tg aS : Mp Møte Ge peers med tigre få EE SN SO Ale PN NOVA V Be DET KONGELIGE NORSKE IIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1900 eg AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM på CAT EN Loaf? Indhold: . M. Foslie: Calcareous Algæ from Funafuti . . . - ... Ar Side 1—=18 2. Embr. Strand: Zur Kentniss der Arachniden Norwegens ..... 15246 SEN MERosliekkivel new CalcareousAgæ AJN ANN - 1—6 . Ove Dahl: Biskop Gunnerus virksomhed, fornemmelig som bota- niker, tilligemed en oversigt over botanikens tilstand i Danmark og Norge indtil hans død. III. Johan Ernst Gunnerus. Tillæg II: Uddrag af Gunnerus's brevveksling, særlig til belysning af hans videnskabe- lreeisyserdete oe. Ao SER . M. Foslie: Revised systematical survey of the Melobesiæ. .... - 1—22 : Mo Posles New Melbbeste å 3 5005 590600 00000000000=2 124 Oberstløitnant R. Ziegler: Arkæologiske undersøgelser i 1900 .. - 15 8. Amund Helland: Helleristninger ved Glomen i Mele Herred i Nor- drelklelgelandere 2 eder eks ed uer pave HRS EA Aarsberimng or 19000 506060500069646060069060%406090006 -> 1—34 AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM — CALCAREOUS ALGÆ FROM FUNAFUTI BY M.AFOSEIE: DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1900. NO. 1 AKTIETRYKKERIET [ TRONDHJEM 1900 In Notes on two Lithothamnia from Funafuti!) I mentioned two specimens from this atoll, where borings have taken place to ascertain the structure of coral-reefs together with other investiga- tions so as to get a general view of the present flora and fauna of the said atoll. Afterwards Dr. G. Murray was so kind as to send me å collection of calcareous Algæ for determination lately received from Funafuti. This collection contains a rather considerable number .of specimens collected in different localities, but comprehends only 4 species?*), showing this group of Algæ scarcely being represented by any great number of species. On the other hand, each of those species themselves appear in considerable numbers. The same proportion is generally met with in northern seas, where the cal- careous Algæ in the sublitoral region frequently grow in banks, little by little increasing both in vertical and horizontal direction and thereby, to a certain degree, correspond with the reef-building in southern seas, where such banks as far as known seldom appear. Here, on the contrary, not only crustlike species but even branched ones most frequently grow in company with Corals, Sponges, etc., and then act as åa kind of mortar in holding together the reef-buil- ding animals. From deep water around the atoll of Funafuti is only known a solitary species, Lithothammion Philippu f. funafutiensis, which 1) Det kgl. norske Videnskabers Selskabs Skrifter. 1899. No. 2. 2) There is a specimen in the collection which perhaps belongs to another species than any of the above. It is however steril and at present not determined, occupying the depressed central parts of a Coral (Porites) and almost buried here. A. No. 25. 4 M. FOSLEE. [1900 appears to be common, but forming only thin crusts on Corals and other hard objects, it does not seem to any high degree to contribute to the formation of new strata, although it sometimes forms almost alternating layers with Corals, Foraminifera, etc. The said form of the species is hitherto only known from a depth of 38—86 fathoms, but it probably also occurs higher up. In the last quoted considerable depth, calcareous Algæ have not formerly been found alive. The depth in which these Algæ live in southern seas is on the whole but little known. In the northern hemisphere they are frequently to be found from the middle part of the litoral region, here however only crustlike species, and descend to a depth as a rule not exceeding 20 fathoms. They are seldom met with in depths between 20 and 30 fathoms. Two species which in northern waters descend farthest down, viz. Li- thothammion glaciale and Lithothamnion læve, once have been picked up alive from a depth of 44 fathoms, but the specimens were not well developed. The other three species from Funafuti appear in the litoral and uppermost part of the sublitoral region. Among these Litho- phyllum craspedium attains a considerable size and occursin cer- tain localities in great numbers. According to the list of the collection as well as to be judged from the collection itself, the species con- tributes, together with divers animals, as an important reef former at Funafuti. So also as regards Lithophyllum onkodes which in the litoral region appears in nearly the same manner as Liatho- thammion Philippi f. funafutiensis in deep water, partly forming rather thick layers on rocks or Corals, partly almost alternating layers with the latter. It affords, like Lithophyllum inerustans in the northern hemisphere, an example of interesting struggle for existence between calcareous Algæ and Corals, sometimes almost amounting to symbiosis. The third species, G'omiolithon frutescens, also appears to be abundant and contributes to the same building work, althoug apparently not to the same degree as the other two species. As remarked 1. c. the borings have been brought down to åa considerable depth, and samples show that the calcareous Algæ No. 1] CALCAREOUS ALGÆ FROM FUNAFUTI. 5 at least in part occupy a rather prominent part in bulk. It will be of interest to ascertain, whether any of the above species also are represented here. Lithothamnion Philippii Fosl. On some Lith. p. 7. f. funafutiensis Fosl. Notes p. 3. Syn. Lithothamnion decussatum (Solms) Fosl.1) I referred 1. c. the present form to L. Plulippit, being however in doubt whether it was not, perhaps, to be considered specifically distinet. Afterwards I have had the opportunity of examining more specimens, but still I have not been able to draw any true limit. As mentioned 1. c. it clings more firmly to the substratum than the typical form. The conceptacles of sporangia frequently are slightly smaller than in the said form, and they are on a section shown to be more compressed, or a little lower. However, the greatest difference lies in the structure, but even here I have not been able to draw any true limit. In this respect the typical form is rather varying, and so also as regards f. fumnafutiensis. The perithallic layer shows the same development in both, and in some parts of a crust the cells are much varying in shape and size, in others less, on the whole both forms in this respect corresponding with each other. But on the other hand, the hypothallic layer is as a rule much differing. It is in the typical form frequently to be found distinetly marked and vigorously developed, forming a coaxilate layer composed of cells which are up to 30 p long and 18 p broad, frequently however about 18 p long and 10 p broad, with thick walls. In f. funafutiensis the hypothallus appears as a rule to be much reduced, on a section frequently showing a very 1) [I still keep the name Lithothamnion Philippii to avoid confusion with the plant described under the name of L. decussatum by Ellis & Solander and Philippi. 6 M. FOSLIE. [1900 thin and not sharply defined layer of rather irregular and more or less bent cellrows, with the cells up to 24 long but frequently shorter, and as a rule thinner walls than in the typical form. However, it shows even in this respect transitions to f. typiea, in which some irregularity and a rather feebly developed hypothallus occasionally is to be seen. The sporangia in f. funafutiensis, not mentioned I. c., are four-parted, 150—180 by 60—100 p. The conceptacles of cysto- carps are scattered and on the whole rather scarce, conical, acute and of about the same diameter as those of sporangia. The present form seems to be common in deep water at Funafuti. According to the list compiled by the collector the spe- cimens preserved have been taken under the following conditions. A. No. 19. Falefatu, 38 fathoms. ,Mass of dead Porites enerusted by Nullipore with live Lithodomus boring the Porites”. This mass is in the part which has turned upwards coated with L. Philippii f. funafutiensis, and rather resembles in habit B. No. 13, with well developed conceptacles of sporangia. A. No. 21. Funamanu, 45 fathoms. ,Dead reef Coral coated with Polyzoa, Sponges, etc." A large piece here and there coated with a few small crusts of the present species, in part provided with young conceptacles. A. No. 22. Depth 80 fathoms off Funamanu, Funafuti. » Crateriform (fungoid?) Coral with Nulllipore, Sponges, Polytrema, etc.)*. In some of the pieces from this considerable depth are also to be found a few rather young crusts of the present plant. A. No. 24. Funamanu, Funafuti, depth 80 fathoms. ,Frag- ments from 17/, in. to 4 in. long of Nullipore (encrusting), with Halimeda, large disc-shaped Foraminifera, Alcyonarian, selerobasic Corallum, coated with Nullipore, etc.". Some of the pieces are here and there coated with small and young crusts of the species in question, in part furnished with conceptacles of cystocarps. B. No. 13. Off Tutanga, Funafuti, 41 fathoms. Aug. 1898. JA loose slab of pinkish to dull pale crimson!) Nullipore something 3) Ineluding & young l'eyssonelia not determined. No. 1] CALCAREOUS ALGÆ FROM FUNAFUTI. 7 like a flake of stalagmite . . . . some large and dise-shaped Fora- minifera . . . . The slab had no fresh break and therefore must have been lying loose. There is every appearance of the large disc-shaped Foraminifera being insitu here". The slab is about 20 by 12 cm. and 2—3 cm. thick, but very irregular. The said Alga forms å thin coat in the upper as well as lower part of the slab, which appears to be composed of a rather great number of animals, especially Corals and Foraminifera, on a section often forming alternating layers. It bears numerous conceptacles of spo- rangia as well as some scattered conceptacles of cystocarps. This is the type referred to in my Notes. B. No. 15. Off Tutanga, Funafuti, 86 fathoms. Aug. 1898. , Fragments cf a dead Coral broken off. One lump of concentric Nullipore like an old boss of stalagmite; but very porous and much bored, crusted with thin coat of vurple Nuliipore, tubes of Serpula, small Lamellibranchs like Chama. Some giant Foraminifera. In formation some bladdery green Algæ". These masses of Corals, etc. are here and there coated with some young erusts of the pre- sent species. Some very young leaves of other Florideæ are atta- ched to the same masses, but the supposed green Aleæ are not to be seen, and it is impossible that such Algæ should live in such a depth as mentioned above. Lithophyllum craspedium Fosl. New or cr. calc. Alg. p. 26. f. compressa Fosl. mser. Lithophyllum craspedium Fosl. I. c. f. abbreviatu Fosl. mscr. The form compressa attains a considerable size, with coarse and vigorously developed branches. In f. abbreviata the branches are as a rule short with rounded thickened ends, and more den- sely crowded, sometimes rather approaching certain forms of Litho- phyllum racemus in habit. The specimens of this form that I have seen are but 3—4 cm. in diameter, and the branches 3—5 8 M. FOSLIE. [1900 thick. It passes into f. compressa, Which in a young state occa- sionally shows in part almost plicate branches. According to the list of the collection the species has been found in the following lacalities. A. No. 12, in part. Ocean Platform, opposite drill Camp, Funafuti. Rather young specimens together with Gomiolithon frutescens. A. No. 13, in part. Fualopa, Funafuti, about one foot below low water springs. Quite young specimens, a solitary or a couple of branches in company with Gomiolithom frutescens. Å. No. 14, in part. Fualopa. Rather young specimens of f. abbreviata, growing in company with Lithophyllum onkodes and Gomiolithom frutescens. A. No. 16, in part. ,Nullipore, reddish-brown, from Fualopa, Funafuti. Specimens No. 13, 14, 15 and 16 are all more or less important as reef formers at Funafuti". The present species is here in part anastomosed with Lithophyllum onkodes. A. No. 27. ,QOnoatoa Gilbert Island, a very abundant type and the most important reef former at that Island". ,This Nulli- pore, Finckh says, is actually the reef former at Onoatoa. He saw no live Corals there, but everrywhere on the Lagoon and ocean face immence masses of this particular Nullipore". This is the type mentioned 1. c. of L. eraspedium f. compressa. A. No. 48, in part. ,Coral partly overgrown with branching Nullipore from Fualopa, both alive at the time they were collected*. The large lumpy Coral is covered with numerous specimens of G. frutescens, here and there with young branches of the present species. Lithophyllum onkodes Heydr. in BiblBot FN Pasa6. I formerly referred this crustlike species to the genus Gomio- lithom. However, after I got specimens with well developed con- ceptacles it is shown to be a Lithophyllum. It is rather varying both in habit and structure. It partly forms thin crusts on bran- ched Corals partly a thick coat on lumpy Corals or other hard No. 1] CALCAREOUS ALGÆ FROM FUNAFUTI. 9 objects, or stick to the rocks, attaining a thickness of up to 15 mm. | The species seems to be abundant at Funafuti. The following localities are known. A. No. 11. Reef Platform, Funafuti. Well developed speci- mens partly attached to rocks partly lumpy Corals or nearly allied animals, occasionally forming almost alternating layers with the latter. A. No. 12, in part. Ocean Platform opposite drill Camp, Funafuti. Here growing in company with Lithophyllum eraspe- dium and Gomiwolithom frutescens. A. No. 14, in part. Fualopa, Funafuti. Vigorously developed specimens up to nearly 15 mm. in thickness. A. No. 15. =,Crimson and reddish brown Nullipore from Pava Islet, Funafuti; together wit a large Actinozoan". Well developed specimens of the present species. A. No. 16, in part. Fualopa, Funafuti. Vigorously developed specimens, together with Lithophyllum eraspedium. A. No. 28. Funafuti. A branched Coral with a rather thin coat of the present species. A. No. 50. =,Thick growth of Nullipore from the shoals in «the Lagoon close to main village, Funafuti, about one foot below low water spring tide". Vigorously developed specimens of L. onkodes up to 15 mm. in thickness. Besides these specimens, that mentioned in my Notes is from y Consolidated rock, forming platform Hurricane Beach, Funafuti*. The latter grows together with a Coral. Goniolithon (Cladolithon) frutescens Fosl. mscr. f. typica. f. flabelliformis Fosl. mser. Thallus attached to rocks or Corals by a thin erust, sbrubby or forming much branched balls up to 10 cm. in diameter. Branches repeatedly subdichotomous, or irregularly divided, terete or sub- compressed, with rounded or truncate ends, upper branches fre- quently 1.5—3 mm. thick, or (f. flabelliformis) the branches com- 10 M. FOSLIE. [1900 pressed and flabellate. Conceptacles of sporangia conical, with elongated tip, 500—600 p in diameter. The species is much varying in shape, sometimes with the appearance of a small bush 2—4 cm. in height, but developing numerous conceptacles, sometimes forming almost roundish balls up to 10cm. in diameter, and apparently now and then loosening itself from the substratum. In f. typied the branches are terete or subcompressed, subdi- chotomously or rather irregularly divided, sometimes issuing at right or nearly right angles, short or elongated, with rounded or truncate ends. In f. flabelliformis especially the upper branches are more or less fan-shaped, with segments up to 10 mm. broad. The conceptacles of sporangia are prominent, numerous though seldom crowded, conical, 500—600 p in diameter at the base, with an elongated tip, including the latter about 500 p high. To- wards maturity the tip falls away and then the conceptacles are subhemispheric or subhemispheric conical. The sporangia are four- parted, 90—110 by 40—350 p. Å longitudinal section of a branch does not show any cup- shaped stratification as frequently in other branched species of this group of calcareous Algæ, the inner cells however forming pretty regular radiating rows, frequently 17/93—2 times longer than broad, or 20—36 by 14—18/ p. The perithallie| layer 15 party (rather feebly partly vigorously developed, with almost square or some- what rounded cells, or up to 17/, times longer than broad. Bet- ween the peripheric cells are frequently to be found scattered and rather large cells quite differing from the adjacent ones, which appear to be heterocysts. The present species much approaches G.moluccense in habit, being however coarser, with larger conceptacles and quite different in structure. In a longitudinal section of a branch of G. moluccense the pith layer is composed of alternating long and short cells, forming regular radiating rows. The short cells are frequently twice as long as broad, or 15—28 by 7.5—11 p, in the longitudinal direc- No. 1] CALCAREOUS ALGÆ FROM FUNAFUTI. li tion regularly alternated by a radiating row of cells which are 36—58 p long and of the quoted breadth. The cells of the peri- thallic layer are 10—18 p long, towards the periphery nearly — square. The sporangia of this species are four-parted, 55—75 p long and 25—30 p broad. Another species partly much resembling the present species in habit partly approaching G. moluccense is described by Heydrich in Bibl. Bot.» under the name of Lithothammion Tamiense. It is unknown to me, and the description 1. c. of a longitudinai section is quite different from a similar section of any of the above species, but reminds one rather of a transverse section of one of them, G. moluccense. According to the list of the collection from Funatuti the spe- cies in question has been collected in the following localities. A. No. 12, in part. Ocean Platform, opposite drill Camp, Funafuti. A. No. 13, in part. Fualopa, Funafuti, about one foot below low water springs. A. No. 14, in part. Fualopa. A. No. 46. Fualopa. ,This type is very abundant on the leeward (W.) islets of Funafuti atoll". A. No. 48, in part. ,Coral partly overgrown with branching Nullipore from Fualopa, both alive at the time they were collected*. Nullipore from Beach S. of Village, Funafuti Lagoon. Thus it will be seen that the species probably is common almost everywhere at Funafuti, growing just below low water mark. The specimens A. No. 13 are more delicate, with thinner branches than frequently in specimens from the other localities. A. No. 12—14 grows in company with small specimens of Litho- phyllum craspeditum and with L. onkodes, in part anastomosed with the latter species. A fragment of another and dead specimen probably belongs to the same species. It is labelled A. No. 59, ,Nullipore from Lagoon platform at Funafala. This is an important rockformer. 1) F. Heydrich. Neue Kalkalgen von Deutsch-Neu-Guinea. Bibliotheca Bo- tanica. Heft. 41. Stuttgart 1897. Pag. 1, t. I, fig. 4—7. 12 mM. FOSLIE. CALCAREOUS ALGÆ FROM FUNAFUTI. [1900 No. 1] It is also an important reef former". It forms an irregular mass anastomosed with divers small Corals and other animals, and in the main only represents the lower branch-systems of a large spe- cimen. The branches are coarser and more irregular than in any of the above specimens, but as fully agreeing in structure with these, it is most probably to be considered a coarse form of the present species. ZUR KENNTNISS DER ARAGHNIDEN NORW EGENS EMBR. STRAND DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1900. NO. 2 AKTIETRYKKERIET 1 TRONDHJEM Dieser kleine Beitrag zur IKenntniss der Arachnidenfauna Nor- wegens grundet sich auf das Material, welches ich auf meinen in 1899 mit Ööffentlicher Unterstitzung unternommenen zoologischen Reisen gesammelt habe. Ich nehme hier was ich tiber Chernetes, Opiliones und einige Familien der echten Spinnen mitzutheilen habe mit, indem ich mich vorbehalte spåter die Familien der Lycosiden und Therididen besonders ricksichtlich der arktischen Arten der- selben zu behandeln. In Betreff meiner Reisen und der auf diesen besuchten Lokali- tåten verweise ich auf das, was ich bei einer anderen Gelegenheit dartiber veröffentlicht habe!), und ich werde mich jetzt darauf einschrånken die Lokalitåten, wovon ich Material besitze, und die Zeit, zu welcher dies gsesammelt wurde, anzugehen; Die Umgegend von Kristiania. April und Mai. å -- » Kongsberg. | 16:>22ten Mar Botne (Jarlsberg). 24.—28ten Mai. Sande (Jarlsberg). 28ten Mai bis 3ten Juni. Ødemark (Smaalenene). 4.—7ten Juni. Løkta (Helgeland). 14.—16ten Juni. Dønna (Helgeland). 16.—27ten Juni. Klovimoen, Vefsen. 2Oten Juni bis 6ten Juli. Hatfjelddalen. 6ten Juli bis 29ten August. Sandnessjøen (Alstenø, Helgeland). 30ten August. Da meine Mitteilungen etwas fragmentarisch sind und Arten von ziemlich verschiedenen Lokalitåten behandelen, sehe ich am Schlusse jeder Gruppe eine (bersichtliche Zusammenstellung der an jedem Orte gefundenen Arten. | 1) Strand: Lepidopterologiske undersøgelser, særligt i Nordlands amt [,, Archiv for mathematik og naturvidenskab*, XXII B. (1899).] 4 EMBR. STRAND. [1900 A. Chernetes. Von diesen interessanten Thierchen habe ich leider noch sehr wenig Neues mitzuteilen, da ich in Nordland kein einziges Exem- plar gefunden habe, und mein Material daher nur aus dem be- steht, was ich in siidlicheren Gegenden gelegentlich gesammelt habe. Es ist ibrigens zweifelhaft ob Repråsentanten dieser Gruppe in unseren arktischen Gegenden sich finden; weder Ellingsen?) noch Tullgren?) kennen solche. Dies stimmt insoferne mit den Erfah- rungen aus Mittel-Europa, wo sie nur åusserst zelten hoch in die Gebirge gehen; nur Obisuum jugorum L. K. scheint eine Ausnahme zu bilden. Die gefundenen Arten sind nur: 1. Chelifer cameroides (L.) 1761. — Ellingsen 1. c. p. 14. — Tullgren 1. c. p. 167. — Simon: Les Arachnides de France VII, p. 23. — Menge: Ueber Scheeren- spinnen p. 30. Von dieser Art fand ich ein einziges Individuum in Botne 29/; unter Rinde. Am gewöhnlichsten findet sie sich wie bekannt in Håusern. 2. Obisium muscorum Leach 1817. — Ellingsen I. c. p. 16. — Tulgren Pep NSO Simon ep Viele, sowohl ganz junge als erwachsene Individuen, fand ich am llten Mai bei Frogner (bei Kristiania) teils unter herabgefal- lenen Espenblåttern, teils unter Steinen. — Ebenso fand ich, aber nur in einzelnen Exemplaren, diese Art bei Ullevold (Kristiania) am 3ten April, in Sande am 31ten Mai und in Aal (Hallingdal) in 1898. 1) Ellingsen, Edv.: Norske pseudoscorpioner [,Christiania Videnskabs-Sel- skabs Forhandlinger*, 1896, No. 5]. % Tullgren, Albert: Bidrag til kånnedomen om Sveriges pseudoscorpioner [Entomologisk tidsskrift, 1899]. No. 2] ZUR KENNTNISS DER ARACHNIDEN NORWEGENS. 5 Die såmmilichen bisher gefundenen norwegischen Cherneten und deren Fundorte sind die folgenden): OJSII|Ø En oe ST er || GS BR er ER 9 "JG 1E — Ege da Gå SI ELEN S JIS BES 35 JE SIES EEE Då Je JE 5 SE GE E S|Hega BUENE |SNSNIE == Seg es (q») SR ie i [2] ON PA 9 E (3 ** ((WIS) snjesejeyd Go [13 * (4qu4) Soproorur * *UWOJ, MaZÅYo SaUJIeYU)0 7 * ("J) Seprosouto JaJaY) "I å | Kristiania. Svelvik. -- Drøbak. Svatsum + Sarpsborg. + gå Fredrikstad. Brevik. + + Kragerø. Grimstad. | Arendal. Langesund. Bamle. t I FF 4 HH: + Sande. + Botne. -t Lillehammer. |- Aal. Arten, die in Schweden gefunden sind und deshalb vielleicht auch bei uns vorkommen dirfen, sind?) Chelifer Schåffert C. L. Koch, Chernes cyrmius (L. Koch), Ch. scorpioides (Herm.), Ch. Tullgrent Strand und Cheiridium museorum (Leach). 1 Vide Ellingsen 1. c. 2) Vide Tullgren 1. c. und Strand: naturvidenskaberne*, 1900]. Arachnologisches [,Nyt magazin f. 6 EMBR. STRAND. [1900 B. Opiliones. Unsere Kentniss der Opilionenfauna Norwegens ist nicht gross. Nur einige meist zerstreute und gelegentliche Aufschliisse dariiber finden sich und zwar in den folgenden Abhandlungen: Strøm, H.: Beskrivelse over ti norske Insekter [,Det Kjøben- havnske Selskabs Skrifter" (Acta Havn.) IX, 1765]. — Er beschreibt und bildet Megabunus diadema (Fabr.) ab, giebt aber die Art keinen Namen. Fabricius: Reise nach Norwegen. 1779. — Hier werden be- schrieben die Arten Phalangwm diadema (= Mega- bunus diadema (Fabr.), Phalangium morio (= Oligo- lophus morio (Fabr.)) und Phalangwm bimaculatum (= Nemastoma lugubre (Mill.)) nach in Norwegen ge- fundenen Exemplaren. Von diesen ist die erstgenannte spåter nicht in Norwegen wiedergefunden, noch ist sie jemals in Schweden gefunden. Thorell, T.: Sopra alcuni Opilioni (Phalangidea) d'Europa e dell, Asia occidentale: [,Annali del Museo-civico di storia naturale di Genova". VIII, 1876]. — Giebt Phalangium parietimum D. G: und Oligolophus alpinus (Herbst) als in Norwegen vorkommend an; die letztgenannte nach Exemplaren von Maasö in Finmarken. Simon EF. Lsteldes IArachndesfrecuilisjenEapon er en 1884 et 1885 par M. Jules de Guerne et M. Charles Rabot [,Bulletin de la Société Zoologique de France*, 1887]. — Giebt Oligolophus alpinus (Herbst) von Ranen, Vefsenmoen, Pasvik und Elvenæs an. Ellingsen, E.: Norske opiliones. [,Det kgl. norske videnskabs- selskabs skrifter”, 1894]. — Enthålt Verzeichniss von 8 Arten, die von Ellingsen gesammelt und von Simon bestimmt waren. Storm, V.: lagttagelser over arachnider i Trondhjems omegn. [, Det kgl. norske videnskabers selskabs skrifter”, 18981. — Heir werden 6 Arten als bei Trondhjem vorkom- mend auigezåhlt. No. 2] ZUR KENNTNISS DER ARACHNIDEN NORWEGENS. 4 Strand, Embr.: Arachnologisches [,Nyt mag. f. naturv.* 1900]. — Hier werden Platybumnus cormiger (Herm.) und Oh- golophus alpinus (Herbst) aus dem Grenzgebiete in Skarmodalen (Hatfjelddalen) angegeben. — — Fortegnelse over endel af hr. Sparre Schneider i det arktiske Norge samlede arachnider |, Tromsø museums aarshefter*, 1900]. — Giebt Oligolophus alpinus (Herbst) von Nord-Fuglø an. Die Anzahl der in den angefiihrten Abhandlungen aus Nor- wegen angegebenen Arten betrågt 10. Im folgenden beschreibe ich 3 neue Arten, so dass unsere Opilionenfauna jetzt enthålt 13 bekannten Arten. Diese Anzahl wird sich gewiss durch mehr eingehendere Untersuchungen vergrössern können; ich erinnere nur daran, dass wåhrend Schweden!) drei Acantholophus-Arten und ebensoviel Liobunum-Arten aufzuweisen hat, kann ich unten nur eine Liobunum-Art und keinen Acantholophus angeben. Die ge- sammte Anzahl der von Thorell fir Schweden aufgefihrten Arten betrågt Ubrigens nur 12. 1. Fam. Phalangiidae. Liobumum C. L. Koch 1839. 1. L. norvegicum Strand n. sp. cephalothorace ante tubereulum oculorum albicanti, antice late migromarginato, nigredine postice triloba vel area amte-ocularis U vel Y albo crasso notala, trumeo praeterea ad margimes albicanti- et migro-variato, colore nigro praesertim mn lateribus segmentorum abdominalium di et i, albo mm 5i et 64 praevalenti, ephippio migro-fusco, sat distincto, utrimque maculis magnis nigricantibus plus minus bene limitato ; palpis migricantibus, ad basin et im apice late albicantibus, pedi- bus sub-cinereis, migricanti- et albicanti-anmulatis; supra eviden- tissume granulosum, glabrum, ante tuberculum oculorum, quod amtice posticeque paene directum est, vix rugosum, spatio supra- mandibulari tuberculis duobus rotundatis munito, margine cepha- 1) Nach Thorell l. c. 8 EMBR. STRAND. [1900 lothoraeis antico sinuato-emarginato; parte femorali palporum, femoribus et trochanteribus spinulosis, patellis tibuisque ad partem sub-spinulosis quoque. — 9. Long. ctreiter 6 millim. Femina. Truncus ante tuberculum oculorum subtilissime sive Vix rugosus, praeterea dense et sat crasse granulosus, setis carens. Margo cephalothoracis anticus non truncatus, sed sinuato-emargi- natus. Tuberculum oculorum supra leviter sulcatum, subtiliter granulosum, åa fronte visum dimidio latius quam altius, a latere visum vix longius quam altius, supra aequaliter et sat fortiter rotundatum, antice et postice paene directum. Spatium supra- mandibulare tubercula duo rotundata, quum desuper inspicitur ce- phalothorax, ostendit. Mandibularum articulus 1.s duplo longior quam latior. Palpi pilosi vel setosi; pars femoralis subter seriem denticulorum habet, praetera duo dentes in margine externe et in- erne ad apicem; pars patellaris seta supra apice instructa; pars tibialis plus duplo et dimidio, vix vero triplo longiore quam latiore; unguiculus denticulatus. Pedes longissimi; femora denticulis vel spinulis parvis nigris sat dense sparsa, patellae et tibiae ad partem et rarius spinulis minutissimis sparsae quoque; trochanteres 6 an- teriores spinulosi. Cephalothorasis segmentum I1.m albicans, antice fascia lata, in medio postice bisinuata vel lobulis tribus formante, striis binis obliquis obsolete fuscis versus latera et maculis fuscis ad angulos posticos notatum; basi tuberculi oculorum alba, dorso tuberculi postice macula oblonga sordide albida. Trumeus praeterea ad margines albicans, fusco- et nigro-maculatus, secundum medio ephippio nigro, utrinque non bene definito praesertim in segmentis 3.0 et 4.0, ubi maculis lateralibus cum ephippio confluentibus, ut haec segmenta ad latera nigra, albo-maculata sint dicenda; seg- mentum abdominis 5.m ad latera et in margine postico paene pure albidum est, segmentum 6.m quoque sed angustius albicans utrin- que. Mandibulae albicantes, palpt nigricantes, horum pars femo- ralis ad basin, pars tibialis summo apice et pars tarsalis albicantes. Pedes cinereo-testacei, femoribus ad apicem infuscatis, patellis paene totis nigro-fuscis, tibiis ad apicem annulo ejusdem coloris praeditis, No. 2] ZUR KENNTNISS DER ARACHNIDEN NORWEGENS. 9 summo apice horum internodiorum albo; coxae et trochanteres cum trunco subter albicantes, immaculatae. Long. trunci circ. 6 millim.; art. 2.5 mandibularum paene 2, palpi 4,5, pedes I 30, II 54, III 33, IV 43 millim. Exemplum singulum ad Kristianiam mense septbr. 1899 inveni. Diese Species steht dem Liobunum gracile Thorell nahe, dirfte aber durch die in der Beschreibung angegebenen Merkmahle ohne Schwierigkeit unterschieden werden. Phalangwm L. 1758. 2. Ph. cornutum L. 1767. — Koch: Die Arachniden, XVI, 3, 5 u. 8, F. 1507—1510 (Cerastoma curvicorne u. C. cornutum). — R. H. Meade: Mon. o. the Brit. sp. 0. Phal. or Harwestmen [, Ann. Mag. Nat. Hist.* (1855).] — Thorell 1. c. P. 488. — Simon 1. c. P. 195 (Ph. opilio). Von dieser Art habe ich nur zwei Exemplare zur Untersuchung gehabt, wovon das eine auf Ringerike im September 1898 von Herrn A. Wollebæk, das zweite von Herrn Conservator Sig. Thor. an Ljan gefunden wurde. 3. Ph. parietinum De Geer 1778. — Koch 1. c. XVI, P. 12, F. 1513—14 (Opilio parietinus) — Mead 1. c. P. 403 — Rel & 186 486, Ein Exemplar wurde am 30ten Septbr. 1899 in einem Wohn- haus in Kristiania von mir gefunden. Platybunus C. L. Koch 1839. 4. P. cormger (Herm.) 1804. — Koch 1.c. III, P. 87, F. 235—236 (Opilio corniger) — Meahe 1. c. P. 405 (Megabu- nus c.) — L. Koch: Bem. z. Ar.-fam. d. Opil. [ ,Correspondenz-Blatt d. zool.-min. Ver. Regens- burg*, 1861] p. 135 (Cerastoma cornigerum). Eine gemeine und weit verbreitete Art, die ich von vielen Lokalitåten besitze: Kristtama !4/; zwei subadulte Individuen, Kingerike Septbr. 98 (Wollebæk), Sande mehrere junge Ex., Klovimoen junge Ind., Ødemark ebenso, und zahlreiche, meist er- 10 EMBR. STRAND. [ 1900 wachsene Exemplare von mehreren Lokalitåten in Hatfjelddalen (Pantdalslien in Susendalen, Brenna, Skarmodalen, Nyborg). Die Månnchen sind bedeutend zahlreicher als die Weibchen. Die Jungen sind deutlicher gezeichnet als die erwachsenen; beson- ders auffallend sind die Annuli der Extremitåten, indem die Tibien einem breiten dunkelbraunen und die Metatarsen einen grauschwarzen Ring in der Spitze tragen. Der Proces an der Spitze von Pars patellaris und die Borsten an der Innenseite desselben Gliedes sind verhåltnissmåssig långer bei den Jungen. Oligolophus C. Koch Matt. 1872. 51108070 (Eabr NONE Kone MER SOR SS 80 (Opilio lucorum) — Meade 1. c. P. 401 (Phalangium urnigerum) — ”Thorell 1. c. p. 492 (Mitopus m.) Ich sammelte einige ad. Exemplare in Aal im Septbr. 1898 und fand auch einige in Hatfjelddalen, wo diese Art doch bei weitem viel seltener ist als Ol. alpinus. 6. 0. alpinus (Herbst) 1799. — Koch 1. c. XVI, P. 16, 18, 36, F. 1515, 1516 u. 1526 (Opilio alpinus, fasciatus u. rufescens) å b. Koch I ePA36(Opiliofpe: trensis) — Thorell 1. c. P. 490 (Mitopus a.) Ist zweifellos die gemeinste Opilion-Art- im arktischen und kommt auch im siidlichen Norwegen vor. In Hatfjelddalen sam- melte ich sie Uberall in grosser Anzahl; selbst in einer Höhe von ca. 1200 m. auf Sandskarfjeldet fand ich (2%/;) sowohl junge als ziemlich erwachsene Individuen. Auch in Sandmnessjöen war sie håufig, und mehrere Exemplare sammelte ich in Aal. Diese Art variirt bekanntlich ziemlich stark und sowohl in Farbe als in der Långe der Extremitåten, der Zahl und Anordnung der Stachelchen des Cephalothorax u. s. w. Die Zåhnchen des Oculartuberculen sind grösser oder kleiner, zuweilen beinahe rudi- mentår. Der Riicken ist oft an ålteren Individuen beinahe ganz einfarbig; die Grundfarbe Abdomens ist nicht selten grinlich. Die Jungen haben, wenn ganz klein (ca. 2 mm. Körperlånge) im Allgemeinen undeutliches Ephippium, die Extremitåten sind grau- braun mit Femur, Patella und Tibia ein wenig heller am Ende; No. 2] ZUR KENNTNISS DER ARACHNIDEN NORWEGENS. 11 die Metatarsen mit sehr deutlichem, grauschwarzem Ring in der Spitze. Venter ist unrein grau-weiss, hinten am dunkelsten. Ce- phalothorax ist vorn gerade abgeschnitten, die Stacheln kaum sichtbar, das Oculartuberculum verhåltnissmåssig gross. Pars femo- ralis ist in der Spitze an der Innenseite starker vorspringend mit verhåltnissmåssig långeren Borsten. Die Extremitåten mit weniger scharfen Kanten, die Borsten an Femora in weniger dichten und in mehr unregelmåssigen Långsreihen gestellt. Wenn die Jungen ein wenig mehr entwickelt sind (3—4 mm. Körperlånge), tritt das Ephippium am öftesten sehr deutlich hervor. Die Extremitåten sind dunkler gefårbt; Tibia ist dunkel gegen die Spitze, Metatarsus hat zwei dunkelgefårbten Ringe, der eine in Apex, der andere an Basis, Tarsus ist in seiner åusseren Hålfte schwårzlich; auch Pars tarsalis ist ziemlich schwarzgefårbt gegen die Spitze. Der Vorderrand des Cephalothorax ist jetzt ein wenig ausgeschnitten, und die Harbekleidung ist durchgehends stårker als im ersten Stadium. PO iridens (€ LL. Koch) 1836. > Koen he 11 P 14 PF173 (Op PES imon NN VPN Scheint ziemlich lokal in seinem Auftreten zu sein, denn in Hatfjelddalen kam er nur auf Rösvandsholmen und bei Nyborg vor, aber besonders am letzgenannten Orte ziemlich zahlreich. Anderswo konnte ich in Hatfjelddalen nicht diese Art auffinden. — In Sandmessjöen war er sehr zahlreich und einige junge Indi- viduen sammelte ich auch auf Dönna. Die meisten von meinen Exemplaren zeichnen sich durch sehr deutliche Ringe an den Beinen aus. S. O. Kulezynskit Strand mn. sp. supra mm lateribus brunnescens, punctis maculisque obscurioribus imtermixtis, non albido-variegatis, ephippio indistineto cum lateribus concolore, vix clariore, nigro-margmato, margme postiee m maculas diwulso, vitta media longitudinali rufo-timncta, anguste fusco-margimata, -persecto; mandibulis supra albido-variegatis, albedine ad basim artieuli 2di fere vittam lomgitudinalem formante; area ante-oculari denticulata (denticulo quoque in linea media et im angulis mar- gimis antici sinuato-emargmatt); tuberculo oculorum albido, leviter 2 EMBR. STRAND. [1900 sulcato, serie denticulorum 5—6 utrinque; spatio supra-mandi- bulari mutico; palpis setosis, non denticulatis, partibus patellart et tibiali im latere interiore leviter rotundatis et peniculo-pulvimatis; femoribus denticulatis, posterioribus angulatis, anterioribus quoque subter et antice sub-angulatis, femoribus 1.4 paris art. 2.0 mandi- bularum non dimidio longioribus. — Long. etre. 6.5 mm. Femina. — Trumcus subtilissime coriaceus, non evidenter granulosus; cephalothorax praesertim in areaante-oculari denticulis minutis sparsis: uno vel duo in linea media versus marginem anti- cum, utrinque tribus in triangulum dispositis juxta illud, in angulis marginis antici duobus vel tribus, quorum uno in ipso apice pro- porrecto, pluribus postice et in medio areae ante-ocularis. Tuber- culum oculorum sat latum, ad longitudinem sulcatum, ordinibus duobus denticulorum parvorum circiter 6. — Spatium supra-mandi- bulare muticum. Mandibularum articulus 1.s desuper visus vix dimidio longiore quam latiore, supra sub-denticulatus, articulus 2.5 setosus, supra ad basin denticulis nonnullis instructus. Palpi setosi, non denticulati; pars femoralis apice intus in tuberculum peniculo- pulvinatum incrassata, partes patellaris et tibialis in latere interiore leviter rotundatae nec in lobos porrectos productae, haec partes quoque peniculo-pulvinatae; pars tibialis latitudine maxima circiter duplo longior. — Pedes non longi; femur 1.i paris mandibularum articulo 2.0 non dimidio longius. Femora angulata, praesertim posteriora, denticulis vel spinulis brevibus in series dispositis armata, subter serie spinulorum vel setarum rigidarum longiorium instructa; tibiae angulatae, pubescentes. Color. Subter albicans, coxis apice infuscatis et basi fusco- maculatis. Cephalothorax nigro-brunneus, area media ante-oculari et margine antico vix clariore, linea media longitudinali crassa atra versus marginem anticum, tuberculo oculorum et denticulis albidis. Dorsum abdomimis brunnescens, — ephippio indistincto, nigro- marginato, marginibus in parte dimidia posteriore dorsi in maculis 6 per paria dispositis, quarum mediae maximae sunt, divulsis, vitta media longitudinali rufo-tincta, postice indistincta, anguste nigro- marginata, persecto; ad latera abdomen vix clarius, maculis parvis nigris variegatum, versus latera ventris vitta longitudinali nigro- No. 2] ZUR KENNTNISS DER ARACHNIDEN NORWEGENS. 3 fusca. Mandibulae testaceae, ad basin articulis 1.0 et 2.0 brunnes- centis, Supra vitta media longitudinali pallida. Palpi testaceo-albi- cantes, partibus femorali, patellari et tibiali linea fusca supra aliaque extus notatis. Pedes brunneo-testacei, tarsis versus basin clarioribus, versus apicem fuscioribus. OG Long. trunci 65 mm.; mandibularum art. 2.0 ca. 1.5, palpe spede OE AT IV mm. Exemplum femineum singulum in Skarmodalen (Hatfjelddalen, Nordland) legi. Haec species Cel. W. Kulczynski, Prof. Cracoviensi dedicata est. 9. 0.m.sp.? (vagans Strand). Diese Form ist vielleicht nur eine Farbenvarietåt von 0. Kulczynskit, und ich wollte sie nicht als definitive neue Art aufstellen, so lange ich nur ein einziges Exemplar davon besitze. Ich gebe daher jetzt nur eine ganz kurze Beschrei- bung, die ich spåter, wenn ich mehr Material erhalte, vervollstån- digen zu können hoffe. Cephalothorax ziemlich einfarbig gelblich braun mit verwischten Zeichnungen, der Augenhiigel am hellsten. Der schwarze Gabel- fleek am Vorderrande deutlich mit heller Ausfiillung; der Vorder- rand hell. Ephippium sehr deutlich, schwarzbraun, nur vorn mit schwacher Andeutung eines röthlichen Mittelstreifen, etwas breiter als bei Ol. Kulceynskii, ziemlich gleich breit mit wellenrandiger, tiefschwarzer Kante, hinten breit abgestutzt und etwas ausgerandet, nur den vordersten drei Viertel des Rickens einnehmend. Abdo- men an den Seiten sowie hinter dem Ephippium graugelblich mit zahlreichen grösseren und kleineren braunen Strichen und Flecken. Besonders auffallend sind die grauschwarzen Streifen, welche in und ein wenig hinter der Mitte des Riickens abwårtz und ein wenig nach vorwårtz Uber die Seiten ziehen. An den zwei letzten Seg- menten findet sich an jeder Seite ein rundlicher, grauschwarzer Fleck von einem helleren Raume umgeben. Sonst ziemlich wie 0. Kulczynsku. — Hatfjelddalen. 14 EMBR. STRAND. [1900 Fam. 2. Nemastomatidae. Nemastoma C. L. Koch 1830. 10: N(lugabre (Null) 1776) SKoen LETT PT RANE bimaculatum) — Meade 1. c. P. 412 (N. bimacu- latum) — Simon 1. c. VII, P. 281. Scheint ziemlich weit verbreitet zu sein, kommt aber Uberall sparsam vor. Ich sammelte die Art in Botne, Jonndalen (Kongs- berg), Sande, Dönna und Lökta, Gberall in wenigen Exemplaren. 15 ZUR KENNTNISS DER ARAGHNIDEN NORWEGENS. No. 2] Die in Norwegen bis jetzt gefundenen Opilionen sind also die folgenden: Kristiania. Ødemark. Botne. Sande. Ringerike. Aal. Fredriksstad. Svatsum. Gausdal. Søndmøre. Hatfjelddalen. Vefsen. Ranen. Bodø. Porsanger. Maasø. Nordfuglø. Trondhjem. Pasvik. Elvenæs. = å Kongsberg. Kragerø Liobunum norvegicum Strand Phalang. parietinum D. G... Boscormuunsb ++ += Oligolophus agrestis Meade . +- morogkapn er alpinusy (kes Jr ++ mdldems (€. bi Koh?) . o + 444 FG Kulezynski Stand. 2 o|o|lele|e vagans Strand Megabunus diadema (Fabr.). . Platybunus corniger (Herm.). + +l FSH . P. triangularis (Herbst) . Nemastoma lugubre (M.)) . . 1) Auch auf den Helgeland- Inseln (Dönna, Lökta, Sandnessjöen). t + 16 EMBR. STRAND. [1900 C. Araneae. Von dieser Abtheilung der Arachniden werden hier nur die Familien der Epeiriden, Attiden, Agaleniden, Drassiden und Dysde- riden beriicksichtigt werden. Die Bearbeitung der drei letzten Fa- milien war von besonderem Interesse, weil diese bei uns bisher nur wenig studirt waren und die Kenntniss der zum Faunengebiete ge- hörenden Arten von diesen Familien deshalb weit geringer war als diejenige der zwei erstgenannten Familien, die in Colletts ,Oversigt af Norges Araneider* behandelt worden sind. Ausserdem ergiebt es sich, dass die Artenzahl derselben in den von mir bereisten Gegenden Nordlands nur sehr gering ist, indem von Epeiriden z.B. in Hatfjelddalen und Vefsen nur 15 Arten gefunden wurden, aber darunter finden sich doch einige besonders interessante Formen, z. B. Cercidia promimens (Wstr.), und in der Verbreitung und Vor- kommen der einzelnen Arten zeigen sich mehrere Eigenthiimlich- keiten. In Betreff der Synonyme der im folgenden angefilhrten Arten verweise ich, Wo nichts anders gesagt ist, auf meine Abhandlung iber die Spinnen Hallingdals.1) Epeiridae. Epeirinae. Epeira (Walck.) 1805. 1. E. angulata (Cl.) 1757. — Koch: Die Arachniden, XI, P.77 — Westring: Araneae Sveciae, P. 23 (Ep. ang. var. a et b) — Thorell: Remarks, P. 3 — Simon: Les Arachn. de France, I, P. Von dieser Art habe ich nur ein einziges Exemplar gefunden und zwar auf Nadelholz in Ødemark %g (3 ad.) Die sehr nahe- stehende folgende Art scheint sie in vielen Gegenden zu ersetzen. 2. E. Nordmanni Thorell 1870. Eine die Nadelhölzer bewohnende Art, die bisher nur im std- lichen Norwegen gefunden worden war, die sich aber auch in den 1) Strand: Araneae Hallingdaliae [,Archiv f. math. og nat.* XXI. No. 2] ZUR KENNTNISS DER ARACHNIDEN NORWEGENS. 97 grossen Wåldern Nordlands findet, indem ich mehrere Exemplare aus Hatfjelddalen, Skarmodalen und Klovimoen mitbrachte. Aber nur subadulte Individuen wurden gefunden; die erwachsenen miissen sowohl nach Colletts wie meinen eigenen Beobachtungen sehr selten sein. Dass die Art auch im nördlichen Norwegen verbreitet war, war nur zu erwarten, da sie auch aus Finnland bekannt ist (Nord- mann sec. Thorell). Ausser aus Nordland habe ich Exemplare untersucht, die bei Kristiania von Herrn Conservator Sig. Thor gesammelt waren. Wenn Dahl!) giebt an, dass diese Art keine Mittelringe an den Tibien haben soll, so stimmt dies nicht mit den von mir untersuchten Exemplaren. SE diademata (Ci.) 1757. Diese Art kommt zweifellos Uberall im Lande vor. Ich habe sie und zwar in subadulten Individuen aus Johndalen (bei Kongs- berg), Botne, Lökta, Dönna, Fellingfors und Klovimoen in Vefsen, Skarmodalen und Aal; an der letztgenannten Stelle wurden sie im Winter unter Rinde oder bei Thauwetter am Schnee kriechend ge- funden. Erwachsene Exemplare fand ich in Hatfjelddalen (Zu- sammen mit Jungen) im August, darunter ein Månnchen, welches zur Varietåt stellata C. L. Koch gehört; die Varietåt peleg (CI.) wurde nicht bemerkt — In Lier wurden adulte Exemplare von Herrn Å. Wollebæk im September 1898 gesammelt. 4. E. quadrata (CI.) 1757. Kam iberall viel seltener als die folgende Art vor und meistens nur in jungen, zum grössten Theil kaum mit Sicherheit bestimm- baren Exemplaren und zwar an den folgenden Stellen: Kongsberg, Skarmodalen, Susendalen und Brenna (Hatfjelddalen). Erwachsene Individuen fand ich nur bei Sandnessjöen; ausserdem sandte mir Herr 0. J. Lie-Petersen ein £ ad. aus Hop bei Bergen. 5. E. marmorea (Cl.) 1757. In Hatfjelddalen war diese Art ausserordentlich zahlreich, bei weitem håufiger als irgend welche andere Hpeira-Art. Sowohl im Thalgrund wie hoch im Gebirge war sie gleich zablreich; tief in 1) Dahl, F.: —Analytische Bearb. d. Spinnen Norddeutschlands [,Schriften d. naturw. Ver. f. Schleswig-Holstein*, B. 1885]. 9 18 EMBR. STRAND. [ 1900 den Nadelwåldern fand ich sie doch gewöhnlich nicht. — Auch an allen den im siidlichen Norwegen besuchten Lokalitåten wurde sie, aber natiirlich nur in unentwickelten Exemplaren gefunden, dagegen fand ich kein einziges Exemplar auf den Helgelands-Inseln (Dönna, Lökta, Alstenö), was sehr auffallend ist; es scheint als ob sie dort von Ep. quadrata ersetzt wurde. Diese wie andere Figenthim- lichkeiten in der Verbeitung dieser Art (so Zz. kommt sie bekannt- lich nicht in England vor), wird es die Sache der Zukunft zu er- klåren werden. — ÉEndlich erhielt ich ein Individuum aus Hop (Lie-Petersen). Erwachsene Individuen wurden erst im August gefunden. — Die Variabilitåt dieser Art ist bekanntlich ziemlich gross in Betreff der Farbe. Aber auch die Långe der Extremitåten ist sehr ver- schieden; ich habe Exemplare ("od") gemessen, die bei gleicher Körpergrösse (Ceph. = ca. 4 mm.) in Betreff der Långe der Vorder- beine zwischen 13 und 18,5 mm. variiren; bei erwachsenen Weibchen ist der Unterschied in der Långe derselben Beine selten mehr als ein Paar Millimeter. — Einzelne von meinen Exemplaren bilden gewissermassen einen Uebergang zwischen Ep. marmorea und pyramidata in der Farbe; da dies aber nur junge Individuen sind und diese ja bekanntlich am meisten sehr verschieden gefårbt sind, so ist daraus nicht ohne weiteres zu schliessen, dass die gedachten Formen einer und derseiben Art angehören. Da ich ausserdem kein entwickeltes Månnchen von Hp. pyramidata untersuchen konnte, kann ich nichts weiteres darilber sagen, ob marmorea und pyrd- midata distinkte Species sind oder nicht, flihre sie aber vorlåufig als solche auf. Das von Herrn Lie-Petersen erhaltene Exemplar (37 ad.) war ein albinistisches Individuum, das ein wenig nåher beschreibt werden muss. — Abdomen war ziemlich corrugiert, so dass die Farbe etwas undeutlich war, nur so viel konnte gesehen werden, dass es am Riicken viel heller als normal gefårbte Individuen gewesen war; der Bauch war dagegen normal geiårbt. Cephalothorax war einfarbig gelbweiss ohne Andeutung weder zu Lateralbinden noch zu Mittelstreifen. Die Augen sind ohne Pigment und also von derselben gelbweissen Farbe wie Cephalothorax; dagegen sieht No. 2] ZUR KENNTNISS DER ARACHNIDEN NORWEGENS. 19 man ein wenig hinter sowohl Median- wie Lateralaugen einen dunkleren, pigmentierten Flecken, der durch einen schwach pig- mentierten Streifen mit den Augen in Verbindung steht. Sternum, Maxillen und Mandibeln sind beinahe ebenso hell gefårbt wie der Riicken des Cephalothorax, nur die Maxillen sind an der Basis etwas dunkler. Die Palpen sine auch gelblich weiss, nur die Spitze der Genitalien etwas gebråunt. Die Beine ebenso gefårbt, nur die Spitzen von Femur, Patella, Tibia und Metatarsus schwach ge- bråunt, keine Spur von Mittelringen. Die Borsten der Extremitåten sind bråunlich. 6. E. pyramidata (CI.) 1757. Unvollkommen entwickelte Individuen aus Johndalen, Botne, Fellingfors (Vefsen), Klovimoen und mehreren Stellen in Hatfjeld- dalen. Viel seltner als marmored. eden bane GSE Hakhnk ut Kocha Die Arachn., BI Pi 24 BOIS 18 128 == WES 1 Gi IP, 31 — Blackwall: Spiders o. Great-Brit. P. 333. Exemplare sind gefunden m Sande, Ødemark, Skibvik bei Lyngør (1897), Skarmodalen und Hatfjelddalen, aber alle sind unentwickelt und die Bestimmung deshalb etwas zweifelhaft. 8. E. cornuta (Cl.) 1757. — Kulczynski: Araneae in Camtscha- dalia a Dre Dubowski collect ae (Ep. vicaria). Ich besitze adulte Individuen von Dönna, Fredrikstad (Wolle- bæk) und Hop (Lie-Petersen), sammt em eimziges Exemplar aus Hatfjelddalen (Nyborg *"/3). Dass diese gemeine Art so åusserst selten in Hatfjelddalen war), gehört zu diesen seltsamen Erschei- nungen in der Verbreitung vieler Thierformen, die nur kinftige eingehende Untersuchungen erklåren können. Es ist eine interessante Thatsache, dass die hier in Skandina- vien vorkommende Hp. cornuta nicht dieselbe Form ist als diejenige in Mittel-Europa vorkommende, welche bisher als völlig identisch mit der skandinavischen angesehen wurde. Damit hångt es so 1) Dass es nicht Zufålligkeiten zuzuschreiben war, dass ich nur ein Exemplar davon mitbrachte, kann ich versichern, da ich, einmal auf ihre Seltenheit aufmerksam geworden, sehr eifrig nach ihr an den mir aus dem stdlichen Norwegen als ihre Lieblingsorten bekannten Stellen suchte. 20 EMBR. STRAND. [1900 zusammen. Der ausgezeichnete Krakauer Arachnologe, Professor W. Kulceynski beschrieb seiner Zeit nach Exemplaren aus Kamt- schatka eine Art, Hp. vicaria, die sehr nahe verwandt mit cornuta sein sollte. Diese Form wurde in neuester Zeit auch in England und Rusland gefunden. Da dies etwas auffallend war, schrieb Herr Kulceynski an mich mit der Bitte ihm einige skandinavische Exemplare von cornutd zur Untersuchung zu schicken. Da er diese erhalten hatte, konnte er mir melden, dass sie alle ohne Aus- nahme der Form vicaria angehörten. Da nun die skandinavische Form selbstverståndlich den Clerck'schen Namen cornuta behalten muss, so wird also vicaria Kule. als synonym dazu zu ziehen und die mitteleuropæische Species (Subspecies?) muss einen anderen Namen erhalten (wohl Ep. foliata Schrank). 9. E. patagiata (C1.) 1757. Auf Nadelholz wurden in Ødemark (in der Nåhe von Gjöl- sjöen) zahlreiche, meistens erwachsene, Individuen gesammelt, ebenso in Botne, Sande und bei Kongsberg. Auf Dönna und an ein Paar Stellen in Hatfjelddalen (Krutaa, Susendalen) fand ich sie auch, aber nur in einzelnen, unentwickelten Individuen, so dass diese Art auch sehr wenig håufig war. — Lier und Fredrikstad ( Wollebæk). 10. E. omoeda Thorell 1870. — VWestr. 1. c. P. 44 (E. bicornis) — Aae, Le 18 19, Auf Nadelholz sammelte ich in Sande und Botne viele Exem- plare, die so jung und wenig entwickelt waren, dass die Bestinmmung ein wenig zweifelhaft ist. Collett fihrt diese Art von Kristiania und Drammen, Storm von Trondhjem auf. ME Kcueurbama (GID TdT. Sowohl erwachsene als junge Individuen sind an allen unter- suchten Lokalitåten gefunden; am meisten kommt sie wohl auf Laubholz oder Stråuchern vor, sie ist aber auch håufig auf Nadel- holz und Wachholder gefunden. Ausserdem habe ich Exemplare aus Lier und Ringerike (Wollebæk), Kristiania (Thor) und Hop (Lie-Petersen) gesehen. 12. E. alpiea L. Koch 1869. — Thor. 1. c. P. 547 — Simon egene: No. 2] ZUR KENNTNISS DER ARACHNIDEN NORWEGENS. DI Von dieser seltenen Art besitze ich nur ein einziges Månnchen aus Hatfjelddalen und zwei zweifelhafte Exemplare aus Botne. Sie war bisher aus Asker, Aamot und Foldenfjord bekannt. 13. E. Sturmi Hahn 1837. — Westr. 1. c. P. 53 (Ep. agalena) nord PP (Bpagalena) Mehrere adulte Individuen wurden in Ødemark auf Nadelholz und Binsen gesammelt; ebenso habe ich ein Paar Exemplare aus Botne, eines aus Johmdalen und bei Kristiumia hat Herr Sig. Thor sie gefunden. (yclosu Menge 1866. RC eonica (Pall.) 1772. In Ødemark sammelte ich viele ad. Individuen auf Nadelholz, ebenso einige wenige in Botne und Sande, in Johndalen auch einige junge Exemplare. In Hatfjelddalen scheint sie wenig håufig zu sein, indem ich nur finf Exemplare fand, dagegen war sie bei Klovimoen in dem dunklen Nadelwald an der sidlichen Seite des Flusses (Vefsna) ausserordentlich håufig; ihr Gespinnst hing in beinahe jedem Baum. Sie scheint so etwas sporadisch in ihrem Vorkommen zu sein. Auch bei Fellingfors und Kristiania (Sig. Thor). Cercidia Thorell 1870. 15. €. prommens (Westr.) 1851 — Meade: Descr. 0. a. new spe- ciesoSpiderså Panna Maso Na ist 3 S. VII, P. 20 (Epeira bella] — Blackw. I. c. P. 349 (89. bele) — aka 1D6 Aam d 1805 Preussen, P. 28 (Atea spinosa) — Menge: Preus- sisehefSpingen NARA SORG ereeis på) Von dieser Art, die neu fir die Fauna Norwegens ist, habe ich ein adultes Weibchen aus Skarmodalen und ein subadultes aus Susendalen (Pantdalslien *;). Simga (C. L. Koch) 1836. oe hamata (CLNI757 3 Koch Le, På 42 estere PJ OINS. melanocephala == Thor eR28. 22 EMBR. STRAND. [1900 Ein einziges Exemplar fand ich bei Ljan (Kristiania) 17/, 1898. 17. 8. pygmaea (Sund.) 1830 — Koch I. c. XI (S. anthracina u. trifasciata) — W/estr. 1. c. P.57 (S. Heri — Thor. Ve P 26: Von dieser seltenen Art, die bisher nur aus der Umgegend von Kristiania (Collett) und Trondhjem (Storm) angegeben wurde, habe ich zwei Individuen untersucht und zwar aus Ringerike (Wollebæk) und Kristiania (Sig. Thor.). Zila (CBR KOcmIS39) 18. Z. atrica (C.L. Koch) 1844 — Westr. 1. c. P. 69 — Blackw. Le 12 838 (9, flbonylle) — Thor Å & P. I. Ich habe nur drei erwachsene Individuen gefunden und zwar in Skibvik bei Lyngør **/19 97. 19. Z. Stroemi Thorell 1870. Nur zwei Exemplare fand ich und zwar bei Kongsberg und in Ødemark. Meta (C. L. Koch) 1836. 20. M. segmentata (CI.) 1757. Gemein und håufig an allen von mir besuchten Lokalitåten; ebenso habe ich sie aus Lier, Ringerike und Fredrikstad (Wollebæk) und Kristiania (Sig. Thor.) sammt Skibvik (mihi). — Die meisten Exemplare wurden auf Nadelholz gefunden. Unter dem obiegen Namen habe ich auch die Form M. Mengei (BI.) eingeschlossen, da ich sie nicht als eigene Art ansehen kann. 21. M. Merianae (Scop.) 1763. — Westr. 1. c. P. 76 (M. fusca) — Blackw. 1. c. P. 351 (Epeira antriada) — Thor. Me 1R436: Ein entwickeltes Weibchen und mehrere Jungen fand ich in Felsspalten am Meere auf Dønna (%/;). Ebenso habe ich ein junges Individuum aus Sande. No. 2] ZUR KENNTNISS DER ARACHNIDEN NORWEGENS. 23 Tetragnathinae. Tetragnatha Latr. 1801. 22. T. striata L. Koch 1862 — L. Koch: Beitråge z. Arach.-Fauna Galiziens, P. 15 == Thor. 1 €. P.(42. Von dieser sehr seltenen Art, die bei uns bisher nur bei Kri- stiania und in Enebak gefunden worden war, habe ich sieben Exemplare untersucht, die in Lier im September 1898 von Herrn Wollebæk gesammelt wurden. Die Art wurde bisher aus Bayern (L. Koch), Schweden (Th., Westr.), Ungarn (Kulez.), Holland (v. Hass.) ausser aus Norwegen vemeldet. | goeepinicolank Koch 1870! Ein Exemplar (9) von Kongsberg glaube ich hieher ziehen Zu mUssen. oe obinsa GL Koch 1837 Einige Exemplare wurden in Sande, Ødemark und Ringerike ( Woll.) gesammelt. Doeeestensa (LL) 758. Diese Art fand ich sehr gemein an den allen angegehenen Lokalitåten; ebenso sammelte sie Herr Wollebæk bei Fredrikstad und in Lier und Herr Lie-Petersen bei Hop. Unter denen in Ødemark gesammelten Exemplaren fand sich eines mit monströser pars cephalica. Diese ist vorn stark gerundet, das Augenfeld nieder gedriickt und etwas nach vorn verzogen, SO dass es sich eine breite, scharfe, quergehende Leiste bildet, welche die Wurzel der Mandibelen iberragt und an deren vordersten Kante die Vorderaugen sitzen. Auch hinten und an den Seiten ist pars cephalica mehr als gewöhnlich niedergedriickt, so dass die Mitte derselben eine runde Wölbung bildet. Die Augen der zweiten Reihe sind ganz rudimentår und sind gewiss nicht sehfåhig gewe- sen; sie erscheinen nur als kleine runde Punkte von derselben Farbe wie der Riicken des Cephalothorax. Die Augen der ersten Reihe sind auch kleiner als gewöhnlich, gelbbråunlich, ohne schwarzen Ring und beinahe ganz glanslos. Die Mandibeln sind auch etwas verkimmert. DÅ EMBR. STRAND. [1900 Auch zwei anderen Individuen wurden gefunden, die etwas reducierten und unpigmentirten Augen hatten. Dies war besonders auffallend an den hinteren Mittelaugen. 26. T. Solandri (Scop.) 1763. Einige junge Individuen wurden gesammelt in Ødemark, ein subadultes Månnchen in Johndalen und bei ,Hatfjeldvaagen" (Ny- borg, Hatfjelddalen) war sie ziemlich zahlreich auf Nadelholz, doch leider noch am meisten in unentwickelten Exemplaren. In Ødemark wurde ein monströses Individuum gefunden, welches wahrscheinlich hermaphroditisch war. Es war nåmlich mit einem månnlichen und einem weiblichen Mandibeln versehen, ausserdem war die Maxille an derselben Seite wie der månnliche Mandibel (die rechte) ein wenig långer und spitzer als die linke. Der ,g-Man- dibel" war sonst nicht von normaler Bildung; seine Klaue war so klein und ganz wie diejenige des ,&-Mandibels*; sie war etwas nach aussen gedreht, so dass sie beinahe auf die rechte Maxille Zeigte. Ausser den Zåhnchen, die um die gedachte Klaue standen, hatte der Mandibel an der Innenseite wie gewöhnlich bei normalen »o7-Mandibeln" eine lange Klauenfurche, die an der Vorderseite eine Reihe von 6 ziemlich gleich grossen und gleich weit entfernten Zåhnchen hatte; an der Hinterseite standen 8 Zåhne, wovon die zwei ersten grösser als die ibrigen waren. Dieser Klaufurche entspricht keine eigentliche Klaue, dagegen geht von der Spitze des Mandibels ab, an der Seite der Basis der kleinen Klaue, ein kurzer, plattenförmiger, membranöser Proces, der an der Basis sehr breit ist, aussen etwas abgerundet und in eine Spitze endet. Er ist ziemlich gerade und also nicht nach der Klauenfurche gebogen, hell gefårbt, von oben gesehen beinahe durchscheinend und mit einzelnen meist kurzen Haaren bewachsen. Dieser Proces muss wahrscheinlich als ein Rudiment der fehlenden ,o7-Klaue* ange- sehen werden. An der Oberseite des Mandibels findet sich kein Zahn oder Proces. Der braunen Spitze ausgenommen ist er gelb- lich weiss gefårbt, mit sparsamen schwarzen Haaren bekleidet. No. 2] ZUR KENNTNISS DER ARACHNIDEN NORWEGENS. 25 Attidae. Wie bekannt ist die arktische Attiden-Fauna sehr arm an Arten, wesshalb ich auch als Resultat meines Sammeln in Nordland nur zwei Arten angeben kann. Trotzdem dass ich Hunderte von Exemplaren davon mitbrachte (die eine Art Ergane falcata (CI.) war nåmlich ausserordentlich håufig), so fanden sich darunter wie gesagt nur zwei Arten. Dieses Resultat war doch selbst får ark- tische Gegenden auffaliend schlecht, so dass es muss wahrscheinlich besondere lokale Verhåltnisse sein, die daran Schuld tragen und hoffentlich werden kinftige Untersuchungen nachweisen können, dass mehr als zwei Attiden-Arten sich im arktischen Norwegen gefunden werden können. Dass z.B. die im schwedischen Lapp- land gefundenen Arten Pellenes lappomicus (Sund.), Euophrys erraticea (Walck.), Attus terebratus (Ul), Dendryphantes rudis (Sund.) oder die westsibirische Art Attus Fimschmi L. Koch auch im arktischen Norwegen gefunden werden können, ist ja gar nicht ( unmöglich. Dendryphantes C. L. Koch 1837. peeD erd Sund) 1833. Ein entwickeltes Weibchen wurde in Sande, in Botne ausserdem subadulte Exemplare gesammelt. — Auch aus Ringerike (Wollebæk). FHpiblemum (Hentz) 1832. DONE scemicun (CI) 1757. Diese Art habe ich aus Botne, der Umgegend von Kristiania (31/3 subad.) und Lyngør (1897). 29. E. cingulatum (Panz.) 1797. Erwachsene Weibchen wurden in Ødemark und bei Kongsberg gesammelt. Ebenso Uberwinternde Individuen unter Steinen in AG (Cho) Ergane Keys. 30. E. arcuata (CIl.) 1757. — Koch 1. c. XII, P. 223 (Euophrys farinosa, 9), XIV, P.30 (Euoph. a. 7) — Westr. 26 EMBR. STRAND. [1900 Kelk SØ(Arvs a) — Mor Le P. J96 (Aus farinosus 9) — Kulezynski” Conspectus Attoida- rum Galiciae, P. 75 (Hasarius arcuatus). Von dieser sehr seltenen Art, die bisher nur bei Fredrikshald (Collett) gefunden war, babe ich eine $ ad. von Ødemark und eine von Ringerike (Woll). Ich bin in der Synonymie fir diese und die folgende Art dem griindlichen Darlegen derselben von Herrn Prof. Kulceynski ge- folgt. Meine Art ist desshalb dieselbe, welche Collett unter dem Namen Attus farinosus (Koch) auffihrt. Die von Storm bei Trond- hjem gefundene Art (,Attus arcuatus (CI.)*) ist wahrscheinlich dieselbe als die Thorell'sche ,Attus arcuatus (CI )*. TE EO) I SKodn LE XV 18 2 (Busjoasys å.) — VWestr. 1. c. P. 578 (Attus f.) — Thorell 1. c. P. 394 (Attus f. 9 et 37% A. arcuatus 9 non Å) — Kulczynski 1. c. P. 75 (Hasarius f.). Ist gefunden in Ødemark (subad. et ad.), bei Kongsberg (subad.), Kristiania, in Botne und Sande (ad. et subad.), auf Dønna, bei Fellingfors und Klovimoen (zahlreiche subad., wenige ad.) und Uberall in Hatfjelddalen, Wo sie eine der gemeinsten Spinnen war. Am öftesten wurde sie auf Nadelholz gefunden, aber auch auf Laubholz, Stråuchern und im Grase findet man sie håufig. Reife wie unreife Thiere findet man neben einander das ganze Jahr, so dass man kaum eine bestimmte Zeit als Frscheinungszeit fir entwickelte Individuen angeben kann. (L. Koch giebt in , Verzeichniss d. bei Nirnberg bis jetzt beobachteten Arachniden" [, Abhandl. d. naturh. Ges. zu Nirnberg". VI] an, dass ,im Mai und Juni beide Geschlechter entwickelt".) — Die Anzahl der unter- suchten adulten Weibchen war ungefåhr das zweifache derjenigen der Månnchen. Die Farbe ist bekanntlich sehr varirend. — Bei einzelnen jlngeren Individuen sind die dorsalen Zeichnungen des Abdomens derjenigen von Euophrys reticulata (BI.) ziemlich gleich. — Bis- weilen sind die Thiere beinahe ganz einfarbig schwarzbraun, so selbst die Querbinde des Cephalothorax undeutlich ist; nur die Hiften, Tarsen und zum Theil der Bauch sind heller. Diese No. 2] ZUR KENNTNISS DER ARACHNIDEN NORWEGENS. 20 Farbenånderung, die schon von Menge (,,Preussische Spinnen*. IX) erwåhnt wurde und die dem Thiere ein ganz fremdartiges Aussehen verleiht, so dass nur eine eingehende Untersuchung die Identitåt desselben konstatiren kann, dirfte eine eigene Benennung verdienen. Als solche schlage ich vor nigro-fusca n. Von ausgezeichneten Exemplaren dieser Varietåt habe ich nur ein einziges (von Røsvandsholmen), aber mehr oder weniger deut- lichen Uebergangsformen werden von zahlreichen Individuen gebildet. Attus (Walck.) 1805. 32. Å. terebratus (CI.) 1757. Ein adultes Weibchen von Kristiania (Sig. Thor). 33. Å. pubescens (Fabr.) 1775. — Koch*) I. c. XIV, P. 9 (Euo- gaays pp — Wesua. 1.6, P., 5601 Møre 6 P. 381. Auch von dieser Art nur ein Unicum (Kristiania, Sig. Thor). sorcolm (GC EKocn EST Kon Me SVP (Buoparys 11 Wester Ve PI573 hor le P SG = Klas LL & På 77% Von dieser bisher nur bei Kristiania und Arendal gefundenen Art fand ich vier Exemplare auf Rösvandsholmen. Diesen arkti- schen Individuen fehlen das vorderste Paar der Röckenflecken, ge- 1) Dass die Koch sche Art Euophrys pratincola mit pubescens synonym sein soll, scheint wenig wahrscheinlich zu sein. Pratincola hat (sec. Koch) die »Gestalt von Fuoph. arcuata*, sollte also eine Frgane und kein Attus Sens. str. sein. Sie ,bewohnt nasse Wiesen . . . .%, wåhrend pubescens an Mauern, Zåunen etc. gefunden wird. Dass Koch die Art pubescens, mit welcher er wohl bekannt war (. . . eine der gemeinen Arten .. sah sie iUberall an Mauern* etc. sagt er) und deren Farbenvarietåten er desshalb auch kennen musste, unter einen ganz neuen Namen wirde be- schrieben haben, ist ja wenig wahrscheinlich. Ausser bedeutenden Ver- schiedenheiten in Farbe, Grösse etc., sollen die Palpen von pubescens ,mit langen, eiwas gebogenen Borsten besetzt* sein, wåhrend weder die Be- schreibung noch Abbildung von pratimcola etwas von langen Borsten an- giebt. Desshalb scheint es mir wohl begrindet zu sein, wenn Thorell, Menge, Ohlert, Pavesi u. a. nicht die letztgenannte Art als Synonym zu Attus pubescens (Fabr.) gezogen haben, sondern sie als eine distinkte Spe- cies ansehen. Selbst ob sie seit Koch's Zeit nicht wiedergefunden sein sollte, so ist ja das nicht geniigender Grund dazu sie ganz zu ibersehen. 28 EMBR. STRAND. [1900 hören also der Farbenånderung an, welche von Thorell unter dem Namen ÅAttus mameus beschrieben wurde. Das Vorkommen dieser Art so weit gegen Norden gehört zu den bemerkenswerthen Erscheinungen in der Verbreitung der Spinnen. Aelurillus Sim. 35. ÆÅe. v-insigmitus (Cl.) 1757. Ein Exemplar aus der Umgegend von Kristiania (54. Thor) und zwei junge Individuen von Ødemark. Heliophanus C. L. Koch 1833. 36. H. cupreus (Walck.) 1802. In Botne sammelte ich mehrere sowohl reife wie unreife Exem- plare, in Ødemark ein einziges und bei Kristiania fand ich (3) ein Uberwinterndes Individuum in einer feinen Seidenhiille unter einem Stein. Auch bei Lyngør (1897). Euophrys (C. L. Koch) 1834. 37. LE. reticulatus (Blackw.) 1853. — Blackw. 1. c. P. 60 (Salti- eus r.) — Thor. I: c. p. 404. Diese Art, die bisher nur bei Kristiania gefunden war, wurde von mir in zwei Exemplaren i Sande. gesammelt. Agalenidae. a. Dictyninae. Dictyna Sund. 1833. 38. D. arundinacea (Linn.) 1758. Diese Art ist aller Wahrscheinlichkeit nach tberall im Lande verbreitet und håufig; ich fand sie an allen untersuchten Lokalitåten (ausg. Dönna und Lökta). Sie kommt am meisten auf Båumen und Stråuchern und zwar besonders auf Nadelholz vor; aber auch unter Rinde und Steinen findet man sie bisweilen. 39. D. uncinata Th. 1856. So weit ich nach meinen Einsammlungen schliessen kann, No. 2] ZUR KENNTNISS DER ARACHNIDEN NORWEGENS. 29 kommt diese Art im nördlichen Norwegen wenigstens ebenso håufig wie die vorhergehende Art, aber im stdlichen Norwegen weniger håufig vor. — Bei Klovimoen fand ich (wahrscheinlich zufålliger- weise) nur uncmata, nicht arundinacea; auf den Helgelandsinseln kommt vielleicht wegen Mangel an Nadelholz keine Dictyna vor. — Ausser in Vefsen und Hatfjelddalen fand ich sie bei Kongsberg und Kristiania. Amaurobius (C. L. Koch) 1837. 40. Å. fenestralis (Stroem) 1768. Wurde in Sande, Botne, bei Kongsberg und Kristiania ge- funden. In Nordland wird man sie wahrscheinlich vergebens suchen; auch bei Trondhjem kommt sie nach Storm nicht vor. b. Agaleninae. Cryphoeca Th. 1870. Me Esiuicola (CP Koch) 1834. Diese Art kommt wahrscheinlich in allen waldigen Gegenden im ganzen Lande vor; aus dem siidlichen Norwegen habe ich aber nur Exemplare von Botne und Hallingdal, was in fehlenden Unter- suchungen im Spåtherbste, da sie am zahlreichsten ist, seine Ursache haben dirfte. — Sie findet sich auf Nadelholz und unter Rinde; bei Pantdalslien (Susendalen) fand ich sie sehr zahlreich unter lossitzender Rinde an Birkenstumpfen; sie bewachte ihre flachen, an die Rinde festgesponnenen Fiersåckchen, die eine sehr geringe Anzahl von Eiern enthielt (höchstens 12). C. Argyronetinae. Argyroneta Latr. 1804. AD, Aaron (OL) 7575 Nur ein einziges bei Kristiania gefundenes Individuum dieser Art (von Herrn Sig. Thor gesammelt) habe ich zur Untersuchung gehabt. Die einzigen norwegischen Fundorte fir die Wasserspinne sind bis jetzt Ringerike und Kristiania, so dass sie scheint ziemlich selten zu sein. 30 EMBR. STRAND. [1900 Drassidae. Clubiona (Latr.) 1804. 43. C. germanica Th. 1870. Neu fiir die Fauna Norwegens. Bisher nur in Sande gefunden. MO Goran CL) Kodn 1839, Ebenso neu fiir die Fama. Ein einziges Individuum (9 ad.) wurde auf Nadelholz in Ødemark %/; gefunden. 05 Gosen 10 Kon N807. Scheint auch ein seltenes Thier zu sein, denn nur ein Unicum (9 ad.) wurde entdeckt. (Sande ”/,). 46. C. pallidula (Cl.) 1757. Ein erwachsenes Månnchen fand ich in Botne und in Aal sammelte ich diese Art in zahlreichen Exemplaren unter Rinde an Nadelholzstumpfen am 22.sten December 1899. — Ebenso in Lier (Wollebæk). AP NO irivias ONE Koca 18901 Neu fir die Fauna. Scheint nicht selten im sidlichen Norwegen zu sein, da ich sie bei Kongsberg, in Ødemark, Sande und Botne sammelte und Uberall in mehreren Exemplaren. Auf Nadelholz. 48. UC. erratiea C. L. Koch 1836. Ist weit verbreitet und wenigstens im siidlichen Norwegen ziemlich håufig. Ich fand sie in erwachsenen und 9 in Botne, Sande und Ødemark; aus Nordland besitze ich dagegen nur zwei Individuen (7 ad.) und zwar aus Vefsen (Klovimoen und Felling- fors). — Auf Nadelholz. 49, UC. frutetorum L. Koch 1866. Neu fir die Fauna. Ein adultes Månnchen aus Sande. 50. C. reclusa Cambr. 1863. Diese Art kam in Skarmodalen und auf Rösvandsholmen (Hatfjelddalen) im August ziemlich håufig in erwachsenen Exem- plaren vor. Ausserdem wurde sie in Ødemark, Sande und bej Kongsberg gefunden. — Auf Nadelholz und einmal unter Rinde. 51. C. norvegica Strand n. sp. (Fig. &, die letzten Palpen- glieder von unten gesehen) cephalothorace lutescente, marginibus No. 2] ZUR KENNTNISS DER ARACHNIDEN NORWEGENS. SIL imdistinete obseurioribus, abdomine fusco-rufo, vitta media longi- tudinali obseuriore, oculis sertei anticae subaequalibus et epatiis fere aequalibus, dimidto diumetro mediorum vix remotis, mediis posticis inter se spatio paullo majore quam a lateralibus disjunetis: parte tibiali palporum maris processu erasso, subter in formam 2 spiculorum, deorsum directorum, producto, et stilo longiore, acutiore, antice directo, supra processu retro et sursum directo instructo, ornata. — of ad. — Mas. (Cephalothorax 2 mm. longus, 1,3 mm. latus, lateribus rotundatis, antice sinuato angustatus, fronte quam dimidia pars thoracica vix angustiore, dorso a declivitate postica usque ad oculos posticos subrecto, antice parum magis quam postice declivi, pube cinereo albida, sericeo niienti tectus, lutescens, capite parum aut vix infuscato, sulco ordinario, qui parum longior est quam intervallum oculorum mediorum posticorum, nigro-fusco, radiis infuscatis in thoracis lateribus valde indistincetis, oculis cingulis nigris circum- datis. Oculi medii omnes subaequales et rotundi sunt, laterales antici mediis paullo minores, ovati, laterales postici etiam paullo ovati videntur, series antica recta, postica paullulum procurva; oculi anteriores inter se spatiis subaequalibus, dimidio diametro mediorum vix remoti, medii a posticis mediis spatio diametrum fere aequante, hi inter se intervallo quam diameter duplo fere majore, a lateralibus spatio minore disjuneti; laterales antici et postici con- tingentes. Sternum pilosum, pilis in punctis sat crebris, impressis, insistentibus, marginibus inter pedum insertiones impressis, pallide flavum, fusco marginatum. Mamdibulae brunneae, aeque fere longae ac patellae anticae, femora antica crassitudine fere aequantes, parum aut vix projectae, carinis carentes, lateribus et dorso fere rectis, dorso pilis longis, sat multis ornato. Maxillae mandibulis pallidiores, basi convexae, apicem versus paullo dilatatae, labio plus quam */3 longiores, margine apicali exteriora versus rotundato, cum margine exteriore angulum valde obtusum, intus oblique trun- cato. Labium infuscatum. Palpi lutei; pars femoralis supra acu- leo 1, ad apicem 3 ornata, patellaris cum tibialis aequali fere longitudine; pars patellaris subter apice in latere interiore tuberculo parvo, brunneo, supra'in apice seta tenui ornata; pars tibialis in pg | EMBR. STRAND. [1900 latere exteriore apicis processu crasso instructa: quum desuper in- spiciatur palpus pars tibialis apice + processus paullo minores videntur quam dupla longitudo partis tibialis; processus brevior quam latior, apice rotundato, margine nigro, nitente, supra con- vexus, subter apice duobus spiculis, aeque magnis, subperpendicu- laribus, coniformis, instructus. Praeterea processus alius, inferior, longior sed multo gracilior, horisontaliter antice directus, in parte dimidia apicali valde augustatus et in spinam teretem, leviter deor- sum curvatam, in acutum desitam, formatus, in latere superiore adest processus spiniformis, oblique sursum directus, non minus longus quam pars antica acuminata illius processus horisontalis. Pars tarsalis apice late truncata bulbum paullo superat. — Pedes lmi paris 6,2, 2di 6,4, 3tii 5,2, 4ti 7 mm., tibia cum patella 4ti paris 2,1 mm., metatarsus 4ti paris 2, lmi paris I mm. longus; color pedum quam cephalothoracis pallidior, apicem versus Ssubru- bicundus; femora omnia ornata aculeis 1. 1. I supra et I antice, praeterea femora 4 posteriora 1 postice habent; patella 4ti paris postice aculeo 1 ornata; tibiae 4 anteriores subter aculeis 2. 2, Stuikparis subter Nik antce ed poste NA Thpansøsubier 1.1, postice 1. 1. 1, antice I armatae; metatarsi 4 anteriores subter ad basin 2, 3tii ad basin subter 2. 2, 4ti paris pluribus aculeis, sat irregulariter dispositis, armati; scopula adest in tarso et meta- tarso pedum anteriorum, in tarso et metatarso apice pedum 4ti paris. Åbdomen cephalothorace angustius, fusco-rufum, vitta media longitudinali, indistincta, obscuriore, pone medium dorsi obsoleta, praeterea dorsum punetis lineolisque pallidioribus adspersum, subtus parum aut non pallidius quam supra et utrinque lineis duabus ab operculo pulmonali usque ad mamillas extensis pallidis, pube cinereo albida, sericeo mnitenti, tectum. — Femina ignota. Specimina duo masculina in Rösvandsholmen (Hatfjelddalen, Nordland) ?%/3 1899 legi. Chiracantlium C. L. Koch 1839. 52. Ch. lapidicolens Simon 1878. Westring: Araneae suecicae P. 378 (Ch. nutrix) No. 2] ZUR KENNTNISS DER ARACHNIDEN NORWEGENS. 39 Simon: bes Ar. d. France IV, P. 2610— Strand: Araneae Hallingdaliae P. 45 (Ch. nutrix). Nur zwei junge Individuen wurde gefunden und zwar bei Kongsberg (unter Steinen!) und in Ødemark. Micaria Westr. 1851. 53. M. pulicaria (Sund.) 1832. Diese Art fand ich sehr zahlreich auf Dönna an einer Halde eines Hiigels, wo sie unter Fliesensteinen in ganzen Colonien lebte; sowohl adulte wie subadulte Individuen waren vorhanden. Ausser an diesem sehr engbegrenzten Orte fand ich sie nirgends auf der genannten Insel. — In Hatfjelddalen muss sie åusserst selten sein, da es mir nur gelang ein einziges Exemplar zu entdecken und zwar unter Rinde (**/3 & ad.). Bei Klovimoen auch nur ein Uni- cum, welches obendrein unentwickelt und desshalb nicht ganz sicher bestimmbar war. Da ich die Art nicht an den im siidlichen Norwegen unter- suchten Lokalitåten fand, scheint es, dass es eine vorwiegend an der Kiste verbreiteten Species ist. 54. M. aenea Th. 1870 (3). Neu fir die Fauna Norwegens. Ein adultes Weibchen, welches ich bis weiteres unter diesem Namen anfiihrt, aber welches vielleicht eine neue Art bildet, wurde am 4ten August unter Steinen in Skarmodalen gefunden. | 55. M. foveata Strand n. sp. (Fig. å Vulva) cephalotorace modice rugoso, toto squamis concoloribus tecto, mandibulis pilosis, stermo squamis paucis ornato, oculis meduis amticis inter se spatio majore quam å lateralibus, quibus parum minores sunt, remotis, cum eis seriem fortiter procurvam formantibus, tibuis et metatarsis ommis aculeis minutis armatis, vulva ex fovea profunda latiore quam longiore constat — $ ad. Femima. Cephalotorax 2 mm. longus, 1,5 mm. latus, lateri- bus modice rotundatis, ante coxas anticas sinuato angustatus et aeque latus atque */, partis thoracicae, lateribus capitis subparallelis, sat longis, fronte parum rotundata, impressionibus et sulco ordi- nario carens, humilis, modice rugosus, rubicundo-fuscus, margine, 34 MBR. STRAND. [1900 oculorum area, lineis nonnullis in capite et in thorace fuscis, ubi- que squamis cinereis, metallico micantibus, tectus; dorsum åa de- clivitate postica anteriora versus fere libratum et subrectum, deinde a loco, qui supra cOxas anticas situs est, usque ad oculos medios anticos arcu levi descendens. Oculorum series posterior parum procurva, oculi medii deplanati, oblique positi, posteriora versus discedentes, inter se spatio majore remoti quam a lateralibus, qui paullo majores et connexi sunt; series antica fortiter procurva, oculi medii, qui ovati sunt, parum minores, ab eis Sspatio quam radius minore, inter se spatio diametrum fere aequante remoti; oculi laterales inter se remoti spatio parum minore quam inter- vallum oculorum mediorum antici et postici; medii antici a clypeo spatio majore quam å medliis posticis remoti; clypeus sub oculis lateralibus circa 2" eorum diametrum latitudine aequat. Sternum fuscum, squamis paucis, angustis, albis, parum micantibus, tectum, latitudine sua */s longius, a coxis 2di paris anteriora versus parum, posteriora versus fortius angustatum, reticulatum, parum nitens. Mandibulae colore cephalothoracis, pilosae, squamis carentes, parum longiores quam ambae basi latae; dorsum prope basin convexius- culum et åa lateribus carina obtusa, ante mandibularum medium sensim evanescenti, disjunctum; latera pone carinam eam etiam convexiuscula. Maxillae fuscae, apice pallidae, oblique impressae, angulo apicali interiore rotundato, exteriore fere recto. Labium nigro-fuscum, ipso apice pallido. Palpi flavo fusci, parte femorali obscuriore. Pedes squamis tecti cinereis, micantibus et albis; squamae albae congregatae efformant lineam albam in patellis, tibiis et metatarsis 3til et 4ti paris distinctam; pedum 4 anteriorum femora rufo-fusca, aut fere nigra, ceterae partes flavae et colore rufo-fusco suffusae, praesertim metatarsi; pedes posteriores flavo- fusci, tarsis flavis, femoribus apice obscurioribus; femora supra saltem aculeo 1 (femora 3tii paris aculeis 1. I supra et 1 postice distinctis), subter saltem femora 4 anteriora pilis rigidis sive aculeis tenuis apice instructa; tibia subter aculeis 2. 2. 2, 4 posteriores- etiam antice 1. I instructae sunt; metatarsi saltem 4 posteriores subter aculeis 2. 2. 2 armatae. Tarsi et metatarsi 4 anteriores scopula instructi, etiam tarsi 4 posteriores. Longitudo pedum lmi No- 2] ZUR KENNTNISS DER ARACHNIDEN NORWEGENS. 35 paris 5, 2di paris 5, 3tii paris 4,5 et 4ti paris 6,5 mm. Abdomen non evidenter constrictum, 3 mm. longum, 2 mm. latum, supra nigrum, squamis parum aeneo micantibus tectum, subtus pallidio- ribus, viridi micantibus. Dorsum in medio vitta transversa, an- gusta, albida, in medio antice paullo curvata et interrupta, ornatum. Vulva ex fovea profunda, transversa, postice abrupte angustata ideoque fere triangula, sed angulis anticis rotundatis, antice pro- fundior et obscurior quam postice, constat. (Costa acuta foveam antice limitat et postice pone foveam retro directa et intus curvata, utrinque aream fere triangularem, brunneam, includens. Area tota vulvae, quae costa memorata limitat, fere quadrata (sed angulis rotundatis), paullo latior quam longior est. Mas ignotus. Exemplum unicum ad Klovimoen (Vefsen, Nordland) (&/; 1899) legi. Drassus (Walck.) 1805. 56. D. troglodytes C. L. Koch 1839. Eine gemeine und weit verbreitete Art, die namentlich in Hatfjelddalen zweifellos der håufigste Drassus ist. Ausserdem fand ich sie auf Dönna (% 9 ad.), bei Kongsberg, Kristiania und in Sande. — Wurde am meisten unter Rinde, seltener unter Steinen gefunden; deutsche Verfasser (L. Koch, Menge u. a.) gehen ,unter Moos und Steinen" als der håufigste Aufenthaltsort dieser Art an. Die Weibchen wurden bei den Eiersåckchen im August beobachtet; dieses ist weiss, dicht gewebt mit etwas unregelmåssiger Ober- flåche, ein wenig zusammengedriickt (Diam. der Breite ca. 8 mm., der Dicke ca. 4 mm.); die untersuchten Såckchen enthielten 40 bis 62 Eier oder Jungen. 57. D. imfuscatus Westr. 1861. L. Koch: Die Arachn.-Fam. d. Drass. P. 99 — Simone NR PG: | Neu fir die Fauna Norwegens. Ein nicht ganz entwickeltes Weibchen wurde bei Klovimoen gefunden. 58. D. cognatus Westr. 1861. Simon Il. c. IV, P. 143 (9) — Chyzer et Kulc- 36 EMBR. STRAND. [1900 zynski: Araneae Hungariae, P. 215, Tab. VIII, Rigg: Ebenso neu fir die Fauna. Ein Unicum ($ ad.) wurde in Jondalen bei Kongsberg am 1Sten Mai unter Rinde gefunden. 59. D. villosus Th. 1856. Diese im siidlichen Norwegen wahrscheinlich ziemlich gemeine Art wurde in mehreren Exemplaren bei Kongsberg und ein einzi- ges in Botne gefunden. 60. D. Soerenseni Strand 1900. Diese vor Kurzem in ,Nyt Magazin for Naturvidenskaberne" beschriebene Art scheint eine sehr beschrånkte Verbreitung zu haben, indem sie nur in der Umgegend von Nybraaten in Skarmodalen, aber dort in mehreren Exemplaren gefunden wurde. Sie lebt unter Rinde, besonders an faulen Nadelholzstumpfen, oft mehrere Indivi- duen in der Nåhe von einander; im August bewachtet sie ihre Eiersåckchen, die weiss, ziemlich locker gewebt, bisweilen fast kugelförmig und am meisten zu mehreren mit einander und mit Rinden — oder Holzpartikelen zusammengewebt sind; wie es scheint, bewachtet jedes Weibchen gleichzeitig mehrere solche Såckchen. Die Zahl der Eier oder Jungen in den untersuchten Såckchen waren wie folgt: 39, 41,40, 39, 22, 50, 35, 27, 44 (Jungen), 40, 40, 45, 40, 21 (Jungen), 35 (Jungen). Anyphaena Sund. 1833. 61. Å. accentuata (Walck.) 1802. Blackwall: Spid. of Great-Brit. P. 131 (Clubiona a.) — Simon |. c. IV, P. 267. Neu fir dre Fauna. Mehrere Exemplare wurden in Botne und ein einziges in Sande gefunden. Ebenso bei Kristiania (Sig. Thor). Phrurolithus (C. L. Koch) 1839. 62 PhNfeskuus (CIMIKo0cmNIG39: LL Koch Me PN 2290 ChyzepjenKulezynskll ce PT TN OOS monde P. 267 (Micariosoma f.) — No. 2] ZUR KENNTNISS DER ARACHNIDEN NORWEGENS. Srl Neu fiir die Fauna Norwegens. Adulte Individuen sind bisher nur bei Kristiania und Kongsberg gefunden. 63. Ph. minimus C. L. Koch 1839. L. Koch 1. c. P. 227 — Thorel!: Remarks Pag. 170 — Simon 1. c. IV, P. 277 (Micariosoma m.) Ebenso meu fiir die Fauna. Nur ein einziges adultes Månn- chen wurde bei Kongsberg gefunden. Prosthesima L. Koch 1872. 64 P. petrensis (C. IL. Koch) 1839. L. Koch I. c. P. 167 (Melanophora p.) — Thorell 1. c. P. 196 (Melanophora p.) — Chyzer et Kul- zrasd IL & 8. 01, Melbo, VII Ime NG. Neu fir die Fauna. Vier adulte Weibchen wurden bei Kongsberg gefunden; sie hielten sich in runden Löchern in der Erde auf und bewachten ihre Eiersåckchen; diese sind rothgelb, etwas scheibenförmig (an der einen Seite konkav oder flach, an der andren konvex), die zwei Diameter sind 8 und 3,5 mm. und die Anzahl der Eier 70, 75 und 77. 65. P. Latreillev Sim. 1878. C. L. Koch: Die Arachn. VI (Melanophora atra) = BL Kode PIG (MEL spe) & OCOmuesr er Kuleaask Le 1801 Tam VIN Be. hook 27 Exemplare, die ich dieser bis jetet micht im Skandinavien ge- fundenen Art zuzåhlen möchte, wurden bei Kongsberg und aut Lökta gesammelt (£ 9 ad.) 66. P. subterramea (C. L. Koch) 1833. Von dieser gemeinen Art, die wahrscheinlich Uber den grössten Theil des Landes verbreitet ist, fand ich Exemplare in Botne, Vefsen, Hatfjelddalen, auf Dönna und bei Kongsberg. In Hatfjeld- dalen war sie an gewissen Orten åusserst zahlreich, so besonders auf Rösvandsholmen, wo (im August) eine Menge erwachsene Individuen gesammelt wurden, darunter beinahe dreimal so viel Weibchen als Månnchen. Sie wurden alle unter Steinen gefunden. Die zahlreichen untersuchten Eiersåckchen enthielten von 40 bis 75 Jungen (am håufigsten ca. 55) oder von 47 bis 52 Eier; von 38 EMBR. STRAND. [1900 Såckchen, die Eier enthielten, wurden aber nur seks Stilcke ge- funden, so dass die dariber angegebenen Zahlen weniger massge- bend sein können. Der Durchmesser des Såckchens ist 7 bis 9, gewöhnlich 8 mm., die Dicke desselben betrågt 3 bis 4 mm. Wie es scheint, bewachen oft ein Weibchen mehrere Såckchen, die in diesem Falle håufig ein wenig zusammengesponnen sind. Weibchen mit Eiersåckchen sind niemals unter grösseren, dickeren Steinen zu suchen, wahrscheinlich weil die Wårme der Sonne da weniger kråftig die Entwicklung der Eier beschleunigen konnte. Pythomissa (C. L. Koch) 1837. oe Pr nocdurnauEJN758. ebKG Le MR Ol 8 stadar) — LL Kodd ped Meal e 18 200 (Grapuosa m.) — Sta å & 18 95, Ein Paar Individuen wurden bei Kongsberg gefunden. New fir die Fauna. Gnaphosa (Latr.) 1804. 68. G. bicolor (Hahn) 1831. Mehrere erwachsene Individuen wurden gefunden auf Rösvands- holmen, wo so viele interessanten Formen entdeckt wurden. Ausser- dem noch ein Weibchen bei Pantdalslien in Susendalen ”%/; unter Rinde; es bewachtete sein weisses Fiersåckchen, welches einen Durchmesser von S mm. hatte und 64 Eier nebst einer Schmarotzer- larve enthielt. Die Bestimmung dieser Art nach den Tabellen des Herrn Simon gelingt in vielen Fållen nur schwer, weil bei vielen Individuen so- wohl die Stacheln der ersten Metatarsen als auch dåiejenigen der Mitte der Tibien fehlen. Å 69. G. lapponum (L. Koch) 1866. Bei Klovimoen wurden zwei erwachsene Månnchen unter Steinen angetroffen. 70. G. angliea (Cambr.) 1871 cum var. aculeata Strand n. Thore cR DN SS mon RSS: Die forma principalis dieser Art wurde in Skarmodalen, bei Rösvandet und auf Lökta gesammelt. No. 2] ZUR KENNTNISS DER ARACHNIDEN NORWEGENS. 39 In Skarmodalen und auf Dönna wurden einige Individuen gefunden, die sich von meinen anderen Exemplaren dadurch unter- scheiden, dass sie einen deutlichen Stachel unten in der Spitze der Vordertibien haben. Dies stimmt ibrigens mit der Beschreibung Simons in ,Les Arachnides de France", wogegen Thorell I.c. ausdricklich sagt, dass diese Art keine Stacheln an den genannten Gliedern haben soll. Da ich auch keine anderen Verschiedenheiten zwischen diesen und meinen typischen (nach Thorell) Exemplaren von anglica finden kann, glaube ich, dass die Art in zwei Formen auftreten kann, die eine mit, die andere ohne Stacheln an der Unterseite der Vordertibien. Fur die Varietåt, die sich der Tibien erfreuen, schlage ich hiemit dem Namen aculeata vor. Sie konnte kurzlich so charakterisirt werden: Tibwus anticis subter aculeo imstructis. Meine Exemplare wurden unter Rinde gesammelt. Ein einzi- ges Eiersåckchen ist gefunden; sein Durchmesser war 10 mm. und er enthielt 124 Jungen (im August). 71. &. montana (L. Koch) 1866. Diese Art war åusserst zahlreich in den grossen Wåldern Hatfjelddalens, wo sie unter Rinde (selten unter Steinen) iiberall konnte gefunden werden. Ausserdem fand ich sie bei Klovimoen, in Botne und bei Kongsberg. So gemein auch diese Art in Hatfjelddalen war, so selten war es ein reifes Månnchen zu finden. Unter den eingesammelten Individuen fanden sich nåmlich ungefåhr siebmal so viele Weibchen als Månnchen; dies ist aber wahrscheinlich nur in den Herbst- monaten der Fall, denn bei Kongsberg war die Anzahl der Månn- chen grösser als diejenige der Weibchen. Der Durchmesser der Eiersåckchen ist gewöhnlich 12 (11 bis 13) mm. und die Anzahl der Jungen schwankt zwischen 60 und 130 (in zwei Såckchen wurden nur 36 und 45 gefunden), am gewöhnlichsten dirfte wohl eine Anzah! von 90 å 100 sein. In einem Sacke wurden 3 Puppen von Schmarotzerinsekten gefunden; sie waren 5 mm. lang, 3 mm. dick, glatt, slånzend, braun. 72. G. porrecta Strand n. sp. (Fig. c. Seitenansicht von Vulva) cephalothorace non insigniter longiore quam patella cum 40 EMBR. STRAND. [1900 tibia 4ti paris, limbo angusto imerassato cireumdato, testaceo- fuscescenti, summo margine nigro, sed sulco medio ordinario longiore vix nigro, et V fusco mdistincto partem cephalicam po- stice amplectenti, radius utrinque vix distinctis notato; oculis me- dis seriet amticue modice procurvae, satis minoribus quam sunt laterales; pedibus olivacenti-testaceis, femoribus praesertim subter obscurioribus, dti paris cephalothorace cireiter 24%; plo longioribus, Imi paris parum (dimidio tarso suo) longioribus quam 2di, tibis anterioribus subter aculeatis, metatarsis anterioribus subter aculeis 2, tarsis metatarsisque amterioribus subter scopula instructis; abdomine migrieanti; vulva ex area magna impressa constat, cujus margo antieus nm stilum sive procwsum crassum erectum, apice oblique truncatum et in medio apieis fovea rotundata mnstructum, pro- : duectus est; praeterea vulvae cum vulva G. montanae (L. K.) multa similitudo est. — 9 ad. Long. ca. 12 mm. Femina. Cephalothoraxz 5 mm. longus, 3 mm. latus, paullo sive vix longior quam patella cum tibia 4ti paris, patellam + tibiam —- metatarsum 3tii paris longitudine fere aequans, antice angustatus, latitudine frontis paullo vel vix dimidiam partis thoracicae superanti; limbo non lato circumdatus, testaceo-fuscescens, summo margine angustissime nigro, suleo medio ordinario tenui et longo. non evi- denter nigro, V fusco indistincte partem cephalicam postice amplec- tenti, radiis nigricantibus utrinque sat indistinctis. Sternum testaceo- subferrugineum, margine anguste obs”uriore; labium et maxillae ferrugineae. Oculorum series antica non fortiter procurva: oculi ejus medii paullo minores quam laterales et inter se paullo longius quam ab eis (spatio diametrum oculi aequanti) remoti. Oculi medi postici divaricantes, majores quam medii antici, intervallo minore quam hi inter se disjuncti; spatium inter eos et medios anticos horum diametro fere duplo majus est et aeque fere magnum atque spatium inter posticos medios et laterales, quod intervallo inter laterales anticum et posticum paullulo minus est. Spatium inter marginem clypei et oculos medios anticos intervallum inter eos et medios posticos non superare videtur. Area 4 mediorum longior quam latior, parum latior postice quam antice. Mamndibulae basi geniculato-convexae, latitudine basali vix duplo longiores, longitu- No. 2] ZUR KENNTNISS DER ARACHNIDEN NORWEGENS. 41 dine tarsos lmi paris saltem aequantes. Palpt ferrugineo-testacei, femoribus obscurioribus, tarsis ferrugineo-testaceis. Pedes lmi paris 13 mm., 2di 12 mm., 3tii 101/3 mm., 4ti 14 mm. longi; tibia cum patella 4ti paris fere 5 mm., metatarsus 3 mm. Femora omnia supra 1. I aculeos, Imi paris praeterea I antice, secundi paris 1. 1 antice, 3tii et 4ti paris 1. I antice et 1. I postice habent. Tibiae anteriores subter saltem 1 apice, tibiae 3tii et 4ti paris subter 2. 2. 2, antice 1. 1, postice 1. 1. I aculeos habent. Metatarsi ante- riores subter aculeis 2 armati sunt. Tarsi et metatarsi anteriores scopula instructi. Abdomen nigricans, supra maculis 4 longitudi- nalibus, parvis, cinerascentibus ornatum; venter vix clarior, lineis duabus longitudinalibus pallidis notatus, scutis pulmonalibus luteis. Vulvae cum vulv G. montandae (L. K.) multa similitudo est, sed procurso erecto stiliforme statim dignoscitur. Hic stilus a latere visus duplo longior quam latior, oblique retro, non verticaliter, erectus, apice oblique truncato et fovea rotundata in medio ornato, colore luteo, apice ferrugineo-micanti, in latere antico pilis longis rigidis ornato. Mamuillae griseo-nigricantes. Mas ignotus. Exemplum singulum femineum ad Pantdalslien Susendaliae (Hatfjelddalen, Nordland) legi (*3/; 1899). 73. G. nordlandica Strand n. sp. (Fig. b Vulva) cepha- lothorace longiore quam patella cum tibia dti paris, limbo angusto non leviter imerassato cireumdato, obscure luteo-fusco, V migro partem cephalicam postice amplectenti et im lateribus radiis sub- ramosis notato; oculis mediis serter amticae procurvae multo mi- noribus quam sunt laterales; pedibus lurido-fuseis; tibiis Imi puris imermis, tibiis 2di paris subter apice aculeo uno, metatarsis an- tertoribus subter aculeis 2; 2di paris pedibus paullo tantum longio- ribus quam 5tii, ti paris non multo (tærso suo) longioribus quam mi, tarsis et metatarsis anterioribus scopula mstructis; abdomine migricanti, supra pube migro-fusea tecto; vulva ex fovea magna constanti, cuyns margo untieus mn procursum brevem, postiice sub- trumcatum, utrimque et postice aæ costu crassa cireumvallutum, retro productus est. — $ ad. Long. 10 mm. Femina. Cephalothorax 5 mm. longus, 31/41 mm. latus, non 42 EMBR. STRAND. [1900 parum longior quam patella cum tibia 4ti paris, patellam + tibiam —+ metatarsum -+ tarsum 3tii paris longitudine aequans, antice angustatus, latitudine frontis ca. 17/» mm. ideoque dimidiam partis thoracicae latitudine aequanti, margine non leviter incrassato circum- datus, obscure luteo-fuscus, summo margine nigro, V nigricanti partem cephalicam postice amplectenti, radiisque in parte thoracica utrinque 2 impressis nigricantibus notatus, his lineis omnibus nigri- cantibus sub-ramosis vel reticulatis; sulcus ordinarius medius non longus. Sternum obscure fuscum vel piceum, margine nigro. Oculi medii seriei anticae modice procurvae lateralibus anticis ob- longis multo minores; spatium inter oculos medios anticos diametro oculi fere paullo majus et duplo majus quam spatium quo ab an- ticis lateralibus distant. Oculi medii postici, lateralibus posticis non majores, antice divaricantes, postice intervallo sejuncti, quod non paullo minus est, quam spatium quo distant medii antici inter se; intervallum inter medios anticos et posticos duplam oculi medii antici diametrum aequat et paullo sive vix minus est quam spatium, quo distant medii postici a lateralibus posticis; laterales antici et postici spatio etiam paullo majore inter se remoti. Area oculorum mediorum longior quam latior, paullulo latior postice quam antice. Spatium inter marginem clypei et oculos medios anticos Vix majus quam spatium inter eos et medios posticos. Mandibulae breves, basi latae, duplo fere longiores quam latiores, longitudine tarsos Imi paris aequantes, in dorso ad basin fortiter, deinde parum con- vexae, ferrugineo-piceae. Palpi obscure testaceo-fusci, parte tarsali nigricanti. Pedes lurido-fusci, lmi paris 10, 2di 9, 3ti paris 8, 4ti paris 11 mm. longi; tibia cum patella 4ti paris 3 mm., tibia 2 mm. Femora omnia aculeos 1. I supra, 1lmi et 2di paris praeterea | antice, 3ti 1. 1 antice, 1. 1 postice, 4ti paris I antice, I postice habent. Patellae 3tii paris postice aculeum tenuem ostendunt. Tibiae 1mi paris inermes, 2di paris subter apice aculeo I, metatarsi anteriores subter aculeis 2 armatae sunt; tibiae 3tii paris subter 2.2.2, antice |. 1.1, postice 1. I, supra 1, tibiae 4ti paris subter 22 2 ante posted Ne Faen os haben hersker metatarsi (saltem ad maximam partem) pedum 4 anteriorum sco- pula instructi. Abdomen supra nigricans, pube nigro-fusca tecto, No. 2] ZUR KENNTNISS DER ARACHNIDEN NORWEGENS. 43 venter paullo clarior, scutis pulmonalibus obscure testaceis. Ma- millae fusco-nigricantes. Vulva ex fovea magna constat, cujus margo anticus in procursum brevem, postice subtruncatum, supra ad longitudinem leviter exsculptum, utrinque et postice a costa crassa circumvallatum, retro productus est; pars postica vulvae angustata, tuberculo lato, leve, nitido utrinque instructa; fundus vulvae in medio rugosus et crasse punctaius est. Mas ignotus. Exempla feminea 3 in monte sub lapidibus ad Bratli Skarmo- daliae (Hatfjelddalen, Nordland) legi (?/3 1899). 74. G. norvegica Strand mn. sp. (Fig. a Vulva) cephalo- thorace longiore quam tibia cum patella Åti paris, limbo angusto leviter merassato cireumdato, testaceo-fusco, V obseure fusco pur- tem cephalicam postice amplectenti, in lateribus radius sub-ramosis notato; oculis mediis seriei anticae procurvae, multo minoribus quam sunt laterales; pedibus testaceo-fuscis, tibus primis meuleo unico (apice subter), tibiis secundis aculeis duobus (ettam apice subter) armatis, metatarsis anterioribus subter aculeis saltem 2; 2dt paris pedibus paullo tantum lomgioribus quam 5tii; Hi paris paullo (vix tarso suo) lomgioribus quam Inmi; tarsis et metatarsis amterioribus scopula instructis; abdomine nigricanti, supra pube nigro-fusca tecto; vulva ex fovea sat magna constanti, cujus margo antieus in procursum brevem, postice emarginatum, retro productus est, fundus testaceus, pone procursum V nigro motatus. — 9 ad. Long. ca. 11 mm. Femima. —Cephalothorax 5 mm. longus, ca. 3 mm. latus, longior quam patella cum tibia 4ti paris, patellam - tibiam 1 metatarsum ++ tarsum 3tii paris longitudine fere aequans, antice angustatus, latitudine frontis ca. 1,3 mm. ideoque dimidiam partis thoracicae latitudinem fere aequanti, margine incrassaio circumdatus, testaceo-fuscus, summo margine nigro, V fusco partem cephalicam postice amplectenti radiisque in parte thoracica utrinque 2 impressis nigricantibus notatus; sulcus ordinarius medius sat brevis, niger. Sternum fusco-testaceum, margine sat late nigro. Oculi medii seriei anticae sat fortiter procurvae lateralibus anticis multo minores, spatium inter oculos anticos medios diametro oculi vix majus, sed 44 EMBR. STRAND. [1900 duplo majus quam spatium, quo ab anticis lateralibus distant. Oculi medii postici lateralibus posticis vix majores, antice divari- cantes, postice intervallo sejuncti, quod altero tanto minus est, quam spatio quo distant medtii antici inter se; intervallum inter medios anticos et posticos duplam oculi medii antici diametrum aequat et minus est, quam spatium quo distant medii postici a Jateralibus posticis; triangulum ab oculis mediis posticis et lateralibus forma- tum fere aequilateralem est. Spatium inter marginem clypei et oculos medios anticos paullo majus quam spatium inter eos et medios posticos. Mandibulae breves, basi latae, duplo fere longiores quam latiores, longitudine tarsos lmi paris aequantes, in dorso ad basin sat fortiter, deinde parum convexae, ferrugineo-piceae. Palpi testaceo-fusci, parte patellari clariore, parte tarsali nigricanti. Pedes quoque testaceo-fusci, lmi paris 10, 2di 9, 3tii 8, 4ti 11 mm. longi; tibia cum patella 4ti paris 313 mm., tibia 2 mm. Femora omnia aculeos 1. I supra, lmi et 2di paris praeterea | antice, 3tii paris PiNantice Ik postes Tipans ante MN posneenabene Patellae 3tii paris aculeum tenuem ostendunt. Tibiae lmi paris aculeum unum apice subter, 2di paris aculeos duos etiam apice Subter Fot pars 2 Pipe ene pose 1 supra, 4ti paris 292.02 Subter, VL poste MM aeules antice habent; metatarsi anteriores subter aculeos 2 ostendunt. Tarsi et metatarsi (ad maximam partem) pedum 4 anteriorum sco- pula instructi. Abdomen supra nigricans, pube non densa nigro- fusca tectum; venter vix clarior, scutis pulmonalibus obscure testa- ceis. -Mamillae fuligineae. Venter ex area sat magna impressa lata, fere ovaia, postice paullo angustata et acuminata constat, cujus margo anticus in procursum brevem, postice emarginatum, latius quam longius, productus est; fundus vulvae pone hunc pro- cursum tuberculum latum, antice bipartitum, in medio linea longi- tudinali impressa, instructus, utrinque a costa acuta limitatus, quae (in parte posteriore) propter tuberculum posticum, quod supra mentionem feci, utrinque tuberculum minus format. Quum in spiritu vini vulva inspicitur, haec postice V-figuram crassam, antice apertam, nigram ostendit. Mas ignotus. No. 2] ZUR KENNTNISS DER ARACHNIDEN NORWEGENS. 45 Specimen singulum hujus speciei ad Brenna (Hatfjelddalen, Nordland) sub lapidibus legi (*/5 1899). 75. G. léömbata Strand n. Sp. Von dieser Art habe ich nur ein einziges, ausserdem nicht ganz entwickeltes Weibchen gefunden, wesshalb ich jetzt nur eine vorlåufige Beschreibung liefere und behalte mir vor dieselbe spåter Zu ergånzen, wenn aduite Exemplare gefunden werden. Von allen mir bis jetzt bekannten Gnaphosen unterscheidet sich die neue Art auf den ersten Blick durch den ser breiten Randumschlag an Cephalothorax. Von Gm. leporima (L. K.), welche ebenfalls breiten Umschlag an Cephalothorax haben soll, unterscheidet sie sich durch dunklere Fårbung etc. Das Thier hat viel åussere Aehnlichkeit mit einer Prosthesima. Långe des ganzen Thieres 9,5 mm., des Cephalothorax ca. 3 mm.; Cephalothorax so lang als Patella und Tibia des vierten Beinpaares, vorn stark verschmålert, kaum so breit als die Hålfte der grössten Breite von Pars thoracica; der Kopftheil ausserdem ziemlich hoch und in den Seiten steil abfallend. Um dis Mittel- ritze eine grosse, runde Grube, die Mittelritze selbst wenig deutlich, die Seitenfurchen tief. Der sehr breite Randumschlag ausserdem ziemlich verdickt. Cephalothorax ist einfarbig, dunkel braunschwarz, der Umschlag dunkel bleigefårbt. Die vordere Augenreihe durch Tieferstehen der Seitenaugen ziemlich stark nach vorn gekriimmt, dieselben nicht viel grösser als die Mittleren, die ungetåhr in ihrem Durchmesser von einander entfernt, von den Seitenaugen weniger als in ihrem halben Durchmesser entfernt sind. Der von den Mittel- augen gebildete Viereck kaum breiter hinten, etwas långer als breit; die hinteren Seitenaugen nicht stark nach hinten geriickt, ungefåhr in ihrem doppelten Durchmesser von den Mittelaugen entfernt. Diese wie gewöhnlich nach vorn divergierend, einander nåher stehend als die vorderen Mittelaugen. Sternum und Mandi- beln schwarz oder dunkel braunschwarz, diese dick, kaum doppelt so lang als dick, vorn gleichmåssig gewölbt und mit langen, schwarzen abstehenden Haaren bekleidet. Auch die Beine sind schwarz, Zz. Th. mit schwachem bråunlichem Anfluge; I Paar 8,5 oaoselebaadsSmmr INPaar mme, undAV Paarl 5 mm. 46 EMBR. STRAND. ZUR KENNTNISS DER ARACHN. NORW. [1900 No. 2] Patella und Tibia des letzten Paares ungefåhr von derselben Långe als Cephalothorax. Die Metatarsen der zwei ersten Paare unten mit 2 Stacheln, die Tibien derselben Paare mit 1 oder 2 Stacheln, die etwas verschieden gestellt sein können. Die Tibien der zwei letzten Beinpaare unten mit 2. 2. 2, vorn und hinten mit 1. 10) Stacheln; alle Stacheln sind ungemein lang und abstehend, ebenso sind die Beine mit vielen sehr langen Fuhlhaaren besetzt. Abdo- men schwarz, oben mit schwachem blåulichem Schimmer, sparsam mit Haaren bekleidet. Der Ricken mit vier deutlichen, ein wenig heller gefårbten"Muskelpunkten. Der Bauch ein wenig heller mit zwei ziemlich parallel verlaufenden lichten Långslinien; die Pulmonal- scuten gelb. Dieses Thier wurde von mir bei Pantdalslien in Susendalen am 21.sten Juli unter Rinde eines faulen Birkenstumpfes entdeckt, aber leider noch nur in einem einzigen, obendrein unentwickelten Exemplar, wesshalb keine Beschreibung von Vulva gegeben wer- den kann. Dysderidae. Segestria Latr. 1804. 76. 8. senoculata (L.) 1758. Diese im stidlichen Norwegen so gemeine Art, die bisher bei Trondhjem ihre Nordgrenze, so weit bekannt war, hatte, wurde in ein Paar adulte Exemplare auf Dönna und Lökta gefunden. — Ausserdem fand ich sie dieses Jahr in Botne, Sande, bei Kongsberg: und Kristiania. FIVE NEW MGAREOUS ALGÆ BY MER O SJØENE DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1900. NO. 3 AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 1900 The following preliminary communications will on a subse- quent occasion be followed by pictures. Lithothamnion californicum Fosl. mscr. The species forms 0.s—1.2 mm. thick, smooth and rather ex- tended crusts on rocks between tides or on small stones in pools, however, the shape of the crust depending on that of the substra- tum. The conceptacles of sporangia are somewhat crowded espe- cially in the central parts of the crust, subprominent, 300—400 p in diameter seen from above, almost disc-shaped, occasionally slightly depressed in the central parts and here traversed by about 30 rather coarse muciferous canals. The sporangia are four-parted, 140—180 p long and 60—90 p broad. With regard to structure, the hypothallic layer is composed of elongated cells partly with a rapid partly a rather slow con- vergens towards matrix. The perithallic cells are Square or rounded, frequently 4—8 p in diameter, sometimes with the longest diameter in horizontal direction. The species approaches in habit partly Lithothummion magel- lamieum partly L. læve, but stands as regards structure nearest to L. temussimum. It is hitherto only known from California, Point Fermin, San Pedro, Setchell no. 1148, and Pacific Grove, Dr. Alton Saunders AO» Osv: Lithophyllum africanum Fosl. mser. f. truncata Fosl. mser. Å. proboscideum Fosl. On some Lith. p. 14; ex parte. f. intermedid Fosl. mser. 4 M. FOSLIE. [ 1900 [ mentioned I. c. a species under the name of L. proboscideum from California, and considered at the same time some steril spe- cimens from the west coast of Africa to be identic with the latter. Through the kindness of Dr Bornet I got a large and well developed specimen from the same place as the last named speci- mens, Cape Verd, here collected by Mr. Bouvier. This shows that the African form is specifically distinct from the said Californian. The form truncata rather resembles the said L. proboseidewmn in habit, but it is on the whole coarser, with thicker branches. Also in f. intermedia new formations are formed over the lower and mostly dead parts of the plant. The branches are in this form frequently longer than in f. truncata, partly terete and up to about 5 mm. thick, partly upwards often compressed and ana- stomosing, now and then almost palmate, or occasionally folded or winded, nearly 3 mm. thick. On the one side it approaches Litho- phyllum craspedium and on the other hand L. platyphyllum in habit. The conceptacles of sporangia are on å section about 200 by 100 p in diameter. Only emptied ones are known. With reference to structure the species shows smaller cells than in L. proboseideum. In a longitudinal section of a branch the cells are in the central parts frequently twice as long as broad, or 10—15 by 6—38 p, getting smaller towards the periphery. The species is only known from the west coast of Africa, at Cape/Merd Prof Fennquesno 23 Ard Me BOU ver Lithophyllum Okamurai Fosl. mscr. Thallus at first forming up to 0.6 mm. thick crusts on small stones or other hard objects which it at length surrounds. Fre- quently in a somewhat advanced stage the crust issues partly scattered partly at length rather crowded branches 3—5 mm. in height and 152 mm thes These arekeither simplefsubterete attenuating, obtuse, or, more frequently, angulate, scantily divided or knotty, sometimes increasing in thickness upwards, depressed in the centre and dentate, in all rather irregular and occasionally anastomosing even towards the apex. No. 3] FIVF NEW CALCAREOUS ALGÆ. 5) The conceptacles of sporangia as well as those of cystocarps nearly agree with the similar organs in L. fasciculatum. A longitudinal section of a branch shows cells which com- monly are 12—20 p long and 7—10 p broad. Old specimens of the present species approaches L. fusctcu- latum f. subtilis in habit, but is separated by essential characteristics. It is known from the pacific coast of middle Japan, Marine Laboratory at Sagami province. K. Yendo no. 80, 120, 270, 379, 382, 389, and 408. Lithophyllum zostericolum Fosl. mscr. f. tenuis Fosl. mscr. f. medioeris Fosl. mser. It has been rather uncertain how the Alga described by Harvey as Melobesia amplexifrons was to be understood. Two somewhat different forms have been referred to it by me as well as other botanists. However, through the kindness of Dr. E. P. Wright I have had the opportunity to examine an authentic spe- eimen from Port Natal of this in the southern hemisphere appa- rently widely dispersed species. From this specimen is to be seen that the true M. amplexifrons Harv. is a Lithophyllum, as for- merly considered, agreeing with the plant delineated by Rosanoff, Rech. Melob. pl. VII, fig. 2—3. It frequently surrounds other and eylindrical Algæ, especially Gelidium, and attains a thickness of up to about 0.6 mm. The other, for which i propose the above name, differs from L. amplexifrons especially by its much thinner crust and smaller cells. It appears frequently to stick to Zostera. In f. medioeris the crust attains a thickness of up to about 150 p, in f. tenuis about 60 p. The former at first forms sub- orbicular, at length confluent and rather irregular patches on the host, but in the latter the delicate and minute crusts do not always fully anastomose, and sometimes the one cerust stretches itself over the other. 6 M. FOSLIE. FIVE NEW CALCAREOUS ALGÆ. [1900 No. 3] The conceptacles of sporangia nearly agree with those in L. amplexifrons, however especially in f. mediocris at first slightly raised above the surface of the frond. It also much approaches young specimens of the said species in habit. However, on å section the cells are shown to be much smaller, and seldom verti- cally elongated as frequently in the latter species. The species is know from the pacific coast of middle Japan, Marine Laboratory at Sagami province, f. tenuis, and from Santa Cruz, California, f. medioeris. K. Vendo and Dr. Anderson. Melobesia (Heteroderma) canescens Fosl. mser. Thallus forming suborbicular, at length confluent and irregular, rather extended crusts on Padima arborescens. In a young stage the colour is åa pale rosy, older greyish or greyish-green. The erust attains a thickness of at least 120 p, with more layers of cells. The basal cells are frequently several times longer than broad, or 25—60 p in height, the upper shorter or often nearly square. The conceptacles of sporangia are somewhat crowded, sub- conical, but not distinctly marked, 300—350 p in diameter seen from above. The sporangia are four-parted, 45—60 p long and 25—30 p broad. This species apparently stands nearest to Melobesia coronata Rosan. Rech. Melob. p. 64. I should even be inclined to consider it but a form of the latter, supposing that the specimen which underlies the description 1. c. has been a young one. However, for the present it must be regarded a separate species. It has been found on the pacific coast of middle Japan, Ma- rine Laboratory at Sagami province, K. Yendo. PGKOP GUNNERUS VIRKSOMHED FORNEMMELIG SOM BOTANIKER TILLIGEMED EN OVERSIGT OVER BOTANIKENS TILSTAND I DANMARK OG NORGE INDTIL HANS DØD VED OVE DAHL | TITT JOHAN ERNST GUNNERUS TILLÆG II: UDDRAG AF GUNNERUS" BREVVEKSLING, SÆRLIG TIL BELYSNING AF HANS VIDENSKABELIGE SYSLER HEFTE 6 DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1900. NO. 4 AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 1900 Om de tidligere afsnit af denne afhandling, se skrifter for 1898 no. 4, hvor indholdsfortegnelse findes, og 1899 no. 4. n F. Breve til Gunnerus. (Forts.) 674. 1767 27. Marts fra Olaus Møller*), Dublin. (VS.) Hochwiirdiger u. Hoch Gelahrter Herr Bischoff, Hoch Geneigter Herr und Gönner! Ich hatte vor einer geraumen Zeit die Ehre an Ew: Hochwirden zu schreiben und des Raji*) Hist: Plant: und Floram Angl: zu itibersenden an deren richtigen Empfang per Captn. Thode ich keinen Zweifel trage. Wie besagter Mr. Thode bey der Ubergebung dieser Biicher weiter nichts meldete, so habe Ihm auch nichts abgefordert, sondern bitte dieselbe als ein geringes Merkmahl meiner unterthånigen Ergebenheit und Dankbahrkeit anzusehen. So grosz seit der Zeit meine Begierde gewesen durch Verschaffung der tibrigen Specificirten Botantschen Bicher Ew: Hochwirden meinen Dienstschuldigen Respect einiger- maasen Zu zeigen, So wenig habe ich darin meinen Wunsch er- reichen können auser dasz Bauhini*) Theatrum und Prodromus mir in die Hånde gefallen und Abrah: Muntings*) Oeffening der Planten in hollandischer Sprache, welches leztere Buch Ew: Hochw: vielleicht schon in hochdeitscher Sprache besitzen oder die hol- landische nicht fertig lesen können, in welchem Fall die Zurick- sendung dieses Buches mir lieb seyn wird. Des Dodonei?) groses Werk von Båumen und Pflanzen könte ich zwar auch jetzo mitsen- den, weil aber dasselbe auch in hollånd: Sprache ist, so furchte ich dasz diese Sprache entweder nicht beliebig, oder das Buch sich schon in Ew: Hochw: Biicher-Samlung befinde. Von Plu- 5 Søm 565 ovfr. 2) Se nr. 301 ovfr. 3) Se nr. 286 ovfr. 4) Se nr. 306 ovfr. 5) Se nr. 300 ovfr. 4 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900 kenet Dillen Lobel u. Michelio)) ist mir nicht das geringste bisher vorgekommen, ich lebe aber doch in Hofnung dasz bey vorfallender Auction der Biicher eines Doctoris Medicinæ oder anderer Botanisten ich zum wenigsten einen Theil derselben an: treffen möchte. Neue Botanische Schriften sind in diesem Königreiche wie fast alle Productiones Literariæ eine seltene Sache, und wiirden neue Irlandische Biicher in den Actis Eruditorum nur einen sehr kleinen Raum einnehmen, wenn man erdichtete Memoirs, Romanen, und neue Theatrische Werke ausnimt womit der jetzige Geschmack der nation Uberfliuszig fourniret wird. Fin Literair Iournal ist auch noch niemahls alhie zum Stande gekommen, obgleich Mr: Droz und Mr: des Voeux zwey Französischer Prediger in dieser Stadt einen Anfang macheten mit etlichen Bånden uns die Gelehrte Transactiones anderer Lånder mitzutheilen, oder vielmehr nur von auslåndischen Iournalen mit einer kurtzen Censur einen Extract zu liefern, so musten Sie doch bald wegen Mangel der Kåufer das Werck fallen laszen, wozu aber auch dieses nicht wenig beyge- tragen dasz Mr: Droz als ein offenbahrer Arrianer seine Meinungen mit einfliesen liesz. Sein College bey der hiesigen Französischen Kirche (die sich der Englische conformiret hat) Nahmens Villette hat 2. Biicher fir einiger Zeit publiceret eines Sur l'origine du Mal, und das andere Sur la felicité de la Vie avenir. Es sind wunder- liche und offenbahr anstösige Dinge darin enthalten indem er sta- tuiret dasz die Strafe der Gotlosen bestehen werde in einer Ver- nichtigung Ihres Wesens oder Daseyns, aneantissement. Man låszet also auch Theologos schreiben was sie wollen ohne sie unter nöhtige Censur zu ziehen. Wie Er denn sein Amt wie vorher, aber als ein völliger naturalist oder Deist verwaltet. Ein Prediger der mein Nachbahr ist låszet jetzo auf Prenumeration eine Historic aller vornehmsten Mahler in Europa von dem Jahr 1250 bis auf diese Zeit drucken. Er hat derselben iiber 1400 gesamlet, und die Materialien aus den Mahler-Geschichten aller nationen zusammen- gezogen. Sein Nahme ist Pilkington. Unser Erz-Bischoff alhier D. Carmichael ein Schotlånder und sehr milder und gitiger herr wurde alsobald bey seiner Inauguration krank und starb nachdem 1) Se om disse nr. 300 og 301 ovfr. No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 5 Er die Wirde nur ein halb Jahr bekleidet hatte. Wie ich Ihm aufwartete, redete Er mich in deutscher Sprache an, welche Er auf seinen Reisen mit seinem Bruder dem Grafen von Hyndford gelehrnet hatte. Unser jetziger Erz: Bischoff Dr: Smith hat viele gute Figenschaften, die aber durch eine Morositet eine Verduncke- lung leiden. Einen Pastoral Brief habe ich von ihm zu sehen noch nicht das Gliick gehabt. Ein Lutherischer Prediger in London H: Doct: Wachsel hat mir neiil. eine kleine Probe von seiner Pastoral Arbeit tiberschicket, davon ich ein Stick hie beyzulegen die Frey- heit nenhme. Gott unser Erlöser und Erzhirte lasze uns die Wich- tigkeit der anvertrauten Seelen und die Unentbehrlichkeit seines Frlösungs-Bluhtes zur glaiibigen Anwendung und heiligung und zur wachsamen Pastoral-Sorge immer mehr ins Gemiiht letichten, damit wir uns selbst und die uns hören seelig machen. Ich verharre EG, EG: Olaus Møller. Hiebey ein klein Paqvet Biicher. Mit Captn. Abelsness. dd. 707 29. Mads ee G Liaag, VUpsak | (VS) Högwördige Hr. Doctor och Biskop. Flustra pilosa år wisser- ligen den öfwersånde ramulus. Jag fordristade icke skicka innelyckta schedula på posten, att dår med beswåra, om icke Hr. Tonning obligerade mig, ty hon kostar Hr. Biskopen 1 plåt i postpgr., och i sig sielf år ej ward 2 styfwer. Nu anteligen kan jag skicka senare delen af Animalium systemate, så Snart tilfålle gifwes. Herre min Gud om jag kunnat warit i den situation, att få folgdt Hr. Biskopen paa dess visitationer till finmarken, huru hade wij icke skolat roat oss wid stranderne, att se de små diuren uti lithophytis och zoopbhytis. Kiåra se åfter om Spongiæ vivæ hafwa in se motum diastolen och systolen, att insupa och utpressa watnet, så som lungan giör med luften. Jag forbl. Högw. Hr. Biskopens ödmiuke tienare Carl Linné. Jag skall hår fira Societetens inauguration på mit enfaldiga sått. Hr. Tonning logerar hos mig. Han studerar nu starkt ana- tomien. Om Hr. Borkgrevin hemkomit hålsas han oåndeligen. Han war en beskedelig karl hos oss. Min hustru wåntar af honom svar om håstorne. ON OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900 676.001767 6Apålfrea Ao nning Uppsala WS) Høy-ædle etc. Hr. Biskop! D. H. H.s Høy-Respective Skri- velse, de dato 7de Martii h. a., samt den derudi indsluttede Vexel paa Kiøbenhavn, stor 50 rdr. Dansk courant-Mynt, har jeg imod- taget, og haver herved den ære, underdanigst at takke for D. H. H.s dermed havde særdeles store Besvær og Møye. Brevet til Hr. Archiatern blev strax efter D. H. H.s ordre leveret, og Han sva- rede ogsaa derpaa med samme Post.') leg baade burde, og skulde sandelig efter min underdanigste Skyldighed have gjordt det samme, men saasom der den Dag, da Posten kom, hvilket skeer her i Staden om Søndagene, vare nogle Fremmede hos Hr. Archiatern, hvilke forbleve der til langt ude paa Aftenen, og jeg da altsaa derved den heele Dag blev hindret fra at skrive, saa har jeg maattet opsette det indtil denne Tiid; thi om Mandagen, da Posten altiid gaaer herfra til Norge, kan jeg i den Tiid, som Læse-terminen varer, formedelst mine mange collegia, hvilke jeg ikke nogen Dag uden betydelig Skade kan forsømme, ey faae Tiid til at skrive noget Brev, men saadant maae altid skee om Søndagen, og ud- beder jeg mig derfor D. H. H.s Høygunstige Pardon for denne min opsettelse. Jeg tviiler nu ingenlunde paa, rigtig at bekomme de mig belovede 450 rdr., siden jeg allerede er bleven beæret med saa fuldkommen en Forsikkring fra D. H. H., og i den Henseende har jeg nu antaget collegia udi Anatomie, Physiologie, og hos den unge Professor å Linné udi principiis botanicis. Desuden har jeg ogsaa 2 Dager om ugen collegium practicum paa Nosocomio her i Staden. Hr. Archiatern har nu allerede i denne Termin bragt tl Ende sine prælectiones publicas over Materiam medicam in Regno animaii et lapideo, og begyndt paa at læse over den For- tale, som skal komme i det nye Systems Regno vegetabili Nu er det just saa meget, at Regnum animale i benevnte System er blevet gandske ferdigt, og Regnum vegetabile skal i denne uge tage sin Begyndelse. Hr. Liv-medicus Aurivillius*) dødde for nogen Tiid siden, 1) Smign. f.reg. brev. 2) Samuel A., prol. i prakt. medicin i Upsala, f. 1721 i Stockholm, d. 1767 4/3 i Upsala. No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS" BREVVEKSLING. 7 saa at Hr. Archiatern er nu allene regiærende in facultate medica, og, som jeg har hørt, saa skal her nu, førend nogen anden Pro- fessor kommer i hans Sted, holdes Promotion for sine visse Aar- sagers Skyld. Han har ogsaa allerede proponeret det for mig, men jeg har intet determineret Svar givet. Baade Hr. Archiatern selv, saa ogsaa Fruen og Frøkenerne, ere meget begiærlige efter at faae viide, hvorledes det havde gaaet Monsr. Borchgrevink paa Reysen, og de have længe siden ventet, at han havde skrevet Dem til. leg vilde ønske, at det kunde skee med det første; thi ellers gjøre de sig adskillige Tanker. Hr. Archiatern har nylig!) faaet Brev fra Botanico Du Chesne i Paris, og det af følgende Indhold: 1) at Boucainville under qualiteté af Botaniste du Roi er allerede reyst hen til Moluccerne, og derfra skal han reyse til Peru og Mexico, og siden igiennem Ost-indien komme tilbage. Paa denne Reyse skal han gjøre ob- servationes in historia naturali, og Tiden skal ikke vare længere end 18 Maaneder, 2) at Aublet*), som har været 3 Aar paa Guiana og udi America antarctica, hvor ingen botanicus tilforn har været, er nu kommen hjem, og dagligen arbeyder paa, at ud- give en floram derover, under opsigt af Iussieu?*) for Beskriv- ningernes Skyld. — Planterne skal beløbe sig til over 300, og den halve Deel af Figurerne ere allerede graverede. I Leyden er under von Royens*) Præsidio udkommen en Dissertation pro gradu Doctoris af Daniel de la Roche?) genevensi, som har denne Titel: Deseriptiones plantarum novarum. Disse novæ species ere alle fra Caput bonæ spei, og henhøre for den største Deel til det genus Zxia. —Kobberstykkerne paa dem allesammen tilligemed Disserta- tionen selv har Hr. Archiatern faaet fra von Royen med Posten. Den Danske Fabritius6, som har været her i Upsala, siden i 1) Nemlig 8/» s. a. (ifl. Ährling: Linné's Brevvexling); Ant. Nic. Du Chesne, f. 1747, d. 1827 i Paris. 2) En fransk apotheker F. Aublet, der reiste i Guyana 1762—64 og 1775 udgav en beskrivelse over det franske Guyanas planter i 4 bind, 392 plancher. 3) Den berømte Bernhard J., demonstrator botanices & prof. reg. i Paris, f. 1699 i Lyon, d. 1777 i Paris. 4) Se nr. 306 ovfr. 5) Daniel de la Roche, f. 1743 i Genf, hvor han var læge. 6) Joh. Chr. F., Linné's elev 1762—64, se aarsskr. 1888—90 p. 236, 240. 8 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900 Holland, og paa mange Steder i Tydskland, er nu kommen tilbage til Kiøbenhavn, og har sendt Hr. Archiatern sine Beskrivninger over mangfoldige insecter, hvilke ere de eeneste han haver lagt sig paa, og bliver, efter Hr. Archiaterns Sigende, den sterkeste Ento- mologus i heele Evropa. Hr. Archiatern viiste mig forleden Dag Besleril) Horius Fystettensis, den allerstørste foliant jeg nogensinde har seet, hvilken haver prægtige figurer, men Beskrivelserne ere gandske korte paa de allerfleeste urter. Planterne ere der inddeelte i vernales, æsti- vales, autumnales et hyemales. Udi Regno vegetabili systematis novi forekommer en urt under Navn af Mahernia vertieillata, hvilken transponeret vil sige det samme som Hermanmia. Den har faaet det Navn Mahernia, fordi modus fructificandi ogsaa der er transponeret; nam si nectaria demantur pistillis, et addantur staminibus, Hermannia tota habetur. Hr. Archiatern har i denne uge været temmelig syg, men nu er Han, Gud skee lov! brav igien. Jeg vilde ønske, at Han i det ringeste maatte leve saa længe, at jeg blev promoveret, og haver faaet af Ham, det jeg forlanger. Han tager nu ellers dagligen meget af, og taler idelig om Døden: Han sørger ogsaa nu meget over den store Sauvage*) i Montpellier, Hans særdeles gode ven, som nu er død. De have stedse corresponderet sammen i medi- cinske Sager fornemmelig, alt i fra den Tid Hr. Archiatern var i Holland. De Brev-paquer Hr. Archiatern haver fra Ham, udgjøre nesten et heelt contoire, meriterede at trykkes, men det skeer nok ikke. Gunnera voxer ikke i Upsalæ Have, men Hr. Archiatern haver alleneste nogle faae exemplarer deraf nedlagde i sit herbario. Monsr. Borckgrevink er ret lykkelig, som nu faaer den ære at være med D. H. H. til Nordlandene, og Hr. Archiatern ønskede selv, at kunne have saadan Leylighed.*) Ieg har den ære under- danigst at forønske D. H. H. megen Lykke paa forestaaende be- sværlige Reyse, og at Hjemkomsten maae skee med god Hilsen 1) Basilius Besler, apotheker i Nurnberg, 1561—1629, Hort. Eystett.ens. 1613. 2) Francois Bossier de la Croix de Sauvage, prof. med. i Montpellier, f. 1706, d. 19/9 1767. Fortegnelse over de talrige breve til og fra Linné findes hos Ährling, hvor ogsaa meddeles, hvor de er trykte. 3) Smign. Linné's eget brev, nr. 675 ovfr. No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 9 og Sundhed, ligesom jeg ogsaa har den ære at gratulere dermed, at D. H. er flyttet til Byen, og haver soldt Berg!), men vil allene ønske, at D. H. H. ey derved haver lidet noget kiendeligt Tab. I ligemaade har jeg ogsaa den ære, underdanigst at gratulere til det Kongelig Norske Videnskabers Selskabs Indvielse den lIste Maji nestkommende, og da jeg berettede Hr. Archiatern dette, fornøyede ran sig hiertelig. derover. Siden D. H. H. nu skal reyse bort i Sommer, og ventelig ikke kommer hiem, førend sent ud paa Høsten, saa tager jeg mig underdanigst den Friehed, at bede nu om 200 rdr. paa engang, for hvilke jeg ogsaa her indlagt sender min qvittering; tbi i Som- mer tenker jeg at lade trykke min gradual dissertation, og at holde den i September-Maaned, da jeg nødvendig behøver Pengene til at betale Trykningen, Præsidium og Disputations Collationen, tillige- med meget mere, hvilket her ingenlunde kan undviges. Nest Hr. Archiaterns Respect for D. H. H., har jeg den ære, at udbede mig bestandig grace, og forbliver med dybeste Soumission Deres etc. H. Tonning. P. S: (paa en vedlagt Seddel). Dersom jeg torde udbede mig til at faae viide D. H.s fuldkomne Titel, og nogle andre anecdoter, angaaende D. H. selv, saa ønskede jeg det gjerne, baade for De- dicationens Skyld i min Dissertation, saa ogsaa for Dissertatio- nen selv. (Indlagt i brevet er følgende seddel): Af min kiere Sviger-moder, Provstinde Hermichen Thode*), haver jeg faaet 200 rdr. Dansk courant, siger Toe Hundrede Rix- daler Dansk Courant, til mine studeringers Fortsettelse her i Upsala, for hvilke Penger jeg ey allene hermed qvitterer, men endogsaa de- clarerer, at baade disse Penger, og de som jeg tilforn haver er- 1) Om Berg, se nr. 61—69 ovfr. G. havde bebygget gaarden, som tilhørte Bispestolen og indtil hans tid laa øde, og boede der en tid. 3die novbr. 1766 bortfæstede han 5 af de 6 spand, hvorfor gaarden var skyldsat, til kjøbmand Jens Andr. Lassen i Trondhjem, til hvem han ogsaa 2den janr. 1767 solgte samtlige huse. Selv kjøbte han ved skjøde af 27de oktbr. 1767 gaard med tilliggende haugeplads i byer paa hjørnet af Dronningens gade og Apothekerveiten (nuv. hotel Britannia). Den blev nedrevet i 1896. 2) Se nr. 640 ovfr. 10 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900 holdet, skal med Tiden vorde decourterede i den Arv, og det Jev- net, som min Hustrue lige med Hendes andre Sødskende med Rette tilkommer at nyde. Dette bekræftes hermed under min Haand. Upsala d. 6. Aprilis 1767. H. Tonning. (Gun.s paategning): Provstinden besørger selv 100 rd.s remise herpaa, men vil icke sende det andet 100 rd., hvorfor denne qvit- tering holdes tilbage. 677. 76 NS April. honning Uppsala DNS Høyædle etc. Hr. Biskop! For D.H. H.s høy-respective Skri- velse af 21de Martii passato, samt for den derudi indsluttede An- viisning paa Kiøbenhavn, stor 50 rdr. Dansk courant, har jeg den Ære underdanigst at takke, forønskende, at dette mit Brev maatte forefinde D. H. H. ved ald forønskelig vel-gaaende. Den forrige Anviisning paa Kiøbenhavn, ligeledes stor 50 rdr., fik jeg strax en Kiøbmand her i Staden ved Navn Noring, som haver Handel paa Stockholm, at imodtage, og han sendte den derpaa med Po- sten til Stockholm, men Anviisningen er nu kommen tilbage igien, uden at blive der accepteret: nu er der ingen anden Raad, end at sende begge Anviisninger herfra til Gothenborg, hvor der ogsaa drives Handel paa Kiøbenhavn, for at probere, hvordan det vil løbe af. Det glæder mig overmaade at. fornemme, det D. H. H. er bleven fuldkommen satisfait i Henseende til oplysningen om de til Hr. Archiatern sendte coraller. Saasnart jeg kan faae noget af Linnæi Høe-frøe, som nok skal skee med det første, saa skal det strax efter ordre vorde leveret til Hr. Wagner i Stockholm. Siden nu Paaske-ferierne allerede i Fredags indfaldt, saa er Hr. Archiatern alligevel reyst ud paa Landet paa sin Gaard Ham- merby, og den unge Professor er ogsaa paa en kort Tiid reyst bort paa et andet Sted, saa at jeg for nærværende ikke — hvilket sandelig gjør mig meget ondt — kan efter ordre give D. H. H. den forlangte Efterretning, nemlig hvilke udlændinger, der skulde ud- nævnes til membra af det Kongel. Norske Selskab, men ikke des- mindre tager jeg mig dog alligevel den Friehed her at anføre paa 1) Indløbet d. 3. sept. paa Næsne (G.s paategning). No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLIN G. IL IL min egen Haand til D. H.s nærmere overveyelse, en Fortegnelse paa adskillige meriterede Personer, hvis Navne jeg deels af Hr. Archiaterns vidløftige Correspondence, deels ogsaa af Hans mundtlige Samtaler haver excerperet, som ere: 1) Italienske: Vallisneri, Physic. et Histor. natur. Prof. i Padua. Arduini, custos horti ibidem. Cornaro, Episcop. Venetian., som har skrevet prægtige vers de sexu Plantarum. Frue Laura Bassi, som selv besidder en anatomisk Profession i Bologna, og haver Varatti, der er Pro- fessor i en anden videnskab, til Mand. Hun læser anatomien med største Berømmelse, og iblandt adskillige andre store Mænd, ogsaa haver haft Condamine til sin Discipel. 2) Spanske: Ortega. 3) Portugieser: Vandelli, Botan. Prof. i Lissabon. 4) Franske: Berhard Iussieu, Demonstrator i Paris. Sauvages er nu død. Et Fruentimmer ved Navn Chetardie, som Ao. 1763 blev legitime promotus medicinæ Doctor i Paris, og skal besidde grundig Lær- dom. 5) Engelske: Miller og Frue Mohnson. 6) Hollandske : Van Royen, Botan. Prof. i Leyden. 7) Tydske: Minckhausen, Baron og grand Drossar i Hannover. Gledisch, Botan. Prof. i Berlin. Albert v. Haller. Von Swieten og Jacquin i Østerrige, af hvilke den sidste er nu Raadsherre i Chemnitz. 8) Svenske: Daniel Tilas i Stockholm. Bergius, Profess. ibidem. Cancelie- Raad Ihre, og Torbern Bergman, Adjunct i Mathematiquen og Physiquen, membrum af Kongel. Societet i London, videnskabs Academiet i Stockholm, og af det Keyserlige Academia naturæ curiosorum. Han er desuden en dygtig Mand i Natural-historien. Martin er purus Anatomicus, og formedelst sit trætte-kiære Ge- mytte fordrages her ikke synderlig af de andre. Hvad den unge Professor angaaer, saa beder jeg underda- nigst om Forladelse for, at jeg skriver min ringe Mening frit ud Mdensas men dosgfallene MorDNEN EA selv os (den bestaaer derudi, at, dersom Han bliver antaget til membrum tilligemed de andre, saa vil sikkerlig baade Tilas og Cancelie-Raad Ihre moc- quere sig derover, og maaskee refusere det for sine Parter. Jeg troer sandelig heller ikke, at Hr. Archiatern skulle være derfor, og Selskabet vilde desuden ikke vinde stor Lustre ved Ham. leg er forsikkret paa, at D. H. H. ey lader sig merke for nogen om 12 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900- denne sidste affaire, og derfor tager ieg mig underdanigst den Friehed at skrive saa reent ud. leg haaber, at Monsr. Borchgre- vink endelig skriver Hr. Archiaterns Huus til, førend han reyser til Norland; thi de vente nu med største Længsel efter Tidninger fra ham. leg beder underdanigst om, at maatte faae endnu, førend D. H. H. reyser, 150 rdr. til at bestride de for mig i denne Som- mer indfaldende nødvendige omkostninger, om hvilke jeg ogsaa i min forrige Skrivelse haver mældet. Til Slutning har jeg den ære at forønske D. H. H. en lykkelig baade Bort-reyse og Hjemkomst. og forbliver med dybeste Soumission Deres etc. H. Tonning. 678. 1767 1Apål fra SJEF BU Christiansand ESA Høyædle etc. Hr. Biskop! .. . . Vaar-fiskeriet er her des- verre saa godt som aldeles feilslaget, da her ikke eengang 1 det deiligste veir, vi som oftest havde in Martio, var det mindste at faae. Næsten det samme høres og fra Rumsdal og Sundmør og end meer fra Fosens Fogderi. Den ringe deel her er faaed, har altsammen væred tyk og feed Fisk, ganske fuld af Lever, og saa kalded Garn-Fisk, der ikke vil bide paa Agn, uden det er des ferskere og godt som levende Sild. Hvorved erfaring viser, hvad skade Fordomme gøre i nærings veye. De fleeste paa Nordmør fordømme Garn-fiskeri*), ligesom mange andrestæds alene av egen- sindighed, fordi det er nyere, nogle, som havde Garn hengende ubrugte i mange. Aar fra den tiid, Skreyen var tett under Land i følge med stor-Silden og lige inde i Fjordene, begyndte nu omsider at prøve dem ude i Havet, men for seent, efterat de den heele tiid forgæves havde brugt Snøre; disse have dog siden faaed noget lige til denne tid, da stormveir nøder dem at hvile. Havde de før i Aar taged Garnene fatt, kunde. de gjort temmeligt fiskerie. Henved een uges tiid har her nu været stærk Vesten Veir, sær i Dag nordvest med sterkt Sneefald blanded med hagl, som dybt skjuler al mark til megen bekymring for Almuen, hvorav de fleeste i nogle uger have intet Foer havt til deres Creature, og allerede misted een deel av sult, da den sterke Tørke i avvigte Sommer 1) Indkom d. 23. April. Besvaret d. 30. ejusdem. 2) Garnfiskeriet var paa den tid meget diskutteret, se nr. 553. 561, 628 ovfr, No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS" BREVVEKSLING. i3 foraarsagede Saa stor misvext baade paa høe og halm, at jeg ei skal tale om Korn, som mangler mange baade til Sæd og Føde. D. H., haaber jeg, ikke regner mig til onde, at jeg i mit Brev blander deslige Efterretninger med det, jeg egentlig havde at skrive om. Recommenderer mig iøvrigt etc. etc. J. Lemvig Bull. 679. 1767 28. April fra E. H. Kempe, Tordvigen. (VS.) Høiædle etc. Hr. Biskop etc. Herved haver jeg den Ære at fremsende 3de Stykker Svamp, under hvilket Navn de nyelig før Paaske bleve mig sendte, med Forsikring, at de ved Griib skal være optrukne paa Fiske-Snøre, og, som, tillige foregives, hengde fast ved en Steen i Bunden, hvorfra det med Magt maatte oprykkes. Hvis det er Svamp og ikke halvfortæret exuviæ af et Dyer, saa er det vel omtrent Spongia frutescens, som D. H. allerede i Fl norv. haver beskreven, men Act. nidros. T. IV, hvor Beskrivelsen og Kobberet loves, haer jeg endnu ikke seed. Uden paa denne formeente Svamp laae et Insekt, som syntes noget besønderlig; med mindre det skulde kunne henregnes til Krabbe-Slegten. Samme følger ogsaa med i spiritu vini, hvor det haer beholdt sin første Farve. Inden i Svampens poris merkede jeg noget at bevege sig, hvorpaa jeg udtrak en bruun Huud, i hvilken, da den blev aabned, laae indsvøbt et Slags liden Orm, hvorav alene + Stykker bleve nogenledes hele, hvilke ogsaa her findes i spiritu, hvori de strax begyndte alt meere og meere at bleegne, da de før vare røde av Farve. Om den smalle hører til samme Art som den tykkere, samt, om de begge kan ansees som larvæ av det først ommelte Insekt, forstaaer jeg ikke. Ligesaa lidet kan jeg komme til Rette med den Skjel, hvorav jeg her haver den Ære at tilstille D. H. H. 2de Exempl. Den slaaes undertiden op paa Stranden ved Øerne her 1 Prestegjeldet, hvor den av Bønderne i Fredøe Sogn kaldes Hvael-Skjel (Qvael-Skjæl), fordi den siges at voxe paa Ryggen af gamle Hvale. Hvis dette haer sin Rigtighed, saa synes mig meget underligt, at Skjel skulde generéres under Fiskens Huud, hvormed den synes overtrukken; uden saa er, at det enten i Be- gyndelsen haer været en Orm, som haer ædt sig igjennem Huden, hvor den da siden, formedelst Luftens Udelukkelse, kunde iklædes 14 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900 et steen-agtigt Væsen eller at Hvalen med Tiden kunde faae en ny Huud oven paa den gamle. Det hvide, som ligger inden i samme Skjel, av bemeldte Bønder kaldet Qvael Sukker, er deres Krebs- Øien eller Pulver wieder die Schårfe, som de tage ind imod Mave Sygdomme, in specie Diarrhoee, som her kaldes Liiv-Farrang. Det forekommer mig, som om dette Slags Skjel skulde være beslegtet med de lange, hvide og flade Skjel, som allevegne forekomme i Stranden, hvorav hele strata paa sine Steder skal findes under Sanden, og skal være meget tjenlige til Ciment-Brenderie. Dette er alt, hvad jeg denne Gang kan have den Ære at tilsende D.H.,, ellers altid etc. etc. 185 Jak Kempe: 680. 1767 5. Mai fra H. Strøm, Øren prestegaard, Søndmøre. (VS.)) Høyædle etc. Hr. Biskop etc. Jeg tacker ærbødigst for seniste meget ærede og kiærkomne Skrivelse af 10de November 1766.?) Men bekiager at den saa silde indløb, nemlig nu først den 28de April. ann: curr: hvoraf ieg slutter, at imellem T.hiem og Søndmør gives siælden Lejlighed om Vinteren. Af den Aarsag er det, at Dillenius de Muscis?), som fuldte med, endnu staaer ubetalt, saasom Sorenskr: Heide ej vilde resolvere at betale den, førend han havde indhændtet mit Svar. Dette fortryder mig meget, og leg har nu desto mere hastet for at kunne giøre Anstalt til Pen- gernes Betaling. Bogen er god, men det fortryder mig, at ieg icke heller loed mig forskrive Ellis*) Essai of corall(ines), som uden- tvil ville have blevet mig langt nyttigere. Imidlertid fortiener D. H. lige stor Tack, hvilcken og hermed paa det ærbødigste aflegges. leg indsender nu, foruden mine meteor: observ(ationer), og en Be- skrivelse over Blankestenene?), mine Anmærkninger til Søndm: Beskrivelse9), og vil ønske, at de samme maatte svare til de gode tanker, D. H. forud har behaget at fatte derom, som ieg seer 1) MS. 243 qv. i selskabets bibliothek, men ei medtaget af Belsheim : Ark f. Math. og Naturv. IX. 2) Er nr. 123 ovfr. 3) Senr. 122 og 300 ovfr. 4) Se nr. 254 ovfr. 3) Smign. Søndmørs Beskrivelse I. 270, 6) Vel dem, som er trykt i selsk. skr., ny saml., bd. 1. No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS" BREVVEKSLING. 165 af Brevet. Jeg har i det mindste giort mig umage derfor, og skjønt Afhandlingen er bleven vidløftigere end ieg tænkte, har ieg dog forkortet den ved at udelucke et og andet mindre Nødvendigt. Jeg har deri temmelig villet fuske paa Mineralogien, saasom i ingen Deel af Natur-Historien er mindre udrettet, og ieg ville ønske, at D. H. selv snart ville legge haanden derpaa, da man kunde vente noget almindeligere og mere fuldstændigt. Forunderligt nock, at iblant saa mange til deels studerede Biergværks Betientere endnu ei er fundet nogen, som har giort Begyndelse til saadant Værck, eller beskrevet os et minste lern eller Kaaber Værck efter sine Steen Arter og Gange. Kan D. H. ej opmundtre nogen, tviler jeg paa det skeer endnu saa hastigt. D. H.s seniste Brev!) har givet mig Anledning til en og anden Anmærkning, saasom om den smalnebbede Alcke, hvilcken, nu ieg har læst deres Afhandling om Langviren*) nøjere igiennem, bliver just den ieg har?) meent, hvorimod ieg tilforn forestillede mig deres Langvire, ligesom min, der er heel sort paa hoved og Hals ned til Brøstet, hvilket alt- sammen kan ansees for en Bagatelle og blot forskiel i Nafnene. Jeg tacker hiertelig for de adskillige mig meddeelte Efterretninger, som vare ret kjærkomne. Fucus cartilagfineus] har ieg aftegnet i min Afhandl: om Søevæxter indsendt til Kiøbenhavn, men icke efter det aller fuldstændigste Exemplar.%) Ligeledes har ieg af- tegnet den jeg før har kaldet Ulva dilatata centro radicata; Men da den neppe kand blive det, saavidt ieg nu kan see af Dillenio, tilsendes den nu dem som en bedre Kiændere, for at indryckes i Deres Flora, helst om den er en nye Væxt, som ieg begynder at formoede; thi Dillenii er heel, denne derimod aaben ligesom en aaben Manschette, hans er udvidet, denne derimod sammenfoldet som en i folder lagt Manschette og tillige sammenrynket, hvor den sidder fast til Bierget, men i hin Ende bredere.”) Naar de i Mængde sees at hænge paa steile Bierge, seer de ud som en hoben fryndser Dy Er nr 123 ovfr. 2) Selsk. skr. III. 1765. 3) Rettet af brevskriveren til: der er. 4) Danske Vidensk. Selsk. skr. X, 256. 5) Med henvisningstegn bid er i margen tilskrevet: det tilsendte Exemplar er udbredet og i den Post ej at rette sig efter. 16 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900 eller falblader. Foruden denne tilsendes en artig Sop eller Lyco- perdon)*), som ieg nyelig har fundet fastsiddende til roddent Træe og et Par Blade, som mig for lang Tid siden bleve tilbragte fra Sule-fieldet i Borgen Sogen, og ieg holdt for den Væxt Arum, helst da de vare saa bittre. Til Linnæus har ieg nyelig afsendt endel orme?*) i et glas, som dog vel icke saa hastig fremkommer, endeel af det hand begiærer at viide, har ieg i mine Anmærkninger givet oplysning om. Noget sendes og her i en liden Eske, hvilcken D. H. turde være saa artig at befordre. Den indeholder en Pholas Åsteri, en liden rar. Lepas, som ieg forleden Sommer fandt fast-. hængende til det slags Søetrær, som 1 Raji Nat. histor. findes af- tegnet No. 3, en liden Cochlea og Concha af den Sort, som ieg i «min senest indsendte afhandling om Insecter aftegnede, og endelig en liden Chiton, som har dette besynderlige fremfor Chiton punc- tatus?, at den paa hver Side har 8 Børstagtige Qvaste, som ere langt kiendeligere, naar den er færsk, end nu den er tør. Den Clio, de behager at mælde om, har ieg icke ringeste Begreb om, ved altsaa ej at give Svar derpaa. Den Tid, ieg arbejdede paa min Beskrivelse, greb ieg mig for meget an, hvorover ieg siden har været meget skranten og til deels syg, dog nu noget bedre end før. Imidlertid har ieg icke kundet besøge fieldene eller andre langt fra liggende Steder, men har ladet mig nøje med, hvad der er falden mig i Hænderne. Nye Urter har ieg altsaa icke kunnet samle; men nu tænker ieg, at min Capellan, Hr. Krogh?) vil gløre min haand skadesløs, da han har stoer lyst dertil, og har allerede lagt nogle fundamenter. Hver Sommer agter han at reyse omkring i Nordfiord (hans føde sted) for at samle materialier til en Beskrivelse derover. Hvad rart ham da forekommer i henseende til urter, skal nock blive dem communiceret. Forud tænker han at indgive til dem en Beskrivelse over St. Synnevæ Kloster med Tegning, som ieg haaber vil blive antageligt. Han har og et nyt Poema næsten færdigt, som vil tilsendes med det første. Da ieg 1) Rettet til: Boletus versicolor. 2) Tilskrevet i margen med henvisningstegn: blandt andre Lumbricus cirrhis longissimis. 3 J. A. Krogh, forfatteren af beskrivelsen over Nordfjord, se aarsskr. 1891 pag. 84—85 og nr. 583 ovfr. No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS" BREVVEKSLING. 7 kjender hans gemytte, troer ieg vist nock, at det ville give ham en stor opmuntring, i fald D. H. behagede at indlemme ham i deres Selskab, ieg tør og forsikre, at han vil komme til at fortiene det mere end mange af de antagne, hvis Symbolum maaske for største Delen vil blive: Nos numeri sumus. Imidlertid har D. H. giort, hvad de burde og kunde. At reyse oftere omkring i Nordl: og Findmarken frygter ieg for D. h. ey kan udstaae, vilde derfor for min Part ønske dem et roligere Levebrød, og naar Norge icke mere nødvendig behøver deres nærværelse, som hidindtil, da at forflyttes til Academiet for at oplive samme. Mig er for Rum tid siden sagt, at Geheime Rd, Thott har i Sinde at oprette et eget Academie eller Selskab, og leg gad viide hvad sandt der kan være deri. De slette tider legger vel Hindringer i vejen for dette og mere. Doct. Biichner!) i Ber- gen kan maaske være vel grundet, men da han er henfalden til Compagnier og Spill, troer ieg icke man kan vente noget af ham; troeligere er det, at Apoteqver de Besche?) kunde udrette noget, Siden han dog er en Linnæi Discipel, men ieg talte kun engang Saa løselig med ham, og da ieg foresadte mig at besøge ham, var hand icke hiemme. Jeg har dog hørt, at hand skal have en tem- melig Urte-Samling, derfor agter ieg i denne Sommer at tilskrive ham, da Svaret skal blive D. H. meddeelt. Det fornøyer mig meget, at D. H.s Amanuenses kan lette Ar- beydet, som for dem selv allene vilde falde alt for svært, og end mere at der holdes Studentere i Upsal. Det falder mig nu ind, om den Berliner Blaa icke skulle være D. H. bekiendt, som etter Cronsteds mineral: p: 193 skal findes i Nordlandene og er 1) Johan Andreas Wilhelm Bichner, f. i Erfurt 1730, dr. med. i Halle 1758, stadsfysikus i Bergen 1761—1806, døde 1815 i Erfurt. 2) Johan Carl de Besche, f. i Bergen 1737, hvor saavel faderen som bedste- faderen havde været apothekere. Blev student 1754, disciplinerede 4 aar ved faderens apothek og senere ved Kong Salomons apothek i Kjøbenh. Fuldendte 1760 sin farm. eksam. og foretog en reise til Sverige og Tysk- land, hvorefter han overtog faderens apothek og fik 1762 bevilling som apotheker. I Brunnichs Naturv. Fremgang heder det om ham, at han var ,en op- mærksom Samler af Havets besynderlige og sjeldne Skabninger.* Ährling anfører 2 breve fra ham til Linné. 18 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900 maaske den samme Hr. Pontoppidan mælder om i Norges Nat: Hist: tom. 1. Samme Author anfører og mange andre Mineralier, som skal findes i Norge, saa det synes hand kiender Landet i den Post bedre end nogen Indfød, en maadelig Ære for os! Om Skiørvængen!) (som ogsaa her kaldes Slagørn) er F. Chrys- æetos, veed ieg icke, den beskrives her af alle som noget mindre end de sædvanlige ørne, men stor nock at dræbe voxne faar og at Slaa de større ørne over Ende, naar de kommer den for nær. Farven er sort og Vingerne har I om icke flere hvide Pletter, som viser sig baade over og under. Den er den grummeste af alle Rov-fugle. Men skal kun sue Blodet af de Kreaturer den dræber. Hvorledes D. H.s Gorgonia flabellifformis] eller placomus kan blive den samme som min No. 11, 2, kan ieg icke vel fatte, og: ieg skulle snarere efter figur: at dømme ansee den for en mig gandske ubekiendt Søe-Væxt. Forige gang tilsendte ieg dem en rød Art af samme Skickelse som den gule, ieg mælder om loc: citato, og ieg gad vide om D. H. anseer den for samme eller et andet Species, helst da ieg icke finder den omtalt i deres Afhand- ling?) om Gorg: flabellif: Efter at D. H. har, som ieg mener, allerførst givet os et rigtig generisk Begreb om Thetyus, saa er det klart, at de Søe-dyr, Linnæus kalder Priapus, hører derhen, thi de har rigtig et Skind udenom med 2de Huller, adskilte allene ved et Syck og indenfor et blødere Corpus ligeledes forsynede med 2 Huller, der svarer imod de forbenæfnte. Paa Østers finder man her 2 adskildte Species fastsiddende, at hvileke i det mindste den ene findes anførdt i Syst: Nat:, ieg mener den, der virckelig ligner en Priapus eller membrum virile erectum s. verticaliter erectum, hvor- imod den anden er convex og seer uden til ud som et slunket Skind. Mon den store Søespindel icke skulle være bekiendt i Nordlandene, og mon d. H. icke skulle kunde faae den for at giøre den mere bekiendt, da den efter mine tancker er et meget rart Insect. leg gad viide om D. H. har fundet Alv-Næverne saa- ledes som Linnæus definerer og beskriver dem, Mig synes, at den, som her bruges, ligner Lichen caminus mere end aphtosus. 1) Se Sendm. Beskr. I. 251. 2 I selsk. skr. II. No. 4| TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 19 Men ieg har og hørt, at der skal være 2 Slags, af hvilcke det ene er bredere end det andet. Jeg erindrer nu, at Hr. Linnæus be- giærer en Concha ovatiferu, Men endskiønt ieg icke har meent nogen anden end den, der efter mine tancker er alle velbekiendt, vil ieg dog tilskicke ham en for at viise, hvileken ieg har meent. Nu maae ieg slutte, naar ieg først har forsikret, at ieg med den fuldkomneste Høyagtelse og Respect forbliver etc. etc. H. Strøm. (Tilskrevet under brevet): Det Insect Hr. Linnæus staar i tvil om, enten det er en Cancer eller Omiscus er rigtig en Cancer, hvis Beskrivelse in descript: Søndm: er temmelig fuldstændig, und- tagen maaske i dette, at de 2de forreste Par fødder, som ere stumpede, har dog en liden meget subtil Kloe ligesom andre Can- ceres eller pulices camceriformes. (Tilskrevet i margen paa brevets første side): Arenaria pep- foides ædes begiærlig af Creaturene for dens Saltheds Skyld, hvilecken derimod giør, at den vanskelig tørres. Begge Dele har ieg erfaret paa Rellingen i Nordalen, hvor den voxer hyppig. (Paa en vedlagt seddel): Pro memoria. Det falder mig ind, om icke D. H. paa mine Vegne vil giøre Linnæus denne Frindring, at den saa kaldte Hydra triticea Faun: Sv: ed: 2, 8 2259. kan efter min formoding neppe blive noget andet end de gule folliculi eller Huse af Størelse og Skabning som Hvede-Korn, der sidde paa østers og Stene i Stranden. De ere trinde, i Midten tyckest, men oven og nedentil indknebne, dog mest mod enden, hvor de har en liden Stipes at fæste sig ved. Udentil bestaaer de af et tyndt Skind eller Hinde, der indeholder en hvid Vædske, som omsider bliver charlach- eller violet-rød, og bliver nock intet andet end Sæden til et vist Slags Snegle eller deslige, allerhelst ieg har befundet Sæden af de store Orme-Rør tubi vermiculares, at bestaae af selv samme Purpur røde farve, I nogle af forbnte. folliculi kan man tydelig see, at vædsken er en Blanding af hvidt og rødt, det er at den hvide Vædske begynder at blive rød. Under Microscop: seer den røde Vædske ud som usigelig smaa ovale og glatte æg, der flyder i en blank vædske og just saaledes forholder det sig med den røde Sæd i tubi vermicu- 20 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900 lares, som ieg i en Afhandling til det Kiøbenhafnske Selskab har viist. Naar disse Huse (der altid sidde samlede og opreyste paa deris lille Stipes eller pedicellus) ere tomme, er og deres øverste Ende aaben og tvært afskaaren (truncatus). Men saalænge Vædsken er i dem, er samme Ende spidsere og tillukt, dog noget tvær. I den lille Eske har ieg lagt et Par med Vædsken opfyldte, men nu ind- tyrkede, hvoraf deres Skickelse kan sluttes. 68i. 1767 28. Juli fra P. C. Buck, Hammerfest.) (VS. Høy Ædle etc. Hr. Gunerus! Efter Pligt Skyldighed af læges her ved, min og mines, aller ydmygste Tack-Sigelse, for den ære af D. h.s behagelige Nærværelse i Hammerfæst, Samt for beviste Store Kierlighed, I andre Maader, der hos hiertelig ønskende, at kunne ud finde Vei til at ud vise min Pligt Skyldige er Kientlighed, Inu er ieg icke Saa løckelig at have faaet Skib fra Kiøbenhaven, Den om Talte urt, haver ieg udi nogen Elv, icke været I Stand at finde, paa Ingøe, har leg været, men icke funden andre urter end som her Saaes, men mere fuld kommen, Thi der Stod de beske Blader, her Boke blader kaldet, I Smocke blomster et[?|, men Som Værligt var Toget og Smaae Regen de 2de Dager ieg der var, og ieg med min Søn Nicolay fick Stærk brøst Syge af Samme, samt af Torv og Fiske Lugt, Kom icke Til at See Saa Vel Som ieg ønskede, leg Taelte med Ryserne om Søe Gevægster, de Sagde at have faaet meget Paa Krogerne, men som Ingen det haver be- stilt, Kaster de samme, Værgang paa Siøen, naar de Samme op Tager, Her er ey noget funden, Som kunne være Syn værd, paa Ingøe, findes ved En Flv, hvor Kiercken haver været, en Smock Røed Sand, men Synes lættere end anden Sand, ieg Ser icke at den er Thienlig uden at Slaae paa Skrift, Sænder dog Til behagelig efter Syn, En liden Dunick. Fra Fieldet efter Perle Skæl, er Finnerne ned Kommen, men fick icke 1 Perle, Thi som Vandet var over flødig, ville de paa de Stæder icke fare, Sigende icke at See bunden, men ieg Tænker de vil have det for Sig Sælv, men at der som Perler Tages, maae findes bæste Skæl sees af De I Duncken lagte 2de Skæl, Som er 1) Svarbrev herpaa er nr. 151 ovfr. — Med brevet fulgte 2 smaa dunker. No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS" BREVVEKSLING. DU af dem Amtmanden for nogle Aar Siden fick Perler, dem ieg fick var unge Skæl. og Stoed paa Sten agtig Grus 6 Mil fra Cares log, at der maae være over flødig, Tviles icke, 30 Stkr. haver ieg Plantet i Ælven her og lige Saa mange om icke flere i Qvalsun, nogle Skar ieg i Støcker, 8 Stkr. følger nu her med lagt i Brene Vin, 6 stkr. fick Amtm: og de, som ieg i Støcker Skar fanttes icke Perler udj, som er Syn vær, dog motte det behage D. H., at Give dem Stæd, udj Sit Kunst Kammer, Sændes dem i Samme Dunck Udj Een Klud at ingen dem Skulle See, Saa Liger og udi Samme 2 Stkr. Siøe Mossel med Perler udj Taget ved fine Kier gaard, eller Fin øe kaldet, 2 stk. ditto Støre og med Perler, En anden Slags, Taget Inden for Strømen i Mellem Hvaløe og lacob Ericksen øe Kaldet, om Samme kunne være værd at See vides icke, leg Tænker viselig, at Perlefangsten, Kunne blive nøttig, Saa meget haver ieg ud høert, men Løck, og Penge, Skal det ud Rætte, Samt en Som der over motte have op Sigt, Som kunne Leve Skickelig, at hand des Aarsage icke motte fordølge de gode, Sker det, blev oplyst det som nu er Skyvelt, leg ønskede mig alleneste, af Hr. Leneusses, Visdom og Lerdom, at vide, hvor ledes Mosei Skulle øngle Perler, om de og bliver Saa gode Som Naturlie Perler, den Maade, Som her Tages Perler, med Klæme, er Skade for Mo- selen, Saa den bliver i det minste 1 om icke 3 aar Svag, men Skulle Ræt Perler fanges, motte Een der Til holdes, Som kunne gaae under Siøen, da der og noget saa nær Kand sees føer de op Skæres, hvilken der haver Perle, Ila naar fangsten Ræt Skulle Ske, burde ingen Skæres i Støcker, Saa den der i aar gav Perle, Kunne og give Til Aare. [eg vil nu icke op holde D. h., Men vil have mig og mine Recomenderet, der næst min og mines Kierligste og ydmygste Complimang Til D. H. og Frue Søster og alt Som Kiert er lever leomereete. PIG: I5Uek, 682. 1767 d. 12. Sept. fra [0O. Fr.] Miller, Kiøbenhavn.*) (VS.) Høyærværdige etc. hr. biskop. Ved min hiemkomst uden- 1) Svarbrev hertil er nr. 262 ovfr. (i kopibogen feilagtig overskrevet: Olaus Møller, smlgn nr. 565 ovlfr.). DD OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900 lands fra forefandt ieg D. h.s Flora Norv: med saa stor en for- nøyelse, som tilkommer forfatteren af Flora Fridrichsd. Dette bestemte mig at give mig en friehed, som ieg 1 nogle Aar havde foresat mig, nemlig at udbede mig deres bevaagne Venskab, og lærerige brev-vexel. Vi ere Undersaatter af en Konge, elske lige- høyt den mangfoldige Natur, og have lige bevægelses Grunde, og ieg tør forsikre om, at dette physiske Venskab ei vil skade Viden- skaben. I Danmark har ieg forgiæves ledt efter nogen der vilde tage deel i min Vellyst, og derfor har ieg maatt -gaae alleene; hvor tidt ønskede ieg mig paa nogen Tid i Trondhiem, hvor tidt at skrive dem til! det første var umueligt, og i hensigt til det sidste troede ieg, at det var min Pligt mundtlig og skriftlig at bevidne alle min fuldkomne høyagtelse for d. h.s bemøyelser til fædrenelandets Ære og Videnskabers fremgang, og at sige dem det, unødvendigt. Af Italienske og Sweitzer Planter har ieg giordt en stor Sam- ling, og hvad ieg deraf har in duplo saavel som de fridrichsdaler ere gandske til deres befalning !), og for at komme i d. h.s Gield, er ieg saa dristig at udbede mig de herved fortegnede Norske. Skulde de endnu vilde hoslegge nogle Marina, vil ieg blive høyligen forbunden. Mine beskæftigelser ere for nogen Tid faldne paa vore Testacea terrest. og fluviat. Længe nok har Europa leget med Ost- og Vestindiske Skaller, uden at giøre de Snegle den skyldige Agtelse, der boe i vore Gaarder og paa vore Grunde, hvor endog Kiernen tilbyder sig. Jeg har bedet mine Venner i Sveitz og i Italien at agte paa dem, og at meddeele mig nogle Exemplarer; det samme er min bøn til d. h.; dersom jeg heri bliver saa lykkelig, som ieg alt har været paa Fridrichsdal, hvor ieg har fundet nogle besønder- lige nye Arter, saa vil man engang kunde kiende deres forskiel og Afvigelser fra Napel indtil Drondhiem. Jeg er vis paa, at deres Elver, Klipper, Moradser og raadne Pæle vil og heri opfylde deres hierte med en af de behageligste følelser i Verden. Haller*) skrev mig igaar sin fornøyelse at have faaet deres 1) I Gunnerus" herb. findes flere planteark paaskrevne: Muller, se aarsskr. 1888—90 pag. 78. 2) Den berømte Albert v. Haller, prof. i Göttingen (1708—77). No. 4] TILLÆG 2. UDDPRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. DS Flora, og bad mig at tilsende ham hr. Strøms Sundmøer; hands nye enum. Stirp. bliver ferdig til Paaske, 250 Ark stærk. I Bologna lovede ieg Ferdinando Bassil), som giør en Sam- ling af Sedimenta marium, en Prøve af Sedimentum maris ved Drond- hiem, stoelende paa d. hs Redebondhed. Man er udenlands saa opmærksom paa det skinnende Lys, som en Gunnerus ved sine Skrifter har antændt under Polen, som fordum paa Nordlysene. Jeg gratulerer til d. h.s Nordlandske Erobringer, og seer med inderlig Glæde en Bisp med bibelen 1 den høyre og Linné System i den venstre haand, at forklare hin, at forbedre og formere denne. Lev længe saaledes, oplys Verden og tænk undertiden paa den, der har den Ære med største høyagtelse og hengivenhed at være D. h.s ærbødige Tiener Miller. 055 1767 02 Olle vie al TPonaine) Vjpsala) (VS) Høyædle etc. Hr. Biskop! Jeg tviiler nu ikke paa, at jo D. H. H., naar dette mit Brev indløber, maae allerede være kommen tilbage fra den meget lange og besværlige Nordlandske Reyse*), hvortil jeg og herved har den Ære at gratulere, forønskende af mit inderste Hjerte, at D. H. H. maae efter denne Rsyse befinde sig ved ald forønskelig Velgaaende. Jeg haver nu allerede for lang Tiid siden talt med Hr. Archiatern, angaaende hvilke udlændinger D. H. H. skulde udnævne til Membra af det Kongel. Tronhiemske Lærde Seiskab, og Han har opgivet mig følgende*: Joh. Gesner, canonieus i Schweitz, Wandelli, Medicin. Doct. i Portugal, Cy- rillus, Botan. Profess. i Neapel, David van Royen, Botan. Profess. i Leyden, Philip Miller i Engeland, Joh. Christian Dan. Schreber, Medicin. Doct. og Secretarius ved videnskabs Societetet i Leipsig, samt Secretair Wargentin i Stockholm. Flere opgav Hr. Archia- tern ikke, og Han sagde derhos tillige, at disse vare efter Hans Tanker de allerbeste, der kunde gjøre Selskabet største Nytte. Frøene af Medicago faleata skulde jeg vel længe siden efter D. 1) Præfekt for den botaniske have i Bologna, d. 1774. 2) Besvaret d. 4. Jan. 1768. (G.s paaskrift). 3) Gunnerus kom tilbage d. 12. oktober, se aarsskr. 1892 pag. 20. 4) Smign. nr. 677 ovfr. Samtlige stod i brevveksling med Linné. 24 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900 H. H.s Ordre have sendt til Hr. Wagner i Stockholm, men jeg har endnu ikke kundet faae dem, saasom Hr. Archiatern ikke havde noget deraf, dog blive de nu i denne uge modne udi Up- salæ Have, da de siden med det første skal vorde D. Å. FÅ. til- stillede. For seeneste Høy-gunstige Skrivelse fra Stadsbøyden har jeg den ære underdanig at takke, samt ogsaa for den overmaade store Grace, som D. H. H. stedse og altid har udviist imod min Person, og for den særdeles store Incommodation, som D. H. H. bestandig har haft for mig siden min Ankomst her til Stedet. Det er mig overmaade kiert at fornemme, at mine 2de forrige!) Brever have været saa lykkelige at finde D. H. H.s Gunstige Biefald, hvilken jeg ogsaa efter min underdanige Skyldighed vil af alle Kræfter stræbe paa at kunne obtinere i Henseende til de herefter følgende. De mig meddeelte Efterretninger angaaende D. H. H. selv takker jeg underdanigst for, og skal jeg ingenlunde forsømme at føre dem ind i min Dissertation, hvilken jeg tenker med Guds Hjelp at holde enten sidst i November — eller og først i December — Maaned, hvorom jeg dog siden skal have den ære at give D. H. H. en mere fuldstændig Efterretning. Hr. Borckgrevinks lille Gjeld tviiler jeg ingenlunde paa at faae betalt, og jeg vil ønske, at Han nu efter sin Hjemkomst maatte befinde sig ved bædre Hilse, end da Han reyste herfra; thi da stod det ikke synderlig vel til med Ham. I det øvrige kom Han sandelig herfra i en lykkelig Tiid. Gud give at jeg ogsaa var kommen vel herfra, efterdi her nu bliver dagligen alt værre og værre, men derom mere en anden Gang. D.H.H.s Oplysning om det gamle ord Tessach*) var Hr. cancelie-Raad Ihre særdeles fornøyet med, og takkede overmaade derfor. Hvad min eegen Person angaaer, saa haver jeg i Slutningen af den forrige Termin taget den første Examen udi Medicinen, og den gik, Gud skee Lov! gandske brav for sig. I den heele Som- mer haver jeg ligget ude paa Landet for at studere Botaniqven ude hos Hr. Archiatern, og derudi har Han baade flittigt og vel læst for mig følgende Classer: Syngenesia, Umbellaterne, Gramina, DI Se mr 676k0og Orm ove DP Soae 609 Ovie No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS” BREVVEKSLING. 25 Diadelphia, Tetradynamia, Didynamia, Gynandria, Stellatæ, lcosan- dria, Hexandria, Monoecia, Dioecia, Polygamia og Cryptogamia. Jeg haaber nu at kunne temmelig tage Ret paa en urt, naar jeg finder den i Blomster, men især har jeg exerceret mig in gramini- bus, hvilke ingen af de hidindtil her værende Danske have bekymret sig om. Zoega)) lagde sig fornemmelig paa Mosser. Min bota- niske Samling bestaaer for nærværende af 430 vexter, hvilke jeg haver optegnede med sine rigtige Navne, og jeg haver næsten selv examineret dem alle: iblant disse er en temmelig Hob Gramina og Musci. Desuden haver jeg ogsaa nu nyligen faaet halvandet hun- drede vexter og maaskee fleere paa en Gang, men disse haver jeg endnu ikke faaet Tid til at enodere, dog skal de efterhaanden bringes i orden førend jeg reyser herfra. Hr. Archiat. System angaaende, saa er nu Regnum vegetabile færdigt, og man har alle- rede begyndt paa at trykke Registeret dertil. Den anden Deel af Regnum animale nemlig om Insecterne haver jeg hos Hr. Archiat. faaet til D. H. H., men Vermes haver han selv allerede i Sommer med Posten overskikket. Hr. Gahn*) haver ogsaa leveret mig eet Exemplar af sine Fundamenta Agrostographiæ cum fig. til D. H. Frsamt løeledes eet til Fr. Borckgrevink | Foruden denne Dissertation ere ogsaa siden 2de andre «udkomne under Hr. Archia- terns Præsidio, nemlig usus Menthæ og Fundamenta Entomologiæ, hvilke jeg siden selv skal have den ære at offerere Exemplarer af. leg skulde som opponens extraordinarius have opponeret paa Hr. Gahns Dissertation, saasom Han selv havde anmodet mig derom, og jeg havde ogsaa allerede mine Argumenter færdige, men Aftenen forud bad Hr. Archiatern mig lade det blive, saasom Han den Gang var meget syglig, og taalte ikke at staae længe i Cathedret: siden derpaa blev jeg efter Hr. Archiaterns eeget Forlangende invi- teret til primus opponens ordinarius paa Dissertationen om Funda- ment. Entomologiæ, hvilken Post regnes for en temmelig Heder, og den Sag gik saa vel af, at Hr. Archiatern publice gav mig langt større Berømmelse end jeg nogensinde havde fortjent. Det stod for nogen Tiid siden i de Svenske Aviser, at et Thee-træe blom- 1) Smign. aarsskr. 1888—90 pag. 236. 2) Se nr. 668 ovfr. 26 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900 strede udi en Have i Roeskilde: Hr. Archiatern var meget curieux at faae viide, om det var et virkeligt Thee-træe, og skrev derfor til Hr. Demonstrator Zoega udi Kiøbenhavn, og bad ham under- søge om det var et virkeligt Thee-træe, eller et Species Camelhæ, som er [i] overmaade nær slægt med Thea, og som Chineserne pleye at bedrage Europæerne med, men Han fik til Svar, at det ikke var andet end veromiea maritima, som Gartneren der falskelig havde udgivet for et Thee-træe. PIlisti Engeland haver nu under Arbeyde en Afhandling om Confervis med figurer. Magister- promotionen gik her for sig i denne Sommer med mangfoldige usædvanlige Ceremonier, som derhos tillige vare temmelig pedantiske. I Steden for den afdøde Hr. Prof. Aurivillius*) er nu facultatis medicæ Adjunctus bleven Professor, nemlig Sidrén*), og i Steden for Wallerius*), som haver taget sin Afskeed, er Mathematices og Physices Adjuncten Bergman?) bleven Professor Chemiæ, hvilket er en Sag som haver sin Raison. Hans Majestet, Dronningen, den Svenske Prindsesse, Kronprindsen med den Danske Prindsesse og de andre Prindser have i denne Sommer været nogle Dager [her], og jeg haver da haft den Ære at see Dem saa meget jeg behagede. Mere skal jeg have den ære med det første at melde. leg har den ære at recommendere mig: etc. etc. H. Tonning. 684. 1767 16. Oktbr. fra H. Steenbuch, Meelhuus.% (StA.) Høyædle etc. Hr. Biskop! Med inderlig Glæde har Jeg hørt, at Gud har ledsaget D. H. vel bort og hiem paa den vanskelige og farlige Reyse, især vi har haft saa urolig en Sommer, ia mere da Rygtet her har sagt Dem baade syg og død.”) Ved Deres Hiemkomst gratuleres altsaa baade De selv, Stiftet og den lærde Verden. I) Se nr. 255 ovfr. 2 Se nr. 655 ovfr. 3) Jonas Sidrén, dr. med., prof. i prakt. medicin i Upsala, f. 1723, d. 1799. 4) Se nr. 270 og 636 ovfr. ) Se nr. 655 ovfr. 6) Besvaret d. 17. ejusdem. (G.s paaskrift). ) Etrygte om, at G. skulde være død paa visitatsreisen i Nordland—Finmarken nævner ogsaa Ole Lie (brev af 28. oktbr. samme aar, StA.). No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. Dr I de Dage D. H. afreyste fik Jeg det Brev, hvori Jeg antages til Medlem i det lærde Sælskab. Jeg har imodtaget og læst det med Undseelse. Aldrig kunde Jeg drømt om at være en Lem af det Selskab, hvori sees en Gunnerus og Linnæus, dog Jeg skal trøste Mig ved at mørke Skygger kan og tiene i et Malerie, de vise i det mindste desmere de lyseres Glands. Det lidet jeg maatte formaae, skal Jeg bære frem. Formaar Jeg ikke mere, skal Jeg dog stræbe at vedligeholde en saa stor Velynders Bevogenhed. 10 rdl. til en Bog i Sælskabet har Jeg den ære at sende. Herrens Naade etc. etc. Steenbucn: 685. 1767 17.-Oktbr. fra H. J. Riiber*) Munkholmen. (StA.) Høy Ædle etc. Hr. Biskop. Det blev mig af Monsr. Thorning*) Om.bedet, og det for en 4re aars Tiid siden at iagttage et vist Søe Træ, som ieg ulycksalige paa dette Stæd havde funden ved udfalden Vande paa bunden at staae i sin fulde Vext, indtil Han selv vilde afhente samme for dermed at giøre d. H. en presang, Men da ieg hved at see D. H. reyse herforbi i Søndags erindrede det forhente[?] Melte Søe gevæxt, og hved udfalden Søe vilde see derefter, da befant ieg, at samme er afbrecket, formodentlig med et Ancker, som fra Skibene kan have haft deres Land Taug fast udj, hvorover ieg blev ilde tilfreds, som udj nogle aar har giort mig u-mage for at Conservere denne rare art af Trær, med at slaa pæle Runden omkring samme, at icke Steene som med Stormende Vinde i Mengde slaaes op paa Landet Her, skulle skade saadant, dog forgiæves. Forbemelte Monsr. Thorning prenummererede og paa en Pies af Kobber funden her paa Holmen i Jorden, paa et Sted, hvor mand Supponerer, at der i forrige Tiider har været Een Muncke Begravelse, denne giver ieg mig den underdanige frihed at sende D. H.; at samme, med en slags fliid er giort, foranleediges jeg til at Tro, hved at betragte øyensteenene, som ufeilbarlig maa være ægte, for at udholde den Ild som amaleringen har behøvet, I) Sad som fange paa Munkholmen i henhold til en civil dom: Havde indtil 2Bhj 1754 tjent grev Laurvig. Rømte %/3 1758 sammen med løitn. Kai Ditlef Nægler, en slave og to soldater af garnisonen, men de blev grebne i Bergen midt i følg. maaned. Tonning. 8) == 28 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900 Jeg overlader til D. H.s Naadige Skiønnende at Dømme om, hvortil det har været brugt i sin Tid. Og udj dybeste Submission for- blivesetesere FNARiber en 10 Aars u Løcksalig fange. ego en 16) Ose vea 56 Nonniae, Upsak) (VS) Høy-ædle etc. Hr. Biskop! At jeg nu saa strax igien tager mig den underdanige Friehed at incommodere D. H. H. med min ringe Skrivelse (hvilket jeg dog ikke havde tænkt at gjøre førend med nestkommende Post, for imidlertid at kunne sammensamle adskillige nyeheder) det skeer af følgende Aarsag, som høyligen driver mig dertil. I Dag Eftermiddag, saa snart jeg var kommen hjem fra Spisqvarteret, kom 2de Medicinæ Licentiati til mig, og lode mig viide, at de med det første vilde hos Facultatem medicam begjære Promotion til nestkommende Iuul, da denne Termin tager sin Ende. De havde adskillige Aarsager dertil, iblant andet, at de umueligt ikke kunde taale at ligge her længere ved Academiet, og det er en Sag desuden som Facultetet ingenlunde kan nægte dem, naar de det paastaae, hvilket de virkelig gjøre. Mit Forsæt havde hidindtil været dette, at expedere mig i denne Termin baade med Licentiat-examen og med Disputationen, hvilket baade kan og skal Skee, og saa strax derpaa at begive mig herfra hjem; tbi at be- gjære Promotion allene faldt mig alt for meget bekosteligt, og at ligge her hele vinteren over til nestkommende Iunii Maaned for da at promovere, er enda langt mere u-mueligt for mig i Henseende til de Penger jeg haver i vente, men nu siden at disse 2de oven- nevnte Licentiater og maaskee enda nogle fleere, naar de faae høre det, vil endelig promovere til luulen, saa kan omkostningerne falde noget mere lindrige, endskiønt de ellers i sig selv ere cruel store, og dersom nu Promotionen denne Gang skulde gaae mig forbie, saa faaer jeg siden Lov at vente heele 2 å 3 Aar inden den skeer igien, og saa har jeg vel Ret for at jeg her haver ligget og fortæret mine Penger. I den Henseende tager jeg mig den underdanige Friehed at begjære de endnu resterende 200 rdr. med det første som skee kan; thi ellers seer det ilde ud for mig. Posten gaaer 1) Besvaret d. 4. Jan. 1768. (G.s paaskrift). No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS" BREVVEKSLING. 29 3 uger frem og 3 tilbage, og Saa gaaer der vel enda en uge til å parte i Tronhiem, inden Pengene kan bringes til veye: altsaa faaer jeg dem ikke førend den Öte December, og da er det sandelig ogsaa paa det allersidste. Gud give, at de alleneste vilde strekke til for mig i Henseende til mine nu kommende mangfoldige udgifter, og i Henseende til det store Tab jeg lider ved vexel coursen, som saa forskrekkelig er falden, og endnu mere falder, da dog alligevel alt hvad man behøver endnu staaer i selv samme Priis, som da vexel-coursen var paa det høyeste. Sandelig her er for nærvæ- rende et ulyksaligt Sted at leve paa for en udlænning, og værre bliver det endnu: lykkelig i en høy Grad er derfor Hr. Bor ck- grevink, som er kommen vel herfra, og Gud give jeg kunde sige det samme. ID. H. H.s Fraværelse i Sommer fik jeg halvandet hundrede Rixdaler Dansk, men for enhver Rixdaler fik jeg her ikke mere end noget over 10 Di. Svensk, og naar jeg nu faaer disse ovennevnte 200 rdr., saa faaer jeg sandelig efter ald Formodning ey mere end 9 Daler Kobb. Mynt for hver Rixdaler Dansk. Ft ulyksaligt Tab. Dersom jeg kunde faae disse 200 rdr., som forrige Gang, per vexel fra Hr. Cancelie-Raad Lysholm paa Hr. Wagner i Stockholm, saa saae jeg det gjerne, men hvis ikke, saa faaer det skee paa hvad Maade det best kan lade sig gjøre. Mine dag- lige u-undvigelige udgifter ere 16 Daler for middagsmad allene om ugen; thi om Aftenerne faaer det gaae som det kand, 3 Dler om ugen blot for Sengklæder, og 8 Dler koster nu I Sk% Caffé, hvilken jeg ogsaa nødvendig iblant maae have, og Hr. Borckgrevink kan i den sag best sige, hvorfor den ey kan undværes, at jeg ey skal tale om mangfoldige andre omkostninger som dagligen maae gjøres, og som her alle vilde blive for vidløftige at føre i Pennen. Iblant de store udgifter, som jeg nu herefter foruden de nys be- nevnte kommer til at faae, ere følgende de fornemste: 1) at betale Hr. Archiatern for det botaniske collegium privatissimum i Sommer, 2) at betale min licentiat-examen, 3) at betale Trykningen for Dis- putationen, og Præsidii Penger for samme, hvilke sidste pro gradu ey kan skee med mindre end 50 Plaater eller 300 Daler Svensk, foruden Disputations collationen, som jeg heller ikke uden Skam kan undviige, 4) at betale Promotionen selv med alle sine omkost- 30 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [ 1900 ninger, som baade ere mangfoldige og særdeles svære, 5) at betale adskilligt til min Reyse, som nødvendig maae skee for mine Sagers. Skyld, og 6) at betale min Reyse tilbage til Tronhiem. Af dette seer vel D. H. H. hvormeget Pengene vil forslaae, og saa sandt som Herren lever, er jeg bange for at de ikke strekke til; thi vexel-coursens daglige Fældning har baade gjort og endnu kommer til at gjøre mig ulykkelig. Adskillige Bøger, som jeg absolut be- høver, maae jeg ikke tænke paa; thi det er umueligt for mig. En ny Klædning til Promotionen, som Gud veed jeg høylig trænger til, er ogsaa plat umuelig, thi een eneste Klædning koster her saa meget som 2 i Norge, at jeg skal forbiegaae mange andre smaae Ting, som ligeledes ere nødvendige, og som jeg sandelig skammer mig ved at melde om. Mine omstændigheder ere sandelig 1 saa- danne Poster meget ringe, dog dermed faaer jeg lade mig nøye. Jeg skal nu ogsaa med det første indskrives her in albo studioso- rum; thi før faaer jeg ey Tilladelse at disputere: det koster mig ogsaa 10 å 12 plaater, en temmelig summa for mig efter coursen. De forlangte Frøe af Medicago faleata har jeg nu den ære her at tilstille DIE EN ArchaternskResnum vegetabileferinn aldeles færdigt, og sælges hos Salviusl) for 4 Plaater. Hans Regnum minerale kommer ikke ud, førend Wallerii nye Mine- ralogie, som nu er under Pressen, er bleven færdig. Møller*), Kiøbenhavn haver sendt Hr. Archiatern et Exemplar af sin nylig udgivne Flora Fridrichsdalina. König, som skal gaae som Medicus til Tranquebar, har skrevet Hr. Archiatern til, og har faaet af Ham underretning om, hvad Han der paa Stedet fornemmeligst bør observere. Et Par Danske reyste i Sommer her igiennem Up- Sala, og berettede mig at Hr. Olroghs Søn skulde komme hid, men han er endnu ikke kommen. Ellis har i Sinde at udgive en Tractat om Confervis med figurer. Hr. Archiatern læser i denne Termin Diæten, og det ret prægtigt. Forleden Dag holdte han en Lection over conceptionen, og hvorledes hele Fødselen gaar til, hvilken lection jeg ikke vilde have mistet for et Par Ducater. Hele Aca- demiet vrimlede og af Auditoribus. I denne Sommer havde vi her 1) Se nr. 301 ovfr. 2) Se nr. 682 ovfr. No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. Si et cadaver paa Nosocomio, nemlig et qvindfolk, som dødde af vattersot. Vi haabe ogsaa at faae et cadaver i denne Termin. En anden gang skal jeg have den ære at melde mere. Jeg har den ære ydmygst at bede om Pardon for det særdeles store Besvær, jeg tager mig den Friehed at paaføre D. H. H., og recommende- rende mig etc. etc. H. Tonning. 687. 1767 7. Nowbr. fra P. C. Buck, Kiøbenhaven. (S(A.) Høy ædle etc. Herre etc. At ieg Tager mig den frihed, at ind Sænde disse Linier, Til Høy Gunstige Her Patron Sker icke alleneste for at Gratulere deris Løckelig hiemkomst Til Tronhiem, men og for at af læge Kierligst helsen fra Mons. Johan Mathisen Brohier)), Som levede væl, da brevet etc. blev hannem paa Agademiet leveret; udj Hast fra finmarken d. 28. Julj*”, Tog leg mig den frihed at Til Skrive Høy Gunstige Her Patron, Som blev leveret Proust Her Bang, med Samme fultte I Dunk af Ingøens Røde Sand samt I Dunk med nogle Færske vans Mussel, hvor udi Perler Woxser, udj Samme laae En Perle Til behagelig efter Syn, nu for Tryder jeg, at ieg hafde Saa megen frøgt for amtmanden, samt var Saa ord holdende, og icke enten Sælv lette, eller og loed lede Perler, da ieg muglig Torde have gioert min Løcke, nu ieg Sælv er nede. Men Som ieg Skal op Til Aare om Gud giver livet, Tøer det op Rættes det Som nu er for Sømet, Det brev Som Mig Saa høy Gunstig blev unt Til Recomendtcion, haver ieg icke I nu Seet leilighed at Indlevere, og Som ieg indet behageligt haver at Sænde ved mit eget brev, und Ser ieg mig at frem kome I nu, uden ved des Sickrere leilighed, med mig fra finmarken hafte ieg 3 Rens Dyr, I Hermelin og 5 stk. Lemet; men Som ieg gore en Reise paa 7 uger og hafte et meget hart og for Tredelig vær, Saa ieg med Skib og alt var i Største nøds fare, Creperte det alt Thiid efter anden, ind Til Fen Simel Rens Dyr. Som kom Til Helsingøe, men dagen der paa døde, vilket alt ieg Til Tængtte Geheimerad: B. 2de Smaae Biørne unger hafte ieg og den Eene fik Hoff Agent Bore, den anden Agent Budenhof. Kiøbh. er disse Thider, heel 1) G.s søstersøn. 2) Er nr. 681 ovfr. 32 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900 Vanskelig, og som det nock i Tronhiem er bekiendt, vil ieg der ojan Maleku mose, Ger SEES 107 Vist av Gem — S Mc &r mv I Stor Naade. leg haver icke den Løcke at kunne Sænde nogen Naturalier og det ieg haver Set fra Island er ey noget I mine øyen, alleneste de Mussel, Som er bleven Til Sten, hvoraf Sændes de faae Som ieg kune bekome, dernæst min aller ydmygeste Coplimang, Til D. h., med ganske høye huuses Familie. Lever ieg etc. etc. løn (Ga J8nek 688. 1768 4. Januar fra E. H. Kempe, Tord-Vigen.) (StA.) Høiædle etc. Hr. Biskop etc. For D.H.s grundige Oplyysning om de indsendte naturalier, ved gunstige Skrivelse av 21de Dec: a. pr., haver jeg den Ære at avlegge min underdanigste Taksigelse. Angaaende de sammesteds ommeldte Puper, da er det vist nok, at de Svampens pori, hvori samme laae, syntes mig virkeligen langt meere udvidede, end de øvrige. Descriptiones over saadanne Ting vilde jeg gjerne lade følge med, da D. H. er saa goed at ville corrigere dem, før end de skulle for Lyset; men hidindtil haver til Deels mangled mig Tid, og fornemmelig Indsigt, for at kunne skrive noget taaleligt i slige Materier. Naar jeg til Sommeren bliver forsyned med et got microscopio og de fornødneste skrivter, vil dette maaskee sette mig bedre i Stand dertil. Et nøiagtigt Kort over dette Prestegjeld haver jeg, ved den gode Mathematici, hr. Capit. de Rechelieus*) Hjelp, nu faaed bragt saa vidt, at samme, som jeg haaber, kan i denne Vinter blive gandske ferdigt, og tenker jeg med Tiden, i Fald jeg bliver i Stand til at bestride Omkost- ningerne paa Trykningen, at føie dertil en liden Beskrivelse, som jeg da skal have den Ære at oversende D. H. Denne Gang sendes her indsluttede nogle faae Vexter, som jeg holder for efterfølgende: 1. Fucus Tendo, tagen i Søen, hvor dens Top svemmede ovenpaa, ligesom langt Gres omtrent at see til, og syntes at være voxen fast til Klipperne under Vandet. Den var meere lyse-bruun og gjennemsigtig, ogsaa noget elastisk, da 1) Besvaret 22. Januar (G.s paaskrift). Er nr. 90 ovfr. % Senr. 104, 105 og 445 ovfr. samt nr. 706 nedfr. No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS" BREVVEKSLING. 90 den var frisk, og av et seigt og slibrigt Vesen, saa den ei lettelig loed sig rive løes. 2. en Polygomum, funden i Ageren, hvor den blomstrede medio Septemb. og, ligesom Galium Aparine, slyngede sig meget sterk omkring Kornet med sin snerpende Stilk. Av Bladene kan jeg vel ikke see, om jeg skal holde den for P. Con- volvulus eller seandens, men av floribus carinatis synes den mig hellere at være den sidste. 3. Cardamime, maaeskee Petræa, voxer her i Fjeld-Mark, saasom i Oes-Marken, men kun lidet. 4. Silene Fvupestris, med hvide Blomster, ligesom den forige, overflødig paa sine Steder, nemlig paa Klipperne saavel til Fjelds, som ved Søen, hvor lidet av den sorte Muld bedekker dem. Og hermed maae jeg for denne Gang lade det beroe. . . . . . løvrigt haver kespden refere: E. H. Kempe. 689. 1768 8. Januar fra J. Skanke, Gryten. (StA.) Høyædle etc. Hr. Biskop etc. — — —*) Aarsagen til min saa lange Udeblivelse med min allerskyldigste Opvartning og under- danigste Skrivelse hår fornemmeligst været denne: At jeg alt for sildig blev underrettet om D. H. H.s Tilbagekomst fra Nordlandene; men da og tillige med hjertelig Ømhed maatte erfare, at De baade paa Reisen, saa og efter Hjemkomsten var Svag; Hvilken D. H. H.s Upasselighed tillige med alt andet vidrigt jeg dog vil haabe med det gamle Aar at være forsvundet og overvundet; Men der- over jeg hverken turde eller burde besvære med ufornødne Skri- velser. Dertil kommer ogsaa en anden Aarsage, nævnlig At jeg immer hår ventet efter Brev fra min Søn dernede, men alt hidindtil forgiæves; hvorav jeg maa slutte (ligesom de sande Underretninger, jeg hår om ham, bekræfte det samme) At han er saa fast enga- geret, saa vel avlagt og om employe forsikkret bædre ved sine mathematiske Studeringer, end han kan vente at faae ved at komme op, og være mig til hjelp i dette høystbesværlige Kald. Hvorfor jeg nu og, som den der finder mit Leer-kars daglige Svækkelse og Nedbrydelse, dog vel omsider maa bede Gud om, at Han i beti- melig Tid, førend jeg ligger ganske over ende, vil forsyvne denne mig i 24 Aar anbetroede Menighed med en saa værdig Medhjelpere 1) Begyndelsen indeholder nytaarslykenskning. 34 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900 i Embedet, som baade efter min Avskeed kunde succedere mig, saa og blive mit faldfærdige Huus til Understyttelse.*) Udi det mere, som i denne vigtige materie var at melde, refererer jeg mig til det av mig derom nu næsten for 2 Aar siden tilskrevne, samt D. H. H.s Høygunstigste Besvarelse og ræt Faderlige Raadførsel; Dog saaledes: At jeg allerhelst ønskede, dersom det ikke maatte stride imod Guds Naadige Velbehag, at leve saa længe, indtil jeg kunde naae det Høytforønskede Gode herom 1 Særdeleshed med D. H. H. mundtlig at samtale, forhaabentligst i dette begyndte Aars Sommer.” Da kunde og nogle smaa faae Naturens Curiosa blive foreviste tilligemed nogle min Sal. Faders og egne Anmerk- ninger, om Ting til Tiden henhørende, samt adskilligt smaat den Nordiske eller Finmarkske Mission betreffende; vil ei tale om det lidet, jeg usle i Tidens Knaphed har kundet moore Sindet med; Saasom især D. Lassenii?) Perleskattes Oversættelse, som nu paa een Maaned nær er tilendebragt. Men jeg frygter for at opholde D. H. H. med kjædsommelig Vidløftighed; Avbryder derfor med allerydmygste Begiering om, fremdeles at være etc. etc. J. Skanke. 690. 1768 9. Januar fra P. Randulf*), Elnen, Beitstaden. (StA.) Høy-Ædle etc. Hr. Biskop og Doctor Theologiæ! Min Rejse- Baad, som D. H. haver behaget at forlange til de fra Kjøbenhavn ventende astronomi*), tviler jeg kan i Vingen modtage 7 Personer, thi beqvæmt kan ikke fleere, end 5 sidde der. I Henseende til dens Drægtighed haver jeg ført 3 Læsters Tyngde paa den og 10 Mennisker, uden at være formeget laddet. lalt kan føres 7 Par aater, men til saadan Rejse maa nok 2 til 3 Rum fyldes med baggage, saa at der næppe kan roes med meere, end dre Par. Men til det øvrige maa endnu lægges dette: 1) Smign. nr. 672 ovfr. Breve fra ham af samme indhold af 9. mai og 22. juli dette aar findes i StA. I breve fra ham af 22. novbr. og 29. decbr. S. a. (StA.) nævnes Jørgen Grach som udvalgt til hans medhjelper. 2) Om G.s visitatsreise i Romsdals amt d. a. se aarsskr. 1893 p. 22 folg. SI Sent) 321 Ovir. 4) Se aarsskr. 1893 pag. 43. 5) Se indledningen til afsnit C og nr. 126 ovfr. samt aarsskr. 1891 pag. 40 følg. No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 35 at den er meget gammel; saa at jeg ikke raader at vælge den til saa lang og farlig Rejse. Om den efter denne Beskrivelse kan ansees tjænlig til dette Brug, overlades til D. H.s eget Høy-Gunstige Skjønne, dog haver jeg ikke Lyst at leje den til andre, naar jeg ikke selv er med. Jeg haver den Ære etc. etc. P. Randulf. 601: 1768 20 Jam å Oa bnné, Upsaler VS) Högwördige Hr. Doctor och Biskop. Förleden höst långtade wij att höra det Hr. Biskopen hemkomit ifrån sine Norlands resor och fruchtade att Hr. Biskopen skulle infrysa. Hwar dag har jag frågat Licent. Tonning om han intet hela hösten haft bref af Hr. Biskopen, som swarat att han ej fått hugna sig af en enda rad; detta såtter mig i hiertelig fruchtan, att den beswårliga Norrlands resan på något sått brutit Hr. Biskopens hålsa och forörsakat nogon långsam siukdom. War så nådig och fågna oss med under- råttelse hårom, dår åst den högste förlånar hålsan. Undra ej att wij åro bekymbrade om Hr. Biskopens dyra lif, thj hela Nordens lius dependerar af Sohlen och Hr. Biskopens lif. Fick wåhl Hr. Biskopen de arken jåg på posten åfter befall- ning Öfwerskickade af Systemet? Mon Hr. Borkgrewink fick mitt bref, som jåg honom tillskref och tackade för det han mig sånde. Wij hoppas snart få höra några nya decouverter af resan.. Jag stackar måste ligga uti museo, och ej får koxa omkring ibland naturen. Har Hr. Biskopen sedt att flores Cardui, Centaureæ et reliquarum capitatarum flosculi drager sig tillsamans ad contactum. Har Hr. Biskopen sedt de små Sniglar (Fasciolæ) och swarte som finnas in rivulis alpinis och såkert åro i Norriges båckar, som förorsaka hos lapparne den grufwelig Cardialgia åller colica spas- moda, nylig beskrefne in actis Taurinensibus. Har ånnu den 4de delen af Actis begynt att tryckas? Nu sedan andra tomen de vegetabilibus Systematis år ut- gefwen, den jag för Hr. Biskopen låmnat åt Licent. Tonning, håller jag på at skrifwa den 3die de lapidibus. På en tiid har jag intet nytt fått ifrån mine utlåndske wånner. War gunstig och 36 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900 Hålsa Hr. Borgrewink. Jag forbl. Högwördige Hr. Biskopens ödmiuke tienare Carl v. Linné. 692. 1768 5. Marts fra Qeder, Kjøbenhavn. (VS.) Højædle etc. Herr Biskop Højstær. Velynder og Ven. Jeg kan ikke undlade at beviise med første Post min Glæde over den sub d. 20. febr. tilsendte smukke present, og min Taknemmelighed derfor, den jeg skal tilkiendegive for Publico i den deel af flora Danica, hvorudi de oversendte Teigninger kand blive indrymmede.!) Hr. Parelius skal jeg komme ihu i mit næste brev til Hr. Hveding?) som jeg først venter brev af, og imidlertid er fornøjet over at høre, at fl. dan. fasc. 6tus er arriveret. Jeg seer med fornøjelse at Hr. Parelius er lykkelig i at tegne, og dersom han havde Lyst til og Leilighed, og det kunde skee med d. Hs Samtykke og Inspection over arbejdet, saa har jeg en proposition til ham, som er at hielpe til flora danica med Teigninger ej allene af de forekommende rareste norske Urter, men og af de meere almindelige, saasom det min sædvanlige Dessinateur Røsler kand præstere med sit parr Hænder, efterhaanden ikke vil forslaae til-et aarlig fascicul, og jeg endog har i sinde at ud- give tvende fascicler om Aaret for at befordre Værkets Publication og see det fuldendet jo før jo heller. Men da skulde Hr. Parelius giøre sine Teigninger herefter med farver, og ikke blot med tusk. Hvad de allereede nedsendte og fleere mueligens allereede giordte sorte Teigninger angaaer, skulde han ikke, naar nu Kaabberstyk- kerne giøres derefter, kunde illuminere et aftryk deraf med sine naturlige farver? Ifald mit forslag behager Hr. Parelio, da vi nok bliver enige om Conditionerne, og det tillige finder d. H.s Bifald saaleedes, at d. H. vilde og kunde for andre forretningers skyld paatage sig directionen af Hr. Parelii arbejde, saa skulde jeg endnu forinden I) I fasc. 7 af Flora Danica (1770) er optaget Veromica maritima efter Gun- nerus fra Finmarken som nr. 374 og i fasc. 8: Ophrys Corallorrhiza, Chamæorchis alpina og Pimquicula alpina, henholdsvis som nr. 451, 452, 453, meddelte af Gunnerus fra Finmarken og tegnede at! hans ama- nuensis J. v. d. Lippe Parelius. 2) Cand. theol. Daniel Hveding, paa den tid famulus hos G. No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS" BREVVEKSLING. Sil foraarets Komme opsende en fortegnelse af Saadanne urter, som falder der i Stiftet, og hidindtil ikke ere tegnede af Røsler.*) Veratrum album er en ypperlig recrut til flora danica: Vi har den i Haven, og saa kunde Hr. Parelii Teigning deraf lettelig forbedres her, om behøves. Har D. H. ikke seet Rubus arcticus i Finmarken? Jeg har nok sporgt og ledet efter den i Norge, men forgiæves; sal. Pon- toppidan taler om Akerbær som en norsk Urt, men har nok ikke vist hvad Urt de svenskes Åkrebær egentlig er. Hr. Cancell. R. Thodal har sendet mig Planter deraf fra Grendsefieldene*), men det er forgiæves Umage at conservere dem i vore Haver, ligesaa lidt som Moltebær, og fleere alpinas uliginosas. Jeg bliver hiemme i tilstundende Sommer, og har selv begiært at opsætte Reisen til Jylland til næste Aar. Derimod har Professor Ascanius?) i Sinde at reise til Norge paa Zoologien, først til Christiansand, siden længere nord, deriblant til Nordmør, hans fødestedt. Det er en Lykke for Naiurhistorien, at Trondhiems Bispestol beklædes af en Mand, som d. H., der med lige success og Iver nytter de uforlignelige Leiligheder, som denne store og paa natura- lier rige dioeces frembyder en Naturens elskere; og Norge har i sin Gunnerus hvad England havde i sin Rajus*: være sagt uden flatterie. Mr. Koenig?), som mit siette fascicul melder om, er for en forandrings skyld gaaet til Tranquebar, hvor han skal blive som medicus for missionen. Jeg venter snart brev fra ham fra Madera, hvor Skibet, som han gik med, skulle tage en Ladning Vine med, og haaber at brevet ikke skal være tomt. Jeg har den ære etc. Oeder. 1) Martin Roessler (f. 1727, d. 1782), maler, og faderen Michael R. (f. 1705, d. 1777), kobberstikker, indkaldtes fra Niurnberg 1755 ianledning Flora Danica. ?) Smign. Fl. Dan. nr. 488: — unde allatum ab. Ul. Thodal Islandiæ præfecto. 3) Se aarsskr. 1888—90 pag. 239. 2) Se nr. 301 ovfr. 9) Se aarsskr. 1888—90 pag. 241—42, 38 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900 693. 1768 20. Marts fra C. v. Linné, Upsala. (VS.) Hogwordige Hr. Doctor och Biskop. Med en outsågelig fågnad fick jag wörda Hr. Biskopens hand af d. 13. februarii, som jag så långe åfterlångtat, och fick den full med de störste Skaparens underwårk. | BALÆNA Boops fågnar mig hierteligen att få se redigt före- stålt; ty alla Cete hafwa warit obscura. 1. Limax och Doris år just den samma, som Basler 1. p. 51. t. 10 f. 1 beskrifwit och afteknat, men icke når så tydeligt, som Hr. Biskopens, som ånteligen bör införas uti actis. Holet anus lateralis siör att jag ej wågade föra henne till Doris genus, utan kallade henne Limax papillosus tills widare. Intestinum kiånner jag icke och förstår ej hwar det skall förass; torde blifwa egit genus. Ob rimam longitudinalem infra caput videtur proprius accedere Ascaridibus. v> Aphrodita squamata omnino har wist meriterat att få se lefwande och dår åfter beskrifwas. 3. Nereis lårer wara ny, jag kienner henne icke, et widlyftigt genus, och låra många flere des species saknas. 4, Ascidiæ prachtiga skapnad admirerar jag. Species hujus poly- morphæ behöfwa wist mycket arbete, innan de blifwa tydelige för werlden. Ascidia quadridentata har aldrig fått någon historia, ingen ting blifwer wackrare för acterne, ån Mollusca som få i werlden sedt åller få se; men aldrig blifwit beskrefne åller kunnat illustreras af andra ån af dem, som få dem lefwande. Veratrum album war ett rart inventum, hwem hade trodt det wåxa i Norrige? Lodden måste wara min Salmo Eperlanus. I. figura non repugnat varietas sc. majoris Slom. 2. om den mindre varieteten stinker åller lucktar, år det såker- ligen Eperlanus. Han kommer endast till stranderne om wåren, annars synes han icke hos oss. D 4, Måen paa Ryggen lårer icke wara naturel. fig. 5 a år ganska lik med Monoculo quadricorni, att jag ånd gå % Ar> No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS" BREVVEKSLING. 39 bedrager mig mycket, om den icke woro samma; men med micro- scopio fig. 5 C. går hon aldeles ur wågen, åller er figuren oricktig. Herren Tonning har jag sökt giöra all uptånkelig tienst på Hr. Biskopens recommendation. Han reser nu snart hår ifrån. Wisseligen giör motion alt for mycket til hålsan och munterhet. Gud uppehalle uti Hr. Biskopen nordens lius. Jag år Hogwordige Hr. Biskopens ödmiuke tienare Garlivkinné 694. 17689. April fra Oeder, Kiøbenh.!) (VS.) Højædle etc. Herr Biskop. Højstær. Ven og Velynder For omtrent fiorten dage siden, er atter et gunstig brev fra d. H. ind- løben med Teigningen af Ophrys corallorhiza, tillige med Lachem pustill. og L. ciliaris, som og findes her i Danmark. Jeg igientager ved denne Leillighed mine Taksigelser, og skulde have indberettet deres brevs ankomst før, havde jeg ikke immer ventet paa Ffterret- ning fra Hr. Hveding. Til ham er da Indlegget, som jeg beder hannem maa leveres med recommendation til Svar. Jeg skriver ham, at jeg agter at anvende de for 6te fasciclet tilgode havende Penger, og saa herefter efter omstændighederne, de for tilkommende fascicler ventelige Penger til at betale de Teigninger, som d. H. maatte behage at lade giøre for mig ved enten Hr. Parelius eller Sehweiger. Jeg har meere og meere Haab om Hr. Parelii Teig- ninger, og længes efter at høre om mit nyelig giordte forslag fin- der vedkommendes, især d. H.s bifald. Jeg tvivler ej heller paa, at jo Hr. Parelius kand giøre sine Teigninger ligesaavel med farver som blot med Tusk. For d. H. er denne Maade og Vey, at faae de ved dennem optagede Urter bekiendtgiordte i Flora Danica mindre bekostelig, og for deres renomée ligesaa tilforladelig, (da jeg aldrig skal efterlade ved enhver Urt, som jeg ikke har fundet selv, at melde hvem jeg har den af) end som naar de skulde publicere deslige Teigninger separatim. Saaledes forekommes mul- tiplicatio entium, som bliver til en byrde for Liebhabere, og jeg har Aarsag at tænke, at d. H. finder en Satisfaction i at contri- buere til et paa Kongl. Befaling udkommende Værks fuldstændighed. 1) G.s svarbrev er nr. 259 ovfr. 40 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900 Jeg sender da en Liste af desideratis!), af hvilke samtlige jeg øn- sker Teigninger, og desforuden naar jeg faaer at vide, hvor meget Hr. Parelius maatte have Tilladelse og Leilighed at præstere, ska jeg nævne nogle i sig selv almindelige Urter, som hidintil ingen Teigninger ere giordte af Jeg bliver hiemme i tilstundende Sommer for mit 7de fasciculs skyld, og arbejder jeg af all Magt paa saadanne Anstalter, at om et aar eller toe herefter, tvende fascicler aarlig maa kunde komme ud. Jeg har ogsaa besluttet, at lade en interims Samling af an- merkninger de usu plamtarum komme ud for at føje Liebhabere, som det synes for langt at bie med den deel de usu indtil Slut- ningen af heele flora danica, og at der imidlertid maatte være en Haandbog til, hvortil de Liebhabere, som selv ogsaa samler An: merkninger, maatte kunde føje deres, saa og vilde hvad der er bekiendt forhen, og hvad der er værd at anmerke. Jeg skal give nærmere Underretning om. mit forehavende og anlegg, om maaskee d. H. skulde finde behag i at concurrere dertil med Anmerkninger over de øvrige Urter, som i deres floras første deel ikke mentioneres. Jeg har ofte maattet høre, at flora danica var for dyr til at komme 1 mange folks Hænder, men jeg synes dog, at en rigsdaler for 15 Plader er ikke for meget i Hensigt til Værdien, endskiønt jeg ikke nægter at numerus og quantitåten kan falde noget tung for mindre Velhavende. Men hvad skal man giøre: man kan ikke forære Værket bort, og have ald Slæb og Umage for intet. Imid- lertiid har jeg ofte tænkt paa en lættelse: Ved Udselgningen en Detail kand jeg ikke slaae af i de 4 rigsdaler for et uillumineret Exemplar (og ved de illuminerede er det aldeeles umuelig, at slaae af det mindste) men naar jeg var forsikkret paa en viss raisonable Aftræk af sorte, ej mindre quantum end 30 Exemplarer, i Trundhiems Stift, og d. H. kunde det bringe saavidt, og Sagen maatte gaae igiennem deres Haand, saa skulde Kiøberne have hvert fascicul prænumerando for 3 rl., og med at lade mig nøie med 21/5 rl., skulde den øvrige halve daler være til Transport omkost- ninger og honorarium for dem, d. H. maatte bruge til Sagens drift. De 9 subscribenter, som nu ere i Trundhiems Stift, kunde være I 1) Se brevets slutning. No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS BREVVEKSLING. 41 det Tall af 30 prænumeranter. Anderledes end paa prænumeration kand Sagen ikke entrepreneres, og ikke med mindre Antal end 30. Jeg forbliver med oprigtig Højagtelse og Hengivenhed d. H. H.s ydmyge Tiener Oeder. [Oeders i brevet indesluttede desideratliste]|: Pinquicula vil- losa. Eriophorum alpinum. Aira alpina. Poa alpina. Cynosurus coeruleus. Tillæa aquatica. Azalea lapponica. Campanula uni- flora. Thesium linophyllum. Gentiana aurea. Laserpitium lati- folium. Convallaria polygonatum. Rumex acetosa 2. Alisma natans. Elatine alsinastrum. Andromeda tetragona. Andromeda calyculata. Pyrola umbellata. Saxifraga aizoides (nb. non con- fundenda cum autumnali). Lychnis apetala. Rubus arcticus. Po- tentilla nivea. Aconitum napellus. Ranunculus nivalis. Pedicularis hirsuta. Draba incana. Tutterøen. Cardamine trifolia. —Carda- mine petræa. Pisum arvense. Phaca alpina. Astragalas uralensis. Sonchus sibiricus. Arnica montana Å. Viola montana. Satyrium nigrum. Satyrium repens. — Ophrys cordata, Loeseiii, paludosa, monophyllos, corallorrhiza. Cypripedium calceoius, bulbosum. Carex globularis. Najas marina. Salix phylicifolia, hastata, myrsinites, arbuscula, glauca, aurita, lanata, repens, rosmarinifolia, depressa. Acrostichum thelypteris. Splachnum rubrum, luteum. Marchantia hemisphærica. Lichen Saccatus. Polypodium lonchitis. Hiera- cium taraxaci. Scandix odorata, Lilium bulbiferum, Rumex obtu- sifolius. (Disse 3 behøves ikke at tegnes, men bare at anmeldes, naar de forekommer). Cardamine parviflora. Sisymbrium supinum. Astragalus pilosus. Orchis odoratissima. Disse Desiderata ere tagne udaf Linn. fl. sv. og fauna svec. psdn Fuci af d. H.s flora norvegica: n. 310. F. ovinus, som efter Raji synonymum skulde være Linnæi ceranoides; nr. 311. F. ca- prinus, ligeledes efter Raji Synonymum Linnæi confervoides; nr. PE bilureatusj ar SL EN pinnatus)) Jeg har en Teigning fra Island af Fuco confervoide, som jeg troer, ligesaa derfra en anden af d. H.s fuco pinnato, som jeg synes, og ønskede at conferere dem med d. H.s figurer, da jeg agter at 1) Er LINN. Fuc. esculentus (tilskrevet af Gunnerus). 42 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900 emplojere disse Teigninger i mit 7de fascieulo. F. hyperboreus, hos Hudson F. digitatus forekommer i samme fasciculo. [,Jøvrigt meldes om D. Tonning" — tilskrevet af Gunnerus; smilgn. dennes svarskrivelse nr. 259 ovfr.|. 695. 1768 12. April fra P. Krog?*), Værdalen. (StA.) Høyædle etc. Hr. Biskop! — — — Derforuden har Jeg havt den ære at imodtage D. H.s 2de af Ode April høyst Respective Skrivelser; den eene angaaende General-Told-Kammers og Com- merce Collegii Rescript af 26. Martii om Consumption og Folke- Skatt af Kiøbstæd-Folkes Gaarder paa Landet; den ?den om en deel Aske-Træer af min Opælskning, da som det icke skal mangle, at joe den første skal blive Herrets-Brødrene bekiendtgiort, saa er det Mig og en særdeles Fornøyelse, at Jeg efter Skyldighed kan tjene D. H. med noget i mit ringe Eye, men i Forveyen skulle Jeg underdanigst udbeede Mig en Liden Underretning om Tiiden, naar de best kunde optages og plantes, som endnu synes for tidlig 1 henseende till den tilfrosne Jord; dernæst om Maaden paa hvilken de sikrest kunde indsendes, som synes Mig at Rødderne indsyes i Matter, og bliver daglig vandede underveyes. Jeg vil ellers icke undlade at Lade D. H. hermed viide Deres tykkelse, som nu kan være, som det tykkeste Spansk-Røer, saa ogsaa Deres Høyde, som kan være imellem 4 å 5 al. løvrigt etc. etc. 1 RAGE: 696. 1768 23. April fra L. C. Borchgrevink, Røraas?*) (StA.) Høyædle Hr. Biskop etc. Her ved har jeg den Ære at aflægge min allerydmygeste taksigelse for all den Gunst og bevogenhed D. H. har overøset Min Søn med, fornemælig for den Gunst og Godhed Dem har værdiget ham ved at tage ham i Deris Huus for at vederfahris Velgierninger, alt dette erkiender jeg med underdanig taksigelser samt tager deel i alt det gode, som hannem beviises; Men siden Min Søns Aare tiltager og hand har intet at opholde Sig med, Item har jeg Syv uforsørgede Børn at fremholde, og icke formaar længere at giøre ham aarlig tilskud; Saa tager jeg mig 1) Se aarsskr. 1893 pag. 50. 2 Se nr. 28 flg. ovfr. No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS" BREVVEKSLING. 43 den frihed allerydmygst at erindre Høyvelbaarne Herre, Deris Gun- stige Skrivelse af Iste Decemb. 1765 med underdanig Bøn, at D. H. ville efter høygunstige Løfte befordre ham til det bæste. Og siden man hører at det Residerende Capelanie i Meldallen er eller straxen bliver vacant, Indfalder jeg videre med allerydmygst An- søgning, at høyvelbaarne Herre ville ved sin hielp befordre ham til bemelte Embede, eller noget som kunde agtes lige dermed; hvileket skulle forbinde mig betydelig og saaledes som jeg finder mig allermest pligtig samme at forskylde etc. etc. |. 16 Boreherevink 697. 1768 24. April fra C. Hammer, Melbostad, Hadeland. (StA.) Høyædle etc. Hr. Biskop! Ifølge D. H.s gunstige skrivelse af 24. December Sistledenl) fremsændes underdanigst 14 Fxemplarer af indbydelses planerne til Omsændelse i stiftet. Jeg maae aflægge min underdanige Taksigelse for d. H.s store Bevaagenhed og Tienst- fordighed i at vilde udlaane mig til en vis Tiid de 2de korter over Nordland og Finmarken, hvilke jeg ved Lejlighed maae udbede mig tilsændt. Var det muligt at kunde faae tillige en liden og kort Geographisk beskrivelse over Nordland og Finmarken Over ensstæmmende med korterne, Da denne deel af Norge er i almin- delighed ikke alle i Sine deele bekiændt; saa vilde ieg med d. H.s Høygunstigste Tilladelse indryke den i et Geographisk Magazin, Som skal bestaae af adskillige Geographiske og specielle Beskri- velser og korter over adskillige stæder, forsaavidt de ikke kand indtages eller Rømmes paa General korterne over stifterne. Jeg ønsket mig underrættet om Oberste Lieutnant Schnitlers*) korter og hvor de skulle findes. I Forhaabning om d. H.s store gunst og bevaagenhed er jeg eveNete. C. Hammer. OG, | 176915, Jam ie O. vi Dilnind, Vel. VS) Hogwordige Hr. Doctor och Biskop. Med wordnad har jag inhandigat Hogword. Hr. Biskopens af d. 21. Maji; och fågnar mig at Dr. Tonning lyckeligen hemkommit. 1) Er nr. 224 ovfr. G. svarbrev er nr. 225 ovfr. 2) Smign. nr. 224 og 380 ovfr. 44 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900 Lodden lårer Hogword. Hr. Biskopen kienna af den Hper- lanus, som Dr. Tonning forde med sig uti Spiritu vini, afwen och torde han kiannas af sitt hufwud som des cranium aller lefwande hufwud år så pellucid att man igenem det kan se cerebrum. Monoculus woro ward att se, for såkerhetens skull. Det år underligt att intet min Clio funnits up i Edert haf, halst Martens?) har det i sin resa tab. P. fig. F. Ascidia år ingen twifwel med mindre den år samma genus med mine, och ganska wåhl beskrefwen. Om 6 weckor hoppas jag 3die delen af mitt Systema, quæ agit de lapidibus, a prelo exeat; Han blifwer kort, ty species åro få, men varieteter så många som species, ty hår blifwer ingen propagatio ex ovo, utan ex miscela fortuita. Jag anhåller om mycken halsning til Hr. Doctor Tonning, hwars kiarkomna jag tillika med Hr. Biskopens fick; ursachta mig hos honom att jag ej hinner nu skrifwa; oc Hr. Borkgrewink halsas afwen ofwer måttan om han år qwar. Jag forblifwer oaf- lateligen Hogwordige Hr. Doctorens Biskopens ödmiuke tienare Garlivaltinne 699. 1768 3. Aug. fra N. From?), OQure. (StA.) Høy-ædle Hr. Biskop Gunnerus etc. — — -- Herved tager jeg mig og den underdanigste frihed at sende nogle stycker smaa fiske, som af nogle kaldes Næb-Sild, men andre kalder dem Fjder-Naal, hvilke ere vel ej ubekiendte for D. H., men som de ere af diverse slags baade i henseende til størrelsen, da den eene er allereede længere end de andre og følgelig af et større slags; saa Og i henseende til Kiønnet, da der er baade Han og Hun; da ieg bekom dem vare de endda levende, og satte ieg dem strax i Søe- Vand, i tanke at have conserveret dem, og sendt dem levende til D. H., men de døde alle om natten, saa ieg nu maa sende dem, som de ere; her sendes og underdanigst nogle urter, som ieg for kort tid siden fandt paa et field, hvilke ieg ej haver seet tilforn, leg spurgte adskillige om Navn paa Dem, men her var 1) Se aarsskr. 1888—90 pag. 202. Se nrmo0iigJovir No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 45 ingen, som vidste Navn paa dem, de har alle afflorerede og be- gyndt at sætte Bær, dog er der eet af dem, som har et par Blomster i Toppen, som ere lig Lillie Convall undtagen at der var lidet rødt mit paa Bladene, som ere hviide, Skulle det være nogle usædvan- lige urter og rare at finde, maa ieg underdanigst mælde, at ieg fandt dem her paa en Myre ved en Gaard kaldet Houen, og det paa et høyt field kaldet Viiga Suulen paa den Nordre Side; der var gandske faae af dem. — — — Jeg vil stedse underdanigst udbede mig etc. etc. Niels From. nO0N768 15 Sepib.| fra €- Duns?)), Scherføe RA) P.S. Nu i dette Moment kom Ambtm. Hagerup og Posten. Pat. Hell*) er i Moursund med de andre, vil paa denne aarets tid til Wardøe, Fen desperat reise af desperate Personer! 701. 1768 21. Septbr. fra P. C. Tyrholm*), Øyen, Guldalen. (StA.) Høyædle etc. Herr Biskop etc. Udi en Koffert indlagt sendes herved 17 Packer Blomster og Urter*), hvilcke alle jeg vil for- mode at være vel bevarede. Det skal overmaade glæde mig, om de for det første kunde tiene en Videnskabernes saa stor Patron og Elsker som D.H. til nogen Behag, hvorefter jeg vil adlyde D. h.s Ordre til hvad videre med Dem er at giøre. Paa Auction i Kiøbenhafn kunde de vel udbringes til noget; Ellers har en god Ven der foreslaget mig at offerere dem til hr. Greve Tott, hvoraf dog neppe ville følge andet end den brave Herre igien overlod dem til en mig ubekient botanicum. Det er mig selv icke angelegen at beholde nogen af dem uden alleene det lille Bind af Haveurter, om deraf kunde gives mig nogen Anledning til med Tiden at kiende hvad af den slags behøves 1 en liden nye anlagt Have ved min Gaard. Et illumineret Exemplar af det første hæfte til flora 1) Se nr. 381 ovfr. 2) Se nr. 126 flg. ovir. med dertil hørende indledning. 3) Peter Christian Tyrholm, sorenskriver i Guldalen, født 1727, døde 1795. 1) Heraf fremgaar altsaa, at Tyrholms herbarium blandt selskabets botaniske samlinger skriver sig fra denne og ei som antaget i Oversigt over sam- lingerne i aarsskr. 1880—90 pag. 80—83 fra N. H. Tyrholm (se nr. 220 ovfr.). Smign. ogsaa Tillæg til den nævnte oversigt smstds. pag. 99. 46 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900 Danica følger og herved til Sælskabets Biblioteqv, om D. H. an- seer samme værdig et Stæd derudi. Jeg er med dyb Respect etc. PNC Byrholm* 702. 1768 28. Septbr. fra J. Arøe, Rostvold, Smølen.) (StA.) Høyædle etc. Hr. Biskop! Det skal være Min Kone og Mig en særdeeles glæde og fornøyelse, om D. H. (som vi, næst Guds bistand haaber) kom sund og lykkelig hiem til Tronhiem fra sin besværlige lange Visitats-Reyse, og forefant sin Kiære Frue-Søster Breyer med andet Kiært i ald ønskelig Vel-Ergaaende, som Vi og herved alleryvåmygst beeder, Vores allerærbødigste og kiærligste Compliment maatte formældes, og tager Os tillige den frihed at fremsende til Kiøkenet et lidet Fustagie med molte-grød, som ikke maatte forsmaaes, men ønsker, med sundhed fortæres. Ved denne Leylighed vil leg og ey ermangle at give mig den ære at tilstille D. H. en Varietet af [en] nye Søe-vext, som ieg ey har seet før, maae skee den kand fornøye Dem, leg meener, det er en art af Ben umoedén(Coralleete NI FSIuteligkhariesgdenfære er recommendere mig etc. etc. JArge! 703. 1768 30. Septbr. fra E. H. Kempe, Tord-Vigen. (StA.) Høi-ædle etc. Hr. Biskop etc.! Herved haver jeg den Ære at oversende D. H. 1. en Fisk fra Eidsvogen i Nessæt, hvor den av en sterk Storm var dreven paa Land. Paa samme Maade lander den ogsaa her ved en Hændelse, dog sjelden. Mig synes, det skulde være en Linnæi Lophius piscatorius, og, om jeg mindes ret, haer Schottus*?) in Phys. cur. en Rana piscatrix cum icone, som seer denne ikke u-liig. 2. et Træ, som her falder temmelig rart, og voxer i Botne-Fjorden. Hr. Capit. Tønder, som 1 sin Tiid boede her i Prestegjeldet, haer kaldet det Kjeller-Hals og Frangula, men mig tykkes, det svarer ikke aldeles til Figuren av KRh. Frangula hos hr. Oeder. 3. en Fjeld-Vext, hvilken, da den viser ingen stamina, jeg ikke veed at henføre til nogen Classe. 1) G.s svarbrev er nr. 81 ovfr. - 2) Casp. Schott, 1608—1666 i Wirzburg, matematiker, jesuit. Det nævnte verks titel er Physica curiosa Ss. mirabilia naturæ et artis. v No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 47 4. en Lachen fra Fjeldet, sortagtig og glindsende. Mon det ikke være den, som hr. Strøm omtaler p. 103 s. pubescens? 5. en soert ditto, bladagtig, som sidder meget fast i de bare Fjeld Klipper. Den forekommer mig, som en L. pustulatus. 6. Kortet over Tingvold, som jeg i sin Tiid forglemte at tage med mig, og der- for nu følger med for at forevises D. H. H., hvorefter ydmygst udbeder mig at maatte faae samme tilbage, siden jeg ikke besidder meere end dette samme Exemplaire. Det vilde være et Beviis paa D. H.s Bevaagenhed, om D. H. maatte behage gunstigen at an- merke de Poster, hvori det kunde og burde forbedres. Nogle Navne, seer jeg nok, maae Deels rettes, Deels tilsettes. For en Maaneds Tiid siden fandt jeg Leilighed, paa en kort Reise til Roms- dalen, at anprise en Deel av Presteskabet Hr. Capit. Richelieus?*) Arbeide over samme Fogderie, og at tilkjendegive D. H. H.s Vel- behag i dette patriotiske Verk og dets Befordring, hvilket var ikke uden Virkning, saa jeg nok troer, at Capitainen, i det mindste paa nogle Steder, vil finde fornøden Assistense. Han skal og, efter Beretning, allerede være paa Reisen for at gjøre en Begyndelse. Hr. Skanke fik jeg ikke tale med, ti han var samme Tiid borte: men jeg tvivler ikke paa, at jo eet Ord fra D. H. vil hos ham være nok, ja meere end 100 av mig. løvrigt er det, at jeg med allerstørste Soumission haver den Ære at henleve etc. Kempe Gunnerus har i margen tilskrevet følgende (antagelig et udkast til svar paa brevet): ad. 1. den 15. Nov. — Ved Lophius pisc. rigt[ig]. ad. 2. Naar det var kjell-hals, var det Daphne mezereum p[aa] njorsk|] Tys-vedd, som derpaa kjendes at blomsterne ere sessil. in trunco og at barken er saa bidende, at lepperne og interna oris hovne op, naar mand tygger derpaa; noget exempl. af træet fik jersenimedfbrevet. ad. 3 flg. Hvad Fjeld-vægsten angaar. og de 2de Lichenes, saa kom de blandt mine andre papirer og Sager ved det at de vare Smaa Og løse, og det er mig umuligt at finde dem igjen, 1) Se nr. 103 og 104 (med svarbrev 445), 688 ovfr. og nr. 706 nedfr. 48 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900 men jeg skal nok lade dem vide navnene derpaa, om de har endnu 1 exempl. af hvert at indsende. De 2de lichen. fik jeg ikke see paa. Urten saae jeg.paa og var mig bekjent, men jeg erindrer ei formedelst adskillige an- dre anden steds fra indsente urter, som jeg tillige havde under hænderne, om det var silene acaulis (i den gl. edit. af S|ystemet] cucubalus acaulis) eller Azalea procumbens. Kartet sendes hermed tilbage, og jeg tvivler ei paa, at jo D. V. sørger for, at det bliver saa acurat og fuldstændigt, som mueligt er, og at navner allevegne, saa vidt ske kand tilsettes. 704. 1768 6. Oktober fra J. Lemvig Liister*), Agerøe. (StA.) Høyædle etc. Hr. Biscop etc. — — — Efter Løfte saavelsom skyldighed fremsendes hermed nogle flere rødder tilligemed grene af her voxende Caprifol:*) — Jeg og flere beklager den Malheur med D. H.s baad, der kuldseiglede, men vi haaber at skaden dog icke strakte sig til noget af betydelig Værdie. — Jeg har forsøgt at plante grenerne af caprifol: som lyckes ligesaa vel som rødderne, thi de ligesom humlen Leede-viis lade sig synderskiære og formeere, naar behandlingen og tiden Dertil ickun ret iagttages ved forplant- ningen. — En urt ieg har indført i min Have og foreviste D. H. i sommer sine blaa blomster af, tillige icke almindelig her; jeg har kun 1 tilbage, men paa Wedøen forhaabentlig nok, sender jeg hermed en rood af, jeg troer nok, den udbreder sig som ukrud — om ieg icke tager feil, holder jeg det for consolida major3), men D. H. syntes mig ville give den et andet Nafn. — Alt er indpakket i en stamp, hvormed ønskes Lyckelig arrive- ment — Øvrigens vil have mig i Høye Bevaagenhed ydmygst re- commenderet etc. etc. Jekemvisjlkuster 1) Se nr. 85 ovfr. 2 Lomcera Caprifolkum L., oftere omtalt i de foregaaende breve, se nr. 99, 107, 572, 592, 617 og Fl. Norv. 307. 3) Anvendes hos botanikere før Linné som navn paa Symphytum officinale. No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS" BREVVEKSLING. 49 705. 1768 15. Oktober fra P. Hersleb, Foesnæs. (StA.) Høvædle etc. Herr Biscop etc. — — — Bekiendtgiørelsen fra Hr. Professor Oeder angaaende Prisens Nedsættelse!”) paa Hans Flora Danica, som efter Stifts Provstens H. Mag. Thodes, i D. H. Hs Absence, Skrivelse af 20. julii a. curr., har circuleret i Provstiet, tilstilles ogsaa med Paategning. PAkerslep 706. 1768 4. Novbr. fra I. C. v. Richelieu*), Eide Gaard, Romsdalen. (StA.) | Høy Edle ete. Herr Biscop etc. Jeg haver den Ære herved at tilsende D. H. det belaavede Carte over Wedøens samt et dito over Grøttens Præstegield, ieg beder ydmygst at Excucere det arbeidet ey er saa zZierlig som ieg gierne ønskede, hvortil mine slette Øyne ere aarsage, men det er min Løcke det ieg hved det D. H. seer meere til accuratesse en til Zierligheden, hvilket første jeg haver den Ære at forsickre. Det fortrød mig meget det ieg ej samme tiid kunde fortfare med mine øvrige Operationer efter som der indfalt et meget godt Veier, men aarsagen dertil var, det ieg ej nød den forventende Assistence hos Præsterne, og min egen liden Cassa ville ej heller længere giøre bistand, ti saa havde ieg bleven ferdig med de øv- rige 3 Præstegield i Vinter samt med General Cartet over heele Provstiet, hvad beskrivelsen angaar, da haver ieg overdraget Skov- Fogden Hr. Schnitler samme, og samme haver den ære at frem- sende sidst i denne Maaned. Skulle nu D. H. finde at dette mit ringe Arbeide kunde tiene Publicum, da ville samme forøge min Løst dermed at fortfare, og Ønskede det mine Omstendigheder var af den Beskaffenhed det ieg tillige kunde bestride de derved faldende udgifter, men da ieg ej haver andet en min Pension 175 rd., hvoraf den halve deel afgaar udj de mange Skatter, da er det øvrige kuns lidet til een talrig Familie at underholde; Skullefnuf DAA ved Sin høy-Formaaenhed finde nogen ud- veie til udgifternes bestridelse, som ieg formeener, det den Konge- 1 Smign. nr. 694 ovfr. 2) Se nr. 103 og 703 ovfr. 50 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900 lige Cassa fandt udveie til, naar forslaget kom fra saadan een Haand som D. H. For at foretage noget 1 Vinter til een Beskrivelse over Nordmøre, da beder ieg ydmygst, om D. H. befinder det for godt, at tilskrive Præsterne paa Nordmøre det de behagede med aller- første at tilstille mig hvad Antiquiteter, Monumenter, Gamle Breve, Rone Bogstaver eller Skrifter om Folkets Nærings-Brug, Agerdørk- nings maade, samt Sæder, med meere som D. H. bedere hved hvad oplysning ieg kan behøve, over hvert Præstegield, ti Sommeren vil gaa bort med Reiser og Carters forferdigelse. Ønsker nu at dette mit giorde Forslag maate finde D. H.s Bifald, da vil samme forøge min Løst (efter min liden indsigt) at forfahre med arbeidet saa vidt den naadige Gud vil forunde mig: Kræfter. DaneomPOvneferenere oPkieheleu 707. 1768 26. Novbr. fra Thv. Pennant”), Donning in Flintshire, England. (VS.) To The high Revd. Doctor Gunner Bishop of Drontheim. My Lord. It is no small happiness I have in view, when I flatter myself with enjoying the pleasure of corresponding with å Prelate who so well knows how to mix with the study of his profession, the relative science of natural history. Our employs, my Lord, have been in some degree similar, each of us having devoted our Pen to the illustration of the animale creation of our own country. It was once my happiness to enjoy the correspondence of your countryman Mr. Fleischer*), who generously gave me his whole collection of birds: it is my design to do honor to his memory in the publication of such part of them as are not found in my own country; but it is my wish to augment it with such as have been discovered since Mr. Brunnich>?) favored the world with his orni- thologia Borealis. It would give me infinite pleasure, if your 1) Thomas Pennant, 1726—1708, fredsdommer, bekjendt engeisk zoolog. Hans hovedverker er: British zoology (Lond. 1766—76), History of qua- drupeds 1791 og Arctic zoology 1784 - 87. 2) Se aarsskr. 1888—90 pag. 240 flg. 3) Se aarsskr. 1888— 90 pag. 239. No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. SÅ Lordship could point out any method by which I might deserve your friendship and put me in such a situation as might encourage me to hope for a collection of the Naturalia of Drontheim, I meen those only which relate to the animal kingdom. I shall take the liberty of naming: The head of an old Elk with both its horns on, any uncommon birds, åa collection of the shells of the Norve- gian sea, especially the Fchimi, and Lepades, any curious marine insects particularly the crabs; the omisci etc. also the marine vermes. I shall not presume to ask for any fish; I flatter myself that your Lordship will continue to favor the world with the accurate and beatifull icons of them like those I see in your excellent work. It will give the learned world great satisfaction to see faithfull figures of the cetaceous fish, which seldom frequent our shores; but are said to abound on yours. It would be a great addition to natural history and what is much wanted. I should also be very glad to hear some account of the Spekk huggeren a fish we here are quite ignorant of. I have tho” one request to make; which is to favor me with a piece of the jaw of the squalus maximus with the teeth; and also with those of the orca. I fear I have tired your patience. I have only to beg that your Lordship will command my Services in this country. If so poor a gift as the British Zoology in 3 octvo volumes compre- hending a history of our Quadrupeds, Birds Fish and Reptiles would merit your acceptance, I would forward it to you next spring. but if you can point out any other mean by which I can do you pleasure, you will confer a singular favor on, my Lord, your most obedt. humble servant. Thv. Pennant. 708. 1768 3. Dec. fra Oeder, Kjøbenhavn. (VS. Højædle etc. Herr Biskop, Højstær. Ven og Velynder! Jeg har været fraværende den seenere deel af Sommeren paa en Reise til Bronsvig, og da har min Tiener, til min store Fortrydelse, for- sømt Leiligheden at befordre til Trdhj. saavel de begiærte asparges Planter, som Exemplarerne af floræ danicæ nye eller 7de fascicul, og beder jeg ydmygst ikke at legge mig denne forseelse til Last. 5 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900 Begge deele ere nu parat til første Leilighed, som vist skal iagt- tages, og skal Asparges planterne saaledes pakkes, at de paa ingen af Aarsens tiiderne kand lide skade paa transporten. Jeg skulde og til desmeere Sikkerhed bede, at Skibs leilighederne herfra til Trdhj. mig maa navngives, og om muelig een eller anden Skipper expresse til mig anvises, thi for mig er det virkelig mange Gange vanskelig at vide om deres ankomst og bortgang. I indliggende Brev skriver jeg til Hr. Dr. T[honning] mine Tanker om hvad ved hannem kunde giøres til floræ danicæ for- fremmelse, hvorom han uden tvivl raadfører sig med d. H.: og jeg er viss paa bliver bestyrket i hans gode forsætt. Jeg beder nu ogsaa d. H. at formane Hr. Hveding, og Hr. Parelius, den første at sive mig dog eengang Efterretning om fl. Dan. fasc. 6to, og den anden at sende mig aftrykkene af Pmguicula alpima, og Ophrydibus, alpina og corallorhiza), med hans illumination, at jeg maa kunde bruge disse Plader til det forestaaende 8te fascicul. Hernæst har jeg en Begiæring til d. H. til Publici Beste. Jeg er i Begreb med arbeidet paa trende Bøger. Ilmo. en Bog om Urternes Nytte, hvortil tages til fundament de copieuse Samlinger, som findes i Hr. v. Hallers nye Bog: Historia plantarum Helveticarum indigenarum, og ere frugten af en mageløs Læsning. 2do, en systematisk fortegnelse af saavel de allerede be- kiendte, som og en deel formodentlige indigenis af de danske Lande, hvoraf jeg næste gang skal sende d. H. det første Ark, som jeg for visse Aarsagers skyld har ladet trykke som en Prøve, og hvoraf den største deel af Cryptantheris er færdig i msto. 3tio, en nomenelator botamicus, hvortil udarbeidelsen af forteg- nelsen har givet mig Anledning. Da denne fortegnelse skal blive en Lommebog, brugelig ved excursioner, saa for at spare Rummet til de Ting, som egentlig hører til agnotionem plantarum, har jeg fundet for godt at udelade paa det sted nomina vernacula, og heller å parte at udgive en nomenclator. Denne nomenclator er sammensat af: 1. en nomenclator Synonymico Linnæanus, hvor de hos usystematiske auctores brugelige tildels barbara, men dog hos NN Se nr. 692 ovfr. No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS" BREVVEKSLING. 59 medicinske auctores og andre ofte forekommende Nomina latina Staae efter Alphabethet først, og ved Siden af hvert nomen Linnæi genericotrivale. 2. Pharmaceutico-Linnæanus, om de paa Apothe- kerne i dispensatoriis foreskrevne. 3. Linnæano-Germanicus. 4. Germanico-Linnæanus. 5. Linnæano-Danicus. 6. Danico-Linnæanus. 7. Linnæano-Svecicus. 8. Svecico-Linn. 9. Linnæano-Gallicus. 10. Gallico-Linnæanus. 11. Linnæano-Anglicus. 12. Anglico-Linnæanus. Denne Nomenclator saaledes bestaaende af 12 smaa Nomen- clatoribus vil formodentlig udgiøre 10—12 Ark 80 fim Tryk og er mp.tet færdig, at det kand komme under Pressen saasnart et Skib fra Bourdeaux arriverer, som har Papiir inde, som dertil skal bruges, og ventes hver dag. Nu er da min begiæring, at d. H. vilde til des meere fuld- stændighed af Nomenclatoribus Linnæano-Dan. et Danico-Linn. communicere mig de af dennem samlede nomina norvegica (med meldning af Stederne hvor de ere brugelige) saa mange, som ikke staaer allereede i deres flora Norvegica. De behøver kuns at extrahere dem, eller lade extrahere dem af en læselig Haand, ud af deres adversariis, uden orden, og kun eengang hvert, lige- meget enten Linnæanum eller vernaculum staaer først. De skal nok blive bragt her i den alphabethiske orden, og Publicum erindres at jeg og det har d. H. at takke for communicationen. Turde jeg haabe at see min Begiæring opfyldt, saa kand disse tvende nomen- clatores, for at vinde Tiid, blive de sidste i Trykken, saasom det er aldeeles ligegyldig hvilket Sprog der staaer først eller sidst. Men, med mindre at Papiiret skulde forulykkes, maa denne Nomenclator, efter Contracten med bogføreren være færdig til Leipz. Paaske Messe. Til deres Mpts. Nedsendelse her ved Hs. Exc. Grev Moltkes Couvert til Tieneste. Maaskee jeg turde haabe samme Føjelighed i Hensigt til min Bog om Urternes Nytte, og at d. H. ved at sammenholde deres Observationer med foromtalte H. v. Hallers Samling, maatte finde Behag i at communicere mig deres Tilleg, at insereres 1 min Bog med deres egne ord? Til den Ende er et Exempl. af Opera Halleri gratis til Tieneste. 54 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. | 1900 Jeg har den ære med største Højagtelse og Hengivenhed at være d. H.s ydmyge Tiener Oeder. 709. 1768 28. Decbr. fra E. H. Kempe, Tordvigen. (StA.) Høiædle etc. Hr. Biskop etc. Vel haver jeg fornummen, at min Syster skal have anholded om D. H.s Recommendation for mig til at nyde Agerøen, men dette er noget, som jeg ingenlunde tør anmode D. H. om. Meget meere er jeg for riærværende beskjeftiged med et For- søg til en physisk-oeconomisk Beskrivelsel) over heele Nord- mør, som forhaabentligen kunde vorde ferdig til neste Aars Ud- gang, i Fald andre Patrioter, og i sær Presteskabet, vilde komme mig til Hjelp med Efterretninger. Til dette Forset er jeg bleven foranlediged ved en Deel Samlinger, som jeg i Anleedning av Ting- vold haver gjort, hvilke, som betreffende enten det hele Fogderie eller andre dets Deele, kunde paa saadan Maade komme til Nytte.?) Saa er jeg og fra Christiansunds Toldboed bleven forsyned med adskillige Aars Extracter, som vil give Lyys til Landets Producter og Oeconomie. Min Plan bliver omtrent efter Hr. Strøms. Een Ting fattes mig fornemmelig, navnlig et rigtigt Kort over det heele. Vel haver Hr. Capit. Richelieu?) given mig Haab om sammes Forferdigelse til Sommeren, da jeg bekoster hans Reise; men, som Arbeidet er vidtløftigt, og han endnu haver halve Romsdalen til- bage, saa frygter jeg, at han maatte trettes eller betenke sig. Dog, dersom D. H. H. vilde være mig saa gunstig, ved given Leilighed at opmuntre Capitainen til dette Forehavende, vilde saadant uden Tvivl hos ham, som en actif og ære-kjær Mand, udrette det bedste til at see mit Haab opfyldt. — For min slette Helbreds Skyld, sont trenger til hastig Hjelp, haver jeg tenkt at gjøre en kort Rejse til Smign. nr. 85, 90, 92. ) I et brev af 8. aug. samme aar (StA.), der indeholder anmodning om re- kommendation ved eventuel vakanse i et eller andet prestekald, efterat han NW km nu i 11 aar har udtemt sine kræfter ved kapellantjeneste, ytrer Kempe følgende: ,Jeg tør og forsikre, at min Tingvoids-Beskrivelse intet vilde tabe ved den Forflyttelse, da jeg Deels haver dertil samlet noget av hvert, Deels ved Correspondence og Hjelp av gode Venner her paa Stedet kunde erholde Resten. 3) Smign. nr. 706 ovfr. No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. DE T.hjem 1 tilkommende Janr. eller først i Februario, om D. H. vil tillade det. Herren bevare og velsigne D. H. H. etc. etc. E. H. Kempe. 710. 1769 12. Januar fra Henning J. Kaurin), Vardø. (RA.) Høyædle etc. Hr. Biskop etc.! Deres høystrespective av Öte «Octob: a: p: har Jeg havt den ære at erholde, for Same nedlegges hermed min allerydmygeste tak. — — —3 Jeg har efter ordre frembragt Deres Compliment for Hr. Pro- fessor Hell og Selskab?), som alle værende tiid befinde dem enda vel, og har de nylig før Jull faaet deres Observatorium færdigt ikke uden med stor møye og bekostning, men har de ey al den tid, de hidtil har været her, havt mer end en Avten saa klart veyr, at de har kundet observere, og Maanes formørkelse fik de ey see, hvor det vil gaae med den 3die Juni*) vil tiiden lære, dog skal Jeg spaae av erfarenhed, kand Jeg ey love dem meget godt her den Aarets Tid. — — — Forresten vil Jeg have mig recommenderet etc. Henning Junghans Kaurin. 711. 1769 19. Januar fra M. Bruun*), Dolstad. (RA.) P: S: Jeg haer overkomet en Rar Søefisk, dend ieg i et vel «Conserveret glass Fransch Brendv. haer bevaret, og skal med sin beskrivelse — saavit er erfaret — blive Høygunstig Herre ved Leilighed tilsendt. 712. 1769 4. Marts fra C. v. Linné, Upsala. (VS.) Högwordige Hr. Doctor och Biskop. Med en Norsk Capitain hade jag i går Högword. Hr. Biskopen mer ån jag kan beskrifwa angenåma gåfwa, som borttog hela förledne natten, ty jag kunne 1) Se nr. 147 ovfr. 2) Takker for tilladelse til at reise til Trondhjem og haaber at blive forflyttet fra ,dette fatale stæd*, medens han endnu har ,lidet af helbred igien og førend han fordybes ganske 1 gield.* 3) Se indledningen til nr. 126 felg. ovfr. 4) Den dag, da Venuspassagen skulde foregaa. 5) Mathias Bruun, paa den tid sogneprest i Vefsen, se nr. 332 ovfr. 56 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900 ej låmna att låsa denne 4de tomen af actis, innan jag den hehl och hållen genomgadt. Dår uti war så mycket artigt och förunderligt, att jag aldrig sedt des like. Historien om Delphinus och Squalus war förtrefelig. Madre pora [prolkkerar HØRER Gr sanisaklandar att aldrig någon kan mera fortaga sig på denne. Serpulamnorvesiea PFA ae Alt rerneønye species. Madrepora aspera t. 8 f. 3,2 torde blifwa varietet af Madr. virginea, som jag med första skall utransaka och conferera Hr. Biskopens sånde specimina med mina. Millepora tarandicornis t. I f. 6 år min Cellepora ra- mentosa. Proteus, min Millepora polymorpha, håller Pallas») for species Milleporæ; om hans varieteter åro richtige samma spe- cies, torde den blifwa ett Species af Millepora, men jag tillstår att jag aldrig sedt poros uti de nordska specimina. Det woro Önske- ligt att någon af Societeten hos Eder, dår den finnes så omnogt, wille ex professo taga för sig denna corall och examinera huru den produceras, ty jag kan aldrig concipera en Coral mera utan porer och diur, ån en Planta utan fructification. Alcyonium arboreum med sine Diur år en förtreffelig cb- servation. Jag har aldrig kunnat begripa hwar fructificationen war på denna hafs wåxt, förån Hr. Biskopen den så tydeligt wisat. Fucus pinnatus p. 84 och ovinus p. 85 kiånner jag ej wåhl, och undrar om de ej kunna föras till Ulvas, men kanske intet. Fucus bifurcatus faller mig alt för synnerlig om den ej år varietet af något annat species. Scomber pelagicus eller norvegicus lårer såkerligen wara annat species ån pelagicus; men jag undrar om denna kan blifwa ett Species af Scomber, hwilket doch Hr. Biskopen sielf båst kunnat se af habitu & facie, emådan Scomber Scombrus hos Eder år den almannaste fisk i hafwet. Det som hår till gifwer 1) Peter Simon Pallas, berømt naturforsker, født i Berlin 1741, indkaldt af Katharina II til Rusland, hvor han foretog sine bekjendte videnskabelige reiser; døde i Berlin 1811. No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. ST mig anledning att dubitera år figuren, som repræsenterar pinnam ventralem så långt bort om pinnas pectorales, att jag af figuren skulle tro det fisken hörde till Abdominales, dår Scomber doch år en Piscis thoracicus; men sittia pinnæ ventrales på sielfwa sternum åller bröstbenen måste han wåhl blifwa en Scomber, doch underligen edentulus. Med ett ord, hår åro så många artiga observationer, att aldrig nogen Societas literaria har kunnat någonsin framstålla en sådan tome; jag håller nu att. . . .)) dem, hwar på sitt stålle uti mine adversariis. Naturkunnigheten har igienom denna societet ej alle- nast fått en ny province, utan en ny welrld?], då alt under norra polcircelen, som liggat uti obscuro ab orbe condito nu kommer i en lius dag. Att Artedi?) noga examinerat och beskrifwit wår större E per- lanus åller Slom år ingen twifwel, ty jag mins han hade samma Slom för sig hwar wåhrtid och wille ånteligen hafwa honom till ett distinet species, om det warit möyligt. Dett Öfwersånda specimen war jag ej måchtig att examinera, såsom torkat, men skall i wår inlågga ett friskt Specimen af Slom, så snart fisken ankommer och det med första lågenhet Öfwersånda. Jag framhårdar Högwordiga Hr. Doctorens Biskopens ödmiuka tienare Carl v. Linné. [Tilskrevet af L. i margen]: Pro mure alpino devotissimas [grates] reddo, qui eundem numquam ab eo, quo in alpibus pro- ficiscebar tempore, conspexi. Librum tradidi Dno. Ihre?, qui ambo pro eodem grates reddimus maximas. SF O90 SJApalra EN Ra urin Wardee) (VS 128 Fol))) Høyædle etc. Hr. Biskop etc. Endskiønt Jeg siden min an- komst hid til stædet har verkelig giordt mig al umage for at kunde skaffe noget til Deres berømmelige Naturaliers forøgelse*”), Saae har Jeg aldrig været saa lykkelig at kunde komme over noget 1 Huli mskr.; maaske: införa. 2) Se nr. 254 ovfr. 3) Se nr. 655 ovfr. 4 Gjengivet i ,Naturen* 1886 p. 187—188 af M. K. Håkonson-Hansen i en artikel ,Nogle gamle lagttagelser over Lodden*". 5) Smign. nr. 149 ovfr. 58 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900 enten av Søens eller Landets producter, som efter mine ringe tanker fortiæne at drage en Kienderes opmerksomhed til sig, thi Naturen synes her at have nægtet os alt saadant. Av Søen skulde vi vel her vente de merkværdigste, derfore har Jeg og i sær merket paa de Ting, som den har bragt her til Landet, men intet fundet efter mit ringe skiønne merkeligere end den lille fisk Lodden*) kaldet; thi den har gemenlig her været et godt forbud paa at dette Lands Indbyggeris eneste (skiønt i disse Aaringer) slette Levebrød nermede sig under Landet: sec. Torskefiskeriet, saa vi her ingenlunde anseer denne Smaaefisk saa slem, som Hr. Proecanc: og Biskop: Pontoppidan efter Hr. Dassis beretning har avmalet den. Jeg vilde gierne, om De ey behager at tage det unaadigt op, give Dem den underretning om denne fisk som erfarenhed nu i 5 Aar har lært mig. Dens almindeligste størrelse med finner og florfiærer er som indelagde ringe avrisning med Blyant viiser, den Jeg vil ønske maatte holde saa længe, saa Papiret til den kunde værdiges deres gunstigste Betragtning.*) Den seer forresten ud som en maadelig lille Sild, undtagen den er smalere og har ey saadan rist paa sig som Silden, men er ganske glat, dog har den adskillige smaa forskielligheder efter sine særskilte arter. Disse ere saa vidt som Jeg har kundet komme efter fornemmelig dre slags. Iste Species kaldes her Rogn Lodden, siden den som hun af slaget har allene Rogn udi sig, den hun ved sin ankomst til Landkysterne udi Febr: eller Martii Maaneder syder av Sig, og bliver derfore en temmelig tiid staaende under Landet, en tiid av 6 uger, ia 2de Maaneder iblandt. Denne art er det, som i sær er en overmaade begiærlig Lokkemad for Torskefisken, den hun enten strax drager den?) efter sig under Landet, eller den?) kommer en kort tiid efter hende for at opsøge den, og slaar det neppe feyl, 1) Angaaende lodden smign. nr. 152, 159—61, 579 og 595 ovfr., samt Buchs udaterede brev af 1769 nr. 729 nedfr. Se ogsaa Gunnerus anmerkninger i Leems beskrivelse over Finmarkens Lapper pag. 323 følg. 2) Paa brevets bagside har Gunnerus skrevet: Rids af lodden. Det er gjen- givet her næste side. 3) den tilskrevet over linjen, men er i første tilfælde overfledig. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 59 TILLÆG 2. No. 4] ME RTP VEIL vu 19 Svd) 'uoppo] Ju SPIY 60 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900 at ved de Kyster, hvor denne er eller har været, io kommer i det minste noget af samme Torskfisk. 2den Spec. kaldes Jæren Lodden, og er iust den art ind- lagde Exempl. saa godt muligt er udtrykker. Den kaldes saa efter mine ringe tanker, fordi den over sin hele Ryg er saa graae som Jæren, da den ovenmeldte er langt blankere over alt. Denne som hand av slaget haver alleneste Mælke udi sig. Samme søges med stor begiærlighed af qveiten eller helleflynderen. 3die Spec. kaldes faks Lodden, fordi den paa begge Sider fra hovedet til sporen, der hvor den sorte stræg er paa Papiret, er tykt besadt med smaa haar eller fine finder, ey smalere men vel bredere end malningen viiser, som ere omtrent saa lange som et 4re å 5 dagers gammelt Mands skiæg, thi Jeg veed ey hvormed Jeg skal helst ligne den. Disse smaa haar saae vel ligeledis [ud som] paa nest ovenmeldte art, men ey i saa stor overflødighed som denne. Denne er og den største art av Lodden, i alminde- lighed som en middelmaadig stoer Not sild, men smalere. Samme søges ogsaa begiærligen af qveiten, hvalfiske og andre fiske. 4de Spec. kaldes straak Lodden, fordi den har denne be- skaffenhed, at den aldrig bliver længe staaende paa et stæd som dog forommeldte 3de arter giøre, men stryger bestandigen om fra et stæd til et andet og er derfore den omstreyfende Seyes begiær- ligste føde. Denne art er ogsaa den allerminste av Lodden. Paa denne maatte nok helst hr. Dassis bebreydelse passe sig. Tang arter saa mange som Jeg enten alt har, eller fremdelis kand komme over, skal Jeg have den ære at bringe Dem, om Gud vil Jeg skal komme til Throndhiem i Aar, thi Jeg er sandelig ey i stand at holde det længere ude her, det faar i Jesu Navn gaae Mig, som Gud vil.» Blandt andre smaa Ting, som Jeg har havt den ære at profi- tere av Hr. Proféssor Mel dette Aar har Jeg os hav dengivirs nøyelse at betragte ved hiælp av hands microscopio aarsagen til den saakaldte Morild, sc. nogle smaa Insecter*), som ved Bevæ- 1) Smign. nr. 710 ovfr. (noten). o' 0 = c = Å *) Tilskrevet af Kaurin i margen af brevet: Bemeldte Insecter øste mand med en skee av Søen med søevandet udi et stort glas, og saa snart Vandet blev bevæget, gave de Lysningen av sig. No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS" BREVVEKSLING. 61 gelse i Søen giver materie til den bekiendte lysning av sig og Saa vidt Jeg kand begribe kand Jeg ey see nogen anden og rimeligere aarsage dertil end samme. Hr. Prof. giver vel fuldstendig beskri- velse over Dyret og sit giorde Experiment derfmed]»). Jo nermere det nu kommer til den 3die Junii*) [jo]|*) mere betages vi av frygt for at alle vore ans[trengelser|*) til samme vil blive forgiæves. Saa god en vin[ter]*) som hidtil i Aar har Jeg ikke havt og kand ingen mindes paa Wardøe, dog grasserer Scørbugen stærkt. Forresten pedenjes etc ete: Henning J. Kaurin. NB. Sild, som fanges med Not, mener Jeg overalt, hvor Jeg mellem den og iodden giør Sammenligning. 714. 1769 8. April fra P. Krog, Wærdahls Præstegaard. (StA.) Høyædle etc. Hr. Biscop. Med D. H.s sidste Høystærede af 24. Febr. fulgte een Plan till Hr. Thornings? Bibel- og Kirke- Historie. Samme har jeg ladet circulere till prænumeration i Nordre Deel af Provstiet, men fandt ingen Liebhabere. Nu er dend igjen, efter Paategnelse af mig og mine Sønner for 3de Exempl., afsendt i dend Søndre Deel, med Anmodning, at Hr. Frugaard*), som Sidste Mand, ville till D. H. see dend befordret, og at de Lyst-havende ville self besørge Deres prænumeration Dem tillskicket. Hvad sig angaar Vores prænumeration her fra Wærdahlen, da saasom dend icke sicker kand sendes med Postbudet, skall dend med anden første Lejlighed rigtig ihukommes. . . +. Næst at udbede mig etc. P. Krog. 715 1769 27 Aal de 8 Å Sula, Nedr (AS) D. H. høystærede Ven! Førend Kongen reiste ud i fior tilbød Grev Thot mig at blive Conference Raad, med vilkaar at sidde i høyeste Ret. Men jeg undskyldte mig med min svagelige helbred og med de historiske Arbeider, som jeg havde under hænder; bad ham tilligemed aldrig mere at tænke herpaa, da det var en vær- 1) Huli originalen, hvorfor enkelte bogstaver eller smaaord mangler. 2) Venuspassagens dag, smlgn. 710 ovfr. NN Ga 2 ov 4) Hans Frugaard, paa den tid sogneprest i Selbo, se nr. 155 ovfr. 9) Angaaende G.s breve til Suhm, smilgn. 242 ovfr. 62 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900 dighed jeg ey attraaede. Men i aar giorde han Titulaturen færdig, førend jeg vidste noget deraf, og uden vilkaar. Dette skrives i sengen, som jeg har maat holde i nogle dage formedelst et anstød af Podagra. Med skipper Kruse har jeg opsendt til D. H. tvende exemplaria af min nylig udkomne bog)), eet til dem selv og eet til Societetet; Altsammen under adresse til hr. Agent Lysholm. Grev Thot har været længe sygelig, saa der ei længe er bleven holdt Societæt; Med første tænker jeg nok, at D. H. bliver der antaget som Medlem.*”) Sagen angaaende Klæboe hviler endnu i Kirke In- spectionen; Cancelliet havde snarere expederet den. Bisp Harboe) har dog nu lovet mig at giøre sit til dens befordring. Hvad fiske- nes etymologie angaar, da har Ha eller Haa uden tvil navn af Har 9: stor, høy, og betyder saa meget som den store fisk. Horrebow*) er en slet autor, og jslænderne sige ey Hav-kall, men Haa-kall. Hafur vil vel sige saa meget som hav fisk. Det er uden tvil rigtig at Heiddungur har navn af sin ondskab. Had- dunefur kiender jeg intet til. Reidr er vred, betyder ogsaa et fugle- rede. Geir-slidr; Det første ord betyder et spyd, og ogsaa vultur. Hafur-kitte er en haf kat. I hensende til Raudkembingur er jeg eenig med Wachster. Nar er rigtig nok et cadaver. At Na be- tyder luridus er mig ikke bekiendt. Stockr er en frøgt som kom- mer en til at flye; Maaskee denne fisk, af frøgt for en anden, springer ind paa skibet. Hafur betyder og paa Islandsk en giæde- buk; Maaskee denne fisk er lystigere end andre, og springer mere, eller og er den stærkere end andre, og vil ligesom støde. Dulr er stultitia, dulen 29: gal, Dur en let og liden søvn; om nogle af disse ord kan passe sig paa Durner veed jeg ey; Nera er at nyse, pruste; Det kunde maaskee passe sig paa den sidste stavelse, Mida er at Sigte, mede, og mialkur mælk. Deraf mener jeg at denne fiskes navn kan forklares. Jeg er altid med en bestandig hengivenhed og høyagtelse Totus tuus PAkSuim* Hermed sender jeg en prænumeration paa en bog af en Is- 1) Rimeligvis: Forsøg til et Udkast af en Historie over Folkenes Oprindelse etc. Kjøbh. 1769. i 2) Se nr. 717 nedfr. 3) Se nr. 219 ovfr. 4) Se nr. 130 ovfr. No. 4]. TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 63 lænder Olavio * Bogen har jeg læst i Manuscript. Der er meget anførdt af utrøkte Islandske love, og et artigt glossarium ved. D. H. giorde mig en stor tieneste om han ved sin famulum vilde samle prænumeranter. mo 17692. Mai fra E. M. Tyrholm*), Stangvig. (StA) Høysole er. lake Besoplio00 0 Enes ever eg me 02 herved den ære at tilbagesende Dem den mig tilsendte plan til den Bibel og Kirke Historie, som Hr. Thorning*) i Riber Stift har under Hænder, paa det at af paaskriften kand sees, hvor mange liebhabere dertil findes her i Provstiet, og da bemeldte paaskrift udviiser at 9 Exemplarer deraf forlanges, saa sendes iligemaade en anviisning paa Sr. Høyer for prænumerations pengene, som å 4 mark for Exemplaret udgiør for disse 9 Exemplarer tilsammen 6 Rd.) Hvornest ieg forbliver med Soumission . . E. M. Tyrholm. GPO fre Hielmstermed Khiva (WS) Høiædle og Høiærv. Hr. Biskop! For længe siden hafde det Kongl. videnskabers Societet her ynsket at kunde regne D. H. iblant sine Medlemmer, dersom De ei hafde frygtet for, at den for- bintlighed d. H. stood i med det Trundniemske Selskab, hindrede dem fra at træde i noget andet Selskab, hvor Mand ynskede og og holdt sig for en Ehre, at see sine acta prydede med Piecer og Observationer, som vare udkomne fra saa lærd og erfaren en Pen som D. H. Men da Confer. R. Suhm har betaget Societetet denne Bryoeerderar sy RAGE xcelleneefkræses) Jos det sandske Selskab har 1 sidste Samling, paalagt mig at indbyde D. H. som Membrum af dette her oprettede videnskabers Societet. Da baade Præses og det gandske Selskab ynsker Sig Self meere til Lykke 1) Se'mr. 315 ovfr. Sene so ovfr. 3) Smign. nr. 714 ovfr. 4) Brev af lignende indhold ogsaa fra E. Røring 28. april s. a. (StA.) 5) Den bekjendte mæcenat Henrik de Hielmstierne, if. 1715, 1744 assessor i høiesteret, 1747 adlet, 1776 justitiarius i høiesteret og præses i det danske videnskabsselskab, døde 1780. 64 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900 med dette Wall end D. H., Hvis stoore Indsigt og utrettelige flid, som 1 andre videnskaber, saa og i sær 1 den norske natural Hi- storie D. H. har allereede givet sine landsmænd saa mange Prøver paa. Paa det Kongl. videnskabers societets vegne Hielmstierne. 718. 1769 22. Jun. fra I. H. Chemnitz*), Helsingør. (VS). Hochwurdiger Hochgelehrter Insonders hochzuverehrender Her Bischof. Ew. Hochw. werden hiedurch ehrerbietigst gebeten dem H. Pat. S. T. Heli bey seiner Zurickkunft von Wardhuus — die er vermuhil. ber Drontheim nehmen und daher gewisz bey denen- selben einsprechen wird — folgendes zu notificiren: ,dasz sich der ehemalige Königl. dånische inm wohl bekandte Legations Prediger Chemnitz nicht mehr zu Rendsburg sondern amjetzt zu Helsingör als Schlosz und Guarnisons Prediger bey der teutschen Gemeinde befinde. Der H. Pater wiirden daher ersucht nun desto eher dero gegebenes versprechen zu erfillen und bey der Rickreise mit der gesellschaft bey inhm zu Helsingör einzukehren.* Bin ich hiesigen orts im Stande Ew. Hochw. gefållige Gegen- dienste zu erweisen, so soll es mit der grösten Bereitwilligkeit geschehen, da ich dieselben wegen der ausnehmenden Verdienste und ausgebreiteten Gelchrsamkeit ungemein hochschåtze so ist die Ehrerbietung und Ergebenheit desto sgröszer mit der ich verharre Ew. Hochwirden ganz ergebenster diener PES Ghemnitz 719. 1769 8. Jul. fra Oeder, Kjbhvn. (VS.) Høyædle etc. Herr Biskop! Nu er mit Sde Hefte, saa og den beviste?) Nomenclator færdig, men jeg tager i billig betænkning at sende noget videre til Trdh., førend jeg veed, hvorledes jeg er faren med H. Daniel Hveding, som endnu ikke har giordt Rigtighed for det 6te og 7de Fascicul?), og er det derfore jeg seer 1) Johan Hieronymus Johannsen Chemnitz, f. 1730 i Magdeburg, 1753 lega- tionsprest i Wien, 1768 compastor til Christ kirke i Rendsborg, 1769 gar- nisonsprest i Helsingør, 1772 tysk garnisonsprest i Kjøbenhavn, hvor han døde 1800. (Se S. V. Wiberg Dansk Præstehistorie. Han samlede paa konkylier, se nr. 731 og 739 nedfr. = omtalte (tysk bewuszte). 3) Se brevene ovfr. fra Oeder nr. 692, 694 og 708. 9 No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS" BREVVEKSLING. 65 mig nødsaget vedbørlig at anmode d. H. om at anvende deres gode officia i denne' Sag. Jeg ved sandelig ikke hvad jeg skal tænke eller sige om H. Hveding, som ellers har været saa accurat, men nu paa nogle Aar ikke har værdiget at give mig Svar paa igjentagne Erindringer, da jeg sandelig paa min Side ikke ved af nogen billig Aarsag til Fortrydelse. Behager han ikke længere at vedblive Commissionen, saa var det jo best at sige sig fra den, og ikke at lade mig blive ved at sende Bøgerne op, og holde mig fra at overdrage Commissionen til nogen anden, f. E. H. Parelius. Ere Kiøberne af Flora danica forsømmelige i Betalingen (end- skiønt det ikke er ventelig, at da det altsammen er u-illuminerede Exemplarer, Folk skal giøre difficulteter for 21/, rl. skyld) saa er det best at abstrahere fra vanskelige Folk, at betale mig de afsadte Exemplarer, at sende mig de uaisadte tilbage, og at advare - mig i henseende til suiten, at jeg ikke maatte sende fleere Ex. op end der var afsættelig. Jeg beder altsaa indstændig, at d. H. vilde see denne Sag bragt i Rigtighed for det forbigangne, og om muelig i rigtig Gang for det tilkommende. D.H. bifalder mig uden tvivl i det jeg søger at undgaae Tab i en Handel, hvor dens Fordeel er kun maadelig, og ikke sende min vare bort paa en uviss Speculation i en Mands Hænder, som jeg seer negligerer den. Jeg havde foreskrevet fra England for d. H. Zoologia bri- tannica, men saasom den syntes dem for dyr, har H. Conf. R. Suhm hiulpen mig af med den. Ellers har jeg fra England for deres Regning faaet Plukenets opera), et smukt og vel conditioneret Exemplar, som d. H. havde bestilt for nogen Tiid siden, da bogen ikke strax var at faae. Den koster 25 rl. 36 skill. d. Hr. Hen- ningsen?) har imodtaget den, men endnu ikke betalt den, og venter først ordre, som jeg vist haaber han vil faae. Jeg har den Ære med største Høiagtelse at være d. H. H.s hengivne Tiener Oeder. 1) Se nr. 301 ovfr. 2) Sekretær Fr. Henningsen, Gunnerus' kommissionær paa den tid i Kjeben- havn, smilgn. 307—309 samt 509 ovfr. ov 66 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900 720. 1769 20. Juli fra P. Hersleb, Foesnæs.!) (StA.) Høyædle Herr Biskop etc. Det har varét længe, førend Jeg paa Hr. Thornings Bibel- og Kirke-Historie har faaet nogen Præ- numeration. I Begyndelsen, da den tilsendte Plan circulerede, havde Ingen Lyst dertil. Endelig har dog Hr. Darre?) prænumereret paa 1 Exemplar, og siden Provsten Broch?) paa 1, fra hvilke tillige- med Mig, som prænumererer paa 2de, hermed følger 2 Rd. 2 ort NO SAL ud Ea OsSek EN Ton, — —= — Je vlldeder ee. 18, laGrsield, 721. 1769 14. Septbr. fra Ole Lie*), Møchlingen, Støren. (StA.) Høyædle etc. Herr Biskop etc. Efter D. H.s Forlangende skik-- ker jeg dem her 7 Rødder af gentiana purpurea?), hvilke jeg i Sommer fik fra Budalen og strax satte i denne Bøtte. Formedelst stærk Solskin, som den tid indfalt, visnede Bladene paa dem, men i det Regnvær, som derpaa fulte, udspirede andre Blade, hvoraf sluttes at Rødderne ere friske, og herefter vil bestaae sig. De kan sættes enten i Have eller andensteds i Jord uden Frøe, hvilket jeg har forsøgt, med nogle, som jeg endnu har i min Have og i en liden Øe ved min Gaard, alleneste Rødderne maa legges i Jorden, ligesom de ere voxne og tilforn har lagt. Tilligemed sendes nogle Frøe af Tamarix germanica. Jeg ønsker at dette indsendte maatte være til Behag og i øvrigt næst min og mines venligste Hilsen til D. H. og fornemme Famille stedse med all Høyagtelse forbliver etc. GØlegke 722. 1769 25. Septbr. fra J. Arøe, Rostvold Præstegd., Ede. (StA.) Høyædle etc. Hr. Biskop! — — — Ellers for ydmygst at efterkomme mit Løfte til D. H., tager leg mig herved den frihed at fremsende 2 Krager i en Bomme i Papir til beviis, at samme æder korn, ja alt for meget, som baade leg og alle alt formeget 1) Gunnerus” svarbrev er nr. 56 ovfr. Smign. nr. 312, 714 og 716 ovfr. 2) Jørgen Darre, f. 1711, 1758—1791 sogneprest til Overhalden, provst i Namdalen fra. 1780. 3) Ludvig Fredrik Broch, provst til Fosen og sogneprest til Nærø, se nr. 40 ovfr. 4 Se nr. 22 ovfr. 5) Se nr. 23, 598 og 600 ovfr, samt vidsk. selsk. skr. III. 571—76. No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS BREVVEKSLING. 67 maae beklage, besynderlig i denne sommer; thi de hår været meget glubske paa Ageren i dette aar, saa mand ej hår kundet holde hende derfra, hverken med Skræmseler ved Inventioner eller Børse; disse hår ieg nu ladet opskiære for at udtage Indvoldene, undtagen Kroen eller Kraasen, hvor øyensynlig heel Korn ligger i, desuden Hendes Excrementa, som ligger i mængde strøed runden omkring Agrene paa marken, saa den Sag er uimodsigelig. Ligeledes en liden Raer fugl, som ey ofte faaes fat paa eller sees, men vel høres i Luften høyt oppe, besynderlig imod Regn og storm om Sommeren, den kaldes her Hommer-Goug, søndenfiælds Raae- Geed, hvilket sidste nok bliver det Rætteste nafn, fordi den skriiger høyt oppe i Luften, ligesom en anden Geed, men enten det er dens Egenlige Lyd igiennem nebbet eller det er med vingerne, som eendeel her vil paastaae, bliver endnu, i mine tanker, et Problema, som vel D. H. bedre skiønner efter Deres Høye Indsigt, vist nok er det, at samme flyver meget hastig op og ned i luften, som Een Pil, og derfore, kandskee riimelig nok, at vingerne og vinden for- aarsager denne lyd. En Boor-fiærd?) hår jeg og bekommet, men jeg troer, om mindes ræt, D. H. hår skrevet om den i Fen af sine Actis, saa De vel ey skiøtter om Den, hår derfor tiltænkt Stift- Befalingsmanden*) samme, der og nylig hår anmodet os Præster om Naturalibus etc. Sluttelig hår Jeg den ære at recommendere mig etc. J. Arøe. P.S. Min Kones og min saavel ydmyge som ærbødige Com- pliment beeder Jeg i Kiærlighed maatte andmældes Deres Kiæreste Frue-Søster Breyer. poF GO Okbra ND Alembertd) Pans (VS) Viro illustrissimo & Venerando Joan Ern. Gunnero. D. & Prof. Theologo, Dicæcesis Nidros. in Norvegia Episcopo, Regiæ Societatis Scientiarum Norvegicæ directori et vice-Præsidi S. P. D. Joannes D Alembert. | 1) Maaske Borrefjert, smlgn. nr. 243 ovfr. 2) D. 0. von Grambow, se vidsk. selsk. skr. 1891 p. 117. 3) Den berømte franske matematiker og encyklopædist Jean le Rond d"Alembert, f.1717, d. 1783. Koncept til G.s brev til ham findes i G.s konceptbog (VS.) 68 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900 Litteras Tuas, vir eximie, die 23 junii ad me datas, circa finem tantum mensis Septembris accepi, rure per sex circiter hebdomadas commoratus. Vix urbem redux, nihil antiquius habeo, quam gratias TIBI, vir celeberrime, et illustrissimæ societati regiæ Scientiarum Norvegicæ, agere quam plurimas. Quantis me affecerit honoribus, cum in Suorum celeberrimorum Sodalium numerum cooptaverit, valde sentio. Etiamsi tam eximio titulo parum dignus mihi videar, novis tamen laboribus, quantum in me erit, conabor efficere, ut illustrem Vestram Societatem Suum me dixisse non omnino poeniteat. TE vero, Vir Illustrissime, ut Eam de gratitudine ac veneratione meå certiorem facias, enixe rogo. Vale. Dabam Lut. Paris. Die 1å. Oct. 1769. Ja NG6O 5 Oboe fa O Liaré, Upsak. (VS) Högwordige Hr. Doctor och Biskop. OQåndelig tacksågelse för de friske frön af Tamarix germamca, som jag ej hafwer i trå- gården, men nu hoppas få. Gentuana?) år just den samma, som Oeder har tab. 317 fast han såger sin wara flore Sfido; men han har fått sin af Koenig, som funnit den på Island, och jag fick exemplar afwen af Koenig ifrån Island, som war flore 4fido, accurat lika med Hr. Biskopens nu sånde specimen, så att Koenigs med Oeders och Hr. Biskopens åro aldeles den samma. Jag har och Gentiana eiliata ifrån Canada, som till alla delar år lik, men blomman mycket större och cilia corollæ dubbelt långre ån den italienska, som Co- lumna*) och andra afritat, men den söderlånska åller italienska år tilika så lik både den canadenska och nordska att de tyckas omögligen bora skillias in specie, utan considereras som varieteter, då blommorna i de warmare lander få långre cilia och storre blommor, som ej år sålsamt. Hr. Professor Hells har jag ej ånnu fådt de små Hafs in- secter, som lysa i morkret; men det år mycket troligt; ty jag wet för ut att de måste mollusca, besynnerligen pelagica på storsta diupet lysa om nåtten, att de må se hwar andra och falla hwar 1) Cfr. Gunnerus" Flora Norv. nr. 733 og 819 samt aarsskr. 1892 p. 30. 8 p 2) F. Columna (1576—1648), italiensk jurist og botaniker. No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 69 andra till rof; ty alliest woro och deras Ögon onödige på det morke hafsens diup, så att positio unius non est exclusio alterius, så att många flera låra åfwen lysa i morkret og phosphoresiera. Hela 14 dagarne har jag arbetat att få någon studerande artig ungkarl till Hr. Oberst von Kro gh?), men förgiæfwes. Hår finnas wid hela academien ej mer ån 3 studenter, som åro både fardige i fransoska och Mathesi tillika; desse hafwa och redan sådane conditioner att de ej willia byta. Nog får man både de som kunna fransoska och Mathesis men ej in uno eodemque sub- jecto, mer ån desse trenne, som omögligen willia slappa det de hafwa. Jag beklagar att jag ej kunnat giöra hår uti tienst. Forbl. med all estimé Högwordige Hr. Doctorens Biskopens ödmiukaste tienare Carl Linné. HS 69113. Oktbri fra Frammery, Paris: (VS) Monsieur L'Eveque. Je n'aurois pas attendu si longtems a vous rendre compte des commissions dont vous m'avez chargé lors de mon depart de Dronthiem pour la France, si je n'avois eru devoir attendre pour cela une occasion favorable, moins dispen- dieuse que celle de la poste. J'ai remis, Monsieur, a M. Ogier?) la lettre et le Memoire que vous m'aviés chargé pour luy; Lun & lautre ont été acceuillis avec tous les égards, et ce plaisir qu'il resceut pour tout ce qui lui vient de votre part: ce seigneur m'a chargé de vous jnformer, Monsieur, que ses occupations, et son voyage de Fontaineblau lavoient empéché de vous remercier de votre attention a lui en- voyer le memoire de M. Lineus dont la lecture lui å causé beau- coup de plaisir, et de repondre å vötre Lettre avec son exactitude ordinaire; qu'il se proposoit de le faire jncessement. M. Jussieu*), savant tres Estimable, avec qui je me suis long- tems entretenu, å montré par ses manieres, et dans ses discours étre tres flaté de la lettre que je lui ai remise de Votre part, et je 1) Smign. nr. 498 ovfr. 2) Se nr. 243—244 ovfr. .Konceptet til G.s brev til ham udateret, men rime- ligvis af 23. juni s. a., findes i VS. 3) Den bekjendte botaniker Bernhard Jussieu, f. 1699, d. 177 ceptet til G.s brev til ham af 23. juni s. a. findes i VS. i Paris. Kon- 70 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900 suis persuadé, Monsieur, quil y a déjå repondu avec ces sentimens (qu'il m'a laissé voir) que Vötre réputation et vos procedés obli- geans, lui ont jnspiré, c'est ce savent qui m'a jnformé que M.'De Reaumure étoit mort depuis quelques années!), et que par consé- quent la lettre que vous m'aviez remise pour lui, devenoit par lå sans objet. Je la garde par devers moy, pour vous la remettre lors que je serai arrivé åa Dronthiem.2) Je nai pas eu Ihonneur de voir, M. D'Alembert; lors que je fus chez lui jappris quiil etoit å la campagne et y devoit rester quelques Semaines; votre lettre fut remise åa une personne de con- flance de sa maison, pour lui étre donné å son retour. Quoy que mes services ne peuvent åétre que de mediocre jmportance, je ne laisserai pas que de vous les offrir, pour tout ce que vous jugerés a propos, Monsieur, de me charger pendant mon séjour dans cette capitale, ou lors de mon retour pour Dront- hiem, que jespere sera pour le printems prochain; je m'en acqui- terai avec de zele et cet empressement, que minspire le desir de vous temoigner la reconnoissance, que ma famille et moi de vous a I'amitié distingueé et aux politesses, dont Vous nous avés honnore. Permettés, Monsieur, que Madame Vötre soeur, et Vötre chere famille trouvent ici les assurances de mon profond Resspect. Jay I'honneur d'etre tres Respectueusement, Monsieur L'Eveque, Vötre tres humble & tres obeissant Serviteur Frammery. 726. 1769 16. Novbr. fra F. C. Hagerup*), Skierstad. (RA. Høy-ædle etc. Herr Biskop! Jeg har havt den Ære at mod- tage D. H.s gunstige Skrivelse af 4de octobris, som communicerer mig Hans Kongl. Mayestæts Naade at befordre mig til Frue Sogne- kald i Tronhiem. Da jeg billigen bør ansee denne Forfremmelse som en Frugt af den høye Gunst og Bevaagenhed, som Guds gode Forsyn har opvakt hos D. H. til mit Beste; Saa nedlægger jeg for D. H. den underdanige Erkiendtlighed og Taksigelse, jeg føler i mit Hierte, og skylder en saa stor og bevaagen Godhed. — — — 1) René Antoine Reaumur, den berømte fysiker (f. 1683) døde allerede 1753. ?) G.s originalbrev, der altsaa er tilbagesendt, findes endnu i VS., ligesaa sammesteds i hans konceptbog en koncept til brevet. 3) Smign. nr. 188 ovfr. No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. TÅ Det er ikke længe siden, jeg lærte at kiende Pimgvicula al- pma ved sit Navn, som D. H. gunstigst bekræfter; men som uden Tviil en stor Raritæt fandt jeg den med flore gemino 1 Ofoten; ligesom en osmumda lunaria, den vivipara, i Steensværret ved Bodøen. Uagtet mit Forraad til Saltens Beskrivelse!) er saa saare liden, som min Tiid har været til at samle; Saa overgiver jeg dog ikke alt Haab at anvende derpaa den Roelighed, jeg ønsker mioradmvæerealereedefpåæstud Ha ID Iøb JA0S F. Hagerup. 727. 1769 11. Decbr. fra Qvisling*), Tingvold Præstegd. (StA.) Høyædle etc. Hr. Biskop etc. Med Hr. Foged Wedeges Søn?) har jeg den Ære at tilsende den fra 13. Juli a. h. forfaldne Rente af de 100 rd., jeg skylder til Seminarium Lapponicum, med 4 rd., som underdanig ombeder D. H. H. ej ville tage til fortrydelse, har staaet saa længe hen; Hvornest det ogsaa ej maatte henregnes til nogen forsømmelse af mig, at de smaae Eege-Stammer, jeg, ved seeneste Høje Nærværelse, her paa Tingvold, lovede at forskaffe D. H. H., ej ere fremkomne; da jeg dog giorde mig al umage for at faa Dem, og brugte ikke mindre forsigtighed i at conservere Dem, men foraaret efter, jeg Høsten tilforn havde indsat Dem i een Misbænk, for at bevares vinteren over, maatte jeg fornemme at Røderne vare borttørrede, samme Vandhæid havde og Hr. Kempe med Sine smaa Eeger, ellers havde Han gierne overladt mig Dem ØDE Nes Njeneste] Medal == Forønsknngl ete | ete Qvisling. 728. [1769]% fra J. C. v. Richelieu, Eidet, Romsdalen. (StA.) FoyBbadereieHerpiskop etc Å Deeper haver kundet fuldføre mine Carter?) over de 3de manglende Romsdalske Præste- gield, samt General Cartet over Provstiet dette aar, dertil er den flittige Hr. Kiempe aarsage, der endelig til neste Foraar agter at 1) Smign. nr. 189 ovfr. 2) Christen Qvisling, sogneprest til Tingvold, se nr. 11 ovfr. 3) Se nr. 103 ovfr. 1) Under brevet staar kun: Eidet den ; men paa brevets bagside staar 1769 5) Se G.s brev til ham af 13de Jan. d. a. (nr. 105 ovfr.) og brevene fra ham selv ovfr. (nr. 444 og 706). 710 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900 levere sit smucke Skrift samt 8 Carter over Nordmøres Provstie) under Pressen, haver derfor maatet emplojere denne Sommer (Saa vit som Embedets forretninger haver villet tillade mig) at Reise*) for at forferdige de herhos overleverede 3de Carter, vil særdeles fornøje mig om samme besynderlig maate nyde D. H.s, som flere Høye Herrer i Selskabets høygunstige Bjfald, som ieg fra min siide haver brugt all muelig Forsigtighed og Fliid til dens Accurateste forferdigelse; hvoraf Hr. Kiempe haver faaet sine gienparter, som skal Stickes i Kaaber, og disse Originaler følger Selskabets Archive, og maaskee ieg endnu skal have den ære i Høst at overlevere et Carte over Stangviigens Præstegield, saa bliver da tilovers til neste Sommer (ifald den Naadige Gud forunder mig Livet og Hilsen) Smølens og Aure Præstegield, samt General Cartet over Nordmøres Provstie, mit arbejde. Jeg haver tilskrevet Hr. General Vej-Mester Krogh, det hand paa det nøyeste ville Examinere Hr. Strøms Carte over Syndmøre, eftersom mine fleste Broulions derover ere bortkomne, da tæncker ieg ved slutningen af mit ringe arbejde at forferdige et General Carte over heele Amtet, og paa saadan maade maate vj med tiiden vente temmelig Accurate Carter over vores Fædrene Land, saafræmt ieg havde nogle med-Arbejdere, som er mere at Ønske en at haabe; ieg vil ej opholde D. H. med nogen vitløfiig beklagelse 1 denne post, da De seer dens mangel Langt bedre en som ieg kan forklare; Vil kuns ydmygst bede, det ieg og mine) stedse maa være Recommanderetiete [ete Fa J. C. v. Richelieu*) Det Carte over Tingvold Præstegield er et Prøve Arbeyde af min Søn. 729. [1769]% fra P. C. Buck, Hammerfest (VS. 243 qv.) Høj Velædle etc. Hrr. Patron. Deris Høj Vel ædle og højær- verdigheds, Respective Skrivelse af 6. octbr. 17689) haver ieg 1) Se nr. 688, 703 og 709 ovfr. 2) Se nr. 709 ovfr. 3) Se om ham personalhist. tidsskrift, 2 r., V, p. 173, stamtavlen. 4) Bievet er ei dateret, men da G.s svarbrev (nr. 153 ovfr.) er dateret lite septbr. 1769, maa det være skrevet dette aar, rimeligvis i begyndelsen af Maret (paa grund af angivelsen 27. januar henimod brevets slutning). & Dy "Brønr. 152 ovfr. $ ol FO REG No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS BREVVEKSLING. 79 Rigtig bekommet, Det skulle for længst, have været min Pligt, Samme at besvare, men ieg ønskede føerst, at kunne faae de For- langte Lodder*) og andre Naturalier, men des være det gaaer mig icke her efter ønske. leg Sændte til Stapen 1 flaske med Camfær-br.vin og til Ingøe 1 ditto, og med Nogle Norfr.*) af Tromsen længer øst 1 ditto, men 2de af dem blev Synder Slagen og den som var i behold unskyltte Sig med at Loden i aar icke kom Saa langt op, som føer Siden den kom Saa Silde, da de føer kunne have Øst den med Houv, og de som fickes i fisken, var ganske bedervet; paa Sørøe i Mædfjord Sændte ieg 2de Botheler, alt i de Tanker at faae nock og deverse Slags; udi Een Bothelie fick ieg de saa kaldet Hand, eller Fax Lodde, men hun eller Rogen Lodde eller Strøg Lodde Siger de, at de icke fornam, Si- den loden kom Silde, men som den Lodde de Saae var Multen I fisken kunne de væl icke kiende den ene for den anden her Siges og at Loden icke holdt Sig Saa høyt op at nogen færsk kune faaes, men de faae som fiskes blev kiøert af en Mængde fisk og udi fisken, Toges disse Som de nu er. — Jeg haver Spurt, hos en og anden, om Lodden haver Tænder, men de Siger at de icke nogen Thid haver Seet nogen, ieg viste dem det Exemplar, Som mig er Sænt, de mener at det icke, er den Slags Som her falder, en Norfr. Siger, Saa Smaae Sees i Hunde dagene og om høsten i visse fiore ved Elven I blant Smaae Sil og kaldes Strøg Lode, er dette Sant, som ieg I nu icke er over bevist om, er der 3 Slags, alt Saa sav ieg Norfr. en Bothelle Camfer, som hand Skulle Sanke mig nogen udi, om hand da Siger Sant, Skal Bothelen følge Posten, men des være disse folk er kuns Slæt at Sætte liden Til, I hvor væl mand dem end vil betale, Jeg haver alt Saa icke faaet noget, som var værd at frem Sænde uden disse faa Mælke Lodde eller Fax Lodde kaldet, der næst haver ieg fanget nogle af de saa kaldet Mor-Ild, som er virkelig Smaae Insægter, og kand ved Søe Siderne fanges ganske læt, af Kammer Collegio haver ieg faaet Perevelegio at maae for egen Regning udi Kars Jog*) og andre 1) Smign. nr. 713 ovfr. og de der anførte breve om lodden. 2) Nordfarere. 3) Karasjok. 74 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900 Elve udi finmk.*), fange Perler, men dens bekostning er Saa Stoer, ved andre at ieg i de 2de Aar ieg haver gioert forsøget, Ser mig Aarlig Een Stor udgift, foer ieg Sælv, var det væl bædre, men udgiften og forlisen ved handelen, blev langt Støre, alt Saa er er dette mig Til ingen Nøtte for Nærværende Thiid, dog Skal 2de Mænd I aar, og op, Løcken Staaer I Guds hand, faaes noget Rart Skal Samme faare-Vises Amtmand Hagerup. De I fioer bekomne, var af ingen Wærdie. Disse Smaae Dyr, er de, som Sees Saa u Talige af I Siøen, naar det er hort ver og Mørck, og kaldes her Maar Ild; disse blev Tagen Paa denne Maade, I Over værelse af Studiose Mons. Therkel Therkelsen, Klocker Rasmus Nielsen Hundslund*), Bødker Niels Jør- gensen Mægelgard, den 27. Januarj 1769. Da Siøen Stærk bevægede Sig ved Breden, kom op I mellem Snen udi mørke en Mængde, Som gav udi Snen et Stort Skin, dette Skin med Sne og alt, blev lagt udi et Glas, Stærkt Fransk brenn Vin og det Saa ofte mand for gaaet befant, Siden naar Snen udi Stuven var Smældet, I blant br. vinet, Saaes Paa bunden disse Smaae lige Som Lopper. Dagen efter giortes for Søg om de gav Glans udi Mørke, nogle gav lidet, men I Sær naar mand med den anden finger, lige som Krøstede dem i Støcker, saa at Indvolden kom ud, andre Gav icke Glans, Som Thiener Til behagelig efter Rætning for Coriose Herrer. 185 CO, IBUGK. 73017706. Januar PM fra PIAS carusS Beren 1) Da ieg sænder dette*) under D. h. Couvert vil ieg tillige have den ære at hilse paa dem til nye Aar.” leg gratulerer til Deres 1) Finmarken. Et brev fra denne er anført ovfr. nr. 347. 3) Se nr. 692 ovfr. og aarsskr. 1888—90 pag. 261. 4) Nemlig to smaa afhandlinger, som optager de foregaaende sider af: arket: Il. Charadrius alexandrinus, Strand spurv, dateret Augusti 1769, og. 2. Tethys frondosa, Søe-bladet, dateret Septbr. 1769, begge udgivne efter Gunnerus' død 1774 i selskabets skrifter V 153—158 under titelen Beskrivelse over en norsk Sneppe og et Sødyr ved P. Ascanius. Gunnerus har dels i teksten, dels paa en vedlagt seddel foretaget nogle uvæsentlige — ændringer, saaledes er i afhdl. 2 Tethys overalt rettet til Amphitrite. Slut- QT No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 7 værdige og vakre anstalter og den ære De har inlagt Dem her ved i Nat. hist. i almindelighed og Ichtyol etc. Dette alt releverer den gamle Tronhiemske bye og Nationen. leg giør nu en Reise, hvis plan ieg lagde for 10 aar siden, men hvis udførsel, meget mod min villie, ieg nu først har kundet udføre, imidlertiid har dog med fornøielse af kierlighed til videnskaben, seet at andre og D. h. i sær have giort saa meget. Forige Sommer blev af mig til- bragt i den sydlige deel af Xstiansands stift og denne har ieg con- tinueret fra Næsset og hid til Bergen. leg kan hidtil nogenledes være fornøiet med min Reise og løber min samling af teigninger vel snart til 100 Species mest fiske, hvor iblant en deel saa vakre som nogen af indiernes. Ingen veed bædre end M. hrr. hvor meget vi mangle udi dette fag. Det første hæfte af mine Icon[es] var saa got, som mine inskrænkede omstændigheder det da tillod og aldeles paa min egen bekostning, Nogle kiendere have været meere fornøiede der med end ieg selv. leg haaber de følgende skal blive noget bædre. Vores haaebrand er ei endnu hos Lin[né] ret deter- ml[ineret], hørende ikke under den siste division og haver den 2 fossulas i stæden for en. En anden besynderlig fisk findes her af det store slags, som ieg kun saa løslig har examineret, men kan ei faae den til noget bekient slægt. Men Videre her om en anden gang Valeas mihique favere ne desinas. Ascanius. 7381 V708, lem fe 16 186 Chemin) kebnser (VSJÖ Hochwiirdige Hochgelehrter Hrr Doctor, Hochgeehrtester Hrr. Bischof; vershrenswirdigster Gönner. Die unverdiente und unerwartete Ehre welche mir die beriihmte Kgl. nordische durch Ew. Hochw. gestiftete und unter dero Vor- sitz und Aufsicht blihende Gesellschaft der wiszenschaften er- wiesen, da sie mich zu ihrem Mitgliede erwehlet erkenne ich mit ningen af afhandlingen fra: Jeg har allerede meldet, at Dyret ligner noget Tethys (selsk. skr. I. c. p. 167 flg.) er tilføiet af Gunnerus paa seddelen, hvorimod Ascanius' beskrivelse: Tethys frondosa, corpore fimbriato, tenta- culis binis capitis apice cochleatis ei er medtaget ved trykningen. 1) Se nr. 718 ovfr. Hos Ew. Ährling (Linnés Brefvexling) staar feilagtig F. A. Chemnitz. 2) Besvaret d. 17. Martii 1770 (G.s paaskrift). 76 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900 der verbindlichsten dankbarkeit. Zugleich verspreche ich es aufs feierlichste, dasz ich es nur zur Pflicht und Schuldigkeit rechnen werde die Absichten der Gesellschaft erfilllen zu helfen, und dasz es mein gröstes Vergniigen seyn werde in meinem geringsten Theile zum Hauptzweck derselben das Meinige beyzutragen. Nåchstens werde ich hiezu den Anfang machen und da die natirl. Geschichte und in derselben hauptsåchlich die Conchyliologie meine Lieb- lingswiszenschaft ist so werde ich auch aus dieser meine Beytråge hernehmen. Die kleinen Auftråge welche mir Ew. Hochw. im abgewichenen Jahre zu machen beliebet, habe aufs richtigste und bereitwilligste besorget. Ich zweifle auch nicht der Ritter Linné wird denenselben den richtigen Empfang långstens gemeldet haben. Durch den Kgl. Schw. H. Secr. Wargentin*) — an den ich E. H. Sachen bisher immer addressiert — habe zuerst einen Avis brief mit der Post und darauf ein ziemlich groszes Paqvet gedruckter Sachen fir dieselben mit einem Schwed Schiffer — den auch dafir befriediget — erhalten. Da aber seit der Zeit kein Schiff mehr durch unsern Sund nach Drontheim passiert —- so fleiszig ich mich auch darnach erkundigen lasse, so erwartet disz Paquet bey mir eine gute Gelegenheit und FE. Hochw. weitere Befehle. Fir die geneigte Ausrichtung meiner Bestellungen an den Pat. Hell und får die freundschaftl. Beantwortung meines Briefes erachte mich denenselben gar sehr verbunden. Bey dem Hr. Pat. u. Prof. Hell stehen E. H. im besten u. frischesten Andenken. Er erinnert sich mit Freuden des mit denenselben gehabten vergnugtesten Um- gangs und er redet davon bey aller Gelegenheit mit gröster Rihrung. Vermubtlich sammien E. Hochw. bey Ihren Naturalien auch die Conchylien. Wånn es denenselben angenehm gegen einige ost- u. westindische Schnecken und Muscheln ein Kåstchen oder kleinen Verschlag mit Nordischen FEchinis allerlei Art etc. zu schicken, so wolte dazu bey mir und meinen Freunden alle Anstalt machen. Es ist wahre Ehrfurcht mit der ich verharre Ew. Hoch- wilrden ergebenster u. verbundester diener I Jak (Claeranwz- 1) Se nr. 30 ovfr. No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 77 730, 1770 2 feb ie & vlbimae, Ofosadk, (VS) Reverendissimo D. Episcopo S. T. Doctori Gunnero å OG Å Cadlv Linné Ad Tuas V. R. die 6. januarii confestim respondeo, ne mss. ad typographum transmittendum differatur. Saxifraga prothea prima est. Saxifr. petræam associas Sax. tridactylitæ, quamvis ipse hoc non lubenter auderem, tamen non multum repugno, cum utraque caule multum ramoso, foliis laciniatis et viscidæ, forte in calidis- simo climate-luxuriando quadruplo major evaderet petræa, ut in Italia, quod tamen deberet satione confirmari. Saxifr. cæspitosam posse sororem itridactylitæ evadere non capio. cæspitosa perennis est sempervirens; tridact. annua s. biennis. cæspitosa fasciculos cæspitosos facit; tridact. numquam. cæspitosa caule simplici præter pedunculos; tridact. ramosa. cæspitosa caule uno alterove folio sed indiviso integro. triductylita caule polyphyllo foliis divisis. Certe ego hoc non possum concipere, nisi videam. Deberet satione seminum confirmari, antequam hoc ego auderem facere, mihi certe paradoxon. Saxifr. adscendens numqvam a me agnosceretur pro %ri- dactylite. Adscendens Radice lignosa etiam Supra terram est per- ennis, caule crassitie pennæ anserinæ, pedalis, simplex. Foliis numerosis alternis palmatis crassis, tamen viscida, floribus parvis, plerumque sessilibus. Potius hanc conciperem e fridactylita ortam quam cæspitosa; tamen ego non credo. Saxifr. grænlandica specimine sicco non est in mea collectione. Vidi specimen olim in Herbario Royeni)), tum mihi videbatur diversissima. Dillenius caules multos in fasciculum collectos habet. Saxifraga hypnoides toto coelo differt a Sax. tridactylita, vidi millies vivam, in Hortis Belgicis cultam. Rami steriles pro- cumbentes, longe diffusi copiosissimi, quæso ne umquam cogites hanc combinare cum tridactyl. 1 Se nr. 306 ovfr. OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900 SJ Op Saxifrag. Oederi t. 71 synonymam feci Saxifr. cæspitosæ, an vere ipse judices: ego sic judicavi ex loco, ubi alia mihi non nota, propior accedens, cæspites format; sed Folia latiora. Ipse forte habes specimina et certius concludas. Gouani?) authoritas me non movebit; an fidus author? Saxifr. tridactylites apud nos semper crescit in aridissimis, habet tum folia caulina sæpius indivisa linearia, et misera apud nos plerumque provenit. Saxifr. cernua caule erat simplicissimo absque ramis, ea æstate, qua ego in alpibus vestris hærebam. Postea per discipulos e Lapponia habui specimina ramosa et quidem plurima, simulque multiflora. Oederi tab. 22, licet humilior, forte eadem erit, cum petala acuta, cujusmodi mea erant, si rite recorder; at Oederi tab. 390 pingit forte eadem petalis emarginatis, an varietas. Saxifr. bulbiferam judices eandem cum cernud, sed proxima est Sazifragæ granulate. Seguier*) dicit absolute bulbiferam esse meram varietatem Saxifr. gramulatæ, qui ipse vixit in Baldo. Notissimum est quod Receptaculi situs superus et inferus florum dabunt certissimam notam; a pistillo aut calyce in fructum abiente Tournefortius?) desumpsit plerosque suos ordines, et ob hanc causam divisit Saxifragas in duo genera: in Saxifragam et Geum. Saxifr. bulbifera gerit. absolute flores superos, uti cermua flores inferos, nec potest hæc nota variare. Ego certe nullum vidi ex- emplum. Cerastium alpinum*) meum*) nihil quidquam habet cum C'erastio viscoso commune. Habebis forte in manibus longe aliam plantam. Ulva pruniformis et granulata sunt ambiguæ plantæ et dici posse Fucum et non potuisse refelli. Fucus scoticus Sibbald. Ad hæc nequeo nunc respondere, qui hæreo in prædio, remotus ab urbe et Bibliotheca, interim Sib- baldius?) lævis est author, nec Botanicus. 1) Antoine Gouan, se nr. 500 ovfr. 2) Jean Francois Seguier, f. i Nimes 1703, d. smsts. 1784, juris consultus. SJANSE nra200 Jovi 1) Rettet fra Stellaria cerastoides, derfor staar mea i originalen. 3) Se nr. 300 ovfr. No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 79 Stellaria cerastoides anne stylo simplici? Fucus palmatus dicitur (Ulva) quæ tum differentia charac- eristica inter Ulvas et Fucos? Centunculus si apud vos frequens occurrat aliquot semina miri exorarem. Chrysosplenium oppositifolium, anne potius alfermi- foltum. 733. 1770 5. Februar fra C. Weldingh, Wadsø. (RAM). Høyædle etc. Hr. Biskop. For den Deel af Wardøe Kirkes fra sin Reparation overblevne Materialier, som hr. Professor Hell blev overladt, gav jeg Monsr: Borchgrevink ved hands Nærvæ- relse paa Wardøe en Regning liigelyydende med indlagde; i samme er begaaet en Misregning i Summeringen over 56 tylter Granbord å 2 Rådr. 8 Skl. tylten paa 4 Rdr:, hvorover Regningens Summa 147 Rdr: 74 Skl:*), som jeg af Monsr: Borchgreving har bekommet og qvitteret for, er bleven saa meget mindre, end den skulde være: Jeg vilde altsaa hos D. H., ved hvis Hjelp jeg nærmest troer at kunde faae denne Fejl remederet, ydmygst udbede mig den God- hed, at indlagde Regning maatte Monsr: Borchgrevink, som for- modes at være i Trondhjem, blive tilstillet, og Hand til D. H. maatte levere slig manglende 4re Rdr:, med mindre det skulde befindes, at jeg paa Bordene i Betragtning af, at de vare de sletteste, som Bygnings I"olkene hafde skudt, selv skulde have afslaaet bemældte 4 Rdr. Da det icke kand tvivles paa, at jo Betaelingen af denne Misregning, som maaske allereede er, eller dog maa blive obser- veret, vil blive Hr: Borchgrevink paa sit Stæd igjen uden mindste Vandskelighed gotgjort: Og maatte det for denne Gang icke ilde optages, om det imidlertiid, indtil jeg om denne Sag kommer til behørende Rigtighed, noget længere henstaaer med mit Wardøe- Kirke-Regnskab, end sædvanligt er skeet. Jeg forbliver stædse etc. C. Weldingh. 1) Smign. indledn. til nr. 125 ovfr. 80 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900 7341 M770025N Maris fra OCEinneUpsaA ANS) Hogwordige Hr. Doctor och Biskop. Igår hemkom jag till Upsala ifrån Stockholm, dår jag uppehallits måst en hehl månad, då jag fant för mig en myckenhet bref, som redan bort warit be- swarade och ibland dem besynnerligen Hr. Biskopens af d. 3. Februarii, men det år ej min egen skuld. I. Lithoxylon gemmiferum. Kniphofs?) bok har jag intet; kan altså ej hår om dömma. 2: Lichen normoricus. Jag kan ej gå ifrån min förra tanka; Hr. Biskopen som har på honom tilråckelig tillgång lårer båst sielf dår om kunna dömma. 3. Fucus pectinatus. Om hår åro varieteter åller definitæ species år swårt för oss att dömma, som åro aflågsne från hafwet; uti Fucis måste wij låra af Eder, som hafwa dem tillråckelige med åtskillige specimina, och båst kunna se gra- derne. Wij, å mare remoti, måste taga efter specimina som wij dem fått. 4. Gnaphalium decumbens år Gnaphalium supmum uti Syst. nat. vol 3. p. 234 nåmligen uti appendice till stenriken. 5. Serapias latifolia år aldeles Serapias latifolia Syst. nat. 2. po 6. Concha bivalvis paa denne kan jag ej nu swara, ty hon år uti mitt Museo, in prædio ab urbe remoto; då jag kom- mer dit, skall jag se åfter. 7. Likaledes. 8. Ulva år både min (Mantissa 134 n. 38) och Hudsoni*) Fucus crispus, men ånnu åro ej limites nog tillråckeligen ut- stakade emellan Ulva och Fucus, ty antingen måste man råkna till Ulvas alla de Fucos som åro pellucidi utan visibel frueti- fication, åller och allenast kalla Ulvas alla de som åro tubulosæ. 9. Tethys, det år forskråkelig swårt för mig att determinera Genus på et så underligt diur, som jag det aldrig sedt. Hålst 1) Besvaret d. 21. april (G.s psaskrift). 2) Johan Hieronymus Kniph of, f. 1704 i Erfurt, 1727 dr. med. smstds., 1745 prof. i kirurgi, anatomi og botanik. Døde 17683. 3 W. Hudson, 1730—93, apoteker i London, udgav en Flora anglica 1762. No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS" BREVVEKSLING. 81 ock jag fruchtar att flere genera måste constitueras af Mol- luscis ån de ånnu åro upfunne; till Limax tyckes den ej wåhl kunna föras, fast jag tilstår att den lårer gå nårmasi; Tethys tyckes mig den ej kunna blifwa. Kanske det wore båst giöra af den ett nytt genus, till des flere Mollusca blifwa uptåkte. Detta i hast, jag lefwer Hogwordige Hr. Biskopens odmiu- kaste tienare Carl Linné. Når jag blifwer hedrad med Hr. Biskopens skrifwelse, beder jag att utanskriften stålles: Societati Regiæ scientiarum Upsaliæ. moo 1770 27. Marts fra Jens Lemvig, Opdal. (StA.))) Høyædle etc. Hr. Biscob etc. Det har vel taget nogen tiid med den anbefaelede oversættelse i det ægte norske sprog, men beder allerydmygst, at det ey fortrydeligt optaeges, tiiden har gaaet meget med at samle den hertil fornødne underretning, efterdj faae har veedst at opgive de ældste og meest beqvemme ord, ja mange ord har ey ladet sig oversætte anderledes, end at de falder ud paa svensk noget; nu ieg har da giort mig den yderste flid baade med talemaader at samle, og med skrifnigen at indrette alt efter den blant bønderne brugelige og grove accent, hvilket vil altid passes av dem, som skal læse op saadant skrift, her fattes vel en liden deel, som ieg ey faar tid nu at oversætte, da posten ventes hvert øyeblik, og siden ieg er komen saa nær til ende med arbeidet, vil ieg nødig opholde det over denne post, ieg fremsender allerydmygst det som er forfærdiget, og skulle noget derimod at være at erindre, eller forandre, eiler og D. H. skulle ville have den resterende deel oversat, da beder ieg ydmygst, at det svenske exemplar sendes mig igien, da skal ieg saasnart Paaske-høitiden er over, forfærdige det. Næst at udbede mig etc. etc. Deres etc. Jens Lemvig. 1736. 1770 23. April fra Jens Lemvig, Opdal. (StA.) Høyædle etc. Hr. Bischob etc. Jeg har herved underdanigst den ære at tilsende det resterende av den svenske afhandling over- sat paa bondemaal, og er nesten den 90de Jalme oversat, og 1) G.s svarbrev er nr. 25 ovfr. 82 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900 par ligesaa den iste «alme vers for vers. Intet skulle være mig kiæ- rere, end at posten saa betids maatte fremkomme, saa det maatte indløbe D. H., førend Deres foresatte Visitatz reyse antrædes, til hvilken at fuldende med fuldkommen helbreed gud forleene D. H. naade, kraft og lykke, hvornæst ieg uafladelig vil have mig re- commenderet eter ete Deres lete. Jens Lemvig. 737. 1770 30. Mai fra C. Hammer, Melboestad, Gran.*) (StA.) Høyædle etc. Hr. Biskop! I andledning af min Andsøgning under 26de Martij sidstleeden, som ieg vil haabe, at D. H. med Posten er tilhænde kommen, tager jeg mig nu herved den under- danige friehed, at fremsænde 16 Subscribtions planer, som ieg under- danigst beeder D. H., ville være saa Gunstig at lade omsænde til Prousterne i Stiftet, hvor om jeg ogsaa her jndlagt har tilskrevet Deres Amanuenis Hr. von der Lippe Parelius, om een Liiden underretning, Betræffende Subscribenternes antal, hvorefter tryk- ningen jndrættes. I underdanigst forhaabning og tillid til D. H.s Gunstige Bevaagenhed herudjnden, har jeg den ære at være med aller største Høyagtning Deres etc. C. Hammer. 738. 1770 8. Juni fra E. H. Kempe, Tord-Viig. (StA.) Høiædle etc. Hr. Biskop etc.! — — —3) Hr. Major Richelieu*) haaber at blive ferdig med sit generale Charte over Nordmeøer sidst i denne Maaned, hvorefter han vil have den Ære at fremlegge samme for D. H.s og Selskabets gunstige Øien. Han er og nesten overtaled til at paatage sig et ligesaadant Arbeide over Store Fosens Fogderie. Hvis jeg i min allerunderdanigste Ansøgning maatte reussere, Skal det være mig en meget angenem Skyldighed at acordere ham saa anstendig Belønning baade for Reiser og Umage, at han kan vorde fuldkommelig overtaled. Hvo veed, om det ei vilde overtale andre til at gjøre det samme i fleere Provstier? 1) Smign. nr. 224 og 697 ovfr. 2) Begyndelsen af brevet indeholder ansøgning om det ledige Agerø kald, i hvilken anledning han siger: ,Agerøen er fremfor mange andre et Sted, som vilde give mig Leilighed til at tjene Videnskabernes Selskab, hvortil intet andet end Evne hidindtil haver manglet.* 3) Smign. nr. 728 ovfr. og de der anførte breve. No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 83 Forynskende D. H. H. en velsigned Reise under den Almeg- tiges Beskjermelse etc. etc: Deres etc. E. H. "Kempe. 739. 1770 12. Jun. fra I. H. Chemnitz, Helsingør.) (VS.) Hochwird. Hochgelehrter Her Bischof Insonders Höchstgeehr- tester und werehrenswerthester Gönner. Hiebey Ubersende das Paquet mit gedruckten Sachen welches ich fir dieselben von Stok- holm erhalten. Ich wirde solches weit eher gesandt haben wenn ich nicht aus dero lestern ersehen, dasz Sie sich fast den ganzen Sommer hindurch mit der Visitation aller Kirchen Ihres Biszthums beschåftigen wiirden. Die gitige Anerbietung dasz mir E. H. mit einer Menge nordischer Meer Igel gern dienen wollen vergniget mich ungemein. Ich werde dagegen denenselben mit allerhand andern Naturalien sonderl. Conchylien aufzuwarten suchen. Es ist die gröste und vollkommenste Hochachtung mit der ich zu verharren die Ehre habe Ew. Hochwirden gehors. ergebenster diener | MER Ehemnitz: Dasz der P. u. P. Hell bey seiner Abreise von unserm Könige eine goldene mit des Königs Portrait gezierte und reichlich mit Diamanten besetzte dose, item Pat. Sainovics gleichteis eine dergl. dose, doch ohne Portrait erhalten wird Ew. hochwurden wohl schon bekant seyn. 740. 1770 30. Juni fra Chr. Sommerfelt*), Suchstad, Toten. (StA.) Højædle etc. Hr. Biscop! leg skulde frygte for, at D. H. vilde undres over at faae fet Brev fra mig som en gandske ube- kjendt, dersom jeg ikke vidste, at enhver Elsker af Videnskaberne parenmvelynderni DA leg har først lært at kjende D. H. som Philosoph, da jeg havde den Lycke at informeres af den værdige herr Riisbrigh*?), nu Professor i Kjøbenhavn. Da jeg siden begynte at studere den skjønne Natur, fandt jeg D.H. igjen i denne fortreffelige Videnskab. 1) Se nr. 718 og 731 ovfr. 2) Christian Sommerfelt, f. 1746 paa Toten, hvor faderen var sorenskriver, 1776 sekretær i kommercekollegiet, 1779 renteskriver i rentekammeret, 1781 amtmand i Kristians amt. Døde 1811. (Smlgn. aarsskr. 1888—90 pag. 205). 3) Se nr. 344 ovfr. 84 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900 D. H.s Fortjenester og Bemøjelser for at ophjelpe Videnska- berne i vort Fæderneland og oplyse dets Naturhistorie behøve icke min Roes; men de have opvakt hos mig en inderlig Lyst til den Ære at blive D. h. noget meere bekjendt. Jeg har den Lykke at være i et Selskab med D. H., siden det Kongl. danske Landhusholdings Sælskab har behaget at optage mig til sin Corresponderende Medlem. Den Videnskab, som D. H. saa meget befordrer er jeg vandt indtaget af, og jeg har foretaget mig at beskrive denne Egn efter hr. Strøms Maade. Dog havde jeg neppe dristet mig til at be- gynde paa dette Arbeide om jeg icke var bleven opmuntret af hr. Prof. Oeder, hvis Underviisning og Omgang tilligemed hr. Zoegæ jeg har at tacke for min første Indsigt i Botaniken. Men jeg maae beklage, at her omkring icke findes nogen, af hvileken jeg kunde vente hjelp, men maae i alt være min eegen Vejleder. En temmelig Deel af vore Væxter har jeg undersøgt, men endnu ikke fundet noget særdeeles. I blandt Fuglene derimod har jeg fundet 2, som, om jeg icke tager feil, maae være noget rare her. Den eene holder jeg for at være Colymbus Troille Lin. Fn. Sv. 149. Den blev tagen paa Isen paa Mjøsen sidst i lan. dette Aar efter et haardt Vejr. Den er sort oven paa hoved, hals, Ryg, Vinger, Rumpe. Hviid under og pvaa Siiderne af hovedet, paa Bryst og Bug. Fra Øjnene gaaer en sort Streeg igiennem det hviide næsten indtil det sorte bag paa hovedet. Omkring halsen en sort Ring, som dog er lidt hvidspettet midt under. Paa Siderne under Vingerne hviid og lidt sortspettet. Remiges secundar. ere alle meget kortere end primariæ, og have hviide Spidse. Nebbet længer end hovedet, sort, spids, cultrat. Tanden ved Spidsen næsten ukjen- delig. Fødderne, som sidde langt tilbage, palmati, den inderste Taae paa hver Fod kortere end de andre. Rumpen lidt over en tome lang. Det besynderligste er at Linné siiger om den I. c. habitat in alto mari septentrionali. Man kunde nock ogsaa mærke at den icke havde hjemme her. Den anden Fugl kommer i alt overeens med Caracter og Be- No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS” BREVVEKSLING. 85 skrivelse av Corvus Corone Lin. Fn. Sv. 86, alene Rectrices ere ikke synderlig acutæ. Den er noget mindre end den almindelige Krage. De som jeg har viist disse 2 Fugle veed icke at have seet dem her før. At Silcke-Orme kand æde Sallat-Blade, er nock bekjendt; men jeg veed icke om det er saa gandske bekjendt, at de aleene der- med kand fødes fra først til sidst; dette har lykkedes mig i 2 Aar, og Ormene voxede indtil 2%/3 tome, men spandt kun lidt Silcke, icke stort over et gran hver. Jeg har og uden Skade givet dem Blade af hvide Rose-Træer. Alt dette er vel ickun Smaaeting, men da jeg veed, at en Naturkyndig gjør sin Videnskab stor ved at kjende mange smaae Ting, har jeg icke frygtet for at foruleilige dermed. Jeg udbeder mig D. H.s Gunst, og har den Ære etc. Deres Christian Sommerfelt. 741. 25. Septbr. fra J. J. Arøe, Rostvold, Smølen. (St.A.) køyædlereter Hr Biskop! I haab/om,) at DH nu er hiem- kommen fra den lange og besværlige Nordlandske Reyse, som hiertelig ønskes maatte have gaaet lykkelig og vel for sig i alle maader!*) tager leg mig her ved den friehed allerydmygst at frem- sende 2de Vild-giæsser, som ieg meener er Fen af hvert slags, og, om saa er, ønskede leg D. H. saa lykkelig, at kunde faae unger af dem til vaaren igien, hvilket var jo en stor fornøyelse, enåskiønt ieg aldrig hår kundet blive saa lykkelig her hos mig, som dog er prøvet; Ligeleedes en Ung Ørn, der er fanget i Reedet i Vaaer, hvilken ieg heele Sommeren hår haft staaende i band med Jern-Lænke ved foeden, at Hand ey skulde bidde det af og flyve bort, siden Hand hår begge sine vinger, men for sikkerheds skyld kunde mand lade klyppe den Eene vinge, saa kunde Hand gaae Løs i gaarden, naar der ikke vare andre Creature, som kunde giøres skade; Hans føde hår imidlertid været alle slags fiske, ferske, saltede og tørrede, og undertiden kiød og vand, ligesom hår kunde forefaldet, undertiden hår ieg ladet skyde krager og kastet til ham. Hvornæst leg hår den ære etc. etc. Deres etc. Je do Arse, 1) G. kom ifølge visitationsberetningen først tilbage 11. oktbr. 86 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900 742. 1770 4. Octbr. fra I. Beck mann, Göttingen?) (VS.) Hochwiirdiger Hochgelahrter, Höchst zu verehrender Herr Bi- schof. Die Verdienste Ew. Hochwiirden um einige Theile der Gelehrsamkeit, die ich hier zu lehren habe, haben mir schon långst den Wunsch verursacht, Ew. Hochwiirden bekant zu werden und Ihre Gewogenheit zu verdienen. dJetzt da ich eine Gelegenheit habe, einen Brief nach Norwegen zu senden, so wage ichs, Ew. Hochwirden selbst um die Erfillung meines Wunsches gehorsamst zu bitten. Ich wurde mich glucklich schåtzen, wenn ich Gelegen- heit finden könte, Ew. Hochwirden angenehme Dienste zu erweisen. Vielleicht ist es Ihnen nicht unangenehm, einige Naturalien aus Niedersachsen; z. b. Erze vom Harze, Petrefacta, Pflanzen, imgleichen hier aus Göttingen Dissertationes, Instrumente oder an- dere Sachen zu erhalten. Mit Vergniigen wirde ich dazu Befehle annehmen und befolgen; und da es denen, die ihre Naturalien- samlung zu vermehren suchen, nicht «bel zu nehmen ist, wenn Sie etwas eigennUtzig sind; so erdreiste ich mich, den Wunsch zu åuszern, dass es Ew. Hochwirden gefallen möchte, meine Samlung, die ich auf meinen Reisen in Holland, Rusland, Dånnemark, Schwe- den und Deutschland zusammengebracht habe, durch einige marina, sonderlich Lithophyta, zoophyta und Amphibien, gitigst zu ver- mehren. Ew. Hochwiirden wirden mich dadurch in den Stand setzen, meine Vorlesungen tiber die Naturgeschichte lehrreichere zu machen, und meinen Auditoribus die Grånzen dieser Wissenschaft, die Ew. Hochwirden so ansehelich erweitert haben, begreiflicher zu machen. Die Ubersendung wiirde leicht tiber Libek oder Bre- men geschehen können und gewis wurden Ew. Hochwirden diese Gewogenheit keinem dankbarern erzeigen können. Ein anderer Wunsch, der mich antreibt, Ew. Hochwirden zu schreiben, ist: die Bekantschaft und Gewogenheit der Königl. Nor- wegischen Gesellschaft der Wissenschaften zu erhalten, Zu dieser Absicht nehme ich mir die Freyheit, die 3 ersten Stiicke meiner Bibliothek zu tbersenden, mit gehorsamster Bitte, solche der Kö- nigl. Gesellschaft, mit Bezeugung meiner Hochachtung zu zustellen. Im viertem Sticke werde ich von dem vierten Theile der Schriften 1) Se nr. 655 ovfr. Svarbrev af 9. febr. 1771 findes i G.s konceptbog. No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS" BREVVEKSLING. 87 der Gesellschaft, den ich eben erhalten habe, Nachricht geben. Ew. Hochwiurden wirden mich zum gehorsamsten Danke verpflichten, wenn es Ihnen gefållig wåre, mich mit der Königl. Gesellschaft in Verbindung zu setzen. Derjenige, der sich erbothen, diesen Brief Zu besorgen, ist H. Mag. Hammer?) aus Norwegen, der sich hier in seinem jåhrigen Aufenthalte, aller Achtung erworben hat. Ich habe das Vergniigen, ihn als einen unablåssig fleiszigen Zuhörer in meinen Vorlesungen ber die Mathematik und die Mineralogie Zu kennen. Er hat sich besonders auf Mathematik und Physik gelegt, und wird gewis Ew. Hochwirden Protection erhalten, wenn er nur das Gilick hat, Ew. Hochwirden nåher bekant zu werden. Die edle Denkungsart Ew. Hochwirden låst mich eine ange- nehme Antwort hoffen. Mit der vollkommensten Hochachtung habe ich die Ehre zu seyn Ew. Hochwiirden unterthåniger Diener Johann Beckmann, profes. p. ordin. oeconomiæ. (Oplæst i det Kongl. Norske Vidensk. Selskab d. 4. Februar 77 I. N. Brun.) ØSE ONSE Novor fra ll Ohr. Glann?) Kjøbenh) AS) Høyærværdige og Høylærde Hr. Biskop Gunnerus! Jeg tager mig herved den Friehed at tilsende D. H. et Forsøg til en Afhand- ling om Grønlændernes Skikke til Hvalfiskeriet.*) Jeg har troet, at en Afhandling, som handlede om et Folk, der har fra gammel Tid lagt under den norske Krone, staaet under den trund- 1 Even Hammer, f. 1732 paa Næs paa Hedemarken, student fra Kristiania skole 1752, lærer sammesteds 1756—68, tog 1758 magistergraden. 1768 reiste han paa egen bekostning udenlands og studerede ved universiteterne i Oxford, Cambridge, Leiden, Göttingen og Paris. 1771 blev han sekretær i det norske kammer, 1773 renteskriver og samme aar amtmand i Roms- dalen. Døde 1800. Var medlem af videnskabsselskabet i Trondhjem og det nordiske selskab i London. 2) Henrik Christopher Glahn, f. 1738 i Jylland, teol. attestats 1761, 1763 mis- sionær i Grønland og 1769 viceprovst og visitator der, 1771 sogneprest til Kingservik i Hardanger, 1778 til Tingsted og 1781 til Nørre Vedby paa Falster. 1779 fik han titel af professor i det grønlandske sprog. Døde 1804. 3) Besvaret d. 29. juni. (G.s paaskrift). 4 Trykt i Norske vidsk. selsk. skr. Ny saml. I 269—72. Sammesteds ogsaa andre afhandlinger om grønlandske forhold. 88 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900 hiemske Biskop, og 1 de nyere Tider opledt igien af en Præst fra Trunhiems Stift, burde ikke melde sig nogen Steds snarere eller vente større Beskyttelse hos nogen, end hos en Biskop i Trunhiem, der følger saa vel sine priisværdige Formænds Fodspor. Jeg venter derfore og beder, at det maa forundes Sted iblant det Trunhiemske Sælskabs Skrifter, om det ellers findes værdigt til at staae ved Siden af saa mange Lærde Mænds Arbeyder. Finder dette Biefald, er det mig i stæden for Befaling til at lade fleere følge, hvoraf en Deel ligger næsten færdige til Trykken. Det er maaskee formeget og dristigt at udbede mig Underretning, om Sælskabet modtager og lader i sine Skrifter indrykke Afhandlinger om en og anden Deel af den grønlandske Sproglære, da jeg kunde maaskee frem- viise et og andet, som enten hidtil har været ubekiendt, eller dog ikke noksom bekiendt. Nød jeg den Lykke at see Svar fra D. H. kunde Brevet addresseres til Hr. Professor Egede. Hvad mig selv angaaer, da har [jeg] tient paa syvende Aar i Grønland som Mis- sjonarius Ordinatus ved den Holsteinsborgske Mission og hiem gik i Fior som Vice-Proust og Visitator i Grønland. Jeg haaber D.H. undskylder min Dristighed i at tilskrive Dem, som jeg er gandske ubekjendt for, og som havde ikke heller vovet det, hvis ikke D. H. selv havde givet Andledning dertil i deres Indbydelse i Fortalen til det trunhiemske Sælskabs Skrifter. Maatte jeg nyde den Lykke, at mit forsøg maatte finde saa stor en Kienderes Yndest, og at frugten deraf blev at en fra Grøn- land kommende Præst maatte blive Medlem af det Sælskab, hvori D. H. er Præses, vilde jeg holde det for Belønning nok for den Umage, jeg har giort mig med at opdage eller oplyse en Deel, som henhører til Grønland. I øvrigt henlever jeg med den dybeste Ærefrygt etc. Henric Christopher Glahn. 744. 1770 10. Novbr. fra J. Willer*, Welle, Beitstaden. (StA.) Høy-ædle etc. Hr. Biscop etc. — — — Angaaende den Be- skrivelse over Bedstaden, som D. H. befallede Mig at forfærdige, da haver ieg allerede giort De største Anmærkninger baade om 1) Se nr. 55 ovfr. og selsk. skr. 1893 pag. 34. No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS BREVVEKSLING. 89 et og andet. Men ieg maae Underdanigst forespørge Mig hos D. H., hvordan samme Beskrivelse skal indrættes, om det skal være Capitul viss; Exp. g. 1. om Bøydens Situation og med hvilke andre Bøyder den grændser. 2. om der skulde være nogle Mærk-vær- digheder at observere, saasom om Vande, Fielde, Skove og gaarde etc.; eller og om Beskrivelsen skal være uden Capit. Om hvilket jeg underdanigst beder at maae faae D. H.s gunstige Ordre; da jeg skal, saasnart som Muligt er indsende min Beskrivelse. Nest at udbede Mig D. H.s Gunstige Bevaagenhed, haver ieg den ære med allerstørste soumission at forblive etc. etc. J. Willer. Gunnerus har oventil paa brevet gjort følgende udkast til be- svarelsen: Kort legges til Grund. 1. I Capit. Hoved Kaldet og annexerne geographice, neml. med Nabo Kalden, deres længde og bredde og situation med fjelde, berger, dale, vande, Elve og beliggenhed. Hvad Søen angaaer. Cap. Gaardene, deres skyld, Selvejere, Lejlændinger og Hus- mands Pladser og Sæterboliger. 3. Cap. Næringsbruget i henseende til 1) Fædrift, 2) Agerdyrk- ning, 3) Skoubrug, 4) Fiskerie, 5) Fabrikvæsenet. 4. Cap. mærkværdi| gheder|. vo 745. 1770 5. Decbr. fra C. J. Richelieu*), Wesdalen.*”) (VS.) Hey Edle etc. Herr Biscop! - Jeg haver til slutning den ære her- ved at overlevere General Cartet over Nordmøres Provstie, eller Fogderje, samt 3de Speciele Carter, nemlig 1 over Aure og Smølens Præstegield tilsammen, 1 over Stangviigen, og 1 over Christiansunds Bye. Det er een almindelig Regel, det intet kommer til Fuldkom- menhed, uden det som stedse bliver forbedret, derfore overleveres samme D. H., som den der allestæder er bekient, til bedere Eftersyn. Jeg haver fundet mange Feiler udj Capitaine Wangenstens Carte), szavel i Landet som ved Søe-Køsten, imellem Stevnshest 1) Smign. 738 og 728 ovfr. med de der anførte breve. 2) Vistdalen, nær Molde. 3) Ove Andreas Wangensteen, kaptein i det norske artillerikorps, udgav 1761 et kort over hele Norge og 1763 et over Agershus stift. 90 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900 og Ædøen, saa ieg derover haver maatet anstille en deel Mathe- matiske Operationer, det være langt fra at laste bemelte Capitains arbejde, men tvertimod maa rose ham, som den der efter Core- spondence og samlede Stycker haver bragt samme til det Maal, og er mig ubegribelig hvor hand kunde bringe det saavidt, des- uagtet han benyttede sig af Magt. Ramj Carte, som ieg saag hos ham 1762 i Rensburg. Jeg kan ej hvente herved at være Saa Lyckelig at have opnaaet Selskabets Øyemercke, tj saa var ieg og forvisset om Publici Yndest til giengeldelse for min hafde møye og umkostninger, som Ligesom ville give mig nye Kræfter og Løst at fuldføre mit begyndte Arbejde over Romsdals Provstie, men da der fattes meget til mit Øyemerkes opfyldelse, saa kan ej ventes nogen tack; Thj det var et Ønske det mand kunde udfinde Mid- del til, at alle øde Jorder, Heeder, Moratser som ere ubeboede, kunde blive Dyrcket, som for nerværende tiid er ganske unyttig for Mennisker og Quæg. Jeg vil sige og fant nødvendig det hved hvert Præstegield ved Separate Carter skulle hvises, hvad Gaarde saadanne Udørckede Jorde ligger under, dets Størrelse, dets fordeelagtige Beliggenheder, om Gaardene og derved ej mistede den fornødne Gresgang om Sommeren etc. Men da ieg maa Suspendere min Forstand i hovedknuden hertil, nemlig fattelse af Folck, enskiønt de som er, bruger mere deres Gaarde efter gammel hvedtægt en efter Jordarternes Egen- skaber, altsaa overdrages samme til høyere Eftertancke, og kuns aliere de Economiske Tancker udgivne 1757 pag. 58 med tillæg. 1. Om det ej var giørlig, det at saadan Udørkede Jorder af dets Eiere, enten ved Lyfter af Belønninger som smaa premiers ud- settelse, eller og hved Trudsel, af at miste samme fra sin Gaard, skulde formaaes at tage samme i brug, og da maate ham fore- legges en hvis deel hvert aar, og naar saa al den overflødighed af Giødsel som Ligger til ingen Nøtte paa Bøndernes Sæterstøler og de fleste med Commodité kan faa ned om Vinteren, dertil blev forbrugt, tør ieg nesten sige det Bonden ved Søekanten inden 4 å 6 aar kunde Selge Korn istæden for at Kiøbe. No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 91 Skulle dette ej hielpe, da fræmsettes for det 2det Et hvert Compagnie her i Norge bestaaer af 102 Mand, Ex. g. Et saadant stycke Jord bliver dem af de dertil Ordinerede anviist, derpaa skulle enhver Soldat — imod 16 Skill. Daglig — arbejde i 6 dage i Haabollen, derfore optages Dagl. 4 å 5 Favner Vejter eller Grøfter pr. Mand, hvis beløb bliver pr. Compagnie imod 3000 Favner, som allerede i første aar i hvert Destrict var en god begyndelse, for at faa Giødsel, da findes som ovenmeldt saa mange Sæterbøle 1/, Miil å 3/, Miil fra Gaardene og det i stoer Overflø- dighed, tj bonden bruger desuden aldrig den Giødsel at Kiøre hiem paa sine Agre, men lader den ligge Aar efter Aar, Mand efter Mand paa Sæterstøet til ingens Nøtte, men da kunde de bønder 1 et hvert Bøygde Lav, hvor ermelte Jord var anlagt, befales at Kiøre fra ermelte Sæterstøl hver 6 å 8 Læss, da var ieg forhvisset der altiid fantes dem der antog saadan stycke Jord imod Skatters ydelse, naar ham kuns blev anviist Tømmer til dens bebyggelse, og paa denne maade ville Kongen faa en mengde Jorde-Gods igien i Norge. Jeg formoder til slutning af Romsdals Beskrivelse, at Jord- arterne paa de betydeligste stæder bliver umstendeligere beskrevne, med meere som Situationen vil give Lejlighed til. Og imidlertid med største høyagtning altiid haver den ære at Være EL: Gå LRGNVEV naor10/8. Decbr fa Jørgen Grach)yANoerse SIAN) kløyædlerete Fre Biskop ere ND men ylieferalden i Hænder en liden Steen, af anseende som poleret Staal eller Iern, der her kaldes Blod-Steen, maaskee formedelst de røde Plætter i den, med hvilken, naar den vædes, eller skaves lidet, man kand tægne og skrive rødt; saa er det jeg og underdanigst fordrister mig at have samme herved oversændt til D. H. H.s naadige an- seende. For D. H. H.s naadige Villie og Godhed, i at fortroe mig dette Kalds Betjening, (som og underdanigst udbedes at maatte nyde til 1) Jørgen Grach, f. 1735 i Kristiansand, exam. theol. 1762, 5 aar huslærer hos provst P. H. Bruun i Gildeskaal, 16. decbr. 1768 pers. kapell. til Grytten (ordineret april 1769), 1774 til Akerø, 1778 sogneprest til Borge i Lofoten. Døde 1788. Smign. ovfr. nr. 101, 672 og 689 ovfr. 92 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900 Successors Ankomst); Maa mit Sind meest rørende og underdanigst takke! Menighederne ere fornøjede med Kaldets Betjening af mig, og viise mig all ufordret Goddædighed. Jeg tilbeder mig etc. Deres Jørgen Grach. 74777026 Derfra DA Bilas Stokholm) Högvyrdige Herr Doctor och Biskop, samt Vice Præses 1 det kongelige Widenskabers sålskab. Sedan jag sent omsider fådt wisshet, at Mitt wördsammeste swar til Herr Doctoren och Biskopen?) dateradt 1769 i Maij Må- nad ifrån Rigsdagen i Norrköping, treffat ut för omilde hånder, bör jag icke dröya, at hos Herr Doctoren och Biskopen lågga Min oskuld å daga för et fel, som wore för stort, emot den Gunst och besynnerliga Heder mig år bevist medelst kallelsen til ledamot udi det lustre Kongl. Norrske och Trondhiemske Widenskabers sålskab. Jag bör beråtta Ssammanhanget, som år korteligen detta: at då jag hade den åran at erhålla Kal- lelsen igenom Herr Doctoren och Biskopens gunstiga Bret, war hår, medelst Riksdagsanstalterne all ting i oro och giåsning af Syslor och Riksdags Relationers upstållande, forutan det, at jag såsom en af Riddarehus Directeurerne måste något tidigare antråda Resan til Norrköping för Archivets skuld, så at det altså war mig omöjeligit, at innan afresan beswara en så hedrad och wålkommen skrifwelse. Enår sakerne ånteligen i Norrköping kommit til någon stadga, tog jag mig före, at beswara de å sido lagde brefven, och deribland, utom det til Herr Doctoren och Biskopen, 2ne stycken til Wånner på Gråntzen, hwilcke ifrån Norrköping afgingo Weckan före Pingeshelgen. Uti mitt wördsamste swar utbad jag mig gun- stig underråttelse om Respective Sålskabets Arbetsplan, och utkomne skrifter m. m. emedan jag ånnu icke hade någon tilråckelig kund- skap derom, och af de senare correspondenterne wåntade jag swar, paa hvad Jag dem tilskrifwit. Når alt går omkring, får jag ifrån desse den kundskap, at Mine Bref aldrig kommit dem tilhanda, hwaraf jag såkert må sluta det samma om Trondhiemska Brefwet. Se nr. 615 ovfr. 1 2) Gunnerus' brev af 18. januar 1769 findes i hans konceptbog (VS.) No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 93 Jag har ej wål kunnat begripa hvad öde desse Brefwen under- gådt, såframt Politiqven ej derutinnan tagit någon del, i en wefwa och conjuncture, da misnögdt folek hemligen behagade utsprida rygten om befarade oroligheter ifrån Nabolaget, och hvarigenom Bref åt den kanten blefwo underkastade nyfikenhet. Skulle mitt Bref, hvarom jag likwål storligen twiflar, dock undsluppit curiositeten, så itererar jag hårmedelst Min ödmiuka og wördsammaste tacksåjelses aflåggande så hos Herr Doctoren och Biskopen som det kongl. Widenskabers sålskabet, för den mig updragne heder och kallelsen til ledamotskapet, och öÖnskar ingen ting högre, ån at Mine ringe kundskaper kunde på något sått swara emot det gracieusa och utmårckta förtroende, som det högst berömmeliga kongl. sålskapet för mig behagat yttra. Den önskan som jag i mitt bref anmålte, har jag nu fulleligen erhållit, sedan jag ifrån Köpenhamn, fådt mig tilhanda de fyra förste Tomerne af det kongelige sålskabets skrifter, och deraf ej allenast inhåmtat Hans konglige Maj.ts allernådigste confirmation och arbetsplanen, utan ock med fågnesam förundran, låst de ganska wackre afhandlingar. Tvenne Herrars arbeten hafwa deribland serdeles frapperat mig, med sin förtreffeliga Soliditet: det ena accompagnerat med et det skarpsyntaste observations öga, och det andra med en owanlig widstråckt låsning. Den Högste unne dem begge til sitt fådernes- lands förmån och den lårde werldens allmånneliga gagn, få i lång- lige tider niuta hålsan och hög ålder, så wist som deras åstundan at gagna, synes outtröttelig. Den wittre och arbetsamme Herr Schönings beråttelse om Mel- dahlske kaaberwercket har fornögdt mig; Men det år skada, at Car- terne icke åro på det såttet arbetade som de borde wara, ty de åro blandade med sådan prospect och perspective som aldrig i Naturen kan gifwas: Och år vål detta en olågenhet, som Nordan- fiellske Bergwercken 1 långlige tider dragits med, at icke åga et wål inråttat Marckscheiderie. lag kånner af altsammans ej igen mera ån belågenheten af Participantbyggningen; tör hånda deraf, at jag år 1735 i Sal. Jungkhanses tid, mådde der i någre dagar 94 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900 ganska wål. Likwål år situationen, som jag mycket wål minnes, ganska okiånnbar; Men jag röyer förbittida critiquen. Herr Schönings gissning!) i Qvirini Resebeskrifning om Stichimburg, år aldeles richtig, då han menar det wara Stegeborg. Nog har resan emellan Stegeborg och Wadstena gådt långsamt. når dertil fordrats 5 dagar, Men då Man considererar at det war en art af Pillegrims fård, och månge fotgångare i följe, wågarne ej heller den tiden, så upbanade som nu, så ock at någre stunder torde gådt med om dagen, til at urder en sådan andackts resa, recitera Ave Maria och låsa på radband, så kan det ej annars ån quadrera. Hade det warit almarståk, så hade Resan oundwike- ligen bordt skie igenom Stockholm, som redan den tiden war en mårkelig och befåst ort, och altså ej kunnat undgå Qvirini an- mårkning. Lodese som der nåmnes, år hvad nu för tiden kallas Gamla Lödese, 4 mil ifrån Götheborg, och i stållet för stad, alle- nast en Bondeby. Jag nåmnde Marckscheiderie. Deraf kommer jag 1 hug en gammal concept Ritning, som jag för 4 år sedan treffade ibland en gammel Marckscheider Naucleri*) efterlemnade papper, och ehuru derå ingen rubriqve war skrefwen, kånde jag likwål igen at det war Trundhiems Domkyrcka?), och jag satte derföre så mycket mera wårde på den, som jag trodde, at neppeligen något utseende af Tornets förriga skapnad mera wore at finna. I bland de Böcker, som jag i höstas fick i från Köbenhawn, war ock Herr Schönings wackra beskrifwelse öfwer Throndhiems Domkyrcka, deri jag med fågnad finner kyrckans fordna utseende wara con- serverad. Eljest war denna Nauclerus med i det Toget, då de swenske på en kort tid i förra Seculo innehade Trondhiem, och 1) Det Trondhjemske selsk. skr. I. c. 2 Olof Nauclerus, f. 1626 i Enköping, studerede i Upsala, men fik 1657 ansættelse i bergvæsenet og medfulgte som landmaaler 1658 til Trondhjem, der dette aar var afstaaet til Sverige, fra hvilket aar ogsaa tegningerne af Dom- kirken maa være. 1665 blev han overmarkscheider ved Stora Kopparberget i Dalarne. Døde 1706 (G. Storm paa det nedenfor anførte sted). 3) De her omtalte tegninger af Domkirken findes nu i det kgl. bibl. i Stock- holm, se G. Storm i Folkebladet 1894 nr. 3. No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 95 war då en art af Ingenieur, och om jag minnes rått, låra flere geographiske ritningar ånnu finnas efter honom öfwer ortens be- lågenhet, hvileket jag wid tilfålle skal nårmare underråtta mig om: Den gången jag såg dem, stack Domkyrckioritningen mig måst i Ögonon. lag wågar mig vål icke at föra process med Herr Rector Schöning om åmnet eller stenarten i Domkyrekiobyggnaden pag. 30, emedan alle Mine skiål, jag menar observationer och profstenar, förgingo för mig i 1751 års brand hår i Stockholm, hvarförutan Mitt minne ifrån år 1735 mycket kan taga fel, Men likwål innan jag underskrifwer någon capitulation, önskade jag, at han ville 10. med aqvafvit försöka stenarten i de hvite Pillarerne, om den intet gifver medelst Simpel anstrykning på friskt brott, tilkånna någon gåsning eller siudning, og för det 2a. om stenen i friskt brott ej wiser någre particulas planas et nitentes. Wist år det, at de icke, som han sielf såger åro af alabaster, som ej heller sådant gryt, år at wånta 1 det Nordanfiellska Norrige; Men så mycket jag wil draga mig til Minnes, bestå de af hvitt spatgrynigt kalck åmne. At de mycket utarbetade och liksom med filigrans arbete huggne Zirater för Westra porten och flere ståder åro af en lösare telgsten, det år aldeles ricktigt; Men månne icke ock den så kallade grå Mar- moren pag. 29, har samme stenslag til basis, fast ån med sand- gryn til en gröfre art upblandat. Når Zoologi och Botanici hafwa Öfweralt determinerade carac- terer och kånneteckn, at beskrifwa sine Subjecter efter, så kunna Mineralogi aldrig med wisshet påstå sig finna exact enahanda Spe- cies i den ena werldens del som i den andra, at icke en hop im- mixtioner kunna gifwa owåntelige utslag, och 1000 variationer. Om något hår i orten, kan wara til Herr Doctoren och Bi- skopens tienst, så utbeder mig at derutinnan få gå Herr Doctoren och Biskopen tilhanda. Olycka år, at swalget oss emellan år för stort. Til det nu snart infallande årskiftet, har jag den åran at til- Öönska Herr Doctoren och Biskopen all sielfbehagelig sållhet och wålgång; och jemte det jag utbeder mig at wara i gunstig minne 96 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1900 innesluten, samt beder om Min ödmiuka hålsning och Recommen- dation hos samtige Herrar och Ledamöterne af det kongelige Sell- skapet, har jag den åran med all högacktning at framlefwa Hög- vyrdige Herr Doctoren, Biskopens och Wice Præsidis Öödmiuke Tienare Daniel Tilas. REVISED SYSTEMATICAL SURVEY OF er MELOBGESTENE BY MØEOSENE DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1900. NO. 5 AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 1900 16 5 am sad ek In Norw. Lith.*) I subsumed the genus Lithophyllum as å subgenus of Lithothammion on ihe ground of the characters on which the limitation of these senera used to be fourded, namely the development of the vegetative organs. At the time I did not posses any specimen of the proper type of the genus, L. lichenoi- des, but I took my stand on it pursuant to another and rather cognate representative, L. Lenormandi. I found it even to be . matter of doubt whether Lithophyllum (as it was) only on the above mentioned foundation was to be "considered åa subgenus. Ai the same time I looked, however, upon Melobesia (as it was) as a senus the limits of which were rather well marked. But some time after ihe publication of Norw. Lith. I perceived certain pecu- liarities concerning the reproductive organs of some species, after which I was clear that the systematism of ihese calcareaus Algae in most essential respecis was io be based only upon ihe repro- ductive organs, as suggested by Solms Laubach and other authors. This also in å large measure applies to the limitation of species which already has been indicated in Norw. Lith. On se- veral motives I did not publish anything about this before ihe undermentioned Syst. Surv. In 1891 when writing about fossil calcareous Algae, Dr. Roth- ipletz?) proposed three groups of Lithothamnia, namely AÅrchæo- lithothamnion, Lithothammion and Lithothammiseum, the former 1) M. Foslie. The Norwegian Forms of Lithothamnion. — Det kgl. norske Videnskabers Selskabs Skrifter 1894. Trondhjem 1895 3) Rothpletz, Fossile Kalkalsen. — Zeitschr. der Deutschen Geol. Ges. Bd. 43. 1891. Pag. 295. 4 M. FOSLIE. [ 1900 based upon a hitherto unknown form of sporangia!) and the latter in the main corresponding to Lithophyllum (Eulithophyllum) as limited by me in Syst. Surv. and in another sense than formerly. The then genus Lithophyllum was, however, not hinted at in the system of Rothpletz. This work be it said, was not known to me till shortly before the publication of the said Syst. Surv. In 1897 Mr. Heydrich?) set up a system chiefly based upon the development of the vegetative organs. — ,Die bisherige Ein- theilung wåre eine völlig gentigende, wenn man danach die ein- Zelnen Genera erkennen könnte; da dies nicht der Fall, möchte ich mir den Vorschlag erlauben, einfach mathematisch vorzugehen. Dies geschieht durch das auseinanderhalten der Zellschichten und Zellagen, sowie die Fingangs erwåhnten Rhizoiden mit ihrer An- heftung". This system in as far considerably differs from the ear- lier ones founded upon the development of thallus, as both L. Lenormandi Aresch. and L. eristatum Menegh. are subsumed under Lithothammion, while on the other hand L. lichenoides (E11. et Sol.), L. capense (Harv.) and L. Philipp Fosl. (L. decus- satum Solms nec Phil.) are considered to be Lithophyllum, Me- lobesia Corallinae also being subsumed under this genus. In some notes?) on this system I again asserted that the syste- matical classification of the hereto pertaining genera could not be based upon the development of the vegetative organs, and remarked L c. | ,Die Begrenzung der 'genannten genera (Lithothammion, Lithophyllum) scheint daher meiner Ansicht nach keinen Schritt ESTEN: Zu sem — — Anhaltspunkte werden freilich in an- deren Richtungen zu suchen sein”. After three months Mr. Heydrich*) set up a new system and 1) It seems that no accurate line can be drawn between these sporangia and the same of Lithothammion, as they sometimes approach each other con- siderably, tne partition perhaps excepted. Cp. Fosl. New or crit. cale. Alg. Trondhjem 1899. Pag. 5. Also in other species I have seen forma- tions approaching the former. 2) F. Heydrich, Corallinaceae, insbesondere Melobesieae. Ber. der Deutsch. Bot. Ges. 1897. Pag. 34. 3) M. Foslie, Einige Bemerkungen iiber Melobesieae. Ber. der Deutsch. Bot. GesMSO7N Pas 202: 4) F. Heydrich, Melobesiae. Ber. der Deutsch. Bot. Ges. 1897. Pag. 403. No. 5] REVISED SYSTEM. SURVEY OF THE MELOBESIEAE. 5 quotes 1. c. p. 407: ,Hierdurch kam ich zu dem Entschluss, dass ein sicheres Mittel zur Systematik nur in den Tetrasporangien liege. — — Freilich wollte ich die von mir vorgeschlagene mathematische Zellordnung beibehalten, dann musste nochmals ein neues Genus geschaffen werden, und zwar konnten nunmehr diejenigen, die ich S. 43 fir Melobesita hielt, auch nur durch ,Conceptakel* resp. ,Sorus" getrennt werden. — — Merkwiirdiger Weise blieben fast alle von mir friher zu Lithophyllum gezåhlten Melobesiae dabei, nur Lithophyllum lichenoides rickt zu Lithothammion iber". Cp. however above and the list of species in both papers. Moreover the species of the genera Phymatolithom and Clathromorphum of my Syst. Surv. are included in Lithothammion, and Gomiolithon and in part Melobesia?) as well included in Lithophyllum. 'Thus the said genera (Lithothammion and Lithophyllum) were only li- mited through ,Conceptakel* resp. ,Sorus" and the vegetative organs, and the limit between these genera and Melobesia (resp. Epilithom) were still confined only to the thallus. In my notes?) on this I quoted with regard to the sporangia as the foundation of the systematical classification: ,Insofern sind wir einig; nur will ich hinzuftigen, dass dies nicht nur von den Tetra- sporangien gilt, sondern tiberhaupt von den Reproduktionsorganen". I state this in order to show my. earlier sentiment on the systematism of these Algae, as it has been a subject of misrepre- sentations on the part of Mr. Heydrich, the fact being that I only have pronounced against a systematism based on the deve- lopment of the vegetative organs. Not wishing to wait for åa third system again within a short time, to which my notes perhaps might give rise, I published shortly after my last notes a provisional Syst. Surv.?), although this sy- 1) The consequence of suksuming for instance Melobesia Corallinae under Lithophyllum (as done by Mr. Heydrich) would be that these two ge- nera must be merged into one. Cp. below and Solms, Corall. Monogr. where all the reproductive organs in this species are described and pictured. 2) M. Foslie, Weiteres iiber Melobesieae. Ber. der Deutschen Bot. Ges. 1897. Pag. 521. — In this paper are unfortunately some deceptive misprints. M. Foslie, Systematical Survey of the Lithothamnia. Det kgl. norske Videnskabers Selskabs Skrifter. 1898. No. 2. Trondhjem 1898. 6 M. FOSLIE. [ 1900 stem as yet was not thorougly worked. Therefore it also in part was based only upon the development of the sporangia, but in distribution of the species in List of Lith.*) due consideration was given to the carpospores, as I perceived the divergences in the development of the sporangia partly to correspond with a diver- gence in the development of the other organs which less frequently OCCUF. The genus Lithophyllym is in the said Syst. Surv. taken in quite another sense than formerly (also otherwise than in Mr. Heydrich's last system) by which little but the name remains. Almost all species formerly subsumed under this genus are to be included under Lithothammion. Also the iype of the genus in an earlier sense, L. lichenoides, is to be ranked with Lithothammion, as already made before, while on the other hand the earlier type of Lithothammion, L. faseieulatum, must be included under Li- thophyllum. in the following revised survey of Melobesieae*) as far as the reproductive organs are concerned, only sporangia and carpospores are referred to. The antheridia are as yet only known in the case of cumparatively few species. In some genera these organs show a uniform development, in others on the contrary åa divergent one, but this divergence seems as above indicated to correspond with a similar divergence in the other organs and will hardly have an influence upon the systematism. In a great number of species, however, only one kind of reproductive organs is known. I find it unnecessary in this short survey to include thallus in the diagnoses of the genera. The present survey differs somewhat from my earlier one, but chiefly only with regard to the genus Goniolithon, the limit of which has been modified. The subgenus Lepidomorphum really is found to be closely related to Lithophyllum and therefore sub- sumed under the latter. Whether Lepidomorphum is to be con- 1) M. Foslie, List of Species of the Lithothamnia. Det kgl. norske Viden- skabers Selskabs Skrifter. 1898. No. 3. Trondhjem 1898. 2) With exception of Mastophora: but exclusive Schmitziella which in my opinion is not referrible to this section of Corallinaceae. No. 5] REVISED SYSTEM. SURVEY OF THE MELOBESIEAE. 7 sidered an independent genus cannot be ascertained till future in- vestigations will be set on foot. Under any circumstances it is difficult to draw an accurate line between the latter and FHulttho- phyllum. On the other hand the conceptacles of the said subgenus sometimes approach those of divers species of Gomiolithom after the upper part of the conceptacles has been dropped in the latter. In the above quoted List of Lith. published shortly after the said Syst. Surv. I included all species described at the time as separate ones and known to me, among them such as I already at the time considered to be identical with divers species earlier described, or such as ought to be subsumed as forms of other ones. I nevertheless quoted them independent mostly for want of type specimens. But later on several other species have been added, partly new, partly earlier described, but unknown to me at the time. Qwing to this the list now is rather different from the former. Besides, several species are here put down in a paren- thesis as being partly certain partly almost certain synonymes with the species under which they are subsumed, but in most cases with a subjoined interrogation point, because I as yet have not had the opportunity of making an exact comparison, or failing authentical specimens, or the species concerned only being known in a sterile state. A closer explanation on the subject will be- offered later on. Trondhjem, May 1900. M. FOSLIE. [1900 Gen. Arehæolithothammnion (Rothpl.) Fosl. Sporangia eylindric-bean-shaped to roundish ovate (unparted or cruciate?), grouped in zonate or conceptacle-like, subimmersed or superficial, more or less regular sori, each through an elongated tip corresponding with muciferous canals in the cover and isolated by enduring or sometimes at length destructible walls. Carpospores in superficial, conical conceptacles with a coarse apical pore, arising from every part of the almost plain ,conjuga- tion cell*. Sect. I. Endosporæ Fosl. The sporangia beds at length growing down into the frond. EN AN AL EV 5 DE: NN > OM cenomanicum (Rothpl.) Fosl. turonicum (Rothpl.) Fosl. gosaviense (Rothpl.) Fosi. nummuliticum (Gimb.) Fosl.!) Aschersoni (Schw.) Fosl. erythraeum (Rothpl.) Fosl. (== A. Aschersoni f.? Sporo- lithon ptychoides Heydr.) f. dura (Heydr.) Fosl. f. mollis (Heydr.) Fosl. Rothpletzi (Trab.) Fosl. mediterraneum (Heydr.) Fosl. (= A. Rothpletzi?) Giimbeli Fosl. mser. (L. torulosum Rothpl. ex parte).*) 10. A.? Rosenbergi (K. Mart.) Fosl. D L mimnmulttittum Gimb. appears also to include a true Lithothammion (L. torulosum?). Cp. Gimbel, Nullip. t. 1, fig. 2 e, wbich most probably represents conceptacles of sporangia of the latter genus. 2) It seems to be beyond doubt that the section of the type specimen of . Lithotkammion torulosum Gimb. pictured by Rothpletz, Foss. Kalkalg. No. 5] REVISED SYSTEM. SURVEY OF THE MELOBESIEAE. 9 Sect. II. Episporæ Fosl. The sporangia beds not growing down into the frond. nere Nmirabileffos 12. A. Fosliei (Heydr.) Fosl. 133 A. erispatum (Hauck) Fosl. ex parte? Cfr. Fosl. Syst. Surv- Gen. Phymatolithon rosl. 1898. Syst. Surv. Conceptacles of sporangia soriform, immersed, at length cup- shaped; sporangia) between more or less destrubtible walls, through gelinated, at length loosening tips corresponding with muciferous canals in the roof. Conceptacles of cystocarps slightly convex, at length cup- shaped, immersed, with a central pore; carpospores arising hetween paranemata. IL to Ph. polymorphum (L.) Fosl. f. tuberculata Fosl. f. valida Fosl. f. papillata Fosl. Ph. ocellatum Fosl. Ph. lævigatum Fosl. Gen. Clathromorphum Fosl. 1898. Syst. Surv. Conceptacles of sporangia soriform, immersed, the central part D p) p p of the roof at first slightly convex or forming light dots on the t. NVIL fig. 6 represents a true Lithothammion with an overgrown con- ceptacle of sporangia and not any sexual organ ot Archæolithothammion or Luhothammion. Cp. Rothpl. 1. c. p. 318. The last named organs are superficial in both the said genera and do not (or very seldom?) grow down into the frond. Besides, in the latter case the shape of the concep- tacle should be another. Nor does the said conceptacle resemble any of the reproductive organs in Gomiolithom or Lithophyllum, while on the other hand it fully agrees with overgrown conceptacles of sporangia in Litho- thammion. Consequently fig. 2 1. e. represents another species, an Archæo- lithothammion, for which I propose the above name. The sporangia in this and the following genera are of a more or less oblong shape, convex-concave and Zzonate two-or four-parted. 10 M. FOSLIE. [1900 surface of the frond, afterwards decorticated and at length forming an almost point-like deepening, the bottom of which intersected with a few muciferous canals; sporangia between early destructible walls, through gelinated, at length loosening tips corresponding with the muciferous canals in the roof. Conceptacles of cystocarps unknown.) Sect. I. Endobotroideæ Fosl. Conceptacles of sporangia growing down into the frond. Cl. compactum (Kjellm.) Fosl. f. typica. f. testacea Fosl. (L. testaceum Fosl. Norw. Lith.). Cl. loculosum (Kjellm.) Fosl. Sect. II. Epibotroideæ Fosl. Conceptacles of sporangia not growing down into the frond. Cl. eircumscriptum (Strömf.) Fosl. (incl. L. durum Kjellm.). f. typica. f. coalescens Fosl. (L. coalescens Fosl. Norw. Lith.). Cl. evanescens Fosl. Gen. Lithothamnion Phil emend. Conceptacles of sporangia soriform, superficial or subimmersed; sporangia between partly enduring partly destructible walls, through gelinated, at length loosening tips corresponding with mueiferous canals in the roof. ) It is as yet not quite certain whether this apparently well marked genus is to be considered a separate one or a subgenus of Phymatolithon. The conceptacles of sporangia have a great outward resemblance to those in Eulitthophyllum, but the development of the sporangia accords in the main with Phymatolithon except as regards some diversities in the roof, as well as the walls between the sporangia disappearing in an earlier stage than in the latter. I have seen but a solitarv, stunted and not certain specimen of OC. circumseriptum only furnished with a couple of concep- tacles of cystocarps in a rather young stage. From this it seems as if the genus approaches Lithophyllum, while on the other hand the sporangia show a close relation to Phymatolithon, which also in other respects probably in fact may be the case. No. 5] REVISED SYSTEM. SURVEY OF THE MELOBESIEAE. 11 Conceptacles of cystocarps superficial or slightly immersed, conical or subconical, abruptly passing into a short, thin tip fre- quently soon disappearing, with an apical pore; carpospores arising from the peripherical portion of the ,conjugation cell", the central parts of the latter with a few elongated paranemata which soon disappear. Subgen. I. Eulithothamnion Fosl.)) Sect. I. Innatæ Fosl. Conceptacles of sporangia at length growing down into the frond. 1 Li 0oglaciale Kjellm. f. typica. f. verrucosa Fosl. (L. varians f. verrucosa Fosl. Norw. Lith.) f.? flabellata (Rosenv.) Fosi. 5 Granii Fosl. (0 glaciale f.?) L; DØRENE NOSL 4. L. investiens Fosl. bt ET f. genuina. f. torosa Fosl. (L. glaciale f. torosa Fosl. Norw. Lith.) perjaponeum Fost 6. L. colliculosum Fosl. (Norw. Lith. ex parte). eebBattersu Hosl: or ibotrytoides Fosl. 9, (L. delapsum Fosl.) JO ngernNkKjellm: f. intermedia (Kjellm.) Fosl. f. nana Fosl. f. typica. f. flexuosa Fosl. f. divergens Fosl. (L. divergens Norw. Lith.) f. corymbiformis Fosl. f.? breviaxe Fosl. f.? fastigiata Fosl. f.? glomerata Fosl. 1 Lithoth. album and Lithoth. Esperii Heydr. excluded as too uncertain species. ' 12 M. FOSLIE. [1899 11. L. fornicatum Fosl. (incl. L. dehiscens Fosl.) f. sphærica Fosl. mscr. (Norw. Lith. pl. 12, fig. 1.) f. typica. f. tuberculata Fosl. mscr. (L. dehiscens f. grandifrons. Norw. Lith.) f. robusta Fosl. 12. LL. dimorphum Fosl. 13. L. apiculatum Fosl. f. typica. f. connata Fosl. f.? parvicocca Fosl. f.? patula Fosl. ramosissimum (Reuss) Unger (= Lithoph. racemus ex parte?) = = 15. L. torulosum Giimb. (Rothpl. ex parte). 16. L. suganum Rothpl. 173 Bi Propontidis Kosl. 18. L. brachycladum Fosl. 19. L. brasiliense Fosl. f. genuina. f. heteromorpha Fosl. JO erubeseens Host 20 Dickie Foss KB imbrieatum Diekemser nes Zan) 22 erueosumpios! 23. L. magellanicum Fosl. (incl. Lithoph. Schmitzii Har.?) 24. L. flavescens Kjellm. 25 ioeeundumekjelm Sect. II. Evanidæ Fosl. Conceptacles of sporangia superficial, not growing down into the frond. 26. Li tophiforme Unger: -f. globosa Fosl. f. typica. f. squarrosa Fosl. No. 5] REVISED SYSTEM. SURVEY OF THE MELOBESIEAE. 1 L. tophiforme f. affinis Fosl. mser.!) f. aleicornis (Kjellm.) Fosl. 27. L. mnorvegicum Aresch. f. pusilla Fosl. (f. genuina List of Lith.) f. uncinata Fosl. | f.? saxatilis Fosl. 28. L. mnodulosum Fosl. f. senuina. f.? gracilescens Fosl. (L. gracilescens Norw. Lith.) f.? congregata Fosl. (L. congregatum Norw. Lith.) por trutieulosum (Kutz.) Fosl. (non Norw Lith) (E Å ramo- sissimum Reuss ex parte?) f. typica (L. fasciculatum Hauck.) f. ramulosa (Phil.) Fosl. mser. (L. fasciculatum / fruti culosum Hauck.) 30. L. Meneghianum Vin. (= L. fruticulosum?) Sele coralloides Graf KEFosk Nor. bind ev parte: f. flabelligera Fosl. f. subvalida Fosl. f. minuta Fosl. SDeNetiusum Gump. 33. L. racemosum (Goldf) Gimb. 34. L. calcareum (Pall.) Aresch. f. valida Fosl. mscr. (f. attenuata List of Lith.) f. palmatifida Fosl. f. squarrulosa Fosl. (L. ramulosum Solms ex parte). f. subsimplex (Batt.) Fosl. f. compressa (M'Calla) Fosl. SEN parisiense Gimb. ( ÅL. calcareum/) 36. L. jurassicum Gimb. 37. L. palmatum Goldf. Sor australe Fosl. f. americana Fosl. mscr. (L. coralloides f. australis Fosl. ex parte). 1) A delicate form approaching L. norvegicum in habit. 14 M. FOSLIE. [1899 f. Novæ Zelandiæ (Heydr.) Fosl. (Lithophyllum Novæ Zelandiæ Heydr.) 39. L. amphiroæformis Rothpl. 40. L. falsellum Heydr. f. genuina. f. plicata Fosl. 41. L. superpositum Fosl. 42. L. obtectulum Fosl. 43. L. macroblastum Fosl. 44. L.? mamillosum Gimb. 45. L.? tuberosum Gimb. 46. L. Borneti Fosl. 47. L. synanablastum Heydr. f. conspersa Fosl. f. speciosa Fosl. 48. L. Sonderi Hauck. 49. (L.? scabiosum Harv.) 50. L. Philippii Fosl. (L. decussatum (Solms) Fosl. Norw. Lith.) Fitypica. f. funafutiensis Fosl. Sl. L. Engelharti Fosl. f. umbonata Fosl. f. imbricata Fosl. 52. L. kerguelenum (Dickie) Fosl. 53. L. capense (Harv.) Fosl. 54. L. Milleri Lenorm. (incl. Lithophyllum rhizomae Heydr.?) f. cingens Fosl. f. neglecta Fosl. 59. L. lichenoides (EIll et Sol.) Fosl. f. pusilla Fosl. f.? antarctica (Hook. et Harv.) Fosl. f. patena (Hook. fil. et Harv.) Fosl. f. depressa Fosl. f. agariciformis (Jonst. (Pall.?)) Fosl. f. heterophylla Fosl. 56. L. arcticum (Kjellm.) Fosl. No. 5] REVISED SYSTEM. SURVEY OF THE MELOBESIEAE. 15 57. EL. Lenormandi (Aresch.) Fosl. f. sublævis Fosl. f. typica. f. squarrulosa Fosl. (L. squarrulosum Norw. Lith.) 58. L. læve (Strömf.) Fosl. f. macrospora Fosl. f. tenuis (Kjellm.) Fosl. (f. tenuissima Fosl.; L.tenue Kjellm.) 59. L. californicum Fosl. 60. L. scabriusculum Fosl. 61. L. tenuissimum Fosl. 62. L. myriocarpum Fosl. Subgen. II. Epilithon (Heydr.) Fosl. Thallus composed of a single layer of cells except in the neighbourhood of the conceptacles. 63. L. membranaceum (Esper) Fosl. 64. L. corticiforme (Kitz.) Fosl. (incl. Melobesia rosea (Kutz.) Rosan.? Non Crn.; Hapalidium Hildenbrandtioides Crn.) Gen. Chætolithon Fosl. 1898. List of Lith. Thallus parasitical, the hypothallic cells as rhizoids penetrate the tissue of other calcareous Alsæ. Conceptacles of sporangia soriform, subimmersed; sporangia between destructible wails, through gelinated at length loosening tips corresponding with muciferous canals in the roof. Conceptacles of cystocarps unknown. 1. Ch. deformans (Solms) Fosl. Gen. Gonlolithon fosl. 1898. List of Lith.)); emend. Conceptacles of sporangia superficial or subimmersed, conical, with an elongated tip or constricted above the middle, this upper part often falling away before maturity of the sporangia and then 1) Through mistake was in Syst. Surv. L. byssoides ot Lepidomorphum: placed as the type of the subgenus Ciadolithom instead of G. moluccense. 16 M. FOSLIE. [1899 the conceptacle being hemispheric or subconical, with a coarse apical pore; sporangia with elongated foot arising from any part of the almost plain disc, the latter connected with the roof by * delicate filaments frequently disappearing towards maturity. Conceptacles of cystocarps superficial, conical, constricted above the middle or with an elongated tip and a coarse apical pore; carpo- spores arising from any part of the almost plain or cup-shaped ,conjugation cell". I. G. brassica-florida (Harv.) Fosl. (incl. L. mamillosum Hauck?) 2. G. mamillosum (Hauck) Fosl. (L. Hauckii Rothpl., Fosl.; L. ramosissimum Reuss, ex parte?) 3. G. manmillare (Harv.) Fosl. 4. G. verrucosum Fosl. 5. G. frutescens Fosl. f. tyyica. f. flabelliformis Fosl. 6. G. moluccense Fosl. (incl. Lithoph. Tamiense et L. pygmaeum Heydr.?) 7. G. Setchelli Fosl. (incl. Lithoph. fibulatum Heydr.?) 8. G. Notarisii (Duf.) Fosl. f. genuina. f. propinqua Fosl. 9. G. Chalonii (Heydr.) Fosl. ( G. Notarisi f.2) 10. G.? insidiosum (Solms) Fosl. (= G. Notarisii?) 11. G.? rubrum (Vin.) Fosl. mscr. (= G. Notarisii?) 12. G.? disciforme (Vin.) Fosl. mscr. (= G. Notarisii f.?) 13. G. elatocarpum Fosl. Gen. Lithophyllum Phil. emend. Conceptacles of sporangia immersed or subprominent, the cen- tral parts of the roof at first convex, afterwards more or less de- corticated, partly at length forming a depressed point-like deepening on the surface of the frond, with a central pore; sporangia arising around the periphery of the more or less overarched disc, the latter at first connected with the roof by a parenchymatic tap, the centre of which upwards ending through the roof in a cylindric gelinated No. 5] REVISED SYSTEM. SURVEY OF THE MELOBESIEAE. 17 plug, afterwards the tap gets little by little dissolved, frequently at first in the middle and then upwards, leaving an annular border below the roof, the plug disappears and a single pore arises in the roof simultaneously with a decorticating of the whole superficial prominence or a part of it, or the disc connected with the roof by a central, attenuating plug and delicate filaments. Conceptacles of cystocarps immersed or subprominent, the roof or åa part of it forming convex prominences on the surface of the frond; carpospores arising around the periphery of the ,con- jugation cell”, the central parts of the latter with a bundle of short paranemata. Subgen. I. Eulithophyllum Fosl. Conceptacles of sporangia immersed, at length forming de- pressed point-like deepenings on the surface of the frond; the disc frequently much overarched. I. BL. racemus (Lam.) Fosl. (ind. L. rhodica Unger?) f. typica. f. crassa (Phil.) Fosl. f. Kaiserii (Heydr.) Fosl. gePeoblimans Heydr: ( å racemus») 3. L. pliocaenum (Gimb.) Fosl. (= L. racemus?) 4. L. Trabuccoi Fosl. mscr. (Lithoth. torulosum Trab. nec Gumb.)) 5. BL. affine Fosl. f. tuberosa Fosl. f. complanata Fosl. 6. L. Andrusovi Fosl. 7. L. hyperellum Fosl. 1) In Soc. Tosc. Sc. Nat. Atti Mem. Vol. XIII, p. 204, Mr. Trabucceo mentions a fossil calcareous Alga under the name of Lithothammion torulosum Gimb. However, the picture 1. c. t. IX, fig. 3 shows that this form cannot be referred to the said species, as the latter appears to be a true Litho- thammion (cp. the note p. 8 of the present paper), while on the other hand the form in question without doubt is a Lithophyllum nearly related to L. racemus. No measures are given of the cells, but considering the latter to be of the same size as in Lithoth. torulosum Gimb. it differs in this respect so much from Lithoph. racemus that it must be considered a separate species. Therefore I may be ailowed to propose the above name. 9) 18 M. FOSLIE. [1900 L. hyperellum f. fastigiata Fosl. f. heteroidea Fosl. 8. L. proboscideum Fosl. 9. L. retusum Fosl. 10. -L. Darwini (Harv.) Fosl. 11. L. craspedium Fosl. f. compressa Fosl. f. abbreviata Fosl. 12. L. platyphyllum Fosl. 13. 1. africanum Fosl. f. truncata Fosl. f. intermedia Fosl. 14. L. fasciculatum (Lam.) Fosl. f. incrassata Fosl. f. divaricata Fosl. f. compressa Fosl. f. eunana Fosl. f. subtilis Fosl. 15. L.? procaenum (Gimb.) Fosl. (= L. fasciculatum?) GJ NOkamurarFos! 17. LL. dentatum (Kutz) Fosl (inel; Bi Digueti Har?) f. aemulans Fosl. f. gyrosa Fosl. f. dilatata Fosl. f. Macallana Fosl. 18. L.? perulatum (Gimb.) Fosl. 19. L. decussatum (Ell. et Sol.) Phil. (non Solms) f. typica. f. decumbens Fosl. 20. EL. flabellatum Vin. (= L. decussatum?) DP expansumikhilk f. genuina. f. stictaeformis (Aresch.) Fosl. mser. (nel. f. foliacea Fosl.: Melobesia stictaeformis Aresch. ex parte, sec. Spec.; Lithophyllum expansum / agariciforme Hauck). f. repens Fosl. No. 5] REVISED SYSTEM. SURVEY OF THE MELOBESIEAE. 19 L. expansum f. exigua Fosl. (f. involvens Vin.) 22. L. inerustans Phil.*) (incl. L. ponderosum Fosl.?) f. depressa (Crn) Fosl. (incl. f. flabellata Heydr.) f. Harveyi Fosl. (incl. f. labyrinthica Heydr. saltem ex parte). f. angulata Fosl. (incl. f. subdichotoma Heydr.) f. lobata Fosl. 23. L. orbiculatum Fosl. (L. incrustans f.?) 24. L.? asperulum (Giimb.) Fosl. 25. L.? Goldfussi Gimb. 26. L.? Kotschyanum Unger. 27. L. grumosum Fosl. 28. L. onkodes Heydr. (excl. specim. cum ,concept. cystoc.*) Do NErouani Fosl. 30. L. amplexifrons (Harv.) Rosan. Subgen. I. Carpolithon Fosl. Conceptacles of sporangia scarcely raised above the surface of the frond, the whole roof at length decorticated; the disc less 'Overarched. Plekbdecipiens Fosl: 32. L. discoideum Fosl. Subgen. III. Lepidomorphum Fosl. Conceptacles of sporangia immersed or subprominent, forming convex prominences on the surface of the frond frequently equi- valent only to a part of the roof, at length partly decorticated ; the dise more or less overarched, connected with the roof by a central, attenuating plug and delicate filaments.?) 1) Cfr. Lithothamnion polymorphum Vin. f. incrustans. f. confluens. . erustacea. , Stalactitica.- . tuberculata. . lata. 2) The bipores quoted 1. c. especially in this subgenus formerly referred to Gomiolithon are not to be considered as such and do not run through | the roof. E EN 20 M. FOSLIE. [ 1900 congestum Fosl. pallescens Fosl byssoides (Lam.) Fosl. Bamleri Heydr. elegans Fosl. (incl. Lithoth. Margaritae Har.?) D IS8ES seen f. angulata Fosl. f. complanata Fosl. 38. BP tortuosum (Esp)) Fosk f.? cristata (Menegh.) Fosl. f. undulosa (Bory) Fosl. (Tenarea undulosa Bory). f. crassa (Lloyd) Hauck. f. decumbens Fosl. 39. L. Carpophylli Heydr. 40. L. Marlothii Heydr. ee vendomkosk 42. L. papillosum (Zan.) Fosl. 43. L. subtenellum Fosl. 44. L. zostericolum Fosl. f. tenuis Fosl. f. mediocris Fosl. Gen. Melobesia Lamour. emend. Conceptacles of sporangia superficial or slightly immersed, - eonical or hemispheric-conical, with an apical pore; sporangia with short foot arising from the almost plain disc, the latter connected with the roof by delicate filaments soon disappearing. Conceptacies of cystocarps superficial, conical or hemispheric- conical (smaller than the preceding), with an apical pore; carpo- spores arising around the periphery of the ,conjugation cell*, the central parts of the latter with a bundle of short paranemata. Subgen. I. Eumelobesia Fosl. Thallus composed of a single layer of cells except in the neighbourhood of the conceptacles. 1. M. farinosa Lamour. (incl. M. inæquilaterata Solms? M. verru- cata auct. ex parte; Hapalidium coccineum Crn. ex parte). No. 5] REVISED SYSTEM. SURVEY OF THE MELOBESIEAE. 21 2. M. callitthamnioides Falkbg. nec Crn. (M. farinosa f.?) 3. M. Lejolisii Rosan.!) 4. M. confervicola (Kitz.) Fosl. 5. M. caspia Fosl. 6. M.? Novæ Zelandiæ Heydr. Subgen. II. Heteroderma Fosl. Thallus composed of more layers of cells. 7. M. Corallinae Solms (nec Crn.?) 8. M. coronata Rosan. 9. M. canescens Fosl. 10. M. zonalis (Crn.) Fosl. (incl. Hapalidium coccineum Crn. ex parte; H. confervoides Crn.; H. roseum Crn.? (non Kutz); Melobesia myriocarpa Crn.) 11. M.? Cystosirae Hauck. Gen. Dermatolithon ros. 1898. Syst. Surv. Conceptacles of sporangia subimmersed, hemispheric-conical with an apical pore; sporangia with short foot arising from the almost plain dise between club-shaped, free paraphyses. Conceptacles of cystocarps subimmersed, hemispheric-conical, with an apical pore; carpospores arising around the periphery of the conjugation cell, the central parts of the latter with a bundle of short paranemata. IG 2 ) e) DJ 1D, pustulatum (Lamour.) Fosl. f. typica. f. crinita MÖöb. macrocarpum (Rosan.) Fosl.!) f. faeroénsis Fosl. I referred in List of Lith. this species to Dermatolithon according to Ro- sanoff”'s desericption of the conceptacles of sporangia. However, I have not found the sporangia accompanied by paraphyses and I am inelined to suppose, that the said organs pictured by Rosanoff, Melob. pl. 1, fig. 8 and 13 in fact are carpospores with pariunemata. Authentic specimen unknown to me. Cp. Fosl. Melob. in herb. Crouan, P- 14, 22 M. FOSLIE. REV. SYST. SURVEY OF MELOBESIEAE. [1899 No. 5] D. macrocarpum f. Laminariae (Crn.) Fosl. D. hapalidioides (Crn.) Fosl. f. typica. (incl. Melob. simulans Crn.) f. confinis (Crn.) Fosl. 4. D.? adplicittum Fosl. (D. hapalidioides f.>) 5. D.? prototypus Fosl. D Gen. Choreonema Schm. Thallus parasitical, the hypothallic cells as rhizoids penetrate the tissue of other calcareous Algæ. Conceptacles of sporangia superticial, conical, with an apical pore; sporangia arising from a plain dise. Conceptacles of cystocarps superticial, conical (smaller than the former), with an apical pore; carpospores arising around the periphery of the ,conjugation cell", the central parts of the latter with a bundle of short paranemata. 1. Ch. Thureti (Born.) Schm. Se MELOBESIENE BY MESROSJNE DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1900. NO. 6 AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 1901 4 N rd OM) G Lithothammnion Phil. emend. L. erubescens Fosl. New or crit. Lith. p. 9. 2 f. prostrata Fosl. mscr. Less branched than the typical form, branches more or less compressed and decumbent. The typical form of this species was hitherto but known from Chaloup Bay, Fernando do Noronha (Brazil. In a collection of calcareous Algæ chiefly from America that Prof. W. G. Farlow had the kindness to send me is a couple of specimens from Bermuda which accord with the said form except that the branches are slightly thinner and the cells often a little smaller, bearing numer- ous sporangia in January. There cannot be any doubt as regards the identity with the above species. In the same collection is å couple of other specimens also from Bermuda which must be considered as åa denominated form of the above species, f. prostrata. It differs from f. typet being less branched, the branches irequently compressed and more or iess decumbent, not so crowded but of about the same thickness as in the said form. It agrees in the main with the latter also with reference to the conceptacles as well as in structure. This form somewhat approaches L. Dickiei. The typical form known from the coast of Brazil, and from Bermuda, herb. Farlow, no. XII, and f. prostrata only from Ber- muda, herb. Farlow, no. XVIII. Å M. FOSLIE. [1900 L. rugosum Fosl. Calc. Alg. Fuegia p. 66. f. genund. L. rugosum I. c. f. valida Fosl. mscr. The erust about 3 mm. thick, with crowded and rather ana- stomosing, simple or subsimple branches about 10 mm. long and 3—6 mm. thick. f. erassiusculd Fosl. mscr. The crust about 2 mm. thick, with knotty and rugged sur- face or rather densely erowded excrescences or short branches 2—4 mm. thick. Conceptacles of sporangia convex but very little pro- minent, 350—400 p in diameter. The form valida differs from the typical form by thicker crust and coarser branches which besides are more anastomosing than in the latter. In structure it accords in the main with the said form, and so also with reference to the conceptacles of sporangia except that the latter are not always so decidedly disk-shaped in f. valida, but sometimes only the central parts being flattened. This form rather approaches L. brachycladum in habit, and on the other hand in part also Lithophyllum grumosum. It is as yet uncertain whether f. crassiusculd is to be consi- dered a form of the above species, or a separate species. I have seen but a solitary well developed specimen, and at any rate being closely related to L. rugosum I provisionally adopt it åa form of the latter. It forms an about 2? mm. thick crust which is knotty and rugged, or in a somewhat advanced stage develop- ing numerous more or less densely crowded excrescences or short! and often rugged branches 2—4 mm. long and of about the same thickness, occasionally confluent. New ecrusts are formed upon the primary, or scaly thickenings here and there are formed. In structure it shows an almost coaxilate development, with elongated but rather narrow hypothallic cells up to about 25 p long. The cells of the perithallic layer are rather varying both in shape and size. They are partly square or rounded, 59 p in diameter partly vertically elongated and up to 17/» or occasionally No. 6] NEW MELOBESIEAE. 5 2 times longer than broad, or 7-15 p long and 6—10 p broad, frequently with much thinner walls than in the typical form and often a rather distinct stratification. The conceptacles of sporangia are somewhat crowded in the excrescences or branches, convex but very little prominent, not sharply defined but frequently at length flattened in the central parts, 350—400 p in diameter seen from above. The roof is in- tersected with about 30 muciferous canals. The sporangia are four-parted, 140—180 p long and 60—80 p broad, most frequently with enduring interwalls. This form rather approaches in habit coarse specimens of L. Sonderi, a species also met with in the same place as the present form, but differs as regards the conceptales as well as in structure. The form genuwina is known from Fuegia; f. valida from San Diego, California (H. Hemphill — Herb. Farlow, no. X); f. crassiuscula from White's Point, San Pedro, California, on peb- les moving freely with the wave motion (Setehell, no. 1149), and in tide pools San Pedro (Setchell, no. 1496 A). L. mesomorphum Fosl. mscr. Thallus leaf-like or lamellate, partly attached, horizontally ex- tended, at length irregularly lobed and prolificating; profilications semicircular or irregular, loosely spreading over each other, 300— 500 p thick. Conceptacles of sporangia convex, subprominent, not sharply defined, 350—600 p in diameter. This species closely approaches L. poke f. heterophylla in appearance, with frequently irregular and rather large prolifications or lamels, the latter however more horizontal than generally to be seen in the said form, partly with the edges bent a little upwards partly downwards. The longest diameter of the specimens that I have seen is 5—6 cm. On a section the central or lower cell-rows are rather regular, the cells 11/3—3 times longer than broad, or 12—20 p long and 5—8 p broad with rather thick walls, sending forth upwards a vigorous perithallic layer the cells of which are square or more 6 M. FOSLIE. [1900 frequently rounded, 4—7 p in diameter, apparently seldom also sending a very feeble layer downwards. The conceptacles of sporangia are more or less crowded in any part except the peripherical portions, convex, subprominent, not or but now and then sharply defined, often rather indistinct, 350—600 p in diameter seen from above. On a median vertical section they are shown to be up to 750 p in diameter. The roof is intersected with a number of scattered muciferous canals. The sporangia are four-parted, 100—140 p long by 60 p, with enduring interwalls. 'The present species separates itself from L. lichenoides especi- ally with reference to the conceptacles of sporangia and in structure. It is only known from Bermuda, herb. W. G. Farlow, no. XI. L. syntrophicum Fosl. mser. Thallus crustlike or lamellate, rather closely surrounding other calcareous Algæ or divers other objects, new lamels repeatedlv formed over each other, irregularly and loosely clinging to the subjacent, 200—800 p thick, forming at length small and irregular, knotty nodules. Conceptacles of sporangia convex, subprominent, 400—600 p in diameter. The species surrounds fragments of other calcareous Algæ, tubes of divers animals and other objects. The specimens seen are but 2—3 cm. in diameter and not quite entire, but appear to have been lying loose at the bottom. On the one side it rather resembles L. Philippui in appearance and on the other hand closely allied to L mesomorphum. In fact it appears to stand in the same relation to the latter as L. Philippii to L. lichenoides, although the specimens at hand more approach L. mesomorphum than the mutual connection ever is to be seen between L. Philipp and L. lichenoides. However, in habit it only approaches such specimens of L. mesomorphum which are burdened with other Algæ or extraneous objects giving rise to å more irregular development than in typical specimens. Therefore, "I consider it a separate species somewhat differing in structure too. The hypothallic layer is composed of cells which are more or No. 6] NEW MELOBESIEAE. 7 less thin-walled, 12—25 p long and 6—9 p broad. The cells of the rather vigorousiy developed perithallic layer are square or roun- ded, 4—7 pin diameter, or sometimes a little vertically elongated. The conceptacles of sporangia much resemble those in L. mesomorphum, 400—600 p in diameter, not sharply defined but sometimes slightly flattened in the central parts. They frequently grow down into the frond. The sporangia are four-parted, about 120 p long by 60 p, generally with enduring interwalls. The present species has been gathered on the coast of Bermuda, Her NAG Harlow, no. XI: L. fumigatum Fosl. mscr. Thallus erustlike, of indefinate shape and extent, up to about 4 mm. thick, with crowded, small wartlike excrescences. Con- ceptacles of sporangia 250—300 p in diameter, slightly prominent and frequently depressed in the central parts. Sporangia two-parted, S0O—100 p long by 30—50 p. The species sticks to shells. In the thickest part the crust is about 4 mm. thick, decreasing towards the rather thin peripherical portion. The surface is uneven, provided nearly everywhere with rather densely crowded, small, wartlike or irregular excrescences which frequently are 1—2 mm. in diameter. With reference to structure the feebly developed hypothallus is composed of up to 22 p long and thinwalled cells, frequently however shorter, and about 6 p thick. It sends forth perithallic but rather irregular rows the cells of which are square or rounded, 4—7 p in diameter, or a little vertically elongated, occasionally up to 1*/, times longer than broad, or up to about 12 p long. The conceptacles of sporangia are scattered or somewhat crowded almost in any part of the crust, partly scarcely raised above the surface of the frond, partly and more frequently a little prominent and dise-shaped, at length nearly always a little depressed in the central parts. The roof is traversed by about 20 muciferous canals. In the examined conceptacles I only met with two-parted sporangia (and a solitary three-parted), partly with enduring inter- 8 M. FOSLIE. [1900 walls partly not. The conceptacles at length grow down into the- frond in great numbers. This species rather reminds one partly of Gomiolithom elato- carpum partly Lithothammion Sonderi in habit. Otherwise it seems to stand nearest to L. funafutiense. As regards the conceptacles it shows some relation partly to L. obtectulum partly L. Engelharti. Young specimens much approach certain forms of L. Lenormandi both in habit and structure. Only known from the southern coast of Australia, sgathered in Half-moon Bay, Port Phillip Bay, Victoria by Mr. J. Gabriel. L. Lenormandi (Aresch.) Fosl. Norw. Lith. p. 150; Melobesia Lenormandi Aresch. in J. Ag. Spec. Alg. 2 p. 514. f. australis Fosl. mscr. The crust as in f. sublævis, but frequently thicker, the con- ceptacles of sporangia less prominent, and the hypothailic cells å little larger. A number of erustlike calcareous Algæ which I got from the southern coast of Australia shows that the above species is more widely dispersed than hitherto known, but on the other hand ever more varying than hitherto considered, partly approaching one partly another crustlike species, in southern waters especially L- tenuissimum, L. siumense and L. fumigatum. Although each of them in their typical development is easily recognisable and in fact much differing, partly one partly the other assumes forms which approach each other. This is especially due in localities where the said species grow gregarious. Here two or three species often grow together on the same substratum and anastomose with each othér, or the one species more or lessieovers the oher end connection with disturbing influence of animals attached to the same substratum, or to the Algæ, or penetrating the latter, the limits between the species may be extremely difficult to draw. With reference to the hitherto established forms of L. Lenor- mandi there is a considerable difference between typical specimens of f. sublævis and f. squamulosa, the latter when first met with No. 6] NAW MELOBESIEAE. 9 in a steril stage considered to be a separate species. In f. sub- lævis the crust is thin and smooth or almost so, firmly adhering to the substratum, the peripherical portion concentric Zonate, with more or less entire margin and åa whitish brim. More crusts - founded on the same substratum at length become fully confluent, now and then especially towards the margin sometimes showing small elevated edges where two erusts trumble. The conceptacles of sporangia are frequently less prominent than in the typical form, more flattened and often larger, in this respect on the one side approaching L. Sonderi and on the other hand L. læve. Inf. squamulost the scaly and more or less irregular thallus-leaflets are rather loosely formed over each other, at length forming an irre- guiar crust-complex up to about 7 mm. thick and almost loosening itself from the substratum. The conceptacles of sporangia in this form resemble those in f. typied, in which they are frequently hemispheric, or when the roof being on the point of dissolving somewhat flattened or depressed in the central parts. The latter and well-known form shows transitions partly to f. sublævis partly to f. squamulosa which such in fact are nearly connected, but on the other hand must be considered as tolerably well marked forms. The form australis shows variation in another extreme direc- tion than the curious f. squamulosd, or to be considered as a further developed f. subloævis, with frequently thicker crust than the latter, and the conceptacles even less prominent. The hypo- thallic, more or less horizontal cell-rows are less in number than in the said form, the cells a little larger and frequently with thicker walls, sending forth a rather vigorous perithallic layer the cells of which resemble those in the typical form, however not so fre- quently a little vertically elongated, seldom up to 14/» times longer than broad, and occasionally with the longest diameter in hori- zontal direction as in f. typiea. The form australis has been found in Half-moon Bay, Port Phillip Bay, Victoria, and a solitary specimen agreeing with f. sub- lævis has been gathered at Port Phillip Inlet, east of Port Phillip Bay, both by Mr. J. Gabriel. 10 M. FOSLIE. [1900 Lithophyllum Phil. emend. Subgen. Eulitophyllum Fosl. L. craspedium Fosl. New or crit. calc. Alg, p. 26; Calc. Alg. Funaf. p. 7. f. subtilis Fosl. mser. Thallus as in f. abbreviata, but more delicate. Branches short, crowded, terete or subcompressed, 2—3.5 mm. thick. This form in the main accords with f. abbreviata, but the branches are only of about half the thickness of those in the latter and several times thinner than in f. compressa. They are 2—3.5 mm. thick and in part rather compressed. I have seen but a soli- tarv specimen, and transitions probably occur. It is no doubt a form of the above species, coinciding with this in structure as well as the reproductive organs, but ought on the other hand to be considered å denominated form. According to the label f. subtilis appears in lagoon platform and shoals on Malepe Re, Funafuti. Herb. British Museum. L. subreduncum Fosl. mscr. Thallus forming small balls or irregular masses apparently freely developed at the bottom, irregularly branched, branches short, about 3 mm. thick, terete or subcompressed, verrucate and knotty, some- what crowded and anastomosing, upwards often rather hooked, with rounded ends, or occasionally almost truncate and depressed in the centre. Conceptacles of sporangia forming very small convex prominences or depressed point-like deepenings on the surface of the branches, on å median-vertical section 300—375 p in diameter. This species stands near to Lithophyllum fascieulatum and almost fully coincides in habit with certain forms of the latter, especially f. diwaricata, about 3—5 cm. in diameter, and appears like this to develop itself freely at the bottom. The branches are however shorter and even more irregular than frequently in the said species. Besides, it is plainly distinct in structure. The pith- layer is on å median-longitudinal section composed of alternating long and short cells, though not quite regular, the former 22—36 No. 6] NEW MELOBESIBAE. li. p long and 9—14 p broad, the latter 11—18 p long, and always thin-walled. The perithallic layer is vigorous, with square or up to 1"/» times longer than broad cells, or 8—18 , long and S—11 p broad. The species is only known from the Sandwich Islands. Herb. WIG. Forlow, no. XXX] in part. L. dentatum (Kitz.) Fosl. List of Lith. p. 10. f. samdvicensis Fosl. mser. Thallus resembling f. aemulans except the lower branches occasionally being almost terete, the upper and frequently flabellate ones a little thicker, and the central cells shorter than in the said form. The solitary and fragmentary specimen that I have seen of this form almost coincides in habit with specimens of f. aemulans collected by me on the west coast of Ireland. However, it differs from typical f. aemulans the lower branches occasionally being almost terete, and the upper which are compressed, more or less broad and flabellate are a little thicker than frequently in the said form. With reference to structure the central cells are on å longi- tudinal section frequently shorter than in L. dentatum, and more gradually passing into the perithallic layer. L. dentatum is a species very much varying even in structure and, therefore, I am most inclined to consider f. samdvicensis only as an extreme form of the species. I possess a specimen from the coast of California which in habit almost fully accords with typical L. dentatum f. aemulans and in structure stands between that of the latter and f. samdvicensis. The present from has been gathered on the Sandwich Islands by Mr. J. M. Barnard in 1858, herb. W. G. Farlow, no. XXX. Subgen. Lepidomorphum Fosl. L. torquescens Fosl. mscr. | Thallus forming subhemispheric or irregular masses of repea- tedly subdichotomous or irregularly divided branches with very 12 M. FOSLIE. [ 1900 short axes, tangled, curved or suberect, rather crowded and ana- stomosing, subfastigiate, terete or subcompressed, in the lower part 2—3 mm., upwards attenuating, 1.5—2 mm. thick. Conceptacles of cystocarps convex, subprominent, 250—300 p in diameter. I have seen but two specimens of this species. The one is 5—6 cm. in diameter and 3 cm. thick, the other about 10 cm. long, 3—4 cm. broad and 3 cm. thick, the latter apparently being two specimens which have anastomosed. On a longitudinal median section of the upper part of a branch the pith layer is composed of regularly alternating long and short cells. The former are 34—46 p long and 6—8 p broad, the latter 15—25 p long, and thinwalled. The cells of the rather vigorous perithallic layer are square or frequently elongated, up to twice as lonefaskbroadf or ib uiloned The conceptacles of cystocarps are Somewhat crowded in the upper part of the branches, convex, subprominent, with a single orifice, 250—300 p in diameter seen from above. On a section they sometimes appear almost half-moon shaped. Conceptacles of sporangia are unknown. The present species seems to stand nearest to L. byssoides, but is a little coarser and the branches frequently more curved. In structure it differs much from the latter and rather approaches Lithoph. moluecense. The place of growth of this easily recognisable species unfor- tunately is not known with certainty, however either being Mauritius or the West Indies. A specimen is labelled ,Mauritius? Coll. Agassiz*", herb. Farlow, no. XXXIV, and another one ,locality unknown, coll. Agassiz*, herb. Farlow, no. XXXV, but the latter most probably has been gathered in the same place as the former. L. Farlowii Fosl. mscr. Thallus forming up to about I mm. thick crusts on stones, with numerons irregular, about I mm. thik but often anastomo- sing tubercles or short branches. (Conceptacles of sporangia sub- prominent, subhemispheric, with an apical pore. Sporangia four- parted, 90—100 p long by 50—60 p. No. 6] NEW MELOBESIEAE. 13 InNew or (eritd caleAle: på 261 referred (af frasmentany specimen in Thurets (Bornet's) herbarium from California to L. Yendoi, and shortly after I considered two young specimens also from the Californian coast, colleeted by Dr. De Alton Saunders, as belonging to the same species. In the said collection of calca- reons Algae that Prof. W. G. Farlow kindly sent me I met with older specimens of the same form. It is closely allied to L. Yen- doi, and young specimens are next to impossible to separate from the latter. The diflerences are however shown to be considerable enough to keep it distinet and, therefore, I allow myself to propose the above name. As lately seen in specimens from the Gulf of Siam, L. Yen- dvi in fact shows no tendency to develop excrescences. Very small ones sometimes are formed, or the crust becomes somewhat uneven in an old stage, partly however by growing over small extraneous objects partly trumbling crusts forming small and irre- gular ridges. In L. Farlowii on the other hand the crust develops small tu- bereles even in å young stage, and older they become more and more numerons, at length densely crowded but rather irregular, and often anastomosing, attaining a height of about 2 mm. In an old stage the said tubercles or short branches occasionally are provided with fungously thickened ends, or irregular new forma- tions are formed, in part however caused by covering up extra- neous objects. The species then differs much from L. Yendoi )) in habit and approaches L. Marlothii, the latter however being coarser and differing in structure. Also with reference to structure the present species is very nearly related to L. Yendoi. "The perithallic cells are partly square or rounded, 5—7 or up to 9 p in diameter, partly vertically or horizontally elongated, 5—10 p, or occasionally up to 12 p long by 4—6 p. The corresponding cells in L. Yendoi are sometimes a little larger than the average of size quoted I. e., but in L. Far- I) Itis on the other hand a question wehther L. Yendoi and I. decipiens must not be considered as forms of one and the same species. Some spe- cimens from the West Indies seem to point in this direction. 14 M. FOSLIE. [1900 lowit they are on the whole a little larger than in the former, and more often vertically elongated. The conceptacles of sporangia are subprominent, subhemi- spheric, with a central pore, about 220 p in diameter seen from above, and the roof at length somewhat decorticated. The spo- rangia are four-parted 90—100 p long and 50—60 p broad. The species is known from California, Monterey, Farlow in herb) Bornet and hepNFarlominole Paeic Grove ADE Alton Saunders, no. 436 a. Besides åa young specimen most probably belonging to the same species has been collected on Baranoff Island, Dr. De Alton Saunders, no. 438. Goniolithon Fosl. Subgen. Cladolithon Fosl. Thallus branchy. Conceptacles of sporangia almost superfi- cial with rather short tip, not growing down into the frond. Tppe: G. frutescens Fosl. G.? strictum Fosl. mscr. Thallus forming large masses repeatedly subdichotomously branched, branches in the lower part of the frond somewhat sprea- ding and curved, terete or occasionally slightly compressed, up 2 mm. thlek, rather anastomosing, here and there with side-branches isssuing at right angles, upwards densely crowded, erect, fastigiate and straight or sometimes a little curved, terete and feebly tapering, 15 mm iniek withiroundedfends: The solitary and somewhat fragmentary specimen that I have seen appears to have been attached, and is about 14 cm. 10 cm. broad and 6 cm. thick. It is of a loose consistency and very brittle. A mediam longitudinal section of åa branch shows a pith layer composed of rather regular radiating cellrows the cells of which are frequently 2—3 times longer than broad, 35—55 p long and 15—25 p broad, with thin walls. The perithallic layer is compo- sed of less regular cells wich are partly square or somewhat roun- No. 6] NEW MELOBESIEAE. 118; ded, partly vertically elongated, 12—25 p long and 12—20 p broad. Besides are here to be found more or less numerous large cells which are considered to be heterocysts. Although the specimen is steril I do not hesitate to adopt it as a new species, but I am not certain whether it in fact is refer- rible to Goniolithon or Lithophyllum (Lepidomorphum). However, I am most inclined to refer it to the former genus, as heterocysts are present. Such are commonly to be found in the said genus, but hitherto at least never met with in Lithophyllum, nor in Li- thothammion. The species stands nearest to G. frutescens, which it approaches especially in structure. The present species is with certainty only known from Flo- rida, A. Agassiz in herb. Farlow, no. XX. Some fragments of a steril specimen gathered in Bahamas, herb. Farlow, no. XXIV, seem however to belong to the same species. The branches are more diverging and on the whole more irregular than in any part of the type, though nearly allied to those in the lower part of the latter and, therefore, probably being fragments of a younger specimen of the species in question. G.? intermedium Fosl. mscr. Thallus forming almost obpyramidal masses of rather erect, crowded, subdichotomously divided branches with short axes not curved or slightly so, rather anastomosing, with small and wart- like or longer and branch-like side branches, the latter sometimes issuing at nearly right angles. Branches 1t/9—2 mm. thick, terete or subcompressed, slightly attenuating upwards or not, with obtuse or almost truncate ends occasionally depressed in the centre. The only specimen hitherto seen is 6 cm. high by a diameter in the thickest part of 3—4 cm. On a median longitudinal section of the upper part of a branch the cells of the pith layer are 11/3—3 times longer than broad, or 25—38 p long and 10—18 p broad, with rather thin walls. In the very feebly developed perithallic layer occur scattered heterocysts. The said specimen is steril, but notwithstanding this I venture to consider it specifically distinct from G. strictum, to which it 16 M. FOSLIE. [1900 appears to be closely allied, or standing between this and G. spectabile. It is separated from the former especially by its shorter axes and smaller cells. It differs much in habit from the latter and distinguishes itself especially by its erect and more or less straight branches and frequently narrower cells with thinner walls. The species is only known from Bermuda, M. Wadsworth in herb. Farlow, no. XXI. | G.? spectabile Fosl. mscr. f. typica. Thallus forming subhemispheric masses irregularly subdicho- tomously branched with frequently short axes, branches somewhat curved, crowded, terete or subterete, 1.5—2.5 mm. thick, subfastigiate. f.? brevifulta Fosl. mser. Thallus forming small nodules or irregular masses branched as in f. typica, branches however less crowded, sometimes rather diverging, and knotty. In Riksmuseum in Stockholm is to be found a large but steril specimen of a calcareous Alga from Bermuda which has been col- Jected (Some years 1220 by Mr CV Orss rand vrurs ell considered it identic with Litlophyllum byssoides. It rather ap- proaches certain forms of this species in appearance, but is on the whole coarsér than any form of the latter, and the structure is different. Besides it probably belongs to the genus Gomiolithon. On the other hand it approaches certain forms of Lithothammion Ungeri in habit, but otherwise being quite different from the latter. Although steril I venture, however, to consider it an undescribed species. The said specimen, the above f. typica, is subhemispheric, about 32 cm. long, 24 cm. broad in the broadest part, and about 12 cm. thick. It seems at first to have been attached, showing however a tendency little by little to loosen itself from the sub- stratum. Itis repeatedly but irregularly subdichotomously branched, with frequently short axes. The branches are somewhat curved, much anastomosing especially in the lower part of the frond, crowded, upwards however more free and here and there some- No. 6] NEW MELOBESIEAE. 17 what diverging, terete or subterete, 1.5—2.5 mm. thick, occasionally knotty, and slightly attenuating with rounded ends. Another and smaller specimen about 12 cm. in diameter and 5 cm. thick was also collected in the same place. It is rather | rubbed in the part turning upwards. In structure the species stands near G. strictum. On a me- | dian vertical section the cells of the pith layer are frequently 11/3—27/3 times longer than broad, or 25—40 p long and 12—20 p broad, most often with rather thick walls. In the rather vigorously developed perithallic layer the cells are square or more or less vertically elongated, however rather irregular in size, frequently 2 250 ilong and 12—18 p broad, and here are to befound | rather numerous large cells considered to be heterocysts. A small specimen 4—5 cm. in diameter also from Bermuda (herb. Farlow, no. XIX) seems to belong to the same species. It is more irregular and the branches are more diverging than fre- quently in the typical form of the species, upwards now and then compressed and somewhat approaching a specimen from the same | place delineated by Nelson and Duncan, Hist. Corall. pl. 27, fig. 10.3) It almost fully accords in structure with the present | Species, and is probably to be regarded as a form of it, but also this unfortunately being steril. Stili another, small and fragmentary, somewhat stunted speci- men from Bermuda (herb. Farlow, no. XVII) is nearly connected in habit with the typical form, but in structure it somewhat ap- proaches G. strictum, with a little longer cells with thinner walls | than frequently in the present species. A specimen from Florida, collected by A. Agassiz (herb. Farlow, no. XXIII) stands very near the present species, but I am not sure whether it is really to be considered å denominated | form or perhaps a separate species. It has almost the shape of a | low bush about 5 cm. high and 5—6 cm. in diameter, with less crowded or somewhat spreading branches, here and there with 1) Nelson and Duncan, On some Points in the Histology of certain Specie of Corallinaceae. Trans. Linn. Soc. Ser. 2. Bot. Vol. 1, p. 197. London 1876 D PÅ IS M. FOSLIE. | 1900 rather numerous short side-branches. The branches are in the lower part occasionally a little thicker than in G. spectabile, up to about 3mm., and sometimes a little more attenuating upwards. In structure it almost fully coincides with the latter, however here and there with a little longer cells and thinner walls. The speci- men appears at any rate to be closely allied to the species in question. It bears a solitary conical conceptacle about 800 p in diameter at the base. A steril specimen from Mauritius, herb. Prof. Jadin, no. 549, also represents a form closely related to G. spectabile, the above f. brevifulta, but also this being steril I do not know whether it perhaps is a separate species. It surrounds a piece of a branch of a Coral, forming a somewhat irregular nodule about 7 by 4 cm. It is branched in the same manner as f. typica, the branches of about the same thickness, but less crowded, in part rather diverging, rather curved and knotty. The latter form in the main coincides in structure with f. typica, only the cells of the pith layer frequently being slightly shorter and the perithallic layer not so vigorously developed, some- times with a thin layer of subhyaline cells. Two other and small specimens labelled Mauritius? — herb. Farlow, no. XXXII-XXXII, on the one side stand near to the above mentioned small specimen from Bermuda, herb. Farlow, no. XIX, and on the other hand closely related to f. brevifulta are probably to be referred to the latter. The typical form of the species in question is with certainty only known from Bermuda, and f. brevifulta only known from Mauritius. Subgen. Herpolithon Fosl. mser. Thallus erustlike. Conceptacles of sporangia subimmersed with elongated tip or constricted above the middle, the latter part fre- quently at length falling away. Conceptacles growing down into the frond. Type: G. Notarisii (Duf.) Fosl. No. 6] NEW MELOBESIEAE. 19 G. elatocarpum Fosl. New or erit. calc. Alg. p. 23. f. australasiea Fosl. mser. Thallus more smooth than in the typical form, and the cells smaller. This form assumes suborbicular crusts on a plain substratum, or almost surrounds small stones. It is up to about 2 mm. thick, here and there with very small excrescences. Also in structure it is closely related to the typical form, but the cells are frequently a little sSmaller than in the latter. The conceptacles look small and not well marked after the upper part has fallen away. The present form partly approaches certain forms of G. Notaristi partly rather resembles Lithothammion funafutiense f. purpurascens in habit. On the other hand, G.. Notaristi sometimes may be difficult to separate from specimens of Lithothammion Philippii not furnished with conceptacles of sporangia, and even in structure the limits are not always easy to draw. The conceptacles of sporangia in the genus Goniolithom in certain stages rather approach in shape those of cystocarps in Lithothummion, and, therefore, such speci- mens of the said species may also be confounded without closer examination. The typical form of the present species is only known from the south coast of Africa; f. australasied has been picked up from a depth of 3—5 fathoms in Western port, Victoria, and kindly communicated to me by Mr. J. Gabriel. G. Börgesenii Fosl. mscr. Thallus forming irregular, 2—5 mm. thick crusts on Corals, with wartlike or irregular excresences frequently 3—5 mm. in dia- meter. Conceptacles (of sporangia?) subhemispheric with a central pore, 300—400 p in diameter. The crust develops more or less numerous, smaller or larger, wartlike or irregular excresences whichisometimes are crowded and anastomosing. However, these eXcrescences not seldom are due partly to the uneveness of the substratum partly to their co- 20 M. FOSLIE. [1900 vering up extraneous objects. Besides, in most of the specimens seen a great number of Bryozoa and other animals contribute to the irregularity in the development of the plant, and in part also appear to contribute to divergences in structure. In this respect it rather reminds one of Lithothammion funafutiense, the league between plant and animal almost amounting to symbiosis. With reference to structure the species is more irregular than any other one known to me. In a couple of sections examined I have not seen any real hypothallic layer, but it may be remar- ked that the crusts often almost alternate with Bryozoa or other animals, and the lower parts of a crust sometimes at least are almost mouldered. The basal cells seem to be elongated and ver- tically oblique. Otherwise the layers of tissue are very irregular. The cells are frequently rounded, seldom a little vertically elonga- ted, partly small, 5—10 p in diameter, partly and more frequently larger, 10—18 p, or sometimes 25, occasionally up to 30 p in diameter. Here and there on a section are to be seen short or longer, horizontal or feebly curved but indistinet rows of minute cells at intervals of 3--6 layers of large cells. In the cortical layer are some scattered and large ones which appear to be he- terocysts. The conceptacles are subhemispheric or subhemispheric-conical, 300 —400 p in diameter seen from above, and perhaps being those of sporangia with the upper part fallen away, if not in fact stun- ted organs of one or other kind without developed spores. I have examined a rather great number of these conceptacles, but I have not succeeded in finding any trace of spores, partly being empty partly filled with carbonate of lime in compact masses, or animals, or sometimes even hard and reddish masses apparently of some animal origin. On a section the conceptaeles most nearly agree with those in Gomiolithon. However, I am not sure whether the species in fact is a Go- niolithom or perhaps Lithophyllum (Lepidomorphum). Here I refer it to the former because it in several respects stands nearest to G. Notarisit, although rather differing in habit, in which respect No. 6] NEW MELOBESIBAE. 21 it approaches Lithoph.verrucosum, the latter hitherto only known from Australia. G. Notaristi is an extremely varying species, and the limits of it appear to be difficult to draw judging from the mate- rial at my disposal. I venture however to adopt the present plant as a new species especially on account of the structure which certainly rather approaches forms of G. Notaristi, but on the other hand it cannot be referred to this. The species has been collected at St. Croix, West India, by Mr. F. Börgesen. Here it grows together with a Ssomewhat stunted form of G. mamillare. A. yong specimen on a Coral from Barbados (Prof. G. Lagerheim) seems to belong to the same species. G. Udoteae Fosl. mscr. Thallus crustlike, of indefinite shape and extent, 150—200 p thick, with almost smooth surface. (Conceptacles (of sporangia?) conical, 800 p in diameter at the base. The species forms light rosy, suborbicular, at length confluent erusts of indefinite shape and extent on Udotea, 150—200 p thick. New ecrusts are occasionally formed upon the primary, or when trumbling the one crust sometimes stretches itself over the other but loosely clinging to the subjacent. The surface is smooth or slightly rugged, in the latter case mainly caused by covering up small extraneous objects. Å section of the crust shows a proportionally vigorous hypo- thallic layer occupying almost the lower half of the crust. It is composed of rather irregular cells which are frequently elongated and up to twice as long as broad, or 15—30 p long and up to 15 p broad. The lower rows are almost horizontally stretched over the substratum. The perithallic cells are rounded, 7—15 p in diameter, sometimes however square or a little vertically elon- gated. Heterocysts are rather numeraus and large, about 36 p long. I have seen but a couple of not well developed conceptacles on specimens taken in January— March, and I am not sure whether they are those of sporangia or perhaps ceystocarps. They are 22 M. FOSLIE. [1900 conical, about 800 p in diameter at the base and of about the same height This species stands near to G. Notarisii, but is distinguished both in habit and structure. It is hitherto only known from West India, on Udotea flabel- lata at St. Croix, Little Princess, collected by Mr. F. Börgesen. Melobesia Lamour. emend. Subgen. Eumelobesia Fosl. M. bermudensis Fosl. mscr. Thallus forming delicate patches of indefinite shape and extent on stones, about 30 p thick, superposing at length up to 150 p thick. Conceptacles of sporangia superficial, hemispheric-conical, 150——180 p in diameter. Sporangia four-parted, 55 p long by 30 p. The species forms small or larger, more or less irregular patches on a kind of loose limestone, at length confluent or nearly so, of indefinite shape and extent, with entire or crenulate margin. The erust is not quite smooth which however apparently depends on the uneveness of the substratum. It is dull, and the colour is in a dried state å greyish-white, only a little differing from that of the substratum, however here and there with a feeble rosy shade. On a vertical section of the crust the basal cells are shown to be square or most frequently vertically elongated, 10—18 p high by 10—12 p, with rather thick walls and very small cortical cells. Å solitary layer of a crust frequently has a thickness of about 30 ,, but very often the one crust stretches itself over the other, and up to 5 or 6 superposing crusts are sometimes to be found by a thickness of up to about 150 p, each of them partly loosely partly closely clinging to the subjacent. The conceptacles of sporangia frequently are densely erowded especially in somewhat extended crust-complexes, superficial and hemispheric-conical, 150—180 p in diameter at the base. The sporangia are four-parted, about 55 p long by 30 p. The species stands on the one side near to Melobesia caspia No. 6] NEW MELOBESIEAE. . 23 Fosl. and on the other M. confervicola (Kitz.) Fosl. It much resembles the former in habit, but differs especially as regards the conceptacles as well as in structure, and so also in part as regards the latter but hitherto not well known species. The present species is only known from Bermuda. Herb. W. G. Farlow, no. XXVII. M. Cymodoceae Fosl. mser. Thallus at first forming almost orbicular, afterwards confluent patches of irregular shape and extent on the leaves of Cymodocea, composed of a solitary layer of cells except in the neighbourhood of the conceptacles. Conceptacles of sporangja partly solitary, subhemispheric or subhemispheric-conical 200—280 p in diameter, partly confluent in short streaks or small whorls. Sporangia four- parted, 110 p long by 55 p. In åa young stage the species forms scaly, almost orbicular or sometimes reniform patches which in åa more advanced stage often are crenate or irregularly lobed, afterwards more or less confluent and of indefinite extent, frequently however with rather visible limits between each crust. The one crust sometimes stretches itself over the other, or cuniform between each other, and at length almost covering the leaves of the host. The colour is in a dried state greyish with a rosy shade, or light rosy. On a vertical section the basal cells are up to about 1/5 times higher than broad, or 10—12 by about 7 p, with rather thick walls. Seen from above the cells are in the monostromatic part 12—18 p long and 8—12 , broad, with small cortical cells. The conceptacles of sporangia are much varying in external appearance, occupying the greatest part of the crust, partly soli- tary but frequently crowded, subhemispheric or subhemispheric- conical, 200—280 p in diameter, partiy and more frequently con- fluent, forming short streaks on the surface of the frond, or very often small whorls composed of 4—6 confluent conceptacles looking like a large and solitary one with depressed centre, or now and then small flattened wartlike prominences reminding one of å rather 24 M. FOSLIE. NEW MELOBESIBAE. [1900 No. 6] large sorus with almost whorled orifices. The sporangia are four- parted with a very short foot, about 110 p long by 55 p. The species grows on the leaves of Cymodocea antarcttea and is hitherto only known from the southern coast of Australia, gathered in Port Phillip, Victoria, by Dr. F. v. Muller according to speci- mens in berb. Prof. N. Wille. Specimens long ago received from the late Prof. Areschoug labelled Victoria are probably from the same locality as the above. Printed 18 II 1901. ARKÆOLOGISKE UNDERSØGELSER G00 OBERSTLØJTNANT R. ZIEGLER DET KGL NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1900. NO. 7 AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 1901 Paa søndre side af halvøen mellem Eresfjorden og Eidsvaags- bugten — ved enden af Langfjorden, som i en udstrækning af ca. 3 mil skiller ,Romsdalshalvøen" og dens selvstændige fjeld- komplekser fra de" indre Romsdalsfjeldmasser, ligger gaardene Bogge. Paa Eidsvaagsiden af halvøen er nærmeste gaard Nessets præstegaard, og forbi disse gaarde er for tiden under oparbejdelse en chaussé, der langs de bratte fjeldsider vil komme til at danne forbindelse for trafik og turistliv mellem Eidsvaag og Hikisdalens naturskjønne fjeldtrakter. Seet fra Bogge fortoner Eikisdalsfjeldene sig som mægtige tinder og stup med enkelte takker øverst, bratte rygsider, slakke, skarpe egger og svagtheldende fjeldflaaer indover mod de næsten lodrette nederste afstyrtninger mod dal og fjord. I hine tider, da indlandsisen endnu hævede sine mægtige bræmme i de indre fjeldregioner, efterat ,Storbræen" under sin svinding forlængst havde blottet øer og skjær udenfor mod havet, laa Fresfjordens og Eikisdalens bassin som en afløbsrende for jøklernes is- og grusmasser; fjeldsiderne op fra fjorden af ved Bogge viser dette tydeligt nok. Den nordøstlige fjordlinje gjør her en bøj, det mægtige tryk stod paa dette sted omtrent bent paa, og glatte svaberg viser, med hvilken magt ismasserne og deres Skuringsmateriale, grusen, her har maattet presse sig frem under sin vandring udover. Fjeldsiden ned imod fjorden har oprindelig faldt af i flere uregelmæssige terrasser, hvis afheldninger nu paa længere strækninger danner glatte skuringsflader, ,svaberg". Og i et af dem har disse kysters vistnok første mennesker ogsaa efter- ladt sig tause, men talende spor. Ca. 300 m. østenfor Yttre Bogges huse er der i fjeldfladen indridset en gruppe dyrefigurer, der længe har været paaagtet af strandens beboere, og som vistnok kun gaardenes isolerede belig- genhed har hindret en mere udstrakt agtpaagivenhed paa. Højden 4 | R. ZIEGLER. [1900 over flomaal er 24 m., men øverste terrasse af svaberg ovenfor ligger næsten dobbelt saa højt. Har — hvad der vel er grund til at antage — fjeldsiden paa dette sted ligget lavere i forhold til havfladen, maa altsaa kystlinjen have sænket sig i samme mon som landet steg; men — til mere end et snes meter kan ialfald hævningen ikke have udstrakt sig, siden denne helleristning blev ti. Ejendommeligt er det i denne forbindelse, at myrlaget i land- skabet om den nordenforliggende Fidsvaags bund — efter en kurve, som noget nær synes at svare til helleristningens højde o. h. — differerer paafaldende i dybde ovenfor og nedenfor. Langs hoved- vejen over det ca. 8 km. brede eide mellem Eidsvaag og Fidsøren ved Sundalsfjorden viser myrbruddene opover indtil omtr. i samme højde som Bogge kun en forholdsvis ringe dybde, medens de længere oppe paa eidet temmelig brat voxer til en dybde af indtil flere meter; dette viser sig ogsaa rundt om i fjordbundens landskab. Ristningernes hovedfigur er en stor elg med hovedet vendt mod øst.*) Konturlinjernes dybde og bredde er i det væsentlige ens, bredden 4.3—5 cm., dybden 1—1.5 cm.; deres tversnit skaalformigt med afrundede sidekanter, en form, som 1 det væsentlige vistnok har eksisteret allerede fra deres oprindelse af, om ogsaa senere forvittring kan have bidraget noget til udjevningen. Bjergarten er nemlig saa haard, at vejr og vand neppe kan have afstedkommet den i saa betydelig mon som forholdet viser. De øvrige figurer er i sine former saa udpræget forskjellige fra elgfiguren, at man af den grund fristes til at antage, at de skriver sig fra en anden tid og andre hænder. Om de er ældre eller yngre, og om de enkelte figurer i de tilsyneladende forskjellige grupper indbyrdes skriver sig fra samme tid, synes uvist. Etpar enkelte streger ved den figur, der krydser elgfigurens forben, skulde kunne tyde paa yngre dato, men selve stregene er saa utydelige, *) Højden er (kfr. tegningen) l.55 m., Åroppens længde fra bryst til bagpart 1.3 m., fra snude til bagpart 2.9 m., tykkelse paa midtpartiet 0.75 m.; be- nenes højde O.g5 m., afstand under bugen 0.54 m., laarbredde O.g4 m., ved hælleddet 0.19 m., ved hovleddet O.97 m.; forbenets bredde oventil O.gj m., ved knæet 0.49 m.; hovlængderne 0.49 m.; hovedets længde O.53 m., bredde over snuden 0.16 m.; halsens bredde ved hovedet 0.39 m., nærmest kroppen 0.53 m. No. 7] ARKÆOLOGISKE UNDERSØGELSER I 1900. 5) at tvivismaalet ikke synes at kunne løses herved. Heller ikke er linjerne med hensyn til dybde og bredde og kanterne væsentlig forskjellig fra elgfigurens; ved de fleste større og tydelige figurer er tversnittets dimensioner næsten nøiagtig de samme. Åt disse - figurer skal antyde ren er vel utvivisomt, — muligens hjort. Den enkelte figur længst tilvenstre minder om renflokkenes ,vagtsemle*. Angaaende linjernes tilvirkmingsmaade i det haarde graastens- berg er det naturligvis vanskeligt at udtale noget bestemt. Efter min formening er de fremkommet ved gmidning med en haardere stenart, — hvad deres jevne, i profil halvrunde form og afrundede sidekanter synes at bekræfte —, og er dette tilfældet maatte vel muligens rester af det anvendte arbejdsmateriale kunne være at finde nedenfor i de til svaberget stødende jordlag. Nogen under- søgelse 1 denne henseende tillod tiden mig ikke. Spørgsmaalet om, i hvilken hensigt dette vistnok møjsomme- lige arbejde har været udført, vil det ligeledes være ønskeligt at yttre nogen formening om. De i sædvanlige helleristninger Saa almindeligt forekommende skibsfigurer mangler her ganske. Tanken om nogen bedrift paa sjøen er altsaa ikke søgt gjengivet. Skulde her eller i nærheden have været vejdestedet for en periodisk driv- jagt fremover halvøen og figurerne være indristet i en eller anden betydning i forbindelse hermed? | At specielt stenaldersfolket har levet og færdes i disse trakter i forholdsvis stor mængde, bevises ved antallet af sten- og flinte- sager, der fra disse egne til dato er indkommet til samlingerne. At det ikke er meget større, skyldes vistnok væsentlig uvidenhed og ligesyldighed af vedk. findere. Under et ophold paa Eidsøren fik jeg opspurgt en ,flintedolk”, som skulde være funden paa Toven, den øverste gaard paa ejdet, men den var i en skolelærers besiddelse og var ikke til at erhverve for samlingen. Dens konturrids vedligger. Derimod var jeg saa heldig at faa indkjøbt en øxe af sten med rundt skafthul, temmelig slidt og forvittret, fundet i myren — ligeledes paa Toven. Molde 93901 ja El OE *uapofg vif 1905 95909 PASKEed å BEEN DE on Vai INNA EK Hk ee dm bk kN AE DBogge- 5 æesSseEf : Sag — == v728Ådalevøez —- PT az rd) %; == GE > na — 2 3 & & G F ; 7 5 > % EN TET Kr Ben Bent Es BAG Br ee fo Å ET 7 0 må VED GLOMEN I MELØ HERRED I NORDRE HELLERISTNINGER HELGELAND AF AMUND HELLAND DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1900. NO. 8 AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 1901 I Glomen eller Glomsfjorden (Glomfjorden paa Nissens kart), en fjord, som gaar ind mod østsydøst mod den nordlige del af Svartisen, angaves at forekomme ,forsteninger" af ren, elg, bjørn og kveite. I den anledning reiste jeg derind i august 1897. De angivne forsteninger viste sig at være helleristninger. Bergarten er en lys granit, finkornet og glimmerfattig, i høiderne overleiet af en mægtig lagdelt formation, sandsynligvis glimmerskifer. Selve fjordbunden, hvor helleristningerne forekommer, er her ubeboet; et vand Fykanaavatn (Fykanaagvatn synes befolkningen at Sige) ligger her i en høide af circa 81 meter og sender sit afløb Fykanaaen ned til fjordbunden i en mægtig tos. Fjeldet omkring Fykanaavatn, graniten, er paa flere hundrede arers udstrækning helt nøget, med flade eller jevne svaberg, hvilke er bedækket med overmaade talrige friktionsstriber efter bræer med retning mod n. n. v. Det er ikke ofte man ser et saa stort felt med saa talrige striber ligge saa uforandret lige i dagen som her. Disse store flader er saa jevne, at de egner sig godt til hellerist- ninger, og der angives at forekomme ialt 24. Jeg har seet 16. Tegningerne ligger i en høide fra 95 til 140 meter over havet og i en afstand af circa 11/3 km. fra havbunden, paa nordsiden af vandet i nogen afstand fra dette, og ikke alle tæt sammen, men nogle her og andre der, spredt med nogle hundrede meters afstand. Hoslagt følger 6 tegninger, tre ren, en elg, en bjørn med et hoved af ren, samt en fisk, alle i maalestokken 315. Omridsene eller stregene er I til 2 centimeter brede, fjeldet omkring er som sagt nøget, dog med et svagt overdrag af lavarter, og disses forekomst i stregerne viser, at tegningerne ingenlunde er moderne. Hvis man fører fingrene tvert over stregene eller om Å " 4 AMUND HELLAND. HELLERISTNINGER. [1900 No. 8] ridsene af tegningerne, føler man, at fjeldet ikke er Saa ru i selve stregene; disse eller tegningerne i det hele synes da at være frem- komne ved at skure overfladen, vistnok med stene. Omridsene er ikke dybe. | Folk er tilfældigvis blevet opmærksom paa disse ristninger; nogle siger, at de har været iagttagne i slutningen af sekstiaarene, men det er først i det sidste aar, at der er blevet talt noget om dem udenfor bygden. 20 august 1897. bi Ree n på Å pr et DETRSKONG ELIGESNORSKE VIDENSKABERS SELSKABS AARSBERET NING FOR 1900 AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 1901 Direktionens Aarsberetning for 1900. Selskabets Byggevirksomhed, der efter Opførelsen af Østfløien havde hvilet i forrige Aar, blev atter besluttet gjenoptaget Vaaren 1900. Efter at der var udstedt de fornødne Anbud, begyndte Op- førelsen af den projekterede Sydfløi ud paa Sommeren, og Bys- ningen blev bragt under Tag, og Indredningen tildels paabegyndt inden Aarets Udgang. Forinden man gik i Gang med Arbeidet, havde man imidler- tid fundet det fornødent at underkaste de foreliggende Planer og Overslag en fornyet Gjennemgaaelse, og denne Gjennemgaaelse førte til, at man besluttede at foretage enkelte Forandringer i Bygge- planen. Af disse kan særlig fremhæves, at man for at skaffe ud- videt Plads vedtog at forøge Sydfløiens Længde med 2 M.,, og at man for bedre at kunne udnytte Rummet paa Loft og i Kjelder besluttede at ombvgge Hovedtrappen og opføre den af Sten istedet- for som oprindelig forudsat af Træ. Disse Forandringer i Forbin- delse med de forøgede Arbeidspriser og Priser paa Byggemateri- alier nødvendiggjorde nogen Forhøielse af Omkostningsoverslaget, idet det blev beregnet, at det nye Byggeforetagende (Sydfløien og en Paabygning med 1 Etage af Partiet mellem Bibliotheks- og Musébygningen) vilde medføre en samlet Udgift af ca. 57000 Kr. (hvoraf 10,000 Kr. til Inventarium). Selskabets Byggefond udgjorde ved Udgangen ar 1899 hen- imod 20,000 Kr., hvoraf 15,000 Kr. var bevilget Selskabet som Bidrag af Statskassen for Budgetterminen */7 1899—31/3 1900. Efter hvad der var Forudsætningen ved denne Beregning, turde man desuden gjøre Regning paa et yderligere Statsbidrag for Terminen */, 1900 — 31/» 1901 af 5,000 Kr., hvilket Beløb ogsaa af Storthinget blev 4 AARSBERETNING FOR 1900. bevilget efter Direktionens derom indsendte Andragende. Der vilde imidlertid efter Overslagene kræves en yderligere Byggekapital af 32,000 Kr. til Fuldendelse af Byggearbeidet. Dette Beløb haabede man åt kunne tilveiebringe ved fortsatte Bidrag dels af Brændevins- 'samlaget, dels af Staten. Man androg saaledes Brændevinssamlaget om, at der maatte tilstaaes Selskabet et Bidrag til dets Byggefond | af 15,000 Kr.; men opnaaede kun et Bidrag af 4,000 Kr. af Sam- lagets Overskud for 1899. Ligeledes indsendte man til Statsmyn- dighederne Andragende om et Bidrag af 20,000 Kr. af Statskassen. Men paaberaabte sig i Andragendet, at Staten har ydet meget mindre til Opførelse af Lokaler for Selskabet, end det har været Tilfældet ligeoverfor andre lignende Institutioner her i Landet. Saa- ledes har Staten intet Bidrag ydet til Opførelsen af Østfløien og heller ikke til Selskabets ældste Bygværk i 60-Aarene, og ved Bygge- arbeidet i 70-Aarene blev kun ca. !/3 af Udgifterne dækket ved Statsbidrag. Samtidig androg man om, at der til Selskabets Driftsudgifter maatte tilstaaes Selskabet samme Statsbidrag som forrige Aar, nem- lig ordinært 10,000 Kr. og extraordinært 2,000 Kr. Hvad det extra- ordinære Bidrag angaar, der tidligere var anvendt til Løn for Le- deren af de af Selskabet foranstaltede praktisk-videnskabelige Fiskeri- undersøgelser, fremhævede man, at om der end i denne Henseende var truffet en anden Ordning, idet disse Undersøgelser for Frem- tiden vilde overtages af den herværende biologiske Station, var det dog nødvendigt for Selskabet fremdeles at beholde Bidraget, idet det tiltrængtes til den videnskabelige Undersøgelse af det zoolo- giske Materiale, som dels allerede i rigelig Mængde forefindes i Sel- skabets Samlinger, dels vil indvindes ved den biologiske Stations Undersøgelser. Ingen af disse Andragender om Statstilskud var endeligen af- gjorte ved Aarets Udgang. Som Byggekomité har ligesom i 1899 forrettet Overlæge Bryn, Overlærer Rygh og Konservator Foslie. Da Hr. Rygh i Løbet af Sommeren anmodede om Fritagelse for dette Hverv, fandt man idet ikke fornødent i hans Sted at vælge noget nyt Medlem af | Komiteen. AARSBERETNING FOR 1900. 5) Angaaende Samlingernes Tilvækst og Tilstand henvises til de denne Aarsberetning ledsagende indberetninger fra Bestyrerne af de - forskjellige Samlinger. Aabningstiderne har været de samme som i 1899. Da Bibliothekarposten fra Begyndelsen af September blev ledig ved, at Arkivar Koren havde opsagt sin Post som Selskabets Bi- bliothekar, varetog Hr. V. Ronander som kst. midlertidig de løbende Forretninger, indtil Cand. mag. Th. Petersen under 1Ode Oktober ansattes som Bibliothekar. Samtidig besluttedes Bibliothekarens Løn forhøiet fra 1,000 til 1,200 Kr. Fra Komiteen for Oprettelse af et Folkebibliothek i Trondhjem modtog Direktionen en Opfordring til at tage under Overveielse, hvorvidt en Kombination af Bibliothekarposterne ved Selskabets Bibliothek og det oprettendes Folkebibliothek skulde være ønskelig og kunne lade sig iværksætte. Direktionen fandt imidlertid, over- ensstemmende med indhenteae Erklæringer fra Samlingsbestyrerne og Bogudvalget, ikke for Tiden at kunne give en saadan Ordning sin Tilslutning. Da Hr. Knut Dahl overtog Stillingen som Bestyrer af den her- værende biologiske Station, først som kst., siden som fast ansat, blev det ham tilstaaede Stipendium ledigt fra l5de Juni. I Hr. Dahls Sted som Zoolog ved Selskabet ansattes under 19de Decbr. Filos. Kand. Gustaf Swenander fra Upsala. Efter Andragende tilstodes der imidlertid Hr. Swenander Udsættelse med at tiltræde sin Stilling til Begyndelsen af Juni 1901. Efter at de af Selskabet drevne praktisk-videnskabelige Fiskeri- undersøgelser er overtaget af den biologiske Station, havde Selska- bet kun ringe Brug for den i sin Tid til disse Undersøgelser an- skaffede Slup ,Delphin". Man besluttede derfor at indgaa paa et Tilbud fra den biologiske Station om at overtage Sluppen med Inventarium og Redskaber for en Kjøbesum af 1,200 Kr., der dæk- kede den resterende Gjæld paa Sluppen fra lste April. Til videnskabelige Undersøgelser har været bevilget følgende Stipendiebeløb: til Hr. K. Dahl som Aflønning Kr. 2,000, hvoraf paa Grund af hans Udtræden af Selskabets Tjeneste kun ca. Halv- delen er bleven benyttet, til zoologiske Undersøgelser 400 Kr, til 6 AARSBERETNING FOR 1900. algologiske ved Hr. Foslie H. M. Kongens Bidrag til Selskabet 400 Kr., til arkæologiske 150 Kr. Af det sidstnævnte Beløb blev der til- staaet Hr. Oberstløitnant Ziegler 50 Kr. til en arkæologisk Reise i Romsdalen. Endelig bevilgedes der Konservator Ove Dahl et Bi- drag af 100 Kr. til en botanisk Reise væsentlig i de indre Dele af Finmarken. Selskabet har udgivet Skrifter 1899 med følgende Indhold: B. Lysholm: Bidrag til Coleopterfaunaen i det trondhjemske. II. M. Foslie: Notes om two Lithothamma from Funafuti. 3. N. Bryn: Enumarantur musci, qvos m valle Norvegiæ Sætersdalen observavit. NW == 4. OQve Dahl: Biskop Gunnerus Virksomhed, fornemmelig som Botaniker, tilligemed en Oversigt over Botanikens Tilstand i Danmark og Norge indtil hans Død. 1II. Johan Ernst Gun- nerus. Tillæg II Uddrag af Gunnerus's Brevveksling, særlig til Belysning af hans videnskabelige Sysler. Hefte 5. M. Foslie: New or eritical Calcareous Algæ. B. Hartmann: Myntfundet fra Sand i Værdalen. M. Foslie: Remarks om Melobesiæ im Herbarium Crouan. 8. Th. Petersen: Arkæologiske Undersøgelser i Namdalen 1899. 9. K. Rygh: Spredte Meddelelser fra Oldsagsamlingen. 10. Aarsberetning for 18909. Den sidste, der indeholder Direktionens Aarsberetning og I Ov O Samlingsbestyrernes Indberetninger, er ogsaa trykt særskilt og ud- delt gratis i et større Antal Expl. bl. a. til Herredsstyrelser og Sognebibliotheker i det trondhjemske, Bladredaktioner m. fl. [alt udgjør Skrifter 1899 noget over 20 Ark. Selskabets aarlige Fest høitideligholdtes paa H. M. Kongens Fødselsdag den 2lde Januar i Kathedralskolens Festsal med et Foredrag af Præses over: ,Træk i det 19de Aarhundredes Fy- siognomi*.1) Desuden er der holdt 2 Medlemsmøder i hvilke følgende Foredrag er blevne afholdte. 1) Trykt i Trondhjems Adresseavis No. 31 og 36, 1900. AARSBERETNING FOR 1900. % Den 12te Januar af Cand. philos. Fredrik Wallem over: Livstræet i orientalsk og kristelig Kunst. | Foredraget omfattede det orientalske Symbols Vandringer fra Kaldæa til Middelhavslandene, dets Optagelse i den oldkristelige | Kunst og videre Vandring mod Nord til Skandinavien, hvor det forekommer under den romanske Stilperiode, — samt en Oversigt over de Theorier, som har været opstillede til Forklaring af Sym- bolet i dets Sammenhæng med semitisk Trek Foredraget illustreredes med Tegninger. I Møde den 25de April holdt Stipendiat K. Dahl et Foredrag «over Vestaustraliens Dyreliv, og Myntsamlingens Bestyrer gav Meddelelser om Myntfundet fra Sand i Værdalen (cf. den i Skrif- i ter 1900 indtagne Afhandling om samme). Paa Konsul Anton Mathias Jenssens Legat og den for samme udfærdigede Fundats er der meddelt Stadfæstelse ved Kgl. Resolu- tion af 19de November 1900. Fundatsen er aftrykt som Bilag til «denne Aarsberetning. Efter at Bygselen af Selskabets Legatarer P. Aas & Hustrues Gravsted paa Domkirkegaarden var udløben, har man paany bygs- let samme Gravsted. [ Generalforsamling den Ode November foretoges Valg paa Præses og et Medlem af Direktionen istedetfor Overlærer Wleugel, hvis Funktionstid var udløben. — Begge de aftrædende gjenvalgtes. Ligeledes gjenvalgtes til Revisorer Ingeniør Schmidt-Nielsen og Ad- junkt Schøyen. Selskabets Kapitalformue (uberegnet Byggefondet) udgjorde ved Udgangen af 1900 noget over 190,000 Kr. Derimod skyldte Selskabet til Kongsbergs Sølvværks Driftsfond 18000 Kr. Med Hensyn til Aarets Indtægter og Udgifter henvises til om- staaende Extrakt af Regnskabet. Trondhjem i Direktionen for det kgl. norske Videnskabers Selskab 1901. K. Lossius. B. Lysholm. S. Wleiigel. Halfdan Bryn. Axel Sommerfelt. J. Richter. AARSBERETNING FOR 1900. DE Ro NG) Extrakt af det kgl. norske Videnskabers Selskabs Kasseregnskab for 1901. n/dite ot: HF MiKornens FGdagod 10000 Kr: 40000 Statskassens dør Ho » 11,50000 BrændevinssamaæesNdo NN s 1 6000/00 Sparebankens dom aa kn » 4,000.00 Renter i 1900: ?/3 af Hammers Legats Renteudbytte Kr. 3,330.03 Å > Poulsons 40. do. 125233 Aas & Hustrues do. do. 600060 Benneches do. do. 00 AM! Jenssens RLegats1OQverskud NN 28307 Af Kassebeholdning i Throndhjems Sparebanken ET: M 109.20 710069 Udbytte af Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelse , 2,081.44 Konunsent ane SorMedenner 032000 viola past Sue Delyma” $a 05009095 0606 $ 600.00 SalefafzoolosskemPDunetere 2 270.52 Sale af Skilter JG Å 229.50 ndkonmed i EPssne Er PN % 45.39 Kr. 33,559.48 Uran Saldo fra 1899 IKS, 192.20 Lønninger: Sekreteren Kr. 50000 Kassereren NN 500100 Oldsagsamlingens Bestyrer . . . ... » 2,400.00 Do. bræparan EE 0000 Myntsamlingens bestyrer NE 00100 Overf. 3,900.00 OD AARSBERETNING FOR 1900. Overf. 3,900.00 Den zoologiske Samlings Bestyrer.. - , 2,500.00 Do. Præparanter , 1,550.00 Den botaniske Samlings Bestyrer (tillige Medbestyrer af den zoolog. Samos ae alina eds 200100 Mimeralsamlingens Bestyrer . >... 300.00 Båoeee FP » 1,041.66 Veeeser FT 2600:00 RPevsoene: 4 * 50.00 Samlingerne: ae Oldsagsamlingen - +22 Krmo56070 b. Do. Biploiner Po alO crryvnisamlngen 5: > 1-2 02460052 aeDenrzo0lngiske Samling 1-0 HRS 356081 e. Den botaniske do. GEO ll Pi lineralsamlingen > - 2. 00 ; 148.40 osssibiotneket.+ - sa ete 160918 Praktisk-videnskabelige Fiskeriundersøgelser og Supgabepunmse:4-" 2 +42 GSE pender +Ju EN Her ap Vdsvee ale Bysmreer svare 00 Skader gg Guam SSRS kenter år Pee Bretaldne kestaner JR Fællesudgifter. OpsynriNSamlmsgerne +- 2-0 Kr 22500 b kauslee å 86 06 osekyskosbrænde. ...- 2000 P 801.14 dertliældsenVdsitter . -H0 å 410.29 . Beholdning (deraf Bibliotheket og Samlingerne Ko JO NPR Å 59 12,441.66 9,180.91 1,953.45 650.40 1,535.46 364.83 698.67 810.00 12.00 1,522.49 4,197.41 XT. 99,059.48 10 AARSBERETNING FOR 1900. Oversigt over Status for Selskabets Legater og Fonds pr. je OE Hammers Legat: 712 1900. Beholdning fra dSJOPE EE Kr. 100,767.25 Af Renterne i 1900 (Kr. 4,995.04) opleges H å 1,665.01 Kr. 102,432.26 Poulsons Legat: Beholdning fra 1899 . . . . .. NNS506S Af Renterne i 1900 (Kr. 1,479.39) pes E 246.56 SOG Aasjogikiustrueskeea 20000100 Benneches 20000/00 Jenssens Legat NE NN 25100000 Fondet af 1881: Beholdning fra EJ Re > 106079 Renter OOS EEE. Å 53.00 A VIS Kr. 190,643.24 Byggefondet: Behnoldninc fra SOON Kr. 19,338.43 Statskassens Bidrag for 1900 .,, 5,000.00 Brændevinssamlagets do. . . » + » 4,000.00 Indvundne Renter O00MA 856.84 Kr. (29119527 Frasaar Udgifter 1 1900P FPS GR Kr. 15,478.42 AARSBERETNING FOR 1900. 11 Fundats for Konsul Anton Mathias Jenssens Legat til det køl. norske Videnskabers Selskab. Sele Konsul Anton Mathias Jenssens Legat, hvis Kapital udgjør 25,000 — fem og tyve tusinde — Kroner, forvaltes og bestyres af Videnskabsselskabets Direktion. Legatet er grundlagt ved en til Selskabet af Enkefru Caroline Jenssen skjænket Kapital, stor oprindelig 50,000 — femti tusinde — Kroner, hvoraf den ene Halvpart efter Giverindens Bestemmelse er anvendt til Indkjøb for Selskabets Regning af kgl. Fuldmægtig Thorvald Boecks Bibliothek. Legatets Kapital skal være uangribelig og anbringes mod Pant i fast Eiendom mod reskriptsmæssig Sikkerhed saaledes som for Umyndiges Midler bestemt. Sj Renterne af Kapitalen anvendes til Fordel for Selskabets Bib- 1liothek, idet det iagttages, at der ikke af Hensyn til de forøgede Midler, som derved tilflyder Bibliotheket, sker nogen Afknapning i den ordinære Bevilgning, som tilstaaes Bibliotheket af Selskabets øvrige Midler. I 4 Legatet stilles under den for offentlige Stiftelser Sædvanlige Kontrol, hvorefter dets Regnskaber bliver at revidere og decidere af Kirkedepartementet. Trondhjem i Direktionen for det kgl. norske Videnskabers Selskab den 27de September 1900. K. Lossius. B. Lysholm. S. Wleugel. Halfdan Bryn, Axel Sommerfelt. 1 Richter, Vedtages. Trondhjem 2den Oktober 1900. Caroline Jenssen. 12 ; AARSBERETNING FOR 1900. Oldsagsamlingen. (Bestyrer K. Rygh). Oldsagsamlingen har i 1900 havt en tilvækst af 325 numere (katal.-nr. 5952 — 6276). Af stykker fra stenalderen er der ikke indkommet noget fra de tidligere kjendte Bopladse. Af de enkeltfund, som er erhvervede, er imidlertid flere særdeles værdifulde forøgelser af vor stenalder- samling. Deribiandt kan nævnes dolke og spydspidser af flint fra Vik i Flatanger, Kippervik i Halse og fra Grebbestad i Veø, skifer- spidser fra Butli i Aafjorden og Salbuvik i Bjørnør, økser med skafthul fra Kineb i Rissen og Røros, en flintøkse fra Gjæslingerne i Nærø, en smuk hulmeisel fra Brenne paa Frosta m. m. Fra ældre Jernalder er der foruden nogle vævskyttelformede beltestene indkommet et lidet gravfund fra Husan i Værdalen, hvoriblandt brudstykker af en stor og meget smuk urne af ler. Af de meget smaa brudstkr., som var bevarede, har kun endel ladet sig sætte sammen til større stykker, hvoraf 3 findes afbildede i Foreningens aarsberetning for 1900. Fra Hjelset i Stjørdalen er indkommet en liden, men meget værdifuld rest af et gravfund, nemlig en pincet af bronce med tilhørende bærering. Fra Yngre Jernalder indeholder aarets tilvækst en række fund af forskjelligt værd, enkelte temmelig righoldige. Fra Jystad i Børseskogn er et vaabenfund af sverd og spydspids fra 10de aarhundrede, vel bevarede, sverdet med rig sølvindlægning paa hjalterne, spydspidsen med en sterkt ornamenteret fal. Fra Forset i Melhus et større vaabenfund. Fra Bjørkan i Sparbuen et fund af vaaben og skaalformede spender. Fra Island paa Frosta et fund af temmelig medtagne jernsager, men tillige et sæt af 13 store spillebrikker af ben. Fra Dyva i Stjørdalen 2 gravfund med ovale skaalformede spender, en del af en bøileformet m.m. Fra Meldalen er indkommet en række jordfund, som efterhaanden er blevne ind- samlede af dr. E. Støren, og som han nu har overdraget samlin- gen som gave; de skriver sig alle fra gaarde i Meldalen og bestaar mest af vaaben af jern, mere og mindre vel bevarede, deriblandt AARSBERETNING FOR 1900. 13 flere sverd af jern. Dertil kommer en hel del andre fund, dels af enkelte gjenstande, dels af flere, mest jernsager. En af afdøde sorenskriver Kraft anlagt samling af sager fra forskjellig tid, som er bleven foræret til samlingen af hans arvinger gjennem frøken K. Kraft, indkom først ved aarets slutning og er derfor først ind- ført under tilvæksten for 1901. I det forløbne aar har der foregaaet færre grundgravninger i byen end i de nærmest foregaaende. Ved Kloakgravninger i Raad- stuealmenningen, Kjøbmandsgaden og Kongens gade er der dog fremkommet adskillige fund, hvoraf ikke faa fra Middelalderen. Gaver til samlingen er i 1900 modtagne fra følgende: Domkirkens restaurationsbestyrelse. Cand. mag. Th. Petersen. Uhrmager Grundahl. Stationsmester Brandt. Lensmand Flotten, Leka. Gaardbruger Arnt Stenvik, Stjørdalen. Kirketilsynet i Trondhjem ved Kirkeværge Raaen. Kapelmester V. Ronander. Gaardbruger Tho. O. Dybwad, Stjørdalen. Gaardbruger Joh. S. Dybwad, Stjørdalen. Maler P. Dybwad. Gaardbruger Iver Ler, Flaa. Gaardbruger Joh.s Husan, Værdalen. Gaardbruger Peter N. Solem, Overhallen. Tømmermand Martin Strøm, Trondhjem. Gaardbruger Henrik Forseth, Melhus. Gaardbruger O. Jullum, Stjørdalen ved Maler Grubbe. Doktor E. Støren. Gaardbruger Mikkel Re, Meldalen, ved dr. E. Støren. Gaardbruger Andr. Vold, Meldalen, ved do. Lærer Hilstad, Meldalen, ved do. Stadsingeniørkontoret, Trondhjem. 14 AARSBERETNING FOR 1900. Myntsamlingen. (Bestyrer B. Hartmann) Herved har jeg den ære at indsende beretning om myntsam- lingens tilvæxt og tilstand i aaret 1900. Samlingen er dels ved kjøb og dels ved gaver i aarets løb forøget med 9 medaljer (hvoraf 5 i sølv, 4 i tin og messing) 132 mynter (hvoraf 75 i sølv, 56 i bronce og kobber, I i messing), 10 pengesedler og 7 jetons eller festmærker, ialt 158 stykker, saa at den hele beholdning nu beløber sig til over 14,000 nr., deraf 1,167 medaljer, 331 pengesedler og 103 jetons. I kvantitativ hen- seende er forøgelsen ikke saa stor, derimod er der blandt de er- hvervede exemplarer mange værdifulde. Gaver er indkommet fra 14 forskjellige personer eller foreninger. Saaledes har Kgl. Veten- skaps-Akademien i Stockholm skjænket et exemplar i sølv af en ifjor præget mindemedalje over öÖfverdirektør F. T. Berg og bank- kasserer Chr. Brinchmann en saakaldt 8-brødre Thaler af sjeldnere type, fra Sachsen-Weimar fra 1617. Af givere kan desuden næv- nes oberstløitnant Hellesen, overlærer Arentz, kjøbmand P. J. Lars- son, arkivar Koren, provisor F. Lindeman, ingeniør W. Ramm og kontorist K. Petersen. Blandt de mere interessante numere er at nævne en svensk mark af sølv fra 1544, fundet i jorden paa gaarden Mule i Levangerskogn og en tysk sølvmynt fra Otto den 3dies tid (Adelheidsmynt), der er medtaget ved beskrivelsen af myntfundet fra gaarden Sand i Værdalen i aarsskriftet for ifjor- Endvidere en ungarsk Thaler fra 1535, en ældre slesvig-holstensk Thaler, en Elsazerthaler fra midten af det 16de aarh. og en sjel- den, gammel hollandsk kobbermynt, en relikviemedalje fra keiser Sigismunds tid og flere andre tyske medaljer af historisk interesse, samt en sølvmedalje præget 1796 i anledning af Edvard Jenners opdagelse. AARSBERETNING FOR 1900. 15 Den vigtigste erhvervelse er dog et større antal svenske mid- delalderske mynter, som samlingen hidtil har manglet og som er indkjøbt fra en numismatisk forretning i Stockholm. De ældste af disse er for den overveiende del brakteater med enkelte bogstaver eller tegn som kors og lign., de senere, navnlig fra Albrekts tid, ogsaa tosidige mynter med omskrift, ørtuger eller halve ørtuger. Herved er antallet af de svenske middelalderske mynter, som tid- ligere har været svagt repræsenteret, betydelig forøget. Nu naar samlingen er blevet saavidt betydelig, bør man, foruden hvad der leilighedsvis tilbyder sig, ogsaa gjøre mere systematiske indkjøb navnlig for at faa den nordiske afdeling saa komplet som muligt. Myntkabinettet er optaget som medlem af Svenska Numisma- tiska Föreningen og erholder saaledes alle de verker, der udgives af denne. Udgifterne har beløbet sig til kr. 246.07, altsaa kr. 46.07 over den givne bevilling. Overskridelsen er væsentlig fremkaldt ved det ovenomtalte indkjøb af svenske mynter, idet jeg med dette for øie har opsparet noget overskud i de nærmest foregaaende aar. 16 AARSBERETNING FOR 1900. Den zoologiske samling. (Bestyrere: For pattedyr- og fuglesamlingen M. Foslie, for de øvrige samlinger V. Storm.) Tilvæksten af pattedyr har i 1900 kun omfattet 9 ekspl. Af disse er væsentligst ved Bytte erhvervet et smukt ekspl. af afrikansk næshorn, samt daadyr. Desuden er anskaffet skelet af moskus- okse fra Grønland. Som supplement til den i forrige aar anskaf- fede moskusokse til udstopning er iaar indkjøbt ko og kalv af samme art. Fuglesamlingens tilvækst omfatter ialt 51 ekspl. Flertallet af disse er indenlandske arter til supplering af den ældre samling. Det var vist sig paakrævet at maganisenere endel pattedyr og fugle i et dertil indredet midlertidigt Rum paa Loftet. Øst- fløiens lste Etage, som har været bestemt for pattedyrsamlingen, kan ikke indredes, før det derværende midlertidige arbeidsrum kan sløifes og overflyttes til den under opførelse værende sydfløi. Endel pattedyr blev efter østfløiens fuldførelse i 1898 opstillet paa gulvet i denne fløi og med adgang for publikum. Det viste sig imidlertid snart, at især enkelte arter vilde komme til at tage skade, dersom de skulde henstaa her uden beskyttelse mod støv etc., indtil sydfløien maatte blive færdig. De mest ømtaalelige blev derfor ved delvis omordning og udrangering i vestfløien dels an- bragt i denne fløis skabe, dels paa loftet. Da vestfløien er over- fyldt og nu blot kan afgive plads for enkelte smaafugle, er en væsentlig del af aarets tilvækst ogsaa bleven magasineret. Af hensyn til den paabegyndte ombygning af hovedtrappen blev des- uden de i gangen udstillede pattedyr og fugle henimod aarets udgang dels anbragt i midlertidige skabe eller paa gulvet i østfløien, dels i det nævnte rum paa loftet. AARSBERETNING FOR 1900. VZ Om Fiske- og Fuertebratsamlingen skal meddeles: Ved Bundskrabningen erholdtes ved Tarven I Exemplar af Cottus Lilljeborgii samt et nyt Exemplar af Triglops Pimgelii; i Nærheden modtoges at en Fisker en stor Scomberesox. Saurus. Endvidere er fundet de hidtil ukjendte Æg af Raja midrosiens:s. Fra Hr. Kn. Dahl er modtaget en Samling Fiske i forskjellige Aldersstadier, fra Fjorden. Forøvrigt er hele Fiskesamlingen gjen- nemgaaet, forbedret og flere ældre Fxemplarer er erstattet; under et Ophold i Kristiania indkjøbte jeg Exemplarer fra Kristiania- fjorden. Desuden er præpareret nogle Fiskeskeletter. Gjennem Hr. Docent Østergren i Upsala har Musæet modtaget som Gave en righoldig Samling af Fiske og Evertebrater fra den svenske Nordpolexpedition 1900. Undersøgelser foretoges kun i ringe Udstrækning, hovedsage- lig ved Tarven, og blev der mest indsamlet Dubletexemplarer som Byttemiddel med andre Samlinger. Som Sjeldenheder kan nævnes et Par Arter af den sjeldne Slægt Sergestes samt den forhen kun i den arctiske Region fundne Buccmum finmarchicum. Ogsaa ved Tarven fandtes Brisimga coronata. Fra Universitetsmuseet er i Bytte mod Evertebrater fra Trondhjemsfjorden modtaget uden- landske Reptilier, Crustaceer, Myriopoder. Ogsaa til Bergens Mu- seum er afsendt Exemplarer. Af Insekter, Myriopoder, Arachnider fra Omegnen blev i sidste Sommer kun indsamlet ganske lidt, hovedsagelig paa Grund af det uafladelig slette Veir. Dog fandtes saavel af Coleoptera som Myriopoder nogle forhen nordenfjelds ikke fundne Arter. 18 AARSBERETNING FOR 1900. Den botaniske samling. (Bestyrer: M. Foslie) Samlingen er forøget med et betydeligt antal kalkalger, hvoraf! endel er dubletter af materiale, som bestyreren har havt til bear- beidelse. Fra universitetets botaniske museum har samlingen modtaget ca. 150 arter karplanter til komplettering af den fra professor Blytt i sin tid modtagne norske karplantesamling. Der mangler endnu. nogle arter, som forhaabentlig senere vil kunne erholdes. Dei forrige aarsberetning nævnte papæsker er anskaffet, og opklæbning af universitetets samling er paabegyndt, ligesaa fælleskatalogen. Som supplement til en i selskabets aarsskrift for 1900 trykt afhandling — New Melobesieae" — skal bemerkes, at forsaavidt Lithophyllum Farlowii maa vige prioritet for en anden omtrent samtidig og under samme Navn opstillet art af Heydrich, vil den førstnævnte blive at benævne Lithophyllum tumidum. Den i .Revised Systematical Survey of the Melobesieae" optagne art Melobesiu Corallinae Crn. henføres til Dermatolithon, og M. ha- palidioides Crn. maa ansees som en form af D.macrocarpum- Desuden skal til den i ,,Five new Calc. Algae* beskrevne Lutho- phyllum Okamurai føies følgende former: Artens antagelige hoved- form, f. japomica Fosl. mscr., ligner habituelt Lithophyllum race» mus f. crasst, og den som artens type omtalte kantede form be- nævnes f. angularis Fosl. mscr. Fra Samoa og Keeling-øerne foreligger en til samme art hørende form, f. subplicatu Fosl. mser. Den danner fritliggende, rundagtige masser indtil 15 cm. 1 diame- ter og skiller sig fra f. japomica ved i toppen mere uregelmæssigt fortykkede grene med knudrede udvækster, undertiden næsten tre- delte, eller sammentrykte og uregelmæssigt formede, ofte foldede og mere eller mindre anastomoserende, næsten jevnhøie. AARSBERETNING FOR 1900. 19 Mineralsamlingen. (Bestyrer: C, Schulz). Som det vil være den ærede Direktion bekjendt, har Mineral- samlingens Bestyrer paa Grund af de paagaaende Byggearbeider i det forløbne Aar maattet afgive sit Arbeidsværelse til Selskabets Vagtmester. De forskjellige Arbeidsrekvisiter har maattet nedstu- ves i Skuffer i Samlingen. Under disse Forholde har mit Arbeide i Samlingen været hindret. Det har været indskrænket til at holde Samlingen i Hævd. Under Udstillingen i Paris ifjor indkjøbtes et Snit af en silicificeret Træstamme fra Arizona. Til at montere denne paa eget Stativ savner man for Tiden Plads i Mineralsamlingen. Der er i Aarets Løb indkommet forskjellige Gaver til Samlin- gen, for hvilke Samlingens Tak er sendt Vedkommende. I nordenfjeidske Blade blev for et Par Aar siden bekjendtgjort, at Mineraler, Bergarter og Ertser gratis vilde bli bestemte, naar Stuf- fer indsendtes til Mineralsamlingen. Til dem, som ogsaa ifjor ind- sendte Stuffer til Undersøgelse, er Besked givet om de indsendte Stuffers Art og Indhold dels mundtlig, dels skriftlig. 20 AARSBERETNING FOR 1900. Bibliotheket. (Bibliothekar: Th. Petersen). Bibliotheket er i 1900 blevet forøget med 2082 Bind, 44 Karter og 9 Manuskripter, fordelte som nedenstaaende Tabel udviser. I dens sidste Rubrik er samtidig Udlaanet specificeret. Milviærttr - Udlaan. Ved G Ved Tilsam- Kjøb. VG men. Bytte. Bind. Bind. Bind. Bind. Skrifter af naturvidsk. Indhold .. eo NON 20 Skrifter af historisk Indhold . . .. Søs 786 I 1082 Skrifter af blandet Indhold .... 20 135 155 244 Skrikeruandre ao 35 158 1934 1283 Sum 1014 | 1068 | 2082 | 2795 Karte ur eV 8 36 44 Manuskipiern FE NG | DÅ 7 9, Større Gaver er i det forløbne Aar skjænkede til Bibliotheket af Hr. Kæmner Sand, Hr. Fabrikeier Thorvald Hamsen, Konsul Chr. Jenssens Arvinger samt Realskolens Direktion gjennem Hr. Inspektør Brock. Sidstnævnte Gave udgjør den ældre Del af Real- skolens Bibliothek og omfatter flere Sager af Interesse. Af de øv- rige ovenfor nævnte Gaver skal fremhæves et af Hr. Thorvald Hansen skjænket Manuskript, der, saavidt det er muligt efter Ind- hold og Skrift at dømme, indeholder endel Regnskabsoptegnelser nedskrevne af Grev Woldemar Hermann v. Sclhmettau under hans Reise til Danmark i 1746, og senere, tilligemed endel andre Nota- ter og Excerpter af samme. Woldemar Hermann v. Schmettau var som bekjendt Fader til Carl Jacob Woldemar v. Schmettow, AARSBERETNING FOR 1900. DN Chef for 2det Throndhjemske Regiment og Eier af Rotvold og Arildsløkken. Udlaanet er fremdeles i Stigende. For de sidste 5 Aar stiller det sig saaledes: I 1896 udlaantes 1187 Bd., 1897: 1487, 1898: 1777, 1899: 1959 og 1900: 2799. Den overveiende Del af de udlaante Bøger er af skjønlitterært og historisk Indhold. VUdlaans- dagenes Antal har været 201. Fra Universitetsbibliotheket har været hidlaant 37 Bind Bøger; dertil har herfra været udlaant 24 Manuskripter. Antallet af Besøgende paa Læseværelset er ogsaa i sterkt Til- tagende; nogen Statistik er dog ikke ført, da en saadan vanske- lig under de nuværende Forhold vil kunne blive ganske korrekt. Kravet paa en tidsmæssig Læsesal gjør sig stadig sterkere gjæl- dende og bør komme under Behandling samtidig med en eventuel Udvidelse af Bibliotheket. Omflytning og Omordning er fortsat, men Rummet er nu for enkelte Afdelingers vedkommende saa indskrænket, at Tilgangen af Mangel paa Plads ikke har kunnet opstilles i Reolerne. Kata- logiseringen har endnu ikke i nogen væsentlig Grad kunnet ud- strækkes til de tidligere indkomne mere omfangsrige Gaver. Af Konservator Foslies indkjøbte Bogsamling er vel Halvdelen bleven katalogiseret. Resten vil blive katalogiseret 1901. Ved Hjælp af en Volontør har man paabegyndt Ordning og Opstilling af Dubletsamlingen, hvortil der er opsat et Par Reoler oppe paa Loftet. Fra Boecks Bibliothek er hidsendt 10 Kasser Bøger, samt Boecks betydelige Samling af Holbergiana. Intet heraf var kata- logiseret. Katalogisering af Bibliotheket foregaar nu i Kristiania under Ledelse af Hr. Amanensis D. H. Flood med Assistance af Hr. Cand. mag. P. Th. Moe. I det forløbne Aar er der bleven katalogiseret væsentlig personalhistorisk og historisk Litteratur. Revisionen af Bibliotheket afsluttedes den 23de August. Den 3lte August fratraadte Hr. Stiftsarkivar Koren som Bi- bliothekar. Den nye Bibliothekar tiltraadte den l6de Oktober. Bibliotheket bestyredes i Mellemtiden af Hr. Assistent V. Ronander. Bibliothekets Bytteforbindelser er i Aarets Løb forøgede med 3: md et 22 AARSBERETNING FOR 1900. Cincinnati, Ohio. Lloyd Library of Botany, Pharmacy and Materia medica. Pittsburgh. Carnegie Museum. Rock Island, Ill. Augustana Library. Gaver til Bibliotheket er modtagne fra følgende: Aktietrykkeriet i T.hjem. Amtmanden i Nordre Trondhjems Amt. Amtmanden i Søndre Trondhjems Amt. Trondhjems Arbeiderforening. Bergens Assuranceforening. California Paris Exposition Commission of 1900. Døvstumforeningen i T.hjem. Finantsdepartementet, Kra. Bergens historiske Forening. Konsul Chr. Jenssens Arvinger. Kildeskriftkommissionen, Kra. Kirkedepartementet, Kra. Kommissionen for det Arnamagnæanske Legat, Kbhavn. Nordenfjeldske Kunstindustrimuseum, T.hjem. Lutherstiftelsens Forlag, Kra. Norsk Lægeforening, Kra. Trondhjems Maskinistskole. Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsen, Kbhavn. Nansenfondet, Kra. Realskolens Direktion, T.hjem. Redaktionen af Adresseavisen, T.hjem. == af Dagsposten, T.hjem. = af Folketidende, T.hjem. = af Ny Tid, T.bjem. — af Sami Usteb, Tromsø. Rigsarkivet, Kra. Medicinske Selskab, Kra. Selskabet for Norges Vel, Kra. AARSBERETNING FOR 1900. 23 Statssekretariatet, Kra. Stiftsarkivet, T.hjem. Bergens tekniske Skole. Trondhjems tekniske Aftenskole. Udenrigsdepartementet, [Sthm.]| Underofficersforeningen i T.hjem. Aavatsmark, O., Redaktør, Namsos. Balch, Thomas W., Philadelphia. Belsheim, J., Pastor emer., Kra. Bendixen, B. E., Skolebestyrer, Bergen. Borkemdbdrmed., T.hjem. Brock, A., Skolebestyrer, T.hjem. Brun, A., Boghandler, T.hjem. Brun, A. W. S., Molde. Brun, Odin. Bugge, M., Adjunkt, T.hjem. Bøgh, W. B., Boghandler, Trondhjem. Carlsen, A. Egedius, Boghandler, T.hjem. Dannevig, G. M. Finch, H. F., Institutbestyrer, T.hjem. Foslie, M., Konservator, T.hjem. Guldvik, A. M., Redaktør, Namsos. Gulowsen, J., Oberst. Haakonsen, B. C., Redaktør, T.hjem. Håkonson-Hansen, M. K., Observator, T.hjem. Hagen, Marie, Frk., sægershvile. Hansen, Thv., Fabrikeier, T.hjem. Hartmann, B., Overlærer, T.hjem. Holtermann, O., Oberstløitn., T.hjem. Jensen, J., Direktør, T.hjem. Koren, K., Arkivar, T.hjem. Langen, J., Redaktør, Narvik. Larsen, L., Handelsfuldm., T.hjem. Lev Av leda 24 AARSBERETNING FOR 1900. Lindeman, Th., Fabrikbestyrer, T.hjem. Bund FENRES* Løken, H., Redaktør, T.hjem. Michelet, Fru Oberst, T.hjem. Moe, H., Boghandler, T.hjem. Mogstad, E. D., Kjøbm., T.hjem. Nicolaissen, O., Konservator, Tromsø. Nygaard, M., Rektor, Drammen. Nøvik, P., Statsgartner, Kra. Olsen, J., Angell, Redaktør, T.hjem. Olsson, P., Lektor, Østersund. Paasche, JAER Bogbinder Phjem! Pamperl, K., Ruckerlberg b. Graz. Petersen kRektorkhjen: Petersen, Th., Cand: mag MT hjem. Pettersen, Hj., Bibliothekar, Kra. Prim, Å, IR, Leter ING0S- Ramm, W., Ingeniør, T.hjem. Refsaas, J., Kom.serg., T.hjem. Reusch, H., dr. philos., Kra. Rygh, K., Konservator, T.hjem. Sand, IF... Kæmner, T.hjem: Scharffenberg, J., Læge. Schmidt-Nielsen, L., Ingeniør, T.hjem. Sivertsen, O., Kaptein, T.hjem. Spørck, A., Kaptein, T.hjem. Steffens, Haagen Krog, Assistent i Rigsark., Kra. Storm, V., Konservator, T.hjem. Søyland, B. L., Flekkefjord. Thor, Sig., Konservator, Kra. Weilbach, Ph., Professor. Unævnt Giver. AARSBERETNING FOR 1900. 25 Fortegnelse over Bøger, indkomne i 1900 ved Bytte. Adelaide. Amsterdam. Baltimore. Bergen. Berlin. Rovyel Soeiewny ov Sousa Australia, Memoirs, 1, 1—2. Transactions, 23, 1.2. 24, 1. Koninkl. Akademi van Wetenschappen. Jaarboek 1899. Prijsvers 1900. Proceedings of the Section of Sciences, 2. Verhandelingen, Afd. Letterkunde, N. R. D. 2, 3. Afd. Natuurkunde, SeeD AE See DANE 3 Verslasen en Mededeelingen R. 4, D. 3. Verslagen van de Vergaderingen der wis- en natuurkundige Afdee- lete, 1015 er ommsekopkumnsUniversitøEireulars 142—143. Vestlandske Kunstindustrimuseum. Aar- bog 1899. Museum. Aarbog 1899, 2. 1900, 1. Aarsbe- retning 1899. J. Brunchorst. Norges Fiske. 1898. Brunchorst og A. Appelløp, B. Mus. Akvarium. Meek-List of Duplicates of Animals. Bergens Museum 1825—1900. G. O. Sars. An Acconnt of the brustacea of Norway, 3. Isopoda, 1—10. Selskabet før de morske Fiskeri ers Fremme. Aarsberetning 1899. Fiskeri- tidende, Aarg. 19 (1900). Gesenlsecenarff ur PE rdkundeVerhand* lungen, 27 (1900). Zeitschrift, 34 (1899), 5—6, 35 (1900), 1-4. Central bureandernnre rn aktiomealen Brdmessungst kotsdamA AlbrecnsBesenr Uber den Stand der Erforschung der Breitevaria- tionen om Schlusse 1899. Cohen, Ableitung der Declinationen und Eigenbewegungen der Sterne fir den internationalen Breitendienst. Kelklv Prosa Geodåt. mstreu tå Bois: dam. Uebersicht der Veröffentlichungen. —Ver- okendniehungen NE ES 26 AARSBERETNING FOR 1900. Berlin. Bonn. Boston. Braunschweig. Bruxelles. Budapest. Ket PreussiMeErRe or olosinseinugr Bericht 1899. Ergebnisse der Beobacht. an den Stationen II. und II. Ordnung. 1899, 1. 2. Ergeb- nisse der Gewitter Beobachtungen 1897. Frgeb- nisse der Niederschlags- Beobachtungen 1895—96. G. Hellman. Regenkarte der Provinz Ostpreussen. Hellman. Regenkarte der Provinz Westpreussen u. Posen. Kgl. Museum för Naturkunde. Mit- theilungen a. d. zool. Sammlung, 1, 4. SemMMEelnerseNne | naKrurtorsemende Gesellchaft. Beitråge zur Kryptogamenflora der Senwez PAIN»: Niederrheinische Gesellschaft fir Natur v. Fedkunden FSitzungsbenehte 1899, 2: Naturnistoriseher Vere mnfderpne us: Rheimlander West phalensøec Er handlungen, 56, 2. eder Gem Academy 04 AFS and Senemeees' | Proceedings 0 DOE ve ssachusers lnsuvare of Tech nologvy. Technology Quarterly and Proceedings of the Society of Arts, i2 (1899), 3-4. 13 (1900), 122: Soeierv or Nasural Kistorv | Poess- dings DOE Verein fir Naturwissenschaft. Jahr esbericht, 8. Observatoire Ro valPAnnuarepl8I5 1900. Bulletin mensuel du magnétisme terrestre 1899 ga 1900, 1—9. Société entomologique. Annales, 43. Société malacologique. Annales, 33. Ke Øasar eooloalsehd Ansvali. Földtani Közlöny (Geologische Mittheilungen), 29. AARSBERETNING FOR 1900. DI 30, 1—7. General-Regist. des Jahresberichtes1882— 1891. Mittheilungen aus dem Jahrbuche, 12, 1—2. 13, 1—3. Böckly & v. Szoutagh. Die kgl. ungar. Geologische Anstalt. Koch. Die Tertiårbildungen des Beckens der Siebenbirg. Londesheile 2. Buenos-Aires. Museo Nacional. Comunicaciones, 1, 5—7. Buffalo. S0OGIEtvN OT Neural Sciences, 6, 24 Cape of Good Hope. Royal Obserwatory. A Catalogue of 3007 Stars etc. Report 18909. Chicago. Reademyolsdrende SJ Buen år GnemaaN Ono BLloyd Library of Botany, Pharmaey and Materia Medica. Bulletin 1 (1900). GolbadoispinssGColoradoNCollese Sceientiidksc ciety. Colorado College Studies 8 (1899). Danzig. NeaqudsiossconendeGesellsenharr Scnni: ten, Ny PS AG 1 Davenport (Jowa). Academy of Natural Sciences. Proceeding, 7 (1897—99). Dresden. Res achsischeraikt ert humsMereimn Neues Archiv filr Såchs. Gesch. u. Alterthums- kunde, 21 mit Beiheft. Jahresbericht 1899—1900. Die Sammlung des Vereins in ihren Hauptwerken, Lief. 4. Dublin. Royairnshadcademy | Pioceednasjider DS VOL BAER GL == Royal Dublin Society. Economic Procee- dings 1, 1. Index to Proceedings and Transactions Ser 2 Edinburgh. Royal Society. Proceedings, 22. Transac- tions 39, 2—4. Frankfurt am Main. Senckenbergische naturforschende Gesellschaft. Bericht 1899—1900. Göttingen. Kok Geselsenar: der Wisseasenai- ten. Geschåftliche Mittheilungen 1900, 1. Nach- richten, mathem.-physik. KI., 1899, 3. 1900, 1—2. Greenwich. Royal Observatory. Introduction to the AARSBERETNING FOR 1900. Greifswald. Grenoble. Göteborg. Halifax. Halle. Hamburg. Harlem. Heidelberg. Helsingfors. astronomical Observations 1897. Results of astro- nomical Observations 1897. Results of the mag- netical and meteorological Observations 1897. Geographische Gesellschaft. Jahres- bericht, 7. Naturwissenschaftl. Verein för Neu- Pommern und Rugen. Mittheilungen 31 (1899). Academie Delphinale. Bulletin, sér. 4, 12. Stadsbibliothek. Bohuslåns Fornminnes- förening. Bidrag til kånnedom om Göteborgs og Bohuslåns Fornminnen och historia 1—5, 6, 1—5. Meddelanden, 1, 1—2. Stadgar. W. Berg. Visingsö. Göteborgs Hög- skolas Årsskrift, 5 (1899). W. Berg. Göteborgs ældre Teatrar 1,2. L. Wåhlin. Göteborgs Stads- bibliotek. Göteborgs K. Vetenskaps- och Vitter- hets-Samhålle. Handlingar, 4 f., 2. Nova Seopanlaseviruve o0:4 Seitenee. Proceedings aud Transactions, 10, 1. Vereinföir Erdkunde. Mitteilungen, 1900. Verermn furnaturvissenseha henne Unterhaltung. Verhandlungen, 10 (1896—1898). Fonda tion de Peer vansdenskudse (Musée Teyler). Archives, ser. 2, 6, 5. 7, 1—2. Soc1Érd Holla nmdalse es Seisnees. Archives Néerland. des Sciences, sér. 2, 3, 3—5. 4,1. Flis vor: sje hp hills op hiseherenenn: Neue Heidelberger. Jahrbicher, 1869, 1—2. 1900, 1. Geo srafis kalk 6 renins enerne ne Tidsskrift, 12. Societaspro fauna et floraFenniea Acta, 15—17. Meddelande, 25. Société Finno-Qugrienne. Journal, 17, 18. Memoires, 13-15. AARSBERETNING FOR 1900. 29 Helsingfors. Kassel. Kiel. Kiew. Kjøbenhavn. Saliskaper ro: dinlands Geograrn Atlas öfver Finland med Text. Fennia, 14, 15, 17. Finlands seolo siska Undersoøökning, Bulletin, 9—11. Kartblad & Beskrifning, 34, 35-. FimskaMe renskap SS oefere fe ny Bidar til kånnedom af Finlands natur och folk, 58—060. Öfversigt, 40—42. Verein fir Naturkunde. Abhandl. u. Be- rieht 45. Kommussionzurwissensenardihie hen Uatersuchung der deutschen Meere ta Kiel und die Dioloøisene Anste lt auf Helgoland. Wissenschaftliche Meeres- untersuchungen, u- F. 3, Abth. Helgoland 2; 4, AptnsdgelsoandeleFo Abin ke: TonmversraMuseunmvater lander terthimer. Bericht, 42. Anthropologischer Verein. Mittheilun- geni: Neturvissensehart heoher Vereinkhivr Sehlesva mMolske Semmen, NL 9. Société des Naturalistes, Mémoir., 16,1. Botanisk Forening. Botanisk Tidsskrift, JG Me Genealogisk Institut. Minder fra Ros- kilde Latinskole. Zoologiske Museum. Meddelelser om Grøn- land, 21, 1. Jensen, Stud. over nord. Mollusker. Rigsarkivet. Veiledende Arkivregistraturer, 3. Kancelliets Brevbøger 1576—79. DerKsl Danske sjeogrnSelskapuGeosr Tidsskrift, 15 (1890—1900), 5—8. KoleDanrska VidenskabernesøePE skab. Oversigt over F orhandlinger, 1899, 4—5; 1900, 1—6. Skrifter, 6 R., naturv. og math. Afd., OG HEG Jaer OG dllos, AL Os 1. 30 AARSBERETNING FOR 1900. Kjøbenhavn. Königsberg. Krakow. Kristiania. Danmarks geologiske Undersøgelse. [Skrifter], I R., 738. Physikal.-oekonom. Gesellschaft. Schrif- ten, 40: AeademierdesPeieneesJBuleunimnternar 1900. Det stati tiske Centr albureaulnradg bog, 20 (1900). Bulletin, 12, 1. Meddelelser, 18 (1900). Norges officielle Statistik, 3 R., 326—345- å Norsk Folkemuseum. Aarsberetning 1899. Dedno rskemereorvimsaiskednsøkurr Bulletin météor. du Nord 1899. —Jahrbuch 1899. H. Mohn. Klimatabeller for Norge 13. Nedbør- iagttagelser i Norge, Aarg. 4—5. Oversigt over Luftens Temperatur og Nedbøren i Norge 1899. Woilken-Beobachtungen in Norwegen 1896—1897. Norgeseevpsranske Op maalinseeG pografisk Kart over Norge, Bl. 16 H., Skibaasvær. 16, I, Ramm. 4 Z, Næsseby. 3 O, Vardø. 3 Z, Tana. 19 K, Ranseren. Specialkart over den norske Kyst: Ranfjorden. B 43, 1. Namsenfjord. RigsarkivetrN Meddelelser Ø 11 Dor Kel Selskap 10% Norees Vel Tidsskrift f. d. norske Landbrug, 7 (1900). Dervnorske ce0graniskeSelskab Aar bog 10 (1898—99). K'onsiifredrlks rive rsiernarsbe, retning. 1898—99. Forelæsninger 1900, 1. Norsk Bogfortegnelse 1895. Archiv for Mathematik og Naturvidenskab, 21,2—4. 22,1. Universitets- og Skole-Annaler, Ny R., Aarg. 14 (1899). Videnskabsselskabet. Forhandling., 1899. Skrifter, 1899, 1—2. Lawrence (Kansas). University of Kansas. The Kansas Vniversity OvatelySe SE Ser BAS AARSBERETNING FOR 1900. Sil Leipzig. Lieége. London. Lund. Manchester. Metz. Mexico. Minneapolis. Montreal. Moskwa. Newhaven. New York. Ottawa. Verein fir Erdkunde. Mittheilungen, 1899. Sjoenere RovalledesScrenecestiNeEnos KES, SER Sylle 2: British Museum. (Catalogue of Madrepora- He N=3% Royal Sociena 176 Kovell Sen 500 Nov. 1899. Proceedings, 422—438. Reports to the Malaria Committee 1890—1900. Further Re- ports 1900. Philosophical Transactions (A), 191 (1898). 192 (1899). 193—94 (1900). (B), 190 (1898). 191 (1899). 192 (1900). Universireren Xe, 25, 159; Manchester Museum, Owens College. Notes 6. Report 1899— 1900. Pikenany and Panlosophic al Solen Memoirs and Proceedings, 43, 5; 44. Verernuure nd kumder JahresberehnP?. lnsvitavrs Geologien bønn, 12—18. The Geological and Natural History Survey of Minnesota. Report, 24, (1895— 1898). Numismatice and AntiquranSoecieny The Canadian Antiquarian and Numismatic Journal, Ser 3y 2 DA SJocrets imperiale desNAr uralstes Bulletin, 1899, 1—4. Connrecuieur Noadenmy 04 Artis and Sefence ss Nransacnons MENE ADEL Academy of Sciences. Annals, 12,2—3. Charter. Memoirs 2, 1. American Museum of Natural History. Bulletin, 11, 2. 12. Report, 1899. Rovall Society of Canada. Proceedings and Transactions, ser. 2, 5. (GE) [6] AARSBERETNING FOR 1900. Ottava. Paris. Philadelphia. Pittsburgh. Plymouth. Prag. Regensburg. Rio de Janeiro. Rochester. Rock Island (III). Rom. Geological Survey of Canada. Rapport 10. Contributions to Canadian Palæontology, 4, 1. Mc. Connell. Preléminary Report on the Klondyke Gold Fieldo Yukon Distrikt, Canada. Fletscher, Descriptive Note on the Sydney Coal Field cape Breton, Nova Scotia. Museum d Histoire naturelle. Bulletin, Ike 0 Academy of Natural Sciences. Proceedings, 189002 200000 American Philosophical Society. Procee- dine O0MG2. The Carnegie Museum. Publications, 6—7. Marine Biological Association. Journal, Oi 12 Böhm. Kaiser Franz Joseph Akademie der Wissenchaft, Litt. u. Kunst. Rozpravy (Afhandbrda (KD PA NET dae Historicky Archiv, 16. Sbirka Pranenur ku poznåni literårniko Zitova v. Czechåch, Na Moravé a. v. Slezoku, Skubina 1, Rada 1, 2; 2, 4. Spisy Jana Amosa Komenskeno (Joh. Amos Komenius' Vær- ker), 1, 2. Cenék Zibrt. Bibliografie Oeské Hi- > storie, 1. (1900). Emil Ott. Sonstavny uvod ve studium novélio zizeni soudniho, 2. F. Palackého. Pamatnik na oslavi stych narozenin (1898). Kol Bohm. (Gesellschaft (derivWissen; schaften. Jahresbericht 1899. Sitzungsberichte, Kl. fir Philosophie etc. 1899; math.-naturv. KI. 1899. Naturwissenschaftlicher Verein. Be- richte 7. Museu Nacional. Archivos 10. Revista I. Academy ofScienceskroveeednssoRr: Augustana Library. Publications, 2. Reale Accademia dei Lincei. Att Anmø AARSBERETNING FOR 1900. 33 Rotterdam. St. Louis. St. Petersburg. Stavanger. Stockholm. Topeka. Toronto. Tromsø. 297 (1900). Ser. 5, Rendiconti. Classe di scienze, fisiche, mathem. e naturali, vol. 9, sem. 1—2. Rendiconto dell'adunanza solonne del 16 giugnio 1900. Nederlandsche dierkundige Vereeniging. Pjescanit, D.6, 34 Missouri Botanical Garden. Report 11. L'Académie impériale des Sciences. Bul- lena, €4539, 1553 IO 1888 Me 123 183 1—2; Mémoires, sér 8, Classe hist.-philos., 3, 6; 4, 1—8. Classe math--phys., vol. 8, 6—10; 9, 1—7; 10, 3—4. 7—8. Laboratoire biologique. Bulletin, 4, 1-3. Museum. Aarsberetning, 1899. Svenska Fornminnesfioreningen | Mias? Skrifty 11, 1. Nordiska Museet. Meddelanden, 1898. Samfundet för nordiska Museets Fråmjande. Med- delanden, 1898. Nationalfesten på Skansen 6te Juni 1899; 1900. Nordiska Museets 25 års minne 1873—1898. Nordiska Museet inför 1900 års Riksdag. Vårfesten på Skansen 1899; 1900. Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien. Handlingar, n. F. 32. Bihang til Handlingar, 25, 1-4. Öfversigt af Förhandlingar, 56. Meteoro- logiska lagttagelser, 36 (1894). RensasMNcademyor Sefencesiranrs: actions, 16. GamadianTnsti ruter Proceednssnliser DAN Pransactions, NAP. 1vokoNe») Meteorological ServieeMTorontofgene ral meteorological Register 1899. Monthly Wea- ther Review Sept. 1899—Sept. 1900. University. Studies, Physiol. Ser., 1899, 2—3; 1900, 1—2. Museum. Aarsberetning, 1898. Aarshefter, == (MSLS=99), 1- 3 34 AARSBERETNING FOR 1900. Upsala. Washington. Wien. Vork. Zagreb. Zårich. Universitet. Årsskrift 1899. Bulletin of the Geological Institution, 4, 2. Bulletin mensuel de I Observatatoire météorologique, 31. Køl. Vetenskapssocieteten. Nova Acta, Ser Ile 2. VES Department of Argrcukdurne NER book, 1899. Bulletin, 12—13. North American Fauna, 17—19. Smithsonian Institution. Smithsonian Miscellaneous Collections, 40, 1173. Smithsonian insfri tut AUS IN SR nal Museum. Proceedings, 21. Annual to Junne 1897. Naval Observatory. Reports for the fiscal years ending 3%/; 1890. Coast and Geodetie Survey Bulletin 40 (28, 2). Report for the year ending with June 1898. U. S. Geological Survey. Geological At- las, 38—58. Bulletin, 150—162. —Monographs 32,2. 33, 34. 36—38. Report, 19 (1897—98) 228 5m atlat; 200898 99 GO ean KR An staltur Mereorolosieneend magnetismus. Jahrbiicher, 1897, 2. K. K. zoolog.-botanische Gesellschaft. Verhandlungen, 49 (1899). VereinderG eographenenfderdnå versitåt Wien. Bericht, 25 (1898—99). Ver- zeichnis von Photographien aus Österreich-Un- arm NE Yorkshire Proso phøSneed ke port, 1899. Kroatische naturforsch. Gesellschaft, Glasnik, 10—11. 12 1—2. Naturforsehende Gesellkenanr Nie: teljahrschrift, 44 (1899) 3—4; 45 (1900), 1—2. in 1 4 re HA