EE PE NT VE Er NE de. ea Gp LP. Liber ro or nm da] "> dl ea Lar la EE FR ak ek pa » å > Kuan A Sn NE NE - ar DE : EN aS SE) DD Å NR dt Er Å SP et ee EO ar POE ide 3 Å urett å - å pp NA ped at NN NY Mn AD Stk Gad ak TAA, KE ke ide å å EST E ge Å aa sk ebak 4 ES Pran å op LAR er EE tars Sa vsti tt ET EE 3 GL kr PM ag pe - N Se MÅ DD Seg AG sep dn MN GK Deg Let Ä g AM er SD Ge ' 23 3 5 VEV Ay BR NI te 2 Mrtndr Aret) 8. Ar 4 v 5 E a K Å v Å ete pe Te ; å ke rand . å : G p > p SVEN ANE Dr Nette NaMe Å NF gen melet AG Ån Pye BENN PE Ne DP JE K å Pre da Å pe SP RS NE ES AP tb PN ML Sta: ALLA AG NA ME er : e å skiten - dg SN area sd Sa reke ke Ne or fa Ja nen pr ET . jp: AND kr tee dett - EN * eg EN TE SE EEE Ft Ne EE kr | c ve VG & po ee å E , . 4 Sr RES PIE avd nd ÅRE 19 > NAN pp JEG Ap Kita E G Ra Mirra er g 7 9 IN SEN e - SE OE ET TE Urge ene JSaruhmg Sep Ace i % Keke error vr 1 , . 9 : 3 : 1 OE SS - 2 ES ES Keen 3 ; PN ve get p Na - G Eee EL Sorgen. Va eDR 4, ANGRE GE 5 Å . - Øen CEN deg. EE vaitsk NN else def dokk ort nt fis x Ke ea ere > mø p < å $ ons ae ha ikeg geer Ä i aent EEE spe S ALEN LØrtgr Kr ge PE p oe g ; Tr Å 3 - ER pe EE er mage verte Te Å FVN Med 2 Å 1 meter ee Da E v:* » , ne ee dednd r ven ens, > =7 20 ra PN, o ok er NE Ober Re) ? GEN Le BS | Inig un Vin les Mka p Å Skrifter 189606 — Aktiotrykkeriet i Trondhjem 1897 Kongeljee norske Videnskabers Selskal Slailer 1696 —— => 0 3 — E Aktietrykkeriet i Trondhjem 1897 1G8GUAENEL Direktionens Aarsberetning for 1896 med Samlingsbestyrernes Ind- 2=%, Tie reproductive organs in Turnerella Septremtrionalis. 4. beretninger ol foso orOr or GO T0T AD OD OE DANN EGO FO ON GERE 000 0000 0 . lagttagelser over mosernes udbredelse i den sydvestlige del at Smaa- leasnes amt af 8, Ryen og 1, BASEN 00000500000000000 Ectocarpus (Streblonema) Turnerellæ a new alga, by M. Foslie Biskop Gunnerus" virksomhed fornemmelig som botaniker, tilligemed en oversigt over botanikens tilstand i Danmark og Norge indtil haus død, ved Ove Dahl. III. Johan Ernst Gunnerus, tillæg Il, Uddrag af Gunnerus" brevveksling, særlig til belysning af hans videnskabelige Bidrag til kundskab om Coleopterfaunaen i det trondhjemske af B. Lysholm I o ua: 060 070000 GD IO 160 0) 65000 20.00 060096 6 580 0000 100006 1000 Ein Theorem iber die Regelflachen von Axel Thue Uber die Auflösbarkeit einiger unbestimmten Gleichungen von Axel Arkæologiske undersøgelser i 1896 af K. Lossius, med 2 plancher 13735 Side J-XXXII 1—168 1—8 1—91 1—14 1—6 1—14 1 =116 Direktionens Aarsberetning for 1896. Til Kongen! Direktionen for det Kgl. norske Videnskabers Selskab tillader sig herved at afgive Beretning om Selskabets Virksomhed i 1896. Den 21de Januar afholdtes Selskabets aarlige Fest i Kathedral- skolens Festsal ved et Foredrag af Selskabets Medlem Reservelæge H. A. T. Dedichen om ,Arv og dens Qverførelse*. De i forrige Aarsberetning omtalte videnskabelige Møder af Selskabets Medlemmer har været fortsatte. Saaledes holdt Over- lærer Thue den 3lte Januar et Foredrag over ,netformige Figurer* og viste et Par Theoremer vedrørende , Strømninger i Net". Den Öte Marts holdtes Foredrag af Stiftsarkivar Koren over ,Arkiv- registraturer for det Nordenfjeldske" og af Reservelæge Dedichen over ,Sjælen for Experimentets* Domstol*". Og den 12te Novem- ber holdt ligeledes Direktionens Medlem, Adjunkt Lossius, et Fore- drag over Helleristninger, navnlig over den i afvigte Sommer opda- gede Helleristning ved Gaarden Bardal i Beitstaden. Foredraget illustreredes ved Karter og Tegninger. — I samme Møde foreviste Vicepræses endel Selskabet tilhørende mathematiske, geodætiske og astronomiske Instrumenter, der er opstillede i den tekniske Lære- anstalis Lokale, idet han forklarede deres specielle Konstruktion og finvendelse. å Samtlige Møder har været godt besøgte. | Selskabet har 1 det forløbne Aar udgivet Skrifter for 1895, der har følgende Indhold: Å 1. Direktionens Aarsberetning for 1895 med Bibliothekarens og , Samlingsbestyrernes Indberetninger. Då l New or critical Lithotamnia af M. Foslie (med 1 Planche). Biskop Gunnerus Virksomhed fornemmelig som Botaniker, tilligemed en Oversigt over Botanikens Tilstand i Danmark og Norge indtil hans Død, ved Ove Dahl, (Fortsættelse fra Skrifter 1893) Tillæg II: Uddrag af Gunnerus" Brevveksling særlig til Belysning af hans videnskabelige Sysler A—£. 4. Dipterologiske Undersøgelser. af V. Storm. Aarsberetningen er ogsaa udgivet særskilt, ligesom der har været trykt og omdelt til Medlemmerne en Fortegnelse over de inden Throndhjems Stift boende Medlemmer af Selskabet i 1896. Til Stipendier har været bevilget et Beløb af 1200 Kr. Deraf er 400 Kr., iberegnet det Kgl. Bidrag til Selskabet (200 Kr.), blevet tildelt Konservator Foslie til fortsatte algologiske Undersøgelser i Throndhjemsfjorden. 700 Kr. er blevet anvendt af den zoologiske Samlings Bestyrer, V. Storm, til Fortsættelse af hans zoologiske Undersøgelser i Fjorden. Og det arkæologiske Stipendium (100 Kr.) er blevet disponeret af Olsagsamlingens Bestyrer og Adjunkt Los- sius med en Halvdel hver Om Udbyttet af disse Undersøgelser vil findes Oplysninger i vedlagte Indberetninger, saavel som i Aars- skriftet. Samlingerne har, ligesom før, regelmæssig været holdt aabne for Publikum hver Søndag og Onsdag Kl. 12—1!/3 og i Maane- derne Mai—September desuden Søndag Efterm. Kl. 5—6. Om deres Tilstand og Forøgelse i 1896 henvises til nedenstaaende Be- retninger fra hver enkelt Samlingsbestyrer. Byggekapitalen er i Aarets Løb forøget ved et yderligere Bi- drag af Brændevinssamlaget stort 4000 Kr., saa at den nu udgjør ca. 32000 Kr. Derimod har man heller ikke dennegang kunnet opnaa noget Statsbidrag til Fuldførelse af Byggeforetagendet. Direk- tionen indgav ligesom forrige . Aar Andragende om Bevilling af 15000 Kr. i dette Øiemed, idet det fremhævedes, at dette Beløb vilde andrage til '/, a '/3 af de samlede Omkostninger og forsaa- vidt svare til det Bidrag, Selskabet erholdt af Statsmidler ved Op- førelsen af den sidst byggede Bygning i 70-Aarene, ligesom man ogsaa i en udførlig Reedgjørelse paaviste, at Staten har ydet ligesaa store eller større Bidrag til Opførelse af Lokaler for andre Museer 6] dv IT vort Land. — Kirkedepartementet fandt imidlertid ikke at kunne anbefale det ansøgte Bidrag opført paa Statsbudgettet, medens det dog antog, ,at Spørgsmaalet bør komme under Behandling, naar det af Storthinget i 1896 besluttede Byggeforetagende ved Bergens Museum, hvoraf endnu gjenstaar 2 Terminer, er tilendebragt". — Og Storthinget har fulgt Departementets Indstilling. Det er imidlertid paatrængende nødvendigt, saa snart ske kan, at skaffe forøget Plads for Samlingerne. Da derfor Direktionen havde ladet udarbeide nye Overslag, hvoraf fremgik, at endel af det planlagte Byggeforetagende vil kunne udføres ved de Midler, som staar til Selskabets Raadighed, har man senere, i indeværende Aar besluttet at skride til Opførelse af en østlig Fløi til den nuvæ- rende Bygning, hvorved den øieblikkelige Nød vil blive afhjulpen. De øvrige paatænkte Udvidelser af Lokalet faar da udstaa, indtil man, forhaabentlig om ikke lang Tid, kan erholde de fornødne Mid- ler ved Statsbidrag. Da der ifjor foruden det ordinære Statsbidrag blev bevilget Selskabet et extraordinært paa Kr 2000, skede dette paa Betin- gelse af, at intet deraf anvendtes til Lønninger. Som Grund for denne ' Betingelse havde vedkommende Storthingskomite anført, at Lønningerne ved Selskabet efter dens Opfatning var for mange og nogle af dem for store, hvorhos den ikke kunde finde den Sam- menligning overbevisende, som Direktionen i en tidligere Forestilling havde trukket mellem Forholdene ved Selskabet paa den ene Side og ved Bergens og Tromsø Museer paa den anden. I denne An- ledning ledsagede Direktionen sit Andragende om Statsbidrag for næste Termin paany med en udførlig Forestilling, hvori man frem- hævede Nødvendigheden af, at de forskjellige Samlinger bestyre- des af Fagmænd paa de forskjellige Felter, hvis de skulde blive istand til at tilfredsstille Videnskabens Krav og give det fulde viden- skabelige Udbytte, ligesom man ogsaa hævdede, at Se'skabet i de her omhandlede Forhold ikke indtager nogen anden Stilling end de ovennævnte Museer, ved hvilke Funktionærernes Lønning ingen- junde er mindre, men tildels meget større end ved Selskabet. Indeværende Storthing har da ogsaa bevilget det extraordinære Bidrag uden hin Betingelse. IV Et Andragende, som man indsendte til Brændevinssamlaget om et Bidrag af 4000 Kr. dels til Anskaffelse af udenlandske Dyre- typer til den zoologiske Samling, dels til forskjellige Instrumenter og Apparater ved de naturhistoriske Samlinger, samt til Udfyldning af Huller i Bibliotheket blev ikke indvilget. Samme Udfald havde et Andragende til Sparebanken om et rentefrit Laan af 18000 Kr. til Afløsning af Laanet i Kongsberg Sølvværks Driftsfond, for hvil- ket Pant er givet i Selskabets Bygninger. Derimod har Spare- banken extraordinært bevilget Bibliotheket et Beløb af 300 Kr. til Indkjøb af Bøger ved en Bogauktion i Kristiania. Renterne af Hans A. Benneches Stipendiefond, der ifølge Te- stators Bestemmelse skulde tilfalde Enkefru Julie Johnsen, saalænge hun levede, er ved hendes dødelige Afgang i Begyndelsen af 1896 kommet Selskabet tilgode. Direktionen har gaaet ind paa et Tilbud fra Konservator Fos- lie om at afhænde til Selskabet sin righoldige Samling af Alger. Eftersom Antallet af de for Selskabets Regning indsamlede Alger forøgedes, viste det sig nemlig forbundet med Vanskeligheder at holde begge Samlinger (Selskabets og Hr. Foslies) bestemt adskilte. Kjøbesummen blev af Hr. Foslie sat til 3700 Kr., og da denne Pris efter Erklæring fra d'Hrr. V. Storm og OQOverlæge Hagen, der som Sagkyndige havde besigtiget Samlingen, maatte ansees for at være billig, besluttede man at modtage Tilbudet, saaledes at Kjøbe” summen afbetales gjennem aarlige Afdrag med Beløb, der fast- sættes for hver Gang efter Overenskomst mellem Sælgeren og Di- rektionen, og med tilsvarende Afknapning i den botaniske Sam- lings Annuum. Den i 1895 paabegyndte Revision af de for Selskabets Funk- tionærer gjældende Instrukser har været fortsat og er nu tilendebragt. Til at føre Tilsyn med Udgivelsen af Selskabets Festskrift i Anledning af Throndhjems Jubilæum, hvortil Kommunen har ydet et Bidrag af 3000 Kr., nedsatte Direktionen en Komite bestaaende af Præses, Adjunkt Lossius og Sekretæren. Denne Komite afslut- tede, efter at have udstedt Opfordring til Anbud, Kontrakt med , Aktietrykkeriet" om Trykning m. m. af Festskriftet. Efter Direktionens Anmodning har en Komite bestaaende af V Overlæge I. Hagen, Adjunkt Lossius, Konservator Foslie og Sekre- tæren foretaget en Revision af Selskabets Bytteforbindelser. Efter Komiteens Forslag er endel ældre Forbindelser foreløbig besluttet ophævede, medens man har søgt at knytte andre nye. Ved Velvilje af Hr. Universitetsbibliothekar Drolsum er der tilveiebragt en Laaneforbindelse med Universitetsbibliotheket, saale- des at Selskabets Medlemmer gjennem Bibliothekaren fra Univer- sitetsbibliotheket kan erholde udlaant Bøger, der ikke findes i vort Bibliothek. I Selskabets Lokale er indlagt Telefon, samt Gas i Vagtme- sterens Leilighed. Desuden er ny Gaslampe anbragt i Bibliothekets Udlaansværelse. I Generalforsamling den 28de Februar vedtoges en Æhnaring i Selskabets Statuter saaledes, at disses 8 3 for Fremtiden skulde have følgende Lydelse: , Saalænge de Midler, Selskabet kan raade over, er saa begræn- sede, at en methodisk og kraftig Virksomhed i en Flerhed af Ret- ninger ikke er mulig, skulle Midlerne saavel hvad Bibliothekets og Samlingernes Udvikling, som hvad Bevilgning af Understøttelse angaar, fortrinsvis anvendes til Fremme af de naturhistoriske, arkæ- ologiske og historiske Videnskaber. Dog bliver gjennemsnitlig mindst Halvparten af de til Bibliotheket henlagte Annuer at anvende tit. Anskaffelse af historisk Literatur." Tidligere havde denne $ i Statuterne bestemt, at Bibliotheket bliver at udvikle i almenvidenskabelig Retning. Ligeledes vedtoges følgende Forslag til ny $ 20: , Forslag til Forandringer i eller Tillæg til disse Statuter maa fremsættes paa en af de aarlige ordinære Generalforsamlinger, men kan først komme under Behandling enten paa den næste ordinære Generalforsamling eller paa en extraordinær, der dog ikke maa afholdes før 3 Maaneder efter Forslagets Fremsættelse. Et saadant Forslag undergives forberedende Behandling af en Komité af 5 Medlemmer, af hvilke 4 opnævnes af Direktionen, medens den Ste vælges af den eller dem, der har fremsat Forslaget. Denne Komité afgiver en Beretning om Forslaget, der udlægges til Eftersyn mindst 8 Dage før den nye Generalforsamlings Afholdelse. Til Vedtagelse VI af saadant Forslag udkræves to Trediedels Flertal af de Mødende”". Disse Statutforandringer blev stadfæstede ved Kgl. Resolution af 2den November. I Generalforsamling den 13de Oktober foretoges Valg paa Vicepræses, to Medlemmer af Direktionen og to Revisorer. Til Vicepræses gjenvalgtes Oberstløitnant J. Sejersted, og til Medlem- mer af Direktionen valgtes Adjunkt K. Lossius (Gjenvalg) og Over- lærer S. Wleiigel, efter at Overlæge I. Hagen havde frabedt sig Gjenvalg. Til Revisorer gjenvalgtes Kaptein Alex. Hagen og Ingeniør Schmidt-Nielsen. Da Overlærer N. P. S. Arentz havde opsagt sin Post som Selskabets Bibliothekar, ansatte Direktionen den Ste Juli i hans Sted Stiftsarkivar Kr. Koren som Bibliothekar fra lste August at regne. Istedetfor Rektor Petersen, der ønskede at udtræde af Bog- udvalget, valgte Direktionen den 4de Mai Overlærer I. Richter til Medlem af Bogudvalget. | Med Hensyn til Selskabets Indtægter og Udgifter henvises til nedenstaaende Extrakt af Regnskabet. Idet Selskabet ved sin undertegnede Direktion aflægger denne Beretning, beder det sig i Underdanighed bevaret i Deres Majs Bevaagenhed. 'Throndhjem i Direktionen for det Kgl. norske Videnskabers Selskab Mai 1897. K. Rygh. J. Sejersted. K. Lossius. V. Storm. S. Wleiigel. - I. Richter. Extrakt af det Kgl. norske Videnskabers Selskabs Kasseregnskab for 1896. Indtægt. ve Berodnns fe S SERNE Kr. 1690.50 2 MAKongens BidrasorlsJO AEE Ep 200.00 3. Statskassens do. Go LE RR » 9000.00 4 Prændeynssamlagers dodido JRR » 4000.00 Overf. Kr. 14890.50 Å 21 Overf. Sparebankens gdorinrdodeanod i bløde Kontingent af 228 Medlemmer . - - » +22 så . Renter i 1896: 2/3 af Hammers Legats Renteudbytte Kr. 2818.81 Saf Paulsens dosdor å. 55 ; 10810043 Aas'& Hustrues do: do. ax ås 91000 Benneches do. do. Overskud ... » 718.65 Kassebeholdning i Sparebanken . . , 3493 Efterskudsrente af Restancer d 1.35 Udbytte af den Hjelmst. Rosencroneske Stiftelse VII Kr. 14890.50 ,; 2000.00 6 912.00 OSET PIG T MOMEd ge blOpede 37 3.18 8. for lS95: 3. Rege be OS Aa Skatter Skrue Jod 6 SG are d Kommndkommer bøsseme Se Ne Deeisom HL Resnskabebifora 18954. 2-1 40> Udgit : Lokopnunsenhød pa00 Task ob: FET. dt 24 2 rBiblioiheketn NT 1 Sogn Kr. 3432.31 b. Oldsagsamlingen . » - «> Å 577.11 ee PorBiblotheksu Lår 0591 > Å 174.75 dåMyntsamlingen I +41915A 206 6 158.75 e. Den zoologiske Samling . . + 3» 2533.96 f. Den botaniske Samling . . - + » HJING pr NMineralsamlingen 022020. PÅ 94.63 SØStperder MOS SJ Fa ek PINS TRE Je dsmekearSkuken ke Mu 04 oak ek or tene HB remneer AE Tu GNATT an for op Jaa delte OM SkakenGalGrundakaftrua 100 SU Gti 7. Fællesudgifter: ensom mv. pe jod. Kr. 70.71 Bystostbrerdeh dk. gnkt. 1000 al 418.10 læedseNdeteru 2 0GE * 509.00 Krev 25 BM Kr. 10284.09 oskod 0 > 1200.00 tal910:12 no KD 668.73 Je JOS Overf. Kr. 23286 47 VIII Overf. Kr. 23286.47 8. Renter af Gjæld til Kongsb. Sølvværks Driftsfond =,, 810.00 9. Decision til Regnskabet for 1895 .. ..» NA 2.00 10. Beholdning: Restancer 4 AL40 «rd kr Kr.:+9. 110950 Ni Sprebnen NAN pg 579.21 Rss Ne er 339.02 —=",- 000008 Kr. 25,126.11 Bibliotheket. (Bibliothekar: Arkivar Koren). Bibliotheket har i 1896 ligesom tidligere været aabent til Udlaan de fem første Søgnedage i Ugen; i første Halvaar var Udlaanstiden Kl. 12—2, fra lste September Kl. 121/5—21/9; Læ- seværelset, der har været holdt aabent til de samme Tider, har næsten daglig været besøgt. Angaaende den Tilvæxt, Bibliotheket har modtaget, henvises til nedenstaaende Tabel, der angiver dens Fordeling paa de for- skjellige Afdelinger. Det bemærkes, at Tilvæxten er anført i Bind, medens den tidligere har været anført i ,Bind og Hefter". Tids- og Hefteskrifter er følgelig ikke medregnet, medmindre et Bind deraf er udkommet komplet i Aarets Løb. I Tabellens sidste Rubrik er Udlaanet specificeret. Tilvækst. Udlaan. Bind. Bind. Akheloos reel 18 57 RARersvidenskablkue ke due ve de eee 9 58 Medea EE GE 32 27 DE Tee ar de Se te VG 2 37 TuP=dagosika I SOE 85 6 KF Matematiske Videnskaberl SR 24 40 GRAN uns EEE 157 114 Hokysk oser er 9 12 Å Økonomne FEIL TLL GET fl 9) | Overf. 347 396 IX OQverf. 347 396 Kuriosa og Skjøpbteraturm. i.» +46 itaer 20 303 Po Eisiørske Videnskabers. .2. .s+pm- Da SG SVA MN beratmrhisionea ee 0.4 sarte St sd aat 167 46 ØL Tærde Selskabers Skrifter, - - «22 2 sje ge 273 20 P. Forfatteres samlede Skrifter . . . . » +28 9 Q. Tidsskrifter af blandet Indhold. . . . - » .. 37 82 Tilsammen 1038 1187 Kerner AG 580) Haapdsketedrvs sete: 16 Over Bøger, fremtagne til Brug paa Læsesalen, har ingen Statistik været ført. 18 Bind er modtagne tillaans fra Universitets- bibliotheket. * Allerede før min Tiltrædelse som Bibliothekar (lste August) havde jeg som Medlem af Bogudvalget foranlediget, at man bestemte Sig til at opbevare Bibliothekets Samling af Aviser paa en hensigts- mæssigere Maade end tidligere; en ny Reol blev i den Anledning gjort istand i Bibliothekets 2den Etage (mod Vest), i hvilken de fleste Kristianiaaviser fik Plads liggende paa Hylder, og Høsten 1896 blev en lignende opført paa tilsvarende Væg mod Øst til samtlige Trondhjemsaviser. Herved blev 3—4 dobbelte Reoler ledige til Opstilling af Bøger, hvad i allerhøieste Grad var paakræ- vet, da der i de fleste Afdelinger mangler Rum til Opstilling selv af den mest beskedne Tilvæxt. Om Bibliotheket som Helhed gjælder, at dets Lokale er for lidet, og hvad der ved en let udført Forandring af Reolerne kan gjøres for yderligere at udnytte Hyl- depladsen, vil ikke hjælpe for mere end nogle faa Aar. Nye Af- : delinger maa man ogsaa skaffe Plads til, da flere af de nuværende med Nødvendighed kræver at deles. Ved Flytningen af Aviserne blev der i Bibliothekets 2den Etage Anledning til at paabegynde en fuldstændig Omflytning og Gjennemgaaelse af de derværende Afdelinger. De efterhaanden ledigblivende Reoler blev indrettede til at modtage flere Hylder end tidligere og nye saadanne anskaffede i fornøden Udstrækning. *) Alle ved Bytte: X (Literaturhistorie) gjennemgaaede og opstillede paany; ligesaa Un- derafdelingen Zoologi. Inden H. blev udskilt 2 nye Underafdelin- ger: Fysisk Geografi og Meteorologi. Af de nævnte Afdelinger lige- som leilighedsvis fra andre Dele af Bibliotheket er ikke saa faa Bind udtagne til Indlemmelse i Afdeling O. (Videnskabelige Sel- skabers Skrifter), hvor de med rette hører hjemme, idet en høist uheldig Tilbøielighed til at katalogisere saadanne Sager efter Un- dertitel eller vedkommende Forfatternavn istedetfor efter Hovedtitel har splittet ad til forskjellige Afdelinger, hvad rettelig hører sammen og burde været stillet i Afd. O. under vedkommende Selskab. Afd. O. er den Del af Selskabets Bibliothek, som paa Grund af de mange uindbundne Bøger ser mindst ordentlig ud, og hvor det tager mest Tid atfinde sig tilrette. Desværre er der Grund til at antage, at Afdelingen lider af beklagelige Defekter, som det vil være van- skeligtat faa udfyldt, ikke at tale om, at det vil blive et langvarigt og tidsspildende Arbeide at føre tilbage til den, hvad nu er splittet ad paa en Mængde forskjellige Steder. Det vil ogsaa være nødvendigt under den nøiagtige Gjennemgaaelse, som Afdelingen kræver, at stille den om i alfabetisk Orden efter Byer istf. som nu i vilkaarlig Orden efter Lande, ligesom nye Katalogsedler i stor Udstrækning maa udskrives. Endelig bør den ogsaa udvides til at omfatte alle lærde Selskaber, videnskabelige Instituter osv. og de af dem udgivne Skrifter, ligegyldigt i hvilken Videnskabsgren eller med hvil- ket Formaal Selskabet virker. Ifølge Paalæg i den nye Instux er der forfattet en egen For- tegnelse over de Selskaber etc., med hvilke vort Selskab staar i Bytteforbindelse; ligesaa over Tids- og Hefteskrifter. Her anføres alt, hvad der kommer ind af saadanne Sager, hvorved opstaaede Defekter strax opdages, hvad ikke var muligt med den ,Journal*, der tidligere førtes over de indkommende Bøger. En Fortegnelse over, hvad Selskabet har modtaget ved Bytte i Aarets Løb, er nedenfor indtaget. v I Aarets første Halvaar er Fortegnelse over Tilvæxten af nye Bøger i 1895 trykt; samiidig er den filologiske Del af cand. mag. Bastian Dahls Bogsamling (jfr. forrige Aarsberetning) indstillet paa sin Plads, men med den Følge, at det Afdelingen klassisk XI Filologi tildelte Hylderum er overfyldt. Ligesaa er indlemmet i Bibliotheket den i Direktionens forrige Aarsberetning omtalte Gave af bibliografisk Literatur fra Trondhjems Brændevinssamlag; den udgjør ialt 132 Bind, som sammen med 51 Bind lignende Værker af Bibliothekets egne Bøger er opstillede i en egen Reol i Læse- værelset. Det er at haabe, at Bibliotheket vil have Anledning til at holde denne værdifulde og uundværlige Samling å jour. Revisionen af Bibliotheket er fortsat og Gjennemgaaelsen af Bøgerne fuldendt. Det afsluttende Arbeide med Gjennemgaaelse af den hele Seddelkatalog er-.avanceret et. Stykke ud i Bog- stavet H. Fra 4 af Byens 5 Bogtrykkerier er skeet Aflevering af deres samtlige Tryksager og herved den første Begyndelse gjort til at bringe istand en saavidt muligt komplet Samling af Trondhjemske Tryksager. Denne Del af Tilvæxten er ikke medregnet i de oven- for anførte Tal, da der ikke har været Tid til at gjennemgaa og ordne de mange Smaatryk. Oldsagsamlingen. Bestyrer: Overlærer Rygh. Herved har jeg den ære at afgive beretning om oldsagsam- lingens tilvækst og virksomhed i 1896. Samlingen har i det forløbne aar havt en tilvækst af 174 nr. (katal. nr. 4861—5035). Heraf tilhører en ualmindelig stor del stenalderen og inden den igjen særlig den arktiske gruppe. Af stenaldersager er idethele ind- kommet ca. 50 nr.; deraf er der 13 pile- eller spydspidser af skifer og 15 eneggede knive af skifer eller sandsten samt en tveegget kniv af skifer. Størstedelen af disse stykker er fundne paa nogle enkelte større fundpladse. Saaledes er der fra det gamle finde- sted paa Bølestrand ved Bølefjorden i Flatanger indkommet 6 pilespidser, hvoraf to hele, resten brudstykker, saaledes som til- fældet i regelen er med de skifersager, som indkommer fra saa- danne verksteder og bopladse. Fra samme sted er der ogsaa XII kommet en enegget kniv af skifer samt verkstedsrester af flint og skifer. Fundpladsen paa Bølestrand hænger sammen med den paa Bøleseter og kan i virkeligheden kun vilkaarlig skilles fra denne. lager man fundene fra disse steder under et, er der hidtil derfra indkommet omtrent 130 pilespidser og henimod 50 eneggede knive af skifer, de allerfleste mere eller mindre ufuld- stændige. Desuden har samlingen fra samme plads flere økser af sten uden skafthul, alle temmelig smaa og af formen med egslibning kun fra den ene side, fremdeles endel meisler, hvoraf et par hulmeisler, adskillige emner af skifer, endel skrabere af flint samt verkstedsrester af flint. Den er saaledes den rigeste kjendte fundplads i det nordenfjeldske, og i den øvrige del af landet kan kun nogle pladse sammenlignes med den. Et par andre lignende fundpladse, der dog neppe vil vise sig saa rige, er i den seneste tid opdagede i Stoksund sogn i Bjørnør. Paa nordsiden af Hertjorden er der under gaarden Løvvik en plads Grønvollan, der danner en ikke meget brat li op fra søen. Fra | denne plads er tidligere indkommet brudstkr. af 4 eneggede knive at sandsten og skifer og en spydspids af skifer; desuden en ufuldstændig økse af sten og flere af de ovale stene med om- gaaende furer efter længden, der forekommer paa alle de større fundpladse for arktiske sager og derfor vistnok tilhører den samme oldsaggruppe, om de end ganske sikkert ogsaa har været almin- delig brugte i senere tidsaldre. laar er fra samme fundplads er- hvervet brudstykker af 8 eneggede knive, dels af skifer, dels af sandsten, samt en pilespids af skifer foruden en del tvivlsomme gjenstande. Fra selve hovedgaarden Løvvik, i en ikke meget brat li, der vender ud mod seilleden, er indkommet noget over halvde- len af en meget stor spydspids af graa skifer. Paa den nordlige side af den samme halvø mellem Herfjorden og Nunfjorden er en anden fundplads for arktiske stensager, paa Gaarden Løvstramnd og mnavnlig den til denne hørende plads Storviken, der ligger i en brat, ned til Nunfjorden heldende li. Tid- ligere er her fundet og indkommet til Trondhjem 4 spidser, hvoraf en ufuldendt, og en enegget kniv af skifer. laar er herfra indkom- met 5 ufuldstændige eneggede knive foruden nogle tvivlsomme XIII stykker samt et par ovale stene med fure. De skal være fundne hist og her nede i lien. Ligeoverfor paa den anden side af den ikke meget brede Nun- fjord ligger Åakernes, hvor ogsaa flere stykker, henhørende til denne gruppe af oldsager er fundne. Tidligere er her gjort fund, og der er ogsaa indkommet eadel sager iaar. Idethele haves her- fra 5 pilespidser af sten, mere eller mindre ufuldstændige, samt nogle ovale stene med fure. Naar dertil lægges, at der paa den ikke langt udenfor liggende Stokø, paa gaardene Harsvik og Gutelvik er fundet endel pilespid- ser af skifer, viser det sig, at denne del af Bjørnør er ualmindelig rig paa fund af oldsager af den arktiske gruppe. Ogsaa fra den nordligste del af Bjørnør fra Helvik i Osen sogn er indkommet en nogenlunde hel, enegget kniv af skifer. Det merkeligste stykke af de iaar erhvervede skifersager er imidlertid en dolkeformet tveegget kniv af brun flammet skifer. Den er ualmindelig vel bevaret, naar undtages, at finderen har skjæmmet den noget ved at slibe dens egge op paa en slibesten. Den er navnlig merkelig ved, at dens haandtag ender i et udpræ- get dyrehoved (vistnok nærmest et hestehoved), hvilket stiller den nær de i broncealderen hyppig forekommende knive af bronce med skafter, der ender i et hestehoved. Dette merkelige stykke, der senere vil blive afbildet, er indkjøbt fra en mand i Jemteland, men skal efter opgivende være fundet i Røros prestegjeld. Fra Hiter- dalen i samme prestegjeld er kommet en pilespids af skifer. Ved sin ualmindelige størrelse udmerker sig en spydspids af graa skifer fra Klingenberg, Klingen sogn i Namsos prestegjeld. Kun den bagre del er bevaret med ualmindelig dybt indskaarne agnorer og lang tange. - Stykket er nu 13, 5 cm. langt; men den hele længde maa have været mindst 25 cm. Det kan i denne forbindelse nævnes, at der ikke langt fra dette findested, paa gaar- den Selnes for flere aar siden blev fundet halvparten af en endnu større spydspids af skifer, rigtignok af en ganske anden form, idet den er flad og tynd og neppe har havt særskilt tange. Den maa i hei tilstand have været omtr. 40 cm. lang. Af gjenstande af flint er der indkommet mindre. Deriblandt XIV er to økser og en flekkekniv tilligemed en flintkjerne, der skal være fundne paa Vik paa Ørlandet. Videre en spydspids af flint, der opgives at være funden ved Aursunden i Røros. Blandt det øvrige af tilvæksten fra stenalderen kan endelig nævnes nogle økser, dels med skafthul, dels uden hul, et brud- stykke af en kølle og et duppeformet hængesmykke af sten. Det sidste er indkommet fra Misundbakken i Akerø pgd. i Romsdalen. Fra ældre jernalder er kun indkommet nogle faa fund. Deri- blandt 2 vævskyttelformede stene (beltestene), begge fra fjeldbyg- der, Meraker og Røros, hvorfra der ellers ikke kjendes noget ældre jernaldersfund. Gjennem en antikvitetshandler er erhvervet en bøileformet spende af bronce af typen NO. 252, der angives at være funden i Gloppen. Af denne spendeform havde samlingen tidligere kun nogle faa, som alle paa en nær er fundne i Roms- dals amt. Gjennem velvillig mellemkomst af bestyreren af univer- sitetets oldsagsamling er anskaffet kopier af 4 fingerringe af guld af et større fund fra Thime paa Jæderen. Tilvæksten for yngre jernalders vedkommende er katalogise- ret under 42 numere. Det interessanteste er vel et sølvfund fra Høstad vaa Byneset. Ved grustag i kanten af en haug fand- tes her 2 svære halsringe af sølv af samme hovedform som NO. 706, tilsammen af en vægt af omtr. 330 gr. Senere fandtes paa samme sted et stykke af en ten af sølv af rundt tversnit; den er utvivlisomt et afhugget stykke af en stor ringspende som NO. 680 eller 686, der oftere findes sammen med saadanne ringe. Saaledes fandtes en ringspende af denne art sammen med det store fund af halsringe og armringe paa Vullum paa Strinden. Fundet paa .Høstad, der tilhører vikingetidens sidste aarhundrede, maa betragtes som et markfund og ikke som gravfund, uagtet det fandtes i udkanten af en haug. Fundet blev indløst for 100 kr. Af de forholdsvis sjeldne runde spender af bronce af typen 665 og 669 havde vor samling tidligere kun 1 exemplar, hvis finde- sted desværre er ukjendt. laar er der indkommet et til, som er fundet paa Rygg paa Frosta, i ornamenternes detailler endel for- skjellig fra de ovennævnte. Fra Misundbakken paa Otterøen i Akerø pgd. er indkommet en armring af sølv, dannet af snoede % XV tene. — Fra Stavne i Rennebu er erhvervet et større gravfund af vaaben og redskaber af jern tiligemed en stor perle af rav og et bryne. Et sverd af jern fra Fossingam i Aasen viser et smukt og rigt damasceret arbeide, men var forøvrigt saa medtaget af oksydation, at der efter afrustningen ikke blev mere igjen end det damascerede midtparti. Af damascerede sverdklinger viser det sig, eftersom man faar Ssamlingens forraad af sverd afrustet, at vor samling eier en hel del, — Ogsaa af de øvrige, her ikke særskilt nævnte sager fra denne tidsperiode, er der flere, som har adskillig interesse. Af middelalderske sager har samlingen i det forløbne aar erhvervet 2 af de charakteriske, trefodede kjedler af bronce, hvoraf den tidligere havde nogle, som er opgravne her i byen. Den ene er fra Kvande i Stangvik, den anden, som udmerker sig ved sin usædvanlige størrelse, har sidst i længere tid været opbevaret paa en gaard paa Byaasen. Ved gravningen til kjeldere er der ifior paa forskjellige steder i byen. gjort fund af gjenstande fra middelalderen, som er indkomne til samlingen. Saaledes blev der under en gaard nær den gamle bybro fundet et Christusbillede af ben, der kan sees oprindelig at have været anbragt paa et kors, fra det 13de aarh., daarlig pro- portioneret, men forøvrigt vel skaaret. Det vil blive afbildet i Aarsb. fra F. t. n. F. B. Paa samme sted fandtes fodstykket af en lysestage af bronce i rigt ornamenteret arbeide fra det 12te aarh. Det har form af ea skaal med 3 fødder, der dannes af fremspringende dragefigurer, hvis bagre dele fortsættes i ophøiet arbeide opover skaalen; i mellemrummene mellem disse er frem- stillet vingede løver med menneskehoveder. Fremdeles fandtes paa samme sted en liden tøndeformet, dreiet æske af ben med et hul den ene bund, af usikker bestemmelse. Paa stedet synes der at maatte have været en kirke med begravelser under, da der fandtes en svær grundmur med en mængde menneskeben ved den ene side. Ved de dybe udgravninger, som foretoges for grundmurene til den tekniske læreanstalts nye bygning paa hjørnet af Munke- gaden og Bispegaden, fandtes der en mængde gjenstande, saagodt- som alle kun brudstykker, mest levninger af kar af ler. Største- 4 XVI delen hidrører fra renaissancen og endnu nyere tid, men ikke faa stykker kan dog ogsaa henføres til middelalderen. Jeg skal derat nævne en kam af ben, sammensat at flere stykker, sammenholdt med 2 skinner efter midten; brudstykker af en større kjedel af bronce; beslagstykker af bronce; et par saltkar af grøtsten; brud- stykker af kar af brændt ler og grøtsten; balancestang til en skaal- vægt af bronce m. m. — Ganske lignende fund og fra samme tider gjordes under gravninger under en gaard paa hjørnet af Dron- ningens gade og Apothekerveiten. Af middelalderske sager herfra kan nævnes et brudst. af en kam af ben lig den ovennævnte, brudstkr. af kar af grøtsten og brændt ler, haandtenshjul og væv- stene af grøtsten m. m. 2 Fra Hovøen i Frænens prestegjeld i Romsdalen er erhvervet et stort krudthorn, der aabenbart er omdannet af et middelaldersk drikkehorn, bedækket med indgravede ornamenter, mest blad- og rankeslyngninger i flere omgaaende baand. Fra tiden efter reformationen skriver sig henimod 50 nr. af tilvæksten, hvoraf jeg kun særskilt skal nævne nogle faa. En kaarde med smukke figurfremstillinger i indgravet arbeide paa klin- gen fra det 17de aarh. Et stort mangeltræ, hvis overside er be- dækket med udskaarne bladornamenter, fra det l16de aarh. En ske af ben fra Overhallen, efter traditionen arbeidet af en lap i Namsfjeldene og med aarstallet 1651. Bladets indside er orna- menteret med indgravne baandfletninger, der meget minder om ornamentmønstre paa enkelte gjenstande fra hedendommens slut- ningstid. Den stemmer baade i form og ornamenter meget med en ske, der isommer blev fundet i en bopladsdynge paa Andøen, og med flere i Tromsø museum, der vistnok skriver sig fra lig- nende fund og vel ogsaa er af lappisk oprindelse. Endelig skal nævnes, at samlingen af fremmede oldsager er blevet forøget med en liden stenøkse fra Syd-Australien, aabenbart en naturdannet sten, der har faaet en egslibning i den ene ende. Jfr. Bahnson, Ethnografien, s. 170, hvor der er afbildet et lignende stykke, der er dobbelt saa stort som dette. Følgende har i det forløbne aar skjænket gaver til samlingen: Murmester Atle Strøm i Trondhjem, handelsmand E. Thokle, Gryt- XVII ten i Romsdalen, afdelingsingeniør H. C. Sommerschild, pastor Domaas i Selbu, lensmand Olaf Olsen, Steigen, gaardbr. Lars A. Hognes, Børsen, lærer H. J. Rygh, Frosta, adjunkt K. Lossius, arbeider Paul Steen, Trondhjem, hoteleier A. Clausen, byggekomi- teen for den tekniske læreanstalts bygning, gaardbr. Johan Hals, Namsos, consul Gundersen i Melbourne og skibskaptein Hyll. Reiseindberetning fra Oldsagsamlingens Bestyrer. Af det til arkæologiske reiser bevilgede stipendium har jeg i afvigte sommer benyttet den ene halvdel, medens den anden blev benyttet af hr. adjunkt Lossius. Jeg lagde min reise gjennem dele af Nordre Fosen, idet jeg særlig havde til formaal at underkaste runeskriften i Valsfjorden i Bjugn en ny omhyggelig undersøgelse. Denne indskrift blev først kopieret af mig i 1872, hvilken kopi tilligemed en senere revideret, som jeg udførte efter anmodning af prof. G. Stephens, er gjengivne i Stephens, Old Northern Runic Monuments III, s. 75, og den første ligger ogsaa til grund for S. Bugges arbeide over indskriften i Chnia Vidsk. Selsk. Forh. 1872, s. 310—332. Jeg opholdt mig paa stedet et par dage for at stu- dere indskritten under forskjellige forhold. Paa grund af dens eiendommelige art har nemlig belysningen en overordentlig indfly- delse paa dens tydelighed, trækkene er ikke fordybede, skjønt de vistnok engang har været det; nu kan de ikke merkes, naar man lader fingeren glide hen over den. De udskiller sig kun ved far- ven fra den bund, hvorpaa de staar. Det er derfor ikke muligt at faa noget slags aftryk af indskriften; de forsøg, som jeg ogsaa nu gjorde derpaa, mislykkedes ganske, jeg maatte ogsaa nu ind- skrænke mig til at tage et afrids paa kalkerpapir. Derimod er det sandsynligt, at der under heldige lysforhold med gode resultater vil kunne tages en fotografi, og det vil ogsaa blive forsøgt til sommeren. Mine undersøgelser iaar bestyrkede idethele ganske korrektheden af min første læsning af indskriften i 1872, med hvil- ken ogsaa I. Undsets senere læsning stemte overens. Kun fik jeg nu et stærkere indtryk af, at de to første af de tre kortere streger foran indskriften (som ikke er komne med 1 gjengivelsen af den i ær XVIII Aarsb. 1872 s. 32, men som sees i afbildningen hos Stephens I. c.) har været forbundne oventil ved et tverstreg eller en bøiet linje. Da det tredie af disse streger er buet, er det ikke usandsynligt, at man i disse 3 streger har det samme EK, som findes foran navnet paa guldhornindskriften og andre af de ældste runeskrifter. Den midtre del af indskriften syntes mig nu at være noget utydeligere end ved min undersøgelse i 1872. Jeg undersøgte ved samme leilighed det sted paa Steinvik længere ude ved Valsfjorden, hvor det merkelige fund af bronce- kar m. m. fra yngre jernalder blev gjort i 1893 (T. 4621 jf. Aarsb. 1894, 138 ff.). Der var dog ingen synderlig oplysninger af værdi at erholde, da baade gravningen var foretaget og de fundne gjen- stande behandlede med stor mangel paa agtpaagivenhed og omhu. Fra Bjugn og Aafjorden samlede jeg endel supplerende opteg- nelser om gravhauge og fik ogsaa nogle enkelte fund. Flere dage af den tid, jeg havde til raadighed, anvendte jeg paa Stoksund sogn, hvor jeg besøgte de vigtigste findesteder for arktiske sten- sager og erhvervede endel af de fund, som er omtalte i min ind- beretning fra oldsagsamlingen. Jeg gjorde her ogsaa en erfaring om, hvor omhyggelig man maa være med at undersøge ægtheden af frembudte oldsager af skifer, da de er lettere at eftergjøre end nogen anden art af oldsager. Ved omhyggelig undersøgelse, især med anvendelse af loupe, vil man dog være betrygget mod at blive narret. Trondhjem 28 marts 1897. Myntsamlingen. (Bestyrer: Adjunkt Hartmann.) Herved har jeg den ære at oversende indberetning om mynt- og, medaljesamlingens tilvæxt og tilstand i det hele i det sidst for- Jøbne aar. Samlingen er dels ved kjøb eller bytte og dels ved gaver for- øget med 13 medaljer (hvoraf 4 i sølv, 9 i kobber, bronce, nysølv og jern), 772 mynter (hvoraf 498 i sølv, 274 i kobber, bronce og nikkel), 12 pengesedler og 5 jetons, hvorved beholdningen nu er steget til henved 13,300 nr., deraf omtrent 1080 medaljer. Den | XIX usædvanlig store tilvæxt skyldes væsentlig de gaver, der er ind- løbet fra 23 forskjellige personer eller foreninger, og af disse gaver navnlig 2 større, nemlig fra konsul A. Jenssen enkes fællesbo og fra bankkasserer Nissen i Ørkedalen. Den førstnævnte bestaar af 247, mest norske og danske sølv- og kobbermynter fra de sidste 300 aar, hvoraf endel er nye for samlingen. Den anden bestaar af 9 pengesedler, 12 medaljer og jetons og.451 mynter. Af de sidste er 5 antike, (nemlig 1 græsk, I romersk fra keiser Claudius's 2 fra Konstantin den stores tid og 1 karthagisk), en, der tilhører middelalderen, er fra den tyske keiser Otto den 3die og Adelheids tid, og resten mest sølv- og kobbermynter, ældre og nyere, fra forskjellige lande og tider, af hvilke enkelte er sjeldne. Blandt andre givere er at fremhæve Kgl. Vetenskaps-Akademien i Stock- holm, der har skjænket et exemplar i sølv af den i 1896 prægede erindringsmedalje over dets afdøde medlem, brugseier Gustav Ekman. Haandbibliotheket er forøget med: Grundzige der Miinzkunde af H. Dannenberg, Om et myntfund fra Helgeland i Hole af pro- fessor L. B. Stenersen og nogle mindre kataloger. Revision af større dele af samlingen og delvis omskrivning af katalogen har fremdeles været fortsat. ; To nye enkeltmontrer, hvis kostende er bestridt af samlingens annuum, er anskaffet. Hermed er det blevet muligt at udlægge et større antal, navnlig af skandinaviske mynter, som før har været opbevaret i lukkede skabe. Fortegnelse over det samlingen tilhø- rende inventar er indsendt til sekretæren. Forøvrigt er intet væsent- ligt at meddele om samlingens tilstand. Aabningstiden har været den samme som for de øvrige sam- linger. | Udgifterne har været kr. 158.75, altsaa kr. 91.25 mindre end den givne aarsbevilling. Grunden til, at ikke en større del af den bevilgede sum er benyttet, er at der har paagaaet forhandlinger med Bergens museum om at afkjøbe dette en del af det i 1895 i Kristiania gjorte myntfund, hvoraf universitetet ogsaa har beholdt en del. Det eventuelle beløb vil altsaa falde paa det følgende aars bevilgning. ar XX Den zoologiske Samling. (Bestyrere: For Pattedyr og Fuglesamlingen: M. Foslie, for den øvr. Samling V. Storm) Samlingen af Pattedyr er forøget med Sneleopard (Leopardus trbis) fra Sibirien, Muflon (OQvis musimon), Elgantilope (Antilope oreus), Vandbuk (Kobus ellipsiprymmnus), Sassi (Antilope cervicapra), Gazella (Gaeella dorcas) samt nogle mindre Arter. De fleste af disse kunne dog ikke udstilles af Mangel paa Plads. Skeletsamlingen er forøget med ca. 15 Kranier. Desuden erhvervedes nogle subfossile Hvalben fra Belsvik i Hevne, fundne i Jorden ca. 50 m. o. H., hvoraf et Stykke af en Underkjæve og et Skulderblad er nogenlunde vel bevarede. Arten har endnu ikke kunnet bestemmes. Af Fugle er indkommet ca. 20 Ekspl. Deriblandt er et smukt Ekspl. af den i forrige Aarsberetning som ny for Samlingen omtalte Rypeorre (Lagopus tetriei albus), skudt i Januar i Nærheden af Rigsgrænsen ved Røros. Samlingen eier nu 4 Ekspl. af denne Bastard 'i noget forskjellige Dragter. Desuden skal nævnes en Trane (Grus cinerea), skudt paa Frosten omkring Midten af Juni, samt en rødstrubet Toplom (Podiceps rubricollis), skudt ved Støren omkring Midten af November og modtaget som Gave fra Amts- skolebestyrer P. Dybdahl. Fra Konsul H. Gundersen i Melbourne har Samlmgen modtaget som Gave et Ekspl. af den paa Nyzee- land forekommende og nu næsten uddøde Kakapo (Strigops habrop- tilus). Som Supplement til en for nogle Aar siden anskaffet Hun af Lammegrib (Gypaétus barbatus) er indkjøbt en voksen Han med udslagne Vinger, en aarsgammel og en yngre Unge af samme Art, hvilke i Forening vil danne en smuk og interessant Gruppe. Af Pragtfugle er opstillet Paradisea rubra og Parodia sexsetacea fra Nyguinea. Foruden et Par almindelige Fiskearter er udstoppet en Lakse- størje (Lampris guttatus), som ved Bjørnør blev fanget paa Dyb- vandsline, medens de hidtil erholdte Exemplarer af denne Art har været strandede. Af andre mindre almindelige Fiske, som er - erholdte, kan nævnes et udvoxet Exemplar af Carana trachurus, fanget ved Rissen, men forhen ikke fundet i Fjorden og neppe XXI heller nordligere, Argentina splyræna, Raniceps ramimus og Petro- myezon marinus, alle fra Trondhjemsfjorden samt ét Par Exempla- rer af Lycodes Sarsti, som toges med Travl nord for Tutterøen. Paa samme Maade og Sted toges af lavere Sødyr mange Exemplarer af Brisinga coronata, saavel udvoxne, hvoraf et med samtlige Arme paasiddende, som Unger i forskjellige Udviklings- stadier, endvidere talrige Rhizocrimus lofotensis, hvoraf enkelte Sarmede, Annelider, hvoriblandt f. Ex. den sjeldne Harmothoé mollis, Hucrante villosa, talrige Mysider og Amfipoder (saaledes f. Ex. Pardalisca abysst hyppigt), men de fleste er endnu ubestemte, Cephalopoder, navnlig Rossa macrosoma og Octopus aretieus, hvoraf enkelte med Hectocotyldannelse. Ved MHasselvigen foreto- ges Undersøgelser ved Bundskrabe, hvorved gjordes mange Ind- samlinger, som dog neppe indeholder meget nyt: Masser af Åstro- phyton Lincku & Lamarcku, Anthothela grandiflora, Allopora norvegica og Stylaster gemmascens; den sidste, som forekommer hyppigt i Bergbakker i Dybvandsregionen, gaar meget let istykker ved Bundskrabning, men ved Fiskeline erholdtes et Exemplar som har en Høide af 16 cm. og en Bredde af 19 cm. og en Stamme, som ved Roden er 30 mm. bred. En Halipteris Christti erholdtes ved Fiskeline. I Skarnsun- det samledes mange Exemplarer af Paragorgit aborea, som er præpareret dels i tørret Tilstand, hvoraf et, taget med Bundskrabe, er over 2 Meter høi, dels med udslagne Polyper paa Spiritus, end- videre mange Hydroider samt Actinier, hvoriblandt et Par Arter synes at være nye, foruden mange Dubletexemplarer af Arter, som have været nævnt i foregaaende Beretninger og tildels er anvendte til Bytte med andre Samlinger. | Fra Upsala Universitet er paa denne Maade erholdt uden- landske Koraller og Cephalopoder m. m.; ogsaa flere af de større Pattedyr er erhvervede ved Bytte mod Sødyr. Ogsaa entomolo- giske Undersøgelser har været fortsatte og adskillige for Faunaen nye Diptera er fundet. Fra Hr. Storthingsmand Miinster er mod- taget Coleoptera. I April f. Aar indløb Underretning fra Hevne om, at en uhyre stor Blæksprut der var strandet. Ved Ankomsten til Stedet Dagen XXII efter var desværre Kroppen hugget istykker til Agn af Fiskerne; men de væsentligste Dele, Armene, erholdtes i ret god Stand. De 8 Arme var hver 2,20 Meter lange og Tentaklerne 7,30 M. Krop- pens Længde havde været 2/s. Den 28de Septbr. kom atter Underretning om at en ny, endnu lidt større var fundet paa selvsamme Sted, ved Kirksæterøren. Denne sidste var en Han, med 2 hectolylerede Arme, der ved Ro- der havde en Omkreds af 48 mm. Denne indkom vistnok hel, men da Eieren havde holdt den udstillet i flere Dage i temmelig høi Temperatur, var den, da den erhvervedes for Musæet, i saadan Forfatning, at kun Armene og det noget læderede Hoved kunde opbevares.. Efter de korte Diagnoser af denne Slægt og dens Arter, der foreligge, synes Exemplarerne at maatte tilhøre Steens- trups Architheutus dux, der ifølge Sars kun en Gang efter en mundtlig Meddelelse til ham, antages at være fundet ved vore Kyster. Gjennem Professor Collett er fra Consul Boeck skjænket Sel- skabets Samling et Antal exotiske Lepidoptera samt Spongier. Af Consul Klingenberg hersteds er skjænket flere Koraller i usædvan- lig smukke Exemplarer. Katalogarbeidet har været fortsat. Med Undtagelse af Insek- terne, der udgjør flere tusinde og savner Inventarium og den lige- ledes af flere tusinde Numere bestaaende udenlandske Conchylie- samling, der endnu er ordnet efter gammel Nomenclatur — er Samlingen ordnet i systematiske Kataloger. — Disse omfatter: Indenlandske Fiske og Reptilier henholdsvis 290 og 20 Numere, udenlandske Fiske 112, Reptilier 148, indenlandske Crustaceer 200, udenlandske 220, indenlandske Echinodermer 470, dels tørrede, dels paa Spiritus, Mollusker 330, Vermer 145, Coelenterater 285, uden- landske Echinodermer 125, udenlandske Koraller 170, zootomiske Præparater (af alle Hvirveldyrklasser) 330. Næsten alle indenland- ske Evertebrater og de fleste Fiske ere fra Trondhjemsfjorden. Samlingen har som forhen været aaben 3 Timer ugentlig samt om Sommeren ogsaa Søndag Eftm. samt (mod Entré) til enhver Tid. XXII Den botaniske Samling. (Béstyrer: Konservator M. Foslie.) Samlingens Tilvækst indskrænker sig ogsaa iaar væsentlig til de i Trondhjemsfjorden indsamlede Alger. Algologiske Undersø- gelser foretoges dels i det indre af Fjorden, navnlig Aasenfjorden, dels ved Ørlandet og i Skjørnfjorden, hvor især et betydeligt Mate- riale Kalkalger indsamledes. I Bytte med udenlandske Institutioner er erhvervet endel Kalkalger og andre Alger, hvoraf de føstnævnte i Aarets Løb er bleven undersøgte og bestemte i Forbindelse med flere større og mindre udenlandske Samlinger, som har været hid- sendte til Bestemmelse. En i Løbet af flere Aar fortsat Gjennemgaaelse af Universite- tets botaniske Museums Samling af norske Alger er i det væsent- ligste afsluttet. Fra nævnte Museum modtoges gjennem Amanuensis Ove Dahl den væsentligste Del af de i hans Oversigt over Gunnerus Her- barium paapegede Fanerorgamer (trykt i Selskabets Skrifter for 1891), som dengang manglede. De er nu atter indlemmede i Gunnerus' Herbarium. Mineraisamlingen. (Bestyrer: Overlærer C. Schulz.) I Skrivelse af 4—12—96 tillod jeg mig at levere for den ærede Direktion en Redegjørelse for, hvilke Dispositioner jeg havde truffet forrige Aar for at anvende de nu for Mineralsamlingen disponible Midler. Disse Dispositioner vil blive gjennemførte 1 indeværende Aar. I 1896 har Mineralsamlingen ikke faaet nogen væsentlig For- øgelse. Fra Handelsmand Weisert er indkommet 2 guidholdige Stuffer fra Victoria, Australien, fra Geo. Trelease, Coolgardie, West-Austra- lien en Række guldholdige Stuffer satt Ertshaandstykker fra West- Australien, samt fra Kjøbmand Fritz Myhre et Haandstykke med Apatit fra Bergdal i Hevne. XXIV fortegnelse over Bøger, indkomne til Bibliotheket i 1896 ved Bytte. Åbo. Adelaide. Amsterdam. Baltimore. Bergen. Berlin. Bonn. Historisk Museum. Bidrag til Åbo Stads Hi- Stoa se Royal Society of South Australia. Transac- konas, vol 116, 3 20 1 Koninkl. Akademie van Wetenschappen. Jaarboek 1895. Carmina 1896. Verhandelingen. Segn dl ID 9, 59 DI 5 2, St DD 4 JG ID, SR AGE Lenerkumee No RD. 1. 5—6. Verslagen van de Zittingen der wis- en natuurkundige Afdeeling. D. 4. Johns Hopkins University Circulars, vol. 155 ING» 191 196. Museum. Aarbog 1894—95. G. 0. Sars. An Account of the Crustacea of Norway 2. Isopoda, 1—2. : Selskabet for de norske Fiskeriers Fremme. Aarsberetning 1895. Fiskeritidende Aarg. 15. 1896. Gesellschaft fir Erdkunde. Verhandlungen Bk 29 (AS) 10. BA 2 (1896), 18, Kgl. Preussisches Geodåtisches Institut (Centralbureau der internationalen Erdmessung), Potsdam. Verhandlungen der 11. Allgem. Con- ferenz der internationalen Erdmessung und deren permanent. Commission. Th. 1—2. 1896. Die Långengradmessung in 52. Grad Breite von Green- wich bis Warschau, H. 2. 1896. Kgl. Preussisches Meteorologisches Insti- tut. Ergebnisse der Beobachtungen an den Sta- tionen II. und II. Ordnung. 1895, H. 2. Niederrheinische Gesellschaft fir Natur- und Heilkunde. Sitzungsberichte 1895. 1—2. 1896. 1. XXV Bonn. Neughistorseherå Veremsfdenfpreuss Rheinlande, Westphalens etc. Verhandlun- Gen, Jean 54 NE 59 Å Boston. Massachusetts Institute of Technology. Technology quarterly and Proceedings of the Soci- ety of Arts, vol. 8(1895), 3-4. vol. 9(1896), 1—3. — Society of Natural History. Memoirs, vol. Dee USOD HA Proceedings vol Rook pag. 1-74. Budapest. Ungarische geologische Gesellschaft. Jahresbericht 1895. Földtani Közlöny (Geologische Mittheilungen). 26 (1895), 6-12. 27 (1896), 1—10. Buenos Aires. Museo Nacional. Anales, t. 4 (Ser. 2, t. 1). Cambridge (Mass). Harvard College. Museum of compara- tive Zoology. Report 1894—95. Cherbourg. Société des Sciences naturelles et mathé- matiques. Mémoires, t. 29 (1892—95). Chicago. Reademyvi or Sciences Buleun vok! Annual Report 38 (1895). Cördoba (Argentina). Academia Nacional de Ciencias. Bo- levia vm VG 94 Danzig. Naturforschende Gesellschaft. Schriften. N. F. Å Bio, Gå Dublin. Royal Irish Academy. List of Members 1895 1896! Proceedings, Ser. 3, vol. 3, 4—5. Trans- actions, vol. 30, 16—20. = Royal Dublin Society. Scientific Proceedings, N. Ser., vol. 8, 3—4. Scientific Transactions,- Ser. 2. VOL 5, 58: 6, 1. Edinburgh. Geological Society. Transactions, vol. 7, 2. = Royal Society. Proceedings, vol. 20. Transac- NONS, VOL 37, 3—, 3, 12; Elberfeld. Naturwissenschaftlicher Verein. Jahresbe- richte, H. 8 (Jubilåums-Festschrift 1846—1896). San Francisco. California Academy of Sciences. Procee- dingser vo XXVI Frankfurt am Main. Göttingen. Greenwich. Greifswald. Göteborg. Halifax. Halle. Hamburg. Harlem. Heidelberg. Helsingfors. Senckenbergische naturforschende Gesellschaft. Bericht 1895—96. Königl. Gesellschaft der Wissenschaften. Nachrichten. Mathem.-physik. Klasse. 1895, 4. 1896, 1—3. Geschåftliche Mittheilungen 1896, 1—2. Royal Observatory. Introduction to the astro- | nomical Observations 1893. Results of the astro- nomical Observations 1893. Results of the magne- tical and meteorological Observations 1893. Geographische Gesellschaft. Jahresbericht 6, 1 (1893—96). Naturwissenschaftlicher Verein fir Neu- Pommern und Rilgen. Mittheilungen, Jahrg. 27 (1895). Högskola. åÅrskrift. Bd. 1 (1895). Kongl. Vetenskaps- och Vitterhets-Sam- hålle Handlingar. Ny F. H. 30—31. Nova Scotian Institutelof Science. Procee> dings and Transactions, vol. 8, 4. 9, 1. Kais. Leopold-Carol. Deutsche Akademie der Naturforscher. Nova acta, Bd. 59, 2. 64, 6. Leopoldina. Amtliches Organ. H. 30—31. Verein fir Erdkunde. Mitteilungen 1896. Verein fir naturwissenschaftliche Unter- haltung. Verhandlungen, Bd. 9. 1894—95. Fondation dere yervanfeerkuls: (Musée Teyler). Archives, Sér. 2, vol. 5, 1—2. Société Hollandaise des Sciences. Archives Néerlandaises des Sciences exactes et mnaturelles. 1 29, 46, 30, 199, Historisch-philosophischer Verein. Neue Heidelberger Jahrbiicher. Jahrg. 6, 1—2. Geografiska Föreningen i Finland. Veten: skapliga Meddelanden. 2 (1894—95). 3 (1896). Societas prorauna etilbrarNenncaee vol. 5, 3. 8—10. 12. Herbarium Musæi Fennici. Helsingfors. Ithaca. Kassel. Kiel. Kjøbenhavn. Königsberg. XXVII Edit. 2, 2 (Musci). Meddelande, H. 18—21. Bo-- tanische Sitzungsberichte, zusmgest. v. Å. Arr henius. Jahrg. 1—4. (1887—91). Société Finno-OQugrienne. Journal, 14. Mé- HOLE, 5 OD MOE Finlands geologiska Undersökning. Bulle- tin de la Commission géologique 1—5. Kart No. 27—31 med Beskrifning. Finska Vetenskaps-Societeten. — Öfversigt öfver Förhandlingar, 37 (1894—95). Observations météorologiques, 1881—1890 (Tome supplém.), vol. 13, 1. 14, 1. Hinrichs, A. &E. Biese. [Traveaux géographiques, exécutés en Finlande.] Météorolo- gie et Magnétisme terrestre. Corneli University. Library Bulletin, vol. 3, 10—11. Verein fir Naturkunde. Abhandlungen und Bericht 41 (1895—96). Kommission zur wissenschaftlichen Un- tersuchung der deutschén Meere in Kiel und die biologische Anstalt auf Helgo- land. —Wissenschaftliche Meeresuntersuchungen. No JE BG BER ol Anthropologischer Verein in Schleswig- Holstein. Mittheilungen, H. 9. Det Store Kongelige Bibliothek. Aarsberet- ninger og Meddelelser, Bd. 4, 5—6. Universitetet. Aarbog 1893—94. Kgl. Danske Videnskabernes Selskab. Oversigt over Forhandlinger 1895, 2—4. 1896, 1-5. Regesta Diplomatica Historiæ Danicæ, Ser. 2, T. 2,3 (1574—1607). Skrifter, R. 6. Naturv. og mathem. Afd., Bd. 8, 1—2. Hist. og filos. Afd,, BOEN Physikalisch-oekonomische Gesellschaft. Schriften, Jahrg. 36 (1895). XXVIII Kristiania. Landshut. Leipzig. London. Stilkouis. Lund. Madison. Det statistiske Centralbureau. Statistisk Aarbog, Aarg. 15 (1895). Meddelelser, Bd. 14 (1896). Norges officielle Statistik, R. 3, Bd. 33—41. Det norske meteorologiske Institut. Aars- beretning 1893—94, 1894—95. Jahrbuch 1893, 1894, 1895. H. Mohn. Klimatabeller for Norge. Il. Oversigt over Luftens Temperatur og Nedbøren i Norge 1894. 1895. Norges geografiske Opmaaling. "Topogra- fisk Kart over Norge BI. 6 D. Stavanger. 26 B. Norde Solsa, 187. Ploven 1006, 105406. JIS. Hatfjelddalen. K 17. Krutfjeld. Æ 4. Vadsø. Ø 6. Karpelven. Den norske Lods, H. 2. 1896. Specialkarter over den norske Kyst fra Ny Helle- sund til Lindesnes, fra. Lister til Rægefjord og Nesvaag, fra Nesvaag til Ogne, fra Gjæslingerne til Dolmsund. Det norske geografiske Selskab. Aarbog 7 (1895—96). Kongl. Fredriks Universitet. Universitets- bibliothekets Aarbog 1893, H. 1. Aarsberetning 1894—95. Forelæsninger i 165—167de Halvaar (1895—96). Schjøtt. Samlede philologiske Af- handlinger. (Kr.a 1896). (Progr. 2 Sem. 1894). Videnskabsselskabet. Forhandlinger 16895. Saver list, 12, Botanischer Verein. Bericht 14 (1894—95). Verein fir Erdkunde. Mittheilungen 1895. Wissenschaftliche Veröffentlichungen Bd. 3, 1. Royal Society. Proceedings, 353 — 364. Missouri botanical Garden. Annual Report 7 (1896). Universkendea TE Wisconsin Academy of Sciences, Arts and Letters. Transactions, vol. 10 (1894—95). Manchester. Meriden, Conn. Metz. Moskwa. Nancy. New York. Ottawa. Paris. St. Petersburg. Philadelphia. OND The Manchester Museum, Owens College Report 1895—96. Literary and philosophical Society. Lis of Members and Officers etc. 1781—1896. Me- moirs and Proceedings, ser. 4, vol. 10, 1—3; vol. SE | Scientific Association. Transactions 7 (1895) Verein fir Erdkunde. Jahresbericht 18 (1895 —96). Société imperiale des naturalistes. Bulle- im 80, 40 ego Académie de Stanislas. By SJ Academy of Sciences. Memoirs, vol. 1, 1. Transactions, vol. 14 (1894—95). American Museum of natural History. Annual Report 1895. Royal Society of Canada. Proceedings and Transactions, ser. 2, vol. 1 (1895). Geological Survey of Canada. Contributions to Canadian Palæontology, vol. 2, 1. Rapport annuel, Nouv. Sér., vol 6 (1892-93). Muséum dhistoire naturelle. Bulletin, 1895, 78 MSN, == L'Académie impériale des Sciences. Bulle- boy vok 1232. Nou Sår I 199. 2 34 3, Å fl SE By Gy DÅ 15 Mémoires 1895 (Sér. 1-2, Mémoi- res, Sér. 7, tome 42, 13. Sér. 8. Classe hist.-philos, Tome 1 OIåsse math phys. DEE Laboratoire biologique. Tone 1 9 Bulletin 1 (1896). Academy of natural Sciences. Proceedings Ve, 2 Meg6n I Wagner Free Institute of Science. Transac- tions, vol. 4. XXX Plymouth. Rochester, N. Y. Rom. Stavanger. Stockholm. * Toronto. Marine biological Association. Journal, vol. 4, 1—3. Academy ol SEIGNS. IAoesedins, 2, 3—4. SA, Reale Accademia dei Lincei. Atti. Anno 293 (1896). Rendiconti, Classe di scienze, fisiche, mathem. e naturali, vol. 5, sem. 1—2. Rendiconto dell'adunanza solenne del 7 giugnio 1896. Museum. Aarsberetning. 1894, 1895. Kongl. Bibliotheket. Sveriges offentliga Bi- bliothek. Accessionskatalog 10 (1895). Statistiska Centralbyrån. Bidrag til Sveri- ges offic. Statistik. A. Befolkningsstatistik. N. F. 36 (1894). Svenska Fornminnesföreningen. Tidskrift, Bd. 9, 3. Sveriges geologiska Undersökning. Ser. Aa, Kartblad 110—113 med beskrifningar. Ser. Bb, Specialkartor med beskrifning 8. Ser. C, Af handlingar och uppsatser. 135— 1509. Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien. Handiingar, N. F. 27. Bihang til Handlingar, Bd. 21, 1—4. Meteorologiska lagttagelser i Sverige, Bd. 33. Öfversigt af Handlingar, Årg. 52 (1895). Canadian Institute. Archæological Report 1894—95. Transactions No. 8 (vol. 4, 2.) Meteorological Service, Dominion of Ca- nada. Toronto general meteorological Register 1895. Monthly Weather Review July 1895—May 1896. Engineering Society of the School of practical Science. Papers read before the Society, 9 (1895—96). University. The University of Toronto Quar- terly, vol. 2, 1—4. Trondhjem. Tufts, Mass. Upsala. Washington. Wien. XXXKI Nordenfjeidske Kunstindustrimuseum. Be- retning 1895. Tufts College. Studies 4 (1895). Universitet. åÅrskrift 1895. Matrikel (1896). Bulletin of the geological Institution, No 1—4 Bulletin mensuel de I'observatoire météorologique, vol. 27 (1895). VS Degarmear om AVseulkuee Div sion of Ornithology and Mammalogy Bulletin 8. North American Fauna 10—12. Departement of the Interior. U.S. Geologi- cal Survey. Geological Atlas of the United States, Kolo 7 18—2%; Bulleun 129106, 1983—120, 131—134. Annual Report oe DA) 16, 2=4 (1894—95.) Smithsonian Institution. Smithsonian Miscel- laneous Collections, 971. 972. Smithsonian Con- tributions to Knowledge, 980. An Account of the Smithsonian Institution. 1895. Morse. If public Libraries, why not public Museums? 1895. Smithsonian Institution. Bureau of Eth- nology. Annual Report. 13 (1891—92). U. S. Naval Observatory. Washington Ob- servations 1894, Append. I (Magnetic Observa- tions 1894). UV. $ Coast amd seodeve Survey Bille tin, 35. Report for the fiscal year ending %; 1893, p. 2 K.K. Anstalt får Meteorologie u. Erdmasg- netismus. Jahrbiicher, N. F. 30 (1893). K. K. zoolog.-botanische Gesellschaft. Verhandlungen, Bd. 45 (1895), 10.46 (1896), 1— K. K. Naturhistorisches Hofmuseum. Jah- resbericht fir 1895 (Separatabdr. aus den Anna- lea, 186. 104 180 G0 XXXII Wien. Verein der Geographen an der Universitåt Wien. Bericht 1892/93—1894/95. York. Yorkshire philosophical Society. Annual Report 1895. Zirich. Naturforschende Gesellschaft. Vierteljahr- . schrift, Jahrg. 40, 3—4. 41 (Jubelband), 1—2. - DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SPISKARS SKRIFTER. 1896. NO. å. LAGTTAGELSER OVER MOSERNES UDBREDELSE I DEN SYDVESTLIGE DEL AF SMÅLENENES AMT, AF E. RYAN OG I. HAGEN. TET AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM. 1896. lagttagelser over mosernes udbredelse i den sydvestlige del af Smålenenes amt. Af E. Ryan og I. Hagen. L 1. Bryologiske undersøgelser i amtet. Om Smålenenes mosflora foreligger der hidtil kun højst spar- somme efterretninger i literaturen. Det første botaniske arbejde, som indeholder bryologiske an- givelser fra dette amt, er J. N. WILsE's Beskrivelse over Spyde- berg Præstegield og Egn, (1779,) hvori følgende moser findes opreg- nede: Bryum murale, hypnoides og argenteum, Jungermanmia ru- pestris, Hypnum proliferum og parietmum, Bryum viridulum og undulatum, Polytrichum commune Jumperi foliis brevioribus, Mnum cirratum, Bryum scoparium, Hypnum crista custrensis, abietimum og velutimum, Sphagqmum palustre, Mnum pulustre, Hypnum squarrosum, Fontmalis antipyretieu, Mnmium fontanum, serpillifolvum, undulatum og proliferum, Bryum rurale, Hypnum curtipendulum og sertceum, Mnum hygrometrieum og Junger- manmia N. Sp. Efter 1779 hengik der omkring 50 år, uden at kundskaben om amtets mosflora blev udvidet. Dette skede nemlig ikke, før M. N. BLyTtTt 1 1827 foretog en rejse langs østsiden af Kristiania- fjorden til Fredrikshald, under hvilken han også besøgte Hvaler; på denne samlede han vistnok adskillige moser, hvoraf dog kun 4 [No. ganske få er publicerede,*) nemlig Bryum alpinum, Dieranum glau- cum, spurium, Schraderi og ambiguum, Orthotrichum erispum, Hypnum undulatum og loreum samt Rice glauea. Atter forløb der henimod et halvt århundrede, før nogen norsk bryolog igjen fremkom med meddelelser fra Smålenene. Det er. WULFSBERG, hvem disse skyldes. I Botaniska notiser for 1872 og i Kristiania Videnskabsselskabs forhandlinger for 1875 angiver han Ulota Hutchinsiæe, Orihotrichum. fasttgiatum og gymmosto- mum, Aulacomnmium androgynum, Leskea nervosu og Ambly- stegium serpens som fundne i dette amt, for det meste i Våler. Lægges hertil en angivelse af LINDBERG om forekomsten af Sphagnum papillosum ved Fredrikstad, (samlet i 1837 af Scuö- BELER,) og af K. F. Dustn om Sphagnum imbricatum i Trygstad (CHR. SOMMERFELT 1882), så er listen over de literaturmeddelelser, som nordmænds tidligere bryologiske undersøgelser i amtet har foranlediget, antageligt fuldstændig, og det står kun tilbage at nævne, at enkelte svenske botanikere på undersøgelsesrejser 1-grænse- trakterne har gjort korte strejftog ind på norsk grund og der be- mærket nogle få moser. Således angiver v. DUBEN at have samlet Buabaumia foliosu, GRÖNvaLL Hypnum rugosum, Grimmia com- mutata og elutior, Ulota Hutchinsie, Trichostomum erispulum, Orthotrichum rupestre og Sturmu, MYriN Orthotrichum rupincola, Dicranum polycarpum, Trichostomum fasewulare, Didymodon o0b- scurus, og SCHEUTZ Orthotrichum leioearpum. Selv om der også lejlighedsvis kan være gjort andre fund, som ikke er omtalte i literaturen, havde KIær i 1885 ret til at betegne Smålenenes amt som et af de i bryologisk retning dårligst undersøgte i landet. Årsagerne hertil er flere. Det er en bekjendt sag, at det fornemmelig er de trakter, hvor bryologer har været bosatte, hvis mosflora er bedst kjendt; men denne fordel-har Små- lenene tidligere måttet undvære. Heller ikke har amtet profiteret synderligt af bryologernes undersøgelsesrejser. Misforholdet mellem Norges udstrækning og antallet af rejsende undersøgere har med- ført, at disse ikke har overkommet at gjennemforske det hele land, 3 I WIKSTRØM'S Årsberåttelse om framstegen uti botanik för år 1827, pag. 350—358. L.] | D og da fjeldtrakterne allerede tidligt kom i ry for at være særdeles rige på moser og derfor øvede større tiltrækning, kan såvel disse som egnene langs de landeveje, som fører til dem, (f. ex. tidligere * Gudbrandsdalen og nu Foldalen,) rose sig af at være forholdsvis godt undersøgte, medens lavlandene har måttet stå tilbage. Ende- lig frembyder ikke Smålenene sådanne fremtrædende landskabs- skjønheder, som hidlokker turisterne, i hvis spor botanikerne ofte følger. Det måtte derfor vistnok ansees som vel begrundet, da vii 1885 stillede os den opgave efter evne at skaffe kundskab om mosfloraen i Smålenene. På grund af vore bosteders beliggenhed i et hjørne af amtet, (ikke langt fra Fredrikstad,) og af hensyn til det- tes udstrækning var det imidlertid nødvendigt at begrænse området for vore undersøgelser til dets sydvestlige del. Det er for de der- under gjorte iagttagelser, der i 1885, 1886 og 1887 anstilledes af OS begge og senere er fortsatte af den ene af os, at vi her agter at gjøre rede. Uagtet det nævnte territorium ikke på langt nær er fuldstændigt undersøgt, idet store partier af de herreder, inden hvilke vi har bevæget os, endnu kun er utilstrækkeligt eller slet ikke befarede, og der ifølge sagens natur kan gjøres nye fund selv i de bedst gjennemsøgte trakter, har vi troet ikke længere at burde opsætte med at offentliggjøre de indvundne resultater, ikke blot fordi de indeholder endel nyheder for landets flora, men også fordi de tjener til at udvide kundskaben om Norges bryologiske forhold i det hele taget. Under enhver omstændighed afgiver nærværende fremstilling en ramme, inden hvilken senere tilkomne fund med let- hed vil kunne indføjes. 2. Almindelig karakteristik af det undersøgte områdes naturforhold. Det territorium, inden hvilket vi har anstillet iagttagelser over mosernes udbredelse, består af herrederne Hvaler, Skjeberg, Borge, Glemminge, Onsø, Råde, Tune og Vartejg samt byerne Fredrikstad og Sarpsborg; det indtager således den syd- vestlige fjerdedel af Smålenenes amt. Det ligger mellem 58 58” og 599 25” nordlig bredde og mellem 8” 20" og 99 østlig længde 6 [No. (regnet fra Paris); dets fladeindhold udgjør 90027 hektarer. Mod nord og øst er det landfast med de øvrige dele af amtet, mod syd støder det til Skagerrak og mod vest til Kristianiafjorden. Hvaler herred er desuden kun ved et smalt sund skilt fra Bohuslens fast- - land og skjærgård. Kystlinjen udmærker sig især mod syd ved sin overordentlige længde, som skyldes dels de talrige øer, (Hvaler herred består ude- lukkende af større og mindre øer, holmer og skjær i et antal af henimod 400,) dels flere lange og smale bugter, (, kiler*",) som mod nord stikker ind i landet. Også vestkysten (mod Kristianiafjorden) har at opvise endel øer og kiler. Distriktet er et lavland, hvis gjennemsnitlige højde over ha- vet kan anslåes til ca. 50 m. I en afstand af 10 kilometer fra kysten findes intetsteds noget punkt, som hæver sig til mere end 120 m.; kun 1 den nordøstlige del af Skjeberg, i den nordlige del af Tune og i Vartejg findes noget større højder, som dog ikke overstiger 275 m. (Harehjellåsen i Tune). — De geologiske forhold er temmelig let overskuelige. Fjeldbun- den består af grundfjeld (gnejs) og eruptiver (porfyr og granit). Gnejsen forekommer kun i de nordlige dele af Råde, Tune og Vartejg, i den nordøstlige del af Skjeberg samt på øerne i Tislergruppen, de sydligste i Hvaler; porfyren er indskrænket til nogle af de til Onsø og Råde hørende øer 1 Kristiania- fjorden, (Søstrene, Missingerne, Rauø og Sletter,) medens graniten indtager den uden sammenligning betydeligste del af fjeldbunden såvel på fastlandet som øerne. Kalksten og skifere forekommer overhovedet ikke i fast fjeld; derimod er erratiske blokke så- vel af skifere som af fastere bergarter spredt over hele trakten, dels enkeltvis, dels samlede 1 større eller mindre morænelignende hobe. — Det løse dække består for det meste af sandblandet jord, langs Glommen af mægtige lerlag, på enkelte steder, især i Onsø, af mergeller. Aflejringer af grus og sand påtræffes hist og her over hele området, og skjælbanker optræder flere- steds, f. ex. på Asmaløen i Hvaler, Kråkerøen i Glemminge og ved Slevik i Onsø. — 14 7 Til belysning af de klimatiske forhold hidsættes efter , Norges land og folk" I pag. 38—39 nogle meteorologiske data: Den årlige middeltemperatur ansættes for Hvaler til + 6.29 C. og for amtets nordøstlige hjørne til + 5.40. For det af os undersøgte distrikt kommer man derfor vistnok det faktiske for- hold så nær som muligt ved at anslå den til + 6" C. Ved kysten er døgnets middelternperatur under 09 i 108 af årets dage. Temperaturens daglige vandring er i gjennemsnit for - året 49 ved kysten, og 5-6 inde i landet. Den relative fugtighed er i gjennemsnit 78 "9 Og nedbøren, der er fordelt på ca. 100 dage, 600—700 mm. for året. Klimatet må således karakteriseres som mildt og nogenlunde fugtigt. 3. De enkelte herreders bryologiske forhold. s Når man bortser fra de to nordligste herreder, (Tune og Var- tejg,) kan der vistnok ikke konstateres nogen gjennemgribende for- skjel mellem de enkelte herreders mosflora, idet dennes karakter i det væsentlige er bestemt ved traktens egenskab af kystland og lavland; men der kan dog ialfald for nogle af de øvrige herreders vedkommende påvises særegenheder, som skyldes dels ejendomme- ligheder ved terrænet og underlaget, dels mere tilfældige omstæn- digheder, og der kan derfor være grund til i korthed at karakteri- sere hvert enkelt af dem fra naturforholdenes side og meddele de mest fremtrædende træk i dets mosflora. Hvaler er for det meste opfyldt af lave, afrundede granitåse, der når op til højst 84 meter, (Nordre Sandø,) med dyrkbar jord imeliem. Øerne er mer og mindre skovbevoxede, og især har Kirkeøen og Sandøerne, der ligger østligst og som følge deraf min- dre udsat for de for vegetationen ugunstige havstorme, en nok så væxterlig barskov og tildels ikke ubetydeligt af de fleste arter her- omkring forekommende løvtrær; de øvrige er derimod på de for havet udsatté steder enten helt eller delvis træbare; i det højeste forekommer noget enerkrat mellem lyngen. Vesterø, Spjærø og Asmalø er således kun skovbevoxede i de nordligere, fra havet ven- dende dele, medens Akerøen og Tisler, der begge ligger i havgabet, er 8 [No. fuldstændigt træbare. Jordbunden består for en stor del af sand- muld, på de laveste steder ved de lange bugter og kiler af sand- blandet ler, og på åsene af torvjord og humus. Skjælbanker fore- kommer (ofte højt over den nuværende vandstand) fleresteds, f. ex. på Sejlø, Akerøen og Asmalø. fØernes eneste indsø er Arekilen på Kirkeøen; den er i stor udstrækning omgiven af næsten util- gjængelige sumpe og så lavt beliggende, at havet ved høj vandstand går ind i den. Uagtet herredet ikke på langt nær er tilstrækkeligt undersøgt, især forsåvidt angår de indre og østlige dele af Kirkeøen samt Tisler og Lauer m. fl. øer, kan dog dets mosflora betegnes som mindre artrig. Imidlertid er den ikke uden interesse, navnlig der- ved, at flere arter, som i Norge har sit egentlige hjem i de subal- pine (og alpine) trakter, og som enten ikke eller kun højst sjel- dent er iagttagne på andre steder i Fredrikstadtrakten, finder betin- gelser for sin existents på Hvaler med sine på grund af havets umiddelbare nærhed kjøligere sommere. Desuden trives nogle kalk- elskende moser på de her forekommende skjælbanker. Arter, som kan henføres til disse kategorier, er Hymenostylium eurvirostre, Distichium inclinatum, Tortella inclinata, Encalypta rhabdocarpa, Splachnum vaseulosum, Cimelidtum stygum og Polytrichum alpinum. Af andre sjeldne inden herredet forekommende arter fortjener at nævnes kicea bifurca, Odontoschisma sphagm, Søccogyna graveolens, Jungermannia subapicalis, Archidium phascoides, Cam- pylopus turfaceus, Ulota phyllantha, Orthotrichum Lyellii m. fr. på erratiske blokke, Bryum warneum, salinum, lapponicum, Graefi- anum og uliginosum, Mnium stellare, Anomodon apiculatus, Thuidium recognitum m. fr., Ewrrluynchium Stokes, Hypnum elodes, lycopodioides, imponens m. fr., mollusceum m. fr. og purum m. fr. Af Skjeberg er kun partiet nærmest Hunnebunden og strøget om det indre af Skjebergkilen samt Sarpfossens omgivelser noget nærmere undersøgt. Medens der på det førstnævnte sted ikke er observeret noget af større interesse, findes ved Skjebergkilen Mmio0- bryum albicans og ved Sarpfossen på Hafslundsiden Barbula gra- 1.] E cilis, Schistidium alpicola, Anomobryum filiforme og coneimnatum samt Amblysteguum fluviatile. Borges mosflora er derimod meget bedre kjendt, idet partiet vestenfor en linje fra Moum til den østlige bred af Hunnebunden og sydover til henimod Torsnæs kirke må kaldes tilfredsstillende undersøgt; derimod venter den nordlige del af hovedsognet og størstedelen af Torsnæs annex endnu på at befares. Borge er et sletteland, hvis gjennemsnitlige højde over havet er anslået til 35 meter; herredet når østenfor kirken henimod grænsen af Skjeberg sit højeste punkt (Borge varde, 122 m. o. h.). I den sydlige del af Torsnæs er terrænet temmelig kuperet af små åsrygge, men i hele den øvrige del af herredet optræder åsene mere spredt, og opdyrket, lerholdig jord indtager den overvejende del af overfladen. I Borge findes flere arter, som fortjener at fremhæves, f. ex. Frullamia fragilifolia m. col, Metzgeria conjugata, Cephalozia fluitans, Lophocolea bidentata, Kantia calypogea. Saccogyna gra- veolens m. fr., Diplophyllum obtusifolium, Sphagnum teres m. fr., Acaulon muticum, Hymenostomum microstomum, Diuranoweisia cirrata, Dieranella squarrosa og Schreberi, Dieramum Berger: og congestum, Schistidium alpicola, Grimmia montana, Ampladium lapponicum, Orthotrichum saxatile, pallens og Schimperi, Bryum intermedium, erythrocarpum og Stirtomi, Mnium medium, Philo- notis Ryam, Oligotrichum hereynieum, Ånomodon attenuatus, Thudium delicatulum, Bryhma scabrida, Hurrliynechium erassi- nerve og Plagiothecum turfaceum. Fredrikstad har med sin på østsiden af Glommen liggende bymark et fladeindhold af 941 hektarer, for det meste flad sand- og lerjord. Det punkt på dette territorium, som frembyder mest bryologisk interesse, er fortet Kongssten, på hvis mure og volde, og i hvis nærhed endel moser, som foretrækker kalkbund, har slået sig ned, f. ex. Pottia imtermedia, Didymodon rigidulus m. fr., Encalypta vulgaris, Bryum mtermedium, Cumptothecrum lutescens og Hypnmum rugosum. I Bymarken er forøvrigt de bemærknings- værdigste arter Acaulom mutieum, Orthotrichum Schimperi og Bryum Stirtomi. 10 [No. Glomminge frembyder omtrent det samme terræn som Borge: korte eller længere granitåse, for det meste løbende i retning nord til syd, med derimellem liggende, større og mindre sletter af blåler og sandler, der ikke sjelden er kalkholdige, f. ex. på Kråkerøen. I de højere liggende trakter, som dalføret ved Jørnerød mølle og højdedraget fra Veum nordover, dannes jordbunden for en del af sandmuld, ligesom enkelte strækninger optages af myrer, hvoraf kan nævnes myren ovenfor Stordammen, en i det hele taget inter- essant strækning. Foruden jordbundens vexlende beskaffenhed med- fører den omstændighed, at herredet gjennemstrømmes af nogle større bække med fossefald og mørke styrtninger langs siderne, at betingelserne for en noget rigere mosvegetation 1 højere grad er tilstede her end 1 de allerede nævnte herreder, det lidet undersøgte Skjeberg måske undtaget. — På Kråkerøen, der mod vest og syd- vest omgives af en mængde større og mindre holmer, hvis over- flade for en del er dækket af små sumpe og myrer, består jord- bunden af tildels kalkholdig lerjord, ligesom store strækninger også her indtages af skovklædte åsrygge, hvorfra Langøen, et langstrakt, skovbevoxet næs på vestsiden, ved sin flade beskaffenhed dog gjør en undtagelse. — Herredets gjennemsnitlige højde over havet an- sættes til 30 meter; det højeste punkt, der er beliggende pa Krå- kerøen, hæver sig til 110 meter. Da såvel den på Rolsøen liggende del af Glemminge som Kråkerøen har været gjenstand for stadige undersøgelser gjennem en række af år, må dets mosflora siges at være gjennemgående vel kjendt og har også at opvise ikke blot en flerhed af arter, som er sjeldne i Fredrikstadtrakten, men også endel, som ikke tidligere er angivne for Norge. På Rolsøen er således fundet Riccia glauca, Huebeneriana og camaliculata, Cephalozia Helleriana, Lophocolea bidentata, Kantia calypogea m. col., Riccardia palmata og imeur- vata, Mylia Taylori m. fr., Jungermanmia subapicalis og bierenata, Fossombronita Dumortieri, Pellia Neesiana, Sphagnum imbrica- tum og contorlum var. obesa, Archmidium phascoides m. fr., Hy- menostomum microstomum, Dieranella Schreberi, Grimmia elatior, Orthotrichum pallens og vpatens, Webera proligera, Bryum erythrocarpum og cyclophyllum m. fr, Mnum cimchdioides, L] ; I ? Philonotis laxa, Fontinalis dalecarlhiea, Dichelyma faleatum m. fr., Myrinia pulvinata, Heterocladium squarrosulum, Thuidium delicatulum m. fr. og Philiberti samt Bryhmia scabrida og Hypnum dilatatum. Blandt de på Kråkerøen og de tilliggende holmer fundne arter kan fremhæves Ricci bifurca, Bazzama triangularis, Odonto- schisma sphagmi, Cephalozia fluitans, Riceardia major, Junger- mannia bierenata og saxicola, Nardia insecta, Archidium pha- scoides, Ephemerum serratum, AÅcaulom muticum, Hymenosto- mum rostellatum og squarrosum, Dieranella Schreberi, Dieranum elatum og Bergeri, Fissidens taxifolius, Trichodom cylimdricus, Pterygoneurum cavifolium, Pott mmutula, Didymodon spadti- ceus, Grimmia trichophylla, Ulota Ludwigu, Orthotrichum wrmi- gerum, Tetraplodom mmioides, Mmiobryum albicans, Bryum war- neum, lappomeum, cuspidatum, mtermedium, cirratum, atropur- pureum og Stirtomi, Åmblyodon dealbatus, Conostomum tetragonum, Anomodon attenuatus og longifolhus, Thuidium delicatulum og Philiberti, Platygyrium vepens m. fr., Brachythecum Ryami, Bryhnia scabrida, Eurrlynchium crassinerve og hans, Plagiothe- cum turfuceum og Hypnum pseudostramineum. [ Onsø, som mod syd og sydvest begrænses af Kristiania- fjorden, og hvis fladeindhold udgjør 12117 hektarer med en gjen- nemsnitshøjde over havet af mellem 30 og 40 meter, er terrænet og jordbunden omtrent som i Glemminge, afvexlende større og mindre granitåse med mellemliggende flader og dalfører, hvis bund for de lavere trakters vedkommende består af lerjord og i de højere liggende af sand og sandmuld. TilOnsø hører porfyrøerne Søstrene, Missingerne og Rauø, på hvilke væxtforholdene imidler- tid i så mange henseender er afvigende fra fastlandets og granit- øernes, at de rettest o.nhandles særskilt (sammen med den i Råde beliggende, af samme bergart dannede Sletter; se nedenfor side 26). Onsø er uden sammenligning det af Fredrikstadtraktens her- reder, hvor der er gjort de fleste interessante mosfund, hvilket vistnok for en del skyldes porfyrøernes flora, men væsentligt hid- rører fra, at dette herred, når det nordvestlige parti undtages, er langt bedre gjennemsøgt end de øvrige, specielt tør trakten om 12 , [No. Græsvik, Åle og Ørebæk med Ålebergene karakteriseres som grun- digt udforsket. Af den rigdom på sjeldne arter, som findes i Onsø, må først og fremst nævnes de for Norge nye: Riccardia major, Archidum phascoides, Hymenostomum rostellatum og squarrosum, Dicranmum- Scottianum, Campylopus turfaceus, Tortula pulvinata og montana*), Grimmia trichophylla, Dryptodon Hartmani m. fr., Zygodon Stir- tomi, Bryum Marratti og litorale, Philonotis Ryami, Brachythe- cum Ryani, Eurrhynchium Schleicheri, Rhynehostegium confer- tum og Hypnum lycopodioides. Herhen kan også regnes Plagio- thecium latebricola. Blandt de lokaliteter, der især udmærker sig som rige på sjeldenheder, indtager Ålebergene med Dammyr og deres nærmeste omgivelser Trondalen, Åle og Ørebæk den første plads, dernæst kommer Torgauten og Slevik samt de nærliggende øer, Lynghol- men og Flatskjær. Ålebergene er en i næsten hele sin udstrækning skovbevoxet, bred åsryg, hvis højeste punkt, ,Signalen", når op til 110 meter, og som mod nord sænker sig mod gårdene Borge og Sjønnerød og mod syd ender ved Fjelskilen. Omtrent i midtpartiet ligger Dammyr, en på alle sider af skovklædte højder omgiven sænk- ning, og den i nær sammenhæng med denne stående, noget friere liggende Tvetemyr, begge interessante ved en flerhed af sjeldne arter. Der er således i disse og langs deres fælles afløb, bækken, der kommer ned ved Dale, bemærket Lepidozia setacea, Cephalozia eatenulata, Lammersiana og curvifolia, Saccogyma graveolens, Riccardia multifida, major og incurvata, Diplophyllum obtusi- folium, Jungermanmia lameceolata, cæspitieia og obtusa, Scalia Hookeri, Sphaqnum Warnstorfit og riparium, Oncophorus Wah- lenbergii, Dicranum congestum, Ulota Ludwigii, Tayloria tenuis, Mmniobryum carneum, Mnium medium, cimelidioides og subglo- bosum, Paludella squarrosa, Buxbumia aphylla og indusiata, Heterocladium squarrosulum, Thuidium tamarisemum m. fr., delicatulum var. tamariseiformis m. fr., Philiberti var. pseudota- *) Vistnok tidligere samlet i Norge, men er bleven urigtigt bestemt. fa TE marisei og Blandowu, Platygyriuwm repens m. fr., Camptotheeium nitens, Plagiothecium turfaceum og Hypnuim Richardsomi. I Ålebergene er forøvrigt på spredte steder bemærket Metz- geria conjugata, Scapamia eompacia m. fr., Diplophyllum taxi- folium, Weisia crispata, Dicramoweisia cirrata, Dicranum elatum, Tetraplodon mmioides, Mmium stellare, Neckera pumila og Besseri, Ewrhynchium Stokes, Amblystegium confervoides og Hypnum reptile. | De til Ålebergene nærmest grænsende trakter, Åle, Tron- dalen, Ørebæk og Skåre mod øst og Fjellebækken med dens dalføre mod vest, frembyder også meget af interesse, såsom Fegatella comica, Reboulia hemisphærten, Buzzamia triangular:s, Cephaloziu Bryhmu, Kuntia calypogea, Chandonanthus setiformis, Jungermanmia subapicalis, Limprichtui, Dbicrenata og suxicola, Nardia hæmatosticta og insecta, Sphagnum imbricatum, Årchidium pluascoides, Ephemerum serratum, Pleuridium subulatum, Hyme- nostomum rostellatum, squarrosum og microstomum, Dicranoweisiu erispula, Dicranmum Secottiunum, Fissidens exilis og decipiens, Trichodon cylindricus, Schistiduum alpicola og confertum, Amphi- dum lappomieum, Orthotrichum urnigerum, pallens og patens, Encalypta vulgaris, Splachmum vasculosum, Webera proligera og pulchella, Bryum Mildeamum, erythrocarpum, eyclophyllum og Sturtom, Mmium rostratum, Amblyodon dealbatus, Philonotis Ry- am, Oligotrichum hereynmieum, Neckera pumila, Myria pulvi- nata, Anomodon attenuatus, Trhuidium delcutulum og Philiberti, Brachythecum Ryani, Bryhmia scabrida, Eurrhynchium erassi- nerve og hans, klunehostegium depressum og rusciforme, Plagio- thecum latebricola og pulchellum, Amblystegium riparium, Hyp- num polygamum m. fr. og Haldanianum. En lokalitet med vexlende jordbund og med en mangfoldighed af forskjelligartede løvtrær er Torgauten, beliggende i herredets sydlige hjørne. Her og i de nærmeste, til Vesterelven og havet grænsende omgivelser, Store Marnet, Fjelskilen, Dragsund og Foden, forekommer der arter, som inden Fredrikstadfloraen hører til de allersjeldneste, f. ex. cc glauca, Uephalozia cate- nulata og curvifolu, Rucardiu major, Jungermannia laneeolata, 14 | [No. Archidum phascoides m. fr., Fissidens taxifolius, Pottia miter- media, Mniobryum albicans m. fr., Bryum Marratii, salimum, lapponicum, litorale, cuspidatum og turbinatum, Buxbauumia imn- dusiata, Myurella julacea m. fr., Thuidum recogmtum m. fr., Brachythecwum campestre og Ryam, Amblystegum varum og Hypnum elodes. Lyngholmen og Flatskjær, to øer ret ud for Torgauten, har på grund af sine skjælbanker og kalkholdige myrsumpe nogle kalkelskende arter at opvise, som Pellia endiviæfoha, Pottia minutula, Hypnum lycopodioides og falcatum. Ved det i samme strøg, men mere vestligt beliggende Slevik, hvor såvel jordbund som trævegetation og naturforholde forøvrigt er temmelig lige Torgautens, findes af bemærkningsværdige arter Distichium melmatum, den for Norge her først påviste Tortula pulvinata, Orthotrichum Schimperi, Bryum turbimatum, Thudium Philibertt m. fr., Camptothecum mitens, Ewrhynchum erassi- nerve, Hypnum elodes og purum m. fr. Hankøsundet med Hankø har uagtet sin tilsyneladende heldige beliggenhed og vexlende natur ikke synderligt at opvise, der er særlig omtale værd, når undtages Kantia calypogea, Gym- nostomum rupestre, Ulota crispula, Mmum serratum, der kun kjendes herfra, Bryhmia scabrida og Eurrhynchium Schleicheri. Fremdeles kan anføres nogle, på forskjellige steder inden her- redet fundne, sjeldnere arter: Cephaloziu Helleriana, Jungerman- nia badensis, Dicranella squarrosa, Schreberi, humilis og subulata, Tortula papillosa, Grimmia trichophylla og torquata, Dryptodon Hartmami m. fr., Bryum lacustre og uliginosum, Dichelyma fal- catum, Myrinia pulvinata, Leskea nervosa og Bryhmia scabrida m. fr: | Nærmest nordenfor Onsø ligger Råde i en gjennemsnitlig højde over havet af ca. 40 meter. Fjeldgrunden består i herredets syd lige del af granit, i den nordlige af gnejs, på Sletter i Kristiania- fjorden af porfyr. Dets midtre parti dannes af en lav, for det meste opdyrket flade, som i syd mod Onsø støder op til endel lave åse, medens i det nordlige parti henimod Vansjø landskabet 1] 15 indtages af højere rygge (op til 129 meter). Jordbunden er lerjord, undtagen på ,Raet", hvor den består af sandjord. Af dette herred er kun enkelte partier nærmere undersøgte, nemlig øerne Sletter og Åven og de til den sidste stødende dele af fastlandet samt trakterne omkring jernbanestationen og op mod Vansjø tilligemed nogle af dennes øer, som Bratholmen oe Na Gboriseeså ra det på Sletter Hundaefarersom vil blive omtalte sammen med de på de øvrige porfyrøer fundne, er følgende de, som især fortjener at nævnes: Cephalozia Lammer- sama, Scapamia compacta m. fr., Nardia hæmatosticta, Cynodon- tium schisti, Oncophorus Wahlenbergu, Dieranella subulata, Di- trichum glaucescens, Didymodon rigidulus, Bryum cyclophyllum og Anomodon longifolius. Tune herred er i sin sydlige (på Rolsøen beliggende) del lavt og temmelig jevnt, medens dets nordlige parti består af et udstrakt, for det meste skovklædt åsland, der ligger endel højere end de øvrige af de omtalte bygder og på et enkelt punkt (Harehjellåsen) hæver sig til 275 m. 0. h. Som følge heraf er dette herreds mid- delhøjde større end de øvriges og anslået til 60 m. o. h. Berg- arten er dels granit, dels gnejs; den første danner Rolsøen og mesteparten af Tunøen samt den sydvestlige del af herredets fast- land, den sidstnævnte resten af fastlandet og nordspidsen af Tun- øen. Jordbunden består af ler, der, såvidt det har været bemær- ket, i de højere liggende indre trakter er stærkt blandet med sand. Herredet opviser iøvrigt i sine naturforhold en langt større afvex- ling end de øvrige, idet det foruden at besidde højere åse med tildels bratte fjeldvægge er rigeligere forsynet med vand, såvel rin- dende som stillestående. Glommen deler sig ved dets nordlige ende i to arme, hvoraf den større, østlige, skiller dette herred fra Vartejg, Skjeberg og Borge, medens den mindre, vestlige, løber igjennem Tune og omslutter Tunøen på tre kanter. Efter først at have udvidet sig til Mingevandet og Isnesfjorden (samt det i for- bindelse hermed stående Bjørnstadvand), indsnevres denne arm til en smal elv, Sollielven, hvorefter den atter udvider sig til en be- tydelig indsø, Visterflo, der forener sig med hovedelven. Under sit løb gjennem Tune optager Glommen, og da særlig Sollielven, 16 [No. talrige bække og afløb fra større eller mindre indsøer. Som følge af de nævnte forhold samt af den større afstand fra og højde over havet frembyder mosfloraen i de undersøgte trakter af Tune iøjne- faldende afvigelser fra de øvrige herreders, idet mange af kystens beboere enten helt eller delvis savnes, medens andre, indlandsflo- raen tilhørende, dukker op i disses sted tilligemed endel arter, som er ejendommelige for rindende vand. De dele af herredet, som kan siges at være nogenlunde vel undersøgte, er trakterne på nordsiden af Glommens vestre arm fra Minge til forbi Grøtet, fornemmelig omkring Agnalt og Stang med Harehjellåsen, og desuden Sollis omgivelser. I den sydlige del er Sarpfossens bred på Borregårdssiden befaret, hvor der bl. a. er fundet Anomobryum concinnatum, Bryum Hugent og cirratum samt Hypnum molle, ligesom der fra Valle kjendes nogle sjeld- nere levermoser, Cephalozia myriamntha og bifida tilligemed Jun- germamnmia longidens. Ulige rigere på sjeldne arter er de nævnte trakter 1 det nord- lige, omkring Solli, Agnalt og Stang, idet her er bemerket Fega- tella comica, Riccia glaueca, Metzgeriu conjugata, CUephaloziu my- riantha, leucantha, Helleriana og cuwvifolia, Lophocolea bidentata, Scapania compacta, Diplophyllum taxifolium og obtusifolium, Jungermammia Kunzeana, Nardia hæmautosticta, Fossombromia Dumortteri, Sphaqnum imbricatum, Archidium phascoides, Ephe- merum serratum, Gymmnostomum rupestre, Rhubdoweisia denti- culata, Cynodontium schisti, Dichodontum pellucidum, Oncophorus Wahlenbergii, Dieramum elatum og «ongestum, Blimdia acuta, Ditriehum gluucescens, Trichostomum cylmdricum, Vmclhidotus fontinaloides, Schistidium alpicola, Grimmia torquata og montana, Amphidium lapponicum, Anomobryum filiforme og concinnatum, Plagiobryum Zierti, Webera proligera, Bryum Mildeamum og comense, Mnium cimnclidioides, Bartramia Halleriana, Conostomum tetragomum, Philonotis Ryant, Oligotruhum hercynteum, Polytri- chum alpinum, Dichelyma falcatum, Anomodon attenuatus var. immersa, Pterogomium gracile, Heterocludtum squarrosulum, Thuui- dum delicatulum, Camptothecium mitens, Bryhnia scabrida, 1.] 17 Rhynchostegium depressum, *Amblystegium trriguum og riparium samt Hypnum eugyrium. Ved Mingeødegård er fundet Ditrichum vaginans, Schistidium confertum og Grimmia torquata, ved Rødsøen Fontinalis hypnoides. I Sarpsborg, hvis areal udgjør henimod 300 hektarer, og som overalt er omgivet af Tune, er der, såvidt erindres, ikke gjort no- get fund af moser. I Vartejg, som i naturforhold mest nærmer sig den nordlige del af Tune, er der kun gjort en enkelt exkursion i herredets syd- ligste parti. De mærkeligste fund på denne var Lophocolea cuspi- data, Dieramum montanum var. flacada, Fissidens decipiens og Mnium medium. | 4, Arternes fordeling efter underlaget. Et af de bedste midler til at give en ide om en egns bryo- logiske fysiognomi er fremstillingen af vegetationen på de forskjel- lige stationer. Af disse vil det være hensigtsmæssigst først at be- skjæftige sig med klipperne. Da der, som tidligere bemærket, i Fredrikstadtrakten ikke fin- des kalk- eller skiferberge, har man i denne oversigt kun at be- skjæftige sig med hårde kiselbergarter, granit, gnejs og porfyr. I almindelighed finder man i floristiske fremstillinger disse berg- arter slåede sammen og deres mosflora behandlet under et; i nær- værende arbejde er det imidlertid nødvendigt at omhandle porfyren særskilt på grund af dens fra de to øvrige bergarter afvigende rolle som underlag for moserne. Derimod har det ikke lyktes at konstatere nogen på gnejsens og granitens indbyrdes afvigende kemiske eller fysikalske forhold beroende, nævneværdig forskjel i den mosvegetation, hvis bærere de er, og det må henføres til an- dre, underlaget uvedkommende omstændigheder, at nogle arter ude- lukkende er fundne på granit, andre på gnejs. Det er gjentagende nævnt i det foregående, at fjeldgrunden hyppigt træder frem i dagen, i de sydlige trakter i form af lave, langstrakte rygge eller afrundede koller, i de nordlige dele derimod som mere sammenhængende og højere masser med brattere vægge x 9) pt 18 JENENG: og dybere indskjæringer. For klippemoser, både dem, som fore- trækker skygge, og dem, som hoider sig til fritliggende, solbeskin- nede berge og fjeldvægge, er der derfor ingen mangel på passende voxesteder, og af disse finder man alle afændringer repræsenterede: man har således tørre og fugtige, skyggefulde og for lyset expo- nerede, stejle, hældende — flade berge, man har revner og: udhulinger. Når vi i nærværende arbejde betegner en art som f. ex. fore- kommende på tørre klipper, må dette opfattes som artens hyppigste måde at optræde på, og det er dermed ingenlunde udelukket, at den samme art ikke under andre omstændigheder kan gjenfin- des på våde lokaliteter, eller omvendt. Mange arter er i valget af underlag, såvel hvad fugtighed som passende lysforhold angår, temmelig kræsne, men om flerheden tør det kanske siges, at de i så måde bevæger sig inden ganske rummelige grænser, og det vil som følge heraf ofte falde vanskeligt at afgjøre, hvor en given art rettelig hører hjemme. Det samme gjælder i forholdet mellem jord-, klippe- og træmoser; inden visse grænser viser sig også her en vexling af voxesteder selv hos årter, som ellers ansées for nøjeregnende i så henseende. Exempelvis kan således anføres, at Ulota Hutchinsie, en ægte klippemos, ikke sjelden træffes på træstammer, når disse står nær fjeldvæggene, medens omvendt Ulota Bruchii og Orthotrichum obtusifolium kan gjenfindes på klipper. Arter som Ceratodon purpureus, Webdera nutans, Hypmim uncmatum og flere andre så at sige allesteds nærværende mose: vil vi nedenfor kun angive for de stationer, som de ved sin masse- vegetation måtte sive noget særpræg. a. Gnejs- og granitterritoriet. På tørre, solåbne gnejs- og granitberge finder man hyp- pigst Andreæu petrophila og Rothii, Dicramum spurium, scopariw» og longifolum, Ceratodon purpureus, Tortula ruralis, Scuistidiun: apocarpum og maritiimum, Grimmia commutata, Mihlenbeck'i o montana, Dryptodon patens og Hartmani, Rhacomitrium hete- rostichum, microcarpum, camescens var. ericoides og lamuginosum:, Hedwigua albicans, Ulota Hutchimsie, Orthötrichum anomalwir Ha 19 og (delvis) Lyellii, Webera mutans, Bryum capillare og argen- teum, Polytrichum piliferum og juniperinum, Leucodon scturoi- des, Antitrichia curtipendula, Thuidium abietinum, Pterygynan- drum filiforme, Hypnum rugosum, cupressiforme og parietimum. Fritliggende, tørre klipper i barskovene har gjerne en noget anden mosvegetation end lignende steder i løvskov; som eksempel herpå kan anføres, at flere arter Rhacomitrium, der aldrig savnes på barskovens klipper, ikke på langt nær når den samme yppighed i løvskov, medens for Grimmiaarternes vedkommende det modsatte forhold gjør sig gjældende. På fugtige, for lyset exponerede klipper findes foruden nogle af de ovennævnte arter Ptilidium ciliare, Sphagnum aeuti- folum og compactum, Andreæa erassmervis, Dieramoweisia cirrata, Cynodontium strumiferum, Oncophorus Wahlenbergii, Dieranmum Blyttiiz Didymodon spadiceus, Tortella fragilis, Grimmia wnicolor og elatior, Rhacomitrium acieulare, protensum og fasciculare, Bryum bimum, Mihlenbeckii, alpmum, Stirtomi og pseudotriquetrum, Polytrichum commune og perigomiale, Brachy- thecum populeum og plumosum, Ewrhynchum ecrussimerve, Hypnum stellatum, intermedium, *revolvens, uncmatum og imponens. Skyggefulde, tørre berge opviser også et antal arter, som Frullamia tamarisei og fragilifolia, Radula complanata, Metzger furcata, Plagiochila asplenioides, Jungermannia subapicalis, quin- quedentata, barbata, longidens, ovata, saxicola og minuta, Oreo- weisia Bruntoni, Dicranum fuscescens, Scottianum og longifolium, Grimmia decipiens og torquata, Dryptodom Hartmuni, Rhacomi- trium. affine med var. obtusa, Ulota Hutchinsiæ, Orthotrichum uwnigerum, vrupestre og Sturm, Zygodon viridissimus var. ru- pestris, Polytrichum formosum, de fleste Neckeruarter, Ånomodon- arterne, Thuidtum Philiberti og recognitum, Isotheeum myurum og myosuroides, Homalothecium sericeum, Hypnum cupressiforme og Hylocomium loreum. På mer eller mindre fugtige og skyggefulde berge optræder dog det største antal arter af klippemoser, og specielt er denne station et yndet tilholdssted for en stor del af de mere lyssky levermoser. Al- 20 [No. mindeligst vil man foruden en stor del af de foregående finde følgende arter repræsenterede: Lejeumea eavifolia, Madotheca rivularis, Bazzamia trilobata, Scapania memorosa og undulata, Diplophyl- um albicans, Mylia Taylor, Jungermannia ventricosa, Marsu- pella emargimata, Sphagnum Girgensohmu, Dicranmum scoparium, fuscescens og longifolium, Mnium stellare, Heterocladium Mhete- ropterum, Brachythecium rivulare, populeum og plumosum, Plagio- thecrum piliferum, denticulatum, elegans og Miihlenbeckti samt Amblystegium serpens og Juratzkanum. Ved foden af klipper og bergvægge findes nogle for denne station ejendommelige arter, som ynder megen skygge og den jevne fugtighed, der opstår ved fordampning fra jorden og det omgivende græs og krat, bag hvilket disse moser tildels voxer vel bortgjemte. Af denne gruppe fortjener at fremhæves Fegatella comica, Pellia epiphylla, Plagiobryum Zierii, Mnium undulatum, Philonotis Ryani, Homalia trichomanoides, Eurrhynehium Stokesii og Tha- mninm alopecurum. Sprækker og hulheder i bergvæggene samt mindre, skyg- gefulde afsatser i disse søges af mange arter, der her finder en fin, forskjelligartet jord, jevn fugtighed, passende kjølighed om som- meren og lune tilholdssteder om vinteren, der i nogen grad tillader sydligere arter at trænge længere mod nord og nordligere at opholde sig længere mod syd, end det vilde være dem muligt på mere åbne lokaliteter. Af sprække- og hulebeboere er de efterfølgende de mest bemærkelsesværdige: Fegatella comica, KReboulia hemisphæ- riea, Gymmostomum rupestre, Weisia erispata, Rhabdoweisia fu- gax og denticulata, alle arter Cynodontim, Fissidens adiantoides og decipiens, Ditrichum glaucescens, Distichim capillaceum, Åm- phidium Mougeotti, Fncalypta eiliata, Webera eruda, Bryum pallescens, Bartramiaarterne, Rhynchostegium depressum og rusei- forme, Plagiothecium pulchellum, elegans og silvatieum samt Am- blysteginm confervoides. Mosfloraen i moræner, på klippeblokke og stene falder nær- mest sammen med klippernes, idet bergart, fugtighed og lysfor- hold her spiller samme rolle som ved disse. De almindeligst op- trædende arter er Ptilidium ciliare, Jmgermannia. quinquedentata 1.] ZN og burbata, Dieranum scoparinm og longifolium, Grimmia Miih- lenbeckii, Dryptodom Hartmani samt Rhacomitrium heterostichum og lamuginosum. I forbindelse med de egentlige klippemoser tør det være hen- sigtsmæssigst at nævne de arter, som forekommer på stene og klipper i og langs bredderne af rindende vand, hvor man gjenfin- der en del af dem, som voxer på fugtige klippevægge udenfor vasdragene. Fredrikstadtrakten må i det hele taget siges at være temmelig fattig på sådanne lokaliteter. Vistnok indeslutter den det nederste løb af Skandinaviens største elv, men bredderne af Glommens hovedarm må for største delen betragtes som i bryo- logisk henseende død grund, da de nemlig, forsåvidt de ikke er tagne i brug i industriens tjeneste, består af ler og derfor er utjen- lige som underlag for de egentlige vandmoser. Kun nærmest om- kring Sarpfossen består bredderne af fjeld, ligesom der her også i selve elven hist og her findes klippeblokke og stene, til hvilke en- del moser har fæstet sig. Ulige større betydning og interesse for bryologen frembyder imidlertid den mindre arm af Glommen, Solli- elven, der lsber i fast fjeld mellem Isnesfjorden og Visterflo i en række stryk, hvis samlede faldhøjde er lig Sarpfossens. Ved Solli- elven er det i virkeligheden også, at de fleste interessante fund af vand- moser er gjort (sml. den specielle del). I de lavere strøg findes vistnok enkelte mindre bække, men de løber på få undtagelser nær i det løse jorddække og kommer derfor mindre i betragtning. Det er kun Jørnerødbækken og en anden bæk på Rolsøen i Glemminge samt Fjellebækken i Onsø, som fortjener at nævnes, fordi de har ydet enkelte bidrag til nærværende mosliste. Sammen med de arter, som holder sig til klipper og stene i rindende vand, falder det bekvemmest at anføre dem, som fore- kommer på gammelt, tilsandet eller slambedækket træværk i og langs med vasdragene, da der neppe kan trækkes nogen skarp grænse mellem disse og de førstnævnte. De arter, som inden vort område kun vides at være iagttagne på de her nævnte lokaliteter og altså ikke på våde, af elvedragene uafhængige klipper, er føl- gende: Dichodontium pellucidum, Trichostomum eylindricum, Bar- bula gracilis, Cimclidotus fontinaloides, Schistidium alpicola, Ano- 22 [No. mobryum filiforme og comcinnatum, Fontinalis hypnoides og dale- carlica, Dichelyma faleatum, Myrinia pulvinata, Leskea polycarpa, Amblystegium trriquum og fluviatile, Hypnum molle, dilatatum, eugyrtum og ochraremm. — De forskjellige jordarter, sandjord, lerjord og humus samt disses blandinger frembyder en ganske rig og afvexlende mosvege- tation. Af de herhen hørende arter vil imidlertid ikke få gjenfin- des på klipper, idet en stor del af dem, man plejer at regne for klippemoser, 1 virkeligheden er jordmoser, da de voxer på og hen- ter sin næring fra de tildels sparsomme og lidet iøjnefaldende jord - ansamlinger i bergmassens fordybninger, og det siger sig selv, at man af den grund vil have vanskeligt for at trække nogen skarp: grænse mellem jord- og klippemoser. Imidlertid vil vi ikke her indgå på nogen undersøgelse af, hvorvidt denne eller hin art hører til jord- eller klippemosernes kategori, men i korte drag forsøge at. karakterisere de forskjellige jordarters mosflora. Lerjorden danner, som under foregående atsnit oftere berørt, den væsentligste del af jordbunden 1 de laveste trakter af samtlige her- reder, og den er, som ligeledes før nævnt, ikke sjelden mergeller, der i bryologisk henseende opviser endel arter, som ikke gjerne forekommer på ublandet lerjord. Lerjordens (excel. mergellerens) flora indeholder bl. a. følgende for den ejendommelige arter: Riccia sorocarpa og glauea, Nardia erenulata og scalaris, Fos- sombroniu eristata, Acuulon muticum, Phascum cuspidatum, alle tre arter Pleuridium, Hymenostomum rostellatwmn og squarrosum,. Dicranella Schreberi, rufescens og varit, Fissidens bryotides og exilis, Pottia truncatula, Barbula fallax og ungviculata, Discelum: nudum, Pluyscomitrium pyrtforme, Mniobryum carneum, bryum argenteum, Brachythecium salebrosum, Mildeamum, campestre og LRyani, Ewrrluynchium distans, Hypnum stellatum, polygamum og areuatum. På den mergelhoidige lerjord finder man foruden endel af de nævnte derhos nogle kalkelskende arter, som Chomocarpon commutatus, Pellia endiviefoliu, Fissidens taxifolius, Pottia imter- media, Tortula subulata, Mniobryum albicans, Bryum turbinatum, TL 23 Camptothecium iutescens, Brachythecium glareosum, Hypnum Som- merfeltii og chrysophyllum. Skjælbankerne, der, som før nævnt, forekommer i de nær- mest havet liggende herreder, består, som navnet antyder, hoved- sageligt af mere eller mindre opløste skjæl med større og mindre tilblandinger af sand og ler. På disse med et tyndt jordlag dæk- kede banker og i de kalkholdige sumpe og myrer, der erholder sin kalk gjennem det fra skjælbankerne nedsivende vand, voxer enkelte moser, der sammen med de på mergelen og endel på porfyren fundne arter repræsenterer Fredrikstadtraktens kalkflora. Sådanne arter er Chomocarpon commutatus, Hymenostylium eurvirostre, Ditrichum flexicaule, Distichum inelmatum, Pottia minutula, Tortella imelimata, Bryum uliginosum og turbinatum, Hypnum Sommerfeltii, chrysophyllum, polygamum var. fallaciosa, lycopo- dioides, faleutum og molluscum. Sandjorden med dens forskjellige tilblandinger af lerjord og humus indtager inden trakten de højere liggende jordsmon, ligesom de fleste strandbredder foruden af ren sand delvis består af denne jordart, som på grund af sin varierende sammensætning tjener som underlag for talrige såvel løv- som levermoser, hvoraf tremhæves: Cephalozia myriantha og Bryhni, Scapania rosacea, Diplophyllum obtusifolium, Jungermanmia Limprichtii og bicre- nata, Nardia scalaris, hæmatostiett og msecta, Archidium pha- scoides, Ephemerum serratum, Dieranella erispåt og subulata, Ceratodon purpureus, Webera nutans, amnotima, proligert og pul- chella, de fleste arter bryum, (alene med undtagelse af nogle, som findes i myrer og på Våde berge, Catharmea undulata og tenella, Pogonatum subrotundum, aloides og wmnigerum, Busxbauumia aphylla, Thrwidunim abietimum, Brachythecium albicans, Ewrhyn- chium strigosum, Amblystegium varium, Hypnum rugosum, parte- vinum og purum samt Hylocomtum squarrosum. I myrerne udgjør Sphagna den overvejende del af mos- vegetationen, hvortil kommer alle Harpidia og nogle andre Hypnum- arter, som H. stellatum, cordifolium, giganmteum, cuspidatum og stramineum samt af andre løvmoser Dieranella squarrosa, Dicra- mum Bergeri og Bonjeani, Splachmum ampullaceum og vaseulosum, 24 | [No. Bryum bimum, cirratum og pseudotriquetrum, de fleste arter Mnium, OCimelidium styguum, Paludella squarrosa, Thidium Blandowii og Camptothecium mitens. Levermoserne repræsenteres i myrer byppigst af Cephaloeia-, Riccardiu- og Jungermannia- arter; af andre slægter finder man Lepidozia setacea, Odonto- schisma sphagni og denudatum samt Scalia Hookeri. Ligesom den fanerogame opviser også mosfloraen et antal af for stranden og havets umiddelbare nærhed ejendommelige arter, for hvilke en nu og da gjentagen fin douche af saltvand synes at indgå som livsbetingelse, og som af den grund i almindelighed neppe fjerner sig mange meter fra kysten undtagen på steder, hvor havsprøjten står længere ind over landet, som f. ex. på Søstrene, hvor såvel Schstidium maritumim som Ulota plyllantha gjen- findes langt indover øerne. Af strandmoser forekommer foruden de allerede nævnte kun Pottia Heim, Brywmn Marratu, salimum, lapponicum, Graefianum og litorale. — Barskovenes mosflora er bemærkelsesværdig nærmest ved de forholdsvis få arter, den indeholder, men disse optræder til gjengjæld i så enorm mængde, at de ved sin massevegetation mere end opvejer, hvad de mangler i antal. To arter, Hypnum parie- tinum og Hylocomim proliferum, dækker således omtrent alene bunden i vore barskove, og til disse slutter sig nogle få andre, som Dieramum scoparium og majus, Hypnum crista castrensis, Hylocomium triquetrum og loreum samt nogle flere. På barken, i sprækker og hulheder på helst ældre træstam- mer og på de større grene af løvtrær, sjeldnere på bartrær, op- træder et antal moser, hvoraf enkelte neppe påtræffes på andet underlag. Hvor ingen anden skygge forefindes, er det især på den fra solen vendende side af løvtræstammer med ujævn og sprukken bark og på grenenes overside, at de fleste af disse arter trives. De løvtrær, som opviser det største antal arter, er eg, ask, or, æble, birk, asp og den plantede og forvildede Salix fragilis, af hvilke aspen fortrinsvis tjener som underlag for Orthotrichum obtusifolium og gymnostomum, og Salix fragilis for 0. diapha- num samt den sjeldne Tortula papillost,; medens birken tjener som substrat for flere arter Ulota. På de tynde grene af granen findes 1.] 25 undertiden et par arter Ulota, nemlig U. Bruchit og erispula, og på ener enkelte Orthotricha samt undtagelsesvis Dicramum 8co- parium og longifolium, Pylaisia polyamtha og (på øerne) Ne- ckera crispa. På furustammer vides ikke at være iagttaget anden mosvegetation end Ptitidium ciliare og Hypnmum cupressiforme, altså to arter, som voxer omtrent overalt. Mange af de arter, som hyppigt forefindes på træstammer, træffes også på andet substrat, ja til og med på klipper og stene. Af sådanne kan blandt andre nævnes Leucodomn sciuroides, Antitrichia wurtipendula og Homa- dothecium sericeum. Foruden de allerede omtalte vil man på træ- stammer finde Lejeunea cavifola, Radula complanata, Metzgeria furcata, Dicranum montanum, Zygodon viridissimus, Ulotæ (undt. U. phyllamtha), Orthotricha (undt. O. rupestria), Bryum capillare var. flaccida og Platygyrium repens. Også. rodpartiet og den nederste del af løv- og bartræ- stammer opviser endel moser, hvoraf mange imidlertid ikke egentligt kan siges at høre hjemme her, men snarere må betragtes som til- fældige beboere, idet de fra de nærmeste omgivelser har bredt sig ud over dette parti af træet, hvor de i ly af den omgivende vege- tation finder fornøden fugtghed og skygge samt næring i de jord- partikler, der findes på roden og stammens nedre del. Som følge heraf opviser vegetationen ved rodpartiet i almindelighed ganske andre arter end stammens øvre dele. Hyppigst træffes på den her omhandlede station Lejeumea cavifolia, Radula complanata, Le- pidozia reptuns, Cephalozia bicuspidata, Lophocolea heterophylla, Ptilidium ciliare og pulcherrimum, Blepharostoma trichophyllum, Plagiochila asplenioides og Jungermannia ventricosa, Dieramum scoparium, fuscescens og montanum, Tortula pulvinata og ruralis, Homalia trichomanoides, Leskea mervosa, Anomodon viticulosus og attenuatus, Tlmaidium delicatulum, Philiberti og recognitum, Isothecum myurum, Homalothecum sericeum, Brachythecium velutinum og reflexvum, Eurrhynchium strigosum, Plagiothecum «denticulatum, Amblystegium subtile, serpens og radieale, gen sreptile, cupressiforme og Haldaniamum. Rådne, nedliggende træstammer og stubber tjener, især når - «de henligger på skyggefulde og fugtige steder, til opholdssted fog GÅ KV line / TG AR is IM oe å? bil Å Nå EE Bg?) 26 [No- mange arter, ikke mindst blandt levermoserne. Man finder således- dette substrat på gunstige steder besat til sidste plads, og oftest af de forskjelligste arter side om side eller for levermosernes ved- kommende i den intimeste blanding. Blandt de arter, som findes på råddent træ, o& hvoraf mange hyppigt træffes også på andet. underlag (torv, humøs jord, rådne moser), kan nævnes Metzgeria furecata, Lepidozia reptans, Odontoschisma denudatum, Cephalozia Helleriana, catenulata, media, bicuspidata og curvifolia, Lopho- coleaarterne, Kantia trichomanis, Riccardia latifrons, Ptilidium ciliare, Blepharostoma trichophyllum, Scapania convexa, Junger- manmnia exsectå, incist, porplyroleuea og ventricosa, Dieramum scoparium, fuscescens, montanum og flagellare, Georgia pellucida, Mnium hormim og cuspidatum, Buxbaumia mdusiata, Thuidium delicatulum, Philiberti og recognitum, Brachythectum salebrosum, velutinum, reflexum, Starkei og curtum, Plagiothecum denticu-- latum og silesiacum, Amblystegium serpens samt Hypnum unei-- natum, cupressiforme og parietinum. b. Porfyrterritoriet, der består af de side 6 nævnte, til Onsø og Råde hørende øer i Kristianiafjorden, indtager blot et areal af 505 hektarer eller 0,56 %. af hele det i dette arbejde behandlede område. Dets mosflora af- viger imidlertid, som før antydet, i mange punkter fra fastlandets. og de øvrige øers og frembyder å og for sig flere interessante enkelt- heder, som retfærdiggjør dets særskilte behandling. Af disse øer, der samtlige ligger i en afstand fra kysten af 3—8 kilometer, er Søstrene og Missingerne særligt udsatte for hav- stormene og som følge heraf i lighed med flere af Hvalergruppens øer fuldstændigt blottede for al trævegetation, når-undtages nogle i kløfterne forstukne barlinde og et lavt, forkrøblet, til marken trykket enerkrat. Rauø frembyder et ganske andet udseende, da 3/, af dens overflade er bevoxet med en væxterlig granskov med enkelte indblandede furuer og løvt:ær, hvoraf lind er det hyppigste Sletter er i sin søndre del sågodtsom nøgen, medens der i dens nordligere partier findes ende! løvskovkrat. - Fjeldgrunden, der er dannet af en rødlig, cementagtig substants, hvori sees indkittet de mest torskjelligartede rullestene, klippestykker, 1] og singel og sand samt itubrukne rester af en ældre porfyrdannelse, træder på de fleste steder frem i dagen, foruden som mere eller mindre stejle vægge, hyppigst som større flader eller uregelmæssigt formede masser med mere og mindre forvitret overflade tildels med: udtærede hulheder og fordybninger, hvori som regel findes en myr- sump eller stagnerende vandansamling. Foruden disse mindre myrsumpe og vandpytter findes på Søstrene et par myrer af noget større udstrækning, der antageligt er dannede på samme måde som de mindre, nemlig ved gjenvoxning af større, grydeformede fordyb- ninger i bergmassen. Det løse dække, der især på Rauø indtager det meste af overfladen, består udelukkende af singel og sand med sparsomt indblandet kalkholdig jord og en mængde større og mindre klippe- stykke:, altsammen rester af de i tidernes løb forvitrede klipper, og over denne tilsyneladende magre undergrund findes der et tyndt humuslag, hidrørende fra hensmuldrede plantedele. Uagtet den således dannede jordbund skulde synes mindre tjenlig til er- næring af planter, viser dog de ikke få arter af tildels sjeldnere fanerogamer, at den, hvad kvaliteten angår, ikke står tilbage for tilsyneladende bedre beskafne lokaliteter, ialfal: som underlag for planter, hvis rodsystem er tilst:ækkeligt udviklet til at hente næring fra de dybere lag, hvor fugtigheden holder sig, medens overfladen som følge af det løse dækkes porøse beskaffenhed, der tillader regnvandet uhindret at sive igjennem, næsten altid findes meget tør. At denne jordbund er mindre tjenlig for moserne, der henter sin fugtighed fra de umiddelbare omgivelser, er indlysende og be- kræftes tilfulde ved det fåtal af arter,. som her har slået sig ned; specielt findes der yderst få levermoser, hvilken plantegruppe jo er endnu mere afhængig af fugtigheden end løvmoserne. Af arter, der tilhører de her beskrevne tørrere lokaliteter, og hvoraf mesteparten ovenikjøbet er funden i de skyggefulde skove på Rauø, kan anføres Riccia bifurea, Ptilidium eiliare, Plagiochila asplemioides, Weisia viridula, Dieramim wndulatum, majus og scoparium, Fissidens taxifolus, Ceratodon purpureus, Tortula ruralis, Rhacomitrium canescens var. ertcoides og lamuginosum, Funaria hygrometriea, Webera nutans, Bryumn meimnatum, eavil- 28 [No. lare og cæspiticum, Mnium cuspidatum, Polytrichum piliferum og juniperinum, Thwidium abietinum (også m. fr.), Isothecim myurum, Braclusthecum velutinum og reflexum, Hypnum unci- natum, rugosum, cupressiforme, molluscum, erista castrensis og parietimum samt Hylocomum proliferum, triquetrum og loreum. På de få, noget fugtigere lokaliteter, der ikke egentligt kan henregnes til myrer, er foruden en stor del af de allerede opreg- nede arter endvidere bemærket Ftissidens adiantoides, Mnium hor- mum og undulatum, der også forekommer på klipperne, Aulaco- mmium palustre, Polytrichum commune, Thuidium tamariseinum (også m. fr.), Clmacium dendroides, Ewrhynchium piliferum og striuatum, Plagiothecum denticulatum og undulutwn samt Hyloco- mium SqUArrosum. I de tvende myrer på Søstrene og ellers i de talrige små- sumpe er iagttaget Marchantia polymorpha, Lepidozia setacea, nogle Cephaloziaarter, Cliloseyphus polyanthos var. vitieulosa, Saccogyna gruveolens, Riccardia latifrons, Blepharostoma tricho- phyllum, Myla anomala, Jungermanmia mflatu og ventricosu, Pellia epiphylla, nogle af de hyppigst inden området forekommende Sphagna samt af løvmoser Dieramum Bonjeani, Webera nutans var. sphagnetorum, Bryum pseudotriquetrum, Aulacommium pa- lustre m. fr., Polytrichum gracile,- Fontimalis antipyreticea, Bra- chythecium rutabulum, Hypnum stellatum, intermedium, exannu- latum, cordifolium, strumineum og scorpioides, hvortil kommer den nylig påviste Campylopus twrfaceus, som i myren på Søndre Søster, (dens eneste kjendte voxested he:tillands,) for tiden har sin nmordgrænse. Klipperne med deres mangfoldigt varierende lokaliteter byder i modsætning til det magre og tørre jorddække ganske andre gun- stige betingelser for en flerhed af moser, idet der på disse foruden såvel skyggefulde og fugtige som fritliggende og tørre bergvægge forefindes en uendelighed af tildels jordfyldte hulheder, hvori mange arter finder såvel den fornødne fugtighed og skygge som gunstig næring på den fine, svagt kalkholdige muld, der er dannet ved forvitring af bergarten og hensmuldren af planterester. Underlage.s sammensætning er derfor sådan, at man på disse klipper ved s:den L] 29 af de rene kiselmoser finder kalkelskende arter i sådant antal, at de udgjør en betydelig procentdel af vegetationen. Foravrigt viser forholdet sig, hvad mosarternes forekomst angår, ikke lidet variabelt, idet der på de forskjellige øer, ja til og med på samme bergvæg og under tilsyneladende ensartede betingelser findes på- faldende vexlinger i vegetationen, idet blandt andet de kalkelskende arter mest forekommer strøgvis og på indskrænkede arealer, noget, der tør kunne forklares af, at bergmassen ikke overalt indeholder det minimum af kalk, der udfordres af disse. —Søsterøernes mos- flora er væsentligt en kiselflora, medens Rauøporfyren opviser de fleste af repræsentanterne for kalkfloraen. Foruden porfyrens ke- miske sammensæining spiller også dens fysizalske egenskaber en vis rolle ved arternes forekomst, idet den mørkere farve tilbage- holder mere af den modtagne solvarme end lysere stenarter, og dens talrige sprækker og revner tillader regnvandet med lethed at løbe væk, noget der i langt mindre grad er tilfældet med de hår- dere og kompaktere bergarter, granit og gnejs. De moser, som andetsteds holder sig til kalk- og skiferberge, og som i Fredrikstadtrakten hidtil kun er iagttagne på porfyren, er Amnoectangium compactum,; Tortula montana, Orthotrichum eupulatum, Plagiopus Oederi, Rliynchostegium tenellum og Am- blystegium Sprucei. | De kalkelskende moser, som foruden at være iagttagne på porfyr- - øerne også er bemærkede andetsteds inden området, er Fissidens taxi- folius, Ditrichum flexicaule, Didiymodon rubellus, Tortella tortuosa, Tortula muralis og subulata, Grimmia pulvinata, Encalypta eiliata og contorta, Myurella julacea samt Hypnum chrysophyllum og molluseum. At disse er Fissidens taxifolius og Tortula subulata også fundne på mergel og skjælsand, Ditrichum flexicaule på skjælbanker og i sprækker i gramtberg, Tortella tortuosa på gnejs, skjælbanker og gamle mure, Grimmia pulvinata på vandreblokke, Encalypta ciliata på gnejs, Didymodon rubellus og Emncalypta contorta på gnejs og skjælbanker, Tortula muralis på en cement- mur, Myurella julacea og Hypnum molluscum på såvel gnejs som skjælbanker, og Hypmim chrysophyllum på mergelholdige steder. Af sjeldnere arter forøvrigt kjendes fra porfyrklipperne og dis-- 230 [No. ses jorddækkede afsatser Reboulia hemisphærica, Riceia sorocarpa, Lophocolea cuspidata, Grimmia leucophæa, Zygodon Stirtomi, Ulota phyllantha, Orthotrichum Lyell, Mninm rostratum m. fr. og stellare m. fr., Leucodon scinroides var. morensis og Anomodon apiculatus samt Rhynchostegium confertum. Af disse er Grimmia leucophæa, Zygodom Stirtomi og Rhiynehostegium confertum kun kjendt fra Søstrene og Rauø, de øvrige også fra steder med granitisk underlag. Foruden de ovennævnte sjeldnere arter kalk- og kiselmoser 'forefindes af mere almindelige løvmoser et større antal, hvoraf en- kelte ikke sjelden danner massevegetation; som sådanne kan næv- nes nogle på de mest soltørre klipper voxende arter, Tortula ru- ralis, Grimmia commutata, Rhacomitrium lanuginosum, hvortil for de skyggefulde lokaliteter kan føjes Dryptodom Hartmani. Foruden mange af de som voxende på jord allerede nævnte arter findes på klipperne Tortella fragilis, Schistidtum apocarpum og mantimum, Hedwigia albicans, Zygodon viridissimus var. rupe- stris, Orthotrichum rupestre, Bryum bimum og alpimim, Bartra- mia ithyphylla og pomiformis, Antitrichia curtipendula, Neckeru erispa og complanata, Anomodon vitieulosus, attenuatus og longi- folius, Isothecium myosuroides, Homalothecium sericeum, Brachy- thecium albicans, velutimum, rutubulum, rivulare, populeum og plumosum, Thammnium alopeeurum og Amblystegium serpens. Foruden de allerede anførte levermoser er der kun fundet følgende, som for at bøde på det manglende i antallet af arter hyppigt optræder i desto større masser: Frullamia tamarisci, Radula complamata, Metzgeria furcata, Diplophylium albicans, Jungermannia barbata, hvilke samtlige forekommer på klipper, til hvis flora kan føjes endel af dem, som foran er anførte som Vox- ende på jord, f. ex. Ptilidium ciliare, Plagiochila asplemioides og Jungermannia ventricosa. Der mangler således af levermoser et betydeligt antal af fast- landets og granitøernes arter. Grunden hertil må søges i jordbun- dens tørre beskaffenhed, mangel på skyggefulde, fugtige krat og ikke mindst i klippernes kalkholdighed. — Samtidigt som rogle løvmoser kun er bemærkede på porfyren, 1 | 31 savnes på disse øer en stor del af granitens og gnejsens beboere, idet ikke alene enkelte arter mangler af flere slægter, men der gi- ves også flere sådanne, der aldeles savner repræsentanter, f. ex. Andreæa, Pleuridium, Hymenostomum, Rhabdoweisia, Cynodon- tium, Oreoweisia, Dieranella, Barbula, Pogomatum, Buzxbaumia, Diphysctum, Heterocladium, Camptothecium. Af enkelte arter sav- nes f. ex. Fissidens bryoides, Pottia truncatula, flere Grinmia- arter, Dryptodon patens, Rhacomitrium protensum, sudeticum, affine og microcarpum, de fleste Brya, alle Hwrhymchia og Hypna undtagen de forannævnte. At mange af de savnede arter vil findes, er selvsagt, men nogen større forandring i floraens ka- rakter vil neppe resultere af fremtidige undersøgelser, da øerne, Missingerne undtagne, må regnes til de bedre gjennemsøgte trakter. 5. Arternes fordeling efter klimatiske grupper. Det fremgår af de her leverede oversigter, ligesom end yder- ligere af dette arbejdes specielle del, at der i Fredrikstadtrakten er fundet arter, hvis udbredelse inden landet forøvrigt er højst for- skjellig. Medens endel ikke er iagttagne i Norge udenfor lavlan- dene ved sydkysten, er der andre, som «ellers sågodtsom udeluk- kende findes enten på de højere fjelde eller i de arktiske trakter; på den ene side er der fundet arter, som er nogenlunde jevnt udbredte overalt inden landets grænser, på den anden side så- «danne, som foretrækker visse strøg, som kysttrakterne eller landets sydlige halvdel. For den arktiske (alpine) gruppe findes der i Fredrikstad- trakten kun ganske få repræsentanter, og disse optræder desuden i så ringe individantal, at de ikke kan henregnes til dens karakter- planter; de giver indtryk af at befinde sig udenfor sit egentlige *udbredelsesfelt, ligesom de vel også må betragtes som relikter fra en periode, da klimatets ugunst kun tillod hårdføre arter at existere. Den subarktiske gruppe derimod, til hvilken man kan hen- føre ikke blot sådanne arter, som under tilbørligt hensyn til deres afhængighed af underlaget kan betegnes som omnivage inden dandet, men også sådanne, som åbenbart foretrækker den subalpine æegion, er i Fredrikstadtrakten fyldigt repræsenteret, idet man på 32 [No. få undtagelser nær (f. ex. Splachmum sphæricum) gjenfinder de herhen hørende arter, endel jevnt spredte over hele trakten, andre kun i de åsregionen berørende dele af lavlandet eller i de lidet udstrakte, til selve åsregionen hørende nordlige partier af området. Såvel i det hele land som i Fredrikstadtrakten optræder den boreale gruppe med et betydeligt færre antal arter end den fore- gående. De herhen hørende arter, der findes såvel i indlandet som i kysttrakterne i det søndenfjeldske, og som har sin nordgrænse på forskjellige punkter i det nordenfjeldske, (fra Trondhjemsfjorden til Salten og tildels endnu nordligere,) er ofte meget ujevnt fordelte inden sit udbredelsesområde, og det tør derfor være muligt, at der i Fredrikstadtrakten mangler en større procentisk del af deilandet forekommende arter af denne gruppe end af de Subarktiske. Imid- lertid leverer dog de boreale arter en væsentlig kontingent tiltrak- tens mosflora. Den atlantiske flora, som til sin trivsel kræver et fugtigt klima uden stærk Sommervarme og uden streng vinterkulde, altså med liden årlig amplitude i temperaturen, har hos os sit udbredelsescentrum på Vestlandet. Endel af dens arter er dog noget mindre nøjeregnende med hensyn til de klimatiske betingelser, idet de især synes at kunne tåle en stærkere vinterkulde, og man finder derfor repræsentanter for denne gruppe langs hele kysten fra Iddefjorden til Østfinmarken, (f. ex. Jungermannia ovatt og Diphysctum sessile,) medens de kun som sjeldne undtagelser optræder i indlandet. Man har derfor ret til i Fredrikstadtrakten at vente endel til denne gruppe hørende arter, og i virkeligheden forekommer her, såvidt vi kan se, alle atlantiske løvmoser, som er fælles for Vestlandet og Skåne, med undtagelse af Sphagnum molle, Campylopus utrovirens, flexuosus og fragilis, Dicranodon- tium longirostre, Orthotrichum tenellum og pulchellum, Entostho- don ericetorum var. Almfeltii, Pterygophyllum lucens og Hylo- comium brevirostre. Men desuden har Fredrikstadtrakten at opvise 3 arter, der må regnes hid, og som endnu ikke er påviste fra Vestlandet, nemlig Dicramum Scottiamum, (der er en afgjort atlan- tisk art, Zygodon Stirtoni og Bryum Stirtomi. Af disse er de to førstnævnte tidligere angivne bl. a. fra Sydsverige, den tredie hidtil L] 33 kun fra et enkelt sted i de skotske fjelde, men forekommer flere- steds i Norge. Måske turde nærmere undersøgelser konstatere forekomsten af alle tre også på Vestlandet. Denne gruppe er altså i Fredrikstadtrakten repræsenteret af ikke få arter; blandt disse optræder flere i stort individantal og udøver derved en medbestemmende indflydelse på floraens karakter. Den meridionale gruppe, under hvilket navn vi i denne oversigt af hensigtsmæssighedshensyn med KAALAAS sammentatter den subboreale og den subatlantiske, turde her være stærkere re- præsenteret end i noget andet norsk floraområde. Dette er natur- ligt nok, når man erindrer, at de herhen hørende arter har sit egentlige hjem under sydligere himmelstrøg og derfor under geo- - grafiske forhold som de nuværende må være indvandrede over Dan- mark og Sydsverige. Denne gruppe er den for Fredrikstadtrak- tens mosflora mest karakteristiske, idet den er repræsenteret af arter, som sågodtsom alle må betragtes som sjeldenheder i Norge, ja et ikke ubetydeligt antal af dem er endnu ikke bemærket an- detsteds 1 landet. At henføre hver enkelt af de i trakten fundne løvmoser til en bestemt af de her nævnte grupper er en opgave, hvis løsning er forbundet med adskillige vanskeligheder, så længe som det hele «lands bryogeografi ikke er tilfredsstillende udredet. Kjendskaben til denne lader imidlertid endnu meget tilbage at ønske, ikke blot fordi store landsdele endnu venter på at underseges, men også fordi resultaterne af de på mange steder foretagne forskninger enten ikke er forelagt offentligheden eller er publicerede så langt tilbage i tiden, at bestemmelserne ikke kan ansees for absolut pålidelige. Ligeoverfor de arbejder over Norges løvmosflora, som er fremkomne til ned i 70-årene, er vi imidlertid ude af stand til at øve den for- nødne kritik, da vi ikke har kunnet gjennemgå det materiale, hvortil angivelserne støtter sig; et sådant arbejde vilde også gå langt udenfor, hvad der med rimelighed kan kræves af en lokalflora. Da vi således er nødt til at tage literaturen, som den er, kan det ikke undgåes, at der vil indløbe fejl ved en inddeling af arterne 3 34 [No. som den, hvorom der her er tale. Nogen usikkerhed opstår også af den grund, at endel arter med hensyn til sin udbredelse står således på grænsen mellem to (eller flere) grupper, at de med omtrent lige stor ret kan henføres til den ene som til den anden. Da et sådant arbejde imidlertid frembyder adskillig interesse og for løvmosernes vedkommende ikke tidligere er forsøgt, (vi bortser her fra BRYHN'S opsats om Stjørdalens moser, hvor forsøget jalfald ikke er gjennemført,) har vi troet, uagtet vi har åbne øjne for de uundgåelige fejlkilder, at burde vove forsøget og med de nævnte reservationer at give en sammenstilling, som dog ikke kan være andet end rent foreløbig, og som vistnok ved senere under- søgelser og deraf flydende fyldigere indsigt i landets bryogeografi vil vise sig at tiltrænge rettelser. For at gjøre listen fuldstændig medtages også levermoserne, idet vi med hensyn til disses fordeling i hovedsagen holder os ti! KAALAAS'S afhandling: ,0Om levermosernes udbredelse i Norge*. Som arktiske kan man neppe betragte andre af de i Fredrik- stadtrakten fundne arter end Diplophyllum taxifolum, Jungerman- nia Kunzeana var. plicata, Conostomum tetragomum, muligens Bryum lapponicum, samt Hypnum molle. Til den subarktiske gruppe regner vi Marchantia polymorpha Chiloseyphus polyanthos Chomocarpon commutatus Kantia trichomamis Fegatella comica Saccogyna graveolens Radula complanata Riccardia incurvata Lepidozia reptans El pingvis Bazzama triangularis Ptilidtum ciliare Odontoschisma sphagni Chandonanthus setiformis PE denudatum Blepharostoma trichophyllum Cephalozia leucantha Scapania undulata IE divaricata Å irrigua E bifida å TOSACEU D media N curta V bicuspidata Plagiochila asplenioides 3 Lammersiana Mylia Taylor: 1, fluitans » anomala 1] Jungermannia inflata quinquedentata barbata gracilis MCiSa å porphyroleuea ventricosa obtusa minuta Nardia scalaris 3» hæmatostieta Marsupella emarginata Scalia Hooker: Blasia pusilla Pellia Neesiana » epiphylla Sphagnum cymbifolium medium papillosum fimbriatum Girgensohmt Russowit 5 fuscum å rubellum Warnstorfii quimquefarumi acutifolum o subnitens compactum subsecundum contortun 5 SQUATT OSI å teres molluscum cuspidatum recurvum 35 Sphagnum riparium Andreæa petrophila Gymmnostomum rwupestre Hymenostylium curvirostre Amnoectangum compactum Dicranoweisia crispula Rhabdoweisia fugax Cynodontium schisti Å torqguescens polycarpum strumiferum Dichodontuim pellucidum Omncophorus Wahlenbergii Dicranella squarrosa CVISPA Vard % subulata å cerviculata Dicranum Blyttii Bergeri undulatum Bonjeani MUJUS SCOpartun congestum fuscescens montanum 5 longifolium Trematodon ambiguus Fissidens osmundoides 3 adiantoides Å taxifolius Blindia acuta Ceratodon purpureus Trichodon cylindricus Ditrichum flexicaule 36 Ditrichum glawcescens Distichum capillaceum R imelinatum Didymodon rubellus Tortella tortuosa » fragilis Barbula fallax % unguiculata Tortula ruralis Schistidium apocarpum graeile alpicola pp) 2 Grimmia unicolor OvaLtd » Å elatior torquata Rhacomitrium aciculare sudeticum fasciculare MICTOCArPpUM canescens E lanuginosum Hedwigia albicans Amphidium lapponicum Å Mougeotu Orthotrichum rupestre Encalypta vulgaris Å calata å rhabdocarpa Gå contorta Georgia pellucida Tayloria tenuis Tetraplodon mmioides Splachnmum vasculosum Discelum nudum Funaria hygrometrica Lepiobryum pyrtforme Plagiobryum Ziert Webera cruda nutans å annotina proligeraæ - pulchella Mniobryum carneum albicans Bryum warneum » pendulum » Graefianum » -Ilacustre imelinatum uliginosum bimrnn cuspidatum intermedium erratum pallescens cæspiticium argenteum » pallens pseudotriquetrum KRhodobryum roseum Mnium cuspidatum % affime Å Seligert så stellare cimelidioides punctatum subglobosum Cinelidium stygium Paludella squarrosa Amblyodon dealbatus | Aulacomnium palustre [No. L] Bartramia ithyphylla % Halleriana p pomiformis Plagiopus Oederi Philonotis fontana Oligotrichum hercynicum Pogonatum urnigerum Polytrichum alpinum v gracile pilifermn sy — juniperimum strictum commune perigomale Buzxbaumia aphylla Fontinalis antipyretiea Å dalecarlica Dichelyma faleatum Leucodon sciuroides Antitrichia curtipendula Myurella julacea Leskea nervosa Pterygynåndrum filiforme Heterocladium squarrosulum Thudium abietinum å Blandouw:i Pylaisia polyantlu Climacium dendrotdes Camptothecium mnitens Brachythecium salebrosum 5 glareosum 2 albicans ; reftexunm ; Starket 3 rutabiulum - rwulare 37 Brachythecium plumosum FHurrhynchium strigosum Plagiothecuum pulchellum , denticulatum. Å silvattcum Amblystegiuum Sprucei Serpens p TIPArium Hypnum Sommerfelti E chrysophyllum stellatum Kneiffii intermedium exannulatum fluitans revolvens uncinatun filietnun falcatun TUJOSUM cupressiforme arcuatun molluscum palustre dilatatum ochraceum r -— cordifolium Richardsoni giganteum cuspidatum parietinumn 3 skramineum 9 scorpioides Hylocomiuni proliferum Å SQUATrroswn G calvescens 4 triguetrum. 38 [No. Som boreale turde følgende arter kunne betragtes: Riccia sorocarpa » glauca Frullama tamarisct Å dilatata Lejeunea cavifolia Madotheca platyphylla Å rivularis Metzgeria furcata Lepidozia setacea Cephalozia myriantha å Helleriana e catenulata 3 curvifolia Lophocolea heterophylla minor Riccardia palmata å latifrons Ptiidium pulcherrimum Scapamid NeEMOrosa å CONVEXA Diplophyllum albicans 7 obtusifolvum Jungermannia lunceolata G cæspitteia 5 exsecta Å Limprichti 8 bicrenata å longidens Å badensis sAxicola 32 Nardia crenulata ER insecta Fossombromia Dumortieri | E cristata Ephemerum serratum Acaulon muticum Phascum cuspidatum Pleuridium altermifolium Hymenostomum microstomum Weisia crispata » -viridula Rhabdoweisia dentieulata Dieranetla Schreberi rufescens Ri heteromalla Dicranum elatum AE spurium Fissidens bryoides kr eæilis Ditrichum tortile På vaginans å homomallum Pottia trumcatula , intermedia Didymodon rigidulus oå spadiceus Tortella inchnata Barbula convoluta Tortula muralis Cimclidotus fontinaloides Schistidium confertum Grimmia commutata ar Miihlenbeckiu Dryptodom Hartmant Ulota Ludwig , Drummond , Bruchu , intermedia ,- crispula Orthotrichum anomalum 1.] Orthotrichum saxatile urnigerum pallens stramimneum pumilum Schimperi > fastigiatum Er affine Speciosum leiocarpum obtusifolum gymnostomum Splachnum ampullaceum Physcomitrum pyriforme Anomobryum filiforme G concmnatum Bryum Hagemi M capillare på Mildeanum erythrocarpum comense eyclophyllum turbinatum Mnium serratum » medium Aulacomnium androgynum Catharimea undulata Ke tenella Polytrichum formosum Neckera complanata På Bessert Myrinia pulvinata 39 Leskea polycarpa Anomodon apiculatus viticulosus attematus Å longifolius Thudium tamariseinum delicatulum Phaliberti recognitum 32 39 39 39 59 Brachythecium Mildeanum velutinum pE curtum populeum Eurrhynchtum striatum crassinerve 39 Å piliferum 2 distans V hians Swartzwi 39 Rhynchostegium depressum Plagiothecum latebricola turfaceum 39 . Roeseamum 39 | Amblystegium subtile Juratzkanum confervoides radicale a UTriguum Hypnum imcurvatum reptile Haldamanum crista castrensis. bie) 39 39 Følgende arter kan betragtes som tilhørende den atlantiske gruppe, (ialfald når dette begreb tages i noget videre udstrækning,) idet de alle holder sig til kysten, og der kun for ganske enkelte af dem er opgivet et eller et par voxesteder fra indlandet: 40 Frullania fragilifolia Bazzamia trilobata Lophocolea bidentata Kantia calypogea Scapania compacta Jungermannia ovata Sphagnum mbricatum Andreæa crassinervis E Rotlvi Oreoweisia Bruntoni Dicranmum Scottianum Campylopus turfuceus Leucobryum glaucun Pottia Hem Trichostomum eylmdricum Tortula subulata » papillosa EE montana Schistidum maritimum Grimmia leucophæa Ei pulvinata Å deeipiens på montana Dryptodon patens Rhacomitrium protensum 5 affine Å heterostichum Zygodon viridissimus ø Stirtoni Ulota Hutchinsie » phyllantha Orthotrichum cupulatum å diaphanum dy Sturm Orthotrichum Lyellii Bryum Marratu » Mihlenbecki: » apimum 5 Stirtont Mnium hornum E undulatum o rostratun Pogonatum subrotundum å aloides Diphyseium sessile Neckera pumila HL Nerspå Homalia trichomanoides Pterogomium graeile Heterocladium heteropterum Tsothecum nypurwim G mMYOSUrotdes Homalothecwum sericeum Camptothecium. lutescens Hurrluynchium Stokesii Rhuynchostegium ruseiforme Thammum alopecurum Plagiøtheciuum piliferum % elegans å undulatum så Miihlenbecku AN sulestactun Hypnum polygamum gå tmponens Ko perm Hylocomium umbratum 2 loreum. Til den meridionale gruppe bliver at regne de resterende, nemlig: Je] 41 Reboulia hemisphærica Tortula pulvinata Riccia bifurca Grimnia trichophylla , Huebeneriana - Orthotrichum patens , -canaliculata Bryum salmunm Metzgeria conjugata ,, - litorale Cephalozia Bryhni » atropurpureum Lophocolea cuspidata | Fhilonotis Ryani Rrucardia multifida Jenna laxa $ major | Buxbamia indusiata Jungermanmia subapicalis | Fontinalis hypnoides Pellia endiviæfola | Platygyrium repens Archidium phascoides Brachythecum campestre Pleuridtum mitidum 2 Ryani e subulatum Bryhnia scabrida Hymenostomum rostellatum Eurrhynchtum Schleicheri AN SGUANVOSUIN KRhuymnchostegum tenelum Duranoweisua cirrata så confertum Dicranella hunulis Amblystegum varium Dicranmum flagellare 4: fluviatile Fissidens deciptens Hypnum elodes Pterygoneurum cavifoluim X lycopodioides Pottia minutula » pseudostramineum Barbula gracilis m eugyrium. Som det under hensyn til traktens geografiske beliggenhed var at vente, er altså den arktiske gruppe kun repræsenteret med et forsvindende antal arter. Derimod må omtrent halvdelen af samt- lige fundne arter henregnes til den subarktiske flora, et forhold, som måske turde være omtrent det samme for det hele lands ved- kommende. Den boreale gruppe udgjør noget over fjerdedelen af det samlede artsantal, hvilket forholdstal heller ikke turde differere væsentligt fra det, som udkummer ved betragtningen af landets samlede flora. Om den atlantiske gruppe, hvortil 13—14 pet. af Fredrikstadtraktens arter synes at høre, kan muligens noget lignende udtales. Derimod står den meridionale gruppe med ca. 9 pct. af det samlede antal arter i stærk modsætning til, hvad man finder i nogen anden norsk lokalflora, (ialfald dem, som er 42 [No.. behandlede i literaturen,) og overgår sikkerlig forholdsvis betyde- ligt gjennemsnitstallet for det hele land. I det, som her er udtalt, ligger også den mest instruktive karakteristik af Fredrikstadtraktens mosflora ligeoverfor andre norske egnes. Det ringe antal arktiske (alpine) og det forholdsvis store antal meridionale arter giver den i fællesskab stempel af en sydlig lavlandsflora, samtidigt med, at tilstedeværelsen af et ikke ringe: antal arter, som skyr indlandets kontinentale klima, karakteriserer den som en kystflora. Mest træffende turde derfor Fredrikstad- traktens mosflora kunne karakteriseres som en sydlig kyst- og lavlandsflora. 6. Afsluttende bemærkninger. Det samlede antal mosarter, som er observeret i Fredrikstad- trakten, udgjør 499, hvoraf 99 levermoser og 400 løvmoser, (deraf 22 torvmoser og 378 egentlige løvmoser). Forholdstallet mellem: levermoser og løvmoser er således 1: 4, medens forholdet for det hele lands vedkommende, når antallet af levermoser sættes til 215- og af løvmoser til ca. 700, er 1: 3.25. Af landets levermoser er 46 pet. fundne i den nævnte trakt, af løvmoserne 57.4 pct. Der er Således 1 det af os undersøgte område forholdsvis fundet flere Jøvmoser end levermoser, et resultat, som ikke beror på, at de sidste. er blevne negligerede, men snarere derpå, at deres yndlingstilholds- steder, mørke, fugtige klipperevner, kun i ringere antal findes i trakten. Ikke desto mindre tør man kunne forsvare at sige, at trakten også af denne plantegruppe frembyder et større antal arter, end. man under hensyn til dens lidet varierede naturforhold skulde vente, og en sådan påstand vil neppe engang møde modsigelse, når den. gjøres gjældende om løvmoserne. I virkeligheden indtager Fredrik- stadtrakten, særlig når man ser hen til antallet af de fundne løv- mosarter, ingen lav rang blandt de bryologisk undersøgte områder i Norge. I denne forbindelse kunde det ligge nær at anstille en sammenligning med Kristianiatrakten, hvis fladeindhold, således som den er defineret i KIÆR'S , Kristiania og omegns moser”, kun er ca. 5 pct. mindre end det område, vi har betegnet som Fredrik- stadtrakten, (det effektivt undersøgte areal i den førstnævnte turde 1] 43 endog være større end det tilsvarende i den sidstnævnte). Men en sådan sammenligning kan ikke gjennemføres i detaljen, for det første af den grund, at det antal af 77 levermos- og 359 løvmos- arter, som KIÆRr i 1884 opgav for Kristianias omegn, ved senere undersøgelser er blevet betydeligt forøget, uden at vi ser os istand til at angive noget tal for de senere tilkomne fund, og for det andet, fordi artsbegrebet i KIÆR'S arbejde i mange tilfælde er mere omfattende end i nærværende. Det er dog ikke blot i kvantitativ henseende, at Fredrikstad- traktens mosflora kan hævde sin plads; også med hensyn til kva- liteten turde den have krav. på opmærksomhed, da den indeholder et ikke ringe antal arter, som hører til sjeldenhederne i det hele lands flora. Blandt disse fortjener særskilt omtale endel, som af os er fundne for første gang i landet, eller som ikke i noget hidtil udkommet bryologisk arbejde er angivne fra Norge. Disse arter er Riccardia major!) Zygodon Stirtomi Sphagnum Warnstorfii Bryum Marratu*) Å qunquefarium Me rtonale Archidium phascoides » atropurpureum Acaulon muticum?) » comense Hymenostomum rostellatum SE Storioni) 5 SQUArrOSUm Philomotis Ryant') - Dieranella humilis3) PENNE laxa Dicranmum Scottuunum?) Polytrichum perigomiale Campylopus turfaceus*) Fontinalis hypnoides>) Didymodon spadiceus Brachythecum Ryan) Barbula graeilis Eurrhynchium Schleicheri Tortula pulvinata Rhynchosteguum confertum*) Å montana*) Plagiothecuum latebricola") Grimmia trichophylla?) Hypnmum lycopodioides. 1) Disse arter, som allerede tidligere er publicerede som norske, var nye for landet resp. for videnskaben, da de fandtes i Fredrikstadtrakten. 2) De tidligere angivelser om disse arters forekomst i Norge grunder sig med sikkerhed eller overvejende sandsynlighed på falske bestemmelser. 3) Er også fundne på andre steder i Norge, uden at nogen publikation derom foreligger. 4 Fr allerede tidligere fundne i Norge af andre bryologer, men offentliggjorte under urigtige navne. 44 [No. Hertil kan føjes Odontoschisma sphagnt m. fr., Dryptodon Hartmamni m. fr., Aulacomnium mdrogynum m. fr. og Hypnum elodes m. fr. Af ovennævnte arter er Bryum litorale, Philonotis Ryani og Brachythecum Ryami nye for den bryologiske videnskab; det samme er tilfældet med nogle varieteter: Didymodon rubellus var. pallens, Anomodon attenuatus var. immersa, Thuidium delheatulum var. tamariseiformis og Plagiotheeium latebricola var. gemmuscens. Levermosernes system og nomenklatur er i det væsentlige LINDBERG'S; torvmosernes artsbegrænsning er den samme, som findes i JENSEN'S, RUSSOW'S, WAaRNSTORF'S og andre forfatteres skrifter, medens vi for de egentlige løvmosers vedkommende såvel med hensyn til deres systematiske ordning som deres benævnelse næsten uden undtagelse følger LIMPRICHT. Denne fremgangsmåde kan vistnok ikke fritages for mangel på konsekvens; imsdlertid turde det samme standpunkt indtages af ikke få blandt nutidens bryologer. LINDBERG'S løvmossystem har neppe fremtiden for sig; derimod synes det ikke at være umuligt, at hans gjennemførelse af prioritetsloven” efterhånden kan trænge igjennem, ialfald når den befries fra sine overdrivelser. — Gjengivelsen af flere stedsnavne vil måske være påfaldende for mange, da den afviger fra den hidtil gjængse. Det beror på, at vi i dette punkt holder os til den nu gjældende officielle skrive- måde, således som den findes f. ex. i den nye matrikel. Ved bestemmelsen af vore tund har vi, især i de tidligere år, havt god hjælp af flere, dels norske, dels udenlandske bryologer, hvem vi herigjennem bringer vor forbindtlige tak for sin assistance; særlig har vi grund til at påskjønne den imødekommenhed, som er bleven os vist af afdøde professor LINDBERG samt af d'hrr. K. G. LIMPRICHT i Breslau, sognepræst KAURIN og (for levermosernes ved- kommende) cand. real. KAALAAS. Jen 45 JOG A. Levermoser. 1. Marchantia polymorpha L. Hist og her på mere og mindre våde steder såvel på kalk- som kiselholdigt underlag. «Den forekommer således på myrer, især langs kanten af disse, på hængedynd og på jord ved foden af klipper, langs bække og kilder etc. Hvaler: Asmaløm. fr. (R.); Østre Fredrikstad: Kongs- sten g"; Glemminge: Lisleby m. fr., (H.%), Langøen på Krå- kerøen m. fr.; Onsø: Ørebæk gd; Græsvik, på affaldsgips fra den kemiske fabrik m. fr., Torgauten st., Søndre Søster, Torp ; Tune: Dalen m. fr., Stang st. (R.). 2. Chomocarpon commutatus (LINDENB.) LINDB. (Preissia commutata [LINDENB.] N. v. ES.) Forekommer på kalkholdig jord, dannet af opløste musling- skaller, sjeldnere på kiselholdigt underlag. På øerne, hvor den træffes forholdsvis hyppigt, findes den som oftest på noget over- skyggede steder, f. ex. under ener og blandt krat og græs; den er ikke bemærket i klipperifter eller på torvmyrer. Hvaler: Sejlø m. fr., Papper st., Akerøen m. fr.; Glem- minge: på en af Kråkerøholmerne m. fr.; Onsø: Lyngholmen m. fr., Slevik m. fr.. Flatskjær m. fr., Ørebæk m. fr. på grusdækket myrjord (R.). 9 Perrs forbogstav (R. og H.) refererer sig ikke blot til det voxested, ved hvilket det er anført, men også til de nærmest foregående. 46 [No. 3. Fegatella conica (L.) CORDA. Denne art, der synes at være temmelig sjelden, voxer på kjø- lige steder på våd, dyndagtig jord under overhældende klipper, i huler og ved foden af mørke, fugtige bergvægge, hvis nedre parti den beklæder, sjeldnere på sandslam ved bække, overalt st. Onsø: ved bredden af Fjellebækken, Dyrød, Vollaberget på Åle, Torgauten; Tune: Stang, Grøtet, i selskab med Plagiobryum Zierui. (R.). 4. Reboulia hemisphærica (L.) RaDDi. Sjelden. Den holder sig til muld i bergsprækker og til jord- dækkede afsatser på tørre, åbent liggende steder, helst i nærheden af havet. Onsø: Missingen, Rauø, Åle, på alle tre steder m. fr. (R.). 5. Riccia sorocarpa BIScH. Denne, den almindeligste af de her forekommende Ricciaarter, voxer på nøgen lerjord eller lerholdig sandjord i kanten af frem- stående bergheller og på små jorddækkede bergaisatser, på lerede agre, i lerfald og langs damme, sjeldnere på grusholdig humus i små sænkninger på graniten ved kysten. Her danner den mere sammenhængende tæpper, medens den på agre og lerjord optræder mere spredt og enkeltvis. Frugt er altid tilstede, forudsat, at planten har nået den for frugtdannelsen fornødne udvikling. Hvaler: Langnæsholmen ved Vesterø, (R.); Borge: Elver- høj, Torp, (H.); Glemminge: Kråkerøen, Stangeskjær, Jørnerød, Stræbsomhed (ved mølledammen), Veumengen; Onsø: Viker, Lyng- holmen, Flatskjær, Kjenne, Krosnæs, Græsvik, Søndre Søster, Kol- berg, Borge, Brække, Trondalen, Åle, Kjølberg; Tune: Stang- (R). 6. hiccia glauca L. Sjeldnere end foregående, på nøgen lerjord og grusblandet humus på granitisk underlag. Glemminge: Stræbsomhed, ved mølledammen, m. fr.; Onsø: Flatskjær m. fr., Rauø m. fr.; Tune: Agnalt, på elvebredden m. fr. (R.). 7. Riccia bifurca HoFFm. Ikke sjelden ved kysten, hvor den på .den sorte, grusblandede humus, der samler sig i fordybninger i bergmassen, og i kanten BE A7 af jorddækkede bergflader danner temmelig vidtstrakte blålige mat- ter, undertiden med et anstrøg af brunt, hidrørende fra de ved «delvis indtørring opbrættede, farvede kanter af løvet. I modsætning til de foregående er denne art ikke bemærket på lerjord, heller ikke i nogen afstand fra kysten. Hvaler: Langnæsholmen ved Vesterø, Papper; Glemminge: Ødegården på Kråkerøen, på odden indenfor Jyteskjær sammesteds; Onsø: Lyngholmen, Flatskjær, Rauø. (R.). På samtlige steder m. fr. 8. Riccia Huebeneriana LINDENB. Denne her til lands sjeldne art forekommer i runde, rødlige, sjeldnere grønagtige, stråleformede pletter på sandblandet dynd ved bredden af eller på dyndagtig bundii til sine tider udtørrede damme. Den er bemærket i vakre exemplarer og med rigelig frugt på bred- den af Stræbsomhed mølledam i Glemminge, strax nedenfor broen, der fører over bækken ovenfor dammen, og på bunden af Stordammen højere oppe i samme bækkedrag. (R.). 9. Riccia canaliculata HoFFM. (R. fluittans 3 camaliculata LINDENB.) Ligesom foregående meget sjelden og kun funden (med frugt) på den slamdækkede bund af Stordammen i Glemminge, tildels i selskab med foreg. (R.). 10. Frullania tamarisei (L.) Dum. Temmelig almindelig på tørre eller lidt fugtige, bratte klippevægge Og blokke, helst i skove, såvel på granit og gnejs som porfyr, på hvilken sidste bergart den er en af de almindeligste levermoser, sjeldnere på træstammer. Colesula er funden på et eneste sted, wudviklet frugt derimod ikke. Hvaler: Papper, Vesterø, (R.); Borge: Olveng, Begby; Glemminge: Enhus og Troldalen på Kråkerøen, (H.), Allerød, Åsgård, Fuglevik sammesteds; Onsø: Ålebergene, meget alminde- lig, Åle, Hauge, Hankø, Missingen, Rauø, almindelig, Søstrene, Torp, (R.); Råde: Fuglevik, Åven m. col., Sletter, (H.); Tune: Agnalt, Stang. (R.). 11. Frullania fragilifolia Tav. Noget sjeldnere end foregående, men forekommer ligesom denne på lidt skyggefulde, bratte klippevægge, på blokke og træstam- 48 [No. mer, især på eg. Som hos foregående er frugt og colesula meget. sjelden; den sødste er funden her på et eneste sted. Hvaler: Vesterø, (R.); Borge: Ravneberget m. col., Skivi- ken, Visur; Glemminge: Lisleby, Enhus og Troldalen på Krå- kerøen, (H.); Onsø: Åle, Græsvik, (R.); Råde: Åven; Tune: Borgeåshatten, Greåker, (H.), Agnalt. (R.). 12. Frullania dilatata (L.) DUM. Temmelig almindelig og i store matter på stammer af eg, rogn og asp m. fl. løvtrær, sjeldnere på klipper, hyppigst med frugt eller colesula. 13. Lejeunea cavifolia (EHrH.) LINDB. Ikke sjelden på fugtige, skyggefulde klippevægge og stene, gamle træstammer og trærødder etc., steril. Glemminge: Lisleby, (H.), Veumengen; Onsø: Vollaberget, på stene i selskab med Fontmalis antipyretica, Torp, Rauø, Dale; Tune: Dalen, Agnalt, Stang. (R.). var. planiuscula LINDB. Glemminge: Bækhus på Kråkerøen. (H.). 14. Radula compianata (L.) Dum. Denne art, der forekommer på stammer af løvtrær, på stene og fugtige klipper, er almindeligt udbredt gjennem hele den under- søgte del af området. Colesula og frugt forekommer i regelen. var. propagulifera Hook. Onsø: Hankø, på en klippe st. (R.). 15. Madotheca platyphylla (L.) Dum. Forekommer i store matter på rodpartiet af gamle løvtrær, især på lind, sjeldnere på beskyggede klipper, næsten altid st. Skjeberg: Hafslund st., (R.); Borge: Gansrød; Glemminge: Holte på Kråkerøen, (H.), Enhus sammesteds, på linderødder m. col., på klipper st., Åsgård st.; Onsø: Torgauten, Hankø, Ørebæk, Ålebergene, fleresteds, også m. fr.; Tune: Stang. (R.). 16. Madotheca rivularis N. v. ES. Hist og her på våde bergvægge, især i nærheden af små vand- fald og ved foden af skyggefulde klipper, på granit, gnejs og por- fyr, steril. Borge: Torp, Olveng; Glemminge: Kråkerøen, (H.), En- L.] 49 hus; Onsø: Ålebergene, Åle, Ørebæk, Vollaberget, Viker, Søstrene, Rauø, (R.); Råde: Sletter; Tune: Mingeødegård. (H.). 17. Metzgeria conjugata LINDB. Sjelden, på stærkt overskyggede, bratte klippevægge og på de lodrette sider i klippespalter, steril. Borge: ,Gudbrandsdalen" ved Visur, (H.); Onsø: Åle, Åle- bergene; Tune: Grøtet, Bådstangen ved Isnesfjorden. (R.). 18. Metzgeria furcata (L.) Dum. Meget almindelig på granit, gnejs og porfyr, især på sidst- nævnte bergart, som den på sine steder bedækker i stor udstræk- ning; ligeledes hyppig på træstammer, især på rodpartiet af gamle løvtrær. Frugt træffes forholdsvis sjeldent og er hidtil kun bemær- ket ved Enhus på Kråkerøen i Glemminge på en tør klippe og ved Haviken i Onsø på gamle orerødder. (R.). 19. Lepidozia reptans (L.) Dum. Meget almindelig på rådne stubber og nedfaldne træstammer, på tuer i myrer, over rådnende løv og kviste, på jord i skove og på mosgroede klipper, især ved foden af disse. Den forekommer dels ublandet, dels indsprængt blandt løv- og andre levermoser, som oftest steril Frugt er funden 1 Borgeskoven i Borge, (H.), ved Dale og på Store Marnet i Onsø, (R.); colesula ved Bækhus på Kråkerøen i Glemminge. (H.). 20. Lepidozia setacea (Wkt.) MITT. Forekommer i torvmyrer på forrådnende Sphagna, oftest i selskab med Mylia amomala, Cephaloziaarter, Riccardia latifrons o. fl.; den er en af de sjeldnere her optrædende levermoser og på de få steder, den er iagttagen, kun funden i ringe mængde og steril. Onsø: Tvetemyr, Dammyr, Søndre Søster, Store Marnet. (R.). 21. Bazzania trilobata (L.) B. Gr. Ikke sjelden og på sine steder 1 største mængde i rene, ublan- dede matter eller indsprængt blandt andre moser. Den forekommer på torvagtig, skyggefuld og fugtig skovbund, blandt lyng og buskads, ved foden af klipper, på stene og mosgroede klippestykker, på bun- den og væggene i store klippekløfter, sjeldnere på nøgen, ubeskygget torvbund. Arten synes at være hyppigst i nærheden af kysten, hvor den sjelden savnes på de for den passende lokaliteter; i de 4 50 [No. øvre bygder derimod, som Tune, forekommer den langt sjeld- nere. Frugt eller colesula er ikke iagttagen. Hvaler: Vesterø, ved Papperhavnen, Papper, (RJ: Borge: Borgeskoven, Lindalen; Glemminge: Lisleby, (H.), Jørnerød, (R.), Kråkeröen, fleresteds, (H., R.); Onsø: Torgauten, Flatskjær, Lyng- holmen, mellem Fjelle og Oksevikeni mængde, Ålebergene, hyppigt, Vollaberget på Åle, Hauge, Uteng m. fl. st.; Tune: Agnalt, (R.); Valle. (H.). 22. Bazzania triangularis (SCHLEICH.) LINDB. Meget sjelden, på den nedre del af skyggefulde, mosgroede bergvægge, steril. Glemminge: mellem Enhus og Allerød på Kråkerøen; Onsø: Åle, begge steder neppe 40 m. o. h. (R.). 23. Odontoschisma sphagni (DIcks.) DUM. Denne art, der forekommer langt sjeldnere end den følgende, voxer i myrer og på sumpige steder indsprængt blandt Sphagna og andre sumpmoser. Hvaler: Sejlø; Glemminge: blandt Sr på en af Krå- kerøholmerne og på holmen udenfor Fuglesund blandt Dieranmum Bonjeami, (R.), Åsgård på Kråkerøen, (H.), på alle steder steril; Onsø: Lyngholmen, m. fr. i tætte, rødbrune, ublandede, fladtrykte tuer på torvbund. (R.). Med frugt er denne art ikke bemærket andetsteds inden vort lands grænser. 24. Odontoschisma denudatum (N. v. Es.) Dum. Forekommer på spredte steder på torvagtig, fugtig bund i skove, på gamle, nedfaldne træstammer i myrer, på dekomponerede Sphagna blandt Mylia amomala og Cephaloziuarter samt langs skovstier. Planten bærer en rigelig mængde gonidier; frugt findes derimod sjeldent. Hvaler: Lyngholmen ved Vesterø st.; Onsø: Torgauten, fleresteds, også m. fr., Tvetemyr st., Uteng st., mellem Fjelle og Viker, st.; Tune: Harehjellåsen, 250 m.o.h., st. (R.). 25. GCephalozia myriantha LINDB. Meget sjelden, m. fr., på mager, sandholdig lerjord på flade bergheller og gammelt agerland ved Valle (H.) og Agnalt (R.) i Tune: 1] di 26. GCephalozia Bryhnii KLs. Denne nylig opdagede, lille Cephaloetaart, der før, såvidt vides, kun er funden på Ringerike og ved Kristiania, er netop påvist her på humusholdig, fin sandjord i kanten af et gammelt sandtag på Ørebæk i Onsø, hvor den forekommer i stor mængde og med rigelig frugt (oktober 1895: R.). 27. Gephalozia leucantha SPRUCE. Hører også til de sjeldneste her iagttagne levermoser, idet den kun er funden (med colesula og hanplanter) på et eneste sted, Harehjellåsen i Tune, i en højde over havet af ca. 250 m., på en rådnende træstamme i en myr. (R.). 28. Gephalozia divaricata (FRANC.) DUM. Neppe sjelden på mager, lidt fugtig, sandholdig lerjord langs grøfter og agre, i kanten af jorddækker på bergafsatser og små bergkoller, ved skovstier og i humusfyldte fordybninger i granit- bergene på fritliggende steder, også på torvagtig bund på forholds- vis tørre myrer. Frugt eller colesula forekommer meget sjeldent. Borge: Ravneberget, (H.); Glemminge: Trosvik, Langøen på Kråkerøen, ret ind for Jyteskjær; Onsø: Åle, Ålebergene, i største mængåde i fordybninger i bergmassen, Viker m.'col., Krosnæs, Tron- dalen, Haviken, Ørebæk m. fr.; Tune: Agnalt, (R.), Valle. (H.). 29. GCephalozia bifida (SCHREB.) LINDB. Sjeldnere end foreg., på mager, lerholdig jord. Onsø: Fosse, på sandholdigt lerslam på elvebredden m. fr., Viker m. fr., Rød m. fr., (R.); Tune: Valle m. fr. (H.). 30. GCephalozia Helleriana (N. v. Es.) LINDB. Er iagttagen på rådne stubber på skyggefulde steder i skove og på den nedre del af træstammer i selskab med Lepidozia vep- tans og andre Cephaloziaarter, sjeldnere i rene, ublandede tuer. Arten, der inden området er meget sjelden, er ikke funden med frugt eller colesula, men derimod med en mængde gonidier. Glemminge: Jørnerød, Veumengen; Onsø: Dale; Tune: Stang. (R.). 31. GCephalozia catenulata (Hör.) SPRUCE. Denne art, der synes at forekomme temmelig sjeldent, er be- 52 [No. mærket på rådne træstammer og stubber i myrer og på fugtige steder i skove, st. Onsø: Store Marnet, på træ ved bredden af et skovtjern, | Dammyr, på nedfaldne træstammer i myren, Dale, Sjønnerød; Tune: Skivdal. (R.). 2. Gephalozia media LINDE. Neppe sjelden, i myrer over opløste Sphagna og på torvjord, på rådne stubber og nedfaldne træstammer på fugtige steder, oftest i selskab med andre arter af samme slægt, Myla anomala m. fl., eller indsprængt blandt løvmoser, f. ex. i tuer af Leucobryum. Hvaler: Lyngholmen ved Vesterø st. (R.); Borge: Borgesko- ven m. fr. (H.); Glemminge: Ødegården på Kråkerøen m. col., på en af Kråkerøholmerne med Cephalozia fluitums og Odonto- schisma sphagmi st.; Onsø: Dammyr st. og m. fr., Sjønnerød st., Søndre Søster st., Dale m col., Uteng st., Store Marnet st.; Tune: Harehjellåsen, blandt Leucobryum og ØQdontoschisma denudatum på råddent træ i en myr st. (R.). 33. GCephalozia bicuspidata (L..) Dum. Meget almindelig på de forskjelligste lokaliteter: på råddent træ, som stubber, nedfaldne træstammer og trærødder, på jord især langs skovstier og på ufrugtbare steder i skove, på jorddækkede klipper og på torvmyrer. Kalke og frugter er som oftest tilstede i rigelig mængde. 34. Gephalozia Lammersiana (HUB.) SPRUCE. Denne art, der hidtil kun er bleven lidet påagtet og antageligt tildels forvexlet med foregående, kjendes fra et par voxesteder: Dammyr i Onsø m. fr. (R.) og Åven i Råde st. (H.). 35. Gephalozia curvifolia (DiCks.) DUM. Hist og her på rådne stubber og mosgroede, nedfaldne træ- stammer på fugtige, skyggefulde steder i skove. Artens hyppighed synes at tiltage med afstanden fra kysten, idet den f. ex. i skov- trakterne på de få undersøgte steder i Tune forekommer temmelig almindeligt og i større, ublandede tuer. Glemminge: Veumengen st.; Onsø: Torgauten m. fr., Dale st, Dammyr m. col., Hankø st.; Tune: Skivdal m. col., Agnalt st., Stang st. (R.). 1] 53 36. Gephalozia fiuitans (N. v. Es.) SPRUCE. Sjelden, på meget våde steder indsprængt blandt andre moser eller i rene tuer. Borge: Kjølstad st. (H.); Glemminge: på en af Kråkerø- holmerne med ung frugt blandt Odontoschisma sphagni og Cepha- lo2ita media. (R.). 37. Lophocolea bidentata (L.) Dum. Denne, den sjeldneste af vore Lophocoleaarter, optræder dels på lerholdig jord ved skyggefulde bækkebredder, dels i jordhuller under græs og trærødder, tildels også på forrådnede kviste i nåle- skov. —Fruktifikationsorganer er ikke iagttagne inden området, hvor den er funden på følgende steder: Borge: Moum; Glemminge: i nåleskoven vestenfor den gamle kirke; Tune: Solli. (H.). Ved Torp i Onsø forekommer blandt græs og Plagiochila en flere centimeter høj form med tildels fligede bladkanter, habi- tuelt mindende om den følgende art. Denne form, der kun er funden uden blomster og frugt, skal ifølge meddelelse fra KAALAAS være iagttagen på flere steder langs Skagerrakkysten. (R.). 38. BLophocolsa cuspidata LimPr. Findes på fugtige, skyggefulde steder blandt græs og større løv- og levermoser, mellem hvilke den voxer opret, eller i tynde, mere eller mindre tætte matter på rådne stubber, nedliggende træ- stammer og over løv og kviste, sjelden på fugtige klipper og i randen af hængende torvdækker. Hvaler: Vesterø st.; Glemminge: Veumengen st., Lang- øen på Kråkerøen st.; Onsø: Nordre Søster m. fr., på fugtige porfyrklipper, Kjevelsrød st., Tvete st, Ålebergene m. fr., Hankø st., (R.); Vartejg: Bergsland, i en mørk granskov på kviste st. (H.). 39. ELophocolea heterophyilla (ScHraD.) Dum. Temmelig hyppig på stubber, nedfaldne træstammer, grene, kviste og trærødder på mere eller mindre fugtige og skyggefulde steder i skove og på mager lerjord i bakkeskråninger, sjeldnere på jordfaste stene. Colesula og frugt forekommer oftere hos denne end hos de andre arter af slægten. Hvaler: Vesterø m. col., (R.); Borge: Gansrød st., Lindalen st., Moum m. fr.; Glemminge: fleresteds på Kråkerøen m. col., 54 [No. (H.), nedenfor Jørnerød møller, hyppig på stubber m. fr., Veumen- gen, almindelig på lerjord og stubber m. col.; Onsø: Nordre Sø- ster m. fr., Hauge m. col., Dale m. col., Trondalen m. fr., Åle- bergene, hyppig på træ og sten, Dammyr st., Hankø m. fr., Tor- gauten st., Torp m. fr.; Tune: Skivdal st., Stang m. col, (R.), Solli m. col. (H.). 40. Lophocolea minor N. v. Es. Hist og her på mager, udyrket, forholdsvis tør Jerjord på skyg- gefulde steder i bakkeskråninger, på sandmuld på klippeafsatser og på torvjord i udtørrede myrer. Frugt eller colesula er ikke bemærket, derimod bærer bladene gonidier i kanten. Borge: Torp, Moum; Glemminge: Nøkleby, (H.), Veum- engen, Enhus på Kråkerøen; Onsø: Søndre Søster, på jorddæk- kede afsatser på porfyrklipper, Lyngholmen, i mængde på torvjord; Tune: Grøtet, Agnalt. (R.). 41. GChiloscyphus polyanthos (L.) CORDA. Ikke hyppig, på fugtige steder blandt krat og græs, på våde klipper og stene i og ved bække. Borge: Gansrød st, Torp st.; Glemminge: i nærheden af den gamle kirke st., (H.), Veumengen st.; Onsø: Dammyr m. fr., Lyngholmen st., Torp, på fugtige klipper og på stene i bækken st. (R.). var. viticulosa (L.) Forekommer på sumpige steder blandt græs og krat, ved bredder af damme, tjern og elve, i meget våde myrer og ved kil- der og opkommer. Hvaler: Vesterø st., (R.); Borge: Torp, ved bredden af Glommen st., (H.); Glemminge: Langøen på Kråkerøen m. col, Jørnerød st.; Onsø: Søndre Søster st., Marnet st., Kjølberg st.; Tune: StangtstR.) 42. Kantia trichomanis (L.) B. Gr. Meget almindelig på humøs, sandholdig jord i skove, især langs skovstier, på tuer i myrer, i hulheder under trærødder, på rådne stubber og træstammer og over rådnende løv og kviste, også på jorddækkede klipper og i klippespalter, for det meste steril. Frugt er funden på følgende steder: Borge: Visur, (H.); Glem- 1] 55 minge: i skoven nedenfor Jørnerød møller; Onsø: Fugledalen i Ålebergene, på en stubbe blandt Georgia, Trondalen, på lignende lokalitet, (R.); Råde: Burummyr, på en grøftekant. (H.). 43. Kantia calypogea (RADDI) LINDE. Forekommer meget sjeldnere end foregående art, på fugtige, skyggefulde steder i krat, voxende over løv og kviste i temmelig løse matter, på sandholdig jord i digekanter og på jorddækkede stene ved bækkelejer. Da arten først nylig er påvist her, vil de nedenanførte voxesteder neppe give det rette begreb om dens ud- bredelse inden området. Borge: Skiviken st., (H.); Glemminge: Veumengen, i krat- skov c. flor.; Onsø: Åle, ved bækkebredder st., Hankø st. i dige- kanter. (R.). Også dens forekomst inden landet forøvrigt turde være mere udstrakt end hidtil antaget; den er således funden ved Trond- njemum fer 1 | 44. Saccogyna graveolens (SCHRAD.) LINDB. Temmelig sjelden. Den voxer i mere eller mindre tætte tuer eller spredt blandt andre moser i meget våde myrer over rådnende vegetabilier, ved opkommer og på våde, græsklædte bergskråninger. Hvaler: Vesterø st., sparsomt blandt Cliloscyphus polyan- thos var. vitieulosu; Borge: Hunnebunden, i bækken ovenfor det nedlagte udklækningsapparat m. fr. og i største mængde; Onsø: Missingen, på portyr, Dammyr st., Trondalen m. fr., Fosse, på våde bergskråninger st. (R.). 45. Riccardia palmata (Hebw.) CARRUTH. Meget sjelden; hidtil kun bemærket ved Lisleby i Glemminge, hvor den findes m. fr. på rådne træstammer i en myr. (H.). 46. Riccardia multifida (L.) B. Gr. Denne art, der kun er funden i Dammyr i Onsø c. floribus, forekommer på dyndagtig jord over forrådnende planterester. (R.). 47. Riccardia major LnDe. Voxer i flade, mere og mindre sammenhængende, grønne matter eller enkeltvis på slam og over rådnende løv, græs og moser i meget våde myrer. Den er kun funden på få steder, men forekommer på flere af disse i ikke liden mængde. 56 [No. Glemminge: på en af Kråkerøholmerne st.; Onsø: Dam- myr m. fr., Tvetemyr m. col., Store Marnet st. (R.). Ny for Norges flora i juni 1888. 48. Riccardia latifrons Linpe. Temmelig hyppig på rådne stubber og nedliggende træstammer på fugtige, skyggefulde steder i skove, på torvmyrer over rådnende Sphagna og på ophøjede tuer. Når den forekommer på råddent træ, danner den i almindelighed tætte, mørkegrønne tuer, medens den på torvmyrer hyppigt findes indblandet blandt andre moser, som Cephaloziaarter, Lepidozia o. a. Hvaler: Papper st., Lyngholmen ved Vesterø m. col., (R.); Borge: Tosekilens Bad m. fr.; Glemminge: Lisleby m. fr., (H.), Jørnerød m. col.; Onsø: Ålebergene m. fr., byppig, Trondalen m. fr., Søndre Søster m. col, Dammyr m. fr., Tvetemyr m. fr., Tor- gauten m. fr., Hankø m. col., Store Marnet m. col., Tvete m. fr, Kjenne m. fr., mellem Fjelle og Viker st, Hauge m. col., Torp m. col.; Tune: Dalen m. fr., Stang m. col., Skivdal m. col (R.). 49. Riccardia incurvata LINDE. Denne sjeldne art forekommer i små, gulgrønne, i frisk til- stand noget glindsende tuer på fugtig, sandblandet humus i ud- kanten af myrer og ved damme på kiselholdigt underlag. Glemminge: sparsomt på bredden af en delvis udtørret mølledam ovenfor Jørnerød møller; Onsø: Dammyr, i selskab med den ligeså sjeldne Scala Hookeri, begge steder st. (R.). 50. Riccardia pingvis (L.) B. Gr. Forekommer på få steder, i myrer, på fugtig torvjord, i Sandige digekanter og over rådnende plantedele såvel på kisel- som kalk- holdigt underlag. Hvaler: Asmalø, i en kalkholdig sump m. col.; Glemminge: Jørnerød m. col.; Onsø: Kjevelsrød m. col., Åle m. col., Dammyr st., Tvetemyr m. col., Søndre Søster st., Rauø st. (R.). 51. Ptilidium ciliare (L.) HaMPe. En af de almindeligste levermoser på klipper, klippeblokke, stene, trærødder og træstammer, på rådne stubber og på jord i skove blandt lyng og krat, også i mere og mindre våde myrer. Frugt eller colesula træffes temmelig hyppigt. 4 | 57 52. Piilidium pulcherrimum (WEbp.) HAMPE. Hyppig på klipper, trærødder og træstammer på noget skygge- fulde steder i skove. Borge: Hunn st., (R.); Glemminge: Lisleby st., Bækhus på Kråkerøen st., (H.)) Veumengen, på orestammer st.; Onsø: Volla- berget på Åle, på klippeblokke m- fr., Ålebergene m. fr., Kjølberg m. col., Hankø st., almindelig, Hauge m. col., (R.); Råde: Åven st.; Tune: Rå st., Mingeødegård st., (H.), Stang m. col., Agnalt an GOL RJ 53. GChandonanthus setiformis (EHrH.) LINDB. Denne i de alpine og subalpine trakter så almindeligt udbredte art er her kun bemærket på et eneste sted, Åle i Onsø, st., hvor den beklæder det nedre parti af en beskyzget granitvæg. (R.). 54. Blepharostoma trichophyllum (L.) Dum. Denne hyppigt forekommende art voxer i Sphagnummyrer, på fugtige, mosgroede bergvægge, klippeblokke og stene, på rådne stubber og træstammer og på jord i skove. Den optræder enten i store, ublandede tuer eller spredt blandt andre moser og i regelen med rigelig frugt eller ialfald med en mængde colesulæ. | 55. Scapania compacta (ROTH) LINDENB. — Danner i almindelighed tætte tuer på klipper og stene langs bække, på jord og lerslam, på bergafsatser og på myrlændte, mere og mindre græsbevoxede steder. Borge: Skiviken st., (H.), Hunn st.; Glemminge: Jørnerød o;Onsø: Fosse m. fr., Ålebergene, fleresteds langs bækkedragene m. col., (R.); Råde: Starengen, på en våd gnejsklippe med rigelig frugt, (H.); Tune: Stang st. (R.). 56. Scapania nemorosa (L.) DUM. Hist og her på mere og mindre fugtige klipper og stene og på jord i skove, sjeldnere på tilsandet, råddent træ ved bække. Hvaler: Papper st., (R.); Borge Skiviken m. col., Tosekilen st., Borgeskoven m. fr., Torp m. fr.; Glemminge: Lisleby st., Glemmingeskoven st., Kråkerøen st., (H.); Onsø: Ålebergene, flere- steds på fugtige klipper langs bækkedragene st., Åle st., Dale Gå Torp st., Hauge st., Ørebæk st., Torgauten st., Skåre st.; Tune: 58 [No. Stang m. col., på klipper, sammesteds på gammelt træværk ved en bæk st., (R.), Valle st. (H.). 57. Scapania undulata (L.) Dum. Meget almindelig på våde berg, på klipper og stene i og ved bække og vandløb, sjeldnere på grus langs bækkelejer og på til- sandet, råddent træværk på fugtige steder. Arten, der forekommer i store, mørkegrønne matter, findes i almindelighed med colesula og om våren med frugt. var. purpurascens (Hook.) Onsø: Skårerønningen m. fr.; Tune: Stang st., beggesteds på stene i bækkelejer. (R.). 58. Scapania irrigua N. v. ES. Forekommer enten i oprette, bleggrønne, ublandede tuer eller indsprængt blandt andre moser eller voxende mellem græs og cy-- peraceer på allehånde våde lokaliteter: på myrer, fugtig skovbund og enge, ved tjern og sumpe, i diger og vejgrøfter, ved bække og opkommer. Frugt er ikke funden, derimod påtræffes colesula på enkelte steder. | 59. Scapania rosacea (CORDA)N. v. ES. På spredte steder på lidt fugtig sandjord ved veje og stier, på hvilende gamle agre, på brakmarker og sparsomt bevoxet jord i Skove. Borge: Borgeskoven f'; Glemminge: Lisleby g, (H.); Onsø: Dammyr gd”, Hauge st., (R.); Råde: Fuglevik m. fr., (H.); Tuner Aenaltkmcolki(R)) 60. Scapania curta (MART.) DUM. Voxer ligesom foregående i små kolonier eller indblandet blandt andre moser på fugtig sand- og lerjord. Artens udbredelse er lidet kjendt, men det synes dog at fremgå, at den neppe kan regnes til de hyppigere forekommende. Colesula og frugt er ikke iagttagen. Hvaler: Pappér; Glemming>: Åsgård på Kråkerøen, (R.), Troldalen sammesteds, (H.); Onsø: Viker, Sjønnerød, Torp, (R.); Tune Valen(F 61. Scapania convexa (Scop.) KLS. Ikke sjelden på råddent træ, som stubber, trærødder og ned- liggende stammer og grene, også på torvjord, i skovstier og på fi 59 jordfaste stene i skove. Dens hyppighed synes at tiltage fra ky- sten af og indover landet; den fandtes således på de undersøgte steder i Tune temmelig almindeligt, dog hyppigst på Harehjell-- åsen, hvor den omtrent såes på hver rådden trærod og hver sten i skovstierne. Hvaler: Vesterø st., (R.); Borge: Torp st.; Glemminge: Kråkerøen st., (H.), Veumengen st.; Onsø: Dammyr m. fr., Oks- rød st., Hauge st., Dale m. col., Hankø st.; Tune: Skivdal st., Agnalt st., Harehjellåsen st. (R.). | 62. Diplophyllum albicans (L.) Dum. Meget almindelig på såvel fugtige som tørre, skyggefulde bergvægge, stene og klippeblokke, i klippespalter og på grus mel- lem stene og blokke, også på fugtig jord mellem lyng og krat. Da den sterile plante neppe savnes på nogen bergvæg inden om- rådet, anføres her kun de steder, hvor den er iagttagen med cole- sula og frugt. Onsø: Dale m. col, Åle m. col. (R.); Råde: Starerigen m. fr., (H.); Tune: Stang m. col. (R.). 63. Diplophyllum taxifolium (WAHLENB.) DUM. Forekommer på mørke granit- og gnejsklipper, i bergsprækker og ved foden af bergvægge, på et enkelt sted også iagttagen på råddent træ. Den synes at mangle ude ved kysten eller er der i ethvert fald meget sjelden; i de indre bygder derimod forekommer den noget hyppigere, f. ex. på de undersøgte steder i Tune. Onsø: Ålebergene, sparsomt; Tune: Agnalt ved Kværnhus- bækken, Stang, i mængde og i rene tuer på en bergvæg, samme- steds også på en stubbe i selskab med Cephalozia Helleriana og Jungermanmia porphyroleuca, overalt steril. (R.). 64. Diplophyllum obtusifolium (Hook.) DUM. Meget sjelden, på fin sandmuld i hulvejskråninger, i kanten af vejgrøfter og på jorddækkede klippeafsatser. Borge: Kjølberg m. fr., (H.); Onsø: Dale m. fr., Rødskoven mer uneNGrøtetimcol(R): 65. Plagiochila asplenioides (L.) Dum. Meget almindelig på mere og mindre fugtig skovbund blandt lyng og krat, ved foden af klipper, på mosgroede bergskråninger, klippestykker og stene af såvel granit og gnejs som porfyr, på jord 60 [No. mellem klippeblokke og stene, i urer o. S. v. Frugt og colesula forekommer i forhold til plantens store udbredelse temmelig sjeldent. 66. Mylia Taylori (Hook.) B. Gr. Danner store, rødlige matter på skyggefulde, lidt fugtige berg- vægge, i randen af hængende torvdækker og på klippeafsatser. Frugt er kun påvist på et enkelt sted. Hvaler: Papper, (R.); Glemminge: Kråkerøen, fleresteds, (H., R.), ved Glemminge gamle kirke m. fr., (H.); Onsø: Åleber- gene, på flere steder, Dammyr, Dale, Hauge, i skoven mellem Okse- viken og Fjelle. (R.). 67. Mylia anomala (Hook) B. Gr. Temmelig hyppig gjennem hele området fra øerne ved kysten (i Hvaler, Glemminge og Onsø) til det højeste punkt i Tune, Harehjellåsen. Den savnes neppe på nogen af de Sphagnummyrer, hvor arter af cymbifolumgruppen forekommer, og hvor overfladen er såvidt dekomponeret, at noget torvjord har dannet sig; den danner aldrig tættere tuer eller større ansamlinger, men fore- kommer spredt og krybende blandt Cephaloziaarter og andre moser. Frugt eller colesula er ikke iagttagen. 68. Jungermannia lanceolata WEIs. Forekommer her på de få steder, hvor den er bemærket, i tætte grønne tuer på humøs, grusblandet jord ved foden af berg- vægge og over rådnende vegetabilier i skove og myrsumpe. Onsø: Torgauten m. col., Ålebergene st., Dammyr m. fr. (R.). 69. Jungermannia inflata Huns. En af de almindeligste arter, der forekommer på våde berg- flader, i myrer og overhovedet på fugtige, myrlændte steder i skove. Den optræder enten enkeltvis indsprængt blandt forskjellige andre moser eller i store, tætte tuer og sammenhængende masser, især 1 myrer og fordybninger i granitbergene ved kysten, hvor den på sine steder danner massevegetation. Colesula forefindes som oftest, frugt er derimod ikke observeret. var. heterostipa (SPRUCE) LINDB.' Sjelden, på våde berge; Onsø: Ålebergene st. (R.). 70. Jungermannia subapicalis N. v. Es. En temmelig sjelden plante, der voxer på bratte, skyggefulde ft) 61 og tørre bergvægge og på siderne af større klippeblokke. Den forekommer i store, grønne eller brunagtige matter, og, som det synes, kun på steder, der ikke er langt fjernede fra kysten og Glommens nedre løb. Frugt og colesula mangler. Hvaler: Vesterø, ved Papperhavnen, (R.); Glemminge: Lisleby æ, (H.); Onsø: Hauge, Fjelle, Åle, Vollaberget, Fosse, Ålebergene. (R:). 71. Jungermannia cæspiticia LINDENB. Sjelden, i små, grønne tuer, på fin, lerblandet sandmuld ved siden af skovstier og veje. Onsø: ved vejen mellem Dale og Dammyr st., Trondalen m. col. og gonidier. (R.). 72. Jungermannia exsecta SCHMID. Forekommer i tætte tuer på rådne stubber, nedliggende træ- stammer og på trærødder, sjeldnere på sandholdig, humøs jord. Frugt eller colesula er ikke funden, derimod bærer planten en mængde gonidier. Borge: Løvø i Østerelven, på jord; Glemminge: Jørnerød, på jord ved bredden af en udtørret mølledam, (R.), Lisleby, Bæk- hus på Kråkerøen, på råddent træ, (H.); Onsø: Torp, i største mængde og i rene tuer på en stubbe, Ørebæk og Torgauten, på stubber. (R.). 73. Jungermannia quinquedentata HUDs. En af de almindeligste arter, der som oftest forekommer i store, løse, sammentfiltrede, brungrønne — grønne matter på mere og mindre fugtige, mosgroede bergskråninger, blokke og stene, på jord mellem stene, lyng og buskads og på råddent træ. Frugt og colesula træffes forholdsvis sjeldent. 74. Jungermannia barbata Scnm. Næsten ligeså hyppig som foreg., tildels på de samme lokali- teter og underlag, kun med den forskjel, at nærværende art også træffes på udyrket, sparsomt bevoxet lerjord i bakkeskråninger og jordfald. Frugt vides ikke at være observeret, derimod forekom- mer colesula på spredte steder. : 75. Jungermannia gracilis SCHLEICH. Steril temmelig hyppig på mosgroede, lidt fugtige og skygge- 62 [No. fulde bergskråninger og klippestykker i skove, på fugtig skovbund og på råddent træ. Hvaler: Vesterø ved Papperhavnen, Papper, (R.); Borge: Borgeskoven, Begby, Lindalen; Glemminge: Lisleby, (H.), Krå- kerøen, fleresteds, (H., R.), Veumengen m. col.; Onsø: Ålebergene, hyppig m. col. og st., Slevik, Rauø, Dammyr m. col., Tvete m. fr., Dale m. col,, Torp, Borgås; Rå de: Slangsvold; Tune: Stang, Agnalt, (R.), Valle. (H.). 76. Jungermannia Kunzeana HUp. var. plicata (HARTM.) LINDB. Denne i de alpine og subalpine trakter hjemmehørende art er her sparsomt påvist på fugtig jord i skovbrynet ovenfor gården Harehjellen i Tune, hvor den forekommer i selskab med den næ- sten ligeså sjeldne Comostomum tetragonum, antageligt i en højde over havet af 225 m. (R.). 77. Jungermannia incisa SCHRAD. I blågrønne, tætte tuer, på rådne stubber og træstammer, på torvagtig jord på klipper, på ophøjede tuer i myrer og på fug- tig skovbund. Hvaler: 'Papper st., Vesterø m. col.; Glemminge: Jørne- rød st., Ødegården på Kråkerøen st.; Onsø: Ålebergene m. fr.; Søndre Søster st., Torgauten st., Tvetemyr st. Åle st. (R.); Råde: Burummyr m. fr., (H.); Tune: Agnalt st., Grøtet, i selskab med Cephalozia curvifolia st., Stang m. col. (R.). 78. Jungermannia Limprichtii LiNDe. Denne her (som andetsteds hertillands) sjeldne art forekom- mer på ufrugtbar grusjord blandt Polytrichum piliferum og på jorddækkede bergheller, m. fr. Onsø: Åle, på et par steder. (R.). 79. Jungermannia bicrenata SCHMID. Voxer i grønne eller svagt rødfarvede, tætte tuer på nøgen eller lidt bevoxet, gold sand- og grusjord ved veje og stier, på brakmarker og i gamle sandtag. Frugt er rigeligt tilstede. Glemminge: Bjørndalen, Langøen på Kråkerøen ret ind for Jyteskjær; Onsø: Dammyr, Borgås, Trondalen. (R.). 80. Jungermannia longidens LINDB. Hyppig på tildels fritliggende, mosgroede, stejle klippevægge, LI 63 på siderne af blokke og på stene, sjelden på råddent træ og over rådnende moser. Gonidier forekommer altid, colesula og frugt deri- mod kun sparsomt. Hvaler: Vesterø, hyppig st.; Glemminge: Kråkerøen, flere- steds st.; Onsø: Ålebergene, alm. st. og m. col., Åle st., Tron- dalen st., Vollaberget st., Dammyr m. fr., Rød st., Torp st.; Tune: Agnalt st., Stang m. col., (R.), Valle m. col. (H.). 81. Jungermannia porphyroleuca N. v. Es. Denne art, der er temmelig hyppig, især på rådne stubber blandt Lepidozia og Cephaloziaarter, er bemærket gjennem hele den undersøgte del af området. Colesula udvikles hist og her, hvori- mod frugt neppe er påvist. Ligesom de nærstående arter har planten en mængde gonidier i bladspidserne. 82. Jungermannia ventricosa Dicks. En af de almindeligst optrædende Jungermanmiaarter på un- derlag af højst forskjellig beskaffenhed: på mere og mindre fugtige og mosgroede klipper, stene og blokke, på torvjord og over råd- nende moser, også på fugtig sand og i myrer. Den findes dels i rene tuer, dels indsprængt blandt andre arter på såvel granit og gnejs som på porfyren. Frugt sees sjeldent, colesula noget hyppi- gere; gonidier savnes aldrig. 83. Jungermannia obtusa LIND. I løse matter på fugtig jord i skove blandt græs og mellem andre moser i fugtige krat, hidtil kun funden på et par steder, nemlig i Glemminge ved Veumengen og i Onsø ved Dammyr, beggesteds st. (R.). 84. Jungermannia badensis GOTTSCHE. Meget sjelden. Kun bemærket på kalkgrus i mursprækker på fortet Huth i Vesterelven, (Onsø), hvor den har holdt sig i flere år. Den forekommer her 1 blåligt grønne, rigeligt frugtbærende tuer på den fra solen vendende side af muren. (E. ELLINGSEN). 85. Jungermannia ovata DICcks. Temmelig hyppig i tildels rigt fruktificerende, blågrønne, tynde matter på tørre, stejle gnejs- og granitvægge i barskove. Hvaler: Vesterø st. (R.); Glemminge: Lisleby m. fr., Krå- kerøen, fleresteds, f. ex. ved Åsgård m. fr. (H.), Enhus st., Fuglevik 64 [No. m. fr., Allerød st.; Onsø: Ålebergene, fleresteds, også m. fr., Fjelle m. fr., Skåre st., Vollaberget m. col., Rød m. fr., Åle m. col. Tvete m. col.; Tune: Grøtet st: (R). 86. Jungermannia saxicola SCHRAD. Sjelden; kun funden på to steder på bratte, noget beskyggede, lidt fugtige klipper, steril. Glemminge: Enhus på Kråkerøen, (H.); Onsø: Åle. (R.). 87. Jungermannia minuta CRANTZ. Voxer 1 tildels store matter på klippeafsatser, mere og mindre bratte, mosgroede, tørre bergvægge, på klippestykker i urer og på torvjard ved foden af klipper. Hvaler: Vesterø st. (R.); Borge: Borgeskoven st.; Glem- minge: Bækhus m. col., (H.), andre Steder på Kråkerøen st.; Onsø: Torgauten m. col., Åle st., Dale st., Trondalen st., Tvete m. col., Rødskoven m. fr., Slevik m. col.; Tune: Agnalt st., Stang SAR Valle st (1). 88. Mardia crenulata (SM.) LINDE. Temmelig hyppig, i grønne eller rødligt anløbne tuer eller spredt, på mere og mindre sandholdig, nøgen lerjord og på sand- blandet torvjord på lidt fugtige steder. Den forekommer således på hvilende agre, langs veje eg stier, 1 lerfald, på bredderne af damme - og på sandslam ved bække. (Colesula og frugt findes som oftest. Borge: Besby m. col. Torp m. col, (11.); Glemminge: Veumengen st., Jørnerød m. col., Kråkerøen m. col.; Onsø: Viker spå Hause mir), Borgåsmå co Fjellem: col» Åle, alm. m. col. og fr., Trondalen m. fr., i mængde, Ørebæk m. fr., Okseviken st., Krosnæs st.; Råde: alm. langs vejen til Tune og Svindal; Tune: Agnalt og Skivdal m. col., meget alm. overalt på sandede brak- marker og på lerjord. (R.). var. gracillima (Sm.) LINDB. Forekommer sandsynligvis også, men grænsen mellem hoved- arten og denne varietet har ikke været os så klar, at vi har villet forsøge at udskille den. 89. Nardia stcalaris (SCHRAD.) B. GR. Steril overmåde almindelig på jord af forskjellig beskaffenhed, dog hyppigst på sandmuld og sandblandet lerjord 1 vejskråninger, 1.| 65 på ufrugtbare marker, langs skovstier etc. på såvel tørre som fug- tigere steder. Frugt er i forhold til plantens hyppighed temmelig sjelden og kjendes kun fra følgende steder: Borge: Borgeskoven, alm., (H.); Onsø: Rødskoven, Krosnæs, Dale, Trondalen; Tune: Agnalt, (R.), Valle. (H.). 90. Nardia hæmatosticta (N. v. ES.) LINDB. Langt sjeldnere end foreg. Den trives på mager sandjord på brakmarker, i hulvejsskråninger, langs veje og stier. Onsø: Okseviken, ved en hulvej og i kanten af en skovsti, Dale, på lignende lokaliteter, (R.); Råde: Fuglevik, (H.); Tune: Agnalt, på en lidet befærdet vej, (R.), på Samtlige steder med frugt. 91. Nardia insecta LINDB. På fin sandmuld, som det synes, temmelig sjelden, dog over- alt m. fr. Glemminge: Åsgård på Kråkerøen, i kanten af en sandgrop; Onsø: Trondalen, i mængde langs siderne af en grøft, Borgås, på en digekant. (R.). 92. Marsupella emarginata (EHRH.) DUM. Temmelig almindelig på stene og klipper i og ved bække, på våde klipper og på tilsandet, gammelt træværk i bækkelejer. Frugt forekommer sjeldent; den er kun funden — tildels i rigelig mængde — i Onsø: ved ,Signalen* i Ålebergene, i Trondalen og ovenfor Lille Fjelle. (R.). 93. Scalia Hookeri (LyerLL) B. GR. Denne sjeldne art, der, såvidt bekjendt, her i landet før kun er påvist i de centrale fjeldtrakter og i Nordland, er her funden sparsomt som g ved DammyriOnsø, hvor den forekommer yderst sparsomt på våd humusholcig sandjord i selskab med den ligeså sjeldne Riccardia meurvata. (R.). 94. Fossombronia Dumortieri (HÖB. & GENTH) LINDB. Optræder i tildels store mængder, men på få steder, på torv- jord, dannet af dekomponerede Sphagna, på sandet humus på bredderne af damme og på sort myrslam. Glemminge: på torvmyren strax ovenfor Stordammen, i største mængde med rigelig frugt, mellem Stordammen og Bjørn- dalens vandbassiner m. fr. og på bredden af en af mølledammene 5 66 [No. ovenfor Jørnerød mølle m. fr.; Tune: Agnalt, på elvebredden m. fer) 95. Fossombronia cristata LINDB. Hyppig på lerede agre, ved bredden af damme og på nøgne lerpletter, ofte i selskab med Ricci sorocarpa, Pleuridtum mtidum og Pottia truncatula, sjeldnere på torvjord. Frugt findes på de fleste steder og i største mængde. Hvaler: Vesterø, på torvjord nær stranden, (R.); Borge: Vi- sur, (H.); Glemminge: Veumengen, Jørnerød, Stræbsomhed, ved mølledammen, Kråkerøen; Onsø: Åle, alm., m. fl. st.; Tune: Stang, (R.), Mingeødegård. (H.). 96. Blasia pusilla L. Almindelig på kjølige, våde og lerede eller leret-sandede steder: i vejdiger, grøfter og ved opkommer, langs bække og vandårer, på vandsyge, lerede enge og overhovedet på mere og mindre nøgne og våde lerpletter. Frugt, der forekommer temmelig sjeldent, er funden på følgende steder: Østre Fredrikstad: Sorgenfri; Glemminge: Nøkleby, (H); Onsø: Trondalen, Borge. (R.). 97. Pellia endiviæfolia (DIcks.) LINDB. Denne art, der kun er funden på kalkholdig jord ved stranden på Lyngholmen i Onsø, tør som steril ikke betragtes som fuldt sikker, men overensstemmelsen i habitus, dens forekomst på kalk- holdigt underlag samt løvets form og bygning gjør, at planten dog må ansees for at tilhøre nærværende art. (R.). 98. Pellia Neesiana LIMPR. Tilsyneladende meget sjelden. Den er kun påvist på fin, ler- blandet sandmuld langs bække og vandårer ved Jørnerød i Glem- minge, hvor den forekommer på et par steder (£ og Å): Det er at antage; at den også findes på andre steder, men da den her, som tildels ellers, har været lidet påagtet, er det rimeligt, at den enten er overseet eller forvexlet med den følgende. 9. Pellia epiphylla (L.) N. v. Es. Forekommer temmelig hyppigt og om våren med rigelig frugt på dyndagtig jord ved foden af skyggefulde klipper, ved bække- bredder, på sumpede steder i krat, i udkanten af myrer og i mere eller mindre gjengroede diger og grøfter. 1] 67 B. Torvmoser. 1. Sphagnum cymbifolium EHrH. Under mange former meget almindelig i myrer og myrsumpe, på fugtig, humøs skovbund, langs bække og grøfter, på sidlændte skovenge og torvdækte bergskråninger etc., på hvilke steder den enten forekommer i større, sammenhængende masser eller i større og mindre tuer, sjeldent mere enkeltvis og indsprængt blandt andre arter. På noget ophøjede partier i myrerne udgjør den ofte i over- vejende grad den egentlige torvmosvegetation, medens den på skov- bund på mere beskyggede steder forekommer i spredte tuer. Med hensyn til farven er denne art meget variabel, idet den i skove og overhovedet på skyggefulde steder er blegt blålig — bleggrøn, hvorimod den på frit liggende myrer varierer i rødt, brunt, rosa og bleggult, ofte i broget blanding. Frugt træffes oftest på myrer, sjeldnere på skyggefulde steder. 2. Sphagnum medium LIMPR. Forekommer i tætte, vakkert rødbrune eller rosafarvede tuer på noget ophøjede steder i middels våde myrer. Når denne art for tiden kun kjendes fra få steder inden vort område, tør dette delvis hidrøre fra forvexling med de rødligt anløbne former af den foregående, hvorfra den sikkert kun kan skilles ved gjennemsnit af grenbladene. Men selv om denne mulighed tages i betragtning, er det utvivlsomt, at denne art er langt sjeldnere end den foregående, ligesom den i sin forekomst er mere afhængig af lokaliteten og kun findes på de mere frit liggende, ikke altfor våde myrer. 68 [No. Glemminge: myren ovenfor Stordammen; Onsø: Dammyr, Tvetemyr, Fugledalen, på samtlige steder st. (R.). 3. Sphagnum papillosum LINDB. Hist og. her i middels våde myrer, sjeldnere i skovsumpe, ofte i selskab med eller side om side med S. cymbifolum. Den dan- ner i regelen større, tætte, brungrønne — brune eller gulbrune tuer og er langt hyppigere end de nærstående arter forsynet med rige- lig frugt. Angives af LINDBERG at være funden ved Fredrikstad af SCHUBELER i aug. 1837. Hvaler: Papper st., (R.); Borge: Skiviken st., Begby st., (H.; Glemminge: Bjørndalen m. fr., myren ovenfor Stordammen ob 1683, Åsgård på Kråkerøen m. fr.; Onsø: Tvetemyr m. fr.; Tune: Agnalt st. (R.). 4. Sphagnum imbricatum HOornscH. Denne art, der noget minder om den foregående, er bemærket på torvjord på grunde, myrlændte steder, på grusblandet humus på sparsomt bevoxede, sidlændte enge og i enerkrat på golde, noget fugtige hejer. Den forekommer i temmelig tætte, ublandede, brungrønne eller brungule tuer og er allerede ved indsamlingen kjendelig på de forholdsvis korte, tætbladede, lidet afsmalnende, bueformede eller opret udstående, mere og mindre nærstillede grene. Glemminge: på østsiden af Stordammen m. fr., Jørnerød st.; Onsø: Trondalen st., Åle, på to steden st Pl une JF Asnalt SER. 5. Sphagnum fimbriatum WILs. Denne i store, løse, hvidgrønne tuer optrædende art voxer i fugtigt, skyggefuldt krat, på våde steder ved foden af bergvægge, i udkanten af myrer og langs sumpede bækkebredder i skove. Skjeberg: Gunildmyr m. fr. (dioik); Borge: Begby m. fr., (H.); Glemminge: Jørnerød st.; Onsø: Ålebergene st., Rødsko- ven m. fr., Tvetemyr m. fr. (R.). 6. Sphagnum Girgensohnii Russ. Hyppigere end den foregående, hvem den i høj grad ligner. Den findes fortrinsvis i fugtig, skyggefuld kratskov, på våde, torv- belagte bergskråninger, ved bækkelejer og i kanten af skovsumpe 1.] 69 og myrer. Den er bemærket gjennem hele området fra Hvaler gjennem Borge, Glemminge, Onsø, Råde og Vartejg, dog altid steril. Når ingen voxesteder kjendes fra Skjeberg og Tune, er imidlertid grunden visselig alene den, at disse herreder endnu er utilstrækkeligt undersøgte. 7. Sphagnum Russowii WArNsST. Kjendes fra et par steder, Torgauten og Ørebæk i Onsø. På førstnævnte sted voxer den i rødlige tuer på en myrlændt lokalitet i skov, på sidstnævnte i ligesom brunsvedne, tætte tuer på en fugtig engrabbe, beggesteds st. (R.). 8. Sphagnum fuscum (ScH.) KLINGGR. Meget alm. på forholdsvis tørre, lyngbevoxede myrer, ofte m. fr. 9. Sphagnum rubellum WIiLs. Voxer enten i ublandede, løst sammenhængende, røde eller brunrøde tuer eller enkeltvis blandt andre arter på vandrige myrer og i skovsumpe. Uagtet den på grund af sin spæde væxt og store lighed med enkelte former af S. acutifolium må antages delvis at være overseet, synes det dog at fremgå af de talrige befaringer af en stor del myrer i området, at den må regnes til de sjeldnere arter. Glemminge: Enhus på Kråkerøen m. fr., (H.), Åsgård sam- mesteds st., Jørnerød st.; Onsø: Torgauten st., Dammyr st. (R.). 10. Sphagnum Warnstorfii RUss. var. purpurascens RUSs. Danner kompakte, dybe tuer i meget våde myrer. Den kjen- des kun fra Dammyr og Tvetemyr i Onsø, begge steder st. (R.). 11. Sphagnum quinqguefarium (BRAITHW.) WARNST. Sjelden. Den forekommer i dybe, bleggule eller svagt rødligt anløbne tuer på myrlændte steder i skove. | Borge: Borgeskoven, i mængde m. fr., (H.); Onsø: Dale m. fe (OE 12. Sphagnum acutifolium EHRH. Denne meget variable art er en af de almindeligste torvmoser i myrer, på lyngbevoxede, fugtige bergskråninger og overhovedet på mere eller mindre våd torvbund i skove. Frugt forekommer hyppigt og ofte i rigelig mængde. Af de talrige varieteter kan anføres 70 | [No. var. leptoclada LIMP. Onsø: Uteng m. fr.; Tune: Agnalt m. fr. (R.) var. purpurea SCH. Meget alm. på lyngbevoxede bergskråninger etc., også m. fr. 13. Sphagnum subnitens RUSS. & WAarNsST. Temmelig hyppig i dybe myrer, på våde enge, fugtig, torv- agtig skovbund og torvdækte, kratbevoxede bergskråninger. Den danner middels store, brune, rødlige eller broget farvede, noget glindsende tuer, der oftest bærer en mængde frugter. Borge: Skiviken, Begby, (H); Glemminge: myren ovenfor Stordammen, i mængde, Langøen på Kråkerøen; Onsø: Ørebæk, i mængde på en græsbevoxet grøftekant, Dammyr, Tvetemyr. (R.). De her anførte arter af acutifoli"um-gruppen, hvoraf flere eller færre selv i mange moderne lærebøger behandles som varieteter, bør efter vor mening opretholdes som arter, da de frembyder så mange for hver enkelt udprægede kjendemærker, specielt i stængel- bladenes form og bygning, at de altid med nogenlunde sikkerhed vil kunne bestemmes, selv af den mindre øvede, ligesom de habituelt adskiller sig fra de former, man fremdeles vedbliver at regne til S. acutifohum. 14. Sphagnum compactum BRrm. En af de aimindeligste arter, der foretrækker fugtige, kun nu og da vandfyldte fordybninger på flade eller skrånende berge fra kysten til de højeste åse, men også forekommer på lyng- og kratbevoxet, lidt fugtig mark, langs skovstier og på sparsomt græs- bevoxede rabber, sjeldnere på fugtige bergafsatser og i ikke megst våde myrer. Frugt sees forholdsvis sjeldent. var. squarrosula RUSS. Onsø: Ålebergene m. fr. (R.). var. subsquarrosa WARNST. Onsø: Torgauten st. (R.). 15. Sphagnum subsecundum N. v. ES. Hist og her i myrer og sumpe eller på våde, græsbevoxede sumpenge, hvor den enten voxer i ublandede, brune eller brungule tuer eller enkeltvis blandt andre Sphagna. Frugt er ikke funden. Hvaler: Vesterø; Glemminge: Fuglesund ved Langøen på l 71 Kråkerøen, (R.), Enhus sammesteds, (H.), Jørnerød, fleresteds; Onsø: Tvete, Ålebergene, Dammyr, Tvetemyr, Kjævelsrød; Tune: Agnalt, hyppig. (R.). 16. Sphagnum contortum SCHULTZ. Sjelden og kun steril, på våde, torvdækkede berge, i myrer og på mere og mindre fugtige enge, ved skovstier etc. Arten synes meget variabel såvel i størrelse som farve, forgrening, bladstilling og tuernes tæthed, alt efter den mere eller mindre våde bund, hvorpå den voxer. Borge: Kjølberg; Glemminge: Enhus på Kråkerøen, (H.), Kråkerøholmerne; Onsø: Kjævelsrød, (en form, der minder om den foregående,) Okseviken, (var. comtorto-strictau GRAVET, Lyng- holmen, (R.); Råde: Fuglevik. (H.). var. obesa WILs. Glemminge: på sumpede steder i myren ovenfor Stordam- men; Onsø: Ålebergene, blandt andre Sphagna i et bækkeleje, begge steder st. (R.). 17. Sphagnum squarrosum PERS. Almindelig ved opkommer, vandårer og på kjølige, sumpede steder i udkanten af myrer, langs bække og elve. Frugt er kun bemærket på få steder. var. imbricata SCH. Glemminge: Jørnerød st.; Onsø: Seutelven m. fr.; Tune: Agnalt m fr. (R.). var. semisquarrosa RUSs. Onsø: Ålebergene. (R.). En form med folia semisquarrosa, der påfaldende minder om S. riparium, og med indtil 30 cm. lange stængler voxer i fugtigt krat ved Jørnerød i Glemminge; den kan passende betegnes som en forma elata af sidstnævnte varietet. 18. Sphagnum teres ÅNGSTR. Sjelden, i dybe myrer og sumpe, oftest steril. Borge: Gudbrandsdalen ved Visur m. fr., (H.); Onsø: Dam- myr, Kjævelsrød, (forma anoclada,) Tvetemyr. (R.). var. squarrosula (LESQ.) SCHLIEPH. Denne varietet, der mest ligner en spædere S. squarrosum, er funden i sumpe ved Seutelven i Onsø st. (R.). 72 [No. 19. Sphagnum molluscum BRUCH. Denne, den mindste af de europæiske arter, forekommer i næ- sten hvide eller blegt gulgrønne — svagt brunagtigt anløbne tuer eller indsprængt blandt andre Sphagna; ikke sjeldent sees den også voxende sammen med enkelte løvmoser, som Hypnum stramineum og nogle Dierana. Den synes at være hyppigst i havets nærhed, f. ex. på øerne udenfor Glemminge og Onsø, hvor den i regelen forekommer i de talrige myrsumpe, der har dannet sig i fordyb- ninger i bergmassen; forresten findes den hist og her på våde myrer og i sumpe. Hvaler: Lyngholmen ved Vesterø m. fr., Glemminge: Kråkerøholmerne, hyppigt og med rigelig frugt, holmen udenfor Fuglesund på Langøen m. fr., Åsgård på Kråkerøen m. fr., (R.), Enhus sammesteds st., Lisleby st. (H.), i myren ovenfor Stor- dammen m. fr.; Onsø: Lyngholmen m. fr., Flatskjær m. fr., Hankø m. fr., Fosse st., Tvetemyr st.; Tune: Harehjellåsen st. (R.). 20. Sphagnum cuspidatum EHARrH. Meget almindelig og i høj grad varierende, i sumpe og små tjern såvel i skove som på de træløse øer ved kysten og overho- vedet i stagnerende vandansamlinger, sjeldnere i myrer, hvor den kun forefindes i de vandrigere udkanter. 21. Sphagnum recurvum PB. Almindelig overalt på mere og mindre våd, torvagtig bund i skove ved bække og vandløb, i kratbevoxede skovholt og i vand- rige myrer etc., hyppigst steril. I regelen danner denne art ikke egentlige tuer således som flerheden af de øvrige arter, men fore- kommer derimod i store, vidtstrakte masser, der i vid udstrækning dækker det fugtige eller våde substrat. 22. Sphagnum riparium ÅNGSTR. Denne sjeldne art ligner i sin forekomst den foregående, men foretrækker vandrigere og mere skyggefulde steder, hvorfor den kun træffes i dybe sænkninger ved bækkebredder og i udkanten af myrer i skove. Onsø: Sjønnerød st., Ålebergene st., Tvetemyr st. (R.). 1. 73 C. Egentlige løvmoser. 1. Andreæa petrophila Errn. Meget almindelig og med frugt på klipper, stene og blokke, helst på åbne steder. Varierer betydeligt såvel i farve som i bladenes stilling og papilløsitet og danner ofte massevegetation, der giver større bergflader en ejendommelig farve af brunt og brunsort. 2. Andreæa crassinervis BRUCH. På flade og svagt skrånende, periodisk overrislede klipper temmelig almindelig, med frugt. Denne art danner i almindelighed sorte, svagt glindsende tuer eller større, sammenhængende masser og synes som regel at foretrække højere liggende, åbne bergplatåer. En form, som muligens turde være var. intermedia LIMPR., forekommer m. fr. fleresteds i Borge, (H.); på Kråkerøen i Glem- minge og Ålebergene i Onsø- (R.). Ligesom hovedarten holder den sig mest til flade eller svagt skrånende, nu og da vædede klipper. 3. Andreæa Rothii WM. Meget almindelig på lidt fugtige klipper og blokke, med frugt. Denne art synes at trives såvel på skrånende som lodrette klipper, helst i skovtrakter; den danner i almindelighed mindre, grågrønne — brunagtige, glansløse puder. 4. Archidium phascoides BR. Såvel på fugtig sand som på sandholdig lerslam og humøs jord hist og her, dog hyppigst ved kysten. 74 [No. Hvaler: Papper, Asmalø, i ren strandsand m. fr.; Glem- minge: Jørnerød m. fr., Rødsbugten, Fuglesund og Enhus på Kråkerøen st.; Onsø: Fjelskilen, fleresteds st., Vikerkilen, Torgauten m. fr., Ørebæk m. fr., Dragsund m. fr.; Tune: Agnalt m. fr., på elvemælen. (R.). Den frugtbærende plante er nogle millimeter høj med bladene opad tiltagende i størrelse pg den | kuglerunde kapsel indesluttet mellem topbladene; de sterile skud er i yngre tilstand grønne, ældre sortagtige, med lige store blade. Planten ligner habituelt en liden Pleuridium altermfolium, fra hvilken den dog let skilles ved, at kapselen fuldstændigt mangler spids eller vorte. Ny for Norge 19%; 1888. 5. Ephemerum serratum (SCHREB.) HAMPE. Hist og her på fin sandmuld, helst på hvilende agre, på elve- bredder, grøftekanter o. S. v., med frugt. Glemminge: Veumengen, Åsgård på Kråkerøen; Onsø: Åle, Ørebæk, Trondalen, Præstegården; Tune: Agnalt, ved elven. (R.). Det er at antage, at den i den sydlige del af Smålenene fore- kommer temmelig udbredt, men dens ringe størrelse gjør, at den let oversees. 6. Acaulon muticum (SCHREB.) C. MULL. Sjelden. Foruden på lignende lokaliteter som foregående fore- kommer den også på lerjord. Med frugt: Borge: Kjølberg, i lerede vejgrøfter, (ny for Norge 18/, 1886); Østre Fredrikstad: Barakkesletten, (H.); Glem- minge: Åsgård på Kråkerøen. (R.). Foruden på de her anførte voxesteder er den hertillands kun funden et par steder ved Trondhjem, (H.); den hører vistnok således til de sjeldneste af vore løvmoser. 7. Phascum cuspidatum SCHREB. På lerede agre, gjødseldynger etc. ikke sjelden med frugt. Borge: Torp; Østre Fredrikstad: Sorgenfri, (H.), Kongs- sten, (R.); Glemminge: Torp, på en jorddækket sten i en bæk, (H.), Kråkerøen, fleresteds; Onsø: Græsvik, Store Marnet, Elslet, Torp. (R.). Lg 75 8. Pleuridium nitidum (Hepw.) RABENH. På lerjord, hvilende, lerede agre, langs vandløb, på lerede strandbredder o. s. v. ikke sjelden, altid med frugt. Borge: Moum; Glemminge: Åsgård og Enhus på Kråker- øen, som var. bulbillifera BrscH., (H.), Strålsund sammesteds, Stræbsomhed mølledam; Onsø: Hauge, Åle, Trondalen, Rød, Øre- bæk, Torgauten, Kjenne. (R.). 9. Pleuridium alternifolium (DICks.) RABENH. Temmelig almindelig helst på fugtig lerjord på såvel dyrkede som udyrkede steder, også i jordhuller i tørre bakker, altid med frugt. Den er udbredt gjennem Borge, Glemminge og Onsø, (almindelig); Tune: Stang, (R.); Vartejg: Bergsland. (H.). 10. Pleuridium subulatum (HuDs.) RABENH. Meget sjelden. Hidtil kun funden på stiv, udyrket lerjord ved Åle i Onsø m. fr. (R). 11. Hymenostomum rostellatum (BRID.) SCHREB. På hvilende, fugtige, lerede agre sjelden, med frugt. Glem- minge: Rød på Kråkerøen; Onsø: Ørebæk, Hauge. (R.). Frugten modnes til højst forskjellige tider, hvorfor man oftest finder modne og umodne kapsler samtidigt. Ny for Norges flora i september 1889. 12. Hymenostomum squarrosum BR. GERM. På lignende lokaliteter som foregående, sjeldnere på udyrket, fugtig lerbund, med frugt. Glemminge: Rød på Kråkerøen; Onsø: Ørebæk, Åle, Tron- dalen. (R.). Forekommer ofte i selskab med foregående, fra hvilken den allerede ved indsamlingen let skilles ved, at kapselstilken hos H. rostellatum knapt når over perichætiet, medens den hos H. squar- rosum er lang, tynd og bleg. Begge arter foretrækker løs, op- smuldret lerjord på dyrkede steder og forsvinder, når anden vege- tation tager overhånd, eller lerjorden bliver for fast. En enkelt undtagelse herfra er dog iagttagen, idet H. squarrosum også er funden på ren, udyrket lerjord i en fugtig bakke. Ny for Norges flora i september 1889. 76 [No. 13. Hymenostomum microstomum (Hepw.) R. Br. Temmelig sjelden, på hvilende, sandige agre, Sandige enge, langs grøfter etc., med frugt. Borge: Torp; Glemminge: Lisleby, (H.); Onsø: Torgauten, Krosnæs, Ørebæk. (R.). Som følge af, at denne art foretrækker sandholdige lokaliteter, er den ikke iagttagen i selskab med de to foregående. 14. Gymnostomum rupestre SCHLEICH. Denne kalkelskende art er kun funden steril på forvitret granit på Vollaberget i Onsø, i mursprækker på fortet Huth sammesteds og på forvitret gnejs ved Dalen i Tune. (R.). 15. Hymenostylium curvirostre (EHRH.) LINDB. Sjelden. Hidtil kun iagttagen steril på Asmalø i Hvaler, hvor den forekommer 1 mængde på steder, hvor kalkholdigt vand fra de mægtige skjælbanker gjennemfugter de dybe tuer, som viser for- skjelligt farvede lag af kalkafsætninger. (R.). 16. Anoectangium compactum SCHWÄGR. Meget sjelden. Under et skråberg på Rauø i Onsø, nogle få meter over havet, steril. (R.). 17. Weisia crispata (BR. GERM.) JUR. Hist og her på forvitret granit, især i sprækker, og på porfyr. Onsø: Åle, Ålebergene, Foden nær Torgauten, Søndre Søster; på alle steder med frugt. (R.). 18. Weisia viridula (L.) HeDWw. I jordhuller, på bakkeskråninger, under trærødder, på jord- dækkede klipper, langs stier og veje etc. temmelig udbredt på for- skjelligartet jordbund, altid med frugt. Den er almindelig i Hvaler, (R.) og i lerbakkerne langs Glommen gjennem Borge, Glemminge og Tune. (H.). I Onsø er den temmelig almindelig såvel på fast- landet som på porfyrøerne, Søstrene, Missingen og Rauø, (R.); Råde: Åven. (H.). Denne art danner ikke så kompakte tuer som foregående; heller ikke forekommer den i almindelighed i bergsprækker som denne, men derimod på små, sparsomt jorddækked> bergafsatser, på hvilken lokalitet den især findes på porfyren. Ved Ørebæk i Onsø forekommer en form, der i meget min- 1.] 77 der om Weisia rutilams (Hepw.) LINDB. Den har større sporer (0,024 mm.), delvis flade bladkanter og en længere, (0,09 mm.,) af den udløbende nerve dannet bråd. 19. Dicranoweisia cirrata (L.) LINDB. Hist og her under skråberge, i klipperevner og på lidt fugtige bergafsatser, med rigelig frugt. Den mangler på porfyren. Borge: Torp, (H.); Onsø: åÅlebergene, Borgås, Rødsko- ven. (R.). 20. Dicranoweisia crispula (Hebw.) LINDB. "Denne art, der ntetsteds mangler i fjeldtrakter, er kun be- mærket en gang (i 1885) på en jorddækket sten på Åle i Onsø Tf (IR). 21. Rhabdoweisia fugax (HeDW.) BR. EUR. Ikke sjelden, med frugt, i klipperevner og jordfyldte hulheder i klipper såvel på granit som på gnejs. Den er ikke bemærket på øerne i fjorden. Borge: Lindalen; Glemminge: Enhus på Kråkerøen, (H., R.); Onsø: Ålebergene, fleresteds, Borgås, Ørebæk, Åle, Fjelle, Buvik, Uteng, (R.); Tune: Stenrød, (H.), Agnalt. (R). var. subdenticulata Bou. Omtrent lige almindelig som hovedarten og ligesom denne fruktificerende. Borge: Begby, Visur, (H.); Onsø: Ørebæk, (R.); Tune: Greåker. (H.). Såvel hovedarten som varieteten synes at foretrække åsenes østside og holder sig fortrinsvis til skovtrakter. 22. Rhabdoweisia denticulata (BrID.) BR. EUR. Meget sjelden. Hidtil kun bemærket på en skyggefuld og fugtig, sparsomt med humusjord bedækket bergafsats ved Kvern- husbækken i nærheden af Agnalt i Tune m. fr. (R). 23. Gynodontium schisti (WAHLENB.) LINDB. Ligeledes meget sjelden og kun funden steril på en jorddækket klippe på Åven i Råde, (H.), samt m. fr. ved Agnalt i Tune. (R). 24. Gynodontium torquescens (BRUCH) LIMPR. Meget almindelig i klipperevner på granit og enejs over hele området, stedse med fruet; ikke iagttagen på porfyren. 78 [No. I 25. Gynodontium polycarpum (EHRrH.) SCH. Forholdsvis sjelden, på klipper, med frugt. Hvaler: Papper, (R.); Borge: Tosekilens bad, (H.); Onsø: Hankø, Smauet, (R.); Råd'e: Fuglevik; Tune: Greåker. (H.). Efter de få hidtil kjendte voxesteder at dømme, synes arten fortrinsvis at holde sig til steder, der ligger i havets nærhed; på de højere liggende åse og i trakter, der ligger længere inde i landet, er kun den følgende, langt almindeligere art iagttagen. 26. Gynodontium strumiferum (Erru.) DE NOT. Almindelig med frugt i klipperevner, på flade, fugtige berge og klippeblokke. Glemminge: Stordammen, Fuglevik på Kråkerøen; Onsø: Ålebergene, (almindelig) Åle, Torgauten m.fl. st.; Råde: Vansjø, på øerne. (R.). Hverken denne eller den foregående er iagttagen på porfyren. 27. Oreoweisia Bruntoni (Sm.) MILDE. Ikke sjelden i klipperevner fra havet til de højeste åse, især i skovtrakter, med frugt; den mangler på porfyren og de skov- bare øer i fjorden. Hvaler: Søndre Sandø, Asmalø, (R.); Borge: Ravneberget; Glemminge: Enhus og Troldalen på Kråkerøen, (H.); Onsø: Ålebergene, fleresteds, Borgås, Uteng; Tune: Grøtet, Agnalt, (R.), Greåker. (H.). 28. Dichodontium pellucidum (L.) Sca. Meget sjelden og kun steril ved Agnalt i Tune, på grus ved elven. (R.). 29. OQncophorus Wahlenbergii Brw. Hist og her på forskjelligartede lokaliteter, som fugtige berge, sandede tuer i bækkelejer, sandede strandbredder og råddent træ i myrer, med frugt. Onsø: Dammyr; Råde: Bratholmen i Vansjø, (R.); Tune: Solli: (H.). 30. Dicranella squarrosa (STARKE) SCH. Temmelig sjelden, ved kolde opkommer og kilder, i grøfter, hvor koldt vand siver ud af kanterne o. S. V., kun steril. 1.] 79 Borge: Hunnebunden, ved det nedlagte udklækningsapparat; Onsø: Tvete. (R.). 31. Dicranella Schreberi (Sw.) SCH. På lerjord og sandblandet lerslam, også på torvjord langs elve og bække, på hvilende agre etc. ikke sjelden. poree: Torp im: fr, (H.); Glemminge: Veumengen m. fr., Kråkerøen, ved Enhus m. fr.; Onsø: Åle st., Torp st. (R.). 32. Dicranella crispa (EHrH.) SCH. Hist og her, med frugt, på nøgen jord af forskjellig beskaf- fenhed. Borge: Moum, Kjølberg; Østre Fredrikstad: 1 stor mængde i lerbakker ved det nedlagte Elverhøj teglværk, (H.); Glemminge: Åsgård på Kråkerøen, i et gammelt sandtag; Onsø: Trondalen, i selskab med Nardia imsecta, Fosse, på sandmuld, Hankø. (R.). 33. Dicranella rufescens (DICKS.) SCH. På fugtig lerjord, med frugt hist og her. Borge: ved en liden dam i Borgeskoven ved Visur, (H); Åsgård på Kråkerøen; Onsø: Krosnæs og Rød (, Åle, Tion- dalen, Præstegården; Tune: på en leret elvebred ret over for Agnalt. (R.). Steril tør denne art ikke have så liden udbredelse, men er i denne tilstand i lighed med andre sterile jordmoser ikke ofret større opmærksomhed, da bestemmelsen af sådanne i almmndelighed er vanskelig og ofte usikker. 34. Dicranella humilis RUTHE. Denne hertillands sjeldne art er påvist på et eneste sted inden området, nemlig på sandet lerslam på en bækkebred ret ned for Onsø præstegård, hvor den fandtes med nogle få frugter. (R.). Er allerede samlet af M. N. BLYTT (antageligt i trediveårene) i Næs på Romerike ved bredden af Glommen. (H.). 35. Dicranella varia (HeDw.) SCH. På fugtig, sandholdig lerjo d, på gamle agre, langs veje og grøfter, i mergelgruber etc. temmelig udbredt, med frugt. Glemminge: Nøkleby, Kråkerøen, (H.), Rød; Onsø: Vikene, Dale, Ørebæk, Torgauten, Slevik, Åle, Kolberg. (R.). 80 [No. var. callistoma (DIcks.) BR.EUR. Sjelden. Onsø: Åle m. fr., Kolberg, med hovedarten, m. fr. (R.). 36. Dicranella subulata (Hepw.) SCH. Sjelden, på fin sandmuld, med frugt. Onsø: Borgås, langs vejen, Dale, ved en skovsti, (R.); Råde: Fuglevik. (H.). 37. Dicranella cerviculata (Henw.) SCH. På torvjord i myrer , langs grøfter og bække ikke sjelden, med frugt. Hvaler: Præstegården, (R.); Borge: fleresteds, (H.); Glem- minge: Bjørndalen; Onsø: Slevik, Smauet, Hauge, Torp, Tron- dalen, Krosnæs, (R.); Råde: Burummyr; Tune: Solli, (H.), Dalen. (R.). var. pusilla (HeDw.) SCH. Sjelden; på en sandig, fugtig digekant i Trondalen i Onsø me (KR) 38. DBicranella heteromalla (L.) Scan. Hyppig, især på sandmuld, langs skovstier, diger, veje og bække. Som de fleste andre Dicranaceer savnes også denne på porfyren. Er hyppig med frugt. var. sericea (ScH) H. MULL. Sjeldnere end hovedarten, men på samme lokaliteter som denne. Glemminge: Labråten m. fr., (R.); Tune: Rå mjfr., i en skyggefuld klipperevne. (H.). var. interrupta (HEDW.) BR. EUR. Sjelden. Onsø: Åle, steril. (R.). 39. Dicranum Blyttii Scan. Ikke sjelden på våde klipper, på stene og blokke i og ved bække fra havets nivå til de højeste åse, med rigelig frugt. Hvaler: Vesterø, (R.); Borge: Visur, (H.); Glemminge: Kråkerøen; Onsø: Åle, Ålebergene, fleresteds, Dammyr, Rød, Lille Fjelle, Trondalen; Råde: Bratholmen 1 Vansjø; Tune: Dalen, (R.), Greåker, Mingeødegård. (H.). 40. Dicranum elatum LIND». På skovbund og sparsomt jorddækte klipper i barskove hist og her, også med frugt. Da den er iagttagen lige fra de laveste dele af området til de højeste åse i Tune, tør dens udbredelse 4] 81 være større, end de få hidtil kjendte voxesteder tyder på. Den går ikke udenfor barskovenes område og er derfor ikke iagttagen på de skovbare øer. Glemminge: Langøen på Kråkerøen st.; Onsø: Rauø, Skåre, Dale, Dammyr og Ålebergene m. fr.; Tune: Harehjellåsen, BS JE Ola ve (RO) 41. Dicranum spurium HeDwW. Almindelig på tørre rabber og flade, tørre, mosdækkede berge i barskove, ofte med frugt. Ikke iagttagen på de skovbare øer og på porfyren. 42. DBicranum Bergeri BLAND. I myrer og på meget våde steder, sjelden og kun steril. Borge: Begby, (H.); Glemminge: Strålsund på Kråkerøen: Onsø: mellem Viker og Fjelle, Fjelskilen, Tvetemyr, Lyngholmen. (R.). 43. Bicranum undulatum EHrH. Meget almindelig på lidt fugtig skovbund og på sparsomt jord- dækkede, flade og svagt hældende klipper i barskove, oftest med frugt. Med sine udbredte matter dækker denne art store flader af skovbund og berge og danner således på sine steder massevegetation. 41. Dicranum Bonjeani De Nor. Blandt græs i myrer og på græsbundne, våde steder, ikke al- mindelig. Hvaler: Asmalø, på sumpige steder lige ved havet st., (R.); Borge: Moum st., Kjølberg st., (H.); Glemminge: Fuglesund på Kråkerøen st.; Onsø: Søndre Søster m. fr., Flatskjær m. fr., Rauø st. (R.). var. polyclada (BR. EUR.) LIMPR. Glemminge: Fuglesund på Kråkerøen;, Onsø: Søndre Sø- ster, beggesteds st. (R.). 45. Dicranum majus Sm. Hyppig, med frugt,i barskove gjennem Borge, Glemminge, Onsø og Tune. 46. Bicranum scoparium (L.) HeDW. Under vexlende former den almindeligste af alle inden områ- det forekommende Dierama. Den trives omtrent på alslags under- lag såvel i bar- som løvskove, også på de goldeste steder på de 6 82 [No. skovløse porfyrøer, ofte med frugt. Af de talrige former kan næv- nes en forma imtegrifolia fra Slevik og Ålebergene i Onsø, hvor den forekommer i glindsende, tætte tuer i bergsprækker. I habitus er den ganske forskjellig fra hovedarten og de øvrige former; men nervens bygning viser, at den dog tilhører nærværende art. 47. Dicranum congestum BrmD. På skyggefulde klipper, sjelden. Borge: Begby m. fr., (H.); Onsø: Dammyr m. fr.; Tune: Agnalt st. (R.). 48. Dicranum fuscescens TUR. Almindelig på skyggefulde klipper, fugtigt, forrådnende træværk og ophøjede tuer i myrer under mange former; forekommer for- øvrigt såvel i bar- som i løvskov og på skovbare steder, f. ex. på de med træmaterialier opfyldte tomter ved sagbrugene. Frukti- ficerer ofte. 49. Dicranum montanum HeDW. Især i barskove, på trærødder og morskne stubber ganske almindelig, sjeldnere, som fleresteds i Onsø og Tune, på fugtige, skyggefulde, lodrette klipper. Frugt meget sjelden og kun bemær- ket ved Visur i Borge. (H.). var. flaccida WULFsB. (Kr.a Vid Selsk. Forh. 1875 pas: 347)N ,Surculi elongati, mollissimi, laxe cohærentes. Folia longiora, apice fragilia”. Vartejg: Bergsland, i en mørk granskov st. (H.). Denne udmærkede varietet, der er karakteristisk ved sine skjøre blade, ligner i udseende skuffende Dicramum fulvum. var. pulvinata PFEFF. Glemminge: Kråkerøen, på birke- og lindestammer st. (R.). 50. Dicranum flagellare HeDwW. Hist og her på rådne stubber, humøs jord i skove, ofte i skovstier, på klipper og blokke, steril. Hvaler: Lyngholmen ved Vesterø, (R.); Skjeberg: Brands- . torp, (H.); Glemminge: Bjørndalen; Onsø: Dammyr, mellem Okseviken og Fjelle, Åle; Tune: Agnalt. (R.). L.] 83 51. Dicranum Scottianum TUR. Meget sjelden. Onsø: Åle, på en skyggefuld, lodret klippevæg i selskab med foregående, steril. (R.). Minder i udseende noget om D. fuscescens, med hvilken den uden nærmere undersøgelse let vil kunne forvexles. Ny for Norge. 52. Dicranum longifolium Henw. Steril en af de almindeligste arter på klipper, blokke i urer og på stene, sjeldnere på birkestammer og ener. Med frugt mindre hyppig, f. ex. i åsen vestenfor Glemminge gamle kirke, (H.); Onsø: Fugledalen i Ålebergene, Dammyr, Åle. (R.). var. subalpina MILDE. Denne varietet, der lidet minder om hovedarten, forekommer på mere åbent liggende klipper, altid steril og temmelig sjelden. Onsø: Åle, Torgauten, Buvik; Tune: Dalen. (R.). var. hamata JUR. Sjelden og steril. Onsø: Åle, på stene i løvskov; Tune: Stang. (R.). Det er kun ved gjennemsnit af bladene, at man kan er- kjende disse to varieteter som tilhørende D. longifolium, idet den første påfaldende minder om en Campylopus, den sidste om D:- eranodontium cwrematum, hvad også LIMPRICHT gjør opmærksom på. 53. GCampyiopus turfaceus BR. EUR. Meget sjelden. Forekommer på nøgen torv i en myr på Søn- dre Søster i Onsø i største mængde og med vakker frugt. (R.) Den forekommer her kun på de pletter i myren, hvor ingen anden ve- getation findes, og hvor torven er i opløsningstilstand. I dens. naboskab findes Cephaloziaarter, Jungermanmia mneisa, Myla anomala, Mnium hornum, Aulacommium palustre m. fl. Ny for Norge 19%; 1895. 54. Trematodon ambiguus (Hepw.) HORNSCH. Af M.N. BLYTT angiven |. c. (1827) fra Kjølberg bro i Onsø. Den forekommer hist og her på fugtig, nøgen, ren eller sand- holdig torvjord, med frugt. : Hvaler: Præstegården, (R.); Borge: Visur, (H.); Glem- 84 [No. minge: Jørnerødi; Onsø: Trondalen, Torgauten, Hauge, Rød, Slevik, Smauet; Råde: Starengen; Tune: Agnalt. (R.). 55. Leucobryum glaucum (L.) Sca. I 1827 angiven af M. N. Bytt (l. ce.) fra Hvaler. Hyppig på lidt fugtig skovbund, flade og svagt hældende klip- | per, under skråberg og i mørke bergkløfter, langs myrer etc., altid steril. Forekommer såvel i barskov som på de forholdsvis nøgne | øer i fjorden, hvor den imidlertid såvidt muligt søger at holde sig | under enerbuske og i de dybe kløfter; på mere beskyttede og fug- | tige steder danner den ofte indtil 15—20 centimeter dybe puder. | Den vides ikke at være seet på porfyrøerne. 56. Fissidens bryoides (L.) HeDw. | På lerholdig jord, i jordhuller under trærødder, nøgne pletter i græsbevoxede lerbakker, agre, jordfald etc. ikke sjelden, med frugt. | Borge og Østre Fredrikstad: i lerbakkerne ved Glommen; Glemminge: Lisleby, (H.), Veumengen, Kråkerøen alm.,(H.,R.); Onsø: Trondalen, Åle, Fosse, Dale, Fjelle, Torgauten, Ålebergene, Torp mfl st BR); Råde Fuglevik (Ai Tuner SølStane | Trøsken. (R.). De undersøgte exemplarer synes alle uden undtagelse at til- høre hovedformen. 57. Fissidens exilis Hepw. Sjelden. På nøgen, udyrket lerjord, 1 lerfald, på nøgne pletter i lerbakker og på siden af lerede tuer, med frugt. På dyr- kede steder forekommer denne art ikke og skiller sig allerede derved fra den foregående, hvis mindste former den ligner. Glemminge: Veumengen; Onsø: Dale, Ørebæk. (R.). 58. Fissidens osmundoides (Sw.) HeDw. Hist og her, fortrinsvis på fugtig torvjord i kanterne af op- højede tuer i myrer, sjeldnere langs bækkebredder og på jord klipperifter, ofte med frugt. Hvaler: Papper og Asmalø m. fr., (R.); Borge: Gansrød st.; Giemminge: Lisleby st. (H.), Kråkerøen m. fr.; Onsø: Slevik m. fr., Torgauten m. fr., Lyngholmen st., Åle m. fr. (R.). 59. Fissidens adiantoides (L.) HeDw. Almindelig på fugtig, muldrig jord, især ved foden af klipper 1.] 85 og i disses revner, i myrer etc., ofte m. fr., f.ex. Borge: Olveng, Skiviken, (H.); Glemminge: Kråkerøen, fleresteds; Onsø: Øre- bæk, Ålebergene, Huth, Rauø, Søndre Søster, Dammyr, Torgauten; Tune: Solli, på tømmerrender og disses mure. (R.). 60. Fissidens taxifolius (L.) HeDw. På kalkholdig jord (mergel), sjelden og kun steril. Glemminge: Barkedal på Kråkerøen; Onsø: Torgauten, Skåre. (R.). 61. Fissidens decipiens De Nor. Sjelden, steril. Onsø: Trondalen, ved foden af en granit- klippe, (R.); Vartejg: Bergsland, på gnejs. (H.). Kan neppe med sikkerhed skilles fra F. adiantoides uden ved gjennemsnit af bladene, hvis kant i en bredde af 4—5 celle- rader danner en aflang fortykkelse, bestående af mere høje end brede celler. 62. Blindia acuta (HUDS.) BR. EUR. På fugtige eller overrislede klipper og stene i og ved elve og bække i de højere liggende trakter af området, sjelden. Tune: Solli, på stene i elven st.,(H.), Agnalt, på klipper ved Sollielven st, Dalen, på en fugtig klippe m. fr., Trøsken st., Stang SØRGE 63. Geratodon purpureus (L.) BRID. Overalt, på de forskjelligste lokaliteter m. fr. var. flaviseta LIMPR.. Sjelden. Ved Moum i Borge m. fr. (H.). 64. Trichodon cylindricus (Hepw.) SCH. På ler- og sandjord, sjelden, men næsten altid med frugt Glemminge: Åsgård på Kråkerøen, på en digekant, Jørne- rød st.; Onsø: Ørebæk, på en sandig eng, Torp, på lerede agre. (R.). 65. Ditrichum tortile (SCHRAD.: HAMPE. Ikke almindelig; på sandblandet ler- og muldjord, især på hvi- lende agre, langs digsekanter, veje og stier, med frugt. Borge: Begby, (H.); Onsø: Fosse, Torp, (R.); Råde: Star- engen. (H.). Forekommer i almindelighed i selskab med varieteten, Webera annotima og Catharinea tenella. 86 [No. var. pusilla (Hepw.) LINDE. På samme lokaliteter som hovedarten, i hvis selskab den ofte forekommer, men almindeligere, med frugt: Borge: Begby, (H.); Glemminge: Kråkerøen; Onsø: Trondalen, Ørebæk, Borgås, Krosnæs, Torgauten, Smauet, Torp, Kolberg, (R); Råde: Star- engen. (H.). 66. Ditrichum vaginans (SULL.) HAMPE. Meget sjelden. Hidtil kun funden på sandede agerrener ved Mingeødegård i Tune, hvor den voxede i temmelig stor mængde og med rigelig frugt. (H.). Med sikkerhed er denne art ellers kun kjendt fra et par steder i landet, nemlig fra Førde i Søndfjord (GEHEEB) og fra Mera- ker i Nordre Trondhjems amt (BRYHN). Den af LORENTZ i Norge (Sognefjord: ScH., Synops. ed. II pag. 142; Aitenfjord: ZETT. Musc. Hep. Finm. pag. 16) fundne og oprindeligt til Ditrichum vagmans henførte plante er siden af SCHIMPER I. c. erklæret for at være en selvstændig art, Leptotrichum arcticum, og af LINDBERG (Medd. af. Soc. pro faun. & flor. Fenn. 6, pag. 265) ror en form af den føl- gende. 67. Ditrichum homomallum (Hepw.) HAMPE. Ikke sjelden på fin sandmuld langs veje, grøfter og stier, især i de bratte skråninger i hulveje, med fruet. Skjeberg: Brandstorp; Borge: Begby, (H.); Glemminge: Åsgård og Enhus på Kråkerøen; Onsø: Borgås, langs vejen, Rød- skoven, Trondalen, Vollaberget; Tune: Agnalt. (R.). 68. Ditrichum flexicaule (SCHLEICH.) HAMPE. Denne art optræder inden området på højst ulige lokaliteter og på det mest forskjelligartede underlag. Den er således iagttagen på granit og gnejs, på øerne på skjælsand og på porfyrklipper. På porfyren og i spalter i granit- og gnejsklipper danner den i almindelighed dybe tuer, på den kalkholdige jord forekommer den derimod mere enkeltvis og af udseende ej ulig en Campylopus. Hvaler: Skjælø m. fr., Akerøen st. Asmalø m. fr., (R.); Glemminge: Lisleby m. fr., (H.); Onsø: Hauge st., på granit, Store Marnet st., Slevik m. fr., Rauø m. fr., Lyngholmen st., Flat- skjær st., (R.); Råde: Åven st., (H.); Tune: Agnalt st. (R.). 1] | 87 69. Ditrichum glaucescens (HeDw.) HAMPE. Temmelig sjelden, på jord i bergsprækker og i kanten af jord- huller etc., med frugt. Onsø: Fosse, Fjelle, (R.); Råde: Fuglevik, i en dyb, mudret, af græs overgroet grøft, (H.); Tune: Agnalt. (R.). 70. Bistichium capillaceum (Sw.) BR. EUR. Denne art, der foretrækker kalkholdigt substrat, optræder her, foruden på kalkholdig jord på øerne, også i spalter på gnejs og granit; på porfyrklipper heller ikke sjelden; allesteds med frugt. Hvaler: Papper, Asmalø, Skjælø; Østre Fredrikstad: Kongssten, på murene; Onsø: Lyngholmen, Rauø, Slevik, Åle- bergene, Huth, (R.); Råde: Sletter, (H.); Tune: Stang, Grøtet. (R.). [Rygge: øer i Vansjø. (R.).] 71. DBistichium inclinatum (Erru.) BR. EUR. Sjeldnere end foregående; den optræder ligesom denne foruden på kalkholdig jord også på granit og porfyr,-med frugt. Hvaler: Asmalø; Onsø: Foden ved Torgauten, Hauge, i sprækker i granitklipper, Slevik, på kalkholdig jord, Rauø. (R.). 72. Pterygoneurum cavifolium (EHRH.) JUR. Meget sjelden, på fin sandjord; med frugt på Røds ballastkaj på Kråkerøen i Glemminge. (R.). 73. Pottia minutula (SCHLEICH.) BR. BUR. På nøgen, kalkholdig jord, sjelden, med frugt. Glemminge: Røds ballastkaj på Kråkerøen; Onsø: Flat- skjær; på begge steder yderst sparsomt. (R.). 74. Pottia truncatula (L.) LINDB. Yderst almindelig på lidt fugtig lerjord på de forskjelligste lokaliteter, som agre, langs veje, grøfter, elve, bække, i lerfald etc., med frugt. 75. Pottia intermedia (TURN. FÖRNR. På nøgen, kalkholdig jord, med frugt, sjelden. Østre Fredrikstad: Kongssten, på jord nedenfor murene og på bergknausene omkring, (H., R.); Onsø: Huth, Torgauten. (R.). 76. Pottia Heimii (Hepw.) BR. EUR. Hist og her på saltholdig lerjord ved havkysten, med frugt. Hvaler: Papper, Akerøen, (R.); Østre Fredrikstad: Barak- 88 [No. kesletten, (H.); Glemminge: Kråkerøen, ved Fuglesund på Lang- øen; Onsø: Torgauten, ved Kilen, Store Marnset. (R.). * 77. Bidymodon rubellus (HOFFM.) BR. EUR. På kalkholdig jord, gamle mure, i humusfyldte klippesprækker og på flade, lidt fugtige berge, især hvor kalkholdigt vand fugter disse; også på jord og klipper på porfyrøerne, altid med frugt. Hvaler: Papper, Asmalø, Sejlø, (R.); Østre Fredrikstad: Kongssten, på murene, (H, R.); Glemminge: Åsgård på Kråker- øen; Onsø: Rauø, Søstrene, Hankø, Huth, Ålebergene, Torgauten, Store Marnet, Slevik, (R.); Råde: Sletter. (H.). var. intermedia LIMPR. Glemminge: Fuglevik på Kråkerøen, på en skjælbanke. (H.). var. pallens R. n. var. Cæspites densi, I cm. alti, inferne fusco-rubri, superne fusco- olivacei. Caulis ad basin denudatus, ramosissimus. Folia densa, accrescentia, aliquantum majora quam illa typi, apice pro more dentata vel ob cellulas prominentes partim laxe adhærentes (pro- pagula?) crenulata. Flores plurimi unisexuales; antheridia axillaria vel hypogyna vel in apice ramorum breviorum. Seta 7 mm. longa, pallide luteo-rubra. Capsula una cum operculo 2 mm. longa, pal- lide lutescens vel fuscescens; operculum rectum, acute conicum, "longitudine 1/5—1/4 Sporogonii. Peristomium albidum, brevius quam typi speciei; dentes dimidio inferiore irregulariter coadunati, læves vel indistincte papillosi, margine undulato, linea mediana lacunosi vel interrupte rimosi. Spori virides, læves. Maturat hieme. På klipper ved Kongssteni Østre Fredrikstad *%,, 1893. (R.). 78. Bidymodon rigidulus Hepw. Hist og her på klipper, således beliggende, at kalkholdigt vand fra højereliggende kalkholdig jord og ganile mure fuuter disse, sjeldnere på forvitret granit og på gnejs Østre Fredrikstad: Kongssten, på klipper under murene m. fr., (R.); Glemminge: Lisleby st., (H); Onsø: Hankø, på en holme ved det østlige indløb til sundet st. (R.). Formua propagulifera forekommer på porfyrøerne Rauø i Onsø (R.) og Sletter i Råde samt på gnejs på Åven i råde. (H.). 1.] 89 79. DBidymodon spadiceus (MITT.) LIMPR. Dækker med sine brunagtige tuer en noget fugtig, sparsomt med kalkholdig jord bedækket bergflade ved Åsgård på Kråkerøen i Glemminge, 9. (R.). Ny for Norge. 80. Trichostomum cylindricum (Bruch) C. MULL. var. irrigua LIMPR. Temmelig sjelden og kun steril. Tune: Solli, på en tømmerrende, (H.), sammesteds på murene under en vandrende, Agnalt, på stene ved elven. (R.). 81. Tortella inclinata (Hepw. FIL.) LIMPR. På sparsomt med detritus af muslingskaller dækkede, flade berge og på kalkholdig jord (mergel! ved Huser på Asmalø i Hvaler SAR) 82. Tortella tortuosa (L.) LIMPR. Temmelig almindelig på kalkholdig jord ved kysten, på gamle mure og erratiske lerskifer- og konglomeratblokke, men især ud- bredt på porfyrøernes klipper, hvor den ofte fruktificerer. På gra- nitisk underlag er den funden m. fr. på Hankø i Onsø, og på gnejs ved Agnalt i Tune (R.). 83. Tertella fragilis (DruMmM) LIMPR. Hist og her på flade, humusdækkede klipper, især i små for- dybninger og periodiske vandløb såvel på granit som porfyr, altid steril. Hvaler: Papper, Langnesholmen ved Vesterø, Asmalø; Glemminge: Kråkerøholmerne; Onsø: Ålebergene, Hankø, Rauø, Søstrene, Lyngholmen, Store Marnet. (R.). 84. Barbula fallax HeDw. Temmelig hyppig, især på lidt kalkholdig ler- og sandjord. Den forekommer på agre, langs veje og grøfter, i mergelgrave og på nøgen, kalkholdig jord ved kysten etc., oftest med frugt. Ved Åsgård på Kråkerøeni Glem minge forekommer en form med to frugter fra samme perichætium, glattere og svagt tilbagebøjede blade. Den er analog Barbula gracilis var. multiseta LIMPR. 85. Barbula unguiculata (Hups.) HeDw. Almindelig på fugtig lerjord på dyrkede og udyrkede steder, med frugt. Den er den almindeligste af de her forekommende 90 [No. arter og er især udbredt på lerede agre og blandt græs på nylagte enge. Ved Kongssten i Østre Fredrikstad findes en form i af- rundede, sterile tuer af et meget afvigende udseende. 86. Barbula gracilis (SCHLEICH.) SCHWÄGR. Sjelden, på i flomtiden oversvømmede klipper ved Sarpfossens østside (Hafslund i Skjeberg) i selskab med Grimmia umicolor og elatior, i største mængde, men steril. (H. & R.). Ny for Norge 79 1885. 87. Barbula convoluta HeDw. Hist og her på tørre, golde steder, især hvor bunden er lidt kalkholdig, ofte med frugt. Denne art er især udbredt på kalk- holdig jord ved kysten, hvor den ofte danner vidtstrakte matter. Med frugt: Hvaler: Sejlø, Asmalø, Langholmen på Vesterø; Onsø: Græsvik, Lyngholmen, Torgauten, Hankø. (R.). 88. Tortula muralis (L.) HeDw. Forekommer omtrent udelukkende på tørre porfyrklipper, et enkelt sted på en cementmur, med frugt. Onsø: Rauø, Søstrene, Græsvik, på en mur, (R.); Råde: Sletter. (H.). So. Tortula subulata (L.) Henw. Hist og her, med frugt, på kalkholdig jord og på skyggefulde steder på porfyren, hvor den fortrinsvis holder sig i jordfyldte hulheder i klipperne. Glemminge: Enhus på Kråkerøen; Onsø: Rauø, Søndre Søster, Missingen, Hankøsundet, (R.); Råde: Sletter. (H.). 90. Tortula papillosa Wirs. Moget sjelden Hidtil kun bemærket i sprækker i barken på et gammelt piletræ (Salix fragilis) ved Græsvik i Onsø, hvor den forekommer i selskab med Orthotrichum obtusifolum. (R.). Er tidligere kun angiven fra Vestlandet. 91. Tortula pulvinata (JUR.) LIMPR. Forekommer i gråagtige, afrundede puder på roden og den nedre del af stammen af gamle løvtrær, ofte i selskab med Leu- codon, Pylaisia og Tortula ruralis, 1] og Onsø: Slevik, på ask m. fr., Fjelle, på rogn st. (R.). Ny for Norge 14/,; 1890. | 92. Tortula montana (N. v. ES.) LINDB. Ligesom de to foregående meget sjelden; kun funden en gang på tørre porfyrklipper på Rauø i Onsø st. (R.). Senere eftersøgt uden held, hvortil dens store lighed med Tortula ruralis tør være grunden, da disse to arter ved indsamlingen neppe kan skilles fra hverandre. Den er i Norge foruden på dette sted kun funden på Hesten på Varaldsøen i Strandebarm (steril 9) af WULFSBERG, men af ham fejlagtigt antagen for Tortula princeps, (cfr. 1. c. pag. 353,) og på Ladehammeren ved Trondh jem, (H.), ligeledes steril. Det vilde dog sikkerlig være urigtigt heraf at slutte, at denne art i Norge er sjelden; sandsynligvis findes den mangesteds på kysten søndenfor Trondhjem, men er i sin sterile tilstand bleven overseet på grund af sin habituelle lighed med den følgende. 93. Tortula ruralis (L.) EgRrH. Almindelig på de forskjelligste lokaliteter, som klipper, mager grusjord, stengjærder, trærødder, tage etc., ofte med frugt. For at adskille de tre sidste arter, der såvel i udseende som i bladform og cellevæv frembyder adskillig lighed, tør den sikreste fremgangsmåde være at gjøre gjennemsnit af bladene. Det af JURATZKA som sikkert angivne kjendemærke, der refererer sig til bladenes forhold på objektglasset, er neppe altid pålideligt. 94. Cinclidotus fontinaloides (Hebw.) PB. Sjelden og kun bemærket på stene i og på klipper ved Glom- men og dens arme i Tune: Rødsøen st., (H.), Agnalt, ved Isnes- fjordens afløb 1 Sollielven med rigelig frugt, ved Trøsken st. (R.). Ved siden af Glommen, hvor M.N. BLYTT allerede i 1840 angiver at have samlet den, (i Åmot i Østerdalen.) er Driva i Opdal det eneste norske vasdrag, hvori denne art med sikkerhed vides at forekomme. | 95. Schistidium apocarpum (L.) BR. EUR. Meget almindelig, med frugt, på stene, tegltage, klipper etc.:; på porfyren hyppigere end på graniten, hvor den helst forekom- mer på lave, lidt fugtige, afrundede koller. 92 [No. 96. Schistidium graciie (SCHLEICH.) LIMPR. På stene, klipper og erratiske blokke, sjeldnere end foregående, med frugt. Borge: Torp, (H.); Glemminge: Kråkerøen; Onsø: Rauø, Søstrene, (typisk,) Ålebergene. (R.). 97. Schistidium alpicola (Sw.) LIMPR. var. rivularis (BRID.) LIMPR. På stene i og ved bække og elve hist og her, med frugt. Borge: Torp, (H.); Onsø: Åle, Torp; Tune: Agnalt, ved elven. (R.). Ved Dale i Onsø forekommer en Schistidium, der habituelt og ved de større sporer synes at tilhøre denne varietet, men ved den delvis hyaline og tandede bladspids nærmer sig S. apocarpum. var. latifolia (ZETT.) LIMPR. Sjelden. Kun på klipper ved Sarpfossen nedenfor Hafslund i Skjebers (AER) 98. Schistidium confertum (FUNCK) BR. EUR. Sjelden. Onsø: Åle, på en klippeblok m- fr., (R.); Tune: Mingeødegård st., på gnejs i en klipperevne. (H.). 99. Schistidium maritimum (TURN. BR. EUR. På granit og porfyr, fra Kallera og Enhus på Kråkerøen i Glemminge og Øjenkilen i Onsø langs kysten inden området temmelig almindelig, med frugt. Coscinodon eribresus (HeDW.) SPRUCE. Er i nærheden af vort område funden på gabbro på Romsåsen i Askim med frugt. (R.). 100. Grimmia leucophæa GRev. Meget sjelden, med frugt. Hidtil kun observeret på en tør porfyrklippe på Rauø i Onsø. (R.). 101. Grimmia commutata HU. Hyppig på flade og hældende klipper såvel på granit og gnejs som på porfyr, på hvilken den ofte danner massevegetation; oftest med frugt. Arten foretrækker åbentliggende klipper og forekommer således langt sjeldnere i de egentlige skovtrakter. Den er noteret fra Hvaler, Borge, Fredrikstad, Glemminge, Onsø, Råde, Tune og Vartejg- 1.] 93 102. Grimmia unicolor Hook. På fugtige granit-, gnejs- og porfyrklipper, oftest med frugt. Hvaler: Asmalø, (R.); Skjeberg: Hafslund, ved Sarpfossen, (H. & R.); Borge; Glemminge, vå Kråkerøen: Troldalen st., (H.), Enhus; Onsø: Krosnæs (g/!), Ålebergene, Åle, Hurrød, Lille Fjelle, Græsvik, Kjølberg, Hankø st., Rauø, (R.); Tune: Borregård, (H. & R.), Minge; Vartejg: Bergsland. (H.). 103. Grimmia ovata WM. På fritliggende, tørre granitklipper og blokke, sjeldnere på mere fugtige, beskyggede steder, oftest med frugt. Mangler på porfyren. Hvaler: Kirkeøen m. fr., (R.); Borge: Begby og Gansrød m. fr; Glemminge: Enhus på Kråkerøen m. fr., (H.); Onsø: Tor- gauten st., Græsvik, Fosse, Lyngholmen, Hankø og Ålebergene m. fr. Tune: Agnalt m. fr., (R.), Valle m. fr. (H.). 104. Grimmia pulvinata (L.) SM På vandreblokke hist og her; på porfyren på sine steder ganske almindelig, altid med frugt. Hvaler: Kirkeøen, (R.); Borge: Torp; Glemminge: Kirke- leje, (H.), Kråkerøholmerne; Onsø: Lyngholmen, Flatskjær, Søndre Søster, Missingerne, Rauø, Græsvik, Skåre, (R.); Råde: Sletter. (H.). På granit og gnejs er denne art ikke iagttagen. 105. Grimmia Miihlenbeckii ScH. Almindelig på fritliggende eller noget skyggefulde klipper og stene, især hyppig på de afrundede stene i moræner. Den frukti- ficerer oftere på stene end på klipper. | 106. Grimmia trichophylla Grev: Meget sjelden og kun steril (£). Den er her observeret på svagt hældende granitklipper i barskove, hvor den danner små af- rundede puder, ej ulig foregående art. Glemminge: Kråkerøen, mellem Enhus og Fuglevik; Onsø: Okseviken. (R.). 107. Grimmia decipiens (SCHULTZ) LINDB. På skyggefulde granitklipper hist og her, med frugt. Hvaler: Nordeng på Asmalø, (R.); Borge: Ravneberget, Kjølberg, Torp; Glemminge: Åsgård på Kråkerøen, Lisleby, (H.); Onsø: Skåre, Dale, Torgauten, Ørebæk, Græsvik, Ålebergene. (R.). 94 [No. 108. Grimmia elatior BRUCH. Hist og her på våde granitklipper, hvor den ofte voxer i vidt- strakte tuer, oftest steril. Skjeberg: Hafslund, på klipper i Sarpfossen m. fr., (H. & R.); Glemminge: Lisleby m. , (H.); Onsø: Lyngholmen, Sle- vik, Åle og Kjølberg st. er dene Borregård, Agnalt st. (R.). 109. Grimmia torquata HORNSCH. Sjelden, på fugtige, skyggefulde bergvægge. Onsø: Rød, sparsomt; Tune: Agnalt og Dalen, i største mængde, Stang, (R.), Mingeødegård. (H.). Frugt er først funden ved Pend Lake, Idaho, Nordamerika, af LEIBERG; Senere er den påvist også hertillands, nemlig i Vestre Gausdal, (se Bot. Not. 1892 pag. 222,) det eneste udenfor Ame- rika bekjendte sted. 110. Grimmia montana BR. EUR. Meget sjelden, på tørre, l>drette gnejs- og granitklipper. Borge: Kjølberg Nmængsde mir (Ma Pune» Stang st Våler: Østenrødholmen i Vansjø m. fr. (R.). 111. Dryptodon patens (DiCks.) BRID. På helst fritliggende, skrånende gnejs- og granitklipper tem- melig hyppig, dog som oftest steril. Med frugt er den funden på følgende steder: Borge: Begby, (H.); Glemminge: Kråkerøen, langs vejen mellem Rød og Enhus, Rødsbugten; Onsø: Åle, Øre- bæk, Græsvik, Vollaberget, Dammyr, Okseviken. (R.). Denne art, der på sine steder optræder i sådan mængde, at den dækker hele bergflader, er mærkeligt nok endnu ikke iagttagen hverken på porfyrøerne eller på de andre øer i fjorden; (i Hvaler findes den uden tvivl, men disse øer er endnu lidet undersøgte,) og det uagtet den efter sin udbredelse forøvrigt her i landet er en decideret atlantisk art. 112. Dryptodon Hartmani (SCH.) LIMPR. Helst på noget frit liggende klipper, blokke og stene, især i løvskov, sjeldnere i barskov, yderst almindelig, tildels dannende massevegetation. Den forekommer hyppigst som forma propagu- iferd undtagen på porfyren på Søndre Søster i Onsø, hvor kun 1.] E 95 hovedformen er iagttagen. Nogle få frugter, gamle og ganske unge, fandtes */s 1891 ved Oksrød og lidt senere en enkelt ved Tor- gauten i Onsø. (Se Bot. Not. 1891 pag. 173.) Efter frugternes udseende at dømme på den tid, de fandtes, sker modningen an- tageligt udover våren. (,Reife wahrscheinlich im Winter" LIMPR.) 113. Rhacomitrium aciculare (L.) BRU. Forekommer, ofte i store, udbredte masser, på våde klipper især ved vandfald, på klipper og stene i og ved bække, hist og her, oftest med frugt. Skjeberg: Sarpfossen, ved Hafslund; Borge: Skiviken; Glemminge: Lisleby, (H.), Kråkerøen, fleresteds; Onsø: almin- delig; Tune: Borregård, (R.), Mingeødegård. (H.). 114. Rhacomitrium protensum A. BRr. Sjeldnere end foregående, på våde klipper, ved vandfald etc., især på steder, hvor en fin douche stadigt vedligeholder fugtigheden. Ligesom den foregående forekommer også denne i større sammen- hængende masser, men er længere, mere nedliggende og af brun- gul farve. Borge; Glemminge, (H.); Onsø: Fosse m. fr., Ålem. fr., Dammyr m. fr., Søndre Søster st., Kjølberg st., (R.); Råde: Åven mere (el) 115. Rhacomitrium sudeticum (FUNCK) BR. EUR. Hist og her på åbent liggende, flade eller svagt skrånende bergflader, fra havet til de højeste åse, ofte med frugt. Om end iagttagen på øerne, er denne art dog langt hyppigere på de højere åse, især på de skovbare bergplatåer, hvor den foretrækker små sænkninger og bunden af periodiske vandløb. Onsø: Ålebergene, i stor mængde, også med frugt, Åle m. fr. Søndre Søster, på porfyr st., Hankø st., (R.); Råde: Åven m. fr, Fuglevik m. fr.; Tune: Valle m. fr. (H.). 116. Rhacomitrium fasciculare (SCHRAD.) BRID. På fugtige klipper, ofte m. fr. Hvaler: Papper, Vesterø, (R.j; Borge: Torp; Glemminge: Troldalen på Kråkerøen, (H.); Onsø: Åle, Lille Fjelle, Dammyr, Ålebergene, Borge, Torp, Sjønnerød, (R.); Råde: Starengen, (H., R.); Tune: Greåker, (H.), på alle disse steder med frugt. 96 i [No. Denne art voxer i gulgrønne — sortagtige matter på skrå og lodrette klipper, ofte på væggene i de store revner i granit- massen, 0g, som det synes, helst i skovtrakter i lighed med de fleste andre Rhacomitria. Den mangler på porfyren. 117. Rhacomitrium affine (SCHLEICH.) LINDB. Hist og her på bratte, skyggefulde klipper, helst i barskove, med frugt. | Glemminge: Lisleby, (H.), Kråkerøen; Onsø: Ålebergene, Græsvik, Dammyr, Hauge; Tune: Stang. (R.). var. obtusa (SM.) LIMPR. | På samme lokaliteter som hovedarten, i hvis selskab den undertiden forekommer, men almindeligere, ofte med frugt. Hvaler: Vesterø, (R.); Borge: Torp m. fr., Gansrød m. fr., Begby m. fr.; Glemminge: Lisleby st., (H., Åsgård på Kråker- øen m. fr.; Onsø: Ålebergene, almindelig m. fr., Torgauten o. fl. st. mr une dStangst((R): Denne varietet ligner Khacomitrium protensum, men fore- kommer i almindelighed på tørrere klipper end denne, fra hvilken den med lethed skilles allerede ved de helt til spidsen smalt om- bøjede bladrande samt de større og fuldstændigt glatte bladceller. 118. Rhacomitrium heterostichum (HebDw.) BRID. Meget almindelig på fritliggende berge og stene, i skovtrakter sjeldnere end foregående art og varietet; hyppig med frugt. 119. Rhacomitrium microcarpum (SCHRAD.) BRID. Sparsomt på flade og afrundede bergkoller og stene i moræner, helst på de højere liggende åse, med frugt. Den forekommer gjennem Borge, Glemminge, Onsø og Råde; fra de øvre bygder kjendes intet andet voxested end Hare- hjellen i Tune, (R.), uagtet den der antageligt forekommer vel så hyppigt som paa de nærmere havet liggende steder. Mangler på porfyren og øerne i skjærgården. 120. Rhacomitrium canescens (TimM) BRID. Sjelden. Kun bemærket ved Skibstad på Asmalø i Hvaler og ved Starengen i Råde, begge steder på fugtig sand med frugt. (R.) var. ericoides (WEB.) BR. EUR. Meget almindelig på ufrugtbare steder, såvel på jord som på 1] 97 jorddækkede berge og stene, sandede strandkanter etc., steril. Med frugt sammesteds som hovedformen. (R.). 121. Rhacomitrium lanuginosum (EHRH.) BR. På tørre berge og klippestykker, på stene i urer etc., den al- mindeligste af alle Rhacomitria. Den forekommer såvel på de skov- bare porfyrøer som i skovtrakter, ofte med rigelig frugt. 122. Hedwigia albicans (WEB.) LINDB. Meget almindelig på klipper og stene med frugt. På porfyren yderst almindelig og her med længere hårspids, hvorved tuerne får et gråhvidt udseende. 123. Amphidium lapponicum (Hebw.) SCH. På skyggefulde gnejs- og granitklipper, temmelig sjelden, med frugt. Borge: Oiveng, (H.); Onsø: Åle; Tune: Dalen. (R.). 124. Amphidium Mougeotii (BR. EUR.) SCH. Steril meget almindelig i skyggefulde klippespalter, under skrå- berg og på klippevægge. 125. Zygodon viridissimus (Dicks. R. BR. Meget sjelden, kun bemærket steril på en rogn på Rauø i Onsø. (R.). var. rupestris (LINDB.) HARTM. Hist og her på tørre granit-, gnejs- og porfyrklipper, såvel på de skovbare øer som i skovtrakterne, altid steril. Onsø: Rauø, Søstrene, Hauge, Ålebergene, Buvik, Rød m. fl. st.; Tune: Agnalt. (R.). 126. Zygodon Stirtoni Sca. Sjelden og kun på porfyrklipper på Rauø og Søndre Søster i E Onsø, st. (R.). Ny for Norge. 127. Ulota Hutchinsiæ (Sm.) HAMM. In rupibus maritimis insularum Hvaløer Norvegiæ australis.* (BLYTT in herb. Hafn.). Meget almindelig med frugt på granit, gnejs og porfyr, sjeld- nere på træstammer, der læner sig ind til bergvæggene. 128. Ulota phyllantha BrmD. På stene og klipper ved havet, sjelden. 98 [NG. Hvaler: Papper; Onsø: Øjenkilen, Søstrene. Arten holder sig i almindelighed til strandklipper, men på Søn- dre Søster findes den (sandsynligvis som følge af, at skumsprøjten i storm går langt ind over øen,) fjernt fra kysten, især på den for havet mere udsatte sydside. (R.). 129. Ulota Ludwigii Br. Meget sjelden; kun bemærket på en rognstamme ved Enhus på Kråkerøen i Glemminge og i Dammyr i Onsø på Salix au- rita, begge steder m. fr. (R.). 130. Ulota Drummondii (HOOK. & GREV.) BRID. Hist og her på stammer af løvtrær, med frugt. Borge: Skiviken, Kjølberg, Torp, Lindalen, Ravneberget; Glemminge: Enhus på Kråkerøen, (H.); Onsø: Strand, Vikene, Slevik, (R.); Råde: Åven. (H.). 131. Ulota Bruchii HORNSCH. Temmelig almindelig på løvtrær, sjeldnere på bartrær, m. fr. Den kjendes fra flere steder i Borge og Glemminge og er almindelig i Onsø; Råde: Åven, (H.); Tune: Grøtet. (R.). På Kråkerøen i Glemminge er den også funden på klipper. (R.). 132. Ulota intermedia Scn. Sjeldnere end foregående og ligesom denne på løvtrær, sjelden på grankviste, m. fr. Borge: Lindalen, Visur, (H.); Glemminge: Kråkerøen, ved Enhus, (H., R.); Onsø: Torgauten, Vikene, Hankø, Ålebergene, Skåre. (R.). Anm. Orthotrichum crispum angives 1. c. af M. N. BLYTT fra Hvaler, hvilken angivelse imidlertid sandsynligvis refererer sig | til enten den foregående eller den følgende art. Ulota erispa er ialfald ikke bemærket af os. 133. Ulota crispula BRUCH. Hist og her på løvtrær og gran, på hvis tyndere kviste den måske er vel så hyppig som på løvtrær, altid m. fr. Borge: Tosekilen, Begby, (H.); Glemminge: Enhus på Kråkerøen; Onsø: Vikene, Strand, Rauø; Tune: Agnalt. (R.). Ved Torgauten i Onsø forekommer ifølge GRØNVALL'S be- stemmelse en mellemform mellem denne art og U. mtermedia. LJ 99 134. Orthotrichum anomalum HeDw. Hist og her på klipper og stene, m. fr. Den forekommer så- vel på porfyr som på granit; på sidstnævnte bergart dog helst, hvor kalkholdig jord delvis dækker denne. Den er bemærket på spredte steder i HvaleriSkjebere) Borse, Østre Fredrikstad, Glemminge, Onsø og Råde. 135. Orthotrichum saxatile Scar. En af de sjeldneste her forekommende Orthotricha; den er kun bemærket på en lerskifersten ved Olveng i Borge, m. fr. (H.). 136. Orthotrichum cupulatum Horrm. På tørre porfyrklipper på Rauø i Onsø, sjelden, m. fr. (R.). 137. Orthotrichum urnigerum MYr. Hist og her på skyggefulde granitklipper i løvskov, m. fr. Den er hverken iagttagen på åsene eller i barskov, heller ikke på por- fyren og i de øvre bygder. Glemminge: Rød og Fuglevik på Kråkerøen; Onsø: Tor- gauten, Åle. (R.). 138. Orthotrichum diaphanum (GMeL.) SCHRAD. Ikke sjelden på samle piletrær, sjeldnere på erratiske blokke og stene af hårdere bergarter, med frugt. Hvaler: Asmalø, i udtærede hulheder i en vandreblok lige ved havet, (R.); Borge: Grimstad, Begby; Østre Fredrikstad: Sorgenfri; Glemminge: Nøkleby, (H.); Onsø: Græsvik, Ørmen, Skåre, Kolberg, på pil og stene ved vejen i Kolbergbakken, Borge. (R.). Fra de øvre bygder kjendes intet voxested. Den er tidligere hos os angiven fra Tjømø, Egersund, Frafjord i Ryfylke samt Bergen og optræder således i Norge som en ren kystplante. 139. Orthøtrichum pallens BRUCH. Hist og her, helst på oversiden af hældende løvtræstammer, indsprængt i Hypnum cupressiforme og andre moser, sjeldnere i rene tuer. Borge: Torp; Glemminge: Nøkleby og i skoven vestenfor den gamle kirke, (H.), Kristianslund; Onsø: Fjelle, på lind ved bækken, (R.), på alle steder m. fr. 100 [No. 140. Orthotrichum stramineum HORNscH. En af de almindeligste Orthotricha på løvtrær, sjeldnere på sten i nærheden af disse, altid med rigelig frugt. 141. Orthotrichum patens BRUCH. Denne art er her funden på pil, eg og ask 1 ringe mængde og kun på få steder, med frugt. Glemminge: Kristianslund; Onsø: Åle, Kolberg. (R.). 142. Orthotrichum pumilum Sw. På pile-, æble- og egestammer hist og her, m. fr. Borge: Grimstad i Torsnæs; Østre Fredrikstad: Sorgen- fri; Glemminge: Nøkleby, (H.), Kristianslund, Åsgård på Krå- kerøen; Onsø: Græsvik, Skåre, Åle, Borge, Trondalen. (R.). 143. Orthotrichum Schimperi Ham. Sjelden, på ege-, æble- og pilestammer, m. fr. Borge: Torp; Østre Fredrikstad: Sorgenfri, (H.); Onsø: Græsvik, Slevik, Skåre. (R.). 144. Orthotrichum fastigiatum BRrUCH. Som de foregående på løvtrær, m. fr. Borge: Grimstad, Olveng, Torp, Moum; Glemminge: Nøkleby, (H.); Onsø: sjelden, kun bemærket ved Slevik og Kol- berg, (R.); Råde: Fuglevik. (H.). 145. Orthotrichum affine SCHRAD. Almindelig på træstammer, sjeldnere på stene, m. fr. 146. Orthotrichum rupestre SCHLEICH. — Almindelig på klipper og stene såvel på granit som porfyr; på den sidstnævnte bergart en af de almindeligste moser, altid med rigelig frugt. | 147. Orthotrichum Sturmii HORNSCH. Hist og her på granit- og porfyrklipper m. fr. Borge: Tosekilen, (H.); Onsø: Rauø, Hankø, Torgauten, Skåre, Krosnæs, Græsvik, (R.); Råde: Fuglevik. (H.). På flere af disse steder forekommer arten med temmelig vel udviklet forperistom (cfr. CULMANN i Revue bryologique 1893 p. 58). Denne form findes også på andre lokaliteter her i landet og turde i virkeligheden være vel så udbredt som den typiske. hd 101 148. Orthotrichum speciosum N. v. Es. Meget almindelig på løvtrær, sjeldnere på sten, m. fr. Den træffes omtrent overalt og er inden området den almindeligste af alle på trær forekommende arter. 149. Orthotrichum leiocarpum BR. EUR. Neppe så hyppig som foregående art, men dog kjendt fra en flerhed af voxesteder, især inden kystområdet; i de øvre herreder . tør den være noget sjeldnere. Den forekommer på løvtræstammer og med rigelig frugt. 150. Orthotrichum Lyellii Hook. & Tay. Hist og her på gamle løvtræstammer, sjeldnere på sten, næsten altid st. Hvaler: Asmalø, på en vandreblok i selskab med Leucodon, med sparsom frugt, Langnesholmen ved Vesterø, (R.); Borge: Torp, på ener, (H.); Glemminge: Rød på Kråkerøen; Onsø: Slevik, Ålebergene, Kjølberg, Dale, Torgauten, Søndre Søster, på porfyrklipper. (R.). 151. Orthotrichum obtusifolium SCHRAD. Ikke sjelden, især på aspestammer, ved Græsvik i Onsø også på en klippeblok under en gammel pil (Salix fragilis). Forekommer i almindelighed st.; frugt er funden ved Heje (i Torsnæs)iBorge, ved Græsvik i Onsø og Fuglevik i Råde. (H.). 152. Orthotrichum gymnostomum BRUCH. Almindelig på aspestammer med frugt, ofte i selskab med foregående. 153. Encalypta vulgaris (Hebw.) HoFFm. Sjelden. Den forekommer her på kalkholdig jord, dels på gamle mure, dels i randen af gjenstående græstorv i små jord- fald, med frugt. Østre Fredrikstad: Kongssten, (H.); Onsø: Fjelle. (R.). 154. Encalypta ciliata (Hepw.) HOFFM. Denne art er kun funden sparsomt på gnejs og porfyr på skyggefulde steder, med frugt. Den er bemærket på humus i de udtærede hulheder i porfyrklipperne på Rauøi Onsø sammen med Tortella tortuosa, Tortula subulata og Myurella julacea, (R.); 102 ; [No. på lignende lokaliteter på Sletter i Råde, (H.); på jorddækkede gnejsklipper ved Grøtet i Tune. (R.). 155. Encalypta rhabdocarpa SCHWÄGR. Kun iagttagen på kalkholdig humus på Asmaløen i Hvaler, hvor den forekommer lige ved søen på den mod Løberen vendende side af øen, m. fr. (R.). 156. Encalypta contorta (WuLr.) LINDB. På kalkholdig jord, gnejs- og porfyrklipper samt på erratiske blokke, steril. Ikke observeret på granit. Hvaler: Sejlø, Asmalø, Lyngholmen og Langnesholmen ved Vesterø, (R.); Borge: Torp, (H.); Onsø: Rauø, i største mængde på bratte, skyggefulde porfyrvægge, (R.); Råde: Sletter, (H.); Tune: Agnalt. (R.). 157. Georgia pellucida (L.) RABENH. Meget almindelig med frugt på rådne stubber, ophøjede tuer i myrer, i fugtige, skyggefulde, humusfyldte klippehulheder etc. gjennem hele området. 158. Tayloria tenuis (DICKS.) SCH. Denne subalpine art er inden området kun iagttagen ved Dam- myr i Onsø, med frugt, indsprængt i tuer af Splachmum ampul- laceum. (R.). 159. Tetraplodon mnioides (Sw.) BR. EUR. På gammel gjødning på tørre berge, iagttagen på meget få steder, fra havet til de højere åse, med frugt. Glemminge: Kråkerøen, ved Enhus, nogle få meter over havet, med moden frugt i oktober; Onsø: Vollaberget og Ålebergene. (R.). 160. Splachnum ampullaceum L-. Neppe sjelden; på gamle kreaturexkrementer i myrer og på meget fugtige steder, som sandede bækkebredder, våde skovstier ete mir Skjeberg: Gunildsmyr, c. flor.; Borge: Visur, (H.), Øksnedal; Glemminge: Stormyr; Onsø: Dammyr; Våler: Kjærsund. (R.). i01. Splachnum vasculosum L. Meget sjelden, med frugt. Hvaler: Akerøen, på våd, gjødslet sand; Onsø: Ørebæk, på fugtig, sort humus, begge steder i ringe mængde. (R.). 4 103 162. Discelium nudum (DICkS.) BRID. På lerede agre, langs lerede grøfter, i lerbakker etc. hist og her, oftest m. fr., på sine steder i største mængde. Borse/Moun mar Øst elnedrkstadSorsenm mængde i lerbakker bag teglværket m. fr.; Glemminge: Rød på Kråkerøen d, (H.); Onsø: Hauge, Strand og Græsvik m. fr., Møklegård 97; Tune: Agnalt m. fr. (R.). 163. Physcomitrium pyriforme (L.) BR. På lidt fugtig, sandig lerjord, på nøgne pletter, langs veje og grøfter etc., m. fr. 164. Funaria hygrometrica (L.) SIBTH. På nøgen jord, fugtig sand, især hyppig på ballastpladse, på mure, i bergsprækker, på brandflækker etc. meget almindelig, m. fr. Den forekommer såvel på granit og gnejs som på porfyr og er især hyppig i fugtige sprækker i porfyrmassen. 165. Eeptobryum pyriforme (L.) WIiLs. På mager jord af forskjellig slags, fugtig sand, på brandtomter, sjeldnere på humøs jord i bergsprækker, med frugt, ikke almindelig. Borge: Torp; Østre Fredrikstad: Sorgenfri tegiværk; Glemminge: i nærheden af den gamle kirke, (H.), Røds ballastkaj på Kråkerøen; Onsø: Græsvik, Torgauten; Tune: Dalen. (R.). På Lyngholmen i Onsø forekommer i fugtige bergsprækker hunplanten af en dioik form med meget lange, slangeformet bøjede, tandede blade og talrige til rodfiltet langs stængelen fæstede, ovale, ved tvær- og langvægge delte knoller. (R.). 166. Anomobryum filiførme (DICks.) HUsN. Kun på fugtige, i flomtiden oversvømmede klipper ved Glom- men og dens arm Sollielven, steril. Skjeberg: Hafslund, på skråberg nedenfor broen, indsprængt i tuer af Barbula gracilis, (H. & R.); Tune: Grøtet. (R.). 167. Anomobryum concinnatum (SPRUCE) LINDB. Ligesom foregående kun ved Glommen og Sollielven; Skje- berg: Hafslund; Tune: Borregård, på våde klipper og tømmer- render ved Sarpfossen, (H. & R.); Grøtet, på stene i elven; her i tætte, ublandede tuer og rigeligt forsynet med groknoppe i de øvre bladhjørner. (R.). 104 [No. 168. Plagiobryum Zierii (Dicks.) LINDB. Hidtil kun bemærket steril på dyndagtig ;ord under et mørkt skråberg ved Grøtelandet i Tune i selskab med Fegatella comica. (R.) 169. Webera cruda (L.) BRUCH. Ikke sjelden på jord i klippespalter, i hulheder under trærødder, i kanten af hængende græstorvdækker i jordfald og bakkeskråninger, langs bratte elve- og bækkebredder o. S. v., ofte m. fr. 170. Webera nutans (SCHREB.) HEDW. Overalt på jord og jorddækkede klipper, såvel på tørre som fugtige steder, agre og kunstige enge undtagne. Den forekommer i regelen m. fr. og under mange former, hvoraf fremhæves: var. bicolor (HorPE & HORNSCH.) HUB. Borge: Kjølstad, på sidlændt jord, m. fr. (H.). var. strangulata (N. v. ES.) SCH. Onsø: Ålebergene m. fr. (R.). var. sphagnetorum SCH. Glemminge: Kråkerøholmerne; Onsø: Øjenkilen, begge steder i Sphagnummyrer m. fr. (R.). 171. Webera annotina (Hepw.) BRUCH. Steril almindelig på lidt fugtige, sandede steder, som hvilende agre og sparsomt græsbevoxede enge, langs veje og grøfter, på bredderne af elve, damme og bække etc. M. fr. på en gruset bred af en mølledam ved Jørnerød i Glemminge og på sandige enge på Åle i Onsø. (R.. 172. Webera proligera (LINDB.) KINDB. Ikke så hyppig som foregående art, men på omtrent samme underlag som denne, steril. Glemminge: Nøkleby, (H.), Veum; Onsø: Borgås, i vej- kanter på fin sandmuld, Sjønnerød, Dale, Smauet, Torp, Præste- gården; i Tune ikke sj. (R.). 173. Webera pulchella (Hebw.) SCH. Forekommer her på fugtig, mere eller mindre sandholdig ler- jord i skrå dige- og vejkanter, m. fr. Den er kun bemærket i Trondalen, på Åle og ved Ørebæk i Onsø, hvor den på sine ste- der forekommer i betydelig mængde med modne frugter i slutningen af maj, altså tidligere end de øvrige arter. (R.). 1] | 105 174. Mniobryum carneum (L.) LIMPR. | Meget sjelden; hidtil kun funden fmed frugt) på et eneste sted, nemlig ved Dale i Onsø, hvor den forekom på fugtigt ler. (R.). 175. Mniobryum albicans (WAHLENB.) LIMPR. På mere eller mindre fugtig, kalkholdig jord, f. ex. i mergeltag, grøfter og på våd skjælsand, sjeldnere på kalkfattige steder, oftest st. Skjeberg: i en sump ved jernbanestationen st., (R.); Glem- minge: Fuglevik på Kråkerøen st., (H.); Onsø: Torgauten og Borgås m. fr., Slevik, Åle st. (R). 176. 'Bryum Marratii Wics. Denne art, der hidtil kun er bemærket ved Øjenkilen og Fjels- kilen i O nsøØ, voxer på golde, sparsomt græsbevoxede, gruset-lerede strandbredder, udelukkende i. det bælte, hvor Glaux maritima fin- des. Exemplarerne er uden frugt, men med såvel han- som hun- blomster, som dog på det indsamlede materiale er umodne; de stem- mer imidlertid vel overens med exemplarer fra Ålandsøerne (leg. BOMANSSON). Fandtes første gang %/; 1890 og antoges da at være ny for Norge; senere har det imidlertid vist sig, at den er samlet her i landet allerede i 1868 af ZETTERSTEDT, (26; ved Bodø, 9, ved Bosekop i Alten,) men af ham bestemt til Bryum calophyl- lum. I 1894 fandtes den inderst i bunden af Porsangerfjorden i Finmarken af KAURIN. At den i sin forekomst hertillands skulde være bunden til kun de nordligste og de sydøstligste steder af ky- sten, er lidet rimeligt; fortsatte undersøgelser vil antageligt vise, at denne atlantiske art findes mangesteds mellem disse yderpunkter. (R.). 177. Bryum warneum BLAND. På fugtig sand, med frugt, sjelden. Hvaler: Asmalø, på Skibstadsanden med moden frugt i ok- tober; Glemminge: Røds ballastkaj på Kråkerøen, i største mængde med moden frugt i juni. (R.). 178. Bryum pendulum (HOrnscH.) Sc. Hist og her på lidt fugtig sand- og grusjord, i klippespalter og på strandkanter, med frugt. Hvaler: Langnesholmen og på stranden af Vesterø ret inden- for samme; Glemminge: Rød på Kråkerøen; Onsø: Øjenkilen, Torgauten, Ørebæk, Åle, Brække, Slevik, Store Marnet. (R.). 106 [No. 179. Bryum salinum Ha. Sjelden, på græsbevoxede strandkanter og i klippespalter ikke langt fra havet, m. fr. Hvaler: Papper, Langnesholmen, Vesterø; Onsø: Store Marnet, Øjenkilen, Lyngholmen. (R.). 180. Bryum lapponicum KAUr. Måske ikke sjelden på humøs jord ved kysten, med frugt. Hvaler: Langnesholmen ved Vesterø; Glemminge: på en holme udenfor Kråkerøen; Onsø: Store Marnet. (R.). Bryum lapponicum afgiver ved siden af mange andre et slå- ende bevis både for, hvor meget der i Norge endnu er at udrette med hensyn til kundskaben om Bryaceernes udbredelse, og for, hvor frugtbare de senere års undersøgelser i denne retning har været. Om den er funden af tidligere rejsende, hvilket på grund af dens sandsynligvis hyppige forekomst i de arktiske egne er rime- ligt, kan ikke afgjøres uden ved efterforskninger i ældre herbarier; med sikkerhed vides den først at være samlet i Tromsdalen af ARNELL i 1891 og af JØRGENSEN på hans rejse i Tromsø amt 1893. Den beskreves af KAURIN, dels som Bryum lapponicum, dels som Bryum flagellare i JØRGENSEN'S arbejde: ,,Om floraen i Nord-Reisen og tilstødende dele af Lyngen." (Kr.a Vid. Selsk. Forh. 1894 no. 8.) I 1894 fandtes den temmelig udbredt ved de indre trakter omkring Porsangerfjorden på den af KAURIN og os foretagne rejse. Efter dette skulde arten synes at være rent arktisk, og det er derfor påfaldende, når R. har fundet den på landets sydøstlige kyst. Den varierer ikke lidet. Exemplarer fra Tromsdalen og fra Brændelven i Kistrand har en højde af indtil 5 cm. med indtil 3 cm. lang seta og 4 mm. lang kapsel, medens den ved Skovro i Kistrand ikke er mere end 1.5 cm. høj, seta af samme længde og kapselen 2—3 mm. lang; de samme dimensioner gjenfindes på xemplarerne fra Hvaler; kun er seta her neppe længere end 1.2—1.3 cm. En tilsvarende forskjel findes i bladenes størrelse. I Tromsdalen og ved Brændelven er de 3.4 mm. lange og 1.6 mm. brede, ved Skovro og på Hvaler kun 2.2 mm. lange og 1.1 mm. brede. Denne forskjel i dimensionerne skyldes åben- bart voxestedets større eller mindre fugtighed, idet den på de de] 107 to førstnævnte steder findes i myrer, på de sidstnævnte på tørrere steder. Men også peristomet varierer. Tænderne har en bred, purpurrød fundus og viser, når de er typisk udviklede, de kjendemærker, som er ejendommelige for Hemisynapsiumgruppen (i LIMPRICHT'S forstand), de er nedentil langs midtlinjen tilsynela- dende gjennembrudte som følge af, at inderpladerne umiddelbart under lamellerne fremviser runde huller, der lyser igjennem de tynde, normalt udviklede yderplader, og lamellerne selv har midt på sin frie rand en indskjæring. Men tænderne er ingenlunde altid udviklede således, at de strax kan gjenkjendes. De runde huller kan være meget små eller kun være tilstede i et antal af 1—2 nederst ved grunden, og lamellernes indskjæringer kan være reducerede til næsten umærkelige indbugtninger. Sådanne mindre distinkt udviklede peristomer kan, når bortsees fra den brede, purpurrøde fundus, undertiden neppe adskilles fra det nos mneli- natumgruppen almindelige, og det er et karakteristisk udslag af artens variabilitet i tændernes udvikling, at man i selve original- beskrivelsen ikke finder nogensomhelst antydning til, at de adskiller sig fra tænderne hos DB. inelmatum ved andet end sin fundus. Hos de af R. samlede exemplarer fra Hvaler kan de neppe heller regnes til de mest karakteristiske; imidlertid finder man dog her i ethvert peristom flere tænder, som enten nederst ved grunden viser 1—2 huller eller frembyder de for Hemisynapsium ejendom- melige indskjæringer eller indbugtninger i lamellernes rand. Foruden ved de i KAURIN'S beskrivelse fra bladene hentede mærker kjendes den ved, at disse er tydeligt, om end temmelig kort nedløbende, og at cellerne i bladets nedre del især på tvær- væggene viser talrige gjennembrud; 1 tør tilstand er bladene mere eller mindre stærkt snoede mod venstre. (H.). 181. Bryum Graefianum SCHLIEPH. Sikre exemplarer af denne art er påviste fra Langnesholmen ved Vesterø i Hvaler, hvor den forekommer på stenet jord lige ved kysten. (R.). Sideni den å Norge først blev funden på Skjærvø i Tromsø amt af JØRGENSEN, er den iagttagen ved Laxelven i Kistrand (af 108 | [No. KAURIN og os), i Salten, på Flatholmen i Rødø, (H.) og i Søndre Trondhjems amt ved Muruviken i Strinden. (BRYHN.) 182. Bryum lacustre BLAND. Sjelden, hidtil kun bemærket ved siden af vejgrøften ved Borgås i Onsø på fugtig, sandholdig jord, m. fr. (R.). 183. Bryum inclinatum (Sw.) BR. EUR. Temmelig hyppig på ufrugtbare, sandede steder, på jorddæk- kede klipper og sandede strandbredder, langs grøfter og veje etc., ol åg Hvaler: Asmalø, Kirkeøen, (R.); Borge: Torp; Østre Fre- drikstad: Sorgenfri, (H.); Glemminge: Kråkerøen og holmer i skjærgården, her ofte indsprængt i tuer af Bryum alpimum; Onsg: almindelig. (R.). 184. Bryum Hagenii LIMPR. Sjelden. Kun funden på fugtige klipper ved Sarpsborg, an- tageligt ved Borregård i Tune, m. fr. (H.). Står nær den foregående, hvorfra den er skilt ved længere og smalere, brun kapsel, længere, smalt lancetformede, langt tilspid- sede blade og større, grønne sporer. 185. Bryum litorale nob. n. sp. Cæspites densi, ad 3 cm. usque alti, zonis nigricantibus, fuscis, expallidis insignes, apice virides, tomento parco rubrofusco papillu- loso contexti. —Surculus fertilis ramosior, innovationibus brevibus, inferne nudis, apice fere gemmiformibus; surculus sterilis filiformis, simplex vel innovationes inferne nudas, apicem versus subuniformiter foliatas proferens. Caulis rubrofuscus. Folia ramorum fertilium inferiora minuta, superiora subraptim accrescentia, densa, concava, e basi rubra decurrente patentia — erecto-patentia, ovato-ovalia, ad 1.8 mm. longa et 0.7 mm. lata, magis minusve subito in cu- spidem recurvam, lævem vel denticulatam contracta, margme supra basin breviter recurvula, indistincte limbata. Folia ramorum ste- rilium late ovato-ovalia, ad 1.6 mm. longa et 0.9 mm. lata, margine plana, indistincte limbata, apicem versus denticulata. Cellulæ ba- sales infimæ et marginales quadratæ, ca. 0.025 mm. longæ et latæ, basales ceteræ breviter rectangulares, parietibus parcissime porosis, eædem partis folii superioris rhombeo-hexagonæ; omnes chloro- » je 109 phyllo farctæ; marginales partis folii dimidiæ superioris in 1—2 seriebus elongatæ, angustæ, rhomboides. Costa valida, ad basin rubram 0.08 mm. lata, ceteroquin fusca — fusco-olivacea — viri- dula, in folis infimis minutis in vel sub apice dissoluta, in foliis comalibus et innovationum sterilium in cuspidem ad 0.25 mm. usque longam excurrens. Folia perichætialia caulinis proximis minora, e basi lata triangulari sensim in cuspidem e costa formatam angustata, elimbata, margine plana. Inflorescentia heteroica; flores enim synoici et numerosi masculi in ramulis brevibus gemmiformi- bus terminales, omnes foliis comalibus arcte conniventibus inclusi. Antheridia rubicunda, ovalia, 0.30—0.35 mm. longa; archegonia dimidio longiora; paraphyses ad basin rubentes, longitudine anthe- ridiorum vel longiores. Seta ad 1 cm. longa, ad basin 0.22 mm. crassa et luteo-rubra, superne pallidior, apice hamata. Capsula nutans — pendula, pallide fuscescens, una cum collo operculoque 2.25 mm. longa, 0.65 mm. crassa, opaca, in sicco sub orificio non angustata; collum curvulum, longitudine sporogonii, siccum longi- tudinaliter sulcatum. Cellulæ exothecii marginales in 2 seriebus parvæ, quadratæ, submarginales in pluribus seriebus majores, sub- rotundæ — sexangulares, ceteræ rectangulares, quadratæ, ro- tundate sexangulares, leptodermes; eædem colli breviter rectangu- lares vel quadratæ. Stomata numerosa, late ovalia, ca. 0.04 mm. lata. Dentes peristomii externi sub ipso capsulæ orificio inserti, 0.23 mm. longi, 0.04 mm. lati, remoti, e basi fusca dilute aurantii, dimidio superiore hyalini, sensim angustati, anguste limbati, linea mediana recta, lamellæ ca. 16, interdum leniter undulatæ, scutula basalia anguste rectangularia (1: 3), ut suturæ eorum punctulata, superiora quadrata, papillulosa, suturis eorum transversis et linea me- diana lævibus, valde incrassatis, et lateraliter et facie dorsali distinctis- sime prominentibus. Peristomium internum liberum, subtilissimum, hyalinum; membrana longitudine 2—% dentium; processus longi- tudine fere dentium, siccitate conniventes, angustissimi, fere subu- lati, (0.024 mm. lati,) apice fere ciliiformia, linea mediana vix con- spicue rimosi, margine irregulares, crenulati, sublobati, interdum fere appendiculati, satis dense papillosi. Cilia nulla. Annulus du- plex, ca. 0.07 mm. latus, spiraliter dissiliens. Operculum parvum, 110 [No. obtuse conicum, opacum, colore capsulæ vel paullo pallidius. Spori fusco-lutei, papillosi, 0.020—0.026 mm. Fructus mense junii maturant. Species maxime insignis, ob indolem peristomii mnterni cum nulla alia Europæa comparanda. Quoad habitum ad B. Stirtomi proxime accedit, differt autem jam inflorescentia et statura multo humiliore, cæspitibus densioribus. Primum 16%; 1895 ad Store Marnet par. Onsø in litore maris ab E. Ryan lectum, fructum unicum gerens ideoque neglectum. 27 ejusdem anni ditius fructiferum in fissuris rupium litoralium juxta Foden ejusdem paroeciæ iterum detectum. Fructus perparce progigni videntur, quum plantæ steriles copiose sint obviæ. 186. Bryum uliginosum (BRUCH) BR. EUR. Hvaler: Papper og Vesterø, på skjælsandholdig jord; Onsø: på gamle mure i fortet Huth, sammen med Bryum intermedium, på begge steder m. fr. (R.). 187. Bryum bimum SCHREB. Hist og her i myrer, på fugtige klipper og i våde enge, også på gamle mure, m. fr. Hvaler: Langnesholmen ved Vesterø, Akerøen; Østre Fredrikstad: Kongssten; Glemminge: Kråkerøholmerne, i mængde; Onsø: Græsvik, Torgauten, Nordre Søster, Huth, Åle, Ålebergene, (R.); Råde: Åven. (H.). 188. Bryum cuspidatum SCH. Sjelden, på fugtig, sandholdig jord m. fr. Glemminge: Fuglevik på Kråkerøen, på skjælsand, (H.); Onsø: Krosnæs, Slevik. (R.). 189. Bryum intermedium (LUDw.) BRID. Hist og her på fugtige sandpladse, også i en noget afvigende form på gamle mure og i disses fuger, m. fr. Borge: Skiviken, Hunnebunden, (H.); Østre Fredrikstad: Kongssten; Glemminge: ved Bings vandbassin, på Røds ballast- kaj på Kråkerøen, i mængde, med moden frugt fra juni udover til høsten; Onsø: Huth, Åle. (R.). 190. Bryum cirratum Hoppe & HORrNscH. Sjelden, på våde steder, m. fr. 1.] JA! Glemminge: Røds ballastkaj; Onsø: Græsvik, (R.); Tune: Borregård, (H.), på de to sidste steder på råddent træværk. 191. Bryum pallescens SCHLEICH. Hist og her på fugtige klipper og 1 spalter i klippevægge, sjeldnere på jord og råddent træ, m. fr. Den voxer i dybe, tætte, af rodfilt sammenvævede tuer og synes hyppigst at forekomme i skovtrakter på noget skyggefulde steder. Den er ikke bemærket på porfyren. Skjeberg: Hafslund og på broen over til Rødsøen; Østre Fredrikstad: Sorgenfri, (H.); Glemminge: Røds ballastkaj på Kråkerøen; Onsø: Ålebergene, fleresteds, Torgauten, Fosse, Græs- vik, (R.); Råde: Fuglevik, (H.); Tune: Solli, på gamle vandrender, (R.); Vartejg: Bergsland. (H.). 192. Bryum capillare L. Almindelig og under mange former på klipper, stene og jord, især i løvskov, på trærødder og den nedre del af gamle træstammer o. S. V., ofte m. fr. Den forekommer såvel på granit og gnejs som porfyr, på den sidste især på Rauø meget udbredt og rigeligt fruktificerende. Af dens varieteter anføres var. flaccida Br. EUR., der især forekommer på morskne rødder af løvtrær og i hulheder i disses stammer, sjeldnere på stene i deres nærhed. Skjeberg: Hafslund st.;, Glemminge: Rød på Kråkerøen mår Onso Græsvik st, Slevik må fr Rami (R)! En form med svag antydning til eller uden bladkant forekom- mer i kompakte tuer, der meget minder om Bryum elegams, på en af Kråkerøholmerne i Glemminge. (R.). 193. Bryum cæspiticium L. Meget almindelig på mager jord af forskjellig beskaffenhed og på jorddækkede klipper etc., m. fr. Den er udbredt såvel på øerne som på fastlandet og er inden området den almindeligste art af slægten. 194. Bryum Miihlenbeckii Br. EUR. Denne art forekommer i smudsigt grønne, glandsløse tuer på fugtige, svagt hældende klipper, helst på åbent liggende steder, sjeldnere på stene i elve. Den er ikke bemærket i barskovene, 12 [No. heller ikke på porfyren, derimod findes den på granitisk underlag på øer ved kysten. Hvaler: Langnesholmen ved Vesterø st.; Glemminge: Kråkerøen, ved Åsgård st., (R.), Enhus m. fr., (H.); Onsø: Drag- sund st., Torgauten st., Haredalen st.; Råde: Vansjø m. fr.; Tune: Grøtet, på stene i elven st. (R.). 195. Bryum alpinum L. Denne, som oftest i vakre, kobberfarvede, glindsende tuer fore- kommende art findes på samme lokaliteter som den foregående, men meget almindeligere. Frugt forekommer sjeldent og, som det synes, kun ved kysten, nemlig på følgende steder: Glemminge: på en holme udenfor Kråkerøen; Onsø: Nordre Søster, Store Mar- net, (R.), Lyngholmen, (Epv. ELLINGSEN); Råde: Åven, blandet med Bryum bimum. (H.). 196. Bryum Mildeanum JUR. Sjelden; kun iagttagen st. i Onsø på Store Marnet og ved Trondalen på sandet torvjord samt i Tune ved Sarpfossen. (R.). 197. Bryum erythrocarpum SCHWÄGR. På nøgen sandjord, grusede bredder af tjern og damme, i vej- kanter ete må fr Borge: Torp, (H.); Glemminge: Stordammen; Onsø: Tron- dalen, Åle. (R.). 198. Bryum atropurpureum WAHLENB. Meget sjelden; hidtil kun iagttagen på fugtig sand på Røds ballastkaj på Kråkerøen i Glemminge, m. fr. (EDV. ELLINGSEN). — Denne vakre art voxer spredt med kun få frugter hist og her ind- blandet mellem andre moser. Den har holdt sig nogenlunde på de samme steder, siden den opdagedes som ny for Norges flora i 1891. 199. Bryum comense SCH. Fandtes i septbr. 1892 på stene i Sollielven i nærheden af Grøtet i Tune, st- (R.). B. comense SCH. og B. Kumnzei HORNSCH. er to meget nær- stående arter, som begge har været betragtede som varieteter af B. cæspiticvum, og som i steril tilstind neppe kan adskilles ved andet end de mere eller mindre fortykkede bladceller. Herhen hø- L.] UG) rende former er i Norge foruden på det oven anførte sted obser- verede ved Sørum i Våge (KAURIN og Ryan), ved Blekastad i Sell, i smukke, men ligeledes sterile exemplarer på vejmurene nedenfor gården, (R. 1895,) og i Meraker, (BRYHN, der betragter den af ham fundne plante som tilhørende DB. Kunzei). Samtlige disse, der alle er sterile, synes at måtte tilhøre samme art, og det fore- kommer os ikke rimeligt at henføre dem til nogen anden end BD. comense, så meget mere, som vi ikke er istand til at opdage nogen væsentlig forskjel mellem dem og exemplarer fra Davos i Schweiz, (samlede af AMANN og PHILIBERT). Da vi imidlertid ikke har havt adgang til at sammenligne med sikre prøver af B. Kunezei, med- deles denne bestemmelse med reservation. Med BD. cæspiticum har de ovennævnte exemplarer overmåde lidet til fælles. 200. Bryum argenteum L. Almindelig st. på magre, grusede og sandede steder, på jord- dækkede klipper, stengjærder, også på lerede agre o. a. st., sjeld- ETE Mo: 5 201. Bryum cyclophyllum (SCHWÄGR.) BR. EUR. Denne art, der hører til de sjeldnere inden området, forekom- mer på sort myrslam ved bredder af damme, søer og elve, hvor den optræder i små, lysegrønne kolonier eller mere enkeltvis, sjel- den i nogen mængde. Frugt er kun funden ved en af mølledam- mene ved Jørnerød i Glemminge, hvor den er gjenfunden flere år efter hverandre; Onsø: Åle st.: Råde: Vansjø st.; Tune: Solli st. (R.). 202. Bryum Stirtoni Scr. På noget fugtige, svagt hældende klipper på åbent liggende steder, hyppigst st. å Borge: Torp st., (H.); Østre Fredrikstad: Kongssten st; Glemminge: Enhus på Kråkerøen m. fr., (H., R.), Kråkerøhol- merne m. fr.; Onsø: st. ved Græsvik, Trondalen, Torp, Rød, Øjen- kilen, Nordre Søster, (R.); Tune: Hødal st. (H.). Determ. H. Denne art, der tidligere kun er angiven fra de skotske fjelde, hvor den opdagedes af STIRTON og MC. KINLaY, er i Norge for- uden i Fredrikstadtrakten funden fleresteds, (i Bratsberg, Nedenæs og Søndre Trondhjems amt), men efter at opmærksomheden først 8 114 [No. er henledet på den, vil den sikkerlig vise sig at forekomme på mange flere steder, sandsynligvis især på Vestlandet. De norske exemplarer har indtil den 'sidste tid været tagne enten for B. capillare. eller en af de to varieteter Ferchelii og carimthiaca, som tidligere har været forenede med B. capillare, medens de nu (af BREIDLER og LIMPRICHT) henføres til B. elegans. Fra disse planter skiller nærværende art sig ved sine tydeligt nedløbende, æglancetformede, mere langsomt tilspidsede blade; fra B.capillare desuden ved sine trinde skud og sine ukantede, mere hule blade med tilbagebøjet spids, fra varieteterne ved mindre hule blade med udløbende nerve og smalere celler i den øvre del. Den stemmer ganske godt overens med originalen, og der synes derfor ikke at kunne herske nogen tvivl om bestemmelsen. (H.). 203. Bryum pallens Sw. - Forekommer på fugtig sandjord og sandblandet lerjord langs veje og grøfter, på elve- og bækkebredder og forøvrigt på nøgen eller svagt græsbunden jord på sandige steder, oftest m. fr. 204. Bryum turbinatum (Hepw.) SCHWÄGR. Sjelden. Den er kun bemærket i Onsø: ved Torgauten, på bunden og langs siderne af en agergrøft, og ved Slevik, begge steder på fugtig, mergelblandet jord, m. fr. (R.). 205. Bryum pseudotriquetrum (Henw.) SCHWÄGR. Almindelig på og i kanten af myrer og sumpe, langs bække og tjern, ved opkommer, på våde klipper etc., ofte m. fr., gjen- | nem hele området. Den varierer betydeligt såvel i kapselform som i plantens størrelse, tuernes tæthed, bladenes form og stilling, alt efter de lokaliteter, hvorpå den voxer. 206. Rhodobryum roseum (WEIS). LIMPR. I bar- og løvskov, såvel på jord som jorddækkede stene og mellem blokke i urer, dog hyppigst på forrådnende løv og bar- nåle, oftest st. Glemminge: Åsgård på Kråkerøen st., (H.); Onsø: st. tem- melig almindelig, m. fr. ved Torgauten, Dale, Vikene og på Åle, (R.); Råde: Åven st., (H.); Tune: Agnalt st. (R.). 207. Mnium hornum L. Meget almindelig på fugtig skovbund, sandige bækkebredder, He] 115 ved foden af klipper, i kanten af myrer etc., sjeldnere på skov- bare myrer blandt Sphagna og Cephalozia-arter, som oftest med rigelig frugt. 208. Mnium serratum SCHRAD. Sjelden. Kun funden, m.'fr., ved Vikene i Onsø på sandig, mergelholdig lerjord. (R.). 209. Mnium undulatum (L.) WEIS. Ikke sjelden i skyggefulde skove på våde steder, især ved kolde opkommer, i selskab med Thudium tamariscmum og Sphagnum squarrosum, sjeldnere langs bække og i grøfter, oftest st. M. fr.: Langøen på Kråkerøen i Glemminge og Vikene i Onsø. (R.). 210. Mnium rostratum SCHRAD. Temmelig sjelden, ved foden af beskyggede klipper. Onsø: Vollaberget på Åle st., Rauø m. fr.; Tune: Agnal: med blomster. (R.). 211. Mnium cuspidatum (L.) LEYSS. Forekommer hyppigt på stene, klippestykker, trærødder og. muldrig jord, især i løvskov. Den danner i almindelighed vidt- strakte, rigeligt fruktificerende tuer. 212. Mnium medium Br. EUR. Sjelden, på fugtige. skyggefulde steder i skove, m. fr. Borge: Moum, (H.); Onsø: Fosse, Dammyr, Dale, Hankø- sundet, (R.); Vartejg: Bergsland. (H.). 213. Mnium affine BLAND. Hist og her i skove på såvel noget fugtige som tørrere steder, ofte på stene, som den dækker i lighed med M. cuspidatum; den forekommer hyppigere uden end med frugt. 214. Mnium Seligeri JUR. Hyppigere end foregående, på sumpige steder i buskadser og skove, især i kanten af myrer, langs bække og ved kilder, ofte m. fr., f. ex.: Glemminge: Kråkerøen, (H.); Onsø: Ellin- gårdsskoven ved Hankøsundet, Dammyr, Åle, Fosse, Torgauten, (R.); Råde: Åven; Vartejg: Bergsland. (H.). 215. Mnium stellare ReicH. Temmelig sjelden, på mørke, fugtige bergvægge, under skrå- 116 [No- berg, på jord på trærødder og jorddækker på klipper, sjeldent fruktificerende. : Hvaler: Nordre Sandø st.; Onsø: Ålebergene st, Rauø frk) 216. Mnium cinclidioides (BLYTT) HUB. Hist og her på sumpige lokaliteter såvel i skove som på åbent liggende steder, altid st. Glemminge: Jørnerød; Onsø: (mn å Rød, Hurrød, Tvete, Tvetemyr, Ålebergene, fleresteds; Tune: Skivdal. (R.). 217. Mnium punctatum (L.) HeDw. Temmelig almindelig på sumpige steder 1 skove og krat, især i kanten af myrer, langs bække og opkommer, oftest m. fr. 218. Mnium subglobosum BR. EUR. Meget sjelden. Kun funden på dyndagtig jord på en bække- bred ved Dammyr i Onsø, med rigelig frugt. (R.). 219. CGinclidium stygium Sw. Hører også til de aller sjeldneste her forekommende arter, idet den blot er bemærket i en meget våd myr på Akerøen i Hvaler, m. fr. (R.). Den forekommer her kun nogle få meter over havet og temmelig sparsomt. 220. Paludella squarrosa (L.) BR. Meget sjelden og steril, på våd myr. Onsø: Tvetemyr, 1 selskab med den her næsten ligeså sjeldne Camptothecium mitens. (R.). 221. Amblyodon dealbatus (Dicks.) PB. Sjelden. Kun bemærket på torvagtig jord på siderne af små ophøjede tuer i myrer, m. fr. Glemminge: Kråkerøen, ret ind for Arisholmen; Onsø: Ørebæk. (R.). 222. Aulacomnium androgynum (L.) SCHWÄGR. Denne art forekommer temmelig hyppigt på torvagtige jord- dækker på lidt skyggefulde klippeafsatser og trærødder, især i barskove; den optræder i almindelighed med talrige pseudopodier, meget sjeldnere med frugt, der er funden på følgende steder: Borge: Olveng; Glemminge: Enhus på Kråkerøen, (H.), mellem Enhus og Fuglevik; Onsø: Ålebergene, (R.); Råde: Åven, i stor mængde på muldrig jord i nåleskov; Vartejg: Bergsland. (H.). l.] 117 223. Aulacomnium palustre (L.) SCHWÄGR. Meget almindelig på myrer og sidlændte enge etc., ofte m. fr. var. polycephala (BRID.) BR. EUR. Glemminge; Kråkerøen, ved Åsgård. (R.). 224. Bartramia ithyphylla BRD. Meget almindelig i jordfyldte bergsprækker, i kanten af jord- dækker langs veje, stier, bække og grøfter, på jorddækkede træ- ødderØNS. vm 225. Bartramia Halleriana HeDw. Er her kun påvist på en fugtig, skyggefuld bergv>g (gnejs) ved Kværnhusbækken ikke langt fra Agnalt i Tune, m. fr.. Den torekommer her i en højde over havet, som neppe overstiger 100 m. 226. Bartramia pomiformis (L.) Hebw. Synes at forekomme temmelig sjeldent; den er bemærket på Papper i Hvaler, på Rauø, ved Skåre og Krosnæs i Onsø, på tørstnævnte sted i kanten af græstorv langs en nøgen sandstræk- ning, på Rauø på porfyr, overalt m. fr. (R.). var. crispa (Sw.) BR. EUR. Meget hyppigere end hovedarten, i bergsprækker gjennem hele området, altid med rigelig frugt. 227. Plagiopus Qederi (GUNN.) LIMPR. Meget sjelden; på en skyggefuld porfyrklippe på Rauøi Onsø Tr (IR): 228. Conostomum tetragonum (ViLL.) LINDB. Meget sjelden. Glemminge: Rødsbugten på Kråkerøen ret ind for Jyteskjær, på mager jord på klipper et par meter over havet m. fr.; Tune: ovenfor Harehjellen, på myrlændt jord m. fr., i sel- skab med Jungermannia Kunzeana var. plicata. (R.). 229. Philonotis Ryani PH. (Rev. bryol. 1894 pag. 8.). Denne art forekommer på og ved foden af humusdækkede, fugtige klipper, på hængende torvdækker og i hulheder under træ- rødder i løvskov. Den er funden (m. fr.) ved Torp i Borge, (29% (887: H.), ved Skåre i Onsø og Stang i Tune. (R.). Exempla- rerne fra det førstnævnte sted bestemtes af LINDBERG til Ph. capillaris; planten fra Onsø sendtes som tvivlsom til PHILIBERT, der beskrev den som en ny art, idet han forbeholdt navnet Ph. capillaris for en endnu 118 [No. ikke i Norge ftunden Philonotis. Hvorvidt den imidlertid virkeligt er forskjellig fra denne og fra Ph. Armellii HUsNn., er et spørgs- mål, som først vil kunne besvares tilfredsstillende, når. også disse er fundne med frugt, noget, der, såvidt vides, endnu ikke er lyk- kedes. Overensstemmelsen mellem hanplanter af Ph. Arnelli og Ph. Ryami (af Ph. capillaris LINDB. PHILIB. har jeg ikke seet ex- emplarer) er temmelig stor, og det vil vistnok af den grund være en lidet taknemmelig opgave at forsøge at afgjøre, til hvilken af disse to arter et foreliggende exemplar henhører, da de karakterer, som hentes fra størrelse, bladform, perigonialblade og rodfilt synes at variere såvel efter alder som efter voxested. Man vil, for at nævne et exempel, således finde, at perigonialbladenes mere eller mindre udspærrede stilling forandres efter antheridiernes større eller mindre modenhed, noget, der jo synes let forklarligt; ligeledes er det for nærværende arts vedkommende iagttaget, at rodfiltets papil- løsitet varierer i høj grad til og med på samme individ. En anden hårfin, lysegrøn Philonotis (7) fra Åle i Onsø er af PHILIBERT i samme nummer af Revue bryologique foreløbigt be- nævnt Ph. norvegica. Denne er efter min formening, som grunder sig på undersøgelser i naturen, kun en skyggeform af nærværende art. Den findes i hulheder under trærødder, under skråberg og i bergsprækker med gradvise overgange fra den kraftigere, mere i det - frie voxende, fruktificerende plante. (R.). 230. ? Philonotis laxa Limpr. På våd jord mellem græs i nærheden af dammen ovenfor Fredrikstad bryggeri st. */; 1887. Exemplarerne stemmer ikke absolut med beskrivelsen, hvorfor en kort fremstilling af deres karakterer hidsættes: Stængelen ugre- net, uden krandsstillede grene og axillære dværgskud; bladene fjernt- stående, fra meget kort, tiltrykt—opret-udstående, ikke nedløbende grund næsten udspærrede, smalt ægrundt lancetformede, ca. 1.4 mm. lange og 0.37 mm. brede, uden folder, noget butte, fladrandede, oventil med encellede tænder, næsten glatte, idet kun nervens ryg henimod spidsen er spredt mamilløs; bladcellerne retvinklede, ved grunden 0.08—0.10 mm. lange og 0.014 mm. brede, henimod spid- sen 0.036—0.053 mm. lange og 0.01i—0.013 mm. brede; nerven 1] 119 utydeligt begrænset, ca. 0.03 mm. bred, forsvindende i eller med spidsen. Den er fuldstændigt steril. Det er især i bladenes form og cellevæv ved grunden, at den synes at afvige fra Ph. laxa, men da den stemmer overens med originalbeskrivelsen i alle andre væsentlige karakterer, og ikke lader Sig henføre til nogen anden bekjendt Philonotis, får den indtil videre blive stående her. Å Det samme er tilfældet med en Philonotis, som af afdøde KIÆæR 19%3 18066?) er samlet ved Holtan i Vestfjorddalen. Med sikkerhed kan henføres til Ph. laxa en af C.J. ARRHENIUS 18/; 1866 ved Abborfors, Nyland i Finland funden plante, der af LINDBERG in hb. er betegnet som Ph. fontana var. hypnoides. (H.). 231. Philonotis fontana (L.) BR. Meget almindelig på de forskjelligste våde lokaliteter, som på myrer, i grøfter, på berg, ved opkommer etc., ofte m. fr. | 232. GCatharinea undulata (L.) WM. . Meget almindelig på fugtig, sandholdig muldjord, især langs bække og myrer i løvskov, ved veje og grøfter osv., hyppig m. fr. var. minor (HeDW.) WM. Sjelden. På tørre, åbne bakker ved Glommen i Borge mel lem Torp og Moum m. fr. (H.). 233. GCatharinea tenella RÖHL. Hist og her, m. fr., på nøgen eller svagt græsbevoxet, fug- tig, sandholdig torvmuld, på hvilende agre, nøgne pletter i skove, i delvis udtørrede damme etc. Borge: Begby, Visur, Torp; Glemminge: Lisleby, (H.), Jørnerød; Onsø: Trondalen, Åle, Torp, Præstegården, Ørebæk, Viker, Rød, Ellingård; Tune: Agnalt. (R.). 234. Oligotrichum hercynicum (ErrH.) LAM. & DC. Sjelden, på gold sand- og grusjord, steril. Borge: Torp, (H.); Onsø: Rød, Lille Fjelle; Tune: Agnalt, (R.), i almindelighed mere eller mindre forkrøblet, kun på det sidst- nævnte sted vel udviklet. (R.). 235. Pogonatum subrotundum (HuDs.) LINDB. Hist og her på sandmuld i jordfald, langs veje, stier og grøf- termsålast. altid meite 120 [No. Borge: Torp; Glemminge: ved vejen vestenfor den gamle kirke, (H.); Ousø: Hauge, Trondalen, Ørebæk, Lille Fjelle; Rå de: Starengen, (R.); Vartejg: Bergsland. (H.). Det almindeligst anvendte navn på denne art, P. numum, der fra først af var tillagt P. aloides, foreslåes selv af en så decideret tilhænger af prioritetsprincipet som BRAITHWAITE ganske sat ud af betragtning på grund af sin tvetydighed. 236. Pogonatum aloides (Hepw., PB. På samme lokaliteter som foregående, m. fr. Borge: Begby, Kjølberg, (H.); Glemminge: Åsgård på Kråkerøen; Onsø: Vollaberget, Trondalen, Rød, Fosse, Åle, Hankø; alm. gjennem Råde og Tune på sandede vejkanter. (R.). var. minima (CROME) LIMPR. (Polytrichum Dicksont Turn.) Onsø: Åle, med hovedarten, m. fr. (R.). 237. Pogonatum urnigerum (L.) PB. Temmelig hyppig på mere og mindre nøgen, sandholdig jord i vejkanter, langs bække, i udrasninger, i sandbakker, gåmle sand- tag, på sparsomt jorddækkede berge o. s. v. m. fr. 238. Polytrichum alpinum L. Sjelden. Hvaler: Papper, på torvdækte afsatser lige ved søen, m. fr.; Tune: Stang, hyppig m. fr. på lignende lokaliteter i de højere liggende åse. (R.). 239. Polytrichum formosum HeDW. Forekommer på spredte steder på skyggefulde bergafsatser, i klipperevner og på rådnende planterester i barskov, m. fr. Hvaler: Papper, (R.); Borge: Skiviken, (H.); Glemminge: Kråkerøen, (H., R.); Onsø: Ålebergene, hyppig, Kjævelsrød, Dale, Trondalen, Krosnæs,- Viker, Hankø, Store Marnet, (R.); Råde: Åven, (H.); Tune: Agnalt. (R.). 240. Polytrichum gracile D:Cks. Almindelig på ophøjede tuer i myrer såvel på øerne i fjorden som på fastlandet. 241. Polytrichum piliferum SCHREB. Almindelig på gruset, ufrugtbar jord, magre rabber og tørre jorddækkede berge, m. fr. 16 121 242. Polytrichum juniperinum VWILLD. Ligeså almindelig som foregående og væsentligt på samme lokaliteter som denne, m. fr. Den er især overmåde hyppig på stenet, ufrugtbar jord og tørre berge på porfyrøerne udenfor kysten af Onsø. 243. Polytrichum strictum BANKs. Neppe sjelden, på torvmyrer, m. fr. Borge: Begby, (H.); Onsø: Fugledalen i Ålebergene, (R.); Råde: Burummyr, Åven. (H.). 244. Polytrichum commune L. Meget almindelig på myrer, fugtig skovbund, fugtige berge osv mår: var. uliginosa HUB. Onsø: Fugledalen, Store Marnet. (R.). var minor WEIS. (PA cubicum LINDB.) Østre Fredrikstad: Narnte, (H.); Onsø: Ålebergene, Store Marnet. (R.). 245. Polytrichum perigoniale MICHx. Denne arts forekomst inden området er endnu lidet udredet, idet den ikke er bleven holdt ud fra den foregående og således lidet påagtet. Den haves fra Kjølberg i Borge og Rå i Tune or (El. 246. Buxbaumia aphylla L. Forekommer enkeltvis eller i små kolonier på nøgne, sandede bakkeskråninger og i større skrænter, ved hulveje etc. i barskove, me fr. Onsø: Dammyr, Rød, (ved vejen til Okseviken,) Fosse, på alle steder sparsomt. (R.). 247. Buxbaumia indusiata BRID. Ligeså sjelden som foregående, med frugt. Den forekommer enkeltvis på siderne af rådnende stubber og nedfaldne træstammer på fugtige steder i skyggefuld barskov. Qnsø: Torgauten, langs bækken ovenfor og nedenfor Dammyr, langs siden af Tvetemyr, Rød, Borgås. (R.). 122 [No. 248. Diphyscium sessile (SCHMID.) LINDB. Ikke sjelden i kanten af fugtige torvdækker på klippeafsatser, på fugtig humusjord langs skovstier etc., sjeldnere på jord i klippe- revner, m. fr. Borge: Begby, (H.), Hunn; Onsø: Skåre, Trondalen, Åle; Tune: Trøsken, Stang, Skivdal, (R.), Mingeødegård; Vartejg: Bråten. (H.). 249. Fontinalis antipyretica L. Almindelig på stene og klipper i rindende, sjeldnere i stillestå- ende vand, ikke ofte m. fr. 250. Fontinalis hypnoides HARTM. Kun funden st. på stene i Glommen i Tune ved Rødsøen lidt ovenfor broen fra Sarpsborg. (H.). I Kjøbenhavnerherbariet findes et exemplar af denne art, samlet i august 1841 i Vestfjorddalen (Tinn) af den danske botaniker C. POULSEN og signeret: ,Fontinalis hypnoides HN.?" (H.). 251. Fontinalis dalecarlica Sc. Meget sjelden, m. fr. Er ikke iagttagen udenfor et eneste sted i en bæk ovenfor Jørnerød mølle i Glemminge. (R.). 252. Dichelyma falcatum (HeDw.) MyRr. Sparsomt og kun på få steder, på stene i og ved bække og elve, som oftest st. Onsø: Fosse st.; Gin Engen m. fr.; Tune: i en bæk ved Sollielven nedenfor dens afløb fra Isnesfjorden m. fr. (R.). 253. Leucodon sciuroides (L.) SCHWÄGR. Temmelig hyppig på gamle træstammer, især på eg, også på tørre, fritliggende granit- og porfyrklipper, altid st var. morensis (SCHWÄGR.) DE NOT. Forekommer på fritliggende granit- og porfyrklipper meget sjeldnere end hovedarten, st. Den er bemærket i Onsø: på Søndre Søster, Rauø og ved Dragsund. (R.). 254. Antitrichia curtipendula (L.) BR. På såvel skyggefulde som åbne klipper og blokke, især 1 urer, der ofte i stor udstrækning dækkes af dens udbredte matter; noget sjeldnere på træstammer. Frugt forekommer ofte, dog helst på noget skyggefulde steder. Arten findes på granit, gnejs og porfyr, 1] 123 på den sidste bergart vel så hyppigt, især nå fritliggende blokke og tørre berge, hvor den imidlertid kun er bemærket st. 255. Neckera pumila Henw. var. Philippeana (BR. EUR.) MILDE. Under tørre klippeblokke og skråberg, sjelden. Onsø: Åle, Ålebergene, beggesteds st. (R.). 256. Neckera crispa (L.) Henw. Hist og her på skyggefulde, tørre eller lidt fugtige klipper, såvel på granit og gnejs som porfyr, sjeldnere og kun på træbare øer ved kysten på ener. Hvaler: Akerøen st.; Onsø: Lyngholmen st., Rauø m. fr., Ålebergene, Dale, Dammyr, Torgauten st.; Tune: Stang st., Grøtet fr (ix) | 257. Neckera complanata (L.) HB. Meget almindelig på skyggefulde klipper, også på den nedre del af træstammer, st.; på porfyren en af de almindeligst forekom- mende moser. 258. Neckera Besseri (LoB.) JUR. Meget sjelden: kun funden st. på et skyggefuldt sted under et skråberg i Ålebergene i Onsø, (R.), i selskab med Mnium stel- lare, Neckera complanata og Anomodon vitteulosus samt var. rotundifolia (HARTM.) MDO. 259. Homalia trichomanoides (SCHREB.) BR. EUR. Hist og her på trærødder, den nedre del af træstammer og på skyggefulde klipper, helst ved foden af disse, m. fr. Borge: Torp; Glemminge: Rød på Kråkerøen, (H.), Enhus m. fl. st. sammesteds, Veumengen; Onsø: Trondalen, Fosse, Tor- gauten, Ålebergene o. a. st.; Tune: Stang. (R.). 260. Myrinia pulvinata (WAHLENB.) SCH. Sjelden. Den forekommer på trærødder og den nedre del af træstammer ved bække, ofte i selskab med Leskea polycarpa og Amblystegium serpens. Glemminge: ved bækken nedenfor Stræbsomhed mølle; Onsø Fjellebækken, fleresteds, overalt med rigelig frugt. (R.). 261. Myurella julacea (VILL.) BR. EUR. Forekommer på humøs jord i klippespalter, ved kysten hyp- pigst på kalkholdig jord og på jorddækkede granit- og porfyrklip- 124 [No. per, næsten altid st. Den findes, som det synes, gjennem hele området, men neppe nogetsteds i større mængde; oftest forekommer - Jen indsprængt blandt andre arter, sjeldnere, som f. ex. på Rauø, i rene tuer, således som den almindeligst optræder i fjeldtrakter. Hvaler: Asmalø, Sejlø, (R.); Glemminge: Lisleby, (H.); Onsø: Foden ved Torgauten, på mager jord ved stranden, m. fr., Dragsund, Rauø; Tune: Grøtet, Stang. (R.). 262. Leskea nervosa (BRID.) MYR. Hist. og her på den nedre del af træstammer og på roden af løvtrær, sjeldnere på tørre klipper, st. Skjeberg: Hafslund, (R.); Borge: Ravneberget, Torp, (H.); Glemminge: Enhus på Kråkerøen; Onsø: Borgås. (R.). 263. Leskea polycarpa EHRH. Forekommer. på trærødder og den nedre del af træstammer, også på stene i og ved bække. Hovedarten er langt sjeldnere end varieteten, idet den kun er bemærket ved Hafslund i Skjeberg og Fjellebækken i Onsø, m. fr. (R.). var. paludosa' (HeDw.) SCH. På samme lokaliteter som hovedarten, m. fr. Borge: Torp; Østre Fredrikstad: Sorgenfri, (H.); Glem- minge: ved Kristianslund og på stene i bækken ved broen, der fører over til Trosvik; Onsø: Fjellebækken, på flere steder i sel- skab med Myrimia, Åle og nedenfor Præstegården. (R.). Nogen skarp grænse mellem hovedarten og varieteten gives der neppe; til den sidste føres bedst langstrakte former med tal- rige, tosidigt stillede sidegrene og lancetformede parafyllier, der dog Synes at variere betydeligt selv hos samme individ. 264. Anomodon apiculatus Br. EUR. Denne art synes at forekomme temmelig sjeldent, idet den hidtil kun er bemærket ved foden af skyggefulde klipper på Papper i Hvaler og Rauø i Onsø st. (R.). 265. Anomodon viticulosus (L.) Hook. & TayL. Ikke sjelden på den nedre del af stammen og på rodpartiet af samle løvtrær, på stene og ved foden af lidt fugtige, skyggefulde (lipper, som oftest steril. Hvaler: Papper st., (R.); Borge: Olveng og Begby st., (H.); 1] 125 Glemminge: Rød på Kråkerøen st., (H., R.), Enhus sammesteds m. fr.; Onsø: Rauø m. fr., Slevik m. fr., Hankø st., Torgauten st., Åle st., Ålebergene st., Kjølberg st., (R.); Råde: Sletter og Fuglevik st. (H.). 266. Anomodon attenuatus (SCAREB.) HUB. Ligesom foregående på stene og trærødder i løvskove, steril og temmelig sjelden. Borge: Torp, (H.); Glemminge: Rød og Enhus på Krå- kerøen; Onsø: Åle. (R.). var. immersa R. n. var. Pluribus cm. longa; rami uni- vel bilaterales, vage ramulosi. Folia sæpissime bilateraliter divaricata, & basi decurrente non dilatata lingviformia, apice rotundata, rarius acumine brevi, e cellula una hyalina formato instructa, integra vel cellulis marginalibus prom:- nulis leniter crenulata. Cellulæ læves vel indistincte papillosæ. Nærværende varietet, der har et fra hovedarten meget afvi- gende wudseende, er iasttagen langs bredden af Sollielven ved Grøtet i Tune på de lodrette sider af klippeblokke, der i flomtiden oversvømmes. Den danner mørke, slamfyldte, til klippen fast til- trykte tuer af stort omfang og udmærker sig forøvrigt ved, at alle dele er flade. 267. Anomodon longifolius (AHNF.) HARTM. På stene og klipper, helst i løvskov, også på rodpartiet af løvtrær, steril og temmelig sjelden. Den forekommer såvel på granit og gnejs som på porfyr og danner i almindelighed i lighed med de foregående arter store, gulgrønne matter. Glemminge: Enhus på Kråkerøen; Onsø: Rauø, (R.); Råde: Sletter, Fuglevik. (H.). 268. Pterogonium gracile (L.) Sw. Denne art, som hos os (bortseet fra en tvivisom angivelse fra Telemarken) hidtil kun vides at være funden på Vestlandet, er inden vort område observeret på en tør, fritliggende klippeafsats ved Agnalt i Tune, hvor den forekommer lige ved Sollielven, strax nedenfor dens afløb fra Isnesfjorden, steril og meget forkrøblet. (R.). 269. Pterygynandrum filiforme (Timm) HeDw. Ikke almindelig, men på spredte steder gjennem hele området. 126 [No. Den findes oftest på afrundede stene og klipper på lidt skygge- fulde steder såvel i løv- som barskov, sjeldnere på trærødder og den nedre del af træstammer, altid st. var. heteroptera SCH. Tune: Borregård, på våde klipper ved Sarpfossen. (R.). 270. Heterocladium heteropterum (BRUCH) BR. EUR. Ikke sjelden på mørke, fugtige bergvægge og 1 bergsprækker, st. Ikke bemærket på porfyrøerne. 271. Heterocladium squarrosulum (VoIT) LINDB. På rådnende barnåle i skove, sjelden. Glemminge: i skoven nedenfor Jørnerød mølle; Onsø: Dale, ved bækken, der kommer fra Dammyr, i ringe mængde; Tune: Agnalt. (R.). Kun st. 272. Thuidium tamariscinum (HeDw.) BR. EUR. Temmelig hyppig på våd, skyggefuld skovbund, ved kolde vandsig, ofte i selskab med Sphagnum squarrosum, Mmium un- dulatum og Hylocomum subpinnatum, ved foden af klipper, un- dertiden også på den nedre del af træstamme:, på forholdsvis tørre steder i skove og ligner da habituelt såvel Th. delicatulum som Th. Philiberti, fra hvilke den dog skilles ved grenbladenes endecelle; derimod er den tredobbelt fjærformede forgrening, når planten voxer på trærødder og træstammer, ikke så udpræget, at den er afgjørende for artsbestemmelsen, især siden der er påvist former med lignende forgrening af de to følgende arter. Den er oftest steril; frugt er funden på Papper i Hvaler, på Rauø samt ved Dale og Torp i Onsø. (R.). 273. Thuidium delicatulum (L.) MITT. Forekommer på rådnende planterester, som løv, kviste, stub- ber etc. på lidt fugtige, skyggefulde steder i løv- og barskov, sjeldnere på stene og den nedre del af løvtræstammer. I Onsø og tildels i Glemminge synes den at forekomme temmelig ud- bredt; i de øvre bygder inden området er derimod dens udbre- delse lidet kjendt, men der er grund til at antage, at den heller ikke der er særdeles sjelden. Den findes vistnok oftest som , meget sjeldnere m. fr. Borge: Skiviken st., (H.); Glemminge: Kråkerøen, flere- L.] ed Dm steds st., Kristianslund m. fr.; Onsø: Ørebæk g", Ålebergene 9, Trondalen m. fr., Åle st., Store Marnet st.; Tune: Stang st. (R.). var. tamarisciformis R. n. var. Caule tripinnato, decumbente, hic illic radicante, ramis circuitu lanceolatis, paraphylliis ramulorum parcis. Formam teneriorem Th. tamariscimi refert. Onsø: Dammyr m. fr., over råddent løv og kviste. (R.). 274. Thuidium Philiberti Lmmrr. (Th. intermedium PHILIB. nec MITT.) Denne nylig udsondrede art er først påvist fra Schweiz og Frankrig, senere hen fra forskjellige steder i Tyskland; ifølge med- delelse fra PHILIBERT er den også samlet m. fr. hertillands af dr. BRYHN. På stene, ttærødder, den nedre del af træstammer på græs- bevoxede, sidlændte enge, sjeldnere på klipper. Glemminge: på jord langs bækken mellem Jørnerød og Stræbsomhed mølledam %; Onsø: Slevik m. fr., på en skyggefuld bergvæg, Rød st., Viker 9, Åle %, Trondalen, på jord st, Hankø st. (R.). I stængelbladenes bygning og form samt nervens ophør under eller i den nedre del af den forlængede spids nærmer den sig Th. delicatulum, i perichætialbladene derimod Th. recogmitum, idet cilier savnes hos begge. Foruden de artsmærker, der hentes fra stængel-, gren- og perichætialblade, kan udgangspunktet for para- fylliernes sidetagger tillægges nogen vægt ved adskillelsen mellem de nævnte tre arter, idet .disse sidetagger hos Th. recogmitum konstant findes ret ud for cellernes tværvægge, medens de altid hos Th. delicatulum og for det meste også hos Th. Philiberti udgår fra midten af cellernes længdevægge. (R.). var. pseudo-tamarisci LIMPR. in litt. (Th. pseudo-tamariset LIMPR.) Onsø: Dale &, på stene i et skyggefuldt krat. (R.). 275. Thuidium recognitum (Hepw., LINDB. Hist og her på tørre, noget skyggefulde klipper og stene, sjeldnere på trærødder og rådnende planterester. Hvaler: Papper m. fr., (R.); Glemminge: Kråkerøen st., (H.); 128 [No. Onsø: Torgauten m. fr., Slevik m. fr., Åle st., Torp st., Hankø st. (R.); Råde: Åven st., (H.); Tune: Agnalt st. (R.). 276. -Thuidium abietinum (L.) BR. EUR. Temmelig almindelig på golde, sandede og grusede steder, på jorddækkede, tørre klipper og stengjærder etc., st. Frugt er meget sjelden og kun bemærket på Rauø i Onsø, hvor den på en ind- skrænket plads forekom i mængde. (R.). 277. Thuidium Blandowii (WM.) BR. EUR. Denne i de subalpine egne hyppigt forekommende art er her meget sjelden, idet den kun er bemærket i randen af Dammyr i Onsø, sparsomt, men m. fr. (R.). 278. Platygyrium repens (BRID.) BR. EUR. Hist og her på løvtræstammer, især i sprækker i barken, og, som det synes, fortrinsvis på or og eg; på bartrær er den ikke her bemærket. Skjeberg: Haislund st.; Borge: Begby st., Torp st., Moum st., (H.); Glemminge: Jørnerød m. fr., Åsgård og Rød på Krå- kerøen st.; Onsø: Græsvik st., Dale, på gammelt gjærdefang m. fr., Lille Dale, ved Fjellebækken m. fr., Kjølberg st., Strand st.; Tune: Stang st. (R.). 279. Pylaisia polyantha (SCHREB.) BR. EUR. Hyppig på løvtræstammer, især ved foden af disse, sjelden på stene, med rigelig frugt. 280. GClimacium dendroides (L.) WM. På fugtige, græsbundne steder i skove og på enge, langs bække og grøfter o. S. V., oftest st. Brugt meget sjelden og kun funden ved Rød. på Kråkerøen i Glemminge, (H.); ved Dammyr og i Trondalen i Onsø. (R.). 281. Isothecium myurum (POLL.) BRID. Almindelig på og ved foden af skyggefulde klipper, på stene, klippeblokke, humøs jord, trærødder etc., især i lavskov. oftest m. fr. På porfyren optræder denne art som en af de almindeligste løvmoser. 282. Isothecium myosuroides (L.) BRID. Meget almindelig på tørre, skyggefulde bergvægge i skove, sjeldnere på mere frit liggende klipper på de skovbare øer i fjor- 1.] 129 den, hvor den forekommer på porfyren, oftest st. Frugt er funden ved Åsgård og Enhus på Kråkerøen i Glemminge, Dammyr, Dale, Rød og Åle i Onsø, (R.), Fuglevik i Råde. (H). Denne art danner ofte på sine steder massevegetation. idet den i stor udstrækning dækker stejle klippevægge og undersiden af overhældende klipper. Frugt træffes, som det synes, kun på lidt fugtige steder og helst ved foden af klipper. 283. Homalothecium sericeum (L.) BR. EUR. Meget almindelig på granit-, gnejs- og porfyrklipper og på gamle løvtræstammer, hyppig m fr. På skyggefulde klipper og træstammer forekommer undertiden en meget fin, glindsende, om Orthothecum imntricatum mindende form med længere og smalere blade og af et forøvrigt fra nærvæ- rende art afvigende udseende. Den er hidtil kun funden steril ved Enhus på Kråkerøen i Glemminge, i Ålebergene og ved Tor- gauten i Onsø. (R.). 284. GCamptothecium lutescens (HUDS.) BR. EUR. Temmelig hyppig på nøgen og græsbevoxet, mergelholdig jord på bakkeskråninger, langs grøfter, veje etc., sjelden på jorddæk- kede klipper og ved foden af gamle mure, altid steril. Den fore- kommer såvel på øerne som på fastlandet, dog neppe på porfyren. 285. Camptothecium nitens (SCHREB.) SCH. Sjelden, i våde myrer blandt græs og Cyperaceer. Den er kun funden ved Slevik og i Tvetemyr i Onsø st., samt ved Agnalt i TFunem: fr RR)! 286. Brachythecium salebrosum (Horrm.) BR. EUR. Denne art forekommer almindeligt og på de forskjelligste loka- liteter og underlag. Den findes således på græsbundne steder i skove og på enge, stene, klipper, på rådnende piantedele, (kviste, stubber,) på den nedre del af træstammer etc., oftest m. fr. 287. Brachythecium Mildeanum SCH. Meget sjeldnere end foregående og kun på græsbundne, våde og lerede steder, som diger, i vejgrøfter, på lerede enge etc. Glemminge: Rød på Kråkerøen m. fr., (H.); Onsø: Kros- næs st., Ørebæk m. fr., Hurrød st. (R.) 130 [No. 288. Brachythecium glareosum BR. EUR. Hist og her på mergelholdig ler- og sandjord. Hvaler: Vesterø; Glemminge: Enhus på Kråkerøen, flere- steds st., også m. fr.; Onsø: Hankø st., Torgauten m. fr., Fjelle st., Græsvik st. (R.). Fra de øvrige bygder inden området kjendes intet voxested, men der er ingen grund til at antage, at den ikke også forekommer der, forudsat, at kalkholdig jord forefindes, da denne synes at være en betingelse for dens trivsel. 289. Brachythecium albicans (NECK.) BR. EUR. Almindelig på sandede steder, som tørre bakker og enge, jorddækkede klipper, langs veje og stier, også på sandet-lerholdig jord, oftest steril. Med frugt: Glemminge: Enhus på Kråkerøen; Onsø: Rød- | skoven, Åle, på to steder, Græsvik. (R.). 290. Brachythecium velutinum (L.) BR. EUR. Forekommer i løv- og barskov på stene og trærødder, stubber og rådnende træ etc. meget almindeligt og med rigelig frugt. 291. Brachythecium reflexum (STARKE) BR. EUR. Ligeså hyppig som foregående og omtrent på samme slags underlag som denne, med rigelig frugt. 292. Brachythecium Starkei (BRID.) BR. EUR. Forekommer på lidt fugtige, skyggefulde steder på rådnende plantedele, som barnåle, kviste, stubber etc., også på stene i bar- og løvskov, altid m. fr. Borge: Skiviken, Moum; Glemminge: Kråkerøen, ved Enhus, (H.); Onsø: almindelig, (R.); Råde: Fuglevik. (H.). 293. Brachythecium curtum LINDB. Ligesom foregående i skove på rådnende barnåle etc., sjelden, m- fr: Glemminge: Kråkerøen ved Rød, (H.), ved Enhus; Onsø:' Dammyr, Borgås, Åle, (R.); Råde: Fuglevik. (H.). 294. Brachythecium rutabulum (L.) BR. EUR. Almindelig på mere og mindre våde, græsbundne steder, især hyppig på stene, jord og trærødder langs bække, i diger og vej- grøfter, i udkanten af myrer og på våde klipper, altid m. fr. 1] 131 var. flavescens SCH. Forekommer på noget tørrere steder end hovedarten, men lige- som denne på såvel rådnende træ som klipper. Den er bemærket i største mængde på Rauø, ved Torgauten og Slevik i Onsø, alle steder m. fr. (R.). 2905. Brachythecium campestre Br. EUR. Denne art forekommer på lerholdig jord på græsbundne enge . og bakker, som det synes, temmelig sjeldent. Den er kun bemærket på to steder i Onsø, ved Torgauten og Krosnæs, i Glemminge ved Veumengen, på alle steder m. fr. I sin forekomst og habitus minder den meget såvel om Brachythecium salebrosum som B. Ryami, fra hvilken den dog let skilles ved den oventil kun svagt ruprikkede seta; i steril tilstand derimod tør den være vanskelig at holde ud fra disse to arter. (R.). 296. Brachythecium Ryani KAUR. Forekommer på svagt mergelholdig lerjord på græsbundne bakkeskråninger og enge, i udkanten af skove, langs veje og grøfter etc., altid på åbent liggende steder. Den er ikke bemærket i skov- trakter, heller ikke på øerne i fjorden, men kun i de laveste dele af Onsø og Glemminge, hvor den på sine steder forekommer i betydelig mængde, oftest som 9, sjeldnere m.: fr. Glemminge: Veumengen m. fr., Kråkerøen, fleresteds, også m. fr.; Onsø: Torgauten m. fr., Åle st., Trondalen st., Rød m. fr., Ørebæk st., Kjølberg st., Fjelle st. Arten samledes allerede i 1885 i Trondalen i Onsø, men da exemplarerne var sterile, blev den ikke påagtet. Først da frugt fandtes i oktober 1888, kunde en ny art konstateres. Senere er den påvist m. fr. ved Sandefjord af hr. cand. real. JØRGENSEN. Utvivl- somt forekommer den også på mange andre steder ved Skagerak- kysten; derimod går den neppe ind i de dybere fjorde; den er ialfald ikke bemærket i den godt undersøgte Kristianiatrakt og i omegnen af Frierfjorden, hvor jeg ettersøgte den. (R.). 297. Brachythecium rivulare (BRUCH) BR. EUR. Forekommer på meget våde og skyggefulde steder i skove, f. ex, ved kolde opkommer og kolde vandsig, langs myrer, sjeld- nere på fugtige bergvægge langs bækkebredder, ikke alm. og oftest st. 182 [No. Borge: Torp st.; Glemminge: Enhus på Kråkerøen st., (H.); Onsø: Dammyr st., Trondalen st., Ellingårdsskoven, ikke langt fra Hankøsundet m. fr., Hankø st., Torp m. fr. (R.). 298. Brachythecium populeum (HeDw.) BR. EUR. På klipper og stene, sjeldnere på trærødder, almindelig og under mange former, med rigelig frugt. Den findes hyppigst i skyggefuld | løvskov; på de skovbare øer udenfor kysten er den neppe bemærket, | derimod hyppigt på porfyren på den skovbevoxede Rauø. | 299. Brachythecium plumosum (Sw.) BR. EUR. | Almindelig på stene og klipper i bække og på spredte steder | på våde, noget skyggefulde klipper i skove, oftest m. fr. Den findes her under to temmelig afvigende former, hvoraf den ene | med ensidigt bøjede blade og kortere seta forekommer på stene og klipper i bækkelejer, hvorimod den anden med længere, opret- udstående, alsidigt stillede blade og længere seta hyppigst træffes på stejle, fugtige klippevægge. 300. Bryhnia scabrida (LINDB.) KAUR. (Hypnum seabridum LINDB.) Denne art, der inden omiådet synes at have en stor udbre- delse, forekommer på sandede bækkebredder, i moradser over råd- nende løv og kviste, på jord ved opkommer og ved foden af skyg- gefulde klipper. Borge: Hunnebunden, ovenfor det nedlagte udklækningsap- parat; Glemminge: Kristianslund, (R.), Lisleby, Fuglevik på Krå- kerøen, (H'); Onsø: Fjellebækken, fleresteds, Dyrød, Skåre, Åle, Trondalen, (R.); Tune: Solli, (her allerede */; 1886: H.), ved en bæk, der kommer fra Isebaktjernet, (R.), på alle steder steril. Frug- ten, der først opdagedes ved Sandefjord af hr. cand. real. JØRGENSEN, er nylig inden vort område påvist i et morads tæt ved vejen, der fører over skoven fra Kjølberg til Præstegården i Onsø. (R.). 301. Eurrhynchium strigosum (HoFFM.) BR. EUR. Hist og her på sandholdig muldjord og trærødder, helst i løv- skov, m. fr. 302. Eurrhynchium striatum (SCHREB.) BR. EUR. Forekommer i lysegrønne, løst sammenhængende matter over forrådnende plantedele og på humøs jord på fugtige, skyggefulde 1] | 133 steder i bar- og løvskov, sjeldnere på tørrere skovbund. Den fin- des på spredte steder og hyppigt i selskab med Mnitum undula- tum, Thuidium tamarisemum, Hylocomium subpinnatum m. fl., ofte m. fr. 303. Eurrhynchium crassinerve (TAYL.) BR. EUR. Denne art, der hører til de sjeldnere inden området, forekom- mer på og ved foden af fugtige, såvel åbne som skyggefulde klip- per, altid st. Borge: Skiviken, Torp, (H.); Glemminge: ved vejen mel- lem Enhus og Rød på Kråkerøen; Onsø: Krosnæs, Åle, Trondalen, Slevik. (R.). 304. Eurrhynchium piliferum (SCHREB.) BR. EUR. Almindelig blandt græs på helst lidt fugtig lerjord, såvel i skove som på enge, især hyppig i udkanten af skove og langs veje og diger. Frugt er meget sjelden og kun bemærket ved Åsgård på Kråkerøen i Glemminge og ved Stang i Tune, på sidstnævnte sted på råddent træ. (R.). 305. Eurrhynchium distans (LINDB.) BRYHN. Forekommer i løse, gulgrønne matter blandt græs, især på lerholdig jord på enge og i haver, på rådnende løv og kviste i skove etc. almindelig, men som oftest st. Frugt er funden ved Barkedal og Enhus på Kråkerøen i Glemminge, ved Torgauten, Græsvik og Dale i Onsø. (R.). 306. Eurrhynchium hians (HebDw.) KLÆR. Temmelig sjelden, på rådnende planterester og humøs jord især på skyggefulde steder, som i klipperevner og ved foden af klipper. Den forekommer i grønne—gulgrønne, tildels noget glind- sende, flade tuer, der ved rodfilt er langt fastere forbundne med underlaget end hos foregående, hvorfra den også adskiller sig ved regelmæssigere og tættere forgrening og grovere væxt samt (især i bladspidsen) længere og smalere celler. Glemminge: Enhus på Kråkerøen m. fr.; Onsø: Torgauten st., Åle, ved foden af Vollaberget, fleresteds st., Ålebergene st. (R.). 307. Eurrhynchium Swartzii (TURrN.) LIMPR. Neppe sjelden. Den forekommer i løvskov, især på skygge- 134 [No. fulde, kalkholdige steder, som mergelbakker, også på trærødder og på rådnende løv og kviste, i haver etc. Hvaler: Papper m. fr., (R.); Borge: Skiviken st., Moum st.; * | Østre Fredrikstad: Sorgenfri, i haven, med rigelig frugt; Glem- minge: Rød på Kråkerøen st., (H.), Enhus sammesteds st.; Onsø: Hankø m. fr., Torgauten st., mellem Kjølberg og Præstegården, i et morads tæt ved vejen i selskab med Bryhmia, st. (R.). Større og af mørkere farve end Hurrhynchium distans, men ligeså uregelmæssigt forgrenet som denne; den forekommer i store, løst sammenhængende matter, der kun svagt er fæstede til under- laget, hvorved den også strax skiller sig fra E. mans. 308. Eurrhynchium Schleicheri (Hepw. FIL.) LOR. (E. abbreviatum [BR. EUR.] SCH.) Denne art er kun observeret i steril tilstand ved Havikkollen i Onsø, hvor den forekommer på jorddækkede trærødder. Fra de øvrige arter af denne gruppe afviger den ved de tætstillede, korte grene og ved de ligeledes tætstillede blade, der giver grenene et turgid udseende, (hvorved den kommer til at ligne en spæd LÆ. striuatum,) hvilket i SCHIMPER'S Synopsis findes udtrykt ved: ,rami breves, erecti, dense conferti, foliis sat dense confertis patulis cras- siuseuli.* (R.). Ny for Norge; først funden i juni 1894. 309. Eurrhynchium Stokesii (TUrn.) BR. EUR. Sjelden. Forekommer på mørke, fugtige steder, f. ex. under skråberg og ved foden af klipper, st. Hvaler: Vesterø; Onsø: Ålebergene, Fosse, Buvik, Drag- sund. (R.). 310. Rhynchostegium tenellum (DICKS.) BR. EUR. Hidtil kun bemærket (m. fr.) på fin muld i hulheder under porfyrklipper på Rauø i Onsø. (R.). 311. Rhynchostegium depressum (BRUCH) BR. EUR. Temmelig sjelden. Den forekommer i fladtrykte, glindsende matter på jord ved foden af klipper og i jordfyldte hulheder i disse, st. Onsø: Åle, ved foden af Vollaberget fleresteds, Ålebergene, Rauø; Tune: Grøtet. (R.). 1.] er” 135 312. Rhynchostegium confertum (Dicks. BR. EUR. Denne sjeldne art er her bemærket (m. fr.) på lodrette, lidt fugtige og skyggefulde porfyrklipper på Søndre Søster og Rauø i Onsø, på hvilket sidste sted den påvistes som antageligt ny for Skandinavien i april 1886. (R.). Den er imidlertid allerede i 50-årene samlet af frk. CAROLINE ROSENBERG m. fr. i nærheden af Næs jernværk i Holt, Nedenæs amt. (H.). I sin forekomst minder den meget om Brachythecum velu- tinum, fra hvilken den dog let skilles ved den glatte seta og det langnæbbede låg. 313. Rhynchostegium rusciforme (WEIS) BR. EUR. Sjelden. Forekommer m. fr. på en mørk, fugtig bergvæg på Vollaberget i Onsø, hvor den voxer i selskab med Fegatella comica. (R.). 314. Thamnium alopecurum (L.) BR. EUR. Hist og her ved foden af klipper i skyggen af græs eller buske, ved fossefald og langs vandårer på overskyggede klippeskrå- ninger, altid st. | Glemminge: Enhus på Kråkerøen; Onsø: Vollaberget, Fosse, Ålebergene, Rauø, i største mængde, Søstrene. (R.). 315. Plagiothecium latebricola (WILs.) BR. EUR. Denne art, der i Fredrikstadtrakten fandtes som ny for Norge i oktober 1889, forekommer omtrent udelukkende på gamle rødder og stubber af Almus glutimosa langs bække på noget beskyggede steder; en enkelt gang er den iagttagen på et torvdække på en skyggefuld klippeafsats. Den forekommer enten i tætte, rent grønne, glandsløse eller i gulagtige, svagt glindsende tuer, som oftest st. Onsø: Trondalen, fleresteds, også m. fr., Åle st., Ørebæk st. Sjønnerød m. fr. (R.). var. gemmascens n. var. Folia paullum infra apicem corpuscula clavata ”?—3-septata chlorophyllophora crebra gerentia. Denne blandt de europæiske pleurokarpe moser sikkerlig ene- stående varietet er foruden ved Åle i Onsø (oktober 1889: R.) også funden ved vejen mellem Larvik og Fredriksværn, på 136 [No. rådne orestubber i en myr, (*/3 1890: kand. E. NYMaN, og ved Rognan i Saltdalen, under dryppet fra tagskjægget på væggen af et bådnøst. (3%/3 1892: H.). 316. Plagiothecium piliferum (Sw.) BR. EUR. Hist og her på numøs jord på skyggefulde klippeafsatser og i kanten af hængende jorddækker på klipper, sjeldnere på rødder af gamle løvtrær, m. fr. Glemminge: Kråkerøen, fleresteds, (H., R.); Onsø: Tor- gauten, Slevik, Åle, Ørebæk, (R.); Råde: Fuglevik, (H.); Tune: Agnalt, Stang. (R). 317. Plagiothecium pulchellum (HeDw.) BR. EUR. Denne i de subalpine fjeldtrakter hyppigt rorekommende art er her kun iagttagen i bergsprækker på et par steder i Onsø, nemlig ved Ørebæk og Buvik, begge steder m. fr. (R.). 318. Plagiothecium turfaceum (LINDB.) SCH. Forekommer i rigt fruktificerende, glindsende, fladtrykte matter på ophøjede tuer i myrer, som det synes, sjelden. Borge: Tosekilen; Glemminge: Kråkerøen, (H.); Onsø: Dammyr. (R.). 319. Plagiothecium denticulatum (L.) BR. EUR. Meget almindelig under mange former på jord, råddent træ, barnåle i skove, trærødder, i klippesprækker etc., med rigelig frugt. Af dens mange former kan nævnes en, der forekommer i store, grønne, matte eller svagt glindsende tuer på fugtige, skyggefulde, skrånende bergflader og på våd, humøs jord i skygge. Den har ikke som hovedformen hanblomsterne sammenhobede ved grunden af stænglerne, men spredte langs efter disse i bladhjørnerne, dels på samme axe som hunblomsterne, dels på egne grene; undertiden synes hanblomster ganske at mangle, hvad der gjør, at den ofte forekommer steril og da er let at forvexle med P. silvaticum. Overgange til de mere normale former af planten synes også at forekomme. Den er almindelig i Glemminge og Onsø. (R.). 320. Plagiothecium elegans (Hook.) SCH. Denne vakre art, der hidtil kun er observeret steril, forekom- mer i glindsende matter i jordfyldte hulheder og sprækker i klipper, | 137 på skrånende bergflader, på jord ved foden af klipper, langs skov- stier og vandårer etc. I Hvaler, Glemminge og Onsø må den betegnes som almindelig; i de øvrige herreder er den vistnok sjeldnere; i Borge er den således kun funden ved Torp, (H.), og i Tune ved Ag- nalt. (R.). 321. Plagiothecium Roeseanum (HaMmPE) SCH. Hist og her på fin sandmuld langs bække, i hulheder under trærødder og i randen af jorddækker på klipper, som det synes, helst i Jøvskov. Hvaler: Papper; Onsø: Trondalen, Vikene, Dale, Hankø- sundet, på den Ellingård tilhørende side, Skåre, Præstegården, alle steder m. fr. (R.). I modsætning til P. silvatieum, der helst forekommer i klippe- sprækker, synes nærværende art at foretrække den fine sandmuld langs bækkedragene. 322. Plagiothecium silvaticum (HUDS.) BR. EUR. Temmelig hyppig i jordfyldte bergsprækker, sjeldnere på jord i skove, oftest st. Frugt er funden i Ålebergene i Onsø og nogle få andre steder. Varierer på skyggefulde steder med tynde, meget forlængede og fjerntbladede stængler og ligeledes med længere, glandsløse blade. 323. Plagiothecium undulatum (L.) Br. £UR. Almindelig på fugtig, skyggefuld skovbund og på den nedre del af skrånende, jorddækte klipper i barskov, sjeldnere på de skovbare øer i fjorden, hvor den forekommer under enerbuske og ved foden af klipper; den savnes heller ikke i løvskov, men er der langt sjeldnere end i barskovene. Den findes hyppigt m. fr. i skovene, på øerne derimod kun st. 324. Plagiothecium Miihlenbeckii Sca. På torvagtig, fugtig bund, især i kanten af hængende torv- dækker på klipper og på ophøjede tuer i myrer, altid med rigelig frugt. 325. Plagiothecium silesiacum (SEL.) BR. EUR. Almindelig i barskov på rådnende stubber og mnedfal stammer, med rigelig frugt. ' 138 [No. 326. Amblystegium Sprucei (BRUCH) BR. EUR. Sjelden; kun bemærket sparsomt og steril på Rauø i Onsø, hvor den forekommer indsprængt blandt Homalothecum og Hypnum molluseum ved foden af en skyggefuld porfyrklippe. (R.). 327. Amblystegium subtile (Henw.) BR. EUR. Temmelig hyppig på rodpartiet og den nedre del af løvtræ- stammer, sjeldnere på stene i løvskov, oftest m. fr. Den er ud- bredt gjennem Glemminge og Onsø og er især almindelig på Kråkerøen; i de øvrige bygder derimod er dens forekomst ubekjendt. 328. Amblystegium serpens (L.) BR. EUR. Den almindeligste af de her forekommende arter af slægten, på jord, stene, trærødder, råddent træ, i kratskove, på fugtige klipper etc., altid med rigelig frugt. 329. Amblystegium Juratzkanum ScH. Exemplarer af denne art, fuldt overensstemmende med irske. er fundne m. fr. ved Slevik og Krosnæs i Onsø, beggesteds på halvråddent træværk i brønde. (R.). 330. Amblystegium confervoides (BrID.) BR. EUR. Forekommer her meget sjeldent; den er hidtil kun bemærket på en sten ved foden af en skyggefuld klippe på Åle i Onsø, hvor den fandtes sparsomt, m. fr. (R.). 331. Amblystegium radicale (PB.) MITT. En Amblystegim med langt tilspidsede, tandede blade med prosenkymatisk cellevæv i den øvre del og nerven forsvindende ved midten af bladet bestemtes af afdøde prof. LINDBERG til denne art. Den er ikke sjelden i Borge, Glemminge og Onsø, hvor den forekommer på fugtigt, råddent træværk og på jord i skygge- fulde krat, altid m. fr. 332. Ambiystegium varium (HeDwW.) LINDB. Exemplarer af denne art haves fra Torgauten i Onsø, hvor den forekommer på en sandig strandbred steril. (R.). Den danner oventil gulgrønne, tætte, 2 cm. dybe tuer af tætstillede, oprette stængler og grene. Bladene æglancetformede, svagt tandede, mere og mindre raskt afsmalnende til en kortere spids, cellevævet gul- agtigt, parenkymatisk, nederst rektangulært, nerven kraftig, løbende helt ud i spidsen af bladet. | 139 333. Amblystegium irriguum (WILS.) BR. EUR. Meget sjelden. Kun bemærket på stene i elven ved Solli i Tune st. (H.). , 334. Amblystegium fluviatile (Sw.) BR. EUR. Ligeså sjelden som foreg. og kun funden på klipper i Sarp- fossen ved Hafslund i Skjeberg st. (H). 335. Amblystegium riparium (L.) BR. EUR. Temmelig sjelden, på jord og gammelt træværk på fugtige, græsbevoxede steder, også i bække og gamle brønde. Onsø: Græsvik m. fr., Torp m. fr., Åle st.; Tune: Isnes- fjorden, ved dens afløb til Sollielven st. (R.). Meget afvigende fra hovedarten er var. longifolia Scu, der findes på stensætningen i en brønd på Krosnæs i Onsø m. fr. (R.). Større end hovedformen, med længere og mere tætstillede, - brunglindsende blade og nedentil bladløse stængler, der opad er stærkt forgrenede. 336. Hypnum Sommerfeltii Mvr. Forekommer på jord, sparsomt jorddækkede trærødder og rådne plantedele, især hvor underlaget er kalkholdigt; den er såle- des ikke sjelden på den humøse jord, der dækker skjælbankerne ved kysten. Hvaler: Papper m. fr., (R.); Glemminge: Fuglevik på Krå- kerøen m. fr., (H.); Enhus sammesteds m. fr.; Onsø: Torgauten mr Sevan) Skremmer Munek Boresard på samle vandrender ved Sarpfossen st., Solli, på lignende lokaliteter m. fr. (R.). På deto sidste steder finere og med stærkt udspærrede blade, habituelt ej ulig H. Halleri. 337. Hypnum elodes SPRUCE. Sjelden, på fugtig, sort myrjord (myrslam) på kalkholdig grund ved kysten. Hvaler: Langnesholmen ved Vesterø st.; Onsø: Lynghol- men st., Slevik med en eneste frugt, Foden st. R.). 338. Hypnum chrysophyllum BR. Hist og her på mergelholdig jord ved kysten, dog også på porfyren, sjelden m. fr. 140 [No. Borge: Skiviken st., (H.); Glemminge: Enhus på Kråker- øen st.; Onsø: Lyngholmen st., Rauø st., Slevik m. fr. (R.). 339. Hypnum stellatum SCHREB. Meget almindelig på myrer og myrlændte steder, fugtig sand- jord, på strandkanter etc., ofte m. fr. 340. Hypnum polygamum (Br. EUR.) SCH. Hist og her på fugtig, som det synes, helst lidt saltholdig jord. Den forekommer fortrinsvis ved kysten og på øerne, hvor den neppe er sjelden, da den vistnok ofte er overseet på grund af sin lighed med den foregående art. Hvaler: Asmalø st., (R.); Glemminge: Enhus på Kråker- øen st., (H.), Røds ballastkaj sammesteds m. fr., Veumengen, på lerjord m. fr.; Onsø: Lyngholmen st., Ørebæk m. fr. (IR) var. fallaciosa (JUR.) Sjelden; kun bemærket i en kalkholdig sump på Lyngholmen i Onsø st. (R.). 341. Hypnum Kneiffii (Br. EUR.) SCH. Sjelden; på våde og myrlændte, lerede steder, st. Skjeberg: Gunildmyr, (H); Onsø: Åle, Krosnæs, (R.); Tune: Evje. (H.). 342. Hypnum intermedium LINDE. Meget almindelig i myrer og på våde enge, i sumpe og gjen- groede grøfter og diger etc., hvor den tildels danner massevegeta- tion; sjelden m. fr., f. ex. ved Ørebæk i Onsø. (R.). 343. Hypnum lycopodioides SCHWÄGR. Forekommer i store matter i myrer og sumpe, hvor grunden er kalkholdig, meget sjelden og steril. Hvaler: Asmalø; Onsø: Lyngholmen, i selskab med H. in- termedium og scorpioides. (R.). Ny for Norges flora %3 1890. 344. Hypnum exannulatum GUMB. Temmelig almindelig i myrer, lerede diger og vejgrøfter, på våde enge etc., oftest steril. var. purpurascens SCH. Sjeldnere end hovedformen. Onsø: Fosse, på et vådt skrå- berg st. (R.). 1] 141 345. Hypnum fluitans L. Meget almindelig på de forskjelligste våde lokaliteter og under varierende former, hyppig m. fr. 346. Hypnum pseudostramineum C. MULL. Meget sjelden. Hidtil kun iagttagen på et vådt sted nær stran- den på en af Kråkerøholmerne i Glemminge st. (R.). 347. Hypnum revolvens Sw. På lignende lokaliteter som H. imtermedium, i hvis selskab den ofte forekommer, men neppe så udbredt som denne; oftest par) 348. Hypnum uncinatum HeDw. Meget almindelig og under mange former, på den nedre del af træstammer, på råddent træ, stene, klipper, jord etc. såvel i skove som på åbent liggende steder, altid med rigelig frugt. 349. Hypnum filicinum L. Temmelig hyppig på myrlændte steder, ved opkommer, kilder og kolde vandsig, på øerne ej sjelden på tørrere, kalkholdig jord, ofte m. fr., f. ex. på Kråkerøen i Glemminge, ved Torgauten i Onsø og Solli i Tune. Af dens mange former kan anføres var. gracilescens SCH, der er iagttagen st. på en tør, skyggefuld klippevæg ved Agnalt i Tune. (R.). 350. Hypnum falcatum Br. Meget sjelden, i en myr med kalkholdigt underlag på Lyng- holmen i Onsø, hvor den forekommer st. i største mængde 1 sel- skab med H. mtermedium. (R.). 351. Hypnum rugosum L. Hist og her på tørre bakker og jorddækkede berge, dog, som det synes, hyppigst på kalkholdig jord på øerne, også på porfyren, altid st. Hvaler: Sejlø, Asmalø; Østre Fredrikstad: Kongssten, på klipper ved fortet; Ønsø: Lyngholmen, Flatskjær, Rauø, Slevik, Græsvik, (R.); Råde: Sletter, Åven. (H.). 352. Hypnum incurvatum SCHRAD. Temmelig hyppig m. fr. på stene i løvskov. 142 | [No. 353. Hypnum reptile Rica. Sjelden. Forekommer i tætte, smudsigt grønne, rigeligt fruk- tificerende tuer på trærødder og den nedre del af træstammer i skove, sjeldnere på overrislede klipper. Onsø: Ålebergene, på den nedre del af træstammer og på en overrislet klippe, Rød, på trærødder. (R.). 354. Hypnum imponens Hrpw. Hist og her på flade eller skrånende, sjelden på stejle klipper, hvor den danner store, vakkert gulbrune matter, sjelden m. fr. Den forekommer på sine steder i største mængde, især på noget be- skyggede steder i skove, men savnes heller ikke på mere frit lig- gende bergflader. Hvaler: Asmalø m. fr., Vesterø st., Papper st.; Glemminge: Kråkerøen, fleresteds st., på bergene øst for Stordammen ovenfor Jørnerød mølle m. fr.; Onsø: Viker st., Åle st., Ålebergene st., Slevik m. fr., Buvik st. (R.). 355. Hypnum cupressiforme L. En af de almindeligste og formrigeste arter af slægten. Den forekommer på klipper og stene, som den beklæder 1 stor udstræk- ning, på træstammer, trærødder, kviste og jord etc. på såvel fug- tigere og skyggefulde som tørrere og åbent liggende steder, hyp- pigt m. fr. Af dens talrige former opføres her som iagttagne inden området : var. filiformis (HUDS.) ; Almindelig på kviste og trægrene i nåleskovene og på de lod- rette sider af klipper og klippeblokke, altid st. var. elata ScH. Onsø: Huth m. fr., Åle m. fr., Rauø m. fr. Høj, opret, brungul, noget svulmende, med svagt ensidigt bøjede blade; kapselen opret, cylindrisk, svagt bøjet. var. longirostris SCH. Onsø: Hankøsundet m. fr., på en orestamme. (R.). var. resupinata (WILS.) Borge: Torp, (H.); Onsø: Søndre Søster og Missingen, (R.), på samtlige steder st. Denne form, der også har været opstillet som ja] 143 art, tør være den mest udprægede af alle; den minder ved de glind- sende, elegant bøjede blade og grene om visse former af Pylmisia. 356. Hypnum areuatum LINDB. Meget almindelig og på sine steder i største mængde på ler og sandblandet lerjord blandt græs, især hyppig på lerede enge, gamle agre, langs diger og grøfter, på bækkebredder og i udkanten af myrer, altid st. 357. Hypnum Haldanianum GREV. Meget sjelden. Kun bemærket på den nedre del af en birke- stamme ved Ørebæk i Onsø st. (R.). 358. . Hypnum molluscum Henw. Forekommer i største mængde på skjælbankerne ved kysten og på porfyren, sjeldnere på gnejs og granit. Hvaler: Sejlø st., Akerøen, m. fr. (et individ, R.); Glem- minge: Lisleby, (H.); Onsø: Rauø, Lyngholmen, Flatskjær, Hankø, Slevik, (R.); Råde: Sletter, (H ); Tune: Grøtet, (R.), på samtlige steder st. 359. Hypnum crista castrensis L. Almindelig på skovbund i barskove, hvor den enten forekom- mer i rene tuer eller spredt blandt andre moser, sjeldnere på rådne stubber og stammer af bartrær; ikke sjelden m. fr. 360. Hypnum palustre Hups. På våde klipper, især ved fossefald, hist og her, m. fr. Skjeberg: Hafslund, ved Sarpfossen, (H. & R.); Glemminge: Enhus på Kråkerøen, Lisleby, (H.); Onsø: Slevik, (R.); Tune: Borregård, Solli. (R. & H.). 361. Hypnum molle Dicks. Meget sjelden; kun ved Sarpfossen på Borregårds grund i Tune, hvor den fandtes på gamle, våde bjælker st. (H.). Ved de store, nye anlæg på denne side af fossen er den nu antageligt ud- ryddet på dette sted, men det er rimeligt, at den også forekommer længere nede, hvor bredderne endnu er urørte. 362. Hypnum dilatatum Wics. Meget sjelden, på vådt berg i en bæk ved Seutelven i Onsø, ret over for jernbanestationen, st. (R.). 144 [No. 363. Hypnum eugyrium Br. EUR. Denne sjeldne art forekommer m. fr. på vådt træværk ved Solli i Tune, hvor den danner store, brungrønne, noget glindsende tuer, ikke ulig en grov form af H. palustre. Fra denne skilles den dog ved mindre +tilspidsede, i spidsen tydeligt tandede blade med tydelige bladører og svag, todelt nerve, kapselcellevæv, peri- | stom og større sporer, (0.020—0.024 mrn.). 364. Hypnum ochraceum TURN. Hist og her på stene i bække og elve og på klipper ved bred- | den af disse, st. Skjeberg: Hafslund, ved Sarpfossen; Glemminge: Kristians- lund, Stræbsomhed mølle; Tune: Dalen, (R.), Solli. (H.). 365. Hypnum cordifolium HeDw. Temmelig hyppig blandt græs, i vandansamlinger og grøfter, langs bredderne af tjern og i grundere sumpe, i myrer etc., som | oftest m. fr. 366. Hypnum Richardsoni MITT. Denne subalpine art er inden området kun observeret ved Dammyr i Onsø, hvor den forekommer m. fr. ved et opkomme i selskab med Hypnum cuspidatum og Brachytheeium riwulare. (R.). 367. Hypnum giganteum SCH. Hist og her i sumpe, på meget våde, græsbundne myrer, i gjengroede diger etc. Hvaler: Akerøen st., (R.); Borge: Visur m. fr. (H.); Glem- minge: Kråkerøen st.; Onsø: Dammyr m. fr., Ørebæk st. (R.). 368. Hypnum cuspidatum L. Meget almindelig i myrer og på våde, græsbevoxede steder, ikke sjelden med rigelig frugt. 369. Hypnum parietinum L. Vistnok den almindeligste af alle Hypna på bunden i barsko- vene, hvor den danner massevegetation, også på mere åbent lig- gende steder i udkanten af skove og på lyngmark etc., ofte m. fr. 370. Hypnum purum L. Ikke sjelden i de laveste trakter af området, på jord i løvskov, sjeldnere i barskov og på ubeskyggede steder. Hvaler: Sejlø m. fr., Asmalø st.; Glemminge: Kråkerøen, 1.] 145 ved Enhus, Røds ballastkaj sammesteds st., Veumengen st.; Onsø: Rauø st., Slevik m. fr., Hankø st., Torgauten st., Uteng st., Åle- bergene st. (R.). 371. Hypnum stramineum DICks. Meget almindelig på myrer og våde, tildels græsbundne steder, enten i rene, ublandede tuer eller indsprængt blandt andre arter, f. ex. Sphagna. Frugt er meget sjelden og kun bemærket på en af Kråkerøholmerne i Glemminge og i Dammyr i Onsø. (R.). 372. Hypnum scorpioides L. Ikke sjelden i dybe myrer og sumpe, dels i oprette, gulagtige tuer, dels nedliggende, brun og mere spredt. Hvaler: Arekilen på Kirkeøen st., Asmalø st., Akerøen st.; Glemminge: Kråkerøholmerne m. fr., Stormyr st.; Onsø: Dam- myr m. fr., Tvetemyr st., Lyngholmen m. fr., Torgauten st. (R.). 373. Hylocomium proliferum (L.) LINDB. Meget almindelig i barskov, m. fr. 374. Hylocomium umbratum (EHRH.) BR. EUR. Forekommer i mørke, glandsløse matter på lidt fugtige, skygge- fulde steder, på jord, trærødder og stene. Glemminge: Åsgård på Kråkerøen st., (H.); Onsø: Dam- myr og Torp m. fr., Åle m. fr., Hauge m. fr., Ålebergene m. fr., Slevik m. fr.; Tune: Dalen m. fr., Skivdal st. (R.). 375. Hylocomium squarrosum (L.) BR. EUR. Steril meget almindelig på sidlændte enge, på fugtige, ikke altfor skyggefulde steder i skove, langs veje og grøfter etc.; sjeld- Nerem med ved Morp oser by Borge FM apå Raue: Åle og ved Sjønnerød i Onsø. (R.). 376. Hylocomium calvescens (WILSs.) LINDB. Forekommer blandt græs og andre moser på fugtige, skygge- fulde, helst lidt lerede steder i skove, dog sjelden i nogen mængde. Borge: Torp m. fr.; Glemminge: Kråkerøen, ved Rød st. (H.) og ved Enhus st., Veumengen st.; Onsø: Dale m. fr., Åle- bergene st., Hankøsundet m. fr.; Tune: Dalen m. fr. (R.). 377. Hylocomium triquetrum (L.) BR. EUR. Temmelig hyppig i løv- og barskov på skyggefulde steder, dog sjelden m. fr., som på Rauø og ved Dale i Onsø. (R.). 10 146 [No. 378. Hylocomium loreum (L.) BR. EUR. Overalt på klippeblokke, bergafsatser, nedfaldne træstammer og tuer i barskovene, noget sjeldnere på lignende lokaliteter i løv- skov, også på lyngmark og mellem stene på de træbare øer, hyp- pigt m. fr. | DN | 147 Tilføjelser. På grund af, at der er hengået nogle måneder mellem manu- skriptets afslutning (i februar 1896) og trykningen (sidste halvdel af juli og første halvdel af august), er endel angivelser i første afsnits kapitel 6 (side 42—44) ikke længere ganske adækvate. Dette gjælder bl. a. det side 42 opgivne tal for de i Fredrikstad- trakten fundne arter; dette er nemlig i mellemtiden steget fra 499 til 504, (nemlig 101 levermoser og 403 løvmoser, hvoraf 22 torv- moser og 381 egentlige løvmoser), idet det er forøget med 2 lever- moser, Cephalozia elachista og Marsupella sphacelata samt 3 løvmoser, Åndreæa Huntit, Campylopus fragilis og Amblystegnum hygrophilum. Desuden er under gjennemgåelsen af fund, som tidligere er blevne lagte tilside, flere nye voxesteder tilkomne for endel foran anførte arter. Endeligt er i den nævnte mellemtid øgruppen Tisler i Hvaler bleven nærmere undersøgt. På Tisler dannes fjeldmassen ikke, som overalt ellers i dette herred, af granit, men af gnejs, der træder frem i dagen som afrundede koller med mellemliggende sænkninger, hvori som regel (foruden nogle mindre småsumpe) større og mindre myrstrækninger danner jorddækket. Kun i nærheden af de beboede steder forefindes noget sandblandet torvjord med en sparsom til- blanding af forvitrede skjæl. Når hertil føjes de morænelignende stenhobe i nærheden af kysterne og den af skjæl, sand og små- sten dannede blanding langs disse, gives der antageligt ikke flere slags underlag for mosvegetation på disse fattigt udstyrede øer, og 148 [No. det siger sig selv, at denne på så lidet varierede lokaliteter må være lidet rig på arter, hvad også den foretagne befaring af øerne | bekræfter. I nedenstående liste over tilføjelser er for Tislers vedkommende alle iagttagne arter opførte, selv de almindeligste, da det kan antages at have nogen interesse at se en sammenstilling af de arter, som | findes på den mest fremskudte sydøstlige forpost inden vort lands | grænser. Samtlige nedenfor anførte fund hidrører fra E. Ryan. Å. Levermoser. Marchantia polymorpha. Hvaler: Tisler 7. Chomocarpon commutatus. Hvaler: Tisler m. fr. | Riccia biyfurea. Hvaler: Tisler m. fr. | 10. Frullamia tamarisei. Hvaler: Tisler st.; Onsø: Flat- Se skjær st. | 11. F. fragilifolia. Onsø: Ålebergene, på aspestammer, st. 14. Radula complamata var. propagulifera. Onsø: Åleber- gene, på aspestammer, st. H 15. Madotheca platyphylla. Onsø: Missingerne st., Flat-- skjær st. 18. Metzgerua furcata. Hvaler: Tisler st. 19. Lepidozw reptams. Hvaler: Tisler, på tuer i myrer, st. 20. * BL seiaceq.| Hvaler Misler stå Onsø: PMarskjær st 23. Odontoschisma sphagni. Tune: Harehjellåsen st. 24, 0. denudatum. Hvaler: Tisler st., Akerøen st.; Onsø: Flatskjær st., på Samtlige steder på torvbund. 25 b. (100.) Gephalozia elachista (JaCk) LINDB. Vistnok meget sjelden. Den er samlet m. fr. ved Agnalt i Tune, på en sandet rabbe, og næsten på samme sted som en af de andre sjeldne Cephaloziaarter, nemlig OC. myriantha. Da planten er autoik og ikke tilhører nogen anden art af slægten samt desuden passer til beskrivelsen, kan der ikke være nogen betænkelighed ved at opføre den under dette navn. 1.] 149 27. OC. leucantha. Onsø: Dammyr dg, på fugtige tuer ved siden af en skovsti, Tvetemyr st., Fugledalen m. fr. på torvjord. 28. UC. divarteata. Hvaler: Tisler st.; Onsø: Fjelskilen m. fr., Ålebergene m. fr. på grusjord. 31. UC. eatenulata. Hvaler: Tisler st., i mængde på rådnende Sphagna i selskab med Jungermanmia porphyroleuca. 32. C. media. Hvaler: Tisler, i mængde st., også med sparsom frugt; Onsø: Lyngholmen st., Flatskjær st. 33. CC. beuspdata. Hvaler: Tisler m. fr. 34. UC. Lammersiana. Hvaler: Tisler m. col.; Onsø: Flat- skjær m. fr. 39. Lophocolea heterophylla. Onsø: Ørebæk m. fr., Rød m. fr. 40. L. minor. Hvaler: Akerøen st., på forrådnende torv. 41. Chiloseyphus polyanthos. Hvaler: Tisler st.; Onsø: Flatskjær st., Nordre Missingen st. var. vitteulosa. Onsø: Flatskjær st., Græsvik st. 42. Kantia trichomamnis. Hvaler: Tisler st; Onsø: Dam- myr og Ørebæk m. fr., beggesteds på ophøjede tuer på myrlændte steder. 43. K. calypogea. Onsø: Rød st., på en sumpig digekant. 44. Saccogyna graveolens.. Hvaler: Tisler, på rådnende Sphagna, også m. fr. 47. Riccardia major. Hvaler: Akerøen st. 48. KR. latifrons. Hvaler: Tisler, hyppig på tuer i myrer, også m. fr.; Onsø: Flatskjær m. col. på en lignende lokalitet. 50. R. pmgqvis. Hvaler: Akerøen st. 51. Ptliditum ciliare. Hvaler: Tisler st. 54. Blepharostoma trichophyllum. Hvaler: Tisler m. col. 58. Scapama wrigua. Hvaler: Tisler st. 59. $S. rosacea. Hvaler: Tisler å. 61. S. comvexa. Onsø: i skoven ovenfor Vikene st., mellem Dammyr og Tvetemyr st. 65. Plagiochila asplemioides forma. Hvaler: Tisler. 67. Myla anomala. Hvaler: Tisler st; Onsø: Tvetemyr m. fr., beggesteds på torvmyrer. 69. Jungermmmia imfluta. Hvaier: Tisler m. col. 150 [No. TG æspitieua. Tune: Agnalt st., men med gonidier. HD) jord, st. 73. J. quwinquedentata. Hvaler: Tisler. 76. J, Kumzeamna. Onsø: Store Marnet st., i kanten af et lidet tjern nogle få meter over havet. 77 |Rndsø VSlmelers teke seg Omse. Mesker 54 Lyngholmen st., på samtlige steder på torvbund. 79. J. bicrenata. Onsø: Rød m. fr., Ålebergene m. col. 81. J. porphyroleuca., Hvaler: Tisler st., i myrer over råd- nende Sphagna. 82, J. ventricosa. Hvaler: Tisler st. 87. J. mnuta. Onsø: i skoven ovenfor Vikene st. JONG 2, J. exsecta. Hvaler: Tisler, Akerøen, beggesteds på torv- | 89. Nardia scalaris. M. fr.: Onsø: Ørebæk, Borgås, Brække. 90. N. hæmatostieta. Onsø: Rød m. fr. på sandede digekanter. 92 b. (101.) Marsupella sphacelata (GIrs.) LINDB. Sjelden. Onsø: Alebergene, ved ,,Signalen*, med gamle frugter J OS p 39 kan) p) kap) an) | 9/4 1896 på stene i en våd sti, side om side med M. emarginata. 96. Blasia pusilla. Tune: Rostadnæsset m. fr., i vejdiger. 99. Pellia epiphylla. Hvaler: Tisler m. fr. B. Torvmoser. 1. Sphagnum cymbifolium. Hvaler: Tisler st. 12. 8. acutifohum. Hvaler: Tisler st. Scompacum | Hvaler isens: 20: 1S-cuspidatum Avaler: Mlisler st 21. Sirecurvuma Hvaler: (Jisler'st: C. Egentlige løvmoser. 2 b. (379.) Andreæa Huntii LimPR. Meget sjelden. På det nedre parti af en klippe på Åle i Onsemnm fr: 4, Archidium phascoides. Hvaler: Tisler st. L.] 151 9, Pleuridium altermifolium. Hvaler: Kirkeøen, ved Præste- gården, m. fr. . 18. Weisia vmidula. Hvaler: Tisler m. fr. 37. Dieranella cerviculata. Onsø: Vikene m. fr. 44, Dicranum Bonjeami. Hvaler: Tisler, i mængde st., også m. fr.; Onsø: Fjelskilen st. var. polyclada. Hvaler: Tisler. 46. D. scoparum. Hvaler: Tisler st., Akerøen, (forma). 49. D. montamm. Onsø: Dammyr m. fr. 50. D. flagellare. Onsø: Flatskjær st. 52 Di longsjohum. Hvaler: Tisler st. 53. Campylopus turfaceus. Hvaler: Akerøen, på torvjord, £. 53 b. (380.) GCampylopus fragilis (DICkSs.) BR. EUR. Meget sjelden. Kun påvist på Akerøen i Hvaler, hvor den findes st. blandt Webera nutans på torvagtig, fugtig bund i kanten af en myr. (Campylopus fragilis udgår derfor side 32 linje 29.) 55. Leucobryum glaucum. Hvaler: Tisler, st. og forkrøblet. 59. Fissidens adiantoides. Hvaler: Tisler m. fr., Akerøen m. fr.; Onsø: Flatskjær m. fr. 62. Blindia acuta. "Tune: Rostadnæsset, på klipper ved vejen langs Visterflo, st. 63. Ceratodon purpureus. Hvaler: Tisler m. fr. 6. Pottia Heimu. Hvaler: Vesterø m. fr. 7. Didymodon rubellus. Hvaler: Tisler m. fr, på kalk- holdig jord ved kysten; Onsø: Lyngholmen m. fr., Nordre Mis- singen m. fr. på lignende lokalitet. 82. Tortella tortuosa. Hvaier: Tisler st., på klipper. 83. IT. fragilis. Onsø: Flatskjær st. 87. Barbula comvolmta. Hvaler: Tisler m. fr. 89. Tortula subulata. Hvaler: Tisler m. fr.; Onsø: Lyng- holmen m. fr. 92. T. montana. Hvaler: Tisler st., i mængde på stenet, skjælblandet jord ved stranden. Exemplarerne er ikke typiske, idet cellerne i størrelse nærmer sig til dem hos T. ruwralis, ligesom bladene i spidsen er mindre tydeligt udrandede og bladkanten noget 152 mere ombøjet end hos den typiske form. Imidlertid viser gjen- nemsnittet af nerven, at planten tilhører denne art, idet rygsidens stereidebånd er indtil Olaget, medens det hos T. ruralis dannes af | 2—3 eellelag. Li), 1i6. [NG. Schistidium apocarpum. Hvaler: Tisler m. fr. Grimmia commutata. Hvaler: Tisler m. fr. G. ovata. Hvaler: Tisler m. fr. | G. pulvinata. Hvaler: Tisler m. fr., på forvitret gnejs. | G. Miihlenbecku. Hvaler: Tisler m. fr. | G. decipiens. Hvaler: Kirkeøen, ved Skjærhallen m. fr. | G. elatior. Onsø: Flatskjær st., på en vandreblok. Rhacomitrium aciculare. Hvaler: Tisler m. fr. | Rh. faseieulare. Hvaler: Tisler m. fr.; Tune: Rostad- | < < næsset m. fr. 17: Uker TI jD2r 125 Rh. affine. Hvaler: Tisler st. Rh. heterostiehum. Hvaler: Tisler m. fr. Rh. lanugmosum. Hvaler: Tisler st. Hedwigia albicans. Hvaler: Tisler m. fr. Zygodon viridissimus var. rupestris. Onsø: Nordre Mis- S singen st. VATE 128. 1313: Ulota Hutchinsie. Hvaler: Tisler m. fr. U. phyllantha. Hvaler: Tisler, på Møren. U. erispula. Onsø: mellem Dammyr og Tvetemyr m. fi., å rogn, or og gran. telen) ee 146. 149. Orthotrichum rupestre. Hvaler: Tisler m. fr. 0. leiocarpum. Onsø: Kolberg m. fr., på ask, Ålebergene m. fr., på asp. dl 160. 164. 169. 1700). 181. 192. 193. 195. 0. obtusifolum. Onsø: Kolberg m. fr., på ask. Splachmum ampullaceum. Onsø: Borge m. fr. Funaria hygrometrica. Hvaler: Tisler m. fr. Webera cruda. Hvaler: Tisler st. W. nutans. Hvaler: Tisler m. fr., sparsomt. Bryum Graefiumum. Glemminge: Kråkerøholmerne m. fr. Bb. capillare. Hvaler: Tisler m. fr., på jord mellam stene. DB. cæspitictuum. Hvaler: Tisler m. fr. B. alpmum. Hvaler: Tisler st. Onsø: Brække m. fr. 1] | 153 205. B. pseudotriquetrum. Hvaler: Tisler st. 207. Mnium hornum. Hvaler: Tisler m. fr., i mængde i myrer. 209. M. undulatum. Onsø: ved bækken mellem Dammyr og Tvetemyr m. fr. 216. M. cmeclidioides. Onsø: Vikene st. 218. M. subglobosum. Onsø: Tvetemyr m. fr. 229. Aulacommium androgynum. Onsø: Rød m. fr. Pee palustred Skvalerdislerimar 224, Bartramia vhyphylla. Hvaler: Tisler m. fr. 231. Philonotis fontana. Hvaler: Tisler st. 39. Polytrichum formosum. Hvå&ler: Tisler m. fr. DANNE piljerune (Fsveler Mkslerm ir EP. Keoommunes hevalersilisler myr 247. Buxbawmia mdusiata. Glemminge: Kråkerøen m. fr. 254, Antitrichia curtipendula. Hvaler: Tisler st. 256. Neckera crispa. Onsø: Lyngholmen st., på jord. 21. Myurella julacea. Onsø: Lyngholmen st. 265. Anomodon vitieulosus. Onsø: Rød st. 272. Thuidum tamarisemum. Onsø: ved bækker mellem Dammyr og Tvetemyr m. fr. 273. Th. delicatulum. Onsø: Rød 3. 282. Isothecium muyosuroides. Hvaler: Tisler st. 283. Homalothecium sericeum. Hvaler: Tisler st. 284. UCampitothectum lutescens. Hvaler: Tisler st. 286. Brachythectum salebrosum. Hvaler: Tisler m. fr. 289. B. albicans. Hvaler: Tisler st. 292. B. Starkei. Onsø: Rauø m. fr. 294, B. rutabulum. Hvaler: Tisler m. fr. 297. B. rivulare. Onsø: Vikene m. fr. 299, B. plumosum. Hvaler: Tisler m. fr. 300. Bryhmia scabrida. Onsø: i skovsumpe ovenfor Vikene st 301. Burhymchum strigosum. Onsø: Rauø, på stammen af Berberis vulgaris, m. fr. 302. E. striatum. Onsø: Vikene st. 322. Plagiothectum silvaticeum. Hvaler: Tisler st, 154 [No. 329. Amblystegium Juratzkamum. Hvaler: Tisler m: fr., på råddent træ i en myr. 330. Å. confervoides. Borge: Hunn st., på jord på klipper. (Bestemt af R. DU BUYsson.) 334 b. (381.) Amblystegium hygrophilum (JUr.) ScH. Meget sjelden. Ifølge et af DU BUYSSON bestemt exemplar fore- kommer denne art på Store Marnet i Onsø på fugtig sandjord lige ved stranden, st. 337. Hypnum elodes. Hvaler: Langnesholmen st., sparsomt blandt Fncalypta contorta. 338. H. chrysophyllumé Onsø: Flatskjær st. 339. MH. stellatum. Hvaler: Tisler st. 342. H. mtermedium. Hvaler: Tisler st. 343. HH. exanmulatum. Hvaler: Tisler m. fr. 345 H. fluitans. Hvaler: Tislerim. fr. 347. H. revolvens. Hvaler: Tisler m. fr. 348. H. umenatum.. Hvaler: Tisler m. fr. 354. H. imponens. Onsø: Ålebergene m. fr.; Tune: Rostad- næsset st. 355. H. cupressiforme. Hvaler: Tisler st. var. resupimata. Onsø: Nordre Missingen st. 358. H. molluseum. OQOnsø: Lyngholmen st. 368. H. cuspidatum. Hvaler: Tisler st. 369. H. parietinmim. Hvaler: Tisler st. 370. H. purum. Hvaler: Akerøen st. 372. H. scorpioides. Hvaler: Tisler st. 373. Hylocomum prolferum. Hvaler: Tisler st. 374. H. wnbratum. Onsø: ved bækken mellem Dammyr og Tvetemyr st. 375: H. squarrosum:' Hvaler: Tisler st. Til disse tilføjelser er der taget hensyn i den følgende over- sigtstabel, 1.] Alkkbetetesnerat en andindes Tabellarisk oversigt over de enkelte herreders mosflora. i vedkommende herred. rar denikske 155 er observeret | bn | & 2 Å. Levermoser. EEE sje GI S|2|Gl/E mååå DS AE . Marchantia polymorpha . . . >. SIST NS 2. Chomocarpon commutatus . +++. |=| U| L=94=|= enegaielatemea FA === Å l 4. Reboulia hemisphæriea . . === LIV =|= SeeTuiceasonoen pe == == SY == 6. JAR EE ØL LE å VEE Gu er v G 1 | =|=I| LIT |=| |= 8. Eebenenana SEN ee ge MLE sa kr 9. Fkceananculatume 00 ne | == oerulanmuvuvumarnscdere QG Ly=p bd == ike å fragilifolia . == STEDENE 12. , GJØUGRGRAREA ar Aka var aar å —l == =P L= ee lgemnencauuond ES SST SV == Et adua companudEeG eV 15. Madotheca plathyphylla . . . . > me TE 16. ; FOU —l=t dl Id == KA Metzgena com ugadN SE — Jr dl JJ MI = 18. på Runcaar se SSS KRrkepido2rdd era sr Hp SIT == 20. k SELGE ETE I | == |—|-| 1 ||== DU, IGG AUD ao ea ao gå 1 |—|1|—| 1 | 1 || 1 |— Do g rang arse == | 1 === 25 Odonioschisma sphagnad SEE == Liu =p 1 |= 24. å denudatum == 25. Cephalozia myriantha .. 2.2. —|—|= |=| |=| 1 |= 156 [No. | S 80 Z 2 A. Levermoser. E| å GE JEF mø æE|S Se 251bACephalossadeladuste — -|—| I DE: ; Bama Ge — | —=t=| I | |= Do Å leueanna l Ål 28. Å duvareatad ee J|-|1|yl | 1 || 1 29. å bpda SEE EE —|— | —|—|—| 1 || I 30. å Felene —|—|-|=| 1 | 1 || I SÅ G catenu am LE I |—|- || | I |--| I Sør A media L|--| 1 || 1|11|--|1 38 ; bicuspidata == bly |=| 34. G Lammersiana 1 == || == 95! p ere Valois --|—|—|=| 11 1 |] I 36. Kuan —|—! I 1 |-— OE Lophocolea beaenadr —l— I || LY I |=| ÅS 38. å euspidda I | —i—|— | 1 | 1 —|-- 1 I 39. Å heteropmullaedr re NNN SS 40. Er MO I |— 1 | LI LITT 41. Chiloscyphus polyanthos . . . .. 1-1 | LI LSP LIS eeKannadeonaus SSE == AS å ceaupogene EE —l—-| 1 |- | 1] I || 44. Saccogyna graveolens . . . 1. 1 LISTE 25 iceandiaspanaae GE — || I 7 46. p GODNDL oe 6 S eo > —|—|—|= |=| 1 |=| 47. å AG GJ 1 |-|-|=| 1 | 1 |- |=| 48. Å ION Se NE NG 1 ENG 49. k MEUTVAtA --|—|—|—| 1 | I |-= || 50 pngusr RE GE de en Sy Ptilidium ciliare . . ......- LISIVSHAE == Sy på pulcherrimum . +++. —|=| LITE LI LLI 53. Chandonanthus setiformis . . ++. ae her ot GL enn 54. Blepharostoma trichophyllum PES SSE Å NE SA Scapamacsompae N Fe —|-| LISTE ILL | LIS 56. N HEM OKOSa MR NESS Sy d umauaaere On 58. : ariguee Fe MENS NESE 59. 2 rosene VES 60. Å CL eV 1 |-|-|=| 1 | 1 |=| LIS (GJE conmveLuNE NESTE iL 62. Diploph: ytlumalbieans Ger MSN EN 63. % taromum FE —|—|=|= |=| L || LI 04. $ obtusifolium ||! I | IE I 1.] 157 5p Z 2 | be A. Levermoser. eee ES SE s|o| OG Følg al måla o SEES 65. Plagiochila asplenioides . . . >. IO 0 hr DA EE NE osean Il ===> Å | |=| == 67. BV anonal SE SN f|=||| 1 | 1 |; 1 |-- 68. Jungermannia lanceolata . . . .. — |— 1 69. Å mala 1 |—|1 || INT — 70. å subapicalis I |-|-|| 1 | 1 |=| | de Å Gæspitcm —|—|=|—|| I |=| 1 | De E ersedm 1 |—| 1 |-|11| 1 |—|-|- TSE p quinquedentata . .|1 '—| 1 | 1 | 1 | 1 1 74. banvatm PG MINNER mo: Å grace (GSA == SS == 76. å Kunzeana —|—|—|— || 1 || I | 7 Je N messa 1 |-|-| || LI 78. 3 Limprichtui . — I | — —|— 79. Å bierenaa! FE —|—| = || I | I |=i=|= 80. k longidens AE 1 1 || || 1 | 1 || 1 | SÅ. k porphyroleuca == IL === 82. E - ventricosa . > I == TS IE 83. å obusme —|—|—l—| å | 1 | |= 84. 6 badensis 90 — ml —- dl === 85. å vaare I |-|-|| 1 | 1 || 1 |— SG. å samedlm —|—|= |=| 1 | 1 |=| —|— S7. Å OR ND I || 1|-j 1 | 1|—| 1 |— Sera dakeenuaa —|—=[ 1 |STI| LI LJ 1 |— 89. HSE SE LIV =P == 90. LS kæmaiosheaar SG == || LA I |= 91. KA knseed D —|—i=i= | LL |Ti=|= 92. Marsupella emargmata . . . ... ls LY | = 92 b. Å sphaeelata SE — | —|—= |=| =| I |=|=|= GB erlon Jabøkeri eo dre ke KG = 1 — |— 94. Fossombroma Dumortieri — EST TE 95, Erstad VU =p == LVL |=| Å |= Bass —|—l—I 1 | 1 | 1 | 1 |- Om Pellia endivierona «GS —l— |=| 1 |=| |—= 98. SANGEN NN —|— || [1 || | |= 99 Ken phlg 1 |=| ST TI 53| 2 143| 2 |74192|26163| 2 158 [No. =p EE b B. Torvmoser. E EG SE : Søs mlø|aEo SE 1. Sphagnum eymbifolum . ++». MST =| dl 2. å medium GER mo Ga IS LI == Se % papilosun ae PE 4. å imbnicanime EG —|—|=—=| 1 | LA Då å fundbrsaumn or SE 6. 3 Gargensoknu Fn PS == 7 å Russo —|— | |—|—| 1 || 8. P FUScun NE ER == Q. G nubelunee — |=| 1 | 1 |=|= 10. Å Warnstormude oe — |—|—|= |=| 1 | |= 16 Å quinquefarum . - ++. === === 12, % emo mn VISNES 134 å sundene AN EEE 14, å compacumne Ge. SSS ==" 15. Å subseeundumer Gu NESEN EN. 16. g COOKE EE NE 7 I Squanosun SSS 18. Å Fenes — dl V= 19. Å molusceume dr SIS IE V= 20. å eusprdatun ISPS pl == Dia 5 KeCUKVUN el 1 |—| 1 || 1] 1 || 1 | 22 Å mpanume re EE — 1 |=|=|= [91131 017/22] 2 |11|2 C. Egentlige løvmoser. Li ndreæa peixopkd ee 1 |---|-| 1 || 1 | 1 1 Då på GLASSENE SI == 2 do» Få Te AO Moa Eg eg SE —|—j= || I -- Så Å Komme ds ae —|—-| 1 | || 1 111 4.+ Archidium phascoides 2 00 SEP 5. Hphemerum serratum > - -. 2 === ENE HF Acaulobemuncaumer Gr —l|—| 1 1 | 1 |=| ||= 7 Phaseumkenspidarume see —l=I LIN == SA Blerdanndudume SG — tt SVI = 9, å altermfolum . . >. L|-|1 || 1|1|—| 111 10. å SUOUand Ge: — |=| |—=|—| I |=| 11. Hymenostomum rostellatum . . + «|| LISS 1.] 159 T| : JE E E op C. Egentlige levmoser. E E HE E SE Tløåam ode Er 12. Hymenostomum squarrosum . . |=| | 1 == 13: E microstomum . . + |——| 1 |=| 1 | 1 |=| 14. Gymnostomum rupestre . ++ ++ > ll ML SÅ di => 15. Hymenostylium curvirostre | LS SIE 16. Amoectangum compactum . + ++ —l|—|—|—|| I [|| keel Verssakerspade sr ee ee es ML EEE 18. FJ viriduae se el LISS 1 |1|1|— IORDieranowerstd EUR - -|—| I |=| 1 || OLEG é Gruspula += se | ISIS LIS PENSRhabdowerstaugdee |=| Å 1 || 1 | DÅ, å denticulata . . >... le dl = DC nodontunascdustee en me ss ME 24. å TOKOUESCENST SN SIS 25: k polyearpum . ++ er ie == 26 a strumtferum + +++ —|—|—|=| 1 | 1 | 1 || De Oreouerssankrunton du 1 || 11 1 1 1 || 1 |— 28. Dichodontium pellucidum . . ++. || |-|-|—|| I 29. Omncophorus Wahlenbergu . > . + «|=| 1 je SomeDeianellavsquarrosa FA —|—l 1 |=| 1 |=| == SE å Schureberngsda AR I I === 2 K GSPAN AE —|—| 1 | 11 1 | 1 |=| |—= 39 E FUEScENS SE SEES EE EE 34. k: kum |=| 1 |=| |= Op! s Hama: —|—|- || 1 | 1 |-— 36. v subdiatde —|—|—|—= || I | 1 |-|— Sille å cerci 1 |—i1|j 1 | 111 | 1 — 38. a hetenomalme Er an GA So eianunmebluytmde Fr == SS U= 40. å datum EEE —|—|—=|—! 1 | 1 || 1 |— AL % pure HE === Al 42. a Bergernasa Kr ag: —l—| 1 || 1 | 1 |! |— 43. å umaulaune Te 44. , Boneame L|—| 1 || 1 | 1 || —= 45. E Mas 1 |—| 1 || 1 | 1 |+]| 1 | IG N scopamunmn ES EE 47. ei eongesum == I =P LI U= 48. Å fuscescens . . ++. av å |=| LY 1 || 1 == 49, å mMomanUnEe ee == Å =P ENE 500), oa fagelmer ra 1 | 1 |-+|-| 1 | 1 || I — ll. då Scottanum . ++ 42 åå == 1 || = 160 [No. al EE 1 ae øl je] EE En C. Egentlige løvmoser. SElsEses se Elålaladd.E 52. Dicranum longifolium . . .- 22 MV I U= 53. Campylopus turfaceus . .-- 20 | == |=| 1 |=| -= 959) 161 Å Fraga BUE EN I |-| -|=|= |=| == 54. Trematodon ambiguus - HA SANSENE = 55. Leucobryum glaucum +. .. 10 EST IL ==== HON Fussidensabruode er ET By p GAS 9 ee NE — === Å | 1 === 58 3 osmundoides . . - > > LL SE 59. Å adsantoidessr PES === 60. å jagouuske — |=| |=| 1 | 1 |=| Ol. å deepensrr NE —l|—|=|=|=| 1 |=| I 2 Blindtdaaaerr Ne =$ ll Il |= 6 Ceratodon panpureuså JO RATE ANE 01 Plrichodormlenlmaneus GP == ooDunedunørde SME 66. 4 vagmanse NE en nen eie Og Å homomallum . . +++ — I 1 JE 68. så Hereaulerm grr GENE VES ESS == 69. Å olaueesteense EE 70. Disticmum capillaceum . . ++. Ua OE EO ZF å meumaunme BEL ISI === 2 Rtenygoneuramcauolune Je Fer Fr er ar er TRrekoiamimnuulae er re pr SEE Ne NES 74, KE runca de — 1 || 1 1 | | 1 |= 75. SÅ entennedimmis ve re —|=— |=| 1 | | 1 |=| 7Å6), ER He mters ku s G 0 LS IS == TRDidgmodonrue us EE Ha 78. N Fqduus se en 79. Å spadteense ESN == 80. Trichostomum cylmdricum . . ++. i SIE Tortella mnd dr I | == 82. 1 LOKLOS ES DE EG 1 || 1 |- 11 || SP å rage EE TESE EE SA Bordbulafala:R —|—||=| 1 | 1 |=| 1 | 85. Å unguieuaarr: Er —|—|=| LI 1 | 1 || 1 |— 86. Å (VE KOLS AA ar JE —| 1 |=| |= === ST. E comvoltan i uer or 1 |—|| 1 | 1 | 1 |=| 361 Dora mods —|—l—l—|—| I | 1 |=|-= 89. å subulatar Ge 1 | —|—|—| 1 | 1 | I | |—= 90. Je papidlosae |=| LL | It L.] 161 I på G| 9 C. Egentlige løvmoser. E E SE E JE : 2 Fl|ø|af od åæE> ororiua munnar dr de —|—|=|= |=| 1 |- — 92. Sr mnomandeee Se 1 —|-||| I -=|-|- 93. RUTA == | = 94. Cinclidotus fontinaloides . . . - +. —|-|-||=||=| 1 | 95. Schistidium apocarpum . +++ vs LILL || 1 |— || 96. å grace ie es EEE 97. a alpeodadr —I 1 | 1 || 1 |-| 1 |- 98. p comMennu —|-=|—|== || 1 || 1 |= 99. marsimum. 5-00 —|—|—|—-| 1 | 1 || |= 100. Grimmia leucopnem ie Se % || |=| I | |=| KON e commuinad JE En 102. 3 uniGolore ee 1111 |- 1 |1 11 |1 103. p GOE SEAT == NEI 104. Je eee ON EP 105. h Miihlenbecku . . » » ++ TE ee Nl 106. 6 iaekophyllae —|— || 1 | 1 | || 107. å decipiens JE 1 |—| 1 || 1 | 1 ||= | 108. % elationesn eg SG —| 1 || | 1 | 1 || L|— 109. G tonguat Se —|—|-|= || 1 || 1 | 110. montanadeN Ar —-|—| 1 |-|- |=| 1 |= UNG 5 9R yptodon POTENS er SD. —|- 1 |=| 1 | 1 | 1 | Ul Å Hartmani gt SES IL 113. Rhacomitrium aciculare . . ... LL | 1 | 1 || 1|- 114. . protensum SI NS VS ; sudeticum . . . — LIT = IG, E faseiculare . .. IL 11 | 111 1— 7 E ainep SEE L|-|1|-|1|1 |—| L | 118. E heierosudume Fe FE 119. Ö microcarpum . . |=| IV | LVL] 1 | AOL Å canescens =D 121 lanuginosum ee INE 129 Hedwigia Ubeans Er ES 123. Amphidium lappomeum . . >. —= ILN LIE 124. Mougeoti SP —|=| I |=| LL || L|- Duo godon VIrdSSmUSEe — |—|—l=|—| LI=| LID 126. d SUND —|=|=|=|=| LI |= ere loia udemnsed NN LISP | 1 == 128. separere 1 |-|=||=| 1 |-||= 129. KI Tudegod SEE —|—|1—| I [1 |=| | 130. Dundes SE st Il JANS 1 f—— 162 [No. G| Sö bl 18 2 N . 2] = Me on C. Egentlige levmoser. Sess esse Se BENENE SS E|dlæala | dDolæler > 11 rab SSE SSE 182 at entemediad ae ed == ME === 188: eP korspulnkre oe AN ae he 0 ha 134. Orthotrichum anomalum . - ++ LI IPL IE |=|— 135. Å samanlene — |=| I |=| || |=| 136. E cupulatumn - - ++ > —|—=|=|= |=| Å || --|= 1570 Gå uge eee SEV = 1368. Å diaphanum . + ++ 1 || 1 | 1 | 1 | 1 |-|-|— 139. E pallense «JER —|—=| 1 || 1 | 1 |=| 140. % stramineum EE 141. 3 PAlensee ee: — |—|=|—| 1 | L|=|=|= 142. å puma —|—| H | 1 | 1 1-1 || |— 143. ; Scumnperuue ser —l—=| 1 1 |=| LISS 144. g fastigiatum . . > >> ——=| 1 | 1, 1 | 1 || 145. Å aminer FE —|— I |=| 1 | 1 | 1 | 1 |— 146. E rupese 2 EE == 147. k Sum —= | == == 148. E SpeGIosun ee NN EE” 149. leiocarpum . + ++ —l=l 1 |=| LISE 150. å Bye NEAS TE ol k obtusifolium . . . IL I LITTLE 152. Ek gymmnostomum NS == bn alnaavugas AEE —|— |=| I || 1 == 50 Å ALAa Se GAR —l— || 1 | 111 155) å rhabdocarpa - - » «GAINES 156. * como «FETE I — 1 || 111 | 1 — BRLGergapeucadaa FEN NES AE 1588 Halonauenrus er —|—|—|— || 1 |=| | 159. Tetraplodon mniotides . . - ++. — |=| LI LIS 160. Splachmum ampullaceum . . . .. SEN Tel I = KOL h vasculosum. - EE 1 |-|- |=| 1 | —|= 162: Diselium mudum- GSE —l-=IT | LP | LE 163. Physcomitrium pyriforme. . ++. SSE EE == 164. Funaria hygrometrica +++ ++ SIS == 165. Leptobryum pyriforme . . + «> me NER 166. Anomobryum filiforme . . . ++ —| 1 |-|= || |=| 1 |= 167. Å coneimnatum » +22 SEERE 168. Llagiobryum Zen SE —|—|=|= || |=| 1 | 169: Webera erudg EEG 1 | |A| E 170. E MUNNSeE EE Da eee 1 |--I 1 |--| 11 LI LIL |— L.] 163 T|v sm ELE " sa EEE op C. Egentlige løvmoser. E Ej ME E SPE FlåaledSeEr Mee Meberaannotinar Kl LJ 0085. == MM ===> 172 Ha ORO GERE SE ENE — == == 178 sartpulcdiemsrr dr EEE EE 174 Mmiobryum carneum . . - . ... EE 175 albicans — == === 176 Bryum Maas AST — | == |—| 1 | |=|= 177. SJeUmne um e: NS == === 178. Vumendaumar 1 |=| | 1 LISE 179. PAGE DO (å NE 1 |-|-||| 1 | |-|= 180. i lapponedm 1 |-|—|| 1 | 1 |--|=|= 181. Gen LS IS |=| 182. SO ee NE — ES === 183. sl medmadaume SN: HSL == 184. Sonen Ne SAN SS LL = 185. Jer Blonde Fn SE > ESSEN SS |= 186. uiomeosume Sr I | |—Il-|-! 1 |=| |= SW AO Ga PL ISSN 188. keuspidarum EL === 189. nemedum Ne les El EEE 190. TVG oa EN sp ÅL == 191. srpallescensaarrk Far. MSN JØEk 192. SEE BALEISSANSSS= 193. Jecespaaunee rd 010 ===> 194. eenbed ses OULU == 195. SE Ape VIS SAL == 196. Ude SE — 1 l 197. Seydocanmun Ge — == MN == 198. GEN 0 å å > elt MY 199. ME OMEN SO | Å === 200. se andenteum ES 201. eeo SSS GL == 202. LES HURONTETEG STO Spy st Ad == 203. DSD SE Eee == SA == 204. bmamn — 1 == 205 pseudotriquetrum LUE = 206. Rhodobryum rosene JE == goe nn hormume IS == 208. De Serra TE === "| LI=AY=|= 209. mndukurE —l—| 1 |=| 1 | 1 | |—|= 210; OS re ener VEL i JG 164 [No. 1 NN eV E an C. Egentlige løvmoser. E å SE E slø|sle Zlåae Doe DMnumcuspdaunm GN STENE DIV medeu mim —|-|l|-| | 1 |-| 1 I DS å Ane ANT —|—|—|—| 1 | I || |= 214. 3 Senger Re —l|l—|=|| | 1] 1 | 1 Dil å Ste NTE KE NR 1 |-|-|—|-| I | |-|— 216. : emendroddes FE —|—- | 1 | 1 | 1 | DV VE muneraunme se «|| LIS LIL | HE 218. suvgiovosum Fr —|— || |=| 1 || |= 219. Cinclidium Stugaun re == SSE == 2200EPaldelaksauanosa | GEER —|—|—=|— || I || |= 221. Amblyodon dealbatus. . . .- .. —|—| == I | LI 222. Aulacommum androgynum . . . .|-|—| 11 TIL LET 223, mase en p|- TIL VE|LT 224. Bartramia ith JokllaaQ NE NENNE 225 28 Hallerama «FE — Le 206: å pommomusiee NENNE 220 Plagsopus (Oeder —- === | å |=| 228. Conostomum vetragomum >. > —l|—|= |=| 1 |=| 1 |= 229. Te Kya —|—| 1 ||] 1 || 1 | 04 PENE Th SER ard —|—|=| 1 |- |=| | |= 251 K fomam 1 |—|1 | 1 | 1 | 1 | |= 2 Cadanned unduaae FE —|-I LLI LILI 1 — 298. då tenetans Qrke SANT —|—| 1 || 1 | 1 |=| 1 |= 234. Oligotricmm hercynicum . . ++. —|— 1 |-1-| 1 || I 235. Pogonatum subrotundum SA 256! y aloides . . » | SVI SVLLNL SVG urnegerum «AE —|—l || IANI 2300! ytrichum alpmun JG fl |—|= === Il 239. AN formosum . . IL 1 | TITT 240. grade ae — || 1 || 1 | 1 || |= DA V pen UiS 242. Å Juniperinum He rs I UN er mme 243. å SPEL — |=| LI= |=| 1 | 1 | 244, KG conmmne Aer 1 | 1 || LL | |= 245. Å perigomiale . . . .. —l|==| I |-|=|= |=| LIS 226 Biuxbaunuia aprylla GS —|=|=l=|=| 1 |= ISF 247. mausima «TE «== LÅ |=| == 248. Diphyscium SESSdE ee see NE —l=| 1 |=| 1 || HA 249. Fontinalis antipyretica.. ++. 1 || 1 || 1 11 || | 250, hypnoides.. s-aiyered. gd fe 165 5D 3 & k SE GLE 5D C. Egentlige løvmoser. S|Alg EE g slå >| 2lo| 20 Elg 5)| 3 rløløælad do ær! > 251. Fontinalis dalecarlica .. .... — |=| |—| I |=| |-|= 252. Dichelyma falcatum .... ++. —l—j—=|| | 1 || 1 Dose Beucodom semroldesr PIL LL || —= 254. Antitrichia curtipendula . . ++. SN == groerNeckera puma GSE IE 250) 3 GSE LA ee 257 å complanaan SSS IE == Asle) E BES SO NE —|—|—|m|= | I |-|--|- 259. Homalia trichomanoides . . . ... —|—| 1 || 11 1 || 1 | pode mmiapuvnaae sd —|=l=-1—=| 1 | 1 |-|-|-— goe nueloguaceadn (Jar 1=|-|I LI LIS LIS po: keskeannervosa ed —| 111 || 1 | 1 —|— — YO eepolgeanpae SARS: —I TILL 1 1 |-|-|—= 264. Amomodon apiculatus . . ++ ++. I | —|—j—| 1 |=| — 265: å vitieulosus . +44 0 PT LILY == 266. EE attenuatus. . - . . .. — FY U| == DÖyG å longsolus. 1 2 > vm || | 1 | 1 | |— DESE Biesogomiumigraede LJ. — |=| |=| |=| 1 | 269. Pterygynandrum filiforme . . . | 1 | 1 || 1 | 1 || 1 |-— 270. Heterocladium heteropterum . . .|-|=| 1 || LI 1 | 1] 1 |— D7lle squarrosulum . —|=|= || LIL |=| 1 |—= 972. Thuidium tamariscnum .. I |-|—|=| 1 | 1 | 1 |-|- DD: Gi detcanmumaerr |—|=| LI | 1 | 1 || 1 | 274. : Ehiberdaa GJ —|—|—|—| 1 | 1 || |-— 275 å NEC OGRINUN I |-|—|-|1| LIT 1 — 276. Å abieununee re I — I 1lil|Li-|— DI TE Blandouus Fr — |=| |] I || |= 278. Platygyrium repensre —i LI 1 || 1 | 1 || 1 |— pmo Pylaisia polyantka JJ — III ILL | 1 | 280. Climacum dendroides .....-. —| 1 || 1 | 1 | 1 |-|— 281. Isothecum myurum ... > —|L|—|-| 1 | 1 | 1-11 282 k muYosunordesE I | |— 1 | 1 | 1 |-|— 283. Homalothecium sericeum . . .* | 1 || 1 || 1 | 11 1 || 284. Camptothectum lutescens . . . LS SSE 285. NUENSL ETE VE — Sr 1 =| LI= 286. Brachythecium salebrosum . . . IL TLL 1 | 1 | - || 287. å Mildeanum . . . | |7|=|—| 1 | 1 f= |=|— 288. 4 glareosum ++. . | 1 |-- | —| 1 | 1 |=| 289. E aneanse L|L| 1 |—[ 111 |—| 1 |— 290. E velutinum +++ | III ILA — 166 [No. G| & C. Egentlige løvmoser. SH åg E É Sø s z|ø|A ESS EE 291. Brachythecium reflexum . . . EL == 292. Å Starten ae 293. KOGT cute Me —|—|-=|= HF | 11 1 |— 294, Å rubler G E 295. å campestre . . ++ |=| | LI == 296. Å Kand —|—|—|—| 1 | 1 || — 297. sf rivulare re | LL || 298. IG populeum . . ++ | LL LL IY= 299. Ne plumosum . | 1|—| 1 1—| 1 | 1 | — 00 brykmiascamudad NN SE —|— 1 || LI 1 || 1 301: Eurrhynchium. strigosum .. . || | 1 | 1 || 1 302 Å semaiune —l=| L |=| 1 LES 09: å erassmerve ... . | 304. å piliferum . . .. sy LIL | LI 105, å distanse —|—| I |-| L| LI 1 | —= 306. G Kanse Eu EE SOME Å Suarteu Har == 308. E Schleicheri . . . |=| | |=| 1 |=I|= 309. Stokesti E= l —|= 310. Rhynchostegium tenellum .. > |=| |=| LI SØLE depressum ve (ANS 12: g tonfertum. . . . |-||=|=|1IS ISS Sue! Å ruseforme .. . |=|=|=|=Is| 1 | 314. Thamnium alopecurum . . . ++. —|—|=|=| 1 | 1 ||] 315. Plagiothecium latebricola. . . .. —l|—=|—=|=|=| I || 316. Å piler de —i|==y LIL LI 1 = Sv: å pulchellum . .. .|-|=|=|=|=| 1 |=| SIKSI å turnaceun. eee —|—l 1 || 1 | 1 |=| = 319: E dentieulatum .. LINGE 320. Å eleganse surr 1 |— 1 TLL || 1 Søne Å Fuøseamunn fe sr SES EEE SPD Å suvatcune RØR , undulatum .. ++ |=| Ly 1 | LT == 324. E Miihlenbecku .. || 1 | | || I 325: 5 sulestuaeunne er —|=|1 | LL LL LA 326: Andblystegum WSPrucen v FE an mn ar Me 327. E Se ra —i 1 |=| I | 1 |=| 328. å SeKPEN SN IN —|—| 1 || LI L| LI] 1 320. a Juratekanum . sa LI 1 =-- 330, E FØRTENUDIES Sr nr ie mL. ] 167 ——=—= i gle s AV JE: C. Egentlige løvmoser. : AE E JE ; & mlåladdödåelr 331. Amblystegum radicale . . . . .. == DE, É var EN ls SI LI 380 Å gun ee: == SV == 394. | evner —| 1 |= |=| |=| |=| 334 b. Å hygrophilum —|—|— 1 |-|=|— OD: å TIparium ++ aa |=| 1 || L|= 336... Hypnum Sommerfeltui . . + . SSS == Be å elodes å SSE SES I |=| || I || == 338. » chrysophyllum . ++. == IL === 339. 2 stellatumia se ens se LISAS == 340. G pokggamun 1 == === 341. G Kne ee —| 1 |-|—|| I || 1 | 342. å mtermedium . . 2 EE SSN Å lycopodioides . . + . .-. I === 1 L |=| |= 344. E exannulatum . . . . .. LIT I || 1 | 111 || — 345. E ua 1 |—|1 1 TILLIT 346. 5 pseudostramineum . —|—|—|—| I |=| |=| Sal7ig BE revolvenser 1 |—| 1 || 1 | 1 ||- 348. å uneanaume GE I am 349. N em SAL SE 350. å joleatun == Il |=| = Soll N FUGOSUN Je 1 == SV == SD E mMeunvarnEe er SE —|— Ib. tepper —-|—|—|—|—| I || — 354. ; amponensern IS NE DD: 5 cu pnessuormenr er JE el 356. på aneuauner GN —|—| 1 || 1 | 1 | 1 |-|— Se k Haldanianum . . —|—|—|— —| I | |— — 358. - moluseun L|-| || LIL | 1 | E |— 359. Å erista castrensis —|— | l|- 1 | 1 |—— I 360. * pause Na —| 1 | |=| 1 | 1 |! I |— 361. 5 mol SEE —|—|=|- || |=| 1 |— 362. da —l|—|—|— || 1 |=|=|— 363. v agree —|—|—=|—|— |=| I |— 364. å ochraceume Gr Ger —!| 1 |-|| I | || 1 | 365. $ cordrfolum ——|—| 1 || 1 | 1 —| 1 |- 366. Å Tichadsone —|—|— |— | —| I || —|—= 367. 5 giganieun 1 |—| 1 |-| 1 | 1 |-|-|—= 368. å eUsPidanN L| 1 1 || 1 | 1| 1 | |— 309. Paret Ur e s1 1 | 1 | TIL | 168 [No. 1.] F| 3 o for En i 80 v| E : C. Egentlige løvmoser. 5|8| ø|=) E 2 Rø ee Ne ONE 370: Hypnum purum «(2 - Å =JSTA AN = — SJ E straummneum . |=| 1 |=| LB 11 = — Sy: å samme os SJ = == |= Su Hylocomumiprokjerun gi EEE EE 374. E umbratum. »|—|=|= | 1 | 1 || 1 | 15» Å squarnosum ge dn 376. Å: calvescens . .|— || 1 | 1 | 11 —]| 1 |= Syd: i mguerme(c TN EG 378. Å loreum , | 1 ar L|-[ L| 1] 1 |—|= 136/55|190/55|256|338|119/165|34 Rettelse. Side 79 linje 19: foran ,,Åsgård* skal stå ,Glemminge:*. Indhold. Side. 1 FI RPryologiskelundersøselsenifantere EE 3. 2. Almindelig karakteristik af det undersøgte områdes naturforhold ... 5. SuiDefenkeltefherreders) bryolosiskefforhdd SLN NENNE To JRPPArternesprordelinggjertenundenasere re 179 Sy Arternesifordelinsgfetter klimatiskefgripprr LEE 31. omPAfsuttendefbenætnn EEE 42. ING AG, NLevammaser. 506 00000000e000000060600660000000%09006 45. Bg TOWNS 06% 60009000 60000060600000606000000060 O7. GC Basalee lkvimsse?r 49090000 60000686060600%006066000006 MER Bien EE 147. Fabelansk OversghrEsJSJJR ERE 15B. Rettelse rak I de ee RE ae Ne ee ee ke Eie fetere ad 168. DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKARS SKRIFTER. 1996. No. 2-3. THE REPRODUGTIVE OKGANS IN TURNERELLA SEPTEMTRIOMALIS, EGTOCARPUS (STREBLONEMA) TURNERELLAE, Å NEM ALGA M. FOSLIE. The Reproductive Organstin Turnerella septemtrionalis. By M. Foslie. In Rosenvinge's Grönlands Havalger ') p.817 Prof. Schmitz refers Callymenia septemtrionalis Kjellm.?) to Turnerella, a new genus founded on Schizymenia Mertensiama (Post. et Rupr.) J. Ag.?) as the type. He found the structure of the carpogon to accord with that of the named genus, and the presence of cellulae glandulinae in the cortical layer of the frond also rendered it most probable, that it should be referred to the genus Turnerella, as such are wanting in Callymemia, which it in other respects rather resembles. As mentioned by Kjellman i. c. this species occurs at Spitzbergen, Novaya Zemlya and the northern part of the Norwe- gian coast. I have myself met with it at several places from Tromsö to the western part of East-Finmarken*), but nearly al-- ways young and very small specimens, which mostly have been fastened to Lithothamnia. The last two years I met with sterile specimens of an alga resembling that species at some places in the Trondhjem Fjord, frequently larger than farther north, but 1) In ,Meddelelser om Grönland* III. Kjøbenhavn 1893. 2) Norra Ishafvets Algfl. p. 204. 3) Cp. Schmitz. Floridieæ in A. Fngler, Syllabus der Vorlesungen uber Botanik, Berlin 1892. 4) Cp. Foslie, Contribution I, p. 31, A [No. seldom attaining any considerable size. In March last winter, however, I found two fragtmentary specimens rather richly pro- vided with ripe carpospores and one with tetrasporangia in de- velopment, which prove it to be identic with the above species, and also showing that Prof. Schmitz has been right in referring the species to Turnerella. In August last year I found the spe- cies with cystocarps in development. The immersed cystocarps partly are scattered partly and more frequently somewhat.ecrowded here and there in the frond, apparently seldom in any greater number, in a fully developed stage equally prominent in both sides of the frond, subhemisphe- rical and 250—450 p in diameter, generally abouth 300—350 p. Now and then and especially in å younger stage they are a little more prominent in the one than the other side of the frond, and in a very young stage not seldom to be seen only in the one side. Thus in åa specimen from Korsnes in Nordland, probably taken in October, I found young eystocarps in development, all of which were a little prominent only in the one side. In the specimens from the Trondhjem Fjord I also found such, but here the cystocarps frequently were equally prominent in both sides even in a very young stage. So far as I have seen they fully accord with those in Twrnerella as deseribed by Schmitz I. c. | the spores densely crowded without any order in the peripherical portions of the nucleus. But I am not sure whether only the end-cell of the branchlets in the gonimolobes forms a carpospore. The carpostome is at first to be seen just before the spores are ripe, and by and by the whole or nearly the whole prominent pericarp often gets dissolved, so that at length a smaller or larger hole is formed through the frond. The tetrasporangia appear to occur in other individuals than the cystocarps. However, I have seen but a solitary speci- men with the former organs in development. Seen from the sur- face of the frond they form small and irregular stains of indifinite shape, rather resembling those in Callymemia- remiformis. The sporangia were not yet parted. In the Trondhjem Fjord the species grows in scattered indi- 2] B) viduals on a depth of 5—15 fathom, fastened to smaller stones or to Lithothamnia. Here it attains a diameter of up to about 20 cm., frequently, however, only the half or less, and most of the specimens collected have been rather young. Exceptionally I met with old individuals lying loose on the bottom, but these probably have been loosened from the substratum by external causes. It is very much varying as to the spape. The larger specimens are irregularly lobed or sinuate, more rigid than those from the nor- thern part of the coast, and rather crisp, with a broadly cordate or sometimes even nearly saggitate and deeply cleft base, somewhat undulate, often with extremely irregular margin, which here and there is crenulate but more frequently dentate. The frond is so- mewhat varying in thickness, up to about 250 p, but in general about 150—200 p, and here and there perforated. The structure fully accords with that in specimens from the north, only the cellulae glandulinae sometimes being less numerous. With refe- rence to colour old specimens are much darker than younger ones, and the former do not adhere to the paper, while te latter sometimes adhere rather well sometimes not. Prof. Schmitz remarks I. c. that there could be reason to doubt whether T. septemtrionalis and T. Penmyi (Harv.) are spe- cifically distinct, or the former only to be considered as åa young stage of the latter. But on the other hand is to be opposed, as he remarks, that in a small and typical specimen of the former have been found well developed carpogons and that the true T. Penny has not yet been found at Spitzbergen, Novaya Zem- lya and Norvay, where T. septemtrionalis occurs. He supposes, therefore, that they are to be concidered as distinct species. How- ever, the form of the species found ind the Trondhjem Fjord shows, that the difference between these two species is even less than supposed by Schmitz, or in fact they accord with one another except therein, that the one (T. Pennyi) gets a little thicker and always has been found lying loose on the bottom, but the other, at least as a rule fastened to any harder object and provided with a very short stipe, which, so far as I know, never has been seen in 7. Penmyi, or specimens found that appear to 6 [No. 21] have been fastened. Judging also from the carpogon found in T. septemtrionalis which accords with that in T. Penmyt, the only reproductive organs observed in the latter, both the named plants no doubt belong to one and the same species. It is not likely that the cystocarps in T. Penmyi are different from those in T. septemtrionalis, and, therefore, the latter is, in my opinion, most highly to be considered as åa denominated form of the latter. This species appears not only to live within the arctic circle, but is probably to be found even in more southern waters than hitherto known, as it at least on the Norwegian coast apparently grows larger to the south. Trondhjem, April 1896. SJ [No. 3]. Ectocarpus (Streblonema) Turnerellae, a new Alga. By M. Foslie. - E. thailo minutissimo, irregulariter ramoso, cellulis ramorum primariorum 5—7 p, interdum usque ad 10 p, secundariorum 2—5 p erassis, diametre 1—3-plo longioribus; zoosporangiis unilocula- ribus statu juniori (?) obovatis, 9—12 p longis, 7—10 p ecrassis, terminalibus. In specimens of Twrnerella septemtrionalis from the Trond- hjem Fjord and from Korsnes in Nordland I met with the above alga, which without doubt is to be considered as a new species of Ectocarpus (Streblomema), although the reproductive organs appeared not to be fully developed. | The species grows endophytic in the named host plant. It is partly much partly but little branched in å more or less irregular manner. The primary as well as partly also the secon- dary branches are extended through the central layer of the host, here and there sending forth undivided branches through the cor- tical layer of the latter, and these branches produce terminate unilocular sporangia. The cells of the primary threads are frequ- ently very irregular in shape and thickness, 4—5, mostly 4-angu- late, or the oldest ones sometimes roundish, and often irregularly bent, 1—3 times as long as broad, attaining a thickness of up to about 10 p, but frequently about 5-—7 p. The secondary bran- ches are otfen very thin and less irregular than the former, partly 8 [No. 3.] but 2—3 , partly up to 5, in general about 4 p, and in all åa branch frequently is much thinner than its main axis. I have not seen hairs. The chromatophores seem to be 1 (.) to more in each cell. I have seen but a couple of probably not fully developed unilocular sporangia found in specimens collected in March. They are terminate on the secondary branches just breaking through the cortical layer of the host plant, obovate or broadly obovate, 9—12 p long and 7—10 p thick. This species appear to be most nearly related to Hetocarpus Pringsheimu: Rke. (Streblonema fasciculatum Thur.) with re- gard to the vegetative part of the frond, partly, however, also reminding one of endophytic specimens of Ectocarpus (Streblonema) Stilophorae Cr., but the unilocular sporangia reminds one of those in. Hetocarpus (Streblomema) sphaerieus Derb. et Sol. It differs from the latter by its slenderness, more irregular and shorter cells, and above all by its probably even in a fully developed stage much smaller unilocular sporangia. In the other species have not yet been found the last named organs, and it differs also from these by its slenderness and more irregular cells as well as its habitat. Trondhjem, April 1896. DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1896. No. 4. biskop Gunnerus virksombed fornemmelig som botaniker tilligemed en oversigt over botanikens tilstand i Danmark og Norge indtil hans død ved Ove Dahl. IIZi. Johan Ernst Gunnerus. Tillæg II. Uddrag: af Gunnerus" brevveksling, særlig til belysning af hans videnskabelige sysler. Hefte 2. Aktietrykkeriet i Trondhjem. 1897, F. Breve til Gunnerus. Fra først af bestod denne afdeling kun af nogle breve, hvis originaler findes i videnskabsselskabets manuskriptsamling i Trond- hjem. Under trykningen af foregaaende afdeling fik jeg imidlertid fra stiftsarkivet i Trondhjem meddelelse om, at der her fandtes en betydelig samling af breve til Gunnerus. Naar nogle breve for 1759—60 undtages, manglede her omtrent alle breve fra Nordland og Finmarken. En stor del af disse findes dog i nogle T.hjems bispearkiv tilhørende pakker i rigsarkivet. Sammesteds findes ogsaa en pro- tokol, paa hvis titelblad Gunnerus har skrevet Collectanea historiam ecclesiæ potissime respicientia. Ved optagelsen af disse senere tilkomne breve er afsnit F bleven betydelig forøget. Ogsaa i denne samling er brevskrivernes ortografi bibeholdt. Forat man lettere skal kunne følge udviklingen i Gunnerus' viden- Skabelige interesser, har jeg ordnet brevene kronologisk. Enkelte breve, der ei er daterede, indtages sidst i afsnittet. En alfabetisk fortegnelse over brevskriverne tilligemed numrene paa deres breve findes tilslut. VS., StA., RA. betegner henholdsvis, at originalerne forefindes i videnskabsselskabet i Trondhjem, stiftsarkivet sammesteds eller rigsarkivet. 4 | [No. Sø OS antar fra FN Skanke Keren SPA) Høyædle og Høyærværdige Hr. Biskop etc. ! Indtrædde Nye-Aar har jeg herved Deres Høyædle Høyærvær- dighed allerskyldigst og underdanigst skyldet Lykønske, bedende Gud inderligen: At Han Deres Høyædle Høyærværdighed i dette og mange paafølgende Aar i Sundhed, Kræfter og al sand Lyk- salighed bestandigen vilde opholde, og lade Deres Høyædle Høy- ærværdigheds Gavnlige Anslage og Gudelige Idrætter vel lykkes til meget Godt og Saligt at udrette! Taksigende derhos allertilbørligst for Deres Høyædle Høyær- | værdigheds første Opvækkelige Hyrde-Brev, for saa vidt Samme har tjent og fremdeles skal tjene mig usle til Opvækkelse, og, lad være i skrøbelighed, saa dog mueligste vindskibelighed, ogsaa til efterlevelse! saa at hvad derudi hidindtil kand have manglet, jeg ved Guds Naade i den føye Tid, som kand være for mig tilbage, vil stræbe at oprette! Udi det Selskab, som Deres Høyædle Høy- ærværdighed priiseligst har i Sinde i Thrunhjem at oprette, er det vel langt fra, at jeg for min uværdige person tør eller bør anmelde mig at indtræde. Men dersom det Høygunstigst maatte tillades mig at tilstille Deres Høyærværdighed nogle af min Sal. Fader til mig efterladte Manuscripter,*) som indeholder en stor mængde af Danske og Latinske Vers; endeel Orationer holdne i Thrunhjems Skole, samt en stor hoben Testimonia til Academiet? Saa tager 1») Se nr. 93 ovfr., Gunnerus" Hirtenbrief pag. 53—54, Gunnerus Fortale til hans udgave af Skankes digt Jonas (T.hjem. 1759). Hammeonds Nordiske Missionshistorie pag. 867 —74, Erlandsens Biogr. Efterr. om Geistl. i T.hjems Stift pag. 121—122. 4] LEG jeg mig dennesinde underdanigst den Frihed herhos at tilstille 2de specimina henhørende til Naturens Rige: det eene de conchis anatiferis Borealibus; det Andet (ogsaa skrevet paa Latin, men at Ham selv oversat paa Dansk) om den Norske Hunning- dugg. Begge deele ligesom andet deslige ere i Aaret 1735 efter Forlangende den Lærde Græve Ranzow, da Norriges Statholder, ved Brev-vexling refererede, og derfor ikke hos mig uden i Con- cept og langt fra ikke som Han vilde have poleret det selv; det Han og i den Skrivelse om Hunning-duggen giver tilkjende med disse Ord: ,Jeg haver taget mig den frihed dette phænomenon og Stykke af Naturens Bestillinger, som ikke saa allevegne og ofte forekommende Deres Høy-Grevelige Excellence, hvis store plaisier og. studium udi Naturens Curiositeter jeg baade veed og med syn- derlig Fornøyelse venererer, underdanigst at communicere. Historien med sine Omstændigheder forholder sig aldeles saaledes. Fxplica- tionen derover er ikke som i en Dissertation i hver did henhørende particularitet diduceret, men som i en Epistel kun de fornemste momenta og omstændigheder rørte”. Fremdeles har jeg den Ære at aflegge underdanigste og hjerte- ligste Taksigelse for Deres Høyædle Høyærværdigheds Høygun- stigste Rescriptum til mig u-værdige af l4de December pass. Anni, mig den Öte hujus rigtig indhændiget! Deres Høyædle Høyær- værdigheds Høypriiselige Humanitet giør mig endog saa dristig at jeg allerydmygeligst understaaer mig at lade, som en Prøve, Be- gyndelsen af D. Lassenii Perle-Skats!) Oversettelse, falde un- der Deres Høyædle Høyærværdigheds behagentlige Paasyn, og (om jeg torde udbede mig saa stort?) Deres Bæst-skjønnende Chrisi, samt Høyst-Respective Raadførsel: hvad enten jeg bør legge det arbeyde ned, eller fortfare dermed, saa længe Gud vil forleene Liv, Naade og Kræfter dertil? Alt hvad jeg selv kand sige derom er dette: jeg erkjender min store u-dygtighed og end større Kraftes- løshed til at paatage mig, end sige vente at kunde fuldføre et saa- I) Johannes Lassenius, f. 1636 1 Waldau i Pommern, 1676 sogneprest til St. Petri tyske menighed i Kjøbenhavn og 1678 prof. theol. sammesteds. Døde 1692. Hans skrift Heiliger Perlenschatz udkom Kophg. 1688 (1693, 1701). 6 [No. dant Verk. Allermindst vilde det lade sig giøre for mig, som en gieldbunden Mand selv at befordre endeel, end sige heele Bogen til Trykken; Ey heller vilde Forlegger være god at bekomme, helst naar Oversættelsen skulde siires med somme Kober-stykker, som Skriftet selv, hvilke i vidrig fald maatte beskrives ved et Register for en hver 3die Part: — — = == == == Men jeg henstiller et hvert, næst allerydmygeligste Afbedelse for min tiltagne dristighed, og alt for store Vidløftighed! til Deres Høy- ædle Høyærværdigheds Høygunstigste Godtfindende! og med dy- beste Respect og allerskyldigste Hørsomhed forbliver vindskibeligst etc. Deres — — J. J. Skanke. Gunnerus har paa brevets bagside skrevet: 1. Tak for brevet og manuscriptet saa velsom for hans gode tilbud at meddeele mig de øvrige af hans SÅ. Hr. Faders efterladte Skrifter, som jeg haaber han sender mig ved Leilighed. Trinychtemerinon har ieg og lader med det første trøcke. (Gunnerus' svarskrivelse er nr. 33 ovfr.). Anmerkning. I den ovenfor omtalte protokol i rigsarkivet, der har tilhørt Gunnerus, findes kopi af nogle manuskripter, Gunnerus tilsendte fra E. H. Kempe, Grøttens prgrd. d. 8. Martii 1759. Blandt disse, hvoraf de fleste skriver sig fra Mag. H. Skanke, er ogsaa De rore norvagico melleo observationes cl. Johannis Skankii. Anno 1735 per æstatem ad autumnum usqve continuus ac diuturnus sub sereno in dies cælo crevit et incaluit aestus solis, qvi insolitam omne genus insectorum copiam passim procreavit et læ- tissimum ruris honorem in Examine insectorum (?) longe fertilissimo. Die XX Junii in ipso limine solstitii cum rus visitarem, postqvam pransum esset, ramusculum puer attulit rore melleo perfusum, noscere avidus, unde dulcedo ista, qvam lingva saperet, arripui ego ramusculum, qvæsivique unde decerpsisset? respondit ille, in vicini se populeto reperisse. Lucus erat prope Pagum, nigris Populis consitum pedes circiter centum longus, totidemque latus, eo me comite suffectus contuli, et lucum omnem, ramos ac folia, qvin etiam herba et gramina qvotqvot isto spatio concludebantur, nec- tare qvodam perfusa singula offendi citeriore usqveqvaque campo ne minimum qvidem delibuto tincto extraxisse, solem florem dul- cores(?) etin aéra extulisse, factaqve nube solvisse in rorem deciduum, id est fecisse singula Apum officia, non licuit dubitare affirmante 4] 7 colono, nuper se vidisse nubeculam luco imminentem, unde ros ille destillasset, sed pervagantis mei calcei cum pluere interea cælum inciperet, rore melleo ita madescebant, ut liqvido glutino. crassius- cule tincti viderentur nec nisi mel saperent Under ,Erindring" har E. H. Kjempe herom skrevet: » Beskrivelsen under B. vilde jeg ikke udelade, saasom den maaskee i T.hjems climatis og Grændsers Beskrivelse kunde finde et lidet Stæd. Dog fornemmer jeg, at samme er ogsaa av Hr. Schanke Biskoppen tilsendt." 322. 1759..31. Januar fra Akademiet i Augsburg. (StA.) Hochwiirdiger u. Hochedelgebohrner besonders hochzuehrender Herr Probst und Professor Sehrwehrtgeschåtzter Gönner und Freund. Bey der ungemein Vortheilhaften Verfassung, in Welche die Kayserl. Franciscische Akademie freyer Kinste zu Augsburg, und deren Akademische Handlung, kraft Ihrer Neueren Nachrichten, sich versetzt sieht, Werden Wir, Vieleicht, nicht zu viel Wagen, Wenn Wir behaupten, dass, bey der allermehresten rechtschaffenen Gelehr- ten, und Kinstleren, die Begierde nicht klein sey, ,Wo nicht gar, mit dieser Unserer ganzen gesellschaft in eine nåhere Verbindung zu treten, dennoch, durch Unser ganzes, so allgemein niitzliches, Institut tberhaupt, auf eine oder die andere Weisze, theils eine besondere Ehre, theils einen Wahrhaften Nutzen, sich zu erwerben zu suchen!" Zum Wenigsten ist, aus dieser so sehr ruhmvollen begierde eines sehr ansehnlichen Theils der ganzen gelehrten ,und Kunst-Welt, Unserer ganzen Akademie die patriotische Neigung erwachsen*, ins besondere Unsere Akademische Handlung, Einem Jeden, gemeinnitzlich zu machen; folglich, alle und jede, aus derselben ganz gewisz zu erwarten habenden, Vortheile, allen Wahren gelehrten, und Kinstleren, noch zur rechten zeit, geniiglich bekannt machen, auch Resp. zu gleich mit anbieten zu lassen!* Schliissen Ew. Hochwiirden, ausz diesen grundsåtzen, und von selbst, ob Wir, nach demjenigen Ansehen, das dieselben, durch Ihre bekannte gelehrsamkeit, Uberhaupt, und Ihre achtung fir die Aufnahme der freyen Kinste und schönen Wissenschaften inson- derheit, bey der gelehrten Welt, sich schon seit langen Jahren er- worben, zu Viel thun, Wenn Wir, nebst der ganzen gelehrten und 8 [No. Kunst-Welt, auch ins besondere Ew. Hochwiirden, und zwar, nicht so Wohl zu der beförderung Unseres ganzen Instituts Uberhaupt, (denn, an derselben beförderung zweiflen Wir Vollends gar nicht!) als Vielmehr zur Uebersendung einiger selbst beliebigen beytråge, in Unsere albereits unter der Presse seyenden, gemeinnutzlichen Wercke, Hauptsåchlichst aber, zur Bearbeitung einer oder der an- deren, ausz dasz gegenwårtige 1759ste Jahr punktlich Wiederhohlt Wordenen, mit noch zwey ansehnlichen Preisen Vermehrten, und Resp. mit 100, 75, 50, 30, 20 und 10 Reichsgulden zu belohnen , Verstrochenen Aufgaben (Conferantur dies fals die ersteren Stiicke Unserer Akademischen tåglichen Zeitungen) hierdurch ordentlich auf fordern! Gesetzt, dasz es Ewn. Hochwirden gefiele, unter der zahl Unserer såmmtlichen resp. haupt-Participanten, Stifter, und so f. selbsten, sich eingeschrieben zu Wissen, so Uebersenden Wir Ihnen, auch so gar die jenigen Nachrichten, die, die såmtlichen Vortheile, aller der- jenigen, in sich enthalten, die nicht allem Unseren ganzen Fond iberhaupt, sondern auch zugleich die Einktunfte zur gånzlichen, und Vieleicht bald Völligen, zustandebringung Unserer Akademischen Hohen Kunst- und Cadetten Schule insonderheit, entweder durch Ihr selbst eignes, oder (z. E. vermittelst behöriger Recommenda- tionen) durch anderer Personen Vermögen, Vergrössern. Und, Wir Uebersenden Ihnen dieselben, um, auf eine oder andere Weise, theils fiir sich selbsten, zu Ihren selbst eigenen ewigen Nachruhme, theils aber bey anderen Hohen Göneren und Beförderern der freyen Kinste und schönen Wiszenschaften, zu einem geseegneten Andenken, Kurz, zu Ihren Wircklichen Vortheile, sich derselben bedienen zu könen! Nur aber erwarten Wir, von Ewn. Hochwiirden Geneigtheit und Freundschalt, dasz Sie, auf die såmmtliche ,alhier angeboge- nen, Nachrichten, mit dem allernåchsten, Uns Hochgeneigt, wieder zuruckmelden werden”, auf Welcherley Weise eigentlich, Wir, ins besondere auch Ihnen Unser ganzes, so allgemein nitzliches, Institut, Werden können zu zutråglich machen? und Wie Wir, Unserer pa- triotischen Winsche itiberhaupt, auch von Ihnen, zu gleich mit wer- den können gewåhrt Werden* ! E 4.] 9 Wir beharren Ew. Hochwirden zu allen diensten bereitwilligste Akademia Cæsareo Franciscea und, in deren Nahmen Ew. Hochwiirden, gehorsamster diener Augsburg an 31. Jan. 1759. Benjamin Gottfried Reyher mpp.)) p. t. Director Negotii. Nachschrifft. Um zumahl bey meinen "berhåuften Geschåfften Einerley nicht zwey Mahl sagen zu miissen: So werden es mir Ew. Hoch- wiirden vergeben, dasz ich auser dem was die såmmitlichen beylagen ausweisen werden, Ihnen, för jetzo, mehr nicht melde, als dieses: Dasz ich, auch ins besondere deswegen, mich fir sehr gliicklich zu schåtzen, dasz ich, krafft meines hiesgen Credites, denenselben, als ganz zuverlåszig bekannt machen kann: ,Dasz Ew. Hoch- wiirden, zu einem wirklichen Rathe Unserer ganzen, so sehr ansehn- lichen, und mit den allrkostbaresten Kayserl. und Kayserl. Königl. Privilegien (als z. E. den Privilegio Cæsareo, auf Eines Jeglichen Mitglieds, såmmtl. herauszugebende Schrifften) versehenen, Kayserl- Franciscischen Akademie, allbereits wirklich erwåhlt worden!* In was fir ein besonders Vergntigen ich zugleich wirde ver- setzt werden, wenn ich, aus Ihren baldigsten Antwort, zu vernehmen haben könnte, dasz Wir Ew. Hochwirden, auch zugleich unter die Zahl der Hauptparticipanten unserer gleichfalls sehr ansehnlichen Akademischen Handlung, aufnehmen sollten: des können Sie, nach den, aus dieser Aufnahme Ihnen gantz gewiszlich erwachsenden Vortheilen, und meiner, schon won Jena aus und Krafft Ihrer so gemein niitzlichen Schrifften, fir Sie tragenden, beståndigsten Ach- tung, von Selbst denken. Wirden beykommende 4. Obligationen aus unserer Aks. Ton- tine und 2 C. loos- aus unserer beyståndig Aks. Cadetten Lot- terie (aus meiner Collekte) das Gliik haben, Ew. Hochwirden ,nicht miszfållig zn seyn: So dirfte ich, auch in Ansehung dieser, auf eine reelle Antwort vielleicht, zugleich mit hoffen? so wie ich, 1) Med tydningen af navnetrækket og det følgende ,Nachschrifft*, der er skre- vet med en særdeles utydelig haand, har hr. rigsarkivar Huitfeldt-Kaas vel- villigst været mig behjelpelig. 10 [No. auch deswegen, einer zuverlåszigen Vorsicherung, vielleicht, nicht umsonst werde entgegen sehen diurfen, dasz Wir von Unserer Akad. Zeitung und periodischen Kunst-Schrifft, zum wenigsten Ein Exemplar, werden zusenden sollen? Von der gegenwårtigen Verfaszung Unserer gantzen K. Fr. Akad. iberhaupt, und meiner wenigen Person ins besondere wer- den Ew. Hochwirden, in den Dånischen bertihmtsten gelehrten Zeitung, doch ohnfehlbar, eine nerveuse Anzeige einriken. Ich beharre, mit der allerbeyståndigsten Achtung und Erge- benheit. Ew. Hochwirden, ganzgehors. dr. Augspurg am Slsten Januar 1759. B. G. Reyher mpp. 323. 1759. 10. Marts fra O. Molde,') Maasø. (StA.) Høyædle og Høyærværdige Hr. Biskop! Det havde forlængst været mig lige saa stor Lyst, som Skyl- dighed, at Lykønske Deris Høyærværdigheds saa vell Antrædelse til det høyærværdige Biscopelige Embede, som Ankomst til Tronhiem; Men da jeg saa silde er bleven underrættet om den skeede Foran- dring, at jeg mindst formodede deres Høyærvd.s Ankomst til Tron- hiem, førend til Foraaret, beder jeg ydmygst, min Forsømelse at maatte holdes mig til Gode. Jeg ønsker derfor ikke desmindre oprigtig Guds overflødige Naade over Deres Høyærværd.s Person og høybetroede Embede, til en rig Velsignelse for Guds Meenighed iblant os. For deres Høyærværd.s opvækkelige Hyrde-Brev, som jeg, just i dag har haft den Glæde at imodtage og, til megen Opmuntring, med hiertelig Ønske, at Herren hos mig fremdeles vill styre For- stand og Vilje, igienemlæst, aflegges min ydmygste Taksigelse. Jeg tænker, ved Guds Naade, des heller, at ville rette mig derefter, som jeg derved seer mig bestyrket at følge en Plan, som jeg, % efter værdige Mands Forskrift, om ikke saa fuldkommen, har fore- lagt mig selv. Til det Lærde Selskab af smukke Videnskaber, som Deres 1) Se nr. 151 ovfr. 208 il Høyærvd. berømmeligst agter at oprætte i Tronhiem, er det langt fra, jeg understaaer mig, at anmælde mig; Ikke destomindre giør deres Høyærvd.s Opmuntring til, at lade noget, af vort Arbejde, komme for Lyset, mig saa dristig at jeg tager mig- Frihed at til- sende et stykke oversat af Samuel Slatters Engl. Poems, efter Philander von der Lindes!) tydske Oversættelse af det Engelske, hvilket Sprog ieg ej har den Lykke at være saa mægtig, at jeg har kundet følge Originalen. Det er ellers en Samtale imellem Troen og en beængsted Siæl. Hvilket jeg ydmygst fordrister mig at fremsende, mere for at viise at jeg i Nebenstunder ej er ørkesløs og for selv at faae vilde om dene Tidsfordriv maatte være min Møje værd eller ikke. Kand dette med noget gunstigt Biefall vorde anseet skal det ej allene opmuntre mig til, snart at fuldfærdige det begyndte; Men og, Tid efter anden, at legge mere dertil, især om dette maatte behage Gud, snart at forflytte mig fra dette kum- merfulde Sted, hvor jeg nu har tient i fulde 8 Aar, hvorved jeg nu sukker daglig under saavel Sindets som Legemets Krærters mærkelige Aftag. Dette tvinger mig til, da her spørges, at Troms- øens Kald er ledigt, ydmygst at udbede mig deres Høyærvd.s højgunstigste Bevaagenhed, om ingen værdigere og mere fortient derom anmeldte sig, jeg da, gunstigst dertil maatte blive forestillet. Maatte jeg, i denne min ydmyge Ansøgning blive Lykkelig, da vilde intet være mig ønskeligere, end at finde Lejlighed til at viise mig ikke at have været Deres Høyærvds. gunstige Befordring uvær- dig. Hvis ikke, vill jeg ydmygst bede, mig at maatte være deres Høyærværd.s bevaagne Frindring til Forflyttelse af dette haarde Land anbefalet og nest all Guds Velsignelses troehiertigst Ønske stedse forbliver Deres ydmygste Tiener O. Molde. 1) Samuel Slatter, prest i London (1662—1704) udgav 1679 Poems in two Parts. Philander v. d. Linde er iflg. Jöchers og Adelungs lexik. det pseudonym, hvorunder prof. i historie i Leipzig Johan Burchhardt Mencke skrev tre digtsamlinger 1705-1713. Moldes oversættelse er kv. 330 i vidsks. bibl. 12 [No. pt 324. 1759. 27. Marts fra J. Ph. Schmidt, Rostock (StA.) Hochwiird. und H.gelahrter Insonders H.geehrtester Herr Bischoff! Ew. Hochwiirden werden giltigst mir erlauben, dasz unbe- kandter weise mir die freyheit nehme, mit dem hiesigen Schiffer, Hr. Bæhr, Innen bey kommende 5 Catalogos, von bey mir venalen Bichern, Disputations und allerhand andere eintzelnen Piecen zuzu- fertigen, als. a.) einen gedr. Catal. von Theol. Bichern, in 8vo. b.) einen geschriebenen Catal. worin 28. Theol. Disput. bånde specificiret, in braun Papier, 4to. c.) einen geschriebenen Catal. librorum miscellan, 4to. d.) einen geschr. Catal. disputatt. et programatum varii argumenti, in blau Papier, 4to, und e.) noch einen Bogen i Fol. worauf sesomeers 2 disput. bånde und andere eintzelne Piecen specificiret. Da aber der benannte Schiffer (welcher hier ein wohl angeses- zener Biirger ist) jåhrlich nur einmahl nach Drontheim reiset; so musz ergebenst bitten, mir bey deszen ietzigen Retour NB. alle 5 Catalogos (weil davon weiter Keine Abschrift habe) ohnfehlbar geneigt zu remittiren, damit meine Handlung mittelst verhinderter ferneren Versendung solcher Catalogorum, nicht aufgehalten werde. Solten Ew. Hochwird. von diesen Sachen, wie ich zu ver- låszig hoffe, fir die beygesetzten billigen Preise, etwas verlangen; So wollen Sie obn maszgeblich einem gelehrten Mann in Copen- hagen auszumachen und mir ohnschwer deszen Characteur samt der Addresse an denselben auch in welcher Gasze Er wohnet, mit dem Schiffer Bæhr Kund zu machen, an welchen von hier ab, die biicher und Sachen, so Sie etwa aussuchen und verlangen ab- gesendet werden sollen, der denn auch wegen bezahlung des Geldes nothwendig zu instruiren seyn wirde, um bey liefferung (die bona fide von mir richtig geschehen soll) der ausmarqvirten Sachen, promte bezahlung zu leisten. Ich emphehle mich Ubrigens und verharre mit vorziglicher Hochachtung Ew. Hochwirden gehorsamer diener Joh. Philipp Schmidt. Secretaire de la Noblesse de Mecklenbourg. 4.] 13 ks: Ich habe mit fleisz die 5 Catalogos per literas a. b. c. d. et e distingviret, umb juxta ordinem catalogorum, den Auszug derjenigen Stiicke, so etwa aus jedem Catalogo verlanget werden, desto rich- tiger und accurater formiren zu können. 325. 1759. 3. Mai fra J. J. Skanke, Grytten. (StA.) Høyædle og Høyærværdige Hr. Biskop etc.! Under Dato af 24de April sidstleden havde jeg den Ære under- danigst at tilskrive Deres Høyædle Høyærværdighed nogle Linier med Posten, og da blandt andet lovede med første skee kunde at fremsende nogle af min Sal. Faders Vers. Nu tager jeg mig da ogsaa den frihed ved denne leylighed at tilstille de herhos følgende Oversettelser af Vergili Iste og 2den Ecloga, Horatii 2de Oder, og Ovidii Phoebus og Daphne; som blandt mange Kalds Forretninger og svære Sindsbekymringer ilde ere udskrevne; det jeg allerydmygeligst beder Høygunstigst at maatte oversees. Af det slags Vers findes just ikke flere blandt hans Manuscripter, men vel en hoben saa vel aandelige Sange, som Bibelske Historier, samt Gudelige materier paa Latinske og danske vers udførte, foruden Miscellanea, saasom Cippi, Næniæ et Elogia, som jeg ey uden Deres Høyædle Høyærværdigheds nærmere Høygunstigste Ordre fordrister mig at fremsende noget af. Ligesaa kand og findes endeel An- mærkninger til P. Svvs Kjempe-Viiser, og andre, som Han for sin egen skyld uden orden har optegnet, hvoriblandt dog mueligens kunde være et og andet, som andre ey Saa lige har iagttaget, og dog kunde tjene i nogen maade til at oplyuse historien og Antiqviteten, og skal jeg ann(uente) Deo, saa snart mueligt, i den henseende excerpere saameget jeg kand finde derhen hørende, og da underdanigst fremsende. Saa har jeg og tænkt, om Gud vil forunde Liv og Helbred saa længe, at reenskrive Hans Oversettelse af Ciceronis de Consolatione, helst om man kunde vilde, at den ey af nogen anden er, eller i denne Tid kunde vorde oversat? Hans Lykønsknings Tale holdt paa Latin i Thrunhjems Skole ved Sal. Kong Christian den Sjettes Nærværelse 14 [No. Thr. 1733,1) og af ham selv oversat paa Dansk, har længe været i Hr. Amtmand Fjelsteds Hænder, for efter hans gode Løfte af Ham at vorde befordret i Trykken, men endnu har jeg ey for- nummen at det er sked. Hans Oratio inauguralis pro Con- rectoratu metrice 17092) har Hr. Rector Schønning faaet Gien- part af... Hans Nuncupationes, saasom Testimonia for Candi- datis til Academiet, Taler ved Høreres Inaugurationer etc. vil jeg nu lgke mld Om. SI == REE === | Det øvrige henstiller jeg billigen til videre, og udbedende mig aller- vydmygeligst fremdeles Deres Høyædle Høyærværdigheds Høyst Respective Gunst og Bevaagenhed! med største Høyagtelse og undergivenhed lever etc. — — Deres — — J. J. Skanke. 326. 1759. 17. Mai fra C. Martfelt,3) Sorø (StA.) Høyædle og Høyærværdig Høytærede Hr. Biskop. Da det ikke har behaget Deres høyærværdighed, at svare mig paa min Skrivelse af Iste Martii sidstl: maae jeg atter herved paa nye anmode om nogen Ffterrætning angaaende Deres Natur og Folke-Ret, hvad jeg kand haabe om samme, om der arbeydes paa dens Fuldførelse, hvor snart den bliver ferdig og hvad Aar- sagen kand være til, at jeg i den lange Tid, siden Deres Afreise, ikke har været saa lykkelig at see noget Ord fra Dem. Det skulde gjøre mig meget ont, om Sygdom eller andre ubehagelige Tilfælde skulde være Aarsag deri. Jeg er ikke meget for Vitløftighed. Det skulde ellers være mig let, at sende Deres Høyærværdighed nogle Ark af de groveste Breve fra Prænumeranterne paa dette Verk, hvormed jeg er bleven overfuset, formedelst den Ophold, som der- med er skeet; ej at tale om det store Tab jeg selv maae lide ved samme. Dersom De da synes Billighed udfordrer det, vilde De behage, at erindre Deres skriftlige Løfte. Behager De heller at vælge en anden Vej, og vil selv paatage sig hele Verket, imod at udbetale de derpaa anvendte Bekostninger, er jeg redebon dertil; 1) I manuskr. i vidsk. selsk. i Trondhjem. 2) Fata Nidrosia, ex jussu Episcopi metrice exponenda, oratio inauguralis, ind- ført i Det kgl. norske vidsk. selsk. skr. i 19. aarh. I. 277—294. 3) Se nr. 248 ovfr. Ag 15 da intet skulde være større Fornøjelse end komme ud af en Sag, som forvolder mig større Sinds Bekymring, end De, eller nogen skulde kunde troe. Jeg udbeder mig herpaa Deres gode Svar, som maatte leveres den, der overbringer dette Brev, og forbliver med stor Estime etc. Deres C. Martfelt. 327. 1759. 28. Juni fra Jørg. Gaas, St. Thomas (StA.) . Høyædle Høyærværdige Høy Lærde Hr. Biskop Høy Gunstigste Patron! Deres Høyærværdighed tillader mig gunstigst det ieg ved denne Leylighed giver mig den Friehed at frembære min ydmygste Gra- tulation til den Kongl. Naade med den Thronhiemske Bispe Stoel, hvilket ieg af de os i denne Kant boende tilbragte Aviser med sær- deles Glæde har erfaret. Siden ieg sidste gang havde den Ære at være seet af Deres Høyærværdighed, og er kommen her til Westindien, har min Lykke været foranderlig. Jeg blev i den Condition, hvortil ieg fra Kh. var forskrevet til forige Aars Augusti Maanet, da ieg fik i Sinde at give mig til Commercen som det fordeelagtigste her, siden jeg saae Studeringer ey Længere her kunde befordre min Lykke. Til den Ende foretog ieg en Reyse til den Part af Hispaniola, Eylandet, de Franske tilhørende; men paa min Reyse tilbage der- fra, i April næstleeden havde (ieg) den Vandhæld at blive taget af en Engelsk Caper og opbragt til S. Christopher hvor Fartøy og Ladning blev condamneret. Jeg tabte ved samme Leylighed alt hvad ieg eyede som var ungefær 500 rd. og kom her til St. Tho- mas igien med hvad ieg eengang bar paa Kroppen. I disse Dage er (eg) igien af det her paa Eylandet værende Secrete Raad constituered paa nærmere Kongl. Confirmation at være Controleur ved dette Stæds Told Cammer. Tienesten er kun liden, saa min Plan bliver, om ieg i samme Tieneste bliver con- firmeret, at opholde mig her 3 a 4 aar, da ieg ved min Hiemkomst kand giøre nogenleedes sikker Formodning om at skulle blive hjulpet til en bædre Tieneste i mit Fædrene Land. Hvor u-sund dette Clima holdes, og virkelig er, helst for nykomne, saa dog har ieg havt den Lykke den heele Tiid igiennem at være sund og frisk. 16 [No. Der mangler mig kun Anleedning at kunde fortiene Penge, ellers var ieg vel fornøyet med at være i Westindien. Den stærke heede som man her ud-staaer, kommer vel overeens med min Complexion, og falder mig ikke u-taalelig. Ved min Bortreyse fra Kiøbh. gav ieg mit Løfte til Deres Høyærværdighed om at sende en Papegoye, som ieg med Capi- tain Bernhoft, Overbringer af dette tager mig ydmygst den Frihed at tilsende. Cap. har lovet mig at giøre sig umag for at bringe den rigtig frem. Skulde den finde Deres Høyærværdh. Befall, skulde det særdeeles fornøye mig. Den er meget tam og taler allereede artig. Jeg tager mig den Friehed stedse at recommendere mig i De- res Høyærværdigheds gunstigste Protection og takker ydmygst for de imod mig i Kh. u-forskyldte Godhed og Høfligheder, hvornæst ieg forbliver i dybeste soumission etc. Deres — — I. Gaas. 328 1759. 12. Juli fra A. Schytte,») Lødingen. (StA.) Høyædle og Høyærværdige Hr. Biscop etc.! Først aflegges vdmygst Tak for min høyst-Elskelig Hr. Biscops seeniste angenemme og behagelige Nærværelse i mit ringe Huus, sampt deres Høyærv Ynde imod Mig, den jeg ydmygst tilbeder Mig! Den lange Reise med indfaldende urolige Veir har vel tem- melig udmatted den K. Hr. Biscop, over hvem Gud naadelig holde sin almægtige Haand til Styrke og Beskjermelse! Series Past. Løding. saa vit jeg af de ældste har kundet faaet at vjide, følger her indsluttet, det Manuscr. deres Høyærv behagede at imodtage, vil jeg ydmygstvente miefulbagesendt Aands og Legems Styrke og Vels. tilbedes hiertelig deres Høyær- værdiehedvatderes ae A. Schytte. P. Ser. Da dette var skrevet, kommer min Klocker, leverer 2 hvide Rev-skind, som han efter deres Høyærv. Ordres haver faaet at kjøbe i Offoten å 2 ort stycket og nu efter hans forlangende sender deres Høyærv. 1) Arnoldus Schytte, exam. theol. 1723, 1724 pers. kap. paa Vegø hos fa- deren Erik Nielsen Sch., hvem han det følgende aar efterfulgte, 1733 sogne- prest til Lødingen. Døde 1769, 71 aar gl. Roses i Hammonds Missionsh. pag. 38 og 854—857. 4] 17 329. 1759. 28. Juli fra Aron Arctander,') Evenæs. (StA.) P. S. Jeg har til denne tid icke været saa Lyckelig at samle nogle Curiosa, siden dend tid Hans Højærværdighed var hos mig. Det er mig en fornøyelse, at gjøre min flid derom. Vale Vale. 330. 1759. 31. Juli fra O. Molde, Maasø. (StA.) Jeg giver mig herved den Ære, ydmygst, at betakke den, ved Deres Højærværdigheds højstærede Nærværelse, mig ufortient be- viste Bevaagenhed, som sandelig, for en Tid, har ligesom givet mig et nytt Liv, skiønt jeg, under det samme, sukker efter Forløs- ning fra dette kummerfulde Land. Give Gud! at denne min ringe Tilskrift, kunde lykønske Deres Høyærværdigheds Lykkelige Hiem- komst og selvønsked Befindende efter deres mere end møjsomme- . lige Rejse igiennem dette haarde Land, saa haaber jeg, og ydmygst beder, at en Tillid til deres Højærværdigheds højgunstige Ynde, hvilken Jeg, paa all optænkelig Maade vilde søge at fortiene og vedligeholde, gunstigst tillades mig. Kunde jeg udi min ydmyge Ansøgning om Tromsøe Kaldet blive Lykkelig, vill jeg aldrig glemme den Tak, jeg maa agte mig deres Højærværdighed skyldig, og skall intet være mig kiærere, end at finde nogen Lejlighed til at viise, mig ikke at have været Deres Højærværdigheds høygun- stige Befordring aldeles uværdig. Til Prøve af Stappens Cochleare tager jeg mig Frihed ar til- sende 1 Anker salted, jeg ønskede ellers, at kunde viide om den, paa ingen Maade kunde, fra et Sted til andet, sendes friskere, til mere enten Nytte eller Behag, efterdi her baade faaes af den aller- | beste og i Overflødighed. Af Naturalibus har jeg endnu ej været saa Lykkelig at kunde overkomme noget; Men har temelig Formodning, at kunde faae noget om Gud sparer Liv og Helbred til Foraaret. Om jeg da bruger den Frihed, at tilsende noget, som enten intet er værd, efterdi jeg, af saadane Ting er mere Elsker end Kiender, eller saa- 1) Se nr. 173 ovfr. 18 [No. dant, som deres Høyærværdighed havde nok tilforn, maatte det gunstigst holdes mig til Gode. Aa : For det øvrige anbefaler jeg mig ydmygst deres Høyærvær- digheds Højgunstige Bevaagenhed og, næst all Guds Naades og Velsignelses troehiertige Ønske over Deres Høyærværdige Person og Embede stedse giør mig en Ære af at kaldes etc. Deres O. Molde. 331. 1759 15. Aug. fra E. G. Schyttel), Lyngseidet. (StA.) Høy Edle og Høy Ærværdige Hr. Biskop, Naadige Herre! Med denne underdanigste Skrivelse haver jeg den Ære at give mine Man-Taller og Journaler geleide til Deres Høy Edle Høy Ær- værdighed, ydmygst bedende at min Journal og de til Mantallet føyede Anmærkninger, særdeles den 2den Post maatte tages under Naadigst Betragtning. Iblant de Papirer som er destinerede til Dem og tegnede no. I findes nogle Miscellan-Observationer*), som skulle have blevet flere og bedre udførte, dersom jeg havde haft bedre Tid; men siden jeg forloed Carlsøe, har jeg stedse været i Uroe, saasom jeg ville absolvére min Sommer-Reyse til Finnerne, | førend jeg begav mig til at forfatte Journalen. Deres Høyædle Høy Ærværdighed vil jeg endnu denne gang yd- | mygst fordriste mig at recommandére min Forfremmelse, uden of- tere at falde Dem besværlig; jeg overgiver den underdanigst til Deres Disposition, i den fuldkomeeste Overbevisning om Deres høye Skiønsomhed og Bevaagenhed for enhver, som har Lyst til at gjøre noget, skiønt ey tillige Gaver til at prale eller klynke. Det er ikke egentlig af Begierlighed til Magelighed og gode Dage jeg søger Forflyttelse: thi jeg er i mine Studenter-Aar, og da jeg var abandonnéret af mine Forældre, af Nød bleven vant til at arbeyde, sulte og fryse forsvarlig: Men jeg fattes i mine nærværende Om- stændigheder fornuftigt Selskab, Leylighed til at anskaffe mig Bøe- ger, og forøge min Kunskab, da jeg meget mere nødes fil at glemme det lidet, som jeg tilforn har fattet af Philosophie og smukke . GS ad ep og 260 ovfr. Han var paa den tid missionær 1 Lyngen. 2) Hans ,Adskillige Anmærkninger* etc. findes i Selsk. skr. I. 284—93. 4.] 19 Videnskaber. Dette er traurigt nok! Jeg forsikrer mig om, at det vil røre saa Edelt og menniske-elskende Hierte som Deres Høy Edle Høy Ærværdigheds. Paa det intet skal forekastes mig, Saa skal jeg i denne Vinter med største Tolmodighed'bøye mig under det Lappiske Sprogs Aag. For øfrigt skal Deres mindste Befal- ning være nok til at sette mig i den største Activité til hvad De forlanger, som er mig mueligt at præstére: Der er intet, jeg med større Empressement vil stræbe efter, end at kunde behage Dem, og fortiene saa goed en Skiønneres Biefald. Det er min Pligt, og tillige min største Ære, paa al optænkelig Maade at vise, at jeg er med all Soumission etc. Deres — — Eric Gerhard Schytte. 352. | 1759. 16-JAupi fra M. Bruun!), Øksnæs. (StA). Høyædle og Høyærværdige Hr. Biscop! Høygundst. Fronime Herre! Jeg understaaer mig herved underdanig at aflægge min ydmyge og underdanige Taksigelse for Min Fromme Kiære Hr. Biscopes, Høystgundstigst beviiste Gratie ved forønskelligst nærværelse, der i sin saa uventellig Fromhed ei kunde andet end drage enhvers hierte med føelelig overbeviisning til største hengivenhed og inderste opof- fring, i vedbørlig underdanighed; og vil herudi ansee mig høyst befordret, at ieg ved ald underdanig beflittende Retskaffenhed og Bestræbelse maatte høyst-gundstigst agtes værdig en saa inderlig elsked Herres Høye Gratie. Manges ønske og Forbønner vil blive glædet, ja fuldkommet, naar Guds beskiermende Haand, og Ledsagelse haer ført Høyst- gundstigste Herre vel i Roelighed af saa besværlig Reise, med goed Helbred og Fornøyeilig Vellidende, hvorudi herren og give hver Retskaffen sit ønskes deel til sand glæde. Følgellig mit underdanig giorde Løfte tager Jeg mig herved underdanig Friehed (at sende) de omtalte Smaae Sager alt følgelig indlagde Designation. Liigeledes indsendes Series Pastorum Gilleschaalensium?) med de 1) Mathias Bruun, f. 1721, søn af Peder Hansen Br. i Gilleskaal, se nr. 195 ovfr. Blev 1742 dimitteret fra Bergens skole, 1748 missionær til Bejern og Saltdalen, 1754 resid. pastor til Øksnæs og 1765 til Vefsen, hvor han blev sogneprest 1767. Døde 1784. 2) Denne ,Series & Ordo Pastor. Gillesch.* forefindes endnu, idet den er ind- heftet i begyndelsen af den i indledningen omtalte foliant i rigsarkivet. 20 [No. derhende -Documenter som er i mit Eie, og ieg med ald fliid haer kundet opsøge: Skulle Høystgundstigste Herre behage nermere und- retning om Familiens udbredelse af SI. Hr. Stephen Hanss(en)) og SI. Hr. Mentz Christophers(en)*) i Tronh(iem), der viide er adspred, meest i den Gejstlige orden, da ville ieg med underdanig fliid, bestræbe nogen undretning ved andre gamle og forslidte Pa- piirers nøye eftersiun. Hvad som over Øxnæs Præsters Samling kand udsøges haer ieg underdanig (som følger) samlet. Skulle over Laschestad og Hamerøe Præsters orden, befalles undretning, da skal dend fuldstændig præsteres. De omtalte Skrifter af SI. Melch. Augustini)) følger herved un(der)danig, haaber ieg endnu skulle kunde præstere et Skrift til af samme Auctor sc. hans Doctrinalia Poetica, Ethica et Theologica C: capitibus comprehensa. Men Vil først underdanig ervarte Fromme Herres Høystgundstigste Ordre. 1) Mag. Stephan Hansen Sophius, søn af provst Hans Olsen Blix, sogneprest til Bodø. Blev 1618 indskrevet ved akademiet og dimitteret derfra 1621 1622 af almuen kaldet til sogneprest til Gildeskaal. Døde 1675. Omtales i Erlandsens Efterr. II. pag. 123 som en velstuderet, virksom og alvorlig mand. (Smign. Hammondsi: Missionshistorie pag. 167). De biograf. oplys- ninger saavel om denne som hans eftermand Peder Mentzen Darre (f. 1633, d. 1688) er omtrent ganske bortrevne i den omtalte foliant i rigsarkivet. 2) Mentz Christophersen, f. 1598 i Trondhjem, nedstammede fra den gamle norske familie Darre, deponerede fra Odense skole 1618, 1621 konrektor ved Trondhjems skole, 1627 magister, 1629 resid. kapell. til Frue kirke i Trondhjem og 1630 sogneprest til;Domkirken. Døde 1657. 3) Melchior Augustinusen, f. i Trondhjem 1642, kapell. til Meldalen 1669, sogneprest sammesteds 1680, provst i Dalernes provsti 1692. Døde 1707. Af hans mange efterladte manuskr. findes hans Diarium s.Ortus et occasus rerum Nidrosiensium ab anno 1670 ad 1707 (oftere citeret som kilde i Er- landsens Efterretn.) og ,Hora novissima, d.e. den sidste Tids Dyder og Udyder, forfattet Anno 1767 i manuskr.* paa vidensk. selsk. i;T.hjem, hans »Huus-Cancellie*, der skal have været i Gunnerus' eie, paa det kgl. bibl. i Kbhvn. Af det sidste har L. Daae i Norsk Milit. Tidsskr. 3 R. VII. (1862) trykt optegnelser angaaende krigsbegivenheder under Kristian V i det nor- denfj. Norge og i Personalhist. Tidsskr. 3 R. I. (Kbhvn. 1894) hans auto- biografi og annaler (1671—1705), væsentlig vedrørende stiftets geistlige. I autobiogr. opregner han sine skrifter. Ved det nævnte Doctrinalia etc. maa vistnok menes det paa danst 1706 forfattede ,Poetiske, sædelige og Guds Ords Lærdomme til Lyst, Trøst i Ærlighed og Sædelighed.* (Smign. for- uden Daae paa det anf. sted ogsaa T.hjems Stifts geistl. Hist. 118 flg. Erlandsens Efterr. I. 152 flg., Gunnerus" Hirtenbrief pag. 27). 4.] DA Mig er kommen til Hænde et Norsk Dictionarium, hvori de almindelligste endeel Dialecter endeel Corrupte ord og Talemaader indeholdes, som findes blandt bønder. og maae ieg tilstaae, siden ieg her(!) komen hid, haer ret funden de fleeste ord i brug, samme følger hermed til høystgundstigst Eftersiun allerheldst da den inde- holder tillige en anviisning til Primstavens forstaaelse, hvoraf en gamel følger, som ieg Aar 1748 fik i Bejeren af en gamel Mand: Kand det finde inderligst Elskede Herres Høystgundstigste Behag, og tillige være en lille Tegn paa min underdanige Redebonhed og skyldigste Hengivenhed, har ieg naaet mit ønskes Maal. At de saakalde Søe Nødder følger de ieg denne gang kand præstere; til dend største havde jeg vel agtet, at dreie Stift og Skruv, til et Snus huuses indretning; men da ieg fornam From- meste Herres hensigt, med dem, at anvende dem, til det omtalte Søe-Træ, haer ieg, denne gang, ladet beroe; skulle det ved fleres Forskaffelse, Høygundstigst behage, skal det og blive et forøn- skellig angeliggende, med ald flid, at bestræbe. Strids-Hameren følger hermed, som ieg og vil giøre flid at see!) an . . . . dend, egna. være funden . . . . 800 aar gamel . . .. skalsøge, Abe bierensølykelig 1 bølger (og 1 styk MA Selvnar fundet i J ... her, Svinøen kaldet . . . da stridsmænd. med de- res . . . hvortil og fandtes Tegn, fortærede been, fandt . . . runden, Jern der (skiøndt . . . mueligens, haer været et Sp... ment i bemelte Væssesteen . ... det skarp, dend appliceres til . . lige, Haev fundett. De belo . . . endnu kundet faae, men skal... paa . . . nige Ansvar. Jeg har in manuscript M... Wolf burg?), Sogne-Præst til Aurenake i Fyhn ha(ns egen)hændige Besvarelse, paa 38 Errores, som blev tillagt ha(ns) observ. Sacr. N. T. Veed ikke om samme er almindelig, skulle det behage, er det til underdanig Re- 1) Af brevets tredje side er den yderste fjerdedel bortreven. 2) Morten Caspar Wolfsburg, f. 1685 i Fjellerup paa Fyn, student i sit 1Ode aar, 1712 sogneprest til Avernakø, 1722 til Ølgod og Strellev i Ribe stift, 1724 til Søllested og Vedtofte paa Fyn. Det nævnte verk heder: Observationes sacræ in Nov. Testament. Francof. et Lips 1717. & Havn. 1738. (Et reskr. af 29/14 1717 angaaende hans vildfarende meninger i dette skrift). Smlgn. ogsaa desangaaende endel manuskr. i vidsk. selsk. i T.hjem. (Kvar bye) 22 [No. debonhed. Frommeste Herre! min underdanig Hiertens redebonhed fjembær aldt hvad, ieg efter ringe Evne, kand frembyde til Høy- gundstigst Velbehag, og min høyst fortiente Hengivenheds ringe bevis, der i intet andet kand fremviise sin tilskyndelse; beder un- derdanigst, hvad som fremsendes, som dend mindste deel, af bædres skyldighed, maatte med vanlig Gratie ansees, i sand uskyldighed og hengivenhed. Det skal være mig en underdanig pligt, og skyl- digheds beviis at bestræbe, hvad ieg, til høyst sundstigste Herres Høye velbehag, kand opsøge og tilveiebringe. Herrens Velsignelse herliggiøres over Frommeste Herre, til sin Rigdoms og Lyksaligheds Forhærligelse. Jeg med underdanig An- søgning om Frommeste Herres Faderlige Gratie til naadig hukomelse, samt inderste opoffring og hengivenhed forønsker at ansees etc. IDenes — — M. Bruun. I margen er af Gunnerus tilskrevet: For de frems. rare sager og docum. takkes som alle rigtig er bekommet. ee 0 2 Auen ie ID. 8 Ragaess) (EA) Høyædle Høy-ærv. og Høy-lærde Hr. Biscop, Høygunst. Befordrere! Med største Ydmyghed, avlegges min allerskyldigste Tak for Deres Høy-ærværdigheds mig beviiste store Gunst og Godhed, som all min Tiid forbinder mig til den taknemmeligste Frindring, da jeg ej paa nogen Maade kan viise een tilbørlig Erkiendtlighed. Deres Høy-ærværdigheds Befalning til mig, angaaende nogle gamle Papirer, samt andet, har jeg saa vidt muligt søgt at efter- komme, og med denne Lejlighed fremsendes. De øvrige Ting, som denne Gang mangler, skal ieg en anden Tiid give mig den Ære at skikke. Søe-Vand, som Deres Høy-ærværdigheg vilde have sig tilsendt, følger en Bouteille av, hvor udj er 1 % og 26 Lod. Foruden de forlangte Papirer, er ogsaa sendt nogle andre, som formodes ej fortrydeligt at blive optaget, nemlig: Kong Hansis Brev til Laugmand Eric Amundsen”), om Befrielse for 1) Dancqart Paasche Raaness, f. i Trondhjem 1729, student 1751, exam. theol. 1755, 1757 resid. pastor til Andenæs, 1770 sogneprest til Skjerstad, hvor han døde s. a. 2) Smign. Diplom. Norv. XV. nr. 106. 4] 23 Avgift av nogle Gaarde: en Supplic fra Ole Broch!) og en Svensk critisk Tanke over deres Mynt i Krigens Tider. Nogle andre Pa- pirer kan vel haves; men veed ej om same til Deres Høyærvær- dighed tør fremsendes; hvoriblandt er een gamel skrevet Piece, som kaldes: Ignoti Philaletis Phosphorus Apocalypticus*). Den skal være trykt i K.havn 1696; men siden av en anden ud- skrevet. Denne Bog har jeg nævnet, efterdj Deres Høy-ærværdighed, da jeg senest nød den Ære at være i Deres Nærværelse, talede om D. Masio*), til hvilken den blant andre er dediceret. I anledning av, at der i Deres Opvækkelige Hyrde-Brev, tales om Laugmand Thom. Bredal*) understaaer jeg mig at melde, at jeg har Copie av hans uforgribelige Patriotisk Betænk- ning om Nordlandene og Find-Marken, som er skrevet efter Hds. Excellences Hr. General Lieutenant Hvidtfeldt?) Begiæring, i Aaret 1736; samt hans indgivne Skrift til Commissionen, som blev holdt over Capt. Nordcross$é), der tilkiendegiver, at Bredal 1) Ole Pedersen Broch, 1696 pers. kapell. til Nære og 1705 resid. prest til Vefsen. Skal have været en fiende af Thomas v. Westens nordiske mis- sion. Kom under tiltale for adskillige fortrædeligheder og blev 1730 fradømt sit embede. Døde s. a. Omtales ufordelagtig i Hammonds missionsh. 403—9, 533 og 846. 2) Ved dette pseudonym menes iflg. E. Collin: Anonymer og Pseudonymer, Kbhvn. 1869 pag. 143 Johan Brunsmand, f. 1637 i T.hjem, 1668 rektor paa Herlufsholm, 1679 prest ved Vartov i Kbhvn. Døde 1707. Smign. Gunnerus" Hirtenbrief pag. 63—67. 3) Hector Gotfred Masius, f. 1653 i Slagsdorf i Mecklenborg. Studerede i Giessen, hvor han blev magister. Var nogen tid i sin morbroder hofprædik. Bræmers hus i Kbhvn. Reiste til Strasburg, Basel, Holland og kom atter til Kbhvn. Blev her 1682 prof. theol. designat. og samme aar legationsprest hos Mejerkrone i Paris. 1686 hofpræd. og prof. theol. ordin. 1687 dr. theol. Døde 1709. 4) Thomas Bredahl, justitsraad og lagmand i Trondhjem, f. 1688, d. 1738. Hans Uforgribel. Betænkning etc. forefindes i vidensk. selsk.s manuskript- samling som kvart nr. 35. 3) Hartvig Huitfeldt, f. 1677, 1729 kommanderende chef nordenfjelds, ge- neralløitnant 1733, general 1746. 1740 forflyttedes han til kommandant i Fredrikstad. Døde 1748 (Dansk Biogr. Lex. VIII. 155). 6) John Norcross, en engelsk eventyrer (f. 1688), der var gaaet som kaper- kaptein i svensk tjeneste under den store nordiske krig. —Bekjendt især af sit mislykkede forsøg paa at fange den danske kronprins (senere Christian VI) ved Gyldenlund (Charlottenlund) og sit 32aarige ophold som dansk statsfange i Fredrikshavn fra 1726 til sin død 1758. 24 [No. i K.havn har haft meget farlige og slibrige Forretninger. Dette er skrevet i K.havn den 31. Martii 1727. Skulle Høy-ædle Hr. Biscop behage nogle av disse, eller andre, som kunde haves, skal Deres Befaling strax MEN ORIG, saa Snart den tilkiendegives mig. Da mig forundtes den Ære, at tale med Dem, var mit Forsætt at have anmodet om en Sag, som dog formedelst Hindringer blev efterladt, hvorfor all ler vOmyese bedes, at det maatte pardoneres, det her skeer skriftlig: å I den Tiid ieg opholdte mig paa Helgeland, forefaldt, at en av den gamle Peter Dassis Paarørende anmodede mig om, at forsyne den av ham udgivne Nordlands Trompet, med nye Oplysninger og anmærkninger, da han selv vilde bekoste dens Tryk, naar den blev færdig. Same Arbejde paatog jeg mig, og fuldbragte det, efter min Ævne. Men, da Bogen i Bergen skulle trykkes, var der en og anden Anmærkning, som ej stoed Censor an, hvilke, han ej vil rette, efter hvad som kunde være Fejl, men ganske ud- slætte dem, hvorfore ieg tog den tilbage, siden jeg samme Tiid var der i Byen. Siden har dette m: s: været hos mig i 5 aars Tiid. Her over er mit Ønske og Bøn til Deres Høyærværdighed at mig gunstigst maatte forundes Tilladelse, at indsende den til Deres Censure; da den (maaskee) ej kunde blive kient u-værdig, at tryk- kes. Imidler Tiid formodedes ydmygst, at denne min Bøn ej u-gunstig optages, samt, at der des angaaende forundes mig et Ord til Efter- retlighed. I Haab at Høy-gunstige Hr. Biscop ej vredes over min til- tagne Frihed har jeg understaaet mig at fremsende 1 Fustage Multe-grøed som jeg ydmygelig beder ej maatte forsmaaes, da det svarer til min nærværende Ævne; men ej til min Pligt og Villie. Jeg tilbeder mig stedste Deres Høje Grace, forblivende med største Soumission og Høy-agtelse etc. Deres — — D. P. Raaness. Gunnerus har i randen tilskrevet: Takker for nærværelsen, fremsendne(?) msc. hvoraf fleere med tiden, angaaende anmærkn. til Nordlands Trompet til Censur at indsende. 4] 25 SP 7/50r SI Aug fra A. Buschmann!), Næsne (StA.) Høyædle Høyærværdige Hr. Biskop, Høygunstigste Herre! For Deres Høyærværdigheds ved Nærværelsen beviste store Gunst og Bevaagenhed finder jeg mig høyst forbunden min under- danige Taksigelse at aflægge! Efter Ordre sendes de 12 udstoppede Fugle i en halvtønde indpakkede, smaae Pinde ere bundne til Halsene paa eenhver med paategnede Numere, hvorefter Navnene paa indsluttede Fortegnelse ere anførte. Jeg veed icke om Jeg tør skrive: at den levende Ørn, som mig fra Hr. Dreyer er tilsendt, følger med, siden Jeg frygter: at Ingen af Tronhiems Borgerne paa deres Jægter, som sædvanlig ere stærk tillastede, vil imodtage dette Dyr, som baade indtager noged Rum paa Fartøyed, saa og daglig kræver frisk Spise enten af Fisk eller Kiød; Icke destomindre skal Jeg bringe den til det Sted, hvor Tronhiems Borgerne tæt forbie passere, og paa det beste føye Anstalter til Anmodning om Transporten. Jeg recommenderer mig Deres Høyærværdigheds høye Gunst og Bevaagenhed og forbliver Gre Deres A. Buschmann. I margen har Gunnerus tilskrevet: Fuglene bekommet, Ørnen udstoppet. Krøtkje. Jeg har 2 slags Lommer den eene er meget hvid spætted under halsen, de andre ere meere mørke, om der skulle være forskjel paa Han og Hun eller adskillige species. 335. 1759. 31. Aug. tra M. H. Kildal”), Altvig (StA.) Høy-Ædle Høyær-Værdige Aller Høystærede Hr. Biskop. Efter Deris Høyædle HøyærVærdigheds Eegen mig givne tilla- delse fordrister ieg mig til at opvarte Dem med disse faa Linjer. Den Haae-Kiælling der mig til for-varing blev overleveret ligesom og Sct. Olaj Billede indlagde udi een liden bord-Kiste er efter Deris Høy-ædle HøyærVærdigheds mig givne ordres leveret til Tronhiems-Borgeren Christopher Tarald Søn, og ynsker, at 1) Augustin Buschmann, f. 1720, 1740 dimitteret fra Trondhjems skole, exam. theol. 1743, 1748 resid. pastor til Andenæs, 1752 sogneprest til Loppen, 1755 til Næsne, 1765 provst over Helgelands provsti, 1776 sogneprest til Frosten, døde 1793. 2) Se nr. 170 ovfr. 26 [No. de ligeledes illæderet maatte Vorde Deris Høyædle Høyær V ærdighed indhændigede. — — — Næst min underdanige Compliments formæld for Deris Høy- ædle Høyærværdighed samt Guds megen Naadis hiærteligste til- ynskning haver ieg den ære med dybeste submission at henleve eteNDensr Michael Heggelund Kildal. Af Gunnerus er i margen tilskrevet: haa-K. og Bill. frem- kommet. 336 1 1759: 31 Septbr fra MA Urdanl)) Morsken (SÅ) Høyærv. og Høyl. Hr. Biskop Gunnerus Høygunst. Øvrighed! Da ieg i Sommer fornam, at Deres Høyærværdighed var Lieb- haber af og samlede paa adskillige underlige Fiske, da som ieg for nogen tid siden er kommed over en fæl og selsom Fisk, har ieg ikke kundet efterlade at tilsende Dem den. Dens Navn er Marulke. Den gik gandske nær Landet og jagede efter smaae Fisk. Den havde nær giordt en liden Dreng skade, som stoed med bare fødder ved Søen, saafremt Faderen ikke havde merket det og stukked den igiennem Hovedet med et Jern, men blev for sin umage mærked af den paa sin eene haand, hvilket hand endnu bær NS EE Jeg forbliver hernæst med dybeste Sumission etc. Deres H. A.Urdahl. 337. (1759. 11. Septbr. fra F. Bødtker,*) Storstensnæsset. (StA.) Høyædle. Høyærværdige og Høylærde Hr. Biskop! For Deres Høyædle Høyærværdigheds høyst angenemme Nær- værelse aflægger jeg min underdanige Taksigelse, og hiertelig for- ønsker, at De allerreede Lykkelig og vel maatte have fuldendet Deres møysommelisemordandskekese NE Mr Den omtalte Rune Bomme*?) har ieg endnu ikke faaet, men 1 Hans Adam Urdahl, f. 1730 i Trondhjem, fra hvis skole han dimitteredes 1748, exam. theol. 1750, 1757 resid. pastor til Torsken, 1761 sogneprest smstds., 1768 resid. kap. til Stavanger, hvorfra han forflyttedes til Rollag i Kristiania stift, hvor han døde. Sem 167 Komi 3) Smign. nr. 167 og 214 ovfr., samt nr. 355 og 368 nedfr. DE DI vil giøre Alt mit Beste til nestkommende Foraar at forskafve den. Jeg har og paamindet Hr. Sorenskriver Thomæsen*) om den be- lovede Lille Vindmølle, som nu nok er under Arbeide, og bliver med første tilsendet. — — løvrigt tilbeeder jeg mig at maatte være indesluttet i Deres naadige Erindring til Forfremmelse. Fromme Fader! giør dog noget for mine umyndige Børns Skyld, at de ikke med mig skal mangle det fornødne Livets ophold. Jeg henlever etc. Deres Frideric Bødtker. I margen er af Gunnerus blandt andet skrevet: 3 runde bomme at skaffe. 338. 1759. 19. Septbr. fra N. From?) Aure. (StA.) Høyædle og Høyærv. Hr. piscop Gunnerus, Naadige Herre! Jeg tager mig herved den underdanigste Friehed at tilsende Deres Høyærværdighed ”de Røgede Lax og 2de smaa Tønder med syltede Østers, skiønt ieg undseer mig ved at det er saa lidet, og det giør mig meget ondt, at ieg var ej saa lyckelig at have bekom- met det til Deres Høyærværdighed, som ieg hafde ønsket, men dette ustadige Vejrlig har forhindret Dem ieg hafde ude om det, Saa at de gik ganske forgiæves. Jeg lever i dybeste Submission Be. Deres == —= Niels From. 339. 1759. 6. Oktbr. fra I. Lorck*), Copenh. (StA.) Hochwirdiger und Hochgelehrter Höchstgeehrtester Herr Bischof! Da Er: Hochwirden vor einem Jahre sich zw Dero Abreise nach Drontheim anschikten, so hielte ich mich einiger Schwåch- lichkeit wegen auf dem Lande auf, dasz ich nicht die Ehre haben konte, Denenselben zu dem erlangten Amte Glik zu winschen, und Dieselben um Beitråge aus dem dortigen Stift zu meinen Bei- trågen zur neuesten Kirchengeschichte gehorsamst zu ersuchen. Ich 1) Vilhelm Mauritz Thomassen, sorenskriver i Tromsø (fra 1744) og Senjen (fra 1755). 2) Se nr. 70 ovfr. 3) Se nr. 310 ovfr., der er Gunnerus' svarskrivelse. 28 [No. will solches also schriftlich nachholen. Ich habe meinem Bruder- sohn, welchen ich zugleich Denenselben empfehlen will, die 5 her- ausgekommenen Stilkke des gedachten Journals mitgegeben, um selbige Er: Hochw. meinetwegen zu iUbergeben, und ich bitte mir | die Erlaubnisz aus, dasz ich damit von Zeit zu Zeit fortfahren | dirffe. Dieselben werden daraus meinen Plan in dieser Arbeit er- sehen können und Sie selber wissen schon ohnedem, dasz man zu solchen Samlungen die Hulfe andrer Gönner und Befördrer nöhtig hat. Dieselben wirden mich sehr erfreuen und diese Arbeit befördern helfen, wenn Dieselben aus Liebe zum Vaterlande die Gilte haben wolten, mich mit denen hieher gehörigen kirchlichen Nachrichten aus Dero Stift zu bereichern. Dis ist es, was ich mir von Denenselben gehorsamst erbitte, da ich zum erstenmahl die Ehre habe an Dieselben zu schreiben. Ich wirde auch dieses nicht wagen, wenn ich nicht von Dero Liebe zu den Wissenschaften und Biichern und von Dero Bereitwilligkeit dieselben befördern zu helfen iUberzeuget wåre. Ich iberlasse es Er: Hochw. was Diesel- ben nur zu diesem Gebrauch von Zeit zu Zeit mitzutheilen gut daden Ich will mir indessen die Freiheit nehmen einige Artikel vor- jetzt zu nennen. Eine ausfihrliche Nachricht von dem Ursprung, der Einrichtung und der Geschichte des Seminarii Lapponici wiirde mir vor allen Dingen besonders willkommen seyn; sonder- lich wenn zugleich der Mission in Lapland und Finmarcken zugleich gedacht werden könte. Ich habe schon einen Abschnitt von den Jubellehrern, die seit 1746 gestorben sind, fertig, welchen ich fort- zusetzen gedenke. Er: Hochw. wirden mir darin eine grosse Getåltigkeit erweisen, wenn Dieselben mir an die Hand geben wolten, welche von denen, die Hr. Treskow?) angefuhrt hat, und wann sie gestorben und ob zu ihrer Geschichte noch etwas hin- zuzusetzen sey. Solten Er: Hochw. noch mehrere aus dem Stift Drontheim bekant werden, oder seitdem neue Jubellehrer dazu ge- %) Gerhard Treschov, f. 1705 i Lesje, deponerede 1720, 1731 prest til Birkerød i Sjelland, 1765 til Trinitatiskirken i Kbhvn., men døde samme aar. (Se Gjessings Jubellærere i fortalen til lste del). Hans ,Danske Jubellærere* udkom i Kbhvn. 1753. 4. 4 29 kommen seyn, will ich mir von selbigen eine Nachricht gehorsamst erbitten. Ein gleiches erbitte ich mir in Absicht neuer Kirchen. Er. Hochw. werden es giitigst entschuldigen, dasz ich mir die Freiheit genommen, an Dieselben zu schreiben, und noch mehr «dasz ich von Denenselben mir gleich in dem ersten Briefe einige gelehrte Hilfleistungen erbitte. Wenn ich hiesigen Orts wieder Er: Hochw. zu Diensten seyn kan, werden Dieselben mich bereitwillig finden, wenn Sie mir Dero Befehl mit zutheilen belieben wollen. Ich empfehle mich Ubrigens Dero Gewogenheit und unter Anwiin- schung alles ersprieslichen Wohlergehens und des göttlichen Segens zu Dero Amte habe ich die Ehre mit der schuldigsten Hochachtung Zu verharren Er: Hochwirden dienstschuldigster Diener Copenhagen den 6. Oct. 1759. Tokorer hiiskegaGuanenusov ab IE eap 160 ArReser Maii 1704. Forordn. 13. Aug. 1734 om Kirkernes Bygninger. 340. 1759. 10. Oktbr. fra O. Ross, Ørkedalen (StA.) Højædle og Højærværdige Højgunstige Hr. Biscop! Et Par levende unge harer, som hermed følger, beder jeg un- derdanig maatte antages. Finder Deres Højærværdighed behag i Dem, da troer jeg gierne de kand leve, naar et lidet Rum indrøm- mes dem til forvaring. Kaalblade, hafre og qvister er deres gode føde, naar de faaer Vand til. De synes at være Par, saa man kand vente unger af dem til Foraaret. Jeg recommanderer mig i Deres Høyærværdigheds høygun- stigste Affection, og med største soumission stedse henlever etc. Deres — = O. Ross. 341. 1759. 19. Oktbr. fra P. Bruun, Gilleskaal!) (StA.) Høyædle Høy Ærv. og Høilærde Høygunst. fromme Hr. Biskop. Jeg har hermed den Ære, at take allerydmygst for deres høyst Respective brev fra Næsnæs angaaende Gerners*) Miracul Postill, ) Se nr. 195 ovfr. ) Henrik Gerner, f. i Kbhvn. 1629, 1693 biskop i Viborg og dr. theol. Døde 1700. Her menes hans Hellige Dages hellige Temaer over Evange- lierne, Kbhvn. 1684, og over Epistlerne, SEIGE. 1693. Dm 30 [No. som og om Benchestochenis') documenta; Jeg har skyldigst efterkommet Deres forlangende, og skal Ligesaa snart mig derom er gived Kundskab ikke forsømme at Lade dem vide derom. — — — — Med Ald tilbørlig høyagtelse etc. Deres PÅBrqun! Gunnerus har i Margen skrevet: Lovet at see at skaffe Ben- chestoc documenta. 342. 1759. 25. Oktbr. fra O. Høyer*), Sund, Inderøen (StA.) Høyædle Høyærv. og Høylærde Hr. Biskop, min gunstige Øvrighed! Hiertelig ønsker Jeg Deris Høyærværdighed til Lykke med sin Hiemkomst fra sin besværlige og Lange Nord-Lands Reyse. Da Jeg nu hører at finnefolket har efterkommet min aftale med dem, i at tilbringe Deris Høyærværdighed et Reens-dyr Levende, om det blev mueligt: Saa beeder Jeg ydmygst, at denne Ringe og Liiden present ey maatte mishage dem, men gunstigst være modtagen. Næst Guds Naadis oprigtigste tilønskning Forbliver Jeg med underdanigst ærbødighed etc. Deres — — O. Høyer. 34310075 91290 ORtbeffrea Nl JV SKkanke) GryttenSAN Høyædle og Høyærværdige Hr. Biskop etc.! For at betjene mig af leyligheden, som gives saa god med Hr. Lieut. Dons, da jeg ey veed, om jeg med Posten maa sende til Deres Høyædle Høyærværdighed meget skreven å gangen, for- drister jeg mig herved atter underdanigst at incommodere med disse linier, og tillige at tilstile min Sal. Faders Levnets be- skrivelse, saa vidt jeg i hast og blandt mangfoldige distractioner hår kundet sammen sanke. Det kand ikke heller derfor feyle, at. jo derudi meget er at ud- og til-sette, forandre og forbædre, saa- som det og ikkun er 8 Dage, siden jeg Dagen til ende hår kundet være oven Senge til Aftenen, og i den tid faaet nok med Kalds og andre u-opsettelige Forretninger at tage vare, saa jeg ligesom hår maat stjæle mig hertil og tage Natten til hjelp. Udbeder derfor 1) Vistnok ang. familien Benkestok paa Meløen i Rødø pgd. 2) Ole Høyer, f. 1723 i Inderøen, 1745 dimitteret fra Trondhjems skole, exam. theol, 1747, pers. kapell. til Inderøen 1749, 1765 sogneprest til Næsset, men straks efter s. a. til Sparboen, hvor han døde 1782. 4] 31 Deres Høyædle Høyærværdigheds saa Store Gunst paa det aller- ydmygeligste, ey allene at lade overstryge hvad derudi er for meget og u-beqvemt sagt; men ogsaa at rette feylene og forandre Stilen efter fornødenhed! Undseer mig saare ved at begiere saa meget og stort, men Deres Høyædle Høyærværdigheds Høyst-u-forskyldte Godheder ere dog større og flere end mine dumdristigheder. Af Hans Testimonium publicum lader jeg følge en Gienpart, da jeg for Tidens store Knapheds Skyld hår maat lade min Søn Hans (som og er den eeneste jeg har i live) afskrive, ifald Deres Høy- ædle Høyærværdighed skulde ansee det fornøden at indføre paa sit sted. og skulde saa saadan hans Levnets Beskrivelse af Deres Høyædle Høyærværdigheds u-anlignelige Bevaagenhed føyes til noget hans Skrivt, maatte jeg bede om Høygunstigste Tilladelse at sige denne min usle mening: At det ey kunde passe sig bædre end til de 3de Erindrings Taler Han sidst sammenskrev, og hvoraf jeg tilligemed de flere Hans Manuscripta tog mig den underdanigste frihed paa Deres Høyædle Høyærværdigheds Høygunstigste behag at tilstille den lste af sub dato Ste hujus med Madame Meinche, som jeg haaber alt rigtig at være Deres Høyædle Høyærværdighed indhændiget; den anden havde jeg tænkt nu at kundet lade følge, men for bemelte min Svaghed og det mere hår hindret, at den end ikke er fuldskreven eller nu kan blive siden velbemelte Hr. Lieute- nant hår bestemt sin Reyse i Morgen. Men skal baade den og den 3die, ann(uente) Deo, med aller første vorde Deres Høyædle Høy- ærværdighed tilstillede. Derimod understaaer jeg mig herhos under- danigst at tilstille Gienpart af et Hans Breve til daværende Hr. Statholder Ranzow)), som indeholder nogle Curiosa, og ved jeg ey rettere, end jeg ogsaa skal have Gienpart af den derudi benævnte Hr. Biskop Krogs*) Beskrivelse over Mare-Strømmen, som, om 1) Kristian R., eier af Brahesborg, vicestatholder i Norge, siden stiftamtmand 3 i Fyn. Smign. nr. 321 ovfr. 2) Af den bekjendte biskop Dr. Peder Krog (f. 1654, biskop i T.hjem 1688 til sin død 1731) findes i manuskr. 1 vidsk. selsk. i T.hjem som 59 fol. ,Om Mael- eller Maaschestrømmenes Beskaffenhed, i 13 Qvæstioner besva- rede af en Geistlig efter hans Visitatsreiser* (trykt i Thaarups Magazin for Danmarks og Norges Beskr. II. 413—50). .Sammesteds findes ogsaa et andet manuskr. okt. 12: Biskop Krogs Beretning om Maal- eller Moskøe Strøm i Loffoden, efter Oberste Folkersams Forespørsel og Begjæring opsat og til hannem adresseret. 9) No. Deres Høyædle Høyærværdighed saa Høygunstigst maatte befale, med første skee kand skal vorde tilsendt tilligemed en min Sal. Faders Forklaring i Breve til det Høye Missions Collegium over Nordlandene og Findmarken saavidt Landets Situation og Indbyg- gernes Levemaade den tid indløb i Missions Anstalterne. — — — Men jeg opholder Deres Høyædle Høyærværdighed med alt for stor vidløftighed. recommenderende derfor aller ydmygeligst min usle Person, Embede og Tarv i Deres Høyædle Høyærværdigheds Høyst-gunstfulde Patrocinio, med allerdybeste Respect og submission lever vindskibeligst etc. Deres JJ Skanke. 344. 1759. 3. Novbr. fra J. Sivertsen,!) Kjøbenhavn. (StA.) Høy-ædle, Høy-ærværdige og Høy lærde Hr. Biskop etc.! At Jeg hermed tager Mig den underdanige Friehed at incom- modere Deres høy-ædle Høy-ærværdighed, beder jeg underdanig, ikke u-gunstigt at maatte optages: Jeg fordrister Mig hermed at lade Deres høy-ædle Høy-ærværdighed vide, at Jeg sidst i Novembri i afvigte Aar begyndte at læse over Deres høy-ædle Høy-ærvær- digheds ars heuristica imtellectualis, over hvilken Jeg efter mine auditorum Begiæring har læst saaledes, at Jeg har dicteret det for- nemste, dog med den Forskiæl, at, da Jeg i Begyndelsen dicterede temmelig vidtløftig, har Jeg siden af Frygt for ald for stor Vidt- løftighed dicteret gandske kort, saa at Jeg, u-agtet Jeg dicterer, kand absolvere et cursum omtrænt 1 6 Maaneder: Jeg bekiendt- giorde ogsaa i Maji Maaned, at Jeg i Junio vilde begynde at læse over Deres høy-ædle Høy-ærværdigheds institutiones metaphysieæ: Men, saasom Jeg ikkun fik 3 auditores, maatte Jeg lade det for den Gang beroe: Ikke destomindre skal Jeg i Martio i tilkom- mende Aar begynde at læse over dem, om Jeg alleeneste kand faae 5 auditores (som Jeg ikke tvivler paa, at Jeg jo nok skal faae, da allereede 3 har talt til Mig herom) ikke fordi at de kand lønne min Umag, men alleene paa det Jeg kand faae saa meget des meere at bestille med academiske Ting, som dem, Jeg alleene har 1) Iflg. Gunnerus" kopibog nr. 5 (T.hjems stiftsarkiv) søgte han 1765 rektoratet efter Gerh. Schening og var iblandt de af Gunnerus til rektoratet foreslaaede. 4] 33 Lyst til: Ellers aflegger Jeg hermed min saa underdanige, som tilbørlige Taksigelse til Deres høy-ædle Høy-ærværdighed, fordi De har været Saa gunstig at recommendere Mig som til de Herrer Professores Theologiæ i Almindelighed, saa 1 særdeeleshed til vores gunstige og til Academiets Beste aarvaagne Pro-cantzler, der har været Monsr. Riisbrigh,)) Seidlitz?*) Sah!?) og Mig saa be- vaagen at forskaffe enhver af os 50 r.s Tillæg aarlig: For hvilket Tillæg Jeg ikke alleene hermed underdanig takker Deres høy-ædle - Høy-ærværdighed, som prima causa hertil, men endog altid skal erindre denne Deres Gunst med tilbørlig Frkiendtlighed: Ellers beder Jeg underdanig, at Deres høy-ædle Høy-ærværdighed ikke vilde tage det u-gunstigt op, at Jeg hermed tager Mig den under- danige Dristighed at siøre en Begiæring tilDem: Jeg har nu været Student paa trettende Aar, og derudover ønskede gierne, at Jeg kunde blive hiulpet til noget: Imidlertid har Jeg ikke Lyst til at være Præst, og at blive Con-rector eller Rector i en latinsk Skole er vanskeligt: At Jeg ikke skal tale om, at, om Jeg end kunde blive det, Jeg dog ikke med nogen inclination tog derimod, da Jeg forud seer, at saadant et Embede vilde legge Mig, som den, der er af et empfindtligt Gemyt, en halv snees Aar før Tiden i Graven: Min underdanige Begiæring er derfor denne, at Deres høy-ædle Høy-ærværdighed vilde være saa gunstig (om De seer nogen Mue- lighed i min Begiærings Opfyldelse) at recommendere Mig hos Ge- heime-Raad Holstein til at blive Professor Philosophiæ designatus med et lidet aarligt beneficium at leve af, indtil Jeg kunde faae Løn, da Jeg ikke haver Midler selv at ernære Mig af, og at, der- som Deres høy-ædle Høy-ærværdighed seer, at dette ikke kand 1) Børge Riisbrigh, f. 1731 i Veilby paa Fyn. Deponerede 1749, 1760 dekanus paa klostret og 1765 magister, reiste 1762 til tyske universiteter og til Paris, 1767 prof. logices et metaphysices extraord., 1773 prof. ord., entlediget 1803 med etatsraads rang og døde 1809. 2) Chr. Gotthold Seydlitz, f. 1738 i Kbhvn., deponerede 1753, 1769 provst paa klosteret, 1773 magister, 1774 prof. i filosofi ved universitetet, 1777 i græsk og 1782 i hebraisk ved gymnasiet i Odense. Døde 1796. 3) Laurids Sahl, f. 1734, deponerede fra Aalborg 1754, 1759 dekanus paa klosteret, 1761 magister, 1762 konrektor ved Kjøbenhavns skole og vikar for prof. i græsk ved universitetet, 1781 virkelig prof. i græsk, tog afsked 1801, døde 1805. 3 34 [No. skee, som Jeg dog alleene har Tilbøyelighed til, De da i Mangel af dette, alleene paa det Jeg kunde faae noget vist at subsi- stere af, vilde være saa høy-gunstig at recommendere Mig til at blive en Soren-skriver eller at faae et andet Dommer-Embede, da Jeg, naar Jeg kunde have noget Haab om at faae et saadant Embede, i Mangel af det første om et halvt Aars Tid eller lidt bedre hen vilde gaae op til examen juridicum, siden det da ikke kunde komme Mig til den forønskede Nytte, at Jeg deels ved at skrive selv efter Deres høyædle Høyærværdigheds Mund, og deels ved at conferere det, som andre har skrevet (Gud skee Lov) har giort den Frem- gang i Theologie og Philosophie, at Jeg endog strax med Guds Hiælp kunde paatage Mig at være Professor, i hvilken af Deelene det skulde være, naar Lykken vilde føye mig: Jeg beder underdanig, at Deres høy-ædle Høy-ærværdighed vilde beviise Mig den Gunst ved Deres Famulum at meddeele Mig et par Ord herom: Imid- lertid vilde De være saa gunstig ikke at tage min dristige Begiæring u-gunstig op, da den foraarsages af den saa store, som underda- nige Tillid, som Jeg har til Dem frem for nogen anden af mine Velgiørere, af den Aarsag at De (uden at flattere) har beviist Mig Velgierninger frem for nogen anden, ved det De ikke alleeneste har givet Mig adskillige store Bevaagenheds Kiendetegn, men endog i blandt andet har været den eeneste af alle Universitetets Profes- sores, som Jeg har havt den Lykke at profitere af i Videnskaber: Imidlertid skal Jeg, som desuden med tilbørlig Taknemmelighed bestandig skal erkiende Deres Mig hidindtil beviiste Bevaagenhed i ald min Leve-Tid erindre denne Velgierning med underdanig Er- kiendtlighed, og intet ønske heller, end at Jeg kunde faae Leylighed at viise, hvor høyt Jeg vilde skiønne paa den samme: [I det øvrige vil Jeg ønske Deres høy-ædle Høy-ærværdighed en sand og bestandig Lyksalighed. Med hvilket Ønske Jeg, som udbeder Mig Deres bestandige Bevaagenhed, stedse har den Ære at henleve etc. Deres Jacob Sivertzen. 4.] 30 345. 1759. 9. Novbr. fra J. J. Skanke, Grytten. (StA.) Høyædle og Høyærværdige Hr. Biskop etc.! For Deres Høyædle Høyærværdigheds Høyst-Respective Skri- velse af 22de pass. Octobris, mig for 3 Dage siden rigtig indhæn- diget, har jeg herved allerskyldigste og allerydmygeligste Taksigelse skuldet aflegge! Hvad angaaer Deres Høyædle Høyærværdigheds Høygunstigste postulatis derudi, min Sal. Faders Levnets beskrivelse betref- fende, da, (naar jeg underdanigst har refereret mig til mit næst- forrige af Ode Oct., afsendt med Hr. Lieut. Dohns, som for 8te Dage siden reyste fra sin Logis paa Wedstad, og formodentlig alle- reede er Allerhøystærede Hr. Biskopen indhændiget tilligemed den derudi indsluttede min Sal. Faders Levnets beskrivelse) saa paa Deres Høyædle Høyærværdigheds Høyst-Gunstfulde Befaling ind- sluttes herudi underdanigste besvarelse paa de manglende Poster i den forrige med allerydmygeligste begiering: at Deres Høyædle Høyærværdighed Høygunstigst vil ansee, ikke de feyle, som hos mig findes i alt, men den eenfoldige gode vilie, som dog henger mig over til i mueligste maader at fuldbyrde de pligter, som Gud byder mig at iagttage, medens jeg endnu boer i denne sand- og Leer-Hytte. De ommeldte min Sal. Faders sidst-skrevne Prædikkener (af hvilke den eene fulgte i mit forrige) men de andre kand jeg end ikke tilstille Deres Høyædle Høyærværdighed til Høygunstigste Approbation, og (om jeg torde begiere saa stort) til befordring i Tryk paa min bekostning, saasom jeg i de 3de uger jeg nu Gud skee Lov! har kundet Dagen til ende været oven Sengen, har været saa obrueret med Kalds Forretninger, saa jeg neppeligst kand over- tage det; ey heller tør jeg vel driste mig til at sende particulaire Skrifter med den regulerede Post imellem Thrunhjem og Molde (i mistanke om, at en eller anden selv-interesseret Postmester per suspicion kunde fordriste sig til at aabne deslige breve) forinden jeg maatte erholde Deres Høyædle Høyærværdigheds Høygunstigste Tilladelse dertil. Saa er og saare vanskeligt uden stor bekostning de fleste Tider at faae Breve befordrede sikkert imellem Molde og Grytten (som er fast 4re Miils Søe-vey) som bæst kan skjønnes 36 [No. deraf, at ofte hænder, at den Høye Øvrigheds Breve og Befalinger imellem Wedøen og her (som dog kun er 2*/3 Miil, meest Landevey) kand blive 1, 2 å 3 uger gamle, førend de fremkomme, uanseet at Mehjelpere paa hver halv miil boe i Veyen, og for saadanne Brevers befordrings skyld ere saavel af Hr. Provst Røring, som forlængs af mig befriede for fordringskabs betaling til Kirkerne, saa vel som Offerskeppe. Foruden de min Sal. Faders Skrifter, som hidindtil ere Deres Høyædle Høyærværdighed underdanigst —tilstillede, ere endnu endeel hos mig endog u-benævnte, saasom især hans Christne Ethica paa Dansk, skreven da han 1700, var i Kjøben- havn for at sustinere Examina Academica, og af mig vel, medens jeg laae ved Academiet i det 2det af Ste, reenskreven, men saa slet og ret, at jeg ev uden omskrivning kand lade det komme for Deres Høyædle Høyærværdigheds Øyne. Saa vil og slutteligst Deres Høyædle Høyærværdigheds Høyst-priselige Anlegge til Stu- deringers forfremmelse samt gode og ellers begravne Skrifters be- fordring til Trykken i Deres Allernaadigst anfortroede Stift, skaffe Bog-trykkeren i Thrunhjem saa meget at bestille, at han ey kand overtage det alt. Gud fremdeles lyksaliggiøre Deres Høyædle Høy- ærværdigheds Anslage, og velsigne Deres Hænders Gierninger! Saa vil ey allene vort nordrigste Sion, men og den gamle Konge-Stad, Thrunhjem i sær, baade de nu levende og deres Efterkommere | til Verdens ende berømme Guds Godhed, at de have og have havt | en saa God Biskop. Aldeles u-ventelig bekom jeg forleden Dags Skrivelse fra Bog- trykkeren i Christiania, Msr. Scvach,*) hvorved han ey allene invi- terer mig tilligemed andre ved et trykt avertissement at komme sig tilhielp med pjecer, som kunde tjene til hans forehavende uge- blade at udgive, da, som han skriver, efter hans forrige invitation | dog indtil 3die 7bris sidstleden ey mere end een eeneste Lærd har til sendt ham et stykke fra Dougre-fjeld; Men han ogsaa tilbyder sig paa ganske modtagelige vilkor at vilde trykke oversettelsen af | 1 Samuel Conrad Schwach, der iflg. Nyrops Danske Boghandels Hist. II pag. 65 1771 skrev sig som ,kongelig priviligeret Bogtrykker og Boghandler i Aggershus Stift*. 4.] 37 D. Lassenii Perle-Skat, hvor af ham den Iste prøve er bleven foreviist ved den leylighed, at jeg lod Msr. Wang (som i nogle - Aar havde conditioneret hos Hr. Provst Røring) paa sin hjem-reyse og å Kjøbenhavn denne vey, faae den i hænde, og han da imod min tanke foreviiste den til benævnte Bog-trykker i Christiania, i steden for jeg allene havde committeret ham per occasion at søge | Forlegger dertil i Kjøbenhavn. Nu har jeg vel de 3de lste Maa- neder paa rede hænder til reenskrivelse; men hverken kand eller bør noget vist fastsettes, førend jeg underdanigst har udbedet mig, og af Deres Høyædle Høyærværdigheds u-anlignelige raisonablitet erholdet Deres Høygunstigste ja Faderlige Raadførsel om, hvorvidt og hvorledes jeg skulde herudi entrere? Paa den eene side synes mig ey aldeles at kunde forsvare det for Gud ganske at nedgrave det mig af hans Barmhjertighed betroede lidet Pund, helst naar Han ligesom siger til mig: , Staae op, lad os vandre! men paa den anden side maae jeg i erkjendelse af min alt for store skrøbelighed befrygte, at et saadant Verk ved saa ringe person bragt til læsning saavel af Danske som Tydske hos saare faa af den itzige Verdens Mennisker vilde finde smag eller behag, og altsaa Verket formedelst min saavelsom forleggerens u-formuenhed komme til at qvæles i fødselen. Ti maatte jeg underdanigst og allerydmygeligst udbede mig Allerhøystærede Hr. Biskopens saa høyst u-forskyldte Grace: At, om Gud vilde, det skulde komme dertil (som det ey giør med mindre Deres Høyædle Høyærværdigheds Høygunstigste Approba- tion først kunde erholdes) at da, naar den lste prøve maatte komme for Dagen, Deres Høyædle Høyærværdighed vilde ved Sin Amma- nuensem ey allene ved et par linier lade Præsteskabet i Stiftet Skriftets prænumeration vorde recommenderet, men ogsaa ved u- besværet leylighed lade dets publication paa behørig sted i Kjøben- havn blive bekjendt. Hvorimidlertid jeg (om Gud behager at forunde mig liv og helbred) vilde, naar det Høygunstigst maatte blive mig tilladt, underdanigst sine sigillo fremsende et efter andet Ark eller Maaned til Deres Høyædle Høyærværdigheds Høygunstigste første Approbation til Trykken. Hvorom jeg og desimidlertid ann(uente) Deo skal tilskrive mine Kjære Svogre i. Thrundhjem og paa Bye- næsset, saa vidt mueligt at holde Høyst-ærværdige Hr. Biskopen 38 [No. frie for al u-fornøden besværlighed dermed, som ellers i sig selv er alt for stor, og kand jeg ey nok afbede min djervhed, som i saa mange maader understaaer sig til at misbruge Deres Høyædle Høyærværdigheds admirable Skjønsomhed. Mig usle vil ellers være mere end nok i dette mødsommelige Liv efter Guds Gode Vilie at leve saa længe, at jeg 1. kunde faae opsat en tilbørlig Ære-Stytte paa min Sal. Faders Grav og 2. i nogen maade udviise, at jeg ikke aldeles har vanslegtet fra hans i sær Arbeydsomheds Dyd. Men jeg maa for ikke at besvære Deres Høyædle Høyærværdighed med alt for stor og u-fornøden Vidløftighed undlade at skrive det øvrige conciperede, ikkun sige dette mit ringe ønske og daglige forbøn: Gud conservere Deres Høyædle Høyærværdighed Sin Kirke i Norden og Publico i langvarigste Sinds og Legems Styrke samt Fornøyelse! Med al den tilbørligste Respect og undergivenhed, jeg bør og kand, lever vindskibeligst etc. Deres J. J. Skanke. 346. 1759. 12. Novbr. fra J. Wang!), Kasnæs. (StA.) Høyædle og Høyærværdige Allerhøystærede Hr. Biskop! Da ieg havde dend ære af Deris Høyærværdigheds Nærværelse paa Søer Reysen fra Tranøen, udlod Deris Høyærværdighed Sig med at det kunde være gavnlig for Nordland, at der blev opretted en liden Kiøbsted, og Kiøtøeen i Senniens Fogderie foreslaaet som et beqvæm Stæd at byge paa, god Skibs-Havn, god indløb, og der- foruden ligger opland med Skove deromkring; Efter at Almuen havde faaet dette at høre, har de ønsket at Gud vilde Størke Deris Høyærværdighed udi saadan Velsignet Meening, som er saa Nøttig og gavnligt til Landets Opkomst, og derfor i dend henseende bad Almuen Mig paa Høsttinget at ieg vilde, beede Deris Høyærvær- dighed om, at paatage Sig i saafald Almuens fattige Tarf, og ud- virke Kongens Naade og tilladelse for en liden Kiøbstæd, Samme kand ikke Være skadelig enten for Kongen eller landet, kan vel ingen sige, uden de, som paaseer meere egen Nøttighed, end som dend almindelige beste: Bergen og Trundhjem blev alligevel for- synet fra Nordland med Fiskeafling, saasom det var ikke at paa- 1) Jørgen Hansen Wang, foged i Senjen og Tromse (fra 1748). 4.] 39 tvile, at naar der blev andlagt Kiøbstæd, at der og kom Folk fra adskillige Stæder, som kunde være beqvæmmere til Fiskerie og til- lige opmuntre Indbyggerne til samme, hvorved da Engang til, saa megen Velsignelse kunde bringes til Veye som nu, og altsaa kunde enda bemelte Kiøbstæder Naae fornøden tilførsel, som forhen. Hvad sig andgaar for det andet, som Deris Høyærværdighed formeente og, at være til landets opkomst, at Bundestanden bleve forbuden, dend nu brugelig overdaadighed i Klædedragt, og kun alleene tilladt at bruge hvad som de Selv kunde Virke, var heller ikke Mindre gavnlig for Landet, thi derved blev en utroelig penge spared, og Almuen Veiledet til Arbeidsomhed og Duelighed, i stæ- den for nu, de fleste er lade og uduelig til Hænders Arbeide. Hvilke Andliggenheder jeg saa ærbødigst beder maa være udi gunstig erindring. — Jeg henlever Stedse med Største Respect etc. Deres J. Wang. 347. 1759. 17. Novbr. fra R. N. Hundslund, Hammerfest. (StA.) Høyædle, Høyærværdige Hr. Biskop, Naadige Herre. Efter deres Høyærværdigheds befalning til mig i Velærværdige Hr. Kielstrups huus her Paa Hammerfæst at sive oplysning om min antagels til skolemester Embedet her Ved steden, da ind Sendes disse Ringe linnier til behageligst oplysning, ieg blev 1749 antagen af nu sl. Hr. Provst Falck?) til biskop Nannestads ankomst til Hammerfæst 1750 da ieg af hans høyærværdighed blev antagen til klaaker og Nordmands skolemester —= — = — — — — —= løvrigt ønsker ieg mig stedse at være deres Høyærværdighed re- commenderet forblivende etc. Deres — Rasmus Nielsøn Hundslund. P. S. Efter Løfte er af Sænt med Nordfarskippér Hans Peter Jever den belove(de) Nis unge fra kiøbmand Buck* og med en Mand ved Navn Peder Larsen Paa skipper Kil Sin Jegt Sænte ieg tvinde finne telte, et Som fielfinnerne bruger og et Som Søefinnerne bruger naar de farer Paa skotterie. ME ien 1735—351 sogneprest til Alten—Talvig og provst, forflyttedes derpaa til Aas ved Kr.ia, 1757 sogneprest til Volden. Døde 1758. 2 Senr. 151. 40 [No. 348. 1759.26. Novbrkfra dd A. Kolderup,» Bodø. (StA.) Høy-ædle, Høy-ærværdige og Høylærde, Hr. Biscop Gunerus etc. ! For Deris høy-ædle Høyærværdiges overflødige Artighed, og store Bevaagenhed imod mig, da Deris behagelige Nærværelse slæ- dede os her paa disse Grenser, aflegges — endskiønt silde — min underdanige og skyldige Taksigelse. — —- — — = — — — Jeg har siden Deris Høyærværdigheds Bortreyse faaet en liden Sam- ling af adskillige rariteter og haaber at faae Fendeel til af Søe og Land Producter, da der ej skal spares Fliid paa min Side. — — Tillad Mig til slutning at frembære min Kiæristes og min under- danigste Hilsen for Deris Høyædle Høyærværdighed, som De, der stedse vil være i Deris Høye Gunst recomenderet, da jeg stedse vil ansee mig det for en Ære at kaldes etc. Deris J. A. Kolderup. 349. 1759. 30. Novbr. fra E. Kiempe,*) Molde. (StA) Høiædle Høiærværdige Hr. Biskop, Høigunstigste Velynder! Lige saa hjerteligen som det haver glæded mig u-værdige at fornemme Deres Høi-ædle Møi-ærværdigheds lykkelige Hiemkomst fra Deres lange og farlige Visitations-Reiser, saa forbunden finder jeg mig underdanigst at bevidne samme i den saa behagelige An- leedning av Deres Høi-ærværdigheds allerhøistærede Skrivelse, hvor- med det gunstigst behagede Dem under 19de i denne Maaned at beære mig, hvilken jeg ogsaa i Mandags ved Skifte-Samlingen her paa Molde havde den Ære at imodtage. Hvad sig de i samme forelagde Poster angaaer, da kan jeg, som en om disse Ting ganske u-kyndig, i Mangel av min Sogne-Præstes Velærværdige Hr. Skan- kes Nærværelse ikke for Nærværende give den fornødne Under- retning, som jeg efter Skyldighed saa gjerne ynskede, undtagen denne, at velbemeldte Hr. Skanke, saa snart som Deres Høi-ær- værdigheds Skrivelse til Ham derom var kommen ham til Hænde, strax forferdigede sin Beretning derom, men formedelst baade Vei- -rets og Veienes Vanskelighedfra Grøtten til Molde paa disse Aarets ———— 1) Se nr. 186 ovfr. Å 8) Å Se nr. 85 ovfr. å å 47 41 Tider er det med Befordringen derav gaaen saa langsom til, at dette sidste hans Brev til Deres Høiærværdighed ikke førend med forrige Post skal være avgaaen fra Molde*); hvorfor jeg paa Hr. Skankes Vegne ydmygst forhaaber, at Deres Høiærværdigheds vel-bekjendte store Skjønsomhed holder Hr. Skanke undskyldt for den imod hans Villie indtrufne Langsomhed. Paa min Side skal jeg ikke undlade strax ved min Tilbagekomst fra Molde at forevise Hr. Skanke de av Deres Høi-ædle Høi-ærværdigded gunstigen tilsendte Spørsmaale, paa det at, i Fald enten disse ikke allerede saa tilstrekkeligen maatte være besvarede eller anden U-orden derved indtruffen, saadan Mangel da paa det skyndigste kunde vorde erstatted. løvrigt ynsker jeg Intet mere, end at kunne i andre og mange Tilfælder bedre, end denne Gang, udvise den dybe Underdanighed, jeg altid er Deres Høi-ærværdigheds priselige Befalinger skyldig og i alle Ting saale- des at opføre Mig at jeg nogenledes kunde vove at haabe Deres høigunstige Patrocinium og paa den Maade blive værdig til at være, ligesom jeg al min Tid er med dybeste Ærbødighed og alierstørste Underdanighed etc. Deres E. 1. Kempe. 350. 1759. 8. Decbr. fra E. Hagerup,?) Kjøbenhavn. (StA.) Høyædle, Høyærværdige Hr. Biskop, Gunstige Velyndere! Min Underdanige Pligt og skyldighed har længe siden erindret og paamindet mig om, at tage mig den underdanigste friehed at gratulere deres Høyærværdigheds tilbagekomst fra den besværlige Nordlandske visitatz, som jeg vel ikke tviler paa jo har faldet deres Høyærværdighed kiedsommelig, men som jeg dog efter ønske vil haabe, aldeles ey har draget nogen betydelig ond følge med sig enten sygdom eller anden uleylighed, hvorom jeg ogsaa i Hr. Bangs breve er bleven forvissed; men da jeg herudi har begaaet Saa stor forsømmelse, saa vil næsten undseelse paa den eene side for saa stor negligence, og frygt paa den anden side for at paa- drage mig en velynders fortrydelse, i hvis gunst og bevaagenhed jeg stedse som en lykke ønsker at være recommendered, forbyde 1) Se nr. 345 ovfr. 2) Eiler Hagerup, f. 1736, deponerede fra T.hjems skole 1753, reiste nogle aar udenlands og blev 1768 amtmand i Finmarken. Smign. nr. 42 [No. mig at fremsende disse linier; men da jeg ved en reyse paa landet en tid, derfra er bleven forhindred, saa er det at jeg, stolende paa deres Høyærværdigheds forud bekiendte raisonnablité og godhed, ydmygst tager mig den friehed, i disse faa linier at aflegge min underdanigste og ærbødigste taksigelse, for overmaade beviiste grace og bevaagenhed i Tronhiem, som jeg forsikkrer stedse skal erindres med erkiendtlighed, og gratulerer deres lykkelige tilbagekomst, øn- skende af hiertet, at deres Høyærværdighed i hvor de enten reyser eller forbliver, stedse maa være geleydet med sundhed og lykke og ald selvønsked lyksalighed. å Af mærkværdigheder her fra stedet, som min dristighed kunde tillade mig at mælde om, veed jeg intet, uden at Thott og Cam- merherre Wedel haver taget deres afskeed fra Cammeret; af hvad raison viides just ikke, dog sluttes det at være skeet formedelst en forestilling angaaende skovene og Sagbrugene i Norge, som ved ober hof marscallen skal være contracarered, dog er rimeligst at Thott formedelst overvældelse af forretninger ikke længere kand holde ud med at befinde sig i den slæbefulde situation; til deres successores ere udnævnte en Ahlefeld og conferentz-Raad Rosen- crantzZ; Hvad det academiske angaaer, da er det ved det samme som tilforne; paa Closteret har 4re Decani faaet tillæg af 50 Rdr., og skal derfore holde collegia, saa her derpaa bliver ingen mangel, om de just alle kommer til at tiene til den lærde verdens opbyg- gelse er endnu uvist; for nærværende tiid hører jeg ingen uden Professor Hee!) over mathesin. Iblandt de mange fornøyelser, som giorde min skilsmisse fra "Tronhiem tung, forsikkrer jeg til var allermeest den lykke jeg hafde at være deelagtig i deres Høyærværdigheds connoisence, og den fornøyelse derved at nyde deres profitable omgang, hvilket jeg nu maa undvære, og allene overlade tankerne at fornøye mig med. 1) Christen Hee, f. 1712 i Aalborg stift, var som student alumnus først paa Eilertsens, siden paa Valkendorfs kolleg. og tillige dekanus paa klosteret. Reiste udenlands til Tyskland, Frankrig og England. Blev ved sin hjem- komst lektor i matematik ved marinen, 1759 prof. i matematik og filosofi ved universitetet. Døde 1782 som justitsraad. 4.] 43 Ifald jeg her nere kunde forrette noget til deres Høyærværdigheds behag, har han i alle maader at befale over den, der næst sin underdanige compliment til Frue Søster stedse ønsker sig recom- mendered og med den yderste respect stedse henlever etc. Deres E. Hagerup. 351. 1759. 10. Decbr. fra E. Werlauf)) Fiskvaag. (StA.) Høyædle og Høyær-Værdige Hr. Biskop etc. At ieg saa silde havde den Ære, at besvare Deris Høyærvær- digheds Høystærede Skrivelse af dato Rødøen 12. Augusti sidst- leden, dertil er Aarsagen, at ieg for silde bekom Deris Brev og ikke førend nu nyelig in medio Novembris. Den Jertegns Postill Deres Høyærværdighed har hørt, at ieg skulde have, den har ieg i sandhed aldrig haft, og ieg har heller aldrig seet den; men ieg har vel hørt tale om, at den Jertegns Postill i gamle Dage skulde være i stor Credit; men ieg kand troe Aarsagen var vel den store Overtroe, som da var i blant Folk, siden den indeholdte slige Mi- rakler, der kunde Trøste og styrke De i Troen vaklende Mennisker. Det skulde ellers hiertelig have fornøyet Mig, om ieg har været saa Lykkelig, at ieg har Haft endten den eller nogen anden deslige Bog, som kunde have været Deris Høyærværdighed til behag, saa gierne som den skulde have været til Deris Høyærværdigheds Tie- niste! Thi dette var dog det Allermindste, hvorved ieg kunde udvise den Erkiendtlighed, som Deris Høyærværdigheds store Gunst og bevaagenhed for Mig stedse tilforbinder mig, Hvilken ieg og fremdeeles, som hidtil bestandig vil tilbede Mig, da ieg med inderlig ønske til Gud om Vedvarende Velgaaende Sundhed og Helbred for Dem i Anstundende Nye-Aar, og i mange paafølgende Aar ønsker, at Deris Dage maatte forlænges hos os, og vi sildig maatte safne saa Eyegod og from en Biskop! Det ønskes trohiertelig af den, som med ald Submission stædse henlever etc. Deres Eric Werlauff. 5 Hen f, 1739 dimitteret fra Trondhjems skole, en tid famulus hos biskop E. Hagerup, dimisprædiken 1742, 1743 pers. kap. til Røde, 1752 resid. past. til Saltdalen, 1760 til Folden, hvis første sogneprest han blev 1770. Døde 1773. 44 [No. 352. 1759. 19. Decbr. fra E. Røring*), Vedø. (StA.) Høy-Ædle og Høy-Ærværdige, Gunstige Hr. Biscop! Jeg har herved først ydmygst at taksige for Deres Høy-Ædle Høyærværdigheds Allerhøystærede Skrivelse af Den 12te Novbr., som mig Den 29de i samme Maaned tilkom. — — — Dernæst bliver det min Skyldighed herved at indberette, at Deres Høyær- værdigheds seenere Gunstige til mig af den lste i denne Maaned ligeledes er indhændiget, hvorunder var indsluttets— — — — — 4. Hr. Jørgen Hees trykte Invitation til Prænumeration paa den 2den Deel af Hans Forklaring over Passionen, og endelig 5. en Fortegnelse over de Skrifter, som hos Deris Høyærværdighed Selv kand bekommes, hvilket altsammen Dagen efter, at samme mig var tilkommen, Nemlig Den 15de hujus, under Circulaire til Omgang hos Præsteskabet blev afsendt. Af de Skrifter, som Deris Høy- ærværdighed Selv har at overlade, vil ieg nok beholde nogle, men venter paa Præsternes Svar, om nogen af Dem ogsaa skulde for- lange nogle, da ieg skal give mig den Ære under eet at giøre Deris Høyærværdighed Anmodning derom, og Pengene med Monsr. Diedrichsen strax lade betale. Dersom den udkomne lste Deel af Hr. Hees Passions Forklaring hafde været mig bekiendt, eller allene haft Deris Høy-ærværdigheds Vidnesbyrd om at være god, vilde jeg gierne have prænummereret til den 2den Deel i Haab om, at den Iste ogsaa endnu kunde været at bekomme. — — etc. Deres E. Røring. 353. 1759. 22. Decbr. fra B. Riisbrigh,*) Kiøbenh. (StA.) Høyædle, Høyærværdige og Høylærde Hr. Biskop etc.! Deres Høyærværdighed tillade gunstigen, at ieg ved mit ringe Brev giør min underdanige Opvartning. leg er, og bekiender Mig at være i Deres Tal, som Deres Høyærværdighed ved Sin Bevaa- genhed og mange stoere Velgierninger har høyligen forbunden til en bestandig Taknemmelighed. I den Sted mange andre, som dog vil ansees for Velyndere, tiidt maae anmodes, og dog ikke kan be- 1) Se nr. 102 ovfr. 2) Se nr. 344 ovfr. 4 45 væges til at ansee deres Clienters Bønner; har Deres Høyærværdighed tvertimod af Sin eegen Ædelmodighed, uden først engang at bedes, ofte tænkt paa mig, og ikke alleeneste umiddelbarligen givet mig stoere Prøver paa Sin grace; men endog ved recommendation hos Andre tilveyebragt mig anseelige Fordeele. At ieg er Decanus paa Klosteret, at ieg havde den Naade at læse Logicam for Hr. Kam- mer-Junker Holstein, hvorfor jeg fik raisonnabel Betaling, at ieg ved Hans Høyærværdighed Hr. Procancellarius blev antaget iblandt de 4re Decani, som aarligen faaer 50 r. tillæg!); Dette altsammen og meeget meer ere Virkninger af Deres Høyærværdigheds stoere og uforskyldte Bevaagenhed imod mig. leg tager mig derfor den Friehed at aflægge min underdanigste og allerskyldigste Taksigelse, og at ønske Deres Høyærværdighed al Guddommelig Velsignelse og Lyksalighed baade i det tilstundende nye Aar saa og i mange fleere. Gud lade Deres Høyærværdighed leve, og giøre vort Aca- demie og mig saa lykkelige at faae igien en saa stoer Lærere og Patron, som vi saa høyt savner. Deres Høyærværdigheds Hyrde- Breve loed ieg efter Ordre strax bringe til Boghandler Pelt. Han vilde ikke sende Dem til nærmeste Messe af Frygt for at miste dem ved Krigens Farligheder. For de exemplarer, som Deres Høy- ærværdighed gunstigen forærede mig, takker ieg underdanigst. De Hans Høyærværdighed Hr. Procancell. Pontoppidan tilhørende Bøger leverede ieg strax, og offererede i Deres Høyærværdigheds Navn tillige de tilsendte smaae Skrivter, hvorfor Hr. Procancellarius befalede mig at formælde sin kierligste Hilsen og Taksigelse. Af mærkværdigt Nyt kan ieg have den Ære at mælde dette: At i Nat Kl. næsten 1. har man her i Byen paa adskillige Steder fornummet et svagt lord-Skiælv. leg har talt med mange, som selv har erfaret det, og som ieg skriver dette, hører ieg af een, som iust nu kom ind fra Landet, at man 5 Miile her fra Byen har mærket det. Hvad vort Academie angaaer, da synes det, at den Wolfiske Philosophie inden kort Tid vil blive den herskende. Professor Hee,?”) som har henimod 100 Tilhørere, forsvarer den ivrigen. Han har og ved en Leylighed sagt mig, at han vilde 1) Se nr. 344. 2) Se nr. 350 ovfr. 46 [No. bruge al sin Fliid, for at bringe den Philosophie i Moeden. Provst Schiønning, som ogsaa har en Deel Tilhørere, er og fuldkommen Wolfiansk. Hr. Siwertzen!) og ieg læser over Deres Høyær- værdigheds Logica. leg har 12 a 14 Tilhørere. Hr. Sahl") bru- ger sine eegne dictata. Hr. Seidlitz!) har, saa vidt mig er be- kiendt, læst over Daries hans Philosophiske Moral, men ikke længe, saasom han fik Kopperne, og har været i Fare for sit Liv. Een af mine Venner, Monsr. Kruse,?) tager sig i Dag, eller med det første den underdanige Friehed at skrive. Og beder ieg underdanigst, at Hans Begiering, om mueligt, gunstigen maatte blive bønhørt. leg har min Broders underdanigste Respect at formælde. Han gratu- lerer tilligemed mig et lyksaligt Nye Aar. Vi begge recommenderer os til Deres Høy-ærværdigheds Grace. leg udbeder mig alleryd- mygst pardon for min Dristighed 1 at skrive saa vidtløftigen, og forbliver, saa længe ieg lever, i allerdybeste Ærbødighed etc. Deres B. Riisbrigh. 354. 1759. 29. Decbr. fra J. L. Bull,3) Christiansund. (StA.) Høyædle Høyærværdige Høybydende Hr. Biskop! Hvis den, i Deris høyædle høyærværdigheds Skrivelse av lste hujus ommeldte, historiske Almanach er Hr. Biskopen tilskikked fra Videnskabernis selskab til forhandling, kand her omtrent blive avsatte 24 stykker, som jeg underdanigst beder at vorde mig til- ene — == = = Deres JE NBullt 355. Jens Kildals,*) missionarii non ordinati, beskrivelse om runebommen, udcopieret av Hr. Peder Leth?) i Qvæfiord 1759. 1) Se nr. 344. ?) En cand. minist. Peter Generanus Kruuse søger i brev af 29. debr. 1759 om at komme i betragtning ved vacancer i missionstjenesten i Finmarken. 3) Senr. 92 ovfr. 1) Se Gunnerus" Hirtenbrief pag. 59. 5) Peder Leth, f. 1718, exam. theol. 1744, var først missionær til Salten, 1748 pers. kapell. til Kvædfjord og 1749 sogneprest smstds. Døde 1779. 4] 47 Mig sendt til Sandsøen. Andre siiger v. Westen skal være auctor. Jens Kildal boer nu i Tysfiord og har 100rdr. pension.*) (RA.)*) Runbomen (saasom det holdes for) betyder Othins Hoved, den blev fordum efter gamle Folkes sigende adspurt og holden nær til øret, og blev saa hørt af den lydelig Svar. I vore Tider, endog for noget lang tiid siden, er ikke ved Røst faaed Svar af Run- bommen, men ved en Rings bevegelse til den eller den Guds af- maling paa den, er i det der er bleved slaaed med en Hammer paa den, blevet et eller andet tilkiende givet. I fordum tiid drak nøyderne, det er de som Runede, Luud, naar de skulle ruune, men nu drikker de Brendeviin. Naar Nøyderne begynder deres Runen, har de Folk hos sig samlede, hvilke hialp til Runingen med deres Gøgesang, saadan Samling kaldes Nøyde Kionka. Nøyderne drikkendes da Brendeviin, giør sig meget til gaar heftig omkring i tul paa Knærne, tager gloendes ild i Henderne, skiere paa den bare Haand med en skarp Kniv, og saa slaaes paa Runbommen, da fornevnte Ring begiver sig hen til den Guds afmaling, som af følge om ham loves offer bliver hielp at haabe hos, ex. gro: om Runingen skeer for at faa et sygt Menniske til Livet igien og Ringen begiver sig Jabemeacha*) (Dødens Moders afmaling), da gives dermed tilkiende, at saa fremt den Syge skal komme til Livet igien da maa det skee ved offer til Jabmeacha, naar Nøyden da længe har holdet paa at rune med stoer iver paa fornevnte maade, da falder hand død need til Jorden, saa at han bliver liggendes gandske Aandeløs en halv Time 1 det ringeste, eller og hen mod een Time, 1) Skrevet med Gunnerus” haand. 2) I den oftere omtalte foliant, tilhørende T.hjems bispearkiv. Runebommen omtales oftere i Gunnerus" breve. Se saaledes nr. 167, 292 og 337 ovfr. samt nr. 369 og 410 nedenfor. Angaaende runebommens brug se især E. J. Jessens afhandling om Finnernes og Lappernes hedenske religion, indtagen 1 slutningen af K. Leems Beskrivelse over Finmarken — og J. A. Friis" Lappisk Mythologi. Christiania 1871 pag. 23 flg. I vidsk. selsk. bibl. i T.hjem findes et par mskr. angaaende runebommen, hvoraf det ene (kv. nr. 22) skal være nedskrevet paa Nære 1723, det andet (kv. nr. 23), smign. nr. 214 ovfr., er betitlet: Underretning om Runebommens rette Brug blandt Finnerne i Nordlandene og Findmarken, saaledes som det har været af fordum Tid. Begge Mskr. er forskjellige fra det her meddelte. 3 Jabmiakko, Friis L c. 106 flg. :48 [No. da hand i midlertid er Vandrendes og ned i Jabemeaimo (de dødes Land))) for at faa ved vis accord om offer til Jabmeacha den syges Siæl op af Jabmeajmo som troes at være did needkommen, fra hvilket Stæd hun endelig maa reddes saa fremt den syge skal komme til Livet igien, det gielder da endelig påa Nøydens Løfte om saa og saa stort offer til Siælens Løsning, Dog undertiden og paa hans Gesvindighed, at faa dødningen uformerked, Siælen hen fra dem snapped. Og ald den tiid, Nøyden ligger død, maa endelig en Qvindes Person iidelig og heftig gøuge, een deel for at paa- minde ham om hvad forretning han har i Jabemeajmo, og een deel for at faa ham til livet igien, og eftersom det er Saa høyt fornøden uafladelig at gøuge paa ivrigste maade, i medens Nøyden ligger død, da faar Hun betaling af Nøyden for denne gøugen, men den Løn Nøyden faar for sin Tieniste er ikke liden; thi Lap- perne svnes, at det er billigt at give ham een god Løn for den Fare hand maa udstaa i Jabmeajmo, men selv bekiender hand om sig, at hand kunde intet, var ikke hans Passe vare guli (Hellige Fields Fisk), hvilken og er den som bevarer hans Liv, thi Nøyden | fører baade néed i Jabmeajmo og op igien deraf sin Passe vare Guli (Nøydernes visse Field som ere Hellige, hvoraf de har deres Passe vare Olmai, Spiritus familiaris, saa har de og deres Passe vare Gulj (en Fugel der skal være som en Ørn) saasom og deres Passe vare Lodde og Passe vare Serva). Naar Passe vare Gulj da har ført Nøyden uskad af Jabmeajmo og ind 1 sit Legeme igien, | da begynder det at røre sig, og bliver da fortelt af Nøyden hvordan | hans Reise afgik, og hvor stort et offer hand maatte udlove til Jabmeacha, førend han fik den syges Siæl fra hende. De almindeligste Guder af dem som staar afmaled paa Run- bommen er Radien (Verdens Mand) den fornemste, saasom hand efter Lappernes meening er den fornemste Aarsag til Menniskens Forplantelse, thi Hand som boer oppe iblant Stiernerne sender een Siel need til Maderacha som boer neder under Lappe Gammen, den Hun igien leverer til sin Datter Saracha so skal skabe Kiød paa dem, i Qvindens Liv til et Foster, og saa give en god Barsel- 1) Jabmi-aibmo, Friis 1. c. 125 flg. Om reisen did se Friis 1. c. 128 flg. 4.] 49 seng. Radien opholder og Verden at den skal ikke needfalde, saa- som Hand og giver Lykke til Regn. Denne Gud, eller rettere at sige Dievel, er som Jupiter for Hedningerne, den øverste og største Gud, og staar derfor afmalet øverst paa Runbommen ved den Høyre Side. Naar Nøyderne eller andre Lapper ofrer til Radien da setter de ved hans offer en Støtte, hvormed hand skal opstøtte Verden, at den skal ikke falde omkuld, denne Støtte er huggen af et Træ med en Kløft paa Y og af Nøyden eller den som ofrer oversmørres med offer Chreaturets Blod, der opsettes og ved hans offer et Træ som er ferskt og grønt opgravet med Roden, saaledes at Toppen bliver vendt need og Roden op hvilket og bliver over- smurt med offer Chreaturets Blod. Dernest er den Gudinde Rananejd!) (den grønne Jomfrue) een stoer og anseelig Gudinde hos Lapperne, hvilken om Vaaren giør Fieldene og Marken grøn med græs til næringsføde, Hun staar afmalet paa Runbommen nest ved Radien paa den Runbommens Side som vender mod den venstre Haand, til den ende ofres og til denne Gudinde at Hun betids om Vaaren skal lade voxe Græs. 3. Needen for Radien og Rananejd sees paa Runbommen Passe vare olmaj (de Hellige Fields Mænd), Passe vare Gulj de Helliges Fields Fisk, Passe vare Lodde de Hellige Fields Fugel og Passe vare Serva de Hellige Fields Oxe Reen, og endskiønt det kan skie, at disse staar paa begge Sider af Run- bommen saa og mit paa den fra. begge sider at regne saa staar de dog nermere til den Side af den som vender mod den Høyre Haand. En Nøyd har sin Passe vare olmaj for sig Selv alleene, de ere hans Spir(itus) Famil(iaris); Passe vare Gulj er hans Hellige Fields Fisk som ved hans foregaaende Runen og hendøelse baade fører ham til og fra Jabmeajmo, saa og fører ham anden steds hen saasom til fremmede Stæder for at berette for nogen hvordan der staar ti. Denne Nøydens Passe vare Lodde og hans Passe vare Serva item hans Passe vare Gulj er saadant et Gan som han setter ud imod andre, end og mod andre Nøyder at stride for sig. l'aa den maade kan en Nøyd blive bestandig blant sine Folk, og faa 1) Skal være Rana (eller Ruona) nieidda, se Friis 1. c. 58, Leem 1. c. 411. 4 50 [No. sin Aarlige Nøyde Løn af hver Mand om hand er god for at staa sig mod andre, thi hvilken Nøyde der befindes sterkest, hand ud- velges af alle og gives Aarlig Nøyde Løn. | En Nøyd setter da ud mod en anden Nøyd fornemmelig hans Passe vare Serva, saa som blandt alt det hand haver er den ster- keste og gaar da Striden saaledes an, at naar den eene Nøyd setter sin Passe vare Serva ud til Strid, da møder den en anden Nøyds Passe vare Serva imod ham, og iust det samme sem over gaar disse stridende Serva, det overgaar Nøyderne Selv, stanger den eenes Serva Horne(ne) af den andens, da bliver den Nøyd syg | hvis Servas Horn blev afstanget. Dræber den éeene Serva den anden, da dør den Nøyd hvis Serva blev dræbt, derfor skeer det og at saa træt og udmattet bliver den Nøyd som hans stridende Serva. Udi slig udmattelse kand det undertiden skie at der kommer en Jomfru af hans Spiritus) Famil(iaris), som giver ham til Veder- qvegelse af Passe vare Kiodse (det Hellige Fields Vand) at drikke. Passe vare Gulj og Passe vare Lodde settes og ud som et Gan | mod andre, men det er ikke af saadan Styrke saasom Passe vare Serva. Passe vare Olmaj er ikke egentlig saadane som hand sen- der ud som et Gan, men de ere Nøyden tienstagtige i at komme til ham naar hand trenger til dem for at faa Raad hos dem. Endelig skeer det undertiden, at naar Passe vare olmaj ikke kommer strax naar en Nøyd giøger efter dem hand da maa giøge paa sin Passe vare Lodde af den Aarsage at han skal flyve hen til det eller det hans Passe vare for at begiære at dets olmaj vil komme til ham. En Nøyd haver ikke gierne meere end 2 eller 3 Passe vare, og hand kand da undertiden have bedre Haab om hielp af det ene end af det andet, derfor naar hand gøger paa det ene hans Passe vare at dets Olmaj eller Lodde skal komme ham til Tieniste eller Raadføring men det bliver ikke efterkommed, da gøuger hand paa et hans andet Passe vare men da kand hans Gøu- gen blive efterkommed, i et af hans Passe vare bor hans Serva men hans Lodde boer undertiden i samme Passe vare undertiden i et andet, ligedant hans Guli. Det kand og hende sig at en Nøyd kan være saa sterk at hand har tvende Serva, een af et hans Passe vare og een af et andet, lige saa kand det hende sig at han har 4] 51 tvende Lodde, men naar det skeer at en Nøyd har tvende Serva da tør ingen anden Nøyd prøve paa at overvinde ham for at komme igien i hans Embede. Er da omtalt hvor Passe vare Olmaj Guli Lodde og Servå ere afmalede paa Runbommen, og her hos kand erindres at Passe vare Si(e)lv paa een deel Runbommer ere afmalede da findes det der, hvorom blev talt, hvor dets Olmaj Gulj Lodde og Serva findes, men paa den siide af Runbommen som vender mod den venstre Haand. 4. er at merke at paa Runbommen fra begge sider at regne staar Bejve!) (Solen) afmaled, der ofris til Hende at Hun skal skinne vel. Og settes ved hendes offer Hende til ære en Ring paa en Stikke, hvilken Ring er smukt giort af Træ og oversmørres med offer Chreaturets Blod. 5. er Horagelles*”) Torden som og af een deel kaldes Paid olmaj afmaled lidt lengere need end Bejve og lidt nermere end Hun til den Side af Runbommen mod den Høyre Haand. Denne Horagelles er efter Lappernes meening en blaa klæd Mand, som undertiden med sine stoere Slag og Lynild giør dem forskrækked. altsaa for at stille ham tilfreds naar han torner da lover de ham offer, hvilket Løfte de og ubrødelig holder og setter ham da til Ære ved hans offer en Hammer hvilken er net udskaaren som og oversmørres med offer Chreaturets Blod. Ikke langt fra sees (6) Biecholmaj*) Vindmanden at være afmaled dog paa een deel Runbommer nermere ved den venstre Haand end paa andre, til denne Gud lover Lapperne offer, naar de af Sterkt og hordt Vejr er i Fare. 7. er Leibolmai*) (Brødmanden) afmaled neden for Biech olmaj og paa den side af Runbommen som vender mod den høyre Haand, til denne Gud ofres for Lykke til Biørn og ved hans offer settes en Bøsse ud af Træ som er net krinet og udskaaren som oversmørres af offer Chreaturets Blod, naar en Nøyd setter sig for 1) Bæive, Friis 1. c. 77, Jessen I. c. 12, Leem I, c. 411. 2) Horagales, Friis 1. c. 66 flg., Leem 1. c. 411. 3) Biegolmai, Leem I. c. 412, Biegga-gales, Friis 1. c. 74. 4) Leem I. c. 412, Jagt-(Skovens) gud, Friis 1, c. 31, 32. 52 [No. at gaa bort en dag i Skoven for at skyde Biørn, da slaar hand paa Runbommen for at fornemme om hand den dag skal faa Lykke til Biørn, men saadan en Runing som kun skeer for een ringe ting, men ikke for et Menniskes Liv at redde kand skie, endskiønt Nøyden hverken har andre hos sig samlede, eller falder til Jorden saa som død; naar Nøyden eller en anden Lap har haft den Lykke, at hand har faaed Biørn, da sammen samler hand Mendspersonerne som med deres Gøuge Sang skal takke Lejbolmaj tillige med ham for den Lykke, men for den hellighed som er med Biørnen ere Qvindes Personer vanhellige mod ham, da verdiges de ikke at gaa ind ad den samme dør, hvor igiennem Biørnens Kiød bliver baared, men de maa gaa ind bag i Lappe Huuset, hvor der obnes en liden Indgang, ikke heller ere de verdige at tage til sig af Biørne Kiødet for at æde det, men det bliver dem af Mænds Personerne præsen- teret paa en stikke op i Munden. 8. Maderacha Saracha Juxacha og Uxachal) (Gudin- der for Qvinderne) staa saa langt neder paa Runbommen til begge dens Sider, saa der neden under er ikke stort rum igien tilbage til Guders Afmaling. Maderacha er Moder til Saracha og boer liige- saa vel som Hun neden under Lappernes Gamme. Maderacha anammer Siælene oven af ud af Radien, den Hun overleverer til Saracha som skal overklæde dem med kiød i moders liv til et Foster og derpaa give en god Forløsning hvilket alt Hun efter Lappernes indbildning vel bestiller, saafremt Hende gives vel offer, denne Saracha holdtes og for at skal hielpe til en Qvindes Men- strua, hvilket alt dette og det forrige Hun skal vel bestille saa | fremt hende gives vel offer. Uxacha som i liige maade er Datter til Maderacha har den Bestilling at naar Hende gives vel offer da seer Hun til det fødde Barn, og vogter det naar det begynder at gaa fra stød og Fald. Jabmeacha, Dødens Moder, staar needenunder fornevnte Qvinder paa Runbommen. Denne Gudinde vil baade Selv under- tiden have Mennisker need til sig til Jameaimo. Hun vil de skal døe at de kand komme til Hende, saa og ere der lamecudser, dy Rats eg SM 4] 59 Dødninger i Jameajmo som vil have nogen af sin Slægt fra dette" Liv og need til sig, hvor om de som ere af Dødningens Slægt faa underretning, saasom Nøyder ved Runen, saa og baade Nøyder og andre ved drømme. ' Foranførte Guder, hvilke sees afmalede paa Runbommen, da angaaende offer til Radien, Rananejd, Passevare, Bejve Horagelles Biecholmaj og Lejbolmaj, da ofres der gierne til dem en Oxe af Reen eller Fæe. Med ofringen holdes saaledes at Finner eller Lapper tager deres bæste Klæder paa, gaar til Skovs, og naar de skal ofre giøre de sig ydmyge, tager deres Belter og henger dem over deres Skuldre krummer sig og gaar med Staver, gøuger ydmygelig paa den Gud de vil ofre til at hand vil tage naadig imod ofret, og det de da af Oxe aflegger til offer er hans Indvolde et stykke af Tungen et stykke af Lungen et stykke af Hiertet, Hornene alle Beenene hvoraf intet Been maa brydes, til den ende har de til et offer moltiid saa mange forsamlede at de kand æde Kiødet af alle Beenene, thi Beenene med det andet anam- mer Guden der ofres til saasom et tienligt offer, thi hand skaber selv Kiød paa Beenene giver Oxen Liv og har saa igien en fuld- kommen Oxe. Den sted hvorpaa de legger Offeret og setter for- nevnte udskaarne og krinede Træer, er enten ved et stort Træ eller Steen, men til Maderacha Saracha Uxacha og Juxacha ofres gierne paa den maade at der graves need i Jorden til dem hvor de boe et Levendes sort Lam en Levendes Kat, en Levendes Griis, eller og settes need til dem i en uur en levendes.-Hane hvor hand galer saa længe hand kand og saa døer af hunger, til Jameacha ofres enten paa samme maade et Levendes Chreatur eller paa saadan anden maade, som en Nøyd kand forskrive eller som en kand faa Kundskab om udi drømme. 356. 1760 7. Januar fra J. J. Skanke, Grytten. (StA.) Høiædle etc. Hr. Biskop etc.! Det var for kort siden at jeg midt i min jevnlige Elendighed hjerteligst blev vederqvæged av at imod- tage og læse Deres H. H.s høi-gunstigste Skrivelse av lste Decemb. avvigte Aar. Den Tak, som jeg derfor var og er allerpligt- skyldigst at yde, veed jeg dog, at De av mig u-værdigste vel kan 54 [No. *”undvære, og derfor heller vil ære Dem med Stil-tienhed. Den store u-forskyldte Kjerligheds Beviisning i Sær kan jeg dog ei und- lade ogsaa skrivtligen at berømme, at det ret underligen haver behaged Gud, at D. H. HF. vilde rekke mig u-værdigste saa kraftig Haand til at kunne i nogen Maade tilbørligen ære min salige Fa- ders Støv, hvortil der alt hidindtil ei haver væred given mig Lei- lighed, men jeg haver laded mig nøie med at kunne sige: Vort Liv er skyelt med Gud i Christo. Nu da! Jeg erkjender dog ogsaa, skjønt med usselste Skjønsomhed, som sagt er, D. H. H.s Velgjerninger, og jeg vil saa lenge det behager min Trofaste Gud, at jeg skal leve i Uselheden, beflitte mig paa i nogen Slags Maade at fortjene Deres Yndest. Hvad min usle Oversettelse av den Dyrebare Dr. Lassenii?) Perle-Skat angaaer, da, siden at D. H. H. ogsaa deri rekker mig saa trøstig Haand, kan jeg ikke andet, end, om det behager Gud saa lenge at opholde mit alt for skrøbelige Leer i Live, da at an- vende Tiid og Flid ogsaa derti. — — — Dernæst henlever etc. Deres etc. J. J. Skanke. 357. 1760. 8. Januar fra M. Sommer?*), Alstahaug. (StA.) Deris h. H.! Min Kære Biscop! Med Sørposten, som denne gang tilkom førend dend fra Nordlandene, er mig tilkomen D. H.s af 14. dec: a: p: tilligemed de jndbemelte forordninger og Rescripter. D. H.s brevs jndhold(1.) at hr. Jørgen Hee*) inviterer til dend an- den deel af sine taler til prænumeration å 8 ort Exemplaret, da som Jeg allerede har 12 Exemplarer for mit Præsteskab af dend første deel, som er betalt til hr. Biscop Nannestad med 16 Rådr., saa sender Jeg hermed en Anviisning nok paa 16 Rår. til dend anden deel, imod D. H.s beviis for samme til dend som teller pengene, og giøres saa ikke videre nødig denne gang at lade invitationen circulere. Stedse forblivende etc. Deris etc. M. Sommer. 1) Senr. 321 ovfr. 2) Morten Sommer, f. 1705 i Trondhjem, var nogle aar missionær til Næsne, 1733 kapell. til Alstahaug, 1736 sogneprest smstds., 1757—65 provst i Helgelands provsti. Døde 17645 eller 1766. 3) Se nr. 142 ovfr. | | | | | | | 4] 55 358. 1760. 10. Januar fra P. Hersleb,!) Fosnæs. (StA.) Høyædle etc. Hr. Biscop. — — — De Bøger, som Hr. Busch- man ved auctionen paa Rødøen for D. H H. kiøbte, bragte Jeg derfra med Mig hid til Foesnes; men har end ikke fundet beqvem og sikker Lejlighed til at forskaffe dem vel frem; dog tænker jeg med første at besørge dem til Hr. Heltberg i Bedstaden, som dem vil videre befordre. At nogle imod Forventning bleve dyre, var ikke min skyld, som Hr. Buschman kand bevidne. — — — 4 stykker Berg-Draaber følge ogsaa med. Jeg har seet nogle fra samme sted, hvor disse ere tagne, som i London ere blevne sleebne, og brillere, som den klareste diamant, hvorfor jeg meener, at disse ere det samme slags som de Bøhmiske diamanter, der kiendes fra de Orientalske derudi, at disse ikke som de staae for filen. Jeg har en tørret haa, han af slag, som med Bøgerne skal følge, og en fagergaas at bekomme, har føjet mueligste anstalt. Herre iorbliveriereDeresiete 8 Jalsrseld, 359. 1760. 20. Januar fra foged A. Tostrup,” Lister. (StA.) Høiædle etc. herr Biskop! Lad det ikke Vere dem enten for- fortrydeligt eller forunderligt, at Jeg som saa fremmed til dem, addressérer Mig til D. h. i Een Materie, som omendskiønt den interesserer ikke meget, ei heller er af stoer Vigtighed, saa dog for høi for Mig at begribe, og ei alleene for Mig, men for mange An- dre end og lærde Mænd som Jeg derom har Corresponderet. Men det stoere røgte D. h. har, for Fen reen og fiin fornuft, end og i ting som er uden for Deris Theologische Studium, giør Mig begiærlig at høre Deris behagelige Tanker om efterfølgende, Nemlig: Om De NB. Wilde Dyr og Wilde fugle, som farer i sin medfødde frihed, Døer af Alderdom. Jeg undtager herfra ald Vold som død, saasom blessurer af Skud eller deris Fijender hvoraf død kand entstaae, Jeg undtager og herfra ald hændelig Død, saasom af frost, hunger, Sygdom, og deslige, men Spørs- 1) Senr. 56 ovfr. 2) Andreas Tostrup, foged i Lister 1731 —68. ,Alstrup* paa brevets bag- side beror paa feillæsning. 56 [Nc. maalet er Alleene, Om der er Exempler af, at noget Wilt Dyr eller fugl paa saadan maade som Mennisker eller Tamme Krea- tuure, formedelst Alderdom, er funden Svag, eller Død, om de ere funden kiendelig med fattelse paa Kræfter, enten at Dyrene ikke kunde løbe eller fuglene ikke flyve saa Vel som De yngre, Om De ere fundne med Alderdoms affældighed paa Syn eller hø- relse, hvilket deraf kunde kiendes at de Manglede begvemhed at søge Deris Næring, og følgelig bleve afmægtige og tammere end sædvanlig, thi paa de tamme er Alderdommen ganske kiendelig af saadane Merker, som D. h. Self er bekiendt, men ifald at Mand nu ikke finder blant de Wilde Kreatuure saadanne Alderdommens Af- fældigheder, som Visselig er Dødens forgiengere, og Vi seer heller ikke paa Land eller Vand, i Skovene, eller paa Øerne, hvor Dyr og fugle, Vrimle i største Mængde, noget Dyr eller fugl Død, som iblant saa mange 1000de ikke maatte Vere saa rart, naar det | havde sig saa med dem som med os i det tamme Rige, saa kand det ikke Vere forunderligt, at Et Menneske som tenker noget Len- gere end det hand seer for fødderne søger efter denne huushold- nings hemmelighed, om den ellers skulle Vere at finde. Jeg boer paa Landet, hvor Kongen har sat Mig i Et fogde | Embede, samme har Jeg betient i 29 aar og endnu i mit 53 aars alder, betiener det, paa det stæd hvor Jeg boer er nær ved Havet, : hvor der ligger øer, derpaa holder sig, og om Sommeren yngler Een Mængde Søefugl, mit District som er 2 fogderier, strekker sig baade Ved Søesiden og høit i Landet, Jeg har Ved mine omreiser | flittig efterspurt om nogen har Merket de Wilde Kreatuures Alder- doms affældighed eller paafelgende Død, Jeg har Self nøie seet derefter baade paa øerne og i landet, men har til denne Dag endnu intet Spor funden dertil, om d. h.nu herudi finder nogen Curieuxite, og hand Ville bemøie sig med at efterspørge hos dem som herom kunde give oplysning, saa skulle Jeg udbede Mig Ved Commodite nogle Linier, for at opfylde nysgierighed, Sagen 1 sig Self er u-skyldig, dog ifald det saa skulle Vere at de omskrevne er ikke underkast den Skyldighed at Døe af sig Self, forekommer det Mig som Et øiensynligt beviis paa u-skyldighed, men lad det vere hvad det vil, saa kand Jeg aldrig faae andet facit i denne Reigning, 4,] By end det samme som mange andre ting i Skaberens huusholdning udfalder til, naar Mand seer til Dybhederne derudi, Nemlig: U-be- gribelige for os, thi snarere bliver ikke Et udfunden (saasom om Jeg nu paa erfarenhed grunder, at disse Kreatuure ikke Døer, eller ikke er under Døds Dommen med os) førend der opstaar for Mig, Een ligesaa Vanskelig Sag at oplyse, som er: hvor bliver den Mængde af Fugle og Dyr af, som aarlig yngler, særdeelis af de som ikke Skydes eller fanges af Mennisker, naar de ikke skulle Døe, Mand maatte slutte med goed Grund, at 1000de aar, som ikkun er lidet af Verdens alder, havde fourneret Jorden saaleedis med Ravne og Krager alleene at om ingen andet slags fugle Var til, saa maatte baade Jord og Luft veret opfyldet af dem, dog er her nu, efter gamle folkes beretning ikke større Mængder at see, end i deris barndom, og hvordan haver det sig da hermed, dette Papier er for lidet at demonstrere Special hvad første oprindelse er hos Mig til denne Speculation, og muelig d. h. allereede kand vere Keed af giennemlæsningen, imidlertid tvivler Jeg paa at Sagen enten bliver opløst eller oplyst, og i saa fald ønsker Jeg at see D. h.s høit Reflekterende Tanker herom, ligesom Jeg med Dyb ærbødighed giver Mig den Ære at forblive etc. Deris etc. Nerlostnup: Foged udi Lister og Mandals Amt. 360. 1760. 23. Januar fra A. Meyer,!) Molde. (StA.) Høyædle etc. Hr. Biskop. — — — Jeg maa og herved under- danigst tilmælde, at andgaaende det Mig tilsendte Avertissement om dend Historiske Almanach, udgiven af videnskabernes So- cietet i Kiøbenhavn, da, om D. H. saa behager at Sende her til stædet 12 stk: af samme, skal de blive afsatte, og pengerne for samme af Mig blive udbetalte. — — Forbliver etc. Hr. Biscops etc. A. Meyer. 301. 1760/31 Januar fra BI Skanke) Grytten SAN) Høyædle etc. Hr. Biskop etc.! Det har behaget min Trofaste Gud alt lige fra Nye-Aars Dag af især, da jeg først kom i en rasende DeSernr 109. 58 [No. hitsig Feber, og veedste intet af mig selv, førend Torsdagen der- efter (da jeg igien igiennem fem Paroxysmos i et Jevndøgn havde udstaaet et haardt Slag) kom til mig selv igien, og opvaagnende endda var hos min Gud; lad være jeg endnu hver Dag efter Hans behagelige Vilie holdes i Hans Korses Skole, og maa gaae kroget og saare nedbøyet. Men o hvor saare Glædeligt vilde det ikke være for mig usle at erfare, at Saavel disse ringe linier (som tilli- gemed hosfølgende Prædiken sendes med sikkert Bud til Christi- ansund og der addresseres Msr. Ross til videre Befordring å Thrun- hjem) som de forrige under Dato 7de huj. (hvortil jeg maatte for Svagheds skyld tage baade min Søn og Capellan tilhjelp, og blev igien tiligemed den 2den af min Sal. Faders Prædikener, navnl. Den triumpherende Perse Trædere!) til Iste Paaskedag addresseret til den Brave Hr. Provsten Rørings Befordring, men endnu har jeg ingen underretning, om leylighed har begivet sig at fremsende den eller ikke) maatte have truffet og treffe D. 1. H. i al Selv- behageligste Velstand og Fornøyelse. Uagtet saa svag, har dog Gud forundt Naade til, at jeg ey allene lste Juuledag assisterede ved Guds Tjenesten her i Hoved-Kirken, men og Søndagen derefter forrettede den allene ved mit Kjære Kors,?*) og nu i Søndags krøb op paa Prædike-Stolen her hjemme, ja haaber i Over-morgen allene at forrette Guds Tjenesten i Eids Kirke, hvorhen dog falder de vanskeligste Søe- og Land-reyser; Men Gud har været mig saa god, at saasnart jeg har faaet nogen liden hilse igien efter mange udstandne haarde Sygdomme, ja Døder, har jeg aldrig gruet for Arbeyde, men det været min Lyst og bæste Lægedom. Saaledes har Han og nu desforuden af sin Faderlige Godhed efter denne sidste Sygdom forundt saa mange halve Timers hvile og Liise, at jeg foruden andre Kalds Forretninger, ogsaa har faaet udskrevet den Tredie af de forhen benævnte min Sal. Faders Prædikener, navnl. Jesu Fred Sjælens Himmerige, skjønt det viiser altfor kjen- delig at være sked i stor Sinds og Legems afmægtighed. Nu skriver jeg da ogsaa Bog-trykker Winding til og søger paa bæste maader at animere ham til at trykke samme, i saadan format, med saadan 1) Se fortalen til Gunnerus' udgave af H. Skankes ,Jonas*. 2) d.e. Kors Kirke i Grytten. 4.] 59 stiil og paa Saadant Papiir som D. Herslebs!) Adskillige Prædi- kener (undtagen nogle exemplarier paa Post- og flere paa Skriv- Papiir), da jeg for min Part gierne ønskede for samme priis, som sættes for andre at bekomme 2de exemplarier paa Post-, 6 paa Skriv- og 20 paa Tryk-Papiir. Jeg melder ham ogsaa, at om Gud vil forunde saa lang Leve-Tid, at jeg kunde faae see den Første Prædiken trykket, vilde jeg forfatte en kort Dedication foran for alle 3de til Græve og Geheyme-Raad von Holstein. Men det vil fornemmelig altsammen komme an paa D. H. H.s Høygunstigste og Høyst-u-forskyldte Godhed saavel udi at approbere, befordre, foranstalte som Skriftet til Venner at recommendere. Ja jeg veed ikke, om jeg underdanigst tør fordriste mig til at begiere saa stort: At D. H. H.s Ammanuensis paa D. H. Befaling og Samtykke vilde og kunde uden afgang i det han, som D. H. H.s Ammanuensis har at bestille, tilskrive de til hver Prædiken henhørende og desi- dererende Vers, samt, naar det maatte komme dertil, da ogsaa fore- staae Correcturen; hvorfor jeg min usle Leve-tid vil blive D. H. H. til allerskyldigste Lydagtighed og Ham til al muelig Gien-tjeneste forbunden. Da D.H. H. af Deres u-anlignelige Genereusitet ey allene har bragt min Sal. Faders Trinychtemerinon for Lyuset, men ogsaa at beære den med D. Allerhøystærede Fortale, og derudi at anføre de betydeligste momenta af min Sal. Faders Levnets beskrivelse, samt byde den og de flere Skrifter, som De priiseligst har ladet trykke, fal for saa ganske billig priis (hvorfor jeg aldrig noksom kand velsigne end sige fuldtakke Dem), Saa holder jeg u-fornødent nu hos disse Prædikener at føye nogen vidløftigere beskrivelse over hans Levnet, undtagen det maatte være til sidste Slutning Hans egen Grav-Skrift af mig u-værdige fordansket; og det helst i hen- seende til at Han 1 disse Prædikener og i de dertil hørende Vers i Sig selv noksommelig har givet sig at kjende hvo han var, paa hvad vey han vandrede, og hvilket Fædreneland, han søgte og fandt. Paa de exemplarier af de Skrifter, som hos D. H. H. efter 1) Peder Hersleb, f. 1689 i Stod, 1730 biskop i Kr.a, 1737 i Kbhvn. Døde 1757. Hans ,,Adskilige Prædikener holdte for det Kongl. Herskab* udkom Kbhvn. 1741. 60 [No- Høygunstigst meddeelte Liste saa billigst er at bekomne, og jeg u-vær- dige vilde faae, har jeg tilstillet Hr. Provsten Røring fortegnelse, paa det Han under Eet, og til D.H H.s lidt mindre besvær kunde og vilde, det Han og Selv har været saa god at tilbyde sig, hos D. H. H. erholde og tillige betalingen erlegge. Hvad D. Lassenii Perle-Skat angaaer, da har jeg ey siden havt noget Svar fra Bog-Trykkeren i Christiania paa de ham giorte propositioner, og derfore ey heller begyndt med Reen-skrivningen af de 3de Maaneders Oversættelse, ligesom og hverken Tid eller Kræfter hidindtil har tilladt mig det. Dog tænker jeg saa snart og hvert efter, at Gud maatte vilde forunde Liv, Helbred og Tid dertil, at continuere med Oversættelsen. Og falder det mig nu ind, at ifald det skulde komme dertil, at den iste Maaned allene skulde komme under Pressen og vorde trykket, da tillige derforan at føye en eenfoldig Dedication til HH. HH. Hrr. Biskoper Harboe og Nannestad og in specie D. H. H., Hvis endda langt overflø- digere Høye-Gunst og Bevaagenhed jeg u-værdigste i kortere Tid Høyst-u-forskyldt har erfaret end de Andres, som jeg dog maa erkjende har været stor for mig, ligesom og Sal. Biskop Hage- HupS — — 5 Deres er. J. J. Skanke. 362. 1760. 7. Febr. fra L. F. Broch,!) Dolmø, Hitteren. (StA.) Høy/Bdle ete) blir. Biskop) 21 NM enlednnsfar DIE Notification angaaende Jørgen Hees forklaring over Passionen, hvis 2den Tome kan hos D. H. faaes prænumerations Seddel paa, Da udbad jeg mig herved at bekomme præn: Seddel paa et Exem- plar, torde jeg bede D. H. tillige at forskaffe mig den I1ste Tome, paa hvilken jeg icke har prænumereret, skeede mig derved en stor tieneste. Jeg sender herved for 2den Tomis prænum. Seddel S- Skibakk Feed ne VL RMNOst 8 Skill Ligesaa beder jeg at bekomme: Mossins Moralske Cosmologie. Ejd. Korte betragtninger over dyder og laster , —) Rector Skankes Helte Digt om Proph. Jonas , — » 3) 1) Se nr. 40 ovfr. 2) Et stykke af brevet er her afrevet. 4.] | 61 Biscop Gunneri Præstevielses tale ..... , Rd, Off 4 Skill. Ejd. tractatus de imputatione peccati Adam: Physica s: non morali tamen justissima , — » 7 16 — Sendis dahervedPensen i ar 2. Rd. I Os 18 Skill. == — Milbeder mig etc. Deris; etc. LuFuBriøch 363. 1760. 10. Febr. fra Jonas Sidenius,') Borge. (StA.) Høyædle, Høyærv. Hr. Biskop etc. — — — Dersom Jeg ex Naturæ Curiosis overkommer noget, skal Jeg i Sommer med største Fornøyelse fremsende H. Herre det med mere. Det er be- klageligt, at til Tronhiem herfra gaar neppe 1 gang Leilighed aarlig. Den Fugel Hafsule kaldet, som D. H. gav mig Ordre om at modtage paa Deres Vegne af en Bonde Karl i Buxnes Sogn, be- fantes ganske fordærvet og bortraadnet, saa deraf er neppe tilbage Nebbet og Fødderne; dersom De behager samme Neb og Fødder Sig tilsendt, skal det ydmygst efterkommes. Jeg lever etc. De- KESNELE | Jonas Sidenius. 364. 1760. 18.-Febr. fra M. A. Hopen?) Smølen. (StA.) Høyædle og Høyærv. Hr. Biskop etc.! Som ieg haver be- kommed D. H.s opvekkelige Hyrdebrev, vilde ieg i Allerdybeste ydmyghed udbede, at mig og dennegang maatte tillades at frem- komme med disse slette linnier, hvorved ieg ikke nochsom kand yde min Hiertens Devotion, som fra første tiid er antent hos Deres allerringeste tiener; i betragtning af samme maae Jeg sige Lovet være Gud og vor Herres Jesu Christi Fader, som velsignede os med denne Levende Herre, der med sin Høye Viisdom og dybe indsigt er ligesindet med Doc. Speners, Frankens og Arnt; hvorfore De og søger at opvekke det som er Nærved at døe, Gud give at enhver i sin deel maa tage sig samme ret nær til Hierte. H. Herre, fortørnes ikke over sin allerringeste tiener, der veed og forstaaer 1) Jonas Sidenius, f. 1722 i Buksnæs, dimitteret fra T.hjems skole 1739, 1748 exam. theol., 1751 pers. kap. til Buksnæs, 1752 sogneprest til Værø, 1756 til Borge og 1770 til Lødingen. Døde 1785. 2) Se nr. 82 ovfr. 62 [No. ey (understaaer sig ikke heller endnu) at Correspondere med D. H., om same til liv og opvækkelse udgivne Hyrdebrev. — — — — Meresjete: M. A. Hopen. 365. 1760.23 Febr. fra J.D. Fiirstenb erg,*) Dolstad, Vefsen. (StA.) Høiædle etc. Hr. Biskop etc.! — — — Jeg hørte, Di og talte om gamle Bøger, da vi havde den Ære, Di var hos Os paa Deres Visitatz;, som ieg nu haver faaet fat paa Hemmingii Postil og en gammel Catechismus, hvori der og findes for sig selv om de Skicke, som ved Daaben og Brudevielser vare brugelige i fordum Tiid. Jeg veed nock disse Ting ere saa ringe, at ieg saart Skulle undsee mig for, at komme frem med dem, men ieg lider paa Deres Godhed, og fremstiller dem allene som en Prøve paa den Erkiendt- lighed, ieg bar paa den Høie Ynde, Di har værdiget mig, og for- moder fremdeles at blive værdiget med, ieg kand nogenlunde fore- stille mig, det er Dem Umage, naar Di behager at ville see min forfremmelse, og derfor kand ieg icke andet, end viise Prøver paa en skyldig Skiønsomhed, indtil Gud giver Leilighed bedre at fuld- føre det. Jeg forbliver etc. Deres etc. Johan Daniel Furstenberg. 366. 1760. 3. Marts fra P. Dreyer?) Hassel. (StA.) Høj-Ædle og Høj-Ærv. Hr. Biscop etc.! Jeg havde den Ære, næstledne 22. febr., her at imodtage D. H.s Højst-Ærede Skrivelse af 14. Decembris a: p:, med indehavende. — — — Tillige fulgte Hr. Hees Prænumerations-Seddel. — — — Udi afvigte Sommer havde jeg, i D. H.s fraværelse fra Velærv. Hr. Stifts-Provst Thode, en Ordre, i Deres Navn, til Præsterne angaaende en Donation af Bøger: 1 Bibel, 1 Postille og 1 psalme- Bog, som en from Christen?) har i Sinde at offerere til Kirkerne, her i Landet, hvilken blev strax Præste-Skabet communiceret; men har endnu ikke, efter et */» Aars forløb, faaet Svar fra De fleste. — — — MHenlever etc. Deres etc. PaDreyer DrSemrl02: 2) Se nr. 255, hvor der skal staa: resid. kap. til Hadsel 1732. 3) Hermed menes Laurits Christensen Stistrup (født 1682 i Hobro i Viborg stift, død 1766 i Kbhvn.), om hvis donationer, der hyppig nævnes i breve fra Nordland og Finmarken, se Nicolaysen: Norske Stiftelser III. 3—5, 1030—31. 4.] 63 367. 1760. 4. Marts fra P. Hersleb,!') Fosnæs. (StA.) Høyædle etc. Hr. Biskop! D. H. H.s Bøger, for hvis Befor- dring Jeg hidindtil har ikke fundet beqvem Leylighed, sendis ind med expresse bud fra mig til Velærv. Hr. Heltberg i Bedstaden, som jeg udi skrivelse har anmodet samme at besørge vel frem- bragt. De følger i en tønde og en Casse, som begge ere beseg- lede, og ønskes, at maatte uskad fremkomme. I Cassen ligger og 2 tørrede Haafiske, Han af slag, af hvilke den eene er bleven af Muus beskadiget; men dog agtedes fornøden at medsende, saasom den meere tydelig viiser sine Luft-Huller. Jeg anholder etc. Deres etc. PaElersiep: 3630 176000 Marisifra HF. Paus?) Talvig. (SIA) Høyædle etc. Hr. Biskop! For D. H.s allerhøyst Respective gracieuse Skrivelse af l4de Decembris a. p. finder jeg mig høist forbunden til at aflegge min allerydmygste og ærbødigste Tacksi- gelse, da D. H. derved viiser sin bekiendte høye Generosite 1 at værdige min ringe Person sin Høye Yndést, som jeg min Livs Tid skal agte dyrebar og umistelig, og derfor ved alle Leiligheder søge at conservere, og ved Guds naade og Bistand stræbe at giøre mig meriteret. De faa tilsendte naturalia vare saa ringe, at jeg virke- ligen havde undseet mig ved. at fremsende dem, hvis icke min Svoger Provst Sylow havde forsickret mig om D. H.s ædelmo- dighed, den jeg nu Selv saa kiendelig har erfaret, og som opmuntrer mig til fremdeles ved Leilighed at fremsende hvad usædvanligt og rart mig kan forekomme her paa Stædet, i hvor ringe det end kan synes udi gemeene Folckes øyne, efterdi jeg ved at skarpsin- dige mænd kan ofte finde et stort naturens mesterstycke udi Ting, som Enfoldige folk ansee som Bagateller, der icke fortiene nogen Reflexion. Maatte jeg nogensinde blive saa Lyckelig at kunde optænke noget, der kunde agtes værd saa høye og dyrebare Mænds approbation, som D. H.s, Hr. Etatzraad Suhms og Hr. Rector Schønnings, hvilke alle jeg vidner af et oprigtigt Hierte, at have udi mit Studere Kammer inderlig elsket og høyst venereret 1) Se nr. 358. 2) Sorenskriver Hans Paus, se nr. 214 ovfr. 64 [No. fra den første Tiid Deres Lærdoms Morgenrøde frembrød for den Lærde Verden, sublimi vertice sidera feriam. Imidlertid skal intet Verk fra mig og under mit navn nogensinde herefter see Lyset og komme ud, forinden det er bleven underkastet deres høye Censure og approbation, som jeg vil ansee som en Kobbermuur mod al Cavillation. Jeg haver i mange aar samlet paa materialia til en Historie om Findmarken, hvorudi jeg ei alleene selv er fød, men min Fader, Farfader og Oldefader har været fra 1619 og før; Men mangfoldige Embeds Forretninger siden jeg kom hid have hindret mig hidindtil fra at legge Haand paa Bygningen; Dog haaber jeg engang med Tiden at naae mit Forsæt, og er D. H.s gunstige Løfte mig icke en ringe Opmuntring til at anvende al Tid og Flid paa dette Verk. Imidlertid udbeder jeg mig etc. Dee Eit H. Paus. 369. 1760. 5. Marts fra G. Hammer)), Alten Gaard (StA.) Høyædle etc. Hr. Biscop! Med særdeles fornøyelse har Jeg imodtaget D. H.s meget ærede Skrivelse af 1l4de decemb. sidstleden med der indsluttede 3de exemplarer af D. H.s Prædikener og Reyse Route, for hvilket paa det ærbødigste betakkes, som og for Deres gode Løfte af en Stadts og Historisk Calender, hvorved De særdeles forbinder Mig, og skal igien lade det være mig en ære og fornøyelse at søge Leilighed at revencere det med meere som beviisende Prøver paa Deres oprigttige Venskab, som Jeg flaterer mig af ønsker en bestandig Continuation. Herved har Jeg den fornøyelse at tilstille D. H. en extract af en gammel Justitz Protocol, som er baade rar og Curieus deels formedelst Materien som den handler om, som er en beskrivelse over en Ruune Bomme*) og dets brug, som og at mand af samme kand see at der har været en slags Religion meere end en veritable Troldom i at bruge den, og en hoben Levninger af den Papistiske Religion og Surdei. Jeg har funden en anden udsigende og be- skrivelse paa Ruune Bommen og dets brug, som er noget forskiellig fra den første, som og er her andført, for at De kand see forskiellen. 1) Se nr. 146, der er Gunnerus" svarbrev. 2) Smign. nr. 355. 4.] 65 Hvad Jeg ellers har lovet D. H., skal Jeg reedelig holde, maatte Jeg ikkun være saa lykkelig at overkomme noget, Jeg kand for- sikre Dem. helligen at Jeg har endnu ikke bekommet det aller- ringeste; da det feiler vel ikke at De joe assisteres fra alle Kanter og ventelig har af naturalibus et curiosis in dublo og triplo, forhaaber derfor efter givne gode Løfte at meddeles af Deres du- pletter, som igien Reciproqvement skal vorde iagttaget af mig. Ved første givne Leilighed her til forventes De endnu hos Dem resterende Archiv Documenter. Skulle De ville beviise mig den Godhed med given laan af noget Curieuse at læse, som De er Ejere af, Vil Jeg giøre mig en ære af at giengielde det med lige bered- villighed af Archivet her; det feiler vel ikke at D. H. joe holder De lærde aviser, og ønsker Jeg mig et laan af samme, da Post Expressen gierne tiener mig med at bringe dem frem og tilbage, hvad ellers af Curieuse eller til historiam litterariam indkommer, udbaed jeg mig u-fortrøden Communication af. D. H. betænker Selv hvoer meget De vil forbinde mig derved som sidder her in Obscuro Ienorantiæ. Naarsomhelst Rector Schiønnings Trundhiems og Domkirkes Beskrivelse, med meere fra D. H. og vor Lærde Etatz Raad Suhm og Ham udkommer af Deres skrevne Sager udbaed Jeg mig til- stillet et Exemplar af hvert, da Jeg til all takk skal Contentere Dem efter tilsendte Regning. Et maae Jeg endnu til slutning bede Dem om, som Jeg formoeder De som min oprigttige Ven assisterer mig udj, og hvorved De vil ej allene satisficere Høy Vedkommende, men endog mig, som ved Skrivelse af 9 Maij afvigtte Aar er af Hans Høy Grevelig Excellence von Holstein anmodet at indbe- rette om noget af betydende eller Curieuse her udj Amtet maatte forefalde for samme H. Maj. igien at referere. Hvorved Jeg kand efterkomme det paalagde petitum; men som det er mig u-mueligt at kunde viide hvad der udj heele Amtet kunde indtræfve og forefalde, uden at vorde assisteret med indbe- retninger fra ethvert stæd, som, uden mindste incommodation allene ved et brev fra enhver Præst her i Amtet kunde mig indsendes naar noget existerede af forhen meldte, saa er det at Jeg i den and- ledning er D. H. begierende at De igiennem Provsterne her vil for- 5 66 [No. stændige Præsteskabet, at Communicere mig saasnart noget maatte forefalde udj Deres Sogn, være sig enten extraordinaire stoere Syg- domme, eller bortrykkelse iblandt Deres Menighed, forefaldende Curiosa, enten af Naturalibus eller Physicis, et aarlig mandtall af deres Meenighed baade unge og gamle og ved hvert Aars slutning en fortegnelse paa døde og føde, om deres Meenighed er blevet for- mindsket eller formeeret, med viidere som kunde være værd og af nogen betydende at indberette, og Jeg ellers udj andre maader kunde være behøvende af Dem at erkyndiges om; da De Ting af betydende og som var Curieus kunde maaskee med tiiden derved komme Publicum til nytte og fornøyelse at læse. Jeg formoeder derfor at D. H. ikke nægtter mig sin goede Assistence udj en saa billig begiering, hvormed de vil betage mig den u-mage at ansøge H. Maj. derom, og dertil udvirke en aller naadigst Kongl. Befalning, Som De i kraft af Deres Embede kand beordre det Hæderlis Præ- steskab til, da det kand ikke være Dem til mindste Incommodation, men snarere en fornøyelse, hvorved Jeg skal ved forefaldende oc- casioner give De gode Herrer igien beviis paa min bereedvillighed og gientieneste, som de maaskee ved en og anden leilighed kunde være af mig behøvende. Til slutning maae jeg nu og melde at Jeg med min Kone og lille Søn (som trives Gud være lovet vel, og har for længe siden givet sin Patte Afskeed) befinder os samtlige vel, hvilket samme stedse at høre fra Dem skal fornøye Mig, der etc. har den ære at forblive etc. H. Hr. Biskobs ærbødige Tjener og oprigttige Ven G. Hammer. 370 a. 10. Marts fra H. Frugaard,!) Talvig. (StA.) Høyædle etc. Hr. Biscop! D. H. H.s Aller høyst Respective gunstige Skrivelse af 14. Decembr. a: p: hafde jeg den Ære med Posten d. 29. Febr. at imodtage tillige med hosfulte: ——— Hr. Jørgen Hee*) Hans Invitations Seddel til Prænumeration paa den anden deel af Hans forklaring over Passionen, Hvilket alt ifølge D. H. H.s høyst Respective Ordre skal blive Præste Skabet her i 1 Smign. nr. 155 ovfr. 2) Se nr. 144 ovfr. / 4.] 67 Vest Findmarkens Provstie til efterretning communiceret. — — — Med al etc. Velstands Tilønskning etc. Deres etc. H. Frugaard. 370 b. 1760. 10. Marts fra E. Rosted, Tranø. (StA.) Høyædle etc. Hr. Biscop etc.! D. H.s Allerhøystærede af 14. Decembr. a: p: er mig paa min Missions Reise d. 17. Febr. afvigte rigtig indløben, hvorfor Jeg har den ære underdanigst at tacke. Det fornøyer mig at Vildgjæsserne rigtig ere fremkomne, øn- skende Jeg fremdeelis kunde tilvejebringe saadanne Ting, der kunde være D. H. til behag. Paa min Missions Reise skød Jeg self en saa kaldet Øse-Kar eller Ous Kjær-Kobbe, hvilken er udstopped efter sin naturlige Form, der ved første forefaldende Leilighed skal vorde D. H. tilsendt. Jeg har den Ære etc. Deres etc. E. Rosted. 371. 1760. 24. Marts fra O. Molde, Maasø. (StA.) Højædle og Højærv. Hr. Biscop! For D. H.s højgunstige Tilskrift af forrige Aars 14. Decbris giver jeg mig, herved, den Ære at aflegge min ydmygste Taksigelse, især, for det, derudi, igientagne Højgunstige Løfte, om, at see mig til et bedre Leve- Brød forfremmet. — — — Af Naturalibus har jeg allerede samlet 9 å 10 Stykker det er Skade at jeg [ej] har lagt mig efter det slags Studium tilforn og ej eller haver en goed Bog ved Haanden, der kunde sætte mig som en nysgierrig Støver paa Spor til at randsage. De Stykker jeg har overkommet og fremdeles, til Sommeren kand overkomme skall Jeg ved beste Leylighed have den Ære, at tilsende. Med all Guds Naades Velsignelses trohiertige Ønske etc. Deres etc. O. Molde. 372. 1760. 28. Marts fra W. M. Thomæson,!) Finkrogen. (StA.) Høy Edle etc. Hr. Biskop! I haab om at dette endnu kunde indløbe D. H. førend Nordlands borgerne Rejser fra ”Trondhiem, vilde jeg ydmygst lade Dem vide at dend af mig belovede Vind- Mølle er færdig og i fuldkommen stand, beder derfore at D. H. vilde være af den godhed selv at foranstalte dens Transport til 1) Se nr. 337 ovfr. 68 [No. Trundhiem med Sr. Anders Moursund, som vel føyer Dem i at modtage samme; og at bemelte Moursund endelig maa Love at befordre Møllen noget varsommelig, siden der snart kand stødes noget af Lave eller i støkker paa den, som andre siden ikke kunde finde paa at bringe til rette igien. Den er ikke meget stor, men behøver en varlig medfart, og naar jeg har den fornøyelse at den kommer vel tilhaande, skal De fornemme at den kand gaae med vinden og hør sin fulde tilbehør. Jeg har vel hørt at Hr. Bød- ker agtet sig til Trundhiem for at søge om Kald, da jeg, om saa skeer, faar denne Vind Mølle sikkerst med ham befordret, men som jeg ikke veed om hr. Bødker forvist kommer til at Reise, saa ville jeg i forveien bede at Moursund ville formaaes til at tage den i beskyttelse, siden jeg ville saa nødig at den skulle komme noget til skade. — — == Jeg har forfattet noget i pænnen angaaende Missions Væsenet og Skoeleholderiets bedre indretning her i Tromsen, hvilket jeg med det første skal tage mig den frihed at tilskikke D. H., haaber at det skal finde Deres gunstige bifald til videre foranstaltning. Skulle D. H. have Lyst at læse nogle Juridiske skrevne Sager, som jeg for min egen øvelse har under arbeide, skal jeg giøre mig en ære og fornøyelse af at laane Dem samme. Mine gamle skrevne Sager som jeg havde den fornøyelse at Laane Dem afvigte aar, faar jeg vel tilbage i Vaar med Moursund. Nest ald timmelig og Evig velgaaendes ønske etc. Deres etc. W. M. Thomæson. 373. 1760. 1. April fra M. Sommer, Alstahaug. (StA.) D. H. H. Kære Biscop! Jeg aflegger ved dette min alleryd- mygste taksigelse for Kære Biskoppes gunstige tilskrivelse med Post Expressen for 2 dager siden. Min Søn H. Morten?) tacker Jeg icke mindre for: Ja, Jeg bliver D. h. obligeret, Som legger en uforskylt affection paa Ham. Hand er komen i Nær- værelsen, men Jeg har end icke talt med Ham. Gid Hans incli- nation kunde fremmes, og faae et stipendium at reise paa: naar 1) Hans Morten S., deponerede 1752 fra T.hjems skole, 1762 assessor i hof- retten, 1777 assessor i høiesteret, døde som justitsraad 1791. 4.] | 69 døren er stenkt i Københ., saa bedre i Tyskland, eller Petersborg! Jeg har bekommed Qvittering for de betalte 16 exempl.r af Hees?!) Passions t. 2d. deel. Mig synes af dend lste deel, at der kand icke være mindre for pengene, endskiønt laborationen er gandske god. — — — Jeg forbliver etc. Deres etc. — Morten Sommer. 374. 1760. 9. April fra Paul Lykke,” Berg. (StA.) Høyædle etc. Hr. Biskop etc.! — — Hvad af fugle og fiske til D. H. H.s Fornøyelse kand bekomes, skall være min løst og Flid at faae tilveiebragt. Den saa kaldte Tyv-Jon skall ieg vel Selv see at gribe paa gierningen enten levende eller død. Jeg har demmsre etoyDeresjete! Paul Lykke. 375. 1760. 19. April fra Simon Kildal) Trondenæs. (StA.) Høy-ædle etc. Hr. Biscop! D. H.s Høyst-Gunstige skrivelser, det første af 14. Dec. 1759 og det andet af 7de Mart: a: c: haver jeg bekommet, for hvilke jeg saa hiertelig, som ærbødig tacker. Med det høyst bemelte første brev og skrivelse fulgte indlagt føl- gende — — — 5. Hr. Jørgen Hees invitation at prænumerere paa den 2den Deel af Hans Passions Prædikener. — — — Simon Kildal. 376. 1760. 20. April fra P. Bruun,*) Gilleskaal. (StA.) Høy Ærværdige etc. Hr. Biskop! — — — Jerntegns Postil er Neppe nu at finde paa noget stæd. Jeg har forgiævis giort flid for dend. Dend Copie af Benkestoks Sager saa meged som var tilbage har Jeg faaet og har den Ære at sende medfølgende. Jeg forbliver etc. Deres etc. P. Bruun. 1) Se nr. 357 ovfr. ; 2) Povel Lykke, f. 1721, exam. theol. 1748, 1754 sognep:est til Medfjord, døde 1766. 3) Simon Kildal, f. 1701 i Kristiansands stift, exam. theol. 1726, samme aar lærer for finnerne i Saltdalen og Folden, 1729 resid. pastor til Karlsø, 1742 sogneprest til Flakstad, 1745 til Trondenæs og provst i Senjens provsti. Døde 1761. Er broder af Sigvart K. (se nr. 179) og fader til Michal Hegge- lund K. (se nr. 170). 4) Se nr. 195 og 341 ovfr. 70 [No. 377. 1760. 24. April fra C. F. Hagerup,!) Bodø. (StA.) Høy-Ædle etc. Hr. Biskop etc.! Jeg giver mig herved den Frihed at aflægge min underdanige Taksigelse for D. H.s gunstige Skrivelse af 7de Martii h: a: — — — Jeg fordrister mig herved underdani gen at forespørge mig hos D. H., hvorvidt Jeg har at lide paa Hr. Professor Oeders Forsikkring om Deres gode Beredvillighed at befordre vores Correspondence i Botaniqven. Jeg har ey under- staaet mig til at nævne derom, hvis ey høy bemelte Hr. Professor har i sit Brev givet mig dertil Anledning: thi Jeg undseer mig ved, som en incipient at bebyrde D. H. med noget, hvortil Jeg hverken har Tiid eller buelighed nok at udrette; men skeer alleene af Lyst til, i hvad Jeg kand, at vedligeholde de gode Tanker og Bevaa- genhed, som Hr. Oeder har fattet om mig ufortient. Noenørasererer Deres lete. G. F. Hagerup. 378. 1760. 26. April fra B. Riisbrigh,*) Kiøbenhavn. (StA.) Høyædle, Høyærv., Høygunst. Velynder! For den Ære af D. H.s gunstige Skrivelser takker ieg underdanigen, saavel som og for D. H.s store Bevaagenhed imod mig og paa nye hafte Omsorg for mig. Da ieg til næstkommende anden examens Tiid bliver færdig med at underviise 2de brave unge Mennesker, som iust er fra Egnen nær ved Christiania, og hvoraf den eene er Hr. Cancellie Raad Sommerfeldts Søn?) saa kan ieg selv have den Lykke at nyde — Fordeelen af D. H.s Godhed. Hvorfor ieg og næste Post-Dag tager mig den Frihed at skrive her Justice-Raad Juel*) til for at faae den fornødne nærmere Underretning. Nyt veed ieg ikke andet end dette: At Hr. Prof. Hybner*) er hiemkommen, hvilket maa- skee allereede er D. H. bekiendt. Man hører ogsaa tale om, at den Danske Skue-Plads herefter ikke skal bruges; men Comoedier, 1) Se nr. 188. 2) Se nr. 344 ovfr. 3) Den senere saa bekjendte Chr. S., f. 1746 paa Toten, laa som student ved Valkendorfs collegium. 1789 amtmand i Kristians amt. Døde 1811. 1) Hans Juel, 1749 justitsraad, død 1765 i Kristiania. 5 Martin Hibner, f. 1724 i Hannover, opdroges i Danmark. Reiste 1752 udenlands paa stipendiereise og var da prof. designatus, 1759 prof. juris. Døde 1795. 4] | | 71 formedelst Omkostninger, der overskrider Indkomsterne, gandske afskaffes, ligesom parforce Jagten allereede er afskaffet. — — — Deres etc. B. Riisbrigh. 379. 1760. 28. April fra L. F. Broch.) Dolmø. (StA.) Høyædle etc. Hr. Biscop! D.Hs meget ærede Skrivelse af 17. Martij, kom mig ej tilhænde førend i gaar, da jeg ved Fillens kirke havde den ære samme at erholde. Hvorved fuldte prænumerations seddel paa den 2den Tome af Hees*) forklaring over Passionen, Rector Skankis Digt over Proph. Jonas, D. H.s Præste Vielsis tale, samt Tractat de imputatione peccati Adam: Physica s: non mo- rali, tamen justissima. For D.H.s godhed at ville tillige forskaffe mig den lste Tome af Hees Passions Forklaring tacker jeg under- danig. — — — Efter den tilsendte Hr. Commandeur Capitain de Thuras*) avertissement, og D. H.s givne tilladelse i D. Høyrespective Skrivelse, hos D. H. at bekomme prænumerations Sæddel paa bem.te. Thuras oversettelse av Blairs forklaring over Christi prædiken paa bierget, Math. 5, 6, og 7de Cap., saa tager jeg mig den frihed herved at sende udj prænumeration til et exemplar af alle 4 Tomer 1 rdr. 1 ort 8 skill., hvorimod jeg udbeder mig prænumeration Seddel. De øvrige hans Oversettelser af Sherloks*) Skrifter, har jeg tilforne. Med disse mine Folk, tager jeg mig den Frihed at til- sende 400 østers, som jeg beder ej forsmaais. — — — Deris etc. LI PYBrodr 380. 1760. 1. Mai fra G. Hammer,*) Alten gaard. (StA.) Høyædle etc. Hr. Biscop! Høystær. Ven! Jeg har med særdeles fornøyelse imodtaget D. H.s meget Ærede Skrivelse af 7 Martii sidst- leden og deraf erfaret Deres Vellidende hvilken Jeg med all anden Lyk- salighed vil forønske maae Continuere udj mange Aar. For D. H.s gode Løfte som havdte umage med at see mig et godt Thermo- trum tilstillet er Jeg foruden skyldigst Taksigelse høylig forbunden, og havde Jeg erindret saa havde D. H. nok beviist mig den God- 1) Se nr. 40—41 og 362 ovfr. 2) Se nr. 144 ovfr. 3) Sherloks Skrifter om Forsynet, Døden og Dommen, overs. Kjebh. 1754 og 1771. 8. (Wilh. Sherlock, engelsk teclog, 1640—1707). 4) Se nr. 146 og 369 ovfr. 2 [No. hed at see mig med det samme et barometrum lucens for- skafvet, for at have kundet giordt adskællige og nøyagttige Obser- vationer, hvilket Jeg skulle ikke have manglet eller naar samme kand bekommes at Communicere Dem; det er mig meget ukiert at fornemme at det ikke har været Dem mueligt at see mig en Stads Calender tilvejebragt, som Jeg ej vel kan undvære, og er det mueligt endda, da formoder Jeg D. H. seer mig dermed assisteret ellers bliver Jeg gandske forlegen. Af betydende Nyt herfra haves intet der at der saaes den 23 decemb. om Aftenen Klokken 9 et Phænomenon i Sydost som en stoer Ild Kugle, og skiød sig hastigen med en stærk Lysende straale udj West. Den gemeene Mand her kalder dette Luft Syn dragen, og skal gierne paa samme følge stormende Vejr, som denne gang ikke skeede i det ringeste dre dager derefter; den 7 Martij Klokken toe om eftermiddagen saaes i Sunden 2de Soele den ene lige oven over den anden, begge stoere, og den urigttigste som var lige over den an- den viiste sig klarest, og viiste sig henimod 15 minuter, og skulle ligeledes dette Phænomenon eller representation være et prognosti- con for storm og ondt vejr hvilket eller ikke trafv ind denne Gang thi dagen efter var et meget sodt vejr, den anden var vel ikke just Saa godt, men den 3de som den første, ellers anseer mand disse Luft Syn i disse tiider ikke af saa stoer betydende, siden mand dertil har Physisk raisons — ellers har her været denne vinter et meget grausomt vejr og mængde snee, dog har der siden den 18 April og til den 26. været et behageligt foraars vejr med stærk tøe og soelskin, uden mindste Natte Kulde, saa at spiritus vini in Termometro vidste paa 15 gr: in Temperato, ved middag, og om Aftenen og Natten faldt til 20 og 25 in frigido og tøede hele Nat- ten, som er anseelig under 70 g: P: Høyde: Thermometrummet hænger endda imod Norden 1 frie Luft bestandig og vil dette vejret saa Continuere tænker Jeg sidst i nestkommende uge at lade tilsaae min mistbænk. De her i Archivet liggende Charter over dette Amt forfattet af Oberst Leutnandt*) har jeg befundet at være meget urigttige, og 1) Navnet er ikke tilføiet, men er rimeligvis Schnitler, der reiste i Nordland og Finmarken 1743—44, smign. nr. 224 ovfr. 4. 73 ønsker mig derfor et laan af D. H.s, som De har over dette Amt, . om mueligt med Post-Expressen, da skulle Jeg nu ved Amtets Befarelse Conferere og maaskee forskafve Dem foruden deres Eget et accurat tilbage i det ringeste hvad der udj deres enten kand mangle eller [være] urigtig anført. — H. etc. Biscops og Vens G. Hammer. 381. 1760. 5. Mai fra C. Duns,*) Scherføe. (StA.) Høyærv. og Høylærde Elskeligste Hr. Biscop! Da jeg afvigte dag d. 3 Maij fick deres brev, og Posten ventes hver time tilbage fra Finmarken maa jeg i hast besvare deres brev af 7 Martij taliter qvaliter, af indlagde brev baade det eene og det andet. — — — Jeg meener, at De har faaet af Hr. Stabel det af Dem hos mig forglemte Crystal stycke,*”) som jeg sendte til Stabel for at overlevere Dem, og skal fornøye mig at see det paa deres stock om jeg lever at see Dem oftere. Jeg har faaet brev fra dend gode Sorenskriver Paus om den Disputatz de Tarantulis, som d. H. fick, og jeg havde lovet ham, hvilken og jeg loed udskrive, og overlevere Monsr. Aal?) som D. H. lovede mig, at skulle sætte til de Musicalske stycker, der skulle spilles, samt overlevere dem til Hr. Gartner*) i Carlsøe; men har icke hørdt noget siden derom, eller faaet afskriften tilbage, som jeg inderlig beder om for at holde mine løfter til Paus, der melder, at hand længes derefter for noternes. 1) Cornelius Duns, f. 1724 i Ibbestad, dimitteret fra Bergens skole 1747, 1751 exam. theol., samme aar pers. kapell. til Skjervø, senere (1757?) sogneprest sammesteds, døde 1770. 2) Se nr. 272 ovfr. og selskabets skr. I. 278. 3) Af de medlemmer af familien Aall, der nævnes i W. Lassens Norske stam- tavler I kan den Aall, der oftere nævnes som Gunnerus' amanuensis 1759— 61 (f. eks. nr. 250 ovfr.), kun have været den senere kjøbmand i Porsgrund og ejer af Ulefos Nikolai Benjamin Aall (f. 1739 i Porsgrund, død smstds. 1798.) Dette kunde ogsaa passe til, at han nævnes i breve fra Gunnerus" slægtninge. Det er da rimeligvis gjennem sin broder i Eidanger, som han besøgte lige før sin tiltrædelse af bispeembedet,. at Gunnerus har faaet fat paa ham. Dog synes det lidt urimeligt, at en ustuderet person har været amanuensis hos biskopen. 4 Hans Gartner, f. 1724 paa øen Garten i Ørlandet, exam. theol, 1750, 1751 missionær til Lyngen, 1755 resid. pastor til Karlse, 1776 sogneprest til Buksnæs. Døde 1795. 74 [No. skyld for at høre om Musiqven er saa tendre at den kand bevæge Passioner, hand har et stycke, som een vis Fiskmester har brugt, for at samle Karper udi en parck, men det er saa rude, at hand tviler paa, at det anstoed Delphinernes gehør, som uden tvil maa være meere tendre, efterdi de opholdt sig udi det store haf og derfor have leilighed til at høre Sirenernes og andre hav-Musicorum Concerter. Jeg beder ydmygst at kunde faae min afskrift tilbage tillige med Noterne paa det mit løfte kand holdes. Dend af Dem hos min Kone forlangede udstoppede Bever, har jeg talt med de Svend- skes Fin Lapper om, som har lovet mig at forskaffe mig den, Enddog den er heel vanskelig at overkomme. — — Deres etc. C. Duns. 382. 1760. 5te Mai fra E. G. Schytte, Lyngs Eid. (StA.) Fløy Bolelete HrøBiscopere 2 Sselræe en Prøven Ulfsfjordens Pyrites, og en med næsten Corallinsk Skov begroet Skæl skal med første sikre Leylighed underdanigst blive fremsendt. — == Deres ete Eric Gerhard Schytte. 383. 1760. 10. Mai fra Søfr. Hagerup,*) Schorvolden, Støren. (StA.) Høyædle etc. Hr. Bischop! D. H.s Høy-Respektive af 2den Maji er mig rigtigt til hende kommet. — — — I gaar var jeg saa lykkelig, at tilforhandle mig en nylig fanget levende Tiur, til D. H. destineret; om den skulde leve, hvortil der dog ikun er lidet haab, da den ej vil paa nogen maade lokkes til at spise. — —— FNetcaBischopsjjete. Søfr. Hagerup. 384. 1760. 15. Mai fra Morten Sommer, Alstahaug. (StA.) Deris Højærværdighed etc. — — — Jeg har annammed D. H.s Ærede tilskrivelse af 1Ode og 19de passati. Med det første var — — Hr. Thuras invitation til prænumeration paa Blair — —, hvilked alt ligger ferdig til at circulaire for det første Norden for. — — — Deris etc. Morten Sommer. 1) Søren Hagerup, f. 1725 i Skogn, exam. theol. 1747, 1754 pers., 1755 resid. kapell. til Støren, 1760 sogneprest til Surendalen. Døde 1792. 4.] 75 385. 1760. 5. Juni fra E. Røring, Wedøe. (StA.) Høy-Ædle etc. Hr. Biscop! lust da ieg den 2den Maji næst- afvigte, som var den Almindelige Bede Dag, skulde gaae ned i Kirken for at begynde Guds Tienesten, blev mig begge Leverede D. FAKS (Gunsusge Skrivelser af Den! 10d8 April Smed Hr. Commandeur Capitain de Thuras trykte Avertissement angaaende Hans Oversettelse af Blairs Forklaring over Matth. 5, 6 et 7 Cap., hvorpaa Liebhabere kand faae Prænumerations Sedler, ligesaa og at Hr. Thurahs Oversættelse af Skerloks Skriffter endnu skal være at faae hos Ham i Kiøbenhavn; Alt dette blev Præsteskabet ligeledes fra mig tilsendt under Circulaire af den 3die Maji næstafvigte. — — — Vi glæder os alle i det haab, at vi denne Sommer har den Ære at faa D. H. H. i Visitatz hos os i denne Egn; i det øvrige henlever etc. H. etc. Biscops etc. E. Røring. 386. 1760 10. Juni fra P. Rosenstand Goische,') Kbhvn. (StA.) Høyædle etc. Hr. Biskop! Det Kiøbenhavnsche Universitet for at bevidne Fæderne-Landets og sin billige samt taknemmelige Glæde over det 1660 saa Lykkelig stiftede og Fæderne-Landet saa nyttige Souverainitet, har med Allernaadigst Kongl: Tilladelse beslutted i næste October Maaned at holde et Jubilæum og med samme Docter-Promotion, og derfore til dem at indbyde nogle af en be- kandt merite dertil Værdige Mænd. Det er Aarsagen, hvorfore D. H. i det Theologische Facultets Navn dertil herved inviteres. D.H. vil forhaabentlig i dette Jubilæi forommeldte Aarsag finde en nærmere og større motiv end i noget andet, til at modtage ved denne Leylighed den tilbudne Docter- Grad; Dersom Reysen i denne Aarets Tiid og Tilbage-Reysen skulde synes D. H. en hinderlig Besværlighed, erholdes forhaabentlig nu saa vel som tilforn saadan en Dispensation, at Graden kand confereres Invitatis sed Absentibus, som indsende en trykt Theolo- gisch Dissertation. D. H.s Betænkning og Betimelige Svar inden Augusti Maaneds Udgang udbedes og ventes af mig som med ald velsignelses Ønske — er etc. Deres Peder Rosenstand Golische]. 1) Peder Rosenstand Goische, f. 1704, 1749 prof. theol. i Kbhvn, døde 17609. 76 [No. 387. 1760. 12. Juni fra J. J. Skanke, Grytten. (StA.) Høyædle etc, Hr. Biskop etc.! D.H.H.s Høyst-Respective Skri- velse av 2den huj: havde jeg den Ære og Store Fornøyelse at imod- tage i Søndags paa min Kirkereise. — — — Hernæst havde jeg vel adskillige private Ting at melde om, men da jeg veed, at D. H. H.s Tid er knap, saa vil jeg allene sige dette, som jeg forlængst burde have sagt, men Sygdomme med mere har formeent mig: Jeg har da bekommet, tilligemed nogle av D. H. H.s Skrivter, ogsaa min Sal. Faders Poema over Propheten Jonas av D. H. H. ei allene Allergunstigst ført i god Tryk, men og Høyst-u-forskyldt ziiret med en saadan Høy-priiselig og Priisende Fortale, hvorom jeg ei kand sige andet end: Qvantum est, quud nescimus? Hvorvidt det er kommet med Trykningen av min Sal. Faders Trende Erindrings Taler, som jeg seer i D. H. H.s Høybemeldte Fortale ogsaa at have nydt Deres Høy- gunstigste Approbation, veed jeg ikke endnu; men anlangende min ringeste oversættelse af D. Lassenii Perle-Skat har jeg med D. H. H.s Høygunstigste, skjønt stiltiende Tilladelse indladt mig i behagelig Correspondence med Deres Brave Ammanuensi og saa ann[uente] DEO at skrive vor Store Canzler Hr. Pontoppidan noget til derom. Desimidlertid glæder mig hjerteligst efter Guds Vilie at opleve den Dag at see D. H. H.s Bliide Ansigte, og tale med Dem i min fattige Grøtte og mere end brøstfældige Hytte. — — Deres etc. JSkanke: 3080 11760027 unfire ENEF readers lave S Høyædle etc. Gr. Biskop! D. H. Hi.s aller høyst Respective Skrivelse af 18 Maij a.c.1) hafde ieg den ære med Post Expressen dMØSua ar modtage blligemed hoste TSG om mandeur Cap. de Thurahs invitation til prænumeration paa Hans Oversættelse af Blairs Skrift, hvilket skal i følge D. HF. H.s Re- spective Ordre blive Præsteskabet her i Vest Findmarkens Provstie til efterretning communiceret tillige med den indløbne Ordre i an- ledning af Hr. Amtmand Hammers Bref af 5 Mart. a. h%— — Deres etc. H. Frugaard. 1) Er nr. 155 ovfr. 2) Er nr. 369 ovfr., smågn. nr. 146. 4] 77 389. 1760. 3. Juli fra E. Schytte, Lyngensfjorden. (StA.) Høy Edle og H. Ærv. Hr. Biscop etc.! Jeg takker underdanigst for D. H. H.s Naadige Skrivelse. Jeg skal efter Muelighed søge at efterkomme Deres Befaling om at undersøge Kragebollernes Herkomst: Jeg erindrer at have seet af dette slags saadane, udj hvilke der findes noget, som viser dem at have været rimeligen noget andet end Korstrold: Hvorom Jeg videre skal have den ære at melde, naar Jeg fremsender mine Mantaller med videre.!) Med D. H.s Gunstige Tilladelse, som jeg ydmygst vil have mig udbedet, tenker jeg til foraaret at reyse til Tronhiem, deels for at consulére Medicum for mine Øyne, som ved de siste Vinter- Reyser ere blevne overmaade svækkede, deels for at forskaffe mig en Flectriseer Machine, og nogle instrumenta til meteorogno- sien, samt for at aftale med Hr. Mag. Schøning adskilligt den SaskbemenendeN I Deresjete E. Schytte. 390. 1760. 24. Juli fra 0. Molde, Maasø. (StA.) Høyædle og Høyærv. Hr. Biscop! Da jeg nu, efter min Evne, har forfærdiget Oversættelse af Samuel Slatters Aandelige Samtale imellem Troen og en Beængsted Siæl,*) hvoraf jeg tilforn har haft den Ære, 'at tilsende d. H. en liden Prøve, saa giver jeg mig nu den Frihed, at tilsende det fuldfærdiget, for at befordres til Trykken, om det maatte kunde D. H.s høygunstige Approbation blive vær- diget; Jeg ønskede helst, at Bogtrykkeren vilde, paa sit eget Forlag, trykke det, naar han ellers vilde tilstaae mig 50 Exemplarer deraf; Men hvis han ej dertil skulde have Lyst, var jeg dog vel sindet at lade det trykke paa min egen Bekostning, naar han vilde lade sig saa billig accordére, at D. H. meente, jeg uden Skade kunde gjøre det. Jeg har selv tilskrevet Bogtrykkeren derom og ladet hanem viide, at Skriftet er'at finde hos D. H., som jeg, ydmygst beder vilde have den Godhed for mig, at formaae Monsr. Aal til at foreviise hanem Skriftet og, paa mine Vegne, at accordere med hanem. Kand dette mit ringe Arbejde hellers finde især d. H.s 1) Se nr. 405 nedfr. 2) Se nr. 330 ovfr. 78 [No. Biefald, da skall det opmuntre mig til, at lade et og andet af mine Mellemstunders Arbejde komme for Lyset. — — Deres O. Molde. P. S. Af Naturalibus, kan jeg ej, denne Gang, have den Ære at tilsende d. H. noget, siden Jagten ej kom her op paa Havnen, endskiønt jeg Tid efter anden har samlet et og andet, som jeg mener kunde være behageligt og til forefalden Lejlighed, til d. H.s Tieneste hos mig, skall være i god Forvaring. 59% 1760: 28: Juli fra TE. Sylow, Vadsø (SA) Høyædle etc. Hr. Biskop! — — — Af Hr. Thuras Over- sættelse af Blairs Skrift udbeder jeg ydmygst om 2de Prænume- rations Sedler, og at Bøgerne, naar de udkommer, maatte indbin- des udi Fransk Bind, siden de heller maa nedsendes igjen for at Tnoloinees, == — Dat T. E. Sylow. 392. 1760. 7. Aug. fra P. Lyche,') Berg. (StA.) Høy ædle ete. Hr. Biskop ete. — — — Af Fugle har 169 (før medelst min Svaghed ikke kundet bekomme efter ønske, skiønt ieg har budet En daler til hvem som kunde skaffe een hav Suule og skiøganger, som nok ere rare, og bekiendte ildveirs fugle. Een fisk, men maaskee af ingen betydenhed, sendis med Thrundhiems Borgeren Hans Eliesen Hoff, hvilken Indbyggerne her kalder Mar- ulke. Af Tyv Jon sin afkom er mig givet løfte om eet par støk- ker af een Mand, der tillige vil see at temme dem. — — IDErESKEE Paul Lyche. 393. 1760. 11 Aug. fra D. P. Raaness,?) Andenæs. (StA.) Føy-ædle fete HA Biscopere NA eter DNL ks Korere giver jeg mig Frihed, at tilsende de i forrige Skrivelse om mældte Do- cumenter, haabende, at, da der findes i den Bog, som en Deel av dennem er skrevne, ogsaa noget andet unyttigt, samme ej reg- nes mig til onde, siden jeg hellere har vildet ladet det følge med, end ved at borttage det, fordærve det øvrige. Da D. H. selv gav Befaling om en Ærten,*) eller dens Unges 1) Se 374 ovfr. 2) Smign. nr. 333 ovfr. 3) Ertne eller Ært'n er iflg. Ivar Aasen i Nordland navn paa en stor sælhund. 4. 19 Forskaffelse, understaaer jeg mig herved at sende en av Hav-ærtens Unger, som skal være paa 3de Dage gammel, da den blev fangen, samt een Ee-fugl og Zde Ænder, av hvilke den største kaldes her i Landet Røe-beldte, og den mindste Soukorte, som begge efter Indbyggernes Sigende skal være rare at faae. — — Deres etc. Danqu. P. Raaness. 394. 1760 15. Aug. fra E. Heltberg*), Væglo, Overhalden. (StA). Høy-Ædle etc. Hr. Biskop. — — — I Erindring af, at D. H. gav mig dend Ære, at besøge mit Studere Kammer, fremsendes, paa D. H.s gunstige Behag til icke at forsmaae, en liden Tractat, Kiøben- havns Beleyring, som jeg merket D. H. anstod, men var i Bind med en anden Theologisk Materie, som var Mig u-mistelig, sampt en anden Philosophisk Tractat de Phosphoris, natura lucis & igne. Aarsagen, hvorfor de saa silde fremkomme, er denne: Jeg leverede dem i forrige Høst til en Hr. Foged Bogardts*) Skriver Karl, som kand indbinde og fik dem icke igien førend nu nyelig i Sommer, da jeg dog havde ventet dem længe før. — — — Deres etc. E. Heltberg. 395. 1760 16. Aug. fra M. Bruun, Langenæs. (SiA). Høyædle etc. Hr. Biscop etc. ! D. H.s Høystgundstigste Skrivelse haer jeg med vedbørlig Ydmyghed erholdet, glæder mig at de til- sendte Sager Lykellig fremkom og fandt Høystgunstigste Herres Behag.) Jeg haer med ald skyldig flid bestræbet mit ærbødigste Løfte at fuldkome om noget Curieus af Antiquitet eller andet maatte forefaldt, men haer ei været saa Lykellig i deslige at kunde beviise min underdanig Redebonhed og agtsomhed, hvis høystfor- bundne Bestræbere ieg dog fremdeeles underdanigst anteigner mis, SI Dets €6 M. Bruun. 396. 1760 20. Aug. fra J. L. Burchard, Tronæs. (StA). Høyædle etc. Hr. Biskop etc. — — Curiosa her paa Grendserne har endnu ikke forefaldet; men gives noget herefter, da vil jeg 1) Se nr. 50. ovfr. 2) Seth Bogardh, foged i Namdalen 1731—65. 3) Smign. nr. 332 ovfr. 80 , (No! ikke glemme min største Pligtskyldighed; ligesom jeg og desuden | vil gjøre mig en Ære og Fornøyelse af, om jeg kunde som jeg hiertelig ønsker, her paa Stædet være Dem til nogen Tjeneste. — — Peres ete: Johan Lorentz Burchard. 397. 1760 21. Aug. fra Simon Kildal, Trondenæs. (StA). Høyædle etc. Hr. Biscop og Professor. Jeg tacker allerydmygst for D. H.s skrivelse af 18 Maji og 14 Julii a. c. Med den første | fulgte —— — (5.) Hr. Commandeur-Capitain Thuras invitation | til prænumeration til hans oversættelse af Blairs Skrift. — —— Deres etc. ] Simon Kildal. 398. 1760 25. Aug. fra G. Hammer, Alten Gaard. (StA). | Høyædle etc. Hr. Biscop! Høystærede Ven! For D. H.s Høyst- ærede Skrivelse under 18 Maij*) og 19 Junij sidstleden, med hos- | føyede goede ønske og tilsagn saavel af udkommende Bøger, som | de lærde aviser at assisteres med, skeer herved min skyldigste Tacksigelse med forønskning at kunde finde leilighed for dette og | meere at viise Dem min skyldig Frkiendtlighed, som nu og for D. H.s Continuerende goede affection og velvillighed ved at tilskrive Prov- | | | | sterne her at beordre Præsterne at indsende mig hvad merkvær- digt med viidere, der kunde forefalde. Men hvorvidt Deres Bereed- villighed til at efterkomme denne D. H.s tillagde Ordres, vil tiiden lære, Jeg vil haabe til det Beste, dog saavidt Jeg har fornummet af nogle noget lidet, ville De maaske ikke findes saa villig og ar-| tig, som D. H. har været at beordre det. Resten af de Dem forleden Aar laante Amtis Documenter er mig fra Hr. Missionair Schytte tilsendt og hannem tilbragt ved Hans Klokker fra Tromsøe i en meget slet tilstand, paqven syn- derrevet i den eene kant, Traaden løs omkring kortet og kortet istykker i den ene Ende. Hvorpaa hand beretter i sin Skrivelse at have taget 2de Viidner ved Leverencen, kortet vilde Hand ikke afsende for viidere at exponere det førend han fick fra Mig en huul- stock at afsende det udj, saa at D. H.s Comissionair har derudj ikke været meget accurat, saasnart Jeg faaer Cartet som Jeg paa 1) Er nr. 146 ovfr. 41. SI det venligste betakker og er Dem meget forbunden for skal Jeg straxen igiennem Løbe det og Dem tilbage stille. Ved den goede - Leilighed med den Jægt som bragtte Commendanten her til har Jeg forviist forventet mig det belovede Thermotrum?*), saavelsom den*historiske og Statz-Calender, som Jeg udbaed mig om mueligt med Post Expressen, tillige med den første og 4de Tome af Det Danske og Nordske oeconomiske Magazin hvorfore Jeg vil være Dem meget forbunden og Takskyldig som og for Deres goede givne Løfte om et barometrum lucens. Vi havde ligeledes her, sidst afvigtte Vinter en meget stærk Kulde og over- maade snee, saa at end og de aller ældste folk ikke har vidst af stærkere Vinter, men havde vi derimod igien et Saa tillig og behagelig foraar saa at Jeg saaede min Mist Bænk d. 19. Maij og den 22 og 23 i samme maaned heele haven, og den 23 og 24 Maij kom allerede i Mist Bænken Kaal planterne frem, men bruun Carsen 3de dage efter at den var saaed, samme tiid saaede vi her og vort Korn, og for Ste dage for den Tiid havde Vi her ikke mindste snee, og ikkun en gang lidet natekulde. Sommeren her har været meget behagelig, dog meget stærk varme og tørke strax efter St. Hans Dag, lige til den lite Augustij da vi siden nesten har havdt Continuerende Regn. Den 18de fangede vi an at meje vores Korn, som her er meget skiøn. Agurger haver jeg i Aar Saa prægttige i haven (ej i Mistbængen) og stoere at Jeg vel neppe troer de har dem bedre i Trundheim; alle de andre have urter Saa meget bedre i proportion af de, saa det var at ønske at Vin- teren i proportion af Sommeren var saa taalelig. — — Deres etc. G. Hammer. 399. 1760 25. Aug. fra A. Schytte, Lødingen. (StA). Høyædle etc. Hr. Biskop etc.! — — Ved min Omreise blandt Finnerne fra den 13 aug. til d. 22. ejusd. tildrog sig følgende: den 16. hujus kommer jeg til Amund Olsen Find paa Inderhjer i Tysfjord; han beklager sig, at da hans Creaturer den 12. aug. gaaer i bue-Marken at æde, løber eet lidet Creatur af 1 qvts Lengde i een af hans Kjørs Hals, dette løber op og ned i Halsen, indtil 2) Se nr. 382 ovfr. 82 [No. det qvæler Koen, da den aabnes, ligger ovenmelte døt i Halsen, af ovenmelte Lengde, af Skabning og Coleur i alle Maader som den Fisk Uger, men Hovedet var spitsagtigt og smidigt, den taabe- Nacke hafde ei Vjidt at forvare det, saa mand kunde have seet og merket hvad Slags det var, men kaster det bort, som meget for- trød Mig, dette er saa 1 Sandhed passeret, skjønt ingen kan wvjide og sige, at saadant tilforn har tildraget sig; dette faaer de skarp- sindige Natur: judicere om, quorum serutinio relinqvitur. — Deres etc. A. Schytte. 400. 1760 28. Aug. fra C. Fr. Hagerup, Bodø. (StA). Høy Ædle etc. Hr. Biskop etc.! Jeg giver mig herved den Friehed underdanigst at takke for D. H.s gunstige Skrivelse af i4de Julij a. c — — — Mangel af Tiid og Hielpemidler har hidindtil ey tilladt mig at frembringe noget rigtigt i Botaniqven; takker alligevel for D. H.s høye Bevaagenhed i at ville befordre Hr. Professor Oeders og min Correspondence"), hvilken for Eftertiden skal give mig nye Kræfter at. anvende ald den Fliid, min Duelighed og capacité kand tilveyebmee Derek CAPrsacenup: 401. 1760 30. Aug. fra M. A. Haberdorph*), Kristiania. (StA). Høyædle etc. Hr. Biskop. Den 14 nest passato og den 9 hujus skrev ieg til Hr. Eylert Hagerup Kiempe, personelle Capellan hos Velærv. Hr. Schanche ved Grytens Meenighed paa Romsdalen, At ieg efter givne Tilladelse af min foresadte Hr. Biskop ville strax vocére ham til min personelle Capellan her ved Christianiæ Meenighed, som hand selv haver ambieret udj sit bret til mig d. 24 Martij udj nestforgangne aar, og haver i bemelte breve offeréret ham den samme aarlige løn, som hand da forlangede. Men som ieg ingen Svar haver bekommed paa noget af saa vigtige breve; hvortil kommer, At ieg af de tvende aar & plus eo, da hand informérede mine to Sønner udj mit huus i Bergen, kien- der ham accurat og reedelig, saa at hand icke haver ladet saadanne 1) Smign. nr. 188 og 377 ovfr. 2?) Se nr. 85 ovfr., 402 og 403 nedfr. 41. 83 breve ligget hos sig ubesvarede, naar hand dem hafde bekommet, Saa kand ieg billig tvile paa, at de ere ham til hænde kommen, skiønt ieg sendte dem begge med Posten, Derfor fordrister ieg mig til at molestere D. H. med begiæring, At De vil andbefale Deres Famulus at tilmelde ham dette, samt mig og min Meenighed til beste formaa hannem til at besvare mig med allerførste, og imodtage det, som hand self for saa lang tid self haver attraaet: . Men alt for længe kand ieg icke oppebie hans Svar, deels for min høye Alderdom 9: 62 aar : og hastig paakommende Svagheds skyld til at rigtig forrette dette møyefulde Embede alleene: deels for de mange Beyleres skyld til denne Brud, som ieg besværlig kand opholde, og ieg nødig ville give Ja-ord, fordi ieg kiænder in- gen af dem, men Hr. Kiempe kiænder mig, og ieg Ham, derfor giør D. H. en god gierning, om De vil giøre alt sit til at skaffe os snart sammen. Jeg maa atter deprecére denne min dristighed, som D. H. maa pardonnére, baade fordi Sagen er hellig og billig i sig self, Saa og fordi ieg aldeeles ingen bekiændtskab haver paa det Stæd. Nest flittig Hilsen fra Deres Faster her paa stedet, som iidelig fornøyer mit Huus med sit besøg — — — Deres etc. Matthias Albert Haberdorph. 402. 1760 15. Septbr. fra FE. H. Kempe"). Grytten. (StA.) Høiædle etc. Hr. Biskop etc.! D. H. H.s høist respective av Sde Septbr. tillige med tilsendte Hr. Professor Haberdorfs Skrivelse til D. H. havde jeg i Gaar den Ære at imodtage paa min Reise til Kirken, da jeg ikke lidet blev glæded ved den Overbeviesning, at jeg med fleere for tidligen havde begrædt D. H. H.s Død, som det u-sandfærdige Rygte havde udspreedt Hr. Professorens Breve anlangende, da er det sant, at jeg alerede den Tid, jeg var i velbemeldte Hr. Professors Tjeneste, havde Løvte om ved Ham at vorde kalded til det hellige Embede. Men, som jeg paa min sidste Skrivelse til ham i Foraaret 1759 (hvori jeg udbad mig til mit Ophold 100 Rå.rs aarlig Løn uden nogen Betingelse) ikke siden havde erholded noget Svar, saa at jeg maatte formode, at Hr. 1) Se nr. 85 og 401 ovfr. og 408 ndfr. 84 [No. Profess. imidlertid havde fatted andre Tanker og kalded en anden; saa var det, at jeg et heelt Aar derefter, nemlig i avvigte Foraar, ved Skrivelse ombad Hr. Lister paa Tingvold at have den Godhed for mig, at Han vilde forestille mig for D. H. til at nyde Kapellaniet der paa Stedet, i Fald Han selv agtede at forlade det, da jeg aarligen, indtil han bleev befordred til noget andet, vilde erlegge ham noget vist av Indkommen, som vi paa billigste Maade kunde vorde forligte om. Da nu velbemeldte Hr. Lister siden be- rettede mig D. H.s gunstige Tilsagn om at være mig beforderlig dertil (for hvilken D. H.s u-forskyldte Godhed jeg herved saa meget mere avlegger min underdanige Taksigelse, jo mindre jeg haver kunned have den Lykke at fortjene den), saa havde jeg foresat mig, nærmere at anmode D. H. H. derom ved Ankomst til Visitazen, hvilket ikke vilde lykkes mig; og haver jeg ikke heller siden for- dristed mig til at ansøge D. H., førend jeg fik mere Vished om Hr. Listers Reise. Nu tilbyder mig Hr. Professoren heel uformodent- ligen den forrige Vocation, hvilket setter mig i megen Tvivlraadig- hed, naar jeg betragter paa den eene Side Guds besønderlige Forsyn, som synes at være i den Sag, og min svage Hilsen til at udstaae de haarde Reiser her til Lands, men paa den anden Side min Ungdom og U-dygtighed til at befordre Guds Ære i saa stor en Meenighed som Christianiæ, samt, hvad som imellem Hr. Liister og mig er foregaaed. Men det, som nu allermeest holder mig tilbage, er det, at jeg erindrer, mig 2de Aar efter hverandre i Kjøbenhavn at ha ve oppebaaren det av sal. Hr. Profess. Stenbuk) til den find- markiske Mission skjenkede Stipendium, og altsaa forbunden mig til at tjene det hellige Missions Verk, hvortil jeg ikke heller fattes Lyst, naar det maatte være Guds behagelige Villie at bruge min uverdige Tjeneste dertil I saadan Raadvildhed maae jeg da allerydmygst - indfalde med Begjering til D. H. H., at D. H. efter Deres bedre Indsigt vil komme mig til Hjelp med Raad og Befalning, hvad enten jeg skal forblive her i Stiftet og yd- mygst kan forvente D. H.s gunstige Befordring til det eene eller andet (hvilket -jeg helst ynskede) eller D. H. maatte 1» Hans Steenbuch, f. 1664 iKbhvn., 1708 prof. i hebraisk, døde 1740. Fundatsen til hans legat se Engelstofts Annaler 1809. II. 62—64, 4] 85 kjende det for bedre, at Jeg antager det Tilbud i Christiania, og, at jeg samme med god Samvittighed kan imodtage. Jeg er derfor hjerteligen fornøied med, hvadsomhelst D. H. H. finder for got at tilmelde Hr. Professor Haberdorf derom enten til eller fra, i den faste Forsikring, at D. H.s modne Skjønsomhed og Faderlige Be- | vaagenhed rammer det beste, da jeg, saa snart som D. H.s Villie | paa selv-behagentlig Maade vorder mig bekjendtgjort, derefter kan indrette mit Gjensvar paa Hr. Professorens 2de Breve til mig, hvilke jeg sandferdelig bevidner ikke endnu at være mig ind- hændigede. I største Hengivenhed henstiller jeg da Sagen i D. H. H.s Haand og sender hermed Hr. Professorens «indlagde Breev tilbage med tillagde ærbødigste Taksigelse for D. H.s havde Umag, indstændigst bedende, at D. H. H. ikke regner mig til onde den Besværing jeg herved imod min Villie foraarsager Dem. — — — — Deres etc. E. H. Kempe. 403. 1760 15. Septbr. fra J. J. Skanke, Grytten. (StA). Høyædle etc. Hr. Biskop etc.! Efterat det her tillige indsluttede var skrevet, og sendt til Agerøen, havde jeg den Ære og store Fornøyelse at imodtage D. H.s etc. Skrivelse av lite passati Julii, hvorfor jeg underdanigst taksiger! Siden glædede jeg mig saare i haabet endda til D. H. H.s høystønskelige Komme til Raumsdalen; var ogsaa paa veien at avlegge min allerskyldigste Opvartning for D. H. H. paa Wedøen, men maatte erfare, at Gud ei behagede at giøre os dette Aar saa lykkelige; Imidlertid være Hans Navn æret og velsignet, at det sørgelige spargement, som her gik var usandt, og at D. H. H. er ved Liv og god Helbred! som jeg med Hjertets glæde ogsaa igaar fik bekræftelse om av D. H. H.s Høyst-Respective Skrivelse til min Medtjener i Kaldet Er. E. Å. Kempe. Gud alt frem og frem conservere D H. Hs Dyrebare Person i al Selvbehagelig Velstand! Saa torde det end behage Gud at opfylde mit usle hjertes Længsel i at faa D. H. H.s Høygunstigste Aasyn at see i dette Liv. — — — Hvad angaaer velbemelte Hr. Kempes Vocation av Hr. Pro- fessor Haberdorph?), da er det en Sag, som jeg fra begyndelsen 1) Se nr. 401 ovfr. 86 [No. av, da derom blev corresponderet (som var strax efterat Hr. Kempe lovligen og reent var kaldet hid) har hjemstillet til Guds Alviise Forsyvn. Vil Han forunde den Hilse, som jeg nu i nogle Maane- der har havt, bør det mig at arbeide saa meget og saa længe, jeg kand, herefter som tilforne. Derimod bliver det noget vanskeligt med min Søns Information; ti vel aarsages jeg at sætte ham i publiqve Skole, men samme falder deels kostbart, deels u-vist hvad forfremmelse han kand giøre i Studeringer. Han er nu 16 Aar gl. og kunde visselig i henseende til capacitet have været langt mere avanceret, end D. H. H. Høygunstigst ville behage at see av den Hr. Kempes Fortegnelse, som jeg underdanigst fordrister mig til her at indslutte!) (hvorav fast alt er repeteret een og flere gange) men dette besværlige Kalds Arbeide og mine jævnlige Sygdomme, me- dens jeg havde ham under egen Information har forvoldet, at han da ikke kunde gaae fort. Beder ellers allerydmygeligst D. H. H. av Høyst-uforskyldt Grace saa vel herudi ville raade mig det bæste, som lade ham være D. H. H.s Høygunst. Patrocinium allerydmyge- ligst recommenderet. Det syvnes, at han kunde have nogen adgang til at nyde saavel Skolens Beneficia, som siden Stipendia Acade- mica, helst da hverken jeg eller min Sal. Fader har nydt noget av deelene, skjønt dertil dobbelt berættigede. Dertil kommer, at han og syvnes at være nærmest berættiget til at nyde det Legatum av 600de Rdr. godt ad, som Sal. Hr. Mentz Christophersøn*), fordum Provst i Trunhjem, blandt andre, har givet til fattige Stu- denteres hjelp ved Academiet i sær av Familien; men nu er han en descendent paa Mødrene Siide i 4de led fra Velbem.te Hr. Mentz Christophersøn, og ellers ingen, som holdes til Bogen. — — — Deres etc. TI IN Skanke. 1) Fortegnelse paa det, som Hans Skanke, Deels under min Underviisning, Deels tilforn, haver lært. Post rudimenta linguæ latinæ 1. (Cornelius Nepos. 2. Phædri Fab. 3. Cur- tius Rufus. 4. Ciceronis Officia. 5. Virgil 8 eclog. og lste Æneidos. 6. Munthes Grammat. græca. 7. Langens Prosodia latina. 8. Hibners bi- belske Historier. 9. Catechismus Integer. 10. Geographiæ universalis compend. Msc. 11. Holbergs Histor. univ. 7. Period. 4. Monarch. Hi- stor. Patriæ. 12. Arithmetices Elementa. 13. Novi Testam. Græci 4. Evang. Acta, Epist. til Rom. og 1 Cor. 14. Resens Rhetor. c. 3 etc. 15, Cellar. Antiqu. Rom. compend. 16. Baumeist. Definit. nominis. 17. Gram- mat. Hebr. Danz. c. 1. Gryttens Pgd. 15. septbr. 1760. E. H. Kempe. Se nr, 332 ovfr. 4.] 87 404. 1760 2. Oktbr. fra T. E. Sylow, Vadsø. (StA). Høyædle etc. Hr. Biskop! — — — Af Hr. Thuras Over- sættelse af Blairs Skrift uudbedes 4re Exsemplarer. — — — Deres etc. HDNE IN SyloW: OS I760125 Oktpr freak! Scnytiter Hatens Byngen (SA) Høy Edle etc. Hr. Biscop etc.! — — At kunde tilveyebringe videre Underretning om Kragebollernes)) Herkomst, end den jeg hidintil har været i Stand til at give, vil beroe paa en Lykkelig Hændelse. Jeg har endnu ikke, i hvor megen Umage jeg end har giort mig, kundet overkomme en levende Kragebolle. Den Liighed som er imellem Kors Troldenes Hud og Kragebollernes Skall giver ingen tilstrækkelig Grund til at slutte om Disses Herkomst af Hine; at man finder, som jeg og selv har funden, Kors Trold uden Kløer, ganske sammenskrumpne og saa got som runde, kan synes at give Sagen en slags Rimelighed; men at nogen virkelig enten studio eller af en Hændelse har merket denne transformation, har jeg endnu ikke kundet komme efter. De Been som findes i Krage- bollerne, hvortil ey gives minste Spor i Kors-Troldene, synes der- imod at vise, at Kragebollerne ere et særskilt og sig selv fortplan- tende Fiske-Slag. Saasnart jeg kan opdage noget efterretligere om denne Sag, skal Jeg ikke mangle underdanig at indberette ger Jeaiorpliver ete. Deres ete. E. Schytte. 406. 1760 28. Oktbr. fra Simon Kildal, Trondenæs. (StA). Høyædle etc. Hr. Biskop! — — — Med denne Post er nu intet andet at indsende uden alleene min eenfoldige Prædiken be- skreven; som jeg holt her i Trondenæs-Kirke paa Iubelfesten den 16 Oct: a: h: Jeg udbeder mig af D. H. den Gunst, at De ville see den igiennem, førend den nedsendes, paa det at, saafremt en eller anden feil imod min villie har indsneget sig, samme da maatte blive rettet. — — — Deres etc. Simon Kildal. 1) Se nr. 389 ovfr. 88 [No. 407. 1760 5. Novbr. fra P. Abildgaard'), Røraas. (StA). Høyædle etc. Hr. Biscop etc.! — — Jeg gratulerer D. H. til Deres Doctor Grad, og har med fornøjelse læst Deres Disser- tation de Resurrectione Mortuorum; og iblant andet, at D. H. har de tanker over Job. 19. som Jeg har haft; ti Jeg sy- nes, at dersom Job hafde meent den egentlige resurrection, saa hafde han bragt sine Venner til silentiuum; men siden de toge fat paa samme dispute med Job, som tilforn, saa forstode de ej hans tale om resurrect. e& mortuis, og Job talede ej heller meere derom, som han da rimelig ville have giort, dersom hans meening hafde været saadan. — — — Deres etc. Peter Abildgaard. 408. 1760 26. Novbr. fra C. F. Hagerup, Fiskevaag. (StA). Høy-Ædle etc. Hr. Biskop etc.! — — Gunstige Hr. Biskop vilde ey fortørnes over min Dristighed, at Jeg under Deres cou- vert tager mig den underdanige Frihed at sende Mr. Aall noget til Hr. Professor Oeder*) at befordre vor Brevvexling angaaende, hvilken D. H. gunstigst har lovet at underrette. — — — Deres etc. C. F. Hagerup. 409. 1760 17. Decbr. fra S. Wolf, Lade i Strinden. (StA). Højædle etc. Hr. Biscop! Da Hans Potmager ufor- modentlig har bragt mig den tidende fra D. H., at De icke har vildet modtage de tilsændte pænge for Struensees bøger, men forærer mig samme, saa var det gandske uvændteligt i følge af Deres egen tale, at De vilde og kunde undvære dem, forstaae ved | Sal og Køb, i hvilken hendseende jeg og Saa dristig begærdte og | modtog dem; jeg skal dog nu icke desmindre beholde dem, aleene fordi de ere mig givne af saa Højærværdig en haand, og til Den Højædle Giveres amindelse og berømmelse indlæmme dem i min liden bogsamling den til desstørre ziir og prydelse, endskønt jeg derhos icke veed, hvorledes jeg taknæmeligst skal vederlægge D. H.s saa uforskyldte og besønderlige godhed; De sidder nu selv ved gaard, og kand jeg derfor ej optænke noget af vort lands D Se innen Novit. 2) Smign. nr. 400 ovfr. 4. | 59 producter Dem til behag og fornøjelse, medmindre De kunde be- høve noget haure til Deres Hæste, hvilket her paa min gaard fremfor andre stæder falder særdeles godt, sæde-korn eller deslige, da jeg, naar jeg veedste eller ickun hørdte et eeneste ord om at med saadant skeede Dem en tjæneste, allervilligst som skyldigst straxen skulde fremsende det; og er jeg ellers meget øm og und- seelig ved at beholde foræringen, om D. H. icke vil tillade mig at vise erdkændtlighed i gærningen. — — — Deres etc. S. Wolf. 410." 1760 19. Decbr. fra I. Berg*), Kbhvn. (StA). Høyædle etc. Hr. Biskop etc.! — — Det har -forlænge siden Været min Pligt, at aflægge min underdanigste Taksigelse for den Høye Bevaagenhed, D. H. har beviist min yngste Broder, Ved at unde Ham Sted inter alumnos Seminarii Lapponici Fridriciani, min Paa- rørende Hans Nordholm, Ved at forbedre hans Løn, og mig selv, Ved at antage mine Breve Høygunstigst, og tilade Ovenmeldte Nord- helm paa mine Vegne at gjøre et Udkast af den Gienpart af Run- Bommen?*), som de eje: Men da jeg enten har Været borte fra K:havn eller og ofte havt meere at forrette, end jeg har formaaet, saa har jeg været nødt til at opsætte samme til nu, da jeg maae beklage, at jeg hverken med ord eller Gierning er i Stand til at Viise den ringeste Prøve paa mit erkiendtlige Hierte. Jeg er ikke den eeneste, som D. H. har giort sig ævig forbunden Ved Vel- gierninger, og som af mangel paa Evne til at Viise sin Taknemme- lighed anderleedes, ønsker Dem et langt Liv, prydet med all den Lyksalighed, Himlen formaaer at give, men hvor skulde det ikke giøre mig ondt, om nogen meente det oprigtigere end jeg. For en Tid siden fik jeg af Monsr. Høyer, General Krigs- Commissarii Høyers Søn paa Christianshavn, et Brev af Hr. Biskop Krog?) Om Moske-Strømmen. Den Berømmelige Iver, D. H. Viiser i at redde Vore lærde Trondhiemeres Skrifter fra forglem- melses Mørke, havde allereede kommet mig til at faae en Copie af samme færdig som ieg havde sendt Dem, om jeg ikke i det samme, 1) Se nr. 292 ovfr. 2) Se nr. 354 ovfr. 3) Se nr. 343 ovfr. - 90 [No. ved at læse Deres opbyggelige Hyrde-Brev havde erfaret, at D. H. eyede det tilforn. Foruden ovenanførte Brev skal ogsaa Hr. Biskop Krog have efterladt sig en Dansk Logica og et Co m- pendium Grammaticæ Hebrææ, som han brugte som Lector til Trondhiems Cathedral-Skole. Same har ieg seet i et Bind in 4to hos Chor-Degnen til Dom-Kirken Monsr. Peter Wiithe, hos hvilken D. H. nok faar begge at see, om De behager. Ja, maaske De har allereede seet dem. Jeg har nok overkommet endeel For- klaringer over Run-Bommen, men jeg Vil hverken forulejlige D. H. med nogen Afskrift af samme, ej eller troer ieg det lønner uma- gen at lade dem afskrive, saasom leg udtrækker i det mindste det betydeligste af samme til min afhandling om Run Bommen. Kan jeg ellers overkomme noget af Vigtighed, som i mine Tanker kan finde Deres Bifald, Vil jeg underdanigst fordriste mig til at skikke Dem det. Jeg samler af al Magt paa de Ting som kan oplyse den Finmarkske, og de deromliggende Stæders Verdslige, Geistlige og Naturlige Historie, men dis Være mine Kræfter ere saa smaae; thi Klostret og Regentzen er ikke eengang tilstrækkelig til nødven- dig underholdning langt mindre til meere. Dog Vilde min Sorg for det Timelig overmaade formindskes, om D. H. Vilde, Høygun- stigst unde mig een Andeel af Sal. Madame Børge Nielsens Legato)) til fattige Studerende, som ieg har hørt at Været leedigt til Foraaret. Det er ikke det Høylovlige Missions Collegium imod at jeg opholder mig saalænge Ved Academiet, til ieg faar giort mig saa meget nyttig til Fæderne Landets Tieneste, som mueligt, og Deres Patriotiske Sindelav mod alle, som ønsker at kunde tiene Gud og sit Fæderneland, forsikkrer mig om at intet er dem kiærere end at kunne understøtte mit Forsæt med det som er i Deres Magt, især da Gud skal Være Vidne til dets Reedelighed. Hr. Professor Leem har nok for længe siiden fortalt D. H. at ieg arbeider paa Afhandling om Run-Bomen. Samme meener jeg at udgive paa Latin for at komme desmeere skadesløs fra mine omkostninger; endskiønt jeg Veed nok et tryggere Middel til at opnaae dette øye-meed, men ieg tør neppe giøre mig haab derom. Jeg troer, at Var ieg saa lykkelig at formaae D. H. til at beære 1) Se nr, 285 ovfr. EE 2 DP JE ESN 41. 91 min afhandling med en Fortale, naar den Var færdig og giennem- læst af Dem, jeg da ogsaa Var sagesløs for at nogen skulde for- agte mit Arbeide, fordi mit Navn Var ubekiendt. Men hvorledes tør jeg haabe saa stort? D. H. har saa mange og langt Vigtigere Ting at forrette, at ieg heller nødes til at ønske min Begiæring ikke maatte ilde optages end anhøres. Førend ieg slutter mit Brev som er blevet Vidløftigere end jeg har ønsket, Vil ieg underdanigst have Dem underrettet om 2de originale Run-Bommer som Sal. Henrich Beches Søn fortalte mig at være Hands Fader foræret af Sal. Lector Von Westen. Om samme Var sandt, Ved ieg ikke. Desuden er det uvist hvor de Run-Bommer nu skulde findes, saasom ieg kan troe, at Bechs Stærvboe for længe siden er adspred. Vil D. H. tilgive mig min uvisse Beretning, og befale Monsr. Baade at efterspørge samme hos Sal. Beehs Børn der er ham bekiendte, saa kunde man endnu faae Viide noget Vist derom. Skulde bemeldte Run-Bommer Være til og falde i D. H.s Fje, haaber ieg De Gunstigst Vil tillade mig at faae et udkast af dem Ved en som ieg kan formaae dertil. Jeg forønsker D. H. et Lykkeligt Nyt Aar g .. det!) med al muelig Lyksalighed Mig Selv og min yngste Broder (hvis Lykke De allerede har begyndt at bane Vejen til) Deres stedsevarende Gunst og Bevaagenhed som hertil har giort mig dristig til at kalde ammekerenDeres kis ere irer! Paa bagsiden har G. skrevet: Til Hr. M. Schønning om Børre Nielsens Stipendium for studiosus I. Berg i Kh. d. 6. Martii 1761. 1) Dækket af lakseglet. Maaske: glædet. p ar på HE q å , på å 6) å ei så DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKARS SKRIFTFR. 1896. No. 5. BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM COLEUPTERFAUNAEN Fer RONDE MSKE AF EE LYSHOLM AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM. 1897. er i def trondhjemske, hvorved jeg her forstår egnene nærmest omkring Trondhjemsfjorden, er ligesom insekt- faunaen idetheletaget lidet undersøgt. De eneste undersøgelser over coleopterfaunaen, som foreligger, er af hr. konservator Storm, der i selskabets skrifter for 1876 og 77 har offentliggjort sine fund af coleoptera i det trondhjemske. Han har desværre senere omtrent forladt denne insektorden, men sine leilighedsvise fund, hvoraf enkelte meget interessante, har han velvilligt tilladt mig at benytte her. Til konservator Storm's fortegnelse kan jeg ved undersøgelser i de sidste 4 år føie adskillige nye arter, hvoraf mange her har nået sin hidtil kjendte nordgrænse og enkelte her er fundne for første gang inden vort lands grænser. På grund af forholdene er Trondhjems nærmeste omegn grun- digst undersøgt, mere leilighedsvis og følgelig også mere overfladisk dalene, nordsiden og de inderste dele af fjorden. Følgende fortegnelse, hvori er medtaget alle hidtil i det trond- hjemske fundne coleoptera, gjør på grund af sagens natur selv- følgelig ikke fordring på endog tilnærmelsesvis at være fuldstændig; men jeg håber ved fortsatte undersøgelser efterhånden at kunne supplere den. Ved bestemmelse af tvivisomme arter har hr. konservator Tor Helliesen i Stavanger ydet mig sin værdifulde bistand, hvorfor jeg herved aflægger ham min forbindtligste tak. 4 [No. Cieindelidæ. Cieindela L. er Feampesinsøle, Temmelig alm. udbredt. I byens nærmeste omegn forekom- mer den hyppigst og i størst mængde på høiderne vestendor byen. Carabidæ. Proerustes Bon. 2HPricoriaceusil:: Sjelden og sporadisk. Taget hist og her i byens omegn: på Ladehammeren, ved Ringved. Af Storm fundet i Almlierne på Gjetestranden samt i Ørkedalen. Denne art er hidtil ikke fundet nordligere. Carabus L. 3. emtenulatus Scop. Et par taget af Storm østenfor byen, august 1876. Senere ikke gjenfundet i Trondhjems omegn. 4,1 €. violaceus L. Alm. overalt. 5. GC. glabratus Payk. Denne art er af Storm flere gange fundet på øen Garten og Hiteren, sj. ved Trondhjem. 6. UC. hortensis L. Alm. overalt. Cychrus Fabr. JC rostratusy I stenurer på nordsiden af fjorden. Af Storm også taget i Selbu. Leistus Frølich. 8. L. rufescens Fabr. Taget af Storm ved Rødbjerg på Stadsbygden. 9. L. ferrugimeus L. Temmelig sjelden: Hyppigst fundet østenfor byen, f. ex- ved Lade. Nebria Latr. 10. N. Gyllenhalli Sch. Alm. overalt, ved elve og bække. 5] | 5 11. N. cursor Miill (= brevicollis Fahr.) Taget af Siebke ved Trondhjem (1844). . Senere har Storm taget I exemplar. Pelophila Dej. 12. P. borealis Payk. 1 exemplar ved Reinsvandet, Stenkjær, Juni 1896. Notiophilus Dumeril. 13. N. palustris Dutt. Alm. udbredt. 14. N. biguttatus F. - Alm. udbredt. 15. N. aquaticus L. Fundet af og til i byens nærmeste omegn. Lorocera Latr. 16. L. pilicorms F. Forekommer temmelig alm. i byens omegn, særlig om våren nder stene etc. Dyschirius Bon. 17 0D. æneus Dej- Sjelden. Et enkelt exemplar ved Ladebækken Mai 1895. Flere exemplarer på Størdalshalsen Mai 1895. Denne art er hidtil her tillands kun fundet ved Christiania. Elaphrus F. 18. E. riparius L. Hist og her på fugtige steder, langs bække etc. 19. EF. cupreus Duft. Forekomst som hos forrige art, men den synes at være sjeldnere. Clivina Latr. DONN ossor Alm. udbredt. Patrobus Steph. 21. P. atrorufus Strøm (= excavatus Payk). Alm. overalt. 6 [No. Calathus Bon. 22. OC. fuscipes Goeze (= cisteloides Panz). Ikke sj. om våren under stene. 23. UC. melanocephalus L. Meget alm. overalt. 24. OC. micropterus Duft. Ikke sj. under mos ved trærødder. 25. GC. erratus Sahl (= fulvipes Gyll). Taget på Ladehammeren, i Størdalen og på Stadsbygden. GC. fuscus i Storms fortegnelse er kun erratus. Platynus Bon (= Anchomenus). 26. P. assimilis Payk (== angusticollis F). Alm. udbredt på fugtige steder under stene og løv. Hidt. ikke fundet nordligere. 97. P. viduus Panz. Et par exemplarer ved Ladebækken, Juni 1896. Alm. ved Reinsvandet, Stenkjær. Hidtil ikke fundet nordligere. 58. P. sexpunctatus L. ee Et exemplar ved Johnsvandet. Mai 1895. 29. P. Miilleri Herbst (= parumpunctatus F.) Af Storm fundet på VYtterøen. Nordligste findested. Trechus Clair. 30. T. rubens F (= paludosus Gyll. Temmelig alm. udbredt på fugtige steder, under mos og stene Se secalispkavie Alm. overalt. 32. 7. micros Herbst. Af denne sjeldne art, hvoraf blot et enkelt exemplar hidtil er fundet hertillands ved Christiania af konservator Helliesen, fandt jeg i 1895 etpar exemplarer ved Trondhjem, begge østenfor byen. Sa drseusåke Fundet ved Gulosen af Storm 1896. Hidtil blot fundet her- tillands ved Christiania. Tachypus Laporte. 34. TT. pallipes Dutft. Fundet i Ørkedalen og på Størdalshalsen. 5.] Bembidion Latr. 35. B. æneum Germ. Fundet af og til østenfor byen, men sj. 36. B. lampros Herbst. Alm. udbredt. Hidtil ikke fundet nordligere. 37, B. quatuordecimstriatum Thoms Ikke sj. ved Trondhjem. Hidtil ikke fundet nordligere. 38. B. obliquum Sturm. Sj. Et enkelt exemplar fundet 1893 ved en dam nedenfor Ringved. Flere exemplarer i Ørkedalen, langs elven Juli 1896. Hidtil ikke fundet nordligere. 39. B. Fellmanmit Mannh. Sj. fundet langs Nidelven i byens nærhed. 40. B. virens Gyll. Teml. alm. i Ørkedalen langs elven, ligeså på Størdalshalsen. 41. B. bruxellense Wesm. Ikke sjelden. 42. B. sazatile Gyll. Ikke sj. under stene og tang langs fjorden østenfor byen. 43. B. Andre F. Alm. udbredt. 44. B. lumnatum Duft. Fundet i Ørkedalen og på Størdalshalsen, langs elven. 45. B. mtidulum Marsh. (= rufipes Gyll. Sj. I flere år fundet ved Ladebækken på samme lokalitet. Hidtil ikke fundet nordligere. 46. B. bipumctatum L. Ikke alm. Temmelig hyppig langs bækken under Ladehammeren 47. B. quadrimaculatum L. Alm. udbredt. Hidtil ikke fundet nordligere. 48. BD. velox L. Et exemplar i Ørkedalen, langs elven, Juli 1896. 49. B. littorale Oliv (= paludosum Panz). Denne sjeldne art har jeg fundet alm. på Størdalshalsen og i Ørkedalen langs elven. Hidtil var den hertillands kun iagtaget ved Kongsvinger af Minster. 8 k [No. Synuchus Gyll. 50. ShmvalisiPanz. Sj. Af og til fundet krybende over landeveien i byens nær- hed. Af Storm fundet på Stadsbygden. Hidtil ikke fundet nordligere. Læmosthenes Bon. 51. L. terricola Herbst. Et enkelt exemplar fundet Juni 1893 på en mistbænk østenfor byen. Hidtil var denne art hertillands kun fundet ved Stavanger af konservator Helliesen. Poecilus Bon. 52. P. coerulescens L. Alm. udbredt overalt. Af Storm forvexlet med P. cupreus L.- 53. P. lepidus Leske. Sj. i byens nærmeste omegn. Alm. på Størdalshalsen. Af Storm fundet i Almlien og Ørkedalen. Ikke fundet nordligere. Pterostichus Bon. 54. P. oblongopunetatus F. Teml. alm. udbredt. 56, 18 maner Seaalk Alm. udbredt. BÖy +78 ORGP ES L. Temmelig alm. Så 8 mønoDP GvAl Sj. .1 exemplar ved Johnsvandet Mai 1895. Ikke fundet nordligere. He strenuus Ranz. Ikke alm. Især i skov under mos tidligt om våren. Amara Bon. Ho AMauken Panz. Teml. alm. udbredt. 60. A."apricaria Payk. Ikke sjelden. 61. Å. ingenua Duft. Teml. alm. udbredt. Bel 62. Å. bifrons Gyll. Teml. alm. udbredt. 63. Å. plebeja Gyll. Ikke sjelden. 64. Å. familiaris Dutt. Alm. udbredt. 65. Å. eurynota Panz. Hist og her; ikke alm. Hidtil ikke fundet nordligere. 66. Å. lumicollis Schiødte. Teml. sj. Fundet af og til paa østsiden af byen. 67. 4. tibialis Payk. Etpar exemplarer ved Levanger Juni 1895. Hidtil ikke fundet længere nord end til Røros. i de Å. brunnea og vulgaris i Storms fortegnelsn udgår af faunaen. Harpalus Latr. 68. H. pubescens Mill. (= ruficornis F). Fundet hist og her i byens omegn. Nordligste findested. OG, 155 UDS IL | Alm. udbredt. Nordligste findested. 70. H. æneus F. Alm. udbredt overalt. Dichirotrichus Duval. 71. D. pubescens Payk. Ikke fundet i byens nærmeste omegn, derimod temmelig alm. indre dele af fjorden, i fjæren under stene og tang. Tachycellus Seidl. 72. T. placidus Gyll. Ikke sj. særlig under mos i skove. Bradycellus Erichs. 73. B. collaris Payk. Ikke sj. tidlig om våren under stene. Dromius Bon. 74. D. fenestratus F. Sj. Etpar exemplarer i byens nærmeste omegn, tidligt om våren under bark. Hidtil ikke fundet nordligere end Bergen. 10 [No. Haliplidæ. Haliplus Latr. 75. H fluviatilis Aub. Fundet i en liden dam ved Christiansten. Teml. alm. i damme på Størdalshalsen. Nordligste findested. 76.0 8. fulvus F. I exemplar i Reinsvandet, Stenkjær, Juni 1896. Dytiseidæ. Hyphydrus Ill. 77. H. ovatus L. Temil. alm. i tjern ved Johnsvandet. Hidtil ikke fundet nord- ligere end til Eidsvold. Hygrotus Steph. 78. H. mæqualis F. Teml. alm. omkring Trondhjem. Hidti kun fundet i det sydligste. Deronectes Sharp. 79. D. griseo struatus De Geer. Etpar exemplarer i tjern ved Johnsvandet, Mai 1895. 80. D. depressus F. I exemplar i tjern ved Johnsvandet, Juni 1895. Hidtil ikke fundet nordligere end til Valders. Hydroporus Clair. Se planus Er Almindelig udbredt overalt. 82 MH. tataricus Lec. Fundet hist og her i byens omegn. 83. H. migritus F. Fundet i byens omegn, men sj. 84. H. palustris F. Alm. udbredt overalt. 85. H. tristis Payk Sj. Fundet i en dam ved Christiansten. 86 H. erythrocephalus L. Flere exemplarer i damme paa Gevingåsen, Mai 95. Bl 11 87. H. obscurus Sturm. 1 exemplar i tjern ved Johnsvandet, Juni 95. Macrodytes Thoms. 88. M. margmalis. Fundet hist og her, men sj. . Acilius Leach. 89. Å. sulcatus L. Sj. Funden i damme østenfor byen. 90. Å. canaliculatus Nic. I exemplar i en dam ved Smedstuen, Strinden. Hidtil kun fundet i det sydligste af landet. Cymatopterus Lac. 91. U. striatus L. Fundet i Ørkedalen af Storm. Nordligste findested. Hybius Er. 92. 1. angustior Gyll. Storm har taget den ret hyppigt i Ørkedalen. I. guttiger i Storms fortegnelse er denne art. 93. I. fuliginosus F. Hist og her i byens omegn. Agabus Leach. 94. Å. bipustulatus L. Alm. udbredt overalt. 9. Å. congener Payk. Ikke alm. 96. Å. guttatus Payk. Alm. udbredt. 97. Å. maculatus L. Hist og her i byens omégn. Alm. i Reinsvandet ved Stenkjær. 98 Å. arcticus Payk 2 exemplarer i tjern ved Johnsvandet, Mai 95. 12 [No. | Gyrinidæ. (Gyrinus Geofr. %. G. minutus F. Alm. i tjern ved Johnsvandet. Ligeså i tjern paa Fondfjeldet, Meraker. 100. G. marimus Gyll. Forekomst som hos forrige art. Hydrophilidæ. Hydrobius Leach. KO 156 JjøsenDes Ile Alm. udbredt overalt. Philydrus Sol. 102. Ph. melamocephalus L. Teml. alm. Hidtil kun fundet i det sydlige. 103: Phi mmulius F. Fundet etpar gange i byens omegn. Denne art er heller ikke tidligere fundet udenfor det sydlige. Anacæna Thoms. 104. A. globulus Payk. Teml. alm. i byens omegn. MHidtil ikke fundet nordligere end til Gudbrandsdalen. Laccobius Er. 105. L. bipumctatus F. Ikke sj. i damme ved Johnsvandet. Hidtil blot fundet i det sydligste af landet. Limnebius Leach. 106. L. truneatellus Thun. Fundet af og til østenfor byen. Chætarthria Steph. 107. Ch. semimulum Payk. 1 exemplar ved Johnsvandet Mai 1895. Cercyon Leach. 108. U. littoralis L. Alm. 1 fjæren under tang. DÅ HS 109. OC. depressus Steph. Sammen med foregående, men sjeldnere. 110. C. lateralis Marsh. Teml. sj. Hidtil kun fundet i det sydligste. 111. OC. pygmæus IM. Ikke sj. i hestegjødsel. Hidtil kun fundet i det sydlige. 112. UC. flavipes F. Pemms 113. UC. quisquilius L. Ikke sj. i byens omegn. Nordligste findested. 114. UC. centrimaculatus Sturm. Sj. Hidtil kun fundet ved Christiania. 115. G. granarus Er. Meget sj. Hidtil kun fundet i det sydligste. 116. UC. umpunctatus L. Alm. udbredt. den, 117. melanocephalus L. Alm. udbredt. 118. UC. hæmorrhoidalis F. Ligeledes alm. udbredt overalt. Cryptopleurum Muls, 119. C. atomarium Oliv. Alm. udbredt. Sphæridium F. 120. S. scarabæoides L. Med undtagelse af byens nærmeste omegn, hvor den er sjel- er den tml. alm. Helophorus F. ee aquateus le Alm. udbredt overalt. Hidtil ikke fundet nordligere. 122. MH. plamcollis Thoms. Sjeldnere end foregående art. Hidtil kun fundet i det sydlige. 123. H. griseus Herbst. Temmelig alm. Heller ikke fundet nordligere. 14 NG. Su 124. H. glacialis Villa. 1 enkelt exemplar østenfor byen, Juni 1896. Hydræna Kugelann. 125. H. riparia Kug. | Fundet hist og her i byens omegn, men ikke alm. Flere exemplarer ved Reinsvandet, Stenkjær, September 1896. Hidtil ikke fundet nordligere end til Telemarken. Parnidæ. Parnus F. 126. P. prolifericormis F. Etpar exemplarer østenfor byen. Ligeledes fundet på Størdals- halsen. Nordligste hidtil kjendte findested er Hitterdal. Heteroceridæ. Heterocerus F. 127. H. lævigatus Panz. I exemplar på Størdalshalsen, Juli 1896. Hidtil blot fundeti det sydligste af landet. (Forts.). DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1996. No. 6. EIN THEOREM UBER DIE BEGI IL INSAG ENN AXEL THUE. — ———2 AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM. 1897 Ein Theorem iiber die Regelflåchen von Amen Thue. Auf ewei beliebigen — in den parallelem Ebenen Å und B gezogenen — ebenen Kurven a und b bewegt sich eine Gerade, die A und B respective in den Punkten n und m schneidet. Ist p em Punkt auf nm, 80 beschaffen dass 49n = nm und ferner q die Projektion von p auf der Ebene Å, dann hiingt das von dem Dreiecke pqn beschriebene Volumen nur von den Endstellungen der Geraden nm ab. Um dieses Theorem zu beweisen werden wir zuerst annehmen, dass die zwei Kurven å und b zwei Geraden sind. In dem gewöhnlichen Koordinatensysteme wåhlen wir & zur Y Axe, Å zur XY Ebene und die Senkrechte auf å und b zur Z Axe. Es sei & der Abstand und ø der Winkel zwischen a und 0. Bezeichnen wir ferner die wariablen Abstånde von nm und m bis zur Z Axe respektive mit 4 und /, so werden die Gleichungen der: Geraden nm: B co8 & — a Vg Bsme og Et NE nr Aus der ersten Gleichung erhålt man fir konstantes x Ta ne) do ay = HE Mos de bl [No. Der Inhalt I unseres Körpers wird also 3 EE m $ 8 SS (gi sn ET x dr WO 4 und ø9 die Endstellungen der Geraden nm angeben. Fihren wir die Integration aus, so erhålt man Ha v=(8 simøk fadp+ 8 da = OG 8)? sin & k [03 få — % Ai] wo /å4, und / die zu a und ø9 gehörigen Werthe von Å bezeichnen. Der specielle Satz ist somit berwiesen. Interessant ist der Fall, wo 0 få = 0 [4 aber damit wollen wir uns nicht be- schåftigen. Es sei jetzt vorausgesetzt, das unser Theorem richtig ist får die zwei Kurvenpaare PQ, ST und QE, ST, welche beide in denselben zwei parallelen Ebenen Å und B gezogen sind. Wir wollen zeigen, dass der Satz auch richtig bleibt får das neue Kurvenpaar PQR, ST, wo die erste Kurve PQR aus den zwei Bögen PQ und QR zusammengesetzt ist. P,Q, R, 8, T sind Punkte auf ihren respectiven Kurven. Durch das Kurvenpaar PQR, ST und zwei beliebige Genera- tricen PS und RT konstruiren wir zwei willkiihrliche Regelflåchen L, und La. Wir wolien beweisen, dass die Volumina U, und U, ihrer entsprechenden Körper einander gleich sind. Es sei QQ1 eine Generatrice von L, und QQ» eine Generatrice von Ly, wo Qi und Q.» zwei Punkte auf ST sind. | Wir konstruiren eine dritte Regelflåche L,, die mit L, das Stick PQSQ, und mit L, das Stick RQTQ, gemein hat. Wenn nun Ls die Kegelflåche Q,QQ mit der Spitze Q auch enthålt, so sieht man leicht dass. U= EN==03 wo U, das zu Ls gehörige Volumen bedeutet. 6.] 5 Durch diese Betrachtung, die sehr verallgemeinert werden kann, ist also unsere allgemeine Behauptung bewiesen. Wir können diese auch ganz direct erledigen. Es seien ==) z=0 die Gleichungen der Kurve å und Yy=9(%, z=k die Gleichungen der Kurve 5. Die Gleichungen der Geraden um werden dann: LY ea) ta Od — Los Bf -—a 7 == wenn o und Å respektive die Abstånde von den Punkten ” und m bis zur XZ Ebene bedeuten. Weiter hat man MESEN , Ne. ø Fa Setzen wir x—0=% so bekommt man fiir das gesuchte Volumen OA» ao a) K a-ByP'+9-P]|do+[(B-0)p'+0-0]d8 (g-P)da P'da TY KG ca By u2+ (0-8): Hua O4q (9) Å = GP kJ pp —9+ G— Å 9] da + [fø — 9 + (a — Å 9 dg Man sieht gleich, dass die zu integrirende Grösse ein voil- ståndiges Differential ist. 6 [No. 6.] Das Volumen wird gleich pe) 2 Oy | +2 fr af å aa 1 04 3 pe (2? I | (øl + so) E—A und hångt nur von den Endstellungen der Geraden nm ab. Das gefundene Resultat låszt sich auch weiter ausdehnen, aber die Erweiterung hat weniger Interesse. Das Theorem scheint indessen ziemlich isolirt zu stehen. DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKADS SKRIFTER. 19%. No. 1. UBER DIE AUFLÖSBARKEIT EINIGER UNBESTIMMEEN GLEIGHUNGEN AXEL THUE ber die Auflösbarkeit einiger unbestimmten Gleichungen von Axel Thue In der Gleichung: BYG GPU bezeichne F' eine ganze ganzzahlige homogene Function (m — 1) ten Grades der variablen Grössen Xi" Xn- Ich behaupte, dass diese Gleichumg sich immer im ganzen Zahlen 3, *** Xn algemem auflösen lisst, wenn man die Function als eme Differenz zweier Produkten von (mn — 1) lmearen homo- genen qanzzahligen Factoren der Grössen xx," Xn schreiben kann. Haben wir nåmlich eine Gleichung von der Form: P, Pa" Pai =Q1"Q""" Qu (D wo jedes P und jedes (2 eine lineare homogene und ganzzahlige Function der Variablen x,'''Xn ist, und diese Gleichung får ganzzahlige Werthe der Grössen xj:''Xn besteht, dann bekom- men wir statt der Gleichung ein System von Gleichungen: ETER Ep OG Es AE 05 (ID) Øn-1* JEG => Og * OG WO 4 **::Mn-1 ganze Zahlen sind ohne irgend einen gemein- schaftlichen Divisor zu besitzen. 4 [No. Gebe ich nemlich å einen beliebigen rationalen Werth, so werden ja dadurch 4, ':'dn-1 frational bestimmt, da Pj:** Qn-1 ganze Zahlen sind. Die auf diese Weise gefundenen Grössen æ können wir dann mit ihrem gemeinsamen Generalnenner multipliciren und endlich die erhaltenen Zahlen mit ihrem grössten gemeinschaftlichen Factor dividiren. Unsere Zahlen å haben nun die oben erwinschten Eigen- chaften. Die Gleichungen in (II) können wir auch so schreiben: Å, X + DB, X>, Ar RER Xn =0 Ås Xq 9 Je Xp =F ones als m == 0 E (II) Vase 9 pet o 97 FS 30 Also haben wir: Xq å Ar Xn An X» MØMNAG Xn V An Xnp—1 eg Ages Xp An oder SG = kN er Ni ag og 0 401500 (AV) Xn = Na ce wo AA: An ganze, ganzzahlige und homogene Functionen (7 - 1) ten Grades der Grössen 4: Gn-1 sind. k musz so beschaffen sein, dass x ''' Xn ganze Zahlen werden. Wir haben hier die Formen, der Zahlen x, Xn gefunden, wir sehen aber auch, dass diese Werthe der segebenen Gleichung - befriedigen. Sind die Gleichungen (II) von einander abhångig, wird die obenstehende Entwickelung illusorisch. Von solchen Fållen aber wollen wir absehen. Enthalten die Factoren in (I) mehrere Unbekannten als nm 2.B. n+m. so braucht man nur beide Seiten der Gleichung (I) mit einem Producte von m linearen homogenen und ganzzahligen Fac- toren zu multipliciren um die Gleichung durch wunsere Methode auflösen zu können. Sind dagegen die Anzahl der Unbekannten kleiner als m 2.BD. gleich n—m und die Gleichung (I) doch in ganzen Zahlen möglich ist, dann erhalten wir des Systems (II) wegen statt dieser Gleichung in Allgemeinheit ”» homogene ganzzahlige Gleichungen (n—m) ten Grades der ganzen Zahlen åa, **** An-1. Ist F (xj :*** Xn) =0 nicht långer eine homogene Gleichung, können wir trotzdem, wie spåter gezeigt wird, in vielen Fållen unseres Verfahren benutzen um zu der ganzzahligen Auflösung der Gleichung zu erlangen. Låsst sich die Gleichung: F(x,'''Xn)=0 auf die Form (I) bringen, so sicht man, dass jede gleichzeitige ganzzahlige Auflösung zweier Gleichungen P =o Q2=0 ø, å =1,:-*n—1 eine Lösung der Gleichung F(xj'''Xn)=0 giebt. Umgekehrt können wir beweisen, dass wenn eine Gleichung: MEG EO eine gewisse Anzahl solcher Lösungen P =o Qg =% besitzt, dann låsst sich die Gleichung auf die Form (I) bringen, wodurch wieder, wie gezeigt, die allgemeinste Lösung gefunden werden kann. 6 | [No. Man hat nåmlich das folgende Theorem: Verschwindet die ganze Function F (54: Xn) m ten Gra- des immer gleichzeitig mit den Producten USA JEg 99 JP, V=" > G 900% wo die P und Q limeare Functtonen der Grössen x, Xn sind, dann ist: TG PEN = 4008 4 J38VV vorausgesetzt dass keine anderen der Factoren P und Q imdentisch verschwimden, wenn zwet von ihnen gleich Null gesetzt werden. Å und B sind ganze Functionen vom Grade respective m-—p unde iniden GrossenYN Infolge des Taylorschen Lehrsatzes bekommt mann: F&oSG i me=Fos mio ker wo Å und T ganze Functionen, der Grössen å b X3**" Xn Sind. Ferner erhålt man von den Gleichungen Pr = (9 """ Xn) =0 Qik: X)=0 wo 0, und 9, lineare Functionen der Grössen %4*''Xn sind. Ist nun | F (d1 s X ---x0) dann erhalten wir also wo die ganzen Functionen Å, und T, nur die Variablen x Xn enthalten. Nun hat man aber, wie leicht zu sehen ist, Sa ES KA Og OR =D wo 4 fy 0 Konstanten sind. Also wird F (ol 550) AA VA H Qx wo K und H ganze Functionen der Grössen x; *': Xn sind. de Mit Hiilfe dieses Satzes haben wir 2. PB. I Fe SF) SEE, Q Nun verschwindet F fir P, = 0 und Q4=0. Folglich hat man auch unter denselben Bedingungen HH, =0 und also Jeh = 145 JÅ Ar dal (Oy oeler EK PE, OG Geht man auf diese Weise fort, erhalten wir: Ju NAV Diesen Satz können wir nun wieder benutzen. Wir haben nåmlich dass å verschwindet wenn P,=0 und V=0 und folg- lich muss dann auch M verschwinden, oder infolge des erhaltenen Satzes ME MUR NTV d.h. meer eV Durch Wiederholung dieses Verfahrens wird somit unsere Behauptung bewiesen. Von dem Satze. der auch auf die Geometrie anwendbar ist, kann man nun verschiedene Schlisse ziehen. Substituiren wir die in (IV) gefundene Werthe der Grössen X1**** Xn in die Gleichungen (III) oder (Il) so erhalten wir lauter Identitets gleichungen in den willkirlichen Variablen 4 **' Un. Die Determinanten AN *'' Ån milssen also so beschaffen sein, dass man immer die Gleichungen (Pi 64 + % tg) Ne re DOG ag) An=0 a z=a"+ 0> | Werden å und 0 eliminiert bekommt mann: Wir setzen: Gao Pa(pat g 6) [4 209 (på Fo 0 0 EG also: gå == ør =""4 g'=—p PE på oder De Ve GE NG EN) ED ASD AA Die Gleichung z*” = x? + * låszt sich also so schreiben (pxtay—p2) (ox tpytpz) =(gxtpytpz)px19y—92) wo pqp' 9' ganz beliebige Grössen sind. | Wir gehen so zu einigen illustrirenden Beispielen unserer Me- thode Uber. Auflösung der Gleichung GRONG NSG SO OE 835 Oi JE in ganzen Zahlen abck pl(u+0b+e) (a : b — 6) = gk gla—d+ 0) (-a+b*e) = pk pl(fa +0+0) (a+0— o)=9"(a—b+to (—u+b-+e) Diese letzte Gleichung kann man ganz direct nach der Me- thode auflösen und also bekommt Æ auch einen ganzzahligen Werth. Al 9 Um unsere Gleichung gleich auf die Form (I) zu bringen braucht man nur å=nm zu setzen. Å ist das Doppelte des Areals eines Triangels, deren Seiten å, b und ce sind. Mit Hilfe dieser Inter- pretation der unbestimmten Gleichung können wir diese auf eine andere Weise lösen. Wegen der zwei Gleichungen k= ab sm U cå = a? + 6? — 2 ab cos 0 miissen nåmlich die Sinus und die Cosinus der drei Winkel alle rational sein oder: Å 2pq : Dy sm 0 Feen Tr ar c=pq9 (2? + 43) b—=xy(p"+ 9) a=(Qx+pY) (XP—19Y) k=2*xypg (XI +YP) (Xp —Y9) Ein Beweis fir die Unmögliehkeit der Fermat'sehen Gleichung VG PG (06 Es wird gesucht die Formen der Zahlen a, b und c, die der Gleichung æ RØS Geniige leisten. å und b seien relative Primzalen und b.æ positiv oder negativ. lIst ferner vorausgesetzt, das c nicht durch ö theil- bar ist, bekommt man AE gu SF SO SS JED a+db—= 4 7 Gr UH ==) 150 Die letzte Gleichung giebt uns ab = (B+ a — D) (B—a+ 0) pa = J(B+ a—10) gb =p(B—a + 6) 10 [No. a q.— 2q9p b pr 20p Weil » und q relative Primzahlen sind, können q* — 2 qp und p*— 2qp höchstens einen gemeinsamen Divisor & haben. In diesem Falle muss p—-åg=35r und folglich Parr) po — 29p rør +09) Ural 2UMTSDÅ mm PENGE Wir haben also: a=+(9*—2q9p) b=(p — 29p) 18 = IP — 198 0) Substituiren wir die Werthe von å und 0 in er Gleichung | ar D=A8 so bekommt man 7? + 9? — 4pq= + 4? oder (Gap) op == 4 Hier kann man nicht das untere Zeichen benutzen. Sonst | håtten wir nåmlich: 3p= A+ (9—27)? eine Gleichung die, wie man sofort sieht, unmöglich ist. Wir haben also das obere Zeichen zu wåhlen und bekommen somtit: au=9"—29p DE VDA pa AGA ag p=/8(p—q9+ Å) B. g=o(p—4—4) 7 11 p ud ped q 2a83—20 Da å und Ø relative Primzahlen sind, können 2”+24/ und 203—202 keinen grösseren gemeinschaftlichen Divisor als 6 haben. Sind sie beide mit 3 theilbar, dann ist B—o0=3y und pt2d8 (el p(ef37) (ey "127 (ep ere 27 ve 82+20 8 - 2040,—20? Wir können folglich von diesem Falle absehen. Sind +28 und 20/3--202 beide mit 2 theilbar, so muss f=— 20 und JED ar DGE 20 0 208 — 20 oa + 2 ad PRO FP DE Jen Wir haben also entweder - p=t(8+20) g=% (208— 20) wenn p und b nicht durch 2 theilbar sind, oder p=% (2 08 — 2 02) g=% (8 +208) wenn p und b durch 2 theilbar sind. Eine der Zahlen a und b muss folglich durch 2 theilbar sein. Lasset uns der Einfachheit halber immer die gerade Zahl mit a bezeichnen, dann hat man, weil q mit 2 theilbar sein muss. p=%(8+ 206) q=%t 208—20) Ferner bekommt man durch Substitution der gefundenen For- men von q und p: a=4 (23 — få) (VD b=3 (88 +[2 aJ) 2 [No. wo also å und /Å positive oder negative relative Primzahlen sind oc =— (2 a2 — 3 + 2 af) (4 at — 4 03 8 + 6.02 82 + 2 a B + På) Wir bemerken dass entweder ad — 33 oder 283+ (2 0)? mit 3 theilbar sein können. Sonst wåren namlich beide und also auch a und b mit 9 theilbar. Durch die Gleichungen (VI) können wir nun beweisen, dass die unbestimmte Gleichung På + 3 = PR? in ganzen Zahlen unmöglich ist. wenn R nicht durch 3 theilbar sein soll. Wåre namlich diese Gleichung möglich, hatte man, weil P, Q und R als relative Primzahlen aufgefasst werden können, n?=44a (a3 — 3) oder m? = B (8 +(20)*) also a= k? må — 33 = hå oder Å B=k,? få +(2 a)? =h? In beiden Fållen bekam man folglich eine neue Gleichung P:+Q3=R; mit denselben Eigenschaften wie die gegebene Gleichung aber mit kleineren Zahlen. Durch Fortsetzung dieses Verfahrens wirde man zuletzt eine Gleichung bekommen in welche eine der Zahlen gleich Null wåre. Aber dann miisste auch, wie man sofort sieht, eine der Zahlen P, Q, R gleich Null sein. Aus diesem Satze leitet man die folgenden Corollare ab. Die Gleichung av io = å 7-Å 13 ist immer in ganzen Zahlen unauflösbar, gleichfalls die Gleichung ab — Då — 2 wenn c nicht durch 3 theilbar ist. Setzen wir in den Gleichungen (VI) 3 3 a=m PA g=n VB 3 3 a=x VA db=ypB so erhalten wir dadurch eine bekannte und sehr allgemeine Auflösung der Gleichung JA 55 15 DP ES 50 in ganzen Zahlen x y z. Es wird x=4m (Å md? — B nd) NE PADBØ ED) z= B? n$ — 20 Å B nå m3 — 8 42 mé Satz. Ist ry — p nicht durch 3 theilbar und 1HJE= AO dann låsst sich der Gleichung. Apq*—2Bqr*+ Crp*= 0 nicht in ganzen Zahlen befriedigen. Man bekommt nåmlich r (B*r3 — ACp*) =(Avqz3- Br? GE GS DE oder wenn - der grösste gemeinschaftliche Divisor der Zahien r und p ist 14 | [No. 7.] r=4", Pre ar, (18 r — å pi) = UV: PE 1 ag == rape = hå — pjå=k> DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 186. Nå. ARKÆOLOGISKE UNDERSØGELSER i jieels AF KAHOSSIVS (MED 2 PLANG FER AKTIETRYKKERIET TRONDHJEM. 1897, Årkæologiske Undersøgelser i 1896 af K. Lossius. Efter konference med oldsagsamlingens bestyrer bereiste jeg i sommer trakterne omkring Stenkjær samt endel af fjorddistrik- terne i Kolvereid og Fosnes prestegjelde, hvortil jeg lagde veien over Beitstaden og Namdalseidet. Blandt de mange interessante oldtidsminder i Stenkjærs omegn har vel ingen vakt den opmerksomhed som den i 1871 undersøgte affaldsdynge fra stenalderen. Paa dens tomt findes endnu saa- vel ben som skjæl, der dog lidt efter lidt plukkes væk og forsvin- der; noget nyt er herunder ikke fremkommet hverken af natur- historisk eller antikvarisk interesse og kunde heller ikke ventes efter den grundige undersøgelse, der her i sin tid blev foretaget. Jeg besaa ogsaa flere af de større gravsamlinger i omegnen og kan derfra meddele et par nye oplysninger. Paa Egge var der for et par aar siden ved kirkegaardens udvidelse mod øst bleven udgravet en haug, hvorved gjordes et fund fra yngre jern- alder af I enegget sverd, I tveegget do., spyd, sax, ljaa, klink- nagler, en jernlænke og en hein. Sagerne var tagne i forvaring af kirkeværgen og lovedes indsendte. Inøst er der ogsaa gjort et fund paa Helge, neml. af 4 store paalstave af jern og nogle brudstykker af en lerurne, idet man 4 [No. ved et veiarbeide gjennemskar en forhøining nord for husene nede ved elven, hvor man ikke tidligere kjendte til, at der fandtes grav- hauger. (Ældre jernalder?) Den store samling af forskjellige min- desmerker her fortjente muligens en nøiere undersøgelse. Nu van- skeliggjøres oversigten paa enkelte steder, f. ex. ved den store stenkreds, ved at terrænet dækkes af en tæt kratskov. At faa denne vækryddet og dernæst de to nedfaldne bautastene ude i mar- ken gjenreiste vilde først og fremst være ønskeligt, og det kan vistnok ogsaa med eiernes varme interesse for gaardens oldtids- minder ventes at ville ske ved deres foranstaltning. Paa Gjevran har der været omtalt (Aarsberetn. fra Foren. til norske Fortidsm. Bevar. for 1866 p. 78 cfr. 1882 p. 70) en befæstning paa et berg, kaldet , Slottet" ude i udmarken. Jeg kan derom meddele følgende: =,Slottet" er det høieste punkt i denne udmark, sandsynligvis det samme, hvis høide rektangelkartet angi- ver til 224 m. Det hæver sig med bratte, tildels lodrette sider, der for en stor del er bedækkede med ur og træbevoxede, Saa at op- og nedstigningen var forbundet med adskilligt besvær; et stærkt regn vanskeliggjorde yderligere undersøgelsen. Oppe paa toppen, der danner en vid, men langtfra jevn flade, har der paa den øst- lige og sydlige side været en mur i en længde af mindst 100 m. Den standser ved et brat fjeldparti; hvorpaa den atter fortsættes nogle meter. Et andet sted er der en afbrydelse som af en vei gjennem muren. Denne bestaar for det meste af middels store stene, der har været sammenlagte uden noget bindemiddel, og er overalt meget forfalden, idet stenen ligger spredt omkring. De bedst bevarede partier har en høide af 1—1.5 m. og en bredde af indtil 2.5 m. Efter et sagn skal røvere have havt sit tilhold her, Stod prestegjeld. Kvam sogn. Vikran. Ved Bølas udløb i Snaasenvandet sees delvis under en fos en figur forestillende en elg indhugget i et fjeld. En tegning heraf er tidligere indsendt til oldsagsamlingen. Forr sogn. Af de to bautastene, der omtales og afbildes hos Kliiwer, existerer nu kun den største, hvor 2 kors er indhugne. Den er opreist i prestegaardshavens nordøstre hjørne. Denne have har i tidligere tid været kirkegaard. 8.] 5 Lægran. I aarsb. 1882 p. 70 omtales en befæstning med spor af gammel bebyggelse paa ,Skandsberget" ved Natsjøen. Folkene paa gaarden kjendtes ikke ved dette navn, og det lykke- des mig ikke under mit ophold at faa spørgsmaalet bragt paa det rene. Jeg besteg det steile Natsjøberg, men fandt ingen gamle mure der. Paa ,Skandsberget" under Kippe har der været en skandse fra Svenskekrigenes tid i forrige aarhundrede. Der sees nu ingen levning af den; men gamle folk kunde erindre at have seet gjennemborede planker og tømmer, som havde ligget deroppe og var levninger af den gamle befæstning Beitstadens prestegjeld. Homnes. Ved pladsen Sjømarken v. for gaarden, hvor de i aarsb. 1882 p. 122 omtalte perler er fundne, var der oprindelig 7 hauger i en rad fra ø. til v. Nu er kun den østligste igjen, i nærheden af hvilken et skelet fandtes i en stenkiste af mandslængde og noget bredere ved hovedenden end ved benene. En spydspids af jern laa over brystet, eller ifølge en anden beretning stod den mellem 2 ribben; men disse var dog ikke læderede. Et andet sted s. for haugerne stod ogsaa en stenkiste, hvori dog intet fandtes; den var ikke omgivet af nogen haug og var mindre end den foregaaende, omtr. 1 al. lang og 3 al. bred. Hammeren. I skogen ø. for gaarden er der ca. 6 røser, de fleste temmelig lave; den østligste er størst, men er ganske udgravet. Bardal. Jeg havde hørt fortælle, at der her skulde findes nogle merkelige tegninger i et fjeld. Dette bekræftedes ogsaa, idet det viste sig at være en betydelig helleristning med mange og delvis vel udførte figurer. Med undtagelse af den ovenfor omtalte dyrefigur ved Snaasenvandet er dette den nordligst kjendte helle- ristning i landet og afgiver et nyt bevis paa, hvilket gammelt kulturcentrum Trondhjemsfjordens indre del har været. Bardal ligger paa den nordre side af fjorden ligeoverfor Todnes i Sparbuen, hvor en række gravfund fra broncealdereren som bekjendt er gjort. Har man ret i ogsaa at henføre helleristningerne til denne periode, tør man altsaa slutte til en ganske vidtstrakt, fast bebyggelse af disse trakter i hin fjerne tid 6 [No. Helleristningerne ligger tæt ved Bardal gaard paa sydsiden og ved foden af den bratte Bardalsaas, ca. 9 km. fra Stenkjær og 11/3 km. fra Beitstadfjorden; høiden over havet er ca. 50 m. (se rektangelkartet 50 C. ,Stenkjær*, hvor stedet er kaldt Berdal). Bardalsaasen, der bestaar af lerskifer, bærer tydelige spor af isens og vandets paavirkning, der paa de bratteste steder har sprængt fjeldvæggen istykker, hvorved er dannet stenurer, medens den paa andre steder fremviser glatslebne flader af forskjellig ud- strækning og tildels uden vegetation. Bergarten er saa løs, at den med lethed kan ridses med kniv. Den fjeldvæg, hvorpaa helleristningen er indhugget, hæver sig op af den flade mark ca. 50 skridt nord for husebygningerne og vender lige mod syd. Den danner en flade af, aflang, uregelmæs- sig form paa 29 m. længde og 8 a 10 m. høide*). Den er ved en paa Skraa fra n.v.—s.ø. løbende forsænkning delt i en større og en mindre flade. Den største flade (vestligst) har sin største længde, 21 m., nederst, den mindste, østligste, sin største længde øverst 10 m. Fjeldvæggen, der paa dette sted af vandet er holdt omtrent ren for mose, undtagen i den omtalte forsænkning, hvor der er nogen vegetation af græs og buske, danner en vinkel med horisontalen paa gjennemsnitlig 30", det vil sige, den lader sig vanskelig passere ret opover. Den største flade er hvælvet oven- fra—nedad og lidt fra side til anden. Den er forholdsvis jevn; hist og her er sprækker og stykker udsprængte af is og vand. Den mindre flade er ogsaa hvælvet, men har en afsats paa midten fra n.v. til s. ø. Man vil desuden paa skraa opover den større flade fra s.v. til n.o. finde en hel del efter hinanden liggende trekantede, tem- melig dybe indhak (naturlige eller indhuggede?) der paa grund af Slitaze i den nedre kant tydelig viser sig at have været brugte som en slags trappe. Fortsættelse af disse huller kan ogsaa sees læn- gere oppe. De fleste og bedste figurer findes paa den vestlige og større flade (pl. 1). Her bliver man strax opmerksom paa flere store skibs- * Til sammenligning kan anføres, at den, saavidt jeg kan se, største af helle- ristningerne i Bohuslån, Løkeberget i Foss socken, efter Baltzer er 25,55 m. lang med største høide 8,4 m. AA As 7 8.] 7 figurer, hvoraf den øverste til venstre er en af de største, som kjendes i Skandinavien, nemlig 4.3 m. med 89 lodrette streger af 10—40 cm. høide. Straks nedenfor er et skib, 3.1 m. langt med 47 streger og et fremspring paa kjølen agter. Noget paa skraa nedenfor dette er et andet skib med 78 streger, 3.5 m. langt. Foruden, at enkelte af stregerne her ligesom ved de ovennævnte skibe ender i en bue oventil (undertiden kan 2 streger forenes ved en fælles bue), findes her 2 menneskeskikkelser, en i forstavnen, 0.60 m. høi, og en noget agtenfor midten, 0.75 m. høi; hovedet er en liden rund fordybning, overkroppen firkantet uden arme, benene forholdsvis bedre udførte. Under den streg, der betegner dækket, sees en figur, som kan opfattes som et fodblad, tilhørende den ene af disse skikkelser. Ved det skib, der sees nedenfor dette, 2.9 m. langt med 84 streger, har man 2 lignende fodblade. Begge de sidstnævnte skibe har ligeledes fremspring paa kjølen agterud. I hjørnet oppe til høire sees flere store skibsfigurer, hvor de op- adbøiede linjer, der danner forstavnen, er forbundne ved en bugtet skraastreg, ganske som paa helleristningen paa Graveim i Sundalen. De fleste skibe er tegnede med dobbelte streger (en for dæk og en for kjøl. De største og omhyggeligst udførte har høie, indad svungne stavne og antyder forbindelsen mellem dæk og kjøl ved rette linjer. Paa de øvrige betegnes skibet alene ved 2 parallele buelinjer, undertiden endog kun ved en enkelt; de lodrette linjer, der vel utvivlsomt betegner mandskabet, mangler ved en flerhed af de mindre skibe. Figurerne kan endelig være ufuldendte og f. ex. kun forestille en af stavnene med en del af skroget. I det hele kan skibsfigurernes antal angives til henved 100. Foruden de to ovennævnte menneskefigurer har man i det nordvestre hjørne 2 lignende, hvoraf den ene ved et par bue- linjer har en antydning til arme; dens hoved er ikke, som paa de andre, en fordybning, men en ring. Fra midten af kroppen ud- gaar ved 3 af dem en å to rette linjer og ved 2 af dem et par andre figurer. Øverst i hjørnet tilvenstre er der en figur, som fuldstændig ligner disse menneskeskikkelsers ben. (Cfr. Baltzer, Hållristningar i Bohuslån pl. 42 og 43 no. 2, pl. 44 no. 2-0g pl. | Ser not I). joe 8 [No. Dyrefigurerne, hvoraf der findes ca. 52, synes alle at fore- stille 4 føddede dyr; dog er sjelden alle 4 ben afbildede; oftest ser man kun to, idet den ene streg betegner forbenene, den anden bagbenene; undertiden er der 3 streger for benene, et par gange blot 1 (de sidste synes dog ikke at skulle betegne fugle). Nedad hængende hale og opreist, ret eller krummet hals er det sedvanlige. Kun sjelden antydes ørerne (eller hornene?) ved et par rette linjer. Kroppen gjengives i regelen ved en enkelt streg, sjelden ved en fuldstændig konturtegning. Nogle exempler findes paa, at en streg er anbragt lodret paa ryggen af dyret (betegnende en rytter?) en gang ogsaa et kors. Særskilt maa fremhæves de 2 store, over 3 m. lange og 2 m. høie elgfigurer, der er ganske raskt og naturtro afridsede. Flere steder sees brudstykkevis ben og hoveder af lig- lende figurer. Af øvrige figurer kan merkes: 1 spiral, 2 koncentriske ringe af oval form (den største 0.55 » 0.40 m.) med 2 mod hinanden vendte spiraler i midten. 8 enkelte, dobbelte eller flerdobbelte (koncentriske) ringe med prik i midten. Endel andre ringe eller ovaler, blandt hvilke fremhæves: en mellem de 2 menneskefigurer i v., hvorfra udgaar 2 rette linjer ligesom ben; den store oval (0.90 > 0.70 m.), der sandsynligvis dækker det oprindelige hoved paa den nederste af de to store elge; den er fyldt med figurer og streger; en ring paa det østlige parti, fyldt med en mængde smaa prikker. Af fodsaalefigurer findes 11 par og 11 enkelte. De skaalformede fordybninger, hvoraf jeg har talt 136, er dels mindre, dels større; snart forekommer de enkeltvis, snart i partier med forskjellig gruppering. En bølgelinje sees ved det øverste skib mod n.o. Med hensyn til de 5 kors, hvoraf de 4 paa 2 skibes dæk, er der intet, som tyder paa, at de er tilsatte senere. Nederst paa midten af det vestlige parti er der nogle tegn, der tildels har lighed med romerske bogstaver (K. V.) men som maa antages at være af senere datum. Furerne forekom mig ogsaa af en anden art end de øvrige. Det er i det hele taget almindeligt paa de mange blottede skiferflader i omegnen at se navne og bog- staver indridsede. Man vil af ovenstaaende se, at denne vor nordligste hellerist- 8] å | 9 ning i det store og hele fremviser de samme slags figurer, som man kjender fra de øvrige egne af Skandinavien, de samme former, de samme detaljer. At man her saa godt som udelukkende har konturtegninger uden vækhugning af det mellem yderstregerne lig- gende materiale, bør dog bemærkes. Foruden de skaalformede fordybninger er der kun 3 å 4 mindre og forøvrigt noget ube- stemmelige figurer, der er udhulede. Ikke sjelden er en figur hugget over en anden, og enkelte steder er der et sandt virvar af streger. Dette røber en mangel paa pietet mod de tidligere tegninger, der synes paafaldende, hvis disse skulde være af religiøs betydning, ja selv om de opfattes som mindetavler over historiske begivenheder. De mange skjødes- løse tegninger og brudstykker, der ser ud til at være henkastede blot for øvelsens skyld, vækker ogsaa forestillingen om, at helle- ristningerne var eller ialfald tilslut blev noget ganske hverdagsligt. Rimeligvis har der været arbeidet i denne bergflade gjennem et langt tidsrum, saa at der er en betydelig tidsforskjel mellem de ældste og yngste ristninger. Herom, ligesom angaaende arbeibs- maaden, henviser jeg, uden dog i alle punkter at erklære mig fuldt enig, til nedenstaaende bemerkninger af premierløitnant E. Kvam, der har optaget kart over helleristningen i 'fi9 maalestok og under dette arbeide fik anledning til at studere den i dens enkelt- heder.*) , Hvad de indridsede figurer angaar er en stor del af dem tem- melig utydelige, saaledes at de er vanskelige at faa rede paa. Bedst kommer de frem, naar fjeldvæggen er vaad eller ogsaa ved heldig sidebelysning, f. ex. lige før solens nedgang ud paa efter- sommeren, da solstraalerne stryger langs efter fladen. Men selv under saadanne heldige omstændigheder er en hel del utydeligt, som det er vanskeligt, for ikke at sige umuligt at faa rede paa. ,,Bedst er figurerne bevarede længst mod vest, mindre godt mod øst, hvor vandet om vaaren især sætter udover. su Stregerne er af høist forskjellig dybde og bredde. De tyde- ligste har en bredde af optil 4 å 5 cm. og en dybde af i det høi- este 7 å 8 mm., og herfra er der da alle størrelser nedover, uden at *) Cfr. Aarsb. f. Foren. &c. for 1896, hvor ogsaa denne helleristning omhandles 10 [No. der er noget bestemt forhold mellem bredde og dybde; man kan finde brede og grunde, smale og dybe streger. Enkelte steder kan hele flader være ligesom ophakkede. Stregerne ser forøvrigt ud til at være udførte med høist forskjellig omhyggelighed; endel stre- ger, de tydeligste, er ganske runde i bunden, medens andre, især mindre tydelige, giver et slusket og halvfærdigt indtryk og er ure- gelmæssige og ophakkede i bunden. ,,Stregerne er mere eller mindre forvitrede; i heldig belysning vil man se en hel del ujevnheder af ganske forsvundne ristninger; de er aldeles glatte i overfladen, medens de tydeligere streger, selv de glatteste, viser mere eller mindre klart en overflade, der dannes af smaa, punkierede fordybninger ved siden af hverandre. ,Det maa forøvrigt bemerkes, at de utydeligste streger ikke altid er de mest forvitrede. ,De omtalte punkterede fordybninger er uden tvivl fremkomne ved slag paa et tilspidset redskab. Ved fortsat arbeide er stregen fremkommen; muligens er denne bagefter afpoleret. De dybeste og bredeste streger har imidlertid udseende af at være borthuggede stykke for stykke med et hulformet redskab omtrent paa samme maade, som man arbeider en rende i træ med et huljern. Men da det vel er usandsynligt, at stensorten selv med fuldkomne red- skaber lader sig behandle paa denne maade, er det rimeligt, at man med det spidse redskab har hugget bort stykke for stykke ved først at ophugge en dyb streg omkring dette, hvorefter styk- ket er slaaet ud. , Hvorvidt de benyttede redskaber har været af sten eller metal, er vel vanskeligt at afgjøre. Det sidste forekommer mig rimeligst; thi vel er stenarten saa løs, at den nok lod sig arbeide med haar- dere sten; men det forekommer mig usandsynligt at et redskab af sten, selv den haardeste, vilde taale at udsættes for slag som ovenfor omtalt uden at briste, især da slaget, efter fordybningen at dømme, maa være ført med nogen kraft. I ethvert fald vilde vel et saadant redskab meget snart blive ubrugbart ved en fortsat række slag og skulde synes næsten at umuliggjøre saa betydelige arbeider, som her har været nedlagt. ,,Stregernes større eller mindre forvitring forekommer mig at | 8.] 11 tyde hen paa aldersforskjel Figurerne maa være ridsede til for- skjellige tider, idet ofte den ene figur er hugget over den anden; derved er ogsaa fremkommet det virvar, som flere steder sees. Af denne grund er vistnok ogsaa den ene af de store elges hoved bleven borte. Til de seneste ridsninger hører de større skibsfigu- rer, tildels dyrefigurerne. Ældre er elgfigurerne længst til venstre. At saa er tilfældet, sees deraf, at paa steder, hvor stregerne kryd- ser hverandre, er den tyndere streg i elgfiguren afskaaret af den bredere og dybere i skibsfiguren. Ældst er sandsynligvis de oven- omtalte ganske forvitrede fordybninger, der paa tegningerne er gjengivne med tynde linjer. Forøvrigt kan i heldig belysning fjeld- væggen se ud som oversaaet med fordybninger, der forekommer mig at være rester af nu forsvundne ristninger. Forholder dette sig saaledes, maa der være en betydelig aldersforskjel tilstede. , Hvad figurernes form angaar, staar denne i nær forbindelse med udførelsen, idet de figurer, der har den smukkeste form, som oftest viser det fuldkomneste arbeide, og er linjerne ufuldkomment udførte, saa har ogsaa formen et mangelfuldt og halvfærdigt ud- seende. Dette synes at tyde hen paa, at ikke alle ristere har væ- ret mestere. Enkelte figurer synes ogsaa at være efterlignere af andre, bedre udførte; saaledes ser man to mislykkede forsøg paa at efterligne den paa den østlige flade indridsede ko (pl. 2). , En eiendommelighed er det, at alle skibs- og dyrefigurer paa faa undtagelser nær staar vendt i samme retning, mod øst.* Af den mindste oval med dobbeltspiral toges en gibsafstøb- ning, og af dyret midt paa den vestlige flade samt de uklare figu- rer over den nys nævnte ko paa den østlige, aftryk med trækpapir. — Paa den dyrkede mark nedenfor gaarden ligger et par for- høininger nær gaardsveien paa dens østre side; de synes at være gravhauger. Viset. Det i Ryghs ,Faste fornlevninger og oldsagfund* (Videnskabsselskabets skrifter 1878 p. 94) nævnte fund blev gjort ved oprydning straks søndenfor husene. I udmarken østenfor gaarden er der en stor stenrøs, hvori der skal være fundet ben af et skelet og kul. Elnan. Strax vestenfor gaarden er der nedenfor veien nogle 12 [No. hauger, der kaldes ,Løsshauan", deraf 2 langhauger, der ligger parallelt og ganske nær hinanden. En halv times gang nordenfor gaarden hæver der sig op af dalbunden i en forsænkning mellem Vardeaasen og Bardalsazsen en temmelig høi fjeldknaus, kaldet Slottet", der paa de tre Sider er aldeles steil, medens den paa nordsiden er let tilgjængelig og hænger sammen med tilstødende fjeldpartier. Fra toppen er der en vid og fri udsigt udover fjorden, hvorved stedet end yderligere er bleven skikket til , bygdeborg". Adgangen i n. forsvares ved to mure, hvorat den øverste paa selve toppen har en længde af. 42 m. og følger terrænet, saa at 10 m. gaar mod n.o., 16 m. fortsættes derfra mod o.n.o. og videre 16 m. mod s.o. Murenes tykkelse synes at have været ca. 4 m.; høiden er nu meget for- skjellig, da en hel del af muren er nedstyriet og meget sten kastet udover skrænterne, hvilket skal være en almindelig tidsfor- driv for gjætergutter; paa et enkelt Sted er høiden nu 37 m. Stenene er skarpkantede og af forskjellig størrelse, fra løftestene for en og to hænder til adskillig sværere. Intet bindemiddel har været anvendt. Omtrent 100 skridt længere mod n. nedenfor og omtrent parallelt med den her omhandlede mur har der gaaet en lignende fra skrænt til skrænt af ca. 56 m. længde. Bartnes. Ved Bartnespladsen ligger paa den øvre side af veien 2 flade kredse, omgivne af større stene, den ene 12, den anden 14 m. i tvermaal. Elden. Den til gravsten benyttede gamle alterplade (Norske Fornl. p. 660) laa nu paa kirkegaarden Relikviegjemmet, der er 8 cm. il ]Jog 2.5 cm. dybt, er anbragt i bunden af en fordybning, 18 »x 23.5 cm. med ligeledes 2.5 cm. dybde. Som gravsten var den i 1643 lagt over den paa Aargaard boende bondelensmand Tord Baardsen og hans første hustru Ingebor Aagesdtr. med 6 børn, 3 sønner og 3 døtre. Straks nordenfor sees en større udgraven haug eller muligens to. Paa gaardspladsen paa den øvre Elden- gaard staar en sten, der maaske er den samme, som omtales af Schøning, da den skal være flyttet med, dengang husene for 50 aar siden flyttedes op til sin nuværende plads Paa Brørsbak skal der for længere tid siden være fundet jern- og broncesager samt heine. 8.] 13 Paa Li skal der være et par hauger. Bangsund, Klingen sogn. En mand, der havde været tilstede ved udgravningen af de ældre jernalders fund her (aarsb. 1886 p. 120), fortalte, at rundt ialfald. den ene haug var der lagt en ring af stenheller. Derpaa reiste jeg over Namsos til gaarden Smines ved Fjærangen fjord, Kolvereid prestegjeld, hvor jeg paa en tidligere reise havde hørt omtale en befæstning, for nærmere at undersøge denne. (Vidensk. selsk. skrifter VIII. 220, cfr. aarsb. 1882 p. 70). Fjorden deler sig inderst inde, hvor den paa kartet benævnes Trangfjorden, i 2 arme, der omslutter et lidet nes. Noget inde paa dette hæver sig med lodrette vægge i antagelig mindst 50 m. høide en fjeldknaus, som kaldes ,Fæstningen". Fra den syd- lige side er den dog nogenlunde let bestigelig. Dens overflade bestaar af flere mindre knauser, adskilte ved revner af flere meters dybde og med lodrette sider. Noget nede paa den sydlige held- ning gaar fra S.v. til n.o. to parallele mure i 5.7 m. afstand tvers over fjeldet; efter at have passeret en stor kløft, som deler fjeldet i et østligt og et vestligt parti, standser de ved den lodrette fjeld- væg paa kløftens østre side. Den øverste mur har en længde af 23.5 m., den nederste af ca. 20 m. Oppe paa det høiere østlige parti er der kun én mur, der har den samme retning som paa den vestlige del og har en længde af 10.7 m; men fra det vestlige endepunkt bøier den af nordover langs kløften i yderligere 3 m. længde, indtil den standser omtrent paa høiden af den øvre hoved- mur. Murenes høide er nu ringe; høist I m., bredden 1.25 m. Stenene er omtrent af samme beskaffenhed som i den ovenfor be- skrevne bygdeborg paa Elnan. Enkelte blokke kunde have en længde af 1.5 m. De i min forrige reiseberetning (Vidsk. selsk. skrifter VIII 221) omtalte smaa forhøininger nedenfor husene paa Smines er for det meste runde og lave og maa vel antages at være rydningsrøser fra en tidligere opdyrkning. Den sammesteds omtalte bautasten hvis dimensioner er 2.30 x 0.45 » 0.14 m., staar paa flad mark; men strax nedenfor samme blev jeg i skoven opmerksom paa en noget udgravet, rund sandhaug og 2de lidt længere øst. Endvidere 14 [No. ligger der en stor, rund gravhaug 1 å 200 m. n.v. for gaarden paa den samme terrasse som denne. Paa tilbageveien passerede jeg en del af Fosnes prestegjeld hvortra følgende iagttagelser kan meddeles: | Vestgaarden. De 3 store stenrøser paa Salsnesset eller som paa rektangelkartet benævnt Ryenesset ligger i en række fra n.—s. Den nordligste er uden noget græsdække. Ø. for disse paa sletten ned mod Salsvandet er der 6 runde hauger eller røser i en rad fra ø.—v. Reppen. Nede ved elven i skogen sees to overgroede røser. Dun (udtales Don med lukket 0). Strax ovenfor skigarden ø. for gaarden paa et stykke af udmarken, der kaldes Svarva, er der nogle sandhauger. I flere af disse er der til forskjellig tid bleven gravet, hvorved var fundet glasperler, brudstykker af jern, deriblandt sandsynligvis af en skjoldbule, et haandtenshjul af graa- sten samt nogle plader af hvalben, antagelig ca. 25 X 15 cm. Heraf er erhvervede jeg, hvad der endnu var i behold, nemlig nogle glasperler og et meget beskaaret stykke hvalben. Paa den part af Dun, der i daglig tale kaldes Remmen, ligger der paa en afsats høit oppe under Dunafjeldet en røs af temmelig stor sten. Den var betydelig udkastet, og saaes der paa bunden et kammer af 2 m. længde. Paa sletten mellem Dun og Stene er der 2 runde hauger, hvoraf den ene paa Duns grund er halvt udkjørt til veifyld, uden at noget fund er gjort. Ved siden af den anden har der ligget en stor langhaug af sand, der ogsaa nu var saa godt som udkjørt; kun noget kul var derved iagttaget. I udmarken ved sommerfjøset 's. for Stene findes en vakker gruppe af 10 gravhauger, deraf 7 runde, temmelig store og med grøft, og 3 langhauger parallele med hverandre i retning n.—s.; den længste er 24 m. lang. En af de runde er halvveis udgraven, hvorved sees, at disse hauger væsentlig bestaar af sand med noget sten iblandt. [ v. for gaarden hæver sig et isoleret fjeld op af sletten, det saakaldte Vest erfjeld, efter kartet 167 m. høit. Det er mod n. og v. aldeles brat og at regne for ubestigeligt; paa den sydøstre 8.] 15 e- side, hvorfra det derimod kan bestiges, om just ikke med synderlig lethed, er det befæstet med en mur, ca. 70 m. lang, der gaar i hovedretningen ø.—v., men følger terrænet, saa at den kommer til at danne en brudt linje med partier paa ca. 20 m. i retning S.V.—n.0. Og O0.5.0.—v.nv. Et sted er der en afbrydelse, idet muren éfter at have gaaet over en kløft støder paa en steil fjeld- væg. Murens høide er neppe over 0.65 m., dens bredde er 1.25 m. Dog skal- for ikke saa ret længe siden høiden have været den dobbelte, idet det ogsaa her er en yndet sport at kaste stenen udover styrtningerne. Dette er den 4de bygdeborg, som jeg saa paa min reise, og alle beskrives her for første gang. Denne slags oldtidsminder synes at forekomme hyppigere heroppe, end man tidligere har havt grund til at antage. Hver bygd, kanske ogsaa mangen grænd, kan have havt sin faste plads at ty til i farens stund;*) en isoleret mere eller mindre utilgjængelig fjeldkol, som kunde egne sig for et saadant øiemed, vil i regelen ikke være vanskelig at finde i disse egne. Som et udmerket exempel paa en saadan naturdannelse, kan nævnes Sverresborg ved Trondhjem, og der synes at være meget, som taler for professor Ryghs formodning, at der her har været et forhistorisk borganlæg, før Sverre anlagde sin fæstning. Mellem slottene paa Elnan og Gjevran er der ikke mere end 6 km., og mellem de to andre oppe i Namdalen er afstanden heller ikke stor. Befæstningen paa Vesterfjeldet ligger midt paa øen Jøen og egner sig ved sin centrale beliggenhed fortræffelig til replipunkt for hele øens befolkning. Paa ingen af disse borge fandtes spor efter bygninger, heller ingen brønd; men der var paa dem alle mere eller mindre dybe ujevnheder i terrænet, tildels kløfter, som forholdsvis let kunde gjøres skikkede til vandreservoirer. Murene er som sedvanlig ved saadanne anlæg ikke meget høie og har vel heller aldrig havt nogen særdeles høide. De har formodentlig alligevel svaret til sin hensigt, enten nu forsvarerne blot stillede sig op paa muren eller denne forhøiedes ved paalagte *) I Vanse prestegjeld findes 9 bygdeborge (aarsb. 1892 p. 40), i Ringsaker 5, i Bø i Telemarken 3, i flere prestegjeld 2 o. Ss. v. 16 [No. træstammer eller ved en formelig paabygning af træ. Arbeidet med murenes istandbringelse har dog ikke været ringe, idet stenen maatte bæres opad betydelige høider, og ofte hentedes fra nok saa fjerne hold; undertiden kunde den vel ogsaa sprænges ud af selve fjeldet. ; Paa Elnan og Smines er der to parallele mure; paa sidst- nævnte sted er afstanden mellem dem meget ringe, kun 5.7 m., men i aarsb. 1887 p. 21 omtaler I. Ross en befæstning, Naadenø- slottet paa Finø i Ryfylke, hvor afstanden mellem de fo mure er endnu mindre, nemlig kun 5 m. Fladen paa toppen, der dog i almindelighed er temmelig kupe- ret, er ikke ubetydelig. Størst er den paa slottet ved Gjevran, mindst antagelig paa Smines. Paa Elnan, det eneste sted, hvorfra jeg har noteret dimensionerne, var den ca. 50 skridt ø.—v. og 001 3! 5 HELLERISTNINGEN PAA BARDAL I BEITSTADEN PL. I. up. 3 1) jm nd KM M pi 2 EA ee al == | === EE ; = | == ÅL HE HÅ Mid: Hin) de er X KE mener spenn EEE ag E ed HELLERISTNINGEN PAA BARDAL I BEITSTADEN V7 Hi 5 WHSE 04080 an pe EN ms nadg td 4 eg sam ejg Meme ie or an br et em GE Kr sbd ATR pA senker kne ae ae ned hes de Je nr Br Å minnie are SNE NED Bør ed) 2 sv o-åryn Pære resa se PE ike EE pm Na ret min at Gr i oe nsrpet Kr ae RED ED JADE nr pr GEN oe spd bt PE peker flyr mr pm pre øp = rie JESU kr em rår ør dang EP Sr på ee 0 8 ap AE dd Øl Ye be få dd ag Mar MS GN PAL NN pe ktpepee Prshngt fo K : Ode re det Pt ber do TT TDN å å de gå PP RS