SN mg Ce FABRITIUS & 5 og AKTIESBISKAB AARSBERETNING VEDKOMMENDE NORGES FISKERIER 1898 UDGIVET AF DEPARTEMENTET FOR DET INDRE ISTE HEFTE * 1898 BØR OTTISK- Rø [898 BERETNING AFGIVEN AF UDVALGSFORMANDEN RICHARD HANSEN MUS. Lop. 211 ] 0 GEN | URRARY [| G | 8 KE MAY 12 1952 | | famnisar i ) KRISTIANIA. W. C. FABRITIUS & SØNNER, AKTIESELSKAB 1899. tå I Vi blef: Ö På Å $ pa * fr EF I, Administrationen vedkommende. *) a. Opsynets Personale. Opsynet var i Virksomhed fra og med 16de Januar til og med 27de April paa Strækningen fra Lofotodden til Guldvik. I Tiden fra 17de Marts til 18de April var derhos i Raftsundet stationeret Dæksbaaden «Petrellen» med 2 Mand paa Grund af Ansamling af Fiskere dersteds i Anledning af forefaldende delvis godt Fiske, hvilket dog snart ophørte. Fra Begyndelsen bestod Opsynspersonalet af 9 Opsynsbetjente, 2 Under- betjente, 1 Styrmand, 2 Formænd og 21 Matroser samt desuden 1 Assistent ved Kontoret. Da der imidlertid i den første Del af Marts indtraf noget rigeligere Fiske i Østnæsfjorden, blev Opsynsbetjenten i Sund beordret did med Skøiten «Maasen», ligesom der i den Anledning blev forhyret en ny Matros. For Sunds Distrikt engageredes samtidig en ny Opsyns- betjent. Den 9de April aftraadte igjen denne, idet den oprindelige Be- tjent da vendte tilbage fra Østnæsfjorden, eftersom intet videre der var at varetage, i ethvert Fald ikke mere, end at Betjenten i Svolvær kunde overkomme det. Den til Fisket i Østnæsfjorden hyrede Matros forflyt- tedes til Sund, da der tiltrængtes Forstærkning i Opsynet dersteds. Dæksbaaden «Petrellen» med 2 Mand tjenestgjorde foruden som an- ført i Raftsundet ogsaa i Østnæsfjorden og tildels i Svolvær. Den gjennemsnitlige Tjenestetid udgjorde for Opsynsbetjentene 89 eller, naar den 10de Betjent med hans korte Funktionstid medtages, 83 Dage; for Underbetjentene og de øvrige Mandskaber var den, medregnet Reisedagene, 94. Kontoristen tjenestgjorde i 100 Dage. Forøvrigt henvises til Tabel 1. *) Meddelt af Opsynschef B. F. Motzfeldt. 'I8ULM 9 "wA9[d I » '91N '2U2JS 'UIØST *pou puter) puevusua] [PV E 0099 0061 92 "et *punswejs P[OYyI[AS AP PNOYS SIOGEA *PunsweyS |'n *L '9 'd "29809 CD 'O *"UISIQ JEIO pour "puter putrususd'] g 0087 006 88 %/ "tæasguruudp "uæønesg 'Beeapsog 'rappnn | *tæasguuruap *N 'Suosueay NN "wory 9 J911,J på 0893 £TG |aTt | '9[PRy 'uodop 'sæusag 'Herasug 'uasou[øp "uadopy INE EST *paw puev : | | G *uasqoorer 'H E An 7 UISBLBAIOIS pueusuvd'] E OSTE IPL |EE u unoøyæy IAPIUWUS HELAPGEY '"SLLAIMIIY 'IUISLLA TE få ”] puvusua'] Z OSET NGF EG VÅR "UUSQ *JæAJOAS "uoSerarøg "PI [PH "TA2AJOAG *G KE (G 20 Ed Gr rued "UDSSNHOTL) "Å 543) 30 | I | . x "uagevasng *paoljrayeg "pUue[r]T | ELG O0PE 0001 SFT | «1 | *uap[Odpps 'uapue.ssue] 'pesjøy 'IXAPQ |uapuofjsæmsø] "4 '4 f "ua P[0 BYS *"UISÅLJODIN 'S 'd "UISIO 'H å OQOTG PT |77 LET 'ØPUES 'DUJJØSPULIGPINY "UIAVLINS *paw *puxr) puewsua] Luer (puessoat *sæusapoug *YIAp[nn *"UDJAVVIIS 5) Gi "uD8u nå AR Ja ING f 'geva]n 'uajsaeyv "UaJeA "Uoparg SU] UdSU] er O9G |OLT |9T ht LON *uauqpoyjors *uapmuasig 'punsyøy | Y>apunsypey 'V ==|=|E z = 85 5 ø ha pav) 99 å å EEG |E | ]|-c3 "PIMISIP å '2PæJLIDYSL Jualjagsugksdpn Ea ; 3 o&å OSI -su£sdp > he AG | 5 tg ge a ==) går g 7 G [Bapg gsoØp|E E TO "Uajaypsudsdg soy asoaudk[, noye[d 4 *pow *puer 'SneH "pour 'puer) 9JJUDS 'SJIEN 'G 19 U[OYXO 2S*ISPILISIG "UIS10G "4 JOJØJPLSSJILIIDAN AM TN puvusua'] 50 uassnroxe 'g 'osng *S puewsua] fpy 'UALJ[BAIOF JUS UdIIWUWO 80 uepue [1 J*A]0AQ I 9pereUone]s JSLIOUOM [ 80 (SONeN) PURE I J8A UEpUSO(g K EE R j 'Pusudaag Ry 'purp 'uo8og 'uaSera & 0909/0PG1 88 hl | -40$ *sæuaysoN 'øuray føspuapo *øuary 'dUIDY (ø) ar Må G 0099/0011 86 lt "pung 'puepsæNn fpaofjsjnN '0wøns PpunS AN DS . å 'pejspeg 'punsseeg "uow[poyon & Q0PP|8A8 9 I | *punsjJOy[ 'PUNSPUUS 'UIWJOYSPULIG 'peISJEG "MA ED: b. Budgettet. Foruden den almindelige Bevilgning blev hævet de til Opsyn i Raft- sundet bevilgede Kr. 1 200,00. Desuagtet oversteg Udgifterne den samlede Bevilgning med ca. Kr. 900,00. Denne Overskriden blev dog dækket dels ved, hvad der kom ind som Erstatning for tabte Baadmærker, og dels ved Ud- byttet for en Beholdning kasserede Baadmærker og nogle andre gamle Sager, der blev bortsolgte. Nogen Extra- eller Efterbevilgning blev saa- ledes ikke fornøden. Indtægten af bjergede Redskaber tilfaldt «Lofotfiskernes Selvhjælps- kasse». Telegrammer om Fisket sendtes iaar til 107 Stationer udenfor Lofoten regelmæssig 2 Gange ugentlig. Om Veirforholdene blev telegra- feret til de samme Steder som ifjor. c. Politivæsenet. Tabel 2 viser Antallet af vedtagne og idømte Bøder og af til Pro- tokols førte private Sager m. v. Map2 Antal Bøder, vedtagne eller idømte aarlig. Forseelsernes Art. ==" % | 1894.| 1895. | 1896. | 1897. | 1898. — EE EEE ER NE NE ee ON e Vaker Gøs PT ialt | 220 319 217 222 259 ProcentvistatsriskerantalletM 9 JER 0,80 0,98 0,67 0,70 0,87 Heraf var følgende for: er ; 5 gml. L. $ 9 : Drevet Fiske uden Baadmærke . "ny me | ) 1 — 1 1 Er ; : gml.« $11 å Ulovlig Sætning paa delt Hav . .. "ny JE hear 3 1 10 5 4 1 e 412 å ar VEG . gml. < 8 10 | m- - = For tidlig Udror eller for sildig Semng JE | 77 116 48 47 57 re > gml. $15 Oversætning af Andres Redskaber . ny « 819 | il — — — 3 AE EE gml. < $16 Utilbørlig Kapningfoja 2 20220020 ny € «20 | 14 8 u å u , KR gml.« $17 på Å Undladtat anmelde bjergede Redskaber ny « $21 — — 1 Overstaaen eller Sætning paa Helligd. å Sr | 5 10 2 17 4 Forstyrelse af den almindelige Rolighed * Bo : E » 31 43 50 38 27 3 ; EN « 8 T av Overtrædelse af Havneforskrifterne . "ny «8924 1 3 5 1 derhos for: Uloylistøbrændevinsslee EE JE 24 2071 15 7 4 — ØlefelleraVinsalgr 1 SH UNGES MN 14 16 7 3 6 — Salg af andre Varer .. .. NM 45 91 72 84 | 136 Overtrædelse af Smughandelsloven af nn UED 5 - — — — 6 — af Politivedtægter (for Vaagan) . . . -— —- — == 4 — afSundbedstorskrftere SNE — 1 —= = — — af Lov af '/; 1851 (og */1 1895) om Motterispil: KJENNES SAU SGK ; — — — 1 4 — af Lov af % 1889 (Kvaksalveri). . . == 1 — == -— — af Lov af %/s 1860 (Drab af Edder- fugl) ae! ol "ol se Mel 0: see elodle 0 0 0. er 1 1 SEE rn — af Straffelovens Kap. 23 8 17. . . > == — — 1 — Vedtagne Bøder ved private Forlig. . + » ++ 2 > 24 26 24 19 20 Sager afgjorte ved Voldgift efter den ny Lofotlovs 8 38 møde eo elkel fele el 16; 010 98 o. Kolfellolføi 5 Fei TER MW 371 6 Andre private Sager, førte til Protokols . . + + « I 168 I 208 I 212 | 160 80 2 Som det af Tabellen vil sees, var Antallet af Bøder i Vinter noget større end i 1894, 96 og 97, hvorimod 1895 viser sig i saa Henseende betragtelig at overgaa indeværende Aar. De i Vinter forholdsvis hyppige Forseelser mod den ældre Lofotlovs $ 10, der stod ved Magt til den 15de April iaar, fra hvilken Tid den afløstes af den nye Lovs & 16 c, forefaldt samtlige i Vestlofoten, hvor Mængden af Fiskere ogsaa var samlet. De efter den nye Lov valgte Tilsynsmænd bistod Opsynet i at kontrollere specielt Morgenudrorcn, hvilket vistnok bidrog til, at Flere, der ellers vilde være slupne unna, nu blir knebne. I denne Henseende som ogsaa til Opretholdelse af Orden paa Havnene og delvis paa Land vil sikkerlig disse Tilsynsmænd kunne være til adskillig Nytte, hvorimod det er mere tvivlsomt, hvorvidt de vil magte at fremføre nogen Forbedring med Hen- syn til den, hvor Massen af Fiskere forsamles, stadig og ogsaa i Vinter forefaldende Uorden paa selve Fiskehavet. Dog — Institutionen er endnu for ny og uprøvet til, at man om samme kan have nogen sikker For- mening. Af de for ulovligt Salg af spirituøse Drikke dikterede Bøder angik 3 Forseelser, der var begaaede under Fisket ifjor. Heraf fremgaar, at denne Art af Overtrædelser fremdeles er i Aftagende. Den hovedsage- lige Ære herfor tilkommer den saakaldte «Smughandelslov» af 27de Juli 1896, der med sine strenge Bestemmelser og lette, praktiske Anvendelig- hed har virket afskrækkende, specielt lige overfor dem, der ikke var desmere hærdede i Trafiken, og som for de gamle, store «Gaukers» Vedkommende har bidraget sin gode Del til, at de fleste af dem i de Par sidste Aar er bleven tagne ordentlig ved Vingebenet. Som i Beretningen ifjor maa det imidlertid ogsaa i Aar vedkommende nævnte Lov henstilles til Herreds- styrelserne at indskrænke Antallet af Bevillinger til Restaurationsvirk- somhed i adskillig Grad, I Vaagans Herred var der saaledes i Vinter over 100 Personer, der havde erholdt saadan Bevilling, og af disse henved 60 alene i Kabelvaag. En slig Overflod af Restaurationer kan paa ingen Maade* være paakrævet, tilmed da mange af dem kun i høist uegentlig Forstand kan kaldes «Restaurationer» eller «Spiseforretninger», idet de vitterlig ikke har et Maaltid Mad at byde paa, knapt nok en Kop Kaffe, men derimod Bruslimonade, Cigarer, Sukkertøi, Frugt og andre mindre nødvendige Sager. For Fiskerne, særlig de unge af dem, er saadanne Restaurationer kun til Fristelse og til Ødelæggelse af deres surt fortjente Penge, for de virkelige og ordentlige Restaurationer kun til unødigt Tab bringende Konkurrence, og selve Indehaverne af disse Forretninger op- drages ved denne Virksomhed til Lediggjængere og uduelige Folk i Stedet for, at de, i Fald de var bleven negtede Bevilling, kunde have taget sig noget for, der var mere nyttigt for dem selv og Samfundet. At Kontrol- len med Hensyn til den ulovlige Smughandel og Ordens Opretholdelse i det Hele, taget i høi Grad vanskeliggjøres for Opsynet ved den Mængde Restaurationssteder, er allerede ifjor paapeget, men bør vistnok iaar ak gjentages. Medens der som anført er en glædelig Nedgang at se i den tidligere Trafik med ulovlige Drikkevarer, klages der specielt fra de vest- lige Vær over, at der foregaar et ikke ganske ubetydeligt, ulovligt Salg af Spirituosa fra Dampskibene, især fra rutegaaende Skibe under Anløb af Fiskeværene. En strengere Kontrol fra Førernes Side lige over for Restauratørerne og af disse lige over for Tjenerne eller Opvarterne synes derfor paakrævet. Fra alle Opsynsbetjente er indberettet, at Ædruelighedstilstanden og Ordenen og Roligheden blandt Fiskerne og Almuen i det Hele taget i Vinter var særdeles rosværdig. Vistnok var det vanskeligt at faa fat i Drikkevarer, ligesom der var gjennemgaaende smaat om Penge for Folk paa Grund af det for de fleste saa tarvelige Fiske; men paa den anden Side bør man sikkerlig notere en god Del af Skylden for den heldige Til- stand og Orden paa den stigende Oplysning med Erkjendelsen af egen Værdighed og med Hensyntagen til Andres Ro og Bekvemmelighed. At Afholdsbevægelsen ogsaa har en stor Part af Æren, er selvsagt. En Undtagelse med Hensyn til Orden og Rolighed dannede dog i Vinter atter Stamsund. Rigtignok skal flere af de mere bekjendte Fredsforstyr- rere have roet i Været, og da de ikke af sine Høvedsmænd blev tvungne til om Nætterne at holde sig hjemme, eftersom de den ene Nat efter den anden saaes at være paa Farten, var det ganske rimeligt, at der forefaldt Optøier. Men desuagtet synes det, som om der i Stamsund under Fisket er rigeligt nok af Gjæringsstof til Spektakler, hvad nu end Grunden hertil kan være. Der foranstaltedes i Vinter tvende Opløb der i Været. Det første fandt Sted i Bagerviken, hvorfra gamle «Kunstner Poulsen» skulde fordrives, fordi han «trak Pengene af Fiskerne». Paulsen sluttede med sine Forestillinger, men Hovedmanden for Optøierne blev kneben og fik sin velfortjente Straf. Det andet Opløb foregik ved Posthuset, hvor mel- lem 1000 og 2000 Mennesker samledes en Aften Kl. 9 og med Hujen og Skrigen diverterede sig til over Midnat, da de fleste blev trætte og fjer- nede sig. Det var en Skydebane og nogle Handelstelte, hvori solgtes Sukkertøi, som denne Gang stak Pøbelen i Øinene eller hvorefter dens Fingre denne Gang kløede. Der blev dog heldigvis ingen Molest eller Vold øvet, da Opsynspersonalet var tilstede og selv og ved Hjælp af Tilsynsmændene, der var tilsagte for Anledningen, holdt Øie med, om nogen skulde forgaa sig. Det er forgalt, at Voxne og som i dette Til- fælde ædrue Mennesker kan optræde paa en saadan Maade uden paa- viselig grundet Foranledning, men kun af Kaadhed eller for at gjøre Spektakler. Saadan Opførsel virker nedsættende i det almindelige Om- dømme af Fiskerne og berøver dem meget af den Sympathi, man ellers nærer for dem, og paa hvilken de ogsaa med skellig Grund forøvrigt kan gjøre Krav. Antallet af Mulkter for ulovligt Salg af almindelige Handelsvarer var i Vinter saa stort som ingensinde tilforn. Maximum maa imidlertid GE vel være naaet i saa Henseende; thi en grundig Forandring af Handels- lovgivningen staar forhaabentlig nu for Døren og vil rette paa den for Tiden uholdbare og ufordragelige Tilstand vedrørende dette Punkt. For Drukkenskab blev der foretaget ialt 16 Arrestationer, mod 19 ifjor. 5 foretoges i Svolvær, 6 i Kabelvaag, 4 i Stamsund og 1 i Sør- vaagen. De vedtagne og idømte Bøder, der er indkomne til Opsynet, udgjør Kr. 987,00 til Statskassen og Kr. 1981,50 til Kommunekasser. Af sidst- nævnte Beløb tilfaldt Vaagans Herredskasse Kr. 64,00, Vaagans Fattig- kasse Kr. 365,00, Buksnæs Herredskasse Kr. 310,00, Buksnæs Fattigkasse Kr. 477,50, Flakstads Herredskasse Kr. 80,0, Flakstads Fattigkasse Kr. 205,00 og Moskenæs Fattigkasse Kr. 480,00. falt skulde der tilfaldt Statskassen Kr. 1 057,00 og Kommunekasserne Kr. 2091,50; men af Statskassens Tilkommende er Kr. 50,00 og af Kom- munekassernes Kr. 10,00 af Vedkommende afsonede med Fængsel paa Vand og Brød, hvorhos en Bod paa Kr. 100,00 til Buksnæs Fattigkasse endnu henstaar uberigtiget. d. Extraordinære Dommere. Som extraordinær Dommer fungerede under hele Opsynstiden Over- retssagfører N. J. Haugen. Nogen Hjælpedommer blev ikke tilkaldt, hvorfor ogsaa Dommerens Tid var meget sterkt optaget, og vilde han neppe have klaret Forretningerne alene, saafremt han ikke til nogle af sine Reiser havde faaet benytte det Dampskib sammen med Udvalgsfor- manden, hvilket denne efter indhentet Tilladelse havde leiet i Anledning af. Distriktsinddelingerne og Havdelingerne. Tabel 3 viser Antallet og Arten af Dommernes Forretninger i de 10 sidste Aar. De 27 retslige Afhørelser krævede ialt 38 Sessioner. ed -= Forretning. Ialt Heraf var: Retslig Afhørelse under Efterforskning . Forundersøgelse Politisager . Søretssager Søforklaringer . .. Søprotester Nr Taxationsforretninger . Private Tvistigheder Af de retslige Af- hørelser og Forunder- søgelser angik: Polutitorseelsern Tyveri o- Ore Gre Bedrageri og Falskneri . . Fordølgelse af Hittegods Straffelovens Kapitel 18 Legemsfornærmelse Andre Forbrydelser Uagtsomt Drab > En Fiskers Dødsmaade . .. 1» 2 Dommere. 2 1 Dommer. 3 1 Drabssag. 1889 [naa] 1890 123 | 21 |] |— Ilonl lasse r behandlede af Dommerne. ml l|n-låle Elstad] 1892 1893 1894 1895 1896 NOT hd or [ae] 13 13 [0] | 8) op (o) Or w [or] elbs 17 se ee NG — wW == —- w |norl Il nønm I l|barsl no 1897 168 [9 «ano | mm | I | å DD OE e. Lægevæsenet. Antallet af Fiskerilæger inden Opsynsdistriktet var som sædvanligt 7. Deres Navne og Distrikter er anførte i Tabel 1. Udenfor Opsynsdistriktet var ansat som Fiskerilæger: Cand. med. S. Aarsæther i Værø og Røst, Cand. med. E. Saxlund i Borge og Gimsø, Cand. med. E. Riising i Bø og Malnæs, Cand. med. N. Christoffersen i Øksnæs og Cand. med. Hj. Schjelderup i Dverberg. Etterstaaende Tabeller er som i de foregaaende Aar udarbeidede ved velvillig Imødekommen af Direktøren for det civile Medicinalvæsen efter den af Fiskerilægerne afgivne Sygestatistik. Tabellerne meddeler nær- mere Oplysninger om Sygdomsforholdene i Opsynsdistriktet og i de foran anførte Distrikter udenfor samme. Antallet af behandlede Syge var i Vinter mindre, end det i de 4 sidste Aar har været. I det Hele taget var ogsaa Sundhedstilstanden meget god under Fisket, og nogen Epidemi af større Betydning op- traadte ikke. Af Fiskerilægernes Indberetninger, der velvillig er udlaante, skal anføres følgende: Skraaven. I Marts optraadte en Epidemi af acut gastro-enterit (Mave- og Tarmbetændelse), der dog forløb temmelig godartet og kun for en enkelt Persons Vedkommende gjorde Indlæggelse paa Sygehus nød- vendig. Fiskerilægen, Nicolaysen, afholdt Foredrag for Fiskerne over Emnerne: «Aabne Saar, deres Behandling og Betydning» og «Om Smitte og smitsomme Sygdomme». Svolvær og Østnæsfjorden. Forkjølelsessygdomme og In- fluenza gjorde sig mest gjældende, hvorhos kronisk Gastrit og Fordøielses- besværligheder var tilstrækkeligt tilstede som Fiskernes sikre; Følgesvende. At Fnat eller Skab synes at være vanskelig at udrydde blandt Fiskerne, fremhæves. Nødvendigheden af, at der i Svolvær og for Tilfælde af større Fiske ogsaa i Østnæsfjorden anskaffes et Isolationslokale eller en Sygestue, paapeges. Vaageneog Hopen. Flere Fiskere forfrøs Hænder og Fødder paa Turen til Lofoten, ingen dog i nogen alvorlig Grad. Forkjølelses- sygdomme var de almindeligste. 1 Tilfælde af Difterit forekom i Ørsvaag; den forløb let; men kunde Smittekilden til den ikke bringes paa det Rene. Til Storvaagen kom 3 Baade fra Brønnø, hvis Mandskaber havde havt Difterit i Hjemmet og derfor blev paalagte at indfinde sig: hos Fiskerilægen til Undersøgelse. Der fulgte dog intet Tilfælde af Difterit efter disse Fiskeres Ankomst. Af «tre Dages Halsesyge» indtraf derimod flere Tilfælde i Storvaagen. Ogsaa denne Fiskerilæge gjør 'opmærksom paa, at «Fnat» er meget udbredt blandt Fiskerne, hvorhos han anfører,”at Mangelen af Desinfektionsapparat ved Sygehuset bidrager mest til, at man ligeoverfor denne og andre epidemiske Sygdomme staar noksaa hjælpeløs. I Anledning af Branden i Kabelvaag i Vinter fremhæves Nødvendigheden af, at der til Sygehuset for hvert Værerelse i ?den Etage anskaffes et Redningstaug eller en Taugstige. Et Foredrag for Fiskerne blev afholdt af Fiskerilægen i Bedehuset i Kabelvaag. Henningsvær. Bronchit og Influenza almindeligst forekom- mende. 8 Patienter, lidende af Nervefeber, indlagdes paa Sygehuset. De kom alle fra Laukvik paa Ydersiden og blev helbredede. 1 Difterittil- fælde behandledes. Den Syge kom fra en Rorbod, hvori der ogsaa ifjor forekom et Tilfælde af samme Sygdom. Nødvendigheden af en Operations- stue paa Sygehuset og af, at der aabnes Gjennemgang fra det gamle til det nye Sygehus, fremholdes af Fiskerilægen. Stamsund, Stene, Ure. En hel Del Tilfælde af Influenza, væsentligst forekommende i Ure, behandledes. Fftervirkningerne varede ofte i længere Tid, saa Sygdommen eller Epidemien ikke var saa ganske let. Derhos indtraf 8 Tilfælde af Nerveteber, de fleste i Ure, med 2 Dødsfald. Fiskerilægen karakteriserer forøvrigt Sundhedstilstanden i Stamsund og Stene som god, hvorimod han for Ures Vedkommende særlig i sidste Del af Fisket gjør en Undtagelse, idet han som en særlig Aarsag til den mindre gode Sundhedstilstand i dette Vær fremhæver den følbare Mangel paa Priveter dersteds og den store Ophobning af Fiskeaffald, som vanskeligt lader sig fjerne. 2 Tilfælder af Mæslinger optraadte ligeledes i Ure. Balstad. Her fungerede, som Tabel 1 viser, Distriktslæge Oxholm til den 2den Marts, da han afløstes af Cand. med. K. Haug, hvorvel Distriktslægen, der bor paa Gravdal, fremdeles behandlede en Del Fiskere, der havde lettere for at søge til Gravdal end til Balstad, hvor Fiskeri- lægen da havde taget Station. 1 Tilfælde af Nervefeber med dødelig Udgang forekom, hvorhos i Slutten af Marts til i Midten af April op- traadte en Epidemi af akut Diarrhoe — for Flere af noksaa alvorlig Art. Fraregnet desuden Influenza, der var af en mild og kortvarig Karakter, og et Par først i Fisket forekommende Tilfælde af Mæslinger, var Sund- hedstilstanden gjennemgaaende god. Distriktslægen noterer det i Sammen- ligning med foregaaende Aar paafaldende ringe Antal af Værkefingre og deres slemme Følger. Sund og Reine. Her forsamledes i Vinter den største Almue, og Belægget i Værene var mere end dobbelt saa stort som i almindelige Aar. Desuagtet viste Sundhedstilstanden sig som god, og Antallet af Patienter blev adskillig mindre, end man kunde ventet sig. Hertil bidrog dog forøvrigt ogsaa den Omstændighed at Distriktslægen, som bor i Sør- vaagen, behandlede ikke saa faa Fiskere, som altsaa ikke kom med paa jr Fiskerilægens Sygelister. Af epidemiske Sygdomme forefaldt 1 Typhus- tilfælde, der behandledes paa Reine Sygehus, og hvor Helbredelse fandt Sted. Desuden optraadte Mæslinger poksaa voldsomt med tildels lang- varigt Forløb, ledsaget af Bronchiter og med flere Sygehusbehandiede. Indelig gav Influenza hele Vinteren temmelig mange Tilfælde. Ellers forekom de blandt Fiskerne almindelige Sygdomme i det sædvanlige Antal. Tabel 4 angiver Antallet af de i hvert Distrikt behandlede Syge. -JDATSdo avyr 49 durapauvep ved udSunpapiog (; ==" Er ere KE ED LLGG | & T9T | 6906 | — | €6 Ogg | OT | PET | 6979 | WING JeJUES == eg | SVG OTT el re |=| 906 EE EGG LE GTOT | UNS ==" Nie OG OP EEE 99 | —1% or == 908 | * * * * saupep 90 og jer or sd Då SE. Q Ea DR ET uk 70 LT Te å ZG EE. ae.) Se er el et Koll busasike * $1aqa94( —='| = SE = = | = 90 = |= 04 =P 8G Sri EE AE ENG) ENE MENE 6 — | I vÅe — | OT T8 — | — 04 Fl ala |: * * * øsurm 40 9810g == MESSE EE) ee Ea ET GENER PA 0 AER J94A HI STP -su£sdo x0Juopn Se => ==" EL EGG 896 | & | 891 | 9843 | & LET SOLT | — | OG LOT OT | 488 | SPPG | UNS Ede del SG OSG T | GG OG Ge et LG GAGA OF co 2983 Hoo NO == ng ed er LG OT ogr | 6 TT LET EL F& ø NIE SEO Ne Pest adle gr == NG IG GST EEE ETT IG Ose es TT & | 96 as Fe ELEN 0 re GL KOG sor |— | 08 988 | KG Or = 1149 18 |* * * * * * dæasSuruuop Mr == ee 69 T 66 OTER EET ie |=| GI T 18 oe eeAegen se u=5 00 =0 —Ä— Pee tå | == GE 0£9 | uopaofjsausø 50 JæA[0A5 —| — — | — | — — — | — — —| — EE — — | 86 oe SARAS t :499 III STP -su£sdoQ xojuapup SJ bs5LEEEEEEhp hht —ZZ——————————————— Qu 'S ol 88 aa ; oM ag] | en "SNU SEE & | 030 | =E | 8 | 0368 | = Go 8 | 0985 | -& | 8 | 0555 | -8 2 0585 | -& | & | 0288 sed ak eo | sd Meabe ed | 2,8 | 0 ved | AE øy ted AE || ved |-uns ee -= sk JG EE EE Ba >] Øre EE baner! 2 Jer 2 Jerod: og je2g = JeI2q a ero —— III STEQ TN *T11dy 'SJIEN "TenIq94 *TenUuer '98£5 opappueyag ausapauee | ved sSun[apIOg '8681 19454100 Jepun afiAg apepueyeg y ML dn Tabel 4 å viser Dødsaarsagerne og de Dødes omtrentlige Alder og Tabel 4 b de Dødes Hjemstavn. Tab. 4 åa, Opgivne Dødsaarsager under Lofotfisket 1898. Alder og Kjøn. = Sr 3 SMS = = DE Sm e jan Fan) La pe en) fr) Oo IS Causa mortis. see LE SEE Dødsaarsag. AN KP |IQe|$g | = e Mk. | Mk. | Mk. | Mk. | Mk. | Mk. (Indenfor Opsynsdistriktet). Combustio 1 ek JH - | Forbrænding. Febris typhoidea PN 2 TE E Nerveteber. Meningitis . il 1 - pr ER | Hjernebetændelse. Morbus Brightu 1 - ge ae Nyresygdom. Pneumonia 3 TL al 1 | - - | Lungebetændelse. Pleuritis 1 - 1, ME Lae - | Brystbetændelse. | 2 Sum | ENE (Udenfor Opsynsdistriktet) Ingen. Altsaa ialt som ovenfor | 10 DB BEE 2 ME | Tab. 4 b. Hjemstavn (Herred) for de under Lofotfisket 1898 foran anførte Døde. (Indenfor Opsynsdistriktet). Søndre Trondhjems Amt = 1. Bjugn 1. Nordre Trondhjems Amt = 1. Fosnæs 1. Nordlands Amt = 7. Brønnø 1, Bindalen ?, Tjøtta 1, Vaagan 1, Buksnæs 9. Tromsø Amt = 1. Tromsøsundet 1. 9 døde paa Sygehus, 1 hjemme. AE Tabel 5 viser, hvor mange Procent af det hele Antal Lofotsøgende, der i de sidste 10 Aar er behandlede af Lægerne, hvor mange der har været indlagte paa Sygehus, og hvor mange er døde. Tab. 5. [ed es EN 34300 1 45614608 457 1 90 1 835 teg ME 1 35000 |187.6533) 603 195 1 46-|- ea eo FE 353000 14004937 5600 | 52 | 5 1892. . . . . . . 184800 | 16.1 5508 | 515 | 94 | 29 | 5.6 BG 0131/0000 1845 04193] 4900 9 JE å 322000 40:006125] — NE do EG 37200 | 17406470| 454 5 33 0000 376000| 178 166801 4000 1] 16 | 3.4 1897. 20002041 85700 19027221 | 520 | 72 | 14 | 21 ee Fr 33700 1162 54481387 Ver 1040: De epidemiske Sygdomme inden Opsynsdistriktet er anførte i Tabel 6a, og de udenfor Opsynsdistriktet, nemlig de af Fiskerilægerne i Værø og Røst, i Borge og Gimsø, i Øksnæs, i Dverberg og i Bø og Malnæs behandlede er angivne i Tabel 6b. Over de ikke epidemiske Sygdomme indenfor Opsynsdistriktet fore- findes Opgave i Tabel 7 a, hvorhos Tabel 7 b viser Antallet af de behandlede veneriske Sygdomme for hvert af de sidste 10 Aar. Endelig indeholder Tabel 7 & Opgave over de af Fiskerilægerne udenfor Opsynsdistriktet behandlede ikke epidemiske Sygdomme. GENE T 683 |Z | 607 IT — PR —= MS = PPT GLG | 697 — anser — — — += — — -— — —— I — == spp |— 198 |— 61 -|— 191 |— |S1 |- 18 GPG | 98 TINE EEE EE er Å OE al — IT I eo EN 9 18 — 12 = SES NET oe = GST J= | — IF = MP SSE EET == 97 HAD = Asr == EA ee ==" 91 IG |9T ==». 2OF1=" VP GE OLE ON 9 900 |=| 04 LEG | 60T == Hl— |— == HASSAN NTN —=|= — f— es — | == I=ARE rs |8 9 |=| —= — f— nt — [8 == — —- == — — —- G ot — — -—— — — —= ===, — ——. — k— —— T — — — — —- — pr == == —=-> — — —- IT — — — —- — — KE en 0 en er gt |— EE EE 0 et ne — | | & | G o o G 0 ø -- — — — — | —f] = å be AG å Jæasguru| vere |, UDdA > aury |'pe)speg | '9U9IS -Wop -pPqey HE -LLINS 'J9AI8do ay ausapoueepp ved duuakurpap.uo, (3 TG | 979 I 38 |3 686 uns add bed ne - Suespo[g OP SE EG SET (nye) 30qaiterg ME — I 12911819 ST TE * 9s[Ppu212q]s£1g OPEN 1 88 SsjepueaqedunT SST SPI EE Ur Kpg> eZUuanp|U] GSE td) Ver vusuy Je nYIn[OJ 50 yspeyue)ey GEG | GLI | 8 SS GLGG sy 4 TIEreT Jronong yInyy KG == Mr MG G 1911 ed Na - UudS0Yy Lt OG * 198uyseN GE ==086 apuny >pøy SA JOq9JSUISLJILYGI Ke Ea 4 este * Jaddoypue,a Te et OL J9q9,4J [Pdug G | OMGIS ST E JOq9JPI0JAL o ep) SEE NE ENE =|&E|B|E | 2 HELEN Ei SE Els en a| 2 "wops£$ *QUJOJYNISIPLIIYSLJ BEd SUrapuog I opoppueyag "WING '968| J9NSYJOJOT Jepun aWWOpÉXS aysiuwapidg (199 119SIPsUuL£SdQ 10JUEpu]) *9 ag ror E 96 5 pÅ < vg 5 GÅ PGI g GG | LL | GGL| [9 | - L8G uns ” I En Å $ 2. 2 3 le . I - 3 - Bd % I GONE ei eva gue8poq E £ E a å 9 3 Q . I < - p |9 Q = er > NPE (nye) 30yaIEIg 4 Mi AE AT 7 ST > MG ve L ttntntn tt g9gapdim Ke NE 2 I 5 rå å s = 1 E T z |9 på = OT tt "0" os[apuæ]aq]skag = a1dg å I E 7 å Z E Z 2 Me SE p |- LT «40 9sjaopuæaqadunT > AO Å 6 095 gå NG NE NE NN - OE EE nen er & 3 Å 9 » p £ TL RE) (GJ 9G EN EM JV) | -uy Jæ[nyp[pog 80 yspeyunepey Et Sead ee FOT LT lebp IGG GN | S8NKEs Mei. vor | eejeg p99001g GMV i : R 3 i 4 å 1 E E . Sa å % H Hr 20 nasoy ge | . - 2 Rå D - på på EG på % 1 91 å på €7 . OAO OD * J9SUnSeN NE - - = 5 : å K 6 = å Es 18 I 8 6 RR punpe på] Sole 5 å 2 : E å < å > å å HS I å I VE JoQ94 [Pdug ; 5 p på ? a E 3 a å a Å å n I g 8 avs mldhøss 6 JIG3JP10JA, | DE VE EE EN S ov SN NENNE ENE ME EE dr a E 5 B G EG 5 EEE EN EN B 3 PENE: | så & E S a "SJUSJEN é k "ØS UIT) 'JS9ØY å La ua pe) po [o] & . 80 øg S$12q194 sæUusYØ 40. 28.10g FB GEN | 5 5 Å Å uWO0p8£5 'QUPINJSIPHRYSTA BEd Surppapao, I opappueyag *"WNS - "Qe9y119SIpsuL£sdo 10Juepa) '8681 19NS14J0JOT Jepun awwopÅ£Ag aysiuapid3g 99 45 å NG Sp MER sp SEE 08 ST Ed EP 0 Ge 8 SEG Få KOL ST EG SINE - | %G EF 2 e MR SE SL VER ET * AB Sad de SE å KS ay åå Ta Es Fm ler SKE SE HANE er SE NE FVT JE ad øke HAM : 5 Spes SA LG HAVE MING Ser Sa OG: 09 SV å Står > MAS SER - | PPG - 16 1-07 PST IG TANG 24 HIEcd i SES rom Mr å SE EG Eee = eg sd «4 Sr 8 AE SE: ÅRG) 4 18 SANE SKD JEG SE Sp er 9 Se SUE - | 9p 20 NE EP Ag seg 52 EG AE - 188 MT ee > Je - | 97 AEE > 86 SET «| 491 SØ sø 0 SE SPE SE) IG 8 KOL EG 1 es sr VG EP oe Å "KG JE ME | EEE Ne NE G Se G 2 o IE ga EG | Ge o > '9URY | PEIS[EGJ '9UIIG dr 'BEBAJIGEY | "TAJOAS "UIALVEINS | "wWnS *9UJOPALSIPLAYSLJ BLÅ Surpapuoy awuwops£ssgursæua; 80 -porg JUIUWIOPS£SSAHIIPUN IYSIUONY JIPUY eee Sjo uOp84£5 uapuy ; «0 J0SJ9J8A * UIOPSASJIKN EE ospng "uwop8£s41949] EN 911885 JSIUOJYJ ; 4 9unu -tB.10sas[aJøp.10g I utopåXs juv Ne : (Burneæuqporg) Suruj£dspoyg As 2somx.oqnjasunT EUley 91Y2U0rq YSIUOJIY * QWIUIOps£sayIl SUUIOpåÅseAeN Qupuy aWUIOp Afssavmsåy 50 -aurdfy oupuy 2sJapuæaqourol 'wWop$£5 (J99NIIISTPSULSÅQ I0JUAPUT) '8681 1948410JOT Japun awwopåXs aysnwuapida ax] PL YGL OT TT6 866 9 686 606 g 86 6TT 4 OGG 019 5 T 9 F 1 G = G Or ; G 8 ; PG GI ; 8G OG G pÅ G : 8 G G p &G 3 P9 or G 69 184 : 8 PI > 8 OT E OG PG E SI OG E & 6 - EG Ty ? OT IG 3 G & S I |! E OG IF 7 OG OG E 66 96 G PR QNQOOnr OH HUD QU ppyungaæy ouowBSapy "PSY Sar espen 918ueju£J od. edda * * asopuæyogapaysouns * '9J9 Surupnadoq "PAIS * awuops£spa] 90 -uag * * Jouonexn] fpnIquag (eaoun) JEUG get '90y.10U0X) å 0 595 . > SIIYÄAS ss 90 BUG DYSKIOUIA : oururops£spn| dJ1puy DE SN) Op JUIUIOSJIUIS DIPULE 80 jeu * owsyeuWnayyY YSIUOIY 1 Ag muæydas ape 70. Antal veneriske Tilfælde under Lofotfisket. FE Sum af Lofot- |Antal veneriske 1 Venerisk søgende. Tilfælde me Ev GR 34 300 41 | 837 1850 . . JE 35 000 do Å T17 151 EE 85 300 33 Mu 1592 5 SE 34 300 Å 0 624 Coues GE d 31 000 41 756 1894 . 0 0 32 200 74 435 1895: 0 2 2 RE 37 200 97 | 384 oe dd 37 600 og 384 or bd 35 700 51 700 eee FG. 33 700 | 76 443 Det synes, som om Forholdet i denne Henseende i Aar var betydelig værre end ifjor; men flere af Tilfældene var gamle, og mange af de Be- handlede henhørte ikke til Fiskerbefolkningen, saa der er Grund til at haabe, at om denne Sygdom blandt selve Fiskerne endnu ikke er i mærk- bar Tilbagegang, den dog kan holdes inden Grændserne, saa den ikke tager Overhaand. | - g > g ER | GI = 9 ka | 8 ær LJ - - . På * På På =- G — - = G = G — Fr = ET * * * * - - - P - 1E - - = I > - 24 I den ea Jr På . På På . På - - å - å I =- = = — IT - - * * * - - - - g å - å 6 Få Ip 4 på Ä 17 Gees OP 0 «OS 2 9 = eg ve T -= r å G 6I ou 5 FOT 0 SØ > SA OG fe] GE 2 MG Se = - EG - = - = T Æ Q k 9 oe ele 0. Digdatulfele syte - I = - = - = = - å 1 Je OE DOE - eg = å = Ti 3 T. pa 5 3 fl ee, -. otuakele 2:a 5 - - - - 5 | aa = TI E 5 - T Pee or 0 OMG - - - - - = 5 3 = I = Ti Or uren Vor GVD. 5 OG 9 3 ST E- 87% E PG På 96 eg ufe eta! 16 vie en sdeke = G = T EG = = på -å 9 æ II eietiale om (ea ek nd e 3 rå = EE = Gå = E 5 | Er G es oate ala an elefn å r 2 = = = Er ge 3 ? 8 OT se å en = | T - G aA T = G - 8 GT oa hoe re ete å = | g = T ve 11 = | T å OL 3 91 TE Oo - 8 på | 1 = g å 19 E 9 = | FG er ge) Caer et (eple -g | - = le = TI . IE Kå T KE 8 aa Ol Fann FG JENSEN EAN NE o la ao = o | = o fa o | jan G fa "sou[pE å Å e 'ØSUIX) 'JSØY Å 20 øg $12q19AG soUusYØ 80 egi0g 80 ølen | å "WINGS *QUJOPYLSIPKIYSIJ Bed Surapiogq 3 PFOS GO 6 * oc ro MG ; (souna) JVUG guApipidg * J0YJIOUOX) ; syk, JBLS DYSKIDUIA se SmiGOpSkspnp Supr suuropsXspn JWWOSJIWS 80 JEU : S å * QWSHEWIYH YSIUOJNY awuIops£ssåuLræun 80 -po[g auuwWOopS£SSArnJapup IYSIUON IUPUY UG ENN wOpS84S Uuapuy - * * * * * * » * - » UWOp$8£S9J£N wopS£s1949'] ISperpaey JLYSEN YSIUOIY eusourdsOsos[orØpIOg I WOpS£S JUV 0 (Suruyaaqporg) SuruyAdsporg og sep 2sompeqnedun euygsy 91y0u0aq YSIUOIY DE AE ES * > wops£sapnlf tt OUUIOPS£KSJAIDN dIPUV "tt 9UIUIOpS£SSAIPUWIS£ÅY $0 odulalH 6. ee okeelene heva 14 er 'wop%s£s (Y99KIIISTPSULSdN 10JUAPN) "8681 19NSLJOJOT Joapun awwophbig aysiuapida pl d2L EL EG 8G ET PST O0 OM r=t ret OD O0 vet ret ret -t NI et NI ri rs ret NN OD ØL OD NN STOT L8G 691 ELG 25849 wns jopwes r=t (NI OO tt QI GI H UD OD I r- 1 18 O GN ri " * " auuopS£g aysruaprdy tt tn tr Sumuyæpnpuey, re ov ER 5 0g ENG * surupø[g 'uasæN I wop8£g NO påksUdng KR uropsksuerg ur Karory FE surpuærquog ERT eo en > dn [Punqaey 'ouowSapy "appkg * aspapuapgenev JSurruL] tritt Osa puæ)agapaysaudg tt titt SUUpIIAIOg 'PØ)S "> ounuops£spar 80 -uag tt JOUOneXNT PnIquag Da Gen f. Kirke- og Skolevæsenet. Den extraordinære geistlige Betjening udførtes af Stifskapellanerne T. Hegge i Skraaven, P. H. Rynning i Svolvær, J. M. E. Rolness i Henningsvær, Å. Aamot i Stamsund, Stene og Ure med Station i Stene og O. Kjelland i Værene i Flakstad Præstegjeld med Station i Reine. Distrikternes ordinære Præster afholdt desuden som sædvanligt oftere gudstjenstlige Sammenkomster i forskjellige Fiskevær. Af de indkomne Beretninger anføres her følgende: Skraaven. Stiftskapellan Hegge overtog Tjenesten den 3ite Januar og afreiste den 10de April. Hver Søndag og Helligdag afholdtes Møde saavel Formiddag som Eftermiddag i Forsamlingshuset. Søgningen til Gudstjenesten var i Forhold til Belægget stor. I den første Halvdel af Tiden, før Fiskerne endnu flyttede vestover, lykkedes det ogsaa paa Hverdage at samle Folk til Guds Ord. Fiskerskole holdtes af Læreren ved Skraavens Folkeskole, Christensen, for et meget vexlende Antal Elever. I det rummelige Skolelokale afholdt Stiftskapellanen og Lærer Christensen desuden godt besøgte Møder dels med Oplæsning og dels med musikalske Præstationer til Belærelse og Underholdning for Fiskerne. Svolvær. , I Tiden fra den 4de Februar til den 2den April afholdt Stiftskapellan Rynning i Alt 25 Samlinger, af hvilke I Fasteprædiken foregik i Østnæsfjordens Bedehus. Forøvrigt deltes Gudstjenesten ligeligt mellem Bedehusene paa Lilleøen og Svinøen hver Søndags For- og Efter- middag, og i Ugens Løb blev der, naar der var Landligge, hver Onsdag paa Svinøen og hver Fredag paa Lilleøen af holdt Bibellæsninger og Faste- prædikener, hvorhos der endelig af og til afholdtes Aftenandagter paa Fiskerhjemmet i Lilleøens Bedehus. Søgningen var meget god særlig paa Lilleøen. Ogsaa i Aar betegner Stiftskapellanen Ordenen i Fiskeværet som rosværdig, Bibliotheket bestyredes af Stiftskapellanen og var aabent 3 Gange ugentlig for Udlaan. Der var 38 Laantagere med 93 Udlaan, altsaa nær kun det Halve af Antallet ifjor; men Stiftskapellanen anfører, at det mis- lykkede Fiske vistnok var den væsentligste Aarsag dertil, da selv den lave Kontingent af 20 Øre for Vinteren holdt Flere tilbage fra Laan. Fortsættelsesskole for Fiskere holdtes i 6 Uger fra den 14de Februar af Lærer L. S. Tolo. Hovedsagelig blev undervist i Norsk og Regning — heri indbefattet Bogholderi — Skolen søgtes af 32 faste Elever. Fra Henningsvær foreligger ingen Beretning. I Stamsund, Stene og Ure forrettede Stiftskapellan Aamot fra 8de Februar til 14de April. Hver Søndag afholdtes Høimessegudstjeneste i Stene Kapel og Eftermiddagstjeneste afvexlende i Stamsund og Ure, ligesom der paa Landliggedage blev holdt Bibellæsninger og Fastepræ- dikener skiftevis i de 3 Vær. I Stamsund forkyndtes Guds Ord desuden af Lærer A. Olsen fra Rødø og i Ure af Lærer Krogstad fra Reisen. Søg- ga ningen anføres som ualmindelig god, idet der altid var fyldt Kirke eller Bedehus. Lærer A. Olsen holdt Skole i 40 Dage, og søgtes Skolen af 90 Konfirmerede og 17 Ukonfirmerede. Olsen bestyrede ogsaa Bibliotheket, hvor der var 850 Udlaan til 230 Laantagere. I Balstad udførtes den geistlige Betjening af Sognepræsten, Arctander og Personelkapellan Trondsen. Ligesaa i Mortsund. Som Regel afholdtes Gudstjeneste mindst I Gang om Ugen i hvert af disse Værs Bedehuse. Aftenskole holdtes der i Balstad. I Flakstadværene forrettede som anført Stiftskapellan Kielland, der ankom til Distriktet den 28de Januar. Foruden Reine, hvor han havde sin Station, besøgte han Aa, Sørvaagen, Moskenæs, Sund, Næsland og Nufsfjord samt Havnø og Sakrisø. Om Søndagene holdtes Gudstje- neste eller Bibellæsning Formiddag og EFftermiddag, paa Virkedagene Bibellæsning under Landligge og saa ofte Leilighed ellers gaves. I Faste- ugen holdtes tillige Fastegudstjeneste. Sygehuset i Reine blev jevnlig tilseet og betjent med Guds Ord. Tilstrømningen til Gudstjenesterne var saa god, at Lokalerne, særlig Reine Kapel tildels var overfyldt. Stiftskapellan Kielland sluttede den 13de April. Distriktets Sognepræst, Provst Landmark, besøgte desuden flere af Værene og forkyndte Guds Ord for Fiskerne. I Forsamlingshuset i Nufsfjord afholdt Lærer J. Olsen fra Lerfjorden i Alstahaug i Alt 30 Bibellæsninger. Møderne var besøgte delvis indtil Trængsel. Ligesaa holdt han Fiskerskole i Nufsfjord i 26 Dage for 30 Voksne og 11 Ukonfirmerede. Lærer Olsen anfører, at de Ukonfirmeredes eller «Landglunternes» Foresatte i Almindelighed ikke viser den tilbørlige Interesse for Skolen, hvorfor flere af de Unge undlader at søge denne. Bibliotheket eier nu 389 Bind. Der foregik 506 Udlaan paa 96 Laan- tagere. g. Telegrafvæsenet. Antallet af Stationer var 20, nemlig 19 faste og 1 Feltstation. Af disse holdes de 16 aabne hele Aaret, 8 som Telegraf, 5 som Telegraf i Fisketiden og som Telefon Resten af Aaret samt 3 som udelukkende Telefon. Personalet ved disse Lofotstationer forstærkedes under Fisket med 30 Tjenestgjørende, hvorhos Personalet ved Lødingen Station blev forøget med 5. Ørsvaag og Hopen Stationer aabnedes 10de og Vaterfjord Station 26de Januar; Felttelefonstationen i Stene den lste Februar. Tyr Vaterfjord lukkedes 6te, Ørsvaag 23de og Hopen 32te April; Stene den 6te Mai. Stationen i Sund skulde ogsaa i Aar holdes i Virksomhed indtil videre. Atter maa fremholdes Ønskeligheden, ja Nødvendigheden af, at Fiske- værene Vestre og Østre Næsland, hvor der jevnlig er et Belæg af henved 50 Baade men 250 Mand i Fisketiden bliver sat i Telefonforbindelse med Nufsfjord. Paa den omtrent 3 Kilometer lange Strækning mellem Næsland og Nufsfjord er det, naar man paa Grund af Uveir maa tage Lande- veien temmelig vanskeligt at komme frem, hvorimod det siges, at Anlæg af Telefonlinje paa denne Strækning ikke skal møde større Naturhin- dringer. Tabel 8 er velvilligen besørget udarbeidet af Telegrafinspektør K. Strømsted. Den viser Antallet af de ved Lofotstationerne i Januar til April i Aar expederede Telegrammer. Antallet var i Vinter 13 087 mindre end under Fisket i 1897. Tab. 8. Fortegnelse over Antallet af expederede Telegrammer ved Telegrafstationerne i Lofoten under Vinterfisket i Aaret 1898. Januar. Februar. Marts. April. . hp Å g Station. gs | 2 2 E 2 2 3 2 E SENER ENE < po << 4 < | = < po Digermulen 26 60 53 68 162] 258) 8367 139 196| 1298 Brettesnæsie a - 49 71 152 189 147 336 64 178| 1181 Skraavensr au > 189 164| 461 297| 584 495] 250| 3251 2765 Vaterjord AE 60 20 156 187| 1110| 875 54 51| 2513 Svolvær ...... .f 1198) 6590| 2112| 898) 2699 2014/ 2036| 1669| 12211 Kabelyaagn He 458 8368| 1139 318/ 1608 1330| 1098 961| 8280 Ørsvaas le å 25 62 370 287] 403) 5834 55 182| 1918 Hopen k Fen: 46 76| 420| 2161) 359| 411 99| 162| 1789 Henningsvær . . > >. 463 235| 1158 609| 1717| 1443 882 784| 7286 kynesværsjde - 35 28 37 32 41 69 31! 64| 337 Stamsund | 0400 %- 307 281| 1023 556| 1776| 1228] 1439 1016] 7626 Stemmer sr 16 26 146 204| 290| 8394 195 282| 1558 Uren ai 91! 73| 466 2581 TT7T 638| 724 469| 8496 Balstad F-dri. GE 453| 262| 668 445| 1606| 1100| 1426 950| 6910 Borseværne JE 34 29 23 22 27 59 38 55 287 Nusfjord 4 JER 125 106| 8342| 2201 978) 6851 996 590| 4042 Ramberg'vt. "i 36 33 16 31 17 27 21 22) 203 Sund EN ME 6. 2387 1861 361 257| 1872 899| 1256) 853| 5421 Reme TREN: 800| 210| 476) 83834| 1396 983| 1090| 818] 5607 Sørvaagen 407 806| 685) 425| 1688 1228| 1818 1278) 7853 Tilsammen | 4584| 83179| 10274 5947| 18848 15115] 18711) 10900 —— A—=2" | —m— 0-00" | ——— Ialt 7763 16221 33963 24611 82558 7 Tabel IX viser Telegrafkorrespondancen under Fisket i Lofoten de 6 sidste Aar. Map, IX- 1000 Telegrammer. Maaned. re Tr 1893. 1894. 1895. [1896. 1897. 1898. itte eo EE 8.8 10.5 10.5 9.4 10.3 Å Pekuan 20.5 18.9 2.1 19.2 18.0 16.2 Marts. : GE 31.5 | 457 35.5 39.8 | 340 April. 2 GE JEG dad 28.2 23.0 27.5 24.6 Ialt | 826 | 930 | 1055 | 871 | 956 | 826 Telegrammernes Antal ved Lofotstationerne for hele Aaret anføres til Sammenligning i Tabel X. PåapPxX. 1000 Telegrammer. Procént af Aar. -| hele Aarets Afsendte. jr Ialt. | KG Expedition. 188LL ET 28.1 20.7 48.7 33.5 69.0 1882: EE: 29.4 21.1 50.5 34.4 69.0 1833 Jr. - 26.5 19.5 46.0 31.8 69.1 188 GR PT 21.5 4980 336 68.7 1885e 09. Ge 37.1 28.4 65.5 44.8 68.4 6:50 0 NøS 35.6 27.3 62.9 | 46.5 73.9 1887. . ER . DAR: 27.0 60.9 | 422 67.1 1888: Qu 5 Ha 402 93.2 62.3 67.5 1889 Je. DE 54.4 43.9 98.3 69.8 71.0 18905910 68.0 53.6 121.6 80.0 66.0 1891 EE 0 EE 61.5 199 110.6 dDET 684 189 60.2 50.4 110.6 76.3 69.0 Ke93 67.6 B5.2 122.8 826 67.3 DE Te 62.0 139.4 93.0 66.7 Lon GE 90.1 63.2 153.3 | 105.5 68.8 GE 78.0 Bose 901836 1 0749 65.2 LTE. TT 75.5 62.5 | 138.0 | 95.6 69.2 £ 99 — h. Post- og Passagerbefordringen. Lokalruterne i Lofoten og Vesteraalen udførtes ogsaa i Vinter afvex- -Jende af Det Vesteraalske Dampskibsselskabs Skibe «Hadsel» og «Vaagan». Tiltrods for vedkommende Føreres Dygtighed og Ihærdighed magtede Lokalskibene ikke altid at underholde den paaregnede Forbindelse med de Svolvær anløbende Hurtigruteskibe. Næst efter Farvandet og Veiret og de mange Anløbssteder maa Skylden herfor tilskrives Mængden af det Gods, der befordres med Lokalskibene væsentligst som omladet fra Hurtig- skibene. Da Hurtigruterne imidlertid er komne i Stand nær sagt ude- lukkende for Postens og Passagerernes Skyld og Lokalruterne vel tilsigtes ordnede nærmest som en lokal eller stedlig Fortsættelse af Hurtigruterne, burde ingen af disse Ruter være for meget optagne af Vare- og Gods- transport særlig der, hvor som i Lofoten de almindelige Hovedruteskibe gaar fra Vær til Vær og kan og ogsaa bør besørge den egentlige Gods- trafik. Men disses — Hovedruteskibenes — Anløb af Lofotværene er da ogsaa en uomgjængelig Nødvendighed, saafremt det allermest i den travle Forretningstid under Fisket berettigede Krav paa saavidt mulig hurtig og direkte Forbindelse med Udenverdenen og mellem de forskjellige Steder i Fiskedistrikterne nogenlunde skal tilfredsstilles. i. Havnevæsenet. Ogsaa iaar er der fremkommen flere Krav paa Forbedringer af Havneforholdene i Lofoten. En fortsat Opmudring fra Renden i Rækøkilen henimod Olsnæsset og Storvaaglandet vilde frembringe en større og bekvemmere Baadhavn, hvilken dersteds er adskillig paakrævet særlig paa Grund af den Mængde af Logibaade, som hver Vinter til sine Tider der optager Pladsen for de andre Fiskerbaade. Det i forrige Beretning omhandlede Krav paa Gjenmuring og Paa- fyldning af den saakaldte Kaarbøval har iaar givet sig Udslag i et fra en Flerhed af Fiskere i Henningvær gjennem Amtmanden til Nordlands Amtsudvalg indsendt Andragende i den samme Retning. Hensigtsmæssigheden og Nødvendigheden af, at Langsundet i Stamsund bliver opmudret, gjentages. Man har ogsaa i Ure fremsat Krav om, at Havnen der bliver op- mudret; især er det nødvendigt, at 1 å 2 større Stene, der ligger til Hinder for Færdselen i Havnen, bliver bortsprængte. Opsynsbetjenten i Balstad gjør opmærksom paa, at der i Vinter hørtes adskillig Klage fra Fiskerne over, at deres ifjor indsendte Andragende om Qpmudring i Hatviken ikke er indkommet. == SN Ved Østre Næsland er det selv under almindelig ugunstige Veirforhold nær sagt umuligt at komme fra eller paa Land, hvorfor der indstændig af Fiskerne anmodes om, at Løbet mellem Tankenakodden og Langskjæret maa blive gjenmuret, da dette antages at ville hjælpe betydeligt paa de uheldige Forhold. En Bergknaus eller større Sten midt i Grimsholmsundet ved Sund er til adskillig Uleilighed for Fiskerne i det ellers noksaa trange Sund og burde derfor være bortmineret. Et Andragende fra en Flerhed af Fartøiførere og Fiskere samt Rorværeiere om Anbringelse af Molo for eller Gjenkastning af Havnø- hullet og Aarebrottet ved Havnø er med Anbefaling indsendt til Storthinget gjennem Havnedirektøren. Allerede i Beretningen for 1896 var der frem- holdt Ønsket om en saadan Molo. Den, der har seet den «Lending», som hidtil har været paa Evenstad, maa i Sandhed beundre dem, der driver Fiske fra dette Vær, og forundre sig over, at ingen Ulykker derfra spørges; thi stort værre Landingsforhold skal man vistnok lede længe efter. Det var derfor paa høi Tid, at Storthinget iaar bevilgede de fornødne Midler til Oprydning og Udbedring af Støerne paa Evenstad. Til yderligere Betryggelse for en heldig Landing er der imidlertid paapeget en Molo eller Forbygning fra Stor- skjæret til Lilleskjæret, og det synes ogsaa, at et saadant Arbeide er fornødent, saafremt Forholdene ved Evenstad skal blive saa tilfredsstillende, som med Rimelighed kan forlanges. k. Fyr- og Mærkevæsenet. Opsynsbetjenten i Skraaven gjentager Ønskeligheden at, at der for det nordre Indløb fra Hølen anbringes 2 over Et lysende Fyrlamper, hvorhos han anfører, at der klages over, at Skraavens Fyr er for lavt og for svagt lysende for dem, der i Retningen fra Henningsvær søger det vestre Indløb til Skraaven. I Nufsfjordens indre Havn — fra Bratholmen indover — findes der ingen Fortøiningsringe, og der er dog den bedste Havn i Været, til hvilken særlig som iaar under Tilflytning en Mængde Fartøier og Baade søger ind. Ved Opsynet er der nu med malede Kors betegnet, hvor der bør anbringes Fortøiningsringe, af hvilke der udkræves 11 paa vestre og 6 paa østre Side af Havnen samt 3 paa Bratholmen. Paa Bratholms- grunden — omtrent midt i Indløbet til den indre Havn — forlanges derhos en Støtte eller et andet Mærke. mn Paa et Skjær indenfor Store Grimsholmen ved Sund er der anbragt en Fortøiningsring, som imidlertid ved Høivande er overflydt og ikke kan naaes. Man har derfor fremsat Begjæring om, at der paa Skjæret maa blive opsat en Fortøiningsstøtte. Paa en Grund strax vestenfor nævnte Skjær og paa en anden Grund ret ud for Handelsmandens Kullager i Sund kræver man Mærker. En Søile eller Støtte paa Middagsskjæret ved Aa ansees nødvendig. II. Fiskerne vedkommende. a. Anxomst og Afreise samt Flytninger inden Opsynsdistriktet. Fiskernes Ankomst til Lofoten forsinkedes meget paa Grund af det urolige og stormende Veir, som herskede i hele Januar Maaned. Da Opsynet traadte i Virksomhed den 16de Januar, var der ingen fremmede Fiskere ankomne, og ved denne Maaneds Udløb kun indtegnet ca. 800 Baade, hovedsagelig Indbyggere og Folk fra de nærmeste Distrikter. Med Februar indtraadte stadigere om end koldt og tildels stormende Veir med østlige og sydostlige Vinde, og Belægget i de forskjellige Vær øgedes jevnt, indtil der ved Maanedens Udgang var samlet henimod det sæd- vanlige Antal Baade. Af Ulykkestilfælder under Reisen til Lofoten er anmeldt to. Den første Februar var dog disse nær bleven øget i uhyggelig Grad, idet otte større Baade, der afseilede fra Helligvær om Morgenen, bestemt for Reine, nær havde styret sig ud igjennem Moskestrømmen i et Uveir med Snetykke og stærk vestgaaende Strømsætning. I sidste Øieblik fik de Landkjending og lykkedes det fem af Baadene at. ankre op i et lidet Sund ved Gaarden Hell paa vestligste Pynt af Lofotodden, hvor de holdt sig i flere Timer ved at hjelpe til med at ro af alle Kræfter. Den sjette Baad blev fyldt af et Grundbraat og kantrede, hvorved 1 af Besæt- ningen omkom. Af de øvrige to Baade kom den ene til Værø, medens den anden holdt det gaaende med Krydsning i Strømmen indtil den om Natten, da Vinden løiede, blev indbjerget til Aa. Da man kunde befrygte at flere Baade var gaaet samme Vei, blev der Dagen efter, ved Foran- staltning af Opsynsbetjenten i Reine, foretaget Undersøgelse langs Landet vestover fra Evenstad, ligesom Redningsskøiten i Reine og Dampskibet «Hadsel» undersøgte Mosken og omliggende Holmer, uden at noget blev paatruffet. Der er heller ikke senere anmeldt nogen savnet Baad. AG De der endnu ikke ved Marts Maaneds Begyndelse tegnede til at blive Fiske i Østlofoten, naar undtages et Tilløb i Østnesfjorden, hvorhen endel kortvarig Tilfiytning fandt Sted, begyndte Fiskerne at trække vest- over, hvilken Flytning vedvarede udover Marts Maaned, saa der østenfor Henningsvær kun gjenlaa et Faatal af Baade. Flytningen foregik hoved- sagelig til Nufsfjord, Sund og Reine; men da alt Husrum i disse Vær snart var optaget, tyede man ogsaa til Moskenæs og Nørvaagen. Endel Nordlændinger reiste hjemover allerede i Begyndelsen af Marts, enkelte endog uden at have havt Redskaber i Sjøen. Først i April var de fleste, der bestemte sig for Finmarksfisket reisefærdige, og i Paaske- ugen (10de April) søgte mange Vestflyttere tilbage til sine tidligere Vær, de fleste for at gjøre klart til Hjemreise. I Vestlofoten dreves Fisket indtil 20de April af et større Antal Baade. Efter den Tid minkede Baadantallet hurtigt. Ffterstaaende Tabel 11 viser Baadantallet, samt dets procentvise Størrelse ved Begyndelsen og ved Midten af hver Maaned samt ved dets nær forestaaende Afslutning i de sidste 5 Aar. 29 LT ledd 950 NPE OGE 00GI 0001 | 00F 0097 000 280 omp$ YG6G | S'0G S'LE 6 LP EGG 00LE 000 | 0083 00968 O00LE 280 uapg &e9 epg "09 998 8'p8 009F 0009 009F 0099 OOEG | 990 oysp Je uasungnps =udy N'G6 "001 86 | 986 | *00I 0099 0014 | 0004 | 0074 OGG9 KNE SG == 001 - 00I 001 001 | 916 0069 001 4 00924 O1G4 0019 OP — reL | *pg "08 9'P), | 88 0ogG | 0009 0009 0099 0099 re møsjopudseg 0 sen N'EG P69 rop Y'PG | VEL 0046 0097 O0E6 O0IF 0097 EE UP == S'SI OTG L9t 06 V'SE 00ET OOGG 00FT OOGEG 00PG tt nt 5 Uaspppu£/sag frenagay VI o I og S'GI OOT oog | 001 008 008 FE NE ap uer i '868T | "L6ST "9681 '"G68T FOSST 'S68T "L68T '968T "681 'F68I p i ; då sg å lg å Ea I PLL 'JUDIDOIJ '9p97s11 opverg [P]UV TT GL FE Efterstaaende Tabel 12 viser Baadfordelingen ved de forskjellige Fiskevær. Tallene over Stregen betegner Garnbaade, under Stregen be- tegner Linebaade og efter samme Dybsagnbaade. Tabel 12. — BG — I E å S ei EE E pg EG ö Ugen som | & go > 8 5 O 2 | EEE 5 = le] av a EG op | 2 MA ag fam KD) pt endte. E ret E 2 SES NE B E OE SÅ do) => | Z S SÅ å E | Qr (27) FENG 0 21 12 0 Januar 91= VE NSG 60 bt end OD 51 81 69 50 Få V 7 9 33 3 48 96 6 Fora 5| > | FO er | 3 8 mir 67 53 20 1103 1156 1211 1290 46 > joe lene 57 "0 |225 377 ” 209 | 166 | 116 DT | 170 | 340| 590 | 2995 F 76 Me 65 1 284 og |159 , [242 4 306 | 53 Ge 97 75 + 100 * 297 * 408 7 PD 210 | 189 | 1831 | 464! 459! 676| balle» 93 jp [138 [101 29,0, 172 , |248 go 27 64 —= 96| == 135 Mrs, * 134” 318 0 GL AEE 290| 339 | 291 | 592| 497 | 740 | 585| 181 10 sg GE Poe 9 Marts — 51 — 1280" 230 43 (187 88 02 PA RE 440 | 461| 588| 695 | 503| 830| 701| 19. ”w øv BEEN Gs NE 2 PØN) — ans "gs 9 gg 187 om 1 55 PE 6161 ble 616 6% | 508) ss 50 Mos Ms 95000 5 25 1 76 — 19 [100 *" løgg * lags 9 lagg 10 298219 lagg 19 528 1 gan ee Å 170 | 77710523 | 6201 750 58| FOT 0 perle I MONS 175 292 1452 81 — 26 130 — 1580 298 9 la55 20 (25579 319 1 Ps 30 | 697 | 523 16050051 | 503| Sø ENE 70 so noe 12000800 161 ØRE 84 April 290 210 — 171 90 l340 9 |223*"" lagg |359 "2 307 9" lig * 160 290| Sal | 465 | 751 | 450| 645| 68208224 TE 30 61 g00 [1500 as (104 2 65 — 9130 * 70 68 bed > bor bg ST NG 50 40| 191 325.569 36010356 Pu» SE 50 100 ao 3 fm 50 — 16 — 1250 9 1202 ba "7 bo de 60 30 303 | 4220 | 321 204 DS ket 0 15 0 20 EN ua ae =o ER 0 di 80 | 20| 155| 80 Anm. Da Opsynet den 27de April hævedes, var der tilstede henimod 200 Fn Je ERE JE Ga 5 ae Er op 0 EG % & = = I østenfor Møen: vestenfor dm & Ialt. E 5= RA fa £ SEE ningsvær. Hennings- = fo Z A vær. vær. E 3 11 6 10 3 0 21 45 19956 gere LG 118 31 60 678 66 835 see oi) 121 CuGe 723 | 169 13 17 6 18 Bø LES 159 k 294 67 106 145 1198 208 195 | 954 ETE sms 1163) 201 262 24300 TSN 50 19 14 26 | 5 rent fe 368 106 111 201 267 481 37, ME 220 ETE EN 819 590| 1794 2202 56 20 16 34 5 650 242 | 490 DN 398 138 3 1208 301 1703 1408 500 1382, 9 | 4122 454| 158| 129| 939| 307| 1453 676 | 1993 [2011 66 20 24 eres 11248 I sne as 40 ds —daos 09 > oe Lar fa > 1597 | 4846 Ned 37 | (2401 315 | 12009 740) | 209722 SI 23 Sb 195 5 887 271 608 å då Vin dans sr ae” an feng > 11776 | 5807 KENT 33] 8 SOE NAP 87 30 |28 NE 892 |283 ,, 1685,. | 3 ob anse * 208 1358 * 11759. 513 * 11724 1870 > | 6296 NG Fe søle sp me 134 34 38 18 9690, 1285: FG a, 445 1159 139 294 376 6 2088 528 '* 886 90 1954 6887 Ap 193 1173 1332| 390| | 33541887 | 1866 107 38 35 es 1887 299 5 MG) 67 li64 ot "lan 3 lar 6 sos | 381 2008 > 1965 71 | 6870 564| 9202| 205 | 369| 445| 3109 895 | 2866 | 107 38 36 | 55 5 ED METE 546 Ge 461 164 168 * |ao4 (2 9 [12 fase Å mer 1170 | 5787 568 | 202|.9221| 352| 446| 2447 645 | 2695 [3635 107 38 36 47 8 434 104 , Vgs 466 164 168" last * lan 6 | ass” 25” le [1070 | 4308 ned 231 (2857 1446 | 15355 |- SSoqeneP 105 38 30 46 8 219 43 453 258 1164 - |i85 "fast ” lass 9 | 708 fam fer” | 75... | 3734 558'|- 202| 232 | 329| 452| 1134 204 | | 2396 |2743 1 0 15 2 "Jå: 0 34 330 160 160 60 214 SØ 1144 88 1198 ss TED ED 2 | 25 20| I 1178 1164 Baade i de vestlige Vær. aged ——T———202 mr ——— EE —————— 220002 2000 mm ——— ——++Ä-—— of TAT TLT 608 T9 61 PIE OG OG €6 % T4 T4 €0F juy susafypuorp axpuos —- — == I = på OL OT Gr L 5 91 & & CT ; & € TI EE Er GOE p TE TE PGI TI ET G6 9 9 9G V ll I 9 EG EE ar ad IA PAD EV oe) SE SE EST al 1 PI $ g GG 3 LT LT 16 Mk er rm tg JEG MILET 9 or or S6I PG |6G GPI I I g NM ELO 6 19 as es å OE LEG) SI of OF CET = VEE I I 1 = 68 68 T&G FR ONS € € € or : AE 3 G G Or = I I (e) OM OR OE ON EE OT å z - p p ; | - I I G » I I z EE ro PG) ; 1 1 G å g læge 1 1 på k E LE 4 ED oe TSG er ere G G al Fr - 6 T T € - - - - juv S[Eepsuloy 3 I T G % | - | 90 I I € på 5 hå * på « * « Å v * « * r . é 2uny - å å G på | - e) å 3 vÄ Å - | 3 2 * Q * « E e . « . . e punsopey - I 1å å I Neve på = b å Å Ne Ga 5 ' 3 Geilo Met Knegs) eee (ee UdJSIØ 3 1 I på I Å | g . : 2 E : IE = Ep ro punaøl er ET | 5 it & tg SUN a- 5 E = 2 å 5 på Sy 5 = TL udapn | po = ee = leo) z= Ar ag] 90 = = = Ege es 5 NE NE i Te a a ee ee G = e opevg S Seal * &r é p[af8oaysærd JaY[IaY VIN g g FR g > : . ar MA å *Te)uy JO[WLsS "uSESqQA our] "uIeEn 'A os "0 19Q8YSPOY oSTppelysstop op pod Surtpap10g4 sessIp *g10XSLg [2JUV SPpa[WeSIOJ 8687 SJIBN OPYT UOP Uua)0JO'] I J9pP -.9A0 asjaubapog ET PIL 'Qpreyere Je Jepe)uW RS Sunig oØnpefystog ap paa SupapIog SASSIp '919YSL ApaUSapur UANOJOT I SUNN «POT P[afdapsæg oSypfystog ap vir Op 1940 ABS 3d( Jep[oyapur EI PPARL AA JE EEE EEE SEE EEE — 39 — | 997 | 6913 | & | 64 907 SPI OFT LG | OT PPG | PYG | SEGT r9p804 Sput[pPS[PH UPION jer oe | val GA GONE øp | 64 | 616 : | SG SOT OG OG r8 & VG PG LET EET SEINE 291 | 108 G 97 &8 or or 691 2 66 66 GGG SSN 99 698 EG I G GI FA OG Ke EG EG 908 « På * » * * * K På « * * sæuWap JE 08 - 5 - OIL OT RE = L ) GF * * ' * » » ' * » . , . . * ON | | TPOT | 4667 | LV &1 IL 679 LP9 | 6606 | & FLG | FLG LGGT 19p804 SPUt[PS[PH 24PUOS 1 q a p N A I e å å å VE SP PENE £9 OSE | - ; ; SI SI 18 E Gp SP | 698 Se SPARE OA 6PG GPGT | - = | L6G | 9GG | STIT | & EG EG LGT MV NT ET OGT 69 G I | 61 €8 38 668 å T& TE TSI i NO EE VET FIT 106 ; 5 5 68 68 SOP - 88 88 66P EI SEE eee EE - | - €6 86 BOP SI SI 88 kø Se EN LET Ser GE PG PG POLE OT Or rå pes NE 607 | 068 & LON OG r8 €8 GLE 3 89 8G LTS VE TE 18 | 266 68 JÅ 681 PE PE FET 3 Hen! I F ea OE EE | | | 9LT SaL SP SET 6F Sp €07 T | 19 L9 LEE juv swolypuorp >4PpI0N Gr 00G | GI JU! TI GP I | LG LG EFI ESTE EN G& G& OPT G G ET ET ET GG = ET (GJ al TEN EE Be 99 99 LEG TF TT OLT ) G GG å 6 6 KN SETT NØT G (€) €7 E 2 = G G eg 2 | - 5 å * * ' * » * ' » * ' * J198Utye[ I 1! G = Ä å EG å P Æ | 1 I G NE ES OSTEN pr p OG å å E I I c på |g € | eg EO TE EU SO G G 8 = = = I I G - | T In Dor 99 Oo 0 ERNNENS På Z Ip = 5 å I I F å I I € Jo Å ENE 8 8 Og I : eg 7 r 91 å e e TI Jon Hu DR verner: z å o å t : Å 1 på å 1 T e EG é € ST = = = = = = = g 3 | ST TS GAS og G I G - - - på I e - - - | 5 do ol GONE Le 8 8 | TE å > | - G G | ZZ å | E g 6 * * , » p . E * e « * " UDJSOL ———=—===—==————==— ————— 0063 | 8087 | 0997 | 6LE0G) P8 | OGT | 978 | G966 | TGTE 1 OGL | 998 | Gseg | Tele | ogreT] 68 | GALT | GGTT | LO19 | Jury spuerpIoNn OSET | 006 | FOYT | 961 | ST | TI GF SIGT | T6GT S9GG LT €96 PPG ME GG1, P 11IP80,4] sua[erID]SsaA 80 SUJJOJOT PST | GLF | L9E 9FT | 8 | T GG Ep 1606 | 4611 |1 SG 6P PPG GREEN, G6 LET | 967 | 99L ; 6P Gy 691 I | F6 66 | 989 PE SA ET NN TDN TOG | 666 | L£L6 | SELT | - ; E GENI GSE | Sr 19 19 | 883 ee So Je ST SEERNE PP | 366 | 6LG | YTGT | - å * L9G | OSG | PFSOT 1 G le 66 TET EE SR PEIS EE på I I (e) al å NG I [ (c) S * * . . * * O * * c * . , ØRA 7 8 8 €€ > $ Ver p JÅ 6G % I I 1 en RE SE SE USG I 08 03 | 28 | 9 ep dar Ger SSE G G n Pee NS regeig & EG FG 86 VG ; 5 or Ol! 99 - 6 8 | OG RE. TN ETT Oo SR fk GET LT IFI SET ENG ; å leg 66 L6 | OGGE F GF TF FOG er POE IOG G6 c07 | SPE | OSPT | P 5 18 OEE ISG SLITT | - Sy 09 FIG LE AE STO S PET | | ——— —— €38 | 9681 | G98T | SPSS | OT L& | ALT | SPOT | €TOT | PIP | OT | 868 | 86 | LSPT | mopöog suaypes 8 ola | 603 | 088 |% 6 ke ren (De se EEE RR £ 86 1246 | 9tv |- SU AGE 18 | 98 Oo TI NGF JO uenig 6 E9G 688 | FLL I I Fr LEG 60G 189 G PG GG 68 0 3 US SU ØG OG GET TET 189 F I GT cO0I GO I LPV I (ke PG | GTT VE. Sen Orr | 947 | GMT TES TG ; G SST | S9T | GGL 9r LL EGET RE REG TE EE FI gg | 981 | 6ar | 969 | - re EGG JO SR sie EI SE GG LET : G pÅ TE SG PGI I G G 9G DE ES uer ST 9 OG OG GLT 7 ; 1! I G ; OG I 6G OLT Ao NG 0 Se PI ES L 99 | 99 067 | Jå 68 FG PG 16 : kos 108" 1090 RE De Se NS GG LE | LE go = € pÅ SI ST 02 I | 2 (IE 68 OR EO UT PO: IG 67 | 6G GI I ; = = FI PI €9 I METT 99 Ne OE eg STENE GPO €T LE Nye 9LT = = = ST SG For 17 6 8 GF EE ET SST UO TSN of OGT | OLL | G69 G = 9 ap TZ FOG | 9F 9F GEG eee SE TE SOP 3 E | 'gury | '9ur] | 5 BaQ 2 | EN 35 dr 7 | uapn | pow z= EE 5 eg z IE88I & Ey]| = på G Sr | 2 = o «ing Gu de pr go A ? Å 3 (3 operg F & G 3 EN p Er 3 Pro [909sænJ Joypray ep = Ler) Go = a 'TeJUV JO[UUUG "ugesq£q 'dur] "un 'SJIOF i) I= 10 2 LLL6G| T1G | LEG GPPT | aLEF | SPIP | OGLLI| EG LL6T | €961 | GSSOT| EI ON Kop PFrG GP6 PIOP | ET 199 L99 | OGLE GT GE UV ØST O MN 06 FO OGEG | TEIE | DTPEN OG 6LTT | S9TT | 4019 == * JUV spue[PpIoN &G |- 18 € g | GL & eg OT ENOVAS OSE UK 6LE0G/ PS | | | k GL 06G 5 GL (på 968 OD GP EAN 9 - E : | 6 or = € € 9r ee de EE DAJO STEEN SEL RF ST 861 Sr EE s0s EL 19 LO Å 186 rot nn guy sualypuorp aapdon 608 | 19 6 | PIG 1 06 OG G6 å T4 12 E0F 4 et guy swolypuorr d1puøg GI P . | 6 [ I g - - - - «JET MR use DS UO 'worjv[njrdeyoy 2 EE - : € Gr |- € JPG JUV suoynun, e : å gr 1 I € K k å å Kr 00000040 ØSKEN c E 3 å I I c 2 Å % 8, Rae 1 to OOS OI 106 uaddo'y FI * ; : I T r ; & GR Or SYTER ME EN SET 1684 | PI GT 84 PPG GP6 PIOP | ET L99 L99 GOELG JUV ØSUWOIL : MEG ; : FF Pr SLT |$ 8 8 Pr EE EE ØSE y COP E G 9 69 69 TG& = ET EI keg TE SE. JE STEN G 969 = = : OG | GG OEG E a8 a8 99p Ro ka beder» 92 OE GER ANG b 86G I G 8 OJ FEG : OT OL 9G EJ STE NE ES OT G 809 I I g 18 | 18 | 036 G or OF EST pA pe te punSøstONp 6 LEG E G | 69 OG | 6PG I GF GP GSG RE TE he OSL 0 & g 6 KS &1 908 e 6 6 STG » * . » * * På o * * * * OULLI, ed - Ger 0 ; TS eo sa RE 691 | 691 | 749 |€ 99199 1016 EEE sauepuenp T SET SET OG8 * * * * * * * * * * - peysoq[ F ee ED å en Kred ee Tere paoljpasy au NU NI «Qu &o (er) ' DØ 1= o) r> Oo ap » ør Si» 1896 » == 5.85, » — 4.32, » EN 32% 1895 » E= D.84, >» — 4.09, » på, 507 1894 -» — Dra re 400, » å Bs Nedganden i Besætningernes Størrelse for Garnbaadenes Vedkom- mende skriver sig fra, at der iaar deltog i Garnfisket ikke saa faa mindre Baade udrustet med Smaagarn. NSaadanne Baade har almindelig 3—4 Mands Besætning. Forholdet mellem Baadbesætningernes Størrelse fra de forskjellige Distrikter vil sees af Tabel 14. Tabel 14. pr. Garnbaad. pr. Linebaad. pr. Dybsagnbaad. Dhfsiannkt Å va psp 1896. | 1897. | 1898. | 1896. | 1897. | 1898. | 1896. | 1897. | 1898. | | | Id S. Trondhjems Amt .. 5.93 5.95 5.68 418 4.14 4.60 8.76 | 8.78 3.93 N. Do. Dor: B.71 5.50 4.88 4.06 4a7 | 425 2.51 | 8.07 3.25 S. Helgelands Fogderi. 5.73 5.79 | 55 4.75 | 474 4.79 2.98 | 3.13 3.09 N. Do. Dow : 5.91 | 5e 5.48 4.00 4.14 4.11 8.26 | 3.1 3.12 Saltens Dou. 5.60 | 58 508 4.09 | 4.05 4.13 3.06 | 8.20 3.34 Lofotens ogVesteraalens | | Fogden 5.85 6.22 | 5.10 4.18 422 4.18 2.50 | 246 2.21 TromsøAmerer 0 5.95 | 5.94 | 5.69 3.87 | 3.91 4.26 2.96 | 2.92 | 209 Til Garnbaade benyttes mere og mere Snedseilsbaade, hvoraf ikke saa faa Dæksbaade. «Fembøringen» forsvinder efterhaanden. Fiskerne fra Søndre Trondhjems Amt holder derimod fremdeles paa sine «Staværinger», der vistnok ogsaa er meget sødygtige Baade. Snedseilerne, især Dæks- baadene, har jo saa mange Fortrin fremfor Raaseilerne, ikke mindst derved, at de den øvrige Tid af Aaret kan benyttes ved Bankfiskeriet. Alene som Lofotbaade tør det dog være tvivlsomt, om de i Lønsomhed — Baadene er jo forholdsvis kostbare og fordrer bedre Udstyr samt svære Redskaber — kan konkurere med de billigere Baade. Tabel 15 viser Søgningen til Lofoten fra de forskjellige Hjemsteder i Tidsrummet fra 1894—1898. ao 'opauSoaaqr JapayswalH 3MØJUE DYPE JOY DAPUL LY DADYSLA 3 666 (412267 | 866 (xGI81E LEG 11408288 | 66 (406PG8 e66 | GETFLT | NI === === Ii å = | = &- E AA ——— 1 ==) 593 1684 | SOG SPS 08 9986 S'6G | 9196 FOG TFE&8 Se AE JUVROS OM s'pZ 981 | SIT 9089 | 8849 | ET 8102 SGI 679 * 119p804 suapevrajsag 80 su2oJOT NGT 8P89 | 03 DL Re S'QT F609 UOG OTGG er ROG Sud [ES 8'y Gerd oree | 02 GP9T 89 råd 9 | sos SR | 'Og 94pXON s'9] 166r | sr 1809 "Sr aPSG rør ETG LT 9E8t *+* 0 raop8og spurpa$py aupuog VIG SAL MG | 918 S'G 106 VG | Lå VG 899 od OG 'og JAPION L'G | 608 | PG | FYOT S'G E0GT TE LO OT EG r18 tt tt guy suwolypuorp 94puos 1 1 *9UIJ0I | 'S68I 'IUIDOIF | ')BS8T | '9u0014 | *'9681 '902201q | 'G68T U2001d | 'F68T | | Poyswoly 'QJ0NSIA [8]UV | GT 15 2. Tabel 16 viser Forholdet mellem Brugen af de forskjellige Fiskered- skaber i de sidste 10 Aar. Tabel 16. Procent Fiskere. APA. ET ET EF E 0 Garn- Natline- Dybsagn- brugere. brugere. brugere. 1850 ET EE | 58.7 52.5 8.8 1890". 4 HAR | 45.9 49.2 6.9 1898 ev 5 se SJ 44.5 47.4 ho 1899: - 15 ØL: 43.2 48.8 8.0 15935. 4 0 42.8 49.6 T.6 181 LS JE 5 JER 58.0 Bor | 6.3 18951000 ST GR 26.3 66.7 7.0 TSR er ee 22.2 | 69.1 8.7 PBN TE 28.9 | 62.7 8.4 895 MERE 35.5 | 59.6 | 4.9 | Som det af ovenstaaende Tabel vil bemærkes er der for Garnbrugernes Vedkommende en Forøgelse, medens Dybsagnbrugernes Antal er gaaet betydelig ned. Aarsagen hertil er, at en større Del af Dybsagnbrugerne er gaaet over til at fiske med Smaagarn. Af Smaagarn eller Smaafiske- garn var der i Vinter benyttet en hel Del. Dette Redskab, som tidligere kun har været brugt i Østlofoten, brugtes i Aar ogsaa med Held i Vest lofoten, hvor Fisken i længere Tid stod nær Land, hvilket formenes at være en absolut Betingelse for fordelagtigt Fiske med saadanne Garn. Ved de i Aar foretagne Havdelinger i Vestlofoten er der saavidt mulig reserveret Fælleshav nærmest Land, blandt andet af Hensyn til, at Smaagarn kan bruges overalt langs Kysten, hvor dertil forøvrigt er An- ledning. I de Udvalgsmøder i Vestlofoten, hvor Synkenotsporgsmaalet be- handledes, blev der fattet enstemmige Beslutninger om Forbud mod Brugen af dette Redskab. I Østlofoten blev der, paa Grund af Fiskernes Fraflytning, ikke Anledning til at behandle denne Sag. Med Hensyn til Anvendelsen af de forskjellige Redskaber i de enkelte Distrikter i de sidste 10 Aar henvises til Tabel 17. I IG SP T EL PG & KA EG GI 96 | 9 4 | 89 | 18 LG 8G Giv 68 IT OG 8681 G LE IF I 98 | FI p GÅ IG 6G | GG GE ll ra OG | OF PG 67 6 Gr Med NEST G 89 OG I 96 | yr 9 64 GI GT | 78 LY EI | 9 GG G& PV PG IG FI GE OST G a9 96 å 6 6 rv 94 OG GI PE AG GI | c9 OG 88 66 OG op IL EE dø G OG Sy T 98 | PI G 9 E& Jå 6 PL PI | IG OG OG PG 97 EP a GE I Ke 99 I 84 | TG & 09 LE 8 LT OL LT 97 L& &6 EG Pr 6r v LE MER G 6r 6 I OL FG Fr LA GP GI SÅ SR dg Or OG 61 18 Sp g LVS RGGS I 6F OG Eg OG & IG Pr OI SI GL 61 OF IP && PG PV OG 8 GP SIGE | I LP | å I Gå LG G ag | 9F 6 SI EL LT Sp 86 OG EG 6v Sø 8 Pre > 0680 iQ G 69 66 0 pA EG & | OG Gy GI SI 01 OG SV LE G& EG Sy OG OL OP OS 8 | 'DADYSI JE JUDDOIJ | Ea en) > EE |) - T | o I Do | å EE an eek EN NE pa — —- po) I — — på — — a — — Q — — — — — -— EN AE Ne NESE EEE å =) 5 5 OE BE 5 ( 5 ( Se 2 IE y *LIOPS0O4 SsUua[er 'LIQp80d4 Spurt *'1IOPS04 Spur *JUUI *JUI 'JWY OSWOLL pe PLO I '1JIP804 SUIJES es HS p OE ed Å ur MÅ -19JS9,A 90 U2J0JO'J -99[RH 94PION -95[2H 9gJPUØsg | swalypuorp 'N | suafypuorg, 'S 'Surap.10q soua$niag LI PYRL sed b. Leiekarle. Sidste Rubrik i Tabel 13 viser Antallet af Leiekarle fra de forskjel- lige Præstegjeld. Nedenstaaende Tabel 18 angiver Antallet fra de for- skjellige Fogderier eller Amter i de sidste 5 Aar samt det procentvise Antal af Distriktets Lofotfiskere. Tabel 18. Antal Leiekarle. Hjemsee 1894. | 1895. | 1896. | 1897. | 1898. Mand. Søndre Bergenhus Amt . == == == = — Nordre Do. Do. 4 == = — — Romsdals Amt . ; TT DE 3 | — | — — — Søndre Trondbjems Ant ME 26 41 47 33 46 Nordre Do. Do, ETEN: 28 60,| 66 76 66 Søndre Helgelands Fogderi . + » ++ ++ ++ [1084 | 1020 | 1241 | 1255 928 Nordre Do. Do. 6 %- Pu al: 326 | 260 | 887 | 805 | 299 Sakenskorde EE 314 | 310 | 8324 367 323 Lofotens og Vesteraalens Fogderi . . . . +++. 1 1166 | 1452 | 1481 | 1264 | 1350 TMonsøsam > 2 32 103 62 53 68 Birimarkensan FG FS — == å == Set lalt | 2983 | 3246 | 3558 | 3353 | 3080 Procent ahsamtigefPiskere ee 10.9 I 10.0 1100 Os Nedgangen i Antal af Leiekarle falder størst paa Søndre Helgelands Fogderi. Hyren var i Aar fra 130—170, almindeligst 140 Kroner for bevante, og fra 100—120 Kroner for mindre bevante Folk, med frit Hus. Brændsel, kogt Mad og Kaffe. Med alt frit var den fra 60—100 Kroner. Trods det for manges Vedkommende mislykkede Fiske, hørtes der forholdsvis faa Klager med Hensyn til Afklareringen. I Stamsund fore- faldt endel Krangel ved Opgjørene, i hvilke Tilfælde der som oftest, manglede Kontrakt. At enkelte Leiekarle ogsaa i andre Vær maatte taale Reduktion i Hyren er sandsynlig. Gjennem Hyrekontoret i Svolvær forhyredes ogsaa i Vinter mange Leiekarle. III. Fiskeværene vedkommende. Efterfølgende Tabel 19 viser Antallet af dei de forskjellige Vær 16de Marts antegnede Fiskere og disses Fordeling ved de forskjellige Brug 0. 5: V. Tabel 19. Dybsagn. Samlet Antal Q av R B 7 S B o LI | | | | å Baade 5 | sa FO p FÅ S SN re å dt DU Å SÅ | El $ MYE eo) AS FS VERSA) Å 189) Å |S Lege ERE = TSESIN SU g| (SF VE E| Brettesnæs . .| 198) 42| 49| 1| 678 200| 218| 4 —| 92/ 875| 244 269| 11 Østnæsfjorden . 417| 118| 128| | 1611 485| 630| 46 4| 191 2074| 626| 781| 69 Skraaven. . .| 704 181 184 —| 410| 107| 110] 119 —| 42| 1233| 280| 286) 22 Svolvær . . .| 661| 142| 142| 24| 1628| 468| 475| 26 1 9| 2315| 620) 627| 7 Kabelvaag . .| 883) 155| 155| —| 442| 128| 128] 70 21| 2| 1895 306| 306| 58 Storvaagen . .| 882| 153 153 —| 373) 95| 95| 661 196| —| 1916| 444| 444| 115 Ørsvaag . . .| 194 33| 33 —| 265) 54| 54| 14 4 —f 473| 91| 91| 67 Ørsnæs . . 179| 31) 81 —| 6830 126| 126| —! —| —[| 809| 157| 157| 56 Hopen og Kalle 664 111| 111 —| 683| 139 139] 16 5| —| 1368 255| 255 74 Østenfor Hen- | | | ningsvær. .| 4777 916| 936 251 6720 20 1802/19751 956 231 74112453 3023 |3216| 479 Henningsvær | 1668 292 292 —1| 2556| 516 5l9| 274 —| 73| 4498 881| 884| 263 Skokkelvigøerne| 256 41 41 — 61 15 15] — — | 817 56| 56) 33 Stamsund . .| 1947 339| 339 6| 1356| 303 307 — —| —f 3308 642| 646| 275 Stene . . . .| 396| 72| 72| —| 108! 926| 26| 173 —| 55| 677 158| 153| 28 Bresu + --408)| 74 74 8] 549| 124| 1927] 14 1) 34 966 202| 205| 84 Øerne til Ure | 3002) 526| 526| 9] 2074 468| 475| 187 1 58| 5263/1053 1060| 420 Mortsund med | Brandsholmen | 260| 50| 50| 6| 579 126 13821 —. —| — 839 176| 1821 159 Balstad . . .| 234 47 47 —| 1542 310 310| —| —| — 1776| 857| 357| 401 Nufsfjord . .| 170| 31! 31| 7 774 160 182| 6 2 —| 950| 198| 215| 211 Sunde 20182038) 38 Sj m5øl22 122) —| Fj 143, 1601 160 221 Brandsholmen | AN AF til Sund. .| 846 166 166 13| 3456 718 746| 6, 2 —| 4308 886| 914| 992 Reine . . . .| 249| 44 45| 9) 1136! 260| 2681 8 3| —| 1393| 307| 316| 289 Moskenæs . . 16 3 6| 3j 292 63) 64 DN For 1) 310! 67 ”7l| 65 Sørvaagen . . 24 6 6 —| 810 180; 183| 12 —| 5 846 191| 194| 291 Aa —| —| —| —| 706, 138 142] — —- — 1208 138| 142| 281 Reine til Tor | odden . . . 289| 583! 57 5| 2944| 641| 657 Vestenfor Hen- ningsvær . .| 4137| 745 749 27 8474 1827, 1878 Talt 110582 1953 1977" 53117750 4145 77 1445 287 211l29777 6546 0797 3080 22 3 6 3258 703| 723| 926 == Tabel 20 viser, hvormange Fiskere der i de sidste 5 Aar har taget Nummer i de forskjellige Vær, samt til hvormange der i disse omtrent er Husrum. Tabel 20. Antal Fiskere taget Nummer. Mærkedistrikt. = (> % 7 | 1894.| 1895. 1896.| 1897. | 1898. «TE | Raftsundet: . «re GN: — | 502 | 570 | — | 774 -— Brettésnæs. EN 370 920 507 | 555 | 1221 875 Skraaven FR FEE ES OR ES 335 | 1858 | 898 | 1233 Østæsfjorrdert 2050 497 | 3226 | 2268 | 1797 | 2074 Svolyær!:s/Lbanssd 20 ØRE 0 sad] 3160 | 3931, 4087 | 5280 ME BEE Kabelvaag . + . 2. sp 20 00000001 2470 | 1587 | 13880 22790 MEET Storvaagene. . . 1.2 SSR 02 201019320001806 191682 | 27200026028 0 PNG ØrsvaaseEN Å SEE O0A 552 TD 08 656 | 473 Øraneso Ke Ad JORGE GE 740 631 668 | 776 847 809 Hopen og Kalle . . . 2-02 GE] 16600 12620 1346 | BEE Henningsvær . . . . «SG 06 02600 48100 3795 | 4664 | 4408 PRE Øernes-z—r > ov Aelesikgeen mg 330 86 195 124 137 317 Stamsund! 0 EE 31700023670 181660 PS EEE Stene og Æsøen. . . >. 2-00. 11250 | 562 955 0 EG Uren dar 940 788 978 | 672 899 966 Brandsholmen og Mortsund. . . . . . .| 520 | 588 | 822 | 598 | 765 | 839 Balstad 1... . 000000 20201270 | 1490 | 15199 1838 11158000KE Nesfordn: 0.2 JG 590 614 | 909| 716 857 950 SundforsNæsland 1. 0 VP RR 580 679 926 | 790 | 684 743 kem JE 830 | 1156 | 1396 | 1334 | 13887 | 1398 Moskenes NØSTE: 550 334 387 | 384 | 404 310 Sørvaagen med Bogen. Je ENN 733 688 | 746 823 846 Na-—Fvenstadr ss. br 330 665 708 | 714 775 706 Belægget procentvis i de forskjellige Grupper af Vær fremgaar af Tabel 21. Tabel 21. Fiskere indskrevne l16de Marts Strækning. 1894. 1895. 1896. 1897. 1898. Procent. Procent. Procent. Procent. Procent. Batsuodet 2. 02 2 JR 1.8 Ea — 2.5 — Bretiesnæs—Hopen . . 4. 204 47.6 45.0 | 56.2 46.6 41.8 Hennnspyær 0; 2; Mg 13.9 14.4 13.8 L4s4 ep Øeruessirefr. +12 13.2 16.3 9.5 1925 ner Brandsholmen—Sund . . . .. 12.3 12.8 | 10.6 2 14.5 Reine—Lofotodden . . . . , . 10.5 98 | 9.9 10.8 10.9 Om Rorbodernes Antal henvises til Tabel 22. Map 422: Rorboder og Logishuse. Rorboder tilhørende Logishuse. = Sted. = 3 E MS 5 Ge MS SEE fa ka) = EE EE AEE ENGE Bg | 3 3 EAS g gras! å pe | og 2 3 -4=| <- = <-3| 4 Østnæsfjorden . . . 79 34 2 115 | 1957 TT | 1284 | 3241 Skraaven med Grlbv anden å 150 36 24 210 | 1830 10 170 | 2000 Skjeldværnmi. Far JUV 12 — == 12 160 2 40 | 200 Svolværnu-laft dl .sut: ds 166 —- 1 167 102270 66 906 | 3176 GSA ut rd oj Ask — 10 — 1 12 2 90 102 Hrabelvaagrt 1 JE kn nå 62 75 15 152 | 2300 6 70 | 2370 Storvaasem .. STA. 116 72 3 | 191 | 2612 7T | 156 | 2768 Crsveeen > NAAMA UG 35 9 —- 44 | 558 == 558 Føadvilk 1, (TNS LIE, 31 2 — 33 | 8350 = 350 ESB Je $ 50 — == 50 | 510 == 60 Hopen So GE 79 1 — 80 | 868 = — | 868 Kalev Ger 75 1 — 76 | 908 — — | 908 Guldyigeni. 2. os 20 SEE 0 1| 151 215 Festvaag EE 39 — — 39 480 It 48 528 Sauøen og Skaten . . . .. 68 — — 68 6380 == — 630 Henningsvær ra — | 161| 110| 271 | 3928 18 | 275 | 4203 Skokkelvigøerne . . . . ... 19 1 — 20 250 = == 250 Valbergøerne Ørene 7 11 1 9 80 == 80 Stamsund og Sværholt | od 238 9 4 251 888 17 756 | 4644 UESØCNEEN ski. SI: by” —| =— DA 0 —— = 50 Nedre Stene. .* "2. 70 De ED GE Øvnerstene Lulu GEN 20 -— — 20 | 240 | re 170 | 410 Ure. ME 82 — 1 83 | 1034 10 166 | 1200 rd de Od fed fen Me Med Balstadi fl 20. et 143 8 — | 151 | 1540 6 70 | 1610 Nufsfjord og Strø JANE 86 — 87 | 1000 4 90 | 1090 Næslandimre ben de be 19 — -— 19 200 3 20 220 SundarerE-p (å Rat 72 — 3 75 750 4 60 810 Havnø FR 43 1 2 46 460 2 12 472 Olenilsø, Se Topø N 30 1 -- 31 | 305 —= = 1805 Reine . ee DJ. 62 —- 2 64 610 2 60 670 Moskenæs . Al: 33 5 — 38 | 395 — 295 Sørvaagen med Bogen . .. 56 1 5 62 | 700 | 1 LNF 72 Aarfosehnd 54 — 5 59 1570 it 80 | 600 Evenstad ie 10 — — 10 89 = — 89 Ialt 2089 433 185 | 2707 188610 254 | 4610 38220 225012 Fra Henningsvær — specielt Hjemgaardsøen — klages over Mangel paa Renlighedssands hos Fiskerne. Det samme er Tilfældet for flere af Fiskeværene i Reine Opsynsdistrikt, hvor tildels Urensligheden florerer saavel inde i Rorboderne som udenfor og omkring disse. At enkelte Tilsynsmænd regnes blandt dem, der staar tilbage med Hensyn til Renhold af sine Rorboder og deres Omgivelser, er jo saa meget mere beklagelig. Man maa virkelig for Fremtiden kunne gjøre Regning paa, at disse overalt vil foregaa med godt Exempel ogsaa i dette Stykke, ligesom at de vil tilholde sine Kamerater at aflægge den gamle Slendrian, hvor den endnu maatte findes. At der i Skraaven og i de fleste Vær i Reine Opsynsdistrikt ganske mangler Priveter for Fiskerne, er ogsaa noget, som ikke bør taales længere. Om Mangel paa og besværlig Adkomst til Drikkevand indberetter Oysynsbetjenten i Skraaven, idet han paapeger, at der i Dølsviken og Vasviken dersteds ved Gravning af Bassiner vil kunne opsamles tilstræk- kelig Kvantum godt Vand. Nedenstaaende Tabel 23 oplyser om det procentvise Forhold mellem Belægget i de anførte Værgrupper og det i disse opfiskede Parti. Tab. 23. Det procentvise Forhold mellem Fiskernes Antal og det opfiskede Kvantum. 1894. 1895. | 1896. 1897. -| 1898. Strækning. , Ape | ae ME | | E | 4 El B | Er 2 [6 E ER | [6 DE VG | fe EG | | Æ | — PpCt. | pCt. | pCt. | pCt. | pCt. | pCt. | pCt. | pCt. | pCt- | pCt. Raftsundebrr. 1 JA 1.8 | — 1.7 — == | = 2.5 06 | — — Brettesnæs—Hopen . . . . [47.6 | 17.6 | 45.0 | 47.3 66.2 | 55.9 | 46.6 | 19.2 | 41.8 | 7.2 Henningsvær . + . + ++ [13.9 | 15.8 | 14.4 | 16.8 | 13.8 | 9.1 I 14.4 | 19.4 | 15.1 7.5 Øerne=UWre" 1 13.9 | 19.5 | 16.8 8.4 | 95 7.5 138 | 28.7 (17.7 I 17.7 Brandsholmen—Sund . . . |12.3 | 20.3 | 12.8 | 13.4 | 10.6 | 12.6 12.4 | 20.5 | 14.5 | 38.1 Reine—Lofotodden . . . . | 10.5 | 26.8 | 98 | 14.1 | 9.9 | 15.1 | 10.8 | 11.6 10.9 | 29.5 Østenfor Henningsvær . . | 49.4 | 17.6 | 46.7 | 47.8 | 56.2 | 55.9 | 49.1 | 19.5 | 41.8 T.2 Vestenfor Do. ++ | 36.7 | 66.6 | 38.0 | 35.2 | 30. | 35.0 | 36.5 | 60.8 | 48.1 | 85.3 Af Tabellen fremgaar, at Fangsten iaar gjordes i Vestlofoten bedst fra Brandsholmen og vestover, medens Østlofoten kun fik en forsvindende Del af den. JOS ER g - e: på å - K E e ” å a - * * * * * * * * * » * » . Jæfyuagg = = = 25 lia - å 3 = E EG 5 - En de OG OG Uu2peISsyag Av GTi e a 2 5 2 £ & å, Å A ao U2Ø121) Å 9 k Å å ø % E v - T, de g - g : 2 G fe å å Å de E) N EN 0 U3ØJIPUJ 9 $ Fat | 3 E N å £ Å på & å 2 Mn GE "uaSasyYaT g KG - - på å 3 p - 3 på 3 æ 2 E kå på - å Eå g å t > | » . . , - * * - * * » * O JISULADJ T£ p å p he ZZ |- É å k P k . 6 4 å å |- 3 ka Å 1 å 3 Dr TT Ta Sa OE UdJSOLJ g 91 |- k 9 å Å så å e, Zz E å p Te JØUJØfg 4 VS > I SE EE SS OG uapaofjey 8 b å Å k: E 3 ig ep - E på 9g k E æ V k E EE 5 Je GE, ugnlq : e å le p å å R Å es! ; He $ p 2 ro Å å k: å OE Ol Ok Sor tr SÅR Ede GS japueug EE et | B10 - ERE ER SE LET U2p8£qspeys el | 3 å å Eg IV 2 å . » 040 * . . - . * Ge . ' UISSIY n ør He å å Å SE å 3 Ä 20 E HE Å ve 2 å Fvl VEE OT ko wofypuoxry, Q Å læ : Å å Å Q e; 4 0 å ., PÅ pi - - på E |- Å ea Os 0 PO å 00 HA U2J9J)IH g 3 g k b EG he : Å å å å E Å, å - på 2 å e 3 or D "å OLD OE PT EG KOMA OG AE auny g & b RE EE Nm NE TET DS > FT EN ME Ga JEg ME ENE OG pundø ee de te Ed Ne PETE EP TT ke H '2[ey 80 uadop "IæASFUIUUuD 'PI918015&æ14 jJ9Y[IAY Bay "UISLEAIØS "SæUDYSEN 'QUDY ”Puns *paoljsjnN 'SæUSAØ 'Beeasug "IÆAJOAG *"UIAVEIYS "UIUIUWESL I, ey "Punsweg "Sevapoqey "UISLLAIOYG sæUsaJJ>1Gg *Jopunsyrey *uaurjoyspuerg 80 punsjuop 91 *9UIIS 'uapaofjsæusg *9UIIJØSIAJ OY PG PALL "T&RAONSL Suajojorf I 9g[apIop JARA p[NfSapsærg oSmpalysrogr op va OUIoySLT Sopaproaq "ØSIA Pa [208 OPUASJØpIe)JN spa ler |- |- |- |- Iset0g |- 901/98 |602|-- |7 09 |ET |ST Here Ja Ne M=409 GE JA Se SE SØN: gppe 190 4 Ke er er al Ge Oz den SUISSE +18 SS Eee erd AE opera Ter | 16 pes 19 rede BIT. 10 1084 19 FEL |- GN PEST 4. orpese ep 99n|= 5 Gre oe KE Ge er nd de KG TE ES Ar ed ea OT9 log Ip |- WI (31 2518 196 LT 18 9 |- 188 PG |- |å arenee Stk oe ES GT (5 5 1 0-9 108 [for 9 7 |OT |9 |- |9 |89 |8% ST GLT - 106 |- |- (86 eeo Ge eee er | AG Se == 1 1964 ogå | 18 OMGANG Fe MENS ES ed ee ogs |" 27 SEIE |-8- ee Ge OT 160 se | epgI [99221388 1963|- |9 103 |- |81 |- GL |- 1998 |- |- |- 969 |o6 |- SG HP |- |- SRG HETE AE et L06 |OT |68 |6919 PI 9 19 SL |- 608 ga ere EA ee gen sa ee Ore et ee 0 o68 [ot |9 p |x8te |- la 18 18 |P |8T |- |07 86 |- ST ma OE 0 Se SE SENSE NE GO SG ae Å Sea ie BORE FE GSE GS Ed ISR 0 ere GS ||: SE GEN EG GE å ENE FE EG Ga ee je Sa et g Tr ss GT Me AE TE EE NET. (EE | 2 | | er o en | 3 | = |z 5 v|e|e | | = See 201 este | KI 8 |GSrQ|Q oa S|& D|Ø2| Es |ad GIES KEN Sar EEE oe SEEGER = p po) 2 an A = F 5 = o = fe] > oa | 02 å | ) | BEE ET le) z Ge Sa pe SEE E, EN je] = 3 == | Ped) EN Oo 'Seeapoqey "IæA[OAS *uapaofjsæusø "UDALVELYS "SæUusIJJ91 *Jopunsyrey . . * *UIP104 *-— øgurneæly ud[LPILS Je pestælys SK UIPOG øpog UdJO10G pevysopprg øpøy * øInJ * DUSX3N sæuw»p oN uapepppinrtH * * UDSJJA ojolf øJdH *Sneyes]y - P ØSIA udptOl [PA * * ØUØIG * * uapepurg ØIEN * * pRJDAJOY øy[P] *JOSUBIEl * *- SOSUKN *'sæUuSOJT 'P[a(999sæ414 JoY[JIAY UA (sprog) oe SEE - OE IG V R 8 OG GI Og LP 08 986 OF STI 3504 OG SOOT SOG ISPG LOT, - IVGY ISS IT 06 SOT S- Nip 16: |G 6 Z OG SOI 897 - 196 MED sa IG ES trøste * * taddog - * *SIAIeJ, * 0 ØArerlys * * Øøs[I8y " * uaguLg ** ØSWOLL PUunsøsworp, * uapaoljspeg * *- SIAUSJ * UDAPNSJELN oter «++ øyselg * SÆUIPUOL, poesien *- paolfjpæsy SETE REEN OG funn : * sæusyng > peysye[g ØRA ++ sæusØ * SIoqa9A( eg uer Je puep0s å raspe * * 7 Uu910JQ * UuapaoljsA * * UuaSUIpøg *- "øJoWUWr DL 9 UGRENS IV. Fartøierne vedkommende. a. Ankomst og Afreise samt Flytninger inden Opsynsdistriktet. Ogsaa for Fartøiernes Reise til Lofoten var Veiret til Hinder først paa Vinteren, og kun faa var ankomne indtil Midten af Februar. Efter den Tid øgedes Antallet hurtig, saa de fleste var fremkomne i Begyndelsen af Marts. Udsigterne i Østnæsfjorden lokkede da mange dertil; men eftersom disse slog feil, blev Opholdet der kortvarigt. Efter forgjæves at have ventet indtil Midten af Marts paa Bedring i Østlofotfisket, flyt- tede Størstedelen af Fartøierne til Vestlofoten. Antallet af Kjøbefartøier var usædvanlig lidet; men det blev dog mere end tilstrækkelig i Forhold til Fisket, og mange maatte afseile uden at have faaet fuld Last. Til Finmarken afgik endel i Begyndelsen af April. Tabel 25 viser Antallet af Kjøbefartøier ved hver Uges Slutning i d» forskjellige Opsynsdistrikter. Tallene i næstsidste Rubrik over Dele- stregen betegndr Antal af Fartøier østenfor, under Delestregen vestenfor og efter denne i Henningsvær. JR Tabel 25. OE : | ag St NE ee = he a EEE EEE ETE: Ugen, som endte. | 3 |Z| å |3| 9 2 £ SE ES EEE Talt. 2 å Ble eee PE Bala såg |a| a|+ Al, S æg Q|w = 07) |Q = | | | 1 Te EE EG EE EEE EE | | ku | 26 Remariode ae GULE 004) 16/11 (523! 4 2 002020 14 2 9 23 68 | | NE 65 SE ES aa d0e1 2 SE ao 20140 | | | 140 — 19... .[--| 12| 18| 86| 22| 62| 66 24) 3 18) 3| 3| 9| 8-75 56| 259 | Fe 251 SN PG -| 18| 33| 55| 38112| 73 33 8 16 4 6 10 83; 73| 409 | Ke 249 Marts 6 . . . +| -| 90| 22| 45| 26) 66| 87 50 11 21| 5 5 10| 9777 87 447 | | | | | 290 EE -|140| 17| 58 25| 55| 88 54 15 29 12 14 20 15759 88| 587 Ka 219 3 15/ 60| 11| 30| 21| 82| 87 69 17 62 31 23 26| 16277 87 550 | | 108 == 85 7| 83) 7 22| 11| 28| 64 73 18 53 40 58 45| 25275 64 484 å et 76 April 2. . - .P10| 17 916) 8 17 51 76| 17| 45| 89| 55| 48| 40275 51| 442 | | | | | | 36 — 9... -| 5 8 5 10| 7 6|40 60| 15| 37| 35| 50 43 43753 40| 359 | | | | | badet ee 17 SE SE EE ENE 18 45 14 32 36 49 38 367;- 18 285 | | | | —=" 83 NE SE i Jor Tao å 11| 1233 0| 98 | Anm. Da Opsynet hævedes den 27de April, henlaa 14 Fartøier i Vestlofoten. Antallet af Kjøbefartøier ved hver halve Maaned i de sidste 7 Aar vil sees af Tabel 26. - Tabel 26. Antal Kjøbefartøier tilstede. Maaned. Tid. > 1892. | 1893. | 1894. | 1895. | 1896.| 1897.| 1898. Januar Hysr 16 Midten 1 2 6| 15| — | 18| — Februar . . . .| Begyndelsen | 100 | 90 180 | 190 | 70160 | 30 Midten 280 | 450 | 490 | 340 | 260 |-270 | 200 - Marts. . . . .| Begyndelsen | 550 | 510 | 690 | 620 | 695 | 450 | 420 Midten 630 | 622 | 7338 | 744 | 747 | 635 | 550 Slutningen | 400 | 521 | 696 | 680 | 500 | 590 | 450 Aprile 4. 41] Slutningen af 1ste Uge| 280 | 474 | 590 | 590 | 440 | 500 | 380 - 2den Do.| 104 | 250 | 448 | 330 | 350 | 320 | 290 - 3die Do.| 50| 75 208 | 250 | 100 | 130 | 100 - Adel Do SNE] AE ER” Opgaver over de tilstedeværende Fartøier 16de Marts foreligger i Tabel 27. I denne er, foruden Kjøbefartøier og Bygdefarere, medtaget Logisfartøier samt Fartøier i Oplag. Tabel 27. Fortegnelse -over Kjøbefartøier og Bygdefarsjægter, optegnede i Lofoten den 16de Marts 1898. | 2 Jægte- ; = E galeas le TS | Gjennem- | SIL He eller SG | snitaf |& 2 = : Jægt | -tølers ET KE FE å øre gå Re By eller Fogderi |&als 3 2 | 2 Se LAGE ge OE BE 2IP]| Jøa! 3 2 EE EE S|å| |2lg|å JEE|DÅ|S$ 18 Sel |a| ee 2 | 4 | Med gul|Rn|o | & | Å | AIA = AL By: | | Stavanger. (24200 2-0] >| 1 N 1 6 72) 6:0 7 - Haugesund. rede >. ORODES Ne - Bergen 2 JG SN 600060601 | -| 1) 66) 38760 04234| 57 64 - Aalesund See EE 16 95e02 6 64 = Molde Re GA NS INE 1 6 601 6.0 | 60 - Kristianssund . . . > |- 7 61834 1 -| 1/ 49 2837 92594 48 | 58 Trondhjem. Keen | | 190802 082 ME 57 il eger ESN NT >] UG 50| 5.0 | 50 - VELLE POE EE EE 1 6 52| 6.0 52 1 KO GJE EN AEE EEE EE = Tromsø. SEE EE SE RÅ 2 784 5.2 | 71 1 Fra Byerne ialt | 6| 1118 19107 17| -| 8/ 176| 919 10726) 5.3 | 621 3 B. Fogderi. Søndhordland . . . JP-|-|4| 2111 -| -| -| 17 94) 1029| 5.5 61 - Nordhordland FG FG SNOEN EE 1 4 36! 4.) 36 = Hardanger”og Voss. . .| -| -| 3) 4 21 -| 28 146| 1514| 5.2 54 = Søndmøre re EE 104 1 5 Bli 95.0 51 Romsdals sees 2) 8| 16| 185) 5.s 62 - Nordmøre FEE SSE EE 4 GE 7| 834 241 429 34 - Fosen ae ee ef] | 2] 6831 5| -1 10) 531 2311 2080| 4.4 | 39 2 mdegengr ee] SSL 1-12 +=] TAGER 677| 4.8 48 2 Sørjor Nærdalen NNN 06) -)| 6 28 258) 41 | 422 1 Namdalen 0 FU GI URIN E 6| 24 202 4.0 | 834 4 Søndre Helgeland . . .| -| -| 8 84| 19 2 14 72 274 8148) 3.s 44 8 Nordref Helgeland: FEE SKINNE Ge el 100 038 237| 3.8 24 2 Balenprs ds] 703088) 91 -| 240 1261-5820 06067| 421 40 7 Lofoten og Vesteraalen . | -| -| -| 2 12) 6 -| 8| 23| 90 9183) 40 | 40 |. 22 Senjen og Tromsø . . «| -| -| 2] -| 41 11 -| 4) 11| 471 448) 438 | 41 2 Atena 18 RELLE SVS AE LESING = = - < Nu 1 Fra Fogderierne ialt | -| -23| 18216 61 2| 58| 8781630| 16081 45 | 48 51 Ialt | 6| 1141] 871823! 78| 2| 66| 554/2549| 26807| 4.9 | 53 54 ME Det gjennemsnitlige Antal af Kjøbefartøier fra de forskjellige Byer og Fogderier i de sidste 5 Aar findes anført i Tabel 28 og Tabel 29. Tabel 28. Fartøier tilstede. Biya. | 1894. | 1895. | 1896. | 1897. | 1898. Kristianias 022 == == — | 1 — Farsund . > ge — = — = — Skudesnæshavn. == 1 vet, arr ae Stavanger. 1 1 1 — 1 Haugesund — b 6 1 2 Bergen. 55 92 63 67 66 Florø 5 4 7 3 — Aalesund . 2 18 18 18 16 Molde .. 2 5 je VI 2 1 Kristianssund 81 83 79 65 40 Trondhjem 47 37 34 25 19 Levanger . 1 == = = = Stenkjær .. 10 8 6 3 1 Namsos 4 3 1 1 1 Mosjøen = = 1 = = Bodø 20 16 18 14 9 Tromsø 9 8 15 7 1t9| Fra Byerne ialt 266. (11 281 250 207 176 Tabel 99. Fartøier tilstede. Fogderi. - 1894. 1895. | 1896. 1897. | 1898: I SøndhordlandE 40 Or 52 20 17 Hardanger og (Voskfe, + 2 SET 47 48 52 47 28 Nordhordland 2 3 4 3 1 Sogn! ME 1 — — å — Søndmøre: NE ENER 1 —= 1 = 1 Romsdal 7 4 4 6 3 Nordmøre. sold home 3 4 3 6 7 Ørlandet og Fosen . . » «4 2 > 69 61 65 58 538 Trondhjemsfjordener 17 13 25 p 20 Namdalen. pb 0 20 jf 15 - 6 2 2 1 1 2 Helgeland ER = 29 = = å 2 1 Salten! Q«"PMYLSELG Ke FE: = 137 53 129 126 Lofoten og Vesteraalen. . . . . 27 85 28 23 23 Senjenfog Tromsø . > NERE 26 38 38 36 11 bite : 4 2 2 3 2 Fra Landdistrikterne ialt 25 er Fi == 76 Anm. Tallene over Stregen angiver Bygdefarernes Antal, under Kjøbefartøiernes. AO Tabel 30 og Tabel 31 viser Fartøiernes Antal i de forskjellige Fiskevær 16de Marts 1898 og deres procentvise Antal i de sidste 5 Aar. Tabel 30. Antal Fartøier tilstede 16de Marts 1898. AE JE 2 Cr EEE Fiskevær. å Meet fe RE Es OG See ee se EN IE EGGENE EN EN ee J= Brettesnes 0 Å lø 3 - - | - 4 Østnæstjordeume en ae ee ES 6 62 | 12 15 | 9| 112 Skraaven ee St å baser 2 8|-- E Srolketuv-s vo er - Ja 6 SI oe 6 6 | 8| 48 Kabelvaasended 2 5 - SÅG 1 3 - = MESNA Storvaasen 0 mme peveter po av5 05 SJ NN] EN - MER 3 Ørsvaadere fe øp ke uti: - - - 6 BA Gi] 4 - 68 Ørsnæs er SE 1 | - Be - Hopen og Kalle . EEE 1 | ae E Aa Aeg Heuninesværå cu fe ur ee MLG VS 2 5 Mee 6 | 96 Sørnesandn GÅ ES 2 SVD SST 5 | 5 18 | 12 2 6 | 49 Sia pe EE JE EEE EN sg E 1 9168 4 Ty RE ee SA AN EN 1 se 6 Mortsund Je AA 40 EEE 3 Nr Balstad EEE SE EE VEE b 2 7 36 Nøisnorde ee SN 2 3 SN 6 6 | 28 Sund .. Na - | 22 SNE - 1 2 | 19 Reine . ar 1 SEE Tr - 4 ed og Seaasens Men use ee eu GO Ta AEE 2 by Moskenæs . SE - Je: 3 - - 2 ær 4 Talt om 87 13230078 2 | 66 54 | 608 Tabel 31. Kjøbefartøier tilstede 16de Marts Strækning. | å 1894. | 1895. 1896. 1897. 1898. pCt. pt. pCt. pCt. pCt. Raftsundet ha ea — = = = = Brettesnæs—Hopen .... 2 42.4 73.5 76.5 47.6 46.9 Henningsvær. 5 å avse 29000 85 20.7 13.0 11.5 7.0 16.2 Øerne Uren Nea ee 20.6 4.2 4.5 18.1 14.8 Brandsholmene—Nufsfjord . . .. 10.6 3 8 3.1 11.5 11.9 Næsland—Lofotodden . . . . 2 5.7 B.5 4.4 5.8 10.7 Østenfor Henningsvær . . . . .. 42.4 73.5 76.5 47.6 46.9 Vestenfor Do. SEN 36.0 13.5 35.4 85.4 36.0 Antal tilstede i Østnæsfjorden .. 5 234 25 53 108 Do. — å Raftsundet . . .. = = = — — 60 — "TIpUØ I 91081[PN 410J)9p9)S! SUOL I JPAISUL SG 10J 19 uapaysNsaæug "wWUuV €9 po9 | STI | 99 0 18 VAT | 84 egg | ex8 | 29 | 168 Så Tees 19 er 8681 OPG | 989 | OL | L9 AG "Gr | 96 eL9 | p98 | LL | 9P vg | 89 &T |8 pep ha L68T 1890 eZ tør 1 pa 89-16 ere or eee > VG vg | 69 ST NOT Te 9681 999 | pPL | OT | 61 0 | FJ FOT | 94 ME get Å 9681 809 | 884 | "GI | 88 0 | POP FOG OG EV EE UB. | 49 80 19 Ter P68T S009 MOM TEL GR RE) ELI | POT | 9 | 9958 | 99 | 18 PG ST 16 uk €681 035 | 089 | 01 | 29 op 19 SLT | OTT | 99 | 198 | 9 0 2g ÅOT | 69 80 |G EE 2681 | | GET | 008 | ret Ngor | 0 18 SE EE AE AD EEE 1681 919 |82, | Or | LL ro 19 sopeen | 269 | 965 PN Ge Fon op NL AE 0681 269 |6.9 | OL | 84 Sel BI PL LTRG AI N6Gg irigå Her vg | 99 vo |9 Thale? 6881 | | | | 3 E 90d rPeuv | '9Dd [ev | 90d Mejuy | 90d 'mejuy | 90d Mpe4uv]| 90d |'peoy)| 90d |'Tejuy 93% = DE En | 8 Er Soga 4 BE DD "savJop8£g "19qøly "stopED å Er '9J1ØYS øver "dnyg pe "qrsdurq uey se ug 2 '18ær Joppe svepeSayser 'yreg *SJEN POT 9p9Is[N JOIØJILA [PJUV '6G 19985 'G6 19985 apuarr)SUapau JR S09S JIA IVV OI PISPIS AP I JEIØLIBT OSSE JOAY JR U9IUADOIdSyrusWeuuef 80 JopeUuV > Jolr= b. Handel. Tabel 35 giver Qversigt over Handelen fra Kjøbefartøierne udenfor - Indkjøbet af Fiskevarer. Tabel 33. E, Antal Fartøier med Handel 2 Lar Varernes Art. å E * - | pod | ER | 2 | = : | o Ne E | &n SEN 18 Så S| EF Kg |BG Yad |a| Hjemsteder. SEN GF | MOD 9 TAES | Oo RG ERE AEE oa HyukN ESTE NES NE EE EE NESSE g|A = AS 288 m 2980 å E SPE Hele E DR | = 1 | Aa ma = Stavanger . . . . 1 1 | l 1 1 - 1 = = Søndhordland . 4 2 I AR - 1 2 - - Hardanger og Voss 11 2 - - 1 = - = 1 = = Bergen 5 2 - - - 2 = = - - - Aalesand å LØS SLAG 1 2 - - = = - - 2 - - - Romsdale | ENE JPE 1 SNE å - - - = - - - Nordmøre . 2 2 - | - - = - = ll Ä! - - Kristanssund åå 2 4 4 - | - - 1 11 = il 2 - - Trondhjem 6 6 Der 1 3 1 - 3 E 1 = Stenkjær 2 - 2 - il 1 - - = = - Fosen 1 - E = ill = - - - Å Inderøen 1 - 1 = : Å 1 = å å Værdalen . 1 2 - 1 = 9 1 1 1 = = I Namsos . . 1 1 - - E 1 = = - - = å Namdalen . fn ON: TL 2 Å bil 1 = 1 = - 3 å Søndre Helgeland . . . .. 42 | 25 5 | 11 5 Ui b 9 9 3 3 > Nordre Helgeland . . . . >. 1 2 1 - 1 1 - 2 1 - - Bode FALL 6 MÅ BAs ar] og 0 EEG Saltenmenr Ganss bi så 5 borg 1 1 3 4 1 7 2 il 2 Lofoten og Vesteraalen. . .| 8 3 - 2 - = - - 1 - - Senjen og Tromsø . . Lå 2 - 1 - - 1 1 2 1 1 - Rromsøki: (AL BUER il 1 - | - - - - - - - - TL I Ialt 7 I slsslinleglesliglsilug! 51 4 Handelsfartøiernes Antal var iaar mindre end det har været paa lang Tid. Den væsentligste Aarsag hertil er formentlig det mislige Fiske; men den Omstændighed, at de fastboende Handelsmænd, paa Grund af de forbedrede Kommunikationsforholde, nu har let for i en Fart at komplet- tere sine Vareforsyninger, vil maaske gjøre Fartøihandelen mere og mere overflødig. V. Andre Næringsdrivende*). Tabel 34 viser Antallet af andre fremmede Næringsdrivende, der i Aar søgte til Lofotens forskjellige Fiskevær. Tabel 34. Andre fremmede Næringsdrivende tilstede 28de Marts 1898. | | 18 AE EG ss Beskjæftigelse. BIE å E Hå ME SV 3 EE SHE ; sjæle| > l|åls|eE aa 2 |al/øAlal vg md dl/s|0olo| ö = p a |” hål E 2 Z = = | | | | | Handlende 1| 6 22130) 2| -| -| -| 27| 54| 1 6| 88 1733) 9 5| 1| -| 252 Uhrmagere .. EN ae ee EN Sed el El 1 DE ES Guld- og Sølvarbeidere. | -| -| -| -| 2) - EEE EEE EE EEE 2) Andre Haandværkere [27118 8 21 2 5 14 7111 -| 46 2| 211 -| 74 Fotografer -ebneke -0) -03ke-- 2u dar Gravører . 1 JØIEME EP GE EEE å Arbeidere. E -|16/24| 13/15| 4 5 3| 7 96 3| -| 5| 35| 6| 220/32| 6112) 304 Betjente og Tjenere. .|--| 711 18/19| 2| > 7 750 22 2 4 16 820 2 5 711) 220 Flækkere. SSE GERE oa PETE SSE Hovedkjøbere . - 7| 4|--| -| 4| 8) 8| 20| 65/18! 8 20| 2 815 8 312| 195 Spiseværter . 2 3| 2 -| -| -| -| -1 16| 19 1 2) -| -| -| -| -| -| -| 838 Musikanter . EEE BEE EE 4 2 ENE eee Kunstnere Sel | ie se 4 EEE Kvaksalvere. sil. SL dele SIES See ee | | - 4 Lever- og Rognkjøbere. | - 11 6| 7| -| -| -| -| -| 27) | =|91016) 7 -| Eee Fiskekjøbere JANET EE 1 1 | 10 JEBEPE Fe Tranbrændere .. -| 4| -| 24112120) -| -| -| 10) -| -| -| - - HEN Uden fast Arbeide SEL JE Ge -10-J0081 4 || SE PE Ialt I 241/691105195144113 15 23 283 176 18.27 14345 78.50.6619 39 1351 *) Meddelt af Opsynschef B. F. Motzfeldt. eg I deto sidste Aar er Antallet af fremmede Næringsdrivende gaaet ned med ca. 200 aarlig. Skylden for Nedgangen i Vinter maa hovedsagelig skrives paa Regning af det mislige Fiske, der særlig for Østlofotens Ved- - kommende afskrækkede saadanne Næringsdrivende, som her omhandles, fra at søge til Lofoten. Til Sammenligning er i Tabel 35 anført Antallet af fremmede Nærings- drivende i hvert af de sidste 7 Aar. Tabel 35. Antal fremmede Næringsdrivende. Haandtering. === — = - - 1892. | 1893. | 1894. | 1895. | 1896. | 1897. | 1898. | rs | Eardendor ee he 1805 843 | 272 |' 206 | 348 | 318 | 301 | 252 tihtmasere ee å ta 19 20 20 21 23 18 15 Guld- og Sølvarbeidere . . . . .. 2 - - 1 - 2 2 Andre Haandværkere . . . . . 4 91 70 74 81 85 99 74 ROtDerMeE å fn oe ete ee 12 16 13 20 21 21 14 Mrbeiderek ke eks ie delte 4 Ge (sne 283 | 357 | 300 | 432 | 485 | 340 | 804 Elæekkeren uren å 35 61 45 83 35 22 15 Høvedkjøberev. . . .0- sj aja lå 2 242 | 195 | 208 | 299 | 219 | 100 | 195 Bpisenæriernud + paa ae øte 41 49 38 30 19 28 38 Masikanter pe 4 et 0 ee å as 16 11 7 9 14 8 11 Kunemerenn sp bee 19 13 25 Fi 18 17 13 Gravøren eee ee 3 2 2 4 3 5 = Betjente og Tjenere . . - «2 2 174 195 231 276 227 264 220 Ktvaksalyerome EE - - 5 11 2 3 4 Lever og Rognkjøbere . . . . ++ - - 25 72 89 | 116 73 Eiskekjøbere H. - 2 - - 6 23 17 25 27 Tranbrændere . . - -» -» 0 2 0 00 - = 65 102 | 125 | 116 70 Wden fast Arbeide SE MENE - - 40 66 30 31 24 Ialt | 1347 | 1334 | 1310 | 1895 | 1725 | 1516 | 1851 Toe Arten af den Handel, der blev dreven af de tilreisende Handlende, udviser Tabel 36. Tabel 36. ——— Af de tilreisende Handlende solgte i | å I Å | | å | | kile Varernes Art. EEE Hele LEESE BE S|r 18 Elg | 2|Å 2 Sie eo G|S|& ler Aes nr sa!L bli nag Aels| å gl gsle o|FlA å 25-23 504 E å BEE 218282 1818 B2AISE Ha” må å sPlø| | «le Q oa | po EE OG EE EE NU Fedevarer +. age 2 20 Hd SØ 114 8 LEST EE es Manufakturvarer . ......... | 4 3 9—) 5| 8|-| 1—] 7 1] 1| 7! 2| 48 Beklædningsgjenstande ....... || 5| 8| 3—11/18| 1 1—110, 8) 9| 7| 1| 4 71 Fedevarer,og Do: . : 9 ENE BIE s-| EEE | | Kolonialvarer og Fiskeredskaber . . . | 1 1| 1—| 2| 1| 1| 1|—| L——| 4=|= 13 Jernvarer og Bliktoar ANN EEE ——- == 1| 21. 1-1] LPG 6 Staalvarert- (GI50 2 2 JIN SE 2 j— | ER Trævarer, Ved, Kul ete... GEN GIN SE Uhre, Maskiner. . . LL. 22 ik || 2—| 5 | 1] 3 1) 6| 1 | 19 BøpgerPapir Blek 1. MGE Fat 2|——] 2! 5 DN Gil seg 18 Guld- oglSølvsager I "Å. FN => ee Modevarer pa SR NE TE RNET O Kortevarer -+ «602 GO GER] 1] 1 82 SEE Agn, Skjæl.2b 2 218 DE 6— 1 LAO BG Omsætningen skal for de Handlendes Vedkommende gjennemgaaende have været mindre end den sædvanlige. I hele Østlofoten var den saa- ledes høist ubetydelig; men selv i Vestværene som Reine og Sørvaagen klagedes der over, at Omsætningen ikke paa langt nær stod i Forhold til den dersteds forsamlede store Almue og det forefaldende gode Fiske. Det vilde være glædeligt, om dette var et Tegn paa, at Fiskerne havde begyndt at økonomisere med sine Penge; men saadant er vel endnu mere at haabe end at tro. Tabel 37 angiver de Steder, hvor lovlig Handel med spirituøse Drikkevarer foregik i Opsynsdistriktet, og Rettighedernes Antal. Tabel 37. - Handel med spirituøse Drikke. > Brændevin. Vin. Øl. Le Rettigheder. | | Rattsandeta ra oe - | = = | - Skraavenmae ar te 1 1 1 | 2 Syolværøeen ved sg NTS il 1 1 2 Kabelyaasy o0. Cissi. - | DIG 8 3 Kalle > FER - > = = kynevær 1 - - 1 Festvaag . EEE - | - - - Henningsvær . ; = Ialt 3 5 5 | 8 1897 3 9 7 12 1896 3 8 8 11 1895 b 9 8 14 1894 5 8 7 | 13 1893 6 8 ri | 14 1892 5 6 7 12 1891 6 8 8 | 14 1890 6 8 9 15 1889 6 6 9 | 15 1888 8 10 10 18 1887 10 11 | 11 | 21 ') Heraf 2 Hoteller med kun indskrænket Ret til Udskjænkning. Som Tabellen udviser, var Antallet af lovlige Udsalgssteder for spirituøse Drikke endnu mindre end i de foregaaende Aar. Dette hid- rører fra, at et Par Hoteller, der ifjor havde indskrænket Ret til Ud- skjænkning, i Aar var bleven negtede saadan — om til Held for Søg- ningen af Reisende til Stederne eller til virkeligt Gavn for A fholdssagen skal være usagt; det vil Tiden vise —; men det synes dog noget haardt, at en ædruelig Reisende ikke paa et forøvrigt velstelt og godt og ordent- ligt Hotel skal kunne erholde en lovlig Flaske Øl eller Vin, især da det som oftest er vanskeligt dersteds at skaffe sig et drikkeligt Glas Vand eller Melk. Som tidligere anført var Ædruelighedstilstanden i Vinter under Fisket meget rosværdig. KFaatallet af Udskjænkningssteder bidrog vist- nok for en Del hertil; men for dem, der endelig vil eller maa- beruse-sig, er der dog fremdeles temmelig let Adgang dertil, idet man paa Apothe- kerne kan erholde, hvad der til den Ende tiltrænges. Ved Siden af Nafta som simplere Stimulansmiddel gaar aromatisk Bitter i store Doser som finere saadant. VI. — Veiret. a. Landliggedage. Det Antal Dage, regnede fra og med 16de Januar til og med 27de April, incl. Søn- og Helligdage, hvorpaa Veiret tildels eller ganske hin- drede Redskabstrækning, findes anført i Tabel 38. Tabel 38. Hi Landliggedage paa Grund af Veiret 16de Januar— 27de April (102 Dage) 1898. Maaned. Østlofoten. Vestlofoten. Hele. Delvise. Hele. | Delvise. Januar eo ste > 8 3 10 | 1 Pebruar å istede Ad 7 8 9 6 Marissa Hege «Lur 5 T 10 2 April. DAGE SEERE 2 0 2 0 Ialt 22 18 31 | 12 189100 AS JJ SING å 40 43 LE0TSST 5 2 31 39 1896 2 pek 5 FET 46 57 185 JE. o «Mellis 35 39 18904 6 2 PEN e as SE 43 47 OD ee 47 54 1892 . . . ST NG 1 45 48 JJ OR $a ohdle 48 53 1890 ae 6 å 29 35 NE Januar Maaned forløb med Storm og Uveir, der saagodtsom hindrede al Bedrift. Fra Februars Begyndelse var østlige Vinde med klart og koldt Veir, paa faa korte Afbrydelser nær, fremherskende. Den stadige Paalandsvind var baade i Februar og Marts tildels stormende og bevir- kede adskillige Landliggedage, af hvilke de mange, der indtraf i Tiden fra 10de—20de Marts, gjorde et slemt Afbræk i Fiskeriet i Vestlofoten, hvor der da fra Nufsfjord og vestover var større Fisketyngde tilstede. Af de frygtede Nord- og Nordveststorme indtraf der i Fisketiden ingen Redningsskøiterne gaves saaledes ikke større Anledning til at yde Assistance; men gjorde derfor ikke mindre Nytte, idet kun Tilstede- værelsen af disse tjener til stor Betryggelse for Fiskerne. I Fiskeværene fra Moskenæs og vestover er der stærkt Ønske om at faa stationeret en Redningsskøite i Bogen, og blev der i Vinter indsamlet endel Penge i dette Øiemed. Fra 20de Marts udover var Veiret gjennemgaaende godt, fra Midten af April rent sommerligt. Som en Mærkværdighed kan noteres, at der fra Februars Begyndelse til Fiskets Slutning kun forekom et Par Regndage Veiret var i hele denne Tid friskt med lidt Snefald af og til. Til Sammenligning med tidligere Aar indtages Tabel 39. Tabel 39. Hele og delvise Uveirsdage fra 16de Januar til Fiskets Ende. Aar. | | Januar. | Februar, | Marts. April. | falt. VEPrgg He NE - å Je ME. JA Mi ove å E Gå 1650 lg 2 Å 5 ee 0 - a å = le å å EG 5 Te %: å å eee ie 36 5 $ Å ep % 5 5 3 ke 5 TE GE = ee. K 45 = så ee EE 26 22 5 Anm. Over Stregen gjælder Østlofoten, under Stregen Vestlofoten. - Pabel 40 viser Trækningsdagenes Antal i de forskjellige Vær. Tabel 40. Fiskevær. Skraaven Svolvær . Vaagene. Hopen Henningsvær Stamsund— Ure Balstad Nufsfjord—Sund . Reine. Sørvaagen Antal Trækningsdage fra 16de Januar—27de April (102 Dage). | Februar. 132 ge 2 er Marts. April. 22% 104 EE 224 | 195 228 j28 26 | 153 par 157 183 | 163 184 | 247 195 | 253 183 | 26% Sum. Anm. Over Stregen beiegner hele, under Stregen delvise Trækningsdage. Søveirsdagenes Antal om Maaneden fra 16de Januar Afslutning findes for de sidste 5 Aar anført i Tabel 41. indtil Fiskets Tabel 41. Antal Søveirsdage i Aarene 1894—1898. Med) Østlofoten. Vestlofoten. i | 1894. | 1895. | 1896. | 1897. 1898. | 1894. | 1895. | 1896. | 1897. | 1898. Januar . 9 12 6 11 ) 5 12 3 9 3 Februar 18 20 14 16 16 13 19 11 12 12 Marts 18 28 23 25 23 | 16 27 19 23 19 April. 2|=2 | bee Na EE SRO b. Forlis. Af Baadforlis indtraf i Vinter 17, hvoraf 2 foregik paa Reisen til Lofoten. Ved disse Forlis omkom tilsammen 18 Personer, hvoraf kun 1 var Medlem af Lofotfiskernes Selvhjælpskasse. At Fiskerne benytter sig saa lidet af denne Indretning til Lettelse af de Gjenlevendes Kaar, om Ulykken skulde ramme dem, hvorfor de desværre ofte er udsat, er en utilgivelig Ligegyldighed. I andre Livsstillinger ansees det nu som sim- pel Pligt for en Familiefader, ved Forsikring paa en eller anden Maade, at sikre sin Familie mod øieblikkelig Nød ved hans Bortgang, og naar dette kan ske ved et saa ringe Offer, som det, der udfordres for at blive Medlem af Selvhjælpskassen, bør enhver Lofotfisker yde det lille aarlige Bidrag. De økonomisk velhjulpne bør for Sagens Skyld gaa i Spidsen. For Tilsynsmændene foreligger her en smuk Opgave. Dersom de i hvert Fiskevær tager sig af Sagen med Kraft, er der ingen Tvivl om, at den overveiende Del af Fiskerne kan formaaes til at blive Medlemmer. Paa den Maade kan Selvhjælpskassen voxe sig saa stærk, at den maaske med Tiden træder støttende til ogsaa ved forefaldende Ulykkestilfælde, hvor den Skadelidte bjerger Livet. Det har vist sig, at der fra andre Hold ydes Bidrag til Selvhjælpskassen og disses Forøgelse er ikke usandsynlig, dersom Fiskerne selv viser Interesse for Sagen. Selvhjælpskassens Bestyrelse vil sikkert med Glæde modtage Til- synsmændenes Tilbud om Assistance med Indtegning af Medlemmer. Af andre Ulykkestilfælder forefaldt 1, idet en Mand, der skulde gaa fra Fiskeværet Evenstad til Gaarden Tuv i Vestlofoten, hvor han hørte hjemme, faldt ud over Fjeldet og slog sig ihjæl. Der er anmeldt 2 Far- tøiforlis, som? begge foregik paa Reisen til Lofoten. En Jagt fra Rødø mistede Riggen paa Vestfjorden og blev indbjerget til Nufsfjord af Damp- skibet «Hadsel». Den anden, Slup «Hilla» fra Bergen, forliste totalt ved at drive iland paa Svinøen pr. Balstad Ingen Memeskeliv gik tabt ved disse Forlis. Mg Tabel 42 viser Tid og Sted for de aarlige Baadtorlis fra 1889. Tabel 42. Baadforlis. Maaned. Baadforlis. EA erd | å ; sj | DA : 2 | æ å Å 91 SEE AE EEE EE EE HELE EA % s|f|sleFlolala S|>E|E|0|9| amIZ SSL Sa eg SEE GEER se «LES EEA AE HPA ; hd BlalA la? lar Meg Må 7 | EE ; | | | | | | EE | -| 2 | 3 - 22 EN GE” 1890 -. 2151. ole JOGGERE LEE 1891, 20 2 SE AO NEG GE 1 BT DL 9) 865; )3) 4 1 5 3 2 48 3 1899 LL GSA SET TE SES ENE EN pe Le St 20 ES 1893. +55: HA SV ESPEN EN en 3| 1-2 - 2 1 %)5 1894. uesetieteete s 9] 2 GEN | 3 2 SE 2 se VE 2 SN Sa > 51 SE Me 1896 Jelle 260 1006 9elees vs 2 200004) 1 0 SENERE 1897 -.. ++... 182 212102 PV 2 SE 18988 0.2. 0171 2 ep FE EV Eee " Baadene forliste i Havn. %) Heraf 2 Forlis i Havn. *) Heraf 1 Forlis ved Paaseiling af Dampskib. % Heraf 1 Forlis i Havn. Tabel 43 viser Anledningen til og Antallet af Omkomne ved Forlis ng andre Ulykkeshændelser under Lofotfiskeriet i de sidste 10 Aar. Tabel 48. Baadforlis. 2 |Omkomne. | | ge) I se Tilregne- | Antal |8 | SE lighed. —Forliste/|.g s| 5 | TTS SET TE ar ST 12 slå løs) å | å | å |22 å 198 Bal å BSI 173 818 SJEEIPNER ETE EEE TESE Er Døle (95 £ 129315 | å 4 3 g | El SS BIE SHE B 5 | | Oo 1885 «JET. Mal BEE (SAT EN ee ds 40 1890. 2 våre rs JONSEN 812 Se 894 — S8 GØNBEEe Neo 131| 49 -| 49 | 161 1892... ae GENE -| Ser TG EE EE I EG | 2 211 3111 50 174 PBB 1894 hr re Je e SN) 4 Se EEE Eee sv GN NES BE -| 27 | 83 255 ET) | 1| 1.221.311 | 81 SETE 1890 SJØENS STN ss BE 18981000 2 SJØ MEG ESA 1 50 SE 1) Faldt overbord fra Baad. *) 1 ved Sneskred, 1 falden overbord, 1 ved Vaade- skud. *) Drab. *) Faldt udover Fjeld. ige- endt, till j dt denne er bek * Saav1l Oplysning om Maaden, hvorpaa Forlisene foregik, samt om Aarsagen, for med Baadenes Art findes anført i Tabel 44. Tabel 44. Baadforlis. 1 ' QI ' 1 , Då ' ' 1 'Ipualyeqn ' 1 ' ' Tu ag ' ' ' ' ”"PELQSYIAS > 3 rr ' ås] ' ' ' Kon | ' re" ; PEYYSTIASPIUG le AN es fød I k ==, ' ' OD ' I ' ' rd ' 2 Tor k ———== === = 8 C r ' ' ' ' ' ' ' ' ' | syæly 70 E 3 r NN emiren Gi «du OG FG Å "Furua, po: = - Q-& '! Q NNN E Suruunaapsolg %/, Å = 4 Pa QU 19 ri D | -Saruuna9jwag 3/, Fe Fonts NT 4 ro OS mo r-= , 4 'Surno Gr Sr Å EE QI a ' me: 'Furøquay ane vg "T9GUSIBV 9IPUV SS GN NER EN ANG 'paquopuan p 1 ' ' mA] ' vm ' &n| dr lt Ad] [or ' 1: vi ' ' ' ' ' ' ' É "|RYSUIAHUI < MAGE TET 00 oe OT STONE Å s£9spn 19918 sje ; = ' ' 1 1 1 ' R 1 B S| ysvpeg vopr ! En Z rs - men sys % 2| *poaysnsnpung =! He ETE = = === re yt ' ' ' ' ' ri NN E | -payuosyræudon å i ar SSS ONO HEI 'pueflyaqn «å Det i RQ ' fs | ' ' Jep[a TAp8By[ OIPUV AER å rar AR - Suruse[1AQ UP ENNL ri ' D ' ' D ' ' — — "Topun J94UBYS å mme SN TE SEE SEE NT: å 'Ipøjspuni) = = ORO SST E 'Sunrasted HE ANE EGITTO RINGE "Sur rASPIUY fl 'øspvvig Je I » I DD SI HI SI og DID IDNBNRMDRNBI MP ri te ve et ret E- rå re c. Luftens Temperatur. Endskjøndt Temperaturen i Februar og Marts ikke netop kan beteg- nes som usedvanlig lav føltes Kulden, i Forbindelse med den bidende øst- lige Vind, meget stærk, især i Tiden fra 4de til 9de Februar og fra 4de til 9de Marts. Det stadige Klarveir bragte ud paa Vinteren mange Sol- skinsdage og i den sidste Be del af April var Temperaturen i Middags- tiden temmelig hei. Gjennemsnitstemperaturen for hver Uge vil sees af Tabel 45. Tabel 45. Luftens Temperatur i Svolvær 1898. (Celsius Grader.) Ugen, som endte. G; ernemsnitlig. I Ugens Løb. Middar. | Laveste | Hoøieste | Laveste > | Temperatur. | Temperatur. Temperatur. | Januar 29de . .. Fv 5.3 + 44 == VE Februar bie | — 1.8 — 46 + 44 — 7.8 — 12te > 25 + 5.5 Ir 2 — 8.3 — — 19de ES OG + 44 + 3.9 — 26dem Å + 0.5 = 3.2 + 3.29 — 5.6 Marts 5te + 0 + 23 + 8.8 > 6.1 — 12temrure: > 0.4 > 3.9 + 1.7 — 6.7 = 19de + 02 > 1.8 + 22 — 83.9 -— 26de + 0.5 52 + 3.9 — 7.8 April 2den . + 8.8 & 0.9 er — 3.3 — 9de + 423 + 21 ser MA + 5.0 — 16de + 16 > 11 Ta 8: — Liz = 23de + 18.5 + 0.5 TF 194 = 0.9 — Indtil den 27de + 10.1 + 2.2 16.7 + 11 | [0] to Middeltemperatur + 20 Eger Tabel 46 udviser Middeltemperaturen ved Middagstid i Svolvær i de sidste 5 Aar. T'abel 46. Luftens Middeltemperatur Middag. (Celsius Grader.) maid. TE = — == 1894. 1895. 1896. | 1897. | 1898. | Jamnar loöde—3lte . ... . 2 2. — 0.6 > 928 | — 29 — 1.6 — 3849 Februar lste—13de — 0.9 + 3 | — 0. = 83.9 — 22 — —15de—sidste . + 1.2 JEG + 35 | + 22 + 0.9 Marts Iste—l5de skr + 1.0 H 1.5 + 21 | + 04 0.0 == ETE ae 0 + 29 + 0.2 + 0.4 April Iste—24de + 8.1 + 3.5 + 5.2 1-94 16:0 + 6.7 Middeltemperaturen + 23 | + 0.4 + 2.5 + 1 + 20 Laveste Middeltemperatur — 11 — 8.7 — 1.7 — 8.1 — 92.2 Høieste Kuldegrad . . . - 2 2 2 = 8.9 d. Vandets Temperatur. Dybvandsthermometre var i Vinter udlaante til Anders Ophaug af Ørlandet, som fiskede i Henningsvær, og til en Fisker i Østnæsfjorden. Fra begge foreligger Indberetning, men da det i Østnæsfjorden benyttede Thermometer viste sig at være i Uorden, hidsættes kun Hr. Ophaugs: 0 370 Fisk paa Garn- 15de Februar. 55 Favne dybt. Temp. i Overfladen Do. ved Bunden in Do. paa 40 Favne 3.3 * | lænken. ede == 50 — == Do. i Overfladen 3 Do. ved Bunden 47* 55 Fisk. Do. paa 40 Favne 4.3 | 2dde — 56 — — po! rOyefadensst IN Do. ved Bunden 479 )J PS 28de — 8 — — Do Ovelsden SE Do. ved Bunden 5* J oe Sde Marig 148 == — por Overiaden Do. ved Bunden 5.7* J 53 Fisk. Maalingerne var tagne ca. % Mile ind af Henningsvær. Garnene brugtes ved Bunden. VIL — Fisket vedkommende. a. Fiskets Gang. De sædvanlige Prøvesæt i Januar blev i Vinter saagodtsom helt hindret af Uveiret. De faa Forsøg, der kunde gjøres for enkelte Vær, viste dog, at Skreien var kommen, omend Fangsten overalt var ubetydelig. Allerede omkring den 20de formærkedes Fisk fra Haugene og langt ind i Østnæsfjorden. Stimen maa dog have været temmelig tynd, eftersom der i Østnæsfjorden, hvorhen den formenes at have seget ind, da den hurtig forsvandt fra Høla, ikke blev noget større Fiske. At dømme efter den usædvanlig ringe Fangst, der gjordes paa alle Redskaber, selv for Henningsvær, kan noget Indsig af Betydning senere ikke være foregaaet til Østlofoten. Paa Østsiden af Skraaven har en mindre Stim gaaet ind sidst i Februar. Man fiskede nemlig da lidt for Brettesnes nogle Dage, og Fisken maa da have fortsat indover til Raftsundet, hvor den for- mærkedes i Midten af Marts. Nogen Fisketyngde paastodes der ikke at være, hvilket den der gjorte Fangst bekræftede. I Vestlofoten var Veiret ligetil i Midten af Februar hinderligt for Fiskeriet, som der ikke tog noget rigtig Opsving før henimod Slutten af denne Maaned, da der fiskedes jevnt godt for alle Vær. Af Varighed blev dog dette Fiske ikke for Stamsund til og med Balstad, hvor det snart aftog igjen, hvorimod det slog godt til fra Nufsfjord og vestover med god tildels rig Fangst baade paa Garn og Liner ligetil Midten af April. Ved Nufsfjord, Næsland og Sund stod Fisken saa nær Land, at de Stormdage, der indtraf i Midten af Marts, intet synderlig Afbræk gjorde i Fisket, som ogsaa foregik helt op i Sundsstrømmen, hvor blandt andre de fra Østlofoten tilflyttede mindre Baade gjorde det godt For Værene vestenfor Moskenes var Linefisket i Vinter ualmindelig jevnt og godt, for Reine og Øerne mere ujevnt. Fra Begyndelsen af Apvil tog Fisket sig op igjen for Balstad, hvor det ligetil den 20de var ret godt baade paa Dag- og Natliner, samt tildels paa Garn. Ogsaa for Stamsund og især Ure blev der fra llte til 20de April ganske godt Fiske paa ri Ve Liner, som for de Baade, der laa igjen, rettede lidt paa det tidligere misserable Udbytte. Med Smaagarn, der brugtes fra de fleste Vær i Vestlofoten, gjordes der gjennemgaaende pen Fangst. Paa Dybsagn blev der trukket endel Fisk i Sund. Om Aarsagen til, at Fisket slog saa komplet Feil for hele Østlofoten, var der adskillig Meningsforskjel blandt Fiskerne. Dels gaves Strøm- og Temperaturforholdene Skylden og dels troede man, at Fisken gik i Aate, der fandtes nemlig i Fiskemaver en Aate, som af enkelte paastodes at være Yngel af Blæksprut. Nok er det, Fisken var mere end almindelig urolig, der, hvor der den ene Nat gjordes lidt Fangst, var den næste fiskefrit. De nærmere Forholde i de enkelte Vær vil fremgaa af det Følgende: Raftsundet og Brettesnes. Paa Smaagarn og Liner fik man ved Brettesnes fra Midten af Februar nogle faa Fisk, indtil der den 25de s. M. paa et Par Garnlænker gjordes en Fangst af 350 og 700. Dette gjentog sig imidlertid ikke, og allerede ved Udløbet af den første Uge i Marts var de fleste Baade fraflyttet, da Fisken var forsvunden. For- mentlig var den seget ind i Raftsundet, hvor en Linebaad den 14de Marts fik 100 ved Digermulen. Dagen efter fik en Garnbaad 1000 og Linebaadene op til 100. Noget Fiske at tale om blev der imidlertid ikke, det var baade smaat og ujevnt for de faa Line- og Smaagarnbaade, som laa der ud Marts Maaned. Ved Guldvigen havde man et Par Dages bra Fangst sidst i Maaneden og dermed var det forbi. De Forsøg, der senere fore- toges, blev resultatløse. Østnæsfjorden. Den 20de Januar blev første Line trukket med Fangst af 20 Skrei. Dagen efter var den 40—70 paa Strækningen fra Husvaagen til Vaterfjord. Senere fik man intet før den lste Februar, da der helt ind til Smaaskjær erholdtes over 300, gjennemsnitlig 150 Fisk. Derefter blev det igjen smaat, naar undtages, at enkelte paa Smaa- garn fik optil 150, indtil de første Dage af Marts, da Fangsten var jevn og god paa alle Redskaber, optil 700 paa Dagline. Da dette rygtedes skeede strax stor Tilflytning, saa der mellem 5te og 12te Marts havde samlet sig ca. 1000 Baade og 150 Fartøier. Haabet blev imidlertid skuffet, idet Fisket stadig aftog og Fraflytning til Vestlofoten begyndte. Mange Baade blev dog gjenliggende og fortsatte Fisket, dels ved Odvær og dels inde paa Pollene; men Fangsten var ujevn og liden, kun enkelte kunde paa begge Steder faa optil 200 paa saavel Liner som Smaagarn, af hvilket sidste Brug var en Masse tilstede i Vinter. Den 6te April var Fisket omtrent ophørt og næsten alle Fiskere afreiste AG Skraaven. Ikke før Iste Februar blev Redskaber trukne. Et Par Linebaade fik da 17 og 118 Skrei. Den 2den var Fangsten paa 2 Nætters Garn 100—400—250 og paa Liner 70—150. Den 5te var Fisket paa overstaaede Redskaber ubetydelig og Storm hindrede derefter Træk- ning før J4de. Fangsten var da og hver Dag udover mod Maanedens Slutning saa liden, at en Flerhed af Fiskerne ikke deltog deri, idet de ikke fandt det lønnede for Agn og Redskabsslitage. De som drev Søen fiskede imidlertid de tre sidste Dage af Februar optil 500 og gjennem- snitlig for Garn og Liner 120. I Marts dreves Fisket kun af nogle faa Baade, de fleste var flyttet til Vestlofoten eller Østnæsfjorden og endel hjemreist. Fisket var vedvarende yderst smaat og i Begyndelsen af April var al fremmed Almue afreist eller reisefærdig. Svolvær. I den sidste Halvdel af Januar foretoges som sædvanlig enkelte Prøvesæt med Liner, men uden nævneværdig Fangst. Den Åste Februar fik 7 Baade paa natstaaede Liner gjennemsnitlig 100 Skrei, og man troede, at Fisket nu vilde begynde; men den ?den og 3die blev Fangsten mindre og mindre, og den dte, da Garn første Gang blev trukne, var den ikke nævneværdig. Resten af Februar forløb uden at nogen Bedring indtraadte. Iste Marts formærkedes igjen lidt Fisk, idet nogle Smaagarnbaade fik 100200, og næste Dag fik Garnfolkene optil 700 — gjennemsnitlig 160 Fisk. Snart var dog dette Fiskesig borte; thi efter faa Dages Forløb blev saavel Garn som Liner trukne uden Fangst og siden ventede man forgjæves paa Fiske for Svolvær. Kabelvaag og Storvaagen. Den 2den Februar fik man paa Liner optil 160 og paa tonætters Garn optil 700, ligesom nogle tidligere Træk- ninger havde vist, at der var lidt Fisk tilstede, og Haabet om godt Fiske var almindelig. Efterhvert som Tiden skred frem, tog. imidlertid Fangsten af, saa den allerede ved Midten af Maaneden var lig 0 paa alle Redskaber. Flere Baade forsøgte nu med de forskjellige Redskaber - inde i Østnæsfjorden; men da heller ikke dette gav noget Udbytte begyndte Almuen at flytte til Vestlofoten. De faa Baade, som bestemte sig til at ligge igjen, drev regelmæssig Sjøen, men det viste sig at være frugtes- løst, ja der var Garnbaade som hele Vinteren drev Fiske i Distriktet og maatte vende hjem fra Lofoten uden at have faaet en eneste Fisk paa sine Redskaber. Saavel Bund som Fløitredskaber forsøgtes. Ørsvaag, Ørsnes, Hopen og Kalle. For disse Vær gjælder omtrent det samme som for de to foran nævnte anført. Fiskerne maatte, efter en Tid at have drevet Sjøen med liden eller ingen Fangst, flytte til Vest- lofoten. Med Garn gjordes nogle faa bra Trækninger i Februar, men de fleste fik saagodtsom intet. Sidst i Marts og i April fik nogle Linebaade, som laa igjen, jevnlig omkring 100 Fisk pr. Dag klods opunder Land. Ede Henningsvær. Et Par Linebaade gjorde den 12te Januar Prøvesæt og fik 20 Skrei hver, ca. 1 Mil fra Land. Først den 20de skeede igjen 2 firenætters Trækninger med et Resultat af optil 50 Fisk. Stadigt Uveir hindrede nu Fiske saavelsom Fremkomst af Fiskere, indtil Begyndelsen af Februar. Denne Maaned forløb med stormende Veir og, efter hvad man af de Trækninger, der fandt Sted, tør dømme, uden større Indsig af Fisk. Veiret blev nu bedre, men af Fisk kom lidet paa Land. Det op- fiskede Parti øgedes kun sparsomt i Løbet af Marts Maaned, og de fleste Garnbaade var flyttet til Vestlofoten. Mange Linebaade sluttede og reiste hjem først i April og den 18de s. M. gjenlaa kun nogle Smaa- garnbaade, der med magert Udbytte drev Sjøen. Fisken viste sig meget urolig. Snart fiskedes lidt langt ind paa Havet og snart formærkedes den helt oppe ved Festvaag og i Gimsøstrømmen. Bedst Fangst gjorde de Fiskere, der stadig holdt sig paa Gimsøstrømmen. Stamsund, Steine og Ure. De faa Linetrækninger der, foregik omkring 20de Januar, gav fra 30—200 Skrei. Første Garntrækning fandt Sted 3die Februar med Fangst 300—800, og den almindelige Mening var, at Garnfisket i denne Maaned, om Veiret havde tilladt jevnlig Trækning, vilde have givet nogenlunde tilfredsstillende Udbytte. Nidst i Maaneden fik saaledes enkelte Baade optil 1300, almindeligst dog 100— 300 Fisk. Linefisket var gjennemgaaende smaat indtil sidst i Februar, da det bedredes noget, og Fangsten var jevnlig 100, enkeltvis optil 500 Fisk, lige til henimod Midten af Marts; men blev det da igjen saa kleint, at flere Fiskere undlod at sætte. Noget Opsving tog det heller ikke før over Paaske, da de Baade, som laa igjen udover til den 20de April, gjorde det ganske godt. Garnfisket aftog igjen i Marts og omkring Midten af Maaneden flyttede mange Garnbaade vestover, medens der samtidig foregik Tilflytning østfra. Uden at nogen Bedring i Fisket var indtraadt endnu først i April, afsluttede da de fleste Garn, og flere Line- baade. Fisket var i hele taget bedst for Ure. Balstad og Mortsund. Linefiskerne gjorde sin første Fangst, som bestod i 20—80, gjennemsnitlig 50 Fisk, den 26de Januar. I Resten af Januar og langt ud i Februar oversteg den i Almindelighed ikke dette Tal. Garn blev ikke trukne før den 7de Februar og da med ujevn Fangst, optil 600 paa tonætters Redskaber. Den 25de Februar fiskedes for første Gang jevnt godt paa saavel Garn som Liner. Man fik da 30—600 gjennemsnitlig 250 paa en til trenætters Liner, og 300—1 200 gjennemsnitlig 600 paa to til trenætters Garn. Men, ihvorvel enkelte Garnbaade i den nærmest derpaa følgende Tid tildels gjorde rig Fangst, blev Fisket fra nu af daarligere for begge Redskaber og tog ikke noget nævneværdigt Opsving før ved April Maaneds Begyndelse. Begunstiget af godt Veir fortsattes det da med Held til langt ud i Maaneden baade 26 med Dagliner og Natliner, samt Garn, hvorpaa Fangsten dog var noget ujevnere. Naar undtages i April, da Fisken stod nær Land, holdt den sig hele Tiden langt ind og vest. Den var mere end almindelig urolig og vanske- lig at træffe med Redskaberne. Nufsfjord og Sund. Allerede den 7de Januar fik man paa Liner 10 Skrei nær Land ved Sund, men videre Forsøg blev paa Grund af Uveir ikke gjort før den 20de og 22de, da Fangsten for begge Vær var optil 400. De Trækninger, som derefter — tildels med lange Mellemrum — foretoges, gav lidet Udbytte indtil den første Halvdel af Februar var forløben. Efter den Tid blev der for hele Distriktet et usædvanlig godt Fiske paa Garn saavelsom Liner, og dette vedvarede trods den store Redskabsmængde, der paa Grund af Tilflytningen bragtes i Sjøen, uafbrudt til Begyndelsen af April, da det blev mindre paa Garn. Fisken stod hele Tiden nær Land baade for Nufsfjord, Næsland og Sund og strømmede endog helt op paa «Islændingen» i Sundsstrømmen, hvor især Linerne gjorde tildels rig Fangst til langt ud i April Maaned. Reine, Sørvaagen. Aa og Tind. Den ?1ide Januar foregik de 5 første Linetrækninger for Reine med gjennemsnitlig 80 Fisk. Uveir hindrede derefter Bedriften til den 15de Februar, som bragte en Uges godt Fiske baade paa Garn og Liner. Et Stur indtraadte derpaa, og tog Fisket sig ikke op igjen før i de sidste Dage af Februar. Derefter vedvarede det, og var især for Værene fra Sørvaagen til og med Even- stad ofte rigt helt til Midten af April. En Uges Stormveir, som indtraf i Marts, gjorde imidlertid et slemt Afbræk i Fiskeriet. I et saa vidstrakt Distrikt er det klart, at Fisket artede sig meget forskjellig. Saaledes var det hele Vinteren bedst fra Sørvaagen og vest- over, særlig Bogen og Tind, hvor Fiskerne havde adskillig større Udbytte end der opnaaedes i Moskenes, Reine og Havnø. ær ope b. Udbyttet. Det til Handelsvare tilvirkede Udbytte ansloges ved Fiskets Slutning til 15 Millioner Fisk, 8000 Hektoliter Lever, 11254 Hektoliter Damp- medicintran og 20555 Hektoliter Rogn. Af Fiskepartiet blev 81/10 Million saltet til Klipfisk og 6%1o Million hængt til Rundfisk. Til Guanofabrikation opsamledes omtrent 8%/1o0 Mil- lion Torskehoveder, hvoraf der desuden blev hjemsendt omkring 47/10 Million til Kreaturhoveder. Værdien af disse Produkter kan formentlig anslaaes til omtrent 3%/10 Million Kroner. Til Fortæring i Lofoten og til Bortsendelse medgik antagelig *%/10 Million Fisk. Dampmediecintranen tilvirkedes ved 119 Damperier, hvoraf 80 paa Land og 39 ombord i Fartøier. Tabel 47 viser det aarlige Udbytte af Fisk, Lever og Tran samt Antallet åf Fiskere i de sidste 5 Aar. 700 'YornIeduery, 30 -1949"] L 49US9JPOW OY 19 UdULIUDIPOUdURT IN se'TT 7 og 001 —006 FOG 00091 L4L6G Pr DS OS VEST bee 20 081 —008 Fag 00893 GIETE AG NE ee He Ne) | &'T IG 0001— OLE 899 0008T 08606 Ke > 29687 Osa Mee Om 006 1—009 FSIT 00986 00976 SEERE JOS | UiS E 8 OF] 008 —007 LIOT 00987 00088 SH EP EST GT SG 1 &Ie OSG —0LG GIOT 000LG 88997 ET PO ESGSST org SPI UEEN OSG —08G OPS OSF9T 66006 DE TT GREGG 0887 Å Å beg 009 —093 169 OS0TG 8LE06 RE GS TEENGST org p s'9g sgg 006 —00G 686 00008 FGE0E ee NØSTE GT 9'PI EG 009 —006 GLE Q0GLT €8006 OSS ONE 9'8G 86 OSP —096 18 00093 LIGTE ne ee OG VEG S86 004 —006 0901 00160 0€08G SETET ee SS 00'0T F'GG OG 099 —008 LGLOL, 000TE OG68G pt OSET srg | 81 ”6G 004 —007 0001 00993 7990 Ge MS SEE 188 GE POL S9[ 00% —1009 GI 9 000LT S6LLG GT e VSST 19H110I49H 0001 "T9ADT "TApuISn, ed [pg '9d ystg |19ysty ud ysty| 1 wungjuesy '9J0NSLI [8JUV "IBV -uequppau yirduer q 'yardiesae 'POYSPIOYISA9T 194SYd0 -dute LP 19485 AE Tabel 48 viser, hvormeget der er opfisket i de forskjellige Maaneder. Tabel 48. eG Opfisket Kvantum. sol HÅ Januar April. | Aar. og Marts. Tømrer alt Februar. Til 14de. Efter 14de. Millioner Stykker. I Gjennemsnit 1871—1890 . . . .| 5.0 | 15. so BTØGE Ox 25.2 JeErocent Ne 2 0 NeGD eee ee Hd EE Å, 3.7 9.8 2.3 0.5 16.3 Fbrocent| 122: 1602, 1 PS 100 GE 0 aat ea 5.3 198 | Pa SRO 27.0 Å Procent 19.6 HØNE: 73.4 5.9 Fu aar 100 1800 2 SJØS RE T E 5.9 13.6 8.0 1.9 28.5 Procent sl | 41.7 5 28 1 | 6.7 å 100 1805 Ga GL TE ET 4.8 26.2 63 1.3 38.6 - Procent 12.4 | 67.9 k 16.3 3.4 100 VRG Fø SAET ER 1.2 12.5 3.8 0.5 18.0 Procent i 6.7 69.4 Dil 268 100 He0GE JAR STENE 94 IRA 3.6 16.1 b.5 0.5 25.8 Procentl, 14.0 62.4 DIG 2.3 100 ROSS LE TJ TAS 0.s 10.0 TG 15.0 Procent 5.3 66.7 28.0 100 Tabel 49 indeholder Opgave over Udbyttet af Fisk, Lever, Damp- Antallet af Trækningsdage i Ugen mediciutran og Rogn for hver Uge. er anført længst tilhøire. Tabel 49. Dage Træk Ugentlige Opgaver over Udbyttet for 1898. ning , Fisk. Er 0PR 5 3 /gen, som al i 5 | Eg = | & 2 2 endte. Ialt. | Heraf | Ugens = | 3 z | = = | saltet. | Fiske. | Gp å Q 2 i == I Fl lg|> Millioner Stykker. Hektoliter. cl kie m|A|A IS | | | Januar 29de .. 0.018 Q.004 0.018 41 | | 28 0 | SE FEE Februar 5te . 0.074 0.008 Oose | 198 vi 168 1 1 TRE? ot. 0.179 0.041 O.108 | 343 92 430 |2|1|210 — 19de . 0.327 Q.090 | 0.148 470 219 | 781 Se] 20 —- 25de .. 0.765 0.197 | 0.438 888 600 17583 3 2 2|2 Marts Ste . 2.545 | 0979 | 1.780 2198 1991 5585 |4|2|4|2 == 12ter 4.576 1.779 | 92.031 3490 3368 9651 4|1|47|1 — 19de .. 6.275 2.758 | 1.699 4467 4918 | 13207 2eeSeeler 2 —=" 26de .. 8.177 3.759 1.902 5748 6510 17025 3|2|3 11 April 2den .. 10.816 5.467 2.639 6971 8151 19512 AJ 2 GN: == 9de .. 192.041 6.010 1.225 7440 | 9271 20500 See 22 - 16de . 13.568 7.158 1.527 7725 10300 20550 SE ON EN å 99de + 149: 8 004 Lan | 7870 | 11200 20650 0|0|61|0 == 27de .. 15.000 8.100 0.255 | 8000 11254 20555 OM KOMESEEO Anm, Dampmedicintranen er ikke medregnet i Leverpartiet. (or) el Skreien var i Vinter overalt stor og fyldig. Af de faa Opgaver, der er indløbne, fremgaar, at Vægten af 100 sløiet samfengt F Fisk gjennen- snitlig skal have været: I Henningsvær i Februar . . . . 335 Kr. — Mas 2 2 - — > APS S NTE å Jo 200 - Stamsund Jama" ES SIO - — Apis ee200= - Reine - Januar og Februar 300 — — April RE 260 — Disse V: pr inenrer kan imidlertid ikke Pepe: til Grund for nogen noiagtig Beregning af Gjennemsnitsvægten, dertil udfordres en ganske anderledes regelmæssig Veining i de forskjellige Opsynsdistrikter. Fra Henningsvær opgives Linefisken at have veiet i Februar Maaned fra 363 til 403 Kør pr. 100 Stykker, medens Garnfisken var adskillig lettere. Dette er modsat af det sædvanlige Forhold, men kan maaske forklares derhen, at Garnfisken er fanget paa Smaagarn nær Land, hvor den falder smaa, som Regel. Det beviser ogsaa, at der ikke har været større Tilsig af Skrei i den Tid; thi det er en Kjendsgjerning, at jo rigere Fiske, jo jevnere i Størrelse er Fisken. Leverens Fedtholdighed var større end i forrige Aar. Efter de fra flere Trandamperier indhentede Opgaver tør antages, at der gjennemsnitlig medgik 2.18 Hl. Lever til 1 Hektoliter Dampmedicintran. Rognpartiet blev usædvanlig stort i Forhold til Fiskepartiet. 1000 Fisk gav nemlig gjennemsnitlig 1.71 Hektoliter Rogn, medens det sædvanlige Resultat af de tidligere Lofotberetninger sees at have været omkring 1.30. I Aaret 1883 gik det dog op til 1.69; men Aaret forud var det nede i 106. Ved denn> Beregning er taget Hensyn til Fiskepartiets Størrelse den Dato, da Forøgelsen af Rognpartiet ophører, hvilket ikke indtræffer paa samme Tid i de forskjellige Aar. I Tabel 50 er anført det antagelige Udbytte af Fisk ved hver Uges Slutning i de sidste 5 Aar. Tabel 50. Lofotfiskets Udbytte i Millioner. Maaned 1894. 1895 1896. 1897 1898. en eo) 2 Ga EM Q.021 6 1-04, 5 1007 eo Gozo 84 Gao) IS EN 12 0.18 Februar, | 17 3or| 16 | 1.00| 15 Oss| 20 | 162] 19 | 033 DEN 23 | 257] 2201 09081020 30151 26 0.77 Nl eplp de | 29 1 117) — == — Ses 202508 1007.) 2.0100 Sb 05 2.55 ja de DEN ee EE EN ED 4.58 Marts | 17|1205| 16 |19.97| 21 | 8.90| 20 12.05] 19 | 6.28 24 116.36| 23 |26.23| 28 |13.26| 27 15.87| 26 | 8.18 31 |18.57| 50 30.78| - | —|— | — | — | — 7 |238.40| 6 |3432| 4 |15.7| 3 aa 2 | 10.82 14 26.50 13 13730| 10117000 10 23.51 ON 204 pe 21 |2800| 20 [38.10] 18 18:00| 17 |252| 16 | 13.57 28 |28.50| 27 |38.60| 22 |1800| 24 |2580| 238 | 14.75 | | 27 | 15.00 Tabel 51 viser Lofotfiskets Udbytte af de forskjellige Produkter gjen- nemsnitlig i 1881—1885 og 1886—1890 samt i de sidste 8 Aar. Tabel 51. GE Vg Lofotfiskets Udbytte. I , Heraf. | | Vote ö MINE | Fa sa EV Va 8 SENERE Aar. El oe PT SE ER 2 EE JE NE MT å == 2 Millioner Stykker. 1000 Hektoliter. & I Gjennemsnit 1881—1885 . 23.71 20.2| 3s5| 175| 28.4| 925| 165 5.80 I Gjennemsnit 1886—1890 . | 27.5 | 235| 40| 155| 295| 13.10 | 25.0 6.21 ESKE 5 21.0 18.9 2.1 16 5 19.6 | 18.201 14.1 6.68 1892. 16.3 12.8 3.5 12.2 17,4 8.10 14.3 4.30 1893 . 27.0 23.2. 3.5 17.7 31.1 | 18.60 19.5 6.00 1894. 985| 251 1490] 2001 2440 1269 (LE 7.00 1895. 38.6 | 3l4 T2| 9289| 42.0 12.50 3.8 6.90 1896 . 180| 185| 27| Ile| 160| Sa) La] 5: 1897 . De ETE å 6.7 18.5 | 271" 18.26 38 5.26 1898. 150 ligg 186 6.9 8.s| 20.6 | ll.25 4.0 8.30 Fordelingen af det erholdte Kvantum paa strikter sees af Tabel 52. Tabel 52. de forskjellige Fiskedi- Udbyttets | Fordeling p aa Opsynsdistrikterne. Et JE Lever. Millioner å 2 | Hektoliter. Hoveder. Opsynsdistrikt. = E 8 2 SE Rogn, 143 = 3 5 å > . | 934 [Hekto| 8 S RA pa liter = D 1000 Stykker. £ 2 Ei T Raftsundet . 4. OQ.130 | 0.050 0.080 | . 345 - 180 - - >rettesnæs," Skraaven Q.170 | 0.080 | 0.085 |. 0.005 340 200 134 01 - Østnæsfjorden O.575 | 0.200 | 0.375 | - 1840| 600| 1210| 01 0.4 Svolvær ; Q.o90 | 0.07) | 0.020 | - 220| 1860 190 - - Kabelvaag/og Storva aagen| 0.015! 0.0101 0005) - 55! 1440 50 - - Ørsvaag, Ørsnæs, per og Kalle! Å | 0.50 | 0.020 | 0.925 | 0.005 160 80 7 - - Henningsvær ; l.150| 0.450 0.590 | 0O.oo0| 2640 2520] 2260 0.5 O.g Stamsund og Stene l.900| 1.410 0.450 | 0.040] 5090 5000| 2300| 0.8 .5 Ure Q.8o0 | 0.300 | 0.500 - 1480| 1290| 1200 0.4 0.1 Balstad . 2200! 0.480! 1.720) 5010 3600| 83021 1.o l.o Nufsfjord . 1.640 | 0.490 | 1.150 | - 3300 1550| 1820 1.2 0.4 Sund . 1.900 | 0.800 | 1.060 | 0.010] 3780 2260| 2040 1.3 0.5 Reine 1.400 | 0.400 | 1.000 - 2950 2450| 1700| 0.9 0.2 Sørvaagen 8.000 | 0.100 | 2.900 5800 3660| 4380 2.0 0.5 15.000| 4.860 | 9.960 | O.18s0 I 82510 24510I 20555 8.5 42 ” Endel Lever tilført fra andre Fiskevær. i, GE Tabel 53 giver Oversigt over det procentvise Forhold mellem Udbyttet for de forskjellige Brug og Antallet af Fiskere ved disse. Tabel 53. 4] Forholdet mellem Brugenes Udbytte. F Garnbrug. Linebrug. Dybsagn. Aar. —— —— =—— | Fiskere. | Fisk. Fiskere. Fisk. Fiskere. Fisk. Procent. I Gjennemsnit 1871—1880 50.4 Hen 1 9396 | 458 1 10001 67 1881—1890 | 35.1 | 31.5 563 | 6420 Be |. 3, 1891 44.5 | 46.8 47.4 48.1 en set 1892 43.2 | 35.4 48 7 Giler 8.1 2.9 1893 428 | 40.3 49.5 55.8 der 39 1894 38.0 | 242 Bor ør Gis I] 8.7 1895 263 | 16.4 667 | 79.2 T.o 4.4 1896 DE NE Ge ES 8.7 3.4 1897 28.9 29:3 62.7 68.5 8.4 | 2.2 1898 35.5 32.4 59.6 | 66.4 49 | 1.2 Som sædvanlig brugte Dybsagnfiskerne ogsaa tildels andre Redskaber. Mandslotterne findes anført i Tabel 54. Tabel 54. Mandslotter for 1898, angivet i Kroner. Høieste. Middels. Laveste. Operas d å å Anmærkning. distrikt. EN EEE ENER ENER SEN EN EEA KONE Q Qa a | | | Brettesnæs, Skraa- vere 2 Mos SDI 608128] OAO Østnæsfjorden . .| 100 120 - 80| 60! - 30| 201 - Syolværsk SES JE Gb Eb Sb ON 25 0 - Kabelvaag og Stor- | vaagen . . . . .| 43 40 - 20| 15| - O MEG E Ørsvaag, Ørsnæs, | | Fortjeneste i Vest- Hopen ”og Kalle| 180 210| 50| 105| 90 30| 30 830 20n| lofoten indbefattet. Henningsvær . . .| 250 150) 100| 160| 80 60] 50 25 20 Stamsund og Stene | 400 220| 100| 200| 90 50| 85 9 0 Une 208400 EN E70| 15000 80 60) - Balstad GE ES0 40060 FLG - 80| 40| - Nufsfjord . . . .|400| 500| - | 240| 230| - | 120 160 Sund ... .. .|550| 560| 120| 250| 240| 80| 150| 170j 40 eee sept 400| 350| - | 200| 200| - | 150| 150 -- Sørvaagen . . . .| 350| 570| - | 280| 300| - 200) 200 - Forholdet mellem Garn- og Linefiskernes Lotter synes at være nogen- lunde ligelig i de Vær, hvor noget Fiske af Betydning foregik. Af det magre Udbytte i Østlofoten faldt mest paa Garafolkene, hvortil Smaa- garnfisket for endel bidrog. Tabel 55 viser det gjennemsnitlige Fangstudbytte pr. Mand i Tiaaret 1881—1890 samt i de sidste 8 Aar. Tabel 55. Gjennemsnitsudbytte pr. Mand. Aar. ——=== dd Stykker Skrei. Kroner. I Gjennemsnit: 1881-1180 856 | 203 891 JG: 691 | 220 1892: +00 540 | 143 185 . FET 1012 | 225 1894. +05 TT 1017 250 8507. ET 1189 212 1806... 10 558 160 1697, ME. OVER 824 168 1898: PN Me 504 | 110 Den gjennemsnitlige Bruttolot pr. Mand kan vel ikke erindres tid- ligere at have været saa liden i Pengeregning, som i Vinter. Fisketallet pr. Mand var dog i 1864 lavere, det androg nemlig kun til 449; men med daværende høiere Priser kalkuleredes Lotten til 132 Kroner. Det samlede Parti har siden 1859 kun i Aarene 1862 med 11"/ Million og 1864 med 10*/10 Million, været mindre end i Aar. Antallet af Fiskere var den Gang henholdsvis 20864 og 22726. I en Tidsperiode af 40 Aar er altsaa Lofotfisket i 1864 det mindste og indeværende Aars det næstmindste i Fangst forholdsvis efter Antal Fiskere. Der er for- øvrigt en mærkelig Overensstemmelse mellem disse to Aar i alle Forholde. Veir, Vindretning, Luftens Temperatur, Fiskens Størrelse og Leverhol- OE dighed, dens Gang, dens Forekomst i Østnæsfjorden og Raftsundet og dens Gydetid stemmer paafaldende. Mangel paa Agn indtraf ikke i Vinter. Der var tilstrækkelig Til- førsel baade af Sild og Lodde, hvorpaa Priserne holdtes rimelige. Af saltet Skjæl skal der være tilført omkring 7700 Kvarttønder, hovedsagelig fra Bergenskanten og for endel fra Namdalen og Nordland. Endskjønt der i Vestlofoten forbrugtes adskillig af denne Artikel, er det sandsyn- lig, at der blev gjenliggende noget usolgt. I Østlofoten var Agnforbruget lidet og paa Grund af den store Flytning vanskelig at opgive. I Vest- lofoten andrager det til 35;Kroner pr. Mand. I det Hele kan formentlig Agnudgifterne anslaaes til 350000 Kroner, eller omtrent 20 Kroner gjennemsnitlig for hver Linefisker. Hvad Fiskerne selv medbragte til Lofoten af Agn er heri medregnet. Udbyttet blev som før bemærket meget ujevnt fordelt. Medens enkelte Fiskere i Vestlofoten fik pene Lotter kunde andre i Østlofoten ikke klarere Husleie og erholdte Varer. c. Priser. De ved hver Uges Slutning i Vinter noterede Priser i de forskjellige Vær findes anførte i Tabel 56. ZD gg Tabel 56. Priser paa Fisk, Lever, Hoveder og Rogn k ' NET Å - a : 4 pr = a å 0) 5 = å SOE = & 2 E, 5 5 3 Ek r Par) ei mrd et Ugen, som 2 EN på 3 ar 5 = g It E SK kr 7 S - 2 endte KG Q Å on ” fam FIØNE 5 JØRN F H F | H F H F H | FAT 3 li ET * == LAO EL Hr rar R per Jia D R RE ———— 2 Mg 3 då Eb Ea El ee Februar 5 | 14—15 16 14 14—16 vg 12 0 Me lad 10—12 | 15 14 14—16 10—15 | | | 15—16 16 14—16 12—14 26 ==" 2 Fn MED 10—R 10—12 10—12 | 15—18 16—17| 20 | 16—18 14—16 1517 FG Marts 5 | 10—14/ 6—8 | 12 12—14 | 10 | 10—12 MS NE | n a n 16—18 16-17.7 20 17 | 20—25 | 14—16 16—17 | 162068 E 12 12—16| 8—10 |13—18) 8—10 | 10—12 10—12 18—14 16—17 16—17| 20 17 20—25 | 14—16 16—17 | 15—20 | 16—18 30 = 19 2—16| 8s—10 |13—17] 8 | 15—16 | 8—10 | 14—15 1012 DEE 17—20| 17—181 1250 |Maudl 426 17 | 20—25 16:—17 | 26530 1900 = 26 hc—7814—islis—18 s—i0f1—17| 8 (16—18 | 8—10 10—12 13—18 10 : 19—21|*5—25f17—18|20—25] 18 | 25 17 16—18 16 VEN April 2 hy=ao| - qie—i8|s—io| 18 |20—31| 17—20 | s—10 | L3—17 15 16—19 | 20—28 17—19| 17—18/20—25f 18 20 18—19 16—17 | 15—20 | 19—20 30 Er 2 7 17—18|8—10| 18 |16—21| 17—20 17 14—16 20 21 U6—201 17 29 16—17 16 18 18—19 16—18 | 30 pE 16 5 15 17—20 14—16 16—18 == 23 — 27 | Anm. Tallene betegner: For Fisk (F) Kroner pr. 100 Stykker > Lever (L) -— » Hektoliter. » saltet Rogn (R) — » Hektoliter. » Hoveder (H) Øre » 100 Stykker. *) 5 løs, 25 saltet. ved hver Uges Slutning 1898. ; ; je E 3 z | 2 = o Kr 2) ge) eo Ep Z E 7 = E «= pa £ > = 2 å = 2 av fø) =) på 5 — - 7 = = Å pe. % da F H EN F | H F H FURE ENN Fold H MR ES RIP STR IEEE E R 16 | 17 10 15—16.5| 15 15—16 20 17 10—12 10—11 10 10—12 | | o 10—16 | 10—20 | 14—15 | 20 12—16 16.5—17 8—12 0 10—12 | Toe 10—12 I 14—17 | 15—20 | 14—15 | 20—25 | 15—16 20 15—16 | 20—25 16 17 | 25—30 | 16—17 | 10—12 10—12 | g9—12 10—12 10—12 | 10—12 | 10—12 | | | | | 14—175| 20 16—17 | 20—25 | 15—17 20 16 | 20—25 | 16—17 | 25—30 | 1617 | 20—25 | 16—17 | 20—25 10—16 18—20 12—15 12—14 | 13—15 10—14 | 11—12 16—18 | 20 16—17 | 25—30 | 16—18 | 15—20 | 16—18 | 15—25 | 16—18 | 25—30 | 16—17 | 17—18 | 20—25 12—16 13—14 13—15 13—15 | 12—16 13—14 | 12—15 1617 1 20 16—17 | 20—25 | 16—18 | 15—20 | 13—15 16—17 | 25—30 | 16—17 17—18 | 20—25 14—17 1315 1810 | 12—15 13—15 | 10—12 | 12—14 | 8—10 | 12—15 | | | 14—18 | 20—25 | 17—18 | 20—25 | 16—:8 | 15—20 | 17—19 13—19 | 25—30 | 17.5—19 17 —19 | 20—25 15—17 17—19 13—16 16—18 Te eo || G=10 Me De | | | | | 17—20 | 20—25 | 18—20 | 25—30 | 16.5—20| 20—25 | 17—19 17—19.5 25—30 | 18—19 18—20 | 20—25 16—23 18—20 , 15—20 7 ==) 16—20 16—18 | g | 16—19 | | | | på | 15—20 | 20—25 | 18—19 | 30—35 | 17—20 | 15—30 | 16-18 16—20 | 25—30 | 19—21 17—19.5| 25—30 18—23 | 18—24 | 18—20 | 20—25 | 17—21 16—19 14—22 2 16—19 | 17—20 | 20—24 17—20 25 17—19 | 30—35 | 17—20 | 15—30 | 16—18 16—18 | 25—30 | 17—18 17—19 | 25—30 19—23 18—20 | 16—20 FS 15—18 16—18 | 16—18 i | | 16—19 17—17.5| 30—35 | 16—19 | 15—30 | 16—17 16—18 | 25—30 | 16—18 16—18 | 25—30 16—22 16—17 | 24—25 | 15—18 | 18—25 | 16—17 | 18—20 | 16—18 | 18—20 | 15—18 | 16--17 | 20—35 | I 16—17 | 15—30 | 15—16 15—16 16—17 | 16—17 | 25—30 16 15—21 | 16—17 | 18—20 | 16—18 | 18—20 | 10—12 14—15 | 18—24 I I 2 ae. Gjennemsnitsprisen paa de forskjellige Fiskeprodukter samt paa Aen ) JELIES g viser Tabel DT. Tabel 5T. Opsynsdistrikt. Østnæsfjorden Skraaven Svolvær Vaagene . Hopen .. Henningsvær . Stamsund Uren Balstad Nufsfjord . Sund Reine Sørvaagen I i 1898 angivet i Kroner. I pr. 100 Stkr. 18.0 165 17.5| 16.0 17.2| 16.5) ES 16.5 15.5 19.0| 18.0 17.1) 15.3 16.8 16.1 18.2/ 15.6 17.2! 15.7 17.8) 15.7 180| 17.0) 18.0 16.5 Gjennemsnitspriser TE GEN 6 Re SNE E BEE > op 3 jam Ale 2 FE NG ma Fri pre] 7 15.0 15.5) 18.0) 0.23 15.0| 13.0| 20.0 0.20 —| 16.5) 17.0) 0.22 —! 13.0) 23.0 —| 14.0| 16.0| 20.0| 0.18! 17.0| 15.0| 23.0 0.30) 15.0| 16.2| 28.0| 0.20 —! 15.5) 23.0) 0.25 —| 14.5) 18.5 0.20 —| 15.6 20.0| 022 15.0 15.8| 19.0 0.27 —| 14.0) 18.0| 0.18 — 14.0| 18.0| 0.20 5, GE ss 21 718 å | åå SEE me Make 2 | GS KR å | å | KA Jag pr. Hektoliter. | | Folle | 21-49 9 Je —| — o0= ==" SG” 50 | 36.0 100 —| — —| Ea —= — 2 å 7.5 40 —, 25.0) Tol 14.0) 14.0 8.0 11.00—-- 30:01 1050 MODE 8.0! 10.9) —r 820) 11001553 8.01 6.0 — 27.0 —| 10.0| 12.0 Bol —|—; 360 | == 50 —|—; 36.0 10.2) —| — 4.5! 8.0 — — —| 6.0| 15.0 bol Go IEEE ESN Til Sammenligning anføres i Tabel 58 Fiskepriserne i de forskjellige Vær siden 1891. Tabel 58. Fiskevær. Gjennemsnitsprisen af Fisk (Kr. pr. 100) i Aaret 1891. | 1892. | 1893. | 1894. | 1895. | 1896. | 1897. | 1898. Raftsundet — | 21.0 — 17.6 | 15.0 — — — Østnæsfjorden . 26.8 | 204| 20.0 22.0 | 140| 21.5 — | 17.0 Skraaven Ms 2del 18:01 21:01 145 | 220 MAGEN Svolvær . 26.5 | 21.0 18.5 |- 22.5 14.0 | 21.5 | 16.5 | 17.0 Vaagene 24.8 | 21.0 18.2| 20.0| 142| 210) 16.0| 16: Hopen 27.0| 22.0 | 18.9| 20:5| 146| 2101 16.0011164 Henningsvær 27.5 | 21.8 18s5| 19.8 | 15.0| 22.0| 15.6 | 18.0 Stamsund . 2306 21.5 18.0 19.7 15.0 20.6 16.2 16.4 Ure. 22.5 | 21.2 170| 20.0 | 14.0 19.8 | 16.1| 16.3 Balstad . JØN 24.5 | 21.5 16.2 | 20.3 125 | 19.51 16010165 Sund og Nufsfjord . 22.8| 214 | 16.5| 18.5| 13.6| 19.5 | 16.2| 16.4 Reine og Sørvaagen . . . .. 240 | 204| 162| 195] 12.8| 19.6| 16.1| 16.8 > Ape IEEE D bi "UISBELA -1ØG peyspeg *puns "WEIS "TA -ssuIuua "uadop De af Opsynsbetjentene indsendte Opgaver over Leverholdigheden til "I232AJOAG "UJAVBING SPLE PET spar 2P6 * UApg 9P9G 9p6T 99GI NG > opgg Å ea 19 90 SJAN sa JONSON de forskjellige Tider er anførte i Tabel 59 pr. Tiendedels Hektoliter. '6G PYRL 5990 Tabel 60 angiver for de sidste 10 Aar Gjennemsnitsværdien af den sløiede Fisk og Fisken i rund Tilstand. Tabel 60. Gjennemsnitspris. Aar Sløiet. Rund. Øre pr. Stykke. 1888: SPS 17.7 23.3 BIDEN GE 27.0 34.1 1890, SEES HE 20.5 24.2 1891 TN 26.5 31.7 1892::05%. svar SE 21.4 | 26.4 18987 5-2. 0 HNL. Å St 17.1 22.3 1894 4 3 5 he RE 20.0 | 24.5 1890 2. JIN SR 14.0 17.8 18969 > Do MldrGr og ef ar 00 å 21.1 | 28.5 1897 2 EE PE 15.5 | 20.4 TEIST re fe ie EE SE 16.6 220 d. Redskaberne vedkommende. Redskabstabet anslaaes til 250000 Kroner, hvoraf falder paa Garnene 50000 Kroner og paa Linerne 200000 Kroner. Slitagen formenes at kunne ansættes til 300000 Kroner, hvoraf Halvdelen paa hvert Brug. De Opgaver, hvorefter denne Beregning er foretaget, er dog meget ufuld- stændig. I Vestlofoten tabtes paa Grund af stærk Strømsætning adskil- lige Redskaber. I Østlofoten var Tabet ubetydeligt. VILL. Udvalgene vedkommende. Som første Skridt til Gjennemførelse af den nye Lov foretoges i Marts Maaned de i samme paabudte Valg paa Tilsynsmænd og Udvalgs- medlemmer med Suppleanter i alle Opsynsdistrikter, undtagen Raftsundet. Valgene forløb overalt i god Orden og under megen Tilslutning. Til Udvalgsmedlemmer valgtes: I Skraavens Opsynsdistrikt. Garnbruger Christen Falch, Skaanland, af Steigen. Linebruger Peder Andreasen, Hesten, af Lødingen. I Østnæsfjordens Opsynsdistrikt. Garnbruger Mathias Olsen, Skar, af Ofoten. Linebruger Edvard Nordby af Tromsø. I Svolvær Opsynsdistrikt. Garnbruger Brede Heide, Tovik, af Trondenæs. Linebruger Anton Nilsen, Dal, af Svolvær. I Vaagens Opsynsdistrikt. Garnbruger Hans Kristensen, Einmo, af Næsne. Linebruger Martin Jacobsen af Kabelvaag. I Hopens Opsynsdistrikt. Garnbruger Hans Henriksen, Nordstrøm, af Sørreissen. == Lars Lynghaug af Vefsen. Linebruger Dankert Larsen, Hohnsnes, af Hadsel. — Anton Johansen af Hadsel. I Henningsvær Opsynsdistrikt. Garnbruger John Lind Johansen, Aarsten, af Ibestad. — Anders J. Ophaug af Ørlandet. Linebruger Ole Paasche af Tjøto. — Søren Hansen, Dalen, af Ibestad. 2 Oi I Stamsunds Opsynsdistrikt. Garnbruger Jens Johnsen, Hjartland, af Stamnes. — Peder OC. Johannesen af Hemnes. Linebruger Lars Fjelde af Stamsund. -— Andreas Tobiasen, Lillesæther, af Steigen. [ Balstad Opsynsdistrikt. Garnbruger Haagen Pettersen, Hag, af Buksnes. — Johan Karlsen, Øisund, af Melø. Linebruger Hagbarth Høidahl, Sund, af Buksnes. —- Peter Nicolaisen, Igerø, af Vegø. I Sunds Opsynsdistrikt. Garnbruger Ole Jacobsen, Engen, af Melø. — Jens Johannesen, Næs, af Flakstad. Linebruger Enok Hansen, Haug, af Buksnes. — Hans Jensen, Løbak, af Steigen. I Reine Opsynsdistrikt. Garnbruger Kristian Mathisen, Aakvig, af Tjøtø. = Peder Rask, Tværvig, af Beieren. Linebruger Edvard Jeremiassen, Rønvik, af Rødø. =— Johan Johnsen, Halsøen, af Vefsen. Dernæst bestemtes de i Lovens $ 5 foreskrevne Grændser mellem de forskjellige Opsynsdistrikters Fiskehav, hvilket Arbeide udførtes ved Hjælp at leiet Dampskib, og medtog en Tid af ca. otte Dage. Resultatet foreligger i nedenstaaende Plakat: Fiskehav-Grændser mellem Opsynsdistrikterne i Lofoten i Henhold til Lov af 6te August 1897 $& 5 og 14. 1. Grændsen mellem Raftsundet og Fælles- | distriktet (Skroven, Østnæsfjorden, Svolvær og Vaagene). Bestemmes 2. Grændsen mellem Fællesdistriktet (Skroven, sene Østnæsfjorden, Svolvær og Vaagene) og Hopens Distritkt. 3. Grændsen mellem Hopens og Henningsværs Distrikter: En ret Linie fra Land i Retning Syd til Øst eller Peiling Nord til Vest etter Med: «Østre Ende af Bindingsøen i Sigeflauget.» 2 195 -= 4. Grændsen mellem Henningsvær og Stamsunds Distrikter: En ret Linie fra Land i Retning Syd halv Vest eller Peiling Nord halv Øst efter Med: «Kløykollen i vestre Kant af Hornsryggen, hvor Varde senere vil blive anbragt». NB. Paa Fiskebanken «Qlan» angives Grændsen ved Krydsmedene Snetinden i vestre Kant af Kalrøre og Kjølpesnæsryggen midt mellem Æsøerne. 5. Grændsen mellem Stamsund og Balstads Distrikter: En ret Linie fra Land i Retning Syd eller Peiling Nord efter Med: «Høieste Top af Bukholmen midt i Klømmerflauget». 6. Grændsen mellem Balstads og Sunds Distrikter: En ret Linie fra Land i Retning Syd halv Øst eller Peiling Nord halv Vest efter Med: «Østre Hammer paa Strømøheien i vestre Kant af Fjeldet «Andops- hesten», ogsaa kaldet «Løven». -I Grændsen mellem Sunds og Reines Distrikter: En ret Linie fra Land i Retning Syd til Øst eller Peiling Nord til Vest efter Med: «Skjeltinden mod vestre Kant af Solbjørntinden». amtli 'ændselinier gaar saa langt ind i fjorden som der er Samtlige Grændselinier gaar saa langt ind i Vestfjorden som der e Fiskehav. Svolvær den 25de Marts 1898. Rich. Hansen. De to østligste Grændser kunde, paa Grund af Udvalgsmedlemmernes Fraflytning, ikke bestemmes denne Vinter. Havdeling mellem Garn- og Linebrugere blev foretagen i Balstads, Sunds, Reine og Stamsunds Opsynsdistrikter; men kan kun siges at have virket i de to førstnævnte Distrikter, eftersom Vedtægterne for Reine og Stamsunds Vedkommende traadte i Kraft mod Fiskets Slutning. Balstads Fiskehav deltes i tre Teige, med Linehav østligst og vest- ligst samt Garnhav i Midten, hvilket efter Fiskeværenes Beliggenhed formenes at passe godt. De der benyttede Med er nogenlunde skarpe og godt synlige. Angaaende Delingen hørtes ingen Misnøie. Havdelingen i Sunds Opsynsdistrikt gjælder kun en Grændse over Sundsstrømmen, hvorved de to Trediedele af den saakaldte «Islænding» er udlagt til Linehav. Om denne Deling har en Del af de tilflyttede Garnfolk udtalt sig misbilligende. Resultatet af samme i Form af lang- 08 varigt godt Fiske paa Sundsstrømmen, og andre ligesaa kompetente baade Garn- og Linefiskeres Bedømmelse taler imidlertid kun til Fordel for Delingen, naar der skal hensees til det Store og Hele. Det skal saa- ledes vanskelig med Rette af nogen kunne paastaaes, at Udbyttet af nævnte Fiske, om de der ansamlede ca. 250 Garnbade var given Anledning til at uddynge sin store Redskabsmasse i en saadan trang Kjord, var bleven saa stort og saavidt jevnt fordelt, som det blev. De flestes Mening er iallefald, at Fisken da i Løbet af ganske kort Tid var bleven stormet ud fra Strømmen, til stort Tab for Linebrugerne, hvoraf mange med sine smaa Baade ikke var rustet til at deltage i et Vestlofotfiske paa alminde- ligt Hav, og maaske til ringe Fordel for Garnbrugerne. Om Havdelingen 1 sin Almindelighed kan berettes, at der overalt blandt Linefiskerne var afgjort Ønske om dens Indførelse Garnfiskerne indrømmede ogsaa for en stor Del, at Kravet fra Linefiskernes Side var berettiget; men mange frygtede for, at Vanskelighederne ved Overholdel- sen vilde blive for store, og lede til Overtrædelser med derpaa følgende Retstvistigheder. Disse Betænkelig heder ytrede sig især der, hvor Fiske- riet tildels drives langt fra Land og de bestemte Med i mindre sigtbart Veir kan være utydelige. I andre Distrikter var der Enighed om at forsøge Deling, idet man gik ud fra, at der i Tilfælde, ved Konduite fra Tilsynsmændenes Side, maatte kunne skjelnes mellem tilfældige og forsætlige Overskridelser af Havgrændserne. Qpnaaelse af Forbedring i de bestaaende mislige Forholde med Hensyn til de forskjellige Brugs Sammenvikling og deraf følgende Redskab- og Fangsttab, ansaaes at være af saa stor Betydning, at det for Haanden værende Middel burde prøves. At man ved at experimentere med Havdeling paa de Steder, hvor Forholdene ikke stiller sig altfor ugunstige derfor, maa kunne komme til et Resultat, omend dette ikke i alle Henseender kan blive paalidelig, hverken paa et eller 2 Aar, synes at være trolig. Fiskerne maa derfor ikke være altfor snar i sin Dom om det der foretages, selv om det til- dels kan se ud, som om der lægges Hindringer i Veien for den tilvante Frihed. Man faar erindre, at der arbeides til Løsning af et Spørgsmaal, som i lang Tid har været oppe, og udelukkende med Ophjælp af Fiskeriet for Øie. At der i Begyndelsen muligens foretages flere Ændringer i de besluttede Havdelinger maa heller ikke vække stor Forundring. Man har jo, ihvertfald i Vestlofoten, ingen Erfaring at bygge paa. Efterhvert som denne indvindes, maa der kunne indtræde mere Stabilitet, enten i Retning af Bibehold eller hel Forkastelse af disse. Med Hensyn til Redskabers Mærkning og Belastning fattedes der i Vestlofoten Beslutninger, og vil der sandsynligvis til pæste Vinter, saa- snart Konference med Udsalgene i Østlofoten er foregaaet, blive givet Vedtægter desangaaende. 2 Ogge. Udførselsværdier. - Udførselsværdierne for de sidste 5 Aar findes anførte i Tabel 61, der grunder sig paa Opgaver, som velvilligen er meddelte af Oldermanden for de kontorske Handlende i Bergen. Sortimenter af Rogn resp. Tabel 61. Vægt Udførselsværdierne. Fiskeriprodukter. eller | | Maal. | 1893. | 1894. | 1895. | 1896. 1897. | | | | se os ØM SG | 575 12 Tø 500 Rundfisk. JE 6.00 | 7.25 | 8.00 | 10.50 | 7.00 Længer . KE 8.00 8.50 | 900 | 950 | 8.00 Rødskjær: Forsk == 1.50 | 6.25 | 7.50 8.50 | 8.00 EE == 3.00 | 8.50 | 3.00 5.50 3.50 k= :— Brosme. å 4.25 | 5.00 5.25 5.25 5.00 Titling: Torsk . sl 6.00 | 8.00 | 9.00 8.60 | 7.50 — ; Hyse Ea 4.50 3.70 5.00 5.00 5.00 — : Brosme. == 4.00 3.70 4.00 | 4.00 | 5.50 Sionsei: Iste Sort . == 4.50 4.20 4.25 4 20 | 4.50 =- 2den Sort. æs 3.40 3.00 3.25 3.20 3.50 M iddelsei — 3.50 3.20 3.25 3.20 3.50 Smaasel . . . — 2.80 | 3.00 | 3.00 2.70 3.00 I Gjennemsnit alle Sorter Seil — 3.50 | 340 | 3.40 3.40 | 3.75 est Dampmedicintran. r. Td.| 40.00 | 60.00 |115.00 106 60.00 125.00 | 50.00 — 32.00 | 43.00 |110.00 | 110.00 | 55.00 Tran, blank — 50.00 | 33.00 | 80.00 | 75.00 | 45.00 — — brunblank . — 28.00 | 31.00 | 50.00 | 62.00 | 37 00 — brun. — | 24.50 | 2500 | 34.00 | 30.00 | 25.50 Rogn: 1ste Sort — | 26.00 | 86.00 | 26.00 | 40.00 | 28.00 2 9den Sort — 16.00 | 26.00 | 16.00 30.00 | 20.00 10.00 Er | Ps 3dietSort, 2:40 0 | : | 2/5 &3]5 |1/3.2."/6. "Tag FIS 000 8$ USPNSAT 91—GI G OG 61—8T - 19 19XSYdeeIAS 1 19189Ppn 198USarpaw MEH Plz= OL 06—9T 'TIS "418 000081 USPNSAT 91—01 EE ra KG ea Ol — å NG 4 OFT | pZ 918 | OTT — | OTT PORN I 9 8 6 — 6 — | 090 2 38080410] 24YSYI2INS J9JUJ GLE | 004 |0I17 | 998 | OF COP £ -— = 097 | Z9T | 00£ | 981 | 78 OZG L G89T Gore On Ke LG 87 (erd — == 8 008 | 2or 00% | O9T9 | O9T | 949 | TI -— oa org | OLT | 86T | 008 | ST GTE | T — | —r—=======— høre) = = S 5 5 le) = | — da > DE ee ee TE Å SEE EE 2 3 pA Gr = ol fl: "1991[/ 09 9H 'YSLI OOOT g aa YYTIJSIPOHSTA 69 YR UPISJIPA * * 9810g * * øsun * PspeH >> og * SæUSYØ $12qu19A( ** gsøy ** ØIESA :99ysYdo pjafsapsærg opuavesuapau I 368] UAIOJUIA JR J9QØ I JO puæsuer oANYDdser Op TY aAB5dQ 1994 'U910JOT I 1994 /41SIPSUASdQ JOjUSPN JEJUIVW SPUPJPION 80 ØSWOolp I SUJSIISYSHYINSJOL Eee apIvdIaa9T I 19N8J9QPUI SY 19 USURINUPPOUdEE( "WUOV 'C() apvBqsudevsqåig uUa591S 1919 50 (”T) 9pveqaur[] UuaHars s9pun (9) AprBBqUIBX "US59IS 19A0 SUYJ[RL 19US0]9q «Snig» USAAHQNY 786 9691 | TOGET | GGG OFF LTPT | LOST | TG —- pe so SØKT = 3 CI OP G | Fr 6 EI 3 GZI U : pg 'yove8aroJ aYSYIRIYS J9JUJ SN 'J98ejpow Suruppaoag UaSUuy rn OG 'PULNN OG pa oqrysdueg ts 50 11911948 7 BBS3O 50i[ap 194811 I GI FI 91 ')9US9IpoW sr [0 J9NSYIEBA - 01—8 BE === GT tI—0L oOGT | OT 'J08BS0J0J JYSYIDJYS 791U] | 008 | 007 | OGET | OGG1 | 17 | 0008 | 084 See DE er Gr å PE ro GE Eu 'J2Sejpour Surupoaag UISUJ > DD | 8 Lg NE P89 18 998 196 LOT F6P TET == FE EG == Gr SI == QI — PG 2 EV del: G8r | 49 068 9G STL |-8 — og GT se or == OOT | 6T €G Gr g — Sir * Jo 0064 | 5 096 | LPT + LT FO nise role 0 ME 003 | — 00£ | 98 PE oaT |9 — - en OT 3 OG OE OI x Og o k Å re | 'od nedi, 6 'JoLBS0J0J IYSYPDINS J9JUJ > 2 'og dn PS 1 'J9Se]pour Surujauog uaSur » c e *+ * JWUy osuworn * 0 SæUDPUOL . * » * øyselg 'ØULL, aud] * $1og * uaSUXJ "ØS[QH 90 øspLLY * ØATæNYG Spue[PION 95LIAP * Ø52A * øRH JUSÆN * øInT * øpoy 2 TT > peeysopiio * USHNIS ONE ++ * øsowurep udHurpø'] Lofotfiskernes Selvhjælpskasse. Interessen for Selvhjælpskassen er fremdeles blandt Fiskerne saare liden. Vistnok var det iaar knapt om Penge paa Grund af det i det hele taget mislige Fiske; men det Bidrag, der kræves, for at man kan blive Medlem af Kassen, 20 Øre nemlig, er jo paa den anden Side saa ubetydeligt, at det trygt tør paastaaes, det er Mangelen paa Interesse og det rette Syn for denne udelukkende til Bedste for Fiskerne arbeidende Sag, som er den væsentligste Aarsag til den ringe Deltagelse. Selvhjælpskassens Kapital udgjorde den Iste Januar 1898 Kr. 23 471,32. Heraf udgjorde Kr. 16 233,88 Grundfondet, Kr. 2000,00 hørte til Udde- lingsfondet og Kr. 5237,44 til Reservefondet. Regnskabet for 1897 er revideret af den extraordinære Dommer ved Lofotfiskeriet Overretssagfører N. J. Haugen sammen med Tillidsmæn- dene Peder Carlsen af Steigen og Benjamin Tomassen Femrits af Gilde- skaal samt Tillidsmandssuppleant Andreas Nielsen Vaag af Tjøtta. Revi- sionen havde intet at bemærke ved Regnskabet. Under Lofotfisket iaar blev til Selvhjælpskassen indbetalt følgende Beløb : I Skraaven ved Opsynsbetjent H. Olsen Kr. 12,20; i Svolvær ved Opsynsbetjent L. Forsaa Kr. 3,65 og ved Opsynsmandskaberne paa Marinen Kr. 5,40; i Kabelvaag ved Opsynsbetjent H. Jacobsen Kr. 2,25; i Hen- ningsvær ved Opsynsbetjent Olaf Olsen Kr. 7,80 og ved Johan Abraham- sen Kilvær af Tjøtta Kr. 0,60; i Stamsund ved Opsynsbetjent G. Pleym Kr. 12,35 og ved Fuldmægtig Østensvig Kr. 2,90; i Ure ved Opsynsformand H. Forsaa Kr. 4,10; i Mortsund og Balstad ved Opsynsbetjent S. Riise Kr. 2415; i Sund ved Opsynsbetjent E. Caroliussen Kr. 22.15 og ved Opsynsbetjent M. J. Wik Kr. 5,00; i Reine ved Opsynsbetjent E. Borgen Kr. 107; i Sørvaagen ved Underbetjent H. Mørck Kr. 22,38; i Tind ved A. E. Førde Kr. 470. Derhos er indsendt fra Tillidsmand Hans Mikal Johansen Dyrstad af Ibbestad Kr. 1,45 og fra Tillidsmand Mathias Olsen Skar af Ofoten Kr. 2,20 samt fra L. D. Sareus- sen Roglen Kr. 0,20. Hertil kommer Renter i Kristiania Bank og Kredit- kasse for 1897 med Kr. 357,40 og 5 pCt. Renter af Pantobligation — 101 — (Kr. 13 000,00) i Rosteds Gade No. Ti Kristiania med Kr. 650,00 samt Indtægter af bjergede Redskaber under Lofotfisket Kr. 640,19. Som Gave til Selvhjælpskassen har Konsul Bernhard Brons i Emden atter iaar gjennem Kommandørkaptein C. Knap indsendt Kr. 100,00, hvilke han beder modtagne som et Bevis paa tysk Symyathi for de stammebeslægtede Nordmænd og for de kjække norske Fiskere. Den samlede Indtægt udgjør altsaa Kr. 1 891,77. Paa Grund af det i Vinter som Følge af det mislige Fiske høist ubetydelige Salg af Lodder er der givet Henstand til i Slutningen af Fisket i 1899 med Bortlodningen af Selvhjælpskassens tvende Malerier. Som Understøttelse er udbetalt Kr. 200,00 gjennem Lensmanden i Flakstad til den i April d. A. for Sund omkomne Anton Johansen Sæl- fjord af Flakstads efterladte Arvinger, nemlig hans Forældre. Desuden er betalt for en Regnskabsbog Kr. 1,80, hvorefter den samlede Udgift bliver Kr. 201,80. | Nettoindtægten bliver saaledes Kr. 1 689,97. Selvhjælpskassens Kapital vil altsaa ved Aarets Udgang være Kr. 25 161,29. Heraf haves som Pantobligation i Rosteds Gade No. 7 i Kristiania Kr 15000,00, paa Kontrabog i Kristiania Bank og Kreditkasse Kr. 11 855,37 og i Kasse hos Opsynschefen Kr. 0,92. Hvad der mangler, nemlig Kr. 325,00, skal som Renter af Pantobligationen for 2det Halvaar 1898 først indbetales den lite December d. A. INDHOLD. Side 1. Administrationen vedkommende. . . ; > be 2 2 3 2. Opsynets Personale —. - 0 0 000 3 bi Budgetteg AN LEE SOE 6 ce Politivæsenete vu bra te aregee Fyen 6 d Deextraordinære Dommere Fe OE 10 er æren esenet han EEE 12 f- Kirke og Skolemæsenet ++. 50 Ge pe20 r (UTelegrafvæsenenn 24040 G ev FEE 26 b. Post-'o2 Passarerpbefordrincgen ++ ANNET 29 i. Havnevæsen et ME UNE eat, ST LE. 29 kyr jog Mærkevesenere FANEN SEE 30 9. Fiskerne vedkommende - => 0 0 > DE 32 a. Ankomst og Afreise samt Flytningerinden Opsyns- distriktet. Fiskernes: Ankomst vr STR GS SEE 32 Antal Baade tilstede ved hver Uges Slutning . . - - «= 2 2640 34 = — (antesnede inden 16de Marts.. . JE SNE 38 BesætningensiStørrelse JE FI EE NESJE 42 Antal Fiskere fra de forskjellige Fogderier fra 1894 . . . - 2 2. 43 Forholdet mellem de forskjellige Brug siden 1889 ... . . 2 «22 44 Brugenes Fordeling fogderivis siden 1889. . - 0. . . . "OE 45 b. Tkeiekarle - HESS GE STG SEE 46 Keiekarlshyrer HREF NERE 46 5. Fiskeværene vedkommende + - 2 5 HE 47 Fiskere antegnede i de forskjellige Vær i 1898 . . . . . - 2 0 2 204 47 —— — - » — > fra 1894. (00 JER 48 Procent af Fiskere - » — » » "1894 LI JET 48 Amtallet ef Rorboder og Bogihuse PE SENER SEN EE 49 Forholdet mellem Fiskere og det opfiskede Kvantum . . LL 2 222 50 Fiskernes Fordeling præstegjeldsvis i de forskjellige Vær 1898. . . . .. bl 4. Dr — 1038 — Side Parisierne vedktnneude 2 sv SVASN JE se 54 a, Ankomst og Afreise samt Flytningerinden Opsyns- distriktet. Fartøier tilstede ved hver Uges Slutning 1898. . .. Er 55 — — » » halve Maansds Slutning fra 1892. TE 56 Fartøier tilstede 16de Marts 1898 . . . .. NE ST De forskjellige Steders Deltagelse i Fisket side 1894 > 0 lo AL 58 Fartøiernes Fordeling i de forskjellige Vær 1898 . . . .. SL å 59 = == - > = » procentvis siden 1894 59 — Slagsssidenpl880 NE MR NN: 60 b EooloeeE TN ET 61 RrdreNenngsdrivende . : > as See åk 4 bee 62 Amtalstiletedegzsde Marts 1898 LL 6 GE ER 62 SS TdenE SJ SSR ED SE 63 Varernes/ Aria 2 STAS IS hes 3 JR RTS 64 Handel med spirituøse Drikke DE RE Na ser 5 FE 65 VEreis JJ STP PETE SD 66 a. Landliggedage. AEE OG EE TE EE 66 — siden 1888 . . .. SKE 67 'Trækningsdage i de forskjeher Opnsdistrikter 1 1898 ae Er 68 Amtal spveirsdage 1 1894—1898. . . .-. - «2 bk 1 ee 68 pa koriinis! Amtaliraglesomer - EO å TREE 70 — Omkomne siden 1889 EE 2 GE 70 Aarsasenp re dd 0 ES EN z(1! c Luftens Temperatur. Luftens Temperatur i Svolvær 1898. . . . Å 72 Middeltemperaturen i Svolvær siden 1894 for hver halve Møaned ; 73 deevranidieuskLkemmperatur 4 SEN EE GLE 73 Erketfredkonmende sr. GS SR SG se 0 74 a. Fiskets Gang. IøHovedtrækkenole å SENSE 74 VedsdesforskjelligeVærN 2 SØT 2 JET SN 75 b. Udbyttet- SamleuiWdbyterrsaS NE ST EE SER 79 Fiskets Bruttopengeværdi i 1898. 0 SØ 79 Antal Fiskere, opfisket Kvantum m. m. Nåiden 1884 GR JE 80 Vadbyttet for hver-Maaned' siden 1871. «å 2 å 29 ee å 81 — « UgenelSgS TE HØR LO SNE EN 81 — » » Uge siden 1894 af Fisk å PAGr > 83 -— af de forskjellige Produkter i de sidste 18 Re SS EIE 84 — for de enkelte Vær i 1898 . .. re Soo OG 84 Forholdet mellem Brugenes Udbytte siden 1871 No GE Go Fa Se 85 Mandslotter 1898 . . . > DNG 00 ud fol se EG 85 Gjennemsnitsudbyttet pr. Mand siden 1881. AGP 6 5 GE 86 BRA JJ EE ET 87 - 104 — Side G Priperne: Pris paa Fisk, Lever, Hoveder og Rogn ved hver Uges Slutning i 808 ae EG 88 Gjonnemånitspride ved de fasigjeileg ap i 1898 SN ge 90 — paa Fisk ved de forskjellige Vær siden 1891 . : 90 Fiskens Leverholdighed i 1898 . . .. 4-14 GE. 91 Gjennemsnitspris for rund og sløiet Fisk skden 1888 ar 92 d. Redskaberne vedkommende. Tak sd LØVE 5 0 NE EE 92 Slitage . +- Jes or Gr SE RNET 92 Udvalgene vedkommende. Fortegnelse over Medlemmer, Fiskehav-Grændser, Havdeling m. v. ++ 93 Udførselsværdier . . . en E ; 5 OE 97 Fiskeprodukternes Udførselsværdi siden 1898 . . . + 2 2 20 97 Torskefiskerierne i Nordlands og Tromsø Amter . . . 2 24 22 98 Antaget Udbytte udenfor Opsynsdistriktet 1898 . . . + 2 2 98 Lofotfiskernes Selvhjælpskasse ... .. 2:24 2 SE 100 NN. KA SR Å ARSBERETNING VEDKOMMENDE UDGIVET AF DEPARTEMENTET FOR DET INDRE 2DET HEFTE + 1898 1. Amtmanden i Finmarken: Beretning om Vinter- og Vaarfisket i Finmarken 1898. 2. Do. Beretning om Sommer- og Høstfisket i Finmarken 1898. 3. Beretning om Skreifisket i Tromsø Amt 1898. | Væren efldr 4. Do. om Skreifisket i Nordlands Amt udenfor Lofotens Lensmændenes Opsynsdistrikt i Opsynstiden (herom se Iste Hefte) 1898 Opgaver ved 5. Do. om Skreifisket i nordre Trondbjems Amt 1898. Fiskerikonsulent 6. Do. om Skreifisket i søndre Trondhjems Amt 1898. Jen. DE 7. Fogden i Nordmøre: - Beretning om Skreifisket i Nordmøre 1898. 8. Fogden i Romsdal: » » » i Romsdals Fogderi 1898. 9. Byfogden i Aalesund: » » » i Søndmøre 1898. 10. Fiskeriinspektør Sørensen: Beretning (i Uddrag) om hans Virksomhed i 1898. MUS. COYP. 2691. LIERARY MAY 12 1952 v EG HAR VAR LTTE aa dal UNIVERS! KRISTIANIA. W. 0. FABRITIUS & SØNNER, AKTIESELSKAB 1899. AARSBERETNING VEDKOMMENDE NORGES FISKERIER 1898 UDGIVET AF DEPARTEMENTET FOR DET INDRE 2DET HEFTE + 1898 1. Amtmanden i Finmarken: Beretning om Vinter- og Vaarfisket i Finmarken 1898. 2. Do. Beretning om Sommer- og Høstfisket i Finmarken 1898. 3 : *kreifi: ee 1898. | 3. Beretning om Skreifisket i Tromsø Amt 1898 Væsentlig efter 4. Do. om Skreifisket i Nordlands Amt udenfor Lofotens Lensmændenes Do. om Skreifisket i nordre Trondhjems Amt 1898. Fiskerikonsulent Opsynsdistrikt i Opsynstiden (herom se Iste Hefte)1898 ' Opgaver ved | Jens O. Dahl. 5 6 Do. om Skreifisket i søndre Trondhjems Amt 1898. 7. Fogden i Nordmøre: Beretning om Skreifisket i Nordmøre 1898. 8. Fogden i Romsda!: » » » i Romsdals Fogderi 1898. 9. Byfogden i Aalesund: » ) » i Søndmøre 1898. 10. Fiskeriinspektør Sørensen: Beretning (i Uddrag) om hans Virksomhed i 1898. KRISTIANIA. W. C. FABRITIUS & SØNNER, AKTIESELSKAB 1899. Beretning om Skreifisket søndenfor Stat er indtaget med Fiskeri- inspektør Buvigs øvrige Beretninger i 3 Hefte 1898. Fra Amtmanden i Finmarkens Amt. Beretning om Vinter- og Vaarfisket i Finmarken 1898. Herved har jeg den Ære at afrive Indberetning om Vinter- og Vaarfisket inden Finmarkens Amt i Aaret 1898. Lodden stødte under Land for Vestfinmarken i Iste Halvdel af Marts og for Østfinmarken til forskjellige Tider fra sidste Halvdel af Februar og Begyndelsen af Marts, men idethele ujevnt, i Varangerfjorden kom den saaledes ikke under Land. Den forsvandt i Vestfinmarken i sidste Halvdel af April og for Østfinmarkens Vedkommende henimod Slut- ningen af Mai og Begyndelsen af Juni. I Østfinmarken opgives større Fisketyngde at have stødt under Land for de vestlige Værs Vedkommende i Midten af April og iste Halvdel af Mai, østover senere, og forsvandt fra de fleste Vær omkring Midten af Juni. Fra Lebesby Opsynsdistrikt opgives, at Fisk har været tilstede fra Aarets Begyndelse. I Vestfinmarken opgives større Fisketyngde at have stødt under Land i sidste Halvdel af April Maaned; men forsvandt i Midten og Slutningen af Mai. Kobben viste sig forskjellige Gange under Loddetiden, endog saa langt vest som til Ingø, og øvede en forstyrrende Indflydelse paa Fisket. I Vinteren 1897—98 har der ogsaa for Kjelvik og Honningsvaagene, Lebesby og Kjøllefjord samt Finkongkjeilen foregaaet endel Fiske. Efter de modtagne Opgaver udgjorde Antallet af de under Fisket Forulykkede 11. Tælling af Fiskere, Baade og Fartøier fandt Sted den l4de Mai. — 108 — Nedenstaaende Tabel viser Fordelingen af den fiskende Almue og Baadene paa de forskjellige Vær inden Finmarken paa Tællingsdagen. Fiskende Fiskevær. Mænd. | Baade. fra Dalen Fartøi. OE koppen Øxfjord -— ENE 509 98 » » Hasvik, Brevik, Sørvær. . . . . .| 417 124 » 1 Galten Sad. FEN ER 44 » » Medfjord PIET 2 DJ 282 16 » » Kvalsund | LAL Ken 124 47 » » Hammerfest Herred tere OE AG 12 » » Hammertest By «0 48 13 » » RoUSøs: al so 5 NE SPRE 180 > » ob bk. EE 326 » » Helms 0 NS 75 » » Havssund Maasø. 1 FME NN 63 64 » » Gjæsvær se JO EE SE 299 78 » » Skarsvaag og Gromun ad OE I 32 » » Nordre og søndre Hunner ne samt | Kamoverr< aq 768 209 SE » Kjelvk-AHelnæs > SSR | 933 245 » g Sed JE EE 130 36 » 1 Kjellejord 0 FG 106 > » Skjøminebere 454 108 » » Dytjøord Breadean 81 dl » » Tommervik os Godvik SE 128 45 >» » Torskefjord og KØ Peer EE 36 10 » » Mehavn . .. sd 20 226 je » Gamvik, Stenvaag og > Eon Hymen 702 180 | » » Finkongkjeilen og Losvik . . . . .| 729 Og 12 » Berlevaag 11. SE Ser 900 139 >» >» Baadsfjord og Maur ne GO 96 » » Syltefjord. 9. RS GLER SÅ » » Havniugberg med ren EE Se 96 > » Persfjord og Smaaværene . . . . 1 13 + | > » Kerdø Bre xs 20 326 | 12 7 Me SPE 752 220 | » 151 Kramvik : + >. ar Se Mo 55 16 » » — 109 — Fiskende Fiskevær. Mænd. Baade. fra gen Fartøi. der | Lille Ekkerø 5 2 » » Store Ekkerø dø | 12 » » Vestre Jacobselv . T4 | 28 » 1 Nordvaranger Herred spaden 136 43 » 4 Vadsø By. el 36 po 3 Næsseby . SU Crvål 63 > » Bugønæs . å , | 30 | 13 » » Grændse— Jacobselv . | 5 2 > > Sydvaranger Herred for ovrigt | 20 8 » » Ialt 14155 | 3 756 59 150 Af disse var udrustede: med Garn. 142 | 42 » » > Line. 4900 | 1329 » » » Dybsagn 134 | ST » » » — og Line 1 336 358 » » » alle Redskaber . 7643 | 1990 | > y De paa Tællingsdagen i Finmarken værende Fiskere og Baade var fra: Hjemsted. Mænd. Baade. Bergen. 12| 2 Aalesund , Do 34 Kristiansund. 14 1 Trondhjem D 4 Bodø By . 54 4 Tromsø By . 121 24 Hammerfest By. Så +24 Vardø By. 29 119 Hjemsted. Vadsø By. . Trondhjems Stifts Landdistrikt . Bindalen Brønø Vægø å Tjøtø og Memelsiadl Mænd. Baade. — 110 — Hjemsted. Mænd. Baade. Hjemsted. Mænd. Baade. Alstadhaug, Stamnæs. 206! 62| Trondenæs og Sand J25 MOL Herø 178 839| Berg og Torsken 18 4 Vefsen. . . 35 4| Tranø, Dyrø og Sør- Hatfjelddalen 2 » Reisen . 708| 161 Næsne og Dønnæs. 69| 14| Bjarkø . - 3 » Hemnæs og Korgen . 32 8I Maalselven og Bardo. | 108 18 Mo. 9 »| Astafjord og Salangen | 1196 263 Lurø og sier 20 4| Lenvik og Hillesø . 475| 106 Rødø og Melø . 85 19] Balsfjord og Malangen | 349| 84 Gildeskaal. 14 3| Tromsøsundet 206| 42 Beieren. i) »| Karlsø . 144 34 Skjerstad . 20 4| Lyngen og Sørfjorden 995| 232 Saltdalen . 145 34| Skjærvø, Nordreisen . | 1112| 275 Bodin . di 2| Loppen— Øxfjord 311! - 88 Folden. 36 8| Hasvik . 220 Kjærringø. å 12 »| Alten og Kaafjord 65| 13 Stegen og edbrgen ; SU Seralyike , 1900 52 Hammerø. 23 6| Hammerfest Landsopn 426| 111 Tysfjorden 152| 28| Kvalsund . 20800115 Ofoten . ; 221 49| Maasø . 394 138 Lødingen og Hol | 274 65| Kjelvik. 424| 170 Vaagen og Gimsø. 99 27| Kistrand 2701 69 Borge og Valberg. 58 9| Karasjok . . 2 » Buksnæs og Hol 87 26| Lebesby og Kjøllefjord 209| 129 Flakstad og Moskenes 49 14] Tanen, Gamvik . 511193 Værø og Røst . 9 1| Næsseby, Polmak . 2551 15 Hadsel. 61| 11] Nordvaranger. 366| 124 Øxnæs og Langnæs 115 27| Sydvaranger . 262 2 Bø og Malnæs. 1 »| Vardø Landsogn Jons 120 Dverberg og Andenæs . 32 4| Sverige. 4 » Sortland 124 28| Finland. 76 » Kvæfjord . 178 41| Rusland. 70 16 Ialt 114155| 3756 Det tilsvarende Antal Fiskere og Baade paa Tællingsdagen i de 5 foregaaende Aar var: I 1893 - 1894 138687 ==» == » 3 740 . 15803 Mand (hvoraf 615 Udlændinge) med 4218 Baade » 316 > — 111 — I 1895 . . 11001 Mand (hvoraf 535 Udlændinge) med 3112 Baade KeS06 .40: dS05 | > » 652 — AE > peledT 1664 1 > » 420 — > 42299003 Betræffende de i Finmarkens Fiskevær paa Tællingsdagen værende Kjøbefartøier meddeles saadan Fortegnelse: Samlet Stedernes Navne. Antal. re verd iberegnet. a. Efter Hjemsted. Christiania il 50 5 Haugesund 6 293 30 Hardanger 3 180 16 Søndhordland 7 Mee FE 2 144 11 Ka SPE 45 3 080,35 272 LATE GE ET EE ae 854 84 Molde . 2 125 10 Kristiansund. 29 1 569,60 144 Trondhjem + 213 21 Tromsø. D 184 27 Hammerfest . 6 219,5 26 Indherred. 4 179,5 18 Fosen . 4 199 ib Helgeland. 2 78 9 Salten . 2 81 o Lofoten og Vester sell. 3 JG 14 Senjen og Tromsø. : 12 555 58 Finmarkens Landdistrikt 4 92 13 Rusland 17 815,80 66 Ialt 168 9 029,75 850 b. Efter Fiskevær. Loppen — Fe ; 1 17 4 Hasvik. 4 206 17 Galten . .. 1 42 5 Medfjord . 2 84 9 Rolfsø . 11 570 55 Inge. 21 SSR 105 — 112 — ——— EEE Stedernes Navne. Hjelmsø Maaso . Gjæsvær Honningsvaagene . Kjelvik Skjøtningberg Kjøllefjord Mehavn Gamvik og Stenvaag. Finkongkjeilen . Berlevaag. Baadsfjord Syltefjord . Vardø . Kiberg. Talt | Å Samlet å | iberegnet. | 4 169 19 7 327 31 AE 25 13 4 668 72 20 1 104 2 115 10 2 8177 8 Jo Li lse 132 ) 616 50 Ls 706 68 3 | 118 12 + 165 17 I 59,70 5 19 1 053,38 94 2 92,40 8 168 090297 850 I de anførte Opgaver er medtaget de Fartøier, som med fuld Last havde forladt Finmarken forinden Tællingen fandt Sted. Med Hensyn til den samlede Deltagelse i Fisket tillader jeg mig at henvise til nedenstaaende Tabel, hvilken indeholder Oplysning om An- tallet at Fiskere og Baade samt Skøiter, som for kortere eller længere Tid tog Del i Loddefisket i de forskjellige Vær: Fiskevær. Loppen—Øxfjord . Hasvik Herred. Galten, Sandø . Medfjord . Kvalsund. Hammerfest Herr odt- Hammerfest By | Mænd. 309 820 325 339 174 412 64 Baade og Skøiter. — 1 == Fiskevær. Mænd. Baade og Skøiter. SS 730 183 Tag! OE EEE 1 335 326 Hjelmsø . >. . JE DP do4 87 Havøsund end) ES GE 500 99 tm e N 595 148 SJEESDND La TE ET 89 30 Fommnssyaagene. 12 878 218 Kjelvik . . Je dn. dl 946 249 Lebesby og Kjøllefjord ET PE på af 1 408 350 Mehavn, - > 1 060 305 Gamvik, Stenvaag, Sulen: me Dere, 1 750 459 Binkanekelem. sd 2 1 1 001 270 Berlevaag. . . Nr bo TE 864 204 Baadsfjord og ae JE 712 155 Sende SN LØS 139 Så Havningberg . . . Å re øk 585 159 Persijord og Smaaværene . .. 7. 13 4 arr bre ETT EE NE 2470 630 Kjenne se FE MOR AE 1038 302 Prem MØ PK Se ee 64 20 le mserø Gs TG LISS GR 3 1 Sara NE NE 86 25 Vestre Jacobselv . . . . VE re 74 28 Nordvaranger Herred forøvrigt ape AE 129 40 Tum NE 226 62 NE Ssebve te JE GN SORT E 150 60 Bugønæs . .. JE 30 8 Grændse—dJ duse KE 5) 2 Sydvaranger Herred forøvrigt . . . . . 20 8 Talt 19 471 5 147 Heraf benyttede: Pene Gama Å rd. sals 1442 Mand 8 Baade og Fartøier. eines ha Vi MeePYUSJS7T0- 3 1711 » » » » Snøre, Dybsagn MÅ 288 » 47 > » » Baade Garn og andre Bern 240 5 HOS > » » » Line og Snøre, Dybsagn . 8763 » 2785 » > » — 114 — Følgende Tabel indeholder Fortegnelse over de under Fisket i de forskjellige Vær fremmødte Fartøier: Besætning, Fiskevær. Antal. Fører Drægtighed iberegnet. kon re å 1 4 17 Hasvik . ; 7 29 265 Galten, Sandø Ko 1 5 42 Medford JR 5) 14 114 Rolfsø . Er FEET JOE 11 60 DUO 1190: Aloe Ge pg 105 1 099,5 Hjelmsø : Mr SE 5 23 206 Havøsund (Maasø). Dr ret 7 31 327 Gjesvær Aer JE 10 50 517 Honningsvaagene GJ JE 15) 85 890 Kjempe Gel IE AE 23 1 1 327 Lebesby og Kjllefjord ET EN 4 18 196,77 Mehavn | 006 0 Er 26 132 1 382 Gamvik og Stenvaag. NEVE 16 87 1040 Hinkorgkjellen NA ETE il 68 726 Perlevaangty +70 GER 1 5 20 Baadsfjord Ju vo 16 96 . Sylkenord JE: 1 5 59,7 Havningberg . RE Å 3 14 150 Varde Bryce: JA SEG TG 86 339 4 102,15 Kiberg . 6 29 300,4 Grændse-Jacobselv 1 6 Talte 275 1316 13 351,52 Politiopsyn førtes af vedkommende Lensmænd samt af særskilt an- satte Opsynsbetjente; fra 18de April til 23de Juni holdtes desuden extra- ordinært Opsyn. Naar undtages endel vanlige Gadeuordener og Slagsmaal som Følge af Drukkenskab samt Linekapninger og deraf følgende Klammerier paa Søen maa Ordenen under Fisket betegnes som god. Der opgives udfærdiget 45 Mulktforelæg, hvoraf 26 for Overtrædelse af Lov af 3die August 1897, 15 for Overtrædelse af Vedtægter og Søn- dagsfiske, I for Overtrædelse af Lov om Maal og Vægt, 1 for ulovlig Linekastning, 1 for ulovlig Trækning af anden Mands Redskaber og 1 for ikke at have benyttet Baadmærker. — 115 — Priserne paa Raaproduktet varierede mellem: Kr. 10,00—Kr. » 8,00— » » 5,00— » » 0,10— » Af den fangede Hektoliter Lever. 22,00 pr. 100 Stkr. Torsk. 21,00 - hl. Lever. 16,00 - hl. Rogn. 0,50 - 100 Stkr. Fiskehoveder. Torsk kan regnes fra 300—1 000 Stykker paa I Efter de fra Lensmændene og Opsynsbetjente modtagne Opgaver er der under dette Vinter- og Vaarfiske opfisket nedenstaaende Mængde Torsk og Hyse beregnet i Hundreder, Kveite m. V. beregnet i Kilogram samt Lever og Rogn beregnet i Hektoliter, ligesom der opgives solgt nedenstaaende Antal Fiskehoveder. Distrikter. Loppen—Øxfjord Altens Fogderi Hasvik . Galten, Sandø Medfjord Kvalsund . Hammerfest Herred for- øvrigt Hammerfest By Rolfsø Ingø . Hjelmsø Havøsund, Maasø . Gjæsvær Skarsvaag . Honningsvaag Kjelvik . | Torsk. Hyse. | Hoveder. me | Lever Rogn Kr Mn hl. | | | | 112 900 | 4000 50000 | 10000 288 30 112900 | 4000 | 50000 | 10000 288 30 654000 | 22000 | 640000 | 81000 1 243 400 72000 | — —- — 140 10 101 000 | 19000 | 53000 | 27000 353 12 49900 2100 æ — 101 — | 66600 3400 Er 2 800 139 — 6400 600 == 14.000 | 14 — 361000 3000 | 120000 | 31000 1 007 10 470000 | — — 383 000 1291 — 117600 | 13000 | 100000 | 61000 350 — 128000 | — - 7000 | 125 80 109200 | 41000 | 37000 | 63500 | 310 — 29000 | 15400 | 8000 | 3780 14| — 212000 | 10000 | 150000 11501000 | 535 — 327000 | 61600 — 36 635 1 210 — Hammerfest Fogderi |2703700 | 191100 11108000 22117715 6932 512 ——————002002005 EEE — 116 — Kveite Distrikter. Torsk. Hyse. Ifoveder.| m. V. Lever Rogn 1.5 Kø. hl. hl. Lebesby og Kjøllefjord . 650000 | 830000 | 100000 30000 1320 84 Mehavn. 450 000 50000 | 440000 | 200000 1500 | = Tanen—Gamvik.. 772000 | 830000 | 100000 | 99000 | 2294 — Finkongkjeilen 363 960 80000 | 360360 2400 1078 | == Berlevaag . 927500 | 50000 — 7000 | 2061 | — Næsseby 10000 | 13000| — SR 32 | — Tanens Fogderi [38173460 | 253000 10008360 | 398400 8285 84 Baadsfjord, Makur. 510319 29 100 = 10 461 1134 == Syltefjord . 117 000 — — — 338 == Havningberg . 246 400 66 000 — 11 200 682 = Persfjord og Smaaværene — — — — — == Vardø By. 1 848 000 | 331 000 |1 300 000 | 31200 4 856 == Kiberg . 600 000 | 170000 | 600000 6 500 1325 == Kramvik 15000 | 5000 | 15000 | 400 38 — Vardø Fogderi [3336 719 | 601100 1915000 | 59761 3730 — Lille Ekkerø . 2000 | 1200| 2000| — 5 - Store Ekkerø. 12000 | 11000 | 10000 | — 32 -- Vestre Jacobselv 5876 9879 5 200 100 20 = Nordvaranger Herr. forøvr.| 10100 | 10400 | 10000 gå 32 = Vadsø By. 20 400 63 000 50 000 58 800 86 = Bugønæs 135 — — = JA GK Gr. Jacobselv 190 1 750 — — 2. PES Sydvaranger Herr. forøvr. 1 200 150 1 000 130 or 6 — Varanger Fogderi 51 901 97 379 78 200 59 030 1793 = Finmarkens Amt [9378 680 |1 146579 |4151560 27838906 | 240579/4) 626 —T="22—ZZ—2————======——Z——ZZ22220> EEE —— ——2———=—=220220—— —— —————0000—— — 117 — Af det anførte Antal Torsk og Hyse skal der være forbrugt under Fisket omkring 179465 Stykker, hvoraf 80436 Torsk. Ifølge de statistiske Opgaver er af det anførte Kvantum Torsk opfisket: TG 674 000 Eine, 0 GMN AG 009951980 » Snøre (Dybsagn) . 1452 700 Fiskeriets samlede Udbytte omsat i Penge er med Fradrag af, hvad der er forbrugt under Fisket, i de indkomne Opgaver over det samlede Udbytte af Vinter- og Vaarfisket, beregnet til følgende Beløb: KorAltens Fogderi: Loppen—Øxfjord Herred. . . PT PE GOE) For Hammerfest Fogderi: Ezsmk Herred: 0.25 > GS ss Kr. 10237000 Hammertest Herred: Galten (Sandø) . . . Kr. 12360,00 MedHorde ra 3 20 802,00 Herredet forøvrigt . . » 12 064,00 - » 45 226,00 rsumde NE SNE 3 S 996,00 Eammerest By-4ud ST 3 3 930,00 Maasø Herred: Rølsøe Ju 2 Fo Kr 0 49232.00 map. OA > 106956,00 khemsøge 040000 3 25 DT1,00 Havøsund (Maasø) . . » 17 640,00 Gjæsvær .-- . 022 23 560,00 » 252 269,00 krjelvik Herred: Skarsyaae 0 AA Kr. 5 746,00 Honningsvaag . . . > 77 995,00 Herredet forøvrigt.. . » T1 276,00 » 155 017,00» 567 214,00 Lateris Kr, 588 306,00 — 118 — Transport Kir, For Tanens Fogderi: Lebesby Herred Kr. 11812000 Tanens Herred: Mehavn . > Kr) 113 980/00 Gamvik, Stenvaag og Indre Tanen . . . >» 142000,00 Finkongkjeilen . . - > TT 127,00 Berlevaag i st 154 055,00 » 487 762,00 Næsseby Herred » 2 630,00 » For Vardø Fogderi: Vardø Herred: Baadsfjord og Makur . Kr. 79 327,00 Syltefjord > 24 194,00 FHavanebers ME 48 092,00 Kiers GE VEE? 100,00 Kramvik . AAR 3 087,00 » 276 800,00 Vardø By . » 390489,00 For Varanger » Fogderi: Nordvaranger Herred: ille Ekkerør +- - SKr 414,00 Store Ekkerø.. . ++ > 2 585,00 Vestre Jacobselv . . >» 1 322,00 Herredet forøvrigt . . > 3 558,00 » 7 879,00 Vadsø By . » 9 349,00 Sydvaranger Herred: Bugønæs . . sikt: 21,60 Grændse—dJ et Fe 145,00 Herredet forøvrigt . . > 165,00 » 331,00 » Ialt 588,306,00 608 512,00 667 289,00 17 559,00 . Kr. 1 881 666,00 — 119 — De tilsvarende Tal var: MSDN 0 00Kr 22602408 0 SÅ sa 26818200 FE SN 050 170P326000 don ea 10 4928 142000 Sa > 20791860 Da Fiskernes Antal udgjorde 19471, har altsaa Gjennemsnitsfor- tjenesten pr. Mand udgjort Kr. 90,57 mode SN 3 264 DE EE rense GJE 5 110069 800 4 2070 See TE 3 99090 Med Hensyn til den gjennemsnitlige og høieste Mandslot i de for- skjellige Opsynsdistrikter stiller Forholdet sig saaledes: 2 5 5| Høie 2 4 8] Høie- Opsynsdistrikt. : E E ste Opsynsdistrikt. 2 E 2| ste OF A| Lot OG) Lot. Kr. | Kr. Kr. | Kr. Loppen—Øxfjord . . . 100 200 |Finkongkjeilen . . . . . | 50 | 150 Hk 2 190 | 400 |Berlevaag . . ++ +++ | 175 | 400 Galten, Sandø.. . . 42 150 |Baadsfjord og Makur. . . | 159 | 200 Medfjord ee EN Kvakamdeere eeee GO 50 Havningberg EE Se 80 | 200 Hammerfest Herred 50 140 Persfjord og Smaaværene . = == Hammeriestt By - - sv] 60 | 150 |VardøBy . ++ å 40 10200. | 350 Herre KE se 200 1180 FRibers GS 0 OP ENS 18250 Tmoøse fe stjele (å Gi ES IKramvik ee er - 45 125 Hjelmsø. : 76 166 |Lille Ekkkerø . . . ++ | 130 — Havøsund (Maasø) . 59 | 150 Store Ekerø +. . + 2 6 30 | 80 Gjæsvær 40 | 110 [Vestre Jacobselv . . ++ 18 38 Skarsvaag . . . > 64 100 |Nordvaranger Herred forøvrigt | 27 60 Honningsvaag. >. » som eR200 Vadsø By ERE 78 | 230 Kjemk : 303 205 KOL | 1500 IL Næsseby 4 SEE 17 50 Lebesby, Kjøllefjord 29 2000 Busonxse = == Mehavnrr 2000 2500 Jacopselve Ar 11 5b Gamvik, Stenvaag . 93 | 300 [Sydvaranger Herred forøvrigt 7 JR — 120 — Af det anførte opfiskede Kvantum Torsk er ifølge Opgaverne virket til Rundfisk, Rotskjær og Russefisk samt Klipfisk: Rotskjær og Herreder. Rundfisk. Boka Klipfisk. OR GM Stkr. | Stkr. | Står. Loppen—Øxfjord 50 000 5900 | 57000 Altens Fogderi: 50 000 5900 57000 Hasvik Herred . 478000 | 12000 142 000 Hammerfest Herred 16060) 5 900 70 600 Kvalsund Herred 15 900 | -— 34 000 Hammerfest By . EE 2 400 — 4 000 Maasø Herred sAuieila099200 62000 | 712600 Kjelvik Herred . 245300 | 40400 | 282100 Hammerfest Fogderi: 13801400 120300 | 1245 300 Lebesby og Kjøllefjord Herred 550000 | 20000 | 80000 Tanens Herred . 1658440 | 115600 729 000 Næsseby Herred 100001: == MEG Tanens Fogderi: | 2218440 | 135600 | 809820 Vardø Herred 922 000 156200 | 397519 Vardø By. 538000 | 62000 | 1228 000 Vardø Fogderi: 1460000 218200 | 1625 519 Nordvaranger Herred . 26 100 3 200 == Vadsø By . 18 000 1 400 1 000 Sydvaranger Herred 1 065 == = Varanger Fogderi:. 45 165 4 600 1 000 Ialt 9 298 244 — 121 — Fisken antages gjennemsnitlig af hvert stort Hundrede at have givet 62,7 Kg. Rundfisk og 113 Ke. So Af Medicintran opgives tilvirket: 5 315 hl. hvorafn koppen =Øxstjord, . - - . 4 Sb 31 SFs GR NRNSS = 0 Gallen (Sandø) . . >. +21 43 4 TE EJ Ross OE Ne 06 DN AN Ne en NT ÆTD semen. å AE pe 44 == Mp RE. 58 SS Honnmesvasser NL 1 03 SJ —- Kjelvik . . RS — - Lebesby og Kjolefjord re SRO — - Mehavn . . . » 450 — -- Gamvik, Stenvaag oe Tanens indre Pisokt SET SENSE byr 260 EE SRinkonskjellen å 105 DJ Gone 108 — - Berlevaag . . Fu NE) — - Baadsfjord og irene er EE PD = SRG JON EE EE SR Havninebere* 0.60 GF 32 Nerd ha 2 Sed et RA92 i DET OL pdd sped an. ed og 20 se kramviles: vu 2 8 JR SE 10 El 5315 Finmarkens Amt, 13de December 1898. T. J. W. Graff. Veg ME Å per A > E0 $ p ger ? aD i Å år Å « eå i Ea p AA DN bi i ø ne! Lå å ++ [BE EEE fm F å Fra Amtmanden i Finmarkens Amt. Beretning om Sommer- og Høstfisket m. v. i Finmarken 1898. Herved har jeg den Ære at afgive Indberetning om Udbyttet af dette Amts Sommer- og Høstfiske samt Haakjærringfangsten og øvrige Ishavsexpeditioner m. v. i Aaret 1898. A. Sommer- og Høstfisket efter Sei, Torsk m. V. Efter Sammendrag af de fra Lensmændene indkomne Opgaver er der i Sommeren og Høsten 1898 opfisket: a. Torsk, Sei, Kveite, Flyndre, Hyse, Uer m. V. solgt i raa eller saltet Tilstand til Russerne for 29837 Matter Mel, (Matten veier ca. 144 Kg.), som efter dets Pris ved Salg til Almuen er ansat til IG 439 790,00 b. 224640 Kg. Rotskjær, som angives udbragt til . >» 68 389,00 c. 585300 Kø. tør Sei af alle Størrelser . . » 81 043,00 d. Forskjellige Fiskevarer, saasom Torsk, Hyse, Sei solgt i raa Tilstand til de norske Handels- mænd eller til Russerne mod andre Varer end Mel, Rundfisk og Titling fra Høstfisket, Uer, Lax fanget ved Kysten m. v. udbragt til en Pengeværdi af. . FJ SEE 434 144,50 e. 22540 Hl. Lever TUNerEt til 2 er 227 218,00 Tilsammen Kr. 1250 584,50 Den tilsvarende Sum var i 1897 Kr. 1028299,80, i 1896 Kr. 1 253 879,95, i 1895 Kr. 1076 966,00,i 1894 Kr. 1380974,00 og i 1893 Kr. 1629549,00. For de forskjellige Distrikter inden Amtet stiller Udbyttet af dette Fiske sig saaledes, som efterstaaende Tabel viser: 0FL 2 99003 000107 « c 100009 « c « « « « 008939 39 [000006 901006 —[oo'oz2 006 [10000 9T (19939 og 10009 00009 8 007 000 OT og. T 83 foofgpp eg 098 1089 fo09e Tr nog tr foegoge foBLLT 987 OOLTT (02097 099 1006 4, 00000 261 [00000 Of 9901 000 + (00081 00g |ooo0e 16 (000097 097 00007 [09000 OT 1 1000 OF 00679 LLG [00019 EP 01 198 [09003 I o197 [00983 gg |99669 IT |0o8g 008 LL [09840 LG 099 1090 06 | | 00989 88 [000009 00901009 [co'epg OE£ [000008 [PEAS 1994 00009 [09009 009 10003 00098 8 [060033 9901 073 < «- Joooo0 Or 990907 197 00081 < | « « | | | 00002 66 10090093 010097 |2o'ee8 I 0993 00900 ET 109000 47 |9% 000 00% [00007 TI 099 000 F st € « På ( | 3 GI 0009P89 [0000 ET |9%01/009 I [000009 0009 [09000 8T [00009 $ 09 000 08. [000009 09 1000 OG | 00093 |0opopa 001 Opa 00002 000 I 00039 [09009 08 10007 ("0013 999 1000 2 "087 16 [09000937 010093 [000017 OOG $ |oo*oeg sg [oe 000 er 98 00008 [00009 ar 00% 100098 0030 IL [00083 901083 [20081 oogt fooora orgaar og 000 4 foo'eng 009 0093 | | å 13 De 3 ry G I) : | | M et | 14 pl 'Sy I 5M Sy JY 'Sy | 'Sy MER [8]U vjuy | PA (DP og 2 vu 08 AA eu er [PI A Sud V| 1paa I8JUV vnr uenop] PA |spa | [84UV PISA | sug | | [B)UV EE 1 el 98) JOIBA g Å '19 | -QAXSLA 951 I9A97 9 den) rafxszog 'p] 1989 191995 9 'tTæ Ys9og 'q 50 XV] JLH 000504 |999T10PF Svesapnag 00007 €3 |1981/008 I | pxoffarøly —£qs999T 0089L ET 00911861 |. * pueasry 00000 85 |009110038 |- * rpely 00000 9ET 00910098 |* * (+Østey 000098 GT |0681004T |, *punspesy 00006 € 09961007 ASKE 1S9JI0WWUEH 000938 |09€1 0098 |' * por 1S9JI0WWEH om På (00910991 |- * XASeH | GC QOL FI |99K$LOSOT |, * * prol | -XØ—uaddog ofo8p II [01088 | * AUT 00088 p TI 098 ne UonV | | Coil ay | TN Je 19998 up1e8g |$9 | og |IETV | 9 TESE 'yStJUEY — 125 — o9F9GNET T|00817 LET OPS 2 [04099 OF 098 OG os PPT PEP [00870 18 00019 8Z1 00'069 GT 00091 63 00716 27 00018 9 o'Q0p EF 00'961 8 00090 GF 00900 FI o0'0ET p 00000 9 10573 OT 00006 F 00100 8 00000 I 00098 £ £9% « eTp « 009 « EI I « 067 (99009 6I 688 < OOT « oeg 099006 « OG6 PG 1006 F 00081, £0T 00099 7 0619 GI 00000 F 0009$ LGF 0063 . 00906 00001 ET « t 00018 00967 8 008 989 [00688 89 "TOR 9puereIsuaro I J95LJpow 19 or JOp 00083 FET UN 38 PISA U9 1 YSIOL SM 000986 G TIP — [VL SEG 961 ASYÅ 119 J99[us JENSPIOUMUNOG JEpun 19 ØSYENN I (x « < « « « « « [4 « 000 L —|o00tepg 008 GG |00'pg 009 å « 009 I 00009 I « 09 FaT [09062 687 € 00'088 1 |O0GT « o00p89 |O0GT « oo'Tge IT 09981 G o0'8P1 SL |0971 002 00006 I 0901 087 00831 IG 0071 « 00036 I 007 0007 [00018 83 OF1 LE8 OG 699 I * UJWWESJL, * Agq øp * YØMAØIOJ pauIeH ØPILA SJ9QI Ag Øspea 193UurIBAp£Ag 198 -UBIBAPION Å qossæNn J51LAØLOJ peue p U9Ur — 126 — Med Hensyn til Deltagelsen i Sommer- og Høstfisket for 1898 til- lader jeg mig at henvise til nedenstaaende Tabel, der ogsaa udviser Gjennemsnitslot og høieste Lot i de forskjellige Distrikter. . Gjennem- : Deltagere. snitelot Høieste Lot. Distrikt. Heraf ikke | For For For For falt | hjemme- Hjem- | Frem- f Hjem- | Frem- AT | pørende i | folket. | mede. | folket. | mede. | Distriktet. | Kr. Kr. Kr. Kr. Alten Herred . 140 > ve » 100,00 > Talvik Do. 3 820 65 80,00 20,001 320,00| 55,00 Loppen—Øxfjord Do. 210 30 138,00| 836,00 > > Alitensøkogdernnr GE 1170 95 Hasvik Herred 5 ME 692 512 90,00| 110,00i 225,00| 225,00 Hammerfest: Do AE 628 260 130,00 110,00] 180,00| 150,00 Hammerfest By . 128 60 120,00| 100,00] 150,00| 120,00 Kvalsund Herred 317 32 120,00| 100,00J 150,00| 120,00 Maasø Do. 3 000 2510 136,29 136,29i 860,00| 850,00 Kjelvik Do. 11832 758 170,00 170,00] 400,00| 400,00 Kistrand Do. 374 14 75,00| 70,00 120,00| 100,00 Hammerfest Fogderi 6 271 4 146 Lesbesby—kKjøllefjord Herred . .. 710 350 150,00 100,00] 400,00| 300,00 Berlevaag i Tanen Don FJ: 70 » 100,00» | 200,00 > Tanen Herred forøvrigt . . . . 570 70 75,00| 65,00 450,00| 150,00 NæssebyHered 90 » 40,00 > 50,00 > Tanens Fogderi. STT 7 125,00 50,00] 800,00 150,00 392 14 114,00! 100,00j 250,00 120,00 124 » 124,00 » 200,00 p Sydvaranger Herred Nordvaranger Do. VadsøPbBy Varanger Fogderi Kiberg i Vardø Herred . . . . 1061 937 80,00| 20,00j 200,00| 125,00 Vardø Herred forøvrigt . . .. 274 92 62,54 26,24] 113,21 49,46 Vardø By . . 950 450 250,00| 80,00] 300,00 180,00 Vardøgkosder AE . Finmarkens Amt 1898. . . 1894 År søn 1894. . — 127 — Russiske Fiskerbaade har ikke deltaget i Sommerfisket for 1898 undtagen i Sydvaranger Herred, hvor 16 Skoltelapper deltog i Fisket med en Gjennemsnitslot af Kr. 60,60 eller tilsammen Kr. 960,00 som Ud- bytte i det væsentligste af Laxefisket. Den gjennemsnitlige Mandslot under Sommerfisket udgjorde Kr. 111,74 for Hjemfolket og Kr. 80,85 for Fremmede. I Tuskhandelen med Russerne betales 20 Kg. Rugmel med fra 6—20 Kø. stor Kveite, fra 10—30 Kg. smaa Kveite, fra 14—50 Kg. Torsk og Uer, fra 16 —72 Kg. Flyndre, fra 30—90 Kg. Hyse, fra 20—85 Kg. Sei. De vexlende Priser beror væsentlig paa Tilstrømningen af Kjøbe- fartøier, men ogsaa for en Del paa Fiskens forskjellige Størrelse. Under dette Fiske forulykkede 17 Mand, hvoraf 2 i Maasø Her- red, 6 i Kjelvik Herred, 3 i Lebesby Herred, 4 fra Vardø By og 2 i Sydvaranger Herred. B. Sildefisket. a. Fedsildfisket har i 1898 været drevet i 7 Herreder. Med Hensyn til Deltagelsen i og Udbyttet af dette Fiske henvises til Tabellen næste Side, der ogsaa viser Gjennemsnitspris samt Antallet af de fremmødte Kjøbefartøier m. v. Det bemærkes, at af det opfiskede Kvantum Sild blev 185065 HI. tilvirket og solgt som Handelsvare. Af Fangstfartøier fremmødte ingen. Intet Menneskeliv gik tabt. b. Vaarsildfisket foregik i Loppen —Øxfjord Herred, hvor der af 45 Notfiskere opfiskedes 2000 HI. Sild til en samlet Værdi af Kr. 20 000,00. Gjennemsnitsprisen var Kr. 10,00 pr. Hl. Af Kjøbefartøier frem: mødte 4 Dampskibe med en Besætning af 20 Mand og en Drægtighed af 42 Ton. Intet Menneskeliv gik tabt. c. Andre Sildefiskerier. I Februar, Marts, April og Mai stengtes endel Sild i Laugfjorden i Talvik Herred. Det saaledes op- fiskede Kvantum, ca. 9000 Tønder, til en Værdi af Kr. 54000,00, var væsentlig stor Kristiania- og Kjøbmandssild, men ogsaa Smaasild, der benyttes til Agn og af Agndampskibe bragtes udover til Finmarkens Fiskevær. £1'989 GIT I OGG G8T LIT 68 oPT L6P 6T9 P UDWUIeS [LL 00007 3 00*9 eZ I pa E == å kle ll Ad å FE DJ an mefe, eat et ig 19FURIBAPAG [1 og! 2 == == — 9 'Sdo på vere et Lee oe ed en el ke UTINST 963 I G eGp or | I I OI puensry 00903 I 00 008 — = — == — — — EI og er ae 00009 L oo'p 006 I — — — — — — G FI 68 tt nn t persey 9s9j0uuey | 00900 898 009 000 €71 | 089 10099 | 26 OAG 10096 | LG OTT OST OGG 7 tn nn nt profjrøg—ueddorg D GA 00994 61 sog 00913 [08 |08TT | ST 003 10078 | OG €7 OG I 078 ge TETT LATUT | o00p$ 601 009 OPA ST |90a18do ay | G j9A18d0 oyy4r | & OT 09 GLE KE TON TV 'IY '1Y 3 el Gb = E.G | 23 EE Ei EE | 22 E, KE å er B, GA GE GPL ENER = "TPIRA 44 '41 TH | I EG BR 'opevq 399£ srd 3 |: 2 ; Ser: *'DUBIN *'T9 LI1S 3949p0 SIIdsq Us |-UNJUBAY rektor Feen o8pON «une puænp 1FL1I9SI -tWauualy | 9o4SYdQO "191991VJAQØLY — 129 — C. Haakjærringfisket. Deltagelsen i og Udbyttet af dette Fiske vil erfares af neden- staaende Tabel, der tillige viser Værdien efter den for Mandskabets Part bestemte Pris. Baade. Fartøier. fot Hjemsted. E på Værdi. re Best Dræg- Besæt | 2,3 Antal. ning. Antal. tighed| ning. le) Ton. Kr. Eras viksrkerred NM 00] 2 8 — — —— 70 700,00 Hammerfest By -... ++... ENER 4| 861 25 | 1286] 11025,00 MassøpHerreduan uttak at ald | — — | 1 36 5 354 3 540,00 Berleranr ØLEN AUT å AH] 1 4| — — — 400,00 ad 26 «1001 1 == 535] 253000 5 TE EE 15 | 207 | 659| 3070] 30700,00 Ialt 29 | 112| 90 329 | 89 | 7350| 71665,00 mons se Me] 244080] 0 9168] 8578 Lo JE TE 26 | 102 | 22 414| 109 | 8397| 112 149,00 Fess åt) 30 I 133| 211 2641 87 | 5560] 70213,0 Miss 0) se 2 AS] 2000 294370 Baadenes Udbytte fordeltes i Hasvik saaledes, at hver Mand og Baad fik Kr. 70,00 som Part,i Berlevaag i5 ligestore Parter, idet Baaden med Udrustning fik 1 Mands Part. I Vardø fik Baadeierne '/a Part af Fangsten og Mandskabet 31 Parter. Mandskabet fra sidstnævnte Sted holdt Kosten selv. Fartøiernes Udbytte fordeltes i Maasø saaledes, at Rederiet er- holdt /s for Fartøi og Proviant og øvrig Udrustning og Mandskabet /s; i Hammerfest fordeltes Udbyttet formentlig som for Maasø og paa samme Maade som ifjor; berom er intet oplyst. I Vardø By fordeltes Udbyttet saaledes, at Rederiet fik '/3 af Fangsten og Mandskabet ?/s til Fordeling. Lønningsbetingelserne for Skipperne er ikke opgivet. Den gjennemsnitlige Mandslot anslaaes for Hasvik Herred til Kr 70,00; for Hammerfest By til Kr. 147,00 mod i 1897 til Kr. 167,42; for Maasø Herred til Kr. 236,00 mod i 1897 til Kr. 264,07; for Berlevaag i — 130 — Tanens Herred til Kr. 80,00 og for Vardø By for Baadfiskerne til Kr. 189,75 og for Fartøierne til Kr. 346,90 mod i 1897 Kr. 239,00. Fartøier- nes Bruttoudbytte pr. Ton udgjorde for Hammerfest Kr. 128,20 mod i 1897 Kr. 139,00; for Maasø Kr. 98,33 mod i 1897 Kr. 110,00 og for Vardø Kr. 148,30 mod i 1897 Kr. 102,00. Fangsten dreves fra Hasvik udenfor Sorøen fra 3—5 Mil fra Land, for Hammerfests Vedkommende formentlig som tidligere tildels udenfor Kysten og dels under Spitsbergen, fra Maasø udenfor Sørøen, Ingø og Bern Eiland, fra Berlevaag udenfor Tanafjorden (paa 2 å 300 Favnes Dyb) og fra Vardø udenfor Finmarkens Kyst, paa de norske Banker og ved Spitsbergen. Fangstredskaberne var paa samtlige Steder den almindelige Haa- kjærringsjuks (Dybsagn). Under dette Fiske forulykkede 4 Mand og 3 Fartøier fra Vardø. D. Fangst efter Hvalros, Kobbe m. v. i Polaregnene. Denne Fangst dreves i 1898 fra Hammerfest By med 23 Fartøier, Drægtighed 804 Ton og med en Besætning af 230 Mand; fra Vardø med 5 Fartøier, Drægtighed 180 Ton og med en Besætning af 44 Mand. Udbyttet udgjorde efter de for Mandskabets Part betalte Priser: for Hammerfest 1 91 0 SR ENE Vardø. 1 SSE DR Ialt Kr 15532200 Udbyttet fordeltes saaledes, at Rederiet for Fartøi og Udrustning fik */3 og Mandskabet 1/s til Deling. Om Aflønning for Fører og Har- puner er ingen Oplysning meddelt. Den gjennemsnitlige Mandslot udgjorde for Hammerfest Kr. 177,28 og for Vardø Kr. 235,00. Redernes Bruttofortjeneste pr. Ton udgjorde for Hammerfest Kr. 101,43 og for Vardø Kr. 114,80. Fangsten, der som formentlig tidligere er drevet under Spitsbergen— Novaja-Semlja, gav et Udbytte af 324 Hvalros, 20648 Kobber, 2 Hvid- fisk, 183 Bjørne, hvoraf 10 levende, 17 Rensdyr og 280 Kg. Dun. Ingen Mand forulykkede, ligesom der heller ikke indtraf noget Forlis. E. Hvalfangst. I 1898 fangedes fra Dampskib: I Hasvik Herred 1925 Hval til Værdi . . . Kr. 125000,00 » Hammerfest — 63 Lye VE 63 000,00 » Maasø — 530 —» — ee FO 0 485 000,00 » Lebesby — 36 —» — EP VE: 86 000,00 » Tanen — go —)—= EG PE 221 000,00 » Sydvaranger — 11 AE EN KV 6 600,00 » Vardø == 265 — > — JE » 300 000,00 Ingen ilanddrevet eller dræbt paa anden Maade. falt 1101 Hyal til Værdø 1 0 Kr. 0£2860600000 I 1897 fangedes 1080 Hval til Værdi . . . . . . Kr. 1320600,00 » 1896 — 1100 —» — ENE MS OSSE UN » 1895 — 625 —3— Ab OE FOR 663 700,00 » 1894 — 883 === ek rd bee 800 070,00 » 1893 — 1952 —3— KDE ETG 00 00 Tabellen næste Side viser det samlede i Handelen komne Brutto- udbytte af dette Amts Fiskerier, Expeditioner til Ishavet m. v. i Aarene 1889—1898. Finmarkens Amt, 1ste December 1899. T. J. W. Graff. — 132 — "yst0J, Spemann ASYdNY [9 194SPpreUUog JApun ØSVEN I UAP Ju UOPPIRA JONTJOYPUI MOH 4 Pr FF9T 9 FOISE | F09G | 8819 | 66.9 |*8809 | 99908 | 869, | *896h | S9PP o'ge), 0989 bOLL og9r I | 99PT | 008 1899 S'GE0 I *088T | *98T 1 | ; UdISTUBJ[BAH F'E0T «TET &' OG ULSET 911 'e01 SPI I "EET s'9LT s'gG[ * J9UON[PAAÅXISAUYSJ SET UG gg 6'GG s9g VEG 80% Vart eg UT. rrteninin nt gexpsSunnelfyerg aå | *TI or s'g &'G opg == o'g "TG tt JONSYPLISIEBA S LI =o = == == "TT = sp *G "ETT T pe ET J9SKSPPIS PER &TGE I VØSTT | 6991 |LP9T | 669T |9cPT |TLELT | 9981 SOLTT | SET tt (499NSHISØH 30 -1oUuog TLEG E | 6pg8T 61067 |*0088 | er9z | 1897 |STOLT | 836 | TGLIG tt tn JONSJIUBA 30 -19JUlA E TG PEN NE EN NE ENE EE DP GE GT 00 GE AL Le Red” | E : | | E | Beretning om Skrejfisket i Tromsø Amt i 1898 (væsentlig efter Lensmændenes Opgaver ved Fiskerikonsulent Jeus O. Dahl). Skrejfiskerierne i Tromsø Amt har i 1898 givet et lidet Udbytte, For de forskjellige Herreder oplyses følgende: 1 Kvænangen. Her dreves Skreifisket væsentlig i Januar og Februar af 200 Fiskere fordelt paa 70 smaa Baade, som alle brugte Line. Idethele opfiskedes kun 62000 Torsk, der gav 190 Hl. Lever. Gjennem- snitspriserne var Kr. 15,00 for 100 Stk. sløjet Torsk og Kr. 10,00 for 1 HI. Lever. Værdien i Penge udgjorde ialt Kr. 11 200,00. Fiskeriet drives væsentligst fra Fiskernes Hjemsteder; det eneste Fiskevær af lidt Betydning er Segelvik, hvor der opfiskedes 20 000 Torsk af 80 Fiskere. Gjennemsnitslotten for Fisket udgjør kun ca. Kr 56,00 pr. Mand. 2. Nordrejsen. 40 Fiskere fordelt paa 20 smaa Baade fiskede her alene med Line 12000 Torsk, der gav 40 HI. Lever. Gjennemsnits- prisen var for 100 Stk. sløjet Torsk Kr. 15,00 og for 1 Hl. Lever Kr. 10,00. Værdien ialt udgjorde Kr. 2200,00 og Gjennemsnitslotten kun Ca. Kr: 55:00. 3. Skjærvø. Her dreves Fisket af 600 Mand fordelt paa 200 smaa Baade, der udelukkende brugte Line. Ialt opfiskedes 115000 Stk. Torsk, der gav 350 HI. Lever og 20 HI. Rogn. Gjennemsnitspriserne vare: Kr. 15,00 for 100 sløjet Torsk, Kr. 10,00 for 1 Hl. Lever og Kr. 12,00 for I Hl. Rogn. Den samlede Værdi heraf ansættes til Kr. 20 990,00, hvi'ket gav Fiskerne en Gjennemsnitslod af ca. Kr. 35,00 pr. Mand. Løksund er det eneste Fiskevær af nogen Betydning og her laa tilrors 160 Fiskere, der fangede 55000 Torsk. Her laa ogsaa 1 Kjøbe- fartøi, en Dampbaad paa 80 Tons og med 6 Mands Besætning. Fisket faldt hovedsageligt i Januar og Februar. 4. Karlsø. Her fiskede 300 Mand fordelt paa 150 smaa Baade, hver Baad med 2 Mand. Af disse brugte 25 Baade Garn og 125 Line. — 134 — De fiskede tilsammen 125000 Torsk, der gav 150 Hl. Lever. Gjennem- snitsprisen var Kr. 15,00 for 100 Stk. sløjet Torsk og Kr. 8,00 for 1 HI. Lever og det samlede Udbytte i Penge Kr. 19950,00. Gjennemsnitslotten var saaledes kun ca. Kr. 66,00 pr. Mand. Fisket blev drevet i Januar— April, og Deltagerne var spredt over hele Herredet. 1 Mand kom bort under Kisket. 5. Helgø. Her fiskede 180 Mand fordelt paa 60 smaa Baade, hvoraf 40 brugte Garn og 20 Line. Udbyttet var 100000 Torsk, der gav 30 Hl. Lever og 20 Hl. Rogn. Priserne var gjennemsnitlig Kr. 15,00 for 100 Stk. sløjet Torsk, Kr. 10,00 for 1 Hl. Lever og Kr. 18,00 for 1 Hl. Rogn og det hele Udbyttes Værdi Kr. 15660,00. Gjennemsnits- lotten blev saaledes ca. Kr. 87,00 pr. Mard. Brugerne af Garn fiskede betydelig mere end Linefolkene. Fisket foregik fra Januar til April incl. og Fisken faldt gjennemgaaende smaa og lidet leverholdig. 6. Tromsøsundet. Her fiskede 351 Mand, hvoraf 87 brugte Garn paa 51 Baade, 164 Line paa 58 Baade og 80 Dybsagn (Haandsnøre) paa 28 Baade, ialt 117 Baade. Fangsten var ialt kun 64050 Torsk, der gav 90 Hl. Lever og 10 Hl. Rogn og havde en Pengeværdi af Kr. 9050,00. Priserne var gjennemsnitlig for 100 Stk. sløjet Torsk Kr. 13,00, for 1 Hl. Lever Kr. 7,50 og for 1 Hl. Rogn Kr. 10,00. Gjennemsnits- lotten blir her saaledes kun vel Kr. 27,00. Linfolkene har fisket daar- ligst. Fisket har foregaaet væsentligst i April Maaned og udelukkende af Hjemfolk. 7. Hillesø. Her fiskede 408 Mand fordelte paa 160 smaa Baade, der udelukkende brugte Line og fiskede ialt 170 000 Torsk, der gav 300 Hl. Lever og 140 Hl. Rogn til en samlet Værdi af Kr. 32000,00. Priserne var gjennemsnitlig Kr. 15,00 for 100 Stk. sløjet Torsk, Kr. 17,00 for 1 Hl. Lever og Kr. 10,00 for 1 Hl. Rogn. Gjennemsnitslotten blev ca. Kr. 78,00 pr. Mand. Fisket foregik mellem Kjølva og Tramvik og strakte sig fra December til April. Af Værene kan nævnes: Øjfjord- vær, Løgvig, Sommerø. 4 Kjøbefartøjer med 20 Mands Besætning havde indfundet sig. 4 Mand kom bort under Fisket. 8. Berg (og Torsken). Her fiskede 3000 Mand fordelt paa 7/D Baade, hvoraf 45 havde baade Garn og Line, medens alle øvrige vare alene Linebrugere. Desuden var der 90 Mand, som drev Fisket fra 4 Skøjter og 5 Dampskibe. Samtlige disse brugte Line. Der opfiskedes ialt 1550000 Torsk, der gav 3300 Hl. Lever og 1500 HI. Rogn. Af Fiskehoveder solgtes '/» Million. Gjennemsnitspriserne var for 100 Stk. sløjet Torsk Kr. 16,00, for 1 HI. Lever Kr. 14,00, for 1 Hl. Rogn Kr. 15,00 og for 100 Hoveder 25 Øre. Den samlede Værdi Kr. 311 950,00. Gjennemsnitslotten pr. Mand blir ca. Kr. 100,00. Af Kjøbefartøier fremmødte ialt 21, hvoraf I Dampskib. Det største Fiskevær er Holmenvær, Dampskibene gaar ud fra Gryllefjord — 135 — og af andre Vær kan nævnes: Medfjordvær, Hopen, Ørja, Svellingen. Fisket faldt i 5 forskjellige Hovedafdelinger: 1. Det egentlige Vinterfiske fra Begyndelsen af December til Udgangen af Februar. 2. Fisket inde i Fjordene, hvori deltog væsentlig kun Smaabaade. 3. Bank- fisket paa Svendsgrunden m. fl. Steder fra Begyndelsen af April til Be- gyndelsen af Mai med Dæksbaade og andre Storbaade samt Skøiter og Dampskibe. Dampskibene og nogle Dæksbaade drev dog dette Bankfiske helt fra December Maaned af. 9. Tranø. Her fiskede 80 Mand paa 35 smaa Baade med Line ialt 8000 Torsk, der gav 38 Hl. Lever af samlet Værdi Kr. 1 744,00. Gjennemsnitslotten altsaa kun lidt over Kr. 20,00 pr. Mand. Priserne var Kr. 18,00 for 100 Stk. sløjet Torsk og Kr. 8,00 for 1 HI. Lever. 10. Bjarkø. Her fiskede 254 Mand, hvoraf 50 med Garn paa 10 Baade og 204 med Line paa 68 Baade. De fiskede ialt 84000 "Torsk der gav 220 Hl. Lever og 165 Hl. Rogn. Prisen var gjennemsnitlig Kr. 15,00 for 100 Stk. sløjet Torsk, Kr. 11,00 for 1 Hl. Lever og Kr. 15,00 for 1 HI. Rogn. Den samlede Værdi var ca. Kr. 17500,00 og Gjennemsnitslotten ca. Kr. 69,00 pr. Mand. Af Kjøbefartøier var der 4 (alle Seilfartøier) med tilsammen 18 Mands Besætning. I Steinavær, Melø og Flatø laa de fleste Fiskere og nogle faa i Sjursvig, Senje- hesten, Skraalsvig, Krøtø og Melø. Den største Fiskemængde var under i Begyndelsen af Januar, men Uveir og Agnmangel var da til Hinder for Bedriften. 11. Trondenæs. Her fiskede 125 Mand fordelt paa 41 Baade med Line og Snøre tilsammen 13000 Torsk, der gav 42 Hl. Lever og 10 Hl. Rogn. Den samlede Værdi heraf var Kr. 2562,00 og Gjennem- snitspriserne Kr. 15,00 for 100 Stk. sløjet Torsk, Kr. 11,00 for 1 Hl. Lever og Kr. 15,00 for 1 Hl. Rogn. Lotten gjennemsnitlig pr. Mand kun lidt over Kr. 20,00. Fisket dreves omtrent udelukkende fra Grøta- vær, hvor 1 Kjøbefartøi dr. 44 Tons med 4 Mands Besætning. Mange af Fiskerne har, foruden at deltage i dette Vinterfiske, tillige for endel af Tiden drevet Fiske i Lofoten eller er reist om Vaaren til Finmarken. Fiskehovederne er i stor Mængde brugt til Kreaturfoder og kom saaledes ikke i Handelen, ligeledes endel Fisk anvendt til Fiskernes Husholdninger. I de øvrige af Amtets Herreder foregik intet Skrejfiske. 136 — 5 90L €88 008 901 I oa F 0681 > 808 P08 003 603 I Z9P 8 1681 = 6.9 988 000 SFF € 998 P G681 &, 8LL 90L 008 G9I P 188 9 £681 EP FED ETO 008978 | PIGG F68T Ex 908 GEP 000 826 3 266 p S681 Eg FRP GSP 006 P£0 3 77 9 9681 == TL969L | 00979868 988 9 L6ST Å 908 PP | OG0£087 | p | 90.1 | 8099 | '9er gest ar Å KO Sn EE EE vøyenes I | 08 | ae - 00081 =o lg &T1 ft * sæuepuorp LL FE merøpejpes p | 69 | 00921 | 00078 FB NED PG par 'øyselg 01 sg OG | vrLT 0008 — | — | eg og EE en SM 'qrrsduvg 1 'erøunnes og | ooT | oss 118 | 000091 | 9 | 5 | 922 60 NE sog 8 pi uorøpnspes | 8L | 00078 000 OLT — | — | 091 80r FE PE) E$ LE | 0906 090 P9 SEE T8g * 0 gopunsesuorg 9 ENG 18 | 09991 000 001 0 O8T EEE See eg 99 | og661 | 000431 — | — | ogt 008 ET Es > 2 'qrysdueg I | eg 066 OG 000 ETT Me 009 ørene Og 3- g9 | oteg 000 TI — | — | 08 OF | UostaIpION = = 96 003 II | 000 79 — == O% 007 PR uedueue AS Lg = 1 5 = 2o : me En 5 E En å BS B|'1N 98004 I | 4810 IST] EE | 8 € | 3 3 gr "rarØ)IeJagøly mEg | ae as ; E ANDEL o Ea 19194£qp 2 pmuy ved 9[9p10,I e Beretning om Skrejfisket i Nordlands Amt i 1898, udenfor Lofotens Opsynsdistrikt i Opsynstiden, væsentlig efter Lensmændenes Opgave ved Fiskerikonsulent Jens O. Dahl. 1. Dverberg. Her fiskede ialt 571 Mand, hvoraf 330 brugte Garn fra 50 Baade og 241 Line fra 58 Baade. De fiskede 153000 Stk. Torsk og 120 600 Stk. Storsei, der gav 167 HI. Dampmedicintran 186 Hl. Lever til andre Transorter og 265 Hl. Rogn; der solgtes af Sei og Torskehoveder tils. 245000 Stk. Fiskets samlede Værdi ansættes til Kr. 47 081,00. Gjennemsnitspriserne var for 100 Stk. sløjet Torsk Kr. 17,00, 1 Hl. Lever Kr. 16,00, 1 Hl. Rogn Kr. 15,00, 100 Stk. sløjet Sei Kr. 8,00 og for 100 Stk. Torskehoveder Kr. 0,40. Fisket foregik væsentlig i sidste Halvdel af Februar og i Marts. Belægget i de egentlige Fiskevær var 175 Mand paa Andenæs, 66 paa Haugsnæs, 54 paa Fiskenæs, 64 paa Skarsten og 56 i Børvaa- gen. Ingen Kjøbefartøier var tilstede under Fisket. 2. Øksnes. Beretning afgivet ved Lensmanden i Øksnæs: Til at begynde Fisket var som vanligt flere af saavel Garn- som Linemænd af Distriktets Indvaanere færdige ved Midten af afvigte December Maaned. Veiret blev imidlertid saa stormfuldt og utrygt, at lidet paa Sjøen kunde udrettes. Efter et Par Sæt af saavel Linebaade som enkelte Garnbaade viste det sig, at noget videre Fiskeopsig til de vanlige Sættepladse heller ikke var tilstede. I den første Uge af Januar fremkom de fleste udenbygds Fiskere og ligeledes nogle Kjøbefartøier, Landkjøber, Trandampere m. fl. Nogle Kjøbefartøier var desuden ankom- met i Slutningen af December. Ved Ugens Udløb var i de forskjellige Rorvær omtrent fuldt Belæg. OQpsynspersonalet var fra Iste Januar til- stede og blev Opsyn sat den 2den samme Maaned. Naar undtages 3 å 4 Dage var Januar Maaned helt igjennem storm- fuld af V, SV, NV og NO. Den 4de Januar blev saavel Garn- som Line- Spre brug udsat, Linebruget forsynet med Agn af saltet Blæksprut, hvormed Almuen fra Høsten af havde Forsyning. Tyrækning som først fandt Sted den 7de Januar afgav liden Fangst, for Garn en 20 til 60 Tal og for Liner noget lignende, kun nogle faa Baade fra Rorværene Tinden og Sunderø erholdt fra 200—350 Tal. Bruget blev da igjen sat og trukket den 1lte og delvis den 12te, Fangsten fremdeles ringe af Torsk, men erholdtes tildels endel Sei. Fra 12te til og med 23de Januar var intet Sjøveir, idelig Storm med oprørt Hav. Den 24de blev Veiret rolig, saa man fik Anledning til Ud- reise for at søge efter de fra lite og 12te Januar udestaaende Fiskered- skaber, meget var da borte af saavel Garn som fornemlig Liner og af hvad der gjenfandtes var meget beskadiget. Den paa det gjenfundne Garnbrug værende Fangst, 300 til 500, var for det meste ubrugelig og maatte udkastes. Fra 25de blev Veiret igjen stormende. Delvise Trækninger fra et og andet Rorvær foregik den 29de og 3lte. Fangsten for en og anden Baad, som havde Bruget længst ude, en 2 å 300 Torsk, men for de fleste af saavel Garn som Liner 20—30 til 50 Tal. Paa Garnene derhos endel Sei. Det hele opfiskede Kvantum Torsk ved Maanedens Udgang udgjorde kun omkring 20 000. Da Udbyttet viste sig fremdeles ringe ved de foregaaede Trækninger den *den og 3die Februar, afsluttede endel Linebaade her og afreiste til Lofoten. I den første Halvdel af Februar forblev Veiret stormende af fra Ø til NO, navnlig den 4de, 10de til og med den 16de med adskillig Kulde. De faa delvise Trækninger, som i denne Tid foregik, var i sin Almindelighed heller ikke af videre Betydning. Fra 17de Februar og udover Maaneden var Sjøveir daglig. Fangsten enkeltvis 200, 300 til 400, men som almindelig for Garnbaadene 20 til 100. Liner med fersk Sild eller Lodde i den første Del fra 50 til 200 og 300, men senere 30 til 60 Tal. Det i Februar Maaned opfiskede Kvantum Torsk androg til omkring 120000, saa Partiet ved Maanedens Udløb udgjorde 138000 foruden for Garnbaadene endel Sei. Naar undtages pogle faa Dage havdes i Marts et sjeldent godt Veir, klart tildels noget koldt, men Fangsten forblev fremdeles af mindre Betyd- ning saavel for Garn som Liner, selv om disse sidste var forsynet med fersk Sild eller Loddeagn, hvoraf man af og til fik Tilførsel til en Pris pr. Stamp Sild 3 å 4 Kr. og Lodde til 5 å 6 Kr. Under det stadige Veir var flere af de større Linebaade lige ude ved Havgrundbakkene, men heller ikke der var videre Fangst at erholde. Trods det gode Veir landlaa Linebaadene af og til og havde ikke Bruget ude, idet de ikke fandt det regningssvarende. I de første Dage af Marts afreiste ogsaa nogle Garnbaade og endel Linebaade. Nogen større Fisketyngde har saaledes iaar ikke stødt under paa disse Kanter. Den almindelige Mening var, at ”Torsken havde et «Jag» — 29 — længst ude paa Dybet, navnlig af Sild, og fandt man ogsaa tildels synlige Mærker deraf i Fisken. I nogle Dage af Februar saa man ogsaa ude paa Havet stort Brug af Hval og Fugl, og en Søndag stødte ogsaa Sildstimer under ved Skjærene udfor Stø, men forsvandt strax efter. Det i Marts Maaned opfiskede Kvantum andrög til nogle og otti Tusinde Torsk. Under dette Fiske har 100 sløiet Fisk afgivet en Vægt af fra 280 til 300 Kg. Hvad Leverholdigheden angaar afgav i Januar til Midten af Februar 300 Garnfisk og omkring 400 Linefisk 1 Hl. Lever, fra Midten af Februar og udover Maaneden 330—430, senere 400 og 500 eller noget mere, alt eftersom Fisken var bekommet paa dybere eller paa grundere Vand. Fiskepriserne var i Januar 15 å 16 Kr. pr. 100, Lever alm. 10 Kr. pr. Hl., i Februar 17 og 18 pr. 100 og i Marts 18 og 19, tildels 20. Leveren i samme Tid 11—15. Leverens Fedme i den første Tid op imod 50%, senere 40 og 38%. Som vedliggende Tabel udviser var Udbyt- tet af 91 Garnb.,Besætn. 637 Mand, 101 800 Torsk, 298 H1. Lever og 174 Td. Rogn PoMimep | 'do--+1045 do. 118200 do. 296 > do. »1233. 0» do: 310 Baade, Besætn.1 682 Mand, 220 000 Torsk, 594 Hl. Lever og 407 Td.Rogn. Udbyttet efter Gjennemsnitspriser 18 Kr. pr. 100 Garnfisk, 17 pr. 100 Linefisk, 12 pr. Hl. Garnlever, 11 Linelever og 18 Kr. pr. Tønde Rogn, repræsenterer en Kapital af Kr. 52576; beregnet pr. Gaarnbaad Kr. 275 og pr. Linebaad Kr. 126, der saaledes bliver et saare misligt Resultat. For de Baade, der forblev i Fisket helt ud, stiller det sig lidt bedre. Samtidig med Torskefisket i Januar og Februar erholdtes som anført endel Sei, ialt omkring 20000, som i rund Tilstand kan ansættes til 10 Kr. pr. 100, udgjør saaledes et Beløb af Kr. 2000. Paa Linebaadene erholdtes derhos endel Smaafisk som Brosmer, Tit- ling, Hyse, Ur og Længer. En væsentlig Del deraf medgik til Almuens Behov; omkring 8000 Stk., blev solgt til Handelsvare til en Pris af 2 å 3 Øre pr. St. hovedsagelig Brosmer. Desuden blev paa Liner, hvorpaa man havde paasat endel større Angler, samt med Valiner opfisket omkring 58000 Kg. Kveite, der solgtes til en Pris af fra 14 for den smaa og op til 32 Øre pr. Kg. for de større, gjennemsnitlig 20 Øre pr. Kg., udbragt til Kr. 11600. Kveiten blev islagt og forsendt i Kasser til Trondhjem. Af det opfiskede Parti Torsk blev saltet 84000, Resten hjeldhængt. Af Leverpartiet er til Dampmedicintran tilvirket 140 Tdr., til Raatran er antagelig afsat 170 Hl. Lever. Til Agnforbrug af Sild og Lodde er anvendt pr. Linebaad fra 4 op til 20 Kr., gjennemsnitlig 12 Kr. pr. Linebaad, som kun bliver at beregne for et Antal af 130 Linebaade og andrager saaledes til Kr. 1550. — 140 — Skjønt jeg mangler speciel Opgave over Brugstabet fra 3die og 4de Mærkedistrikt har jeg fuld Formening om, at Brugstabet og Brugsslitagen iaar dreier sig mindst omkring 10000 Kr. Af Leiekarle, Hyrekarle, var iaar forhyret ialt 127, hvoraf en stor Del fra Landets forskjellige Trakter. Hyrelønnen har været fra 140 til 160 for Tiden fra Iste Januar til 30te Marts. Til Hyreiønnen kommer videre frit paa Boden, >: kogt Mad, Lys og Brænde samt Bodleie, der mindst for dette tilsammen kan ansættes til 15 Kr. Gjennemsnitlig kan Hyrelønnen saaledes ansættes til 160 Kr., som for 127 Personer andrager til Kr. 20320. Sjøveirsdagene under dette Fiske har været i Januar 4 hele og 5 delvise, Februar 12 hele og 5 delvise, i Marts 15 hele og 8 delvise. Under Stormdagene i Januar blev en Fembøring og en Otringsbaad samt en 3 Rums Baad om Natten omkastet i sine Fortøininger; den første noget beskadiget, de to sidstnævnte knust i Splinter. En Baad udfor Stø blev paaseilet og gik tilbunds, Mandskabet blev dog bjerget. Oppe ved Skjærene for Langnæs forulykkede en Mand, der med 2 andre paa en mindre Baad midlertidig havde været hjemme, og da var paa Retur til Rorværet Nyksund. De 2? andre blev til Nød bjerget. I en Tid af Januar til henved Midten af Februar var en Redningsskøite tilstede for Rorværene Stø og Langenæs. Om der ikke iaar indtraf videre Paakrav af dens Bistand, haaber man dog, at den ikke af den Grund unddrages fra at være tilstede under Fisket for senere Aar. Bi- stand for Fiskerbaadene her for Kysten under paakommende Aflandsstorm har som oftest været paakrævet. Naar undtages enkelte Tilfælde af Infiuenza, har Sundhedstilstanden almindelig været god. Nogen Rolighedsforstyrrelse har heller ikke fun- det Sted. Efter det anførte Resultat maa Vintertorskefisket her iaar ansees som totalt mislykket. Saa lidet Udbytte har ikke forekommet paa de seneste forløbne 30 å 40 Aar tilbage. Det var jo f. A. af ikke stor Betydning, men dog adskillig bedre end som iaar. Til Exempel skal jeg tillade mig at anføre Udbyttet for nogle af de nærmest foregaaende Aar. Torsk Lever Rogn 1 897 af 94 Garnbaade og 282 Linebaade 889500 92010 1282. 1896 » 72 do. » 280 do. 1 760 000 300 2850. 1895 » 95 do. 61 (1934 do.. 2024000 2700 2690. 1 894 » 108 do. » 360 do. 2882700 4800 3500. 18938 » 120 do. 51201 do. 2820700 8440 3100. 1892 » 131 do. »1 305 do. 29228300 6660 2240. 1891 > 127 do. » 139 do. 575900 1980 580. 1890 » 106 do. > HD do. 1467400 5050 1570. Øksnæs Opsynsdistrikt 17de April 1898. Ærbødigst L. M. Herness. — 141 — 'Ø9S po ) 30 9 'G 'ON 'punsy£N I apuasåraq 18A 8 30 p 'E TÅ T UN "reqøfypuer 40] 1948810q LOST /eg SæUSAØ 9 PS EPER 'op 'op 'op «ag | G punso[ey OG VET SEE DEL op — geyseppeq YLGPE | «Eg | G6Y 9 Ua510g cg 3 ve 'op 'op Q00T | «fr. | LOT /er G 'op PE k NE EPNG 'op op 0003 | «% | * Te 9 'op c9 Ke - HP GJERE op 'op 0006 | 86/9 G 'op Ly pp jæeP E oe NS G 'op LF Få + * stopen 6 '9d97)9Jduoy 92 40J UdJOJOT [1 PSB Q009 | 86% | 1265 eg G PUNSULISLIY GG i J49UUoYS I :2p9J[ES V 'JaBBSJE | "WoYUr -Furuæsog EE EN "SOLIS 'sUlUYISUUV === rauv "pagswelfy = —— ee E BEN PILISIPSULSÅQ STUSAØ IN 91908 HG6SI I J9NSYINSIOPIAJUIA JEpuN UIOS *TOrØYIRJEQØLN 19A0 98[0Uu39J.10,] "aavASpapurH [1 45Uæy 50 1ø/4 98 0008 Surryuo peroay [SYEBLUS [2pUd USPNIOJ Sy 00089 99RAM JB Snrqaury ved 50 198 000 OG 194SYdo Sppnures 914 UIeX BEJ — 8 ee Pad Uaypeg ER. tg pusogp « å ==F ye — 7 sæuepuoI < — I « — e « øg « == oppg « opvegaur op -— | — or €« operquien G —«Fsoquoa[ — 908 < opveqour] EP == 2 — 98 < opeequiren Zg[ « puepiog « — grå « opveqgauygeg « — — gp < operquieg 9 < pespem < — 608 «* opvegaurpgg « — pur 697 pow opvequItt) 89 BYÅ SRUSYØ II JTapauIap 9PUSJØJ VIF QIDYSLJ 50 opveg [21Uuy opuaspør Je J9A0IP 99I0A IVY JOYSLT LOP F6G 000 OGG 89 I OTE UIUIMESJL EGG 960 OOG SI I CFO I 616 0 opeegaur] « FLL 866 008 TOT LE9 16 "tt opeRquier) JR 001 OFI 000 66 OG 86 68 OI OOG €7 GOr 66 tt epeeqour] SI OG 006 TT Ly 9) ne operque "HPIMISTPOHIESN Opp STI 06 I 000 I £ L6G cIT Sal ser | 00019 | 8 76 0 operqourg OG GG 000 01 GP I IG 7 opeequney "PLISIPOJSN OrPpg 62 FEI 00087 OPg ag 1a 6G poser | sel 16 > opeegaurg 8G cOT 008 8 OI LEG "tr Oprrquneg "PILISTPOTÆN 19PG OS OG I 000 9 SEG OG Ge v ed ØL z 2 * 0 opeegeur] 8% 9GI O0E Fr I6G tele TT epeequreg tn Ke Je Furuyæsoag opveg JYLOSIPAFTÆN IST 1eJUV Je 999 £9PN 'Q68I [dy uapg [0 senuef UOPg VII PYMYSIPSUÅSdQ SRVUSYØ 40 J9YSYIYSJOLIIJUIA OPUIUUOPQA aa85d0 — 143 — De vigtigste Fiskevær i Øksnæs ere Nyksund, Sørsand-V aage, Langenæs, Stø, dernæst kommer Bredstrand, Sunderø og Tinden m. fl. Steder. 3. Bø. I Fisket deltog 1709 Mand paa 411 Baade, hvoraf 579 Mand paa 91 Baade drev Garnbrug, 1140 paa 320 Baade drev Linebrug. Den hele Fangst var 405000 Stk. Torsk, der gav 1028 Hl. Lever og 410 HI. Rogn. Prisen i Gjennemsnit var for 100 sløiet Torsk Kr. 16,80, for 1 Hl. Lever Kr. 10,0 og for 1 Hl. Rogn Kr. 18,00. Det hele Tdbytte er beregnet til en Værdi af Kr. 85 700,00. Der var fremmødt 3 Kjøbefartøier, dr. 85 Tons og med tils. 11 Mands Besætning, hvoraf 2 laa i Hovden og 1 i Strømsjø. De vigtigste Fiskevær var: Hovden med 266 Fiskere, der fiskede 69000 Torsk. Nyhvaag » 156 » » » 39000 » Strømsjø » 71 » » » 31400» Skaarvaag» 85 » » » 10000 Forholdene med Fiskets Gang og Veirliget var nogenlunde ligt de, der er forklaret for Øksnæs's Vedkommende. 4. Gimsø. I Fisket deltog 559 Mand paa 87 Baade, hvoraf 254 Mand paa 32 Baade drev Garnbrug og 305 paa 55 Baade drev Linebrug. Den samlede Fangst var kun 8600 Stk. Torsk, der gav 23 Hl. Lever og 7T HI. Rogn til en Værdi ialt af Kr. 1 838,00. Gjennemsnitpriserne var for 100 Stk. sløiet Torsk Kr. 16,00 for 1 Hl. Lever Kr. 14,00 og for 1 HI. Rogn Kr. 20,00. Fiskeværene ere: Vikerø med 129 Fiskere, der fiskede 1800 Torsk. Hovsund » 950 » » » 5000 » Laukvik » 180 » » » 1800 =» Fisket varede mellem 2den Januar og 20de Marts og Udbyttet er for- mentlig det elendigste, der nogensinde er opnaaet i noget gammelt Skrej- fiskedistrikt. 5. Borge. I Fisket deltog 804 Mand paa 125 Baade. Af disse var der kun 20 Mand paa 5 Baade, der drev udelukkende Linebrug, medens alle de andre vare Garnfolk, der dog delvis var forsynet med Line og benyttede denne. I Slutningen af Fisket benyttedes ogsaa Dybsagn (Haand- snøre), uden at nogen Baad alene var udrustet med dette Redskab, Den samlede Fangst var 110000 Stk. Torsk, der gav 425 HI. Lever og 140 Hl. Rogn. Gjennemsnitsprisen var for 100 sløiet Torsk Kr. 19,00, for 1 Hl. Lever Kr. 14,00 og for 1 Hl. Rogn Kr. 16,00. Den hele Værdi ansættes til Kr. 29 090,00. — 144 — Der fiskedes hele Vinteren — Januar—Marts — og tildels i April, men Fangsten var ikke nogen Tid af Betydning. De vigtigste Fiskevær ere: Kvalnæs med 123 Fiskere, der fiskede 11600 Stk. Torsk. Høinæs » 86 » » » 12100 » » Sandø y I lØT » » » 13800 » » Kalværet » 33 » » » 2600 » » Borgevær » 120 » » » 19400 » » Eggum » 298 » » » 50500 » » Det er her almindeligt, at hvert Baadlag har en «Koksgut,» som stiller med Lagets Husholdning og aflønnes med den Fangst, der faaes paa 1/2 eller 1 Garn af Lænken, men som ikke er med paa Sjøen. Af disse var der ialt 116 Stk., der ikke er medregnet blandt Fiskernes Tal. 6. Flakstad. Dette MHerreds Indreside hører til Lofotens Opsyns- distrikt, men efter at Opsynet her var hævet blev der fisket 30000 Stk. Torsk, der gav 40 Hl. Lever og som havde en Værdi Kr. 5025,00. Fiskens Gjennemsnitspris var Kr. 15,00 pr. 100 Stk. sløiet Torsk, Leverens Kr. 12,00 pr. Hl. og endel Torskehoveder solgtes efter Kr. 0,30 pr. 100 Stk. De fiskendes Antal er medtaget i Beretningen for Lofotfisket i 1898. Paa Herredets Ytterside er der ikke drevet noget Vintertorskefiskeri. T. Værø og Røst. Beretning afgivet af Lensmanden i Distriktet: A. Værøfisket. Allerede den 6te Januar begyndte de fremmede Fiskere at indfinde sig, men grundet utrygt Veir kunde Prøvesæt ikke foregaa før den 24de s. Md., da Liner blev sat af 8 Baade og fandt Trækning Sted den 26de med Fangst fra 2—100 Skrej. 30te s. Md. blev 4 Nætters Liner trukket af 4 Baade med Fangst 40—100. Trækningen den Iste og 2den Februar gav ligeledes ujevnt, dog noget bedre Udbytte. Medio Februar var Størstedelen af de fremmede Fiskere ankommet, men grundet vedvarende urolige Veirforholde blev intet ordentligt Fiske begyndt , før den Iste Marts, til hvilken Tid det opfiskede Parti kun udgjorde 12000 Skrej. Fra Begyndelsen af Marts Md. udgjorde det samlede Baadantal 150, der samtlige drev Linebrug, hvorhos 8 Baade ogsaa var udrustet med Garn. Med Undtagelse af enkelte mindre heldige Forsøg paa Yttersiden i Marts Md. foregik Fisket den hele Tid paa Værøens Indreside, men ved- blev det ogsaa i Begyndelsen af Marts Md. at give et ujevnt og tarveligt Udbytte. Fra den 7de Marts og til Maanedens Udgang blev Udbyttet omend fremdeles ujevnt, dog bedre og foregik i denne Tid det bedste Fiske, thi i hele April Md. var Fisket igjen ujevn og smaat, hvorfor ogsaa de fremmede Fiskere, der paa Grund af det mislige Udbytte var — 145 — bestemt paa at ligge ud April Md., da ingen Forandring indtraadte, be- gyndte at afslutte allerede omkring 20de s. Md, Ved denne Tid viste der sig imidlertid at være kommet et Sig nær Land paa Mostadviken, hvor der nu indtil Udgangen af April væsentlig af Indbyggerne fiskedes ganske godt saavel paa Liner som Dybsagn. De faa Forsøg der blev gjort med Garn gav intet nævneværdigt Udbytte. Veirforholdene var fra Begyndelsen af Marts Md. til April Maaneds Udgang, da Skreifisket anssaaes afsluttet, ganske tilfredstillende, Strøm- forholdene derimod var saavel i Februar som Marts til nogen Hinder for Bedriften. I Fisket deltog ialt 170 Linebaade, 2 Garnbaade og 30 Smaabaade med tilsammen 887 Mand. Det opfiskede Parti udgjorde 315000 Skrej, hvoraf saltet 15000, 198 HI. Lever, 340 Hl. Rogn og 170 Hl. Damptran. Redningsskøiten «Bergen» var under Fisket stationeret i Røstnesvaag i Tiden fra 22de Januar til Udgangen af Marts. 3 Trandamperier var i Virksomhed, 2 Kjøbefartøier var en kortere Tid tilstede. B. Røstfisket. Den første Garnsætning for Røst foregik de Januar af Indbyggerne med 5 Baade og foregik Trækning Dagen efter med Fangst 200 Fisk. Paa Grund af Storm og Uveir næsten hele Januar Maaned ankom de fremmede Fiskere til Stedet ikke før i Slutten af Januar. I Begyndelsen af Februar bedredes Veiret, saa regelmæssige Trækninger kunde foregaa; men Fisket var ualmindeligt daarligt. Fisket paa Ydersiden af Røst maa saaledes iaar betegnes som totalt mislykket baade for Garn og Liner og mærkedes ikke nogen Gang større Fisketyngde under Land der. Af den Grund gjordes iaar tidligere end sædvanlig Forsøg paa Fiske paa Indersiden, idet der blev sat Liner den 22de og Garn den 24de Februar, Det viste sig da, at der var Fisk tilstede, skjønt vistnok ikke i større Mængde der heller. Det blev saaledes smaat med Fisket i Februar Md. ogsaa. I Begyndelsen af Marts bedredes Fisket lidt efter hvert paa Indresiden, saa man i den sidste Halvdel af Maaneden fiskede taaligt. Veiret var bra i Marts Md. ogsaa, men fra Begyndelsen af April blev det ofte stormfuldt, saa Fisket i denne Maaned hindredes stærkt af Veiret. Da Veiret bedredes i Midten af April tog Fisket af igjen og det i saa stærk Grad, at de fleste Garnbaade sluttede Fisket omkring 20de April. Efter 24de April var det kun 3 Garnbaade som satte Garn og af Line- baadene laa ogsaa bare ganske faa i Vinterroren og Fisket var jevnt smadat. Den 18de April gjorde en Smaabaad Forsøg med Dybsagn og da den trak 50 Fisk rustede en hel Del af Garnmændene sig ud med Dybs- er agn, saa saadant Fiske dreves et Par Dage af ca. 50 Smaabaade. Fisken stod da opi Bakken og gik hverken paa Garn eller Liner, hvorimod man paa Smaabaadene trak op til 100 paa 1 Snøre. Dybsagnfisket tog dog ogsaa strax af, saa der ved Udgangen af April var saagodtsom frit for Skrej under Land for Røst. I Røstfisket deltog 116 Garnbaade, hvoraf 15 ogsaa brugte Dybsagn samt 42 Linebaade med en samlet Besætning af 880 Mand. Under Fisket var 3 Trandamperier i Virksomhed, hvorhos ialt 11 Kjøbefartøier var tilstede. Det samlede opfiskede Parti for det hele Distrikt udgjør 990000 Skrej, 21000 HI. Lever, hvoraf tilvirket 572 HI. Damptran, 1 140 HI. Rogn. Herfor er den samlede Værdi af Fisket beregnet til Kr. 230 660,00. Efter dette kan Bruttolodderne for Linefiskerne ansættes til Kr. 95,00 pr. Mand, og for Garnfiskerne til Kr. 200,00 pr. Mand. Udbyttet saavel for Værø som Røst er saaledes misligt — under et Middelsaar. Overensstemmende med Amtets Bestemmelse var der fra Iste til 30te April etableret særskilt Opsyn saavel for Værø som Røst. Efter derom fremsat Andragende foretoges i Begyndelsen af April Havdeling paa Indresiden af Røst, hvorved Linefiskerne til uindskrænket Brug fik udlagt en nærmere begrændset Teig. Denne Foranstaltning viste sig at være heldig og vandt almindelig Tilfredshed. - En under Opsynets Virksomhed indløben Forestilling om Udvidelse af Tiden for extraordinært Opsyn er gjort til Gjenstand for særskilt Be- handling. | Umiddelbart efter det særskilte Opsyns Ikrafttræden foretoges Valg paa Tilsynsmænd og Udvalg i Henhold til Fiskerilovens 88 4 og 9. Disse Valg fulgtes med adskillig Interesse og syntes den Foranstaltning, som ved disse Valg er tilsigtet, at vinde Fiskernes udelte Bifald, ligesom den for Opsynspersonalet vil medføre Støtte og Lettelse under deres ofte vanskelige Hverv. Ordenen var under hele Fisket udmærket og der blev ikke forelagt Bøder udenfor Overtrædelse af Fiskeriloven. For Overtrædelse af denne dikteredes ialt 33 Bøder. Af disse ved- kommer 29 Overtrædelse af Lovens $ 14, en 88 14 og 19, en $ 17, en S8 17 og 19 og en $ 23. Med Undtagelse af 5 Bøder, der forelagdes paa Værø, vedkommer de øvrige Røst. Af Bøderne blev I1 forelagt før det særskilte Opsyns Ikrafttræden; de øvrige under dettes Virksomhed. — 147 — Sundbedstilstanden var under hele Fisket gjennemgaaende god og indtraf blandt Fiskerne intet Dødsfald ved Sygdom eller Ullykkeshendelse. Værø den 28de Mai 1898. Rønning. Gjennemsnitspriserne vare for 100 sløjet Torsk Kr. 18,00, for 1 HI. Lever Kr. 14,00, for 1 Hl. Rogn Kr. 18,00 og for 100 Stk. Fiskehoveder Kr. 0,30. 8. Gildeskaal. I Fisket deltog 173 Fiskere, fordelt paa 57 Baade, der alle brugte Line og som tilsammen fiskede 25000 Stk. Torsk, der gav 62 Hl. Lever og 25 Hl Rogn, ansat til en samlet Værdi af Kr. 5395,00. Gjennemsnitspriserne vare for 100 Stk sløiet Torsk Kr. 17,00, for 1 Hl. Lever Kr. 10,00 og 1 Hl. Rogn Kr. 21,00. Fiskerne vare fordelte paa Fleinvær med 115 Fiskere og en Fangst af 12000 Skrej og paa Fuglø- vær med 58 Fiskere og en Fangst af 13000 Skrej. Fisket foregik fra Udgangen af Januar til Midten af Marts. 9. Melø. Her fiskede kun 30 Mand paa 15 smaa Baade, der drev Smaagarnbrug. Fangsten blev ialt 10000 Fisk, der gav 20 Hl. Lever og 10 Hl. Rogn, og hvis samlede Værdi ansattes til Kr. 1350,00 efter en Gjennemsnitspris af Kr. 10,00 for 100 sløiet Torsk, Kr. 10,00 for 1 HI. Lever og Kr 15,00 for 1 Hl. Rogn. Fangsten foregik i Marts og April fra Reipaag (20 Mand) og Bolgvær (10 Mand). 10. Rødø. Her fiskede 473 Mand paa 98 Baade, hvoraf 45 vare Garnbaade med 260 Mand og 53 Linebaade med 218 Mand. Den hele Fangst var 120000 Stk. Torsk, hvoraf 88 000 fiskedes med Garn og 382 000 med Line. Fisken gav idethele 300 Hl. Lever og 200 Hl. Rogn. Vær- dien af hele Fangsten var Kr. 29000,00 og de betalte Priser i Gjennem- snit Kr. 18,30 for 100 sløiet Torsk, Kr. 12,00 for 1 Hl. Lever, Kr. 17,20 for 1 Hl. Rogn. Af Kjøbefartøier var der 5 Stk., alle Seilfartøier med tilsammen 18 Mands Besætning og dr. 151 Tons. Fisket foregik fra Myken, hvor 271 Mand fiskede kun 50000 Torsk og hvor der laa 4 Kjøbefartøier, i Februar, Marts og første Halvdel af April, men var hele Tiden usædvanligt daarligt, og fra Valvær, hvor 202 Mand fiskede 70000 Fisk og hvor der var I Kjøbefartøi, i Februar og Marts. Her var ogsaa Fisket smaat, men dog bedre end i Myken. Linefisket var det daarligste, Garnfisket noget bedre. — 148 — 11. Trænen. Her fiskede 811 Mand, fordelt paa 208 Baade, hvoraf 31 med 156 Mand drev Garnbrug og 177 med 655 Mand Linebrug. Den samlede Fangst var 164000 Stk. Torsk, der gav 360 Hl. Lever, 220 HI. Rogn og der solgtes 100000 Fiskehoveder, alt til samlet Værdi af Kr. 36 730,00. Gjennemsnitspriserne var for 100 sløiet Torsk Kr. 17,00, 1 HI. Lever Kr. 10,00, 1 Hl. Rogn Kr. 21,60 og 100 Fiskehoveder Kr. 0,50. Af Kjøbefartøier fremmødte 7 med 24 Mands Besætning og dr. tilsammen 176 Tons. Fisket her falder i 2 Afdelinger: 1) Det egentlige Vinterfiske, der drives fra Selvær, væsentligst med Garn, dog var der ogsaa nogle Linebaade, i 1898 af 211 Mand, der fiskede ialt 100000 Stk. Torsk. Her mødte op 3 Kjøbefartøier og Fisket faldt hovedsagelig i Februar og de tre sidste Uger af Marts. 2) Vaarfisket (eller Skraapfisket) der dreves fra Husø (med Sanna) af 531 Mand, der fiskede 51400 Stk. Torsk i sidste Uge af Marts og i April, samt fra Sydholmen, hvor 69 Mand fiskede 12600 Torsk i April Maaned. Under Vaarfisket brugtes udelukkende Line og i Husø mødte op 4 Kjøbefartøier. En hel Del af de Fiskere, der driver Vaar- fisket, kommer fra Vær i andre Herreder, hvor de har deltaget i Vinter- fisket. 12. Næsne (og Dønnæs.) Her fiskede 118 Mand paa 32 Baade, hvoraf 74 Mand paa 14 Baade brugte Garn, 28 Mand paa 10 Baade Line og 16 Mand paa 8 Baade Dybsagn (Haandsnøre). Fangsten var ialt 42000 Stk. Skrej, hvoraf 30000 fiskedes paa Garn, 10000 paa Line og 2000 paa Snøre. Den gav 114 Hl. Lever og 60 Hl. Rogn og Værdien var Kr. 8910,0.. Gjennemsnitsprisen for 100 sløiet Torsk Kr. 15,00, for 1 Hl. Lever Kr. 14,00, for 1 Hl. Rogn Kr. 12,00 og for 100 Fiskehoveder Kr. 0,7%. Der var 3 Kjøbefartøier, alle Seilfartøier, tils. med 8 Mands Besætning og dr. 62 Tons. Baadstøøen er den mest benyttede - Fiskeplads. 15. Herø. Her fiskede 236 Mand paa 50 Baade, hvoraf 153 Mand paa 26 Baade drev Garnbrug, 83 Mand paa 24 Baade Linebrug. Der fiskedes ialt 115000 Stk. Torsk, der gav 258 Hl. Lever og 182 Hl. Rogn til en Værdi af tils. Kr. 23200,00. Priserne vare 14 å 15 Kr. for 100 sløiet Torsk, 10 å 12 Kr. for I HI. Lever og Kr. 22,00 for 1 Hl. Rogn. Sandsundvær er det eneste Vinterfiskevær og der fremmødte 3 Kjøbe- fartøier med 10 Mands Besætning. Fisket faldt væsentlig i Februar og Marts. 14. Vega. Her dreves Fisket af 4 Baade med 24 Mand, der havde Garn som Hovedbrug, men som ogsaa var forsynet med andre Redskaber. De fiskede fra Bremstenen tils. 18500 Stk. Torsk, der gav 42 Hl- — 149 — Lever og 23 Hl. Rogn og havde en Værdi af Kr. 4985,00. regnet efter Kr. 20,00 for 100 sløiet Torsk, Kr. 18,00 for 1 Hl. Lever og Kr. 23,00 for 1 Hl. Rogn. Noget Fiske med Dampskibe eller Seilfartøier blev ikke drevet i Amtet. I de andre Herreder foregik i 1898 intet Skrejfiske. I følgende Tabel er Udbyttet m. m. opført til Sammenligning Her- rederne imellem for 1898 og af Totaludbyttet for de sidste 9 Aar: — 150 — trentli Dverberg . dUL | 108 | 133000 | 47081 82 me EE Øksnæs . . . .11682| 310 | 220000 | 52576 | — 31 |8 Seilfartøier. Bø . 17191411 | 405000 | 857001 so be Gimsø 559 | 87 8 600 1 838 3 Ingen Borge 804 | 125 | 110000 | 29090 | — 36 mugen. Flakstad 30000 | 5025 Værø og Rest .|1767 | 385 | 990000 | 230660 | 130 13 Seilfartoier. Gildeskaal 173| 571 25000|- 53%| sø Melbu 30 | 15| 10000| 135015 RØdØ Å 475 98 | 120000 | 29000 61 15 Seilfartøier. Trænen . 811 | 208 | 164000 | 36730| 4 r — Næsneog Dønnes| 118 32 | 42000 | 8910 19 8 å Herø . 236 | 50| 115000 | 23200| 98 I — Vega . . 21| 4| 18500| 4985 | 208 |mgen i 1898 ialt . .| 8967 | 18902391 100. 561540 ee 10336. 5 919 5001 325 331 - 1896 >» . . [10165 6 670 900 1 999 804 - 1895» 9315 8652 7001 584 178 1894 > å . [10878 | 8 744 80011 887 507 - 1893 » 9929 10004400 2 113 009 - 1892 > . .[10214| 9 384500 2 512 403 1891 » 9125 4 287 200 I 256 361 1890 >» 7624 6 387 450|I 558 586 Beretning om Skrejfisket i nordre Trondhjems Amt 1898. (Væsentligst efter Lensmændenes og Opsynsbetjents Indberetninger) ved Fiskerikonsulent Jens O. Dahl. 1. Vigten. Beretning fra Opsynsbetjenten i Vigten: Herved har jeg den Ære at afgive Indberetning om Skrejfisket i Vigten for 1898. Det anordnede Fiskeriopsyn har ved under- tegnede Opsynsbetjent og en fast Assistent været i Virksomhed fra 15de Februar til 20de April. Ved Opsynets Ikrafttræden var ingen fremmede Fiskere ankommet til Gjæslingerne og Nordø, hvorimod nogle faa Fiskere var ankomne til Skjærvær, dog uden at have gjort Fangstforsøg. Veiret havde fra Be- øyndelsen af Februar Maaned været noksaa stormende med svær Sjøgang, hvilket vedvarede til henimod Maanedens Slutning. De sidste Dage af Februar og i Begyndelsen af Marts Maaned indtraadte den Forandring, at Havet blev roligere; men sydostlige stærke Vinde herskede fremdeles og var adskillig hindrende for Fiskebedriften. Allerede fra medio Februar mærkede man Tilstedeværelsen af Fisk for Ytterværene Nordø og Skjærvær. Derimod for Gjæslingernes Ved- kommende vedblev det, uagtet spredte Fangstforsøg paa de almindelige Fiskegrunde blev gjort, at være yderst smaat med Fisk, og som Følge deraf flyttede Størstedelen af Fiskerne til Ytterværene, især til Nordø, hvor Fisket allerede da tegnet meget godt baade paa Garn og Liner. Den 7de Marts fik saaledes en Garnbaad for Gjæslingerne ikke ubetydelig Fisk, hvad der gav grundet Haab om, at Fisket ogsaa her maatte komme sig; men det viste sig senere paa et Par Undtagelser nær, at Fiske- mængden ikke var tilstede af nogen større Betydning. Hertil kommer, at forholdsvis faa Baade drev Fiske paa Gjæslinghavet — kun 35 Baade — hvilket gjorde sit til, at Totaludbyttet kun blev 40000 for dette Vær. — 152 — I Ytterværene, hvor den øvrige fiskende Almue holdt sig, var Fisk til- stede i rigelig Mængde, og rigtig god Fangst blev gjort, naar Veiret tillod Fiskerne at komme paa Sjøen. Saaledes fra 10de til 21de Marts var det saagodtsom ikke Sjøveir nogen Dag, og Fiskerne led i den Tid betydelige Tab baade paa Redskab og Fangst. Det viste sig, da Veiret endelig lagde sig, og disse — optil 13 Nætters — Redskaber blev trukne, at en stor Mængde Fisk gik tabt, idet den havde staaet for længe paa Redskaberne, saa disse tilligemed Fangsten var næsten ubrugelig. Fra 21de Marts til Maanedens Slutning var Veiret nogenlunde bra, og Fisket foregik godt, ja endog rigt, især for Nordøhavets Vedkommende, ikke sjelden optil 1000 Fisk paa Garnlænken, og dette bevirkede, at Fiske- partiet steg noget hurtigt. Fra den til 8de April blev Veiret igjen meget slemt, og Fiskeriet led atter et stort Afbræk. Fisket har for Nordøhavets Vedkommende iaar holdt sig jevnt godt lige fra Begyndelsen af Marts Maaned til 20de April, tiltrods de her- skende Veirhindringer, hvorimod det for Skjærværhavets Vedkommende viste sig, at Fisket tog stærkt af allerede i Begyndelsen af April. Garn- fisket slog igrunden bedst til ogsaa iaar, og Totaludbyttet blev 623 000 Fisk!), hvilket maa betragtes som et godt Middelaars og Gjennemsnitslot pr. Mand noget over, idet et forholdsvis lidet Antal Fiskere deltog i Fiskeriet. I Opsynsdistriktet har været i Drift 236 Baade + Fiskerdampskibet «Falken» og i Fiskeriet deltaget 974 Mand. 15 Kjøbefartøier med Be- sætning tils. 49 Mand. Desuden var med Fiskeexpeditions- og Handels- forretninger iland paa Fiskeværene beskjæftiget 25 Mand. Altsaa samlet og beskjæftiget med Fisket ialt 1048. Det opfiskede Kvantum og Udbyttet i Penge deraf, beregnet efter (Gjennemsnitspriserne for Produkterne i fersk Tilstand, udgjør: For 623000 Fisk å Kr. 16,00 pr. 100 Stk. = Kr. 99680,00 900 HI. Lever å » 11,00 » Hektoliter => 9 900,00 » 400 » Rogn å » 14,00 » == EE 5 600,00 » 400000 solgte Fiskehoveder å Kr. 0,40 pr. 100 Stk.= "> 1 600,00 Kr. 116 780,00 Beløbet fordelt paa de i Fisket deltagende Fiskere bliver dette en Gjennemsnitslot af Kr. 119,90. Af Leverpartiet er dampkogt 750 Hl. og deraf udvundet 350 Hl. Medicintran. Der er ved Ulykkeshændelser paa Sjøen under Fisket intet Menne- skeliv gaaet tabt. De bjergede Fiskeredskaber, som under Fisket er afleveret til Op- synet, og som endnu er ugjenkjendt af Fiskerne, er bragt til Opbevaring ”) Heraf var 434000 opfisket paa Garn, 171000 paa Line og 18000 paa Snøre. — 153 — paa Sørgjæslingen i Hans Jonassens Sjøhus. Opgave over samt Angivelse af Mærker paa de hittede Sager er D. D. sendt Lensmanden i Nærø og Vikten. Tvistigheder mellem Fiskerne under Fisket er ved Opsynets Mellem- komst bleven bilagt i Mindelighed, hvorfor ingen er angivet eller anmeldt for Lovovertrædelser. Heisning af Signalflag samt Udlevering af Baadmærker er som vanligt udført af dertil af Opsynsbetjenten antagne Personer, som derfor er udbetalt Godtgjørelse som omforenet. Regelmæssig en Gang hver Uge i Fisketiden er gjennem Rørvik Telegrafstation sendt Opslagstelegrammer om Fisket til 6 forskjellige Optagelsesstationer og derhos samtidig en skriftlig Rapport sendt Fogden og Fiskeriinspektøren samt til sidstnævnte endel Schemaer i udfyldt Stand angaaende Fiskevægt m. v. — — — — Sluttelig maa bemærkes, at der ved Nytaarstider 1898 paa Vikten dannedes et Selskab med Navnet «Falken», som havde til Formaal at drive Skrejfiske med Dampskib udenfor Vikten. Selskabet gik strax igang med Anskaffelse af Skib og andre til Fangsten hørende Redskaber og endelig Forhyring af fornødent Mandskab til denne Bedrift. Skibet gik ud sin første Prøvetur den 21de Februar og holdt sin Bedrift gaaende tii 15de April næstefter. Resultatet af denne Bedrift blev, at Skibet, som udelukkende brugte Line, opfiskede ca. 38000 Stk. Torsk samt endel anden Fisk, saasom Brosme, Lange og Smaakveite. — — —+ — — — = =— — — — — — — — — — Vikten 21de April 1898. AÆrbødigst J. Waagø. For de forskjellige Fiskevær anføres: Antal | Opfisket Antal Kjøbe- Bedste Fisketid Pa Fiskere. Antal Torsk. fartøier. | faldt mellem Sørgjæslirgerne . | 171 | 40000 1 | fra "/s til 4/a Nordøerne . . ..... 483 | 413000 18 | > % > % Skjærvæerv.j- a.oså | 101 91 000 | 2 jus Ly GS De øvrige Vær . .. | 269 79 000 | 0 JE 2. Flatanger. Her fiskede 150 Mand paa 37 Baade, hvoraf 5 brugte alene Garn, 6 alene Line, 9 alene Snøre og 17 baade Garn og andre Redskaber. De fiskede ialt 90000 Torsk, der gav 196 Hl. Lever — 154 — og 196 Hl. Rogn. Priserne vare Kr. 20,00 for 100 sløiet Torsk, Kr. 14,00 for 1 Hl. Lever og Kr. 21,00 for 1 Hl. Rogn. Den samlede Værdi an- slaaes til Kr. 24 860,00 og Gjennemsnitslotten til Kr. 165,00. I Amtets øvrige Herreder foregik intet Skrejfiske i 1898. Til Sammenligning anføres Udbyttet m. m. for de sidste 9 Aar i følgende Tabel: Antal | Opfisket | Udbragt til PR Fiskere. Antal Torsk. Værdi i Kr. PE98 de friske 1096 | 713000 | 141640 80% PN EE EN 1136 | 521500 | 87493 1896 6 100 AGE ONE seavgt 1335 | 833000 | 84095 1996: de Faste ee EEE 1868 | 889800 134141 180 GE EE NE 1375 | 594400 | 118876 169. NR AT 1438 | 847000 | 159466 OD EN EN 1860 | 722500 | 186991 oe 1596 433200 | 120953 Eos Gr 1574 | 563000 | 197417 Beretning om Skrejfisket i søndre Trondhjems Amt 18968. (Væsentlig efter Lensmændenes Opgaver ved Fiskerikonsulent Jens O. Dahl.) 1. Bjørnør. Her. fiskede 827 Mand paa 214 Baade, som væ- sentligst brugte Garn, men tildels ogsaa Line og Snøre. De fiskede ialt 407000 Stk. Torsk, der gav 900 Hl. Lever og 765 Hl. Rogn. Af Fisken var ca. 80000 fisket paa Line og Snøre, 327000 paa Garn. Gjennem- snitsprisene vare Kr. 20,00 for 100 sløiet Torsk, Kr. 10,00 for 1 Hl. Lever og Kr. 16,00 for 1 Hl. Rogn og den samlede Værdi ansættes derefter til Kr. 102 640,00. Der fremmødte ingen Kjøbefartøier. Fiskerne og Fangsten var fordelt paa følgende Fiskevær: 1. Sæter med Omgivelser . 58 Fiskere, der fangede 25600 Stk Torsk. Pekamsøaunet. .+- > 1481 » » » 55300 » » obuerø . > 004 104 » » » 62200 » » PSkjærvø . > 9. 53 » » » 35 600» » 5 EE » » » 19000 » » 6. Været og Almindingen . 204 » » » 103000» » Om Fisket udtaler Lensmanden i Bjørnør: «Fisket begyndte paa Grund af Stormveir først ved 20de Februar og sluttede ved Udgangen af Marts. Garnfisket gav idetheletaget bedst Udbytte, skjønt endel Fisk blev mere garnstaaet end foreneligt med god Vare. Fisken faldt gjennemgaaende smaa, men mere leverholdig end i 1897. Af Leverpartiet blev dampet ca. 75 Tar. Medicintran. Til For- brug under Fisket antages medgaaet ca. 6000 Stk. Skrei med Lever og Rogn, hvortil intet Hensyn er taget i nærværende Opgave.» — 156 — 2. Frøien. Her fiskede 2707 Mand paa 627 Baade og 2 Fiske- fartøier. 132 Baade benyttede alene Garn, Resten af disse og de 2 Far- tøier Line og Snøre. Der fiskedes ialt 13387465 Torsk, der gav 2776 Hl. Lever og 2519 Hl. Rogn til en samlet Værdi af Kr. 306 092,00. Gjennemsnitspriserne vare for 100 Stk. sløiet Torsk Kr. 17,00, for 1 HI. Lever Kr. 12,00, for T Hl Rogn Kr. 17,00 og for 100 Fiskehoveder Kr. 0,60 Der fremmødte ialt 54 Kjøbefartøier, drægtig ca. 1000 Tons og med 147 Mands Besætning. Alle var Seilfartøier. Under Fisket kom der bort ialt 7 Mand. De største Fiskevær er følgende: Titran med 1020 Fiskere, Fangst 500000 Stk. Torsk og 25 Kjøbefartøier Halten » 554 » » 319865 » » 5 21 » Kya » 426 » » 255600 » » > 4 » Sulen » 278 » » 91000 >» » SJ » Fisket faldt væsentlig fra '*/a til */a i Titran, fra "/» til ”%/s i Halten, fra ?%/» til 194 for Kya og i Sulen fra "*/» til "94. 3. Hitteren. Her fiskede 129 Mand paa 43 Baade, hvoraf 30 brugte Garn i Forbindelse med andre Redskaber, og 13 Line og Snøre. De fiskede ialt 64500 Torsk, som gav 150 HI. Lever og 200 Hl. Rogn og der solgtes 6000 Fiskehoveder. Priserne var i Gjennemsnit Kr. 18,00 for 100 sløiet Torsk, Kr. 11,00 for 1 Hl. Lever, Kr. 20,00 for 1 Hl. Rogn og Kr. 0,50 for 100 Hoveder. Fangsten udgjorde en samlet Værdi af Kr. 17290,00. Hele Fisket foregik fra Kværnvær i Tiden fra 15de Januar til Iste April. | Til Sammenligning af Udbyttet m. m. Herrederne imellem for 1898 og Udbyttet inden Amtet i de sidste 9 Aar hidsættes følgende Tabel: — 157 — Antal Fiskere Udbytte i Herreder. Antal Torsk. Værdi i Kroner. Omtrent Gjennem- snitslot. Kjøbe- fartøier. Bjørnor. 827 | 407000 | 102 640,00 > | 124,00 Froien . 2707 | 13837465 | 306092,00. 54 | 113,00 Hitteren . 0 64500 | 17 290,00 » | 134,00 Ialt 1898. 3663 | 1808 965 | 426 022,00 >» 1897. 3283 | 1 588000 | 353 297,00 > 189. 2852 | 1 711600 | 458 607,00 > 189. 3074 | 959600 | 189 308,00 > 1894. 2948 | 1178000 | 260 740,00 > 1893. 2231 | 891500 | 250 022,00 > 1892. 2258 | 874900 | 265 742,00 > 1891. 2371 | 891500 | 276 920,00 > 1890 . 2089 | 666500 | 171 708,00 Beretning om Skrejfisket i Nordmøre 1898. (Afgivet af Fogden i Nordmøre.) Angaaende Skrejfisket Vaaren 1898 giver jeg mig herved den Ære at indberette: Fisket paabegyndtes ved Begyndelsen af Februar og vedblev til Udgangen af den første Uge i April Maaned. Det hovedsageligste Fiske foregik i Edø (Smølens) Distrikt i Februar og første Halvdel af Marts og i Kvernæs Distrikt i Marts Maaned. Der blev opfisket: I Edø Distrikt: med Garn . » Hine » Snøre . . + eller af 466 Baade med 1 994 MER Besætning . . mod 1108 000 ha i 1897. I Kvernæs Distrikt: med Garn . » Line » Snøre. eller af 267 Baade med 1720 Mande' Besætning . . . mod 1 659 607 Fisk i 1897. mod 2767 607 i 1897. 441 600 Fisk 542 600 — 49000 — 1033 200 Fisk 352 300 Fisk 705150 — 1000 — 1 058 450 — I hele Fogderiet 2 091650 Fisk Hvert Hundrede usløiet Fisk betaltes gjennemsnitlig i Edø Distrikt med Kr. 21,38 og i Kvernæs Distrikt med Kr. 20,37. — 159 — Det opfiskedes Værdi er: PRdømstkt > > 20000 Kr 12208940 SK vermæsDistkt. ++ > > 2 2 4 2056837,00 eller i hele Fogderiet Kr. 436 531,60 mod Kr. 558 879,27 i 1897. Heraf er beregnet Udbytte af: Lever. Rogn. Tikdø Distrikt > > 2127 Hå PSI5SEN. I Kvernæs Distrikt 2088 » 1429 » at være 4915 Hl. AL EL af Værdi Kr. 54084,60 og Kr. 50 481,50. 4 Mand omkom ved Ulykkeshændelser under Fisket. Redskabstabet angives at have været: TeRdølDistrikt | 1, 5 ea Kri 800.000 I Kvernæs Distrikt. . » » 2056,00 Ialt Kr. 2 856,00 Nordmøre Fogedembede, 29de September 1898. A. Koren. Beret — 160 — om Skrejfisket i Roms (Efter Sammendrag af de statistiske Angaaende Deltagelsen i Fisket. IL «> . aa r- ru ö . |'e1øug 50 dur] PEN | | V= | ke len cp) Al 3 | requyspoy oupue Ea: = FÅ h | Me er Ei SA 30 ur PIN ET gd NES NE [av] kan! ø 1 Å S |'91øug pour ouo[y er] | 2 pe Å hå å Ed &o po Ve) T å '9UrT Pow oUdIV | GE | NE 5 EG Å ra Se N & E "UIBX) PoW DUATV | EP DN Me —— — = LA ESK Sr gd 'oqpysdurg pmuy Ker go E a å —— —— — — mm — —-——— ——-—-— = "T9HØYS [LUV PENERE I . TG F= å I o «Q mm Ho) = 'opevg [8)UV ret & (apr) [ap] 'BIØUSG 50 our] Ped = = om kee EG 2 md ig ble Å 3 *TOQBYSPOY | | ” 8 ig PE o1pur 50 ur OJ OG ES er K å ka) 'Q1ØUG oUATV | | | | på = - 5 — pe een oe r= 2 m ma på 'QUT] SUe[V | | & Q JE er Es "UlBX) oURIV SEG å " nere EM r | "9J0ASLI [84UV 99J[UPS HEN GE o | rd E Q (p] H = ft * 0 E Q o op) Ö RD = R oa Å ae på = å |=) 42 aa å — 161 — ning dals Fogderi 1898. Opgaver ved Fogden i Romsdal). TT. Ang. Udbyttet af Fisket (Kvantum).| - Gjennem- pe snitspriser. | | Heraf: å = å * - E på å Å 4 fr z 9 | 8 3 å Ei spe g VE o ig = > erd = H d > z Q & pars E SEE SUE EE > S | Å UG SN o an — E 1 5 p Å å å Må å Q | [5] = AS] faar for) PÅ o d ae Io | a am ei SE v H 9 |8| 2 am Sur e : = = på Su å 3 = S 5) o NG er | E fe EEE TEEN å = EE ==: : DR [DI] Å | fort Å JR | 185 || 18684 | EG 180000 180000| — |—! 450| 140100000 180 000120,00 |14,0016,00| l,00| 45 540|--|— 300 000 288 000 12000—! 750 230200 000 300000|20,00 |14,00 16,00| 1,00] 76 180|—) 5 | 311000 100 000 211000 —! 727 560311 000) 311 000|14,717 12,00/14,00| Q,s0| 64 20013 — 445 300 172 300 273 000 —| 985| 7428356500 445 300|13,00 |13,27 24,81) Q,68] 91 873] 4 — JPG ae ed å = 1 236 300 740 300 496 000 —12 912 1 672 967 5001 236 300] — | — | — | — [277 798|7 5 Romsdals Fogderi, "de Oktober 1898. Carl G. Petersen. Beretning om Skrejfisket paa Søndmøre 18968. (Afgivet af Byfogden i Aalesund). Betræffende indeværende Aars Vaartorskefiske for Søndmøre skal jeg herved give mig den Ære at meddele: Hele første Halvdel af Februar Maaned var Veiret omløbende og stor- mende, saa intet nævneværdigt Fiske kunde foregaa, ligesom kun endel af Fi- skerflaaden var fremmødt. Den 20de Februar indtraadte godt Veir, der med smaa Atbrydelser varede til 8de Marts, da det igjen slog om til ustadigt, stormende Veir, dog med enkelte Søveirsdage henimod Slutningen af Maaneden. I de første Dage af April afsluttedes Fisket for godt. Den væsentligste Del af Fangsten faldt i Tiden mellem 20de Februar og 8de Manrts, og var Udbyttet bedst for Liner, hvilket Fiske dog hindredes ad- skilligt ved Agnmangel, især i de første Dage. Fiskens Kvalitet var til- fredsstillende og adskillig bedre end de foregaaende Aar. De enkelte Forsøg, som anstilledes i Uveirsperioderne i første Halvdel af Februar og Midten og sidste Halvdel af Marts paadrog adskillige Redskabstab, især af Garn. I Fisket deltog: i N 020 1 Besæt- Distrikter. Dampr 1 fkøster. | GE ae ER Sande EE re oe » » 62 29 6 | 533 Herg 2 DENE » 3 97 U2 TD 1360 Vilfsten Je JE » 16 49 B 2 539 Bored Are 1 17 30 54 28 754 Malema 0 bl 147 ng: 9 » | 1502 VE » 18 23 89 20 | 927 mere 3 » 4 | 93 26 1 | 803 Tils. 12 | 205 | 354 | 284| 182| 6418 — 163 — Fisket afsluttedes med et Udbytte af: Distrikter. Fisk. Rogn. El eg Stk. EN» HI, EN» Sander ar 2-00 229 100 514 37 280 Hu 557 000 1 020 110 600 vs > 370100 700 203 445 Poreunde. 0 +00 490200 1 020 10 520 Aalesund . . . . .| 1617000 3210 == 1531 Viser 0. 547000 is == | 540 ee 230000 960 ak | 500 Tilsammen | 48240400 | 8 602 | 360 4 416 Sammmenligner man nærværende Aars Deltagelse med de nærmest foregaaende Aars, viser den en ikke ubetydelig Aftagen saavel i Mand- skab som Antallet af Baade, medens Antallet af Skøiter holder sig om- trent uforandret og Antallet af Dampskibe tiltager noget. Denne Til- bagegang i Størrelsen af den fiskende Almte kan dog ikke opfattes som et Tegn paa en Svækkelse af Fiskerierne, men er en Følge af Over- gangen fra de ældre til mere moderne og formaalstjenlige Paadtyper, der i Forhold til Fiskerievnen nøier sig med mindre Mandskab. Navnlig er Overgangen fra aabne Baade til Dæksbaade nu stærk, og denne nye Retning for Fartøitypen forklarer saavel Baadantallets Aftagen som Skøiteantallets mindre Fremgang. At Fiskerievnen ikke er i Tilbage- gang, men tvertimod maa antages at gaa jævnt frem, synes at fremgaa af de foreliggende Resultater, idet man selv under et ugunstigt Fiske som indeværende med overveiende Veirhindring formaar at drive Kvantummet op til et godt Middelsaars Udbytte, til Fordeling mellem en forholdsvis mindre Fiskeralmue. Saavidt mig bekjendt, er intet Menneskeliv gaaet tabt under Fisket. Aalesunds Byfogedkontor, 5te August 1898. H. Benneche. Fra Fiskeriinspektøren i Finmarken. Beretning om hans Virksomhed i 1898 (i Uddrag). Jeg har herved den Ære at afgive Beretning om min Virksomhed som Fiskeriinspektør i Finmarken i 1898. Lodden stødte under Land ved Skjøtningberg og Kjøllefjord de første Dage i Marts og den 9de Marts ligeledes ved Honningsvaag, hvor der stængtes endel, der førtes af Agndampskibene til Lofoten. Omkring Midten af Marts var der Lodde under Land næsten overalt i Finmarken og i Slutningen af Maaneden stort Brug af Lodde og Fugl specielt ved Vardø. Lodden stod under Land til i Begyndelsen af Mai, da den meste strøg fra Kysten, men nogen Lodde saaes dog enkelte Steder til langt ud i Juni, saaledes stængtes endel Lodde og Sild ved Vadsø og andre — Steder inde i Varangerfjorden af og til i hele Juni Maaned. I Marts Maaned drev en Masse død Lodde iland, specielt i Vestfinmarken. Hval saaes næsten ikke nær Land hele Vaaren udover. Naar undtages for Bredvig og noget Garnfiske i Kjøllefjord og udfor Kjelvik var der intet Fiske i Finmarken før 13de April, fra hvilken Dato et godt Dybsagnfiske begyndte udfor Gamvik og Mehavn. De fleste Storbaade fra Vardø reiste da til disse Steder, forøvrigt var der liden fremmed Almue samlet der. Dette Dybsagnfiske varede til henimod Maanedens Slutning, da Agndampskibene begyndte at føre Agn did, hvorfor man gik over til Linebrug. I sidste Halvdel af April var der ogsaa noget Fiske flere Steder i Vestfinmarken, men fra Berlevaag og østover var der intet Fiske før de første Dage af Mai, da der begyndtes at fiske bra fra Vardø og hele Kysten vestover. Udsigterne var derfor da gode over hele Finmarken, og man ventede sig et rigt Fiske, men — 165 — desværre viste Kobben sig allerede 10de Mai i store Masser ved Vardø og trak sig hastig vestover, jagende Fisken fra Land, eftersom den drog frem, saa det næsten blev forbi med alt Fiske indtil Maanedens Slutning, da Kobben forsvandt, og Torsken atter begyndte at søge under Land. I Juni fiskedes bra næsten over hele Østfinmarken, naar man ikke maatte ligge paa Land paa Grund af Agnmangel eller Storm, og da Opsynet hævedes den 2?7de Juni, var det opfiskede Kvantum noget over 21 Millioner Kg. eller ca. 9 Millioner Torsk. Som et Bevis paa i hvilken Grad Kobben kan ødelægge et godt Fiske kan anføres, at der i Ugen fra 29de April til 6te Mai opfiskedes 3,3 Millioner Kg. Torsk, endskjønt der endnu ikke da var ankommen synderlig fremmed Almue. Den næste Uge, i hvilken Kobben begyndte at komme, fiskedes 21 Million Kg.. men saa i de paafølgende 3 Uger indtil 3die Juni ikke mere end 1 Million ugentlig, endskjønt hele Almuen i denne Tid var samlet i Finmarken. I Begyndelsen af Juni begyndte flere af de fremmede Fiskere at reise fra Finmarken, men alligevel op- fiskedes der, efterat Kobben var strøgen og trods delvis Agnmangel og Storm, over 3 Millioner Kg. ugentlig indtil Udgangen af Juni. Man havde ifjor utvivlsomt havt et godt Loddefiske i Finmarken, hvis ikke Kobben var kommen og drevet Fisken fra Land, og det er desværre at befrygte, at flere Loddefisker vil blive ødelagt paa denne Maade, hvis man ikke kan finde Midler til at holde denne farlige Gjæst borte. Man skylder Kobbens Komme paa Hvalfangsten, idet man mener, at Hvalfangerne har fordrevet Hvalen fra Kysten, og at Kobben ikke turde komme, hvis der kun var mere Hval under Land, men dette synes mig utænkeligt, thi Hvalen spiser jo ikke Kobbe, og de er jo begge arktiske Dyr, der færdes i samme Farvand andensteds. Er ikke Aar- sagerne til Kobbens Komme dens rimligvis stærke Formerelse i Hvide- havet, saa maa disse Kobbevandringer være periodiske og ikke usand- synlig staa i Forbindelse med den Sildeperiode, vi nu har faaet her i Finmarken. Der har jo nu i flere Aar været ikke saa lidet Sild Vinter og Vaar udover baade ude ved Kysten og i flere af vore Fjorde, og da jo Sild er en god Føde for Kobben, synes det ikke utænkeligt, at det er denne, den søger, naar den forlader sine Ynglepladse i Hvidehavet. At hindre dens Komme til den norske Kyst eller standse dens Jag langs Kysten er vistnok umuligt; der skal ifjor have været fanget endel Kobbe paa den murmanske Kyst i Kobbegarn, og Vardø Fiskeriforening vil iaar bekoste anskaffet lignende Garn for at forsøge Fangst af den ogsaa her, men saadanne Foranstaltninger vil vel hjælpe lidet imod de svære Kobbemasser, der nu i flere Aar er kommen til Kysten. Skulde ikke Kobben af egen Drift ville søge andre Veie, er vistnok det eneste Middel dens Ødelæggelse paa selve Fangstpladsene i Hvidehavet, men dertil er jo norske Fangstmænd hindret Adgang. — 166 — Sommerfisket efter Torsk og Hyse var daarligt saagodt- som over hele Finmarken, hvorfor ogsaa de Priser, der betaltes af Rus- serne for disse Fiskesorter, var omtrent det dobbelte af, hvad der vanligt betales. Seifisket var derimod godt flere Steder, og specielt i Pors- angerfjorden, men ogsaa i den ydre Del af Varangerfjord var der i længere Tid Masser af Sei, hvoraf endel toges med Synkenøter..: De fleste Fiskere fik dog lidet godt af dette Fiske, da faa af dem har saadanne Nøter i Østfinmarken, naar undtages Folk fra Vadsø, Kiby og Ekerø. Et Par dækkede Baade fra Vardø gjorde i Juli Maaned et Par Ture ud til Bankerne udfor Vardø for at fiske efter Kveite, og disse gjorde noksaa gode Forretninger, hvorimod Dampskibet «Finmark» af: Mehavn, der ligeledes gjorde endel Fiskeforsøg derude, var mindre "heldig og fandt ikke Fisket lønnende. Det gaar smaat med at faa oparbeidet og udviklet et ordentligt Bankfiske her i Finmarken; der gjøres onkelte spredte Forsøg, men er man ikke strax heldig og gjør god Fangst, gaar Fiskerne træt og slutter. Man kan jo ikke være sikker paa at træffe Fisken hvert Aar aldeles paa samme Sted, men at søge den op paa ukjendte Fiskepladse, synes Fiskerne de ikke har Raad til, naar de ved at fiske under Land altid kan faa noget. Saavidt jeg har bragt i Erfaring, drev Russerne iaar for offentlig Bekostning videnskabelige Under- søgelser og Fiskeforsøg med Dampskib udenfor den murmanske Kyst, og der skal under disse Forsøg være fundet flere gode Fiskepladse, og jeg tvivler heller ikke paa, at man ogsaa paa denne Maade vilde kunde finde flere gode Fiskepladse ogsaa udenfor Finmarkens Kyst, hvorfor det vist- nok vilde være gavnligt, om vi kunde følge Russernes Eksempel i dette Stykke. Var det saa hos os som i England og tildels flere fiskeridrivende Lande, at kapitalstærke Forretningsmænd var interesseret i det egenlige Fiske, vilde det nok gaa hurtigere med at faa udviklet vort Bankfiske, men saa er jo ikke Tilfældet ialfald her i Finmarken, og Fiskeren selv magter jo ikke at gjøre Fiskeforsøg paa ukjendte Fiskepladse langt til- havs, uden de med nogenlunde Sikkerhed tør paaregne Fortjeneste. Der- for bliver vistnok den eneste Udvei til Havfiskets Udvikling, ialfald her i Finmarken, at man først kan vise Fiskerne, hvor de gode Fiskepladse er at finde. Efter mange Aars Forløb fik man atter ifjor Sildefiske i Fin- marken, idet der fangedes og saltedes ca. 180000 Tønder Sild, væsentlig i Øxfjord, Talvik og Alten. Allerede i nogle Aar har man mærket Sild i flere af Finmarkens Fjorde og tildels udenfor Kysten, men noget egentlig Sildefiske har man ikke havt siden Sextiaarene før ifjor, da Silden kom saa nær Land, at den kunde tages med Not. Rigtignok har der i de senere Aar været taget endel Sild i flere af Finmarkens Fjorde baade med Not og Garn, men denne Sild har væsentlig været benyttet til Agn- sild, da det meste af den fangede Sild har været lidet skikket som — 167 — Handelsvare. Ifjor var derimod Silden af god Kvalitet, og da der ikke samtidig var noget Sildefiske længere syd, samledes strax en større Almue med Nøter og Garn væsentlig fra Tromsø Amt, Vesteraalen og Salten, ligesom Kjøbefartøier fra Haugesund, Bergen og fra Kysten nordover, i Øxfjord, hvor Silden først søgte ind. Fisket begyndte der den 26de September, idet der da gjordes tre Stæng paa ca. 6000 Maal med Nøter tilhørende Handelsmand Buck og endel Fiskere hjemmehørende i Øxfjord. Da der ingen Telegrafstation er i Øxfjord eller der i Nærheden, maatte Hr. Buck reise med første Dampskib til Tromsø for at skaffe Kjøbere op, og var da ogsaa heldig her at paatræffe Dampskibene «Marie» og «Aron» fra Bergen, der var kommen nordover for at indkjøbe og salte Sild, og med disse to Dampskibe drog han da tilbage til Øxtjord. Paa denne Maade blev man da bekjendt med, at der ver Sild i Øxfjord, og allerede den 2?9de kom Dampskibet «Ragnar» tilhørende Hindøselskabet, did med 4 Notbrug, der strax gjorde flere Stæng paa tilsammen ca. 11000 Maal, senere kom daglig i længere Tid Notbrug, Garnbaade og Kjøbefartøier sydfra, og Fisket fortsattes udover til Midten af December med vexlende Held baade for Notbrugernes og Garnbaadenes Vedkommende. I Talvik og Alten fiskedes ligeledes endel Sild i Maa- nederne Oktober og November, men det væsentligste Sildefiske foregik dog i Øxfjord. Denne Fjord er ca. 22 Mil lang, har Form af en Støvle, og de fleste Stæng gjordes ved Havnen (Støvlens Rist), Arnelbugten (Støvlens Hæl) og Kolsaaker (midt under Fodsaalen). I denne Del af Fjorden foregik ogsaa Garnfisket, men i den ydre Del af Fjorden ligesom inde i Fjordens Bund var der intet Fiske. Den fangede Sild var jevn stor fra 27 til 30 cm., enkelte Sild maalte helt op til 35 cm., og der var lidet af Sild under 25 cm. Silden var især ved Fiskets Begyndelse adskillig isterholdig. Hval saaes næsten ikke under hele Fisket, derimod var der i længere Tid adskillig Sei og Akker (Blæksprut) i Fjorden. Da jeg er bekjendt med, at der fra Finmarkens Amtmand vil blive indsendt en udførligere Indberetning om dette Sildefiske i Øxfjord, Talvik og Alten, anser jeg det ikke nødvendigt nærmere at omtale dette, men vil kun paapege Ønskeligheden af, at der snarest muligt bliver oprettet Telegrafstationer i Øxfjord og Bergsfjord, thi da vi sandsynligvis og for- haabentlig faar Silden tilbage til disse Fjorde nu nogle Aar udover, vil det være af ubetaleligt Værd at have Telegrafstation paa Stedet. Jeg har forøvrigt i Skrivelse af 23de December f. A. tilladt mig at henlede Finmarkens Telegrafinspektørs Opmærksomhed paa denne Sag. I Finmarkens øvrige Fjorde mærkedes ogsaa Sild af og til udover Høsten, og specielt var der i enkelte af Fjordene i Syd-Varanger Sild i længere Tid, men da man her ikke havde Nøter at fange den med, blev ikke det opfiskede Kvantum stort. Endel af Indbyggerne samt nogle Fiskere fra Vadsø og Vardø drev dog noget Fiske med mindre Sildegarn — 168 — Høsten og Vinteren udover og nedsaltede fra 30 til 70 Tønder pr. Baad. Silden var her noget mindre end i Øxfjord. I Maanederne November og December har der været adskillig Torsk under Land flere Steder i Vestfinmarken, saaledes ved Kjølle- fjord, Honningsvaagene, Kjelvik, Hasvik og Talvik, men uroligt og stormende Veir har ofte hindret Fiskerne fra at komme paa Sjøen, saa det opfiskede Kvantum ikke blev synderligt stort. I Vardø og Østfin- marken forøvrigt har der ikke været drevet synderlig Høst- og Vinter- fiske, da Fiskerne finder dette lidet lønnende baade paa Grund af, at Agnet ofte er dyrt samt vanskeligt at erholde, og fordi Børenskabstabet paa denne Tid af Aaret pleier være stort. Før Hysen, der nu i flere Aar har været borte, kommer igjen, vil vel vanskelig Vinterfisket tage sig op her. Noget over Halvparten af den under Loddefisket opfiskede Torsk blev hængt til Rundfisk, men da det væsentligste Fiske foregik sent paa Aaret, og Tørringsforholdene flere Steder var ugunstige, blev meget af den hængte Fisk ikke prima Vare. Saavidt jeg har bragt i Erfaring, blev dog ikke Klagerne paa Rundfisken saa mange og store som Aaret forud, og forholder dette sig saa, har vel dette sin Grund i, at Konjunk- turerne for Salg i Italien maa have været bedre end i 1897. Paa enkelte leverede Partier skal der dog være klaget saavel over Kvalitet som Sor- tering, og enkelte Afskibere har vistnok maattet gjøre Afslag i den om- akkorderede Pris. Jeg kan ikke torstaa andet, end at det maatte være heldigst baade for Sælger og Kjøber, om al Fisk solgtes fob. og at Kjøberen havde sin Vrager her, der sorterede Fisken baade efter Kvalitet Størrelse, som man vilde have den, thi derved vilde undgaaes baade Krangel og Ubehageligheder efterpaa. Enkelte Kjøbere af Finmarksfisk ordner sig nu paa denne Maade, og kunde der opnaaes Enighed blandt Finmarkens Handelsmænd om, at de kun vilde sælge sin Fisk paa disse Betingelser, antager jeg nok, at saavel Hamburgerne som Bergenserne vilde ordne sig saa, at de fik Agenter og Vragere til at modtage Fisken for sig heroppe, og at det vilde være til alles Fordel, om vi kunde komme saa langt, føler jeg mig forvisset om. En Handelsforening dannedes ifjor af Handelsmændene i Vestfinmarkens Landdistrikter, og jeg har hørt, at man iaar agter at faa dannet en lignende Forening i Østfinmarken, og disse Foranstaltninger har jeg god Tro paa kan komme til at virke gavnligt i mere end en Henseende. Hvalfangsten blev i 1898 drevet af 23 Dampskibe, det samme Antal som foregaaende Aar, og Fangsten beløb sig til 1072 Hval, altsaa nogle Hval mere end i 1897. Udbytte af Tran og Guano var dog mindre, dels paa Grund af, at der blev fanget forholdsvis lidet af den værdi- fuldeste Hvalsort, Blaahval, og fordi to af Guanofabrikerne paa Grund af Flytning ikke blev drevet den største Del af Fangsttiden. Kraftfoder- — 169 — fabrikker i Jarfjord flyttedes til Ingø, og Selskabet «Haabet» flyttede sit hele Etablissement fra Bussesund til Baadsfjord. Ilaar vil disse Fabrikker igjen være i fuld Drift. Den meste Hval blev skudt paa Strækningen fra Nordkyn til Sørøen og ofte meget langt fra Land. Kapt. Ingebrigtsen benyttede ogsaa ifjor i Lighed med foregaaende Aar Slæbebaad i et Par Sommermaaneder, og skjød i denne Tid endel Hval, væsentlig Blaahval, paa Havet omkring Bearen-Island, hvor han ogsaa skjød 4 Bootlenose. Priserne paa saavel Hvalolie som Guano skal ifjor have været noget bedre end i 1897, men derimod har Priserne paa Barder været lavere. Værdien af den samlede Fangst kan antagelig anslaaes til Kr. 1 150 000,00. Ffterat man nu i nogle Aar ikke har hørt synderlig Klager over Hvalfangstens Skadelighed, kom disse ifjor paa Grund af det mindre gode Loddefiske atter frem med fornyet Kraft. Der afholdtes Massemøder og fattedes Resolutioner, der da væsentlig gik ud paa absolut Forbud mod Tilgodegjørelse af fanget Hval i Finmarken det hele Aar. Man har nu tildels frafaldt de gamle Paastande, at Lodden hindres fra at komme til Land, at Skud skræmmer Fisken og at Blod af anskudt Hval forurenser Sjøen, men der fremholdes nu, som før nævnt, at Kobbens Ankomst til Kysten skyldes Hvalfangsten. Skulde vi nu igjen faa nogle gode Fiske- aar, vil nok Klagerne over Hvalfangsten atter forstumme en Tid, men at disse vil komme igjen, hvergang vi faar et mindre godt Loddefiske, derom føler jeg mig forvisset, selv om Kobben skulde udeblive. Jeg har i Aarrækker fremholdt Ønskeligheden af, at der maatte blive foretaget grundige videnskabelige Undersøgelser under Finmarkens Fiskerier, og jeg gjentager, at man alene paa denne Maade kan finde Aarsagen til de saa forunderlig vexlende Fiskerier heroppe. Intetsteds i vort Land er Fiskerierne saa vexlende og ubestemmelige som her. Loddens Indsig er uregelmæssig, Loddetorsken kommer det ene Aar til Østfinmarken, det andet til Vestfinmarken eller kan omtrent udeblive fra hele Finmarken, selv om der er Lodde nok under Land, Hysen, hvoraf der enkelte Aar kan være store Masser, forsvinder aldeles og kan være borte i flere Aar, Seien søger enkelte Aar i store Masser ind i Fjordene, andre Aar holder den sig mere ude ved Kysten, og Silden samt forskjellig anden Fisk kan være borte i Menneskealdre for saa at komme igjen. Alt dette maa have sin naturlige Aarsag, og kunde man ved Videnskabens Hjælp faa stadig undersøgt Vandets Temperatur og Saltgehalt samt den Fiskeaate, der af Strømmen føres hid eller udvikles her, saa skulde det undre mig, om man ikke med Tiden skulde kunne faa opklaret mange Spørgsmaal paa Fiskeriernes Omraade, der nu ere uløste og som gjør, at man nu lægger Skylden paa feilslaaede Fiskerier baade paa det ene og det andet, som ikke har noget dermed at gjøre. Saadanne grundige videnskabelige Undersøgelser vilde ikke alene blive af stort videnskabeligt Værd, men ogsaa sikkerlig kunne blive af ikke ringe Betydning for Finmarkens — 170 — Fiskerier, hvorfor jeg i Æ rbødighed vil henstille til det høie Departe- ment at tage under Overveielse, om der ikke bør søges bevilget de nød- vendige Midler til Oprettelse af en biologisk Station enten i Vardø eller et andet passende Sted i Finmarken, hvorfra da de videnskabelige Under- søgelser kan føres og ledes. Før saadanne grundige Undersøgelser er foretagne, bør ialfald Hval- fangst efter min Formening ikke forbydes i Finmarken. — 171 — "«Ungdan» 49984508 9 I JE 9S[.Serpun pour Ie[eapg oppnys ours Appe 218[0S «19QuEH» J9QUASJ9S (4 | LG FOG 91 919G 989 OG LT 901 6614 | 8G i ak Er * "9681 I JS9UR J9[Ueg 873 | SGIT 679 ET LTE 7 669 IG 9G | IG 007 76 Å Pre DE ØG * * L6ST 1 Ys9U8g J9pueg €3 886 LOP 6 L9P & 6LT OG EG LP9 SPP PG å 3 ea * 8681 I 498908 J9[ueg 0 0 cop LOT 0 0 0 0 0 øsuy Tug I * PT TT UerNQBJISpOpyery rå ”'G 00 £ 0 OTGG 0 SOT 6T 0 == UDSS9g | * «USHIBUIULJ » "0 I ste 0 0 987 I I ZE 67 0 U3ØIØS | USSUEJSYY | * * «R[AAYL» J9Q8YSJ2SI0SURJIBAH I Or 0 0G8 0903 91 Tr op TI øsJjoy |uasyörrgasur | * qeyspastedurs[Rap suasyfngasuy Z S'OT 0 OGF 188 3 6 Gr 09 0 ØSUuy UEsIvJ | «95108A 50 p[ONYS« "og å &'OI 0 ZEZ 096 I 8 69 68 0 pro fm p op£ig | * *«pP[0nsaa> J9Q8YS[P819:5ULJILAH å 8'g 0 0 LS9T G TS Tr T pro (Jøx0O JOH art "og SS19QSUØ € og OSG å EPO I GLT g 19 69 TI Uuat fo USSR 'og su£og G sig 0 00G 006 I IG 86 Gr r pro Isny UudstApUuyp [| * * 'og 93441098 I sp 0 OE I | 99 I IZ GI 0 — Uosuodg | * * * Qeys[psIaDUvJJBAH SUASUSAT å S'OT 0 208 | LS6T g 68 I£ 1 — osurT | * * «ungdan» 'og I 0 r8 0 | 19 0 PÅ! 9T 0 piofjspeeg UOSI[O | * (4 «99Q88H>» 19Q84SJ[0sI9SUrJpea å 8'G 0 Sp OFG I T 8G LG å == uasquorag | * * "Og sSramery Z s*e S0F & GLG 9FT I e p& TZ p punsessug 919988) | * * quysjastaSues[pRap BIUUISITY | rz & D ea 7 lap [=] erd ye] R ls ed => 5 13 en am gm 5 ei B. & Sr E et S Bm => 3 EG Er = EN E E "UONTeIF "19149599 'DUABN SOUINqQLYSJAS EE OE å EEE ae oa | '368T I UOYIRUULT I ISSUBJJRAH 1240 IABSÅO — 172 — Sælfangst blev i 1898 drevet fra Hammerfest af 21 mindre Seil- skibe paa fra 20 til 55 Tons Drægtighed og med en samlet Besætning af 218 Mand. Fangsten for disse Fartøier var 12404 Smaasæl, 1855 Storsæl, 238 Hvalros, 85 Bjørneskind og 21 levende Bjørne. Vær- dien af denne Fangst paa Fangstmændenes Haand opgives at være Kr. 118 421,00. Fra Vardø blev denne Fangst drevet af 5 mindre Seilskibe paa til- sammen 180 Ton og med en Besætning af 44 Mand. Fangsten var 3 347 Sæl, 61 Hvalros, 53 Bjørneskind og 10 levende Bjørne. Værdien af denne Fangst er opgiven at være Kr. 31 000,00. Saavidt jeg har bragt i Erfaring, blev Sælfangst drevet i Hvidehavet ifjor af 3 mindre russiske Seilskibe, hjemmehørende paa Murmanskysten, der alle fik fuld Last, samt af et større Dampskib med delvis norsk Be- sætning, der ligeledes fik god Fangst. Foruden disse Fartøier skal efter Forlydende et muligens to Dampskibe iaar udrustes til Fangst i Hvide- havet, saa det ser ud til, at Russerne nu for Alvor vil lægge sig efter denne Fangst der. Haakjærringfisket har iaar været drevet foruden af 4 mindre Fartøier og nogle mindre Baade fra Hammerfest samt nogle Baade fra Yderværene af 41 Skøiter og Baade hjemmehørende i Vardø. Flere af disse har gjort god Fangst og faaet fra 400 til 500 HIl, andre har været mindre heldige og kun drevet Fangsten i kort Tid. Det opfiskede Kvantum Lever er for Vardøfiskernes Vedkommeude ca. 5600 Hl. til en Værdi paa Fiskernes Haand af Kr. 56000,00. Fangsten drives i Maane- derne Februar, Marts og April paa Bankerne øst for Vardø og i Som- mermaanederne tildels paa Bankerne og tildels under Spitsbergen. Under dette Fiske forulykkede i Marts tre dækkede Baade fra Vardø, to af disse seilede iland paa den Murmanske Kyst og blev Vrag, medens det lykkedes Mandskabet at bjerge sig, den tredie Baad kom derimod des- værre bort med Mandskab og alt. Norsk Selskab til Skibbrudnes Redning havde ogsaa ifjor to af sine Skøiter stationerede heroppe i 8 Maaneder fra Oktober til Juni, den ene i Honningsvaag—Kjelvik, den anden i Vardø, ligesom en Skøite var stationeret i Finkongkjeilen og en anden i Bergsfjord i Maanederne November og December; desforuden kom 4 Skøiter op efter Lofotfisket og var stationerede under Loddefisket i Ingø, Kjøllefjord, Gamvik og Kiberg. Trods det, at Indtægterne har været smaa for Be- folkningen de to sidste Aar, har man dog i Kredsene ved at afholde Basarer og paa anden Maade indsamlet ikke smaa Bidrag til Rednings- sagen i Iste Distrikt, og ifjor oversteg det indsendte Beløb saaledes Kr. 10000,00, hvoraf dog et større Beløb indkom ved et afholdt Rednings- marked i Tromsø. — 178 — Fiskerhjem holdes fremdeles aabne under Loddefisket i flere af Finmarkens større Fiskevær, men da Driften i 1897 havde givet betyde- ligt Tab, blev Vardøkomiteen nødt til at nedlægge Driften i Ingø og Berlevaag og drev saaledes kun Hjemmene i Vardø, Havningberg og Henningsvaag. Bestyrelsen for den indre Sjømandsmission i Bergen op- tog dog Driften af Fiskerhjem i Mehavn og Berlevaag, hvor Hjemmene bestyredes af en Emisær og en Diakonisse. Det er at haabe, at den Indre Sjømandsmission ser sig istand til at optage Driften af Hjemmene paa de Steder, hvor Vardøkomiteen slutter, thi Fiskerne er nu blevne vante til disse Hjem med sine Læse- og Skriveværelser, og jeg tror ogsaa, at Hjemmene virker til stort Gavn for den fiskende Befolkning. I Fiskehermetik har vi endnu kun en Fabrik her i Fin- marken, nemlig Stavanger Preserving Comp.s Filial i Vardø Den daar- lige Tilgang paa Hyse hele Aaret rundt samt ogsaa i lange Tider Man- gel paa anden Fisk har gjort, at denne Fabrik ikke paa langt nær har havt tilstrækkelig Raastof, men har maattet standse Driften i længere Tider ad Gangen. Da dertil Priserne paa saavel Hyse som Torsk den største Del af Aaret har været høie, er det vel tvivlsomt, om Driften har været lønnende; men forhaabentlig faar vi snart igjen Hyse under Land, og da vil vistnok baade denne Fabrik og flere Fabrikker kunne drives med Held i Finmarken. Fabrikken har ofte før havt vanskeligt for at skaffe sig den fornødne Melk til rimelig Pris, men denne Mangel er nu tildels afhjulpen ved, at Melk nu kan faaes fra Harstad med den ifjor begyndte Hurtigrute. Ingeniør Martens fra Kristiania fik i 1897 et pent lidet Anlæg istand i Vardø for Tilberedelse af fersk Fisk efter sin patenterede Me- thode, men de rent ugunstige Fiskeforhold her ifjor Vinter, idet det næ- sten ikke var Fisk af nogen Slags at faa fra November til April, gjorde, at ingen ordentlig Forsøgsdrift blev foretaget. Nogle faa Tønder Hyse og Torsk blev i Februar sendt til Hamburg, og denne Fisk skal efter senere modtagen Meddelelse fra Hr. Martens have vist sig at være baade salgbar og god flere Maaneder senere. Under mit Ophold ved Bergensudstillingen i Sommer undersøgte jeg i de forskjellige Landes Afdelinger, om der skulde findes noget Fiske- redskab, som jeg antog kunde benyttes med Held ogsaa her i Finmarken, men jeg fandt faa saadanne, som jeg ansaa tjenlige. Til Kystfiske be- nyttes næsten overalt de samme Redskaber som hos os, nemlig Dybsagn, Liner, forskjellige Sorter Garn samt Synkenøter; Forskjellen var kun den, at man i enkelte Lande, f. Ex. England, Amerika og Japan, benyt- tede noget sværere og stærkere Liner end vanligt i Finmarken, og jeg har ogsaa stadig fremholdt for Fiskerne Nødvendigheden af at have saa — 174 — gode Fiskegreier som muligt og da specielt gode Liner. Det store Line- tab, man ofte har heroppe, skyldes nemlig for en stor Del, at de benyt- tede Liner er for gamle og daarlige, og Fiskerne indrømmer ogsaa dette, men da de jo selv maa bekoste sig alle sine Fiskeredskaber, kvier de sig for at kjøbe dyrt Linebrug, og vil gjerne benytte Linen saa længe, det paa nogen mulig Maade gaar an, som rimeligt er. Af Redskaber, som jeg saa paa Udstillingen, men som ikke benyttes i Finmarken, er det for det første den amerikanske Posenot, men med saadan er der af min Formand, nuværende Sekretær Fleicher, gjort For- søg heroppe efter Fangst af Sei, men viste den sig utjenlig. Saa har vi den engelske Trawl, der muligens paa enkelte Steder kunde benyttes, men anser jeg det for temmelig sikkert, at man vil forlange Brugen af dette Fiskeredskab forbudt indenfor Milgrændsen, saasnart den kom i Brug heroppe, og det maatte da være ude paa Havbankerne, den kunde benyttes. Jeg paahørte i Bergen et Foredrag om Trawlfiske af Hr. Mundahl fra Hull, og han udtalte, at man nu ikke længere kun var hen- vist til at trawle paa grundere Vand, men at Trawl kunde benyttes paa et Dyb af optil 200 Favne. Hvis saa er Tilfældet, kan der jo for Dyb- dens Skyld trawles omtrent over hele Havet østenfor Bearen Island, og jeg antager ogsaa, at Bunden her flere Steder er skikket for Trawling, men om dette Slags Fiske med kostbare Trawldampskibe vil lønne sig saa langt fra Markedspladsen for Salg af fersk Fisk, er vel tvivlsomt, ligesom man jo ogsaa er henvist til kun at kunne trawle her en kortere Tid af Aaret og paa den Tid, da Priserne paa fersk Fisk i Udlandet er lavest. Jeg har derfor ikke stor Tro paa, at Trawlfisket efter engelsk Mønster vil blive lønnende heroppe, men derimod saa jeg i den danske Afdeling etslags mindre Trawl eller Vad, der i Danmark benyttes til Fangst af Flyndre, som saavel jeg, som de Finmarksfiskere, der besøgte Udstillingen, troede maatte kunne benyttes flere Steder heroppe med Held. | Enkelte Steder i vore Fjorde er nemlig Dybden fra 50 til 100 Favne, og Bunden vistnok ogsaa nogenlunde jevn, hvorfor jeg skulde anse et Forsøg med dette Fiskeredskab gavnligt. - Et Par Fiskere har ogsaa konfereret med mig om Anskaffelse af et saadant Flyndrevad, men da Bestyreren for de praktisk-videnskabelige Undersøgelser, Hr. Dr. Hjort, har meddelt mig, at han muligens kommer til Finmarken til Som- meren for at foretage Forsøgsdrift med et lignende Vad, har jeg tilraadet disse Fiskere at vente med Anskaffelsen, indtil man faar se Resultatet af Dr. Hjorts Forsøgsfiske. I den danske og svenske Afdeling var der ogsaa en Flerhed af forskjellige Sorter Ruser, som jo kun kan benyttes i grundere Vand, men da jeg troede, at dette Fiskeredskab muligens med Held kunde benyttes til Hjemmefiske i flere af vore Fjorde, bragte jeg med — 175 — mig op en dobbelt Ruse, som jeg da har fremvist for Fiskerne under mine senere Reiser i Distriktet. Enkelte Folk har allerede bestilt sig saadanne, og Forsøg med dette Fiskeredskab vil saaledes blive gjort. Andre Fiskeredskaber, skikkede for Brug her i Finmarken, og som ikke allerede ere kjendt og benyttede her, saa jeg ikke. Vardø den 3ite Januar 1899. I Ærbødighed G. Sørensen. p ra ØP I. au) AU LI Hr i på EN N FN i ka. JE 10 NØL AP PE Ai TÅ if JEG vad Å or vil Se MENENE ATEN 0 å | ; > 2 r v: ae V i i på * i Å 4 - AMC AT i t j Å St O ED E Å av I å ARE h p 14 ær de: AA Nr TE SF KERR UDGIVET AF DEPARTEMENTET FOR DET INDRE SSDIE HEFTE sk re 1898 1. Fiskeriinspektør Buvig, Beretninger: 1. Om Vaarsildefisket 1898. $ 2. Om Torskefisket 1898. 8. Saavel Torske- som Sildefisket vedkommende. Om Makrelfisket 1898. Om Vintersildefisket langs Norges Syakyst 1898—99 (Østlandsfisket). ninger om Forsøg paa Drivgarnsfiske med offentlig Bidrag: Fra Nikolai Martinussen, Bø i Nordland. » Bernt Nordstrand, Fører af D/S. «Falken», Vigten. 8» L.8. Larsen, Fører af Skøite «Rakel», Aalesund. 9. > Johan O. Walderhoug, Fører af Kutter «Blooming Lily», Aalesund. (I Uddrag). UIL. Fiskeriinspektør Johnsen: 10. Opgaver over Eksporten af Kveite og Flyndre, fra Nordlands og Tromsø Amter 1897 og 1898. ER: Beretning om hans Virksomhed i 1898. (I Uddrag). . Fiskeriinspektør Wallem: Å 12. Beretning om hans Virksomhed i 1898. (I Uddrag). 3 mos. comr. 2000. LIBRARY AY 12 1953: HARVARD UNIVERSITY ZN | KRISTIANIA W. C. FABRITIUS & SØNNER, AKTIESELSKAB 1899. - ” EG AARSBERETNING VEDKOMMENDE NORGES FISKERLER 1898 UDGIVET AF DEPARTEMENTET FOR DET INDRE SDIE HEFTE * 1898 I. Fiskeriinspektør Buvig, Beretninger: Om Vaarsildefisket 1898. Om Torskefisket 1898. Saavel Torske- som Sildefisket vedkommende. Om Makrelfisket 1898. Om Vintersildefisket langs Norges Syakyst 1898—99 (Østlandsfisket). ot OVN m II. Beretninger om Forsøg paa Drivgarnsfiske med offentlig Bidrag: 6. Fra Nikolai Martinussen, Bø i Nordland. 7. » Bernt Nordstrand, Fører af D/S. «Falken», Vigten. 8. » L.S$. Larsen, Fører af Skøite «Rakel», Aalesund. 9. > Johan O. Walderhoug, Fører af Kutter «Blooming Lily», Aalesund. (I Uddrag). III. Fiskeriinspektør Johnsen: 10. Opgaver over Eksporten af Kveite og Flyndre, fra Nordlands og Tromsø Amter 1897 og 1898. 11. Beretning om hans Virksomhed i 1898. (I Uddrag). IV. Fiskeriinspektør Wallem: 12. Beretning om hans Virksomhed i 1898. (I Uddrag). KRISTIANIA W. C. FABRITIUS & SØNNER, AKTIESELSKAB 1899. $ Å på hd ard Å p LE på , kn * å SOR , 3 E EE ka Ke , ! IG - Te å A ba Fra Fiskeriinspektøren i søndre Distrikt. Beretning om Vaarsildefisket 1898. Trods det uhørt langvarige Uveir i Januar og Februar iaar blev der optaget næsten ligesaameget Vaarsild dennegang som i 1897 — eller ialt henved 300000 Maal. Desuden tvivler neppe nogen Fisker paa, at mindst det dobbelte kunde været fanget, om ikke Stemningen efter det gode Storsildefiske lige iforveien havde været saa mat, at Salterne næsten ikke turde befatte sig med Vaarsilden, hvorfor Garnfiske blev forholdsvis umu- ligt, — saameget beklageligere er dette, som Silden i det hele taget var - sjelden fed og fin og formelig blev bedre og bedre, jo længer det led paa; takket være Englands store Forbrug af fersk Sild lønnedes Arbeidet saa taalelig for Notbrugenes Vedkommende. Nu ny Handelstraktat mellem Rusland og Norge skal oprettes, og Vaarsilden utvivlsomt synes kommet igjen, er det Ønske atter blusset op blandt alle Interesserede: Gid Rusland kunde aabnes for vor Vaarsild igjen! I, Garnfisket. Stavanger og Søndre Bergenhus Amter («søndre Distrikt»). I Begyndelsen af December 1897 saaes de første Aater vesten- og sydvestenom Utsire, og udenfor Karmøens Sydvestpynt fik man samtidig lidt Blandsild paa Garn; efterhaanden blev Aateforekomsterne hyppigere, men da man i Januar vilde til for Alvor, var Veiret saa rebelsk, at man kun kunde se til fra Land af. Fra omkring 21de Januar af saaes i nogen Tid daglig Hval for Strækningen Karmøen —Kvitingsø—Jæderens Rev, og i Løbet af de følgende 14 Dage fik man med megen Møie tilkjæmpet sig nogle Klatter i Aaterne — væsentligst mellem Urter og Ferkingstadøerne; 12te, 15de, 21de, 22de og 241de Februar fandt ogsaa Aatefiske Sted paa Sirefjorden i Strøget Røvær—Fæøen—Urter, men i det hele taget brydde man sig kun lidet om slig Udfart, efterat Silden Mandag 7de Februar havde gjort Land ved Utsire og Kvitingsøerne. — 180 — I Tiden Sde—18de Februar var Kvitingsøerne det vigtigste Fiskevær, — her samledes efterhaanden vel 200 Baade, som trods forholdsvis meget Landligge fik adskillig Sild, men utvivlsomt havde oparbeidet det flerdob- belte Kvantum, om Veiret og navnlig Konjunkturerne havde været noget gunstigere; de faa Baade, som samtidig brugte Garn ved Utsire, helst i Norvikvaagen fik ogsaa saameget de bare vilde. For Karmøens Sydside viste Silden sig 24de Februar samt Sdie og 8de Marts, men kun en ren Bagatel optoges her. Ved Røvær begyndte Garnfisket 15de Februar og stod paa i 14 Dage; det var ogsaa iaar bedst omkring den 22de («Peters Stol»), da 500 Baade endda deltog, me» da man den 25de tildels kun opnaaede 1 Krone Maalet og kun øinede yderligere Prisfald, lagde mange Sildegarnene iland for dennegang. 'Trods de elendige Priser fangedes imidlertid fremdeles endel Garnsild: omkring Fæøen i Tidsrummet 21de Februar—dte Marts, i Osnesgavlen omkring Slutningen af Februar og endelig langs Slettens Inderside — udenom hele den Strækning, hvor der efterhaanden stængtes — i de sidste 4 Uger før Jevndøgnet. For Strækningen Ramsholmerne—Brandesund stod der allerede midt i Februar meget Hval og Fugl, men først 3die Marts begyndte Fiske ved Rødholmerne og samtidig fornammes Silden langs Sydsiden af selve Espe- vær, omkring hvilket Vær saavelsom omkring Bømmeløens søndre Del, mellem Bømmelhavn og Nøklingvaagen, saa ialt omkring 100 Garnbaade holdt paa til Udgangen af Marts; omkring 21de Marts fornammes ogsaa Silden omkring Hisken. Torskefangstredskaber, som 18de Marts trakkes i Nærheden af Brandesund, var overgydte af Silderogn; 21de Marts be- øyndte i Sund lidt Garnfiske, som varede til Begyndelsen af April, — dette Fiske foregik helst omkring Glesvær. Nordenfor sidstnævnte Vær fandt intet nævneværdigt Vaarsildefiske Sted ivinter. For de forskjellige Vær 1 Distriktet fordelte Garnsildefangsten sig saaledes: Omkring Utsire optoges ialt 1375 Maal = Kr. 10 290,00 (100 Maal var fanget i Aater). Omkring Kvitingsøerne optoges ialt 7250 Maal = Kr. 26 600,00. Udenfor Karmøens Syd- og Vestside optoges ialt 1 850 Maal = Kr. 10 825,00 (1350 Maal var fanget i Aater). Udenfor Karmøens Nordside optoges ialt 2750 Maal = Kr. 8 115,00. Omkring Fæøen optoges ialt 10200 Maal = Kr. 12725,00 (975 Maal var fanget i Aater). Omkring Røvær optoges ialt 28775 Maal = Kr. 62225,00 (2975 Maal var fanget i Aater). Langs Slettens Inderside optoges ialt 12000 Maal = Kr. 25 000,00. I Finnaas optoges ialt 9500 Maal = Kr. 11 000,00. I Sund—Lindaas optoges ialt 1300 Maal = Kr. 1 500,00 (100 Maal var fanget i Aater). For Maaltønden, hvori der efterhaanden gik 500—775 Sild, varierede Prisen mellem 8 Kroner og 75 Øre. 181 — I Nordre Bergenhus («nordre Distrikt») har i de senere Aar Vaarsilden i Regelen først indfundet sig ved Februar Maaneds Udgang, — iaar var den under Frøiskjærene 21de Februar og havde kanske endda tidligere været fornummet, om Veiret havde tilladt Forsøg; den 23de Februar tog man ogsaa smaat fat ved Hovden og den derpaa følgende Dag udenfor Batalden—Kinn. I Fisket for Trøien og Hovden tog kun Hjemmefolk Del, og da Silden allerede ved Februar Maaneds Udgang havde gjort fra sig her, var der ikke synderlig udrettet; omkring Kinn—sSverslingerne derimod var efter et Par Dages Forløb vel 150 Garnbaade i Virksomhed, og da Fisket, som varede til og med 9de Marts, 1 Slutningen af Februar og de Par første Dage af Marts var meget godt, blev Størsteparten — omtrent */3 — af det i nordre Distrikt ivaares optagne Garnsildekvantum fanget her. Ved Askroven lod Silden sig saavidt merke, før den 7de Marts stødte til Rygstenen, hvor man 8de, Ode og lite Marts gjorde god Fangst; den 12te havde man Fornemmelse ved Molvær, og den følgende Uge fik man ogsaa lidt ved Smelvær—Hindø, Den 22de Marts stod Silden under Haastenen, hvor endel Baade den føl- gende Dag fiskede ganske bra, og 24de og 25de gjorde den ogsaa Land- gang ved Bueland og Værø; trods Kjøbermangel var henved 100 (3arn- baade isving ved disse Vær, og saaledes fik Fjorddistrikterne en ikke saa ringe Forsyning herfra heller, omend Silden — som vanligt — gjorde kort Proces i dette Strøg. Bortseet fra nogle faa Maal, som Sde Marts optoges omkring Kløv- ningen (udenfor Vaagsvaag), blev der andetsteds i nordre Distrikt intet Vaarsildefiske af dennegang. Prisen for Garnsilden, hvoraf der gik 520—575i Maaltønden, varierede mellem Kr. 2? og Kr. 92,75. — 182 — | en 6000 Maal å 2—3 eller for ialt 13580 Kroner; denne Sild, hvoraf der gik 650—800 i Maaltønden. II. Notfisket. Naar ånséne Den bergede Priser oe Vige td Notsilds (pr. Maal) E =P am DAT: NX ud += ge = je Hvor der stængtes, Antal Stæng. e | Deg E SHE EE nå v|m|2d sattes. | tømtes. | På 342 eres Rs | måe | 2| 438 |47 = AG Re [rm o <3= &g Norvikvaagen, 7 TJ» ee 6250 ca. 600 | 8,00 8,00| 8,00 E der Sørvaågen; SEL OE Au Gå 18/19 | 1130| ca. 590 [10,00) - | 8,80 Norvikvaazen MR 1i/y 203 620| ca. 600 | 8,00 7,00| 7,25 Skudenes ved Vikeholmeme, 4 22 15/3 1100 vs GARNET Vestre Havn, 2. SE 3» Sy 500| ca. 600 | 8,00! 8,00| 8,00 Sørøens Sydside, 1. . . . 10/3 Tila 300 7,00| 7,00| 7,00 Fæøen:, Omkring Været, 27 . ve 28/3—1?/5 | 28 050 600—730 [10,00 4,00| 5,30 Langøen (udenfor Torvestad . Kirke) big 4 229 S/g 1 150 650 5,50 5,00| 5,20 Røvær-—Bjørkevær, 25 ee 19/3—28/, | 18200| 600—740| 6,00) 3,00| 4,82 n-— DK 10. 19725 1 55) 25 110350 so PE Vormedal 2 Len 36. 1 GLE | 47,34 er250 Te | Eltrevaag 3 | I ee 23], 23 ]3 100 2,00| 2,00| 2,00 iv T—19 Å = Espevær, 19 ...... | | 175—9 |28 350 650—751 | Boo haa ds : BELT E Kallevaag—Vikefjorden, 10 | u[8—29/ |10500|725--800| - | Lzs - : ME je | = Bømmelhavn, 5 .... | E Så 4 000| 650 —750 | 4,00 83,00 3,50 S | Finnaas: , | | R Fs TO LAG | Mee Ge >, IM 21—26 | g375/750—850| 3, ol 10 20 e [3] Ne i g 22—25 —926 SE - | Lyngøerne, 1 Mil nordenom ) | 2826 | 34 ”40 Ls = | 1,79 | Espevær, De ; 3 3 | Nautøen, */» Mil Eden | Hisken, 1 26/ 263 400| 725 Ljsol - | 1,50 I | | 20de Marts stængtes lidt ved Kleppestø, Store—Sotras Sydostpynt, og i Løbet af vel 14 Dage herefter kastedes der jevnlig: omkring Stolmesundet, i Bakkesundet, i og omkring Haakalsund, ved Toftøens Vestside, Glesvær, Golten og i Telle- Sund. Jagen= ialt vel et Snes Laase, hver paa 50 å 800 Maal, hvorved ialt fangedes først i Mai havde man oppe (Sidst i Mai fangedes ligeledes omtrent 3 000 Maal temmelig mager Sild af Størrelse som «Kristianiasild», Pris 3—5 Kroner). 100 000 Maal 80000 >» Stavanger Amt: Søndre Bergenhus: Kr. 496 025,00 > 8302439,00 — 185 Den bergede Priser Nede Notsilds (pr. Maal) 3 2 på Naar der stængtes, Antal Stæng. - 252 $ Se rå 2D% « 2 | P |2 sattes. | tømtes. | PG | 2.3 | 8 | & A$ > ær HSV = 2 = V Gå Ses Er S ag r- | r—- 5 et SA | & [ 24de og 25de Marts sattes ved Værø flere Laase, som først 4de Mai endelig Ask- | var tømte, — ligeledes stængtes der 26de Marts endel ved Bueland, som op- vold: | toges i Dagene 2den—6te April; saaledes fangedes ialt henholdsvis 6250 og | 1250 Maal, Kvalitet 450—600, Pris 4,50—2,50—8,67 Kroner. he Kinns Østside, 4 . 28/y—2/3 ESN un *IKinn— nm 25 E| Batal-) Sandøerne, 3 . sf) | 27 14650, 530—570| 6,50 4,00! 5,36 -p- J » G den Lille-Bataldens Nordside, 1 3 2i/g el = S| Hov- f Kvanhovden, 1 . 22 9 19/, 1 825 4,50| 4,50| 4,50 Z| den: | Kvalviken, I .. 23 9 S/g 175 4,00| 4,00| 4,00 Havrø, 3 . 22000 ES og 20 50 600 den Bre- 2 3 å Ea | Gaasøen, 2. 26—28 ml 1 360 5,20) - | 4,65 ger: 2 Norde-Bergenhus: 22500 Maal = Kr. 102 500,00 Ialt, inden 15de Mai: 202500 Maal = Kr. 900 964,00 Anmerkning: Under orkanagtige Byger tabtes den 16de Februar Største- parten af den paa Norvikvaagen (Utsire) stængte Sild og alt den lite Februar i Østmarken stængte, hvorhos Nøterne sterkt beskadigedes. Stormen Natten til 27de Februar tilintetgjorde 4 større Laase ved Fæøens Vestside samt endel Stæng ved Røvær og Bjørkevær. T7de Marts mistedes — formedelst sterk Strøm — endel Notsild ved Espevær. Endelig tabtesfor Storms Skyld den 12te Marts en hel Del Laasesild omkring Kinn. — Som yderligere Bevis for, at der ogsaa med Nøter kunde været fanget meget mer end skeet iaar, kan an: føres, at alle Nøter ved Utsire, Værø og Bueland allerede var i Sjøen, mens Sildeindsig der endnu fandt Sted; og den 6te Marts var der Tusener og atter Tusener Maal Sild under Fastlandet ved Sletten, som hverken Not- eller Garn- brug ænsede. Af foranstaaende og Opsynets Iagtagelser forøvrigt fremgaar følgende: "c9399[8SJ9[» 000 OG ap 18a [LLN 000 91 OprØJdo «j9y[eg> sopun OP JV (x 000 £1 | 000091| 0003 009 LE | PH | 00496006 OG TOG | 1009 FOT 009 3å | 196£+ 308 000 08 | 9620 96F 000001 | 0008 | 00091 | oODGG 009 L& | 37 | 0083 FOG 000 06 | 00098 0009 | 0000 93 ONS LT | 083 FFI 009 LG far 0099 | 009GII| 00073 00008 | **7 | 07000999 000091 | 00004 00091 | 1000 681 00008 | «00000r 00078 3 0U0Z& | OOOST | OOGG 009 L& | 7 | 00083 P03 000 06 | 000098 00091 | "00097 007LT | "08TTET 009 LE : QOS Å 00086 | 0007 009 LT | PR | 000919 0000T | 00099 OSG GT | 000 OG 1 08468 | 000008 00099 6) 00908 | OOGPFI | 0089 009 LE | 3 | 0088 107 00088 | ""00PP8 OST PI | ONI9PT OETIT | 9087 GFT 009 LG 2 0098 | 00088 | 0007 | 0094 | *T | 000024 00096 |000009 000 ar | 000 OIT 00063 | «000098 00072 ot 00008 | OO9FI | OOGG 00058 | 13 | 00024 961 000 98 |9"098T6& 000ET | 0+973 ONOGPL| 0083 ar 008 LG oa 0093 | 00099 | OOST org | 07000718 00004 | 00013 0009 |0009L 00003 | 00000817 000 SP å 00967 | OOS IL | OOE 9 009 €6 | **7 | 00979 O6T 00008 | 93908 OOGGT | 0F9 LI 000 OT | 00083 GFI 009 LE fu 0097 | 00917 | O000T | 19% | 004086 00009 | 00058 0008 |000 27 00071 | o0009LT 00098 g 000 23 | 0092 009 € 00008 | **3 | 0L9TLT 00004 |0918T 0091 |9"0PLar OGL9 | 081 OPT 092 99 3 0001 | 00993 | O0OT 8 | WYGTOGT 009. |"E31T 009 00083 0004 | 900001 00008 pr 00913 | 0002 000 F 00983 | 43 | 1, GET 000 99 |90094 0008 | 0PP8 OGLT | GRS PTT 097 09 Ki 008 00G L sg | 000017 0008 - på 00900 IF 000 8 E 0OE8 | 0099 0003 000 I | og | 00068 89 000 SI ear Op 00'697 89 o96 LI |- 098 | OSGG 2 189 | 00090063 0099 øv: G 000067 0099 | > SLL& | OSGG 009 009 &'g 00099 98 930 4 | 20001 SG 00095 98 000 2 fa 009 | 008 | 000007 009 SEE - OGGE 002 | OSG er) | 000088 SLOT "001 OG 00007 8 OS0 I g EE TT ME Fl NE] Fn er NG "Snaqaor | 48194 99504 | (41999189 E g å , £ y snyuestag snyuas.ag -awuulH Q "I [LI "1I5ULALIG UL , - 5 9IPION DIPUØS arie uodxg pur B. PYI PLSJION , PIISJON psurey (J9UOIY I) TPIEGA PIISuTeN (RT TI unjurasy 'gspadølsaposppp Suep 50 Suunpg SoS «AY POA OSJ2LIO)E SUGJSSUBA 1940 DALFdO — lol == Følgende Tabel, der bl. åa. indeholder Opgave over Udførselen af Vaarsild fra Haugesund Tolddistrikt under Fisket iaar, viser i Forbindelse med foranstaaende Opgaver, at Haugesund og Vaarfisket saaatsige betinger hinanden; ved alle Tal er underforstaaet: Maaltønder. — 186 — Hvad foretaget med den indkomne Sild | | | | | Inden H akon sen Saltet | Letsaltet Iset Røget Toget | augesund og Omegn. til Hjemme- | for Export. forbrug. Sa ca. 450 450 13/3 ca. 5500 5 250 200 20/3 Ke å å far 28 I 200 250 27/a ca. 50 oa 19 000 25 få 2550 Fr på pr i å på G8 24 000 1750 43 750 3 500 E 7 000 i Eee ca. P 25 750 3 250 å 000 3 750 MS 203 ca. 130 å 27 500 å DE 70 000 3 750 18 750 27/3 PÅ 155 000 27 å 10 500 : å 000 3 750 GE Sa å ae 000 27 500 10500 | 106000 3 750 27 250 10/4 ca. 185 å 27 500 10 500 fe 3 ar 30750 pr Ulf ca. 200 000 2 Gå 10500 | 125000 3 750 33 250 2i/4 er 210 r 27 500 500 | 132500 3 — 35 750 ad E ca. 215 EO 10 137 250 3 750 36 000 : AE pl ca. 218000 27 å 10500 | 139750 4 000 36 250 ig Udført (exporteret) Fersk (iset) til Saltet til | : — = ; | Letsaltet | Røget ke E | E EG Et ME : | ; É EE Ede seede =g på 22 å 2 pr = V= 8 Tyskland. England. 5 MENE v 1 EM | 450 5 250 200 8 350 135 | 900 24 250 675 1750 41 500 2190 | 60 125 | 25 1000 2 600 56 500 3440 | 60 525 25 2500 | 2925 65 250 4690 | 60 525 275 1050 | 25 7 600 3 400 84 000 6880 | 60 | 60 750 475 1500 | 25 9750 3 675 98 000 7880 | 60 | 60 5000 TTS 1500 | 25 9750 | 3 675 104 500 7880 | 60 | 60 6 750 975 2000 | 25 9750 3675 2 4 N 2 kJ løn å | 116 750 8130 | 60 | 60 6 800 1075 2000 | 25 9750 3 675 123 750 86830 | 60 | 60 9 000 1150 3500 | 25 9750 3 675 | | | ATR 128 500 86830 | 60 | 60 9125 | 1675 5800 | 25 9750 3 675 131 000 86830 | 60 | 60 9500 | 1675 5800 | 25 | 9750 3 875 — 188 — Beretning om Torskefisket 1898. Dette Fiske, som i de nærmest foregaaende Aar havde været misligt, blev iaar, naar alt kom til alt, ganske tilfredsstillende. For en ikke uvæsentlig Del kom dette af, at Fisken iaar — mod Sædvane — ogsaa besøgte hele Kysten mellem Lindesnes og Jæderens Rev; ifølge gamle Folks Udsagn skulde der for omtrent 50 Aar siden været en lignende Foreteelse, idet man da ogsaa fik en overraskende Visit af Vaar- torsken her. Allerede i den første Uge af Marts meldtes om «ualmindelig rigt Skreifiske», — ligedan i den følgende Uge, da Gang paa Gang Smaa- sjægter med 1 Mand bare i Løbet af Dagen paa Pilk trak en 50 Torsk udenfor Katland, Lister, helst i 35 Favnes Dybde, mindre paa Lister- fjorden, omend ogsaa her ret bra idetheletaget. Paa større Baade, hvorfra ogsaa Garn og Liner anvendtes, optil 200 Fisk om Dagen. 14de, 15de og 16de Marts lønnede ogsaa Umagen sig, men i de paafølgende 8 Dage hemmede sterk Kuling Fisket, og senere fornammes blot Fisken. Skade kun, at der var saa lidet Folk og Redskaber tilstede; ialt en 150, mest smaa Baade optog omkring Lister tilsammen 70000 Torsk (200—800 pr. Baad), hvoraf endel solgtes fersk for 10-Øre pr. Kilogram, mens det meste saltedes af Fiskerne selv til Forbrug i Bygderne. I omhand- lede Tidsrum fangedes her ogsaa en ikke ringe Mængde Hellefisk, Smaa- torsk, Hyse og Smaasild, hvilken sidste kom vel med til Agn. Paa Siragrunden sagdes fanget gjennemsnitlig omtrent 2000 Fisk (500 Kroner) af hver af et halvt Snes Garnbaade fra Aaensire i Løbet af en 14 Dage å 3 Uger omkring Midten af Marts; hele Maaneden igjen- nem fik derhos omtrent 20 Linebaade fra Hitterøen en 1000 å 1200 Fisk hver paa denne Grund. OQgsaa disse Fiskere saltede selv den største Del af Fangsten, da næsten intet Opkjøb fandt Sted under Fisket. Langs Strekningen mellem Sogndal og Ogne formerkedes Torsken sidst i Februar, og fik 200 Baade med Garn, Liner og Snører i Marts ialt 100000 Fisk, hvoraf de 60000 saltedes til Klipfisk, 10000 sendtes i Is til Kristiania, og Resten toges til Hjemmeforbrug. Her skal tilføies, at der senhøstes ifjor og tildels ogsaa ivaares udenfor vor Sydvestkyst var en Masse Ufisk — tildels, som man mente, veritabel Graahai, som ikke alene spolerede en hel Del Redskaber, men endog var saa nær- gaaende, at flere næsten ikke vovede sig paa Sjøen med Baad i nogen Tid; noget saadant vidstes ikke tidligere oplevet. Udenfor selve Jæderen fornam man vel Torsken søndenom Revet ogsaa, men noget synderligt blev det der ikke af; omkring Lille-Feistenen = 189 — og paa Flakket mellem derne Holme og Kjør derimod fik en 150 Baade ivinter — mest i Marts — tilsammen omtrent 25000 Torsk, hvis Middel- pris blev 22,5 Øre; Størsteparten heraf saltedes til Klipfisk, endel op- kjøbtes til Hermetik-Fabrikerne i Stavanger, og lidt tog Fiskerne selv til Husbrug. Af det saaledes ilandbragte Parti — henved 250 000 Torsk — skulde mindst Halvparten været «ægte Skrei». Om Fisket for den nordre Del af Stavanger Amt og det bergen- husiske hidsættes følgende: 1. Stavanger Amt. I de sidste 3 Uger før Julen 1897 fangedes lidt «Klub» langs Karm- øens Vestside — helst udenom Aakrehavn; det Ruskeveir, som indtraadte med Julen, afbrød dette Fiske, og da Silden kom, foretrak Fisken den for Krogen indtil videre. I Ugen 6te—l2te Februar sattes Prøveliner omkring Ferkingstad- øerne, hvor en Baad paa 2 Nætter fik tilsammen 300 Torsk og vel saa meget Sei, og udenfor Røvær; formedelst Uveiret kunde det meste af disse Redskaber først mange Dage senere trækkes. Sidst i Ugen havde man god Fornemmelse paa Garn i Norvikvaagen (Utsire), men Haaen havde ogsaa huseret saa slemt med disse Redskaber, at der neppe heraf blev noget tilovers for Vedkommende. I Ugen 13de—19de Februar uafladelig Landligge for Torskefiskerne. I de følgende 8 Dage havde man god Fornemmelse baade paa Garn og Liner langs Karmøens Syd- og Vestside, omkring Utsire samt mellem Urter og Fæøen—Røvær; den 23de Februar, netop som Garnfiskerne fandt at maatte slutte med Silden, havde man allerede den glade Bevidsthed, at der var Fisketyngde under Land, og omkring Marts Maaneds Begyn- delse var Fisket sogar meget godt — helst vestenom Karmøen, man be- gyndte nu ogsaa at faa Fisken mellem Fæøen—Røvær og Fastlandet indenfor. I Ugen 6te—l2te Marts befandtes Fisken magrere og dens Rogn løsere end tidligere; Fangsten for Garnmanden aftog, men blev til Gjen- gjeld noget bedre for Linebrugerne, — Strøget vestenom Karmøen var fremdeles det bedste Fangstfelt. Foruden Torsk fangedes — navnlig om- kring Urter — endel Lange, Brosme og Kveite. —Nogetnær ligedan artede Fisket sig i den følgende Uge, da ogsaa Dagliner med tilfreds- stillende Resultat anvendtes; Fisken seg nærmere ind under Røvær, og Fangsten saavel her som paa Sletten var daglig saapas, at flere og flere — 190 — Folk tog fat. Fisken blev imidlertid mindre og magrere, mens først i Marts 100 Torsk veiede 300, veiede det samme Antal nu kun 260 kg. Først i Ugen 20de--26de Marts Trækning af overstaaede Redskaber, forøvrigt — trods Kuling tildels — idetheletaget ganske god Fangst fremdeles; sidst i Ugen begyndte dog Fisken at fjerne sig fra Land, og Garnfisket tog slut. I den følgende Uge tog Fangsten kjendelig af Dag for Dag, og paa Grund af strid Strøm sammenvikledes og tabtes en hel Del Liner; den ene efter den anden lagde derfor op, og efter Paasken forsøgte neppe nogen mer efter Skreien for denne Gang. Rogn- og Leverholdighed: Sidst i Februar gav 375 å 400 Torsk 1 Hektoliter Rogn, midt i Marts maatte der 500 å 8009 Fisk dertil, og 20de Marts havde Fisken gydt; Leverholdigheden var paa de samme Tids- punkter henholdsvis 400, 400—500 og 500. Priserne paa Værene stillede sig saaledes: For Fisken rund 28—18 Øre med 22 Øre som Middelpris, for 100 Hoveder og Rygger 40—30 Øre, for Rogn — i Begyndelsen 8,60, midt i Marts 12 og sidst i Marts 18 Kroner pr. Hektoliter, og for Lever ligeledes 10—12 Kroner. Resultatet af Fisket vil nærmere erfares af følgende Tabel: — 191 — 000 008 000 O8G 000 OL le D | É 000 €8. 009 187 006 LEG | o e3 4 3 v =- or =a 3 5) 5 000 92 006 LIG 00G LEG 8/1g = | 3 - = å E | é o 2 = 2 8 3 000 009 000 OLT 000 OEP os ct Oo | Oo Oo = E | 3 E: 3 & 000 097 000 Sa1 000 97£ JE G AE 2 = = 5 ; i ? 000 06 000 06 | 000 00 S/g | 000 €8 000 OF 000 GF "ug | | | | 'ueI] | | ; 'U9JJ9JS JUELS 'UDØ -UIDIPIU | '<9JJ8S> '919H popueT 'yspdiyy |- P9PIMYSIG 919H 13AØyY 30 ueøæg |-WILyN WOUIJSAA 30 | 'UIAPUJ jenred -dueg ! 19 — 1991 21189 ULI |-UIPUØS J95ØNS BLI | -usoy | | | SniquoI : 9-5 Mr. = DE Eu GE, Å ee 197/89 9anaedi9a0T "DSL [81UV) JONIRdoYSLT å 1 Hvormeget Sei der opfiskedes sammen med Torsken kan ikke op- gives, men det var ialfald ikke ubetydeligt. 2. Søndre Bergenhus. Udenfor Solsvik—Fedje fornammes Skreien omkring Midten af Januar, og først i Februar viste det sig at være adskillig Fisk fore langs hele den ytre Skjærgaard; men for Uveirets Skyld kom man først over Midten af Februar igang med ordentlige Forsøg. Efter Forløbet af den første Uge i Marts, mens Fisken endnu var fyldig og idetheletaget meget pen, indskrænkede pludselig Fangsten sig til svage Fornemmelser bare, og man troede, at den allerede fuldstændig havde forladt Kysten, da den omkring 20de Marts atter bed paa; i Dagene 22de—25de Marts fiskedes meget godt og man udrettede daglig noget, indtil Fisken i Paasken tog tilhavs igjen. Foruden over Uveir klagedes der tildels over Mangel paa Agn, hvormed «Byfiskerne» (Forseilerne af fersk Fisk fra Værene til Bergen) i Regelen maatte forsyne Fiskerne paa Strækningen Sotra— Fedje. I Slutningen af Marts og Begyndelsen af April brugtes delvis Liner ogsaa paa Fangstfeltet nordenom NSelbjørnsfjorden, — forøvrigt be- nyttede man blot Snører her; søndenfor nævnte Kjord brugtes hele Tiden begge disse Slags Redskaber samt — allersydligst — Garn. Først i Marts var Rognholdigheden 550 og Leverholdigheden 400 omtrent, — ved Jevndøgn var Fisken paa det nærmeste klar med Gydningen. Paa Værene varierede Prisen for Fisken rund mellem 25 og 20 Øre med 21 Øre som Middelpris; da der i Distriktet fiskede 3 500 Mand (1 127 Baade), skulde Mansloten altsaa blevet Kr. 10,50. Følgende Tabel indeholder nærmere Redegjørelse for Fiskets Gang og Udbytte: 9J1OPPRH O0P — 1938 — 9NOPARH OGT "91 OPPH 007 9HTOPPPH LL = | RA — 5 O RD | ti Rae, & | - rd ka BGEA 5 Ge le | 'JayIedi949T 000 00T HI 'YSY «dir 19 999088 "000 OGG VI | 009 L8T 000 OGE 000 OG6 000 PG 000 003 000 Og | 000 06 "999 4L1S «ad 9RH 000 GF 000 OP 000 G£ 000 67 009 8G 000 9G 009 91 000 O0I 000 96 000 2 000 99 O0G 9 000 €8 000 06 00009 00099 | 0000 00935 | 00089 | OOG ST 00063 | 0009+ | OOG GI 00073 00928 | 0000T 00033 00098 0006 00081 | 00008 0008 | 00001 | OOS LT | 0009 "PIL "pung afjrg 000 98 000 €9 0009F 00038 OGG 87 000 3 000 OT 'SBVUULI (SLT [e1UV) J9naedaysn 3 $ c 1 — 194 — Samtidig med Torskefisket fangede man ikke ubetydelig med Sei, hvormed Torvet i Bergen især i Begyndelsen af Marts var vel forsynet, samt lidt Brosme og endel Kveite. 3. Nordre Bergenhus. Før Ugen 20de—26de Februar var det for Uveirs Skyld endnu intet større Forsøg gjort efter Skreien, de enkelte, som af og til havde vovet sig ud, vidste dog vel, at Fisken var der; men strax i Begyndelsen af nævnte Uge kunde man berette om optil 900 Fisk paa en Dag pr. Rykbaad og paa alle Redskaber var Fangsten tilfredsstillende hele Ugen igjennem langs Strækningen Stat—Kinn. I Slutningen af Februar og Begyndelsen af Marts tiltog Fisket; Torsken var særdeles lever- og rognholdig, — 100 Fisk rund veiede 500 Kilogram. [I Ugen 6te—12te Marts varierede Dagsfangsten for Rykbaadene mellem 40 og 300, for Linebaadene mellem 100 og 800 og for Garnbaadene mellem 200 og 600; den 9de og 10de maatte imidlertid alle holde sig i Havn, og heller ikke senere i Ugen fik man nordenom Bremangerøen udrettet noget. OQgsaa hele den følgende Uge gik hen under Uveir, og de forholdsvis faa, som etpar Gange var ude, trak mest overstaaede Redskaber med mer eller mindre bedærvet Fisk. I Begyndelsen af Ugen 20de—26de Marts endnu Ruskeveir, den 22de trak mange Redskaber, som havde staaet i 14 Døgn; fremdeles gjorde Garnmanden Fangst, men heldigst var nu Krogredskaberne. Sidst i Ugen, da Fangsten merkbart dalede, veiede 100 flekkede Torsk 235 Kilogram. Sidst i Marts var der de Linebaade, som kunde faa 500 Fisk i Drætten, men idetheletaget viste det sig, at Fiskets Afslutning var nær; i de første Dage af April var Kulingen for sterk igjen, og da Paasken kom, var Fisken reist. Lever- og Rognholdighed: 360 å 575 Fisk gav 1 Hektoliter Lever; dennes Fedtholdighed viste sig at variere mellem 40 og 50 Procent. Inden Gydningen sidst i Marts var forbi, angaves Rognholdigheden til 365 å 725. Priserne for Fisken rund dreiede sig mellem 26 (for Garn- fisk) og 17 (for Rykfisk), for Leveren erholdtes 10 å 13 Kroner Hekto- literen, for fersk Rogn 19-22 og for saltet 20—25 Kr. pr. Hektoliter, — alt paa Værene. Ligesom for de sydligere Fangstfelter hidsættes følgende yderligere Oplysning: — 195 — 1991[0PA9H 0083 "UB -UDIPaU "19941109 49H 006 1910) 49H OSP I R | San Eige |-] ar GA v '9anIvdIda9T «1911[0P9H OGG € 'JIPULT r Snrqaodg TL "000 SVT III "YSy dyy 119 99188 000 GLF I MI 000 086 I 000 009 I OOG LLG IT 000 OST I 000 060 I 000 094 009 LGE 'J9PALYS TG 9PRH 000 G8G | 000 003 | 000 OGT | 000 00T 000 06 009 a8 000 OG 'SBBASSBEA | J10JUSP -10U 9[[PS 000 GLF 000 GPr 000 998 000 986 000 906 000 OGG 000 SIT 'BLBASSLLA (AS1T RUP) JOY TdaysngT | 000 €Tå 000208 | 000 O8T 000 091 000 SFT 000 06 000 08 "ua[[pOd195 -UBWUDIG 000 OPS 000 8GG 000 009 000 S9F 000 007 009 LLG 006 LIT "FLBAJE NY 000 GGI 000 GGT 009 GIT 000 O0T 000 06 000 09 000 96 "uoppeg ”Bq—Uuury — YR = Naar der trods det usedvanlig langvarige Uveir laar fiskedes saapas som skeet, skyldes dette bl. åa. den Omstændighed, at Fisken — mod Sedvane i mange Aar — gik ind Frøisjøen lige til Smørhavn, hvilket nemlig gjorde det muligt ogsaa under Uveiret mellem 9de og 25de Marts, da det mestendels var umuligt at komme ud til de almindelige Fangst- felter, at faa en hel Del Fisk iland. I de sidste 40 Aar skal ikke Torsken i saapas Tyngde have søgt saa langt ind; gamle Folk vilde vide, at der i de gamle, gode Tider fiskedes saaledes borte i Frøisjøen. Udenfor Bueland laa som sedvanligt kun nogle faa Hjemmebaade etter Torsken i Løbet af Marts; disse havde imidlertid oftere god For- nemmelse. Længere syd i nordre Vaarsilddistrikt gjordes der hellerikke synderlig Torskefangst — bedst vistnok i Strøget udenfor Skjerjehavn, hvor der i gamle Dage tildels skal være fisket bra. Ialt antoges saa- ledes fanget en 20000 Torsk, derhos trak man saavel her som norden- for adskillig Sei, alt til Hjemmeforbrug. Af det «til Forbrug i Landet» opførte Kvantum — ialt henved 600000 — Torsk antages omtrent Halvparten tilgodegjort af de herme- tiske Fabriker i Stavanger ; særlig herunder viste det samme sig at være Til- fælde med Torsken som med Silden iaar,— Fisken var overordentlig fin og fed. Saavel Torske- som Sildefisket vedkommende. Veiret. Det er allerede ovenfor nævnt, at Storm og Sjø hindrede eller be- sværliggjorde alt Fiske før 20de Februar; Forholdene var jo isaamaade saa exceptionelle, at man maatte gaa 50 Aar tilbage i Tiden for at finde Magen. | Af de ved Utsire Fyr anstillede og egne meteorologiske Iagttagelser hidsættes forøvrigt : I Januar havde man 2? Dage — sidst i Maaneden — Storm fra Nordvest og 6 Dage «sterk Kuling» — ellers spagere Vind, men Sjøen — fra Vest som oftest — var daglig svert urolig. Luftens Temperatur i samme Tidsrum varierede mellem + 7,6" (C.) og +1,5,9" og Middel- temperaturen Klokken 8 om Morgenen blev + 4,88"; Temperaturen i Sjøens Overflade varierede ligeledes mellem + 6,8" og + 5,3," og Middel- tallet her blev —+ 6,05. I Februar oplevedes 3 Stormdage — den 16de, 17de og 20de; den 16de og 17de aldeles oprørt Hav, ellers som oftest tung Sjø. Luftens Temperatur varierede mellem 17,7" og +- 1,9" og Overfladevandets mel- — 197 — lem + 6,2" og + 4,3", og de respektive Middeltemperaturer blev + 2,22" og + 5,31". I Marts havdes «sterk Kuling» 3 Dage; i vel 14 Dage — omkring Midten af Maaneden — var Sjøen meget wrolig. Luftens Temperatur varierede mellem + 5,2" og —+- 2,09, Overfladevandets mellem + 5,0" og + 3,0%, og Middeltemperaturerne blev + 2,04" og + 4,01. I April var baade Vind og Sjø moderatere. Luftens Temperatur varierede mellem + 10,0" og + 1,3" med + 4,77” som Middeltemperatur, mens de tilsvarende Tal for Overfladevandet vat +1- 6,44, + 4,49 og + 5,120. 23de December 1898. Ærbødigst H. L. Buvig. Våg y Hj å 1 * ET i i i 7 » SG Å BL Å q Å ; p et på TE TAN Få vrikata BÅ ål vid EE vi ey KI vris Hadn EN årlege i T Søk É ri "BV p +44 i Å 3 g i Å nt å ET /; Å Lar 4 15: hd EN jo lag er mad eve ot HD FR Er 8 LEM, 9 ift av pall I nr hp ea Tyk-+ heel "40 "GB i . ” Dodd ae et sd 0 HS BE : vu då Ts E p 4 VA jo - == Fra Fiskeriinspektøren i søndre Distrikt. Beretning om Makrelfisket 1898. I. Foraarsfisket begyndte omkring 17de Mai og afsluttedes i Begyndelsen af «Hunde- dagene». Fangsten var gjennemgaaende betydeligere dennegang end de fore- gaaende Aar; ialt fangedes der antagelig mer end dobbelt saa meget Makrel med Garnene i 1898 som i 1897, men Priserne blev rigtignok ogsaa lavere i 1898, 10—1,50 —3 Kroner pr. Snes, — med Nøter fan- gedes paa Kristiansandskanten ogsaa endel Smaaslumper. Det meste af Sommermakrellen omsattes ogsaa iaar i vore egne Byer, kun en Mindre- del exporteredes til England og Tyskland. Klager over utilstrækkelig Hensynsfuldhed fra de Fangstfeltet be- farende Dampskibe hørtes fremdeles, formedelst Kollisioner med disse mistedes atter endel Redskaber. II. Efteraarsfisket foregik ogsaa iaar for det meste i August og September Maaneder. Følgende Tabel viser Resultatet for dette Tidsrum af Fisket i Nordsjøen; enkelte Fartøier begyndte forresten allerede i første Halvdel af Juli at dorge derude, og saaledes fangedes ialt en 60—70 Tønder smaafaldende Makrel, som ikke er medtaget i Tabellen, hvorimod heri er medtaget Fangsten i Oktober for de faa, som da endnu holdt det gaaende. — 200 — Fangstfartøierne. Ud- Flekket ; Hjemsted. E Dre rekdd å | Mandskab. Antal Talt, Værdi & | Registertons). | Monder "ao tor Gr Tønder. Kilogram. Haand. | Kr. Smaalenene . . . . 8 15—63, 128 | 6— 7, 20124 — 50 109 8 042 4 950,62 Jarlsberg og Larvik. 3! 34—60, 184 | 6— 7, 191 9 — 39 65 4 785 2 987,73 pPratsbers NE 1 43 | 6 29 29 2140 1 326,80 Nedenes 10 20—57, 312 | 6— 8, 68) 3 — 38) 173 12 619 7 755,88 Lister og Mandal. 17 17—60, 584 5— 8, 11115 — 64 449 33613 | 20602,80 Stavanger fr 78 8—174, 2967 | 4—10, 524| 4 —105| 2450!/9| 179 208,s | 107 388,75 Søndre-Bergenhus ==. 43 10—73, 1143 | 4— 9, 2341 2 — 50| 1058 78 449 | 47 274,23 Nordre-Bergenhus .| — = = — | — =. = Romsdal 18) 15—63, 529 | 5— 8, 121015:— 44| 44912) 33401 | 20 386,07 dk 2 | | | | | | | Norsem Lue: 173 8—74, 5840 | 4—10, 1 103 2—105 4788 | 852 257,5 | 212 622,85 Sverige . . . . . | 78| 12—97, 8355 | 5—12, 612| 1'/5—115' 3018 223 404 | 138 608,ss Danmarks 4 24—38, 124 |6— 7, 251 9— 30 84 6 198 3 842,76 | | Ialt | 255 8—97, 9319 I 4—12, 17401 /,—115. 7885 | 581 859,s | 355 074,50 Anmerkninger: Fisket i Nordsjøen dreves iaar i samme Strøg som Aaret iforveien — under noksaa variabelt, Garn; men med disse fangedes kun '/» Tønde af de ialt 20 Tønder, som Fartøietfik — det uheldige Som det af ovenstaaende Tabel sammenholdt med de tilsvarende Opgaver angaaende som sedvanligt — var den sidst fangede Makrel den peneste og bedste; i denne Forbindelse der paa sidste Reise — fra 8de til 24de Oktober — i Løbet af 1'/, Dag fik 11 Tønder, endvidere September til 13de Oktober, fik 25 Tønder, — samt «Anna» af Sandefjord, der sluttede 3die Under Stormen sidst i August mistede en Slup fra Veavaagen 1 Mand og 1 svensk Mand og Mus;» mer eller mindre Skade paa forskjellige andre Fartøier skrev sig ogsaa fra Af det Faktum, at den samlede Makrelfangst fra aabne Sjøen ogsaa i de sidste Aar er bentlig medrette, at en ny Makrelperiode hos os er nær. byttet. ; Forudsat kun saa Makrel. 8 Iudbragtes der bl. a. følg. Partier (Kg.) flekket Makrel. Rundsaltet Makrel. dan Makrel, som å HI —— - —| — ifald flekket — na = vilde blive at hen] 2 S falt ; ENE gt p- | : Makrellen kjøbtes mestendels Aa Er Nr. 8, en 5 EN Værdi paa saltedes, var af den å é efter Sortement. Sy es ; ER VE forste Haand fra Nordsjøen iaar| '= Tønder Kilo- | første Haand. indbragte Makrel: Fa gram. == SL Kr. ekle st 2| å 25—67 122 9118! 4( 3523,00 5 |2283 33% å 2 == pr o & ) € | lør & Ev - = ”oyYoGS|r-eSS 3—13| 27 2032 194,00 Sø oe SSN | = | pr — SJ 118 0—16 210 15 710| 2 5 984,20 Z mH Or I- 5 AE = Å | oa 2 NE = E & | å > ha > AE se N D Q a pan I & AA sf rå 5 v | . - Ne] So MR mw eo e Le Å rå Sy ra 3 se SE FT & D O— 7 31 2350| 2 905,00 No D (7) (Cr) I å +t+00n-m|m ES VM H | 8 1——— Zi — WD mo Er S SE |& PI 9 or | | a | Qu osS|P åa S oc på å e [07] Tr k Ø|oora|+63 = po 4 - rd Sy ONO Tr=" GN == 7 >N QD gS|r-OMmMMm S BI —= = AE | Bess oase SSI EN AE EE GE 2 | 3 | SH 2 ERE |= —— S rå «* 9 9 «Q op) ol Alis ma GR 3 9 || GE +0on-&S | gå ; rå = 2 ANN MM 2 DS | EG | å EG Sr 0—67| 1070'/ |80153| =| : 8 | ER” —or /2 148 81 117,60 2 se Es p å = = aS 0—48 790!/> | 58 936 22 915,10 FA a ls 5 = KE ) E 7 NAS MM Å | Bass 5 8—12 39 2915 1 181,00 nn 25 rd , SJE go. = === = [ax] &n HA = G € maa v | SI 0—67| 1900 1142004 55 168,70 gjennemgaaende mindre blidt, Veir. Saavidt vides, brugte fremdeles kun «Silden» af Skudenes Veir angaves at have været Skyld heri. foregaaende Aars Fangst fremgaar, var Makrellen dennegang ikke lidet større end ifjor, og — fortjener følgende Fartøier at nævnes som de mest udholdende: «Dagny» af Veavaagen, Kutteren «Mai» af Randøsund, der ialt gjorde 3 Ture og paa den sidste, som varede fra 25de Oktober og af den samlede Fangst —50 Tønder — havde faaet de 30 siden Midten af September. Makrelfartøi 2 Mand, og — sandsynligvis samtidig — forsvandt «Oscar» af Bremanger «med dette Uveir. voæet. mens Fangstfartøiernes Antal i noksaa betydelig Grad er aftaget, slutter man — forhaa- poppe Samtidig med omhandlede «Havfiske» fangedes atter adskillig Høst- makrel i vor egen Skjærgaard — mellem Stavanger og Trondhjem, af hvilken Makrel adskilligt forbrugtes ogsaa herhjemme — i Modsætning til Fangsten fra Nordsjøen, der, paa den rundsaltede nær, udelukkende var bestemt for Amerika; der stængtes saaledes noget ved Karmøens Syd- og Vestside (i Veavaagen f. Ex. ialt 21000 Stykker = 84 Tønder), lidt ogsaa ved Fæøerne — udenfor Haugesund, samt forskjellige Partier igjen i det Bergenhusiske og paa 'Trondhjemshøider, — men ligesaalidt herom som om KForaarsfisket er det endnu muligt at give nøiagtigere Besked. 10de Mai 1899. H. L. Buvig. Fra Fiskeriinspektøren i søndre Distrikt. Om Vintersildefisket langs Norges Sydkyst Vinteren 1898—99. ($stlandsfisket). I. Garnfisket. a. I aaben Sjø (Drivning). Ved Hjelp af et lidet Statsbidrag — ialt Kr. 1 200,00 — havde Hr. Chr. Flack af Arendal udstyret den solide og velseilende Fiskekutter «Ocean» til Drivning efter Sild i Skagerak ihøst, og dette Prøvefiske fandt Sted i Tidsrummet 13de Oktober—3lte December; først efterat en lignende Expedition er udført førstkommende Høst ogsaa, er imidlertid det nævnte Statsbidrag helt optjent. For Laanet af dette 21 Registertons drægtige Fartøi skulde betales Kr. 100,00 pr. Maaned, og med det sendtes ialt 50 Garn (Traad Nr. 32) — 40 ganske nye paa 200 Maskers Dybde og 60 Alens Længde med 20 Omfars Masker, mens de øvrige 10 Garn, der var 1 Aar gamle, men saagodtsom ubrugte, kun var 150 Masker dybe; derhos havdes endel Reservegods iland. Den omtrent 700 Favne lange Manilla-Kabel var i 80 Favnes Længde 3%/1 Tommer tyk, de næste 80 Favne 3'/2 Tommer og saaledes videre aftagende indtil 2 Tommers Tykkelse; Stjerterne var 2 og 11/2 Tommer tykt Toug, og hver Kag — paa 25 Liter — forsynet med galvaniserede Jernbaand. Besætningen — 6 flinke Fiskere foruden Fartøiets Eier og Fører, Hr. Chr. Martin Olsen af Arendal, der formaaedes til at være interesseret i Foretagendet for én Fjerdedel, — skulde lønnes med %/15 af Fangsten, de øvrige "5 skulde tilfalde Fartøiet og Redskaberne; ifald Fxpeditionen mislyktes, skulde Folkene have 40—50 Kroner Maaneden hver, paa andre Vil- kaar vilde ingen gaa med. Rummet i Fartøiet var inddelt i Binger for den eventuelle Fangst. Føreren var paalagt at føre Journal, hvori notere- des paa hvilke forskjellige Steder og i hvilke forskjellige Dybder der fiskedes, og om Resultatet holdtes Fiskeriinspektøren underrettet pr. Telegraf; af det modtagne Journaluddrag hidsættes: — 204 — 13/19 stod «Ocean» om Formiddagen for østlig Vind, der først var frisk, men senere paa Dagen løiede af, tilsjøs — først Bidevind sydsyd- ostover til 8 om Aftenen, derefter nordover til Klokken 10, da man med Hirshals Fyr i SV!2V havde 25 Favne Vand; Seilene affiredes, og Gar- nene sattes. li/i9: Efterat man hele Natten havde drevet ostnordostover, paa- begyndtes Indhivningen KI. 5./2, og Kl. 10 Fm. var Garnene inde — med nogle faa Stykker Makrel og Sild. Nu styredes OSO til KI. 2, da Skagen passeredes, og derpaa O(tS, indtil et svensk Fyr kom isigte i ONO, og nogle andre Drivere paatraffes; her sattes, men hellerikke føl- gende Morgen nogen Fangst. 1/10: Efter Trækningen om Morgenen styredes for Arendal, som naaedes om Aftenen; ingen Sildesyner underveis. 1623/19: Storm — Landligge. 419: Under Paalandsvind krydsedes ud, men Kl. 11 om Aftenen ankredes igjen — ved Torjusholmen, da Veiret var for rusket. 27/19 Stod man tilsjøs igjen — først Bidevind sydvestover for Vesten- vind, følgende Dag vestover for sydsydvestlig Vind til Kl. 8 om Aftenen, da man havde Ryvingen Fyr i NO — 12' af E. G.; her sattes Garnene. 919 var hele Fangsten 12 Sild. 30/10-%/11: Landligge. "hi: Kl. 10 om Aftenen sattes 6 Mil søndenom Torungerne. Shi: Indhivning mellem Kl. 5 og 8 om Morgenen, -hvorefter der styredes for Arendal, hvor 8 Maal Sild lossedes; om Aftenen til- sjøs igjen. ”hi: Kl. 2 om Morgenen sattes etpar Mil søndenom Torungerne, hvor 2 Maal fangedes. Derefter styredes etpar Mil sydover, og Kl. 3" Em. sattes igjen. 1044: Indhivningen paabegyndtes allerede Kl. 1 om Natten, da Gar- nene vilde koble sig, og Kl. 6 var de inde — med 15 Maal Sild. u/4: Der sattes Kl. 10 om Aftenen, da Torungerne peiledes i NNV —112' af E. G. | 19/18: Nattefangsten 13 Maal. Ffter Trækningen stod man syd- over, og Kl. 6 om Aftenen, da Landet netop var afsigte, var Garnene ude igjen. 16/11: Indhivning mellem Kl. 4 og 8 om Morgenen, da Tromlingerne peiltes i Nord —7' af E. G.; Fangsten 261/14 Maal. "hi: Efter Losning i Kristiansand stod man for frisk SV-Kuling tilsjøs igjen. "hi: Kl. I Fm. sattes Garnene omtrent 6 Mil af Torungerne, og nu fangedes 16 Maal; om Fftermiddagen sattes igjen sammesteds. 14: Kl. 4 om Morgenen var Garnene atter inde — med 8 Maal Sild. — 205 — 24: Man gik ud fra Arendal om Morgenen og styrede under stiv - Vestenkuling OSO-over til Kl. 342 Em., da man satte og antog sig 5 Mil af Land. 2/1: Nattefangsten 6'/2 Maal, — Silden stod langs Garnenes Un- derkant; der styredes tilbage for Arendal, og her laa man veirfast til og med 27de. Da «Ocean» kom ind med disse 612 Maal, kom ogsaa det tyske Fiskedampskib «Friederich Albert» ind til Arendal for Storm og Sne- tykke; det havde sidste Nat faaet omtrent 80 Maal 6 Mil søndenom Tor- ungerne — og vist gjort ganske bra Fangst de nærmest foregaaende Nætter og «Oceans» Fører benyttede Anledmngen til at bese det tyske Fartøi og dets Redskaber. 8/11-7/12 gjordes gjentagende Forsøg paa at drive, men dels Storm, dels Stille gjorde det umuligt. S42 fangedes om Aftenen 10 Maal 10 Kvartmil søndenom Risør. 912/19: Storm — Landligge. 13/19 stod man tilsjøs igjen, og følgende Morgen trakkes 5 Maal Sild udenfor Kysten mellem Arendal og Grimstad. 1421/13 dreves Landfiske, da Silden nu stod inde, og Veiret i Sjøen vedblivende var ugunstigt for Drivning. 1, gik man ud med Kutteren igjen; der sattes 6 Kvartmil i SO at Torungerne. 23/12 lossedes Nattefangsten — 23 Maal — i Arendal. 2428/19: Landligge. 29/12 seiledes ud, indtil Torungerne havdes i NV — 8'af; Garnene sattes Kl. 4 om Eftermiddagen. 30/12: Indhivning mellem Kl. 4 og 7 om Morgenen — 2 Maal Sild. Denne første Expedition var forbi. Talt fangedes med «Ocean» i omhandlede Tidsrum: Ved Drivning 127 Maal å 6—15 Kroner. . Kr. 1 240,40, paarLandsettfor: ted Fure Gu fedt. > 273,02 Tilsammen Kr. 1 513,42; heraf tilfaldt Kutteren med Redskaber: 715 af Kr. 790,40 = Kr. 368,90, Fig ef Kr. 450,00 = Kr. 180,00-0g '/s af Kry273,02 = Kr.:91,00; og af disse Kr. 639,90 tilkom Kutteren alene — for 23% Maaneder — Kr. 275,00. Naar hertil føles Omkostningerne med Garnenes Reparation, slutter Hr. Flack Opgjøret med, saa «har jo ikke dette første Førsøg vist sig lønnende trods Statstilskuddet.» Og atter kom man til den Frkjendelse, at Der trenges Dampskib til saadan Bedrift. — 206 — b. Under Land (paa «Landsæt») var det svert smaat ivinter ogsaa. Paa østre Side af Kristianiafjordens Munding gjordes den første Fangst Storsild den 9de December, da en Baad fik 4 Maal paa 3 Garn ved Heia; de andre, som havde sat her Aftenen iforveien, fik paa Grund at Uveir først senere trukket. Den 14de December trak en 50 Baade 2—15 Maal omkring Torbjørnskjær—Tisler, paa Lauerlera og i Sækken; strax efter var der i Virksomhed 200 Garnbaade, som i samme NStrøg daglig før Julehelgen fik 1—30—3 Maal. Mellem Jul og Nytaar var det formedelst Uveir vanskeligt at fiske udenskjærs, — det var da helst i Løperen og mellem Kirkeøen og Sandøerne—Singleøen man fik lidt; men Silden gik tyndt, Baadenes Antal reduceredes efterhaanden, og da de 5 første Uger af Januar var omme, ansaaes Sildefisket omkring Hvaler forbi. 20de December fornammes Silden i Skjebergkilen, og ialt nogle hundrede Maal Garnsild fangedes langs Fastlandet inden S8de Januar; allerede fra Begyndelsen af var forøvrigt Is til Hinder her. Prisen paa denne Sild, hvoraf der gik 450—550 i Maaltønden, varierede mellem Kr. 10,50 og 7 Kroner paa Værene. Omkring Tjømø, navnlig mellem Færder og Sandøsund, fik man lidt Storsild ogsaa i Vaddrætterne de sidste Dage af Oktober, men kun faa Maal ialt; ogsaa hele Tiden senere fik man kun enkelte Sild, — 21de December fik en Baad 3 Maal, vistnok den største Fangst her dennegang. Og bedre var det ikke nogetsteds vestenom Kristiania- fjorden, før man nærmede sig Arendal; her kom lidt Sild under Land midt i December, og fra da af til Julen og i den anden Uge af Januar fik omtrent 30 Baade omkring Tromø tilsammen 650 Maal, — mellem Julehelgen og 8de Januar var næsten ingen ude for Ruskeveirs Skyld. Drivningen udenfor Kristiansand S. begyndte i de sidste Dage af November og paagik under usedvanlig mange Afbræk formedelst Uveir til i Begyndelsen af Februar; ogsaa her fik man det meste i sidste Halvpart af December, 50 å 60 Baade — saagodtsom udelukkende fra Randøsund og Flekkerø — bragte iland ialt henved 5000 Maal Sild, hvoraf Største- parten igjen gik til England i Is. — 207 — II. Notfisket. I Tiden fra og med 5te December til og med 21de Januar stængtes ved Hvaler tilsammen 20 Smaasild-Dotter, hver paa 10—1000 Maal; ialt fangedes herved og med Smaavad omtrent 5 750 Maal — mest omkring Kirkeøen. Paa samme Maade fangedes langs Fastlandet omkring Julen 1250 Maal. For denne Sild fik Fiskerne Kr. 2,00—8,25—3,50 pr. Maal. Af Foranstaaende og Opsynets Iagttagelser forøvrigt fremgaar følgende: — 208 — Opgave over Fangstens Størrelse ved hver Kv EE OM vantum (i Maal). Notsild. Inden i Jarlsberg Lister i Smaalenene. og Bratsberg. Nedenes. og | Larvik. Mandal. k lå 150 1 200,00 "ha = | 400 83 200,00 SU === | > po > LE 100 325,00 Å 2500 21 250,00 | 100 800,00 | 1000 8 000,00 på 250 800,00 | 2 Å 7000 57 250,00 | 400 320000 | 2500 21000,00 he 500 1 600,00 | ; Å 8 000 66:0000 PE JE AEE 450 3 600,00 | 3600 832 000,00 1 1 4750 2 400,00 | Tilsammen 100 Maal Garnsild ' i 2 — Kr. 750,00. E 9200 77 000,00 500 4000,00 | 4200 38 000,00 — h 11500 — 5000, 9 800 83 000,00 650 65200,00 | 4 500 41 500,00 1 | 3500 -=12000,0 5 Gå 10 000 85 000,00 650 5 200,00 | 4800 45 000,09 ga 5000 17 000,00 må, [10000 850000 650 5200,» | 4950 47 000,0) 4 1 7000 -=24500,0 7 . 10 000 85 000,00 650 5200,00 | 5000 47 500,00 hk | 7000 —-=24500,0 | Tjl Sammenligning hidsættes følgende af de Opgave over Sildefisket og Sildesaltningen inden | Fra Landfiskesessionens I Tidsrummet. 19/11 GR | *ha | 31/13 | "la | ha | St fr | | Totalfangst | af! Garnsild yo | 14 | 92 | 8138 2646 6 933 11 565 11874 (i Maal) | Notsild . . . .|417*)| 588 | 2236| 6598 830584 76 221 93 915 Saltet (Tønder) J Indmadsild | - 98 188| 2542 6 773 12 083 13 502 de omsid | - - - 985 | 10520 | 19674 Udført ( Tyskland Mae - - - 43 | 43 | 1318 (Tønder) $+ Rusland . at - VE - | - - | = til Andre fremmede Lande . = - | = = = | = 5 Til Landets eget Forbrug (Tønder) .| - | 85| 125| 860 968 1 957 2743 f *) Det meste heraf — 317 Maal — fanget med Snurpenot udenfor Winga. i —————— | — 209 — Uges Slutning og dens Tilgodegjørelse: Værdi (i Kroner). | —=eeeim met vr ar aa En — Notsild. Til Export. Garnsild. Ialt. Middelpris. i er forbrug. Saltet. | Røget. | Fersk. 150 1 200,00 8,00 Vy 140 10 | k- 400 8 200,00 8,00 375 25 100 325,00 3,25 3 650 30 450,00 | 8,34 2 000 1500 150 250 800,00 83,20 225 25 10 000 82 200,00 Bar 4 000 5000 1 000 500 1 600,00 3,20 100 300 100 12 150 102 350,00 8,42 4800 | 6000 1 350 750 2 400,00 3,20 150 450 150 14000 119 750,00 | 8,55 5 200 7 300 1 500 1500 5 000,00 3,53 500 750 250 15050 130450,00 | 8,0 SO 7750 — 1 600 3 500 12 000,00 3,13 900 1 850 750 15 550 13595090 | 8nm | 6000 AE 7 900 1 650 5 000 17 000,00 3,40 1 200 2 600 1 200 15 700 13795000 | 8,7 6 000 H 8 050 1 650 7 000 24 500,00 3,50 1 500 4 250 1 250 15 750 138 450,00 8,79 6 000 8100 1 650 7 000 24 500,00 3,50 1 500 4 250 1 250 officielle svenske Ugerapporter sammensatte Göteborgs och Bohus Lån Vinteren 1898—99. Begyndelse — 7 — til og med NON TG ja 18 2 | 4 (slut) | I 11924 | 12273 | 12545 | 12855 | 13008 | 13060 | 13207 | 13917 19217 119585 | 139696 | 160694 | 186593 | 198735 | 206298 | 221462 | 230716 236 058 13782 | 14035 1416 | 14620 | 14985 | 15143 | 16153 | 16163 15 163 20994 | 22339 | 922972 | 24808 | 925628 | 25758 | 926003 | 26081 26 081 6 500 6 691 9634 | 10535 | 11404 | 14190 | 14838 | 16233 17 383 1360 3 428 5 755 7209 | 8463 8 978 8978 8 978 8 978 3 232 | 6 385 99837 | 111353 | 12100 | 18113 | 13264 | 18873 14 214 14de Mai 1899. H. L. Bwvig. Beretning om Forsøg med Drivgarnsfiske efter Sild udenfor Vesteraalen 1898. Under 27de Juni dette Aar indløb Underretning fra Departementet, at mit Andragende om Bidrag til Forsøgsdrift efter Sild udenfor Vester- aalen var indvilget med et Beløb, stort Kr. 900,00, ni hundrede Kroner. Jeg havde imidlertid truffet alle Forberedelser, saa at jeg allerede den 5te Juli kunde seile ud med en Udrustning af 30 Garn, fornødne Bøier med mere. Veiret var godt, og vi seilede paa kryds og tvers Hav- bugten udenfor Vesteraalen i en Afstand fra Land indtil 12 Mile uden Spor af Sildesyner. — Praiede flere Baade saavel fra Lofoten som fra Vesteraalen, der intet havde seet til Sild, ei heller Tegn til Sild, hvor- efter vi efter 3 Døgns Søgen efter Sildesyner, — der pleier som Regel at følge Hval og Fugl med Sildestimen — søgte under Land for Storm. Efter 5 Dages Forløb blev Forsøg paany foretaget. Vi seilede ud den 14de Juli; Veiret var godt, og vi satte ud vore Redskaber, første Gang cirka 3 Mile fra Land. Overalt fik vi nogle faa Sild fra først- nævnte 5 Mil til 6—9—12 og 15 Miles Afstand fra Land, hver Gang fra 15—20 til 100 Stykker Sild. Forsøgene blev udført med den aller største Omhyggelighed uafbrudt i 9 Døgn, hvorefter vi seilede under Land. Mandag den 25de Juli seilede vi atter ud, ogsaa denne Gang i godt Veir. Forsøgene udførtes saaledes som tidligere, men med samme Re- sultat med Hensyn til Fangst af Sild. Da vi denne Gang havde under- søgt baade paa kryds og tvers i 5 Døgn, seilede vi atter under Land. Det forekom os saaledes, som om Sildestimen var yderst tynd og spredt, hvilket muligens havde sin Grund i den overordentlige Mængde af Blæksprut, som overalt var tilstede fra den EE Rand af Havbroen og lige under Land. — 211 — Senere er Forsøgene fortsat Gang paa Gang lige til Midten af August, fra hvilken Tid Uveir næsten uafbrudt har hindret Bedriften. Med Hensyn til, hvorvidt det maa ansees praktisk at bruge saapas stort Dæksfartøi, cirka 23 Tons drægtig, til Fangstfartøi med Drivgarn efter Sild, skal jeg udtale, at det er min faste Formening, at et saapas stort Fartøi, naar Hensyn tages til den store Udrustning, absolut behøves for en rationel Drift og tidsmæssig Bekvemmelighed for Mandskabet. Stensvig, Bø i Vesteraalen, den 20de September 1898. Nikolai Martinussen. Beretning om de med Fiskedampskibet , Falken” gjorte For- søg med Drivgarn efter Sild udenfor Kysten af Namdalen i Maanederne August—September Aar 1898, med offentligt Bidrag. Paa Grund af Sildegarnenes senere Ankomst end betinget kunde Forsøgsdriften derfor tage sin Begyndelse først Iste Uge Tirsdag den 2den August med Afgang fra Skibets faste Station Austadfjord i Vikten Kl. 2 Eftermiddag til Havstrækningen mellem Sklinden, Horten og Lekøen, hvor Forsøg foranstaltedes 3 Døgn i Træk med et Udbytte af knapt */» Maal Sild. Lidt Brug af Fugl observeredes. 2den Uge. Afgik Mandag den 8de August Kl. 1 Fftermiddag til Folden, hvor Forsøg gjordes Nat til Tirsdag den 9de August mellem Appelvær og Namsenlandet, men uden Fangst. Nat til Onsdag den 10de August gjordes atter Forsøg paa Havstrækningen imellem Sklinden, Horten og Lekøen med Udbytte 30 Sild. Nat til Torsdag den lite August passeredes hele Viktens Yderside i en Distance fra Land af 5 å 4 Mile med Afgang fra Kvaløen og Indgang ved Fiskeværet Gjes- lingerne, men da ikke saa meget som en Fugl observeredes, fandt Fører og Mandskab noget Forsøg meningsløst. 3die Uge. Afgik Mandag den ld5de August Kl. 3 Eftermiddag paa Lekøfjorden, men maatte paa Grund af tiltagende Nordenvindsstorm søge Land. Tirsdag Eftermiddag den 16de August undersøgtes Havet nor- denfor Sklinden, men da intet Brug kunde observeres, gik vi ind. Nat til Torsdag gjordes Forsøg paa Folden eller 27/2 Mil sydvest for Nylands- skjæret med Fangst af kun 2 Sild. 4de Uge. Afvik Tirsdag den 23de August Kl. 4 Eftermiddag til Havstrækningen imellem Sklinden, Horten og Lekøen, hvor Forsøg gjordes Nat til Onsdag den 24de August med pe 7 Sild. Uveir hindrede Resten af Ugen Forsøg paa Havet. — 2138 — Ste Uge. Fremdeles Uveir ogsaa hele denne Uge, saa at ingen Forsøg kunde gjøres. 6te Uge. Afgik Tirsdag den 6te September Kl. 3 Eftermiddag til Havstrækningen imellem Sklinden, Horten og Lekøen, hvor Forsøg gjordes 2 Døgn i Træk med Fangst af 60 Sild. Adskilligt Brug af Fugl og Springer kunde observeres. Vi kom til det Resultat, at der kun maatte være Smaasild eller Mort. Tde Uge. Afgik Onsdag den 14de September til samme Strøg, hvor atter gjordes Forsøg 2 Døgn i Træk med Udbytte 20 Liter Sild. Brug af Fugl kunde fremdeles observeres, men noget nærmere Land. Sde Uge. Afvik Tirsdag den 20de September og gjordes paanyt et Forsøg imellem Sklinden og Lekøen med Fangst 13 Sild. Alt tidligere observeret Brug sporløst forsvunden. Hermed sluttede Forsøgene som meningsløse at fortsætte længer, saa meget mere, som Underretning indløb fra Søndmør om begyndt Drivgarns- fiske dersteds, og Beslutning om Skibets Aføang til dette Fangstfelt. Austadfjord i Vigten 6te Oktober 1898. Bernt Nordstrand, Fører af S. S. «Falken». Beretning om Forsøg med Drivgarnsfiske efter Sild udfor Sydkysten af Norge foretaget med offentligt Bidrag af Chr. Flack fra Arendal findes indtaget i Fiskeriinspektør Buvigs Beretning om Østlandsfisket, No. 5 i dette Hefte. Beretning om Skøite ,Rakels* Forsøgsfiske efter Makrel med offentligt Bidrag Aar 1898. Herved giver Undertegnede sig den Ære at fremkomme med en Beretning om Forsøgsfiske efter Makrel med Garn paa Sue mellem Bergen og Halten. Der vil af vort Fællesandragende til Storthinget af 14de Jane 1898 sees, hvorpaa vi grundet vor Opfatning om Makrelforekomst paa nævnte Strækning, og i Henhold til Departementets Telegram til os af 4de Mai 1898 bestilte vi strax 40 Stk. Makrelgarn til hver af os efter nærmere Konferance med Fiskeriinspektør Wallem. Garnenes Længde var 60 Alen, Dybdeu 180 Masker, Traadens Tyk- kelse 15 Traads No. 40, med et Baand fra 15 til 19 Omfar pr. Alen. Færdigskoten var Garnene 121/2 å 13 Favne lang og 6 å 7 Favne dyb. Garnene var oprigget paa lignende Maade som for Storsilddrivgarn, efter den Erfaring vi havde fra dette Fiske, saaledes var Kabelen fra 3" til 4” tyk. Som noget nyt her forsøgtes støbte Murstensynk paa Garnene, ellers var ingen Forskjel uden Maskestørrelsen. Vi satte os som Opgave at forsøge at fange Makrellen med disse Garn, og til den Ende ofrede vi os helt og holdent med Fartøi, Folk, Udrustning den hele Tid, der tog sin Begyndelse 8de August og varede uafbrudt til Udgangen af September. I Almindelighed brugtes Garnene med fra 10 til 15 Favne Slag (Dybden under Vandfladen). I denne Tid blev Garnene udsat og trukket 15 Gange. «Rakels» bedste Makrelfangst var den 8de Sep- tember, da den fik 27» Tdr. stor, pen Høstmakrel. Garnene havde da 5 Favne Slag, og man formodede at være paa Torskebanken, idet at man TF Øen Å år å — 215 — havde 40 Favnes Dyb (Taagen var tyk). Bedste Sildefangst havdes den 29de September, 9 Tdr. Storsild og en Stamp Makrel. For sidstnævnte Sted havdes 2 Med (Hornelen godt unda Stat og Sukkertoppen til nordre Kant af Rundø). Slaget denne Gang var 17 Favne. I alle de øvrige Forsøg indskrænkede Fangsten sig til nogle faa Makrel; somme Tider kunde man faa lidt af hvert, men bestandig ubetydelig Fangst, dog sjelden blev man aldeles fri for Makrel. Vi forsøgte helt sydover fra 61 20” N. Brd. og ca. 89 25" Led. O. Gr. og nordover til Frøien eller nord for Veiholmen. Vi havde tænkt os et planmæssigt Forsøg, men da Veiret var stor- mende omtrent hele Tiden, maatte dette opgives. Dog formerkedes Makrel, som sagt, overalt, klods under Land saavel som flere Mil tilhavs. Dette tør nok ogsaa for endel have sin Grund i den umaadelige Masse Blæksprut, som var til stor Skade og forekom overalt, idet Blæk- spruten spiste op baade Silden og Makrellen, som var i Garnene; det var saaledes ikke noget nyt, at vi fik bare Hovederne af Makrellen; man kunde tine ud af Garnene baade en og to Pøser med ophakket og delvis opspist Sild og Makrel. Denne «Ufisk» ansees at have en betydelig Evne til at sprede saavel Sild som Makrel. I Forbindelse med Blækspruten tør man ogsaa nævne en til, nemlig Makrelstørjen. Denne er meget slem; naar den gaar sig fast i Garnene, tuller den sig ind i samme, og at faa denne Fisk ud igjen er til sine Tider meget besværligt. Naar Veiret var godt (smult Vand) toges den ind paa Dækket ved Hjælp af Takkel, men var Veiret rusket, tager dette for lang Tid, og da skjæres den ud af Garnene udenbords — af den Slags Fisk kan man faa fra 0 til 20 Stk. i et Sæt. Man fik saaledes paa denne og andre Maader snart en hel Del Garn istykkerrevet, og for at holde et nogenlunde respektabelt Antal Garn klar til at gaa i Søen, anskaffedes yderligere 5 Stykker nye. Den fangede Makrel, som blev solgt, sorteredes af Kjøberen L. Devold hersteds i 3 Sorter, Bloaters, No. 1 og No. 2, altsaa de 3 bedste Merker, og viste sig at være af prima Kvalitet, godt likt og vel tilvirket for det amerikanske Marked, jevnere og bedre end Høstmakrel, fisket i Nordsøen paa Dorg. Makrellens Aate viste sig at være rødt og sort, saa kaldet Raudaat og Krudtaat. Ingen smaa Fiskeyngel var at se i Mavesækken paa Makrellen. Storsilden, man fik, var i den første Tid Istersild, fed og velsmagende, og maa betegnes som af prima Kvalitet. I den sidste Tiden forekom udelukkende Slosild med Rogn og Melke eller den samme Sort Sild, som fiskedes om Høsten 1897. — 216 — Forsøgene har vel, som ovenanført vil sees, ikke bragt noget Udbytte, tvert om har det økonomisk været os, I ethvert Fald fore- lebig, til stort Tab. I det Haab, at Forsøget maa lykkes bedre næste Aar, tegner ærbødigst L. 8. Larsen, Fører af Skøite «Rakel». Aalesund den 9de Februar 1899. Uddrag af Skøite «Rakels» Journal under Drivgarnsfiske efter Makrel. Mandag den Sde August. Vinden N. 0. laber, klar Luft. KI. 12 M. D. seiltes fra Aalesund, styrede V. N. V. ud Giskøsundet tilsøs, KI. 9 Em. peilede Rundø Fyr i O. t. S. og Stat i S., satte ud 20 Garn. Tirsdag den 9de August. Vinden N. O., frisk, klar Luft, Kl. 4 Fm. begyndtes at trække Garnene, Kl. 7 Fm. var de indhalt med en Fangst af 7 store Makrel samt */» Td. Storsild, som kverkedes og saltedes. KI. 7'/2 Em. sattes Lænken 24 Garn. Onsdag den 10de August. Vinden N. 0. laber, Kl. 7 Fm. var Garnene indhalt, Fangst */> Pøs Sild samt et Par Makrel, satte Kurs S. V. over. Kl. 8 Em. p. Batalden i Ost, ca. 30' af efter Gisning, satte 23 Garn. Vinden nu S. 0. laber med Regn. Torsdag den lite August. Vinden N. 0. frisk, Kl. 4 Fm. indhaltes Garnene. Fangst 1 Maal Sild, seilte S. V. over M. D. Obs. N. Brd. 61" 40' ca. 8" 35' Lgd. o. f. Gr. Kl. 7 Em. sattes Lænken paa 619 20' NøBrd: 32 25" Led. 0. Fredag den 12te August. Vinden S. S. V. Kuling, Kl. 6 Fm. var Lænken trukket. Fangst 1 Stamp Storsild og 1 Makrel. Vi besluttede at seile nordover igjen, og da Vinden øgede paa, bestemte vi os til Aalesund. Lørdag den 13de August. Vinden V.S. V. frisk. K1.3 Em. ankredes i Aalesunds Havn, hængte Garnene op til Tørring. Søndag den 14de August tilankers i Aalesund. Mandag den 15de August. Vinden V.N. V. Kuling. Tirsdag den 16de August. Vinden N. N. V. laber. Kl. 9 Fm. seiltes fra Aalesund for at seile nordover og gjøre Forsøg paa Qnagrunden Kl. 8 Em. ankredes paa Sandø Havn for stille og kontralig. — 218 — Onsdag deu 17de August. Vinden N. 0., laber Kuling. Kl. 9 Fm. seiltes fra Sandø, krydsede op til Bjørnsund hvor ankrede. Torsdag den 18de August Vinden V.S. V., laber. Kl. 3": Em. seiltes fra Bjørnsund, Kl. 8 p. Ona Fyr i S. og Bjørnsund Fyr i S. O,, satte Lænken (7 Favne Slag), skyet Luft med Regn. Fredag den 19de Aug. Vinden V. 8. V. Kuling, som lidt efter lidt øgede til Storm. Kl. 5 Fm. var Garnene indtrækt, Fangst 1 Makrel, 1 Sild, satte Kurs for Harøsund, ankrede der Kl. 7"/2 Fm. Lørdag den 20de August og Søndag den 2ide August i Harøsund. Mandag den 22de August. Vinden S. 0. lig, laber med skyet Luft. Kl. 10 Fm. seiltes fra Harøsund, styrede N. O. over til Kl. 8 Em. da man p. Grip Fyr i S. O. "/a O. og Kvitholmen Fyr i 8. '/2 V., satte 20 Garn samt et Prøvegarn. Tirsdag den 23de August. Vinden S.0. og S., omløbende til V. N. V. laber. Kl. 6 Fm. var Lænken indtrækt. Fangst 10 Makrel 1 Pøs Nild. Seilladsen fortsattes nordover. Kl. 6 Em. p. Veiholmen i S,, bakkede en Stund, Kl. 7 øgede Vinden til Storm, gik ind i Ramsøfjorden, ankrede paa Værøhavn. Onsdag den 24de August og Torsdag den 25de August i Værøhavn for Storm. Vinden V. S. V. og vestlig Orkan. Fredag den 26de August. Vinden ostlig flau. M. D. gik vi Seil fra Værøhavn, styrede ud Ramsøfjorden, kastede Lænken midtfjords mellem Veiholmen og Hittern, drev i 3 Timer, men da Strømmen vilde sætte os paa Jand maatte vi trække Kl. 1, Fangst 1 Makrel, halvt opspist af Blæksprut. | Lørdag den 27de August. Vinden S. O.lig laber, faldende Barometer- stand, gik til ankers paa Værøhavn, hvor vi blev liggende Søndag den 28de August for Storm. Mandag den 29de August. Paa Grund af Mangel paa Proviant seiledes til Aalesund, hvor vi blev liggende for Uveir til Mandag den 5te September. Vinden S. S. V. Kuling, seilte fra Aalesund Kl. 2 Em., bestemt at gjøre et Forsøg i Vanelsgabet. Tirsdag den 6te September. KI. 3 Em. styrede vi ud Vanevlsgabet, Kl. 8 Em. sattes Lænken 20 Garn 7 Favne Slag %1 Mil i Vest af Svinø. Kl. 12 M. N. maatte man trække, da Strømmen vilde sætte os ind paa Svinø. Fangst 5 Makrel. Onsdag den 7de September. Meget tyk Mørkeskodde, havde Kl. 7 40 Favne, satte Lænken, 5 Favne Slag. Torsdag den 8de September. Vinden S. O., flau. Kl. 6 Fm. træktes Lænken, Fangst 2/2 Tønde stor, pen Hestmakrel som flekkedes, vaskedes og saltedes som sædvanlig brugeligt paa Dorgefiske i Nordsøen, for det amerikanske Marked. Da man formodede åt have drevet udover, styredes indover mod Land Kl. 4 Em. Storholmen isigte, Kl. 6 Em. sattes Lænken. KI. 10 Storm af V. S. V. med Udsigt til Øgning af Vinden, — 219 — - hvorfor man besluttede at trække Garnene, Fangst 5 Makrel og endel Storsild. Satte Kurs for Erknø Fyr, (S. Kurs) forfærdelig Tykke. Kl.4 Fm. den 9de September ankredes i Aalesunds Havn, hvor blev liggende for Storm til 12te. Mandag den 12te September. Vinden V.S. V. Kuling. Kl. 10 Fm. seiltes fra Aalesund, holdt det krydsende ud Bredsundet, men da Vinden var for stærk tilhavs, besluttedes at gjøre et Forsøg ind i Storfjorden, da Rygter gik, at der ogsaa skulde være observeret Makrel, Kl. 7 Em. var Lænken sat, Kl. 12 var den trækt, da Strømmen vilde sætte os paa Land. Tirsdag den 13de September seiltes til Aalesund, hvor vi blev liggende til den 19de September for Storm og Regn, tildels orkanagtig. Mandag den 19de September. Vinden S. W. frisk. Kl. 2 Em. seiltes fra Aalesund for at prøve i Vanelvsfjorden, da større Rygter gik derfra om Makrelforekomst. Tirsdag den 20de September. Vinden flau fra alle Kanter, Kl. 7 Em. tværs af Slagnæs, satte Lænken. Onsdag den 21de September. Stille. Kl. 4 Fm. trak Lænken, ingen Fangst. Kl. 5 Em. blæste det af en Storm af S. V., holdt ind til Aajem og ankrede der Kl. 7 Em. Torsdag den 22de September. Vinden sydlig flau, Kl. 8 Fm. seiltes fra Aajem M. D. Vinden N. V. frisk, som lidt efter lidt øgede til Kuling, om Em. ankredes paa Hogsholmen, hvor vi laa Fredag den 23de September. Lørdag den 24de September seiltes til Aalesund, hvor blev liggende til Tirsdag den 27de September, da Vinden O.lig og N. O.lig flau, KI. 912 Fm. seiltes fra Aalesund. M. N. sattes 23 Garn med 17 Favne Slag N. V. af Rundø ca. 12' af efter Gisning, drev til Kl. 5 om Morgenen, da Lænken træktes, Fangst 1 Td. Sild. Onsdag den 28de September. Vinden ostlig, laber, klar Luft. Satte 22 Garn med 24 Favne Slag. Svinø i Kvamsø (søndre Pynt)og Sukker: toppen en Favn unda Læsten, drev hele Natten. Torsdag den 29de September. Vinden S. 0. flau. Kl.7 Fm, Fangst 9 Tar. Sild, som blev værket og saltet samt en Stamp Makrel. Kl. 6 Em. sattes Lænken. Hornelen godt unda Stat, Sukkertoppen til Rundø 17 Favne Slag. Fredag den 30te September. Vinden sydlig flau. Kl. 7 Fm. Fangst 2 Tdr. Sild, ingen Makrel. Kl. 6 Em. sattes Lænken. Lørdag den lste Oktober. Vinden sydlig laber. Kl. 7 Fangst 5 Maal Sild, ingen Makrel. Satte Kurs for Aalesund, hvor vi ankrede Kl. 3 Em. Turen afsluttedes, samlet Fangst ca. 3 Tdr. Makrel og ca. 18 Tdr. Sild. Beretning i Uddrag om Kutter Blooming Lily's Drivgarnsfiske efter Makrel Aar 1898 med offentligt Bidrag. Garnene var fra 180—200 Masker dybe, deres Længde færdiggjorte var 13 Favne og Dybden 6 å 7 Favne. Maskernes Størrelse var fra 15 —19 Omfar pr. Alen. Traadens Tykkelse var */10. Den heldigste Maskestørrelse var efter mit Skjøn 16 og 17 Omfar. Kabelen var af bedste Sort Manila, hvilket viste sig at være heldigt. Den var 400 Favne lang og fra 41/1, 4, 331, 312 Tomme tyk, altsaa "/4 Tomme Forskjel for hver 100 Favnes Længde. Som Opgave satte vi os at fange Makrel paa Strækningen mellem Bergen og det trondhjemske og at forsøge saavel nær Land som langt tilhavs. Saavel efter min egen Erfaring som efter andres Udsagn har Makrel været tilstede paa disse Felter. I denne Tid udsattes Garnene ialt 14 Gange med en samlet Fangst af 31 Tønde Makrel og 10 Tønder Sild. Den bedste Fangst var 2 Pøser Makrel udenfor Svinø paa 62% 24' n. B. og 59 10 L.ø. f. G. I Bredsundet ved Aalesund og i Vanelvsfjorden ved Stat var det aldeles frit for Makrel paa Garnene. Forøyrigt var det nogle faa Makrel at faa overalt. Farvandet, som paa denne Tid forsøgtes, var fra Alden 619 4' n. B. og 30 40 L. 9 f£. G., til Qnagrund 63 n. B., 6 20 Den første Gang udsattes Garnene ca. 2" N. V. af Svinø og vi havde tænkt os planmæssige Forsøg, hvilket blev hindret af Storm og ustadigt Veir. Makrelens Kvalitet var udmerket baade i Størrelse og Fedme, den var bedre end Nordsjødorgemakrel. I en hel Garnlænke udsattes op til 35 Garn og nedover til 28 og 26 Garn. For hvert Garn brugtes en Bøie eller Kagge, eller paa 35 Garn brugtes 36 Bøier. Af Lanterner brugtes op til 3 Stykker paa Lænken — 221 — ad Gangen. Som Lanternebøier brugtes Bøier af Halvtøndes Størrelse med Stang i, som Lygten sattes paa. Garuenes Dybde i Vandet brugtes fra 8 til 16 Favne med saavel Skjerter som Slag. Sildens Kvalitet var god. I den første Tid var det Istersild af største Merke; siden blev det den almindelige Høstsild. Jeg maa tilslut beklage det daarlige Udfald, som blev Forsøget, baade for vor egen Del og for det Offentliges; men saa haaber vi, at næste Forsøg vil lykkes bedre. Aalesund den 9de Februar 18909. Ærbødigst Johan O. Walderhaug, Fører af Kutter Blooming Lily. Fra Inspektøren for Saltvandsfiskerierne i nordre Distrikt. Opgave over den i Nordlands og Tromsø Amter opfiskede Kveite og Flyndre, der i fersk Tilstand er sendt til Sydbyerne og Udlandet samt solgt til Russerne i 1897. 0P8 MS Se OE Å AAONSNLS ka OG GP TN | 0 90 | 07689 ar'Q 009 96 OOF 000 &G srQ 000 PE 000 & or 0 001 | LIQ | 08 sH Gu GU | 0082 or 008 | 9668 0) | OSP LG *ueisopy | "wueISo[Py "WBISOJLY "WLBISON *"WBISOJIY | "WLBISOJLY 'ud sug | t umguvsy *1d stud I UWUNJUBAY '1d sug | I UNJUBAY 'QIPUÅLI '9919AN auPU£L I *9UIOSSNY [19 19[09 681 SLF sg 9 008 I 20 819 OST 6G 180) 09 00F 030 FOR F OE0 3 sr'Q | 008 PI 250 | 77 280 | o0r 01890 | 1854 0) OOL Å 080 009 FI 0019 90 | 68991 0) GPO SI 8T'Q OST TT T€G €G opt 91 60 80 | OPE 9L | 007 I "weiSo[ry | "wuriSopy "Id SUq | [ WNJUVAY '9J10AY 'Jepue[pg 30 oura£Yp£S [n 9PU9S 'og "od pautoH Jwuy spuet S19q19A SB3USAØ ØY puep10g JSØY 50 ØIxXRA sæusyng 98109 ØsuL: UBILEA uapaols£Ag ØIOWUWEH Uuep[0g ulpog ØPN ØInJ øpøYy aUSAN REN oneyeys[y vyøly V59A ØUUDØIG SUP[EPUIF [Pp10N — 225 — wosuyor V TL 4 JOQO Q ODE pga L68T 194909 9118 EE de ET O0F0 817 008 I 029 991 | OFT 19 "parte ØsIalyg | 810 009 £ 0 ag ØSUOLJ, 0096 å i 'o sUuaFULU3AY 003 007 080 OG6 ; 'od øs[aey 000 & 000 E G '0( SJØPUNSØSUIOTT, 000 I 006 4 : "OG UaYIAUOT 000 OE 096 91 : og øye lg 20 9 000 101 008 I 00 009 TT G rea F19g 000 GG ; G KO peJ599YJ 00£'09 : *- pertap SæUIPUOLJ, JWuy øswolry "WLISOJVY *"WEBISOJY "WEISOJNY "W*BISO[NJ "WVISOJLT "WwuBISO[DY "WVISOJLY "WEBISOJNY "Id SIq [ WNJUVAY "Id Sud [ WUNIULAY BEL Sju [ WUNJULAY el (Sep T WNJUBAM '91PUÅLT '9919AN 'QIPUÅLJ '9919AN I 'QUTOSSUY [19 J9[09 apue[pg 30 auraLJAL3dP 227. — 000 I 6169 G96 €9 009 LI TP6 GT OOT L89 I 000 OT 00F OST 9 061 4 OOG G 006 000 ET 000 OI 009 pe 000 I 0009 901 98 000 & 869 ITF weISo[P] UOUUTSJLL 000 OI 086 98 IGL 6 000 EF 006 000 I 000 I ETO I 009 G96 & 000 6T 000 & 099 0049 'o([ S19QI9A 'Oo( SRUSAØ 'o( ødg 'oG purppIog 'oG [eSPEH 'OG UBIBEA 'og ØswL '0d 2510 'od sæUusyng 'od PEISTLLI 'Oo( JSØY I ØIRA 'O( Uud5UTpøT 'o sæuorUv 'oG SÆUSAT 'og uepaolIsA 'O0( øJ3UWe 'Od U25191S paatepp UAp[0JIØg NY -PION £Agq øpog '0( urpog pene puasralyg uosuyYypor V P gn el Uap Øpog L6G LPT | OGG L 000 3 | 009% 000 9 8L8 €GI | UeSopry uatuesyry, Or *O( UIFUBUBAN i EE '0( UastaYy PION . O . . 'o[ ØAID (9 ed 'O( Uud5U£J | 000 ge 'og oS PH Se vg 'od ØS[IEN Er perOPT JapunsøwEL, 003 I HEG ØSUIOLI, Ne '0( uapaofrspeg Sa Ar Seg 'O( UuasUr[e | | | Mp ) Ort 'O( U3AJOS[LE D OGG I 2 Pa de "Oo ØST Q OOG 000 & 000 OT JU: 'og UoxraUd I 000 0006 000 € TE9 SI eg 'o[ s310g | | 000 & ; OOG F DØ 8 '0( ØøIAg EEG 'og UISTRY JØG FG 'og ØUrLI, ER '0([ UuasUr[eg TZO PI 001 LOG 8G Una ed! peysoqqy SNE 'og piofjpæsy | | 919 3E sos øye le 000 001 | OGF 0 7 t perep SæUIpUuon[, | | | ywy øswory "SIO '9S£H "nen | '9xpu£fy | '9910AN "SIO I, 'oS£H "19 *9IPUÅLI | '99P0ANW | | 4opuenpg NL YOPULIPUI TEL WosuYyor V LP 6681 TU" OPGT 'S681 19920 TIE uap øpog 008 PT T | 006 PE 000 93 009 T& OF T 901 000 GT 009 9 009 16 we1So[ry UdUesIL, 008 80% | 000 OT 000 OT 000 06 079 00T | 009 I 007 38 dn å OG Ø5[PH 00 I O0G y 004 € AR ØKE 'od Øa RYG 000 91 000 8 000 91 000 GT 000 7 000 & ge gr SOG ØSTEN 009 I * * * * * * 'Ood s519g 1000 009 | 000 €1 OO0G I 000 I 000 & or ie porto ØS9TIH | | | Jwuy øswory DØ GW GN RE | y 009 TET 000 OG oO1 p9g | meisopry uawwers[rL 000 Og T 000 09 D008E ap S19Q19A( 009 | 009 PG xx - ag SæUSYØ 000 I 00909 - 'og og 000 92 * , * * Oo * . '0([ 95109 000 OG oe JO AG * * palIog ØIS3A 50 JSØY '1uy Ssput[pION | 195 | '91QU9IG | '95ueJ | '9wsorg | 'YS10I, 'os£H "190 *QIPUÅL | '991RAN 3JALSdN 'S6S[ T0)UIV ØSUIOLJ, 50 pur[PXON I OUIDSSNY [1 19[0S YSLJ YSJOJ JOA0 Fra Inspektøren for Saltvandsfiskerierne i nordre Distrikt. Beretning om hans Virksomhed i Aaret 1898. (I Uddrag). Lofotfisket. Dette Fiske foregaaar fremdeles paa gammel Vis med Garn og Liner, dog med den Undtagelse, at der ved Garnbruget er skeet nogen Forandring, dette specielt vedkommende Garnenes Størrelse. Man har nemlig fundet, at de saakaldte Smaagarn er et noksaa lønnende Red- skab, ikke alene hvad angaar Anskaffelse, men ogsaa med Hensyn til Brugen; thi man kan til Driften af disse Garn bruge en meget mindre og selvfølgelig mindre kostbar Baad end den, der nu bruges til de almindelige Torskegarn. Imidlertid er Anvendelsen af saadanne Garn ved Lofotfiskeriet af noksaa ny Dato, og man har endnu ikke Erfaring for, hvorvidt de vil være tjenlige under et eventuelt større paagaaende Fiske, men desuagtet vil dette Redskab under mange Omstændigheder komme til at hævde sin Plads baade som nyttigt og økonomisk. Hvad der tidligere er udtalt om den store Nordlandsbaads Ombytning med Sneseilsbaade, er ufornødent nu at gjentages; her er Reformen saa at sige fuldstændig gjennemført; thi nu gjælder det ikke alene at anskaffe aabne Sneseilsbaade, men disse forsynes ogsaa for en stor Del med Dæk. Ogsaa til Linebruget begynder Sneseilsbaaden saa smaat at faa Ind- pas, idet dens Fordele til dette Fiskeri erkjendes; men den har en skar- pere Konkurent at kjæmpe med, Ottingen nemlig, der som Linebaad be- tragtet, specielt til Lofotbrug, besidder mange Fordele. Desuagtet har man dog dog Følelsen af, at ogsaa denne Baads Dage er talte; det gjælder kun at skaffe en god Type af Sneseilsbaaden. yr — 231 — Fordelen ved at bruge Sneseilsbaade ogsaa som Linebaade, men for- synet med Dæk, er nu noksaa iøinefaldende, og er der nu flere Steder ude ved Havet, specielt Andenæs, hvor man til Sommerbrug helst vil bruge den mindre, men dækkede Sneseilsbaad. Med Hensyn til Fangstens Behandling staar denne ved de store Torske- fiskerier og ikke mindst ved Lofotfisket fremdeles paa et noksaa pri- mitivt Standpunkt. Der spores vistnok en Bedring i Retning Tilvirkning af den saakaldte Kassefisk eller Pressefisk, hvoraf noget sælges til Ind- landet og noget til Sverige; men endnu er det tilvirkede Kvantum af denne Vare ikke af nogen nævneværdig Betydning i Forhold til den store Maase, som opfiskes. Den Vare, som efter min Formening staar lavest med Hensyn til Tilvirkningen, er vor Klipfisk, hvilken faktisk er en af vore Hovedartikler paa Fiskeriets Omraade. Dens Tilberedning er vistnok gjennemgaaende saa primitiv, som den nogensinde kan blive; thi endog selv de tarveligste Hensyn til Renlighed i Behandlingen forbigaaes af Flerheden af Tilvir- kerne, og dog er Renlighedsprincipet en Lov for al god Tilvirkning af Fødevarer, selvfølgelig ogsaa naar disse tilberedes som Handelsvare. Det synes mig forøvrigt, at det burde være indlysende for enhver, der har Kjendskab til Behandlingen fra første Stadium af, at en saadan Fremfærd ved Behandlingsmaaden maa drage Følger efter sig, og man har god Grund til at spørge, om man ikke her staar foran Ophavet til Klipfisksoppen, denne store Plage, hvorved Hundreder af Tusinde Kroner gaar tabt for vort Land. Men selv de simpleste Foranstaltninger til Forebyggelse af denne Plage eller praktiske Experimenter til Undersøgelse af Soppens Opkomst, — Midler, der efter min Formening maa være de mest paakrævede for at kunne naa Maalet: «god og holdbar Klipfisk,» — undlades. Derfor bliver ogsaa Følgen den ved Lagring af større Kvanta, at der afstedkommes stor Ødelæggelse. Det var derfor, at jeg i 1897 til Departementet indsendte et Forslag om Bevilgning til sammenlignende Prøvetilvirkning af Klipfisk, hvorunder der ogsaa ved videnskabelige Experimenter kunde anskueliggjøres det absolut uforsvarlige og forkastelige i den nuværende urenslige Behandlings- maade, saa at Tilvirkerne kan lære at indse, at den størsie Fordel ikke ligger i Masseproduktionen og hvorved de fleste andre Hensyn skydes tilside, men derimod i god og renslig Behandling. Jeg kan saaledes ikke være enig i den Hypothese, som fra enkelte Hold har gjort sig gjældende, at Ophavet til Soppen ligger i Boderne og fremkommer ved Smitte. En saadan Paastand synes mig allerede at være modbevist ved det Tilfælde, at af to Partier Klipfisk, der staar Side om Side paa samme Bod og under lige Vilkaar, kun det ene Parti er befængt med Sop. Endvidere har man ogsaa Erfaring for, at der fremkommer Sop j Fiskelaster under deres Transport fra Tørrepladsen, ja endog paa selve denne. — 232 — Det vilde derfor være ønskeligt, om det af mig i 1897 fremsatte For- slag, som ogsaa er gjentaget i indeværende Aar, snart maatte kunne vinde Autoriteters Tilslutning og Plan for Undersøgelse og Forebyggelse udar- beidet og realiseret. De med en saadan Foranstaltning forbundne Om- kostninger vil kun udgjøre en betydningsløs Brøkdel i Forhold til de Værdier, der gaar tabt under den nuværende Tilstand. Rognens Behandling staar ligeledes paa endnu samme primitive Standpunkt som før. Paa dette Omraade vil antagelig ingen Bedring blive forinden Fiskerne ophører selv at salte sin Rogn. Salget af denne burde under Fiskerierne foregaa i fersk Tilstand, hvorved Tilvirkningen kunde foregaa paa en mere rationel Maade. Der forbruges rigtignok nu endel Rogn til Nedlægning som Hermetik samt saltes noget til Kaviar. Men disse Kvanta er endnu uden Betyd- ning i Forhold til, hvad der tilvirkes som saltet Vare. I min forrige Indberetning fremholdt jeg, at Veining af Fisken ved dens Indkjøb i fersk Tilstand vilde være en hensigtsmæssig Foranstaltning. Jeg maa fremdeles fastholde denne Opfatning, idet jeg formener, at det vil være gavnligt, om en saadan Reform kunde blive gjennemført. Hvad der i Foranstaaende er udtalt om Lofotfisket, gjælder ogsaa de øvrige Torskefiskerier i mit Distrikt. Sildefisket gav desværre for 1898 et misligt Udbytte i Nordlands og Tromsø Amter. Man kan endog sige, at det helt mislykkedes; thi Fore- komsten af Sild var høist ubetydelig saavel inde i Fjordene som ude ved Havet, og Fangsten var ogsaa ringe. Dertil kom, at en af Sildens værste Fiender, Blækspruten, var tilstede i stor Mængde ligefra Fjordbunden til udenfor de yderste Havskjær, og det er ikke tvivlsomt, at den øvede sin store Indflydelse ligeoverfor Fiskeriet. Angaaende denne «Ufisk» vilde det maaske være gavnligt, om Viden- skaben ofrede den nogen Opmærksomhed, ikke alene dens Tilstedeværen, Forplantning og Indflydelse paa Sildefiskeriet, men ogsaa, om den tjener som Føde for Hvalen i voxen Tilstand eller som Yngel. Jeg maa atter fremholde det høist paakrævede i, at der kommer istand en Tønde- og Vragerlov. Flerheden, ja jeg kan vel sige omtrent alle i Nordlands og Tromsø Amter, som er interesserede i Sildebedriften, finder en saadan Lov særdeles ønskelig. Enkeltes Mening, bygget paa modsat Anskuelse, burde have mindre at sige angaaende denne Sags Afgjørelse, da den særdeles store Majoritets Tilslutning saavel her som paa andre Omraader maa komme i Betragtning. I min forrige Indberetning udtalte jeg ogsaa Ønskeligheden af, at der under Sildefiskerierne bliver anvendt det samme Mærkesystem for Fiskebaadene, som nu bruges under Lofotfisket. Dette vil i mange Hen- seender hjælpe til en bedre Orden under et paagaaende større Nildefiske, specielt under Kampen mellem Garn- og Notfiskerne. — 238 — Jeg tillader mig ogsaa at gjentage mine Udtalelser om Gavnligheden af Skjerpning af Lov til Forbud om Udkastning af død Sild og Silde- affald paa NSildefjorden. Ferskfisk-Exporten for Nordlands og Tromsø Amter har for indeværende Aar taget yderligere Tilvæxt og udgjør alene det exporterede Kvantum Kveite og Flyndre et betragteligt Parti, foruden at Fxporten af andre Fiskesorter ogsaa har tiltaget, specielt ved Etableringen af den nye Bergens Hurtigrute. Derved er man ogsaa kommet i god Forbindelse med Tysk- land og Holland, til hvilke Steder det tidligere var umuligt herfra at exportere fersk Fisk i Is. Interessen for denne Næringsvei er ogsaa i stadig Stigende blandt Befolkningen heroppe, og var der allerede ca. 70 Firmaer, der iaar befat- tede sig med denne Forretning. Overensstemmende med den til Departementet indsendte Opgave ud- gjorde Exporten i 1898 for Nordlands og Tromsø Amters Vedkommende for Kveite alene: Exporteret til Ind- og Udlandet i Is . . . Kg. 746235 SølgttilRusserne Ly 1 ubrdsete es 220 06055600 Tilsammen Kg. 1401 835, altsaa en Forøgelse fra forrige Aar med Kg. 373156 og fra 1896 med Kg. 821 865. Af Flyndre exporteredes til Ind- og Udlandet i Is. . Kg. 97645 SøeeURussemevdra ad 5 steere 3 5 600 Tilsammen Kg. 108 245 Her udgjør Forøgelsen fra forrige Aar Kg. 55 185. Værdien af det opfiskede Kvantum Kveite for Nordlands og Tromsø Amter foruden hvad der er medgaaet til eget Forbrug, kan anslaaes til ca. Kr. 240 000,00 og for Flyndrens Vedkommende til henimod Kr 20 000,00, og kan Udførselsværdien af det samlede Kvantum andrage til ca Kr. 400 C06,00. Jeg kan ikke undlade atter at fremholde Nødvendigheden af, at en Fredningslov, hvorved alt Fiskeri af Flyndre i Gydetiden forbydes, sætter en Stopper for den hensynsløse Maade, hvorpaa Flyndrefisket nufor Tiden drives, og som utvivlsomt vil bidrage til Flyndrens Udryddelse. Værdien af denne Fiskesort er imidlertid nu saavidt stor, at det bliver nødvendigt ved behørige Foranstaltninger at værne om dens Bestand. Edderfuglen. I min forrige Aarsberetning nævnte jeg denne Fugls Skadelighed ligeoverfor Fiskeyngelen. Jeg er fremdeles at den samme Opfatning, nemlig at denne Fugl er det værste Skadedyr for den aldeles forsvarsløse Yngel. Jeg finder, at Edderfuglens Fredning er saa meget mere beklageligt, som Udbyttet derafnu paa langt nær vistnok skaffer Væreierne den samme — 134 — Indtægt som tidligere. Min Formening er derfor, at Fredningen nu nærmest maa betragtes som Liebhaberi. Som yderligere Støtte for min Formening kan anføres, at jeg har konfereret med erfarne Mænd angaaende denne Sag, og disse har udtalt, at Edderfuglen absolut maa betragtes som et Skadedyr i ovennævnte Ret- ning. Derfor turde jeg henstille, at denne Sag ofres al mulig Opmærk- somhed. Maaske vil derved konstateres ogsaa en Aarsag til Fiske- bestandens Aftagen i vore Fjorde. Hermetikindustrien synes ogsaa i Nordland at ville tage Opsving. Den af mig i sin Tid etablerede og drevne Forretning «Nordlands Pre- serving Co.» er nu gaaet over til et større Aktieselskab, og skal der til Vaaren bygges tidsmæssig Fabrik. Den paa Sømnes paa Helgeland værende mindre Hermetikfabrik vil i nærmeste Fremtid blive betydelig udvidet, og vil tidsmæssige Maskiner anskaffes. Fabriken bygger nu Fabrik (Filial) i Lofoten specielt for Nedlægning af fersk Torskerogn. Dens Produkter har vundet Anerkjen- delse og Søgning. De andre Anlæg, som forefindes i Nordland og Tromsø Amter, har endnu ikke vundet frem til nogen større Virksomhed, men har dog deres Produkter vundet Bifald. Der har fra flere Hold været konfereret med mig om Anlæg af saa- danne Fabriker, men tildels Mangel paa tilstrækkelig Kapital og tildels Mangel paa god og fagmæssig Ledelse staar i flere Tilfælder hindrende iveien. Ikke destomindre er Tanken og Opmærksomheden for denne vig- tige Næringsvei saavidt vakt, at man antagelig i nær Fremtid kan paa- regne flere Anlæg af denne Art. 51te December 1898. 10de August 1899. Bodø den Ærbøgigst J. A. Johnsen. EE er Bk > 9 SAGA be å FE å Fra Fiskeri-Inspektøren i Romsdals og Trøndelagens Amter. Beretning om hans Virksomhed i Aaret 1898 (i Uddrag). Herved har jeg den Ære at afgive den i Instruxens $ 8 paabudne aarlige Indberetning. I Tilslutning til, hvad jeg i en foregaaende Aars- beretning har bemerket angaaende Baadstellet m. v. i mit Distrikt, skal jeg denne Gang tillade mig at omtale, i hvilken Retning Bestræbelserne i visse Dele af Distriktet gaar for at tilveiebringe de, efter Fiskernes praktiske Erfaring, mest hensigtsmæssige og for Bedriften bedst regnings- svarende Dæksbaade og Skøiter. I de nordlige Dele af mit Distrikt er aabne Baade med det gammel- dagse Raaseil fremdeles mest almindelig, saavel til Brugsbaad som til Fiskerbaad. Sansen for bedre, dækkede Baade med Sneiseilsrig, er dog vakt omtrent overalt. Og var den økonomiske Evne hos Fiskerfolket der noget større, vilde Anskaffelsen af Dæksbaade og NSmaaskøiter visselig gaa raskere for sig; ogsaa den Omstændighed, at Befolkningen i de nord- lige Dele af Distriktet stiller den Fordring til en Fiskerbaad, at den skal være letvint under Aarerne, bidrager meget til, at Anskaffelse af den kortere, mere dybstikkende og derfor mindre letroede Dæksbaad vækker Betænke- ligheder, naar en inere moderne Type af dækket Baad skal vælges frem- for eller istedetfor den traditionelle nordlandske eller trønderske Type. Derfor sees, at en hel Del af de søndenfor aflagte og som uhensigtsmæs- sige i Naustet satte «Møringer» (Overgangstypen fra Søndmørsottringen til Dæksbaaden) anskaffes nordpaa som fuldt tjenlige Baade, saavel til Fiskeri som til Førselsbaad; en «Møring» er nemlig, i Forhold til sin Størrelse, nogenlunde letroet paa Grund af, at den er flaa og lav paa Vandet. Men netop i dette Valg af en Overgangstype vil Udviklingen af Baad- stellet i vedkommende Distrikter føres ind paa en sikker om end længere ESTE Vei til den moderne Baadtype. Reformen vil maaske derved vinde et videre Terrain, fordi den sker trinvis og følger Traditionen og den prak- tiske Erfaring i andre Bygder; Overgangen fra de gammeldagse til det mest moderne i Skrogets Form saavelsom i Rig og Seilføring vil derved ogsaa kunne gjøres mod et forholdsvis mindre Udlæg, fordi de fleste af disse «Møringer» gjerne sælges for en billig Pris. Et ikke uvigtigt Moment er det ogsaa, at den «topindede» eller tomastede Møringsbaad er lettere at manøvrere med de smaa Seil, end de store enmastede Dæks- baade, som i uøvede Baadfolks Hænder og under Seilads i Fjorde med hvasse Kastevinde kan være vanskelig nok at greie. | Saalænge Skreifisket om Vinteren og Fedsildfisket om Sommeren var de eneste Fiskerier, hvori det hele Fiskerfolk, Kystbeboere saavelsom Fjordmænd, regelmæssig deltog, var Savnet af dækkede Baade til selve Fiskeriet mindre føleligt i den nordlige og mellemste Del af mit Distrikt. Thi om Vinteren har de Rorboderne eller sine egne Boliger at ty til som Opholdssted om Natten og under Uveir med Landligge, og om Sommeren er Opholdet i de store aabne Baade inde i en Sildefjord ikke forbundet med synderlig Fare for Liv og Helse. Anderledes er Forholdet blevet i de sidste Aar, da Storsildfisket sen- høstes og for Drivgarn ude paa det aabne Hav er blevet en meget be- tydelig og lønnende Bedrift. Dette Fiskeri foregaar hovedsagelig i de mørke Høst- og Vinternætter, ofte fjernt fra Fiskernes Hjembygd, paa en for mange lidet kjendt Kyststrækning og i tildels vanskeligt Farvand. Baaden med sin Drivgarnslænke kan hyppig i Nattens Løb, under Dri- vingen, blive ført af Vind og Strøm i en slem Legerval, mellem ubeboede Holme, eller blive nødt til at søge ind til Udhavne og lignende Pladse, hvor man kun er henvist til sin Baad som eneste Opholdssted for kortere eller længere Tid. Under saadanne OQmstændigheder kan Fiskerne i aabne Baade blive ilde nok stedt, medens de 1 en Dæksbaad vil kunne have Tag over Hodet som Proviant og andet til Livsophold, ligesaa bekvemt som i en Rorbod eller i en Bopæl paa Landjorden. Denne Fordel ved at have Dæksbaad er af ikke lidet vidtrækkende Betydning for Fisker- folket, ikke alene under Storsildfisket og andet Havfiskeri, men ogsaa under ethvert andet Fiskeri, som hidtil har været knyttet til bebyggede Fiskevær og lignende med Boder eller Hytter udstyrede Havne. Naar Brugen af større Dæksbaade bliver almindelig under alle Fiske- rier, vil Kravene paa offentlige Foranstaltninger til Beskyttelse af Fi- skernes Liv, Helse og Eiendom forandres i flere Punkter; exempelvis vil saaledes det vanskelige Spørgsmaal om at skaffe Fiskerne i saa mange Fiskevær fornødent Drikkevand og nødtørftigt Husly blive lettere at løse, maaske løses af sig selv, idet enhver veludrustet Dæksbaad vil føre begge Dele med sig for hele sit Mandskab. Paa den anden Side vil Kravene paa Moloer og Havneanlæg i Fiskeriernes Interesse ændres i den Retning, at Anlæg for mindre og aabne Baade vil findes at maatte faa Karakter Søg af lokale Foranstaltninger, medens Anlæg bestemte for den egentlige Fiskerflaade, vil findes at maatte have en Beliggenhed og et Udstyr som for Skibshavne, tjenlige ogsaa til Samlingsplads for Kjøbefartøier, Damp- skibe og øvrige Flaade, som i vore Dage jævnlig følger Fiskerflaaden og et større Fiskeri. Paa mine Reiser i vedkommende Dele af Distriktet har jeg oftere paa Fiskerimøder og i lignende Sammenkomster med Fiskerfolket benyttet Anledning til at fremholde, hvilke mange og vigtige Fordele en dækket Baad byder fremfor de aabne, hidtil almindeligt benyttede. Og Fiskeri- selskabernes Opmerksomhed har ogsaa været ledet hen paa disse Forhold, uden at Resultatet heraf har været: synderlig fremtrædende. Anledningen for Fiskerne selv til at se og prøve Dæksbaadens Fortrin har ikke været forhaanden i forønsket Grad; under de almindelige store Fiskerier i nævnte Del af Distriktet har Fiskerfolket omtrent udelukkende bestaaet af Hjem- folk og Fjordmænd, hvis Baadstel har været det gamle, og for hvem Haandteringen og den rette Brug af en Dæksbaad som Fiskerbaad har været mindre kjendt. At anskaffe eller endog blot forsøge at drive Fisket med en Dæksbaad som paa Prøve, har faldt dem i Regelen for vanskeligt, om end saadant ikke har været fremmed og fjernt fra deres Tanker. Den økonomiske Evne har ikke været stor nok til at Vanskelighederne saa let kunde overvindes. I Betragtning af denne Sagernes Stilling har jeg troet, at det vilde være hensigtsmæssigt at give Fiskerfolket Anledning til at se en moderne søndmørsk Dæksbaad paa nært Hold og til af erfarne Sønd- mørsfiskere at faa al ønskelig Forklaring paa Stedet og ombord i selve Baaden, om hvorledes Baaden bruges saavelsom under Skreifisket til Line- baad (med Dorier) eller til Garnbaad, som under Storsildfisket til Driv- garnsbrug. Med dette Formaal for Øie har jeg, som det vil være det kongelige Departement bekjendt, baade i 1897 og i 1898, for offentlig Regning leiet en saadan Dæksbaad og begge Aar i omtrent to Maaneder seilet omkring med den i Dele af Nordmøre og Fosen paa Fremvisnings- Tourné. Om disse Ture skal jeg tillade mig at oplyse følgende: Efter at jeg i August og September 1897 havde gjort endel Ture i Skjærgaarden mellem Harøen i Syd og Grip i Nord, begyndte Turene i 1898 med Hustadviken og fortsattes nordover til Froan i Fosen samt til Trondhjemsfjordens inderste Arme. Den 6te August kom Baaden til Kristiansund, hvorfra den efter et kort Ophold seiledes til Vestsmølen og Nordsmølen med Lods ombord; i Fiskeværene Veiholmen og Bratvær fremvistes Baaden et Par Dage og blev besøgt flittigt; i de mindre Fiske- vær i Nordsmølen og Vestsmølen gjordes kortere Ophold. Overalt vakte Baaden megen Interesse, og der blev Anledning til ikke alene at give Forklaring om Baadens Brug ved de forskjellige Fiskerier, men ogsaa om andre Fiskerianliggender i Forbindelse dermed; saaledes blev der f. Ex. i Veiholmen, hvor endel Makrel blev fisket under Baadens Ophold der, givet Veiledning i Tilvirkning af Makrel for det amerikanske Marked. — 238 — Efter Tilbagekomsten til Kristiansund blev Baaden liggende der nogle Dage, hvorunder en hel Del Fiskere og andre Fagmænd tog den i Øiesyn; ogsaa nogle Baadbyggere fra Nordmøre fik Anledning til at gjøre sig nøiere bekjendt med Bygningsmaaden, Anvendelsen af vandtætte Skot og fast Jernballast, hvormed Baaden var blevet udstyret i Vinterens Løb med velvilligt indvilget Bidrag fra Redningsselskabet. De 22 Mil fra Kristiansund til Trondhjem blev tilbagelagt (med Fradrag af Opholdet i Bejan) paa 13 Timer — meget godt seilt af en liden Dæksbaad, kun 28 Fod lang. Under Opholdet i Trondhjem, som varede til 17de September, benyt- tedes Ventetiden til nogle Ture dels for at vise Baadens Sjødygtighed i haardt Veir, og dels for at give Befolkningen inde i Fjorden Anledning til at se Baaden. Der ankredes op forskjellige Steder i Strinden, Frosten, Leksviken, Skogn, Inderøen og Beitstaden, et Par Dages Ophold gjordes i Levanger og Stenkjær samt ved Tautra. Overalt kom der Folk ombord for at gjøre sig nærmere bekjendt med den for dem ukjendte Baadtype, paa hvis Seilads i Storm og høi Skavl paa Fjorden i et Par Uveirsdage man havde faaet Rede. Saavel i Trondhjem som i Stenkjær og Levanger gjorde Baadbyggere og lignende Fagmænd sig nøie bekjendt med Bygnings- maaden og Udstyret, hvad Skrog saavelsom Rig angaar. Den 18de September Kl. 4 om Morgenen seiledes fra Trondhjem via Bejan til Hitteren og Frøien, derfra ned Ramsøfjorden til Sørsmølen og Edø tilbage til Kristiansund (via Aure), hvor ankredes den 3vte Sep- tember. Reisen var dermed afsluttet. Paa den sidste Del af Tilbage- turen besøgtes de Dele af Fosen, hvor Dæksbaade vil faa den mest udstrakte Anvendelse, nemlig i de Farvand, hvor Indsig af Sommersild er omtrent aarvist, og hvor Drivgarnsfisket efter Storsild har gode Chancer. Navnlig Frøiværingerne syntes at interesseresig levende for vor Dæksbaad, som netop ankom til Titran i de Dage, da Sild havde vist sig ude paa Havet og gav Anledning til at drøfte Spørgsmaalet om Drivgarn efter Storsild paa Havet i mørke Nætter. Mange Fiskere kom ombord for grundig at studere Baaden og faa vide nøie Besked om dens. Brug. Og da mit Mandskab betsod af 2 flinke Søndmøringer, som med Baaden havde drevet baade Skreifiske (med Garn og Line) og tillige Storsildfiske og Bank- fiske paa Storeggen, kunde alle Oplysninger gives fra lste Haand. Det hændte flere Gange, at Flokke af Fiskere flulgte med paa Baaden lange Strækninger for personlig og ombord at faa se og høre alt. Ogsaa fra Land fulgtes vor Baad med Opmærksomhed paa dens Ture rundt omkring i Skjærgaarden og til de fjerne Fiskevær; jevnlig tonedes Flag ved vor Ankomst eller hilsedes med Flag, naar vi passerede Stedet. Om Baaden selv skal her kun oplyses, at den var Klinker og bygget paa Nordre Birkeland i Volden (omtrent 1 Mils Vei fra Sjøen). Kjølens Længde var 28 Fod; fra Stævn til Agterkant af Hekket maalte den 30 pr — 239 — Fod) største Bredde var 10 Fod; Dybden i Rummet, fra Kjøl til Dæk 4 F. 6”. Den var enmastet, med almindelig Rig og Seilføring, hvortil hørte Gaffeltopseil. Foruden Storluge og Agterluge havde den helt forud i Stævnen en liden Luge med Plads for en Mand under Indhivning af Garnlænken. Styrerummet var indbygget med Afløbshul i Bunden for Ovenvand. Den faste Jernballast bestod af gamle Jernrister; de afsatte vel meget Rustvand og burde været stenkulstjæret. Der var to vandtætte Tyærskot, dobbelte med Mellemlag af Tagpap. Ved Skyveluger af Jern nede ved Kjølsvinet kunde Vandet fra Forrummet eller fra Agterrummet ledes ind til Pumpen; det skede med en til Lugen fæstet Jernstang, hvis Haandtag stod oven Dæk. Baadens Drægtighed var ca. 85 Tønder; den kunde med sin faste Jernballast tage ind, paa Havet, ca. 2000 Skrei. Dens Navn var «Sverre»; den eiedes og førtes af Johan Kjærstad af Lepsøen. Under Opholdet i Trondhjem blev den solgt til en Lods og Fisker fra Veiholmen i Nordsmølen; Prisen var ca. Kr. 700,00. Den nye Eier overtog den lste December og deltog strax i Storsildfisket med Drivgarn udenfor Kristiansund; den var da vistnok den eneste Dæks- baad fra Smølen, ligesom der var yderst faa i det øvrige af Nordmøre, men fra de talrige Forespørgsler, som jeg siden ihøst har modtaget og endnu jevnlig faar, har jeg al Grund til at tro, at der saavel i Fosen som i Nordmøre om føie Tid vil blive anskaffet en hel Del. Under Stor- sildfisket ivinter i nævnte Distrikter fik Befolkningen der saa klare Beviser paa Dæksbaades Fortrinlighed, ja Nødvendighed, til Drivgarn paa Havet om Vinteren, at der neppe kan være Tvil tilbage hos nogen tænksom Fisker derom. OQgsaa den Omstændighed, at den langt over- veiende Del af Flaaden af Dækksbaade var langveisfra, en stor Del fra Nordland, og at netop disse tjente store Mandslotter, medens Hjemme- folket i de aabne Baade tjente forholdsvis lidet, vil gjøre Sagen desto mere indlysende. Hvad nu angaar den sydlige Del af mit Distrikt, Søndmøre og Romsdalen, saa gaar Udviklingen af Baadstellet og Anskaffelsen at Skøiter i den Retning, at der hovedsagelig bygges store Dæksbaade og Smaaskøiter, medens Storskøiterne paa 40 Tons og derover bliver færre og færre. Fiskerfolket mener at -have Erfaring for, at Smaaskøiterne lønner sig bedst; og de Fiskere, som ikke raader over desto større Penge- hjælp, anskaffer sig store Dæksbaade paa indtil 40 Fods Kjøl. Ofte kjøber to Fiskere i Fællesskab en Baad. Redere blandt Handelsstanden og større Samlag af Fiskere foretrækker at anskaffe sig Dampbaade. De største Skøiter er nu ikke længere saa let at faa bemandede, og totre er omdannede til Dampbaade; de har i denne Skikkelse vist sig at være meget hensigtsmæssige, især til Drivgarnsfisket. Som i en tidligere Aars- beretning antydet, er jeg personlig af den Mening, at det ikke er selve Storskøiterne og Kutterne paa 45 til 60 Tons Drægtighed, som er ufor- delagtige til Fiskeri; men at det er en uheldig eller uhensigtsmæssig For- AG deling af Fangstudbyttet og Lotterne, som er Skylden i den Miskredit, hvori disse Fartøier er kommet hos Fiskerfolket: Mandskabet finder at Fartøierne beregnes for mange Lotter, og Rederierne finder, at færre Lotter kan de ikke nøies med. Kommer saa hertil, at Fiskerne fortrækker at eie sin egen Skøite eller Dæksbaad, finder større Tilfredshed i at «være en liden Herre end en stor Tjener,» og at det for Fiskere som for andre arbeidende Klasser er mere tillokkende at arbeide for egen Regning end for en Andens, mere behageligt at være uafhængige end undergivet en Andens Dispositioner, — saa vil Forklaringen over Udviklingens Gang i dette Stykke være dermed givet. At Forholdene arter sig meget ander- ledes i andre Distrikter paa Kysten kommer formentlig hovedsagelig deraf, at i Søndmøre og Romsdalen er en stor Del af Fiskerfolket ude- lukkende Fiskere eller driver Fiskeri Aaret rundt; de er derhos i Regelen selvhjulpne eller endog velstaaende, saa de kan indrette hele sin Bedrift saaledes som det høver dem selv bedst. Og da de maa forudsættes at have mere praktisk Erfaring og Indsigt i sit Yrke end største Parten af Rederierne og Handelsstanden, vil Udviklingen i Fiskeriet i nævnte Fogderier faa en anden Karakter end der, hvor Fiskerne kun en kort Tid af Aaret driver Fiskeri, og hvor Udrustningen i sin Helhed almin- delig sker for andres Penge eller paa Forskud og Kredit, uden nogen synderlig Adgang for Fiskerne til at indlade sig paa Fxperimenter med noget nyt eller paa Reformer af indgribende Betydning, naar ikke ved- kommende Kreditor selv baade har Indsigt i Fiskeriet og vil deltage i Resikoen med at prøve noget nyt. Det synes mig ogsaa at være ganske naturligt og indlysende, at netop i de Distrikter, hvor de professionelle Fiskere ertalrigst og mest uafhængige, maa den praktiske Fiskeribedrift og særlig den tekniske Side af Fangstarbeide være længst fremme i Udvik- ling, og enhver Reform eller Forsøg paa noget nyt have de bedste Chancer for at lykkes og vinde almindelig Tilslutning. Kapitalen i andre Fiskeridistrikter kan nok være større, men Kapital uden Indsigt i selve Fiskeribedriften er langt uheldigere stillet overfor Fremskridt, end Ind- sigten alene eller i Forbund med smaa Resourser. Med Hensyn til det ovenfor berørte Forhold, at. de store Kuttere og Storskøiter er i Tilbagegang og at Smaaskøiterne findes at være mere lønnende, saa lader dette sig tydeligst paavise for Skreifiskets Vedkom- mende og navnlig fra Aalesund. Herover har jeg udarbeidet en kort Stati- stik for Vinteren 1892 og for 1898, hvoraf fremgaar følgende: I 1892 repræsenterede de 20 største Kuttere, som deltog i Fisket og fiskede bedst, tilsammen 907 Tons med 280 Mands Besætning; i 1898 repræsen- terede den tilsvarende Flaade 712 Tons med 9251 Mands Besætning. Deles dernæst disse 20 for begge nævnte Aar i 2 Klasser, en' med de drægtigste og en med de mindst drægtige, saa sees, at af første Klasse — 10 Kuttere — var Gjennemsnitsstørelsen i 1892 nøiagtig 54,4 Tons, men i 1898 kun 45 Tons. I 2den Klasse — de øvrige 10 — viste Gjen- — 241 — nemsnitsstørrelsen i 1892 sig at være 36,3 Tons, men i 1898 kun 27,1 Tons. Og sammenlignes dernæst Fangstudbyttet for disse Klasser, saa findes, at i 1892 fiskede de 10 største Fartøier gjennemsnitlig 560 Fisk pr. Ton og 2003 Fisk pr. Mand, medens i 2den Klasse fiskedes henholdsvis 114 Fisk pr. Ton og 2026 pr. Mand. I Vinteren 1898 (da Fisket var middelmaadigt) fiskede de 10 største 397 Fisk pr. Ton og 1200 pr. Mand, men de 10 mindre 506 Fisk pr. Ton og 1318 pr. Mand. Paa alle Sam- menligningsposter staar de mindre Fartøier foran de større, enten Fisket slaar godt til, som i 1892, eller er middelmaadigt som i 1898; Forskjellen i 1898 er betydeligst, da fiskedes pr. Mand paa de mindre Fartøier ca. 10 Procent mere, og pr. Ton over 27 Procent mere end paa de største Fartøier. Og da nu Mandskabet paa de mindre faar en forholdsvis større Andel i Udbyttet, vil man forstaa, hvorfor de største Kuttere har van- skeligst for at faa Mandskab til Fisket. Et Sammendrag af vedkommende Tabeller viser følgende, hvoraf ovenstaaende fremgaar: Under Fisket i 1892. Iste Klasse Fartøier, 9: 2den Klasse Fartøier, 9: største 10. de næststørste 10. Totaldrægtigheden . . . . 2. 544 Tons 363 Tons Totalfangstudbyttet . . . . . . 38304500 Fisk 259300 Fisk Gjennemsnitlig Drægtighed . . . 54,4 T'ons 36,3 Tons Do. Fangst pr. Ton . 560 Fisk 714 Fisk Do. Fangst pr. Mand . 2008 » 2026 > Under Fisket i 1898. lste Klasse Fartøier, 9: 2den Klasse Fartøier, 9: de 10 største: de 10 dernæst. Potaldræetisheden - .. 22 450 Tons 271 Tons Total Fangstudbyttet . . . . . 178600 Fisk 187050 Fisk Gjennemsnitlig Drægtighed . . . 45 Tons 27,1 Tons Do. Fangst pr. Ton . 3907 Fisk 506. Fisk Do. Panest pr Mand . 1200» LTS Dette gjælder, som bemerket, for Skreifisket. Om de end mindre Fartøier, Dæksbaadene, kan tilføies, at Forholdet stiller sig forsaavidt end bedre for dem, idet deres Fisk i Regelen betales med nogle Ører pr. Stykke mere. Under Sommerfisket paa Storeggen er ogsaa Forholdet, hvad Prisen angaar, ordnet saaledes, at Dæksbaadenes Grovfisk faar en lidt høiere Pris end Storskøiternes, de saakaldte Liggere, som bringer 16 — 242 — Fisken ind efter længere Tids Forløb end Dæksbaadene. Under Storsild- fisket og Makreldorgingen i Nordsjøen gjøres ingen Prisforskjel mellem store og smaa Fartøier, og som Regel kan anføres, at de store Fartøier under disse Fiskerier ikke viser sig at være de mindst lønnende, men oftest det modsatte. Bliver det almindelig Skik, at de store Skøiter fører Is med sig og indretter Kjølerum ombord for Kveite og anden Ferskfisk, vil de under Storeggfisket vistnok atter vise sig fordelagtigst. Imidlertid vil sandsynligvis Dæksbaadenes Antal voxe, og de vil maaske bygges større end nu, eller som Smaaskøiter paa opimod 20 Tons Drægtighed, saa de kan afgive Plads til at salte Storsild ombord og til at indrette Isrum og Kjølerum for Storeggfisket under Dæk. Udviklingen vil med- føre, at Hensyn til begge Dele vil faa stor Indflydelse paa Dæksbaadenes Størrelse og Indredning; det afsjørende synes dog at ville blive Hen- synet til Fiskerne selv som Eiere og selvstændige Driftsherrer — et Hensyn, som veier meget hos Fiskerbefolkningen overalt paa Kysten, og som I sig selv synes at være ligesaa berettiget som naturligt. Ffter- haanden som Fiskerfolket magter det eller faar Bistand til at magte det, vil de anskaffe Dæksbaade istedetfor aabne Baade og efter Omstændig- hederne bygge Dæksbaadene saa store, som Resourcerne (illader det, maaske komme tilbage til atter at bruge Storskøiter og Kuttere, men som Eiere, ikke som leiet Mandskab. Fiskerdampbaadene. I ovenstaaende Betragtninger er ganske bortseet fra Udviklingen i Retning af Anskaffelse af Dampbaade til Fiskeri. Herom skal denne Gang kun bemerkes, at de sidst anskaffede Fiskerdampbaade inden mit Distrikt er endel større end de ældre. Tidligere var disse Dampbaade almindeligst omtrent af følgende Størrelse: 70 Fod (engelsk) Længde overalt, 177/14 Fod største Bredde og 6'/2 å 7 Fod Dybde; Drægtighed 45 å 50 Tons brutto og 13 å 17 Tons netto. Enkelte var ikke lidet mindre. I de sidste Aar er Størrelsen mere almindelig: 90 å 93 (engelsk) Fods Længde overalt, 177/2 å 18 Fods største Bredde, 8 å 9 Fod Dybde med en Drægtighed af henimod 90 Tons brutto og 38 å 40 Tons netto. Det er vanskeligt at sige, om man herefter vil bygge end større til dette Fiskeribrug, som hovedsagelig gjælder Vinterfisket efter Skrei, Storegg- fisket efter Kveite og Drivgarnsfisket efter Storsild. Saaledes som disse Fiskerier drives hos os, vil større Dampbaade end 40 å 45 Registertons netto rimeligvis ikke findes hensigtsmæssige, dels fordi Farvandet kræver mindre og lethaandterlige Dampbaade, og end mere fordi vore Fiskere ikke vil have saa let for at reise den fornødne Kapital til større og kost- barere Dampbaade. — 243 — I denne Forbindelse finder jeg at burde gjøre en Bemerkning overfor de paa Udland og Indland, fra offentlige Fiskerifunktionærer og Privat- mænd fremkomne Opmuntringer og Forslag om at bygge store Fisker- dampbaade, efter engelsk og tysk Mønster, som kunde bringe Fangst- udbyttet direkte paa det udenlandske Forbrugsmarked. Det forekommer mig, at disse Forslag tager lidet eller intet Hensyn til vore Fiskeri- forhold. Og naar disse Forslags Talsmænd anfører som et formentligt sterkt Argument for sine Anskuelser i Sagen, at vi som sjøfarende Nation bør konkurere med de Fremmede paa Fiskepladsene ude i Nordsjøen og under Færøerne og Island, bestræbe os flittigt paa at forsyne engelske og tyske Markeder med Ferskfisk fra Nordsjøen og tilstødende Havstræk- ninger samt begynde at bruge Trawldampskibe m. v. og gaa over fra Seil til Damp i Fiskeriernes Tjeneste, saaledes som allerede er Tilfældet i Koffardiflaaden, —- saa skal jeg indrømme, at i denne Argumentation er der god Klang, og at det store, mindre sagkyndige Publikum vistnok vil føle sig tiltalt; maaske endog overbevist om en saadan Argumentations Holdbarhed. Men enhver med nærmere Kjendskab til vort Lands Fiskeri- forhold og med nogen Indsigt i selve Fangstarbeidet paa vore Fiske- pladse vil vide, at i Virkeligheden stiller Sagen sig helt anderledes, og at den i Perspektiv seede «Reform» ikke er nogen Forbedring af vore egne Fiskerier, ikke ligger indenfor vore Fiskeriers Ramme, neppe nok kan henføres til vor Fiskerbefolknings Opgave og under alle Omstæn- digheder ikke, økonomisk betragtet, vil kunne magtes af vore Fiskere. Den af Forslagsstillerne fremholdte «Reform» vedkommer Fiske- handlerne, Exportørerne og tildels Dampskibsrederierne; Forslagene bør derfor adresseres til disse Næringsdrivende. Sagen ligger for dem, an- gaar deres Forretning og vil kunne magtes af dem. Selve Fiskeriet ude paa Nordsjøens Banker er internationalt og kan forsaavidt ogsaa komme ind under norsk Fiskeribedrift, men det staar uden direkte Forbindelse med vore Fiskerier og kan ikke betegnes som en Udvikling af dem, saaledes som de er bestemte og betingede af Naturforhold, hvorover ingen menneskelig Magt raader. Naar det engelske og tyske Fiskeri med Dampbaade og Trawlere stilles op som følgeværdigt Exempel, saa kan som modsvarende — ikke modsat — Exempel opstilles for vore Fiskere det amerikanske, hollandske og tildels det skotske, hvoraf vort Fiskerfolk visselig kan lære meget, og med hvis Ordning af Fiskeribedriften vore Fiskerier har større Lighed i flere Punkter. Hvorledes man end stiller sig overfor de fremmede Nationers Fiske- rier som indeholdende lærerige Anvisninger for os, saa maa fremfor alt erindres, at kun en Brøkdel af vore Fiskere bor eller hører hjemme ved Nordsjøens Kyster, og at den langt overveiende Del af vort Fiskerfolk har og fremtidig vil have sit Arbeidsfelt langt nordenfor, samt at deres — 244 — Livsgjerning er at udnytte Fiskerierne paa vore egne Kyster og i de tilstødende Farvande, hvor der endnu er overmaade rummelig Plads for store Fremskridt og vidtrækkende Reformer i mange Retninger. Den landsgavnlige Opgave, som den private Foretagsomhed saavelsom de offent- lige Foranstaltninger bør og maa stille sig, er vore egne Fiskeriers tids- mæssige Udvikling — ved Fiskerne selv og for Fiskernes Fremgang i økonomisk Velvære. Dette er uomtvistelig Hovedopgaven, hvorom alle Kræfter bør samles. I næste Række kan gjerne stilles op at fremme norske Næringsdrivendes Deltagelse i Fiskeriet i fremmede Farvande, hvor der er et stort Felt for Kapitalisters og Aktieselskabers Konkur- renee med alle Nationer rundt Nordsjøen og i andre fjernere Farvande. Ogsaa dette kan jo fortjene Opmerksomhed og Opmuntring samt de offent- lige Fiskerifunktionærers Veiledning. Det indrømmer jeg villigt, men det første skal gjøres, om end det sidste maa forsømmes; Arbeidet med Hoved- opgavens Løsning taaler endnu ikke, at Kræfterne spredes. Som en Illustration af, hvorledes Havfisket hos os udvikler sig, hvor- ledes Arbeidsfeltet flyttes fjernere fra Kysten og allerede ligger i inter- nationale Farvande, vil en kort Fremstilling af Søndmørsbankfiskeri 1898 kunne tjene. Dette gjælder Fangst af Lange og Brosme, men væ- sentlig Kveite, som især Dampbaadene lægger sig efter. Fangstfeltet ligger langt tilhavs. Dæksbaadene og Smaaskøiterne fra Aalesund har en længere Vei til sin nærmeste Egg eller Bratting end de fleste engelske Trawlere til Doggerbank og andre Fiskegrunde. Og vore Dampbaade, som fisker Kveite, var i 1898 i Sommerens Løb jevnlig nærmere Skot- lands Kyster end Norges; den væsentligste Fangst gjordes omtrent midt- veis mellem Stat og Shetlandsøerne, hvor Udbyttet tildels var rigt, og Linerne sattes ud paa 2 å 300 Favnes Dyb. (I Nordsjøen, vestenfor «den norske Rende», er 40 å 50 Favnes Dyb og mindre; 100-Favne-Kurven mod Nord ligger egentlig udenfor Nordsjøens Banker og Nordsjøfiskernes almindelige Fangstfelt) —Storeggen, Nordeggen og Nyeggen er ældre Fiskepladse, men Aktiveggen ude i Nordhavet er ny Fiskeplads, fundet af Aalesundsfiskere for faa Aar siden og opkaldt efter den Aalesundske Dampbaad «Aktiv», som skal være det første Fangskib, som gjorde regel- mæssig Ture derhen. Efterhaanden er Fangstfeltet flyttet end længre ud i Nordhavet og var i 1898, som bemerket, nærmere Shetlandsøerne end Romsdals Amt. Ogsaa Skøiterne fra Søndmøre seilede efterhaanden i Sommer sydover til Aktiveggen, hvor ogsaa de i Løbet af Høsten fik et godt Udbytte af Kveite. 10 å 12 Skøiter satte da sine Kveitestubber midtwaters mellem Skotland og Norge paa 2 å 300 Favnes Dybde. — 245 — Et mere udpræget Dybvandsfiskeri drives ikke af nogen anden Nation i Europa. Som veritabelt Havfiskeri staar ikke dette, hvad Sjømands- dygtighed og Fiskerikyndighed angaar, tilbage for nogen Nations. Og det er forsaavidt overflødigt at fremstille det tyske eller engelske Hav- fiskeri som et følgeværdigt Exempel paa, hvor fjerne Fiskerpladse der bør søges. En helt anden Sag er det at fremholde, hvorledes Fangst- udbyttet og fremfor alt Ferskfisken burde bringes til de udenlandske For- brugsmarkeder, og hvorledes Kveiten og anden værdifuld Ferskfisk burde behandles saavel ombord som især efter Ilandbringelsen og under den videre Transport til Forbrugsmarkederne. Her er det Fiskemodtagernes og Exportørernes Opgave at træde til; det er ved at betale fin Vare høiere end slet behandlet, at den forønskede Forbedring skal opnaaes; i dette Punkt er d+t, at man savner den flinke Forretningsmands sunde Sans og praktiske Greb i betragtelig Grad. Var denne Del af Fiskehandelen blevet røgtet med Indsigt og aabent Blik for Konsumenternes Tarv og berettigede Krav, vilde Fangstværdien været betydelig forøget og Varens Værdi og Salgbarhed paa Markedet forholdsvis steget. Uden i denne Henseende at ville bebreide de ledende Forretningskredse og Byernes Fiskeriselskaber nogen Mangel paa praktisk Interesse for Sagen, saa kan jeg ikke tilbageholde den Ytring, at jeg tror sikkert, der burde og kunde gjøres meget af begge i saa Henseende. Overfor Fiskerne kan man ikke med fuld Føie og uden videre kræye, at de skal levere Ferskfisken i prima Kondition, naar der ikke altid opnaaes en høiere Pris for saadan Vare end for simpleste Sort, hvortil hverken er anvendt Is eller Afkjøling eller almindelig Renlighed. Af følgende statistiske Opgave over Udbyttet af Aalesunds Bank- fiskeri 1898 vil sees, hvilke Priser og hvilken Fangstværdi Fiskerne har opnaaet gjennemsnitlig: Udbytte. Pris: Værdi. 517432 Blanklænger å 43 Øre pr. Stk. Kr. 222495,76 97460 Blaalænger - 20 » - Å 19490200 911624 Brosmer Are: — » 72929 92 ad Torsk 2200 > » 2 826,60 1241650 kg. Kveite -12 » pr. kg. » 148 998,00 Kr. 466 742,28 Om Priserne paa Kveite kan tilføies, at i April og Mai, da Fangsten var liden, betaltes indtil 20 Øre pr. kg., men hen paa Sommeren under rigelig Fangst faldt Prisen ned i 7 Øre og steg oftere til 15; for Høstens Fangst opnaaedes 17 å 18 Øre, Bagateller betaltes med 20 å 25 Øre. Exporten til udenlandske Markeder, ialt fra mit Distrikt i 1898, af Kveite og «anden Ferskfisk», (hvori ikke er indbefattet Lax, Makrel og Sild) var ifølge Opgaven følgende: Di Fra Aalesund 950 580 kg., værd Kr. 285 174,00 » Trondhjem 607770 - — » 182 821,00 » Kristiansund 15050 - — >» 4 515,00 Tilsammen 1573 400 kg., værd Kr. 472 010,00 Den samlede Export paa den Post opgives for det hele Land for 1898 at være 2229290 Kg., værd Kr. 668 787,00, hvorefter nævnte Byers Export udgjør ca. 70 Pet. af det hele Lands. [2 å A på Fi Be NT å kr 44 V EG 3 å vE å på PN ) Å £ Å i Å NW + hAR i $ % i pi å * » % på Å - I p ol å i p » - , € El v 1 be. ' p i t » El tn, » å å Pi å må v kg ee ; Å E VEE I å 2 Å HUAMNVILEL 093 327 104