Presented to the LIBRARY of the

^ciTY OF TORONTO

by

ESTATE OF THE UTE jom B. C. WATKI^S

J. s. WELHAVEITs

SAMLEDE SKRIFTEE.

FEMTE BIND,

Digitized by the Internet Archive

in 2011 With funding from

University of Toronto

littp'V/www.arcliive.org/details/samledeskrifteraOSwelli

SAMLEDE SmiETER

AF

J. S. WELHAVEN.

FEMTE BIND.

fiJØBENHAVN.

FORLAGT AP DEN GYLDENDALSKE BOGHANDEL (F. HEGEL)

TRIKT HOS J. 11. S C H I' L r 7..

18G8.

1 o o « ':> i 0

BLANDEDE DIGTE.

TKEDIE BOG.

(1848-1866).

Indhold.

Side.

Sang i Dalen 1.

Aftenglands 4.

Vandring i Dalen fi-

Aften- Stemning 13.

Sangens Væld 15.

Den blide Dag 17.

Hvile paa Vandringen 19.

En Slæde-Fart 22.

I Bal-Salen 26.

Den dunkle Sti 28.

Taagebilledet 30.

Fortrøstning 33.

Et Barndoms-Minde 35.

I Skoven efter Løvfald 39.

Sangens Gjenlyd 41.

Hjemfart 43.

Om Høsten 45.

Sol-Virkning 52.

VIII Indhold.

Side.

En Drossel 54.

I Uveiret 56.

Mindets Bæger 60.

Studenter- Sang 62.

Studenternes Bal- Vise 64.

Seil og Anker 66.

Fl^'gtningen 69.

Tidens Lesen 74.

Alfeland 78.

Harpen i Borgen 80.

Høifjeldet 84.

Sangfuglens Eede 87.

Hjemmets Magt 89.

Heimesse 91.

Taushed og Sang 94.

Skyen 96.

Den smukke Pige fra Portør 98.

Den Salige 101.

Det guddommelige Lys 103.

En Vinterdag 105.

Mit Skib pleier Havet 107.

En Sangers Ben 110.

I Drømme 113.

Naar Sol gaar ned 116.

Sjonfoni 118.

Ved Skovbækken 120.

Glemsel tilsidst 122.

En Monolog 125.

Indhold. IX

Side.

Skjulte Toner 127.

Vidje-Kvisten 129.

Duggen 131.

Den skjulte Kirke 133.

Morgen-Vandring 136.

Blomstring 139.

Et Sommer-Syn 141.

Træet 144.

Den hvilende Gamle 146.

Taushed 148.

Paddehattens Tid 150.

Formosa 152.

Den friske Sang , 155.

Herakles 158.

Ganymedes 160.

Filoktetes 162.

Det runde Bord og Stenen 164.

Forvandlet Elskov 170.

Aandens Liv 183.

Caroline Fougstad 198.

Andreas Nicolai Stenersen 201.

Statsraad Jonas Collett 203.

I Sorgen over Prinds Gustav 205.

Johan Ludvig Heiberg 207.

Overlærer Otto Thott Fritzner 210.

X Indhold.

Side.

Christian Fougstad 212.

Statsraad Jergen Herman Vogt 214.

1848 216.

Minde-Sang 218.

Den 4de November 1854 220.

Krands-Tale ved Restaurationen af Vor Frelsers Kirke

i Ivristiania 222.

Ved Arbeidets Begyndelse paa Jernbanelinjen 226.

Prolog ved Kunstner-Foreningens Aften-Underholdning 228.

Madame Eosenkildes Afsked paa Kristiania Theater . . . 232.

Sang i Foreningen mod Brændevins-Drik 235.

De Unges Forbund 237.

Studentersamfundets Fest 239.

Den norske Studenter-Sangforenings Ti-aars-Fest 241.

Studenternes Sangforening til Damerne 243.

Sangernes Vaar-Fest 245.

Under Studenter-Toget 1856:

Afsked i Upsala 247.

Paa Gustav Adolfs Torv i Stockholm 248.

Naturforsker-Mødet i Kristiania 250.

Norges Seilere 252.

Studenternes Sang til Professor Hansteen 254.

Indhold. XI

Side.

I Begeskoveu 2,56.

Kantate ved Universitetets Halvhundrcd-aars Fest .... 258.

Til Norges Vice-Konge, Kronprinds Carl, og lians

Gemalinde 264.

Til Kronprindsesse Louise, med en Buket af Hyacinter 268.

Et Albums-Blad til H. C. Andersen 269.

I en dansk Dames Stambog 271.

Med „Halvhundrede Digte" paa et Juletræ 272.

I et Traad-Vindsel, til en kjobenhavnsk Basar 1866 . . . 273.

Tilfjelds 274.

Paa Sæteren 277.

Mellergutten 278.

Lokkende Toner 280.

Eaad for Uraad 282.

Traver-Banen 287.

En Jæger paa Fjeldet 295.

Ved Sundet 300.

Ydale 302.

Alfons 305.

Stilhed og Toner 312.

En Host- Aften 314.

En Skumrings-Time 317.

XII Indhold.

Side.

En Sang-Fugl 319.

Et Tab 321.

Det lukkede Land 323.

Epistel til en uerfaren Digter 326.

Sang i Dalen.

JJen Egn, hvori min Vei er lagt og hvor min Arne staar, den har for mig en Yndets Magt, der voxer Aar for Aar.

En Fremmed ser fra Bjerget ned paa Bygd og Stad og Bugt, og har et Syn at standse ved, saa vidt-ud strakt og smukt.

Men Den, der vandt i Dalens Favn en rig Erindrings Flor, han dvæler der i Fryd og Savn ved Mindets friske Spor, —

Naturens Liv fornyer det

med Glædes-Tegn og Suk,

og fængsler ham til mangen Plet,

der kun for ham er smuk.

J. Welhaven's Skiifter. V. 1

Sang i Dalen.

Jeg vandrer tit en ensom Gang i denne blide Egn, ved Elvebred, paa solbar Vang, og under Løvets Hegn.

Og hvor jeg standser tankefuld, og er det Fjerne nær, der skyder Mindets Blomst af Muld og af de gamle Trær.

Jeg horer i den stride Elv de svundne Dages Røst, — den klinger under Lundens Hvælv fra mangen Sangers Bryst.

Da lever jeg et Liv paa Ny, hvis Vei blandt Torne faldt og er dog nu, i Mindets Ly, velsignet overalt.

Du fagi-e Dal! Min Ungdoms Skat har du bevaret ømt. Du ved, hvad jeg i Sorgens Nat og Haabets Gry har drømt.

Men se, jeg fik et større Held at eie i dit Skjød, end Alt hvad Haabets milde Væld i Savnets Bæger gød.

Sang i Dalen.

Bevar da nu mit lyse Hjem i Fagerhed og Fred! Lad søde Minder gro for dem mit Hjerte hænger ved!

En Kune i dit Skjod er lagt for alle mine Kaar. Du har for mig en Yndets Magt, der voxer Aar for Aar.

Afteiidauds.

'»

Uver Fjordens yndigt-reiste Strande hviler Aftenhimlen straalefuld, jømt og smeltende paa stille Vande Sol-Nedgangens Silkeskyer blande sine Skjær af Pm-pm- og af Guld.

Se, hvor Kystens Farvevexel svinder, se, hvor dunkle nu dens Former staal Medens Himlen over Dybet skinner, Aftnens Skygge slører og forbinder Vang og Bakkeheld og Klippevraa.

Vil Du skue disse Bredder nøie, vil Du kalde dem af Skyggen frem? Speil dog heller i et sjelfuldt øie Glandsen af det Dybe og det Høie, mens din Verden blunder mellem dem..

Aftenglands.

Klare Billed, lad dit Gjenskin tindre og beaande mine Tankers Sum, — smelt dem mildt, de større med de mindre, naar, som Dybet ber, mit stille Indre glemmer sig og giver Himlen Eum !

Vandrina: i Dalen.

JJybt i den trange Dal, blandt stelle, vilde Klipper, livor Vangen ligger gold, — hvor Orekrattet slipper,

der er det sorte. Kjern med døde, kolde Vande, med evigt Skyggekast fra gruelige Strande.

Naar Morgnens Sol har vakt de sommergrønne Dale, er Kjernet dækket end af Nattetaager svale ;

hvor klar en Middags-Sol end skinner Egnen over, den har dog knap et Blik til Kjernets dunkle Vover,

og under Aftnens Glød paa nære Fjelderygge

er længst det stille Dyb svøbt ind i Nattens Skygge.

Vandring i Dalen. 7

Hvor Dalens Bund er skjult af Urens skumle Dynger, en raadvild, snever Sti sig over Stranden slynger;

men hvor Du standser der, og lader Blikket vandre, den vilde -Ø^rk kan dog sig ingensteds forandre.

Hvis Du tør lytte her, hvor ingen Stemme kalder, da skal Du hare Suk fra Fjeldets sorte Haller;

i Lyng og Tidsel vil tungsindig Hvisken svare, og over Kjernets Nat vil da en Gysen fare,

og som det dybe Kjern vil og dit Indre bæve, naar disse Fjeldets Suk henover Stien svæve. —

Ak, gaar Du glad og lys en Sommerdag til Kjernet, da er din Lyst med Et fra din Betragtning fjernet;

Du ser med stille Kval, at Dybet forestiller

den mørke Sjelens Grund, hvorpaa din Glæde spiller.

Her, hvor ei Blomsterduft og Fugletriller vanke, forkyndes overalt den samme Afgrunds-Tanke, —

8 Vandring i Dalen.

ja, her, hvor -Ørknens Ve paa hver en Tue ruger, fornemmes tifold tung hver Tvivl, som Hjertet knuger,

og lig et tomt Fantom, som Morgentaagen bygger, forgaar din Glædes-Dr^øm blandt disse kolde Skygger.

Jeg voved engang her, ved Sorgens Klippe-Trone at sende over Strand en tvungen Glædes-Tone;

men Fjeldets mørke Aand har givet den tilbage, som dæmpet Smertes-Kaab og langt-henbaaren Klage.

Hist paa den anden Bred staar brat mod Kjernets

Flade

det sorte Fjeld, hvis Tind er Sneens faste Stade.

Hvor steil er Stranden her, hvor rædsom at bestige! Der leder ingen Sti til dette Skygge-Rige.

Fandt Du paa denne Bred et sikkert Fodefæste, da vækkes dog din Angst ved Tanken om det næste.

Paa Klippehallens Væg Du kan en Sbift betragte, der siger, at dit Liv er som et Fnug at agte,

Vandring i Dalen. £

•Og mens Du stirrer op mod Fjeldets steile Øde, det er som om hver Sten vil rulle Dig imøde

og sende Dig et Bud med Dvergemaalets Stemme: „Vent ! Du skal ned med os i Kjernets dybe Gjemme !"

Detvar en høst-kold Dag, skjont end ved Sommertide, jeg stod i Klippens Vraa paa denne Kjernets Side.

Som fængslet stod jeg der, og længtes ud paa Vangen; men spærret syntes mig med Et Tilbagegangen.

Da faldt mit -Øie ned, hvor Vandet sagte spilled mod Strandens Jette-Sten og leged med mit Billed.

Det vaklede og skjalv, — jeg saa det langsomt nikke med sine vredne Træk og ængstelige Blikke.

Det vinkede saa sært, det syntes mig at ville nedmane Sjelen dybt i Kjernets morke Stille.

Ak, paa den steile Bred, ved disse sorte Vover, stod mangen Sorgens Son, som nu i Dybet sover.

10 Vandring i Ualen.

Forgjæves havde han i Vrimlen søgt en Lindring, og Sjelen har tilsidst kun hængt ved een Erindring, —

Erindring om en Stund, da traurig og alene han stirred forste Gang paa denne døde Scene.

Saa dybt har ørknens Aand hans Tanker kunnet friste, at dette Billed blev hans Vandrings allersidste.

Og ak, saa tung en Kval er lagt paa disse Vande^ at Suk af Gjenfærd her sig med Naturens blande.

Jcølg nu den haarde Sti! og stands ved Kjernet ei! thi gjennem denne Dal gaar ingen anden Vei.

Din Gang, der slynger sig blandt Urens skumle Dynger, er Tankens Vandring lig, naar Sorgen den betynger.

Det hvisker i din Sjel: „drag Sorgen kjækt forbi!" — da er den der med Et og spærrer flux din Sti.

Vandring i Dalen. 11

Skal Sorg forvindes, maa Du stille skride lien, snart over, snart omkring og snart igjennem den.

Fra Sorgens Klippegrund til Eolighedens Slette er ingen Gjenvei lagt til Lindring for den Trætte.

Gak frem paa Kjernets Strand, og vov Dig gjennem

Uren,

betræd den vilde Kiev, der fylder Klippefuren,

og taal den stille Gru, som disse Masser volde, hvor Egnens Liv er knust i Fødslen af det Golde,.

og hvor den dode Form, der standser dine Fjed, gjentages tusindfold som en forhexet Sæd!

Men Fjeldet viger alt, og her er Veien bøiet. Se, Løv og Klippeblok er her tilhobeføiet ;

hist stimler frodigt Krat om Fjeldets klare Kilde, og alt det Strenge nu maa vexle med det Milde.

Tilsidst har Mildheds Magt det hele Felt beseiret og er i Dalens Grund paa Vang og Bakke leiret.

12 Vandring i Dalen.

Her standser Du med Lyst, og skuer længe ned paa dette Sommer-Syn af Fagerhed og Fred.

Hvor sødt er Engen lagt i Skyggekast og Læ

af Birkeskovens Brem, der dækker Fjeldets Knæ, —

hvor yndigt blinker hist den demant-klare Aa, naar frem af Lundens Dyb de stille Vande gaa!

Se, paa den grønne Bred, i Skjul af Regn og Hæg, har Du din Eeises Maal, den brune Hjiitevæg!

Der finder Du et Hjem, med Hvile for din Vandring, og stiller for din Sjel den dunkle Dals Forandring.

la

Afteiistemiiiiifi;.

JNaar en stille, sol-klar Dag lielder mildt og svinder, mens i Hjemmets Velbehag Skumrings-Tiden rinder, da kan Hjertet blidest slaa, og dets Jdmme Tanker gaa som en rolig Flod, hvorpaa Aftenreden skinner.

Sidder jeg da uden Ord,

tabt i søde Minder,

ved Du dog, min Elskte, hvor

Tanken os forbinder:

I dit Hjerte og i mit,

paa en Vaar, der spirer frit,

paa et Haab, der vinker blidt,

Mindets x\fglands skinner.

14 Aftenstemning.

Veier jeg hvert Savn, som Du kjerligt overvinder, — ser jeg i det stille Nu Smil paa dine Kinder, sukker jeg vemodig-glad : Ak, hvor sødt at følges ad, til paa fagre Dages Rad Livets Aften skinner!

15

Sangens Væld.

JJen bedste Skjenk, mig Himlen gav

i Livets Foraars-Stund,

er Sangens Væld, der stiger af

mit Hjertes dybe Grund.

Dets Toner følge sagte med,

saa langt jeg færdes kan;

i Alt hvad Tanken hæves ved,

er Sansfen slaaet an.

Blev Sangen end i Tankens Svøb

indsluttet i mit Bryst,

og var den som en Kildes Løb,

der rinder skjult og tyst, —

den skulde i sit stille Hjem

bevare Hjertets Vaar

saa frisk som Engens Blomster-Brem,

hvorunder Kilden gaar.

16 Sangens Væld.

Og stiger Sangens Væld med Klang

og gaar i aaben Strøm, —

det seger dog igjen sin Gang

i Ensomhedens Drøm,

og iler fra en lummer Luft

og fra en larmfuld Dag,

og stiger op i Dug og Duft

med stille Velbehag.

17

Den blide Dag.

JNu glimrer Sol-Nedgangen smukt

paa Bjergets mørke Tind,

og fra dets Bryst med langsom Flugt

hensvæver Aftnens Vind.

Den leger her saa let og mild

med Birkens Gren og Blad,

som naar en Cither røres til

et sagte nynnet Kvad.

Den Dag, der nu er sunket ned,

gik blid og fager hen;

med idel Klarhed og med Fred

omslutted Himlen den.

En enkelt Sky med Svanebryst

hang rolig i det Blaa,

som om den over Dalens Lyst

i sød Betragtning laa.

J. Welliaven's Skrifter. V. 2

18 Den blide Dag.

Og i mit Indre udbredt var

en stille Fredens Aand;

mit Liv var som en Blomst, jeg bar

udfoldet i min Haand.

Min Sjel er rørt af Aftnens Vind,

som Birkens Gren og Blad;

jeg skuer glad i Himlen ind,

og nynner dette Kvad.

19

Hvile paa Vandringen.

iier, min Sjels Veninde!

«r et Ly at finde

i den tætte Lund,

hvor paa Stien Lyset kun

dæmrer fra de dunkle Linde.

Hed er Middagsstunden,

kom og hvil i Lunden!

her er alt saa smukt;

oventil er Løvet lukt,

og med Blomster tindrer Grunden.

Over Krat og Tue

Dagens Pragt vi skue

i vor Lunds Portal;

her er Bjerg og Skov og Dal

fattet ind i Løvets Bue.

2*

20 Hvile paa Vandringen.

Disse blide Egne har jo allevegne fagre Sommer-Syn; hisset dog i Skovens Bryn vil jeg helst en Plet betegne.

Se, hvor Huset titter frem af Skovens Gitter mod den klare Dag I Nu har Solen paa dets Tag spredet sine Straalers Flitter.

Der kan Svaler bygge

sine Keder trygge,

just som Du og jeg:

der vi fandt paa Haabets Vei

Hjemmets Fred i Lys og Skygge^

Sødt blandt Løvet hviler hist vort Hjem, og smiler til vort Sæde her. Hvor vi færdes, fjernt og nær^ did vor o:lade Tanke iler.

Hvile paa Vandringen. 21

Xad nu Solen tømme

sine Straalestrømme

over Bjerg og Dal!

Her er Dagen mild og sval.

lier er Ly for vaagne Drømme.

22

En Slæde-Fart.

ijjennem øde Sne-Luft trænger Maanens Lysning tungt og mat; lig en taaget Halv-Dag hænger over Egnen denne Nat. Af og til i samlet Byge Storm og Sne fra Fjeldet drage^ og de hvide Hvirvler fyge om de lave Hytte-Tage.

I den aabne, lette Slæde

farer jeg paa sporløs Vei;

men min Viv, min Livsens Glæde,

følger med, og klager ei.

I at frydes, i at lide

er vor Lykke hel at nyde;

lad da Vin tren s Magter stride,

og lad Veirets Trusler lyde!

En Slæde-Fart. 23

Over sne-dyb Slette skrider nu vor Ganger med Besvær; Vintren har til alle Sider jevnet Egnens Former her. Kun en enkelt Gran, der stiger frem ved Veien, deler Kummet, — og den staar i Svøbets Fliger som et Gjenfærd, halv-formummet.

Gjennem Veir og Sne vi stunde til de tætte Graners Ly. Hisset staar paa lave Grunde Skoven som en Taage-Sky. Vindstød made os paa Heien, — tæt for øiet hvirvler Sneen; men nu stilner det, — og Veien løber ind i Skov-Alleen.

Her, blandt høie Stammer, falder Sneen mildt som bkdest Dun; selsomt her i Vintrens Haller hvælves Grotte og Paulun. Bag de tætte Granehækker søger Tanken Skjulestedet, hvor paa bløde Mosedækker Vildtet sidder, lunt og fredet.

24 En Slæde-Fart.

Hurtigt nu vor Slæde farer, med den jevne Bjeldeklang; af og til en Bjelde svarer ude paa den aabne Vang. Graners Hær og Nattens Vinde mades brusende for-oven: men fi-a Mørket, dybest inde. gaar en Hvisken gjennem Skoven.

Og i denne Hvisken kj ender jeg en Mindets Bøst igjen. — og en Sorg tilbagevender i mit stille Sind ved den: En Gang færdedes jeg ene ber, mens Nattevinden svæved, og den sne-belagte Scene mat i Maanelyset bæved.

Fra mit Biyst steg sagte Sukke ved den tunge Sorg, jeg bar. og fi-a Graners Indelukke bragte Nattens Aander Svar. Trættet, martret af at vaage, søgte øiet Skovens Gjemsel, med de stille Slummerkroge, med de tættte Skyggers Glemsel.

En Slæde-Part. 25

Og den samme Hvisken hører jeg fra Graners Mørke nu, — og den svundne Kummer rører sig formildet i min Hu; thi jeg kan mit Hoved hvile, hvor et trofast Hjerte banker, og min Sjel tør gjennem-ile Skovens Dyb med Haabets Tanker.

26

I Bal-Salen.

i il Hjerterne trænge Akkorder fra den lyse Hal, med Brusen af Strenge, med Klang af rungende Metal. O Held den Barm, hvor Tonens Magt har ingen tung Erindring vakt!

Lad Dandsen begynde

sin Leg i Tonestrømmens Bad;

den vinker med Ynde,

den samler, og den skiller ad. O Held den Barm, der banker let, og sværmer mildt, og glemmer det!

Ved Toner kan svulme

et Hjerte, der for-nys var lukt, —

ved Toner kan ulme

den nd, der syntes længe slukt.

I Bal-Salen. 27

Ak, hør den sære Dobbeltlyd, der aander Vemod gjennem Fryd!

Ved Dandsen herinde, og ved de glade Toners Kald, jeg di-ager til Minde en anden festlig-smykket Hal. Ak, der var Strengespil og Dands, — og Taare-Dugg paa Glædens Krands!

28

Den dunkle Sti.

1 Sorgens Dal jeg stirred paa Grunden, hvor jeg gik. og tvivlsom og fordunklet laa Stien for mit Blik.

Men overalt, hvor Sorgen sin Dugg har drysset ned, der er en Blomst oprunden af Grundens Dunkelhed.

Nu ser jeg tit tilbage, og studser ved min Vei, hvis Tvivl og dybe Mwke. hvis Angster glemmes ei.

Den dunkle Sti. 29

Men trøstet og forsonet jeg mindes nu min Kval, og Blomster-Stien viser min Gang i Sorgens Dal.

30

Taagebilledet.

i Dunst og Taage, i døsige Dage, min Sjel vil vaage, og maa ei forsage.

Ja, Den, der hænger ved Lysets Glæder, mens Mulm fortrænger dem alle Steder, maa af sit Indre Glæderne tage, haabe, erindre, og aldi'ig forsage, og mildt bevæges aarle og silde, og næres og kvæges af Tankernes Kilde.

Taagebilledet. 31

Jeg gik i Lunden paa duggede Veie, hvor Mosegrunden var Taagernes Leie, hvor Paddehatte, og Bregner grode, hvor arme og matte Træer stode. Over dem ruged en graalig Himmel, paa Stammerne suged Svamp og Skimmel. I stadigt Stevne med Taageveiret var Træets Evne forlængst beseiret, og bævende sade de fattige, sidste, blegnede Blade paa skjøre Kviste.

Da fandt jeg stillet paa alle Tuer det ængstende Billed, jeg nu beskuer.

32 Taagebilledet.

Men over de «de, fugtige Grunde Bladene lade som varslende Munde :

Kæmp mod de dryssende Skyers Plage i slummer-dyssende, natlige Dage; under de snigende Dunsters Gjæring kæmp for dit higende Indres Næring! Stil Dig, hvor Sjele falme og blunde, — hvor Mennesker dvæle som taagede Lunde, — og lov at vaage, og aldrig forsage, i Dunst og Taage, i døsise Dacfe!

33

Fortrøstning.

Jivor tyr jeg hen i dette øde Nu,

da her mit Hjertes Harpe er forstemt?

Hvor hæves atter i min dunkle Hu

den Skat af Glæde, der saa dybt er gjemt?

Skal jeg i Dalen søge Ly og Læ,

og lytte drømmende til Fuglesang,

og finde Eunen i det gamle Træ,

hvori min Ungdom skrev sit Haab engang?

Skal jeg maaske bestige Fjeldets Brink, hvor Luftens Aande svæver fri og let, — hvor Egnen kalder mig med tusind Vink, og strør sin Ynde om den golde Plet.

J. Welhaven's Skrifter, V. 3

34 Fortrøstning.

Maaske ved Søen, paa den steile Strand, vil Sjelen atter vorde fri og glad. mens Bølgens Brusen slaar en Tone an. hvorved mit Tungsind løser sig i Kvad.

Xei. — lad mig dvæle kun i Hjemmets Fred, og vente stille paa den lyse Stund, der dæmrer alt, mens her jeg skuer ned i mine Tankers hemmelige Grund!

Ja, her jeg bære vil det øde Xu,

og stole trygt paa Grlæden, der er gjemt,

til sagte Toner bæve i min Hu

fra Hjertets Harpe, der paa Ny er stemt.

I

35

Et Barudoms-Minde.

'Jeg var lyksalig paa min Barndoms Kyst, jeg sendte Snekker ud i Bølgers Dyst, og plukked Koser mellem mørke Fjelde ; ■og efter Dagens legende Bedrift jeg læste Krøniker og hellig Skrift, ■og hørte Eventyr om Jetters Vælde,

Men fremfor Alt jeg tog det som en Fest, naar stundom med min Fader, der var Præst, jeg havde Lov paa Sognebud at følge. Ja, som en lille, slummer-mødig Dreng, jeg kunde hurtigt glemme Søvn og Seng, og drage med ham over Bjerg og Bølge.

Hvor klart erindrer jeg en sildig Kveld, 4a til en Hytte, bag det øde Fjeld,

36 Et Barndoms-Minde.

han blev med Ilbud og med Taarer hentet. Jeg sad paa Sadelbuen i hans Arm, hans Kappe dækked mig, og holdt mig vann^ og i min Favn jeg havde Sakramentet.

Paa steile Skrenter klatrede vor Hest

med sikre Sandser, gjennem Høstens Blæste

mens Egnens Grunde hviled natlig-dunkle.

Dybt under Stien stod den sorte Lund,

og Alt var ode, og i Dalen kun

jeg saa et Stjerne-Skjær paa Kjernet funkle..

De løse Stene i den vilde Kiev, hvorover Vinden Taage-Skyen drev, gled ud mod Dybet over Fjeldets Skulder; i Lyngen bragede det bratte Fald, og fjernt i Dalen lod fra Bjergets Hal med tifold Efterklang det dumpe Bulder.

Men stille sad jeg paa det trygge Dyr^ og Natten var mig som. et Eventyr, hvis Trylle-Sti jeg turde selv befare. Dens Angster kunde ei mit Lidi-e naa, — min Faders Bryst jeg horte roligt slaa, og i hans Arm jeg kj endte ingen Fare.

Et Barndoms-Minde. 37

^elv var han taus, og kun en enkelt Gang- lian spurgte mig, om Veien blev mig lang, og bøied sig, og kyssed mig paa Kinden. Og atter sagde han: „Vi er der snart, og inden kort vil Veiret blive klart, og under Fjeldet mærke vi ei Vinden."

Tilsidst den hvisked kun fra Ur og Krat, da Kleven sænked sig, og standsed brat ved Fjeld-Portalet til en dyrket Slette. Et Glimt af Maanen faldt i Dalen ned, det snevre Pas var som et Borgeled, og Klippen stod paa Tunet som en Jette.

Hvor selsomt drøned det, da Hestens Sko slog Gnister paa den helle-lagte Bro, hvorunder Elven mod en Afgrund skummed. Da banked Hjertet stærkest i mit Bryst, — det var for mig, som om hver Nattens Køst ved denne pludselige Klang forstummed.

Som Troldes Værn, hvis Styrke er forbi, naar Helligdommen drager ind deri, veg nu med Et hver Klippe-Mur tilside. Paa Bakken Hytten mellem Birke laa, og Ilden flammed fra dens Arnevraa, og lyste paa den Vei, vi skulde ride.

38 Et Barndoms-Minde.

Yed denne Arne liviled jeg om Lidt, og tænkte atter paa det dunkle Eidt, mens -Øiet dvæled ved de røde Flammer, Fra Dalens Bund jeg hørte Elvens Gang, og til dens Brusen lød der Psalme-Sang og Messe-Toner fra den Syges Kammer. ,

Men denne Nat jeg skued tit igjen,

naar Livets Yei gik over Klipper hen,

og Blikket svæved raadvildt over Odet.

Ved dette Minde glemte jeg min Frygt,

som da jeg sad ved Fader-Hjertet trygt,

og drog tilfjelds med Kalken og med Brødet,

39

I Skoven efter Løvfald.

Med Nyn til nye Sange,

der stige mildt fra Sjelens Grund,

jeg gaar i Skovens Gange,

og har en rolig Stund.

Her, hvor jeg nylig skued den skyggefulde Sommer-Sal, staar nu en dristig-buet, alvorlig Katedral.

De gr^ønne Løv-Slør hænge ei mer for Skovens indre Liv; jeg ser de nøgne, strenge Spidsbuers Perspektiv.

40 I Skoven efter Levfald.

Og dog, — hvor skjøn er Skoven, hvis Lyst er nu tilbagelagt! Der falder Lys fra oven paa al den sunkne Pragt.

Det er, som om der skulde en Pilgrims -Skare træde ind i dette skumringsfulde Portal, med sagte Trin.

Der er et rødligt Teppe lagt over Helligdommens Grund, og Dagen aander neppe i denne Høitids-Stund.

I Skovens øde Gange der er saa stille og saa tyst, og Nynnet selv til Sange vil standse i mit Brvst.

41

Sangens Ojenlyd.

Der er en Gjenlycl af min Sang, som selv jeg hører kun ; i Sorg og Glæde mangen Gang den lukket har min Mund.

Som fra en fjern, lyksalig Kyst den naar mit stille Sind; jeg aner da en Sanger-Lyst, der dog ei bliver min.

Det er en gylden Strengerad, hvis Klang er aldrig hørt, der bæver sagte ved mit Kvad, som af et Suk berørt.

42 Sangens Gjenlyd.

Af Tvivlens Dyb, blandt Mislyd, vakt henbruser Sangen nu, og neppe mærker man dens Magt i Folkets spredte Hu.

Men gaar den over Dybet lien og gjenneni Aandens Daab, — dens Tone klinger dog igjen, forvandlet til et Haab,

og Miser, paa en gjenfødt Jord, den Sangens Helligdom, livor alle Tvivlens halve Ord i Lys skal smeltes om.

O sagte Gjenlyd af min Sang, som selv jeg hører kun ! Ved Harpen tolker Dig engang en bedre Sangers Mund.

43

Hjemfart.

JNu lufter atter en gunstig Vind,

og aancler paa Havets Speil;

i Følge med os staa i Fjorden ind

vel hundrede hvide Seil.

Mod Landet daler en Svanesky,

og Maagen flyver om -0", —

der falder et Skjær af Morgenens Gry

paa Yinger og Seil og Se.

Ja se, nu voxer den svale Vind,

og kruser det glatte Speil!

Hvor deiligt stevne i Fjorden ind

de hundrede hvide Seil!

Hvad stunde I til paa Bølgernes Vei, med skridende, skum-dækt Stavn? O havde I Alle, saa vist som jeg, et Hjem i den nære Havn!

44 Hjemfart.

Nu stiger KoUen, den dunkel-blaa,

blandt Aasernes Linjer frem;

den kj ender Dalen, den stirrer paa, —

mit smilende Barndoms-Hjem.

Vi færdes Alle paa Bølgernes Vei,

med Minder og Haab i Stavn;

Gud signe hvert Seil, der søger, som jeg,

sit Hjem i den nære Havn!

Hvi banker Hjertet saa høit. saa fast,

hvi bæver mit Indre nu?

Ak, langsom kun er Bølgernes Hast

mod Længselens bratte Hu.

Ja, havde jeg Vinger, som Maagen hist,

der svæver med vildsom Flugt,

da fløi jeg bedre. — da var jeg vist

forlængst over Fjeld og Bugt.

Ak, langsom kun er Bølgernes Hast

mod Længselens bratte Hu, —

og derfor banker saa høit. saa fast

mit higende Hjerte nu.

45

Om Høsten.

1,

Uveralt, hvor Sommer-Glæden vinked os med aaben Favn, er Tungsindighed og Savn kommet sagteligt isteden. I de første Høstens Dage drømt kun var Naturens Gru; Sorgens Aander sov endnu under Lundens Kuppeltage.

Men i Fuglens sidste Trille var dog Savnets Tone lagt, og i Sommer-Glædens Dragt hviled Egnen stum og stille. Stille, som en smykket Kirke efter sluttet Aftensang, laa den sol-belyste Vang under høie Hængebirke.

46 Om H«steu.

Længe vandrede vi tause mellem disse fagre Trær. og vi standsed ofte der. grebne af Naturens Pause. Selv i Lykken, selv paa Grunden, hvor vort Livs Kjerminder gro. var, ved Egnens matte Eo, Hjertets Lyst i Vemod svunden.

Men da Suk fra Fjelde-Lier gjennem alle Lunde gik, og da Lavet for vort Blik spredtes paa de dunkle Stier. - da blev Egnens tause Dvælen mellem Glædes-Liv og Gys i en varm Erindi-ings Lys stillet klarere for Sjelen.

Og i Tankens Liv formildet vinked nu den stille Egn; denne Vang. med Birkes Hegn, var nu Sjelens eget Billed, — og fra disse lyse Grene, hvor den sidste Irisk slog. gik en aandig Epilog over Sommer-Livets Scene.

Om Hesten. 47

„Naar Naturens Pulse standse i en taus Betragtnings Stund, mens endnu den dunkle Lund bærer sine Glædes-Krandse, — da vil Egnens Billed stilles paa din Vandring roligt, helt; thi om Lidt er Veien delt, hvorpaa Liv og Død skal skilles."

2.

Alfers Dands og grønne Banker, Rosenduft og dugget Blad, — ømt, som disse, følges ad Sommer-Liv og lyse Tanker. Løvets Hvisken, Fuglens Triller, og de klare Kilders Røst, — Alt har Toner af en Lyst, som naar Hjertets Harpe spiller.

Derfor vugges Sjelen gjerne i den varme Sommer-Luft, — og med Flyveham af Duft stiger den mod Dagens Stjerne. Saa livsaligt vakt og baaret, standser den sit Vingeslag, og kan dog i Glands og Dag favne Alt hvad den har kaaret.

48 Om Hesten.

Med sin Pragt Naturen drager Tanken fra dens Verden bort, - af et Liv, der ei er vort, laaner den os Smil og Klage. Derfor vandrede vi taiise mellem hine stille Trær og sank hen i Vemod der, grebne af Naturens Pause.

Dybe Stemmer, — Suk, der svæved fra det grane-dunkle Fjeld, Lavets Flugt i Hostens Kveld, har nu Sjelens Vinge hævet; thi med dem var Grændsen givet, hvor Naturens Liv er sat, værgeløst mod Mulm og Nat, dybest under Aandelivet.

I det klare Aandens Rige

Aarets Skifter kjendes ei;

opad paa en vaarlig Vei

vil den frie Tanke stige.

Mens Naturens Kraft og Handling

stivner hen i langsom Blund,

bruger Aanden et Sekund

til det sunkne Livs Forvandling.

Om Hesten. 49

Blomsten af det rige Svundne kan fornyes i din Haand; Livet, der har Magt af Aand, vil forløse alt det Bundne. Derfor skal Du freidigt male Somren i din Vinter- Vraa, og paa gyldne Strenge slaa, mens Naturen er i Dvale.

Ajender Du den sære Mythe om den vise I du ns Fald? Hun blev nævnt i Guders Hal som et natligt Morkes Bytte. Halvt en Hebe, halvt en Psyche, blev dog snart den fagre Dis Vidnet over Nordens Is om et aandigt Vaar-Livs Lykke.

En Gang sad hun, skjult bag Løvet,

paa den høie Ygdrasil;

da faldt hendes Øine til,

mens hun slumred duft-bedøvet.

Derfor styrted hun i Drømme

dybest ned til Vintrens -Ork,

som er evig taage-mørk,

og hvor Afgrunds-Vande strømme.

J. Welhaven's Skrifter. V. 4

50 Om Hesten.

Asa-Loke, Heimdal, Brage ilte did fra Gladsheims Pragt, vilde flux ved Euners Magt hendes Sind fra Mulmet drage. Ak, men her, hvor Natten raader, hendes indre Dag forgik, og med taare-sløvet Blik stirred hun paa Asers Gaader.

Brage sagde: .,Jeg vil hæve Idun paa min stærke Arm." Da, ved Sanger-Gudens Barm, kunde hun mod Lyset svæve. Brage steg til Himmel-Borgen, og fra Skyen lød hans Kvad; i hans Arm ved Harpen sad Idun, skjøn som Vaarens Morgen.

Til Alfaders heie Sæde stevned Brage med sin Brud. Vaarens Dis og Sangens Gud favnedes til Valhals Glæde. Thi ved Idun gives alle Asgaards Børn et vaarligt Liv, og hun kan, som Brages Viv, aldrig mer i Dybet falde.

Om Hesten. 51

Og fra Valhals Guder kommer dette Bud til Nordens Æt, hver Gang Jorden, stum og træt, hviler i sin Eftersommer: Idun frelses og formæles, naar din Mulm-Tid forestaar; Idun er din indre Vaar, som ved Sangens Magt besjeles.

Ja, det Bedste, Norden eier, er dog denne dybe Køst, som i Mulm og natlig Dyst altid lover Aanden Seier. Derfor vil jeg freidigt male Somren i min Vinter-Vraa, og paa gyldne Strenge slaa, mens Naturen er i Dvale.

62

S ol- Virkning,

efter et Maleri af Gude.

iilQelds under Granelien

er der et aabent Bakkeheld;

der sl3'nger sig Sæter-Stien, —

der styrter det skummende Fossevæld.

Luften er skinnende, blaalig-hvid ;

det er Midsommer-Sol og Middags-Tid.

De tindrende Straaler spille paa Elven under den mørke Bred, og Skum-Taagen svæver stille, hvor Fossen haster i Dybet ned. Der vandrer Elven en lønlig Vei, — selv Midsommer-Solen kj ender den ei.

Sol-Virkning. 53

Men Skumringen under Fjeldet

er svjøM i den gyldne Straaleflod;

se, Granen paa Bakkeheldet

har skinnende Top og skygget Fod.

Ved Stien sitrer med Sølverblink

den blomstrende Lyng, den mosede Brink.

Hvor ensom og taus er Kleven!

der er intet Spor i den gyldne Sand;

den fattige Plet er bleven

et lille glimrende Fabel-Land.

Forstyr ei den dybe, dre^mmende Fred, —

lad Skoven skygge dit higende Fjed!

54

En Drossel.

jun Mur af Klipper steg fra Strandens Brem,.

og sagte bølgede sig lienad dem

en luftig Taagerække.

Og Birkeskoven paa den lave Strand

sin Fylde speiled i det klare Vand,

der bar min lette Snekke.

I Skovens Dunkelhed en Drossel sad,

og gjennem Lovet klang dens fulde Kvad, — J

og Egnen lytted stille. \

En sagte Aande strøg den mørke Fjord,

og Aftnens Lysning over Skoven for

ved Droslens første Trille.

En Drossel. 55

Hvor Skyggen ruged, og hvor Lyset faldt, den skjulte Sanger g^od sit Liv i Alt fra Skov-Paulunets Grene; og mens min Snekke gled i Natten lien, gav Droslens Tone mig saa smukt igjen den hele Aften-Scene.

56

I Uveiret.

Tilfj(

fjelds, i sporks Ensomhed, en Vandrer gaar med tunge Fjed, — og hvor han standser, hed og træt, og lytter fra sin Hvileplet, han hører kun sit Hjerte slaa og i det Fjerne Fossen gaa. Men vendes da hans Blik mod Sky, det driver ham afsted paa Ny; thi over Aasen falder nu et Skjær af Aftenrøden mat, og stiller for den Trættes Hu sit Varsel om den nære Nat.

Da trækker der en Byge op i Taage-Mulm om Klippetop, - og derfra sendes Vindstød ud som Uveirs-Nattens Sendebud.

I Uveiret. 57

Den stumme Kveld, den øde Egn belives nu af Skrækkens Tegn. Der hvisler Lyn om Fjeldets Tag, og flux, med truende Gestalt, opvoxer Sky paa Sky der-bag, — og nu med Torden og med Storm de rulle frem i Alpeform, til Himlen dækkes overalt.

En Bæven, som ei tvinges kan,

betager da vor Vandringsmand;

han studser ved hvert Drøn, hvert Lyn,

der slaar hans -Øre og hans Syn, —

og hildet i Naturens Strid,

han jages raadvild hid og did ;

men ingensteds er der et Ly,

hvortil for Veiret han kan fly, —

og derfor paa den steile Skrent

han søger at beherske nu,

med øiet og med Tanken spændt,

i een Betragtning Veirets Gru.

I Skumring, som ved Lynets Ild opklares selsomt af og til, han skuer ind i Himlens Ørk, hvor Skyers Vrimmel, tung og mørk,

58 I Uveiret.

adsplittes vildt, og samles dog som i et dybt, uhyre Tog. Mens Masser af den morke Hær lienrulle lavt og rædsomt nær, staa atter truende bag dem, som dannede ved Tordnens Bliv, i dette vilde Perspektiv de nye Sky-Kolonner frem.

Hvor mægtigt rager Fjeldet ind i Skyers Kamp med sne-dækt Tind ! Hvor mægtigt sænkes det igjen, og strækker sine Kødder hen, blandt Ur og Lyng, mod Bakkeheld, der atter stige op til Fjeld, hvorover Blikket skimte kan i Mulm og Glød et Jøtun-Land, hvis Alperække, rodlig-hvid, fremglimter som den Ijerae Leu-, hvorfra de dunkle Magiers Strid er stormet ud i Nattens Veir ! —

Den nys Forsagtes Aand er vakt ved dette store Billeds Magt. Hvad Ordet kun kan skildre delt,^ han skuer som et samlet Helt;

1 Uveiret. 59'

thi nu er Form og Klang og Glands

fortolket i hans indre Sands, —

og uvilkaarligt er hans Haand

strakt ud med Kraft mod Fjeldets Top,

som om han selv var Veirets Aand.

Og slog nu Lynet i hans Barm,

da steg han, som Elias, op

med freidig Sjel i Flamme-Karm.

60

Mindets Bæger.

1 Kosenlund, under Sagas Hal, der gj emmer hellige Minder, med sagte-rislende Bolgefald den klare S«kkva-Bæk rinder. Der er en Kalk saa sød og sval af dette Væld at tømme, og Nordens Mænd, fra Fjeld og Dal, gaa did i vaagne Drømme.

Thi Elven nynner et gammelt Kvad, der bæres vidt over Strande, om Asers Drot, som ved Bredden sad, og drak af rislende Vande.

Mindets Bæger. 61

Mens Sagas Aand i denne Drik det Svundne aabenbared, stod Fremtids Syn i Odins Blik, af Mindets Glands forklaret.

Vi vandre da til den klare Str^m

i Sagas fredede Kige;

vort Nordens lyseste Fremtids-Dr^om

vil der af Bølgerne stige.

Thi Odins Æt har intet Væld,

der mere lifligt kvæger,

end dette Haab for Nordens Held,

der bor i Mindets Bæger.

62

Stiidenter-Sang.

Vi færdes med Lyst paa den steileste Vei,

vi følge vor ledende Stjerne;

som blaanende Bjerg over skov-dunkel Hei,

staar Vandringens Maal i det Fjerne.

Vort Løsen blandt Fjeldene klinger,

os Foden har vaarliffe Yinger.

Fra duftende Yang og fra fjeldbygget Hal, fra Lundenes inderste Gj emmer, vi høre paa Yeien et manende Kald, og lytte til varslende Stemmer. Da finde vi Opgangen banet til Kiget, som Tanken har anet.

Studenter-Sang. 63

Og skilles vi ad i de vexlende Spor, hvor Aanden sin Genius fatter, — vi kjende dog Alle det bindende Ord, der samler os broderligt atter. Da hvile de Skatte, vi dele, i Lys fra det vinkende Hele.

Og naar vi tør standse det higende Fjed,

da skue vi vidt over Norden,

og udstrø den vingede, skinnende Sæd

til Grøde for Fædrene-Jorden.

Da kommer i høstlige Dage

vort Foraar med Krandse tilbag-e.

64

Studenternes Bal- Vise.

Vor flygtige Lyst, mens i Dandsen vi træde,

gjenlyder i Strengenes Klang;

men Hjertets Væld af dybere Glæde

vil hæves, og tone i Sang.

Med Vaarens Eøst vort Kvad vi sjunge;

thi Vaar og Toner paa Fuglens Tunge,

de hilses og følges ad, —

og her til den fagreste Rad

af Roser og Liljer vi bringe vort Kvad.

Studenten, der sysler med Pennen og Bogen, han har dog en vaarlig Hu. Han tænker tit, hvor han sidder i Krogen: Ak, var Du som Fuglen nu!

studenternes Bal- Vise. 66

saa fri som Skovens Fugl, der iler,

naar Længslen vaagner, naar Himlen smiler,

med Lyst fra det skyggende Blad,

og bringer, i Straalernes Bad,

til Koser og Liljer sit sødeste Kvad!

Og her, under Glands af de straalende Kjerter,

en Vaar-Himmel hilse vi, —

og Sangen stiger af higende Hjerter,

og her er vor Vinge fri.

Her kan vor Længsel sin Flugt begynde;

thi Hjertets Drømme og Vaarens Ynde

vil favnes og følges ad,

mens her til den fagreste Kad

af Koser og Liljer vi bringe vort Kvad.

J. Welhaven's Skrifter. V,

66

Seil og Anker.

1 Havnen, klart til at gaa ud,

er lagt paa Svai for Vindens Bud det stolte Barkskib Svanen. Nu feles Morgenvindens Pust, — nu letter Skibet Anker just, og flagger fi'a Mesanen.

Med stærke Eyk og afl^rudt IQang arbeider Spillets tunge Gang, mens Bunden Ankret holder. Des-bedre leber Toug i Blok, og Kivver, Forstag-Seil og Fok slaar ud de hvide Folder.

Seil og Anker, . 67

Det heiste Bram-Seil er alt fyldt af Morgnens Aande, og forgyldt af Sol-Opgangens Flamme, Tilsidst er ogsaa Ankret let, — og strax har Svanen mærket det, og seiler i det Samme,

Den seiler paa en dyrt-kjøbt Fragt, og under Skibets Dæk er bragt en eventyrlig Vare: et Folk, der gaar fra Gaard og Brug, et Bygdelag, med Disk og Dug, vil over Dybet fare.

Fra Dalens Fred, fra Hjemmets Strand,

de søge deres Drømmes Land

i Vestens dybe Fjerne.

Savannen gj emmer deres Skat,

og over Ahorn-Skovens Nat

staar deres Lykke-Stjerne,

Paa Haabets Fart, ved Vindens Bud, den første Flig de folde ud -af deres dunkle Planer;

5*

68 . Seil og Anker.

som heie Seil i Morgenvind bevæges deres Hjernespind mod ubekj endte Baner.

Men og, som Havnens dybe Bund, der holder fast, og slipper kun med Nød en Seilers Anker, har vist det stille Fædre-Hjem i Afskeds-Timen grebet dem med Hjertets dybe Tanker.

69

Flygtningen.

X aa Eeden ved Pillau ligger en Brig,

der holdes klar til at lette Anker;

i Blæsten hvine dens Master og Kig,

og Bølgen slaar op om dens glindsende Planker.

Kaptainen har Kikkerten vendt mod Land,

og øiner en Baad, der styrer mod Briggen;

da er det paa Tide, — da raaber han :

„Hiv under Ankret! — de komme med Giggen/"

Mens prøvede Mænd ved Spillet staa, og Ingen ombord vil Arbeidet svigte, — mens Seil skal sættes fra Stag og Kaa, er Baaden et øieblik tabt af Sigte; men se, — nu farer, i Blæst og Fraad, den ventede Gig, som om den var jaget, ■og bag den haster en anden Baad, der bærer den preussiske -Ørn i Flaget.

70 Flygtningen.

Men Giggen gaar let, — nu lægger den tiU og snart er den hængt i Taljer og Stroppe; nu standses just det hivende Spil, — der høres et Raab, at Ankret er oppe. Saa strækkes Skjøder og Fald med Flid, og Alt er klart, tilveirs og forneden. Da kuler det skarpt, og Søen gaar hvid, og Briggen gjør Fart, og seiler af Eeden,

Og nu først mærkes en Fremmed ombord, en Passager, som Giggen har hentet. Han sidder saa taus, og fast uden Spor af Liv er hans Aasyn, hvor Sorgen staar prentet. Han passer ei godt til det skummende Blaa, — hans Manddom er underligi bøiet og blegnet. Saa brudt er kun den, der i Fængselets Vraa har stirret for længe, og Dagene regnet.

Han kom fra Land som det jagede Yildt, der -springer tilsidst i de rullende Bølger; men Havet har dog ei hilset ham mildt, og Stormen paa Dybet er nu hans Forfølger. Med mindskede Seil, med sitrende Skrog, den prægtige Brig i Bygerne krænger; saa godt den styi-es, mister den dog i vældige Styrtninger Kær og Stænger.

Flygtningen. 71

Mens Ugerne gaa, blandt Banker og Rev

det ængstede Skib er jaget og tumlet.

Paa Vagten ved Nat, i Kuling og Drev,

har Mandskabet tit om den Fremmede mumlet.

De tale med Gru om det stirrende Blik

og Sukket, der hult som et Forvarsel lyder, —

de have et Sagn om et Skib, der forgik,

fordi der ombord var en skummel Forbryder.

Mens Briggens Kaptain ved bedre Besked, og taaler ei Sladder, der fores for længe; nu standser han den med en tordnende Ed, og siger med Haan til de begede Drenge: „Hvor staar Eders Kurs, hvor vil I dog hen med Kjerringesnak paa de brusende Vande? Hvad har han forbrudt ? — Hans Dolk var en Pen, og sværmende Tanker hans farlige Bande."

Saa lyder Kommando, — hver Mand paa sin Plads har faaet en Gjerning, der maa tages vare. Den Fremmede kun, paa den haarde Seilads, kan sidde i Tanker, og Kræfterne spare. Han endser kun lidt, i Uveirets Brag, om Søen slaar ind og skyller ham over; paa Dækket han er ved Nat og ved Dag, og hefter sit Blik paa de voxende Vover.

72 Flygtningen.

Den sidste Nat af den langsomme Fart er Himlen sort, og Alle maa vaage. Det lendsende Skib skal nu holdes klart af Kysten, der ligger i Mulm og i Taage. Og nu har Mismod grebet Enhver, — nu vaagner en tung Erindring med Styrke; thi forrige Aar i Farvandet her led Briggen et Tab i det natlige Mørke.

En sytten-aars Dreng gik her overbord; hans Kaab om Hjelp var i Stormen at høre, — og Ingen har glemt det hvinende Ord, der skar som et Sværd i det lyttende Øre. Der lød en Køst i hans angstfulde Eaab af al den Kval, som i Hav-Dybet blunder; han svømmede længe med svindende Haab, og kunde ei frelses, — og maatte gaa under.

Og nu er Natten atter saa mørk, og Frygten er vakt i det dobbelte Ode. Hvad Magt har et Liv i den brusende ørk, hvor Skibet gaar mulm-dækte Kædsler imøde? Kaptainen ser ud i den kulsorte Nat, — og Seilere varsles i ængstende Timer; Lanternen i Taagen lyser kun mat, Kanonerne løses, og Skibs-Klokken kimer.

Flygtningen. 73

l^u stilner det af, og Dagningen gryr, — den mødige Brig i Dønningen slingrer; hist dukker af Sø-Brynet Lindesnæs Fyi-, og Maagernes Skrig over Bølgerne skingrer. Da spørges: Hvor er den Fremmede nu? — De søge forgjæves, — han er ei at finde. Saa standse de Alle, med Studsen og Gru, og drage hans sorgfulde Billed til Minde.

Han gik overbord paa den farlige Vagt, da Skibs-Klokken kimede traurig og bange. Med Dybet havde han sluttet en Pagt om Frihed og Fred for den martrede Fange. Han kom ombord med et svindende Haab, med Asken af Manddommens glødende Varme; der var ingen Kamp, og der hørtes ei Raab, da Bølgerne tog ham i knugende Arme.

74

Tidens Løsen.

uaa lummer-tung, saa fuld af Uveirs-Gru, har sjelden Luften ruget over Jorden, som Tidens Skj^er, der fortættes nu, og føde Angster for den nære Torden.

Hver Visdoms-Lære, hvorved Slægter hang, hvert Haab, der hæved Hjerterne fra Støvet, er nævnt og paakaldt under Tidens Trang, og veiet atter, og af Tvivlen prøvet.

Ja, Tvivlen vækkes ved hvert Mindeblad, der melder om, hvad der er lært og handlet; den ser det Tænkte gjennem Seklers Rad i Ord og Daad forvansket og forvandlet.

Tidens Løsen. 75

Og Slægtens Mismod møder overalt den halve Sandhed og den halve Virken; som en formummet, gaadefuld Gestalt er Aanden sat i Staten og i Kirken.

Og mangen Forsker maa sit Blik nedslaa, og mange glade Røster ere kvalte, fordi hvert Glimt forsvinder af det Blaa, som Grublen fordmn eller Letsind malte.

Vidt gjennem Verden gaar et angstfuldt Gys; thi Folke-Dybet rj^stes, som et Fængsel, af vilde Eaab paa Frihed og paa Lys, og kj ender nu ei Grændser for sin Længsel.

Mens Kunst og Viden i sin Blomstring staar, mens Ingen mer kan dem i Vexten hindre, har Slægtens Masser dog endnu et Kaar, som Skygge-Planter i en Urskovs Indre.

Frihed og Lys ! — Der er en Fabel-Egn, hvor Længslens Iver vil Pauluner bygge, med intet Grændseskjel og intet Hegn, med idel Solskin og med ingen Skygge.

76 ^ Tidens Lesen.

Hvor aabnes Vei for dette nye Liv, — hvo gaar foran, som Kæmper og som Seer? hvor er den Halvgud nii, der har et „Bliv" til Folke-Lænffslens brændende Ideer?

Ak, Ingen svarer paa det høie Kaab, — mens Nuet drømmer om det fjerne Gode. For lyst er atter Filantropens Haab, og denne Jord er kun en dunkel Klode.

Lyksalig Den, som Tidens Nød har bragt den trygge Glæde og den stille Dvælen ved Friheds Kjerne, der er dybest lagt, som alle Savns Forligelse, i Sjelen!

I Tidens Raab, der ryster Templets Hvælv, og bringer Statens Skranker til at vige, han hører Varsels-Stemmen : „Frels Dig selv! vær fri osf from i dine Tankers Risfe!"

I ham besegler Tiden sin Ide, og i hans Indre er dens Gjerning tolket, naar den med Friheds-Løsnets Lyst og Ve har vakt en Hær af Slumrende i Folket.

Tidens Leseii, 7T

Thi intet Dogma, ingen Tlieori, og ingen Helt, og heller ingen Tænker, skal sige mer til Slægten : „Du er fri, — nu svandt det sidste Tryk af dine Lænker!"

Kun Sandheds-Kraften i en Samfunds-Aand, blandt gud-opfyldte, frie Individer, kan løse Verden af de gamle Baand, og lede Slægten frem mod lyse Tider.

78

Alfeland.

lilhavs, i Vest for Helgelands Skjær,

der svømmer en 0 paa de skinnende Vover;

men kommer en Gang en Seiler den nær,

da sænke sig Skyer derover, —

og skjult er da den hinkende Strand,

og Ingen kan øen bestige.

Med Tanken kun tør Kystboen hige

mod Vest til det deilige Alfeland.

Han ser i Syd, i -Øst og i Nord

kun truende Fjeld over sortladne Vande;

det strømmende Sund, den bugtede Fjord

er lukket af traurige Strande.

Men dybt i Vest, naar Solen gaar ned,

han finder med speidende -Øie

den fagre -0, hvis bølgende Høie

hæve sig mildt fra den glimrende Bred.

Alfeland. 79

Ja, der er smukt paa Strand og paa Vang, hvor Smaavover rulle mod vaargrønne Enge, — hvor Svaner i Tog henglide med Sang, mens Havfruen spiller paa Strenge. Saa blank som Guld er den rolige Sø, og hist over Alfernes Kede er Himlen smykt med Koser, der sprede Ojenskin og Duft paa den tryllende 0.

Du kjender vel den drømmende Fugl,

der ligger paa skummende Bolger og blunder?

Hvor er dens Hjem, hvor findes det Skjul,

hvortil den i Drømmene stunder?

Den søger ei Land, — den bygger ei der,

hvor Klipperne stige af stridige Strømme;

dens Hjem er i Vest, — den stunder i Drømme

til -Øen, der hviler i Eosernes Skjær.

Ak, hvo der var saa tryg og saa fri

som Fuglen, der vugges og blunder paa Bølge,

og kunde mod Vest, fra Længselens Sti,

henbæres i Drømmenes Følge, —

og vaagne ved den vinkende Strand,

og lande blandt skinnende Vover,

før Skyen slaar sin Vinge derover

øg dækker det deilige Alfeland!

80

Harpen i Borgen.

X aa Klippetinde i Birtingsland

en skinnende Borg sig liæved.

Den stod under Skj paa en Afgrunds Kand^

hvor speidende -Ørne svæved.

Pen stirrede ud over J^ernest Vang,

den speiled sig stolt i Voven,

hvor Floden lagde sin Slangegang

i Dybet af Egeskoven.

Og trindt om Borgen en Leir var sat af Telte, som Skoven spændte; der var under Løvet en kjølig Nat, naar Solen som klarest brændte, — og Floden, der bar en sitrende Brem af Lys paa de tause Vande, den veg til Side, og bugted sig frem mod Skyggen af mørke Strande.

Harpen i Borgen* ' 81

I dmmmende Stilhed Borgen stod,

med kn eisende Spir og Volde;

men Sagnet vaagnede ved dens Fod,

og hvisked til Herrer bolde:

„Den fagreste Fe, der sysler i Løn,

omdreier sin Ten herinde, —

det klingende Guld af en springende Brønd

hun lægger i Traad og Tvinde."

Da drog i Skoven en vældig Hær

af Herrer og Vaabensvende ;

de søgte Borgen med vildt Begjær,

og vilde dens Mur berende.

Den knusende Væder til Stød blev lagt,

og drøned mod Portens Plader, —

den susende Slynge brugte sin Magt

mod Gitter og Marmor-Kvader.

Men Port og Mure sluttede fast

som Klippen, hvorpaa de stode,

og Kæmperne vare, da Vaabnet brast,

som daarede Mænd tilmode.

Da fremtren flux paa den aabne Gang,

der gik over Portens Bue,

mens Aftnen gløded paa Skov og Vang,

den deilige Borgens Frue.

J. Welhaven's Skrifter. V. 6

82 Harpen i Borgen.

Hun hæved Stemmen, og strakte sin Arm mod Kæmpernes mørke Vrimmel, og holdt en strengeløs Harpe-Karm i Glandsen af Aftnens Himmel: „Vig bort fra Borgen, du vilde Hær! thi Mm-en kan dog ei sprænges, før denne Karm, som jeg løfter her, fuldendes og helt bestrenges.

Det Spind, der virkes af sprudlende Guld,

vil engang i Harpen klinge, —

og naar den er stemt, og Klangen er fiild,

skal Gitter og Kvader springe.

Da leger den duftende Foraars-Vind

i Hallen og snevre Gange,

da di-ager Livet i Borgen ind,

med Løv og med Fuglesange."

Saa bortdrog Hæren, med slukket Mod,

og spredtes til alle Sider, — ■

og atter di-ømmende Borgen stod f

i skiftende, lange Tider.

Nu er paa Klippen en Kest igjen

af Borgens Volde og Taarne;

men gribende Toner, der gik fra den,

er vidt over Landet baarne.

Harpen i Borgen. 83

"Thi Harpen har klinget i Borgehal med alle de gyldne Strenge, og Spillets vældige Tonefald har kunnet Murene sprænge. Den skyggede Flod med svulmende Gang har baaret dets Gny paa Voven, og Harpens mægtige Efterklang har bruset fra Egeskoven.

84

Høifjeldet.

lløit over de norske Dales Pragt et Eige blandt Skyer er vidt udstrakt^ og Klipper hæve sig der igjen af ødemark og af Kjern paa Fjeld, og Sneens Tepper brede sig hen paa alle de sorte Klippers Knæ, og over de voxende Kildevæld har Isen lagt den taarnede Bræ.

Paa ødemark, under Jøklers Mur, der styrter og stimler den vilde Ur, — der gror Guldskj ægget paa Klippeblok^ og Sølverlokker paa Klippetind, — der fostres de flygtige Keners Flok, og farer som Blæst over Ur og Myr, — der drømmer det Alt i Jægerens Sind, og vaagner, og klinger i i]ventyr.

I I

Hmfjeldet. 85

Saa friskt det klinger, det er dog ligt et Heden-Olds Billed, et Edda-Digt. Som Riser de sorte Klipper staa, og friste dit Sind med Higen og Frygt, — i hvert et Syn, som Du stirrer paa, har Fjeldets Jetter en Gaade lagt; men Asers Æt, med Kraft og med Kløgt, tør træde den nær og spilde dens Magt.

Med friere Liv, med fuldere Klang gaar Sagnet igjen paa den grønne Vang, og medens det bæres fra Mund til Mund, indblander Fjeldet sin Røst deri, og slynger Skredet i Dalens Bund, og sender i Lundene Stormens Gny, og lader Fossen bruse forbi det Hegn, hvori Sagnet fødes paa Ny.

Saa stige de mægtige Aander ned til Dalens lyttende Arnested, og Blikket hos Folket er opad-vendt, og Tanken stiger i Sagnets Spor, og Sjelens Vinge er vidt udspændt med Anelsens Kraft i Høidernes Storm, hvor Himlen virker af Skyers Flor et Slør om Jordens mægtigste Form.

86 Heifjeldet.

Det Hjem for Sagnet fra Heden-Old, den Klippe i Sky, skal ei kaldes gold; dens brusende Strøm er et Livsens Bad,, og Veirets Klang fra dens hævede Bryst henbæres vidt som et aandigt Kvad. Der flyder et rigt Fornyelsens Yæld, der lyder en stolt Forjettelsens Rest til Asers Stamme fra Norges Fjeld.

Sangfuglens Rede.

X!jn Hjøstdag saa jeg i et Tornekrat en Sangfugls Rede, der var længst forladt. Blandt nøgne Kviste hang de tørre Straa, og visne Blade under Busken laa.

Jeg kom ihu, hvor blideligt en Gang i dette Hjem blev fostret Vaarens Sang; jeg maatte tænke paa, hvor frisk og blod den første Trille her i Morgnen lød.

Fra Rosenbuskens skyggedunkle Ly gik Tonefylden vingeklædt mod Sky, og Skoven vaagnede, og Blomst og Blad med Bæven hørte paa det unge Kvad.

88 Sangfuglens Rede.

Og Tonen steg, og Eoserne sprang ud, og vidt drog Sangen som et Glædes-Bud. og lød saa længe, til den hørtes kun som Vaarens Efterklang^ i Høstens Stund.

Ved Krattet hist jeg kom det Alt ihu, og gjennem Sjelen gik en stille Gru; jeg maatte tænke paa et Sanger-Biyst, der skj elver toneløst i Livets Høst.

Som Fuglens Kede, mellem Torn og Kvist,

det findes øde og forladt tilsidst;"

dets Blomst er visnet, men dets Brodd er gjemt,-

dets Sang er længst forsvunden og forglemt.

89

Hjemmets Magt.

X aa Vandring skyndte sig fra Nordens Hast

ei blot de aldrig trætte Fugle-Skarer;

thi ogsaa Seilerne forlod vor Kyst,

og søgte syd-paa gjennem Havets Farer.

Ja, selv de lunefulde Skyers Tog

gik nu med uforandret Flugt fra Norden,

og ak, tilsidst en Længsels-Tanke di'Og

mit Sind til Vandringen fra Fosterjorden.

Som i en Drøm" jeg saa det fjerne Land, med milde Bjerge over Eng og Vove, med Marmor-Slotte paa den lyse Strand, med vaarlig Høst blandt immer-grønne Skove. Og overalt jeg gik med travle Trin, blandt Nuets Pragt og Seklernes Ruiner; men Bjerg og Skov og Bolig og Ruin saa ned paa Vandreren med kolde Miner.

90 Hjemmets Magt.

Og hvor jeg dvælede, og hvor jeg gik, det var som Alt var hemmeligt og lukket, — og Drømmen kom, med Toner og med Blik fra Hjemmets Arne, der for mig var slukket; og ensom drev jeg i en Folkestrøm, og var et Fnug i denne dybe Vrimmel, — da vaagned jeg med Hjem-Ye af min Dram, og fandt min Lykke under Nordens Himmel.

ØP

Høimesse.

Jeg husker en Søndag saa liflig og blid, hver Hytte var lukket ved Høimessens Tid,- den eneste Travle var Svalen. I Klarhed laa Fjeldet, og under dets Væg stod tindrende Birke og blomstrende Hæg, og Engene dufted i Dalen.

Det kimed i Kirken, der laa paa min Vei; jeg hørte vel Kaldet, men fulgte det ei, — jeg søgte de frodige Lunde. Jeg vilde forlystes ved Sommerens Flor, og kvæge mit Sind med det levende Ord, der lyder fra Fuglenes Munde.

Saa gik jeg den vinkende Kirke forbi, og fulgte bag Løvet den dæmrende Sti, høit over de brogede Ensre.

92 Høimesse.

Der kunde jeg se mellem Fjeldene hen, og vandre i lukkede Gange igjen, og dybt gjennem Lundene trænge.

Jeg vandrede om med ustadige Fjed;

snart stod jeg ved Skovbækkens mosdækte Bred,

snart søgte jeg Fjeldsidens Haller.

Jeg stirrede ud i det fjerneste Blaa,

og atter jeg dvæled, hvor Bakkerne laa

i Glands af de hvide Konvaller.

Den frjdfulde Lærke slog Triller i Sky,

og Irisken sang i sit skyggede Ly,

og Alt havde Miner af Glæde;

og selv var jeg glad, men jeg vidste ei ret

at samle min Lyst, og at finde en Plet,

hvor den skulde skikkes til Sæde.

Jeg fulgte tilsidst, med mit adspredte Sind, det hviskende Vift af den legende Vind, der rørte de duftende Bii'ke ; da steg der saa mildt fra den skinnende Dal til Lundenes Skygger en dæmpet Koral, der kom fra den syngende Kirke.

Hmmesse. 93

Det var som den svalede Sommerens Glød, og sødt som en tonende Aande den flød imellem de bævende Grene. Mens Kirken i Dalen laa skjult for mit Blik, dens mægtige East gjennem Tankerne gik, og kunde det Spredte forene.

Og da var der Hvile for Sind og for Fod, da havde jeg Alt, hvor jeg lyttende stod i Ly af de skyggende Kroner. Da dvæled jeg stille ved Sommerens Flor, og da forst jeg hørte det levende Ord, blandt Triller os' fløitende Toner.

Ja, Sommeren selv er en Høimesse-Tid, —

den kan i dit Indre, saa varm og saa blid,

de gladeste Eørelser virke;

men det er den sødeste, reneste Klang,

der standser bag Løvet din sværmende Gang

med Røst fra den syngende Kirke.

M

Taushed og Sang.

iJaar jeg gjennem Skov og Eng, fulgt af Fuglens Trille, tier dog hver Harpestreng, og min Sjel er stille. Livet leger om mit Fjed, Luft og Skov og Blomsterbed fængsler mine Sandser; — midt i al den Herlighed Sangens Kilde standser.

Ferer da den lyse Vei hen blandt eåe Steder, hvor tilsidst der findes ei Glimt af Somrens Glæder, —

Taushed og Sang. 95

O, da tænker jeg vel paa al den Herlighed, jeg saa hist paa Blomster- Vangen, —

og i Ensomhedens Vraa klinger Sommer-Sangen.

96

Skyen.

Iler er et duftende Sommer-Ly: i Kreds om Dalen Fjeldene staa, bag Aasen titter en graa-livid Sky, for Resten er Himlen klar os' blaa.

En graa-hvid Sky! Man endser den ei; thi skj^ønt den skuer paa Engene ned, vil Ingen se op fra Hus eller Vei, mens Solen skinner saa lummer-hed.

Hvert Bryst i Dalen banker beklemt, og underlig tungt er hvert Aandedrag. Selv Fuglesangen lyder forstemt, og dør saa hen under Løvets Tag.

Skyen, 97

Men Edderkoppen gjer Væven stærk, og vender sig flux mod Væggen nu; en Vandrer standser, og ser dens Verk, og kommer dens anende Drift ihu.

Den Mer Veiret, der trækker op, — den har et Nys om den fjerne Sky. Og se, — nu dækkes alt Fjeldets Top, og Veiret er nær med Mulm og med Gny.

Nu bryder det los, — nu mærkes det dog, - det voxer med Stormens og Tordnen s Magt, og bryder den lumre Døsigheds Aag, hvori den duftende Dal er lagt.

.1. Wdhaven's Skrifter. V.

98

Den smukke Pige fra Portør.

JL/er staar en Fyrr paa Bringenæs og luder mod det aabne Hav. Der er ei Blad, der er ei Græs, som Veir og Sø kan meie af. Kun vrede Balger Blomster strø af Skum paa denne Klippes Barm, hvor Fyrren mod den vilde Sø i Stormen strækker ud sin Arm.

Som Kystens sidste Livsens-Tegn den bringer mangen Snekke Vink til Afsked fra den stille Egn, der ligger skjult bag Fjeldets Brink. Mod Seil, der stunde hjem igjen, den skuer over Havet ud; men Strandens Sønner hilse den dog aldrig som et Velkomst-Bud.

Den smukke Pige fra Portør. d&

Den smukke Pige fra Portør stod der en Gang med Angst og Nød, mens Fyrren svang sit grønne Slør, i Stormens Kast, mod Aftnens Glød. Hun klynged sig til Træets Bark, og stirred, sitrende og bleg, paa Havets vilde ødemark, hvor Bølge-Bjerge sank og steg.

Det Fnug paa Sø, den lyse Plet,

det lette Seil, hun skimted der, —

den raske Svend, der førte det,

kom aldrig til at lande mer.

Et Glimt af Fryd, paa Bølgens Kam

for hende i et Nu oprandt;

det var hans Seil, — hun havde ham,

der i det næste Nu forsvandt.

Den smukke Pige fra Portør har siden ført et Skygge-Liv. Hun, der var Egnens Glæde før, er nu et visnet, knækket Siv. Hun staar ved Fyrren mangen Gang, og stirrer hen med sorgfuldt Sind, og hører Bølgens dumpe Klang, og øiner Seil i paalands Vind.

100 Den smukke Pige fra Porten

Den stærke Fyrr paa eåe Fjeld fra fjerne Bølger kj endes kan; men ene til et tungt Farvel den vinker med sin Gren fra Land. ]\Iod Seil, der vende hjem igjen. den skuer over Havet ud: men Strandens Sønner hilse den dog aldrig som et Velkomst-Bud..

ioi

Den Salige.

V, vær hilset atter og velsignet, Mde Aand fra Salighedens Hjem! Ingen Glæde paa min Vei har lignet den, Du kaldte af min Vaar-Drøm frem; ingen Kval kan falde paa mit Hjerte tungt som den, Du klaged i min Favn. O, Du Salige! i Fryd og Smerte har min SJ el en Gjenlyd af dit Navn,

Alt er følt, fuldkommet og erindret, Alt fornyes evigt i mit Sind; mildt og ømt har Sorgen, der er lindret, spredet Mindets Fred om mine Trin. Sorgen vaaged, hvor din Aske blunder, og den vandred gjennem ørkner hen, og tilsidst, ved Kjerlighedens Under, fik jeg Dig, Du Salige, igjen.

102 Den Salige.

Og da kom Du fra de stille Lande, og den lange Sørge-Nat blev klar, klar ved Skinnet om din rene Pande og ved Straalen, som dit -Øie har. Og paa Ny din Salighed er over mine Dromme som ot Lysets Bad^ og jeg hjører atter, hvad Du lover: at vi aldrig mer skal skilles ad.

103

Det guddommelige Lys.

U Du rene

Glands for Aandens øie! Over Dagens trange Scene, over alle sol-belyste Haie hæver Du mig, — Du alene.

Dybest inde

i mit Tungsinds Gange

kunde Du mit Hjerte finde;

som en frikjendt, ly s-begj ærlig Fange

saa jeg Dig, min Sol, oprinde.

Morgenrøde

for mit Mulm lierneden,

Du, der skinner blandt de Døde!

Elskte Sjele, som i Sorg gik heden,

førte Du mig mildt imøde.

104 Det guddommelige Lys.

Mismods Klage

skal som Taage lettes;

op mod Lyset vil jeg di-age.

og for Smerter, som kan ei forgjettes,

bringe Dulmelse tilbage.

\

105

En Vinterdag.

i^u glimrer Sne fra Birketop, og paa de mørke Graners Bar; nu vil jeg slaa mit øie op, — idag er Vinterhimlen klar.

Saa ren og frisk som Luftens Glands paa Skovens sølverhvide Tag, skal Lysets Aand, for Sind og Sands, nedskinne til min Gang idag.

Paa Elsktes Fjed, med Suk forladt, og søgt i Mulm blandt Skyggers Hær, paa Tuen over Hjertets Skat har Vintrens Glands et helligt Skjær.

106 Kn Vinterdag.

O Dag fra Gud, som skinner nn med idel Renhed over Sne ! De Elsktes Minde, skjært som Du, staar over Savns og Angers Ve.

Med Haab, som her ei krones vil, med Sorg, der ei bedøves kan, jeg er idag som henført til et stille, ny-skabt Fredens Land.

107

Mit Skib pløier Havet.

IVlit Skib pløier Havet, og Bølgen gaar hvid,

og Skyerne hastige skride;

men endnu er det Sol-Veir og Midsommers-Tid,

og endnu har jeg Børen den blide.

I Medgangs-Strøm, i staaende Vind,

kan Roret fares med Lyst og med Lempe;

ak, kunde jeg og paa Bølgerne dæmpe

mit speidende Blik og mit higende Sind!

Hvad lover os Himlen med Sky-Banken hist,

hvis Kanter i Solskinnet funkle ?

Til Tvivlen og Frygten den siger kun for vist,

at Lyset staar ved Magt bag det Dunkle.

Som Havets Fugl, der aldrig har Ro,

saa svæver paa Dybet Forhaabningens Tanke;

som Bølgeslag skifter om Seilerens Planke,

saa vexler mit Hjerte med Mistvivl og Tro.

108 Mit Skib pleier Havet.

Jeg kjender en Strand saa fredelig og gi'^-n,

hvor Bækken i Løvskjulet spiller,

hvor Søgangen kastes med det sagteste Drøn,

og døves fast af Sangfuglens Triller.

Der sad jeg tit med Fryd i min Vaar.

og talte de glimtende Seil i det Fjerne;

did ser jeg tilbage, og hastede gjerne

til Stranden fra Dybet, hvor Havbølgen gaar.

Men fremad nu til den ubekjendte Kyst

skal Farten og Tankerne stande,

og pinlige Timer og mangen farlig Dyst

vil komme paa de vældige Vande.

Et modigt Sind paa det skinnende Blaa,

i Brændingens Gny, og livor Lynene gløde,

kan være fortabt i det vindstille øde,

naar Dønningen skvulper og Seilene slaa.

Og derfor paa Dybet i føleligt Veir

til Himlen mine Sukke jeg sender,

at over al sin Uro min Sjel maa vinde Seir,

og løftes af den Eviges Hænder.

Det klarnede Blik, den freidige Hu

skal gives mig da paa de langsomme Vagter,

og ingen af Rummets forfærdende Magter

skal fvlde mit Indre med Tvivl eUer Gru.

Mit Skib pleier Havet. 109

Ja, det er en Fart saa kvægende og skjøn,

med himmelske Syner i F^lge,

naar Hjertet kan hvile hos Menneskets Søn,

der sliimred paa den oprørte Bølge, —

naar Sjelen har lært, i Kjerligheds Favn,

langt mer end vort Haab og vor Længsel kan drømme,

og tør, gjennem Storme og stridige Strømme,

henskride med Lyst mod den rolige Havn.

110

En Sangers Bøn.

Verdens Tonefylde føres viden-om i Klang og Kvad, — Strengespil og Tunger røres, Ord og Toner følges ad. Under denne Strøm, som lyder, tyst i alle Sjele flyder Dybet, som af Gud kun høres.

Stille Dyb, hvor Toner blunde, som skal vaagne lydt engang! Kun din Breds de dunkle Lunde har et Nyn, en dæmpet Klang. Lifligt, gjennem Toners Rige, Nyn og Klang vi høre stige fra de dunkle, skjulte Grunde.

En Sangers Ban. 111

Saligt har mit øre dvælet ved saa mangen Toneleg, mens til Sange den besjeled Haab, som af mit Indre steg. Han, der Hjertets Uro hørte, naadigt ved min Tunge rørte, skjenkede mig Sanger-Mælet.

Men i Dybet, som jeg gjemmer, dulgt for Verden, kjendt af Gud, — der har Sjelen bundne Stemmer, som skal løses paa hans Bud; Sukke kun derinde bæve, at hans Aand vil oversvæve Dybets Liv, som han fornemmer.

Aanders Herre! Du skal raade for de Skatte, Du mig gav, O, men vis mig og din Naade, naar min Sang er stilnet af! Thi alt mer mit Hjerte banker i usigelige Tanker ved den store Livets Gaade.

Lad min Sanger-Krands da slynges hen i Støv paa Glemsels Kyst, —

112 En Sangers Bøn.

naar kun hist, hvor Alt forynges, Sjelens Dyb har lutret Rost, — naar kun der jeg griber Tonen i det store Kvad for Tronen, som til Himlens Harper synges!

113

I Drømme,

Um Dagen, naar jeg grunder paa Slægters Aands-Bedriffc, og, hvis jeg har Stunder, læser Naturens Skrift, — om Dagen, naar jeg vender mod Lyset Sjelens Speil, mon da mig selv jeg kj ender, og kan ei tage feil?

Om Dagen, naar jeg følger min Gjernings slagne Vei, og røber eller dølger, hvad jeg ved om mit Jeg, — om Dagen, naar jeg tænker paa mit Før og mit Nu, mon da min Tanke sænker sig dybest i min Hu?

J. Welhaven's Skrifter. V.

114 I Dromme.

Om Natten, i min Slummer, fornyes i mit Bryst den overvundne Kummer og den forsvundne Lyst; de opgivne Planer bevæges i mit Sind, — paa længst-forladte Baner bøier jeg atter ind.

Og mellem Søvn og Vaagen i mangen Morgenstund staar endnu Drømme-Taagen paa den daglyse Grund. Saa underligt den fanger min Sjel og tryller den, at fast med Frygt og Anger jeg ser mit Nu igjen.

Og da kan Vemod skj^gge min klare Sommerdag, skjønt lyse Alfer bygge paa mit fredede Tag. Da følger Tanken atter det Svundnes dunkle Strøm, og dybere jeg fatter, at Livet er en Drøm, —

I Dremme. 115

en Drøm, først da forstaaet, naar hisset Alt er dømt: Hver Fryd, jeg har forsmaaet, hver Kalk, i Vaande tømt, — og hvad, i Prøvens Dage, min Sjel lod staa ved Magt, og Frugt, den har tilbage af Sæd, som da blev lagt.

116

Naar Sol saar ned.

L/ette Bølger glide hen paa Stranden, Sol-Xedgangen strar sit Guld paa dem. Hav og Himmel smelte i hinanden, svagt af Taagen glimter Maanen frem. Atter sidder jeg i Aftenstunden, mildt heaandet, under Granelunden; atter Syner staa paa Gj-ldengrunden som Legender fra mit Fædrehjem.

Hist, hvor Dagen for mit Blik er dalet, fandt min Sjel sin Morgenrodes Egn, og der har den i sin Yaar-Dram malet lyse Billeder og Kune-Tegn. Over Alt, hvad jeg fik danne siden og beskjermede mod Tvivl og Viden, skinne disse Syner gjennem Tiden, vinke mig fra deres Tryllehegn.

Naar Sol gaar ned. 117

Ja, de vinke mig, naar Dagen helder, mens min Pilgrims-Vei vil nedad gaa; og min Tankestrøm tilbagevælder til sit Udspring, hvor mit Eden laa, til en Havn, hvor Haab kan fæste Anker, hvor formildet Hjertebølgen banker, til et Dyb af barnlig-fromme Tanker, hvoraf Livet skal igjen opstaa.

118

Symfoni.

Jjrusende Toner af Tuber og Strenge, liflige, sjele-stemmende Toner! Mægtigt de hemmende Ski-anker I sprænge^ aabne mig Hallen, hvor Fantasus troner; tusind Demant-Kroner opsende der blendende Blus af de reneste Luer, — underfuldt aander, blandt Funkernes Hær. Vaar-Blomsters Duft fi-a de luftige Buer.

Fængslende, tryllerigt er at betragte Alt hvad den skinnende Hal aabenbarer; festlige Syner, af Tonerne vakte, samle sig der i utallige Skarer. Yndige Kvinder, heroiske Mænd, Former, som Sjelenes Adel har præget, træde i Dandsen, og tolke ved den Liv, hvoraf Hjerternes Dyb er bevæget, —

Symfoni. 119

tolke det snart gjennem ilende Takter, snart som en hviskende Zefyr i Løvet, stille for Aanden de higende Magter alle, der løfte et Sind over Støvet. Toner og Syner i svævende Chor! op af min Vraa er jeg stegen ved Eder did, hvor Erindringens dybeste Spor over til Drømmenes Helligdom leder.

Glædens Erindring, beaandet af Sorgen, danner min Drøm i de natlige Stunder, og som et Gry af den skjæreste Morgen bringer den Bud om Fornyelsens Under. Mildere da fra de lys-dunkle Aar lyde mit klagende Hjertesprogs Kuner; Mindet af Fest-Hallens Lyst fra min Vaar er mig som Dandsen i Zions Pauluner.

Saa har jeg drømt om de Saliges Himmel, og med en Sjel, der begjærer det Tabte, søgte jeg dybt i de Henfarnes Vrimmel Englen, som Lys i mit Vaar-Mørke skabte. Nu er min Sjel til Beskuelse vakt, og med de svævende Syner forbundet, nu, i Fuldendelsens lysende Dragt, Længselens Syn er af Toner oprundet.

120

Ved Skovbækken.

Jeg hørte fjernt, i Skovens Skjul,

Maaltrosten sj'^nge.

og undveg, som en ensom Fugl.

Vennernes Kl3'nge.

Ved Nuets Glæde paa Mindets Vei

standsed. jeg tit, — men denne Gang ei

kan den mit Fjed forsinke. Det Svundnes Liv er vakt paa Ny.

Stierne vinke;

sol-belyste, i Fjeldets Ly

Lm^ki'oner blinke.

I friske Lunde, hvor Bækken gaar

sval, mellem Minderne fra min Vaar,

atter jeg hilser Eder! Hvor Somren blidt for Alfers Gang

Græs-Teppet breder,

ind til den stille, skjulte Vang

Mark-Stien leder.

Ved Skovbækken. 121

Ak, hvad jeg søger i Skyggen her,

er kun en Duft. et dæmrende Skjær

over et fagert Minde. Ja, det var her, hvor end med II

Smaavover rinde, —

et vinget Ord, et Eosensmil

traf mig herinde.

Du Foraars-Kilde, med Livsens Drik

af Smil og Toner og søde Blik, —

nu er Du tømt og lukket! Af Bægeret, som jeg krandsed glad.

Vemod blev drukket;

Vemod har i min Sommers Kvad

aandet og sukket.

Lønligt dog, som i dunklest Lund,

frem af Erindrings viede Grund

vælded min Sorgs Kastale. Og hilser den med Vemods Røst

duftende Dale, —

dog kun til et drømmende Bryst

Tonerne tale;

Tanken, der lytter, et Nyn forstaar.

griber Akkorden, der sagte naar

Hjertets forborgne Toner, —

som naar den ensomme Sangfugl slaar

fjernt i en Løvsals Kroner.

122

Glemsel tilsidst.

l/et stolte Slot ved Søen,

med Liv og Lyst og Helte-Ry,

med Tinder og Altaner,

med Taarn og Spir i Sky, —

dets Navn blev baaret vidt om Land,

dets Herlighed af Magt og Glands

blev speilet i det klare Vand.

Men Stilhed faldt paa Borgen, der blev saa tyst i hver en Hal; selv Eftermælet stilned, og blev som Hornets Gjald, naar Qernt det lyder mat igjen, med Vindens Røster blandet, og af dens Aande veiret hen.

Saa stod de tause Mm-e og stirrede i Søen ned,

Glemsel tilsidst. 123

hvis Speil var mildt indfattet i tause Skoves Fred. Kun fra de dunkle Vandes Skjød, fra Mindets Drøm i Dybet, endnu en sagte Hvisken lød:

„Naar vender hun tilbage, den Borgens Kose fin og skjær, hvis Billed her blev speilet, hvis Taarer gj emmes her? — Du stille Slot! Du ved det ei; til dine tomme Haller gaar en overgroet, sporløs Vei."

Paa Bredden stod en Sanger,

som var saa træt og alders-bleg,

men kunde lifligt røre

til Kvad sin Strengeleg.

Han lyttede ved S^een,

og hørte, hvad den hvisked om,

og dybest fra hans Hjerte

et Svar i Sangens Toner kom:

„Hun vender ei tilbage,

og hæver aldrig mer sit Slør;

124 Glemsel tilsidst.

med mine sidste Sukke

den Fagres Minde dør.

Som i vor Afskeds-Time

sin Kval hun aanded i min Barm,

saa bær jeg den alene,

mens hun er slemt i Verdens Larm.

Min Streng har siden tonet

til mangen længst henveiret Sang,

min Sjel, ved Haabets Syner,

har blusset mangen Gang.

Men dybt i Sangens Kilde,

i Speilet for min Daad og Drøm,

der tindred hendes Billed

med Smil, med Blik og Taarestrøm.

Tilsidst skal Alt omsløres,

Alt gives hen i Glemsels Magt. —

det gamle Slot skal synke.

og vorde mos-belagt;

af Søens Speil skal voxe Siv.

og Græs paa Slummerstedet

for Savn og Soi-g og Sanger-Liv."

125

En Monolog.

U, hvor jeg længes efter Vaar i disse dravelige Uger, mens Skumring over Egnen ruger, og værre Mørke forestaar.

Jeg siger altid til min Sjel: lad nu de fjerne Syner vige, og lev i dit forborgne Kige, og ved Din indre Lysning dvæl!

Men Sjelen hæver mangen Gang paa Ny den længselsfulde Stemme; thi Livet, som den ei kan herame, vil aande gjennem Duft og Sang.

126 En Monolog.

Da jeg var ung, og da min Køst blev som paa Foraars-Skyer baaret, alt dengang var min Glæde daaret, — thi da var Verdens Aarstid Hest.

Og siden,— ja, livor lidet blid er Tiden for en Sanger vorden ! Men nu jeg kj ender Dagens Orden, og ved, at det er Vintertid.

Jeg fatter Mod, og dog igjen jeg øser af min Længsels Kilde, og vil ei for al Verden spilde Arkanet, som er gydt i den.

Thi denne Drik er Lægedom mod Sjelens vinterlige Dvale, og Længslens Væld er Liv i Dale, som fra de lyse Høider kom.

Saa vil jeg bære Tidens Kaar, og tro paa Hjertets Monologer, og hilse gjennem Jordens Taager min Sanger-Længsels rette Vaar.

127

Skjulte Toner.

hin Melodi kan længe svæve for Sjelen som et Minde kun, og sagte kan dens Toner bæve som Gjenlyd fra dit Væsens Grund, og den kan Hjertets Harpe røre, skjønt den er fjernet fra dit øre og ei mer nynnes af din Mund.

Men da den dog dit Sind bevæger, var det vel ei en flygtig Sang; ved Smertens eller Glædens Bæger har den vist grebet Dig engang. Et Haab maaske, som Hjertet gjenite, og banked ved, og atter glemte, er lagt i Sangens Efterklang.

Og til de skjulte Toners Kilde i mangen Stund Du drages hen;

128 Skjulte Toner.

Du lytter, naar dit Sind er stille, og hør! — nu klinger den igjen, og Sangen, som dit Indre fatter, bevæges paa din Læbe atter, og Haabet gjen-opstaar ved den.

Ak, tænk Dig, om dit bedste Gode var som den skjulte Melodi, — hvor øde blev Du da tilmode paa dine Minders dunkle Sti! Hvor maatte da dit Indre stræbe, til Ordet toned fra din Læbe, og Hjertets Liv fik Røst deri!

129

Vidj e-Kvisten.

11 vo der vil søge den forborgne Kilde, og stoler paa at finde den tilsidst, han vandrer om, forventningsfuld og stille, og bærer i sin Haand en Vidj e-Kvist,

Det Træ, der Rødder fik, hvor Bækken rinder, og i dens Bad slog ud sin Vaardags Pragt, er siden bundet som ved dunkle Minder, der holde det med Vandene i Pagt.

Og derfor bøier Kvisten sig mod Grunden, hvor Aaren strømmer gjennem Dybets Vraa, og da er Kilden, den forborgne, funden, der snart i Dagen skal blandt Blomster gaa.

J. Welhaveu's Skrifter. V. 9

130 Vidje-Kvisten.

O Dn. som søger paa din Livsens Vandring, for al din Mødighed og al din Kval, det dybe Væld, der bringer sød Forandring i Tungsinds tøiTe, farveløse Dal, —

vælg Tiylle-Grenen. som er nær at finde, fordi den spii-er af dit Væsens Rod, — der gjennem Sorg og Glæde slutter inde en Ki-aft fra Vandene i Jordans Flod.

Af Barnesindet, som din Daab har kristnet, Du har en Spii-e i dit Indi*e vist. Hold den da hellig, føi* dit Liv er visnet! I Verdens ørk den er din Vidj e-Kvist!

131

Duggen.

JMaar Himlen er for Skyer fri, og Sommer-ISratten frisk og ren, da er det Duggens Tid, hvori den stærkest staar paa Urt og Gren.

Naar dertil Blomster-Bægret kmi beaandes mildt af Nattens Luft, da synker bedst til Bægrets Bund det Væld, der giver Glands og Duft.

Og denne Fylde ovenfra,

i Blomstens Indre følt og kjendt,

udfolder Morgen-Lyset da

af Livet, der var indad vendt.

9*

132 Duggen.

Som Dugg paa Somrens Blomster-Blad^ beaandet af en skyfri Nat, saa er det nye Livsens Bad, hvortil min Sjel sin Lid har sat.

En hellig Nat, en indre Fred, forlanger nu min travle Dag, en Nat, hvori jeg fromt ser ned paa Hjertedybets Nad og Nag, —

saa fromt, at Smerten slettes ud, og Sjelen bæver kun af Haab, og venter, hmet for sin Gud, paa Duggen, paa den nye Daab.

Det er en stille, salig Stund ; beredt er Herrens Komme da, og som et Væld i Hjertets Grund fornemmes Fylden ovenfra.

133

Den skjulte Kirke.

Jbit Sagn fortæller om Kapellet,

som var i ødemarken gjemt;

det stod i Skoven, under Fjeldet,

af alle Sjele længst forglemt.

Den Helligdom blandt Stammers Vrimmel,

med Dødens Tomhed i sit Eum,

var skjult af Lev for Lys og Himmel,

og midt i Fuglesangen stum.

I Skoven færdedes en Skytte,

og spændte Buen mangen Gang,

og Skrig af mangt et fældet Bytte

og Vingeslag i Løvet klang.

Der brødes Blad, og Bark fik Skrammer,

og Grene knækkedes med Gny,

og fra de trufne hule Stammer

det lød som Suk i Skovens Ly.

134 Den skjulte Kirke.

Men hør! — hvad er det, som kan runge- med Malmets Klang i Granetop ? — Det er Kapellets gamle Tunge, som, røi-t af Pilen, lades op. Og Skytten efter Klangen iler, hvor Krat paa Slægters Grave gi'or^ og først i Kirkens Hal han hviler, ved det forglemte Alterbord. —

Nu lyder, gjennem Tidens Virken,

med Varsler dette Sagn igjen;

thi nu gror Skoven stærkt om Kirken,

al Verdens Vext omstimler den, —

og stor er Glæden over Skoven,

der stiger mægtigt i det Blaa,

og brammer selv med Lys fra oven,.

som før paa Helligdommen laa.

Men Et er vist, og kan ei glemmes,— Du Tidens Barn! betænk det vel: En Helligdom i Sjelen gj emmes dybt inde, som bag Skov og Fjeld. Ja, staar den dunkel, arm og øde, forstummet mellem Larm og Lyst, den har dog Sæd til himmelsk Grøde, og Malm, som gj emmer paa sin Køst..

Den skjulte Kirke. 135

Der sendes Pile mod dit Hjerte, — og vent, med hvert af Livets Aar, din Harmes Gny, dit Skrig af Smerte, og hule Suk ved dine Saar. Det er en stakket Larm i Larmen, og Aandedrag, som spildes kun, — mens der er skjult en Vraa i Barmen, hvor Livets Kræfter er i Blund.

Men lad blot Pilen Malmet rare

i Hjertets dulgte Helligdom!

Da falder ogsaa i dit -Øre

den Køst, som Sagnet minder om;

og over alle løste Tunger,

og over alle Toners Kald,

har denne Stemme Malm, der runger,

og ryster den forborgne Hal.

Men skal det styrke, skal det lindre, da lyt, mens øret opladt er, og søg, som Skytten, Kirkens Indre, og lad din Tanke dvæle der ! Forskyld ei denne Helligbrøde, naar Pilea ved dit Malm har rørt, at Hallen staar fremdeles øde, og Kaldet er forgjæve^ hørt!

136

Morgen-Vandring.

Jeg drømte om en frodig Egn, med lyse Sommer-Skyer, — jeg vandrer nu bag Markens Hegn, hvor Drømmen sig fornyer.

En Luftning over Agren gaar, der nys stod jevn og stille, og Lærken flagrer op, og slaar til samme Tid sin Trille.

For Resten er saa dyb en Fred bredt ud paa disse Enge, hvor gjennem Hegn og Vange-Led kun Eosen-Klynger trænge.

Morgeu-Vandring. 137

Hvor yndigt blaaner denne Luft, med hvide Skyer blandet saa let, som om af Markens Duft det fine Slør var dannet!

Hvor mild er Morgen-Lysets Gang hen over Egnens Grunde! Her streifer det en frodig Vang, og hist de tætte Lunde.

Og over Krattets grønne Net, hvor Vidj e-Grenen skinner, opstiger Taagen lys og let, og spredes, og forsvinder.

Og nu er Alt i Klarhed lagt, og Dagens Færd begynder, besjelet af den Livets Magt, som Lærkens Røst forkynder.

Min stille Gang er snart forbi, min Drømmetid forleden; nu fører mig en knudret Sti fra disse Sletters Eden.

138 Morgen- Vandring.

Men i den lyse Bii-kelund, hvor Kilden mildt sig slynger, jeg standser end en stakket Stund blandt unge Blomster-Klynger.

Her staar endnu i Duggens Bad hver liden Urt forfrisket, og her tilsidst med Blomst og Blad har Morgen-Vinden hvisket.

Her dvæler jeg paa mosdækt Bred, og hører Kilden strømme, og sænker i dens Bølger ned de søde Morgen-Drømme.

139

Blomstring.

lag denne friske, duftende Buket, og se, hvor sindrigt den er sammenfoiet ! Det skJBnne Hele er en Lyst for -Øiet, og selv den indre Sands fornemmer det.

I Blomster-Urnen stiller jeg den frem, og som et Oifer til dit Hjem den kommer; ja, skilt fra Sol og fra bedugget Sommer, den ofres daglig, smykkende dit Hjem.

Maaske den Blomst, som skinner fagrest her, skal ogsaa hurtigst sine Ynder miste; men stakket kun vil og det Hele friste sit Liv af Vellugt og af Farveskjær.

140 Blomstring

Tænk da paa Vexten, som faar Kraft igjen, just af det samme spirefulde Indre, ■ til nye Skud, der dufte \il og tindre, naar denne Urnes Pragt er visnet hen.

Thi milde Tanker sammenfoies maa med Sommer-Englens ynderige Gaver; af Hjerter, som af duft-opfyldte Haver, skal Takkens Offer stige mod det Blaa.

Pris være Dig, Du hlomster-s vangre Jord, og Eder, I usvigelige Kimer, som svulme stille, og i lyse Timer kan huldt fornye Eders Sommer-Flor!

Pris være Livet, som fik aandig Magt, naar saa det voxer til sin Herres Ære, og regner ei de Savn, det maatte bære, og tæller ei de Gaver, det har bragt!

141

Et Sommer-Syn.

Alt længe har jeg vandret i Lyngen med Besvær; men glædeligt forandret blev Fjeldmarken her: paa de blomstrende Grunde staar Granernes Vrimmel, over Bjergryggens Lunde er skinnende Himmel.

Og hvad neppe man aner paa den nærmeste Hei, er blandt Klipper og Graner bredt ud for min Vei. Ja, se Kjernet, det klare, med Vand-Liljer krandset; her er Træernes Skare af Smaavover standset.

142 Et Sommer-Syn.

Paa Granestammen seiler et Drengebarn hist, hvor Tjørnekrattet speiler hver Blomst og hver Kvist; og deilig er den Lille med guldlokket Pande, om hans Eosenhud spille de blinkende Vande.

Den seilende Yette er Juringen Hans. Han er en af de Lette, hvis Liv er en Dands; han har Friskhed lig Vandet, som Fjelddalen gj emmer, — som en Alf er han dannet i Sind og i Lemmer.

Han har kastet i Krattet sin tarvelige Dragt, og er nu omfattet af GUmmer og Pragt; ja, næsten som fortryllet er Kjernet og Skoven, fordi han blot er hyllet i Glandsen fra oven. —

Et Sommer-Syn. 143

Her er skyggefuldt Sæde paa den yndige Bred, og ublandet Glæde, og Frihed og Fred; et Sind, som er forpuppet, kan her finde Vinger, — min Byrde har jeg sluppet, min Harpestreng klinger.

144

Træet.

JL/en grønne Vang i Lien,

hvor Græsset voxer tæt,

er med sin rige Sommer-Pragt

en lys, velsignet Plet;

fi-a Fjorden sees den, —

men før den blev saa fager,

er lang Tid gaaet hen.

I fordums Tid der fandtes kun Bjerg og Mose-Lag, indtil man saa et Løv-Træ der en vakker Foraars-Dag; det stod i Klippens Spalt, og stred med Veir og Vinter, og kunde taale Alt.

Det strøde sine Blade

paa Grunden, hvor det stod,

Træet. 145

Og der skjød friske Spirer af dets knudrede Rod; det samled Dug og Regn, og Kilde-Aaren risled under Grenenes Hegn. —

Nu er der Liv i Lien,

som var saa jøåe før,

og Birke-Lunden dækker

alt Klippen med sit Slor,

Bag dette friske Løv

det gamle Træ er skjult og glemt,

02f smuldrer hen i Støv.

J. Welhaven's Skrifter. V. 10

146

Deu livilende Gamle.

JNu sidder atter den gamle Helge i Skyggen under den store Lon; han ved ei bedre Paulun at vælge, ei mildere Lv for sin Aftenben.

Fjernt galer Gjogen i hoie Lier, hvor Solskin leger paa Skov og Krat; i Træet sværme de vilde Bier, nu folder det ud sin Blomster-Skat.

Og fjernt fra Mindernes Hjem fornemmer den stille Gamle en Vellyd her, hvor over hans Ko, fra Honning- Gj emmer, den duftende Sodme udgvdt er.

Den hvilende Gamle. 147

Thi her engang var hans Stevnemøde med Dalens Kose, der blev hans Brud, da Gjøgens Varsler fra Fjeldet lede, os Lønnen stod i sit Blomster-Skrud.

Den Slægt, der priste hans Ungdoms Lykke, er længst forstummet, er døet hen, og som hans Hjemlivs det sidste Smykke staar nu den løvrige Løn igjen.

En Flok Artister har skabt hans Rygte, og bragt hans Navn og hans Billed vidt ; hans Hoved er af de meget søgte, hans Klædning bærer det ældste Snit.

Jeg kom til Gaarden, og fandt den Gamle, og saa hans rolige Sommer-Læ, hvor Lys og Skygger saa mildt sig samle omkring hans Plads under Mindets Træ.

Men her er Mer end hvad Kunst kan male en Vaar i Høsten, et Levnets Eo, hvis Eden fredes i skjulte Dale, — hvis Haab er bjerget i gammel Tro.

10'

148

Taushed.

Jier er ingen Fugle-Trille, ingen Ver cis ens Lyd at høre ; denne Dal er tyst og stille, som om Alt var lutter -Øre.

Ingen Sjel paa disse Stier, intet Liv ved Hegn og Hytte! Her, hvor Alt paa Ordet bier, selv jeg standser, for at lytte.

Klippe-Skrent med Blomster-Eanke, hvide Birk, som Grenen sænker ! Hwer I mit Hjerte banke? — Vil I vide, hvad jeg tænker?

Taushed. 149

Bort fra Gader og fra Sale flygtede jeg hid bag Løvet, pint af Larm og raadvild Tale, træt, forkommen og bedøvet.

Grønne Lier, Skygge-Lunde! Eder vil jeg stille gjeste! Lukker kun de tusind Munde! Taushed, Stumhed er det Bedste.

150

Paddehattens Tid.

JJu stakkels duftende Viol, som er skudt op saa sent iaar, fordi Oktobers falske Sol med denne Dal har leget Vaar,

Dit Hoved loft, og se dig om, hvor Alt er farveløst og bart! se Marken an, hvor den er tora, især for Vexter af din Art!

Her voxer kun, paa øde Grund, en Plante af det løse Slags, der dukker frem saa blød og rund, og trives frodigst nu-tildags.

Paddebattens Tid. 151

En Vandrer i det Frie gik, hvor den stod tyk og smudsig-hvid ; da sagde han, med sænket Blik: Nu er det Paddehattens Tid!

Forstaar Du det, Du fine Blomst, som er skudt op saa sent iaar? - For tidlig er din Atterkomst, for sildig Duften fra din Vaar.

152

Formosa.

JJu ligner ingen af de Modens Kvinder, der i en Bal-Stads har sin rette Glands; Du er som en af hine Sparterinder, der omgav Artemis i festlig Dands. Thi Skjønhed kun, som ingen Prunk erstatter, og Høiheds-Præget i Gestalt og Gang har turdet hilse, medens Hymnen klang, Apollons S;øster og Kronidens Datter.

Men Du blev ensom under Nordens Himmel, og er ei her af Hoiheds-Choret fulgt; din stille Hioihed i en smykket Vrimmel er som et Svab, hvorunder Du er dulgt. I Skjønheds-Formen uden Feil og Dadel jomfrueligt din Sjel har fæstet Bo; men bly den sløres i dit Aasyns Ko, oo- Faa kun fænsfsles af dit Væsens Adel.

Formosa. 153

Og for den fjasende, raodern-belevne, den stimlende Beundring er Du fri; de unge Mænd, i Artigheder drevne, paa glatte Tiljer ile Dig forbi. Og derfor kan, hvor Vinterglæder steie, en Vaardag dufte i dit dybe Sind, og rolig drages for din Tanke ind det Billed, Vrimlen stiller for dit -Oie.

Jeg saa dig en Gang i en Hal, hvor Sangen til Horn og Strengelege lifligt lød, og hvor min Sjel, som var i Tungsind fangen, ved Magt af Toner gjennem Taagen brød. Der hørtes klare, fulde Harmonier, som intet Mode-Flitter klæbed ved, • Forkyndelser om Herlighed og Fred paa lyse Høider, over Jordens Stier.

Og Bifald s -Storm en drøned overmaade,

med vældigt Haandklap og med Bravo-Skrig,

og Kunstneren for Publikummets Naade

med øvet Anstands-Mine bøied sig.

Da saa jeg Dig, mens i den tætte Skare

som til et Fjernsyn løftedes dit Blik;

den Toners Magt, som gjennem Sjelen gik,

jeg saa dit Aasyn stille aabenbare.

154 Formosa.

Og for mit eget Drømmeblik jeg kunde, trods al den Mislyd, skifte Scenen om til Hellas' Grund, hvor Fantasiens Lunde indslutted Tanke-Kenheds Helligdom. Fra dem kom Artemis med sølv-klar Pande, og leded Musers og Chariters Chor, mens Harmonier steg af hendes Spor og skilte Hellas fra Barbarers Lande.

Hil være Dig, Formosa, der staar ene

blandt Rosenblommer, som de dyrkes her!

Ved dig kom Skjønheds-Rigets fjerne Scene,

paa Toners Tryllevei, min Tanke nær.

Du er som en af hine Sparterinder,

der omgav Artemis i festlig Dands, —

Du staar i Hallen, uden Bram og Krands,

en fremmed Gjest blandt Mode-Verdnens Kvinder.

155

Den friske Sang.

(Motivet af en spansk Folkevise.)

jjeander var en Kidder,

som lagde Vind paa Sangens Knnst,

og helst ved Elskovs-Kvidder

lian sogte Kvinde-Gunst.

Paa Jagt i Mark og Lund

han drog, med Falk og Hund;

men og i Hallen mangen Gang

han gik paa Kov med Sang og Klang.

Han stod en Dag ved Stranden

i Jæger-Dragt, med Prunk og Puds;

da skinned Himmelranden

ved Morgensolens Blus.

Dens lyse Glimmer laa

paa Dybets Bølger smaa;

de kyssed Strandens Blomster-Brem,

og Havets Aande fulgte dem.

156 Den friske Sang.

En Luftning vifted over

den Bugt, Leander dvæled ved,

og der paa klare Vover

en Snekke sagte gled.

Af Guld var Vant og Stag,

af Silke Seil og Flag,

og Knøsen, som ved Koret stod,

var just et ungt og fyrigt Blod.

Og han forstod at synge!

Han sang saa friskt, af Hjertets Lyst,

at Fugle kom i Klynge

fra Sø, fra Skov og Kyst;

ja, Dybets Fiske sprang

paa Voven ved hans Sang.

Det var et Liv i Morgenglands,

med Toner, Vingeslag og Dands.

Leander raabte: .,Kjere,

o lær mig dine Toners Kunst!

da vinder jeg med Ære

de skjønne Kvinders Gunst.

Paa Jagt i Mark og Lund

jeg gaar, med Falk og Hund;

men helst jeg tog, med Sang og Klang,

en Beilers Bytte uden Tvang.'-

Den friske Sang. 157

Da lød den klare Stemme

med Svar til ham fra Havets Søn:

„Min Kunst kan Ingen nemme,

som venter Gunst og Løn.

Til Bølgers frie Leg

min Sang paa Dybet steg;

kun Den forstaar hvad Kunst jeg kan,

som støder kjækt med mig fra Land."

158

Herakles.

Med Ungdoms-Kraft han havde Kellen s\Tinget,

det første grumme Rovdyr var betvunget,

Oraklets Løfter gjenlød i hans Aand.

Saa staar han rede til den næste Prove, —

om Skuldren Huden af Nemeas Lave,

og med den tun^e Kølle i sin Haand.

Den vise Pythia lod Helten ane,

hvad der maa taales paa den steile Bane

fra Skovens Løve-Skjul til Hebes Favn, —

og alt i næste Prøve skal han lære

den Kamp, der strides for en Halv-Guds Æi'e,

og Kval, der knyttes til et evigt Navn.

En rædsom Hydra hvæser ham imøde, med mange Hoveder, med Svælg, der gløde, med Trolddoms-Kræfter i sin Drage-Krop.

Herakles. 159

De haarcle Nakker kan han vældigt ramme, — men af hver kappet Hals er i det Samme et Drage-Hoved atter voxet op.

Og her han kæmper i et dobbelt Stevne,

et dobbelt Maal er stillet for hans Evne,

en skærpet Prøve for hans Heltesjel;

thi se, hans Gjerning er til Harm for Krybet,

og derfor lister sig af Mudder-Dybet

den grimme Krebs, og gnaver paa hans Hæl.

160

Ganymedes.

Aronidens Ætling Ganj'medes stod paa Idas Brink, i Ly af Fyi-re-Skoven ; han saa Dardaners Mark ved Bjergets Fod, og fjernt dens Klippe-Kyst med Sølvervoven. Mens Vaarens Luftning rørte Fyrrens Naale, og Pauken lød fra Rheas Helligdom, og Æthren sendte ham sin Morgenstraale, en navnløs Bæven i hans Indre kom.

Hans unge Hjerte skj elvende fornam

det Guddoms-Liv, der ulmed i hans Stamme,

og nu fra Skyen daled over ham

den stærke Ørn, som har Olympens Flamme.

Med Skræk, om sine liljehvide Lænder,

han følte -Ørnekloens faste Tag, —

forgjæves med de uforsøgte Hænder

han stred mod Kæmpefuglens Vingeslag.

Ganymedes. 161

Da blev han loftet over Idas Top,

og da, med Et, lian folte Flugtens Glæde;

for ham Olympens Haller lodes op,

og frit i Guders Kreds han turde træde.

Den ypperste af alle Nektar-Skaaler

Kroniden selv betroede hans Haand,

og i et Lys, som kun en Salig taaler,

stod atter Verdens Billed for hans Aand.

Og salig pristes han af Jordens Born, og end i tusind Skalde-Kvad det klinger: Salig den Isse, som Begeistrings Orn har suset over med de brede Vinger! Salig den Strid, at være gjennembævet al stærkest Higen under Vanmagts Kval, og dog tilsidst at vorde mægtigt hævet til store Syner over Jordens Dal!

J. Wclhaveii's Skrifter. V. ] I

162

Filoktetes.

jLlan var den sidste vaabendjerve Mand, med hvem Herakles havde Forbund stiftet. Det glemtes dog, da han paa Lemnos' Strand laa bidt af Slangen, saaret og forgiftet.

Atriders Flaade drog med Hast afsted, og gav til Vindene den Pintes Klage. Den førte Nireus og Thersites med, — og lod en Halv-Guds Ligemand tilbage.

Blandt øde Klipper, hjemløs og forladt, han ligger henstrakt i en kvalfuld Hvile. Men endnu vogter han en arvet Skat: han har Alcidens underbare Pile.

Filoktetes. 163

Mørk har han skuet over Havet hen,

og talt hvert Skib, og stirret paa det sidste.

Men nu hans -Øie hefter sig igjen

ved disse Pile, som han ei kan miste.

Han skal ei hungre paa den golde Kyst; mod denne Kval kan Buen ham beskytte. .,Han skal ei hungre"! Det er Hærens Trøst, mens frem den stormer mod det rige Bytte. —

O kolde Ynk! — Gjengjeldelsen er nær, hvis Dom ei Anger kan tilbagekalde: Han, den Forladte, veier op en Hær, — hans Pil maa til, naar Hion skal falde.

11*

164

Det rimde Bord 02: Stenen.

Ivong Arthur havde et gjævt Palads,

med gTldne Taarne og Tinder.

Det blev en vinkende Samlings-Plads

for Helte og ædle Kvinder,

Men hvo, som ei var af }T3perste Sort,

kom let til Skamme, og vistes bort;

thi Styrkens Prøver og Skjonhedens Love

var svære og grundige der ved Hove.

Merlin stod hoit i Kong Arthurs Agt; thi han kunde spaa og mane. Og kom han tilkort med sin Tryllemagt, da hjalp ham hans Viv Morgane. Ved Arthurs Hof blev han tagen med til Værn for dets Ære mod al Fortræd; og gav den Tegn til at falde i Stykker, da laante han den usynlige Krykker.

Det runde Bord og Stenen. 165

Merlin har stiftet det runde Bord

for Helte i Arthurs Kige.

Det var en Kreds, som paa viden Jord

forgjæves har sogt sin Lige.

Til Sjelefade paa Bordet stod

en god Kopi af Frelserens Blod;

den skattedes hmt, — man vilde ei negte,

at den var nær ved at være det ægte.

Det runde Bord og Fromhedens Mænd holdt altid endrægtigt sammen. Og saa gik Tiden i Tryghed hen med ridderlig Dyst og Gammen. Til Manddoms Færd og adelig Tugt var lagt en egen Helligheds Lugt, og vidt over Fjeld og i dybe Dale gik deraf opbyggelig Sang og Tale.

Paa Veien ved Arthurs Hof man saa en Lind med mægtige Grene, og under Linden en Stenblok laa, der ei var som andre Stene; thi vinked Skyggen til Hvile der, saa taalte Stenen dog ei Enhver, men kastede af og stødte tilside hver levende Sjel, den ei kunde lide.

166 Det ruude Bord og Stenen.

Kun Den, som var af et aabent Sind

og ærbar i Hu og Sæder,

sad trygt paa Stenen ved Borgens Lind,

som ellers paa Hvilesteder.

Men i Kong Arthurs hellige Tid

der var kun Faa, som voved sig did, —

og Stenen laa der til ingen Slags Nytte,

og var et Under, og lod sig ei flytte.

Det runde Bords ærværdige Kreds,

som vilde sin Fromhed Bve,

kom selv forarget og utilfreds

tilbage fra Stenens Preve.

Kun Gavein, kaldet den gode Svend,

har netop turdet røre ved den;

men Ingen fik sætte sig der, — nei Alle,

som horte til Bordet, lod Stenen falde.

Saa var nu Stenen en Anstøds-Sten

i ridderlig Fromheds Skole.

Men Hvile fandtes for denne Men

paa Kredsens hellige Stole.

Og naar saa Helten til Linden kom,

da bøied han af, og gik udenom.

Og Bordet holdt sig i Ære for Eesten;

men Stenen kom siden i Glemsel næsten.

Det runde Bord og Stenen. 167

Det var engang en ynderig Dag

med Solsldn og Glædes-Toner.

Der leged Straaler paa Borgens Tag,

paa Engen og Skovens Kroner.

I Lunden spillede Trost og Gjag, —

der stod Violer og Blomsterløg.

Og aarle alt i den skinnende Morgen

var Hoffet paafærde i Konge-Borgen.

Ved Borgens aabnede Vindver sad

de deiligste Hoffets Kvinder.

Da blev vel Luften et kjøligt Bad

for blussende Kosenkinder.

Thi mangen Ridder, med prøvet Skjold,

steg liøvisk op paa den høie Vold,

hvor Arthur alt glimred i Morgensolen

med Kronen og Sceptret og Purpurkjolen.

Da vendtes pludselig hvert et Syn mod Stenen i Lindens Skygge, og Alle studsed, som naar et Lyn slaar ned blandt de altfor Trygge. Man saa, hvad Ingen ventede der: en staalklædt Herre, med Skjold og Spær; hans Ganger var bunden til Lindegrenen, og selv han havde sin Plads paa Stenen.

168 Det runde Bord og Stenen,

Og nd drog Arthur med sine Mænd, og liilsed ham nær ved Træet. Da stod han op, og hilsed igjen, og høied beleven Knæet. Han sagde: .,Se, jeg satte mig ned som ydmyg Gjest ved dit Borge-Led; i Heltenes Rækker er Den for ringe, som bærer ved Beltet en navnløs Klinsre.

Jeg er ei Helt eller Riddersmand, —

kun Vigalois man mig kalder.

Jeg kommer fra det lukkede Land,

fra Dronning Florin es Haller.

Der stilner det af med Verdens Gny;

dog hørtes der dine Kæmpers Ry.

Da drog jeg afsted, — da maatte jeg hige

at vorde de gjæve Ridderes Lige.'*

Kong Arthur holdt en Turnerings-Fest

for alle sit Riges Store.

Da skulde den ædle fremmede Gjest

fortjene sin Ridder-Spore.

Det runde Bord fik prøve hans Kraft, —

de red imod ham, med Skjold og Skaft,

men flinkt han mødte dem. En efter Anden,

os rendte dem hæderligt af i Sanden.

Det runde Bord og Stenen. 169

Da Kredsen atter om Bordet sad, begj ærende mindst at fegte, de skotted til det hellige Fad, og sukked: hvor er det ægte? Det var Galath, Peredm- og Bartli, de gik paa Søgning i Pilgrims-Fart. Man saa vel de trende af Borgen drage, men Ingen har sagt, at de kom tilbage.

170

Forvandlet Elskov.

1.

Min Sjel var drømmebunden

til dunkle Spor paa Sagnets Kyst;

men mildt i Morgenstunden

jeg vaagnet er ved Lærkers Røst.

Dog vil ei Sagnet vige nu,

men vækker Tanken atter,

hvormed forlængst det greb n;in Hu.

Hvad tyst jeg maatte gjerame, i denne Stund jeg tolke kan; thi nu har Lærkens Stemme min Sangs Akkorder slaaet an. Du Vaarens Bud i Morgengry, med Toner over Tue! ved Dig faar Sagnet Røst paa Xy;

Forvandlet Elskov, 171

Den skjønne Melusine,

som mangen S kald har sunget om,

var øm af Sind og Mine,

og for al Verden mild og from.

Hun bar dog i sit Hjertes Grund

en Angst, en grufuld Smerte,

som Ingen aned, uden hun.

Saa smuk var ingen Anden, — hun var, som Vaaren, Alles Lyst, med Lokkers Guld om Panden, med Kosenkind og Svanebryst. — Hver Uge kom der dog en Dag, da hendes milde Skjonhed blev fjernet ved et Trylleslag.

Vemodig tog den Hulde en hellig Ed af sin Gemal, paa det han aldrig skulde bespeide hendes skjulte Kval. Han var en Herre stolt og fin; men dog han brød sit Løfte, den bolde Bidder Raimondin.

Han blev saa meget fristet,

og tungt han kæmped med sin Ed,

og endelig han listed

sig til den Elsktes Skjulested.

172 Forvandlet Elskov.

Men rædsom var den Straf, han fik, — thi, tænk, i Drage-Hammen laa Melusine for hans Blik.

Saa var hans Fryd tilende;

thi vaandefuld hans Viv forsvandt,

og aldrig for de Tvende

en Samlivs-Time mer oprandt.

Men naar der forestod en Sorg,

besøgte hendes Skj^gge

med Suk den elskte Ridder-Borg.

Vidt-hen blev Sagnet baaret

om Melusines Kval og Ned, —

ved hendes Ve-Raab saaret

blev mangt et Bryst i Glædens Skjød.

Og lige kjer i Hyttens Yraa

var Melusines Sage

som der, hvor Silke-Bolstret laa.

Ja, den blev tusind-tunget,

og gjenvakt tit ved Haand og Mund,

til Strengelege sjunget,

og skildret af paa gylden Grund.

Og altid mere fuld og rig

for Folkets Blik og øre

dens Trylle-Scene aabned sig.

Forvandlet Elskov. 173

Lig mangen anden Sage,

dens indre Liv er som en Bæk,

hvis friske Vande drage

i Skyggen af en frodig Hæk,

og fostre Løv og Blomster der

saa rigt, at snart de danne

en Buegang af Krat og Trær.

Der bygger Trosten Kede, ,

og synger i det grønne Hegn,

og Blomsterkalke sprede

saa stærk en Duft i Sol og Regn.

Og Mange standse der sin Gang,

mens Alt, hvad de fornemme,

er Sommer-Pragt og Duft og Sang.

Men hvo, der kommer stille,

og lytter med det rette Sind,

han hører Vældet trille,

skjønt det er gjemt og hyllet ind.

Og naar han frem til Bækkens Rand,

da kan han finde speilet

sit Billed i det dunkle Vaiid.

Jeg tolker, hvad jeg hørte,

da Bækkens Rislen blev mig klar,

og hvad mit Indre rørte

ved Synet i det Speil, den har.

174 Forvandlet Elskov.

Af al den Pragt, som dækker rigt

den indre Strøm i Sagnet,

et Glimt kun falder i mit Digt. —

Den skjønne Me In sine,

med Eosenkind og gyldent Haar,

med lønlig Men og Pine

i Elskovs Favn, i Glædens Aar, —

hun er ei bunden til sit Slot,

men fødes altid atter,

og er ei Sagnets Gjenfærd blot.

Hver Sjel, som fik i Eie

Katurens rige Adels-Brev,

og som ved Kunst og Pleie

end mer i Glands opløftet blev, —

hver Sjel, som kaldes skjøn og god,

har dog, som Melusine,

et angstfuldt Kag i Livets Rod.

Ja, om dit Liv sig præger

i Yndets Form, i Ungdoms Glands,

og kalder og bevæger

til sød Betragtning Sind og Sands, —

det gj emmer dog en anden Magt,

skjult og i Ly, som Ormen,

der er i Eosenklyngen lagt.

Forvandlet Elskov* 175

Hvor stille, hvor forborgen

den dunkle Magt i Sjelen bor, —

dog alt fra Livets Morgen

den finder Næring der, og gror,

og se, — i mangen bitter Stund

den samler sine Kræfter,

og stiger mægtig af sin Blund.

Og har Du maattet friste,

hvor snart den voxer, til din Skræk, —

og ved, hvad Du kan miste,

naar den forvansker dine Træk, —

da sukker Du vel mangen Gang:

o, var jeg skjult i Mørket,

naar den staar op og øver Tvang!

2.

1 Elskovs Foraars-Dage besjeles Verdens Sangerflok. Om Elskovs Fryd og Klage kan aldrig synges lifligt nok; dens Purpurskrift, dens Hjertesprog har mærket alle Blade i Livets store Mindebog.

176 Forvandlet Elskov.

Af Elskovs Taarer sløres

selv lyse Blik i Lykkens Havn, —

i Elskovs Sange høres

saa mangt et Suk af dybest Savn,

Og ak, hvor sorgfuldt er dens Kvad,

naar to forbundne Hjerter

i Livets Kampe skilles ad!

Naar Verdens Vold og Harme har lagt en ørken mellem dem, og til en Molochs Arme bragt deres Haab som Offer frem, — og naar, for al den tabte Lyst, de faa af Savnets Bæger Erindrings bitter-søde Trøst!

Til hvilke Klage-Stemmer

betror ei denne Sorg sin Trang ! —

til Nyn, som Verden glemmer,

til høi og mindeværdig Sang,

til Cithar-Spil ved Borge-Led,

til Harper og Basuner,

som Høitids-Hallen bæver ved.

Der er en anden Smerte, en anden Kalk i Elskovs Kaar, med Gift fra samme Hjerte, som henrykt i sin Lykke slaar, —

Forvandlet Elskov. 177

en Kalk saa tung og selv-forskyldt, snart med en vammel Dvale og snart med varig Anger fyldt.

I alle Livets Gange

har denne Jammer sat sit Spor, —

men sjelden kim i Sange

den finder et besjelet Ord.

Og slaar den Strengen an en Gang,

ak, da er al dens Mislyd

fornyet i den brudte Klang.

Et Par, et ømt forenet,

har engang glimret for mit Blik.

Det var med Alt forlenet,

som skattes høit i Verdens Skik, —

med Skjønheds Pryd, med Guldets Magt,

med idel lyse Egne,

hvor Livets Bane syntes lagt.

Jeg saa dem aabne Banen

med Glands paa deres Biyllupsdag.

De stode paa Altanen,

en broget Mængde til Behag, —

og mildt laa Sommer-Aftnens Ko

og Duft af Festens Eoser

omkring de lykkelige To.

J. Welhaven's Skrifter. V. 12

178 Forvandlet Elskov.

Og det var Alles Tanke,

at Elskovs Pagt blev sluttet her, —

som naar en villig Eanke

om Ege-Stammen snoet er.

Ja, Mange sagde: ,.se, hvor smukt!

et Eden uden Slange

og uden den forbudne Frugt/'

Og dog, den var forsvinden

den dyrebare Lykke snart, —

fortabt, forspildt i Grunden,

før det blev nogen Speider klart.

Den Orm, der vuggedes i Ko,

mens deres Hjerter higed.

den vaagned, og har skUt de To.

Og nu, hvad Sladder hørtes,

om hende snart, og snart om ham!

Og inden kort oprørtes

den halve Stad ved deres Skam.

Af Ynk, af Skadefryd, af Gru

man raabte: .,hvor forvandlet

er det forelskte Par dog nu!"

Forvandlet? — Nei, den sande Forvandling manglede just her, — det Bad af Livsens Vande, der gjør hver Attraa ren og skjær

Forvandlet Elskov. 179

Og heler Hjertets skjulte Brud, som Elskov flygtig dækker med Slør af lette Blomsterskud.

Ak, paa de tusind Munde

det røbes med tungsindig Spot,

at Livets dybe Yunde

af Elskovs Blomstring dækkes blot

med Duft, der varer ganske kort,

med Glands, som midt i Vaaren

et Vind-Pust tit har aandet bort.

Lyt til C hil de Har o Id' s Sanger, til Nag, der skurrer i hans Kvad, naar mellem Trods og Anger hans Elskovs Minder splittes ad! Er det en Sang af Hjertets Køst, hvor Haan er lagt til Smerte, og Ordets Gift skal bringe Trøst?

Og lyt til dem, der synge

om Elskovs Drøm i samme Aand,

og som i Flok og Klynge

er vaagnede paa anden Haand

-til Kval, der søger Luft i Skjemt,

til Leg paa ømheds Harpe,

som er i nyest Smag forstemt!

12*

180 Forvandlet Elskov.

O Sang om Elskovs Lykke, som Verdens -Øre hænger ved, — hvor dybt er Livets Smykke i al din Mislyd hvirvlet ned! Naar hæver Du din Skat igjen? Naar finder Hjertets Gaade en Harmoni, der laser den?

En gud-indviet Stemme,

Betoningen af Fromheds Rost,

maa Verden først fornemme

i Sangene af Sorg og Lyst,

og Elskovs aandelige Pagt,

som ingen Tid forandrer,

maa vorde forst en Verdens-Magt.

Hvad er det, som besjeler med Bævelse i Hjertets Rod det unge Par, der knæler andægtigt ved et Alters Fod? Det er ei jordisk Elskov nu, men Liv af himmelsk Spire, der trænger frem i deres Hu.

Det vil i hellig Handling,

i Troskabs Ed med Sjel og Mund,

begynde sin Forvandling

af Elskovs-Livets dunkle Grund,

Forvandlet Elskov. 181

Og Søge Kraft hos Ham, der kom

at knuse Slangens Hoved

og danne Slægtens Hjerter om.

Lyksalig, hvo der nærer i Ømheds Forbund Aandens Liv! Hans Krands bestandig bærer den fine Duft af Haabets Bliv. Han er i Høsten vaarlig-glad, — ja han blev helt forvandlet i Elskovs aandelige Bad.

Og er han saa en Sanger,

da har han Fyldens Tonestrøm,

og ren for Tvivl og Anger

den vælder af hans vaagne Drøm.

Og altid glædeligt og klart,

hans Kvad i Mindets Dale

har Lærke-Sangens rette Art.

Se, Lærken bygger nede

i Straaet paa den lave Vang!

Just over denne Kede

den svæver med sin bedste Sang.

Saa er der Glæde Aar for Aar,

mens høit i Foraars-Skyen

det tonerige Hjerte slaar.

182 Forvandlet Elskov.

Men for en Sanger klinger

det Varsel gjennem Lærkens^ Kvad,

at Køst paa spændte Vinger

og Hjemmets Lyst maa følges ad.

Du Vaarens Bud i Morgengry,

med Toner over Tue I

ja. Du har vakt min Sjel paa Ny.

Og jeg har tænkt paa Dagen, hvis Gry af Haabet skimtes kun, den Dag, da Kædsels-Dragen ei ruger mer paa kristnet Grund, og skal ei mer af Hjertets Liv, som Melusines Gjenfærd, opstige mellem Mand og Viv.

183

Aandens Liv.

JNu ruger Sneen overalt paa Plantelivets stille Hjem. Hvor Vintrens tætte Byger faldt, staar Busken knapt af Sneen frem.

Paa stenet Grund, paa Blomster-Bed, det samme øde udbredt er saa jevnt og dybt, at Ingen ved at skille Død fra Dvale der.

Men følte Planten Vintren nu, og havde Aandens Liv og Ild, den skjalv vist ei af Angst og Gru, mens Sneen dækkede den til, —

184 Aandens Liv.

den sukked vist ei Tiden hen, men laa i Skjulet rolig-blid; den \idste jo, at just for den er Vinter-Mørket Haabets Tid.

Den vidste det, — thi Aar for Aar den staar paa Ny i Sol og Dag, naar Vintren smelter og forgaar ved Vaarens milde Aandedrag.

Men Planten er i Dvale lagt, dens Liv er altid stumt og trygt. Kun Adams Æt er aandig-vakt, har Tvivl og Tro, har Fryd og Frygt.

Kun Slægten, som til Lys blev skabt, og er af Gud i Høihed sat, kan i sin Modgang staa fortabt, som i en evig Vinters Nat.

Hvor er da Vinter for en Aand? Og hvor er Aandens Vei saa mørk? - Maaske, hvor Nød har Overhaand, og Sorgen gaar i Savnets ørk?

Aandens Liv. 185

Ja, med et bittert, haabløst Navn betegnes tit en jordisk Nød, og mangt et Sind i Sorg og Savn har lidt den aandelige Død.

Da var dog Livets Liv forglemt, og Lyset for hver Tanke slukt. Laa Du da blot, som Planten, gjemt, og under Sneen indelukt!

IVien tænk, for Aandens Vinter vil Naturens Vaar-Lys ei gaa op. I Aandens Vext en anden Ild maa gjennemtrænge Rod og Top.

Det præges dybest i dit Bryst, det slettes af dit Letsind ud, — det er igjen din Angers Røst, at Du har Livets Væld i Gud,

i Ham, der af Naturens Svøb har hævet os til hellig Daab, og stillet for vort Levnetsløb et saligt, overjordisk Haab, —

186 Aandens Liv.

i Ham, der overalt har Ma^, og i vort Støv sin Helligdom, hvor Ordet til vor Aand har sagt: ,,Du ved, hvad Jorden drømmer om.

Du ved et Sted, hvor Tvivl og Strid og Mulm og Skygge kj endes ei, — Du ved et Spor, som leder did, og Lys, der skinner paa din Vei."

Uet Liv i Gud, som Adams Æt

er dannet og indviet til,

det hævder overalt sin Ret,

gjør Svaghed stærk og Styrken mild.

Om Alt er tabt og givet hen,

Alt, hvad vor Jord har Lykke kaldt,

da tage vi det dog igjen

i Ham, hos hvem det hviler Alt.

Og fandt vi Glæder uden Ham, og Held, der stod vor Stræben bi, — var dog vort Liv, i Glands og Bram, et bundløst Kar, med Tomhed i.

Aandens Liv, 187

O Smerte midt i Glædens Larm, naar Hjertet ængsteligt maa slaa, fordi det huses i din Barm som i en øde, fremmed Vraa!

0 Kval og Angst, naar Alt er nydt, og Livets Frugt, af Tanken domt, er Vin, der blev i Havet gydt,

og Herlighed, der kun var drømt!

5.

Um Enfold i dit Indre bor, hvad heller det er tankerigt, staar dog ved Magt det Alvors-Ord: Dit Liv skal dømmes aandeligt, —

ei efter Tegn og efter Glimt af Liv, der hisset forestaar, — ei efter Syn, der har et Skimt af Himlens Lys i Jordens Vaar.

Thi Aandens Liv skal være klart, og gjennem Tiden altid ungt.

1 ydmygt Skjul og aabenbart, det har et evigt Straalepunkt.

188 Aandens Liv.

Thi ved et Bliv fra Herrens Mund oprinder Aandens indre Dag, og føles i dit Væsens Grund som gjenfødt Sjel og Hjerteslag.

Saa mægtigt er et Liv i Gud mod Jordens vinterlige Gys, — dets Kraft, der driver Angsten ud, er Aand af Aand, og Lys af Lys.

Vi sige, at i Gjenskin af Hans Dag, der aldrig skal gaa ned, bevæges Himmel, Jord og Hav, med Alt, hvad Syn kan dvæle ved.

Og Sjelen har en Tanke-Traad, hvorved et Jordens Barn forstaar, at Gud har Magt i Støvets Daad, og at hans Aand bevæger vor.

Men saa vi Ham i Speilet kun. og vare vi Hans Redskab blot, — da greb vor Aand et tvivlsomt Fund paa Livets Flod af Ondt og Godt,

Aandens Liv. 18^

Og fulgte den, og strommed hen, mens under den var Dybets Nat, og tomme Himle over den, og paa dens Bølger al vor Skat.

Alt Liv gaar frem af Herrens Haand, og overalt Hans Glands er tændt. Gak frem, — men vær i Ham, min Aand, paa hvert et Punkt tilbagevendt!

Saa har da Aanden Vinter der, hvor Gud fra Hjertet holdes fjern. Selv om dit Liv som Vaarens er, det mangler da sit Ly og Værn.

Selv om din Aand fik Kraft og Glød, som Jordens Former lutres ved, — den har da Mørke kun og Død, naar i sig selv den skuer ned.

Ak, aandfuld kalder Tidens Sprog saa mangen Helt i Kløgt og Kunst, hvis Aand i Livets Prøver dog sank hen som i en Taage-Dunst.

190 Aandens Liv.

Lig Hallen, hvor der nys var Fest, hans Barm med Et er bleven tom, og som en hjemløs, smykket Gjest hans Verk i Verden driver om.

I ham fandt Gud en Gjennemgang for mangt et himmelsk Straalekast, men horte var den Livsens Trang, som holder Gud i Lyset fast.

„VJud!" er al Verdens haie Eaab i Glædes og i Kummers Tid; fra ensom Vraa, fra Folkets Hob det høres gjennem Fred og Strid.

Ja, lød det Raab kun overalt af dybest Trang fra hvert et Bryst, — ja, var det altid Ham, det gjaldt, naar Han blev nævnt med Støvets Røst!

Men gaar Hans Navn fra Hjertets Grund, hvor Aandens Liv paa Ny er skabt. — det vandrer og fra Mund til Mund, just som et Ord, hvis Kraft er tabt.

Aandens Liv. 191

Og staar det fast i Fromlieds Sprog, og for en Ydmygs Ærefrygt, — det prøves og fortolkes dog og tydes om af Tidens Kløgt.

Spørg denne Slægt, livorpaa den tror, — og hør, det er paa Lysets Seir! Ja, hvad er Lys ? — Dets rette Ord er i vor Kamp et Mundens Veir.

9.

JJog, — mellem Kampens hule Drøn gaa Suk til Gud af Angst og Savn; selv Tvivlen stammer nu den Bøn, at helligt vorde maa Hans Navn, —

maa vorde helligt til Sahbat fra Splid og Angst, som nu er vakt, - maa føles gjennem Folk og Stat som alle Magters Overmagt.

Med Frygt gaa Tidens Helte frem paa deres egen Bane nu, og Tidens Løsen foran dem har fyldt dem med en stille Gru.

192 Åandens Liv.

Hvor er en Køst, der, stærk og klar, kan standse Verdens vilde Hast, og give al dens Grublen Svar med Løsnet, der staar evig fast?

Hver kaldet Sjel, hvert Sendebud, som denne Røst skal komme fra, maa først staa bævende for Gud, som hans Profet Jesaia.

10.

»Jesaia, den Herrens Tolk, stod ene i hans Tempel-Hal, imens Jehovas kaarne Folk forblindet raved mod sit Fald.

Hans Syn var opladt, og han saa Gud Herren paa sin Hersker-Stol, han saa Serafers Klynge staa i Vingeskjul for denne Sol.

De loved Gud med Jubel-Sang, med Eøst for Himmel og for Jord, og Helligdommens Mur gav Klang og skjalv ved deres stærke Chor.

Aandens Liv. 193

Og midt i al den Klang og Glands forsagende Profeten stod, — han stod for Gud med Sind og Sands, og bævende sin Eøst oplod,

og raabte: „Ve mig! jeg forgaar; thi Herrens Aasyn skinner her, — og med en uren Mund jeg staar, hvor nu Hans Navn ophøiet er."

11.

-Ua svævede til Altrets Ild en Engel i den samme Stund, og tog en Glød, og holdt den til Jesaias, Profetens, Mund,

og sagde: „Se, med denne Glød er lutret dine Læbers Eøst, og sonet hvad dit Liv forbrød, og Angsten tagen fra dit Bryst."

Da blev Profetens Hjerte trygt, og Klarhed i hans Indre kom, og løftet over Tvivl og Frygt han stod i Herrens Helligdom,

J. Welhaven's Skrifter. V. 13

194 Aandens Liv.

Og ei Serafers Stemme blot i Prjøvens Time han fornam. Thi nu den Herre Zebaoth sin Eøst opløftede for ham:

„Hvem skal jeg sende til mit Folk? Hvo bringer Budet fra min Hu?" Da svarede den Herrens Tolk: „Se, jeg staar rede. send mig nu!"

12.

•Ja, hvert et kaaret Sendebud, som Livets Ord skal komme fra, maa forst staa bævende for Gud, som hans Profet Jesaia, —

og vorde døv for mangt et Ord, der nu med Klang gaar Verden om, og lytte til et himmelsk Chor i Guds forborgne Helligdom, —

og renses for den Ho\Tiiods Kløgt, der søger Gud i Hjernens Vraa, og dog med Læbens Kunst har søgt Hans Billeds Herlighed at naa.

Aandeus Liv. 195

Thi farer nu med Stormens Art en Døgn-Eøst over Verden lien, — hvor maa det Ord da lyde klart, der skal paa Dybet standse den!

Men skatte vi et freidigt Sprog og Mandemod til Tidens Verk, — da kjende Herrens Kæmper og en Frygt og Bæven, der gjør stærk.

13.

JJet Ord, som i hver enkelt Barm kan skabe himmelsk Lys og Fred, er og et Ord, som Verdens Harm og blinde Hast maa stilne ved.

Se Lysets Banner paa et Hav, hvis Bølger gaa i vildt Begjær, — og tænk, om det var skjermet af en gud-besjelet Folkehær!

Men tro for vist, i Livets Hjem beredes Frelsens Kræfter alt, — i Tidens Fylde træde frem de Sendebud, som Grud har kaldt,

13*

196 Aandens Liv.

med Stemmen, som er altid ny, og dog det gamle Løsen har, — med Stemmen, som i Verdens Gny skal lyde stedse mere klar;

ei med den bitre Straffedom, som Guds Profet sit Folk har bragt, men med det Fredens Ord, der kom til Jorden med den nye Pagt.

14.

U Lys, der i vor Tid er tændt, og dæmrer i hver Hytte ind, — hvor er nu Slægtens Qie vendt mod hver en Blussen af dit Skin!

Thi ak. Du gaar ustadigt hen mod mangen øde Taage-Strand, og dæmpes, og faar Magt igjen, og gløder som en Vredens Brand.

Urolig spørger Tidens Aand i Gny af Tunger og af Staal: „Hvo løfter Faklen i sin Haand, og fører Slægten mod dens Maal?"

Aandens Liv. 197

I Herrens Aand er Svaret gjemt. Thi Lyset hører Himlen til; ved Jordens Arner er det glemt, at det er Herrens Alter-Ild.

Men atter lyder Frelsens Køst, og Tvivl og Glemsel drives ud, - og Aanden vidner i vort Bryst, at den har Lj's og Liv i Gud.

198

Caroline Fougstad,

fodt Diriks. (1846).

Il aar Hjertet er forsonet og fortroligt med Savnet af den Elskte, vi begræde, da kommer Minde-Stunden blidt og roligt, og har et Gjenskin af vor svundne Glæde. Først naar vor Sorg bar fundet Fredens Ly, kan en Forklaret hilse os paa Ny; thi, ak, naar Savnet fængsler vore Sjele i Smertens Mulm, i Haabløshedens Dvale, da er det os, der bo i Dødens Dale, hvor ingen Salighedens Aand kan dvæle.

Nu tør hun atter om de Kjere svæve, og være hos dem alle deres Dage, og fra det rige Samlivs-Billed hæve et Slør. der nedfaldt under Savnets Klage.

Caroline Fougstad. 199

Nu er det sødt at skue stille hen paa dette Billed, der fik Lys igjen og vil for Kjerlighedens Blik sig klarne; thi hver en Skygge i det kjere Billed er under Vemods Taarestrøm formildet, os: blidt beaandet af den Hedenfarne.

Se, med den Salige tilbagevender

den bedste Glands af hendes Jord-Livs Lykke,

og Yndets fagre Blomst i hendes Hænder

vil atter Hjemmets Helligdomme smykke.

Det lyse Sind, som hun af Himlen lik,

den Fryd, hun blandede i Livets Drik, —

de dyre Gaver kan ei Døden rane;

de lægge Kraft i hendes Aandevinge,

de danne søde Toner, der vil klinge

for hendes Elskede paa Længslens Bane.

Ja, i en trofast, vaagende Erindring kan Hjertet trøstefuldt sit Tab erstatte. Den indre Eøst, der bringer denne Lindring, har kjerligt hvisket til den Efterladte: „Lad hende svæve om din stille Vei! Vær stærk i Savnet, — o, men glem det ei ! Glem ei den Tabte, som din Sjel har kaaret! Husk ved hver Trøst, som Du af Livet henter, at Gjensyns-Glæden, som os hisset venter er Mindets Erugt, af Kjerligheden baaret!"

200 Caroline Fougstad.

Du blide Aand, der staar for Sjelens Blikke, og vækker fagre Minder i min Tanke, dit Støv er signet, og Du glemmes ikke, mens dine Ejeres Hjertekilder banke. Det Flor af Koser, som dit Liv os gav, skal holdes friskt og dugges paa din Grav. Hver Dag paa Ny dit Billed skal oprinde i Hjemmets Fred, til Lægedom for Sorgen, saa klart og rent som denne Somrens Morgen, der gav mig Sangens Offer til dit Minde.

201

Andreas Nicolai Stenersen.

(1847).

lians stærke Sjel har overvundet Døden alt længe før den rammede hans Bryst, og derfor gik han som i Morgenrøden i Støvets Land paa Salighedens Kyst. Dybt fra hans Indre over Menigheden kom Ordets Ild og Magt; han var mig som en Lysets Aand herneden i jordisk Præstedragt.

Hvor han var trøsterig og mildt bevæget, mens Dødens Ve omkring hans Hjerte laa! Hans Aasyn, som en Overengels præget, lod da hans Elskte ane, hvad han saa. I Vemod sank mit Hoved til hans Leie, og hviled mod hans Kind. Det var som om jeg fulgte ham paaveie, og saa i Himlen ind.

202 Andreas Nicolai Stenersen.

I Sorgens Nød hans Aand er vendt tilbage

til Hjemmet, til de Elskte, lian forlod;

han er blandt dem med Glædes-Bud for Klage^

med Ordets Kræfter for det sunkne Mod.

Et Spor af Lys, som altid sig fornyer,

hans Vei har efterladt,

med samme Klarhed under Jordens Skyer

og over Dybets Nat.

Ja, det er godt at dvæle ved hans Minde,

og skue fremad i hans lyse Trin.

Med ham jeg var i Helligdommen inde,

hans Sjel har seet prøvende i min.

I Mindet kan jeg anende fornemme

den Fryd, min Sorg har drømt:

at naa hans Blik, at hilses af hans Stemme,

naar her min Kalk er tømt.

203

Statsraad Jonas CoUett.

(1851).

JuLan havde nok af jordisk Ære, og Folket vidner om hans Daad. Men ak, for dem, der Sorgen bære, det veier lidt mod Savnets Graad. Ved Himlens Port, i kristnet Jord, er Verdens Pris et fattigt Ord,

Men for hans Elskte sødest lyder et andet Ord, en bedre Trøst. Thi gjennem Dødens øde bryder hans rette Pris med Livets Eøst: en Sjel, der har holdt Prøven ud, et Hjerte, som er gjemt i Gud!

Du ædle, barnlig-blide Gamle, dit Dagverk skal ei glemmes her.

204 Statsraad Jonas CoUett.

Men al din Daad vil Mindet samle i dette Fromheds milde Skjær, som lyste paa din Aftensky og er din Himmels Morgengry,

Paa Herrens Vei, hvor Du gik heden, stod ømheds Koser om din Stav, og som dit Liv i Menigheden, saa er velsignet nu din Grav med Trøst, som Sorg vil kj endes ved, med Sæd for Tid og Evighed.

205

I Sorgen over Prinds Gustav.

(1852).

JNu gaar Sorgen gjennem Norges Dale, Vemod sænker sig i Folkets Hu; Savnets Klage i de høie Sale har i Hytterne sin Gjenklang nu. Kisten lukkes, Kirkeklokken kimer, paa hver Glæde tynger Sorgens Vegt; bævende, om Kongen og hans Slægt samles Tankerne i BÆ^nnens Timer.

Milde Sæd, som Kongehaanden strøde paa det varme Folkehjertes Grund, o, hvor rig Du viser nu din Grøde, taaredugget i en hostlig Stund! Gjennem Sukkene fra Folkets Indre Herrens Aande over Sæden gaar, med Husvalelse for dybe Saar, som ei Purpur eller Guld kan lindre.

206 I Sorgen over Prinds Gustav.

Mangen Hylding under glade Fester lød om Tronen gjennem Folkets Raab, — altid for de kongelige Gj ester Sangen toned med et lifligt Haab. Stille nu, mens vore Bønner stige, Folkets Hylding er i Sorgen bragt; o, men se, nu voxer Tronens Magt i det indre Kjerlighedens Rige.

Tag vor Hylding i de mørke Dage, ædle Slægt, som blev os dobbelt kjer! Og naar Savnets Blik skal se tilbage, vend det mildt mod Kongehjemmet ber! Her, hvor Taaren bitrest maatte rinde, og hvert Hjerte slog ved Eders Kval, — her fandt Sorgen, i den fagre Dal, friske Krandse til den Tabtes Minde.

207

Johan Ludvig Heiberg.

Prolog ved Opførelsen af „Elverhøi" paa Kristianias Theater.

(1860).

JJer er et Hlidskjalf i det Høie sat, en Tind for rige Sjmer over Norden, hvor Lysning falder, selv ved dunkel Nat, med Varsler, frelsende for Fædrejorden. I Aanders Kreds, som er om Varden stillet, ser Nordens Brødrefolk sit Forbunds-Thing, for hvem det Skilte staar i sluttet Eing, og Fjeld med Slette i et samlet Billed.

Og kan det glemmes i et taaget Nu, der slører Høidens Tegn og Sagas Blade, det kj endes dog, det kommes dog i Hu, naar En af Kredsen kaldes fra sit Stade. -

208 Johan Ludvig Heiberg.

En Taage atter fra vort Blik er gleden, og Norden skatter dobbelt, i sit Savn, og løfter liøiere, med evigt Navn, den danske Skald, der nys er vandret heden.

I Kamp han opsteg paa den steile Sti, og dog saa lifligt har hans Harpe tonet; thi mens han higed, var han aandig fri, og under Kampen ridderligt forsonet. Blandt Tidens Lynglimt og dens vilde Veer han blev sin Tankes Ledestjerne tro, og fandt sit Alt i Harmoniers Eo, fordi han var en Sanger og en Seer.

Og mens han forsked med en rastløs Aand, og stod paa Høiden i et livfuldt Stille, han bandt med Skjønheds underbare Baand de vidt-adskilte Syner til sit Snille. Med klare Træk i Speilet af hans Lune stod Døgnets friske Billed i hans Hjem, og lige klart hans Aand har manet frem det sunkne Trylleslot af Sagnets Kune.

Og drog der Skyer om hans Aftenstund, og blev han glemt fast mellem Tidens Helte, han veg dog ei fra sine Syners Grund, og bar endnu sit Kune-Sværd ved Belte.

Johan Ludvig Heiberg. 209

Og se, nu staar han dog med krandset Pande, fordi han, Ijøftet over Had og Strid, har vinket Slægten, i en larmfuld Tid, til Freden i det Skjønne og det Sande!

Mens denne Scene sørger ved hans Grav,

og vil sit Offer til hans Urne bære,

skal Mindets Toner, som hans Kunst os gav,

i Hallen atter stige til hans Ære.

Men før vi lytte til de gyldne Strenge,

hvor Nordens milde Alvors-Stemme bor,

skal og et trofast Løfte finde Ord,

som Fjeldets Hilsen til det danske Vænge:

De' tvende Nordens Folk, hvem samme Sprog og Seklers Samliv inderligt forbinder, vil holde fast, som i en Pagtens Bog, hinandens store aandelige Minder. Den danske Daad skal i sit Eftermæle ei gaa forgjæves til vor Klippekyst, — lydt vil den kalde os med Blodets Eøst, og vække Gjenklang, og for Tanken dvæle.

J. Welhaven's Skrifter. V. 14

210

Overlærer Otto Thott Fritzner.

(1860).

Jctan var en Vandrer fra det Fjerne,

der tyded svundne Tiders Tegn, og dog han heftede saa gjerne sit Blik ved Nuets Himmelegn. Beredt paa sin Forvandlings Gry, med vaagen Sjel han kunde dømme det Spil af Liv i gamle Drømme, som fængsle Verdens Hu paa Ny.

Saa vandred han, med Fred i Sindet, og bar, som Faa, sin Alders Vegt, og stærk ved Haabet og ved Mindet, han fulgte med den unge Slægt. Hans Dobbeltlys paa Mindets Vei, og over Dødens Glemsels-Vande, var Straalen af det evig Sande og Sjelens Haab, der svigter ei.

Overlærer Otto Thott Fritzner. 211

Den Aandens Sæd, hans Liv har baaret, skjød Kod i mangen Norges Dal, og mens han hviled, sølverhaaret, han havde end sin Læresal. I Hegnet om hans Aftenstund vi sade ved hans Mimers-Kilde, og skued i hans barnlig-milde og dog saa dybe Væsens Grund.

En Oldings Liv, saa skjønt bevæget, er helligt paa sin Pilgrims-Gang, og derfor, tankefuldt og kvæget, mangt øie ved den Gamle hang. Naar Sjelen lyste i hans Blik, det var som om hans hvide Isse af Freden, af det himmelsk Visse en Aande og et Gjenskin fik.

Saa har hans ædle Vandring lignet

en Dag, der gaar i Klarhed ned;

saa er den Gamle kjendt og signet

i hver en Kreds, han dvæled ved.

Han lever ei i Rygtets Røst,

hans stille Færd, hans Navn skal glemmes;

men først skal dog hans Minde gj emmes

med Savn i mangt et trofast Bryst.

14*

212

Christian Fougstad.

(1861.)

Jians Sol i Efteraarets Tid gik ned. da Lunden kastede sit sidste Lev; dog var hans Kiste som et fyldigt Bed, med Vaars og Sommers Offer til hans Støv. Ja, paa hans Vei til Graven fra hans Hjem den blomsterrige Baare maatte standse, mens vennehulde Hænder raktes frem og til dens Eigdom f<3ied nye Krandse.

Han var saa ung, saa elsket og begrædt, og i hans Indre var der frodig Vaar; hans Urnes Blomsterskat har tolket det i stille Billedsprog, som Sorg forstaar. Men Smerten i det Hjem, han har forladt, der brænder dyb, naar den vil ømt erindre, den tunge Længsels-Drøm i Savnets Nat kan intet jordisk Trøstebilled lindre.

Christian Fougstad. 213

Som deiligst Udsigt over sol-klart Land, som sagte Strøm, hvis Leie gj emmer Guld, saa var hans Liv, saa haabefuld var han, saa rig en Skat med ham blev lagt i Muld. Ak, som en Skygge, svindende og tom, staar nu hans løfterige Fremtids-Billed; men dog vil Sorgen, tankefuld og from, ved sine Syner hæve sig formildet.

Et Liv, der er for Saligheden skabt, en Sjel, der blomstred til sin Herres Pris, har vundet Alt, naar den for os er tabt; til den har Jorden intet Paradis. O Du, der sukker for din tabte Søn, og kalder ham velsignet i din Klage, — hvis Døden kunde bøies ved din Bøn, sig, turde Du vel kalde ham tilbage?

Dog, Mindet bringer Dig en hellig Stund, da Du den Elskte kan forklaret se; hans Blik er ømt, og Smilet om hans Mund er fast tungsindigt ved din Længsels Ve. Men mildt han hæver Palmen i sin Haand, — og trøstet kan Du i hans Himmel skue; da slaar dit Hjerte for en salig Aand, men vil ei drag-e ham til Jordens Tue.

214

Statsraad Jørgen Herman Vogt.

Ved Afsløringen af en Minde-Støtte, 30te Mai 1864.

JJen Ædles Daad, med Kraft af Gud,

er en velsignet Grøde,

der Aar for Aar med nye Skud

gror Slægterne imøde.

Af Herrens Aande sendt,

gaar Frøet vidt om Land,

og Funken vorder tændt

til Liv for Dal og Strand,

som ei kan lægges øde.

Men dog med mangt et ædelt Støv dets Navn er lagt i Dvale; ja selv paa Ærens Egeløv kan Glemsels-Taager dale. Beskjerm da tro din Skat,

Statsraad Jørgen Herman Vogt. 215

Du Borgersindets Tegn! lad over Gravens Nat, i fred-indviet Hegn, dit Malm til Slægter tale.

Hans Gjernings FrjO er spredet vidt

i Klippelandets Egne;

og se, hans Billed, alvors-blidt,

kan selv hans Daad betegne.

Besindig, tankefuld,

med Viljen from og stærk,

og tro som prøvet Guld, —

saa staar han i sit Verk,

velsignet allevegne.

216

1848.

JJet høit-opsatte Friheds-Træ, som nu al Verden dandser om, hvis Løv er uden Ly og Læ, hvis Glimmer-Frugt er hul og tom, — det er den samme gamle Stang, behængt med Flitter og med Krands, hvorom man stimled for en Gang og tumled sig i stakket Dands.

Og staar det end i frugtbar Jord, det har ei Rod, det har ei Knop; det er jo efter Maal og Snor beskaaret, høvlet og sat op. Det Livsens Tegn, som Stammen bær til Sommer-Mærke og til Sir, — den laante Krone dannet er af vissent Grønt og af Papir.

1848. 217

Og møder jeg den faste Tro, at dette Træ er Palmen selv, der over Slægters Fred og Ko skal slaa det nye Tempelhvælv, — da prøver jeg mit Syn igjen, men ak, jeg finder altid Grund til min Betragtning, som er den, at Træet er en Mai-Stang kun.

Af Verdens gamle Ygdrasil skal hugges mangen saadan Stang, for Gylden-Aaret stunder til med Glands og Toner over Vang. Hos Adams-Ætten dannes maa en anden Jord og Himmel forst; da stiger Palmen i det Blaa, da svales Verdens Friheds-Tørst.

218

Minde-Sang.

(1850).

Alfers Hjem ved klare Sunde, fagre Dannevang! Atter steg fra dine Lunde Bjarkemaalets Klang. Atter lød det over Strande mægtigt gjennem Nordens Lande: „Vaagner, Mænd, til Prøvestunden! Dagen er oprunden."

Dag for Danmark, glandsfuld stegen

over blodig Val!

For dit Lys en Sky er vegen

fra hver nordisk Dal.

Da din Glands ved Thyras Gjerde

faldt paa skarpe danske Sværde,

klang det og fra Klippetoppe:

Nordens Sol er oppe.

Minde-Sang. 219

Nu er Haabets Varsel sandet, viet er vor Pagt. Fosterlagets Blod er blandet paa dets Grændse-Vagt. Mellem Dans og Sveas Bolde faldt der Mænd paa røde Skjolde, Mænd, som bar i Arm og Værge Malm fra vore Bjerge.

Minderige Aande-Skare i den danske Hær, — alle slagne Mænd, som vare Nordens Vidner der! Tankerne ved Eder dvæle, alvorsfulde, seiersæle. Over Eders Æreminder Sol-Opgangen skinner.

Det kan dybest Sorrig lindre, standse Savnets Graad: som en Kraft i Folkets Indre lever Eders Daad, — lever, naar i nye Farer Heltes Æt sin Arv bevarer, — gjenopstaar paa Fædre-Jorden til et Værn for Norden.

220

Den 4*e Noyember 1854.

IMu vaie over Kongesale de tvende Broder-Rigers Flag, et Tegn i Sky for Nordens Dale, med Hilsen til hvert Hytte-Tag, — et Tegn, der drager os til Minde den Fredens Vaar i mørkest Høst, da Blus blev slukt paa Klippetinde, fordi det dagedes i øst.

Du Sol for vore Arners Lykke, som over Kjølens Graner steg, hvor deiligt kan Du Vangen smykke med Blomster og med gyldne Neg! Hvor mægtigt er det Samlivs-Billed, som Du af Mulmet kaldte frem, da Du for bolde Brødre stilled det store, hele Fædrehjem.

Den 4 de November 1854. 221

Idag for Brødrene i Norden staar manende det rige Syn; thi over Festens Glædes-Torden liar Himlen Blink af Vredes-Lyn. Det lyner vildt fra høie Volde, til Freds-Pauluner gaar der Gny, og af de gamle, gjemte Skjolde vil Runer glimte frem paa Ny.

Men trofast, over Frygt og Fare, og som en Borg paa Klippe-Grund, skal Fosterlaget aabenbare sin Magt i hver en Alvors-Stund. Du ædle Folk, som hmi tør bære dit Banner over „Gossar blå," — med Dig, for Broder-Pagtens Ære, skal Normænd Prøverne bestaa!

222

Krands-Tale ved Restaurationen af Vor Frelsers Kirke i Kristiania.

(1851).

Vort Spir er reist. Med gylden Top

det rager smukt mod Skyen op.

Og nu den arbeids-vante Haand

har prydet det med Ki'ands og Baand.

For Staden og den vide Egn

bevidner dette Glædes-Tegn,

at hver en Mand, som tømred her,

har ogsaa havt sin Gjerning kjer,

og gjort sin Del forsvarligt stærk,

af Omhu for det hele Verk.

Betragt da Taarnet nu, — hvor skjønt

det staar med Pragt af Somrens Grønt,

og tænk, det bærer lige let

hvert Slag, som Stormen giver det!

223

Med Fryd vi hæved dette Taarn, der var saa lavt og armt tilforn; thi fast det er som om vor By med Spiret her blev reist af Ny, og fik først nu et Tegn, hvorved det mindes om sit Samfunds Med.

I Klynger Byens Huse staa

med Glædes-Hal ved Kummers-Vraa,

med Glimmer under hævet Tag,

med Ringhed inden Der og Fag,

med stille Skik, med travle Kaar,

med Liv, der skifter Aar for Aar.

Saa bo vi sammen i vor Stad,

og spredes dog og skilles ad.

Og derfor er Guds Helligdom

det Sted, vi alle samles om,

og kaldes i det samme Navn,

og holdes i en fælles Favn.

Det sande Liv i Sorg, i Fryd,

i husligt Verk, i Borger-Dyd,

det sidste, faste Samfunds-Baand, —

alt dette eier Kirkens Aand,

alt dette er en Kraft af Gud,

der sletter hver en Sondring ud,

og hæver Sjelens øie blidt

fra Vandre-Tidens tunge Skridt.

224

Et Herrens Tempel skal da ei

i Ringhed stilles paa vor Vei,

og skjules af den travle Stad

i andre Huses Flok og Rad, —

men som den Aand, hvis Navn det har^

er over Verden høi og klar,

og lader i sit Lys opgaa

Alt hvad vi her ved Aand forstaa,

saa skal og Templet for vor Sands

opstige fiit mod Himlens Glands,

og skinne for sin Menighed,

og skue paa hver Arne ned.

Saa reiser Herrens Hus sin Tind til Vink for mangt et bøiet Sind og for de mange Blik, der let vil bindes til en jordisk Plet, — saa stiger Kirken rolig, h;øi, op over Stadens Færd og Støi, og peger i det frie Rum paa alle Tankers Hovedsum, — saa staar den over Vang og Strand, og hilser hver en Vandringsmand, der stunder til den nære By og ser det Fredens Tegn i Sky, hvorunder der er godt at bo i Kjerlighed og Haab og Tro.

225

Vort Spir er reist med Lyst og Flid

i Aarets bedste Glædes-Tid,

og lig en Vext i Guds Natur

det steg i Skjønhed fra sin Mur.

Men derfor priser nu Enhver

den Mesters Haand, der hæved her,

som af den dybe Vinter-Blund,

det Liv, der laa i stivnet Grund.

Og naar hans Verk faar Lov og Pris,

vor Tak vi bringe ligervis

de gode, vel-erfarne Mænd,

der hjalp vor Flid og leded den,

saa Alting her til denne Dag

har vundet Mestrens Velbehag.

Til Ham, der kjender Støvets Hu, vor varme Bøn vi hæve nu. Han tage mildt, fra Slægt til Slægt, vor Kirke i sin Varetægt, og give denne Helligdom det Livets Liv, den vidner om! Hvert Lysets Frø i Templets Ly Hans Kraft beskjerme for vor By, at den kan voxe rigt og trygt i jordisk Flor og Herrens Frygt, og sætte, fri og aandig-stærk, Fuldendelsen paa Fædres Verk!

J. Welhavcn's Skrifter. V. 15

226

Ved Arbeidets Begyndelse paa Jernbanelinjen.

(1851).

Jun Tanke, der blev baaret med Ild i Folkets Hu, er som en Rune skaaret i Fosterjorden nu. Som ved sin bedste Ager skal Landet staa i Flor, hvor Jernet Furen drager fra dette fei'ste Spor.

Mens Linjen end gaar øde

i Dal og over Hei,

ser Aanden i vort Møde

dog der en slagen Vei.

Ja, paa den vilde Bane

et Tog er faret lien :

Alt, hvad vort Haab tør ane,

liar frydfuldt aabnet den.

Ved Aibeidets Begyndelse paa Jernbanelinjen. 227

Og nu, i Høitids-Stunden, vor Bjøn til Ham er vendt, hvis Magt har dannet Grunden, hvis Hjelp er himmelsendt. Hans Kraft vor Daad besjele, og gjore Aj'men stærk ! Hans milde øie dvæle ved dette Fredens Verk!

15*

228

Prolog ved Kunstner-Foreningens nderhi

(1849.)

Aften-Underholdning.

Vi saa med Undi-en her, i Vintrens Hjem^ paa Klippegi'und en Plante skyde frem, der syntes hidført fra en sydlig Have. Ja, Mange vented af vor Luft og Jord dens Blomstring kun som en exotisk Flor^ der er en sjelden Sommer-Times Gave.

Men frit den fold ed sine Blade ud. og Aar for Aar den stod med nye Skud, og nu betragte vi dens Blomsterkrone: i den er Fjeld-Naturens Ynde lagt, og alle Mærker i dens Flor har sagt, at Planten hftrer til vor eu'en Zone.

Prolog i Kunstner-Foreningen. 229

For Norges Liv, der skabte sig en Vaar af skjulte Kimer fra dets gyldne Aar, er Kunstens Flor det kosteligste Smj^kke. Naar den er kommen, krones Haabet bedst, — den slutter Vaaren som en Pintse-Fest med ny Forjettelse om Folkets Lykke.

Thi ingen Stormands- eller Fyrste-Gunst har aabnet Banen for vor unge Kunst, — af ydre Glimmer vil den Intet borge. Og ingen Skole-Eegels Ledebaand har kunnet fængsle til en fremmed Aand det Kunstner-Blik, der aabnedes i Norge.

Hvad Norge priser høiest i sit Nu

er Mindets Glands, der staar for Folkets Hu,

og Landets Adel i Naturens Billed.

Men disse Goder, der saa mangen Gang

forkyndtes vidt i Tale og i Sang,

har Kunsten atter for vor Tanke stillet.

Vor Oldtids Kraft er ei et Minde blot, —

thi Saga peger fra vort Ane-Slot

paa Folkets Arner i de gronne Dale;

der gror det samme Liv fra Slægt til Slægt,

som fordum gav en Kæmpe-øxe Vegt,

og lagde Malmen i den frie Tale.

230 Prolog i Kunstner-Foreningen.

Alt hvad der møder os i Folkets Færd med Præg og Mærker af dets eget Værd, hver Skik, som holdes hellig i sin Ælde, — Alt staar i Lys endnu af Kraftens Old, og mer end Saga-Bog og Rune-Skjold betyder dette Liv blandt vore Fjelde.

Se, Kunsten viser det med klare Træk, og som i Fjernsyn over Søkkva-Bæk vi føle Aanden af det store Svundne. Og denne Aand, der gjorde Stammen stærk,, og Nuets Friskhed i det skjønne Verk staa nu for Blikket, levende forbundne.

Og med det samme Syn paa Norges Liv har Kunsten vist, som ved et andet Bliv, den stolte Form, hvori vort Land er præget. Spørg dette Billed, som Du drages til, hvad Magt det har i sine Miners Spil, hvis høie Alvor er af Smil bevæget!

Her svæver Nordens Aand om Klippens Tind, og vækker Tanker i dit eget Sind, hvormed din stille Spørgen er besvaret. I disse Former staar en Billed-Skrift, hvis skjulte Ord er i vort Folks Bedrift og i vort Haab for Norge aabenbaret.

Prolog i Kunstner-Foreningen. 231

Sku viden om i Verden, og erfar, hvad Lys der skinner, og hvad Nuet har at bringe Norge fra de travle Lande! Men lad vort Fjeld ei vente paa dit Blik! thi Runen for vor Gjerning og vor Skik er sat i Tidens Morgen paa dets Pande.

Saa tyder Kunsten, i sit stille Sprog,

og løser smilende af Tvivlens Aag,

hvad der er gjemt som Anelse hos Folket, —

og mangen Gaade, som det grunder paa,

og mangt et Tegn, som det i Drømme saa,

skal det i Kunstens Verker finde tolket.

Den norske Kunst forsamler os ikveld om sine Billeder fra Fjord og Fjeld, der skal belyses af en magisk Kjerte. Den aabner Scenen med sin Tryllestav, og peger paa sit Maal og paa sit Krav, og beder Folket lægge det paa Hjerte.

232

Madame Rosenkildes Afsked

paa Kristianias Theater. (1850.)

JMu tier Spil og Sang,

og nu, alene,

jeg staar for sidste Gang

paa denne Scene.

Her, hvor en fiydfuld Røst saa tit jeg hæved,

her skal jeg sige nu

et Ord, hvorved min Hu

har længe bævet.

Ja, i hver dunkel Kveld, som Høfsten bragte, jeg syntes, mit Farvel blev nævnt mig sagte;

Mad. Rosenkildes Afsked paa Kristianias Theater. 233

mens Tankerne til Barndoms-Hjemmet stunded, har Vemod grebet dem, og til min Ungdoms Hjem mit Hjerte bundet.

Min Ungdoms Hjem er her, —

og om dets Minder

som i et vaarligt Skjær

staa Fjeldets Tinder.

I denne Dal jeg nød en Arnes Lykke ;

her af min Vaar oprandt

min glade Kunst, og vandt

sit første Smykke.

Jeg ser de gyldne Aår

i Afskeds-Stunden

som Kosers Flor, der staar

paa Klippegrunden.

Og den skal skinne paa min Fremtids Dage,

naar, med vemodig Lyst,

til Norges fjerne Kyst

jeg ser tilbage.

Farvel! Af Hjertets Grund min Tak jeg bringer.

234 Mad. Eosenkildes Afsked paa Kristianias Theater.

I gav, med Haand og Mund,

min Stræben Vinger.

Til Trøst, naar Sindet vil mismodigt stemmes,

mit Blik skal heftes paa

den Krands, I lod mig naa,

som ei kan glemmes.

235

Sang

i Foreningen mod Brændevins-Drik.

(1854.)

Jut Haab, som er til Himlen sat,

skal ei beskjæmmet blive;

der falder Glimt i dunklest Nat,

som holder det ilive.

Ja, laa det under Sne

i Skjul som Vintersæd,

det skal dog Dagen se,

og fra sit Skjulested

en gylden Grøde give.

Saa feire vi vort Haab paa Ny, og signe, hvad det lover; der er alt Lys af Foraars-Gry, hvor Liv i Spiren sover.

236 Sang i Foreningen mod Brændevins- Drik.

Et Jubel-Aar med Hflrst forlener Gud engang, naar Folket, Bryst ved Bryst, er lig en fredet Vang, som Sæden skinner over.

Det Ordets Fro, som spirer nu, er ei en Døgnets Stemme, — det har et Vidne i vor Hu, hvis Kald vi dybt fornemme. I Kjerlighedens Aand faar Ordet Liv og Magt, og Han, hvis Faderhaand beskjermer Brødres Pagt, vil ei sin Gjerning glemme.

Læg Kraft, o Gud, i Rest, i Skrift,

som her til Maalet stræber!

Tag fra vort Hjem den Kalk med Gift,

som daarer og som dræber!

Omhegn med dine Bud

hver Frugt, hver Læskedrik!

Du er en hellig Gud, —

o hæv da Folkets Blik,

og rens til Bøn dets Læber!

237

De Unges Forbund.

( studenter-Mødet 1852.)

JJe vidt-adskilte Frender har Somren sammenbragt, og i de rakte Hænder er Mer end Velkomst lagt. Fra vore Løv-Pauluner, fra Festens Tonestrøm, fremskyde gamle Runer i Haabets vaagne Drøm.

Her unge Hjerter banke, her funkler Glædens Drik, og Mødets dybe Tanke staar lys i hvert et Blik. Saa let som Fugle synge i Lundens Skygge-Ly, saa løfter her vor Klynge sit Høitids-Kvad mod Sky.

238 De Unges Forbund.

Men som i Lundens Blade et høstligt Yeir skal gaa, vil ogsaa for de Glade en Alvors-Time slaa. De Glade og de Unge skal høre Nornens Bud, hvor Alt, hvad her fik Tunge, maa holde Prøven ud.

O fagre Samlivs-Dage! Fra Eders Lys og Lyst skal klare Minder drage med os til Dal og Kyst, og stærke Vidner være, i Feide som i Fred, for disse Rigers Ære og Broderskabets Ed!

239

Studentersamfundets Fest

deu 13de Januar 1855.

hm Fest for Frey ved Nytaars-Tid i Norden er ei et dunkelt Oldtids-Minde blot; thi Festens Arne steg igjen af Jorden og skinner atter i vort Vinter-Slot. Den milde Frey med straale-smykket Pande, Forsonings Billed i Valfaders Hjem, staar nu for Tanken, over Nordens Lande, som Fredens Aand, der har forenet dem.

Et Brage-Bæger blev af Kæmper drukket ved Freys, den Vennesæles, Gildebord; men Hornet viedes, før Tørst blev slukket, med Løftets uforkrænkelige Ord; thi høiest stod hos vore bolde Fædre, paa Manddoms trange Baner, en Bedrift, som Brage ved sin Harpe kunde hædre med Runers Efterklang for Sagas Skrift.

240 Studeiitersanifundets Fest.

. I denne Stund vi hylde Frey og Brage: ved Løftets Bæger lyder Festens Kald. Ja, vi er med, og vi vil ei forsage, hvor Norden bygger paa sin Æres-Hal ! For hver en Krands, som i dens Hoiloft hænges, for hvert et Navn, som lyder der igjen, skal Brages Harpe rigere bestrenges, og Nordens Treklang bruse gjennem den.

241

Den norske Studenter -Sangforenings Ti-aars-Fesi

(1855.)

llæv Dig, vor Sang, med nyvakt Kost! Lad dine Toner mildt beseire Tungsinds Aander i Nordens Hast, medens Erindringens Fest vi feire!

Vaarligt os vinker den festlige Tanke; thi gjennem Aarenes Rad har som en levende, duftfuld Eanke slynget sig Gjenlyden af vore Kvad.

Samlet ved Mimers dybe Stram, har vort Chor med Sangene tolket Ungdoms-Livet i Daad og Dram, Minder og Haab, der kan lafte Folket.

Barmen blev fri med den hævede Stemme, fri ved harmoniske Baand, — Tonernes Kunst lod os huldt fornemme Sjelenes Glæde i Samklangens Aand.

J. Weltiaveu's Skiilter. VI. 16

242 Den norske Studenter-Sangforenings Ti-aars-Fest.

Samklang er Løsnet for vor Fest; den forhøier vor Sanger-Lj'kke, rækker sin Krands til hver en Gjest, præger Erindringens gyldne Smykke,

Fjernede Stemmer dens Fylde forbinder, samler de spredede Spor, — slutter paa Ny, med tonende Minder, Sangernes vidt-adsplittede Chor.

243

Studenternes Sangforening til Damerne.

(1855.)

Af Hjertets Grund er Alt, hvad vi kvæde, - der er Ungdoms-Lyst i det klingende Chor; men der vaagner en Alf i vor Glæde, med Suk blandt de flygtige Ord. Længselens Alf, som beaander vor Vise, vil gjennem Tonerne flagre

hen til de fagre, smilende Døtre af Folkvangs Dise.

Vi vandre tit i løv-dunkle Gange,

naar af Dalene stiger Blomsternes Duft,

og vi hæve med freidige Sange

vor Glæde i Sommerens Luft.

Kan da vort Kvad, under Lundenes Kroner,

fængsle den Deiliges øre?

Og vil hun hore Længselens Nyn i de glade Toner?

16*

244 Studenternes Sangforening til Damerne.

Ak, Somrens Lyst paa lokkende Stier

kan for Vindene sprede Tonernes Kald.

Men i Vinterens Stilhed indvier

vor Sang sin beskjermende Hal.

Nu kan den samle, hvad Sommeren spreder,

sværme i Haab og i Minder.

Yndige Kvinder! Nu har jo Alfen nynnet for Eder.

245

Sangernes Vaar-Fest.

(185G.)

Vort Land er skjant, og i dets Bryst et Væld af dybe Toner gjemmes, som lydt og lønligt kan fornemmes fra Fjeld i Sky til skumdækt Kyst. Og se, der er et Clior, som lytter til al den spredte Toneklang; og siden mellem Dalens Hytter gjenlyder den i Sang.

Af alt det- Liv, som trindt er vakt, en Tone i vort Indre klinger, og Hjertet slaar som under Vinger, der foldes ud med Sangens Magt. Vi hilse Jer, I fagre Egne, hvor Vaar er kommen over Vang, hvor Fryd er gjenvakt allevegne, med Gjenlyd i vor Sang!

246 Sangernes Vaar-Fest.

Saa stedes vi til Vaarens Fest med Lyst, som kan en Sjel forynge,, med Ungdoms-Haabet i vor Klynge,, som en lyksalig Dalens Gjest. Det vil til Folkets Arner træde og blomsterstrø sin lette Gang, og samle nye Toners Glæde til Gjenlyd i vor Sang.

247

Under Studenter-Toget 1856-

-1. Afsked i Upsala.

Jj est-Solen blegner, — Afskedens Stund

skygger vemodigt de Glade;

Blomsten, der steg over minderig Bund,

sænker de duftende Blade, —

men for dens Frø kan Hjerternes Grund

sig oplade.

Brødrenes Hjerter svulmede her, blomstred hverandre imøde, — Samlivets Spire, bedugget og skjær, skal i Fornyelse gløde; Afskedens Dugg Velsignelsen bær for vor Grøde.

248 Under Studenter-Toget 1856.

Atter gaar Yalas varslende Ord vidt over Fjeldet og Fjorden, — Hjerternes Vaar skal i Mindernes Spor \idne for Himlen og Jorden, vidne om Ide-Voldenes Flor i vort Norden.

Venner i Upsal ! Længsler og Savn

følge de festlige Dage.

O, men vort Haab i Erindringens Favn

hviler, som Idun hos Brage.

Sødt vil vi der, i vort Broderskabs Navn,

se tilbage!

2.

Paa Gustav Adolfs Torv

i Stockholm.

illidt i de nye Slægter og Tider skinner det Svundnes Glorie ft-em, — tyst over Døgn-Bevægelsen skrider Hæren af Aander i Mindets Hjem. Aandesyn i Lys af Bedrifter. Liv, som aldrig ældes og skifter! Mægtigt Du bryder Glemselens Sky, hæver de Drømmendes Blik paa Ny. Snart har Du Sol-Straalen, snart har Du Lynet, og Folkets Sjel er i Glød ved Synet.

Under Studenter-Toget 1856. 249

Mindets Hjem ved Mælarens Strande stemmer til Alvor Nordboens Hu; Glandsen, der steg for studsende Lande, dvæler blandt disse Mure endnu. Ild, der dybest i Folket ulmer, Haab, som i æt-store Slægter svulmer, — tolket i Mindernes Glands det staar her, hvor Svea sit Blik opskar.

Stands da. Du haabfulde Ynglinge-Skare, —

lad Mindets Syner sig aabenbare!

Storheds Aander, Vidner for Norden! Dybt vi fornemme her Eders Kald; Ofret, vi skylde Fædrenejorden, maales i Eders skjoldhængte Hal: Ei blot Kraft, som i Haab besynges, o, men Liv, som i Daad forynges, Liv med Kjerne fra Heltes Old, rigt, som det, I har skrevet paa Skjold.

Signer vor Higen, naar Norriges Faner

hos Sveas flyve paa Ærens Baner!

250

Naturforsker-Mødet i Kristiania

1856.

Atter til Forskningens Gjerning og Fester aabnes for nordiske Frender vort Hjem, og som en Hal for de ædleste Gj ester smykket er Egnen, der omgiver dem.

Smykkede Dale

aande og tale, tindre med Kuner for gi-anskende Mænd, — bringe dem Krandse i festlige Sale, vinke til stille Betragtning igjen.

Tusindfold Liv, som vort Klippeland gjemmer^ stunder fra Dybet til Klarhed og Klang; alt kan de stærkere Lysglimt og Stemmer mærkes fra Bølge, fra Fjeld og fi'a Vang.

Nu vil vort Rige

fremmes og stige,

Naturforsker-Medet i Kristiania. 251

hæve sin Flor af den svulmende Knop. Ja, naar blot Kræfterne sjelfulde hige, springer den farverig, klingende, op.

Frender i Norden og Forskningens Verden! Eder vi hilse med broderligt Sind; glade vi samles med Eder paa Færden i vore Vætters forborgneste Trin.

Frydfuldt ved Eder

Aanden os leder did, hvor I bygge mod Syd og mod øst. Stort for vor Tanke sig Norden udbreder, signet med Lys og besj elende Rost.

Hil Eder Alle ved Modet i Dalen, her, hvor et Vaar-Liv blandt Arnerne gror! Tager vort Haandslag, og lifter Pokalen, medens vor Fest-Tanke finder sit Ord:

Taagerne svinde,

Lys-Kilder rinde rigt gjennem Vexten paa Slette og Fjeld! Ja, som en Daab over Tue og Tinde strømme det lutrende, kvægende Væld!

252

Norges Seilere.

(Ved Sanger-Festen i Arendal 1859.)

iTled Havet har vort Folk en Pagt, som knyttet er i Ættens Morgen, da Nor til Falke-Syn blev vakt af Havfru-Sang ved Klippeborgen. I Leg om Skjær og øer han skued Havets Møer; mens vidt han stirred over Strand, de slog hans Drapas Toner an.

Saa langt hans gode Drage for, hvor Fjernet laa i Taager hyllet, den vandt et Ky, den skar et Spor, som ingen Sø har overskyllet. Ja, den blev ubeskjæmmet, da Nat sank over Hjemmet, og paa sit Seil, i Bølgers Dands, den ferrte Kigets Eftercrlands.

Norges Seilere. 258

T Norges gjen-oprundne Dag lød atter Kald af Havfru-Sangen, det lød i Klippekystens Brag, det nynned under Blomstervangen.

Det bragte lydt tilbage

en Køst af Sagn og Sage, og friske Toner kom med dem, og trylled Haabets Syner frem.

Nu nævner Verden Dig paa Ny, Du Seiler-Flok fra vore Fjorde, med Friheds Banner under Sky, med bolde Hjerter inden Borde!

Mens kjæk Du stevner over

de vilde Dybets Vover, med Dig gaar tro til fjernest Kyst en Fylgje fra vort Norges Bryst.

254

Studenternes Sang til Professor Hansteen,

23 Oktober 1861.

lOom Aftensol paa Skovens Kroner, med Efterskin af Dagens Lyst, der vækker mildt til ømme Toner en vinget Sanger-Skares Køst, saa er din Kveld, den gylden-klare, saa vinker den vemodig-glad, og skinner for de Unges Skare, og aander nu i deres Kvad.

Velsignet var din Dag i Norden

med Daad, der sendte vidt din Glands,

med frodig Sæd for Fosterjorden,

med Immergrønt til Norges Krands.

Og som din Sommer-Sol er steget, J

med Lys for Forsker- Aandens Flugt, ^

har og dens milde Straaler leget,

hvor Lunden gj emmer Iduns Frugt.

studenternes Sang til Professor Hansteen. 255

Mens høit dit Dagverks Ære klinger fra Fjeld og Dal, fra Rygtets Mund, af Hjertets Fylde Sangen bringer et Oifer til din Aftenstund, — et Nyn kun af en vaarlig Tunge, og dog den Sødme for din Sjel, at Du er elsket af de Unge saa varmt som Du er alder-sæl.

Dit Navn skal leve og forynges, mens Slægter synke hen i Støv, og friske Roser altid slynges i din Erindrings P]geløv. Og lifligt og med Fryd vi ane den Vellyd i din Minde-Sang, hvis Tone, paa din Æres-Bane, fra unge Hjerters Hyldest klang.

256

I Bøgeskoven.

(Under Studenter-Toget 185^.)

Jriske Skov, hvor Droslen bygger. Løvsal sommergrøn! Sødt i dine svale Skygger dvæler Brages Søn. Der, hvor Skovens Dom sig hæver, Harpen i hans Indre bæver, og Akkorden, som var døvet, vaagrner under Løvet.

Bøgeskov, som Lifligt kalder

til Skjærsommers Fest!

Norges Sang i dine Haller

er en gammel Gjest.

Nors og Danas Sanger-Minde

bor i Løvets Vift herinde,

her, hvor Kvad til gyldne Strenge

steg for Fjeld og Vænge.

I Bøgeskoven. 257

Nyn af Brage-Slægtens Aner

til de Unges Sang

hvisker gjennem Fjeldets Graner

og fra Bøges Hang, —

Aanders Nyn, som ei skal glemmes,

men fornyes, sammenstemmes,

og med Sangens Krandse lønnes,

medens Skoven grønnes.

Deiligst Pryd paa grønne Banker,

svale Sanger-Ly!

Tit Du skal i stille Tanker

trylle os paa Ny.

Da vil Mindets Duft og Tone,

Alfer smaa fra Bøgens Krone,

kalde over vilden Vove

til de danske Skove.

J. Welhaven's Skrifter V. 17

258

Kantate ved Universitetets Halvhundred- aars Fest,

2 September 1861. (Musik af C. Arnold.)

Chor.

\i prise Dig, Du Lysets Gud,

som i vort Støv din Klarlied tænder,

og strør i dine Verdner ud

en himmelsk Sæd med milde Hænder.

Hos Dig, hvis øie vogter Stjernehæren,

og ser i vore Sjele,

hos Dig i Takkebon vi dvæle, —

thi dit er Kiget, Magten og Æren!

Svarende Chor.

Ja, lover ham med Sjel og Mund for denne Mindets Hoitidij-Stund

-tantate ved Universitetets Halvhundred-aars Fest. 259

med Glæden over Aandelivet! Sandheds-Længsel, Troens Styrke har hans Visdom Norden givet; af hans Dyb vor Stamme fik Forsker-Aand og Alvors-Blik, som ser hans Lys i Tidens Morke,

Recitativ.

Lysets Fest til Betragtning kalder, Blikket naar Mimers Gyldenalder med dens Gry af Guddoms-Væld; Harpers Guld i dets Opgang skinner, og med Runer og med klare Tinder staar i Morgenskjæret Norges Fjeld.

Solo med Chor.

Fjeldets Aand Harpen tog, stemte den til Vala-Sangen; alvorsfuldt Varslet drog vidt om Land i Sol-Opgangen: Denne Dagning skal formørkes, onde Magters Idræt styrkes, Mulm-Tid ruge over Vangen. Men paa Ny skal Morket brydes, og i Ly af hellig Fred Verdens dybe Gaade tydes.

17*

260 Kantate ved Universitetets

Engang skal for Asers Eige Dag med Lys, som ei gaar ned, af de øåe Nætter stige.

Recitativ. Det sandes, det fuldendes gjennem de lange Seklers Kad; i Norges Saga kj endes en Tone af Valas Verdens-Kvad. Den vidner om Glands, der sank og svandt i vinterlig Folkedvale; den hilser en Dag, som atter randt og vakte de stille Dale.

Arie med Chor.

Deilig opsteg over Strande Dag paa Ny med Lærkers Røst. Da fik Nor en skyfri Pande og et mildt forynget Bryst. Hellig er Du at erindre. Dag, som kroned Slægters Haab, længe drømt i Folkets Indre, hilset af dets Jubeli-aab!

Deiligt reistes i din Morgen Visdoms Hal i Granelund; Folkets Arv, som laa forborgen, glimted frem af Templets Grund.

Halvhimdred-aars Fest. 261

FrydMdt blev til Altret baaren Tempel-Skat fra hver en Egn; Spirerne til Friliecls-Vaaren fik et Værn i Hallens Hegn.

Her har Nor paa Odelsgrunden sine Syners Ide-Vold, her blev Euneskriften funden paa det gyldne Ane-Skjold. Her er Verdens Gaade tolket i et Ly af hellig Fred; herfra skinner over Folket Lys af Sol, som ei gaar ned.

Vexelsang.

Lifligt er Minde-Harpernes Kald, og et Folk til Tonerne lytter; thi som til Helg, over Dalenes Hytter, Festdagen kalder fra Visdommens Hal. Aandeligt her, i Erindringens Spor, samles Disciplenes spredede Skare; vidt over Vang, til vort festlige Chor, Gjenlyds-Toner fra Fjeldene svare.

262 Kantate ved Universitetets

Eecitativ med Chor.

I Hallen, der staar helliget og fredet, et halvt Aarhundred er tilbagelagt, og rigt og vidt den har sin Fylde bredet^ Thi som Lys, der i hver Farve spiller, og som Væld, der nærer tusind Kilder, er for Slægterne dens milde Magt.

Vi signe Eder i vort Jubel-Møde,

I, som brød Fjeld for Hallen, og holdt Stand,

hvor Grunden lagdes i et vidt-strakt øde.

Ja, med Fryd I lafted tunge Byrder,

og fra Høiderne, som Folkets Hyrder,

har I hilset et forjettet Land.

Recitativ og Arie. Norges Land er for Lyset vundet, i dets Krands Laurens Løv er bundet, og fra Hallen vaier Friheds Flag. Visdoms Hal, Folkets Værn og Smykke, signet stande Du fra Dag til Dag, fast i Grund, med Klarhed under Tag, fattet ind i vore Dales Lykke!

Chor.

Vi løftes fra Jordens Vraa, vi dvæle med Sjelens øie,

Halvbundred-aars Fest. 263

hvor Folke-Aanderne staa

om Tronen i det Høie.

Der flammer i Norges Aand

et Haab, som ei vil svige;

løst er hans Vingers Baand,

mægtigt hans Tanker hige.

Vis ham, o Herre, med styrende Finger,

Straalernes Vei for hans hævede Vinger,

styrk ham til Daad i dit evige Eige!

264

Til Norges Vice-Koiige, Kroiiprinds Carl, og hans Gemalinde.

Deklamation paa Kristianias Theater, 9 September 1856.

JN aar en Hast-Dag kvægende og klar er oprunden over Norges Tinder, i vort Indre den et Gjenskin har, som kan vække Kosentidens Minder. Ikke glandsfuld, som i Sydens Høst, vexler her den nys forsvundne Lyst med en Fest blandt drue-tunge Ranker; over stille Markers Neg Fjeldets Dise, skjøn, men bleg, dvæler ømt ved sine Sommer-Tanker.

Men hvis Scenen var en Birkelund, som saa vide strakte sine Grene, at den kunde nu, i Høstens Stund, Folkets Hjerter i et Chor forene, —

Norges Vice-Konge, Kronprinds Carl, og hans Gemalinde. 265

O, da drog — ei stille, men med Klang — Sommer-Tanken sin Erindrings-Gang, og et elsket Navn blev hørt i Klangen. Ja, da le/å det mægtigt nu: „Hil dig Konge-Søn!" — thi Du var dog kjerest Sommer-Syn paa Vangen.

Gjennem Landet Glædes-Røsten gaar, som skal høres end i fjerne Dage: Dette blev et rigt-velsignet Aar, rigt med Vext i Folkelivets Sage. Som ved Gyldentidens Atterkomst, paa hans Vei stod Dalene i Blomst, duftende for Unge som for Gamle.

Alle Bygders Samklang lød, —

alle Hjerter kom i Glød ; Haab med Minder har han kunnet samle.

Thi et Billed, som i Folkets Sind

er fra Heltekongers Old bevaret,

drog med ham i Klippeborgen ind, —

stod i ham fornyet og forklaret.

Han, der blussed lige bold og kjæk

mellem Strandene paa Vidars Dæk

som tilfjelds, hvor Jøkel-Mure stande, —

ham blev Folke-Aanden huld,

og den saa, at Olafs Guld vilde lyse deiligt om hans Pande.

266 Til Norges Vice-Konge, Kronprinds Carl

Ædle Fyrste! Haabets Røst, der gik foran dine Fjed, er bleven sandet. Og hvor frydfuldt er det Tanke-Blik, hvormed Du kan skue over Landet! Dvæl ved Synet, send dit øie vidt! Norges Hjerte banker imod dit, — Du er ei blot konge-født, men kaaret. Derfor staar i Lys og Flor alt en Sæd af dine Spor, som i Folke-Tanken kroner Aaret.

O, saa mødes Du med Dalens Slægt i en høstlig Stund, ved Somrens Minde I Og i Mødet er et Alvors Vegt lagt til al den Fryd, det slutter inde. Alvors-Tanker fra vort dunkle Fjeld har Du blandet i det Glædes- Væld, som Dig kvæged paa de grønne Tuner.

Derfor hil Dig, Oskars Søn !

Tag, som han, vort Hjertes Løn, mens Du raader Klippelandets Runer!

Og naar saa Du for din ædle Viv denne Sommers Minde-Skat udbreder, skal af Folke-Sindets bedste Liv milde Aanders Flok omsvæve Eder.

og hans Gemalinde. 267

Stille skal fra mangen Hytte- Vraa Bønnens Aander til dit Heiloft gaa, og sit Offer ved din Arne lægge.

Herren selv, der sender dem,

vogte, smykke Eders Hjem! Han, vor Gud, beskjerme Eder Begge!

268

Til Kronprindsesse Louise,

med en Buket Hj^acinter. (Ved en Vinter-Fest paa Bogstad 1856.)

JJen Blomst, som deiligst kan vor Vinter smykke, og som fortrolig ved vor Arne gi'or, — med den er sagt i Blomster-Sprogets Ord: „Jeg savner Dig, men glædes ved din L^/kke."

Det Bedste af vor Vinter-Floras Gaver er Dig, Fyrstinde, som en Selam bragt; Du ved, at Blomsten, med sin Duft og Pragt, er fostret i dit Fædreriges Haver.

Til Dig, som selv er Vinter-Festens Smykke, med Hyacinten træder stille frem den søde Hilsen fra dit fjerne Hjem: „Vi savne Dig, men glædes ved din Lykke."

269

Et Albums-Blad

til H. C. Andersen. (1835.)

1 Skovkanten glimter et Hus af simpel Sort; i Huset ligger Bonden og snorker sin Plage bort. Men Egnen aander sagte i Skumringens Magi; det er en Sommer- Aften, — og Klokken kan være ti.

Hist nede har vi Stranden, med Kampesten og

Sand ; der staar en Pil og tisker i det rolige Vand. Man skimter netop Hveen, der ligger mild og lun i Aften-Taagens Puder af det blødeste Dun, Nu dufter Nat- Violen, og Løvet skj elver blidt, og Græsset vipper sagte for Alfernes Skridt; der gaar et stille Budskab til Urter og til Trær, at Natten bliver deilig, at Maanen er nær.

Hist standser der en Vandrer ved Bondens lave

Hus, og det er Peter Kogse med sin evige Rus.

270 Et Albums-Blad til H. C. Andersen.

Nu vækker han sin Fader med Kaaben og med

Drøn; den Gamle steler indenfor, og skj ænder paa sin Sen.

Paa Taget vaagner Storken, en morsom, langbent

Fyr; han kneiser i Landskabs-Faget over de andre Dyr.

271

I en dansk Dames Stambos;.

Min Tanke-Snekke svømmer til Sjellands grønne Strand. Vil De vide, hvad jeg drømmer, mens jeg glider mod Land? —

En Skrent er Drømme-Scenen ved det rolige Sund, hvor Bøgen sænker Grenen mod den blommede Grund.

Se, der samles en Skare af Kvinder og af Mænd ! O, de Venlige, de „Eare"! — de har kjendt mig igjen.

Og af alle de Fagre

gaar En paa Skr enten frem,

og Sløret lar hun flagre,

OS' i Sandhed — det er Dem.

272

Med „Halvhundrede Digte"

paa et Juletræ. (Et Par Aar efter at de i 1848 vare udkomne.)

V algte Du min Bog i Blinde blandt de mange rare Sager, og selv det, den slutter inde, er for Dig det Ubekjendte, — ak, da kan jeg neppe vente, at min Gave Dig behager. Derfor ligger -Ønsket nær, at Du heller maatte finde gamle, gode Venner her!

273

I et Traad-Vindsel.

(Til en kjebenhavnsk Basar, 186G.)

£ra Norge flyver dette Blad, og som et vildsomt Løv det er: det ved nok Vei til Axels Stad, men ei, hvor det skal dale der.

Den Haand, der sender det afsted med sød Erindrings Finger-Kys, fik af de danske Eosers Bed saa mangen Skjenk forlængst og nys.

Og flyver Bladet vildsomt nu, det naar dog vist et venligt Hegn, og finder der et Blik, en Hu, som tyder mildt dets Rune-Tegn.

Gud signe Dig, Du danske Vang! dit Folk, din Skov, din Blomster-Kyst! Og Tak for Duft og Fuglesang og Sjelefryd og -Øienslyst!

J. Welhaven's Skrifter. V.

274

Tilfjelds.

J eg vil min Vei forandre, — paa Fjeldet vil jeg vandre, og tage Gangens Møie let. Jeg søger Klippeluftens Bad, og føler der, forynget, glad, det frie Aandedræt.

Hvor Tidens Magter stride,

jeg fik min Del at lide

af al den Sorrig og Fortræd;

men staar jeg først paa Skrenten hist,

da synker denne Byrde vist

i Dybets Dunster ned.

Jeg ved et Sted paa Fjeldet, en Li, hvor Bakkeheldet er dækket til af Birk og Lind. Der staar en Hytte og et Hegn, beskjermet, i den vilde Egn, med Ly for Veu- og Vind.

Tiltjelds. 275

Der, mellem Fugle-Kvidder,

den gamle Jæger sidder

og hviler i sit Enebo.

I lang Tid er hans Flint ei brugt;

han agter ei paa Glentens Flugt, —

for ham har Bamsen Ro.

Men bag sit grønne Gitter i Lon og Alm han snitter med sikker, kunst-erfaren Kniv. Han snitter Kar, med Løv og Dyr, der træde frem som Eventyr fra Gubbens Jæger-Liv,

Den gamle, stille Jæger har rakt mig mangt et Bæger af Klippebækkens klare Drik. Det friske Væld i Birkes Ly er ligt det Liv, han ser paa Ny med indad-vendte Blik.

Staar jeg ved Gubbens Hytte, da vil jeg gjerne bytte mit Syn paa Verden bort mod hans; den Verden, som hans øie naar, forenes mildt med den, der staar lys for hans indre Sands.

276 Tilfjelds.

Ser jeg fra Fjeldets Lunde det vide Landskabs Grunde, med stille Bygder mellem dem, - da er mig disse Dages Strid lig Minderne fra gammel Tid, som Sagnet tryller frem.

Ja, Verdens Kamp og Klage er l^^i'n, og lagt tilbage, paa Fjeldets skyggefulde Sti. Hvor godt, at tage forud der den Fredens Dag, da vor Tid er som Sagnets Tid forbi!

277

Paa Sæteren.

Aftnens Grlt)d paa Bjergets Haller

skinner over Skovens Skygge,

og paa fjerne Fj eldery gge

gyldne Skyers Gjensldn falder.

Gjennem Kvelden Luren gjalder,

og de høie Lier svare;

alle Fjeldets Alfer fare

bævende om Sæter-Vangen,

hvor nu Glandsen, fulgt af Klangen,

kan det Skjulte aabenbare.

Her, blandt mos-begrode Tuer, paa en Fjeldmarks golde Vidde, her, hvor stille Houg-Folk sidde i de skumle Jette-Stuer, — her har Himlens milde Luer vakt en Sjel i Aftenstunden, og hver Tone, som var bunden, Ijøses nu af Livets Aande, og den stumme ørknens Vaande er i klangfuld Andagt svunden.

278

Møllergutten*

IVLøllergutten sad ved Kværnehuset under Houkeliens Fjeld, og han hwte der i Elvesuset HalUng-Slaatten fra det dybe Væld. Fossegrimen sine Strenge rørte, Skummet sprang og hvirvlede dertil. Ingen uden Møllergutten hørte, hvordan Elven gik med Strengespil.

Og han kunde siden med sin Bue

stryge Fossegrimens Dands. å

Aldrig før, i Hytte og paa Tue,

var der hørt saa gjævt et Spil som hans.

Aldrig gik der over Gulv og Enge

saadan Halling som hvor han gav Klang.

Men han har vel og, med sine Strenge,

gjort det stilt i Laget mangen Gang. i

Møllergutten. 279

Og der kom, — hvorom han aldrig di-jømte,

skjønt han gik saa tankefuld, —

Brev og Bud til ham fra den beromte,

vidt-bereiste Mester Ole Bull.

Han, der turde selv ved Konge-Troner

lade Slaatten over Strengen gaa, —

han erindred, at dens bedste Toner

led paa Fjeldet i en Hytte-Vraa.

Og da lod han Møllergutten bytte denne Hytte med en Hal, hvor vel Fler end Tusind kunde lytte til de underbare Toners Fald. Møllergutten sad, som naar man stirrer overbøiet paa et Elv-Dybs Pragt, — og som Broen, hvor man dvæler, dirrer, saadan rysted Sædet ved hans Takt.

Men hans Spil var og som Fossefaldet, der i stride Hvirvler gaar, og ved Spillet blev hver Tanke kaldet did, hvor Fossegrimen Harpen slaar, — kaldet fjernt hen til de grønne Dale, som har Kilder fra et snedækt Fjeld, hvor vor Kunst, i Toner som i Tale, altid finde kan sit friske Væld.

280

Lokkende Toner.

Der fløi en Fugl over Grane-Hei,

som synger forglemte Sange;

den lokked mig bort fra slagen Vei,

og ind paa skyggede Gange.

Jeg kom til skjulte Kilder og Kjern,

hvor Elgene Tersten slukke;

men Fugle-Sangen lød endnu fjern,

som Nyn mellem Vindens Sukke:

Tirilil Tove, langt, langt bort i Skove!

Jeg stod i Birkenes høie Sal, mens Midsommer-Dagen helded; der tindrede Dugg i dyben Dal, det skinned som Guld af Fjeldet.

Lokkende Toner. 281

Da bæved Lunden, da lød det nær, som af en susende Vinge, og grant jeg hørte fra Fjeld og Trær de lokkende Toner klinge:

Tirilil Tove, langt, langt bort i Skove!

Der fører en Sti saa langt af Led

til Lien, hvor Fuglen bygger;

der stemmer den op hver Sang, den ved,

i dunkleste Grane-Skygger.

Men om jeg aldrig kan vinde did,

jeg kj ender dog Lokke-Sangen,

hvor sødt den kalder ved Sommer-Tid,

naar Kvelden har dugget Vangen:

Tirilil Tove, langt, langt bort i Skove !

282

Raad for Uraad.

iJudmund Thorsen Store-Bingen, han var gjæv i Et og Alt, — smal om Livet, bred om Bringen, fast paa Taa, hvor Andre faldt, — glad og let, men arm paa Gods ; derfor var han flink tilfods, flink, med Skreppen paa sin Nakke baade op og ned ad Bakke.

Knud Labeit i Vium-Aasen var en tver og uglad Mand. Men han havde Fæ i Baasen, Sølv i Skab og fulde Spand. Knud var baade giim og gram, skak i Vext og hofte-lam; derfor drog den rige Styggen helst i Vei paa Hesteryggen.

Eaad for Uraad. 283

Ingeborg i Fageiiien, — bedre Terne saa Du ei. Gik hun farst paa Sæter-Stien, blev den snart en Alfar-Vei. Bygdens unge Karleflok drog til Sæters flittigt nok. Men hun saa, hun endsed Ingen uden Gudmund Store-Bingen.

Det gik hen, til ud paa Høsten, — Sæter-Hytten stod forladt; da blev Gudmund reise-lysten, og saa tog han Skreppen fat. Mens han drog paa Salg og Kjob, Gudmund fra sin Lykke lob; Knud Labeit, hvis Fart var liden, passede des-bedre Tiden.

Saa kom Gudmund hjem for-silde; thi hans Hjertens-kjer var Brud, — tvungen, skjjønt hun bar sig ilde, solgt for Sølv til rige Knud. Gudmund sagde: „Stands din Graad! Vent, — der findes vel et Raad, Raad for Uraad, — om ei førend Du skal ind af Kirkedøren!" —

284 Eaad for Uraad.

Det blev Vaar i alle Dale, Elven steg og Lavet sprang. Da begyndte Knud at prale med den Fest, han fik igang. Der blev brygget, der blev bagt, der var nok af Stads og Pragt; vidt omkring drog efter Gj ester Spillemand og Kjøgemester.

Mellem Fagerliens Birke

og det stride Elvedrag

red i Brudefærd til Kirke

Knud Labeit paa Pintsedag.

Foran Spillemanden drog, —

saa kom Bruden med sit Tog;

farst l)ag Den, der slog paa Tromme,

saa man Knud med Følge komme.

Men i Skjul af grønne Grene, ved den samme Kirke-Sti. Gudmund Thorsen gik alene, just da Færden kom forbi. Snildt han passed sine Skridt, saa han fulgte Brudens Kidt, — og da var der Intet uden Krattet mellem ham og Bruden.

Eaad for Uraacl. 285

Saadan gik det frem til Næsset, der, hvor Elven bøied af. Her stod Flommen over Græsset op til Sti og Gjerdestav. Kirken laa saa nær derved, over paa den anden Bred, — men af Bro der var ei Andet end en Stmnp, som drev i Vandet.

„Tot der Nogen vade over?" — raabte i sin Vaande Knud, — „Den, der praver det, jeg lover Vium-Aasens bedste Stud". Men de svared ham med Spot: „Rige Knud, Du lover godt! — vade over, — det kan Ingen". „Jo, jeg kan", — sa' Store-Bingen.

Og i Tummelen og Larmen frem til Bruden trængte han, løfted hende h^it paa Armen, sprang saa i det stride Vand. Elven om hans Hofte stod; men han stemmed sig imod, — og man saa ham opret skride over til den anden Side.

286 Eaad for Uraad.

Da han stod paa Kirke- Volden, jubled Store der og Smaa. I hans Arm sad, hel og holden, Bruden, med sin Krone paa. Knud Labeit forsøgte ei Gudmunds nye Kirke-Vei; Ingen af hans Bryllupsfæller bar ham over Elven heller.

Folk paa dette Kirke-Stevne loved, — og besvore det, — at hver Mand, med al sin Evne, skulde staa paa Gudmunds Eet. Præst og Klokker ligedan loved ham at holde Stand. Knud blev snart saa spag tUmode, at han gav sig med det Gode.

Og man har i disse Egne fra den Tid et Mundheld havt, som i Korthed kan betegne Gudmund Store-Bingens Kraft. Er et Arbeid tungt og slemt, har man strax den faste Skjemt, naar man just faar Bugt med Tingen: „Jo, jeg kan, — sa' Store-Bingen".

287

Traver-Banen.

JVaare fra Næs stod høit i Ey baade for Kløgt og Kæmpe-Kræfter. Hvor han drog hen, i Bygd og By, kunde det spørges længe efter. Kaares Hest var hans bedste Eie, let under Sadel og stærk for Læs. „Denne Blak", sa' Kaare fra Næs, „løber nok helst fra Folk paa Veie."

Gamle Harald paa Berg i Flaa hørte saa nødig Blakkens Rygte; thi hans Ganger, den abildgraa, Gråne kaldet, sin Lige søgte. Nu den var, som sin Eier, ældet, viste dog end sin Traver-Hu, sprang for Slæden, og trak endnu Mønster-Ploven i Præstegjeldet.

288 Traver-Banen.

Haralds Plov, som var kunstigt støbt, kosted sin Herre svære Penge; Kaare fra Næs, da den blev kjabt, havde nok overbudt ham længe. Ploven laa under Svalegangen, — og naar Harald blot saa derhen, husked han, hvad han gav for den, — holdt det lønlige Nag ham fangen.

Harald sad som en Jarl paa Berg. Rig var Gaarden og sommer-fager, mørk af Graner paa Hei og Bjerg, lys derunder af Eng og Ager. „Her," sa' Harald, „skal ei staa Skifte; Anne, min Datter, arver det Alt." Derfor var det jo og, hun gjaldt vidt omkring som det bedste Gifte.

Traf Du Anne, da slog Du let

alt Ilendes Gods og Grund i Glemme;

bedre Arv af en gammel Æt

bar hun i Aasyn, Vext og Stemme.

Alle Tanker, som adle Kvinden,

gav hende gunstige Norner ind;

derfor fik hun saa sundt et Sind,

lyst som Blodet i Rosenkinden.

Traver-Banen. 289

Havde hun end kun liden Ro, — idelig søgt af Frier-Færden, — En hun kj endte, som, gjæv og tro, var hende kjer for Alt i Verden. Anne valgte blandt Ungersvende Kaare fra Næs til fuld-tro Ven, — og saa satte han trygt igjen hele sit Livsens Haab til hende.

Gubben paa Berg blev vrang og tver hver Gang han hørte Kaare nævne. Derfor just med sin Hjertens-kjer havde hans Datter lønligt Stevne. Altid skjermet af Tugt og Ære, stod deres Møde ved Dag og Kveld, — og saa kunde de Tvende vel Sorg betvinge, og Haabet nære.

Julen, den glade Høitid, kom; Sneen laa dyb paa Vei og Tue. Mangen en Hal, der nys var tom, blev nu en gjestmild Gilde-Stue. Rigt, efter gammel Skik i Norden, Haralds Arne var smykt og tændt. Nu som bedst, paa den høie Skrent, brammed hans Gaard ved Krødren-Fjorden.

J. Welhavens Skrifter. V. 19

290 Traver-Banen.

Og blandt Gj ester i Gubbens Hal, samlede tæt i Flok og Eække, stod han selv som en Tømmer-Tall over de lave Graners Hække, — stor af Vext og af Lykkens Gaver, Herre til al den Mark og Skov, Eier af Bygdens bedste Plov og af den vidt-berømte Traver.

Det var Kveld, den anden Dag Jul. Snever og kvalm blev Gilde-Stuen; ei var sparet paa -01 og Sul, — mægtigt flammede Ai*ne-Luen. Udenfor, paa de øde Stier, skinnede Maanen festlig-smukt ; glimrende hvid laa Krødrens Bugi under de steile Birkelier.

Harald sagde: ..Det er en Gru, støt at sidde i Arne-Vraaen. Bedre var det, om Godtfolk nu prøved et Trav med mig og Graaen. Nu er det just en Tid for Gråne, — Krjødren ligger saa trygt og glat. Over til Næs gaar Løbet rat, — der er den bedste Traver-Bane."

Traver-Banen. 291

Men blandt Gjesternes Ganger-Flok fandtes ei Dyr af Traver-Blodet, Eige Harald vidste det nok; derfor hos Gubben voxed Modet. Og han raabte: „I lovlig Orden sætter jeg op en Pris af Mit. Den, der vinder, tør tage frit, Ivad han kan bære selv af Gaarden."

Men det lød jo som Skjemtens-Ord; her var paa Kap-Løb ei at tænke. Lystig dog over islagt Fjord syntes en Fart fra Hallens Bænke. Harald skulde i Spidsen fare over til Næs, og hjem igjen, — Harald, Kaksen blandt Bygdens Mænd, fulgt af sin glade Gjeste-Skare.

Men da nu fra den høie Vang

Gangerne nedad Eleven førtes,

lød der fra Krødren Bjelde-Klang, —

Fodslaget af en Traver hørtes.

Og nu kj endte de Svøbe-Knaldet, —

ja, det var, efter Alles Dom,

netop Kaare fra Næs, der kom

hid med Blakken, som han var kaldet.

19*

292 Traver-Banen.

Tænk Dig saa, hvilken Leg og Lyst Gjesterne fik med Et paa Isen. Alle raabte med samlet Eøst: „Harald! se, nu først gjelder Prisen!' Harald saa nok, at her var Fare, og han skjulte til Nød sin Frygt, — vilde dog helst med snedig Klogt lægge for Kaares Fod en Snare.

Og han sagde: „Lad Kaare gaa flux til min Gaard, og Prisen tagel Vinder da nu min Abildgraa, bringer jeg Byttet selv tilbage." — Harald tænkte: han er forvoven, og han henter jo vist min Plov; Kleven er slem for sligt et Kov, og der styi'ter han nok for Ploven.

Kaare ham tog paa Ordet flink, iled til Haralds Gaard med Glæde. Harald, under den morke Brink, sad imens i sin Traver-Slæde. Midt i Gangernes Flok ved Stranden stod paa Sprang de vælige To, hakkede Is med skarpe Sko, — og man saa, de forstod hinanden.

Traver-Banen. 293

Kaare var snart, med sikker Fod, kommen til Gaards ad Klippetrinet. Oppe paa Tunet Anne stod, fager og lys, i Maaneskinnet. Studsende Glæde greb de Tvende, — hurtigt vexledes Blik og Ord; Kaare fra Næs var stærk og stor, og paa sin Arm han løfted hende.

Medens han bar sin Brud afsted, hørtes fra Isen Gny og Latter. Klippernes Skygge, dyb og bred, skjulte dog ham og Haralds Datter. Og saa var han med Et i Laget, satte i Slæden flux sin Skat, — stod paa Meien, greb Tømmen fat, varsled sin Blak med Svøbe-Slag-et.

Gamle Harald for heftig op, fandt nu tilgavns sin Jul besværlig. Medens han skreg forgjæves: „Stop!"', vrinskede Gråne kamp-begjærlig. Bjelder rasled og Laget støied, Gangerne for afsted paa Stand, — med et Eyk, som i sluttet Spand, trak de Tvende i Sæletøiet.

294 Traver-Banen.

Og saa gik det i uhjøit Fart; bagud laa alle Haralds Gj ester. Men det kjendtes i L^bet snart, bvo der i denne Færd blev Mester. Hvinende åm paa Krødren-Sletten Snoen fra Nord om Annes Kind. Blakken, der selv var rap som Vind, bragte sit Herskab forst paa Pletten.

Da saa Gj esternes Flok kom til, blev for den Gamle Legen værre. Og der holdtes et Efterspil, endnu for Nat, hos Grånes Herre. Ei han kunde, i al den Gammen, skille med Magt de Tvende ad, allermindst, da med Stevets Kvad Laget i Hallen sang dem sammen.

Og i B3'gden, fra Gaard til Gaard, hjørte man siden Stevet vandre. Og skjønt Gubben paa Berg var haard, maatte han snart sit Sind forandre. Lysning lik, inden Paaske-Festen, Anne med Den, hun havde kjer, — farst i Sangen af En og Hver, saa i Kirken af Sognepræsten.

295

En Jæger paa Fjeldet.

J agten er splittet, — jeg finder ei mit Felge. De sidste Spor, jeg hitted, i Lyng og Ur sig dølge.

Høst-Solen Glimmer spreder paa Skrent og paa Klippetinde; Fjeldmarken vidt sig breder, Stierne brat forsvinde.

Kaskt gjennem Krat og Lunde

halsede mine Hunde.

Men nu, — hvor tyst! de er ei at øine.

„Eapfod! Balder!" Forgjæves jeg kalder, — omsonst har jeg søgt de Forfløine.

296 En Jæger paa Fjeldet.

O, hvilket ade Kige af Aaser og trange Dale ! Fra Fjeldvandet Taager stige, og trindt om dets dybe Vige staa skov-dunkle Klippesale.

Her er jeg ene. — hvert et Liv er fjernet; ei mindste L3'd jeg hører. Blandt mos-lagte Stene, i Skoven, paa Kjernet, Intet sig rorer.

Kom hid fra Sæter-Hage,

Du hvide Bjelde-Ko!

Imorgen skal Du drage

fra Fjeld til Yinter-Bo.

Kom, kom. Liljehvide!

her gro Urter under Lide.

Løft over Lyngen din blanke Bringe,

og lad din Bjelde klinge!

Du stærke ørn, som bygger i Mastefyrrens Top, — forlad din Skov-Hals Skygger, slaa dine Fjedre op!

En Jæger paa Fjeldet. 297

Kom, kom, svæv herover!

Fisk i Kjernet jeg Dig lover.

Mit Krudt gik op,— min Bøsse maa hvile;

trygt kan Du Vingen spile.

Du Granesanger lille, med Sommerfryd i Bryst, som kan saa lystigt spille, hvor ellers Alt er tyst, — kom, kom, hæv din Stemme! — Ak, Du er ei længer hjemme. Her synker Lov i taagede Vande, — Du er draget af Lande.

Jeg speider og lytter forgjæves, og ser alt Dagen helde, mens Taagen sagte hæves fra Kjern mod steile Fjelde; se, for dens klamme Vinge hvert et Lysglimt daaner. Hvad Spor skal bringe mig bort fra dette øde, hvis Ring af Blaaner saa fjernt sig løfter? — Jeg vil i Hornet støde, og til Samklang tvinge Aaser og Kløfter.

298 En Jæger paa Fjeldet.

Det lyner hult tilbage,

som Ve-Kaab og Klage:

Tys, tys! — Ur-Jetten sidder

og strækker sit Spær over alle Vidder.

Dybt ind i Bjergenes Nætter

er trængte og stængte Alfer og Vætter !

Men lijør, — et andet Horn mig svarer, og nu jeg tinder Veien. Fra Vildsporets Farer jeg vandrer over Heien. Hist har jeg mine Venner, den raske Jæger-Klynge; Stok-Hden brænder, — jeg herer dem synge:

„Det vifter koldt, og skumrer,

og Aftnens gyldne Blink forgaa.

Alt Granekollen slumrer

i lukket Telt af Taager graa.

Men hoit paa Sæter- Vang

vi holde Tørn mod Nat og Veir,

og vaage trygt, med Blus og Sang,

og slaa vor Leir.

Snart synker Alt i Taage,

02- Mulmet hilder hvert et Trin;

En Jæger paa Fjeldet. 29f>

i Bjergets Drømmekroge

da kogles let en Vandrer ind,

I H^st for sidste Gang,

Du vilde Hei, Du dunkle Fjeld,

vi sige Jer, med Blus og Sang,

Farvel, — Farvel!"

300

Ved Sundet.

JJer hviled over øen

saa stjært et Maaneskin ;

i Bugten ruiled Søen

sin Sølvervove ind. Ved Sundet stod min ensomme Hytte,

og der er Nøkkens Krat. Der var det min Hu, at vaage og lytte

den ganske Sommer-Nat.

Det dufted og det dugged,

det aanded over Sund,

og Nattevinden vugged

liver Blomster-Alf i Blund. Det var som en Vinge af Dun mig rørte,

og holdt mit øie til, mens al den dæmpede Klang, jeg hørte,

lød sødt som Harpe-Spil.

Ved Sundet. 301

Min Sjel blev tryllebundet

til denne milde Bugt,

og til livert Seil i Sundet,

og til de Skyers Flugt. Jeg vandred siden saa tit alene

paa Strand ved dyben Strjøm; det nynned fra Sø, — det hvisked fra Grene,

som Minder af en Drøm.

302

Ydale.

(Prolog til Asbjørnseus Vinterskrift af samme Navn.)

uif har en S«n, — hans Navn er Ull, fostret af Thor paa Klippetinde; blomstrende Mark og solbar Muld Yorie hans Fødder ingensinde. Thor har ladet den stærke Dreng hvile paa Is i Marmor-Seng, fare i Dyst mod barske Vinde.

Ull har bygget paa Jøkel-Fjeld Borgen, hvis Glands er vidt at skue; deiligt især ved Gry og Kveld skinner dens Tag med Gyldenlue. Ull, som dvæler om Somren der, speider frit, over Skyers Hær, Tidens Bane paa Himlens Bue.

Ydale. 303

Ser han da Aarets Dag gaa ned, lader han Nordlys-Varden brænde, staar, ved dens Blus, paa Ski afsted der, hvor ei Een og Ulv kan rende, — skikker i hvinende Pile-Skiid Tidt om Land sine Sendebud, myldrende Skarer, som Veien kjende.

Alle, der ei hans Vink forsmaa, kalder den bolde Herre sammen. Nu skal hans Hjem paa Vangen staa, hvor han vil holde Jul med Gammen. Alle, som Ull har kaldet did, endse kun lidt den barske Tid, smutte med Lyst i Eeisehammen.

Ydale hedder dette Hjem, Mdt af smykkede Gilde-Haller; Arnen blusser i hver af dem, Skinnet vidt over Sneen falder. Altid nyt til den rige Gaard Gj esters Tog over Tunet naar, — Bjelden klinger og Svøben knalder.

-Øde Vidder af Sne og Is slutte tæt om de lyse Sale, — Vintrens Luft lader skiftevis Stjerner tindre og Skyer dale.

304 Ydale.

Men, som Veir over Gaardens Tag, vexler og i det lune Lag kvægende Skjemt med Alvors-Tale.

Alt i :Q erneste Heden-Old

hørtes derinde Sang og Sage;

der kom Runer paa Sværd og Skjold,

medens hvert £)re hang ved Brage.

Fredet stod, over Asgaards Fald,

Nordens tonende Vinter-Hal, —

gav os Harpen af Guld tilbage.

Saa skal den og, fra Aar til Aar, værne om Aandens nye Luer, — samle sit Folk, mens Mørket slaar Leir over Fjeld og fi-osne Tuer. Ydales Navn kan da nok staa skrevet, som her, paa Kamre smaa, mellem de store Gjeste-Stuer.

305

Alfons.

JJer drog et Tog paa Jagt afsted, - det var imod Nattens Ende; Alfons, den unge Prinds, var med, og han var saa let at kjendei: han sad i Sadelen rank og kjæk, hans -Øie var Fyr og Flamme, — forynget aandede i hans Træk et Liv af en ædel Stamme.

I Skovens Ly, hvor Kilden sprang og faldt i et Klippebækken, og hvor en skraanet, græsrig Vang fik Duften af Kosenhækken, — der holdtes det fyrste Byttes Fest i Morgnen med Jagt-Fanfare. Alfons tilorde tog dernæst og talede til sin Skare:

Welhaven's Skrifter. V. 20

306 Alfons.

„Her sættes Stevnet, mine Mænd, i L£»vets hvælvede Haller; her samler Eder, naar igjen mit Jagthorn ved Kilden kalder. Nu rider jeg dybt i Skoven ind, bag mosede Jette-Stene, og sporer op hin hvide Hind, og jager den helst alene."

„Hil dig Alfons!-' var Alles Raab, —

..ja, din være Jagtens Krone!"

Og til hans Pris, med freidigt Haab,

opsendtes Basunens Tone.

Saa kasted han om sin Ganger graa,

og red gjennem Lier trange;

da hørte han sit Hjerte slaa

i Skovens de tause Gange.

Om Hinden i den dybe Skov

gik Ordet paa Folkemunde:

„Saa let som Vinden, slaar dens Klov

de overskyggede Grunde, —

men engang fanger den dog et Eam,

og standser med røde Vunder,

og er med Et, i skiftet Ham,

en Fe og et Skjanheds Under.

Alfons. 307

Og Held den Kidder eller Svend,

som rastløs tør Hinden jage,

og kan i Skovdybet standse den,

og Underets Bytte tage!

Da er den fagreste Kvinde lians,

med rigeste Brudebelte, —

da har han Magt og Æres-Krands

lang-t over al Verdens Helte."

Alfons red frem med ivrig Hu, bag mosede Jette-Stene, og lytted og bespeided nu hvert Vift i Skovens Grene. Hvad lød vel hist som raske Trin, hvad glimted som Sne bag Hækken? Ak, det var ei den hvide Hind, men Rislen og Skum af Bækken.

Han saa, hvor brune Hjorte gik i Lundene, næsten tamme, og jog forbi, mens for hans Blik stod fjernt — en hvidlig Stamme. Han endsed ei Bassen, som med Gny brød frem af et sivdækt Dige, men vel den hvide Taage-Sky, som Dunsterne der lod stige.

20*

308 Alfons.

Han for saa vidt i Skoven om,

og speidede uden Hvile, —

men endnu ei paa Buen kom

en eneste af hans Pile.

Med m«dig Ganger, ved Middags-Tid,.

han kom til en skovløs Steppe;

der dandsede Hinden sølverhvid

hen over det grønne Teppe.

Hans Spore klang, — da fik han Hast^ da gik det i Ring paa Engen; snart prøved han et Slynge-Kast, snart hvinede Bue-Strengen. Men Hinden dandsede, let og fri, og standsede tit forvoven, og lod ham skynde sig blindt forbi, og smutted tilsidst i Skoven.

Og atter red paa Hindens Spor

Alfons under Løvets Buer;

han irred om paa stenet Jord

og mellem de golde Tuer.

Han kvalte sin Harm, han tvang sin Te, —

da styrted hans gode Ganger,

og Kvidder hørtes, som Spot og Spe,

fra Krattets pibende Sanger.

Alfons. 309

Fast daaned han ved Linderod,

og steg af sit Fald med Meie;

det sitred i hans Ledemod, —

det svimlede for hans øie.

Hvor Klippen helded og Lov hang ned

for Grotternes mørke Gjemmer,

han fandt et skjermende Hvilested,

og strakte de trætte Lemmer.

Som koglet ind i Dverges Hjem

han laa paa et mosdækt Leie,

og for i Dramme atter frem

paa alle de øde Veie.

Han kom den flygtige Hind paa Skud, —

den sprang med strømmende Vunde;

og atter hasted han ind og ud,

alt gjennem de dunkle Lunde.

Der sank saa mangt et Blad i Skov,

og mangen en Urt i Enge;

men tryllet i sit Ly han sov,

og drømte saa fast og længe.

Hvad standsed tilsidst den vilde Jagt,

hvad rørte den skjulte Sover? —

Han vidste det ei, — hans Sjel blev vakt,

øg Drømmenes Tid var over.

310 Alfons.

Det var Alfons, den gjæve Prinds, —

ham lysted ei mer at jage;

men allermest han var tilsinds

fra Skovdybet hjem at drage.

Med spage Tanker, mod Sol-Nedgang,

han gik af sit Sovekammer;

da hiOrte han en Kildes Klang

bag Hegnet af tætte Stammer.

Og se, det var det kj endte Væld,

der faldt i et Klippebækken,

hvor Vangen med sit Bakkeheld

fik Duften af Rosenhækken.

Men ingen Stemme blev vakt paa Xy^

som kimde hans Horn besvare

her, hvor hans Pris steg før mod Sky

i fyrige Mænds Fanfare.

Han stod ved Kilde-Speilets Rand, hvor Kveld-Solens Straale spilled, da saa han i det klare Vand med Rædsel sit eget Billed: Hans Nakke luded, hans Lok var graa, hans falmede Kind var runken ; den øiets Glad, han stirred paa, var dybt under Brynet sunken.

Alfons. 311

Saa fik han for sin Jægerfærd

kun Klangen af Kildevoven, —

saa stod han, støttet til sit Sværd,

mens Hinden løb frit i Skoven;

saa fatted han grant den bitre Skjemt,

at han var paa Jagten fangen,

og ældet i Drøm, og ganske glemt,

og vakt under Sol-Nedgangen.

312

\

Stilhed og Toner.

1 Fjeldmarkens Vidder er indfattet Kjernet, hvor reneste Livs- Væld henbæres fra Fjernet,

fra Urtidens Minder

med Jøkler og Tinder, fra Aaren i Mulmet hos Sølvet og Jernet.

Dog Stilhed er lagt paa de hvilende Vande, hvor Bræen ser ned, med sin hvælvede Pande,

hvor Ensomhed bygger

i Bjerg-Hallens Skygger, hvor ørnene ruge paa skyhøie Strande.

Men Elven fra Kjernet, med brusende Toner, har frmdet sin Vei under Fyrrenes Kroner,

og Dalen fornemmer

de Qeldbaarne Stemmer, hvor syngende Sommer i Løvsalen troner.

stilhed og Toner. 313

De brusende Toner gaa hen over Enge, hvor Lundenes Slør over Stierne hænge;

til blomstrende Banker

gaa Storhedens Tanker, ^om Stilhed har aandet paa mægtige Strenge.

I Dalen paa Høien jeg lyttende sidder, mens Birkene bæve ved Brusen og Kvidder;

men Sjelen i Klangen

er sendt mig til Vangen fra Dybet i Høiden paa lydløse Vidder.

314

En Høst-Aften.

JJer er kun tilbage en stakket Kest af Aarets Glimmer og Glædes-Tid; idag man holder en Blomster-Fest, skjønt Veii-et løfter sin Røst til Strid. Den gaar med susende Stød i Lunden, hvor Festens brogede Blus er tændt; men Mulm-Skyens Telt er vidt udspændt, Off vinterlio-dunkel Aftenstunden.

Jeg er i mit Hjem, og hviler mit Sind

ved Arnens kvægende Lys og Ly,

og gjennem den vildsomt farende Vind

jeg hører Festens dæmpede Gny.

I Mulmet stiger Ild-Kunstens Stjerne,

som gjennem et Tungsind Glimt af Fryd;

fra Tonernes Leg en svævende Lyd

kalder som fra min Erindrings Fjerne.

En Høst-Aften. 315

Hvor underligt ømt, gjennem Veir og Larm,

gaar frem den tryllende Melodi!

Den steg engang af en Sangers Barm,

som Himlen speiled sin Klarhed i, —

og tabt derude i Mængdens Vrimmel,

den daves dog ei, men bæres hid

med sødest Nyn fra en anden Tid,

med Luftning fra en lunere Himmel.

Den skjønneste Eøst maa vige engang for nye Stemmers brusende Leg; dog dør den ei, den gribende Sang, hvis Toner af Hjertets Dybde steg. Den finder dem, som forstaa at lytte, og lig en Alf med hemmelig Magt, i Skjul for Døgnets Tummel og Pragt, svæver den til en fredelig Hytte.

Saa røres nu mildt den villige Streng, der over mit Hjertes Grund er spændt; det er mig fast som om Duft af Eng og Droslers Sang var tilbagevendt. Du Væld af Lys, som min Sjel har drukket i Kosentiden med fulde Drag, — Du skinner frem af min indre Dag, naar Mørket holder mig indelukket.

516 En Høst-Aften.

O liøstlige Aften, med Mulm og Blæst og Gny af Glæde, som ei er min, — jeg fandt ved Dig til en Blomster-Fest dog fredet Vei for vingede Trin. Snart falder Løv af Lundenes Kroner, og Mørket drager nu frem med Hast; men Hjertet haaber, og holder fast sin Sommer af indre Lys og Toner.

317

En Skumriiigs-Time.

bolen sank i Purpurvoven,

snart vil Himlens Gulclglands blegne;

over Vangen, over Skoven

raader Skumring allevegne.

Sagte Vift af Aftenvinden høres gjennem Løvets Haller; thi med Lysets milde Svinden Stilhed over Egnen falder.

Og mens atter Vinden tier, og kun Aspens Blade skjelve, bæres hid til øde Stier Suset af de fjerne Elve.

Sødt, naar Dagens Larm er svunden, kan den indre Harpe stemmes; liflig her er Skumrings-Stunden for et Bryst, hvor Toner gj emmes.

318 En Skumrings-Time.

Liv, som vi i Drøm bevare, hvorom Læber Intet sige, aander i den dunkel-klare Sommer-Skumrings tause Kige.

Fjernest Klang i Sanger-Mindet, Nyn fra morgenlyse Dage, helligt Gys i Barne-Sindet, komme bævende tilbage.

Og blandt disse fagre Enge, hvor nu Fredens Alfer dvæle, toner bMt i Hjertets Strenge Sorgs og Glædes Eftermæle.

Som nu Luft og Jord formæles og i Fjernet sammensdnde, saa vil og til Et besjeles Hjertelivets Haab og Minde.

Og mens fjerne Vande hwes gjennem Sommer- Aftnens Stille, fri og glad min Tanke fores til sit Bad i Sangens Kilde.

319

En Saiig-Fugl.

livor Larm af Fossevældet kuer al anden Røst, der bygger og bor paa Fjeldet en Fugl med Sanger-Bryst. I dunkleste Klippe-Kløfter, ja tæt ved Elvens Fald, sin freidige Røst den løfter, — og derfor hedder den Fossekal.

Mens Regn af Skummet driver gjennem dens Rugested, dens Sang og Flugt beliver Vandenes øde Bred. Men mangen en Gang, til Takke for Triller og blide Kvad, faar Fuglen over sin Nakke et isnende, umildt Styrtebad.

320 En Sang-Fugl.

Dog aldrig den forlanger at kvæde i Blomster-Duft, og ei, som Skovens Sanger, den undflyr Vintrens Luft. Paa Is, som Taage slwer, i Elvegruben trang, alene, for døve ører, den hæver endnu sin friske Sang.

Men skal en Sanger trives i Fossekallens Kaar, maa han for Alting drives af Iver, som forslaar, — dertil af Himlen skj enkes en rigtig Fjeder-Pels, som taaler at overstænkes af bistert brusende Vand tilfjelds.

321

Et Tal).

balen var tom, og Festens Spor ryddedes hurtigt bort derinde. Hvor var nu Gjesternes muntre Chor? Spredet i alle fire Vinde. Sangen var sungen, Strengen var sprungen, og dybt er sjelden en Fest-Dags Minde.

Der just havde vi Glæden fat, Hjertens-Glæde blandt Sjele-Frender; men som en funden, forkoglet Skat, slap den os og med Et af Hænder. Lykken var svunden, forleden Stunden med Liv, som aldrig tilbagevender.

Sidste Stund af saa lang en Kad lyse Timer paa Ungdoms-Banen, hvor til en Krands med duftende Blad føied sig Digten, Haab og Anen,

J. Welhaven's Skrifter. V. 21

322 Et Tab.

i Samlivs Gammen, ved Ai-ne-Fammen, eller i Ly hos Birken og Granen.

I vort Farvel fra Ven til Yen lod sig et dæmpet Suk fornemme: Ingen kan samle vor Kreds igjen, eller dens brudte Harpe stemme. Tider skal komme, travle og tomme, og de skal bringe vort Savn i Glemme. -

Tiderne kom, og mangen Gang

mødtes det løste Samlivs Eester; - aldrig dog kunde dets Efterklang

samle dem mer som Mindets Gj ester.

Ringere Glæde

vinker til Sæde de fordums Venner ved Nuets Fester. —

Ene jeg sad, en høstlig Kveld, og lod ^ernt mine Tanker drage, og i Erindrings tonende Væld høi-te jeg Nyn fra hine Dage. Sangen er sungen. Strengen er sprungen, — en bævende Klang er her tilbage.

323

Det lukkede Land.

D

er er en vaarlig Egn, med idel klare Dage, med Ynde, som ei falme kan; den har ei noget synligt Hegn, men dog i Sagn og Sage den nævnes som et hikket Land.

For Klogt, der gaar paa Spor,

det ligger langt af Leden,

og fjernt det er fra banet Vei;

der drager sig en Tryllesnor

om det forborgne Eden,

hvis Sted i Verden kj endes ei.

Men den, der kommer did, har Lykken ført i Blinde, — han gik som i et Ledebaand;

21*

324 Det lukkede Land.

han spørger ei om Sted og Tid,

han er med Et derinde

hos Feen, som er Vaarens Aand.

En Helt, med Skjold og Stang, af Arthurs Kidder-Skare, Herr Gawain, rig paa Seiers-Ky, han førtes fra sit Telt engang til dette underbare Lyksalighedens Rosen-Ly.

Hos Vaarens Fe forsvandt

hans barske Krigermine,

og glemt var Leirens Yaabenlarm.

Saa mild og let en Lænke bandt

den deilige Florine

om Helten med sin hvide Arm.

Tilsidst dog Hjertet slog

i ridderlige Længsler,

der drog ham bort fra Fredens Havn.

Hos Vaarens Fe han Orlov tog

og sagde: „Snart du fængsler

mig atter, Hulde, i din Favn."

Til mangen vældig Dyst han sporede sin Ganger, og vandt sit gamle Ry igjen;

Det lukkede Land. 325

men ogsaa til den tabte Lyst,

af stille Savn og Anger,

med større Magt han droges hen.

Hr. Gawain tog afsted

og søgte Tryllelandet,

og drog saa vidt i Verden om.

Men, ak, omsonst var hvert et Fjed,

og Hjertets Haab var strandet,

da han igjen til Leiren kom.

Paa Ny med Heltes Tog

han drog i Arthurs Krige,

vandt Guld og Glands i alle dem ;

men stadigst færdedes han dog

i Savnets øde Kige,

og bragte intet Bytte hjem.

Og tit i Skovens Hal

skred hen ad dunkle Gange

den længselfulde Kiddersmand, —

og hørte skjulte Kilders Fald

og fjerne Fuglesange,

der nynned om Florines Land.

326

Epistel til en uerfaren Digter.

(1855.)

Uom naar en Vandrer truffet har afsides,.

i Uren eller i et Tjarnehegn,

en Flor af smukke Vexter, som ei vides

at liare hjemme i den hele Egn, —

saa har jeg der, hvor knap en Mark-Sti gaar,.

med Undren heftet mine Blik, og dvælet

ved din i Gruset fødte Digtnings Vaar,

hvoraf hvert Skud er duffcfuldt og besjelet..

Men ak, den lokker dog ei Mængden bort

fra Parken med de rummelige Baner,

fra Blomster som Pæoner, Tulipaner

og Vext-Monstroserne af blandet Sort.

Jeg ser dit Savn, trods Fylden af dit Eie, — -

og frygter. Du skal føle dig forladt,

fordi Du undveg de besøgte Veie

og fast er bleven ensom med din Skat.

Epistel til en uerfaren Digter. 327

Min Ven, — jeg fatter, hvad Du higer efter, og hvad Du kræver for din Aands Bedrift. Harmonisk stemmer Du dit Væsens Kræfter, dit Hjerte svulmer, dine Tanker gløde; men Lunkenheden træder Dig imøde, og lønligt trues Du af Mismods Gift. Men vil Du lettes i din indre Strid, da bliv fortrolig med vor Samtids Billed, og nær ei Længsel, som Du ei faar stillet, med Drøm om Goder fra en svunden Tid.

Betragt da Nuet med den kloge Slægt,

hvori dit Verk skal leve og fornemmes;

den skrider frem, og hæver Nakken Iqækt,

men har et Sind, der vakler, og forstemmes,

og bærer hemmelige Angsters Vegt.

Mod dette Aag, som er paa Slægten lagt,

og mod dens Irren gjennem Tvivlens Øde,

i Nag, Forventning, Skuffelse og Brøde,

har Poesien ei annammet Magt.

Den løser ei, hvad Himlen holder bundet,

og blotter ei Forvildelsens Bedrag;

den er kun Følgesvend, hvor Vei er fundet,

og smykker Festen paa en Hvile-Dag.

Ei taktfuldt nu til kjere Melodier

vil Slægten mod det Fjerne feres hen,

og mens den spredes paa de tusind Stier,

kan ingen Tone-Fylde samle den.

328 Epistel til en uerfaren Digter.

Ak, om Du eied Mæonidens Evne, og fik et Navn, der i et Nu gav Klang, og blev bekrandset i et Sanger-Stevne, — Du fængsled dog ei Mængden med din Sang.

Det er jo sagt, at Poesien hører til det moderne Væsens Industri, — den har Plakater, Puf, Entrepreneurer, og bruger helst Forlægger-Fantasi; og som de andre Kunster har den lært, hvad disse Dages Halv-Kultur forlanger: et Verk, som let er gjort, men synes svært, et godt-kjøbs Noget, som artistisk pranger, — en tilsat Duft for Nerver, som er fine, og for de grovere en krydret Dunst, — kort, hvad der søges hos den ny Rutine, som blander sammen Fuskeri og Kunst. Kun saadan lavet, vil en Digtning nydes i Masse, der kan love en Gevinst, — slgønt Himlen ved, den trækker endda mindst blandt alt det meget Brogede, som bydes.

O Daarskab, naar for Tiden en Poet,

der bringer Mængden, hvad den helst forlanger,

til Gjengjeld kræver, som en hyldet Sanger,

ei blot en Krands, men varig Pietet!

En flygtig Hob, der ødsler med Applaus

til sine Tider og for visse Sager,

Epistel til en uerfaren Digter. 329

kan ane dog, at dette Skin bedrager, at hvad den priser, er i Grunden Snaus. Hvor den vil hen, kan ingen Forsker vide, og hurtigt vexler den blandt Løst og Fast, og i dens Luner, i dens Hui og Hast, dens Yndling fra igaar er skudt tilside. Den endser ei, at han er harm, forknyt, og spørger aldrig om, hvad han maa lide, — men spørger altid: Er der noget Nyt? —

Min Ven! Du digter med en Kunstner-Aand,

der skuer dybt og præger skarpt sin Tanke;

din Digtnings Frihed, ved Du, har sin Skranke

i Skjønheds-Linjen, tegnet af din Haand.

Du har fornummet, at i Tankens Tugt,

der griber Emnet i de mindste Dele,

er og den Aandens Glød, der gjør det Hele

til en i Sandhed gjennem-moden Frugt;

kun derved stiller sig din Sjel tilfreds

og sin Ide tilfulde aabenbarer.

Velan, hvor er da den Opfatnings-Kreds,

som til en saadan Digter-Stræben svarer? —

en Kreds, der ei blot griber til en Text

for Eørelser, som netop kræve Mæle,

men og begjærer, tankefuld at dvæle

ved Digtets indre Spiregrund og Vext, —

en Kreds, der just, som Goethe siger, „kan

en Digter følge i hans Digtnings Land," —

330 Epistel til en uerfaren Digter.

en Kreds, som inderligt hans Verk opfatter, og som forstaar den Ynde ved et Digt, hvis Liv tør kalde sig uvisneligt, at det behager, atter læst og atter? Hvor denne Kreds kan kj endes i et Folk som Et med Folkets aandelige Stamme, der er en Digter salig som dens Tolk, — der er den rette Arne for hans Flamme.

Ak, se Dig om, og søg kun fjernt og nær,

og spørg: „hvor finder jeg en saadan Kreds?"-

Lad Verdens Eøster svare: „Ligensteds," —

og sig Dig selv, at ei den findes her.

Maaske vil disse Tiders Daad engang

paa stemte Strenge faa en Efterklang,

der toner ind i en poetisk Alder, —

det er et Haab; men hvad der digtes nu,

for halve Tanker og en adspredt Hu,

for Mængden, som et Publikum man kalder,

gjør — hvad Du selv bemærket har^'med Gru —

omtrent en Virkning som et løst Kabalder.

Men dog, min Ven, — Du, som blandt Livets Goder

et af de bedste, Digter-Gaven, fik, —

syng hverken falske eller vrede Noder,

og bland ei Malm-t i din Nektar-Drik!

Husk til din Trøst, at Poesiens Evne

forhøiet Livs-Kraft skaber i et Sind,

Epistel til en uerfaren Digter. 331

Og giver, snart sagt, Alt, hvad man kan nævne,

Forklarelsens unævnelige Skin.

Ja, den er underbar som Elskovs Lykke,

der gjør en ørk til et fortryllet Land,

og som i Hverdags-Livets jevne Sand,

ser nok af Perler til et Hoitids-Smykke.

Blev da end ei dit Digter-Syn til Kvad,

og ei til Billed i en Læsers Haand, —

det gryr dog frem af Hjerte-Toners Bad,

lig Sol af Bo'lger, deiligt for din Aand.

Saa kan Du kvæges af dit Væsens Kilde,

og frigjort, skuende, dit Kaar formilde,

selv i en aandlos Virkeligheds Baand.

Formilde, siger jeg, Du kan dit Kaar, — thi ak, jeg ved jo, at dets Tryk fornemmes; en Sangers Bryst af Tone-Længsel slaar, til Kvad og Efterklang hans Higen staar, og der er Smerte ved at Sangen hemmes. Men aldrig maatte dog den dybe Trang, paa Døfgnets Bud, din Genius forføre til denne matte, ufuldbaarne Sang, der fra en taage-svanger Tankegang opstemmes, yndig for et Midas-øre. Vær heller taus, — og allerhelst vær dov for Nuets Tilraab, hvor din Evne svigter^ og for hvert Krav, som en prosaisk-sløv, nyfigen Hob kan gjøre til en Digter!

332 Epistel til en uerfaren Digter.

Tit høres end det gammeldagse Ord,

hvormed utroligt man paa Vers kan vove,

at den Poet ter aldrig kaldes stor,

som nøle holder sig til Kunstens Love.

Hvad er det, siger man, som Digtet kroner? —

en Smule Tænkning, megen Fantasi,

en Kraft, en Flugt, der helst bor være fri,

som i Naturens Skuespil og Toner.

Ja, saadan Løshed fi-emfor Alt man vil, —

og denne Sats har Mange fort i Munden,

at Poesi saa lidt skal være bunden

som, til Exempel, Æols-Harpens Spil;

det Billed, mente man, kan godt forslaa,

thi disse Strenge lyde uvilkaarligt,

snart hostligt dybt, snart sværmerisk og vaarligt,

naar frie Vinde gjennem Harpen gaa.

Men man forstod ei, eller dog man glemte,

at andre Kræfter i dens Klang er gjemte,

at den er øm og tonerig og stærk,

fordi dens Bygning er et sindrigt Verk, —

fordi dens Strenge blev af Kunsten stemte.

Digtning og Tænkning, — hvordan skal de skilles?

Dog ei vilkaarligt, paa et uklart Punkt,

hvor Digteren i sine Traade hildes,

og Tankens Arbeid falder ham for tungt.

Epistel til en uerfaren Digter. 33S

Skal det benævnes en begeistret Tale,

der dels er frigjort, dels er lagt i Baand, —

skal deri Verden se det Geniale,

da faar man ud, at hos en Digter-Aand

er just dens Mangler mest at anbefale.

En Digters Emne er som Verdens-Taagen,

hvoraf en Klodes Former skal gaa frem;

det Tankens Liv, der klarer sig i dem,

er selv begeistret Kraft, som holdes vaagen, —

vaagen i Kamp, hvor Stoifet staar imod,

til Alt har Form, og Intet holdes taaget,

og Alt fuldendes fra sit Væsens Eod, —

indtil den mindste Kørelse i Sproget.

Du kjender dette, — men Du spørger dog, hvorfra det sande Digter-Mod skal komme til Verker, klare i Gehalt og Sprog, naar Vers-Triumfer, under Stoffets Aag, kan feires med det Taagede og Tomme.

Til Kunstens Verker kræves Fryd og Fred,

og, fremfor Alt, et Sind, som er husvalet

i Tankens Enrum, og i Glæden ved

de stille Timers Kamp for Idealet.

Lad da ei Mismod ruge i din Sjel

og føde Sorger, som Du nu blot aner, —

gak freidigt paa de aandelige Baner,

334 Epistel til en uerfaren Digter.

Og Søg at glemme din Achilles-Hæl!

Du, som Yil aldrig dine Kræfter øve

for Mængdens Eos, skjant den har Tryllemagt,

tænk Dig en Løn, som holder bedre Prøve:

den Verkets Pris, som ingen Tid kan røve,

at det Fuldkomne er for Dagen bragt.

Og synger Du da Lidet eller Meget, skal ogsaa Gjenlyd vækkes af din Sang, om ei hos Mængden, sikkert hos de Faa, der tage Ros og Dadel af sit Eget, — de Faa, hvis Sangbund er at stole paa for Harmonier og for Toneklang.

Du kj ender Sagnet om et Kongesæde, hvis Glands og Lykke fik et Dødsens Men, fordi Prindsessen, som var Alles Glæde, i Løn blev stukket af en Vølves Ten. Mangfoldigt og Forskjelligt er at sige til Tydning af den gaadefulde Ve; for mig er Kongesædet Sangens Rige, og i Prindsessen skuer jeg dens Fe. Men hvo er Vølven, som kom der tilhuse, og lagde øde Poesiens Hjem? Ak, man kan gjerne stille hende frem 5om Spinderiets, Industriens Muse.

Epistel til en uerfaren Digter. 335

Prindsessen neppe var af Tenen rammet,

før hun sank hen som i sin sidste Blund;

og se, det skede i den samme Stund,

at hvert et Liv i denne Borg blev lammet, —

Alt sank i Dvale under Trylleslaget:

den bolde Bidder og hans Ganger graa,

de flinke Svende og de Terner smaa,

og Falk og Hund og Duerne paa Taget.

Men trindt om Stedet voxer Aar for Aar

en livlig Bosenflor i Hækker høie,

og Slottet skjuler sig for Mængdens øie

bag denne tæt-opskudte Bosengaard.

Saa mangen Kvist er bleven brudt af den, og plantet om i Potter og i Bede, og sat tilskue paa en Blomster-Disk, og neppe kjender Du dens Vext igjen, som den kan arte sig i Kvalm og Hede og ved et Affald efter Fugl og Fisk. Men fra de rette Bosenliækkers Eden et Varsel høres, som et Vaarens Bud, om Borgens Liv, der bryder ud, naar Kogleriets Tidsfrist er forleden, Prindsessen vaagne skal i Tidens Fylde, ' og hendes Duer svæve under Sky; hver Sjel skal vækkes i sit Dramme-Ly, og hendes underfulde Skjønhed hylde.

336 Epistel til en uerfaren Digter.

Men Du, min Ven, der lever i en Slægt,

for hvem dit Savn er mod den vante Orden, —

Du maa ei bøies under Savnets Vegt,

og ei forsage eller klage kun;

men Du skal huske, i din bitre Stund,

at dog dit Vaar-Liv staar i Rosengaarden,

der dufter sødt paa Poesiens Grund.

PT Welhaven, Johan Sebastian

B933 Cammermeyer

Al Samlede skrifter

1867

Bd.5

PLEASE DO NOT REMOVE CARDS OR SLIPS FROM THIS POCKET

UNIVERSITY OF TORONTO LIBRARY

■:=	Ul	vi-/
=	"^
::rr	^
=	"^
—	CO
T^	■^	LO
IZI	C\J
=	"^
=	-^
=

O

^

-O) ■CO ■N

CO

■CD

■LT) C\J

-CO

-CM

E

.'-■miJim'^jiirA't'irii^^in^ii''-^

CvJ„

1

■ ■ ■ ■

O

O) "C\j

00 CXJ

N ^

\= ^

1= CXJ CM

|£= CO l^= CM

CM CM

"CM

CM G)

I o
o T —
O
■*
CC
o
z
Ol	i
5 ^
9 o
< ^	— ^
©	¥
-	-^
o-

CX)

^

00

N — =:i

N

z= CD

9

1 1 1 1 1

1 o

1=1

TTTl 2 1

1 1 3