Presented to the

LIBRARY oj the

UNIVERSITY OF TORONTO

by

ESTATE OF THE lATE JOHN R. C. WATKINS

Digitized by the Internet Archive

in 2011 with funding from

University of Toronto

http://www.archive.org/details/samledeskriftera01welh

efter Photo 5raT)lii ,

IWTe^nerftKiUaiMfliili

J. s. WELHAVEFs

SAMLEDE SKRIFTEE.

FØESTE BIND.

SAMLEDE SKRIETER

AF

J. S. WELHAVEN.

FLESTE BIND.

KJOBENHAVN.

FORLAGT AF DEN GYLDENDALSKE BOGHANDEL (F. HEGEL;

TRIkT UOS J. U. S C II t L T i

1867.

1000008

Forord.

Idet jeg, ved at udgive en Samling poetiske og prosaiske Skrifter, følger en til mig fra flere Kanter henvendt Op- fordring, ser jeg dog ikke uden Betænkelighed det forste Bind i Almenhedens Hænder.

Denne min tidlige Strids-Periodes Skrivemaade forekommer mig næsten fremmed, og anderledes end dengang soger jeg nu at gjere Rede for æsthetiske og literære Anskuelser. I hine Ung- domsdage havde jeg, sammen med dyb Folelse for en Forfatters Pligt og Ansvar, megen Kamp-Iver, og halvt modstræbende reves jeg ind i Fegtningen, inden jeg selv var rigtig vaaben- klædt. Imidlertid fik Striden mærkelige Folger. Paa mit Forfatterkaar har det i alle Henseender og vedvarende evet Indflydelse, at jeg begyndte Banen med Feide og Kritik. Men man har ogsaa fundet, at Striden har havt en vidt- gribende Virkning, at den for det hele Samfund har været vækkende og frugtbar. Derfor ter jeg antage, at disse Be- gyndelser endnu maa have nogen Interesse for Almen- heden. Skulde man nu synes, at hin polemiske Tone i Meget er anstødelig, da ber det erindres, at Overgangens Tid, Eenaissancen, altid tillige er 'en Stridens og Invek- tivernes Tid.

J. S. Welhaven.

Indhold.

Til Henrik Wergeland 1.

Til en Modstander i Morgenbladet 4.

Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik 13.

Theatret 153.

Vidar 156.

Kommentar til nogle Artikler om H, Wergeland 158.

Norges Dæmring 171.

Tilegnelser med Norges Dæmring 250.

Til Provst Nils Hertzterg 253.

Til Venner og Fiender 256.

tK

Til Henrik Wergeland.

(1830).

Det sande Store jevnt og simpelt er; saa var en Moses, saa var en Homer. J. Re in.

iivor længe vil Du rase mod Fornuften, hvor længe svinge Don-Quixotisk Spær? — Ser Du da ei, din Sværmen-om i Luften er kun en Dalen mod et bundlast Kjær? For Sol Du tager Sumpens Meteorer, — en -Øgle er den Pegasus, Du sporer.

Det høie Nordens Skaldetoner svunde, der blev saa taust i Norges Klippehal; thi Fjeldets Harpe klang i Herthas Lunde, og gav kun Ekko til sin Fædredal. — Skal Klippens Sangmø i sin Morgenrøde bag dine vUde Dunster skamfuld gløde?

J. Wclhaven's Skrifter. I. 1

2 Til Henrik Wergeland.

Naar herte Du, at Brages lieie Præster i Livets Bæger dryssed lumske Gift? Ved Du da ei, at Glemsels Finger fæster sit Dødseus Mærke paa din kaade Skrift? — Se! Mandens Læber til dit Anfald smile, og Uslingen er stolt af dine Pile.

Og tænker Du, at mørke Peberdrømme

Er Himmelsyner fra Begeistrings Flugt?

Tror Du, et Kaos, hvori Drager svømme,

er noget Kraftigt, eller noget Smukt ? —

Husk, mangen mørk Gestalt, Du dannet har og gyset,

er Fugleskræmsel, ser man den ved Lyset.

Selv Helligdommens Glands Du dristig haaner med dine Taager. med dit Febergys. Serafen Du din Narrekappe laaner; din Himmel brænder i et Fosforlys. Hvor dine Toner herligst skulde lyde, der dø de alle hen i Platitude.

Dog faldt saa mangt et L}ti forbi dit Qie, og mangi et Mannakorn i dit Skjod. Hvi ft-eded Du ei Gnisten fi'a det Høie? O, den var bleven til en venlig Glød. — Nu er det Afsind kun, hvortil Du stræber; hvad skjønt Du skaber, ynkeligt Du dræber.

Til Henrik Wergeland.

Hor ei Zeloten, naar han Dig beretter, at Du er Klopstock eller Shakespeare lig! Du ved dog bedre: Heltens Isse fletter man Krandse til, ei til hans Kjortelflig; og- ei fordi man stoier paa Kothurner, man vækker Asken i de Skaldes Urner.

O, klag da ei, at Du for h^it mon stige til ret at skattes af din Samtids Aand! Hvad Kunst, at drive om i Taagers Eige, naar man har skilt sig ved Fornuftens Baand? Din Eang Du sikred Dig med tusind Stemmer: „Rang blandt Parnassets Daarekiste-Lemmer."

Til en Modstander i Morgenbladet.

(1830).

Crabrones irrilaci.

Allerede ere flere Aar henrundne, siden Herr Henrik Wergeland optraadte som Forfatter. Hans- Debut og hans hele følgende Digterliv synes at være en fortvivlet Kamp mod alle Eegler for Skjonhed og sund Tænkning. Man saa en Forfatter, hvis Stolthed det var, ikke at kunne forstaaes, — og et Publikum, der tolererede ham; og man havde ondt ved at sige, hvilket af disse Særsyn der var det største. — Det blev mig omsider en uimodstaaelig Trang, at nedlægge offentlig Protest mod dette Uvæsen, — og saaledes fremstod mine Linier i Morgenbladet „til Henrik Wergeland". Jeg havde i den Anledning kun forudsat tvende Tilfælde : enten, at man rilåe opfordre mig til at bevise mine Paastande, hvortil jeg hvert Gieblik er villig, naar jeg finder et mere passende Sted end Morgenbladets snevert afmaalte Kamp- plads, — eller, at man vilde forsøge med Grunde at gjendrive dem. Intet af dette er indtruffet. Henrik

Til en Modstander i Morgenbladet. 5

l\''ergeland har benævnt mine Linier „Smæde vers", og Toldeligen anvendt dem alene paa Digtet „Ska- belsen, Mennesket og Messias", hvortil de dog oien- synligt ikke udelnkkende sigtede. Hans Annonce er Intet uden en Jeremiade og en Kapitulation paa Naade og Unaade. — Anonymen i Morgenbladet JSir. 233 har endnu mere forfeilet Maalet for enhver fornuftig Kritik, idet han næsten aldeles taber Sagen -af Sigte , medens han paa en ligesaa enfoldig som uanstændig Maade sager at ramme En, hvis Person- lighed han imaginerer sig under Anonymitetens Slør. Det var altid Mærke paa en slet Sag og en slet Kæmper, naar Personligheder maatte tjene som Argu- menter; og hvor denne Pøbelens Stridsmaade viste sig blandt dannede Mennesker, blev den stedse mod- tagen med Foragt, som den hoiligen fortjener. Men her er ikke engang Personen given; her kan man kun ynke Da aren, der tomte sit Kogger, for at skyde paa et Fantom, hans egen Indbildning dannede sig. — Saa upassende jeg derfor i ethvert Tilfælde vilde finde det, at besvare en eneste personlig Hen- tydning, saa umuligt er det mig tillige under nær- værende Omstændigheder, da alle Forfatterens Udfald ere mig og, som jeg formoder, ogsaa Publikum Intet uden ligesaa mange Gaader.

Hermed skulde jeg anse den forste og storste Del af Forfatterens Produkt for affærdiget, hvis jeg ikke fandt det gavnligt, at vise ham de talrige

6 Til en Modstander i Morgenbladet.

Bommerter, der gjøre de fleste af hans Strofer til æsthetiske Misfostre. Kunde man bringe ham til at indse sin Umodenhed til det Arbeide, han har fore- taget sig, er dog saa meget vundet, at han en anden Gang anvender mere Eftertanke, naar han \al op- træde offentligt. — Jeg beder Dig altsaa, min An- tagonist, om en Smule Opmærksomhed, medens jeg gjennemgaar dine Linier:

Strofe 1. — „Ser Dn da ei, din Stræben op i Luftea er Larvens Stræben til Falænens Rang?" —

Hvad har Du sagt med dette Billede? — Hvad Andet, end at jeg stræber mod en Høide, som jeg just ved denne Stræben gjør mig duelig til at ind- tage? — Falænens Liv udvikler sig jo ligefrem af Larvens Stræben. En Stræben altsaa, der kan lignes med Larvens efter at blive Falæne, er høist fornuftig og maa, efter Naturens Orden, nødvendigvis krones med Held; — og det skal være Satii-e!

— „Hvi vover Du at flyve uden Vinger?" —

Hvo der vover at flyve, han flyver i det øie- blik, han har vovet det; men det er ikke tænkeligt at flyve uden Vinger. Du har altsaa Intet sag-t med dit trivielle Spørgsmaal, uden det, at Du har mod- sagt Dig. Naar jeg derimod siger Dig:

Hvi vover Du at lade Tanker prente,

der er for tidligt slupne dig af Mente? — da er det en anden Sag; thi det har saa Mange gjort for din Tid.

Til en Modstander i Morgenbladet. 7

Strofe 2. — Hvad er „YisseMler?" — Er det saadanne. som Aladdins Vuggesang ved sin Moders Grav, da kiinde man næsten fristes til at takke for Komplimenten.

Strofe 3. — „Mens selv du vælter lul en Galdeflom". — H\ilket Udtryk! Staar det, for at forberede Læseren paa de Gemenheder, der folge længere nede, da har det dog et Slags X}*tte. Men uforskammet er det, at vove en saadan Paastand, uden at det er muligt, ved et eneste Citat at kunne godtgjøre den. — Med samme Djervhed beskyldes jeg for at have kaldet Henr. W. .,dum"; men det turde dog kun være, for at faa et nødtørftigt Rim paa ..flom!" — .,1 Mikroskopet ser Du egne Pletter, mens Andres Lyder Du for Tubus sætter." — Og det skal være Dadel! — ]\Iiki-oskop, ved Du dog vel, er saa meget som Forstørrelses-Glas. Naar jeg altsaa ser mine egne Feil i Miki'oskop, saa ere de jo i Grunden bitte smaa, men jeg sørger selv for, at lade dem synes store. — Og hvad kan saa den Snak om Tubus nytte? — Tubus bruges kun til lange Frastande. Du har altsaa blot antydet, at min Næstes Lyder ere saa langt bortQernede fra min Opmærksomhed, at jeg ordentlig maa bruge Tubus, naar jeg en Gang har nødigt at blive bekjendt med dem. — Og dette er alt det Modsatte af hvad Du vilde sige. Heraf kan Du altsaa lære den simple Sætning,

8 Til en Modstander i Morgenbladet.

at ingen Kontrapart Du skader ved din Skosen;

thi Skosen faar Du selv, — og han faar hele Kosen.

Strofe 4. — „Hvi tor vel Du om Helligdommen tale, som den kiiu bruger til din Lovs Herold?" — Jeg troede dog hidtil, at jeg havde forstaaet i det Mindste hvad Du vilde sige; men her staar For- standen stille. — Dog, maaske Du sigter til en eller anden Skinhellig etsteds i Landet, og da er det rigtignok en anden Sag.

— ., Serafen Narrens Kappe han iferer, Du med Serafens Narren — Dig — tilslerer.'" — Denne Antithese er virkelig ikke saa gal, og da det er en Earitet, bør jeg gjjøre opmærksom derpaa; thi apparent rari nantes in gurgite vasto.

Strofe 6. — „^Der faldt saa mangt et Lyn forbi

haus Øie,"" „men disse Lyn din Avind gik forbi". — Blandt alle en lav Sjels bornerede Anskuelser er vel ingen uslere end den, at enhver Dadel maa reise sig af Avind. Og dette ene Sted er mig nok, for at blive overbevist om, at min Modstander maa have skrevet sit Stykke i en yderst opr^ort Sindsstemning; thi jeg holder ham dog for god til, med koldt Blod at kunne vedkjende sig en saadan Ytring. — Den hele Sætning er i -ØAaigt et mærkeligt Exempel paa den grændseløse Skjødesloshed, hvormed Forfatteren sammenjasker sine Ideer. Thi det er jo netop mig.

Til en Modstander i Morgenbladet. 9

der har gjort opmærksom paa disse Geniets Lj^n, der \-ise sig i Wergelands Frembringelser,

— „Nu suger Blodet Du af sunde Aarer, i dem iudsprndler Gift, i Oiet Taarer." —

Jeg gad nok vide, hvorledes man bærer sig ad med at indsprudle Taarer i linene paa En? — Jeg har grublet og gi'ublet; men det er mig umuligt at bringe Noget derudaf, enten man saa tager Taarer i egentlig eller uegentlig Betj^dning. — Det skulde for Kesten gjøre mig ondt, om Henr. W. havde givet sig til at græde over mine Linier; — men det Hele er dog nok en Ucentia poetica.

Strofe 7. — „Ei Smigrere Du tro, som Dig forvisse, at Du er Wessel eller Bellmanu lig! Maaske Du det tilfælles har med Disse, i et Kloak at kunue dukke Dig." — Foruden den mørke Tale om Wessel og Bellmann skal jeg kun gjøre opmærksom paa den frappante Gemenhed og oprørende Raahed mod tvende berømte Navne, som de følgende Linier indeholde. Ordene tale for sig selv, og jeg skal vogte mig for nærmere at berøre dem.

Strofe 8. — „Hvad Kunst at ose af en mudret Kilde i Spandvis sumpigt og fordærvet Vand?" — Ogsaa disse Linier skal jeg lade uberørte ; det koster allerede Overvindelse nok at afskrive dem.

— „Apollo, han, som Vid og Vanvid veier. Dig gjere til Parnassets Skorstensfeier!" —

10 Til en Modstander i Morgenbladet.

Denne er den fjerde Kompliment, min Modstander giver mig; thi at rense Parnassets Ildsteder fra skadeligt Smuds, og give Ilden der et friere og renere Løb, er vel kim, naar man slipper Metaforen, at beklæde en duelig Eecensents Embede.

Strofe i*. — „Det Gjengjeld var, — Du har ei Grund

at blegne, fordi jeg ingen Skaansel haver kjendt." — Hvorledes Gjengjelden er beskaffen, har jeg vist i det Foregaaende. Skaansel har jeg aldrig forlangt. Din Skaansel og din Strenghed er et Par Latter- ligheder, der lade Enhver uanfegtet; thi

en Lære glemte Du, og det var Skam: Du rammer ingen Mand med Glosekram; og hvor Du mener, at ret Du haaner ham, der er det netop, at mest Du skaaner ham. Videre siger Forfatteren:

— „Din Ven Du blot for Verdens Qie stilled; jeg viser kun Dig selv dit sande Billed I" — Ved mine Linier har jeg noksom vist, at jeg ingen- lunde kan være en Ven af Digteren Wergeland. Mennesket Wergeland har jeg ikke med en Stavelse omtalt. Om jeg ogsaa kjendte Henr. Ws. Person nok til at kunne kalde mig hans Ven, ^ilde jeg ikke et øieblik — og mindst da — betænke mig paa, privat og offentligt, paa enhver tilladelig Maade, at tilkjendegive ham mit upartiske Misnøie med hans literære Stræben : Amicus Socrates, amicus Plato, magis amica veritas, —

Til en Modstander i Morgenbladet. 11

Og man maa være meget indskrænket, for at kunne dadle en saadan Fremgangsmaade. — Har jeg for -Øvrigt fremstillet Wergeland blottet i hans sande Skikkelse, saa har jeg jo havt Ret, og hvad vil saa Herr Forfatteren sige med sit hele Indlæg?

Med Slutningen af Dig-tet har jeg saa godt som Intet at bestille; dels fordi den — nogle Urimelig- heder fraregnede, f. Ex. at man ikke skulde være berettiget til at erklære Dagens Lys slukket, naar man med et Par sunde øine kan iagttage den hele Solformørkelse, — kun indeholder nogle Abnensteder, der passe paa enhver Digter; dels fordi jeg paa ingen Maade kan udfinde deres specieUe Anvendelse paa mine Ytringer om Henr. Wergelands Digterliv. Jeg haaber, at W. engang vil træde ud af den dybe Vildelse, hvori han nu befinder sig, — og Ingen ønsker det mere end jeg: thi jeg tror, at han da vil kunne gjøre vor Literatur Ære, — Men nu er han en van- drende Eidder af den bedrøvelige Skikkelse. Xu finder han Mange, der skoggerle over hans Kamp med Veii'møUerne , — men Faa, der, som jeg, tilraabe ham et alvorligt og ærligt ment Varsko!

Og Du, som fulgte Helten i Ledingsfærd, og svang fra Æselsryggen dit rustne Sværd, — Du fyldte ud Figm-en, der stod in blanco; thi Du blev Kiddersmanden en trofast Sancho!

Henrik Wergelands

Digtekunst og Polemik,

ved Aktstykker oplyste.

(1832).

Calumniam sic effugio. C i c.

Bort da Furie-Muse! bort Stella, som tryller Sangen til Hvin om!

Henr. Wergeland.

15

Itledens vort Fædreiand udhviler efter rystende politiske Storme, og endnu ei har opnaaet den Fasthed og det Liv, der ene kan begunstige en produktiv Eetning hos Nationen ; medens den store Masse af Folket, under trykkende Kaar, maa kæmpe for Livets første Fornødenheder, og medens de mere oplyste Klasser, som en Følge heraf, have deres hele Op- mærksomhed henvendt paa Stats-Styrelsen og Betryg- gelsen af deres borgerlige Tilværelse, — under disse Omstændigheder vil man neppe finde det heldige Tidspunkt for en begyndende Literatur, men vel den rigeste Mark for alskens Maadelighed og Anmasselse, der just i en saadan Periode kan drive sit frieste og tryggeste Spil.

Henrik Wergelands literære Virksomhed har i en Række af Aar givet de frappanteste Exempler paa denne Sætnings Rigtighed, — og vanskeligt skulde en Digter, der er mærket med alle Poesiens Døds-Synder, under forandrede Omstændigheder taales, endsige vinde Tilhængere. Fuldkommen Mangel paa Klarhed i Op- fatningen og Besindighed i Udførelsen, den mest

16 Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik.

forskruede Affektation, og, ifølge alt Dette, den ubæn- digste Lovløshed , — udgjøre Grundtrækkene af denne Forfatters Billede ; og det er disse Afmagtens Kriterier,^ han i sine pralende Manifester vil udgive for skabende Genialitet, brændende Begeistring og sublim Pathos. — Den Anskuelse, at Digteren i sin Stræben maa være fritagen for enhver Regel og Skranke, naar han blot^ som det heder, høiner sig over de lave Sfærer, drages frem af taagede og umodne Hjerner, for at bruges som eneste Argument mod Kritikens Ud- sættelser; selv Tids-Aandens mægtige Higen mod Frihed og Erkjendelse, der dog i sin Ide er Fiende af al Vilkaarlighed, bringes under puerile Akkommo- dationer i Forbindelse med en Kunst-Retning, hvis Støtter er Magtsprog.

Henrik Wergeland optraadte først som Lyriker, og man gjorde sig Haab om hans Talent, fordi en vis Energi i Følelsen og Bevægelighed i Fantasien ikke lod sig miskjende. ~ Imidlertid kunde man alle- rede da af hans mindste Digt uddrage alle de Feil, han ved følgende Ai'beider i en saa forbausende Grad har udviklet. Da han nu ingensinde har mægtet at løsrive sig fra denne subjektive Retning, men selv i sine saa kaldte dramatiske og episke Arbeider kun har forfoldiget den samme bizarre Individualitet, der traadte Læseren imøde i hans første Ode, bliver det for mit -Øiemed rigtigst, først at vurdere ham som lyrisk Digter.

Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik. 17

Den lyriske Poesi fremstiller Digterens indre Liv og Falelse. Idet disse, ved saaledes at fremtræde i deres fulde Umiddelbarhed, virke gribende og op- vækkende, maa de tillige, ved poetisk Dybde og har- monisk Udvikling, koncentrere og forædle Læserens Tankebilleder til en med Digterens beslægtet Stemning. Men dette Maal opnaaes ene derved, at en bestemt Følelse er fremherskende i Digtet, hvoraf Fore- stillings-Kækken let og naturligt udvikler sig. For- nemmelser og Billeder, der staa i Strid eller ikke kunne existere samtidigt med denne Grund-Tone, forviiTende Digressioner — for ei tale om plumpe og oprorende Ide-Forbindelser — ere derfor, mere end noget andet Sted, af fordærvelig Virkning i denne Digt-Art. Heraf følger tillige, at ikke enhver Stemning, og mindst Lidenskabens Oprør, formaar at frembringe et Kunstverk, hvori en klar Beskuelse, der ganske gjennemtrænger sit Stof, og en ren Menneskelighed, der finder Gjenklang hos de for- skjelligste Sindelag, maa udtale sig. — Ser man nu Wergelands Digte fi'a dette Synspunkt, vil man finde, at de alle ere mere eUer mindre frygtelige Monstra. Fast overalt aabenbarer sig et af de vil- deste Lidenskaber sønderrevet Indre, en lænkebunden Trods, der vrider sig i sin Afmagt. Intetsteds nyder man uforstyrret Betragtning af den indre Klarhed og ægte poetiske Kesignation, der bringer Smerten til af dulme og opløse sig i blid Vemod. Og hvad kan

J. Welhaven's Skrifter. I. 2

18 Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik.

man vel i denne Art vente sig af et Menneske, der Mer Trang til at fremstille og Behag i at dvæle ved Billeder som det folgende:*)

— Ormen, som sig evig krummer

dybt paa Bunden af min Sjel,

holder Hjertet mellem Tænder,

drak min Graad, og endnu brænder;

vrider sig dog lige sulten,

(Se! den kryber over Pulten,

ruller sig paa dette Blad

ind i hver en Linierad!)

Ve mig, naar jeg ikke har

(naar Du Hjertet op har ædt)

mer igjen, end Hjernens Kar,

af den hele Gavepragt,

som mig var paa Vuggen lagt.

Jeg maa slippe Dig i det,

at Du æde kan Dig mæt. — Det vilde dernæst være utænkeligt, at en Digter med denne forulykkede Individualitet skulde have fuld Bevidsthed om, hvad han egentlig vil fremstille, eller formaa at beherske sit Stof. Snart er det For- tvivlelse over ulykkelig Kjerlighed, snart Begeistring over Frihed og Fødeland, eller Fornemmelser, frem- kaldte under mægtige Natur-Optrin, han søger at skildre. Men har han nu ved Overskriften eller Digtets første Linie antydet Stoffet, begiver han sig

*) Digte af H. Wergeland, 1ste Ring.

Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik. 19

■strax paa Billed -Jagt mod alle Verdens Hjørner, indtil lian gjennem Ide-Associationens endeløse Ir- gange, gjennera den vildeste Bombast og de jammer- ligste Trivialiteter taber sig i et hult Spilfegteri med vidthentede AUnsioner og tomme Gloser. — Man ind- vende ikke, at den storste Del af Forfatterens Digte skal være Oder og derfor tillader en mere utvungen Behandling. Odens Særkjende er en stærkt bevæget Følelse, der udvikler sig gjennem raske, ildfulde Overgange, uden at tillade den gradvise Stigen, der karakteriserer et roligere Foredrag. Dens Element er høi Begeistring, dens Sprog kjernefuld, træjffende Korthed. De Friheder, denne Digt-Art medfører, ere saaledes ingenlunde af den Beskaffenhed, at de kunne komme Wergeland tilgode. Tvertimod staar dens Begreb i aabenbar Modsigelse med denne Forfatters hele Maneer. Enhver ser dog, at Svulst og Over- drivelse, at Følelsens voldsomme, krampagtige Op- skruelse til unaturlige Kraft- Ytringer aldrig kunne erstatte det sande, fra Sjelens Indre udstrømmende Liv, — at sammenhobede Lignelser og det hele alle- goriske Apparat, der er Produktet af en smaalig Leden, ikke kan tænkes ved Siden af den bevægede Sinds-Tilstand, som Oden forudsætter, — at endelig en episodisk Vaklen fra Gjenstand til Gjenstand viser en Mathed, der ligefrem ophæver Digtets Ide. — Blandt de talløse Exempler paa denne mageløse IJdskeien findes et yderst mærkeligt i Digtet til Napoleon.

2*

20 Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik.

Her forudskikkes en Indledning, der uden Tvivl skal omhandle, hvor vidunderligt Aanden aabenbarer sig- i Støvet, og hvor man, foruden meget Andet, faar at vide, at Melkeveien er Himlens Nil, og vi Aande- Æg, der ligge i Dyndet, for siden som Sommerfugle at stige i Spiraler mod Gud. Efter nogen Filoso- feren over dette Emne kommer han til at omtale Camoens. Nu føler han sig vel i Nærheden af en beslægtet Aand, og Melkeveien og Aande-Æggene og Napoleon ere glemte; Stella, hans Muse, maa frem; hun og Digteren, „iPj^nt af Dugbystall og Skykorall'^ gJOT, som en Morgenstjerne paa hvælvede Horisont,

mod loegge Verdner Front, — Han er Venus-Hesperus , og hun Venus-Lucifer,, og saaledes gaar det fort, under meget Gaudium, over Hav og Jord, indtil

han i Flagermuseslor,

hun i Dagens Latter dør. — Derpaa beskrives Stellas Legems - Kvaliteter. Hoften er „ — Eia! — en Flok af Engle med hvide,, klappende (?) Vinger." Barmen er først „et mystisk Kvad om en Melkeveirad", men siden „en Harpes Sølverkarm", formodentlig til større Bekvemmelighed for Digteren. Til Slutning adskilles dette Pars aande- lige Egenskaber: Stellas Aand blomstrer „i Eeseda- duftende Dyder," hvorimod Digterens er idel „Vedbend og vilde Hyben"; og saaledes ender denne Episode, der, uden at staa i fjerneste Forbindelse med Gjen-

Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik. 21

standen, der skulde besynges, optager lienved Halv- delen af det hele Digt. — Men selv hvor Digressionen ei er saa iøinefaldende , selv hvor Forfatteren endnu nogenlunde slæber sig frem i den annoncerede Eet- ning, selv hvor hans Kjerlighed til Stella, der dog synes at udgjøre den egentlige Basis for hans LjTik, skal fremtræde i sin hele Renhed, — selv her er det ham umuligt at bevare nogen gjennemgribende Grund-Tone. En Smerte, der strax ved sin Frem- træden overskriger sig selv, gjør ham dette umuligt. Han har da ingen anden Udvei, end at gribe til alskens brogede Omskrivninger og udtværede Paren- teser — en Maneer, der er saa aabenbart fi-emmed for den sande, dybt følte Smerte — , for paa denne Maade at opdrive et beleiligt Punkt, hvor han med fornyet Kraft igjen kan begynde et Attentat mod sin Jammer. Hvilke skjærende Parodier der maa fremstaa af denne Metode, og hvilken ubetvingelig Nøkterhed den omsider maa frembringe hos Digteren, er let at begribe. Et Blik paa Digtet ., Under en Birk" vil. foruden utallige andre Exempler, retfærdiggjøre denne Paastand. — Forfatteren staar krum under en bladløs Birk, fuld af Eimfrost; Stormen brister mod hans aabne Bryst, og flyver bort med hans Haar; hans Klager „dampe" op til Ravnen, der klaprer i Toppen. Regnen slaar ned igjennem Kvistene, „som elendig Spot igjennem Richards (?) skygraa Læber, Ormenes Hul" (!). Det var bedre, siger han, om Hjertet,

22 Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik.

Kg en Ild under sj^dende Kjedler, gnistrede under Øinene, saa at de kogede over og sprang saa tilsidst ; det var bedre, end at se sin Ungdom omskabt til Niobes Drypsten. Ve, naar han ei ved, hvad (om vel Regn eller Graad) som i Rynken gaar som en Fos, etc. Nu kommer en Beretning om, hvorledes egentlig Graad skal være beskaffen. „Graad skal være varm og fly afsted paa elastiske Muskels Smil som Sølverpil", eller — „Ei! som h«ie Bølger kaste bag taktfuldt Aareslag Skum og Morilds raske Gnist. " Men hos ham er „Kindens Muskel lig stive Staalbue uden Smilets Regnbusnor," thi en Mø forstaar ei hans Engels Harpe. Ovenpaa denne Vu'var møder man følgende Betragtning:

— Stella gjerne ©de maa sig selv til eu fremmed

Yngling . . . Ei hans Daad er, med Skyggefingre flagre over eu Cither: Se, den Lydier spiller Andres Sang! En Concertsal er hans Fædreland! Se, hans Skjæg er graadvaadt, thi hans Tante fik Hoste i Eller bliv en Krigers Bytte, som kun er Helt, naar Klingen klingrer hag; modrød blusser Kinden kun af Eustningens Gjenskin! —

Hvad er nu her blevet tilbage af den rystende Stemning, der bebudedes i Begyndelsen af Digtet? Staar nu ikke „Skalden" under sin Bii-k, lig en mukkende Smaadreng, der søger at ærgi-e sin Lære- mester ved at lade som om Straffen er ham lige-

Henrik Wergelauds Digtekunst og Polemik. 23

gyldig? Og hvor er det muligt under saa megen Storm og Elendighed at tænke paa en Tante, der har faaet Hoste, og paa en Kriger, der gjør Vind? Eller hvor findes i en saadan Situation Tid og Eo- lighed til at omhandle den maleriske Eifekt, en Rustning kan frembringe ved at kaste Reflexer i et Menneskes Ansigt?

Disse Exempler maa for Kortheds Skyld være tilstrækkelige til at godtgjøre min Anskuelse af Henrik Wergelands Standpunkt som Ipisk Digter. Læseren vil uden Vanskelighed finde Sidestykker paa ethvert Blad i Bogen. Og skulde det nu, i en oplyst Tidsalder, være nødvendigt at bringe i Erindring, hvorvidt dette Kaos , hvori Forestillingerne trænge og tilintetgjøre hverandre, hvor ethvert Spor af Sand- hed gaar tabt under de unaturligste Fordreininger og Overdrivelser, er fjernet fra sand Genialitet og ren Begeistring ? — Det er forgjeves at anføre de en- kelte poetiske Glimt, man hist og her tror at opdage, som Be\4ser mod denne Sætning. Thi ethvert med digterisk Sands begavet Individ har Oieblikke, hvori han røres og hæves af et poetisk Stof; men det er Digierens Sag at give denne Følelse Tunge, saa at den gjennem rene Toner modnes til fuld Bevidsthed, og derved danner en Ligevegt og Klarhed hos Læseren, som dennes dunklere Fornemmelser ei kunne tilveie- bringe. Forlanger nu Digteren sig fi-itagen for denne Forpligtelse, hvad har han da forud for Hvilken-

24 Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik.

somhelst, der nedskriver en Dr£>ms forvirrede Sj^ner eller en Feber-Paroxysmes Skrækkebilleder? Og for- tjener han nogen Beundring, fordi han har den Frækhed at offentliggjøre slige Malerier?

Jeg vender mig nu til Forfatterens større Ar- beider, hvor han vover sig ud paa Kunstens objektive Side. Det er allerede ovenfor bennærket, hvor lidet han egentlig fortjener nogen Omtale som Digter i denne Ketning, ligesom det uden Tvivl er vist, at hans Mangel paa Klarhed og Besindighed ligefrem begrunder denne Paastand. Overalt savner man derfor ethvert Spor af Karakteristik og følgerigtig Handling. Den j'derligste Fattigdom i Opfindelsen, forenet med alle Sorter teknisk Udygtighed, gjør dette Savn endnu føleligere, og faldender Billedet af hans dramatiske og episke Jammerlighed. Hine sidste Mangler lade sig nu, som radikale Bygnings- Feil, paa ingen Maade skjule; den første Defekt har han derimod søgt at dække ved et Par Surrogater, hvoraf Fuskeriet fra Arilds Tid har betjent sig: snart er det en falsk Pathos, der, evig husvild, farer om imellem Himmel og Helvede, snart en forfeilet, karri- kerende Komik, hvis Kilde er allehaande Kaaheder og Uterligheder.

Jeg kommer senere til at omhandle Forfatterens Farcer, og skal nu korteligen gjennemgaa Sørgespillet „Sinklars Død" og den saa kaldte Republikanismens Bibel : „ Skabelsen-Mennesket-Messias ".

Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik. 25

Gangen i Sargespillet er følgende: Sinklar, en ørkesløs, udarmet Landjunker, sidder paa sin Faders forfaldne Slot, og tilbringer Dagen i Lænestolen. Hans Søster søger at vække ham til Virksomhed og til Hevn over deres dræbte Fader. Broderen tilstaar, at han lever et uselt Liv, men beklager, at han mangler Folk til noget kraftigt Foretagende. Nu kommer en Herold fra den svenske Konge, Carl den Niende, med Opfordring til Sinklar om at gjøre et Indfald i Norge og siden forene sig med de Svenske under Elfsborg. Sinklar slaar til, og reiser trods Søsterens Lidvendinger. — I anden Akt finde vi Sinklar indviklet i Kjerlighedsforstaaelse med en norsk Bondepige, uden at denne kj ender hans Navn. I et rørende -Oieblik tilstaar Sinklar, hvo han er, og nu følger hos Elskerinden en Kamp mellem Af- sky og Kjerlighed. Efter at hun imidlertid har an- stillet en subtil Distinktion mellem Sinklar som Elsker og Sinklar som Fiende, synes hun at give Kjerlig- heden Seiren, og det aftales, at Helten, tilbagevendt fra Elfsborg, skal ægte Eagnhild, hvilket dog ikke maa hindre hende fra, saa længe han er Fiende, at efterstræbe hans Liv paa alle mulige Maader. Saa- ledes skilles de. — Tredie Akt aabnes med et Krigs- raad af norske Bønder, under Præsidium af Ragn- hilds Fader, Gudbrand Seiglstad. Man holder Taler over Fædrelandskjerlighed og Tapperhed, men fore- tager i øvrigt Intet, der kan se ud som en Be-

26 Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik.

raadslagning. Under dette Kollokvium indtræder Eagnhild. Hun har nu fattet den Plan at redde Sinklars Liv, og akkorderer derfor med Bønderne om at spare ham, naar hun viser dem sikker Udvei til Seiren; hendes Krigspuds bestaar i, ved Lm-Toner at bortvende Skottehærens Opmærksomhed, naar den marscherer til Kamp, fra et for Normændene farligt Punkt, der dominerer Egnen, Dette finde Bønderne at være en ypperlig Plan, og indvilge hendes For- langende, Scenen forandres. Man hører Lur-Tonerne, Skotterne komme, Sinklar standser ; en Skotte skyder Ragnhild, i det Samme falder Sinklar, truffen af en døv Grubbe, der som saadan ei har kunnet høre Ragnhilds Forslag i Krigsraadet; Bønderne styi-te frem ; Teppet falder. — ■ Mellem Akterne gives Mellem- spil af Lady Sinklar og et Par Smaabørn. I Efter- spillet faar man blandt andre rare Sager Sinklars- Yisen af Storm. Den eneste tiloversblevne Skotte beretter Lady Sinklar Nederlaget, hvorpaa denne Dame, efter mange Lidelser, ved en rolig og stille Død forlader det Jordiske.

Af denne korte Fremstilling vil man formodent- lig allerede have seet, hvor lidet Forfatteren har mægtet at afvinde sit Stof nogen sand tragisk Situa- tion. En vegeterende Junker, der lader sig hverve til et Røver-Tog, og ikke nogetsteds viser en In- dividualitet, der udmærker ham fremfor nogen Anden af samme Art, — der hverken er slet eller god, og

Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik. 27

ei engang leverer en eneste Kraft-Ytring, livortil for Resten hans Stilling kunde give Anledning, — en saadan Karl kan ikke et øieblik fastholde vor Interesse. For dog at bringe et Slags dramatisk Forvikling tilveie, lader Forfatteren denne Person forelske sig i en af det herjede Lands Piger; men de svage Traade, Forfatteren har udspundet af denne Forstaaelse, briste i hans Hænder, og efterlade kun Ynk over det forulykkede og blottede Maskineri. At Ragnhild kunde fatte den Ide at redde sin Elskede, lader sig endda høre, for saa vidt man kan tænke sig nogen Menneskelighed hos et saa ubegribeligt og forski'uet Væsen; men at en Skare prøvede Mænd og Gubber, hvoraf Ingen kjendte Pigens Forhold til Sinklar, skulde lade sig indbilde, at en Lm--Tone, der dog i Xorge ei kunde være Fienden noget Usæd- vanligt, vilde være istand til at bringe et helt Korps i Forvil-ring under dets Fremrykning til Kamp, er i hoieste Grad urimeligt, og en Kombination som denne kan blot udspringe af en Hjerne, der er tom paa Ressurcer. Heller ikke er det lykkets Forfatteren at udbringe Xoget af denne Operation. Den hele Kjerlighedshistorie isolerer sig til en Episode, der ikke i fjerneste Maade gliber ind i Katastrofen; thi bragtes end Sinklar paa sin Marsch til at studse ved de kjere Toner, har denne Omstændighed dog Intet med hans Død at bestille, der kun foranlediges

28 Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik.

ved den tilfældige Omstændighed, at en døv Mand har været tilstede ved Bøndernes Forsamling,

Hvor saa store Bommerter, der ligefrem ophæve Stykkets Existents som dramatisk Komposition, ere tilstede, maa det ansees tilstrækkelige blot at antyde en Hoben andre Fadæser, der i øragt ere intet mindre end ubetj^delige. Saaledes er hele forste Akt en overflødig Akt, der kun viser St3^mperens Kamp med sit Stof, og hans sidste Tilflugt: at be- gynde ah ovo. Som Følge heraf er Lady Sinklar's Person, med det hele Mellemspils- og Efterspils-Tros, unyttige og intetsigende Apparater. Dernæst kunde man spørge, hvorledes det er muligt, at en ube- kjendt, udarmet og uvirksom Landjunker kan paa- drage sig en fjern og mægtig Fyrstes Oj)mærksomhed og Tillid, — hvorledes en Høvding, der nylig og, som det sj-nes, med Grund klagede over Mangel paa Folk, blot ved et Vink kan sætte en hel Klan paa Benene, — hvad den smagløse Anakronisme med Storms Ballade egentlig skal bevirke, — om det er for at faa Livet af Lady Sinklar, eller blot for at fylde Bogen? — o. s, v.

Betragter man nu Personerne, der figurere i dette Drama, vil man finde, at disse, selv om man tænker sig dem vii'kende under en fornuftig Plan, aldrig kunne vække vor Deltagelse. Henrik Werge- land S3^nes at hylde den Kunst-Anskuelse, om han ellers har nogen, at der gjøres nok for Karakter-

Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik. 29

Tegningen, naar Digteren blot giver sine Figurer diverse Ting at bestille, ubekymret, om disse Hand- linger ogsaa udgaa som naturlige Følger af en be- stemt udviklet Individualitet. Den sande, geniale Kunstner derimod skjuler sin Plan i Karakterernes Indre, og lader disse reproducere den i afgjørende, sammenvu-kende Livs-Ytringer; og herved fremstaar hin skuffende Naturlighed, der leder Beskueren uaf- brudt og sikkert gjennem alle Forviklinger. Denne Kunst er fremmed for Henrik Wergeland. Hans Skabninger ere absolut umenneskelige, det vil sige: de ere døde Automater, hvorigjennem Forfatteren udraaber til Publikum sine egne uklare Meninger og Talemaader.

Stykkets Hovedperson har jeg ovenfor omhandlet. For at bestyrke min sidste Paastand, skal jeg ud- tage en af hans Eepliker som Elsker. Han staar i Begreb med at fortælle, hvo han er; men først vil han lokke ud af Ragnhild den Tilstaaelse, at hun elsker ham over alle Ting, selv over Fædrelandet, for siden i Vægrings-Tilfælde at fange hende i hendes egne Ord.

— Sig, Du elsker mig, som Jorden Himlen, Jordens Aanderum, foruden hvilken Jorden blev forstenet til kulsort Gravsten over Livet — —

aom Krebsens Stjerneklo og Bukkens Horn,

30 Henrik "Wergelands Digtekunst og Polemik.

af Sol i Sol isnoet, der presser nd Velsignelsen af Jorden. —

I denne Smag gaar det fort med Besværgninger paa Besværgninger, igjennem Metaforer og Billeder, der overbyde hinanden i Force og Kunstighed. Nu spørges: Er dette Lidenskabens Sprog? Og kan det være til nogen Husvalelse for en Elsker at blive elsket som Krebsens Stjerneklo og Bukkens Horn? — Kagnhild gaar imidlei-tid med megen Lethed ind i sin Elskers Maneer, og saa stærkt sympatisere disse Tvende, at man med et wergelandsk Udtryk passende kan kalde denne interessante Pige en Sinklar i Verkens-Skjørt. Man høre:

— — — — — — Din Skjønhed

jeg elsker, som en Normand elsker Norge med alle Landets Elves mørkblaa Aarer, — o. s. v. — — — — — Men din Sjel

jeg elsker, som en Xormand elsker Frihed

og Friheds Livvagts — hele Folkets — Høvding,

som drager lig en Løve gjennem Landet.

O, tror Du ei, saa vid, jeg elsker mig,

og altsaa Landet, som mig laaner Liv I

Thi før jeg sov, og drømmed neppe: før

jeg saa vel Kvæget, sagde det var Kvæg

og intet Mere; nu er det og Græsset

et Liv fuldtsyngende omkring mig, — o. s. v.

Man tænke sig en Sæter-Gjente, der fører et

Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik. 31

saadant Sprog. Man tænke sig dernæst en Elsker- inde, der i sin Henr3'kkelse kommer med Haar- kløyerier om Legemets og Sjelens forskjellige Ind- vii'kning paa Foleisen, — der, for at hitte Udtr3"k til sin Elskov, maa hente Billeder af Mænds Hen- givenhed til Fædrelandet, — der, for at vise sin egen Fædrelandskjerlighed, fortæller, at hun elsker — sig selv, og saa igjen konfunderer denne Følelse med den lykkelige Elskovs glade, sværmende Livs- Anskuelse. Man forestille sig til Overflod dette for- ski'uede Væsen gjentagne Gange underholdende sin Beiler med Skildringer af den kraftige Afkom, hun med Tiden vil præstere:

— Jeg skal dit Fædreland vel reise

eu kraftfuld Sen for hvert et Sværdhug, — Og:

— mit Fædreland, det Land, som jeg befolke skal med Kæmper. —

Man arbeide sig igjennem dette Gallimatias, og man vil finde det yderst ligegyldigt, hvad saa Forfatteren giver denne Snakkemaskine at bestille. Jeg skal derfor ikke et -Øieblik opholde mig ved hendes forfeilede Indgriben i Stykket, men henviser blot til, hvad herom ovenfor er anført.

I Gudbrand Seigistad og de ovrige Gudbrands- doler har formodentlig Forfatteren villet personi- ficere Fædrelandskjerlighedens og Norskhedens Ide; riien just fordi de ere uvirksomme Organer for denne

32 Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik.

Ide, som de for Eesten gjennem det samme affek- terte og svulstige Sprog, hvortil vi allerede ere vante, idelig parodiere og karrikere, efterlade de Følelsen kold for alle de prægtige Ord, og Henrik Wergeland har saaledes her, som fast overalt, modarbeidet sit eget^iemed. Historien har opbevaret os saa mange Minder om den norske Odelsbondes Færd i Raad og Daad, vi have i vor egen Erfarings-Kreds samlet saa mange Træk til det kraftige Billede, der endnu karakteriserer Kjernen af den norske Bondestand, at vi her nødvendigvis maa blive naieregnende, — vi vente os Snildhed i Kaadet og en djerv Naturlighed i Udtrykket. Heraf finde vi Intet i Sørgespillet; forski'uede Eodomontader og en udtværet Snakken om Landets Skjønhed og Fortrinlighed, der ikke leder til noget Eesultat, er disse Odeismænds Sprog og hele Eaadslagning.

Saaledes taler Gudbrand Seiglstad til Gubberne:

— — et Ord, som Eders Haar, , der skinner mellem disse Drenges Lokker, Vaarsimmer ]ig, som hvide Nordlys mellem de gyldne Stjerner, reiser til en Sølvlijelm, til alderstegne Løves selvgraa Man, der opreist splitter Luften som en Sang

sligt Eaab, slig Hjertestorm er Ban'ret, rakt med ørkenvindens røde Hvin mod Skyen, før Spydet svinges opad. Ha, Eaab

Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik. 33

et Chor af Seirsprofeter.

— — Jeg i Spidsen af den raske Flok, der lig Sølvsceptre hæve deres Arme fra deres Trone, Xorges Fjelde, stolt af den Frihed, som er Folkets Diadem —

— Vel — vort Land er skjent

— — Men var det end foruden disse Dale, der parre sig til gylden Frugtbarhed — saa vilde — — den Frihed

— — hvoraf vi eie Kjernen, gjøre

det til en Seng, hvor Tapperhed og Dyd og Stordaad avles (!) — o, s. v. —

Et Forsøg til Nuancering har dog Forf. anbragt paa dette Sted ved at fingere en ung D0I, der er forelsket; dette Menneske er derhos Poet, og bruges som saadan til at motivere Indrykkelsen af Sinklar- Visen :

— Forbandet være det Niddingsdrog, som nu sit Blod vilde spare —

Her Værfar Gunder, Maag min, jeg vil flette,

— hør mind mig paa det ! — hvis jeg kommer hjem, ind disse Ord:

Forbandet være det Niddingsdrog, som nu sit Blod vilde spare — ind i en Vise, ny og vakker nok til Sigrids Langeleg, om Skottekrigen. ' Skjøn Sigrid ofrer. Her er Ved

J. W^elhaven's Skrifter. I 3

34 Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik.

(slaar paa sit Bryst)

Og hel- er Faklen (svinger sit Sværd)

og Sigrids Uskylds-Drem er Lammet. —

Af denne meningsløse affekterte Eeplik kan man for Kesten lære, at dette unge Geni fuldkommen er af Henr. Wergelands Skole.

Jeg har allerede dvælet for længe ved denne, i enhver Henseende forfeilede Digtning; imidlertid maa jeg til Slutning gjøre Læseren bekjendt med en Figur i Stykket, som Forf. synes at vise megen Opmærksomhed, idet han blot til dens Bekvemme- lighed har indrettet et Slags Divertissement, der, som allerede forhen bemærket, aldeles ikke har nogen Indflydelse paa Stykkets Gang. Denne Figur er Lady Sinklar, et Fruentimmer, der allerede ved Scenens Aabning gaar omkring i en somnambul Vildelse, og siden, efter Broderens Bortreise, saa længe leger Himmelspret med sine Følelser, til hun omsider bliver daarekistegal og dør af Anstrengelse. Nogle ufor- døiede Reminiscentser af Shakespeares Ophelia have uden Tvivl frembragt denne Skikkelse, og Forf. har formodentlig i den Grad forgabet sig i det Pikante ved Afsindigheden, at han glemmer, hvor strengt denne Tilstand maa motiveres, hvis den skal blive nogenlunde æsthetisk fordi-agelig. Nu er det allerede usandsynligt, at en Søster, der opmuntrer sin Broder til Daad, skal blive vanvittig blot fordi denne gaar

Henrik Wergelauds Digtekunst og Polemik. 35

i Leding; men kommer hertil, at denne Søster intet- steds lægger nogen varm Tilbøielighed for Dagen, men blot synes A-ed Mindet om den uhevnede Fader at være knyttet til Broderen, hvem hun snart ved lange Passiarer om Solens Gang, dens drømmende Tilstand blandt Eskimoer og Indianer, dens Indvirk- ning paa Livs-E øreisen o. s. v., snart ved kold Spot, søger at vække til Virksomhed, — da bliver dette Vanvid aldeles utaaleligt.

For nærmere at betegne Maneren, skal jeg levere nogle Citater:

(iste Mellemspil: Lady Sinklar, til Robin, der græder).

— Ei bløde Dreng saa fisker Du, med Graad i Øiet, Krabber ? —

(2det Mellemspil).

— — en Sølvblank Lilje — — indunder gamle Dages Taagebue paa Tiptiptiptipoldefaders Grav. Magistren lærte ham (Sinklar) i Stilebogen

den Sandhed : beneficium, qvi accepisti^ celerrime re-

pende. —

(Efterspil).

— Syng ikke mer, I Dagens muntre Kilder, Livskilder fulde af det friske Blod,

nu Nattens stivnede Blodsdraabe, Hanen, af Midnatsmaanen smeltes hen i et

(galende) OveOVe ! OvGOVC !

Ja — skumle skumle Aand — —

36 Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik.

Klæk Vanvid ud — o min Forstand er stærk —

— Men slip ei Ungen, fer den er fuldvoxen. Thi ellers flyver den, som Myg til Lyset, strax over Helvedilden, svier Vingen

og falder ned — — Nu kommer Eanald , den ene&te tiloversblevne Skotte — et Aar er imidlertid henrundet siden Sink- lars Fald — , og han fortæller Skotternes Nederlag og sine Fata i Norge; han er gi-ændseløs sulten. Lady Sinklar vil vide, hvor Broderen er bleven af. Ranald fremtager et Exemplar af Storms Vise, hvori lian har indviklet et Ben af Sinklar: Lady Sinklar: Ja sandt som Himlen! — Ben, et Ben! Eet, jeg kan ikke lugte, om det er just Georgs Ben. O sede lille Kvist! Dog tror jeg, thi jeg folte Lugten dybt paa Hjertets Bund, som uaar Iskjælder aabnes, — 'O. s. v. Nu har hun mangehaande Planer med dette Ben; farst vil hun hænge det om Halsen som et Smykke, og beklager blot, at Kjjødet er borte; siden vil hun fugte det med Taarer og varme det med Kys, til der fremspirer en ny Sinklar:

— Ah ja, det voxer alt

op til et Bjerg. Saa kys da, kys!

(kysser Benet heftigt).

Eanald. Ak, I æder Eders Broders Ben næsten. Eders Naade! Eders Naade!

Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik. 37

Lady. Ja jeg æder det. Er der ei mer tilbage? — Siden yH hun gjøre en Floite af Benet og holde Koncert med Hanen ; hun vil bore Huller i det, men betænker sig:

„Synd hvis en SpHnt blev tabt af Georges lille Urne". — Det maa da tjene som ..Kastagnet". Her faar hun en ny Skrupel:

— Men var det ikke Georges, men Kalve- eller usel Stympers Ben? Fy ! Fy ! Jeg da bedrog mig. Eanald ! Jeg da bedrog mig. Ve Ranald løi Du?

(griber Kanald i Struben).

Eanald besværger Benets Ægthed og tilføier, at han paa Grund af sin umaadelige Hunger uden Tvivl havde spist det op, dersom det havde været Kalve- eller Oxeben, — o. s. v.

Efter disse rædsomme Smagløsheder, der vist ei trænge til nogen Kommentar, synges Sinklar-Visen, og Lady'en og Sørgespillet have en forønsket Ende.

Blandt alle sine Skrifter synes Henr, Wergeland især at udmærke sit kæmpestore Terk: Skabelsen- Mennesket-Messias. For ret at vise denne sin For- kjerlighed belægger han det med Kjælenavne, som „Menneskehedens Epos", .,Republikanismens Kate- kismus" etc. , og han benævner sig ofte blot som Forfatter af dette Digi, ligesom i Følelsen af sin uhyi'e Afstand fra de lavere Aander. Den fornuftige

38 Henrik Wergelauds Digtekunst og Polemik.

Iagttager har imidlertid let for tilstrækkeligt at karakterisere dette Skryderi. Forfatterens heieste Kval, ei at blive læst, benytter nemlig Henr. W., hvis ivrigste Bestræbelse det nu maa være, nogen- lunde at holde sig paa sin usurperede Plads, til sin Fordel, og lader Bogens afskrækkende og imponerende Omfang sørge for Eesten. Udgiveren af nærværende Skrift, der i alle Henseender mener det ærligt med Digteren, og engang har foresat sig, paa alle tillade- lige Maader at vise ham i hans rette Skikkelse, ansaa det derimod for Pligt, i sit Ansigts Sved at gjennempløie dette taagefyldte, bundløse Verdenshav ; og om end Hensigten med disse Blade kun tillader et kortfattet Overblik, maa dette dog tjene til at gjøre Henr. W. mindi-e tryg i sin Selvforgabelse.

Det YJl uden T^ivl være i Fleres Erindring, at Forf., da han indbød til Subslaiption paa dette store Verk, havde en langt anden og mere indskrænket Plan for øie; men han skrev og skrev, og da en Plan å la Wergeland i Grunden er ingen Plan, kunde denne naturligvis ikke genere ham, og saa- ledes opnaaede Digtet sin nærværende Kvantitet. Jeg anfører denne Omstændighed, fordi den inde- holder Nøglen til flere af Sammensætningens Gaader og faktisk beviser Forf.s mageløse Uvidenhed om Anlægets Karakter og afgjørende Vigtighed.

Medens Jorden endnu ligger dampende og øde, fremtræder i Universet de himmelske Aander, Phun-

Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik. 39

Åbiriel, den grublende, og Oliebiel, den kjerlige, blide; den .,graa" Jord-Masse ei Gjenstand for deres Tale; hin gaar i Eette med Gud, grander over Til- værelsens Gaade og Hensigten med den nye Klodes Skabelse :

— Er Gud i denne Klump? Skal den tilbedes? Se, Eumraets bugnende Bug (!). O Hvo besvangred ? —

Ohebiel henviser ham til Guds Visdom og ordnende Kraft. Messias fremtræder som Guds Repræsentant; paa hans Bud opstiger Kajahel, Livets Aand, og Obaddon, Tilintetgjorelsens Aand, af Jorden. Kajahel fremkalder om Dagen blide Livs-Former. Obaddon s^ger at modarbeide denne Skaben ved af Nattens Skjød at udvikle vilde, ødelæggende Skikkelser. Ka- jahel er &ande, Obaddon Mand. De udgjøre til- sammen et uenigt Ægtepar:

— Under Jorden, i dens Hvælv af Ild, der staar vor Ægteseng med Luepill (?)

et Jordskjelv? ha, da svulmer vore Kroppe i en Omfavnelse, som ryster til Skyharpens Elskovsharpespil. —

Omsider skabes det første Menneske-Par af Kajahel; men de ere endnu kun døde Former. Da fi-emtræder Messias og byder Mennesket at vaagne og „herske over Skabningen og sig selv'". Hermed slutter Dig- tets forste Afdeling (Skabelsen). — I det næste Afsnit (Mennesket) se yi det nyskabte Par trods Messias's

40 Henrik "VVergelands Digtekunst og Polemik.

Bud endnu sovende. Pliun-Abiriel aabner Scenen; han klager over sit elendige Liv, og kjeder sig ved sin Udødelighed, Denne Aand maa have gjennemgaaet en Art Sjelevandring; hans hele Vinding, siger han, er „den Viden, at Verden eier ham og han ikke den, at han faar sig selv og sin Form tillaans"; han mindes, at han var en Stav-Blomst som denne ..Rør mig ikke'',

— der med Vellyst kaster ud sin Sæd

i Jordens lunkne Skjød og drømmer om,

ved lutter Balsaminesæd befrugte

den hele Dal

Dernæst var han et Dyr, og saa sig „med Fryd begravet i Kjød og druknet i Blod". Nu skuer han Adams Søvn, beslutter at gjøre Ende paa sin Til- stand og smutter ind i den sovende Mand; Adam vaagner forskrækket: — „Lys — Luft"! Ohebiel, som, efter hvad man nu kan mærke, er Abiriels Elskede, ter sig yderlig fortvivlet over dette „Aande- selvmord" ; ogsaa Messias \Tedes over hans For- vandling :

— Han har sin Guddom stænket med Synd.

Han har sin Frihed lænket til Dynd. —

Ohebiels Fortvivlelse stiger, da hun ser Kvinden:

— Ak Abiriels Himmel, fuld af Vand og Muld,

Heurik Wergelands Digtekunst og Polemik. 41

vil gjenuem Ætten styrte brat

i Kvindens Dyre-Nat —

Gid Kvindens Skjød var lukt!

Med Læbe, saa fuld

som Maanehjul,

og Tænder, der brænde i Nat og Blod (?)

som Stjerneflod

belyser hun geile Abiriel,

som ødsler i Dyrebug sin Sjel (!) — o. s. v.

Omsider fatter liun en Beslutning lig Abiriels, og smutter i Eva ; denne vaagner, og raaber forskrækket : „Lys! Ild!" -

Forfatteren har saaledes dannet sig en Skabelses- Historie, der Intet har tilfælles med den mosaiske Tradition. Vi skulle senere faa at se, hvorvidt denne Fiktion harmonerer med Digtets Jdvrige Dele; en foreløbig Beti-agtning af Fremstillingen selv vil der- imod her finde sit rette Sted.

Hovedmomentet i dette Afsnit er unegielig Men- neskets Skabelse. Ved det første Pars Opvaagnen til Liv skal Spiren tillige findes nedlagt til hele Slægtens Karakter og Udvikling. For at iverksætte denne Operation har Forf. betjent sig af en Dæmo- nologie, der er sammenflikket af kaldæisk-persiske, pythagoræiske og gnostiske Maskinerier; men disse gribe dels ødelæggende ind i Planen, dels slutte de sig til Handlingen som en forstyiTende , overflødig

42 Heurik Wergelaiids Digtekunst og Polemik.

Staftage. Ved Scenens Aabning fremstilles Skabnings- Verket saa godt som fuldendt; kun vor Jord ligger endnu dampende og øde. Phun-Abiriel og Ohebiel have allerede gjennemgaaet en Sjelevandring, og vare Beboere af en Klode, der paa det Nøieste maa ligne vor, med de samme Planter og Dyr, ja selv med lignende borgerlige Forholde, — hvilket man kan lære af følgende Abuiels Lignelse:

— Hjernen —

— mægted ikke —

Stjernens Flugt at bøie (lig Tyrannen,

der ei kan Folkets Frihed og Kraft

fra deres Flugt neddrage til sit Skjul,

og saa fortvivlet sprænger sig i Luften). — De ere fremdeles, trods deres Aandenavne, Mennesker som vi, have de samme Lidenskaber, selv ikke den krasseste Sandselighed undtagen. — Hvad har nu Digteren udrettet for sit Giemed ved at lade disse Væsener forstikke sig i Adam og Eva ? Skal hermed Artens Fald og mægtige Higen være forklaret ? — Det Hele er jo kun en ny Sjelevandring, Figm-erne ere de samme, kun Draperiet er forandret; den store Gaade er endnu uopløst. Henr. W. er kommen sig selv slemt i Forkjobet og har uden sit Vidende dannet et Par Mennesker, før han vilde have dem. Abuiel og Ohebiel ere egentlig Adam og Eva; man kan derfor spørge: hvilken Aand for da i dem, eller paa hvad Maade fjernedes da de fra den oprindelige

Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik. 43

Uskyldighed? — og saaledes videre i det Uendelige. Med denne Gnindfeil styrter den hele kunstige Byg- ning overende, og man kan i denne Anledning an- vende paa Henr. W. følgende Replik af Ohebiel:

— — — Vanvid

i Verdensdyb med kroget Gisning meder

og fisker op, saa flux det kaster ud

just Perlen som det ensked', raaber: fundet!

skjout Alle se kun tomme Krog. — Den største Del af Digiets første Afsnit optages af Kajahels og Obaddons Skabnings-Verk. Disse Aander ere Efterligninger af Zoroasters Ormuzd og Ahriman ; ligesom de, ligge hine i evig Strid med hinanden, adskilles ved Lys og Mørke, ved skadelig og held- bringende Virksomhed. — Deres idelige Kommen og Gaaen er imidlertid høist ensformig og trættende, og da deres Virkekreds for største Delen ligger uden- for Digtets Eamme, bliver denne spredte Fegtning dobbelt utaalelig. Messias, der egentlig skal udgjøre Trilogiens Forbindelses-Punkt, optræder i denne Af- deling som Gnostikernes høieste Æon (Demiurg), men hans Indvirken som saadan er i høi Grad forfeilet; han byder det nyskabte Menneske-Par at leve og vaagne, men hans Bud udretter Intet. Parret sover fremdeles, indtil Abiriel forbarmer sig over Adam; nii fortørnes Messias og raaber Ve mod den Vakte, skjønt ingen af hans Befalinger er overtraadt. Hans øvrige Repliker indeholde udtværede Raisonnementer,

44 Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik.

et Slags Læredigte, over Menneskets Natur og Idrætter. Til Prave paa det Sprog, Forf. har lagt denne sit Digts høieste Skikkelse i Munden , tjene følgende Linier :

— Han (Abiriel) frygter Graven (af Kjerlighed til Kvindedyret, som slæber ham ned) og hader Obaddon, som tor hans Skarn.

Han ser sin Kvinde, sin Hjertenslyst,

med Jomfrnskjed og med Moderbryst — —

Ak, Skjødet, lugter han, stinker op

(som nys til Brystet

saa stærkt han krysted',

at ti Abirieler ud han rysted').

Ak, Orme vrimle

i Barmens Himle. — I Adam og Eva have Abiriel og Ohebiel, der hidtil med fuld Bevidsthed erindre deres foregaaende Forvandlinger, tabt Mindet om hvad de vare. Gj en- nem utallige „Oh" og „Ah" og „Ha" og „Ak" tolke de hinanden deres gjensidige F^ølelser:

Eva.

(da hun ser Adam)

Ah! Jeg der? O. .Du!

Adam. O! Skjennere end mig og Alt! Eva. Ei Et, dog ei forskjellige i Meget.

Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik. 45

Adam og Eva.

Ak, jeg føler dog, at din Forskjel er skjennest;

Adam. Som „han" skal være mig, saa er Du „limV — o. s. v. Derpaa skildres Adams Kamp med en Løve, der vil angribe Mandinden og hendes Barn ; efter denne Daad føler Manden sin Kraft, og „hoverer over Ljøfvens Åadsel" ; herved skal da den første Synd være be- tegnet, og Himlen tordner i sin Vrede. For at for- sone de vrede Magter, ofrer Adam til Solen og Eva til Maanen. Men Adam omstyrter snart Solens Alter , ledet af en dunkel Hovmodigheds - Følelse ; Eva sørger over Mandens Adfærd, og lægger til For- soning sit afskaarne Haar paa Maanens Alter, hvor- paa Adam atter reiser Sol-Alteret. Nu fremtræder Messias som Epilogus, bebuder Følgerne af den første Synd, og leverer nogle psykologiske Bemærkninger over Tilstanden i Menneskets Indre:

— Han ser i sin Sjel, i den ranke og blanke

Livspalmes Læ

voxe det kvistede Kundskabens Træ,

med snoede Daadsgrene, Erfarings Mose paa,

Ordbladerasl og Tankekvistekvasl — o. s, v.

Forf. er hidtil gaaet sin egen Vei; han begiver sig nu ind i den mosaiske Mythe; Kain og Abel, som i nærværende Digt have skiftet Rolle, saa at hin er

46 ■ Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik.

Nomade, denne Agerdyrker, træffe sammen ved Abels ndhegning. Kain dadler denne Indskrænkning af Menneskets og Natm-ens Frihed, river først Hegnet ned, og driver siden Broderen ud af Pladsen ; derefter ofrer Abel og hans Kvinde. Kain kommer til, og har intet Offer. Abel viser ham sin Rigdom og terger ham:

Abel.

(triumferende)

Du har da intet Offer?

Kain.

(Abel styrter for hans Kelle)

Ha mit Offer . .

Adam og Eva udstøde Forbandelser mod Sønnen; Kain flyi- fortvivlet.

Lige efter Adams og Evas Dødsscene, der uden Tvivl indeholder de eneste Lys-Punkter i det hele Digt, skildres Synd-Floden. Denne bevkkes af en Komet, som ruger over Jorden. Skildringen er et Slags kortfattet Recept paa en Del Gyseligheder, der formodentlig skal tjene Læseren i Stedet for den egentlige Mixtur : En Moder taber sit Barn; en Mand støder en svømmende Kvinde væk, og opdager, at han har knust sin Moders Hjerneskal og seiler i hendes Blod; en anden Mand styrter en Kjerring ned; nok En styrter en Dreng ned, som er hans Søn; saa kommer der en Mand med en Sæk; en anden Mand styrter Manden med Sækken ned ; denne

Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik. 47

river den anden Mands Sen med sig; en Yngling træder paa en Piges Lig, som er hans Brud; en Mand stjTter opad med en KAinde og et Barn; han kaster Barnet bort ; dette Par trænger sig til Toppen af et Fjeld, og stjTter Alting ned omkring sig; Manden har sin Faders Graahaar klæbende om Benet, og er for Resten ingen Anden end Deukalion. Vi ere saaledes atter ude af den bibelske Fremstilling. Forfatteren søger nu at antyde Oprindelsen til Konge- og Præste-Vælde. Til den Ende lader han tvende Mænd fremtræde; den ene fortæller, at han vil være Konge, og dræber for Exemplets Skyld En med sin Kølle; den Anden fremstiller i en Monolog det aandelige Herredømmes Magt over det verdslige, og kaarer sig selv til Over-Offerpræst. Messias, Digtets faste Epilogus, anstiller Reflexioner over denne Tingenes Status; under den yndede Signatur „en Mand'' indflikkes her en Udsigt over Menneskets Tilstand i Sølv- Alderen ; de følgende Monologer af „Mænd", „Folk" og „Nogle af Folket" skulle da formodentlig indeholde Klager over den frembrydende Kobber-Alder og Hierarkiets og Aristokratiets til- tagende Vælde. Herpaa følger lige til Slutningen af Afdehngen en Svite af de modbydeligste og mest oprørende Gemenheder. En Konge dvæler paa en Valplads, foran en brændende By; Valpladsen svømmer af Blod:

48 Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik.

Kongen. Ha, Ha! Det er min blomstrende Hæders-piones (!) Dug

vel — — skjænder! brænder!

I Oldings-Søl vhaar terrer Eders Sværd!

Og krænker mellem Luer døde Kvinder!

En Bramas Præst holder Taler til Folket ; Nogle kaste sig under Afgudsbilledets Vognhjul:

— Og det — saa siger Brama — er en Hellighed at give hen sit Legeme til Fode

for Lusene — — . . Ve!

Forbandet den, som dræber een i Skjægget. — En Kongesøn giver „en Mand" den Bestilling at myrde den gamle Konge paa hans Fjødselsdag; Mahden vil gaa:

Kongens Søn (viser Manden en Dolk)

Nei bi! Du springer over dette Komma*). Manden kommer tilbage med den blodige Dolk; Kono-ens Søn gjennemborer ham til Løn for Daaden. En thibetansk Præst giver det knælende Folk Kugler af Lamas Exkrementer at spise:

— O ler ad Hindostan, knælende for Koen, opslikkende Skarnet af Koen! —

En Konge giver Befaling til at dræbe alle sine Sønner; en Præst bringer de Dræbtes Hoveder:

*) En smuk Skriftstøber-Allusion til Dolkens Figur.

Henrik Wergelaucls Digtekunst og Polemik. 49

— — Mine Sønners Hov'der — Alle fra Førstefødte og til Die-Glutten !

Bring bort! Du drypper Blod paa Tronens Fod. — I følgende Scene har dog Forfatterens Opfind- somlied i denne Genre ligesom kulmineret, og jeg skulde undse mig for at udskrive den, dersom det ikke var nødvendigt at fremføre et afgjørende Bevis paa Forfatterens grændseløse Frækhed og Uterlighed: (Tempel. En Præst. En Kvinde. En Buk).

Præsten. Hvad vil Du, skjønne Kvinde, her i Pans Allivets Tempel?

Kvinden. O mit Blod af Elskov syder til den hellige Buk.

(omfavner Bukken)

O jeg omfavner Gud!.. Ah, Gud, optænd din Brynde, din Allivsens Gnist! Præsten.

Gaa ind, og Guden dig forherlige!

(lukker Kvinden med Bukken ind i et Kapel) (lyttende)

Tys han fnystrer! Nu blusser Bukkens Brunst . . Ah, Kvinden sukker ! . . Kvinden.

(kommer ud med Bukken)

Jeg Salige!

Modtag mit Offer! Hellige!

(giver Præsten Offer og gaar). J. Welhaven's Skrifter. I, 4

50 Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik.

Præsten.

(klør Bukken)

Nu, stakkels Bukkemads, Du lyster Salt? men bi — eu anden Gang- skal Du faa slikke smukt efter mig; Du har saa alt for mange af disse Elskerinder.

Men Henr. Wergeland er langtfra ikke udtømt; han synes ligesom at have optændt sig selv til et Slags Kaseri gjennem alle disse Fæiskheder, og Læseren maa følge ham uden Hvile. En Konge har forelsket sig i en ung Pige ; derfor maa nu Faderen, en Olding, lide Døden, og Sønnen tvinges til at forrette Exeku- tionen ved at indsmøre sin Fader med Beg og siden brænde ham. Samme Konge har ligeledes faaet Attraa til en ung Mands Kone; denne spærres i Haremet, hendes ældste Søn bliver gildet, for at bevogte hende, og de øvrige Børn fedes til Kongens Fornøielse. Dernæst kommer Historien om Urias, udstyi-et med de modbydeligste Tilsætninger. Et Par Præster, der vexelvis opramse Brudstykker af Mose- Bøgerne, afbryde disse kongelige Scener. Moloks- Dyi'kelsen indføres trods den ene Præsts Advarsel. Kvinder dandse om Molok, Børn steges; Jefta ofrer sin Datter; strax derpaa taber Naboth sin Vingaard og sit Liv; saa drikker Soki*ates Gift-Bægeret; derpaa rives Hjertet ud paa et Menneske og stikkes i Munden paa en Afgud, Folket jubler; siden faar man de tre Mænd i Ovnen. Forf. har nu arbeidet sig frem til

Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik 51

Makkabæernes Tider. Som sædvanligt fortier han Hovedi3ersonernes Navne, formodentlig for at synes original, men leverer Begivenhederne desto ki-aftigere. Saaledes opvartes \i her med Fremstillingen af Antiokus's Grnsomhed mod den jødiske Kvinde og hendes 7 Sønner ; for at forøge Afskyeligheden har han endnu tilføiet en ny Figm-: Kvindens Fader, en Olding, der først tvinges til at spise Flesk, men spytter det ud og pines til Døde ; den samme Opera- tion foregaar med Drengene og Moderen; Hud og Haar flaaes af dem, Arme og Ben hugges bort, og den endnu levende Krop kastes i en „glohed'' Kjedel. Alle disse Grusomheder fortælles ikke, de fremstilles foregaaende lige for vore -Øine. Dernæst følger Antiokus's Død; et Afsnit om den stoiske Filosofi, hvori en Mand gjennemborer sig selv, for at vise Aandens HeiTedømme over Legemet ; en Trætte mel- lem en Farisæer og en Saducæer. Endelig frem- træder „en Mand'', der i en Monolog skal forberede Messias's Komme. — Hermed ender denne Digtets Afdelinsr.

Forf. har her villet fi-emstille Menneske-Slægtens Udvikling og Tilstand før Kristi Komme. Denne Fremstilling bestaar, som vi have seet, af løse Ex- cerpter, sammenskrabede af. Gud ved hvor mange, raj-thologiske og historiske Kompendier. Henr. W. har ingenlunde formaaet at opfatte den Epokes

52 Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik.

Individualitet, han vilde skildre; som alle Fuskere er han bleven staaende ved en Gemenhed, der holder sig til det Tilfældige og overser det Vigtige, Nød- vendige. I Stedet for ved kraftige Omrids at antyde de indre Bestemmelses-Grunde, der foranledigede Slægtens gradvise Forvildelse, de Gjæringer, der maatte forudgaa og ene kunne forklare de forskjellige religiøse og ethiske Fænomener; i Stedet for, gjen- nem en sindrig Benyttelse af Lys og Skygge, at levere Billedet af en Stræben, der vel geraadede paa Afveie, men hvori dog Spiren levede til Forædling og Sandheds-Erkj endelse, sammenhober han en ufor- melig Masse af Scener, hvori Menneskeheden, uden en eneste Ytring af Frihed, i dum Underkastelse^ langsomt pines af UhjTer.

Forf, har villet idealisere den Tids Individualitet, han skulde fremstille; som man kunde vente, er der fremstaaet et Ideal af den høieste Afskyelighed. Den raaeste Grusomhed og den væmmeligste Priapisme dominerer hele FremstilKngen, og saaledes kunne vi med fuld Kompetents afvise den fra Smagens Dom- stol. Kun for dem, der tro at finde en særdeles Kraft og Genialitet i sHge Eaaheder, turde det være nødvendigt at tilføie en Bemærkning. At fremstille Affekterne i deres fulde Easen har altid været anseet som et Stof under Kunstens Værdighed, fordi man ved at ophæve den moralske Kamp tillige ophæver det Intelligents - Princip , der gjør Mennesket til

Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik. 53

Menneske: men Fremstillingen af denne Kamp er just Kunstnerens Triumf eller Xederlag, fordi lian her. under en ftildkommen Ro og Klarhed, maa abstrahere sig Love for en Stemning, der er hans egen ligefi'em modsat. Den ^ilde Lidenskab er derimod fuldkommen lovløs, og Fremstilleren af en saadan Tilstand har saaledes sat sig paa samme Standpunkt som sin Gjenstand. Den nærmeste Følge af denne Metode er derfor Tilintetgj oreisen af al Karakteristik ; thi Mennesket, reduceret til Dyr, er under alle Zoner og til alle Tider ensartet.

Vi komme nu til Stykkets tredie Afdeling {Messias). Her finde vi Jesus (en ung Mand) i -Ørken ved en Hules Aabning:

Jesns. Er dette Menneskehedens Miuderulle som.. O jeg saa igjenneui den, — — —

{brister i Graad).

'Efter denne korte Replik fremtræder Messias. Han anstiller, som sædvanligt, Betragtninger over Begiven- hederne lig de Gamles Chor, og forkj-nder denne Gang temmelig tydelig! Frelsens Nærhed:

Jesus.

(reiser sig)

Ak! O Hvad — ?

(sætter sig igjen)

Mon Himlens Aander tale til min Sjel? —

54 Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik.

Han tvivler imidlertid om sin Kraft til at overtage det store Verk. Følgende Tii'ade er især mærkelig: — Kan Skalden — ja jeg frygter for at være en: at knn et Digt min nye Verden bliver: at heller jeg paa Pergament, som Plato, blot burde male.. O! o! O ve! jeg tvivler!

(holder Haanden for Panden).

De Fristelser, der nu anfegte ham, fremstilles ud- springende af hans eget Indi-e :

— ■ Hvo frister? Hvilken Djævel i mit Hjerte

mod Helligaanden trodser? (!)

Her Blodet, varmt omfavnende mig, hvisler:

— Nei unge Jesus, lev i Ro og dø i Ro; og Abram, naar Du hviler i

hans Skjod, i Ro skal lyske (!) dine Synder! — Jesu Forfatning under disse Anfegtelser gaar hyppig over til et Slags Vanvid, der røber sig paa den mest stødende Maade ; eller hvordan skulle vi ander- ledes benævne Ytringer som følgende, udtalte af den reneste, klareste Menneske-Skikkelse, vi kunne tænke os:

— .blegn Du Taage!

— Ha end en Djævel? Ak hvor mange Skygger iblandt de lyse Tanker? Men de. sværme

som Myg, og de i Lyset. —

Henrik Wergelancls Digtekunst og Polemik. 55

Ha, end en Djævel?

Hvor glindsende er Du? Mon Staal, mon Solglands,

idet Du snor Dig? Ah, Du Pjaltede,

som lister frem Dig efter Nederlaget,

hvor Lunkenhedens kolde Tudse knustes —

Du hørte Djævel? Ak Du Latterlige —

Du var jo kun en sulten Maves Pust!

. . Ha, sure Gisp (!) vil Du en Frelser standse ? —

Ærgj enighedens Stemme synes især at virke lokkende hos Frelseren, og Forf. vover i denne Anledning en Fiktion, der er ligesaa stødende som overflødig:

— Men hvad kan mætte Dig, Du Djævel, som fremglitrer høiest, fagrest i mit Hjerte? Ærgjerrighed, jeg kjender forhen Dig! Da sad Du i mit Hjerte som et Kongehlik — o. s. v.

Efter Fristelsen mjoder Jesus Johannes; denne er kold, mistvivler aldeles om Jesu Kald og anser ham for et VerdenSfBarn, Jesus udi-iver ham af Vild- farelsen ved at angive en indre Klarhed og For- trøstning som Grunden til sit glade Udseende. Hans Aasyn rødmer af

den blanke Salve, Gud mig salved med, da Helligaanden sved (!) ind i mit Hjerte Frelsernavnet. —

56 Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik.

Johannes.

(knælende)

— O min Mester! Herre! Min Messias, mig tilgiv! —

Johannes kaares nu af Jesus til Herold for den nye Lære, og Jesus fordyber sig ved denne Leilighed i en Monolog, hvori vi finde de gamle Eeflexioner om Præste- og Kongevælde indtil Yæmmelighed opkogte: Jordens Velsignelse, der var nok for Alle, slugtes af En, for at Millioner kimde sole sig i hans Pm*pur-Lys. Armods-Hj-tterne bleve farvede sorte af

Trældoms Suk (lig helved-mørke udhulede Forbryder-Hjerter under ufortjente Erands!)

ja et Vellyst- Vanvid (o

med Guddoms Smiger det sig fostred'!) — o. s. v.

Saaledes tumler Tanken sig fort; snart gjelder det Præster, snart Konger; her er idel Morderstaal, pur- purbehængte Troner, blodige Kettersteder , blodbe- sprængte Kaaber, Præsteskj elmen. Lænker og Slave- tegn, 0. s. V. Det Hele saa plat, saa udhamret, saa aldeles uden Moderation! Endelig vender Talen sig til nogle af Oldtidens berømte Mænd:

Konfutses (her

den Morgenrødens søde Tales) klare Kilde — —

Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik. 57

Og Plato (hor det Aftenrødens

dybe, lange Ekkosvar!) — o. s. v. Aanden (heder det) vred sig vel imder alt dette i ,.de sammenkiympte Hjerter^', men den vaagnede dog ikke paa sit „blodige Leie, omhængt med Taare- dopper" (?) —

Johannes følger Opfordringen og udraaber for Folket Messias's Komme. Præsterne forarges, op- kaste intrikate Spørgsmaale og lade sig døbe paa Skromt, medens „et Tordenveir reiser sig". Under dette kommer Jesus og beder om Daaben af Jo- hannes; denne opfylder hans Forlangende efter de bekjendte Indvendinger; et Lju glimter just „oven- over", og Johannes beretter Synet og Røsten, der nedsteg fra de aabnede Himle; Jesus holder derpaa for Præster og Folket et Foredrag, der uden Tvivl skal indtage Bjerg-Prædikenens Plads. Men hvor forargeligi er det nu ikke, med det evangeliske Billede for Oie, at arbeide sig igjennem denne løse Frem- og Tilbagesnakken, denne utaalelige Koketteren med allehaande Troper og Snurrepiberier, der idelig søndersplitte Talen og gjøre det umuligt at komme til nogen klar Forestilling om Indlioldet. Slægtens Fald, der af Evangelisternes Jesus skildres i korte, fyndige Omrids, for at indskærpe den reneste, høieste Moral, gjøres her til Gjenstand for en endeløs Ud- ii'ammen af trivielle og hule Sætninger.

58 Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik.

Kjødets Liv ei parred

med Aandens Liv sig —

Kjødets Seier Aanden forbitred med sin Anger, saa sig blanded' i Syndens Jubel Sorgens Hvin. Til Anger (lig en undertvungen Kæmpe, der blot ved Bid i Seierherrens Fod sig værne kan) indskrumped Aanden. Ja, da Kjddets Seier nedbeied Aandens Kraft

til Hang

til Løgn, til Sløvhed — o. s. v.

Og kommer man endelig efter denne udtværede Indledning til det egentlige Lære-Foredi-ag, finder man, med Undtagelse af de Ytringer, der ligefrem ere udtagne af Evangeliet, overalt Dunkelhed og Forvirring; Troen fremsættes som Grundvæsenet i den nye Tingenes Orden:

— Tro Dig gjør i Støvet alt

til halvopvoxet Spire for en Salighed!

Og Sandhed Spirens lyse Farver er;

og Frihed Spirens Stamme-Marv og Grene;

og Kjer lighed dens Blomst. —

Men hvorledes er det nu muligt, blot ved dette „Ordbladerasl" og „Tankekvistekvasl", at komme til Klarhed om, hvad egentlig Tro og Frihed og Kjer- lighed har at betyde ? — Efter at Jesus til Slutning har fremstillet sig som Midler imellem Gud og

Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik. 59

Mennesket, opstaar en Pause, hvori Folk og Præster ytre sig over Foredraget. Ved denne Leilighed ud- vælger Jesus tre af sine Disciple : Simon Jonas Son, Johannes og Jakob. Derpaa fortsættes Talen i samme Smag som forhen. Nu knæler han i en kort B;øn blandt Folket, udvælger derefter sine Levnetsbe- skrivere (!) Matthæus, Markus, Lukas og Johannes: „min Ligstens alle fire Siders Indskrift", og ind- sætter de manglende Apostler:

— Andreas, mandige, Du Petri Tvekrog! Philippns, Du Oprigtighedens Ja

og Nei! Nathauael, Du Storm i Taagen

Og Thomas, Du, Du Vemods aabne Saar (!) — o. s. v.

Disse indvier han allerede nu, mod Evangeliets Be- retning, til det mest udstrakte Apostel-Embede:

— Gaar, raaber det til Ypperstepræsten! Gaar, hvisker Romas Imperator dette

og han skal sortne i sit domus aurea. —

Man er i øvrigt atter inde i Konge- og Præstesnakket :

— hver Præst i Logn er summus pontifeæ.

Se lange midnat-sorte Præsterækker, se, lange lue-

røde Kongerækker. — Jesus forklarer her Disciplene, ligesom allerede oven- for Johannes, sin marterfulde DM; „Kvinder", der maa have været tilstede ved Jesu Samtale med Apostlerne, omfavne nu hans Knæ, og love ham Kjerlighed, om saa Alle hade ham. Blandt Kvin-

60 Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik.

derne er Jesu Moder Maria. Hun }i;rer sin levende ømhed forSennen; denne „hemmer sin Bevægelse'-:

— — Kvinde

Du har ei mer Din Søn. — Alle Marias Eepliker skulle udtrykke Moderkjerlighed, og hun synes intet Andet at forlange af Sønnen end barnlig Hengivenhed; derfor dvæler hun ved Mindet om de frydfulde Anelser, hun havde, da han hvilede under hendes Hjerte, og den Glæde, hun følte ved hans Fødsel; derfor siger hun:

— Dm Moder da tor

Dig elske og folge og pleie og tjene

som Først blandt disse? — Vi kimne ikke begribe, med hvad Grund Jesus tilbage^dser en Hengivenhed som denne, eller hvad Ytringer, som de følgende, egentlig skulle relevere:

Jesus (rystende paa Hovedet)

Maria! Maria! og:

Maria! O Du — Moder! . De andre Kidnder (Maria Magdalena og Salome) blande sig i Samtalen:

Jesus. Maria Magdalena, ømheds Sorgskrig Du Angers Frydraab, Graad i ildfuldt øie. —

En Kvinde. Hvo tør Messias hade? Herren do? Har Du ei mine Sønner?

Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik. 61

Jesus.

Salome, Kjerlighedens hoie Digt,

Du himmelvendte aabne Aasyn!

Og dog Du — Kvinde ! . . o. s. v. Hvad vil nu alt Dette sige? Sandsynligvis er det Hele et voldsomt Forsøg paa at skildre endnu en Kamp lios Frelseren, mellem hans høiere Liv og hans jordiske Tilbøielighed, og det er da ikke forste Gang, Forfatteren i sin aandelige Armod har malet med Tankestreger og tomme Udi-aab, som Enhver kan udlægge efter Godtbefindende. — Præsterne ere imidlertid blevne opmærksomme, frygte den nye Lære og anstille en Undersøgelse blandt Folket. To af Jesu Brødi-e, Simon og Josef, erklære sig mod ham; Judas og Jakob derimod hylde ham. Nu følger Dandsescenen hos Herodes. Præster assi- stere Dronningen ved det Raad, hun skal give sin Datter; man bringer Døberens Hoved paa et Fad; Prindsessen dandser frem med Fadet, Tvertimod Evangeliets Udsagn, hvorefter Jesus forlader Egnen ved denne Begivenhed, lader Forfatteren ham nu fi-emtræde straffende for Herodes, og saaledes op- staar den Usandsynlighed, at Herodes, uagtet han ser Jesus, medens endnu det haandgribelige Vidne om Exekutionen er tilstede, dog anser Frelseren for Johannes :

Bort! bort! — Herodias, saa Du? det var

Johannes selv —

62 Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik.

Folket beder Jesus stadfæste sin Sendelse ved Gjer- ninger; han opvækker Enkens Søn og helbreder den Verkbrudne. Præster udstøde Forbandelser og op- kaste Spørgsmaalet om Konen, der blev syv Gange Enke; et elskende Par anstiller Betragtninger over Jesu UdsagTi i denne Anledning; derpaa følger Scenen med Ægteskabsbrydersken , temmelig nøi- agtigt efter Evangeliet.

I Forklaringen paa Bjerget finde vi Jesus be- dende, afsides fra Disciplene Johannes, Petrus, Ja- kobus. Messias og Aander svæve ovenover. Disse tiltale Jesus; selv hører han endnu ikke Røsten, hvorimod de sovende Disciple høre den:

Joh. Petr. Jak.

(drømmende)

Jesus — Himlen raaber paa Dig, Jesus!

Messias. Jesus! —

Jesus.

(til Lærlingerne)

Ah, disse ere herlige! De tænke, de virke selv i Drømme for det Heieste. Hvo drømmer: Fisk, er Fisker; hvo om Mad, bør gaa i Kjøkkenet, naar han vaagner (!)

Messias, Jesus ! — ■

Jesus. Min Sjel Du raaber? Ja, jeg vil ei hvile. Nær tynged Kjodet mig i Slum som disse.

Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik. 63

Discipleue.

(leende i Drerame) (!)

Ah, Englen raabte atter . . Sandt! Haha! (!) Jesus.

Ha, i mit Hjerte raabte der Noget. Disciplene vedblive at tale i Drømme, indtil en Storm farer over Bjergtinden og vækker dem; imid- lertid har Messias forudsagt Jesu Døå og Opstan- delse. Nu flyttes Scenen udenfor Zions Tempel, hvor Præster oppebie Udfaldet af Planer, de have lagi mod Jesu Sikkerhed; et Par Stimænd komme tilbage med uforrettet Sag; den første er endog bleven omvendt. Le^dter. der skulle friste ham med Spm'gsmaale om Skattens Mynt og Oifertj enesten, og et Bud, der skulde giibe ham, have ligeledes Intet udi'ettet. Under deres Samtale holder Jesus sit Indtog i Jerusalem. Flere af Jesus Helbredede blande sig mellem det jublende Folk:

Præster. Ha, Jesus dette er din sidste Seier! Ved Abram, Disses Lovsang er din Ligsang.

Præsterne holde Kaad i Templet: Judas Iska- riotes kommer, og bevæges omsider til at forraade sin Mester.

Jesu Afskeds-Tale til sine Disciple ved Nadveren er et Udtog af Talerne hos Johannes, og derfor temmelig fii for wergelandske Pletter; Scenen i Getsemane, der uden Tvivl er et af de mest rørende

64 Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik.

Optrin i Jesu Liv, liar derimod ved Forfatterens Mellemkomst faaet et saa forargeligt Anstrøg, at Frelserens høie Billede gaar tabt. I følgende Replik skue vi kun den svage Orm, der i viljeløse Træk- ninger kiymper sig under Døds-Angsten:

— ... Hvo hylte '? En Schakal, som fik sit Rov ?

Mon Jesu Angershyl, at han sin Haand

i Satans Gab stak ind for Adams Børn,

der mylrede som Ormene derinde,

at rive ud —

— Jordens Konger, I

af Oldet salvede, tilgiver mig!

men martrer ei! Jeg vil tilsværge Slaverne,

at I med Kette ere Lastens Fædre (!)

Jeg er af Kjød og Blod, lidt rask (!), dog em; O piner ei — jeg er ei værste Synder! Ak, stakkels Mennesker, vedbliver kun at ha abe paa Messias.

Kald Jesus den ulykkelige Prøve

— et Sorgspil (ja en Farce for Ufølsomme) (!) — Den trøstende Engel i Evangeliet ombyttes her med Messias. Vel indtræder nu en Fatning hos Jesus, der mod Slutningen af Scenen endog viser sig som rolig Fortrøstning, men vi kunne dog ikke Andet end anse følgende Udtrykke som aabenbart stridende

Henrik Wergelaucls Digtekunst og Polemik. Gf)

mod den fromme Hengivenhed, der burde iidgjjøre Hovedtrækket i hele Fremstillingen :

— Ha, blinde Dominere, ere I Andet end Svøber,

som jDisked alle Jordens Synder paa

eet Hoved sammen? Det er Helveds Avner.

Det bedre Sædkorn og skal falde ud

af Eders Hjerter, mine Mordere. I Forhjøret hos Ypperstepræsten indføres de tvende Mordere, der siden korsfæstes med Jesus, som Vidner; den ene af disse heretter Udsagnet om Templets Nedbrydelse, den anden erklærer hans Be- retninger for løgnagtige; i -Øvrigt følges Evangeliets Fortælling temmelig nøie. Judas har været tilstede under Forhøret; men da Præsterne enstemmig er- klære Jesus skyldig til Døden, kaster han Pengene og styrter ud. Udenfor den romerske Statholders Bohg knurrer Folket: „Hvad sker med Jesus?" „Hvo tør binde Frelseren?" Pilatus lader vente paa sig, kommer endelig og undskylder sig med, at hans Kone ei var vel: hun havde drømt

Calpurnias Drøm, hnn vaagned skrigende

da Cæsar sagde: „ogsaa Du min Brutus?"

Han sætter sig nu paa Dommersædet og spørger „Hvad er til Tjeneste''? Jesus anklages for Op- sætsighed modKeiseren; Pilatus antager ham for en Stoiker, siden han ikke svarer, og gaar bort med ham; imidlertid opirre Præsterne Folket mod Stat- holderen, som den, der haaner deres Afmagt:

J. Welliavcus Skrifter. I. 5

66 Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik.

Præster. Knurr da (Judas) Løve!

Folket. Løven brøler.

Jesus bringes til Herodes; denne fører nu en lang sofistisk Deduktion, der indtager sex Sider, om hvorlunde den sandselige Kjerlighed egentlig er aandelig, og dermed er ogsaa Scenen tilende. Præster ere imidlertid forsamlede ved Domhuset. Judas's Lig slæbes frem, og en Mand (Josef af Arimatia) fortæller hans skrækkelige Endeligi; men et pue- rilere og smagløsere Forsøg paa pikant Foredi-ag end det, der indeholdes i følgende Linier, skal man neppe kunne tænke sig:

— Jeg hørte ham at tælle Ni . . ni . . ni

og ty — ve og — Tre . . Tre . . Tre . . Tre . .

di . .ve!

Men Klangen jeg i dette „ve" ! ei glemmer.

Det lød, som stimled alle de Selvlydende

omkring et „v" i fælles Smertes-Chor,

som „va, ve, vi, vo, vu, vy, væ". —

Herpaa følger en, af de væmmeligste Detailler sammensat Beskrivelse af Judas's Dødsmaade: Bav- nene udhakkede hans øine „og bare dem endnu le- vende, ei brustne, til Klippens Top"; den Døende slider i sine egne Indvolde, fordi de allerede ere fulde af Snoge og sprettede op af Klippen, o. s. v.

Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik. 67

Med god Grund kan Læseren i denne Anledning ud- bryde med Præsterne:

— Hvad rage disse Kædsler os ? —

Jesus føres nu ind i Domhuset; Folket }Tikes over hans lidende Udseende; Præsterne søge at opiiTe det, som forhen, hvorpaa Mængden omsider raaber:

— Ha! Du Korner, frem

med Jesus! Korsfæst, korsfæst din Jesus! Jesus! — Pilatus finder det klogest at lade Fatum stj^e Sagen og beklager, at Mennesket er saa kortsynet: Hvo der dog strax havde vidst, at alle Mdler vare frugtesløse 1

— J'eg kunde lagt saalæuge da paa Leibænken og læst Horatium Flaccum. —

Yed Hudstrygningen bevæges Folket til Medynk, og Præsterne bruge atter deres Indflydelse:

— Forstokkede Anklaget tit man saa

med Melke-Ausigt og Kommisbrøds-Eyg (!) — I det Hele ere disse Forhør-Scener, hvis videre Ud- maling aldeles Intet releverer med Hensyn til Digtets Fomiaal, saa langirakne og udtærskede som muligt. Forfatteren har ladet sig forlede af det Dramatiske ved Situationen. Han har her foreftmdet et helt Maskineri af stridende Kræfter saa godt som ftildfærdigt, og føler nu et Slags barnagtig For- nøielse ved at lade Maskinen experimentere , uden at betænke, at han er kommet til et Punkt, hvor det gjelder ,,ad eventum fesiinare" , at koncentrere

68 Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik.

(len hele Kraft til det afgjarende Moment, hvorom alle Interesser dreie sig. Her er evige Gjentagelser af Jydernes dybt liggende Had mod de romerske Herrer, og disses Eingeagt mod hine; her er my- thologiske og filosofiske Kjevlerier; her er latinske og græske Fraser:

— I Jesu Lære — finder man den gamle Thales-

Perle yviaO-i aeaVTOV — og: Du faar da følge dem som 1 in mente forglemt ved Eegnestykket.

, . o ristim teneatisamici! — Han der da? — 0. s. v. Her synges endog en hel Sang af Pilatus om alle Tings Oprindelse;

— Ild min Bedstefar,

Vand min Bedstemor

Klippen graahvidskaldet hist

er en gammel Tante vist — o. s. v. Gjennem disse Krogveie udmattes Læseren til det Yderste og bringes, vist ei til Henr. W— s Fordel, til at erindre den schillerske Linie: ,,Was er weise verschweigt, zeigt mir den Meister des Styls".

Omsider bringes Jesus til Golgatha. „Jesu Veninder" udgj^re et fromt Chor, der synger Nænier mellem den opr^erte Mængde:

Henrik "Wergelauds Digtekunst og Polen)ik. 69

— O Golgatha, Synder graa (ja Myrdedes Ben

dit Oldingehaar.

en Oldtids Profets kalkede Knok (!)

din Ærværdigheds Lok!) o. s. v. — Præsterne danne hei-til en Antistrofe; i deres Sang forekomme følgende Toner:

— O kunde Du (Golgatlia) gale, Du gol: Messias — eiha!

Se: jeg . .se: jeg . .se: Golgatlia. — Senere forekommer en Yexelsang mellem Jesu Ven- inder og Disciplene, hvori disse opmuntres til at yise sig 'som Mænd og forsvare deres Mester:

— Ha usle, usle Jesu Venner, der bag Eders Mesters Ligtog snige Jer med blege Neb ! —

Disciplene forskrækkes : ., de robe os.. O ve, de røbe"! Kristus bærer Korset, og Kvinderne folge ham ,,op paa Heien", Omkiing Korset hores en Art Vexel- sang, mellem ..Præster", „Stemmer", ..Messias og Aander", ..Jesu Veninder, Disciple" o. s. v. ; Angeren hos Folket begynder allerede at udtale sig. Jesu Veninder fi-emtræde som et strafspaaende Furie-Chor :

— Ja gid Eders blodige Hænder til Fakler sig tænde

Med Sviden belyse liver Rædselens Vraa

70 Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik.

hver Hjerterod,

den hylende Vraa i det Dyb,

der, hulet af Jesu Smertensdryp (!)

ved Korsets Fod

opslugede nu Eders Anger! — o. s. v.

I Messias's Repliker har Forf. søgt at forbinde Digtets Exposition med Katastrofen ved at indblande Abiriels og Ohebiels Navne:

— Saa reneste Abiriel, Jesu Sjel,

i Alle indstraaler igjennem haus Ord,

og spreder den Pluiniel-Skygge, der end

Abiriel følger. — Disciple og „Mennesker" fremtræde som Repræ- sentanter for den høiere Erkj endelse, der skal be- kæmpe Trældom og Overtro (Præsterne). Kors- fæstelses-Scenen er saaledes optagen af en allegorisk Kombination, hvorunder Handlingens historiske Dele af og til fremglimte. Efter Jesu Død følger et Slags Mellemspil af „Aander", „Messias" og „Jesu Aand"; Messias og Aanderne modtage den Salige og prise ham.

Jesu Aand.

O Straaler for Torne? Lys til Blod?

En bævrende Fryd er min Hjerterod. — Blandt Aanderne gjenkj ender Jesus „sine himmelske Erender."

— — — Jeg kJ ender Eder.

Hist Du Confutse, Du Sokrates heder.

Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik. 71

Ah, Meiiou og Moses, Zerduscht og La, Osiris og Hermes — ah Plato — Alle — o. s. v. Dernæst skifter Scenen, og vi ere atter ved^Golgatha, hvor Jordskjelvet og det indtrædende Morke be- skrives. — Udenfor en Gravhvælving pynter en Kvinde Jesu Lig; Petrus græder i Baggrunden, „Messias, Jesu Aand, Aander ovenover". Denne Kvinde er hin Anklagede, som Jesus friede fra Præsternes Efterstræbelse ; hun er nu ved Frelserens D^d bleven vanvittig, og man ser af hendes Ytringer, at hun har næret en forsmaaet Kjerlighed til Jesus: — Du flygtede, at ei eu Kvinde (og denne Kvinde Eachel var med snevre Smil (?) Dig skulde binde

Du iled for at Eachel glemme, — og:

Du, Jesus, dog een Pligt forbrod;

thi ingen Kvinde Fryd Du bed,

thi ingen Kvindes Fryd Du nød — o. s. v. Hendes høieste -Ønske er at hvile i Graven med Jesus.

— — Ha tænk — Messias og en Synderinde

samavle Maddiker derinde !

Men se, — naar jeg et Liv har angret, med lyse Abel-engle da jeg bliver evig, evig svanger og føder evig — ha! —

72 Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik.

Disciplene, Jesu Venner og Veninder bære endelig Jesu Lig ind i Hulen; efter at LigMget har Qernet sig, dvæler endnu Rachel ved Leiet, indtil en Strids- mand støder til hende : „Bort — Ha ved Helved hun er død!". — Nu følger hendes Apotheose: Jesu A a n d. Ah Rachel, nu tør vi hinanden i Oinene se!

Ja milde Ohebiel, Abiriel elsker Dig end.

Min Ejerlighed heler i Himlen, som hisset paa Jord. Den skal Dig helbrede. —

Med Kristi Opstandelse er Digtet endt, men Forf. har mellem denne Begivenhed og Gravlægningen voldeligen indtra3ngt et stort Tableau af de mest forvirrede Grupper og Figurer. Scenen er udenfor Jesu Grav. „Jesu Bekj endere, anførte af Disciplene, der opløfte Korset, omgive Graven nærmest. Dem omringer en stor Kreds, hvis ene Halvt bestaar af Menneskehedens verdslige Voldherskere, og hvis anden Halvt af Menneskehedens aandige Voldherskere, op- løftende Baal og Fakler. Denne Kreds omringes af de forskjellige Folkeslag, hvoriblandt Krigshære. Israels Præster staa midt imellem Bekjenderpes og Voldherskernes Kreds — Messias, Jesu Aand, Aander ovenover".

Cæsar med en hel Koalition af „Konger og Adel, Sultaner og Schaker", storme ind til Graven,

Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik. 73

hidkaldte af Præsterne. Cæsar trodser paa sin Magi. men Præsterne fremstille Jesus som den forste Eepublikaner , som den, der har tændt hos Folkene Higen efter Frihed, og henviser til Korsets Skare. Cæsar sender en Parlementær, der strax paa Stedet gjøres til Prosehi;:

Jesu Disciple. I Guds, Tor fælles Faders, Xavu vor Broder, hils vor Broder Cæsar . . — Cæsar, Kongerne og Præsterne raabe til Yaaben for deres Herredomme. Nu folger Optrinet med Ste- fanus ; Saulus (under Benævnelsen : Farisæeren) di'æber ham, og gaar med Lænker henimod Korsets Skare; — ■ han standser imidlertid gTundende. og Eesultatet af hans Betragininger er hans Overgang til de Kristne. Her komme Kepræsentanter fra de forsk) ellige filosofiske Skoler og forene sig med Korsets Skare. Efter flere Taler af Disciplene slutte sig endelig ..alle Folkene" til den nye Lære, Folkene raabe til Kongerne:

— Bortkaster Kronerne Brodre — den eneste Forskjel mellem Drot og et Menneske —

og:

— Ei Drotten skuer bag sig, for ikke at se Historiens Blæk (!). —

Cæsar og Kongerne sættes nu i stor Forlegenhed:

— Legionerne komme. Frem! Cæsar tramper! Cæsar

stamper. —

74 Henrik "Wergelands Digtekunst og Polemik.

Nu tilbyder Adelen sin Hjelp: .,Ha, Cæsar, Du er fjøi'ste Adelsmand, vi hjelpe Dig!". Der beredes da en Kamp, hvis Løsen er: „I Døden for Troner og Altre, for Trældom". Folkene svare: ,J Døden for Frihed og Sandhed og Lighed!" Messias og Jesu Aand afbryde Tummelen ved at anstille de sædvan- lige Betragtninger om Lænker og Tyranner og Blods- udgydelse 0. s. V.

Jesu Aand opfordres af Messias til at \'ise sig for Menneskene:

— • Se hist i din Grav

end ligger dit øde Hjerte,

af Rachels Favntag omarmet,

af Josefs Myrrha end livsvarmet. — Medens nu Tron-Herskernes Skarer vælte sig ind mod Folkene foran Jesu Grav og Moloks Præster synge Offer-Hymnen, forsvinder Jesu Aand af de Himmelskes Kækker, og Jesus ses ovenpaa Grav- klippen. — Jesu Yeninder og Disciple tilligemed Folkene nedknæle ; ogsaa Tempel- og Tron-Herskernes Skarer bøie sig i Støvet:

■ — Han er opstanden!

Hvad mægte vi ? — Han er opstanden. — Jesus holder en Tale til Folket, hvori Henr. W — s Skabelses-Theori med Abiriel og Ohebiel kortelig udvikles, hvorpaa ., Tempel-Herskerne" kaste Afguds- BiUeder, Tiårer og Besværge-Stave , og ,,Tron-Her-

Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik. 75

skernes Skarer^' Kroner, Sceptre, Vaaben, Lænker, paa Baalet:

med Eøgeii driver bort!

Vort første Offer til Friheden ! — Hele Menneskeheden (!) fremstilles nu ved Graven (..omarmende"), Jesus tilsiger den Fred; derpaa synker hans Legeme atter i Graven, og hans Aand opstiger til de himmelske Aander. Disciplene trøste Folket over hans Bortgang. Endelig istemmer Menneske- heden en Slutnings-Hpune , hvortil Messias , Jesu Aand, Himlens Aander, danne Choret.

Hver sin Tronehimmel i egen Pande har; Hver i eget Hjerte har Altar og Offerkar: Drot er Hver for Jorden, Præst er Hver for Gud !" —

Man havde maaske villet, at jeg under Revi- sionen af det Verk. hvormed vi nu have beskæftiget os, først skulde have angivet den Grund-Ide, hvor- paa Fremstillingen skal være bygget, for saaledes med større Tydelighed at kunne paavise Delenes Betydning. Vel erkj ender jeg i Almindelighed Rigtig- heden af denne Fremgangsmaade, thi Ideen skal saa at sige være Digtets indre, cirkulerende Blodstrøm, hvoraf Delenes ydre Livs-Rørelse udspringer og mo- dificeres. Men hvor dette Livs-Princip er forstyrret eUer kvalt, hvor Delene gjøre sig gjeldende som

76 Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik.

afsondrede, vilkaarligt arbeidende Masser, — hvor det Tilfældiges Subordination under det Nødvendige, der er Betingelsen for ethvert Kunstverk, ikke er tilstede, — hvor saaledes Maskinen ikke kan siges at gaa, — der er det først nødvendigt ved Blottelsen af Delene at godtgjøre dens Standsning. I nærværende Tilfælde burde ogsaa hin Ideens Antydning være overflødig, fordi Sujettet, i det Omfang det her er bearbeidet, fornuftigvis kun tilsteder en eneste Grund-Anskuelse, nemlig Menneskehedens Fald og dens moralske Gjenfødelse ved en overordentlig gud- dommelig Foranstaltning. Forsøg paa her at ind- trænge et nyt Element maa nødvendig komme i Strid saavel med Stoftets indre Væsen og høie Be- tydning som med dets historiske Kilder og Re- sultater.

Det kan ikke være undgaaet Læserens Opmærk- somhed, at Forf., trods hans Stræben mod et origi- nalt Standpunkt, dog er bleven overvældet af Stoffets historiske Momenter og saaledes mod sin Vilje hen- dragen i en Retning, der ligefrem leder til Kata- strofens ren-religiøse Opløsning; men Henr. W. har desuagtet villet gjøre en politisk Tendents gjeldende som Digtets Hoved-Ide, og har saaledes indpodet i Stoff'et et destruerende Element , der under de mest skjærende Dissonantser opløser den hele Organisme og levner kun et hult, formløst Skabilken.

Henrik Wergelaiids Digtekunst og Polemik. 77

Den kiistelige Religion er Fuldendelsen af Gud- dommens Aabenbaringer for den sunkne Slægt. Mennesket har nu fundet Veien til den høiest mulige Fuldkommenhed; ved den moralske Renhed er den indi'e Fred og Guds Billede gjenvundet; en lutret Kjerligheds Lov, saaledes som den ene kunde op- fattes og udtales af en himmelsk Aand, forener Skabningen med sit Ophav; Folkenes adsplittede, egoistiske Virksomhed sammenknyttes ved For- soningens evige Symbol til den reneste Universalitet, til en forenet Stræben mod et Maal, der ikke længer omsluttes af jordiske Interesser.

Dette er Kristendommens Væsen og Kjerne, dens indi-e Dygtighed til at opfylde Spaadommen: „Der skal blive een Hjord og een Hyrde", og i denne Aand tilbedes dens høie Stifter af Millioner.

Vor Forf. har forsmaaet at gaa denne Vei, han har ikke begrebet, at Kristendommens Ide omfatter Alt hvad der hæver og lyksaliggjør Mennesket, og at den ikke kan gjengives uden i denne sin Totalitet; han har villet skabe noget Nyt, og har udbragt en Hoben forvirrede og triviale Sætninger om en politisk Emancipation, der, efter hans Theori, skal være den umiddelbare Følge af Jesu Sendelse og Død, og saaledes har han ødelagt det hele prægiige Træ for at gribe en af dets Frugter!

Under en Bestræbelse som denne maatte selv en langt eminentere Genius end Henr. W — s komme

78 Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik.

til Skamme, men det bliver dog vist, at en saadan vilde have indrettet sin hele Plan i Overensstemmelse med sit Formaal; han maatte have begyndt med at fornegte ethvert historisk og ethisk Spor af Aaben- baringens Synsmaader, og saaledes skabe sig en Eække af nye og selvstændige Kombinationer. Henr. W. har derimod benjiitet Evangeliets Historie og Læresætninger, og saaledes stillet Læseren paa det evangeliske Standpunkt, medens han selv havde et andet for Øie. Da nu disse tvende Synsmaader, den evangeliske og den wergelandske, ei have kunnet gjennemtrænge hinanden, og da Digtets Enhed saa- ledes er gaaen tilgrunde, bliver det njodvendigt ved Eekapitulationen af det Hele at betragie Planens Forhold til dem begge.

Det er noksom bekjendt, at den kristelige Keli- gion er grundet paa den JÆ> diske, og egentlig at anse som en Fortsættelse af den guddommelige Aaben- baring, der modtoges af Patriarkerne, og siden under gimstige lokale og politiske Forholde opbevaredes hos det israelitiske Folk. Derfor hente Jesus og hans Lærlinge sine Forestillinger og Billeder af denne Kilde, og forudsætte som bekjendt, hvad der i det gamle Testamente læres om Menneskets Fald, om en eneste Grud og hans Væsen, o. s. v. ; men heraf følger tillige, at Henr. W. under Bibeholdelsen af de evan- geliske Former nødvendig maatte komme i Strid med sig selv ved ganske at tilintetgjøre den mo-

Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik. 79

saiske Fremstilling af Skabelsen og S}Tidefaldet. lige- som Digtet i og for sig vist Intet har vmidet derved, at den tillokkende Naivetet, der karakteriserer den bibelske Mythe, som al TJrpoesi, omb}i;tes med en forskmet og, som forben bemærket, aldeles intet- sigende Aandelære. I ethvert Tilfælde er det klart, at dette Afsnit aldeles ikke kan staa i nogen or- ganisk Forbindelse med den wergelandske Synsmaade af Forsoningsverket. Den følgende Afdeling (Menne- sket) skal ege^itlig indeholde de forberedende Ele- menter til det store Problems politiske Oplosning: Præste-Yælden understøtter her ved Overtroens Hjelp det verdslige Despoti til Folkenes Under- trykkelse. Det er allerede ovenfor bemærket, hvor- ledes Forf. ved idelig at m'gere disse Forholde har tabt al Karakteristik af Sigte. I dette Afsnit er et uhyi-e Tidsrum af Menneskehedens Historie gjennem- lebet. men de vexlende Epokers Særkj ender og Ud- viklingsfolge ere intetsteds fremhævede ; Begiven- hederne ere endog uden ki-onologisk Orden kastede om hverandre, og saaledes er selv Kontinuiteten, en af Fortællingens første og simpleste Kekvisiter, til- intetgjort. Ved denne Methode har Henr. W. givet Præste- og Konge-Magten en Udstrækning i Tiden og Hummet, hvortil Historien Intet kj ender. Yel er det saa, at Præsterne, medens de mythiske Eeligions- Former endnu med Ærefrygt omsluttedes af Folkene, vidste at skaffe sig Herredømme over disse, og saa-

80 Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik.

ledes bleve Eedskaber for politiske Hensigter; men alt som Reflexionen tog Overhaand, og det religi^'se Stof bearbeidedes af Filosofi og Poesi, maatte Præste- skabets Virksomhed synke tilbage til den rituelle Gudstjeneste. Heraf fulgte tillige, at det religiøse Element fortræng-tes af en Spekulation, hvori blot enkelte snevre Samfund deltoge, medens en atheistisk Epikm'æisme havde bemægtiget sig den store Masse af Folket, og saaledes var, ved Kristi Komme, Tidens Trang hos de mest oplyste Nationer rent religiøs.

Det vil dernæst ikke være vanskeligt at paa- vise, at det verdslige Despoti i Oldtiden netop ud- viklede sig eller tiltog til samme Tid som Præste- skabets Magt dalede, fordi den høiere Kultur, der tilintetgjorde de ældi'e Tiders enfoldige Pietet, ogsaa slappede den Haardførhed og Energi, hvorpaa Demo- ki-atierne vare grundede, og hvorved de ene bestode. Imidlertid kunde denne Forandring ei anses som voldelig iudtrængt eller staaende i Strid med Ge- mytternes Stemning, saa meget mindre som de Statsformer, den tilintetgjorde, allerede vare raadne og ei længere stode til at bevare.

Henr. W — s Fremstilling af det aandelige og det verdslige Despotis gj ensidige Forhold i hine Tider er da ingenlunde historisk grundet, ligesom de Fai'ver, hvormed han udmaler Præste-Kastens Færd, langt fra at være kostumrigtige , meget mere ere

Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik. 81

hentede fra et sildigere Fænomen, der maa ansees som en Udvext paa den kristelige Eeligion : fra et hierarkisk HeiTedomme, der udviklede sig af mis- forstaaede og tildels af Jødedommen laante Begreber om Kii-kens Supremat og Inspiration. Hvad nu den udbredte Kongemagt angaar, der af Forf. gjores til et almindeligt Tidsmærke, da kan man ikke lade ubemærket, at den demoki-atiske Forfatning, der er Henr. W — s Ideal, og som efter hans Theori skal være Kristendommens næiTueste Frugt, som bekj endt, netop i Oldtiden findes udviklet til en Kenhed, der ei er opnaaet af sildigere Folkeregjeringer. Men Forf. har omgaaet dette vigtige Punkt, og til Veder- lag opvartet med Scener fra ubekj endte og med Hen- syn til Opgaven indifferente Folkefærd, der ikke hørte til den Cyklus , hvori Kristen dommen ved sin Fremtræden skulde virke, hvis Forfatninger synes at være stereotyperede for aUe Tider, og hvorpaa Jesu Eeligion , selv i vore Dage , ei har kunnet udøve nogen væsentlig Indflydelse.

En Ide om Kristendommens Betydning for den hele Menneskehed har vistnok foresvævet Forf., og den har uden Tvivl ledet ham ind paa det for- tvivlede Arbeide at udspænde en Art Drama af Slægtens Skjæbner meUem Skabelsen og Kristus. Ved denne Fremgangsmaade har han imidlertid bort- rykket Kristendommens historiske Grundvold, og saa- ledes atter kvitteret en stor Digt-Masse, der ikke

J. Welhaven's Skrifter. I. 6

82 Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik.

har nogen Forbindelse med det Legeme, hvortil den skal høre. I ethvert Tilfælde kunde man spørge: hvortil leder vel den Samling af Grueligheder, Forf. har kompileret, og af hvilken historisk Epoke skulde man vel ikke kunne uddrage noget i det Væsentlige aldeles Lignende? Vi skue vel Ulykke og Elendig- hed overalt og som Følge heraf vistnok Trangen til noget Bedi-e; men hvor se vi den styrende Genius, der gaar trøstende gjennem Tidens Kampe og danner Begivenhedernes Ide og egentlige Forbindelse? Thi det kan i denne Henseende Intet n)i;te , at Messias optræder af og til med sine Freds-Spaa- domme , da denne Figur ikke er dynamisk udviklet af de gj ærende Masser, men blot en vilkaarlig, me- kanisk Tilsætning af Forf. Men her gjelder tillige et andet Spørgsmaal: Er den høiere guddommelige Styrelse, der ved Kristendommens Forberedelse virkede gjennem usædvanlige Foranstaltninger, an- tydet og udhævet? Er den underbare Kilde, hvoraf vor Eeligion egentlig udsprang og gjennemtrængtes, tilstrækkeligt paavist og hævdet i den oprørte Strøm af Begivenheder? Og her maa Svaret blive benegtende. Den mærkelige Nation, hvoraf Frelseren udgik, dens Indstiftelser, der bevarede Spiren til den lægende Urt for Tidens moralske Onder, burde tillige have dannet Hvilepunktet i Henr. W — s Fremstilling. Orientens Natur-Forgudelse, der snart udartede til en outreret, udsvævende Symbolik, til et Spil med

Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik. 83

alskens mystiske HierogMer, eller personificerede Jordens og Luftens Kræfter til hele Skarer af ven- lige og fiendske Aander, snart nedsank til en kras Tilbedelse af Planter og Dyr. — selv Grækernes liøiere Stræben, der gjennem sofistiske Undersøgelser tabte den religiøse Retning af Sigte og overlod en Fabel-Lære, hvis oprindelige Betydning var for- svunden, til et Apparat for Poesi og Kunst. — • disse Elementer kunne ikke begnmde nogen religiøs Gj en- fodelse. Hos Jøderne havde derimod en ren Mono- theisme og en varmere Følelse for det Guddomme- lige vedligeholdt sig; hos dem var en mægiig Higen efter aandeUg Frihed ki-aftigen udtalt, og Haabet om den kommende Frelser knjiitet til de hellige Skrifters I^dsagn og Aabenbaringens Autoritet.

Yed at overse dette vigtige Led i den store Kjæde har Henr. W. ikke alene afkastet Broen, der skulde føre ham over til Digiets blidere Egne, men tiUige ophævet den guddommelige Myndighed og Betydning, hvormed Kristus skal optræde som Verdens Lærer. Og vii'kelig er Forfs. Jesus intet mindre end et guddommehgi Væsen; vi kunne ikke engang anse ham for meget mere end et alminde- ligi Menneske, hAis Kraft ei alene vakler i de af- gjørende øieblikke. men endogsaa taber sig i en brødefuld Svaghed. Den pure Rationalisme, hvortil Forf. synes at helde, har han imidlertid søgt at dæmpe ved at lade en høiere Aand, Messias , fi-em-

84 Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik.

træde med personlig Indvirkning; men herved er op- staaet en Frels er-Dualismus , der er ligesaa absurd som uhjemlet i Aabenbaringens Begreb. Den evan- geliske Lære, at Kristus var til for alle Tings Be- gyndelse, har vel gjennem alle Tider været under- kastet Strid og mangehaande Fortolkninger; men man har dog været enig i enten at forkaste den hele Theophani eller at antage Messias's fuldkomne Identitet med Kristus. En gnostisk Sekt vilde rigtig- nok vide , at den guddommelige Aand nedsank i Frelseren ved Daaben og siden forlod ham ved hans menneskelige Lidelser; men Henr. W. er gaaet endnu et Skridt videre fra Kirkens Lære. Hos ham ere de adskilte Personer, og kun ved enkelte LeiUg- heder og navnlig der, hvor han altfor slemt har karrikeret Frelserens Træk, lader han Messias's KepUk danne et Slags indre Stemme hos Jesus, og hermed skal det ilde trhedte Billede være ophjulpet; i næste jøieblik ere de dog atter adskilte under forskjeUig Virksomhed. Dette Kunstgreb er imidlertid saa grovt og fuskeragtigt , saa aabenbart et SuiTOgat for den plastiske Kraft, der karakteriserer den modne Digter, at dets nærmere Vurdering maa være aldeles overflødig, Saa meget er dog vist, at Henr. W — s Messias er en ørkesløs Udvext, der ingensteds for- maar at assimilere sig med Digtets Bestanddele, en Tilsætning udenfra, der lig en Stræbepiller kun vidner om Bygningens Bristfældighed. Havde Forf. for-

Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik. 85

staaet at opfatte og gjengive Frelserens Billede i dets fulde Eenhed og Storhed, havde han ingensinde beh^^vet at give denne høie Skikkelse en spiritus familiaris ved Siden: og havde han havt en Anelse om, hvad det vilde sige at danne et Anlæg i Over- ensstemmelse med det Stof, der skal bearbeides, skulde han kimnet undvære en staaende Epilogiis for at tvinge den balstyrige Plan inden Stoffets ■Grændser.

Men jeg vender mig atter til Digtets egentlige Hovedperson. Denne kan man, efter hvad forhen er oplyst, vanskeligt betragte anderledes end som en Kepræsentant for Henr. W — s politiske Troesbekj en- delse. Men Jesu Lærer-Bane. der nu engang er be- skreven af Evangelisterne , indeholder ingen Hand- ling, der kunde gives politisk Betydning; tvertimod findes Exempler paa, hvorledes Frelseren afviser ethvert Forsøg paa at indlede ham i denne Eetning. Da nu Henr. W. har benyttet Evangeliets Historie, og i selve Begivenhederne ikke statueret noget væsentligt Nyt, har han maattet indsmugle sin egen Artikel i Jesu Taler til Folket; men det hele Fore- drag er intet uden drjøvtyggede Sætninger om De- spotiets Afskyelighed, en evig Opramsen af de groveste Kj endetegn paa Volds-Herredømmet, intet Spor af Indtrængen i Sagens Væsen, som oftest kun en rasende Huggen-løs med trivielle Betragtninger, saaledes som de kunne leveres i enhver Kro, af

86 Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik.

misfornøiede B^ndei'. De israelitiske Præsters Frygt for denne Del af Jesu Vii-ksomhed , og deres Sam- holden med de verdslige Magthavere, er atter en historisk Feil; thi det er dog bekjendt nok, at det jødiske Stats-Begi'eb var rent theokratisk og saaledes ikke engang erkj endte Gyldigheden af noget verds- ligt Overhoved. Fremmed Vælde havde dernæst i den senere Tid saa betydeligt indskrænket Præsternes Virkeki-eds , at det verdslige Herredømme maatte være dem ligesaa afskyeligt i sin Ide som stridende imod deres vigtigste Interesser. Af Jesu egentlige Lære-Foredrag fremstaar en mærkelig Blanding af evangelisk Simpelhed og wergelandsk Bombast; hele Tirader ere nemlig her uddragne af Evangeliet og stillede ved Siden af Sætninger af Forfs. egen Fabrik. Den Hulhed og Kulde, der udtaler sig i disse, det uhyre Forraad af Troper, der atter skal erstatte Savnet af indi-e Gehalt, og en ilde anbragt Erudition, der ikke kan tænkes tilstede paa den Tid og hos det Folk, hvortil Talen er henvendt , gjør det ubegribe- ligt, at den forsamlede Mængde kunde røres af eller blot forstaa Frelserens Foredrag.

Med Hensyn til Forfs. Benyttelse af den evan- geliske Historie kimde vistnok gjøres mangehaande Udsættelser, og neppe har han her truffet noget skjønsomt Valg. Vi ville ikke opholde os ved de flere Anakronismer, han har tilladt sig, uagtet det vistnok bliver et Spørgsmaal, om adskillige af disse

Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik. 87

virkelig gavne Fremstillingen; ogsaa ville vi lade det staa ved sit Værd, at han med Udelukkelse af Kristi Fødsels- og Barndoms-Historie lader ham strax fremstaa som Lærer. Men den trættende Bredde, hvormed han udmaler ubetydelige eller med Hensyn paa Momentet mindre væsentlige Begiven- heder, medens han overser de presserende (og hertil er allerede forhen givet Exempler), fortjener dog noget næimere Omtale. Under den poetiske Behand- ling af Kristi .Liv og Vii'ken kan man vel, uden at træde Aabenbaringens Autoritet for nær, tillade Fri- heder, der lede til større Klarhed og Runding i Fremstillingen. Frelserens Høihed og Værdighed maa være det Middelpunkt, hvorfra Digteren udgaar, og hans Valg af Begivenheder maa afhænge af disse. Flere af det nye Testamentes Fortællinger ere af den Beskaffenhed, at de ikke vel kunne benyttes ved den ideale Behandling af det evangeliske Stof; andi-e have en Side-Interesse, der ikke lader sig indbringe under den koncentrerede Form, et Kunstverk ud- fordi-er; endelig ere nogle af en tvivlsom Ægthed, og derhos sjelden af nogen særdeles Vegt. — Kort, indrømmer man det Tilladelige i at optage Evan- geliets Elementer under visse Kunstformer, maa man ogsaa indrømme de Betingelser, ved hvilke dette øiemed ene kan opnaaes. Nu har Henr. W. vist- nok taget sig Friheder, men uden at anvende dem til Andet end Forvirring og Ulempe. Til sit poli-

88 Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik.

tiske rormaal har han ingen Forandring foretaget, med mindre det skulde være den, at lade Jesus fremtræde for Herodes efter Johannes's Mord; men dette har da Intet bevirket, siden Herodes lader sig bringe bort af rr3^gt for Spøgelser, og saaledes For- handlingen afbrydes. linder Fremstillingen af Kristi Færd som Folkelærer har han derimod ofte benyttet sig af sin poetiske Eet; men de selvgjorte Scener ere uden al Holdning og Sandhed, intetsteds ind- gribende i Frelserens eller Begivenhedernes Karakter (man erindre sig Optrinet med Jesu Moder og de øvrige Kvinder, Samtalen om Judas's Død mellem Præsterne og Josef af Arimatia, o. s. v. Hans Fremgangsmaade i at bruge Evangeliets Beretning kan endnu følgende Exempel, foruden de ovenfor anførte, oplyse: Ved Jesu tredie Ophold i Jerusa- lem , under Tabernakel-Festen , forekomme i Evan- geliet Jesu frimodige og salvelsesfulde Taler i Templet, paa samme Tid som Farisæerne og Præ- sterne have lagt Planer for at gribe ham; denne Begivenhed forbigaar Forf. , uagtet det er et af de Tilfælde, hvori Kristus midt i sine Fienders Kreds forkjuder sin høie Sendelse og forestaaende Død, og bliver erkjendt af Mange blandt Folket; derimod dvæler han med megen Udførlighed ved Scenen med Ægteskabsbrydersken , der hos Johannes følger umiddelbart efter hine Taler i Templet, men af Henr. W. stilles i en tvetydig Nærhed af Optrinet

Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik. 89

hos den skamløse Herodes. Den hele Foi-tælling er for Eesten efter al Sandsynlighed inteiiDoleret og vistnok af Uden Betydenhed i Jesu Liv; Henr. W. har imidlertid ikke hvilet ved at anbringe den. men meget mere lagt den til Grund for en hel Episode, hvori der ordentlig fingeres en Kjerlighedsforstaaelse mellem Svnderinden og Jesus, som denne vel søger at undgaa i Livet, men siden som salig Aand ved- kjender sig. Vi vide ikke. hvortil slige Kunster skulle lede; det er dog øiens}Tiligt . at de nedsætte Frelserens guddommelige Værdighed og udstykke Forestillingen, der stedse bui'de udgaa fra og di*eie sig om Handlingens høie Betydning, til smaalige og forstyrrende Tilfældigheder.

Samle vi nu i een Betragtning de Træk. hvoraf Henr. W. har dannet sig Kiisti Billede, da kunne vi ikke Andet end harmes over det Udseende, Menneskehedens Ideal her har modtaget under Fu- skerens Hænder. En Eeformator skue \\ vel, men en af dem. Historien viser os i Mængde, der uden indre Klarhed vakler i sine egne Lærdomme os omsider falder som et Offer for en forfeilet Stræben. Evangeliets høie Haller omgive denne Skikkelse og vi se af Væggene, hvor vi ere; men det Hele er som en Drøm, hvor Livet rører sig klangløst og skyggeagtigt, hvor en regelløs Fantasi har indtrængt grelle Parodier. Det er denne evige Konflikt mellem Evangeliets og Forfs. Jesus, der

90 Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik.

udmatter Læseren til det Yderste og tvinger ham til at væmmes ved dette usle Spil med det Hellige. I Stedet for den himmelsendte Stifter af et aande- ligi Samfund, hvis Higen og Foreningspunkt hæver sig over Tidens Grændser, Ims Skjelnemærke fra alle jordiske Forbund er indesluttet i Frelserens Ud- sagn: mit Eige er ikke af denne Verden, finde vi en politisk Friheds-Prædikant, der, om han end havde formaaet at udtale sine Meninger med Klarhed og Bestemthed, om han end havde frem- staaet paa en Tid og blandt et Folk, hvor hans Tale kunde finde Gjenklang, dog aldiig vilde havt mere end et endeligt og underordnet Formaal for Oie; og vi kunne under denne Forudsætning ikke længere begribe, hvorfor Himmel og Jord skal sættes i Bevægelse, Aander fremmanes, Slægters Færd gj en- nem alle Tider fremdrages, for at bevirke en „ulykke- lig Pr^ve", hvis nærværende Elementer blot existere i Forfs. Hjerne, siden Krøniken ikke vedkj ender sig dem: Projektet til en almindelig Stats - Keform , der i alle Fald her kommer for tidligt, da Historien endnu ikke har opstillet det.

En Anelse om, at Digtet dog maaske var for- feilet, og at den doktrinelle og historiske Modstand dog arbeider for stærkt imod Katastrofens politiske Retning, synes at have gi-ebet Forf. ved Digtets Ende; det er uden Tvivl derfor han har tilføiet en halv-allegorisk Slutnings - Farce, for saaledes at give

Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik. 91

det Hele et Slags sjanbolisk, eventyrligt Anstrag, og ligesom med en Trumf ophjælpe den fuldkomne Brist paa Betydning, der maatte være en Følge af Sam- mensætningens Natur. Anderledes kunne \i i det Mindste ei forklare dette uhyre Brud paa den histo- riske Gang, Fremstillingen hidtil har vedligeholdt. Det er vistnok vanskeligt at vide, hvad man egentlig skal udbringe af dette Gjoglespil. Begyndelsen inde- holder Scener af Apostel- Historien, udsirede med Grupper af Præster og flere Sorter verdslige Potenta- ter, der skulle sandseliggjøre Forfølgelsen mod Folke- fi-ihedens Talsmænd. Jesu Aand og Messias , der selv i de Saliges Eegioner ei ere forenede, deltage som Tilskuere ved disse Optrin; thi endnu er ikke Kristi Legeme opstandet af Graven. Imidleriid foregaar en evig Parlementering mellem Cæsar og Konger etc. og Folkene om Bibeholdelsen af det gamle Hen-edomme og Oprettelsen af Frihed og Lighed ; men efter at Kristus har forladt de himmelske Aander og er legemligt opstanden af Graven, ind- træder et almindelig-t Forlig, og hele Menneskeheden staar i Omarmelse. Vi ere saaledes flux inde i et Slags kiUastisk Tilstand af en evig Fred paa Jor- den, og Frelserens Opstandelse efter hans Dad falder her sammen med hans Ankomst til Jorden, ved Stiftelsen af det tusindaarige Rige. Henr. W. har derved paa en Maade skaffet sig Eet til at benævne sit Verk „Menneskehedens Epos"; thi han kan i det

92 Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik.

Mindste vise en berømt Theologs Autoritet for, at den Tingenes Status, hvormed han ender sit Digt, vil indtræffe i Aaret 1836. Dog, det er meget lige- gyldigt, hvad Forf. har statueret i dette Efterspil; har han ikke kunnet udbringe Enhed og Betydning af Digtets Indre, vil en saadan Tilsætning udenfra lidet hjælpe ham.

Hvad Verkets Art som poetisk Frembringelse angaar. da er det vistnok i sit Væsen episk, da det i løbende Kække fremstiller en stor Forgangenhed; men man fordrer tiUige af et Epos en rolig, fortæl- lende Tone, i jevne, værdige Versformer, og denne Opgave kan ene løses af den objektive og teknisk- dygtige Digter. Henr. W. har vel vogtet sig for en saadan Prøve ; han har derimod valgt den dialogiske Indklædning. Da nu denne i det givne Tilfælde ikke er forbunden med nogen egentlig dramatisk Betin- gelse, falder den vistnok Fuskeren meget beleilig; thi her kan man bryde af naar det skal være, sup- plere ved tilføiet Forklaring, hvad man ikke mægter at fremstille , og saaledes mageligt løbe om fra Gjenstand til Gjenstand. Men saaledes benyttet, maa denne Maneer ogsaa til sidste Kest tihntetgjøre al Klarhed og Holdning, og vi kunne heller ikke tænke os noget Digterverk, der i en høiere Grrad mangler disse Egenskaber end det nærværende. Ver- sene i Digtet ere allerede tilforn af en, for Kesten panegyrisk, Anmelder i „Norsk Maanedsskrift'- i

Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik. 93

hjøieste Maade dadlede, og virkelig ere de i alle Henseender fast saa slette som muligt; som oftest bestaar deres Existents som Vers kun i den typogi*a- fiske Grille at gjm-e Linierne ulige lange.

Et saadant indi-e og ydre Udseende har dette Digt, hvortil Forf. med saa megen Trods og Selv- behag ved hver Leilighed appellerer. Man nævne mig nu nogen sand poetisk Dyd, som det har kunnet bevare, eller nogen poetisk UseDied, hvormed det ikke er befængt J og jeg vil have Uret i mine Paa- stande. Jeg har blot kunnet dvæle ved Hoved- momenter; DetaiUens mangehaande Bommerter har jeg maattet forbigaa, og efterlader en rig Mark for Enhver, der gider studere dette mærkværdige Pro- dukt af aandelig Hovmod og Umodenhed. Meget er allerede vundet derved, at denne lukkede Bog nu er aabnet, og saaledes en større Anledning given til at kontrollere Henr. W. bag en Forskandsning, hvor han hidtil troede sig sikker. Da Forf. imidlertid kunde fordre, at man tager nogen Notits af hans offentlige Ytringer om Digtets Bestemmelse og Ide, tilføier jeg endnu et Par Uddrag af en Anmeldelse i Morgenbladet No. 187 for 1830. Digtets „Karak- ter som filosofisk (!) og med Hensyn til Tidens Aand og Fordi'inger angives maaske kort og bestemt ved at anføre , at det er tilegnet nogle af vore Dages genifuldeste og herligste Sandhedens og Frihedens Forfegtere" „Det antyder ved sit Omfang og

94 Henrik AVergelauds Digtekunst og Polemik.

sin Ide i det Mindste Stræben efter at kaldes og agtes for et Nationalverk'". — Det indsees ikke, livad en saadan Karakteristik, hentet af Tilegnelsen, kan relevere. Vi kunne vel ikke Andet end tilstaa, at det omhandlede Verk er af et Omfang, der virkelig var i Stand ,til at gjøre det til et literært Særsyn, om saa aldi-ig Indholdet havde bidraget til at stad- fæste dette Fænomen; men Agtelse fortjener det neppe som Nationalverk, skjant det desværre vistnok kan siges at være et saadant, forsaavidt vanskelig nogen anden Nation kan opvise Magen. Verkets „Karakter som Digt" skal dernæst være udtrykt ved følgende Linier (Skabelsen - Mennesket - Messias, Side 100):

— — — — se Drøm,

Du farve skal i Hast hvad jeg saa sent

udbilder i den hvide Hjerne rent.

Du blæser fyrigt i min tunge Harpe.

Hvor Eftertankens Meisel grov for skarpe

og dybe, yndeløse Træk,

med bløde Pensel mildner Du dem væk.

Men begge vil vi trofast bilde ud

af Stjernetræk og Blomstersmil en Gud. —

Dette „se Drøm" findes ikke i Originalen, men her var dette eUer noget Andet nødvendigt til at into- nere med. Det Hele vil i -Ovrigt ikke sige Andet, naar man godhedsfuld lægger Mening i slige Ven- dinger, end at Forstand og Fantasi kunne i Forening

Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik. 95

Ijringe det Huleste tilveie. — ■ Men livad vil en Indd Hjerne sige? Og hyoiiedes kan en Drem blæse fyrigt i en Harpe? Og kan en Pensel mildne en Meisels Skulptiu-er væk? Og hvor findes i Hi*. Forfs. Fuskerarbeide Figurer af enten Meisel eller Pensel? Jeg ved ikke at levere et bedre Modstykke til disse Anbefalinger og mere passende slutte denne Udsigt over Henr. W — s Mesterverk, end med føl- gende ytringer af en tydsk Forfatter ; de ere brugte om et vist Slagå Tragedier, men passe ikke mindre her: ..Es giebt eine Klasse von Dichtern, welche das Trauerspiel zum Hohlspiegel einer (sogenannten !) philosophischen Ide machen. Wenn nun diese eine Fratze ist, so muss, vermoge der Eigenschaft des Hohlspiegels , nothwendig eine recht gi'osse Fratze daraus hervorsehen. Oft fliesst auch, in gewisser Entfemung, das ganze Bild in einen biossen Boecks zusammen, in welchem gar keine bestimmte Umrisse zu erkennen sind".*)

Vi have nu betragtet Henr. W — s alvorlige Muse i dens forskjellige Ytringer; men han har ogsaa en komisk. Derom vidne de mægtige Farce- Kækker, hvormed han til forskjellige Tider har hjem- søgt Publikmn. Forf. synes dog her at optræde med noget mindi'e Suffisance. Dette viser det pseudonyme „Siful Sifadda" og selv Titelen „Farce"; thi denne

*) M. E n k. Melpomene oder Uber das tragische Interesse.

96 Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik.

er en af de usikre Benævnelser, hvorunder Digteren fast kan indbringe hvad han vil, naar han blot hol- der sig Kunstens almindelige Love efterrettelig. Læ- seren maa allerede efter de foregaaendé Prøver være enig med sig selv om, hvorvidt Henr. W. kan siges at kjende til eller at have Kespekt for disse Love, og en Eevision af hvei-t enkelt af hine Produkter vilde paa Grund af deres store indvortes Lighed kun lede til en trættende Ensformighed. Jeg skal derfor i muligste Korthed blot give nogle Bemærkninger over det hele Genre. Med Flid har jeg levnet denne Del af Forfs. literære Virksomhed til sidst, dels fordi Henr. W., som ovenfor bemærket, ikke synes at lægge saa megen Vegt paa den, dels fordi hans Farcer egentlig danne Overgangen til hans Polemik og saa at sige udgjøre dens Arsenaler og Vaaben- pladse. Nu er det allerede ved denne Omstændighed klart, at disse Frembringelser ikke kunne have den fulde og varige Interesse som selvstændige Smags- verker; thi er det Tilfælde med lokale og temporære Karakter-Malerier af denne Ai-t, at de ere øieblik- kets Børn og tabe deres Betydning ved Omskiftnin- gen af de Forholde, der frembragte dem, hvor meget mere maa da ikke dette indtræffe med Fremstillin- ger, der skyldes Individets smaalige og selv for Sam- tiden uforstaaelige Kjevlerier? Men om vi og for et øiebHk se bort herfra og erkjende, at hin Pole- mik kun er en Ingredients af disse Skuespil, finde

Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik. 97

vi dog Grande nok til i enhver Henseende at be- tvivle deres Værd som Kunst -Frembringelser. Den bmieske Komik kan vistnok ikke , som Flere have troet, Ugefrem bortvises fra Kunstens Gebet ; thi den er i og for sig ideal, og forudsætter de samme Grundbetingelser hos Digteren som enhver anden poetisk Opgave. Men den fordrer ifølge sin Natur den høieste Varsomhed, hvis ikke Forf. selv skal synke ned tU den Gemenhed, han revser, og ved en idelig Sammendyngen af Fjælebodstreger forfalde til det Platte og Lapsede. Satken er dette Genres indi'e Kensningsmiddel og nødvendige Bestanddel. Men det er en Misforstaaelse, naar man tror, at alt det Latterlige er komisk og enhver Grovhed Satire. Det blotte Latterlige ligger udenfor Kunstens Forum, thi det virker umiddelbart ved Gjenstanden; forst naar Videt laaner det en særegen Form, bliver det komisk. Satiren reflekterer over dette Spil og giver det moralsk Betydning. Disse Elementer danne i det burleske Drama det forfeilede Karakteristi- ske under en karrikeret Form; thi Dramaets Væsen fordrer Karakteristik, og Karrikaturen er uden al Betydning, naar den ikke lader sit Grundbillede tilsjTie.

Men Henr. W — s Farce-Personale er Karrikatu- rers Karrikaturer , blotte Repræsentanter for Latter- ligheder, som Konvenientsen engang har tillagt en- kelte Stænder o. s. v., og derved Intet uden et Slags

J. Welhaven's Skrifter. I. 7

98 Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik.

personificerede Abstrakta. Han kan saaledes i Middel- alderens Sprog siges at „lege en Komedie med nogle Dyder og Laster '\ Men under denne Fremgangs- maade naar han aldrig den komiske Effekt; thi her savner man netop hin særegne Form, her postule- res det Komiske. Om Karakteristik kan da natur- ligvis ikke være Tale, og en Satire, der skal udgaa af saadanne Elementer, kan vanskeligt have meget mere Vegt end det Tyboiske: „Mosø Kristoffersen! Han er mafoi en Nar!" — Et af Henr. W — s Mid- ler for at bringe et Skin af Kraft i den matte Sam- mensætning er , som vi kunne vente , at drive Arts- Karrikaturen til det Yderste; saaledes, naar en af Nutidens Officerer optræder, heder det*):

— Den er Kujon, ja ret en spytsmurt Feig

— lia lier det Vidner! — som el duellerer med mig . . ha en to tre ! Nu bli'r I bange ? I denne Knebelsbart vel hænger Død

i Enden af hvert Haar, en Dødens Dæmons

sortladne Sky, og med hvert Kyk et Liv!

og:

Trommelommelommelommelom !

Ha en Tromme! — Er det en Kunst-Liebhaber, saa knæles der for Vir- tuoserne, deres Klæder kysses, o. s. v. Er det Da- mer, da daane de over Stumper af følsomme Roma- ner, 0. s. V. Det er aabenbart, i hvilken høi Grad

*) ylrreparahile l'einpus".

Henrik "Wergelands Digtekunst og Polemik. 99

saadanne satiriske Attentater maa forfeile den til- sigtede Virkning; tlii ikke at tale om, at de som oftest ene grunde sig paa nogle staaende og for- ældede Formler, er dog deres Begreb altfor alminde- ligt og deres Ytringer for usande til at de skulle ramme Nogen. Men af denne Mangel paa objektiv Kraft til at individualisere fremstaar et andet mærke- ligt Fænomen : vi finde nemlig overalt Henr. ^\. bag de bisarre Masker ; det være Dosmeren, Markskrige- ren , Leiligheds]5oeten , Baronen etc. , det er dog i Grunden Ingen uden Henr. Wergeland, bans Sprog og bele TTdtrj'ksmaade. Undertiden falder ban end- ogsaa i den Grad ud af Eollen, at ban træder ganske blottet frem og anstiller Betragtninger for egen Keg- ning. Denne Forglemmelse gaar et Sted saa vidt, at Foifs. bøiest spændte Foredi-ag, saaledes som det kan forekomme i bans fjTigste Ode eller mellem Lad}- Sinklars og Ragnhilds Eepliker, uvilkaarligt fremsættes som Prøve paa Sraht og meningsløs Tale; man efterse Stedet : Irreparabile Tempus, Side 19 — 20. Her instruerer „Mode" Katbinka i den Rolle, bun som Dame bar at antage, og til Exempel paa det Sprog, bun skal bruge for at dupere og an- sees for bøi og interessant, anføres denne mærkelige Tirade :

— o Lord Cochrane langtfra har mit Haab, saa tørstigt efter Blodet, læsket: Hvor er hans Sværd og Seir, og hans Klinges rode

7*

100 Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik.

dugfulde Blomst?.. Ha Hellas Sukke

hvinende igjennem Søndenvinden!

O at dette Mod som kvæles af

en Kvindebarm, lig Heklas fraadige

bugtfulde Flamme under Sneen, kunde

fremskyde i haarrige Muskler som

Lavastrømmen, svulmende med Røg paa!

Hvi styrter Nordens Kraft ei fra de høie Fjelde, lig en Fos af Sværdebølger, bedækket af de hvide Fjæres Skum — o. s. v.

Kathinka svarer hertil: „min Gud da! Moster skal jeg mene med den hele Tale?" — Mode: „langtfra ... nei mit Barn! nei vist! Beundiing vil du \dnde", etc. Henr. W. er paa denne Maade liøist egentlig bleven sin egen Satires eneste Gjenstand.

Farcens egentlige Yu-tuositet er en rig og inter- essant Opfindelse i Situationen og Vittighed i Dik- tionen. Det er ofte nok i det Foregaaende vist, til hvilken hm Grad Henr. W — s Kompositioner mangle den første af disse Egenskaber, og vi kjende kun en eneste af hans Farcer („Ah"), hvori der findes Spor af komisk Situation ; for Eesten Sjøger han at erstatte denne Mangel ved aUehaande Narrestreger ogBuffo- nader. Man erindre sig Sjelevandrings- Vrøvlet i „Fantasmer", den evige Klappen og Skraalen Bravo, med samt Tromme - Scenen i „Harlekin Virtuos", 0. s. V. Hvad Henr. "W — s Vittighed angaar, da

Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik. 101

er den vistnok hyi^pigt bleven anprist saavel af ham selv som af hans Tilhængere. Man vil imidlertid finde, at den sjelden er af det ægte Slags; thi vel er det ligegyldigt, om Ligheden eller Forskjelligheden i de sammenstillede Led existerer med streng Virke- lighed; imidlertid maa det tilsyneladende Forhold, om end frembragt ved et Fantasispil, dog ikke være vilkaarligt, men have sin Grand i en naturlig Hen- tydning, Dette teriiiim comparationis savne vi alt- for meget i Henr. W — s Præstationer af denne Art; det rent Tilfældige hersker her som overalt i hans Frembringelser, og derfor er hans saa kaldte Vid som oftest plumpt eller hult og intetsigende. For ikke at gaa længere, vil man finde Bilage nok til denne Paastand i de Vittigheds-Pre^ver af Forf,, jeg senere i dette Ski'ift bliver nødt til at fremlægge.

Jeg tilføier endnu kun nogle Ord om den pole- miske Retning i Henr. W — s Farcer. Der bliver i alle Fald et stort Spergsmaal om en Forfatters Ret til, uden streng Nødvendighed, at delagtiggjøi'e Pu- blikum i hans private Stridigheder, skjønt man sjel- den er nøieregnende , hvor et saadant Ai-beide ud- føres med Aand og Urbanitet. Men hvad der hører under Formen har altid været Henr. W. ligegyldigt ; han vil blot, som han kalder det, „fremdrage" sine Uvenner. Og da han mangler alt øie for det Ka- rakteristiske og oftest ikke engang har Bekjendtskab til de Personer, han saaledes har med at gjøre, søger

102 Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik.

han kun at faa dem indkastede under en Eubrik, hvis Skjelnemærke allerede er fixeret, eller paahængt nogle Kardinalsynder, og dette kalder han at tegne efter Naturen! Spil med Navne og andre saadanne jammerlige Kunster tjener ham ved slige Leiligheder til Mærker paa den Individualitet, han har i Sigte; men en Satire, der er saa tam og vidløs, at den maa tage sin Tilflugt til Vaaben af denne Natur' fælder ingen Mand, uden den kaade Fusker, der frembragte den, og en Selvtægt, der søger at hevne virkelige eller indbildte Fornærmelser ved Skumlerier og Drengestreger, fortjener neppe at tilbagevises, uden det skulde være med korporlige Ai'gumenter.

Efter saaledes at have fulgt Henr. W. gjennem hans literære Virksomhed, tør jeg med frit Mod ved- staa den korte Karakteristik af vor Forf. , hvormed jeg begyndte dette Skrift.

Man glemme dog ikke, at Kunstens og der- for ogsaa Poesiens høieste Formaal er Skjønhed, det vil sige, at det Ideale saaledes gjennem- trænger og forbinder de vexlende Forestillinger, at det i en ren Støbning staar levendegjort for vort Blik og skj enker os en klar og kvægende Beskuelse, og at det er en Stupiditet, naar man formener, at nogen vis Titulatur, eller hvilkensomhelst specifisk Hensigt med et Kunstverk, den være nok saa for-

Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik. 103

trinlig, kan erstatte den indi-e Brist paa Kunstens Grundvæsen. Man give dog engang Slip paa denne aandløse Udkrammen af klingende Gloser, saa længe man ikke engang forsøger paa at forbinde dem med noget fast Begreb. Hvad nytter det, idelig at bære ,,Digter-Frihed" , „Genialitet", „Begeistring" , paa Tungen, naar man ikke kan godtgjare, hvad man esrentKo- har med disse Sager at bestille? Vel er Kunstens dybeste Grund instinktartet ; men herved kan den menneskelige Aand ikke blive staaende, fordi den just i denne tilsyneladende Tvangiøshed maatte føle sig tvungen og strengt begrændset. Gjennem Studium, gjennem en harmonisk Udvikling af Sjele-Evnerne naaes Kunstens egentlige Frihed, og under denne Proces aabenbarer sig just den sande Genius derved, at den paa det Inderligste tilegner sig de erhvei-vede Skatte, gjennemtrænges helt af dem og danner saaledes den underbare Forening af det Ideale og det Individuelle ; og herved opstaar et Slags høiere Instinkt, det vil sige en indre InfaUi- biUtet, der leder Kunstneren sikkert mod Maalet for hans Stræben, og gjør ham det umuligt at synke ned til Raahed og Ubændighed. Fra dette Standpunkt tør Digteren tale om sin Frihed, om sin Høihed over Eegel-Tvang og smaahge Skranker. Men Henr. W. har ingenlunde gjennemgaaet denne Proces ; hans aandelige Hovmod lod ham strax overse sin Umodenhed; han vilde strax gribe efter det

104: Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik.

Høieste , og standsede derved voldsomt sin Progres- sivitet, som det lader, for alle Tider. Uheldigvis har han, hvilket ogsaa fremlyser af flere hans Ytrin- ger, allerede tidligt ladet sig bevæge af Aander som Byron og Shakspeare til den Ide at præstere noget Lignende, og som alle stymperagtige Efterlignere er han bleven staaende ved at kopiere deres Feil eller hvad der hos dem maa ansees for tilfældigt og under- ordnet. Man dadler hos Byron den skjødesløse Form, den idelige Opdyngen af Pragtvendinger, den skarpe Overgang fra Overfylde til Mattelse og Mangelen paa Karakteristik; alle disse Feil ere hos Henr. W. di-evne til den høieste Karrikatm-, ja udgjare i denne Skik- kelse fast hans hele Poesi. Hertil har han fra Shak- speare hentet et Forraad af dramatiske Fraser og denne grelle Fremstilling af Menneskenaturens fryg- telige Anomalier, hvorpaa „Sinklars Død" giver koste- lige Exempler. Under disse forfeilede Bestræbelser har han mere og mere fjernet sig fra sig selv, og vi se ham nu nedsunken i en Affektation, der endelig har konstitueret sig til Maneer. Den mærkelige Kamp i hans Indre, der nødvendigt maatte opstaa af dette System, den høie Kontrast, som al Verdens Kunstliv maatte danne mod denne Eetning, som hans Egoisme dog ikke tilsteder ham at lade uhæv- det, bidrage end mere til at fremhæve det Bisarre i hans Frembringelser. Han er saaledes indmanet i en TryUekreds, som han selv har dannet sig; udvor-

Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik. 105

tes fører han Frihed paa Læberne, men indvortes er han en Træl af i^ntoriteter og en forfeilet Stræben. Vi kunne af alt dette slutte, hvorledes hans Greniali- tet og Begeistring er beskaffen. Den selvstændige Skabekraft, der af et rigt, harmonisk organiseret Indi'e omformer det Bestaaende og danner nye selv- stændige Skikkelser, forsmaar aandløse Efterlignin- ger og har Intet med Vildhed og Bombast at skaffe, hvor meget end disse under et skuffende Skin søge at usui-pere Geniets Plads. Den sande Begeistring ' er altid forbunden med en klar Bevidsthed af det høiere Liv, der rører sig i Sjelen; den er en kjer- Ughedsfuld Hensynken i det Stof, der beskæftiger Tanken, hvorved Personligheden hengives og op- ofrer sig i sin Gjenstand, for med ublandet Kenhed at gjengive den i dens fulde Væsen. Denne Tilstand er saaledes vidt forskjellig fra den forvirrede Svær- men, der uden nogen fast Grund driver om fra Hen- rykkelse til Henrykkelse, og fra hin kunstige Pathos, der ved alskens mekaniske Apparater laver sig En- thusiasme og Kasepunkter.

Man kunde vente, at en Forf. af Henr. W — s Art maatte protestere mod enhver Dadel, der angaar hans Produkters ydre Beskaffenhed; og de alminde- lige uklare Begreber om Formens Betj^dning have understøttet ham heri. Menigmand tænker sig nem- lig under denne Benævnelse kun Anvendelsen af Metiiim, Vers - Aiier, Kim, o. s. v. , og tror saaledes

106 Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik.

at have nogen Grund , naar han anser Formen af mincli-e Vigtighed. Denne Misforstaaelse har nylig givet Anledning til langvarige Stridigheder i den danske Literatur , men maa dog uden Tvivl nu an- sees hævet. Det synes ogsaa ubegribeligt, at man her kan kives om BegTebet; men det er i ethvert Tilfælde ikke af liden Vigtighed at rense en gangbar Terminologi fi-a den Dunkelhed og Forvirring, som gammel Slendiian omsider paafører den. Form be- tyder i Almindelighed den Skikkelse, hvorunder en vis Kraft ytrer sig, og Maaden, hvorved det Mang- foldige forbinder sig til et Helt. Og hermed er allerede Formens Betydning i Kunsten given, saa længe man ikke kan negte, at Kunstens Skjelne- mærke fra Videnskab netop bestaar i Fremstillin- gen. Videnskab vil Belæring, Kunsten vil Be- skuelse, eller med andre Ord, den fordrer, at Ideen uadskilleligt slutter sig til Fremstillingen, saa at den overalt kommer tilsyne og antager saaledes, harmo- nisk bearbeidet i alle Ketninger, et bestemt, karakte- ristisk Ydre. Kunstens egentlige Væsen og Virken er derfor en Stræben mod skjønne Former, og den Nydelse, et Kunstverk skjenker ved Klarhed, Sand- hed og Livlighed o. s. v., skyldes ene den fuldendte Form. Idet vi nu have bebreidet Henr. W., at de Ideer eller Stoffer, han har lagi til Grund for visse Fremstillinger, enten i deres oprindelige Forhold til disse blive absm-de og ubrugelige eller kvæles og

Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik, 107

tilintetgjares under selve Behandlingen, have vi vist- nok havt med Bedømmelsen af Formen at bestille.

Versifikationen med hvad dertil harer slutter sig til Formens Skjonhed som den sidste Politur. Endskjont nu denne ifølge sin tekniske Natur ikke kan have den Betydning, som Digiets høiere Plastik, er det dog vist, at den i sin Fuldendelse besidder en henrivende Virkning , idet den tilfredsstiller en dj'b Følelse i Menneskenaturen, der overalt stræber efter Ligevegt og Velklang ; og det er ene Brutalitet, eller en fuldkommen Miskj endelse af Kunstens Væ- sen, der kan bringe Digteren til at ringeagte denne Del af hans Virksomhed, Thi det ligger i Kunstens Higen mod Skjønheds-Idealet, at den ikke kan hvile, for dette er gjennemfort og udtalt i Fremstillingens yderste Grændser. Det er den ikke nok, at Tonen hæver sig over Prosa-Livets almindelige Tale ; den fordi-er en ydi-e Khytmus for den mægtige indre Rø- relse, den fordrer Stilens høieste Melodi. Den di-enge- agtige Fornemhed, hvormed Henr. W. hæver sig over disse Kunst-Fordringer, er saa meget mere ynkelig, som det ved mangfoldige Exempler kan godtgjøres, at det ikke er saa meget en bisar Ide, som Bevidst- heden om teknisk Udygtighed, der bringer ham hertil, og at det saaledes ikke er nogen virkelig, men en affekteret Ringeagt, han søger at gjøre gjeldende. Hvor han bestræber sig for Korrekthed i Vers -For- mer og Rim, er det nemlig tydeligt, at disse domi-

108 Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik.

nere ham i den Grad, at den hele Kegel-Tvang bli- ver synlig, og han befinder sig saaledes selv i den samme nødlidende Tilstand, som han soger at gjøre latterlig hos Folk, han anser for Eimsmede og Po etaster. Han bm-de vide, at selv den blotte Kim- og Khytme - Færdighed , naar den danner sand Vel- klang, skjønt ikke forbunden med nogen egentlig poetisk Dybde, er en Kunst, der fortjener Anerkjen- delse, og at den sande Digter ikke alene maa be- sidde denne Dygtighed, men at den tillige hos ham maa udstrømme som en naturlig Ytring af den indre Harmoni, der adskiller hans Væsen fi-a mindre be- gunstigede Aander. Han burde endelig for Alting have vidst, at den lyriske Poesi, hvorfra han gik ud. og hvis perverse Behandling har havt saa afgjørende Indflydelse paa hans hele Digter-Eetning, allermindst taaler nogen skjødesløs Fremgangsmaade. Frem- stillinger af denne Art ere Digtekunstens Kabinet- stykker; de skulle betragtes nærved og stedse vinde ved Betragtningen. Det er sjeldne Momenter af en høi indre Klarlied, som her skulle fastholdes og gjengives; gjøres denne mistænkt ved en keitet Frem- stilling, er Virkningen for stedse tilintetgjoi-t.

Efter saaledes korteligt at have vist den fuld- komne Opposition, hvori Henr. W — 'S digteriske Virk- somhed i Almindelighed staar til sand Poesi, maa jeg endnu dvæle nogle øieblikke ved en In- gredients af hans Digtekunst, der efter al Sandsyn-

Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik. 109

lighed har bidraget væsentligt til den Smule Digter- Renommee, han hist og her nyder, og foranlediget denne evige l^se Snakken om Geni-Glimt og HMhed i Udtiykket, — en Maade at kritisere paa, der er aldeles intetsigende , om ei af anden Grund , saa dog fordi saadanne Enkeltheder akMg give Ide om det Totale, hvorefter en Forfatter ene fuldstændigt kan bedøm- mes. Det er Henr. W — ^s Billedsprog og stadige Sjnnboliseren, jeg her vil oplyse med nogle Bemærk- ninger. Det er 'en Vildfarelse , man ikke noksom kan modarbeide, at det Poetiske konstituerer sig ved et Aggregat af udvortes Pragt og stærkt farvede Forsiringer. Allerede den Skjanheds-Ide , der er Kunstens Grund, modsiger en slig Anskuelse; thi Skjønhed er Delenes Harmoni, og denne udgaar af indvortes Betingelser, er sig selv nok, og forsmaar laante Prydelser. Den sande Digiers Produktion er i sit Yæsen symbolisk, for saa vidt den gj engiver Universets Skj enhed, saaledes som den nedsank i hans Indre, under en ideal, koncentreret Forai. Det Symboliske er derfor her givet og sammenvoxet med det hele aandelige Liv, der træder os beskueligt i ]VIøde. Fuskeren derimod arbeider stedse udenfra; han har ikke fonnaaet at holde Bygningen selv i Karakteren; denne Feil maa nu erstattes ved alle- haande paahængte Skjerme og Eepræsentativer. Heraf følger, at det partielt Billedlige sparsomt forekommer hos den sande Digter, og er da en nød-

110 Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik.

vendig Ytring af den dannende Kraft; hvorimod det af Fuskeren maa anvendes hyppigt og røbe sig, ved sin uorganiske Forbindelse med Formen, som ydre Prunk. Hos Henr. W. er dette Billedki-æmmeri drevet til en saadan yderlig Grad af Udsvævelse, at det omsider har ansat sig som et Konglomerat, der overalt bedækker og stivner Fremstillingen. Hvad der oprindeligt udgik som Surrogater for indi'e Dyg- tighed og Tankefylde, er senere di-evet til et Slags Virtuositet, og har saaledes opnaaet en yderst for- dærvelig Selvstændighed; i Stedet for alvorligen at stræbe tilbage mod Kunstens Kenhed og Sandhed, har Henr. W. behaget sig i den angivne Eetning, og med hovmodig Blindhed tabt alle fornuftige øie-. med af Sigte. Det følger af sig selv, at den urok- kelige Kegel, at ethvert Billede er overflødigt, naar det ikke bidrager til at sætte den i Billedet indslut- tede Gjenstand i et klarere Lys, ikke her kan ventes opfyldt; thi, vel at mærke, her er Billedet til for sin egen Skyld, det er ikke længer Middel, men Maal, og saaledes finde vi ofte Billedes Billede o. s. v. Digteren diverterer sig med at gjøre Kunststykker, og imidlertid er Gjenstanden, der egentlig fremkaldte disse øvelser, tilbagetrængt eller glemt. Det ud- gaar dernæst ligefrem af den nysnævnte Eegel, at Billedet ikke maa udmales over det Punkt, inden hvilket Ligheden er udtømt, og at modstridende Billeder fornuftiovis ikke kunne underlægges den

Henrik "Wergelauds Digtekunst og Polemik. 111

samme Gjenstand, da derved al Klarhed nødvendigt gaar tilgrunde. Af saadanne Betænkeligheder lader imidlei-tid Henr. W. sig ei genere; og det er saa- ledes ikke alene den overdrevne, og med Hensyn til Kunstens Grandvæsen forfeilede, Symboliseren, men tillige dennes egen Skjevhed og Usandhed, man kan bebreide ham.

Det kunde synes overflødigt at belægge disse Paastande med Exempler, medens de Citater, jeg allerede, skjønt' i en anden Hensigt, har anbragt, indeholde en Mængde af saadanne, og da jeg vel ved, at Enhver, der kj ender noget til den werge- landske Poesi, \åstnok maa være enig med mig i det paaankede Faktums Tilstedeværelse, om end ikke Alle nlle erkjende hvad jeg har angivet som dets Grund og Følger. For at fatte den falske Symbo- liserens Udstrækning over den hele wergelandske Digiekunst, gives der i ethvert Tilfælde intet andet ]\Iiddel end at gjennemstudere denne; Enkeltheder kan man imidlertid fremdi'age, og da mine Udsættelser ogsaa ere rettede mod disse, og jeg nødigt vil, at man skal kunne beskylde mig for at fare frem uden Beviser, vil jeg til end større Tydelighed citere.

Der gives iblandt Henr. W — s Produkter intet, der med et større Forraad af Exempler godtgjør mine Paastande end Dedikationen til H. Steffens, der danner Ouvertm-en til Skabelsen-Mennesket-Mes- sias; thi den er helt igjennem konstrueret af Bille-

112 Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik.

(ler, der ikke synes at have anden Hensigt end at vise et Slags ekvilibristisk Færdighed i at snappe efter alskens brogede Kugler, og saa igjen slippe dem for at gribe nye. Dette Spil forer ham fi-a Hedemarken, Mjøsen og Skreia, over Stellas mange Yndigheder lige til H^isangens Billedverden :

— Se, øinene friske Kilder,

Munden en fuld Terebinthe.

Se Kinden en Palmelund, som

glindser i Morgenrøden — o. s. v.

Mjjøsen er .,Fædrelandets bankende Hierte" og ., Helge-øen er Moderbarmens Rubinki-one", „Melke- knop , der øser af Angest ud al sin Vellugt", fordi Mjøsen skvulper. Toten er en Dreng, der har slup- pet Biystet, „mæt som en Gud". Alt dette kan klinge kunstigt og smukt nok, men Ligheden er dog her aabenbart et Magtsprog. Thi Alt, hvad Mjøsen kan have tilfælles med et Hjerte, er den ubetydelige Omstændighed, at den i Storm reiser Bølger og saaledes viser en bevæget Tilstand; og til at være Norges Hjerte har den dog altfor liden Betydning for det hele Land. Man maa under dette Billede nødvendigt tænke sig en Gjenstand, der udøver en væsentlig Indflydelse paa sine Omgivelser, og uden hvilken disse ikke vel kunne bestaa; men nu er det indlysende, at Norges Forfatning kun lidet vilde for- andres, om saa aldrig Mjøsen var til. Naar der- imod en anden Forf. kalder Rigsforsamlingen paa

Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik. 113

Eidsvold Norges bankende Hjerte, da er dette et smukt og sandt Billede, fordi Landets Kræfter virke- lig her havde koncentreret sig til et Legeme, der da indesluttede Nationens Livs -Princip. Toten kan raaaske siges at die Mjesen, for saa vidt som denne trugtbargjør og beriger de omliggende Bredder; men Helge -^ens Betydning i den brugte Allegori kan i alle Fald ene gi'unde sig paa dens isolerede Situation i Mjøsen.

Henr. W — s'Hai-pe har ..halvhundrede Strenge"; disse ere „Stellas gyldne Kongeriger'':

— og over alle hersker nu Sorgen lig en liderlig Miiuk. — Jeg overlader til Læserens Skai-psindighed at udfinde, hvad dette deilige Billede har at betyde. Om Stella siges: — O Gud ved, hvor hun hæver sit Smils Scepter, som Straalen mildt, der lober, sitrende af Fryd, blandt Blomsterne om, de Solens Uudersaatter, at melde: nu kommer Han, Sultanen! Ah, deilige Ørne, en Engels, en Stjernes Herskers himmelblaa Tunik. — Dette er et af de Tilfælde, hvor Billedet ud- males over det Tilbwlige, thi Tillæget om Forkyn- delsen af Sultanens Komme har intet Tilsvarende i selve Gjenstanden, men staar meget mere i Mod- sigelse med den umiddelbare Suverænitet, Stellas Smil tillægges ved Udtrykket Scepter. Metaforen

J. Welhaveu"s Skrifter. I. S

114 Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik.

med den himmelblaa Tunik indehoder i al sin Pomp dog Intet, uden det fattige Udsagn, at Stella har blaa øine.

Skjønt jeg allerede har citeret nok, maa jeg dog endnu tilfoie et Par Exempler, der forekomme mig saa oplysende, at de ikke bør forbigaaes: I Skabelsen-Mennesket-Messias, Side 419, beskriver Jesus Veltalenheden som en Fiskekrog, der fanger • Taarer snart (lig sølvhvid Sild), snart Smil

lig gyldenrød Forellestime. — I „første King Digte", Side 155, omtales en Elsker- inde, hvis

Qie ser ud som en ynglende sort Pudel. — Sammesteds, Side 142, betegnes Venskabet som en blaa Blomst paa sin Stengel; først ligner den en Hjelm paa en Guld-Landse, saa er den en Stjerne, svømmende i Morgenskyer, dernæst et SteUa-Blik, glimrende paa Kindens Morgensky, og endelig en blaavinget Due, som har i Kosenbusken sit Kede og spreder ud fra sin Blomsterseng violette glindsende Vinger. Det er uden Tvivl klart, at intet af disse Billeder, der saaledes fortrænge hverandre, i fjerne- ste Maade oplyser deres Gjenstand, men at de ene ere at betragte som et tankeløst Koketteri med Læseren.

Det følger imidlertid af Sagens Natur, at en Forf., der bruger en saa forceret Billed-Jagt, af og til virkelig maa opdiive noget Ordentligt; og disse

Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik. 115

lyse -Oieblikke kiinne, selv hos den Dannede, der ikke har sat sig ind i Digterens hele Maneer. lede til en gunstigere Bedømmelse, skjønt denne, som ovenfor bemærket, paa Grand af dens store Ufuld- stændighed aabenbart maa være af liden Betydning. Blandt den store Hob findes derimod et Publikum, der i Blinde lader sig imponere af saadanne Pragt- Masser. Det kj ender for lidet Kunstens Væsen og Grændser til at kunne stille sig paa det rette Stand- punkt; tilfreds med hvad der umiddelbai-t ryster Sandserne, med uklare Begi'eber og dunkle Remini- scentser om Noget, man kalder det Utvungne og Sublime i Poesien, har det en stupid Ærbødighed for hvad der forekommer det ubegribeligt, uden at undersøge, om dette er at skrive paa dets egen eller paa Digterens Eegning. eUer til hvad Isjtie et saa- dant Fænomen egentlig er tilstede. Det ligner en- kelte Folkefærd, der anse Afsindigheden for inspi- reret og l\i;te med Ærefiygt til dens Ytringer.

I en noget rigere og kjernefuldere Literatur end vor skulde en Poesi som Henr. W — s, med al dens Slethed, ansees som en lidet farlig Udvext ; men hos os maa den nødvendigt have en Betydning, der fordi-er ganske andre Forholdsregler end taus Lige- gj'ldighed. Man betænke denne Forfs. stærke Pro- duktion og hans Arbeiders Omfang, og man xi\ med

8*

116 Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik.

Forbauselse finde, at fast vor hele skjønne Literatiu' er optagen af en Umodenhed, en Frækhed og Smag- løshed, der turde være uden Sidestykke i Al-Litera- turens Aarbøger. Det kan vistnok ikke negtes, at Henr. W — s Digter-Eetning har fundet al den pas- sive Modstand, der nogensinde kan bringe en Forf. til at indse, at han ikke anerkj endes af det Publi- kum, hvis Dom bør være ham magtpaaliggende ; men man har her med en Person at bestille, der ikke skyr noget Middel for at tilvinde sig i det Mindste Skinnet af en Vigtighed, som det paa For- tjenestens sikre Bane er ham umuligt at opnaa, Saaledes se vi ham overalt fremtræde med det mest uforskammede Skilderi, med en Trodsen paa sit Digterværd og en Lumpenhed i sine Angreb, der i og for sig afgive Grunde nok til at frakjende ham den indre Kenhed, der er den sande Digters skjøn- neste Eiendom. Hovedretningen i hans Taktik gaar imidlertid ud paa at gjøre hans egen Sag til Na- tionens, og paa denne Vei har han skaftet sig en Horde af tankeløse Skrigere, der trolig-t assistere ham i hans Operationer. Planen i denne Fremfærd synes egentlig at være den, lidt efter lidt at isolere Landets aandelige Udvikling fra al Forbindelse med fremmed Kultur. Det Afsindige i dette Projekt er vistnok indlysende ; men det er beregnet paa en Del imiodne Hoveder, der saaledes føle Nationalforfæn- geligheden smigi-et og deres bomerede Ideer om

Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik. 117

Uafliængighed stadfæstede. Og herpaa grunder sig dette dumme Had mod en agtværdig Nation, til hvilken vi ved Sprogets Baand paa det Nærmeste ere knyttede , — hvis Aands-Virksomhed maa have en væsentlig Indflydelse paa vor, — der endelig for Øieblikket er os saa overlegen i Videnskab og Kunst, at en Animositet , som den næ^mte , øien synligt kun kan falde ud til vor egen Skade. Vi kjende meget vel de Ideer, man mger at bringe i Omløb for at begunstige en saadan Eetning; men det vilde fore os for langt fra vort Maal, nærmere at berøre dem. Hvo der har iagttaget den fanatiske og ensidige Retning, der i den senere Tid udtaler sig gjennem flere af vore offentlige Organer, vil tilfulde kunne vurdere deres Vegt. Henr. W. var det magtpaahg- gende at svække Indflydelsen af den Kontrol, en beslægtet og moden Literatur maatte udøve over hans Frembringelser, og nu skulde den hele Natio- nalitet provoceres, for at autorisere Enkeltes Angreb. Et maadeligt Theater med dansk Personale, og den hyppige Anvendelse af hine karakteristiske Malerier af det danske Folkeliv, forøgede Rama-Skriget , og Sinklars Døds og Farcernes Forfatter fik saaledes Anledning til at lægge Fuskerens hele Hovmod for Dagen. Vaudeviller og dansk Literatur, Landsfor- ræder og Vaudeville-Foifegter. bleve under denne Tingenes Orden Synonymer. Imidlertid havde man ikke undseet sig for den mageløse Taabelighed at

118 Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik.

ville omstøbe vort Skrift -Sprog og saaledes frem- tvinge et eget Timgemaal. Hvad der er Aarhun- dreders Verk skulde her gjøres i en Ruf, for at til- veiebringe en fuldkommen Afsondring. Dette werge- landske Sprogfordærveri har desværre fundet Efter- lignere, og han er saaledes i det Mindste bleven Stifter af et Slags nordisk LingTa franca. Her kan nemlig ikke være Talen om nogen indgiibende For- andring, thi her gjelder det blot at indtrænge en Hoben provincielle Gloser; man begriber ei, at det ikke er de lexikalske, men de grammatikalske Egen- heder og Ligheder, der danne Sprogenes Adskillelse eller Slægtskab, og at det ene er nøie Bekjendtskab til vort Oldsprog, der kan give en saadan Bestræ- belse Fasthed og Konsekvents. De forskjellige Dia- lekter, hvoraf man sammenjasker det nye Sprogfor- raad, have ogsaa for liden indbyrdes Overensstem- melse til at de enkelte Udtryk skulde blive alminde- ligt forstaaelige ; og saaledes er , ogsaa fra denne Side betragtet, det hele Foretagende i høieste Grad foifeilet. Hvor lidet bekj endte ere dog ikke Ord som: Skolt, Svolk, Kampp, Raane, Frivil, unnaslap, 0. s. V.? Og hvilken Babels Forvirring maatte der ikke opstaa, hvis enhver Forfatter paa denne Maade vilde gj-ere sit Hjems Idiomer gj ældende?

Jeg har sagt, at Henr. W — s Stræben er for- dærvelig for Nationens sande Kultur, og denne Paa- stand har vistnok allerede Erfaringen godtgjort.

Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik. 119

Dobbelt fordærvelig bliver den, fordi denne Eaa- hedens Propagande diives under Frihedens og Fædre- landskjerligbedens hellige Navne. Den ubefæstede Iagttager anser saa let Frækhedens Tryghed og egne Energi for Frihedssind. Mangen Patriot, der søger at indski-ænke sine legemlige Fornødenheder til Lan- dets egne Produkter, tror vel ogsaa, at Aandens Fordringer bør underkastes den samme Patriotismens Lov, og at det Maadelige ogsaa her maa sanktio- neres ved dets Indfødsret. Han betænker ikke, at Videnskab og Kunst af deres Begi-eb udelukke aUe SmTogater, at de ere de sande Kosmopoliter, hvis Hjem er overalt, hvor de i Sandhed dyrkes og hyldes, og at et Folk ene ved at deltage i og tilegne sig den almindelige Udvikling kan gjøre sig værdigt til at træde i de oplyste Nationers Række.

Men Henr. W — s Retning leder ligefrem til det vildeste Barbari og derhos til en Kaadhed, der truer med at omstyrte al god Samfunds - Orden. Med de frækkeste Vaaben har han søgt at afvæbne Kritiken ; det er endog lykkedes ham at indjage et Slags Sfaræk, og man har taget i Betænkning at indlade sig med et Menneske, der fast intet Mere havde at tabe.

Jeg har imidlertid ikke kunnet afholde mig fra at protestere mod dette Uvæsen, og saaledes har jeg i flere Aar havt hj^^pige Feider med denne Vild- hedens Apostel. Hvorledes man under saadanne Omstændigheder endnu kan have den Uforskammen-

IJO Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik.

hed at udgive mig for en troliøfs Ven af Henrik Wergeland, vilde være mig ubegribeligt, dersom jeg ikke vidste, at denne Person med Konsorter bmger ethvert Middel for at tilvende sig et Slags Skin af Seir. Studenter -Samfundets Blad var vor første Kampplads, og det er herfi-a den Strid, der nærmest har givet Anledning til dette Ski-ift, er udgaaet. I Slutningen af forrige Aar (1831) indsendtes til Sam- fundets Eedaktion et Bidrag af Henr. "W,, der inde- holdt en Opfordiing til ved Gilderne at afsynge som Kundsange alskens rimede Personalier mod nævnte Personer. For nølere at antyde Maneren, fulgte en Mængde saa kaldte Stumper, til en bekjendt Kom- mers-Melodi. I disse Nid- Vers bleve selv hæderlige Mænd og ubeiygtede Møer givne til Pris for den yderste Kaadhed og Spot; ogsaa jeg saa mig beteg- net paa Henr. W — s Liste:

— Lig Phaeton Solgudens Hjul, vil Welhaven Vid probere; saa ser man liden Sommerfugl i Stevler voltigere.

En Flyvetorsk tror sig være Fugl, naar over en Sjø den skvætter: Welhaven skrev et Vers til Jul, og tror sig Apollos Fætter. — o. s. v.

Jeg fandt det ved denne Anledning beleiligt at standse Herr Siful i hans Drengefærd, hvortil jeg desuden

Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik. 121

som Angreben havde den skjelligste Grund, og saaledes fremkom mine tre Tylvter ..Supplementer til Siful Sifaddas Stimiper". Denne Strid har senere faaet en saa høi Grad af Offentlighed, at den træn- ger til den fuldeste Belysning, og jeg kan ikke paa bedre Maade tilveiebringe denne , end ved at levere et Uddi'ag af Samfundets Eedaktions- Protokol, for saa vidt den indeholder vor Feide. Kun maa jeg beklage, at jeg saaledes er bleven nødsaget til at blotte nogle løst "henkastede Forsvarslinier, der aldrig vare bestemte til at benyttes i nogen offentlig Kamp :

„Supplementer til Siful Sifaddas Stumper.

Forord.

Herr Sifiil Sifadda har godhedsfuld betænkt vort Samftmd med en Mængde ki-aftige Sager, som han meget karakteristisk kalder Stmnper, og hvoraf den største Del er krydret med de væmmeligste Ingre- dientser for at erstatte det manglende Salt.

Det kan ikke forundre mig at finde mit Navn paa Herr Sifuls Liste; thi jeg har havt langt frap- pantere Exempler paa den Hadskhed, hvormed han søger at hevne sin saarede Egoisme. Han har ikke engang taget i Betragtning at beskylde sine Mod- standere ligefrem for ]\Iisundelse ; og medens man forgjeves søger at efterspore de Fortrin, der beret- tige ham til denne Kj endelse, har man vanskeligt ved at udfinde, hvad der gjør ham mest ynkværdig:

122 Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik.

hans AiTOgance eller hans Baniagtighed. Hen- Sifnl er i øvrigt ei ulig en gammel Porthund. som, just fordi han ei kan afholde sig fi-a at bjeffe, paanøder Vandi'eren den Bemærkning, at Dyret har tabt sine Tænder. Det er mig derfor kjeii, at han atter har givet mig Anledning til at vise, hvor lidet j eg frygter hans Angi-eb.

Denne Gang sigtes jeg for at ville glimre med en Aands-Eetning , der ikke er mig given; og det viser sig her, som næsten altid, naar Herr Sifnl be- fatter sig med Skive-Skydning, at man staar siki-est ved Skiven. Enhver, der Iqender mig, ved, hvor lidet jeg har søgt at gjøre noget Digter-Talent gjel- dende, og at min Pen fast har indskrænket sig til, efter Evne, at oplive en Kj-eds, der i saa mange Henseender var mig kjer. Imidlertid skal denne samme Pen være stærk nok til at vise Herr Siful, hvor tosset han handler ved at provocere Satu'en, saa længe han selv tilbyder den det taknemmeligste Stof, samt at hans væmmelige Skiyderi og plumpe Vaaben ikke altid siki-e ham for de Puf, han saa rigeligt har fortjent. Jeg overlader saaledes Herr Siful den første Tylvt af mine Supplementer til hans Stumper; skulde han siden lade høre fira sig, skal den anden Tylvt følge, o. s. v.

Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik. 123

Fyrste Tylvt.

Herr SiM og Herr Henrik ved, hvad gaimnel Vedtægt siger: Bajadsen Mger altid med hver ægte Markedsskriger.

2.

De hulde Ni til Henriks Pen saa bly 'bag Slwet skotter: .,Nei se! nu faa vi jo igjen en Mængde Papillotter."

3. Et Vomitiv i Kolera formilder Dødens Pareer; o, skjenk os snart, Herr Sifadda, et Apothek af Farcer!

4.

Der er en ganske egen Vegt i dine EpigTammer; Du stjal dem vist, din Tyveknegt, fra Gammelstrands Madammer.

5.

Du drømte tit om Lyrens Klang, om Drik af Hippoki'enen ; Du vaagnede blandt Vægtersang, og laa i Eendestenen.

124 Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik.

6.

Herr Siful har en vinget Hest, saa ellevild og spinkel; o, ynker dog det arme Best, den faar for meget Finkel.

7. Hver Høker-Sjel, hver Kræmmer bli'r slemt tugtet af din Svøbe; o, tryk dog blot paa stærkt Papir, saa vil de Folk nok kjøbe.

Du Viddets Fane fører kjæk, min drabelige Henrik! Sig, fik Du hine Sabel-Smæk i Egenskab af Fændrik?

9. Lig Frøen pustede Du svart bag mangen velfødt Oxe; Gltick auf! Du har alt Kalvens Art, og kan fremdeles voxe.

10. Mod Daarer hvæsser Du dit Sværd, ak, en usalig Vane! Betænk, i saadan Ledingsfærd bli'r Du din egen Bane.

Henrik Wergelancls Digtekunst og Polemik. 125

11. Ak Sifiil, dine tiykte Ark, de sprænge rent Krediten; sig, har Du ogsaa trende Mark tilbage af Falliten?

12. En Farce-Plan din Færd Dig gav; friskt Mod! Tag fat paa Evnet, saa har Du dog lidt Glæde af dit eget Liv Oi^ Levnet!

Eeplik fra Siful.

Welhaven! jeg vil ikke paa nogensomhelst Maade give Dig Anledning til at trække Dig tilbage fra Stumpe- Kampen. Det vilde være baade ufornuftigt af mig, der har givet mig engang af med at dechiffrere din Karak- ter, og endnu har Dig, og formedelst dens virkelige Originalitet længe endnu vil have Dig, under Mikro- skopet, som og barnagtigt af mig at henslænge Dig^ efter at jeg har sat Dig i Bevægelse som min Lege- dukke. Ja vel! Du er det, Welhaven; men der er mere Alvor i min Leg med Dig, end med en sædvanlig levende burlesk Halling (f. Ex. O. R. H. — H. T, W. — J. S, — T. H. — B. — atter B. — N. — o. s. v.) og Du lader Dig i dit Forhold til mig snarere ligne ved en. Figur, hvormed en Fysiker, en Mediciner eller Des- lige anstiller deres Experimenter — f. Ex. galvaniske

126 Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik.

Forsøg — ja galvaniske, mine ere galvaniske. Det er grusomt med et levende Menneske. Men det sker for min Yidenskats Skyld. Jeg experimenterer videre — jeg anatomerer videre. Du har kun Lov til at vride Dig under Experimenterne, saa meget Du vil. Jeg har havt altfor megen Tilfredsstillelse af det første Experi- ment til at jeg skulde aflade; thi med et Slags super- bia vatis har jeg af enkelte af dine Udbrud, der vare en forudseet intenderet Følge af de moralske Krampe- træk, Punkter- Is aalen maatte — læg Mærke til dette maatte — sætte dit Væsen i, seet dette forud aldeles træffende skildret af mig i en for længere Tid siden forfattet, „Løier i Holyrood'" betitlet, dramatisk Satires eller Farces Eepliker, nemlig i en Karakter, hvis Nar- agtighed jeg har — med Tilladelse — laant af din, saaledes som jeg, efter den omhyggeligste Indsamling af Smaatræk, har den inde.

Hvilken herlig Correspondance er nemlig ikke heri, at hin Farce-Skygges Eepræsentant i det virkelige Liv, ved at benytte sig af det Rygte om min Drikfældighed, som jeg allerede efter at have været i et halvt Snes Studenter -Lag havde ufortjent erhvervet mig, og som gode Venner havde søgt af al Magt at bevare, beret- tiger mig til at have lagt min Maske, efterat en Stemme har tilraabt ham:

„Der en Satire er, som ikke taaler Latter, thi den er Dommens Røst, ja idel Sandhed blot, og derfor kold og klar, ja uden Sky af Spot. Du trodser ikke den; thi den er Lynets Datter."

Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik. 127

følgende Ord i Munden:

„ havde jeg Dig fat, jeg flaaede rent Dig af,

og saa Dig skjære Prygl paa nøgne Nerver gav. Det er: jeg Ære Dig ei for en Styver levner, paa dit moralske Rygte jeg mig mordisk hevner; jeg skriver „Drukkenbolt"; jeg skriver til „en Tyv'', og tager om en Horkarl Motto af Per Syv. —

Hans Rygte tærer Skam, Død staar i Knegtens Blik,

thi Kvintessencen han af en Satire fik.

Sligt Døds-Skud vover Du ei ren Satire kalde?

Hvo brygger bitrere end den, der brygger Galde?

Kom frem da, hvo som tør, og faar et Klaps

fra „Skurk" og „Tremarks-Mand" og nedad indtil

„Laps". Kom frem! kom frem! kom frem! kom frem! Nei, Ingen vover!

De Herrer se da, hvem paa Laurbær sover ; I herte, at jeg vandt: hvem gav det sidste Spark? Nu ve den Stemme! thi nu strømmer Galden over! I sorte Vover skal den strømme paa et Ark."

Jeg tør sige, at jeg har opfattet Dig, min lille varmblodede , koldhjertede Mikro - Don - Juan - Karakter. Jeg siger, som Du, ved et vellykket Kridt-Strøg: „Jeg har dig." Don- Juan-Karakteren er blot behandlet fra den ene Side hidtil: fra Sandselighedens. Vi havde hidtil blot en Don -Juan, der opofrer Alt for sin Sandselighed , og denne er ikke den værste. Men den

128 Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik.

anden Livs-Drivefjeder, Egoismens Don-Juan have vi ikke; og Du, unge Welhaven, synes allerede at have Konturen til en saadan. Don- Juan- Karakteren er, ligesom Gausta, lige forfærdende at betragte fra begge Sider. Vel — • jeg stiller mig paa min Plads — jeg lader den lille Don-Juan dandse — jeg lader Alrunen skrige — Juaniden hoppe — ■ jeg pirker — • jeg ser • — jeg pirker, naar det falder mig ind — jeg experimen- terer videre

Stumper. (Fortsættelse). .Jans Hoved Emne godt nok er for sifulinske Lire; hans Hjerte og hans Karakter for Djævelens Satire.

Fredman kom &c.

Jan, for at deve Sifuls Sang, liugg Tylvten — ikke mindre, thi Sangen evig gjennemklang som Hug hans hule Indre. Fredman &c.

Jan hugg en Tylvt og loved fler; han Norges Lov vil prøve, at gribes ^xen atter, er der ingen Skov at kløve. Fredman &c.

Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik. 129

(Efter det Franske)*) Jeg bandte i min Ungkarls-Stand ved Satan og hans Flamme; det ei forslaar, — Som Ægtemand jeg svær ved min Madame.

Ecce quani honum Sfc.

Stump. Strås vil Du blive Millionær (Elv blir ved Aaers Yngel), Du tage 3 Mark af Enhver, som tror, Du er en Slyngel.

Fortsættes, si placet.

Svar til Siful.

Henrik, saa Du er da fremdeles den gamle ; det samme hule Praleri, den samme Udygtighed til at udtiykke dine Tanker med Klarhed og Sammenhæng !

Du befatter Dig med Menneske-Studium ? — Nei virkelig ! — Hvor skulde man kunne ane saa- dant Noget, naar man har arbeidet sig igjennem dine Farcer, hvor det hele selvgjorte Marionet-Personale staar paa Hovedet eller kiyber om paa alle Fire, efter Omstændighederne, og vrænger Ansigter til Publikum, da de anne Stakler ei kunne være mor- somme paa nogen anden Maade?

*) Saa redelig burde Welhaven været, at gjore opmærksom

• paa , at det bedste af hans Epigrammer , det 9de, er

stjaalet af det Tydske. Siful.

J. \Velhaven"s Skrifter. I. 9

130 Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik.

Det er da mig, Du har ment med denne koste- lige Jaen i Holyrood, der drager omkring med Fyrster og Potentater, der er Hof-Poet, der lader sig betale for Høitids-Vers, og som for Kesten føi-er en ligesaa vanvittig -hjøitravende Passiar, som Du selv i dine bedste Oder ! — ^ Du er da en uforlignelig Portræt-Maler! Kigtignok har Du paa en nydelig Maade faaet mit Navn indblandet i alt det Samsu- rium*), men det er nu et gammelt Kneb; thi Du har vel hørt tale om hin Landsby-Fusker, der paa et Skilt malede en Klump med fire Støtter under, og siden havde den Konduite, for Sikkerheds Skyld, at skrive paa Maleriet : Dette skal være en Elefant.

Men sig mig nu, min bolde Henrik, hvad ved Du om mit Indi-e og min Karakter? Skal jeg da absolut være i Bund og Gmnd infam, fordi jeg fri- modig har sagt, at Du er en Smag-Fordærver og en Bombast-Ki-æmmer ? — Ak, den bedste Del af Nationen deler min Anskuelse, og Du har saaledes en slgøn Anledning til, paa din Maade, at skrive de mest rørende Sager om dit Fædi-elands dybe Fald, f. Ex.

Ha, Folket gaber sløvt ved min Sang, lig en Døl efter ølkveis! —

*) „Han som sang saa vel i Haven".

(Leier i Holyrood).

Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik. 131

— Ha, Hevn ! jeg iler,

jeg iler til T}Tken,

eller til

Paven *).

Du roser Dig af at liave fonidseet, hvorlunde jeg vilde søge at ramme Dig ved at berøre de af dine Idi-ætter, der ligge udenfor dit oflfentlige Liv. Jeg maa i denne Anledning erklære, at jeg i Alminde- lighed stedse vil finde slige Anfald upassende; men jeg skal tillige, en Gang for alle, erindre, at jeg overalt i mine Supi3lementer har søgt at bevare Allegoriens Enhed. Saaledes ere f. Ex. i mit 5te Epigram Udtrykkene „Lyrens Klang", „Hippokrenen", „Vægtersang", „Kendestenen", tilhobe Metaforer, der fornuftigvis blot skulle oplyse min Anskuelse om dit Forhold til Poesien og om den Sfære, hvori Du som Poet bevæger Dig, og det er da din supet^bia vatis, at man maa minde Dig om saadanne Abe-Sætninger. At der i øvrigt under Allegoriens Slør kan skjule sig et Slags jocosa imago, der undeiiiden drager Sløret lidt tilside, er Noget, jeg villigt indrømmer. Jeg kan ved denne Leilighed ikke negte mig den Fornøielse at gjøre opmærksom paa en Kurio- sitet. Man har nemlig, ved Henr. W — s Bemærk- ninger, modtaget Forelæsninger over Satirens De-

*)• Noget Lignende har virkelig Henr. W. truet med se hans Annonce i Morgenbladet Nr. 228, 1830.

132 Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik.

komm af et Menneske, hvis kaade Pen endnu aldrig skaanede noget Forhold, — af et Menneske, der, lig Jordloppen, søger at trænge ind mellem Hud og Kjjød, for der at nedlægge sin impertinente YngeL Dette er et af de TiKælde, hvor Henr. W. dvæler ved erkj endte Sandheder, uden at erindi-e, at de i hans Mund maa klinge som Parodier.

Men jeg vender mig atter, min fortræffelige Henrik, til dit Raisonnement om mit Væsen og min Karakter; denne tror Du da paa et Haar at have opfattet og satirisk behandlet i en af dine Farcer. Længer nede faar man at vide, at just dette Emnes Udfarelse er — Djævelens Ai-heide! — Altsaa — skulde det virkelig være muligt? — Du er da til Slutning ingen Anden, end den livagtige Herr Satan, Urian, Fluekonge, m. m.! Nu, til Lykke med Vær- digheden! — At Du har givet Dig selv Diplomet, skader Intet; thi dette er da Tilfældet med alle de høie Værdigheder, Du for Tiden beklæder. Hvo skulde have tænkt saadant Noget, den Gang Du endnu var et ærligt Skind og kun, ifolge en umaadelig Genialitet, undertiden spillede Æsel eller Vildsvin, som det kunde falde sig? I alle Tilfælde er Du en yderst daarlig Satan, og det er da intet Under, at Du taber din Kredit med hver Dag.

Dernæst gad jeg gjerne vide, hvad Du egentlig vil med dit Sniksnak om denne Don-Juan, der skal

Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik. 133

mangle Sidestykke. — Har Du da aldrig seet en Karakter skildret, der beherskes af sin Egoisme? EUer skulde Du maaske have mere Løier af at se begge Don-Juan'erne forenede til et Individ? — Har Du maaske i dit eget Poitræt tænkt at give os dette interessante Janus-Hoved?

Dine Eodomontader om, hvorlunde Du opererer, anatomerer og galvaniserer mig, skulle ikke anfegte mig \idere. Skiyderiet er Afmagtens sidste Tilflugi, og det har altid sin Nytte, for saa vidt det vækker inderlig Medlidenhed. Vi ere nu engang i Kamp sammen, og de Laurbær, Du sanker paa denne Maade, kan Ingen misunde Dig.

Du sigter mig for at have stjaalet mit 9de Epi- gram fra det Tydske, og dette er ligesaa vist en Usandhed, som det er vist, at jeg kan gjwe Ed paa, aldi'ig at have kj endt noget Epigi-am af lignende Indhold. Endnu giver Du mig Stof nok til mange- haande Eeflexioner; naar der ikke er mere, skal jeg iiave den Ære at takke for Afben)i;telsen :

Anden Tylvt. 1. Du iømred af Guds fi'ie Natur et Bur med frække Hænder; nu staar Du bag din egen Mur og skjærer dine Tænder.

134 Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik,

2.

Du stormer, rasende og blind, imod dit Fængsels Gitter; det kalder Du, med daaret Sind, at spille smukt paa Cither.

3. Grrimasser, Fjælebods-Kommers, kan hver en Fusker gjøre: en skjøn Moral af dine Vers og af din Farce-Kjøre.

4. Du saa i Aanden skarpt og kjækt, hvad ingen Vis formoder; tænk blot ! — Du saa en Efterslægt, der læser dine Oder.

5. I ægte komisk Line-Dands er Siful vis paa Latter; dog er Fortjenesten ei hans: man ler kim, naar han dratter.

6. Herr Sinklar stormed Klippens Mur, og fik et Skud for Panden. Herr Henrik tog ham under Kur; da gik han fra Forstanden.

7. I don-ranudisk Hunger sad Herr Siful ved sin Kjedel:

Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik. 135

til Frokost, ]\Iiddags-, Aftens-Mad kun Wedel, Wedel, Wedel.

8. Et gammelt, brunmdt Syleskaft, tre Knapper til en Trøie: der har Du din Satii'es Kraft og Lønnen for din ]VIøie.

9. Herr Henrik skrev et Bibel-Digt, og kan' man åeie Sangen, da har man lært den skjønne Pligt, at ta' Fornuften fangen.

10. Vær Cæsar eller Intet vær! det vidste Henrik længe; og se, han alt i Spidsen er for Byens Gadedi-enge.

11. En Herostrat vandt evigt Navn ved Skjændsels Brændemærker; lev evigt, Heniik. men ved Gavn, kort sagt, brænd dine Verker!

12. Høit stiger Henrik Wergeland med al sin Visdoms Bylter; han kan, hvad andre Dverge kan, gaa kæmpehøi — paa Stylter.

136 Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik.

Sifuliner.

Af Skjærsliber, Barber Løvestads Rekommendations-Bog. Han drikker — det er sandt — ■ som Fa'nen; og da kan Næsen springe vel foruden Skjæg og

Kagg. Men den, hvis Næse er saa lang som Reberbanen,

kan taale sUgt et Tag. Saaledes sige Folk, at siden Mester L. en Stump af Næsen min tog bort en Lørdags-Kvel, saa er jeg bleven bedre, ja neppe lig mig selv.

Welhaven.*)

Tilsidst han traf det eller Portrætet, Vise til Wel- haven & Kompagni.

Melodi: Esse quam Sfc. 1.

Sig portrætere selv vil Jan; thi han sig tidlig lærte, at han det Tække har, som kan erstatte SJ el og Hjerte.

2. Med Penslen, som han stod og gik med genialske Hue, han malte sig, da blot man fik en simpel Nar at skue.

*) Det er mig ubekjendt, om DHrr Wergeland og Løvestad ogsaa i Virkeligheden saaledes have benyttet sig af mit Navn.

Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik. 137

3.

Han slængte Lærredet i Krog, da sukked Easmns Kjaster : „Jan ligner deri mangen Klog, at bort sig selv han kaster!"

4. „Ak, sønderriv det Billed ei!"

— skreg Eufus Æsthetikel — ■ „Det kan dog forestille mig,

om det kun halvpart ligner Dig, og Ære blir der end ; thi jeg er ikkun dit Vehikel.''

5. „Ja kun det ligner halvdels Dig"

— skreg sete vesle Jyden,

som paa en Disk har reddet sig ifra Amager-Gyden —

6. „Thi Du, ved Felsenborgs Digter-Drot! end simpel Nar er mere. Hæng Billedet op i Boden blot, saa skal jeg Alt supplere:

7. „Det genialske Næsesmil"

— jeg sige vil til Kunden — „har tvende Slyngel-dito til, som orme sig om Munden."

138 Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik.

Gjenopstod vise Tyksak fier

blandt Klubbens Bagateller.

Han lo og satte sig. Men der

hans Skratt for Tale gjelder. 9.

Han sad der mellem dem saa bred,

alvorlig som en Eomer,

stod op, saa lo han, sank saa ned

— en Verden blandt Atomer. 10.

Han sidder stor og stille end

som mellem Glas Pokalen?

Ha, saa den klinger, bank Du den.

Du Genius for Talen! (Denne Vise, tilegnet den welhavenske Æsthetiklernes og Poetiklernes Klub, fortsættes, si placet). Siful.

Supplementer til Siful Sifaddas Stumper.

Tredie Tylvt. 1. Du glemmer i en evig Kus den Sump, hvori Du stikker; saa tømmer Drankeren sit Krus af Sorg, fordi han drikker.

2. Herr Henrik sværmer; sku og føl! høit bruse Sangens Vover.

Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik. 139

Saa længe rystes Skillings-Øl, til Sbimmet flyder over.

3. „Herr Henriks Geist er Stormens Flugt"; ak, derfor fyldes Boden med store Dynger nedblæst Frugt, som endnu ei er moden.

4. Din Pen skal grunde Friheds Mur mod Magtens Kanonader; ak, Bunker af Makulatur er' slette Barrikader.

5. Af Musens Tryllesmil forført, vil Henrik Glutten eie; da bli'r han patriotisk rørt, og ta'r en norsk Budeie.

Du taaler intet fredet Hegn; Du spotter Grændse-Loven. Ak, det er Egennyttens Tegn; thi Du har Svin paa Skoven.

7. O Nora, du har ingen Nød, selv midt i Dyi'tids Udbrud; Herr Henrik laver dig en Grød — hvor nationalt!— af Ukrud.

140 Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik.

8. Her nord er Veiret sjelden tørt; man Henriks Væv kan takke, at Musen gaar i Verkens-Slgert, ApoU i Vadmels-Frakke.

9. Ak Norge, faa er' dine Mænd, og glemt er Fædres Kjækhed; o, lær i Tide af din Ven, af Henrik, Drenge-Frækhed,

10.

Ha, Vellyd! Henrik, høi og rig, og Siful Toner skabe, og Bjørnens Grynten blander sig med Hvinet af en Abe.

11.

Skjønt tit Du er i Knibe bragt, Du frier Dig som en flink Fyr; man væmmes ved den ækle Jagt, at sætte efter Stinkdyr,

12.

Du vil bekæmpe Lethes Flod; jeg tvivler paa, det nytter: Kulturens Aand er stærkt imod at reise Ulfelds-Støtter.

Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik. 141

Epilog.

Farvel for denne Gang! — Med Peltsen spækket^ og lidt genert maaske, af trende Tylvter Pile, lidt tor i Halsen, noget liingesvækket, Du trænger uden Tvivl til Hvile. Desuden var din jammerlige Færd kun lidet Pileskudet værd. Ser Du, livad nytter vel den megen Sb-igen, de meiTeilleuse Fjælebods-Tirader? Tror Du, man bringer Laurbær hjem fra Krigen ved lutter Jakob-von-Tyboiader? — Dog, Du har engang sat i Yeiret Næsen, og en og anden høist godmodig Fyi-, der slog sig plat paa Dit sublime Væsen, har gloet paa Dig, som et sjeldent Dyr, Nu er det vistnok tungt, at trække fra Parade i aaben Ketii-ade;

Du faar da holde Miner, bede Fanden ta' Dig, til Skam og Ærgrelse ta'r Livet af Dig.

Naar Du for Kesten paa dit stolte Tog vil tvinge Folk at hylde dit opr^ørende, til dyrisk Søleri og Vildlied førende, dit ækle Surrogat for dannet Sprog; naar fræk Du vil, at Afmagts Nerve-Krampe og Fantasiens dybe Dolhus-Jammer skal vise sig som Kraftens høie Kampe, som Aandens frie, ætherrene Flammer, — og naar det lykkes Dig langs Norges Strande

142 Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik.

at tromme sammen en fortvivlet Bande, da maa den Kingeagt, der lod en Tid Dig raade, omsider byttes om med aaben Strid, og trods dit vilde Sfaig, dit -Ø^gle-Bid, er Du af Marken dreven uden Naade. Imidlertid jeg vogte skal dit Spor, og hvor Du tænder Herverks frække Lue, der skal jeg møde Dig med Sværd og Bue. Farvel til da! — Jeg bryder ei mit Ord."

Jeg kunde naturligvis ikke forhindre, at der blev taget Afskrifter af disse mine Indlæg mod Henrik Wergeland; men jeg var langt fra at ane, at de nogensinde skulde finde en stmi-e Offentlighed. Dette indtraf imidlertid for en Del derved, at mine Tylvter uden mit Vidende trykkedes i Trondhjem under Titel af „3 Dusin Komplimenter til Henrik Wergeland". Denne Straf var for di-øi for Henrik W.; et Skamskrift blev udgivet, hvori min Karakter paa det Skjændigste blev angreben med Skumleri og Løgne. Foruden en oplysende Indledning skulde dette Flyveblad indeholde Gjenpart af min Mod- standers Eepliker i Samfunds-Bladet, og Henrik W. havde den UseUied at lade som om han ikke selv var Udgiver af dette Produkt; men de betydelige Forandringer og Tilsætninger, man her havde tiUadt

Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik. 143

sig, røbede Manden tilstrækkeligt*). Her berøres natm-HgYis ikke Stridens Grund med en Stavelse; her omtales blot min iihyi-e Fordærvelse og For- fatterens store Medynk med et saa elendigt Menneske ; her fortælles, at jeg af Hevn-Tørst, fordi Siful med uforstilt Latter virkelig holdt mig „for Nar" (!), med Ondskab og Lumskhed havde opereret i hans Kyg og saaledes bevirket mine Tylvter udgivne i Trondhjem. Denne Løgn skal jeg blotte ved at anfore Uddi-ag af Herr Assessor Schwachs Erklæring i den nordenfjeldske Journal Xr. 12 den Ilte April 1832 og af hans Skrivelse til mig, denne Sag vedkommende. Er- klæringen foranledigedes ved et Angi-eb paa mine Tylvter i bemeldte Jom-nal, hvor en Anonym gik ud fra samme Forudsætning som Henrik W.

„ Denne Erklæring vilde imidlertid ikke

have fundet Sted, dersom ikke Indsenderen havde tillagt Komplimenternes Forfatter den lumske Hen- sigt at udsprede dem blandt et Publikimi, hvor Wergeland var mindi-e bekjendt, for derved desmere

*) Saaledes er det 5te Epigram: „Fra Welhaven Mangen vil paastaa at Vittigheder flede. Stor Synd, han jager dem -, vi faa dem derfor næsten døde" —

en „Stump", der oprindeligt var rettet mod en af vore Universitets-Lærere.

144 Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik.

at skade denne. For denne Beskyldning er det min Pligt at frigjøre Komplimenternes Forfatter, ved at erklære, at det er mig, som væsentligst har bidi-aget til at sætte dem i Omløb hersteds. I et Privatbrev fra en *af Forfatterens Bekj endte vare de Mdsendte, Da jeg fik dem at se, morede de mig, som sagt, og med mig mange Andi-e, der paa samme Tid læi-te dem at kjende og, ligesom jeg, ønskede at faa en Afskiift deraf. For at spare mig selv og Andre Arbeidet ved Afskiivningen, lod jeg nogle Exemplarer deraf trykke — natm-ligvis ikke til Salg, men som Manuskript og anonymt".

I Herr Scliwachs Brev beder det blandt Andet: „Det gjør mig meget ondt, hvis min Divulgation af Komplimenterne skulde indlede Dem i Ubehagelig- heder, men jeg skylder Herr Assessor

Dunker, som fra hans Søn havde faaet Bladet, at bevidne, at Trykningen er skeet uden hans Vidende, Han havde udlaant det til en Bekj endt, der atter viste mig det og laante mig det til Afskrivning; da mange Andre, der paa samme Tid saa det, ogsaa ønskede en Kopi deraf, lod jeg Kopierne tage med Sværte i Stedet for med Blæk, og tør forsikre, at Bladet paa denne Maade ikke er kommet til meget større Offentlighed, end det ved ski-evne Kopier vilde være kommet".

Til end større Tydelighed vedfeier jeg endnu Herr Student Dunkers Vidnesbyrd:

Henrik "Wergelands Digtekunst og Polemik. 145

„Som Medlem af det norske Studenter-Samfund havde jeg Adgang til dette Selskabs Ugeblade. Jeg tog Afskrift af Herr Welhavens Epigrammer mod Wergeland og sendte disse, aldeles uden Forfatterens Vidende og Vilje, til min Familie i Trondlijem. Det faldt mig ikke ind at tænke paa, at de kunde blive offentliggjorte, — Noget, der visselig heller ikke kunde eller bm-de formodes. Tvertimod saavel mit som min Faders ønske og uden vort Vidende ere de, saaledfes som Herr Schwachs Erklæring og Brev til HeiT Welhaven viser, paa tredie Haand blevne trykte. B. Dunker."

Om man nu end kunde skrive hin Beskyldning af Henrik W. paa den høieste Ubesindigheds Kegning, og saaledes paa en Maade undskylde den, kan man dog ikke længere bruge en saadan Lemfældighed, naar han efter rum Tids Forløb, og efter at Op- lysninger fi-a en agtet Mand, som de ovenfor an- førte, ere fremkomne i et offentligt Blad, endnu ved- bliver at udbrede Bagvaskelsen paa Prent. Denne mageløse Nederdrægtighed er produceret i et nylig i Kristiania udkommet FljTeskiift, betitlet „En lumsk Avindsmand, trukken frem og skildi-et efter Naturen i anden Kække Siftiliner til en Student Jahn Welhaven". Her fortælles atter, at jeg ud- sendte mine Komplimenter fra Trondhjem, for at de en Tid kimde virke i Wergelands Kyg, o. s. v. Jeg

J Wclliaven's Skrifter. I. 10

146 Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik.

anser det for et ligesaa overflødigt som forgjæves Arbeide at gjennemgaa denne Paskvil i dens Helhed. Den gaar ud paa intet mindre end at fremstille mig som et fuldkomment moralsk Uhyre, med alle de Aandens og Hjertets Brist, der danne Billedet af en moden Forbryder. — Hvo der ikke her fatter den stærkeste Mistanke om min Modstanders Ærlig- hed, hvo der ikke indser, at en literær Hevn, der antager denne Karakter, maa falde tilbage paa Skumleren selv, hvo der ikke i sit Inderste oprøres ved dette Hadets høieste Easeri, en Saadan har ingen Stemme, og hans Dom er mig hgegjddig. Jeg skal imidlertid, foruden den anførte og allerede tilbagedrevne Kalumni, endnu levere nogle af Henrik W — s Beskyldninger, om hvilke Publikum maaske kunde ønske min Erklæring:

1) Jeg skal være en literærTyv, og mine Epigrammer mod Henrik W. stjaalne. — Denne Paastand har givet Stof til hele 10 Sifuliner i de tvende i Trondhjem og Kiistiania udgivne „Eækker", men er ingensteds bilagt med Noget, der kunde ligne Exempler eller Bevisførelse. Jeg tør i denne Anledning opfordre til den strengeste Under- søgelse. Og for at fordoble Iveren hos Vedkom- mende, fremlægges herved tvende wergelandske Tyvekoster, uddragne af Samfundsbladets sifulinske Stumper :

Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik. 147

„Selv Frelseren kun med væbnet Haand af Templet Høkre fører; blot ved sin Tale *— *) kan forjage hver Tilhører.

* — gav * — slig Besked: Dem sidst jeg Hjertet giver. Han trøster sig, thi da han ved, hans Tur det engang bliver."

Disse Epigrammer lyde i Originalen (Choix d'Anec- ■dotes, Paris 1827, Pag. 361) som følger:

„Jesus, un jom-, chassa du teraple la troupe impm'e des vendeurs; Griffon nous donne un autre exemple: n en chasse ses auditeurs.

^a, m'aimez-vous un peu? Voyons ou nous en

sommes,

dit Eraste å Doris. — Monsieur, de tous les

hommes

vous étes le dernier que mon coeui* choisira.

— Parbleu! j'en suis ravi, mon tom* arrivera. De aandlose Eftersnakkere, der have stolet paa Henrik W— s Udsagn, og offenthg sigtet mig for Plagiat, kunne tillige heraf lære, at deres egen Chef he vi s ligt er en literær Tyv.

*) Alle mulige Hensyn forbyde mig naturligvis her at an- fere de haanede Navne.

10*

148 Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik.

2) I et af vore mest læste Blade skal jeg have skrevet Nid-Vers mod Henrik W., og vedHjelpere og Hjelpershj elpere udspredt disse i Danmark, — Da min Anonjanitet engang er røbet, gider jeg ikke længere dølge, at jeg er Forfatter af den i Morgenbladet Nr. 227 for 1830 indrykkede Apostrofe til Henrik Wergeland. Denne med Konsorter har altid benævnt disse Linier Smæde- Vers, Nid-Vers, Haan-Vers &c; men der findes dog ikke en eneste Stavelse, der kan give Anledning til saadanne Navne. Mine Ytringer om Henrik W— s Digter-Færd udgik fra en inderlig Overbevisning, som jeg fremdeles vedkj ender mig. Saa længe nu denne afpræger sig ren i min Skiift, afviser jeg med fiild Beføielse alle saadanne Uartigheder. Beskyld- ningen om, at jeg ad Snigveie har søgt at udbrede mine Linier i Danmark, er ligesaa løgnagtig som den er taabelig. Hvad der har faaet Plads i et Blad, der holdes i Danmark, behøver ingen overordentlige Insinuationer for at blive bekjendt der, og jeg kj ender intet andet Middel end Morgenbladet selv, der kan have bevirket mine Strofers Optagelse i danske Blade.

3) Jeg skal have krøbet og hyklet for Henrik W., og i en Kreds af fælles Be- kj endte tilbudt mig at være hans Ven; der anføres endog Udtrykke, som jeg ved denne Leilig- hed skal have brugt. — Dette hele Sammenspind

Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik. 149

erklærer jeg paa det Bestemteste for Løgn; og efter hvad der allerede er oplyst fordrer jeg som en Ket, at mine Ord troes over Henrik Wergelands "^0- De faa personlige Berøringspunkter, jeg har havt med min skamløse Modstander, skal jeg til enhver Tid fyldestgjørende kunne oplyse; kun finder jeg det upassende, her at opholde Læseren med en Frem- stilling af private Forholde, der vilde indtage et be- tydeligt Kum. uden at give andet Udbytte end intet- sigende Smaaligheder. Jeg har ingensinde hverken attraaet eller staaet i Yenskabs -Forbindelse med Henrik W.; men jeg har aldrig været saa borneret at forvexle Personen med dens Frembringelser, og der var en Tid. da jeg kj endte for lidet Henrik Wergelands Karakter til at afsky denne i samme Grad som hans Muse.

Jeg skal ikke meget længere dvæle ved disse Udgydelser af et vanvittigt Had. Naar man fra- kjender mig ..Religiøsitet". ..hver Gnist af Hjerte- Vamie" og „enhver anden Følelse, end den laveste

*) For at give et Begreb om Henrik W— s Troværdighed i denne Anledning henviser jeg Læseren til Morgen- bladet Nr. 52 d. A. (1832), hvor Herr Student Chr. Hansson med uomstodelige Dokumenter har overbevist min Modstander om et Hykleri og en Krænkelse af Venskabs-Forsikringer, der endnu er langt nederdræg- tigere end den Opfersel, man lier vil iraputere mig.

150 Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik.

Egoismes", — fremstiller mig overantvordet til en skjændselfuld Fremtid, o. s. v., — da maa jeg fri- tages for at levere noget Forsvar, saa længe jeg ikke finder mig forpligtet til at æske vederheftige Mænds Attester om mit gode moralske Forhold, det eneste Forsvar, som her var tænkeligt. Publikum maa her overlade det til min Vandel at gjore alle min Mod- standers Beskyldninger til Skamme. — Det kan imidlertid ikke Andet end glæde mig, at mit Liv er saa armt paa slette Streger, at selv min arrigste Fiende ikke har seet anden Udvei end den, at til- lægge mig en total Fordærvelse. Ad Kettens Vei kunde jeg vel hente al den Opreisning, jeg behøvede ; men denne Umage gider jeg dog ikke give mig med et Menneske, der ved saa mange Lumpenheder endelig har afnødet mig den dybeste Foragt, og som desuden fast ved hvert af sine Skridt udvikler Spiren til sin borgerlige Opløsning. Intet hindrer mig imidlertid i at behandle ham som en Domfældt, — og jeg giver ham hans „Løgnprenter" og „Ære- skjænder" tilbage med al den Sikkerhed, som en Masse af Beviser kan forskaffe. Henrik W. burde begribe, at han ikke længer staar paa det moralske Standpunkt, at han med Grund kan vente, at nogen Retsindig skal vredes over hans personlige Angreb eller frygte et Manifest, der kun kan finde Indgang hos Bærmen *af Publikum. — Man beretter, at jeg foragtes af den bedre Del af mine Kammerater, og.

Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik. 151

hvis hades og foragtes her skal gjelde for ensbe- tydende, har man hermed antj^det, hvad jeg vel vidste, at Henrik W. og Konsorter anse sig for denne bedre Del. Den Agtelse og det Venskab, mine hæderligste Kommilitoner hidtil have skjenket mig, kan imidlertid fuldeligt trøstf> mig, om jeg skulde behøve nogen Trøst i dette Slags Modgang. Min eneste Forbrydelse er ellers den, at jeg har vovet misbilliggende Ytringer om Henrik W— s Poesi, og at jeg som Angreben har betjent mig af Nødværgets Eet, og det paa en Maade, der maa an- sees som yderst lemfældig, naar man betænker, at jeg havde med en Lømmel at bestille, der paa Lømmel-Maneer opkastede sig tU censor morum. Læseren kjender nu de Frækheder, hvormed man har søgt at forvanske denne Sagens simple Sammen- hæng. Med denne Skjændselsplan i Sindet har min Modstander endnu vovet at tale om sin Agtelse for Sandheden og Afsky for lumske Vaaben, og jeg be- høver vel neppe at gjøre opmærksom paa, hvilken moralsk Perversitet, hvilken indre Ubluhed en saadan Fremgangsmaade lægger for Dagen. Et ydre Mærke paa sin Lumpenhed, der maa være selv den stumpeste Iagttager iøinefaldende, har Henrik W. selv paa- heftet sine Flyveblade. „Trykt som Manuskript" heder det paa Titelbladet, og dog udhøkres de under .denne Signatur i alle Landets Egne.

Henrik W. kalder det en latterlig Tanke, at

152 Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik.

ville berøve ham hans Navn som Digter, og han vil vide, at jeg har søgt at naa et berømmeligt Navn ved at bringe denne Tanke til Udførelse. — Digter- navnet har Henrik W. berøvet sig selv; har jeg bi- draget til at vise dette, til at sætte Eaaheden og Ubændigheden Skranker, da har jeg vistnok foretaget noget Berømmeligt, og tillige ved dette Foretagendes Retmæssighed kvalt Skumlerens Hentydning til lave Bevæggrunde.

15£

Theatret.

(1832).

Okjønt dj'bt jeg ærer ISTorskhedens Forfeg-tere,

for saa vidt de i Piben, Klemten, Eaaben,

i et Slags medfødt Kjerlighed til Vaaben.

langt overgaa de fleste andre Vægtere,

og skjønt de vistnok ofte lade se

en mægtig Varme for en smuk Ide,

jeg mener dog, man vanskeligt kan neg-te,

at Korpset altfor vidt det driver,

naar de i Luften hugge løs og fegte

af overvættes Embedsiver,

samt at den yderlige Antidanskhed,

der vrager Slettens Frugi og gjør sig til,

skjønt selv man kun Potetes har og Sild,

er en elendig don-ranudisk Spanskhed.

Al Kunst maa læres, — da forst er den fri; thi Frihed vindes kun i Tvangens Skole: Infanteristen paa en utæmt Fole er udsat for hver Smaadrengs DriUeri.

154 Theatret.

Men naar man tappert i Avisen prater

om norsk dramatisk Kunst og Nationaltlieater,

man glemmer, at den hele norske Kunst

er kun en Bjeldeklang, en luftig Dunst,

saa længe der — Gud naade os! — i Staten

ei findes Spor af Anstalt, Institut,

hvori man danne kan en duelig Kekrut

til Nytte for di-amatiske Etaten.

Nu har dog Dansken vant sit Qie til

en klassisk Scenes mesterlige Spil,

og hvis han har et Glimt kun af Geni,

formaar han dog at give en Kopi,

der ei er halvt saa ækel og fatal,

som — ak! — en vaterlandsk Original.

Og nu vor sceniske Literatur, hvad gi'r den for et skj«nt Repertoire! — En ravnekrogisk pralende Fanfare, hvor Musen spiller Hakkebret og Lur: Komfidier, hvor Karakterens Tegnelse er laant af en og anden Abeslægi, Tragedier, hvis tragiske Effekt er Smagens ynkelige Lighegegnelse ; og endelig — ■ de siftilinske Bunker ! de skj^nne Farcer, der med Vold og Magt vil sætte sig hos Publikum i Agt som Poesiens frækkeste Halunker. — Der har man noget nær den hele Skat af Urter fra den norske Scenes Have;

Theatret. 155

hvor bandsat kraftig mod det ..danske Pjat!'' — en deilig Samling for en Strudsemave.

Hvor gjerne saa jeg ei, at Norges Jord frembragte ædel Frugt og fagre Blommer; men vel jeg ved, at et Kommando-Ord ei tvinger Yaaren frem til moden Sommer. Og hvor man ene higer efter Br^td, hvor Politiken fylder Alles Ho'der, der maa nødvendig Musen lide Nød; thi hun var aldrig tjent med daarligt Foder. — Men I, h\is Tanke henrj^kt svæver i et norsk dramatisk Vadmels- Væveri, tror I, at Kunsten klædes vil i Klude til Husbrug, til at holde Kulden ude? Og vil I, at vor Nationalitet, mens rask den skrider frem mod bedre Tider, skal plette sine j^^perlige Sider med Smagsfordærv og Bestialitet?

Hvad Kunsten bringer os fra fremmed Strand bør Norges Sønner vide klogt at nytte, og varligen det ædle Frø beskytte, til smukt det spirer i vort Klippeland.

156

y i d a r.

(Indlednings-Digt til Ugeskriftet Vidar,

udgivet af det norske Studenter-Forbund.)

(1832).

± aa gyldne Skyer, reist af Asers Vælde, staar der en hellig Borg fra Hedenold; dens Afgiands luede trindt Nordens Fjelde fra Skaldens Strengeleg og Kæmpens Skjold; hvad ingen Berserk mægtede at fælde, hvad der gjør St}Tken elskelig og bold: det rene Heltesind i Daad og Tale, det var en Skjenk fra Valaskjalfens Sale.

Thi Jettekraften, der i Kampen raser, steg hisset lutret over Mimers Brønd, og hos de stærke, alvorsfulde Aser sad Yndets Disa evig ung og skjøn. Med Kraft fra Blodet af den vise Kvaser klang Brages Tone-Strøm til Kampens Drøn, og Saga vogtede de gamle Skrifter om Heltens Kraft og seu-ende Bedrifter.

Vidar. 157

Men stødt i Dybet ned af Aser hvide

staar J^tun-Skaren, truende og vild,

og mægter den de stærke Baand at slide,

da stunder Kagnarøkurs Mørke til.

De fromme Guder maa til Kampen ride,

mod Himlens Hvælving flammer Nastronds Ild,

og for den vilde Hær, den frække Lue,

nedbrister Bifrøst's underskjønne Bue.

Men Valas Spaadoms-Kvad i Natten lyder, og Asgaards Smmer glemme deres Harm: .,Se, Asa-Yidar gjennem Mulmet bryder, og splitter Fenris Grab med vældig Arm; de frelste Guder op til Fest han byder, thi Dagen straaler evig klar og varm, og over Norden, i de rene Himle, der staar urokkeligt det h^ie Gimle."

Den dybe Køst i Sagnets vise Tale med Varsels-Toner gjennem Tiden faldt: Skal Nordens Ki-aft ei splittes ad og dale, da maa den formes til en ren Gestalt. — Naar da Uhyi-et vaagner af sin Dvale og Gjallar-Hornet har til Striden kaldt, da gjelder Løs'net: .,Vidar, Fenris Bane!" — Der kan ei sværges til en bedre Fane.

158

Kommentar

over trende Ai-tikler i Kjøbenhavns-Posten om

Henrik Wergeland.

(1834).

(I Sammendrag fra Kj ©benhavns-Posten.)

IViedens Aandsfrembringelser af en ædel Genius, lig en duftsvanger Vaarluft, synke frit og kvægende i Folkets Indre, samle de slette Skribenters Udson- dringer sig i tunge, døde Masser. Men disse Masser ere ei saa ørkesløse som man i Almindelighed an- tager. De udbrede sit Kvælstof i stoiTe eller mindre Kredse; og kun hvor Literaturen udvikler ideligt nye Livsstrømme, kunne deres Vii'kninger svækkes eller dæmpes. Literaturhistorien opbevarer Navnene paa flere slette Skrifter , der , uden at have noget egentligt Publikum , dog i sin Tid vakte en Hoben Galskaber, og naaede ved ydre Omstændigheder en Celebritet, der ellers i Almindelighed varede for kort eller var for tvetydig til at give Vedkommende Erstatning for det dybe Mørke, der siden ind- hyllede dem.

Om Henrik Wergeland. 159

Jeg er overbevist om , at Henrik Wergelands Skrifter høi-e til denne Klasse. Forfatteren, jeg og Een til kjende dem; hvor heldigt, at hans sande Publikum neppe er større , og at han saa selv her har to Beundrere for een Dadler!

Hvad jeg aldrig har frakjendt H. Wergeland & Comp. er energisk Travlhed. Kun Skade, at der er saa liden Plan, saa liden Kløgt i dette Pirmas Fore- tagender! Kan en Digter ei tilsynge sig Almen- hedens Yndest' og Anerkj endelse , hvorledes skulde han da kunne tiltrumfe sig den? Tror man da for Alvor, at man ved udhængte Skilter og pralende Manifester, paa Markskrigervis , kan bringe dannede Mennesker til at fole og tænke om igjen! Og ved man ei, at Nederdrægtighed og Løgn i det Mindste maa haandteres med Virtuositet, hvis de et øieblik skulle daare den Tænkende? — Dog, det trykte Bogstav har en underlig Magt, og semper aliquid hæret. Dette ved man, — og saa fortvivlet kunne Sagerne arte sig, at man omsider har Intet tilbage uden denne Galgefrist.

De sidste Attentater af den wergelandske Pro- pagande (se Kjøbenhavns-Posten Nr. 81 , 129 , 130, 134 for 1834) synes at gaa ud paa at skaffe H. Wergeland Indgang hos det danske Publikum, og hertil har man brugt baade Trodsighedens og Tiggeriets Midler. — Der ligger dog en ubeskrivelig Enfoldighed 1 disse Forsøff.

160 Om Henrik Wergeland.

Først skal det se ud som om ene Bagvaskelse og en ondskabsfuld Kritik havde hindret Wergelands Digte fra at blive læste og kjendte, — • og herunder tillægger man Poeten en saadan Storhed, og Kritiken en saadan Uselhed, at det bliver vanskeligt at fatte^ hvad Begreb DHrr. Forfattere gjøre sig om det literære Liv i Almindelighed, og hvad de under saa- danne Omstændigheder søge hos det Publikum, de stræbe at vinde. — Dernæst heder det , at Werge- land og hans Parti slet ikke have Noget imod Oehlenschlåger og de andi-e danske Forfattere, men at „de gode danske Verker findes ligesaa hyppigt i deres Bog-Keoler som i selve Danmark". Skulde altsaa den danske Almenhed af Arrighed have be- sluttet ei at læse Noget af denne Wergeland, da er det nu Tid at giøre Ferlen god igjen. Saaledes er Alting færdigt. Hvilke skjønne Vehikler for Geniets Triumftog !

Jeg vil nu blot opholde mig ved nogle Ud- ladelser i Kjøbenhavns-Postens Artikler, der angaa mig selv.

Det heder, at jeg forhen har været „en Be- undrer af Henr. Wergeland". Mod denne atter og atter opvarmede Usandhed kan jeg kim sætte en Hoben bekj endte Dokumenter, der blandt Andet vise, at jeg ved mit første Bekjendtskab med hans

Om Henrik Wergeland. 161

poetiske Virksomlied traadte i aabenbar Opposition til denne.

Det heder videre , at jeg „med ublu Frækhed" (klinger smukt i Forfs. Mund) „har anført Vers" (af Wergeland), „som Wergeland aldrig havde skre- vet" etc. Denne latterlige Beskyldning, som Forf. efter- laller efter Bogen „Henr. Wergeland forsvaret som Digter og som Menneske, m. M.", sigter til et Sted i mit Skrift *) , hvor allerede Kontexten viser, at de paaankede Linier ei kunde være af Wergeland, og hvor en Note til Overflod oplyser. For Kesten vedgaar jeg med Fornaielse, at det virkelig staar i min Magt at skrive wergelandske Oder, og det lige- saa expedit som den store Digter. Men dette kalder dog vel ikke Forf. en Forbrydelse? — En saadan Ode søgte jeg at faa optagen i Kristiania Morgen- blad; men hertil viste Kedaktionen sig uvillig. Jeg havde til Hensigt at spille Wergelands stupide Be- undrere et Puds, og bringe deres Idol, der hvert Øieblik pralede med sin Uforlignelighed, til at fra- kjende sig et Aandsverk, som jeg var forvisset om at Hine vilde admirere og tage for ægte. Jeg lod siden Oden indrykke i Studenter-Samfundets Blad. Men jeg havde da opgivet Hovedhensigten med dette Produkt; thi her kunde den sande Forfatter vanske- ligt hemmeligholdes, saa meget mindre som Werge-

*) Side 1 30 i nærværende Bind.

J. Welhaveu's Skrifter. I. 1 1

162 Om Henrik Wergeland.

land og jeg den Gang laa i aabenbar Feide med hinanden, og man desuden i denne Kreds var vant til at finde hans pseudonj^me eller virkelige Navn under hans Bidrag. Nogen Tid efter fik jeg at hOTe, at Digtet var blevet indleveret tn „Skilderiets" Kedaktion. Her gjør Wergelands Forsvarer i det ovenfor nævnte Skrift en forskrækkelig Harangue, kalder det „Træskhed og Underfundighed, hvormed man vil modarbeide Wergelands stigende (!) Agtelse hos Publikum" — en naiv Ytring, der betegner, at det her kun gjelder et Navn og en lUusion — ; han opfordrer mig endelig til at bringe Kede i denne Sag, — og her gjør jeg det, udførligere end Forf. kan have ventet, uden at frygte nogen ufordelagtig Dom over en literær Mystifikation, der hverken er uretmæssig eller ualmindelig.

Jeg finder her det mest passende Sted til at oplyse, hvorledes det har sig med de „falske Ci- tater".

I Skriftet „Henrik Wergeland forsvaret o. s. v." fremsætter Forf., Side 86 , et af mig citeret Sted af „Sinklars Død", og her gliber han mig i nogle høist ubetydelige Skiiv- og Trykfeil; men mit Skrift er desværre slet korrigeret, og man vil uden stor Møie finde langt grovere Errata i min egen Text, — dette er det Hele.

Jeg skal ikke opholde mig ved at kommentere „en Normands" Skjøn over mit Skrift mod Henr. W. —

Om Henrik Wergeland. 163

Naar det heder, at jeg „ene og alene frem- sætter de formentlig slette Steder af Wergelands Verker, uden imidlertid at antyde, hvori dette Slette bestaar", da kan jeg rolig henvise til Skriftet selv. Hvo der ei kj ender eller gider under- søge dette , vil alligevel , efter hvad der allerede er oplyst, neppe give disse Ytringer nogen synderlig Vegt, Men jeg tror her at burde gjøre Rede for min Taushed efter Apologien for Henrik Wergeland med dens ., ulidenskabelige , grundige og lidenskabe- lige Tone".

Det er mig meget ligegyldigt, hvo der er For- fatter af dette Skrift. Men det er interessant at be- mærke, hvorledes det wergelandske Parti ogsaa her kryber i Baghold. Her maa nu en „Kandidat Dahl fra Bergen" underskydes, for at dække den virkelige og, i det Mindste i Norge, almindeligt bekj endte Forfatter, hvis personlige Forhold til sin Klient strax gjorde ham mistænkt for Partiskhed.

For mig har denne Omstændighed kun havt liden Betydning; thi her kan intet Væsentligt med nogen blivende Virkning fordølges. Defensor er ikke Dommer, og Eabulist-Manøvrer og Spilfegierier maa man overlade til Enhver, der gider vove sin Eepu- tation for hvad herved er at vinde. — En literær Strid bør være endt, naar begge Parter have ytret sig, og Publikum bør da være sat istand til at afgive sin Kj endelse. Polemiken har ellers ingen Grændser og

11*

1G4 Om Henrik Wergeland.

udarter, som Erfaring noksom viser, til idel Person- ligheder og Ordgyderier.

Imidlertid vil man saa gjerne udfegte sin Sag til det Yderste, — skjjont man virkelig her arbeider paa den inkompetente og ubearbeidelige Del af Pu- blikum, — og jeg har desværre selv undertiden givet efter for denne Fristelse. Ogsaa denne Gang indlod jeg mig paa en Duplik; men tvingende Omstændig- heder afholdt mig i længere Tid fra at revidere dette Arbeide. Herved havde jeg dog faaet Leilighed til roligere at overveie Sagen, og da jeg atter gjennem- gik Akterne, besluttede jeg at lade det Hele hvile. Jeg ftmdt ikke en eneste af mine Paastande rokket, end sige svækket, ved Forfs. Kunster, og det fore- kom mig usandsynligt, at nogen Tænkende skulde lade sig vildlede af disse. Interessen hos Publikum var imidlertid kj^lnet for dette Anliggende, og jeg havde ikke Mod til at paatrænge det Stridigheder, der omsider vare blevne mig selv modbydelige. — De Feil, jeg selv opdagede i mit Skrift, nogle umodne og ufuldstændige Raisonnementer, og en og anden Keitethed i Fremstillingen, der vidnede om min uøvede Pen og det Hastverk, min Modstanders skjændige Attentater paalagdemig under Redaktionen af Forsvaret , efter et nøiagtigt og udmattende Studium af H. Wergelands talrige Skrifter, kunde jeg ikke længere udslette, — og jeg haabede altid

Om Henrik Wergeland. 165

at opnaa en anden og bedre Anledning til at over- be^^se Almenheden om min Perfektibilitet.

Man vil finde Apologien for Henrik Wergeland tilstrækkeligt vurderet i „Svenska Literaturforeningens Tidning", 1833, Nr. 15. Jeg henviser hertil, og til- filer endnu nogle faa Bemærkninger.

Apologistens Taktik gaar i Hovedsagen ud paa at forklare Poetens Følelser, — • udfylde de manglende Led i hans Tankegang og parafrasere hans Udtryk, — at lave et skole-ret Schema , en vel ordnet Historie af den forvirrede Plan og den skjeve Tegning i de større Digte. Det, lian saaledes har sat i Stedet for Digterens Produkt , underkastes nu en udførlig kritisk Prøvelse, og se, Alting er saare godt! Her- paa følger i Almindelighed en moralsk Nutz-Anwen- dung eller Seii'ens Hanegal. Under denne Frem- gangsmaade overtager Forf. snart Poetens KoUe, idet han aabenbarer hvad denne netop dadles for at have fortiet, fordunklet, eller været udygtig til at sige, — snart bortrykker han Gjenstanden, der skal be- handles, og illuderer imidlertid Læseren med en Kri- tik over en Anmeldelse.

Disse Kneb kunne dog blot være beregnede paa yderst troskyldige Gemytter. Hvo kan ei udbringe en Fabel af selv det sletteste Drama, — fremhitte de Karakterer, Forfatteren har villet give sine Per- soner, og saa udraabe: Her er jo Plan, her er jo Karakter-Tegning; — hvad ville I mere? — Kort,

166 Om Henrik Wergeland.

Keisers Ildebrands-Historie og beslægtede Smags- verker vente blot paa en lignende Exeget for at blive ligesaa høit hævede over Kritiken som de nu ere dybt under den.

Ifølge dette System anvendes en Trediedel af den hele Antikritik paa at redde en eneste werge- landsk Ode. Her har Digteren og Apologisten endog havt den enorme Smagløshed at forfatte og optage en rimet og metrisk bunden, udtværet Para- frase over den oprindelige Ode-Text, for at vise, „hvor Hdet det koster Forf. at forme (!) og lime", — • og nu skal da Metret og Rimene være Skyld i, at Produktet er blevet mat og tvungent!

For Resten fordyber Apologisten sig her i de smaaligste Undersø^gelser og Kombinationer, for at man dog skal forst aa Digteren. Ak, Hen- Scho- liast, dette er ikke Sagen! Man forstaar omsider en stammende Tunge, et lallende Barn, eller en Ud- lænding, der med Nød og Neppe hugger sig igjennem med sine brogede Sprogstumper. Og paa samme Maade forstaar man Deres Klient. Men saa meget er vist, at et rent lyrisk Digt, der for Samtidige og Sprogfæller behøver en saadan Interpretation, nød- vendig maa være over al Maade forfeilet.

Og efter alt Dette udbryder Apologisten i føl- gende komiske Tirade : „Efter saaledes med Læseren at have opmærksomt gjennemgaaet dette Sang- stykke, antager jeg Krediten for Hr. Wel-

Om Henrik Wergeland. 167

havens Kritik for at være i den Grad svækket, at jeg i det Følgende vover, uden Frygt for at skade den miskj endte Digters Sag, at fritage mig for de- tailleret Analyse, og at indskrænke mig til enkelte Anmærkninger og til saa kort Svar som muligt, hvor Svar behøves". (!) Det er her „en Normand" med barnagtig Veneration forkynder: ,,En større Grad af Upartiskhed kan vel neppe tænkes !'•

Læseren vil allerede af et Udtryk i det Citerede have seet, at Apologisten neppe har nogen rigtig Forestilling om den poetiske Form, — et Udtryk, der ellers nu begynder at blive „ækelt". Men kj endte han det nu omhandlede Skrift, vilde han letteHg op- dage, at Forf. her, det være nu med Flid eller af Uvidenhed, i den Grad har Qernet sig fra Strids- punktet, at enhver Besvarelse maa blive overflødig. Han fingerer en Modstander, der kun fegter for det Tekniske i Poesien , og støtter sin Polemik til Ar- gumentationen i en Afhandling af Edinburgh Re- view. Vol. XLII, der er rettet mod Pope's Skole og et aristotelisk Pedanteri, der i det Mindste paa Kontinenten neppe har en eneste virksom Repræsen- tant. Derfor sammenligner han Formens Skjønhed med „Snit paa Klæder", der forandres med Tiderne, og ivi'er mod Snørlivs-Tvang, o. s. v. Dette er da en Kamp mod Veirmøller. Man mærker paa hver Side, at Forf. er en Doktrinær fra fonige Aarhundrede, der stræber at tilegne sig liberalere Kunst-Anskuelser,

168 Om Henrik Wergeland.

uden ganske at kunne give Slip paa det gamle Gradus ad Parnassum , og uden at forstaa den nyere Skoles Mening.

Ogsaa i dette Skrift finder man den ugrundede og anmassende Beskyldning, at jeg kun fremhæver Detailler, uagtet man i min Kritik ofte vil finde,, at jeg dadler denne Maneer, og helt igjennem lægger den modsatte Fremgangsmaade til Grund for min Undersøgelse.

Hvor Henr. Wergeland skal forsvares som „Menneske", er det maaske interessantest at iagttage Apologisten. Her ere fast alle Tingstude-Kneb an- vendte; og ved alskens futile Kunster og Vendingei" søger han at paahænge mig et Synderegister i mit polemiske Forhold, der ved at indbringes under en Hoben Ankeposter, hvoraf jeg ikke engang fatter Halvparten, giver i det Mindste et Slags qvantitativ Overvegt til min Skade.

Mn Polemik mod Henrik Wergeland har udsat mig for en literær Forfølgelse, der er mageløs i Literaturen. Wergeland med Konsorter have for- nedi-et sig saa dybt, at de frisk væk beskylde mig for at drives af Avind og allehaande hæslige Motiver. H. Wergelands Forsvarer har den Djervhed at dadle min Adfærd deri, at jeg som fornærmet (og saaledes efter hans Mening nødvendigvis partisk) indlod mig paa at bedømme min Modstanders Skiifter. Men havde jeg nogen anden Udvei, naar jeg vilde skaane et

Om Henrik Wergeland. 169

rasende Menneske fra Lovens Straf, der dog syntes mig for haard? Den æsthetiske Pøbel ved at sige, at jeg i dette Skrift kun har dadlet og ikke rost. og at jeg ikke har erkjendt H. Wergelands Digier-Kald. Men jeg har flere Gange offentlig erklæret, at H. Wergeland ei kan frakj endes et poetisk Indre, hvor- ved imidlertid Begrebet af en Digter ingenlunde er konstitueret. Det fulgte dernæst af mit polemiske Forhold, at min Bedømmelse gik den negative Vei, og den maattef blive dadlende, helt igjennem dad- lende, hvor Digtene skulde opfattes i deres Helhed.

Den literære Lethargi, som desværre endnu hersker i Norge, var meget tilbøielig til at se en blot ungdommelig Hanekamp i denne Strid, Faa havde vel saa godt som jeg Anledning til at iagt- tage den fordærvelige Virkning, Henr. Wergelands bornerte og bornerende Stræben havde paa Landets studerende Ungdom og vordende Lærere.

Det er meget let at fatte, hvad der bibragie og endnu bibringer En og Anden et Slags Veneration for Henr. Wergeland. Der hører en temmelig høi Grad af Aands-J]mancipation til at erkjende Stoffets Høihed som noget i og for sig Uvigtigt i Poesien, Det Platte og Triviale behøver blot en broget Kaabe af Troper for at finde Indgang hos den Ubefæstede, og Friheden , der hos Hoben mere er et Løsen , en Glose, end et klart Begreb, behøver blot idelig at .apostroferes, for i vore Dage at vække en uægte Be-

170 Om Heurik Wergeland.

geistring og konfundere Gemytterne til en Forblanding af de mest heterogene Gjenstande. Henr. Werge- lands Apologist har ikke nndseet sig ved idelig at benytte denne Stemning. Jeg maa da være Fri- hedens Fiende, fordi jeg recenserer Henr. W.s Digte. Derfor heder det om Anmeldelserne i Heimdall og i Kjøbenhavns-Posten : „Den første gotter sig over- ordentligt over, at der i Norge endnu er saa megen dansk Broderkjerlighed, at en saadan Normand og Antidaner som Wergeland i Landet selv kan blive saaledes medtaget; — den anden har en stillere og alvorligere Nydelse af at vide Hadet til Friheden saa varmt i dette Land." Hermed skal da den gunstige Dom i disse Blade over mit Skrift være forklaret!

Jeg maa dog for Løiers Skyld her berette, at jeg paa anden Haand har paaUdelig Underretning om, at Henrik Wergeland har anraabt den samme Heimdall om Hjelp og Undsætning i Striden imod hans Kecensent. Dette klinger ret morsomt, naar man ved, at Henr. W. tror at tillægge mig en grændseløs Forbrydelse, idet han falskeUgt forud- sætter, at jeg har søgt at bane mig Vel i Danmark og Sverige.

Norges Dæmring.

Et polemisk Digt.

(1834).

Night wanes, — the vapours, round the mountains

curld, melt into morn. and Light awakes the world.

Byro n.

ns

Prolog.

Mens Norge slumrer i sit Sølverpantser, og selv hans Aandedræt i Luften fryser, og hele Folket gaar i lodne Kyser, og Vand og Blod forkjaler sig og standser;

mens Glæden kun med Granbar sig bekrandser^ og Talglys er det Hele fast, som lyser, og Brystet selv i Ulvepelsen gyser, og man er lam paa tre a fire Sandser;

174 Norges Dæmring.

i denne Nød man griber Stiiniilantser,

at Livet ei skal slukne i det Indre :

Man drikker Punsch, forlover sig og dandser.

Jeg har i Sneen lavet nogle Skandser, en hadrianisk Vagtmur i det Mindi-e; her leger jeg med literære Landser.

Norges Dæmring. 175

lyled Issen blottet under Polens Nætter, med Barmen hævet under Bølgens Slag, med trefold Skumring mod den korte Dag, staar Norges Klippe mellem vreåe Jetter.

Og hvor den tause Vandrer Foden sætter, han skuer Kraften, horer Kampens Brag; Mst slaar Lavinen Skovens Yærn i Kvag, her raser Elven mod de stille Sletter.

Og ser Du Norge fra det vilde Hav,

hvor Stormens Yælde sig mod Fjeldet kaster,

da tykkes Landet Dig et Kæmpevi'ag;

se, Skroget sortner fi-a sin Bølgegi'av,

se, Alpens Toppe staa som brudte Master,

hvor Skyen svæver som et Sørgeflag.

176 Norges Dæmring.

Vend da dit øie mod de blide Flammer,

der blusse evigt frem af Landets Skjød,

med Tusindfryd for Vinternattens Nød,

med Skjønheds Rosenblad for Kampens Ski-ammer.

Her hvælver Lunden Dig et duftfuldt Kammer, hvor Klippen dii-rer under Fossens Stød; her hænger Frugten svulmende og rød, hvor Bræens Jotun med sit Is-Skjold brammer.

Og denne Blussen, denne milde Kraft, der knytter Sydens Vaar til Vintrens Zone, er Norrigs Adelskab og rette Glands;

den ædle Styrke kæmper for en Krands, og Seiren lønner ham ved Skj enheds Trone, hvor Blomster slynge sig om Landsens Skaft,

Norges Dæmring. 177

JKLen skal blot Jorden sprænge Isens Skranker, skal Moderbrystet ene slaa med Varme, mens Knlden leirer sig om. FoUvets Barme, og overskyer Sønneflokkens Tanker?

Skal Aanden ei slaa nd med Vaarens Kanker,

og dele Seiren over Mørkets Harme?

Har da Naturens gaverige Ai-me

kun Fisk og Jern og Slagtekvæg og Planker?

Og skal den norske Stammes Værd og Hæder kun søges hist og her langs Fjeldets Sider, hvor Kraft og Uskyld bygger mellem Faarene?

Ak, det er dog en Skat fra bedre Tider,

en Eest af Saga-Oldets prude Sæder,

en ædel Eust, der holder sig med Aarene.

J. Welhaveu"s Skrifter. I. 12

178 Norges Dæmring.

livor Yndets Farveskjær for øiet lue, og Kraftens Skygning blander sig deri, og begges Liv i frydfuld Harmoni gaar op i Klang og Duft mod Himlens Bue,

hvor alle Magier, der med Eædsler true, maa tabe sig i Vaarens Sympathi — hvor findes her det sære Kogleri, der binder Aanden til den lave Tue?

Er Mandens Hjerte ei det Tryllebæger, hvor Jord og Himmel med fornyet Pragt skal blande sig i rene Fantasier ?

Hvor gi'or det Held, der styrker eller kvæger, naar Kampen ei kan lutre sig til Takt, og Hvilen ei til stille Melodier? —

Korges Dæmring. 179

Jivo føler ei, at hvad der her beklages, hvad der gjør Tankelivet armt og smaat, er, at vi nyde Fænomenet raat, at Stoffet sluges, hvor det kun vil smages?

Vi spise Udsæd, der fra Agi-en tages, og bruges op til Dagens Nødtørft blot; vi ligne ødsleren, der lever flot, for siden dobbelt af sin Sult at plages.

Men Aanden lever kun i fortsat Skaben, og Stoffet er det ubekvemme Givne, hvor Funken skjuler sig for Hobens øie.

Vi se i Stoffet endnu kun det Drøie,

og derfor maa vort Norges Kræfter stivne

i Aands-Defekter som i verdslig Tåben.

12'*

180 Norges Dæmring,

oe, Fjeldet vinker med de lioie Tinder^ men Ingen did paa Gangergriifen lider, at skue vidt om Land, hvad Tiden lider, og løfte Nuet mellem Kraftens Minder.

Ak, intet Vingeslag, naar Solen rinder,

kun Taagens Flagren, der langs Aasen glider;.

og Klager over byrdefulde Tider,

men ingen Aftensang, naar Dagen svinder!

Og blege Luer selv i Visdoms Haller, hvor Musen træller for det kjere Foder, og driver Ploven i den golde Fure!

Se, trindt om Helligdommens snevre Mure- fremvælde Glemsels sørgelige Floder, og Laurens ædle Frø i Dybet falder. —

Norffes Dænirin2r. 181

JL aa Landet sveder man af alle Porer, og søger Udvei til de haie Skatter, til Pynt for Konen og en bylært Datter, naar Manden er af Bygdens Matadorer.

I Staden Feihel og Xobless sig morer, naar Pennekiv og Døgnkrønikers Latter har flikket sammen et Par ny Kabatter til gammel Vanes slidte Kokkelorer.

Naar stundom man en større Tummel sporer, har Himlen sendt os stærke Meteorer, som Kolera, en afl^rændt By, med Mere;

men efter Skrækken sig fra Bannen lister •det stille Længsels-Suk, naar Sjnet brister: „Hvor her er flaut! — O, gid der snart kom flere!'

182 Norges Dæmring.

1 Hovedstaden kæmper Smaastads-Nykker med Eesidentsens Sæder og Manerer; men ak, Terrainet Parterne generer: de falde begge to i mange Stykker;

og trods den megen Nutids-Kl«gt, man trykker,, trods al den Frihed, her man proklamerer, er dog den Aand, der egentlig regjerer, en Pudersky fra Fædrenes Parykker.

Og paa vort unge Nationaltheater vi høre Musen sukke under Kramper: „Skal Kunsten være eller ikke være?"

Orkestret sover og Parterret tramper;

paa Scenen staar en Haupt- und Staats-Affaire

med norske .,Greier", danske Tinsoldater.

Norges Dæmring. 183

Jun halvdød Hval, der gisper mat paa Land,

og lytter hjelpeløs til Bølgebraget,

et Kaperskib, der slaget er og taget,

er Billeder af stakkels Christianssand.

Dog flyver endnu til den mørke Strand en kvæstet Seiler-Flok, af Stormen jaget, og Byen lever kristeligt af Vraget, og takker Himlen og det salte Vand.

Men Stiftets Engel flyr fra dette Fængsel, og Arndal vinker ham med Laurbærblade, med al sin ferske Glands i Sort paa Hvidt;

her har dog Tanken et Slags Takt, en Længsel,

og i et jevnt poetisk Mareridt

dog Drømmen om Pegasers Gallopade.

184 Norges Dæmring.

JJlandt golde Klipper gror et lidet Eden, hvor Bergen skinner søndagsklædt og net, hvor Mængden myli-er paa den gi-ønne Plet, mens alle Tanker fLjYe ud paa Reden.

Her sp^erges ei om Kulden eller Heden, og ei om Aands-Bediift og Folkets Ret; her Bryst og Hoved er et Regnebret, her gjelder Fisk foroven og forneden.

Se, Stedet har en grund-forstandig Mine, hvis Liv er evig bundet til Trafiken; men den er selvgod, hanseatisk stiv.

For alskens Muser er det dog en Pine at leve her anstændigt efter Skikken og i Musæet selv et Pakbod-Liv.

Norges Dæmring. 185

1 Trondlijem trumfer man de andre Stæder med Kjerne-Norskheds pralende Besyver: En Dukke-Olaf, der sin Vælde lyver bag Olafs-Skrinets ødelagte Bræder.

Du bolde Trønder med de norske Sæder, hvor har Du Vingerne, hvormed Du flyver, hvor er den Skat, hvor findes blot den Styver, hvormed Du grunde vil din Trøn der- Hæder?

Er det dit lærde Selskab til Exempel,

den gamle Ko, der endnu ei har malket,

der nu staar blind og lam blandt Støv og Skimmel?

Mon det er hint vandaliserte Tempel,

som Helte hvælved til en Marmorhimmel,

som Svensken plyndi-ed, og som Du har — kalket ?

186 Norges Dæmring.

JNaar Lyset graaner i de større Byer, naar Aanden her er bunden til det Lave, og liver af dem er egentlig en — Mave, da kan man spare Ladeplads-Revner.

Og hvis nu Himlen sendte Manna-Skyer, da vilde Folket Honningkager lave, og Staten fik af denne ny Guds-Gave maaske lidt flere Toldhod-Revenuer.

Men hermed dyrkes ei de golde Egne;

det bliver dog ei nogen frodig Have,

saa længe Dug og Regn blot Jorden fugter;

hegn Marken ind med smukke Gjerdestave,

og dan Dig store Anlæg allevegne!

Et livfuldt Helt gi'r Blomster kun og Frugter.

Norges Dæmring. 187

Vort Hegn er reist; en Engel var tilstede og vogted det, da Landets Nød var bitter; og Lykken smilte til det skjønne Gitter, og drev Dæmonen fra sit Klippe-Sæde.

Men indenfor er ingen rigtig Glæde; det Heles Liv sig i Detaillen splitter, og ingen Svada, intet broget Flitter, kan knytte Bruddet med en varig Kjæde.

Men hvad der vindes ei ved Lj^kkens Terning, det Livets Liv, den produktive Evne, der fordrer Kraften af de spredte Dele,

det Aandens Taktslag i den mindste Gjerning, der gaar som Nerve i det store Hele, kan ene fylde Samfunds-Livets Kevne.

188 Korges Dæmring.

Jivad Norges Manddom tabte under Dvalen, da Landets Hjerte slog paa fremmed Bund, og Laven tæmmedes til Pudelhund, og fik sin Grød, og logi'ede med Halen;

hvad Blomst og Frugt der visnede i Dalen, hvad Kod der raadnede paa Klippegrund, erstattes ei af nogen plantet Lund, og allermindst af Dogntrompeters Pralen.

Men Dæmringen i Helte-Ættens Sind, hvor hvert et Billed halvt i Dromme raver, den hele Lamhed i vor Daad og Tale,

og Kraftens Ledighed blandt Jordens Gaver, og Eenommistens latterlige Vind, er morke Spor af Nationens Dvale.

Norges Dæmring. 189'

JlLvo mindes ei, det var en skyfuld Vaar, da Slægten vaktes af sin dybe Blunden, og Friheds Demant blev saa godt som ftmden^ og Tvangen knustes som et Potteskaar?

Og skjønt nu Folket stod med krandset Haai\ var dog dets Tankegang konfus i Grunden, og Styrken end af Nattekulde bunden, og Landet egentlig en -Odegaard,

Men Staters Aarskreds har et langsomt Løb^ og Norges Vaar er end ei lagt tilbage, og mangen Spire gj emmer Jordens Skjød,

og Blomsten hviler end i Knoppens Svøb, og foler Trykket af de kolde Dage, da Solens første Glimt i Skyen brød.

190 Norges Dæmring.

yjg naar nu Vaaren tykkes Dig for gold, og Alt er Lunkenhed, hvorhen Du skuer, og Himlen selv med Vinterskyer truer, hvor Lysets Fr^korn lover mange Fold, —

da peger Klippens Fe mod Hedenold, og Du ser gyldne Harper, hvasse Buer, og kloge Hoveder og Hjerteluer i Bjemehringer under Kobberskjold.

Men Norge freder end sin Kæmpes Ben, og bærer Skjoldets drabelige Mærke, der engang vogtedes af Heltesværd,

og over Høien staar den gamle Sten, hvor Sagnet svæver som en kvadfuld Lærke med Morgenlysning paa de dunkle Fjær.

Korfijes Dæmrinc^. 191

Ihi Glandsen, der i Ane-Hallen brænder, kan ei fortabes, — er en hellig Arv, der falder renterig til Folkets Tarv, naar det kan hæve den med voxne Hænder;

og medens Hallen sine Funker sender til Aandens Virken og til Plov og Harv, gror atter Helte-Oldets faste Marv i klare Hjerner og i stærke Lænder;

og derfor flyver med sit Varsels-Ord den høie Saga over Fjeld og Fjorde, og Folket undres ved den sære Klang:

„Din Hjemstavn, Bonde, er en hellig Jord; hvad Norge var, det maa han engang vorde paa Land, paa Bolge og i Folkerang!" —

192 Norges Dæmring.

JJog, det er Tid at skifte Melodi —

mit Blik saa Fremtids gyldne Frugter glede^

og glemte lykkeligt sit Stevnemøde

med Nutids Pral og Styverfængeri.

Her skuer jeg en overgroet Sti, hvor Tidslen hæver sig til Asenføde, hvor lodne Fauner i Basuner stjøde, hvor dunkle Masker liste sig forbi.

Her hjøres mangen Gang en velment Lire, men Sværmens Skvalder i dens Tone klinger^ og dens Begeistring er et fromt Bedrag.

Et traurigt Stevne for en Landsesvinger ! Her kryber Fienden allerhelst paa Fire, oo- har kun Nerver for et Kølleslag.

Norges Dæmringr. 193

lylen denne vilde, tankelose Hær

har dog en listig Talisman, der maner

fi-a Kiddersindets ærefulde Baner

til Prakkerlivet mangt et brugbart Sværd.

Det er ei Kaste- eller Ild-Gevær,

det er ei hvasse, blanke Partisaner,

men ak, et Pjalte-Eov fra Lysets Faner,

hvormed den smykker sine rustne Si)ær!

Naar blot en Ivi'er ser de trende Farver, det Hvide, Rode og det .,høie Blaa^', da har han strax en overjordisk Gysning:

„I disse Farver bor al Verdens Lysning,

og her er Vingepragt til alle Larver ;

for disse Farver maa hver Normand slaa!"

J. Welhavens Skrifter. I. 13

194 Norges Dæmring.

Oymb

bolets Legem kan en Halvblind fatte, og følge Stmmmen i en banet Eetning, og liolde fast ved den konkrete Sætning: at vælge Huer og forkaste Hatte.

Men kan Du hæve de forborgne Skatte, og tyde Aanden i Konturens Fletning, og binde Sfinxen med en aandfuld Gjetning, og aldrig staa og svimle i det Bratte ? —

Og uden denne Kunst hvad er din Kjækhed, hvad er din Frihed? — kim et Ekkos Klang; og al din Svada? — Fibelbret-Sententser ;

og ingen Tiende dine Vaa|)en endser; — og vil Du endda bruge Sværd og Stang, da har dit Mod forvandlet sig til Frækhed.

Norges Dæmring. 195

x!it HuiTaraab, — en Snaps, om aldrig Andet, - tan i en Fart faa Blodet til at stige, og bringe Tanken til det lysblaa Eige, hvorfra man ser med ørneblik paa Landet;

men Skyen kommer, dunkelgraa og vandet,

slaar om den Lille sine vaade Flige,

og j evnet ud i dette Himmel-Dige,

gaar Geisten ned med Kusk og Regn i Sandet.

Saa lidet gjelder blot og bar Extase. saa lidet kan den værge for sin Plads, og aldi'ig fatter den sin egen Stræben;

men hvor den bruger Pennen eller Læben, der jubler Mængden ved den gale Sats, — thi den har selv et Anlæg til at rase.

13"

196 Norges Dæmring.

ioe, naar Begeistring sig i Barmen rører, er den en Kime først, hvis Vext er sen; hvor maa den kæmpe mellem Sump og Sten mod mangen Taage, som dens Himmel slører!:'

Naar nu dens Kæmpen den til Klarhed ferer,, og den kan træde, uden Frygt og Men, for Dagen frem, i Form og Tone ren, da er den tabt for Mængdens Blik og ører.

Her har ei Sandsen nogen Lyst og Hvile, naar den ei fatte kan det Heles Liv; her findes ingen obligate Kunster.

Skal en Filister græde eller smile,

da maa han vækkes ved et Eap, en Kiv;

for Eesten ser han Skygger kun og Dunster.-

Norges Dæmrinaj. 197

iokal Følelsen, mens den i Barmen gjærer, mens den endnu maa kæmpe for sin Flugt, forcere sig til Ydelse af Frugt, da fødes store eller smaa Cliimærer.

Lad Frugten være Druer eller Pærer, det bliver dog et mangelfuldt Produkt; thi overdreven, unaturlig Tugt gi'r kun Forstening eller hule Blærer.

Den indi-e Nød forkynder sig i Verket,

det lettest Grebne trænges frem og brammer,

øg her er Mængden paa sin rette Grund.

Hvor mangen Stymper tror ei, han har mærket,

at Afrodites Ideal man rammer

med store øine og en kneben Mund?

198 Norges Dæmring.

Jler raaber vel en Del forrykte Ho'der: .,Skal ei det Høieste sig tvangfrit te, og er ei Eftertankens dybe Sne og Hjertets Flammer rene Antipoder?"

Ak, hvad er høit? — og hvad er falske Noder? Hvor tit var ei det Gjøglespil at se: Begeistring for en latterlig Ide, der smugles ind ved Feilgreb eller Moder?

Hvo nævner vel det H<)ieste i Livet,

der ei maa tænke paa en vunden Kamp,

et Gjennembrud af Taagernes Forsænkning? —

Fm*st her blev Frilied Aandevingen givet,

her fødes Flammer uden Kvalm og Damp,

mens Hjertet banker gjennem Aandens Tænkning.

Norges Dæmring. 199

JNævn mig et helligt Maal for Mandens Higen, der ei blev skjændet eller endevendt i Sværmeriets tankeløse Prent, i Selvbedraget ved ikarisk Stigen !

Men her skal Alle stiyge løs paa Gigen, og her vil Alle holde Vingen spændt, og mene, at det lysende Moment kan dække deres Vaklen eller Vigen.

Naar Himlen letter Mulmet med sin Flamme, slaar den en Seer med forstærket Ild; han fatter den med Klarhed eller tier.

Men Spurveflokken vaagner i det Samme, og nu har dog Mephisto vundet SpU; nu er han vis paa grelle Parodier.

200 Norges Dæmring.

Irindt i Europa gjærer det og syder, det løste Udstof tænder uye Fakler; den store Mængde næres ved Mirakler, den øser frit af Bøger og af Gryder.

„Oplysning, Frihed, Fødeland!", saa lyder det høie Eaab fra Hædersmænd og Stakler. Blandt Gnister staa de gamle Tabernakler; det er forbi med rituelle Dyder.

Men hist, hvor Folkeraabet vældigst klinger,

gaar Aandens Lynglimt i de dybe Drøn;

det er et Veir med Mening og med Handling.

Der reises endnu Mur ved Mur, der tvinger den unge Fønix til en Flugt i Løn, hvor den vil vise Verden sin Forvandling.

Norges Dæmring. 201

i Norge har vi Lykken paa det Kene; her er et Liv som i det vide Kum. og intet Klækkeligt at kives om, -og ingen Handling paa den hele Scene.

Lad Aanden vaagne først blandt Klippens Stene, hvor Egnen ligger glædeløs og tom! Den kan ei stænges her af nogen Bom; her flettes intet Bur af Skovens Grene.

Den ydre Tvang er splittet ad ved Loven, og Eedet hænger luftigt i det Høie; I gode Fugle, Vingerne proberer!

Der er et Skrig, en Pladsken-om i Skoven; men Vingen voxer indenfi-a med Møie, mens Næbbet stikker fi-em og skvadronerer.

202 Norges Dæmring.

Jivo venter her at finde øiet vakt

for Livs-Principet, for den indre Kilde,

hvor Aandens Frihed vælder klar og stille,

skjult for hver Voldsmands Speider-Blik og Magt?

Men praktisk Frihed er med hin i Pagt, og uden hin i sit Begreb en Grille, en Dukke, som vi daglig se at spille snart i Tom Paynes, snart i Marats Dragt.

Hvor nemt at skjule under dette Kaah, hvad Læben ellers stammer ved at sige: en Gunst af Nuet, et elendigt Haab!

Hvor nemt at flette Krandse i sit Haar

i borgerlige, fredelige Krige,

hvor der er Hurra nok, men ingen Saar!

Norges Dæmring. 203

io«rg da ei Frihed i den ydre Norm, hvor indre Lænker holde Dig i Klemme, og bringe Dig blandt Andet til at glemme, at der maa Liv i denne døde Form, —

et Liv, der holder sig mod Bjørn og Orm, der ei blot juble kan med Stormens Stemme, men og forstaar med Kolighed at tæmme det skarpe Anfald af en rigtig Storm.

Og søg ei Frihed hos en taaget Skare,

hvis KJraft er idel lamme Attentater,

og hvis Begeistring en forslidt Fanfare, —

hvor Lykken er med Tummelen forbi, hvor Dorskhed griber alle Kammerater paa Bunden af et øllet Sværmeri.

204 ■ Norges Dæmrinor.

IVien denne Jubel, dette raske Blod, hvor hente de sit Støttepunkt, sin Næring? — Fra Skummet af Pariserfolkets Gjæring, fra Dityramher til Polakkens Mod?

T lette Spirer af en kraftig Eod, I gav os dog en kummerlig Belæring: vi har en Folkefest, der dør af Tæring, Parterr'-Triumfer i en Fjælehod!

At gaa for Friheden i Kampens Larm,

hvor skjønt! — Men her kan Kampen Dig besjele

og lægge Flammer til din egen Ild. — •

Men der vil andre Sjelekræfter til i Fredens Eo ved Alteret at dvæle med klarnet Blik og Luer i sin Barm.

Norges Dæmring. 205

JJetragt det ferste bedste Manifest af Yore gjæve Fiiheds-Eigorister, hvor man vil kontrollere en Minister, hvad heller hvor en Foged faar sin Eest.

Her skildi'es Despotismen som en Pest; mod Don Migiiel'er er man yderst bister, og sender ud til Lysets Antibister et Alvors-Ord, en tordnende Protest, —

en kraftig Eøst hos Tyrken eller Paven, en tosset Klingklang mellem Thules Folk, hvor Barnet remser Dig en slig Tii-ade.

Men Hoben skynder sig med Egeblade til Friheds Talsmand, til Nationens Tolk, og fletter Løvet omkring Narrestaven.

206 Norges Dæmring.

Ak, denne vamle, slappe Ehetorik er Kvintessentsen i de biti-e Drammer, der slukke skal vor aandeHge Jammer: vort djerve Sprog, vor Kløgt i Politik.

Den gav os, efter andre Landes Skik, et Par massive, rummelige Rammer, hvori man skiUer ad de tvende Stammer: servile Folk og dem, der holde Stik.

I Mænd, der sidde i den hijire Ramme,

og tænke frit, og sværge, naar I vil,

at Tyranni og Vold skal styrte sammen, —

til Venstre hører I et Ja og Amen; men man er kjed af Eders Abespil, og, tænk, man tror engang at se Jer tamme.

Norges Dæmring. 207

Jier bragte Friheden, hvad mindst man venter: Censur, — men paa en let haandterlig Maade; thi Ljøst og Fast, det Tørre med det Vaade, vurderes med de samme Instrumenter.

Og om Du høvler, hamrer, eller prenter, og om Du løser Alchpniens Gaade, dit Verk er spildt og domfældt uden Naade, hvis Du ei først et Hm-ra-Ky Dig henter.

Og har Du en af Skriger-Choret saaret, da har Du Krig med hele Kompagniet. — Tør Du vel møde dette Slags Dravat?

Enthusiasmen trækker Dig ved Haaret: „en Kojalist, en Ven af Despotiet! Op frie Normænd, fi-elser Eders Stat!"

208 Norges Dæmring.

1 plumpe Eaab fra Tølperen og Taaben skal Fædrelandets Stemme aabenbares? — Og Fædres Kraft skal hævdes og bevares i trivielle Eaabeder af Hoben?

Du ler maaske ad hele Flokkens Kaaben, og mener, her kan Kræfterne bespares. — Det er for silde, — Marken maa forsvares, og Kusten gnides af de gode Vaaben.

Det er for sent at negte eller dølge, hvad fornem Taushed bragte for et Gode, hvad Seir den travle Sbiger-Hob har vunden.

Vi se den bedre Mand med Strømmen følge, skjønt denne Norskhed gjør ham flau tilmode; thi Skriget dominerer os i Grunden.

Norges Dæmring, 209

Jivad er din Mening paa de mange Tunger, o Fædi-eland, Du skjønneste blandt Navne? — En Haandfuld Stomivind i de trygge Havne, en Lettelse for Svirebrødi'es Lunger,

et Litani, som Egoisten sjunger, naai" han sit eget Kontrafei vil favne, det hæse Uveirs-Klynk fra Fjeldets Ravne, et evigt Hunger-Skiig fra Ravne-Unger ; —

en Hai-pelyd, — hvor Brystet eier Strenge, — der løfser Skjebnens gTelle Dissonantser, og hæver Manden over egen Smerte;

hans Blik som Ljuglimt gjennem Mulmet trænge, hans Værge tryller sig til tusind Landser, et Sekels Livsstrøm banker i hans Hjerte.

J. Welhaveo's Skrifter. I. 14

210 Norges Dæmring.

£jY det da nok, at norske Tunger prale i aandløs Hovmod med en Lyd, et Navn? Gjør Du en Løve-Daad, en Skjoldvagts Gavn, fordi Du dasker med en Løve-Hale? —

Kan Klippens Fe ei til dit Hjerte dale, har Du ei hvilet i den Høies Favn, og deler hendes Sorrig, hendes Savn, da er din Jubel kun en fjantet Tale.

At gaa Ideens Nøgenhed paa Klingen.

og pynte den med Stads, som Du maa borge,

og lade Carlsvogn eller Nordlys tindre,

ak, Dette rører og begeistrer Ingen. Vil Du med Varme skildi-e gamle Norge, maa først et Billed leve i dit Indi-e.

Norges Dæmring. 211

Hvad Skvalder høres ei fra Klippemuren om Nomgs Odeismænd og Fiiheds Lykke! Man tror, det gjelder her at kimne trykke jo mere Vind desbedi*e gjennem Luren.

Skal Norges Storhed prises i Natm-en, da maies Klippen ud med broget Smykke, der trumfes frem et Nurnberger-Stykke med Farveklatter udenfor Figuren.

Skal denne Tomhed Dig med Kraft besjele? Kan disse Lur-Stød, disse raa Gestalter dit Hjerte gribe, tiylle dine Sandser? —

Ak, Hoben henrykt om sin Guldkalv dandser; de fordre kun en Dukke og et Alter, og Formler, naar de juble eller knæle!

14*

212 Norges Dæmring.

Ug uden Kraft og uden mandig Tanke henstirrer Mængden paa de stærke Fjelde, og kror sig af et ubegi-ændset Vælde, hver Gang den sidder der og rider Ranke,.

og ser ei Skyggerae, der tause vanke, hvor Dvergeflokken stwer med sin Bjelde, De gjæve Helte kunde Jetter fælde; for dem var Klippen en Tm-nerings-Ski-anke.

Vi prale med de mstede Trofæer,

vi prale med vor Jord og med vor Himmel,

vi pukke paa en Kraft, hvoraf vi kues;

og fra vor vinterlige Klippestrimmel den halve Verden tappert vi bebæer, og gjøre Vind, hvor dog vi bm'de blues.

Norges Dæmriug. 213

JiLvo føler ei, med Hjertekraft i Barmen.

Ted denne grove nationale Bram

en Mindelse af Yemod og af Skam,

en Vammelhed, der griber ham i Larmen?

Et Surrogat er Jubelen og Varmen, et Vildheds-Sm-rogat, hvor man er tam, en Søndags-Kus, hvor man er hverdags-lam med Vand i Hovedet og Træ i Ai-men.

Thi jubles skal der, Folkets Eøst skal høres, den Me Normand maa sin Tid forstaa, og ruste sig til kommende Attakker.

Men da man nu har Møie med at røres,

saa ta'r man dygtigt ind at svede paa

y,for Kæmpers Fødeland.'- for „Sne og Bakker,

214 Norges Dæmring.

i/et er en gammel Skik, at Normænd hædi-es, om ei for egen Kraft ^ — • for deres Lands, at de et Kygte har til lands og vands, om ei for egen Daad — for deres Fædres.

Men denne Glands er dog kun laante Fjedres; nu gjelder det at vinde selv en Krands, at stille roligt for den indi-e Sands, hvad der maa vækkes, skabes og forbedres.

Thi hvilket Land har ei en fordums Ære,

et Glimrepunkt i Folkehavets Strøm,

hvor det har blomstret, hersket eller truet? — •

O, det er Minder, straalende og kjere; men intet Billed i den store Bi-Jdm erstatter os Fortabelsen i Nuet.

Norges Dæmring. 215

Jller kom mer en af Norskhedens Forfegtere og raaber: ., Holdt! Hvo taler om Fortabelse? Just nu arbeide vi paa Norges Skabelse, jeg og de andre Folkesagens Vægtere;

„Men derfor er' vi stadige Fornegtere af Alt, hvad der ser ud som Efterabeise, af Hins og Dennes skjændige Forgabelse i fremmed Kløgt og hvad der ei er ægtere.

.,Den sande Ki-aft bor kun i Norges KKpper; Selvstændighed skal være al vor Tragten, — ■ en Bom for tydske, danske Discipliner!

„Kun norske Meninger og norske ]Miner, og Stoffet norsk i Sjelen og i Dragten, og norske Nymfer i de norske Kipper!" —

216 Norges Dæmring.

JJLvad der er billigt her, er let at gjette. Vi la'r det hvile uden al Protest; med hver en Sats i dette Manifest har neppe Nogen Lyst at gaa i Kette.

Men hvad der her Anledning gi'r til Trætte — skjønt Gud skal vide, Taushed har det bedst - er blot Tendentsen i den norske Blæst, den Aandens Kvarantæne, man vil sætte.

Jeg hører sige: „Sagen er indlysende;

det Hele er et latterligt Projekt;

her maa Kritiken skamme sig og vige."

Kiitiken, Kjere!, har et vidtstrakt Eige, — ei altid bruger den sin Demant-Vegi; her er den blot advarende og kysende.

Norges Dæmring. 217

Uaarskab er tit en let Efemeride, — den flagi-er, morer sig en Dag, og dør; men under Mørkets hemmelige Slør har den sin Yngel stille lagt til Side.

Familien vaagner, flagrer om saa vide, og skyder ned paa mangt et luftigt Eør. Nu mærker man, man har seet Dyret før; til Slutning maa man Snyltegjesten lide.

Derfor bør Dyret ryddes ud i Tide, — om det er flygtigt, lidet eller stort, — om det er nok saa nydeligt at se til.

Det nytter lidt at gruble og at stride, naar Flue-Sværmen farver Himlen sort; — • da er det Tid at lægge Ak og Ve til.

218 Norges Dæmring.

Jtlvor først Besindighedens Ro sig fjerner, der er man døde Fix-Ideers Rov; man ser ei Træerne for lutter Skov, man knuser Nødderne med Skal og Kjerner.

En Patriot fortæller, at han værner

om Landets Ki-aft, hvor FjTen blot er grov, —

og vrager Aandens Nektar med en Lov

af Tanke-Finkel fra Kartoif el-Hjerner.

Hvad gi'r ham Mod til dette Slags Haandtering, til denne Rutten med elendigt Foder? Hvad skaffer ører til hans tomme Ord ? —

Først Fluesmekkers Mangel i vort Nord, saa Fluernes og Skruernes Formering i don-ranudisk-bremenfeldske Ho'der. —

Norges Dæmring. 219

« selvstændigt, •' raaber man, .,skal Norge være;

til dette Maal vor Kvai-antæne sigter,

og hvad Du tænker, taler eller digter,

skal spil-e frem af denne Norskheds-Lære!" —

Ved I da ei, I StMter for vor Ære, at kun igjennem stadige Konflikter kan Kraften skærpes, til den aldrig svigter i Døgnets Larm, som i den hme Sfære, —

at ei Selvstændighedens Kos kan \dndes,

fordi man sidder bjerget bag en Mur,

hvor intet Sværd og ingen Kugle rammer, —

saa lidt som Skovens Fugl, hvis Vinger bindes

til Sikkerheden i et snevert Bur,

kan rose sig som Herre i sit Kammer?

220 Norges Dæmring.

1 sætte Norge høit blandt Jordens Riger; — men ak, hvad er dets Hæder og dets Magt, naar de maa sikres ved en Amme-Vagt som svage Børn og uerfarne Piger?

Og den Selvstændighed, hvortil man higer, — hvor grundes den, naar, grændselos forsagt, man finder Landets Inderste for svagt til Stof, hvormed Kulturen os beriger?

Man flygter, at de udenlandske Aander skal mærke os med udenlandske Stempler, og slette ud vor norske Karakter.

Men heri er — hvad Gud og hver Mand ser — en Angst, som naar i Drømme man sig vaander; Jeg vil belyse Sagen med Exempler:

Norges Dæmring. 221

JlLer er en Have med diverse Planter, og mellem dem sig Bie-Kuben hæver; men Haven er den travle Flok for snever. Den flyver ud til alle Verdens Kanter,

til Egnens Koser, Liljer, Amaranter; og mens den stadigt mellem Blomster svæver, den henter Duggen, der i Kalken bæver: Safirer og Rubiner og Demanter.

Men naar det bmne Nektarstof er vimdet,

og Kagen nydeligt i Kuben stilles

ved Taflet hos den underfulde Dronning,

da er det Brogede med Et forsvundet,

og Havens Frugt kan ei fra Markens skilles:

det Hele har forvandlet sig til Honning.

222 Norges Dæmring.

IVien er der Livs-Kraft i vort Norges Bringe, — og uden det er Kesten Narrerier — , da maa lians Tanker fly^^e ud som Bier, da kan ei Fjeldets Jettemur ham tvinge;

men hvad han søger med den lette Vinge, er Yerdens-Livets fiiske Melodier, der bringe Hjertets gamle Fantasier og glemte Strenge atter til at klinge.

Og efter Farten til de fjerne Lande, hvor nye Syner ham imøde tindre, er Hjemmets Billeder ham mere klare.

Lad Tonerne og Farverne sig blande, den friske Livs-Kraft maa sig dog bevare, og norske Yerker gaa fra Norges Indre.

Norges Dæmring. 223

JiList staar et Æbletræ, hvis Grene flette i sære Vinkler sig og stærke Bugter, — som Solen varmer og som Kegnen fugter; men Safterne i Træet sig fortætte,

og Æblerne er bitte smaa og slette. Det er den vilde Skov-Naturs Produkter, et evigt Eodskuds kummerlige Frugter, som hverken smage lifligt eller mætte.

Men sæt en Podekvist blandt Træets Grene,

en liden Spire fra Hesperiens Haver;

da vaagner Stammens hemmelige Kræfter,"

og Grenen strækker sig med smidig Sene, og Kronen smykker sig med Iduns Gaver, som Du og jeg med Glæde griber efter.

224 Norges Dæmring.

luen Kraffc-Chimærer drive om i Blodet hos denne Norskliedens Filister-Kaste; her er det Lov, den søde Frugt at laste, og derfor maa ei Træet være podet. —

Ak, det er ude med Berserker-Modet, og hvor det findes, er det let at haste, og Ho'derne staa meget mere faste, skjønt Ingen hærer Giyder mer paa Ho'det.

Hvad nytter det i Aands-Bediiftens Dage,

at man i lodne Dyi-e-Huder smutter,

mod tvende Verdner vaklende som Sivet? —

Vi kan ei løse os fra Verdens-Livet, og saadan vender Kraften ei tilbage; den gaar ei mer med Eaaheds Attiihuter.

Norges Dæmring. 225

JVian glemmer over fædrelandske Griller, hvad der staar klart igjennem alle Tider, at Folkets Aands-Liv eier tvende Sider, som kun en Sværaier fra hinanden skiller:

dets Rod i Moderjorden fast sig stiller, der henter det sit Præg blandt Individer; men Altets Lysstr^m over Kronen glider, og Kronens Løv i Lysreflexer spiller.

At holde trofast Karakteren hellig,

og stræbe kjækt mod Universets Skjønhed,

for denne rene Lov hver Mislyd tier;

hvor disse Kræfter slynge sig i Fællig, der er man tryg mod Livets Ironier: forskruet Kraft og overdi-even Gr/jnhed. ,

J. Welhaven's Skrifter. I. 15

226 Norges Dæmring.

JJet er da Daare-Verk at ville liemme med kraftljøs Haand Skidbladner i sin Gang; det staar ei stille ved Sirene-Sang, det la'r sig ei af noget Vagtskib skræmme.

Og om vi nu forskandsed os her hjemme, vandt vi da ægte Norskhed i vor Tvang? — Ak, fremmed Frugt gror alt paa Norges Vang, og fremmed Visdom i vort norske Nemme.

Selv Du, der præker Kvarantænens Lære, sig, er da Du en norsk Original, hvor Du er ivrig, patriotisk bister?

Du gjærer med, mens Verden er i Gjære;

Du er blot mere hoven og fatal:

en norsk Kopi af fremmede Kopister.

Norges Dæmring. 227

\Jg her endnu et Overblik paa Horden: en Del for Alvor arrig er og hed, en Del er bare for Kommercen med; det hele Korps er uden Takt og Orden.

Et Halvsnes Tyre trave foran Hjorden, og stanger om hvert Gjerde og hvert Led; thi Alt skal nivelleres, trampes ned, til Alt er fælles Mark og Græsbund vorden.

Og om vi tage bort Allegorien,

gi'r Flokken os et Hverdags-Fænomen

af hul Begeistring ved en klangfuld Glose.

I Aandens Dybde ligger skjult Værdien; men Navnet er blot Daarerne til Men, et indbildt Lys, der leder til en Mose.

15*

228 Norges Dæmring.

Jeg frygter her, at en og anden Læser^ (ler ei blot fi-emacl ser, men og tilbage, skal m^de Autor med den slemme Xlage^ at han for meget dvæler ved Fadæser:

„Man lider nok, at Næsten gives Næser, man gider gjerne være med at vrage; men her er andre Ting at varetage end denne Smule Nordenvind, der blæser,

„Det er en Overgang, som meget Andet;

og Statens Aarstid selv er Grund til Blæsten.

Her er jo rig Anledning til Opbyggelse:

„Trafikens Fremgang vide om i Landet, og Storthinget, Forfatningen for Kesten, og Kongsbergs Flor, Finantsernes Betryggelse.'

Norges Dæmring. 229

Ak, jeg er blind for denne ydre K«re; jeg søger Hjertet til de spredte Lemmer, jeg kan ei samle disse brudte Stemmer, mens G-rund-Akkorden viger for mit Øi*e.

Jeg ved, at Vintren giver herligt F^øre, at dette Planke-Driften meget fremmer, at Malmen heises fra de dybe Gjemmer, at der er Levevei ved Garn og Snjøre.

Men heri øiner jeg endnu kun Haanden,

der snapper, høkrer med hvad Himlen sender,

og stødes frem af Elementers Krig.

Men uden Enhed, Fyrighed i Aanden, og uden Dannekraft i travle Hænder, er gamle Norge kun et sminket Lig.

230 Norges Dæmring.

Ug Tliinget — o, jeg beier mig ved Navnet: et Oldtids Minde, en profetisk Røst, en Daab for Hjerterne til Alvors-Djst, — en Sum af Goder slutter det i Favnet;

men end er det et Udtryk kun for Savnet af hine Kræfter i vort Norges Bryst, der skal forene Bjerg og Dal og Kyst til Et i Stræben, Villien og Gavnet.

At vaage over Fædrelandets Love, at sørge for, at ei en Hvid forlises, er smukt, betryggende for Folkeheldet;

men det er skjonnere med Aand at vove, at slaa med Moses' Tryllestav paa Fjeldet, skjønt Nytten ei kan gribes og bevises.

Norges Dæmring. 123

uku over Landet med opmærksomt Øie! og negt da ei, at denne Norskheds Blæst har efterladt en Smitte, et Slags Pest, trods Kolera forsmædelig at døie.

Man finder Folk, hvem Sygdoms-Griller bøie, skjont hver af dem er kraftig som en Hest. Men her er Synet af en Narre-Fest af Syge, som i Sundheds-Dramme stme.

At Scenen er en Overgang, er troHgt; imidlertid maa Kræfterne forspildes, og Stykket dog til Slutning pibes ud.

Hvor kan da Blikket være blidt og roligt, mens Norges unge Morgenrøde hildes i dette SWr af Taager og af Slud ?

232 Norges Dæmring.

Vel har vor brogede, konftise Tid politisk Lapsethed i alle Lande, og overalt sig Parodier blande i Tidens gode, alvorsfulde Strid.

Men intetsteds er man saa nær paa Glid til Infamien ved en lurvet Bande, der blot i Medhold af en Tyrepande og indre Raahed kaster sig i Splid.

Man taaler Puf, man mores ved Excesser, man ynder selv den djerve Harcellist, naar der er Vid i Larmen eller Skosen;

men hvor man sidder med en Eisenfresser, der slaar i Bordet, ..snakker rent af Posen'', ak, der gaar Tiden væmmeligt og trist.

Norges Dæmring. 233

Var lier en Kamp, ak blot lidt Yaabengnjs en Srnule Vagtfyr mod Korsarers Flokke! Man kunde jage dem med simple Stokke, og sove, til de nærmed sig paa n}'.

Men nu har Troppen ordentlig et Ey. som Ingen gider prøve eller rokke; og derfor kan den Hjernerne forlokke, og drive Hvervingen i Bygd og By.

Og derfor tor den dække sig med Sminke af. Herren ved hvor mange, hoie Dyder, og blande Gift, og øve List og Vold.

Og se, nu priser man den værste Sinke,

og Æretyi'en, og den vamle Skryder,

der fæster Friheds Nara til Avinds-Skjold.

234 Norges Dæmring.

Var her, ved Siden af den vilde Støi, en ordnet Leg, ei blot for Gadedrenge, og over Taagerne paa Sump og Enge blot en og anden smukt bebygget Hm;

var her, hvor Stemmen falder plump og dr^i^ et Nyn af Vellyd, nogle rene Strenge, og mellem Fuglene, hvis Vinger hænge, lidt Glæde ved et Vingepar, der fløi; —

o, mangen Klage skulde da forsvinde, og mangen Daare høre op at rase, og mangen Længsel øine sit Asyl,

og ile til den smilende Oase,

hvor der er Palmer, og hvor Kilder rinde,

og glemme ørknens -Traurighed og Hyl.

Norges Dæmring. 235

Men her dit øie møder allevegne den blinde Iver og den sløve Skik, og Aandens Glæder dæmre for dit Blik lig smukke Eventyr fra Jaerne Egne.

Om alle Farver, alle Luer blegne, om alle Harper, hver Seraf forgik, — velan! med Vegten af et døsigt Nik vor norske Ro, vor Fasthed vi betegne.

Vi føle Kulden isne vore Lemmer, vi strække som Polypen vore Arme, naar Strømmen viser os et Sølverskjæl;

men ak, som den, os Klipperiften klemmer, vi ane Dybet, høre Bølgen larme, men kan ei svømme i det klare Væld.

236 Norges Dæmring.

Umsider gaar selv Længselen til Grunde, og man er Borger, Embedsmand, Forpagter; man hair det hedt med Skjøder og Kontrakter, og skaffer Brødet til Familiens Munde.

Og Maverne bli'r mer' og mere runde, og Hjernerne gaar mer' og mere agter, og Aandens Higen lieder „Daare-Fagter'-. — Se, dette er de Grundige og Sunde.

Og naar der stundom svæver hid fra Syden et muntert Alfechor i Ehytmers Dands, man føler kun, at de er Penge krævende;

man dreier -Oret af og til mod Lyden, men sætter Skodder for den indre Sands, og har i Grunden Medynk med de Svævende.

Norges Dæmrinc'. 237

lilen mangen Aand, der slipper Hobens Tridt, og mangt et Hjerte, hvori Himlen daler, staar under Klippen med Prometheus-Kvaler, og ser sig lænket til den raa Granit.

Og mangen Genius liar Lænken slidt; men forst naar Sydens Vaar hans Hjemve svaler, og først naar Verden om hans Storhed taler, faar den Forviste et Slags norsk Kredit.

Vi maa til Verdens Lys vor Straale skatte, skjønt her er taaget Luft og halvklar Tid, og alle Spirers Hjerteblade matte;

men Savnet selv kan vi endnu ei fatte: vi prale kun, naar Glandsen rækker hid, med dette Tab, som Intet kan erstatte.

238 Norges Dæmring.

Jivert Aandens Barn, der gi'r en Lyd, et Muk, er alt i Fødslen her forknyt og knækket, og, udbasunet, sværtet, eller gjækket, det svage Nor er ligefuldt kaduk.

Selv om dets Stigen virkelig er smuk, det maa dog ned igjen, med Vingen stækket, for i en Sump, og mellem Padde-Kvækket, at drage ubegrædt sit sidste Suk.

Men hvad der kryber langs den slagne Vei, og hvad der mere vælter sig end falder, se, dette ved at holde sig i Live;

thi her har Hoben just sin gyldne Alder, og derfor la'r den sig til Skat beskiive ved Synet af sit eget Kontrafei.

Norges Dæmring. 239

J or Alvor snart, og snart igjen af Kjede, man spørger dog hinanden af og til, hvorfor da Intet rigtig trives vil i vore aandelige Ui-tebede,

mens alskens Frø, der gror lidt længer nede, hvor Luften ei er meget mere mild, kan bære Frugter, give Farvespil, og drive i det Hoie og det Brede? —

Man undres over, at vor Stats Forfatning,

der dog skal give os fornyet Liv,

ei vækker Sandsen for sublime Glæder;

man har dog Følelse for Folkets Hæder, man savner stundom dog lidt Tidsfordriv, — og Politik er hele vor Erstatning!

240 Norges Dæmring.

JiLvad Jorden skatter som sin bedste Pryd: den Trylleverden af dens Smil og Taarer, der vækker Jubler, eller saligt saarer, i rene Kvad, i Harmoniers Lyd, —

o, denne Strøm af Vemod og af Fryd maa rulle først igjennem Folkets Aarer, før Brages Visdom sine Præster kaarer, f^r der i Nord kan danne sig et Syd.

En Strøm, hvor Hjerternes de spredte Kilder

forener sig og mod hinanden banker,

og hvori Himlen sine Straaler tømmer, —

saa er et Folks Begeistring; den kun stiller

de høie Billeder for Skaldens Tanker,

kun den kan bære ham, den djerve Svømmer.

Norges Dæmring. 241

\Jg derfor kan ei Friheds-Raabet vække det sunkne Liv, og give Aanden Vinger, for det fra Folkets Hjerterødder klinger, og sprænger Barmens vinterlige Dække.

Lad Individet sine Arme strække mod Drømmens Fe, der Strengelegen bringer, - ak, Kulden stivner dog bans Barm og Finger, før ban er færdig med sin Tonerække.

Thi kun i Dagen, mellem Blomsters Duft, bvor Engen l}i;ter, hilser ham velkommen, er Skaldens Hjem; der bygger ban sin Hytte.

Men bvor man ynder Piben kun og Trommen, hvor Egnen trykkes af bæotisk Luft, der maa en Sanger tie, eller flytte.

J. Welhavcn's Skrifter. I. 16

242 Norges Dæmring.

IVien ei blot Sangeren har dette Kaar; han er den første kun, der hjeit forkynder, at Aarets rige Herlighed begynder, at det for Alvor nu er blevet Vaar.

Hver Aand, der modigt sig en Bane slaar, og med sin Higen imod Maalet skynder, høit over Alfarveiens Køer og Mynder, paa Folkets Arme hævet did kun naar.

Jeg ligner Folket ved et kraftigt Træ, der stræber, lever for sin Blomsterskat, i Sydens Glød, som nærmere ved Polen;

det samler Lys ved Dag og Dug ved Nat, det giver Blomsterknoppen Ly og Læ, og hæver Blomsten freidigt imod Solen.

Norges Dæmring. 24c

Jjort da med denne jammerlige List, at dække, under pralende Bravader i tomme Skrifter eller tomme Gader, den norske Lunkenhed og Statens Brist!

Thi Skuffelsen har kun en stakket Frist; men lange Tider væmmes ved og hader den grove Kvalm, de affekterte Lader, der daared Folket, øded Kraftens Gnist.

Men vil man stræbe, vil man fremad skride, da maa man hærde sig mod Døgnets Køst, og gTibe Vaaben, skille sig ved Kangier;

og fremfor Alt maa man sit Standpunkt vide, og skue kjækt dets Farer og dets Mangler, og dernæst kvæge sig ved Haabets Trøst.

16*

244 Norges Dæmring.

U, mangt et Gny, og mange vrede Klager^ der bryde frem i stormende Bombast, naar Landet rammes af et -Øiekast, et listigt Smil fra Politikens Drager,

er tomme Ord og løierlige Sager,

for Folket foler sig i Sadlen fast,

og skyder sikkert, hugger djervt og hvast^

og vinder Kornet af sin egen Ager.

Thi om man Loven selv ved Altret vier, det kan ei værne den mod Brist og Farer, mod Lumskheds Kænker eller Vældens Skaft;

den stærkeste af alle Garantier,

der evigt frisk og sikker sig bevarer,

maa Norge "vinde i sin egen Kraft.

Norges Dæmring. 245

\Jg dette Ord vil føles varmt og klart, naar det som Miindsveir først er gaaet over, naar ingen Pjøbelhevding længer vover i Landets Navn at plante sin Standart,

Da vil det sandes, blive aabenbart, at Statens Frihed ingen Frelse lover, før den har vakt den Folkehob, der sover mat i dens Skjød og tror sig vel bevart.

En Leder maa den vorde gjennem Ætten, lig Tryllegrenen, der faar Liv i Haanden, og peger sikkert mod det dybe Væld,

at gylden Sæd kan voxe rig-t paa Sletten, at Norges Søn kan fryde sig i Aanden, og træde ud af Skyggen fi-a hans Fjeld.

246 Norges Dæmring.

iler er et Glimt af Morgenrodens Flamme, her lad mig atter hæve Taagens Flor, og skimte Dagen i vort dunkle Nord, og glemme Billedet i Nuets Kamme!

O, der er Haab ved denne prude Stamme,, der eier Sønner end af Tyr og Thor, hvor Kraftens Spire i det Indre gror, skjønt alle Lemmer endnu synes lamme.

Se, det er Natten, som med Dagen kæmper,, der bringer Slægten denne halve Blunden, hvor øiet aabnes, lukker sig igjen.

Og Vindens Susen gaar i Granelunden, og Taagesløret Morgenrøden dæmper, — da er det let at sove Morgnen hen.

Norges Dæmring. 247

Jjlen Dagen stiger. Søvnen er forbi, den snevre Verden lukker sig og svinder; den Vaagne hæver sig mod Fjeldets Tinder, og kaster øiet fra den steile Sti.

Da dvæler han med stille Sympathi ved Sølverfloden, der i Dalen rinder; men snart hans Blik vil ile uden Hinder mod Horisontens hele Trylleri.

Det store Billed af den rige Dag

forjager Drømmens Blendverk af hans Hjerne,

mens Ætherstrømmen bølger i hans Bryst;

thi der, hvor Blikket rækker Sjølunds Kyst og Kjølens sidste Bakker i det Fjerne, først der det skuer over Hjemmets Tag.

248 Norges Dæmring.

U, som en Yngling blussende og kjæk skal Ætten voxe bag de heie Fjelde, naar mangen Jette synker hen af Ælde, der nu staar rank og truende og fræk.

Paa røde Val, og paa Fregattens Dæk,

dens Arm skal minde om Normannens Vælde,

og lade Sagabogen atter melde

det gamle Heltenavn for Seir og Skræk. —

Hvad nu er Ord skal engang A^orde Daad, hvad nu er taust skal finde stærke Munde i Thingets Sale og i Templets Buer;

hvad nu er Larm skal blive \ise Eaad. og visne Ho'der byttes om med sunde; — hvad nu er Glimt skal engang vorde Luer!

Norges Dæmring. 249

„i hi Glandsen, der i Anehallen brænder, kan ei fortabes, — er en hellig Arv, der falder renterig til Folkets Tarv, naar det kan hæve den med voxne Hænder;

.,og medens Hallen sine Funker sender til Aandens Virken og til Plov og Harv, gror atter Helteoldets faste Marv, i klare Hjerner og i stærke Lænder.

„Og derfor flyver med sit Varsels-Ord den høie Saga over Fjeld og Fjorde, og Folket nndres ved den sære Klang:

„„Din Hjemstavn, Bonde, er en hellig Jord; hvad Norge var, det maa han engang vorde paa Land, paa Bølge og i Folkerang!""

250

Tilegnelser med Norges Dæmring.

(1835).

1. Til J. L. Heiberg. *)

Jjlin Mo'r er Datter af en Cammenneyer, og han var gift med Deres Faders Tante ; og tro mig, blandt Kognaterne, jeg eier, er denne Dame mig den mest pikante. Jeg venter, at De Tankegangen gjetter: Hun gjøi- Dem efter Kjodet til min Fætter.

O, gid De fandt, naar her De bruger Sonden, blot node Glimt af Fætterskab i Aanden !

*) Dennes Svar, som Tilegnelse til Welhaven med Alfernes- findes i J. L. Heibergs Samlede poetiske Skrifter ('1862) IX. S. 477.

Tilegnelser med Norges Dæmring, 251

2. Til Christian Winther.

Til ham, der spiller paa Harpe, omskygget af Bøgens Krands, saa Brasen, Karuds og Karpe maa lege med deres Svands, —

fra En, der spiller paa Lire af Sorg i en bagvendt Bj, saa Hunde paa To og Fire maa hyle i vilden Sky.

Hoistærede Christian Winther! Gud give, jeg var hos Dem! Man hugger mig snart i Splinter i Frihedens gamle Hjem.

252 Tilegnelser med Norges Dæmring.

3. Til Josephine B.

Mens Hadet søger mig med giftig Harm, mens man mit Skrift forkjætrer og fordømmer, opstiger dobbelt livligt i min Barm mangt ædelt Billed, hvorom Hjertet drømmer. Da ser jeg Deres, ser Dem, klar og varm af Aandens Liv, som over Taagen strømmer; da tænker jeg, — og glæder mig ved Krigen - Hun vil forstaa din Kæmpen og din Higen.

253

Til Provst Nils Hertzberg.

I Anledning af Ytringer i Fortalen til hans Selvbiografi.*)

(1835).

•Jeg lik, til Svar paa en frimodig Tale, brutale Eamaskrig fra hver en Egn; jeg ved, at dette er et Tidens Tegn : her er jo Dæmring; Hanerne maa gale.

Det Værste havde jeg endnu tilbage, — en Gubbe kommer, rystende og veg, og hæver Stemmen i den vilde Leg, og bliver grum paa sine sidste Dage.

*) Se Fortalen, Side VI, til „Oversættelse med An- mærkninger af det Interessanteste af Excursions in New South- Wales, Western Australia and van Diemens Land during the years 1830, 31, 32, 33. By Litut. Breton, R. N. London. Richard Benthy. Isew Bur- lington Street. 1833. Med Fortegnelse over hvad Over- sætteren har ladet trykke, og hans Selv-Biographie, ved IN". Hertzberg, Provst, Sognepræst til Kingservigs Kald, Medlem af norske Videnskabers Selskab i Trond- hjem, Eidder af Dannebrogs-Ordenen. — Bergen 1835. Trykt i C. sal. Rodes Bogtrykkene."

254 Til Provst Nils Hertzberg.

Ved Gravens Bred, han bryder Dødning-Freden; han maner frem i denne sære Dyst, mens Anathemet slynges mod mit Bryst, min bolde Fader, der i Gud gik heden.

Hvad vilde Du, Du sølverhvide Hyi'de, i djerve Kovdyrs og Banditers Flok? Se, Aftensolen skinner paa din Lok, — er Du endnu ei træt af Kampens Byrde?

O, Du har glemt, at Striden for det Gode

er evigt ny og vexlende i Art;

nu er der Jagt med flyvende Standart,

hvor dine stive Grenaderer stode.

Og derfor Skinnet din Betragtning daarer;

Du hader Væsnet for den nye Form, —

ak. Du var selv min Sidemand til Storm,

hvis der var Ungdom nu i dine Aarer.

Hvad kan Du melde om et larmfuldt Old,

der fødes, mens Du boier Dig mod Graven?

Du kan ei tyde Runen paa dets Skjold;

dit Blik er sænket over Vandrestaven.

Hvad kan Du melde i din Aftenrødes

omhegnede og skyggefulde Ly

om denne Kæmpen mod en splinterny

og maroderende Kroat-Revy,

hvorved dit Norges Agerspirer dødes? —

Til Provst Nils Hertzberg. 255

En Oldings Liv, det sidste Blus af Lampen, er helligt som en Offerlues Glød ; — den unge Kraft, der blusser karsk og rød, og paa sin Vagt vil trodse Storm og Død, er ikke mindre hellig under Kampen.

Hvor kunde Du, der signede de Unge, og vied dem i Templet med din Bøn, forherlige, med Giften paa din Tunge, en Faders Daad til Pine for hans Søn? — O, han er over mig i mørke Dage, og til min Strid han viet har mit Sværd; han lærer mig Forsoning mod den Svage, der lod sig daare til en mundkaad Færd.

Fordi jeg tror. Du har en ærlig Mening, og lod Dig skuffe kun af Døgnets Eøst; fordi der er en elskelig Forening af Freidighed og Varme i dit Bryst; fordi Du var et Lys for dine Fjorde; fordi Du brænder for vort elskte Land; fordi Du ikke vidste, hvad Du gjorde, — har jeg tilgivet Dig, Du gamle Mand!

256

Til Venner og Fiender.

(1835).

JJa jeg folte mig inderlig tvimgen til at ned- skrive det Digt, hvorom man nu rives, forudsaa jeg klart, hvad jeg for denne Sag vilde have at gjennem- gaa, og den sikre Rolighed, hvormed jeg nu be- tragter Hadets og Ensidighedens blinde Rasen mod mit Skrift og mit Navn, var allerede erhvervet længe før den ved disse Haandgribeligheder sattes paa Preve.

Jeg er ingenlunde uvidende om, at det har lykkets mine Fiender hist og her at neddrage mit Rygte til deres egen urene Sfære; men jeg skal ikke et -Oie- blik opholde mig herved. Der ligger her ingen Magt paa Individet ; jeg kan ikke tabe af Sigte, at den Sag, jeg forfegter, ei er min egen, — og denne min Resigna- tion skal bidrage til at udrydde hin gamle Dumhed, der konfunderer Sandheden med dens Forsvareres Anliggender. Man maa da ei undres over, at jeg lader disse smaalige Fabler, der af rædde Anonymer

Til Veuner og Fiender. 257

udspredes om min Karakter og mine personlige Forholde, uantastede, — • at jeg optager dem med den samme Ligegj^ldiglied som om de kirkelig vare mig uskadelige.*) Det er en ligesaa naturlig Falge af mit Standpunkt i denne Sag, at jeg ikke indlader mig i nogen Fegtning med de enkelte Hunde. Den Tid, jeg paa denne Maade skulde have spildt, har jeg anvendt til yderligere at udarbeide det Stof, jeg i Dæmringen \\d.Y behandlet; jeg har hærdet nye Landser, flettet nye Svøber, og inden kort vil man atter finde mig paa den Kampplads, hvorhen min Genius med uimodstaaelig Magt har drevet mig. Mine Fiender ville heraf lære, at alle deres Kunster, deres hele Arrighed er forgjæves, naar de dermed tro at bringe mig ud af min Fatning , — ■ og mine Venner, hvortil jeg her regner alle dem, der uden

*) De, der tro, at jeg, ved at sagsege en af mine Mod- standere, har stræbt at værne om mit Navn, tage heri Feil. Man vil maaske, ved nærmere at betragte mit hele Forhold under de hyppige Angreb, hvorfor jeg i længere Tid har været udsat, uden min Erklæring slutte sig til, at jeg her blot forsoger at faa et Exempel statueret, der kan afskrække dette Slags Mennesker, — der ere ligesaa uretfærdige som smagløse, paa hvem ingen Grunde virke, og som i den Fornærmedes Eolighed kun se en sikker Leilighed til ustraffet at drive deres Spil, — fra en Skrivemaade, der parodierer vor Trykkefrihed og skjænder den.

J. Wclhavcn's Skrifter. I. 17

258 Til Venner og Fiender.

Fordom læse mit Digt, ville med det Samme er- kjende, at det ikke kan være nogen blot ungdommelig Opbrusning, der har ledet mig ind i denne Kamp. — Hvorvidt jeg i Dæmringen har formaaet at gjengive det Billede, der under Formningen foresvævede mig, — hvad der her er klarere eller dunklere udtrykt, — ved jeg selv meget nøie, og i denne Bevidsthed ligger der allerede en Tryghed, hvorom den store Hob af Skrivende og Ikke-Skrivende kun har en svag Fore- stilling; men Overbevisningen om, at hint Billede ikke var nogen Skuffelse, er mig dog, især under nærværende Omstændigheder, af en endnu høiere Vigiighed og Betydning. Det kan ikke negies, at denne despotiske Pøbelagtighed, denne skindfattige Bornerthed, hvormed man har søgt at kue en fri- modig Menings-Ytring, og det oven i Kjøbet en i sa- tu'isk Form, ligefrem røber en dyb Aands-Umyndighed, en rædsom Uklarhed i Opfatningen af den høiere Civilisations naturligste og almindeligste Fænomener. Europas mest dannede Nationer have Skrifter af samme Tendents som mit; men man maa gaa tilbage til de mørke Aarhundreder, for at finde Sidestykker til en saa dum, fanatisk Forfølgelse som den, jeg nu lider. Da Tegner havde skrevet sit Digt Svea, hvori han, med Ungdommens Varme og den djerveste Pen, anklager sit Folks Aands-Sløvhed og moralske Aftnagt, vandt han Akademiets store Guldpræmie

Til Venner og Fiender. 259

Og Nationens Agtelse og Kjerliglied! — Hvo der hidtil liar tvivlet, kan nu se, at Uliyi'et er der, og at bekæmpe dette, om og blot for at prøve dets Kræfter og ruinere dets Tilgange, anser jeg for det Nyttigste og Hæderligste, man i vort Fædreland for -Oieblikket kan foretage sig.

{ PT	Welhaven, Johaa Sebastian
1 8933	Caramermeyer
Al	Samlede skrifter
1867
Bd.l

PLEASE DO NOT REMOVE CARDS OR SLIPS FROM THIS POCKET

UNIVERSITY OF TORONTO LIBRARY