnok intet tilhinder for at salte den norske Fedsild paa en helt anden Maade, saa den bliver ganske anderledes af Smag og Udseende end den almindelige norske Vare; men hyem vil kjøbe den og hvor er Markedet for den nye, ubekjendte og ugjen- kjendelige Spegesild af «blandet Herkomst»? Man tilvirker Varen for at faa den solgt og fordelagtig solgt, men ikke for at reformere Kundernes Smag i Henhold til egne Theorier eller alene for at følge en Theori. Af disse Grunde har jeg paa given Foranledning og paa direkte Spørgsmaal altid svaret, at nogen skotsk Ganing af norsk Fedsild finder jeg utilraadelig og ulønnende Forretning, saalænge man mangler Kunder for denne Vare. Og naar man har indvendt, at den omhandlede «nye og langt omhyggeligere» Saltemethode efter skotsk og hollandsk Methode dog har været anbefalet og offentlig rost som meget bedre end norsk, saa har jeg dertil svaret, at min personlige Mening er en ganske anden end anbefalende, thi jeg kjender vistnok til, at der er gjort Forsøg med «norsk Fedsild paa skotsk Maner», men jeg kan dokumentere, at slig Forretning har bragt folelige Tab, ja jeg kunde endog nævne et Exempel paa, at slig Vare har været uafsættelig baade i Hamburg, hvor den først blev udbudt, og dernæst ogsaa her i Norge, hvor den endte sin Tilværelse efter bekostelige Reiser frem og tilbage. Desuden er der et andet Moment, som til sine Tider spiller er afgjørende Rolle, og det er, at undertiden, ofte hele Sæsoner, er norsk Fedsild (af god Kvalitet og velstelt) i høiere Pris end skotsk Vare, og hvorfor skulde man da tilvirke norsk Sild til «ringere» Vare og tilføie sig selv et sikkert Tab? Dette Prisforhold var jo almindeligt i 1894. For at være desto sikrere i min Sag har jeg ihøst og i disse Dage forhørt mig gjennem Henvendelser til Forretningsmænd og Fagmænd ikke alene inden mit Distrikt, men ogsaa i Nordland, Bergen og Hamburg, om nogen kan opgive mig Exempler paa, at der tilvirkes norsk Fedsild paa skotsk eller hollandsk for Export, og hvilken Prisforøgelse derved opnaaes samt paa hvilket Marked saadan Vare er blevet solgt. Herpaa er der svaret mig, at man kun kjender et og andet Firma, som har forsøgt og gjentaget Forsøgene med at tilvirke lidt af Fedsild paa hollandsk Maner, pakket den i Tønder, som var udstyret og specielt arbeidet i Lighed med hollandske Tønder, samt faat saadan Sild solgt under et eget, ikke norskt, Varenavn i Tyskland; enkelte Aar gjøres ingen Forsøg af Vedkommende. Paa Bergens Marked er skotsk behandlet norsk Fedsild ikke paaagtet: Export derfra af saadan Sild var min Korrespondent ikke vidende om eller kunde skaffe Oplysning om. I Tyskland har skotsk eller hollandsk behandlet Fedsild, ifølge den som Svar fra Herr Fiskeriagent Westergaard i Hamburg givne Oplysning, intet Marked, og ham bekjendt «er ikke ankommen en eneste Tønde af denne Vare hertil, hverken fra Bergen eller andre Steder». Han tilføier: «Fedsild (Istersild) vil jeg paa det bestemteste fraraade at gane og pakke paa skotsk, herved vil den miste sit Ister og saaledes forringes betydeligt i Værdi». Den Besked er grei og tydelig nok. Af disse her meddelte Oplysninger fra denne Sæson og altsaa af nyeste Dato, hvilke er ganske overensstemmende med, hvad jeg selv har erfart i Tyskland under et Ophold der, og med andre Oplysninger fra Indland og Udland, fremgaar, at det er utilraadeligt at tilvirke en «ny og forbedret» Vare af vor almindelige isterfede Sommersild (Fedsilden), naar man ikke kan skaffe denne Vare et Marked eller endog blot faa den solgt til rimelig Pris. Hvad Kunderne og Mellemhandlerne i Udlandet klager over og har Ret i at klage over, er ikke den norske Sildesaltningsmethode, men den skjødesløse og mangelfulde Maade, hvorpaa den udføres, samt over Sildens Sortering og Pakning, Tøndernes Beskaffenhed og Behandling. En helt anden Sag er det, at aatfuld Fedsild, tilvirket paa norsk, om kort Tid bliver en helt bedærvet Vare og derfor bør tilvirkes ander- ledes, nemlig ganes fuldstændig ved, at Toknet og Indvoldene, hvor «Aatet» — 226 — findes, udtages.. Naar man har aatbefængt Sild, som skal virkes til Spege- sild, har man Valget mellem to «Methoder», den ene er den almindelige norske Methode, som skaffer en uholdbar og som oftest usælgelig Vare; den anden er fuldstændig Ganing, som skaffer en holdbar og sælgelig Vare, saafremt Aatet ikke allerede har ødelagt Silden som Raasild. Og da Salterne jo ønsker at sælge sin saltede Sild, vælger og bør de vælge den Sildesaltemethode, som skaffer dem en salgbar Vare istedetfor en bedærvet, som ingen vil kjøbe. At der findes Sildesaltere, som dels ikke er opmærksom paa, hvorvidt Raasilden er aatbefængt, dels ikke frygter Resikoen med at salte en «lidt aatfuld» Sild paa almindelig Maade, er en Feil hos dem, og denne Feils følger rammer desværre ofte andre end Ophavsmanden. Men dette er jo noget ganske andet end at sige, at Feilen er. at man i det hele taget benytter den almindelige norske Methode; Methoden er udmærket og skaffer en fortrinlig Vare at aatfri Istersild, og saadan Istersild bliver den bedste og høiest betalte Vare, naar den tilvirkes paa norsk, ellers ikke. For dernæst at tilføie endnu et par Oplysninger i denne Sag, vil jeg bemærke, at Høstsild eller senfanget Sømmersild, Slosild og Indmad- sild. altsaa Sild med udviklet Rogn og Melke, i Fedsildens næste og senere Udviklingsstadium, Istersildens «ældre Sødskende», som har ganske lidt eller slet ingen Ister tilbage, — den sort Sild kunde saltes paa skotsk og hollandsk Maner, og, efter en omhyggelig Udsortering og Pakning overens- stemmende med de fremmede Methoder, sandsynligvis skaffes Indgang paa de Markeder, som forbruger skotsk og hollandsk Vare. Og det er muligt, at saadan tilvirket norsk Sild ogsaa efterhaanden vilde kunde finde Afsætning paa de udenlandske Markeder, som forbruger norsk Vare, men ellers altid foretrækker norsk Istersild tilvirket paa norsk. Forsøg i den Retning er saa meget mere at anbefale i de Aar, da der fanges store Partier af Indmadsild paa vore Kyster, medens Fangsten i Skotland og Holland er kun middels eller mindre tilstrækkeligt for disse Landes For- brugsmarkeder Navnlig burde Forsøg med Indmadsild fanget paa Roms- dalens og Trøndelagens Kyster gjøres i saadanne Aar, saafremt Silden forøvrigt var af god Kvalitet. Dette vilde kunne tjene til at udvide Markedet for norskfanget Sild, hvilket jo alle er enige om at betragte som saare ønskeligt, for ikke at sige stærkt paakrævet; men dette er, som oftere før bemærket, noget ganske andet end hvad Theoretikerne forfægter. Disse forvexler en Mangel i Udførelsen eller en helt igjennem skjødesløs udført Saltningsmethode med selve Methoden, og idet de vil afskaffe vor eiendommelige Saltningsmethode, vil de komme til ogsaa at afskaffe vor eiendommelige norske Vare; medens vi andre vil beholde baade Methoden og Varen, men afskaffe Feil og Skjødesløshed i Methodens Anvendelse samt dernæst anbefale andre Methoder for anden Raasilds Behandling end Istersild, thi ren, aatfri Istersild behandlet paa ægte norsk Maade giver — 227 — den af vore Kunder mest yndede og bedst betalte norske Vare. Og saadant Produkt er det jo, som vil bringe Landet det største Udbytte af Fedsildefiskeriet. på * & Om Tilvirkning af Tørfisk i Distriktet skal jeg tillade mig at gjøre nogle faa Bemærkninger. I gamle Dage, efter at Forbudet mod at tilvirke Rundfisk o. s. v. paa denne Del af Kysten paany var blevet ophævet, var de saakaldte «blanke Langer» fra Romdals Amt (navnlig fra Søndmøre og Romsdalsfogderier) et udmærket Produkt, ligeledes var rotskjæret Sei fra Romdals Amt og Trøndelagen meget anseet. Efterhaanden som Klipfisk af Langer og Sei fik et Marked, og det blev mere almindeligt hos Fiskerne at salte alslags Fisk af Sommer- og Høstfangsten, saasom Saltning af Fisken forekom dem mindre brydsom end Hængning af Fisken til Tørfisk, og Handelen med Saltfisk kom til at omfatte alslags Fisk, — er Fiskerbefolkningen i Distriktet kommet omtrent ganske bort fra Til- virkning af de nævnte Tørfiskesorter. Af blanke Langer kommer der nu saagodtsom intet fra Distriktet, og hvad rotskjæret Sei angaar, er Tilvirk- ningen deraf hverken betydelig eller saa omhyggelig som i gamle Dage. Herpaa burde der rettes, det vilde utvilsomt give Fiskerne en forøget Ind- tægt af Sommer- og Hoøstfiskeriet. Der er etpar Omstændigheder, som her kommer i Betragtning, og som vil tjene til at at anbefale Optagelsen af de gamle Tilvirkningsmaader. For det første er Langen, som fiskes udenfor Romsdalskysten og vaa Eggen, baade større og af en bedre Kvalitet end fra længere nordpaa fanget Lange. Og da de store blanke Langer nu opnaar høiere Pris end før, medens de smaa saakaldte «Jomfrulanger», som fonemmelig fiskedes nordenfor, ikke længere betales med de høie Priser, vil smukt behandlede romdalske blanke Langer finder et fordelagtigere Marked end nogensinde før Nu kommer i Regelen de bedst betalte blanke Langer fra Distriktet strax søndenfor Stat; det er saaledes givet, at Søndmøringer, som fisker paa omtrent samme Fangstfelt og derhos ogsaa Fisker paa et bedre samt har mindst ligesaa gode Veir- forholde for Tørringen, maatte og burde skaffe en fortrinlig Vare. Noget lignende kan siges om Forholdene i Romsdals Fogderi, særlig for Kysten udenfor Bjørnsund og Bud. Det er mig berettet, at nogle mindre Forsøg er gjort og har vist sig lønnende, idet Lange som Klipfisk har givet en ringere Fortjeneste end tilvirkede blanke Langer i samme Sæson. Og dette synes mig at tale for, at der gjøres Forsøg i større Udstrækning, saa meget hellere som Markedsforholdene har været meget gunstige for blanke og Skru Langer i de sidste Aar, og adskilligt tyder paa, at Varen i de fineste Kvaliteter har vundet et voxende Marked. Og dette er en anden gunstig Omstændighed, som bør komme i Betragning ved denne Anledning. — 228 — Da det kan have sin Interesse at se, hvilken Forskjel der er mellem nordlandsk Lange paa den ene Side og den ved Romsdalskysterne fangede paa den anden Side, meddeles efter nogle for nylig foretagne Veininger, at 100 nordlandske Langer gav S—9 Voger færdig Klipfisk, medens roms- dalsk Lange gav 10 Voger af Fangst for Bud og Bjørnsund, og 10—11 Voger af søndmørsk taget paa Eggen. Virket til Rotskjær vil den største Lange kunne give en desto fordelagtigere Vare ved Sorteringen; selvføl- gelig forudsættes en meget omhyggelig Behandling Virket til Klipfisk har Fiskens Størrelse ikke saa fremtrædende Betydning, naar Varen for- øvrigt er vel tilvirket. Hvad rotskjærbehandlet Sei angaar, saa er der ogsaa i den Henseende al Opfordring for Distriktets Fiskerbefolkning til at rette sin Opmærk- somhed paa denne Vare. Distriktets Sei staar nemlig som Raamateriale til Varen meget høit; den findes neppe i bedre naturlig Kvalitet paa noget Sted af Kysten. Og da nu den største Export af Sei efterhaanden er blevet via Trondhjem, ligger altsaa det største indenlandske Marked midt i selve Distriktet, — en ikke ringe Fordel for Fiskernes Salg af Varen. Men staar Raastoffet fra Distriktet høit, saa kan dette slet ikke siges om den færdige Vare; over den føres baade stærke og vel beføiede Klager. Man finder, at Varen er blevet slet stelt i de 8—10 sidste Aar, kanske endog i længere Tid endda. Fisken bliver ikke tilstrækkeligt «robbet» og «skrubbet», det vil altsaa sige afrispet og befriet fra de paa Skindet siddende Risp; lidt «robbet» bliver den jo, men meget af Rispen er blevet siddende tilbage og endel løsrevet Risp er kommet over paa Kjødsiden og sidder igjen der; idet Vaskningen ikke har været omhyggelig udført i tilstrækkeligt rent Vand. Baade for Udseendets Skyld og for at faa en godt tørret Rotskjær maa Afrispingen og Vaskningen ske med Omhu; i begge Henseender staar man her i Distriktet meget tilbage saavel for andre Distrikter som for tidligere Tider, da romsdalsk og trøn- dersk Storsei og Middelssei betaltes bedre end anden. Det er ikke usand- synligt, at denne skjødesløse Behandling af rotskjær Sei staar i Forbindelse med den Omstændighed, at Tilvirkning af Tørfisk ved Hængning i det hele taget er gaaet tilbage i Distriktet, drives i ringere Udstrækning end tidligere Med den ringere Øvelse er maaske fuldt en ringere Omhygge- lighed i at behandle Fisken under Rotskjær-Tilvirkningen. En Følge heraf er igjen blevet den, at Varen opnaar en ringere Pris, og dette virker tilbage og bringer Fiskerne til at tro, at selve Varens Tilvirkning er mindre lønnende og Varen mindre søgt. Samtidig bliver et desto større Parti virket af Fiskerne til Saltfisk og derpaa til Klipfiske-Sei, og en Følge heraf bliver den, at der kommer formeget af denne Vare paa Markedet, saa Priserne gaar ned. Det endelige Resultat af alle Dele tilsammen er selvfølgelig dette, at Prisen paa alslags Sei i Distriktet kommer i Nedgang, og selve Seifiskeriet bliver mindre lønnende. Det lille Op- sving som Markedet for fersk Sei har faaet ved, at der er blev oparbeidet — 229 — en Række smaa Markeder langs Jernbanelinjerne fra Trondhjem, har langt fra været betydelig nok til at erstatte Nedgangen i Prisen paa Raama- terialet til de nævnte to Varesorter. Da Stillingen endnu ikke er blevet værre, end at Tabet for Fiskeriet formodentlig med Lethed kan erstattes gjennem en omhyggeligere Tilvirkning af rotskjærbehandlet Sei og deraf følgende høiere Priser for denne Vare, har jeg troet at burde henlede Opmærksomheden paa Sagen. Om Havfiskerifondet. For en almindelig Fisker er Anskaffelsen af en ny Baad en i økonomisk Henseende stor Atfære, og Anskaffelse af en større Skøite, Kutter eller andet Bankfiskefartøi kan en Fisker i Regelen kun tænke paa, naar han kan faa en betragtelig stor Pengehjælp hos andre. Det sædvanlige er, at saadan Pengehjælp søges hos den Kjøbmand, hvormed Fiskeren staar i Handels- forbindelse, og en ligesaa almindelig som naturlig Betingelse, hvorpaa Kjøbmanden yder et større Laan, er den, at Fiskeren skal levere Fangst- udbyttet til ham. Det Afhængighedsforhold, hvori Fiskeren derved kommer til Kjøbmanden, kan være mere eller mindre føleligt, men neppe nogen- sinde andet end en vis Ufrihed for Fiskeren til at kunne sælge sin Fisk til den Høistbydende eller vælge, hvor paa Kysten han vil drive Fiskeri. Og jo større Pengehjælp Fiskeren faar af sin Kjøbmand, jo mindre virkelig Hjælp opnaar han i Grunden for sig selv personlig, saafremt ikke Kjøb- manden er desto bedre situeret eller har desto mindre Interesse eller personlig Befatning med Fiskevarehandelen. Thi har Kjøbmanden udredet omtrent det hele Beløb (paa de sædvanlige Betingelser) til Anskaffelse af en Kutter eller lignende kostbart Fiskefartøi, saa er han og ikke Fiskeren den virkelige Eier og Reder, men Resikoen ved Fartøiets Fiskeri- bedrift overføres paa Fiskeren, som altsaa foruden de stipulerede Renter overtager Resikoen og de Ulemper, som stadig er forbunden med Afhæn- gighed af sin «faste Kjøbmand». Det vilde jo ikke være forretnings- mæssigt at laane ud og staa i Forskud til Fiskeren med betydelige Beløb uden at sikre sig de Fordele, som deraf kan opnaaes. At Fiskeren som nominel Eier af Fartøiet desuagtet kan nyde Fordele af Forholdet, er jo selvfølgeligt. Men i Virkeligheden er han ikke saa heldig situeret i sin nye FEgenskab af nominel Reder og stor Laantager som i sin gamle Stilling som Fisker og Fører af Kjøbmandens Fartøi paa dennes egen Resiko. Det samme gjælder Laan til Anskaffelse af Smaaskøiter og Dæksbaade samt større Baade, hvis Kostende ligger over den almindelige Fiskers økonomiske Evne. E 18 — 230 — Da nu Fiskerne selv maa forudsættes at have det bedste praktiske Skjøn paa og Interesse af at faa de hensigtsmæssigste Storbaade og Skøiter og andre havgaaende Fiskerfartoier, og da dernæst Fiskeriernes Fremme i væsentlig Grad, saavidt jeg skjønner, beror paa, at Fiskernes økonomiske Evne styrkes samtidig med, at de som Følge af hensigtsmæssigere Baade og Redskaber samt billigere Driftsmaader kan levere sin Fangst til desto lavere og dog mere lønnende Priser end nu, — saa forekommer det mig indlysende, at den sikreste og hurtigste og naturligste Vei for Fiskeriernes Udvikling er den, hvorpaa Fiskerne opnaar den frieste Adgang til at udnytte sine Kræfter og sin Dygtighed, erholder den letteste og mest uafhængige Hjælp til Anskaffelse af de til Fiskeriet fornødne Apparater (Baade og Fartøier) og Redskaber, samt sikres Adgang til at sælge sin Fangst frit og til Høistbydende. Endel af de offentlige Foranstaltninger og Love i den sidste Tid har paa en eller anden Maade søgt at slaa ind paa denne Vei, og gode Resultater vil sikkerlig efterhaanden opnaaes. Men faa eller ingen Foranstaltning kan, efter min Mening, stilles ved siden af, end sige over, Oprettelsen af Laanefondet til Havfiskeriernes Fremme. Det Rentetab, som Staten har ved Udlaan til 2/, pCt. af Fondet, og som altsaa repræsenterer den kontante Ydelse til Fiskerierne paa den Konto, har været og vil stadig vedblive at være den billigste og dog mest effektive Hjælp direkte til Fiskerbefolkningen. Heri Distriktet føles dette med den største Beredvillighed og Anerkjendelse, maaske mere end andetsteds i Fiskeridistrikterne, og jeg tør tro, at enhver som har fulgt Udviklingen med Opmærksomhed vil indrømme, at netop i de Bygder, hvortil der er indvilget de fleste Laan af Fondet, er Udviklingen kraftigst og størst. Skulde jeg foreslaa nogen Forandring med Hensyn til Laanefondets Anvendelse foruden dets Forøgelse, saa vilde jeg nævne, at det formentlig vilde være hensigtsmæssigt at yde Laan ogsaa til Anskaffelse af saadanne tedskaber, som & Regelen er for kostbare for almindelige Fiskere, derhos udstrække Laanene til Anskaffelse af almindelig anerkjendte, hensigts- mæssige Fangstfartøier og større Baade, uanseet at de ikke repræsenterer nogen ny Type eller et specielt Fiskeribrug, samt indvilge Laan med et saa stort Beløb, at vedkommende Fisker derved blev sat istand til at undvære yderligere Laanehjælp hos andre, eller i alle Fald blev gjort uafhængig i sin Disposition over Fangstudbyttet, hvilket nu oftere ikke er Tilfældet desværre. At Statskassens Resiko ved Udlaanene derved skulde blive større, er ikke nødvendigt; men at Formaalet med at yde Fiskerne Hjælp ved et Laanefond derved i betragtelig Grad vilde fremmes, derom føler jeg mig overbevist. Den store Betydning Laanefondets Omvendelse hidtil har havt og fremdeles har blandt Fiskerne i mit Distrikt, bestaar fornemmelig deri, at der aabnes Adgang for nogle af de dygtigste og hæderlige Fiskere til at blive selv- stændige og eie den Baad eller Skøite, de fører. Laanefondets Formaal, — 231 — at fremme Havfiskerierne ved at hjælpe Fiskerne, er derved visselig skeet fyldest. Opgaven har oprindelig kun været aføkonomisk Karakter. Men ved Siden heraf har den faaet en end større Betydning, en social og moralsk, idet Fiskerne helt vel har et sikkert Indtryk af, at de ved Ihærdighed og Driftighed som selvstændige Redere og Førere vil kunne forbedre sin Stilling i væsentlig Grad. Og da det staar temmelig klart for dem, at kun de Fiskere vil kunne komme i Betragtning som eventuelle Laansøgere, som under sin Tjeneste ombord hos andre har vist sig dygtige og hæderlige, vil deres Bestræbelser i disse Henseender støttes og yderligere opmuntres. De betragter en Stilling som selvstændig Fier og Fører af sit eget Fartøi som den høieste Forfremmelse, ja som deres Livslykke, den de med Glæde vil anstrænge sig for at naa Udsigten hertil maa nødvendigvis skjærpe deres Arbeidslyst, Intelligens og alle de Evner og Egenskaber hos Individet, som udgjør en dygtig og hæderlig Mands Særpræg inden sin Stand. At dette ikke alene vil befordre Fiskerbefolkningens Velvære, men ogsaa være af største Betydning for den Del af Handelsstanden og det øvrige Samfund, som kommer i nærmeste Forbindelse med Fiskerne, maa være klart. Det bør ved denne Leilighed ikke forbigaaes, at i Begyndelsen var Laanefondets Anvendelse ikke ganske velseet inden visse Kredse i Distriktet; men i den senere Tid har man overalt, hvor jeg har havt Anledning til at høre Meningsytringer derom, faaet et andet og bedre Syn paa Sagen. Med de ovenfor fremførte Betragtning for Øie tror jeg at burde fremholde som en paa de faktiske Forholde bygget personlig Overbevis- ning, at en Forøgelse af Laanefondet og et videregaaende Program for dets Anvendelse vil være af den største Betydning for Distriktet saavel- som for det øvrige Land, og yde en saa kraftig Hjælp til hele Fiskeri- bedriftens Fremme, at jeg ikke tager i Betænkning at karaktisere denne Hjælp som bedre end nogen anden, der har været forsøgt eller fore- slaaet hos os. Ærbødigst Fredrik M. Wallem. Fra Inspektøren for Saltvandsfiskerierne i nordre Distrikt. Herved har jeg den Ære at afgive Beretning om min Virksomhed i Aaret 1895. Export af Kveite og anden Fisk i Is. Denne kommer væsentligst for Kveitens Vedkommende i bedre og bedre Gjænge. Nogle Handlende paa Helgeland har nu stadig og mest i Høstmaanederne fra Oktober til Januar sendt Kveite, overveiende til Trondhjem og Kristiania, med god Fordel, uden synderlig Resiko for mindre god Fremkomst, og derved er især Høstfangsten af denne Fisk givet et stærkt Fremstød. Priserne holdt sig ret bra oppe, idet der til Fiskerne oftest er betalt mellem 20 og 25 Øre pr. Kg. Som de Steder, hvorfra især saadan Forsendelse har foregaaet, kan jeg nævne Kvalø og Brønnø i Brønnø, Skaalvær og Tjøttø i Tjøttø, Indre Kvarø i Lurø. Der er endnu ikke synderlig Forretning af denne Slags langs nordre Helgeland og Salten, før man kommer til Tranø i Hammerø. Derfra og omkring Vaagsfjordenes nordre Del, især fra Engenæs i Ibestad, Dyrø og Kastnæshavn i Tranø Herred sendes ikke saa ganske lidet Kveite til Trondhjem, Bergen og Kristiania, mest i Aarets sidste Kvartal. Fra Vesteraalen sendes ogsaa noget. Direkte Sendinger til England sker fra disse Steder kun i liden Maalestok, da man har fundet Afsætningen paa de tidligere nævnte Steder i vort eget Land fordelagtigere i Gjennemsnit paa Grund af den ringe Resiko. Fra Trondhjem sendes utvivlsomt der- imod stadig nordlandsk Kveite i mindre Mængde til Sverige, og om Høsten ogsaa til England. Fra Bergen sendes formentlig ogsaa lidt nordlandsk Kveite til England. Der foreligger imidlertid heroppe et stort Felt for Udvidelsen af Ferskfiskhandelen og de i de to sidste Aar, ved Hurtigrutens Igang- sættelse i Forbindelse med Jernbanerne og med Ruterne paa Hamburg og England, saa betydelig forbedrede Kommunikationer har lagt Veien aaben for Ferskfiskforsendelser først og fremst til vort eget Land og Sverige og dernæst til andre Nabolande. Hvad der væsentligst mangler, er en Sammenslutning af Kapital og Kræfter, saa at ogsaa Opsamlingen heroppe kan foregaa paa en rationel Maade, og at Afsætningen kan — 238 — ordnes med en større Omsætning for Øie. Herom tillader jeg mig for- øvrigt at henvise til mine tidligere Udtalelser i Anledning Damelse af et stort Aktieselskab for Ferskfiskhandel. Baade i Anledning Fremme af denne Gren af Fiskehandelen i sin Almindelighed og i Anledning Fiskeriagenten i England, Herr Johnsens, Opfordring til at arbeide for at skaffe en paatænkt direkte Exportrute for fersk Fisk i Laksesæsonen til England tilstrækkelig Fragt, har jeg søgt mest muligt at virke paa Handlende og Fiskere for at faa oprettet smaa Islagere paa bekvemme Steder. Imidlertid er der meget lidet udført i denne Retning. Kun de enkelte Handelsmænd, der befatter sig med Ferskfiskhandel, har skaffet sig mindre Isoplag, men selv af disse er der endel, der lader det bero med at sende Fisk til saalangt udpaa Høsten, at de kan tage Is, efterhvert Frosten frembringer saadan paa nærmeste Dam eller Elv, uden noget lagret Reserveis. Der findes desuden Is samlet til Husbrug eller industrielt Brug i høist ringe Mængder hist og her. Endelig er der smaa Isoplag overalt, hvor M. Thams & Co. har sine Laxeindkjøbsstationer. Men af alle disse spredte smaa Forsyninger kan man vanskelig faa kjøbe noget, da de kun er beregnet for Vedkom- mendes eget Brug, ligesom en hel Del af Forsyningerne slipper op udpaa Sommeren. Paa Fiskeriforeningernes Budgetter har altid Isbeholdninger, Ishuse og Fryserier havt Plads, og dette har ført til, at Tromsø har faaet et mindre Fryseri med en liden Isbeholdning. I Harstad holder Fiskeri- foreningen Is i et mindre Ishus. I Bodø har Fiskeriforeningen i 1895 ikke holdt Isforsyning, men i Nordland forøvrigt er der med Bidrag af Nordlands Fiskeriforening gjennem Fiskerikredsene oprettet smaa Ishuse. At disse vides at være bygget eller at være under Opførelse et paa hvert af følgende Steder: Herø, Brønnø, Vægø, Vivelstad og Trænen, men jeg har ikke Rede paa, hvorledes Isen er anvendt eller i hvilken Grad hvert af disse Anlæg har været benyttet, uden for Brønnø Ishus Vedkommende. Dette er bygget af Brønnø Fiskerikreds med Bidrag af Nordlands Fiskeri- forening og har havt særlig Betydning for Kveitens Fangst og Forsen- delse der i det sidste Aar. Kredsen har fattet Regler for Isens Anven- delse, der foreligger trykt, hvoraf fremgaar, at der er ansat en Bestyrer, der er lønnet af Kredsen og for de Medlemmer af Kredsen, der ønsker det, tillige fører Tilsyn med Isningen, veier og expederer for vedkom- mende Medlems Regning den Fisk, han vil sende, samt er Mellemmand for Opgjøret, hvis Afsenderen benytter de af Foreningen antagne Komnmis- sionærer i Sydbyerne. For dette erlægges en Aføgift af 1 Øre Kg. for Kveite og Lax, og 50 Øre for hvert 100 Uer eller Flyndre. Ishuset holder ogsaa Kasser for samme Afgift. De Medlemmer, der selv vil be- sørge dette Arbeide, kan benytte Ishusets Is og Kasser til sine Forsen- delser, saafremt de har betalt sin Kontingent. Ishuset tager en Forsyning ME af 250 [] Alen Is, og den betalte Afgift har udgjort 184 Kroner for 1895. : Da desuden flere af Distriktets Handelsmænd kjøber Kveite, har der fra Brønne udviklet sig, som før sagt, en ret livlig Forretning med denne Vare, idet Fiskerne der, efter Forlydende betydelig fremskyndet ved Formanden i Brønnø Fiskerikreds, Herr Johan Nordhus's Bestræbelser, har begyndt med megen Fnergi at søge efter Kveite paa dybere Vand end før og med mere Børenskab. Og dette nye Fiske har givet et smukt Udbytte. Efter Opgaver, erhvervet ved Herr Nordhus's Velvilje, skal der i dette Aar, og overveiende fra de tre sidste Høstmaaneder, være sendt fra Brønnø og Kvalø sydover med Dampskib 158046 Kg. Kveite, hvoraf det betydeligste Kvantum 61200 Ke. fra Bygdens største Handels- mand, Herr Quale i Kvalø, 54346 Kg. fra Fiskeriforeningens Ishus gjen- nem dens Medlemmer, og Resten fra tre andre Forretningsmænd. Værdien kan gjennemsnitlig maaske opføres til 25 Øre, og vil da udgjøre den vakre Sum af nær Kr. 40000,00. Det er dog mere, da der mangler Op- gaver fra en fjerde mindre Forsendelse, som ikke er medtaget i Kvan- tumet. I den Uge, det gik stærkest paa med Fisket, var Forsendelsen saa stor, at Prisen trykkedes stærkt i Trondhjem, indtil 17 Øre pr. Kg. sagdes der, men den reiste sig strax igjen. De flittigste Kveitefiskere har derfor ret smuk Indtægt. Saaledes opgives den bedste 5 Mands Baad at have fisket idethele for ca. Kr. 2 000,00 og den bedste 5 Mands Baad for ca. Kr. 1 200,00, altsaa en Jod af omkring Kr. 460,00 pr. Mand. Fra de andre Udskibningssteder for Kveite har jeg ingen Talopgaver i Aar, men haaber i senere Aar at kunde samle mere sammenhængende Opgaver, saa denne Bedrift kan blive bedre belyst under sin Udvikling. Med Hensyn til Herr Fiskeriagent Johnsens Forslag om Igang- sættelse af en ved engelske Dampskibe underholdt Rute for fersk Fisk i Laxesæsonen, kan jeg som Resultat af mit Arbeide rundt om i mit Distrikt meddele, at i indeværende Aar vilde en saadan Rute ikke kunnet svare sig, grundet paa Mangel af Is og andre Forberedelser netop paa de Punkter, hvor denne Rute i Laxesæsonen maatte søge sin væsentligste Fragt af Kveite og eventuelt af Hyse, Flyndre og Skate. Sagen staar for mig saa, at det er afgjørende for den, om Finmarken kan skaffe saameget Lax, at denne danner ligesom Grundvolden for Forret- ningen. Dette synes efter Fiskeriinspektørerne Landmarks og Sørensens Udtalelser neppe at kunde paaregnes og er i ethvert Fald meget usikkert. Men hvis en saadan Dampskibsrute kom istand og kunde faa ikke altfor lidet Lax der, saa vilde nogle Pladse i den nordligste Del af mit Distrikt netop i den Tid af Aaret kunde levere bra Partier af Kveite, vel at mærke, naar Isbeholdninger og Opkjøbere der kom med i Virksomheden. Saadanne Steder er især Holmenvær eller et andet Sted paa Senjen- øens Ydreside, Andenæs, Langenæs og Nyksund og sandsynligvis et Sted — 235 — i Bø Præstegjæld. Skulde imidlertid Dampskibets Rute ikke blive for lang, kunde flere Steder i Nordland neppe medtages. Der er mange Steder ligefra Bø til Rørvig, som nok kunde levere temmelig stadig mindre Partier fersk Fisk, og som ogsaa har noget mere af Isforsyninger, men at tage denne Kyststrækning med i en Rute, der ogsaa har Finmarken, vilde rimeligvis umuliggjøre en god Fremkomst af Varen. Lax vilde de førnævnte ydre Fiskepladse fra Bø til Senjen neppe yde noget af. Den indre Led i Salten—Helgeland vilde derimod kunde skaffe noget, men dog meget lidet, eftersom Thams & Co. der har sine Opkjøbsstationer, uden at man kunde faa dette Firmas Varer med i Førselen, hvortil der formentlig ikke er Udsigt. Priserne paa Kveite og de andre Fiskesorter, udenom Laxen, er ogsaa om Sommeren saa lave i England, at Exporten vel vanskelig vilde give synderlig Nettofortjeneste, saa Opkjøberne vilde blive lunkne. Anderledes vilde det formentlig stille sig i Høstsæsonen fra medio September til Januar. Da er Priserne høit oppe i England. Folk hos os er, som det vil sees af mine ovenfor anførte Opgaver fra Brønnø, til- dels bleven opmærksom paa den før lidet udnyttede Rigdom af Kveite, som findes paa de passende store Dyb ved vore Kysters Indskjæringer til Fjordene og andre Steder, og man kan gjøre sikker Regning paa en betydelig Forøgelse af den fiskede Mængde Kveite i de nærmest følgende Aar. Det vil ogsaa nødvendiggjøre en Udvidelse af Markedet, thi om det indenlandske Marked nu synes at tilfredsstille, kunde en Udvidelse af Fiskeriet maaske blive adskillig raskere end Stigningen af vore sydligere Byers Forbrugsevne. Jeg mener derfor, at Forsøget paa at etablere en Englandsrute for fersk Fisk for mit Distrikts Vedkommende helst bør foregaa i nævnte Høst- og Vintermaaneder, at den bør gaa fra Tromsø (eller muligens fra en Havn nordenfor, hvis et godt Kveitefiske kan blive etableret der ud mod Lappehavet eller i Karlsø) langs Senjen og Nordland og tilhavs fra Rørvig (eller fra Aalesund?), idet man nærmere maatte beregne, hvor mange Steder man kunde optage, uden at Ruten blev for lang for Fiskens Vedligeholdelse og gode Fremkomst til Markedet. Jeg agter i 1896 at lægge Kraft paa at formaa endel Folk ud mod Havet paa Strækningen Vesteraalen—Malangen at skaffe sig Is, saa en mulig Englandsrute i Laxesæsonen fra Finmarken kan finde Støtte i den Kveite, der fiskes om Sommeren i disse Egne, og til at formaa Folk i Helgeland og Salten til at efterligne Brønnøs Exempel for MHøstfiskets Vedkommende, samt søge at formaa Handelsmænd og andre paa dertil passende Steder langs Kysten at oprette Islagere. Om dette Ar- beide tidligere har baaret ringe Frugter, synes der dog nu at kunne haabes paa et Opsving i de nærmeste Aar. Jeg anser imidlertid For- holdene i 1896 forlidet fremskredne til, at den foreslaaede Englandsrute kan faa regningssvarende Last i Laxesæsonen 1896. — 236 — Sildefisket. Efter den gode Fangst, endel Fiskere i 1894 gjorde ved Drivgarns- fiske og i Frygt for, at Silden maaske ogsaa i 1895 ikke vilde komme ind til Kastepladsene for Nøter, begyndte man i Juli Maaned dette Aar at søge efter Silden ude paa Havet med Drivgarn for at finde Stimerne, istedetfor man tidligere kun har reist ud med Drivgarn, naar Tilstede- værelsen af større Sildestimer var formærket. Dampskibene «Rener» og «Langø» fra Vesteraalen søgte saaledes efter Sild allerede i den sidste Halvdel af Juli Maaned og fandt hist og her lidt, andre Steder intet. Men i de sidste Dage af Juli Maaned kom store Sildestimer ind i den store Havaabning mellem Røst og Myken og blev Gjenstand for Drivgarnsfiske, da de kom i S og SO for Lofotodden. Her samledes snart endel Drivgarnfiskere paa Baade og nogle Dampskibe foruden de to ovennævnte. Fisket foregik i Begyndelsen mest fra Moskenæs og nærmeste Omgivelser fra de allerførste Dage af August. Fangsterne var yderst ulige fra omtrent intet til 30 Tønder. De deltagende Baade var af alle Slags, fra store Sneseilsbaade af bedste Sort til 3 og 4 rums Nordlandsbaade, ligesom man brugte de Garn, man kunde skrabe sammen. Den smukkeste Fangst, der forekom i Fiskets første Dage, gjordes ved Notmand Anton Stolt fra Sortland, der i fire paa hinanden følgende Nætter fiskede tilsammen omtrent 116 Maal Sild med én Garnbaad. Prisen var overmaade høit oppe, Kr. 20,00—23,00 pr. Maal. Fisket trak sig langsomt opover Vestfjorden, mere eller mindre langt fra Land og foregik saaledes efterhvert i SO for Balstad, Henningsvær, Skraaven og Brettesnæs. Paa de sidste Steder var Hovedfisket i første Del af Sep- tember. Ujævnheden af Fangsten vedblev imidlertid i høi Grad. Del- tagelsen var noksaa stor, men langtfra som de bedste Tider forrige Aar, paa Grund af ringere og ujævnere Udbytte. Tilslut gik Silden tillands omtrent overalt rundt Vestfjorden, saa at der indtil Udgangen af Oktober var stængt Sild i Svolvær, Østnæsfjorden, Raftsundet, Kanstadfjorden, ved Lødingen, i Fiskfjord, paa Hammers, i Stegen og flere Steder. Samtidig i Regelen ogsaa Garnfiske. Der foregik tillige Fiske mange Steder i søndre Salten, bedst ved Fuglø. I Vesteraalen, hvor et Sildeindsig i Udgangen af August fandt Sted i Fidsfjorden, og lidt senere Drivgarnfiske paa Hadselfjorden ved Kvitnæs. Til Eidsfjorden strømmede en stor Mængde Fiskere og Saltere, som imidlertid snart igjen forlod Stedet, hvor Udbyttet blev forholdsvis ringe. Tillige fandt mindre Indsig Sted i søndre Senjen. Der var ogsaa Sild i mindre Maalestok paa Helgeland, mest i Melø, dernæst i Sjonen, Herø, Tjøttø og flere Steder. Da Fisket var fordelt saa viden over og trak sig udover den største Del af Høsten, fik de allerfleste Notfolk mere eller mindre Fangst, og mange Garnfolk samlede heller ikke saa lidet sammen. Fortjenesten var — 237 — god og Priserne, om end nedgaaende, dog ret bra længe udover, men tilslut blev dog Fangsterne for rigelige, til at Priserne paa Raavaren kunde holde sig nogenlunde. De sank tilslut saa langt ned, at Fisket ikke svarede synderlig Regning. Dette indtraadte for Garnfolkenes Del allerede tidlig i Oktober. Ogsaa Priserne for den saltede Vare gik hurtig ned, fra Stængningen begyndte, og den er nu under Vinteren vanskelig at sælge uden til Priser, der neppe lader der være synderlig igjen for Raa- varen, naar alle Omkostninger dækkes. Silden har staaet i flere Fjorde senere, og der er stængt betydelige Sildelaas til Agn for Vinterfisket i 1896. Sidst paa Høsten kom der under Helgelands Kyster temmelig store Stimer af stor Slosild, som fiskedes paa Garn af Hjemfolket og hvoraf nogle faa Laase sattes, deraf en større Fangst i Aasvær. Af Silden gik kun 320 i en fiskepakket Tønde Jeg fik desværre altfor sent Rede paa dette Fiske til at kunne anstille personlige Undersøgelser. Folk, der var med i sidste Storsildeperiode, der afsluttedes i 1874, vil vide, at denne Stim var ægte og ublandet Storsild 3 Dampere og 1 Galeas fra Hauge- sund lastede af denne Vare i Aasvær til Kr. 2,00 pr. Tønde. Garnsilden leverede et ypperligt Agn til Kveitefisket i November—December i Brønnø. Om Dampskibes Deltagelse i Fiskerierne. Under Skreifiskerier deltog flere Dampskibe sydfra og et tilhørende Haalogalandske Dampskibsselskab i Fiskeriet udfor Senjenø og havde sin Station i Gryllefjord, hvorfra nogle reiste sydover igjen, men nedenanførte fortsatte Fisket i Lofoten og paa Finmarken. Af disse har jeg erholdt Opgaver over Fangsten og Fordelings- maaden fra følgende: 1. Dampskibet «Fram» fra Bergen, men med en Besætning af 12 Fiskere her nordfra og med Herr Eilert Kildal af Altevig i Bjarkø Herred som Formand, drev Torskefiskeri med Liner og 6 amerikanske Doryer om Vinteren udfor Senjenø, i Lofoten sidst i Fisket og paa Fin- marken, men deltog, mig bekjendt, ikke i Sildefisket. Skibet holdt Redskaber og tog Halvdelen af Fangsten. Den anden Halvdel deltes i 15 Lodder, hvoraf de 12 Fiskere tog hver 1 Lod og Skibets om- bordværende Mandskab 3 Lodder. Agn og Folkehjælp til Ægningen var en fælles Udgift og fradroges Udbyttet, før Fordelingen foregik. Folkenes Lod beregnedes dem imellem efter den Fiskemængde, hver Baad fangede. Ved Herr Kildals Velvilje kan jeg hidsætte følgende Tabel over Fangsten: — 238 Aeg or Antal Brutto- = NE Netto- | Høieste | Laveste | Skibets Ægner- | Fiskepladsen. Fisk i Værdi å FG Værdi |Mandslot |Mandslot| Andel ; udgifter 3 K : Å Stk. TT i il JEG: Øk: aker i Kr. 0 198 Senjen 2T2T1 | 5939,49| 967,57 4971,92| 177,58| 155,48| 2475,91 Lofoten . 13841 | 2009,48! 455,64 1553,84 65,55 56,01 789,61 Finmarken . | 35316 | 6087,20| 924,55 5 162,65 217,56 180,00| 2 581,32 Tilsammen | 76434 14036,17 2 347,76 11688,41| 460,69| 391,49| 5 846,84 Folkenes Nettofortjeneste, uden nogen Udgifter for Redskaber, Fangstbaad eller Fartøi, Agn og Ægnerhjælp, men paa egen Kost, udgjorde saaledes fra ca. Kr. 390,00 til ca Kr. 460,00 pr. Mand for omtrent et halvt Aars Arbeide. Hvorvidt Fartøiets Andel ca. Kr. 5850,00 giver dette nogen Nettofortjeneste, kan jeg ikke opgive, da jeg ikke kjender Rhederiets Udgifter, men Fartøiet er ialfald et mindre og billigt Skib. . Dampskibet «Oteren», tilhørende Haalogalandske Dampskibsselskab, drev samme Slags Fiske paa samme Steder under Ledelse af Herr Simon Kildal af Trondenæs som Fiskeformand og Fører. Dennes samlede Fangst opgives til ca. 75000 Torsk, der gav hver Mand en Nettolod af ca. Kr. 400,00 og Skibet en Bruttoandel af Fangsten af Kr. 652951, medens dets Udgifter tll Kul, Hyrer, Assurancepræmie, Agn og Vedligeholdelse udgjorde Kr. 568438. Overskuddet Kr. 112413 er Skibets Udbytte for et halvt Aar til Forrentning m. m. Skibet koster Kr. 22000,00 og dets Baade — amerikanske Doryer — og Fiskeredskaber ca. Kr. 4000,00. Saavidt vides, var der ombord paa «Oteren» ogsaa 12 Fiskere. «Oteren» drev ogsaa Sildefisket med Drevgarn, Ste til Sde August østlig for Moskenæs, 12te og 13de for Henningsvær, 24de —26de Au- gust for Brettesnæs, fra 3lte August til 3die September paa KEids- fjorden. Idethele fiskedes 44 Maaltønder Sild (ca. 150 Liter) til Værdi Kr. 771,83. Man fiskede ialt 14 Nætter og Fangsten oversteg ingen Gang 6 Tdr. Man brugte fra 20 til 26 Garn af forskjellig Dybde 200, 250 og 300 Masker og havde et Slag (d. e. Garnene nedsænket under Vandfladen) af fra 6 til 18 Favne. Priserne var fra Kr. 23,00 nedtil Kr. 15,00 pr. Maaltønde, og Besætningen udgjorde 9 Mand, der samtlige var fuldt forhyrede. Opgaverne ved Disponenten Hr. R. Kaarbøs Velvilje. I Drevgarnsfisket efter Sild deltog forøvrigt 6 å 8 Dampskibe, samt- lige, undtagen «Oteren», Agnsildebaade, der paa denne Maade ud- — 239 — nyttede Tiden, før deres Virksomhed som Slæbebaad under Natfisket egentlig kom i Gang. Om disse kan jeg anføre følgende: 3. Dampskibet «Langø» drev efter Sild fra 26de Juli til 9de September, fiskede i denne Tid tilsammen 296*3 Maal, der udbragtes til Kr. 59253,46. Skibet havde 9 Mands Besætning, hvoraf de 2 Maskinfolk ikke regnedes med under Loddelingen. Skibet med Fører, Maskin- folk og Stuert tog Halvdelen af Fangsten, medens den anden Halvdel deltes mellem de 7 aktive Fiskere, hvoraf dog kun en var Helloddes- mand, hvis Lod udgjorde Kr. 365,84. De øvrige var forhyret og Skibets Rhederi tog deres Lod, ialt altsaa "4 af den hele Fangst. Af Garn brugtes gjennemsnitlig 20 Stykker af 300 Maskers Dybde og man brugte 4 til 16 Favne Slag. Priserne varierede fra Kr. 15,00 til Kr. 25,00 Fisket dreves i Vestfjorden sydøstlig for Værø, Mo- skenæs, Henningsvær og Skraaven, derpaa 2 Nætter i Eidsfjorden, 2 paa Hadselfjorden udfor Blokken og 2 paa Gavelfjorden. Til- sammen fiskedes i 20 Nætter. Rigeste Fangst faldt 3die August sydøst for Værø med omkring 100 Maal; hvoraf dog kun 65 Maal kom til Benyttelse, Resten maatte kasseres, fordi den bedærvedes, før den kunde leveres. Man bemærke, at hverken «Lange» eller nogen anden af de andre Dampskibe havde indrettet sig for Sildens Aftining af Garnene under Trækningen, men paa gammel norsk- nordlandsk Vis drog Silden ombord i Garnene, saa begge Dele kom sammen i Dyngde. Næst bedste Fangst 66'/> Maal gjordes %/s udfor Moskenæs. 5/s fangedes samme Sted 26'/3 Maal. De 2 Nætter paa Hadselfjorden gav */9 197/2 og %9 25 Maal. Opgaverne ved Kapteinen, Hr. Aronsens, og Rhederiets Velvilje. 4. Dampskibet «Svolvær» drev Sildefisket i Vestfjorden i 9 Nætter, fra dte til 10de August, desuden 25de og 26de August og 12te og 13de September med Fangster fra 12 til 1 Maal tilsammen 43 Maal, værd ca. Kr. 600,00, hvoraf Dampskibet tog Kr. 200,00 og hver Mandslot Kr. 65,00. Man brugte 20 Garn gjennemsnitlig pr. Nat af 240 Ma- skers Dybde og 6 Favnes Slag. Priserne vare fra Kr. 22,00 til Kr. 10,00. Opgaverne er velvillig leveret af Skibets Disponent, Herr O. J. Kaarbø. 5. Dampskibet «Rener», af Hindø Dampskibsselskabs Skibe, begyndte tilligemed «Langø» ihærdigt at søge efter Sild med Drevgarn fra 14de Juli af rundt det yderste af Vestfjorden, men fandt ikke nævne- værdig Sild før 26de Juli. I 5 Nætter i Begyndelsen af August fiskede «Rener» ca. 69 Maal- tønder og fortsatte Fisket senere omtrent saalænge som <«Langø», men naaede ikke saa stor Fangst. «Rener» brugte almindeligst 30 Garn fra 240 til 300 Masker åybe og fiskede idethele under Forholde, der lignede «Langøs » Jeg har imid- — 240 — lertid ikke Opgaver for længere Tid, end de første 5 Fangstdage SO for Moskenæs, saa noget mere ikke kan opgives dennegang. Fra de øvrige Dampskibe, der drev Sildefiske, har det ikke lykkes mig at erholde Opgaver, men Fangsten gik ikke for nogen paa langt nær saa høit op, som for «Rener» og «Langø», og heller ikke begyndte de at fiske saa tidligt, eller holdt saa jævnt paa. Alle sluttede, da Silde- priserne sank under Kr. 10,00 pr. Maal. Det er meget prisværdigt, at «Rener» og «Langø» søgte efter Silden i Juli Maaned, og forhaabentlig vil disse Skibes driftige Rhederier fort- sætte dermed et følgende Aar. En saadan Fftersøgning kunde let be- virke, at Silden fandtes tidligere, og at saaledes Fangsten kunde begynde tidligere. Først i Tiden er jo altid Priserne bra, og Udbyttet for Garn- fiskere kan da blive saa betydelig bedre end senere. Da Sildefiskets Begyndelse i Regelen falder sammen med Slaatten, vil Antallet af Garn- fiskere, ligesom i Aar, ikke blive særdeles betydeligt, før denne vigtige Aan er tilendebragt i Løbet af August. Uagtet jeg siden 1888 ivrigt har arbeidet for Gjennemførelse af den Retorm at Garnfiskerne skal aftine Silden af Garnene under Træk- ningen og ved at rote den let i fint Salt allerede i Baaden befri den for Risten, og uagtet jeg har faaet meget Medhold heri og tildels faaet Folk til at begynde dermed, havde jeg dog den Sorg at se, at under Fisket indfor Moskenæs ikke nogen benyttede denne Fremgangsmaade. De tilstedeværende Kjøber-Dampskibe, som det lod til at være af den største Vigtighed at faa Silden, hvordan den saa ud, bare det var Sild, betalte de overmaade høie Priser nærsagt, hvor Silden saa ud, og denne Fristelse kunde de Fiskere, der ellers let havde kommet til at gjennem- føre Reformen, ikke modstaa, hvorfor det gik hos alle paa den gamle Maade. Man fik jo alligevel Kr. 22,00 og 23,00 pr. Maal Silden i Vestfjorden var imidlertid ikke absolut aatfri, og den havde tildels lidet Ister. Den taalte idethele ikke, saa godt som senere, en slet Behandling og Følgen af Kjøbernes «Fordringsløshed» i saa Hen- seende var en stærk Reduktion af denne første Fangst's Godhed. Noget der selvfølgelig havde den største Indflydelse paa Varens Salgbarhed og Forretningens Udbytte, og saaledes bar sin Straf i sig selv. Det ser fremdeles smaat ud med Raasilds-Kjøbernes Forstaaelse af denne Sag. De kunde til sin egen Fordel ved at fordre velbehandlet Sild og betale denne bedre, saa Fiskerne kunde have ogsaa denne Frem- skyndelse, gjøre det meste til at forbedre Garnsildens baade Udseende og indre Kvalitet og derved skaffe baade Afsætning for denne Vare og Fortjeneste paa den til Fordel baade for Fiskere og Tilvirkere. Bodø 25de Februar 1896. Ærbødigst Jens 0. Danl. Fra Inspektøren for Saltvandsfiskerierne i Finmarkens Amt. Herved har jeg den Ære at indberette til det ærede Departement om min Virksomhed fra min Ansættelse som Inspektør indtil 3ite December 1895. Fisket i 1895 har for Finmarkens Vedkommende i det Hele taget været mindre godt. Vinterfisket i de Vær, hvor dette almindeligvis drives, hindredes af stormfuldt Veir, og Loddefisket begyndte sent i Øst- finmarken og slog aldeles Feil i Vestfinmarken Sommerfisket var derimod enkelte Steder i Vestfinmarken meget godt; saaledes var der pa: Sørøen et rigt Seifiske, ligesom Linefisket efter Torsk og Kveite var bra paa Bankerne ud for Galten og Sandø. I Porsangerfjorden var Seifisket godt, ligesom Linefisket enkelte Steder paa Magerøen og i Laxefjord slog godt til. I Østfinmarken var derimod Sommerfisket mindre tildels paa Grund af manglende Aen. Omendskjønt Aarets Fiske for Distriktet saaledes maa regnes under et Middelaars, hjalp dog de høie Priser, der betaltes for al Slags Fisk, til, at Fiskerne klarede sig nogenlunde bra. Endel Fiskere reiste ihøst til Lofoten for at deltage i Sildefisket: de kom temmelig sent derned, saa deres Fortjeneste vel ikke blev stor, men de gjorde det dog vistnok bedre, end om de havde været hjemme, og vil rimeligvis fortsætte med at reise nedover til Sildefiskerierne om Høsten, naar disse slaar til. I Slutningen af Marts stødte endel Lodde under Land ved Honnings- vaag og Kjelvig, men den blev kun staaende nogle Dage, og Lodden viste sig senere ikke under Land i nogen stor Mængde før henimod Midten af Mai, da store Loddemasser søgte ind Varangerfjorden. Sammen med Lodden kom ogsaa Hval og Torsk, og man fiskede i nogle Dage meget godt saavel inde i Fjorden som ude ved Vardø og Kiberg; men saa viste der sig hele Fjorden over Masser af Sæl, og denne jagede atter Fisken ud, saa Fisket aldeles ophørte for den indre Del af Fjorden; kun ud for Vardø og Kiberg fiskedes fremdeles bra paa Line, naar man kom et Par Mil fra Land, hvor Sælen ikke holdt sig. Hvidehavssælen — 242 — har af og til vist sig i Varangerfjorden i Mai paa den Tid, Isløsningen foregaar i Hvidehavet, men aldrig 1 saa store Masser som i de senere Aar, og skal den fortsætte at komme i saa store Mængder som Tilfældet var sidste Aar, hvilket er at befrygte, hvis den ikke søges udryddet, er jeg bange, at Loddefisket vil blive ødelagt ikke alene for Murmanskysten, men ogsaa for Varangerfjorden og muligens flere Steder i Østfinmarken. En Privatmand i Vadsø udlovede en kort Tid Præmie for hver skudt og ilandbragt Sæl, da han troede, at ivrig Jagt efter den muligens kunde drive den bort; men jeg har liden Tro paa at den Slags Forholdsregler vil hjælpe stort. Sælens Ynglepladse i og udenfor Hvidehavet søges nu ikke længere af de norske Sælfangere. Sælen faar derfor være i Ro og formerer sig stærkt, og dette antager jeg er den væsentligste Grund til, at saa store Masser af den i de senere Aar har vist sig her. Hvis ikke Russerne med Kraft vil forsøge at faa dette for Fiske- rierne saa skadelige Rovdyr udryddet ved Fangst paa selve Fangstfeltet, Sælens Ynglepladse. vil den vistnok ofte komme til at ødelægge Lodde- fisket ikke alene paa den murmanske Kyst, men ogsaa tildels i Fin- marken. Hvalfangernes Fangstudbytte var gjennemgaaende daarligt, og da Priserne paa Hvalprodukter ogsaa var slette, har de fleste Selskaber vistnok drevet med Tab. En kort Tid i Mai var der store Masser af Hval i Varangerfjorden og paa flere Steder langs Kysten i Østfinmarken, men da Hvalen for det meste holdt sig nær Land, fik Hvalfangerne — paa Grund af Fredningsbestemmelserne — lidet af den. Jeg har ikke den Tro, at Hvaltangsten skader Fiskerierne; men derimod har der specielt jaar været ført stærke og berettigede Klager over, at Affald fra flere af Hvalstationerne føres af Strøm og Vind iland ofte langt fra selve Statio- nerne, hvor dette ligger og raadner, og hvor Befolkningens Smaafæ æder af dette raadne Stof, bliver syge og dør. At saadant kan ske maa søges forhindret, og forhaabentlig vil ogsaa den nye Hvallov sætte en Stopper for disse beklagelige Forholde. Den nyanlagte Telegraflinie til Øerne Rolfsø og Sorgø vil vistnok vise sig at blive til stort Gavn for disse Øers Fiskevær, og forhaabentlig vil det ikke vare længe, før ogsaa Sørøen kan faa Telegrafforbindelse med det øvrige Land. Værene paa Sørøens Yderside søges nu lidet af Fiskerne, rimeligvis af den Grund at man hverken har Telegraf eller ordentlig Dampskibsforbindelse der. I Fiskeværet Galten har saaledes Handelsmanden Rorbodplads for henimod 500 Fiskere, men omendskjønt der i længere Tid i Sommer var bra med Fisk, roede dog ikke mere end 50 Baade med ca. 150 Mand fra Været; noget Lignende var ogsaa Tilfældet for Fiskeværet Sandø. Hvis disse Sørøens ydre Fiskevær kunde hjælpes til noget bedre Post- og Dampskibsforbindelse, tror jeg dette vilde hjælpe endel paa Forholdene. Det rimeligste synes være, at — 243 — Rute No. 3 i Sommermaanederne paa sin Tur til og fra Hammerfest gik paa Ydersiden af Øen og anløb Fiskeværene der, thi derved vilde man kunne faa direkte Forbindelse med Sydlandet, hvilket ikke alene for Postens Skyld, men ogsaa paa anden Maade kunde blive til Gavn. Saa- vidt jeg ved, skal 2? Hvalfangerselskaber ligeledes drive Fangst iaar fra Fjordene paa Ydersiden, og for disse vilde det ogsaa være af stor Betyd- ning at kunne faa direkte Forbindelse med Sydlandet. Lader det sig ikke gjøre at faa ordnet Farten paa denne Maade, vil jeg henstille til det ærede Departement at søge udvirket, at der ydes et mindre Dampskib lidt Statsbidrag for at optage en ugentlig Rute i Sommermaanederne fra Tromsø med Anløb af Værene paa Sørøens Yder- side til Værene paa Rolfsø, Sorgø og Hjelmsø. Dette Dampskib kunde da foruden at føre Post, Pasagerer og Varer ogsaa forsyne Værene med Agn. Jeg hørte nemlig i Sommer oftere Beklagelse over, at Agn- dampskibene saa sjelden anløb Smaaværene i Vestfinmarken, og at man af den Grund ofte var i Agnmangel. En af de større Agndampskibe kunde man vistnok faa mod et mindre Statsbidrag til at overtage denne Rute, som jeg tror vilde blive til Gavn for Distriktet. Med Hensyn til Fiskens Behandling og Forædling spores der nogen Bedring, især begynder man at lægge mere Flid paa at faa pen Rundfisk, og enkelte Afskibere har iaar leveret rigtig fin Vare. Endnu mangler det dog meget paa, at man overalt i Finmarken behandler Fisken, som den bør og skal behandles, men jeg har dog den Tro, at man lidt efter lidt vil komme til Erkjendelse af, at det Arbeide, der lægges paa Fisken å for at faa en pen og god Vare, betaler sig godt. Hvis Handelsmænd og Fiskekjøbere vilde gjøre sig til Regel at betale Fiskerne lidt mere end den almindelige Pris for vel sløiet og pent behandlet Fisk, saa det ogsaa for disse vilde lønne sig at behandle Fisken, som den bør behandles, saa vilde ogsaa dette hjælpe til, at man kunde sende en bedre Vare paa Verdensmarkedet. Der er iaar gjort Forsøg med at sende pent behandlet saltet Torsk i Kasser til Kristiania, og omendskjønt denne Forretning vel ikke endnu har vist sig videre lønnende, tror jeg dog, der med Tiden kan oparbeides Marked for denne Vare i det sydlige Norge. Fra Vadsø er der ligeledes iaar gjort Forsøg med at sende Hyse nedlagt i Is til Hull; men omendskjønt Hysen havde holdt sig nogen- lunde godt, opnaaede man dog ikke saa høi Pris for den, at Fragt og Omkostninger betaltes; jeg tror derimod, at man med mere Held i Vinter- maanederne maa kunde sende Hyse i Is til Trondhjem, især hvis Damp- skibsforbindelsen kunde blive noget bedre, saa man slap Omlastning, og Fisken ikke blev altfor mange Dage underveis. Fiskemelsfabriken paa Stegelnæs ved Vardø solgtes ifjor til «Stavanger Preserving Komp.», der har anlagt paa dette Sted en større hermetisk Fabrik for Fiskevarer. Det er at haabe, at denne Fabrik, der syssel- bes ON an sætter ikke saa faa Kvinder og Mænd tra Vardø, vil komme til at gjøre gode Forretninger, og efterfølges af flere saadanne Anlæg heroppe i Finmarken. En Fabrik for Fiskeguano er forløbne Aar opført og drevet i Bergs- fjord i Vestfinmarken. Denne Fabrik saavelsom Espensens Guanofabrik i Vadsø kan oparbeide betydelige Masser af tørrede Fiskehoder og Rygge; men omendskjønt der betales ganske gode Priser for Raastoffet, kastes dog en stor Del af dette i Søen. Forhaabentlig vil det mer og mer gaa op for Befolkningen, at smaa Næringskilder heller ikke er at foragte, og vilde man kun samle og tørre de Hoder, der nu bortkastes, vilde Tusinder af Kroner kunne indvindes for Distriktet. Ældre Folk og Børr, der ikke direkte befatter sig med Fiskeriet, kunde jo saa godt arbeide med dette. Redningsskøiten «Collin Archer», der saavel ifjor Vinter som i Vinter har været stationeret i Vardø, har været til stor Nytte og Hjælp for Fiskerne. Ingen af Vardø Fiskere er forulykket paa Havet i den Tid, Skøiten har været i Virksomhed, og det er ikke Tvivl underkastet, at flere Fiskere vilde været omkomne paa Sjøen, hvis ikke Skøiten havde været tilstede. Skøitens Fører tog velvilligst efter min Anmodning ugentlige Maalinger af Havvandets Temperatur, disse offentliggjordes i Stedets Avis og var af stor Interesse. I Slutningen af Marts, da der ingen Fisk var under Land, seilede Skøiten ud paa Sjøen for at prøve, om der ikke var Fiske længere ude. Temperaturen var da under Land 19 +, men steg, eftersom man kom længere udover, til henimod 3 i en Afstand fra Land af 5 å 6 Mile. Prøvefiske forsøgtes hele Veien udover, men man mærkede ikke Fisk, før man kom 5 Mil ud, hvor man drog 200 Torsk i Løbet af et Par Timer. Senere seilede flere Storbaade fulgt af Skøiten ud, hvor Fisken stod og fiskede her i længere Tid. Efter flere Aars Erfaring har jeg observeret ved at tage Temperaturmaalinger om Vaaren, at Loddetorsken ikke gjerne søger under Land, før Vandet har en Temperatur af omkring 204, og det er ofte hændt, at Fisken er strøgen fra Land, naar Tempe- raturen paa Grund af østlige Storme er faldt under denne Varmegrad. To af Redningsselskabets andre Skøiter var under Loddefisket stationeret i Honningsvaag og Kjøllefjord. Iaar vil 4 Skøiter blive stationeret i Firmarken under Loddefisket. Fra Redningsselskabet er mig sendt 50 Bølgedæmpere af Schjøts Patent at benyttes i Baade; omtrent Halvparten af disse er solgt til Fiskere for den billige Pris af Kr. 400; den virkelige Pris er Kr. 15,00. Da Loddefisket nu i flere Aar har slaaet Feil i Vestfinmarken, er Almuens økonomiske Kaar især i den Del af Distriktet ikke rar. Den store og, som jeg tror, ødelæggende Kredit, der gjennem Aarrækker er — 245 — given Fiskerne, begynder nu mer og mer at indskrænkes inden Rimelig- hedens Grændser, og dette tror jeg vil vise sig at blive til Gavn for saavel Handelsmænd som Fiskere. Det Afhængighedsforhold mange af Fiskerne staar i til Handelsmændene, og det økonomiske Tryk de lider under, gjør dem dorske og træge; kan de derimod lidt efter lidt blive uafhængige og selvhjulpne Mænd, vil Lysten og Kraften til deres Gjerning voxe. Vardø den 6te Februar 1896. G. Sørensen. 19 Fra Inspektøren for Saltvandsfiskerierne i Finmarken. Ifølge det ærede Departements Skrivelse af 17de Oktober ifjor tillodes jeg paa offentlig Bekostning at foretage en Reise til Skotland, England, Belgien og Holland med Tilbageveien over Hamburg og saaledes, at Reisen til Udlandet lagdes langs Kysten over Bergen, for paa denne Reise at sætte mig ind i forskjellige Fiskeriforhold nærmere paapeget i min Skrivelse til det ærede Departement af 8de Oktober, hvori jeg andrager om Tilladelse til at foretage saadan Reise. I de skotske Fiskerier er der nu empløieret 121 Dampskibe, af disse er 77 Trawlfiskere, medens 44 udelukkende drive Linebrug. Disse 44 Dampskibe representerer en Værdi af £ 67856; den almindelige Størrelse er Længde i Kjølen 85 Fod, Bredde over Dæk 18 Fod, dyb- gaaende agter 9 å 10 Fod, forud 6 Fod med en Drægtighed af opimod 100 'Tons. Dampskibene er saaledes baade temmelig store og kostbare. Fisket med disse drives i Nordsøen i en Afstand af 60 til 200 Sømile fra Land, ja enkelte af dem søger endog helt over mod den norske Kyst; Fangsten, der ises, føres til de skotske og engelske Markeder. Foruden Maskinist og Fyrbøder er der ombord i hvert Dampskib 7 Fiskere, Linerne sættes og trækkes fra selve Dampskibet, der benyttes saaledes hverken Dorryer eller Baade. "Til Indhivning af Linerne benyttes af Enkelte et Linespil, der fæstes paa Rækken agtenfor Forriggen; dette Spil faaes hos Fabrikanten, Florence i Peterhead, og koster £ 2.15. Angaaende Linefiske med Dampskib skrives i den aarlige Indberet- ning fra «The Fishery Board for Skotland» for Aar 1894 fra Anstruther Distrikt. «Dampskibes Benyttelse til Linefiske har til en vis Grad bragt Revolution i dette Distrikts Fiskerier. De Fiskere, der er empløierede ombord i disse Dampskibe — Folk fra Collardyke — drive et stort Line- fiske hele Aaret rundt. Al Fiskeredskab holdes af Fiskerne selv, medens Dampskibene eies af Kapitalister. I det Første, da disse Dampskibe byggedes for 3 Aar siden, syntes Fiskerne ikke videre om at drive Fiske ombord i Fartøier, der eiedes af andre end dem selv; men hidindtil har En å Foretagendet vist sig lønnende saavel for Eiere som Fiskere, og man kan nu let faa Fiskere nok ombord i slige Dampskibe. Nettoudbyttet af Fangsten deles ligeligt mellem Rederne og Fiskerne. Fiskerne holder selv Linebrug og Garn for paa enkelte Tider af Aaret at kunne tage det nødvendige Agn, dette gjør de fra April til Aarets Udgang, og saalænge de gjør dette, slipper de at betale Andel i Maskinistens og Fyrbøderens Gager, ligesom de selv faar hele Udbyttet af, hvad der indvindes ved Salg af overflødig fanget Agn. Som en Regel tabes lidet Linebrug, og Udgifterne ved at holde de nødvendige Garn for Agntagning er ikke store. Mandskabet ombord i 5 af disse Dampskibe (35 Mand) fortjente hver i Aarets Løb £ 103, 10 sh. Et Dampskib, det sidst byggede, begyndte Fiskeriet 17de Februar og havde til Aarets Udgang en Bruttofangst af £ 2169, hvoraf Rederiet udbetaltes 12"/> pCt. Udbytte, £ 200 blev sat tilside som Forringelse af Værdi, £ 824, 11 sh. udbetaltes Mandskabet — 7 Mand — foruden £ 8 til hver Mand for solgt Agn, altsaa tilsammen $£ 1925, 16 sh. pr. Mand. £ */5 overførtes til næste Aars Drift.» Det ser saaledes ud, som Linefiske med Dampskib viser sig meget lønnende saavel for Reder som Fisker over i Skotland, omenskjønt Fiske- dampskibene selv bringer Fangsten frem til de engelske Markeder, hvilket jo maa forringe Fangstdagene betydeligt. Som før nævnt drives Fangsten langt ude i Nordsøen ja helt henimod den norske Kyst, og det kunde derfor være et Spørgsmaal, om man ikke i det sydlige og vestlige Norge, hvor man jo har Dampskibsforbindelse med England flere Gange ugentlig, mere end hidtil burde lægge sig efter at drive Fiske paa samme Maade. Fangsten maatte da -— nedlagt i Is — enten bringes til England med de rutegaaende Baade, eller — som Tilfældet nu er fra Island — føre Fisken i egne dertil passende Fiskedampskibe. De Liner, der benyttes af Skotterne, ere baade sværere og af bedre Kvalitet end de Liner, der almindeligvis benyttes ialfald i Finmarken, og dette er vistnok regningssvarende, da Linetabet derved bliver betydelig mindre. I de Par sidste Aar har der været "Tale om at sende ferk Fisk i Is fra Finmarken og Nordland til de engelske Markeder, og vor Fiskeri- agent i Hull har ivrig arbeidet for at faa en Dampskibsforbindelse istand mellem det nordlige Norge og England med dette Formaal for Øie. Et Rederi i London, Mr. Henrith, havde ogsaa lovet at sætte nogle af sine Dampskibe i Fart paa Finmarken, hvis man kunde sikre disse Dampskibe nogenlunde Last. Jeg har fremholdt denne Rute for Forretningsfolk i Finmarken; men man har havt liden Tro paa, at det vilde svare Regning at sende Fisk paa denne Maade, dels paa Grund af at man fandt det tvivlsomt, at Fisken vilde holde sig fersk saa lang Tid, som det behøvedes for at faa den frem til Markedet og dels af den Grund, — 248 — at man ikke altid kunde paaregne at faa Fisken saavidt godt betalt, at der kunde paaregnes Fortjeneste, naar Hensyn tages til den store Udgift, Varen vilde paaføres ved Isning og Fragt; dertil kommer, at man som Forholdene er i Finmarken, ikke altid kunde paaregne at have Last til Dampskibet, da Uveir ofte i ugevis kan hindre Fisket. Jeg har tildels været af samme Mening som Forretningsfolkene deroppe, og de Oplys- ninger, jeg fik i Hull med Hensyn til Ferkfiskhandelen, bestyrkede mig i dette. Efter Anmodning fra Fiskeriselskabet i Bergen blev der fra Vardø sendt en Kasse med iset Hyse til Hull, og denne ankom did et Par Dage før min Ankomst til dette Sted. Kassen var sendt med Postskibet til Trondhjem, hvor Fisken omisedes og sendtes videre til Hull. Fisken havde holdt sig godt og var salgbar, omendskjønt den havde været hele 17 Dage underveis, saa man jo fik konstateret, at Fisk, naar den er ordentlig behandlet og iset, taaler at føres fra Finmarken til England ialfald om Høsten og Vinteren, men den Pris der opnaaedes var derimod saa lav, at denne paa langt nær ikke dækkede Omkostningerne. Hyser, der veiede 15 Stone eller ca 93 Kilo, solgtes for 13 sh. altsaa 12 Øre Kiloet; men da Fragten fra Trondhjem var 5 sh. 8 d. og Udgifterne i Hull ved Salget 3 sh. 9 d. blev der kun 3 sh. 9 å. igjen til at dække Indkjøb af Hysen i Vardø, Isning og Arbeidspenge i Vardø og Trond- hjem, samt Fragt fra Vardø til Trondhjem. Denne Forsendelse bragte altsaa Tab, og selv om man kan paaregne noget høiere Pris i England og mindre Udgifter ved Fragt og Salg, naar større Partier sendes, tror jeg dog vanskelig, man kan paaregne at faa mere end Udgifterne betalt, naar Fisk skal sendes med de rutegaaende Dampskibe over Trondhjem, og Omisning der er nødvendig. Den Fisk, Fiskeriagenten havde troet, man med størst Fordel kunde sende fra Finmarken til England var Lax, Kveite, Flyndre og Hyse. For Laxens Vedkommende har Priserne i de senere Aar været saa høie i Finmarken, at man omtrent har faaet samme Pris deroppe, som man almindelig kan paaregne at faa i England nemlig 1 sh. 8 d. å 2 sh. pr. Kilo. For Kveite kunde man muligens paaregne at faa 3 å 4 sh. pr. Stone, altsaa 45 å 55 Øre pr. Kilo, men denne Fisk betales ogsaa godt af Russerne i Finmarken om Sommeren, saa det vel er uvist, om Forsendelse til England vilde lønne sig for denne Fiskesorts Vedkommende. I Maanederne Juni til September, da det væsentligste Fiske foregaar i Finmarken af Hyse, Kveite og Flyndre faar det engelske Fiskemarked god Forsyning af disse Fiskesorter fra Nordsøen og Island, og det vil saaledes ikke lønne sig i den Tid af Aaret, som Forholdene nu er, at sende iset Fisk af nogen Slags fra Finmarken. — Skulde man med Fordel kunne sende iset Fisk fra Finmarken til England, maatte Transporten være hurtig og Fragten nogenlunde billig, og dette kunde ikke opnaaes paa anden Maade, end at der ydedes Statsbidrag til en Dampskibsrute fra Tromsø med Anløb af enkelte Steder i Nordland til — 249 — Grimsby og London. I Forbindelse med denne Rute maatte da sættes et mindre Dampskib, der fra Fiskeværene i Finmarken bragte den isede Fisk til Tromsø for at omlastes i Englandsskibet. Kunde man paa denne Maade faa sendt Fisk til rimelig Fragt over til England, vilde den nok kunde sendes med Fordel, og jeg tvivler da heller ikke paa, at adskillig Fisk fra Nordland og Finmarken vilde komme til at gaa den Vei. Ved Herr Fiskeriagent Johnsens Hjælp fik jeg i Hull Anledning til at bese en større Guanofabrik, hvor man aarlig fabrikerede ca. 2000 Tons Guano. Som Raastof benyttedes Fiskehoder og Fiskeaffald samt Sild og Affald fra Slagterierne. Saavel Fiskehoder som Fiskeaffald bragtes lige i Tørrekjedlerne uden først at koges eller sønderlemmes, og Tørrin- gen foregik paa den Maade, at Damp førtes ind imellem to store horison- taltliggende Jernkjædler og derved ophedede Inderkjædelen, hvori Raa- stoffet var. En omdreiende Axel med Skovler i Inderkjædelen satte Stoffet i Bevægelse. Til Tørringen behøvedes 5 å 6 Timer, hvorefter Kjædlerne tømtes og fyldtes paany. Ved større Fabrikker for Fiskeguano vilde vistnok denne Tørremethode være at foretrække for den før beskrevne, der benyttedes i Fabrikken ved Kobbervig; men i mindre Fabrikker, tror jeg, det Tørreapparat, der leveres fra Kampens mek. Værksted, vil være mere anvendeligt. Et større Røgeri, der beskjeftigede ca. 50 Arbeidere, og hvor man væsentlig røgede Sild og Hyse, besaa jeg ligeledes; men da Røgemethoden var den ogsaa hos os almindelige, anser jeg det ikke nødvendigt nærmere at beskrive denne. Røget Hyse solgtes paa Udsalgsstederne i Hull til en Pris å 2 d. pr. & = 15 Øre, altsaa betydeligt billigere end man kan faa denne Vare for i Kristiania. Til Hamburg ankom jeg den 1ite December og opholdt mig der til 14de, da jeg reiste med Dampskib tilbage til Kristiania. Jeg besøgte de fleste af de Firmaer, der modtager Fiskevarer fra Finmarken, og det glæder mig fra flere af disse at høre, at man iaar for de fleste Afskiberes Vedkommende var vel tilfreds med Finmarksfisken. Specielt omtaltes, at man fra en Afsender i Vardø havde faaet særdeles pen Tørtisk, hvor- for ogsaa denne opnaaede en meget god Pris for sin Vare. Vil man i Finmarken lægge tilstrækkelig Flid paa en omhyggelig Behandling af sin Rundfisk, vil man i de fleste Tilfælde kunde opnaa samme Pris, som der betales for Tromsø og Lofotvare. Selskabet «Nordkaps» agent i Hamburg, Herr Rudolf Kanzow, skaffede mig Anledning til at bese et større Fryseri, hvor Herr Kanzow havde leiet to store Rum til Opbevaring af frossen Fisk. Han beklagede, at der iaar ikke blev bragt frossen Hyse fra Vardø, da han kunde have solgt store Partier til Sweitz og mente, at der mer og mer vilde blive Afsætning for denne Vare. I Fryseriet opbevaredes, da jeg var der, en hel Del frossen Lax i Kasser, der var sendt til Hamburg helt fra Stille- havskysten og alligevel kunde sælges til en Pris å 50 til 90 Øre pr. B efter Kvalitet og Størrelse. Hver Lax var indpakket i Pergament- papir, hvorpaa var trykt med store Bogstaveri det engelske, tyske og franske Sprog: «Nødvendig Underretning for Forhandlere. Instruer deres Kunder at lægge Laxen i koldt Vand, saa den kan skyde Is. Frossen Fisk maa ikke koges, før den er fuldstændig optøet». Denne Forholdsregel er ogsaa aldeles nødvendig, hvis den frosne Fisk skal blive velsmagende, og ofte har det vistnok hændt, at man har fundet frossen Fisk slet af den Grund, at man ikke har ladet den skyde Is i koldt Vand, før den er lagt i Gryden. G., Sørensen. TT Fra Amtmanden i Finmarkens Amt. Herved har jeg den Ære at afgive Indberetning om Udbyttet af dette Amts Sommer- og Høstfiske samt af Haakjærringfangsten og øvrige Ishavsexpeditioner m. V. i Aaret 1894. A. Sommer- og Høstfiske efter Sei, Torsk m. V. Efter Sammendrag af de fra Lensmændene indkomne Opgaver er der i Sommeren og Høsten 1894 opfisket: a. Torsk, Sei, Kveite, Flyndre, Hyse, Uer m. V. solgt i raa eller saltet Tilstand til Russerne for 25568 Matter Mel (Matten veier ca. 144 Kø.), som efter dets Pris ved og til Almuen er Snsa bat Game 024 12 Ve. . Kr. 385 996,00 b. 352240 Kg. Rotskjær, som angives eee Ul > 99 563,50 ee. 1210690 Kø. tør Sei af alle Størrelser .- . > >» 163 268,80 Forskjellige Fiskevarer, saasom Torsk, Hyse, Sei solgt i raa Tilstand til de norske Handels- mænd eller til Russerne mod andre Varer end Mel, Rundfisk og Titling fra Høstfisket, Uer, be fanget ved Kysten m. V. Fe tiljen Pensepærdi dg HEG JER 31 2492:00580 ee 559 hl Lever udbragtetl 1 0 500 24007009 Kr. 1380 974,10 Den tilsvarende Sum var 1 1893. . : . . Kr. 1629548,75 i 1892 Kr. 1647 905,00, i 1891 Kr. 1659 624 ,00, i 1890 Kr. 1139 388,00 og i 1889 Kr. 1 321 247,00. For de forskjellige Distrikter inden Amtet stiller Udbyttet af dette Fiske sig saaledes som efterstaaende Tabel viser: op 00000 LT 00038 p [008 |099 « « [00713 « G « 00009 008 10007 [0806 TT (00981916 | 108 -UBIBAPION 00998 00996 009 ost « « 00907 « | « « 00907 004 1000 Z 00001 3 00] OGT tt Agassæn 00937 ap 00909 9 008 1002 [090889 10092 [09000 TG « « « 000008 |009 1000 31 [09938 3r 081096 | 98u -AØIOJ PI -I9H suaur[, 05169 IF 097869 1096 |G81 « « 100009 18 « « « 00018 1000 I0098g [ot0pg å |0ET OST | * Feeaopeg 00008 OF 00000 8 008 1900 I 109028 009 (00000 0T [00003 TI 1997 1000 GT (09000 £ 99 100031 [09000 ST (961003 1 ||paofjepøly 50 XqsaqaT 05111 87 00'PI8Z 001 |30P 09019 e19 |0%71L97 |OSB8ILE 19% 106608 [097998 097 |00988 [000088 081069 | * * puensry 00897 OG 00PZ08 1008 |918 « « (008109 « « « 00931 05% 1098 0001 IL 00911054 | "99u -AØIOJ POT 9H YUpEfy 08880 8G 00011 9 1099 1066 « « 066IT ET c « c 00098 % 006 |0PP6 [006369 gr egge || * * Suesday 00076 298 [99000 09 008 |009 2 109008 oor (00008 08 [1009 1£ 998 1000 OGG [00000 09 (009 1000 003 [00031 SGT 911088 2 || * ** øse 00009 67 0000 2 0924 1000 I [00097 003 (000003 (00000 67 994 1000 007 [006009 009 10003 09000 ET |9T1000T | * Punspeay 05718 OF 097909 1092 |919 100067 OS4 (09009 DOT I 097 10099 00087 & 001 1000 ST [120008 8T |099T/008 I | * ** Lg 1S9JIoW WE 00067 EET (00000 83 |009% (0007 (00003 0097 (00000 OT |e'oe7 OG |097 1000 OSP [10009 I 0909 10008 [1009 4€ (er /0097 |- * * pennen sepIoWUWeH 0009G 89 00909 £T (008 1002 I [990009 10009 (00000 ar fooosep 19% |00P 98 [000099 099 1000 Pa [00018 IG OTGT FOPT | AASeH 00098 2 00007 I 908 IDET 106 06 090003 00063 I 1997 100001 0093 I 109 10009 [090913 9981 031 | paolg -x9—uaddorg 00004 89 benet 00% IDer I 10000073 0098 [0000 , [00009 83 (09 1000 061 [00000 € 068 000 ZT [100901 |199100L | AUNT o0'0ET 8 på 008 |p6 00083 0098 [0800 p (00076 09 eg 9T 00097 0999 008 I « P eu ttenny . net . 'Sy IPI2A : '5N å : sY | "g 23 | PN pl "ad IY 23 3y Se ne TY og '1d 0 1 g 'Id pi " EG 19198) , IPIÆA Sud [eJUV IPIR3A Ie1UV as) IQJBA IPISA SUd [21UV TPIRA SHd [8JUV IPIGRA og muy |. ae It I een AE - E 111981 *19497] 9 JONØPE os1[2 45 TE HOMIØr 9 '1æ(4s8904Y 'q 'Js1J88Y '% 50 xvy jeIop -105J 'P — 253 — "1oy 98Sejpow 19 ay s0p '00'000 9P IM JE PISA UO 1 ASIOL VIS 000 OSG ASU [19 J9YRS JOASYIOWUOS IEPUN 19 ØSVEN I :UUV Ene ME JET EE GE ————————— ON orp16 088 I |000L00PA 699 8 [00290 3£ | E£9 8€|05'G40 T6P [05 BYG EOT 069 OIG I [09899 66 OPG GOE [00966 988 89993 | * * IMEI 00 '007 808 [09007 SP er ig c » 100000 OEG « « « « « «(00000 27 |098T 0091 | * 49 ØPTeA 00'1p699 [00090 81 lac'o1 208 I « « 100G81 IE « c « 00013 199 1078 o'9gP LT (001 BEEF TI | 19MAØIOJ | parodp ØPIaRA 0000 13 (09007 9 096 1009 » [0098 8 « « « oo'gop 007 10003 |008ES ar |0PT LIG | Sroary 00068 8 000973 096 |093 G « [00009 G « « 00096 099 10038 |00P0G |9TT OG | Ag ØspeA 016001 |8T4 ar [ot680 91 forogar 997 10006 [14074 999 1009 I 009898 151039 | 108uemaspig 006 LT OG 000838 0998 |0I7 — 254 — Med Hensyn til Deltagelsen i Sommer- og Hoøstfisket 1894 tillader jeg mig at henvise til nedenstaaende Tabel, der ogsaa udviser Gjennem- snitslot og høieste Lot i de forskjellige Distrikter: Gjennem- : Deltagere. Snitelot Høieste Lot. DE | He EG For | For For For Ialt. er Å Hjem- | Frem- | Hjem- | Frem- Distriktet. folket. | mede. | folket. | mede. Kr. Kr. Kr. Kr. Alten Herred 100 > 40,00 » 70,00 > Talvk* Do FE KR NR 820 20 70,00| 15,00] 220,00| 80,00 Loppen—Øxfjord Do... . . 4. 105 » 75,00| >» » » ATiremstkorderns EE 1025 20 HasvikrHerred b84 474 50.00! 105,00j 90.00 175,00 HammerfestDo. FS SS 780 430 150,00| 200,00f 200,00 250,00 HammerfestByre SA 210 105,00| 240,00] 150,00 300,00 KvalsuindeEerred 320 | 50 150,900| 150,00| 200,00 180,00 Maasøa Doe mn 3000 | 2520 186,50| 186,00] 250,90| 250,00 Repvaag i Kjelvik Herred . . . 308 258 70,00| 100,00] 100,00] 130,00 Kjelvik Herred forøvrigt. . . . 280 100 80,00| 65,00] 110,00] 90,00 KistrandsiHereed 2 2 2 220 320 30 90,00| 80,00] 120,00 > Eia mimienkertosderinme 5 853 4072 Lebesby og Kjøllefjord Herred . 730 400 100,00| 80,00f 300,00 200,00 Berlevaag i Tanens Herred. . . 350 200 100,00 100,00] 200,00| 150,00 Tanens Herred forøvrigt. . . . 550 60 76,78| 80,00] 150,00 > Næsseby Herred EE 126 6 30,00! 50,90| 50,00 » Mamensikorderaie- sd. 1 756 666 Nordvaranger Herred . . . . . 300 » 57,00 >» | 210,0| > Sydvaranger: Do: "stek 6 354 » 85,00| >» [1 380,00| > Vadsø Bygg i SNL SE 190 > 47,00 » 75,00| > VåarangerTogderiu å 4 844 p Kiberg i Vardø Herred . . . . 500 380 100,00| 10,00f 120,00| 100,00 Vardø Herred forøvrigt . . . . 605 466 106,00| 83,00] 190,00| 147,00 VardøBbysedr Es. 1 575 1175 300,00| 200,00] 450,00| 350,00 VardøPosderu rs er: 2 680 2021 Finmarkens Amt 1894. . . . . .1 12158 6779 — = 1890 JE DE GE 8136 — EE AG 7 300 == SN Se GE 5 937 å =— 80 SAKE NSA 6 467 Russiske Fiskerbaade deltog ikke i Sommerfisket fra noget Vær med Undtagelse af Kiberg, hvor der henlaa delvis indtil 30te Juni 28 Snekker og 12 Baade med en Besætning af 148 Mand, der havde en Fangst af ca. 25000 Stkr. Torsk. Den gjennemsnitlige Mandslot under Sommerfisket udgjorde Kr. 96,11 r Hjemfolket og Kr. 105,88 for Fremmede. I Tuskhandelen med Russerne betaltes 20 Kg. Rugmel med fra 10—25 Kø. stor Kveite, fra 20—30 Kg. smaa Kveite, fra 16—60 Kg. Torsk og Uer, fra 30—160 Kg. Flyndre, fra 50—160 Kg. Hyse og fra 40—120 Kg. Sei. De vexlende Priser beror væsentlig paa Tilstrømningen af Kjøbe- fartøier, men ogsaa for en Del paa Fiskens forskjellige Størrelse. Under Fisket forulykkede 3 Mand, 2 i Vardø Herred og 1 i Vardø By. f (==) B. Sildefisket. a. Et ubetydeligt Fedsildfiske indtraf i Tanen i Oktober og i Syltefjord i Vardø Herred i Juli og August. Deltagelsen og Udbyttet viser nedenstaaende Tabel: Antal Fiskere. 3 rå Opfisket. 7 8 o Distrikt. LE EE ne 2 - [alt | med | med E E med | med 2 F å | Garn. Not. E 2 Garn. | Not. [al 5 Kr. Kr Vestertanen i Tanens Ererredsøne fa 02 094 24 — 12 == 60 —— — 500,00 Syltefjord i Vardø Her- Ted es 93 å 23 — 2 == 2 660 4,00|10640,00 Talte 4, 24 23 12 2 60 2 660 11 140,00 b. Af Vaarsild opfiskedes med Not udover Vaaren i Næsseby og Sydvaranger henholdsvis 1000 og 1875 hl. til Værdi af henholdsvis ca. Kr. 4000,00 og Kr. 30000,00. I Sydvaranger foregik Fisket fra 5 Fartøier, hvoraf 3 Dampskibe. Fartøiernes Besætning udgjorde 36 Mand, hvoraf Dampskibenes 26 Mand, og deres Drægtighed 485 Ton, hvoraf Dampskibenes 360. | Saavel Sommersilden som Vaarsilden er væsentlig benyttet til Agn. Ingen Kjøbefartøier fremmødte ved disse Fiskerier, ligesom heller intet Menneskeliv gik tabt. — 256 — C. Haakjærringfiske. Deltagelsen i og Udbyttet af dette Fiske vil erfares af nedenstaa- ende Opgave, der tillige viser Værdien efter den for Mandskabets Part bestemte Pris. Baade. Fartøier. 2 å Hjemsted. = = ENTER 05 på Værdi. : Um es Me: Antal. LEE Antal. DE Ls I ning. tighed.| ning. Ton. Hl. Kr. Hammerfest By . . . 1 — — b | 134 26 1 608| 16 077,00 Berlevaag i Tanens Herred . 2 8 — | — — 70 700,00 8 — | = — 266| 2 660,00 Vardø By -- | å y — =- 6 | 98 22 | 1000] 10 060,00 Talte 10 32 227. 48 2 944| 29 437,00 modrelsoader 14 18 10 | 204 45 2 616| 26 564,00 SG 92 12 36 10 177 47 21251 22 958,00 2 MdG EE 9 20 9 184 39 2207| 25 110,00 > HISØD 5 15 BT 14 257 66 2138| 22 723,00 Baadenes Udbytte fordeltes for Berlevaags Vedkommende saaledes, at Baadeierne fik '/; af Fangsten og Mandskabet de */; til Fordeling. I Vardø fik Mandskabet %; og Baadeierne '/, af Fangsten. Udbyttet af Fartøierne fordeltes for Hammerfests Vedkommende saaledes, at Rederiet erholdt */; for Fartøi, Proviant og øvrig Udrustning, og Mandskabet */;. For Vardø erholdt Rederiet '/; og Mandskabet, der holder sig selv Kost, %, til Fordeling. Lønningsbetingelserne for Skip- peren er heller ikke nu opgivet. Den gjennemsnitlige Mandslot anslaaes for Hammerfest til ca. Kr. 206,00, mod i 1893 til Kr. 236,00, i 1892 til Kr. 171,00, i 1891 til Kr. 242,00 og i 1890 til Kr. 100,00, for Berlevaag ca. Kr. 58,00, for Vardø for Baadfiskerne ca. Kr. 83,00 og for Fartøibesætningen ca. Kr. 303,00 mod i 1893 Kr. 124,00, i 1892 Kr. 114,00, i 1891 Kr. 143,00 og i 1890 Kr. 147,00. Fartøiernes Bruttoudbytte pr. Ton udgjorde for Hammerfest ca. Kr. 80,00 mod i 1893 Kr. 90,00, i 1892 Kr. 115,00, i 1891 Kr. 135,00 og i 1890 Kr. 76,00. I Vardø udgjør det samme Udbytte Kr. 36,00 mod i 1893 Kr. 114,00 i 1892 Kr. 67,00, i 1891 Kr. 60,00 og i 1890 Kr. 58,00. — 257 — Fangsten dreves for Hammerfest og Vardøs Vedkommende som tidligere dels paa Bankerne udenfor Kysten og dels ved Spitsbergen. For Berlevaag dreves Fangsten paa Tanadybet 2 å 3 Mil fra Land. Fangstredskaberne var paa samtlige Steder den almindelige Haa- kjærringjuks. Ingen Mand forulykkede, ligesom der heller ikke indtraf noget Forlis. D. Fangst efter Hvalros, Kobbe m. V- i Polaregnene. Denne Fangst dreves i 1894 fra Hammerfest med 24 Fuartøier, drægtig 965 Ton, med en Besætning af 236; fra Vardø med 1 Fuartøi, drægtig 39!/. Ton, med 10 Mands Besætning. Udbyttet udgjorde efter de for Mandskabets Part betalte Priser: Por Hammerfest: - +00 Rr. 100296,60 SPENT (ge ee ene Er ane) 5 400,00 Ialt . . Kr. 105 696,00 Udbyttet fordeltes saaledes, at Rederiet for Fartøi og Udrustning fik */s og Mandskabet 1/, til Deling. Om Aflønningen for Fører og Har- puner er ingen Oplysning meddelt. Den gjennemsnitlige Mandslot udgjorde for Hammerfest ca. Kr. 142,00 og for Vardø Kr. 180,00 mod Kr. 157,00 i 1893, Kr. 181,00 i 1892, Kr. 158,00 i 1891 og Kr. 165,00 i 1890. Redernes Bruttofortjeneste pr. Ton udgjorde for Hammerfest ca. Kr. 69,00 og for Vardø ca. Kr. 91,00 mod Kr. 77,00 i 1893, Kr. 87,00 i 1892, Kr. 78,00 i 1891 og Kr. 87,00 i 1890. Fangsten, der som tidligere er drevet uvpder Spitsbergen og delvis under Novaja Semlja, gav et Udbytte af 221 Hvalros, 11 855 Kobber, 4 Hvidfisk, 85 Bjørne, 53 Rensdyr, 227 Kg. Dun samt 229 Kø. Hvalros- tænder. Ingen Mand forulykkede; intet Forlis indtraf. E. Hvalfangst. I 1894 fangedes fra Dampskib: I Loppen—Øxfjord Herred. . . 29 Hval til Værdi Kr. —8700,00 - Hasvik » Fr Ar » » 172000,00 - Maasø » GE kN be » » 200 000,00 - Tanens » 5 Jå SE » » 100000,00 Overføres . . .513 Hval til Værdi Kr. 480 700,00 I Vardø - Sydvaranger anden Maade: Herred . I Maaso .- Vardø - Sydvaranger I 1893 fangedes 1252 Hval til Værdi - 1892 - 1891 - 1890 - 1889 » » » » » » Overført . Herred . » Kalt Talte. 1085 > 639 DST 604 — 258 — . 883 Hval til Værdi Kr. 800 070,00 . 513 Hval til Værdi Kr. GOHSr S- » » E 113 » = » » 480 700,00 250 000,00 68 400,00 . 879 Hval til Værdi Kr. Desuden ilanddrevet eller dræbt paa 1 » - » > D » 5 » » jl » » » 799 100,00 320,00 500,00 150,00 Kr. 1466 700,00 SG GS pp le Hede 716 200,00 EE NE 686 100,00 » . * * * « 756 000,00 Aa ide fn — 259 — 'U2SU2Q2Ud *N paysmpsqarg I "SIO I, 9pamIIa]n ASYdnY [14 ØSTEN I J9YSPIOWMO$G Japun UP JV UAIPISA 1918JAQPUI MEAH (4 c (-— c tam tar | [4 (3 [9 tan [9 * 06L67 | VZT E |3P80G |G9GLE |FFYLO | O'9T9E | OFPOEG | I'98L 9 | FEGLE |V880E 1NEI OFIGT 10900 |64g8 0981 0961 0989 91. 1 O'SOTT | 2997 I | 0008 ae * UeysöueppRAg 0'88 968 soll 196 EO TE eg NET PO OT rn JOUonpadxasavysy O'IG SGE Sor &' LE &CI L'8G T'GG 6'a3 6'97 F'6G «tt 9ySsJSuLelyerg TT o'0T 8'c &'G OFG re JOY SYP[SJRL Å == O'GT EF 9'g &'IE | ale) == = == Tap AN "99 XSYP[ISPe oLE0T | OZLOT |6Z86 09601 | Tag I | FEET T | 9669 T | 6259 T | 96Z9T | 6'9aT I ** 99YSJISØH| 50 -19UUOQ O'G8E GF | OZHPT | OSOLT | OSL T | LEGE | 6FPTS TI | 6.063 | CNS E | O'GPE GF | 1897 ** J9YSJIRBÅ 30 -TOJULA 00'000 I 'TYH100'000 I '44|00'000 I '0I|00'000 I "13100000 1 '1|00*000 I '01/00'000T 2M4/00'000 I 4 00'000 I AM |00'000 T DA : Å Tolo Y SLA GS8T | '988I LS8T | 'S88T 688T | '068I | 1681 | 'G68T | 'C68T | F68I 'FGSI--G88T 9UaLRV I 'A 'U JOARYST [DN Jeauonmpadxg fTØLOYSLT SJUV oNep JR 91Aqpnonnig euwoy ueprepueg I ope[ures J9p JESIApN [PQRI OPpUeBBISUApEN Fra Amtmanden i Finmarkens Amt. Herved har jeg den Ære at indgive Beretning om dette Aars Vinter- og Vaarfiske inden Finmarkens Amt. For Østfinmarken stødte Lodden under Land i Løbet af April Maaned, dog for enkelte Vær ved Varangerfjorden noget tidligere. Den forsvandt gjennemgaaende omkring Midten af Mai, men forekom dog for et Par Vær til ud i Midten af Juni. Naar undtages Sandø, hvor Lodde er angivet at være kommet under Land den 26 Februar og igjen forsvundet den 12te April samt Medfjord og Loppen—Øxfjord, hvor lidt Lodde formerkedes i de sidste Dage af Marts, stødte Lodden dette Aar ikke under Land i Vestfinmarken. Ved enkelte Vær i Varangerfjorden begyndte Fisket allerede i Begyndelsen af Marts, men større Fisketyngde stødte dog for Østfin- marken først under Land i sidste Halvdel af April. Fisket sluttede gjennemgaaende i sidste Halvdel af Mai, men vedvarede dog paa enkelte Steder til Opsynets Ophør den 9de Juni og tildels endnu længere. For Vestfinmarken har intet egentlig Loddefiske fundet Sted. Det Lille, som er opfisket, er for det meste angivet som «Gotfisk» eller «Grundfisk». Vinteren 1893—94 foregik der for Kjelvik og Honningsvaagene samt for Kjøllefjord et ikke ubetydeligt Fiske. Efter de modtagne Opgaver udgjorde Antallet af de under Fisket forulykkede 26. Tællingen af Fiskere, Baade og Fartøier fandt Sted den 10de Mai. — 261 — Nedenstaaende Tabel viser Fordelingen af den fiskende Almue og Baadene paa de forskjellige Vær inden Finmarken paa Tællingsdagen. Fiskevær. Miændi | Baade, |- onde gen fra Fartøi.| dinger. Loppen Øxfjord 90 30 Hasvik, Bredvik og Sørvær 80 25 Galten, Bøle og Aafjord 51 16 Rvalsunderede 235 95 Medfjord . 67 23 Sandøfene cd U 24 Hammerfest Herred rar EG 285 125 Hammerfest By . . .* 103 27 Rolisø. . 308 92 Imeøsk 40 520 140 Havøsund, Mrbeo) 183 63 Hjelmsø sp 049 39 Gjæsvær ; | 41 12 Skarsvaag or ae ; 15 4 Helnæs, Kamøvær og Gar å 98 35 Kjelvik og Honningsvaagene. , 574 161 Sværholt : 7 22 Kjøllefjord . ; 33 9 Skjøtningberg og Kjelseik. - 49 15 Bønæs, Sandfjord og Roren : 29 13 Mehavn - : 21 6 Gamvik og Sonne p 20 5 Finkongkjeilen og Losvik . - 658 204 14 Berlevaag . ser - 148 40 Baadsfjord og råe a . 444 106 Syltefjord. ; 1 634 365 Havningberg. . ; 1172 319 8 6 Vardø By. . » ep. +| 4565 1105 140 Persfjord og Smaaværene . ; 62 19 1 Kiberg . ; 468 139 134 Kramvik : 108 33 6 Store Ekkerø ; 89 28 Lille Ekkerø ; 56 17 17 Vestre Jakobselv . k ; 99 33 3 Nordvaranger Herred forøvrigt . . 210 69 14 Vadsø By. Så Sr ; 395 125 32 Nesseby : 223 81 3 Bugønæs . . . sd de . 68 23 6 Grændse- gaopsely : 10 3 Sydvaranger Herred forøv SE ; 178 50 Talt. . | 13687 3 740 8 376 20 Af disse var udrustede : Med Gam 98 Mand. 97 Baade. SE GE EE + Dyke PER 195 — » Gam og Line . . 47 — Dr » Line og Dybsagn 4808 — 1178 — » alle Redskaber . . 3812 — 976 — Af de paa Tællingsdagen i Finmarken værende Fiskere og Baade vare fra: Hjemsted, Mænd. Baade. Hjemsted. Mænd. |Baade. Kristiania 1 Kristiansund - OE 16 ] Laurvik D Su Trondhjem JE 8 Skien . 1 Bode By - JE 28 4 Arendal 1 ATronssøbråi FEE 140 46 Bergen G Hamerfest By 4 OGGE. 93 25 Aalesund 9 Vårdøe Br 568| 9255 Vadsø By Å 9600 1510 Hadsel 10 7 Trondhjems Stifts Land- | | Øxnæs og Langnæs . 60| 16 distrikter... > 44 3I Bø og Malnæs . 0 * 15 4 Bmdalent "0-0 13 3| Dverberg Andenæs . 36 6 Brønøsif di 10 Sortland 1 > FEE 56113 Værøt: ee 5D 8| Kvædford. . JE 326! 68 Tjøtø og eien 58 18| Trondenæs og Sand . 489| 137 Alstahaug og Stamnæs | 182 39| Berg og Torsken . . 46 6 Herø I: 41] Tranø, Dyrø og Sør- Vefsen 28 bl mesen. QT 725| 148 Næsne og Dønnæs SD 14 Maalselven og Bardo 13314400 Hemnæs og Korgen. 65 111 Astafjord og Salangen 820| 185 Moe LE 24 2| Lenvik og Hillesø . .. 633| 127 Lurø og Trænen. . 6 1| Balsfjord og Malangen 593| 124 Rødø og Melø. . . .| 161) 33 Tromsøsundet. . . . 978) 84 Guideskaal Vu 10 DK arisosr å 210| 42 Beers Luk Å 13] 5I Lyngen og Sørfjor aq k 618| 150 Skjerstad. 244000 Me DU 19| Skjervø, Nordre Reisen Sailalen; JE 59 6| & Kvænangen . .. 781| 203 Bodø Langsogn De 4) Loppen og Øxfjord. . 148| 44 Folden GE 83! 26 pp = Hjemsted, Mænd. Baade. Hjemsted. Mænd. |Baade. | Stegen & Ledingen . . 89| 15| Alten og Kaafjord. . | 27 Hammerø - 2 2e. 19 4| Talvik EE Mssfjorden - > 2 >. 3 5| Hammerfest Landsogn 432, 175 Ofoten > > >. - .| 2261 48| Kvalsund 274/ 108 Lødingen og Hol. eee AM aasg 445| 157 Vaagen og Gimsø . . 85| 17| Kjelvik. 2541 1182 Borge og Valberg . . 63 9| Kistrand | 188 49 Buksnes og Hol . . 32 8| Karasjok 6 Flakstad og Moskenzs. 19 6| Lebesby og Ke 113 40 Værø og Røst. ... . > 2 Tanen og Gamvik . . 537 169 Nordvaranger . . - .| 381| 1531 Næsseby og Polmak . 318 104 Vardø Landsogn . . .| 414| 235] Sydvaranger | 483! 122 SKE 1 Finland . 109 Rudd 266 9 Talt . . 136873 740 Det tilsvarende Antal Fiskere og Baade paa Tællingsdagen i de 5 foregaaende Aar var: i 1889... . 14982 Mand (hvoraf 925 Udlændinge) med 5917 Baade 19890. . . : 15861 — (13 695 — » — ) » 49289 == eeo. 15596 — ( » 565 — 3 — ) 2125 — se... 19383 —- (> 168 —»— ) » 95275 — Bele 0 :015803. — (> 615 —»— ee Betræffende de i Finmarkens Fiskevær paa Tællingsdagen værende Kjøbefartøier meddeles saadan KFortegnelse: — 264 — Stedernes Navne. A. Efter Hjemsted Hardanger Bergen. Aalesund . Molde .. Kristiansund . Trondhjem Nordmøre. Valdersund Hammerfest . Indherred. Fosen .. Namdalen. Helgeland. Salten . NE Lofoten og Vesteraalen . Senjen og Tromsø. Finmarkens Landdistrikt Rusland Falt: B Efter Fiskeryær. Hasvik, Brevik og Sørvær. Galten . Hammerfest By Rolsørsu Men å, Ino ml Fer 5 Havøsund (Maasø). Kjelvik og Honningsvaagene . Kjøllefjord Torskefjord Viken . Finkongkjeilen . Baadsfjord og Makur. Syltefjord . Havningberg. Vardø By. Kiberg. Vadsø . Bugønæs . Talte Antal. [8] OnNmHØPRNTNØJHEPR Om m- — — -=1 (ej v ON utuE nr må OVN TN | nad — — Samlet Besæt- Drægtighed. | ning, Førere iberegnet. 41 4 1 900.95 184 178 22 204 der 3 179.45 201 524 53 65 6 DI 4 178 24 182 20 55 4 184 15 246 24 212 21 105 14 959.42 58 6 690.41 48 8 993.23 868 315 TED 41 D 235 25 102 å 199.42 24 188 21 161 17 50 D 20 2 40 3 201 22 287,50 S1 1 064 103 493.90 63 dåld 477 98.41 5 15 10 109 12 899323 868 — 265 — I de anførte Opgaver er medtaget de Fartøier, som med fuld Last havde forladt Finmarken, forinden Tællingen fandt Sted. Med Hensyn til den samlede Deltagelse i Fisket tillader jeg mig at henvise til nedenstaaende Tabel, hvilken indeholder Oplysning om Antallet af Fiskere og Baade samt Skøiter, som for kortere eller længere Tid tog Del i Loddefisket i de forskjellige Vær. Fiskevær. Mænd. Ludt: og Skøiter. net De EE TE EE 150 45 Ernksebereds 0-0 02 Gå 4 St 690 | 193 ST EE TE 235 95 TT SE NE EE UT 24 Sandø+-.. > :--. ET PETE er 81 24 Hammerfest Herred år Ei AG Bo 285 129 Bemertest By 22 ee Å på 30 12 DIET JE TE EE EE 308 92 UTNE 2 mase at fe er Er 520 140 Ereresmd(Maasø) . tue SV anete 202 12 EJJTIST «SR 172 47 SETE. ERT pr 91 30 Skarsvaag . . DO ST DEE 12 4 Kjelvik og Ene vapene) SD AE 1 107 303 Lebesby og en EE de NE 956 261 Mehavn . >. ea Sr 44 ar Gamvik, md og lie Tanen å SN 295 94 Frø tkelen. 82 LKU Ga SETTES 699 215 Berlevaag . . ke Å DE 540 155 Baadsfjord og Makur AK 543 134 Send HL nr ST re PE 1 686 383 Havningberg . . . ER OE er re Vg 1 188 320 Persfjord og Smaaværene Je 3 62 19 To Ree NER 4 903 1210 uro VJ NT Ne 646 210 Frk 5 STE ESS ne ET 117 36 SreØkkkerø 4, OE GS Ge 80 27 IS TG EE PE PER TE 56 | 17 MesmelJakobselv «so AG 93 33 Mordvaranger forøvrigt. . .. 2 2 2 ee DOE 69 Overføres 16 078 4 378 — 266 — Fiskevær. Mænd. | Baade | og Skøiter. Overført 16078 | 4378 Vadsø By > NS GAME SNE 367 115 Nesseby JET JE ES 230 | 80 Bugenæs . . . KNEGG 68 23 Grændse-J kr ENE EE PE 108 3 Sydvaranger! lorøvnet RR 187 50 JFolt 16 940 4 649 Heraf benyttede: MeeGm. NN GJ Se 52 13 3 Fane SI SE SEN 4 828 1 303 » Snøre (Dybsaen) Se 1 742 417 baade Garn og andre Redskaber . . . . .. 676 224 baade iine"0rrsnre EE eE 9642 | 2 692 Følgende Tabel indeholder Fortegnelse over de under Fisket i de forskjellige Fiskevær fremmødte Fartøier. Besætning g Fiskevær. Antal. Fører Dre liberegnet. hed i Ton; | | | Loppen Øxfjord SØ i AE l 6 90 HasvkHermredn 5, skuer GR SEE 120 60 599 Sando Fe Lt senere br 2 10 98.45 Rolfsø . EE AE EE å 2 9 105 meg (2 og PE JE D 24 199.42 Havøsund Massa) AG SAGE i) 21 188 Gjæsvær . . . MERE SAP 3 14 131 Kjelvik og He Ep op d- 15 + TTO Lebesbyo2 Kjøllehord GNR 8 50 700 Gamyik og Stenvaag ET 3 14 130 Pinkonskjetene bn SS ER 5 21 191 Berlevaag . . KE DEE 1 5 45 Baadsfjord og vist: ST Da Np 22 93 910 SylegordsråP Gar ER 28 189 | 1 381.50 Haynmebergum. 2. så 15 72 858 Vardø: Bys Al os Vo RS 124 621 | 6 836 Ker: 4å MEAN SE 5 20 231.69 Vadsø NE NT D 25 218 BPugenassd ss SATA ER NE 2 12 109 falt 263 | 1290 |13 769.06 — 267 Politiopsyn førtes af vedkommende Lensmand samt af særskilt ansatte Opsynsbetjente. Naar undtages endel vanlige Gadeuordener og Slags- maal som Følge af Drukkenskab var Ordenen under Fisket upaa- klageligt. Der opgives udfærdiget 66 Mulktforelæg, hvoraf 1 for QOvertrædelse af Lov af 30te September 1830, 36 for OQvertrædelse af Lov af 18de Mai 1860, 21 for Overtrædelse af Lov af S8de April 1890, 6 for Gade- uorden, 1 for Kapning af anden Mands Redskaber, for 1 Mulktforelæg mangler Oplysning om, hvori vedkommende Overtrædelse bestod. Desuden er der til Paatalemyndigheden skeet 4 Indberetninger om ulovlig Brændevins- handel og 1 om ulovlig Handel. Priserne paa Raaprodukterne varierede mellem Kr. 10,00 til Kr. 19,50 pr. 100 Stk. Torsk. Kr. 7,00 til Kr. 11,00 pr. Hl. Lever. too >» 250 ++ » Rom. PROD, > 0,50 - 100 Stk. Fiskehoveder. Af den fangede Torsk kan gjennemsnitlig regnes 550—1 500 paa 1 Hl. Lever. Efter de fra Lensmændene og Opsynsbetjentene modtagne Opgaver er der under dette Vinter og Vaarfiske opfisket nedenstaaende Mængde Torsk og Hyse beregnet i Hundreder, Kveite m. v. beregnet i Kilogram samt Lever og Rogn beregnet i Hektoliter, ligesom der opgives solgt nedenanførte Antal KFiskehoveder. | | Distrikt. Torsk. | Hyse. |Hoveder. | KVEG | peyer. Rogn. | | | æv | | Kg. HL. | Hi. Loppen-Øxfjord Herred 96 000 70000 160000 20000 230 10 Altens Fogderi. . 96000 70000 160000 20000 230 10 Hasvik Herred. 369000 10000 369000 3500 608 500 Medfjord . 65 000 70000 == 12600) 270 5 Sandø. Å ag EK 26 000 20 000 = — 70| — Hammerfest Herred forøvrigt 35 000 = = 4 000 25! — Kvalsund Herred. 52 000 — — | — 35 — Hammerfest By 18 000 4 000 17 000 650 90 16 Rolfsø. 108 500 3000) = — 1 185) Ingø . 169 600 88 400 — 63 500 95 == Havøsund, Maasø. 130 000 48 000 — 2 300 172 30 Hjelmsø . 20 000 38 000 EN 12 000 år == Gjæsvær . 11 000 5 000 5 000 = 14 — Skarsvaag ++ 26 3 100 5 800 — 1 400 6| — Kjelvik og Honningsvaagene 409000! 350000 100000 12200 1018 — Hammerfest Fogderi. 1416200| 669200 491000 112150 3029 551 er] Distrikt. Torsk. Hyse. | Hoveder. GN Lever. Rogn. | me va Lebesby og Kjøllefjord 800 000 60 000 — — 1650 130 Mehavn Ta 5100 — 4 000 — 14| — Gamvik, Stenvaag, indre Tanen 300 000 — — — 600| — Finkongkjeilen 768 300 31 700 = — 1578) — Berlevaag 190 000 — 50 000 — 380| — Næsseby . 310 000 20000 — == == Tanens Fogderi. 2373400 111700) 54 000 9 4845 130 Baadsfjord og Makur 611000 71000 110000 6 200| 1770| — Syltefjord 1041 500 282000 — 2800! 2723 — Havningberg 1088000. 260000, 1083 000 1100| 2980| — Vardø By SYK 6 100000 2000 000 4000 000 7 000 14000| — Persfjord og Smaaværene 65 000 8 000 65 000 3 000 1400 Kiberg 900000 160000) 800000 1 000| 2280| — Kramvik . 193 000 20000 200000 2500 430| — Vardø Fogderi 9998 500| 2801 000 6 258 000 23 600| 24 323| — HE FEET or GE Sa > Lille Ekkerø 90 000 30000! 80000 == 280| — Store Ekkerø . 160 000 62000 160000 — 460! — Vestre Jakobselv. 224 000 65000| 220000 = 620| — Nordvaranger forøvrigt 477500| 121000 500000 — 1314| — Vardø. 850 000| 283000 800000 == 2700| — Bugønæs. . ++ 2 114 000 3000! 114000 — 300 — Grændse — Jakobselv . 20 000 — 20 000 = 28| — Sydvaranger forøvrigt . 220 500 8000 220000 12000 625 — Varanger Fogderi 2156000| 572000 2114000 12000 6327 — | | Finmarkens Amt. 16.040 100| 4 223 900| 9077000 167750 38756 691 | ri —————=====—=—==m——e—mee nn =—=———————— 2 == 269 — Af det anførte Antal Torsk og Hyse skal der være forbrugt under Fisket omkring 175000 hvoraf antagelig 55 700 Torsk. følge de statistiske Opgaver er af det anførte Kvantum Torsk opfisket: Med Garn . » Line » Snøre . » Not Tilsammen. 153 000 11 602 400 4 210 700 74 000*) . 16040 100 Fiskeriets samlede Udbytte omsat i Penge er med Fradrag af, hvad der er forbrugt under Fisket, i de indkomne Opgaver over det samlede Udbytte af Vinter og Vaarfisket beregnet til følgende Beløb: Por Altens Fogderi: Loppen-Øxfjord Herred Kr. For Hamerfest Fogderi: Hasvik Herred .. Hamerfest Herred: Kr. Medfjord Kr. 18 156,00 Sandø eo 3 825,00 Herredet forøvrigt . >» 4 840,00 Hamerfest By Kvalsund . Maasø Herred: Rolfsø Kr: 15 522,50 Ingø . JOE. 41 740,00 Havøsund (Maasø) . » 20 794,00 Hjelmsø. » 4 908,00 Gjæsvær » 1 508,00 Kjelvik Herred : Skarsvag . E Kr. 526,80 Herredet torøvrigt . =>» 71 904,00 *) Nemlig i Kvalsund » 22190,00 Kr. 70 690,50 26 801,00 3 564,00 6 780,00 84 472,50 72 450,80 30 000 og i Havøsund (Maasø) 44 000. 22 190,00 » 264 738,80 Lateris Kr. 286 928,80 For Tanens Fogderi: Lebesby Herred . Tanens Herred: 9 — Transport Kr. Kr. 96 500,00 Mehavn'. 7 SS Kr. 748,00 Gamvik, Stenvaag, indre Tanen . . >» ST 880,00 Finkongkjeilen . . >» 89 190,00 Berlevaag . . >. > 22 710,00 3» 150 528,00 Næsseby Herred » 50 600,00 For Vardø Fogderi: Vardø Herred: Baadsfjord og Makur Kr. == » 86 672,50 Syltejord «1 24 EO 158 529,00 Havningberg . >» 163 551,50 Persfjord & Smaa- væreneg Jus LGT 12 657,50 K1upereru Je 132 550,00 Kramøk . 1 503 33 615,00 ——— Kr. 587 575,50 Vardø By . » 1054 650,00 » For Varanger Fogderi: Nordvaranger Herred: Lille Ekkerø . Kr. 12990,00 Store Ekkerø. . . » 35 900,00 Vestre Jakobselv . » 49 320,00 Herredet forøvrigt . » 104 241.00 Kr. 202451,00 Vadsø By .-. .. Kr. 190000,00 ME AE 190 000,00 Sydvaranger Herred: Buspnæs 0 To Kr: 20 220,40 Grændse-Jakobselv. —» 4 894,00 Herredet forøvrigt. =>» 36 972,00 62 086,40 286 928,80 297 628,00 1 642 225,50 » 454537,40 Kr 2681 320,00 — 271 — Detilsvarende Tal var: IT 500 BERE JE EE GA SEE SE 00 ORT EEE GA 201 RTP » 2907 900,00 SD ER EE 20 Å 0 uer 2642 40800 Da Fiskernes Antal ea 16820 har altsaa Gjennemsuitsfor- Renesrenpr Mand udegjort +44 4 as 0 Kr DØ mod SSG EE ES EN ESN) sk SO Dave» så UTEN EG LT PESO GE Hk GS 54241895 » 125-41 Med Hensyn til den sam stedet | og I høieste Mandslot i de for- pelge eg stiller Forholdet sig saaledes: Opsynsdistrikt. : 5 : | sie Opsynsdistrikt. E 2 ee Loppen-Øxfjord . . .|140,00(200,00j Finkongkjeilen . . .|1127,59 300 Hasvik Herred . . .|108.00210:00| Berlevaag . . . : .1 500 120 Medfjord. . . . . . 60,00 120,00] Baadsfjord og Makur . [200,00 300 smdød 20.0. 140,00! 80,00| Syltefjord. . . --+ . |150,00 300 Hammerfest Herred. . | 20,00| 40,00 Havningberg . . . .[200,00| 340 Kvalsund Herred . . | 30,00 50,00] Persfjord og Smaaværene [204,00] 350 Hammerfest By . . .[170,00200,00| Vardø By . . . . . [180,00 400 Male 0. 1050001890,00l Kiberz +34 1202,000 450 ee 0 AJ NTS00 5000 Kramvik. 0 4 00850,061 600 Havsøsund (Maasø) . . [113,00 150,00] Lille Ekkerø . . . . 295,00 360 Hjelmsø . . . . . .1 2900; 42,00| Store Ekkerø . . . . |448,00| 650 Gjæsvær. . . . . .| 25,00 40,00| Vestre Jakobselv —. . [230,32] 600 Skarsvaag . . . . .| 48,50 — |Nordvaranger Herred es Honnines forøvriet . : 2 10 .046920 715 vaagene . . . . .65,00150,00j| Vadsø By . . . . ./950,00| I 150 Lebesby Herred . . . | 75,00/225,00 Næsseby . EE EO Mehavn antagelig . .| 17,00 — |Bugenæs. . . . [800,00 500 Gamvik, Stenvaag og in- Grænse— Jakobselv . . [400,00| 500 dre Tanen . . . . [121,70/300,00 Sydvaranger Br øyet. 2 0R208:0002000 — 272 — Af det anførte opfiskede Kvantum Torsk er ifølge Opgaverne virket til Rundfisk, Rotskjær og Russefisk samt Klipfisk: Herreder. Loppen-Øxfjord . Altens Fogderi. Hasvik Herred . Hammerfest Herred Hammerfest By. Kvalsund Herred Maasø Herred Kjelvik Herred . Hammerfest Fogderi. Lebesby Herred. Tanens Herred . Næsseby Herred Tanens Fogderi Vardø Herred Vardø By. Vardø Fogderi. Nordvaranger. Vadsø By. Sydvaranger . Varanger Fogderi. Finmarkens Amt. Taler — Rundfisk. |Rotskjær 08 | Kjjpfisk. Russefisk. | Stk. Stk. Stk. 18 000 7 000 71 000 18 000 7 000 71 000 110 000 8 000 241 000 45500 3000 77500 —= | — 17 000 26000 — 26 000 114 200 3 500 308 900 69 000; 50 000 293 000 364 700 64 500 963 400 278 000 50 000 4792 000 860 000 5 200 395 600 280 000 20 000 — 1418 000 75 200 867 600 1 585 500 173 000| 2122 000 850 000 100 000| 5 150 000 2435 500 273.000| 7272 000 909 000 40 000 2 500 560 000 136 000 154 000 294 000 25 000 34 000 —1763000| 201000| 190500 5999 200 620 700| 9364 500 15 984 400 — 273 — Fisken antages gjennemsnitlig af hvert stort Hundrede at have givet 61,4 Kg. Rundfisk og 102,6 Kg Klipfisk. Af Medicintran opgives tilvirket 4362 HI. hvoraf i Kramvik . . . 44 Hl. » Kiberg 0 3 4 425..> > Vardø By. 22000 5 » —- Havningberg. . 38310 » » - Syltefjord . . 487 » ss Baadsford 1 FLER å » - Hammerfest By 24 » 4362 Hl. I Ærbødighed N. Prebensen. Fra Amtmanden i Finmarkens Amt. Herved giver jeg mig den Ære at afgive Beretning om 1895 Aars Vinter- og Vaarfiske inden Finmarkens Amt. For Østfinmarken stødte Lodden under Land i Begyndelsen af April Maaned og forsvandt for de fleste Værs vedkommende omkring Midten af Juni Maaned. Naar undtages Skarsvaag og Kjelvik, hvor Lodde an- gives at være kommet under Land 2?de og 28de Marts og igjen forsvandt etter et Par Dages Forløb, stødte Lodden dette Aar ikke under Land i Vestfinmarken. I Østfinmarken opgives større Fisketyngde først at have stødt under Land omkring Midten af Mai og forsvandt for enkelte Værs Vedkom- mende allerede ved Slutten af Mai og for andre Vær omkring Midten af Juni. Fra Lebesby Opsynsdistrikt opgives, at Fisk har været bemærket allerede ved Begyndelsen af Oktober Maaned 1894 og forsvandt omkring den 30te Juni 1895. For Vestfinmarkens Vedkommende har heller ikke for 1895 noget nævneværdigt Loddefiske fundet Sted. Der opgives dog, at der for Havø- sund har været en Mængde af Godtfisk tilstede i Fjordene fra I5de Marts til Udgangen af April, men forøvrigt er ingen større Fisketyngde formærket. I Vinteren 1894—1895 har der ogsaa for Kjelvik og Honnings- vaagene samt Lebesby og Kjøllefjord foragaaet et ikke saa ubetydeligt Fiske. Efter de modtagne Opgaver udgjorde Antallet af de under Fisket forulykkede 12. Tælling af Fiskere, Baade og Fartøier fandt Sted den 15de Mai. =o Nedenstaaende Tabel viser Fordelingen af den fiskende Almue og Baadene paa de forskjellige Vær inden Finmarken paa Tællingsdagen. Fiskende Fiskevær. Mænd. Baade. fra Udlæn- | Fartai, | dinger. Moppen & Øksfjord : 20. 4 4040 124 48 » » Hasvik, Bredvik og Sørvær . . . . 201 60 , » Galten, Bøle og 0 Ne ER 94 26 » » Hyvdlsmmd. > >: Rear: 248 98 » » em Vee U2 21 » » SANdØ: 45 ser Aa Å 120 50 » » Hammerfest Herred fjerde de Ny 312 131 >» » Eommerest Br 2 2 +20 32 10 » » HSE ED NA EE SN 159 50 » » meønn >. Ene 405 107 » » Havøsund, Mur og Urfens dlr HOT 163 4 » emo See EEE DÅ 18 » » Gj ENE GER PE 179 48 4 » Skarsvaag . . TREE Pep: 30 8 3 » Helnæs, Kamøvær, Opnan og Repvaag 174 50 » » Kjelvik og en VGS 470 » 4 Huge PE TT 89 21 » » Je GU Ge EE. 52l 128 64 » Skeøminebere 24 40 a0ule SG 185 45 » » Bonæs, Sandfjord og Roren . . . . 2 1 » » Mebavn . . . en PE IG 174 41 » » Gamvik & Stenvaag Å NE 161 59 4 » Finkongkjeilen og Losvik Sør +72 141 » 11 EP FEE 189 SDI » » Baadsfjord og Makur . > SE 129 29 » » Syltefjord.. . . . are å 38 10 » » Havningberg & Mu då rele 400 101 » » VETO Gs EE GN KSS 506 49 40 Persfjord og Smaaværene . . . .. 62 21 » I TETT, pl EE EE 818 250 » 359 se SET 106 30 » 12 Simek kkere 2 2 05% så 5 61 20 » 1 krlerbkkerø sat G sedstG 24 8 » 9 Hgcopselv, vestre 02 sv +madetd MA 130 42 » 20 Overføres | 10048 | 2800 121 457 | | | Fiskende | Udlæn- Fiskevær. Mænd. Baade. fra , i dinger. Fartøi. Overført | 10048 | 2800 121 457 Nordvaranger Herred forøvrigt . . . 200 61 » 39 Vadsø:Byo: SPE OT 267 88 » 37 Næsseby ST EE Ke 240 85 » » Bisohæs 2400 SS GJEN FR Ui 28 » 9 Jakobselv, østre . . . Å 12 3 Sal » Sydvaranger Herred mett ng PE 157 AT > » falt (11001113 112 121 535 Af disse var udrustede: med Garner KE LEESE 42 14 SN EG 2 Joy bsaener Me. KE MERE 435 107 > Gan or Limet NM AE 123 34 * Tune og Dybsagn 00 FN 88 506 sJLAlla Bedskaber. + 3 te FE 2705 747 Af de paa Tællingsdagen i Finmarken værende Fiskere og Baade var fra: Hjemsted. Mænd. Baade Hjemsted Mænd. Baade. Beren 8 1 Overført | 1151! 423 Kristanssuod 10400 9 21 Bindalen + > HE 6 1 Prondhjemr- eta: 8|- —— I Brønø: JIP SOM Bodø By Ls SNE Ves 10 4 Promsø Pr Meg 90 29) Tjøtø og re 46| 15 Hammerfest By . . . 107 24) Alstahaug, Stamnæs . 128! 26 Vardø By . . 621480 220 Heron GRE 9 «GA Vadsø By . . 156 59| Vefsen . . . . 15 1 Trondhjems Stifts Land- | Næsne og Dønnes 68 13 dstridr SPE. 44 2] Hemnæs og Korgen . 20 3 Overføres [1151] 423 Overføres | 1 588| 517 øm = Hjemsted. Overført Mo. Lurø og Trænen . Rodø og Melø Gildeskaal . Skjerstad Saltdalen. Bodø Landssogn . Folden ; Stegen og eden Hammerø Tysfjorden . Ofoten Lødingen og Fre Vaagen og Gimsø Borge og Valberg Buksnæs og Hol. f Flakstad og Moskenæs. Værø og Røst. Hadsel Øksnæs og brnsier Bø og Molnæs. Dverberg og Andenæs. Sortland . Kvæfjord Trondenæs og Sand. Berg og Torsken. Tranø, Dyrø og Reisen. Maalselven og Br Sør Overføres Mænd. 559 86 3 740 Baade. Hjemsted. Overført Astafjord og Salangen Lenvik og Hillesø . Balsfjord og Malangen Tromsøsundet Karlsø . : Evindevik Sogn. Lyngen og Sørfjorden. Skjærvø, —Nordreisen, Kvænangen Loppen—Øksfjord . Hasvik . Alten og Ke E Talvik . ; Hammerfest peniser Kvalsund . Maasø Kjelvik. Kistrand Karasjok Lebesby og Kjøllefjor a Tanen og Gamvik . Næsseby og Polmak . Nordvaranger Sydvaranger . ++ Vardø Landsogn . Sverige Finland Rusland. Amerika | Mænd. Baade. 3 740 484 369 +44 238! 64 59 Ialt [11001 3 112 Det tilsvarende Antal Fiskere og Baade paa Tællingsdagen i de 5 foregaaende Aar var: I 1890. - 1891. 15 596 - 1892. 19 383 - 1893. 15 803 - 1894. 13 687 » 15861 Mand, (hvoraf 695 Udl så 1565 — «41234618 » 768 — +005:24D. nm » Å 615 — y AVGI $- 1 376 -— «c 3740 » 21 ændinge) med 4289 Baade == Betrætfende de i Finmarkens Fiskevær paa Tællingsdagen værende Kjøbefartoier meddeles saadan Fortegnelse: | Samlet Stedernes Navne. Antal. | Drægtighed. up | iberegnet. a. Efter Hjemsted. | Ghrisharia. hj ss SEE 2 122 IP Haveesund' 4: > FANN 2 155 va Hardanger -t Jesse kNadnggei FÅ) D 93,35 10 Bergen: bysktrur d Gvertds å 25 1 620,47 136 Adlesmå. 4: KM rar SE 15 708 83 Molde See re 6 295 LT) Kristansood. 0 5 osp 3 2 519,90 NS Prondhjem 1: ken 4 porer 9 420,34 59 Tromsø. Me 8 259 30 Hammerfest . 1 25 4 Indherred. 3 140,5 15 Fosen . 2 86. 9 Namdalen. 3 106 12 Helgeland. 1 36 4 Salten . 1 36 4 Senjen og Tromsø. 15 566 65 Rusland 2 91,72 9 Taltuet 134 T 205 680 b. Efter Fiskevær. Hasvik, Bredvik og Sørvær 1 450 D Galten . leg JE. 3 128 9 14 Opnan, Kamøvær, Helnæs og Repvaag 3 247 Å 20 Medford: > 2 Je ERR 1 PE | 4 Sandø . 2 129 10 Rolfsø . 1 40 4 Ingø. I EE ER å ee E 18 529,59 Då Hayosunde I 220 NE DEV SRM GE 25 1055 | 112 Kjelvik og Honningsvaagene . DÅ SG) 2104 | 9 Syærnpl GE Den 0 5 EE 2 318 | 17 Kjølgjodsred It NR 20 1 056 99 Mehamn SAR: 2 160 12 Overføres . .. 112 5 836,59 5b3 ope 2 Samlet Stedernes Navne. Antal. Drægtighed. ee iberegnet. Overført . . pl2 D 836,59 553 Pieronskjelen. 4 +95 2 saa 2 98 10 Berlevaag. pr 121,5 11 Syltefjord . 2 110 11 Havningberg. l 121 8 Vardø By. 10 659,47 56 Kiberg. 5 Jolie 31 Talte 134 T 278,28) 680 I de anførte Opgaver er medtaget de Fartøier, som med fuld Last havde forladt Finmarken, forinden Tællingen fandt Sted. Med Hensyn til den samlede Deltagelse i Fisket tillader jeg mig at henvise til nedenstaaende Tabel, hvilken indeholder Oplysning om Antallet af Fiskere og Baade samt Skøiter, som for kortere eller længere Tid tog Del i Loddefisket i de forskjellige Vær: Fiskevær. Mænd. | EEG TL EEE DE ke | 124 | 48 Have Herred» 105 Tr 4 > SØ 496 138 Peer 034 ve 115 Di SELG Leren St ip D4 1 Ralsumde 0 GJ) å or 28 248 98 Hammertest Herred >. 1 SEN 312 EN Hammertestaby ss 9 200 28 ee 200 70 LOSS RE EEE EE 159 50 Ka soe eN E E N 405 107 Eavesmd (Maasø)» - SALT Te seal: DOT 163 Se EET ere 140 40 Free utSk 05 Fe ART 362 93 De Ge Se Je AE 41 10 Kjelvik og Honingsvaagene . . . . 22 2244 | 612 Mebesby 09 Kjøllefjord. tt: 5 > 1 000 329 Overføres . . 6495 | 1 939 — 280 — E Baade o Fiskevær. Mænd. | ne | Overført 6 495 1939 Mehavn 88 22 Gamvik og Stenv AG DST 135 Tanens indre Distrikt . 285 102 Finkongkjeilen. 619 179 Berlevaag 720 180 Baadsfjord og Makur 130 30 Syltefjord. 120 29 Havningberg 720 173 Persfjord og Smaaværene 62 21 Vardø By 3 104 801 Kiberg 1 163 330 Kramvik . 109 SÅ Store Ekkerø . TO 20 Lille Ekkerø FU 8 Vestre Jakobselv . 130 42 Nordvaranger Herred met. 205 61 Vadsø By 267 88 Næsseby . 240 85 Bugønæs . 77 28 urænsejakobselv . 12 3 Sydvaranger forøvrigt . 156 47 Talt - 1 15382 4 354 Heraf benyttede: Mænd. Baade og Skøiter. Alene Garn. 82 22 74 Mimer 7 541 1 769 » Snøre (Dybsagn) : : 113 21 Baade Garn og andre Redskaber . . 835 202 » Line og Snøre . 6 815 2 340 281 — Følgende Tabel indeholder Fortegnelse over de under Fisket i de forskjellige Fiskevær fremmødte Fartøier: Besætning | Drægtighed Fiskevær. Antal. Fører iberegnet. on: Loppen—Øksfjord . 2 14 540 Hasvik Herred . 3 15 124 Medfjord 1 4 25 Sandø 3 15 176,45 Rolfsø 2 9 102 Ingø ; 42 53 490,19 Havøsund (Maasø) 3 12 60 Hjelmsø. 2 10 106 Gjæsvær 7 32 284 Skarsvaag . 2 4 120 Kjelvik og Enes aagene . 48 249 2639 Lebesby og Kjøllefjord . 36 160 2034 Mehavn + 22 241 Gamvik og Sumste Ji 53 486 Finkongkjeilen 7 De) 312 Berlevaag . ar rs ae 15 15 560 SEO NYE 0000 GE ag) 28 270 Eevmnepere. 1 su 22 0993 11 59 696 Verge EE 90 481 5 605 reg eeeGe Ker AE 11 56 677,31 Talte 275 1 384 15 547,95 Politiopsyn førtes af vedkommende Lensmænd samt af særskilt ansatte Opsynsbetjente. Naar undtages endel vanlige Gadeuordener og Slagsmaal som Følge af Drukkenskab, var Ordenen under Fisket upaaklagelig. Der opgives udfærdiget 34 Mulktforelæg, hvoraf 21 for Overtræ- delse at Lov af 18de Mai 1860, 8 for Overtrædelse af Lov af Sde April 1890, 4 for Gadeuorden og 1 for ulovlig Udror. — 282 — Priserne paa Raaprodukterne varierede mellem Kr. 9,00 — Kr. 25,00 pr. 100 Stkr. Torsk. » 700 — 53000. - bl, Lever: » 5.00 — » 10,00 - - Rogn. 010 — >» 0,50 pr. 100 Stkr. Fiskehoveder. Af den fangede Torsk kan regnes fra 450—1 200 Stykker paa I hl. Lever. Efter de fra Lensmændene og Opsynsbetjentene modtagne Opgaver er der under dette Vinter- og Vaarfiske opfisket nedenstaaende Mængde Torsk og Hyse beregnet i Hundreder, Kveite m. V. beregnet i Kilogram samt Lever og Rogn beregnet i Hektoliter, ligesom der opgives solgt nedenanførte Antal Fiskehoveder. Kveite | Rogn. Distrikter. Torsk. Hyse. |Hoveder.| m.V. | ver Kg. hl. hl. Loppen —Øxfjord Herred | 106400 20 000 70 000 | 6 000 178 4 Altens Fogderi. | 106400 | 20000 | 70000 | 6 000 178 4 Hasvik Herred . . . .| 894000 | 8000 | 402000 | 3 500 460 200 Medfjord ee] 480000 49000 Eon 11 8 Sandøs sju Gs: 34 000 1 000 ken = 34 AE Hammerfest Herred for- | | øsrigk SL set rue 760000 | 10 000 = 5000 120 Je Kvalsund Herred . . . 70.000 = 2 — 100 — Hammerfest By. . .. 56 000 | — — | 6 400 42 — Rolfsø . . . . .. .| 79500 | 30000 | 20000 | 2200 106 15 Ineo Ars 83 700 | 21 000 — | 34 800 166 — Havøsund, Maasø . «| 135000 | 10000 EN — 140 40 Hjelmsør. ra "fue 1: 18600 | 5 000 — 12 000 26 — Gjæsvær. . . . . . .| 15000 | 10000 | 15000 11500 En Skarsvang 0LK GJENG 0 15 200 | 6156 14 000 4 800 29,5 — Kjelvik og Honingsvaa- | | gene . . . . . . 11353000 | 202000 | 650000 Er | 2 252 ve | FYR! å Hammerfest Fogderi |2432000 343 156 |1 101 000 83 300 | 3 730,5 263 | — 288 — Distrikter. Torsk. Hyse. | Hoveder. re ENDR | En ae Kg. hl. hl. | | Lebesby og Kjøllefjord I 390 000 80000 | 100000 = 1 817,5 50 Mehavn. 17 500 8700 15 000 2050 45 == Gamvig, Stenvaag . 205 000 20 000 — 7 200 376 — Indre Tanen . 249 000 — — — 332 — Finkongkjeilen 544 000 | 102000 — — 635 — Berlevaag . 290 000 25 000 — — 490 — Næsseby Herred. 22 000 7 000 == == 30 — Tanens Fogderi |2717 500 | 242700 | 115000 9 250 3 725,5 50 Baadsfjord og Makur. 115000 2 000 == = 230 = Syltefjord . 42 700 5500 | 15000 — 73 — Havningberg . 461 000 64000 | 461000 — 832 = Vardø By. 2558 000 | 522860 |2 300000 — 4 000 = Persfjord og Smaaværene 4 500 2 000 4 000 700 7 = Kiberg 935000 | 230000 | 935000 3 000 1 375 == Kramvik 100 000 20500 | 120000 1 000 120 = Vardø Fogderi |4216 200 | 846860 |3 835 000 4 700 6 637 — Lille Ekkerø . 5000 | 21000 | 24000 — 26 — Store Ekkerø. 19 000 65 000 60 000 — 70 = Vestre Jakobselv 20 300 33 800 30 000 600 Bl,s 1 Nordvaranger forøvrigt . 32000 | 175000 | 180000 == 162 — Vadsø By. 39 000 90 000 39 000 — 121 — Bugønæs 8 000 2000 8 000 — 18 — Grænse Jacobselv . 5 000 25 4 000 == 7 had Sydvaranger forøvrigt. 59 000 5500 | 60000 2 800 90 — 187 300 | 392300 | 405000 3 400 545,5 1 Finmarkens Amt [9659400 |1845016 |5526000 | 106650 14 816,5 318 ———— rm EE —— —— ——————=="- 7-20" 20002000 m— — 284 — | Af det anførte Antal Torsk og Hyse skal der være forbrugt under Fisket omkring 155000, hvoraf antagelig 77800 Torsk. Ifølge de statistiske Opgaver er at det anførte Kvantum Torsk optisket : med Garn >. %-. 228 000 kne 190 19128400 > Søre 10 233 000 SF No NE 70 000 9 659 400 Fiskeriets samlede Udbytte omsat i Penge er med Fradrag af, hvad der er forbrugt under Fisket, i de indkomne Opgaver over det samlede Udbytte af Vinter og Vaarfisket beregnet til følgende Beløb: For Altens Fogderi: Loppen — Øxfjord Herred . . . 2 2 444 Kr. 11926400 For Hamerfest Fogderi: Hasvik Herred 1 Gu . Kr. 72606,00 Hammerfest Herred: Medford. - 0 8 SO Kr. (8600 Sandøe Fagrr- SV 3 672,00 Herredet forøvrigt . . >» 10215,00 —————— >» 22 564,00 Kvalsmd* 5 1 » 9 000,00 Hammerfest By. . . » 10 620,00 Maasø Herred: Bolsø: 2 2 Er 253000 nøgd Lu MN, SJ E SGES580 Havøsund (Maasø) . . >» 17855,00 Hjelmsø 80 49 25. 3 JE 3 463,00 Gjæsvær. 2 2 sp 19064100 » 68 927,80 Kjelvik Herred: Skaisvaagg: 4 SSR: 2 767,90 Herredet forøvrigt . . » 228 912,00 å » 231 679,90 » 415 397,70 Lateris Kr. 434 661,70 — 285 — Transport Kr. 434661,70 For Tanens Fogderi: mebesby Herred. += 4 ser 0 Kr. 208027,50 Tanens Herred: Mek. 1050 Kr. 3 985,50 Gamvik og Stenvaag . » 31 825,00 madre fanen! S5 04 450 37 522 50 Finkongkjeilen . . . >» 78 005,00 Berlevaag: rss 2 59 300,00 —— Kr 190638,00 Næsseby Herred... » 3 480,00 SE For Vardø Fogderi: Vardø Herred: Baadsfjord og Makur . Kr. 20375,00 Sylenord — . . - > > 7 503,86 Havnneberg . . . . 5 74 556,80 Persfjord og Smaaværene » 1 160,00 nere: :4- 0.0. 0-2 153560,00 Gorm 20 280,00 Kr. 277 435,66 Vardø By. » 493 027,00 » 770 462,66 For Varanger Fogderi: Nordvaranger Herred: Lille Ekkerø . . . . Kr. 1 456,00 Store FEkkerø. . . . > 6 079,00 Vestre Jakobselv . . >» 4 810,00 Herredet forøvrigt . . » —13422,00 — Kr. 925767,00 Vadsø By. » 14 845,00 Sydvaranger Herred: ETTE Go 1 420,00 Grænse Jakobselv . . » 840,00 Herredet forøvrigt . . » 12 179,00 » 14 439,00 ———— >» 55 051,00 Ialt . Kr. 1 662 320,86 — 286 — De tilsvarende Tal var: i 1890. Kr. 1 824 900,00 SLP NG SØN 900 1820 SJ EE S0 5 1895 NM 8 FOG AGS) JEG SE re GS Da Fiskernes Antal udgjorde 15584 tjenesten pr. Mand udgjort har altsaa Gjennemsnitsfor- Kr. 110,59 mod 1800P > 99,00 SEE TE EEE) EE LE 128.26 FEE NERE SE EE Sr Med Hensyn til den gjennemsnitlige og høieste Mandslot i de for- skjellige Opsynsdistrikter stiller Forholdet sig saaledes: EE å 8] Høie Pre å 8 Høie- Opsynsdistrikt. = ae ste Opsynsdistrikt 202 ste- DM g| Lot. Call- Lot Loppen—Øxfjord 130 150 | Finkongkjeilen. 124.40| 220 Hasvik Herred 222 — | Berlevaag 60 200 Medfjord 50 110 | Baadsfjord og Makar . 147.65| 200 Sandø 45 1008 Syltehord EE 150 280 Hammerfest Herred. 3b 50 | Havningberg 170 300 Kvalsund 40 50 | Persfjord & Smaaværene. 19 60 Hammerfest By 50 80 | Vardø By 200 400 Rolfsø 62 126 | Kiberg 182 400 Ingø 40 120 | Kramvik. 218.67| 8300 Havøsund 80 150 | Lille Ekkerø 50 60 Hjelmsø . 25 36 | Store Ekkerø . 86 150 Gjæsvær. 50 150 | Vestre Jakobselv 36 80 Skarsvaag 80 150 | Nordvaranger Herred forøvrigt | 66 130 Kjelvik og Honningsvaagene 95 250 | Vadsø By 70 400 Lebesby og Kjøllefjord 50 350 | Næsseby . 15 50 Mehavn . 50 90 | Bugønæs. 20 30 Gamvik, Stenvaag 54.29 200 | Grændse Jakobselv . 90 = Tanens indre Distrikt. 131.c5| 300 | Sydvaranger Herred forøvrigt 78 130 — 287 — Af det anførte opfiskede Kvantum Torsk er ifølge Opgaverne virket til Rundfisk, Rotskjær og Russefisk samt Klipfisk. Herreder. Loppen—Øxfjord Altens Fogderi: Hasvik Herred . Hammerfest Herred Kvalsund Herred . Hammerfest By. Maasø Herred Kjelvik Herred . Hammerfest Fogderi: Lebesby Herred Tanens Herred . Næsseby Herred mMemens Fogderi:. Varda Herred Vardø By. Vardø Fogderi: Nordvaranger Herred Vadsø By. Sydvaranger Herred . Varanger Fogderi:. | Rundfisk. Stkr. 35 000 35 000 300 000 65 000 50 000 16 000 227 400 406 700 Rotskjær 08 | Kjjpfisk. Russefisk | Stkr. Stkr. I 000 66 000 1 000 | 66 000 13 000 71 000 2 600 78 400 == 15 000 20 000 20 000 16 400 144 500 == 960500 1 065 100 600 000 655 900 14 000 1 269 900 930 200 664 000 1 594 200 ME 52 000| 1289 400 14000 776000 3800 643700 4000 — 21 800| 1419 700 38 800 663 900 — 1 879 000 38 800| 2542 900 60 700 15 300 == 36 000 == 3 000 60 300 10 500 a | om. 157 000 25 800 3 000 Ialt 9581 600 — 288 — Fisken antages gjennemsnitlig af hvert stort Hundrede at have givet 58,4 Kg. Rundfisk og 102,8 Kg. Klipfisk. Af Medicintran opgives tilvirket 3286 hl. hvorat 1Kkibers SN SNE 260 hl. == - VardøByrL I Je GRESS == Hapnineberg tid SANNE 206 » == = Syltefjord Gp ss at 12:05 — - Baadsfjord og Muknr NY 2005 == Berlevåg. SS SLET 180006 == 1 Finkongkjelenr HO 20-53 — - Gamvik . . . ME 140» — - Lebesby og Kjøllefjord. JE I EGJO EE - Kjelvik og Honningsvaagene . 588 » Eh Geæsvaer Se JO SEN Mm46 Teo EN or EE 108 > — - Hammerfest By h 2 B >» —/å. Hasvik Herred 2 2 SE 61 » 3 286 hl. I Ærbødighed N. Prebensen. Fra Amtmanden i Finmarkens Amt. Herved har jeg den Ære at afgive Indberetning om UWUdbyttet af dette Amts Sommer- og Hoøstfiske samt af Haakjærringfangsten og øvrige Ishavsexpeditioner m. v. i Aaret 1895. Sommer- og Høstfisket efter Sei, Torsk m. v. Efter Sammendrag af de fra Lensmændene indkomne Opgaver er der i Sommeren og Høsten 1895 opfisket: a. Torsk, Sei, Kveite, Flyndre, Hyse, Uer m. v. solgt i raa eller saltet Tilstand til Russerne for 26413 Matter Mel (Matten veier ca. 144 Kg.) som efter dets Pris ved Salg til Almuen er ansat til Kr. - 358 770100 . 75100 kg. Rotskjær som angives udbragt til . . >» 18 207,50 c. 717890 kg. tør Sei af alle Størrelser udbragt til. >» 154 490,50 d. Forskjellige Fiskevarer, saasom Torsk, Hyse, Sei solgt i raa Tilstand til de norske Handelsmænd eller til Russerne mod andre Varer end Mel, Rund- fisk og Titling fra Høstfisket, Uer, Lax fanget ved Kysten m. v. udbragt til en Pengeværdi af. . . >» 322014,55 e. 20961 hl. Lever udbragt til 223 482,86 xw Kr. 1076 966,41 Den tilsvarende Sum var i 1894 Kr. 1 380 974,00, i 1893 Kr. 1629549,00, i 1892 Kr. 1647 905,00, i 1891 Kr. 1659 642,00, og 1 1890 Kr. 1 139 388,00. For de forskjellige Distrikter inden Amtet stiller Udbyttet af dette Fiske sig saaledes, som efterstaaende Tabel udviser: 00000 2 00008 I 006 | 007 == — [00009 00008 008 0007 00007 19% 1000 T [09003 001008 tt Agassæn 00008 IF 00000 9 o'01| 009 1006 7 10009 [09000 07 — — | — 000003 999 10008 [0008 ET 0931 OST TI | 48114Ø10; par -19H sSUaury, 00'N0£ €G 00008 £ or I | 008 oe — [00000 GT == == — — | — [00008 19981009 * SveaopIag 008968 [090008 001 008 foro r 008 I |*000 OT |o0000 TI 09% 00001 —ooog4e og |000 gr foobog gr 0071 0OR TI | paofjepely | N XKqsaqoy ogs IG — [00LPG 06 098 [opa |8L6 |080.9 |T8arL 97 OOPTT |0L9GT [086 Jorg |ogarg uer T19 * * puensty or'gep GE 00002 9 00'0T| 088 — — [or'geg 81 å == 10007 008 1009 I [003901 00611980 TI | 99rZaØør0J par «0H 4u[ply 08678 99 00906907 9981) SEI F — — 000901, [08683 8 0FOG — — | — foergeg l|0001 09333 | * Feeaday 003. IPL 000088 901 0088 [008 007 03801 |roerer (17 000 Tar [090083 09% 1000 FI |00%0ep &L Luer ng0e | * (østen | 00968 9G 000908 6 001 | DOP T Toer OST (00083 00007 97 10997 1000 OT7 [00006 006 1000 3 09000 ST GT 00E I " * punsjeay æ 99791 00901 Å 00'1, | 008 == — 00000 1 (000618 1997 1000 0g — —| — [00098 09971008 AE AG Gå 189JI9WWUrH | -osLeEr (000$63 01 | 0074 |009 TI |0003 |0*0006 000839 [097 00009 fo'oee r |099 0008 |no'009 eg gr 0087 |- * paean saJIaUUrH 00808 04 090081 —|00T| 008 I [0009 |0009 [000006 [0080 ET |088 00098 [00081 099 10008 [00808 27 uer orTa | > tusen 00'989 GI 008P8 7 og | 998. [MOL p1a 190003 [090831 1997 1000 OT [00009 09% 10097 [208868 o0$p ZF9 * * pol -xØ % ueddor 00909 8 00906 081 | OGT 19931 |OLET [099993 [000097 10998 100008 [09009 099 1000 3 — er EE ag 0006 PG 00001 8 o0%6 | 006 foor I (009 I [00080 TT [09000 1å (998 (090 OPT f0008g 8 09 10900 ET foo'0g0 ET 00'g DER * t * XAPGJ å En EE RE AE EA EEA SE EN et 2 PEN on SEE de (MM i OD JE sert er "IN Sk) "T Sil | dit Dil 'Iy SÅ] 'Sy ay | 83 Sy "1y 23 | PN pr | eå vIU IpI vjuy | PA (p 1pIæ P [2]U pre | på [81UV IPIRA ed 1 ; Ip. Å Å je I V Ip Å [t] V BIJLTUEIOJ E BA 09 5 DÅ IL A VEN a Gr då (13 = [e1UV å E HEI EE EE los AT a E —|———— - NIS '19A9] 9 JEØLS -9XSL "198 JOØL 'D "ælysgon 'ysperyp 50 xv] JeJop 'ys10L P — 291 — "Tay J980)pam 49 oYYI IEP '00007 18 UM JE 1PITA UO IN '3M 000 aLg I ASYdny [9 99185 J9YSPpIIUUOSG JApun I9 ØSVEN [ (x 17996 910 I |P9978PF EGG | 196 OG [TTS 8G 1036 €8 |:*'PI0 Zag [09067 FGT 068 LTL |09L08 81 | , B 1691 || 997 ET GEN EET | 1O'LTT OST [90978978 | os'gg Ne , — — [91786 OF — —| — — EG 00390 GF 00'96p ET 183 J001 001 199090 7 — —| — 00'08 009 00000 67 00906 6 er OGG == — fo08p6 9 — —| — — — 00012 Å 00096 I 0617. OFT — — 00909 — —| — 00097 00% 00319 OF 00078 7 00% | o8p —|pg0 gr |183 91 [09$a 61 [000891 008 000 IT —[e0'09g 009 00810 78 00970 9 op] GEP — — [060088 [08819 097 OG 7 — — | OOT 94 [OT LL SGE | 00009 OT 00917 81 GET GI 00006 00980 91 00959 87 oo'p [ 0071 1007 100p I oo' PI 1004] €1P 97 | NEI OG2 "Ag øpiea SaI I | * '95uaødoJ pare ØpIe Å 898 * * * Saoqry OSE Ag øspe PLOT | '199UuBIRApLG 689 I * * * * 198 -UBIBADION Med Hensyn til Deltagelsen i Sommer- og Hoøstfisket for 1895 til- lader jeg mig at henvise til nedenstaaende Tabel, der ogsaa udviser Gjennemsnitslot og høieste Lot i de forskjellige Distrikter. Distrikt. Alten Herred Talvik do. Nu ae Loppen—Øxtfjord Herred . Altens Fogderi Hasvik Herred . Hammerfest Herred . Hammerfest By Kvalsund Herred . Maasø Herred .. ; Repvaag i Kjelvik Herred Kjelvik Herred forøvrigt . Kistrands Herred. Hammerfest Fogderi Lebesby & Kjøllefjord . Berlevaag i Tanens Herred Tanens Herred forøvrigt Næsseby Herred Tanens Fogderi Nordvaranger Herred Sydvaranger do. Vadsø By. Varanger Fogderi Kiberg i Vardø Herred Vardø Herred forøvrigt Vardø By. Vardø Fogderi Finmarkens Amt 1895. Do. » 1894. Do. > 1893 . Do. > 1892. , Gr Do. SON SE, Deltagere. Gjennem- | Høieste Lot. | snitslot. | Herafikke | For For For For Lalt | hjemme- | Hjem- | Frem- | Hjem- | Frem- AU. | hørende i | folket | mede | folket | mede Distriktet. Kr. | Kr. Kr. Kr. 100 = 50,00| — 80,00 = 850 100 65,00| 25,00] 180,00| 30,00 130 20 180,00| 40,00 — — 1 080 120 636 484 70:00| 120,00] 180,900| 172,00 796 440 150,00| 200,00] 200,900| 300,00 143 96 150,00| 100,90] 300,90| 120,00 350 60 160.00| 160,00] 200,00| 200,00 2300! 1880 77,50| 77,50] 300,00| 250,00 218 200 280,00| 300,00f 350,00| 400,00 275 90 140,00) 180,00 180,00! 160,00 300 14 70,00| 70,00] 120,00| 110,00 5018! 83264 640 300 70,00 50,00] 600,00| 300,00 204 70 60,00| 90,00] 100,00| 200,90 649 56 74,00| 95,09] 120,00] 160,00 180 60 50,00 16,900f 70,00| 25,00 1 573 486 375 40 90,86 90,sef 250,00 — 358 — 110,00 — | 350,00 — 120 — 64,25 — | 120,00 == 853 40 950 832 100,00| 80,00j 200,00 800,00 468 320 180,00| 95,00] 250,00 200,00 1 400 900 200,00| 100,00] 400,00| 300,00 2818) 2052 | 11342| 5962 12158) 6779 13 466| 8136 12 688| 7300 10 953| 5937 SE Russiske Fiskerbaade deltog ikke i Sommerfisket fra noget Vær med Undtagelse af Kiberg, hvor der henlaa delvis indtil 27de Juni 90 Baade og Snekker med en samlet Besætning af 350 Mand, der havde en Fangst af ca. 15000 Stykker Torsk og 5000 Stykker Hyse. Under Laxe- fisket i Sydvaranger har i 1895 deltaget 21 «Skoltelapper» med en Gjen- nemsnitslot af Kr. 30,00 eller tilsammen Kr. 630,00. Den gjennemsnitlige Mandslot under Sommerfisket udgjorde Kr. 109,00 for Hjemfolket og ca. Kr. 105,00 for Fremmede. I Tuskhandelen med Russerne betaltes 20 Kg. Rugmel med fra 5—30 Kg. stor Kveite fra 10—40 Kg. smaa Kveite, fra 25—80 Kg. Torsk og Uer, fra 25—80 Kg. Flyndre, fra 48—100 Kg. Hyse, fra 35—100 Kg. Sei og fra 50—80 Kg. Stenbit og Brosme. De vexlende Priser beror væsentlig paa Tilstrømningen af Kjøbe- fartøier, men ogsaa for en Del paa Fiskenes forskjellige Størrelse. Under dette Fiske forulykkede ingen Mand. B. Sildefisket. a. Fedsildfiske har i afvigte Sommer og Høst ikke foregaaet inden noget Herred inden Amtet. b. Vaarsildfiske har heller ikke i afvigte Sommer og Høst foregaaet he noget Herred i Amtet. GC. Haakjærringfisket. Deltagelsen i og Udbyttet af dette Fiske vil erfares af nedenstaaende Opgave, der tillige viser Værdien efter den for Mandskabets Part be- stemte Pris: Baade. Fartøietr. V eige Opfisket ; Hjemsted. ve Dræg- be Ned Antal. EEE Antal. tighed Be hl. EG | ning. Ton, | Ping. Hasvik Herred . De if » » » 105 | 1050,00 Hammerfest By. » » 5|115 | 31 | 2279 [26.057,00 Berlevaag i Tanen Ho 4| » » » » 200 | 2 200,00 25 | 100 » » » 982 [13 156,00 PEN keel Os 046 14290] 5614 994 777000 Ialt . .| 32 |138 | 21 | 264 | 87 | 5560 |10213,00 Modes, 0 90 32 1 VERT 481 2904 18943700 see. NAN S NN AO 204 2616 02656400 eee GN ED 361 10 NET 12125 12295800 > TUBE gm 20 9182 39 Go 25 110,00 9 Baadenes Udbytte fordeltes for Hasvik Herreds vedkommende saa- ledes, at Baadeierne fik 1 Mandspart af Fangsten for Baad og Udrust- ning og Mandskabet Resten til ligelig Deling. For Berlevaags vedkom- mende fik Baadeierne '/; og Mandskabet */s til Fordeling. I Vardø fik Baadeierne '/1 og Mandskabet 31 af Fangsten. Udbyttet af Fartøierne fordeltes for Hammerfests Vedkommende saa- ledes, at Rederiet erholdt */s for Fartøi, Proviant og øvrig Udrustning og Mandskabet '/s. For Vardø erholdt Rederiet */3 og Mandskabet, der holder sig selv Kost, */s til Fordeling. Lønningsbetingelserne for Skip- peren er heller ikke nu opgivet. Den gjennemsnitlige Mandslot anslaaes for Hammerfest til ca. Kr. 280,00 mod i 1894 til ca. Kr. 206, i 1893 til Kr. 236,00, i 1892 Kr. 171,00 og i 1891 til Kr. 242,00, for Berlevaag Kr. 110,00 mod i 1894 til ca. Kr. 58,00, for Hasvik Kr. 52,50 og for Vardø for Baadfiskerne Kr. 98,50 samt for Fartøibesætningen ca. Kr. 331,00 mod i 1894 til ca. Kr. 303,00, 11893 Kr. 124,00, i 1892 Kr. 114,00 og i 1891 Kr. 143,00. Fartøiernes Bruttoudbytte pr. Ton udgjorde for Hammerfest Kr. 151,00 mod i 1894 ca. Kr. 80,00, i 1893 Kr. 90.00, i 1892 Kr. 115,00 og i 1891 Kr 413500: I Vardø udgjorde Fartøiernes Bruttoudbytte pr. Ton ca. Kr. 62,00 mod i 1894 Kr. 36,00, i 1893 Kr. 114,00, 1 1892 Kr. 67,00 offer Kr. 60,00. Fangsten dreves for Hammerfests vedkommende som tidligere uden- for Kysten og dels under Jan Mayn og Spitsbergen og for Vardøs Ved- kommende paa Bankerne i Nord for Vardø og under Spitsbergen. For Berlevaag dreves Fangsten formentlig som tidligere paa Tanadybet 2 å 3 Mil fra Land, medens Fangsten for Hasvik Herred dreves mellem Sørvær og Loppen. Fangstredskabet var paa samtlige Steder den almindelige Haakjær- ringjuks (Dybsagn). Ingen Mand forulykkede, ligesom der heller ikke indtraf noget Forlis. D. Fangst efter Hvalros, Kobbe m. v. i Polaregnene. Denne Fangst dreves i 1895 fra Hammerfest med 18 Fartøier, dræg- tige 739 Ton, med en Besætning af 183 Mand, fra Vardø med 1 Fartøi drægtig 43 Ton med 11 Mands Besætning. Udbyttet udgjorde efter de for Mandskabets Part betalte Priser: For Hammerfest: > ++ > 240 Kr 10608290 5 Vardø GN Ser 7 408,00 Ialt Kr. 114 247,00 SES Udbyttet fordeltes saaledes, at Rederiet for Fartøi og Udrustning fik */3 og Mandskabet '/3 til Deling. Om Aflønningen for Fører og Har- puner er ingen Oplysning meddelt. Den gjennemsnitlige Mandslot udgjorde for Hammerfest ca. Kr. 195,00 og for Vardø Kr. 22400 mod Kr. 161,00 i 1894, Kr. 157,00 i 1893, Kr. 181,00 i 1892, Kr. 158,00 i 1891 og Kr. 165,00 i 1890. Redernes Bruttofortjeneste pr. Ton udgjorde for Hammerfest Kr. 96,00 og for Vardø ca. Kr. 115,00 mod Kr. 80.00 i 1894, Kr. 77,00 i 1893, Kr. 87,00 i 1892, ca. Kr. 78,00 i 1891 og Kr. 87,00 i 1890. Fangsten, der som tidligere er drevet under Spitsbergen, gav et Udbytte af 57 Hvalros, 16315 Stykker Kobber, 83 Bjørne, 14 Rensdyr samt 254. Kg. Dun. Ingen Mand forulykkede, ligesom der heller ikke indtraf noget Forlis. E. Hvalfangst. I 1895 fangedes fra Dampskib: Loppen Øxfjord Herred 24 Hval til Værdi. . . . Kr. 14 400,00 Hasvik do. 69IP > er 4 » 103 500,00 Maasø do. oe sed 4 SE AL » 150 000,00 Tanen do. 109 så > ES DR » 109 000,00 Sydvaranger do pel > ed SN » 68 400,00 Vardø Herred forøvrigt 182 » » PE, » 218 400,00 ooåRvali Ved. å Kr. 66370000 Desuden ilanddrevet eller dræbt paa anden Maade » » » aS » —» — Talt 652 Hval til Værdi. . . . Kr. 663700,00 I 1894 fangedes 883 Hval til Værdi . . . . . . Kr. 800070,00 I 1893 » 2520 00285 » FS PE » 1466 700,00 I 1892 » Ge » pr PEN DN: » 1168 000,00 Tess » 659 5 >» » EJ » 776 200,00 I 1890 » Hel » JA rd EEE » 686 100,00 — 296 — Nedenstaaende Tabel viser det samlede i Handelen komne Bruttoudbytte af dette Amts Fiskerier, Bxpedi- tioner til Ishavet m. v. i Aarene 1886—1895. 1895 1894 1893 1892 1891 1890 1889 1888 1887 1886 1000 Kr.| 1000 Kr. | 1000 Kr. 1000 Kr. | 1000 Kr.| 1000 Kr. | 1000 Kr. | 1000 Kr. | 1000 Kr. | 1000 Kr. Vinter- og Vaarfisket . 187010 2 688 25000 BEG AO SEE Sommer- og Høstfisket. SIT 1226 629 NG oa LESE BGN 13212 11056 932,9 | 1072 ildfisk EG å Le i ) TERS erd te ; JPG 0,2 31.2 26 re 13 Vaarsildfisket . . . . —— 34 5,2 5,8 10 11,6 Haakjærringfisket . . 70,2 29,4 26,5 22,9 25,1 Der 15,5 DUR 40,5 39,5 Ishavsexpedition . . 114,2 105,7 116,2 Je 2572 19182 103,4 123 V7ASE 89,5 Evalfanosien å oe | 663,7 800 | 1466,7 | 1 168 T76,2 686 756 726 824,9 | 506 3 666,5 | 5 088,4 | 5 793,1 | 6788,1 | 5504 | 3 816 6 164,4 | 3 726,9 | 3 684,8 | 3 162 %) Heri indbefattet Værdien af den under Sommerfisket i Maasø til Klipfisk tilvirkede Torsk. I Ærbødighed N. Prebensen. Indholdsfortegmelse for 1895. Østlandsfisket 1894—95 . Se Maarsidfisket 18951 14 22 0 Metkvestlandske Vaartorskefiskern 18951. 2 GS Bemærkninger vedkommende Østlands- og Vestlandsfiskerierne Drivning efter Sild m. m. i Nordsøen He rd, Morotiskeretml890k Ft SV SE Makrelfiskeriet i de sidste Aar, navnlig Høstmakrelfisket i Nordsøen 1895 . Beretning fra Fiskeriinspektør Wallem om hans Virksomhed i 1895 Do. Do. fra fhv. Fiskeriinspektør Dahl om hans Virksomhed i samme Tidsrum fra Fiskeriinspektør Sørensen om hans Virksomhed i Tiden fra lste November 1894 til 81te December 1895 å fra Fiskeriinspektør Sørensen om hans Reise til England m. v. i 1895 fra Amtmanden i Finmarkens Amt om Sommer- og Høstfisket m. v. le av Sense fra Amtmanden i Finmarkens Amt om Vaar- og Vinterfisket 1894. fra Amtmanden i Finmarkens Amt om Vaar- og Vinterfisket 1895. fra Amtmanden i Finmarkens Amt om Sommer- og Høstfisket m. v. 1896 . ag så ===—=—— SAN å RA Sm gt Vi NAN rep: dj 2 lg AMD | 093 327 096 - pe me De DE == - snø sr gm mime kime 3 ner —— ans Gr i a— Kaada pi an EP pene KS — Er NE ar re - - oa — pt m— er gt dn El Er AE Ar tr EE a fremt mn am ar nne — mm DE Et ED ne EEE? EEE PP re mn => —— an — pin i mm i pe ren — ter rn nt to nr rm mn ————=2=2=mtne—r Ants Pan mrs u——= — — —-—xa= ——-' — minn — rm mv mm pa ———— > vn km Pr nm > Å En mæ ng En de — ør ———— nr rer ED EG tr ENG EE ip Er oe pr ———o— «—= - —— pe , EE re ———————rve mm gni Ar rn i I Bm pr —pfr sg —— mg oa nen meme vante % sint me mø tn EE ap re Nr rn er er m— samer < — mil ei nn mpter pp mm — mø 4 " pe å - ami pr —= m— — - -—- i EG p PE — anten — sad > NE - me mase er — po pt