un RD å —— em me mme ————= - kn tt nr mr tg Er EN X ; - same SAGE ISENE SEE DAGER va AA 3 rnre=>en X red Ålen Ne i Fast = per Alme renere mer =- foter ne prpretnpprers Re rer mea prp sagde na snr abe. ste . ær ente on pe mPetre ope p å mamie le PE - HARVARD UNIVERSITY ED LIBRARY OF THE Museum of Comparative Zoology Ru ae EG b Å Vi V å i N. X 70% , Å VU på AARSBERETN ING VEDKOMMENDE -NuRGES FISKER LER 1896 5-2. UDGIVET AF DEPARTEMENTET FOR DET INDRE ISTE HEFTE — & | 1896 0 RR EEE LOFOTFISKERIET 1896 BERETNING AFGIVEN AF OPSYNSCHEFEN C. KNAP KOMMANDØRKAPTEIN MUS. COMP. Z00L. | - Å JFR Ek KRISTIANIA W. €. FABRITIUS & SØNNERS BOGTRYKKERI (ammermeyers Boghandel sår Sk AARSBERETNING VEDKOMMENDE NORGES FISKERIER 1896 UDGIVET AF DEPARTEMENTET FOR DET INDRE ISTE HEFTE . + 1896 KOEOTEISKERTIET 1896 BERETNING AFGIVEN AF OPSYNSCHEFEN C. KNAP KOMMANDØRKAPTEIN MUS. £0%P. 2000. UBRARY MAY 9 1952 : E- pep HARVARD UNIVERSITY KRISTIANIA W. C. FABRITIUS & SØNNERS BOGTRYKKERI I. Administrationen vedkommende. a. Opsynets Personale. Opsynet var i Virksomhed fra 16de Januar til og med 22de April paa Strækningen fra Lofotodden til Guldvig. Fisket var da afsluttet, og de faa i de vestligste Vær gjenliggende Fiskere gjorde sig færdige til Hjemreise. I Raftsundet blev der ivinter ikke etableret Opsyn; enkelte Baade fik vel i Dagene fra 20de til 25de Februar ret god Fangst ved Diger- mulen og Molgavlen, men senere var der saagodtsom intet Fiske norden- for Guldvig. Opsynspersonalet bestod fra Fiskets Begyndelse af 9 Opsynsbetjente, 2 Styrmænd, 2 Formænd, 22 Matroser og 1 Assistent ved Kontoret; men da der samtidig med Fiske for Brettesnæs ogsaa indtraf Fiske i Østnæsfjorden, blev der den I5de Februar endvidere forhyret I Opsyns- betjent og 2? Mand, som med Skøiten «Maasen» først førte Opsyn paa sidstnævnte Sted og senere blev sendt til Vestervaagen til Assistance for Opsynsbetjenten i Kabelvaag. Dæksbaaden «Petrellen» med > Mand var først stationeret i Østnæs- fjorden, derefter i Raftsundet og tilsidst i Brettesnæs, hvor dens Nær- værelse var nødvendig lige til henimod Midten af April Maaned. Den gjennemsnitlige Tjenestetid var ivinter for Opsynsbetjentene 92 Dage og for Mandskaberne 98 Dage. Personalels Fordeling vil sees af efterfølgende Tabel I. b. Budgettet. Den til Opsynet givne Bevilgning blev heller ikke ivinter over- skreden. Indtægten af bjergede Redskaber er indbetalt i Lofotfiskernes Selv- hjælpskasse. Telegrammer om Fisket og om Veirforholdene blev af Opsynet sendt til de samme Steder og omtrent i samme Udstrækning som de nærmest foregaaende Aar. "ero 30 uejoynsuksdg soy apsoualp [1 1%AJOAQ I JEJQUOI BIS JS110UOM | 80 puryp | xeA uepnsag "UDS v - f 'peysuosg ey 'pULI 'uofog "uoSrees Hroqsuølyog EE JØRG Le '0IPRIS MS ö 00139037 [27 | 1 "pung 'puepsæn 'profjsjnn øueng "punS AG OG "u[0OYXQ "W£9[d 91094) | 'peIs[pg 'punsieveg Uuew[oYoN 252ISIYLISIT purusue "(py 6 OPTGIEIP |6G I | punsproy Ppunspuvg *uew[oyspurig 'peIspeg 'M AA "UOSPUAAS V 'P "wesqoær 'H å f '91N *0ua)g Uaøsy 'puns pour 'pury purusuer & 08068099 |09 fet | -WBIG YJOYISAG FLAPONNONS 'FIOQpe 'punswueyg |'N I'D 'd pe å ne Kr AE g S9PPIISS 166 | % 'TRASSUUUop 'Uugøneg 'BueagseJ 'Srappuy | uæasFuruuory 'N noye[a "I | 'SUSSWBAM NN rå 000P1092 |900 | '98 Uodop sæusg Svessig'UasoU[Øpy "uadop "TETT pour pur | "weuUM 'f 'H / "UISLBAIOIG 'UOB Bg | purusuaT & 0009|FEGT SOL | % Ley 'Supowg 'Fveapqen Freaoyunyp "UDSULRA 'r 'H [ 'BEBSJOT "I PULUSUOT € O8L9 OGPLIGGL | Ffe 'UBSQ 'IRATOASG UosrvvAIØG PT[PH '1BAJOAG 'G el: Er 'OSIY 'S ee å 51 f '"uaSveaSnH Pproffragea Ppueprg "ueppod | purvusuo] 'fpy | uayøys 89601199 |9P V UPS uopuenssueg prsjøg xAPO "Uop10l1sæuyspy "my TAP[0 NS "U9SIQ 'H purwsuay å 0378/909 |86 | */rT 30 øpuvg 'oursøspuvIqp[pu '"ULARLIYS Fveassølg 'g ) fuvyra 'puesroaevp 'sæusepang FUP "UDAVLIYG 'D 'g ; en 'SæUu å NNN or Vo evann uojsmy Wo opus | rene RE TR Ve 008 |00T GI I LION "uowqpoygopg 'uapnunesig Ppunsyøy | '9epunsyey 'v BD '9919[Q8)9 941 UASAQ | Å E) Q Å EE |E|P|E | og 3 gg EJA | S [023 PUJSTP å "Q5RJHOYSLJ '3ualjaqsuLsdo E å : JE å, =r JI&R/A9YSIg -sULSdQ å FRE ME GENE E g & |Sæpgasoøp) £ = å T 425 Jade c. Politivæsenet. Antallet af vedtagne og idømte Bøder vil sees af Tabel II. Det bemærkes, at flere af de for ulovligt Brændevinssalg opførte Bøder skriver sig fra Salg i 1894 og 1895. Tab. II. Antal Bøder, vedtagne eller idømte aarlig. Forseelsernes Art. pi Mg NET Ne JIN ØMølkter :.. > ES Fe e e60 200 NON OD Procentvis af Fiskerantallet GEN SUOSTNOGT V0.50 109806 Heraf var følgende for: | | Fornærmelse mod Opsynsmatros . Sy == me es Forstyrrelse af den alm. Rolighed 6 | Overtrædelse af Havneforskrifterne . T Mp 3 B Drevet Fiske uden Baadmærke 9 -— P == Fortidlig Udroen eller ed Sæt- ning . YR SR SN MR Yn SR MM Yn ST SR SM —-— — — N — & Ulovlig Er ae delt ke | Undladt at mærke Dublet . — 2| —| —| — Beskadigelse af Andenmands Red- | | skaber kue 14 ol == EE MER Oversætning trods Lår sl 15 —| — == Utilbørlig Kapning . 16 Se 8 7 Overstaaen paa Helligdag oM ee SEO Ge Sætmng af Not i ulovlig Tid . . . .. |=| =| =| == Bloyhet Brændevinssalg . . . 1 1020 ee 20 ee SS Øreller Vinsalg GA 00G00ug0 TE ED 7 — — Salg af andre Varer . . | SD Lov af %9 1845 8 20 (beruset i Kirke) SNE NE Lov af %/3s 1860 (Drab af Edderfugl) . . 1| —| — Jeg: Overtrædelse af Sundhedsforskrifterne . . Ve 1| — = af Lov af 14/5 51 om Lotterispil BANA EN == —— af Lov af %/s 89 (Kvaksalveri) ea LA == Vedtagne Bøder ved privat Forlig . . . SS 22024 Andre private Sager, førte til Protokols . | 226 240 168 | 208 | 212 Ke nd Af Tabellen vil sees, at Bødernes Antal ivinter var mindre end i de 3 nærmest foregaaende Aar. Det vil bemærkes, at dette specielt var Tilfældet for ulovligt Salg af berusende Drikkevarer, hvortil vistnok de anvendte høie Bøder i Overtrædelsestilfælde i ikke ringe Grad bidrog. Ved fortsat Anvendelse af saadanne i Forbindelse med. Fordring paa Bevilling for at drive Restaurationsvirksomhed, hvortil Loven af 27de Juli 1896 giver Adgang, vil det forhaabentlig lykkes herefter at sætte Stopper for den forargelige Trafik, som paa dette Omraade hidtil ikke har kunnet standses under de store Fiskerier og paa Markeder i Nordland. I modsat Retning gaar Overtrædelsen af Lofotlovens $ 6, der handler om For- styrrelse af den almindelige Rolighed. Tilbøieligheden til at gjøre Kvalm og Spektakel ved den mindste Anledning, naar man har faaet lidt i Ho- vedet, synes i de senere Aar — ikke mindst hos Ungdommen — at være i Tiltagende under Lofotfiskeriet, men naar Anledningen til at skaffe sig berusende Drikke bliver mindre, vil forhaabentlig Rolighedsforstyrrelserne aftage. Om den af tilreisende Handlende i Fiskeværene drevne For- retning med almindelige Kjøbmandsvarer har jeg i mine Beretninger ofte udtalt, at den efter min Formening ikke tilfredsstiller berettigede Krav til en ved Lov ordnet Handel, hvilket formentlig vil forstaaes dels af de mange Bøder, der hvert Aar forelægges for Overtrædelse af Handels- lovgivningen, dels af den Omstændighed, at det ofte er de samme Per- soner, som mulkteres gjentagne Gange, eftersom de flytter fra det ene Herred inden Lofoten til det andet. En ved Lov bevirket Forandring i heromhandlede Forhold finder jeg paakrævet af Hensyn til alle de deri Interesserede. Da der ifjor var saamegen Tale om Uorden i Stamsund, finder jeg at burde paapege, at Forholdene der ivinter havde undergaaet en ganske mærkelig Forandring til det Bedre. Det blev mig berettet saavel af Fiskere som af andre, at Ordenen den hele Tid havde været meget god, hvilket ogsaa fremgaar af, at Opsynet der ikke fandt det paakrævet at foretage nogen Arrestation. De ivinter vedtagne og idømte Bøder, der er indkomne til Opsynet, udgjør Kr. 1079,00 til Statskassen, hvilke er indbetalte i Norges Bank, og Kr. 1396,00 til Kommunekasser. Af dette Beløb er indbetalt til Vaa- gens Fattigkasse Kr. 457,50, til Vaagens Herredskasse Kr. 237,00, til Buksnæs Fattigkasse Kr. 291,50, til Buksnæs Herredskasse Kr. 170,00, til Flakstad Herredskasse Kr. 80,00 og til Moskenæs Fattigkasse Kr. 160,00. Ialt tilfaldt der de forskjellige Fattig- og Herredskasser et Beløb af Kr. 2858,50, men af disse blev Kr. 1462,50 af Vedkommende afsonet med Fængsel paa Vand og Brød. For Drukkenskab blev der foretaget 45 Arrestationer, nemlig 3 i Skraa- ven, 19 i Svolvær, 16 i Kabelvaag, 5 i Henningsvær og 2 i Sørvaagen. hhv 545355 0 EE d. Extraordinære Dommere. Oyverretssagfører Heyerdahl fungerede ogsaa ivinter som Dommer under hele Opsynstiden og Cand. jur. H. Kastrud som Hjælpedommer fra 10de Marts til 22de April. Antallet og Arten af Dommernes Forretning vil sees af Tabel III. Der var forholdsvis mod de 2 nærmest foregaaende Vintre faa Sager til Behandling for Dommerne; særlig var dette Tilfældet for Politisagers Vedkommende, hvoraf formentlig tør sluttes, at den lovlige Orden gjennem- gaaende har været god, noget, som forresten oftere er Tilfældet, naar Fisket er smaat og Fortjenesten som Følge deraf liden. Tab. III. Sager behandlede af Dommerne. Forretning. I—= (0 0) | (er) o ri Qu [90 sH D Re) [0,0] [09] [0 0] (or) DB [or] (ar) (op) D (er) 0 (oa) OD fora) OD koa) OD fo) (era) pa) r ri mr — rt — — — r-t ril | | Ialt | ')39 | 58 | 189 | 123 | 942 | 934 | 948 | D61 | 197 | 152 Heraf var: | Retslig Afhørelse under er renne — ="| = 21 8 13 1810028010850 10026 Forhør . 16 26 13 — — — — — — Politisager SE 2 SN EN UV EN 2 ER 13 Søretssager = || == 1 =| = — 2| — Søforklaringer 1 —| —= 1 1 — 2| —-| —| — Søprotester ; 1 == 1 — == — 1 — —= — Taxationsforretnin ger 1 = = = = — 1 — 1 — Private Tvistigheder . 2 3 1 1 2 4 4 4 12 12 Fængslingskjendelser. . == |=| == -= —| —| — 2 1 Af Forhørene og de retslige Afhørelser angik: Politiforseelser . . .. —- — — 6 == 2 2 4 3 == Tyveri . ; 7 16 7 7 2 3 4 GA EE Bedrageri og Falskneri ; 6 4 4 1 4 2 1 3 1 4 Fordølgelse af Hittegods —| —= 1 — |=| — — — — 1 Kriminallovens Kap. 18. 1 1 — — == 1 — — 1 1 Andre Forbrydelser 1 —| — b 2 1 b 8 12 2 Legemsfornærmelse 1 | 4 | — 1 — 4| — I 5 4 5 Uagtsomt Drab. ; — — — — = — 1| — — == En Fiskers Dødsmaade . — 1 — — = — — —— 1 Hjemstavnsundersøgelse. — — 1 — = — —| — — = 1) 2 Dommere. *) Paa Politiet. 3) 1 Drabssag. 1) 1 Dommer. Ma e. Lægevæsenet. I Opsynsdistriktet var der som sædvanlig ansat 7 Fiskerilæger, hvis Navne og tildelte Distrikter findes anførte i Tabel I. Udenfor Opsynsdistriktet var som Fiskerilæger ansat Cand. med. OC. Groth i Værø og Røst, Cand. med. E. Saxlund i Borge og Gimsø, Cand. med. Riissing i Bø og Malnæs, Cand. med. N. Christoffersen i Øksnæs og Cand. med. Hj. Schjelderup i Dverberg. Efterstaaende Tabeller, der ligesom de foregaaende Aar er udarbei- dede ved velvillig Imødekommen af Medicinaldirektøren efter den Syge- statistik, som de respektive Læger har indsendt til Opsynschefen, vil give nærmere Oplysninger om Sygdomsforholdene saavel inden Opsyns- distriktet som i de ovenfor nævnte Fiskeridistrikter. Tabel IV viser, at der ivinter blev behandlet endnu flere Patienter end ifjor, og at Forholdene isaahenseende har været værre udenfor end indenfor Opsynsdistriktet. Heraf kunde let drages den Slutning, at Sundhedstilstanden ivinter var mindre god; men dette var neppe Tilfældet; thi flere af Fiskerilægerne betegner den i sine Indberetninger i det Hele taget som middels, ja enkelte endog som særdeles god. Forkjølelsessyg- domme — vistnok for en stor Del paadragne under langvarig Reise til Lofoten — var især i den første Tid af Fisket meget almindelige, hvortil det da stormfulde Veir meget bidrog. Influenza er opført med endnu flere Tilfælde end ifjor, men den optraadte paa de fleste Steder noksaa mildt og uden at medføre alvorligere Eftersygdomme. Efter Fiskerilægens Indberetning var dette dog ikke Tilfældet i Kabelvaags Distrikt. Den ifjor i min Beretning fremholdte Tanke om Gavnligheden af, at Fiskerilægerne kunde holde populære Foredrag for Fiskerne over medicinske Emner, kan sees at have foranlediget en Henvendelse isaa- henseende af 21de Marts fra Nordlands Amtmand til Lægerne. Af disse holdt Fiskerilægerne i Henningsvær og i Reine velvilligen et enkelt Fore- drag, den første om «Smitsomme Sygdomme og Midlerne derimod», den sidste om »Fnat og andre smitsomme (parasitære) Hudsygdomme». Ved begge Anledninger viste det sig, at Fiskerne interesserede sig for Fore- dragene, hvorfor det vilde være ønskeligt, om Fiskerilægerne oftere maatte finde Anledning til at holde saadanne. Af Fiskerilægen i Stene blev der holdt 2? Foredrag, der omhandlede almindelig Hygiene, smit- somme Sygdomme og den første Saarbehandling. Lægen fremholder, at saadanne Foredrag bør gjentages hvert Aar og danne en nogenlunde sammenhængende Række. Tabel IV angiver Antallet af dei hvert Distrikt behandlede Syge. ke Sete Fe Bd er T 69 9FPGT | 6 193 | 8896 | 4 | T9T L89G I I | på 189 | ST | 867 | 1108 | UNS 19[utvg Å er SET es Gp == 6 EEDSE n org | å | 63 LEST | ung Mr GI — | — IG — 7 G% EE 98 hl= 98 —|1 GET sæupey 30 øg — | — — == 8 —= | = 9I == 6 Mo OG oe 69 *- G19QJ9A( Te == tr GG == AG I ÆN Ne €8 == SIT == VG LOF * SæUSAØ ly 22 om = ee due) Ms gal | |— sm NG) 888 øsurg) 50 2310g 540 == OG 84 dl | 86 96 TE 9E AA 108 JSØY 30 ØISA | :994XIIJSTP | -su£sdo 10Juapn SN kr == RE LSOT | 4 | 986 | PEIG | 1 | GEL | 800 | I IG 996 | 91 | 697 | 0899 | wng di 3 ES ble) 94 tl TOT Aal PL gd 17 NOG C87 Ks JE ee SUG sl gg) På SSE 1GT SVINGE 86 TER VA TENGY LEE - peyspeg er Sn FI P8G |— | 6G Le es OLGA OG == 18 00 ” "00945 2 re SA KOL LIG | & | 6P 699 | & | 6G GOISSTEE 98 Fa LO LEFT * tr æasSuruuop rå Vera E= BET OL EG SOSI 16 &G See Sor Fvvapquy ae = FP ee GA EE O0P = I | 86 | 9791 | uoproljsæusø 30 1æaJ0AG å age ET F= MAE 68 == ANGG 60: | & | SI 691 == == GE G Ty SEP ; U9AVLIYS :499ATIYJ STP | |-sufsdo 10JUSpUuy | | | glem | STE kg] SE 120 | Sly |520 | LEE at | LP |8 Ef] o ga l|øRE | HE la grr | ou | Aa |2RE | GAIA |ERB | op | Aa GRE | OR | 2 |uR8 = kn SE LE EE SEE ID ; BI ; BD Ea VID ; BO ; BD ARE LETE 4 2 Sene ESS JerRd JEG 1Y1IY SIA "TEN *T1dy "SJRN '18nIG9 *Tenuef ed | I I '0849 opappueyag 'guIopaurr BEd FUurepiof - 'AT ep '9681 324SYJ0JOJT Japun 3HAG apappueyag Tabel IV a viser Dødsaarsagerne og de Dødes omtrentlige Alder. Tab. IV åa. Opgivne Dødsaarsager under Lofotfisket 1896. AR = = or PE = [€9] | = Å | AL Eee 130300 10208188 318 | 1001 12 3.8 Fe 0 36000 138 49701380 |-0- %e| 27 71 000 ean 13.5 4603| 457 99| 18 3.9 - 00 30 18.7|6533| 603 | 9.2| 46 7.6 He 00135300 14004937 569 115 | 32 5.6 1892. . . . . .. 34300 | 16.1 5508 | 515 94| 29 5.6 ME 0 kara! 135 4193 419 | 10009 21 RE ae ad Mee Jor FN 13792001 17406470 454 Tol 15 3.3 00137600 | 17.8 66801 469 7o | 46 Så == SGGET- 1 04 -= 10OP6 | & 996 1 9 LEV | I TOP | — | SPT [840 | 188 669 89 OT 9181 [| Ung —-|- 1=-|J- |-|- IJ-|= Ir |e |-|- |-|- k |e EH |- [fr le - Savöporg ad ge Gr UNE SEN OG VE VYG 66 199 96 VG == GCI (mare) 20Y.LIVIJ Sa 120 =""118 EG VG SEG == KG ö LT 9 == EG * 19991315 NG ==MOE ==MEG ==" MEG ="1:8 KG EG JEJE 8E SI JÅ 22 asjepuæ01s41g ==" I 9 TJ) I G b FI I v == NG Jå 97 GI G G |LV ; asjepuæyeqadunT ES ES EE EE Va kal gd AE : * vzuanpuy ING) — 19 == OE SE GE EG suduy JæmAN[0J 30 YspeyITe)EN ee NNN NG ee EG 1868 646 166 VG 1900 BEEN AE juIy Mal! == gg == JÅ — NG => 18 — NÅ NE 6 LYLG I — Ni ÅS) * Busny = TE EE =K tl uayydig — |— — | — — | — — | — — | — =|1 —|= |- |— |I -- — |T * 99S0YSry ==2ep dd rs GE SV "18 ==" IG = ==" 010 på I$ = == GT : UI50Y —-|—- |—|—= = | — | — — |1 Susa ae SE ME — — |£ * Jaddoypue EP bug = al= —= (18 === == he === de ="N="4 == == IG = == AG J9994 [pdurg rs ==01G DEG T |9 —|- |—=|— II EG rå G IST s9q9JP10yd£g, | | S GI | | de | | SNE sS|E|1S|E | 3 Sly ge Elg lgle Eee 8 NNN PENE — Suva % Vg: Elg E 16 g|E k el "IA ; å Fi > SS : OT PTE | ameg -eqey | > 10ag |Mearenyg HE ER Wwopo£Lg 'QUJOJYLIISTPIIOYSLJ TEÅ FUrapIoff T opeppueyag "WIG (999NIIYSTPSULASdQ JOJUEPUT) '968] 39NSHJ30JOJ] Japun duuWopbLG aysmuapidg *ÆIA GL 'R TA [998[ I 9)1ØJUB SOPUH JOPYLYSTPSUÅSÅQ UApUI aWUIOPSLS aystmapIde AG oe Ge | sr |- 1 81 |— | 78 | nr ene ms et Ne —— DENE EE MN ep — | 1 SEE LNR — |€g Ge — IT |— | OG le 6 Te i GE ENES — | 1 SR EE SE == = gi H =o SETENE —= 19 GE 8 9 I OT — |q — | 1 —- |5 |— | 8 — |€& Te pe EET — |8 — 19 seg NENNE ENE NE SE STE BER — lør |- | or |-|4 SM ene | 68 SE EE NE EN ETE TE lt — | 3 LE EG EG ENE EN -|= I=l|=|e |r 84 16 — | & —-|- I- |1 — |1 — | 1 NN EEE — læ EN NE NE ee] se NEA NE SNE NENNE NENNE NES — | 8 EEE | | H I EN slel åå pe reg] > ert ee EE 'sæUupRN | 'øsur) J5ØY G BEE 5 5 = 0 øg S19q19A SRUSYØ 30 o810q 30 ØIRA R 3 & å auapJLUISIPLISYSL BEd FunapuoiT I opoppueyag uwng| SurSpopg * Gnxs) 90YLILIT : 19991905 sjgeba sd egrøpueededn vZUonpUJ vUISUV sæm[og 30 YspYyet)Ey * quepey Armou0ig 10AV : : > vusny Ho1ydIg *- Wwsoy 1oddoypuea * 19995 [Pdug wopXa£LQ (4914119sIPpsuLKsdo 10JUAp) '968| 194SY30J0T Jopun awuopbA5 aYsIuap!dg 'Q IA PP4Rp I GTA GL 9j.10JUB SOpuy oUWUOp3Lg aysnuepide apappueyaq sRUSYØ 50 F1919A( 'Øg 'ØSUIX) '9810g I JWES JSØ4 30 ØI23A I OUIOSRILONSLE JE OG 4 å lg PE =P EEE — 9 — | 1 — | eg auruops5Xssgunæung 30 -porg ge bler gt se eg — | 8 — | Tr — | ov ourmopSAssarrepu 94SruoIY aIPUV 5 Mr Ls — 101 178 Vy == — |9 — | op * emereaung I Wwop3£4g uapuy Id === — | Er = == — | — — | p : J0S19JBA En ap yr — |'ø I g == — | g I = TL |pI * UWOPS£L£S0I£N Sen SEN — | g — | 1 EG — |G — | g — | QI 05TAP topS£s1949] EN == HOP SHOP == HB == 408 HAGE ==IKOE == |NOGP TøperpIey 999865 AsrUony == AG =="M0EL Fr NGF PSP Fl EE EDG me EN Gr > Surou -BS10S0sJPrØpI0T I WOP3Ag qnYV — | $ ET — | $ —|9 — | I — |9 — | — — | gg (Suruqeæaqporg) Suruy£dsporg St IE ==1G == 1 EN == GL Ta GAR k * es0pneqngodunT se Ol FG St LEG == CA SOP NG sr OE dg id 9190U01g YSIUOIY — |g ER — | og oe TT dad) — | 8 — | y — | pp * * Wop8£sayrefpy sg — |g — | FI — | 38 — | eg — | 18 — | og — | OLT * GUIUIOpAÅBEAIeN oIpuy === — I — I I — | g — | — === EG — 1 == AEG 7 * 9UuUop Btermufy 30 -auroffp oIpuy = | Me | tl alen LEE I I 5 NI = — | — I I * es[apuæyaqeurely EE EE ee en NE I SV ae AE ae LENE LE ME NET | | | PENGENE o E oa | å ka) o Q | T Go o oUreY 'PeISTE "90919 AVR 'SBEAJIQBY "IRAJOAG "UJAVBINGS uop KJØN S -sSUIUUo WNQ 'QUIOJNLIISIPLIOHSLJ BRÅ Surpapaofr (999AIAPSIPSULSAQ XAOJUOPUJ) '9681 39%4SY10JOJT Jopun dWwWopbLGS aYsIuapIdd 244 * ITA 185 "JOIYLOSTPSUÅSdQ JoJUepur auuop3kg aysruapida Yr Op 1940 2ARSdQ sep[oYspur * ITA "MRI T | 28 S001 LEFT | 8 | S9PL | 1 | 9zer SZp 91 | 0899 —|— — — == IE å Te regn Tee OPG 998 9 | LOP I | TOP PI OT | 9181 — | 7 611 T9 — | søpI — | 681 ££ — | 918 — | 288 979 018 3 | €98 — | 986 Kei rd G | 970p — I 17 PI — — | 09 — | — — — | 28 — |g 3 F 169 — | g T — | 97 — | g L 9 SF "esjapuxJ9Q9p24s90U2g "Surupratog 'PØYG * awuopSsLspe 50 -uag JoUONvXNT PULIQUIJ : * (B1oUupA) JvRg rep '90y110UOX) > smydig * BUG OYSKOUQA SEE awuops£spnpy soIpuy ommopaåspng awuosyIUSs 50 JLUFJ G owsHeunayy XYSIUOIM mæLq Tueyndag en Hvorledes Forholdet har stillet sig med Hensyn til de veneriske Sygdomme i de sidste 10 Aar, vil sees af Tabel VII b. Tab. VIL b. AE Sum af Lofot- |Antal veneriske| 1 Venerisk : søgende. Tilfælde. | kommer paa er Je Te ad 745 1888 Ja Nr Ge Ne PS6000 40 900 18891 DE RS AGESD 41 887 TE RE TE 35 000 49 717 eg 35300 | 38 1070 ee ML ae Sur 34 300 55 624 Ko bl 31 000 41 756 EG de EG 32 200 74 435 JEODN EE 37 200 97 384 VE oe ho ir 37600 | 98 384 I heromhandlede Henseende viser Forholdet sig at have været hverken bedre eller værre end ifjor. Det maa vel nærmest betegnes som sørge- ligt, at disse Sygdomme igjen begynder at blive saa almindelige i Fiske- værene. Vel er det saa, at i adskillige Tilfælde medbringes Sygdommen fra andre Steder, og at Lægehjælp først søges i Lofoten; men det betegner alligevel saa farlige Forholde, at der synes at være Grund til energisk Indskriden for om muligt at indskrænke dette Onde. Man faar haabe, at Indskrænkning i Restaurationsvirksomheden, som vel nu kan paaregnes, ogsaa i denne Henseende ialfald vil bevirke nogen Forandring til det Bedre. EP Tabel VII c indeholder Opgave over de af de udenfor Opsyns- distriktet ansatte Fiskerilæger behandlede ikke epidemiske Sygdomme. Pab VIL. Ikke epidemiske Sygdomme under Lofotfisket 1896. (Udenfor Opsynsdistriktet.) Fordeling paa Fiskeridistrikterne Sum. Værø | og AG | Øks- Dver- | Bø og S yg dom. Røst. | Gimsø. næs. berg. |Malnæs. : o : ö : 0) | 6 : Oo fo ) AE EN MENE NENNE RENEE VENTE Hjerne- og Rygmarvsygdomme 1| -f || || 1 | |=| | = Andre Nervesygdomme . 23 | — 8 — —| — 4| — 2! — 9| — Hjertesygdom . . ee er — —| | 2 —- | | 1 — Kronisk Bronchit, Asthma. 16 | — T| — 9 —| —-| -| — —| —| — Lungetuberkulose . . 14 | —f 7 —| 1 —| 3 -—| —|—| 3 — Blodspytning (Blodbrækning). 9|—| —|—| 4 —| 3 —| 2 —| =| —= Akut Sygdom i ee | nerne. .. : 18 | — 2| — bl — 3 —- — — 3, — Kronisk Gastrit, Kardialgi. 168 | —[| 20| —| 50| —| 72| — 2 —| 24| — Nyresygdom . - ; 4| —-| —| — 1 — 1 —! —| — 2| — Anden Sygdom i Urinveiene : 4 | — l| —| —| — 1| — 1| — 1| — Andre kroniske Underlivssyg- domme . .. 9 |— 8 —| —| — — m=| =| = Blod- og Ernæringssygdonmne. 14 | — 8 — 11 —| —-| —| —| —| — Septikæmi, Pyæmi. ; 1 1 —| — 1 1 —| —| —| —| —| —= Kronisk Rheumatisme 106 | —[| 17| —| 50 27 —| 2 —| 10| — Fnat og smitsomme Hudsyg: | domme . . ; 43 | —| 271 — EEE Andre Hudsygdomme 25 | —[| 7 —| 5 —| 8 — |=| 3 — Syphilis å 3 || 2 — 11 —| —| — AEE Gonorrhoe, Epididymit . 14 | — 3 == b| — 3 —| —| —= 8 — Saar (Vulnera) . Ger 21|—| 9 —| 1 —| 7 —| — | 4 — Benbrud, Fs oner ; 8 | — 2 == 1| — 2 — 2 — 1| — Ben- og Ledsygdomme . 9|— 4 —| 3 — ll — —| —= 1| — Stød, Forvridning. 43 | — 6| — 10| —| 14 — 3 —| 10| — Seneskedebetændelse . 17 | — å —- 2 —| 7 —| 2 — d| — Lymfangit, Aarebetændelse 17|—|f 2 —| 6 — |=| 2 = 4 — Bylder, Flegmone, Karbunkel bil 1=1| 191 3| —| 17. —| 2 —| 16| — Værkefingre 45 | —| 10| —| 18! —| 8| --| 1 —| 8| — Uleera 23 | — 4 — 4| — 9 — 2| — 4 — Forfrysning 1| —| —| —| | —| —-| — — — 1| — Øiensygdom . 438 | —|f 12| —| 18! — 6| — il| = 6| — Øresygdom . 17 |—| 9 —| 2 —| 5 —| 1 —| —| —= Sygdom i Næsen, Blødning 2a|=1| |=| WYA =| == =|= - Svulster ; Ja EN NE ENE Brok. T|—f 1 —| —-| | 4 —| —- —| 2 — Sum | 789 | 2 eg —| 2151 2| 218| —| 838| —| 129 — Tandudtrækning 208 161 | —| 42| —| 39| —| 46! — T — 27 — Epidemiske Sygdomme . 387 | —| 71| —| 84) —| 148| —| 18| —| 76| — Samlet Sum Syge | 1887 | 2| 307 —! 338) 2| 407| —! 53! —! 2321 — f. Kirke- og Skolevæsenet. Den extraordinære geistlige Betjening blev ivinter udført af Stifts- kapellan T. Hegge med Station i Svolvær, af Stiftskapellan N. C. Christie i Henningsvær og af Stiftskapellan H. Chr. Halvorsen i Stene. Af de til mig indsendte Beretninger hidsættes følgende: Stiftskapellan Hegge holdt Søndag den 7de Februar den første Guds- tjeneste og Onsdag den 15de April sidste Bibellæsning i Svolvær, begge Gange væsentlig for fastboende Fiskere og andre, idet den første Gang endnu forholdsvis faa udensogns Fiskere var ankomne, medens de sidste Gang for største Del var afreiste. Alle mellemliggende Søn- og Hellig- dage fyldtes Forsamlingshusene af Fiskere, ligemeget Formiddag og Efter- middag. Det samme var Tilfældet — særlig i Marts Maaned — paa Landliggedagene; naar Andagtsflaget blev heist, varede det ikke længe, forinden Bænkene var optagne. Gudstjenesterne og Bibellæsningerne holdtes afvexlende paa Lilleøen og Svinøen med Undtagelse af 2 Søndage, da Stiftskapellanen forrettede i Skraaven og Østnæsfjorden, hvor Del- tagelsen i Møderne var lige stor som i Svolvær. Stiftskapellanen be- mærker, at han havde dygtig Assistance af Emissærer, 1 for længere Tid, andre leilighedsvis. Den ene, som for Fisketiden var anvist Svolvær med Omegn til Virkefelt, opholdt sig i længere Tid i Skraaven og besøgte et Par Gange Østnæsfjorden. Hs. Høiærværdighed Biskop Bøckman var ogsaa ivinter en Tid til- stede under Fisket og holdt Gudstjeneste paa forskjellige Steder saavel i Øst- som Vestlofoten. Fiskeribibliotheket i Svolvær, der bestyredes af Stiftskapellanen, havde 64 Laantagere og 163 Udlaan. Stiftskapellan Christie ankom den 3ite Januar til Henningsvær, hvor han holdt Gudstjeneste i Kirken hver Søndag Formiddag samt i alle Fasteugerne ogsaa Onsdag FEftermiddag. Hver Søndag Fftermiddag og som oftest et Par Gange i Ugen holdtes Bibellæsning i Forsamlingshuset paa Hellandsøen. Til disse Møder og ligeledes til Gudstjenesterne Søndag Formiddag var Søgningen god, hvorimod det iaar som før viste sig, at det er vanskeligt at samle Folk i Kirken i Ugens andre Dage. For en væsentlig Del kommer dette vistnok af, at Kirken ikke er opvarmet og derfor meget kold, naar den ikke er nogenlunde fuld af Folk. Et Bede- hus søges nu istandbragt i Hjemværet, hvor Forsamlinger da i Tilfælde vil blive afholdte. Biskopen talte en Eftermiddag i Kirken for overfyldt Hus. I For- samlingshuset holdt Fmissærer fra forskjellige Institutioner oftere Opbyg- gelser, ligesom Frelsesarmeen ogsaa ivinter havde fast Station paa Været. Paa Sygehuset blev der holdt Andagt hver Søndag efter Høimessen, lige- som Syge blev tilseet, eftersom Leilighed fandtes. Jo = Ved Fiskerskolen var ogsaa ivinter ansat Lærer Jensen fra Borge, der tillige fungerede som Kirkesanger og assisterede med Bibellæsninger, særlig Søndag Fftermiddag paa Sauøen. Skolen holdtes i 50 Dage, hvoraf 24. for den voxne Ungdom. Søgningen varierede for Børnenes Ved- kommende mellem 27 og 2 og for de Voxnes mellem 40 og 3 Dage. Bibliotheket, der bestyredes af Læreren, havde 124 Laantagere med 577 Udlaan. Til Stene ankom Stiftskapellan Halvorsen den 29de Januar for at yde geistlig Betjening i Stene, Stamsund og Ure. Han afholdt i det Hele 38 Gudstjenester og Bibellæsninger, hvoraf 13 Gudstjenester i Stene Kirke, 14 Bibellæsninger i Stamsund og 11 saadanne i Ure. Den indre Sømandsmissions Udsendinge virkede mest i Ure, da der ikke var nogen Lærer, og hvor derfor Bedehuset var sparsomt betjent. I Stamsund og nogle Søndage ogsaa i Stene virkede Frelsesarmeen. Fiskerskolen i Stene holdtes ved Lærer E. K. Lie i 35 Dage fra 6te Februar til ste April; den søgtes af 26 Konfirmerede og 14 Ukon- firmerede, væsentligst Børn fra Stene, hvor der ivinter var forholdsvis faa fremmede Fiskere. I Ure var der ikke Skole. Fiskerbibliotheket i Stene, der bestyredes af Læreren, havde 42 Laantagere og 221 Udlaan, i Ure, hvor det bestyredes af Opsynsmatrosen, 32 Laantagere og 156 Udlaan. Lærer Å. Olsen i Rødø var ivinter anvist Virkefelt i Stamsund, hvor han — foruden sin Lærervirksomhed — holdt 30 Foredrag i Bede- huset. Disse var væsentligst af kirkehistorisk og missionshistorisk Ind- hold eller angik Afholdssagen. Fiskerskolen, der holdtes i 44 Dage, blev søgt af 80 Konfirmerede og 23 Ukonfirmerede med tilsammen gjennemsnitlig 30 pr. Dag. Fisker- bibliotheket havde 200 Laantagere og 650 Udlaan. I Sund og Nufsfjord sees af Opsynsbetjentens Beretning Stifts- kapellan O. Kjelland at have udført den geistlige Betjening ved Siden af Provsten i Flakstad. Desuden holdt Lærer J Olsen af Stamnæs og Kirkesanger Tollefsen af Kjærringø hver Søndag — som oftest saavel For- som Fftermiddag — og de fleste Landliggedage Bibellæsninger, den første i Nufsfjords og den anden i Sunds Bedehus naar disse ikke var optagne af Præsterne eller af Fmissærerne Emberland og Sætre. De gudstjenstlige Sammenkomster var altid vel besøgte. Lærer Olsen, der var beskikket af Tromsø Biskop, har sendt mig Beretning om sin Virksomhed i Nufsfjord, og deraf sees, at han har be- styret Forsamlingshuset, Fiskerskolen og Bibliotheket. Hans Virksomhed begyndte den 12te Februar og varede til 14de April. I denne Tid blev der ialt holdt 32 Bibellæsninger i Forsamlings- huset. Han udtaler, at i moralsk Henseende var Forholdet i Været ros- værdigt, hvilket for en væsentlig Del var begrundet i, at Væreieren ikke tillader nogen der at drive Restaurationsvirksomhed. DE ta Fiskerskolen holdtes i 32 Dage, og den søgtes af ialt 30 Voxne og 16 Ukonfirmerede. Fremmødet til Undervisning var ivinter bedre end i de nærmest foregaaende Aar. Bibliotheket, der var aabent hver Virkedag fra Kl. 3—4, havde 91 Laantagere med 500 Udlaan. g. Telegrafvæsenet. Antallet af faste Telegrafstationer var 19, og af disse holdtes de 14 aabne hele Aaret, 7 som Telegraf, 5 som Telegraf i Fisketiden og Telefon Resten af Aaret samt 2 som udelukkende Telefonstationer. Des- uden var der oprettet 1 Felttelegrafstation. Personalet paa disse Stationer blev under Fisket forstærket med 32 Tjenstgjørende. Ved Lødingen Station blev Betjeningen samtidig forstærket med 5 Tjenstgjørende. Stationen Ørsvaag blev aabnet 6te, Hopen 8de, Vaterfjord 14de Januar og Feltstationen 27de Februar i Stene. Stationen Vaterfjord blev lukket 27de Marts, Ørsvaag 22de og Hopen 30te April. Feltstationen i Stene overgik til Telefonstation 20de April, og Stationen i Sund skulde holdes i Virksomhed indtil videre. Tabel VIII, der velvilligen er mig tilstillet af Telegrafinspektør Strømsted, viser Antallet af de ved Lofotstationerne afsendte og modtagne Telegrammer i Tidsrummet Januar —April d. A. Telegrammernes Antal var altsaa ivinter 17601 mindre end under Fisket ifjor, men Nedgangen var vistnok kun bevirket ved de forholdsvis faa Trækningsdage og det daarlige Fiske. 5 Tab. VILL. Fortegnelse over Antallet af expederede Telegrammer ved Telegrafstationerne i Lofoten under Vinterfisket i Aaret 1896. Januar. Februar. Marts. April. ; å - Då a Station G og g 2 g a g g É EN pe pr 1 < ae 5 1 po Pigermulen . - > ++ Om 110 192| 267 143 336 80 155| 1380 Brettesnæs . . > + > 64 88 280| 271 1309| 865| 222| 222| 3321 Skragyene he 0 95 LÅ 146 565| 363 1289 891 545 4511 4421 Naterkjord . : > > 12 30 467| 301 3738| 426 — —l 1609 Svolvær. 0 11068 620 2732| 1269 3894| 3376| 1928| 16011 16488 Kabelvaag . . > ++ 550 458 1656| 871 8052| 2385| 1928| 1584| 12484 Ersvaagete (10: 5 74 b7 682| 362 724 757 160 190| 3006 Eropenree 160 80 604 301 1172 824 414 339| 83894 Henningsvær . . . .| 540 | 545 | 1187) 647 1814| 1506] 1081 8711 8091 Mymevær > 1» > 55 58 38 40 45 58 59 60 408 Samsand9 006 442 375 836| 504 1127 8941 1080 855| 6113 Sono slå FEGGATT == = 15 32 86 304 71 150 658 TUe å ot Ge ET 70 89 280| 247 508 405 401 390| 2385 Bikedee 586 363 594| 434 SIT 644 974 720| 5082 Bergevær 4 1020. 70 67 44| 87 139 119 80 87| 643 Natssjord 13 +02 > 86 119 242| 234 405 418 641 438| 2583 Bamberg: - +00 25 36 2 9 4 22 12 161 126 Er |] 322 264 377| 8345 707| 575| 614 506| 83710 Reine . . >. - . .| 388 | 237 | 458) 408 | 681 6594| 884 620 4215 Sørvaagen” . . . . > 629 372 606| 440 1058 7831 1550 1019| 6457 Tilsammen | 5309 | 4109 I 11807| 7377 | 19342| 16182| 12674! 10274 —T—=/22200222"" |. —————— | ——-—— pa ——=" | —-— —20100 | v— — Talt 9418 19184 35524 22948 87074 Lør Tabel IX viser Telegrafkorrespondancen i de sidste 6 Aar. Mab: IX. 1000 Telegrammer. Maaned. | 1891 1892. 1893. 1894. | 1895. 1896. Januar | 9.4 9.2 88 10.5 10.5 9.4 Februar . 14.2 20.0 20.5 18.9 911 192 Marts 315 | 296 | 331 | 315 | 457| 355 | I April . 3205 | 175 20.2 32.1 28.2 | 23.0 == TEEN re MT EG 76.3 82.6 93.0 105.5 | 87.1 Telegrammernes Antal ved Lofotstationerne for hele Aaret er til Sammenligning anført i nedenstaaende Tabel X. Tab. X. i 1000 Telegrammer. Procent af Aar. FE hele Aarets Afsendte. Ed falt. | ke Expedition. VE EO 1885 . S4.1 28.4 65.5 44.8 68.4 1886 . 35.6 27.3 62.9 46.5 73.9 1887 33.9 27.0 60.9 42.2 67.1 1888 .. 52.1 40.2 92.3 62.3 67.5 1889 54.4 43.9 98.3 69.8 71.0 1890 . 68.0 53.6 121.6 80.0 66.0 1891 .. 61.5 49.1 110.6 75.7 68.4 1892 .. 60.2 50.4 110.6 76.3 69.0 1893 . 67.6 59.2 122.8 82.6 67.3 1894 .. U7.4 62.0 139.4 93.0 66.7 1895 .. 90.1 63.2 153.3 | 105.5 68.8 aa OPE h. Post- og Passagerbefordringen. Det Vesteraalske Dampskibsselskabs Skibe «Hadsel» og «Vaagan» udførte ogsaa ivinter vexelvis Lokalruterne i Lofoten og Vesteraalen. At det sidstnævnte Skib almindelig ansees at være tor lidet i saa befærdede og veirhaarde Distrikter som Vesteraalen og Lofoten lige til Røst, er en Selvfølge. Med Hensyn til Ordningen af Dampskibsruterne hørtes ingen væsentlige Klager; kun nærer man i Skraaven Ønske om en hyppigere direkte Forbindelse med Svolvær og i Nufsfjord om, at Skibene i Rute IT kunde finde Anledning til at optage Været som Anløbssted. i. Havnevæsenet. Fra Fiskere i Henningsvær modtog jeg ivinter til Anbefaling og Videreforsendelse et Andragende til Departementet for de offentlige Ar- beider om Undersøgelse og Opmudring af Sundet mellem Hellandsøen og Saltværsholmen samt om muligt Stængning af Sundet mellem Saltværs- holmen og Pinholmen. Andragendet blev af mig anbefalet og sendt til ovennævnte Departement. Udgravning af Revet i Reine er omtrent fuldført, hvorved Havne- forholdene der har vundet betydeligt. I Rækøkilen og Østervaagen har Opmudringen været fortsat, saa for- haabenlig vil om ikke lang Tid ogsaa Havneforholdene der blive tilfreds- stillende. De i min Beretning for 1895 nævnte Stene i Balstad Havn er isommer fjernede af Havnevæsenet. I Fiskeværet Havnø, der synes at være i jevn Fremgang, er Havneforholdene mindre gode paa Grund af det svære Sødrag. Fiskere som Fartøiførere udtaler derfor stadig Ønsket om at faa stængt ved Molo det østligste trange Indløb. Dets Bredde skal være 31 Meter og største Dybde 8 Meter. k. Fyr- og Mærkevæsenet. I min Beretning for ifjor tillod jeg mig at anbefale Forstærkning af Svolvær Fyr. Paa Foranledning af det Kongelige Forsvarsdepartement har jeg konfereret med Dampskibsførere, Dampskibslodse og andre præ- sumptivt Sagkyndige angaaende den heldigste Ordning af Belysningsfor- holdene ved Svolvær, og jeg har i Henhold til de faldne Udtalelser og egne paa Stedet foretagne Undersøgelser gjennem det Kongelige Indre- departement indsendt Forslag om, at Svolvær Fyr forstærkes, og at der anbringes 2 Overetfyre (Fyrlamper) til Ledning ind i Havnen østenom SD: Hvalbenet. Efter hvad der er mig meddelt, er Fyrdirektøren tilbøielig til at slutte sig til denne Plan, og Tiden for dens Gjennemførelse bliver da formentlig kun et snart af Storthinget imødekommet Bevilgningsspørgsmaal. Foruden de ovenfor nævnte Fyrlamper har jeg foreslaaet anbragt en saadan paa høieste Punkt af Hvalbenet til Retledning for Indenskjærs- færdselen mellem Svolvær og Kabelvaag. Om hvorvidt denne nu er overflødig, efterat der isommer er opført et Fyr uden fast Tilsyn paa Leiskjæret ved Kabelvaag, kan jeg ikke bestemt udtale mig. Dette Fyr er bestemt som Indseilingsfyr til Kabelvaag, og ved at holde sig i de hvide og sky de røde Lysvinkler kan man søge Indløbet, i hvis Nærhed Leiskallen — 2.» Favn dyb — imidlertid ligger midt i den søndre hvide Sektor, hvorfor man, naar man nærmer sig Indløbet, bør holde sig i Grænselinien mellem det hvide og røde Lys. (Se Bekjendt- gjørelse fra Fyrdirektøren af iIste Oktober 1896.) Endel flere Fortøiningsringe er paapegede som ønskelige i Havnø- Havnens Østside. TL. Fiskerne vedkommende. a. Ankomst og Afreise samt Flytninger inden Opsynsdistriktet. Paa Grund af det lige fra Nytaar urolige, tildels stormende Veir, den ene Dag fra Nord, den anden fra Syd, snart med Frost, snart med Regn, var der, da Opsynet den 16de Januar traadte i Virksomhed, kun ankommet meget faa — saagodtsom ingen fremmede — Fiskere til Værene. De fleste holdt sig klogelig hjemme, indtil Veiret bedredes noget, saameget mere som jo Efterretningerne om Fiske heller ikke var meget op- muntrende. Da Veiret hele Januar holdt sig paa samme Maade, var det før:i i Begyndelsen af Februar, at der samlede sig noget større Antal Baaue i Værene, væsentligst Linebaade fra Lofoten og Vesteraalen. Fra 4de Februar var der Godveir nogle Dage med sydostlig og østlig Vind, og der ankom da adskillige Baade og Fartøier saavel søndenfra som nordenfra; men Veiret var altid utrygt, og flere Gange blev de tilreisende Baade udpaa Dagen overfaldne af Uveir i Vestfjorden, efterat de havde forladt Indlandet om Morgenen i Godveir. Det blev paa denne Maade sent for Fiskerne at komme frem, og de fleste havde en haard og langvarig Reise — optil 14 Dage, ja enkelte endog 3 Uger — fra deres Hjemsteder, Den 20de Februar kom der adskillige Baade fra Grøtø, hvoraf flere havde ligget veirfaste der indtil 14 Dage. Fra 28de Februar blev Veiret noget roligere, og fra nu af samledes efterhaanden de til Lofoten bestemte Baade i de forskjellige Vær, saaledes at Hovedmassen kunde siges at være fremkommen den 7de Marts. Saa sent er det vistnok sjelden, at Fiskerne er komne til Lofoten; men da Fangsten jo havde været meget liden, var der neppe noget tabt for dem, som forblev hjemme, indtil Veir- forholdene bedredes. | Meget tidlig i Fisket begyndte Flytning; thi allerede den llte Februar blev der slæbt Baade til Svolvær fra Vestlofoten, hvor de havde ligget siden 23de Januar, og hvor de, dels paa Grund af Uveir, dels paa Grund af daarligt Fiske ikke havde havt Redskaber i Søen. Som Følge af mindre gode Efterretninger om Fiske i Vestlofoten søgte strax de fleste Fiskere til Østlofoten, hvor der i Østnæsfjorden og Svolvær EE ogsaa iaar samledes mange Baade. Allerede i Begyndelsen af Februar begyndte man at nære Forhaabninger om Fiske i Fjorden; men heri blev man skuffet; det holdt sig smaat hele Maaneden og var omkring Midten af Marts ganske afsluttet. Heldigvis begyndte man tidlig i Februar ogsaa at faa Fisk for Brettesnæs—Guldvig samt paa Hølen, og dette Fiske bedredes efterhaanden saaledes, at det i hele Marts Maaned gav et ganske godt Udbytte. Som Følge heraf flyttede saavel Garn- som Linebaade jevnlig fra Vestlofoten østover til Vaagene, Svolvær, Østnæsfjorden, Brettesnæs og Skraaven; i Begyndelsen af Marts Maaned var Tilflytningen ret stor, og de mange Husbaade flyttede derefter hele Maaneden igjennem omkring til de forskjellige Vær, eftersom Fiskeberetningerne lød mere eller mindre gode. Adskillige Linebaade fra de vestligere Vær flyttede dog snart tilbage igjen; men de fleste Garnbaade forblev østenfor i læn- gere Tid og gjorde der tildels meget god Fangst. Nogen væsentlig Til- eller Fraflytning foregik ikke ivinter i Henningsvær. Allerede i Slutningen af Marts aftog Fisket betydelig i Henningsvær og Værene østenfor Kabelvaag, hvorfor Nordlændingerne begyndte at reise hjem for at gjøre sig istand til Finmarksfisket, medens Andre begav sig til Vestlofoten eller Røst. Fra April Maaneds Begyndelse blev Fisket stadig daarligere i Øst- lofoten, hvorfor flere og flere Fiskere afsluttede, og ved Midten af Maa- neden var de fleste hjemreiste. I Vestlofoten fiskedes der endnu den første Halvdel af April paa flere Steder ganske godt; men Veiret var tildels uroligt, og efter Midten af Maaneden gik Fangsten hurtig nedad, især for Garnmændene, som derfor afsluttede Fisket, medens Linefiskerne endnu fortsatte i nogle Dage. Lørdag den 18de afsluttede ogsaa de fleste af disse, og det derpaa følgende Uveir foranledigede snart Fiskets fuldstændige Ophør og Fiskernes Hjemreise. Efterstaaende Tabel XI viser Baadantallet samt dets procentvise Størrelse ved Begyndelsen og ved Midten af hver Maaned i de sidste 5 Aar. 0 vg vpg veg og e 007 009 0008 008 tLE SLF 6g veg AFI 0087 0098 00LE 0013 09 v9g pg v8g 18 0097 0099 0089 0098 "Eg 86 ”00T %'86 o8g 0002 004 0989 0069 "001 "001 16 "001 "001 0092 0192 0019 0009 008 "PL o88 16 "EG 0009 0098 0099 0009 1 9p vpG vg) 04 op 0098 OOTF 0097 0087 US] 08 "gg vog 67 O0FT 008 00PZ 0013 eI op GI eg eg O0I 008 008 008 '968T "6681 F68I 'EGST "6681 '968T 'C681 F681 '£681 | 'IUIDOLF '9pays[n opveg [RIUV 009 2 orpg 000I 080 uepg 0078 on 098) JG ue8unus Tudy 0007 JE UaSuruyn[G = 0069 rd *— UEYPIN å 0079 » * * " * *"tesppopuLkfsgog =speN 0097 See fr re USIPIN ae 0007 2 0" * * "uaspppuk/gag ennqog 00F PK tp * UeYpIp 'Tenuer 'G68T PLL IX 425 Mo Tabel XII viser Baadfordelingen ved de forskjellige Fiskevær. Tallene baade og efter samme Dybsagnbaade. Tab. XII. å enke Gate EE EEE Ugen, som| 2 ET å E E Po Er | E å å = endte ZO EGE 2 or ST AP Z 2 ap = Se å 2 2 | £ |1£8 å | 8 å Si | & pre MO 0 4 Januar 25 14 2 | 4 1125 4 61 | BI 14 12 41 131 54 64 dl. 172 FOM 3 ö 8 3 i ö Februar 1 4 |w3 2lia mm (11060 39 på E 26 | 39| 36 | 147 | 200 | 108 | 40 24 EEE RE 13 4 8 - 819 (66 16 |" aa 32 [157 (356 30 AE 98 | 74| 5b| 75 | 291 | 362 | 170 | 60 | 32% 8 135, [24 , 17, 156 1108, 2 14 — 415 [260 128 20 an 9 | 98074 lagg 19 lass ” los 175 3860 ee SE NGT NN 2 81 | 374 15 57 4 11985 11541 (183 90 12 22 E 29 |478 2 222 53 408 28 206279 328 26 511 93 249 104 388 495 | 332 | 485 | 683 | 508 | 787 | 339 | 116 | 40 18 ee de 176 |188 99 19 22 — 99 l876 1364 % 664 577 hr Pt Ne 598: | 507 | 795 |- 892 | 576 198241 38 MN ED 122 129 5 | 100, 344, 180, 1192,, 26-23 | Marts 7 [610 "4 |390 7" p2269" (3209 373 99 |55809 308 120 1388 646 | 589 11385 11212 | 602 | 958 1. 434 | 19010000 30, 29, 1100 85 18 5 mm 0 —- 44 fe20 "0 laøn agn 8890 la1 90 1575 5 667 | 605 | 1432 | 1234 | 645 | 881 | 502 | 144| 410 Møre 00 se hk 97 (00 26 TX — — 941 [590 *" 390 " 240" (359990 408 * 7 åå 18 [401 | 6387 | 594 | 13899 | 1234 | 624 | 880 | 513 | 144 | 422 30, |129,, | 98 340, 1170 7 10 26 21 ; 98 las 1" 1365 '” |1160" [324996 l390 9 575 1 38 18 (1468 529 | 569 | 1308 | 1200 | 598 | 813 | 518 | 144 | 424 OJ 160 1215. 101, 15. 050 1 BE April 430 220 % 1700 90 [294296 lagg 9 391 % l348 [178 [406 | % 386 | 790 | 675 | 435 | 653 | 513 | 144 | 427 20 586 20 PT ST, 17 26 28 > pe (qs fs" | 30 os be * 20 0 or | 30| 201 | 581 | 60 | 320 | 442 | 410| 126 | 434 TREE TE 0 6 JE 100 * 49 — 13% 110 16 252 149482 40 30 | 100 79 | 258 Da Opsynet den 22de April om Aftenen blev hævet, var der gjenliggende pr øde over Delestregen betegner Garnbaade, under Stregen betegner Line- | == S falt E 3 3 g Ep Z& or g Å 3 Østenfor I Her Vestenfor| = Talt. 2 1 1 0 6 0 12 80 124 88 7 155 54 62 pg 348 82 | 125 89 mene res 5 4 4 0 10 8 23 80 128 168 165 216 * |192 922 009903 85 | 132 172 165 228 200 gas 9 6 9 Ko «TiKS0 Te ET ge 150 243 245 Hat er Seks Ser 490" 136 252 945 AT 52T SEN pe 9 6 9 n) 197 108 70 pe 8-3 105 1130 257 306 oe an ne 1205, 8585 2 156 266 Tr ET EA 9 6 9 0 eres 4 hd 1. 112 130 267 325 6429 1511” 575 >rogd81 5013 121 136 276 395 2503 TT Ul Lies] 9 6 9 0 586 | 188 164 er 14 1130 373 1352 29875 158210 17960 115009 5996 123 136 282 352 3348 824 | 1824 9 6 8 0 775 192 191 Pins 3 182 281 373 2919/40 558108 737 Tr848 7220 40 148 289 373 4434 858 | 1928 | 9 7 8 0 788 197 241 185 1155 281 TE dl Lee ee re mme. 239 | 38 | 453 | så 20 pe 7 9 0 778 197 242 135 —|156 290 18 2987. uret ee 19 | 7471 HØNS SN ass 80 908 | 9 9 9 0 767 red ee Eg mas 140 1160 292 435 omr" 6 516 fi801 — at | 7152 missa ss Værk sø 985 9 10 9 0 476 195 245 2 160 298 — (å — 142590 |391% 931 299 | 5095 Gea 307 (1 25211 226000 65 Gø 12 12 9 0 164 1 6165 9257 Fe 162 (170 317 462 960 % | 263 "* 1867 4 159, | 3768 174 | 19% 326 | 462 | 1212 EG ne NG b 9 n) 7 FK) 29 JE mw —|3 317 390 140 [30 015599 136, 11600 189 56 326 | 390 TrodeeG it i de vestligste Vær omtrent 300 Baade, hvoraf de fleste hjemmehørende i Lofoten. KEENE EE SSN I EN SETE ar =o — ——— == — == — —— == Lø PLO |PLG | SOGL | OSI | 38 609 | OF or 191 4 GL al LOV juv suolypuorp o1puøg 8 18 IG a8 ge! T Sp g g er — rå rå TT DR DEE TO 8 99 99 OG | LG 61 691 | 6 6 LE == I T 9 ES Te den LO AA PO rd 19 19 913 | OT 9a1 | er El F9 Se 91 9I 96 ed Me AV — 94 94 OTe | 39 rå 097 | p r GI vg 8 8 Sp if Adr] 6 19 19 063 | 7 = OG 9 9 87 — 17 (P SP re sk EE åg g SI PARET Øke Vedee Gi NE. Å på JF EE sø , 9 ge 9 ss eg ae T 9 Je EE Le ae tl I I på I een rå at AE å le ! Je å nå Gå PE om Bon sek F UREN 2 ee MG g g Sm AM ae EEG == g & OL rå => 9 I I F = — = — ET veps 4 å ö 9 ö = 9 av: = = == = =- = * U299£15 = I T F == = = T T y ao 2 = == UegsIg 3 E 5 m | eu sour E E E 2 E Å & g Å e uepn | pour = & 25 = aN- F a = EEE ss EEE — D Jr 4 Ra et fu o de g * q 2 : 3 opveg SE T gpEl Ag PIefSogsærd J9AJIAY EAA * : Tu. Ge] Gr aust g 3 TEIUV J9JWPG "UFVSQÅT 'QUur] "UIB 'A "8 "0 J9QRYSPOY 93N[2fYs10] op paa SUnapuoj SASSIP '9I10NSLA [2JUV opepwes.o] 968[ SEN SPOT UAp UAJOJOT I JOP JEAO as[aubagjuoy ITIIX GEL 'B[TeYOIo'] JV JOp[RJUV WES SnIg oSyYpefysrog ap paa Furnapaog SASSIP '2J0YSLA apausayue U9JOJOTT TI SLN APOT UEpP P[RlSaysærg ospfysuo ap vu op 19A0 dAR3dQ Jeppoyeput TITX P|YRT, L8g | 349 | 199 | 99793 | OT SET | 387 | 186 | om 1 608 81 øra dia ulik OE Hap30,4 spue[QS[eH 9IPION eg LOT | 991 | 069 |G ST p9 FIL | på AA IG €£ €£ 881 AEA ES "3 øpøy 97 G6 €6 GJE 09 803 | OG SI 68 r FI FI 38 PS HS enl F81 | 103 | 107 | 326 |9 På eg 961 | 9 06 06 LEG ad : "SUSEN (ete) L9 L9 98 |1 r GI 8 | 8 6G —= Po PS 176 på å i ; * s&UUWIH L8 Våg våg €61. | — Z 9 gar 186 oppe FÅ GI ö4 rd "og | | | — ===! | Tar | 1881 | 1831 | aFSG | 06 ee KS å ep NG ed Hap504 Spuv[QS[PH 9IPUØS T 1 1 Q — — — L T G — — = — Sue PN er 18 08 62 HET — — 17 TZ 0 00E — 69 89 SPE ERE NN €99 | 968 | 863 | GIFT | I == rå o87 VLLG NGSET | PI FI 08 "'øyøl 98 FLT | PLT | 6P8 | OI — 18 FEI | PET | 999 |P Og Og For ØIRH For LET 1 9810 1976 1 — T g EA 2) CA For G * SneyesrV 803 | OGT | OGT |3LG |8 — få Ur Geer 9 9 Og ; E ØBOA 39 Sp | 87 Uz VE 9 97 PE | FpE GT | — 9 9 98 ; uepsol[pag 86 SI VIG VES0r NFT 681 | L9F | 98 eg 868 | I OF 68 8TT ur ; * * Øøuørg 8 POT | FOI | €7£ | 09 OG 197 | 61 61 (al) = =3 — — UgpepuIg 99 987 | 980 | 406 | PE ag 18986 |66 |66 or |G 8g 8E DIG quy swefypuory vIpIoN 61 op | 97 103 | 3 — 1 gm 198 | 66 å LT LT 6 * ØIRN et 88 8E re 6 og Tang L8 == p 1 | 7 PreTeA[OX 9 88 88 €0£ | 8 Gp LET | 6 6 TE — 9 9 og EA GI ji p £E — —=" | = 1 p €£ == — — — ; å å J95UvIe[I EEG å 8 ne Å ae 8 Eee ee de re 9 Or or Lt — == L J I£ = g € 91 Ar * SBXUSO ö I I g en I I q Kok Å ar MØ ere GE re de rå G G SI — PA Mitra G | 9 SI =— — = VIE , i å UApeISHIAg T 8 8 87 rå I Ji G EG pit == = == == ; *+ U9ØlenA =— y p FI — — de p F FI == = —= == : USØIOPU[ — 8 8 or I == å Z rå 8 == G G Og ; , ; UQSIASHO' rå I I G — — — I T ) — — — | = ; i VE Nr JØNUBAGT ET 6 6 Gr == == = 6 6 | GF 3 å =— = : ; ; I ro UDJSsOLg tg - 8886 | PSSP | SG9P [99103 | EST | 166 | SYL | 9896 | 0876 |S9SPI | 89 | 6P9 | 869 | 09 | * * * * * guy spueppron TSPI | TG9T | 8L61 |8849 | EI I 98 98PT | GISL 6199 | ST IG OF PEG HOp50,] SUa[BLIGJsaA 30 UejojoT LIT | 898 | 8.3 |9801 | 9 T FI PES | 990 1686 = ST 9 68 SE SP EN e9 L9 L9 —|960 = == == 8G 8G |983 EG 6 09 Da) SE He ONS (PO0L6 NEDE == == == 89g | 398 |e891 | 8 8 Pr FE AG 2 Eee eo N8ce er 981 1 == = — 986 | 163 9781 | | 3 T G ee EGG de FG NE Se Ser ar ee Je AER ge MN ME Ap SANS ed EE < > Ke ee fee Vee == Or OT —|7£ Jå 5 61 rå ö 6 = T I 9 eee Me 4 4 S19q194 == TT TT 198 =3 => == Å I 98 — — — å 0 øg TT TOT | TOL (688 I = rå 86 86 |9G8 == z å TT FN PN OS 08 Tee ere FOOT | — == = GLG | 607 686 I | 97 SI 91 ee SEN NE JER PE | PLYL | LEPI |1669 | OF 18 688 | 6111 | OGIT [9047 | ET SYL | O9L | 968 nn nt nn HOpdog sueppeg g $93 | 193 |£901 |T SI 99 81G | IG 1668 — l1g Og 911 TER ER ST OI 9 TINE EEE EE NE ORT EE ae TI 191 | €91 |916 T — g 69T | TEL 2409 SÅ I 9 NA ber Ge OG 97 681 | PET |L79 L T Ga 9r | GIT (997 =- NGL FI OG He SNE Gre 76 S8I | 6241 |688 6 T 87 69T | 691 |PGL T FI OT LE Dr kg Pee KP JET, SI 16T | SET 892 T Lø opl | OST | PGL (699 G SI EI PL EE POE ig L& 66 —|0€I G 3 EI ag 8& |LTI ET le = == kg Te oe G Gg PE SLI — — — GI rå ==5 FYNET Gå | SET FR EEE ET EE Done 91 F6 86 1668 6 — 96 GE NES 960 == OG Og LLT EE ES ee ag SOL | SOL |POF L hi OG 18 18 963 8 LT LT 88 tn nn UuSospuey 30 Ag øpog Pr GF GP —|€0G — — — Gr GP —(|£0G == Ny == == Sed nn AEE 89 G8L | 631 089 — — = SOL | 9OL |OGF DE Gå EC KOST I8YS9PI) | Er E "our | sour] E BeQ E & D Ed =- | uapn | pour = & E = 2282) 5 Bg = AT = Go G & 8 Gp o gB $ me 2 £9 = KE) A === i; & add | 4 =aoo = ET) = GSE ee EEE EG to tSagg 2 7 ? opueg | : pes ope - p[elsoa)sæng )9X[IAY BLA > « ke å | 3 * 8 'UIBX) ; 'T8JUV J9[UKRQG "UIRSQÅJ 'QUU] ('SYIOH) 8998 | PELL | £094 |08008 | 698 | 839 | s08G | 9099 | OOPG |083a | SOT | T9G1 eg 0411 | MRI - E— 2 - — == — 68 6£ |8TI — — — 68 68 |83T — — — — 29 80£3 | £0£7 19986 | og Pr 613 | avLt | TPLT |17L9 | 98 26P | 88P | 9063 £88£E | P88P | S99P [99107 | EST | L6E | ES91 | 1896 | O9PE |E98PT | 89 679 | 839 | 0798 99 988 | 988 1206 P£ eg 887 | 66 66 |zor z 8£ 88 LIZ Lø PLE | PLG leogt | ogt | 609 | or ov |L9T — af | 8 LSP ee ete Nore Vg SE pe ee - [- [- [- *Uorjv[nyrdvyoy — 68 68 E — | — — 68 6£ |S8ZI — | — — — | — G g ar — — — G G fl NS — — — — 9 9 TG — —— — 9 9 Ik — =— — = — g g 6 — — — g £ 6 — — — == — GI GT og — — — GI GT |0g == = = == — 6 6 6 — — — 6 6 67 — — — — — T I P — — — I T r — — — = 29 8087 | £087 (9986 | OE Pr 61% | aPLI | TPLT (1719 | 98 g67 | 88 | 9063 | * * L 96 96 988 — -- — 06 06 |I9E — 9 9 og ==) SPI | IPL 1669 I z 6 Sa1 | Sar |ueg 2 ZI OT 8G 8 P6L | POT 816 — — — 6IT | 6IT |8Lp å GI KD opp I PIL | PIL (988 r g 61 £01 | 01 ar — 7 p PZ Er 183 | 183 1664 G Q TE POG | FOG 899 — LT LT 001 6 9ET | 981 969 z 7 61 96 96 PLE — 78 P8 207 jr p L 82 — — — Jå L då — — — — LA org | 683 |6101 |g37 07 GL SPI | 8PL DEG FI 02 69 FIF 9 SI SL Ip — — — ST SL |p2 — — =— = å 061 | 88I 1078 T rå L Sør | Pål GLF q 29 T9 PIE 2 EG 66 66 |748 I — F 96 96 |198 -- g g 61 TT sog | 908 la91er |z g ZI 877 | €PG 698 — HOLE PEE F 66£ | 663 |9661 |63 € GT LOE | LOE |I19FT | 31 18 |18 OgG 9 981 | 981 |p59 Or ro 87 6G 69 1932 — og 99 06£ 'YUIV SUSXIBUIULJ * > 90y ØSWOLJ, juv sput[pIoN '4uy swelypuors eIPpION * *quy sueflypuorr 1PUØS JUV SJepsuWoy JUV SUSHILUIULJ "UOUBL ØSVEYN 1sejIo WU H uaddo'g Sue * US y "JUV ØSWOIL * ør ØSIBY uaFuA'T SE østen * JØPUNSØSUIOIJ, * uapsolfyspeg * » * S19q SA UD"T * UJAJOSJEVNN APR * ØUvIJ, se 2000 øynelg ; * S3UIPUOIJ, : pvyseqy * » » ' p. 10 fjpæ AY Antallet af Lofotfiskere var altsaa ogsaa ivinter meget stort. Grun- den hertil var vel for en Del, at Søgningen til Karmsundsfisket var saa- godtsom ingen, men ogsaa, at Fisket for flere af Hjemværene paa Helge- land ophørte tidligt, og at flere Fiskere derfra kom til Lofoten. Baadmandskabernes gjennemsnitlige Styrke har været : 1896 pr. Garnbaad 5.85, p 1895 » — 5 84, 1894 » — 3.72, 1893» -- 5.99, 1892 » -— 5.97, r, Linebaad 4.32, pr 4.09, » 4.00, » 3.85, » 3.68, » . Dybsagnbaad 3.20 3.67 3.12 3.08 3.17 Forholdet mellem Baadbesætningernes Størrelse fra de forskjellige Distrikter vil sees af efterfølgende Tabel XIV. Pab- XIV: pr. Garnbaad. pr. Linebaad. pr. Dybsagnbaad. Distrikt. JE FATTE Tr 1894. | 1895. | 1896. | 1894. | 1895. | 1896. | 1894. | 1895. | 1896. S. Trondhjems Amt. .| 5.s | 6.04 | 5.9 | 400 | 44 | 4158 | 3.79 | 8.79 | 89.7 N. Do. Do.. .| 5.901 5-74| Sm y 8.70 | 402 | 400 | 8.16 | 80, 95 S. Helgelands Fogderi. | 5.88 5: | 51 | 4e1 | 4e60 | 4.7 | 996 | 8.00 | 2.9 N. Do. Dy. - d.s9 065 | do 8.71 | 8.92 | 4.00 | 9.98 | G.o7 | 8.26 Saltens DD en | Soo] 8.or| Bor | Goo | er | B.o4 | 8.06 Lofotens og Vesteraalens | Fogderi . . . . 21 607 | 5.94 | bas | 4.14 | 412 | 4181 295 | sr | 250 Tromsø Amt . + . .| 6:02 | 592 | 5s5 | 9.66 | 8.90 | Jar | 289 | 281 | 8.96 Garnbaad med Petroleumsmotor blev ikke ivinter benyttet under Lofotfisket. Snedseilsbaadenes Antal øges for hvert Aar. RS. 66 'gpauSaraqt sopaysuelp apIØJUE SYN JOY AUPUE VIS DLONSLT ØRN X "66 (408238 | 366 (4 6P0E (STPLT | 001 |(x£9990 | 001 (406008 | EI 08 9986 T8G 9196 "og 1788 TLZ 871 6'8G 0698 å G arv øser 6' 2 I S8L0 S'8G e191 SG 3630 6'QT O809 S6I L6L9 G HAP30,J SUI[BL.IIISIA 30 $U2J0JO'] SI 1669 8] | 9609 "Og 9199 "IG PPLO "IG 8089 2 ge 'og suop [vg 6' GPSG *9 97ZG *'9 8981 6'g, 1607 6' 2 6LET og Å HE "od od 2APION TSI 2789 rop G87G I 9887 "RT LISP 97 1967 ; : * 1ap30g spurpps[EeH 9IPUØS sg 106 vg 2 vg 899 sg 692 ”g P81 : NE "og 91PION vg £0Z1 TG 1O0I vg PL8 og £001 sg OFTT Sø «2 guy suelqpuorp axpuøs | 9Uaoord | 9681 | 9uoo0rq| 3681 |9u2o0rq| 'F6ST [|'U0DOIF| "8681 |'9UDD0IF | 'G68I pogswoalg : apuasøyammely 2J0XSLT [RJUV "AX ”GRGL '98—Z68I BY JOWUWNISPLJ I Jopaysualpy osn[pfys.or ap vr U9JOJOT [1 U35UIUSØS JESIA AX [POLL Zanseer Tabel XVI viser Forholdet mellem Brugen af de forskjellige Fiske- redskaber i de sidste 10 Aar. Tab. XVI. Procent Fiskere. Aar. G | : 7 arn- Natline- | Dybsagn- brugere. brugere. | brugere. Tr EE En Va 34.2 57.6 8.2 1888 0 OS. 29.8 59.8 104 18801 EE 38.7 52.5 8.8 PSOE 43.9 492 6.9 1895 ee 44.5 47.4 8.1 Ned Ape LETE 43.2 488 8.0 Ta Ge ek 42.8 49.6 76 TE EE DE 380 55.7 6.3 TE Se 26.3 66.7 7.o TEEN EE Per de 22.2 69.1 8.7 Nogen Overtrædelse af Forbudsloven mod Brugen af Notredskaber fandt ikke Sted; Tilbøieligheden til at bruge saadanne var vistnok til- stede hos mange, men de høie Bøder er afskrækkende, paa samme Tid som Fiskerne jo gjennemgaaende er lovlydige Folk. Imidlertid er jeg vidende om, at der er opfundet et praktisk Fangstredskab, som er fri for flere af Manglerne ved de almindelige Synkenøter, og som formenes ikke at indgaa under Loven; men da denne ikke alene forbyder Brugen af Synkenøter, men ogsaa af ethvert med Not ligeartet Redskab, vil man formentlig ikke kunne undgaa at rammes af den. Saadanne Redskaber er dog — mig bekjendt — ikke banlyste andetsteds end paa Lofotens Inderside fra Lofotodden østover til og med Kanstadfjorden, samt i Raft- sundet, og de maa sandsynligvis med Held kunne benyttes under Torske- fisket saavel i Senjen som i Finmarken. Med Hensyn til en større eller mindre Anvendelse af de forskjellige Redskaber i de enkelte Distrikter i de sidste 10 Aar henvises til Tabel XVII. MA rer 'Y8SUuR Saw veI 98 IPUASaQ JEJUIAT opeJeppe Of aUOpuæWUet) BP JOP[RJILT ANA YESPOW JP [IA aJeIRUs YSNUÅSPUES JANI 19 'PJOSNIOpA pua OSR)JR OPJNYS JEJULA OPUEWUWON J95NIQUIRK IV '9UDGSREA—UOdOH 10J SrRSeSpaaoy 'UeJOJONSØ I YSLH A9IP PLY oJESUæ I BESSO UIJOJONS9A I IUSPBEQUIRX) JR UGJOPaysKØIS JR UWOY JIOAY "offt pua 9J9p Fopua 9UF9ppu JEp IRA JÆASFUNIUOH 10JUSJSØ *IPLEQUILK) BLI BES IBA JVVI JOP YR 'UIJOJONSAA I JÆSI JeA JG "'I0d 337 UNN JEJUIAT PoW OUIBYSLT JE IDA O'GG 80 L'gg staSp[oquey BP opsofspn PG 'E88I1 30 OLST I pua eapurur sopua *Å Yapy Syueapæsn Jula BESYE IRA SOUSpuæWEU] [1 PJ[OYLOF I [RJUV SOUSPURUUIEK) på SON OS ee 9 BL El PE 1 Odd 5 3 EE rå Go Moe 1968 | 6 r ao ae Foo EE EE NN % UM 99 |gg | 2 EE EA KE ea EE ES I ep 199 [I CE O9 11160 198 ug Sr Nr 15 SÅR å 67 | 65 | 9L | 96 | EG GE AE EN 2 EZ SE ei NZ AE T Gp 69 |0£ |€ gar or SANN FEE I Ly |1G9 | 1 6, 1146 |G ag 197 16 EE AE AE) mm | * * 0681 & 169 168 |0 Aer ee NN & 169 165 |0 p8 lot |8 89 158 bar 136 |6g |ez gt eg Jes 118 |18 | 29 ort GA pa geer Deere 0 pe |91 Io |89 | ov |6 stiler Mer før sere | | | '9J10XSLJ JU JU9D0IJ e | | S S | >] ENN NNN NNN ag tea 20 u910j0T er vr Fe smofypueng N surofpexg S 'SunepaoJ souasnig TIAX 45 992 Leiekarle. Sidste Rubrik i Tabel XIII viser Antallet af Leiekarle fra de for- skjellige Præstegjeld. Nedenstaaende Tabel XVIII angiver Antallet fra de forskjellige Fogderier eller Amter i de sidste 5 Aar samt det procent- vise Antal af Distriktets Lofotfiskere. Tab. XVILI. Antal Leiekarle. | det ud , Hjemsted. 1892. | 1893. | 1894. | 1898. 1896. Mand. Søndre Bergenhus Amt . . ++ 2 2 «2 leg ==" — Nordre Do. Dor —| — 4| — — RomsdalsøAmturs EE: — — 3 — — Søndre Trondhjems Amt . . . 2 22 16 | 27 26 41 47 Nordre Do. Pors ere 84 90 | 28 60 66 Søndre Helgelands Fogderi . . . . . .| 871 795 | 1084 | 1020 | 1241 Nordre Do. Do. ae ae me 000998. | 3680 326 RANER Saltens Fogderi - 0 JJ 257 | 234 SANSENE Lofotens og Vesteraalens Fogderi . . ++. 910 | 912 | 1166 | 1452 | 1481 TromsøsAmbaør Fuuee Løge: sa Stue di 71 | 60 32 108 62 BinmarkensjAamu Fe EE: — == == — Ialt | 2607 | 2481 | 2983 | 3246 | 3558 Procent af samtlige Fiskere . . . ++. > 871 954 00% MOopelo Leiekarlene blev ivinter buden usædvanlig høie Hyrer, da der særlig i Vestlofoten var stor Efterspørgsel efter Folk. Mange af dem — belært af Erfaring — foretrak dog en rimelig Betaling, hvor de omtrent var sik- kre paa at faa den, fremfor en høiere, der flot blev tilbuden af Personer, som ikke kunde skaffe nogen Garanti for dens Erlæggelse. Udfaldet viste, at de heri handlede ret, thi ved Fiskets Slutning var der mange i Vestlofoten, som ikke kunde betale den betingede Hyre, hvorfor Leie- karlene enten maatte finde sig i tildels betydelige Afslag eller lade sig nøie med skriftligt Bevis for en større Del af den. Leiekarlshyren var i Østlofoten omtrent som ifjor, men i Vestlofoten gik den endog op til Kr. 220 med kogt Mad og Kaffe, almindeligst Kr. 160—170. — IT. Ffterfølgende Tabel XIX viser Antallet af de i de forskjellige Vær Fiskeværene vedkommende. den 16de Marts antegnede Fiskere samt disses Fordeling ved de for- skjellige Brug. ab XIX. Garn. Line. | Dybsagn. Samlet Antal. EE å £ Baade || gl 018 "iskevær å læ 19 EAI ga ae] GS | AE Fiskevær. E ER 3 JE E FE 2 eee å 3 pg SAME å Eg = AT | 12ASA Å 293 & ER 3 SN M=s Me AE g EG Et al VE Brettesnæs 39 T| 111 —| 516 148| 1601 —| — Å 555) 155; 171 6 Østnæsfjorden 181 30 35| 11| 2048 620 787| 39, —| 17 2268) 6671 789| 59 Skraaven . 687| 122| 132 — 956 253 257; 215 2| 78 1858 450| 464| 47 Svolvær 590| 100| 100 11| 4416125711257| 224 14| 61 5230! 14321432| — Kabelvaag 1100| 184 184 —| 997 290| 290| 182 26| 38| 2279 538| 538| 87 Storvaagen 967| 161 161 —| 192 49 4911567| 486| —l| 2726| 696| 6961 105 Ørsvaag 2671 44 451 1| 333 70| 701 91 —| 29| 681 143) 1441 66 Ørsnæs , 128! 21 211 —| 650 131! 1831 MÅ = 1| 776) 158| 15371 93 Hopen og Kalle | 708 119 1223 1011 210 210| 58 —| 20| 1777 349| 352| 72 Østenfor Hen- | ningsvær . |4652| 788 811 26 EE 3028 3161/2379| 528| 239 18150 4583/4739| 535 I Hennings- vær 1154| 197| 197 1 2885 575 57b| 424| —| 109 4463 881| 8811 289 Skokkelviggerne | 41 6 6 6 så å 9 TY GN 3 Stamsund . 898| 159 159 42| 1223 284| 284| — —| —| 2121 443 443| 214 Stene 28 å) b| —| 112| 27 27 ==| —| —[| 140 32 32 4 Ure . 0. [145] 26| 26| 19| 527 118 118) —| —| —| 672| 144 144| 112 Øerne til Ure |1113| 196| 196 60j 1944 450 450 — —| — 3087 646| 646| 362 Mortsund med HA | Brandsholm 81! 15| 15 6| 512 113) 118 =| == 593 128| 133| 174 Balstad 31 6| 6 1j 1802! 276| 2771 —| —i 1333 282 283| 387 Nufsfjord . b4 3) 3) 7T| 662| 185 1521 —| — 716 144| 161j 210 Sund «| 41) 7 9 92) 749 155| 194 —| —| —| 790 162 208| 382 haler til | | Sund . 207 37| 39 16| 3225 679 "411 —| —= 3432 716| 78011103 Reine 44 8 8 2| 1290| 281| 289] —| — 1334 "289 297| 448 Moskenæs —| —| —| —!1 3884 83 85| —| — 384 83) 85| 139 Sørvaagen —| —| —| —| 744| 159| 160 2) — 746 160| 161| 341 Aa EE En Ma se 714| 145| 145 EE ke 145| 145 341 Reine til Lo- fotodden 44 8 8 2| 3132) 668 679 2| — 11 3178 677| 688/1269 Vestenfor | | Henningsvær |1364| 241| 243) 781 83011797 1870 AE re Å 9667 2039 2114/2734 Ialt |71701122611251| 105122305 5400 5606 2805 ET 34932280 7503 + 73413558 Er Tabel XX viser, hvormange Fiskere der i de sidste 5 Aar har taget Nummer i de forskjellige Vær, samt til hvormange der i disse omtrent er Husrum. Tab. XX. Antal Fiskere taget Nummer. Mærkedistrikt. = åå Å 1892. 1893. 1894. | 1895. | 1896. Se Raftsundet . — 911 200 502 570 — Brettesnæs . 370 713 280 920 507 555 Skraaven 2460 | 2004 | 1740 | 1867 | 1335 | 1858 Østnæsfjorden 2050 | 2718 | 1638 | 497 | 3226 | 2268 Svolvær . 3160 | 4524 | 4580 | 3931 | 4087 | 5230 Kabelvaag . 2470 | 1755 | 1522 | 1587 | 1888 | 2279 Storvaagen . 1932 | 2579 | 2265 | 1806 | 1682 | 2726 Ørsvaag . 900 | 522 | 470 | 552 | 375 | 681 Ørsnæs ; ; 740 | 555 | 620 | 6831 668 | 776 Hopen og Kalle . 1660 | 1287 | 1160 | 1262 | 1346 | 1777 Henningsvær 4810 | 3867 | 3707 | 8795 | 4664 | 4463 Øerne 330 | 159 | 230 86 | 195 | 124 Stamsund - 8170 | 2599 | 2325 | 2367 | 38166 | 2121 Stene og Æsøen . ; 1250 | 455 | 465 | 562 | 955 | 140 Ure +- 940 | 539 | 600 | 788 | 978 | 672 Brandsholmene og Stamsund å 520 | 450 | 290 | 6588 | 822 | 598 Balstad . Ad 1270 | 1104 | 1175 | 1490 | 1519 | 1338 Nufsfjord 590 | 488 | 590 | 614| 909 716 Sund og Næsland 580 | 600 | 650 | 679 | 926 790 Reine . 830 | 966 | 1100 | 1156 | 1396 | 1834 Moskenæs N 550 270 | 860 | 334 | 387 | 8384 Sørvaagen med Bogen 535 700 733 688 746 Aa—Evenstad 330 | 592 670 | 665 703 714 Belægget procentvis i de forskjellige Grupper af Vær fremgaar af følgende Tabel XXI. Tab. XXT. Fiskere indskrevne den 16de Marts Strækning. | ] 1892. | 1893. 1894. | 1895. | 1896. Procent. | Procent. | Procent. | Procent. | Procent. Raftsundet 3.0 0.8 1.8 1.7 — Brettesnæs— Hopen 55.4 52.2 47.6 45.0 56.2 Henningsvær . 12.8 13.9 13.9 14.4 13.8 Øerne—Ure . 12.5 13.2 13.9 16.38 9.5 Brandsholmene Sund 8.4 10.0 12.5 12.8 10.6 Reine—Lofotodden. T.o 9.9 10,5 9.8 9.9 SAL Om Rorbodernes Antal m.m henvises til Tabel XXII. ab. XXI. Rorboder og Logishuse. Rorboder tilhørende Logishuse Te Sted. : er ge 2 Nr 2 S | Bard] 9 |2ac] 83 BE] 2 | 8 | å 88] å 1443 2 1D 'ø NES o 55 po | E <3| < E <3|m Østnæsfjorden . 79 34 2 115| 1957 7T7| 1284| 3241 Skraaven med dike 150 36 20 206) 1790 16 1601 1950 Skjoldvær 12 — — 12 160 2 40 200 Svolvær 166 -— 1 167| 2270 66| 9061 3176 Osan — 1 — l 12 2 90 102 Kabelvaag 62 75 12 149| 2180 6 70| 2250 Storvaagen 116 70 3 189 2582 6| 120| 2702 Ørsvaag 38 15 —- 53 601 8 60 661 Kjøndvik . 24 — 1 25 260 == = 260 Ørsnæs 45 == =— 45 b54 — = 554 Hopen . 79 == — 19 868 — = 868 Kalle 74 — 1 75 898 — —| 898 Guldvigen 15 — — 15| 200 1 151 215 Festvaag . 39 == — 39 480 1 48| 528 Sauøen og Skaten 68 = — 68 6380 — — 630 Henningsvær == 160 108 268 3833 13 275| 4108 Skokkelvigøerne 19| 1 == 20 250 — —| 250 Valbergøerne : 7 1 1 80 — = 80 Stamsund og Sværholt 238 9 4 251 83888 17| 756| 4644 Æsøen. 5 — — 5 50 — = 50 Nedre Stene 70 3 — 73 968 4 80| 1048 Øvre Stene . 20 = — 20| 240 7 1701 410 Too feeeerr 82 — 1 83| 1034 10 1661 1200 Brandsholm, Mortsund . 50 — — 50 636 2 42 678 Sandsund 15 5 1 21 216 — 216 Balstad E 139 8 —| 147| - 1470 6 70| 1540 Nufsfjord og Skøme 86 — 1 87 1000 4 90| 1090 Næsland . 19 — = 19| 200 3 20 220 Sund 72 — 3 75 750 4 60| 810 Havnø : 38 3 1 42| 420 — — 420 Olenilsø, kaken me 25 2 1 28| 265 == —l 265 Reine 70 — 1 71 562 2 601 622 Moskenæs FE 33 5 — 40 395 — = 395 Sørvaagen med Bogen . 51 1 b 5T| 650 1 12| 662 Aa og Tind . 58 — 5 58| 560 1 30| 590 Evenstad . 9 — — 9 80 — = 80 2068 429 174| 2671| 32989 2591 4624| 37613 per Naar Antallet af Logishuse i Svolvær trods den tiltagende Bebyggelse er færre end ifjor, hidrører det fra, at flere af de tidligere Logishuse nu benyttes af Fastboende. Renlighedsforholdene var gjennemgaaende vet taalelige, hvortil de hyppige og tildels rigelige Snefald vistnok meget bidrog; men det bør ogsaa fremholdes, at Fiskerne mere og mere indser, at det af sanitære Hensyn paahviler dem som Pligt at holde det saavidt muligt rent i og omkring Ror- boderne. De af enkelte Fiskerilæger holdte Foredrag om smitsomme Syg- domme og Midlerne derimod samt om Hygiene i Almindelighed har vistnok aabnet mangen Fiskers Øine for Renlighedens Nødvendighed, og naar Sansen derfor først bliver almindelig, vil nok Væreierne og Fiskerne i Forening finde Midlerne til ogsaa i Fiskeværene at holde det nogenlunde rent. Op- førelsen af Priveter, der er begyndt i ikke ganske faa Fiskevær, spaar isaahenseende godt selv for en ikke fjern Fremtid. MHensigtsmæssige Sundhedsforskrifter tiltrænges, men forhaabentlig lader heller ikke disse vente længe paa sig. Anledningen til at faa Mad- og Drikkevand i Stam- sund er fremdeles lidet tilfredsstillende, og den derværende Vandbeholder burde om muligt overdækkes, da Vandet deri siges oftere at blive forurenset. Nedenstaaende Tabel XXIII oplyser om det procentvise Forhold mellem Belægget i de anførte Værgrupper og det i disse opfiskede Parti. Tab. XXIII. Procentvyise Forhold mellem Fiskernes Antal og det opfiskede Kvantum. 1893, | 189811 - 804 8 1895. i 1896. Strækning. Fiskere Fisk. Fiskere Fiskere Fisk. me å | ed Aa | Raftsundet 3:01 Q2110310— Ls Se | Kl Brettesnæs— hopen 55.4| 20.0| 52.2| 283 | 476| 17.6| 45.0| 47.5 | 56.2 | 55.9 Henningsvær . 128| 25| 18.9| 9.4| 189| 156.8| 144 16.8 18:8| 9.1 Øerne —Ure : Brandsholm—Sund Reine —Lofotodden 12.5) 16.2| 13.2) 268! 13.2| 19.5 GSE | Oi seg 8.4| 22:5| 100| 18.0| 12.5 | 20.5| 12.8| 13.4| 10.6| 12.6 Tø| 38.6) 99| 17.5| 105| 26.5| 9.5| 14.1 | 9.9| 15.1 Østenfor Henningsvær Vestenfor Do PO. | pCt. | pCt. | pOt. | pCt. | PCt. | pCt. | pCt. på. | pet. | 83.1| 628| 36.7| 66.6| 88.9| 35.9| 80.0 | 35.0 58.4| 20.2| 53.0 28.3 49.4 17.0| 46.7| 47.5| 562 | 55.0 T7.s Det vil af Tabellen sees, at der af Fangsten faldt en uforholdsmæssig liden Part paa Strækningen Henningsvær — Brandsholmen, men at den for- øvrigt var nogenlunde jevnt fordelt. Efterfølgende Tabel XXIV viser, hvorledes Fiskerne fra de forskjel- lige Præstegjeld var fordelte i Lofotens Fiskevær. HARE EP PERS TØFFE FEE ES TESS SSE AG er UOSLEATØR *9UrRY pung "profjsjnN *pvIspeg "W[OYSPULIJ 80 punsyop 911 *9U219 'pUnsteyg 'SRUS1Ø "SLVASIØ "UOALLING "UITUUTESJLT, ; 'S&2UDYSONN "TASFULUUD 'USFRLAIOII 'Fveapqey 'sæRUSIJJOIG tapio fjsæuysø *QUI3ØSTAJIPJOYS 'o9peN 30 uodop " (40999 UApesJeg * UIØJONX * USØISPUJ " UISIASYIT * J9HUuBsorf UIYSOLJ 1øuIølg * uopsolrev usnig * JepuepIØ Uuap5£qspeyg * UOSSIY * UOpEpIØYG welypuory, U9J9JH1H LEN Ve) * UaIsIg 'P[PL5901sænd J9NIIAT RLA | I | | 'AIXX GRL vi TS st en Od et pe AA at Og OG sd Met EE SI AGNES GOT|9T KG Jr tt OE Je ET PÅ pen se ee EO et ae ae re GA 0 | Se et eg ske Pk *øSunrely dr == NNN VENN NN EP === EN tt uerepypeg TE e U OEGA SN a i i 'puysræelyg LU 2 Fe LAN ae ee et AR re EE er AA AL - utospuer 30 £q øpog Lå GE] VZ AL ae KL et st le ml Er or sel sa VL søl erd am : : *- Ueroreg ORG ESN EG 85 GO 196 == 191 11801 == |=— PE OPP LG NE EU) ar GI EON EL 80 190 GL 9L ORG 91 == Ho Ne Ø øopøY de EEE TE AN KE AN hd Ls mg Je hs Å Å Å hr lt fre ØInNJ ene 19 OP 161 9 19 1 PG 47 19 MP6L— TG 19 |— BL PZPOSTI9E |— 7 | " 9USEN oe ee EN DS NESEN SNE EN Re ET AE SEE SEO ee tk ve re Å I OA ar er ; oN c = ES JJ INNEN Ne uerepp[p ine H HEN NAG ee LO i te (RR 2 VUDSJOA ORRE OL ODD ERE LEO LE 88 === DMT == EN * øyøl eee NAN SST ER SER 981 | SE GN 7 ØIoH eee One 106 098 NGS FA 9 V= 10818 Sneyesry GLG Ba 8 SØ SPD FER VEK ee ; ØSIA reset Leg Aae ess ae hs Ve hrs roset (an * ueproljpea s80P Ore 008 080 EP MP 1090 106 187 1997 16P919 106 |— 1690—1 PT EE eg GA Uele NN NENNE 069 180 1 94080 VET == 199 IE UNG ME re UG NS EN BSE 99 NN NE je ØIEN TE EEE EE EN et Ot å DE ae JE at GE * ProT0ATON 2 SN ET Me se SL os hr CA GE tl GE fra. GER ØST £6 ME ESNENENENR ME RS se sd les * 19SURJEL 8 == Mt 0 at he herr == SE SOSUIEN Ly MG ENE GNR NS 06 NE ' SÆUSO | av | an | Do | Q | De | o| HS | 77 k a|Ee HD (2) oe | n et ep SRB EE PAPEETE EEE EE EEE POSE SETENE PIe(S01særd J9AJIAY EI B [TA Big |ele EEE? IB IEIRIG Slem leslslelåd E 3 o|E)|' are EEE E Pure 4 Bo PEN 8 & B|Æ ret e - | 9 OG Ps) = ENE |B I | | (JE fa) I fee | bl | (SIO) ET 08836 SI IG 6 OG 6G G OF 881 689998 691 Sal eske ee | = OG 8 OL TIGGE G —— OT 199 g 89 r OT Sø log GIL OTG GT GPOL GT G = GpG 9 12 de 22 |= Ve ie == |— = 4 SIT SZ1 99 LG GET == Q == ST 106 69 48 001 | — z8 DÅ FI OL 18 80 Gr SE PE 9rI &ET TOG|S LG 9r1 —- en) o ri aker) DQ Oo Æ 9 & & (DIE et IT IF MG SG 1490|— |9 9 |I6v— GI SSP|SE |OT |IT 09 |981— |09 EGG 12 |— |46T 8 IF |016/94 UIUL * ØSBENN * 4s9jIeUWUe H *uaddorg * SUTGp US y ØAIe YS * ØS IBN * *- UuaSUuKg ØSUWIOLJ, * PUNSØSUIOLT, uapiofyspeg 3199 * SIaUar] U9AJSSJELY Srøuery, ++ øyselg SæUSpPUOLJ, pejs9qI *- prof[pæsy "USSLLA 25104 * S3USYNJ PuISAULA ' ØIRA sRUSHØ * 919q19AJ ga ++ puepjI0g ++ pospe *. U9J0JOQ Uuop10lysk * * Uuegurpør * øIoUWUeH IV. Fartøierne vedkommende. a. Ankomst og Afreise samt Flytninger inden Opsynsdistriktet. Tabel XX V viser Antallet af Kjøbefartøier ved hver Uges Slutning i de forskjellige Opsynsdistrikter. Tallene i næstsidste Rubrik over Delestregen betegner Antal af Fartøier østenfor, under Delestregen vestenfor og efter den % Henningsvær. Tab KXWV. Kjøbefartøier tilstede. < E Do ; g Ugen, som endte g EDA IE å E E JsJE GN gå Å (0) re & > Q|Q &n n QD +- Har) Å Aa! g øse Ne EE EE Re falt. s|el|klelslgmlaøle PS |SlælmalE EN ga EA 2 Q | nn | 12 Januar 25 —| — 1 b| — 6 19| 2| 1| 5 —| 3 38 635 19 51 21 Februar 1 || 210 2| 7 21) 4 —| 6 —| 8| 4 7 21 70 71 — 38 —! 18| 6/ 28| 720 28) 5 — 10 4) 4 5 11j3; 28| 188 160 — 15 . ++. | —| 20] 16) 45) 26| 55| 62| 12| 111 4) 6| 5 1175 52| 268 le: 1 330 — 22. . ++ |—| 30| 281108) 401182) 81 20| 41 17 7 7 9 11177 81486 | 509 — 29... + [121 48| 38/161| 55205) 94) 26| 419 7| 9 18 12177 94693 , 538 Marts 7 49| 46| 33163 80 167| 99| 28 6 18 7| 9 19| 111777 99 724 — 14... .147 41| 28/1901108/156| 93! 24 616 7 8 12 2 93! 747 — 91... .60| — 38187108|137| 90| 30 6| 21| 8 8 16 201220 90 719 — 28... .148 —| 29144| 981104 57 28 6| 23 8 819 261118 57| 588 EE 229 April 4. ++ +20 — 26 48| 67 68| 58) 41| 9 38) 9 9 28| 40177 58| 451 — 11... .| 8 — 18) 40) 53| 55/ 61) 38! 12| 39! 19| 18! 34 3817 51] 418 - 18... .f-| 32 97) 618 62489) 8 39 al ÅÅ eg 207 Anm. Da Opsynet hævedes, var de fleste Fartøier enten afseilede eller omtrent færdige til Afreise. - ge Som Følge af det urolige Veir i Januar og Februar Maaneder fik ogsaa en stor Del af Fartøierne en langvarig Reise og kom forholdsvis sent til Lofoten. Da Fisket jo var smaat, kom de fleste imidlertid fuld- stændig tidsnok. Antallet af Kjøbefartøier var, som det vil sees, omtrent som ifjor, men de færreste af dem opnaaede ivinter at faa Last. Ved Ankomsten søgte Fartøierne mest til Østlofoten og særlig til Strækningen Hopen— østover, hvor adskillige af dem samledes endog i Brettesnæs og Østnæs- fjorden. Henimod Slutningen af Marts afseilede mange Kjøbefartøier til Finmarken, og samtidig begyndte enkelte at flytte vestover, men da Fisket ogsaa I April holdt sig smaat for Vestlofotværene, foregik ikke Flytning derhen i nogen større Maalestok. Antallet af Kjøbefartøier ved hver halve Maaned i de sidste 7 Aar vil sees af Tabel XXVI. Tab. XX VI Antal Kjøbefartøier tilstede. Maaned. GE Ne TS | 1 SE 1890. | 1891. 1892. | 1893. | 1894. | 1895. | 1896. | | | | | Jen Gr Midten Fv it Men ge | 6 | 15 yen Pepruar. . | Begyndelsen | 197 | 181 | 100 | 90 | 180 | 190 | 70 > o o vI vag &S DO (æp) o Midten | 487 | 332 | 280 | 450 Marts . . . . |Begyndelsen | 681 | 559 | 550 | 510 | 690 | 620 DB Oo (Di Midten | 723 | 765 | 630 | 622 | 733 | 744 | 747 Slutningen | 600680 400 521 | 696 680 500 pel. 00 Slutningen | | | | | | af Iste Uge | 480 400 280 474 590590 440 c den Do. | — 100 | 104 250 | 448 | 330. 350 « die Do.| —| —| 50 75 203 | 250 | 100 Feb EN Ta Opgave over de tilstedeværende Fartøier den 16de Marts foreligger i Tabel XX VIL I denne er foruden Kjøbefartøier og Bygdefarere med- taget Logisfartøier samt Fartøier i Oplag. Tab. XX VII. 7.1 Fortegnelse over Kjøbefarteier og Bygdefarsjægter, optegnede i Lofoten den 16de Marts 1896. | 2 Jægt Å & E | galeas Paige 3 Gjennem- | > 5 Far- Re ; =D 105 eller | EE) snit af Aa SI Jægt. | . tøiers DP 5 Sa - |åløe ae 2 ET go By eller Fogderi.|a 992 | Å 4—180171 8 NR EE ; MÅ, 2|B æ |A ap | TA | 80 | mg SE S|k| Hed LAE NES 23|9n|Pt AQ 2 GIES EIET BENENE |E 219 S|E | Es|ae|E$ EN GE EE Bm | EE g EN ME Sn byu|gE | 0 EG 3 rå EI ENE Pl | QA A. By. Stavanger . ———| 1 —-| —| ==) 16 700 6.0 | 700 — Haugesund. —|-| 2| 11 8 —| —|—| 6| 321 4650| 5.3 | 776 — Bergen —| b|li| 8 39 —| —|—| 68| 375| 46430| 60 | 737 — Florø. —| 1| 1) 4 — I 7 88 38201 47 | 568 — Aalesund —|—| 3| 6 7| —| —| 2| 18| 82) 11180| 46 | 621 - Molde , —|—| 1 —| =| —+ | —| | 1 6 800| 6.0 | 800 — Kristiansund . —| 2/10| 12| 49| 1 —| 5| 79| 886|- 438706| 49 | 558 — Trondhjem. —|—| 1| 2| 9.22 ——| 34 171| 21150| 5.o | 622 1 Stenkjær —|—|=| | 1] 5B| —|—| 6| 831) 8900| 5.s | 650 — Namsos . —|—|—| I |=| —|| 1 4 400| 4.0 | 400 — Mosjøen. ——| 1 — —| — — |=| 15 800| 5.0 | 800 — Bodø . EEE EEE SS 2220 679 4 Tromsø . eee dSS|H 2 6 8 —| 8) 15) 77 9670 Gages 1 Fra Byerne ialt | 1| 8133] 341127| 382| —|15| 250|1289| 163425| 5.2 | 614 6 B. Fogderi. Søndhordland —l|—| 5| 81 87 —| —| 2| 52| 267| 30590| 5.1 | 588 — Nordhordland —|— 1 —| 3 — ——!| 4 21) 2700) 5.8 | 675 — Hardanger og Vos. —| 11 8| 3 41 —| —| 4 52| 265 30440 bi | 585 — Søndmøre . == == 1 6 500| 6.0 | 500 — Romsdal. —|-—|-| 2 2| —|—|| 4 22 2860 5b.s | 716 — Nordmøre . ——|=! =| Bl —| =|9| 38 126 1750 br Fosen — 83 4 39 9 —10| 65 280 29650 43 | 456 5 Inderøen Are —|—|—| —| 8| 21| —|—| 24| 118) 14250| 49 | 6594 1 Stør- og Værdalen . —|—|—| =| =| 1 —|- 1 b 700! 5.0 | 700 1 Namdalen . ; —| 1 3 —| 7 —| —| 41 16| 891 5750| 24| 388 4 Søndre Helgeland . — 8 1/ 28 16) 1/18| 62| 237| 81700 3.8 | 511) 14 Nordre Helgeland . —l—| U| —| al 8 —| 2) 18! 4910 52501 38 N404 3 Salten saa f=|-| 7| 2) 92| 11| 1/26| 189) 582) 59340| 482 | 427 6 Lofoten og Vesteraalen . |-|--| 1| 1/ 12| 11| —| 8| 28| 111 15390| 4.0 | 6550| 12 Senjen og Tromsø. —|—| 4| 2 17 8| —112| 38 158 14800| 42 | 889 4 Fra Landet ialt 2181| 24/292| 75| 2/76| 60112276| 245670| 45 | 490| 50 Ialt | 1|10|64| 57/419107| 2/91| 75113565! 399095| 4.7 | 581) 56 ro Det gjennemsnitlige Antal af Kjøbefartøier fra de forskjellige Byer og Fogderier i de sidste 5 Aar findes anført i Tabel XX VIII og Tabel X XIX. Tab XX VIII. Fartøier tilstede. By. EE Økt fag Take 1892. | 1893. | 1894. | 1895. | 1896. Bredriksstadt å 29 20 2 se 1 AT — -— — - Å EE — == — — — Herunder ga 2 1 28 — | Lord — — — Skudesnæshavn . > ++ 2 — | Tod — 1 — Stavanger . Pad) EE 1 1 1 Haugesund år MG Sanner 2 2 — b 6 DELTE Ge EEE 60 | 66 55 92 63 Florø å HL EE 3 | 3 b 4 7 AGlesaurde Na 21 24 | 21 Mee | 18 Molde NE OL 5 2 2 | 2 OL | 1 Brrnranssande 0 0 VL GB | 43 81 83 | 79 eradkjenN ra 000 øre ag | 47 37 34 gere Se KE, pr Tel 1 == 1 — tt KE ES SE bøn ee Br 6 EEE Lae GEN 4£ | Sak 1 Mosjøen Jaa GU En s =" | = "| ==" Å —" | 1 2 To ME ET 201 | 1 20 | 16 | 18 Hromsørrr SST ae GE Oo 8 | 15 Fra Byerne ialt 28 Bk ap 1956: (| 1281 | 250 Tab. XXIX. Fartøier tilstede. Fogderi. Gag | fe 3 1892. | 1893. |' 1894. | 1895. | 1896. Hrvlkernøs al å GE 1 ==" | == — = Sønadnkordlandøk: fl Krad 36 Sn 40 oe 52 Hardanseriog Voss: 1 270 32 BG 47 48 | 52 Nordhordland 2 SG SG 1 3 2 3 4 Sogn . SE: — — 1 — == Søndmøre 1 — | 1 — | 1 Romsdal ES 2 De 7 4 | 4 Børdmøretedu tl se 4 5 3 4 3 Ørlandet og Fosen Nuvi å 4 53 52 GE 61 65 Trondhjemsfjorden : . . ++ 17 22 17 0 25 Rendalenra ae NSL GEN, 15 14 20 11 15 ar er E ra nr 5 74 STUNT FJAS Jod ee DE ber 115 134 125 1387 135 Lofoten og Vesteraalen . . . . . SJT 17 27 35 28 genjen og Tromsø. . >. . 2 0 29, 13 204 9 38 38 Fra Landet ialt 350 | såg 173 Få I 159 Anm. Tallene over Stregen angiver Bygdefarernes Antal, under Kjøbefartøiernes. 4 Tabel XXX og Tabel XXX a viser Fartøiernes Antal i de for- skjellige Fiskevær den 16de Marts 1896 og deres procentvise Antal i de sidste 5 Aar. Tab. XXX. Antal Fartøier den 16de Marts 1896. | ve 8 | ON v 5 = s|&| 194 Fiskevær. = KE hf - WE Fr | g FO! å ro m 0 3 hel) pir) pa | ee] Be SEES FAO P EN 2 |-1/a GE AR 3 | EL Je | | Brettesnæs 1L|—d 21|.61.46|-1| Østnæsfjorden . — — Å 4|—1.21=102% Skraaven = | = 216 JU 2|—| 4| = 31 Svolvær 4 | — 12.|, 5.) 104. | 26 1 | 40 | 29 | 221 Kabelvaag == 31-42 18 3 | — | KR Storvaagen . — == AEE (510) 4|—|10| 381 84 Ørsvaag —|= 12 1,12, 538 1. 18 1 =P Ørsnæsr sk I- — | — — 1.38 181. = .= |=| — 21 Hopen og Kalle FY = 61.5.1 WU 1-7 | BENN? Henningsvær 1 1 US 546 15 LI GE DIGST Stamsund = | = 202 (| == 25 Stene . —|=|! —=|-—-| 2 1|—|-—| 3 Uren == = | = 4 | == 6 Mortsund = || = = 1 SDS Balstad — | — ke d | 4 | — 2-21 46 Nufsfjord = = | = 2 2 Sund EN EE 2| 6|—| 11|=| 9 Reine . — | — ed 7 2 -- EN” Sørvaagen | = = | = 31 «6163 | SV 16 Moskenæs I - 1 7 Ialt| 10 | 1 6457 | 419 | 107 | 2 | 91 | 56 | 807 Tab. XXX a. : Kjøbefartøier tilstede den 16de Marts Strækning. == en GE 1892. | 1893. | 1894. | 1895. 1896. pCt pCt. pCt. | pCt. pCt. Raftsundet — — — == — Brettesnæs — Hopen 40.5 39.1 42.4 73.5 76.5 Henningsvær 7.9 b.s 20.7 18.0 11.5 Øerne—Ure . ÆEE 21.4 34.2 20.6 - | 4.2 4.5 Brandsholmene—Nufsfjord 13.5 13.9 10.6 3.8 3.1 Næsland—Lofotodden 16.9 7.0 5.7 5.5 4.4 Østenfor Henningsvær . 40.3 89.1 | 42.4 | 73.5 76.5 Vestenfor Do. ble | 5da | 360 | 185 12.0 Antal tilstede i Østnæsfjorden . 08 19» | 5 234 25 | Do. > i Raftsundet . Mo TG | 1eL | Var 16 SD 16 I ETE LOK SEE EO MLE SE PR EE GGG | Fvl | 901 | 61 180 |G& eva OE SG SNL NG RE Ne 80G | €8L | VOGT 1898 190 | POT DEI 96 PIP IT NTG VEGNE VE EEE EG EEG OM ST EL ST 18 180 906 99 9 GE NN SEG OZG | O£9 | 901 | 29 OT |9 OE ER SOE SAN 609 | 008 | LGT | GO Foer SPI |VPG |Gep |T'G 115 108 1979 160 12 TT ER OS gre Ba 901 (22 200 | G POT ITGRNEGE GEN EN GO RET MOGSE GGG | 629 | 901 GL NER Gla LIN SRG GEGEN GRE PS EG LOE EG ST EE SOR PIG | L99 | 801 | 69 198 | ST |891 | 66 |869 666 |-68 | 93 |98 |GG 160 |9 2 rs fa se Se 900 | 8PG | &TT | 69 VEIE | STRAE GS SSG GTEN SE NET KSP LG ope (et an SI. —— GE NK 3 5 | 404 Te4uv | 90d lev | 908 Mmejuy)| 90d |Tejuv | 908 Mreay| '90d |qeruy | 900 |preay I B. -- *sIvJEPSLg "19qøly 'svopen er 1 09104g TT EN Ja 93er "duyg N19UUOYG qpsdureg TRV "8 | '98ær aope svop:dfær "Stig SHIRT 9PYT UAP APAISTN ALOE PRIUV TIXXX "12 TXXX PAL opuovesuapau je S09s [IA RW OI 9JSPIS OP I JEPØLIBE OSSE[M JØAY JE U9JUTJ0IdSYUsweuUuefn 30 pereIUv b. Handel. Tabel XXXII giver en Oversigt over Handelen fra Kjøbefartøierne i Opsynsdistriktet udenfor Indkjøbet af Fiskevarer. Tab. XX XII. Hjemsteder. Søndhordland : Nordhordland . Hardanger og Vos . Bergen Florø. Aalesund Kristianssund . Nordmøre Trondhjem . Stenkjær Fosen. Inderøen. Namsos . Namdalen Søndre Helgeland Nordre Helgeland Bodø . Salten Lofoten og Vesteraalen Senjen og Tromsø . Tromsø . Tabellen viser, at der ivinter var fartøier som ifjor. - Antal Fartøier med Handel. Varernes Art. w IG - se GS er - te 2) og ØM VE å | >p KMV 5 Så &| SMALE as (MLG å Sels | AS de SE dør | 2|$ Mal | 5 |A |melss å 2 JAER g|P|E ae |9|H| EP SI 5 AA PENE 2 SS | 2 eglaS|ø [9 19B| | Ø|£ = B | 2 |£S|EE| 9 RSA SE = A | 0 9264 A 9988 S | = LENE CR-IE 8 DR |= | Bua 31 4-—1= |=| 21 EEE 2 | —| | 1 ENDER s| 13 -1-|- | s1 s| AER” 23 |. 12] -| |=| 41 11 | 2 PINE 3 -—|=|-|—-| 1|-|=|=| 1|= 381 so - | =|= | | NER 1 —|—-|-|=|=|l=|—= s0 I 15 —1 81 3171 71 SPRE. 2a| 2-—| 21 11 11 21 1| 1|=|=|= 31 TT 14 3| 11 3. 2 EEE | 24 | 19 —| 61 4) 7| 61 SPINN 1 1 —|= |- |=| PEGE 2| 2—=1| 11 1 PENE 58 | 20 21 7| 7 SEE ul 6.-1 3135 2 s SIE | 15 7 11 8| 21 21 41 SI BIG 69 18 20 63 30 oe | 8 | 61 87 an| 6-1 81 4r1=| s1=| SI DENE 27 == 31 1| 11 321 BIENE 11 1 —-|—-|-—-|—|— |-|—]| 1| 1|— == | — === |- = | 147| 6 | 45 | 30 | 38 | 561 | 21 | 50 | 46 | 13 | 1 omtrent samme Antal Handels- Med Kolonialvarer var færre af dem forsynede; men omtrent i samme Forhold drev saamange flere af dem ivinter Handel med Agn. Handelen neppe stor, Fiskerne. Heraf blev der vistnok solgt ikke saa lidet; men forøvrigt var da der gjennemgaaende var faa Penge blandt V. Andre Næringsdrivende. Antallet af andre fremmede Næringsdrivende, der iaar søgte til de forskjellige Fiskevær, er anført i Tabel XX XIII. Tab. XX XIII. Andre fremmede Næringsdrivende tilstede den 28de Marts 1896. Beskjæftigelse. Å 3 5 å å SEE E EM ØL: = DE AM K EE EE ad Fe Handlende 16|—| 16) 86| 98 6 5| 3| 8 30| 31—/—/ 9 2| 2 1—|—|—| 313 Uhrmagere i TE EG Guld- og Sølvarbei- dere . — |=| = — — — — — === — === Andre Haandværkere |---| 4 11| 9 —— 84 21 8 1 43 2 3 5 6—1| 85 Fotografer Ea 2 AEE ee Eon Gravører . —|-—| —| —| 2 —|—|-|-| —| I|-=|-|-|-|-= DEE 3 Arbeidere. «|-— 61/16 51 62 4 3 9| 86 63 6 88712|18|1516| 617 485 Betjente og Tjenere . |- — 14 18 93 43 2 4 33 19 2 7 6 4 3 5 5 2 3 227 Flækkere . —|-| 2 11 8| 5| 1 4 3) 3 2|——| 2—| 1| 3| j——| 35 Hovedkjøbere —|-| 830] 214 67 4 32 44 4 7| 91 1) 5l19|10 2 5 219 Spiseværter . -—— — 3 Me JE ed VE 19 Musikanter Er ——— —! 3—— - == == — Ed Kunstnere -—— — == 8 ————! =| 8 —— g--|-|-|-|-| 18 Kvaksalvere . -|— —| —| —| —=|-— ==! 1 — == —|— — EE 1—=| 2 Leverkjøbere —— 720 14 189— 1 1 19 16 —— | 2 2 2—| 89 Fiskekjøbere = SE EP Sar OE Tranbrændere —|—| 7| 86| 18) 9-——|| 32| 5 Bl 3| 2 1| 125 Uden fast Arbeide . me 6 pp Fi 121 1 45 1 øser 30 Talt 16 — 130 297 323 12 2227 37 270 215 14 133178] 23 30 68 50 15 301 725 Bf Der var altsaa ivinter en ikke ganske liden Formindskelse i Antallet af fremmede Næringsdrivende og ikke mindst for de Handlendes Ved- kommende. Det daarlige Fiske foraarsagede ogsaa, at forholdsvis faa fandt Beskjættigelse som Kjøbere af Fiskehoveder; men paa Grund af den høie Leverpris var der flere end sædvanlig, som spekulerede i Indkjøb af Lever fra Fiskerne. Der indfandt sig ivinter kun ? Kvak- salvere, og de havde neppe synderlig Søgning, da som sagt Fiskerne havde Vanskelighed for at skaffe Penge; muligens ogsaa, at Tilliden til dem er i Aftagende. Forhaabentlig vil Fiskerilægerne fortsætte med at holde populære Foredrag om smitsomme Sygdomme og Midlerne mod deres Udbredelse samt om Sundhedslære i Almindelighed, hvorved den nu ofte blandt Fiskerne herskende forkjerte Forestilling om disse Ting formentlig snart vil forsvinde. Tabel XXXIV viser Antallet af fremmede Næringsdrivende i hvert af de sidste 6 Aar. Tab. XX XIV. Antal fremmede Næringsdrivende. Haandtering. 1891. | 1892. | 1893. 1894. | 1895. | 1896. Handlende. +-..-. +00 20000265 | 848] 272 (ME Ubrmagere. «028 | 9] 200 NR Guld- og Sølvarbeidere . . . . 2.225 1 2| —| = | 1| — Andre Haandværkere . . ++... 078 | 911 701 74] 81| 85 Fotografer :. 21 vs 8] 2] se Arbeidere... 2 sv 812] 288 1 357) so Flækkere ss 6] 5 6 Hovedkjøbere . . . . .. ... 2. | 221 | 242 | 195 | 208 | 299 | 219 eee i Gn a| 41 38| 30| Muakantervans vile kulla so kokt ER 10 Te | 7 | 9 14 Kunsmereg af ra aS GE JRR 12 | 19 13 | 25 77 18 Gravøren amme oa kn STE DDR PE 4 | 3 2 | 2 | 4 3 Betjente og Tjenere- .. . . ++. +. 187| 174 | 195 | 92900 Beer Kwvaksalverenn?. skald Sue er RV | —— | 5 | 11 2 Leverkjøbere: 00 NS Biskekjøbere X-+ > sk SE AEE EE 6 | og Hranbrendere srot 0 LINE PAR == | 102 | 125 Den fast Arbeide . "SJT EG SG Talt | 1253 1347 | 1834 | 1310 | 1895 | 1725 | | Arten af den Handel, der blev dreven af de tilreisende Handlende udviser Tabel XX XV. Tab. XX XV. Af de tilreisende Handlende solgte EE PE EE Varernes Art. HRGBE BEE BEE SPEARS Hede å æ PG EP SNE an = | Fedevarer So Ne 6 1 3 === =| 32 TE 19 og EEE ST DAA Manufakturvarer . . . . 2 2 2 2404 | 4] 818 —|—|— || 6| 4 3 —| 1|—1839 Beklædningsgjenstande . . . . . . . . .|-| 511433—— 1 215 6 4— 1 1 82 Fedevarer og Do. . . . . . 2 2 424 fe] TH] 2 | —|= 2———!-. 5 Manutakturvarer og Do. > . «+= 206 Eee Holomalvarer og Fiskeredskaber . . . 2. || 1—=|-|=I=|= | ISIS IIS 2 Jernvarer og Bliktøi. . . . .. 2... [9-1 3 5| 4—|-—|—| 3 2 pe ig vu EE EE EEE EE Trævarer, Ved, Kul etc. . . . . 2. 1 i fl] 1) 6 |=| Ea NE 7 MiresMaskanerfut 2 eta GT TG 2 —16/13 6| 5 1| 5|—| 5| 1—|—|—| 34 HøpepPapir og blæk 4 1 1 2 20-02 2 SO 4 —|—]| 1) 1 3) 128 GuldgogiSølvsager| J 1 7 0 Gate Ga I Va PE lem —|—|—| 4 Modevarerar sr se Gr KE Ea ad ng LE or fe as LE hr 1-|- 3 eter GO EE 1| 6 EE TE 12 ME le Gesrdsredskaber- 203 50.. 16) «Gvgtursssl: | EN if ae ar sd Sa es Da SS Glunkd ee ke AE 1 Tan sn OE TE gje | JE Serkemoteriags nude Saeed lt sr: EE —|-|-| 4—|=|-||| 4 | | 19 Skjælhandlere fra Bergens Stift kom ivinter til Svolvær. De medbragte tilsammen 4830 Dunke saltet Agnskjæl, der for endel blev udsolgt i Svolvær, men hovedsagelig i andre Vær. Flere af disse Skjæl- handlere benytter nemlig Folk til at reise omkring i Værene for at sælge Agn, medens de selv har Svolvær som Hovedstation. Gjennemgaaende fik de vistnok sine Varer godt betalte. dg gd Tabel XX XVI angiver de Steder, hvor lovlig Handel med spirituøse Drikkevarer foregik i Opsynsdistriktet, samt Rettighedernes Antal. Tab. XXXVI. Handel med spirituøse Drikke. | | | Fiske vær. Brændevin. Vin. | Øl. | AD Reg tigheder. Raftsundet gir Frue Fr. — l ] 1 Skraaven 15 SJ SILENT: 1 1 1 2 Svolvær «Dom atsm l "2 12 3 Kapbelvaag." ce GT Ar: -— 23 8 3 Lyngvær se TE: 1 — = 1 Pestvaaørnotr se le = = = — Henningsvær — 1 1 1 Talt 3 8 8 11 1895 5 9 8 14 1894 1) 8 7 13 18938 6 8 7 21 1892 5 6 7 18 1891 6 8 8 22 1890 6 8 9 23 1889 6 6 9 21 1888 8 10 10 28 1887 10 11 11 32 1886 11 11 11 33 1) Heraf I Hotel med kun indskrænket Ret til Udskjænkning. % — 2 Hoteller —»— Do. » Do. At der ogsaa ivinter blev drevet endel Smughandel med berusende Drikkevarer, bevises jo bedst af de ikke saa ganske faa Mulkter, som blev forelagt for ulovligt Salg af Brændevin, Øl og Vin; men Tallene viser paa samme Tid en stor Nedgang, særlig fra ifjor. At der des- uden var endel Smughandlere, som ikke blev knebne, er mere end sand- synligt; men vist er det, at Forholdene i heromhandlede Henseende ivinter var forholdsvis gode. For Fiskerne var det ialfald vanskeligt at faa kjøbt spirituøse Drikke paa ulovlige Udsalgssteder, hvor de altid blev seede paa med mistænksomme Øine. Man vidste, at Opinionen blandt dem absolut var mod den ulovlige Trafik, og at store Bøder i Tilfælde maatte paaregnes, hvorfor den største Forsigtighed vistnok altid blev udvist. IV. . Veiret. a. Landliggedage. Det Antal Dage, regnede fra og med 16de Januar til og med 22de April, incl. Søn- og Helligdage, hvorpaa Veiret tildels eller ganske hin- drede Redskabstrækning, findes anført i Tabel XXX VIL Tab. XXX VIL. Landliggedage paa Grund af Veiret So Fey) (98 Dage) 1896. Maaned. å Østlofoten. | Vestlofoten. g Hele. Delvise. | Vag ST aring Jrantr +46 SE 10 | 4 | 13 1 Plgrør |< SG 10 7 | 15 | b on PE 2 6 | 4 | 11 Arorall 0 5 RGT 3 4 4 | 4 Ne e . 5 ETA 46 | 57 EEE 35 39 00, PE TE 43 | 47 oe 47 | 54 GRE 45 | 48 5 GT 48 | 53 TUE av å 29 | 35 am EE 39 | 44 6 TE 37 38 Det er heldigvis sjelden, at man under Lofotfisket har et saa ved- varende uroligt og stormende Veir som det i Januar og indtil henimod Slutningen af Februar Maaned iaar. Indtraf der engang imellem nogle faa Dage med moderat Veir, havde man snart igjen Storm og Uveir, og enhver vil kunne forstaa, hvor uheldige saadanne Veirforhold er for Fiskebedriften. Formentlig var der neppe nogen større Fisketyngde til- stede ivinter i Lofoten, men alligevel vilde jo Udbyttet være bleven ad- skillig større, om Fiskerne havde havt Anledning til oftere og mere regel- mæssigt at drive sit Brug. Af stærke Stormdage var der egentlig ikke iaar saa mange, men som saadanne maa regnes lO0de og lite Februar med nordlige Vinde og Snestorm samt 24de, 25de og 26de Februar med LER Sydveststorm og ualmindelig svær Søgang. Den 10de Februar, da Nord- veststormen brød les ved Middagstid, var der en hel Del Fartøier og Baade i Vestfjorden paa Reise fra Indlandet, og man maatte frygte for Ulykker; men saadanne spurgtes ikke. Mange maatte søge Havn i Lo- foten andetsteds end bestemt, og Fiskerbaade fra vestligere Vær maatte holde af østover; men til saadant er jo Lofotfiskeren saa vel vant, at han ikke regner det som nogen større Begivenhed. Kaptein S. Bjørnstad, med Dampskibet «Præsident Christie», ind- slæbte den 1O0de Februar i Nordveststormen adskillige Baade til Reine og Moskenæs, hvorhos Redningsskøiterne ydede da som flere Gange senere paa lignende Maade Hjælp til mange Fiskerbaade. Redningsselskabets Virksomhed omfattes med stor Interesse af Fiskerne, som flere Steder — trods det daarlige Fiske — i Fællesskab ydede ikke saa ganske smaa Pengebidrag til Selskabet. Om end Veirforholdene i Marts bedredes meget, indtraf der ogsaa da, ja selvi April, ikke saa faa Landliggedage; dog tør det nok siges, at havde der været godt Fiske, vilde Antallet deraf neppe have naaet den Størrelse, som Tabellen udviser. Til Sammenligning med tidligere Aar indtages Tabel XXXVII a. Tab. XXX VII a. Hele og delvise Uveirsdage '9/1—2/, 1896. Aar. | Januar. | Februar. | Marts. | April. Talt. | | | | BES ET 5 å 18RS Je Svd er 5 dg si ke NN ME > EG eg 8 E EE . 2 | rare NE NE = G ETE E > - - 1893 = 7 5 - Gå ad kite snbe pel > E å 5 1895 G > 5 adr 1896 på Å ; G E Anm. Over Stregen gjælder Østlofoten, under Stregen Vestlofoten. FO Tabel XX XVII b viser Trækningsdagenes Antal i de forskjellige Vær. Tab. XXX VII b. ———————— === Antal Trækningsdage fra '/—*7% (98 Dage). Fiskevær. Et Januar. Pebrunr Marts. | April. Ialt Sum: Tor 6 | 153 | De EE FN | eo | ge 1 2 =66 | | | | Menes re 15 | 153 | 234 | 167 | £=6l1 Ørsvaag Hopen. . . . . 7 | 14? | 287 | 197 | T =56 Ermnnegsvær . >>> 52 | 125 of | 6. | a => Stamsund—Ure . . . +. Å ae 18; 157 | 4= 47 Tolo era ge 20 AE Nutsfjord—Sund.. . ... EE gg ME ==49 Tore ør DØ EE SOVET 95 | 97 | 19% | 143 | å == Anm. Over Stregen betegner hele, under Stregen delvise Trækningsdage. Søveirsdagenes Antal om Maaneden fra 16de Januar indtil Fiskets Afslutning findes for de sidste 5 Aar anført i Tabel XXX VILL. Tab. XXX VILL Antal Søveirsdage i Aarene 1891—1896. Maaned. Østlofoten. Vestlofoten. 1892. | 1893. | 1894. 1895. 1896. | 1892. fan 1894. 1895. 1996. SET FE EP FE «mo JA FEET TE EE EE EE Høen] 17 00049 0018. 1020, | 014 14 20 13 19 11 EE io rd EN 0 8 Å de] 19 ENST E EE AE EE en b. Forlis. Af omstaaende Tabel XX XIX vil sees, at der ivinter under Fisket indtraf 25 Baadforlis i Lofoten. Om end Antallet er stort, blev det dog mindre, end man kunde befrygte i Betragtning af det urolige Veir og det store Baadantal; men som Regel lokkede nu heller ikke den paareg- nelige Fangst Fiskerne ivinter til at reise paa Søezn i Utide. Der var stationeret Redningsskøite i Henningsvær, Balstad og Reine. Saavidt jeg ved, fik de ikke Anledning til direkte at redde Menneskeliv f. Ex. fra Hvælv eller lignende, men jeg tror, at Fiskerne anser dem for en stor Betryggelse; dog maa jeg advare mod, at der stoles formeget paa Skøiterne og udvises Dumdristighed i Bedriften, hvortil der hos enkelte muligens tør være lidt Tilbøielighed. Det er mig bekjendt, at 4 Baade paa Reisen til Lofoten fyldtes af Braadsø, hvorved 5 Mand omkom og 10 reddedes, samt at en Jagt kant- rede i Vestfjorden, hvorved 4 Mand omkom. Paa Hjemreisen vides forulykket 1 Baad, hvorved 2 Mand omkom. For saavidt muligt at undgaa de mange Tab af Menneskeliv under Lofotfisket vilde det vistnok være heldigt, om der f. Ex. af Rednings- selskabet eller af Selskabet for de norske Fiskeriers Fremme blev aabnet Konkurrence om Tegning eller Model af en nogenlunde billig Linefiske- baad med Indredning, særlig konstrueret som skikket til Livbjergning. Der fremkommer vistnok Projekter, som lover synkefrie, ja endog kantrefrie Baade, men disse bliver formentlig for kostbare for Fiskerne og neppe heller fuldt praktiske som Fiskebaade. Imidlertid formener jeg, at Sagen er af stor Betydning og fuldt værd Opmærksomhed. At hver Lofotfisker burde have sit Redningsbelte paa i Uveir, er — mær- keligt nok — endnu ikke indgaaet i deres Bevidsthed. Salg under Fisket af billige og praktiske saadanne vilde formentlig snart forandre Forholdet isaahenseende. Tabel XX XIX viser Tid og Sted for de aarlige Baadforlis fra 1887. en Tab. XX XIX. Baadforlis. | Maaned. Baadforlis. | EL Å Aar Å sl) å o | ; g | Å : ; se ME ED ps ar 0 ge DS = ke aksel glas |s ASS | an. 2e2|? SePIAE 8 å FA EMs] 4824 | å DEN EE v Q | Er Hed s10f7 3-|-- te anna 7 924832 1 — 1888. . ++. 22) 814 7 1-|-| —| | 190 4-1 693 6| 3-12) 1) 1 EV 10 EE I EE Rd td 1082 1891. . . . 49] 11421] 6 —| 5191 98 8 593 4118 32%) 3 1892... . . - .p4up1) 8 3-|-|-| | | 1 =|| 1 2|| 1 11 = ee lø 3 4 1—]-)| — pg 3 1—/ 2|-| 21 1 55 1894. . . . . . . fi19| 2 6l11——|- 31 91) 2|—| 31/94 2|-|3| 1—| 1| — 1895. . . . . . . [16 5 2| 9-|-| —| —| | 1|-| 3| B| 1-| 1-| 2 1 1896. . . . . . 4. 125j—,10| 6| 9 —|-| — Se surerel Ui == 2 1| *8| 57 I I I I I I | 1) Baadene forliste i Havn. ? Heraf 2 Forlis i Havnen. *) Heraf 1 ved Paa- seiling af Dampskib. *) Heraf 1 Forlis i Havnen. Tabel XL viser Anledningen til og Antallet af Omkomne ved For- lis og andre Ulykkeshændelser under Lofotfiskeriet i de sidste 10 Aar. Tab. XL. Baadforlis. Q Omkomne. le here ; . ; Antal |* Anledning. |Tilregnelighed Forliste. | E = Aar Å ee EN DE | mv da EE 2 — fb) +- [<>] $ o*=I 5 |9S p | ERE 3 3 o ay == 98838. så & 2 3 FE g|2]|sS|EF|S 23 Do m |A| aq &| O o = oe vr Sed Me STE EF Ea 3 28 ga | å å ER ge ER a <- | Fe Na AN Ke å SS GN 2 NS =| 76026 181 29 | 34 me EEE EE) 18105 GE EN see NS 386 28 9 | 30 FANS NN GN SR JG — NST 49 =P 49 161 Ke NTE EN BA EN 2 NE se 2 SN 500 17908] 080 075 EPER ENE AR 5 ST EG — |- 45| 27 —| 27 | 83 NS SE EEE Gr NE EE — | 81 22 MS | 71 | | | | | ) I ved Drab og 2 ved Kulos. ?) Faldt overbord fra Baad. *) I ved Sneskred, 1 falden overbord fra Baad og 1 ved Vaadeskud. *) Ved Drab. Oplysning om Maaden, hvorpaa Forlisene foregik, samt om Aarsagen, forsaavidt denne er bekjendt, tilligemed Baadens Art findes anført i Tabel XLI. Tap XL Baadforlis. 'ypuelyeqn FE 0 Ap preqsqns sd ] ke JON $ | 'PLLQSJIRSPQUG [Tb SM Me ss VÆR SE JR ; | 2 | SOL LENE PH | å 'syæly Fa ee så V | b | | I å å | 'Suuunery, NE SE | | 3 Funuunaopaofyg % AS BM [xd] ——=—====<%= 22 EEE — — — Å 'Sunmmnroyueg AN SERE ME - re oS9 NDD "SUL Q - ri rt r Fuxøqua,y Em Q i Dm å 1 | "19SUSIUV oIPUV PEST SE =D 'paquopun [he LE EN ——— — | ——= — | Å 'qeSUueYYNIG PGA | SE | Ö '£9SPN 1918 je URL ee | FI 4serreg wopIT PE bei kok RE | -paysysupung PES ER | 'payurosyræudon PE Tr ek | rer ox Q mo Q | mm | | 'Ypuefyequ SJ ED | (a9[[a Jope8y oIPUV I 0 SUuystp2AQ DITT Te | | *sopun J9IVVYG en fe] | d| =- QI | e 'Ypøjspunig Ker egil | el ud E 'Suqreseed OT ae EE | MA ODO D AQ QQ QQ nr | suyprespmX vi ri | | 'øspeeag JE =F.-4-0Qa0SA 67 — 14de + 3.5 = 0.6 + 67 | += 50 — 21de + 1.4 + 20 AE EEE — 28de + 43 + 0.9 + 172 0.0 April 4de + 32 + 2.1 + 7.8 + 329 — 1lte + 4.8 + 05 + 11.1 > 17 -— 18de + 70 + 0.3 + 14.4 + 22 Indtil den 22de + 57 + 22 + 6.1 | + 06 Middeltemperatur + 2.5 = 4 | — 64 — Efterfølgende Tabel XLIIL udviser Middeltemperaturen ved Mid- dagstid i Svolvær i de sidste 5 Aar. Tab. XLIII. Luftens Middeltemperatur Middag. (Celsius Grader.) Påd. | | | 1892. 1893. | 1894. | 1895. | 1896. 7 | I Januar 16de—3lte . . . . | = 24 +— 12|+ 06| + 23 | + 29 Februar Iste—l4de. . . . | = La + 20| + 09| + 33| = 01 desse 0 36 + Li + ME Marts 1ste—ldde . . . . | + 23 + 21| + 10| + 15| + 241 — 16de—3lte . . . . | + 30 + 10| + 26| + Lö| + 29 April Iste—24de . .. .1+ 391 + 22| + S1 ++ Jo Pr Middeltemperaturen. . . . | + 09. > 07 + 23| + 07| + 25 Laveste Middeltemperatur . | + 30 + 48| + 13| + 47| + 441 Høieste Kuldegrad . . . .|—= 128 | +133| + 89| +10.6 | + 13.6 d. Vandets Temperatur. Ved Opsynet blev der ivinter ikke foretaget Temperaturmaalinger af Havvandet, men Høvedsmændene Anders Ophoug af Stadsbygden, John Lind Aarsten af Ibestad og Eduard Meisfjord af Alstahaug fik udlaant Dybvandsthermometre. De indsendte Opgaver over Resultaterne af de foretagne Maalinger synes at antyde, at det bedste Fiske ogsaa ivinter foregik i Vandlag af omkring 5 Graders Temperatur (Celsius). Omtrent under hele Fisket var der ualmindelig hyppige og stærke Omvexlinger i Strømsætningen. Fra 21de til 28de Marts skal der være foretaget for Reine en Del Temperaturmaalinger m. m. paa Foranstaltning af den biologiske Station i Bergen; men Resultatet af dette Arbeide er mig ubekjendt. Arn VIL Fisket vedkommende. a Fiskets Gang. Det urolige og stormende Veir, som ivinter herskede saagodtsom under hele Lofotfisket, udgjorde et af dets væsentligste Hovedtræk. Det er ialfald utvivlsomt, at det for en stor Del bærer Skylden for det ringe Udbytte, om man end vistnok ogsaa maa indrømme, at Fisketyngden neppe nogensteds var synderlig stor. Om hvordan Fisket vilde arte sig, kunde man af de faa Redskabstrækninger, som med tildels lange Mellemrum fandt Sted i Januar Maaned, ikke danne sig nogen Mening, og først i Begyndelsen af Februar fik man Indtrykket af, at Hovedfisket ialfald i den første Tid vilde komme til at foregaa i Østlofoten. Det begyndte nemlig da at tage sig op fra Henningsvær østover lige indtil Brettesnæs, dog mest for Svolvær, hvor man langs hele Svolværbakken i nogle Dage fiskede meget godt. Fra Midten af Maaneden fiskedes bedst for Vaagene— Hopen og tildels Skraaven samt Brettesnæs, medens det for Svolvær var betydelig aftaget, hvilket ogsaa tildels var Tilfældet for Henningsvær. I hele Vestlofoten var det fremdeles smaat, og nogen egentlig Forandring til det bedre var der ikke mærkbar før henimod Midten af Marts. For Vaagene — Kalle og særlig for Ørsvaag -Ørsnæs holdt Fisket sig godt hele sidste Halvdel af Februar, og det gav i denne Tid for enkelt Baad oftere endog rig Fangst. I Østnæsfjorden, hvor der som sædvanlig i Slutningen af Februar var samlet en hel Del Baade og Fartøier, blev der vel fisket endel Skrei allerede i Begyndelsen af Maaneden, men Haabet om større Fiske derinde glippede. Det forblev smaat deu hele Tid, og henimod Midten af Marts var der omtrent ikke Fisk at faa, hvorfor Baade og Fartøier flyttede dels til Vaagene, dels til Brettesnæs. I Raftsundet blev der ogsaa formærket Skrei saa langt op som forbi Digermulen — Molgavlen,'men Fisket der ophørte snart, og det foregik senere kun længere ude i Sundet for Guldvig og Brettesnæs samt østover til Risvær. Det holdt sig her gjennemgaaende godt hele Marts saavel paa Garn som Liner, men ophørte kort Tid derefter. I de sidste Dage af Februar bedredes Veirforholdene, og Fisket blev senere drevet noget mere regelmæssigt end tidligere; men det var igrunden kun for Kabelvaag—Kalle og tildels Skraaven, at Fisket dermed tog noget Opsving. For Svolvær blev det 5 Gre netop da helt misligt, og der saavelsom for Henningsvær holdt det sig hele Vinteren smaat for alleslags Redskaber, dog med lidt Bedring i sidste Halvdel af Marts. Hovedfisket faldt i hele Marts fra Kabelvaag vestover forbi Ørsnæs, hvorfor der kom en hel Del Garnbaade flyttende vestenfra. Da Svolværbaadene ogsaa søgte til det samme Havstykke, blev her samlet et uforholdsmæssigt stort Antal Baade med alleslags Redskaber, hvorved Dagsfangsten oftere faldt ujevn. For Skraaven blev der ogsaa fisket ret godt i hele Marts Maaned Som nævnt tog Fisket sig op i Vestlofoten fra Midten af Marts og var derefter for samtlige Vær tildels meget godt Resten af Maaneden, men her som i Østlofoten mærkede man, da man efter Paasken igjen trak Redskaber, at Fangsten var i Aftagende. En hel Del Baade i Østlofoten afsluttede derfor Fisket i første Halvdel af April og efter Midten af Maaneden ogsaa i Vestlofoten. Da Opsynet hævedes den 22de om Aftenen, var der ikke mange Baade igjen, som drev Søen, ja endog i Nufsfjord, hvor Fisket holdt sig længst, var der da kun meget faa tilbage. De nærmere Forholde i de enkelte Vær vil yderligere fremgaa af det Følgende. Raftsundet og Brettesnæs. Skrei blev fanget i Raftsundet allerede i Begyndelsen af Februar, men noget nævneværdigt Fiske blev der ikke ivinter. Ved Digermulen og Molgavlen fik man en enkelt Dag — 21de og 25de Februar — ret god Fangst, men efter den Tid ophørte omtrent alt Fiske indenfor Guldvig. For Brettesnæs derimod var der Udsigt til Fiske temmelig tidlig; allerede 5te Februar fik man optil 250 Skrei, men i det urolige Veir blev det forholdsvis lidet paaagtet, saameget mere som der da ogsaa var meget godt Fiske for Svolvær og Skraaven. Først henimod Maanedens Slutning samledes der i Brettesnæs og de nærmestliggende Vær noget større Antal Baade, men disse fiskede i hele Marts Maaned tildels meget godt saavel paa Garn som Liner. Omtrent samtidig foregik der et særdeles rigt Fiske omkring Risvær og Aarstenen. Paa førstnævnte Sted var der omtrent 30 Baade, der fiskede meget godt saavel paa Nat- som Dagline. Uheldigvis var det kun faa, som fik Rede paa dette Fiske, forinden det var for sent. Ved Udgangen af Marts aftog Fisket stærkt fra Brettesnæs — østover, og efter Paasken, som indtrafi Begyndelsen af April, ophørte det snart ganske. Efter Daglinefiskeres Opgivende holdt Skreien sig for Brettesnæs hele Vinteren paa en Dybde af mellem 70—-80 Favne og nær Bunden. Paa 90 Favne eller 60 Favne Vand fik man ikke Fisk. Overvandsfløit blev derfor ikke benyttet. Østnæsfjorden. I Januar Maaned var der intet Skreifiske inde i Fjorden, men da man fik Fisk for Svolvær, blev Troen paa forestaaende Fiske i Fjorden snart almindelig. Adskillige Baade og Fartøier samledes derfor efterhaanden derinde, og den 4de Februar fik man fra Vaterfjord udover forbi Helle fra 30 til 200 Fisk. Omtrent saaledes holdt Fisket sig indtil den 8de — den 7de fiskedes ret godt lige indtil Smaaskjær — ee hvorefter det jevnt aftog og forblev smaat hele Februar indtil 13de Marts, da der omtrent ikke var Fisk paa Redskaberne. De mange Baade og Fartøier, som havde ligget i Fjorden i Paavente af, at Fisket der skulde bedres, flyttede nu til Brettesnæs, Skraaven og Vaagene. Det var ganske mærkeligt at se, hvorledes Skreien ivinter oftere ligesom gjorde Tiltag til at sige ind i Fjorden, men vendte om. Det fik Udseende ligesom af, at der var noget, som skræmte den tilbage, naar den havde vovet sig et Stykke indover. Desværre havde jeg ikke Anledning til at lade foretage Temperaturmaalinger af Vandet; thi Sandsynligheden taler vel for, at Skreien ikke ivinter derinde fandt den for dens Trivsel passende Vandtemperatur eller den dermed i Forbindelse staaende Salt- holdighed. Synkenøter var det ialfald ikke, som skræmte den hverken i Fjorden eller andetsteds i Lofoten. Skraaven. Det første Prøvesæt for Skraaven blev foretaget af enkelt Natlinebaad den 8de Januar med Trækning den 10de og med Fangst af 30 Skrei. Først den 22de foregik næste Trækning med Fangst af 100. I de første Dage af Februar mærkedes vel Bedring i Fisket, men det faldt gjennemgaaende smaat indtil den 28de, da Fangsten saavel paa Garn som Liner var ret god. I Marts blev Veirforholdene nogen- lunde gunstige for Bedriften, og der foregik da i hele Maaneden et ganske jevnt, godt — enkelt Dag endog meget godt — Fiske paa alleslags Red- skaber; men allerede i Begyndelsen af April aftog det betydeligt, og efter Trækning den lite fandt de fleste Baade det ikke længere lønnende at drive Søen. Nogen nævneværdig Fangst blev heller ikke gjort af de gjenliggende. Svolvær. Den 16de Januar, da første Prøvesæt med Liner blev trukket for Svolvær, fik man 70 Skrei og næste Dag optil 50. Nogle Dage senere kunde enkelte Linebaade faa optil 100 Fisk, men som oftest var Fangsten liden, og Fisket blev ikke af nævneværdig Betydning i hele Januar Maaned. Efter nogle Dages Uveir fik Linebaadene den 4de Februar pludselig god Fangst nær Land langs hele Svolværbakken, enkelt Baad optil 400 Fisk, og det almindelige var fra 100 til 200. De følgende Dage var Fisket tildels endnu bedre, og da Veiret heldigvis tillod Trækning daglig, fik de faa tilstedeværende Linebaade — hovedsagelig kun Indbyggere — I den første Uge af Maaneden allerede et ganske godt Udbytte. Efter den 9de blev Veiret igjen mere stormende og tillod som Regel kun delvis Trækning samtidig med, som man kunde forstaa, at Fiskemængden var aftagen. Fra Midten af Maaneden, da endel fremmede Fiskere var ankomne og nogle havde begyndt at bruge Garn, blev Uveiret endnu værre, og indtil den 28de var det kun sjelden og enkeltvis, at Fiskeforsøg kunde foretages. Selv da Veiret efter denne Tid bedredes, forblev Fisket paa Svolværhavet at være tildels yderst smaat, hvorfor Fiskerne fra dette Vær stadig maatte søge hen til Vaagebakken, ja tildels endnu længere 2 BR IE= vestover Havet. Ogsaa i April forblev Fisket smaat, og henimod Midten af Maaneden var de fleste Fiskere afreiste. Naar undtages de oven- nævnte Indbyggerbaade, var Udbyttet derfor meget smaat for Svolvær- fiskerne ivinter, særlig for Linemændene; thi i sidste Halvdel af Marts bedredes Garnfisket ikke saa lidet, saa at Garnbaadene enkeltvis kunde faa Fangst af indtil 800—900 Fisk og derved heldigvis faa bødet noget paa det tidligere mislige Udbytte. Nævneværdigt Dybsagnfiske foregik ikke for Syd da Dybsagn- fiskerne snart flyttede vestover. Linerne blev i Regelen satte med 8—10 Favnes Bundfløit, kun meget sjelden med 50 Favnes Overvandsfløit. Fisken viste sig paa Hølen meget urolig hele Vinteren, hvor der formentlig var Smaasild. Hval blev nemlig seet omtrent stadig farende omkring. Vaagene. I Midten af Januar var der af 5 Baade fra Kabelvaag og 2 fra Storvaagen gjort et Par Prøvesæt med Fangst fra 20—50 Skrei. De faa Dage, hvorpaa Veiret senere i Maaneden tillod Trækning, fik man optil 150. Fra Begyndelsen af Februar stod der en ikke ganske liden Fisketyngde mellem «Bakken» og «Eggen», og her fiskedes der, naar Veiret ikke var altfor stormende, ret godt hele Februar og Marts Maaned. Dagsfangsten kunde paa Natliner i første Halvdel af Februar gjennem- snitlig regnes for 250 Skrei pr. Baad, og i sidste Halvdel, da Bedriften i høi Grad hindredes af Storm med Snekave, var den, naar man fik trukket Redskaberne, gjennemgaaende god saavel paa Natliner som Garn; enkelt Garnbaad knnde saaledes faa optil 1200 Fisk paa Lænken. I Marts Maaned faldt Fangsten mere ujevn, hvortil den store Tilstrømning af Baade paa det forholdsvis snevre Havstykke vistnok bidrog. Natlinebruget overgik den 5Ste Marts omtrent ganske til Daglinebrug, da dette Fiske viste sig mest lønnende, lige indtil Fiskets Afslutning. Ogsaa Dybsagn- fiskerne var som Regel udrustede med Dagliner. Det egentlige Dybsagn- fiske var bedst i Dagene fra 7de til 15de Februar, da det gik op til 2 å 300 Fisk, gjennemsnitlig 150 pr. Baad. Senere blev det ujevnt og som oftest smaat. Paa Grund af Paaskehelgen og tildels ogsaa paa Grund af Stygveir var der faa Trækningsdage i den første Del af April, og da der den 9de omtrent ikke var Fisk paa Redskaberne, afsluttede de fleste den Dag Fisket. Den hele Tid holdt Fisken sig ved Bunden, og Fløitredskaber blev derfor ikke benyttede. Ørsvaag, Ørsnæs, Hopen og Kalle. Første Linetrækning foregik af en Baad fra Ørsnæs den 22de Januar, og Fangsten var 85 Skrei. Den 25de blev derefter Liner trukne af 6 Baade, der fik fra 20—180 Fisk. Fra nu af var Fisket smaat de enkelte Dage, Redskaber kunde trækkes; men den Ste Februar foregik der isaahenseende en stor Forandring til det bedre, særlig for Ørsvaag—Ørsnæs. I den paafølgende Tid var Fangsten paa Natliner vel noget ujevn, men dog gjennemgaaende god — eg for enkelt Baad endog rig — naar Veiret tillod Trækning, og efterat Garnmændene henimod Midten af Maaneden begyndte at drive Søen, gjorde ogsaa de som Regel ret god Fangst. Efter 28de Februar fik man oftere Anledning til at trække Redskaberne, og Fangsten blev nu for mange ikke saa sjelden meget god, tildels rig, saavel for Garn som Liner, men den store Masse af Baade, som fra Begyndelsen af Marts søgte til Strækningen Kabelvaag—Kalle, i Forbindelse med stærk Strøm- sætning med deraf bevirket Sammenvikling af Redskaberne foranledigede ofte, at Dagsfangsten kunde blive adskillig ulige fordelt, eftersom man var mere eller mindre heldig. OQgsaa paa Dagliner fiskedes godt, men Redskalsmængden hindrede Brugen af dette Redskab i ikke ringe Grad. Fra Begyndelsen af April aftog vel Fisket, men endnu den 4de var Gjennemsnitsfangst saavel for Garn som for Liner 200 Fisk. Efter den 9de var den imidlertid stadig nedadgaaende, hvorfor Garnmændene af- sluttede Fisket den lite og Linemændene i de nærmest paafølgende Dage. Fisken stod den hele Tid langt ind og ved Bunden, hvorfor Fløitning saagodtsom ikke fandt Sted. Henningsvær. Den 7de, 8de og 9de Januar blev natstaaede Liner trukne nær Land med Fangst henholdsvis af 50, 40 og 100 Skrei. Enkelte Trækninger den lite samt 18de viste samme Resultat, og nævneværdig Forandring blev der ikke i Januar Maaned. I Begyndelsen af Februar kunde vel enkelte Natlinebaade faa optil 300 å 400 Fisk, men det varede ikke mange Dage, forinden Fisken var segen forbi østover og Fisket meget smaat. Den 6te Februar blev Garn første Gang trukne, men da Fangsten kun var fra 16—43 Fisk, varede det endnu en Tid, inden større Garn- sætning fandt Sted. Den 17de blev Garnlænker, som havde staaet 11 Døgn i Søen, trukne med Fangst fra 120 til 1000, gjennemsnitlig 300 Fisk, og med Undtagelse af den 20de var der fra nu af uafbrudt Landligge med Storm af Sydvest hver Dag lige indtil den 28de. De overstaaede Redskaber blev da trukne med gjennemgaaende lidet Udbytte. Uagtet Veirforholdene efter den Tid blev bedre, vedblev Fisket dog at være smaat for alleslags Redskaber; enkelt Dag imellem — f. Ex. den 5te og 9de Marts — kunde Forhaabninger om bedre Fiske ligesom opvækkes, men man blev stadig skuffet, og det holdt sig gjennemgaaende smaat for Hen- ningsvær hele Vinteren igjennem. Det forholdsvis jevneste Fiske foregik med Liner; dog var der ogsaa enkelte Garnbaade, som i sidste Halvdel af Marts oftere fik god, tildels rig Fangst, saa at der i Henningsvær ogsaa ivinter var Fiskere, som fik en nogenlunde rimelig Lot, men for Størstedelen blev den vistnok liden. Fisken stod omtrent den hele Tid langt fra Land, hvilket i det urolige Veir bevirkede, at der især for Garnbaadene blev meget faa Træknings- dage. Der var som oftest ogsaa usædvanlig stærk Strøm, hvorved Red- skabstrækning blev vanskeliggjort, og hvorved stort Tab særlig af Liner blev foraarsaget. st MU Dybsagnfisket var hele Vinteren meget smaat. Fiskemængden var stadig omtrent lige liden østpaa som vestpaa Havet. Stamsund, Stene og Ure. Allerede den 10de Januar blev der sat Liner af 5 Indbyggerbaade, men Trækningen deraf den 13de gav kun en Fangst fra 6 til 10 Skrei. Paa natstaaede Liner fik man den 17de fra 10—20 Fisk, og lige indtil Midten af Februar var det en Sjeldenhed at faa over 100. Den første Garnsætning fandt Sted den 4de Februar, og den blev trukken den 10de med Fangst af 16 Skrei, og den 17de blev elleve- nætters Garn trukne med et Udbytte af kun optil 75 Fisk. Indtil denne Tid kan der saaledes neppe have været nogen Fisketyngde for herom- handlede Vær. Paa ottenætters Redskaber, der blev trukne den 28de Februar, var Fangsten meget ujevn, og for de flestes Vedkommende frem- deles liden, ja noget nævneværdigt Fiske begyndte først den 13de Marts. Imidlertid var en hel Del Garnbrugere flyttede til Østlofoten, hvor de forblev til Fiskets Afslutning, og de i Distriktet gjenliggende fik vistnok senere, naar de kom paa Søen, god, tildels rig Fangst, men Træknings- dagene blev saa faa, at Udbyttet for dem neppe var tilfredsstillende. Linebaadene derimod fiskede nogenlunde jevnt godt hele sidste Halvdel af Marts og tildels indtil 10de April. Endel Dybsagnbaade, der flyttede østenfra til Stene henimod Ud- gangen af Marts, fiskede ret godt i nogle Dage; men da Veiret fremdeles holdt sig uroligt og Fisken stod langt ind og vest, afsluttede de Fisket, da Paasken indtraf. Da Fisket viste sig stadigt aftagende, sluttede Garnmændene den lite April, hvorimod adskillige Linemænd fra Indlandet, der i Paaske- helgen havde været hjemme og derfra medbragte ferskt Agn, endnu fort: satte Fisket indtil den 18de, da det viste sig yderst smaat og derfor afsluttedes. Fløitredskaber blev ikke benyttede. Balstad, Mortsund. De første Linesætninger blev trukne af 4 Baade den 14de Januar med Fangst optil 20 Skrei pr. Baad. Derefter hindredes Bedriften her som andetsteds omtrent stadigt af Uveir indtil 4de Februar, da Fangsten paa Linerne fremdeles var ubetydelig, og nævneværdig Bedring mærkedes ikke før 6te Marts. Enkelte Linebaade, som havde faaet sætte langt ind, fik dog god Fangst, optil 500 Fisk. Den 15de Februar blev femnætters Garn trukne, og Fangsten var 200 Fisk; men den 28de var den paa ottenætters Garnlænker ikke over 50. I hele Marts Maaned og ligeledes i April blev Udbyttet for Balstad Distrikt gjennemgaaende lidet saavel paa Garn som Liner. De Baade, som vovede sig langt ind og vest, fik forresten som Regel god, ja oftere endog rig Fangst, men Størstedelen holdt sig nærmere Land og fik lidet eller intet, hvorved Dagsfangsten blev mere end almindelig ujevnt fordelt. Fra ?7de Marts indtil 2den April forefaldt det bedste Linefiske, da man havde ferskt Loddeagn, hvilket Fear bevirkede endel Tilflytning, men efter Paaske aftog Fisket raskt, hvorfor Garnbaadene afsluttede. Linemændene fortsatte vel endnu en Tid, da Fisket efter den 8de slog bedst til nær Land, men Fangsten var ujevn og stadigt aftagende, hvorfor Afklarering begyndte i Midten af Maaneden. Nogle Dage senere var der kun faa Baade tilbage som drev Søen. Nufsfjord og Sund. Saavel for Nutsfjord som Sund blev natstaaede Liner trukne den 7de Januar temmelig langt paa Søen med Fangst hen- holdsvis af 60 og 42 Skrei. Omtrent samme Resultat viste de faa Træk- ninger, som fandt Sted senere i Maaneden med tildels større Mellemrum paa Grund af det stormfulde Veir. Under lignende Veirforholde og med meget lidet Udbytte saavel for Garn som Liner foregik Fisket hele Februar og næsten hele første Halvdel af Marts, hvorfor enkelte Baade den Gde flyttede til Østlofoten. Fra Midten af Marts Maaned bedredes imidlertid Fisket, og fra den 24de lige indtil 10de April var det meget godt, enkelte Dage endog rigt, fornemmelig for Garnbaadenes Vedkommende, idet flere af dem i Ugen før Paaske paa I Lænke, men i 2 Trækninger fik fra 2 000—3 600 Fisk. Mange nærede nu vistnok Haab om langvarigt Fiske; men heri blev man skuffet; thi allerede den l4de var Fangsten betydelig aftagen, saa at de fleste Garnbaade afsluttede Fisket, der lidt efter lidt ophørte ganske for Sund og Næsland. For Nufsfjord holdt det sig vel noget længere; men da Opsynet hævedes, var det omtrent afsluttet Fisket faldt som oftest lidt bedre for Nufsfjord end for Sund og foregik i Regelen langt fra Land. Det var blandt Fiskerne en almindelig Antagelse, at Fisken gik i Aate, da den viste sig meget urolig og der oftere fandtes Smaasild i den. Bedste Fiske kunde saaledes den ene Dag foregaa paa «Eggen» og den anden Dag nærmere Land, dog sjelden saa langt op som paa «Mebotten». Fløitredskaber blev lidet benyttede; Linefolket begyndte som sædvanlig med 3—12 Favne Bundfløit, men de ophørte dermed, da det viste sig, at Bundliner fiskede bedst Henimod Fiskets Slutning for- søgtes. dog med godt Resultat 15—16 Favnes Bundfløit. Fløitgarn blev ikke brugt. Reine, Sørvaagen, Aa og Tind. De første Prøvesæt for Reine og Sørvaagen fandt Sted omtrent '/>—1 Mil fra Land i Dagene fra 13de til 16de Januar af nogle faa Baade. Fangsten var fra 80—70 Skrei. Noget nævneværdigt Fiske foregik ikke senere hverken i Januar eller Februar Maaned, idet Uveir eller utrygt Veir stadig hindrede Bedriften Lige indtil henimod Midten af Marts faldt Fisket yderst smaat, uagtet man baade brugte ferskt Agn og søgte Fisken langt indpaa — efter Sigende indtil 3 Mile. Den 13de mærkedes vistnok Forandring til det bedre, men først den 16de begyndte man at fiske godt, enkeltvis rigt, saavel paa Garn som Liner, og efter denne Tid stillede ogsaa Veiret sig forholdsvis gunstigt for Bedriften. Et nogenlunde jevnt godt Fiske blev derfor fra nu af og SØ indtil henimod Midten af April drevet i hele Distriktet — vistnok bedst fra Sørvaagen vestover — men efter den Tid aftog det hurtigt for samtlige Vær, hvorfor der, da Opsynet hævedes, kun var nogle faa Baade tilbage, som fortsatte Fisket. b. Udbyttet. Ved Fiskets Afslutning ansloges det til Handelsvare tilvirkede Ud- bytte at være 18 Millioner Fisk, 2450 Hektoliter Lever, 16 000 Hektoliter Rogn og 8850 Hektoliter Medicintran. Denne blev ivinter tilvirket ved 117 Damperier, hvorat 61 paa Land og 56 ombord i Fartøi. Af Fiskepartiet blev omtrent 15% Million saltet til Klipfisk og 27/19 Million hængt. Til Guanofabrikation blev der indsamlet omtrent 11 Millioner Torskehoveder, hvoraf der desuden blev hjemsendt omtrent 5 Millioner til Kreaturfoder. Værdien af disse Produkter kan formentlig anslaaes til noget over 51/19 Million Kroner. Til Fortæring i Lofoten og til Bortsendelse blev der antagelig til- sammen anvendt omtrent %/; Million Fisk Efterfølgende Tabel XLIV viser det aarlige Udbytte af Fisk, Lever og Tran samt Antallet af Fiskere i de sidste 16 Aar. å *1921]0249H I 99A18ÅdO F8S[ vi 19 Jepreduequnpsoy 50 -Uerp 1949] (cz "1991[0PNYSH 'Id peg[ BIJ 10 USPAYGIP[OYIEAAT (, 'gonsedueny, 90 -19497 I J9UFaupow ARNT 10 USUEIJUNIPAN (; O8'9 re SG 000I—0LE SEG 000 ST OSG EG 9681 Og Z] S'G O'TT 0061 — 008 F8I 1 009 86 009 cG G68T OE FI Gå | 97] 008—00F LTOT OOG 86 000 86 POST o9'R] TGI | &yrg NEC —0LA AI 01 000 23 €89 97 £681 org EF] O'EG OEC— 080 OFG OGGE 91 260 OG G6ST OG 8] TFT Ear O06— OG 169 OS0 1 å SLE OG T68T Oro 6'96 SG 006—006 686 000 06 PGS OG ov Ø0680 OG GI 9FI EG 006 — 006 GLG 006 LT €80 06 LGSST org] 9'EG 0'8E OF — 096 cI8 000 96 LT6 IE S88T OS 6 9'EG E'8E 001—008 0901 002 6G OG0 86 L88T o0'QT FOG Oo TF Q99—008 GLOT 000 T& 066 86 9881 ge9 GST TOG 00.—00F O00T O0G 96 GE9 9G O88T OG'F TOT 6'91 002—006 (g GI9 000 LT 86L LG P88T 80 r'9 OF] 0001 (EG 00E LI LGG I8 6881 OE T OTT 9'GG 006 096 OOG LG 6ft SG G881 OG G (r T6G O'gF OSF 096 002 €G OG8 96 "1881 "T9PUØT, OOOT (- "19A9] "TOpUISn J, : te == 'PI '9C St | '04sLy ud ysrg | I Umuesy 'QI0XSLI [8JUV TRV UR maeduery, | 'yredaase | POUSIPIOYISAOT 1948YdO -URIJUD IPA J 'ATTX VEL — 174 Tabel XL V viser, hvormeget der er opfisket i de forskjellige Maaneder. Tab. XLV. -Opfisket Kvantum. — Januar April. Aar. og Marts. alt. Februar. | Til l4de. Efterl4de. Millioner Stykker. E | | | | I Gjennemsnit 1871 — 18904 +14 5.0 15.8 847 Oz | 25.2 | Procent | 196 | 621 | Mr | ep 1891 SG 0.8 15.4 4.6 0.2 21.0 - Procent 3.8 7385, | - La +00 1892 NE SPES 9 2.3 05 16.3 Procent | 227 60.1 14:08 3.1 100 1893 et: 5.3 19.8 MENE | 0.3 27.0 - Procent Lit 00 1894 VE de 5.0 13.6 80 | Lo 28.5 «Procentd lin MAT 281 - OE 1895 Å Aer 4.8 26.2 6.3 l.3 38.6 . Procent 124 67.9 16.3 3.4 OR 100 1896 EG 1.2 125 3.8 058 180 Procent 6.7 69.4 250 Dis LOGO Tabel XLVI indeholder Opgave over Udbyttet af Fisk, Lever, Medicintran og Rogn for hver Uge. Antallet af Trækningsdage i Ugen er anført længst tilhøire. Tab. XLVI. | . + | Dage Træk- Ugentlige Opgaver over Udbyttet for 1896. | "ing | Ep a då Fisk. | å Å ; g 2 Ugen, som EE BSE 5 PEN = 5 = 34 5 E 9 G 198 endte falt Heraf | Ugens 3 3 Z & D per | PENE å ; = Q | P rå - å & Millioner Stykker. Hektoliter. === RA AA | | | | Januar 25 Intet. Intet. 2 3 20 Februar 1 0.023 0.010 36 | | 23 J 1 MANE — 8 0.180 0.114 0.137 | 200 18 | 300 | 3 2 2 2 EE 15 0.353 0.258 | 0.193 | 288 118 | 6601 2 — 22% OQ.984 | 0.802 | O.s31 775 270 1700 | 2 2| 2 1 — 29 La | 0.989 | 0.190 | 838 400 20001 1 Ha Marts i 2.591 | 2.284 l.ai7 | 1166 | 904 | 41461 41 9 4 å = 14 Bars | 4.77 | 2.624 | 1278 2091 7955 | 4| 0 2| 1 — 21 8.902 | 8.045 | 3.687 | 1647 3968 12345 4 Be — 28 18.257 | 11.727 | 4.355 | 2274 | 6239 15230 | 3 8| 4 2 April — 4 15.750 |- 13.00 | 2.408 | 92840 | 7695 | 16000 | 3! 1) 2| 1 — 11 17.900 | 14.560 | 1.250 2430 8346 16000 | 1 3 1| 3 == 18 18.000 | 15.290 1.000 2450 8850 16000 | 5 0 5) 0 — 22 18.000 | 15.290 | 0.000 | 2450 | 8850 | 16000 | 0 0 o| 0 Anm. Medicintranen er ikke medregnet i Leverpartiet. EE Ogsaa ivinter var Skreien liden; dog var der ikke ganske ubetydelig Forskjel isaahenseende for de forskjellige Vær og til de forskjellige Tider. For Svolvær holdt Fisken sig gjennemgaaende liden og mager under hele Fisket; men for Brettesnæs og flere andre Steder ansaaes den dog som Regel at være lidt større end ifjor. I Henningsvær gav 400 Stykker sløiet Garn- og Linefisk sammenblandet den dte Februar en Gjennemsnitsvægt af 287 Ker. pr. 100 Fisk, men den 5te Marts kun en Vægt af 220—230 Kgr. Gjennemsnitsvægten af sløiet Fisk for Stam- sund er opgivet at dreie sig om 250 Ker. for 100 Garnfisk og 220 Kgr. for 100 Linefisk. Den Ode April fandtes i Sund 100 Linefisk i sløiet Tilstand at veie 237 Kgr; men der blev af en Farteifører oplyst, at han i Sund havde fundet Vægten af 100 Skrei fra 217 til henimod 300 Ker., idet den kunde variere ikke alene fra den ene Dag til den anden, men endog kunde være høist forskjellig samme Dag fra de forskjellige Baade. Leverens Fedtholdighed var i Begyndelsen af Fisket temmelig liden; men den tiltog i ikke ringe Grad henimod Slutningen at Marts Maaned. De til mig indkomne Opgaver er dog isaahenseende ikke lidet for- skjellige, uagtet de er givne af Trandamperierne, hvoraf formentlig ikke alle i lige Grad kan udvinde Fedtstoffet. Der var forresten ivinter ogsaa stor Forskjel paa Fedtholdighed i Garn- og Linelever, den sidste var især for Svolvær usædvanlig mager og skal i den første Tid kun have givet omtrent 25 pCt. Over Midten af Marts tiltog Fedtholdig- heden ogsaa der og blev den 20de Marts opgivet at være 35 pCt., den 27de Marts 40 pCt. og ligesaa den ddie April. I Henningsvær blev Leverens Fedtholdighed i Begyndelsen af Februar opgivet til 30 pCt., i første Halvdel af Marts til 35 å 40 pCt. for Gamlever og 28 å 30 pCt. for Linelever. I Slutningen af Marts, da Leveren var bleven federe, opgaves blandet Garn- og Linelever at give en gjennemsnitlig Fedt- holdighed af 35 å 40 pCt. For Sund er opgivet gjennemsnitlig 34 pt. Fedtholdighed, lidt mere tidlig paa Vinteren og noget mindre mod Fiskets Slutning. Af et større Trandamperi i Stamsund har jeg faaet meddelt, at Leveren i Begyndelsen af Fisket, da Fangsten hovedsagelig bestod af Linefisk, gav 35 pCt. Damptran og i Slutningen af Marts, da Fangsten overveiende var Garnfisk, optil 45 pCt. I efterfølgende Tabel XLVII er anført det antagelige Udbytte af Fisk ved hver Uges Slutning i de sidste 5 Aar. == le Tab. XL VIL Maaned. 1892. 1893. 1894. 1895. 1896. Millioner Millioner. Millioner 6| 0.52 4 0.68 3| 0.60 DE sa 1| 0.02 Februar. 90 Use lo em 2301 16| 1.001 150055 10 922 9 1156] 14 522 57 DM Ha or Hel F 1 EE SE JR (== DØ «I [20] [8 ) SoS (0) ES] w fær) (==) Mauts. 19| 10:30 18 162 17 12.08| 16) 19.97 211 8.90 20022 25 2660 024 16.56 23 26.231 28 13.26 —| | — [| 31 18.57) 30 3079 —| — 2| 13.50 PP 2ba T| 23.40| 6 | 34.32 4| 15.75 9| 15.04 8| 26.31 14! 26.50 13! 37.50 FN April. 16| 1580| 15) 26.7] 21 28.00 20| 38.10] 18) 18.00 23| 16.25) 23| 27.0| 28| 28.50| 927 3860| 29| 18.00 Tabel XL VIII viser Lofotfiskets Udbytte af de forskjellige Produkter gjennemsnitlig i 1881—1885 og 1886—1890 samt i de sidste 6 Aar. tr Tab. XL VIII. Lofotfiskets Udbytte, iberegnet Fisket efter l4de 4 D> ge er de fom p Vi I gj Bet | |; ; og å så = 5 åa | 8 Aar. et EN NE = ax S m V=: EE | E]| 134 Millioner Stykker. 1000 Hektoliter. | 3 I Gjennemsnit 1881—85 . . 23.4 | 202 | 35 | 17.5 | 28.4 | 3.28 | 16 16.5 5.80 | | ===" TE ET === ne 5 I Gjennemsnit 1886—90 . . | 275 | 235 | 40 152 | 295 KE kr te MA AA du GO RT | 6 16.8 | 19: | 18: 141 | 6.08 892 LP are 16:35 | 1125 ses So NL 4 20 MER oa So 27.0 | 23.2 | 88 | 17.7 | 81.1 | 18.s0| 19.5 6.00 Gere 28.5 | 245 | 40 | 200 | 24.4 | 12.30| Ts 7.00 ERA pie 0 0 38.6 | 31.4 | 7.2 | 28.9 | 42.0 | 12.30 | 8.8 6.90 189651 18.0 |. 15:53 | 2.4 Lå lg 16.0 8.85 | 1.2 B.15 Fordelingen af det erholdte Kvantum fra de forskjellige Fiske- distrikter vil sees af Tabel XLIX. Tab. XLIX. Udbyttets Fordeling paa Opsynsdistrikterne. Fisk. Lever. Millioner , : | - å Hektoliter. Hoveder. Opsynsdistrikt. | s | å | & EN EET ERT Se ip | [ar | "Å | 2 = = e Oo I E& SØN EE = gå Rogn. 2 = | 8 s | +68 [Hektol] $ g på Ene SE alge = Go 1000 Stykker. fr 2 5 en Brettesnæs . +- . . . | 1.000 | 0.020 | 0.980 — 1950 890] 900] 0.4 | 04 Skraaven» . % 1.130 | 0.300 | 0.740 O.o90| 1890 12075 800| 0.4 0.3 Østnæsfjorden . . . OQ.110| 0.010 | 0.100 = 200 85 160 — 0.1 Svolvær. +=. å l.g7zo0| 0.300 | 1.670 — 2470| 13380[| 2200| 1.6 | 03 Kabelvaag og Stor- | vaagen . .. ; 3.050 | 1.350 | 1.300| 0O.400| 4800 4580| 3600| 2.2 | 0.6 Ørsvaag, Ørsnæs, Ho- pen og Kalle . . . 2.800 | 0.680 | 2.070 | O.oso| 4250 3120] 2520| 1.9 Os Henningsvær . . $ l.640 | O.sio | 1.260 O.o7o| 2470 2360| 1440| 1.0 | 06 Stamsund og Stene. å l.100| 0.480 | 0.620 — 1930 1820j 830] 08 0.3 Øre O.220 | 0.050 | 0.179 — 380 890] 390| 40.1 0.1 Balstad l.140| 0.060 | 1l.080| — 1770 1380| 790| 0.5 0.4 Nutstjord . 0. OQ.610 | 0.070 | 0.540 — 980 750| 8320| 0.2 0.4 STG O.510 | 0.080 | 0.40 — 820 610| 330] 0.2 O.s Kemer 118 sn O.900 | 0.080 | 0.820 — 13850 1280 620| 0.7 0.2 Sørvaagen . . . . . 1.820 — | 1.80 — 2290 1930| 1100] 1.2 | 0.4 | | å | | | 18.000 | 3.790 | 13.600 | 0.10 27550. 25100| 16000| 11.2 | 5.0 ') En Del Lever blev tilført fra andre Vær. ke end Tabel L- giver OQversigt over det procentvise Forhold mellem Ud- byttet for de forskjellige Brug og Antallet af Fiskere ved disse. Tab. L. Forholdet mellem Brugenes Udbytte. Garnbrug. Linebrug. Dybsagn. Aar. | Fiskere. | Fisk. Fiskere. | Fisk. Fiskere Fisk. Procent. TET [ET Å I Gjennemsnit 187 1—1880 50.4 48.7 39.6 456 10.0 5.7 1881—1890 551 | Sju 56.8 64.6 JJ 8.6 3.9 1891 44.5 46 8 47.4 | 48.1 8.1 51 1892 43.2 35.4 48.7 | 6l ; BS. 2.9 1893 42.3 40.5 49.5 55.8 7.7 3.9 1894 38.0 24.2 557 72.1 6.3 3.7 1895 26.3 16.4 66.7 792 Ta 4.4 1896 22.2 | 21.1 69n0 15.5 Sri 3.4 Som sædvanlig brugte de i Tabellen opførte Dybsagnfiskere ogsaa ivinter Dagliner, saasnart Fangsten med dette Redskab viste sig lønnende, og der var kun faa, som udelukkende drev Dybsagnbrug. Mandslotterne findes anførte i Tabel LI. Påb. ål å | Mandslotter for 1896, angivet i Kroner. TE Høieste. og Middels. Laveste. Opsyns- Lin . : EN ee 2 E Anmærkning. distrikt. se ER == 5 EEE GE AE SELEN &5 = Sk KE De fan Qa Ne | Skraaven . . . .[340| 310 200| 205 167 150] 114 93 60 | | | | | | | 1) Kun Indbyggere i Svolvær . . . .1 300 1350 —| 170 140 —| 25 20 —|f Svolvær, der fiskede | | godt i 1ste Ugeaf Febr. Vaagene . . . .1 500. 300 200| 250 160 140| 100 90 90 Hopen. . : : 16500 480 150| 190 240 80) 20 84 50 Henningsvær . .| 280 270 80| 120.180 45| 37 23 15 ; Stamsund . . .|300| 200 —| 170 150 —| 50| 25 — ne MR Ure. . +++ :|300 200 -| 180 180 | 50 50 tjene i Østlofoten. Balstad . . . -|380| 380| —| 240 170 —|140| 46| — Nufsfjord. . .. [1540 3701 —| 360| 220| —| 240! 100| — Smal 20550 3000 | soliso 240050 — Reine . . . . .|400| 220 —| 220| 175 —| 120 90| — | f Garn og Dybsagn SG ee Sørvaagen . . > FØ 370) i sæ 200! FANT 200) — [blev ikke benyttet. ed: sr NE DL ae ME nr je PO Av» FVL < Ar frøet Som det af Tabellen vil sees, var det ivinter Garnmændene, der - opnaaede de høieste Bruttolotter, og som idetheletaget gjennemgaaende havde størst Udbytte af sin Lofottur. For Ørsvaag—Kalle og for Hen- ningsvær var Middelslotten for Linefiskerne vel lidt større end Garn- mændenes; men naar Agnforbruget fratrækkes, blev Fordelen heller ikke i disse Vær synderlig stor paa Linefiskernes Side. For Nufsfjord og Sund fik Garnmændene en god og forholdsvis jevn Lot, der ogsaa for- øvrigt i Vestlofoten ivinter gjennemgaaende var bedre, end den havde været paa flere Aar. Naar undtages et enkelt Tilfælde i Sund, var der ivinter i Forhold til tidligere Aar faa Besværinger fra Fiskerne over ikke at have faaet Afklarering, og i de fleste Tilfælde viste det sig, at Fiskerne selv havde Skylden, idet de ikke indfandt sig ombord, uagtet vedkommende Fartøier i tilbørlig lang Tid flagede for Afklarering. Tabel LIT viser det gjennemsnitlige Fangstudbytte pr. Mand i Ti- aaret 1881—1890 samt i de sidste 6 Aar. ab LT. Gjennemsnitsudbyttet pr. Mand. Aar. | Stykker Skrei. Kroner. I Gjennemsnit : 1881—1890 . . . . .. 856 | 203 Ke pr 691 220 EE ee 540 | 143 Ke 1012 295 Ea NN GE 1017 250 Je TE 189 | 212 END ea 558 | 160 Uagtet Priserne paa samtlige Fiskeprodukter var temmelig høie, vil det af Tabellen sees, at Bruttofortjenesten pr. Mand blev liden. Grunden dertil var selvfølgelig det ringe Antal Fisk, der gjennemsnitlig faldt paa hver enkelt Mands Part; dog hjalp det paa Nettofortjenesten, at Tabet 20 = af Redskaber ikke blev saa særdeles betydeligt, samt for Linemændene, at Agnprisen var moderat og Agnforbruget forholdsvis lidet paa Grund af de faa Søveirsdage. Agnmangel indtraf ikke uden en enkelt Dag i Ure; der blev hele Vinteren — efterhvert som Behovet krævede — overalt tilført tilstrække- ligt Agen. MHeraf formenes der ivinter at være ankommet til Lofoten om- trent 6800 Dunke saltet Skjæl, 1200 Tønder stor Slosild fra Apelvær, 40—50000 Tønder fersk Sild fra Vesteraalen, Øxfjord og andre Steder, 1500 Tønder Lodde fra Finmarken og 7—800 Tønder Lodde fra Mosjøen og Saltdalen foruden endel saltet Sild og Blæksprut. Værdien af det hele Agnforbrug kan anslaaes til omkring Kr. 400000,00 eller henved Kr. 18,00 gjennemsnitlig pr. Linefisker. c. Priserne. (Gjennemsnitsprisen paa de forskjellige Fiskeprodukter samt paa Agen viser følvende Tabel LIII Tab. LIII. ET ee Opsyns- distrikt. Brettesnæs Østnæsfjorden . Skraaven . Svolvær Vaagene Hopen . Henningsvær Stamsund Ure. * Balstad Nufsfjord . Sund Reine Sørvaagen Gjennemsnitspriser i 1896 angivet i Kroner. Fisk. ge seri Agn. Øø | S| Å = å = Ke å 21 2|å EE NN EP NE EN See Så Nun EET EE NE er Vg Sul 2] Ag pr. 100 Stkr. |(EX2L|542| ma pr. Hektoliter. Hel AR KES | | 23.0| 22.0| 19.0 pe 22.5 O20 50 — v 600 —| —- = 22.5| 20.5 —| 30.01 — —l| 5o| —l—| 50.00 — — — 236 220 Kelka K00 0200 00 Ao SE 15000 SEN” 24.0 21.0 —| 44.0 24.0| 0.20 5o —|-— 450 —- | — 23.0| 20.0 18.5 38.5 23.5 021 6.0 —|— 3880 84 — 220 23.0 19.5 19.0| 85.0 21.0 O.20| 50 —|— 400 — —| 21.0 28.5 21.5 20.0| 38.0 27.01 0.18 5.0 — —-| | — 9200 — 21.3) 20.0. —| Sl.o 23.5 O25 50 —|- —| — 180 — 20.5 19.5 —| 81.0 225 022 50 —|—| —-| —! =—| — 21.01 19.0! —| 81.0 22.5 0.20 bo —|-| | -—- | — De EE EE EE ENE] 21.01 195 —| 31.5 225 0.20 5.0 40 —| — —| 15.0) — Os l9e — sån 2105 Gs bo —— —| | | — — 19.5! —| 80.0 20.5) 0.201 5.0 —|—= — Få —| — Til Sammenlignine' anføres i Tabel LIV Fiskepriserne i de forskjellige Bd => U Vær siden 1889. Tab: LIV. Gjennemsnitsprisen af Fisk (Kr. pr. 100) i Aaret Fiskevær. 1 | 1 | SE 1889. | 1890. | 1891. 1892. 1893. | 1894. | 1895 | 1896. | | | | | I | | | | | Raftsundet 25.0 | 20.5 — | 2lo| —| 17.6 | 15.0 — Østnæsfjorden . 26.2 | 20.7 | 26.8 | 20.4 | 20.0 | 220| 140| 21.5 Skraaven . 27.0 | 205 | 27.5 | 212 18.9 | 21.0 | 143 | 22.0 Svolvær 25.1 19.4 | 26.5 21.0 18.5 | 22.5 14.0 | 21.5 Vaagene 27.2 | 20.0 | 248 | 21.0 18.2 | 20.0 | 14.2 | 21.0 Hopen . 260082 2208 02016 Zen 2100 Henningsvær oe 02 Nes Se gb 22.0 Stamsund. bei 2Os 28:01 215 | 1800 197 15.0 20:56 Uroer e- 252 | 200| 225 | 2ls| 17.0 | 200 | 140 19.8 Balstad . . . . 25.0 18.8 24.5 21.5 16.2 | 20.3 12.5 19.5 Sund og Nufsfjord . 260 os 22 2 Gs Sale 195 Reine og Sørvaagen . 23.5 18.7 24.0 20.4 16.2 ra Ho NE 82 — De ved hver Uges Slutning ivinter noterede Priser i de forskjellige Vær findes JA ryg Priser paa Fisk, Lever, Hoveder og Rogn 8 L 5 ai 2 : > Ugen, som E & E 8 3 g Ø ; hl IE Å a i endte 2 Få E E 3 E å Æ Sr 77) R > 3 | Hed er åa - an] EE KØ 48 F 3 å LT HASRSEES ELENA GE Bk Ti 18 Bebruar* s1PåE Su Mela GEN Be EN 19 18—20| 920 | 17—18 == 8 EE == 18 Z å | 19—20 19—20 | 25 | 14—18 å 15 20 Tee på 20 | 21 9122 | 20 | 17— | FRE 22 18—20 15 |28—30 95—99| 18 | 95 | - OD 21—22 | 20 |17—2 = ag 18—20| 5 26—30 | 18 25 | Mr å o1—22| |24—25| 15 |21—24 | 20 | 22—26 bre å ug 5 | 50 35—45 | 8 14 [820 28 | fi6—2015—20] 19—23 | 20 | 18—25 35 ene ml Se 40—63 | 198—10 | 35—40 o1 20—26 ma [24—96| 20 | 20—25 | 20 | 20—25 Ea 21 LK el knes Men ME 29 | 20 | 20—25 | 20 | 20—25 3 20 36—40 16—20| 40—45 | 20 | 40—50 | 15— ee jo PÅ | 18—24| 20 |20—25| pri 35—40|21—24 | | 40—50 | 20—25 | 40—50 mo 20—24 | pe 11 |Intet Fiske | | EEE EIE 85—40 | 20—25 | 35—45 | 16 | | | 19—20 | 920 ML 18 | 35—40 | 20— | ') Pr. Hektoliter løs Rogn. Anm. Tallene betegner: For Fisk Kroner pr. 100 Stykker. » Lever — » Hektoliter. » saltet Rogn — » Hektoliter. anførte i Tabel LV. ved hver Uges Slutning 1896. Stamsund. Ure. Nufsfjord. Reine. Hm |= 28—25 10—45 | 21—25 35—40 16—22 35—40 | 19—23 30—35 | 21— | ET | 2 | 30 18—20 25 21—22 30—40 21—24 40—52 18—22 35—40 35—46 21—25 30—40 | 35—40 | 20—21 H R 20—22 20—21 Den De gjennem Opsynet indhentede Opgaver over Leverholdigheden til de forskjellige Tider er anførte i Tabel LVI pr. Tiendedels Hektoliter. "'USFEBRA o|o o|o o|o o|o o|o Oo 910 om 09 98 pe oOr.Sr-øor Jr SJS|r å å 00 3O 5 | | | | | | -1ØG - Ne) Ve) WQ nå o18 do! o|o om oe sjefeenss aUuRy SSE Ye SE 13 8713 2 218 218 SE BEE = ST "pung kr | | et , -ere PEPE EE profjsjnN SR SP EEE O|w Ol ø|O 80 180 9|0 8|O 19/10 o[|[o o|e 'nvISTE D o SP or Sr or S|F Élkl- | % D|S peyspg | | lt la SIA So” o|9 o|o 59 eje seres 910 ER FÅ SIR R|e -|o S|åo So S|å SS -puus om 0” e|m SIN o|6 5o|o oe oe BSiefeefee Ro) lø Sr Sr GA I SPSS SO l= pr o|g S|2 93 OS SIS SE 3K 23 32 22 s8uruuap re) Ke D dlr o1da D SID SID OS|T "uado O|N O|9 OJP GA LIN GIN BIL SIS SIG 22 9 18 H r- > Pr S|- Gi SIK SID FIS ES |8& o9lo 'S|0 le. Spp Oo 19 vw ov od 18 808 Bo 389 16 o IUDGLE Å sje > SIS 81$ 818 33 SL LIS PIET "IXATOAQ Ol|t- Ol o| o| oe far) 9 o|o oS|o S|ø o 9 JRAJOAG 1ø ” Sl- Sr EI P-& SIS OG DIG DIG GHIA "uoavens Pee Geer > "uapaoly o|eo o|o o|o -SæUSØ |S li> | 5 : == » * » gen) = ; [ab] æ = Q ps % [Ti 3 = fa) ; Op fen) pt QD en) av ær) r -H D OD Te D ea) G [ar == — Q H ri EG ae) N = N 5] — N [S] —= r- Ei MLE - z 5 pa Fot t ”= EE el Es VE [o v =) = pr «1 SER Tabel LVIT angiver for de sidste 10 Aar Gjennemsnitsværdien den sløiede Fisk og Fisken i rund Tilstand. Papr EV. Gjennemsnitspris. Aar. Sløiet. Rund. Øre pr. Stykke. ED KDE Sk re ke | 11.5 15.27 LASSEN Aa kr GST 17.7 23.3 Gel ES OT KE PE NE 27.0 34.1 KD KE GN Rd EE GE 20.5 24.2 TO 5 EN ee 26.5 31.7 EIES Ne Fet Vai Tea ta 214 26.4 EDER 5 Lode ST Er 1 ffgr 22.5 IS er AT i oe Ek FE 20.0 24.6 NE0 bm fe EA 14.0 17.8 ski di ne ET ER Me fe 21.1 28.6 Den store Prisforskjel mellem rund og sløiet Fisk skriver sig fra den usædvanlig høie Leverpris, der i Svolvær enkelt Dag var i 63 Øre pr. Liter og nær ligesaa høi i flere andre Vær. d. Redskaberne vedkommende. Heller ikke ivinter var det direkte Tab af Redskaber særdeles stort, men dog større end ifjor for Linernes Vedkommende. Tab af hele Garn- lænker eller større Dele af saadanne er saaledes ikke indberettet, hvor- imod Tabet af Liner undertiden blev noksaa betydeligt paa Grund af disses Qverstaaen flere Dage i Forbindelse med høi Sø og Strøm. Dette var f. Ex. Tilfældet overalt fra Ure—vestover, da Linerne den 28de Februar blev trukne efter at have staaet i Søen i 8 Døgn. Slitagen var derimod stor saavel paa Garn som Liner; men dette kan vanskelig undgaaes, naar saamange samtidig skal fiske paa et for- holdsvis indskrænket Haystykke og dertil som oftest i uroligt Veir. Synderlig Klage over Sammenvikling af Garn og Liner hørtes ikke, vel nærmest paa Grund af, at det mest var Dagliner, der for Vaagene— Hopen brugtes under den store Ansamling af Garnbaade dersteds, hvor- imod Sammenvikling af Linesætninger indbyrdes fandt Sted i stor Ud- strækning for Henningsvær og torvoldte adskilligt Besvær. Det samlede Redskabstab kan anslaaes til Kr. 270000, hvoraf om- trent Kr. 30000 faldt paa Garnene og Kr. 240000 paa Linerne. Slitagen kan anslaaes til Kr. 300000, hvoraf omtrent Kr. 140000 paa Garnene og Kr. 160000 paa Linerne. er Torskefiskerierne i Tromsø og Nordlands Amter uden- for Opsynsdistriktet i Lofoten. Efter Opgave fra de respektive Lensmænd er i Løbet af Vinteren 1896 i nedenstaaende Præstegjeld opfisket: Tab. LVIII. S | | 1000 Fisk. | Hektoliter. Brug 5 = E= De MAE Pris E 20 i = : Fiskedistrikt. |G |- |2€ dl dl ji JÅ | å F D|S|43| 5 22182] 8 184 å == L pe & 'G 2 Å pg E = g| 2 L => or 5 2 | 21 Værø Teo 2| 650 838 612] 250 208| 513 35 30 86 | 22 Røst sol —]| 16] 880 600| 280| 100 500 950 39 28 52 7A SØrepr. Kg. AF Dverberg . 3 —| 141 307| 118| 189| 350| 205| 446|————26 De ae 600 Stkr. Sei. 71 2—99 Øksnæs. 245|2057| 2711766| 988| 778| —|115013250|5;—7 24 85 21 - Bø . . al | 101400 895 505[1030| 430 1600 35 20—25 ve Hadsel ' Ikke modtaget nogen Beretning. heri Gimsø 881 520| — 270 90| 180|] 160| 90! 250 109 | | —95 Borge pol 790] 6 601 85 516| 500 323 900122 24 4 AE EE en | p N mer ——— Ydersiden.. EN vike 306012390 2906 7909 AGA 1 NET FR TT ER NERE EPER IAS AKT Asa EN p I Opgav fgiven %/». Skjærvø | — ee 20 58) lane meet ; = | 7 Karlsø . el 200] — 180 ET AEE — Lyngen. Se Poet 9] (95) 4 E 0 | 21 Berg. 39|2800| 28[1250| —| —|1950| 7; 950 2 15 Lenvik . Ikke modtaget nogen Beretning. Tranø Intet Skreifiske ivinter. Bjarkø . Ikke modtaget nogen Beretning. Trondenæs Do. Do. AE TE NENNE EEE Pre SN ED ai | | | Grund af de SE stændige Opgaver. 0 | | | | Lødingen . Sr Mee er MA 27 N 42| —| 20 å Hammerø . Intet Skreifiske foregaaet. Folden . Do. Do. 0 | 25 Stegen . sl 16 16 = 1 200220 0 | | Gildeskaal 3 —| —| 50| 50| —| 90| — %5 Melø. ed 20 20 da 50 | | | ør Rødø —5| 473| bl 225 178| 47| 276) 34 346] pg; 2% | | på Lurø. ol —| —| 168) 100 68| 150 36 175 9 | | e Nesne 3| 61 2] 25 20 5| 5o| —| 40| Å 15 14 | | | ; Herø ol — 1|140| 50 90| 226) —| 240152 Vegø ar ae MG 8 8 —| 11 å 11 Øvrige Nordlands Amt | 3] —| 8) 687 469| 218| 894 70) 961 I Rubriken «Brug» betegner Tallene over Stregen Garnbaade (G), under Stregen Linebaade (L) og efter Stregen Dybsagnbaade (D). Anm. Medicintranen er ikke indbefattet i Leverpartiet. rss riene Udførselsværdierne for de sidste 5 Aar findes anførte i Tabel LIX, der grunder sig paa Opgaver, som velvilligen er meddelte af Oldermanden for kontorske Handlende i Bergen. Tab. LIX. Vægt Udførselsværdierne. Fiskeprodukter. eller % TG Maal. | 1891. | 1892. | 1893. | 1894. | 1895. k pr. å - Klipfisk . 20 Ke. | 82 | 620| 6.00 | 5.10 5.75 Rundfisk — I 10.50 | 6.00 | 6.00 7.25 8.00 Længer . — 9.560 | 8.50 | 8.00 | 8.50 9.00 Rødskjær: "Torsk — 1000 | 8.50 | 7.50 | 6.25 7.50 ee Fiyse: —- 400 | 4.00 | 3.00 | 83.50 5.00 — : Brosme. — ).50 5.00 4.25 5.00 5.25 Titling: "Torsk -— 8.00 | 6.00 | 6.00 | 8.00 9.00 — : Hyse — 5.50 | 4.00 | 450 | 3.70 5.00 — : Brosme. — 4.00 4.00 4.00 3 70 4.00 Storsei: lste Sort . — 4.75 4.50 4.50 4.20 4.25 — : 2den Sort. —— 4.00 3.75 3.40 3.00 3.25 Middelsei -— 4.00 3.75 5.50 3.20 3.25 Smaasei . ST Mar 2.80 3.00 2.80 | 3.00 3.00 I Gjennemsnit for alle Sorter Sei . EN | — 4.00 | 4.00 | 3.50 | 3.40 3.40 Damp-Medicintran pr. Td.| 55.00 | 47.00 | 40.00 | 6000-| 115.00 Hage 45, — 48.00 | 33.00 | 32.00 | 43.00 | 110.00 Tran, blank -- 42.00 | 31.00 | 30.00 | 33.00 80.00 — — brunblank . -— 4000 | 30.00 | 28.00 | 31.00 50.00 — brun. — 30.00 | 26.00 | 24.50 | 25.00 34.00 Rogn: Iste Sort — 25.00 | 26.00 | 26.00 | 36.00 | 26.00 — : den Sort — 14.00 | 16.00 | 1600 26.00 16.00 Lofotfiskernes Selvhjælpskasse. Selvhjælpskassens Kapital bestod den Iste Januar 1896 af Kr. 21165,19. Heraf hørte Kr. 15283,00 til Grundfondet, Kr. 2000,00 til Ud- delingsfondet og Kr. 388 19 til Reservefondet. Regnskabet for 1895 er revideret af den extraordinære Dommer ved Lofotfiskeriet, Overretssagfører O. Heyerdahl sammen med Tillidsmændene Christoffer J. Olsen, Lars Isaksen af Bjarkø og Hans M. Johansen Dyr- stad af Ibestad. Revisionen havde ingen Bemærkning til Regnskabet. Under indeværende Aars Lofotfiske blev til Selvhjælpskassen ind- betalt følgende Beløb: I Skraaven ved Opsynsbetjent H. Olsen Kr. 4,25 og ved Tillidsmand Lars Kil Kviteberg af Lyngen Kr. 12,70; i Svolvær ved Opsynsbetjent Forsaa Kr. 27,30, ved Opsynsmandskaberne paa Marinen Kr. 61,65 og ved Christen Simonsen af Bjarkø Kr. 6,25; i Kabelvaag ved Opsynsbetjent Winnem Kr. 24,60; 1 Storvaagen ved Væreier Wolff Kr. 1.80; i Ørsvaag ved Væreier R. Normann Kr. 16,20; i Ørsnæs ved Handelsmand Svendsen Kr. 5,10; i Hopen ved Opsynsbetjent Kvamseng Kr. 22,00 og ved Væreier Hasselberg Kr. 6,25; i Henningsvær ved Opsynsbetjent Schjønning Kr. 28,90; i Stamsund ved Opsynsbetjent Jacobsen Kr. 1,90 og ved Fuldmægtig Østenvig Kr. 3,35; i Ure ved Opsynsmand Mørck Kr. 12,75; i Mortsund, Sandsund og Brandsholmen ved Opsynsmatros Strømfors Kr. 1,35; i Bal- stad ved Opsynsbetjent G. Pleym Kr. 59,00; i Nufsfjord ved Opsyns- matros Hansen Kr. 290; i Sund ved Opsynsbetjent Steiro Kr. 10,50; i Reine ved Opsynsbetjent Olaf Olsen Kr. 19,25; i Olenilsø ved F. Johansen Kr. 3,85; i Sørvaagen ved Opsynsmand Caroliussen Kr. 35,60; i Tind ved A. E. Førde Kr. 15,80. Desuden er indsendt af Tillidsmand for Vefsen, Mikael Bentsen Kr. 2,50 og af Tillidsmand for Hammerø, Marselius Mathesen Kr. 7,50 — eller ialt Kr. 393,25. Hertil kommer Renter i Kri- stiania Bank og Kreditkasse for 1895 med Kr. 204,25 og 5 pCt. Renter af Pantobligation (Kr. 13000,00) i Rosteds Gade No. 7 med Kr. 650,00 samt Indtægten af bjergede Redskaber under Lofotfiskeriet med Kr. 268,16, tilsammen Kr. 1122,4.. Nogen Gave har Selvhjælpskassen iaar ikke modtaget, og dens Indtægt for 1896 bliver saaledes Kr. 1 515,66. Som Egge Understøttelse er gjennem vedkommende Sognepræster udbetalt Kr. 200,00 til hver af 2 forulykkede Lofotfiskeres Efterladte, ialt Kr. 400,00. De Omkomne tilhørte samme Baad og var paa mæeise til Lofoten; den 3die Mand paa Baaden var ikke Medlem af Selvhjælpskassen. Dens Kapital vil saaledes ved Aarets Udgang være Kr. 229280,8. Heraf haves som Pantobligation i Rosteds Gade No. 7 i Kristiania Kr: 13000,00, paa Kontrabog i Kristiania Bank og Kreditkasse Kr. 8 947,56 og 1 Kasse hos Opsynschefen Kr. 8,29. Resten Kr. 325,00, * r udgjør Renter af Pant- obligationen for 2det Halvaar 1896, skal tørst indbetales den 1lte De- cember d. A. Der er altsaa iaar udbetalt i Understøttelse Kr. 400,00, og der er desuden indkommen Underretning om 2? Omkomne, der sandsynligvis har været Medlemmer af Selvhjælpskassen, uden at disse Sager dog endnu er bragt fuldt i Orden. IG 106 1000 INDEOTR DP. Administrationen vedkommende a. Opsynets Personale b. Budgettet c Politivæsenet d. De extraordinære Dommere e. Lægevæsenet f Kirke- og Skolevæsenet g. Telesgrafvæsenet . h. Post- og Passagerbefordringen il Havnevæsenet k. Fyr-og Mærkevæsenet Fiskerne vedkommende a. Ankomst og Afreise samt Flytninger distriktet. Fiskernes Ankomst. . ; Antal Baade tilstede ved hver vu Sene — — antegnede inden 16de Marts Besætningens Størrelse Antal Fiskere fra de forskjellige Hogderier fra 1892 Forholdet mellem de forskjellige Brug siden 1887 Brugenes Fordeling fogderivis siden 1887 b. Leiekarle Leiekarlshyrer. Fiskeværene vedkommende . , Fiskere antegnede i de forskjellige Vær i 1896 PR å > — » fra 1892 Procent af Fiskere - » — 2 1892 Antallet af Rorboder og Logishuse Forholdet mellem Fiskere og det obfakede Crinitng Fiskernes Fordeling præstegjeldsvis i de forskjellige Vær 1896 inden Opsyns 35 36 . 39—45 39 42 43 Side ek artøierne vedkommende |. 5.0 Ts GEN DS 46—52 a. Ankomst og Afreise samt Flytninger inden Opsyns- distriktet. Fartøier tilstede ved hver Uges Slutning 1896 . . . . TE 46 — — « « halve Maaneds Slutning fra 1890. så BSE 47 Fartøier tilstede 16de Marts 1896 . . .. He eee 48 De forskjellige Steders Deltagelse i Fisket siden 1892 he NE 49 Fartøiernes Fordeling i de forskjellige Vær 1896 .. . . . E 50 = == » == » procentvis den 1892 ; 50 — SlagsfsidensSN NE ET 51 Dean de SNE SING .52 Nerndre/Næringsdrivende å 4 +Jk ss 4 ks oe GA 6956 Amrtalkulstederdenr2sdemMarisilsgo 53 SIdenelS EEE AE EE SE b4 Varernes Art . . +... SR SN 55 Handel med spirituøse Drikke å AA ee SE ek re EE 56 LL Vesoee GRETE JE EO TSN a. Landliggedage. Amal iulSIOEES Fe KE SOE EE NG 57 Se siden 188 EE og 58 Trækningsdage i de forskjellige Opamadistellter i 1896 rater Te 59 IAntalrsøyermAarenen 82 == EN 59 Dy PS en Se NE 60 Amtaleole90d fore kr Ls er Ek ul 60 — fra 1887 . > å au EE NS 61 — Omkomne siden 1887 . Fs GO JE 61 Amlednnsenmar ee NE 62 ce. Luftens Temperatur. Luftens Temperatur i Svolvær 1896 .. . . . AG 63 Middeltemperaturen i Svolvær siden 1892 for hv er Fel Manned : 64 adavfamidets kem peratur 4 (SJ AG GU NET 64 Veekisket vedkommende . 2 2480 ek Å 5 Sue 2 016580 a. Fiskets Gang. I Hovedtrækkene . 65 Ved de forskjellige Vær 66 b. Udbyttet. Samlet Udbytte i 1896 . . . . . 72 Fiskets Bruttopengeværdi i 1896 72 Antal Fiskere, opfisket Kvantum m. m. den 1881 73 Udbyttet for hver Maaned siden 1871 . 74 — FO Ugen 1896) - 74 == « «< Uge siden 1892 af Fisk 76 — af de forskjellige Produkter for de sidste 16 Nr HU — for de enkelte Vær i 1896. TT Forholdene mellem Brugenes Udbytte siden 1871. 78 Mandslotter 1896. 78. Gjennemsnitsudbyttet pr. Mand ke 1881 79 80 se IA omforbrusag dr Vee saler oe — 92 — cmbriserne: Gjennemsnitsprisen paa Fisk ved de forskjellige Vær siden 1889 . — ved de forskjellige Vær i 1896 je Pris paa Fisk, Lever, Hoveder og Rogn ved hver Uges Sune i 1896 Fiskens Loverholdiendn. i 1896 . : Gjennemsnitspris for rund og sløiet Fisk en 1887 da. Redskaberne vedkommende. map. Slitage Torskefiskerierne i Tromsø og Nordlands Amter Antaget Udbytte udenfor Opsynsdistriktet i 1896. Fiskeprodukternes Udførselsværdi siden 1891 Lofotfiskernes Selvhjælpskasse e 9 Side R1 81 82 84 85 85 85 86 86 87 88 AARSBERETNING VEDKOMMENDE UDGIVET AF DEPARTEMENTET FOR DET INDRE 2DET HEFTE Pi , 1896 1. Fiskeriinspektør Buvig, Beretninger: Om Sildefisket langs Vestlandet Efteraaret 1895. Om Sildefisket langs Norges Sydkyst Vinteren 1895—96. Om Vaarsildefisket 1896. Vaar-Torskefisket paa Vestlandet 1896. Saavel Torskefisket som Vaarsildefisket vedkommende. Om Sildefisket langs Vestlandet Ffteraaret 1896. Baade Østlands og Vestlandssildefiskerierne vedkommende. Om Foranstaltninger til Fiskeriernes Fremme. Om Makrelfisket 1896. Om Hummerfiskeriet.. 2. Fiskeriinspektør Sørensen, Beretning: Om Reise til Archangel Høsten 1896. 3. Amtmanden i Finmarkens Amt: Beretning om Amtets Vaar- og Vinterfiske i Aaret 1896. MUS. CUP, ZDØL [ re: LIBRARY MAY 9 1952 HARVARD UNIVERSITY KRISTIANIA W. C. FABRITIUS & SØNNERS BOGTRYKKERI 1897 AARSBERETNING VEDKOMMENDE NORGES FLSKERLEN FOR UDGIVET AF DEPARTEMENTET FOR DET INDRE 2DET HEFTE * 1896 1. Fiskeriinspektør Buvig, Beretninger: Om Sildefisket langs Vestlandet Efteraaret 1895. Om Sildefisket langs Norges Sydkyst Vinteren 1895—96. Om Vaarsildefisket 1896. Vaar-Torskefisket paa Vestlandet 1896. Saavel Torskefisket som Vaarsildefisket vedkommende. Om Sildefisket langs Vestlandet Ffteraaret 1896. Baade Østlands og Vestlandssildefiskerierne vedkommende. Om Foranstaltninger til Fiskeriernes Fremme. Om Makrelfisket 1896. Om Hummerfiskeriet. 2. Fiskeriinspektør Sørensen, Beretning: Om Reise til Archangel Høsten 1896. 3. Amtmanden i Finmarkens Amt: Beretning om Amtets Vaar- og Vinterfiske i Aaret 1896. MUS. CO9P. 2040. LISRARY Jer ME MAY 9 1952 HARVARD UNIVERSITY KRISTIANIA W. C. FABRITIUS & SØNNERS BOGTRYKKERI 1897 Ke vri nå AR | i lg Om Sildefisket langs Vestlandet Efteraaret 1895. I Stavanger Amt forekom — som sædvanligt i de senere Aar — kun yderst lidet anden Sild end Brisling. I Søndre-Bergenhus, hvor man hellerikke paa længere Tid har været vant til synderlig Sild paa Ffteraaret, var det bedre — bedst maaske udenom Bømmeløen, hvor flere Notbrug fiskede for op til Kr. 2000,00 hver, og i den ytre Skjærgaard forøvrigt var der ogsaa lidt overalt, hoved- sagelig i Juli og August Maaneder; tildels var dog Silden formedelst Aate mindre god. Talt opfiskedes der vel en 10000 Maal, hvoraf an- tagelig Fjerdeparten «holdt Merker», mens Resten var Smaasild, der dels exporteredes som «Skjæresild» og dels forbrugtes i vort eget Land. I Nordre-Bergenhus formerkedes Silden allerede tidlig paa Sommeren — navnlig i Frøisjøen, og ligefra omkring Midten af Juli til Aarets Ud- gang dreves Sildefiske nogethvertsteds i den ytre Skjærgaard. Den i den første Tid fangede Sild, som navnlig kom Nøterne tilgode, var ganske tilfredsstillende, idet kun Femteparten omtrent ikke naaede Merkerne, men efterhaanden forringedes jo Kvaliteten mer og mer; først med Sep- tember kom Garnfisket mere isving, men dreves hele Tiden saagodtsom udelukkende med Smaabaade, da man sjelden fik mere end et Par Maal om Natten. I Begyndelsen af December, da man nærmest troede Silde- fisket forbi, kom en Masse Storsild ind langs Statlandets Nordside, og hid strømmede da ogsaa mange Folk fra Søndmør, — formedels Uveir tid- ligere kunde man først 9de December tage fat igjen, og saa fortsatte man indtil Julehelgen; af denne Sild gik der omkring 450 Stykker i Maal- tønden, og for det, som afhændedes til Landhandlerne fik man Kr. 3,00—2,00 pr. Maal (en større Del tilvirkedes formedelst træg Afsætning af Fiskerne selv, som senere fik omkring Kr. 5,00 Tønden i Bergen). Prisen paa al denne Sild dreiede sig idetheletaget mellem Kr. 30,00 og Kr. 2,00 pr. Maal; for de enkelte Notbrug varierede vel Udbyttet mellem Kr. 400,00 DOR og Kr. 3 000,00 — mest mellem Kr. 1000,00 og Kr. 1800,00. Og i Fisket deltog omtrent 900 Garnbaade og 90 Notbrug med tilsammen henholdsvis 29250 og 1250 Mand; Garnbrugerne fik vel ialt 12000, Notbrugerne 10500 Maal. De Fiskere — fordetmeste Notfolk fra Sunds Præstegjæld, som samtidig opholdt sig i Nordland, gjorde det saa taalelig, — for de enkelte Notbrug varierede Bruttofortjenesten mestendels mellem Kr. 6000,00 og Kr. 10000,00; men Saltefartøierne sammestedsfra slap mindre vel fra det deroppe. Om Sildefisket langs Norges Sydkyst Vinteren 1895—96. Fiskets Gang. I. Garnfisket var, ligesom foregaaende Vinters, kun et «Ranglefiske», der saavel be- gyndte (med Oktober) som sluttede (med Januar) i Lister og Mandal Amt; store Drætter for enkelt Farkost var sjeldne. Man havde hyppig tilsyneladende store Sildemasser for sig baade her og der langs Kysten; men dette var vel helst Smaasild, siden man fik saalidet paa Garnene. De, som ikke formaar at deltage i Drivfisket udenskjærs, lægger tildels dette tillast, at man de 2 sidste Vintre har faaet saalidet inden- skjærs. For Manges Vedkommende bestaar «Drivningen» kun deri, at man med Farkosten ligger ved den ene Ende af Garnlænken, hvis anden Ende er forankret, — dette for paa udsatte Steder at faa Sit med og flygte, om Uveir overfalder dem. Smaalenene. Allerede midt i September skulde Bredsilden være saavidt fornum- met udenom Homlungen, og med den Brisling og anden Smaasild, som senere optoges — væsentlig omkring Sækken og Singlefjorden, fik man gjerne altid nogle Exemplarer af hin Sort ogsaa Den 4de November havde man god Fornemmelse mellem Tisler og Torbjørnskjær; men først 12te November kunde Storsildfisket siges begyndt. Ffterat man i nogle Dage havde trukket lidt langs Hvalers ytre Side, fik man fra og med 18de November Sild ogsaa længere inde i Sun- dene mellem de store Øer, og omtrent samtidig viste den sig derhos om- kring OQnsø, navnlig ved Misingerne. Omkring 20de November for- mærkedes Silden helt oppe under Fastlandet nordenom Singleøen, og i den sidste Uge af November og første Do. af December fiskede man lidt overalt. Senere tog det stadig af indenskjærs, og efter Midten af December var det kun udenskjærs, navnlig omkring Kollerne—Torbjørnskjær, at man — under Sildens Udsig — fik noget at snakke om. Med Julehelgen indtraadte en skarp Kulde, som gjorde ethvert For- søg senere temmelig frugtesløst; Isen, som efter et Par Døgns Forløb var gangbar, generede al Trafik i en Maaneds Tid. I Jarlsberg og Larvik fangedes den første Sild ved Drivning udenfor Strækningen mellem Sande- fjorden og Langesundsbugten i de allersidste Nætter af Oktober, og i Be- gyndelsen af November fik man endel paa Sættegarn langs Fastlandet om- kring Ula, hvorfra den ikke synderlig store Sildemasse spredte sig noget. I Dagene 21de—27de November viste en ny Dot sig omkring Rauer— Svenør, men ogsaa af denne fik man længere inde kun lidet godt, og inde i de største Fjorde — Tønsberg-, Me-, Sande- og Larvikfjordene — var der næsten ingensinde andet end svage Fornemmelser. Længe saa det ud, som om Silden vilde aldeles udeblevet fra Strøget langs Nøtterøs og Tjømøs Østside denne Gang; men endelig 20de No- vember marscherede den op omkring Færder, og, naar kun Veiret tillod at bruge sig, fiskede man fra da af bra sønden- og østenom Tjømø, indtil Silden i den første Uge af December begyndte at sprede sig, — efter- haanden blev der jo Sild hele Veien mellem Sandøsund og Vallø samt i Vrængen, men den gik da idetheletaget meget tyndt. Henved */s af de ialt 25000 Maal Garnsild, som regnedes optaget ivinter inden dette Amts Grændser, fangedes østenom og mellem Nøtterø og Tjømø. Langs Bratsberg og Nedenæs stod ogsaa Silden fra omtrent midt i November til Julen; meget Ruske- veir og stærk Strøm i denne Tid angaves her som andetsteds som en meget væsentlig Grund til, at Udbyttet blev saa ringe. Paa Stengrunden, udenfor Langesund, hvilken Grund gjerne er en af de bedste Fangst- pladse, blev der i Vinter saagodtsom intetsomhelst Fiske af; omkring — helst udenom — Straaholmen og Jomfruland, udenfor Risør, langs Torske- boen og udenfor Tromøen var det, man forresten holdt til. Lister og Mandal. Under det Smaasildefiske, som i Vinter forefaldt omkring Lister- landet, havde man hele Oktober og November igjennem ganske god Fornemmelse af Storsild paa Listerfjorden — helst omkring Andabeløen; i de sidste Dage af November tydede Hval og Fugl paa noget mere end almindeligt (samtidig skulde en hel Del Sild været iagttaget omkring Eger- gg sund og Tananger), og 2den og die December stod meget Sild under - Hitterøen, — men Uveiret i de samme Dage gjorde, at man maatte re- noncere paa Størsteparten, og efter de December var der ikke mer at faa. Man tror, at en ny Sildeperiode for dette Distrikt nærmer sig. Drivgarnsfisket udenfor Kristianssand, hvormed Østlandsfisket denne- gang som tidligere afsluttedes, foregik i Vinter i Tidsrummet 3die-—25de Januar, hvorunder omtrent 25 Farkoster ilandbragte tilsammen en 1200 Maal Sild. Priserne paa Garnsilden, hvis Kvalitet nærmest var som forrige Gang, varierede mellem Kr. 11,00 og Kr. 4,00 pr. Maal (jfr. omstaaende Tabel med Opgave over Fangstens Størrelse ved hver Uges Slutning og dens Tilgodegjørelse). For de enkelte Baadlag varierede Bruttofortjenesten mellem Kr. 50,00 og Kr. 2000,00, det gjennemsnitlige Udbytte anslaaes til Kr. 300,00; hvert Lag bestaar af 2 til 6, i Gjennemsnit 3,5 Mand med mindre eller større Baade, hvormed gjerne 5—30, gjennemsnitlig 10—12 Garn. De med Fiskerens Ophold iland forbundne Udgifter dreier sig i Almindelighed omkring Kr. 0,80 Dagen, — benyttes Logisfartøi, tager dette i Regelen omkring 10 pCt. af Bruttofortjenesten. G — 100 — 00 068 6 'GT '40| 96 GT TT o0'g €78 007 Ea AE Je Må o0'g OG T og Mee 96 GP TT ost 0F6 09 96 'GI '9T| 96 'GI 'OT oo'g Sar EGNET SG Å GOE os'I Og 96 GT '9T| 96 GL OT os'g O0T og TL SA 196 MI 67 O31G 002 one 6 Tr OG o0'g 016 009 96 T 'E 6 'GI OL og OPG og MG ge TN 0 o9g 096 002 6 TT '83| 96 "TT 'GG org 008 e6 TL '93| 96 TT '0G | se'g 009 96 GI E 96 TT LG oo'g 048 OST I 96 'G '9 196 'GI '&- TT GG å 018 OF I 96 I LI 66 GI 9I or m | (sepuøpery Ho | 2 IS *(Ø*N D SE o ao I PIIS [84UV) 's9JUIØY '59J188 RR o oa EE apsuæn 0 = Q J9IBAN 'TeRpy[ "Id IOSIIJ SPISJON 9peS1eq UA UeJON IBEN (uaradøy) uapisysesp£g "wawoysunarly | 1 tr (SpISJsSQA SUAØ) UABYSIOM EG f9SuapioN uapier) wouepIou 51) ueSuapn * (SpispIon sueø) UeSurjaæY PaA USAIANN g ne 8 080404 uopisysopåg "ueupoypg pr «re 000800 UuopukKdysarpkg moy | Å 'og ) teppet oH NG 'og ) 'og Sk 'oG ) uepyseneH rn nn (Uepoyrælyg 1830) 9S0USteBYS | og 'og 'og ) 'og G ON SOG om) UDABBY E * * (eprsysea 'OG 'og ) uaw[poysse DER r 0 (aprsysø SØpueg 91PION) USYNSELJ = * (SpIspIon sjepunssumarn)) UejSnqprdg z 's01HUuæJS I9p TOAH — Swe EEE EEE 3e4sHI0N TI — 101 — 00'g 00g c Fe (3 'oG (3 oo' I 3 o0'g 00% seg 'oG 101 g1 ”PTLS o0g |-pewpuy 90 g 008—002 'PLS -pewpuy Y0Å 8 (PEspeupur J0A O6—L) 994 "PS -peWpu] Y0d 9 s3'g (PISPEUpuI 1081) 088—002| (prspeupuy | 90 2) 988—0998 o0'g 0F8—018 '(PISPpEUpUurygd P % €) 066—986 'PTS -peWpu] '10Å g (prspeupur 9909 v 9) OT I (PTISPEWPUI 90 e1 8 OT) 028 « o0'p ($ 998 OG6 986 OGT 00G 000 OT 000 & OT 006 & SP 96 96 96 6 96 96 96 96 96 96 GI TI 96 'GI OL | 86 "IT Ga 26 "TI '08—'0G 96 "TT '48—'0G f 6 "LI GL L 96 'TT 17 66 Gr "TT 96 'G1'6 — IL EG 66 'TUL8—"IT Ga 96 "LI OL g6renIe NEST 66 GI 66— IT '9G sn ro Aln SE 66 GI 6 488 50 opispion SØSHUY IPUØS WA[PU aPISPAG I * opispaon ) * (UIØGIIJSIA * Uuaøraddeg J9PUE[ jopung SOPISJSOPÅG SØSJIBY ITPIOU PQA) BÅNHIUIH ue[n[sourog "uapnpsrqelg OE EN usePaUr ÆR; : USJPJPUSØY '0( 91)S9APIOU 'O ourølp 91SØPIOU 'Oog * uiy Ssuep '"UA[P[PØtls[eag uaSneyny wouayser J5ug JS[ (USSLADYELIN * SPISISQA SUNØIIJSIA 'USSUNBYLM 80 uaw[poysue] weppu) jopunsu[oysur] 90 usørreg warp Japung JE JPG ATPUØS (2PISISQA SU2ØIINS) JAJNYSSLpeLT 'og og )usapypepenedg (SpISspIoN SUaØ) UAPPISPILLSØ "(Og 0) pepunspry * (2p1818Ø SUeØ) UAUEQPIT Vesterøen. Langs Fastlandet mellem Sponviken å = Ra < og Fredriksstad. øen, Hvaler — 102 — tir FEE SØTET GA ev Me ae '00'T "ry Syusuauuels * PRP OGF UWneSs[n JEPUnSnQs[el4S JE APA QA I 80 JUAAPLQ SØSUQ SULIFUO TELI 1RnIQag JE UEsjopukdag Sunnyuo Syapuae 50 AG UM Smrusweuuefs * PR 003 $ UOUMESJT "UNØIOSLIM—UIØIONSV Å 198Ø1)Q I SYuseu "RIEJPLISSALPELJ SULTYUO J9QUADA PIG [1 199094Q YTE UAPLL I 'o9g "my Syrusuauudlöd % [e*P[ GOZ [ USWUES|n UEGONUNY WOUDISØ JEQUIBAON JE JPIRÅAPRH 91S19J I JOP sopasuey sapapees — "eRS50 PRÅ Po PUSION Siepurupe popua (IePrT-OG ud o9'[—00G UM Sud — oysgåunsug 1Pp08 oysurd 19 JAQWAAON I FIP0I0J UNGA paa) 194014Q pew JØYdQ sjeyspsunstg 41919 UB «YLE» PJIS opasuer FuæQ apuaæRUuuaao PoA MAP USPNIOA oa g 'og '90Å 7 OG 96 'T cal 96 'GL LITEN nn oppsyseap£g sØSUQ "UEJPPIA9TS :ØSUQ ”PIS 008 -pewpuy[ 1Y0A Z| OFE ep Ne enst Atta] (SpIsYseap£g suaøresrIy) uopppesgurølg : 95 UT UO) *(PESpEUpUJ o0'g 10 o'g 904 €) 008—002| 0093 Me al GE EE 00G ert 6 'GL OT 66 'BL 6 (: fysauro.J ouaysø 251 Hepur[saustO, I O[IY) UA[EPOASV PILS sog o0tg og |-pepur Y0Å STI OGF I 96 '£ SIe6 art — IT Fel popuepnseg 50 ueauoypyng We[pu jEpung . Q ANE (= ay 1 1y : PRISSYNPALJ 50 UOYLUOÅG WEf[PU JOPULIISBJ SØUBT i ——— i smi ii v & Er (USpUuØyer EGNE 8 een D =Å- a 3 T PLS [81UV) Å *SOJUØY | 'S99J 85 OG oa D7 2 apsuæny | OE = o 2 191 8AN | s99o0uæYS J9p J10AH TRE 'IÅ IOSUIJ SP[ISJON 9pe5r0q UA UeJoN IVEN ——=—======"—=====———— (89401) — 108 — 00*T o0tg 00'G 00'G o0fe o0'G oS%G oofg 00* 9 (3 OS G 'o'Eg[ "UM [1 Sovr[SsuR IONSYJON 'Id ueysaueljnojoynug "wuuy 97808 SFI IM = [88N OOS LF VI 09290 13 IM I OOG C EE PRE SJUENDE '08g "OT % JRR €9G EI PRÅ PCA ØYRA SuLryuro JAQUAoaq 80 JAqQWAAON I Ur YY SOYNRG 008—099 081—099 008 OGL 098 008—0692 OG OT | OSS 086 I ELG OG or | 079 006 'sta O6T 6 96 TI ME Su GI TI JE SL di Gl GI 6 'TT SG I en * («ua50qp10N») uepspron 'OG c6 "TT '0G Kr 00200000 UOUABYPBSG UØUOAG cg "TT 'G nr en 014 OpISsyseg SUapIolq 'uanoXerH ea SA ND BA apIsysg suapiolg "uaysnqosUurR[ GAORSTNEST å pe id opIsgseg SUAW[OYPRJSIUIQ OG "TT ET ey NE * UYLAPBISOULIQ Cord kg Ne * uepaofjeppayeT paa SpIspåg sør V Aa ee ret ueHuærA JE OPUg 25YYSOA paa — oprsysog spesoyurølg-øregøn "Ue[ppsoUsYO 66 TT '6G JER Då DBS (Suxyg p) oprs -JS0PAQ SØIENØN 10JI2A0901 'SPISJSOA SØIEV 9IPUØS GE Fa Aa 14004 09JQUIQ 10JI9A00S1] 'BPISYS9A SUØSJOIF —===0, EE —— — — No — Omkring Nøtterø fj se fjor- og Tjømø. den. — 104 — Af Foranstaaende og Opsynets lagttagelser forøvrigt fremgaar følgende Opgave | EE K He å 1 Garnsild | vantum (i Maal) Notsild Inden Jarlsberg : Smaalenene. -og Bratsberg. Nedenæs. Lister og Mandal. Larvik. 3) 110 1 093,00 300 2 400,00 tt % TF 10] 50 441,00 1300 -12168,00 300 2 400,00 — i1 TTS hes 1) 3350 832336,00 1800 16848,00 15 150,00 10 100,00 325 260000 1 400 1 800,00. 900 4 050,00 2] | 12850 105 668,50 2690 24 700,50 125 1 360,00 135 1 125,00) 350 2 800,00 " | 2500 =11375,00 1000 ==4 200,00 3 n 26350 198687,2s 13760 10130890 300 287500 340 2938,50 500 3 850,m | 4500 =19800,00| 3000 —=12300,00 | 5) 29600 92210845 16990 124460,50 385 360090 400 349600 800 595000 " | 7000 == 28150,00| 4000 16 400,00 3 35850 267 134,75 21640 157257,00 1035 8 150,00 675 5496,00 800 5950,00 " 111300 42083250 4700 19 567,50 29) 39750 299 951,75 24 440 178 655,50 1300 9600,00 1210 86710 800 5950,09 1 116800 59337,0 4700 —=19567,50 sj, 40000 302 076,73 25000 182849,00 1400 10350,0 1600 10841,00 2000 15 975,00 ” 142300 127710, 5200 21 067,50! Gjennemsnitsfortjenesten pr. Døgn for de paa Tilvirkningsetablissementerne Et Røgeri var i Fisketiden under Opførelse i Langesund. Af Guanofabriker, Produkter har nydt livlig Ffterspørgsel — vistnok helst fra Frankrige — har vi forsøgt under Østlandsfisket ogsaa, saafremt dette vedvarer. Høie Priser kan neppe Notfisker for en Masse Redskabsslitage. — 105 — over Fangstens Sterrelse ved hver Uges Slutning og dens Tilgodegjørelse : er å Krone: - Garnsild . ærdi (i Kroner). Notsild. % 2 Å Til Export. E &p Talt. E Tar TSG = = Saltet. Røget. | Fersk. å 3 = 2 410 3 493,06 8,52 1 650 15 004,00 9,09 5 500 52 034,00 9,46 4 000 500 1 000 1 300 5 850,00 4,50 1 000 300 16 150 135 654,00 8,40 11 000 500 2 500 2150 3 500 15 575,00 4,45 750 300 2 000 450 41 250 309 658,75 7,51 21 000 1 500 14 000 4 750 7 500 32 100,00 4,28 900 1 000 4 500 1100 48 175 358 591,25 74 | 24000 3 000 15000 6175 11 000 44 550,00 4,05 1000 SD FR GO NO 60 000 443 987,75 7,49 30000 3500 18500 118000: 16 000 61 600,00 3,85 1100 3400 | 10000 | 1 500 | 67 500 602 828,25 7,45 36000 | 4000 | 19 000 8 500 21 500 78905,00 | 3,67 2500 | 5 000 12000 2 000 70 000 522 091,75 STE 80000 GUERL20004 20 000 9000 47 500 148 808,45 | 3,13 5000 | 7 500 25000 | 10000 iland arbeidende voxne Folk var Kr. 3,00 å Kr. 4,00. hvoraf der for Tiden existerer en hel Masse paa Bohuskysten, og hvis endnu ingen; men der er Grund til at tro, at lignende Bedrift vil blive en slig Fabrik byde, men til Gjengjæld sparer de visselig vedkommende — 106 — III. Smaafiskeri under og efter omhandlede Sildefiske. Saalænge Garnfisket efter Storsilden stod paa, befattede man sig kun ubetydeligt med andet Fiske. Sei var der hele Tiden overalt, — af den ikke ringe Masse, som optoges, og tildels gik til Sverige, skrev endel sig fra Sildelaasene; Prisen derpaa, som gjennemsnitlig blev omtrent 10 Øre Stykket, varierede mel- lem 4 og 20 Øre. Med Ruser, Bakker og Snører fik man videre endel Torsk, Kolje og Flyndre. Som Exempel paa Resultatet af dette Fiske kan anføres, at der i November fra Tønsbergfjorden sendtes til Kristiania en 200 og til Tønsberg 100 Snes levende Torsk, — i December fik man ligeledes ind til Tønsberg 200 Snes levende Torsk, 20 Snes Flyndre, hvilken sidste — særlig Rødspetten — gjennemgaaende var meget liden, og 30 Snes Kolje; Prisen, pr. Snes, var oftest Kr. 6,00 for «Maals»-Torsk (mindst 18” lang Torsk), Kr. 3,00 for Kolje og Kr. 1,00 til Kr. 8,00 for Flyndren. Samtidig fangedes en Ubetydelighed af Hvitting, Smaalange, Hummer og Krabbe. Al denne Fisk — med Undtagelse af Hummeren — forbrugtes indenlands og bragte i heldigste Fald Fiskeren en Dagløn paa indtil Kr. 3,00. Fremdeles dræbtes under Sildefisket — i Nærheden af Søsterne — en Finhval, som den 22de November bragtes iland i Sandefjord. Efter Garnsildefiskets Ophør var der mindre Sei at formærke; men af Torsk, Kolje, Lange og Flyndre var der langs vor Sydkyst idethele- taget saa meget som ikke paa lang Tid, saa der paa de fleste Steder var bedre Kjøb paa Fisk end i de nærmest foregaaende 15—16 Aar, — i Larvik var man til en Afvexling formelig oversvømmet af Fisk, og meget sendtes derfor andetstedshen. De før mindre paaagtede Rokker og Skater var ivinter Gjenstand for ganske livlig Efterspørgsel fra Frankrige, England og Belgien; uden- for Larvik—Lyngør fangedes fremover Vaaren ikke saa ubetydeligt heller, og Fiskerne, som efterhaanden maatte henvende sig til Vaarsildedistriktet efter Agn, fik Kr. 0,50 til Kr. 2,00 pr.; Stykke. | «Fastelavnssilden» — den Smaasild, som særlig i Fastetiden fore- kommer — var der ogsaa ivinter endel af; men paa Grund af de daarlige Conjunkturer brydde man sig lidet om den. Veiret. Af de ved Færder Fyr anstillede og egne meteorologiske Iagttagelser hidsættes Følgende: - I sidste Halvpart af Oktober overgik Vinden ingensinde «frisk Kuling»; heller ikke havde man værre Sjøgang end «nogen Sjø». Luftens Tem- — 107 — peratur i samme Tidsrum varierede mellem + 11%2 (OC) og + 290, og Middeltemperaturen blev: Kl. 8 om Morgenen + 39,09, Kl. 2 om Efter- middagen + 4035 og Kl. 8 om Aftenen + 412. I November gik Vindens Styrke kun undtagelsesvis optil «Storm», sjelden endog over «frisk Kuling», og den haardeste Sjøgang var «hul Dønning». Luftens Temperatur varierede mellem + 1192 og — 197, og .Middeltemperaturen blev: Kl. 8 om Morgenen + 3,65, Kl. 2 om Efter- middagen + 4932 og Kl. 8 om Aftenen + 4,28. I December var ogsaa «Storm» sjelden, og man var neppe da heller udsat for mer Sjø end «hul Dønning»; den 5te, 6te og 7de, mens Vand- standen var overordentlig høi, iagttoges en sjelden lav Barometerstand (denne var Kl 8 om Aftenen den 5te kun 715,4"".). Luftens Temperatur varierede mellem + 695 og + 8",1, og Middeltemperaturen blev: KI. 8 om Morgenen + 0946, Kl. 2 om Fftermiddagen + 0953 og Kl. 8 om Aftenen + 039. I Jamuar havde man ikke voldsommere Vind end «stærk Kuling», og største Sjøgang var «megen Dønning». Luftens Temperatur varierede mellem + 9%2 og + 56, og Middeltemperaturen blev: Kl. 8 om Mor- genen + 0950, Kl. 2 om Eftermiddagen + 192 og Kl. 8 om Aftenen + 09,97. Deltagelsen i Fisket var temmelig nær den samme som Vinteren iforveien, kun en Smule færre Garnfiskere, men til Gjengjæld saameget flere Notfiskere, — omkring 8000 Mennesker ialt. Af svenske Fiskere var der nok flere i Virksom- hed omkring Hvaler end dem, som allerede har Hjemstavnsret hos os; det skal oftere gaa saa for sig, at en eller anden norsk Fisker i Navnet forestaar Bruget, der eies og forøvrigt betjenes af svenske Fiskere. Under Fisket omkom desværre Natten til 16de November 3 Mand udenfor Fredrikstad — 2 i Østerelven og I ved Torgauten. Etpar saa- danne Ulykker til havde nær fundet Sted -— ved Akerøen den 15de og ved Søsterne den 22de November; de Folk, fra Nøtterø, som i sidstnævnte Tilfælde bergede Vedkommende, mistede derved 7 Garn med Tilbehør, hvis Værdi de opgav til Kr. 250,00. Sundhedstilstanden var idetheletaget tilfredsstillende; det var for- saavidt heldigt, at der ikke i Tønsbergfjorden blev noget Sildefiske af, som man paa Tjømø — i December — hjemsøgtes af Difterit. En af Vest- lændingerne fik under Fisket Nervefeber og behandledes herfor i Larvik; dette og lignende Tilfælde i Aarenes Løb har — særlig hos Vestlændin- gerne — vakt Ønske om samme Foranstallninger ae bl EG under dette Fiske som under Vaarsildefisket. — 108 — Der mistedes Redskaber for ialt antagelig Kr. 5 000,00 å Kr. 6 000,00. Mange havde efterkommet den før Fisket udstedte Opfordring om til Holde- gods for Sættegarnene at anvende Ankre eller Drægge af Jern og af for- svarlige Dimensioner (jfr. Indberetningen om foregaaende Fiske); men flere holdt fremdeles paa med det gamle, slette Stel, som i disse strømhaarde Trakter i altfor høi Grad foranledigede det nævnte Tab, — disse sidste vilde spare baade sig selv og andre for Ubehageligheder ved øieblikkelig. at lægge Stenene og Trækrabberne paa Hylden. De Kollisioner, som gjentagende fandt Sted mellem Garn og almindelige Fartøier, kunde med tilbørlig Forsigtighed og Hensynsfuldhed fra begge Sider godt været und- gaaede; vedkommende Fartøier vilde gjøre baade sig selv og Fiskeren en Tjeneste ved ikke uden videre at luske af i saadanne Tilfælde. I om- handlede Redskabstab er ikke medtaget et mindre Dampskib, som — underveis til Fiskeværene — rendtes isænk af et større Dampskib strax udenfor Drøbak. Opsynet og Efterretningsvæsenet var idetheletaget ordnet som Vinteren iforveien, og Udgifterne dermed skulde ialt have udgjort Kr. 5 798,55. Paa Opsynets Foranledning forelagdes ialt 8 Mulkter for Over- trædelse af Bestemmelsen i 8 14 i Loven af 26de Juni 1893 (om Hellig- dagsfiske) — 4 for Hvaler (Idde og Marker Fogderi) paa Kr. 20,00 hver og 4 for Sandefjordens Vedkommende (Larvik Fogderi) paa Kr. 10,00 hver. De mange Tvistigheder, som forefaldt, bilagdes — de fleste ialfald — ved Forligsmægling. Gjensidige Meddelelser om Fiskets Gang expederedes ugentlig mel- lem Fiskeriintendenten for Göteborgs och Bohus lån og vedkommende norske Fiskeriinspektør. Om Vaarsildefisket 1896. I. Garnfisket. Allerede nogle Dage før Julen indfandt Blandsilden sig — helst langs den ytre Del af Søndre-Bergenhus Amts Skjærgaard, og Hvalen havde man seet i omtrent 1 Maaned udenfor Utsire, før Vaarsilden endnu var rigtig under Land. Selve Vaarsildefisket begyndte saa smaat strax over Nytaar og varede til i Begyndelsen af April (Paasken). De rige Sildefiskerier baade langs vort eget Lands Nordvestkyst og andetsteds ifjor Sommer og Høst gjorde, at der overalt i Vaarsild-Distriktet kun blev optaget en Del af hvad, man kunde faaet. I Stavanger Amt fangedes den første Vaarsild udenfor Sogndal-Egerøen, hvor nogle enkelte Baade i Dagene 4de—8de Januar fik ialt 50 Maal == Kr. 280,00 i Aater; mer blev der ikke af søndenfor Jæderens Rev. Mellem Lille-Feistenen og Kvitingsø fiskedes, forsaavidt Veiret ikke var til Hinder, ganske godt i Tiden fra og med 1lte Januar til og med 22de Februar. Efter den første Fangst, i Aate 2 Mil sydvestenom Kvitingsø den iite Januar, gjorde Kuling eller Sjø det rent umuligt i vel 8 Dage; Veiret gjorde Afbræk nok senere ogsaa, men idetheletaget foregik der fra og med 23de Januar til og med ”de Februar rigt Sætte- garnfiske (helst Bundsæt i 25 å 30 Favnes Dybde) omkring Imsa—Rød- holmerne—Huggene (ca. 3 Kvartmil søndenom Kvitingsø). Imidlertid havde man den 7de og 8de Februar merket Silden ogsaa søndenom Haa- stensfjorden; og efterat det den 12te var slut oppe under Kvitingsø, fortsatte endel mellem Kjør og Grønningen, hæor Fisket varede til og med 22de Februar. I disse 6 Uger fangedes i dette Strøg ialt 14600 Maal = Kr. 32524,90; der deltog ingensinde over 200 Baade — oftere langt færre. Omkring Utsire og Urter var Garnfisket høist ubetydeligt — her som andetsteds mer af Mangel paa Fiskere end paa Sild. 14de og 24de Januar samt dte Februar fangedes nogle Smaaklatter i Aater rundt Utsire, det samme var 25de Januar og 6te Februar Tilfælde strax vestenom Urter, 8 — 110 — — og i Tiden 5te—20de Februar fik de faa Baade, som prøvede, lidt paa Natsæt ved begge Vær; ialt blev her paa denne Maade ikke optaget over 350 Maal Sild (Utsire 170 og Urter 180) = Kr. 1 571,50. Omkring Karmøens Ytreside, Fæøen og Røvær foregik Vaarsildefisket i Februar, naar undtages, at der allerede 20de Januar fangedes endel i en Aate %, Mil vestenom Jarstenen. Den iste Februar fik en Baad etpar Maal i en Aate strax vestenom Broka (Røvær), ligesaa den ?den ved Fæøens Vestside, den 3die faldt lidt Aatefiske omkring Skaareholmerne, og den 7de gjordes der paa samme Maade god Fangst strax udenom Salv- øen. Den lite Februar begyndte man at «sætte» Garn og fiskede saa idetheletaget meget godt til og med den 22de — helst paa Strækningerne Gjeitungerne —Jarstenen (omkring Karmøens Sydvestpynt), omkring Ind- løbet til Veavaagen og ved Fæøen og Røvær, paa hvilke samtlige Steder «staurgaaede» Garn ikke var nogen Sjeldenhed. I den sidste Uge af Maaneden var det smaat udepaa, — det meste fangedes da lige inde ved Osnesgavlen, og det saa ud til, at der kunde blevet noget af under Fast- landet langs Sletten ogsaa; men Uveir og det vanskelige i at blive af med Silden gjorde, at Fisket hermed sluttede i dette Amt. I omhandlede Strøg fangedes ialt 30000 (Karmøens Sydvestpynt 7500, dens Vestside 5750, dens Nordvestside 250, Fæøen 6000 og Røvær 10500) Maal Garn- sild — Kr.65 184,25; omkring 20de Februar, da Deltagelsen var størst, var paa det uærmeste 1000 Garnbaade i Virksomhed. I Søndre-Bergenhus Amt fandt i Tiden 20de December—18de Januar i Vinter først et lidet Garn- fiske Sted paa hele Strækningen Øklandsvaagen—Fedje, hvorunder der ialt optoges omtrent 1600 Maal Sild — helst paa Sættegarn, mindre i Aater, navnlig fordi Taage eller Snetykke saa ofte gjemte disse; ligesom Notsilden paa samme Tid bestod denne Garnsild i Slutningen af December og Begyndelsen af Januar for den overveiende Dels Vedkommende af Tomsild, men denne aftog efterhaanden, saa der midt i Januar saagodt- som udelukkende fangedes Vaarsild. 21ide Januar fik nogle faa Farkoster i en Aate foran Mundingen af Selbjørnsfjorden ialt 100 Maal. Senere saaes fra Tid til anden endel Aater udenfor Stolmen—Store-Kalsøen, men deraf fik man intet. Fra midt i Februar viste Hval og Fugl sig ogsaa udenfor Espevær—Brandasund, den 18de begyndte man med op til 2 Maal paa Natsæt omkring sidstnævnte Sted og vedblev saa at fiske lidt her i eu Uges Tid; den 20de, 21de og 22de Februar fik man ogsaa ved Stol- mens Nordside, Hevrøen, Slotterøen og Fugløen lidt paa Natsæt. 26de og 27de Februar havde man god Natsætfornemmelse ved Sør- og Nord- Øerne, udenfor Espevær; heromkring kulminerede Fisket den 6te Marts, da 75 Baade trak 5—12 Maal paa Natsæt ved Nordøerne. I Dagene 27de Februar—7de Marts faldt der ogsaa lidt Garnfiske for Strækningen — 111 — Nøklingsvaagen— Hisken, bedst 28de Februar, da man omkring Hiskehove fik op til 20 Maal pr. Baad. Senere havdes kun svage Fornemmelser hist og her, indtil man den 16de Marts atter fik noget mer end alminde- ligt paa Agnsildegarnene udenfor Glesvær, og her vedblev man saa at fiske lidt til Paaskehelgen; en Del saavel af denne Sild som den, der samtidig fangedes nordenfor — ligetil Hennø — var forøvrigt «Gaadtsild» med temmelig fast Rogn og Melke, af hvilken Fiskerne helst ønsker blot en kort Visit under Land, idet det modsatte betragtes som et Forbud om lidet Sommersild. Der opfiskedes i dette Amt i det hele 7500 Maal Garnsild = Kr. 15 744,50. I Nordre-Bergenhus Amt begyndte «Udsigterne» omkring 10de Februar; Hval og Fugl saaes nu en Tidlang daglig omtrent for Bremangerhavet. Den første Vaarsild, der tildels havde gydt allerede, fangedes udenfor Kløvningen den 15de Februar. I Ugen 17de—22de var det «Landligge» for de Fleste, — kun Faa lykkedes det at faa op lidt omkring Kløvningen og Mundingen af Bremangerpollen. 28de Februar viste Hvalen sig udenfor Batalden— Aralden ogsaa, og samme Dag fik man ved Gaasøen (ved Frøiens Syd- pynt) op til 3 Maal paa Natsæt. Hovedfisket heroppe foregik i den første Del af Marts; i Ugen 2den —7de var Fangsten omkring Frøiens Sydpynt nærmest rig, og det samme var Tilfældet omkring Sverslingerne—Kvitingerne (./» Mil nordenom Kinn) i Dagene 5te—l0de Marts. Idet saa Fisket brat ophørte her, stod en Masse Sild lige foran Sildegabet, og 13de og 14de Marts fik Befolkningen paa Vaagsøens nordre Del pene Slumper ved denne Øs Nordside baade paa Nat- og Dagsæt; samtidig havdes god Fornemmelse her og der om- kring — helst langs Nordsiden af — Statlandet ogsaa. Efter Søndag 15de Marts var imidlertid Tyngden, til almindelig Forbauselse, borte igjen, og Resten af Fisket i dette Distrikt blev høist ujevnt — snart en Dot ved Vaagsøens Vestside, saa noget i Faafjorden, dernæst en «Straale» omkring Kinn igjen og endelig lidt ved forskjellige Steder omkring Sildegabet. Med Paaskehelgens Indtrædelse, i Begyndelsen af April, fandt Fisket sin naturlige, endelige Afslutning. Ialt optoges i dette Amt 10000 Maal Garnsild = Kr. 20 415,00. Af den samlede Garnsildmængde, 62500 Maal, fangedes ialt kun 4000 Maal — 3300 i Stavanger Amt og 700 i Søndre-Bergenhus -- i Aater. Sildens Kvalitet var den for de senere Aar sedvanlige. Prisen varierede mellem Kr. 7,00 og Kr. 1,00 pr. Maal (jfr. neden- staaende Tabel med Opgave over Fangstens Størrelse ved hver Uges Slutning og dens Tilgodegjørelse.) — 112 — « G € 079 001 I 96 'G '9G ce « G « G99 0901 196 € 1 NE. « « c « 0093 196 'g 'GI 96 'G PI c ooT « « 079 96 'G 'GG GU Fe T SIT | 89 | oo8g 009 OSL I 196 'E 'G 96 'G ET os'p OGG 02 96 'G 9 96 'G 9 op | og | og 082—002 009 96 '8 '0OG 96 'G 'OG osg , | 091 | oog 002—029 OOT t ce a G « c 069—0£9 003 Ge « « oo'g | oo8g | osg 049—099 OG8 I 96 '€ 'OG 96 'G SI o6'T 049 09 96 'G '6I os'g 069—099 OSE I 96 '6 TI 96 & I org | op | ogfg 069—099 008 96 '6 'OG 96 'G '9T osg | 98] | o0g 069—029 0997 96 'E 'GI o0'g 094—099 008 96 '£ "OG 0 099 06 96 'G ST 96 'G GT 3 | "ay | | E, 2 3 5 ae (SN D | ; Æ E g 2 I PLIS [89Uy) Sød $9JUIØY jer ll 0 J99BAy "TER "TÅ IOSLIJ SPISJON 9p2518qQ UA UugjoN IREN Uuaøæy GAJPS 50 uaw[poYyaoN orprou WENPN UABH 011894 SUQØXR UlOUSPIOU SYELIIG * * » * * (aw[on o91s8Np£s sjeraA) UEFurjøxag * * * . . * * * . * * uaju£/dpaon 'uoøneg - UEpIspIoN "uaw[oyIkg * USPISPION 'UIØAJEI UApISP4IG UoW[oYsEy USpISJSsØ "USØNES * UOpISJSOpION UoW[oYUer QUPAOU * * UDSLALJPG | QUDALA aupues | * UDSLBAIJBANY 'OG WOUYpPIOU SYLIYG * UaSvvAGpeANM | ' QUIQSUNJIAY J '5s013Uuæs JP JOAH h Omkring Indløbet til Veavaagen. 39HSHION TI — 118 — sa ba SEN E s&'T O19 | OG2 96 'G '8G pe of « 1108 96 'G GG 96 'G "Ga SET 9L 988 089—009 OS € 96 '& 'OT 96 1 op | og | og 099 008 « € « op | OS | OG « 009 96 'G 'ST KING Se 039 080 I 96 'G '87 asset og | OT | OG 009 OSG 66 rd SM 68 T 004 Og 96 G 'GL 96 ' 'ST 06% | 097 | o08g 099 078 96 'G LT 96 'G FI s8G OSP OTT geo Gr 96 'G PI ost 91 Og 96 'G 'SI 96 'G 'ST sog | 080 | oogg OT eLT 96 'P '8 96 'G AI « o8g | sog € 008 I 196 'å OT OA AA s6g | 007 | 087g 009 068 3 96 'G 93 96 'G 4 OL 099 008 I TR GT o0'g 03. 063 96 'T 1 96 "IL PG SEG G OST 96 'G '90 96 'G 'GG SIT | 069 « c 096 96 € 0 96 'G 'OG 00 | osp | osG « OgG 96 'G '8G 96 'G "LT « c OSG ca 96 'G GT SG « « c 089 96 'G GI ope « « « c 0093 196 '€ FI c c « « G 099 I 96 'G '6G CA GeNA « « c c 008 I [96 'G 'LG «ef « | « q c SG 96 'G '43 SE: 00 | € | « 009 EG 96 'B FI Ke IE UVW J95UBARIS «840 OUÅdyseg sJereg PPIELUALY +20 OpISJSOAPION SJOI3A 'UOFTAUILX) er Si : 0 UDSBBAIYELINY JE uoprsgsg ugørenn 1 +02 OppsysopAg suaøspn 'UESBBAØMN OpIsysaApION SUØAJN 'USSBLASPURJSSULIS re 881000 OUIOU[OYSPUPJA33L41G » * . , * * * * «0 TgaoNIØfg ea uaw[oysdiN 180 OpIsYseApIOnN SJETT3A "BAOPUIRS ; 'og «+08 ueqqnppesyeT pe * 'OG +10 Quorelysjo | paa UONTRUYSØ og Lg NO AG 'og "uapISp4g 'uaw[oypunsaaIg ER EUS NS Ke er 10 UOPISISØ UGBUBJØRI 5 'og * (JUuAdysoapionN sUsØR JAJPS) UOWUR sr 9UÅdpron soureWw[oysYIAUIdA +22 IU£ØdpAg souromw[poysyaUnosy EGO AO OE japunsu[o ya ++ UogBRARn * USSBBANIAPION ueøneg 50 uasuruepas WAP uagsnqu[Oyey Røvær. Utsire. Fæøen. Søndre Vaarsilddistrikt. — 114 — os'T ost 7 oo' I 00% OG og Ti ost se'p | og or'f oofT ost ss] se'T dl i "OS 1Us -Wouual*) 'QJS9AUT | I | | | | 00% 008 'PPSUWOL U9JS9Y 'Prspeupuy J8A UAPS JE FN 009 *P[ISuoJ UeIseYy "PIISPpEUpUJ Iea USPTIS JE $/, (USpuøYyeeE N I PLIS [21Uy) J99eAy 096 € 009 (ren ) apsuæy 96 p SI — 6 '9G I 96 8 "IG GG 96 '& '6I 96 GI OI 96 G OI ag 96 'G OG 96 'GI 'OG 96 'G 62 96 'GI '6T OE ette "9681 IenIqejf uopur 196 '1T9—696 GL LT 96 P 6 | 96 '& I8—TPG 96 & 9 ENES 96 '6 TI 96 '& 96 '6 '6 96 6 9 96 & 4 96 '& 4 'SQJUIØY 'S92188 TEEY[ 'IÅ 198114 SP[ISJON 9pas10q UA USjON IBEN f | uaøsrasjg 'UuaØøpox 'ouraøsoy "uasunprel OI 9181) uaø[ag 50 uaøsrg Langs SA åå 12AS9[) | USpISJSSAPION '9510H rd ee: og 'og E * * UepIsYseg "toysSøyp | * punsepuerg sunuO UEYSIH SULJUQ **- eurRu[oYSUp[ØN Langs Bømmeløens Ytreside. UASBLASUTFØN f uørodsop | 9UIJØPIO Beer | omysåur | ne ag aq - 's995USJS Ip 10AH Søndre Vaarsild rene er ('S9.10,) — 115 — "SIASTIINJEU J9IBAY SUSPJIS JEAOPN JEPUe JPUEIY YS 0990p So 'do uaptsg ve 18 po Perus JP FIS Tes Ueppeqer JE UT WOR "(fequy OUUEp I 9JUASU OYNI JO *SsOpasIeq J9JUI JEIOAY 'Fuæys Je poyIe[y U2) SoYSuærds asvL] 9IIØYS IVLU AJOS Spor J9p UEW 509 'EP[RIITJ IBA OYNI OUINASAP BES BP UOW ferd -19p 99s0uol10jg [1 18ISPpQ uefou Jay opavy ue WO 'oFurg 4e1æa opuny araW J950u 98 'toppels uappsosev] WO ves38Q "WUV "860801 MM = 7 00976 NLI 00'EJE IM = [GN OFT ETE Mr EE ED snquesJog aupION Ev seg | | 009 OF I 96 8 % 96 '& G EE ease une) == | Sa 00799 97 TI => JELLILO9E Ge SE NE ad snyUa5J10G oJPUØQ os'T « OG 96 % Z EG SE or i 09 JO Oset 'og 'og 'og Vg OG | « 08 JORENS 96 'GL TE FT JE (å JÅ OP L—084 OG% 96 'G ET 96 'GT PG DR MT episgson selpen UGsrenig *PJSWOL U9JS9Y "PISpEUpu[ 96 & 'ST oog | oop | oog rea uopng se sf] 0807 uopute19g KISS LP UDS jepunsQ 'øINJ 91018 PorepueT 'BUIØPUES "UEØISSIV 'PIISWOJ U9JS9Y E 'Prspeupur 8 ost Æ8A UPS JE $/;| OLT 96 TI '1G 96 'GI TG GJE Sa ge ES å 008 07 96 *F "TT 96 '£ 'P% Å ETTE ET SN 5 VG 'og GE 'PJISWOJ, UIS9N 2 'Prspeupur Å a og'T ÆeA UPS JE £), ZZ 96 7 $ 6 'ZT '07 AO rd rer GA er no 1apunsaroy distrikt. 000 IT GLT EE | OOGT 00P å 20% 09790 TOT GLT 6P 0018 OPL |095L9PT GEOPI 09109. 00098 K eL9 EI GL I 0099 009 68 IG 29810 6G1 00909 O'GT8 LI OGL8 080,31 OGL9 909966 0009 lay 00001 | 9.383 | OOGG 998 å 05 | 68781 OPT 86 O0G18 OPr |09PALET OOOET 100099 00096| GLT ET GL 0OG 009 6£ PG 9880 91 000 69 (00914 $1 0904 (80L3T 0949 |1909966 00097 *'* OSE 6 GLA ST | 0093 000 7 ss] 00007 6 STI GE | två 00007 0G STL IT 000068 00017 , eLT 6 OGG 000 9 OO1 9£ og 9890 I TT OOS OG OO'939G OST TI 00886 8 0207 09966 00097 hi SGT L 000 ET GLEG 009 I Co 00007 LP 000 FG 2 000 61 00901 000083 OOS EL , , E70 6 OOT GLS F 009 F£ eg £9806 LOT OOS 8p 00976 I 0OE6 |O08GP 0408 (909986 00974 | '* 000 £ 000 000% Oo I sog e0gg OE o0rene 4 100091 LT 0096 (000631 0099 7 OS6 G OG 000 F 000 IT org 06'G 17 FG 000 IG OS01 eg 00902 p OOLT (06107 .L$ 99361) 009 F 000 € 008 T 000 I esT 000681 — 00001) 000991 0006 (0053 0001 |, 099 £ OG 000 £ 000 6 seg 07092 68 001 ET 00001. 7 OLT (909098 o00FT | OSE F OSL & | 000 TI 062 BERT 09691 0618 0 (000991 0098 |009PT 06 — 3) OS8 OG OOS I OOS I 69g OFGSE FI 006 £ 0000. O0L I 7896 oogg 8 SE Q - 210dxq 19 3 E | Ea 2pPå "999 SIG 'SNy|UDHI0G 'SNYU9H10G , go | Åm geo ; E "TO5UBALIS Es Se Se E [ay I UOUWUESTLJ, -0IpION -91PUØS 3 E å E 195øy 199189 3 2 USpU[ vr PAN ; å PESO å AG Prsuren (aaUory I) IPITA feey[ I UNJUBAN Ppsure) :gasJadøfsapos[L, SUAp 80 SUIUJNIS S00 JOAY POA AS[QLIØ)G SUDISSURJ JJAO IARSÅQ puaSjøp JKRBSWALJ YSLIAGJIOJ JOSJJØRJISRT SJOUÅSdQ 50 apuarrISueIOg IV éJS0N eI95Np[q [2A ULI IVVF IUBU 30 JOAY "394499 910 G 199J9 BEI JG JOTA PJISTKBA J9JJES 'UOPS PUUT JIOA I JS[PYWOSJOAY UEPSæÆU OpunXY JEJUIAT SIS OpeNs oUIASKId WOS 'Mep10J 'uaörog 'ud Svearopy I YURI OYSTUOF USP Ju SapIolSapospn sep 'PIIsWo]J, apaFury 1s1ør J9JULAT SnYU.SIog-2IPUØS I UAP JE [A( UAP 19 opvey[ Opuausif BEI JUBLAOIDSQINS 11 sogy4ueq 'oumoly soysids ayyr wos 'PIIS apeppuey & In -aq sepepees Uep JE [Opue :YSHoUey sopör[pou JeJuLar JEp PIS [EN 009 1UEIYuo ap Je Ueyreda[peg 19USerpow 19 JopundeH (;x fl] f — 117 — 00931 | 0009£ | OOGT 0093 | 7 860801 00939 0091g OPT (89998 O9E9T TEL IG 0008 | (re) 00091 | 0073 008 9 00968 | "% 03. 881. 00939 SIH OG O00OT |MHPLET OOG1 [909966 0000p| | 0091 | 08078 | 009% 0093 1 | 081901 0819 ov'gpg OPL (61898 S9PPI 96018 91698| | 000 ST | 0073 009 4 00968 | "TG STOGLEET 00909 ETPOG OOOOT MHPLET OOGL 09866 O0OEP| | : 00831 | 09688 | 0093 99 Z VG | 090901 STL ng 00918 OPT 09.997 GEOPI *TLOTS 09698 000 PI .| OOGG 009 9 00968 | "619 OE oer 19 0618 11 0006 MORET OST L 109966 000 EF Sec — 118 — Torskefisket mislykkedes idetheletaget i Aar ogsaa; der var for det første lidet Fisk under Kysten, imidlertid gaves ogsaa det utrygge Veir hele Tiden — og visselig med Rette adskillig Del i Skylden for, at ikke Resultatet blev bedre. Noget bedre end ifjor var det dog, men hertil skulde der jo ikke meget. Med Garn fangede man Mesteparten; Krogen vilde Fisken nødig tage paa iaar, — Fisken var iaar gjennemgaaende meget bedre end den, man fik ifjor for Exempel, og derfor var den vel nu mer «fulbidt»; til Agn brugtes saagodtsom udelukkende Vaarsild i søndre Distrikt, hvorfor betaltes Kr. 1,50 til Kr. 3,00 pr. Stamp, i nordre Distrikt derhos Brisling. Nogen Redskabsfløitning fandt ikke Sted; i den med det urolige Veir iaar somoftest meget stærke Strøm fandt man dette for resikabelt. Da den meste Fisk fangedes saa sent, blev Rognmængden dennegang uforholdsmæssig ringe. Det er desværre smaat for mange efter disse TETs Torskeaar; dog lever man ligefuldt i det Haab, at Fisken vil komme igjen, saa man faar fuld Anvendelse for alt det i det sidste Aar anskaffede Udstyr. Om Fisket paa de forskjellige Strækninger bemærkes følgende: 1. Stavanger Amt. Langs Jæderens Rev— Tananger årev henved 150 Baade — de fleste fra Hellestø, Vigdel og Ølbør — Torskefiske i Marts Maaned; enkelte fortsatte dermed efter Paasken ogsaa — til henimod Midten af April. I Førstningen stod Redskaberne oftere flere Døgn ad Gangen i Sjøen, og Fangsten blev idetheletaget ujevn; Udbyttet pr. Baad varierede mellem Kr. 50,00 og Kr. 200,00 (Prisen var Kr. 0,65 å Kr. 0,80 pr. 6 kg. — for Fisken leveret i Stavanger). Udenom Karmøen, mellem Gjeitungerne i Syd og Kvalevaagen i Nord, fornammes Fisken paa Garn i Dagene 12te til 19de Februar; efterat saa Veiret omtrent totalt havde hindret Forsøg til 2den Marts, tog man fat igjen, — men nærmest kun i den sidste Uge af Marts og udenfor Øens Sydvestpynt var Fisket egentlig nævneværdigt (15 Garnbaade fra Sandve fik saaledes tilsammen 15000 Torsk i Vinter). Omkring Utsire, Urter, Fæøen og Røvær, var Fisket hele Tiden yderst magert. Ialt fangedes der i Stavanger Amt i Vinteren 110000 Vaartorsk, hvoraf man erholdt 175 Hektoliter Lever og 100 Hektoliter Rogn. For Fisken rund varierede Prisen mellem 25 og 40 og ansættes Gjennemsnits- prisen til 32 Øre; endel Lever betaltes med Kr. 18,00 og Rogn — fersk — med Kr. 19,00 Hektoliteren. — 119 — 2. I Søndre Bergenhus fik man under Sildestængningen omkring Aarsskiftet endel Sildetorsk, som saltet solgtes for Kr. 2,00 pr. 18 Kilogram (= gjennemsnitlig 10 Fisk) til Hjemmeforbrug. I Slutningen af Januar formærkedes lidt Skrei i de fleste «Hamre» udenfor Hisken-— Fedje; udenfor Fedje traf det sig gjentagende saa, at man i Sildeaater fik forholdsvis meget Torsk i et Øieblik, mens man under Land nærmest intet udrettede, — man mente derfor, at Fisken fortrinsvis vilde danse omkring saaledes, og speidede følgelig altid med dobbelt Iver efter disse Aater. I gamle Dage, sagde man, kom Fisken først omkring «Peter Stol» (22de Februar) og man ventede noksaa taalmodig til da og længere endda — men forgjæves; i de sidste Dage af Marts fik man imidlertid lidt mer end tidligere her ogsaa, helst omkring Hisken og Glesvær. Talt fangedes i dette Amt 52500 Fisk, hvoraf man fik 90 Hektoliter Lever og 40 Hektoliter Rogn. Fiskeprisen varierede mellem 20 og 35 Øre, Gjenemsnitsprisen blev paa det nærmeste 27,5 Øre. 3. I Nordre Bergenhus, hvor der før Julen allerede forekom adskillig Torsk under Land, havde man det bedste Haab til Vaarfisket; men det skulde ikke gaa efter Ønske her heller. Februar Maaned havde kun Uveir og Fornemmelser at byde paa, — disse bedredes dog med hvert. I Begyndelsen af Marts tog Fisket sig fremdeles op, og i Dagene 5te til ”de Marts — især den sidste Dag — var Fangsten endog meget tilfredsstillende paa den omkring 50 Favne dybe Del af Flakket udenom Bremangerøen — Vaagsøen («Dombegrunden»); Herligheden var imidlertid hermed forbi indtil videre. I Dagene 8de til 12te tvang Storm Folk til at holde sig i hver sin Krog, og senere fort- sattes alt i den gamle Gjænge igjen, med mer eller mindre gode Fornem- melser bare; man turde ikke stole paa Veiret og satte ofte Redskaberne blot der, hvor man var nogenlunde sikker paa at skulle faa dem igjen, — ikke paa de mer udsatte Steder, hvor Sandsynligheden talte for, at bedst Fangst kunde opnaaes. Da Veiret endelig sidst i Marts bedagede sig, gjorde man daglig nogenlunde Fangst — optil 200 Fisk pr. Baad; Hjemme- folk holdt -paa en Stund efter Paasken ogsaa, og Nogle fik nordenom Vaagsøen og udenom Stat mere paa blot et Par Dage da, end under hele Fisket tidligere. En Del af den i dette Distrikt fangede Fisk var rigtig pen og skulde ligne den for sit Udseende saa roste Fisk, som fangedes her i 70- Aarene; som færdig Klipfisk antages den gjennemsnitlig at ville veie et Kilogram Stykket. — 120 — Søndenfor Kinn fangedes der intet at snakke om; for Strækningen Kinn—sStat fik man ialt 237500 Fisk, hvoraf 325 Hektoliter Lever og 200 Hektoliter Rogn. VFiskeprisen begyndte med 25 og sluttede med 38 Øre, — Gjennemsnitsprisen ansloges til 33 Øre; for Lever betaltes Kr. 20,00 å Kr. 30,00, for god Rogn Kr. 18,00 og for ringere Do. Kr. 9,00 pr. Hektoliter. Af de i disse 3 Amter saaledes fangede 300000 Fisk saltedes om- trent 260000 til Klipfisk; Resten fortæredes paa Fiskeværene eller sendtes fersk til Byerne. Ligesom tidligere er i dette Kvantum ikke medtaget den Torsk, som under Vaarfisket fangedes paa «Smaagarn» her og der. I Bremanger: pollen, indenfor Nesje, for Exempel fik man saaledes iaar i Maanederne Januar—April omtrent 10000 Fisk å gjennemsnitlig 25 Øre Stykket samt en 7000 Kilogram Smaatorsk, hvilken sidste kjøbtes levende efter 9 Øre Kilogrammet — ombord i 3 Brøndfartøier, som gik til Bergen med den; : da dette Fiske iaar i den nævnte Pol var mindre end ifjor og derhos | meget ujevnt dennegang, har Vedkommende blandt andet andraget om, at Arbeidstiden paa Sjøen om Vaaren for Smaafiskerne for Fremtiden maa blive den samme, som for de med det egentlige Vaartorskefiske beskjæt- | tigede, — og indvilges forhaabentlig dette Andragende. Endvidere fangedes der i dette Tidsrum — som sædvanligt — endel Sei, Brosme, Lange og Kveite i Vaarsilddistriktet. Af Lange og Brosme er der ogsaa senere — til frempaa Sommeren — fanget adskilligt paa Line, helst i Strøget omkring Glesvær. Tilvirkningsetablissementer. Trankogerier findes nu nogethvertsteds fra og med Karmøen og nordover. For endel Medicintran, som fra disse sendtes til Bergen i Vinter, obtineredes indtil Kr. 134,00 Tønden; Torskeleverens Fedtholdig- hed var iaar gjerne 30 pUt. En Guanofabrik er ogsaa nylig oprettet ved Sevlandsviken, Karm- øens Vestside; Hensigten med denne er at tilgodegjøre Sildeaffald og Hoveder og Rygger af Torsk. Men da iaar som ifjor Torskeaffaldet var høist ubetydeligt (Fabrikken fik kun 20000 Hoveder og Rygger, efter Kr. 8,00 pr. Tusind) og lidet Arbeide forskaffede, gav den sig i Kast med 13 iaar fangede Hvalskrotter. som betaltes med Kr. 40,00 Stykket, og hvoraf den frembragte omtrent 40 Tønder Tran å Kr. 44,00 og 50 Tons Guano å Kr. 100,00; for 100 Kilo Torskeguano erholdtes omkring Kr. 14,00, Disse Produkter afhændedes helst i Stavanger og Sandnæs. — 121 — Med Vaartorsken fulgte iaar som tidligere en hel Del Sei efter Silden — hvormeget Sei der fangedes, kan jeg desværre ikke angive; Seien solgtes til Hjemmeforbrug for 8 å 15 Øre Stykket. Endvidere fangedes der, som vanligt, endel Kveite — navnlig paa Sirefjorden og udenfor Sotra—Fedje, samt paa Høiderne af Nordfjord; endel af denne og Størsteparten af den Hyse, som fangedes udenfor Jæderen, opkjøbtes af Preserving-Compagnierie i Stavanger og betaltes paa Værene med henholdsvis omkring 35 og 15 Øre pr. Kilogram, adskillig Hyse, som fangedes nordenfor, samt Kveité sendtes i Is til Eng- land, lidt Hyse røgedes ogsaa. Det fortjener at noteres, at enkelte af de Baade — med kun 2 å 3 Mands Besætning, der — som nævnt — laa efter Hysen udenfor Jæderen i Vinter, drev det op til Kr. 50,00 å Kr. 60,00 om Ugen og derover. Det Gran Lange og Brosme, som man fik op her og der, gik helst til Hjemmeforbrug. Saavel Torskefisket som Vaarsildefisket vedkommende. Veiret. Af de ved Utsire Fyr anstillede og egne meteorologiske Iagtagelser hidsættes Følgende: I Januar havde man en Dag, den 2?de, Storm fra Nordvest, ellers ikke over «sterk Kuling»; men Sjøen var hele Tiden meget urolig — i Maanedens sidste Halvpart hørte «hul Dønning» —«sver Sjø» til Dagens Orden. Luftens Temperatur i samme Tidsrum varierede mellem + 696 (C) og + 196, og Middeltemperaturen Kl. 8 om Morgenen blev + 35,13; Temperaturen i Sjøens Overflade varierede ligeledes mellem + 694 og + 48, og Middeltallet her blev + 561. I Februar havdes 2 Stormdage, og Sjøens Tilstand varierede fordet- meste mellem «megen Dønning» og <«sver Sjø». Luftens Temperatur varierede mellem + 6%9 og + 0%5 og Overfladevandets mellem + 6"3 og + 30,4, og de respektive Middeltemperaturer blev + 39,40 og + 5921. I Marts overgik ikke Vindens Styrke «sterk Kuling», men Sjøen var vedblivende ligesaa lei som før. Luftens Temperatur varierede mellem + 5%1 og 0952, Overfladevandets mellem + 496 og + 3",6, og Middel- temperaturerne blev + 274 0g + 4920. I første Halvpart af April var Vinden sjelden stærkere end «frisk Bris», men Sjøen var fremdeles urolig. Luftens Temperatur varierede mellem + 6,5 og + 292, Overfladevandets mellem + 59,4 og + 490, og Middeltemperaturerne blev henholdsvis + 461 og + 485. Deltagelsen i Fiskerierne var noget mindre end ifjor; Torskefisket forrige Vinter var mislykkets, og Sildefiskerne gik med Rette ud fra, at Priserne vilde blive meget lave, efterat der lige iforveien var fanget saameget Sild overalt, — der- næst mente man, at Vaarsilden iaar vilde falde adskillig blandet, efterdi — 1238 — der i December og Januar stod saameget Tomsild under Kysten. Imid- lertid blev Antallet af dem, som paa en eller anden Maade deltog i disse Fiskerier iaar, for saavel nordre som søndre Distrikts Vedkom- mende */s af det Aaret iforveien — eller henholdsvis 4000 og 12000 Mennesker. Af Ulykker indtraf desværre flere: Den lite Februar kom 3 Mand fra Stensland i Sund bort. idet Baaden, hvormed de agtede sig til Røvær for at fiske, forsvandt etsteds mellem Korsfjorden og Selbjørnsfjorden. Den ?4de Februar dræbtes en Mand i Røvær Havn ved et Vaadeskud. Den 28de Februar, under en orkanagtig Storm om Eftermiddagen, omkom en Mand i Nærheden af Salvøen. En sildelastet Skøite paaseiledes Natten til 6te Marts straks søndenfor Haugesund og sank straks, — Mandskabet reddedes; vedkommende Dampskib havde ikke seet Skøiten, der ikke førte Lanterner, før det var for sent. Alle Folk var taknemlige for de 2? Redningsskøiter, som iaar var tilstede under Fisket; faar man, som det tør haabes, fremdeles beholde dem, vil det antagelig være det retteste, at den i søndre Distrikt har Røvær og den i nordre Kalvaag til Hovedstation, og at Tjenestetiden for begge bliver Aarets 3 første Maaneder. Sundhedstilstanden var tilfredsstillende; i søndre Distrikt var ogsaa iaar 2 Fiskelæger ansatte og i Aakrehavn havde man faaet det meget eftertragtede Sygehus. At Torskefisket ogsaa ilaar slog feil gjorde, at der af frivillige Bidrag til eventuelt syge Torskefiskeres Kur og Pleie kun indkom Kr. 52,30. — 124 — Følgende Sammendrag af endel af de gjennem de specielle Fiskeriopsyns benyttede Baadmærker, giver et Begreb om Udrustningen til og Udbyttet for I Fisket i 1) Stavanger og 2) Nordre Bergenhus Amter deltog bl. a. Folk. Redskaber. ad ; Skøiter. Baade. fra T L; == or- e (Amt). Å Te Silde gd Eg Mand. 82 Bæreevne ske- | (Antal 3 E| 04 | garn. E| HVA IE (Antal garn. | Krog). <| ASIA] Tønder). | Av | [Nordland sv 9 3—5, 35| » > 9! 12—80, 227 » 100 | 64500 | | | Søndre Bergen- | UG , 10| 8—80, 194| 771 2blÅ 29300 1 Stavanger . .|200| 2—11, 718| 28|4—8, 167 220| 4—80,3910| 1947 | 1021 | 569900 Lister og Man- | dale 5 85, 21 | 2|6—7, 13| 6 6—30, 108 76 65 2 500 Nordre-Bergen- | huse 28427 LS69N > » 284 4—60,7 577 | 4111| 8770 | 828613 2 | Søndre-Bergen- huse: 1 5 » > 1 30 15 > 1 000 Angaaende Notfisket efter Sild kan meddeles, at 16 Lag i søndre Distrikt paa tilsammen 195 Mand for ialt 5980 Maal fik Kr. 14843,68, hvorfra der til «Landslot, Traktement og Udmaaling» medgik Kr. 838,50; af Resten tilfaldt den ene Halvpart Mandskabet, som med dette Arbeide var optaget i omtrent 50 Dage, den anden Halvpart Redskaberne. — 125 — betjente indhentede Opgaver fra de Fiskere, der for Torskefiskets Skyld de Enkelte af Fisket iaar. Udbyttet. Tilovers Expeditio- Agn, Red- | I skabstab, nens Varig- Sild. Torsk. Logis og pr. Mand hed (Antal Maal. Stykker. Reise fra og (Kr.), saa- | Dage pr. Kroner. Roer til Hjemmet —ralt (Kr.) fremt han Mand). kostede selv eiede Kr. Redskaberne. 1 656 » TE 1 249,98 =- 692,78 19,79 61,91 re EM 122 569,15 16 36 663,75 28,00 son po 326 36,09 EE at 200 1 833 25 877 36 20 387,10 7 324,09 395 1,54 5,04 32,80 = 35 514 4 E 550,00 å O5p0 350 24,50 30,48 4534 88 799 N Nr å 9 689,01 29 691,27 6 OG ar 33 318,41 1,34 39,72 40 80 80,00 24,00 11,00 93,00 18,80 86,00 Opsynet, der baade i nordre og søndre Distrikt fungerede i Tiden mellem 10de Februar og Iste April, bestod iaar af Lensmænd og endel specielle Fiskeri- opsynsbetjente; hverken Opsynschef eller særegen Fiskedommer var ansat, men det almindelige Ønske blandt alle Vedkommende er, at disse Stil- linger snarest oprettes. En Masse Tvistemaal afgjordes i Mindelighed, — Uorden fandt ikke Sted nogensinde. nogen egentlig Om Sildefisket langs Vestlandet Efteraaret 1896. Dette blev idetheletaget af mindre Betydning: I Søndre Bergenhus, hvor der hovedsagelig fiskedes paa Strækningen Korsfjordens Munding—Fedje i Juli, August og September, antages op- fisket ialt 7500 Maal; omtrent Sjetteparten af denne Sild — med Rogn og Melke — «holdt Merker», 5000 Maal antages virket til «Skjæresild», og Resten, Smaasild, er dels solgt fersk i Byerne, dels bearbeidet af den kemiske Fabrik i Florvaag. I Nordre Bergenhus antages i samme Tidsrum opfisket et lignende Kvantum — ogsaa her mest med Nøter; Fisket foregik væsentlig i Strøget Frøien—Stat, og Priserne paa den i Juli og August fangede Sild, som idetheletaget var stor og ganske god, varierede mest mellem Kr. 10,00 og Kr. 15,00 pr. Maal, — senere har de været dalende med Sildens Kvalitet. For de Notlag fra Sunds Præstegjeld, som ogsaa iaar reiste til Nord- land, blev det naturligvis yderst smaat; en Flerhed af dem tiltraadte Hjemreisen allerede omkring Midten af September. Baade Østlands- og Vestlandssildefiskerierne vedkommende. Sildeexporten. Det statistiske Centralbureau har velvillig meddelt, at der i 1895 fra Norge exporteredes: 100540 Hektoliter saltet Vaarsild, 1 658 » letsaltet Sild, 10 578 550 kg. fersk Sild og 1 108 138 » røget Sild. Af saltet Vaarsild foregik Exporten væsentlig fra Strækningen Sand- næs— Aalesund med samlet Kvantum 100420 Hektoliter. Det hele Kvantum letsaltet Sild exporteredes fra Stavanger. Af det samlede Kvantum fersk Sild exporteredes fra Strækningen Flekkefjord— Aalesund 1 755440 kg. Resten exporteredes væsentlig fra Fredriksstad, Kristiania, Larvik og Kristianssand. Af den røgede Sild exporteredes 442 923 kg. fra Strækningen Stavanger —Bergen, 463481 kg. fra Fredriksstad, 179981 kg. fra Kristiania og 21750 kg. fra Kristianssand. Den exporterede ferske og røgede Sild omfatter alle Slags Sild, da der i de meddelte Opgaver ikke sondres mellem de forskjellige Slags. Da der forrige Høst og Vinter næsten overalt fangedes Sild, og Totalkvantummet saaledes blev usædvanligt stort, mens samtidig Indkjøbs- priserne - tildels ialfald — var uforholdsmæssig høie, har Forretningen for Exportørerne i det sidste Aars Tid været tabbringende. Allerede midt i December ifjor frembødes Storsild fra Nordfjord og — 128 — Romsdalskysten for Kr. 7,00 å Kr. 8,00 Tønden, og ivaares omsattes Øst- landssild for Kr. 8,00 til Kr. 10,00 og Romsdalssild for Kr. 5,00 til Kr. 7,00 pr. Tønde i Sverige og for henholdsvis omkring 10 og 5—8 Mark i Rus- land. Isommer varierede Priserne paa Vaarsilden i Sverige mellem Kr. 4,00 og Kr. 5,00 og i Rusland mellem 5 og 7'/2 Mark Tønden; af fiskepakket Vaarsild solgtes næsten intet herhjemme. Af Fersksild- exporten til England resulterede baade Tab og Gevinst, — altialt op- veiede neppe Indtægterne Udgifterne. Blandt de Mangler, der klæber ved vor Sildebehandling, hører ogsaa, at Hovedet altfor ofte rives af Silden, idet denne kommer i Fangst- baaden; dette vilde kunne undgaaes, om Fiskerne mere pillede og mindre ristede Silden af Garnene. Endelig fremholdes her et fra enkelte Hold ytret Ønske om en Lov- bestemmelse, ifølge hvilken Fersksildkasserne skulde tage akkurat 1 Hekto- liter, — hidtil har de gjerne rummet 80 å 120 Liter. 4 pe Om Foranstaltninger til Fiskeriernes Fremme. a. Post- og Telegrafvæsenet vedkommende. Smaalenene. Fremmede som Indbyggere beder om en Poststation paa Vesterøen h (Hvaler). må Jarlsberg og Larvik. Stormsignalstationer vilde yde stor Betryggelse for Fisket i det overordentlig veirhaarde Strøg omkring Larviksfjordens Munding; det lod sig tildels maaske gjøre at forene saadant med de i militære Øiemed fornødne Signalstationer paa Kysten. — mn Stavanger. Fra Kvalevaagen (Veavaagens Munding) udtaltes under sidste Fiske Ønske om en Telegrafstation; i denne Anledning tillader jeg mig at minde om min Udtalelse iforfjor om Strøget omkring Veavaagen. VPN Søndre Bergenhus. I Tilslutning til det ifjor og iforfjor anførte bemerkes: En kort Side- lnie fra Linien mellem Bergen og Viksøen (ved Korsfjordens Munding) til Døscherholmen (Glesvær) vilde være meget kjærkommen; Adkomsten til Viksøen er ofte yderst vanskelig. 2 rn b. Havnevæsenet vedkommende. Jarlsberg og Larvik. Nevlunghavns Havn har i de sidste Vintre mer og mer vist sig at være utilstrækkelig; dens Udvidelse, saasnart dette maatte kunne ske, trænges vel. p — 130 — Stavanger. I Forbindelse med det ifjor om Kvitingsø bemerkede frembæres her- ved et almindeligt Ønske om Opmudring — i omtrent 1 Kabellængde — af det nordligste af de østenfra til Havnen ved Kvitingsø Fyr førende Løb; under Arbeidet, som trænges omkring Rosøens Nordpynt, er der etpar Stene at sprænge afveien, — ligesaa trænges længer Øst (ved selve Kvitingsøs Sydostpynt) et eller etpar Skud. De to grunde Sund, som skiller Vardeholmerne (søndenom Svends- holmen, ved Aakrehavn) ad, bør fyldes igjen, — Havnen bliver derved vistnok baade tryggere og videre; den nu paabegyndte Mudring bør drives saavidt som muligt, og man vilde ogsaa anse det for gavnligt, om Sundet mellem Akerøen og Svendsholmen med det samme blev saapas opryddet, at Baade kunde slippe igjennem det. Aakrehavn er og bliver en Hovedstation under Fiskerierne baade Sommer og Vinter. Opmudring i Kvalevaagen (Veavaagens Munding) imødesees med Længsel; Trafikken tiltager stadig der ogsaa. Søndre Bergenhus. «Kattepina<-Indløbet nordenfra til Svartesjøen (Espeværs fornemste Havn) — bør farbargjøres. Sundet forbi Gjeidungs Vestside — '/» Mil søndenom Hisken — bedes opmudret og, saavidt muligt, beskyttet mod Sjøen fra nordvest; et Baadoptræk her vilde ogsaa komme vel med. De ved Nøklingvaagen hjemmehørende ønsker bortsprængt etpar Smaaskjær søndenom den Holme, nordenom hvilken Indløbet til Havnen nu foregaar; Passagen vil, gjør de gjældende, trygt kunne finde Sted i det eventuelt nye Løb, mens den under Sydvestkuling og dermed føl- gende Sjø er umulig i det nuværende. Endelig ønskes Sundet mellem Notholmen og Purkeskjæret, der fører ind til Stolmevaagens indre Del, uddybet; voldte det ikke nogen urimelig Udgift, vilde det være bra at faa Løb mellem Purkeskjæret og Sjaaskjæret ogsaa. Blandt de mange Steder, for hvilke Forføininger fra Havnevæsenets Side imødesees, vil jeg for mit Vedkommende have Urter i Stavanger Amt stillet øverst; om dette Sted tillod jeg mig at udtale mig iforfjor. — 181 — c. Fyr-, Merke- og Ringevæsenet vedkommende. 1. Fyre. Smaalenene. Ogsaa for Fiskeriernes Skyld er et Fyrskib — eller endog blot en Klokkebøie — til Varsel for Griseboerne, høist paakrævet. For Indseiling fra Misingerne til Strøget Hankø—Torgauten Fyr beder man om en Fyrlampe paa et eller andet af Skjærene langs Onsøs Sydvestside. Jarlsberg og Larvik. Ønsket om en Fyrlampe for Indseilingen til Sandøsund anbefales imødekommet. Ligesaa er Kravet paa en Fyrlampe ved Nevlunghavn visselig fuldt berettiget. Bratsberg. For Indseiling til Vestre Rauane og til Korset (Kragerøgabet) om Natten ønskes ogsaa Fyrvæsenets Hjelp. Stavanger. De mange, som færdes i Aakrehavn, beder om en liden Lampe paa Sydpynten af Svendsholmen under Vinterfisket. Søndre Bergenhus. For Trafikken i den ytre Led mellem Selbjørns- og Korsfjordene maatte en Fyrlampe etsteds ved Horges Østside være heldig. 2. Merker. Smaalenene. Paa Ankerfiua, Dybefiua, Nilsflua, Bergalflua og Skjærkrakken — alle omkring Torbjørnskjær — vilde Merker være meget nyttige. For sammen med den eventuelle Fyrlampe paa Skjelholmen (jfr. Indberetningen om Østlandsfisket for 1894—9%) at vise Veien ind til Skjelsbusundet søndenfra vilde en Baake et- eller andetsteds paa Skjær- øen være bra. Paa «Halvor» (mellem Papperhavn og Torgauten) ønskes en Søile; en lignende bør anbringes i Løperen paa Nordpynten af Snaget fra det vestre Skjær af Kraakene (i retvisende vest for Bøllingshavn). Endelig er Merker nødvendige paa Grundene Hatten og Grisen samt omkring Indløbene til Røsnes- og Fangekilerne — alt østenfor Singleøen. — 132 — Jarlsberg og Larvik. I Strøget omkring Sandøsund ønskes flere Merker for Farvandet forbi Ildverkets og Madkollens Vestsider; ligeledes saa man gjerne noget paa Tampen af det Snag, der stikker sydover fra Sandøen. Paa Midtboen eller Almen (søndenom Melleskjæret, mellem Rauer og Kjærringvik) vilde et Merke ikke skade. Paa Svartskjærboen, ved Nevlunghavn, ønskes en Søile. Bratsberg. For Orientering i det i Fisketiden sterkt befærdede Farvand om- krmg Toner vilde et Merke paa Stangholmen (en Kvartmil sydvestenom Toner) være særdeles tjenligt — særlig naar Landet er snedækket. Nedenes. Baaken paa Gjevingstangholmen, nær Lyngør, ønsker man malt delvis hvid, fordi den — blot sort — saa vanskelig kan sees udenskjærs Paa den sydligste af Maageholmerne, ved Indløbet østenfra til Tromø- sundet, ønskes et Merke; kommende østenfra fristes man let at tage feil og gaa nordenom Holmen. Ogsaa paa den 2 m. dybe Tallagen udenfor Tromøen vilde et Merke være nyttigt. Stavanger. Omkring Kvitingsø ønskes følgende Stenger: En paa den '/g Favn dybe Grund ved Voldøens Sydostpynt, en paa hver af de 4 Grunde nærmest Løbet forbi Langøens Sydostpynt, en ved Sydpynten af den Vardeholmen, som ligger lige vestenom Hesteholmen, og endelig en paa den mellem Risøens og Hansholmens Nordsider liggende Tørgrund ved det nu almindelige Løb (jfr. det under Havnevæsenet ovenfor henstillede). Omkring Karmcen onskes følgende Steder merkede: 1) Paa den ene af bjergknatterne i Aakrehavn findes allerede For- tøiningsstang, — en lignende burde sættes ogsaa paa den straks østenfor liggende Knaus i Havnen. 2) Et Merke paa Djupaalen, udenfor Salvøen, vilde mange anse for et stort Gode. 3) En '/2 Favn dyb Grund mellem Gaardene Østhus og Sund, 4) en 1 Fod dyb Grund tvers af Giarøen (Osnesgavlen) og 5) Torvestad Tre- boen burde ogsaa merkes. Søndre Bergenhus. Ved Sydvestpynten af Flagdasundsholmen (ved Indløbet nordenfra til Svartesjøen, Espevær) ligger en grund Knaus, hvorpaa ønskes en Stang. For dette Vær trænges videre Merker paa Grundene ved Ramsholmens Østside, paa en Grund mellem selve Espeværs Sydpynt og Sauøens Nord- — 1338 — vestpynt, paa Grunden ved Odneøens Sydvestpynt og paa de 2 én Favn dybe Knauser straks nordenom selve Espeværs Nordpynt. Paa den 1 Favn dybe Kjæringholmflu udenfor Øklandsvaagen burde ogsaa en Stang anbringes. Nordre Bergenhus. For Trafikken til og fra Batalden gjennem Nautøsundet beder Ved- kommende om 1) et Merke (for Anduvnings Skyld helst en Varde eller Baake) paa Olaskjæret ved Skorpens Nordostpynt (Fløneset) og 2) Stænger paa den 1 Favn dybe Grund straks østenom søndre Fanøvaagen, om- kring det trange Løb forbi Langøens Nordpynt og paa Grundene mellem denne og Lille Batalden paa Østsiden af Løbet forbi Langøens Sydost- pynt 'og endelig omkring Indløbene — navnlig det søndre — til Havnen ved Store Bataldens Østside. 3. Fortøiningsringe. Smaalenene. Ved Tisler var det ivinter ofte ondt at klare Farkosterne, og nogle Ringe omkring «Lodshavnen» ønskes snarest muligt; Stedet er et meget godt Fiskevær. Ogsaa udenfor Vauer (Vesterøens Sydvestside) beder man nogle Ringe anbragte. Stavanger. I «Ilasundet» (Ferkingstadøerne) vilde en >5—6 Ringe gjøre god Nytte, — her er oftere tabt Sild formedelst Mangel paa Fæstigheder. Efter den ovenomhandlede Lukning af Sundene mellem Vardeholmerne ved Aakrehavn burde etpar Ringe anbringes paa samme Holmers Inderside. Søndre Bergenhus. Omkring Espevær trænges nogle Ringe 1) omkring Bugten paa selve Espeværs Østside — ligeoverfor «Baadeholmen» — og 2) omkring Havnen ved Vige (i Vigefjorden, Bømmeløens Sydvestside). d Hvad Lovene angaar, er der — foruden det i tidligere Beretninger fremholdte — kun én, men en meget vigtig, Ting at bemerke: — 134 — Hvis der ikke i Medhold af de allerede existerende Bestemmelser angaaende vore store Fiskerier kan udstedes Forbud mod Skydevaaben paa Fiskeværene, saa maner bl. a. det ovenfor nævnte Vaadeskud i Røvær ivinter med Døden tilfølge til et Paabud i den Retning; at moti- vere dette Forslag er vel ganske overflødigt. At der paa afgjørende Hold kan være Tvivl om, at det medfører Ansvar at skyde — endogsaa der, hvor hele Flokken af Fiskere kan være forsamlede, finder jeg for min Del yderst beklageligt Om Makrelfisket 1896. I. Foraarsfisket. Trods en noksaa lovende Begyndelse indbragte Drivgarnfisket yderst lidet. Hist og her fornammes Makrellen allerede i Begyndelsen af April; men Fisket begyndte som ellers først omkring Midten af Mai; det var vistnok kun de færreste, som iaar holdt ud hele den sædvanlige Tid, — mange sluttede allerede en god Stund før St.-Hans, efter en mer eller mindre mislykket Expedition. Omkring 60 Baade fra Nevlunghavn havde inden Mai Maaneds Ud- gang ilandbragt ikke langt fra 45000 Makrel — eller henved 10000 Stykker mere 'end hele Kjorfangstsn for dette Sted; man ventede sig derfor et rimeligt Makrelaar denne Gang, men Fisket dalede her som andetsteds temmelig brat nu, og kun høist ubetydeligt udrettedes senere. Udenfor Ulaholmerne—Fredriksværn, hvor i 1895 ialt 95 Fangst- baade — hver med omkring 4 Mand og 40 å 60 Garn — og 80 Opkjøber- farkoster, hver med 2 Mand, deltog, og hvor Bruttofortjenesten pr. Baad varierede mellem henholdsvis Kr. 50,00 og Kr. 300,00 (Prisen pr. Makrel paa første Haand var 40—25, 30 Øre) og Kr. 30,00 og Kr. 300,00 (kun 10 Fangstbaade og 15 Opkjøberbaade skulde kommet skadesløse derfra), opererede iaar 75 Fangstbaade og 70 Opkjøberfarkoster, — 5 af Fangst- baadene iaar fiskede for Kr. 400,00 å Kr. 600,00 hver (Prisen 50—25, 35, Øre pr. Makrel), forøvrigt blev det nærmest Tab baade for Fiskere og Kjøbere. Makrellen herfra forbrugtes — som sedvanligt — fersk i Byerne og Distrikterne omkring Kristianiafjorden. Og — som nu for Ulaholmerne—Frtedriksværn nævnt — stiller antagelig Forholdet sig mellem Forsommermakrelfisket iaar og ifjor tor hele vedkommende vor Kyst. 2 Baade, hver med 3 Mand, blev desværre borte under dette Fiske — én straks nordvestenom Røvær en af de sidste Nætter i Mai og én, fra Randøsund, Natten til 7de Juli; Kuling og Sjø var begge Gange Grunden. — 136 — Der er fra forskjellige Hold udtalt Ønske om Ffterretninger om dette Fiske ogsaa som om Høstmakrelfisket i Nordsjøen, saasnart bare Makrellen kommer igjen. II. Efteraarsfisket. Med Bund- og Sættegarn, Vad og Snøre fangedes efter St.-Hans mer Makrel langs vor Sydkyst end i de senere Aar almindeligt; Prisen dreiede sig om Kr. 3,00 å Kr. 4,00 pr. Snes for den mindre, men gik op til 80 Øre og vel saa det pr. Stykke for den store. Høstmakrelfisket i Nordsjøen maatte da, mente mange, blive godt iaar, og heldigvis blev det en god Del bedre end ifjor. Som det af omstaaende Pl. I med Meddelelse om Udfaldet af dette Aars Fiske i Nordsjøen — sammenholdt med den tilsvarende angaaende Fjorfisket — fremgaar, var Deltagelsen nu mindre end forrige Gang. bl. a. deltog kun ét Dampskib, fra Aalesund, iaar — og det kun ganske kort ogsaa; ved Ffterretningen om det gode Fiske paa Bankerne uden- for Romsdalen vendte det hjem allerede inden August Maaneds Udgang. Garn benyttedes iaar, saavidt vides, kun af «Silden» fra Skudenes, af «Maagen» fra Veavaagen og af nysnævnte Dampskib; af de 45 Tønder Makrel, som førstnævnte Fartøi ialt fik, fangedes de 35 med Garnene, men de øvrige 2 Fartøier, som kun henholdsvis 1 og 2 Nætter brugte saadanne Redskaber, fik herved kun */1 og "/> Tønde. Det fortjener vel at bemærkes at et svensk Fartøi iaar — samtidig med Makrel for vel Kr. 4000,00 — fiskede Torsk for omtrent Kr. 800,00. Veiret var idetheletaget upaaklageligt; i Midten og Slutningen af August havde man etpar Stormdage, men for det Uveir, som omkring > 12te September brød løs og herjede i omtrent én Maaned paa Kysten, var man — ialfald delvis — forskaanet ude paa Fangstfeltet. Ved Fiskets Slutning savnedes 2 Fartøier: 1) Natten til 14de Au- gust rendtes den uassurerede Jagt «Anna» fra Gravningsundet (Smaa- lenene) isænk udenfor Hirtshals af et tysk Dampskib; Folkene bergedes. 2) Fiskekutteren «Haabet» af Søndre Undal (Lister og Mandal) som midt i August gik tilsjøs, har man endnu ikke hørt fra, hvorfor den nok er forsvundet med baade Mand og Mus. | PL Fartøiernes Udbyttet. - E= lt = ap = Flekket Makrel. | Rundsaltet Makrel. , — == == ee mi Drægtighed I Hjemsted. Antal. ir E - ) Mandskab. Talt Værdi gå | Antal Talt. Værdi , (i Reg.-Tons). paa første Makrellen pr era) Tønder paa første Kilogram. Haand. ENE | pr. Fartøi. Tønder. Kilogram. Haand. ' = I H Kr . gene el DÅ | E5SE Ras 5 pe Smaalenene . 5 15—78, 240 6— 8, 36 8132 4 166,90 3x 58 å 124 68 5376 1 872,88 Å == aD o å 7 107 3 aS AE Jarlsberg og Larvik . 6 15—61, 231 I JEG 1071 8214 4 365,05 g | 2åxe|så 2 pm 1—16 601; 4 660 1 547,03 a om+«=& Ra pe på Bratsberg . 3 42—62, 147 7-8 % 831 6 242 3 464,01 g | SRST ES mm % 1—11'% 19% 1560 570,58 2 PENE ; Nedonen 15 18—67, 606 4—8, 9 195 14 676 T746,a | S = é $ 0—59 1591/ 12 169,5 4 485,58 2 PETE S-TEGENE: Lister og Mandal . 33 14—56, 1030 4—9, 212 1—87 | 708, 54 025 28881158 | 7 | ; Sr SENSE 0—20 241 18 764 6 671,87 4 j E Z QA > må O E å - 0 EG : y 183 -10—75, 4854 4—10, 875 1—76 8 086%, 228 612 116 168,08 | Å SEN NE 0—25 391 29524 Stavanger | = gå | v 9 890,15 * | = AA - rs er str Å E pe Er -M-] 545 pe Søndre-Bergenhus . 64 8—75, 1916 3—8, 377 2—55% |. 1326), 99 041 46 834,89 = E -J-=) 45 8 å O— 8% 691 5095,5 1 769,00 i AH 3 mm O nr EN -) å Zoö| nm am I så Bergen . 2 54—65, 119 B=%, (13 120 | 22% 1 674 846,17 Z| | FS E 0— 4 4 292 100,00 i LE å m 80 3 N V; = BA FE Nordre-Bergenhus . 1 42 9 20 20 1553 778,44 EO SG SPE Romsdal 47 14—71, 1613 6— 9, 345 3—34 8151» 62 975 31 538,24 AA GESR Bo TESPF| 0-34 17 1255 457,50 | ES Fox å v ha. ude da = Jo PSESvoaA le : 2452 Norge 309 8—79, 10.798 3—10, 2024 0—76 8 4743) 485 144 244 790,22 Å å $a 0—59 1 0303 78 696 27 364,54 = : == 'E FE 2 gl PA Avengsr en å 81 8—95, 3654 4—14, 716 0—30 1740 130 930 71 273,16 7) EN AE Å 3 4 2 0—40 654/a 51 813 18 935,88 = EaE EE EF25 Danmark . 7 27—56, 275 6— 8, 50 12—45 225 16 829 9 290,08 2 må EEE Age E 8—32 132 10540 8 797,55 å EE dd $ådN Sr k Tilsammen 397 8—95, 14 727 3—14, 2790 0-90 8439 632 903 325 354,08 0—59 1817 141 049 50 097,17 REE EN KE ver «fiskepakket» Middelprisen Hver «fiskepakket» Middelprisen fønde indeholdt EE Tønde indeholdt 35,5 Øre ennemsnitlig 74,90 pg gjennemsnitlig 77,62 ER Jogram Makrel. po KRUGER Kilogram Makrel. Pr gren nd Anmærkning. Fisket foregik ogsaa iaar væsentlig i August og Sep- tember Maaneder. I August — navnlig i Maanedens første Halvpart — gjorde man det ganske bra under Shetland, i September var Fangsten bedst paa og omkring Doggeren; et Fartøi fra Veavaagen, som paa nogle faa Dage omkring September Maaneds Slutning fik 23 Tønder — mest «bloaters> og Nr. 1 — langs Doggerens Sydostkant, be- rettede, at der var meget at faa enda, blot Veiret havde tilladt at fortsætte. Taar, som tidligere, var der særdeles merkbar Forskjel mellem den i August og den senere fangede Makrel, — den første var gjennemgaaende smaafaldende, den sidste baade større og federe. Foruden de allerede opførte 10257 Tønder forseiledes ende] Makrel ogsaa til Steder udenfor de sedvanlige — navnlig til Kystbyer østenfor Kristianssand S.; ialt an- tages herefter i Nordsjøen iaar fanget 10500 Tønder. ge I Løbet af September blev der ogsaa optaget endel Makrel udenfor Kysten mellem Aalesund og Smølen. Folk, som med Drivgarn laa efter Silden ude mellem Skjærene, kunde i Begyndelsen af Maaneden faa 50 å 400 Makrel paa disse (meget gik vistnok tabt formedelst for smaa Masker). Omkring 5te September gik Makrellen tillands mellem Ona og Bjørnsund, — der stængtes strax 20 Tønder paa Ytresiden af Akerøen (etpar Mil nordvestenom Molde) og etpar Dage senere omkring 100 Maal ved samme Ø's Indreside; bl. a. 21de September stængtes atter et ret betydeligt Parti i Romsdalen. Af de ialt antagelig omkring 300 Tønder Makrel, som saaledes fangedes, førtes en større Del til Stavanger, hvor den betaltes i Lighed med Nordsjø-Makrellen. De Beløb, som af det Offentlige maatte blive bevilgede til vort Makrelfiskeris Fremme, vil vist vanskelig kunne anvendes bedre end — som af den meget erfarne Kaptein Annaniassen fra Aalesund foreslaaet — saaledes, at de udstykkes i passende Portioner, der som Præmier tildeles dem, der maatte kunne give de interessanteste Oplysninger om fremtidige Makrelexpeditioner. I fremtidige Beretninger skal det forhaabentlig lade sig gjøre at faa med Opgaver fra Toldvæsenet ogsaa, angaaende Makrelexporten. H. L. Buvig. Om Hummerfiskeriet. I. Fiskeriets Tilstand nutildags. Istedetfor — som ønskeligt — at have holdt Skridt med hinanden har Deltagelsen i og Udbyttet, forsaavidt Fangstmængden angaar, af vort Hummerfiskeri i de sidste 30—40 Aar nærmest været omvendt pro- portionale. Vi faar vel haabe paa Opgang igjen, saasom Statistiken viser Svingninger tidligere ogsaa; men saa voldsom en Aftagen af Fangstmængden som i den sidste Tid har man neppe tidligere i det Tidsrum, for hvilket Oplysninger haves, iagttaget - siden 1814 ialfald ikke. Af den officielle Statistik over Norges Fiskerier fremgaar, at man ikke nærmere kjender de før 1876 opfiskede Hummermængder, men at der er Grund til at antage, at Fangsten i hvert af Aarene 1869—1875 var nogenlunde den samme som i hvert af Aarene 1876-1879, gjennem- snitlig vel én Million Hummer aarlig nemlig (se omstaaende Tabel); og en i Det statistiske Centralbureaus Beretning om Norges Fiskerier i 1876 indtagen Oversigtstabel over Udførselen af Fiskevarer viser, at der i Ti- aaret 1861—1870 fra vort Land udførtes gjennemsnitlig 1 500000 Hummer aarlig — mod nufortiden omkring 500000. Hummerprisen er ogsaa nu 3 å 4 Gange saa høi som for omkring 30 Aar siden. Den aarlige Hummerfangst (Antal Hummer) har ifølge den officielle Statistik over Norges Fiskerier siden 1875 været følgende: (Se vedlagte Pl. II). Buskerud. Jarlsberg og Larvik. Brastberg. Nedenes. Lister og Mandal. Fangst. Procent. Fangst. Procent. Fangst. Procent. Fangst. Procent. Fangst. Procent. Fangst. Procent. Stavanger. Søndre-Bergenhus. Nordre-Bergenhus. Fangst. Procent. Fangst. Procent. Fangst. Procent. G re 90 000 75 386 6,01 (Opgave savnes). 104 185 Q,13 312 764 388 574 117 582 51 150 1140541 BYS SG 86 000 8,71 —r— 82 545 8,36 19 860 2,01 49 000 4,97 208 163 340 069 B4,14 115 528 11,70 59 695 6,05 26510 2,a8 987 370 Te RS ge g 99 000 8,04 == 112 250 10,14 38 000 3,43 59 000 5,33 259 040 346 283 118 361 54 842 20 400 1107 176 IST 91 000 B,14 — ==: 114 900 10,28 34 000 3,04 99 350 8,88 207 716 352 699 153 500 45 333 19918 1118416 TBRD EE 56 000 4,54 150 0,01 136 320 Tl,s1 43 000 3,57 126 962 10,53 189 934 416 201 168 927 45 676 3,79 27 246 2,26 1 205 616 1881 ai 61 000 5,32 740 0,08 135 200 11,80 34 000 2,06 125 322 10,95 203 305 384 574 176 542 61 630 13725 1 146 238 i 66 000 5,26 100 0,01 108 062 8,80 34000 27 107 440 8,56 260 918 412 785 32,87 191 620 15,28 60 161 14 504 1 255790 IPS 71 000 5,80 100 | 0,01 114 150 9,33 40 850 3,34 126 504 10,34 250 327 398 348 32,55 154 200 12,80 58 880 9027 1 223 636 TG NE 76 000 6,93 500 | Q,05 101 450 9,22 30 700 2,79 122 395 11,15 240 240 337 638 30,70 129 750 11,80 49 450 4,50 11 505 1,05 1099 828 T8abas re ; 61 000 6,05 500 0,05 99 890 9,91 33 000 Byer 128 547 12,75 233 770 232 305 23,08 155 049 15,88 46950 4,68 15 860 1,53 1 007 871 1980 Å 77 000 6,72 600 0,05 80 675 72 55 293 4,88 132 050 11,85 218 100 270 984 23,01 198 251 17,49 72030 6,35 27869 | 2,4 1 133 552 TGv ode EE 42 000 473 450 Q,05 54100 6,09 44 000 4,05 95 091 10,70 149 530 260 993 29,87 172 738 19,43 38500 4,33 30 677 3,45 888 679 1888 5 kr 50 000 5,85 400 Q,05 46110 5,39 31 680 3,70 82134 9,61 135 840 249 879 29,22 169 549 19,88 58040 6,73 31 291 3,63 855 103 TRD å 48 000 6,04 300 0,04 58 750 7,39 16 100 2,08 79 b14 10,01 155 400 208 306 26,32 164 237 20,87 45150 5,88 18 790 2,36 794 547 HSD utt et 36 600 5,84 700 Qu 50 810 8,11 13 200 77 933 118296 158 413 119006 31 410 5,01 20 350 3,25 626 718 i ge 29819 5,11 300 0,05 52 860 9,08 12 700 74 175 111 550 150 702 94 502 33560 5,78 23 200 3,08 583 368 18ØR EN 2 15 800 2,88 200 0,04 60 797 11,07 20 000 80 054 181022 141 971 58093 17662 3,20 23 847 4,31 549 446 J80S Mr 16 000 2,50 600 Qu 32 000 5,61 14 500 59 821 135 500 174 298 85 033 23 422 4,10 29230 bar 570 404 189L ie 15 000 2,55 600 0,09 67 300 10,52 29000 70 843 126 850 198 635 31,06 82 385 12,88 21 737 3,40 27 160 4,25 639510 BOERE PE 17 500 2,78 800 Q,15 74 100 llm 21 000 72 200 | 151 460 169 647 26,50 59 153 9.35 32 862 5,19 34 266 5,41 632 988 Tilsammen | 1104719 = 7040 — | 1657 655 PR 564 863 — | 1872520 — | 87997725 — | 5543 304 — | 2679006 = 908140 = 426 275 = 18 566 797 Gjennemsnitlig for hvert | af disse 20 Aar . . 55 236 5,04 440 Ojos 82 883 8,a1 29730 3,10 93 626 10:07 189 986 20,49 277 165 133 950 45 407 4.88 21 314 2,38 929 959 Statistiken viser, at af den samlede Fangst: 1) Omtrent Halvparten faaes langs Sydkysten østenom Aaensire; 2) henved Tredieparten faaes i Strøget fra Svinesund til og med Oddernes i Lister og Mandal — og en lignende Andel mellem Oddernæs og Breddeparallellen gjennem Jæderens Rev; 3) omtrent 25 pt. faaes mellem Svinesund og Homborsund, 25 pCt. mellem Homborsund og Aaensire, vel 25 pCt. i Stavanger Amt og Resten nordenfor dette; 4) omtrent 20 pCt. faaes østenom | POE. mellem Lindesnes og Jæderens Rev, henved 20 pCt. å Resten af Stavanger Amt — og de sidste 20 pCt. i de bergenhusiske og Romsdals Amter. (Ogsaa i det netop forløbne Aar, 1896, har Hummerfisket mislykkets; for Østlandets Vedkommende var de usæd- vanlig tidlige og voldsomme Høststorme i nogen Grad Skyld heri). Nedenes Amt, 20 pCt. i Nedenes og den Del af Lister og Mandal, som ligger østenom Meridianen gjennem Lindesnes, vel 20 rå re! arv mm ard å ul via i i DÅ de FAP i 1 Å | | g «JA LÅ å bid bandt Ei NYTE (NE Å Er VE hent på et. 4 24 VE i en VE TUR , så AV n Bu pi kå i hi v ) i hj» AG i i 3 ril de p PAR Ap Vg i h Å MYR 3 i 1 an | h y / si Y (Ma | sård Hud 1 Ki TA Ge Hj AL R » 1 Få t Pa i Ab, sr i p 1 p r i NAT Ek V på | HÅ dåp 4 i i IM Å i * 4 PR tå : i " , i i Lå PN D UN Å d i i NN Ge GSE JE MS i MYTEN KAN An) Å FA 2 PG Fe AR Hav Vil KA VE AK PEN Å NEA Å tå er f AR g ; BRÅ an AV mad AR ro p É OE TOK . Er HAN VE OG SEG ADA NE OR ve Å å A Lå Å k ) i (oe GS AH ide Å LINE HL SN å LEE U D | JANE SE: 2 å i AR, - : å ; - 1 Ke i : hå” ha å G p N PE - i [å vn i "å d ; E Å X i i $ pa p 3 Å — 139 — Efter Conterencer med de i Bedriften interesserede, navnlig Fiskerne, hidsættes følgende nærmere Oplysninger om Forholdene i vore Hummer- distrikter: Smaalenene. Fisket, hvori der vel nufortiden deltager ialfald dobbelt saa mange Fiskere, som for 20 Aar siden og ialt 4 å 5 Gange saa mange Teiner, som dengang (paa hver Baad, 2 Mand, bruges nu 30 å 80, gjennemsnitlig en 50 Teiner), begynder Aar om andet gjerne med Marts og ophører i Regelen med November og foregaar fornemlig paa Griseboerne, hvor ogsaa svenske Fiskere holder til, omkring Tisler - Heia—Torbjørnskjær —Akerøen —s$østerne, Herføl—Lauer og langs de store Hvaler-Øers Ytreside samt omkring Holmerne — navnlig Misingerne — langs Onsøs Vestside; tidlig paa Vaaren f. Ex. saalænge Glommen-Vandet endnu ikke gjør sig gjæl- dende, fanges der ogsaa lidt mer indenskjærs. Udrognhummeren skal stadig udgjøre 15 å 20 pCt. af den samlede Fangst; foruden i Fredningstiden, nu Juli, August og første Halvpart af September, kan Hummer med løs (moden) Udrogn faaes ogsaa i Juni og omkring Høstjevndøgnet, — ellers i Regelen ikke Mange finder derfor, at Hummeren burde være fredet fra og med Iste Juni til og med 30te September. Som oftest har man om Vaaren stadigt Veir — med nordlige, øst- lige eller sydlige Vinde, om Sommeren «NSolgangsveir», om Høsten gjerne Sydvesten med Regn eller Taage og om Vinteren mest Nordenvind med Sne og lignende; Strømmen, hvis Retning meget afhænger af Vindens og af Elvene, gjør oftest 2 — undertiden optil 3 — Knobs Fart. I Akershus og Buskerud foregaar ikke nævneværdigt Hummerfiske; «bare for Moros Skyld» tager man her en og anden Gang nogle Teiner med sig ud. Jarlsberg og Larvik. Hummerfiskernes og deres Fangstredskabers Antal skal idetheletaget være det flerdobbelte nu af hvad, det var for 20 Aar siden. Fisket be- gynder gjerne med April, — dog træffer det ogsaa, at man først i Mai faar tage fat; for de flestes Vedkommende ophører det i Løbet af Oktober. De almindelige Fangstfelter er Strøgene omkring Bolærn—F'ærder—Tjømø- boen—O0lskjæret —Hudø— Tønsberg Tønde, Mefjordens og Sandefjordens Mundinger, Rauer--Svenør og Rakkeboerne—Kinsboerne; den tildels tem- melig vidtdrevne Tangskjæring vil, frygter mange for, kunne bevirke, at Hummeren fuldstændig fortrækker. — 140 — Af den samlede Fangst er 10 å 20 pCt. Udrognhummer; gydefærdig Hummer kan faaes i Juni allerede, men i Regelen forekommer den kun i Juli og August. | Hvad Vind og Veir angaar, gjælder her nogenlunde det samme som for Smaalenene nævnt. Strømmen derimod — navnlig for Indløbet til Larviksfjorden — maa siges at være leiere end i de fleste Strøg forøvrigt for Hummerfiske hos os, saa det — endog i stille Veir Midtsommers — træffer sig, at flydende Farvandsmerker er usynlige i baade 8 og 14 Dage ad Gangen; fra Våderøerne—Koster (Bohuskysten) fører «Kattegatstrøm- men» altid sine for Hummeren mer eller mindre ugunstige Vandmasser mod Svenør med Omgivelser, og en let Kuling fra Sydvest er her nok til at frembringe en for Fiskebaadene rent umedgjørlig Sjø. Ifølge Naturforholdenes Beskaffenhed er Vaarfisket baade absolut og relativt for lidet at regne; ret som det er, viser det sig, at det Gran Hummer, som kan faaes paa de yderste, dybere Grunde, ikke kan leve i det brakke, grumsede og undertiden lige til Midtsommers kolde Vand, som den udsættes for i de paa en 5—6 Favnes Dybde liggende Sænke- teiner, — mens almindeligt Sjøvand om Vaaren er gjennemsigtigst, maa Kattegatsvandet, som da sterkest hjemsøger denne Kyst, siges at være af stik modsat Beskaffenhed; Foraarsfangsten udgjør under almindelige Om- stændigheder neppe nogensinde over Tredieparten af Høstfangsten. Af Oktober vil i Regelen ikke mange Dage være forløbne, inden Sydvesten begynder for godt, og denne skal ikke være synderlig sterk, før den feier Teinerne væk paa de mest udsatte Steder; paa denne Tid er gjerne Van- det adskillig afkjølet ogsaa paa de brugbare Hummerfelter, som her for- detmeste omgives af dybere Slikrender. Det er derfor meget forstaaeligt, at Hummerfiskerne i Jarlsberg og Larvik altid har betragtet September som deres «Jubelmaaned» og gjerne vil have den frigivet igjen. Bratsberg. Det væsentligste Hummerfiske her foregaar paa «Ryggen» og Grun- dene udenfor Straaholmen og Jomfruland, i Kragerøgabet og langs Portør- Landet, — paa Indenskjærsboerne er Fangsten ujevn og ringe; Del- tagelsen i Fisket har vokset betydelig i de senere Aar — navnlig vesten- for Jomfruland. I Vintermaanederne, November—April, er Fisket høist ubetydeligt; det kan afbrydes allerede i Oktober, men det kan ogsaa — fornemlig langs Portør-Landet — drives uafladelig, naar Vinteren er mild, — det afhænger idetheletaget af Veiret og Strømmen, hvilken sidste mestendels sætter vestover med 2 å 3 Knobs Fart, og for hvilke Faktorers Skyld Høstfisket ønskes muligst uindskrænket. For at være sikker paa, at Hummer virkelig ikke fanges i den for samme befalede Fredningstid, ønsker man ogsaa Krabbefisket forbudt da; endvidere fremholdes effektivt Opsyn med Lovens Overholdelse fornødent. — 141 — Nedenes. Ogsaa her fisker man Hummeren udenskjærs. Fisket kan afbrydes af Høststormen allerede i Oktober, men regnes i Regelen at vare fra og med Mai til i November; Strømmen sætter oftest vestover med 2—3 Knobs Fart. Fisket synes aftagende: i 1840-Aarene, da der sjelden benyttedes over 6—8 Teiner fra hver «Kog», kunde der faaes 8—10 Hummer i hver Teine, — nu er det bra, om man faar én Hummer for hver 8de eller 10de Teine. Hummer med løs Udrogn kan forekomme ligesaa hyppig i September som tidligere paa Sommeren; af den Hummer, som opfiskes. antages Aar om andet omtrent 10 pCt. at have Udrogn. I dette Amt saavelsom i Lister og Mandal fremholdes stærkt det fordærvelige i at stikke Hummeren. Som et af de mangfoldige Exempler paa større Dødelighed blandt stukket end bundet Hummer hidsættes føl- gende: Af et Parti paa ialt 1500 Hummer, som en Exportør for ikke længe siden havde liggende, var de 1350 bundne, de øvrige 150 stukne; som han skulde sælge dette Parti, fandtes tilsammen 45 Hummer døde — 41 af de stukne og 4 af de bundne eller 28 pCt. af de stukne mod neppe 0,3 pCt. af de bundne, Dødeligheden var med andre Ord i dette Tilfælde omtrent 100 Gange saa stor blandt den stukne som blandt den bundne Hummer. - Lister og Mandal. Det for dette Amt overordentlig vigtige Hummerfiske drives mest udenskjærs og saagodtsom udelukkende i Vintermaanederne — bestandig i November og December østenfor Lindesnes, men længer Vest, især omkring Lister, helst i Vaarmaanederne, saafremt Høststormene har været for slemme; Forsommerfisket drives af meget faa og ønskes helst helt sløifet, — saagodtsom kun de omkring Kristianssandsfjordens Munding boende Hummerfiskere protesterer herimod. Mens der før 1850 sjelden brugtes over 60 Teiner pr. Baad, gaar dette Tal nu tildels lige optil 150; det er noksaa almindeligt, at 2 å 3 Teiner lænkes sammen (Mellem- tougenes Længde er gjerne 6 å 7 Favne), — herved er man mindre udsat for Redskabstab. Af de senere Aars Fangst antages 5 å 6 pCt. at have været Ud- rognhummer; ogsaa i Oktober har man — tilfældigvis — faaet gydefærdig Hummer. Endel synes, at al Rognhummer uden videre bør paabydes udkastet; andre finder, at lovlig Hummers Minimumslængde bør være 24 cm., og de fleste — her som andetsteds — ønsker, at ingen maa fiske udenfor egen Bygd. Af Hummerparker — dels med, dels uden Tag — er der ogsaa i de senere Aar bygget etpar, udenfor Kristianssand S. og Farsund; deres 9 — 142 — Fladeindhold varierer mellem 200 og 1500 m.?*, Dybden 1,5 å 35 m. Hvor det har vist sig ugjørligt at faa de baade for friskt Vands Tilgang og Hummerens Indespærring netop passende Aabninger i Parkmurene, an- vendes indenfor disse et Stakitverk af kultjærede Bord, hvoraf f. Ex. 5 og 5 ved Tvertrær er forbundne med hverandre, saa Eftersyn af denne indre Væg delvis kan finde Sted. Ialmindelighed holdes der Vagt ved disse Parker, der — ligesom den ved Kvitingsø, udenfor Stavanger, byg- gede Udklækningspark — vistnok gjør sit til Hummerbestandens Vedlige- holdelse. I Kristianssand S. har man begyndt at indkjøbe Hummeren efter Vægt — istedetfor ellers Stykkevis eller efter Længdemaal; 100 Stykker af den Hummer, som fiskes vestpaa, veier gjerne 40 å 45 Kilogram, Øst- landshummeren er gjennemgaaende noget større. Langs Vestlandet, hvor hver Baad bruger 40 å 100 Teiner, maa man ogsaa mest Udenskjærs for at faa fat i Hummeren; under gjennemgaaende gunstigere Naturforhold driver de fleste her Fisket først efter 25de Marts, da jo Hummeren er fedest. Høst- og Midtvinterfiske burde, mener de fleste, aldrig finde Sted; hellerikke burde man vente for længe med Fredningstidens Be- gyndelse om Sommeren, da adskillig Hummer er øydefærdig allerede i sidste Halvdel af Juni, og endel endog inden St. Hans kan have skilt sig ved Rognen. I Maaden, hvorpaa Rognhummeren nu exporteres — i fra Sjøen fuldstændig afsondrede Kasser istedetfor i de tidligere Hummerkvaser — ser mange en væsentlig Del af Skylden for Hummerfiskets lave Stand- punkt nutildags; Aar om andet antages 5 å 10 pCt. af hele Fangsten at være Rognhummer. Hele Distriktet over klager man over mer eller mindre unøiagtig Efterlevelse af Hummer- fiskeloven: For ikke ret mange Aar siden skal man saaledes etsteds have fæstet sig ved, at en Mand allerede den anden Dag efter Fredningstidens Udløb havde 3 å 4 Tusen Hummer at aflevere til Opkjøberen. Derhos er det temmelig sikkert, at baade her og der Hummer under den lovbestemte Minimumsstørrelse puttes i Gryden; paalidelige Folk paastaar sig videre at have Vished for, at Hummer — for dog at holde Maalet — er tøiet mest muligt — Forkroppen fra Bagkroppen, og at ligeledes det rette Pandehorn erstattes med større, — det er forfærdeligt, hvad der kan presteres af Raahed. Utak er jo Verdens Løn, — saa ogsaa her; den Kjøber, som er tilbørlig samvittighedsfuld og nægter at modtage ulovlig Hummer, vendes Ryggen af den ulovlydige, som desværre ikke er raadløs. — 143 — II. Foranstaltninger til Fiskeriets Fremme. Fredning af Hummeren er efter Overstaaende ønskelig i Maanederne Juni, Juli, August og September. Vandets Strøm, Temperatur og Saltholdighed med deraf flydende Betingelser for Hummerens Trivsel er imidlertid saa forskjellige for vort Øst- og Vestland og Hensynet til Prisernes bedst mulige Opretholdelse saa beføiet, at det maa betegnes som uundgaaeligt vedblivende at holde paa de forskjellige Fisketider; idet jeg tillader mig at henvise til det af Hr. Professor Dr. G. O. Sars i hans Indberetning for 1875, dennes Afsnit B, anførte, tør jeg anbefale, at der fremdeles maa være Adgang for de engere Distrikter til Afvigelse fra den normerede Fredningstid — kun, at denne idetmindste altid maa omfatte hele Juli og August. Naar der har været pukket paa, at Hummer fra de Steder paa Østlandet, hvor den hidtil har kunnet fiskes i September, ikke endnu har været skikket for Export, tror jeg med vedkommende Fiskere og Exportører, at det nylig nævnte, ulovlige, Fiske nærmest har været Skyld heri. — Retfærdigheds- hensyn til alle Sider maa tilsige, at Hummerfiske langs Østlandet mest muligt indskrænkes eller indstilles i Forsommermaanederne; saameget hel- ler er dette et billigt Forlangende, som Strømforholdene her da er van- skeligst og Priserne jo lavest. Naar man erindrer, at det hovedsagelige Hummerfiske i et Distrikt i Regelen foregaar i Løbet af den første Maaned efter Fredningstidens Udløb og regner, at der paa Foraaret i de Distrikter, hvor Ffteraarsfiske finder Sted, idetheletaget indberges kun omtrent Femteparten af sammes hele Aarsfangst, forekommer det mig — under Henvisning til det umid- delbart efter foranstaaende statistiske Tabel bemærkede — rimeligst at dele hele vort Hummerdistrikt saaledes, at 1) man fra Svinesund til og med Oddernes i Lister og Mandal har gjort det meste Fiske fra sig inden November, 2) man mellem Oddernes og Jæderens Rev væsentlig benytter November og December — November i nævnte Del af Lister og Mandal og December i nævnte Del af Stavanger Amt — og, 3) Hummerfisket langs Vestkysten nordenom Jæderens Rev vedblivende drives i Kalender- aarets første Halvdel; dette som Svar paa det i den senere Tid udtalte Ønske om vort Lands Inddeling i Fredningsdistrikter. Ønsket om Forbud mod Hummerfiske udenfor ens eget Fredningsdistrikt kan ikke skjønnes at være ubilligt. I den nu gjældende Lovs $ 2 findes Forbud mod i Hummerfred- ningstiden at udsætte Teiner med eller uden Agn paa Hummerbund; da Erfaringen viser, at «paa Hummerbund» er et for vagt Udtryk, vil jeg tillade mig at foreslaa, at Teiner til Krabbefangst i det nævnte Tidsrum ikke maa lægges paa Steder, hvor Dybden nogensinde er under 15 Favne. — 144 — Det hensigtsmæssige Middel til Forebyggelse af Mishandling af den Hummer, hvis Størrelse er i det snaueste, maatte vel være at fastsætte et Minimumsmaal for Hummerens Forkrop; til de nu gjældende 21 cm. for hele Hummeren svarer omtrent 9,5 cm. for Dyrets Forkrop — denne regnet fra Pandehornets Spids til og med den Afsats, som bagtil begren- | ser Forkroppens Skal, og det vilde neppe være urigtigt i Tilfælde at af- | runde dette Maal til 10 cm. De i Loven nu, dens $ 6, foreskrevne 8 Dage maa med de langt . bedre Kommunikationer i vore Dage end TREE dette Tidsrum fastslo- % «ges, kunne reduceres til 5 Dage. Sluttelig vil jeg her minde om det med min ærbødige Skrivelse af 20de Mai ifjor indsendte Andragende om Paabud.om Surring istedetfor Stikning af Hummerens Klor under dens Fangenskab. Paa etpar Steder har der i den senere Tid dannet sig Foreninger med det smukke og i høieste Grad efterligningsværdige Formaal at virke for bl. a. Hummerfredningslovens Overholdelse; foruden Bergens Jæger- og Fiskerforening, som er en allerede vel bekjendt Institution, skal her specielt nævnes, at en Flerhed af Fiskere og Opkjøbere under et Møde i Kirkehavn den 13de Mai ifjor enstemmig fattede følgende Resolution: «I Bevidstheden om, at t det, som tjener til det hele Samfunds, ogsaa tjener til den EFnkeltes Gavn, erklærer undertegnede Hummerfiskere af Hitterø Sogn herved med hverandre at skulle danne en Forening til Vagthold om Lovgiv- mingen, og forpligter vi os — enhver især — til for Øvrigheden at anmelde alle de OQvertrædelser, som paa den ene eller anden Maade maatte komme til vor Kundskab». Hyppigere Eftersyn, naar og hvor Hummeren leveres fra første Haand, er nødvendigt, nu sker det kun altfor ofte, at f. Ex. Undermaalshummer først merkes, idet Udskibningen skal foregaa, og det er klart, at det da er høist vanskeligt eller endog helt umuligt at faa rede paa den egentlig skyldige. *Kunstig Udklækning*. De for omkring 20 Aar siden — først ved Karmøen, af d' Hrr. Land- handlere Andr. og Hans J. Hansen i Aakrehavn samt nuværende Drifts- bestyrer Lorange og Skoleinspektør Olsen i Stavanger, og senere straks udenfor Kristiania By — anstillede Experimenter med Rognhummer, hvoraf det fremgik, at Hummerens Yngletid ved vor Kyst er Maanederne Juni, Juli, August og September, og at Hummeren ikke yngler om Vinteren (herom skrev de nævnte Herrer i «Stavanger Amtstidende»s No. 128—1878: «Den Omstændighed, at man hele Vinteren igjennem kan fange Hummer — 145 — med Udrogn, har bragt Folk paa den Tanke, at denne Rogn ogsaa kan klækkes om Vinteren. Saa urimeligt det end forekom os, der saa Yngelen i dens tørste Stadier af Liv, at Naturen, der aldrig begaar Fadæser, skulde have tilladt Hummeren at klække paa en Tid, da Yngelen absolut maatte dø, saasnart den kom frem af Ægget, anstillede vi dog efter Professor Raschs Opfordring flere Forsøg med at have Rognhummere, som var fangede sent paa Høsten, i rene Kasser Vinteren over; men ikke en eneste af dem var færdig til at klække før til den sedvanlige Tid i Juli. Til end yderligere Bevis for, i hvilken Grad Udklækningen retarderes i den kolde Aarstid, kan tjene, at en i Juli fanget Rognhummer, hvis sorte Rogn straks sagde os, at den ialfald ikke vilde klække før meget sent paa Høsten, gik i vor Kasse med sin Rogn aldeles uforandret indtil næste Aars Juli, da den klækkede sammen med de øvrige klækkefærdige Hum- mere. Det maa her bemerkes, at Hr. Professor Rasch paa Forhaand var af den Formening, at Hummeren ikke klækkede om Vinteren; men hån var saa ofte blevet modsagt i dette Stykke, at han gjerne vilde have paa- lidelige Fakta at holde sig til») — bør gjentages paa de flest mulige Steder langs vor Kyst; blandt Fiskerne høres der den Dag idag megen Lovprisning af de dengang opnaaede Resultater, idet usedvanlig meget Smaahummer nogle faa Aar senere viste sig paa hine Steder. Med Udrognhummeren skulde hver den, som kom til at befatte sig med dette saare interessante Arbeide, gaa saaledes frem: Der benyttes mindst 2 Kasser, hvor Bund og Tag er af omtrent 2 Meters Længde og 1 Meters Bredde — og Siderne mindst af 1,5 Meters Høide (den mindre eller større Høide maa afhænge af Overfladevandets større eller mindre Saltholdighed). Kassernes vertikale Sider dannes af horizontålt liggende Bord, hvert paa 15 å 18 cms Bredde: Mellem hvert Bord bliver der en Aabning paa omtrent 5 cm.s Bredde, og over disse Aabninger spændes finmasket Jerntraadnet — Traaden helst galvaniseret for ikke for hurtig at fortæres af Sjøvand og Maskerne af omtrent 1 0 mm.s Størrelse; dette Nets Bestemmelse er 1) at holde Yngelen inde i Kassen og saaledes hindre, at Hummerungerne skylles iland, hvad der saa let sker, saalænge de som hjælpeløsest svæver om i Vandover- fladen, 2) udestænge Rovdyr og 3) at befordre den fornødne Vandets Cirkulation. I det forøvrigt tætte, af sammenpløiede Bord dannede Tag, er der en Luge, hvis Siders Længde er omtrent halvt saa stor som Tag- sidernes (se ovenfor); over denne Luge anbringes et Skraatag til Be- skyttelse af Yngelen mod Regn. Den ene Kasse faar endelig fuldstændig tæt Bund, hvorimod denne Væg i den anden eller de øvrige Kasser forarbeides paa samme Maade som ovenfor nævnt for de vertikale Vægges Vedkommende og forsynes med en Smule mere stormasket Net end disse. Disse Kasser fortøies paa bekvemme Steder — saaledes, at selve Taget netop er over Vandets Overflade; det gjælder at have bra salt og livlig vekslende Vand, hvor denne Udklækning maatte blive at foretage, poke 22 — 146 — og at være forvisset om, at Yngelen — efter at have forladt disse første Boliger — finder «Hummerbund» (tangbegroet stenet eller uret Bund). I Gydetiden, Juni, Juli, August og September, skulde den tætbundede Kasse være besat med Udrognhummer, der røgtes ligedan som Hummer i almindelige Sanketeiner; saasnart den enkelte Hummer har gydt, burde den helst slippes i Sjøen igjen, og en ny Rognhummer kunde anbringes i Kassen. Efterhaanden som Hummerungerne viser sig i den tætbundede Kasses øvre Regioner, skulde de da overføres i den eller de øvrige, mindre 'tætbundede, Kasser og herfra selv gaa over i det frie, naar de ifølge Naturens Orden vil tilbunds; det er idetheletaget af særdeles Be- tydning at holde disse Krabater muligst adskilte, fordi de saa gjerne vil spise hverandre op. Af Fiskeriselskabet i Stavanger, der i flere Aar særlig har havt Humnmerfiskeriets Fremme paa sit Program, anskaffedes isommer 12 Ud- klækningskasser, hvoraf 5 sendtes til Espevær, 5 til Aakrehavn og 2 til Tananger, paa hvilke Steder D'Hrr. Fyrvogter Storksen, Gaardbruger H. J. Hansen og Lodsoldermand Monsen velvillig paatog sig at stelle med Kasserne. Disse udlagdes i Begyndelsen af Juli med 4 å 5 Rognhumre i hver. Allerede 4de og dte Jnli viste der sig Hummeryngel i etpar af Kasserne, og efterhaanden skilte alle Moderdyrene sig med Rognen, saa de i Midten af August alle havde gydt; efter Gydningen sattes de enkelte Humre, som i Kasserne daglig havde været fodrede med finhakket Krabbe, i Frihed. Skjønt disse Kasser ikke var synderlig patente, — de var lavede af Furubord, som snart var saa Vastrukne, at der maatte Kork til for at holde dem oppe, og ugalvaniseret Jerntraadnet, som tildels efter blot 14 Dages Forløb var fortæret af Sjøen, er det ikke tvivlsomt, at ad- skillig Hummeryngel fra disse Kasser smuttede ind i Uren under dem; for mer tilfredsstillende Re:ultat maa enten fastere Ved, Gran f. Ex., an- vendes, eller Furubordene indsættes med Cementvand eller lignende, som gjør dem muligst ugjennemtrængelige for Vand, og Nettet maa — som allerede nævnt — bestaa af enten galvaniseret Jerntraad eller hullede Zinkplader, som med galvaniseret Spiger fæstes til Træverket. Fiskeriselskabet i Arendal vil visselig fremdeles arbeide for Sagens Fremme; Fredriksstad Fiskeriforening vil ogsaa i den nærmeste Fremtid paabegynde kunstig Hummerudklækning, ved Hvalers Ytreside og Onsøs Sydvestside. Om nogle Aar faar man saaledes forhaabentlig se saapas Frugter af disse Forsøg, at de ikke alene bliver at fortsætte, men ogsaa betydelig at udvide. Et Beløb paa nogle Tusen Kroner aarlig indtil videre maa vi kunne ofre til Anskaffelse af Udklækningskasser, til Erhvervelse og til Røgt af Avlsdyr; da der blandt vore Fyr- og Toldbetjente f. Ex. ikke er Mangel paa Folk med varm Interesse for alt det, som tjener til vore Fiskeriers Fremme, er der al Grund til at tro, at en saadan Foranstaltning vilde kunne blive udført paa den mest tilfredsstillende Maade. — 147 — Fra deres Side, som tvivler paa, at det vil nytte at «gjøre Kunster» med Rognhummeren, paastaaes bl. a., at Hummerens Afkastning foregaar længere fra Kysten; som Bevis herfor anføres, at det under Makreldriv- ningen i 1893 indtraf, at nogle Garn gik tilbunds, efterat den Lænke, - hvortil de hørte, var overseilet af et større Fartøi, — da endelig Garnene fiskedes op igjen fra godt og vel etpar Hundrede Favnes Dybde nogle faa Mil søndenom Nevlunghavn, skulde der med dem have fulgt nogle Hummerunger paa 3 å 5 cm.s Længde (ingen af disse var medtaget til- lands til nærmere Undersøgelse). Ligeledes fremholdes — til Støtte for den trods alt af flere forfegtede Mening, at Hummeren er en almindelig Stimfisk —, at endel Landmilitære for nogle Aar siden havde iagttaget en Hummerfærd etpar Mil udenfor Kristianssand S., hvoraf de — ved Hjelp af Øsekarret — havde lempet en 12—15 Stykker ind i Baaden; Forekomst af Unghummer af ens Størrelse i Teinerne undertiden menes ogsaa at stadfæste Rigtigheden af den Anskuelse, at ny Forsyning da er stimet ind; de fleste indrømmer dog Rimeligheden af den forlængst opstillede Hypo- these, at Hummeren svømmende neppe kan tilbagelægge større Veilængder ad Gangen. Krabbe (Høvring), hvoraf der findes større Masser i vore Hummerdistrikter, tilberedes der mer og mer af til Proviant. Den nuværende Fyrvogter paa Espevær, Hr. Kaptein Storksen, begyndte for nogle faa Aar siden at experimentere med hermetisk Nedlægning, og det skyldes i første Række ham, at stuet Krabbe nu er en meget søgt Ret baade 1 og udenfor vort Land; endel af vore hermetiske Fabrikker har da ogsaa begyndt at beskjæftige sig med denne Vare, som udmerket godt kunde remplacere Hummeren, indtil denne igjen maatte forekomme rigeligere. Mai og December 1896. H. L. Buvik. Indberetning fra Fiskeriinspektøren i Finmarken om Reise til Archangel Høsten 1896. — — — Som bekjendt sælges den største Del af den i Løbet af Sommeren og Høsten opfiskede Fisk i Finmarken til de russiske Fartøi- skippere (Pomorer), der kommer hertil med sine Skibe i Midten af Juni eller saasnart Farten i Hvidehavet er aabnet. Efterat have toldklareret i Vadsø, Vardø eller Hammerfest samt forsyuet sig med Salt, sprede disse Fartøier sig ud over hele Finmarkens Kyst, og man kan saaledes om Sommeren finde et eller flere af disse Fartøier i omtrent hver eneste Havn, hvor der bor Fiskere. Da disse Fartøier ikke alene kjøber den bedre Fisk, saasom Kveite, Torsk og Hyse, men ogsaa tildels betaler godt al anden Fisk saasom Uer, Stenbit, Brosme, Sei og Flyndre, er disse Fartøier velkomne for Fiskerne, og da Fisken somoftest byttes med Mel og Gryn, faar Fiskerne derved Vintertorsyning af disse vigtige Artikler. I Slutningen af August og Begyndelsen af September seiler Fartøierne tilbage til Hvidehavet, de fleste til Archangel, hvor den i Løbet af Sommeren indkjøbte og saltede Fisk sælges under det Marked, der afholdes dersteds fra 15de September til de første Dage af Oktober. Da dette Marked saaledes ikke er af saa liden Betydning for Fin- markens Sommer og Hoøstfiske, glædede det mig, at jeg iaar fik Anledning til at gjøre mig nærmere bekjendt med dette. Dampskibsfarten mellem Vardø og Archangel udføres nu om Som- meren — fra den Tid Hvidehavet er aabnet til Udgangen af September — af de to store, hurtiggaaende og vel indredede Dampskibe «Lomonoroff« og «Nicolai», tilhørende det Murmanske Dampskibsselskab med Afgang fra Vardø hver Torsdags Aften og fra Archangel hver Tirsdags Efter- middag. Fra Vardø gaar Dampskibene direkte over til Petchinga og anløber derefter de fleste Fiskevær paa Murman samt Kola, og gaar saa, efterat — 149 — være kommen ind i Hvidehavet, direkte til Archangel, kun anløbende Ponoi, der ligger et Stykke indenfor Cap Orlov. Reisen medtager 4 å 5 Dage; men omendskjønt den direkte Veilængde mellem Vardø og Archangel er ca. 150 Mile, er dog Passagerfragten meget billig, nemlig Kr. 26,00 for lste Plads. Fra Vardø afreiste jeg den 17de September. Skibet medbragte for- uden endel Varer til Murman ogsaa endel saltet Fisk i Fustager samt ca. 900 Tønder Sild til Archangel. Ffterat vi den næste Dag havde været inde i Petchinga, anløb vi det første Fiskevær paa Fiskerhalvøen — Vaida-guba — hvor Handelsforretning drives foruden af en Russer ogsaa af to norske Kolonister, D'Hrr. Philfeldt og Øien, ligesom en Søn af Konsul Brodtkorb i Vadsø, der iaar har faaet Kolonistret, til næste Aar begynder Handelsforretning paa dette Sted. Havnen er aaben og tildels grund, saa Fartøihavnen er mindre god, hvorimod Baadene kan ligge nogenlunde trygge. Fisket har fra dette Sted været noksaa godt de senere Aar, iaar har der saaledes været et bra Kveitefiske lige under Kysten. Ifjor byggedes her et mindre Fyr, ligesom Stedet til næste Aar faar Telegrafforbindelse med Archangel, Telegrafstationen var opbygget og Linien færdig Her er ogsaa en meteorologisk Station, de daglige Observa- tioner tages af Hr. Philfeldt. Foruden dette Fiskevær findes paa Fiskerhalvøen Værene Subovski, Zipnovolok, Karabelna, der alle har aabne daarlige Havne. Fiskerierne har de senere Aar slaaet saa daarligt til for disse Vær, at de fleste For- retningsmænd har flyttet derfra. Endel Nordmænd med Kolonistret bor paa disse Steder. Efterat have passeret Motka Fjorden, kom vi om Aftenen til Port Wladimir (Jeretik), hvor vi overnattede. Havnen her er ikke stor, men indelukket og god. For nogle Aar tilbage dreves fra denne Havn Hvalfangst for russisk Regning; denne Forretning bragte dog Tab og nedlagdes. Taar er Etablissementet kjøbt af den forrige Bestyrer, Hr. Göbel, der sammen med en norsk Kolonist, som bor der, agter begynde Forret- ning med Lodde og Sildefangst samt muligens optage Sælfangst i Hvide- havet og Hvalfangst. Hr. Göbel har i nogle Maaneder iaar leiet det norske Fiskedampskib «Vulkan» for at drive Lodde- og Sildefiske med. Paa Loddefangst gjordes der nok ganske bra Forretninger; men noget Sildestæng var endnu ikke gjort, da jeg var der. Den næste Dag var vi først inde i Jekatarinahavn, der ligger paa vestre Side af Kolafjordens Munding, og er en liden, men god og isfri Havn. Som bekjendt er det ved denne Havn, Russerne agter at anlægge en By, det vil sige, der bygges endel Huse for Murmans Øvrigheds- personer, der indtil denne Tid har boet i Kola, ligesom der agfes opført — 150 — Sygehus og Kirke. Til de Folk, der vil flytte til Stedet, gives fri Bygge- grund samt fri Kaiplads for deres Bedrift. Stranden rundt hele Havnen hæver sig temmelig brat til en Høide af 100 å 200 Fod; men ovenfor denne Høide er der et fladt Plateau, hvor det da er Meningen, at Byen skal bygges. I Sommer er der bygget en Pælekai, og fra denne anlagt en Jernbane langs Skraaningen til Bygge- grundene, og dette Arbeide er udført af norske Arbeidere under Ledelse af Havnevæsenets Distriktschef i Finmarken, Hr. Ingeniør Olsen. Til næste Aar skal det være Meningen at udvide Kaibygningen, og der vil vistnok blive gjort, hvad gjøres kan, for at trække Forretningsfolk og Fiskere fra Kola derud, hvor man hele Aaret igjennem har isfri Havn, medens man i Kola er indefrossen de 6 Maaneder af Aaret. At Jekatarinahavn nogensinde kan blive Orlogshavn af nogen Be- tydenhed, kan der ikke være Tale om, dertil er den altfor liden, og dette er vistnok heller ikke Meningen. Man ønsker en sikker og isfri Handels- havn, hvor den i Hvidehavet stationerede Krydser samt Politidampskibet og rimeligvis et Par af det Murmanske Selskabs Dampskibe kan oplægges om Vinteren og dertil er Havnen stor nok, men vil vistnok vise sig at være for liden selv kun for et Par større Orlogsskibe. Efterat have været inde i Kola — op til selve Byen kan Damp- skibene ikke komme, da Farvandet er for grundt, saa man maa expedere 1/, Mil nedenfor — anløb vi følgende Fiskevær paa den Murmanske Kyst, Maloi-Oleny, Teriberka, Gavrilova, Shelpina, Rinda, Sem-Ostrova og Litza. Fra alle disse Vær drives ialmindelig et godt Sommerfiske, hvorimod der ikke paa flere Aar har været Vaarfiske, hvilket skyldes de Masser Kobbe, der hele Vaaren udover holder sig ved Kysten. Havnene er tildels aabne og daarlige, men paa de fleste Steder er dog Baadhavnene nogenlunde beskyttede. Som Agn benyttes Siel, en Ferskvandsfisk, der tages i de Elve, der løber ud ved disse Fiskevær. Sommerfisket, der iaar ikke havde været synderlig godt — Gjennem- snitslotten for Fiskerne sagdes at være Rb. 100 — afsluttedes i de Dage, og vi fik derfor ombord ved disse Fiskevær adskillige Fustager Saltfisk, ligesom ca. 300 Fiskere medfulgte til Archangel for derfra at reise til sine respektive Hjemsteder rundt Hvidehavskysten. Foruden det før nævnte Fyr ved Vaida-guba er 4 andre Smaafyre under Opførelse paa Murmanskysten. Jeg hørte ogsaa Tale om, at der til næste Aar agtes anskaffet et Par Agndampskibe, til hvis Anskaffelse og Drift, Statsbidrag paaregnedes, og idethele fik jeg Indtrykket af, at de russiske Myndigheder og specielt da Archangels Guvernør arbeider ivrigt for at fremme Fiske- rierne og ophjælpe Befolkningen paa Murman. — Fiskeriinspektør vil efter Forlydende i nær Fremtid blive ansat. Den 22de ankom vi til Archangel. Dampskibet lagde til ved Solem- bol, en Forstad til Archangel, hvor de fleste Sagbrug findes, og hvor Ud- skibningen foregaar. Herfra op til Markedspladsen var ca. "2 Mil. I — 151 — Elven udenfor denne laa henimod 100 Pomorfartøier, der saagodtsom alle havde solgt og losset sin Last, hvilken paa Grund af det mindre gode Sommerfiske saavel paa Murman som i Finmarken var bleven betalt med høie Priser, saa man tjente paa Fisken, omendskjøndt Indkjøbet havde været usædvanligt dyrt. Faa af Fartøierne havde havt fuld Last, de fleste havde kun halv Last og under. Fisken solgtes ombord i større og mindre Partier, hvoraf den, der var bestemt til Videreforsendelse op Dwina, lossedes i Pramme og førtes noget længere op Elven, hvor den vaskedes og pakkedes i store Fustager. Resten af Fisken lossedes iland ved Markedspladsen, hvor man fra 60 å 70 Fiskeboder solgte den baade i større Partier og i Smaasalg til Hus- holdningerne. Foruden Fisk var de væsentligste Salgsartikler paa Mar- kedet Landmandsprodukter saasom Mel, Gryn, Kjød, Grønsager og Frugt. Noget egentlig Markedsliv, saa som vi er vante til at se det i Norge, var der ikke, og heller ikke saa jeg den Tid jeg var i Archangel nogen større Samling af Folk paa Markedspladsen; man sagde mig, at dette til- dels skyldtes daarlig Vandstand i Dwina, der foraarsagede, at mange af de Varer, der skulde have været nede, ikke var kommen, og at Tilstrøm- ningen til Markedet ogsaa af den Grund var mindre end vanligt. For Saltfisken opnaaede man imidlertid som før nævnt høie Priser, saaledes betaltes for saltet Torsk Rb. 1,50 til 2,00, Hyse Rb. 0,90 til 1,00, Sei Rb. 0,80 til 0,90, Stenbit Rb. 1,20 til 1,30, Uer 1,40 til 1,60, Flyndre Rb. 1,30 til 1,40, Kveite Rb. 2,50 til 4,00. . Alt pr. Pud = 16 Kilo. Endel af den Fisk, der solgtes til Husholdningerne, specielt da Kveite og Flyndre, udvandedes før den solgtes. Russerne behandler ikke sin Fisk pent under Nedsaltningen, de er ikke saa nøie enten Fisken er fersk eller noget gammel og blød, naar den indkjøbes, den sløies ikke ordentlig, vaskes ikke før Saltningen, og da man heller ikke salter den stærkt, ser meget af Fisken ikke pen ud, naar den oplosses, da den baade er mørk i Kjødet og ofte ikke fri for at være lidt sur. Den Vaskning, der foretages, før den igjen pakkes til Videreforsendelse, hjælper vel noget paa dens Udseende; men da man ved Ompakningen ikke benytter Salt, kan den vistnok ikke holde sig længe. Rimeligvis finder man vel ikke, at det er Usmag paa Fisken, om den er noget syrlig. De sidste Dage, jeg var i Archangel, faldt Priserne paa Fisk noget af den Grund, at Vandstanden i Dwina fremdeles var saa lav, at man frygtede for ikke at kunne faa ført Fisken op Elven, før denne frøs til, og man saaledes vilde blive nødt til at kjøre den til det Indre af Landet paa Vinterføre, hvilket naturligvis vilde fordyre den i betydelig Grad. Naar til neste Høst Jernbanen aabnes mellem Archangel og Petersburg, vil Transporten blive baade sikrere, mere regelmæssig og muligens ogsaa billigere, end den nu er, og dette vil da sandsynligvis have Indfiydelse paa Fiskemarkedet. Den aarlige Indførsel af saltet Fisk fra Norge til — 152 — Archangel har dreiet sig om 600000 Pud, men selv om Fiskerierne paa Murman vil tage sig op, vil vistnok Jernbaneforbindelsen fra Archangel til Ruslands Indre bevirke, at betydelig mere norsk Fisk kan faa Afsæt- ning der, og Archangel vil udentvivl blive et af de bedste Markeder for Finmarksfisk. Som bekjendt har Pomorerne Toldfrihed paa Indførsel af saltet Fisk fra Norge, og det maa altsaa blive disse, der bringer vor Fisk paa Mar- kedet, dels paa den nu brugelige Maade, at de med sine Skibe kommer til Finmnrken og her indkjøber og salter Fisken, og dels ved at de enten selv eller ved sine Agenter kjøber Fisken gjennem norske Handelsmænd, salter den ned i Fustager og sender den med de rutegaaende Dampskibe. Der er iaar sendt adskillig Fisk med disse Dampskibe fra Vardø, og rimeligvis vil Forsendelse af Fisk ad denne Vei tiltage. Taar er for første Gang indført til Archangel et større Parti Sild fra Norge — ca. 12000 Tønder, der betaltes med Rb. 3,50 til Rb. 6,00 for Sild fra ifjor og op til Rb. 10,00 for Nysild, og ikke usandsynlig vil der kunne oparbeides et Marked for norsk Sild i Nordrusland, naar Jernbaneforbindelse kommer istand. — — — — Vardø den 16te Oktober 1896. I Ærbødighed G. Sørensen. Fra Amtmanden i Finmarkens Amt. - Beretning om Amtets Vaar- og Vinterfiske i Aaret 1896. Herved giver jeg mig den Ære at afgive Beretning om 1896 Aars Vinter- og Vaarfiske inden Finmarkens Amt. Lodden stødte under Land for Øst- og Vestfinmarken omkring Midten af Marts og forsvandt for Østfinmarkens Vedkommende i Slutten af Juni og for Vestfinmarkens Vedkommende omkring Slutten af April. I Østfinmarken opgives større Fisketyngde at have stødt under Land i Slutten af Marts Maaned og forsvandt for de fleste Værs Vedkommende omkring Slutten af April og Begyndelsen af Mai, naar undtages enkelte Vær, hvor den forblev til Midten af Juni. Fra Lebesby Opsynsdistrikt opgives at Fisk har været tilstede allerede ved Aarets Begyndelse og forsvandt den 3lte Mai. For Vestfinmarken opgives, at større Fisketyngde stødte under Land i Begyndelsen af Marts, men forsvandt ved Slutten af Mai Maaned. I Vinteren 1895—96 har der ogsaa for Kjelvik og Honningsvaagene samt Lebesby og Kjøllefjord foregaaet endel Fiske. Efter de modtagne Opgaver udgjorde Antallet af de under Fisket forulykkede 44. Tælling af Fiskerne, Baade og Fartøier fandt Sted den 15de Mai Omstaaende Tabel viser Fordelingen af den fiskende Almue og Baadene paa de forskjellige Vær inden Finmarken paa Tællingsdagen. Fiskende Fiskevær. Mænd. | Baade. fra olen Fartøi. nn Hoppen=Øxsfjord NN 215 Kø 0 0 Hasvik, Brevik og (Sørvær GENENE 324 91 0 0 Galten Bøe osAahod 66 17 0 0 Kvalsund JE SETE EE 238 93 0 0 Medford va SR TN 36 12 0 0 Sandøe «er HEST 87 25 1 0 Hammerfest Herred eiet ETA Ge 286 110 0 0 Hammerfest Byytr ta STUET SELER 36 15 0 0 ROMSØ un Je JE pk 343 99 0 0 Tapø dr ete NØT 1116 302 5 0 Havøsund, Maasø og Fjordene 818 208 0 0 Helms ha NN 329 88 0 0 GJæSvænNa tre sa re AD re 338 87 0 0 Skarsvaag. .*. . ENE 54 15 0 0 Kjelvik, Helnæs og Opnan RE super 673 185 18 1 Kamøverwr . 4 1806 JJ se Et 32 8 0 0 Henninrsvasgene 05 9 See su ME 306 86 0 0 Syers GLT TE TG 81 23 0 0 Kjøllefjord UIL GI EG 291 70 4 0 Skjøtningberg . . . dr 360 92 0 0 Bonæs, Sandfjord og Rore EE re 11 4 0 0 Dyfjord, Brændgam og Viken . . . . .. 34 14 0 0 Morskefjord Ku ut 66 25 0 0 Mehavn ... EEE EE 92 22 0 0 Gamvik og Stenvaag! EE und Br 749 184 9 0 Fingkongkjeilen og Losvik . . . . LL... 920 259 0 20 Berlevaag. . . GEN SG AEE 990 230 0 0 Baadsfjord og Mala: EE et JO 515 118 208 0 Spltejord Å Loe Gu Å 595 133 0 0 Havningberg og Finviken. . . . . 2 4... 1 220 271 0 0 vardø Brass mase å Er ENE 4919 1 200 55 224 Persfjordi og Smaaværene | MA SNL 56 167 0 0 Kupere vorter SUNE 1145 322 0 359 Krramvikra gg cd Gage MENE DE 134 42 0 7 SiorepbkkerøW Ji Jaa: GE 48 16 0 0 Tatlepkkkerør er > roe Ke 5 2 0 0 Vestre Jakobselv . . .. Ne 80 28 0 1 Nordvaranger Herred fravrig: SE ER 140 43 0 17 Vedgdbrr Sn 0 SNE BEEN 123 40 0 7 Næssebr GN SE SN SER 112 41 0 0 Bugønæs . . . Sv pA di 42 16 0 3 Grændse Jakobs. seter Å De 15 | 5 0 0 Sydvaranger Herred forsunie TE å å 133 42 0 13 Talt 18173 4777 303 652 — 155 — Af disse var udrustede: Med Garn » Line » Dybsagn. » Line og Derin » alle Redskaber De paa Tællingsdagen var fra: 17 Mand. 5 Baade. 6676 — 1841 — 190 — 50 — 562 — 219 — 10728 — 2662 — i Finmarken værende Fiskere og Baade Hjemsted. Mænd.|Baade. Hjemsted. Mænd. Baade. Berens le 8 0 Overført | 2538) 737 Äalesund 28 6| Næsne og Dønnæs . 85 16 Kristianssund . ill 2| Hemnæs og Korgen 9 1 Trondhjem. 14 0| Mo 110 8 Bodø By 39 8| Lurø og Trænen 42 13 Namsos . 2 0| Rødø og Melø 164 29 Vestnæs . ; 1 Of Gildeskaal . 37 6 Indre Holmedal . ; 4 0| Beieren . 12 3 Velfjorden 0 0202 4 Oj Skjerstad 86 19 Fjelberg . 1 0| Saltdalen 54 9 Jondal 1 0| Bodø Landsogn . 43 7 Norddalen .. 2 2| Folden 86 18 Tromsø By. 261 60| Stegen og Ledingen 144 33 Hammerfest By . 97 31| Hammerø 68 17 Vardø By 611 209| Tysfjorden . 146 28 Vadsø By ME 337 130| Ofoten 347 74 Trondhjems Stifts Land- Lødingen og Hol 174 42 distrikt 127 18| Vaagen og Gimsø 184 45 Bindalen 66 151! Borge og Valberg 123 25 Brønø 161 39| Buksnæs og Hol 210 41 Vægø. ; 74 19| Flakstad og Moskende 80 21 Tjøtø og Vivelstad . 151 43| Hadsel 157 30 Alstahaug, Stamnæs 282 76| Øxnæs og Langnæs 106 28 Herø . 260 65| Bø og Malnæs 26 6 Vefsen re: 95 14| Dverberg og Andenæs. 55 14 Hatfjelddalen ++ > 260 1 O| Sortland 175| 38 Overføres | 2538) 737 Overføres | 53611 1308 — 156 — Hjemsted Mænd. Baade. Hjemsted. Mænd. Baade. Overført | 58361 1308 Overført | 13180) 3079 Kvæfjord 356 82| Talvik 279 73 Trondenæs og Sand 691 144/ Hammerfest Landsogn 408 150 Berg og Torsken 66 11j Kvalsund 304 109 Tranø, Dyrø og Sørreisen .. 872| 178| Maasø 443| 143 Maalselven og Bardo . 105 13| Kjelvik . 273 88 Astafjord og Salangen 1094| —246| Kistrand 300 75 Lenvik og Hillesø . 681 12 SI Karasjok 10 0 Balsfjord og Malangen 672 144| Lebesby og Kjøllefjord on 69 Tromsøsundet 617 1361 Tanen og Gamvik . 589 309 Karlsø 426| 106| Næsseby og Polmak 307 92 Lyngen og Sørfjorden 595 147| Nordvaranger . 491 167 Skjærvø, Nordre Reisen, Sydvaranger 445 158 Kvænangen. 1014 232j Vardø Landsogn 301 216 Loppen og Øxfjord 190 67| Sverige d 1 0 Hasvik ; 217 64] Finland . JH 223 0 Alten og Kaafjord . 2238) b3| Rusland . | 428 49 Overføres 118180! 3079 Ialt |18173| 4777 Det tilsvarende Antal Fiskere og Baade paa Tællingsdagen i de 5 foregaaende var: i 1891 . .. .. 15596 Mand ke ee ke 11893... 15803 — 11894511. 13:087 == 1189. . 3 11001 4 hvoraf 565 Udlændinge 768 615 316 535 === » — — » == ==" 51 == » === » 5 275 4219 5 740 3 112 med 4123 Baade Betræffende de i Finmarkens Fiskevær paa Tællingsdagen værende Kjøbefartøier meddeles saadan Fortegnelse: — 157 — Samlet Be- Dræg- | sætning, Stedernes Navne. Antal. tighed. | Føreren iberegnet. a. Efter Hjemsted: Kristiania LA Go ET al GE 1 59 5 Hausesundesr tree EE ee ee Gå b 293,05 31 Eerdancerøan-N Be ke na VG as 8 485 33 Bergen KPS å or 6 fa goe AO ME ME 87 5 579,06 482 Aalesumdøsrs ar ua å al OG 18 752 79 Molde gj vår Se Se Le TE 6 361 32 FassnanssundeS er ed SUG 97 5 207,45 475 Trandlnjen.s ge bee FG GP ET 41 2139 212 Tromsø . 0 DER Poes pr ot OE Er 24 676 93 Harnmeresr NG U 184 26 Nardo er ra ENE 8 Se 5 5 273 24 Tadkermedsee- Å EK 17 802 83 Fosen. ME SN ter GN re. 16 634 68 Neréalea (4åatdde, 5Gud ae dt ES 6 304 29 SLT ET sr DEE eg 815 80 Salten PE 9 418 41 Mofotenkosmvesteraalen ap SØ49 2 Goes 6 293 49 Senjen og Tromsø Ped 29 1 004,10 102 Birøimarkensøkhanddistikt MG SEE, 5 165 15 Sri po PE RK Je Sk DD 5 164,19 D9N Talt 409 20 607,85 1981 b. Efter Fiskevær: Loppen—Øxfjord . .. le red Meer oven pr 3 112 14 Hasvik TE torde ADlol LE aa 2 117 10 Galten SE EE EE LE de ke 3 131 15 I TE AS de Je TE b 202 23 Medfjord DE Å FA Ar 6 233 28 Sandø 1 50 b Rolfsø 5 225 24 Ingø 34 I 445 153 Havøsund 25 1139 128 Hjelmsø . 14 495 57 Gjæsvær. 19 708,66 81 Skarsvaag 2 67 7 Overføres 119 4 919,66 545 Aa Samlet Be- he | Dræg- | sætning, Stedernes Navne. ; tighed. | Føreren iberegnet. Overført 119 4 919,66 545 Kjevik. 004 de re Jo sd 20 953 93 Hanninpsyaagene SLP 7 371 35 Sværholt 2 at ke SSRS AN 3 120 13 Kjøllefjord. . pi sl Gr ste GEN Neas 13 627,10 60 Skjøtningberg (Mn SNE 8 294 33 Torskefjord» DESS GIES DN er 2 90 8 Mehamn SEN SRO 10 403,11 45 Gamyikjoristenvaasrn Er ee EE 10 525 45 Finkonskjeltene EE 14 658 65 Berlevaag rage TF maser: 138 659 62 Baadsh ordo Make EEE 29 1 601 144 Syltefjordørnng sr da EE 18 1039 79 Havninegberg eg 20 So SG SØTT 13 740,14 68 Vardø GK EN 190 1 nen 640 Kapere et Ai Lest po ee NE 10 430,84 46 Talt 409 | 20607,ss| 1981 I de anførte Opgaver er medtaget de Fartøier, som med fuld Last havde forladt Finmarken, forinden Tællingen fandt Sted. Med Hensyn til den samlede Deltagelse i Fisket tillader jeg mig at henvise til omstaaende Tabel, hvilken indeholder Oplysning om An- tallet af Fiskere og Baade samt Skøiter, som for kortere eller længere Tid tog Del i Loddefisket i de forskjellige Vær. si Sk Fiskevær. Mænd. E Fiskevær. Mænd. 2 7 KN Loppen—Øxfjord 215 77 Overfort | 12 441|4 3 311 Hasvik Herred 689 182| Berlevaag 1050 265 Medfjord 612 166| Baadsfjord og Makur . 715 149 Sandø 219 56| Syltefjord 605| 133 Kvalsund 160 46| Havningberg 1 875 336 Hammerfest Herred 430 116| Persfjord og Smaaværene . 56 17 Hammerfest By . 270 86| Vardø By 5291| 1294 Rolfsø 343 99| Kiberg 1316| 382 Ingø 1116! 8302| Kramvik. 131 44 Havøsund (Maasø) . 950| 212[Lille Ekkerø . . . . .. 6 2 Hjelmsø . 464! 125| Store Ekkerø . . . ++. 80 24 Gjæsvær. 1139 300| Vestre Hkohselr ANA vr. 83 29 Skarsyaap» 20 2 ent 54 15| Nordvaranger Herred —for- Kjelvik og Honningsvaagene | 2112 584| øvrigt . 136 44 Lebesby og Kjøllefjord 1130 288! Vadsø By 158 50 Mehavn . 204 48| Næsseby . 150 50 Gamvig, Stenvaag samt Ta- Buggnæsee 42 16 nens indre Distrikt . 18320| 8322| Grændse Jacobselv . . >. . 15! 5 Finkongkjeilen 1014 287| Sydvaranger Herred forøv- rigt. 138 42 Overfølen. 12 441 441| 3311 Talt | 23 783 6 193 Heraf benyttede: Røe Gar. 00 20 Mand 5 Baade og Fartøier. pene <> å o730= | £900 —3— » — Snøre (Dybsagn) : 565 — 130 —»— Baade Garn og andre Bedskaler 493 — 152 —>»— » Line og Snøre (Dybsagn) 15975 — 4006 == — 160 — Følgende Tabel indeholder Fortegnelse over de under Fisket i de forskjellige Fiskevær fremmødte Fartøier: Be Dræg- Fiskevær. Antal. | pA tighed i iberegnet. Tou Koppen Ørshord 3 14 112 HasviksRered GENT: 24 118 988 MedHord, Tol GRE 12 52 476 Sandøc 5 La 4 (EH EE De et 12 57 604 Roltsøy ved eskorte Eg 5 24 225 Ingø LG le MP sed 34 153 1 445 EHavøsund; :Maasø: LX ALe 26 128 1139 Hjelmsøs 8G-Cu LA Sp VE 17 74 647 GH æRVæred myte eter sk See ne nt 43 198 2045 Skarsvaag rd GALE SE RER 3 11 92 Kjelvik og Honntinpsvaagene 02 SGRENA 39 185 1972 Eebesby2og Kjøllefjord ua SLA EE RE 38 190 1 520 Mehavnspae Tertit Jet ie Mk kr Sue 10 45 404 Gamvik, Stenvaag og indre Tanen . . «++ 24 «2 10 45 525 Einkongkjellenft Ted TE FE 25 130 1478 Berlevaagyk nt. hendte ae Ne Ua re 19 85 810 Baadsh ordforMakure 30 150 1731 Syleharde EE NE RE 18 79 1039 Favningbers Lar GONE God ee 31 155 2170 VardøsByd Ark Ge Ke ET JØRN 159 733 8 334 KYubersan ad Len ek kr ol LJ NG 19 86 960 Tatt 577 2712 28716 Politiopsyn førtes af vedkommende Lensmand samt af særskilt an- satte Opsynsbetjente; fra 15de April til 20de Juni holdtes desuden”extra- ordinært Opsyn. Naar undtages endel vanlige Gadeuordener og Slagsmaal som "Følge af Drukkenskab, maa Ordenen under Fisket betegnes som god. Der opgives udfærdiget 43 Mulktforslag, hvoraf 12 for Overtrædelse af Lov af 18de Mai 1860, 7 for Overtrædelse af Lov af 8de April 1890, 2 for ulovligt Brændevinssalg, 2 for ulovlig Handel, 3 for Slagsmaal, 12 for ulovlig Udror, 2 for Kapning af anden Mands Redskaber, 2”for Over- trædelse af Baadmærkeanordningen og 1 for Overtrædelse af Havneloven. — 161 — Priserne paa Raaprodukterne varierede mellem Kr. 12,00—Kr. 25,00 pr. 100 Stykker Torsk. » 10,00— » 28,00 - Hektoliter Lever. » 500— » 19200 - — Rogn. » 0,110— » 060 - 100 Stykker Fiskehoveder. Af den fangede Torsk kan regnes fra 333—900 Stykker paa en Hektoliter Lever. Efter de fra Lensmændene og Opsynsbetjentene modtagne Opgaver er der under dette Vinter- og Vaarfiske opfisket nedenstaaende Mængde Torsk og Hyse, beregnet i Hundreder, Kveite m. V., beregnet i Kilo- gram samt Lever og Rogn, beregnet i Hektoliter, ligesom der opgives solgt nedenanførte Antal Fiskehoveder. Kveite R Distrikter. Torsk. Hyse. |Hoveder.| m. v LET å Påse hl v Loppen—Øxfjord Herred . . . 192 000 14 000 50 000! 22 000 343| 20 | Altens Fogderi 192 000 14 000 50 000 22 000 343 20 ———2020==>"=—-—=> | EEE TRES EET —svvssssseå HasyiksHerred (0 651 000 8 000| 631000 16200| 849| 217 Medford GT 397 000 14000| 110000 1550| 878 6 Sandørsre ea 5 41 000 — 3 000 3 000 61 4 Hammerfest Herred forøvrigt . 103 000 2 000 — | — NN == KvalsundeHerred. . 2 0 33 000 — ag — 45 == Eammertest By 2 100 (de 80 000 = = | — 115 — Bole 0 SN 846000 010000] 10000000 | 59) 10 me ae 5 901 000 20000! 200 000 48 800| 1710 = | Hayøsund, Maasøs'. ; 0 550 000 5000| 100000 17000| 1105| 100 Ejemsøee 40 2020. 0938:000| 183000! 1500000- 200001 384 — Gjæsver de ae 2 å Le 664 000 14000| 140000 36500| 1227 == Skarsvaas hm kn 34 000 5 000 30 000. 6 800 73 == Kjelvik og Honningsvaagene . | 15832500| 106500| 510000 18900| 2618 25 Hammerfest Fogderi | 5539000| 197500 1 974 000 168750 9791| 8362 | ————="——=0m tr 2 EE ——ÆVÆ—————— —Z—ZT—Z2——2——0—2—m— Kveite L R Distrikter Torsk. Hyse. | Hoveder. ja v Mår ro g. Lebesby og Kjøllefjord + | 1170000 60 000| 100000 — 1731| 30 Mehavn | ; 30 000 6 000 20 000 6 000 78| — Gamvik, Stenvaag samt Tanens indre Distrikt . . 375 000 — — —— 1019 — Finkongkjeilen. 3 867 500 70 000 — — 1394 — Berlevaag Å 580000 120000 100000 22000| 1450| — — Næsseby Herred . 50 000 3000 — ao == Tanens Fogderi | 83072500 259000 220000 28000| 5739 30 Baadsfjord og Makur Å 397 000 70 000 — 27800| 1010 — Syltefjord å 753 000| 150000| 100000 5000| 1844 = Havningberg . | 1388000| 8314000| 1 382000 11000| 3470| — Vardø By . 1 4138 900| 1 024 000| 3700 000 — 9007| — Persfjord og Smaaværene 3 1 000 3 000 1000 300 6| — Kiberg . 11085000) 850000| 1000 000 15000| 2952 — Kramvik . ; 90 000 35000 126 000 — 17 Vardø Blog der 180200 7 852 900; 1 946 000| 6 303 000 59100| 18463 — Lille Ekkerø Å 2000 1 000 2 500 — 4 — Store Ekkerø . 6 45 000 37 000 50 000) — 81 — Vestre Jacobselv . 47 000 9000 40 000 800 58 2 Nordvaranger Herred forøvrigt. 90000 48000 100000 — Lise Vadsø By 97 000 65 000 97 000 — 160 — Bugønæs . 9000 500 9000 = | — Grænse Jacobselv == == | = — ie Sydvaranger Herred forøvrigt . 35 800 2 000 30 060 1 300 AV | Varanger Fogderi 325 800| 162 500! 328 500 2100 586 2 Finmarkens Amt |16 982 200| 2579 000) 8875500| 279950 34872 414 — 168 — Af det anførte Antal Torsk og Hyse skal der være forbrugt under Fisket omkring 209600, hvoraf antagelig 97400 Torsk. Ifølge de statistiske Opgaver er af det anførte opfisket : med Garn » Line Sr » Snøre (Dybsagn) Kvantum Torsk 396 000 . 14 501 700 2 084 500 Tilsammen 16 982 200 Fiskeriets samlede Udbytte omsat i Penge er med Fradrag af, hvad der er forbrugt under Fisket i de indkomne Opgaver over det samlede Udbytte af Vinter- og Vaarfisket beregnet til følgende Beløb: For Altens Fogderi: Loppen—Øxfjord Herred For Hammerfest Fogderi: Hasøkekerred setja 4V004 06 KF. Hammerfest Herred: Mefjord . . Kr. 89945,75 Sie Ve 8 871,00 Herredet forøvrigt . . » 21 540,00 » Till Fammertest By > - 22% 0 403 Maasø Herred: Rolfsø » 79 880,00 Inge . ker » 251 302,00 Havøsund (Maasø) . » 144 750,00 Fjelmsø:. > %.. » 58 445,00 Gjæsvær > 17951150 Kjelvik Herred: Skarsvaag . , » T 438,00 Herredet forøvrigt . » 393 427,50 Kr, 0 41727,00 153 289,00 120 356,75 6 140,00 15 225,00 713 888,50 400 865,50 » 1409 764,75 Overføres Kr. 1 451 491,75 For Tanens Fogderi: — 164 — Overført Kr. 1451 491,75 Lebesby Herred. . Kr. 247 076,00 Tanens Herred: Mehavn NNN Jr. 8 716,00 Gamvik, Stenvaag og Indre Tanen Hi 0NG 94 380,00 Finkongkjeilen . . . » 217572,00 Berlevaag . . . . . » 189400,00 » 510 068,00 Næsseby Herred » 9 975,00 » 767 119,00 For Vardø Fogderi: Vardø Herred: Baadsfjord og Makur . Kr. 125 029,00 Syltefjord . . . . «235 303,00 Havningberg . . . . » 442 665,00 Persfjord og Smaaværene » 687,00 Kiberg 20000030 33800000 Kranvkevsrd > De» 27 966,00 Kr. 1 169 650,00 Vardø By. » 1 285 905,00 » 2455 555,00 For Varanger Fogderi: Nordvaranger Herred: Lille Ekkerø. . . . Kr. 532,50 Store Ekkerø . . . >» 10 973,00 Vestre Jakobselv . . » 10 257,00 Herredet forøvrigt . . » 24 042,00 Kr. 45804,50 Vadsø By. » 40 661,88 Sydvaranger Herred: Bugsnes i. *. Su Kr: 2 055,00 Gr. Jakobselv . . . >» 0,00 Herredet forøvrigt . . » T 205,00 » 9 260,00 » 95 726,38 Ialt Kr. 4 769 892,13 — 165 — De tilsvarende Tal var: EE GE TEGE TE ELD) eee Na NG 3805 510500 EE SE NE SN FN 0 SØ 69LS20:00 PEN 1 043 10182600 Da Fiskernes Antal udgjorde 237838, har altsaa Gjennemsnitsfor- tjenesten pr. Mand udgjort Kre20752 Ne MU GOL EE NE 5 5 Ion EET EM ks T=TE å EP EE 0 se er EEE ed SE 5 er Le EE 5 TG) Med Hensyn til den gjennemsnitlige og høieste Mandslot i de for- skjellige Opsynsdistrikter stiller Forholdet sig saaledes: J+s|2 H+ |g Ar DEE vr 2 S125 Opsynsdistrikt. Å 2 3 Opsynsdistrikt. Å 3 SG SG Kr Kr Kr | Kr Loppen—Øxfjord . . . .1| 245 s000 | Berlevaag HAN 19250 550 Hasvik Herred . . . . .| 224,24 530 | Baadsfjord og Makur . . .| 175 450 Medford 10148 400 I'Syltefjord i. +00 54 4002 015290 500 Sandøf ed tu ea vs 70 125| Havningberg- 9 (0020(02010860 600 Hammerfest Herred . .. 50 200 | Persfjord og Smaaværene . | 122 150 Kvalsund 4 sa 40 200NVardørByr. Ge 001250 500 Hammerfest By . . . .. 50 2008 kiberse 20 450 Kolsøre er 19200 400 Ktramvi 202 85]00800 eo es at 0 1200 500 | Lille Ekkerø . . . . . . [| 88,5) 120 Havøsund (Maasø) . . . .1| 150 400 |Store Ekkerø . . +. . . 4. | 1837 200 Ejelmsørt ir 500128 850 | Vestre Jakobselv . . . .| 124 160 Gjæsvær pt 000200 500 | Nordvaranger Herred for- Skarsvaag . + + + ++ +01 187,74 8350 ØYELEGE 6 250 Kjelvik og Honningsvaagene | 191 4000 VadsøBy JE 10257535 00100 Lebesby og Kjøllefjord . . 126 4209 Næsseby | 2 SNE 66 150 Meuaynkets HA +20 rs 050 T00NBupøræs NN 50 80 Gamvik, Stenvaag, Tanens GrfJakoperr EE 0 0 indre Distrikt . >. 204172 450 |Sydvaranger Herred forøvrigt | 54 80 Fimkongkjellen . 2 20 Fil212 870 — 166 — Af det anførte opfiskede Kvantum Torsk er ifølge Opgaverne virket til Rundfisk, Rotskjær og Russefisk samt Klipfisk. Herreder. Rundfisk, | Totskjer frp og Russefisk. Stkr. Stkr. Stkr. Loppen--Øxfjord 85 000 10 000 97 000 Altens Fogderi 85 000 10 000 97 000 Hasvik Herred 406 000 14 000 211 000 Hammerfest Herred . 192 000 500 848 500 Kvalsund Herred 10 000 = 20 000 Hammerfest By Ge GT 68 000 — 7 000 MaasøsHerredn, Sr JågL Er JE 698 500 5000 1 943 000 Kjelvik Herred 416360 | 850 1 145 950 Hammerfest Fogderi. 1 790 800 20 350 3 675 450 Lebesby og Kjøllefjord Herred 600 000 10 000 560 000 Tanens Herred 998 800 — 848 700 Næsseby Herred . 40 000 5 000 — Tanens Fogderi 1 6388 800 15 000 1 408 700 VardølHerrearsukere GN 1 210 500 25 000 2 444 500 Vardø- By ser ed tg Je 630 100 — 3 508 800 Via d pt oeiderid FAR FA SU SN. 1 840 600 25 000 5 953 300 Nordvaranger Herred LANE 175 000 9000 — Nadsø bys ar PSN NE SUGER 78 000 2 000 17 000 SydvarangeriHered He 38 000 —= 5 800 Vanransersvosderi Fu GUL 291 000 11 000 22 800 Talte. 16 884 800 Fisken antoges gjennemsnitlig af hvert stort Hundrede at have givet 61,5 Kilogram Rundfisk og 111 Kilogram Klipfisk. Af Medicintran opgives tilvirket 9857 Hektoliler hvoraf i Loppen—Øxfjord EE TE — 167 — S Hasvik. - Medfjord . - Sandø . E Å - Hammerfest Herred - Hammerfest : By - Rolfsø . ; - Ingø Maasø . - Hjelmsø Gjæsvær . - Skarsvaag E - Kjelvik og Honningsvaagene . - Lebesby og Kjøllefjord . - Mehavn - Gamvik, Stenvaag, LES Fanen Finkongkjeilen . - Berlevaag : - Baadsfjord, Maknr - Syltefjord . - Havningberg - Kiberg. - Kramvik . - Vardø By 40 Hektoliter. 153 — 235 — 10 — 3 å 3 — 176 — 655 — 234 — 112 — 348 — Å 9 — 21:002 — 450 — 19 -— 207 — 494 — 320 — 382 — 667 — 890 — 550 == ; 3 — . 2866 — Tilsammen 9857 Hektoliter. A. Ulve, kst. ET ER | KvK MN i g sr OE ne PE OT og Vid FT i ' på! mia 54 å D , * i i » * e' EN pe AV ulaeg ce MA EN Er e sr G * UDGIVET AF DEPARTEMENTET FOR DET INDRE i å å HEFTE 1896 - Amtmanden i Finmarkens Amt: Beretning om Amtets Sommer- og Høstfiske m. v. i Aaret 1896. 1 Z -Fiskeriinspektør Buvig: om Brislingefisket 1896. Fiskeriin nspektør Wallem: Beretning (i Uddrag) om hans Virksomhed i Aaret 1896. : Fhv. Fiskeriinspekter Dahl: Beeueg (i Uddrag) om hans Virksomhed i Aaret 1896. Fiskeriinspekter Sørensen: Bereimsg (i Uddrag) om hans Virksomhed i Aaret 1896. Fiskeriagent Westergaard: Beretning om en Reise til Østerrige Ungarn og a. St. for at undersøge Markedsforholdene for norske Fiskevarer. AARSBERETNING VEDKOMMENDE NORGES FISKER FOR 1896 UDGIVET AF DEPARTEMENTET FOR DET INDRE SDIE HEFTE * 1896 1. Amtmanden i Finmarkens Amt: Beretning om Amtets Sommer- og Høstfiske m. v. i Aaret 1896. 2. Fiskeriinspektør Buvig: om Brislingefisket 1896. 3. Fiskeriinspektør Wallem: Beretning (i Uddrag) om hans Virksomhed i Aaret 1896. 4. Fhv. Fiskeriinspektør Dahl: Beretning (i Uddrag) om hans Virksomhed i Aaret 1896. 5. Fiskeriinspektør Sørensen: Beretning (i Uddrag) om hans Virksomhed i Aaret 1896. 6. Fiskeriagent Westergaard: Beretning om en Reise til Østerrige Ungarn og a. St. for at undersøge Markedsforholdene for norske Fiskevarer. his. £927. 2088. HERARY E AY pe 1952 MAR ARD pA Er KRISTIANIA W. C. FABRITIUS & SØNNERS BOGTRYKKERI 1897 Fra Amtmanden i Finmarkens Amt. Herved har jeg den Ære at afgive Indberetning om Udbyttet af dette Amts Sommer- og Høstfiske samt af Haakjærringsfangsten og øvrige Ishavsexpeditioner m. V. i Aaret 1896 A. Sommer- og Høstfisket efter Sei, Torsk m. V. Efter Sammendrag af de fra Lensmændene indkomne Opgaver er der i Sommeren og Høsten 1896 opfisket: a. Torsk, Sei, Kveite, Flyndre, Hyse, Uer m. V. solgt i raa eller saltet Tilstand til Russerne for 33026 Matter Mel (Matten veier ca. 144 Kg), som efter dets Pris ved Salg til Almuen er gmsateble 0 EE AN NE AKP AOEONR 0 b. 133840 Kg. Rotskjær, som angives udbragt til. —» 37 482,00 ce. 697900 Kg. tør Sei af alle Størrelser » >>. >» 92 852,00 d. Forskjellige Fiskevarer, saasom Torsk, Hyse, Sei solgt i raa "Tilstand til de norske Handels- mænd eller til Russerne mod andre Varer end Mel, Rundfisk og Titling fra Høstfisket, Uer, Lax fanget ved Kysten m. V. udbragt til en Beer SEG GNÅ 46800505 or Lever udbråagtal 05 GE 259 318,50 Kr. 1253 879,95 Den tilsvarende Sum var i 189... . . . . .+ . Kr. 1076 966.00 1894 Kr. 138097400, i 1893 Kr. 1629549,00, i 1892 Kr. 1647 905,00 og i 1891 Kr. 1659 642,00. For de forskjellige Distrikter inden Amtet stiller Udbyttet af dette Fiske sig saaledes som efterstaaende Tabel viser: — 172 — 008061 Eg 00098 G |000T|ege « « poor I fongapp 097 DOP GE gar 1997 000 T Joorr eg l981 08.1 | 108 -UBIVAPION 00091 9 0Q0L TI |00'ZT/09T « « [00008 00091 008 1000 I « « c fe'00g8 —||ooprlose | * * Lqassæn 00096 [9 091 G lootgrl9ne fo001G 0078 (09000 eg c G « o90p 008 000 T [000088 |osrr 0083 | 8 -AØIOJ pa -l8eH ueutyp 00070 OG o0'0FP EG 10007027 « «00008 9 « « « c c « [100008 2 o'gr 099 | * Feesopog 00097 6F 000006 19001006 [00098 005 [20006 | PoOsar 997 100001 [90009 [099 1000 08 [000073 0971/0007 |paofsenøfy 80 X£qsa997 00767 OE o0'PO8 & 0081 |SGT footepg ogg I fo0r TT POsre og 100087 [0086 I (099 10099 —|oo809 Or |oogr reg | * puensry 09161 SG 0180 G |osLTeag opne 008 [090109 « « c G oogor HL |ogr ert t | gen «AØIOJ pa JH uply 00678 29 O0'EFI 61 |00GT|C2Z I « € 100062 ET « « « 00Z87 009 1076 00ZE9P£ |0971 9887 || * * Fvrvaday 00000921 19900009 |2091 000 $ [00008 009 [000001 [00009 99 1000 07 [29000 OG [009 (000 06 (00000 06 0071 0091 | ** (jøsveny 09'006 ZF 009009 00901009 [0008 oOT [0000 FI [0000 OT 997 100008 [00008 09 1000 foom00 ar [031 0001 | * punspeay 00018 91 00097 7 9901 937 « c- f00009 4 (090083 109 1000 0 « | « 09997 00710088 | - Ag js9JIauueH 00008 LIT 09000 få 201 007 € [90009 TI 0003 [oo00e 24 —Pv0'009 18 987 1000 008 |2'o0g 7 [008 [000 OT [000098 veg 000 E ** "pauep gs9jdauuepy 00761 89 000081 [931009 I PP$30P OE0 foo'oosar bvnser 097 000 PE |o000F8 099 100087 [ooppoeg lar Lerg | * HUSEH 00006 07 000098 00011098 [00003 007 [090097 [00079 19% 100098 [0008 09% 0007 [000089 |o0gr e76 | * paolr -xø—tuaddorg 00098 8G 00098 001098 [0071 0003 fonr AT [0000 GT 998 [000 OT [000097 |2e'9 000 ET foooeger loerneot |: Kurer 00509 00099 |008Zp/0G ETE T GPO [93LTT (4+[PLEST og In0G0r |oerep 100 I00GF 09002 00$[ OG SE GOITV EE EE OE rn. VEE JE EN Hr ee dt 1 % | 3 or SEE BY] og gå PN IY fer 1 JY 5 ee å ER på pe å pil JIN EG NTN PISA | og T819V | 1I8A | TSEV Ida ueor| 1PT9A |sug| [90V | PIeA spa | PV | PISA | Ps mov] i 8] 9S) JOIBA % — : IYIIISIGJ '139A0T] 9 here -DASL 951 TAS JOII1ØT 9 'tærlystog 'q 'Ysppeey 50 xvy] eo Høfys rop —=————————=—=—=—=—======="==="="="=== — 178 — (way 'poy) "BTW 00719 IM VUV (,, tog j8Svpau 19 NYE IEp '00000 EG IN J8 IPIæA U9 [1 PS IL 000 093 30 "00088 vY Ju FPIÆA ID YSTOL PL 000 OPP ASYÅNM [9 191ES PeRSPIoWUoS sapun 19 øseenr I (, 6$6 EG [95901 29P 109798 26 96618 £97 I |09818607 FE0 61 [19989 87 006 469 [108P LE OP8 E8I [09760 TOF —— ÆR BITENE |00T0g EF 00888 EG 00088 8 00000 Og o0F8. 01 00098 GT 00009 Z o0'LOT 8F [00916 G PZG I < 61F « FLO : 097 « WGIISET foer er « € 186 ST [001 LE LGF Y'Y6E SPG 000F0 13 R RA æ « « RA A 000 8 00078 € fOGE TT ON c 100007 8 « 100091 6 008 10038 EI 1007] o0'Z I Oo I 002 I 00] 960 EE | * * ET 096 |: * £g øpres 689 I | 'J5HAØxOJ para Spre Å 009 | * Sroqry OG% "Ag øspe OLT T || 198uvirapLg — 174 — Med Hensyn til Deltagelsen i Sommer- og Høstfisket for 1896 tillader jeg mig at henvise til nedenstaaende Tabel, der ogsaa udviser Gjennem- snitslot og høieste Lot i de forskjellige Distrikter. é Gjennem: ; Deltagere. ten Høieste Lot. Distrikt. Heraf ikkef For For For For Tali hjemme Hjem- | Frem- | Hjem- | Frem- 0 hørende i | folket. | mede. | folket. | mede. Distriktet. Kr. Kr. Kr. Kr. Alten Herred . : 110 » 45,00| > 65,00| > Talvik Do... 2 780 60 75,00| 20,00] 200,00| 50,00 Loppen—Øxfjord : 190 40 120,00| 50,00 200,00; 100,00 Altens Fogderi ; 1 080 100 Hasvik Herred ; 685 528 80,00| 100,00] 150,00| 150,00 Hammerfest Do.. ; 748 400 140,00| 200,00f 180,00| 250,00 Hammerfest By . 4 124 60 150,00| 100,00f 180,00| 120,00 Kvalsund Herred ; 337 57 110,00| 40,00f 200,00| 60,00 Maasø Do... Å 2 500 2010 118,00| 118,00j 850,00| 450,00 Repvaag i Kjelvik Herred å 385 341 180,00 190,00f 150,00| 220,90 Kjelvik Herred forøvrigt. ; 225 45 100,00 120,00f 130,00 140,00 Kistrand Herred . E 302 12 100,00 100,00] 120,00 på | Hammerfest Fogderi. : 5 306 3.453 | Lebesby og Kjøllefjord 3 670 320 80,00| 60,00f 500,00| 300,00 Berlevaag i Tanens Herred. : 270 200 100,00| 60,00f 200,00| 100,90 Tanens Herred forøvrigt . : 570 60 106,00| 125,00] 150,00| 200,00 Næsseby Herred. . 150 60 55,00| 15,004 65,00) 20,90 Tanens Fogderi ; 1 660 640 Nordvaranger Herred . ; 333 6 105,00| 75,00| 214,80| 75,00 Sydvaranger Do.. ; 370 15 180,00) 75,00 800,00! 250,00 Vadsø By : 165 94,00| > 150,00| > Varanger Fogderi , 868 21 Kiberg i Vardø Herred ; 855 730 120,00| 25,00] 250,00| 200,00 Vardø Herred forøvrigt ; 526 372 102,00| 102,00] 450,00| 200,09 Vardø By : 1550 900 237,00| 180,00] 475,00| 350,00 Vardø Fogderi. ETEN 2002 Finmarkens Amt 1896 «| 11845 6 216 — — 1895 | 11342 5 962 — — 1894 . . | 12158 6 779 — == 1893 1.4. «| 13466 8 136 — — 1892 å . | 12688 7 300 — 175 — Russiske Fiskerbaade deltog ikke i Sommerfisket fra noget Vær med Undtagelse af Kiberg, hvor der henlaa indtil 28de Juni 14 Baade, med en samlet Fangst af 10000 Stykker Torsk og 4000 Stykker Hyse. Under Laxefisket i Sydvaranger har i 1896 deltaget 17 «Skoltelapper» med en Gjennemsnitslot af Kr. 35,00 eller tilsammen Kr. 595,00. Den gjennemsnitlige Mandslot under Sommerfisket udgjorde Kr. 109,38 for Hjemfolket og Kr. 92,37 for Fremmede. ; I Tuskhandelen med Russerne betaltes 20 kg. Rugmel med fra 5—20 kg. stor Kveite, fra 10—20 kg. smaa Kveite, fra 13—40 kg. Torsk og Uer, fra 20—60 kg. Flyndre, fra 20—60 kg. Hyse og fra 20—70 kg. Sei. De vexlende Priser beror væsentlig paa Tilstrømningen af Kjøbe- fartøier, men ogsaa for en Del paa Fiskens forskjellige Størrelse. Under dette Fiske forulykkede I Mand i Maasø Herred, 2 Mand og I Kvinde i Tanens Herred. B. Sildefisket. a. Fedsildfisket har i 1896 kun været drevet to Steder, nemlig i Alten Herred af 110 Mand og i Sydvaranger Herred af 44 Mand; i først- nævynte Herred af 40 Garnbaade og i sidstnævnte af 10 Garnbaade og 2 Notlag. Der opfiskedes i Alten Herred 720 hl., som solgtes til en Gjen- nemsnitspris af Kr. 6,00 pr. hl. og i Sydvaranger Herred 160 hl. til en Gjennemsnitspris af Kr. 8,00 pr. hl. Det samlede Udbytte er opgivet til Kr. 4560,00. Det bemærkes, at af den opfiskede Sild blev 750 hl. tilvirket og solgt som Handelsvare, medens Resten blev anvendt til Husbehov. Ingen fremmede Fiskere deltog i Fisket, heller ikke fremmødte noget Fartøi under samme. Intet Menneskeliv gik tabt. b. I September, Oktober og November fiskedes i Talvik Herred lidt Sild paa Garn samt gjordes flere smaa Stæng i forskjellige Dele af Distriktet. Det saaledes opfiskede Kvantum anslaaes til 1500 hl. til en Værdi af ca. Kr. 6000,00. Silden benyttedes til Agn og Madsild. Forøvrigt foregik intet Vaarsildfiske. — 176 — C. Haakjærringfisket. Deltagelsen 1 og Udbyttet af dette Fiske vil erfares af nedenstaaende Opgaver, der tillige viser Værdien efter den for Mandskabets Part bestemte Pris. Baade. Fartøier. Se Hjemsted. : å på Værdi. Antal. Besæt- Antal. Pen BEG &' å ning. tighed.,| ning. Ton. | ENE Kr, | Hasvik Herred . . >... 2 PINS" SE 60] 720,00 Hammerfest By ... . . > — — 6 188 | 837 2 316| 26 048,00 Maasø Herred. . . . ... — 1 36 5 290| 4 350,00 KjelviksHeredr 2 7 — — — 372| 5 625,00 Berlevaag Tanens Herred . 4 16 —= = = 200| 3 200,00 VadsøByuku da free le 4 40,00 VardørByerf Fa 18 72 » — — 2289| 32 046,00 Do. PALE ba — — 14 240 63 2 866| 40 120,00 Talte 26 102 22 |c.424 | 109 8 397| 112 149,00 mod i 1895. . 32 133 21 264 87 5560| 70213,00 » -1894 . . | 10 | 32 | 11 |227 | 48 | 2944] 294370 DS INGRB JG 14 | 48 10 204 45 2 616| 26 564,00 DS 92 220] 136 olz 47 21925| 22 958,00 Baadenes Udbytte fordeltes i Hasvik saaledes, at Baadeierne fik 1 Mandspart af Fangsten for Baad og Udrustning og Mandskabet Resten til lige Deling; i Kjelvik fordeltes Udbyttet paa samme Maade. — I Berlevaag fik Baadeierne '/s og Mandskabet */s til Fordeling. — I Vardø fik Baadeierne '/1 og Mandskabet 31 af Fangsten. Fartøiernes Udbytte fordeltes i Hammerfest formentlig paa samme Maade som tidligere (der er intet oplyst om Fordelingen), nemlig saaledes at Rederiet erholdt */s for Fartøi og Proviant og øvrige Udrustning og Mandskabet '/3, i Maasø fordeltes Udbyttet paa samme Maade som for Hammerfest. I Vadsø By fordeltes Udbyttet saaledes at Rederiet fik '/s og Mandskabet */s til Fordeling og for Vardø Bys Vedkommende paa samme Maade som i Vadsø. Lønningsbetingelserne for Skipperen er heller * ikke nu opgivet. Den gjennemsnitlige Mandslot anslaaes for Hasvik til Kr. 73,43 mod i 1895 til Kr. 52,50; for Hammerfest til ca. Kr. 235,00 mod i 1895 til ca. Kr. 280,00; for Maasø til Kr. 290,00; for Kjelvik Kr. 574,00; for Berlevaag — 177 — Kr. 160,00; for Vadsø Kr. 6,66 og for Vardø for Baadfiskerne ca. Kr. 334,00 og for Fartøierne ca. Kr. 425,00 mod i 1895 Kr. 351,00. Fartøiernes Bruttoudbytte pr Ton udgjorde for Hammerfest Kr. 189,00 mod i 1895 Kr. 151,00; for Maasø Kr. 131,00, og for Vardø Kr. 167,00 mod i 1895 Kr. 62,00. Fangsten dreves for Hasvik udenfor Sørøen i Juli og August fra 5 til 8 Mil fra Land, for Hammerfest som tidligere udenfor Kysten og dels under Jan Mayn og Spitsbergen, for Maasø udenfor Sørøen, Ingø og Bæren Eiland, for Kjelvik udenfor Nordkap og Sørøen, for Berlevaag som tidligere paa Tanadybet ? å 4 Mile fra Land, for Vadsø i Varanger- fjorden og for Vardø paa Bankerne nord for Vardø og under Spitsbergen. Fangstredskaberne var paa samtlige Steder den almindelige Haa- kjærringjuks (Dybsagn). Under dette Fiske forulykkede >? Mand for Vardø By, hvorimod intet Forlis indtraf. D. Fangst efter Hvalros, Kobbe m. V. i Polaregnene. Denne Fangst dreves i 1896 fra Hammerfest med 22 Fartøier, drægtig 778 Ton, med en Besætning af 221 Mand, fra Vardø med 4 Fartøier drægtig 300 Ton med 25 Mands Besætning. Udbyttet udgjorde efter de for Mandskabets Part betalte Priser: KoriHammerest, 820 Kr. 18271858 SA ee RE 7 000,00 Ialt Kr. 139 718,78 Udbyttet fordeltes saaledes, at Rederiet for Fartøi og Udrustning fik ?/3 og Mandskabet '/3 til Deling. Om Aflønningen for Fører og Harpuner er ingen Oplysning meddelt. | Den gjennemsnitlige Mandslot udgjorde for Hammerfest ca. Kr. 200,00 og for Vardø Kr. 101,00. Redernes Bruttofortjeneste pr. Ton udgjorde for Hammerfest Kr. 114,00 og for Vardø Kr. 23,33. Fangsten, der som formentlig tidligere er drevet under Spitsbergen, gav -et Udbytte af 462 Hvalros, 12971 Kobber, 105 Bjørne, 2 Hvidfisk, 51 Rensdyr samt I11 kg. Dun. Ingen Mand forulykkede, ligesom der heller ikke indtraf noget Forlis: E. — 178 — Hvalfangst. I 1896 fangedes fra Dampskib: I Hasvik Hammerfest » Maaso » Tanen » - Sydvaranger » Vardø » anden Maade: I Maasø Sydvaranger —» I 1895 fangedes 1891 » 1893 » 1892 » 1891 Herred Ialt Herred falt 652 Hval til en Værdi af 885 1 252 I 085 639 » » » » 210 Hval til Værdi Kr. 50 284 191 VG 248 » » » » » » 210 000,00 » 50 000,00 » 284 000,00 » 152 800,00 » 67 800,00 » 270 000,00 . 1096 Hval til Værdi Kr. 1034 600,00 Desuden ilanddrevet eller dræbt paa » Kr. » » » » » I 000,00 » 200,00 . 1100 Hval til Værdi Kr. 1035 800,00 663 700,00 800 070,00 I 466 700,00 1 168 000,00 776 200,00 — 179 — 8'F89£ 16931 € 6 FAG G BLI SOF Sp 6 666 0'£0L I ———————=—==—==============— 00'000 I 00000 I MY 00'000 I '4M 'L8ST 00000 I 0 00000 I I peysrpeq I "uasuaqouUd 'N O'F0G € pr) '199 50 ysu0J Spa YSYÅN [1 19YSYTOUUIOS T86LG V'880 G | 0'989 I FET I 6 FT8 I 00000 I ' I 'OGS I 001 9669 I 6206 å 1681 |OS9TT | 9669 I O'GPE 00000 I 'C68 1 toroysLT syUW apep jr 91£qPpnoymIg oumoy Uuepapueg I 0008 L'CO I 6'9GF I €E 189 G 00'000 TI 'M F681 sopun ØSvEyp I UAP JE UATPISA J9NEJOYPUI LOH oser FF9T 9 10'918 € 99990 loegen er er te 1699 od re PRAN €TOL I 00000 I "TY "0681 sæeor |* 0 teysøuepRag L'GET AE ENER ir 1 H9yspøunelyet 09 tt NATT JO NSYP[ISIEBA Sy nn tn 1 P9NSYPISPO BO 0eRE (4 JOXSYISØH 50 -TOWUWOS FeZE PÅ * p9YSYIBBA 50 -TOJULA mme 00'000 I TM "TOITOYST 968 I Hå —— — — bhH æ—æ TT ——————— '068I—L88T ouanrV I *'A 'W JOARYST [1 JOUONPPAdXH apapues 19p A9SIA POYBL SPUGLISUIPEN Fra Inspektøren for Saltvandsfiskerierne i søndre Distrikt. Brislingefisket i 1896 foregik — som sædvanligt — navnlig 1 Løbet af Aarets sidste Halvpart og helst langs Vestkysten. I Nordre Bergenhus hørtes ikke noget til Brislingen før i sidste Halvpart af September; i Indre Nordfjord stængtes da adskillig Smaasild, som var mer eller mindre opblandet med Brisling, og i Sogn forekom ogsaa en Ubetydelighed af denne Vare. I første Halvpart af Oktober tog Fisket sig op — særlig i Indre Nordfjord; bedst var det dog i sidste Halvpart af Oktober og i Begyndelsen af November i Stryn, hvorfra man nu fik ganske ublandet Vare, som opnaede gode Priser. I Søndre Bergenhus viste endel Springestørje her og der, at Bris- lingen omkring Midten af August var i Bevægelse, og samtidig gjordes det første nævneværdige Stæng ved Mathopen i Fanefjorden, straks indenfor Vatlestrømmen; efterhaanden gik det nu paa med mindre Fangster i Søndhordland, særlig i Strøget Halsnøen—Mattrefjorden, samt omkring Osterfjorden i Nordhordland. Henimod Midten af Oktober sattes en større * Laas i Toftevaagen ved Halsnøen, og i deune Maaneds sidste Halvpart fangedes flere Slumper pen Brisling i Manger ogsaa. Derhos fangedes lidt paa de forøvrigt sædvanlige Fangstpladse — saasom I Hardangers Fjordtrakter og i Sævereid- og Ekelandsfjordene. Prisen ved Nøterne dreiede sig meget omkring Kroner 80,00 pr. Læst (12 Tønder); kun en mindre Del af Partiet krydredes straks, — det meste grov- eller letsaltedes, og af det paa sidstnævnte Maade behandlede gik ikke saa lidet til de hermetiske Fabrikker i Stavanger. I Stavanger Amt gjorde etpar Notlag allerede i Slutningen af Juni og i Juli ganske god Fangst i Riseviken og Vistviken (omkring Tananger); noget senere sattes endel mindre Laase ved Bru, Mcsterø og Rennesø. Virkelig godt blev Fisket dog først i sidste Halvpart af August, — det foregik da nogethvertsteds paa Strækningen Finnø—Erfjord, og ved de hermetiske Fabrikker, ved hver af hvilke der sysselsættes lige henimod 200 Mennesker, blev der Travlhed baade Nat og Dag; paa denne Tid : — 181 — indfandt ogsaa en hel Del svenske Opkjøbere sig, tildels med egne Damp- fartøier, og Liv og Rørelse var der overalt. Trafikken var tilfredsstillende til midt i September, men afbrødes nu af det lige til Midten af Oktober omtrent uafladelig rasende Uveir. Derefter sattes først endel mindre Laase omkring Tananger igjen, og omkring 20de Oktober gjordes etpar meget indbringende Stæng ved Rennesøs Nordside; i første Halvpart af November indstængtes ogsaa nogle Slumper ved Jørpeland i Strand og i Høgsfjord; men idetheletaget var Fangsten dennegang mindre i de indre Ryfylke-Fjorde. Fra midt i August til midt i November var Brislingen gjennemgaaende pen, hvorimod den, som senere fangedes, tildels adskillig var opblandet med anden Smaasild. Især for Stavanger By og dens Omegn er Brislingebedriften blevet en Sag af den allerhøieste Betydning, — den stadig tiltagende Fabrik- virksomhed her afgiver isaamaade det mest slaaende Bevis. Saavidt jeg har kunnet erfare, stillede den gjennem nævnte By i de to sidste Aar foregaaede Brislingetrafik sig omtrent saaledes: I Aaret 1895 1896 indkom som Handelsvare . . 57000 hl. | 45000 hl. (endel fra det Bergenhusiske ogsaa) hvoraf nedlagdes til «Sardiner» . ... 4900 hl. 8500 hl. » ATEN EE 6100 » 10000 >» se 5000 » 6000» exporteredes — krydret i Tønder — | aSverøeide HWidk 475 16000» 16500 » til Agen og Hjemmeforbrug ==. . 1200 » 1300 » til Gjødsel om Vaaren (hoved- sagelig i sidste Halvdel af Marts, i April og første Halv- GT AØMan 9 han sr: 3800 » 2700 » Skjønt der for det, som gik til Gjødsel, kun erholdtes gjennemsnitlig 80 Øre pr. Hektoliter, blev Middelprisen paa første Haand for de anførte Totalkvanta paa det nærmeste Kr. 10,50 pr. Hektoliter. Langs vor Sydkyst fiskes der jo ogsaa endel Brisling, men kun lidet i Sammenligning med det ved Vestkysten; Forsøgene paa hin Strækning har ogsaa hidtil meget indskrænket sig til nogle almindelige Fangst- pladse — saasom omkring Holmsbo, Moss og Hvaler (Kristianiafjorden). — 182 — Under Deltagelsen i Østlandssildefisket senhøstes er Vestlændinger — bl. a. gjennem den her ikke usædvanlige Alkejagt — kommet paa den Tro, at her maatte være noget at gjøre for dem i Brislingesaisonen ogsaa, og Forsøgsexpeditioner fra Vestkysten har derfor taget Forholdene i nærmere Betragtning, men det synes efter alt, som Brislingen er en mer usikker Gjest paa den Kant og derhos, forsaavidt den forekommer, oftere omgaaes anden Sild; mens der saaledes i en større Del af August 1895 havde været meget Brisling i Larviksfjorden, hvor endel Fiskere af Mangel paa almindelige Fangstredskaber havde stelt sig til Vad af Sækkestrie, hvormed de tog op, saameget de ønskede, og adskilligt gik til Gjødsel, efterat Folk rundtom havde spist sig mætte paa den, og der videre fra Begyndelsen at August til midt i Oktober s. A. jevnlig skulde været Brisling tilstede omkring Øerne mellem Langesund og Kragerø, mellem Lyngør og Tromøen samt paa Kristianssandskanten, hvor — nærmest af Mangel paa Fangst- midler — ingen større Mængde ialfald var fanget, — saa godtgjorde forskjellige Forsøg nu sidste Høst, at Brislingen da kun yderst sparsomt var tilgjængelig; imidlertid har man nu paa flere Steder forberedt sig til at modtage den, naar den maatte komme. I en tidligere Beretning har jeg fremholdt, at man ønsker den muligst forsvarlige Fremfærd med Brislingen, som med Hermetik-Industriens Opkomst i de sidste 10—15 Aar er blevet Gjenstand for alt sterkere og sterkere Efterspørgsel, og at man navnlig beklager det Faktum, at der i en Aar- række om Vaaren — i Gydetiden, da Brislingen har vist sig uskikket til «Ansjos» og ogsaa i andre Former er meget tarvelig til Menneskeføde — har været spredt Tusinder af Tønder af denne værdifulde Sildeart udover Markerne som Gjødsel; oftere har kun en forholdsvis Bagatel kunnet udnyttes til Menneske- eller Kreaturføde og Agn, blot etpar Kroner for en svær Baad- ladning har hellerikke været nogen Sjeldenhed, og forskjellige Mængder har man maaket paa Sjøen igjen, naar der ikke længer var nogetsomhelst Bud at faa. Betænkelighederne, ja Afskyen, ligeoverfor saadan Fremgangs- maade vokser stadig — saavel blandt Fiskerne som Kjøberne, og som et Bevis for, at en Stopper her ansees paatrængende nødvendig, skal anføres, at der ihøst for privat Regning sendtes et Dampfartøi omkring til Fiske- værene i Ryfylke, hvor der da laa Brislingfiskere fra hele vor Vestkyst, for at erfare den almindelige Mening om Sagen; en Dag adspurgtes saa- ledes ialt 229 Fiskere, — af disse erklærede de 218 det for deres ubetingede Ønske, at Brisling til Gjødsel maatte ved Lov snarest muligt blive forbudt, mens de øvrige 11 var enten mer eller mindre tvivlraadige eller ligegyldige ligeoverfor Spørgsmaalet, og der er al Grund til i dette temmelig enstemmige Ønske at se hele vedkommende Fiskerbefolknings Mening forsaavidt — 183 — udtrykt, — de mange Hænder, som om Høsten er i travl Virksomhed med Brislingens Tilgodegjørelse, ser selvfølgelig intet heller, end at den maa være i Fred i Gydetiden, og hvad endelig Brislingen som Gjødsel angaar, saa har jeg fra saa kompetent Hold, som man kan ønske sig, faaet det Svar, at den ogsaa her er temmelig tarvelig (noget helt andet er da Ganet — Gjæller, Hjerte o. s. v. — af Vaarsilden f. Ex., — for 1 Tønde af saadant Gjødningsstof faaes friskvæk flere Kroner). Den nævnte Tvivlraadighed hos enkelte Fiskere gjaldt kun den Side af Sagen, hvorledes man dog skulde bære sig ad, naar man ikke paa KForhaand havde Vished for, hvorvidt man kunde blive af med sit Brislingstæng; men hertil svarede Flertallet, at det med Nutidens Kommunikationer ingen Vanskelighed er at komme til saadan Vished, — og den i Tilfælde til Mad eller Agen uafsættelige Fangst maatte simpelthen slippes fri igjen. Idetheletaget raader der efter min Erfaring overalt sterk Misnøie med, at saameget af det, som optages af Sjøen, udelukkende gaar til Gjødsel eller i mer eller mindre raadden Tilstand styrtes overbord igjen. For andre Fangstredskabers Vedkommende blev det vel vanskeligt at finde Regler, som kunde afstedkomme ønskeligere Forhold, men for Nøterne maatte saadant kunne ske; man hører saaledes ikke sjelden saadanne Udtalelser, at det forargelige Syn af Dynger af død Sild baade her og der i Fjæren i væsentlig Grad vilde undgaaes, om man uden videre lod Stæng fare, af hvis Indhold mindst saa eller saa mange Procent var uanvendeligt som ovenfor nævnt. — Januar 1897, H. L. Buvig. Fra Fiskeriinspektøren i Romsdals samt Søndre og Nordre Trondhjems Amter. Herved har jeg den Ære i Medfør af Instruxen $ 8 at afgive den aarlige Beretning om min Virksomhed i Aaret 1896. Blandt mere almindelig Anliggender, hvortil man har anmodet om min Bistand i forløbne Aar, kan nævnes (ved Siden af Spørgsmaal om Fiskeriernes Gang og Udbytte, Priser, Varernes Tilvirkning, Redskaber m. V.) Spørgsmaal om Bygning af hensigtsmæssigere Baade og Fordelene ved at benytte Dampskibe med Dorier; disse Spørgsmaal bliver efter- haanden mere og mere vigtige for de Distrikter og Bygder, hvor Fisker- befolkningen i særlig Grad begynder at indse, at dens Brug ikke længere er hensigtsmæssig. I en tidligere Aarsberetning har jeg nærmere om- handlet dette og kan saaledes forbigaa det her. Anskaffelsen af bedre Redskaber, navnlig for Skreifisket i de mere strømhaarde «Fiskehave», er ogsaa hyppig blevet omhandlet under mine Besøg i Fiskeværene i Aarets Løb; denne Side af Bedriften staar i nøieste Forbindelse med Baad- spørgsmaalet, og Sagens Udredning kommer derfor stadig i Forening med en Diskussion om Baadene eller Anvendelse af dækkede Fartøier. Og da en hensigtsmæssig Benyttelse af Fartøier, som kan lægges til Ankers paa Fiskehavet, streifer ind paa Lovgivningen om Fiskerierne i ved- kommende Distrikt, udvikler disse Forhandlinger sig i Regelen til en Dreftelse af, hvorledes der hensigtsmæssigst skal kunne skaffes behørig Adgang for den mere tidsmæssige Driftsmaade ved Siden af og uden Fortrængsel af den gamle, som Lovgivningen har søgt at værne om, til ikke liden Hindring for den moderne. Den for Skreifisket paa Søndmørs- havet trufne Ordning med fastsat Grænse for Skøiternes og Kutternes Brug, er ikke længere tidsmæssig; den er en Hindring, som skader Di- striktets Fiskeri, og til hvis Fjernelse min Bistand er blevet paakaldt. Paa OQnahavet og paa Buddybet udenfor Bjørnsund (i Romsdals Fogderi) er Konflikten mellem Baadenes og Skøiternes eller Kutternes Brug af Fiske- havet bleven tilspidset og kræver sin Løsning jo før jo heller. I den An- ledning er der saavel af Fiskerbefolkningen som af Amtmanden stillet — 185 — Anmodning til mig om at afgive min Erklæring, hvilket vil blive imøde- kommet i nærmeste Fremtid. Derved vil jeg atter komme tilbage til Udtalelser fra Fiskerne i de forskjellige Dele af Romsdals Amt angaaende en ny Lovgivning for Torskefiskerierne i Amtet, et Anliggende, som i flere Vintre har været drøftet i Nordmøres Distrikt i specielle Fiskeri- møder, og hvorom jeg i sin Tid har afgivet Indberetninger til det kngl. Departement. men som i de sidste to Vintre er blevet stillet i bero, for at man kunde faa se Udfaldet af Storthingets Behandling af Forslagene til nye Love for Torskefiskerierne i Nordland, Tromsø og Finmarkens Amter. Men hvorledes end Udfaldet bliver, anser jeg det uomtvisteligt, at Forholdene inden Romsdals Amt kræver sin specielle Ordning i sin særegne Lov, uanseet Forholdene andensteds. Fra tidligere Aarsberetninger vil erindres, at jeg har fortsat mine Undersøgelser angaaende Sop paa Klipfisk, Aarsagen dertil og Midler til Forebyggelse deraf. Som en af de væsentligste Aarsager til Sop paa Klipfisk har jeg troet at kunne fremholde Mangler ved Fiskens Tilvirkning, navnlig under Tørringen; min Mening i dette Stykke synes mig bestyrket ved Erfaring fra Undersøgelser i forløbne Sommer og i hvad der fra forskjellige Hold berettes mig. Da nogen gjennemgaaende Forbedring af nævnte Del af Tilvirkningen neppe lader sig gjennemføre i større Ud- strækning før efter længere Tids Samvirken fra Varemodtagernes og Exportørernes Side — noget hvortil Udsigterne er smaa endnu — har jeg fæstet min Opmærksomhed ved et andet Moment i Sagen, nemlig Muligheden af at kunne faa indskrænke Smitten af Sop under Fiskens Lagring efter at den, tilsyneladende sopfri og frisk, er indlagt i Lager- rummet. Som et vigtigt Middel til at forebygge saadan Smitte har jeg tænkt mig en stadig og stærk Ventilation af Lagerrummene, og har til dette Øiemed konstrueret et Ventilationssystem, som jeg agter at udarbeide videre og forelægge Interesserede til nærmere Udtalelser. Hidtil har det ikke vist sig tilstrækkeligt at udlufte og udrøge, «disinficere» eller vaske Lagerrummene; thi selv i saadanne til det yderste rengjorte Rum smittes Fisken af Sop i varme, fugtige Somre, navnlig var dette Tilfældet i Sommer og Høsten udover. Aarsagen hertil tror jeg visselig maa være den, at Rummene mangler Ventilation, og at Soppen derfor fremelskes i saadanne Rum som i en Drivbænk, hvor Varme og Fugtighed er tilstede i rigelig Mængde. Enhver, som med Opmærksomhed betragter Forholdene i de fleste Pakhuse og Sjøboder i Klipfiske-Exportbyerne og i Distrikterne, vil utvilsom finde, at Fugtigheden der er i høi Grad fremherskende, og at Ventilationen er saa overmaade ringe eller saa godt forhindret der, at selv Varer, som er mindre tandre overfor Kugtighed end Klipfisk, jo maatte tage Skade. En nærmere Udredning af denne Sag og Forslag til Forsøg 13 — 186 — med at prove et saadant af mig tænkt Ventilationssystem vil fremlægges om nogen Tid. Da jeg først medio December var kommet ind paa den her antydede Løsning af Opgaven, kunde det ikke lade sig gjøre at faa Sagen tilbørlig drøftet allerede iaar og — i Tilfælde — Forslag til en Bevilgning fremsendt til Storthinget i 1897. De nærmere Omstændigheder herved vil være det kel. Departement bekjendt. Agnmangel under Skreifiskerierne i mit Distrikt er der ikke saa ofte som i andre Distrikter. Kun i enkelte Vintre efter et meget misligt Fedsild- fiske indtræder Agnmangel i nogen Grad og for en kortere Tid; slaar derimod ogsaa Vintersildfisket og Vaarsildfisket feil, kan der nok blive en følelig Mangel paa Agnsild ogsaa i mit Distrikt. Efter det yderst mislige Fedsild- fiske i 1894, da næsten hele Kystens Befolkning var «sildelaus», fandt jeg det paakrævet at anstille nærmere Undersøgelser om, hvorledes en indtrædende Agnmangel for Skreifiskets Vedkommende skulde kunne afhjælpes. Det forekom mig blandt andet sandsynligt, at der i mit Distrikts talrige, langt ind i Landet stikkende Fjorde maatte findes Angskjælsbanker i større Udstrækning end almindelig bekjendt blandt Befolkningen. Samtidig kom jeg ogsaa ind paa den Tanke at anstille Sammenligning mellem de forskjellige Sorter Agnsild, som almindeligst bruges, og navnlig undersøge, hvorvidt den smaa Hjordsild og anden Smaasild, som holdes stængt i Not i længere Tid (fra Vinterens Begyndelse ofte ligetil langt ud i Februar) var noget godt Agn og værd de Omkostninger, som dens Stængning i Laas og Kjøb til høie Priser i Regelen medfører for Fiskerne. At opbevare den dyrekjøbte Agnsild i Fiskeværene under Landligge ved at lade den stivfryse, var allerede før Gjenstand for mine Undersøgelser og praktiske Forsøg. Saavel under Skreifiskerierne i 1895 og iaar som i Løbet af begge Aars Somre og Høstmaaneder har jeg fortsat disse Undersøgelser angaaende Agnsild og Agnskjæl, ved given Tid og Anledning, ude paa Fiskeværene og inde i Fjordene. For en længere Tid maatte disse Undersøgelser være nærmest af forberedende eller foreløbig Karakter. Befolkningens ofte meget ringe Kjendskab til vedkommende Naturforhold gjorde det nødvendigt for mig personlig at besøge de Lokaliteter i Fjordene, som det gjaldt at faa undersøgt. Og uagtet jeg nu gjennem de indsamlede Oplysninger har erhvervet mig et Overblik over Forholdene inden Distriktet staar der endnu adskilligt tilbage at undersøge, inden jeg kan trøste mig til at give en udførlig Udredning og en derpaa støttet, forhaabentlig nyttig Veiledning i at udnytte og beskytte Agnskjælsbankerne, og i Forbindelse dermed at give en Anvisning paa at vælge Agn og Agnsild efter Aarstid og Fiske- plads samt skjelne mellem god og daarlig Agnsild — en Anvisning, som synes mig vilde være ganske nyttig for visse Dele af mit Distrikt. En — 187 — kortere Redegjørelse for enkelte Sider af Apgnspørgsmaalet vil jeg dog ikke tilbageholde, men allerede nu fremlægge i Forventning af, at den vilde kunne foranledige en Meningsudvexling fra forskjellige Hold om Sagen. Det er almindeligt, at Agnsildsælgere eller Opkjøbere allerede tidlig paa Vinteren sikrer sig Sildelaas paa bekvemme Steder i Distriktet, for dernæst under Skreifisket at lade Silden føres i fersk Tilstand frem til et centralt beliggende Sted, hvor Fiskerne fra en Række Fiskevær i Nær- heden kan faa kjøbe den i smaa Partier og Stampevis. I flere Aar har Fiskefartøis-Rederne i Aalesund og paa Søendmørsøerne dannet Agn- kompagnier, som for fælles Regning kjøber Agnsildslaas, hvorfra specielle Dampskibe til visse Tider henter Aensild, som derpaa afleveres til de i Havnen liggende Fiskerbaade og Fartøier, eller som ogsaa bringes ud paa Fiskehavet og fordeles der mellem Fiskerfartøierne i Henhold til før truffen Aftale. Det gjælder at faa fersk Sild til Agn, og at levere Agn- silden saa fersk som mulig til Fiskerne. Men den hele Agnsildstrafik lider af væsentlige Mangler, som jeg dog ikke her skal komme nærmere ind paa: kun vil jeg nævne, at Sildens Pakning i Tønder, som slaaes godt til, derpaa stuves i Dampskibsrum og saa efter nogle Døgns Forløb leveres Fiskerne — er en Fremgangsmaade, som er meget uhensigts- mæssig og som oftes resulterer i et slet Agn. Thi Silden, især Smaasilden, er allerede efter en Kort Tids Opbevaring i tætte Tønder, temmelig blød og er begyndt at «gjære»; Smaasild, som kun havde været en Dag i Tønder i Dampskibsrum efter at være taget levende fra Noten i Frostveir, havde ved Tøndernes Aabning en Temperatur af 10—12 Graders Varme og allerede halvt udskjæmt. Kasser paa en halv Tøndes Rumfang eller høist en Hektoliter og som er lidt grisne (ikke-tætte) er hensigtsmæssigere ; flettede Kurve end bedre Transportmaaden er vigtig, men dog ikke det vigtigste og afgjørende for god Agnsild. Er ikke Silden af Naturen «god<, bliver den det slet ikke efter en længere Tids Transport, hvor udmærket man end steller med den, afkjøler den og stivfryser den. Der findes pent-udseende Smaa- sild, som ikke duger til Agnsild, selv om den sættes levende paa Anglen. Brfarne Fiskere, som forgjæves allerede har brugt slig Sild til Agn, siger at Silden har taget Usmag efter «Dyebund» eller Mudderbund og anden ildelugtende Bund paa det Sted, hvor den har været holdt stængt; men Fiskerne har ikke for Skik at undersøge Sildens Godhed paa Forhaand. Ved flere Leiligheder har jeg givet Fiskerne det Raad at undersøge Sildens Dugelighed for Agnbrug ved at kryste Silden mellem sine Fingre og derpaa lugte til Silden; de vil da kunne Ingte sig til, om Silden har «Usmag» eller om den har frisk Sildelugt; ægte Havsild har altid en fremtrædende, ren Sildelugt, som ingen Fisker vil kunne tage Feil af. Naarsomhelst der har været Anledning for mig til at give denne enkle Undersøgelsesmaade til Veiledning for Fiskerne, har de strax og uforbeholdent — 188 — erkjendt, at denne Prøve var simpel og grei nok samt oftere tilføiet, at nu «har de lært den Kunst med». Ved at indsamle Oplysninger fra omtrent alle større Fiskevær inden Distriktet under 3 Aars Skreifiskerier har det vist sig, at Fiskernes Erfaring gaar ud paa, at «Kjordsild» enten den er stor eller smaa, enten fed eller mager, i Regelen er et temmelig kleint Agn og staar ikke alene tilbage for Havsild ja for mager Storsild og udgydt Vaarsild, men endog kan være daarligere end gammel Spegesild og anden Saltsild. Men under et travlt Skreifiskeri, naar det gjælder at faa udsat Linerne i saa stor Mængde som muligt, fordi der er en stor Fisketyngde under Land, er man lidet nøieseende med hvad Slags Agn der sættes paa Anglerne, og Fiskerne er da heller ikke saa nøie om, hvad de betaler for Agnsilden; fast ubrugelig Fjordsild sælges da med Lethed; thi «Sild er Sild og Agen blir Agn, naar det sættes paa Angelen». Hvad der paa den Maade ødsles med Udlæg til Agen er ganske betydeligt. Naar det erindres, at alene Søndmøre (med Aalesund) kan forbruge Agnsild til et Beløb af Kr. 40 000,00 å Kr. 60000,00 om Aaret — til Skreifisket og Bankfisket — og følgelig det hele Distrikt mindst ligesaameget til, samt at der ofte gaar tilspilde større Masser af Agnsild under længere Tids Landligge, saa vil det for- staaes, at det baade er af stor økonomisk Betydning at faa godt Agn (frisk Sild) og at have Anledning til at faa Apgnsilden opbevaret i fersk og frisk Stand under Landligge. Sagen er særlig økonomisk vigtig for de Fiskere, som bærer det hele Udlæg til Agnforbruget, hvad enten Agnet kan benyttes som saadant eller maa kastes bort som bedærvet. (Spørgsmaalet om Aegnsildsfryseriers Nytte skal jeg ikke her komme nærmere ind paa; thi, som ovenfor berørt, vil dette blive omhandlet ved en anden Anledning). Fiskernes Kjendskab til andet Agn end Sild er i Almindelighed ikke stort; kun i enkelte Fjorde og paa nogle faa Steder ved Kysten har Fiskerne lært sig til at bruge forskjellige Slags Apgn istedetfor Sild, naar det er nødvendigt. At der hist og her ogsaa andensteds findes erfarne Fiskere, som har godt Skjøn paa at vælge Aen, afsvækker ikke den Kjendsgjerning, at Fiskerne i Almindelighed ikke er saa kyndige i dette Stykke, som de kunde formodes at være. Den som oftest noksaa lette Adgang til Sild har rimeligvis afholdt dem fra at prøve andet Agn. — Det er heller ikke almindeligt i mit Distrikt, at der til samme Slags Fiskeri benyttes forskjelligt Agen i Henhold til Aarstiden og til Fiske- pladsen; den Omhu, som f. Ex. de hollandske og engelske Linefiskere ude i Nordsjøen viser i Valg af dette «rette Agen» for en vis Tid af Aaret og for de forskjellige Banker i Nordsjøen eller Kanalen, er noget som er forholdsvis sjeldent for vore Fiskere. Der findes dog Steder i mit Distrikt ogsaa, hvor Fiskerne baade har Kjendskab til denne «Fiskens Natur» for et vist Agen og virkelig jævnlig søger at faa fat i det «rette Agn»; men det kunde og burde været almindeligere og vilde snart vise sig at bringe — 189 — Fordel. — Nogle helt mislykkede Forsøg (for nogle Aar tilbage) paa at drive Bankfiskeri udenfor Trøndelagens Kyst skyldes vistnok, efter hvad jeg kan forstaa, hvad det slette Udbytte angaar, væsentlig den Omstæn- dighed, at Fartøierne havde benyttet slet og for Tilfældet upassende Agn. At Sommerfiskeri paa Havet, i den Tid Fisken gaar mere spredt end Skreien i Gydetiden, ofte kan være smaat nok, tør for enkelte Distrikters Vedkommende ogsaa skyldes manglende Omhu ved selve Ægningen, Apgnets Indsættelse paa Angelen. Der er ofte en betydelig Forskjel mellem de forskjellige Distrikters Ægningsmaade. Under en Fiskeri- udstilling havde jeg engang Anledning til at vise nogle Søndmøringer en «smuk» Samling af forskjellige Agnsorter indsatte paa Angel og sendt fra Trøndelagen etsteds. «Det er ingen Fisker, som har ægnet dette», bemærkede en af Søndmøringerne og pegte paa et Kveiteagn og dernæst paa et Torskeagn, saa ubrugeligt syntes han Æeningen var; men det var dog ægnet af en erfaren Fisker efter Bygdens «Skik og Brug». At det var en slet Fgening, deri var jeg ganske enig; thi Agnet var hængt paa Angelen omtrent som man hænger en Frakke paa en Klædesnab. — Hvorledes en slet Ægning kan føre til et stort Agnforbrug og daarligt Fangst- udbytte, fik jeg engang Anledning til at bevise for en Flok Fiskere paa et af vore største og bedste Fiskevær med en dygtig Fiskerbefolkning. En Baad var netop kommet ind med en maadelig Fangst af stor Hyse (Kolje); flere af Fiskene var ualmindelig. trinde og store i Bugen, hvorfor jeg bad om at faa undersøge, hvad Næring disse Fiske havde levet af og blevet saa trinde af. Fiskene blev da aabnede, og jeg tog ud af den enes Mave 25 — fem og tyve — Stykker friskt Agn, som maatte være slugt i Løbet af Dagen; altsaa 25 Gange havde den ene Fisk nappet Agnet af, før den blev fanget paa den 26de Angel! Saa ualmindelig slet var Ægningen og saa meget Agn kostede den Fisk. Ffter en Stunds Drøftelse af dette, ikke saa ganske enestaaende Tilfælde, blev Fiskerne enige med mig deri, at det var ikke Hysen, som var saa usædvanlig klog og behændig, men at det var vedkommende Fisker som var det modsatte At Ægningen var efter «Skik og Brug» paa Stedet, gjorde ikke Sagen bedre i mine Øine, men blev taget som en god nok Undskyldning efter Fiskernes Mening derom. Af dette og flere lignende Exempler paa daarlig Ægning tør man og bør man ikke drage den Slutning, at den betydelige Forskjel, som stadigen findes mellem visse enkelte Nabostrøgs Fangstudbytte af Skrei- fisket, hovedsagelig skyldes Ægningsmaaden; men at denne spiller en større Rolle under Skreifisket end almindelig erkjendes, derom føler jeg mig overbevist. Det er forresten en eiendommelig, men ikke praktisk nyttig Skik i enkelte Dele af mit Distrikt, at Ægningen efter «Skik og Brug» udføres af Gutter og unge Mennesker udenfor Baadlaget, uden Skjøn paa Fiskeri eller Ægningens Betydning; Arbeidet bliver derved vistnok billigt og tidsbesparende for Fiskerne, men dyrt og ødselt for Fiskeriet og Fangstudbyttet, derfor tilslut en slet Økonomi for Fiskerbefolkningen — 190 — i det hele. Hvad der er «Skik og Brng» ved et saa traditionelt Arbeide som Skreifisket hos os, vil kun efter lang Tids Bestræbelser og efter mange frugtesløse Forsog paa at faa Manglerne erkjendt, kunne blive ændret og forbedret i forensket Grad. Det vil dog forhaabentlig gjøre sin Nytte at paapege det og faa det offentlig omtalt. Fiskerne er sene i at erkjende Mangler ved sin Bedrift, men har de forst faat rigtig Greie paa Tingen, er de raske nok til at indføre Forbedringer. på * * Hvad Brugen af Agnskjæl og Distriktets naturlige Forraad paa Agnskjælsbanker angaar, saa har mine Undersøgelser desangaaende endnu ikke kunnet omfatte nogen større Strækninger; det er imidlertid min Agt at fortsætte Befaringen af de Fjorde og øvrige Steder, hvor Agnskjæls- banker forefindes, og hvor der kan være Udsigter til at kultivere Agn- skjæl i noget Omfang og til at skaffe Bygden en liden Indtægtskilde. Fra alle Herreder langs Kysten og i Fjordene i Distriktet har jeg ind- samlet Oplysninger om Agnskjæl, deres Udbredelse og deres Anvendelse samt om Retsopfatningen med Hensyn til Eiendoms- og Brugsretten af Agnskjælsbankerne i og udenfor Bygden. Om Forholdene i sin store Almindelighed skal jeg kun i forbigaaende bemærke, at de er høist forskjellige i de forskjellige Bygder. Der findes kun nogle ganske faa Fjorde, hvor Indsamling af Skjæl til Agn er blevet en mere eller mindre paaagtet Indtægtskilde, og hvor der drives et Brug med særeget Redskab. I mange Fjorde er der store Agnskjælbanker, som ingen gjør Brug af uden ganske leilighedsvis til Agn for Smaaline- fiskeri. Ved Kysten findes i Regelen kun lidet af Skjæl, saavidt Befolk- ningen kjender noget dertil; ved enkelte Dele af den yderste Skjærgaard især der, hvor Havet staar lige paa er næsten ingen Slags Skjæl, og Befolkningen paa saadanne Steder har ikke engang Navn paa de enkelte Slags Skjæl, som kan findes paa Indsiden i Bugter og Sund. At der blandt Befolkningen findes dem, som bruger Skjæl baade til Fiskeagn og til Menneskeføde hører til de største Sjeldenheder; i denne Henseende indtager den norske Kystbefolkning en eiendommelig Stilling og vrager som uspiselig, hvad andre betragter som udmærket Føde. Det er kun i Namdalen jeg har truffet Fiskere og andre Landsfolk, som har «kunnet spise» Blaaskjæl og almindelige Strandsnegle; en indvandret Gaardbruger (søndenfra) i Namdalen fortalte mig, at i hans Familie var baade Blaaskjæl og Hestskjæl (Ovdeskjæl) almindelig yndet Ret, navnlig i Form af Pandekager. Ellers i hele mit Distrikt er det kun i Nærheden af Trondhjem, at Fiskere optager Skjæl for at tilberede en Madvare deraf til Salg i Trondhjem; de lægger forøvrigt lidet Vind paa at skaffe sig noget større Marked og tager næsten udelukkende Blaasjæl (mytilus edulis, Lin.), kun yderst sjelden ogsaa Kamskjæl (pecten islandicus, Miill.), som dog var almindeligst, næst — 191 — Østers blandt Fortidens Nordboere (ved Tautra nær Trondhjem findes den eneste Kamskjælsbanke, som udnyttes endnu). å De til Agn mest anvendte Sorter Skjæl er Hesteskjæl, ogsaa kaldet Orskjæl eller Vobskjæl eller Ovdeskjæl (mytilus modiolus, Lin.), dernæst Blaa- skjæl og Kuskjæl (cyprina islandica, Lin.) ; sjeldnere benyttes Porkeskjæl ogsaa kaldet Grisskjæl og Saudmige (mya arenaria, Lin.) samt Knivskjæl (solen ensis, Lin.) og Albueskjæl ogsaa kaldet Grytskjæl, Patteskjæl o. s. v. (patella vulgata, Lin.). Andre Skjælsorter vides ikke benyttede som Agn hos os; i denne Forbindelse kan bemærkes, at selv et saa udmærket og af Hollænderne og Englænderne saa stærkt benyttet Agn som Buhund (buceinum undatum, Lin.) kun yderst sjeldent bruges af vore Fiskere. Der er kun nogle faa Steder i Distriktet, hvor Agnskjæl optages og forsendes til Salg i Fiskeværene; der findes endel flere Steder, hvorhen udenbygds-Fiskere kommer for selv at forsyne sig med Agnskjæl. Ellers er det almindeligst, at alslags Agnskjæl tages af hvemsomhelst og hvor- somhelst for eget Brug. Egentlig er det kun Hestskjæl (mytilus modiolus, Lim.), som er Gjenstand for Opsamling og Forsendelse (særlig til Lofoten) afskallet og saltet. I største Udstrækning drives Opsamlingen i Kolvereid, og her fornemmelig i Indrefolden mellem Korsnesstrømmen og Foldereidsundet, indenfor dette Sund og udenfor nævnte Strøm er Opsamlingen af mindre Betydning, da Skjælbestanden her er mindre og Skjællene mere smaafaldende og magre; det samme gjælder Saltenfjorden. Opsamling og Salting af Heste- skjæl for Lofotfisket begyndte herfra for ca. 7 Aar siden; Udbyttet opgives at have været fra Kr. 500,00 til Kr. 2000,00 om Aaret og har hidtil været i Tiltagende og tildels givet en stor Fortjeneste, skjønt Afsætningen enkelte Aar har været meget liden og medført Tab for Opkjøberne. I Namsen- fjord har der ogsaa i de sidste Aar været drevet Opsamling og Salting af Hestkjæl, men i ringe Maalestok, i nogle faa Steder i Leka og Nerø er der i de sidste Aar begyndt Opsamling af Hestskjæl, men Findestederne er lidet kjendte og Opsamlingen ganske ubetydelig. Andensteds i mit Distrikt, hvor Hestskjæl eller Vobskjæl forefindes og Findestederne kjendes, sker Optagningen kun for Bygdens Brug og ingensteds i nogen større Udstrækning. Som en Undtagelse nævnes, at der fra Hitteren er gjort et første Forsøg med Saltning og Forsendelse af Skjæl til Lofoten, og at der etpar Steder paa Søndmøre forsøgsvis er bleven brugt Plog og Klype til Optagning af Skjæl paa dybere Vand. Om Hestskjæl som godt Agn er at bemærke, at det hovedsagelig er et tjenligt Agn for Skreifisket og først i den sidste Del af Fisket, naar Skreien er kommet nær under Land. Paa Spørgsmaal om, hvorfor dette Agn ikke bruges tidligt i Fisket, naar det ansees at være saa godt, fik jeg af nogle Fiskere det eiendommelige Svar, at «det ikke gik an at byde Skreien «Gjæstebudsmad» med det samme den kom, Agnet var for kostbart til dagligdags». Sagens virkelige Sammenhæng er nok den, at saalænge — 192 — Skreien staar ude paa Dybet, hvor ikke Hestskjæl kan voxe eller forefindes, tager den ikke dette Agn; først naar Skreien er naaet ind paa de skjæl- bevoxede Banker og Grunde, eller har passeret Raaserne og Renderne, hvor der er grundere og findes forskjellige Slags Skjæl fra Naturens Haand, tager den Hestskjæl paa Angelen. Skjønt Torsken er en slugvorren Fisk, synes den dog at nære Mistanke til den Slags Lokkemad, som kommer den høist uventet og ikke passer ind i Omgivelsernes Fauna eller Flora. Denne Forklaring har en Sandsynlighed for sig. De øvrige Agnskjælssorter vides ikke at være Gjenstand for Handel, hvilket synes noksaa besynderligt; thi som godt Agn staar enkelte over Hestskjællet. Forsendelse af friske Skjæl er noget nær ukjendt i Distriktet; kun Blaaskjæl bliver nu og da forsendt, men da til Salg til Menneskeføde, ellers kogt og afskallet. Hvad Skjælbestanden 1 sin Almindelighed angaar, saa har Befolk- ningen ikke synderlig Kjendskab til den. Der er dog, saavidt skjønnes, al Sandsynlighed for, at der mangfoldige Steder maa findes Skjælbanker, hvorom ingen endnu har Besked, fordi ingen har søgt derefter eller har havt nogen Interesse deraf. I de Fjorde i Namdalen og ellers, hvor Hestskjælsoptagningen nu drives som en Binæring af ikke saa faa, er Skjælsamlingerne eller Bankerne som Regel opdaget ved et Tilfælde, meget sjeldent efter en planmæssig Søgning efter Skjæl. Flere Fjordarme, som jeg har besøgt for at undersøge, sagdes at være ganske blottede for alslags Skjæl (undtagen Blaaskjæl), men viste sig dog at have en noksaa pen Forsyning deraf. Om at værne om Agnskjælbestanden er der ingen: steds Tale, end mindre om at kulivere Bankerne eller skaffe nye frem. En enestaaende Undtagelse findes, nemlig i Levanger, hvis Fiskeri- selskab har gjort Forberedelser til at faa istand Skjælkultur i en liden Maalestok i det nærliggende Bassin Eidsbottn, hvor der er en ualmindelig frodig Blaaskjælsbanke og desuden findes Hestskjæl, Kuskjæl og Porkskjæl, men i ringere Mængder. At der ellers ingensteds er nogen Interesse for Kultivering af Skjæl, og at der paa given Anledning kun fra etpar Steder er udtalt et svagt Ønske om at faa nærmere Rede paa Skjælkultur, har sin letforklarlige Grund i den Omstændighed, at Eiendomsretten til Agn- Skjælsforekomster og større Banker overalt er usikker og omtvistet; i Regelen er den Retsopfatning gjældende, at enhver kan tage Skjæl, hvor han finder for godt, og skjønt der er opstaaet skarp Uenighed mellem Grundeiere og udenforstaaende om Retten til Agnskjæl — saavel fast- siddende som fritliggende — vides dog intet Tvistemaal derom at være afgjort ved Rettens Mellemkomst. Hvorsomhelst der er nogen større Opsamling af Skjæl, drives Optagningen paa Rov, hensynsløst overfor Nutid og Fremtid. Og da man savner Kyndighed i at bedømme, hvor stor Skade der aarligaars sker under denne Plyndring, er der Sandsynlighed for, at de nu bekjendte gode Skjælbanker snart vil blive ødelagte, hvis de ikke allerede er det. Man behøver kun at erindre, hvorledes det er gaaet vore Østersbanker — 193 — langs hele Kysten, for at forstaa, hvor hurtig Ødelæggelsen kan foregaa, og hvor ualmindelig vanskeligt det er at faa Skaden oprettet, om dette forøvrigt er gjørligt. å Hvad særlig Blaaskjælbestanden angaar, saa har den for Øieblikket lidt bedre Udsigter til at kunne udholde den nuværende Tilstand uden at lide for stærkt derunder. Som Agn er nemlig Blaaskjæl kun paaagtet I nogle faa Fjorde, og som Menneskeføde benyttes det alene af en liden Brøokdel af etpar Byers Befolkning. Bestandens Beskatning er derfor meget liden, endnu i alle Fald. Dertil kommer at Blaaskjællet er meget frugtbart og trives næsten overalt, hvor der er Brakvand og Strøm, og hvor det ikke er udsat for stærk Sjøgang og Brændingernes Voldsomhed Den væsentligste Skade paa Blaaskjælsbankerne her Nord sker om Vinteren, idet Frosten ødelægger meget paa de grundere, flade Banker, som ligger tørre i den længste Tid under udfjæret Sjø; indtræffer saa Isgang under stærk Blæst, kan større Flader blive renskurede inden kort Tid af Is- flagene. Hvad Skjællets naturlige Fiender, Sjøstjerner. Kraakeboller, Buhund m. V. kan fortære til andre Tider af Aaret, synes ikke at være saa betydeligt endda; derimod udtales fra flere Fjorde, at Blaaskjælbestanden er adskilligt formindsket efter at Erfuglen blev fredet og at denne Fugl odelægger overmaade meget nu sammenlignet med tidligere Tider. Hvor- vidt dette er ganske korrekt, kan være Gjenstand for delte Meninger. Forøvrigt meddeles fra andre Steder, at Blaaskjælsbestanden er aftaget i mærkelig Grad, uden at man ser sig istand til at angive nogen Aarsag. Der findes ogsaa endel Steder, hvor Bestanden angives at være tiltaget noksaa mærkbart i de sidste 10—12 Aar eller for et kortere Tidsrum. Uagtet Agnskjælsspørgsmaalet for nærværende, som af foranstaaende vil fremgaa, ikke er af nogen fremtrædende Betydning for Fiskerbefolk- ningen, naar undtages i de Fjorde som er nærmere omtalt, og uagtet Interessen for Skjæl som Fødemiddel er liden, synes mig dog, at der af flere Grunde er al Opfordring til at undersøge Sagen og til at vække Opmærksomhed i videre Kredse for den. Foruden de foran nævnte Skjæl- sorter er der endel flere, som baade kan benyttes til Agn og tjene som Menneskeføde, men som forøvrigt er lidet kjendte blandt Befolkningen, uagtet de findes mangesteds paa vore Kyster og inde i Fjordene. Det er sandsynligt, at Brugen af de fleste Skjælsorter til Agn vil faa Betydning - efterhaanden, som Fiskerne skaffes Anledning til at lære at benytte dem ikke alene i de Indenskjærs-Fiskerier, som nu drives, men ogsaa under Bankfiskeri i Nordsjøen og enkelte Steder ved Kysten, naar dette Fiskeri blive mere paaagtet. Da flere af de omhandlede Skjælsorter er fortrinligt Agn, og da et fortrinligt Agn vil medføre et udmærket Fangstudbytte, synes meget at tale for, at saasnart Fiskerbefolkningen faar nærmere Rede paa Sagen, kan deraf fremgaa et Opsving i Fiskeribedriften eller helt nye, uprøvede Fiskerier kan opstaa ad den Vei. Fn anden Side af Sagen er den, at naar disse fortrinlige Agnsorters Forekomst bliver kjendt blandt — 194 — Fiskerbefolkningen, kunde det blive en Næringsvei for den at samle og udføre det Slags Skjæl til de Lande ved Nordsjøen, hvor disse Agnsorter er meget sogte og staar i høi Pris efter norske Begreber. Dernæst har Skjælsagen en ikke ringe Betydning i Henseende til saa mange af disse Skjælsorters Anvendelse til Menneskeføde, ikke saa meget her i Landet, men hovedsagelig i andre Lande. I Skotland, Eng- land, Holland, Belgien og Frankrige forbruges betydelige Masser af Blaa- skjæl, Hjærteskjæl, Kuskjæl, Pekten og Buhund samt flere Sorter mindre Snegle; nogle af disse Skjæl ansees for Delikatesser og betales høit, andre er ganske almindelige, og enkelte spises kun af Arbeidsbefolkningen og de fattigere Samfundsklasser. Langs vort Lands Kyst og Skjærgaard kunde skaffes ganske betydelige Kvanta, og intet synes at være tilhinder for, at man her i Landet skaffet sig en Indtægt ved at exportere de mest søgte Skjælsorter. Men inden nogen større Forretning kunde opstaa, maa visselig For- holdene undersøges nærmere, og nogen Drift af Betydning samt Kultivering af Skjælbanker kan ikke ventes, førend Lovgivningen ændres og yder saadan Forretning fornøden Eiendomsbeskyttelse. 5lte December 1896. 28de April 1897. Trondhjem Ærbødigst Fredrik M. Wallen Indberetning fra forhv. Fiskeri-Inspektør Jens O. Dahl om hans Virksomhed i 1896. 3. Baadreformen. I hver af mine tidligere Beretninger har jeg omhandlet Overgangen fra den nordlandske Raaseilsbaad til Sneseilsbaade af forskjellige Sorter, saa disse seet i Sammenhæng giver et Billede af denne betydningsfulde Reform. Udviklingen fortsættes og som nyere Led i denne gaar det stærkt fremad med Anskaffelse af Dæksbaade og med at forsyne saadanne med de Luger for Styring og Arbeide med Fiskeredskaberne, der er nødvendige, for at en Dæksbaad bliver bekvem nok. For Rigningens større Enkelthed og Hensigtsmæssighed samt for solid og god Konstruktion afgiver de i Virksomhed værende Redningsskøiter et godt Exempel. Der er ogsaa nu anbragt en af de hos Colin Archer ved Selskabet for de norske Fiskeriers Fremme byggede Dæksbaade inden Distriktet. Jernkjøl begynder at faa Indpas. Som den egentlige Linebaad under Skreifiskerierne bruges fremdeles omtrent udelukkende den nordlandske Ottring og mindre Baade af samme Type og de allerfleste Fiskere anser dem endnu som uerstattelige af nogen anden Sort til Linefisket. Efter mit Studium af de søndmørske Baades nyere Indredning, stod det imidlertid klart for mig, at disses System med hængslede Luger, kunde anvendes paa den nordlandske Linebaad saaledes, at denne blev et Slags Dæksbaad og alligevel havde Rorum til sit hele Mandskab. Blev den da tillige forsynet med nogle mindre vandtætte Rum, kunde den ogsaa gjøres synkefri, og saaledes i sin Helhed frembyde en for Livet langt sikrere Baad end de nuværende. Hvad der imidlertid maa forenes hermed, hvis en saadan Baad skal vente at faa Indgang, er, at den tillige bliver letroet nok til, at den ikke ligger under i den Kappestrid, som nu foregaar, om at komme lige snart til Ilen som Kameraterne, og saaledes faa drage sin Line samtidig med dem og berge sin Fisk. De sørgelige Forlis og det Spild af Menneskeliv, som nn foregaar derved, at den aabne Linebaad fyldes af en Bræksjø eller skjærer sig fuld under — 196 — Seilads, er saa iøinefaldende, at min Ide om de paapegede Forbedringer har vundet mere og mere Indgang rundt om. Det har lykkes mig at faa de nordlige Fiskeriforeninger interesseret for en saadan Reform af Linebaaden og der er nu efter mine Rids og Forklaringer og tildels med lidt Tilsyn bygget en saadan Baad i Salt- dalen for Harstad Fiskeriforenings Regning og en i Ranen (Hemnæs) for Tromsø Fiskeriforening. Den sidste udstilledes ogsaa i Trondhjem under Baadstævnet og vakte der megen Opmærksomhed, ligesom dens Bygger — den gamle bekjendte Baadbygger Erik Iversen Flatmo — erholdt en Pengebelønning af 100 Kroner «til Anerkjendelse og Opmuntring til at bygge flere dækkede og synkefri Linebaade efter Dahls System». Hadsel Fiskerikreds hjalp en Fisker af sin Midte til at anskaffe en saadan Baad, bygget af Edv. Johannesen i Saltdalen, den samme, der byg- gede Baaden til Harstad —, og denne Baad skal med Fordel og Til- fredshed for Eieren været brugt som Linebaad under Lofotfisket paa Balstad. Nordlands Fiskeriforening har desuden udsat 5 Præmier å 50 Kroner for Baadbyggere, der vilde bygge saadanne Baade og holde dem tilfals, hvad der tildels er skeet. Jeg har søgt at samle Opgaver fra de forskjellige Baadbyggeri- Distrikter om Omfanget af denne Industri Det har ikke været ganske let at faa til, men med Velvilje af Lensmændene i Vefsen, Saltdalen og Hemnæs samt fra Tromsø og Bodø Skibsværfter har jeg faaet samlet endel, der sammensættes i nedenstaaende Tabel. — 198 — 'SpLBYQAÅUJS Jo[pp 9:19190Y J9P[E1 Y43H par Sue snaue 50p I9p 19 IVV J9UAS AP I UIUN 'uadA195ueparg 181Je 9PaUræSSpuds 19 SPTLYS[INS9US OL1ØIS AP JV aIsepJeppp OG "T9ABSdQ xte[Suru GØST 10,35 "UIpLEYOSUR) I9[[P UId£ÅJIDSUBPILH 191J9 apausæyssprds 919 9|j2NUS UNA 'YRH pau 195549 19 Ipuegs[DsauUs o[[g UAISKN "UOSIDAT YU VIJ JIAOI JS0U Foprug SSSIP 10J a199sam3Åg aFuru uaaaJq Ep Jo 919U2G 6881 [0 o1s9p Op 198544 ey 95502q Wos '0unep] UaSISAJ YU 50 apreurg uasuryor SITT JE E3—188] I sapa55iq opeveqsppeasaug 91819] OG - "PIÅYS sU3aSUuuS[uoureg 10] F88 ] [0 951 aper -S[PPS9US 50 195UØYUeg "teV 9ISPIS 01 ap 407 11ørdo uny x3 opveg vxpunu og "(epeeqdngps '91811my) JæH pow 193844 J9 opveg arIØYS os UWeES 'G 195349 J9 OSSID JV "'JJIRASYIYS ØSUOLL Paa Jo£10g uny so35£q opveg oupuper ry '99535£q IRA Jæ 94090 [PG [PY UA SaSvur Ie[JOP JV "TIFUIUYIS UUV FL | 390 | 19 |— | 87 | — | og or |— 6881 6 per eg NPE SR — | — 0881 EU de — | — 1681 EG 908 | F8 4 HM) Frå PF pr == G6STI "UA[LPITUG G eee pe == Mer 4 36 ØGT | — €681 I gere Aeg gg 01 |- | — rv F68 1 g teg og == Mie NE VG EDEA] 8 9681 | | | — f— FSSI == ME GSSI See fn 9881 Sk LSSI 1 8881 — | — 6881 == == OG6ST 'Sæ&UUwIp — Ir 1681 Er G GOST ES AR £681 IG FSS Bae | 9G Ver Vea eg Ver | og STANG S6ST s1eNgro roe Ne en er SE 9681 1681 2681 £681 "HJISASQNS F6SI ØSUIOLT, | Z68I 1 9681 EEE EN — | — G 9681 "USSJOA | | rm. TAT"TTS——===="==—==—"————=== FE | Neal |a| lao E |- E 3 EE EEE JG ll 5 SB Nea NE I 2 EE Aa |e 2 FP ; SED EE 3 185 | 3008V | "99IAMSIG g SE GE E VÅE E | -0855g -08349 55 I å o ED sd RUN 'QPpBBYSJrESEEY SYSPULIPION Å je 5 peddsr ? 5 5 |-9US 91019 — 199 — *TØPOJ[ YSULHLISULE 199J9 J9£10( gå] 9983£q 19 19( *«c19addnpg» 19 o5nues 50 opasskypaeny Gå Jo opveg opopep 6 9P IV *T98uT] 30 YæpAa[eg I8Y [[ "TesseN 9yyæpura par MJoHUAS JIO(S g 12 «saddnp[g> 1] op ge 'uad£oHuepie Je ueysog *«ap>83£qdnps» 'Y2H pom 271 49 opveg ouqer OP JV "WUuv ev oppg mouuals apveg suny %,g 9[Sou 9ouSerpau 19 OH "ev ogg Wouuol3 opveg suny */,f 9[S0u 18uSerpaw 19 NIH "uad£11905urpir JE OPpvLYSTI9SIUG A10JS 9)[PNUS UUN IVV OsSIP I S9pa88(q reg 'sappoyie 19405d0Q UuaSur opuu SSSI—TIS8[ ouerey 10 ar 96 TET 991 TAT GLT LUT 68 I or OG I SET GE I EE SEES SSE KE D YTRASQNS øpog "UA[EPHES — 200 — Af denne Tabel vil man faa et Billede af den stærkt tiltagende Bygning af større Sneseilsbaade og for de allersidste Aar af Dæksbaade, med en tilsvarende Nedgang i Antallet af de byggede Fembøringer. Til den nordlandske Bygning kommer dertil en ret betydelig Indførsel af forskjellige Slags store Sneseilsbaade sydfra, mest af Hardangertypen og dernæst af Sneseilsbaade fra Romsdal og Søndmøre (Møringer). Samtidig med Antallet voxer ogsaa de enkelte Baades Værdi og Størrelse, de baade bygges og indredes fuldstændigere end før og er bedre Seilere og Sjøbaade i Gjjennemsnit taget end før. I Mo i Ranen bygges særdeles mange Nordlandsbaade, men Bygningen af Sneseilsbaade er endnu ikke kommen igang der, uden enkeltvis ved et derværende Skibsværtt. I Bindalen bygges en særdeles vel anseet Sort Nordlandsbaade af de mindre Størrelser. Nogle faa større Sneseilsbaade bygges ogsaa i Balsfjorden og Malangen. Fra disse Steder har jeg ikke kunnet erholde Opgaver over Antallet før Afoivelsen at denne Beretning. 4. Hummerfisket. I min Beretning for 1894 gav jeg en Fremstilling af den Forekomst af Hummer, som var tilstede i Tysfjorden, og foreslog, at der stilledes et mindre Pengebeløb til min Raadighed, for at et ordnet Prøvefiske kunde foregaa ved en sydfra hentet kyndig Hummerfisker. Departementet henviste mig til de lokale Fiskeriforeninger, under hvis Omraade denne Slags Forsøg nærmest laa. Jeg satte mig da i Forbindelse med Nordlands Fiskeriforening, som optog Sagen paa sit Program og stillede til min Raadighed Kr. 500,00 til dette Prøvefiske. (Gjennem Fiskeriinspektør Buvig erholdt jeg tinget en kyndig Hummer- fisker fra Mandalskanten, Salve Høgsaas, og lod dels ved denne og dels paa anden Maade anskaffe Teiner og øvrige Hjælpemidler. Jeg tingede en rask og indsigtsfuld yngre Mand fra Tysfjord, Hans Olsen Bogen, med, der skulde lære Fiskerimethoden, og erholdt adskillige Oplysninger af Hr. adj. Lens- mand J. Berntsen, der interesserede sig varmt for disse Undersøgelser. Fisket begyndte lite Mai i Mandfjorden, hvor ingen Fangst erholdtes. Derefter fortsattes med Prøvesæt ved Haukø, i Stetjorden, Tømmeraasfjorden og Skraavkjosen paa de samme Steder, hvor man tidligere havde fanget enkelte Hummere paa Liner, men overalt uden Fangst til lite Juni. Teinerne sattes paa de forskjelligste Dybder og fra 15de Mai maaltes med enkelte Dages Mellemrum Havvandets Temperatur, som sees af indtagne Tabel. Vandet var i Begyndelsen meget kjøligt, */s i Overfladen og nedtil 10 Favne kun + 4,4" Celsius, paa 15 Favne 4,59 paa 30 Favne 5,50 og paa 50 Favne 6,3". Temperaturen steg stadig i de øvre Vandlag indtil den lite Juni var 8,4" i Overfladen, 6,8" paa 3, 5,8" paa 6 og 4,9" paa 10 Favne. Denne Dag erholdtes de første Hummere og Fangsten af disse foregik senere næsten hver Dag, Teiner var ude, om end noget ujævnt, ligetil Fredningstidens Indtrædelse 15de Juli, og paa alle de Steder, som jeg paa Forhaand havde hørt nævne som Tilholdssteder for Hummeren og paa andre Lokaliteter med Hummerbund, ogsaa paa alle de samme Steder, hvor der forgjæves sattes Teiner paa de forskjelligste Dybder mellem I1te Mai og lite Juni. Endel af disse Dage fiskedes ikke, men de brugtes til at undervise i at arbeide Teiner. Temperaturen i de øvre Vandlag steg stadig paa alle de Steder Fisket foregik og blev noget høiere i de indre Dele af Fjordene end længere 14 — 202 — ud mod Hovedfjordens Munding, samt var forøvrigt noget varierende efter Stedernes Beliggenhed Den høieste maalte Temperatur i Overfladen var + 19,5" Celsius i Skraavkjosen 8de Juli. Paa 10 Favnes Dybde og i lavere Vandlag steg Temperaturen kun meget langsomt før 15de Juli. Hans Olsen og tildels andre Folk af Bygden paa de Steder, hvor Fisket foregik, blev undervist i Fiskets forskjellige Grene, i Ægning, Teinernes Udsætning, Hummerens Behandling og dens Forsendelse samt lærte at arbeide nye Teiner. Da Salve Høgsaas Engagementstid var udløben, overtog Hans Olsen Fisket som fuldt udlært Mand. Han fortsatte ogsaa efter Fredningstidens Udløb, men Uveir hindrede Begyndelsen til 5te Oktober. Nu var Overfladetemperaturen igjen kun + 7,5" med langsom Ned- gang til 5,0" 30te Oktober, da Fisket afsluttedes. Hummer erholdtes de fleste Sæt, men med nogen Aftagen, til 2ide Oktober, da Overflade- temperaturen var + 6,3". Efter den Tid gik ingen Hummer i Teinerne. Den, der staar opført paa 50te Oktober, fiskedes paa Line, der var udsat for at fiske Agn til Teinerne, og paa 30 Favne Vand i 7" Temperatur, og var særdeles stor, selve Kroppen 147/> Tomme. Næsten al den fangede Hummer toges paa grundt Vand fra 1 til 5 Favne, flest paa 2 og 3 Favne, og den syntes at gaa grundere paa Forsommeren, da Vandet var saa op- varmet i Overfladen og kjøligt nedenfor 6 Favnes Dybde end om Høsten, da den af Sommersolen opvarmede Sjø endnu holdt fra + 7" til 89 paa 3 til 25 Favnes Dybde. Af Hummere med Udenpaarogn fangedes der paa begge Sider af Fredningstiden saamange, at de udgjorde omtrent '/; af den hele Fangst. I Juni—Juli var Rognen tildels meget moden og alligevel fiskedes enkelte Hummere med udenpaa Rogn ligetil sidste Fangstdage i Oktober. Blødskallede Hummere formærkedes ikke. De fangede Exemplarer var meget gode og kjødfulde. Da næsten alle Sæt gjordes med Teinerne fordelte i forskjellige Dybder, for at undersøge paa hvilke Dybder Hummeren fandtes, og der flyttedes efter et eller to Sæt til nye Steder for at faa saa mange Lokaliteter under- søgte som muligt, er det en Selvfølge, at Fangsten blev meget ringere, end den vilde have blevet, om Fiskeriet var drevet udelukkende med den Hensigt at faa den største Fangst. Man kunde da nemlig i flere Sæt have udnyttet netop de Steder og de Dybder, hvor man fik mest. Der brugtes i Regelen 30 Teiner af den Sort, der er almindelig ved Mandalskanten og som viste sig bedre end nogle ældre fra Bergens- kanten, der for Størstedelen snart gik ud af Brug. En dansk Hummer- teine af Staaltraad brugtes stadig, men i den fik man aldrig Fangst. Fangsten udgjorde om Vaaren 76 NStk. om Høsten 30 » Tils. 106 Stk. Havvandets Temperatur under Prøvefisket efter Hummer i Tysfjorden 1896 i + " Celsius. Vaarsæsonen. : Høstsæsonen. : : z Mandfjord. 5 Stefjorden. EE , EN ee AE ENE ; SEVEN EEE NE ENE NESTE 2 SVs Stederne. Ej 2 å x | S É EG E Få Å ke Få =) Ko) EG Æ g 2 Skraavkjosen. Bremnæs. Haukø. Stefjorden. Sildpollen. | Fuglefjord. Hunndholmen. Mandfjord. E Å kr) å Stederne. po Er & E 2 = = = = EI - - EE Eee EE EE EEE EE EE EEE SENES å | Å å | E |åxs] SE Es I) Fn bi - Zz [>] Er] Er 2 7 | Datoen. "ls | "ls | Ye | fe | 1 | "le | "ao | "Ya | "| fe] od 1 | 2 | lg | YI; | EL top | tr | PN ho) %ol ho] %o| ”o %| ”ho Dybden i | Favne. 0 41 6,4 6,7 Tja Tyr 8,4 7,9 To | 10,8 | 11,5 | 185 | 1,0 | 119 9,8 8a | 10,7 Ts | 14,8 | 16,5 | 162 | 19,5 190| 184| 17,0 | 170 7,5 7,3 7,5 7,3 T;s 7,5 T,5 k 2 — — — 6,7 == = = = — = = 9,2 7,2 —= 15,0 lls 18,5 15,1 14,7 14,8 14,8 = == = = — == == 3 — b,s 6,4 — — 8,8 bja 6,8 88 | 10,5 9,0 10,9 9,1 To 8, 8,5 To | 10,1 -— — — — — — — 78 — — — — — Bb — — Gr 6,0 bø| — = 8,8 6,3 Bi 5,7 6,8 9,o JE Ts| 10,1 | 10,8 7,8 To Ty 7,5 Tyr 7,7 Tyr 1 —= — G,o be — 5,8 Az 52 Bs 7,2 6,8 Tao 7,8 Dr 7,3 — — — = =: —= = pe == = 10 NE Ba) 4e| 47| 40| 41| — ås | be) be) Bs] 4o| 44| 40) 5e| ba| 4r| 4e| 45| ber] Br) Gol bel Gol Tal Tel Tel Tal el Tel "Ta 15 4,5 3, EN di dj 4,5 d2| — — — — 4,5 41 4,7 = 7,8 Ta 7,8 7,8 — = 7,8 20 — — 4,2 4,2 — — 5,0 5,0 — — = =; = 8,0 7,1 7,8 7,8 7,8 7,8 7,5 25 — | — == — bal 5, N — — = = Tsl ”el 7s| — | —|= 30 5,5 ba 4,1 4,7 | — = = = æ. == = pe — == = 40 på Ba| 4s| 54| — Gi | 5, = æÆ == AEE == 2 50 6,3 — — | ==, — = 70 — — | = — = | | | Fangst. | St. = = === 21 1 2 et 1 1 2 4 3 5 1 5 ö 1 — 2|- 41 2 El B 3 4 | — 1 b EE å | å i Pl I inst Asle dd å ; - å R | g FÅ d 1 å. VEV å gå] å EE: 8 E 3 g rs fr A |28| 4 4) = - = E X ; & ; | på 2 = E 2 ga 183] 2 z KP EG EN Eg Nå z z & Stederne, Å Å Få å S | å på =| = Ei oj Å ve 2 på Skraavkjosen. Bremnæs. Haukø. Stefjorden Sildpollen. | Fuglefjord. Hundholmen, Mandfjord. å Ei = m FE | å | å vg re SE GE et SE gm | | SE E m | å AG Mandfjord. & Stefjorden. en Transporten i Kasser til Bodø med de paa nordre Salten gaaende Ruteskibe gik godt med høist ubetydelig af død Hummer. Af dette Prøvefiske drager jeg saadan Slutning: Der findes overalt i Tysfjorden langs den østlige Side og i de ind- gaaende Sidefjorde, hvor der er Hummerbund, en Hummerbestand, som dog ikke synes at være rig, men god nok at give Plads for et lønnende Fiske som Binæring for Hjemfolket. Denne Hummer synes at gjemme sig bort i den koldere Tid i de store Stenurer, der i Mængde findes langs Fjord- siderne, og at give sig til at krybe paa aabnere Steder og grundere Vand først naar Vandet begynder at opvarmes i Overfladen til omkring + 89 Celsius og derover, for atter igjen til Høsten at holde sig i Ro i de dybere liggende Urer, naar Varmen igjen synker under + 7" i de øvre Vandlag. Udvandrer gjør den neppe, da enkelte Hummere er faaet baade i Januar, Marts og November — for saavidt man kan stole paa de opgivne Aarstider — paa Liner, der er sat over Urerne, og hvis med Sild ægnede Angler formentlig har hængt ned imellem de store Stene ind til dens Opholdssteder. Fisket vil i 1897 blive fortsat af nogle Folk i Tysfjorden for egen Regning, som dertil har faaet laant de anskaffede Teiner, der tilhører Nordlands Fiskeriforening. Hans Olsen Bogen har desuden arbeidet sig endel, saa han vil komme til at arbeide med nogenlunde tilstrækkelig Redskabsmængde. Han skal tillige afgive Beretning om sin Fangst. — 204 — Fiskeriet med Dampskibe har været ringere end i 1895, væsentlig fordi der ikke kom Sild under Distriktets Kyster i saadan Mængde og paa saadanne Steder, at noget Drivgarnsfiske kunde foregaa. Hindø Dampskibsselskab lod et af sine Fartøier søge efter Fedsild omkring Vestfjordens Munding i Juli -August, men uden at finde Spor af Sild. : D/S. «Oteren» af Harstad har drevet Torskefiske, aldeles paa samme Maade som forrige Aar (1895), ogsaa i 1896 og havde i Iste Halvaar fisket for et Bruttobeløb af: Kr. 6579,16 i Senjen i Januar, Februar, Marts og April. » 4803,78 i Finmarken i Mai og Juni. Kr. 11 582,94 tilsammen paa Dampskibet efter Rederiets Opgave. I 2det Halvaar laa Fartøiet mest oplagt, og da det igjen skulde begynde Fisket i November og December hindrede Uveir betydeligt, saa Fangsten blev ringe. D/S. «Landego» gjorde nogle Prøvesæt i Juli Maaned N.V. af Røst og i Vestfjorden ved Fugløvær, Fleinvær og Landegode med daarligt Udbytte. Apgnet opgives at have været daarligt og da kan jo heller ingen Fangst ventes. D/S. «Langø» gjorde kun nogle faa Drivgarnsforsøg, men fik ligesom Hindøselskabets Skib ingen Sild. Da der ingen saadan i Aar syntes at holde til ud paa Havet, indstilledes ethvert yderligere Fiske. Om Fiske ved andre i Nordland hjemmehørende Dampskibe har jeg ikke kunnet opdrive nogen Efterretning. Ærbødigst Jens O. Dahl. Indberetning fra Fiskeriinspekteren i Finmarken om Virksomheden i 1896. Jeg har herved den Ære at afgive Beretning om min Virksomhed som Fiskeriinspektør i Finmarken for Aaret 1896. Omendskjeøndt fLoddefisket ikke blev stort bedre end et Middelaars, uemlig omkring 16 Millioner Torsk, og Sommer- og Høstfisket ikke var synderlig godt i de fleste af Finmarkens Ydervær, blev dog Fiskernes Fortjeneste god saagodtsom over hele Finmarken, da Priserne paa saavel Fisk som Lever holdt sig høie hele Aaret igjennem. I flere af Vestfinmarkens Vær begyndte Loddefisket allerede i Begyndelsen af Marts, og Hjemmefiskerne der fik derfor pene Lotter, hvilket ogsaa høilig trængtes, da der intet Loddefiske havde været i Vest- finmarken paa flere Aar, og Fiskernes Kaar derfor var mislige. Allerede i Slutningen af Januar formærkedes Lodde i Torsken ved Vadsø, ligesom der i Begyndelsen af Februar blev trukket Fisk udfor Vardø, Havningberg og flere Steder i Østfinmarken fuldsprængt af Lodde, saa man ventede et tidligt Loddefiske her Øst, især da der fra flere Steder berettedes om stort Brug af Fugl og Hval ude paa Sjøen. Dette slog dog ikke til; thi først i Midten af April begyndte Fisket i Østfinmarken, og senere fiskedes bra om end noget ujevnt indtil Slutningen af Juni. Bedst var Fisket udfor Vardø i Ugen fra 18de til 23de Mai, da der i denne Uge ilandbragtes til Vardø 1'/> Million Torsk. Næsten overalt i Vestfinmarken stødte Lodden under Land i Be- gyndelsen af Marts; men i Østfinmarken ikke før i Begyndelsen af April; antagelig har der dog baade i Februar og Marts staaet Lodde og Sild nogle Mile tilhavs ogsaa her; thi der var i disse Maaneder Masser af Hval nogle Mile ud for Vardø. I Begyndelsen af Mai strøg al Hval bort fra Østfinmarken, hvorimod saavel Lodde som Torsk blev staaende under Land. Lodde stængtes saaledes ved Vadsø og flere Steder i Øst- finmarken helt til henimod Slutningen af Juni, og ved Murmanskysten — 206 — toges Lodde helt til Slutningen af Juli. Hval saaes lidet af i Østfinmarken hele Sommeren igjennnem; men viste sig derimod i større Mængde end vanligt i Vestfinmarken. Kobben gjæstede ogsaa i forløbne Aar Varangerfjorden og endel af Østfinmarken, men ikke i saa store Mængder og heller ikke i saa lang Tid som foregaaende Aar. I den Tid den viste sig i størst Mængde, nemlig i Tiden mellem 24de Mai og 10de Juni, trak Torsken sig ud paa Dybet; men efterat Kobben havde forladt Kysten, kom Torsken igjen under Land, og man begyndte ogsaa da at fiske inde i Varangerfjorden, hvor Fisket før havde været misligt. I de fleste af Finmarkens Fjorde har Sommer og Høstfisket været godt, og i disse har der ogsaa udover Høsten og Vinteren staaet Sild, der dog væsentlig har været Smaasild, der lidet har egnet sig til Ned- saltning. Kun i Alten blev noget af den stængte Sild nedsaltet, forresten er Silden bleven benyttet som Agn og i fersk Tilstand i Husholdningerne. Da der i de senere Aar har vist sig mer og mer Sild i Finmarkens Fjorde, er det ikke saa usandsynligt, at vi gaar en Sildeperiode imøde heroppe, og i saa Tilfælde vil man vel mer og mer forberede sig paa at tage imod den. Af den under Loddefisket opfiskede Torsk hængtes 51: Million til Rundfisk, der blev meget godt betalt. Rundfisken blev ogsaa meget pen Vare forleden Aar, væsentlig af den Grund, at Veiret hele Sommeren igjennem var gunstigt for Tørringen. Rundfisken behandles forøvrigt nu meget bedre end før; den sløies saaledes bedre, vaskes samt passes bedre, medens den hænger paa Hjæld, og alt dette hjælper jo til, at den lettere tørres og bliver lys og pen. Fiske med Dampskib dreves ifjor — foruden med det paa Magerøen hjemmehørende Dampskib «Vulkan» — ogsaa en Tid af Dampskib «Oteren» af Harstad og «Fram» fra Bergen, der havde Station i Baadsfjord. «Vul- kan» drev Fiske væsentlig omkring Magerøen fra Aarets Begyndelse til Juni, fra hvilken Tid indtil Oktober Skibet var bortleiet til Hr. Goebel fra St. Petersburg for at drive Lodde- og Sildefangst paa Murmanskysten. I November og December dreves atter Fiske fra Honningsvaag. Re- sultatet af Fisket skal have været nogenlunde tilfredsstillende for dette Dampskib, men det antages dog, at Resultatet kunde have været betydelig bedre, hvis der hele Tiden havde været tilstrækkelig af dygtige Fiskere ombord, og Føreren, der ogsaa er Reder, havde forstaaet at drive Fisket, som dette bør og maa drives med Dampskib. Med den Erfaring dette første Aars Drift har givet, haaber jeg dog, at Resultatet for Fftertiden vil blive bedre. Dampskibene «Oteren» og «Fram» skal derimod have gjort det bra, og Dampskib <«Oterens» Fører har velvilligst givet mig følgende Oplysninger om dette Dampskibs Fiske. I Maanederne Januar til April fiskedes udfor Senjen 48100 Fisk til en Værdi af Kr. 13000,00, og Gjennemsnitslotten pr. Mand blev under — 207 — dette Fiske Kr. 389,00. Fra lide Mai til 25de Juni fiskedes 1 Finmarken for Kr. 818000. Dampskibet, der havde 3; Parter af Udbyttet, holdt - Redskaber samt lønnede Fører, Maskinist Fyrbøder og Stuert. Fisket dreves med 6 Doryer og 12 Mand, og af disse havde saaledes fra Aarets Begyndelse til Slutningen af Juni en Nettofortjeneste af circa Kr. 650,00 hver, hvilket jo maa siges at være bra. Som rimeligt kan være finder de Fiskere, der har været empløierede ombord i disse Dampskibe, at det er meget lettere at drive Fiske fra disse end med de almindelige Baade. Benyttelse af Doryer til Sætning og Trækning af Liner bliver mer og mer almindeligt, og jeg saa ifjor flere større Baade og Kuttere, der benyttede Doryer istedetfor de brugelige Slæbebaade. For Regning et Interessentskab i Hammerfest og et andet do. i Mehavn bygges i Vinter to Fiskedampskibe ved Akers mek. Værksted, og kommer disse Dampskibe til at gjøre det bra, vil nok flere Fiskedampskibe blive anskaffet til Fiske i Finmarken. Circa 30 Fiskekuttere fra Aalesundskanten drev i Maanederne Mai og Juni Fiske heroppe, de fleste af dem med Station i Baadsfjord. Da disse Kuttere skal have gjort gode Forretninger, vil Fiskere derfra rimeligvis ogsaa for Eftertiden søge herop. Finmarkens egne Fiskere staar endnu tilbage for de fremmede Fiskere med Hensyn til tidsmæssige Baade og Fartøier, men nogen For- bedring spores dog. Flere dækkede Baade af nyere Type er i Aarets Løb indkjøbte, saaledes alene til Vardø 5 større Baade og 5 Kuttere; rimeligvis vil Fembøringen ogsaa her i Finmarken mer og mer gaa af Brug. Haakjærringfisket har iaar givet et godt Udbytte. Alene fra Vardø er dette Fiske drevet i kortere og længere Tid af 25 Baade og Skøiter dels under norsk Kyst og dels under Spitsbergen. Det samlede Udbytte for disse beløb sig til 3800 HI. Lever, hvoraf 1250 HI. blev fisket under Spitsbergen. (Der henvises til nedenstaaende Tabel) Fra Hammerfest - drev 5 Fartøier Fiske under Spitsbergen og hjembragte 1570 Hl. I Finmarken forøvrigt er antagelig opfisket circa 1000 HI, saa den samlede Fangst antagelig beløber sig til 6400 Hl., der efter en Gjennem- snitspris af Kr. 14,00 giver et Udbytte af Kr 89600,00. En stor Del af denne Lever er dampkogt, og Tranen bliver, naar Leveren er fersk, baade lys og omtrent lugtfri, i Udseende og Smag ikke meget ulig dampet Torskelevertran. Det paastaaes, at en stor Del af denne bedste Haakjærringtran benyttes til Opblanding af Medicintran, naar denne staar i høi Pris; men om saadan Blanding er heldig for den norske Medicintrans gode Renomé er vel mer end tvivlsomt. Saavidt jeg ved foretages ikke saadan Blanding heroppe i Finmarken, men det er efterat begge Transorter er leveret herfra og kommen Transpekulanten ihænde, at saadan Blanding siges at være foretagen. — 208 — Den dampede Haakjærringtran betaltes fra Vaaren af noksaa bra, men faldt udover Sommeren i Pris og var udover Høsten vanskelig at faa solgt. Der er i Haakjærringleveren adskillig Galde — '/ Liter og mer i hver Lever -- og da det i Vardø Fiskeriforenings Bestyrelse blev frem- holdt, at denne Galde muligens var skadelig for Tranen, lovede jeg at forsøge at faa Rede paa dette, og har i den Anledning sendt et Par Flasker af saadan Galde ned til Hr. Bull, Bestyreren af Forsøgsstationen i Bergen, for at faa den undersøgt og høre hans Formening derom. Fiskerne benytter ofte noget af denne Galde i Vandet, naar de skal vaske sine Klæder, da de paastaar, den gjør samme Nytte som Sæbe, og kunde denne Galde benyttes i Sæbefabrikerne, og man saaledes kunde faa Handelsvare af den, vilde det gaa lettere at faa Fiskerne til at tage den ud af Leveren, hvilket let skal lade sig gjøre, naar Leveren er fersk. — 209 — Haakjærringfangst fra Vardø i 1896. Antal HI. Antal HI. Baadens eller Fartøiets Navn. Drægtighed. Et | EE Mand. |under norsk under Kyst. Spitsbergen. Sikonieskram ev. reel ste Ol 11 Ton. i 300 101 dosisternen se EE 3 160 == da: Mo 2000 1 11183 98 dos Nimervae re 26 5 —= 198 gomperøveni ee ee 1006 t 246 99 domikeimerm Gr ee 10 » 4 128 120 doekramed er ed 22 >» 4 66 290 dosmkorsøse EN — 4 86 å dosisleipnen es 0 å 1) 3 138 91 do. Juliane Marie. . . ++ iD 3 180 | 97 or EE 3 200 | vå dom Odine ge aina fi u E 3 36 91 dosiisvanenin ee se JON 4 2b0 10 dom odø gre Ne 13 >» 4 — 60 BaadøEarald 0 (Jed ie 60 Tdr. 3 80 = dompAmazone dd MA ed å 66 > 3 27 | == do. Holmen 75 1 251 | — dose khone AR 2 en Ge 70 >» 4 30 -— do. Ranen TO 4 6 — dosAvancen m0 SANG 100 >» 4 160 — dorAigatod SEE FANA 70 >» 4 15 —— dopkramme ss BIS Gui 60 > 4 5 = domHaraldd A0G use 9 50 » 4 10 = dosisSølimerk Ås sr GN SG 60 » 4 10 =- dos Nordpolen NLM. 65 » 4 35 == 94 2532 1 255 Tilsammen 3 787 Hl. Gjennemsnitspris Kr. 14,00 pr. Hl. = Kr. 53 018,00. EG ne Hvalfangsten Areves forlobne Aar med Held for de fleste Selskabers Vedkommende. Som før nævnt var der meget Hval udfor Vardø i Maa- nederne Marts og April, og Hvalfangerne heromkring gjorde derfor god Fangst 1 denne Tid; senere paa Aaret holdt den meste Hval sig ude- lukkende i Vestfinmarken, og Østfinmnarkens Hvalfangere maatte derfor søge derhen efter den. Af denne Grund blev Aarets Fangst bedst for de Hvalfangere, der havde sin Station i Vestfinmarken. [ Finmarken blev Fangsten dreven af 13 Selskaber med tilsammen 27 Fangstdampskibe, og Fangsten for disse beløb sig til 1071 Hval, hvoraf D8 Blaahval, 753 Finhval, 106 Seihval og 174 Knølhval. Af Spækket er udvundet 20635 Fade Olie, og af Skrotterne 5616 Fade Kjødtran samt 16 504 Sække Guano og Kraftfoder. Der fangedes ligeledes iaar ? Kaske- lothvale. og saavidt jeg ved er ingen Exemplarer af denne Hvalsort fanget for i Finmarken i denne Fangstperiode. Skeletterne af disse Hvale solgtes til Museer. I Tromsø Amt er et Hvalfangerselskab stationeret med > Fangstbaade, hvis Fangst var 127 Hval. Jeg tror knapt, der noget Aar før er fanget forholdsvis saa meget Finhval som forløbne Aar. Det er denne Hvalsort, der sædvanligvis følger med Lodden — driver Lodden til Land mener mange Fiskere — hvorfor man i sin Tid forlangte absolut Fredning, da man troede, Hvalfangerne paa kort Tid vilde forjage eller udrydde den. Det er nu over 30 Aar siden, disse Anskuelser først frem- holdtes, men forrige Aars Fangst viser, at Finhvalernes Antal ved Fin- markens Kyst ikke i synderlig Grad er aftaget, siden Hvalfangsten begyndte heroppe. Blaahvalen, der kommer senere paa Sommeren, ser man derimod nu mindre til end før, og jeg har tænkt mig, at Grunden til dette muligens er, at store Mængder af denne Hvalsort skydes af Hval- fangerne under Island, medens den passerer der paa sin Vei hid; ialfald er Fangsten af Blaahval aftaget her i Finmarken, efterat Fangsten under Island begyndte. Blaahvalens fornemste Føde, Kril, har der forøvrigt ogsaa været lidet af under Finmarkskysten de senere Aar, og dette kan vel ogsaa være Aarsag til, at saa lidet Blaahval har været at se. En stor Del af Finmarkens Befolkning tror nu ikke længere paa Hvalfangstens Skadelighed for vore Fiskerier, og jeg for min Part er af den Formening, at Hvalfangsten heroppe har været mere til Gavn end til Skade for Finmarken. Jeg tror nemlig ikke paa, at Hvalfangsten paa nogen Maade kan hindre Loddens og Torskens Indsig, og har jeg Ret i dette, kan det kun være til Gavn for Distriktet, at Hvalfangerne driver sin Næring heroppe. Omendskjønt Hvalfangerne ikke kan ilignes Skat i Finmarken af hele sin Næring — hvilket forøvrigt havde været heldigt, om man kunde have gjort — saa faar dog de Kommuner, hvori Hvalfangerne har sine Stationer, adskillige Tusinde Kroner ind som Skat af dem, ligesom den Medicinalafgift, der erlægges, ikke er ubetydelig — for forløbne Aar saaledes Kr. 15 750,00. Fn Selskabernes Forsyning af Kul m. m samt Udskibningen af deres Produkter skaffer ogsaa forøget Scil- og Dampskibstrafik med deraf følgende Indtægt for Distriktet, og Befolkningen kunde ogsaa nyttiggjøre sig Hval- kjødet i meget større Grad end hidtil er gjort. Naar dette Kjød nedsaltes ferskt, er det baade en god og kraftig Føde, og et Par Tønder saltet Hvalkjød vilde om Vinteren kunne komme godt med i den ofte snaue Vinterkost. Saavidt jeg har bragt i Erfaring, mener Hvalfangerne, at den nye Hvallov kan komme til at lægge saa store Hindringer iveien for deres Bedrift, at de maa se til snarest muligt at komme bort fra Finmarken; men jeg haaber dog, det vil vise sig, at Fangsten kan drives med Fordel trods de strengere Bestemmelser i den nye Hvallov. Taar vil efter sikkert Forlydende Fangsten blive dreven af 4 Damp- skibe mindre end forløbne Aar. — 212 — FOG 91 LOG 6690 | PL SEL SG LG OTG6 F 664 | proljrer | ng PT NTT GØNNGBJISPOJYUNNY 6187 | 008 ELF I | IG LG Gg OL G 'od uosseg MONG UULg "og — | — 890 I | 8 € Le g | UIØIØG UISUYISHY tt BSU J9Q8NSJOSYSU[BAH — | 998 PIOGT 6I Tr fete) Vå I 'O( UASJSLIGASUJ E GBYSJISYSY[BAH SUYSJSLYASUJ EG OZE 0803 | OI 07 28 g 7 øsuy UDSALT a51æA 50 pofys 'og == GS I PGS I SI G 6G G G prolmp apåig 77 P10S9A 19981SP0SAYSY[BAH OL & 68 Ul & [ØY sueg an De 'og 'og EI 20 20.8 8 L 19 9 g UuALYeNN UWOSIQ tn QRYSJØSYSYJEAH SUÅOFJ == 609 618 I EI G 92 G G proljsty UDSJOPUV ON OPPTS 'og 9= PLE ET9 I PG ee re) L G prolspeeg aFUE"J veg ung dan '0( 009 099 &PG & Fr LT 0 I 'og UdSUDIØS , * J9988H 19Q84ST0SASY[EA — 001 908 I G Å op p vå 'oG UISJUAIIDG ko pr 'o( SSIAINuJ OSS € 018 sLv I EG OL IF l G punsessng s19Q388) i 'og BIUB STI — — 109 L g OG 0 I 'O( UDSUDAFI å 'OG SUSSUDAF == == GJL El 12 F 97 & g | profper JOH å QLYSPPSYSY[BAH SF10QSUØJ, | Z EG Z Mn po ag 5 z [ål | & Å S Å E' z =, BE NE: 5 Uuonvg JO1ÄJS9G QUARN SOUIDYLNSJAG SJØ ed erd 5 = å e £ FET EE SN | "UOHARUULJ I JSFULJJBAH 1940 IA850Q — 218 — Sælfangst har omtrent udelukkende været drevet fra Hammerfest, hvorfra 21 Fartøier har været udrustet til denne Fangst. Udbyttet var godt. Fangsten foregik væsentlig paa Isen mellem Novaja Semlia og Spitsbergen samt mellem Spitsbergen og Jan Mayn. Norsk Selskab til Skibbrudnes Redning har under Host og Vinter- fisket havt to Skøiter stationerede i Finmarken, den ene i Vardø, den anden i Honningsvaag—Kjelvik, desforuden under Loddefisket en Skøite i Ingø og en først ved Gamvik senere Berlevaag. laar vil 6 Skøiter blive stationeret under Loddefisket. Disse Skøiter er til stor Hjælp og Betryggelse for Fiskerne; men jeg har dog heri Vardø i Vinter maattet rette en Henvendelse til Fiskerne om ikke at stole for meget paa Skøitens Hjælp. Det har nemlig vist sig, at Fiskerne har reist paa Sjøen for at sætte sine Liner i saa stormende Veir, at de paa Forhaand kunde vide, de vanskelig kunde klare sig til- lands igjen uden Skøitens Hjælp, og skulde slige Udseilinger blive al- mindelige, vil Skøiten ikke kunne hindre, at Liv gaar tabt. Heldigvis er dog endnu ingen Fisker kommen bort paa Sjøen i de tre Vintre, Skøite har været stationeret her Under en orkanagtig Storm i Mai paa den Tid, da det største Antal Baade var samlet i Vardø og omliggende Vær, kom derimod desværre endel Baade og deres Besætning bort; Skøiten kunde jo ikke være overalt, men gjorde dog stor Nytte, idet den indslæbte flere Baade, hvis Skjæbne havde været tvivlsom, hvis ikke Skøiten var kommen dem til Hjælp. Et Par Agndampskibe reddede ogsaa flere Fiskeres Liv den Dag. Som Tilfældet har været flere foregaaende Aar, tror jeg ogsaa at have erfaret i det sidst forløbne, at Havrandets Temperatur har stor Ind- flydelse paa Loddetorskens Indsig til Kysten om Vaaren. Da man saaledes ifjor i Begyndelsen af Februar formærkede Torsk ved Vardø og Havning- berg, og der var de bedste Udsigter til et godt Loddefiske, var Vandets Temperatur opimod 3"; men saa faldt Vandets Temperatur ned til omkring 19%, og den Fisk, der var kommen under Land, strøg atter ud. Først da Temperaturen henimod Midten af April atter var stegen til opimod 212" kom Torsken under Land igjen. I Vestfinmarken, hvor Fisket foregik hele Vaaren udover, var Temperaturen ikke under 3". Jeg har oftere erfaret, at naar der har været Fisk under Land paa samme Tid, som Temperaturen har været mellem 2 og 3", og man da i nogle Dage har faaet østlig Storm, er Temperaturen faldt, og Torsken er strøgen fra Land. Flere Fiskere har jeg hørt forklare Aarsagen til denne Fiskens Udsig skulde være den, at Fisken søger mod Vinden; men jeg synes det mere antageligt, at Temperaturens Synken kan være Aarsagen. At Temperaturen synker om Vaaren ved nordlig og østlig Vind er jo naturligt, da det koldere Vand fra Ishavet jo ved denne Vind føres imod Kysten, hvorimod sydlig og vestlig Storm somoftest bringer Tempera- turen op. Re Y — 214 — Af ikke liden Interesse vilde det være, om der her i Finmarken i Maanederne Februar til Mai kunde blive foretagen nøiagtige Maalinger paa flere Steder langs Kysten og nogle Mile ud tilhavs; thi hvis man da kunde faa Sikkerhed for, at Loddetorsken, som jeg tror at have erfaret, ikke søger under Land, hvis Temperaturen er under 2", saa vilde dette ikke alene kunne blive af stor Betydning for Finmarksfisket, men man vilde da ogsaa kunne faa slaaet ihjel mange af de vistnok feilagtige Meninger, man har om Aarsagerne til et godt eller daarligt Loddefiske. Vardø 26de Januar 1897 I Ærbødighed G. Sørensen. indberetning fra Fiskeriagent Westergaard om en Reise til Østerrig-Ungarn og nogle tydske Indlandsbyer, for at undersøge Markedsforholdene for norske Fiskevarer. Med det kongelige Departements Tilladelse afreiste jeg til Indlandet den 27de April og var tilbage i Hamburg den 20de Mai efter at have besøgt følgende Byer: Magdeburg, Leipzig, Dresden, Tetschen, Prag, Wien, Budapest, Gr. Neuwardein, Lemberg, Rzeszow, "T'arnow, Krakau, Podgorze, Breslau, Berlin. Ifølge Østerrigs Statistik var Indførselen af Fiskevarer fra Norge: I Kilo 1892 1893 1894 1895 1896 Man: 19885000 2946200 2484300 1882100 1539300 Sild, saltet, røget. 2090800 27704800 18833700 1179600 1250 700 Stokfisk . : 2. 743600 1589200 18370000 17512400 1097 600 Andre Fiskesorter 656700 11197200 1034 700 654 700 693 600 Den hele Indførsel af Fiskevarer var i 1896: Fra Tran. Sild. Stokfisk. Andre Fiskesorter. Tyskland. . 304400 1 894 700 384 900 391 900 Storbritannien 753 900 7 378 300 11 800 638 800 Frankrig . . 70200 100 100 1 200 Talen. >: : 16500 23 000 35 700 274 800 Rusland. : 9 200 10 900 2 600 636 100 Schweiz . .. 100 — 1 000 — Rumænien . 200 12 200 — 608 100 Hamburg. . 25000 1700 — 200 Tyrkiet . . 95800 — —— 12 600 Sverige . . 52000 1 013 200 200 324 800 Norge. . .1539300 1 250 700 1 097 600 693 600 Danmark. . 833200 800 18 200 32 100 Holland . 2 700 669 900 51 000 52 500 Belgien . . 56600 — — — > pie Fra Tran. Sild. Stoktfisk. Andre Fiskesorter. Spanien . . 231300 — — 9 400 Grækenland.. 21900 — -— 13 500 Japan. . . 547500 —- — =— ir. Indien . 15 900 — — 12 500 Amerika . . 5 700 1 400 == pr Kanada . .* 41000 —- 5 == Tunis — =— — 32 100 4 650 400 Kilo. 12 256 900 Kilo. 1 303 100 Kilo. 3 734 200 Kilo. Tran. De største Tranforretninger er i Prag og Wien, og som man vil se af Statistiken, er Norge fremdeles den største Leverandør. Der var flere større Kjøbmænd og Agenter, der udtalte, at Grunden til, at Importen de sidste Aar havde været mindre, var at de havde kjøbt billigere andre Steder især i England og Kjøbenhavn. Hamburgs Omsætning af Tran i Østerrige var i Aftagende, omendskjønt man derfra oftere tilbødes norsk Tran billigere end fra Norge selv. Der var nu saa mange forskjellige Blandinger i Handelen, at de foretrak at kjøbe der, hvorfra de vidste de fik den ublandet. Blandingen besørger de antagelig selv, hvor det er paakrærvet. Kjøbenhavn er vor slemmeste Konkurrent, nemlig med «Regierungstran», Sæltran, brun og brunblank, samt «Trekrone» og «Havkalvtran». Disse Transorter er i de senere Aar stadigt blevet billigere og billigere, og da de er fede og har den Farve Markedet fordrer, er de meget efterspurgt. Tranforretningen foregaar delvis direkte, dog mest gjennem Agenter. Den sælges efter Prøve og betales for det meste kontant ved Modtagelsen i Hamburg eller Stettin. Tranforretningen er gjennemgaaende i solide Firmaers Hænder; siden der kom Beskyttelsestold for Lederfabrikationen og andre Industrigrene, er Forholdene sunde. Af en af Wiens største Tranagenter fik jeg statistisk Opgave over Gjennemsnitspriserne for norsk og dansk Tran i de sidste 10 Aar, et Uddrag af hans Bøger. Det fremgaar heraf, at den danske Tran med Undtagelse af 1891 og 9? stadigt er bleven billigere og billigere. | FEE 18'0p Ede | 0869 5818 | 0890 os'ep 0997 90") p JIUSWEUUa [x) ===>>> 20 | === os'gg o0'p9 0916 | op] SLØT | 0598 oo'gp oo TF o0gp ee GE 00:07 OS '£G e5'6) | 0871] 0951 FI I os'1g os TF os TF 00'e ee Ode Å NOM OG FOO GGST o17g or GF or'ep | 6860G 0178 0088 o9tgp o9fgp sstap Fe NT GEN os9g o8'eg or Lg | SLP sP'PG | sLGg s9'Gp s9'0p 0051 F R * * * a p » * * å * €681 0678 0298 or'op | 99p se'99 | 00%g 0087 o0'gp os'gp KR TET EEG 0081, g 0208 OG | 0016 SOL | op SL'OG SL 0G SAGE SN NR PS os'TE SP ZF cr'Pp os 9p op *£Q | 9898 08'Gp o8'GPp 09917 » * * » » » » » O - , O6STI os TE 08'Zp o9te7 | 0986 F 07819 | 00 TF ost 1 $ os' 1 F 006 F * På * * * P * * * * * ; 68831 or'gg osfgp 009 | — = 0087 ostGp oster or'9p ER Re re SETENE 06*0g 08'Gp 297 EE» ir | o09F 001 p 001 F o0'gp * På * * . * * * * p * LSST BRU PLN "MIBJN "RJ EN | Ten "JE "JAR "EJ | *JURIQ "BLY "durg "QJ9SÅT "UNIG "Ung «nag *yULIY "AfeHA8H 'QUOIYALJ, 'SanquieH % UNI9IS deg *T1D OT OOT 'IA sridsjiusureuual | "UDIPAN "128 *UBIL YSION "urISFurnol5ay 15 — 218 — Ungarns Import af Tran er: 1893 1894 1895 1896 1 268 800 Kilo. 14297700 Kilo. 1413600 Kilo. 1 526400 Kilo. Den officielle Statistik var saa ufuldkommen, at det var en Umulighed at faa en neiagtig Opgave over Importen fra de forskjellige Lande. Budapest er Forretningsstedet for Tran i Ungarn og Forholdene er omtrent de samme som i Prag og Wien, med hvem de har at konkurrere. Tranforretningen er som Regel i solide Hænder og afsluttes mest pr. 30 Dage + 2 %, dette kaldes kontant. De fleste større Tranagenter har som Regel et lidet Tranlager paa 50 til 100 Fade, for at kunne imøde- komme øieblikkelige Krav. I den senere Tid er «Degra», der hovedsagelig kommer fra Frankrig, kommet ind paa Markedet, og da den er billig, ca. 34 m. fob. Hamburg, er det en Konkurrent; der skal være flere Garverier, der finder, at Degra gjør samme Brug som Tran. Forresten spiller Prisen den afgjørende Rolle blandt mange mindre Konsumenter, og da der er stor Konkurrance i Tranforretningerne, ligger Forretningerne i Blandingen. Af disse forskjellige Mærker er flere meget godt indført og tildels foretrukket, de er billige og opfylder de Fordringer, der stilles til dem. Konsignation af Tran burde vi nu snart være kommet over; naar man kan levere en ensartet Vare, er det ikke saa vanskeligt at sælge efter Prøver, og da Norge nu er et af de Lande, der exporterer ren Vare, har dette sin store Betydning. Efter mit Kjendskab til Forholdene hjemme, er der vist meget faa, der har større Tanks, dette vanskeliggjør Leveringen af en ensartet Vare. Alle større Tranhandlere her har Tanks, der rummer lige op til 300 Fade Tran. De Transorter, der benyttes mest til Blanding er Japan, Sardin, engelsk og newfoundlandsk. Prag faar sin Tran op Elben over Hamburg; Wien og Budapest ligeledes til Bodenbæk og derfra videre pr. Jernbane; eller ogsaa over Stettin. Jeg undersøger for Tiden om vi muligens til Ungarn billigere og ligesaa hurtigt kunde sende Varerne via Gallatz og op Donau til Budapest. Galiziens Tranforretning dækkes hovedsagelig fra Prag og Wien, der arbeides ogsaa lidt direkte med Norge og Danmark. Fisk. Forbruget af Tørfisk er i det nordre og østre Østerrige liden, omend- skjønt Befolkningen mest er katolsk. Flere større Kolonialhandlere fører jo Tørfisk, men de sagde Omsætningen var ganske ubetydelig, det var til Klostre og enkelte Private, de solgte; til Befolkningen i sin Almindelighed var der ingen Omsætning. Distrikterne ved Triest er som bekjendt — 219 — Konsumstedet. I Ungarn er Tørfisk omtrent ukjendt. Fisk er kun en Ret for de mere velstaaende. Donau har jo endel Fisk, Detaljepriserne var de Dage, jeg var der, fra 2 til 35 Kroner Pundet. Sjøfisk er næsten ukjendt, den eneste fremmede Fisk, jeg saa, var Lax. Prag og Budapest har nu faaet store Markedshaller, der i Kjel- derne er forsynede med Kjølerum (Lindes System). I Wien er ogsaa flere Markedshaller, og der tænker man nu ogsaa paa at indrede Kjelderne med Kjølerum. Dersom Exporten af frossen Fisk fra Norge nu kunde optages igjen, er der mere Udsigt til et heldigt Udfald, da nu omtrent samtlige større Indlandsbyer har, eller ogsaa bygger Markedshaller med Kjølerum. Det er rigtignok ikke let at faa en Befolkning til at forandre sine Fødemidler; de er ikke vant med Lugten af Sjøfisk og finder den meget ubehagelig, ligesom Smagen er dem ubekjendt; dog trods alt dette tror jeg dog, at med en god og billig Vare kan der oparbeides et Marked. Kjølevogne for Transporten til de større Indlandsbyer vil være en Nød- vendighed, men desværre mangler man fremdeles disse paa de tyske Jernbaner. Sild. Østerriges samlede Import af Sild i 1896 var ca. 80000 Tar. ifølge Statistiken. Jeg antager imidlertid, at der er adskillig Sild under Be- tegnelsen «andre Fiskesorter». Konsumen er aarlig ca. 30000 Tønder, dette er hovedsagelig norsk og svensk Sild. Statistiken viser for 1896 kun 8000 Tdr. fra Norge og 7000 Tønder fra Sverige. Foruden skaaren Sild har jo Sverige sendt endel skotsk behandlet, saa her er ubetinget en Feil. Indførselen i 1896 var: Skotsk Sild ca. 48000 Tår., hollandsk ca. 4400 og tysk ca. 12000 Tdr., her tror jeg en Del af Feilen ligger. Fra Norge kom i 1892 ca. 14000 Tdr. Sild. - 1893 » 18000 » — - 1894 » 12000 » — - 1895 » 7800 » — - 1896 » 8000 » — Det er den skotske Sild, der er den mest anerkjendte i Østerrige og - kun den større bedre Sild «fulls». Melkesilden foretrækkes, da Melken er meget afholdt, den udrøres til en Sauce, der blandes med Løg. Ren Melkesild betales ofte med ? å 3 Marks høiere Pris. Fedsilden er omtrent ukjendt. I Galizien er det ogsaa Indmadsilden, der er indført, men da Be- folkningens Betalingsevne her er mindre, nøier de sig tildels med en mindre Vare, og i de senere Aar har den svenske skotsk behandlede Sild ind- — 220 — arbeidet sig et Marked, da den sælges billigere end den skotske fulls og mediumfulls. Den aarlige Konsum af salt Sild i Galizien anslaaes til ca. 40000 Tår,, Hovedforretningerne er i Stryj, Przemysl, Zlozow, Brody og Lemberg. Silden kjøbes i Stettin enten gjennem Agenter eller Kjøbmændene reiser selv dertil forat gjøre sine Indkjøb, dels mod Kontant inden 30 Dage + 2 % og paa Tid for den, der har Kredit. Den Størrelse, der fordres, er ca. 650, men dog mest 750 til 860 Sild pr. strampakket skotsk udstyret Tøonde. Al Sild fordres skotsk behandlet og i skotske Tønder. Al Sildehandel i Galizien er i Jødernes Hænder. I Ungarn er Konsumen af Sild mindre. Befolkningen har meget lidet Penge mellem Hænderne og maa nøie sig med Speck (Sideflesk). Hovedforretningerne i Sild er i Budapest, der forbruger ca. 10000 Tar. og Grosswardein ca. 3 til £000 Tønder aarlig. Silden gaar under Mærket «Hochseefulls», den kjøbes i Stettin og sendes dertil pr. Jernbane. Den Størrelse, der fordres, er endel 500 til 550. dog hovedsagelig ca. 650 Sild pr. Tønde. Al Sild er ganet og pakket paa skotsk, men Hovedspørgsmaalet er her en billig Vare. I de senere Aar er det antagelig den simpleste skotske og svenske, tildels Vaarsild, der er gaaet denne Vei, ifjor har vel ogsaa 1895 Fedsild, der er omlagt etc i Stettin, fanet folge med. Priserne havde tidligere været ca. 18 M. fob. Jernbane Stettin, nu i et Par Aar 14—15 M. og ifjor lige ned til 11—12 M. Sildepriserne Vaar og Sommer 1896 var jo enestaaende lave for alle Sorter Sild. ; Det er de større Kolonialhandlere, der driver Forretningen med Sild, mest Jøder, men efter de Oplysninger jeg fik paa Stedet, er de gjennem- gaaende solide Firmaer. Forretningerne afsluttes ogsaa her paa 30 Dage -+ 2 % eller 4/M. Accept fra Facturadatoen, 30 Dage var de almindelige, og Beløbet inddroges enten gjennem Agenter eller gjennem en Bank. For at faa den norske Sild indført paa disse Markeder, ligger For- holdene iaar meget gunstige. Lagerne af gammel brugbar Sild er omtrent rømmet i Stettin. Sverige har intet af egen Fangst, hvad de skiber er enten «Nordfjords eller Vaarsild», alt skotsk behandlet. Naar Silden i August, September og Oktober sendes til Ungarn fra Stettin er den 2 å 3 Uger underveis pr. Jernbane; ved Ankomsten bliver den ført til Lager og de sidste Tønder kan blive liggende til Marts, førend de er solgt. Der er aldrig Tale om at efterse Tønderne med Lage, dertil er Saltet for dyrt, 15 Kr. pr. 100 Kilo. Denne Sild pakkes derfor meget stramt og bør mellem hver Flo gives noget grovt Salt, at den har noget at tære paa, i Oplagsenden lægges et pent Speil uden Salt, og først naar Tønden er tilslaaet, paafyldes stærk Lage. Kun bedste Sort Tønder kan benyttes. Breslau er ogsaa et ganske betydeligt Sildemarked; Omsætningen er — 291 — ca. 100000 Tdr. og ved Stedets Toldsted bliver over 60000 Tdr. aarlig fortoldet. Breslau faar al sin Sild over Stettin, da Fragten derfra Vand- veien er billig. Foruden at der arbeides med Stettin, gjøres ogsaa For- retninger gjennem Agenter direkte med Skotland og Sverige. Betingelserne er 3/M, men der betales almindeligt kontant mod 1 "/o over Stedets Disconto. Det er ogsaa her mest de større Kolonialfirmaer, der er Inde- havere af Sildeforretning. Forretningsforholdene er gjennemgaaende sunde. Fedsild er meget lidet kjendt paa dette Marked. | Hamburg arbeider ogsaa i Sild ved Agenter. Det forekommer, at der sendes Sild direkte til Breslau i Konsignation. Vi har i de senere Aar havt liden Glæde af den saltede Vaarsild, og naar Sverige har havt sit rige Fiske, har det været et stort Spørgs- maal for mangen-en Kjøbmand, om de overhovedet skulde befatte sig med Saltning af Vaarsild. I Vinter var det en Undtagelse. da det svenske Fiske mislykkedes og *3 af Vaarsildkvantumet kunde exporteres som fersk. At Sildeperioden paa den svenske Kyst nu skulde være over for denne Gang, er der vel liden Sandsynlighed for, men da kommer Vaarsildspørgsmaalet atter frem, delvis Østlandssilden. I Aar har vi havt Anledning til at se, hvor stor Betydning det svenske Fiske har paa den hele Sildehandel og ikke mindst paa den norske Sild. Straks Fisket begyndte i Nordfjord og senere Vaarsildfisket, kom flere svenske Kjøbmænd og saltede samt kjøbte større Partier salt Sild og deltog med en større Del i Exporten af fersk Sild. Ved Hjemkomsen til Sverige sorterede de Silden, den største for sit eget Marked, og Resten blev skotsk behandlet for de russiske, tyske og Indlandsmarkederne; jeg har havt Anledning til at se denne Vare iaar I Königsberg, Stettin, Hamburg og Galizien. Enten nu det svenske Viske fortsætter eller ei, er det for os at nyttiggjøre os al Indmadsild bedst mulig. Min personlige Opfatning og Erfaring er den, at de Mærker og Kvantum, der ikke har sit Marked i Sverige, Amerika og til Røgning i Tyskland, delvis Skotland og Irland, bør alle behandles paa skotsk og exporteres i skotske Tønder, helst af 120 Liters Størrelse. Der er jo gjordt endel Fremgang og Forsøg, og iaar mere end noget Aar tidligere, men det er ikke alt tilfredsstillende udført. Skal Silden faa en pen Farve og blive hvid i Kjødet, maa den ganes fersk, og Silden bør røres i Salt i Balgen, førend den lægges i Tønden, for at den skal blive jevnt saltet; dernæst maa man være forsigtig og ikke bruge formeget Salt, de magrere Sildesorter udpines af Saltet, bliver haard og usmagelig og taber betydeligt i Ydre. Vi er gjennemgaaende tilbøielig til at benytte for meget Salt, især under Pakningen af Silden for Export; det er billigere end Silden og derfor intet at spare paa. Ligeledes maa der indføres en ganske anden Nøiagtighed med Sorteringen, og naar det angaar Pakningen, da ev der fremdeles mange, der synes det snart kan være godt nok, istedetfor at saalænge der endnu er Plads til en Sild i Tønden, skal den med. Der glemmes hvad Betydning — 222 — Fragt og Told har for Konsumenterne. I Rusland er Tolden ca. 8 Mark, i Tyskland 3 M, i Østerrig-Ungarn ca. 9 M. pr. Tønde enten den inde- holder Sild, Salt eller Lage. Fragten til Indlandet er af ligesaa stor Betydning, saaledes til Galizien ca. 5 M. og til Østerrig-Ungarn 7 til 8 M.: dette tilsammen er ofte ligesaa meget som Sildens Kostende. Hvorfor skal det hjemme hos os gaa saa sent med at faa gjennemført en gjennem- gaaende Reform, for at vor Sild i et og alt kan blive ligestillet med vore mægtige Konkurrenters? Jeg maa tilstaa jeg forstaar ikke denne Lang- somhed, men skal vedblive at skrive herom i Haab om, at det dog engang vil komme. Hvad har vi ikke i Rusland alene betalt i Told for Lage og Tomtønder samt i Arbeidspenge. Tolden er Brutto og derpaa indpakkes ofte indtil over 20 %, foruden at vi ved vor lidet tilfredsstillende Pak- ning og ofte slette FEmballage begrænser vort Marked. Jeg ved der er mange saavel hjemme som ude, der med Glæde imødeser Indførelsen af en Tøndelov, kombineret med et frivilligt Vrager- system. Af Aviserne og gjennem private Meddelelelser har jeg seet, at disse Reformforslag skal have sine mægtige Modstandere. Dog det er at haabe, at naar Storthinget iaar tager Sagen under Behandling, at det da finder, at det er en Sag af meget stor økonomisk Betydning for Landets samtlige Sildefiskerier, og de Enkeltes Interesser faar ofres for det store Hele, selv om disses Indlæg kan synes noksaa berettiget. En Lov for at skaffe os solide Tønder er en absolut Nødvendighed, og en Regel for Sortering, Pakning, Mærkning af Silden er høist paa- krævet. Naar Vragningen er frivillig, lægges der ingen Baand paa nogen. Der gives kun dem, der ønsker Statens Vragerstempel paa sin Sild, Anledning til at faa det. De, der finder det overflødigt, kan skibe paa den gamle Maade, eller søge at overgaa de Fordringer, der stilles for at opnaa det offentlige Stempel. Skaaren Sild. Konsumen af skaaren Sild, der benyttes til de saakaldte «Russiske Sardiner» er i Østerrig-Ungarn fremdeles stigende. Fra en Omsætning af nogle faa Tusind Tønder for ca. 20 Aar siden er den nu steget til over 30000 Tdr. aarlig. Det var et større Wiener Firma, som begyndte denne Forretning, og som nu har flere Fabriker og er Hovedkonsumenten. I de senere Aar er imidlertid opstaaet flere Fabriker» saavel i Galizien som i Østerrig-Ungarn. De mindre Fabriker er alle i Jødernes Hænder, og der er desværre flere, der i Norge og Sverige har forstaaet at skaffe sig Kredit og Følgen har været store Tab. Der er imidlertid flere, der baade kan betale kontant og gjør det, men der er ogsaa andre, med hvem jeg ikke vilde gjøre Forretning, selv om de lover Kontant. Jeg vil tilraade Forsigtighed og helst gjennem en paalidelig Agent gjøre disse Forretninger. Kontant — 223 — mod Konsument cif Stettin er det vigtigste, med mindre man ved længere Forretningsforbindelse er kommet til den Overbevisning, at der kan gives Kredit. Tidligere havde vi Forretningen med skaaren Sild alene; i de senere Aar har vi imidlertid faaet en slem Konkurrent i Sverige; de skjærer den som Tomsild og leverer den ofte til en Spotpris, der udelukker al Kon- kurrance, men er vist ikke til nogen Glæde for dem selv heller. I de mindste Mærker er vi uden Konkurrance fra Sverige. I Stettin og Ham- burg skjæres ofte Sild; hertil benyttes mest norsk, tildels skotsk Sild. Udsigterne for skaaren Sild er fremdeles gode; Konsumen af russiske Sardiner er i Tiltagende i Østerrige og Galizien, og da Sverige iaar intet har at levere, maa vi udnytte dette bedst muligt. De Størrelser, der benyttes er 18/20 og 20/25, dog mest 25/30, 30/35 og 35/40 Stykker pr. Kilo, ogsaa endel 50/55. Letsaltet Brisling vil her kunne oparbeide sig et lidet Marked til at begynde med. Fiskeguano. Overalt forhørte jeg mig om Fiskeguano, men fik desværre et af- slaaende Svar. Denne Vare var lidet og intet kjendt; der benyttes kun de aller billigste Gjødningsstoffe. Hermetik. Østerrige har selv ganske betydelige Fabriker ved Adriaterhavet, Hovednedlægningen er Sardiner (som de franske). Spir (smaa Makrel) nedlægges paa samme Maade, de var udmærket og bør nedlægges hos os ligedan. I Stavanger har vi om Sommeren ofte adskilligt Spir. Trods Tolden, 60 M. pr. 100 Kilo, tror jeg vi kunde oparbeide os et Marked for vor finere Hermetik. Hamburg, 8de Juni 1897. Ærbødigst Westergaard. VEDKOMME NDE AGES FISKERI 1897 UDGIVET AF DEPARTEMENTET FØR DET INDRE EG | 1897 * BERETNING AFGIVEN AF OPSYNSCHEFEN C. KNAP KOMMANDØRKAPTEIN MbS. COMP. 2001. LIBRARY —— AY 1 2 1952 HARVARD UNIVERSITY EE KRISTIANIA ! €. FABRITIUS & SØNNERS BOGTRYKKERI pe MVA 4 093 327 104 oa D så et nh ane hint * » EE EEE DD EN