okt Å ot ks ET or eik atøe et V mekarr L Je MA MP fa0 Ar Gps AV 50 « dd effe dg Oruredbon GN te hat . EP ETE Sei la gm Ørn Maso PP EI amter ipel Kala in sama amme ab $a NG Se Al Ao I pus: å dr rs kerk op rd Mrk) AG AIedrkrer. År GAAP td As tr , ASD EDIE NB GM BG 08 GÅ GO AG PA ft tt ASSIST En NE TN vetet DA en hrekiv let tp PE Me ger ferbuitedbr Røde tta fate Å Å Teke e Nel NS Node Tr MEN mg køer bas ark Nut Al KRG mA ME AE ved fe GaN ; ryper Ar Ned ere EL GJ Ne TE SVT met dk Mo FG om 8 Te raskare AO båe LMD G CM DE OR TE Ke SE OE NL unike ye dinar Ose Ra RE STR dr Tate) MERE OE EG DOE faner 80 pri tdadn de åa GE adr He SN SS aar sn ee Urs Ps å en Mee Sm et PP EE VE EE I AE TB pa DN Å Mor bb ie deres 0 ea BA DA, ee 718 (ride i Da ef So ar LØPT ens Finale tes BANA TE EE ep Øen hd Hd al MAE FO EE son 60 dy Asipebp era Vibb Da ma tt kope eRafdn Met Re brett JD S0 pe NE Sr Pa fn MB EE der adel» 0 ARGEN Tak Å aure MR TN PN Te etagsnymet ove Peer baskgsdt Res mine he Base Ne ed i or dri 9 GN Gre kl OM fed 49 I ANNA i ba Kf MG 0 MÅNE tion pe ne te je pr ES re order en de ae pe Bs ef Ap LA ENE ven er gren arae atra eee or NBR Fe ar Ha bee ON BE ta me Me NN NT " PO ke rei DDD SE frata Sei MT Reese Ron perle anden bie ne pen veta Atrete Moe UN Arken daga MT GN vm eide siledbt ål 109 ha EN Gb Ta PG fa rå Ve LAE fe de Medan AT Pain 0 ad sn bar ette gater 8 Mus refhan des EN SE EL Hae MM kvel OJ PET PAPE ER PE sasemerfetie av OT SE i PT sagn ANA ork PE PN AAN EN pe ell dn vm id dad PN BP på bt tært dre TOT PRP 2 ET pm ste dei Nea dere) re Å mune Ren Vi Avd Mt bubedsk bed pi pfnr 0 : DE TEA TE ET SR DE AE ee Løv ø PI SOVE AE SA Ane ua a og ad 3 ske NN, ae OE bt Se an Auga re) Nerhilbe agde va im il ar belkt SEN p VG Kat ReUbedeør pe Detta ds > ee OE vurdere tam PÅ ee ot me Ge tedn hallen RS VE OND ille me MAN yr Net Ne 0 MN vendte af ne kven te de el Ree NN le tl ene Matmor ill, de Gat Ala Midt ven ete rs tee vr maven KM oe dd ee Nanete rn arsee teste Umettet ta tee Tear Å medier sd at drap dama å ØSE Ok Nå ft PS vå tee ea sa nr ET ene pe Val, o99, Itte Ta Matte Anden Fors Aa EE redd RET VA DM ve på tøeartet era ee EN imens asp DN ua en Ve PE adiøtaf sted leter på bade Cr mlt Pen Ar fSe i « PE ET OE ustaner PSTN pA agevene fenan orste eee Bd 8 ts 0) Mal 8, mer GET eter Pr op gd de geat akan å EE VG ten Set le at Vid asker tee EN er rol ee PE RT SE spile stats MN ER PE ke age Beta vs Matte NY satset Bn ae AAN Å , hørt vamrtiek vu gnet N v p 4 8 tarer vet ene å men tet nar va a r AE od nt Ad SR ep MANN SE ee Ån mn Med Ap vek ee å Vere nt Bt mate belønne Hurt pa tkd roet wet røste er Ve emne MM Made Ga BG Pr eo ER 2 td ke rn AV et Are tamt nt sense udvem kase re AN ha RAN NN « Fettet alte EG anta Hus esse ten AN snv ha adle mv 8 alla E at fen Nede Vy 9 VEN ter vr EE Navn atten ve bee sne me TAN Aae as ete Na Me DM ste SG Geral) Veg brbyfen ka kulere Bjart t Lå bade dene en POT PE atdet are Ain PM tue Ne PO er G eda am MB ed, ert relten Me $a demme Nets ar Kotte arne) delete ag at artet se ry rest date sv pa må Me p = å Å DET HOMGELGE NORSKE TIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1 SSENTSKABETS BOGTRYKKERL, 1881. pa Er ok ÆRE PENIS SE DET KONGELIGE NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1880. THRONDHJEM. INTERESSENTSKABETS BOGTRYKKERI. Indhold: Un aa Zoologisk Literatur i Norge i Aarene 1879 og 1880 Pag. Robert Collett Bidrag til Kundskab om Bhrondbiems Liv ee tion af Overlæge C. Kindt . E . Throndhjems Omegns Fugle af V. Sted i Bidrag til Kundskab om me Oe Fauna af V. Storm. III. End Direktionens Aarsberetning for 1880. Ra Zoologisk Literatur i Norge i Aarene 1879 og 1880, ved Robert Collett. a. Almindelig Zoologi. SARS, G. 0. Nogle Bemærkninger om den marine Faunas Character ved Norges nordlige Kyster (Tromsø Museums Aars- hefter. II. p. 585—64. Tromsø 1879). Med 2 Kartskitser. Medens den marine Fauna's Character paa Atlanterhavets americanske Side er udpræget arctisk ikke blot nordenfor Po- lareirkelen, men endog langt søndenfor denne, idet den sydover strygende Polarstrøm her har bevirket en Fremtrængen af det arctiske Element lige ned til Cap Cod, (omtrent under Roms Bredde), ere Forholdene anderledes paa Europas Nordvestkyst. Ved Norges nordlige Kyster begynder i Hovedsagen den arctiske Region først nordenfor Polarcirkelen, idet den varme Atlanter- havsstrøm trænger de sydlige Dyreformer videre og videre mod Nord. Men ligesom der paa den americanske Side altid i de mere lukkede Fjorde og Bugter vil iagttages en ubetydelig Tilblanding af sydlige Former, der maa opfattes som Resterne af den op- rindelige sydlige Fauna, som nu har maattet vige for det nor- denfra fremtrængende arctiske Element, vil der ligeledes langs Norges Vestkyst kunne spores en mærkelig, men omvendt Forskjel paa Havfaunaens almindelige Character i de dybe Fjorde, og ude i eller langs det aabne Hav. Medens paa det sidste Sted Faunaen overalt er stærkt opblandet med sydlige Former, have de mere lukkede Fjorde, der ere beskyttede mod Havets umiddelbare Paavirkning, og som tillige besidde tilstrækkelig Dybdp, vist sig 2 at være bedre egnede til at opretholde det oprindelig arctiske Element i Faunaen uforandret. Denne Havfaunaens sydlige Cha- racter langs Havkanten vedligeholder sig næsten lige op til Nord- cap, hvorimod det arctiske Element kan paavises i de indre og dybe Fjorde endnu langt søndenfor Polarcirkelen. Østenfor Nord- cap, hvor Golfstrømmen ophører at gjøre sig gjældende, er der- imod Faunaen udpræget arctisk saavel i Fjordene, som 1 det aabne Hav. 2 autographiske Kartskitser udvise den sydlige Grændse for Havfaunaens arctiske' Region paa den nordlige Halvkugle. b. Vertebrata. COLLETT, ROBERT. 9ma new Fish of the genus Lycodes from the Pacific (Proc. Zool. Soc. Lond. 1879, 25de Marts, p. 381—382.) Med et Træsnit. Lycodes pacificus, n. sp. fra Japan, beskrives. Paa Grund af de manglende Vomerin- og Palatintænder, en Ejendommelig- hed, hvorved den afviger fra samtlige øvrige Arter af Slægten, ansees den som maaske rettest at burde udgjøre en distinct Slægt (Lycodopsis). Exemplaret tilhører Berliner-Musæet. I Proc. U. 8. Nat. Mus. for 1879 er Arten atter opstillet som ny af Prof. Lockington, (som var ubekjendt med ovenstaa- ende), under Navn af Leurynnis paucidens, n. gen. & sp., i en Afhandling, der er trykt 25de Marts 1880. Den angives her som ikke sjelden paa Torvet i San Francisco. COLLETT, ROBERT. Meddelelser om Norges Fiske i Aarene 1875—78 (Forh. Vid. Selsk. Chra. 1879, No. 1, pp. 107.) Med 1 PIL. Udgjør det første samlede Supplement til Forfatterens i 1874 udgivne Afhandling: ,Norges Fiske, med Bemærkninger om deres Udbredelse*"'). I de forløbne 4 Aar have ganske væsent- lige Tillæg til Kundskaben om Fiskenes Udbredelse i Norge kun- net erhverves. Af de 188 Arter, som 1 1874 opgaves at tilhøre Landets Fauna, har Forf. senere troet at burde udelukke 2, 1) Tillægshefte til Forh, Vid. Selsk. Chra, 1874, pp. 240; med 2 PI. og 1 Kart. 3 nemlig Brama raji og Coregonus milssomit; derimod ere i de seneste Aar tilkomne 5 Arter, nemlig Amnarrhichas latifrons, Steenstr. (Finmarken), hidtil blot kjendt gjennem Skelettet fra Grønland, Lycodes frigidus, Coll. (Lofoten, Nordh. Expd.), Mu- gil capito, Cuv. (sydl. Norge), Pelamys sarda, Bl. (Christiania- fjorden), samt Pelamys umicolor (Christianiafjorden, fejlagtigt op- stillet som en ny Art under Navn af Thynnus peregrinus). Desuden opstilles Sebastes viviparus, Kr. som en distinct Art, saaledes at det samlede Antal nu udgjør 192; af disse ere dog 2 indførte (nemlig Cyprimus carpio og Tinca vulgaris). Som Meddelelser af almindeligere Interesse kunne nævnes Observationer angaaende Forplantningsforholdene hos Sebastes marimus, hos de transparente Gobiider (Latrunculus og OCry- stallogobius), samt hos Mallotus villosus; fremdeles Oplysninger om en ukjendt Sebastes-artet Fisk fra Nordland, hentet fra en ældre utrykt Kilde, samt Fundet af nye Exemplarer af Cottun- culus microps (Throndhjemsfjord), Cottus llljeborgii (Christiania- fjord, Fosen), Pterycombus brama (Hammerfest), Trachypterus arcticeus (Tromsø, Finmarken), Motella septemtrionalis, (Lofoten), Arnoglossus laterna (Christianiafjorden), Scopelus miilleri (Aa- lesund), Scombresox saurus (Nordland), Orthagoriscus mola (Fre- drikshald), samt Alopecias vulpes (Christianiafjord). Af Slægten Liparis er opført en hel Række navngivne Varieteter, hvoraf 10 henføres under L. lineatus, 8 under L. montagui. Af Sela- chus maximus angives det sidste indenlandske Exemplar at være dræbt i Vestfjorden (Lofoten) omtr. 1868. Af Pelamys umicolor (, Thynnus peregrinus*) og Anarrhichas latifrons gives udførlige Beskrivelser, samt Figurer, tagne i Lystryk. COLLETT, ROBERT. Om den saakaldie Thynnus pere- grinus, Coll. 1879 (Forh. Vid. Selsk. Chra. 1879, No. 15, pp. 3.) Opstillingen af Forfatterens nye Art Thynnus peregrinus (i den ovenfor nævnte Afhandling: ,Medd. om Norges Fiske i Aa- rene 1875—78*, p. 20), efter et Par i Chbristianiafjorden i 1876 fangede Individer, var begrundet i den Omstændighed, at Slægten Pelamys hos Dr. Ginther (Cat. Fish. Brit. Mus. vol. 2, p. 362) 4 var tillagt en fejlagtig Diagnose (,,vomer unarmed*,) ifølge hvilken de nævnte Exemplarer maatte udelukkes fra denne Slægt. Senere Undersøgelser have overbevist Forf. om, at hans Art er identisk med Pelamys (Orcynopsis) umicolor, Geoffr. COLLETT, ROBERT. Om to for Norges Fauna nye Dybvandsfiske (Forh. Vid. Selsk. Chra. 1880, No. 8, pp. 10). Med 1 lithogr. PI. De 2 ny tilkomne Arter ere: Careproctus reinhardi, Kr. 1862, hvoraf Forf. havde havt Lejlighed til i Riks-Musæum i Stockholm at undersøge 4 unge Individer, optagne fra 350—370 Favnes Dyb udenfor Arendal Sommeren 1879, samt Scopelus resplendens, Rich. 1845, oprindeligt beskreven fra Guineakysten, hvoraf mindst 3 Individer vare erholdte under Sildefiske i Trond- hjemsfjordeni Dec. 1879 og Jan. 1880. Forf. antager, at denne sidste mærkelige Form maa være stationær paa denne Localitet, hvilket yderligere er bestyrket ved Fundet af flere senere Exemplarer; det største undersøgte Individ havde en Totallængde af næsten 150 mm. En lithogr. Planche, der fremstiller denne Art, ledsa- ger Afhandlingen. COLLETT, ROBERT. Den norske Nordhavs-Expedition 1876— 1878. Zoologi. Fiske. pp. 166. Med 5 (Dobbelt) Plancher, 3 Træsnit og 1 Kart. Chra. 1880. Udgjør det første Hefte af General-Beretningen om Nord- havs-Expeditionens videnskabelige Resultater, og omhandler de under de 3 Togter indsamlede Dybvandsfiske. Det samlede An- tal Arter, der her ere mere eller mindre udførligt behandlede, udgjør 32, hvoraf 6 vare tidligere ubeskrevne, nemlig Raja hyperborea, Liparis (Paraliparis) bathybu, Lycodes frigidus, Lycodes pallidus, Lsjcodes liitkenii, Lycodes muraena, samt KRhodichthys regina; alle disse have tidligere i de af Forf. ud- givne foreløbige Oversigter (Forh. Vid. Selsk. Chra. 1878, No. 4 og No. 14) været tildelte Diagnoser og kortere Beskrivelser; Lycodes litkenti er dog paa det sidste Sted henført foreløbig under L. reticulatus, Reinh. Det egentlige Udbytte af Dynde ide erhvervede Expedi- 5 tionen først under det sidste Togt, Sommeren 1878, da Havstræk- ningen mellem Finmarken, Novaja Zemlia, Jan Mayen og Spits- bergen blev undersøgt. Der var til dette Togt forskaffet et særeget Trawlnet af betydelige Dimensioner, der viste sig i høj Grad hensigtsmæssigt til Erhvervelse af Dybvandsfiske paa saa- danne Localiteter, hvor dets Anvendelse idethele var mulig, og gjentagne Gange ophentedes Individer fra en Dybde af mellem 1000 og 1300 Favne. Af det indsamlede Materiale knytter den største Interesse sig til Slægten Lycodes, hvoraf ialt erhvervedes 29 Individer, tilhørende 6 Arter, og som ogsaa i Beretningen er Gjenstand for den udførligste Behandling. For at fuldstændiggjøre Oversigten over de behandlede Arter af denne endnu temmelig ufuldstændig kjendte Slægt er vedføjet en bibliographisk Over- sigt over Slægtens Literatur, der omfatter 38 forskjellige Afhandlinger. Flere af de øvrige behandlede Arter vare ligeledes kun ufuld- stændigt kjendte eller beskrevne, saaledes Omos vreinhardi, Kr., der hidtil ikke havde endog en Diagnose at opvise, Careproctus remhardi, 0. åa. Det mærkeligste af de erholdte Individer er Rhodichthys regina, der udgjør en tidligere ukjendt Slægt og Art af Ophidiidernes Familie, udmærket ved sit nøgne, halvt transparente Legeme, uvæbnede Hoved, lange traadformige Ven- traler, ejendommelige Stilling af Anus, og den intens carmosinrøde Farve, i Forening med den for Familien ret betydelige Størrelse. Den optoges fra et Dyb af næsten 1300 Favne, omtrent lige langt fra Finmarken, Spitsbergen og Jan Mayen. Arbeidet er særdeles smukt udstyret i stor Folio, og forsy- net med engelsk Text ved Siden af den norske. De ledsagende 5 Dobbeltplancher, der indeholde ialt 39 Figurer, ere udførte i Central-Tryckeriet i Stockholm, og høre til de bedste Af- bildninger af Fiske, der ere udførte her i Norden. EFtKart, der er udarbeidet i det private Opmaalings-Contor i Christiania, an- giver de forskjellige Stationer, paa hvilke de omhandlede Fiske erhvervedes. 6 COLLETT, ROBERT. &Glaeiale Mergelboller med indesluttede Fiskelevninger fra Bejeren i Salten (Tromsø Museums Aarshefter III. p. 96—104. Tromsø 1880). Omhandler en liden Samling glaciale Mergelboller med inde- sluttede Levninger af Fiske fra et nyt Findested, nemlig Beje- ren i Salten. Bollerne fra denne Localitet have, hvor det specielle Findested kan opgives, været indsamlede paa Gaarden Storjords Grund, omtr. 200” o. H., og tilhøre Musæerne i Tromsø og Trondhjem; 35 Stykker undersøgtes, der alle blot tilhørte Mallotus villosus, samt en eller et Par Arter Gadus, der ikke nærmere kunde bestemmes. COLLETT, ROBERT. Nogle Bemærkninger i Anledning af Ir. Cand. L. Stejnegers Afhandling: s,yUnderslægten Lanius med særligt Hensyn paa dens norske Arter. (Arch. f. Math. og Naturv. 4 B. 2 H. 1879, p. 180-—187.) Indeholder en critisk Gjennemgaaelse af et i ovennævnte Tids- skrifts 3die Bind af Cand. Stejneger forfattet Arbejde over Lanierne. Artsberettigelsen af L. bairdi, Stejneger 1878, drages i Tvivl, og dens Benævnelse angives som anticiperet ved Lanius (Collyrio) ludovicianus, var. robustus, Baird 1873. Lanws major, (Cab., Schal. Stejneger), der af Hr. Stejneger var paavist fra Norge, og hvis Artsberettigelse samtidig søgtes opretholdt, an- tages af Forf. blot at udgjøre en Form af L. excubitor. STEJNEGER, LEONHARD. Fremdeles om Underslægten La- nius og dens norske Årter (Arch. f. Math. og Naturv. 4 B. 31. 1879, p. 262—270). Udgjør et Svar til Collett's ovenfor anførte Critik af For- fatterens Afhandling om Lanierne. En ny Diagnose af de efter Forfatterens Mening distincte Arter Lamius major og L. excu- bitor meddeles. COLLETT, R. Bemærkninger til Ir. Stejnegers Gjensvar (Arch. f. Math. og Naturv. 4 B. 3 H. 1879, p. 271—279). Med 6 Træsnit. Indeholder en Imødegaaelse af flere Puncter i det oven- 7 for anførte Gjensvar af Hr. Stejneger angaaende Lanierne. Forf. søger ved Hjælp af 6 oplysende Træsnit atter at vise, at den saa- kaldte Lantus major, (Cab. Schalow, Stejneger) ikke kan opfattes som en særskilt Art, men en med den typiske L. excubitor ved tydelige Overgange forbunden Form. STEJNEGER, LEONHARD. ErLanius excubitor L. og L. major Pall. distinete eller ej? (Arch. f. Math. og Naturv. 5 B. 3 H. 1880, p. 274—281). Forf. haandhæver fremdeles sin Opfatning af de to omhand- lede Formers Artsforskjellighed, og anser det i dette Spørgsmaal for uvæsentligt, om der mellem dem kan paavises Mellemled. Han antager, at L. major Pall. er indvandret i Landet nordenfra, L. excubitor søndenfra, og slutter, at ,L. major intet har at skaffe med L. excubitor.* Til denne Afhandling har R. Collett vedføjet en Bemærkning i samme Hefte p. 368, hvori gjøres opmærksom paa en senere, af Prof. Reinhardt i Vid .Medd. Naturh. Foren. Kbhvn. 1879—80, p. 387, indført Afhandling, der omhandler samme Spørgsmaal"). STEJNEGER, LEONHARD. Bidrag til Vestlandets ornitho- logiske Fauna (Nyt Mag. f. Naturv. 25 B. 2 H. 1879, p. 141 —144). Indeholder Bemærkninger om en Del paa Norges Vestkyst mindre hyppigt forekommende Fugle. Cygnus minor omtales som forefunden ved Stavanger i 1879; denne Art var tid- ligere blot med Tvivl opført som tilhørende Norges Fauna. STEJNEGER, LEONHARD. Tylas strophiatus, eine neue Vogelart von Madagascar (Ornith. Centralbl. IV Jahrg.No. 24, p. 182—183. Berlin 1879.) Diagnose meddeles af Tylas strophiatus, n. sp., der angives at staa T. albigularis, Schleg. nær, men adskiller sig fra denne hovedsagelig ved et graat Tverbaand over Brystet. 1) Hertil kan yderligere føjes en i Journ. f. Ornithologie, 1880, p. 148, af E. v. Homeyer indtagen Afhandling. 8 STEJNEGER, LEONHARD. Beitråge zur Ornithologie Madagas- car's (Nyt Mag. f. Naturv. 24 B. 4 H., 1879, p. 289—295.) Fra Madagascar har Bergens Musæum 1 afvigte Aar mod- taget en liden Samling Fugleskind, 24 i Antal, der af Forf. henføres til 13 Arter. En af disse, Artamia ammae, beskrives som ny; denne Art staar nærmest Å. leucocephala, men adskil- ler sig fra denne ved den metallisk blaasorte Overside, og et hvidt Tverbaand over Overgumpen. Af samtlige Exemplarer gives Udmaalinger af Næb, Vinger, Hale og Tars. STEJNEGER, LEONHARD. Zweiter Beitrag zur Ornithologie Ma- dagascar's (Nyt. Mag. f. Naturv. 26 B. 1 H. 1880, p. 1—11.) Et Par nylig indløbne mindre Samlinger fra Madagascar, den ene i Musæet i Stavanger, den anden i Bergens Musæum, tilsammen 21 Arter, ere bestemte af Forf. Af den af Forf. i Orn. Centralbl. B. 4. (1879) beskrevne Tylas strophiatus gives en udførlig Beskrivelse; ligesaa af Polyboroides radiatus (Scop.), samt Hunnen af Artamia ammae, Stejneger (Nyt Mag. f. Naturv. 24 B. p. 291), hvoraf foreligge 2 nye Individer, en Han og en Hun. SARS, G. 0. Fertsatte Bidrag til Kundskaben om vore Bar- dehvaler. ,,Finhvalen' og ,Knølhvalen* (Forh. Vid. Selsk. Chra. 1880, No. 12, pp. 20.) Med 3 autogr. PI. Under Forfatterens Ophold 1 Finmarken for at undersøge Loddefiskeriet Vaaren 1879 havde han Lejlighed til at anstille nærmere Undersøgelser over de Bardehvaler, der fanges ved Føyns Etablissement ved Vadsø, nemlig Balaenoptera musculus, der af Føyn benævnes Finhvalen, og Megaptera boops, som har Navnet Knølhval. Om den første har han allerede ved et Par tidligere Lejligheder givet Oplysninger, og hans Bidrag bestaar derfor væsentlig i Supplering af de oprindelige Beskrivelser, samt i Meddelelse af en ny og corrigeret Figur. Af væsentlig Inter- esse er den Oplysning vedrørende denne Art, at Kjævepartiets Farvetegning er constant assymetrisk, saaledes at hele den ven- stre Side er mørk ligesom Ryggen, den højre Side hvid som Bugen. Af Megapiera boops, der tidligere kun var ufuldkomment 9 kjendt og beskrevet, gives en udførligere Beskrivelse, ledsaget af en fortræffeligt udført Figur, der i væsentlig Grad berigtiger de tidligere ufuldkomne Afbildninger af denne Art. Et Individ, en fuldvoxen Hun, der blev indfanget under hans Ophold i Vadsø, gav ham Lejlighed til at nøje undersøge denne Arts ydre Form, medens den allerede var afspækket og ophugget, inden han kunde faa undersøgt de indre Dele. Imidlertid fandtes den atindeholde et Foster, der nu opbevares paa Univ.Mus., og som, uagtet dets unge Alder, giver Forf. Anledning til at constatere det tidligere af Eschricht o. åa. paapegede Factum, at allerede Foetus i det væsentlige have de specielle Characterer udviklede, som udmær- ke det udvoxede Individ. STORM, V. Negle Forøgelser til den zoologiske Samling af Vertebraternes Række (Kgl. N. Vid. Selsk. Skr. 1879, p. 127—131 T.hjem 1880). Omhandler de vigtigste af de Vertebrater, der i Aaret 1879 ere indlemmede i den zoologiske Samling. De mærkeligere af disse vare Cygnus minor, der udførligt beskrives efter ældre og yngre Individer, Argyropelecus olfersti, Cuv., samt Scopelus resplen- dens, Rich. Den sidstnævnte Art er ovenfor omtalt. c. Mollusca. ESMARK, BIRGITHE. Bidrag til Kundskaben om Norges Land- og Ferskvyandsmollusker å forskjellige Egne af Landet (Nyt Mag. f. Naturv. 25 B. 3 H., 1880, p. 215—223). Blandt de af Forf. ved Langesund indsamlede extramarine Mollusker opstilles som ny for Videnskaben en Hyalma, under Navn af H. norvegica. Ny for Norges Fauna er Planorbis spi- rorbis, Lin. fra Hvaløerne. Afhandlingen indeholder iøvrigt Op- regning af nye Findesteder for et stort Antal af vore mindre hyppige Arter. FRIELE, HERMAN. Ueber die Variationen der Zahnstructur bei dem Genus Buccinum (Jahrb. d. Å Malac. Gesellsch. 6 Jahrg. 8 H. 1879 p. 256—263). Med 3 PI. Medens det efterhaanden er bleven erkjendt af Nutidens 10 Malacologer, at Bygningen af Tungen (radula) hos Gasteropoderne afgiver idethele værdifulde Characterer til Distinction mellem Familier og Slægter, og i de fleste Tilfælde ogsaa mellem Arterne, er der dog enkelte af disse Slægter, hvor Arterne i denne Hen- seende udvise en betydelig Variation inden de forskjellige In- divider. En saadan Slægt er Buccinum, hvis Tænder paa radula ere saa lidet constante i Antal og Anordning, at de ere ganske uden Værdi ved Artsdistinctionen, og Forf. paaviser Omfanget af denne Variation hos 8 nordatlantiske Arter. Foruden hos den nævnte Slægt har han fundet Forholdet varierende hos Slægterne Sipho og Pleurotoma. 3 Plancher ledsage Afhandlingen. FRIELE, HERMAN. (0Catalog der auf der norwegishen Nord- meerexpedition bei Spitzbergen gefundenen Mollusken (Jahrb. d. d. Malac. Gesellsch. 6 Jahrg. 3 H. 1879, p. 264—286). Under den norske Nordhavs-Expedition blev ved Spitsbergen fundet og opbevaret af Mollusker ialt 138 Arter, hvoraf 2 ere Brachiopoder, 47 Conchiferer, 1 Solenoconchie, 83 Gasteropoder, 2 Pteropoder og 3 Cephalopoder. Naar hertil lægges de Arter, der ikke observeredes under Expeditionen, men tidligere ere be- kjendte fra denne Øgruppe, vil det samlede Antal Mollusker fra Spitsbergen være: af Brachiopoder 4, af Conchiferer 52, af Solenoconchier 1, af Gasteropoder 105, af Pteropoder 2, og af Cephalopoder 3 Arter, tilsammen 167 Arter. Af nye Arter beskrives Lyonsiella jeffreysti, Cyclostrema profundum, Natica bathybii, Rissoa griegi, Rissou semipellucida, Trichotropis inflata, Admete contabulata, Neptunea ossiami, Sipho hansenti, Sipho virgata og Sipho damielsenti, ialt 11 nye Arter. d. Grustacea. SARS, G. 0. Nye Bidrag til Kundskaben om Middelhavets Invertebratfauna. 11. Middelhavets Cumaceer (Arch. f. Math. og Naturv. 3 B. 4 H. 1878, p. 460—512; 4 B. 1—2 H. 1879, p. 1—144.) Med 60 autogr. PI. I 1877 udgav Prof. Sars i 2det Bind af Arch. f. Math. og Naturv. sit første Bidrag til Kundskaben om Middelhavets In- 11 vertebrater, Resultaterne af hans Rejse i disse Egne Vinteren 1876, og gjorde dengang Krebsdyrfamilien Mysidae til Gjenstand for Behandling"). I dette 2det Bidrag omhandles Cumaceerne, en ejendommelig, oprindelig nordisk Crustacé-gruppe, hvorfra dog ogsaa Former ere kjendte fra de sydligere Have (saasom fra Vestindien), men hvoraf hidtil end ikke en eneste Art har været omtalt fra Middelhavet. Resultaterne af Forfatterens Indsam- linger under den nævnte Rejse har været, at ban har kunnet un- dersøge og bestemme i alt 23 Arter, hvoraf de fleste, nemlig 14, have vist sig at være nye for Videnskaben, medens Resten har kunnet identificeres med nordligere og bekjendte Former. Af alle disse 23 Arter gives detaillerede Beskrivelser, som i Regelen omfatte begge Kjøn, der kunne udvise en saa betydelig indbyrdes Forskjel, at dette ikke sjelden har ledet til Opstillin- gen af nominelle Slægter. Og da alle hidtil bekjendte Cumacé- familier paa en enkelt nær (Lampropidae) have vist sig at være repræsenterede i Middelhavet, giver Forf: en kort systematisk Oversigt over samtlige kjendte Slægter, indordnede under deres respective Familier. Den hele Gruppe ansees som repræsente- rende en egen Afdeling af de højere Orustaceer (Malacostraca), hvis Plads bliver midt imellem Thoracostraca og Årthrostraca, idet den danner et naturligt Bindeled mellem begge. De nyopstillede, hidtil for Middelhavet ejendommelige Arter ere følgende: Cuma gibba og C. pulchella; Cyclaspis cormigera; Iphinoé tenella og I. enermis; Cumopsis laevis; Leucon mediter- raneus; Fudorella nana; Diastylis neapolitana; Pseudocuma eili- ata; Campylaspis glabra og C. macrophthalma; Cumella limicola, samt Nannastacus longirostris. Af disse repræsenterer Cumopsis tillige en ny Slægt. De Localiteter, hvorpaa Forfatterens Mate- riale indsamledes, vare Goletta (Tunis's Udhavn), Siracusa og Messina paa Sicilien, samt Neapel og Spezzia paa Italiens Fastland. Paa 60 autographiske Plancher, udførte med Forfatterens sædvanlige Dygtighed, gives hele Figurer og Detailler i Regelen af begge Kjøn) af alle de indsamlede Arter. 1) Cfr, Letterst. Tidsskr; 1877, p. 191. 12 SARS, G. 0. GCareinologiske Bidrag til Norges Fauna. I. Monographi over de ved Norges Kyster forekommende Mysider. ddie Wefte. (Univ. Progr. for 1ste Sem. 1880, Chra. 1879. 4to. pp. 131). Med 33 autogr. PI. I 1870 paabegyndte Prof. Sars Udgivelsen af en udførlig Monographi over de norske Arter af Familien Mysidae. lste Hefte, der udkom i det nævnte Aar med Understøttelse af Viden- skabernes Selskab i Trondhjem, omfattede Slægterne Erythrops, G. 0. Sars (med 5 Arter), Parerythrops, G. 0. Sars (2) og Pseudomma, G. 0. Sars (2), og ledsagedes af 5 lithogr. Plancher. 2det Hefte, udgivet 1872 med Understøttelse af samme Selskab, nomfattede Slægterne Amblyops, G. O. Sars (med 1 Art) og Mysidopsis, G. 0. Sars (3), ledsaget af 3 lithogr. Plancher (Pl. 6—8). Med det netop udkomne 3die Hefte er Monographien afsluttet med Slægterne Mysideis, G. O. Sars (med 3 Arter), Boreomys:s, G. 0. Sars (3), Siriella, Dana (1); Leptomysis, G. 0. Sars (2); Hemimysis, G. 0. Sars (1); Mysis, Latr. (10); og Mysidella, G. O. Sars (med 2 Arter); desuden vedføjes som Supplement til de tidligere Hefter 2 Arter Parerythrops, og 1 Pseudomma. Ingen for Videnskaben ny Art er her beskreven. Plancherne, der denne Gang ere autographerede, ere 33 i Antal (Pl. 9—49). Til Landets Fauna høre saaledes af denne Familie 36 Arter. I Afhandlingens Slutning gives en Oversigt over disse Arters geographiske Udbredelse paa alle de specielle Localiteter i og udenfor Norge, hvorfra de omhandlede Arter ere kjendte. 14 Arter angives som hidtil ikke fundne udenfor Norge. Videre ere 11 af arctisk Oprindelse; 7 af disse gaa til Spitsbergen, 3 til Grønland, og 6 til Nordamericas Nordostkyst, ligesom 4 af dem ere i Norge ikke fundne søndenfor Polarcirkelen. 11 Arter over- skride derimod ikke Polarcirkelen søndenfra, og maa derfor an- sees som mere sydlige Former; af disse gaa 4 Arter til de britiske Øer, 2 til Belgien, og 3 lige ind i Middelhavet. En Art (M. relicta), Lov. tilhører, som bekjendt, de dybe Indsøer i Nord- europa, hvor den udgjør Levningerne af den oprindelige arctiske Fauna, og er i Norge funden af Forf. i Mjøsen. 13 d. Insecta. SAHLBERG, I. Bidrag til det Nordenfjeldske Norges Insectfauna (Forh. Vid. Selsk. Chra 1880, No. 9, pp. 13.) Docent Sahlberg i Helsingfors, der i entomologisk Øjemed besøgte Norge i Sommeren 1879, giver paa det anførte Sted en kortfattet Meddelelse om en Del sjeldnere Hemiptera, som han under denne Rejse havde Anledning til at indsamle, hovedsagelig paa Dovre, i Qmegnen af Trondhjem, ved Bodø, og i Saltdalen. Nye for Norges Fauna ere 22 Arter, hvoraf 1, Salda alpicola, beskrives som ny. Af flere andre, tidligere utilstrækkeligt be- skrevne Arter, gives udførlige Diagnoser. SCHNEIDER, J. SPARRE. Coleoptera, iagttagne ved Tromsø og å nærmeste Omegn (Tromsø Museums Aarshefter. II. 1—57, Tromsø 1879). I Indledningen til denne Afhandling nævner Forf., at han i 1877 var den første norske Entomolog, der undersøgte Tromsø og Finmarkens Amter. Hvad der tidligere var kjendt om Insect- faunaen i disse nordlige Landsdele, skyldtes hovedsagelig Prof. Zetterstedt, samt de tydske Entomologer Dr. Wocke og Staudinger; den første af disse, hvis Virksomhed ligger længere tilbage i Tiden, gjorde væsentlig Diptererne til Gjenstanden for sine Un- dersøgelser, de sidste Lepidoptererne. Forf. giver i det oven- nævnte, vistnok nordligste videnskabelige Tidsskrift paa Jorden, en samlet Fortegnelse over de Coleoptera, som han under sit Ophold som Conservator ved Tromsø Musæum i Løbet af de sidste 3 Aar har havt Anledning til at indsamle paa Tromsø og den nærmeste Omegn, en Afdeling af Faunaen, der hidtil var ganske ukjendt fra disse Landsdele. Denne Fortegnelse omfatter 133 Arter, der alle, paa 3 nær, ere Resultatet af Forfatterens egne Undersøgelser. Af disse Arter tilhører den overvejende Del Ræk- kerne Carnivori med 40, og Brachelytra med 40 Arter; af Palpi- cornes findes 4, Clavicornes 8, Lamellicornes 6, Serricornes 10, Rhynchophori 14, Longicornes 3, og Phytophagie 5 Arter, medens - Rækkerne Xylophagi, Fungicolae og Heteromera blot hver tæller 1 Art. Af Aphidiphagi findes ingen. 14 Blandt disse 133 Arter ere følgende 9 Arter tidligere ikke kjendte som tilhørende Landets Fauna: Helophorus plamicollis, Thoms., Microsaurus temporalis, Thoms., Othius melanocephalus, Grav., Stenus brachycerus, Thoms., Atheta atramentaria, Gyll. og A. eremita, Rye, Gnypeta coerulea, Sahlb., Platysthetus nodifrons, Sablb., samt Anchicera analis, Er. Med Undtagelse af den første og den sidste af disse ere alle Brachelytrer. Til Slutning vedføjes en kort Sammenligning mellem Coleopter- faunaen paa Tromsøen og i Bergens Omegn; af de 288 Arter, der tilhøre det sidstunævnte Gebet, ere 66 Arter fælles for begge. SCHNEIDER, J. SPARRE. —=Entomologiske Undersøgelser i Søndre Bergenhus Amt (Forh. Vid. Selsk. Chra. 1879, No. 2, pp. 19). Udgjør et Supplement til Forfatterens i 1875 (Forh. Vid. Selsk. Chra 1875, p. 109—210) udgivne Afhandling: ,Dei Søndre Bergenhus Amt hidtil observerede Coleoptera og Lepi- doptera*. Af den førstnævnte Orden tillægges 4, af den sidst- nævnte 12 Arter, der tidligere ikke vare observerede i det nævnte Gebet. 2 af disse, Mamestra mebulosa, Hufn. og Grapholitha roseticolana, Zell. vare tillige nye for Landets Fauna. Flere af de nytilkomne Lepidopterer høre til de for Norge ejendommelige Former, saaledes Flachista montonella og LE. grisescens, samt Gelechia perspersella, alle beskrevne af Dr. Wocke. Fremdeles kan nævnes Sphinx convolvuli, Lin, hvoraf et Par Individer fangedes Høsten 1875 i Hardanger og ved Bergen; samme Aar var den endog talrig paa enkelte andre Steder i den sydlige Del af Landet. Siden 1861 syntes den ikke at have vist sig i Norge, og Forf. anser alle Individer som indvandrede fra Syd- eller Mellem-Europa. SCHNEIDER, J. SPARRE. —Lepidopterologiske bidrag til Norges arctiske fauna (Tromsø Museums Aarshefter. III. p. 53—95, Tromsø 1880). Forfatteren gjør i denne Afhandling Rede for en entomo- logisk Udflugt til Bejeren og Grøtø i Juli 1880, begge Localiteter beliggende umiddelbart nordenfor Polarcirkelen, og giver en 15 Fortegnelse over de Lepidoptera, som han herunder havde ÅAn- ledning til at indsamle. I Bejeren, der ligger under 679 N.B., fandtes Insectfaunaen paa Fjeldene i et Par Tusinde Fods Højde over Havet at være fuldstændig arctisk. I de frodige Lier un- der Terrasserne i Dalbunden fandtes Lepidopterer i saa store Masser sværmende om i de varme Sommerdage, at Forf. neppe nogetsteds i Landets sydlige eller nordlige Dele har fundet et større Individantal samlet paa en enkelt Localitet. Nye for den arctiske Fauna ere 26 Arter. En af disse, Zygaena filipendulae, opføres som en egen Varietet, var. arctica. SCHØYEN, W. M. Supplement til H. Siebke's Enumeratio inseetorum Norvegicorum, Fasciculus I—1l (Hemiptera, Orthoptera & Coleoptera) (Forh. Vid. Selsk. Chra. 1879, No. 3, pp. 75.) Afdøde Conservator Siebke'si 1874 paabegyndte , Enumeratio insectorum Norvegicorum* (de 2 første Fascikler) var den første samlede og videnskabelige Fortegnelse over Norges Hemiptera, Orthoptera og Coleoptera, der hidtil var udkommet. Denne For- tegnelse var i det store taget baseret paa Forfatterens egne Undersøgelser, da det entomologiske Studium hidtil ikke havde talt særdeles mange Dyrkere i Landet, og der om disses Forsk- ninger saagodtsom intet forelaa trykt; og da store Trakter af Landsat fremdeles henlaa næsten fuldkommen uundersøgte, var det en Selvfølge, at Siebke's Fnumeratio ikke paa langt nær kunde ventes at være fuldstændig. Dette har ogsaa bekræftet sig, efterat de entomologiske Undersøgelser i de senest forløbne Aar ere blevne drevne med særdeles Iver af flere yngre og dygtige Forskere, der have kunnet gjøre flere Egne af Norge, hvis Fauna hidtil var ganske eller delvis ubekjendt, til Gjenstand for sine Undersøgelser. Cand. Schøyen har i ovennævnte Arbejde nedlagt Resultatet af disse sidste Aars Undersøgelser, forsaavidt de supplere den første Afdeling af Conservator Siebke's Værk. Under Udarbej- delsen af dette Supplement er taget Hensyn ikke blot til hans egne og øvriges senere Undersøgelser og Indsamlinger, forsaavidt de ere ham bekjendte, men ogsaa benyttet en Del ældre Skrifter, 16 der kunne sees ikke at have været kjendte eller paaagtede af Siebke. Det samlede Tillæg til Landets Fauna inden de nævnte Ordener har saaledes beløbet sig til 19 Hemipterer, 1 Orthopter, og 290 Coleopterer; af. den uventet store Mængde, tilhørende den sidstnævnte Orden, skyldes en væsentlig Del botanisk Gartner Moe's Samlinger, der næsten alle stamme fra Omegnen af Chri- stiania. Der kan i nærværende korte Referat ikke blive Plads til at fremhæve nogen enkelt af det store Antal; de fleste til- høre Brachelytrernes og Rhynchophorernes Grupper. Af nye for Videnskaben findes ingen opført. Foruden disse for Faunaen nye Former indeholder Af hand- lingen talrige nye Localiteter for et stort Antal af de tidligere bekjendte Arter. SCHØYEN, W. M. —Fertsat Bidrag til Dovrefjelds og Gud- brandsdalens Insektfauna (Nyt Mag. f. Naturv. 24 B. 4 H. 1879, p- 306—309). Udgjør et Supplement til Forfatterens i samme Tidsskrift tidligere meddelte Afhandling: ,Bidrag til Gudbrandsdalens og Dovrefjelds Insektfauna* (24de B. p. 1531), og omhandler en Del Lepidoptera, indsamlede i de nævnte Trakteri Aug. 1878. Nye for Landets Fauna vare Teras aspersana, Hb. Agrotis vestigialis, (Hufn.), Agrotis fatidica, Hb., samt Oedematophorus vogenhoferi, Mann; den sidste var tillige ny for Scandinavien, og tidligere blot kjendt fra Grosz-Glockner. Ligeledes anføres som ny for Faunaen Micropteryx mansuetellus, Zett. der var funden under den tidligere Reise, men først nu bestemt. Endvidere omtales en Del Arter, der tidligere ikke vare fundne paa Dovre. Der- imod paaviser Forf., at Vanessa io med urette af Dr. Wocke er op- ført som forekommende i Gudbrandsdalen, idet den nævnte Art aldrig er fundet indenfor Landets Grændser. SCHØYEN, W. M. —Pyralis secalis, L. (Stett. Entom. Zeit. 40 Jahrg. 1879, p. 389—396). Linné's meget omtvistede Dyralis secalis paavises at være *) Ofr. Letterst. Tidsskr. 1879, p. 493. 17 en Hadena, og identisk med H. didyma, Esp., hvorefter Artens Navn bliver Hadena secalis, (Lin.) 1766. SCHØYEN, W. M. Ueber die Synonymie und die rechtmåssige Benennung der Botys octomaculata, auct. (Stett. Entom. Zeit. 40 Jahrg. 1879, p. 396—399). Forf. paaviser, at den i 1771 af Linné opstillede Phalaena (Geometra) octomaculata, der senere yderiigere har modtaget flere nye Benævnelser, er allerede i 1768 tydeligt beskreven af H. Strøm under Navn af Phalaena (Geometra) funebris, hvorefter Artens Navn bliver Botys funebris, (Strøm) 1768. SCHØYEN, W. M. —Prioritåtsberechtigte Lepidopteren-Namen aus I. Strøm”s entomologisehen Abhandlungen (Stett. Entom. Zeit. 41 Jahrg. Apr.—Juni 1880, p. 134—136). Xanthia flavago, (Fabr.) 1787, er allerede i 1783 af Strøm beskreven og afbildet under Navn af Noctua lutea, hvorefter Artens Navn bliver Xanthia lutea, (Strøm) 1783. Ligeledes antages Strøm's paa samme Sted under Navn af Geometra autumnalis beskrevne Art at være identisk med Cidaria trifasciata, Bkh. Endelig er Teras contamimana, Hb. af Strøm beskreven under Navn af Tortrix reticulata, saaledes at dens rette Navn bliver Teras reticulata, (Strøm) 1783. SCHØYEN, W. M. Lepidopterologiske Bidrag til Norges Fauna (Nyt. Mag. f. Naturv. 25 B. 4 H. 1880 p. 301—309, Chra). Da Conservator Schneider i 1876 udgav 3die Fascikel af Siebke's ,,.Enumeratio Insectorum Norvegicorum*, der omfattede Lepidoptererne, kunde han optage som tilhørende Norges Fauna ialt 934 Arter. Hertil giver Forf. i nærværende Afhandling et ikke ubetydeligt Tillæg, der dels bestaar af ældre, tidligere for- bigaaede eller mistydede Arter, dels i nye Fund fra de seneste Aar. Allerede i Wallengrens ,;Species Tortr. et Tim. Scand.*, der udkom omtrent samtidigt med Siebke's Enumeratio, findes 13 af denne ikke optagne Arter fra Norge, ligesom ifølge 18 Wallengren's Tydninger af de af H.Strømi forrige Aarhundrede beskrevne Lepidoptera fra Søndmøre, høre 9 tidligere uoptagne Arter til Landets Fauna. I Schneider's Indberetning om hans lepidopterologiske Reise i 1876 (Forh. Vid. Selsk. Chra. 1877, No. 4) sees 4 Arter at være nye for Landets Fauna. Endelig har Hr. Schøyen 1 nærværende Afhandling at tillægge yderligere 38 Arter, saaledes at Tillægget beløber sig til ialt 103 Arter. Naar endelig borttages 18 af dei Siebke's Enumeratio opregnede Arter, der dels ved Fejltagelse, dels ved urigtig Bestemmelse ere indkomne i denne, bliver Antallet af Landets Lepidoptera for Tiden 1019, hvoraf 92 tilhøre Ropalocera, 26 Sphinges, 7I Bombyces, 195 Noctuae, 175 Geometrae, 80 Pyralidae, 155 Tor- tricidae, 196 Tineidae, 6 Micropterygidae og 23 Pterophoridae, eller tilsammen 559 Macrolepidoptera og 460 Microlepidoptera. SCHØYEN, W. M. 6Oversigt over de i Norges aretiske Region hidtil furdne Lepidoptera (Arch. f. Math. og Naturv. 1880, 5 B. 1880, p. 119—228). Med 1 farvetr. PI. Denne er den udførligste og mest betydelige af de i Aarets Løb udkomne entomologiske Afhandlinger, og giver en samlet Oversigt over alle inden den arctiske Region af Norge hidtil fundne Lepidoptera. Grændsen for denne Region har Forf. sat ved Polarcirkelen, idet Saltdalen, der er det sydligste Gebet af Fastlandet ovenfor denne, allerede kan opvise en hel Række af rent arctiske Former. Efterat Forf. først har gjennemgaaet de forskjellige Bidrag til Kundskaben om Lepidopter-faunaen i disse Egne, der skyldes de tidligere Naturforskere Sommerfelt (1827), Zetterstedt (1849), Wallengren (1855), Staudinger & Wocke (1860), og enkelte andre mindre Bidrag, paaviser han, at det samlede Antal Arter indenfor Norges arctiske Gebet for Tiden udgjør 300, hvoraf 39 tilhøre Rhopalocera, 4 Sphingces, 18 Bombyes, 26 Noctuae, 57 Geometrae, 27 Pyralidae, 51 Tortricidae, 73 Tmeidae, og 5 Pterophoridae, tilsammen af Macrolepidopterer 144, af Microlepidopterer 156 Arter. Af disse er Nola arctica en for Videnskaben ny Art af 19 Bombycidernes Gruppe, og beskrives udførligt, samt afbildes efter et Han- og et Hun-Individ, funden i 1878 og 1879 i Syd Varanger. 12 Arter ere nye for Landets Fauna, nemlig (foruden den ovennævnte Nola arctica): Colias nastes, var. werdandi, Lycaena orbitulus, var. aquilo, Melitaea iduna, Arctia quenselii, var. gelida, Fsyche standfussi, Eupithecia abietaria, Eupithecia indigata, Penthina sudetana, OQecophora similella, Lithocolletis alpina, og Mimaesoptilus coprodactylus. 49 Arter vare tidligere ikke fundne eller anmærkede indenfor det arctiske Gebet. Inden Forf. gaar over til de specielle Bemærkninger over hver enkelt Art, giver han en tabellarisk Oversigt over Norges arctisk-alpine Lepidopter-fauna's Udbredelse, sammenlignet med Arternes Udbredelse over Labrador, Grønland, Island, Siberien, samt Mellem-Europas Lavlands- og Alpetrakter, forsaavidt denne for Tiden er kjendt. Forfatterens egne Undersøgelser i Norges arctiske Egne, der foretoges i Somrene 1878 og 1879, have væsentlig omfattet Di- stricterne Saltdalen og Omegnen af Bodø, Alten, Porsanger, Syd- Varanger, Vadsø Omegn, samt Trakten om Karasjok. Den ledsagende Planche giver smukke farvetrykte Afbild- ninger (udførte af Forf.) af Nola arctica, n. sp. (Han og Hun), Arctia quenselii, var. gelida (Hunnen), samt en ny Varietet af Cidaria polata, som Forf. benævner var. cineraria. SCHØYEN, W. M. Om Furuspinderens (Eutrichia pini) Optræden i Norge i Aarene 1812—16 (Entom. Tidsskr. 1 B. p. 39—42. Stockh. 1880). Giver en Fremstilling af en Masse-Optræden af Eutrichia pini i Aarene 1812--1816 og de Ødelæggelser, som den herun- der foraarsagede paa Skovene i det sydlige Norge. Den op- traadte først i Smaalenene, senere i Modums, Krydsherreds og Østerdalens Skovstrækninger, og anrettede en betydelig Skade paa Naaletræerne. I de nærmest paafølgende Aar synes Øde- læggelsen af sig selv at være standset. 20 SCHØYEN, W.M. GColeopterologiske Notitser (Entom. Tidskr. 1 B. p. 177—185. Stockh. 1880.) Behandler væsentlig Prioritetsrettens Gjennemførelse hos en Del nordiske Coleoptera, efterat Forf. critisk har gjennemgaaet Strøm's entomologiske Afhandlinger fra forrige Aarhundrede. Ifølge de af Forf. givne Begrundelser vil Polydrosus micans, F. med rette benævnes P.mollis, (Strøm) 1768; Otiorhynchus lepido- pierus, F.= 0. salicis, (Strøm) 1768; Otiorhynchus maurus, Gyll. = 0. dubius, (Strøm) 1783. Philonthus marginatus, F. = Ph. marginatus, (Strøm) 1768; Cymindis basalis, Gyll. = OC. mollis, (Strøm) 1768; Patrobus excavatus, Payk. = P. atrorufus, (Strøm) 1768; Nebria gyllenhali, Schønh. = N. rufescens, (Strøm) 1768. Desuden findes Meddelelse om Meloé violacea, der af Forf. fandtes i stort Antal i Saltdalen i Nordland i Mai 1879, og dens Adfærd før Parringen. SCHØYEN, W. M. Bemærkninger til Sicbke's Enumeratio Insect. Norveg. Fase. V, Pars I. (Ilymenoptera phytophaga et aculeata), edidit J. Sp. Schneider (Forh. Vid. Selsk. Chra. 1880, No. 10, pp. 15.) Som et Supplement til den nedenfor omtalte af Conservator Schneider udgivne 5te Fascikel af Siebke's Fnumeratio, der om- handler Hymenoptera phytophaga og H. aculeata, tilføjer Hr. Schøyen en Del Data, hentede fra et Par tidligere ikke paaag- tede, men dog særdeles vigtige Kildeskrifter, især forskjel- lige af H. Strøm's entomologiske Afhandlinger 1 forrige Aar- hundrede, (1765—1788). Det samlede Antal bliver herved forø- get med 7 Arter. SIEBKE, H. S. Enumeratio Inseetorum Norvegicorum, Fasci- culum V, Catalogum Wymenopterorum continentem (Pars I), edidit J. Sparre Schneider (Progr. Univ. Reg. Frederic. Chra. 1880, pp. 95). Den 5te Afdeling af Conservator Siebke's efterladte Manu- script, , Enumeratio Insectorum Norvegicorum*, er, ligesom de tidligere, udgivet af Conservator Schneider, og udgjør Universitets- programmet for 2det Semester 1880. Det omhandler lste Afsnit af Ordenen Hymenoptera, nemlig Afdelingerne H. phytophaga, 21 omfattende 204 Arter, og H. aculeata, med 266 Arter. %2det Afsnit vil omfatte Ichneumonidernes talrige Gruppe. Den her meddelte Fortegnelse er, ligesaalidt som de øvrige af Conservator Schneider besørgede Afdelinger, et ordret Aftryk af Siebke's Manuscripter. For at gjøre Fortegnelsen fuldstændig, saaledes at den kommer til at udgjøre en virkelig Oversigt over alle hidtil i Landet bekjendte Arter, har Udgiveren vedføjet Bemærkninger om saavel sine egne Fund, som andre Entomolo- gers, forsaavidt disse vare ham bekjendte. Især har han mod- taget værdifulde Bidrag af Cand. Schøyen, Prof. Zetterstedt, Docent Dablbom, og Prof. Thomson. I Heftets Slutning gives en alphabetisk Indholdsfortegnelse over alle de i de 5 hidtil udkomne Fascikler optagne Slægtsnavne. WALLENGREN, H. D. J. Ett forsök att beståmma en del utaf UH. Strøm beskrifna Norska Insekter (Forh. Vid. Selsk. Chra. 1880, No. 2, pp. 24). Med et EFfterskrift af M. W. Schøyen, (ibid. p. 24—31). Paa Opfordring af Cand. Schøyen har Pastor Wallen- gren critisk gjennemgaaet de af Naturforskeren og Præsten H. Strøm udgivne entomologiske Afhandlinger, der findes optagne i det Trondhjemske Selskabs Skrifter B. III., 1765, samt i det Kgl. Norske og det Kgl. Danske Vidensk. Selsk. Skrifter i Aarene 1768—1788, hvilke tidligere saagodtsom helt og holdent have været upaaagtede af inden- og udenlandske Entomologer. I flere af disse Afhandlinger, hvis Antal er 8, har Hr. Strøm leveret fuldt ud kjendelige Beskrivelser over Insecter, væsentlig af Le- pidoptera, tildels ledsagede af Afbildninger, der senere af andre er bleven beskrevne som nye. Et Par af disse Afhandlinger, der ikke have været tilgjængelige for Pastor Wallengren, har Cand. Schøyen gjennemgaaet i et Efterskrift; det samlede fauni- stiske Bidrag, som herigjennem tilflyder vore Insectcataloger, er sær- deles værdifuldt, og indeholder adskillige Arter, der hidtil ikke have været anførte som tilhørende vor Fauna, og saaledes heller ikke si- den Strøm's Tid have været gjenfundne; herved maa dog bemærkes, at de af Strøm undersøgte Egne af Landet hidtil ikke have været 22 Gjenstand for nogen nøjagtig Undersøgelse af vore Ento- mologer. f. Vermes. HANSEN, G. ARMAUER. åAnmnelider fra den norske Nord- havsexpedition i 1878 (Nyt Mag. f. Naturv. 25 B. 3 H. 1880, p. 294—934.) Med 5 autogr. PI. Indeholder en Opregning af de under Nordhavs-Expeditio- nens sidste Togt (1878) indsamlede Annelider. Som nye beskri- ves Polgnoé assimilis, P. spinulosa, P. foramimifera, og P. gla- berrima, Phylodoce arctica, Brada granulosa, Trophomia arctica, Tr. borealis, og Tr. rugosa. 5 autographerede Pl. ledsage Af- handlingen. DANIELSSEN, D. C. og KOREN, J. Fra den norske Nord- havs-Expedition. Gephyreer. (Nyt Mag. f. Naturv. 26 B. 1 H. 1880 p. 44—66.) Med % lithogr. PI. Indeholder en detailleret anatomisk Beskrivelse over Gephy- reerne Hamingia arctica, n. gen. & sp., samt kortere Diagnoser af Phascolosoma lilljeborgii, Aspidosiphon armatum, OQnehmnesoma glaciale, Stephanostoma hansenti, Saccosoma vitreum, samt Fpi- thetosoma morvegcium, samtlige nye Arter, og de 3 sidste tillige nye Slægter, alle indsamlede under den norske Nordhavs-Ex- pedition 1876—78. En Dobbeltplanche med overordentlig smukt udførte Figurer ledsage Afhandlingen. DANIELSSEN, D. C. og KOREN, J. Fra den norske Nord- havsexpedition. Echinodermer. (Nyt Mag. for Naturv. 25 B. 2 H. p. 83—140). Med 6 PI. Udgjør den 3die Meddelelse') om de under Nordhavs-Expe- ditionen indsamlede Echinodermer, og omhandler, ligesom den nærmest foregaaende, enkelte mere ejendommelige eller hidtil ubekjendte Holothurider. Som nye for Videnskaben opstilles Kolga hyalina, Acanthotrochus mirabilis, samt Ankyroderma 1) Nyt Mag. f. Naturv., 23 B. 2 H., p. 45 (1877), og 24 B. 3 H., p. 229 (1878); cfr. Letterst. Tidsskr. 1878, p. 192, og 1879, p. 495. 23 jeffreysti og affine, alle tillige repræsenterende nye Slægter. Den førstnævnte Art, der optoges fra 11—1200 Favnes Dyb og iskoldt Vand vestenfor Finmarken og Beeren Eiland, tilhører Familien Elpididae, Théel, der saaledes kommer til at omfatte Slægterne Elpidia, Irpa og Kolga. Fremdeles paavises Identiteten af Oligotrochus vitreus, M. Sars 1865 og Myriotrochus brevis, Huxley 1852, og den førstnævnte Slægt bliver saaledes at inddrage, lige- som at Molpadia borealis, M. Sars, ikke tilhører denne Slægt, men gaar ind under Dan. & Koren's i 1878 dannede Slægt Tro- chostoma. Til Slutning gives en Synopsis over Slægterne Tro- chostoma og Ankyroderma. Saavel af de ovennævnte nye Arter, som af enkelte blandt de øvrige gives detaillerede Beskrivelser, der fornemmelig behandler deres anatomiske Bygning. 3 Dobbeltplancher, udførte i Bergen, gjengive væsentlig ana- tomiske Detailler af de nye Arter. h. Diverse Invertebrata. STORM, V. Bidrag til Kundskab om Throndhjemsfjordens Fauna. (Kgl. N. Vid. Selsk. Skr. 1878, p. 9—36. T.hjem 1879). Indeholder hovedsageligt Resultaterne af de indholdsrige Bundskrabninger, der af Forf. ere foretagne i 1878 i Thrond- hjemsfjorden. Efter kortelig at have omtalt en Del herunder erhvervede Fiske, hvoriblandt kunne nævnes Cottunculus microps, Coll., tidligere blot fundet i et Expl. ved Hammerfest, og senest under Nordhavs-Fxpeditionen ved Spitsbergen, opregnes en Del af de sjeldnere Evertebrater; blandt Molluskerne kunne saaledes nævnes Lima excavata, Fabr., der forekommer i Mængde, og op- naar en Længde af indtil 172 mm., fremdeles Sipho sarsii, Jeffr., Octopus bairdi, Verr. o- å. Af Echinodermer fandtes 9 Arter, der tidligere ikke vare bemærkede i den paa disse Former over- ordentlig rige Throndhjemsfjord, og som saaledes blive at tillægge den af Forf. ved en tidligere Lejlighed') givne Oversigt over de her fundne Arter, hvis Antal nu er 74. Blandt Echinoder- merne kunne mærkes Ophiacantha anomala, G. O. Sars, og 1) Cfr, Letterst. Tidsskr, 1879, p. 495. 24 O. spectabilis, G. O. Sars, hvoraf den første, der tidligere blot var kjendt i enkelte Exemplarer, viste sig hyppig i Oculina- regionen; fremdeles Archaster tenmispinus, D. & K., de 2 Arter Brisinga, samt Solaster furcifer, D. & K., og Gomiaster hispidus, M. Sars. Blandt Anthozoerne kunne mærkes Cerianthus lloydii, Gosse, og Nephthya rathkiana; af Hydroider Stylaster gemma- scens, Esp. (i Mængde), Aglaophenia bicuspis og Å. integra, G. 0. Sars, Lafoéa capillaris, G. OQ. Sars, samt adskillige andre sjeldnere Former. Endelig omtales et Antal Annelider, hvori- blandt udførlige Diagnoser og Beskrivelser meddeles af et Par formentlig nye Arter, nemlig Laenilla violacea og L. oculinarum, optagne fra et Dyb af 80—250 Favne. STORM, V. Bidrag til Kundskab om Throndbjemsfjordens Fauna. I. (Kgl. N. Vid. Selsk. Skr. 1879, p. 109—125. T.hjem 1880). En Fortsættelse af de i dette Tidsskrifts Aargang for 1878 meddelte Resultater af Forfatterens seneste Dybvandsskrabninger i Throndhjemsfjorden. Blot Evertebrater omhandles. Blandt Crustaceer af større Interesse kunne nævnes Colocaris macandreae, Bell, Bythocaris simplicirostris, G. 0. Sars, Pasiphaé sivado, M. Sars, og P. tarda, Kr., hvilke begge sidste ere temmelig tal- rige, fremdeles Boreomysis tridens, G. OQ. Sars, samt Trischizo- stoma raschii, Boeck. Af Molluskerne kunne nævnes Marsenia prodita, Lov., Torellia vestita, Jeffr., Abra longicollis, Scacchy, og Capulus hungarieus, Lin. Af Echinodermer Rhizocrinus lofotensis, M. Sars; af Hydroider Companularia flexuosa, Hincks, samt af Polyzoér Rhabdopleura mirabilis, M. Sars. Bidrag til Kundskab om Throndhjems Lavvegitation af Overlæge C. Kindt. Medens den phanerogame Flora omkring Throndhjem i en Aarrække har været Gjenstand for Botanikernes Opmærk- somhed, har den kryptogame og specielt den lichenologiske, været lidet paaagtet. Det turde derfor være af Interesse at se en Angivelse af de Lavarter, der hidindtil ere fundne paa dette Omraade. Imidlertid maa Læseren ingenlunde forestille sig, at noget Helt her foreligger, men tvertimod kun et Brudstykke af en botanisk Beskrivelse, der hovedsagelig omfatter Hladeham- meren og Ihlsvigfjeldet. De fjernere Partier af Omegnen har jeg blot enkelte Gange besøgt, fordi min Virksomhed som Læge 1 Almindelighed kun tillader mig kortere Exkursioner. Der er sikkerlig endnu meget tilbage, som har undgaaet min Opmærk- somhed, og jeg nærer ingen Tvivl om, at de fleste Lavarter, der forekomme i Nordland og Finmarken ogsaa ville kunne paavises ved Throndhjem. For Orienteringens Skyld forudskikkes en kort Beskrivelse af de Felter, hvorpaa Planterne ere indsamlede. I nordostlig Retning fra Nidelvens Udløb i Throndhjems- fjorden ligger et Næs, der fra Arilds Tid er kaldt Hladeham- meren. Det ligger omtrent 3000 Fod fra Bratøren eller Elve- mundingen, har en fladtrykt halvkugleformig Figur og en Højde af henved 160 Fod over Havfladen. Bjerghammerens forreste Side, der vender mod Syd imod Byen er næsten blottet for al Trævegitation, medens Toppen og den Side, der vender mod 26 Øst er beklædt med Skov af Birk, Older, Asp, Rogn og Hassel. Den vestlige Side af Fjeldet, som vender mod Fjor- den, bestaar paa en lang Strækning af nøgne terassefor- mige Afsatser og Bjergkløfter skikkede til at yde Plante- vegetationen et Værn mod Vesterhavets Storme, hvilket end mere forøges ved den Løvskov, der beklæder Hladehamme- rens Side langs Fjorden fjernere fra Byen. Bagenfor dette Forbjerg ligger et andet, Kjærringbjerget eller den ydre Hlade- hammer kaldet, som er adskildt fra den indre ved en liden Vig af Fjorden, som benævnes Korsvigen. Kjærringbjerget har ligeledes en fladtrykt Kuglefigur, en Højde af 150 Fod, blottet for al Trævegetation og kun bedækket med Moser, Laver og enkelte Bregner. Det har sin største Højde langs Throndhjems- fjorden og skraaner mere og mere mod Øst og taber sig efter- haanden 1 et Fjeldplateau, der kaldes Østmarken. Begge de nævnte Forbjerge bestaa af Chloritskifer gjennemsat med en- kelte hvide Qvartsgange. Kalk eller Sandsten findes ikke. — Den vestlige Side af den Slette, hvorpaa Stiftstaden Throndhjem er anlagt, begrændses af en Fjeldryg, der løber fra Fjorden i sydvestlig Retning ind i Landet. Dette Fjeld benævnes Ihlsvig- fjeldet, og den Bugt, som det omhegner, Ihlsvigen. Langs Stranden heraf findes flere dyrkede Jordsmon, saasom Trolla, Munkaunet, Høvringen, Fagervigen etc. hvilke ere Privates Fjendom. Stiger man derimod over Ihlsvigfjeldets Kam, der har en Højde af 736 Fod, kommer man til en Alminding, Bymarken kaldet, der ejes af T.bjems Kommune, og har en Udstrækning fra Nord mod Syd af 5 Mil og en Bredde af 1/4 Mil. I denne findes flere høje Bjergtoppe, hvoraf følgende ere de største: Graakallen 1780 Fod. Herberusfjeldet 1260 ,, Gjetfjeldet 270 oe Liahøjden Ge ee Bag Gjetfjeldet løber fra Nord mod Syd et Dalføre, der benævnes Tømmerdal og er bevoxet med Naal- og Løvtræer. Bjergarten bestaar af Protogingranit og Chloritskifer samt Lag af Blaaqvartz (Helleflinta). 27 A. Archilichenes. 1. Usnea barbata (L.) Fr. å) florida. 2. b) hirta. Begge Former forekomme hist og her paa Hladehammeren. Den første almindelig paa Birk, den sidste paa forfaldne gamle Træbytter og Trægjerder, men altid sterile. 8. Alectoria tristis (Th.Fr.) I rigelig Mængde i Bymarken paa skraanende Fjeld 8—900 Fod over Havet, stadig frugtbærende. 4. Ramalina calicaris 1) farimnacea (L) Fr. Almindelig paa Hladehammerens Løvtræer altid uden Frugt. 5. Ramalina pollmaria (Ach) Bag Hladehammerens Krudt- hus paa skyggefulde, perpendikulære Fjeldvægge. Sparsomt og altid steril. 6. Stereocaulon coralloides (Fr.) 7. Stereocaulon paschale (L.) Fr. Begge Arter almindelig paa Hladehammeren og Ihlsvigfjeldet paa mosbegroede Klipper og fortile. 8. Oladomia rangiferima (L.) a) vulgaris b) silvitica & c) alpestris. Alle tre Former almindelig paa hele Omraadet, oftest uden Frugt. 9, Cladomia bellidiflora (Ach). Scher. Hist og her paa Hladehammeren og i Ihlsvigen paa mosbeklædte Klipper og sterile Steder. Fertil. 10. Cladonia coccifera a) commumis (Th. F.) Almindelig paa bar Mark. 11. Cladomia pywidata a) chlorophæa (Flk.) Almindelig overalt paa mosbevoxte Stene, gamle Træstammer og forsømte Stengjærder. 12. Cladomia fimbriata (L) Fr. Hyppigst paa gamle halv- forraadnede Træstammer. Ihlsvigfjeldet. 13. Cladomia papillaria (Ehrh.) Hoffm. Paa mager Jord. Ihlsvigfjeldet; oftest steril. 14. Cetraria islandiea (L.) Ach. Forma platyna voxer paa -Hladehammeren lige ned til Havfladen, men altid steril. 15. Cetraria aculeata (Schreb.) Fr. I Østmarken hist og ber paa steril Jord mellem Moser. 28 16. Cetraria mivalis (L.) Ach, I rigelig Mængde paa Graa- kallen, men steril. 17. Cetraria jumperina a) genuina. (Kørb.) Oftest paa Ene (Iluniperus communis) baade paa Hladehammeren og i By- marken og næsten altid med Frugt. 18. Cetraria juniperina b) punastri (Scop.) Ach. Almin- delig paa gamle Træstammer og Indhegninger. Altid steril. 19. Cetraria glauca (L.) Ach. Forekommer paa Hlade- hammeren hyppigst paa Barken af Trær & steril. 20. Parmelia saxatilis 1) vetiruga (L.) Fr. Overalt paa Sten og Barken af Træer, sjelden frugtbærende og uden Para- sitsvampene Abrothallus Smithii og Dothidea homostegia. 21. Parmelia saxatilis b) omphalodes (L.) Fr. Forekom- mer paa Hladehammeren og Ihlsvigfjeldet, men sjelden og altid paa solaabne Steder. 22. Parmelia furfuracea (L.) Ach. Paa Fjeldene omkring Kristiansstens Fæstning og paa forfaldne gamle Gjerdesgaarde paa Strinden. Altid steril. 23. Parmelia physodes (L.) Ach. Hyppig paa Barken af Træer og Stene, men steril. 24. Parmelia olwacea (L.) Ach. a) aspidota almindelig paa Popler og Birk. 25. Parmelia olivacea b) fuliginosa (Fr.) Hist og her paa Stene. Hladehammeren og Ihlsvigfjeldet. 26. Parmelia stygia (L.) Ach. Temmelig sjelden kun fun- den paa Ihlsvigfjeldet. 27. Parmelia conspersa (Ehrh.) Ach. Almindelig især paa Hladehammerens store Stenblokke. 28. Parmelia diffusa. Hist og her paa Barken af gamle halvraadne Træer. Hladeh.—Strinden. 29. Physcia ciliaris. (L.) DC. Kun funden een Gang i Ihlsvigaleen paa Åsp og steril. 30. Physcia aqvila (Ach.) Nyl. I Mængde paa Hladeham- merens Klipper, der vende mod Fjorden. Altid med Frugt- Synes at elske Søluften. 31. Physcia pulverulenta a) allochroa (Ehrh.) Th. Fr. Hist 29 og her paa gamle Løvtræer, dog langtfra saa hyppig som Physcia stellaris. 32. Physcia pulverulenta b) muscigena.” (Ach.) Nyl. Sjelden. Hladehammeren paa Mos. 33. Physcia stellaris a) adpressa. (Th. Fr.) og 34. Physcia stellaris b) adscendens. (Fr.) Th. Fr. Begge meget almindelige baade paa Barken af Frugttræer og vilde Løvtræer. Næsten stedse med Frugt. 35. Physcia cæsia (Hoffm.) Nyl. Hyppig paa Stene, men sjelden med Frugt. Hlad3hammeren—lhlsvigen. 36. Physcia obscura (Ehrh.) Nyl. Almindelig og fertil paa Træstammer og fugtige Klipper. 37. Xamthoria parietina. (L.) Th. Fr. Overalt. Ligesaa almindelig i lavere Regioner som Caloplaca elegans i Alpe- regionerne. 38. Xanthoria lychmea b) polycarpa (Ehrh). Th. Fr. Paa Barken af Træer og gamle Træindhegninger hyppig. 39. Gyrophora cylmdrica (L.) Ach. 40. G. — — polyphylla (L.) Fr. 41. G. — proboscidea (L.) Ach. 42. G. — hyperborea (Hoffm.) Mudd. Disse fire Arter forekomme paa Hladehammeren og i Ihlsvigen, saavel paa faste Fjeldsider som løse Stenblokke; den første almindeligt, den sidste sjeldnest. Altid fortile. 43. Caloplaca elegans (Link.) Th. F. Denne Lav, der fin- des i stor Mængde paa Dovre og beklæder Fjeldsiderne med et rødt Tapet, forefindes ogsaa paa Hladehammeren, men sparsomt; altid frugtbærende. 44. Caloplaca murorum (Hoffm.) Th. Fr. Paa gamle for- faldne Mure, f. Ex. Kristiansstensfæstning. 45. Caloplaca cerina a) Ehrharti. (Schær.) Th. Fr. Almin- delig paa Hladehammerens og Ihlsvigens Moser. 46. Caloplaca amrantiaca (Light.) Th. Fr. I stor Mængde paa Barken af Aspetræer, sjeldnere paa Sten. Hladehammeren. 30 yngre Aspetræer; ikke saa hyppig som foregaaende Art. Hlade- hammeren. 48. Caloplaca ferrugimea a) genwina (Kørb) Th. Fr. Almin- delig paa Barken af Rogn og Aspetrær. Hladehammeren. 49. UCaloplaca ferruginea b) festiva og 50. Caloplaca ferrug. c) obscura. Th. Fr. Hist og her paa Hladehammerens Klipper, der vende mod Fjorden. 51. Caloplaca vitellina a) genmina (Ehrh.) Th. Fr. Al- mindelig paa hensmuldrende løse Stene. Hladehammeren. b2. Caloplaca vitellma b) wanthostigma (Pers.) Th. Fr. Paa gamle Trær i Ihlsvigaleen, men altid steril. 53. Rinodina turfacea a) nuda Th. Fr. Kun enkelte Gange funden paa Moser paa Hladehammeren. Hyppig paa Dovre. 54. Rinodina arenaria (Hepp.) Th. Fr. Sjelden. Funden 2 å 3 Gange kun paa Hladehammeren. 55. Rimodina Conradi (Kørb.) Ogsaa sjelden. Kun funden paa mosbeklædte Stene og paa den nøgne Jord paa Hladeh. Arten let kjendelig ved de to Gange septerede Sporer. 56. Rinodina sophodes 2) genwima Th. Fr. Hist og her paa Barken af gamle Løvtræer. Strinden og Hladehammeren. 57. Rinodina sophodes b) milvina (Wnbg.) Th. Fr. Ikke ualmindelig paa Hladehammerens fugtige Stene. 58. Rimodina exiqua a) pyrma (Ach.) Th. Fr. Meget hyp- pig paa Barken af gamle Træer. Paa fugtige Steder er Lavens crusta undertiden overtrukket med en Alge Chlorococcum botry- doides af Protoccaceernes Familie. 59. Rinodina exigqua b) confragosa. (Ach.) Th. Fr. Fin- des paa haarde Stenarter; meget sjeldnere end forrige Art. Ihlsvigen og Hladehammeren. Undertiden i Selskab med Lecidca macrocorpa b) superba (Kørb.) Th. Fr. 60. Rinodima mundata (Blomb.) Funden een Gang paa Hladehammeren paa Sten paa fugtig Lokale. 61. Rimodina Bischoffii a) protuberans (Hepp.) Kørb. Fore- kommer almindelig paa Kalk; funden et Par Gange paa Hlade- hammerens Chloritskifer. 31 62. Acarospora badio-fusea (Nyl.) Th. Fr. Kun funden een Gang ved Lerfossen paa Chloritskifer. 63. Acarospora glaucocarpa (Wnbg) Kørb. Funden paa Hlade- hammerens gamle Stengjerder enkelte Gange med daarlig udviklet erusta. Paa Strinden forekommer den mere udviklet. 64. Acarospora glaucocarpa b) conspersa (Fr.) Th. Fr. Fo- rekommer paa Hladehammeren, men sjelden og uden crusta. Ligner for det nøgne Øje meget en Sarcogyne. 65. Acarospora sqvamulosa (Schrad) Th. Fr. Denne Lav er hidindtil kun funden ved Kristiania, i Nordland og paa Hlade- hammeren af Prof. Th. Fries. Den forekommer sparsomt, men 1 vel udviklet Form. 66. Acarospora fuscata b) rufescens (Turn) Th. Fr. —Fore- kommer baade paa Fjeldene omkring Fæstningen Kristiansten og paa Hladehammerens forfaldne gamle Stengjerder. 67. Acarospora disereta (Ach.) Th. Fr. Funden enkelte Gange i Ihlsvigen paa Granit, men næsten uden crusta. 68. Lecanora (Placodium) saxicola a) vulgaris (Kørb.) Th. Fr. og 69. Lecanora (Placodium) saxicola b) versicoler (Pers) Th. Fr., ikke ualmindelige paa Fjeldene omkring Kristianstens Fæstning og paa Hladehammeren. 70. Lecanora (Placodium) circinata (Pers.) Ach. er funden af G. Torsell ved Throndhjem. Hidindtil har jeg ikke funden den. Paa Hovedøen ved Kristiania findes den hist og her. 71. Lecanora tartarea (L.) Ach., forekommer paa Mos, Ihlsvigfjeldet. 72. Lecanora pallescens b) ol (L.) Schær., beklæder paa Hladehammeren hele Fjeldvægge i udmærket udviklet Form. 73. Lecanora atra a) vulgaris, Kørb. Findes paa Klippe- vægge paa Hladehammeren og omkring Fæstningen Kristiansten. Ligner for det nøgne Øje enkelte Former af Lecanora subfusca, hvorfra den let skjelnes ved de violrøde Paraphyser. 74. Lecanora subfusca (L.) Ach. I mange Former overalt. 75. Lecanora albella a) sordidescens (Pers) Ach. og 76. Lecanora albella b) amgulosa (Schreb.) Nyl., almindelig paa Barken af Løvtræer over hele Territoriet. 32 77. Lecanora sordida a) glaucoma (Hoffm.) Th. Fr., fore- kommer paa haarde Stenarter baade paa Kristianstensfjeldene og Hladehammeren 1 rigelig Mængde. 78. Lecanora albescens a) galactina (Ach.) Th. Fr. Almin- delig paa Hladehammerens Strandklipper, i Ihlsvigen og paa Kri- stianstens gamle Mure. 79. Lecanora varia a) vulgaris, Kørb. 80. Lecanora varia b) polytropa (Ehrh.) Nyl. og 81. Lecanora varia c) intricata (Schrad) Th. Fr., fore- kommer hist og her baade paa Hladehammeren og Klipperne omkring Kristiansten; den sidste Form især paa gamle Stengjerder. 82. Lecanora badia (Pers) Ach. Almindelig paa haarde Klippevægge. 83. Lecanora (Aspicilia) verrucosa. (Ach.) Laur. Hist og her paa Mose kun paa Hladehammeren. 84. Lecanora (Aspicilia) calearea contorta (Urceolaria cal- carea Hoffmanni b) contorta (Ach.) Funden enkelte Gange paa fugtige Steder paa Hladehammerens Chloritskifer. 85. Lecanora (Aspicilia) gibbosa åa) vulgaris, Th. Fr. AIl- mindelig paa samme Stenart. Hladehammeren. 86. Lecanora (Aspicilia) pelobotrya (Wnbg.) Smrft. Kun funden een Gang 1 Ihlsvigfjeldet. 87. Lecanora (Aspicilia) lacustris (With) Th. Fr. Hyppig paa vaade Klipper i Ihlsvigen. 88. Lecanora (Aspicilia) cinerea (L.) Smrft. Overalt. 89. Lecamia cyrtella (Ach.) Th. Fr. Funden enkelte Gange paa Hladehammerens Løvtræer i Selskab med Bilimbia Nægelii. Forma saxicola funden een Gang paa Hladehammeren. 90. Hæmatomma ventosum (L.) Mass. I Ihlsvigen og Hlade- hammeren paa de mest for Vinden udsatte Klipper. Paa Dovre er denne Stenlav den almindeligste. 91. Hæmatomma coccineum a) porphyrium (Hoffm.) Th. Fr. Funden paa skumle Klipper baade paa Hladehammeren og Strin- den; ikke meget almindelig. 92. Iemadophila æruginosa (Scop.) Trev. Hyppig paa fugtig Mose i Iblsvigfjeldet. 33 93. Urceolaria seruposa a) vulgaris. Kørb. 94. Urceolaria seruposa b) bryophila (Ehrh.) Ach. og 95. Urceolaria seruposa c) gypsacea, Ach. Alle 3 Former i rigelig Mængde baade paa Kristianstensfjeldene og paa Hlade- hammeren. 96. Pertusaria pamyrga (Ach.) Th. Fr. Skal være funden ved Throndhjem af W. P. Schimper. Jeg har ej seet den her. Paa Dovre er den ikke ualmindelig paa Moser. 97. Pertusaria communis (DC.) Funden to Gange paa Bir- kens Bark paa Hladehammeren. Forma saxicola forekommer derimod i stor Mængde paa Hladehammerens Klipper, der vende mod Fjorden. 98. Sphyridium byssoides (L.) Th. Fr. Ikke sjelden paa mager og fugtig Jord, der vender mod Aftensolen, sjeldnere paa Sten. Strinden — Hladehammeren. 99. Tomimia cmereovirens, a) verruculosa, Th. Fr. Denne Art forekommer i Mængde i Klipperifter, der vende mod Thrond- hjemsfjorden paa den forreste Hladehammer, men som Hr. Prof. Th. Fries rigtigen bemærker altid steril. Paa Kjerringbjerget derimod findes et lidet Fjeldplateau, der vender mod Middags- solen, hvor denne Lav forekommer med Frugt i Selskab med Toninia cæruleonigricans. Det er formentlig den renere Luft her, der er Aarsagen til den fuldkomne Udvikling. Paa samme Sted voxer den sjeldne Bregne Asplenium Breynii. 100. Tomimia aromatica a) acervulata (Nyl.) Th. Fr., er funden af Prof. Th. Fries paa Hladehammeren. 101. Tominia fusispora (Hepp.) Th. Fr., forekommer i Klip- perifter kun paa Hladehammeren. Sparsomt. 102. Tomimia syncomista (Flk.) Th. Fr. Denne Lichen er af Kørber henført til Bilimbia, men af Prof. Th. Fries med Rette til Toninia, da thallus bestaar af sqvamæ. Den forekommer kun paa Hladehammeren paa Moser og sparsomt. 103. Tomimia cæruleo migricans (Lightf.) Th. Fr. Kun fun- den i Korsvigen paa den ydre Hladehammer paa Moser. Spar- somt. Paa Hovedøen ved Kristiania er den ikke ualmindelig. 104. Baeidia atrosangvimea a) corticola, Th. Fr. he dette 34 Slægt har jeg hidindtil kun funden denne ene Art paa Åsp. Grunden hertil maa dels søges i ufuldstændig Undersøgelse og dels i Mangel af ældre Træer omkring Byen. 105. Bilimbia sphæroides (Dicks) Th. Fr. 106. Bilimbia obscurata (Smrft.) Th. Fr. 107. Bilimbia accedens, Arn. Disse 3 Arter forekomme alene paa Hladehammeren paa Moser; den sidste sjeldnest. 108. Bilimbia Nægelii (Hepp ) Anzi. Kun funden paa Hlade- hammeren paa Åspetræets Bark. Tilforn kun funden ved Kristiania. 109. Lopadium pezizoideum a) muscicolum (Smrft.) Th. Å Kun funden et Par Gange paa Hladehammeren. 110. Biatorella (Sarcogyne) simplex (Dav.) Br. et Rostr. Forekommer paa haarde Stenarter paa Hladehammeren i Selskab med Buellia punctata (Hoffm.) Kørb. 111. Lecidea (Psora) lurida (Sw.) Ach. Paa den nøgne Jord paa Hladehammeren. Sparsomt. Steril ligner den meget en Dermatocarpon hepaticum. 112. Lecidea (Psora) decipiens (Ehrh) Ach. Kun funden ved Lerfossen paa Mose en enkelt Gang. 113. Lecidea (Biatora) rupestris Ach. Skjønt denne Lav især forekommer paa Kalk, der ej findes paa Hladehammeren eller i Throndhjems nærmeste Omegn, træffes den dog ej saa ganske sjelden paa Hladehammerens Chloritskifer. 114. Leeidea (Biatora) fusca a) atrofusea, Th. Fr. Almin- delig paa gamle Moser, Hladehammeren. De af Prof. Th. Fr. paa- viste blaae Korn, der findes indblandede mellem Pol afgive et ypperligt dragnostisk Kjendemærke. 115. Lecidea (Biatora) fuscorubens (Nyl.) Hladehammeren, men sjelden. 116. Lecidea (Biatora) grunulosa (Ehrh.) Schær. Ihlsvigen paa forraadnede Vegitabilier. 117. Lecidea (Biatora) coaretata a) ornata (Smrft.) Th. Fr. Almindelig paa haarde Stene i Bækkelejer. Ihlsvigen. 118. Lecidea (Biatora) rivulosa (Ach.) Funden een Gang paa Kjerringbjerget med afbleget Crusta. 35 119. Lecidea (Biatora) uliginosa (Schrad.) Ach. Almindelig i udtørrede Myrer, Ihlsvigen. 120. Leeidea (Mycoblastus) å) endorhoda, Th. Fr., og b) alpina, Fr. Begge Former funden et Par Gange i Østmarken paa Mose. 191. Lecidea speirea, Ach. Almindelig i Nærheden af Krudthuset paa Hladehammeren. 122. Lecidea silacea, Ach. Ihlsvigen. Almindelig farvet af Jernoxydhydrat. 123. Lecidea pantherima (Ach.) Th. Fr. Hyppig paa Hlade- hammeren i smukt udviklede Former. 124. Lecidea lithophila (Ach.) Th. Fr. Almindelig Hlade- hammeren — Ihlsvigen. 195. Lecidea auriculata, Th. Fr. Almindelig paa store Granitblokke ved Strandkanten af Ihlsvigen, næsten uden Orusta — (forma diducens.) 126. Lecidea bruchyspora, Th. Fr. Denne sjeldne Lav, der hidindtil kun er funden sparsomt i det nordligste Finmarken (Maasøe, Mortensnæs, Karlsøe) forekommer paa Hladehammerens Strandklipper nedenfor Krudthuset, men kun funden paa dette Sted. 127. Lecidea macrocarpa å) platycarpa (Ach.) Th. Fr. A1- mindelig paa Hladehammeren med udmærket udviklet Orusta og danner Overgangen til forma b) superba. 128. Lecidea flavocærulescens (Hornem.) Funden enkelte Gange i Ihlsvigen paa haarde Stenarter. 129. Lecidea crustulata (Ach.) Kørb. Hyppig i Ihlsvigen paa løse Stene. 130. Lecidea fuseoatra a) fumosa (Hoffm.) Th. Fr. Hlade- hammeren hyppig. 131. Lecidea arctica (Smrft.) Paa Moser hist og her i Ihlsvigen, 132. Lecidea tenebrosa, Fw. Almindelig paa haarde Sten- arter. Hladebammeren og Ihlsvigen. 133. Lecidea elæochroma (Ach.) Th. Fr. Forma latypea og f. pillularis hist og her paa Hladehammerens Klipper. 134. Lecidea elæochroma achrista (Smrft.) Almindelig i 36 Ihlsvigen med hvid og paa Hladehammeren med graa erusta paa Asp. 135. Catillaria (Biatorima) lentieularis 2) vulgaris (Kørb.) Th. Fr. Hist og her paa haarde Stenarter paa Hladehammeren med mørkfarvet crusta. 136. Catillaria grossa (Pers) Blomb. Funden af Prof. Th. Fr. paa Hladehammeren. 137. Arthrospora acclimis (Fw.) Kørb. Hyppig paa Aspe- træernes Bark. Hladehammeren. 138. Buellia parasema a) vulgata, Th. Fr. Funden enkelte Gange paa Birk paa Strinden nær Byen. 139. Buellia myrioearpa a) punetiformis (Hoffm.) Mudd. Paa Granit paa Hladehammeren. Sjelden. 140. Buellia myriocarpa b) chloropolia (Fr.) Th. Fr. Kun funden paa Lærketræets Bark i Lillegaardens Parkanlæg. 141. Buellia vilis, Th. Fr. Hidindtil kun funden paa Dovre og i Nordland. Træffes hist og her paa Hladehammerens Chlorit- skifer. Adskiller sig fra alle Buellier ved det farveløse Hypo- thecium. 142. Buellia saxatilis (Schær.) Kørb. Forekommer baade i Ihlsvigen og ved Lerfossen. Sjelden. 143. Buellia eoniops (Wnbg.) Th. Fr. Ikke ualmindelig paa Ihlsvigens Strandklipper. Danner runde brune Figurer paa Fjeld- siden. Adskiller sig fra alle Buellier ved de naaleformige buede Spermatier. 144. Buellia (Diplotomma) a) vulgata, Th. Fr. I rigelig Mængde paa den forreste Hladehammers Strandklipper. 145. Rhizocarpon (Catocarpon) badioatrum å) vulgaris. Kørb. Hist og her paa Hladehammeren paa vaade Klipper. Karak- teristisk ved de purperfarvede Paraphysespidser. 146. KRhizoearpon (CUatocarpon) expallescens, Th. Fr. Hid- indtil kun funden sparsomt paa Fløjfjeldet ved Tromsø. I rige- lig Mængde paa Hladehammerens Strandklipper. 147. Rhizocarpon geographieum (L.) DGC. Overalt. 148. Rhizocarpon geographicum, forma pulverulenta. Schær. Hidindtil kun funden paa Dovre; truffet een Gang i Østmarken. 37 149. Rhizocarpon geminatum (Fw.) Th. Fr. Almindelig paa Hladehammeren, i Ihlsvigen og ved Lerfossen. Paa sidste Sted med noget afvigende crusta (crusta disperse areolata). 150. Rhizocarpon distinctum, Th. Fr. —Sjeldnere end fore- gaaende Art. UVUndertiden i Selskab med acarospora discreta. Ihlsvigen — Hladehammeren. 151. Rhizocarpon Oederi (Web.) Kørb. Kun funden i Ihls- vigfjeldet paa haarde Stenarter. Sjelden. 152. Rhizocarpon obscuratum (Ach.) Kørb. Almindelig i Bækkelejer. Ihlsvigen. 153. Rhizoearpon caleareum b) concentricum (Dav.) Th. Fr. I Mængde paa Hladehammeren nær Krudthuset. Undertiden i Selskab med endoceus pygmeæus. 154. Sphærophorus coralloides (Pers) og 155. Sphærophorus fragilis (L.) Begge Arter almindelig i Ihlsvigen og paa Hladehammeren, men sterile. 155. Calicum hyperellum, Ach. Paa Barken af Gran al- mindelig ved Lerfossen. 156. Calicium pusillum, Ach. Paa nøgne Træindhegninger. Almindelig. 157. Dermatocarpon miniatum a) complieatum (Sw). Ikke ualmindelig baade paa tørre og noget fugtige Klippevægge. Kristianssten — Hladehammeren. 158. Dermatocarpon fluviatile (Web.) Sjeldnere end forrige Art og paa mere vaade Klippevægge og i Bækkelejer. Hlade- hammeren — Ihlsvigen. 159. Dermatocarpon rufescens (Ach.) forekommer endnu sjeld- nere end de to foregaaende Arter i Klipperifter og paa tørre Steder. Hladehammeren. 160. Dermatocarpon hepatieum, Ach. Paa nøgen Jord og i Klipperifter paa Mose. Hladehammeren. 161. Dermatocarpon cinerium (Pers). Paa nøgen og fugtig Jord, almindelig paa Hladehammeren. 162. Endocarpon pusilum (Hedw.) Kun funden paa Hla- dehammeren, enkelte Gange paa Mose. 38 163. Staurothele clopima (Wnbg.) Hist og her paa Strinden og Hladehammeren med sort eller castamebrun crusta. 164. Microglæna muscorrum (Fr.) Funden af Professor Th. M. Fries paa Hladehammeren. 165. Polyblastia Henscheliana (Kørb.) Kun funden i Ihls- vigen paa Stene i Bækkelejer. Sparsomt. 166. Polyblastia seotinospora, Nyl. Eorekommer ved Ler- fossen og paa Hladehammerens Strandklipper i3 Former: a) f. uerustacea. b) f. crusta tenue og c) f. erusta erassa. 167. Polyblastia intercedens, Nyl. Kun funden paa Hlade- hammeren. Sjelden. 168. DPolyblastia sepulta, Mass. Ligeledes kun paa Hlade- hammerens Strandklipper. Sjelden. 169. Polyblastia intermedia, Th. Fr. Kun funden paa Kri- stiansstens forfaldne Mure i Mængde, 170. Thelidtum æneovmosum, Anzi. Histog heri Ihlsvigen. 171. Thelidium methorium, Nyl. Forekommer ved Lerfos- sen, Ihlsvigen og Graakallen. 172. Thelidium amylaceum Mass. En enkelt Gang funden paa Hladehammeren. 173. Thelidium Sprueei, Th. F. Kun een Gang funden paa Hladehammeren. 174. Verrucaria maura, Wnbg. Beklæder hele Fjeldsider paa lange Strækninger langs Stranden i Ihlsvigen og paa Hlade- hammeren. 175. Verrucaria migrescens (Pers.) Hist og her paa Hlade- hammeren. 176. Verrucaria margacea. Wnbg. Funden ved Lerfossen og 1 Ihlsvigen. Sjelden. B. Sclerolichenes. Gyalecta. Alle Arter af dette Slægt ere hidindtil kun fundne paa Hladehammeren. 177. Gyalecta rubra. Hoffm. Findes i størst Mængde paa mosbegroede skraanende Fjeldvægge bag Krudthuset; ellers hist 39 og her paa Mose omkring paa Bjerghammeren. Den hører til de pragtfuldeste Laver. 178. Gyalecta foveolaris, Ach. Hyppigst paa forraadnende Vegitabilier. 179. Gyalecta cupularis, Ehrb. Almindeligst paa fugtige Klippevægge og i skyggefulde Klipperifter, undertiden i Selskab med den smukkeste norske Bregne Aplenium Trichomanes. 180. Gyalecta geoica, Wnbg. Denne er den mindste af de her nævnte Gyalectaarter og sjeldnest. Findes paa nøgen Jord og paa Moser. 181. Opegrapha varia Personii, Ach. Kun funden een Gang paa en skraanende Fjeldside paa Hladehammeren. 182. Arthoma radiata, Pers. I stor Mængde paa Hlade- hammeren paa Alnus mcana. 183. Arthoma punctifermis, Ach. Hladehammeren paa Corylus Avellana. 184. Arthomia patellulata, Nyl. Almindelig paa Hladeham- meren paa Populus tremula. 185. DBelomia russula, Kørb. Denne Lav er hidindtil kun funden af Hr. Professor Th. Fries ved Mortensnæs i Varanger- fjorden og af Hr. Forstmester Norman i Salten og Senjen. Jeg har funden den paa Hladehammeren paa to Steder paa skraa- nende fugtig Fjeld. 186. Arthopyrenia grisea, Kørb. Hist og her paa Barken af Betula alba. Hladehammeren. 187. Arthopyremia analepta, Ach. I Mængde paa Barken af Sorbus Aucuparia. Hladehammeren. 188. Leptoraphis tremula, Kørb. Rigelig paa Populus tre- mula. Hladehammeren, Strinden. C. Phycolichenes. 189. Nephroma arcticum (L.) I Ihlsvigfjeldene opad mod Graakallen. Steril. 190. Peltigera venosa (L.) Kun funden et Par Gange paa nøgen Jord. Hladehammeren. 40 191. Solorima saceata. (L) Mist og her paa Hladeham- meren og i Ihlsvigen paa Moser. 192. Pannaria microphylla (Sw.) Paa fugtige Klippevægge almindelig paa Strinden og Hladehammeren. 193. Pamnaria brummea (Sw.) Hladehammeren og i Ihls- vigen paa Moser. 194. Lecothecium corallinoides. (Hoffm.) Paa fugtige Klippevægge. Strinden. 195. Lecotheeium asperellum (Ach.) Sjeldnere end fore- gaaende Art; kun funden et Par Gange paa Hladehammeren og paa Strinden. (Johnsvandet). 196. Collema pulposum (Bernh.) Hist og her paa Hlade- hammerens Strandklipper paa Moser. 197. Collema crispum (L.) Paa mosbeklædte Fjeldsider. Hladehammeren. 198. Collema furvum, Ach. Funden een Gang paa Ihlsvi- gens Strandklipper. Steril. 199. Collema flaccidum, Ach. Kun funden een Gang paa Hladehammeren. —Steril. 200. Collema melænum, Ach. Almindelig paa Hladekam- meren. 201. Leptogium lacerum, (Sw.) Hladehammeren paa Moser Sjelden. 202. Leptogium scotimum, Ach. Kun funden paa Hlade- hammeren paa Moser. Sjelden. 203. Lichina eonfinis (Mill) I Mængde i Ihlsvigen og paa Hladehammeren langs Stranden. 204. Porocyphus areolatus (Flot.) Kun funden een Gang 1 Ihlsvigen. D. Glæolichenes. 205. Synalissa ramulosa (Schrad.) Hidindtil kun funden sparsomt paa Hladehammerens tørre Klippevægge. 206. Pyrenopsis grumilifera, Nyl. Beklæder hele Fjcld- sider i Ihlsvigen. 207. Pyrenopsis reducta. Th. Fr. Ihlsvigen. Sjelden. 41 208. Pyrenopsis assimilans, Nyl. Kun funden i Ihlsvigen. Sjelden. E. Byssolichenes. 209. Ephebe pubescens (L.) Findes i stor Mængde paa skraanende, noget fugtige Klippevægge i Iblsvigen, men næsten altid steril. Ved Undersøgelsen af et Hundrede Exemplarer fandtes kun et fertil. 210. Thermutis velutina (Ach.) Ihlsvigen. Sjelden. Kun funden 2 Gange med Frugt. Til Slutning skylder jeg at gjøre Læseren opmærksom paa, at samtlige Diagnoser ere gjennemseede og korrigerede af Hr. Professor Th. M. Fries, der med en usædvanlig Forekommenhed og Velvillie har veiledet mig i min lichenologiske Forskning. Throndhjems Omegns Fugle, ved V. Storm. Skjønt nedenstaaende Optegnelser hovedsageligt kun inde- holde en Fortegnelse over de Arter af Fugle, som ere fundne i Throndhjems Omegn — det vil sige, i Regelen indenfor en Afstand af omtr. 3 Mile — tilligemed nogle Notitser om Træk- ket m. m., kunne de maaske være af nogen Interesse til Sam- menligning med andre Steders ornithologiske Fauna samt for Samlingen og dens Forøgelse og muligens tjene som Udgangs- punkt for videre Undersøgelser, eftersom forhen kun lidet eller ialfald intet samlet er bekjendtgjort i denne Henseende. De ere Resultatet dels af egne Excursioner for længere Tid siden dels af de mange i Løbet af mere end 20 Aar til Samlin- gerne eller til privat Præparation indleverede Fxemplarer, som jeg har havt Anledning til at se eller undersøge, ligesom jeg ogsaa i det samme Tidsrum har gjort Iagttagelser om Trækfug- lenes Ankomst i Byens nærmeste Omegn. Fremdeles har Hr. Cand. Lundgreen ladet mig disponere over de af ham i flere Aar førte Optegnelser, hvoraf noget forhen er optaget 1 Colletts Arbeider, og Hr. H. T. Gram har tilladt mig at anføre, hvad der findes i hans Samling af særegen Interesse. Antallet af de Arter, som ere fundne i Omegnen med den nævnte Begrændsning, er 178; desuden er nedenfor nævnt — uden Nummer i Fortegnelsen — saadanne, som høist sandsynligt forekomme, fordi de ikke sjelden ere trufne i de nærliggende Trakter, som ogsaa ved de øvrige Arter hist og her ere berørte, 43 samt nogle faa, der af Andre ere anførte som trufne her i Eg- nen, men hvoraf jeg ikke har seet Exemplarer. Det anførte Antal er, skjønt det neppe staar tilbage for mange andre Steders af samme Udstrækning, sammenlignet f. Fx. med Christiania Omegns Fauna, ikke betydeligt, hvorimod de paa sidstnævnte Sted aarligt rugende Arter ere ialfald forholdsvis færre. Efter Collett (Overs. af Christiania Omegns ornithol. Fauna 1864) beløbe nemlig de sidste sig til 102, og det hele Antal Arter, som der omtales som tilhørende Faunaen, er 220 (hvortil dog nogle senere ere tilkomne); men af disse er en Del saadanne tilfældige Gjester fra sydlige Egne, der ikke overskride Dovre, medens de der aarligt rugende, som ikke naa herop, kun ere: Lunius collurio, Nødvækken (Sitta europæa), (som dog fin- des op til Søndmøre), Tornirisken (Linota camnabina), der for- øvrigt er fundeniSurendalen, Trælærken (Alauda arborea), Lær- kefalken (Falco subbuteo), Hvepsehøgen (Pernis apivorus), Vagtelen (Perdiz coturniz), (ligeledes forekommende i Surendalen) samt muligens Duetrosten (Turdus viscivorus), der forhen er angivet at være truffet i Throndhj. Omegn, hvad senare ikke har be- kræftet sig; forøvrigt er Pilfinken (Fringilla montana) den eneste, der tillige er aarlig Rugefugl i den nordligere Del af Landet uden at være bemærket nogensinde i det Throndhjemske. Men foruden den Omstændighed, at Throndhjems Omegn i længere Strækninger hæver sig til en Høide af 500—700 M,, er der, som bekjendt, flere mere de mindre subalpinske Arter, der i det Nordenfjeldske ruge pan mange Steder i Lavlandet, men i den sydligere Del af Landet i Regelen kun i højere liggende Regioner, saasom Ringtrosten (Turdus torquaius), Lavskrigen (Garrulus infaustus), Anthus pratensis, Bergfinken (Fringilla montifringilla), Agerloen (Charadrius apricarius), den mindre Spove (Numenius phoeopus) og nogle, som især høre hjemme ved Vest- kysten eller ruge ved salt Vand, f. Ex. Skjærlærken (Anthus obseurus), Linota flavirostris, Viben (Vanellus eristatus), Kjelden (Hæmatopus ostralegus), Ringgåsen (Vulpanser tadorna), Edder- fuglen (Somateria mollissima), Tyvjoen (Lestris parasitica), Teisten (Uria grylle), hvilke her nævnte, til Forskjel fra Christiania Om- 44 egns Fauna have sine aarlige Rugepladse i det her omhandlede Gebet, hvis samlede Antal af Rugefugle ligeledes beløber sig til omtr. 100 eller noget derover. Den øvrige Forskjel er ikke stor og kan bero dels paa en el. anden local Naturbeskaffenhed dels derpaa, at Christianiaegnen i et meget længere Tidsrum har været Gjenstand for nøjagtigere Un- dersøgelser, saa at den repræsenterer 13 af Landets Fauna og derfor bedst kan benyttes til Sammenligning. — Andre Arter, som ere fore- komne der, men endnu ikke ere fundne i Throndhjems Omegn, ere Furukorsnebben (Loxia pytiopsittacus), som dog er fundet vestligere under næsten samme Bredde samt paa Dovre over Naaletrægrændsen, * Blaakjelken (Lusicola suecica), Fjeldlærken (Alauda alpestris), Anser minutus & albifrons, hvilke som nordiske rimeligvis ogsaa maa kunne træffes her paa Gjennemtrækket, og hvoraf den første i Colletts , Norges Fugle* opgives (efter Hewitson) at være , Ruge- gefugl hist og her gjennem Throndhj. Stift*, Lapuglen (Strix lapponiea), hvoraf jeg har seet et Ex. fra Snaasen, Tranen (Grus cinerea), som er skudt ved Levanger, Skraben (Puffinus anglorum), der netop tilhører Vestkysten. — Arter, hvormed det omvendte er Tilfælde, ere Fjeldrypen (Lagopus alpina), Totanus fuscus (?), Gallinula chloropus (?), hvilke 2 sidste ere fundne i tilgrændsende Trakter, Pragtedderfuglen (Somateria spectabilis), Larus leucop- terus & L. eburneus, Phalacrocorax eristatus, Cygnus Bewickii og Alauda cristata, hvilken sidste er ny for Norges Fauna. — De ikke rugende Arter endelig, som ere fælles for begge Steder, bestaa mest af de arctiske og alpinske, som træffes paa Gjennemtrækket og opholde sig her i længere Tid om Høsten, saasom adskillige Vadefugle ellerover vintre, saasom Årterne af Alkefamilien, Havellen (Harelda glacialis), Krykjen (Rissa tridactyla) o. fi. Hvad Trækfuglenes Ankomst om Vaaren angaar, da synes de fleste Arter at indfinde sig her omtr. 142 Uger senere end i Christianiaegunen (efter Siebkes Optegnelser om Trækfuglenes Ankomst til Chra., i N. Mag. f. Naturvdsk. B. 8). Undtagelser herfra er Lærken (Alauda arvensis), som idetheletaget er den af alle Trækfugle, der viser størst Variation i denne Henseende paa Grund af Aarstidens her saa høist forskjellige Beskaffenhed, og 45 dens Ankomst bemærkes undertiden indtil 4 å 5 Uger senere end ved Christiania; omvendt komme nogle af dem, som fornem- melig tilhøre Vestkysteu, samtidigt paa begge Steder, saasom Hæmatopus & Vanellus eristatus eller tidligere her, saasom Stæren (Sturnus vulgaris); af Spoverne trækker Numenius arquata (efter Collett) over Christianiadalen fra Slutningen af April indtil ud i Mai, medens dens Ankomst til Throndhj. almindeligt ind- træffer i Begyndelsen af April, ja endog i Marts, og Num. phoeopus, som her bemærkes i Midten af April, trækker neppe nogensinde før i Mai over Christianiadalen. Disse Arter og flere andre, hvormed et lignende Forhold finder Sted, maa altsaa trække langs Kysten, saa meget mere som de ved Stavanger (efter Bahrs , Stavanger Omegns Fugle*, 1866 & 70) komme endnu meget tidligere. Forøvrigt indfinde Trækfuglene sig i forskjellige Aar til temmelig bestemt Datum, skjønt Temperatur og Veirligt paa den Aarstid er høist forskjelligt. Kun naar i lste el. 2den Uge af Mai, da de fleste Sylvicole komme, meget vinterligt Veir vedva- rer længe, indfinde disse sig ofte samtidigt og noget senere end sædvanligt. Dette bemærkedes især Vaaren 1871, da Sne og Kulde vedvarede uafbrudt endnu d. 18de Mai, da Rødstjerten Lusciola phoenicurus), Skvætterne (Saxicola oenanthe & rubetra), Fluesnappere (Muscicapa atricapilla), Hortulaner (Emberiza hor- tulana) pludseligt i Mængde bemærkedes inde i Byen. (Det samme Phænomen, at de nævnte Arter første Gang bemærkedes samtidigt og tyede ind til Husene, iagttoges samtidigt i Ørkedalen). En fuldstændig Undtagelse var Vaaren 1867, da hele Mai Maaned var overordentlig kold og Løvtræerne ikke aabnede sine Knopper førend i Juni; fra dette Aar savnes alle Optegnelser om de Trækfugle, som pleie at indfinde sig paa den Tid, og i Løbet af Sommeren hørtes nogle af dem kun sjelden, andre Arter slet ikke. Det er rimeligt, at de ere bukkede under, før de naaede op til os; thi i Hr. Statsrevisor Fischers Opsats, ,Snestormen d. 13de Mai 1867 og Smaafuglene" (i Schjøthes Naturh. Tidskr. R. III, B. 6) berettes om, hvorledes disse i | Mængde omkom i Danmark og det sydlige Sverige, men denne 46 Forfatter antager, at det var de Individer, som vare paa Træk til nordligere Egne, eftersom senere nye ankom. Nedenfor anføres den tidligste Datum for en Del Trækfugles Ankomst i de sidste 25 Aar samt den sildigste for saadanne Tilfælde, da der ikke er Grund til at antage, at de ikke alle- rede ere komne længe forud: Stæren (Sturnus vulgaris) 1ste Marts til 20de Marts. Lærken (Alauda arvensis) 14de Marts—12te April. Kjælden (Hæmatopus ostralegus) 20de Marts—4de April. Snespurve (Plectrophanes mivalis) 20de Marts—April. Maaltrosten (Turdus musicus) 25de Marts—Slutn. af April. Storspoven (Numenius arquata) 27de Marts—Midten af April. Sorttrosten (Turdus merula) omkring lste April. Viben (Vanellus cristatus) ligesaa. Blaakraaken (Corvus frugilegus) ligesaa. Kajen (Corvus monedula) ligesaa. Rødkjelken (Hrithacus rubecula) 4de April—Q20de April. Bjergfinken (Fringilla montifringilla) 12te April—omkring Iste Mai. Den mindre Spove (Num. phoeopus) 12te—til Slutn. af April. Gransangeren (Phyllopneuste abietina) 18de—25de April. Rugden (Scolopax rusticola) den Halvdel af April. Linerlen (Motacilla alba) 15de—22de April. Jernspurven (ÅAccentor modularis) 15de April—Beg. af Mai. Engpiplærken (Anthus pratensis) 20de April—Beg. af Mai. Taarnfalken (Falco tinuneulus) 20de April—Beg. af Mai. Rødvingetrosten (Turdus iliacus) 22de April—8de Mai. Ringtrosten (Turdus torquatus) Slutn. af April el. Beg. af Mai. Stenfalken (Falco æsalon) omkring lste Mai. Rødstjerten (Ruticilla phænicurus) 1ste—18de Mai. Rødbenet Sneppe (Totanus calidris) Beg. af Mai. Stendulpen (Saxicola oenanthe) 2den Mai—18de Mai. Sort Fluesnapper (Muscicapa atricapilla) 2den—18de Mai. Strandsnipe (Totanus hypoleucos) 3die Mai. Buskskvetten (Pratincola rubetra) 5te—18de Mai. Løvsangeren (Phyllopneuste trochilus) 8de—18de Mai. 47 Træpiplærken (Anthus arboreus) 8de—20de Mai. Ortulanen (Emberiza hortulama) 10de—18de Mai. Gulerlen (Budytes flavus) 11te—22de Mai. Digesvalen (Cotyle riparia) 12te—Slutn. af Mai. Ladesvalen (Hwundo rustica) 12te—Slutn. af Mai. Tagsvalen (Chelidon urbica) 13de—Slutn. af Mai. Graasangeren (Sylvia cinerea) 13de—25de Mai. Rundfuglen (Fudromias morimellus) Midten af Mai. Agerrixen (Urex pratensis) 16de—Slutn. af Mai. Graa Fluesnapper (Muscicapa grisola) 23de—Slutn. af Mai. Gjøgen (Cueulus canorus) 24de Mai—Beg. af Juni. Havesangeren (Sylvia hortensis) 24de Mai—Beg. af Juni. Taarnsvalen (Cypselus apus) 27de Mai—llte Juni. Sylvia curruea — Slutn. af Mai. Sylvia hypolais — Slutn. af Mai—Beg. af Juni. Ternen (Sterna hirundo) — Beg. af Juni. I følgende Fortegnelse over Arterne er med Hensyn til Sy- stem og Benævning fulgt Colletts, ,Norges Fugle*, fordi Exem- plarerne i Samlingen for Tiden ere benævnede paa samme Maade : Ord I. Passeres. Turdus viseivorus Lin. opgives i Sundevalls ,Svenska Fog- larne* at være bemærket ved Throndhj. og af Nilsson i ,Skand. Fauna* og ,Ilum. Fig. til Skand. Fn." at være seet af Forf. i Størdalen, hvorimod den ikke nævnes 1 den af ham førte Dagbog over hans Reise i disse Trakter, skjønt der i den netop fra det nævnte Sted nævnes adskillige andre Arter. Trods megen Eftersøgen saavel af mig som Andre i en lang Aarrække er den aldrig be- mærket, og det er sandsynligt, at flere af Opgifterne om dens Forekomst nordenfjelds ere usikre. 1. Turdus musicus Lin. Almindelig om Sommeren i alle Naaleskove. Ved dens Ankomst om Vaaren — i Regelen i Løbet af April, sjeldnere i Slutningen af Marts (saasom i 1857) — opholder den sig nogen Tid i Byens Udkanter, især naar megen Sne ligger i Skovene Den forlader Fgnen i Løbet af October. 9, Turdus iliacus Lin. ankommer i sidste Halvdel af April 48 og høres da gjerne paa Højderne østenfor Byen, hvor den ogsaa ruger om Sommeren, skjønt den er hyppigst i Fjeldtrakter. 3. Turdus pilaris Lin., den i størst Mængde forekommende Trosteart, opholder sig i Byens Udkanter i Regelen til de sidste Dage af December, især naar der er meget Rognbær; i den milde Vinter 1879 —80 forekom den i stor Mængde til Begyn- delsen af Februar. — 3 Varieteter fra Omegnen opbevares i Sam- lingen, en med hvidt Hoved, en med hvid Ryg og hvidspraglet Underkrop og en 3die med askegraat Hoved og gul Underkrop. 4. Turdus merula Lin. er ligeledes almindelig; dens ÅAn- komst om Vaaren falder omkr. Midten af April; enkeltvis er den truffet overvintrende. (En Varietet med hvidlige Vinger op- bevares fra Ørkedalen i Grams Saml.) 5. Turdus torquatus Lin. ruger fornemmelig i høiere lig- gende Trakter, saasom paa Byaasen, paa Raneimsvåtten, paa Jervfjeldet, men paa Nordsiden af Fjorden eller i de skovløse Trakter ved Indløbet til Fjorden hyppigt i de laveste Regioner. 6. Omeclus aquaticus, Bechstein. Kommer om Vinteren ned til Byen ved Nidelven, saalangt som denne er islagt; saaledes 1 kolde Vintre (som 1878—79) lige til Havnen; i den milde Vinter 1879—80 saaes den ikke, hvorimod Exemplar erholdtes fra dens Rugepladse (ved Jonsvandet). Af de % Former, som omtales af Collett, (,Mindre Medd. vedr. Norges Fuglefauna* i Mag. f. Nat. vdsk. 1877), har jeg oftere seet Individer med mere eller mindre tydeligt rødbrunt Belte end uden dette. 7. Regulus eristatus, Willougby. Almindelig i Naaleskove hele Aaret. 8. Ruticilla phoemicurus (Lin. Sylvia Latham) ruger alm. saavel inde i Byen som i Omegnen og kommer om Vaaren i Regelen 2den Uge af Mai (i 1858 d. 30te April, i 1864 d. Iste Mai). Den forlader os i Begyndelsen af September. 9. Erithacus rubecula (Lin. Sylvia Lath) kommer omtr. samtidigt med Turdus musicus (i 1856 de første Dage af April) og opholder sig om Vaaren ligesom denne efter Omstændighe- derne i større eller mindre Antal i Byens Udkanter langs El- ven; er forøvr. almindelig og ruger især i Mængde langs Fjor- 49 den, østenfor Byen. Forlader os i October, men i 1880, da plud- selig Vinter indtraf, opholdt den sig her lige til Begyndelsen af December og kom ved stærkt Snefald ind i Byens Udkanter, hvilket ogsaa er Tilfælde om Vaaren. 10. Saxicola oenanthe Lin. er alm. overalt og kommer gjen- nemsnitlig i lste el. 2den Uge af Mai. Enkelte Individer sees endnu i Midten af September. 11. Pratimcola rubetra (Lin. Saxicola Bechst.) er ligesaa almindelig og kommer gjennemsnitlig samtidigt med foregaaende eller noget senere (i 1859 bemærket d. 1lte Mai, i 1860 d. 12te, i 1861 d. 16de, i 1862 å.11te, i 1872 d.9de, i 1874 i den Iste Uge af Mai, i 1875 d.8de, i 1878 d. 18de, i 1880 omkr. d. 10de). Den forlader Egnen i Begyndelsen af September. 12. Accentor modularis (Lin.) bemærkes i Byens Udkanter om Vaaren gjerne i sidste Halvdel af April samt om Høsten og er forøvr. almindelig i Naaleskovene om Sommeren. 13. Sylvia hortensis Bechst. forekommer ikke saa hyppigt i Byens nærmeste Omegn, men især i Mængde 1 Lierne i Dalene. Den hører til de senest ankomne Trækfugle og høres sjelden før d. 25de Mai. 14. Sylvia atricapilla Briss. hører til de sjeldnere Arter af denne Slægt, men er dog nogle Gange skudt om Sommeren i Byens Nærhed; oftere er den erholdt som Efternøler i Begyn- delsen af Vinteren, fanget i Kramsfuglsnare; 1 Ex. toges den 26de December (1873) inde i Byen og opbevares i Samlingen. 15. Sylvia cinera Briss. er almindelig i Kratskov og kom- mer om Vaaren gjennemsnitlig i 3die Uge af Mai og drager bort omkr. d. lste September. 16. Sylvia cwruca Lin. er truffet temmelig sparsomt ru- gende i Naaleskovene, saasom ved Jonsvandet, hvorfra Exempla- rer haves i Grams Saml. 17. Fhyllopneuste trochilus (Lin. Sylvia Lath.) forekommer alm. i Løvskove; bemærket i 1858 første Gang d. 9de Mai, 1859 d. 12te, 1866 d.11te, 1868 d. 12te, 1872 d. 13de, 1874 d. 15de, 1875 d. 8de, 1877 d. 13de, 1880 omkr. d. 12te Mai. Sees un- dertiden endnu i Midten af September. i 50 18. Phyllopneuste abiettina (Sylvia) Nilsson. Ruger alm. i alle Naaleskove og er næst Sylv. rubecula den af alle Sylvier, som kommer tidligst om Vaaren (gjennemsnitl. fra 20de—25de April), da den gjerne høres i Byens Udkanter, hvor enkelte Par ogsaa. have Tilhold hele Sommeren, saasom paa Domkirkegaarden. Tidligst er den bemærket 13de April; den drager bort om Hø- sten senere end foregaaende. 19. Ficedula hypolais (Lin. Sylvia Lath.) er fundet rugende paa flere Steder i Byens Nærhed, saasom langs Nidelven og i Devlehavnen, fra hvilke Steder dens Æg haves, og Exemplarer ere skudte. 20. Lamius exeubitor Lin. træffes temmelig hyppigt især om Vinteren, i alle Trakter; er truffet rugende colonivis paa Højderne mellem Horrig og Selbo (meddelt af Adj. Schulz, som der skjød flere Explrr.), samt paa andre Steder, helst i subalpine Trakter. Blandt de erholdte Exemplarer forefindes (efter Colletts Bestem- melse) saavel typiske Individer af den normale som næsten typiske af L. major Pall. og Overgange mellem begge. Senere er er- holdt flere af den sidstnævnte.*) 21. Muscicapu atricapilla Lin. ruger alm i Byens Udkanter og nærmeste Omegn og er her meget hyppigere end følgende. Dens Ankomst falder gjennemsnitlig omkr. 8de Mai (fra d. 2den til d. 16de) og dens Bortreise i Slutningen af August. 22. Butalis grisola (Lin. Muscicapa). I Colletts ,Norges Fugle* opgives den i det Throndhjemske at være hyppigere end foregaaende; dette er muligens Tilfælde i Skovtrakterne, men ikke i Byens Nærhed. Den ankommer om Vaaren meget senere end foregaaende. 23. Troglodytes europæus Leach. Er om Vinteren hyppig, dog ikke alle Aar, ved og i Byen og har gjerne Tilhold ved Sø- boderne og Skibene i Havnen; om Sommeren bemærkes den sjelden.**) *) Cfr. Steineger og Collett i Arch. f. Math. og Naturvdsk. **) Dette stemmer ikke med den Iagttagelse af Fischer (i Schjøthe, Nath. Tidskr. 3 R. 2 B. p. 17), at den i Danmark ubetinget er Trækfugl og at Angivelserne om, at den er Standfugl, skrive sig fra Tyskland, 51 24. Parus major Lin. kommer i September i Mængde ind i Byen, hvor den opholder sig om Vinteren. Allerede i Midten af Januar høres dens Sang, undertiden først i Slutningen af Maa- neden, sjelden tidligere (i 1878 allerede d. 4de.) 25. Parus coeruleus Lin. er ligeledes alm. saavel Sommer som Vinter; i 1880 rugede den i en Træplantning midt inde i Byen. 26. Parus ater Lin. Alm. i Naaleskove hele Aaret. 27. Parus borealis de Selys. Alm. i Naaleskove. 28. P. palustris Lin. Alm. i Løvskov og Krat og træffes om Vinteren ligesom P. major & coeruleus i Byens Udkanter. 29. Lophophanes eristatus (Lin. Parus) udbreder sig sand- synligvis mere og mere. For 10 å 20 Aar siden bemærkedes den ikke her i Egnen; nu er den almindelig i alle Naaleskove ogsaa østenfor Byen, saasom ved Jonsvandet, hvorfra flere Explrr. haves. å 30. Orites caudatus (Lin. Parus) ruger ikke sjelden i Skov- trakterne, hvorfra Exemplarer ere erholdte om Sommeren; sees undertiden i smaa Flokke i Byens Udkanter paa Strøget Høst og Vinter. 31. Certhia familiaris Lin. sees om Vinteren temmelig hyp- pigt i Byens Udkanter og Omegn; om Sommeren i Naaleskovene, men bemærkes da sjeldnere. 32. Chelidon urbica (Lin. Hirundo) kommer i Regelen i Mai Maaneds 3die Uge og opholder sig da nogen Tid i Byens Nær- hed; dens Rugepladse om Sommeren er helst i noget højere lig- gende Trakter. I Begyndelsen af September drage de fleste Svaler bort, men enkelte Aar, selv efter at stærk Frost er indtruffet, sees undertiden denne og følgende Art i smaa Flokke i Byen, i October eller November (især i 1867, da det samme bemærkedes ogsaa paa andre Steder i Landet). 33. Hirmmdo rustica Lin. er almindelig, men synes at have af- taget i Antal i senere Tid. Den kommer om Vaaren i Regelen noget tidligere end foregaaende og er tidligst bemærket d. 12te Mai. 34. OCotyle riparia (Lin. Hwrundo) ruger især i bratte Elve- mæler og kommer under almindelige Forhold nogle Dage før 52 foregaaende Art; ved langvarigt koldt Veir komme undertiden alle 3 Arter samtidigt, eller en af de? foregaaende først. Tidligst ere Svalerne bemærkede d. 12te Mai (1 1875 H. rustica, i 1863 OC. riparia). I over 30 Aar har den ruget i Kolonier i Byens Skandsevold. 35. Motacilla alba Lin. Hannerne komme næsten hvert Aar til temmelig bestemt Datum (16de—22de April), selv om Veiret er fuldstændig vinterligt, i hvilket Tilfælde de have Til- hold i Fjæren i store Flokke. Efternølere bemærkes ofte, senest d. 6te December (1857). (Individer med sort Ryg (M. Yarrellii ?) er af og til bemærket; et Ind. med hvid Ryg saa jeg i Byen i Høsten 1880). — Som Exempel paa Trækfuglenes Tilbagekomst til Udrugningsstedet kan anføres, at et Indiv. med kun 1 Ben (det andet formodentlig bortskudt) i 3 paa hverandre følgende Aar bemærkedes paa en og samme Localitet. 36. Budytes flavus (Lin. Motacilla) bemærkes kun yderst sjelden ved Byen paa Gjennemreise. (Dens Rugepladse er især 1 den subalpinske Region, saasom i Thydalen, hvor jeg har be- mærket den i Mængde om Sommeren; dog ruger den aarlig 1 Ørkedalen i Lavlandet.) 37. Anthus rupestris Nilss. Ruger paa de nøgne Skjær ved Indløbet til Fjorden men ogsaa længere inde, idetmindste til Stadsbygden, hvor den er hyppig paa de træbare Nes (Bække- nesset); jeg har ogsaa hørt den om Sommeren paa Tutterøen. Anthus cervinus Pall. er if. Colletts ,Norges Fugle* bemær- ket ved Throndhjem; opgives ogsaa (af Lundgr.) at være seet i Ørkedalen. 38 Antlmus pratensis Lin. forekommer om Vaaren, i Re- gelen fra Begyndelsen af Mai samt om Høsten flokkevis i Byens nærmeste Omezn; ruger paa Myrerne især i de højere liggende Egne, men ligesom det er Tilfælde med flere subalpinske Arter, nærmere ved Havet ogsaa i dettes Niveau. 39. Anthus arboreus Bechst. Alm. i Løvskove og kommer om Vaaren i 2den Uge af Maj, sjeldnere først i 3die. * Medd. af Adj. Langberg. 53 40. Embertza citrinella Lin. Alm. om Sommeren i Skov- kanter, om Vinteren, hvis Sneen bedækker Markerne, i Byen; dens Sang høres i Regelen strax efter Midten af Marts, under- tiden, skjønt faatonig, allerede i de første Dage af Maaneden. 41. Emberiza hortulana Lin. Alm. paa Bjerge saavel paa begge Sider af Byen som paa Nordsiden af Fjorden, (Stadsbyg- den, Lexvigstranden), saavidt bekjendt, Nordgrændsen for dens Forekomst i Landet. Kommer i Regelen henved Midten af Mai (tidligst bemærket den 10de, senest den 20de) og drager bort i Slutn. af August. 42. Emberiza schoeniclus Lin. Ikke sjelden, især Vaar og Høst; kommer 1 første Halvdel af Mai. 43. Plectrophanes mivalis (Lin. Emberiza) træffes undertiden i større Flokke om Vaaren fra Midten af Marts til Midten af April i Byens Udkanter og nærmeste Omegn; mindre Flokke sees undertiden hele Vinteren paa enkelte Localiteter saasom ved Søboderne, hvor den søger Føde i Selskab med Embr. citrimella. Plectr. (Emberiza) lappomiea Lin. vides en Gang skudt i Ørkedalen (3%, 56) og Aaret efter seet sammesteds. 44. Pyrgita domestica (Lin. Fringilla) er almindelig overalt. 45. Fringilla coelebs Lin. er alm. overalt. Hannen kom- mer om Vaaran næsten altid ved Slutningen af April Maaneds første Uge (Ste til 9de); er undertiden fundet overvintrende. 46. Fringilla montifringilla Lin. er om Sommeren især hyp- pig i Fjeldtrakter, men ruger ogsaa overalt i Lavlandet. Over- vintrer hyppigere end foregaaende; blev saaledes seet i Januar 1865, i større Mængde inde i Byen i Januar 1878; i den milde og snebare Vinter 1879—80 i store Flokke; Exemplarer, som da bleve skudte i Slutn. af Marts og opbevares i Samlingen, ere i fuld Sommerdragt, medens de ellers have meget igjen af Vinterdragten ved sin Ankomst om Vaaren, endnu i Mai. 47. OChlorospiza chloris (Lin. Frimgilla) er ikke sjelden og er ogsaa oftere truffet om Vinteren. 48. Linota flavirostris (Lin. Fringilla). Ruger hist og her saasom i de stejle Bjergvægge paa Nordsiden af Hladeham- bd meren; 1 større Flokke sees den om Vaaren, sjeldnere om Vin- teren i Selskab med 49. Acanthis maria (Lin. Fringilla). Ruger i Birkeskove, helst høiere liggende og træffes Høst og Vaar flokkevis i Byen og Omegn. Trækker i Regelen bort midtvinters og høres atter de sidste Dage af Marts. 50. Acanthis spinus (Lin. Fringilla). Alm. i Naaleskove og træffes om Vinteren i Byens Haver. Carduelis elegans Briss. Jeg har ikke seet noget Exemplar af denne, men efter Opgifter, om hvis Rigtighed der ikke er nogen Grund til at tvivle, er den oftere seet paa nært Hold, især om Vinteren i Selskab med F/ing. domestiea, ja endog skudt (cfr. Collett Mindre Medd.*) 51. Corythus emucleator (Lin.) viser sig næsten hver Vin- ter enkeltvis i Byens Haver og Omegn, enkelte Aar i Mængde (saaledes i 1861—62, 1866—67, 1877—78). 52. Pyrrhula vulgaris Temm. opholder sig i større eller mindre Mængde om Vinteren i Byen og Omegn, især i kolde og snefulde Vintre, indtil henimod Midten af April; om Sommeren i Naaleskovene, men bemærkes da sjelden. | 53. Loxia curvirostra Lin. Ligesom de? foregaaende indfin- der den sig enkelte Vintre i større el. mindre Mængde ved Byen; om Sommeren træffes den temmelig hyppigt i Naaleskove. I størst Mængde forekom den i 1866 baade Sommer og Vinter saavel nær Byen som i alle omkringliggende Trakter. 54. Sturnus vulgaris Lin. ankommer om Vaaren til meget forskjellig Tid; dog kan dens Ankomst gjennemsnitlig sættes til Midten af Marts, skjønt den undertiden sees enkeltvis eller i smaa Flokke til hvilkensomhelst Tid af Vinteren: I 1855 be- mærket d. 22de Decbr., 11862 i Begyndelsen af Januar og Slutn. af Februar, i 1877 først i Slutn. af Marts o. s. v. De ubyre store Flokke, som om Høsten opholde sig i Byens Træplantninger og paa Kirkerne, opløses lidt efter lidt i Slutn. af October og Beg. af Novbr. I 1880—81, ved den pludseligt indtraadte Vinter forekom mange endnu til i Januar, da de i den strenge Kulde lode sig gribe med Hænder eller omkom. 55 55. Corvus mönedula Lin. Rugede i flere Aar paa Dom- kirken, hvor den i de sidste Aar ikke er bemærket; overvintrede da enkelte Aar og viste sig i den strenge Vinter 1877—78 endog i temmelig betydeiigt Antal i Byen; somoftest bemærkes den gjennemtrækkende onikr. lste April el. i Marts. 56. Corvus corax Lin. forekommer temmelig hyppigt ved Byen om Vinteren; den ruger om Sommeren paa mange Steder, især i de vestlige Trakter, hvorfra saavel udvoxne som Unger haves i Saml. 57. Corvus frugilegus Lin. viser sig om Vaaren fra Slutn. af Marts ved Byen, hvor den ogsaa ruger (paa Hlademoen). En- kelte Aar forekommer den i større Mængde. Den store Udvan- dring, som i Vinteren 1875—76 fandt Sted over en større Del af Landet, viste sig ogsaa her, idet de daglig saaes 1 Byen og nærmeste Omegn, undertiden i store Skarer. 58. Corvus cornix Lin. Almindelig overalt. Om Vinteren sees den hyppigt i Byens Gader; om Sommeren 1 Skovtrakter, hvorfra den gjør daglige Udflugter til Fjæren. 59. Pica caudata Ray (Corvus Pica Lin.) Alm. overalt. Den albino-var., som omtales af Collett (i ,Mindre Medd.*), og som jeg har havt Anledning til at se, er skudt i Selbo. (Et sort Ind. bemærket ved Levanger 1879). 60. Nucifraga caryocatactes (Lin. Caryoc. guttatus Nilss.). Flere Exemplarer ere i Aarenes Løb skudte eller fangede om Høsten saavel i Byens Nærhed som i flere af de omkringliggende Trakter, og opbevares i Samlingerne. Især blev adskillige skudte eller snarefangne Høsten 1868*). 61 Garrulus glandarius (Lin.). Alm. i alle Skovtrakter Sommer og Vinter. 62. Perisoreus mfaustus (Lin. Garrulus Briss.). Alm. i Naaleskove, især de højereliggende, til enhver Aarstid. 63. Ampelis garrulus Lin. Bombycilla Briss. Træffes om Vinteren i større eller mindre Antal. Den største Udvandring fandt Sted i Vinteren 1859, da de pludseligt d. 3die Febr. ind- fandt sig inde i Byen i overordentlig store Skarer (i Ørkedalen *) Den sees ogsaa netop til samme Tid at være forekommet i Mængde paa visse Steder i Danmark (Collin, Ornith. Bidrag.) 56 bemærket paa lignende Maade i Januar s. A.*). Forøvr. fore- kom den talrigt i Vinteren 1861—62, i 66—67, 67—68 og 77—78. 64. Alauda arvensis Lin. viser med Hensyn til Tiden for sin Ankomst større Variation end nogen anden Trækfugl, efter som Markerne ere bare eller snedækkede. Tidligst er den efter min Iagttagelse i de sidste 25—30 Aar kommet d. 14de Marts, sildigst henv. Midten af April (1879). Naar megen Sne falder efter dens Ankomst, tyr den i smaa Flokke ind i Byen og søger Føde paa Søboderne, hvor ogsaa dens Sang høres. (I størst Mængde ruger den paa Ørlandet, Stadsbygden, Leinstranden, Hlademoen, Størdalshalsen og andre flade Strækninger). 65. Alauda eristata Lin., som aldrig forhen er truffet her- tillands, saaes i Throndhjems Gader i Vinteren 1880—81, fra Begyndelsen af November til i Januar. Da den altid saaes alene, har der sandsynligvis kun været 1 Individ, som muligens er for- drevet ved de stærke Storme, der i Begyndelsen af November herskede 1 sydligere Egne. Desværre lykkedes det ikke at er- holde Exemplaret, men den har været seet af saa Mange og paa saa nært Hold, at der er tilstrækkelige Vidnesbyrd for dens Forekomst. Efter den strenge Kulde i Beg. af Januar saaes den ikke mere. 66. Upupa epops Lin. Vides kun 1 Gang bemærket i Byens nærmeste Omegn, Høsten 1863 (1 af de 2 seede Individer blev skudt og opbevaret i en privat Saml.); derimod er den flere Gange bemærket i nærliggende Trakter. Ord. II. Zygodaciyli. 67. Gecinus viridis (Lin. Picus) er oftere skudt nær Byen især om Høsten el. om Vinteren og ruger paa flere Steder i Skovtrakterne. 68. Gecimus canus Gmel. synes idetmindste om Høsten at *) Det var netop i den samme Vinter, at de (efter Collett) opholdt sig i uhyre Mængde i det sydlige Norge, (efter Hartmann) i Sverige og efter Fischer i. Danmark. KENNEL TE 57 være hyppigere end foregaaende, men vides ikke at være fundet rugende i de nærmeste Trakter. 69. Dryocopus martius (Lin. Picus.) Temmelig almindelig i de større Skove hele Aaret, saasom i Trakten ved Jonsvandet. 70. Picus leuconotus Bechst. er her i Egnen en af de al- mindeligste Hakkespetter, og er fundet rugende i Skovtrakter. 71. Picus major Lin. har undertiden vist sig hyppigt, til andre Tider i Løbet af mange Aar meget sjelden. 72. Picus minor Lin. er en af de hyppigst forekommende Arter af denne Slægt, saavel Sommer som Vinter og er den Art, som hyppigst findes inde i Byens Udkanter; i Sommeren 1880 rugede den endog her (ved Domkirken, hvor den daglig saaes i Løbet af Sommeren.) 73. Apternus tridactylus (Lin. Picus). Ogsaa af denne Art ere adskillige Exemplarer erholdte, især om Vinteren, og den ruger sandsynligvis i nærliggende Fjeldtrakter. 74. hmæ torquilla Lin. Har i enkelte Somre havt Tilhold paa enkelte Localiteter, hvor den ogsaa er truffet rugende, men er idetheletaget ikke meget udbredt. Dens Ankomst om Vaaren er i Begyndelsen af Mai. 75. Cuculus camnorus Lin. høres i Byens Nærhed i Regelen kun om Vaaren ved dens Ankomst (fra 20de Mai til Iste Juni) og kun et el. faa Par tilbringer Sommeren her, saasom paa By- aasen. Dens Rugepladse er de fjernere liggende Birkeskove, især de subalpinske. Ord. II. Syndactyli. 76. OCypselus apus Lin. har i mindst 30 Aar havt sin Ruge- plads i Fruekirketaarnet, hvorhen den ankommer med den første indtrædende Varme, i Regelen henimod den lste Juni, tidligst omkr. 20de Mai, undertiden først i lste el. endog 2den Uge af Juni; ofte er Kulde indtruffet efter dens Ankomst og den er da igjen forsvundet og senere kommet tilbage. Omkr. lste Septem- ber trækker den bort, men enkelte Aar, længe efterat de, som om Sommeren have havt Tilbold i Byen, ere ; har der 58 pludselig vist sig en Mængde Taarnsvaler i Byens Gader, saale- des især i Begyndelsen af October 1862, da de sidste saaes d. 10de. Caprimulgus europæus Lin. er af Lundgr. opgivet at være skudt og oftere hørt i Byens Nærhed, hvilket er optaget i ,Nor- ges Fugle". Mig er den ikke forekommet. Ord. IV. Accinitres. 77. Surnia myctea (Lin. Strix). I de Aar, da Lemænerne vandre, findes denne Ugle her i Egnen, ellers sjelden. Den største Udvandring fandt Sted i Høsten 1872, da man daglig kunde se flere Explrr. skudte i Nærheden og flere fangedes levende; selv inde paa Hustage i Byen blev den bemærket. Om Natten skulde de (ifølge Colletts Remarks on the ornithol. of north. Norw*., Chria. Vidsk. Selsk. Forh. 1872) have Tilhold paa Skjær ved Munkholmen. Hyppige vare de ogsaa i Vintrene 1875—76 og 76—77, da en Præparant skal have erholdt omkr. 200 Stkr. 78. Surnia passerina (Lin. Strix) hører til sjeldnere Arter. Exemplarer haves fra Jonsvandstrakten (Gr. Sml.) og Hummel- vigen, om Sommeren. 79. Surmia funerea Lath. er ikke sjelden, og mange Exempla- rer ere erholdte i Aarenes Løb, især fra de subalpine Trakter om Sommeren. 80. Nyctale Tengmalmi Gm. (Strix Lin.). Er uden Tvivl en af de almindeligste Ugler, men bemærkes sjeldnere formedelst dens natlige Levemaade. En større Del af de i Aarenes Løb erholdte Exemplarer have været saadanne, som af en el. anden Grund have forvildet sig og ere blevne fangne, hvilket især har været Tilfælde om Vinteren, ja nylg endog 4 å 5 Gange 1 Løbet af en Maaned. Rugende er den truffet paa flere Steder i Skov- trakterne.*) 81. Ulula urulensis Pall. liturata Tengm. (Strix Lin.). Af *) I Colletts ,Remarks &c.* opgives Inderøen som dens hidtil bekjendte nordligste Grændse i Landet; jeg har erholdt et Ex. fra Beiern, nær Bodø, og Hr. Conservator Schneider bar meddelt mig, at han har faaet den ved Tromsø. 59 denne sjeldne Ugle blev 1 Ex. skudt paa Christiansten i Novbr. 1874. (Gr. Sml.) 82. Strix aluco Lin. er her i Egnen ikke saa almindelig som i Landets sydligere Dele, hvor den regnes for den almin- deligste Ugle; heller ikke vides den bemærket i Byens Udkanter eller uærmeste Omegn, men er af og til erholdt fra Skovtrakterne. 83. Bubo maximus (Strix Bubo Lin.) er almindelig baade Sommer og Vinter. Dunklædte Unger fra Rugepladsene i Byens Omegn opbevares i Samlingerne. 84. Otus vulgaris (Strix Otus Lin.), som her i Egnen, saa- vidt bekjendt, har naaet sin Nordgrændse, hører til de mindre hyppige Arter; dog ere adskillige Explrr. erholdte i Aarenes Løb fra de fleste Trakter (Ørkedalen, Størdalen, Værdalen, Børsen og Byens nærmeste Omegn) og flere ere opbevarede i Samlingerne; paa førstnævnte Sted er den oftere skudt om Vinteren. 85. Otus brachyotus (Lin. Strix) er i Lemænaar hyppig, ellers sjelden, men er dog af og til ogsaa fundet overvintrende. 86. Falco gyrfaleo Lin. Er hyppig i Fjeldtrakterne, men vides ikke iagttaget i Byens nærmere Omegn. Exemplarer ere erholdte fra Selbo, Singsaas, Ørkedalen o. s. v. og flere saavel yngre som ældre opbevares i Samlingerne. I usædvanligt Antal synes den at have forekommet i Høsten 1880, da der ogsaa var meget Fuglevildt. 87. Faleo peregrinus Briss. hører til de sjeldnere Arter. 1 Ex. fra Omegnen haves i Selsk. Saml., et andet i en privat Saml.; begge fra nærliggende Fjeldtrakter (om Sommeren), hvor den sandsynligvis ruger. 88. Falco æsalon Lin. synes at være den almindeligste Art og forekom ligesom næst foregaaende i mere end sædvanlig Mængde Høsten 1880, da flere Explrr. saaes skudte eller fangede. Som Trækfugl kommer den i April og undertiden er den skudt allerede i de første Dage af Maaneden. 89. F. tmmeulus Lin. er ligeledes temmelig hyppig og be- mærkes især om Vaaren fra Midten af April til Midten af Mai i Omegnen, hvor den fleresteds ruger saasom ved Jonsvandet, hvorfra dens Unger i Dundragt haves i Saml. Boje anfører i 60 sin ,Tagebuch auf einer Reise durch Norwegen* i 1817, atflere Par skulle ruge i Christianstens Mure og i Domkirketaarnet, hvilket ikke har vist sig i senere Aar. 90. Astur palumbarius Lin. er almindelig saavel Sommer som Vinter. 91. Å. misus Lin. er ligeledes alm., men er sjelden erholdt om Vinteren. 92. Buteo vulgaris Bechst. er sandsynligvis ikke sjelden, skjønt den her i Trakten, saavidt bekjendt, har sin Nordgrændse. Foruden flere andre, som jeg har seet, opbevares 1 Selsk. Saml. 1 ældre (fra Selbo), 2 Unger med begyndende Fjærklædning (Klæbo); disse ere, skjønt tilhørende 1 Kuld temmelig forskjel- ligt udviklede. 93. Buteo lagopus Lin. Forekommer hyppigt paa Højfjel- dene, men er ogsaa truffet i Lavlandet (Ex. i Selsk. Saml.). Ft Ind. blev taget om Sommeren paa et Skjær ved Bynesset (Gr. Smil.) 94. Aquila chrysaétos Lin. Forekommer helst i Fjeldtrak- ter (Singsaas, Melhus), hvorfra udvoxne Exemplarer og Unger haves i Samlingen. Unger i Dundragt, omkr. 10 Dage gamle, (235) ere rent hvide; en saadan holdtes levende i endnu 14 Dage, i hvilken Tid den undergik betydelig Forandring: Først fremkom mørke, næsten sorte Vingefjer, dernæst lignende over hele Ryggen, og endelig paa Bugen, som endnu tildels er dun- klædt, ligesom hele Hovedet, Tibier og Tarser. 95. Haliattos albieilla (Lin.) sees i Omegnen meget hyppi- gere end foregaaende, men vides ikke at ruge uden nær Havet; Ex. skudt ved Byen opbevares i Samlingen. 96. Fandion haliattos (Lin.) vides bemærket ikke sjelden og ruger sandsynligvis ved flere Indsøer, da den oftere fleresteds i Omegnen er seet paa et og samme Sted hele Sommeren, men intet Exemplar haves herfra i Samlingerne. Ord. V. Pulastræ. 9%. Columba palumbus Lin. Høres om Sommeren i de fleste Skovtrakter og synes at være hyppigere end følgende Art. EFx- 61 emplarer ere skudte og tildels opbevarede fra de fleste Trakter: Leinstranden (i Selsk. Saml.), Strinden, Jonsvandet, Byaasen, Tiller, (Ørkedalen og Indherred fleresteds); ogsaa enkeltvis om Vinteren. 98. Columba oenas Lin. Kun 1 Par Exemplarer har jeg seet af den Art; det ene var skudt midtvinters. Ord. VI. Gallinæ. 99. Tetrao wrogallus Lin. Almindelig i Skove. (En tilfæl- dig Varietet — næsten askegraa overalt og uden Glands — op- bevares i Selsk. Saml. fra Snaasen.) 100. Tetrao tetrix Lin. Alm. i Skove; sterile Hunner sees temmelig hyppigt blandt det til Byen indbragte Vildt; derimod kjendes ingen Exempler paa tilfældige Varieteter, som ere ret hyppige i andre Dele af Landet. T. urogallotdes. Hannen er skudt el. fanget i mange Trakter i det Throndhjemske; 1 Ex. haves i Selsk. Saml. fra Klæbo, hvor- fra jeg oftere har seet Exemplarer. (1 i Gr. Saml. fra Hitteren, hvor den skal være bemærket hyppigt.) 101. Tetrastes bonasia (Lin. Tetrao.) Almindelig i Naaleskove. 102. Lagopus ulbus Lin. subalpina Nilss. Ruger om Som- meren f. Ex., men i ringe Antal, paa Graakallen; enkelte sne- fulde Vintre har den været truffet i Mængde 1 de laveste Trakter, ganske nær Byen. 103. Lagopus rupestris Gmel. alpima Nilss. Ruger paa Høj- fjeldene; men i enkelte træbare Trakter, saasom paa Lexvig- stranden ogsaa længere nede og der nedenfor foregaaende Art. Om Vinteren skal den forekomme i Mængde paa Byaasen (omkr. 200 M. o. H) 104. Perdix einerea Briss. Enkelte Exemplarer ere i Aa- renes Løb fældede, hvoraf I opbevares i Samlingen, og mange ere seede saavel nær Byen, som i fjernere Trakter (Indherred, Guldalen, Meldalen); i 1860 blev nogle Par udslupne, son: senere skulle have formeret sig; men ifølge Collett (, Mindre Medd.*) blev et Ex. allerede i 1840 faldbudt i Throndhjem. 62 Grd. VIL. Grallæ. 105. OCharadrius apriearius Lin. opholder sig ved Ankomsten om Vaaren — i Regelen i anden Halvdel af April, sjeldnere i > første — i smaa Flokke i den nærmeste Omegn indtil i Mai Maaned eller, naar megen Sne ligger i Fjeldene, til Juni; ruger om Sommeren foruden paa Fjeldene, saasom paa Byaasen, ogsaa paa større Myrstrækninger i Lavlandet, f. Ex. paa Stadsbygden, men i større Mængde jo længere mod Vestkysten; er atter al- mindelig i Omegnen i September og tildels i October. 106. Eudromias morinellus (Lin. Charadrius) træffes om Vaaren temmelig hyppigt i Lavlandet, tildelsi Selskab med fore- gaaende, men bemærkes først meget senere end denne; kun sjel- den er den atter skudt om Høsten. Om Sommeren er den truffet rugende paa nærliggende Fjelde, hvor dens Unger ere tagne. (Medd. af Adj. Schulz.) 107. Aegialites hiaticula (Charadrius Lin.). Almindelig om Sommeren ved Fjorden og forekommer ligeledes ved de større Indsøer. 108. Aegialitis minor (Charadr. Lin.) synes at være sjelden og er efter ,Norges Fugle* fundet rugende op til Surendalen. 1 Exemplar fra Byens Omegn haves i Selsk. Saml. Squatarola (Charadr.) helvetica Lin. skal være seet om Hø- sten i Byens nærmeste Omegn. (Explrr. fra Hitren og Ørkeda- len, ligeledes om Høsten, i Gr. Sml.) 109. Vanellus eristatus Mey. skydes om Vaaren ved dens Ankomst i Slutn. af Marts ganske hyppigt i Byens nærmeste Om- egn og ogsaa langt fra Kysten; om Sommeren ruger den især nærved Havet, saasom hyppigt paa Ørlandet og Tarven og endnu paa Stadsbygden. Strepsilas interpres Lin. collaris Temm. er om Sommeren tem. almindelig ved Havet, saasom paa ,Juledagene*, Hitren og Halten, hvor den formodes at overvintre (Ex. af ?/ 71 i Selsk. Saml.) 110. Hæmatopus ostralegus Lin. Almindelig overalt ved Fjorden til dens allerinderste Del; er ogsaa truffet rugende ved Selbosøen. Kommer i Regelen omkr. lste April; tidligst er den iagttaget 20de Marts. 63 111. Telmatias gallinago (Scolopax Lin) forekommer ikke sjelden, som det synes, helsti den subalpine Region; flere Explrr. ere indleverede til Saml. 112. Telmatias gallimula (Scolopax Lin.). Forekommer sjeld- nere end foregaaende og efterfølgende og kun faa vides erholdte i Byens Omegn. 113. Telmatias major (Lin.). Skydes især Vaar og Høst men ruger sandsynligvis ogsaa paa mange Steder i Omegnen. 114. Scolopax rusticola Lin. Alm. og kommer i Regelen ved Midten af April. I Vinteren 1880 viste sig usædvanlig mange langt ud i November i Byens Nærhed ligesom flere andre Træk- fugle, da Vinteren kom meget pludseligt. 115. Limicola pygmæa Lath. (Tringa platyrhimea Lin) er kun sjelden truffet paa Gjennemtrækket om Vaaren og om Høsten. 116. Trimga eanutus (T.islandiez Lin) er kun enkelte Gange skudt paa Gjennemtrækket. 1 Ex. i Sommerdragt, skudti Rissen i Midten af August, haves i Selsk. Saml. 117. Pelidna maritima (Tringa Lin.). Almindelig, undtagen om Sommeren, til det Inderste af Fjorden. Explrr.i Vinterdragt opbevares i Selsk. Saml. 118. Pelidna subareuata (Lin. Tringa). Er kun sjelden be- mærket paa Trækket sydover. Et Ex. fra Rissen (Aug. 1876) opbevares i Samlingen. 119. P. alpina (Lin. Trimga) ruger om Sommeren paa Fjel- dene og træffes paa Trækket — fra Midten af August til Midten af October — i Flokke i Fjæren; de først ankomne have endnu Sommerdragt (hvoraf Ex. haves i Saml.). Sjeldnere om Vaaren. 120. Actodromas minuta (Lin. Trimga). Træffes i Selskab med foregaaende hver Høst, saasom paa Fjæren ved Hlademoen. 191. A. Temminckii (Lin. Trmga) forekommer paa samme Maade som de % foregaaende, men sjeldnere. 122. Machetes pugnax (Lin.) er ikke sjelden erholdt paa Trækket om Vaaren og om Høsten, saavel i Trakter langt fra Kysten (Flaa, Klæbo) som ved denne og flere Explrr. ophevares i Samlingerne. 123. Phalaropus hyperboreus Lath. En Hun blev skudt 64 10/; paa Selbosøen og opbevares i Selsk. Saml. Sandsynligvis ruger den paa adskillige Steder i Omegnen.*) 124. Totamus glottis Lin. ruger alm. paa Myrer, især til- fjelds, men ogsaa i Byens nære Omegn. Vaar og Høst træffes den i Fjæren, saasom ved Hlademoen, hvorfra adskillige Explrr. ere erholdte. | Totanus fuscus Briss. er skudt i Ørkedalen og bemærket sammesteds om Sommeren, saa at den sandsynligvis ogsaa er forekommet i Throndhjems Omegn. 125. Totanus calidris Lin. er den hyppigst forekommende af Snepperne, saavel paa Myrer som ved Kysten og kommer om Vaaren omkr. Begyndelsen af Mai. Totanus ochropus Lin. Jeg kjender intet Exempel paa, at denne Art er truffet i Byens Omegn, hvor den dog efter al Sand- synlighed maa være forekommet, da den efter Collett forekom- mer op til Egnen om Throndhjemsfjorden, og den desuden vides skudt i Ørkedalen. Totamus glareola Lin. Heller ikke af denne Art har jeg faaet Exemplarer, men den opgives af Lundgr. at være skudt flere Gange i nogen Afstand fra Byen og skal ifølge den oven- nævnte Kilde være ,hyppig sydover gjennem Throndhj. Stift.* 126. Actitis hypoleucos (Lin. Totanus) er næst Tot. calidris den hyppigste af alle Snepper, især ved Elve, saasom ved Nid- elven lige ved Byen, sjeldnere ved Fjorden. Den bemærkes om Vaaren henved Midten af Mai. 127. Limosa rufa Briss. Er i senere Tider næsten aarlig truffet om Høsten, flokkevis el. enkeltvis paa de fra Norden eller Fjeldene tilbagevendende Vadefugles Forsamlingspladse, hvor- hen den ankommer undertiden allerede før Midten af August i fuldkommen el. næsten fuldkommen Sommerdragt (Explrr. fra Strømmen 1 Rissen i Selsk Saml.); forøvr. er den skudt temme- lig hyppigt paa Fjæren ved Hlademoen, men især i Mængde nær- mere Havet (Ex. i Vinterdr. i Selsk. Saml. fra Ørlandet), i Ør- *) I Throndhj. Selsk. Skrftr. 1776 hedder det i en Ffterretning fra Støren (ved Kap. 0. Lie): ,Fisktita (Trimga lobata Linnei), som er kjendelig formedelst sine digitos lobatos, har sit Rede paa Øer i Sandmælene,* 65 kedalen i October 80, i Indherred o. s. v.; paa flere af disse Steder ogsaa om Vaaren. 1928. Numenius arcuata Lin. Almindelig paa Myrer, især 1 Lavlandet; ankommer til Byens Omegn i Regelen i Begyndelsen af April, sjeldnere først i 2den Uge af Maaneden el. i Slutn. af Marts. 129. Numentus phoeopus Lin. er i nogle Trakter sjeldnere, i andre hyppigere end foregaaende, det sidste især længere fra Kysten; dens Ankomst om Vaaren indtræffer noget senere end foregaaendes. Grus cimerea Lin. Vaaren 1871 præparerede jeg 1 Ex., som sagdes at være skudt ved Levanger; et andet blev skudt samme- steds i Juni 1878, hvilket jeg har seet. Antages ogsaa at være observeret i flere Trakter nærmere Byen. 130. Ardea cmerea Lin. er adskillige Gange skudt om Vaa- ren ved og østenfor Byen, men ogsaa længere fra Fjorden ved Elve og Indsøer, selv om Sommeren; paa denne Tid er den dog hyppigst nærmere Havet. I den kolde og snefulde Vinter 1880—81 blev et Ex. skudt ganske nær Byen; flere af disse opbevares i Samlingerne. 131. Rallus aquaticus Lin. Mange Exemplarer ere i Aare- nes Løb erholdte, men kun senhøstes eller i Begyndelsen af Vin- teren, naar denne pludseligt indfinder sig, saaledes i November 1866 og i December 1875, begge skudte el. fangede nær Byen og opbevarede i Selsk. Saml.; fremdeles i 1878, 79 & 80, lige- ledes i November og tildels fangede nær Huse. Dette stemmer ganske med den Ilagttagelse af Fischer (i Nat. Tidsskr. B. 6, p. 138), at den under disse Omstændigheder forhindres i at trække bort og søger ind til Husene, medens den skjulte Leve- vis om Sommeren gjør, at den vanskeligere opdages. 132. Orex pratensis Bechst. har i de senere Aar betydeligt aftaget i Antal. Dens Ankomst om Vaaren indtræffer mellem 16de og 26de Mai. Enkelte Efternølere ere undertiden fundne senhøstes, saaledes en i Novbr., som er i Vinterdragt og opbe- vares i Saml. Gallinula chloropus Lin. har jeg seet skudti Ørkedalen, hvor 66 den oftere skal være seet ligesom ogsaa 1 andre Trakter, om Sommeren. Ortygometra porzana (Lin. Gallinula.) Af denne forhen kun i den sydligste Del af Landet fundne Art viste sig, hovedsagelig i Ørkedalen, adskillige Individer saavel i Sommeren 1868 som i 1878. Nogle af de erholdte Exemplarer findes i Grams Saml. 133. Fulica atra Lin. er oftere skudt nær Byen. Høsten 1870 blev et Exemplar skudt paa Fjorden ligesom et andet i December samme Aar, hvilket opbevares i Selsk. Saml. Vaaren s. Å. blev et Ex. skudt i Melhus, Vaaren 1876 i Ørkedalen 1 Ex., som haves i Grams Saml. At denne idetheletaget temme- lig sjeldne Art ogsaa i ældre Tid oftere er truffet her i Trakten, sees af følgende Sted i Throndhj. Selsk. Skrifter 1776: —,Blæs- Anden (Fulica atra Linnei) med et hvidt skallet Blæs i Panden har jeg undertiden seet i Gulelven saavelom ogsaa i By-Elven* (0. Lie ,Efterretn. om nogle Naturalier.*) Ord. VIII. Lamellirosfres. 134. Cygnus musicus Bechst. er skudt eller bemærket saavel paa Fjorden som i Trakter længere fra Kysten, især paa Træk- ket om Vaaren, saasom i Klæbo, hvorfra Ex. haves i Gr. Sml., sjeldnere midtvinters eller om Sommeren. 135. Cygnus Bewickii Yarrell, minor Pallas, viste sig i Beg. af Aaret 1880 i stor Mængde overalt i det Throndhjemske (nærmere herom i Throndhj. Vidsk. Selsk. Skrifter 1879 p. 48.) Ellers aldrig bemærket. 136. Amser cinereus Mey. ruger i Mængde paa Øerne uden- for Fjorden saasom paa Tarven, hvorfra Unger og Voxne haves i Saml. og bemærkes i Byens Nærbed kun paa Trækket, om Vaaren fra Marts til Mai og om Høsten. 137. Anser segetum Gmel. Kun 1 Exemplar vides skudt i Omegnen paa Sydtrækket i September; det opbevares i Selsk. Saml. Anser brachyrhyneus Baill. Et Par Explrr. ere skudte paa Hitren Høsten 1871; det ene opbevares i Selsk. Saml. I Colletts y Remarks &c.* omtales ogsaa 1 Ex. fra Strinden. 138. Bernicla torquata Frisch, (Anser Briss.). Jeg kjender 67 kun 1 Exempel paa, at denne ved Vestkysten paa Trækket i stor Mængde forekommende Art er bemærket i Throndhjems Omegn; det var i April 1856, skjønt dens Ankomst til Landet ellers sees at indtræffe i Slutn. af Mai. Fxemplaret opbevares i Selsk. Saml. 139. Vulpanser tadorna (Lin. Anas) ruger især paa Øerne ved Indløbet til Fjorden; fra Tarven haves Dununger i forskjellig Udvikling i Selsk. Saml., temmelig overensstemmende med dem, som beskrives af Collett i ,Ornith. Bemærkn.* (N. Mag. f. Na- turvidsk. 1871.) — Efter sammes ,Norges Fugle" ,trænger den sparsomt og blot under Træktiderne ind i de dybere Fjordbunde* og efter ,mindre Meddelelser* er den ,udbredt langs hele Landets Kystlinie uden nogensteds at trænge dybt ind i de større Fjorde.* Blandt de mange Fxemplarer, som jeg har seet fældede paa Vaartrækket i Aarenes Løb, have en større Del været fra Ind- herred; paa Ytterøen er den fundet rugende, ja paastaaes endog at overvintre; paa Tutterøen har jeg fundet et dødt Ex; I Gr. Sml. findes unge Individer fra Bynesset, som ,skulle være ud- klækkede der.* 1lste Marts 1880 saa jeg et Ex. fra en indre Fjeldbygd (Opdal). 140. Amas boschas Lin. Ruger især ved ferskt Vand og forekommer almindelig om Sommeren; er ogsaa adskillige Gange skudt om Vinteren. I den pludseligt indtræffende, strenge Vinter 1880—81 var ogsaa denne en af de i Regelen borttrækkende Arter, som ofte erholdtes. 141. Amnas penelope Lin. synes ikke at være sjelden ved de ferske Vande om Sommeren, hvorfra flere Exemplarer opbevares og er efter Collett særdeles hyppig ved de ferske Vande paa Øerne udenfor Throndhjemsfjorden; er bemærket i Flokke og skudt paa Fjorden om Høsten, nær Byen. 1492. Querquedula crecsa (Lin. Anas). Alm. om Sommeren ved Elve og Indsøer og er enkelte Gange truffet om Vinteren. 143. Dafila acuta (Lin. Anas) er kun sjelden truffet og, som det synes, kun paa Vaartrækket; et Par Explrr., fra 2 for- skjellige Aar, opbevares i Gr. Sml. fra Melhus, 1 i Selsk. Sml. fra Størdalen, et 4de, som jeg ligeledes har seet, blev skudt nær 68 Byen. — Den opgives at være skudt i Ørkedalen om Sommeren, uden at dens Rugeplads kjendes. 144. Fuliquia cristata Ray. Mange Exemplarer ere skudte i Byens Nærhed saavel ved ferskt som salt Vand især om Hø- sten, sjeldnere om Vaaren, og flere opbevares i Samlingerne. 145. Fuliqula marila Lin. er idetheletaget forekommet sjel- den og vides ikke med Sikkerhed at ruge i nærliggende Trakter. Flere Exemplr. haves 1 Selsk. Saml. fra Fjorden, Høst og Vaar. 146. Glaucion clangula (Lin. Fuligula Steph.) er en af de hyppigst forekommende Arter af denne Gruppe, om Sommeren ved høiere liggende Indsøer, om Vinteren paa Fjorden og aabne Steder i Elven. 147. Harelda glacialis (Lin. Fuligula Steph.) forekommer i Mængde paa Fjorden om Vinteren til i Mai, sjeldnere og kun som yngre om Sommeren. Et Ex. i Selsk. Saml. er i ren Som- merdragt allerede 1 Iste Halvdel af April, et andet i Mai, lige- ledes en ældre Han, er endnu ikke udfarvet, et 3die i Marts er 1 fuldstændig Vinterdragt, og Ombytningen maa saaledes fore- gaa til meget forskjellig Tid. 148. Oidemia fusea (Lin. Fuligule Steph.) er fundet rugende hist og her ved højere liggende Vande og skydes ikke sjelden Høst og Vinter paa Fjorden, hvorfra flere Explrr. haves. 149. Oidemia nigra (Lin. Fuliqula Steph.). Exemplarer ha- ves i Selsk. Saml. fra de ferske Vande om Sommeren, og fra Fjorden om Vinteren. 150. Somateria mollissima (Lin. Fuligula Steph) er almin- delig overalt i Fjorden. I største Mængde ruger den ved Ind- løbet, paa Tutterøen og i Indherred. Om Sommeren sees sær- skilte Flokke af unge Hanner; efter Udrugningen sjelden ældre Hanner; dog ere ogsaa saadanne skudte, hvoraf Ex. i Saml. med fældende Vingefjer. 151. Somateria speetabilis (Lin. Fuligula Steph.). Den op- gives 1 Rasch's Fort. og Bemærkn. over de i Norge forek. Fugle (i Mag. f. Naturvidsk. 1838) at være skudt ved Throndhjem, ligesom den ogsaa senere er bemærket her og skudt ved Indlø- bet til Fjorden, paa Gjennemtrækket om Vaaren. 69 152. DMergus serrator Lin. Almindelig; rugende er den truffet saavel ved salt Vand, hvor jeg har fundet dens Rede, som især ved de ferske Vande, hvorfra Unger haves (Jonsvandet); ogsaa om Vinteren. 153. DMergus merganser Lin. Exemplarer i Sommerdr. ha- ves fra de ferske Vande paa Nordsiden af Fjorden; forekommer paa Fjorden især om Vinteren og Vaaren; enkelte Aar er paa denne Tid en stor Mængde indbragte til Byen. Ord IX. Steganopodes. 154. Sula bassana Lin. erholdes ikke sjelden om Vinteren, især efter stormfuldt Veir, og da undertiden fundet drivende til Kysten — endog langt inde i Fjorden — eller forvildet ind over Land, saa at den er blevet grebet. I Februar 1877 saa jeg i Byen mindst 10 a 12 Stkr. og i December samme Aar vare 8 Stkr. fangede paa 1 Fiskeredskab i Skjørn. 155. Phalacrocorax carbo Lin. Ruger hovedsagelig paa stejle Klipper nær Havet; bemærkes om Sommeren ogsaa inde i Fjorden saasom stadigt paa Flakskjærene; om Høsten og Vin- teren ogsaa i den allerinderste Del, enkelte Gange endog paa ferskt Vand. 156. Phalocrocorax graculus Lin. cristatus Temm. er idet- heletaget bemærket meget sjeldnere end foregaaende og kun faa Exemplarer ere erholdte, skudte paa Fjorden om Vinteren. Ord. X. Longipennes. 157. Sterna hirmmdo Lin., den om Vaaren sildigst tilbage- vendende Trækfugl, er fra Begyndelsen af Juni hyppig overalt ved Fjorden; ruger om Sommeren ogsaa ved Indsøer, saasom ved Jonsvandet, hvor den fordum fandtes i langt større Mængde og i Selbo, temmelig høit over Havet, hvorfra Unge haves i Selsk. Saml. Sterna arctica Temm. forekommer om Sommeren hyppigt omkring Øerne udenfor Throndhjemsfjorden. Croicocephalus ridimmdus (Lin. Larus) antages med fuld- 70 kommen Sikkerhed at være seet ved Byen (Gram); den er for- hen kun bemærket i det sydlige Norge og der sjelden. 158. Rissa tridactyla (Lin. Larus). Almindelig om Vin- teren i Fjorden, hvorfra ældre og yngre haves i Samlingen. Allerede i August bemærkes de fra Norden tilbagevendende. 159. Larus camus Lin. Alm. i Fjorden hele Aaret, sjeld- nere ved de ferske Vande, hvor den dog ruger paa adskillige Steder (Jonsvand, Selbosøen). Det største Vær i Fjorden er Tutterøen, hvor Rederne ligge aabne overalt paa Øens Nordside, og de nysudklækkede Unger findes under Enebuskene. 160. Larus argentatus Briinn. Alm. i Fjorden om Vinte- ren, sjeldnere om Sommeren, da den især ruger nær Ilavet, saasom i Mængde paa Tarven, hvorfra Dununger og ældre i Sommerdragt i Selsk. Saml. ligesom ogsaa af de 2 følgende. 161. Larus fuscus Lin. ruger paa sidstnævnte Sted paa Myrerne, medens de øvrige Arter ruge nær Stranden. Alm. om Vinteren paa Fjorden, sjeldnere om Sommeren og ved de ferske Vande. 162. Larus marimus Lin. Alm. paa Fjorden om Vinteren og ruger om Sommeren i Selskab med næstforegaaende. 163. Larus leucopterus Faber. 1 ungt Exemplar af denne Art skjødes paa Fjorden i Januar 1879. Larus glameus Briinn. En Albino af denne Art blev skudt ved Indløbet til Fjorden 1871; den opbevares i Universitetets Saml. og er nærmere omtalt i Colletts ,Remarks.* p. 294. Pagophila eburnea (Lin. Larus) opgives at være skudt i Gul- osen (Lundgr.) og i Størdalen (Nilsson). 164. Lestris pomarina Temm. Træffes undertiden, helst som yngre og især om Høsten efter stærke Storme i Omegnen og da gjerne i en forvildet Tilstand: Et Par Exempl. blev 1 2 forskjellige Aar taget med Hænder i Byens Udkanter, et Par ældre (Selsk. Saml.) skudt Høsten 1879 i Rissen, temmelig langt fra Søen; samtidigt vare flere bemærkede og 1 fundet paa en Åger helt inde i Værdalen. 165. Lestris parasit:e4 Briinn. Almindelig og ruger ogsaa mot ER "1 i Fjordens inderste Del, hvorfra Unge i Dundragt haves i Samlingen. 166. Lestris Buffonii Boie. Sees ikke sjelden om Vaaren nær Byen paa Fjorden og ruger sandsynligvis fleresteds ved Fjeldsøerne, hvor Ex. ere skudte om Sommeren og opbevares i Samlingerne. 167. Procellaria glacialis Lin. Kun sjelden bemærket saa langt inde som ved Byen, hvor 1 Ex., som opbevares i Selsk. Saml., var fløiet imod en Telegraftraad. Forøvr. ere Exemplarer erholdte fra Fjordens Indløb (Ørlandet o. s. v.) 168. Thalassidroma pelagica Lin. Hidtil, saavidt vides, kun 1 Gang bemærket saa langt inde som ved Byen; her fan- gede jeg et Ex. i en af Byens Gader (.%3 57), hvorhen den sandsynligvis var fordrevet ved en Storm; den holdt sig længe svævende foran en tændt Gadelygte. Ord XI. Pygopodes. 169. Podiceps cristatus Lin. Kun et Par Exemplarer ere om Vinteren bemærkede i Byens Omegn; det ene blev skudt lige ved Byen (Novbr. 70) og opbevares i Selsk. Saml., det andet fanget i et Fiskegarn, i Gulosen (2, 72) og haves i Gr. Sml. 170. Podiceps rubricollis Lath. er den hyppigst bemærkede Art af denne Slægt, men er ligesom foregaaende kun truffet som yngre om Vinteren; 1 af de opbevarede Explr. blev skudt paa Jonsvandet i December 79. (Vidsk. Selsk. Skriftr. 79 p. 50). Podiceps cornutus Temm. har ifølge Colletts , Norges Fugle* oftere vist sig omkr. Throndhjemsfjorden. I Gr. Sml. haves et Par fra Indløbet. | 171. Colymbus glacialis Lin. er ofte skudt paa Fjorden om Vinteren; den sees her ogsaa ikke sjelden parvis om Sommeren og siges at ruge ved Fjeldvande paa Nordsiden. 172. Colymbus arcticus Lin. ruger alm. ved Indsøer, saasom paa Byaasen, ved Jonsvandet, i Selskab med følgende. Nogle overvintre ved Fjorden, hvorfra Ex. i Vinterdr. haves i Saml. 173. Colymbus septemtrionalis Lin. er ligeledes alm. De fleste synes at trække bort om Vinteren. 72 174. Cepphus grylle (Lin. Uria Moehr.) Alm. par Fjorden til alle Aarstider. 175. Uria troile Lin. Almindelig paa Fjorden især sen- høstes, men er ogsaa erholdt her i Sommerdragt. Varieteten ringuia Briinn. er temmelig alm. sammen med Hovedformen; flere Explr. af denne sidste ere erholdte til Selsk. Saml., og til Gr. Sml. ogsaa i Sommerdragt. Exemplrr., skudte i Midten af April (Rissen), bestaaende af begge Former have næsten fuld- stændig Sommerdragt, men med nogle hvide Fjær gjensiddende paa Struben (Selsk. Saml.) 176. Fratercula arctica Lin. skydes temmelig hyppigt paa Fjorden blandt Aiker senhøstes, men er ogsaa erholdt her om Sommeren saavel ældre, som yngre (Selsk. Sml.) 177. Alca torda Lin. kommer om Høsten, undertiden i stor Mængde ind i Fjorden og er hyppig om Vinteren; i Marts begynde de lidt efter lidt at trække bort; enkeltvis er den og- saa erholdt om Sommeren. 178. Mergulus alle Lin. skydes ikke sjelden paa Fjorden om Vinteren. Bidrag til Kundskab om Throndhjemsfjordens Fauna, ved V. Storm. III. (Forts. fra Selsk. Skrifter 1879). Den 2den September 1880 blev under Sildefiske lige ud for Byen fanget 2 unge Hanner af den sjeldne Delphinus albirostris Gray. Af denne Art var (efter Collett, , Bemærknin- ger til Norges Pattedyrfauna* i Mag. f. Naturvidsk. 1877) fra Norges Kyst kun kjendt 1 Exemplar; senere er den erholdt i Finmarken i 2 Individer, som ere beskrevne af Schneider i » Tromsø Museums Aarshefter* 1878, og hvor det ene tillige er afbildet. Til dette svarer det største af vore næsten fuldstæn- digt; kun er det noget mindre, idet det har en Længde af 1445 mm. Det andet er 1360 mm. 1. og afviger i Farven der- ved, at det ellers rent hvide her er gulagtigt, og de ellers sorte Partier ere meget iblandede med rødbrune Skygninger. Craniets Længde paa dette sidste er 295 mm. og Tændernes An- tal 2$—2%. Fiske. Sebastes viviparus Kr. Krøyer, Naturhist. Tidsskr. 1844—45. Denne Art, som efter Colletts ,Meddelelser om Norges Fiske —* (Chria. Vidsk. Selsk. Forh. 1879) ikke med Vished var 74 kjendt nordligere end ved Aalesund, forekommer ogsaa alminde- | ligt i Throndhjemsfjorden. Som bekjendt, har dens Artsberetti- gelse været betvivlet, idet den har været antaget for en mindre udviklet Form fra det ringere Dyb. Der er imidlertid et For- hold ved dens Forekomst, som synes at være upaaagtet: Fi- skerne her paa Stedet adskille 4 ,Sorter* af ,Uer*, nemlig den almindelige (Seb. marinus, 8. morvegicus AÅscan.), ,Blaakjæften* (S. dactylopterus de Lar.), ,Berggalten* (S. viviparus Kr.), saa- dan som denne viser sig i sin almindelige Form fra det ringere Dyb, samt en 4de ,Sort*, som de benævne ,Hak*, og som de enstemmigt erklære, forekomme paa endnu større Dyb end S. marinus, uafhængigt af Gydetiden. Hvilken Art eller Form de herved betegnede, var mig længe ubekjendt, indtil der blev mig forevist en stor Mængde udelukkende bestaaende af den; disse vare fangne paa Dybvandsline fra 150 F. D. og sagdes at faaes til over 200 F. D., medens S. marimus fiskes fra 60—100. Ved Undersøgelse af adskillige Individer af disse kan jeg i denne Form ikke se andet end en stor S. viviparus, idet de i alt Væsentligt forøvrigt stemme med Krøyers Beskrivelse*): Det største Ex. havde en Totallængde af 382 mm. De fleste havde kun 13 Ledstraaler i Dorsalen, undertiden 14, aldrig 15; Pecto- ralernes Straaler overskred aldrig 18, ligesom ogsaa de øvrige Finners Straaleantal svarede til det, som er angivet for denne Art; fremdeles ere Øinene store, Gjellelaagsflekken stor og tydelig selv hos de største Explrr., og paa en stor Del fandtes ved Side- linien omtr. under Dorsalens 6te og 7de Straale en kulsort Flek, som forsvandt med de løst siddende Skjæl og saaledes synes at være en Levning af de Tverflekker, der findes hos de yngre; det gulagtige Anstrøg i Farven, som omtales af Krøyer, var især en Stund efter Døden endog meget iøinefaldende. Det Kjende- mærke, som Collett har paavist med Hensyn til Tænderne paa præoperculum, finder jeg fremtrædende hos de yngre, men ogsaa mærkbart hos de større. Forholdet af Ventralerne og Pectoralerne *) De af Dr. Liitken i Vidensk. Medd. Nath. Foren. i Kbhayn anførte Forskjelligheder kjender jeg ikke, da dette Skrift desværre ikke haves i Bibliotheket. 75 svarer dog ikke til Beskrivelsen, men Krøyer anfører, at dette kan forandres ved Graviditeten, og alle de undersøgte Individer vare rognfyldte Hunner (Begyndelsen af Mai). — Det mindste rognbærende Individ, som var fra ringe Dyb, har en Længde af 172 mm.; dette har forøvr. den særegne Tilfældighed, at Dorsalen har 16 tydelige Pigstraaler, og Farven er overalt meget stærkt rød. Cottunculus microps Coll. Ogsaa 1 sidste Sommer fandtes denne Art, i 2 Exemplarer, det ene ved Stadsbygden paa 100 F. D., det andet paa omkr. 150 F. D. ved Gjedenesset; som forhen anført, (Selsk. Skrifter 1878 p. 10) var 1 Ex. fundet i 1878. Af de 4 ved Norges Kyster fundne ere saaledes de 3 fra Throndhjemsfjorden, hvor den sandsynligvis forekommer i Mængde, men sjelden er- holdes paa Grund af, at den især forekommer i ,Søtræernes* Region, hvor Bundskrabning vanskeligere kan foretages, eller fordi de hidtil benyttede Apparater have været mindre tjenlige til Fangst af Fiske. Det mindste, som er 52 mm. 1. har alle- rede det for de voxne sædvanlige Straaleantal; kun har Dorsalens bagre Del 13; det største Ex. har en Længde af omkr. 80 mm. Gobius pictus Malm. Collett, Bidr. til Kundsk. om Norges Gobier, Chria Vidsk. Selsk. Forh. 1874. Af denne Art, som forhen ikke var fundet nordligere end i Nærheden af Bergen, opfangede jeg ved Bundskraben et 60 mm. 1. Ex. paa faa Favnes Dyb mellem Tang, ved Rødbjerg. Carelophus Ascanii (Walb.) Blenniops galerita, Nilsson, Skand. Fauna. Forekommer vel, skjønt ikke almindeligt, langs hele Kysten, men jeg har aldrig forhen fundet den i Throndhjemsfjorden. 1 Exemplar toges paa det usædvanlig store Dyb af 140 F.,i Søtræernes Region, et andet meget større (omtr. 180 mm.) i det øverste af Litoralbeltet; dette, som afveg fra det yngre ved sin mørke, brune Farve samt færre Punkter og Striber, havde over- ordentlig store Pandetentakler samt store Hudlapper paa Dor- 76 salens forreste Straaler. Den levede i Selskab med Cottus bubalis, som jeg hidtil kun har truffet yderst sparsomt, men som ofte toges paa denne Localitet i det Søvand, der efterlades paa Stranden ved stor Ebbe. Gadus Esmarkii Nilss. Forudeni Christianiafjorden, hvor den forekommer i Mængde, sees den kun at være kjendt i et enkelt Individ fra Bergenstrak- ten. Jeg har nylig fundet nogle blandt G. merlangus; det var rognfyldte Hunner af fuld Størrelse (lidt over 200 mm.); den maa saaledes ogsaa her være stationær, og da den var vel kjendt af. Fiskerne som en særskilt Sort, er den neppe sjelden og vil sandsynligvis findes paa hele den mellemliggende Kyststrækning Merluccius vulgaris Flem. Denne Art, som ikke er truffet nordenfor Throndhjemsfjor- den, havde jeg her i Løbet af mange Aar kun seet i nogle faa Exemplarer af ubetydelig Størrelse. I de sidste Par Aar har jeg seet adskillige ogsaa fra Fjordens Indre. Et usædvanligt stort, adskilligt over I Meter langt Ex., der var erhvervet for en Fi- skeriudstilling i Udlandet, blev fanget inde ved Frosten. Et no- get mindre er senere erholdt og opbevares i Samlingen. Phycis blennioides (Briinn.) Et meget stort (665 mm. 1.) Exemplar fangedes i April paa 200 F. D., ved Munkholmen. Det stemmer overens med et næsten saa stort (605 mm.), der omtales af Collett, derved at Iste Dorsal kun er lidt højere end 2den, og Ventralerne, som ere forholdsvis endnu kortere (172 mm.), række med sine Spidser 15 mm. foran Anus. Efter Krøyer (Danmarks Fiske, II, p. 214), kunne de naa en Længde af '/3 af Totallængden, men han nævner sammesteds en anden Art, der netop udmærker sig ved de her anførte Kjendetegn. OQgsaa Nilsson optager (i Skand. Fn.) en Diagnose af den samme Art (Ph.mediterraneus), hvori tillige an- føres, at Øjediameteren hos denne indeholdes over 4 Gange i Hovedlængden m. m., hvilket alt stemmer med vort Ex. Ui Motella mustela (Lin.) Af denne Art, som forhen ikke med Sikkerhed var fundet nordligere end ved Christiansund, tog jeg et ungt Individ i Fjæ- ren ved stærk Ebbe, paa Nordsiden af Fjorden, ved Stadsbygden, og den gaar sandsynligvis da længere mod Nord. Den levede under Stene paa Tangbund i Selskab med Zoarces viviparus og Gunellus. Onos septemtrionalis Coll. Collett, Den norske Nordhavsexpedition 1877—78, 1880. Motella septemtrionalis, Coll. Norges Fiske 1875. Af denne sjeldne Art, som forhen kun var kjendt i faa Exemplarer, fik jeg af en Fisker et, som var fanget paa Dyb- vandsline (omkr. 150 F. D), lige ud for Byen. Collett, hvem jeg sendte det, erklærede det for ,et typisk Individ" af Arten. Det havde en Længde af 188 mm. Lepidorhombus norvegicus (Ginth.) Rhomdus cardina (Fries.) Denne idetheletaget sparsomt forekommende Art, som ogsaa er truffet længere mod Nord, men som jeg forhen ikke har fundet i Throndhjemsfjorden, toges i et ungt Individ ved Bund- skrabning paa 10 F. D. ved Gjedenesset. Den forekommer sandsynligvis sjelden eller ikke i den indre Del af Fjorden, da den aldrig er bemærket paa Fisketorvet blandt de andre talrige Arter af Flyndre, som der jevnligt forefindes. Glyptocephalus cynoglossus (Lin.) Pleuronectes saxicola Faber. Ogsaa her i Fjorden har denne Art i de senere Aar vist sig at være langt almindeligere end forhen antaget. Jeg havde i Løbet af mange Aar kun seet faa; men i sidste Vaar, fra Marts til Mai, saaes den næsten daglig i overordentlig stor Mængde paa Fisketorvet her i Byen og i alle Størrelser; den -angaves hovedsagelig at fanges paa en enkelt Localitet, paa tem- melig betydeligt Dyb, 60—70 F. 78 Scopelus resplendens Rich. Collett, Chria. Vidsk. Selsk. Forh. 1880, nm. 8. Som anført (i Selsk. Skrifter 1879 p. 50) blev nogle Exem- plarer af denne Art, der, efter Collett, forhen kun var kjendt fra Guineakysten, fundne her i Fjorden mellem de i Garn fangne Sild. At den, som han antager, her er stationær, synes at ville bekræfte sig, saafremt den ikke ogsaa paa andre Steder vil vise sig at følge Silden i dens Vandringer. Jeg lagde nemlig Mærke til, at den i sidste Sommer forekom talrigt paa samme Maade; vel fik jeg kun 3 Individer ihænde, men mange Fiskere, hvem jeg viste den, sagde, at de flere Gange havde faaet den. Den syntes hovedsageligt at forekomme i Gulosen og Ørkedalsfjorden; thi Fiskerne ved de indre Dele af Fjorden havde aldrig be- mærket den her, men kun paa de førstnævnte Steder, dens op- rindelige Findested; dog var 1 Explr. fra Rissen, det vestligste Punct, hvor den er truffet. De erholdte Individer have samme Størrelse og samme Fordeling af phosphorescerende Pletter som de fra foregaaende Aar; men de ere bedre conserverede og en mørk, næsten sort Farve findes over hele Skjelbeklædningen, der paa flere Partier viser en stærk, blaalig Sølvglands. De 2 mid- terste Rækker af gule Pletter i Nakken forlænge sig langs hele Ryggen lige til 2den Dorsal. Argentina silus (Ascan.) 1 Expl. af denne Art, som forhen ikke er forekommet mig, erholdtes i Oktober 1880; Collett anfører et Exempel paa, at den er fundet ved Stenkjær. Da Fiskerne ikke adskille Arterne af denne Slægt, hvoraf de oftere have erholdt en el. anden, er det uafgjort, hvilken der er hyppigst af denne og Å. sphyræna, som jeg ligeledes kun har seet i et Par Explr; stimevis synes dog ingen af dem at forekomme saaledes som længere mod Syd. Alosa vulgaris Val. Et, som det synes, usædvanlig stort Individ, henved 600 mm. 1., erholdtes i Juni 1880 fra Hummelvigen (2 Mile indenfor Throndhj.), hvor det var fanget i Laxegarn, Arten var forhen 79 ikke truffet nordligere end ved OChristiansund og idetheletaget sparsomt. Nerophis ophidion (Lin.) Denne Art, der ikke angives at være fundet saa langt nord, har jeg taget her i Fjorden ved Bundskrabning paa grundt Vand. Chimæra monstrosa Lin. 1 helt og stort Exemplar toges ud af en Molva vulgaris; fanges forøvr. hyppigt paa de større Dybder; de mange Explr. som jeg har undersøgt, have alle i Ventriclen indeholdt et sær- eget Snyltedyr, som jeg antager at kunne itentificere med den af Krøyer opstillede og i ,Danmarks Fiske* kortelig beskrevne Orobylophorus ckimæreæ. Spinax niger Bonap. Faa Arter faaes i saa stort Antal paa det større Dyb som denne, der af de throndhjemske Fiskere benævnes ,Svarttorsk* ; daglig, naar Dybvandsline sættes, har jeg Anledning til at se indtil et halvt hundrede Stykker, fangne fra an og samme Baad. — Trischizostoma Rasch, A. Boeck, har jeg nu seet at være dens stadige Ledsager, fremdeles, skjønt sjeldnere, Anelasma squalicola, Lov. (der først er omtalt og afbildet af Gunnerus); denne sidste sidder i Regelen i Ryggen, men ogsaa paa Under- siden nær Munden. Det største Ex., jeg har seet af Spimax miger, maalte 470 mm. og havde 14 Unger (1 April); forøvr. findes disse næsten til enhver Aarstid; Hanner ere meget sjeld- nere end Hunner. Raja radiata Donov. Forekommer, idetmindste om Vinteren, ogsaa paa særdeles store Dybder. 1 Ex., som blev fanget paa 250 F. D., havde i Ventriclen blandt forskjellige andre Crustaceer en Boreomysis tridens, der kun er funden paa de allerstørste Dyb. En Ægge- kapsel med indesluttet Unge, af 70 mms. Længde, toges ved 80 Bundskrabning paa 60 F. D. Ligesom Collett har jeg fundet Individer saavel med som uden Torne mellem Dorsalerne. Raja batis Lin. Synes her i Fjorden ikke at høre til de hyppigst forekom- mende Rokkearter. Et henv. 1600 mm.1. Ex., en Hun, erholdtes i sidste Vinter, fanget paa en Dybde af omkr. 150 F.i Selskab med R. vomer og paa samme Localitet, hvor Exemplarer af alle de følgende Arter ere fundne. Dette Individ havde i Ventriclen en næsten udvoxen og hel Lithodes maja samt en stor Mængde af Pandalus borealis Kr. Raja fullonica Lim. Synes at være den hyppigste af alle Dybvandsarter af denne Slægt, og talrige Exemplarer ere indkomne til Samlingen. Hun- ner med 30 mm. brede Æg i Ovarierne samt Hanner med de for Legetiden charakteristiske Torne ved Pectoralernes Rod har jeg faaet i Februar. Den største (Hun) har en Totallængde af 1010 mm., og den er saaledes den mindste af alle de spidssnu- dede Arter, ligesom den ogsaa mindst varierer i Tornebeklæd- ning og Farve; sorte og undertiden hvide Pletter ere tilstede i større el. mindre Antal paa Oversiden. I Ventriclen har jeg fundet Pandalus borealis samt Levninger af Spimax miger m. m. I Gjællerne snylte i stor Mængde en Lærnæopoda. Raja nidarosiensis Coll. (nov. sp. in lit.) I Slutningen af October 1880 erholdtes en omkr. 2 Meter lang Raja, fanget lige ud for Byen paa omtr. 150 F. D. Ved den lange Snude, der var mere end 4) Gang saa lang som Af- standen mellem Øinene, lignede den R. vomer, medens den i Omridset forøvrigt samt tildels i Hudens Beklædning kom nær R. batis, undtagen i Halens større Pigge, der ved sin stærkt kro- gede Form mest lignede samme hos R. fullomea; desuden var hele Undersiden næsten helt sort ligesom den ogsaa havde andre Særegenbeder. Jeg antog den derfor at være en for vor Fauna ny Art, især da jeg senere fik FExemplarer af de øvrige Arter til 81 Sammenligning. — Da vi saa godt som ingen ichtyologisk Litera- tur besidde, med Undtagelse af den skandinaviske, oversendte jeg den til Undersøgelse til Collett, der har meddelt mig, at han har beskrevet den som en ny Art, 1 Chria. Vidsk. Selsk. Forh. 3/; 1881. — Foruden denne første og største, som var en Hun, med Æg af omtr. 35 mm. i Diameter, erholdtes senere en ung Han, en ældre Han og 9 Hunner, som vare noget mindre end den før- ste; med Undtagelse af, at de sidste havde Halens Pigge meget færre og uregelmæssigt spredte, stemme alle i alt Væsentligt overens og vise en vel udpræget Art: det mest charakteristiske er de stærkt krogede Pigge i 3 Rader paa Halen, den sorte Underside samt Øinene; disse have nemlig en stærkt grøn Pupil og mørkblaa Iris, medens hos alle de andre undersøgte Arter af denne Slægt den første er lys graablaa, stundom med et meget svagt grønt Skjær, og den sidste lys, sølvfarvet. Raja vomer Fries. Var forhen kun kjendt i temmelig faa Exemplarer fra Lan- dets Sydvestkyst, men forekommer, som det synes, ikke sjelden inde i Throndhjemsfjorden, da jeg i Løbet af I å 2 Maaneder fik 3 Stkr. fra samme Zocalitet som de 3 foregaaende Arter. Da vi ikke ere i Besiddelse af Kgl. Sv. Vetensk. Akad. Handl. fra det Tidsrum, da denne Art først blev opstillet og der be- skrevet af Fries, har jeg blot kunnet sammenholde Exemplarerne med Beskrivelsen i Krøyers ,Danmarks Fiske", hvilken er efter Fries. De svare vel ikke ganske til denne Beskrivelse, navnlig ikke i Snudens relative Længde, ligesom de idetheletaget ere smaa af Væxt skjønt forplantningsmodne, men muligens faa de en større Udvikling ved en sydligere Bredde eller i det aabne Hav. De 3 Exemplarer udvise følgende Forhold: a. (Han). Totallængde 1130 mm., Snuden fra Øjnenes for- reste Rand 230 mm., Interorbitalrummet 54 mm. br. De acces- soriske Generationsorganer 295 mm. Med Undtagelse af et Par Pigge paa Siden er Halen glat ligesom der ogsaa paa Legemets Qverflade kun findes nogle smaa Partier, der ere rue af Smaa- torne med stjernedannet Rod. Ved Pectoralerne sidde omkr. 20 82 store, krogede Pigge af den Art, som er særegen for Hannerne i Legetiden, samt omkr. 6 ligedanne længer foran i Bredde med Øinene foruden et stort Antal mindre langs Snudens Rande. Un- dersiden med en stor Mængde snoede, sorte Slimporer paa graa- hvid Bund. Ventriclen indeholdt Pandalus borealis. December. b. (Han). Totallængde 1290 mm., Snuden 270 mm., Interor- bitalrummet 62 mm. Tornene ved Pectoralerne omkr. 35; for- øvrigt ganske overensstemmende med a. Ventriclen indehavde en stor Mængde Pandalus borealis og Pasiphaé tarda. Januar. c. (Hun). Totallængde 1335 mm., Snuden 300 mm., Interor- bitalrummet 64 mm. Halen med henved 30 Pigge i hver Side- række. Hele Overfladen, undtagen Ryggens Midtparti, meget ru af Torne med stjernedannet Rod. Undersiden som a og b. I Ventriclen fandtes Pand. borealis samt en hel, 320 mm.1. Sebasites. 20—30 mm. brede Æg i Ovarierne. Februar. Crustaceer. Calocaris Macandreæ Bel. Denne Art, som jeg forhen kun havde fundet i I Exemplar, er ganske hyppig paa større Dyb, 150—200 F., paa passende Localitet. Jeg traf den aldrig 1 Søtræernes og Oculinernes Belte eller umiddelbart nedenfor dette, hvor idetheletaget Affaldet fra Bakkerne er forstyrrende for Dyrelivet, men paa de videre, fla- dere Strækninger med sandblandet Ler, baade ved Ingdalen, ved Byen, ved Lexvigstranden og ved Tutterøen, ofte flere Individer ad Gangen. De vare alle, med Undtagelse af Ungerne, besatte med Triticella Koremi. Pandalus borealis Kr. Forekommer i Mængde, men erholdes sjelden ved Bund- skrabning; kun nogle, særdeles store, toges paa denne Maade, paa omkr. 120 F. D. Medens P. propinquus især erholdtes i », Søtræernes* Region, synes P. borealis at have Tilhold ved den flade Lerbund; paa saadan Localitet toges den flere Gange og den findes i Mængde i Ventriclerne af de her levende Fiske, navnlig Arterne af Slægten Raja. 83 Cryptocheles pygmæa G. 0. Sars. Nye Dybvandserustaceer fra Lofoten, Chria. Vidsk. Selsk. Forh. 1873. Denne temmelig sjeldne Art, som er den mindste blandt Regernes Familie, fandtes nogle Gange paa det største Dyb. Det mindste rognbærende Individ har kun en Længde af 14 mm. Pasiphaö tarda Kr. Krøyer, Carcinologiske Bidr. (Nat. Tidsskrift 1844.) Frholdtes ligeiedes sjelden ved Bundskrabning, men forekom- mer alligevel i stor Mængde; dette sees af Dybvandsfiskenes Maver, saasom af Lota byrkelange (abyssorum Nilss.), men især har jeg uden Undtagelse fundet den i overordentlig Mængde i de mang- foldige Individer af Coryphænoides rupestris, som jeg har under- søgt, en Art, der saagodtsom daglig, naar Dybvandsline sættes, fiskes i flere Exemplrr., fra 100—300 F. D. — Et usædvanligt stort Ex. af denne Crustacé toges i Bundskraben fra 180F. D; dette havde siddende ved Nakkehornet et eiendommelig duskfor- met Legeme, bestaaende af en Mængde langstilkede, langstrakt ovale Legemer uden Aabning og indeholdende en granuløs Masse. Prof. Sars, hvem jeg sendte Exemplaret, antager, at det muligens er en el. anden lavtstaaende Parasit. Den synes ogsaa constant at tilhøre denne Art; thi 1 nylig fiskede Explrr. af. Coryphænoides har jeg flere Gange gjenfundet den, siddende paa samme Maade paa de i Fiskenes Mave fundne Pasiphaér. Orchestia gamarellus Pall. Forekom paa en enkelt Localitet, Gjedenesset, i Millionvis under opkastet, tør Zostera lige ved Engene, i Selskab med Landi- sopoder og Insecter; ellers har jeg kun truffet den sparsomt; er (efter Boeck) ikke truffet nordligere end ved Throndhjemsfjorden. Callisoma crenata, Spence-Bate. A. Boeck, De skandinaviske og arktiske Amphipoder. Et Par Exemplarer af denne Art finder jeg blandt de ind- samlede Amphipoder, hvoraf dog endnu kun faa ere bestemte. 84 Orchomene minutus Kr. Fandtes af og til i Dybvandsregionen, i store Skarer. Epimeria cornigera I. Fabr. Denne smukke Amphipode synes især at høre hjemme i Qculina-Regionen, hvor jeg isidste Sommer tog den i stor Mængde paa flere Localiteter. Hvad der angives om Farven (Sars, Overs. over norsk-arct. Krebsdyr, Chria. Vidsk. Selsk. Forh. 1858, og efter ham Boeck), svarer ikke til min lagttagelse; vel er den intensiv rød paa den bagre Rand af hvert Segment, men Grund- farven var oftest lys, undertiden stærkt i det blaa og Øjnene | lysrøde, undertiden med en gylden Glands. Calliopius læviusculus Kr. Forekommer undertiden skarevis paa ringere Dyb. Melita dentata Kr. Temmelig almindelig paa Hydroider i Laminariernes Belte. Halice abyssi Å. Boeck. Af denne temmelig sjeldne Art toges et Exemplar ved Tut- terøen paa 60 F. D. Ampelisca spinipes Boeck. Af denne, ligeledes sjeldne og den største Art af Slægten, finder jeg 1 Ex. i mine Indsamlinger fra Stadsbygden; dette har dog kun en Længde af 20 mm. Amphithoöé podoceroides Rathke. Almindelig paa grundt Vand, saasom ved Rødbjerg. Podocerus falcatus Mont. Toges i Bugten ved Stadsbygden, hvor den forekom mellem Rødalg er 85 Ægæ Strømii Kr. Æ. bicarmata, Rathke, Beitr. zur Fauna Norwegens. Denne Art, hvoraf jeg forhen kun havde fundet 1 Explr. tilfældigvis, er almindelig, og jeg har 1 sidste Vinter faaet den i Mængde af Fiskere, der havde taget den paa store Individer af Molva vulgaris. Æga monophthalma Johnst. Et særdeles stort (65 mm.1.) og pragtfuldt farvet Explr. op- toges med Bundskraben, i Rødbjergsbakken blandt den store Mængde Spongier, som 1 dens øverste, inderste Del forekommer paa 60—70 F. D. Det svarer nærmere til de foreliggende Be- skrivelser end det, som jeg forhen har omtalt (Selsk. Skr. 1879, p. 116), hvilken sidste muligens er en særskilt Art. Rocinella danmoniensis, Sch. & Mein. Schjøthe & Meinert; Nath. Tidsskr. 1879, p. 383. Acherusia rotundicauda (Lillj.), Ltk. Forekommer ligeledes ofte; sees især ganske hyppigt blandt den til Byen indbragte Sebustes, uden at jeg ved, om den lever herpaa som Snyltedyr, eller om den hører til Fiskens Næring; jeg har ogsaa fundet den i dens Svælg. Munopsis typica M. Sars. Bidr. til Chria.fjordens Fauna, Mag. f. Naturvidsk. 1868. Denne besynderligt formede Isopode forekom især i Mud- deret paa de allerstørsje Dybder, hvor forøvrigt intet Dyreliv bemærkedes, saasom navnlig ved Galgenesset paa 350 F. D. det største Dyb, som undersøgtes. Nebalia bipes Fabr. Forekom paa enkelte Localiteter i stor Mængde i Søtræ- regionen. Mollusker. Modiolaria corrugata Stimps. Til denne Art, som ifølge Sars (Bidr. til Kundsk. om Norges 86 arctiske Fauna I) kun er fundet i den arctiske Region, maa jeg henføre et Par Exemplarer, som toges ved Gjedenesset (omkr. 30 F. D.), da de i Alt mere stemme med Beskrivelsen af denne end de øvrige nærstaaende Arter. Astarte compressa Lin. Medens Å. sulcata da C. især forekommer i stor Mængde til de allerstørste Dybder, fandtes Å. compressu udelukkende enkeltvis paa 20—40 F. D., Stenbund og viste sig altid tydeligt forskjellig fra den anden; de største have en Længde af 28 mm. Periploma pertenuis Pult. Denne temmelig sjeldne Art fandtes paa de store Sand- grunde ved Tutterøen, i Selskab med Lyonsia norvegica og flere Sandbeboere af Conchiferernes Classe. Poromya granulata Nyst. Denne ligeledes temmelig sjeldne Art fandtes af og til paa de større Dybder, nordenfor Tutterøen. Pholas candida Lin. Paa samme Maade som ved Byen forekom den ogsaa i den lange Sandfjære i Bugten ved Stadsbygden, i temmelig stor Mængde og i vel vedligeholdte Skaller; den er, som bekjendt endnu ikke fundet levende ved vore Kyster. Læocochlis granosa Wood. Skjønt idetheletaget antaget for en Sjeldenhed, er den i Throndhjemsfjorden meget almindelig paa større Dyb. I sidste Sommer traf jeg den paa alle de Localiteter, jeg besøgte, som oftest i levende Exemplarer, saavel i Fjordens ydre som indre Dele og indsamlede den snesevis. Bela scalaris Møll. Blandt Indsamlingerne fra Stadsbygden, fra det større Dyb findes 1 Ex. af denne, som forhen kun iar fundet i den arctiske Region og ogsaa der. sparsomt. ma 87 Bela nobilis Møl. Af denne ligeledes hidtil kun i den arctiske Region fundne Art toges et Par Explrr. ved Stadsbygden, omkr. 100 F. D. Disse Ex. tilligemed nogle andre ere bestemte af Hr. Herm. Friele. Meyeria pusilla (M. Sars.) Af denne, som det synes, sjeldne Art toges 1 Explr. ved Stadsbygden, omkr. 100 F. D. Buccinum Donovani Gray? Den under dette Navn af Sars afbildede Form har jeg nu fundet hyppig paa bestemte Localiteter, hvor den altid forekom vel udpræget og ikke sammen med den almindelige B. undatum. Det største Ex., som havde levende Dyr, har en Længde af 128 mm. Buccinum conoideum? G. 0. Sars. Nogle Explrr., som toges paa stort Dyb, stemme ganske vel med denne Form, der hidtil kun var fundet i den arctiske Re- glons Litoralbelte. Buccinum Humphreysianum Benn. Er ikke sjelden og opnaar en ganske betydelig Størrelse; foruden flere andre store Expl. toges et, der har en Længde af 44 mm. og er tydeligt prydet med de Tverbaand, der findes hos B. finmarchicum, fra hvilken den dog adskiller sig ved kortere Spir osv. Sipho Sarsii Jeffr. Maa nu siges at være en ganske almindelig Art heri Fjorden, ja er maaske den hyppigste af alle Gastropoder paa de større Dybder, ikke i Søtræernes Region, men paa Sand- og Lerbund; den var forhen anseet som en Sjeldenhed. Jeg tog den paa alle Localiteter og indsamlede alene i sidste Sommer omkr. 30 Stkr. Ligeledes opnaar den en ganske betydelig Stør- relse; det største, som er beboet af Pagurus pubescens Kr. har 88 Boreofusus berniciensis King. Er meget sjeldnere end foregaaende, men forekommer i begge de af Sars omtalte Varieteter, den tykskallede og den tyndskallede. Af den første toges i Korsfjorden paa 260 F. D. et levende Ex. der 1 Størrelse og alt andet svarer til den af Sars givne Tegning og Beskrivelse. Echinodermer. Til de forhen af den Classe i Throndhjemsfjorden fundne 77 Arter (Selsk. Skr. 1879 p. 119) kan jeg efter sidste Aars Undersøgelse føje 3. Ophioscolex? spinosa nov. sp. Diagn. scutellis brachiorum dorsalibus forma (fere ut m 0. glaciali) transverse late oblongis et acumwmnatis, mtervallo eutaceo diseretis, sed etiam suleo mediano longitudinali biypartitis, ventra- libus subquadratis, spmis 4 (ad basm brachiorum 5) erenulatis, eute obtectis, papillis ambulacralibus mullis., Discus spuis sat mu- merosis, sat magnis superficie dorsali, præsertim ad basm brachio- rum im series bimas dispositis, instructus. Color latericeus; pedes suctoru flavi. Longitudo brachiorum cireiter 149 mm., diam. disei 20 mm. Hab. simu Nidrosienst, prof. 200 ad 320 orgyarum, m fundo argillaceo. For nogle Aar siden fandt jeg paa 320 F.D. ved Rødbjerg en usædvanlig stor Arm af en Ophiuride, som var mig ubekjendt; i Sommeren 1880 erholdtes et helt Ex. paa et nærliggende Sted (200 F.) af den her beskrevne Art, hvortil den enkelte Arm henhører. Som det vil sees af Diagnosen, kan Arten, strengt taget, ikke henregnes til Slægten Ophioscolex, saadan som den er charakteri- seret efter de hidtil kjendte 2 nordiske Arter, navnlig ikke for- medelst den piggede Skive. Jeg besidder intet nyere og fuld- stændigere Arbeide over Ophiuridernes Systematik end Liötkens ,Additamenta ad Hist. Ophiur.* 3die Afd. 1869. Efter dette kan nærværende Art ikke henføres til nogen anden af de 8 Fa- milier, som der ere opstillede, end den sidste, hvor der ,ingen On ee 89 Forskjel er paa Mundpapiller, Tænder og Tandpapiller* og til dens 2den Afdeling, hvortil kun Slægten Ophioscolex henføres, og den kommer saaledes denne Slægt nærmest, skjønt den i andre Henseender stemmer mere med nogle Slægter i den for- anstillede Familie. Den største Del af Hudskelettet, Armryg- pladerne, Mundskjoldene og Sidemundskjoldene samt Armpigge- nes Form træde først frem, naar den bløde Hud, der bedækker alle disse Dele, indtørres; paa denne Hud kan ikke opdages Spor af Skjæl. Radialskjoldene træde ogsaa frem ved Indtørringen i Form af smale, ophøiede Ribber, der hver paa den opadvendte Kant er besat med 6—8 Pigge, som ere noget større end de øv- rige paa Skiven, hvilke dog alle ere synlige ogsaa før Indtør- ringen. De for Slægten egne kloformede Armpigge sees heller ikke paa det Ex. jeg har; men det mangler de yderste Ender af Armene. Den er den største af alle vore Ophiurider. Ophiactis abyssicola (M. Sars.) Da jeg i sidste Sommer fandt nogle udvoxne Exemplarer af denne, er jeg bleven overbevist om, at de af mig (1. c. 1879) med Tvivl til den henførte Exemplarer ikke tilhøre den, saameget mere som jeg ogsaa af disse har fundet flere, der ere lidt større end de forhen omtalte; de have altid 6 Arme, men adskille sig forøvr. fra O.abyssicola ved næsten runde Armrygplader og brede tungformede Bugplader samt ved Farven. Ophioglypha gracilis G. 0. Sars. Chria. Vidsk. Selsk. Forh. 182, p. 18. Forekom i stor Mængde paa en enkelt Localitet, midtfjords mellem Rødbjerg og Gjedenesset, 280 F. D., Lerbund. Forhen ikke fundet i Throndhjemsfjorden. Brisinga endecacnemos Asbhj. Et overordentlig stort Ex. toges i de stejle Bjergvægge ved Gjedenesset, ganske nær Land, 150 F. D., mellem Spongier; jeg har ogsaa forhen taget den fastklamret om disse og fundet Brud- stykker af dem i Munden, (maaske drager den Næring heraf?). 90 En Arm toges ved ,Storenesset* og den er saaledes taget paa 5 forskjellige Localiteter i Fjorden. Goniaster hispidus M. Sars. Et Par Explrr. toges i sidste Sommer, hvoraf det ene rime- ligvis er det største, som nogensinde er fundet, idet det har en Diameter af 90 mm. Goniaster nidarosiensis n. sp. Corpus, ventre dorsogue plamo, breviter 5 brachiatum, radio minori ad majorem wut 1: IZ., ubique granulis minutis rotun- datis, etiam in scutis margimalibus, tam superioribus quam mnferio- ribus, densissime obtectum. —Pedicellarræ mnumerosæ, ventrales longissimæ, limeares, præsertim transverse in sulcos ambulaerales sitæ simgulam seriem secundum eosdem utrinque formantes, non- nullæ præterea aliæ in alias directiomnes sparsæ; dorsales m tota superfieie, minores. - Scuta marginalia, dorsalia 22 (in exemplari sexpollicari), ventralia 24, subquadrata. Papille ad sulcos ambu- lacrales 5—6seriatæ, wregulariter subconoideæ sive subulatæ. Color viventis amimalis in superficie dorsali latericeus; subtus flavescens. Hab., umico tantum specimine invento, ad promontorium Gje- tenes, profunditate 250 orgyarum, mn fundo argillaceo. Det eneste Exemplar, som fandtes af denne utvivlsomt nye Art, havde udstrakt, i levende Live en Diameter af 158 mm. Formedelst de med Korn tæt besatte Randplader henhører den til den af Miller og Troschel (,System der Asteriden*) opstillede Slægt Goniodiscus, der dog senere er inddraget i Slægten Gomaster. Sammenlignet med vore øvrige Arter af denne Slægt kommer den nærmest G. (Astrogonium) granularis (0. F. Mill.), skjønt den staar mellem denne og G. phrygianus (Parel.), navnlig i Omrid- set, der hverken er fuldt saa rsgelmæssigt ökantet som hos den første eller har saa uddragne Arme som den sidste; med den sidste har den desuden tilfælles de langstrakte Pedicellarier, som dog ere endnu længere hos den nye Art og, som Diagnosen ud- viser, have en ganske anden og særdeles ejendommelig Stilling, 91 hvori den igjen stemmer noget med enkelte af Miiller og Troschel fra tropiske Have eller fra ubekjendt Findested beskrevne Arter af deres Slægt Gomiodiscus. Fra G. granularis, som den meget ligner ogsaa 1 Farve og Beklædning, i den særdeles trange Bugfure, o.s. v., adskiller den sig endvidere derved, at de smaa Korn, der overalt bedække begge Sider og alle Rand- plader, her ere runde, ikke fladtrykte og sidde saa tæt, at de ikke saaledes som hos denne paa Oversiden ere samlede i somoftest 6kantede Partier, der gjengive de underliggende Pladers Form; derimod viser hele Undersiden en Fordeling af Papillerne i ligedannede Rhomber. Endelig ere Randpladerne quadratiske, medens de hos G. gramularis have en meget større Længde fra Skivens Centrum mod Randen, og de største Exemplarer af den sidste opnaa neppe den halve Størrelse af den nye Art. Anthozoer. Phellia tubicola Kor. & Dan. Fauna litoralis, 1877. Fandtes af og til i Dybvandsregionen, fæstet til Oculiner. Actinopsisflava Kor. & Dan. Fn. litoralis 1856. Qgsaa denne Art er temmelig byppig i Dybvandsregionen, paa Koraller og Lima exeavata. Pennatula distorta Kor. & Dan. Bidr. til de ved den norske Kyst lev. Pennatuliders Nath. Fn. litoralis 1877. Blandt de for flere Aar siden gjorte Indsamlinger findes af denne Art nogle overordentlig store Exemplarer, idet det længste er 230 mm., hvoraf Rachis udgjør 140 mm. og et Par andre ere næsten saa store; det første har omkr. 35 Par Blade, af hvilke de længste ere 38 mm. og bære indtil 10 Polyper. Disse Explrr. overgaa adskilligt i Størrelse de største af P. aculeata, blandt hvilken de ere tagne i Ørkedalsfjorden, en Fjordarm, der synes at være usædvanlig rig paa Pennatulider, idet jeg der har fundet 7 Arter og alle i større Mængde og Udvikling end andetsteds. 92 Pavonaria finmarchica (M. Sars). Virgularia finmarchica Sars, Fn. lit. I, 1856. Af denne forhen ikke i Throndhjemsfjorden fundne Søfjær fandtes et omkr. 420 mm. 1., afbrækket Ex. siddende fastheftet til Skrabenettet; ved Storenesset i Stadsbygden, 150 F. D., Lerbund. Kophobolemnon Leuckhardtii Køl. Af denne gjennem hele Fjorden paa de større Dybder al- mindelige Art, som stadig erholdes saavel ved Bundskrabning som paa Fiskeliner, har jeg faaet det allerstørste Exemplar fra temmelig ringe Dyb; 40 F. Strindfjorden. Annelider. Foruden de forhen fundne 16 Arter af Polynoiner har jeg i sidste Sommer truffet Eucrante villosa Mlmgr. Malmgren, Nordiska Hafs-Annulater (Ofvers. af Køl. Vetensk. Akad. Förh. 1865.) Den forekom ganske hyppigt paa Skjæl- og Lerbund paa de større flade Strækninger i Fjordens indre Dele (ved Tutterøen og Lexvigen) 60—200 F. D.; aldrig derimod i Søtræernes Region. Leodice Gunneri n. Nereis madrepore pertuse & N. norvegica Gunnerus, N. Vidsk. Selsk. Skrifter 1768. Leodice norvegica auct. p. P. Paa det anførte Sted beskrev Gunnerus denne Nereide, som han antog for en ny Art og tilføjer, at Linné i Skrivelse til ham (1766) ogsaa havde erkjendt den som saadan; til Figuren er vedføjet Nereis norvegica. I ,Systema Naturæ.* 192te Udg. 1767 citerer Linné ved sin Nereis norvegica kun Gunnerus, Acta nidrosiensia IV, der blev trykt Aaret efter, tilligemed G's Diagnose, hvori anføres, at Segmenternes Antal er 120, noget der varierer hos de enkelte Individer efter Størrelsen. Hvis Linnés Art kun er grundet paa det af G. beskrevne Individ, skulde efter Prioriteten Navnet Leodice (Nereis) norvegica Lin. 93 tillægges den Gunneriske Art, som af nedenstaaende Grunde maa antages at være den samme, som her skal kortelig beskri- ves og at være specifisk forskjellig fra den, der af senere For- fattere hovedsageligen er benævnet L. (EHumice, Nereis) norvegiea elier 0. F. Millers Nereis pinnata d pennata, og hvortil af Nogle ogsaa N. madr. pertusæ Gunn. er henført, eftersom G”s Beskrivelse og Afbildningen ikke udviser synderlig Forskjel. Vel omtales den at bebo et fuldstændigt, papiragtigt Rør, men Miiller (Zool. dan. & Prodr. Zool. dan. N. pennata) antager, at dette kun er tilfældigt, og at Røret ikke tilhører Dyret. Dette er dog ikke Tilfælde. Den bebor altid et papiragtigt Rør, som er forskjelligt formet og snor sig paa forskjellig Maade efter Hulningerne mellem For- greningerne af Lophelia prolifera og Amphelig ramea, mellem hvilke denne Nereide udelukkende synes at høre hjemme, hvor disse Koraller forekomme paa større Dyb med levende Dyr. Naar derfor Malmgren (Annulata polych. Spetsb. &c., Öfvers. K. Vet. Akad. Førh. 1867, p. 147) om Chætopterus norvegicus siger ,Tubus hujus speciei ad Loph. proliferam, abysso magno inter polypos mire penetrantes sæpe invemi*, da beror dette uden Tvivl paa en Forvexling med Rør af den mnævnte Nereide, hvilke man finder saa godt som i enhver Oculin netop paa den anførte Maade (,mire penetrantes*), og som ganske ligne samme af Chætopterus norv., som derimod neppe lever saaledes, colo- nivis i Qculiner. Den nyeste Charakteristik, jeg har af N. norvegica (N. pen- nata & pinnata Miull.), er af Ørsted (Fortegnelse over Dyr, sam- lede i Chria.fjorden; Krøyer, Naturh. Tidsskr. 1844), i hvilken anføres, at Gjellerne sidde fra det 7de til 40de Segment og have indtil 13 Flige; dette passer paa de Exemplarer, jeg har under- søgt af denne Art; dog have de større flere og 1 usædvanlig stort Expl. indtil 17 Flige paa de længste Gjeller, som fuldt udstrakte over Ryggen krydse med sine Ender de ligestillede Gjeller fra den anden Side af Dyrets Krop. Blandt de mange, som jeg har undersøgt af L. Gumnneri, selv de største, er Gjellefligenes Antal i Regelen 6, ofte færre og hos de aller længste i enkelte Tilfælde 8—9; fremdeles naa de, fuldstændigt udstrakte, aldrig 94 mere end %/ af Ryggens Bredde, hvilket dog tillige kommer deraf, at denne er mere convex; men hvad der er det mest iøjnefaldende er, at de, idet de ligeledes begynde omkr. det 6te Segment, altid følge Dyrets hele Krop lige ud til det aller- yderste, Halevedhænget bærende Segment, dette undtaget. Frem- deles er Segmenternes Antal relativt meget færre og altsaa længere end hos N. norvegica; dette udgaar allerede af Gun- nerus's Beskrivelse; thi hans N. madr. pertusæ har færre (120) Segmenter end Miillers N. pennata (126), der dog er meget kor- tere; hos det største Ex., jeg har undersøgt af morvegica (175 mm.), tælles 160 Segmenter, hos et lige stort af Gunmeri 108 og hos det allerstørste af den sidste, hvilket er 410 mm. og saaledes viser, at den uden Sammenligning er den længste af alle vore Annelider, tælles kun omkr. 200. Fremdeles er Hals- leddet hos Gumnmneri større ogsaa i Forhold til de øvrige Seg- menter, idet det er saa langt som 3—4 følgende. Børsterne, saavel de øvre (setæ spinosæ) som de nedre (s. falcatæ), ere mere forlængede end hos den almindelige norvegica, navnlig er Yder- leddet (falx) paa de sidste af en mere langstrakt Form, og de øvre Børster have en længere, noget drejet Spids. Dyrets Grund- farve er somoftest hvid, skinnende mest i det blaa, meu forøv- rigt i alle Regnbuefarver, endnu meget stærkere end hos den almindelige morvegica; Gjellerne ere blodrøde. En constant Varietet, som af og til fandtes blandt den normale, er teglstens- rød el. brunrød, under gulagtig. Gunnerus anfører, at han har fundet sit Fxemplar i en Madrepora pertusa (Loph. prolifera) med levende Polyper, som var ham tilsendt fra Stadsbygden; her forekomme ogsaa disse Qculiner i overordentlig Mængde tilligemed Amphelia ramea, ligesom paa flere andre Steder i Fjorden, og de beboes alle af en Mængde af den omtalte Nereide; sandsynligvis forekommer den paa samme Maade paa mange andre Steder. Leodice Gunneri adskilles altsaa fra den som L. morvegica mest bekjendte Art, der maaske rettest burde benævnes Leodice Miilleri, ved færre Segmenter, større Halsring, trindere Krop, kortere og med færre (3—8), Flige besatte Gjeller, der sidde 95 fra det 6te til det næstsidste Segment, dette inclusive; frem- deles ved Farven og sin langt betydeligere Størrelse. Den bebor et ubedækket, papiragtigt Rør uden bestemt Form, hvori Dyret kan ligge bugtet i forskjellige Retninger. Den lever kun paa stort Dyb, 100—250 F. D. Ammotrypane aulogastra H.R. H. Rathke, Beitr. zur Faypa Norwegens 1840, Nov. act. nat. cur. XX. Forekommer, skjønt ikke meget hyppigt, paa adskillige Steder i Fjorden; især traffes den ved Tutterøen, paa faa Favnes Dyb. Ophelia limacina (H. R.) Ammotrypane lmacina, H. Rathke. Findes ikke sjelden under Stene i Fjæren ved laveste Vand- stand, saasom 1 Bugten ved Stadsbygden, Gjedenesset osv. Travisia Forbesii Johnst. Malmgr. Ammotrypane oestroides, H. Rathke. Denne Art har jeg ikke fundet hyppig; Jeg tog den i sidste Sommer ved Stadsbygden, omkr. 40 F. D. Scalibregma inflatum H. R. Fandtes i faa Exemplarer ved Rødbjerg, paa 10 a 20F.D. Arenicola ecaudata Johnst. Malmgr. Å. Boeckii, H. Rathke. Denne Art, som først fandtes ved Throndhjem af Rathke, har jeg kun en Gang fundet i et enkelt Fxemplar. Ephesia gracilis H. R. Qgsaa denne Art toges kun i et enkelt Exemplar, ligeledes ved Stadsbygden. Trophonia plumosa (Mill) Almindelig især paa ringe Dyb, mellem Laminarierødder, Mytilus edulis og Serpuler, men ogsaa, skjønt sjeldnere, paa større Dyb. 96 Flabelligera affinis M. Sars. Bidr. til Søedyrenes Naturhist. 1829. Siphonostoma vaginiferum H. Rathke. Forekommer hyppigt paa ringe Dyb paa lignende Localitet som foregaaende Art og tildels i Selskab med den. Brada inhabilis (H. Rathke). Denne Art er en af de hyppigst forekonimende af denne Fa- milie, især paa større Dyb. Chloræma pellucidum M. Sars. Bidr. til Kundsk. om Chria.fjordens Fauna, Mag. f. Naturvidsk. 1878. Kun 1 Par Exemplarer fandtes ved Gjedenesset paa omkr. 12 F. D. — En anden, muligens ny Art af denne Slægt, der havde overordentlig lange Børster og var af en stærk grøn Farve, toges paa stort Dyb, siddende paa Qculiner, medens den forannævnte lever paa Dyndbund. Chætopterus Sarsii C. Boeck. Paa Grunden ved Gjedenesset, 10—20 F.D. forekom denne ellers ikke meget almindelige Annelide i overordentlig Mængde; forladte Rør fandtes ofte af mere end I Fods Længde; disse beboedes gjerne af Lepidonotus squamatus, sjeldnere andre Po- lynoiner men ogsaa i et Rør med iboende, levende Chætopterus fandtes tillige en temmelig stor Nychia cirrosa. Aricianorvegica M. Sars. Denne Art fandtes af og til paa de større Dybder. my FEI GE — Aarsberetning for 1880. Til Kongen! Direktionen for det Kongelige norske Videnskabers Selskab aflægger herved underdanigst Beretning om Selskabets Virk- somhed 1 1880. Den 91de Januar, Deres Majestæts høie Fødselsdag, høitide- ligholdtes Selskabets aarlige Fest ved et Foredrag af Vicepræses om , Rettens Oprindelse og Udvikling." Foredraget findes ind- taget i Throndhjems Adresseavis No. 19, 20 & 21 1880. I forrige Aarsberetning er anført, at Selskabets Byggefore- tagende havde foranlediget en Merudgift udover de Byggemidler, som havdes til Disposition, af Kr. 8333.57, hvoraf dog Kr. 4000 ere dækkede ved et afStorthinget bevilget, extraordinært Bidrag af Statskassen. Restbeløbet havde man i det væsentlige haabet at tilveiebringe ved et til det af Staten ydede Beløb svarende Bidrag af Throndhjems Sparebank, hvorom man havde indgivet Andragende. Dette Haab har imidlertid slaaet feil, idet Spare- banken ikke har seet sig istand til at imødekomme Andragendet. Hvorledes den omhandlede Merudgift saaledes endeligen skal dækkes, er for Tiden under Overveielse inden Direktionen, men endnu ikke afgjort. I Generalforsamling den 22de Marts besluttedes til Reiser i naturhistorisk Øjemed anvendt: Deres Majestæts Bidrag til Selskabet . . . . Kr. 400.00 samt desuden af Selskabets Kasse . . . . .+ . =100.00 TE ee PE 50000 Dette Stipendium har været tilstaaet Hr. Konservator Storm, som har anvendt det til Fortsættelse af sine Undersøgelser af 98 Dybvandsfaunaen i Throndhjemsfjorden. Konservatoren bemær- ker om Resultatet af disse, at, skjønt Antallet af de af ham under hans Undersøgelser i Sommerens Løb indsamlede Arter, som ikke forhen havdes 1 Selskabets zoologiske Samling, selv- følgelig ikke er saa stort som 1 de første Aar, er der dog nogle af dem, som forhen ikke er fundne søndenfor den arktiske Re- gion, og nogle, som han antager at være nye for Videnskaben. Forøvrigt henvises til den i Aarsskriftet indtagne Afhandling af Hr. Storm: Bidrag til Kundskab om Throndhjemsfjordens Fauna. I ovennævnte Generalforsamling bevilgedes endvidere til ar- kæologiske Undersøgelser Kr. 240, hvoraf dog kun omtrent Halv- delen har været anvendt, idet Oldsagsamlingens Bestyrer kun har kunnet foretage mindre Reiser, eftersom han den største Del af Sommerferien var optaget af Gravninger, og det forøv- rigt ikke har været muligt at finde nogen dertil skikket Mand, som havde Anledning til at benytte det tiloversblevne af Stipen- diet. Dog har Oldsagsamlingens Bestyrer fra sine Reiser 1 In- derøen, Sparbuen, Værdalen og Skogn indbragt til Samlingen 13 Nr. af Oldsager, henliggende paa Gaardene, hvoriblandt 2 af de bedste iaar indkomne Oldsager fra Stenalderen. Selskabet har i 1880 udgivet Aarsskrift for 1879 indeholdende: 1. Faste Fornlevninger og Oldsagfund 1 Søndre Throndhjems Amt af K. Rygh. 2. Bidrag til Kundskab om T.hjemsfjordens Fauna af V. Storm. 3. Nogle Forøgelser til den zoologiske Samling af Vertebra- ternes Række af V. Storm. 4. Direktionens Aarsberetning for 1879. Ialt henved 9 Ark. Bibliotheket har, ligesom de to foregaaende Aar, været aabent til Udlaan 5 Dage i Ugen, samtidigt med Læseværelset. Udlaansdagenes Antal har været 198, i hvilke der er skeet 956 Udlaan, indbefattende c. 1500 Bind og Hefter. Laantagernes Antal har været 175. Til det herværende Athenæum har lige- som tidligere været udlaant endel Tidsskrifter til Udlæggelse i sammes Læseværelse. Bibliotheket er i Aarets Løb forøget med c. 250 Verker, deri indbefattet Tidsskrifter og Fortsættelser. PEN EE RENE 99 De enkelte Bind og Hefter udgjøre c. 470. Tilvæksten har efter Fag været omtrent følgende: Theologi 11 Verker 18 Bind, Lovkyndighed 4—6, Medecin 18—22, Filosofi 4—4, Pædagagik 7—64. Mathematik 15—33. Naturhistorie 14—30, Fysik og Chemi 12—14, Økonomi 9—12, Sprogvidenskab 20—31, Underholdende Læsning 7—9. Historiske Videnskaber 62—112, Literærhistorie 12—25, Lærde Selskabers Skrifter 37—66, Skrifter af blandet Indhold 15—26. Af disse Skrifter ere c. 70 indkomne ved Kjøb, Resten som Gave. En Fortegnelse over Gaverne vil blive optaget i Aarets trykte Katalog. Manuskriptsamlingen har ikke i Aarcets Løb modtaget nogen væsentlig Forøgelse. Oldsagsamlingen har i 1880 havt en Tilvækst af 185 Nr. (Katalognr. 2348—2532). Fordelt efter Fundenes Alder kommer af denne Tilvækst 9 Nr. paa Stenalderen, 19 Nr. paa Bronce- alderen, 24 Nr. i 11 Fund paa de" ældre Jernalder, 117 Nr. i 40 Fund paa den yngre Jernalder, 4 Nr. paa den kristelige Mid- delalder, 19 Nr. paa Tiden efter Reformationen. Blandt de ind- komne Sager fremhæver Samlingsbestyreren % Knive af Skifer, 1 fra Bøleseter i Flatanger, et rigt Findested for Skifersager, og 1 do. fra Brødreskift i Stadsbygden, hvilken sidste er et sær- deles vel bevaret og godt Exemplar; fremdeles en Øxe med ufuld- endt Skafthul af den i det nordenfjeldske særlig hyppig fore- kommende smukke Form N. 0. 37, fra Sundnes, Inderøen. Som det mærkeligste af Aarets Tilvækst anser dog Sam- lingsbestyreren 2 nye Gravfund fra Broncealderen fra Todnes i Sparbuen, som bekjendt det eneste Sted i det nordenfjeldske Norge, hvor der hidtil er fundet Grave fra denne Tidsalder. Samlingen eier nu 6 Gravfund af Oldsager tilligemed endel Kra- nier fra denne Gaard; de ere alle forærede Samlingen af Fore- ningen til norske Fortidsmindesmærkers Bevaring. Fra ældre Jernalder er foruden flere mindre eller daarligt vedligeholdte Fund indkommet et større fra Salthammer ved Levanger, især karakteristisk ved et meget eiendommeligt Glas- bæger. — Den overveiende Del af Tilvæksten tilhører som sæd- vanlig den yngre Jernalder. Blandt større og værdifuldere Fund 100 kan fornemmelig nævnes de fra Grindberg i Stod, Susey i Spar- buen og Vollan i Kvikne, hvoraf især det sidste er betydeligt; som almindelig med Fund fra Kvikne og Opdal bestaar det kun af Jernsager. Desuden fortjener at nævnes en Spiseske af Ben, der er funden under Gravninger i en Gade i Throndbjem, med rige og sjeldne Ornamenteringer, og som rimeligvis maa hen- føres til denne Periodes Slutning. — Til Sager, som sjelden findes i Norge, hører ogsaa to Spiseskeer af Sølv fra Middelalderen. Over den hele Tilvækst vil der, som sædvanlig, blive trykt en udførlig Beskrivelse i næste Aarsberetning fra Foreningen til norske Fortidsmindesmærkers Bevaring, hvor der ogsaa vil blive leveret Afbildninger af enkelte af de merkeligere Gjenstande. — Som et Bevis paa, at det Arbeide der fra Selskabets Side i de senere Aar er blevet ofret paa at indsamle og bevare Oldsager fra det nordenfjeldske Norge, ikke har været frugtesløst, kan anføres, at Samlingen i 1870 talte omtrent 600 Nr. og ved Ud- gangen af 1880 over 2500 Nr., saaledes at den i Løbet af 10 Aar er vokset til over det firedobbelte. Den zoologiske Samling er forøget med "7 Exemplarer af udstoppede Pattedyr, hvoriblandt et Elgsdyr og et Par yngre Individer af den sjeldne Delphinus albirostris, som blev fanget i Throndhjemsfjorden sidste Høst. Fuglesamlingen er forøget med 22 Exemplarer, der (foruden 4 udenlandske) repræsentere til- dels almindelige Arter i forskjellige Dragter, som forhen ikke fandtes i Samlingen. Antallet af de i det sidste Aar erboldte Fiske udgjør 16, hvoraf de fleste ere fra Throndhjemsfjorden og tildels ere nærmere omhandlede i Konservatorens ovennævnte i Aarsskriftet indtagne Afhandling. De udenlandske Pattedyr og Fugle ere tilligemed nogle udenlandske Koraller og Konkylier skjænkede Samlingen af Private, hvorover Fortegnelse er med- delt i Stedets Aviser. Ved Bytte med Tromsø Musæum er er- holdt endel arktiske Mollusker, medens lavere Sødyr af flere Dyreklasser samt Fiske, som ovenfor anført, ere indsamlede un- der Konservatorens Undersøgelser i Sommerens Løb. Til Sam- lingens Vedligeholdelse ere forskjellige Arbeider udførte; saa- FIN? 101 ledes ere de fleste Spirituspræparater forsynede med ny Spiritus, den hele Fuglesamling forsynet med nye Etiketter o. s. v. Begge de forannævnte Samlinger have som tidligere været aabne for Publikum regelmæssig 2 Gange ugentlig og stadig havt et talrigt Besøg. Mineralsamlingen er i Aarets Løb forøget med endel Mineraler fra kaliforniske Findesteder, skjænkede af Handelsmand Larsen paa Aleuterne samt et Par smaa Guldstuffer fra Andreas By i Dekota i Nordamerika. Samlingen har været aaben for Publikum til de samme Tider som Oldsagsamlingen og den zoologiske Samling. Selskabets Mynt- og Medaillesamling er i 1880 forøget med 740 Mynter (6 af Guld, 545 af Sølv, Resten af andre Metaller,) 96 Medailler (89 af Sølv, Resten af andre Metaller,) 8 Jettons og 31 Pengesedler. Indkjøbt er I Sølvmedaille, 11 Sølvmynter og 1 Jetton; ved Bytte med Dubletter af Selskabets Samling er erhvervet 6 Medailler, I Guldmynt, 6 Sølvmynter og 1 Kobbermynt. Fra Deres Majestæt har Samlingen gjennem Hr. Intendant, Kammerherre Holst modtaget I Exemplar af Belønningsmedaillen for norsk Haandværk, Kunstfiid og Industri, fra Hr. Kammer- herre Holst 2 Fotografier af norske Mynter og Medailler, ud- stillede i Paris 1879, og fra Direktionen for Norges Bank 3 Guldmynter, 84 Sølvmedailier og 482 Sølvmynter, ved hvilken betydelige Gave saavel Medaille- som Myntsamlingen for flere Landes Vedkommende har erholdt en værdifuld Forøgelse, samt 18 Exemplarer af de af Banken siden dens Oprettelse udgivne, men nu inddragne og præskriberede Pengesedler. Resten er ind- kommet som Gave fra 39 forskjellige Givere, over hvilke For- tegnelse er indrykket i Byens Aviser. Samlingens Beholdning ved Udgangen af 1880 var foruden 530 norske Brakteater og 151 Pengesedler fra forskjellige Lande, 720 Medailler og Me- dailleaftryk (18 af Guld, 297 af Sølv) samt 7025 Mynter og Jettons (39 af Guld, 3997 af Sølv), ialt 8426. I de sidste 5 Aar er Samlingen forøget med noget over 2000 Stkr. Samlingen har været aaben for Publikum 1 Gang ugentlig og været jevn- lig besøgt. Da Selskabet havde været afskaaret Adgang til ved nogen 102 særlig Foranstaltning at feire dets Stifter Gerhard Schønings Minde paa Hundredeaarsdagen efter hans Død den 18de Juli 1880, og man havde bragt i Erfaring, at Hr. Kammerherre Worsaae i Kjøbenhavn var i Besiddelse af et Originalportræt af Schøning, som formentlig er det eneste nu existerende, beslut- tede Direktionen at anmode Hr. Kammerherrer om Tilladelse til at lade et lithografisk Portræt udføre efter dette Maleri. Anmodningen blev med Beredvillighed efterkommet, og man har saaledes seet sig istand til at lade medfølge nærværende Aars- skrift et lithograferet Portræt af Schøning, der er udført hos Tegner & Kittendorf i Kjøbenhavn. Ifølge Selskabets Statuter afholdtes den 29de September Generalforsamling til Valg paa Præses, Vicepræces og et Medlem af Direktionen istedetfor medundertegnede Rektor Petersen. Valget havde det Udfald, at de udtrædende gjenvalgtes. I samme Generalforsamling valgtes til Revisorer d'Hrr. Justitssekretær Ertzaas og Adjunkt Schulz. Af Direktionens ordinære Medlem- mer er Præses og Skoledirektør Bonnevie for Tiden fraværende som Medlemmer af det nu forsamlede Storthing, hvorfor denne Beretning medundertegnes af de i deres Sted af Generalforsam- lingen indvalgte Suppleanter 1 Direktionen Direktør A. Schøyen og Apotheker J. Brun. Selskabets Formue ved Udgangen af 1880 udgjorde: Hammers Legat i Panteobligationer . . . . Kr. %75,138.00 Poulsens do. 1 do. ERE do. do. i Statsobligationer 0 JG SNE 7,420.00 Aas" & Hustrues Legat i Panteobligationer . . - 12,000.00 Hammers Legats Rentefond i Sparebanken . . - 7.89 Poulsens do. do. 1 do. DE 156.13 Kr. 112,531.02 Aarets Indtægter og Udgifter var i det væsentlige følgende: Indtægt: Hs. Maj. Kongens Bidrag. «0 Je VANN Statskassens Bidrag . . 0 Throndhjems EN Bidrag ES | 103 Kontingent af 154 Medlemmer se Kr. 616.00 Renter af Selskabets Obligationer. . . - 5,458.85 Udbytte af den ET mme Rosencronaske Stiftelse - —1,385.00 Forpagtningsafgift af Selskabets Tomt . . . . - 119.00 Faleraselskabets Skrifter . . . 2 2 2440 31.78 Diverse Indtægter- . . . SE Ev MG 50.66 Samlingernes Beholdninger fra. 1879. Ser 206.99 Kr. 14,156.84 Udgift: Lønninger . SO NE OA e Kr. 4,480.00 Fe NS TSN PSR Pereddloeiske Samling . . . . 2224 20 19240 Oldsagsamlingen . . . SNE GE 207.72 Oldsagsamlingens Bibliokher RS eV 52.80 eeemmesen NS 2000 28.88 Mednkseen SG 2 ve 120.87 I Ree 630.00 Udgivelse af Skrifter EG ne AEG PS 543.65 Renee tllagte Kapitalerne : . > 2. 2 40450 148619 eeførekener 1 GS ST EN MESJOGE Freng Grundafgiiter. .>. 2. 2 22 77. 05 670.47 Lys, Brænde og Renholdelse . . . - 366.91 -— Arbeider ved Bygningen og Anskaffelse af fnsonbed- 181.34 ke ee Udøfter. 2 22 22 AE 571.91 Efter Revisionsantegnelser . . . » » ++ 2 0.60 Kr. 13,520.16 Idet Selskabet ved sin undertegned> Direktion aflægger denne Beretning, beder det sig i Underdanighed bevaret i Deres Maje- stæts Bevaagenhed. Throndhjem i Direktionen for det Kongelige norske Vi- denskabers Selskab. Marts 1881. K. L. Bugge. K. Rygh. A. Schøyen. Johan Brun. H. H. Petersen. i. Richter. GM RE EE KE JER AT Ge ee GN VE VAA 4 i 1 1 ae fr IV An NE i Å NTE Å AAR FAM på Ar FØR å Å AN EN 4 Ag Ka AU V Å Nl å AA LY på) NÅ KN dy Mo Å HAN t VA hul SU. Å U| NERA pe UN Å Kr p h | 4 ei ør ar Y Le l Å HAN pH n i UT Å Vu OY di Part E rå VAA 1 Ke AN Lo NR p p Å 1 H | | ' D p ' NN 1 e , N a å 1 vÅ RR ur ANE | Å å AE KAT I | Mela an hå | NÅ å | up | VA An å i y i N Å v [Å le på N 3 | Nå CU | i | n e | k EN i Fi Lå Å på VÅR I då p By ua K | h i Hr ” VÅGÅ 5 WHSE 04077 PE dd gør å myrde bø Bne Od pus GER pe vugge ET Pr DE aper ge an ad vg ret å Ed ed vg Øre Tr pe eger vg set rs Fpømee u pt ADD NT pram dtsen PP NDS re er Pet AT Å å or MLE nd ar OE I gr upee å PE PET ds ibekd FET dd nese) TT sed tegen ME PAN ppt JERN RET EE db trå v å der Dee PRE nor pus varp be å ep prp ET pepsi TE An Fe Å EE EG eru pe rypsr å gaptgepe ÅGE pr Mt pare ED eu NA jo0de dariprtt INO Søn ee PETN an dn pr grepyr ppt v AG 446 prp rer pe v TT AT Røst 4 pen ter ot ik aid Je Ge ka vri gg em pp rs SE EVE PE SJØ EE FV pe avtar gr Dater rar dr opa sem ek AUD 3 Sn ag PO PETTEE passar sr Tr snap ørp: ho Fn sep N NU