Ose de rrsn ee kl . elhiaatrne iron asg DENE LEGE Ve tubes Matra 2 å UNN min Sek) å p K å LAE Ba fram Xn fylde verket Ran etleker nade ar oe Ke Se E 7 Ma EE avd maa in) ee 3 : hi omkr kiea ert Veien Fu preg ae VER en en SI NSG Queens pa en Presset Ene VARG gt Sirge V tå VG DET KONGELIGE NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SERIFTER SJ AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 1912 KJ grav DET KONGELIGE NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS FRRIFTER Ni r SØ MONG då De Ke ÅR EN ÅST gå å | ba EE -—"" i EG ; DP RED MD en AN Ar” AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 1912 ID 6. «1 Ind hold: HsJALMAR BrocH: Hydroiduntersuchungen III. Vergleichende Studien an Adriatischen Hydroiden (mit 19 Textfiguren H. KarpHort: Flytblokker fra Kristianiatrakten og Danmark paa Gjermundnes i Romsdalen 8 OQ. NORDGAARD: Revision av no vestesmsvas line av norske Bryozoer . EE Ne Dr. HJALMAR BrocnH: Bemerkungen «ber GClavularia arctica (M. Sars) mit 3 textfiguren K. Ryan: Oversigt over DJ mbets ekaemine tilvækst i 1911 av sager ældre end reformationen O. NORDGAARD: Faunistiske og biologiske iakttagelser ved den biologiske station i Bergen. Dr. Hamar Brocn: Die Alecyonarien des Trondhjems ord. L Aleyonacta (mit 33 Textfiguren). O. NORDGAARD: Folkemeteorologi eller save Maar For veir og vekst å KE Det kgl. norske iden aber abs Aes for 9 SÅR Side 1—65 =12 UV 18 1—66 1—58 1—48 1—43 1815 re PD ; Per SNE HYDROIDUNTERSUCHUNGEN I] VERGLEICHENDE STUDIEN AN ADRIATISCHEN HYDROIDEN (MIT 19 TEXTFIGUREN) VON HJALMAR BROCH DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1911. NR. 1 AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 1912 oe pm FE ENEETUNG: Die Studien iiber die Variationen nordischer Hydroiden, die ich nun schon eine Reihe von Jahren hindurch getrieben habe, teils um eine sicherere Artbegrenzung zu erzielen, teils um das Auftreten der Formen unter verschiedenen Lebensbedingungen zu eruieren, haben mir mit der Zeit immer klarer gezeigt, dass die Beschrånkung auf die arktiscehen und subarktischen Gebiete wenig befriedigt, und so stellte sich mit Notwendigheit das Be- diirfnis heraus, durch Vergleichsmaterial aus sidlicheren Breite- graden eine breitere Basis får das Verståndnis zu gewinnen. Gehen wir die Hydroidenlitteratur genauer durch, so stos- sen wir sehr bald auf eine enorme Fille von Arten, die das Studium der Hydroidpolypen so ausserordentlich schwierig macht. Schon friher habe ich darauf aufmerksam gemacht (12), wie eine ganze Reihe dieser Arten auf Bruchsticke gegrin- det wurde, die noch dazu so schlecht beschrieben sind, dass man sie kaum wieder identifizieren kann. Eingehende Studien haben gezeigt, dass viele der bisherigen Arten nur Varietåten darstellen, die daher denn auch wieder eingezogen werden mussten, sobald die Originalsticke kritisch revidiert wurden. Eine ganze Reihe solcher verdienstvollen Revisionen verdanken wir BILLARD, der die miihsahme und wenig dankbare Aufgabe unternommen hat, die Typen der alten Lamourouxschen, La- MARCKSChen und Arrmanschen Arten zu revidieren. Hierdurch ist es ihm gelungen, eine ganze Serie von sonst kaum zu entråtselnden Synonyma aufzuklåren und die Artenzahl zu re- duzieren. Auf der anderen Seite aber finden wir leider auch Forscher, die ihre Aufgabe darin erblicken, die Artenzahl durch unkriti- sehe Aufstellungen neuer Arten derart zu vergrössern, dass jene Aufråumungsarbeiten wieder rein illusorisch zu werden drohen. Scheinen doch geradezu einige Systematiker unter Wissenschaft nur die Beschreibung neuer Arten und wieder neuer Arten — gleichviel ob gut oder schlecht — zu verstehen. Können wir 4 HJALMAR BROCH. [1911 auch nicht erwarten, dass uns jemals solche »wissenschaftliche< Forscher mit ihrer Weisheit verschonen werden, so werden wir doch hoffen dirfen, dass wenigstens einige einsehen werden, wie Wissenschaft und Kritik untrennbar sind. Auch diårfen wir hoffen, dass die Beobachter nach und nach eingehende Be- schreibungen und genaue Zeichnungen geben werden und nicht in den Spuren ÅrLrLManNS weiter wandeln, dessen all zu kurze Diagnosen und viel zu kinstlerisehe Zeichnungen das Ziel ver- fehlen oder åber es hinausschiessen. Die Beschåftigung mit den nordischen Hydroiden hat mir gezeigt, dass viele der aus andern Zonen beschriebenen Arten nicht aufrecht erhalten werden können. Zeigt doch schon ein Vergleich arktischer und subarktischer Kolonien Variationen, die weit iiber die alten Artgrenzen hinausreichen, und doch durch liikkenlose Bricken verbunden sind. Es lag mir deswegen sehr daran gelegentlich auch sidlichere Zonen in mein Unter- suchungsbereich zu ziehen. Das wurde mir durch einen Aufenthalt an der Adria im Fråöhjahr 1910 ermöglicht, und meine Arbeit zeitigte dort mehr Frfolge als ich je erwartet haite, Dank des liebenswirdigen FEntgegenkommens der Leiter der biologischen Meerestationen in Triest und Rovigno. Es mag mir deswegen an dieser Stelle erlaubt sein den Herren Professor Dr. C. J. Cort und Direktor Dr. Tn110 Krum»acan fir alle ihren selbstlosen Bemiihungen um mich herzlich zu danken. Blicken wir die Hydroidenlitteratur auf die Artbegrenzung durch, so finden wir eine unselige Verwirrung in Betreff des Wertes, den man dem einzelnen Charakter beizumessen hat. Wo der eine Forscher erst ganze Tatsachenkomplexe als Unter- schiede auffasst, erachtet der andere schon minimale Differen- zen als wichtig zu einer Abtrennung der Arten. Wollen wir gute Artmerkmale finden, so ist es unumgång- lich notwendig in die biologischen Verhåltnisse der einzelnen År- ten einzudringen. Die Arten miissen an möglichst vielen Lokali- tåten und unter möglichst verschiedenen biophysikalischen Bedingungen studiert werden, damit man die Gesetze ihrer Va- riation erkennen kann. Erst wenn die Artbegrenzung auf einer besseren Grundlage als der jetzigen basiert wird, wird auch das jetzt noch sehr kinstliche Hydroidensystem in ein natiirliches umgewandelt werden können. Der Aufenthalt an der Adria wurde mir deswegen von grösstem Werte, weil mir hier Gelegenheit geboten wurde, Arten (dy | Nr. 1] HYDROIDUNTERSUCHUNGEN. III. zu untersuchen, die ich friiher schon aus nördlichen Gegenden kannte. Trotz des sidlichen Gepråges hat nåmlich die adriati- sche Fauna mehrere Hydroiden mit den subarktiscehen Meeren gemeinsam, ja es gibt auch adriatische Arten, die, wie z. B. Halecium halecinum und Sertularella polyzonias, weit in die Ark- tis vordringen. Eben solche Arten aber zeigen uns bes ser als die iibrigen die Gesetze der Variation und der Formenbildung und können uns deswegen auch die pesten Fingerzeige ber Artecharaktere geben. Es dirfte hier auch der geeignetste Ort sein, einige Worte ilber die allgemeineren Resultate der Studien vorauszuschicken. Vergleichen wir Kolonien einer und derselben Art wie z. B. des Halecium halecinum oder der Sertularella polyzonias von ark- tisehen und adriatischen Fundorten, so miissen wir sofort den kolossalen Unterschied der einzelnen Dimensionen gleichgrosser Kolonien bemerken. Eine nåhere Untersuchnung zeigt nun, dass an gegliederten Kolonien (z. B. bei Halecium oder Plumu- laria) die Långe der einzelnen Glieder nur wenig variiert, wåhrend dagegen die Dicke in sådlicheren Gegenden viel geringer als in mordliehen ist. Das Verhåltnis zwisehen Dicke und Långe der Internodien ist demnach kleiner in wårmeren, srösser in kålteren Meerespartien. Das bewirkt natur- gemåss, dass die adriatisehen Kolonien sehr viel zarter und graciler gebaut sind als die subarktischen, die aber wiederum ihrersei tsnicht so grob gebaut wie die arktisehen sind. Aber auch andere Faktoren, wie die Wårme, scheinen einzuwirken; die in grösserer Tiefe erbeuteten Kolonien der Adria sind robuster gebaut als die in flachem Wasser. Dies tritt noch deutlicher in der Hydrothekengrösse hervor, wie es besonders schön an (ampanularia Hinckst zu sehen ist. Es sei hier auch schon beilåufig bemerkt, dass die tieferen Teile der Adria mehr nor- disehe Hydroiden aufweisen als die Flachwasserregion be- herbergt. An der Formenbildung nimmt auch die Hydrothekengrösse teil, sowohl die absolute wie auch die relative Grösse. Wenn wir eine Art wie Plumularia pinnata s. lat. vornehmen, so hat ihre forma typica Hydrotheken, die etwa halb so lang wie die Internodien sind, wåhrend die Hydrotheken der forma ele- gantula meist nur ./5 bis l/s der Internodienlånge betragen. Nun ist forma fypica die gewöhnliche an der Nordgrenze des Verbreitungsbezirkes an den norwegischen Kisten. An der Sildspitze Norwegens fångt die forma elegantula bereits an in grösserer Menge aufzutreten, und spielt in der Adria endlich die weitaus dominierende Rolle. Da Ubergånge vorkom- men, haben wir hier eine zweizipfelige Garronsehe Kurve vor 6 HJALMAR BROCH. 1911 uns, die mit biophysikaliseh-geographisehen Bezirken zusammen- fållt. Der Charakter, der friher als gutes Årtmerkmal angesehen wurde, muss demnach als Formenmerkmal aufgefasst werden. Einen ganz parallelen Fall haben wir bei Plumularia setacea; dieses Tier ist deswegen so interessant weil seine nördliche Form mit den grossen Hydrotheken wieder an den Kiåsten von Chile auftritt. Betreffs der absoluten Masse gibt eine Art wie Sertularella polyzonias gute Fingerzeige, auch wenn wir von der forma gi- gantea völlig absehen. Die forma typica tritt sowohl in der Adria als an der norwegischen Kiste auf. Die Hydrotheken- långe betrågt an den norwegischen Kisten das zweifache der- jenigen der adriatischen Kolonien. Auch im adriatisehen Meer schwankt die Långe bedeutend; Kolonien aus grösseren Tiefen haben erheblich grössere Hydrotheken als die Flachwasser- kolonien. Dasselbe gilt auch får die Gbrigen Arten und tritt, wie friher gesagt, bei GCampanularia Hincksi besonders scharf hervor. Wir können somit auch nicht die absoluten Maasse ohne weiteres als gute Artmerkmale anerkennen und stimmen nicht mit BiLLARD iberein, wenn er sagt (7, p. 2): »Je crois aussi, quil est bon den fournir les dimensions extrémes, sur- tout celles des hydrothéques qui ne varient que dans des faibles proportions<. Ziehen wir das Fazit aus dem oben gesagten, so milssen wir als allgemein geltende Regel betreffs der Bedeutung der Merkmale der Hydroiden aufstellen, dass fir Arttrennungen qualitative Unterschiede notwendis simdfv ang rend sich die Formen meist durch guan have Cbaraldtere untersebernden II. ZUR KENNTNIS DER IM FRÖHBJABR 19/00 IN DER ADRIA GESAMMELTEN HYDROIDEN. NATHRCADNN Familie BOUGAINVILLIIDAE. Athecate Hydroiden mit spindelförmigen Hydranthen deren Proboscis (Mundpartie) konisch zugespitzt ist. Die Tentakel bilden einen Hauptkreis um den Polypentråger<. -q Ne 1] HYDROIDUNTERSUCHUNGEN. III. Von dieser Familie trennt MoTtz-Kossowska (27 p. 81) die Hydractinida als eigene Familie ab. Die Berechtigung dieses Schrittes erhellt allerdings nicht aus ihren Auseinander- setzungen. Nehmen doch die Hydractinia-Arten eine åhnliche Stellung unter den Bougainvilliiden ein wie die kriechenden Campanaularia-AÅrten unter den Campanulariiden. Mortz-Kossowska beschreibt unter dem Namen Perigonimus Schneideri (27 p. 72) eine Art, die der Gattung Hydractinia viel nåher steht und die auf jeden Fall kein Perigonimus ist. Die Art nimmt eine interessante Zwischenstellung zwischen Hydrac- tinia und Rhizogheton ein und zeigt uns, dass die letztere Gattung eine bisher tibersehene Zwischenstellung zwischen den Claviden und den Bougainvilliiden einnimmt, die uns dazu filhren muss, die Beziehungen der Athecaten etwas anders als bisher aufzufassen. So entstehen zwei Zweige der Cla viden: Corynidae — Myriothelida Tubulariide Bougainvilliidae—Eudendriidae Pennariidae Clavidae Demgemåss missen wir uns auch Hydractinia als einen niedrigstehenden Seitenzweig den Perigonimus- und Bougainvillia- Arten gegeniiber denken. Gattung PERIGONIMUS M. SARs »Die Kolonien kriechen oder werden von einem aufrechten Rhizocaulom gebildet. Die spindelförmigen Hydranthen haben einen Hauptkreis von Tentakeln und sind unter diesen von ei- nem diinnen Perisarc bekleidet, das den zusammengezogenen Hydranthen wie einen weichen, faltigen Becher proximal um- gibt. Sarcostyle fehlen. — Die Gonophoren sitzen zerstreut an den Stolonen oder an dem Rhizocaulom<. PERIGONIMUS SP. JUV. Eine kleine aufrechtstehende Kolonie eines Perigonimus wurde an Eudendrium ramosum aus 25—30 m. Tiefe bei San Gio- vanni (bei Rovigno) gefunden. Die Kolonie ist steril und nicht mit Sicherheit zu identifizieren. Der aufrechte unregelmåssig aber deutlich geringelte Stamm trågt alternierende Seitenschosse; der untere Zweig ist gegabelt, sonst sind sie unverzweigt. Jeder Seitenschoss endet in einem Hydranthen, der gegabelte Zweig in zwei. Die Hydranthen haben etwa 10 Tentakel. Gattung BOUGAINVILLIA LESSON. »Die aufrechten Kolonien haben meist einen zusammenge- setzen Hydrocaulus, dessen åussere Zweige sich regelmåssig ver- zweigen. Die spindelförmigen Hydranthen haben einen Haupt- p HJALMAR BROCH. - Po kreis von Tentakeln; sie sind völlig nackt, ohne Perisarc. Sarcostyle fehlen. — Die Gonophoren sitzen an den Stielen völlig entwickelter Hydranthen<. BOUGAINVILLIA Sp. aff. RAMOSA (VAN BENEDEN). 1898 Bougainvillia muscus SCHNEIDER, Hydropolypen von Rovigno p. 480. »Die Kolonien sind robust gebaut mit glattem unregelmås- sig verzweigtem, monosiphonem Hydrocaulus, die je in einem Hydranthen endigen und die unregelmåssig aber tief geringelt sind. Der Hydranth hat 11 bis 16 Tentakel». Eine Reihe von Kolonien einer Bougainvillia wurden bei Rovigno zwischen San Andrea und San Giovanni erbeutet:; sie sind mit der Bougainvillia ramosa sehr nahe verwandt. — Teils wegen des Fehlens der Gonangien, teils wegen ÅAb- weichungen von nördlich vorkommenden Kolonien in dem Kolo- niebau konnten sie aber nicht sicher identifiziert werden, und es ist nicht unwahrscheinlich, dass wir in der Tat hier einer Art gengentiber stehen, die nicht mit Bougainvillia ramosa zu vereinigen ist. Die Kolonien weichen von subarktischen Kolonien von Bougainvillia ramosa vor allem durch ihren robusten Bau ab. Ausserdem sind die Hydranthenstiele viel schårfer und tiefer geringelt als man es gewöhnlich bei Bougainvillia ramosa fin- det. Die Tentakelzahl stimmt sowohl mit der Bougainvillia ramosa wie mit der nahe verwandten Bougainvillia obscura Bonnevrr iiberein. — Wåhrend nun diesen Unterschieden kein besonderer Wert beigemessen werden kann, ist das konstant wiederkehrende, regelmåssige Alternieren der Hydranthenstiele von viel grösserer Bedeutung. Eben das verleiht der Kolonie ein eigentiimliches Aussehen, dass von Bougainvillia ramosa so durchaus verschieden ist, dass die Identitåt sehr poblematisch erscheint. Die Art ist von SCHNEIDER (34 p. 480) als Bougainvillia muscus bezeichnet worden, welche Art sich doch nicht von Bougainvillia ramosa trennen låsst. Morz-KossowsKkKa 27 po! die zuerst auf die Identitåt dieser Arten aufmerksam macht, meint, dass die Rovigno-Exemplare Bougainvillia ramosa seien. Dass die Rovigno-Bougainvillia mit Morz-Kossowskas Exem- plare von Majorque artlich zusammenfallen, ist sehr wahr- scheinlich; dagegen glaube ich, dass auch Morz-Kossowska an der Zugehörigkeit zu Bougainvillia ramosa zweifeln wirde, wenn sie authentische Kolonien der letzteren Art zum Vergleich heran- gezogen håtte. SCHNEIDER (34 p. 480) beobachtete die Art mit Medusenkno- Nr i] HYDROIDUNTERSUCHUNGEN. — II. 9 spen auf treibendem Sargassum bei Rovigno. Die vorliegenden Kolonien sitzen auf (GCystosira und stammen aus 5 bis 6 m. Tiefe zwischen den Inseln San Andrea und San «Giovanni. Familie EUDENDRIIDAE. »Athecate Hydroiden mit erweiterter Basalpartie der Hy- dranthen auf welcher der einfache Tentakelkreis sitzt; die keu- lenförmige Proboscis ist von dem Tentakelkreise scharf ab- gesetzt<. Gattung EÉUDENDRIUM (EHreNBERG). »Die Kolonien sind aufrecht; sie sind meist bischelig, selte- ner mehr federförmig oder faft unverzweigt. Auf der erweiter- ten, basalen Partie des Hydranthen sitzt der einfache Tentakel- kreis. Die Hydranthen haben eine scharf abgesetzte, keulenförmige Proboscis. — Die Gonophoren sind einfach oder mehrkamme- rig (perlscehnuråhnlich). Sie sitzen an den Stielen oder um die Basalpartie der Hydranthen; die gonophorentragenden Hydran- then sind oft reduziert oder ganz atrophiert<. EÉUDENDRIUM RAMOSUM (LIN.) EHRENBERG. 1868 Eudendrium ramosum, HeLLERrR, Zoophyten und Echinodermen p. 31. 1890 == —»— MAaARKTANNER-TURNERETSCHER, Hydroiden na- turh. Hofmuseums p. 201. : 1898 == SCHNEIDER, Hydropolypen von Rovigno p. 477. 1898 —=»=— racemosum, SCHNEIDER, 1. c. p. 477. )» »Die aufrechten Kolonien sind ziemlich regelmåssig verzweigt, federförmig oder mit Neigung zur Strauchform; der Stamm und die Hauptzweige sind zusammengesetzt. Die kleinen Zweigchen sind iiber der Basis geringelt. Die grossen Hydranthen haben 20 oder mehr Tentakel. — Die månnlichen Gonophoren sind zwel- bis finfkammerig; sie sitzen um die Basis vollståndig re- duzierter Hydranthen, die unweit der Ansatzstelle gewöhnlicher Hydranthenstiele und an diesen entspringen. Die weiblichen Gonophoren sind einkammerig und sitzen an den Stielen völlig entwickelter Polypen». In einer friheren Arbeit habe ich erwåhnt (12 p. 200), dass Eudendriunm ramosum eine sidliche Art ist, und dass die An- gaben ihres Vorkommens in nördlichen arktischen Meeren sehr wahrscheinlich auf Verwechselungen beruhen. In einer gleich- zeitig erschienenen Zusammenstellung JiberRHOLMS von den ark- tisehen und schwedischen Hydroidensamlungen in Stockholm (22) ist Eudendrium ramosum weggelassen, trotzdem JÄDERHOLM friher (21 p. 5) die Art von der Arktis erwåhnt hat. Es scheint somit, als ob Jipernorm zur selben Uberzeugung gekommen 10 HJALMAR BROCH [1911 ist und dass ihm also nur zufållige Wachstumsmodifikationen von Eudendrium ramosum (PALLAS) vorgelegen haben. Wenn auch die meisten ramosum-Kolonien durch ihre re- gelmåssige Federform schon beim ersten Anblick auffallen, kön- nen wir doch nicht die Tatsache ibersehen, dass ramosum-Kolo- nien ab und zu biischelig sein können, ebenso wie die rameum-Kolo nien hier und dort Federform annehmen. In solchen Fållen sind falsche Bestimmungen nur zu leicht, besonders wenn månnliche Gonophore fehlen. Eudendriunm racemosum CAVOLINI kann wahrscheinlich nicht von Eudendrium ramosum artlich getrennt werden. Die ein- zigen Unterschiede sollen darin liegen, dass Eudendrium racemo- sum meist etwas unregelmåssiger verzweigt sei, und dass ihre måinnlichen Gonophoren drei- bis fiinfkammerig seien gegeniiber den zwei- oder dreikammerigen des Eudendrium ramosum. An den adriatisehen ramosum-Kolonien sind die månnlichen Gonophoren einer und derselben Kolonie zwel-, drei- und vierkammerig, und stimmen somit nicht mit der bisheringen Angabe »zweikammerig< völlig berein. Bedeutungsvoller wåre dagegen das Wiederauffin- den der råtselhaften Nematophorengebilde, die SCHNEIDER (34 p. 477) bei Eudendrium racemosum angibt, sonst aber keine Erwåh- nung finden. Seine Angaben bediårfen nåherer Beståtigung und das Organ eingehender Untersuchung. Bis solche nicht vorliegen, können wir nicht die Trennung der erwåhnten Arten aner- kennen. Eudendrium ramosum ist eine sehr håufige Art der Adria. HELLER (17 p. 31) erwåhnt sie von Venedig, Lesina, Lissa, Lagosta und aus dem Quarnero, MaARKTANNER-TURNERETSCHER (25, p. 201) von Rovigno und SCHNEIDER (34, p. 477) von Triest. Im Materiale sind zahlreiche Kolonien aus Tiefen von 8 bis 30 m.; sie stammen aus der Umgebung der Inseln Bagnole, San Giovanni und San Andrea bei Rovigno. EUDENDRIUM TENELLUM (ÅLLMANN). 1884 Eudendrium simplex, PikPer. Zoologischer Anzeiger p 150. 1890 —»— insigne, MARKTANNER-TURNERETSCHER. Hydroiden na- turh. Hofmuseums p. 200. 1898 —y— simplex, SCHNEIDER, Hydropolypen von Rovigno p.478. -Die aufrechten Kolonien sind unregelmåssig verzweigt und biischelig, oder fast unverzweigt. Der Hydrocaulus ist nicht zu- sammengesetzt. Die Zweige sind an der Basis geringelt. Die Hydranthen sind klein und haben etwa 20 Tentakel. — Die månnlichen Gonophoren sind zweikammerig und sitzen um die Basis völlig entwickelter Hydranthen. Die weiblichen Gonopho- ren sind einkammerig und sitzen an den Stielen völlig entwickel- ter Hvydranthen<. Nr] HYDROIDUNTERSUCHUNGEN. II. NI In derselben Arbeit, wo Arrmann diese Art beschreibt (1 p. 3, Taf. IV, Fig. 3 und 4), stellt er auch die Arten Eudendri- um attenuatum (1. ce. p. 6, Taf. II, Fig. 3 und 4), laxum (1. c. p-. Mefsle Fis. 1 bis 4), grace d. cp. 1, Taft IV, Fig Nund Deundeiecochleatum (I: c p 8, Taf. V, Fig 1 und ?) auf! Em Vergleich der Zeichnungen und der Beschreibungen zeigt mit absoluter Sicherheit, Te diese Arten in der Tat nur fan ver- sehiedene Kolonien einer und derselben Art sind. Beim ersten Anblick scheint Eudendrinm cochleatum am meisten abweichend zu sein, indem die »strongly marked serew-like annulation at the origin of the branches forms a characteristic feature; indessen enthålt mein adriatisches Material mehrere Kolonien, die an einigen Zweigen schraubenåhnliche, an andern dagegen quergehende Ringe aufweisen; es liegt somit hierin kein Art- merkmal. Eudendrium attenuatum soll als besonderes Merkmal einige Ringe hier und dort am Stamme besitzen; das geniigt aber nicht får eine artliche Trennung, insbesondere wenn keine anderen trennenden Merkmale geéfunden werden können. Wel- che besonderen Merkmale die Arten Eudendrium laxum, gracile und tenellum voneinander trennen sollen, geht nirgends bei ALL- MANN hervor, und die finf Arten miissen somit in eine zusam- mengezogen werden, får die der allgemein verwendete Name Eudendrium tenellum beizubehalten ist. Unter dem Namen Eudendrium simplex beschreibt PrePEr Gp 150) eme neue Art aus der Adria. Wie der Name an; deutet, sind die Kolonien einfach, kaum verzweigt, und man könnte demnach glauben, dass eine Arttrennung berechtigt sei. Indessen zeigen mir viele vorliegende Exemplare, dass die simplex-Kolonien an geeigneten Stellen in iippiger entwickelte, grössere Kolonien ibergehen, die typische tenellum-Form an- nehmen. Eudendrium simplex stellt demnach nur eine Wach- stumsmodifikation des Eudendrium tenellum dar. — Das von MARKTANNER-TURNERETSCHER (25 p. 200) untersuchte Euden- drium insigne von Rovigno weicht, wie er selbst hervorhebt, durch die fehlende Ringelung von der genannten Art ab; daher sieht er sie als eine modifizierte Form des Eudendrium insigne an. Da sie jedoch mit Eudendrium tenellum iibereinstimmen, milssen sie zu dieser Art gezogen werden. Månnliche Gonophoren wurden von ArLtman (1 p. 7 Taf. III, Fig. 2) an seinem Eudendrium laxum gefunden; mit seinen Erörterungen stimmen auch die von PikPEr (51 p. 150) bei Eu- dendrium simplex gemachten Beobachtungen iiberein, wie auch die neuerdings von JipkerHorLMm (229 p. 54, Taf. IV, Fig. 6) ge- gebene Zeichnung und Beschreibung des Eudendrium Cnalimne — Weibliche Gonophore wurden von Bonnevie (8 p. 7. Taf. I, Fig. 6) bei Eudendrium tenellum beschrieben. HJALMAR BROCH. pin Die Art steht Eudendrium capillare, ÅLDER sehr nahe, und låsst sich, wie Bonnkevrr (8 p. 8) gesagt, im sterilen Zustande kaum von diesem unterscheiden. Die Arten stellen Parallelen zu Eudendrinm ramosum (Ln.) und Eudendrium rameum (PALL) dar, indem Eudendrium capillare und rameum die månnliche Go- nophoren um vollståndig atrophiierte Hydranthen tragen. Eudendrium tenellum ist von PrePEr (31, p. 150) an der dal- matinischen Kiiste konstatiert worden. MAarkKTANNER-TURNE- RETSCHER (25 p. 200) und ScHNEIDER (34, p. 478) erwåhnen die Art von Rovigno. Sie kommt in meinem Materiale von 5 bis 30 m. Tiefe bei San Giovanni und zwischen San Giovanni und San Andrea vor; einige Kolonien wurden auch im Canale della Corsia (Quarnerolo) in etwa 110 m. Tiefe erbeutet. på TABGAPHORN a. THECAPHORA CONICA. Thecaphore Hydroiden mit spindelförmigen Hydran- then, die koniseh zugespitzte Mundpartie (Proboscis) haben. Familie HALECIIDAE. ”Thecaphore Hydroiden mit kleinen radiår gebauten Hy- drotheken, in die sich die radiår gebauten Hvdranthen nicht ein- ziehen können. Polypen mit konisch zugespitzter Proboseis. Sarcotheken fehlen oder sind vorhanden<. Die hier gegebene Begrenzung stimmt mit der fråher gege- benen (12 p. 142) tiberein. Die Familie hat in den europåischen Gewåssern zwei Gattungen, nåmlich Halecinm Okren und Ophio- des Hrncks, wovon nur die erstere im Material repråsentiert ist. Gattung HALECIUM (Oken). Die Kolonien sind meist aufrechstehend und bischelig, federförmig oder zickzakförmig, sellen kriechend. Die ganz kleinen Hydrotheken sind gestielt oder sitzend, radiår gebaut und umfassen nur die Basis der grossen Hydranthen, wenn diese zusammengezogen sind. Sarcotheken oder Sarcostyle fehlen. — Die Gonangien sind verschiedenartig gebaut; die weiblichen ha- ben oft ein seitliches oder mehr distal gestelltes Hydranthenpaar<. Die Gattung enthålt ein Reihe nur schwierig voneinander trennbarer Arten, die durch eine kritische Revision jedoch zwel- Nr 1 HYDROIDUNTERSUCHUNGEN. III. 13 fellos an Zahl stark reduziert werden wiirden. Das ungeheure Variationsvermögen der einzelnen Arten dieser Gattung hat, wie unten gezeigt wird, zur Aufstellung mehrerer Arten Anlass gege- ben, die Generationen hindurch als gut angesehen wurden, die aber trotzdem nur Varianten, und kaum einmal Formen dar- stellen. HALECIUM HALECINUM (LIN.) OKEN. 1868. Halecium halecinum, HELLER, ae und Echinodermen p. 33. 1884. —»— — Beanii, PirePEr, Zoologischer Anzeiger p. 166. 1890. >» » MARKTANNER-TURNERETSCHER, Hydroiden natuah. Hofmuseums p. 217 u. 218. 1898. » —v SCHNEIDER, Hydropolypen von Rovigno p, 481. »Die Kolonien sind federförmig oder strauchåhnlich. Die feinen, nicht zusammengesetzten Zweigchen sind in Internodien geteilt, die je eine distale, seitliche Primårhydrothek oder einen Sei- tenzweig tragen. Die Primårhydrotheken werden bald von se- cundåren ersetzt und zerfallen dann meist bald. Die kleine Hydrothek ist fast cylindrisch und hat nur ausnahmsweise eine sehr schwach umbogene Kante. — Die Gonotheken sind birnförmig bis lang ggestreckt oval, die weiblichen mit einer di- stal, in der Mitte, oder mehr proximal gelegenen seitlichen Öff- nung, in der ein Hydranthenpaar am unreifen Gonangium vor- handen ist<. Die ibermåssig variable Art zerfållt, wie ich fråher (12 p 144) gezeigt habe, in eine arktische forma gigantea mit meist strauchåhnlichen Kolonien und eine forma typica, wo die Kolo- nien iiberwiegend federförmig sind. Die forma gigantea entspricht in der Tat ziemlich genau Halectum scutum Crark. Indessen ist auch eine sehr alte, dritte Art in Halecium halecinum einzu- beziehen, wie mir eine Reihe vorliegender Kolonien zeigt; es ist Halecium —=edwardsianum (D'Or».) oder Halecium Beanii JOHNSTON, unter welchem Namen die Art besser bekannt ist. Den eingehenden Beweis hierfir muss ich einer spåteren Arbeit vorbehalten und erwåhne es hier nur deswegen, weil beide Ar- ten aus der Adria bekannt sind. Auffållig ist der gracile Bau der adriatischen Kolonien von Halecium halecinum, der der Art ein sehr elegantes Aussehen gibt, den robusten Kolonien der arktischen forma gigantea gegeniiber. Eine vermittelnde Stellung nehmen in dieser Bezieh- ung die Kolonien subarktischer Gebiete ein. Die Art zeigt uns somit sehr deutlich, wie die Lebensbedingungen kålterer Mee- resteile robuste Formen, die der sidlicheren Gewåsser dagegen gracil gebaute Formen hervorrufen. Wir können wohl Prerker (31 p. 166) beipflichten, wenn er Po JAN BROER [1911 sagt, dass Halecium haleeinum — neben Nemertesia tetrastieha — »wohl die am håufigsten in der Adria vorkommende grössere Hydroide ist<. HertcLer (17 p. 33) fåhrt sie von Venedig auf und erwåhnt sie auch von Lesina. MAaRrkTANNER -TURNERETSCHER (25 p. 217 und 218) hat Exemplare von Pirano, Cancale und Rovigno gehabt, wo auch SCHNEIDER (34 p. 481) die Art håufig zwischen 20 und 30 m. Tiefe auf Kalkalgen, Muscheln etc. fand. Im Material finden sich zahlreiche, ippige aber sterile Kolonien von Bagnole (30 m. Tiefe), San Andrea (25 bis 30 m. Tiefe) und aus dem Canale della Corsia im Quarnerolö (etwa 110 m. Tiefe). HALECIUM ROBUSTUM PIEPER. 1884. Halecium robustum, PiePER, Zoologischer Anzeiger p. 166. 1898. —»— minimum SCHNEIDER, Hydropolypen von Rovigno p. 480. Die kleinen, unregelmåssig geformten Kolonien sind nicht oder nur sehr wenig verzweigt. Der Hydrocaulus ist in tief geringelte Internodien geteilt, von welchen die meisten eine kurze, röhrenförmige, breite Hydrothek oder das Basalstick ei- nes Zweiges lateral am distalen Ende tragen. Secundårhydro- theken treten nicht (oder sehr spåt?) auf. Die Hydrotheken ha- ben keine umgebogene Kante-. Die Gonangien dieser Art sind bis jetzt völlig unbekannt. Die erste Beschreibung finden wir bei Pirerer (31 p. 166) der die Art Halectum robustum nennt; spåter wird sie nochmals von SCHNEIDER (34 p. 480) als neu beschrieben und mit dem Na- men Halecium minimum belehnt. Pierers Name muss also des Prioritåtsgesetzes wegen beibehalten werden. Die ganz kleinen Kolonien (Fig. 1) sind sehr robust gebaut und weisen eine hellere oder dunklere Braunfårbung der chiti- nigen Teile auf. Durch tiefgehende Furchen sind sie in kiirzere oder låingere Internodien geteilt, die wiederum durch mehr oder minder tief gehende Einschnirungen in Ringe aufgeteilt werden. Die unteren Internodien sind meist ohne Hydrotheken, und auch höher hinauf finden sich sehr oft hydrothekenfreie Inter- nodien zwischen den hydrothekentragenden eingekeilt. Alle Internodien sind kurz und in der Mitte von einer tiefen Furche verjingt. Die Hydrothek sitzt distal an dem oben verbreiteten Inter- nodium. Der Öffnungsdurchmesser schwankt von etwas unter der Hålfte bis mehr als zwei Drittel der Internodienlånge. Die Hydrotheken sind sehr breit und kurz, fast röhrenförmig und ohne jede umgebogene Kante. — Die Hydranthen sind sehr gross und haben etwa 20 Tentakel. Meist zeigen sie am fixier- ten Materiale eine Einschniirung gerade unter dem Tentakel- kreise. Die Proboscis ist konisch zugespitzt. Nr. 1] HYDROIDUNTERSUCHUNGEN. II. 15 Die Kolonien gehen von kriechenden Stolonen aus, die bis- her nur an Algen befestigt gefunden worden sind. Wåhrend der Hydrocaulus, wie oben gesagt, meist braungefårbt ist, sind die Hydranthen selbst intensiv grin. Ob diese grine Farbe, die wir bei Antenella secundaria (LIn.) wie in subarktischen Mee- re bei Lafoéiden wiederfinden, von pflanzlichen EFElementen herriihrt, konnte nicht sicher festgestellt werden!. —Dagegen tragen nicht selten kleine Naviculaceen zur tieferen Braunfår- bung des Stammes und der Hydrotheken bei. å AR or Fig. 1. Halecium robustum. Der Hydranth ist nur in å mitgezeichnet. Kolonien von Due Sorelle (XX 830). Die Art wurde von Pirrker (31 p. 167) nach Kolonien auf- gestellt, die auf Seepflanzen von Rovigno, Pirano und der dal- matinischen Kiste gefunden wurden. SCHNEIDER (34 p. 480) erwåhnt die Art unter dem Namen Halecium minimum von Ro- vigno, wo er sie wenig håufig auf Algen erbeutete. Im vorlie- genden Material finden sich einige wenige Kolonien auf Cystosira die zwischen San Andrea und San Giovannii in 5—6 m. Tiefe gedredscht wurden, wie in Mengen — ebenfalls auf Cystosira — aus gleicher Tiefe von den Due Sorelle. »Die sehr kleinen, unregelmåssigen Kolonien sind unten 1 Vergl. die nach der Beendigung des Manuscriptes erschienene Arbeit von J. Hapz1: Uber die Symbiose von Xanthellen und Halecium ophi- odes (Biol. Centralblatt Bd. XXXD.. GR: Ne HJALMAR BROCH. [1911 HaLECIUM PUSILLUM (M. SARS). 1856. Eudendrium pusillum, M. Sars. Nyt Magazin for Naturvidenska- berne Bd. IX, p. 154, Taf. 1, Fig. 14—16. 1884. Halecium ophiodes, PirepPkr. Zoologischer Anzeiger p 167. fast nicht, oben aber ziemlich stark und unregelmåssig verzweigt so dass sie baumåhnlich aussehen. Der Hydrocaulus ist tief geringelt; die Zweige enden in kleinen Hydrotheken. Secundår- hydrotheken sind selten vorhanden. Die Hydrotheken haben eine stark umgebogene Kante<. Die Gonangien sind bis jetzt unbekannt. Fig. 2. Halecium pusillum. MICHAEL SARS'S Originalexemplare von Messina (< 40. Als ich die vorhergehende Art untersuchte, wurde ich dar- auf aufmerksam, dass Eudendrium pusillum M. Sars mit ihr sehr nahe verwandt wenn nicht identisch sein miisse. Durch das grosse Entgegenkommen des Konservators am Zoologischen Museum in Kristiania Fråul. Dr. Emily ÅRNESEN wurde ich in Stand gesetzt, die Sars'schen Originalexemplare zu untersuchen (Fig. 2). Es zeigte sich nun, dass hier eine andere Art vorliegt, die zwar nicht im Material repråsentiert, aber doch der adriati- schen Fauna angehörig ist. Nach dem konstant wiederkehrenden Kolonienbau fållt sie nåmlich zusammen mit Halecium ophiodes Prerer (31 p. 167), wie man nach seiner trefflichen Schilderung ersehen wird: »Der grössere untere Teil der Stammlånge ist ohne Zweige, welche erst höher hinauf sich zu entwickeln pfle- gen und zwar indem sie anfangs eine durchaus seitliche Richt- ung nehmend, recht bald in einem kurzen Bogen nach oben um- biegen, und so mehr einen spitzen Winkel mit Stamm oder Mutterast bilden: die Theilung kann mehrmals vor sich gehen, und da die Åste von verschiedenen Seiten des Ståmmechens ent- springen, erhalten die Hydroiden håufig das Aussehen eines HJALMAR BROCH. 117 NE Å Båumchens mit buschiger Krone<. — Die Hydrotheken haben umgebogene Kanten. Hierin wie in der dichten, unregelmås- sigen Ringelung und der fehlende Internodienteilung trennt sich die Art deutlich von dem etwas grösseren Halecium robustum. Die Originalstiicke MIcHaEL SARS'S stammen von Messina. PrerEr (31 p. 167) hat sie von Pirano, Rovigno und der dal- matinischen Kiiste, auf Algen sitzend, gehabt. HALECIUM TENELLUM (HINCKS). 1890. Halecium labrosum, PiePEr, Zoologischer Anzeiger p. 166. 21898. Halecinm nanum, SCHNEIDER, Hydropolypen von Rovigno, p. 481. Q. &- Fig. 3. Halecium tenellum, åa: Canale della Corsia, 110 m. Tiefe. b: San Giovanni, 25—30 m. (X 40). »Die kleinen gracil gebauten Kolonien sind unregelmåssig verzweigt und haben einen monosiphonen Stamm. Ån der Basis der Zweige (und des Stammes) sind deutliche Ringe vor- handen, sonst sind die Kolonien meist glatt. In den Primår- > 18 HYDROIDUNTERSUCHUNGEN. III. [1911 hydrotheken bildet sich bald ein Zweig oder der lange Stiel einer neuen Hydrothek; die Primårhydrothek bleibt lange bei behalten. Die kleinen Hydrotheken haben stark umgebogene Kanten. — Die Gonotheken sind oval und entstehen in oder unter den Hydrotheken; die weiblichen haben seitlich ansitzende Hydranthenpaare<. Es ist warscheinlich diese Art, die ScHNEIDER (34 p. 481) als Haleciunm nanum aufföhrt. Ein Unterschied könnte darin erblickt werden, dass er sagt: »Sympodien durchaus geringt, nur unter den Hydrotheken ein kurzes, glattes Ståck<; wenn man indessen bedenkt, wie die Ausdehnung dieser Ringelungen nicht nur von Kolonie zu Kolonie, sondern auch innerhalb einer einzigen etwas grösseren Kolonie selbst an den einzelnen Zweigen variiert, gibt es keinen Grund, auf den hin die vereinzelt gefundenen Kolonien (Fig. 3) von den ScHNEIDER' schen artlich getrennt verden sollten. Auf der anderen Seite aber stimmen seine Be- schreibung wie die vorliegenden Kolonien völlig mit der kosmo- politisehen Halectum tenellum Gberein. Die Abgrenzung dieser Art dem Halecium nanum ÅtLDER gegeniiber soll hier nicht nå- her diskutiert werden. Wahrscheinlich sind es die månnlichen Gonotheken, die THorneLy (35) beschreibt; leider konnte ich die Arbeit nicht selbst zu Gesicht bekommen, und muss sie nach JÄDERHOLM (22) zitieren. Er sagt nur, dass die Gonagien oval sind, erwåhnt aber nicht ob das för das månnliche Geschlecht alleine oder får beide Geschleschter gilt: es scheint als ob THorneLys Angaben nur månnliche Gonangien umfassen. SCHNEIDER hat die Art bei Rovigno an Algen gefunden und charakterisiert ihr Vorkommen dort als gemein. Mir liegen ein paar winzige Kolonien vor, die nahe San Giovanni in einer Tiefe von 25 bis 30 m. an Synthecium Evansti erbeutet wur- den. Ausserdem wurden einige etwas grössere Kolonien in Ca- nale della Corsia (Quarnerolo) an Nemertesta antennina aus etwa 110 m. Tiefe gefunden. Familie PLUMULARIIDAE.!) ”Thecaphore Hydroiden mit kleinen bilateral gebauten Hydrotheken, die zu klein sind, um den radiår gebauten Hy- dranthen im zusammengezogenen Zustande aufnehmen zu kön- nen. Polypen mit konisch zugespitzter Proboscis. Kolonien mit Sarcotheken-<. I Plumulariidae ist die sprachlich richtige Form und ist deswegen för Plumularidae vorzuziehen im Gegensatz zur »laisser passer Begrindung NUTTINGS (29 p. 37 Nr HJALMAR BROCH. 18) Andeutungsweise wurde die Familie in dieser Umgrenz- moon einer. fruiheren Arbeit (12 p. 135) seseben Ein Vergleich mit NurtinGs Bearbeitung der amerikanischen Plu- mulariiden (28) zeigt, dass die Familie in der hier gegebenen Umgrenzung seiner Unterabteilung »eleutheroplean plumularians< gleich kommt. Die Gruppe ist eine sehr gut umschriebene, der der Wert einer Familie zugeschrieben werden muss. Das Merkmal der Sarcotheken ist unwesentlich, wie es auch NUTTING (28 p. 14) angegeben hat; denn, wie er sagt, unter den Eleutheroplea, die doch bewegliche Sarcotheken haben sollen, gibt es Arten, die teils bewegliche, teils unbewegliche Sarcotheken haben (z. B. Plumularia Clarket NuTTING, Antenella secundaria (LIn.), Ha- lopteris carinata ÅLLMANN, u. m. a.), ja es gibt auch eine ganze Reihe von Arten, die, wie Plumularia pinnata und Plumularia Helleri, gar keine bewegliche, sondern nur unbewegliche Sarco- theken besitzen. NutTTinG zieht sie aber doch zu den Eleutheroplea, weil sie sonst mit dieser Gruppe åbereinstimmen. Dies ist ganz richtig, es wåre aber auch konsequent gewesen, wenn er eine Diagnose der Gruppe wie die oben gegebene aufgestellt håtte. Gattung PLUMULARIA (LAMARCK) »Die Kolonien sind federförmig mit unveråstelten Zweigen (Hydrocladien), die mehr als eine Hydrothek tragen. Die klei- nen Hydrotheken sind fast in ihrer ganzen Långe der ei- nen Seite mit dem Zweige zusammengewachsen. —Bewegliche oder unbewegliche Sarcotheken sind vorhanden. — Die Gonan- gien sind flaschen-, ei- oder birnförmig, glatt oder seltener mit Leisten oder Dörnchen ausgestattet. Sie sitzen am Stamme oder — an den Zweigen ohne besonders entwickelte schiitzende Zweigchen<. NurrtinG (28 p. 54) teilt die Gattung in fiinf Gruppen: die Setacea-, die Catharina-, die Lagenifera-, die Attenuata- und die Macrotheca-Gruppe. — Die beiden ersteren Gruppen sind durch die abwechselnd hydrothekentragenden und hydrothekenlosen Internodien der Zweige charakterisiert; der Unterschied zwischen ihnen liegt in dem Auftreten quer oder abwechselnd schråg und quer gestellter Internodialgrenzen. Dieser Unterschied ist zu winzig um zu der Aufstellung einer Gruppeneinteilung zu be- rechtigen. Auch die Trennung von der Lagenifera-Gruppe ist un- haltbar. Sind doch Plumularia setacea und P. Palmeri NUTTING — dJetztere Art in der Lagenifera-Gruppe von NUurTTING (28 p. 55) gestellt — Synonyme wie Torrey (56 p. 79) gezeigt hat. — Die Attenuata-Gruppe NuTTINGS dårfte wohl etwas modifi- ziert beibehalten werden. Da indessen Plumularia attenuata 20 HYDROIDUNTERSUCHUNGEN. III. [1911 selbst wegen der Nematotheken in dieser Gruppe nicht stehen bleiben kann, åndere ich den Namen in der Pinnata-Gruppe. Wie der Name aussagt, ist hier Plumularia pinnata die Haupt- art, die durch die kleinen, sessilen Sarcotheken gekennzeichnet ist. Sie umfasst ausser Plumularia pinnata, P. Bonnevieae Bix- LARD (Syn. P. inermis NuTTING) und P. Helleri Hincks. Dagegen muss ausser Plumularia attenuata auch die sehr abweichende Plumularia caulitheca Frwkrs aus der Gruppe ausgeschieden werden, Im Material waren nur die Setacea- und Pinnata-Gruppe re- pråsentiert. PLUMULARIA SETAGCEA (LIN.) LAMARCK. 71868 Anisocalyx bifrons, HeLLEr, Zoophyten und Echinodermen, p. 43, Mar I E1900: 1884 Plumularia setacea, PrePER, Zoologischer Anzeiger, p. 187. 1898 —»— SCHNEIDER, Hydropolypen von Rovigno, p. 486. Nec. 1868. Anisocalyax setaceus, HELLER, 1. c. pp. 4, 43 und 82. a. b. (2 Fig 4 Plumularia setacea, Bagnole 30 m. a: Zwei nacheinander folgende Internodien einer Zweiges, b: Månnliches Gonangium, c: Weibliches Gonangium. (X 40, »Die sehr gracil gebauten Kolonien haben einen geglieder- len Hydrocaulus, dessen einzelne Internodien je einen distalen seitlichen Fortsatz haben, der die Basis eines Zweiges bildet. Die Zweige sind durch meist quergehende Glieder in Internodien geteilt; jedes zweite Internodium trågt eine Hydrothek und drei Sarcotheken, die zwischenliegenden dagegen je nur eine Sarco- Nr. 1] HJALMAR BROCH. 21 thek in ihrer Mittellinie. An den hydrothekentragenden Inter- nodien sitzen ein Paar Sarcotheken an der Hydrothekenöffnung und eine unpaare proximal in der Mittellinie des Internodiums. Die Sarcotheken sind gross, gestielt und beweglich. Die Hydro- thekenlånge betrågt "5 bis l!/2 der Internodienlånge. — Die Gonangien sitzen am Stamme. Die weiblichen Gonotheken sind langgestreckt flaschenförmig mit röhrenförmigem, oft etwas ge- bogenem Hals. Die månnlichen sind viel kleiner, haben aber dieselbe Form, nur mit verhåltnismåssig weiterem Hals. Die Kolonien sind (immer?) zwitterig mit den månnlichen Gonangien mehr basal, die weiblichen Gonotheken stehen höher am Hydrocaulus-<. Die vorliegenden Kolonien haben verhaltnismåssig viel klei- nere Hydrotheken als in den nördlichen Meeren. Bonnevie (9 p. 89) gibt får die Hydrotheken die halbe Långe des Inter- nodiums an, wåhrend NurtinGs Zeichnungen (28 Taf. I, Fig. 1 und 4) eine Hydrothekenlånge von l/3 bis 1/1 oder noch etwas kirzer andeuten. Die adriatisehen Exemplare weisen Hydro- thekenlången von '/4 bis 1/5 des Internodiums auf. Hierin kön- nen wir somit nicht Artunterschiede erblicken. Hand in Hand mit dem Kleinerwerden der Hydrotheken geht eine Ausbildung gracilerer Kolonien tberhaupt. Die Art ist grossen Variationen unterworfen. Ein Vergleich zwischen den beigefigten Kamerazeichnungen (Fig. 4) und den Zeichnungen NuTTINGS (28, Taf. I, Fig. 1—4) zeigt schon beim ersten Anblick wesentliche Unterschiede. Die sterilen Interno- dien sind an NuTTINGS Zeichnungen kirzer und die Gliederung der Zweige unregelmåssiger; dazu sind die von NUTTING wieder- gegebenen weiblichen Gonangien vielmehr cylindrisch geformt, wåhrend sie an den vorliegenden Exemplaren Eiform und dazu meist gebogenen Hals haben. Alle diese Merkmale sind indessen graduell und können demnach nur för Formentrennung genii- gen; die amerikanische Form nenne ich nach ihren Entdecker forma Nuttingi. Die schlank gebauten adriatisehen Kolonien mit ihren sehr kleinen Hydrotheken sind als Repråsentanten einer forma microtheca wårmerer Meere gegeniiber der forma typica subarktischer Gebiete anzusehen. Sehr beachtenswert sind die abweichenden Kolonien, die HARTLAUB (16, p. 680, Fig. J.?”) von Chile beschreibt, und die zum Teil gegenitibergestellte Zweige hat. In ihren Verhåltnissen stimmen sie mit der forma lypica subarktischer Gebiete Gberein und bilden eine subarktische Parallele zu dieser Form. Die Art wurde mit Gonangien vorgefunden und die Kolo- nien waren, wenn fertil, ohne Ausnahme zwitterig. Die klei- nen, månnlichen Gonangien sitzen zu 1 bis 3 proximal am DG HYDROIDUNTERSUCHUNGEN. III. 1911 Hydrocaulus an der Basis der unteren Zweige, die zahlreichen ziemlich grossen weiblichen sitzen höher oben am Stamme. Die Frage entsteht, ob wir hier dem normalen Verhåltnis ge- geniiber stehen. Es ist mir nicht gelungen diesbeziågliche Angabe in der Literatur zu finden. Zwitterigkeit ist nach NUTTING (28, p-. 30) bei Nemertesta (Antennularia) und unter den Plumularia-Arten bei P. catharina JOHNSTON nachgewiesen. Da nun alle fertilen Ko- lonien des adriatischen Materiales zwitterig sind, scheint es, als ob wir hier der Regel gegeniiber stehen. Spåtere Untersuch- ungen werden zeigen, ob es ein lokales Phånomen ist oder nicht. — Die månnlichen Gonangien weichen insofern von NUTTINGS (28 p. 56) nach Hincks (19 p. 297) gegebener Beschreibung ab, als die Öffnung am distalen Ende nicht so besonders klein ist. Prerer (51 p. 187) erwåhnt Plumularia setacea von der ganzen adriatischen Ostkiste und gibt Nemertesia als ihren Lieb- lingssitz an. SCHNEIDER (34 p. 486) nennt die Art dagegen sel- ten; er hat sie bei Rovigno und Brioni grande gefunden, sagt aber nichts von der Unterlage. Im Materiale ist die Art durch zahlreiche Kolonien auf Nemertesia tetrasticha repråsentiert, die bei Bagnole in 30 m Tiefe gefiseht wurden. PLUMULARIA PINNATA (LIN.) LAMARCK. 1884. Plumularia pinnata, PiePEr, Zoologischer Anzeiger p. 187. 1890. — 3 — MARKTANNER-TURNERETSCHER, Hvdroiden naturh. Hofmuseums p. 253. 1898. —» — SCHNEIDER, Hvydropolypen von Rovigno p. 253. Die sehr gracil gebauten Kolonien haben einen gegliederten Hydrocaulus, dessen einzelne Internodien mehrere alternierende seitliche Fortsåtze tragen, die die Basen der Zweige bilden. Die Zweige sind durch meist ein wenig schråggehende Glieder in Internodien geteilt, die je eine Hydrothek und eine oder zwei Sarcotheken in der Mittellinie tragen, immer eine proximal und seltener auch eine distal am Internodium. Die Hydrotheken- långe betrågt l/s bis l/: der Internodienlånge. Die Sarcotheken sind klein und unbeweglich — Die Gonotheken sind oval oder mehr birnförmig, fast sitzend, mit kleinen Dörnechen am distalen Teile-. Die adriatischen Kolonien, die mir vorliegen, gehören zur selben Form, die G 0 Sars (32 p 105, Tar I Es aus dem Hardangerfjord unter dem Namen Plumularia elegan- tula neu beschreibt. Sie nimmt dieselbe Stellung im Verhåltnis zur forma typica der Plumularia pinnata ein wie die forma microtheca zur forma typica bei Plumularia setacea. Schon JÄDER- HOLM (22 p. 106) macht darauf aufmerksam, dass Plumularia elegantula nicht von Plumularia pinnata getrennt werden kann. Nr. 1] HJALMAR BROCH. 23 Sie muss aber doch als eine eigene forma elegantula der forma typica gegeniiber aufrecht erhalten werden. Wir stehen hier wiederum der feingebauten Warmwasserform gegeniiber, die zwar an der Sidkiiste Norwegens hinaufgeht, aber ihr eigent- liches Heimalt siidlicher hat. Dagen ist die typische pinnata-Form in den subarktisehen Gebieten die dominierende. Zur vorliegenden Art muss auch Plumularia plumularioides (CLARK) NutTTING gezogen werden, wie eine Blick auf die Zeich- munmeen do, p 217, Taf X, Fig 16 und 17) zeigt. Zwar hat Crark die Sarcotheken nicht gefunden, weswegen er die Art auch zu Haleciunm zieht; die Sean sind aber sehr oft bei Plumularia pinnata so hyalin und klein, dass sie ohne Fårbung kaum nachgewiesen werden können. Wenn aber NurTInG (28 p. 62) «egen Gebilde wenigen systematischen Wert -ucchreiben will, kann ich ihm nicht Polee leisten. Die Zahl der Zweige variiert sehr slark an den Stamm- internodien. Seltener findet sich nur ein Zweig, gewöhn- lich mehrere. An den vorliegenden Kolonien schwankt die Zahl meist um S, und in dieser hohen Zahl stimmen sie mit den im Norden seltener gefundenen elegantula-Kolonien gut iiberein. Dagegen tragen die Stammøglieder der forma typica meist weniger Zweige. Plumularia pinnata wird von Pirrker (31 p. 187) von Pirano, Rovigno, Lesina, Capocesto und Lissa Gaunt MAaRKTANNER- TURNERETSCHER (25 p. 253) und ScHNEIDER (34 p. 485) haben sie von Rovigno. Mir liegen Kolonien der Fama von San Giovanni in Pelago vor, die in 25 bis 30 m. Tiefe verein- zelt erbeutet worden sind. PrLumUurLarIa HerLLERt HIncks. 1868. Anisocalyx setaceus, HELLER, Zoophyten und Echinodermen p. 41. 1872. Plumularia Helleri, Hincks, Annals and Magazine, Ser. 4, Vol. 9, p- 120. 1884. —»— PiepPer, Zoologischer Anzeiger p. 187. 1890. — V= MARKTANNER-TURNERETSCHER, Hydroiden na- turh. Hofmuseums p. 251, Taf. VI, Fig. 3. 1898. —v== SCHNEIDER, Hydropolypen von Rovigno, p. 485. »Die sehr gracil gebauten Kolonien haben einen geglieder- ten Hydrocaulus, dessen einzelne Internodien je einen seitlichen distalen Fortsatz tragen; der Fortsatz, der an den Internodien alternierend steht, bildet die Basis eines Zweiges. Die Zweige sind durch quere oder wenig schråge Glieder in Internodien geteilt, von denen jedes zweite eine Hydrothek und proximal ein Sarco- thek in der Mittellinie trågt, wåhrend die zwischenliegenden dage- gen völlig steril sind. Die Hydrothekenlånge betrågt 1/1 bis 1/2 Inter- 24 HYDROIDUNTERSUCHUNHEN. III. [1944 nodienlånge; sie sitzen an der distalen Hålfte des Internodiums und haben einen kleinen freien åusseren Teil adcaulin. Die Sarco- theken sind klein und unbeweglich. An der Hydrothekenkante findet sich distal in der Mittellinie ein Sarcostyl ohne Sarco- thek<. Die Gonotheken werden von HercLer (87 p. 28) als »ellip- tisch<, bezeichnet. Doch wird dies von spåteren Autoren nicht anerkannt, und sowohl MARKTANNER-TURNERETSCHER und SCHNEI- DER Wie NUTTING nennen die Gonosome unbekannt. MARKTAN- NER-TURNERETSCHER (25 p. 251) und NurrtincG (28 p. 59) zwei- feln an der Berechtigung der Plumularia Heller: als selbståndiger Art neben Plumularia stmilis, Hincks; sie behalten sie nur des- wegen bei, weil HeLLERS Bezeichnung »elliptiseh< nicht mit a t Fig. 5. Plumularia Helleri, San Giovanni, 25—30 m. a: Zwei nacheinander folgende Internodien eines Zweiges. b: Internodium des Hydrocaulus mit den basalen Teilen eines Zweiges. (OX 40). Hincks's Beschreibung (18 p. 257) Gbereinstimmt. Trotzdem ich die Art får identisch mit Plumularia similis halte, ziehe ich sie aus derselben Ursache auch nicht zu dieser Art, bevor nicht neue Beobactungen iiber die Gonangienverhåltnisse vorliegen. Die einzige genaue Zeichnung einiger Einzelheiten von Plumularia Heller finden wir bei MARKTANNER-TURNERETSCHER (25, Taf. VI, Fig 3). Sie ist spåter von Nurrne Golar Fig. 3) in modifizierter Form wiedergegeben worden. — Ich kann es hier nicht unterlassen, bei NurTINGSs Zeichnungen einen Augenblick zu verweilen. Es kann nicht erlaubt werden, dass man die Umrisszeichnungen, die ein Autor sorgfåltig mit der Nr HJALMAR BROCH. 25 Camera entworfen hat, verschlechtert wiedergibt, und iber die mangelhafte Wiedergabe durch kinstlerische Schattengebung hinwegzuståuschen sucht. Ein solches Verfahren schadet nur der Bedeutung der eigenen Arbeit. — Es ist notwendig, supplie- rende Zeichnungen der Art zu geben, und ich föge deswegen hier ein paar Figuren ein (Fig. 5. Es erhellt aus diesen ein bisher iibersehener Unterschied von Plumularia pinnata: die Hydrothek ist nicht in ihrer ganzen Långe mit dem Zweige verwachsen, sondern besitzt einen kurzen, freien Teil der ad- caulinen Hydrothekenvand. In der Ecke zwischen der adcaulinen Hydrothekenwand und dem Zweige findet sich an dem Zweige eine winzige Öffnung, die den Sitz eines Sarcostyls bildet; niemals fanden sich hier Andeutungen einer Sarcothek!). Es gelang mir jedoch nicht in allen Fållen diese winzige Öffnung zu entdecken, was wohl von den Schwierigheiten herrihrt, die mit der Untersuchung der Hydrothekenkante verbunden sind. Plumularia Helleri steht Plumularia pinnata sehr nahe. Auch der monosiphone Stamm ist in den meisten Fållen gemeinsam, der nur selten bei sehr grossen Kolonien der Plumularia pinnata in einen polysiphonen ibergeht. Der Unterschied liegt hauptsåch- lich in den konstant inserierten, sterilen Zweiginternodien und in den konstant mit nur einem Zweige versehenen Stamminter- nodien der Plumularia Helleri. Das letstere Merkmal ist inso- fern weniger bedeutungsvoll, als die Zweigzahl bei Plumularia pinnata seltener auch eins betragen kann. Da aber das sterile Zweiginternodium bei *Plumularia Heller: konstant, bei Plumula- ria pinnata dagegen nur als seltene Abnormitåt an vereinzelten Zweigen gefunden wird, missen die Arten jedenfalls nach un- serem jetzigen Wissen als gut angesehen werden. PrieRer (030 på 187) bezechnet Phmularia | Helleri' als håufig in der Adria. Hekrtcer (17 p. 41) hat Kolonien von Pirano und Lesina gehabt, wåhrend MAarkTANNER-TURNERET- SCHER (25 p. 251) und ScHNEIDER (34 p. 485) Kolonien von Rovigno untersuchten. Im Material finden sich Kolonien von San Giovanni aus 25—30 m. Tiefe. Gattung ÅNTENELLA ALLMAN. Die unverzweigten, fein gebauten Kolonien entspringen als einfache Hydrocladien von den kriechenden Stolonen. Die klei- 1 Nach dem Abschluss meines Manuscriptes erhielt ich eine Ab- handlung von M. Bebor (Notes sur les Hydroides de Roscolff, Ar- chives de Zoologie expérimentale Tome VI, Paris 1911) worin er diesen Sarcostyl bei Plumularia echinulata Lamarck beschreibt; seiner Meinung, dass Plumularia similis nur eine Form (»variété dieser Art sei, schliesse ich mich durchaus an. 26 HYDROIDUNTERSUCHUNGEN. III. BEN nen Hydrotheken sind mit einem grösseren oder kleineren Teil der einen Seite mit dem Hydrocaulus verwachsen. Unpaare ge- stielte, aber unbewegliche, und paarige, gestielte und bewegliche Sarcotheken sind vorhanden. — Die Gonangien sind birnförmig und gestielt Die Gattung wurde von ALLMAN (1 p. 38) får die amerika- nische Art Antenella gracilis ÅLLMANN aufgestellt. NurtinG (28 p. 76), der die Gattung beibehålt, neigt zu der Annahme, dass Antenella mit seiner GCatharina-Gruppe der Plumularia-Arten in einer. von Plumularia zu trennenden Gattung zu vereinigen sei. Doch kann das Abwechseln eines schrågen und eines quergehenden Gliedes nicht als ein Gattungsmerkmal anerkannt werden, um- somehr, wenn keine anderen Merkmale får alle Mitglieder der Gruppe gemeinsam sind. Die Antenella-Arten haben in ihren Sarcotheken Charaktere, die mit der eigentiimlichen Koloniebil- dung zusammen die Gattung von den iibrigen Plumulariiden scharf trennen. Alle unpaaren Sarcotheken sind gross und ge- stielt, aber doch unbeweglich fixiert. Die paarigen, die an Stammvorspriingen neben der Hydrothek sitzen, sind dagegen beweglich. NurtinG (28 p. 76) sagt nach ALLMAN, dass die Gonosome unbekannt sind. Das gilt zwar får die amerikanische Antenella gracilis, wåhrend schon HeLLER (17 p. 42) die birnförmigen, ge- stielten Gonotheken der Antenella secundaria erwåhnt. Auch Hincks (19 p. 301), der die Art nur als eine kriechende Varie- tåt der Plumularia catharina JOHNSTON auffast, erwåhnt die Go- notheken. Da er keine Unterschiede hervorhebt, stimmen sie somit mit den Gonotheken dieser Art Gberein. ÅNTENELLA SECUNDARIA (GMELIN). 1868. Anisocalyx secundarius, HeLLerR, Zoophyten und Echinodermen >. 22. 1890. Plumularia secundarta, Mantsangei Larvene) Hydroiden naturh. Hofmuseums p. 252, Taf. VI, Fig.1. 1898. == SCHNEIDER, Hydropolypen von Rovigno p. 487. Die gracil gebauten Kolonien haben einen gegliederten Hy- drocaulus; jedes erste Glied ist schråg, jedes zweite quer. Uber dem schrågen Glied finden sich am Internodium eine Hydrothek und drei Sarcothek, das untere Internodium trågt dagegen nur zwei unpaare Sarcotheken in der Mittellinie. Die Hydro- thekenlånge betrågt etwa 3 der Internodienlånge. An der Hy- drothek silzt an jeder Seite auf einem Fortsatz des Hydrocau- lus eine gestielte bewegliche Sarcothek. Die unpaare, proximale Sarcothek dieses Internodiums ist, wie die beiden Sarcotheken =J Nr. 1) HJALMAR BROCH. 2 des hydrothekenlosen Internodiums, gestielt, aber unbeweglich. — Die Gonangien sind birnförmig, gestielt<. Die Art steht der amerikanischen Antenella gracilis ÅLLMAN sehr nahe und unterscheidet sich von ihr nur durch das Feh- len der medianen, distalen Sarcothek des hydrothekentragenden Internodiums, die får die amerikanische Art charakteristisech ist. Fig. 6. Antenella secundaria. Zwischen San Andrea und San Giovanni, 8—10 m. Tiefe. (X 40. Antenella secundaria ist eine sehr håufige Art der nördlichen Adria. HetcLer (17 p. 42) erwåhnt sie von Capocesto, MARKk- TANNER-TURNERETSCHER (25 p. 252) und ScHNEIDER (34 p. 487) kennen sie von Rovigno; ScHNEIDER bezeichnet ihr Vorkommen als gemein. Die Art wurde von mir auf Zostera zwischen San Andrea und San Giovanni bei Rovigno und in der Nåhe der Inselgruppe Brioni erbeutet, an der ersteren Stelle in 5 bis 12 m Tiefe. Vereinzelt fand sich die Art auf treibenden Gystosira- Biischeln in der Nåhe der Insel Figarola im April 1910. Gattung NEMERTESIA LAMOUROUN. >Von dem dicken, oft gegliederten Stamme entspringen Zweige nach verschiedenen Richtungen; nur im jugendlichen Zustande kann man rein federförmige Kolonien finden. Der Fortsatz des Hydrocaulus, der die Basis des Zweiges bildet, hat oben in der Ecke eine sessile, breite und meist niedrige Sarcothek neben be- weglichen, gestielten in verschiedener Anordnung. Die kleinen Hydrotheken sind meist in ihrer ganzen Långe mit dem Zweige verwachsen. — Die Gonangien sind eiförmig oder birnförmig, 9 (0,0) HYDROIDUNTERSUCHUNGEN. III. [1911 oft gebogen. Sie sitzen in den Zweigecken an der Basis der Zweige ohne besondere schiitzende Gebilde-. In der hier gegebenen Begrenzung umfasst die Gattung so- wohl Antennularia als Antennopsis (ALLMAN). NUTTING (28 p. 68 und 72) hat die Gattungen unter Zweifeln beibehalten. ArtL- MAN (1 p. 34) errichtet die Gattung Antennopsis får Antennularia- Arten, die ihre Zweige in unregelmåssiger Anordnung am Stam- me tragen, wåhrend er die Lamarck'sche Gattung Antennularia nur får diejenigen Arten beibehålt, die die Zweige in Kreisen am Stamm tragen. NUTTING findet dieses Merkmal ungeniigend; er veråndert die Gattungsdiagnosen derart, dass die Trennung nach einem kanalisierten (»canaliculated<) oder nicht kanalisier- ten Coenosark vorgenommen wird. Er adoptiert den LAMARCK- schen Gattungsnamen Antennularia unter folgender Begrindung (28 p. 54): »The name Nemertesia does not appear in any prominent work on this group subsequent 1876, and it is to be hoped that this persistent ghost of Lamouroux will not reappear to disturb the harassed synonymy of the Eleuthero- plea<. — NurrtinG fåhrt Arcmans Zweifel "ber die Bedeutung des kanalisierten Stammes als Gattungsmerkmal auf, behålt es aber doch bei. Dem Merkmal kann kein besonderer Wert bei- gemessen werden, nicht einmal als Artcharakter. Findet man doch nicht selten Nemertesia-Arten, deren Samm unten kanali- siert, oben dagegen »of the ordinary simple type< ist. In Betreff des Namens Antennularia oder Nemertesia miis- sen wir wegen des internationalen Prioritåtsgesetzes Nemertesia bei- behalten. Brbor (3 p. 455) zeigt, dass Lamouroux Nemertesia schon im Jahre 1812 auffihrte und zwar mit einer hinreichen- den Diagnose, wåhrend Antennularia erst im Jahre 1816 von Lamarck aufgestellt wurde. Wåhrend nun Birrarp demzufolge Nemertesia benutzt, haben alle Gbrigen neueren Autoren, von NurtTInG irre gefåhrt, Antennularia verwendet. Es ist aber zu hoffen, dass von jetzt an der letztere Name endgiltig eingezogen und durch den ersteren ersetzt werden wird. Mehrere der friheren Forscher haben ein wichtiges Merk- mal zwar in ihren Abbildungen angedeutet, ihm aber doch keine besondere Beachtung geschenkt. Es ist die eigentiimliche sessile Sarcothek der Zweigbasis bei Nemertesia (vergl. Fig. 7 und 38). Sie pråsentiert sich als ein mehr oder minder vortretendes Higelchen mit einer schwankend grossen, cirkelrunden Off- nung am Gipfel. Gehen wir die Zeichnungen der verschiedenen Schriftsteller durch, so finden wir diese Sarcothek meist wohl an- gedeutet. Hier mag es geniigen, auf die Zeichnungen von Ån- tennularia und Antennopsis bei NuTTING (28) hinzuweisen; trotz- Nr. 1] HJALMAR BROCH. 29 dem die Verhåltnisse oft weniger genau wiedergegeben sind, kann man die Sarcotheken der Zweigecken doch iberall bemerken. Eine solche Sarcothek findet sich ausnahmsweise bei einer Plumularia, nåmlich bei Plumularia caulitheca FrWkES wo sie als Artmerkmal auch in dem Namen mitaufgenommen ist. Wåhrend sie sich hier als eine vereinzelte Ausnahme findet, tritt sie bei allen Nemertesia-Arten auf und trågt somit zur Charak- terisierung der Gattung bei. NEMERTESIA ANTENNINA (LIN.) LAMOUROUX. »Die gestreckten, meist unverzweigten Kolonien haben ei- nen dicken, undeutlich gegliederten Hydrocaulus. Die Zweige entspringen von Stammfortsåtzen, die sich fast in gleicher Höhe am Stamminternodium und zwar meist in höherer Zahl als 6 im Kreise finden. Die Zweige sind in Internodien geteilt, die je (oder seltener jedes zweite) eine Hydrothek tragen. Die Hydro- thekenlånge betrågt '/5 bis !/3 der Internodienlånge. Die hydro- thekentragenden Internodien haben ein paar Sarcotheken an der Hydrothek und eine unpaare in der Mittellinie. Alle Sarcothe- ken sind gestielt und beweglich. — Die ovalen bis birnförmigen Gonotheken haben eine schiefe Offnung; sie sitzen mit einem minimalen Stiel in der Zweigecke am Stamme-. Fig. 7. Nemertesia antennina. Canale della Corsia 110 m. Zweigbasis mit der sessilen Sarcothek, a.s. OX 40). NurtinG (28 p. 69) schied von der alther bekannten Art Antennularia americana aus; BiLLARD (6) spricht die Vermut- ung aus, dass diese Arten nicht zu trennen sind. Diese Ver- mutung wurde schon im Jahre 19035 (10 p. 10) von mir be- ståtigt, und in dem vorliegenden Material findet diese frihere Beobachtung abermals Beståtigung, indem eine und dieselbe Kolonie in einigen Partien mit Nemertesia antennina, in anderen mit N. americana Gbereinstimmt. Die Antenularia americana geht demnach endgåltig in Nemertesia antennina auf. — Die beige- fåögte Abbildung (Fig. 7) zeigt die sessile Sarcothek, die eben bei vorliegender Art sehr klein ist. [1911 30 HYDROIDUNTERSUCHUNGEN. III. HerLer (17 p. 38) spricht die Vermutung aus, dass die im Jahre 1792 von Orr mit Antennularia antennina bezeichnete Art der nördlichsten Adria zu Antennularia janint (= Nemertesia ramosa LAMOUROUX, siehe Beport, 5, p. 331) gezogen werden muss, und dass es iiberhaupt fraglich sei, ob die von Otrvi genannte Art tatsåchlich in der Adria vorkommt. Nemertesia antennina wurde in Canale della Corsia (Quarnerolo) in etwa 110 m. Tiefe in April 1910 von Dr. Krum»acn erbeutet und zu meiner Ver- figung gestelt. NEMERTESIA TETRASTICHA (MENEGHINI). 1868. Heteropyxis tetrasticha, HeLLER, Zoophythen und Echinodermen p. 4. 1868. y — disticha, HELLER, 1. c- p. 44, Taf. ?, Fig.9 und 10: 1884. Plumularia disticha, PiePEr, Zoologischer Anzeiger p. 188. 1890. Antennularia tetrasticha, MARKTANNER-TURNERETSCHER, Hydroiden naturh. Hofmuseums p. 260, Taf. VI. Fig. 10. «a b Fig. 8. Nemertesia tetrasticha. Bagnole 30 m. a: Zweigbasis mit der sessilen Sacothek. b: Internodium eines Zweiges. (XX 40). Die Kolonien sind meist verzweigt mit dickem, unregel- måssig oder nicht gegliedertem Hydrocaulus. Die Zweige ent- springen von Stammfortsåtzen, die fast paarig gestellt sind; die Paare sind decussiert, so dass eine Zweizeiligkeit jeder Kolonie- seite und Vierzeiligkeit der Kolonie entstehen. Die Zweige sind in hydrothekentragenden Internodien, zwischen denen selten hydrothekenlose eingeschaltet sein können, geteilt. Die Hydro- thekenlånge betrågt 1/s bis 1/s der Internodienlånge. Am Interno- dium finden sich ausser der Hydrothek drei gestielte und bewegliche Sarcotheken, eine unpaare proximal und ein Paar an den Seiten Nr. 1] HJALMAR BROCH. Di der Hydrothek. — Die Gonangien sind eiförmig und sitzen am Stamme in den Zweigecken<. Die sessile Sarcothek (Fig. 8) ist bei vorliegender Årt sehr gross und auffållig; sie tritt auch an ganz jungen Kolonien auf, die sonst nicht von Plumularia getrennt werden können. Es sind unzweifelhauft solche Jugendstadien, die HetLLer (17 p. 44) unter dem Namen Heteropyæts disticha beschreibt. Schon die Anordnung der Sarcotheken an den Internodien ist bei beiden Arten dieselbe; insofern ist HeLLers Zeichnung (1. eraf I, Fig 10) nicht korrekt, wie PrePER (31 p. 188) be- merkt; in der Beschreibung macht aber Hertcer auf die Uber- einstimmung aufmerksam. An seiner Zeichnung bemerkt man die sessile Sarcothek deutlich. Figen wir hierzu die Beo- bachtungen MARKTANNER-TURNERETSCHERS (25 p. 260), die ich durchaus beståtigen kann, dass die jugendlichen Kolonien der Nemertesia tetrasticha zweizeilig sind und erst spåter die typi- sche Vierzeiligkeit annehmen, so können wir die Plumularia disticha nicht anerkennen, sondern miissen sie mit Nemertesta tetrasticha vereinigen. MENEGHIN! beschrieb (nach HELLEr, 17) die Art unter dem Namen Lowenia tetrasticha; Hrertcer (17 p. +4) veråndert den Gattungsname in Heteropyæis, weil Lowenia schon fråher får eine Echiniden-Gattung benutzt war. KIrCHENPAUER (25 p. 29) fasst Heteropyxis als eine Untergattung von Nemertesia auf; diese Untergattung deckt sich vollståndig mit der ArLrman'schen Gattung Antennopsis (1 p. 34), welch letzterer Name somit jeden- falls fallen muss; wie aber oben auseinandergesetzt wurde, kann die Gattung "berhaupt nicht anerkannt werden. Nemertesia tetrasticha ist in der nördlichen Adria allgemein verbreitet. HeLcLEr erwåhnt sie von Pirano und Lesina. Pir- PER filgt keine neuen Fundorte zu, wåhrend MAarkTANNER-TUR- NERETSCHER (25 p. 260) die Art bei Rovigno feststellt. Im Mate- rial findet sich eine ganze Anzahl Kolonien von Bagnole, San Giovanni und San Giovanni in Pelago, alle zwischen 25 und 30 m. Tiefe erbeutet. Familie AGLAOPHENIDAE. »”Thecaphore Hydroiden mit grossen, bilateral gebauten Hy- drotheken, in die sich die radiår gebauten Hydranthen voll ståndig hineinziehen können. Kolonien mit Sarcotheken. Po- lypen mit konischer Proboscis-. Diese Diagnose, die in einer friheren Arbeit (12 p. 133) an- gedeutet wurde, gibt der Familie eine Begrenzung, wodurch sie tatsåchlich NurtineGs (28) Unterfamilie »Statoplean plumulari- DI NN HYDROIDUNTERSUCHUNGEN. III. [1911 ans< entspricht. Nur ist hier das Hauptgewicht auf andere Merkmale gelegt als bei NurtTinNG. Ist doch die Organisation der Sarcotheken so vielen Abweichungen von der Regel unter- worfen, dass die Trennung der Unterfamilien, wie er selbst an- gibt, von ihm nicht logiseh konsequent, sondern nach Gefåhl unternommen wurde. Gattung ÅGLAOPHENIA (LaMOUROUX) NUTTTING. Die Kolonien sind federförmig mit ungeteilten Zweigen, die mehr als eine Hydrothek tragen. Die Hydrotheken sind fast immer in ihrer ganzen Långe mit dem Zweige verwachsen. Unbewegliche Sarcotheken sind vorhanden. — Die Gonangien sitzen in einer Corbula eingeschlossen, die von einem umgebil- deten Zweige (Hydrocladium) gebildet ist. Die Corbulablåtter oder Rippen tragen keine Hydrotheken-<. Wåhrend die Gattung den ibrigen Aglaopheniiden gegeniiber eine natiirliche Gruppe bildet, sind die Arten der Gattung meist nur durch unsichere Merkmale voneinander ge- trennt, und es fållt uns fast mehr als sonst auf, wie wenig kritiseh durchgefihrte Studien iber die Variation und Artbe- grenzung der Warmwasserhydroiden bis jetzt gemacht worden sind. Die Gattung ist eine der artreichsten und man bekommt eben hier den peinlichen Eindruck, dass viele Hydroidenforscher nach möglichen kleinsten Abweichungen suchen, die nur zu oft auf individuellen Variationen einzelner Hydrotheken beruhen, um den Schwierigkeiten möglichst bequem durch eine »nova species< zu entschlipfen. Man betrachte nur den schönen Schlis- sel, den NurtrtinG (28 p. 89) nach einer Reihe von Autoren får Amerika zusammengestellt hat. Ein Merkmal, das oft vernachlåssigt wurde, will ich hier besonders hervorheben: die Sarcotheken-Bewehrung der Stamm- internodien. Sie liefert uns gute Artmerkmale und scheint auch eine Artreduktion zu erleichtern. ÅGLAOPHENIA PLUMA (LIN.) LAMOUROUX. 1868. Plumularia cristata, HeirLer, Zoophyten und Echinodermen p. 30), Trevi 1NG tene, JD 1868. Plumularia Kirchenpaueri, HerLLER, 1. c. p. 40, Taf. IL, Fig. 4. 1884. Aglaophenia pluma, var. dichotoma, PizPER, Zoologischer Anzeiger pure 1890. Aglaophenia plama, MARKTANNER-TURNERETSCHER, Hydroiden na- turh. Hofmuseums p. 262, Taf. VII, Fig. 12 und 18. 1890. Aglaophenia Helleri, MARKTANNER-TURNERETSCHER, l. €. p- 271, Taf. VIL, Fig. 3, 14 und 15. 1898. Aglaophenia pluma, ScHNEIDER, Hydropolypen von Rovigno p. 487. 21868. Plumularia octodonta, HELLER, 1. c., p. 40, Taf. IL, Fig. 3. Nr HJALMAR BROCH. 33 »Die Kolonien sind einfach federförmig oder wegen des sich dichotom verzweigenden Hydroc aulus doppelt federförmig. Je- des Internodium trågt einen halb ventral, halb seitlich gestellten Fortsatz, der die Zweigbasis bildet, und vier Sarcotheken, eine basale in der (ventralen) Mittellinie, eine etwas kleinere an der unteren Seite der Zweigbasis und ein Paar an der Oberseite der Zweigbasis. Der Stamm und die Hydrocladien sind gegen die hintere (dorsale) Seite hin umgebogen. Die Zweige sind in kurzen Internodien geteilt, die je eine Hydrothek und drei Sarcotheken tragen, zwei obere laterale an der Hydrotheköff- nung und eine untere, mediane; die Öffnung der letzte- Fig. 9. Aglaophenia pluma von treibender Gyslosira bei Figarola. a: Hydrotheken von der Seite. b: Hydrotheken von vorne (ventral) gesehen. c: Internodium des Stammes von vorne (ventral) gesehen, mit den drei Sarcotheken (die vierte durch die Zweigbasis verhehlt. d: Corbula von der Seite gesehen. a, b und d X 40, c X 52. ren liegt zwischen der halben Höhe und der Öffnungskante der Hydrothek. — Die Gonangien sitzen in einer breitblåtterigen Corbula, deren Blåtter sich dachziegelartig decken und nur auf der freien, distalen Kante Sarcotheken tragen. Proximal findet sich an der Corbula eine sternåhnliche Sarcothekenansammilung. Es findet sich nur eine Hydrothek am Hydrocladium Zwischen der Corbula und dem Stammec<. 3 34 HYDROIDUNTERSUCHUNGEN. III. (1911 Die sehr allgemein verbreitete Art unserer Meere zeigt eine unverkennbare Neigung zum Variieren und steckt höchst wahr- scheinlich hinter einer ganzen Reihe von Namen, die nur dann mit Sicherheit erkannt werden können, wen die betreffenden Originalstiieke nochmals untersucht werden. — Ein Vergleich der Zeichnungen bei HettLer (17, Taf. II. Fig. 1), MARKTANNER TURNERETSCHER (25, Taf. VII, Fig. 1, 3, 14, 15 und 18), Hincks (19, Taf. 63, Fig 1 b) und Torrey (37, p 19 mat denfimenr gegebenen (Fig. 9), zeigt, dass die Sarcothekenöffnung bald neben der Hydrothekenkante, bald in der Mitte der Hydro- thek liegt. Diese Variation hat zur Aufstellung mehrerer Arten An- lass gegeben, die aber nicht anerkannt werden können. BILLARD (7) hat schon nachgewiesen, dass die Aglaophenia chalarocarpa AtLLMaN und Aglaophenia acutidentata ALLMAN Synonyma von Aglaophenia pluma sind. Von der folgenden Art Aglaophenia elongata MENEGHINI unter- scheidet sich die vorliegende durch den gracilen Bau des Stam- mes wie durch die Kleinheit der åusseren Sarcothek der Zweig: basis. Aglaophenia pluma ist in der Adria allgemein verbeitet. HrrtcLer (17 p. 39) erwåhnt sie von der Westkiiste und der Ost- kiiste des adriatischen Meeres; PirPER (31 p. 217) figt auch keine bestimmteren Angaben hinzu. MAarkTANNER TURNERET- SCHER (25 p. 262 und 271) fåhrt Pola und Rovigno an, von welcher letzteren Lokalitåt auch ScHNEIDER (54 p. 487) die Art gehabt hat. Im Material finden sich zahlreiche Kolonien, die bei der Figarola auf treibender Gystosira gefunden sind. ÅGLAOPHENIA ELONGATA MENEGHINI. 1868. Plumularia elongata, HeLLER, Zoophyten und Echinodermen påsmmarIkise 21884. Aglaophenia microdonta, PirPER, Zoologiscer Anzeiger p. 217. 1890. —y — elongata, MARKTANNER TURNERETSCHER, Hydroil- den naturh. Hofmuseums p. 262, Taf. VII, Fig. 8 und 12. 1890. == tubiformis, MAaRKTANNER TURNERETSCHER, |. C., p- 269. Taft. VIE Eie 296 unde? 1898. —3 — == SCHNEIDER, Hydropolypen von Rovigno, p- 487. Die Kolonien sind langgestreckt einfach oder durch Ver- zweigung des Hydrocaulus doppelt federförmig, jedes Inier- nodium des Stammes trågt einen mehr ventro-lateralen Fort satz, der die Zweigbasis bildet, und vier Sarcotheken, eine grössere proximale in der Mittellinie und drei etvas kleinere an der lateralen und unteren Seiten der Zweigbasis. Der Stamm Ø QT Ne dd] HJALMAR BROCH. und die Zweige sind gerade oder schwach nach hinten (dor- salwårts) hin umgebogen. Die kurzen Zweiginternodien tragen je eine Hydrothek und drei Sarcotheken, zwei obere laterale und eine untere mediane; diese letztere reicht nicht mit ihrer Öffnungskante itiber die Mitte der Hydrothek hinauf. — Die Gonangien sitzen in einer breitblåttrigen Corbula; die Blåtter, die auf beiden Seiten Sarcotheken tragen, decken einander nicht dachziegelåhnlich. Eine proximale, sternförmige Sarcothekenan- samlung ist nicht vorhanden. Es findet sich nur eine Hydrothek am Hydrocladium zwischen der Corbula und dem Stamme-. Fig. 10. Aglaophenia elongata, zwischen San Andrea und San Gio- vanni. a: Internodium des Stammes von vorne (ventral) gesehen, mit vier Sarcotheken. b: Hydrotheken von der Seite. c: Hydrotheken von vorne (ventral). d: Corbula von der Seite. (a* 52, b und cX 40, d X 20). Trotzdem die Art eine altbekannte ist, findet man in der Literatur iiber die Gonangienverhåltnisse bisher nur den kurzen Vermerk ScHNEIDERS (34 p. 488) »Corbulae schlank<. Ich fåge deswegen eine Zeichnung der Corbula bei (Fig. 10), die die Un- terschiede von der Corbula der Aglaophenia pluma besser als alle Beschreibungen zeigt. 56 HYDROIDUNTERSUCHUNGEN. III. [1911 Wie die vorhergehende Art hat auch Aglaophenia elon- gata vier Sarcotheken am Stamminternodium (Fig. 10). Die untere (proximale) Sarcothek ist die grösste und sitzt in der ventralen Mittellinie am unteren Teile des Internodiums; die tibrigen drei sitzen lateral und unter dem Fortsatz, der die Ba- sis des Zweiges bildet. K Die Variation greift bei vorliegender Art auch die Bezah- nung der Hydrothekenkante an, indem die Hydrotheken ausser dem vorderen Zahn bald drei, bald vier seitliche solche haben. Die Variation åussert sich in der Tat in der Entwickelung des kleinen adcaulinen Zåhnchens, das mehr oder minder deuitlich entwickelt ist, ja auch fehlen kann. Sonst variieren die Rich- tung und Form der medianen Sarcothek. Nach åusserlichen Varianten beschrieb MARKTANNER TURNERETSCHER (25 p. 269) seine Aglaophenia tubiformis. Seine Beschreibung (1. ce. p. 270) einer Form, die etwa in der Mitte Zwischen dieser Art und Aglaophenia elongata steht, zeigt schon, dass die trennenden Merkmale zweifelhaft sein missen, und an den vorliegenden Kolonien stimmen die einzelnen Zweige bald mit dieser, bald mit jener Art iberein. Deswegen muss Aglaophenia tubiformis wieder mit Aglaophenia elongata vereinigt werden. Warscheinlich gehört auch die von PrePEr (51 p. 217) beschriebene Aglaophenia microdonta zur vorliegenden Art. Mit Sicherheit låsst es sich aber nicht sagen, da seine Beschreibung sehr unvollståndig ist. Hierher gehört warscheinlich auch Agla- ophenia rigida AtrLman (1 p. 43, Taf. XXV). Aglaophenia elongata ist eine allgemein vorkommende Art der Adria. Hertter (17, p. 40) hat sie von Pirano gehabt. Pierers Aglophenia microdonta (31, p. 218) stammte »von ver- schiedenen Puncten der Ostkiste«. MarkTANNER TURNERET- SCHER (25, p. p. 262 und 269) erwåhnt vorliegende Art von Lesina, Fiume und Rovigno, von welcher letzteren Fundort auch SCHNEIDERS (54, p. 488) Exemplare herstammen. Im vor- liegender Material finden sich Kolonien, die in 5 bis 10 m, Tiefe zwischen San Giovanni und San Andrea gedredscht wurden. Gattung THECOCARPUS NUTTING. Die Kolonien sind einfach oder doppelt federförmig mit ungeteilten Zweigen (Hydrocladien), die mehr als eine Hydro- thek tragen. Die grossen Hydrotheken sind meist in ihrer gan- zen Långe mit dem Zweige verwachsen. Unbewegliche Sarco- theken sind vorhanden. — Die Gonangien sitzen in einer Corbula eingeschlossen, die von einem umgewandelten Zweige gebildet ist. Die Corbulablåtter oder Rippen sind durch weite Zwischen- Nr. 1] HJALMAR BROCH. 37 'åume voneinander getrennt und tragen je eine Hydrothek an der Basis-<. Die Gattung wurde von NuTrTInNG (28, p. 106) för diejenigen Aglaopheniiden aufgestellt, deren Corbulablåtter weit ausein- ander stehen und Hydrotheken tragen. Es ist eine gut umschrie- bene Gruppe deren Arten untereinander eng verbunden den Aglao- phenia-Arten gegeniiber scharf getrennt sind. Auch in dieser Gattung gilt dasselbe, was bei Aglaophenia (Seite 52) hervor- gehoben wurde, dass die Arten kaum alle beibehalten werden können, trotzdem sie hier weit weniger zahlreich sind. Sie sind zum Teil auf graduelle Merkmale basiert. THECOCARPUS MYRIOPHYLLUM (L1N.) NUTTING. 1868. Plumularia myriophyllum, HetLter, Zoophyten und Echinoder- men p. 41. 1890. Lytocarpus myriophyllum, MARKTANNER - TURNERETSCHER, Hydro- iden naturh. Hofmuseums p. 877, Taf. VIL, Fig. 10 und 11. »Die Kolonien sind gestreckt, einfach oder durch Verzweig- ung des Hydrocaulus doppelt federförmig. Jedes Internodium des primåren Hydrocaulus trågt in der Mitte gerade an der Seite der vorderen (ventralen) Mittellinie einen Fortsatz, der die Basis eines Zweiges (Hydrocladiums) bildet, und drei Sarcothe- ken, eine untere in der Mittellinie und ein paar an der oberen Seite der Zweigbasis. Die kurzen Zweiginternodien tragen je eine Hydrothek und drei Sarcotheken, ein Paar an der Hydrothekenöffnung und eine mediane, unpaare, deren Öffnung an der abeaulinen Seite nicht bis zur Mitte der Hydrothek hinaufreicht. Die breiten Hydrotheken haben einen abcaulinen, medianen, grossen Zahn und an den Seiten viele kleine, undeutliche Zåhn- chen. — Die Gonangien sitzen in einer schmalblåtterigen Cor- bula; die Corbularippen (Blåtter) tragen je eine Hydrothek an der Basis und viele grosse Sarcotheken an der Aussenseile. Zwischen der Corbula und dem Hydrocaulus findet sich eine variierende Anzahl von Hydrotheken-. NuTTING (28 p. 107) sagt in seiner Diagnose: »numerous small or rudimentary cauline nematophores on the tubes com- posing the stem<. Dieser Ausstattung des zusammengeselzten Stammes kommt nur wenig Wert zu, wenn es sich um die Arteharakteristik handelt. Dagegen ist die Bewehrung des pri- måren, einfachen Hydrocaulus von grosser Bedeutung, aber nichts- destoweniger von NurtinG Gberhaupt nicht erwåhnt worden. Aus der beigefigten Zeichnung (Fig. 11) ersieht man sofort die geselzmåssige Lage der Sarcotheken am Stammtubus; doch ist hier die eine Nematothek durch die Zweigbasis verdeckt gewor- 38 HYDROIDUNTERSUCHUNGEN. III. [1911 den. Diese Anordnung wird durch die accessorischen Tuben verwischt. Die Auseinandersetzung iber diese Sarcothekenanordnungen bei Thecocarpus distans (ÅLLMANN) und Thecocarpus Normani (NUT- TING) wird uns erst Sicherheit geben können, ob diese Arten tatsåch- lich von Thecocarpus myriophyllum zu trennen sind. Denn alle bisher angegegebenen Merkmale sind graduell und haben keinen absoluten Wert. Ein Merkmal, das wenig Wert hat, ist die Entwickelung in- nerer, internodialer Rippen. Schon BitrcarD und nach ihm Rrircntre haben die Charaktere, die man aus der Rippen- oder Septenentwickelung entnehmen kann, ins Bereich der Varietåten- merkmale zurtickgewiesen. Ein Blick auf die Zeichnung zweier 28 Ö) Ne Fig. 11. Thecocarpus myriophyllum, Canale della Corsia 110 m. a: Internodien des primåren Stammtubus von vorne (ventral) gesehen, mit je zwei Sarcotheken. b. und c: Hydrotheken einer Kolonie mit ver- schiedener Entwickelung der Rippen. (X 40. Hydrotheken eines Hydrocladiums von einer Kolonie aus dem Canale della Corsia (Fig. 11) zeigt, dass man hierin nur indivi- duelle Variationen bei der vorliegenden Art sehen kann. Zwischen die abgebildeten beiden, håufig auftretenden Beispiele schalten sich alle möglichen Ubergånge ein, und auch viele andere Vari- anten sind vorhanden, die sehr abweichende. Phasen der Vari- ation darstellen. Hier mag es geniigen auf die Zeichnungen NUTTINGS (28, Taf. XXIV, Fig. 12 und 13) und JiperHorms(2?, Taf. 12, Fig. 10) hinzuweisen, die andere Variationsbeispiele vorfiihren. Manchmal finden wir als Arlmerkmal den einfachen oder zusammengesetzten Hydrocaulus verwendet. Die vorliegende Art lehrt uns auch in dieser Beziehung Vorsieht. Die zahlreichen Nr: 1] HJALMAR BROCH. 3 Kolonien, die ich bis jetzt aus dem Nordmeere untersuchen konnte, waren fertil, hatten aber einfache Hydrocauli; dagegen haben die vorliegenden Kolonien, die bis 2? Fuss hoch sind, zusammengesetzte Ståmme, sind aber meist nicht fertil. Thecocarpus myriophyllum ist keine seltene Art der Adria. HerLLER (17, p. 41) erwåhnt sie von Lesina, Lissa, Ragusa vec- chia und Pirano und (nach Orrv1) von der Westkiste. MAark- TANNER-TURNERETSCHER (25, p. 277) standen Kolonien aus dem Quarnero zu Gebote. Im Material findet sich eine grosse Anzahl tppig entwickelter Kolonien aus dem Canale della Corsia (Quar- nerolo), die in etwa 110 m gedredscht worden sind. Familie LAFOEIDAE. »”Thecaphore Hydroiden mit grossen, radiår gebauten, röhren- bis glockenförmigen Hydrotheken, in die sich die radiår gebau- ten Hydranthen vollståndig hineinziehen können. Kolonien ohne oder mit Sarcotheken. Hydranthen mit konisch zugespitzter Proboseis-. Die Begrenzung weicht hier erheblich von der von mir frå- her gegebenen ab (12 p. 154. Schon damals machte ich dar- auf aufmerksam, das die Grenzen zwischen den Lafoéidae und den Campanulinidae nur sehr fraglich sind, indem die Gattung Toichopoma Lrevinsen zu Lafoéidae gezogen werden muss, trotzdem die Hydrotheken einen Deckelapparat haben. Ieh machte auch (12, p. 162) auf die Entwickelungsreihe La- foéa — Toichopoma-— Stegopoma aufmerksam, eine Reihe, die eine ziemlich nahe Verwandtschaft andeutet!". AuchStegopoma steht Lafoéa sehr nahe, und wenig spricht demnach dafiir, die Lafoéidae und Campanulinidae als getrennte Familien beizubehalten. Doch miissen sie als Unterfamilien betrachtet werden. Da nun Lafoéina ein Gattungsname unter den Campanulininae ist, wirde La- foéinae als Name der Unterfamilie leicht irrefiihrend sein können weshalb ich Grammariinae får diese Unterfamilie verwende. Å RE ; Unterfamilie GRAMMARINAE. »Lafoéiden, deren Hydrotheken entweder einen Deckelappa- rat entbehren oder bei denen der Deckelapparat von den um- klappbaren, åusseren Teil der einen Hydrothekenseite gebildet ist. Kolonien (immer?) mit zwitterigen Gonangienaggregaten<. I Nach dem Abschluss des Manuscriptes erhielt ich Kramrs Report on the Hydroids (Danmark-Ekspeditionen til Grönlands Nordöstkyst 1906—1908, Bd. V.. Seine eingehenden Beobactungen iber Toichopoma und Stegopoma beståtigen die hypothetiscehe Entwickelungslinie und seine Erörterungen sprechen in der Tat stark gegen eine Trennung von den bisherigen Familien Lafoéidae und Campanulinidae. 40 HYDROIDUNTERSUCHUNGEN. III. [1911 Gattung LAFOEA (Lamourovx). Die Kolonien sind kriechend oder werden von einem aufrecht stehenden, unregelmåssig verzweigten Rhizocaulom gebildet. Die grossen, freien, röhren- bis glockenförmigen Hydrotheken sind gestielt oder sitzend; sie haben kein Diaphragma. Sarcotheken fenlenn Die Gonangien sind zu zwittrigen Coppinien ange- sammelt < LaFOEA (?) PARASITICA CIAMICIAN. 1880. Lafoéa parasitica, C1amiciaN, Zeitschr. wiss. Zoologie, Bd. XXXIIL, p- 673, Taf. XXXIX, Fig 194 1884. —»— gigas, PIEPER, Zoologischer Anzeiger, p: 165. 1890. Hebella parasiticta, MARKTANNER-TURNERETSCHER, Hydroiden na- turh. Hofmuseums p. 218. i 1890, —»— -eylindrata, MARKT: AN TURNERETSCHER, lg 5 105 2114, Te JEG 8, 115 1898. Lafoéa parasitica, SCHNEIDER, Hydropolypen von Rovigno, p- 485. 1898. »— gigas, SCHNEIDER, 1. c. p. 483. Fig. 12. Lafoéa (?) parasitica (auf Synthecium Evansil'. San Giovanni in Pelago, 25—30 m Tiefe. (X 40). Die Kolonien sind (auf anderen Hydroiden) kriechend. Auf den Stolonen sitzen kurzgestielte, sehr grosse Hydrotheken. Die Hydrotheken sind ziemlich scharf gegen den Stiel abgesetzt; sie sind unten breit, cylindriseh oder nach oben hin sich sehwach verjiingend mit etwas umgebogener Kante; sie zeigen meist An- deutungen von Ringen. Die ”Gonangienverhåltnisse schweben auch jetzt noch im völ- ligen Dunkel, und die endgiiltige Stellung der Art kann demnach noch nicht mit voller Sicherheit beurteilt werden. Die Art wurde von (Cramician (14, p. 673) nach Materiale von Triest sehr gut beschrieben. Wenige Jahre spåter beschrieb Nr. 1] HJALMAR BROCH. 41 PiePER (51, p. 165) eine neue Art Lafoéa gigas, die doch kaum von Lafoéa parasitica getrennt werden kann weder nach seiner kurzen Beschreibung noch nach SCHNEIDERS (34, p. 483) nur we- nig ergånzender Diagnose. Die Form der Hydrotheken soll ge- nau dieselbe sein aber die Grösse bei Lafoéa gigas um eine Kleinigkeit grösser. Die Långe und Ringelung der Stiele soll bei den beiden Arten etwas abweichen und dazu bildet Lafoéa gigas kleine aufrechtstehende Kolonien aus 2 bis 3 Hydrothe- ken bestehend. — Die Stielvariationen der Lafoéa-Arten sind, wie ich friher gezeigt habe (11, 12), so gross, dass man kein besonderes Gewicht darauf legen kann, ob sie undeullich ge- ringelt oder mehr spiralgedreht, ob sie von der halben Långe der Hydrotheken oder ebenso lang wie diese sind. Was nun die Bildung solcher Miniaturkolonien anbelangt, sei hier bemerkt, dass wir auch bei anderen, kriechenden Lafoéiden |z. B. La- foéa pygmaea (ALDER), Filellum serpens (Hassatr)| gelegentlich sol- che aufrechtstehende Koloniebildungen vorfinden, wo sich die Stolonen von der Unterlage losreissen und frei emporwachsen. Die kleinen »Kolonien<, die PrrePEr und SCHNEIDER erwåhnen, machen genau denselben Eindruck wie solche zufållige Kolonie- bildungen anderer Lafoéiden, soweit es sich nach den kurzen Auseinandersetzungen beurteilen låsst. Lafoéa gigas muss des- wegen zu Lafoéa parasitica gezogen werden. Hebella eylindrata MARKTANNER-TURNERETSCHER (25, p. 214) soll sich von vorliegender Art durch ihre glatten, mehr ceylin- drischen Hydrotheken trennen. Untersucht man aber die Varia- tion der Hydrotheken einer Kolonie, so findet man, dass die Grenzen vollståndig verschwinden; Hebella cylindrata ist in der Tat auf åusserliche Varianten hin aufgestellt und kann auch nicht als eigene Form der Lafoéa parasitica beibehalten werden. Die Art wurde, wie oben erwåhnt, von Cramician (14, p. 73) bei Triest festgestellt; PrePer (31, p. 165) hat sie »von der adriatischen Ostkiiste< gehabt, und MARKTANNER-TURNERETSCHER (25 p. 213 und 214) wie spåter SCHNEIDER (34, p. 483) unter- suchten viele Kolonien von Rovigno. Im vorliegenden Materiale finden sich schöne Kolonien auf Synthecium Evansit von San Giovanni in Pelago aus Tiefen von 25 bis 50 m. LaFOEA sp. aff. pumosa (FLEMING). Einige wenige Kolonien einer Hydroide wurden auf Nemertesia antennina gefunden, die wahrscheinlich zu Lafoéa dumosa gezogen werden miissen (Fig. 13). Die Hydrotheken zeigen die charakteristi- sche Form, wie wir sie bei kriechenden dumosa-Kolonien nördlicher Meere finden (vergl. 12, p. 156). Die Erneuerung der Hydrothe- ken geschieht nach derselben Regel, die ich fir Kolonien nörd- 42 HYDROIDUNTERSUCHUNHEN. III. [1911 licher Gegenden (l. ce.) angedeutet habe; der Abstand zwi- schen den »Anwachsstreifen< der erneuerten Hydrotheken ist weit grösser als in subarktischen Gebieten; auf der anderen Seite aber sind die primåren Hyvdrotheken an den adriatischen Kolonien durchweg kleiner. Nur sehr wenige Hydrotheken wurden auf Nemertesia anten- nina aus etwa 110 m Tiefe im Canale della Corsia (Quarnerolo) gefunden. Fig. 13. Hydrotheken von Lafoéa sp. aff. dumosa. Canale della Corsia 110 m Tiefe (X 40). mme Unterfamilie CAMPANULININAE. >Lafoéiden, deren Hydrotheken mit einem dachförmigen oder konischen bis pyramidenförmigen Deckelapparat versehen sind. Gonangien nicht in zwitterigen Aggregaten zusammengehåuft<. Gattung STEGOPOMA LLEVINSEN. Die Kolonien kriechen oder werden von einem unregelmåssig verzweigten, aufrechten Rhizocaulom gebildet. Die grossen, freien, röhrenförmigen Hydrotheken sind gestielt oder sitzend; sie haben kein Diaphragma. Sarcotheken fehlen. Der Deckelapparat wird von den åusseren integrierenden Teilen der Hydrothek gebildet, der sich zwischen zwei diametral entgegengesetzten grossen Zåh- nen dachåhnlich tuber dem hineingezogenen Hydranthen zusam- menfalten kann. — Die grossen iber die Stolonen zerstreuten Gonangien sind langgestreckt, oval birnförmig oder haben die- selbe Gestalt wie die Hydrotheken mit Deckelapparat<. Die kriechenden Kolonien stellen in ihren Gonangienverhålt- nissen eine Parallele zu den GCuspidella-Arten dar, wo die Gono- theken und Hydrotheken auch nicht verschieden gebaut sind. STEGOPOMA FASTIGIATUM (ÅLDER) LEVINSEN. »An den kriechenden Stolonen sitzen die röhrenförmigen, ge- stielten Hydrotheken. Der Stiel weist eine Långe gleich der halben oder der ganzen Hydrothekenlånge auf, und geht all måhlich ,in die Hydrothek iber; er ist glatt oder undeutlich gerunzelt. — Die Gonothekenlånge ist ungefåhr dieselbe wie die Hydrothekenlånge, bald etwas kiirzer, bald ein wenig långer<. Fig. 14. Stegopoma fastigiatum, Canale della Corsia 110 m Tiefe. Z'wei Hydrotheken und eine Gonothek (g) (X 20. Es liegt mir aus der Adria ein reichliches Material dieser Art vor. Die Kolonien trennen sich keineswegs von den nörd- licher gefundenen. — Wåhrend bisher nur zwei kriechende Stegopoma-Arten, Stegopoma fastigiatum und das nicht von die ser artlich zu trennende Stegopoma pedicellaris (BONNEVIE) be- schrieben waren, verdanken wir NuTTING (30, p.p. 845 und 944) nicht weniger als drei pacifische, kriechende Arten, nåmlich Stegopoma gilberti, gracile und plumicolum!. Sie sind indessen unzweifelhafte Synonyma des lange bekannten Stegopoma fasti- giatum. Der Unterschied der beiden ersten NurrtinG'schen Arten soll darin beruhen, dass Stegopoma gracile »almost a miniature of S. gilberti<, und dass die Gonotheken der ersteren kråftig gebaut und »decidedly longer< als die Hydrotheken sind, wåhrend sie bei S. gilberti »rather shorter than the hydrothecae, .... slender< sind. Ein weiterer Beweis, dass die verwendeten Charaktere nicht nur graduell sondern auch för eine artliche I Die sprachrichtige Form ist gracile, plumicolum, nicht gracilis und plumicola wie wir bei NuTTING lesen. 44 HYDROIDUNTERSUCHUNGEN. III. [1911 Trennung völlig wertlos sind, braucht kaum gegeben zu werden. Ganz åhnlich sind die Merkmale, die Stegopoma plumicolum von Stegopoma gracile trennen sollen. Weder aus NUTTINGS zu kur- zen Diagnosen noch aus seinen zufålligen Bemerkungen geht hervor, durch welche Charaktere seine drei Arten sich von Stegopoma fastigiatum unterscheiden sollen, und nachdem ich eine eingehende Vergleichung der vorliegenden Zeichnungen der vier Arten mit meinen Exemplaren durchgefiihrt habe, stehe ich nicht an, alle vier Arten får Synonyma zu erklåren; der alte Name Stegopoma fastigiatum wird demnach beibehalten, Stegopoma fastigiatum liegt in fertilen Kolonien vor. Die Gonotheken (Fig. 14) sind in ihrem Baue kurzstieligen Hydro- theken åhnlich, schwanken aber in der Långe ziemlich stark; bald sind sie kirzer, bald aber viel långer als die Hydrotheken. Die Art ist bis jetzt nicht aus der Adria bekannt gewesen. Eine Reihe sehr schöner Kolonien wurde auf Halecium halectinum und Nemertesta antenntina im Canale della Corsia (Quarnerolo) in 110 m Tiefe erbeutet. Familie SERTULARIHDAE. ”Thecaphore Hydroiden mit grossen, bilateral gebauten Hy- drotheken, in die sich die meist bilateral gebauten Hydranthen vollståndig einziehen können. Die Hydrothek hat ein schief gebautes Diaphragma. Kolonien ohne Sarcotheken. Polypen mit konisch zugespitzter Proboscis<. Wåhrend die Gattungen Sertularella, Sertularia, Hydrallmania, Diphasia und Thuiaria charakteristische Deckelapparate der Hydrotheken entwickelt haben, fehlt ein solcher Apparat der Gattung Synthecium völlig. Dies ist ein viel besserer Charak- ter als die variierenden Gonangienverhåltnisse, die wegen ihrer håufigen Variationen innerhalb derselben Kolonie auch får art liche Trennungen nicht gentigen können. Gattung SERTULARELLA Gray. Die Kolonien sind meist aufrecht stehend, mehr oder min- der regelmåssig verzweigt, sehr selten kriechend. Die grossen Hydrotheken sind mit der einen Seite auf einer verschieden langen Strecke mit dem Zvweige (Stamme) verwachsen und oft in diesen etwas eingebettet. Die Hydrotheken haben drei bis vier Zåhne, zwischen denen ebensoviele Platten an der Öffnungs- kante befestigt sind, die den Deckelapparat bilden. Die Gon- 1 Die unkorrekte Schreibung Sertularidae sollte aufgegeben werden. Ne Øl HJALMAR BROCH. 45 angien sind oval bis birnförmig, meist mit Querfurchen, seltener glatt oder bestachelt. Sie entspringen meist gerade un- ter den Hydrotheken, selten in diesen selbst SERTULARELLA POLYZONIAS (LIN) GRAY. 1868. Sertularella Ellisti Hetter, Zoophyten und Echinodermen, p- 35. 1884. Sertularella polyzonias PiEPEr, Zoologischer Anzeiger, p. 185 1890. ——= == MARKTANNER-TURNERETSCHER, Hydroiden naturh. Hofmuseums p. 224 —Pp—= SCHNEIDER, Hydropolypen von Rovigno, p. 483. »Die aufrechtstehende Kolonie hat einen einfachen, unregel- måssig gegliederten Hydrocaulus, der unregelmåssig und meist wenig verzweigt ist. Die Hydrotheken sind unten angesehwollen oder mehr ceylindrisch, nicht selten mit mehr oder minder deutlicher Querrunzelung. Die Hydrotheköffnung hat vier Zåhne und vier Deckelplatten. Auch die Internodien des Stammes (der Zweige) können gerunzelt sein. — Die grossen ovalen Gonothe- ken haben in ihrer ganzen Långe Querfurchen; um die Öffnung sitzen vier wohlentwickelte Zåhne-<. Die Art zerfållt in zwei gut getrennte Formen, die von vie- 'len Forschern als eigene Arten aufgefasst worden sind, die ark- tseche forma gigantea Hincks und die kosmopolitisch vorkom- mende forma typica Brocun. Der Unterschied liegt nur in der Grösse. Ein Vergleich adriatischer und subarktisceher Kolonien zeigt um so deutlicher, dass die artliche Trennung beider For- men nicht verteidigt werden kann. MEerEscukowsky (26, p. 550) zeigt, dass die gigantea-Hydrotheken zwei bis drei Mal so lang wie die Hydrotheken der Sertularella polyzonias (i. &. der forma typica subarktischer Meere) sind. Indessen sind die Hy- drotheken subarktischer Kolonien etwa doppelt so gross wie die der vorliegenden, adriatischen Exemplare. Wir ersehen hieraus, dass die Grössenunterschiede, die von keinem qualitativen Unter- sehiede begleitet, nur Ausschlåge der mehrmals erwåhnten Regel sind, dass eine Art unter höheren Breitegraden gross und robust gebaut, unter wårmeren Bedingungen dagegen gracil und fein gebaut ist. Die Schwankungen der Hydrothekenlånge sind bei vorliegender Art wie 1 - 6; die forma typica liegt meist zwischen 1 und 2, die forma gigantea zwischen 4 und 6. Sie geben uns somit eine schöne zweizipfelige GaLTonsche Kurve. Diese geographischen oder besser biophysikalisch bestimmten Formen zeigen uns deutlich, dass eine einzige Grössenangabe nur wenig absoluten Wert als Artmerkmal hat, wie gross auch ihr Interesse in biometrischer Beziehung sein mag. Sertularella polyzonias tritt in der Adria sehr verbreitet auf. 1898. 46 HYDROIDUNTERSUCHUNGEN. III. Mon HrerLLer (17, p. 33) fåhrt sie von Venedig, aus dem Quarnero von Lesina und von Lagosta an, und MARKTANNER-TURNERET>* SCHER (25, p. 224) wie spåter SCHNEIDER (34, p. 483) haben die Art von Rovigno gehabt. Im vorliegenden Materiale ist die Art in ziemlicher Menge vorhanden und zwar von Bagnole (auf Nemertesia tetrasticha) und zwischen San Giovanni und San An- drea von 8 bis 30 m Tiefe. Auch im Canale della Corsia (Quarnerolo) wurden einige wenige Kolonien in 110 m Tiefe auf Nemertesia antennina gefunden. Gattung SYNTHECIUM (ALLMAN). >Die aufrechtstehenden Kolonien sind regelmåssig federför- mig oder unregelmåssig verzweigt und biischelig. Die grossen Hydrotheken sind mit der einen Seite auf einer verschieden langen Strecke mit dem Zweige (Stamme) verwachsen und meist in dieser eingesenkt. Die Hydrotheken haben eine glatte Öff- nungskante und keinen Deckelapparat. Die Hydranthen haben einen abcaulinen (ventralen) Blindsack. Sarcotheken fehlen. — Die Gonangien sind oval, meist mit tiefen Querfurchen. Sie entspringen meist in den Hydrotheken, seltener anderswo am Stamme oder an den Zweigen<. Die Gattung bildet eine gut umschriebene Gruppe, die sich scharf von den ifibrigen Sertulariiden trennt. Zwar hat Nur- TING (29) die Arten unter verschiedene Gattungen verteilt und nur vier von ihnen in seiner Gattung Synthecinm modif. Platz gegeben. Es ist das nur eine Folge des sehr kinstlichen Sy- stems, dass er aufstellt. Da er die Gonangien des Synthecium ceylindrictum in Hydrotheken gefunden hat, hat er die Art zu dieser Gattung gezogen; sonst håtte er sie wohl der Sertularella zugerechnet wie er es mit Synthectum formosum (FrewKkESs) und Syntectum Hartlaubi (NUTTING) getan hat. Ein Hauptgewicht wurde bisher auf die Gonangienentstehung gelegt. Wie ich friher (12, p. 151) gezeigt habe, entstehen die månnlichen Gonangien des Halecium ornatum NUuTTING in den Hydrotheken, die weiblichen dagegen ausserhalb dieser. Das zeigt schon, dass es kaum ein tiefgreifender Charakter sein kann. Hierzu kommt nun, dass Hertter (17, Taf. I., Fig. 6) an seiner Zeichnung zeigt (aber nicht im Text erwåhnt), dass die Gonangien des Synthectum Evansit nicht alle in Hydrotheken entstehen, sondern auch am Slamme ausserhalb dieser zum Vorschein kommen. Wir können deswegen NUTTING nicht bei- pflichten, wenn er diesem weniger bedeutsamen Merkmal den Wert eines Gattungscharakters beimessen will. Ist doch die Be- deutung der Hydrothekenverhåltnisse eine viel grössere. Nr. 1] HJALMAR BROCH. AT SYNTHECIUM Evansir (ELLIs und SoLaNDER) MARKTANNER-TURNERETSCHER. 1868. Dynamena tubulosa HeLLErR, Zoophyten und Echinodermen, p. Joharis dhunde6: 1890. Synthecium evansii MARKTANNER -TURNERETSCHER, Hydroiden na- turh. Hofmuseums p. 248. 1898. Lafoéa evanst ScHNEIDErR, Hydropolypen von Rovigno, p. 483. 8 J | NG på Fig. 15. Synthecium Evansii, San Giovanni in Pelago 25—30 m Tiefe. a.: Primåre Hydrotheken. b.: Einmal erneute Hydrotheken; die Secundåren Hydrotheken ragen nur wenig aus der alten Miindung vor. c.: Hydrocaulus mit der An- Satzstelle eines Zweigpaares. (a. und b. X 40, ce. X 20). >Die aufrechtstehenden Kolonien sind einfach oder doppelt federförmig mit gegeniibergestellen Zweigen; die Zweige und der Hydrocaulus sind unregelmåssig gegliedert. Die grossen, 48 | HYDROIDUNTERSUCHUNGEN. IL. [1911 fast röhrenförmigen Hydrotheken sitzen paarig schwach sub- alternierend oder gegeniibergestellt: ihre Öffnungskante, die ein wenig umgebogen ist, ist glatt. — Die Gonangien sind eiförmig. Sie entspringen in den Hydrotheken oder seltener an dem Stamme-X, Es låsst sich nach den vorliegenden Daten nicht sagen, ob die Gonotheken immer Querfurchen haben oder ob sie glatt sind. HertcLer (17, Taf. I, Fig. 6), der der einzige ist, der Gonotheken gesehen und abgebildet hat, hat sie teils glatt, teils mit Quer- furchen gezeichnet. Die zur Verfiigung stehenden Kolonien sind leider alle steril. Wie ScHNEIDER (34, p. 473) es vermocht hat die Art zu La- foéa zu ziehen, låsst rek kaum verstehen. Er hat die HeLrLer- schen Zeichnungen der Gonangien völlig itbersehen. Auch scheint es ihm entgangen zu sein, dass Synthecium Evansii (Fig. 15) bilateral gebaute Hydrotheken und Hydranthen hat; die letzteren sind mit einem grossen ventralen Blindsacke ausgestat- tet. Wåre es möglich, dass er von dem fehlenden Deckelapparat irregefihrt ist, und diesen Charakter trotz seiner Leugnung des Wertes derselben (34, p. 512, unten) so grosse Bedeutung bei- gelegt hat, dass er aus dieser Ursache versucht, den Hydrocaulus vorliegender Art in ein Rhizocaulom umzuwandeln? Wie dies auch sein mag, seine Entscheidung ist unrichtig. Die Verzweig- ung ist eine durchaus regelmåssige. Zwar éentspringen die Zweige nicht an der Basis der Hydrotheken (Fig. 15), wie es am echten Hydrocaulus meist der Fall ist, sondern sie entstehen an Stellen, wo man sonst Hydrotheken erwarten könnte, ob- schon nicht in Hydrotheken, wie es ArtLMan (2, p. 80) får seine Gattung Thecocladium als charakteristisch angibt. Die erwåhnte Entsprossungsstelle der Zweige ist fir vorliegende Art charak- teristisch, deutet aber ebensowenig ein Rizocaulom an wie irgend welche bekannte Verzweigungsart der Sertulariiden sonst. Man kann unmöglich die Koloniebildung vorliegender Art als eine Parallele zu den völlig unregelmåssig verzweigten Rhizocaulomen von Arten wie z. B. Campanularia verticillata (Lin) oder Lafoéa dumosa (Fr.rm.) ansehen. Die Verzweigung ist gesetzmåissig; sie kann nicht als nur »vorgetåuscht< angesehen werden, wie SCHNEIDER (34, p. 483) es will. Synthecium Evansii ist nach Herrter (17, p. 35) im adriati- schen Meere nicht selten; er erwåhnt die Art von Pirano, Capo- cesto, Lesina und aus dem Quarnero; MAaRKTANNER-TURNERET- SCHER (25, p. 248) lag sie von Lesina vor wåhrend SCHNEIDER (954, p. 483) die Art bei Rovigno nur selten fand. Mir liegen zahlreiche Kolonien vor, die alle zwischen 25 und 30 m Tiefe bei San Giovanni erbeutet worden sind. Nr. 1] HJALMAR BROCH. 49 THECAPHORA PROBOSCOIDEA. »Die Hydranthen haben eine scharf abgesetzte keulenför- mige Proboscis ber dem Tentakelkreise; die untere Partie der Hydranthen vom Tentakelkreise an ist erweitert<. Familie CAMPANULARIIDAE. -”Thecaphore Hydroiden mit grossen, radiår gebauten, meist glockenförmigen Hydrotheken, in die sich die radiår gebauten Hydranthen vollståndig hineinziehen können. Kolonien ohne Sarcotheken. Hydranthen mit keulenförmiger Proboscis<. Gattung CAMPANULARIA (LAMARCK). »Die Kolonien kriechen oder werden von einem unregel- måssig verzweigten, aufrechten Rhizocaulome gebildet. Die grossen, freien, glocken- bis röhrenförmigen Hydrotheken sind gestielt und haben proximal eine deutlich hervortretende ringförmige, innere Wandverdickung, an deren Oberseite die Hydranthenbasis be- festigt ist. Sarcotheken fehlen. — Die Gonangien sind iber die Stolonen zerstreut. Sie sind flaschenförmig, oval oder umgekehrt kegelförmig, glatt oder mit Querfurchenc<. Die Gattung zerfållt in zwei Untergattungen, GClytia (LAMOU- ROUX) mit freien Medusen und Eucampanularia BROCH mit sessilen Gonophoren. Beide sind im Materiale repråsentiert. (CAMPANULARIA (ÉUCAMPANULARIA) HINCKSII ÅLDER. 21868 Campanularia volubiliformis HetLerR, Zoophyten und Echinoder- men p. 46. 1898 Campanularia hincksi ScHNEIDER, Hydropolypen von Rovigno p. 481. »Die Kolonien kriechen (auf Hydroiden oder Algen). Von den Stolonen gehen lange, an der Basis und unter den Hydro- theken mehr oder minder deutlich geringelte, unverzweigte Stiele aus, die jedenfalls einen kugelgelenkåhnlichen Ring unter der Hydrothek haben. Die Hydrotheken sind prismatisch mit brei- ten, quer abgeschnittenen Zåhnen. — Die Gonangien sitzen auf den Stolonen. Sie sind langgestreckt eiförmig, oben quer ab- geschnitten mit mehr oder minder scharf vortretenden Quer- furchen<. Die Art gibt uns eins der schönsten Beispiele, wie die Hy- drothekengrösse gegen die Tiefe zunimmt (Fig. 16). Die Stiele sind an den Kolonien aus etwa 110 m Tiefe des Canale della Corsia erheblich linger und die Hydrotheken viel grösser als die der in der Nåhe von Rovigno im Flachwasser erbeuteten 4 HYDROIDUNTERSUCHUNGEN. III. [1911 50 Kolonien. Auch vergrössert sich die Zahl der Zåhne gegen die Tiefe. Auf der anderen Seite aber sind die Hydrotheken der Seichtwasserkolonien verhåltnismåssig breiter als die der Tie- fenform. Die Angabe ScHNEIDERS (34, p. 481), dass die Stiele nur 2 mm hoch werden, muss auf einem Druckfehler beruhen. Wahr- scheinlich soll es 12 mm heissen, welche letztere Zahl auch mit meinen Befunden tbereinstimmen wirde. EE | Fi | AL | | Fig. 16. CGampanularia Hincksi. a. und b.: Hydrotheken einer Kolonie aus Canale della Corsia 110 m- Tiefe. c.: Hydrothek einer Kolonie von San Giovanni 25—30 m Tiefe. x 40). Die Art wird nur von SCHNEIDER und zwar von Rovigno er- wåhnt, wo er sie, doch nicht håufig, fand. Doch scheint es die- selbe Art zu sein, die HerttLer (17, p. 46) unter dem Namen Campanularia volubiliformis von Lesina anfihrt. Im vorliegen- den Materiale finden sich Kolonien aus 25—30 m Tiefe bei San Giovanni und aus etwa 110 m Tiefe aus dem Canale della Corsia (Quarnerolo). (CAMPANULARIA (CLYTIA) JOHNSTONI ÅLDER. 1868. Campanularia volubilis HetLLer, Zoophyten und Echinodermen, p. 46. 1884. Clytia Johnstoni PiePEr, Zoologischer Anzeiger, p. 152. 1890, Campanularia volubilis, var. MARKTANNER-TURNERETSCHER, Hy- droiden naturhist. Hofmuseums, p. 204, Tu HO IØnas b 1890. Clytia Johnstoni MARKTANNER-TURNERETSCHEBR, 1. C., p. 215. 1898. Campanularia Johnstoni ScHNeIDEr, Hydropolypen von Rovigno, p. 481. Neil HJALMAR BROCH. 51 Die Kolonien kriechen (auf Algen oder Hydroiden). Von den Stolonen gehen an der Basis und unter den Hydrotheken mehr oder minder ausgedehnt geringelte, unverzweigte Stiele aus, die jedenfalls unter der Hydrothek einen kugelgelenkåhnlichen Ring haben, Die Hydrotheken sind glatt und breit glockenför- mig mit spitzen oder etwas abgerundeten Zåhnen. — Die Go- nangien sitzen auf den Stolonen. Sie sind umgekehrt kegelförmig bis oval, oben quer abgeschnitten und mit scharfen Querfurchen ausgestattet<. Wegen der Zåhne, die ganz spitz oder mehr abgerundet sein können, und wegen der schwankenden Ausdehnung der Ringelun- gen am Hydrothekenstiele sind Kolonien vorliegender Art bald zu (ampanularia Johnstoni, bald zur hauptsåchlich subarktischen Art Campanularia volubilis (Lin.) gezogen worden. Schon Hincks (20) hat nachgewiesen, dass HeLLERS Campanularia volubilis mit (ampanularia Johnstoni identisch ist. Ein Vergleich von MArk- TANNER-TURNERETSCHERS Zeichnung (25, Taf. III, Fig. 5) seiner Varietåt der Campanularia volubilis von Rovigno mit Kolonien aus dem Kristianiafjord (vergl. Brocn, 15, p. 32, Fig. 27) zeigt, dass sich die Exemplare vollståndig decken und dass sie zu Cam- panularia Johnstoni gehören. Die kosmopolitiseh verbreitete Art wurde von HeLLer (17, p. 46) bei Lesina erbeutet. MAaRKTANNER-TURNERETSCHER (95, p. 204 und 215) und SCHNEIDER (34, p. 481) haben sie von Rovigno gehabt, von welcher Gegend auch Kolonien im Materiale vorhanden sind. Sie sitzen auf GCystosira, die bei San Giovanni und zwischen dieser Insel und San Andrea aus 8 bis 30 m Tiefe gedredscht worden ist. Im April 1910 wurden ausserdem einige Kolonien auf treibenden Gystosira-Pflanzen bei der Figa- rola erbeutet. Gattung LAOMEDEA (LAMOUROUX). »Die Kolonien haben einen aufrechten regelmåssig verzweig: ten Hydrocaulus oder sind ausnahmsweise kriechend. Die grossen, freien, glocken- bis röhrenförmigen Hydrotheken sind gestielt und haben ein wohlentwickeltes Diaphragma, an dessen Ober- seite die Hydranthenbasis an der Hydrothekenwand befestigt ist. Sarcotheken fehlen. — Die Gonangien sitzen mit kurzem Stiele an dem Hydrocaulus oder an den Zweigen, ausnahmsweise an den Stolonen. Sie sind kegelförmig, oval oder birnförmig<. Die Gattung zerfållt in drei Untergattungen. Fulaomedea Brocn hat sessile Gonophoren, Gonothyraea (ALLMAN) erzeugt me- dusenåhnliche Gonophoren, die zwar aus der Gonotheköffnung entspringen, sich aber doch nicht losreissen, und Obelia (Pf- RON et LEsUuEvur) hat freie Medusen. Alle drei Untergattungen sind im Materiale vertreten. Ot | HYDROIDUNTERSUCHUNGEN. III. [1911 LAOMEDEA (ÉULAOMEDEA) NEGLECTA ÅLDER. 1898. Campanularia neglecta SCHNEIDER, Hydropolypen von Rovigno p. 482. Die aufrechten Kolonien sind regelmåssig verzweigt; aus- nahmsweise kommen kriechende Kolonien vor. Der Hydrocau- lus ist ber den Zweigursprungen (Hydrothekenstielurspriingen) geringelt; die Hydrothekenstiele sind in ihrer ganzen Långe oder gerade unter den Hydrotheken, die kurzen Gonothekenstiele durchaus geringelt. Die fein gebauten Hydrotheken sind schmal glockenförmig bis fast cylindrisch mit grossen, breiten, zwei- zipfeligen, abgerundeten Zåhnen. — Die Gonangien sitzen mit ganz kurzen Stielen am Stamme. Sie sind birnförmig, oben abgeplattet<. N Fig. 17. Laomedea neglecta, Canale della Corsia, 110 m. Tiefe (X 40). An den Stielen von Campanularia Hincksi fanden sich im Canale della Corsia Kolonien einer sehr feingebauten Campa- nulariide, die zu Laomedea neglecta gezogen werden missen (Fig. 17). Die Kolonien kriechen, und von den Stolonen gehen ziemlich lange, feine, an der Basis wie unter den Hydrotheken geringelte Hydrothekenstiele aus. An einer Stelle wurde an ei- nem Stiele der erste Seitenzweig beobachtet, der doch noch keine Hydrothek trågt. Das gut entwickelte aber fein gebaute Diaphragma zeigt sofort, dass es sich hier um eine Laomedea handelt. Wahrscheinlich sind es junge Kolonien, die erst spå- terhin die aufrechtstehende Form annehmen wiirden. In diese Richtung deutet auch die erwåhnte Verzweigung eines Exem- plares. Die Hydrotheken sind wie die Kolonien selbst sehr fein gebaut und erheblich kleiner als die Hydrotheken subarkti- scher Exemplare; ihre Långe betrågt kaum *%+ der gewöhnlichen Hydrothekenlånge an nördlichen Kisten (vergl. JipErHom. 22, Taf. VI, Fig. 16). Doch kann sich dies auch daher schreiben, dass die Kolonien noch jugendlich sind. Von dem adriatischen Meere ist die Art bisher nur von SCHNEIDER (34, p. 482) erwåhnt. Er hat sie, obschon nicht Ne 1] HJALMAR BROCH. 53 håufig, bei Rovigno gefunden und erwåhnt auch kriechende Kolonien, die er auf einer Pisa vorgefunden hat. Einige kleine, kriechende Kolonien finden sich im Materiale; sie wurden im Canale della Corsia (Quarnerolo) in etwa 110 m Tiefe erbeutet. Wie ScHNEIDERS Exemplare sind auch die vorliegenden ohne Gonangien. LAOMEDEA (GONOTHYRAEA) GRACILIS M. SARS. 1883. Gonothyræa gracilis, PIEPErR, Zoologischer Anzeiger. p. 164- 21884. Campanularia gigantea PIrPER, I. c€., p. 164. ?S H G. Æ Fig. 18. Laomedea gracilis. San Giovanni 25—30 m Tiefe. a.: »Campanularia raridentata« (junges Individuum,, b.: Hydrothek einer grösseren Kolonie. (X 40. Die Kolonien sind starr aber gracil gebaut, wenig verzweigt. Der nicht zusammengesetzte Hydrocaulus ist an seiner Basis wie ber dem Ursprung der Zweige geringelt. Die Hydrothe- kenstiele sind an ihrem unteren Teile und unter den Hydrothe- ken geringelt. Die Hydrotheken sind annåherend cylindrisch mit wohl entwickelten, spilzen oder etwas abgerundeten Zåhnen. — Die Gonangien sitzen am Stamme, an den Zweigen oder, jedoch sehr selten, an den Stolonen. Sie sind schmal, umgekehrt kegel- förmig bis langgestreckt oval, distal quer abgeschnitten, glatt. Die sehr fein gebaute Art fållt sofort durch ihren starren Bau auf. Die Jugendstadien (Fig. 18) sind mit der Campanularia ra- ridenta Hincks identisch. Das erhellt schon aus Hincks's eigenen Zeichnungen beider Arten (16, Taf. 26, Fig. 2, 2a und Taf. 36, Fig. 1a). finen Unterschied wollte man darin erblicken, dass die letztere Art etwas mehr abgerundete Zåhne habe; indessen sind solche Va- 54 HYDROIDUNTERSUCHUNGEN. III. [1911 riationen bei Laomedea gracilis gewöhnlich zu beobachten. Ganz junge Kolonien (Fig. 18) zeichnen sich durch ihre Klein- heit aus und stehen in ihren Hydrothekendimensionen weit hinter den völlig ausgebildeten. Indessen kann man sie aber nicht artlich trennen, da sie an demselben Stolo sitzen. Wahrscheinlich gehören auch die Exemplare hierher, die PirPEr (51, p. 164) als Campanalaria gigantea identifiziert hat. Mehrmals finden sich Kolonien, die obschon gracil gebaut, sehr grosse Hydrotheken besitzen; bei solchen sind auch die Zåhne meist weniger spitz auslaufend. Laomedea gracilis wurde von PrePEr bei Rovigno und Lissa (»Campanalarta gigantea<) wie auch an der dalmatinischen Kiste vorgefunden. Im vorliegenden Materiale finden sich Kolonien aus 25—380 m Tiefe von San Giovanni, die an Algen befes- ligl sind. LAOMEDEA (OBELIA) DICHOTOMA (LIN.) LAMOUROUX. 1868. Laomedea dichotoma HeLLER, Zoophyten und Echinodermen, p. 44. 1894. Opelia plicata PirPEr, Zoologischer Anzeiger, p. 164. 1890. —»— —>— var. MARKTANNER- TURNERETSCHER, Hydroiden na- turh. Hofmuseums p. 208. 1898. Campanularia corruscans SCHNEIDER, Hvdropolvpen von Rovigno, p- 482. 1898. —» — plicata SCHNEIDER, 1. c., p. 482. Fig 19. Laomedea dicholoma. a: Hydrothek einer Kolonie aus Canale della Corsia, 110 m Tiefe. b: Hydrothek einer (aufrechten) Kolonie zwischen San Giovanni und San Ändrea, 5-6 m Tiefe. c: Gonothek der kriechenden Form zwi- schen San Giovanni und San Andrea, »—6 m Tiefe. x< 40. Die Kolonien sind aufrecht und regelmåssig verzweigt oder kriechend. Der Hydrocaulus ist an alen Zweigurspriingen ge- ringell; die Hydrothekenstiele und die Gonothekenstiele «ind geringelt. Die sehr fein gebauten Hydrotheken sind breit glok- kenförmig mit ein wenig umgebogener Kante, die sehr schwache, breit zungenförmige Zåhne hat oder auch völlig glatt sein kann. pg QT Nr. 1] HJALMAR BROCH. Die Gonangien sitzen mit sehr kurzem Stiele am Stamme oder an den Zweigen, bei der kriechenden Form an den Stolo- nen. Sie sind schwach konisch oder mehr unregelmåssig ton- nenförmig, oben sich rasch verjingend mit kurzem, abgestumpft- tem Aufsatz<. Die Hydrotheken sind so zart gebaut, dass die Gestalt und Kontur der Kante sich kaum ohne Fårbung feststellen las- sen. Die åussere Kante war an den untersuchten Hydrotheken nur in åusserst seltenen Fållen ganz glatt; meist hat sie (Fig. 19) breite und nur sehr schwach vortretende, breit zungenförmige Zåhne. Meist ist auch die Randpartie mehr prismatisch, die Ecken den Ausbuchtungen entsprechend. Doch kann die pris- prismatische Form auch fehlen. Die als Campanularia oder Obelia plicata bestimmten Hydro- iden der Adria gehören mit Sicherheit zur vorliegenden Art. Es ist iiberhaupt sehr fraglich, ob eine Trennung von Laomedea dichotoma und Laomedea plicata berechtigt ist; jedenfalls sind die adriatischen Varianten nicht artlich zu trennen. Laomedea dichotoma tritt in der Adria in zwei Wachstums- modifikationen auf. Oft findet man die aufrechte Kolonieform, die von den nördlichen Meeren her bekannt ist, ebenso oft auch kriechende Kolonien. Das Diaphragma zeigt uns in beiden Fål- len die typisehe Laomedea, und da die Formen in allen anderen Beziehungen Gbereinstimmen, tage ich kein Bedenken, beide Formen als einer Art angehörig anzusehen. Man findet ausser- dem in den kriechenden Kolonien hier und da einen kleinen, von einigen wenigen Hydranthen zusammengesetzten Anlauf zur aufrechten Kolonie, der auch von denselben Stolonen ausgeht. Die Gonotheken (Fig. 19) haben iberall dieselbe Form und sind etwas kirzer, breiter und unregelmåssiger gebaut als von Muners/(19 Pat. 25 Fig tb) dargestellt ist. a Die kriechende Form wurde von PIEPER und Alereanen» TURNERETSCHER als eine Varietåt der Laomedea plicata aufge- fasst; SCHNEIDER machte aber daraus eine eigene Art Campanu laria corruscans, die er neben Campanularia plicata stellt ohne zu bemerken, dass die Arten nur im Wachstumsmodus Unter- schiede aufweisen. Auch bei vorliegender Art sind Kolonien aus grösseren Tie- fen gröber gebaut als die aus Flachwasser (Fig. 18): ; jedoch ist das hier nur sehr wenig auffållig wie die Zeichnung zeigt. Die Art kommt nach Hkrrrer (17, p. 44) bei Venedig, Pirano und Lesina vor. PiePERr (31, p. 164) erwåhnt sie von Rovigno, Lesina und Lissa, wozu MaRKTANNER-TURNERETSCHER (25, p- 208) Pola hinzufiigt. ScHnEIDER (34, p, 482) hat Exemplare von Rovigno und Triest untersucht. Im vorliegenden Materiale 56 HYDROIDUNTERSUCHUNGEN. III. [1911 finden sich Kolonien beider Wachstumsmodifikationen an Algen und Hydroiden aus 5 bis 6 m Tiefe zwischen San Giovanni und San Andrea und aus etwa 110 m Tiefe aus dem Canale della Corsia im Quarnerolo, der tiefsten Stelle der nördlichen Adria. III. DER JETZIGE STAND UNSERER KENNTNISSE DER ADRIATISCHEN HYDROIDENFAUNA NACH DER LITTERATUR. Eine geschichtliche Ubersicht iiber die Erforschung der adria- tischen Hydroidenfauna låsst sich in wenigen Zeilen erledigen. Wir können die Untersuchungen zeitlich in zwei getrennte Ab- schnitte teilen, indem wir sie nach der Nationalitåt der Forscher als italienischen und als Österreichisch-deutschen Zeitraum be- zeichnen. Die Arbeiten der ålteren Periode stammen alle von Italienern her. Der erste, der uns einen Einblick in die faunistischen adriatischen Verhåltnisse gibt, ist V. Donarti, der im Jahre 1750 seine Arbeit »della Storia naturale marina dell Adriatico< in Venedig veröffentlichte; sie liegt mir leider nur auszugsweise in deutscher Ubersetzung vor. Spåter erschienen noch eine Reihe andrer italienischen Arbeiten, die mir jedoch völlig unzu- gånglich gewesen sind, deren Titel aber der Vollståndigkeit we- gen hier angefåhrt seien: G. Ortivi: Zoologia adriatica (Bassano, 1792), G. MENEGHINI: Osservazioni sullordine della Sertulariee della classe dei Polipi, in Mem. Imp. Regio Instituto Veneto di Scienze, Lettere ed Arti, vol. ? (Venezia, 1845), G. D. Narpo: Prospetto della fauna marina volgare del veneto estuario (Vene- zia 1847), S. A. Renter: Osservazioni postume di Zoologia adriatica del Prof. S. Å. RENIER ..... publieate Sør del Prof. G. MeneaGHinr (Venezia, 1847). Der Zeitraum der Österreicher und Deutschen wird im Jahre 1868 mit Cam. HertcLers klassischer Arbeit »Die Zoophyten und Echinodermen des Adriatischen Meeres< eröffnet. Die Arbeit be- deutet eine grosse Bereicherung unserer Kenntnisse der adria- tischen Hydroidenfauna; ihre systematische Einteilung hat aber keinen Anklang gefunden, und bald folgten auch Korrektionen durch Hincks (20), der jedoch der Arbeit grosse Anerkennung zu Teil werden låsst. Im Jahre 1880 folgte die Beschreibung einer bis dahin unbekannten adriatischen Art von CramIcran (14). Eine wertvolle Ergånzung der HrerLLerschen Arbeit erschien im Jahre 1884 aus der Hand Prerkrs (31). Schon fråher hatte PrePeEr Nr. 1] HJALMAR BROCH. 57 in den Jahresberichten des Westfålischen Provinzialvereines får Wissenschaft und Kunst (1878 und 1880) drei neue Hydroiden aus der Adria beschrieben, und nun erstattet er in dem Zoologischen Anzeiger Bericht åber seine Hydroidenuntersuchungen in der Adria, die die Zahl der von dort bekannten Arten ungefåhr ver- doppelt. PiePer beschreibt mehrere neue Arten; seine Ausein- andersetzungen sind aber oft so knapp und skizzenhaft, dass die Wiedererkennung seiner Arten nicht immer möglich ist, zu- mal er auch gar keine Zeichnungen gibt. In seiner Arbeit åber die grossen Hydroidensammlungen des naturhistorischen Hofmuseums in Wien (25) gibt uns MARKTAN- NER-TURNERETSCHER viele Mitteilungen iiber adriatische Hydroiden, die wegen der bekannten Griindlichkeit dieses Forschers ausser- ordentlich grossen Wert haben. — Endlich folgte im Jahre 1898 SCHNEIDERS bedeutungsvolle Arbeit » Hydropolypen von Rovigno<. SCHNEIDER gibt uns hier ein Verzeichnis der von ihm bei Ro- vigno und Triest gesammelten Hydroiden, das er mit ganz kurzen Diagnosen versieht, und auf Grund seiner Untersuchun- gen stellt er eine Reihe geistreicher, wohl aber etwas zu theo- retischer Betrachtungen åber das System der Hydroiden an. In dieser Österreichisch-deutschen Periode erschienen auch mehrere kleine Arbeiten, auf die ich erst durch Dr. Tn. Krum- BACH aufmerksam gemacht wurde. So beschrieb F. E. ScnurLze im Jahre 1876 eine neue Art Tiarella singularis (Zeitschrift för wissenschaftliche Zoologie, Bd. 27). Kurz darauf folgte seine Beschreibung von Spongicola fistularis. Eine einzelne, neue Årt wurde auch von F. ScHAaUuDINN unter dem Namen Haleremita cumulans beschrieben (Sitzungsber. der naturfor- secehenden Freunde, Berlin 1894. — Im Jahre 1883 teilte Ep. GRaEFFE in Bolletino della Societå adriatica di scienze na- turali in Trieste (Vol. VII) einige Beobachtungen iiber die Fort- pflanzung der Hydroidpolypen mit und bereicherte uns gleich- zeitig mit einer neuen Gattung und Art, Clavopsis adriatica. In derselben Zeitschrift folgte seitens MicHeLE STossicH (Bd. IX, 1885) eine nach der Litteratur zusammengestelle Namensliste — »Pro- spetto della Fauna del Mare Adriatico< — ohne irgend welche Bemerkungen. Es basiert diese Liste auf der im vorhergehenden Jahre von GRraEFFE veröffentlichten Ubersicht der Seethierfauna des Golfes von Triest, III Coelenteraten. Die Ubersicht ist deswegen doppelt interessant, weil sie zahlreiche biologische Daten ber Vorkommen und Zeit der Fortpflanzung enthålt; dadurch wird dies Bichlein får die Sammler von hohem Werte. Zuletzt sind noch die Arbeiten von K. Baric zu erwåhnen. Seine erste Arbeit (Grada za poznavanje hrvatske faune hidroid- polipa. Rad jugoslav. akademije znanosti i umjetnosti. Knjiga 58 HYDROIDUNTERSUCHUNHEN. III. [1911 CXXXV Zagreb) ist mir leider nicht zugånglich gewesen. Die zweite — Uebersicht der Hidroidpolypen des adriatischen Mee- res, in: Glasnik hrvatskoga naravoslovnoga drustva, Zagreb 1904 — verdient eine etwas eingehendere Besprechung. BABIc stellt hier nach der Litteratur eine völlig unkritische Liste der adriatischen Arten zusammen und flicht hier und dort seine eigenen Beobachtungen und Betrachtungen ein, die oft ein we- nig mårchenhaft ausfallen. So wenn er z. B. auf Seite 207 versucht einen Zusammenhang zwischen der Ringelung (»Annu- lation<) und der Hydrothekenbildung bei Halecium ophiodes zu finden. Bei dieser Art hat er »durch genaue mikroskopisehe Untersuchung< grosse Gonotheken gefunden, die >»oval, oben breiter« sind; leider sagt er uns aber nicht, ob die Gon- angien weiblich oder månnlich sind. Auch bei Campanularia raridentata beschreibt er Gonangien (1. c. p. 209); nach seinen Erörterungen stimmen die Gonotheken völlig mit denen der Laomedea gracilis tberein, was der angegebenen Synonymie (Seite 53) eine weitere Stitze verleiht. — Bapics Arbeit fållt durch die ungenaue Wiedergabe der Namen auf. Als Beispiele seien hier nur ein paar typische Fålle herangezogen. Auf Seite 211 erwåhnt er eine Lafoéa pacilum var. adriatica; weil er den Autornamen Hincks daneben gestellt hat, dårfen wir hier annehmen, dass er Lafoéa pocillum meint. In dem Text erwåhnt er auf derselben Seite die Art als »posilum< und endlich auf Seite 212 taucht die Schreibung »poeillum< auf. — Auf Seite 215 steht Sertularia abiscina; ob Ba»ic hier Di- phasia abietina meint, wage ich nicht zu entscheiden. Noch viele åhnliche Fehler verringern die Bedeutung seiner Arbeit. Mehrere seiner Auseinandersetzungen und Neuangaben bediirfen dringend der Beståtigung. Die letzten neueren Angaben iåber adriatische Hydroiden verdanken wir HANS ZIMMERMANN, der ihnen eine Erwåhnung in der »Tierwelt am Strande der blauen Adria< (Zeitschrift får Naturwissenschaften, Bd. 78, Stuttgart 1907) gewidmet hat, ohne jedoch etwas neues zu bringen, und schliesslich erschien im selben Jahre SpiripIon BRrusinas Verzeichnis einiger Hydroiden von der dalmatinischen Kiste — VII Prilog za fauna hidroidpolipa Dalmacije. VII Teil von Naravoslovne ertice sa sjevero-istoene obale Jadranskoga mora. -Rada< Jugoslavenske akademije znanosti i umjetnosti, U. Zagrebu 1907 —; auch er hat nichts neues gebracht. Als Resultat der hier aufgezåhlten Arbeiten (tritt uns eine grosse Liste von Arten entgegen. Hier und da finden wir aller- dings Arten, die sich kaum wieder identifizieren lassen; andere könnten auf falsehen Bestimmungen beruhen, und noch andere Ne 1 HJALMAR BROCH. | 7 «to werden kiinftige Untersuchungen zweifelsohne als Synonyma nachweisen. Aber doch bleibt eine stattliche Reihe Gbrig, wie man aus der hier beigefiigten Zusammenstellung ersehen wird. Obschon wir danach also die adriatisehe Hydroidenwelt in groben Zigen kennen, werden mit Sicherheit nach und nach Ergånzungen hinzugefigt werden. Zur Zeit kennen wir die adria- tische Hydroidenfauna besser als die des sonstigen Mittelmeeres. Nach der Litteratur sind also nun folgende Hyvdroiden in der Adria beobachtet worden: (Es bedeuten: H= Herrer, P — PIePEr, G = GRAEFFE, M = MARKTANNER-TURNERETSCHER, S= SCHNEIDER und B=BRuSIna; mit einen * sind die Arten bezeichnet, die in der vorliegenden Arbeit nåher behandelt wurden. — Svnonyma sind durch gewöhnlichen Druck angedeutel. Clava lucerna ALLMAN, S. — multicornis (FOrRSKÅL), S. — squamata (MÖLLER), G. Merona cornucopiae, NORMAN, S, G. Clava cornucopiae, S. Tubiclava cornucopiae, G. Cladonema radialtum DUJARDIN, P, G, S. Clavatella prolifera, P. Coryne Graeffei JickeLr, G. Syncoryne Graeffei, G. — implexa ALLMAN, S. == pintnert SCHNEIDER, S, == pusilla GÄRTNER, B 2H. — Vanbenedeni HIncks, S, (ladocoryne floccosa, Rorscn P, G, M, S. Tiarella singularis Ein. SCHULZE, G. Tubularia indivisa LiN., H. =— karmer etSoB HEPANG! NS: Tubularia mesembryanthemum, P. G. S. Tubularia coronata, S I. Perigonimus decorans SCHNEIDER, S. = repens WRIGHT, P, G. S. Perigonimus pusillus, S. — serpens ÅLLMAN, S. — Steinachi, Jickeu1, G. = 2) Schneideri Morz-Kossowska, S. Perigonimus sessilis, S. * Bougainvillia sp. aff. ramosa (VAN BENEDEN), P, G, S. Bougainvillia ramosa, P. Bougainvillia muscus, G. S. Hydractina carnea M. Sars, P. S. G. Podocoryne carnea, P, S, G. I Brusina fåbrt Tubularia clathrata, T. reptans und T. pumila auf; zwar föhrt er MENEGHIN! als Autor an, doch kann nicht entschieden werden, welche Arten vorliegen; die Arten sind urspringlich nicht Hydroiden gewesen (BEDOoT, 35. 60 HYDROIDUNTERSUCHUNGEN. III. Eudendrium arbusculum WRIGHT, S. — dispar L. AGAss, S. == insigne HINCks, S. G. — ramosum (Lin.) H, P, G, M, S, B. Eudendrium racemosum, S, G. — tenellum Arrman, P, M.S. Eudendrium simplex, P, S Eudendrium insigne, M. * Halecinm halecinum (Lin.) H, P, G, M, S, B. Halecium Beani, P, M. — pusillum (M. SArs), P. Haliecium ophiodes, P. — robustum PiEPER, P.S, — tenellum Hincks, P.S. Halecium labrosum. P. Halecium nanum, S. Plumularia diaphana (HeLLer), H, P, S-. Anisocalyx diaphanus, H. — frutescens (Ert. et Sor.) H, P,S. Plumularia gorgonia, B. — halecioides ALDER, G, M, S. — "'Helleri Hincks, H. P. M. S. Anisocalyx setaceus, H. — Liechtensterni MARKT.-TUrn., M. S. — obliqua JOHNSTON, P, M, S. — pinnata (LiN.), P, G, M, S. — setacea (LIN.) P, G, S. > tenuis SCHNEIDER, S. == ventriculiformis MARKT.-TURN., M. og Zweifelhafte Arten: Anisocalyx bifrons HELLER. Anisocalyx pinnatifrons HELLEB. * Antenella secundaria (GMELIN), H, M, S, B. Anisocalyx secundarius, H. Plumularia secundaria, M. S, B. * Nemertesia antennina (Lin), H?, B. Antennularia antennina, H, B, - ramosa LAMOUROUX, H, G, B. Antennularia Janini, H, G. Antennularia ramosa, B. - testrasticha (MENEGHINI), H, P, M, B. Heteropyxis tetrasticha - disticha, H, B. Plumularia disticha, P. Antennularia tetrasticha, M. Zweifelhafte Arten. Antennularia cruciata PIEPER Antennularia pentasticha Pr- EPER). : Aglaophenia elongata MENEGHINI, H, P, G, M. S, B. Plumularia elongata H. Aglaophenia microdonta, P. Aglaophenia tubiformis, M, S-. == parva PIEPER, P. Nr. 1] HJALMAR BROCH. 61 å * Aglaophenia pluma (Lin.) H, P, G, M, S, B. Plumularia cristata + Kirchenpaueri, H. Aglaophenia pluma + Helleri, M, =— septifera, n. nom. Aglaophenia Kirchenpaueri, M. B. — savignyana KIrcurP. P. Zweifelhafte Art: Plumularia octodonta HELLER, B. * Thecocarpus myriophyllum (Lin.), H, M, B. Plumularia myriophyllum, H, B. Lytocarpus myriophyllum, M. Lafoéa dumosa (Frem.), H, M. Campanularia dumosa, H. Halisiphonia dumosa, M. * — (2) parasitieca Cram1cIAN, Ciamician, P. G. M. S. Lafoéa gigas, P,S, Hebella parasitica + cylindrata, M. * Stegopoma fastigiatum (ALDER) Cuspidella humilis (ALDER), P. Campanulina syringa (LIN), Pi Sertularella crassicaulis H, B. Sertularia crassicaulus, H. — fusiformis Hincks, P. G. — Gayi (LAMOUROUX), G. & == polyzonias (Lin.) H P.G. M.S. B. Sertularia Ellisii, H. tamarisca (Lin. H. Dynamena tamarisca, H. Sed argentea Err. et Son., P. bicuspidata LAMARrck, H. Dynamena biscupidata, H, — Lamourouxi M. Epwarps, H. M. S. B. Dynamena secunda, H. Dynamena gracilis, M, S. Sertularia reptans, B. — mediterranea (MARKT-TURN.), M, S. Dynamena mediterranea, M, S. = operceulata Lin. H. M. Dynamena operculata, H. = pumila Lin. M. — serra (HELLER, nec. LAMARCK), H I. Thujaria artieulata (Paras), H. Thujaria Lichenastrum, H. Diphasia abietina (LiN.), H. Sertularia abietina, H. — attenuata Hincks, H. P. G. B. Dynamena pinaster, H. * Synthecinm Evansii (Err. et Sor.) H. M. S.:B. Dynamena tubulosa, H. Lafoéa evansi, S. Sertularia Ewansi, B. * Campanularia Hincksi ALDER, S- 1 Nach Bepor (5, p. 290) nicht mit der Lamarckschen Art identisch; der Artname muss demnach geåndert werden, wenn hier tatsåchlich eine eigene Art vorliegt. 62 HYDROIDUNTERSUCHUNGEN. III. [1911 Campanularia integra Mac. GiLLIvr, P, G, M, S. Campanularia calicutata, P, G, M, S. Campanularia integriformis, M. — Johnstoni ALDER, H, P, G, M. S. Campanularia volubilis, H, M. Clytia Johnstoni, P, G. Clytia volubilis, M, G. — volubiliformis M. SARS, H. koner dichotoma (Lin.) H. P. G M. S. Obelia plicata, P. M. Obelia gelatinosa, G. Campanularia plicata + corruscans, S. — exigua M. SARS, M. Campanularia exigua, M. — flexuosa (ALDER), H, P. Laomedea gelatinosa, H. Campanularia flexuosa, P. —- geniculata (Lin.), H. — gracilis M. SARS, P, G. Gonothyræa gracilis +? Campanularia gigantea, P. Campanularia raridentata, G. — neglecta ALDER, S-. Campanularia neglecta, S. [MARKTANNER-TURNERETSCHER (25, p. 205)| fåhrt auch Campanularia fruticosa Esprer auf; nach Bepor 3, p.- 471) ist EspErs Art eine Sertuiarial. Die Fauna des adriatischen Meeres ist durch ihren Reich- tum an Plumulariiden und Aglaopheniiden gekennzeichnet; diese Figentiimlichkeit teilt die Adria mit allen wårmeren Meeres- gebieten, wenn sie auch nicht den Artenreichtum —- speziell an Aglaopheniiden — rein tropischer Meere aufweisen kann. Unter den iibrigen Hydroiden bemerken wir auch viele tropische und subtropische Arten; ebenso oft aber begegnen wir ganz kosmopolitiseh verbreiteten Arten, die jedoch, wie friher betont, meist in Formen gefunden werden, die får wårmere Gewåsser charakteristisch sind. Ein Vergleich mit benachbarten Meeresteilen låsst sich des- wegen nicht durchfiihren, weil die mediterrane Hydroidenfauna iiberhaupt nur sehr wenig untersucht ist; die wenigen Unter- suchungen, die vorliegen, haben dazu meist einen ganz zufålli- gen Charakter. Es wåre zu winschen, dass die mediterrrane Hydroidenfauna einem genaueren Studium unterworfen wiirde. Es verbergen sich, wie ich schon gelegentlich gezeigt habe, viele Synonyme unter den Namen der Mittelmeerarten, und eine Untersuchung wirde hier mit Sicherheit viele Formen ans Ta- geslicht bringen, die Licken zwischen nördlichen und &(tro- pisehen Formen iberbrickten. Nach unseren heutigen Kennt- nissen bilden eben die mediterranen Meerespartien eine klaf- ende Liicke zwischen der Hydroidenwelt des indischen und des nordatlantischen Oceanes. 63 Ne 1] HJALMAR BROCH. Nach den zerstreuten Kenntnissen, die wir von der Neapler und Messinenser Fauna besitzen, ist der adriatiscehe Hydroiden- bestand viel årmer als der der siditalienischen Meeresgebiete. Es wåre aber verfriht eine solches Urteil als abschliessend an- zusehen. Wir diirfen nicht "bersehen, dass die Fauna der Adria wahrscheinlich gegen Norden hin årmer wird, da das Meer sich hier verflacht. Dazu kommt ferner, dass die Untersuchungen bisher meist nur in der nördlichen Adria und immer nur in seichteren Kiistengegenden betrieben worden sind. Die kinftigen Hochseeuntersuchungen werden wahrscheinlich das Bild sehr veråndern. Es hat deswegen augenblicklich keinen Zweck weitgehende zoogeographische Auseinandersetzungen iiber die adri- atische Hydroidenfauna zu geben. Es muss hier geniigen, die Tatsache nochmals hervorzuheben, das die kosmopolitisch ver- breiteten Arten, die in der Adria gefunden sind, die typische Formausbildung subtropischer Gegenden aufweisen. Per Reiehtum an atlantisehen Arten zeigt, dass die Adria als Arm des Mittelmeeres aller Wahrschein- lichkeit nach vom atlantischen Oceane aus mit Hydro- gjaemwversehen worden ist. Hierm stimmt die Hydro: denfauna der Adria mit der Pennatulaceenfauna des Mittelmee- res iiberein (vergl. KökentHaL und Brocn, 24). In dieser Beziehung sind besonders die Plumulariiden und Aglao- pbeniiden lehrreich, die zum grösseren Teile im biscayischen Meerbusen und auch an den atlantisehen Kisten Grossbrittani- ens und Irlands auftreten. frondhjem im Januar 1911. Verzeichnis der zitierten Litteratur. 1. ÅBRLMANN, G. J.: (1877) Report on the Hydroida Collected During the Exploration of the Gulf Stream (Mem. Mus. Comp. Zool. Harvard Coll. Vol. V) Cambridge. == (1888) Report on the Hydroida dredged by H. M. S. Challenger, Part II (Rep. Scient. Res. Chal- linger. Zool. Vol. XXIIT) London. 9. BeDort, M.: Matériaux pour servir å l'histoire des Hydrøoides, lre période. (Revue Suisse de Zoologie Tome 9) Genéve. ND 4. » (1905) Matériaux .... 2me période (Revue Suisse, Tome 13) Genéve. B. — 3 — (1910) Matériaux .... 3me periode (Revue Suisse, Tome 18) Genéve. 6. BILLARD, ÅRM.: (1901) Note sur lAntennulariaria antennina LIN. et sur VA PPerrieri nå sp) (Bull Mus'(d hist nat.) Paris. SG == (1910) Revision d'une partie de la collection des hydroides du British Museum. (Annales des Scien- ces Naturelles Ser. IX, Tome XI) Paris. DER 10. IG 20 22. 28. HYDROIDUNTERSUCHUNGEN. III. [1911 BONNEVIE, KRISTINE: (1898) Neue norwegische Hydroiden (Berg. Mus. Aarb.) Bergen. —p—- (1899) Hydroida (Norske Nordhavs-Ekspedition 1876 —1878. No. 26) Christiania. Brocn, Hs.: (1908) Die von dem norwegischen Fischereidampfer »Michael Sars: in den Jahren 1900—1902 in dem 'Nordmeer gesammelten Hydroiden (Bergens Muse- ums Aarbog) Bergen. === (1908) Hydroiduntersuchungen I. Tecaphore Hy- droiden von dem nördlichen Norwegen nebst Be- merkungen iber die Variation und Artbegrenzung der nordischen Lafoéa-Arten. (Tromsø Museums Aarshefte 29) Tromsø. ne (1909) Die Hydroiden der arktischen Meere (Fauna arctica Bd. V) Jena. pe (1911) Fauna droebachiensis. I Hydroider (Nyt Magazin for Naturvidenskaberne Bd.49) Kristiania. (C1AMICIAN, J.: (1880) Ueber Lafoéa parasitica n. sp. (Zeitschr. Wiss. Zool., Bd. XXXIIT) Leipzig. GLARK, S. F.: (1876) Report on the Hydroids collected on the Coast of Alaska and the Aleutian Islands (Proc. Acad. Nat. Sciences Philadelphia) Philadelphia. HARTLAUB, C.: (1905) Die Hvdroiden der magelhaensischen Region und chilenischen Kiiste. (Zoologische Jahrbicher) Jena. HELLER, Cam.: (1868) Die Zoophyten und Echinodermen des Adri- atischen Meeres, Wien. Hincks, Tn.: (1861) A Catalogue of the Zoophytes of South De- von and South Cornwall (Ann. and Mag. Nat. Hist. Ser. 3, Vol VIII) London. —»— (1868) A History of the British Hydroid Zoophy- tes, London. 3 (1872): Note on Prof. Hellers Catalogue of the Hy- droida of the Adriatic. (Ann. and Mag. Nat. Hist. Ser. 4, Vol. IX) London. JÄDERHOLM, E.: (1908) Die Hydroiden des sibirischen Eismeeres (Mémoires Acad. Imp. des Sciences de St. Péters- burg., Ser. VIII, Vol. XVIII) St. Pétersburg. —»— (1909) Northern and Arctic Invertebrates .... Swe- dish State Museum, IV Hydroiden (Kungl. Svenska Vet. Akad. Handl., Bd. 45, Stockholm. KIRCHENPAUER, G. H.: (1876) Uber die Hydroidenfamilie Plumulariidae IT Plumularia und Nemertesia (Abhandl. naturw. Ver. Hamburg, Vol. VI) Hamburg. KökrenTHaL, W. und Brocn, RHs.: (1911) Pennatulacea (Ergeb. deutsche Tiefsee-Exped. »Valdivia). M.S. MARKTANNER-TURNERETSCHER, G.: (1890) Die Hydroiden des K. K. naturhistorischen Hofmuseums (Annalen des K. K. naturh Hofmuseums Bd. V) Wien. MEERESCHKOWSKY, C.: (1978) Studies on the Hydroida (Ann. and Mag. Nat. Hist. Ser. 5, Vol. I) London. MoTtz-Kossowska, S.: (1906) Contribution å la connaisance des Hy- draires de la Méditerranée occidentale I Hydraire gymnoblastiques (Archives de Zool. expér. Ser. 4, Tome III, Paris. NUTTING, GC. C: (1900) American Hydroids I Plumularida (Spec. Bull. Smithson Institution). Washington. Nerd) HJALMAR BROCH. 65 29. 30. 31. 32. 33. 34. 35. 36. DU. 38. 40. NUTTING, C. C.: (19065) II Sertularidae (Spec. Bull. Smithson Inst.) Washington. == — 1905) Hydroids of the Hawaiian Islands collected by the Steamer Albatross in 1902. (U.S. Fish. Comm. Bull. for 1903, Part IIT) Washington. Preper, F. W.: (1884 Ergånzungen zu Hellers Zoophyten des adri- atischen Meeres. Zoolog. Anzeig. VII. Jahrg.) E Leipzig. SARS, G. O0.: (1873) Bidrag til Kundskaben om Norges Hydroider (Videnskabs-Selskabets Forhandlinger, 1873, Chri- stiania. SARS, MIcHaEL: (1857) Bidrag til Kundskab om Middelhavets Litto- ral-Fauna, Reisebemerkninger fra Italien (Nyt Ma- gazin for Naturv. Bd. IX) Christiania. SCHNEIDER, K. C.: (1898) Hydroidpolypen von Rovigno (Zool. Jahrb. Abt. System. Bd. X) Jena. THoORNELEY, L. R.: (1894) Supplementary Report upon the Hydroid Zoophytes of the L. M. B. C. District (Trans Biol. Soc. Liverpool Vol. VIII) Liverpool. Torrey, HARRY BeaL. (1902) The Hydroids of the Pacific coast of North America (Univ. California Public. Zool. vol. I Berkeley. —»— Differentiation in Hydroid Colonies II Aglaophe- nia. (Biol. Bullet., Vol. VXIIT Washington. Nachtrag (vergl. Seite Baric, K: (1898) Grada za poznavanje hrvatske fauna hidroidpolipa. (Rad. jugoslav. akademije znanosti i umjetnost. Knjiga CXXXV) Zagreb. —= (1904) Uebersicht der Hidroidpolypen des adri- atischen Meeres. (Glasnik hrvatskoga naravoslov- noga drustva) Zagreb. BRUSINA, SPIRIDION: (1907 VII (Prilog za faunu hidroidpolipa Dalmacije. — VII. Teil von Naravoslovne ertice sa sjevero-istocne obale Jadranskoga mora. — Pre- stampano iz 169., 171. i 173. knijge »Rada: Jugos- lavenske akademije znanosti i umjetetnosti. U. Za- grebu 1907. GRAEFFE, ED.: (1883) Zur Fortpflanzung der Hydroidpolypen. (Bolle- tino della Societå adriatica di scienze naturali in Trieste. Vol. VII) Trieste. — 3 — (1884) Uebersicht der Seetierfauna des Golfes von Triest. - IIT Coelenteraten. Wien. ScHAUDINN, F.: (1894) Ueber Haleremita cumulans n. g. n. sp., ein neuer Hydroidpolyp. (Sitz.-ber. Gesellsch. natur- forsch Freunde) Berlin. Scnuuzg, F. E.: (1876) Tiarella singularis, ein neuer Hydroidpolyp, (Zeitschr. wiss. Zool. Bd. 27) Leipzig. STossicH, MicHeLE: (1885) Prospetto della fauna del mare adriatico. (Bolletino della Societå adriatica di scienze naturali in Trieste, Vol. IX) Trieste. EL TBLOKKER FRA KRISTIANIATRAKTEN OG DANMARK PÅ GJERMUNDNES I ROMSDALEN AV H. KALDHOL DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1911. NR. 2 AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 1912 Flytblokker av Kristianiaegnens karakteristiske bergarter findes som bekjendt spredt langs det sydlige Norges kyster. Man antar, at der efter Skageraks dalgang (den norske rende) har gaat en sammenhængende isbræ mot vest og nordvest under den store istid. Kristianiablokkene på Jæderen og i England anta- kes således for den væsentligste del at stamme fra denne tid. De flytblokker fra Kristianiatrakten, som findes længere nord langs den norske kyst, må antakes at være ført med drivis. Sådanne flytblokker er langs kysten påvist helt opover til Træ- nen i Nordland, således på Leka av Vocrt 1 en høide av 40—50 meter. Den marine grænse ligger der i ca. 108—110 meters høide (REksTaD og VocGT >»Søndre Helgeland< pag. 105 flg.) Dr. ReuscnH har i »Norges geologi< antat, at denne transport langs den norske kyst skulde skrive sig fra isfjeld løsrevne fra Skagerakbræen, fra tiden før den sidste interglacialtid. Hvis dette er tilfældet, så måtte stenblokkene findes i lag, som er ældre end den sidste istid. Dennes avleiringer må fore- komme over de transporterte blokker. Såvidt jeg har seet, er de flytblokker, som er fundne længst nord, fundet utvaskede, og da kan jo flere tolkninger gjøre sig gjældende. Anderledes er det, når man kan bestemme alderen på det materialie, hvori de er indleirede. Blokkenes transport må da ha foregåt på den tid, dette materialie er blit avleiret. Da jeg kom hit til Gjermundnes våren 1910, var et større jordstykke, som kaldes Jeilen, under dyrkning. Den ene halvdel var dyrket året i forveien, og den anden halvdel, ca. 7 mål, var nu på det nærmeste færdiggrøftet. Fra de opkastede grøfter bragte flere av eleverne sten til mig til bestemmelse. Jeg blev straks opmerksom på, at flere av disse stener var langveisfarere, således flinteknoller, rhombeporfyrer etc. Min interesse var der- med vakt for forekomsten, og jeg underkastede den en nøiere granskning. Jeilen er en gammel husmandsplads under landbrukssko- len. Den ligger længst øst på gården, øverst på den skrånende nordostside av den moræne, hvorpå skolegården ligger. Høiden 4 H. KALDHOL. [1911 På nordre del av pladsen sees dypest i en 1,2 meter dyp grøft 0,1—0,2 meter vasket morænegrus, der er meget stenet. Derover 0,4 meter sandblandet ler, hvori enkelte stene. Øverst 0,5—0,7 meter meget muldrik matjord, tildels er det ren myrjord av denne mægtighet. Længst sydvest på stykket (ved veien til Hjelvik), hvor ter- rassen stiger 3—5 meter høiere, blir lerlaget mere sandblandet og av mindre mægtighet for tilslut at gå over i ren sand, hvis mægtighet er 0,3—0,1 meter. Farven er grålig hvit. Over dette sandlag kommer et 0,:—0,3 meter mægtig lag av temmelig hård ahljord (aur sammenkittet av jernoksyd). Dette lag må opfattes som et strandgrus. Matjordlaget er er her 0,2 meter mægtig. Under sandlaget var også her moræne, som var synlig 1 et snit på 0,3—0,1 meters mægtighet. Dypest i grøften var ikke væ- sentlige spor efler vaskning. I sand og lerlaget fandtes spredt over feltet talrike blokker av bergarter fra Kristianiatrakten (porfyrer, syenitter, hornfelser, sandstene med fossiler samt flintestykker i mængdevis). Foruten i grøfterne fandtes flytblokkene særlig talrike under stykkets opbrytning, som foretokes ved pløining med undergrundsplog, hvorved der blev arbeidet til 40—50 centimeters dybde. Det er da klart, at bearbeidningen på intet punkt nådde morænen; Nr. 2] FLYTBLOKKER FRA KRISTIANIATRAKTEN OG DANMARK. 5 men holdt sig til de øvre sedimentære lag. Da der under grøft- ningen heller ikke blev påvist Kristianiablokker i den egentlige moræne, finder jeg det temmelig sikkert, at Blokkene er av yngre dato end denne. Dette finder jeg såmeget mere rimelig, som det er en stor sjeldenhet at finde sådanne flytblokker ved sjøen på morænens østside. På et stykke av 4 måls størrelse, som ligger ca. 10—20 meter over havet, blev der kun fundet 1 eller 2 blokker fra Kristianiatrakten, og fra fjæren har jeg fra denne side kun 1 liten flinteknoll og 1 stykke kvartsporfyr. Der synes derfor at være alt, som taler for, at disse blokker er blit ført hit, efterat morænen allerede var dannet, og på en tid, da havet stod over morænens høieste rygg, så drivende is- flak strandede der og blev stående, til de smeltede. Ved undersøkelsen av de indsamlede stykker viser det sig, at ikke alle typer er like hyppige, visse bergarter findes oftere end andre. Det nøiagtige antal av fundne Kristianiablokker og flintestykker kan jeg ikke opgi, da de fleste elever har beholdt en større del for sig selv, så det fundne antal er betydelig større end det, som skolens samling indeholder. Specielt flinteknoller er fundne i meget stort antal likeledes nordmarkit og rhombe- porfyrer. I skolens samling er der fortiden 20 større flinteknoller. De største har en vegt av omtrent 5 kg. Flinten forekommer mest i lyse varieteter. Sorte flinteknoller har været en sjelden- het. På Jeilen fandtes neppe noget stykke av de, jeg har seet, hvori der var avtryk av fossiler; men av de 1—200 stykker, som eleverne har beholdt for egen regning, har jeg kun hat an- ledning til at undersøke et mindre antal, så iblandt de øvrige kan der ha været mulighet for, at der kunde findes fossiler. Fra det førnævnte lavere stykke har jeg kun erhvervet 1 litet flintestykke, som muligens kan ha været bearbeidet; for der syntes antydning til slagbule på det. I dette stykke fandtes avtryk av 3 små echinuskjerner. Det meste av disse var dog borte. Kun av det ene eksemplar var litt mere av avtrykket levnet. Av syenitvarieteter er her i det hele 19 stykker, hvorav det største antal tilhører den kvartsførende del av nordmarkiten. Varieteterne er forskjellige av farve og kornstørrelse. Kun 2—3 stykker hører til den kvartsfrie varietet (pulaskit. Størrelsen går opover til 50—60 kg. Av rhombeporfyrer findes 13 stykker. Farven veksler fra mørkt chocoladebrunt til lyserødt. Størrelsen av de fundne stykker har gået op til 8—10 kg. Et stykke rhombeporfyr indeholder grønjord og har et fuldstændig lignende utseende, som stykker jeg har fra Kolsås. I stykke orthofyr på ca. 10 kg. størrelse av blågrøn farve, 6 H. KALDHOL. [1911 har store vakre indsprængninger. Blandt de løse blokker på Aas har jeg fundet en ganske lignende varietet. 1 stykke av en brun porfyr med relativt få indsprængnin- ger av et eiendommeligt trekantet tversnit. 4 stykker kvartsporfyr, farven er rød og graa. Samtlige er istykkerslåt, så den oprindelige størrelse kjendes ikke. 1 litet stykke av en augitporfyrit. 2 stykker av en tæt felsitisk porfyr. I mindre stykke ligner såmeget stykker av bostonil, at jeg indtil videre ialfald må henføre det til den. Av granitvarieteter er der ialfald 3, der ligner påtakelig styk- ker, som jeg har samlet blandt løse blokker på Ås; men da de muligens også kan stamme fra forekomster heri nærheten, kan man ikke regne på disse. Granit optræder forøvrig i mange varieteter, både i morænen og i de øvre lag. Av sedimentære bergarter og krystallinske skifre, som ikke kan stamme fra disse egne er fundet: kvartsiter, blågrå, grå og hvite av farve. stykker mørk sparagmit og 1 stykke lys sparagmit. røde sandstene, 1 grå sandsten og 1 stykke av en grønlig farvetone. I det sidste sees en udmerket vakker friktionsstripe. Desværre har vedkommende finder slåt det i mange stykker, så det er kun et litet brudstykke, jeg har i behold. Jeg finder det ikke utelukket, at dette stykke kan ha været brukt som slipesten for stenaldersvåpen; men helt sikkert vil det være vanskelig at avgjøre av det forhåndenværende brudstykke. Det er ikke fundet på Jeilen; men vest for landbruksskolens byg- ninger dog oppe på moræneryggen. En sandsten, hvori enkelte ertestore stene, indeholder avtryk av en ganske liten brachiopod. ØNO Et litet stykke lerskifer indeholder likeledes en liten brachi- opod. å Deto sidstnævnte stykker er fundne av agronom ROTEVATN. Han fandt desuten et stykke, som var helt fuldt av fossilavtryk. Dette stykke, som han lagde tilside for at hente det senere, var da blit fuldstændig knust av en eller anden, »som skulde under- søke det<.! 1 Efterat ovenstaaende var skrevet har jeg fået en sandstensblok, som er ganske fuld av fossiler. Sandstenen er litt kalkholdig. Fos- silerne er væsentlig brachiopoder. Dog er der en pecten, I en liten grøn sandsten er en cardium. Nr. 2] FLYTBLOKKER FRA KRISTIANIATRAKTEN OG DANMARK. 7 Desuten er fundet 4 stykker hornfels, hvorav 1 på ca. 30 kg., de andre er mindre. Trods det, jeg på ingen måte har lagt an på masseindsam- ling av stykker, er der allikevel fundet ganske mange blokker, som må være transportert hit sjøveien. Vi ser således, at blokker fra Kristianiatrakten og andre sydlige trakter ikke kan kaldes egentlig sjeldne her på Gjermundnes, hvad der i flere henseen- der er av megen interesse. : Det viser os, at her har været en stadig sterk nordgående overflatestrøm langs vore kyster, helt fra Kristianiatrakten til Trænen. Denne strøm har ført med sig drivis, som har fundet en i det væsentlige isfri fjord her oppe i Romsdalen, derfor har den kunnet trænge så mange mil ind gjennem fjorden, før den strandede på det lange, grunde rev, som stak frem mellem Tresfjorden og Romsdalsfjorden. Hvis Revuscnrs tidligere omtalte forklaringsmate. skulde an- vendes, må man anta, at morænen her er ældre end inter- glacialtiden, og at havet umiddelbart før denne har staet høiere end morænen. Hvis ikke dette kan være tilfældet, ma blok- kenes transport skrive sig fra et meget senere tidsrum. Vistnok er det så, at havet under strandflatens tid har staet meget høiere end nu, hvad hulerne i Skjonghelleren, Dolsteins- helleren mfl. viser; men strandflatens tidsperiode er meget ældre end denne transport; thi her findes intet sted bevaret terrasser fra den. Såvidt mig bekjendt er det derimot almindelig antal, at landet under den store istid har lagt høiere end nu. Like- ledes under dens avsmeltningsperiode således, at de havavlei- ringer, som findes fra denne tid, antakes at være skjøvne op av en bræ, til eks. ved Jæderen, ved Bergen etc. Det samme synes ifølge BRØGGER også at ha været tilfældet ved syd- og vestkysten under interglacialtidens senere del, således at landet befandt sig i stadig synkning under avsætningen av yoldialeret. Derimot er der fra det Hvite hav av russiske geologer påpegt en mægtig sænkning under interglacialtiden. Fra Finmarkens kyster har Horu»or fremholdt enkelte ting, som kunde tale for en sænk- ning under interglacialtiden, uten at beviserne dog er så stærke, at han tør si noget hverken i den ene eller anden retning. I ytre Nordfjord findes flere lavtliggende moræner, således på Vågsøens nordvestside i 18—20 meters høide. I snit viste disse en fuldstændig ulaget bygning, som viser, at havet ikke har stået så høit, siden disse blev dannet. Den senglaciale marinegrænse er der omtrent 16 meter over tangranden. Morænerne er ældre end den sidste istid, antakelig fra den store istids senere 8 GA NAD HOr, i [1911 del således, at de må være ældre end interglacialtiden. Ialfald må den store mængde med løsmaterialie, som man her finder til de høieste toppe, tyde pa, at landet her må ha været isfrit i meget længere tid end længere ind i Nordfjord. Der synes derfor vanskelig at være plads for nogen større sænkning under interglacialtiden i trakterne omkring Statt. Først i den senglaciale tid kan her med sikkerhet påvises en senkning, hvorved landet kom til at ligge lavere end nu — ved avsætningen av yoldialeret etc. Vistnok har A. M. HANSEN hævdet, at yoldialeret er ældre, stammer fra den store istids senere del, er altså ældre end interglacialtiden; men han vil neppe få mange med sig på den tanke, hvis man skal opfatte grænserne for den sidste istid slik, som den hidtil i almindelig- het har været antat. Det er kun under forutsætning av, at man sætter den sidste istids begyndelse til det, man har kaldt det epiglaciale tidsrum, at yoldialeret kan siges at være ældre end interglacialtiden; thi umiddelbart før det epiglaciale tidsrum har der været en påtakelig mildere periode; men hittil har det været almindelig at regne dette tidsrum til den sengla- ciale tid. Selv A. M. HANSEN er vistnok enig i, at den sidste istid har strakt bræarme til raerne, saledes at sammenskyvningen av disse masser regnes for et værk av den sidste istid, om han end antar voldialeret for at skrive sig fra et ældre tidsrum. Imidlertid er avleiringer fra denne formodede mellemliggende interglacialtid neppe noget sted påvist hos os. De oscillationer i de klimatiske forhold, som kan påvises i Kristianiatrakten, er vistnok alle av yngre dato end dannelsen av raerne. Det må derfor ansees som sikkert, at de marine avleiringer, vi finder over morænen her på Gjermundnes, er av senglacial oprindelse. Fra hvilken tid morænen selv stammer, er derimot vanskeligere at sige, sålænge her ikke er foretat nærmere studier over de kvartære avleiringer i Romsdalen. Der kan indtil videre være mulighet for, at den måske kan stamme fra den store is- tid; men det tør dog være mere sandsynlig, at den stammer fra den sidste istid. Derpå tyder blandt andet, at landet vest for denne moræne synes at være meget rikt på løsmaterialie selv til de høieste toppe, mens fjeldene blir mere nøkne, når man kommer nogle kilometer øst om Gjermundnes. Morænens avstand fra kysten kan på det nærmeste stemme overens med den til raerne svarende morænerække i Nordfjord, ved Nord i Eid, og på Søndmør, Kaldholen i Hareide. Morænen er av ganske betydelig størrelse, idet den raker vel 50 meter over havflaten. Længden er omtrent 112 km. og dens bredde ca. /2—%/4 km. Den er temmelig steil mot øst og nordøst, hvad der tyder på, al isen har kommet fra den kant. Mot vest er Nr. 2] FLYTBLOKKER FRA KRISTIANIATRAKTEN OG DANMARK. 9 derimot heldningen ganske måtelig; således som tilfældet pleier være på læsiden — f. eks. på Aasmorænen etc. Høiere end denne vaskede moræne ligger den marine grænse. A. M. Hansen angiver en strandlinje på Gjermundnes 1 98 meters høide. Men fuldt så høit ligger neppe den marine grænse i disse trakter. Helt nøie har jeg hidtil ikke ofret noget arbeide på at bestemme den; men jeg har dog foretat endel undersøkelser, så jeg kjender den marine grænse så nogenlunde. I skogen øst for Gjermundnes avsluttes den store terrasse med en i fast fjeld utgravet strandlinje, som av eleverne er nivelleret til 59 meter over tangranden. Den marine grænse ligger dog endel høiere; thi i skolens grustak sees materialiet at være av laget bygning og bestar av temmelig grovt grus og rundslidte smastene, der synes at antyde, at det må være avleiret nær en strandkant. Grustaket ligger ca. 10—12 meter høiere end den før nævnte strandlinje. Fra Hjelvik angiver Rekstap den marine grænse til 75 meter o. h. Den marine grænse kan derfor ikke godt være meget over 70 meter her på Gjermundnes. Der blir således ikke meget over 20 meters differents mellem den marine grænse og blokkenes finde- sted. Dette tyder på, at transporten må ha foregåt i tiden om- kring landets dypeste sænkning. Ialfald kan der vanskelig ha manglet mer end en 10—12 meter på sænkningens maksimum; thi rigtig tynde isstykker kan det ikke ha været, som har ført blokkene med sig, omend ikke alt behøver at være kalvningsis. Snarere må en væsentlig del antakes at kunne være is fra en strandkant — iskoss, hvis mægtighet ofte jo kan gå op til en 10—20 meter og mere. Men en del må rimeligvis også være kalvningsis, herpå tyder blandt andet fund av sparagmit, der vanskelig kan ha været tilstede på strandbredden (ialfald måtte den ha været ført dit av bræis). Vanskeligheten ved denne theori er vistnok det, hvorfra skal den drivis stamme, som har ført den store mængde flinteknoller ? For om mulig at løse dette spørgsmål, skal vi kaste et blik på, hvorledes forholdene har været i tiden omkring landets dypeste indsynkning. BRØGGER antok, at ved landets dypeste sænkning i Kristiania- trakten lå isranden efter en stadig tilbakerykning ved enden av de store indsjøer Mjøsen, Randsfjorden etc. mens landet her vest allerede hadde steget endel. Til et noget lignende resultat kom også ReksTaD, idet han har hævdet, at da landet i Gloppen og på Hareide lå under den dypeste sænkning, skulde isranden østpå ligge ved raerne. Jeg har også engang været inde på en 10 H. KALDHOL. [1911 lignende tankegang, men har måttet opgi den, idet dette ikke kan forholde sig rigtig, som allerede er fremstillet i »Glacial- geolog. iagt. fra Søndmør». Yoldialeret på Hareide og det høit- liggende yoldialer i. Nordfjord ma svare til det yngre yoldialer på østlandet, påvist av Øyen i Mjøsmorænen. I Nordfjord har jeg påvist (Nordfjords kvartæravleiringer )), alt man der har et ældre yoldialer, som stammer fra ca. 50 9% av sænkningen; mens det høitliggende yoldialer er betydelig yngre, likeledes at man der har hat en mellemligg gende mildere tid med en efterfølgende fremrykning av isranden, til der i Eidsfjorden kun manglede 5—6 kilometer på, at den nådde ratidens grænse. Under denne sidste fremrykning må der ha hersket et arktisk klimat, omtrent som på Spitsbergen 1 vore dage. Havet har i Nordfjord på denne tid været opfyldt av drivis. Efter min mening må blokkenestransport her på Gjermundnes efter al sandsynlishedsramime fra dette tidsrum (epiglaciale tid, hvis man ikke vil ty til den forklaring, at de er utvaskede av morænen; men dertil finder jeg ingen grund.* Det synes ihvertfald litet rimelig, at blokkene skulde ha været transportert hit før den sidste istid; thi de marine avleiringers mægtighet over morænen er så ringe, at man vanskelig kan tænke sig, at der ikke skulde ha været avleiret større lag både under interglacialtiden og under den senglaciale tid. Endvidere skulde man vente, at der skulde vises merker efter det lange mellem-* liggende tidsrum, enten ved erosion i de tidligere avleirede lag, eller rester av humuslag etc. Men intet sees, som kan tyde på, at avleiringerne ikke er kontinuerlige. Det synes også rime- lig, at på den tid bræen fyldte den norske rende, må bræen her ha lagt så langt ut, at fjorden må ha været fyldt av is et godt stykke forbi Gjermundnes. Trolig har her under dette tidsrum neppe været isfrit land, når undtakes de aller ytterste øer. Anderledes under det epiglaciale tidsrum. Da har fjorden an- takelig på det nærmeste været isfri til bunden av Romsdalsfjor- den, så det kun har været en relativ mindre mængde drivis, som skulde ut fjorden. I pålandsvind vilde det derfor være god an- ledning for drivis, som kom søndenfra, at trænge ind gjennem den brede åpne fjord her. ; - Under trykning i Bergens museums arbog. ? Efterat ovenstående var indleveret til trykning, har jeg av skolens bestyrer fået rede på, at under den nye ladebygnings opførelse, blev morænen gjennembrutt ved gravning av sjødselkjælderen. Morænen viste sig her (200 meter længere nord), kun at være omkring 1—11/2 meter mægtig. Under var laget materialie, fin sand uten større stene. Det må derfor nu ansees for godtg jort, at morænen her stammer fra den senglaciale tids senere del. Nr. 2| FLYTBLOKKER FRA KRISTIANIATRAKTEN OG DANMARK. JU Der synes heller ikke ret beseet at være noget til hinder for, at isen under dette tidsrum skulde ha kunnet finde veien hitop fra Kristianiatrakten. Mjøsbræen har vistnok ikke kunnet skaffe noget væsentlig kalvningsis, da den mundet uti en relativ grund fjord; men dette synes også at stemme med de fundne blokkers art. Sparagmiter f. eks. er meget sjeldne, mens blokker, som for det meste må antakes at stamme fra strandkanterne av det daværende hav, er meget hyppigere, hvad der synes at tyde på, at en væsentlig del av transporten skyldes havis — iskoss, som er dannet i fjæren og har derved revet med sig stene fra strand- kanten. Under det epiglaciale tidsrum lå flere av rhombeporfyrfelterne like i det daværende fjærenivå, så der er nok av steder, hvorfra porfyrerne kan stamme. Det samme gjælder nord- markiterne. Vanskeligheterne blir derimot større, når vi tænker på flinten, som her er fundet i meget stort antal. Rreuscn har antat, at flinten på Jæderen etc. kan stamme fra de grunde rev nord for Skagen; men det krævede i tilfælde temmelig store isfjeld, hvad der vanskelig synes at ha været tilstede under det epiglaciale tidsrum. O. NOrpGAAarD har fra Trondhjemsfjorden påpegt et meget rikt findested for flinteknoller, som muligens kan takes til indtægt for en forsvunden norsk kridtformation; men sålænge en sådan ikke med sikkerhet er påvist, vil man nødig ty til en sådan hypothese, hvor tingen kan forklares ut fra de nuværende forhold. Jeg finder det ikke utænkelig, at flinten kan stamme fra is, der har dannet sig ved strandkanterne i Danmark, og indesluttet flinteknoller, som så er blet ført med isen; thi også fra Kri- stianiatraktens glaciale lerlag kjendes enkelte fund av flinteknol- ler, omend som en sjeldenhet. Til de, som før foreligger omtalt 1 literaturen, kan jeg føie et i nærheten av Sem landbruksskole omtrent 1 meter dypt i leren. Disse fund forklares også rime- ligst som stammende fra drivis fra Danmark. Dette maa kun ha været iskoss — som har forvildet sig op gjennem Kristiania- fjorden. Når det har kunnet finde sted, så må en drift langs vestkysten langt lettere tænkes at ha foregåt efter en meget større målestok. Til at forklare flintens forekomst her på Gjer- mundnes må det derfor være unødig at tænke sig nogen norsk kridtformation; men derfor kan den likegodt ha eksisteret, end- skjønt det med vor nuværende viden vil være nok så vanskelig at opkonstruere den i det sydlige. Norge.- At relativt små isblokke kan transporteres så lang vei uten at smelte tyder på, at havets temperatur i denne tid må ha været meget lav, antagelig omkring 0". Dette gir os løsning på det tilsynelatende problematiske spørgsmål om portlandia arcticas 12 g MeJkarDHOP Å 1914 sidste indvandring til vort lands kyster; thi det er ikke således, at den blot har indvandret til Kristianiafeltet (fra det baltiske hav, som Øyrn antok). Men den har temmelig sikkert på ny indvandret til hele vort lands kyst; thi fra Nordland og Tromsø har ReksTtaD påvist et høitliggende nivå og Horm»or et lavtlig- gende. I det Trondhjemske har Øyen påvist et høitliggende nivå, foruten det tidligere kjendte lavtliggende nivå. Fra Nord- fjord har RekstaD påvist et høitliggende og jeg et lavtliggende nivå. I Bergensfeltet synes også mulighet for et høitliggende nivå, idet de epiglaciale terrasser der indeholder arktiske planter likesom i Nordfjord. Og endelig i Kristianiafeltet er et høitlig- gende nivå, som før nævnt, påvist av Øyen i Mjøsmorænen, — foruten det tidligere kjendte lavtliggende nivå. Det synes derfor temmelig sikkert, at man også på de mellemliggende steder vil kunne finde to nivåer, hvor disse avleiringer i det hele tat er hævet over havflaten, og hvor stigningen er så stor, at nivåerne ikke griper i hverandre. Det synes derfor rimelig, at portlandia arctica ikke har givet så liten gjesterolle endda under sit sidste besøk. Det er høist sandsynlig, at dens indvandring også under dette tidsrum har foregåt fra Nord. Dette tidsrum har nemlig ganske sikkert været av betydelig længde; thi det er fra denne tid det mægtigste terrassetrin, vi har, det epiglaciale trin, stammer. Der synes således at ha været god tid for den lille ishavs- musling at vandre helt ned til Kristianiatrakten, »selv om den ikke har syvmils støvler på<. REVISION AV UNIVERSITETSMUSEETS SAMLING AV NORSKE BRYOZOER 0. NORDGAARD DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1911. NR. 3 AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 1912 Indledning. Under gjennemgaaelsen av gammell og nyt bryozomateriale fra universitetets zoologiske museum har jeg hat anledning til at overføre de fleste av de av prof. dr. M. SARs indsamlede arter til moderne navnebetegnelse. Da den systematiske utred- ning av bryozoerne i M. SARS' dage var temmelig ufuldkommen, er det en selvfølge, at man med de langt rikere hjelpemidler, som nu staar til raadighet, i enkelte tilfelder kan komme til et andet resultat end M. SARS, serlig med hensyn til arternes be- grensning. Det skal dog straks tilføies, at det er forbausende, hvilken skarp og sikker opfatning der er lagt for dagen tiltrods for de mangelfulde hjelpemidler. Baade de indsamlinger, M. Sars har gjort, og de specielle bryozoavhandlinger, han har levert, vidner om en betydelig interesse for denne gruppe. Hans navn er ogsaa knyttet til beskrivelsen av karakteristiske arter, saasom Myriozoum coarctatum og Defrancia lucernaria. Han er endvidere den første i vort land, som har beskjeftiget sig med de fossile former av bryozoer. Foruten M. Sars har ogsaa G. O. SARS paa sine mange Z00- logiske ekskursioner indsamlet et stort og verdifuldt bryozo- materiale, som dog for størstedelen var ubestemt. G. 0. SArs har forøvrig ogsaa levert ypperlige beskrivelser av bryozoer.! Blandt de av G. O. Sars fundne arter kan nævnes en interes- sant form fra Kvitingsø, som jeg har beskrevet som Synnotum pusillum.” En anden art fra Lofoten var betegnet som Secrupo- cellaria abyssicola Sars. Den er senere beskreven av Å. M. NORMAN fra Røberg i Trondhjemsfjorden under navn av Serupocellaria intermedia Norman. En anden overraskende form i G. O. SARS' materiale er Bugula harmsworthi WAaTErs fra Vadsø. Arten er ellers ikke observert ved den norske kyst. I Om en hittil lidet kjendt merkelig slegtstype av polyzoer. Krist. Vid. Selsk. Forh. 1873, s. 386 (Triticella boecki, Triticella koreni). End- videre beskrivelse av Rhabdopleura og Flustra abyssicola i »On some remarkable forms of animal life, I. Kristiania, 1872. ? Bryozoen von S/S Michael Sars in den Jahren 1900—1904 gesammelt. Berg. Mus. Aarb. 1907, nr. 2. 4 Te 0. NORDGAARD. [1914 Foruten de to nævnte professorer, som uten sammenligning har tilveiebragt det største materiale, er der ogsaa enkelte arter fra ASBJØRNSEN, RASCH, ESMARK, JoH. Kiær, HUITFELDT-KAAS, Da == Materialets revision har tat megen tid, men jeg er dog glad over, at dette arbeide blev mig betrodd, og jeg ber saaledes prof. R. CorLLETT og dr. EmiLY ÅRNESEN motta min oprigtigste tak for den tillid, som er mig vist. 1. OVERFØRING AV NAVNENE I PROF MESSEN HANDLINGER OM BRYOZOER TIL MODERNE BETEGNELSER. I Nyt Mag. f. Naturv. bd. 6 (1851) har M. Sars en avhand- ling: Beretning om en i sommeren 1849 foretagen zoologisk reise i Lofoten og Finmarken, hvor bryozoerne optar s. 145—153. Her forekommer følgende arter: 1. Tubulipora serpens L. — Idmonea liliacea PALLAS. Lofoten, Tromsø, Hammerfest. 2. Tubulipora patina LAwk. — Diastopora obelia var. arctica WATERS. Komagfjord, Hammerfest. Tubulipora hispida (Discopora) FLEM. — Lichenopora hispida Frem. Ure i Lofoten, Tromsø. 4. Tubulipora lucernaria S., nov. spec. — Defrancia lucernaria M. SArs. Komagfjord. 5. Idmonea atlantica FORBES. — uforandret. Bergen, Hammerfest. 6. Diastopora obelia JOHNST. f Diastopora obelia Jonnst. (Bergen). UStomatopora diastoporides NORMAN (Havøsund). 7. Hornera frondiculata LAamx. Hornera lichenoides Li. Bergen, Lofoten, Øksfjord. S. Pustulipora gracilis S., nov. spec. Tessarodoma gracile M. SARs. Manger, Lofoten. nie v 7 REVISION AV NORSKE BRYOZOER. Der er paa dette sted en kort beskrivelse av arten, og da denne beskrivelse er fra 1851, medens Busks beskrivelse av OQnchopora borealis er fra 1860, skulde det synes være klart, at M. SARS' navn maa beholdes. Imidlertid har Busk selv i sin »Report on the Polyzoa of the Challenger<, Part 50, 1884, s. 174, gil sit eget navn forrangen. I »A month on the Trondhjem fjord opstiller Norman en synomiliste med Pustulipora gracilis M. SArs (1851) 1 spidsen og OQnchopora borealis Busk (1860) som nr. 2, og da han før har opstillet slegtsnavnet Tessarodoma, betegner han derfor konsekvent arten som Tessarodoma gracile M. SARrs. I et arbeide av nyere dato” opsætter Norman vistnok en lig- nende synomifortegnelse, men gir dengang BUSks navn forrangen uten at angi nogen grund. Jeg kan ikke forstaa andet end at dette maa være galt. SARS navn maa beholdes som det ældste. Nogen avgjørende betydning for dette spørsmaal kan det ikke ha, at M. Sars ved den første beskrivelse opfattet arten som hørende til cyclostomslegten Pustulipora. 9. GCrisia denticulata (Cellaria) LAMxk. — uforandret. Lofoten, Tromsø, Øksfjord. 10. Gemellarta loriculata (Cellularia) PALLAS. — Gemellaria loricata Lin. * Hammerfest, Havøsund. 11. Gellepora pumicosa L. Cellepora surcularis Pack. (Ramfjord, Tromsø, Havøsund). — — tuberosa D'orB. (Øksfjord). — — — ventricosa LORENZ. (Tromsø, Hammerfest, Havø- sund). — nordgaardi KtuGE. (Hammerfest. 12. Gellepora skenet (Millepora) Ertis & Son. — Porella skenet Ett. & So. Bergen, Komagfjord. 15. GCellepora cervicornis FLEM. — Porella compressa SOWB». Tromsø, Komagfjord, Hammerfest. 14. GCellepora lævis FLEM. — Porella lævis FLEM. Øksfjord, Komagfjord, Hammerfest. 15. Gellepora coarctata S., nov. spec. — Myriozoum coarctatum M. SARs. Hammerfest. LT Ann. Mag. Nat. Hist. ser. 6, vol. 13 (1894), p. 128. ?> The Polyzoa of Madeira and neighbouring islands. Journ. Linn. Soc. vol. 30 (1909) p. 298. 434949 sJourn. Linn. Soc. Zool. vol. 28, p. 83, pl. 10, fig. 6, 7. 6 0. NORDGAARD. [1911 16. Lepralia hyalina (Cellepora) L. Hippothoa hyalina Li. Bergen, Lofoten, Havøsund. 17. Lepralia annulata (Cellepora) O. FABr. $ Gribrilina punctata var. watersi K. ANDERss. (Havøsund). - VU Gribrilina annulata FABR. (Manger. IS. Lepralia variolosa JOHNST. Porella struma NORMAN. Glesvær, Hammerfest, Havøsund. Under betegnelsen Lepralia variolosa JOHNST. har M. SARs fra Solsvik og Florøen eksemplarer av Smittina trispinosa JOHNST. 19. Lepralia ciliata (Cellepora) L., Jonnst.? Escharoides labiata BOkrck. Øksfjord. 20. Lepralia patula S., nov. spec. Lutea-alba, cellulis ovalibus punctatis, interstitiis parce (2—35) puncturatis, apertura magna rotundato-triangulari. Staar nær- mest ved L. variolosa. Ved Hammerfest paa skjel. Ovenstaaende korte beskrivelse har ikke været tilstrækkelig til artens identificering. Den blev be- skreven paa av Å. Boeck under navn av Lepra- lia aperta.! Senere lot F. A. Smitt Lepralia aperta gaa ind under formgruppen Porella lævis.” «Det er : vel ogsaa overveiende sandsynlig, at det er den A ?” samme form, som WATERS har beskrevet fra Franz- 4 — v Josefs Land under navn av Porella inflata.> Sam- menlignes WATERS avbildning av zoøcierne (1. ce. fig. 6) med hosstaaende fig. 1, er der ikke nogen Mr anden forskjel at se end al der hos P. patula tildels VES kan optræ huller i sidefelterne, mens zoøciernes forside hos P. inflata ikke viser tegn til gjennem- boringer. 21. Lepralia arctica S., nov. spec. Coccinea, cellulis immersis, confluentibus, verrucis sparsis rudibus, apertura maxima circulari, margine inferiore denticu- lato ornato. * Tromsø, Havøsund. Vistnok har ingen kunnet identificere arten efter denne korte beskrivelse, men har man SARS' originaleksemplarer for sig, sees straks, at beskrivelsen gjelder den art, som senere av ÅLDER har faat navnet Eschara pavonella. Da Sars' beskrivelse er av 1 Krist. Vid. Selsk. Forh. 1861, p. 49—50. 2 --Øfvers. Køl. Vet. Akad. Förh. 1867. Bihang, p. 21, 134 pl 2600 112, 118. | REVISION AV NORSKE BRYOZOER. 1851 og AÅLDERS av 1864 maa pavonella vige for arctica. Vi har saaledes: Discopora arctica M. SARS. 1851. Lepralia arctica, M. Sars, Beretning om en zool. reise i Lofoten og Finmarken. N. Mag. f. Naturv., bd. 6, p. 149. 1864. Eschara pavonella, ÅtpER, Quart. Journ. Micr. Sci., n. s. vol. 4, p. 106. Nogen feiltagelse kan ikke godt være mulig, da arten er meget let at identificere. Jeg har derfor heller ikke umaget mig med at tegne den, endskjønt den nu skifter navn. 22. Membranipora membranacea (Flustra) Möunr. Tegella sophiae Busk — Membranipora arctica D' ORB. (Lofoten, Havøsund). Gallopora flemingt Busk. (Bergen). (allopora minax Busk. (Havøsund). 25. Membranipora pilosa (Flustra) LIN. = Electra pilosa LIN. Bergen, Ure i Lofoten. 24. Cellularia reptans L. — Menipea gracilis J. v. BEN. Havøsund, Hammerfest. 25. Cellularia scruposa L. — Serupocellaria scabra J. v. BEN. Lofoten, Tromsø, Øksfjord. 26. Cellularia ternata Ett. & Sor. — Menipea ternata Eri. & Son. Bergen, Lofoten, Tromsø, Øksfjord, Hammerfest, Havø- sund. 27. Gellularia plumosa PALLAS. — Bugula purpurotincta NORMAN. Reine i Lofoten. 28. Flustra murrayana BEAN. — Dendrobeania murrayana JOHNST. Bergen, Lofoten, Tromsø, Hammerfest, Havøsund. 29. Flustra setacea FLEM. — (Gaberea ellist FLeMm. Lofoten, Hammerfest. 30. Flustra truncata L. — Flustra securifrons PALLAS. Reine i Lofoten, Ramfjord, Havøsund. 51. Flustra carbasea Ett. & Sor. — Flustra membranaceo-truncata SMITT. Ramfjord ved Tromsø, Hammerfest. 92. Flustra membranacea L. — Membranipora membranacea LIN. 8 0. NORDGAARD. One 33. Flustra? lineata L., JOHNST. Jf Gallopora lineata Lin. (Bergen, Havøsund). - U Membranipora heterospinosa Kruce. (Havøsund). 34. Retepora cellulosa (Millepora) L. — uforandret. Hammerfest, Havøsund. 5. Aleyonidium hispidum (Flustra) O. FABr. — Flustrella hispida FABR. Bergen, Lofoten, Tromsø, Øksfjord. 36. Gycloum papillosum HASsaALL. — Aleyonidium hirsutum Frem. Bergen, Havøsund. 37. Sarcochitum polyoum HASSALL. — Aleyonidium mytili DaLverr. Bergen, Havøsund. 38. Bowerbankia imbricata (Sertularia) ADAMS. — uforandret. Bergen, Havøsund. 39. Farella repens (Lagenella) FARRE. — Valkeria uva Lin. Bergen, Havøsund. 40. Pedicellina nutans DarLvern. — uforandret. Bergen» I »Beretning om en i 1859 foretagen zoologisk reise Morph. and Syst. Studies, p. 113. 18 0. NORDGAARD. PO 91. Sarsiflustra abyssicola M. SARS. Kvitingsø, 150—300 f. (G. O. S.), Skroven i Lofoten, 300 f. GROS: 32. Flustra carbasea Errs & Sor: Tromsø (M. SARS). 55. Flustra securifrons PALLAS. Risør (G. O. S.), Lillesand (G. O. S.), Lofoten (G.O.S.), Ram- fjorden (M. S.), Vadsø (G. O. S.). 54. Flustra membranaceo-truncata SMmITT. Hammerfest (M. S.), Mortensnes, 50—100 f., Bugø, 150 f. 35. Flustra barleei Busk. Rødtangdypet, ca. 100 f. (G. O. S.), Kvitingsø, 150—260 f. (G. O. S.), Bømmelhuk (G. O. S.), Espevær (HuiTFetpT-Kaas og Biprenkap), Korshavn (G. O. S.), Beian (G. O. S.), Østraat (M. S.). 36. Menipea ternata Etr.. & So. Kvitingsø, 12—20 f. (G. O. S.), Espevær (G. O. S.), Manger (M. S.), Bongøstrømmen (M. S.), Beian (Borck), Ure i Lofoten (M. S.),- Tromsø (M. S.), Øksfjord (M. S.), Havøsund (M SS) Vardø (G. O. S.), Vadsø. 97. Menipea gracilis J. v. BEN. Kristiansund, 50—60 f., Trondhjemsfjorden (NorpG.), Bodø 60—100 f. (G. O. S.), Lofoten, 80—100 f. (G. O. S.), Hasvik, 50—60 f. (G. O. S.), Kjelmø i Sydvaranger. 58. Menipea Jeffreysit NORMAN. Hisø (G. O. S.), Kvitingsø (G. O. S. Korshavn (G. O. S.), Bukken, 100 f. (G. O. S.). 59. Menipea elongata Smitt. Vardø (G. O. S.). 40. Scrupocellaria scruposa LIN. Risør (G. O. S.), Kvitingsø, 150 f. (G. O.S.), Espevær (G. O. S.), Bukken, 0—20 f. (G. O. S.), Manger (M. S.), Kjerringvik i ?Trond- hjemsfjorden (G. O. S.).. 41. Scrupocellaria scabra J. v. BEN. Manger (M. S.), Lofoten, 20—50 f. (G.O.S.), Tromsø (M. S.), Øksfjord (M. S.), Vardø (G. O. S.). 42. Scrupocellaria reptans Lin. Bukken, 6—20 f. (G. O. S.), Bergen. 45. Scrupocellaria intermedia NORMAN. Lofoten, 200—300 f. (G. O. S.). Under navn av Scrupocellaria abyssicola, G. O. Sats, fandtes fra ovennævnte sted denne av Norman! fra Røberg i Trondhjems- fjorden beskrevne art. Da G. 0. SArs' undersøkelser 1 Lofoten 1 Å month on the Trondhjem fjord. Ann. Mag. Nat. Hist. ser. 6, vol mers pr Ap kn ONO: Nr. 3] REVISION AV NORSKE BRYOZOER. 19 foregik i aarene 1864—70 er det rimelig, at navnet abyssicola er ældre end intermedia, men da der ikke foreligger nogen beskri- velse av S. abyssicola, maa vistnok dette navn vige for interme- dia. Paa eksemplaret fra Lofoten var der heller ikke nogen frontavicularier, derimot var der vibrakler ved hvert zooecium. Fornix manglet ogsaa tildels, men hadde ellers den form, som er angit av NORMAN. 44. GCaberea ellist FLem. Glesvær (M. S.), Hardangerfjord (G. O. S.), Bukken (G. O. S.), Manger (M. S.), Hittra (Borck), Beian (Bokeck), Ure i Lofoten (M. $S.)) Hammerfest (M. S.). 45. Membranipora membranacea Lin. Ellemedet i Kristianiafjorden (M. S.), Bergensfjorden (M. S.), Manger (M. S.), Beian (C. Borck), Ure i. Lofoten (M. S.). 46. Membranipora heterospinosa KLUGE. 1907. Membranipora heterospinosa KLuaGe, Beitråge z. Kenntnis der Bryo- zoen des Weissen Meeres. Annuaire du Musée zoologique de I Academie Imp. d. Sciences de St.-Petersbourg, T. 12, 1907, p. 522, fig. 1. Under navn av Flustra ?lineata fandtes eksemplarer av denne art paa Buccinum grønlandicum fra Havøsund (M.S.). Den fore- kom ogsaa 1 materiale fra Tromsø (M. S.). Arten nævnes her for første gang som tilhørende Norges fauna. 47. Electra pilosa LIN. Bergensfjorden (M. S.), Manger (M. S.), Søndfjord (Rasch), Molde (G. O. S.), Ure i Lofoten (M. S.), Havøsund (M. S... 48. Electra monostachys BUsk. Paa »pileben< (oculiner) fra Drøbakgrunden, 12—15 f., har M. Sars eksemplarer av nævnte art under navn av Hippothoa catenularia JAMESON. 49. Electra fossaria HINcks. Skippermedet og Teigemedet i Kristianiafjorden paa Zostera (M.S.), ved Ormøen i Kristianiafjorden (M. S.), Beian (C. Bokrck). 50. Gallopora lineata LIN. Havøsund (M. S.). 51. Gallopora flemingi Busk. Bongøstrømmen (M. S... 52. Gallopora minax Busk. Paa oculiner fra Herløvær har M. Sars ovennævnte art un- der navn av Membranipora? nov. spec., Bongøstrømmen (M.S.), Søndmør (M. S.), Beian (M. S.), Havøsund (M. S.. 53. Gallopora spatulifera Smitt. Tromsø (M. S.), Havøsund (M. S.). 54. Tegella sophiae Busk. Syn. Membranipora arctica D' orB. Ure i Lofoten (M. S.), Tromsø (M. S.), Havøsund (M. P 20 REVISION AV NORSKE BRYOZOER. [1911 55. Harmeria scutulata BUsk. Havøsund (M. S.). 56. Gribrilina punctata HASSALL. var. twaterst K. ANDERSSON. Bergensfjorden (M. S.), Havøsund (M. S.). DT. Gribrilina annulata FABR. Bergensfjorden (M. S.), Manger (M. S.), Ure i Lofoteu (M.S) 58. Cellularta fistulosa Lin. Bukken (G. O. S.), Manger (M.S.), Sulen, 30—350 f. (Jon. KrÆr), Havbroen< (Rascn), Trondhjemsfjorden (NORDG.). 59. Cellularta sinuosa HASSALL. Havbroen< (RascH). Denne art, som ikke er iakttat hverken i svenske eller dan- ske farvand, men kjendes fra Storbritanniens kyster, er ny for vor fauna. 60. Hippothoa hyalina LIN. Bergensfjorden (M. S.), Manger (M. S.), Hammerfest (M. S.), Havøsund (M. S.). 61. Retepora beaniana KInG. Ellemedet og Storemedet (M. S.), Solsvik (M. S.), Manger (M. S.), Beian (M. S.), Beitstadfjorden (Norpc.), Øksfjord (M. S.), Ham- merfest (M. $S.) Havøsund (M. S.). 62. Retepora cellulosa LIN. Øksfjord (M. S.), Hammerfest (M. S.), Kjelmø (Esmark). 65. Retepora elongata SmITT. Hammerfest (M. S.. 64. Myriozoum coarctatum M. SARS. Komagfjord (M. S.), Hammerfest (M. S... 65. Myriozoella plana DAWSon. Syn. Myriozoum crustaceum SMITT. Ramfjorden (M. S.), Havøsund (M. S.). 66. Tessarodoma gracile M. SArs. Glesvær, paa Lophohelia prolifera (M.S.), Herløfjorden (M. S.), Manger (M. S.), Bongøstrømmen (M. S.), Beian (M. S.), Reine i JLofoten(MIS) 67. Escharella immersa FLEM. Havøsund (M. S.). E. immersa var. octodentata HINcks. Herløvær (M. S.. 68. Escharella ventricosa HASSALL. Manger (M. S.), Bongøstrømmen (M. S.), Beian (M. S.), Ko- magfjord (M. S.), Hammerfest (M. S.), Havøsund (M. S.). 69. Escharella abyssicola NORMAN. Herløvær, paa Lophohelia prolifera (M. S.), Manger (M. S.), Beian (M. S.), Skarnsundet (Norpc.), Vadsø (M. S.). Ni Si REVISION AV NORSKE BRYOZOER. 2 70. Escharoides labiata BOkrck. Risvær 1 Lofoten (G. O. S.), Øksfjord (M. S.), Hammerfest (M. S.), Bugø, 150 f., Kjelmø i Sydvaranger (ÉSMaRk). 71. Escharoides coccinea ÅBILDY. Solsvilkd (MS) Manger (MS), Bean (MS. 72. Schizoporella unicornis JOHNST. Manger (M. S.). 75. Schizoporella cruenta Busk. Tromsø (M. S.), Havøsund (M. S.). Ny for Norges fauna. 714. Schizoporella sinuosa BUsk. Bongøstrømmen (M. S.), Tromsø (M. S.), Hammerfest (M. S.), Havøsund (M. S.). 75. Escharina alderi BUsk. Bongøstrømmen (M. S.), Manger (M. S.), Beian (M. S.). E. aldert var. barleet BUsk. Det er en nærstaaende varietet jeg før har beskrevet som Schizoporella stormi og WarTkers som Schizoporella elmwoodi. Se A. M. Norman, On some British Polyzoa.! Bongøstrømmen (M. S... 16. Microporella eiliata PALLAS. Bongøstrømmen (M. S.), Manger (M. S.), Ure i Lofoten (M. S.). M. ciliata var. arctica NORMAN. Tromsø (M. S.), Havøsund (M. S.). (7. Microporella malust ÅUDOUIN. Manger (M. S.). (8. Microporella impressa ÅUDOUIN. Manger (M. S.), Bongøstrømmen (M. S.), Beian (M. S.). 79. Porella concinna Busk. Tromsø (M. S.), Havøsund (M. S.). SO. Porella groenlandica NORMAN. Tromsø (M. S.), Hammerfest (M. S.). Anføres for første gang for vort land. S1. Porella struma NORMAN. Glesvær (M. S.), Bongøstrømmen (M.S.), Beian (M.S.), Havø- sund (M. S.), Bugø, 150 f. 82. Porella glaciata WATERS. Mortensnes, 50—100 f. 83. Porella saccata BUsk. Komagfjord (M. S.), Hammerfest (M. S... S4. Porella compressa SOWERBY. Espevær (HuiTreLpT-Kaas og BIDENkaP), Bergensfjord (M. S.), Manger (M. S.), Florø (M. S.), Beian, Guldbrandsøerne i Lofoten 1 Ann. Mag. Nat. Hist. ser. & Vol. 20, 1907, p. 209. Do 0. NORDGAARD. [1911 (G. O. S.), Risvær i Lofoten (G.O.S.), Komagfjord (M. S.), Ham- merfest (M. S.). 85. Porella lævis FLEM. Bergensfjord (M. S.), Manger (M. S.), Florø (M. S.), Risvær i Lofoten (G. O. S.), Øksfjord (M. S.), Komagfjord (M. S.), Ham- merfest (M. S.). S6. Porélla patula M. SARrs. 1851. Lepralia patula, M. Sars, Beretning om en i sommeren 1849 fore- tagen zoologisk reise i Lofoten og Finmarken. N. Mag. f. Naturv. bd. 6, p. 148. IS61. Lepralia aperta, A. Borck, Foreløbig Meddelelse om de ved de sydlige og vestlige kyster av Norge forekommende polvyzoer. Krist. Vid. Selsk. Forh. 1861, p. 49—50. 1868. Porella lævis, Smitt, partim, Øfvers. Kgl. Vet. Akad. Förh. 1867. Bihang, p, 21, 134, pl. 26, fig. 112, 118. 1900. Porella inflata, WATERS, Bryozoa from FranzJosef Land. Journ. Linn. Soc. Zool. vol. 28, p. 83, pl. 10, fig. 6, 7 1903. Porella aperta, Norman, Notes on the Nel History of East Finmark. Ann. Mag. Nat. Hist. ser. 7, vol. 12, p. 112. 1905. Porella aperta, NORDGAARD, Hydrographical and Biological Inve- stigations in Norwegian Fjords, Bergen, 1905, p. 168. Beian (M. S.), Skarnsundet (Norpa.), Hammerfest (M. S.). 87. Porella skenei Er. & Sor. Bergen (M. S.), Manger (M. S.), Florøen (M. S.), Øksfjord S.), Mehavn, Bugø, 150 f. SS. Smittina reticulata MACGILLIVRAY. Ellemedet i Kristianiafjorden (M. S.), Bongøstrømmen (M. S.), Skarnsundet (Norpca.), Havøsund (M. S.). S9. Smittina trispinosa JONHNST. Solsvik (M. S.), Bongøstrømmen (M. S.), Florøen (M.S.), Beian M. S.), Havøsund (M. S.. 90. Smittina linearis HASSALL. Dette er en av de arter, som LEVINSEN har flyttet over fra slegten Schizoporella til slegten Smittina. Drøbakgrunden (M.S.), Bongøstrømmen (M.S.), Beian (M. S.). 91. Smittina lineata NORDG. 1895. Smittia lineatat, NORDGAARD, Syst. Jorggaellse over OSK polyzoa. Berg. Mus. Aarb. 1894—95, nr. 2, p. 97, pl. 2, fig. 1903. »Smittia« lineata, Norman, Notes on the Hist. of East Finmark. Ann. Mag. Nat. Hist. ser. 7, vol. 19, p. 122, pl. 9, fig. 14, 15. 1905. Schizoporella lineata, NORDGAARD, Fyrene and Biological Investigations in Norwegian Fjords, p. 167, pl. 5, fig. 33, 34. Tromsø (M. S.), Havøsund (M. S.). 92. Smittina porifera SmITT. 1867. Escharella porifera, f. typica, SMITT, DINE, Kgl. Vet. Akad. Förh. 1867. Bihang, på 9, 70, pl. 24, fig. 30—32 Mortensnes, 50—100 f. Nr. 3] REVISION AV NORSKE BRYOZOER. 23 95. Smittina reticulato-punctata Hincks. 1867. Escharella porifera f. edentata, Smitt, Øfvers. Kgl. Vet. Akad. Förh. 860 Bihang, p 9 på 24 fig. 39. 1877. Lepralia reticulato-punctata, Hincks, Polyzoa f. Iceland and La- brader. Ann. Mag. Nat. Hist. ser. 4, vol. 19, p. 108, pl. 10, fig. 3, 4. Havøsund (M. S.).. 94. Smittina bella BUsk. Syn. Se Norman, Å Month on the Trondhjem Fjord. Ann. Mag. Naifikistiser. 6, vol 130894 på 125: Det er denne form Kruee har git navnet Porella normani.! Tromsø (M. S.). 95. Smittina jeffreyst NORMAN. I G. O. SaArs' samlinger fra Finmarken forekom blandt an- det denne art. 96. Smittina solida STIMPSON. Mortensnes, 50—100 f., Vadsø (G. O. S.), Kjelmø (Esmark). S. solida var. sinuosa K. ANDERSON. Bugø, 150 f. 97. Smuttina (Lepralia) pallastana Morn. Skarvø ved Lindesnes (M. S.), Manger (M. S.). 98. Eschara polita NORMAN. 1864. Lepralia polita, Norman, Ann. Mag. Nat. Hist. ser. 3, vol. 13, p. 87, ll OL ve IV Bongøstrømmen (M. S.), Beian (M. S... 99. Eschara hipposus SMITT. 1867. Lepralia hipposus, Smitt, Øfvers. Kgl. Vet. Akad. Förh. 1867. Bi hanope0eplie2dris 993105 Tromsø (M. S.). 100. Discopora sarst SMITT. Tromsø (M. S.). 101. Discopora rosacea BUSK. Bugø, 150 f. | 102. Discopora arctica M. SArs. IS51. Lepralia arctica, M. Sars, Beretning om en i sommeren 1849 fore- tagen zoologisk reise i Lofoten og Finmarken. N. Mag. for Naturv. bd. 6, p. 149. Tromsø (M. S.). 103. GCellepora pumicosa LIN. "aa Lophohelia fra Glesvær og Herløvær (M. S.). 104. Cellepora avicularis HINcks. Risør (G. O. S.), Manger (M. S.), Bongøstrømmen (M. S.). 105. Gellepora contigua SmITT. 1867. Cellepora ramulosa f. contigua, Smitt, Øfvers. Kgl. Vet. Akad. Förh, 1867. Bihang, p. 31, 189, pl. 28, fig. 198—201. Tromsø (M. S.). 1 Beitråge zur Kenntnis der Bryozoen des Weissen Meeres. Ann. du Musée Zool. de V'Academie Imp. des Sciences de St.-Pétersbourg, T. 12, 90 p. 528: 24 O. NORDGAARD. TGN 106. Cellepora ramulosa Lin. Bergensfjord (M. S.), Herløvær (M. S.), Hennø (M.S.), Florø (M.S.). 107. Cellepora tuberosa D' ORB. Risvær 1 Lofoten (G. O. S.), Øksfjord (M. S.). 108. Cellepora surcularis PACKARD. Ramfjord (M. S.), Tromsø (M. S.), Havøsund (M. S.). Fra Havøsund var der en svær koloni, som er 10 em. lang, 6 em. høi og 8 cm. bred. 109. GCellepora ventricosa LORENZ. Tromsø (M. S.), Hammerfest (M. S.), Havøsund (M. S.), Mor- tensnes, 50—100 f. 110. Cellepora nodulosa LOrENz. Bugø, 150 f., Mortensnes, 50—100 f. 111. GCellepora nordgaardi KLUGE. 1906. Cellepora nordgaardi, KLuae, Wissenschaftliche Meeresuntersuch- ungen. Neue Folge, 8. Band, Heft 1, s. 47. Abt. Helgoland. Beian (M. S.)) Hammerfest (M. S.), Havøsund (M. S.). 112. Sintopelta (Cellepora) costazt Avp. Kvitingsø (NORDG.). 115. GCheilopora sincera SMITT. IS67. Discopora sincera, SmitTT, Øfvers. Kgl. Vet. Akad. Förh. 1857. Bi- hans pe2sepk oase 2280! Hammerfest (M. S.), Bugø. C. (CTENOSTOMATA. 114. Aleyonidium hirsutum FuLem. Manger (M. S.), Lofoten (G. O. S.). 115. Alcyonidium mytili DALYELL. Manger (M. S.), Havøsund (M. S.). 116. Aleyonidium disciforme SmITT. Fra Varangerforden fandtes 6 eksemplarer av denne art. Kolonierne hadde alle form av en rund skive med diameter 8—17 mm. Paa en åv kolonierne kunde tydelig sees den be gyndende ringdannelse 117. Flustrella hispida FABR. Bergen (M. S.), Manger (M.S.), Beian (Boeck), Tromsø (M. S.), Hammerfest (M. S.), Havøsund (M. S.). I1S. Bowerbankia imbricata ADAMS. Manger (M. S.), Florø (M. S.), Beian (Borck), Lofoten (G. O. S.), Havøsund (M. S.). 119. Farella pedicellata ÅLDER. Manger (2050 (M SS) 120. Triticella boeckt G. O. SARS. Kristianiafjorden, paa Geryon tridens (G. O. S.). 121. Valkeria uva Lin. Fanefjord (M. S.), Bergensfjord (M. S.), Lofoten (G. O. 8.) DV Nr. 3] REVISION AV NORSKE BRYOZOER. DE I materialet fra universitetets zoologiske museum forekom ogsaa Amathia lendigera Lin. forsynet med paaskriften: Norvegia. Der er ingen oplysninger om hvem der har tat arten, og fuld sikkerhet for, at den virkelig tlhører vor fauna kan saaledes for tiden ikke stilles. B. ENTOPROCTA. 122. Pedicelina nutans DALYELL. Paa Aleyonidium hirsutum ved Bergen (M. S. 123. Barentsia gracilis M. SARs. Paa rør av Spiochætopterus fra Manger, 40—50 f. (M. S.). se BEMERKNINGER OM ENKELTE ARTERS FOREKOMST OG UTBREDELSE. Til Norges fauna hører flere arter av bryozoer end det antal, som er opført paa de foregaaende sider, men det er dog en meget stor procent av de norske bryozoer, som her er behandlet. Det skal ogsaa bemerkes, at universitetsmuseet eier endel norske arter, som ikke er kommen med her. Den norske Nordhavs- ekspeditions materiale har jeg saaledes ikke hat til revision, og i det fandtes blandt andet saadanne interessante former som Kinetoskias arborescens, DAN. & Koren, fra Sognefjorden! Ved gjennemgaaelsen av de indsamlinger som væsentlig er gjort av professorerne MIcHakEL og G. O. SARS er antallet av kjendte norske arter steget, paa samme tid som vor viden om de før kjendte arters utbredelse er øket. En art, Entalophora producta (M. SARS) NORDG., antaes ogsaa at være ubeskreven indtil nu. Følgende arter omtales nu for første gang som tilhørende vor fauna: Crisia producta SmiTT geniculata MILNE-EDWARDS Stomatopora diastoporides NORMAN Diastopora obelia var. arctica WATERS Synnotum pusillum NOrDaG. Bugula harmsworthi WATERS plumosa PALLAS Menipea elongata SmiITT Membranipora heterospinosa KLUGE Cellularia sinuosa HASSALL Schizoporella eruenta BUsk & Porella glaciata WATERS Porella groenlandica NORMAN NORDGAARD, Polvzoa, p. 7. 26 0. NORDGAARD. [1911 Smittina pallasiana Morr Eschara (Lepralia) hipposus SmITT Cellepora nordgaardi KLUGE. Enkelte av disse arter har utbredelse 1 arktiske farvand, saa- som Stomatopora diastoporides, Diastopora obelia var. arctica, Menipea elongata, Bugula harmsworthi, Membranipora heterospi- nosa, Schizoporella eruenta, Eschara hipposus og Gellepora nord- gaardi. At disse forekommer ved vore nordlige kyster er saa- ledes ikke saa overraskende. Forekomsten av Smittina pallasiana paa sydkysten er heller ikke paafaldende, da arten er meget utbredt ved kysterne av Storbritannien. Bugula plumosa findes i danske farvand og dens optræden i Fanefjorden straks syd for Bergen kan saaledes ikke sies at være urimelig. Det er endog grunde som taler for, at en Middelhavsform som Bugula neritina, Lin., optrær ved Norges syd- eller vestkyst, da den forekom i materiale, som blev mig sendt fra zootomisk institut i Kristiania ved dr. KRISTINE BONNEVIE. Og dette materiale var angivelig tat enten i Kristianiafjorden eller paa sydkysten. Der er etpar typiske arter av bryozoer, som ikke forekommer paa Norges sydvestlige kyst, men derimot er tat paa sydkysten, nemlig Gemellaria loricata og Flustra securifrons. Den førstnævnte angies at være tal av den tyske Pommeraniaekspedition i 18717, hvilket slet ikke er urimelig, da arten ifølge SmiTT og LEVINSEN optrær ved Sveriges vestkyst. Den er ogsaa temmelig almindelig i Nordsjøen, men paa Norges sydvestkyst er den ikke paavist. Paa en lignende maate forholder det sig med Flustra securifrons, som forekom fra Risør og Lillesand blandt det materiale, jeg har hat til bestemmelse. Paa Norges vestkyst er imidlertid og- saa for denne arts vedkommende utbredelsen avbrutt, først ved Lofoten begynder den atter at optræ. Tiltrods for at begge arter findes 1 Nordsjøen kan man vistnok med grund i deres fore- komst paa Norges sydkyst betegne dem som relikter. Dr. A. C. JoHanNsEN? fremholder, at i »definitionen av ordet relikt bør der indgaa den bestemmelse, at den individgruppe eller det fragment av en fauna eller flora, man betragter, maa være bleven isoleret ved forandringer i klimatet eller ved andre forandringer i naturforholdene. For at en art skal kunne be- legnes som relikt paa et givet sted, maa den være bleven av- skaaret fra forbindelse med artens store sammenhængende udbredelsesomraade, eller dog med et av artens større udbredel- sesomraader. Chancerne for en ny indvandring av arten til det sted, hvor relikten findes, maa være bortfaldne eller i hvert fald 1 Die auf der Fahrt nach Arendal gesammelten Tiere, Bryozoa, p. 149. > Om brugen av betegnelsen »relikt« i naturhistorien. Meddelelser fra Dansk geol. Forening nr. 14, p. 157. Kjøbenhavn, 1908. | Ned] REVISION AV NORSKE BRYOZOER. 2 sterkt formindskede. Relikten er levningen, resten, den tilbage- ladte<. Hvad de to nævnte arter angaar, har de visselig engang hat en sammenhængende utbredelse ved Norges vestkyst. Og den forandring i naturforholdene, som har bevirket, at utbre- delseslinjen er bleven brutt, maa kunne forbindes med Golf- strømmens virkninger paa kystfaunaen. Det maa være Golf strømmen, som med sin indflydelse paa kystens klima har jaget Gemellaria loricata og Flustra securifrons nordover og østover. Paa den anden side er det ogsaa paa landets sydvestkyst de fleste varmeelskende dyreformer forekommer. Kart HESSELBERG | har gjort opmerksom paa, at overflatetemperaturens aarlige amplituder paa Norges syd- og vestkyst formindskes med av- standen fra Golfstrømmens varmeakse, og prof. Monn har paa- vist, at den sydvestlige kystrand av Norge har den høieste aarlige middeltemperatur og tillike beskylles av vand med det største aarlige temperaturmedium. Det er ganske rimelig, at disse omstendigheter har git sig utslag 1 faunaens karakter. Fordi de gunstigste temperaturforhold for varmeelskende sydlige former findes ved landets vestkyst skulde man saaledes vente, at netop her forekommer de fleste sydlige former. Dette er og- saa tilfeldet. Jeg skal ikke her gaa i detaljer, men kun nævne, at av mollusker er der en hel del sydlige arter, som hittil kun er paavist ved vestkysten, saasom Acanthochites fascicularis, Arca tetragona, Tapes decussatus, Lasæa rubra, Scrobieularia piperata, Tellina crassa, Macoma fabula, Psammobia vespertina. For bryo- zoernes vedkommende er sydkysten ikke saa vel undersøkt, men det vil vistnok vise sig, at saadanne arter som dAetea trun- cata, Aetea recta, Eucratea chelata, Smittina pallastana, Bugula plumosa, ete. mangler eller er sparsomt representert paa den sydlige kyststrækning. En interessant tilvekst til vestkystens fauna er Synnotum pusillum og Sarsiflustra abyssicola, som begge synes at være ekte havformer. De fandtes saaledes i materialet fra Michael Sars' Ekspeditoni 1902 paa'st 76 (590 28 N 79 50 Wii et dyp av 1100 meter med en bundtemperatur ca. 8" C. Forøvrig kjendes Synnotum pusillum kun fra Kvitingsø, mens Sarsiflustra abyssicola tillike er tat i Lofoten av G. O. SARS og senere av mig. Baade fra disse formers bygning og efter deres forekomst ledes man til at anta, at de hører til den ældste bestanddel av Norges fauna. Derimot synes det være rimelig, at en form som Cellularia stnuosa, som hittil kun er funden paa Storeggen, maa være en senere indvandrer. Dens fremstøt mot nord skyldes sandsynligvis Golfstrømmen. 1 Norges klima, Naturen, 1885, p. 124. BEMERKUNGEN UBER CLAVULARIA ARCTICA (M. SARS) (MIT 3 TEXTFIGUREN) VON DR. HJALMAR BROCH DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1911. NR. 4 AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 1912 1861 Rhizoxenia arctica, M. Sars, Bemærkninger over norske Coelen- terater, Videnskabsselskabets Forhandlinger i Christiania 1860, p. 2. 1883 Clavularia arctica, KOREN Og DANIELSSEN, Nye Alcyonider, Gorgonider og Penpnatulider, p. 12, Tab. III, Fig. 25—35. Nec 1884 Clavularia arctica, V. STorM, Indberetning for Aaret 18883, Kgl. norske Videnskabers Selskabs Skrif ter 1883, p. 86. 1889 Clavularia arctica, WRIGHT and STUDER, Report on the Alcyonaria, »”Challenger« Zool. Vol XXXI p. 255 u. 296. 1891 — » —- GRIEG, Tre nordiske Alcyonarier, Bergens Mu- seums Aarsberetning for 1890, p. 11. 1895 — 3 — Hickson, Revision of the Genera of the Alcyo- naria Stolonifera, Transactions Zool. Soc. Lon- don, Vol. 13, p. 335. 1900 —» — May, Die arktische, subarktische und suban- tarktisehe Aleyonaceenfauna, Fauna arctica. paiup::383: 1906 —> — KÖKkEenNTHAL, Aleyonacea, Wissenschaftl. Ergeb, nisse d. deutschen Tiefsee-Expedition, Bd. XIII, p. 11 und 16. Mit der Untersuchung der Aleyonaceen des Trondhjemsfjordes beschåftigt, fand ich es notwendig mehrere der Originalexem- plare, welche von MicHakEL SARS und KOrEN und DANIELSSEN beschrieben worden waren, nachzuuntersuchen. Durch das lie- benswiirdige Entgegenkommen meiner Kollegen Konservator Dr. EmiLy ÅRNESEN am zoologischen Museum in Kristiania, und Konservator PautL BJERkaN am Bergens Museum, wurde mir diese Nachuntersuchung ermöglicht. In der Litteratur ber den Trondhjemsfjord finden wir (STORM 1884 p. 86) auch Clavularia arctica erwåhnt. Ein Vergleich mit den Originalexemplaren zeigt indessen, dass es sich hier nicht um die von MicHakr SARs (1861 p. 2) beschriebene Art handelt. Die Exemplare aus dem Trondhjemsfjorde repråsentieren in der Tat eine unbekannte Art (Anthelia fallax n. sp.) deren Beschrei- bung in kurzer Zeit folgen wird. Die erste Beschreibung von (Clavularia arctica wurde von MIcHaEL SARS gegeben (1861 p. 2). Er rechnet diese Art zu der spåter in Clavularia einbezogenen Gattung Rhizoxenia, und gibt ihr folgende Diagnose: 4 DR. HJALMAR BROCH [1911 »Cinereo-grisea, undiqve spiculis elongato-fusiformibus, subar- cuatis, albido-hyalinis densissime fareta. Basis communis repens, recia aut tortuosa, linearis, tenuissima, plana, 2—3” longa, l/8" lata; cellulæ polypiferæ (columnæ) cylindricæ, maximæ, 1/2—2/3" altæ, '/10" crassæ, polypi albido-hyalini, retractiles<. — Die Diag- nose ist nach Exemplaren entworfen worden, die in dem Va- rangerfjorde bei Vadsø in 50 bis 50 Faden Tiefe, oder noch tie- fer an Steinen und Muschelschalen in ziemlicher Menge erbeutet worden sind. Im Jahre 1883 beschrieben Koren und DAaNnIELSSEN (1883 p. 12, Tab. III, Fig. 25—35) unter dem Namen Clavularia arctica eine neue Art. Die Exemplare, die ihrer Beschreibung zu Grunde liegen, sind von DanIELSSEN auch bei Vadsø in 50—60 Faden Tiefe an kleinen Steinen sitzend gefunden worden. Die Verfas- ser liefern eine eingehende Beschreibung der Art und fiigen viele Zeichnungen hinzu, in welchen ein Hauptgewicht auf die Bil- dung von Vierlingen gelegt worden ist. Schon die Fundorte lassen es uns zweifelhaft erscheinen dass er sich hier tatsåchlich um verschiedene Arten handelt. In der Tat kann man aus der kurzen Diagnose MIcHaEL SARS's und der eingehenden Beschreibung KoreENSs und DAanIELSSENS keine anderen Unterschiede feststellen wie »polypi albido-hyalini< (SARS I. €.) gegentiiber >»Farven paa Spiritusexemplarer: Bagkroppen og Basaldelen lysebrun; Forkroppen gul<. Dennoch konnten es zwei Arten sein; insbesondere wenn wir die von Koren und DANIELSSEN (1. c.) stark in den Vordergrund gestellte Bildung von Vierlingen unter den Spicula bedenken, die bei Sars keine Erwåhnung findet. Diese Frage jedoch, konnte erst nach der Nachuntersuchung der Originalexemplare selbst, beantwortet werden. Nun hat GrieG (1891 p. 11) in seiner Veröffentlichung (GCla- vularia arctica KorEN und DanrkeLssen als ein Synonym von Rhizoxenia arctica M. SARS hingestellt jedoch ohne dies nåher zu begrinmden. So wahrscheinlich dies auch nach den obigen Darlegungen erscheint, so wåre doch eine nåhere Begrindung wiinschenswert gewesen aus welcher man håtte ersehen können, worauf sich GRIEG stiltzt. Die ibrigen Aleyonaceenforscher haben sich mit diesen Fra- gen ilberhaupt nicht befasst vielmehr die Untersuchungen Mt CHAEL SARS'S uber Rhizoæenia arctica völlig tbersehen. Es er- scheint mir deswegen nicht ohne Belang die hier kurz erwåhn- ten Fragen von dem gegenseitigen Verhåltnisse zwischen Rhizo- æenia arctica M. Sars und Clavularia arctica KOrEN et DANIELSSEN etwas nåher zu untersuchen. — Ich lasse zunåchst die Beschrei- bung der Originalexemplare von Rhizoxenta arctica folgen. Nr. 4] BEMERKUNGEN ÖUBER CLAVULARIA ARCTICA 5 Von den bandförmigen Stolonen erheben sich, durch Zwis- chenråume von 5 bis S mm voneinander getrennt die Polypen. Der grösste von den Polypen, der völlig ausgestreckt ist, hat mit 25 mm —Breite eine Långe von 22 mm; hierzu kommen noch die 4 mm langen Tentakel. 16 mm oberhalb der Basis des Polypen tritt die scharf markierte obere Grenze des Polypen- kelches deutlich hervor. Der Kelchrand ist glatt, trotzdem der Kelch 8 deutliche Långsrippen besitzt. Der Polypenkörper ist sehlaff und oberhalb des Kelches nur bis 2? mm breit. — Der Kelch eines halbkontrahierten Polypen ist etwa 12 mm lang; bei einem völlig kontrahierten Polypen dagegen, hat er bei 3 mm Breite nur 9 mm Långe. Die Stolonen sind dicht mit longitudinal angeordneten slark bedornten, spindelförmigen Spicula erfållt (Fig. 1, a), die fast keine Licken ibrig lassen. Ihre Långe betrågt bis 0,51 mm. An der Spitze der åusseren Auslåufer der Stolonen treten dagegen zahlreiche kleinere, unregelmåssig gezackte Ståbchen auf (Fig. 1b.). — Im Polypenkelch treten die dicken stark bedornten Spindeln ebenso zahlreich auf wie in den Stolonen; ihre Långe betrågt um eine Kleinigkeit mehr, indem sie bis 0,55 mm lang Fig. 1. Spicula der Stolonen a: gewöhnlicher Typus. b: von der Spitze der Stolo. (MicHaL SARS'S Originalexemplar von Rhizoxenia arctica.) Vergr. 100. sind. wenig kirzer. Fig.?. Polypenspicula. a: Kelch- spiculum. b: Spiculum der unte- ren Partie des einstilpbaren Tei- les. c: Polypenköpfehen. (Mt CHAEL SARS'S Originalexemplar von Rhizoxenia arctica). Vergr. 100. Kurz unterhalb des Kelchrandes werden sie jedoch ein Die Kelchspicula liegen longitudinal angeordnet, können aber auch an einigen Stellen, nach oben zu sehr spitz konvergierende Doppelreihen bilden, deren Mittellinie mit der- ØL Eg | DR. HJALMAR BROCH [1911 jenigen der Löångsrippen des Kelches zusammenfållt. Die Spi- cula des Kelches sind, wie schon erwåhnt, stark bedornte, dicke Spindeln (Fig. 2, a.) und lassen sich habituell nicht von den grossen Spicula der Stolonen trennen. Der einstiilpbare Teil des Polypen besitzt ein weiches, din- nes Mauerblatt, das mit zerstreuten, unten kreuz und quer gela- gerlen Spicula inkrustiert ist. Die unteren Spicula der weichen Par- tie des Mauerblattes, die nur bis 0,3: mm lang werden, sind spårlich und flach bedornte Ståbe mit breit abgerundeten Enden (Fig. b.. Nach oben zu werden sie wiederum von langgestreckt spindelförmigen, meist etwas gebogenen Spicula ersetzt, die etwas stårker bedornt und bis 0,47 mm lang sind (Fig. 2, c.). Die Spicula sind hier in einem deutlichen Polypenköpfehen dichter angesammelt. Von den unteren, transversal gelegenen Spindeln erheben sich 8 allmåhlich spitzer konvergierende Dop- pelreihen solcher, die oben sogar 8 Biindel parallel verlaufender Spindeln darstellen; in diesen Bindeln kann man die Doppelreihig- keit kaum mehr bemerken. Die Tentakel tragen 10 oder 11 Paare von einander gegeniibergestellten Pinnulae. An der Spitze der Spicula-Doppelreihen des Polypen- köpfehens finden sich die Ansatzstellen der Tentakeln. — Im unteren Teile des Tentakel- stammes treten bis 0,19 mm lange, dicht be- dornte und dick walzenförmige Spicula auf (Fig. 3, a.), die nach der Tentakelspitze zu ae tr. allmåhlich in dinnere, spårlich und flach fig. 3. Tentakelspi- bedornte, meist elwis gebogene Ståbe (Fig. 3, cula. a: vom Basal- b.) iibergehen, die zuletzt nur etwa 0,1 mm teil des Tentakel- lang sind. Die Spicula sind in der Tentakel- Se ben aa - ; entakelspitze. (Mr- achse unregelmåssig kreuz und quer gelagert. cHarr SARS'S Origi- Zwischen den erwåhnten Tentakelspicula sind nalexemplar von auch abgeplattete, bedornte Ståbe von der glei- Ro arctica) chen Långe recht håutfig. Vere Unter ”allen Spiculatypen wurden Vierlinge beobachtel; sie Lreten insbesondere unter den ”Tentakelspicula håufig auf. Vergleichen wir nunmehr die hier gegebenen Abbildungen und E rörterungen mit dem, was wir an den Originalexemplaren KORENS und DAAELGSENG feststellen können, so ergibt sich in der Tat eine so völlige Ubereinstimmung, dass die Zugehörigkeit zur selben Art nicht angezweifelt werden kann. Zwar wird man durch einen Vergleich Aisdhen den hier gegebenen Messungen, und den Zahlen bei KOREN und DA eden (1883, p 1Pferbe bliche Unterschiede wahrnehmen; so finden wir z. B. die Långe Nr. 4 BEMERKUNGEN UBER CLAVULARIA ARCTICA der Spicula im Polypenkelche mit 0,32 mm angegeben, wåhrend Messungen an MIcHaEL SARS'S Originalexemplaren bis 0,55 mm ergeben. Eigene Messungen an den Originalexemplaren KORENS und DANIELSENS haben aber beim Kelch Spiculalången bis 0,705 mm ergeben, also mehr als doppelt so viel wie es die obigen Autoren angegeben haben. KOREN und DanIeLssen haben auf die Bildung von Vierlin- gen oder die Kreuzbildungen (»korsformede Spikler<) auch in ihrer kurzen Diagnose ein Hauptgewicht gelegt. Die Bildung von Vierlingen tritt bei denjenigen Alcyonarien bei welchen man tberhaupt Spicula findet, ganz allgemein auf. Selbst bei den Pennatulaceen sind sie nicht selten zu beobachten. Doch darf man hierin kein Artmerkmal sehen. Wir miissen diese Vier- linge oder die verschiedenen Zwillingsbildungen tberhaupt, als håufiger oder seltener auftretende Unregelmåssigkeiten oder Ab- normitåten betrachten. Nun mag es natirlich sein, dass diese Abnormitåten bei einer Art håufiger, bei einer anderen aber selte- ner auftreten; jedoch dirfen Abnormitåten hier wie dort nicht als hinreichendes Artmerkmal angesehen werden. — Andrerseits aber sind die Vierlinge in den vorliegenden Kolonien weit sel- tener, als man es nach den Erörterungen KOrENSs und DAanrers- SENS glauben dårfte; im Gegenteil, sie sind im Vergleich zu an- deren Arten, weder an den Originalexemplaren dieser Verfasser, noch an denen von MicHaEL SARS besonders håulfig. In Betreff der Polypenlånge, die Koren und DAaNnIELSSEN mit 11 bis 12 mm angeben, ist zu bemerken, dass såmtliche Exemplare Korens und DAanIkELSsENSs mehr oder minder stark zusammengezogen sind. Wahrscheinlich ist die Sarsche Bechreibung von Rhizoxenta arctica, KOREN und DANIELSSEN entgangen, und die Ubereinstim- mung der Artnamen scheint auf einem reinen Zufall zu beruhen. Die Bemerkungen GRIEGS (1891, p. 11) åber Clavularia arc- tieca wurden durch die Befunde NOrRMAaANS veranlasst. NORMAN hat im Hardangerfjorde in 100 bis 150 Faden Tiefe, Kolonien dieser Art gefunden, deren Polypen mitunter eine Långe von 21 mm aufweisen. Diese grosse Långe der Polypen, die sowohl die Angaben Korens und DAaNnIELSSENS als die von MIcHakL SARS iber die nördlich gefundenen Kolonien ibertrifft, gibt zur Bemerkung Grikecs (1. ce. p. 12) Anlass, dass die Art eher boreal (i. e. subarktiseh) wie arktisceh sei; denn es scheint ihm wenig wahrscheinlich, dass sich eine relikte Form des Hardangerfjordes kråftiger entwickeln sollte als der arktische Haupttypus, der im heimatlichen Centrum der Art lebt. Es erhellt hieraus jedenfalls, dass GRIEG die Originalexemplare MicHakL SARSS nicht nåher untersucht hat. 8 DR. HJALMAR BROCH BE NG. 4] Der letzte, der sich etwas mit der Art beschåftigt, ist May (1900 p. 385); er beschrånkt sich jedoch darauf, eine ganz kurze Diagnose zu geben, die aus den Angaben Korens und Danrers- SENS zusammengestellt ist. GrIEGS Notiz iber die Art scheint ihm unbekannt geblieben zu sein. Auch die ibrigen Verfasser, die den Namen der Art anfhren, haben seine Bemerkung kei- ner besonderen Beachtung gewiirdigt; sie fiihren alle Koren und DANIELSSEN als die ersten Beschreiber der Art auf. Als Resultat der hier gegebenen Nachuntersuchungen ergibt sich, dass die Art, deren Diagnose unten folgt, mit folgendem Namen bezeichnet wird: Clavularia arctica (M. SARS) Koren et DAaNIEeLssEn. Diagnose: »Von den bandförmigen kriechenden Stolonen erheben sich die einzeln stehenden Polypen in kleineren oder grösseren, bis S mm grossen Zwischenråumen. Die Polypen sind walzenförmig und erreichen im ausgestreckten Zustande bei 16 mm hohem Kelch eine Långe von 22 mm; ihre Breite betrågt 25—5 mm. Der Kelch ist mit 8 longitudinalen Rippen versehen, in denen die Spicula parallel oder nach oben zu spitz konvergierend angeordnet sind. Der Kelch ist glattrandig. Die Tentakeln tra- gen etwa 10 Paare ungefåhr gleichgrosser Pinnulae. — In den Stolonen wie im Kelche sind die Spicula fast Iiickenlos angehåultt. Ån der åusseren Spitze des Stolo liegen kleine, etwa 0,5 mm lange, gezackte und unregelmåssige Ståbchen. Sonst sind die Spicula der Stolonen und des Kelches dick spindelförmig, oft ein wenig gebogen, und dicht mit Warzen besetzt; ihre Långe betrågt in den Stolonen elwa 05 mm, im kelche bis 0,72 mm. Der untere Teil des einstillpbaren Polypenleibes enthålt spårlich und unregelmåssig liegende, wenig bedornte und oft ein wenig gebogene Ståbe von etwa 0,3 mm Långe. Im Polypenköpfehen finden sich meist etwas gebogene, grössere Ståbe oder Spindeln; von den unten quer liegenden Spicula erheben sich nach oben zu S immer spitzer konvergierende Doppelreihen, deren obere Spicula fast parallel angeordnet sind. Die Spicula des Polypen- köpfehens haben meist eine Långe von etwa 0,47 mm. Der Tentakelstamm enthålt viele, kreuz und quer gelagerte Spicula; wåhrend diese unten dick stabförmig, kråftig bedornt und bis (0,2 mm lang sind, werden sie nach der Tentakelspitze zu all måhlich dinner und kleiner und biissen die Bedornung ein; zwischen ihnen treten viele abgeplattete, bedornte Spicula von der gleichen Långe auf. Farbe: weisslich hyalin bis bråunlich, oder gelb. Fundort: Varangerfjord bei Vadsø, Hardangerfjord. 55 bis 300 m. Tiefe<. Frondhjem mA Sone OVERSIGT OVER VIDENSKABSSELSKABETS OLDSAGSAMLINGS MEN ÆKST I 1900 SF SAGER ÆLDRE END REFORMATIONEN. ÅF KORYGE: DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1911. NR. 5 AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 1912 ka 5 PG Å 3 KG 1. Fund fra Valseshulen i Bremsnes ved Kristiansund. a. Flere stykker af urner af brændt ler, mindst to, mulig tre. De fleste stykker er temmelig ensartede, af en masse, som i den ydre flade er brunlig, men i bruddet graa, blandet med temmelig store kvartsstykker. Et større, 10 m. bredt, indtil 1,5 cm. tykt stykke af den øvre del med en udbøiet rand, har hørt til et kar, som maa have været 20—25 cm. i tverm. over bugen og noget mindre over randen. Formen lader sig ellers ikke sik- kert bestemme; af bundpartiet er intet levnet. Det har ikke spor af ornamenter eller knopper, overfladen er glat, men ujevn, øien- synlig dannet for haanden. — Et lidet k antsty kke med svagt ud- bøiet, noget fortykket rand. Det har en helt igjennem, ogsaa paa ydersiden graa masse, blandet med fliser, formodentlig af asbest. Tykkelsen under randen er kun lidt over l/: em. (9562). peer stykker ar ilim bk Det ene er en skraber med en ud? buet tilhuggen skraberegg i den ene ende, 2,5 cm. bred, den bagre halvdel Simalere tilhuggen for skjeftningens skyld, noget over 4 em. lang. — Et andet er et bor med tilhuggen spids til den ene ende, bred og afrundet i den anden, 4,5 cm. lang. — Af de øv- rige stykker kan intet med sikkerhed bestemmes som tildannet redskab. Flere af dem sees at have været i ild (9565). cPren af ben, efter! HH Winge dannet af nedre ende af ei mellemfodsben af faar. Nærmest lig S. Miller I 192, men kun 5,3 em. lang. Fint afglattet, tildels vel ogsaa noget slidt ved brug. Der kan endnu sees tætte fine streger paa skraa, som maa være merker efter tilglatningen med en flintskraber (9564). d. Brudstk. af et slebet redskab af ben, 4 cm. langt, som ikke nærmere kan bestemmes. En nedre hjørnetand af elg, som nær roden har dybe indsnit fra to sider, som maa være frembragt med en flintsag. De maa være bestemt til fæste for en snor, som bandtes om, forat tanden kunde bæres som smykke eller amulet. Oftest har man opnaaet det samme ved at gjen- nembore dyretænder, som skulde bæres som smykker, med et hul nær den ene ende. Tænder med indbak eller fure fore- kommer sjeldnere. I bopladsen paa Gullrum paa Gotland fandtes sammen med omtr. 60 gjennemborede tænder af sæl en enkelt, Å å | EG REN ME [1911 som havde en fure om rodenden. Lignende tænder af elg med fure forekom paa bopladsene paa Åloppe og Alvastra ! (9565) e. Et stykke pimpsten, som paa den ene side har en rende formet fordybning, fremkommet ved at det har været brugt til glatning f. eks. af prene af ben (9566). f. En samling dyreben, som efter H. Winges bestemmelse er rester af: Torsk, lange, aarfugl, tiur, krykje, havterne, geir- fugl, ræv, lam hund, elg, faar, gjed og okse, hvortil kommer en mennesketand (9567) g. En samling skj æl af forskjellige arter, hvoraf de talrigst forekommende er litorina og patella vulgata (9568). Fundet skriver sig fra en liden boplads i Valseshulen, en liden hule paa sydsiden af Bremsneshatten i i Bremsnes, et stykke neden- for den bekjendte Bremsneshule. Den blev ifjor undersøgt af adjunkt Å. Nummedal, som i Thj. VSS. 1910 nr. 11 har givet en nærmere beskrivelse baade af hulen og dens omgivelser og af udgravningen. Fundet indkom først til samlingen ved nytaar. Baade enkelte af oldsagformerne f. eks. benprenen og levningerne af husdyr viser, at denne boplads tilhører den yngre stenalder. 2. Bopladsfund fra Dalehelleren vedk: stiansund. a. Nogle meget smaa brudstkr. af en urne af brændt ler, Sorteraa masse med lysbrun overflade. Intet af stykkerne er tykkere end omtr. !/2 em. (9569). b. Flekkeskraber af sortgraa, klar flint, med udbuet, retoucheret skraberegg i den slagbulen mod- salte ende. OQgsaa sidekanterne er tilhugne, maaske til brug som sag. I den bagre ende smalere tilhug- gen for skjeftning. 5 em. lang, kun lidt over I em. bred. Afb. som fig 1. 2 andre stykker, et af flint og et af hvid kvarts kan maaske ogsaa regnes for flekke- skrabere (9570). ce. 10 smaa skiveskrabere eller snarere spaan- skrabere af flint, i regelen med udbuede, sjeldnere Fig. 1. 11. med rette egge, et enkelt stykke med en indbuet egg. 1 Sv: Forn: Tidsskr: X s 180 Forny: 190659 10M OOS AE Nr. 5] OLDSAGSSAMLINGENS TILVÆKST I 1911. 5 2 af dem afb. her som fig 2. Dertil kommer nogle brudstkr., som synes at være dele af skrabere (9571). døRilespidser at flimt | Enegsetr pile: spids af typisk form, 2,2 em. lang, med omtr. retlinjet spalteegg til den ene side og en fint tilhugget ryg til den anden; den nedre halvdel er ved fin tilhugning i begge kanter indsmalet uilenlange | Fis| 3a 2 tvereggede pile spidser (flekkespaltere) den ene med skraa egg, se fig. 3b, begge indsmalende mod den A pe bagre ende, 1,9 og 3 cm. lange. Et tredie stykke Fig. 3. 11. maa ogsaa ansees som en tveregget pilespids, skjønt det ikke kan betegnes som flekkespalter. — 3 hjerteformede pile- spidser, hvoraf navnlig den ene, som er ganske uskadt, er meget fint tilhuggen i alle kanter, lidt over 2 cm. lang og 1,6 em. bred bastlkAtb. fg. 40 — En pile: spids med ganske retlinjet af slutning bagtil og sterkt buede, fint tilhugne sidekanter (9572). e. 2 flekkebor af flint med tlhugne borspidse, brede bag- til og der afrundede for at kunne holdes bedre i haanden eller for skjeftningens skyld, 5,5 og 4 cm. lange. Dertil kommer 2 andre, mere klumpede og daarligere tilhugne, samt flere smaa stykker med fint tilhugne spidser som neppe kan opfattes ander- ledes end som af brækkede borspidser (9573). f. Et af ild søndersprængt redskab af flint, hvoraf 3 styk- ker har kunnet passes sammen, medens det dog endnu er ufuld- slændigt til den ene side. Det er en tynd skive, som danner el omtr. ligebenet triangel, hvis to uskadte kanter, som løber sam- men i en spids, har en fin tilhugning. De danner gode skraber- egge, men stykkets form synes dog at gjøre det lidet egnet til skraber (9574). g. Henimod 200 stykker flint, hvoraf det allermeste er arbeidsaffald. Flere stykker kan dog have været brugt som redskaber. Nogle søndersprængte rester synes at have været af et dolklignende stykke, som «og ikke behøver at have hav saa- dan form som den yngste stenalders flintdolke. Nogle af de større stykker har ret brugbare spalteregge, og ialfald et enkelt kunde nok opfattes som en mindre velformet skivespalter. Der- til kommer nogle kjerner. Flere stykker viser sterk paavirkning af ild (9575). h. Nogle rullestene med en glatslidt flade. En enkelt af dem har stødmerker ved enderne. — 6 stykker pimpsten, hvoraf Frio Ma 6 K. RYGH. [1911 et har en rendeformig fordybning og nogle andre har glatslidte flader efter stykkernes brug til glatning eller polering. — Hertil kommer nogle brudstkr. af skjæl (litorinaer) og en samling prø- ver af kul. Dette fund er udbyttet af hr. adjunkt A. Nummedals udgrav- ning af Dalehelleren paa Kirkelandet ved Kristiansund, som af ham er beskrevet med nogle flere afbildninger og nogle situationsbilleder i Thj. VSS. 1910 nr. 11. Mange træk ved fun- det taler for at henføre det til en overgangstid mellem ældre og yngre stenalder eller til en ældre periode af den yngre. 3 Fodplade til en lysestage (?). Det er et hjulformet stykke af hvidt marmor, 18,5 cm. 1 tverm. os S5fembyle Midt paa den ene side er indboret et 3,5 cm. dybt hul; paa denne side, som har været oversiden, er kanterne afrundede. — Et brudstk. af en ottekantet søile af grøtsten, som har havt et hul gjennem midten efter længden. — 13 nagler af jern, 6—13 cm. lange. De fleste er i den yderste delfformet som skruer; kun de to mindste mangler skruegang og er dannet som almindelige spiger. 7 af dem har desuden den eiendommelighed, at der paa undersiden af hovederne er lave, afrundede knopper, fra 6 til 10 paa bver. Det træverk, hvor! de har siddeb fer brændt, hvorfor de har sterk glødeskal og af den grund er me- get sodt bevaret. — En hel del smaa klumper af smeltet metal, tildels dækket af grøn oksyd, men ogsaa da hvidlige i bruddet. De er formodentlig af daarligt, sterkt kobberblandet sølv og kan derfor ikke være rester af en kirkeklokke, men maa hidrøre fra lysestager eller kirkelige kar. — Disse gjenstande er fundne i grunden af Munkeby middelalderske kirke i Skogn under oprydningsarbeide i denne. Nogle af dem er afbildet i arkitekt N. Ryjords beskrivelse af kirkeruinen i Fortidsmindes- merkesforeningens aarsb. 1911. Gave fra foreningens trond- hjemske afdeling (9577 ff.). 4. Spore af bronee fra vikingetiden, meget lig R. 585. Lige- som paa denne har bøilen tresidet tversnit og ender fortil med firkantede plader, hver med to spalter. Spidsen er derimod noget anderledes formet, idet den mangler indknibningen oventil og brodden udgaar fra et gabende dyrehoved. F. under jord- arbeide paa Stavset paa Frosta noget ovenfor landeveien, oppe mod skogkanten. Der var forøvrigt intet usædvanligt at iagttage i Jorden og ved yderligere gravning omkring fandtes intet (9589). 5. Fund fra en kvindegrav fra vikingetiden paa Fasteraune i Skatval. a. To stykker af et drikkehorn, nemlig mundingsbeslag og endebeslag med dele af selve hornet, som er blevne beskyttede af beslagene. Mundingsbeslaget er et tyndt baand af metal, som Nr) OLDSAGSSAMLINGENS TILVÆKST I 1911. 7 er bøiet indover hornets rand og dækker udsiden i en bredde af 1 em. Under dette er paa den ene side fæstet et fladt kors, i hvis nedre, kortere arm er anbragt en liden hempe. Korset var ligesom de øvrige beslag dækket af grøn ir, men er under denne sølvglindsende og bestaar vel ligesom de øvrige beslag af kobber- blandet sølv. Det er helt dækket af fine indgravne baandslyng- ninger. Endebeslaget ligner adskilligt nr. 8534 fra Huseby (se Thj. VSS. 1908, 14 s. 12) med kugleformet afslutning, men det har ovenfor kuglen en ophøiet skarp ring og ovenfor denne 5 fordybede omgaaende furer. Øverst er der et naglhul med lev- ninger af:en nagl. Et lidet stykke af hornet er bevaret overfor endebeslaget, og i dette er fæstet en hempe, svarende til den paa korset. Imellem begge maa der have været en kjede. Ende- beslaget er 4 cm. langt (9591). b. 2 skaalformede ovale spænder af bronce af for- men R. 647, den ene omtr. helt bevaret, med dobbelt charnier og en stump af jernnaalen, medens den anden kun fore- ligger i smaa stykker, blandet med stumper af tøi og haar af dyreskind. Af tøistumperne er ialfald nogle af lærred (9592). c. Beslag af forgyldt bronee 1 gjennembrudt ar- beide, afb. her fig. 5. Optaget i stykker, som dog passer sammen, men mangler noget Je 6. øl, paa den høire side, har havt omtr. firkantet omrids, 5—5,5 cm. i tverm. Har været fæstet til et underlag med mindst to nagler af jern. Det forestiller slyngede dyrefigurer (9593). dø Rims af bronce, dannet (af. en rund, 02 cm tyk ten, uden nogen aabning. Har fire kugleformede udvidelser med lige indbyrdes afstand. 1,s cm. i indre tverm. Den har maaske hørt til en ringnaal, skjønt den ikke viser nogen indknibning for naa- len (9594). e. En fin, meget smekker synaal af bronce, dækket med ædelrust. Den synes at mangle et ubetydeligt stykke ved odden, men er ellers hel, nu 45 cm. lang. I den øvre del er den no- get udplattet og har der et rundt øie; her 15 mm. bred (9595). f. Et ufuldstændigt redskab af sølv og jern. Det bestaar af en kun 1,3 em. lang cylinder af sølv, som oventil er orneret med to ophøiede smale ribber og nedenfor dem har fire ophøiede firkantede flader som hver igjen ved to krydsende furer er delt 8 Korg K. RYGH, [1911 i fire mindre firkanter. I midten af hver af disse er en liden, rund grube, og lignende gruber er ogsaa anbragt i alle vinklerne mellem de store firkanter. I den øvre ende er fæstet en hempe, hvori der sidder en ring af sølv. Fra den anden ende udgaar der en ten af jern, hvoraf kun 3 cm. er bevaret i meget forrustet tilstand. Stykket har sandsynligvis været en pren eller en liden nøgel, som har været baaret i en kjæde eller snor (9596). g En stor perle af bvidt berskrystalrundfnrøikdsealt kløvet, 25 cm. i tvyermaal (9597). h. 155 smaa, ensfarvede perler af glas, fladtrykt runde, 0,4 til 0,9 cm. i tverm., gule, blaa, hvide eller grønne. Enkelte, navnlig af de blaa, har maaske været led af sammensatte per- ler. — En sammensat blaa perle paa 3 led. — Dele af en sam- mensat perle med gyldent belæg. — En eiendommelig formet oval perle af blaat glas med to omgaaende zikzakbaand af rødt og hvidt. — En pragtfuld perle med en kjerne af blaat glas. Om dens ene ende er fæstet en krans af blaat glas med hvide skraaslreger, hvorved den ligner en taugfletning. Forøvrigt er den over det hele besat med knopper, afvekslende af blaat glas med hvide spirallinjer og af gult. Den ligner meget den i Thy. VISS 1910 nr 10 s 19 beskremepedepfinne det fra Nodal i Stod, som ogsaa kun har en krans om den ene ende. Sandsynligvis har de begge oprindelig havt en saadan krans om begge ender. Af lignende form, ialfald med hensyn til kransene ved enderne, maa en perle i el gravfund fra Refsnes i Haa være, som er beskrevet af A. W. Brøgger i Oldtiden 1910, 2, 40. Ogsaa paa den mangler nu kransen ved den ene ende (9598). i. Enecylindrisk perle af rav, lidt indsmal- nende mod enderne, omtr. 1,5 em. lang (9599). k. 2 rønde, sterkt fladtrykte fperlengar bronee og et stykke af en ringformet do. — En ufuldstændig cylindrisk perleaf bronee, dannet af et spiralformet oprullet baand. — En paa lignende maade dannet perle af sølv; baandet er prydet med rækker af smaa gru- ber (9600). | 2 haandtenshjulaf brændt ler. Det ene, som er haardt brændt, er fladt paa begge sider, omtr. 3,5 cm. 1 tverm. Det andet, som er løsere brændt, er fladt paa undersiden og hvæl- vet, med nogen affladning paa midten, paa oversiden, nær 5 cm. 1 tvermaal (9601). Nr. 5] OLDSAGSSAMLINGENS TILVÆKST I 1911. 9 m. Et stykke uldtøi, som laa under broncebeslaget c og stykker af uldtøi tilligemed haar af dyreskind, som fandtes med resterne af den knuste ovale spænde sammen med stum- per af næver. Det er bronceirren, som har bevaret disse tøi- rester (9602). me Redskaberaf jern. En nøgel at jern, 175 cm, lang, som i den nedre del er bøiet paa en usædvanlig maade, afb. her som fig. 6. Den har adskillig lighed med S. Miller IT fig. 618. Det buede endeparti har formodentlig oprindelig gaaet mere retvinklet ud fra stammen. — En rund ten af jern, som ender i en løkke, maaske en del af en anden nøgel. — 2 styk- ker af en ring og et stykke af en anden. — 2? sammenrustede stykker, som udentvil er blade af pilespidser, og en tange af en pilespids. — En liden krog (9608). o. En samling klinksøm af jern (9604). p. 5 stykker flint. Det ene bærer sikre merker af at have været brugt som ildflint (9605). q. Nogle mennesketænder i brudstkr. og 3 stykker ben, hvoraf det ene er farvet grønt af bronceir (9606. Dette fund er gjort oppe i en bakke nær husene paa Faster- aune (tæt ved Skatval jernbanestation).. Da man her udjevnede brinken af en sterkt forvitret fløsbergknaus stødte man paa nogle klinksøm og drikkehornbeslaget (a), hvorpaa arbeidet stansedes. Ved den paa museets foranstaltning fortsatte gravning viste det sig, at der var et i fløsberget omtr. 40 cm. dybt nedsænket gravrum, omtr. i retning S.—N., hvis sydlige ende var bleven bortgravet ved det tidligere arbeide. Rummet var paa siderne omsat med middelsstore kuppelstene, i den nordre ende med to større stene. Det har havt en bredde af omtr. 0,7 m. og en dybde fra toppen af stendyngen af 0,60 m. Det var nu 2,35 m. langt, men oprindelig vist omtr. 3 m. Indenfor stensætningen laa klinksømmene i rad langs siderne og enderne med jevnt 10 cm.'s mellemrum og der saaes ved dem ogsaa spor af forvitret træ. Den begravne har ligget med hovedet mod syd. Her har ogsaa drikkehornet ligget og perlerne i en oval ring af 40 cm. længde, de yderste Omtr. 25 em. fra rummets søndre ende. Her laa ogsaa det gjennembrudte beslag (€) med et underliggende stykke tøi. Omtr. midt i merernesd altsaa paa br ystet, fand- les den hele spænde, lidt til venstre den anden og under denne benstykkerne. Synaalen fandtes nær den første spænde. Ved det antagelige beltested laa paa venstre side stykkerne af jern- ringen og nær derved bronceringen (d) og det mindste haand- tenshjul, medens det andet laa ved foden len Redskabet f fandtes ved den nordlige ende af perleringen. — Klinksømmene kan i dette tilfælde ikke have hørt til en baad, men maa antagelig 10 K. RYGH. Per [1911 have hørt til etslags kiste af træ, hvori liget har været nedlagt. Deraf kan ogsaa forklares, at der ikke var spor af dækheller over gravrummet. Ffterat træverket var raadnet op, er et lag af mindre kuppelstene, som har været lagt ovenpaa kisten, sun- ket ned i rummet. 6. Endebeslag af bronce til et drikkehorn. Det af- sluttes med et gabende dyrehoved, hvis underkjæve nu er afbræk- ket. Øinene er betegnet ved runde gruber. Der har været orna- menter, som dog nu er vanskelige at skjelne. Mellem dyrehove- det og falen sees omgaaende fordybede linjer, en rad af cirkler med punkt i midten og en smal ophøiet vulst. Nær den bagre ende er hul for en nagl. Gave fra hr. dr. H. Reusch, som for 6 aar siden kjøbte stykket ved kysten af Bud i Romsdalen af en gut, som havde fundet det løst i jorden. Gaardens navn kan dog ikke nu opgives (9607). 7. Raat tilhugget stykke grøtsten, uregelmæssig firkantet, med et hul nærmere den ene side, formodentlig brugt som fiskesøkk. F. ikke langt fra fjæren, omtr. 60 cm. dybt i myr- jord paa Magerøen i Romsdalen. Indsendt ved hr. sogne- prest Saxlund (9616). S. Haandtenshjul af sandsten, fladt paa begge sider, nu adskillig afstødt og afvitret; har været over 3,5 cm. i tverm. og j em. tykt F. paa Selnesi Skjørn 1 et stykke fjordfnær gaardspladsen, hvor der er spor af en gammel beboet plads med en mængde knust sten og kulblandet jord. Nær ved fandtes for nogle aar siden en økse af flint, som nu er i samlingen (9619). 9. Dolk af melkehvid flint, lig R. 64. Den mangler et lidet stykke ved odden, er nu 17,5 cm., oprindelig omtr. 19 em. lang, hvoraf omtr. 6 em. falder paa skaftet, bladets største bredde nedentil 45 em. Den udmerker sig ved sin ualmindelige tynd- hed; ogsaa skaftet er tyndere end almindelig ved denne form. F. paa Smenes, Kornstad sogn og herred, Kvernes pgd. Den blev fundet af nogle børn mellem smaastenene ved flomaalet i fjæren. Indbragt til museet ved hr. lensmand J. Løvø (9620). 10. Understenen af en kvern af formen med ophøiede kanter, omtr. 33 cm. 1 ydre og 23 em. i indre tverm. I midten er el temmelig snevert hul (for en tap) og nær den ene kant et skraat udgaaende afløbshul. F. nogle alen dybt ved gravning af en kjelder paa Bones i Støren (9621). ll. Økseblad af jern med tilnærmet skjægøkseform, 15,5 em. langt, 8 cm. bredt ved eggen. Skal ogsaa være fundet ved gravning af en kjelder, men under en anden bygning, paa Bones i Støren (9622). 12. ? haandtenshjul, det ene af grøtsten, lavt kalot- formet, paa undersiden lidt konkavt, 4,3 cm. i tverm., 1,7 cm. Nr OLDSAGSSAMLINGENS TILVÆKST I 1911. dit høit, det andet af en telgstenart, paa oversiden hvælvet med affladning paa midten, paa undersiden fladt, 3,8 em. i tverm., 1,4 em. høit. F. for længere tid siden paa Viksaas nordvestlig paa Vega i Helgeland. Indbringeren kunde ingen yderligere oplysninger give om fundomstændighederne (9625 1.) to 13. Fund fra en boplads i en heller paa Dalen i Skjørn. a. Tvyerøkse af sort, meget haard skifer. Den er 9 cm. lang, 4,5 cm. bred ved eggen, 5,8 cm. ved nakken; sin største tykkelse, kun 1,7 cm. har den ved midten. Tversnittet er væsentlig firkantet, dog med nogen afrunding af kanterne paa den ene side, ligesom bredsiderne er noget hvælvede ogsaa i tverretningen. Tvereggen er fremkommen ved at eggslibningen er sterkere hvælvet paa den ene side end paa den anden. Eggen svagt buet, særdeles skarp og vel bevaret. Baade eggens og nakkens linjer noget skjeve i forhold til længdeaksen. Fint slebet, men dog, især 1 den øvre del, med endel sterke, ikke afslebne ar efter lilhugningen (9588. baBrudstkr. af en angel af ben, afb ber som! Fig 7 1 fig. 7. Den synes at være udskaaret af et marvben og er for- holdsvis bred nederst i bøiningen, medens den opgaaende krog ligesom stammen er rundagtig afglattet. Spid- sen mangler, men det maa kunne sluttes, at den ikke har havt agnor, da det levnede af krogen er for smekkert til at have kunnet bære . en saadan. Af stammen mangler den midtre del, hvorfor det ikke kan afgjøres, hvor lang den har været. Nær enden er en indskjær- ing til befæstelse af forsynstømmen (9625). ce. En ufuldstændig større angel af ben, dannet af et temmelig tykt marvben (nedentil over 0,5 em. tykt. Den er i gammel tid ble- vet afbrækket nede i buen, og den kortere gren mangler. . Se afb. fig. 8. Den bevarede lange gren eller angelens stamme er noget buet, afsmalner oventil og ender øverst i en spids. Nedenfor denne er der i den ydre, konvekse kant 7 indhak, hvorved der frem- bringes et ligesaa stort antal stumpe spidser. Det er ikke muligt at opfatte stykket som en Fig. 8. 1/1. harpunspids, fordi disse spidser eller kroge er saa smaa og ikke er anbragt paa den indre kant. Indhakkene maa være anbragt ND GARRY GR [1911 for al stølle angelens befæstning til snøret. Et meget lignende stykke er fundet paa bopladsen paa Viste, se A. W. Brøgger, Vistefundet pl. I fig. 4; dette ligner ogsaa med hensyn til bræk- ket, men det er mindre buet og hakkene mindre dybe. Jf. og- saa den hos Montelius, Sv. Forns. fig. 91 afbildede angel fra Skåne (9626). d. Et eiendommeligt redskab af ben, afb. her som fig. 9. Det er i den ene ende formet som en rund pren, og udvides og afflader mod den anden ende til etslags knivform, som dog kun nærmest spidsen er skarpegget. Ved begyndelsen til det flade parti er der ved en indskjæring dannet en modhage og lidt oven- for denne er der et svagt indhak. Om stykkets bestemmelse kan der være tvil. Det kan ihvertfald ikke være et fiskeredskab, da modhagen er anbragt i den konvekse kant. Den runde ende kan neppe heller være bestemt til at indsættes i et skaft. Dertil er den for omhyggelig tildannet og bærer desuden tydelige merker af slid, idet de skraa striber, som er fremkomne ved afskrabningen med en skraber, delvis er helt afglattede. Jeg anlager snarest at stykket bør opfaltes som en pren. Modhagen og det lille hak kunde da være bestemt Ul at fastholde en omviklet traad. Nogle slidningsmerker paa den indre kant kan ogsaa tyde paa en saadan anvendelse (9627). e. Pren af ben, dannet af en kløvning af et stort marvben. Odden mangler nu; ogsaa oventil synes den noget afbrækket. Det bevarede af den lilspidsede del har et fladagtigt tversnit, men har vel ved odden været mere afrundet. Nedentil sees skraa slibningsstreger. Nu vel 8 cm. Jang, oventil 2,5 cm. bred. Afb. fig. 10a (9629). f Pren af ben, dannet af et kløvet marvben, oventil af- brækket, nedentil tilspidset til en od med rundt (versnit, omtr. 6 cm. lang. Afb. som fig. 10b. Der sees fine skraa striber efter tilslibningen, som dog fordetmeste er afslidt ved stykkets brug (9628). g. Liden fin pren af ben, dannet af et tyndt marvben, af: brækket oventil, nu kun 4,2 em. lang. Fint tilspidset od, som er glatslidt ved brug. Afb. fig. 10c (9630). h. Liden fin pren, dannet af et rørben af en fugl; den af rundede od frembragt ved snit eller afslibning kun fra den ene side, 45 cm. lang. Afb. fig. 10d (9631). i. Fladt stykke ben, afbrækket ved den ene ende, but til- spidset ved den anden, " cm langt 15216 cmd bredte den. I Eine 8 Vit, Ne) OLDSAGSSAMLINGENS TILVÆKST I 1911. 15 til sees de almindelige skraa striber efter skraberen. Redskab til sømglatning? Afb. fig. 10e (9632). j.. Forskjellige stykker af ben. En tvilsom pren af ben med bevaret ledknogl i den ene ende. Odden er afbrækket, hvorfor det ei er sikkert, men dog sandsynligt, at det har været en pren. Et lidet, fladt stykke ben, som viser afskavninger paa den ene side og ved den ene ende en afbrækning, som er for- pb. C. d. EN Fig. 10. 11. beredt ved indskjæringer fra begge sider. Vel et stykke af et arbeidsemne. — 2 sammenpassende, 1 begge ender afbrækkede stykker, tilsammen 8 cm. 1., som kan være af en naal med et lidt ovalt tversnit (9633). k. 2 rullestene, som har været brugt som knuse- eller bankestene. Den ene har kun ubetydelige slidmerker paa den ene, tykkere ende, men i den anden ende to skraa slidflader, som sløder sammen ligesom i en but egg. Den ligner i denne henseende meget samlingens nr. 9520 fra Rørvikeng paa Vikna, hvor formen foreligger endnu mere udpræget. Formen er saa paafaldende, at det ligger nær at tro, at fladerne ei er fremkomne ved slid, men ved en forsætlig tildannelse ved prikhugning. Af samme slags maa en i Slavanger museum bevaret sten fra Aug- ll TE BMG [1911 land i Time være, som i Stav. Aarsh. 1908, VI s. 19 beskrives saaledes: »OQval strandsten af eruptiv bergart, 10 cm. 1., 8,3 cm. bred og 5 cm. tyk. Den ene ende er tilhakket eller slidt paa to bredsider, saa fladerne danner en stump eg<. — Den anden sten er langagtig og smekrere og har Sidmerker efter stød i begge ender (9654). I. 2 stykker flint. Det ene er en liden kjerne af sortagtig god flint med spalteflader, det anden en liden rygflekke af gjennemskinnende sortgraa flint 45 em. lang, fint retoucheret i den skarpeste sidekant og maaske bestemt til sag. m. En stor samling dyreben. Denne er med sædvanlig imødekommende velvilje blevet gjennemgaaet og bestemt af hr. viceinspektor Herluf Winge, som har leveret en fortegnelse over dem baade ordnet efter de forskjellige afsnit og lag af udgrav- ningen og under ét over den hele samling. Den sidste hidsæt- tes her: Knoglerne fra Bopladsen paa Dalen i Skjørn ere af følgende Arter: Gadus morrhua, Torsk. Stykke af en Underkjæbe. Gadus virens, Sej. Stykker af 2 uens Underkjæber. Molva sp., Lange. Stykker af flere Underkjæber og af et Plovskjærben. Desuden nogle faa andre Fiske-Knogler, vist af de nævnte Arter. Tetrao urogallus, Tjur. Et Ravnenæbsben af Hun. Lagopus albus, Dalrype. Et Albueben. Vist fra nyere Tid, at slutte efter dets Udseende. Larus argentatus, Havmaage (eller maaske en anden Art af lignende Størrelse). Nedre Ende af et Spoleben. Uria troile, Lomvie. ? Ravnenæbsben, Stykke af Nøgleben, forreste Ende af et Brystben, Stykker af 5 Overarme, nedre Ende af et Spoleben, et helt Albueben og øvre Ende af et an- det, en Mellemhaand, et Laarben, 15 Skinneben mere eller min- dre ufuldstændige, 2? Mellemfodsben. Alca torda, Alk. Et Skulderblad, Stykke af et Brystben, Stykke af en Overarm, 2 Skinneben. Alca impennis, Gejrfugl. Et højre Skulderblad, en hel højre Overarm og øvre Halvdel af en anden højre, et højre Laarben uden nedre Ende, et venstre Skinneben foroven og forneden ufuldstændigt, en højre ufuldstændig Mellemfod. Knoglerne ere af voxne Fugle undtagen Mellemfoden, der er af en ganske ung Fugl, der ikke har havt Knoglens øvre Endestykke fastvoxel, og hvis oprindelig skilte Mellemfodsben endnu ikke have været helt sammenvoxede foroven. Ingen utvivlsomme Snitlmærker ere al se. Skinnebenet synes at være lidt gnavet af Mus. Phalacrocorax graculus, Topskarv. Nedre Ende af et Skinne- ben. To ubestemte Brudstykker af Fugleknogler desuden. Nr. 5] OLDSAGSSAMLINGENS TILVÆKST I 1911. 15 Castor fiber, Bæver. En Overarm uden øvre Ende, et Spole- ben uden Led-Ender, et Laarben uden nedre Ende. Ursus arctus, Bjørn. Stump af en Kindbue, en Haandrods- knogle (Pisiforme), et iste Mellemfodsben; 2 højre, 1 venstre 2det Mellemfodsben, alle uens; et 4de Mellemfodsben, et Taaled. Lutra vulgaris, Odder. En Underkjæbe-Gren, Stykke af et Bækken. Phoca vitulina, Spettet Sæl. Flere Knogler, bl. a. en Under- kjæbe-Gren og ? højre Tindingben af voxne. Et Laarben og et Lægben af en spæd Unge, vist af samme Art. Alees machlis, Elsdyr. Adskillige Tænder og Knogler, blandt andet 3 Fortænder; 6 nedre, 5 øvre løse Kindtænder og 4 nedre siddende i en Kjæbe; 4 Mellemkjæbeben, et Næseben, flere andre Stykker af Hovedskaller; øvre Ende af et Spoleben, Stykker af Bækken, 3 Haandrodsknogler, mange Stykker af Mellemhaands- og Mellemfodsben, 2 Mellemhaandsben til Bitæer, 14 Taaled. Ovis aries, Faar. Nedre Ende af et Mellemfodsben. Desuden flere Levninger af Faar eller Ged: Stykker af 5 Underkjæber, en af dem ganske ung, med Mælketænder; en Halshvirvel, en Ryghvirvel; Stykker af 2 Overarme, den ene ung, af 1 Spoleben og I Mellemfod; 2 Hælben. Bos taurus domesticus, tam Oxe, lille Race. En Fortand; 3 nedre, 4 øvre Kindtænder, blandt dem en Mælkekindtand; Styk- ker af Kindbue og Nakke, en Fodrodsknogle (Cuneiforme II & III), øvre Ender af 4 Mellemfodsben. Lagenorhynchus acutus, Hvidskjæving. Stump af et Nakkeben, Stykke af et Sæt Halshvirvler, adskillige Stykker af Ryg- eller Halehvirvler, 2 Ribben. Phocæna communis, Marsvin, Nise. Et Sæt Halshvirvler. Desuden adskillige mere eller mindre ubestemmelige Brud- stykker af Pattedyr-Knogler, der dog for allerstørste Delen sik- kert ere af Elsdyr og Oxe. Knoglerne i Aflejringen ere i høj Grad sønderslagne. Nogle af dem vise Snitmærker. 195 TOLL Herluf Winge. n. Prøver af de paa bopladsen fundne skjæl. Disse er velvillig gjennemgaaede af hr. konservator Nordgaard. I stor mængde fandtes følgende 5 arter: Ostrea edulis, østers (den stør- ste af de hjembragte prøver 126 mm. lang), Mytilus edulis, blaa- skjæl (indtil 75 mm.), Gardium edule, hjerteskjæl (indtil 59 mm.), Patella vulgata, albuskjæl (indtil 47 mm.) og Litorea litorina (indtil 30 mm.) Af buccinum undatum saaes kun 3 eksemplarer. I prøvesamlingen er der desuden et enkelt eksemplar af hver af følgende tre arter: cardium echinatum, pigget hjerteskjæl, 16 K% Ar KJRYGH re 1911 dentalinm entalis, tandskjæl og polytropa lapillus. Forsaavidt der af de to sidste overhovedet har forekommet flere paa pladsen, har de ihvertfald været overmaade faatallige (9637). Dette fund er gjort paa en boplads under en heller paa Dalen (i matr. Kvernhusdalen, eier Lars Dalen)i Sørfjorden i Skjørn, S. T.hjems amt. Helleren dannes ved, at bjerget skyder frem som et fladt tag over pladsen, og har ikke nogen egentlig hule- form. Oprindelig har den dækket over et areal af maaske 50 m”. Men en stor del af det udoverhængende berg er senere faldt ned, og slykkerne af det dækker nu meget af pladsen. Navnlig er der en umaadelig stor kubisk blok, som dog mulig ligger nedenfor bopladsens grænse. Men midt i den ligger ogsaa store bergkløvninger, som ikke kan fjernes uden at sprænges istykker. Stedet har været brugt som etslags sommerfjøs for sauer, og det møglag, som dannedes derved, er nu og da blevet kjørt bort. Dette skeede ogsaa 1 afvigte vinter, og manden fik da lyst til at undersøge i dybden og grov ned til grunden ved siden af en stor stenblok i en udstrækning af omtr. 1,70 m. i længden og 0,80 i bredden. Derved fandt han under kanten af stenblokken, som laa paa det neders:> af kulturlaget, stenøksen (a) i en dybde af 50—60 cm. og paa den anden side af gruben stykket af den store angel (€): Der var her 80 cm. ned fl srunden Nera øksen var bleven indsendt til museet, og jeg havde faaet oplys- ninger om stedet, foretog jeg ved midten af mai i 3 dage en yderligere gravning paa stedet. Paa grund af de store sten- blokke kunde der ei graves I sammenhæng, men kun i mellem- rummene mellem dem, hvorfor inddelingen i meterruder og dybdelag indenfor dem heller ikke kunde blive fuldt regelmæs- sig. Dybden af kulturlaget varierede fra 0,50 til 0,80 m., dels fordi undergrunden ikke var flad, dels fordi der ikke overalt var kjørt lige meget bort af det øverste lag. Undergrunden bestod overalt af fin, løs, lysgraa sand. Der blev idethele gjen- nemgravet 9 m?. Under et tyndt lag mørk muldjord stødte man strax paa et lag skjæl, blandet med enkelte ben. [ en dybde af 20—40 em. tiltog benene i mængde, vist fordi de her var mere beskyttede af det ovenpaa liggende skjællag. I et par ruder ved fjeldvæggen 1 øst var der saaledes under et sterkt skjællag, for en stor del bestaaende af opløst mytilus, en usæd- vanlig mængde ben. De 5 arter madskjæl, som udgjør hoved- massen af skjællene, var ikke jevnt blandede, men de enkelte arter laa mest dyngevis samlet. I en rude fandtes saaledes en masse østers, blandet med enkelte stykker af cardium og under dette lag igjen en stor mængde af cardium. Med hensyn til benene viser der sig efter hr. Winges bestemmelser ikke nogen paalagelig karakterforskjel mellem de i de øvre og de dybere lag Nr. 5] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1911. 16 fundne. Særlig kan fremhæves, at ben af husdyr (okse, faar, gjed) fandtes ligesaavel i de dybeste som i de øvre lag. I en rude udenfor den store stenblok og i to ruder mellem den og fjeldvæggen var der i en dybde af 40 em. et tykt rødgraat aske- lag, tildels blandet med kulstykker; i dette lag forekom ingen organiske rester. Men lige ovenpaa dette lag fandtes mellem stenblokken og fjeldet de to stykker af den lille angel (b). Ben- redskaberne fandtes forøvrigt spredt mellem skjællene og dyre- benene, krogen (d) saaledes i et skjællag, hvori der ellers ikke fandtes ben. Det omtalte kulblandede askelag antyder koge- steder; men nogen stenlægning, der kunde betragtes som grue, saaes ikke. Den fauna, hvoraf levninger er bevaret i denne boplads, stemmer i hovedsagen overens med levningerne i Valseshulen ved Kristiansund og Hestneshulen paa Hitteren'. Ligesom i disse forekom her ben af husdyr og det i temmelig stor mængde, men her kun af okse og sau (gjed). Merkeligt nok savnes her hun- den, som fandtes i begge de nævnte huler. Af særlig interesse forøvrig er de temmelig talrige ben af geirfuglen, hvoraf der paa de omtalte bopladse fandtes et enkelt eller et par stykker. Den overordentlig store masse skjæl, som fandtes i dyngen, bestod saagodtsom udelukkende af de 5 mest almindelige arter af mad- skjel: østers, blaaskjæl, hjerteskjæl, albuskjæl og strandsnegle. Den store mængde, hvori de forekom, viser, at de maa have udgjort en væsentlig del af bopladsfolkets næring. De fundne oldsager beviser tilstrækkelig, at denne boplads skriver sig fra stenalderen. Og benene af husdyr er et afgjø- rende bevis for, at den tilhører den yngre stenalder. Enkelte former, af redskaber navnlig anglerne, kunde dog maaske pege hen til et tidligt afsnit af denne. 14. Skeformet bor af jern, ligt R. 418, 35 cm. langt; stammen har omtr. kvadratisk tversnit, paa midten vel I cm. i tverm., men aftyndet mod den øvre ende. Det fandtes paa den ovenfor omtalte boplads paa Dalen, men ovenpaa det øver- ste muldlag, umiddelbart under et stort bergflak og vel snarest stukket ind under dette. Det har intet med bopladsens øvrige indhold at gjøre og er ikke ældre end den yngre jernalder (9638). 15. Brudstk. af en flad slibesten for stensager, 7X8 cm. i tverm. og 2 em. tyk, med glatslidt flade paa begge sider. F. paa Skarshaug paa Gossen i Akerø. Tidligere er fra samme gaard indkommet en større trugformet slibesten og to pilespid- ser af skifer. Indbragt gjennem hr. sogneprest Saxlund (9643). SG Tap VSSE ENO me 263 me 105 18 K. RYGH. ; [1911 16. Halvdelen af et bryne af kvartsit af den flade, tynde form. Det er nu 15 cm. langt, nær den hele ende 6 >femios hvor det er smalest 5,5 cm. bredt, ikke over 1,5 em. tykt. Brugt til slibning baade paa bredsiderne og paa kanterne, sandsynlig til slibning af stensager. — Søkk af sten af usædvanlig form. Har firesidet tversnit med lidt afrundede kanter, 14 cm. langt, bredest og tykkest, 4<3 cm., paa midten. Ved hver ende er et gjennemgaaende hul, og fra det ene af disse, men ikke fra det andet, gaar en grund fure over den nærmeste ende. Begge stykker er fundne paa Øvre Hegdalsvik paa Otterøen i Akerø (9644 £.). 17. Haandkvernsten, omtr. 45 cm. i tverm., nu ganske tynd. Den har et stort hul i midten og et mindre nær den ene kant. Det kan sees, at et ældre kanthul er blevet udbrækket, hvorefter det er blevet erstattet med et nyt. Usikker alder. F. omtr. 30 em. dybt i jorden paa Steine paa Frosta, straks i sydvest for husene (9647). 18. Fund paa en stenaldersplads paa Rakvaag paa Otterøen i Akerø. Fra denne plads indkom ifjor en samling flinter, hvoraf nogle med former, som tydede paa en ældre peri- ode af stenalderen. Se Thj. VSS. 1910, 10, s. 388 f. Den største del af dem var funden under jordbrydning i en mod syd (fra sjøen ind mod landet) heldende li i en strimmel af omtr. 10 m. længde tvert over lien og 4 m. bredde. Der blev under arbei- det ikke gaaet dybere end ned til almindelig torvtykkelse. Paa dette sted var der iaar ager. Isommer foretog jeg en gjennem- gravning af to felter, det ene (A) ved siden af ageren i flugt med den før omtalte strimmel, det andet midt i ageren (B). Her er desuden medtaget en samling stykker (C), som navnlig af gaar- dens børn var opsamlet dels under vaarpløiningen, dels i den tilsaaede ager. A. Spydspids af graa skifer af en bredbladet form med hvælvede sider, næsten uden antydning til midtryg. Den er nu ufuldstændig, idet den bagre del er afbrækket og begge side- kanter bagtil er raat afstødte, saa at der er fremkommet en ny tange. Den er uden tvil blevet afbrækket i gammel tid og igjen gjort brugbar paa denne maade. Stykket er nu 17 cm. langt, hvoraf 4 cm. kommer paa den nye tange, bladets største bredde 43 em. — 2 flekkeskrabere af flint, begge af temmelig tykke rygflekker, den ene med svagt udbuet skraberegg 1 enden, den anden med en skraa.udbuet, begge i den bagre ende (til hugne for skjeftning. En tredie, fladere flekke med en indbuet skraberegg i enden og med lignende skraberegge i begge sidekan- ter, nu kun et afbrækket brudstk. — En meget liden skive skraber af flint, indtil 3 cm. i tverm., har skrabertilhugning over- Nr. 5| OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1911. LG) alt undtagen ved den kant, hvor slagbulen er. — Nogle spaaner af flint med mindre udprægede skraberegge. — Et tresidet bor af flint tilhugget mod spidsen paa to sider. — Omtr. 130 styk- ker flint, som maa regnes som affald, samt nogle stykker bergkrystal og kvarts (9650 ff.). Det her undersøgte felt havde en vidde af omtr. 5X5 m. Den oprindelige urørte grund fandtes paa dybder af 1 til 0,75 m. Allerede under græstorven i 18 em. dybde fandtes flintstykker, men disse var gjennemgaaende meget smaa. I en dybde af 50—60 em. fandtes en flo af nævestore eller noget større rullestene af flere meters tvermaal. Stenene var forbrændte og ildskjørnede og baade over og under stenlaget laa der kul. Ogsaa udenfor stenlaget fandtes en del kulstykker, især paa den nedre side, og i vest for det paatraffes en tyk samling kul i en grube, som gik lige ned i undergrunden. Under stenlaget fandtes fremdeles flintstykker og i en dybde af SO em. skiferspidsen. Nær den i samme dybde fandtes ogsaa nogle ganske smaa stykker flint. De større flinstykker fandtes i høide med stenlaget eller noget høiere, men meget spredt uden nogen særlig ansamling paa en- kelte steder, medens smaa flintstykker ogsaa forekom her og der i de øvre lag. B. 3 bor af flint med tilhugne spidse, alle smaa. — En flekkekniv med afbrækket spids, delvis tilhuggen i ryggen. Nogle andre smaa, smale flekker har gode skjæreegge og kan have været brugte som knive. — En tveregget og en blad- formet pilespids; et tredie stykke er mulig at anse som en enegget pilespids. — Omtr. 280 stykker flint, deriblandt nogle større klumper med afspaltningsflader, men forøvrigt væsentlig affald. Dertil kommer flere stykker bergkrystal (9653 ff.). Dette blev opsamlet under gjennemgravning af et felt. 55 m. stort, midt i ageren. Feltet gik delvis nedover i den strim- mel, hvori flinterne ifjor fandtes under jordbrydning. Dybden til undergrunden var vekslende fra 40 til 60 em. —Flinterne fandtes i forskjellig dybde fra under det øverste torvlag til nær grunden og spredt uden nogen særlig ansamling paa noget en- kelt sted. Jorden var sortagtig mørk, men ren kul iagttoges ikke. Heller ikke forekom her noget stenlag. C. 6 stykker, af flint, som udentvil maa opfattes som skivespaltere med hel spalteflade paa den ene side og tveregg paa den andeu. De er dog forøvrigt ikke særdeles omhyggelig tildannede. — En kjerneøkse af flint med afspaltninger efter længden paa den ene side, medens den anden væsentlig har den oprindelige kalkskorpe med en tilhuggen tveregg. Tilspidset mod nakken, 6,5: cm. lang, 4,5 em. bred ved eggen. — 5 flekke- 20 ed HK ERYGH SR [1911 skrabere af flint, de to med skraa, den tredie med udbuet egg i den ene ende; paa den ene gaar skrabereggen ogsaa ned- over sidekanterne. Den ene er tilhugget for skjeftning, de to andre synes afbrækkede bagtil. — En liden skive eller spaan med skraberegg og en anden 45X35 cm. 1 tverm., som har tjent enten til skraber eller sag. — En rullesten af hvid kvarts, 5 em. i største tverm., som paa 'to fremstaaende punkter er sterkt afknust, øiensynlig ved brug som slagsten. — Omtr. 90 stykker flint, hvoraf en stor del er større stykker med spalteflader og kun en mindre del er smaat affald. Enkelte af stykkerne har saadanne kanter, at de nok kan tænkes at have gjort tjeneste som redskaber (9658 ff.). Alle disse stykker er som ovenfor nævnt fundne løst i overfladen, efterat ageren var oppløiet. De maa saaledes have ligget noksaa grundt i jorden. Alle disse fund maa ansees for at tilhøre en sammenhængende flintplads, som isaafald har strakt sig over et temmelig stort om- raade af lien. Gravningerne iaar maatte indskrænkes mere, end ellers havde været ønskeligt, fordi der var ager eller eng paa pladsen. Som nævnt allerede ved beskrivelsen af det ifjor ind- komne fund (se Thj. VSS. 1910, 10 s. 34), er der umiskjendelige bevis for, at pladsen ialfald tildels skriver sig fra den ældre stenalder. Dette gjælder navnlig strækningen i ageren, som ligger høiere, medens det undersøgte stykke i enget (A) ligger mindst 1 m. lavere. Særlig interessant er fundet af skiferspidsen, fordi dens dybe leie viser, at den er kommet i jorden tidligere end de fleste af flintstykkerne og før den stenlagte grue blev dannet. I aarsberetningen ifjor er ellers indløbet den feil, at fundpladsen siges at ligge paa Knut Rakvaags istedetfor paa Mathias Rakvaags grund. 19. Fund fra en stenaldersplads paa Hegdalsvik paa Otterøen i Akerø. a. Flekkebor af flint. Deraf er der mindst 10 med vel tilhugne spidser, enkelte meget korte. Dertil kommer nogle usikre. Desuden er der et tyndt skivebor arms 2 cm. i tverm., med en paa den ene side fremspringende kort, men fint tilhuggen og skarp spids (9663). b. 7 flekkeskrabere af flint foruden nogle tvilsomme. De fleste har en udbuet skraberegg i den ene ende, paa en er eggen Sskraa, paa en anden indbuet. Fra 3 til 47 cm. lange. De fleste er tilhugne for skjeftning i den bagre ende. Eggene fordetmeste retoucherede. En af dem har tillige en retoucheret sidekant, som kan have gjort den brugbar som sag. — Videre er der flere smaa skiver eller brede spaaner med retouche- rede skraberegge (9664). c. Af pilespidser af flint er der en tveregget med lidt Nr. 5] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1911. 21 afstødt egg, indsmalnende bagtil og en tresidet flekkespids med afrundet tilhuggen basis, en afbrækket enegget spids samt nogle tvilsomme (9665). d. Over 450 stykker flint, som hovedsagelig maa regnes som affald. Deriblandt er dog mange stykker af gode, mest smaa og smekre flekker samt nogle kjerner med afspaltnings- flader. Hertil kommer et par stykker bergkrystal og nogle stykker hvid kvarts (9666). e. Brudstk. af en pilespids af graa skifer af en slank form, sandsynligvis meget lig R. 88. Det er kun 2,5 em. langt, 1,2 em. bredt og har udgjort det nederste af bladet med lidt af tangen. I den ene kant er bevaret en agnor eller rettere en liden ret afsats mellem blad og tange. Bladet har en udpræget midtryg, som er affladet mod tangen (9667). f. 13 stykker pimpsten, hvoraf nogle har enkelte glatte flader, som vel er fremkommet ved stykkernes brug til skrab- ning eller glatning. Pimpstenstykker skal endnu ikke være sjelden at finde i fjæren paa øerne i Romsdalen. De kaldes her grytestene, fordi de har været brugt til at blankskure gryter med (9668). Disse fund er gjort paa den samme plads paa Hegdalsvik, hvorfra de ifjor indkomne fund nr. 9409 og 9494 (Thj. VSS. 1910, 10, s. 30 f.) skriver sig. Pladsen ligger i en mod øst hel- dende li i udmarken, ligefra gjerdet nede mod indbøen og op til plateauet, hvor skolehuset ligger. Høiden over havet kan være 10—15 m. For en stor del er torven nu borttaget, og størstedelen af de tidligere indkomne flinter er opsamlede paa det saaledes afdækkede gruslag. Da jeg isommer foretog en undersøgelse paa stedet, maatte jeg indskrænke mig til alt grave paa de spredte stykker, hvor torven endnu var urørt. Disse forsøg gav forskjelligt utbytte. Mest fandtes paa et sted paa øvre side af veien omtr. %1 oppe i lien. Her fandtes flinterne noksaa tæt, tildels flere stykker sammen, enkelte allerede under den afflaaede torv, 10—12 cm. dybt, og andre i det underlig- gende grus indtil en dybde af 30 cm. Det meste, som fandtes her, var smaat flintaffald, men ogsaa mange fine, smekre flek- ker. Sikre merker efter boplads opdagedes ikke ved gravnin- gerne. I den ovenfor givne fortegnelse er ogsaa medtaget adskil- ligt, som siden ifjor var blevet opsamlet ovenpaa gruslaget. Enkelte stykker blev ogsaa under mit arbeide af skolegutterne fundne paa sletten ovenfor skolehuset og længere mod nordøst nærmere fjeldet. Skiferspidsen blev fundet af en gut paa den nedre side af veien i en torvkant, men ei nær overfladen. Den strækning, hvorpaa flinter findes, er flere maal stor, men de synes at forekomme spredt og med mellemrum. Bronceøksen OD ME re [1911 nr. 8929 er som nævnt i Thj. VSS. 1909, 10 s. 23 fundet paa den nedre side af veien nærmere indbøen. — De skeformede skrabere nr. 9400 f. og 9451 er fundne paa andre steder paa gaarden i adskillig afstand fra denne plads. Denne store fund- plads maa delvis tilhøre ældre stenalder, som det navnlig frem- gaar af de ifjor fundne skivespaltere, men ogsaa af flere af de iaar fundne stykker. Men pladsen maa ogsaa have været brugt i den senere del af stenalderen. 20. Et lidet flekkebor af flint med beskadiget spids: — En afbrækket flekkeskraber af flint med udbuet skraberegg. En kort, bred flekke med retoucheret skraberegg langs den ene sidekant. 3 smale flekker, hvoraf ialfald den ene vist har været brugt som skraber. — Nogle skiver af flint. Deraf har den ene form som en liden skivespalter, 5,3 cm. lang, med en god, 3 cm. bred tveregg. — Brudstk. af en flad slibesten af sandsten, kun brugt paa den ene side,, og et brudstk. af skifrig sten, som maaske ogsaa er af en slibesten. — En ægformet rullesten, 6 cm. lang, som ved den ene ende har en glat flade, som maa være opstaaet ved brug til gnidning eller polering. De stykker er opsamlede paa Søndre Hegdal paa Otterøen Akerø, nabogaard til Hegdalsvik. Det meste er fundet paa et hele nær pladsen Hegdalsstrand, hvorfra der ogsaa i 1909 og 1910 indkom fund (9669 fi) 21. Celt af bronce. Tæt nedenfor overkanten har den en ophøiet ring; ellers har den ingen ornamenter. Aabningen spids oval. Den har ikke havt hempe; to hul nær randen er frem- komne ved forvitring. 5,5 em. lang, 3,5 em. bred ved eggen. F. paa bruget Erstad under Strøm, Bremsnes sogn i Kvernes pgåd. Gave fra hr. ingeniør Chr. Wimpelmann ved hr. adjunkt W. Bund (9673) 22. En liden, tynd skive af flint, som 1 den ene kant bærer merke af at have været brugt som skraber. Et fladt stykke flint, som i den ene ende synes tilhugget til en indbuet skraberegg. F. paa Vestre Alstad i Skatval. Det første stykke hører til det Thj. VSS. 1910, 10, s. 4 omtaltefsamle flintfund, hvoraf der nu og da gjenfindes stykker. Det andet er fundet nær det sted, he: de gamle fund blev gjort, og er af samme sortagtige flintslag som dette. Gave fra hr. gaardbr. Oliver Alstad (9675) 28. Harpun eller lyster (?) af jern, nu fem 1ång men afbrækket i den nedre ende. Bestaar af en rund, smekker ten, som i den øvre ende udvider sig og danner to agnorer, hvorefter den tilspidses mod odden. — Haandtenshjul af grøtsten, næsten fladt paa begge sider, cm. 1 tyerm (113 Cm tykt. Paa den ene side orneret med en tæt rad af fordybede OLDSAGSAML INGENS TILVÆKST me UØ 23 trekanter med spidserne vendende indad. — Vævsten af skif- rig sten af almindelig form med hul ved den ene, lidt smalere ende. — To firesidede heiner af haard skifer, begge slidte ved brug. — Brudstk. af den nedre del af et kar af grøtsten, som har været temmelig stort og havt flad bund. F. paa Fasteraune i Skatval i en bakke ovenfor husene, men nedenfor det sted, hvor gravfundet nr. 5 (se ovf. s. 6) blev gjort. Der var paa fundstedet en mængde brændte stene, saa det lig- nede en brandtomt. Sagerne fen vel skrive sig fra middel- alderen (9676 IF.) 24. Dolk eller spydspids af flint. Den er nu afbrækket bagtil; hvor stort stykke der mangler, kan ikke godt afgjøres. Nu 15,5 em. lang, noget nedenfor midten 4,2 cm. bre ed. Idethele vel huggen. Funden for længere tid siden paa pladsen Slaatta- vik under Sundan i Hevne, skraas ovenfor Hevnskjel (9681). 25. En rund, glat rullesten af en grovkornet, haard sten- art, omtr. 14 cm. i største tverm. og 8—9 cm. tyk. Paa den ene af de fladere sider er indhugget ved prikhugning en skaal- formet grube, 8 cm. i tverm., 2 em. dyb paa midten. Paa den modsatte side er paa samme maade tilhugget et plant parti, 3,5 em. i tverm. Hensigten med det sidste er udentvil, at stykket derved skulde faa en stø basis; men stykkets bestemmelse for- øvrigt er usikker ligesom dets alder. Det kan ikke have været bestemt til underlag for en dørtap og svnes heller ikke meget hensigtsmæssigt som kar af noget slags. F. ved en kjeldergrav- ning 1 Bratørgaden i Trondhjem (9689). 26. Pilespids af graa skifer med agnorer af den slanke form R. 88. Den blev ved fundet afbr ækket af torvspaden, og den nu manglende forreste del kunde ikke gjenfindes. Nu 5,5 em. lang, hvoraf 1,5 em. kommmer paa tangen, største bredde 1,3 em. noget foran agnorerne. F. paa Hegg i Agdenes under torvskjæring, 3 stik (over ? alen) dybt i myren. I samme torv- myr og omtr. i samme dybde er tidligere fundet en meget større skiferspids af bred form, samlingens nr. 8189. Fra et nabobrug ikke langt fra dette sted er før indkommet en enegget skifer- kniv og en spydspids af flint (9704). 24. Flekke af flint, vel 8 cm. lang, ved midten 2,5 cm. bred. Den er tilhuggen i kanterne, særlig mod begge ender. Er vist snarest bestemt til bor, hvortil begge ender kan have været tjenlige, men tilhugningen ved den ene ende er vel bereg- net paa skjeftning. Overbrækket efter fundet. F. paa vestre Vatn (bruget »Berget<) i Agdenes, omtr. 3 m. dybt i en torv- myr (9705). 28. 18 stkr. flint og et lidet stk. bergkrystal, opsamlet paa et sted i udmarken ovenfor Musdalsvik i Agdenes ved 24 KJRYGE 0 SN 11911 mil besøg paa stedet. Et af stykkerne kan nok opfattes som en skivespalter, skjønt eggen er sterkt tver. Videre er der en enegget pilespids, en flekkeskraber af en rygflekke, en smekker flekke af sortgraa flint med gode skjæreegge og en liden skiveskraber med delvis retoucheret kant og tilhuggen skafttunge. Et par andre stykker viser ogsaa spor af at være bearbeidede. Findestedet er ved et torvtag øverst i lien ved den vei, som fører fra Musdalsvik over til Musdal i Vasbygden, antagelig mindst 50 m. o. h. Senere er fra samme findested indsendt 20 flinter, deraf 6 smaa flekkeskrabere og ? me- get smaa skiveskrabere, resten affald. Tidligere er der ogsaa fundet adskillige stykker paa den samme plads; men de blev sammenblandet med fund fra en anden plads mellem gaarden og sjøen, og det hele gik tabt under en omflytning i huset, før det kunde blive indsendt. Fra den sidste lavere fundplads skri- ver den samling flintstykker sig (nr. 8347, se Thj. VSS. 1907, 9, 35), som blev indsendt fra denne gaard fra nogle aar siden. Der synes at være aldersforskjel mellem den øvre og den nedre fundplads (9706. 9933). 29. Enegget kniv af graa skifer af en med R. 57 beslæg- tet form eller nærmere lig fig. 17 i min afhdl. >»Spidser og knive af skifer< (Thj, VSS, 1902. 3, 5. 2 (dosmedfsmalere skaftstykke og smalere og længere blad. 14 cm. lang mellem de yderste ender af blad og skaft, 10 cm. mellem bladets spids og hæl. Nogle indskurede figurer paa begge sider af bladet er udentvil ikke oprindelige. Stykket er erhvervet paa Eidet i Agdenes, men skal være fundet paa bruget Hevnskjelsjøen paa Hevnskjel i Hevne, hvor der tidligere er fundet endel pile- spidser af skifer, hvoraf en indkom til samlingen (9707). 30. Tilhuggen, men ikke sleben økse af sten af formen R. 15. Der kan ikke være tvil om, at stykkets form ikke er til- fældig; der mangler kun slibning for at gjøre det til en typisk økse. Navnlig er den regelmæssig tilhugne, hvælvede forside og den tilhugne tvereggflade paa bagsiden bevisende for, at det er en halvfærdig økse. Ved banen er der, maaske ved et uheld under hugningen, blevet et indhak. Dette har maaske bevirket, at stykket ikke er blevet fuldført. Omtr. 7 cm. lang, 45 cm. bred ved eggen. Fundet af mig i en ager paa Breiviken (Johan Arnt B.) i Agdenes. Paa samme brug skal der i sin tid under jorddyrkning være fundet flere tildannede stene, som imidlertid blev kastet ned i veiter (9708). 31. Ufuldstændig pilespids af graa skifer af formen R. 88 med midtryg. Den bagre del mangler, men var tilstede ved fundet og skal have havt agnorer og tange. Blev brækket af plogen, da den blev fundet. Lige i nærheden fandtes 2 »heiner<. IND DO OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1911. Nusa em lang | mdtil) 15 em. bred. Fi paa Dalekra (nær Hoset) i Beitstaden c. 200 m. vest for husene. Indbragt af hr. kand. Th. Petersen (9714). 32. Celt af bronce, som ligner celten fra Farstad, R. 98, deri at den har 5 ophøiede ribber nedover paa hver side og 5 lignende paatvers i høide med hempen. De sidste saavelsom hempen er dog her anbragt nær under overkanten. 7,5 cm. lang, 5 em. bred ved eggen. F. i lertaget i teglverket paa Kasset 1 Stadsbygden, idet den fulgte lermassen gjennem to valser, men blev siddende fast i den tredie, som derved standsede. Derved blev man opmerksom paa den; men den var da flad- klemt af valserne, saa at falaabningens oprindelige form ei nu kan bestemmes, og de ophøiede ribber er ogsaa derved blevne meget afslidte. Aabningen har dog sandsynlig været oval. I dette lertag er der ovenpaa lerlaget et omtr. 40 em. dybt lag sand og derover et I m. dybt myrlag. Da det sidste var flaaet af iforveien, maa celten ihvertfald have ligget under dette. Det ansaaes for sand- synligst, at den havde havt sit leie oven- paa eller øverst i lerlaget. Men det er dog muligt, at den kan have ligget oppe i sanden og have trillet ned derfra uden at bemerkes af arbeiderne. Gave fra Stadsbygdens aktieteglverk ved hr. Ole Steine (9716). 39. Celt af bronce af usædvanlig form (afb. fig. 11). Den har sexsidet tver- snit, og ved falens munding har alle sex sider omtrent lige stor bredde. Den har ikke havt hempe, er uden ornamenter, mangler ogsaa den almindelige ophøiede rand om mundingen. Den er kun 6,5 em. Pio ne lang, 3,5 em. bred ved eggen, 1,5 em. i tverm. over mundingen. Den er altsaa sterkt indsmalende opad. I falen sidder en rest af træskaftet, som er blevet konserveret ved at det er gjennem- trængt af bronceir. F. paa gaardspladsen paa hovedgaarden paa Storfosen, Ørlandets pgd., liggende temmelig dybt i sandjord, ved gravning af en grøft for vandledningsrør. Gave fra hr. godseier Petersen (9721). 34. En samling af kranier og andre skeletdele af men- nesker, fundne ved gravning paa $gaardspladsen paa samme gaard Storfosen. Det indsendte er prøver af de bedst bevarede af de fundne skeletter. Disse laa tæt ved hverandre; der saaes ikke spor af kister. Det maa vel her have været en middel- 26 K. RYGH. [1911 aldersk kirkegaard i lighed med flere, som er fundne i grunden Trondhjems by. Denne plads er adskillig fjernet fra det sted, hvor celten fandtes, og der kan ingen forbindelse være mellem disse fund. Ogsaa gave fra hr. godseier Petersen (9748). 39. Liden vævsten eller fiskesøkk af grøtsten, firkan- tet med en afrundet side, 6,:x5 cm. 1 tverm., med et hul nær den (ene kant Lidet omhygg selig tildannet. F. ved bredden af Mørivatn i Aafjorden. Findestedet kan ogsaa tale for snarest at opfatte stykket som søkk. Gave fra hr. bibliothekar Th. Petersen (9728). 36. Celt af jern, meget lig R. 151. Lidt afstødt i eggen, 14 em. lang, knap 5 cm. bred ved eggen. Tversnittet i den øvre del rundt. Falen næsten fuldstændig lukket, kun oventil en smule aaben. F. paa Nyhus i Soknedalen, liggende oven- paa jorden, efterat jernbanearbeiderne havde flekket græstorven af. Omtrent 100 m. fra findestedet fandtes i sin tid en bronce- celt (nr. 2887), som indkom til museet. Gave fra hr. gaardbr. Nils Nyhus ved hr. lærer A. Nyhus (9726). 34. Brudstk. af en sleben økse af flint. Det, som er levnet af slibefladerne, viser, at den har havt en hvælvet bred- side og hvælvede smalsider og har været meget tyk. — Nogle skrabere af flint. En kort flekkeskraber (mulig afbrækket) med udbuet, omhyggelig tilhuggen egg. 2 andre stykker maa ogsaa ansees som flekkeskrabere, tildels med retouche. 3 meget småa skiveskrabere, den ene med en indbuet egg. Et flekkebor af en rygflekke af flint med tlhuggen smekker spids og afrundet tilhuggen basis, 4 cm. lang. En smekker flekkepil af flint med tilhuggen kort skafttunge. En tynd, bladformet pilespids af flint. — Nogle gode flekker med egge, som kan være brugt som knive, en enkelt af dem snarest Som SEE TT (C U30 Sar ker flint, for den største del smaa og al betragte som affald. Deriblandt er dog ogsaa endel kjerner, de fleste smaa. Denne samling skriver sig fra den kjendte flint- plads paa Draget paa Bolsøen i Romsdalen. Om pladsens beliggenhed og udseende se navnlig Thj. VSS. 1902, 6, 5. Tid- ligere indkomne samlinger er indførte under nr. 6573, 6738, 7048, 7212,. 7302, 7539 og 8394 (9728 ff.). 38. Større klump Å flint med flere afspaltningsflader og forøvrigt kalkskorpe, 17x10X7 em. i tverm. Blaasort god flint. Efter fundet er den blevet slaaet i to stykker. F. paa Torhus paa Bolsøen paa den nordlige halvø, som ved Dragvaagen er skilt fra den, hvorpaa Draget ligger. Den laa noget dybt i jor- den, omtr. i samme høide over sjøen som flintpladsen paa Dra gel. Der skal ogsaa lidligere paa samme sted være fundet flint stykker i jorden; men de er ikke blevne opsamlede (9754). Nr. 5] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I lVI1. 2 39. Bryne af lysgraa kvartsit, 19 cm. langt, bredere og tykkere ved enderne end paa midten, slidt overalt. — 5 cm. langt, brudstk. af et bryne af brunlig kvartsit, afbrækket ved begge ender. F. i en stenrøs, formodentlig en rydningsrøs, paa bruget Granaas under Hegge, Skatval sogn i Stjørdalen (9755). 40. Søkk af rødbrændt ler med g Hente ekGde hul efter længden og en fure langs den ene side, 7,5 cm. langt. F. paa nordre Alstad, Skatval sogn i Stjørdalen under et gammelt hus, som blev nedrevet (9738). 41. Spydspids af graa skifer af formen R. S6 med agno- rer og midtryg. Den mangler et stykke ved odden, og agnorerne er delvis afbrækkede. Nu 15 cm. lang, nedentil 4,5 em. bred, tan- gen bred og nær 5 em. lang med indbuning i enden. Eiendom- meligt ved den er, at medens i den nedre del fladerne mellem midt- ryggen og eggene som almindeligt er omtrent plane, gaar de i den øvre del over til konkave. F. i en potetager paa Høibakken i Skjørn. Indbragt gjennem hr. lensmand Romstad. (9741). 42. Tveegget spydpids af jern, noget lig R. 523, men uden ophøiet ring om falen og med fladere blad, nu 52 em. lang, men mangler en smule ed odden. Bladet nedentil 55 em. bredt. F. ifjor sommer under grøftegravning paa nedre Skjefte i Ogndalen nær Stenkjær. Intet usædv anlig iagttoges ellers paa stedet Gave fra hr. kasserer J. Kr. Wengstad (9750). 45. Fund fra en stenalders boplads paa Hammersvolden i Beitstaden: a. Meget liden økse eller mei- sel af flint. Den er bare 6 cm. lang, 22 cm. bred ved eggen, 1,8 cm. ved nakken og kun lidet over 0,5 em. tyk. Helt sleben, men med flere uafslebne ar efter tilhugningen. Eggslibnin- gen noget sterkere hvælvet fra den ene side end fra den anden, saa at den snarest kan betegnes som en tverøkse. Afb. som fig. 192. (9752). b. Flekkebor af flint. Begge sidekanter er omhyggelig tilhugne fra den ene side; ogsaa noget til- hugget i basis, enten for skjeftnings skyld eller for at falde bedre mel- lem fingrene. 5 em. langt. Afb. her som fig. 15. Begge disse stykker er af samme slags melke nvid. ikke g gjen- 759 et innende flint (9753). 28 K. RYGH. [1911 c. Slibesten for stensager, en =aflang, fladagtig rullesten, 13 cm. lang, indtil 2,5 em. tyk, er nu noget afkløvet i bredden. Den ene bredside er glat afslidt med en noget ind- buet flade (9754). d. En mindre rullesten Fsomfiharfen glatslidt flad side og ogsaa paa en anden er noget afslidt. Hertil kommer et par andre stene, den ene af hvid kvarts, som kan være brugt som stødstene uden dog at have sikre merker derefter (9755). e. En mindre samling dyreben, som endnu ikke er bestemt (9756). f. En samling skjæl. In Disse fund er fremkomne ved en af cand. mag. Th. Petersen ledet, fortsat undersøgelse af den boplads paa Hammersvolden, hvis østlige del i 1910 blev undersøgt af konservator 0. Nordgaard og samlingens bestyrer. For resultatet af denne første undersøgelse er der gjort rede i Thj. VSS. 1910, 6, s. 22 ff. Der fandtes ved den en masse skjæl og enkelte meget forvitrede stykker ben, men ikke en eneste levning af noget bearbeidet redskab. Det er paa anf. st. udtalt, at der antagelig var ligesaameget igjen af affaldsdyngen som det i 1910 undersøgte, og at der var tegn til, at berget længere vest havde dannet en heller. Begge formodninger bekræftedes ved den i sidste aar fortsatte undersøgelse. Hr. Petersen, som mulig senere kommer til at give en mere indgaa- ende redegjørelse for denne, har foreløbig givet følgende med- delelse om sine iagttagelser: Undersøgelsen af bopladsen fortsattes i vestlig retning langs bergvæggen indtil ca. 6 m. fra det sted, hvor der blev standset ifjor. Man befandt sig her aabenbart i bopladsens periferi, idet kulturlaget her blev ganske tyndt og tildels forsvindende. Store, nedfaldne stlene vanskeliggjorde ogsaa videre udgravning. Ialt undersøgtes ca. 24 m.” Dyngens karakter var af samme art som tidligere beskrevet. Massen var opfyldt af svære stenblokke, hvoraf enkelte maatte mineres bort, samt en ustyrtelig mængde skiferfliser. Imellem blokkene mørk kulturjord, opfyldt af mas- ser af skjæl, adskillig kul, aske og brændte stene og hist og her, navnlig i den nedre del, enkelte ben. Kulturlagets maximal- høide var 90 em. Det aftog jevnt nedover mod syd i retning fra bergvæggen indtil ca. 5 m. fra denne, hvor det syntes at høre op. Største høide naaedes ca. 1,5 m. fra bergvæggen. Saa aftog det igjen indover mod denne. 3—5 m. fra det sted, hvor der standsedes ifjor, dannede berget en tydelig heller. Hvor av Frø Nr) OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1911. 29 dyb denne oprindelig har været, kunde ikke godt afgjøres, da den bergmasse, som har dannet den yderste del af hellerens tag, var raset ned over det underliggende kulturlag. Den kan imidlertid godt have været 15—2 m. dyb. Kulturlaget under denne bergmasse, som blev mineret bort, syntes at tyde paa, al helleren har været bopladsens centrum. I hellerens yderkant mod syd var der saaledes en hel del kul og brændte ben; her har utvilsomt pladsen for ildstederne været. 2 redskaber af flint fandtes begge inde ved bergvæggen paa bunden af kultur- laget umiddelbart over bundgruset: en flintspids ca. I m. vest for det sted, hvor der standsedes ifjor, og en knap m. vest herfor igjen en liden sleben flintøks eller meisel. Qver økse- bladet laa en flad sten. — Undergrunden under den af mig undersøgte del af bopladsen var fjæresand og skraanede svagt nedover mod syd. Jeg fik det bestemte indtryk, at bopladsen har ligget ved stranden ikke langt fra sjøen, Ja saa nær, at sjøen ved springflod har naaet dens yderkanter. Jeg haaber senere at faa anledning til at begrunde dette nærmere<. Ved de to iaar fundne flintredskaber maa denne boplads ansees for dateret. Den maa skrive sig fra yngre skandinavisk stenalder. Nyfundne flintpladse paa Hitteren. 44. En liden samling af flintstykker. Deriblandt er en pilespids med skafttunge, et par bor, en afslidt skiveskraber og nogle stykker af smale flekker med tilhugne kanter. Op- samlet paa Dalen, Kvenvær sogn paa Hitteren (9767). 45. En samling flintstykker (ialt 35) og et stykke berg- krystal. Deriblandt er en sikker flekkespalter (tveregget pilespids), 25 cm. lang og 2? cm. bred ved eggen, og en liden enegget pilespids med skafttunge. — Et stykke synes at matte opfattes som en skivespaltermeisel med beskadiget egg. — En flekkekniv med tilhuggen skafttunge uden tilhug- ning af ryggen. — Nogle fine flekker og brudstkr. af saadanne. — Et par stykker, tilhugne som smaa skiveskrabere samt, en liden kjerne. Opsamlet paa et andet sted paa den samme gaard Dalen paa Hitteren (9768). 46. En større skiveskraber af flint, tilhuggen ved alle kanter med tilnærmelse til haandtag, Oversiden har tildels gammel kalkskorpe, eggen nu noget ujevn, maaske en følge at beskadigelse. — Nogle smaa stykker flint. Opsamlet paa et tredie sted paa samme gaard Dalen (9769). 44. 3 stykker af flint, som har form som skivespaltere og synes at maatte være bestemte dertil; det ene dog tvilsomt. 0 K. RYGH. N [1911 Flekker af flint og redskaber tildannede af saadanne. To flekkeskrabere af flint, den ene med en fint retoucheret egg fra spidsen nedover den ene side. En flekkekniv med til huggen ryg og indhak for skjeftningen. Et flekkebor samt et tykt bor. 2 noget tvilsomme pilespidser. Dertil kommer ce. 50 stykker flint, hvoriblandt et par mindre kjerner; den stør- ste del deraf maa ansees som affald. Opsamlet paa Forsnes paa Hitteren søndenfor Kvernvandet omtr. 30 m. o. h. (9778 ff.). 48. To stykker af flint, som vel maa ansees som noget daarligt tildannede skivespaltere. De har hel spalteflade paa den ene side og en brugbar tveregg fra den anden side, men mangler tilhugning forøvrigt En tredie er mere tvilsom. — Nogle flekkeskrabere, deraf en med svagt indbuet, retouche- ret egg i den ene ende og en anden med udbuet egg fra spidsen lidt nedover den ene side. En har retoucheret, ind- og udbuet egg i sidekanten. 3 flekker med tilhugning af den ene sidekant maa vel betragtes som sage. Et stykke maa nærmest regnes som en liden skiveskraber med udbuet egg. Dertil en liden skiveskraber med indbuet egg. — Et vel tilhugget flekke- bor og 3 andre stykker, som utvilsomt ogsaa maa betegnes som saadanne. — En flekkekniv med tilhugning for skjeftning. — pilespidser, deraf to bladformede og en tveregget. PE nestonr samling flintstykker, hvoraf det allermeste maa regnes som affald. Deriblandt er to gode, mindre flekkeblokke og adskil- lige stykker, som nok kan være brugt som redskaber. Det hele fund omfatter omtr. 500 stykker. Opsamlet paa et andet sted, nordvest Mr paa Forsnes paa Hitteren, over S0rmMo Ah ONS ME) 49. Mi af flint med tveregg, tilhuggen ogsaa paa bag- siden, men dog med levninger af spaltefladen; skarpe sidekan- ter; 13 cm. lang, 8 cm. bred ovenfor den afrundede egg. — Et par tvilsomme økselignende stykker. — 5 bor eller borspidser, tilhugne af flintflekker. — Nogle mindre udprægede flekke- skrabere. To brudstkr. af flekker, som har udgjort den bagre, til skjeftning indrettede del af skrabere eller knive. —2 knuder af flint som S. Miller I 37. Dertil kommer nogle min- dre sikre pilespidser og skrabere og c. 130 stkr. flint, som hovedsagelig maa betragtes som affald. Opsamlet ved Kjør- stadvandet sydvestlig paa Hitteren (9799 ff.). 50. En samling af 30 stykker flint, hvoraf intet med sik- kerhed kan ansees som tildannet redskab. Dertil et stykke gjennemskinnende kvarts. Opsamlet paa et sted i Lydalen i det sydvestlige af Hitteren (9771). 51. Omtr. 100 stykker flint, de fleste meget smaa. Næsten alt maa regnes for affald. 4—5 stykker har dog en sikker skraber- Nr. 5 OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1911. 31 egg, 2 er vel at anse for tvereggede pilespidser og 2 for smale flekkespidser. Opsamlet paa et andet sted i Lydalen (9772) 52. Odstykket af en spydspids eller dolk af flint, nok- saa godt, men ikke særlig fint tilhuggen og temmelig tyk. — Nogle flekkeskrabere, deriblandt en liden, kun 2 cm. lang med fint retoucheret, udbuet egg i den ene ende. Et par flek- ker med indretning for skjeftning maa regnes som knive og en vistnok som sag. — 3 flekkebor. — Lidt over 20 stkr. flint, som kan regnes som arbeidsaffald, omend enkelte mulig kan have været brugt som redskaber. Opsamlet paa pladsen Melke- stad under Anderskog paa Hitteren paa sydsiden af Kvern- vandet (9790 ff.). Senere har opsidderen paa stedet fortsat med at opsamle flintstykker, som han fandt under jordarbeide, og indbragt til museet en samling af omtr. 250 stykker. Deriblandt er 4 flekkeskrabere, hvoraf nogle bagtil er tilhugne for skjeft- ning. Flere smaa skiveskrabere. 35 flekkebor, deraf med krumme spidse. To tykke bor med trekantet tversnit. Desuden et redskab af graa skifer, som øiensynlig egentlig er el i begge ender afbrækket brudstykke af en meget stor spyd spids. Det er siden omdannet til et søkk ved at der ved den øvre ende er indboret et hul og derfra indgravet en fure efter stykkets midte paa begge sider. Paa et andet sted er endnu et hul indboret. Hullene er paa den i stenalderen brugelige maade indboret fra begge sider. OQmdannelsen er vistnok foretaget allerede i stenalderen (9962 ff.). 53. Fund fra en flintplads paa Anderskog paa Hitteren: a. En skivespalter af flint, 4,5 cm. lang, med en nær 5 em. bred tveregg. Den er indsmalnende og aftyndet mod nak- ken. — En 5 cm. lang flekke bar i den ene ende en 2 cm. bred tveregg, ganske af form som en spalteregg. Den kunde opfattes som en spaltermeisel. b. Flekkeskrabere af flint. Af saadanne er der i fundet over 20, tildels afbrækkede og ufuld- stændige. Der er nogle med retoucheret, udbuet skraberegg i den ene ende og lidt nedover den ene sidekant. Se fig. 14. Et par med lige skraberegg i enden. 4 korte stykker har høi ryg, udbuet JG a beregg i den ene ende og smalner ind mod den anden ende. 2? stykker har et par indbuede skra- beregge i den ene sidekant. Alle disse skrabere er smaa, den længste 4,5 em. Flere af dem er tilhugne for skjeftning, tildels med indhak i kanten. c. Nogle bagstykker af flekker, som viser tilhugning for skjeftning. De kan have hørt til skrabere, sage eller knive. En rygflekke med god indbuet egg har udentvil været brugt som sag. Fig.314. 1. Ke 0 K. RYGH. pe [1911 d. Skrabere af skiver og brede spaaner. 2? stykker med tilhugget smalere skaftstykke, bredere og med skraberegg i den anden ende, den længste 7 cm. lang. De er dog meget for- skjellige fra de almindelige skeformede skrabere. En tredie, 6,5 em. lang, er ogsaa tilhuggen bagtil, enten for skjeftning eller for at falde bedre i haanden. En uregelmæssig firkantet, indtil 65 em. i tverm., med tilhuggen tildels indbuet skraberegg paa tre sider. Et trekantet stykke med slagbule ved det ene hjørne og mere og mindre omhyggelig tilhuggen skraberegg i alle tre kanter. Et trekantet stykke med skraberegg langs den ene, længere kant. Et firkantet, noget tykt stykke med Tetoucheret egg den ene kant Et sky kke: har i den ene kant flere korte indbuede skraberegge. Dertil kommer flere større eller mindre spaaner med delvis retoucherede kanter. e. Bor af flint. 3 tynde bor med en til den ene side frem- springende tilhuggen borspids, af lighed med S. Miller I Flere flekkebor med tilhuggen spids. Idethele er der i samlin- gen mindst 12 bor, hvoraf 6 flekkebor, og desuden nogle tvil- somme. fi Pilespidser af flint. Deraf er 6 flekkeplefmænmest lancetformede, hvoraf 3 med tilhuggen ee 3 tvereggede med skraa egg. Et smalt stykke kunde ansees som en enegget pilespids. Nogle af disse spidser kan dog mulig være tilfældig formede. g. To raat tilhugne stykker af flint, som maa være bestemt til redskaber. | Det ene er 16 cm. langt 11 em bred yed den ene ende, indsmalnende indtil 4—5 em. ved den anden. Den ene side er en hel spalteflade, paa den anden side er den brede ende tilhugget til et slags udbuet egg; ogsaa den smalere ende er formet til en ufuldkommen egg. Det andet stykke er 11 cm. langt, bredere mod den ene end mod den anden ende. I den bredere ende har det en skraa, lidt afstødt tveregg, i den sma- lere en bedre formet tveregg, som er lidt indbuet. Det sidste stykke kunde regnes som en raat formet, »rundt om huggen< økse. OQgsaa det første maa ansees for et ufuldkomment formet huggeredskab. h. Omtr. 900 andre stykker flint. Deriblandt er endel gode blokke og knuder og flere stykker af ikke fuldt udnyttet materiale. En overveiende del maa betragtes som arbeidsaffald. Flere af flinterne i dette fund er forbrændte eller ildskjør- nede. I samlingen er ogsaa et stykke af hvidspettet graa kvart- sil, som er afspaltet paa samme maade som flinterne og noget tilhugget i kanterne. Dette fund er gjort paa Anderskog paa Hitteren ved den østlige ende af Kvernvandet. Flinten findes paa bunden af en Nr. 5] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I DILL, Do myr, gjennem hvilken der gaar en liden bæk. I bækken fandt hr. Nummedal først paa et længere stykke en mængde af flinterne. Resten fandtes ved bortgravning af det dybe torvlag paa en strækning af kun nogle faa kvadratmeter. Efter det store fund, som gjordes paa et lidet rum, kan det sluttes, at pladsen maa være megel rig. Men udgravningen vil medføre et stort arbeide paa grund af det overliggende torvlags mægtighed. De forbrændte flintstykker viser, at der her er en boplads. Flere af stykkerne tyder paa, at der her foreligger en boplads fra en ældre periode af stenalderen. Pladsens høide over havet er anslaaet til gode XO) mm (GOPPB DE 94. En samling af omtr. 40 stykker flint, det allermeste affald og kun smaa stykker. Et sty kke er udentvil en tv eregget pillespids et andet et afbrækket stykke afien flekkes kraber medi retoucberet ess 1 enden. Et tredie kan være en flekke- kniv. Opsamlet paa en plads ved Aunvaag, mellem Ander- skog og Hernes paa Hitteren (9770). 95. En samling af noget over 100 stykker flint, hvoraf det allermeste er affald efter flintarbeide. Nogle stykker er dog sikkert bearbeidede til redskaber. Peiblen| er en liden tyk flekkeskraber med skraa retoucheret egg i den ene ende. En anden flekkeskraber, tilhuggen for skjeftning, men med daar- lig egg. 5 tvereggede pilespidser, hvoraf ialfald de to er sikre, knap 2? cm. lange. Dertil et afslidt bor. — I samlingen er der fremdeles et stykke af etslags brun sandsten, som er fuldstændig dannet som en enegget pilespids med tilhuggen buet ryg og den nedre del af eggsiden tilhuggen for skjeftning. —= it fladt stykke af en bergart, antagelig Skifer, som er for- met som en skiv Sekraber — Et større, fladt stykke af en temmelig haard bergart, som har nogen lighed med en skive- skraber, men vel snarere maa ansees for en blok med afspalt- ningsflader. — Hertil kommer et større og et lidet stykke ren, hvid, gjennemskinnende kvarts. — Alt dette er opsamlet paa Hernes paa Hitteren. Der fandtes paa stedet meget kul i jorden. Der er udentvil ogsaa her en boplads (9787 f.). Disse 12 flintpladse blev opdagede af hr. adjunkt A. Nummedal under en kort undersøgelsesreise paa Hitteren, og de her be- skrevne fund er alle indsamlede af ham med undtagelse af den senere af opsidderen paa Melkestad indsendte samling (se nr. 52). Ved disse fund er det se at den merkelige rigdom paa flintpladse, som tidligere va r kjendt fra ytre Nordmøre og dele af Romsdalen, ogsaa 'strækker sig over ialfald en del af søndre Fosen, hvorfra man tidligere kun kjendte nogle faa pladse i Agdenes herred. Betydningen af disse fund forøges ved, at det kun er en kortere strækning af den store øs kyster, som hr. 3) 34 Gr Mr rver [1911 Nummedal gjennemsøgte, omtr. 10 km. af dens sydvestlige kyst. Der er ingen grund til at tro, at forekomsterne er indskrænkede til denne strækning, at de ikke ialfald ogsaa vil kunne paavises paa den øvrige del af sydkysten. Det maa desuden erindres, at det kun er under visse forhold, at det er muligt at opdage de flintpladse, som maaske kan findes. Det er i regelen ikke mu- ligt i dyrket land, eller hvor der er nogen skogvækst, og forøv- rigt findes de snarest, hvor torven er afført eller skyllet bort af vand. Man kan derfor trygt gaa ud fra, at der paa denne stræk- ning er langt flere flintpladse end de, som nu er fundne. Der- til kommer, at der paa de opdagede pladse uden al tvil er langt mere at finde end det, som hr. Nummedal under sit korte op- hold paa hvert sted kunde opsamle. Dette har som nævnt og- saa allerede vist sig ved pladsen paa Melkestad. Og navnlig paa Anderskog (nr. 53) kan det ansees som sikkert, at det kun er et ganske lidet stykke af en meget udstrakt flintplads, som hidtil er kommet for dagens lys. Naar disse ting tages i betragtning, maa denne mængde levninger efter flintarbeide, blandet med et ikke lidet antal af færdige redskaber, give et meget sterkt ind- tryk af en betydelig befolkning paa denne kyststrækning i sten- alderen. At bosættelsen her er begyndt allerede i en tidlig del af denne periode, fremgaar af beskrivelsen af fundene. Mindst 5 af pladsene har leveret sager, som afgjort godtgjør, at de alle- rede har været taget i brug i ældre nordisk stenalder (nr. 45, 47, 48, 49 og 53). I forbindelse med de mange fund fra samme tid, som ifjor og iaar er fremkomne fra Nordmøre og Romsdalen, beviser dette, at en betydelig del af den nordenfjeldske kyst strækning har faaet sin første befolkning allerede i denne fjerne tid. Samtidig giver disse fund et nyt sterkt indtryk af den rig- dom paa raaflint, som maa have staaet til raadighed i kyst egnene paa denne tid. Nye fund fra flintpladse i Nordmøre. 96. En skive af flint, som har adskillig lighed med en skivespalter. Men eggen vilde dog være vel tver til at den kan opfattes som en saadan. — Et stykke af en flekke af god flint, som i to modsatte kanter har en fint retoucheret skraberegg. F. paa veien nær den øvre ende af Øvrevaagens reberbane paa Kirkelandet ved Kristiansund. Om tidligere store fund nær dette sted se Thj. VSS. 1910, 10 s. 46, nr. III (9609). 54%. Bor af flint, tresidet, omtr. 8 cm. langt, tilhugget, navn- lig mod spidsen, paa den ene side. F nær Gomalandets kirke- gaard ved Kristiansund (9610). 58. 12 eneggede pilespidser med egg dels til høire, dels Nr. 5] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1911. 35 til venstre side, ryggen tilhuggen dels i den hele længde, dels kun i den forreste del, og med en i begge kanter tilhuggen skafttunge. Nogle af dem nu ufuldstændige, de hele 25—3,5 em. lange. En tveregget pilespids. Dertil kommer to stykker uden særlig tilhugning af kanterne, som vist ogsaa maa regnes for pilespid- ser. — 6 stykker af flint, som maa ansees som flekkebor, deraf navnlig to meget udprægede. — 6 flekkeknive af flint. — Af flekkeskrabere er der en med retoucheret skraa egg i enden og indhak for skjeftning; flere flekker med skraberegge i sidekanterne, nogle af dem med et indhak nær den bagre ende for skjeftningens skyld. Nogle af dem er dog maaske snarere at opfatte som sage. Et stykke har retoucherede sidekanter, som løber sammen i en spids, vistnok ogsaa en skraber. — Et stykke kan temmelig sikkert bestemmes som en liden skive spalter med indbuet egg, spids mod nakken, omtr. 4 em. lang og 35 cm. bred ved eggen. — Desuden er der en hel del flek- ker, dels store og brede, dels smale og fine, og nogle smaa, sterkt udnyttede kjerner. Af resten maa en væsentlig del reg- nes som arbeidsaffald. Den hele samling bestaar af omtr. 200 stykker flint, som er opsamlet til forskjellige tider paa den bekjendte fundplads paa Christies Minde paa Kirkelandet ved Kristiansund,! (9611 fø. 9759, 9959). 59. Omtr. 600 stykker flint. Deriblandt er 5 skivespal- tere. Nogle af disse er dog mindre sikre, eller ialfald mindre vel formede, skjønt de alle har hel spalteflade paa den ene side og en tilhuggen tveregg paa den anden. Paa dem alle er eggen skjev i forhold til længdeaksen. — Et lidet stykke har form som en kjerneøkse med længdehugning paa den ene og tverhug- ning paa den anden side, 45 cm. lang. Desuden findes flere, tildels store skiver med gode egge. — Flere blokke eller kjer- ner, dels skiveblokke, dels flekkeblokke, den største 9 cm. lang. — Flere flekker, hvoraf adskillige har gode skjæreegge og ialfald nogle kan antages at være brugt som knive. Kun en enkelt kort flekke har en tilhuggen skraberegg i enden. — 8—9 smale pilespidser, hvoraf nogle maa betegnes som eneggede. En af dem har en fint og omhyggelig tilhuggen skafttunge. Dertil kommer en bladformet pilespids med bred, afrundet basis og endelig en tveregget. — Disse flinter er indsamlede paa en ny flintplads paa Kolvik paa Nordlandet i Bremsnes, nærmere bestemt paa pladsen Neset nær søndre Kolvik. Den ligger om- trent i samme høide over havet som den i 1910 fundne plads paa Kolvik eller omtr. 30 m. o. h.? og den er som sædvanlig noget beskyttet mod nord og nordvest ved knauser. Ogsaa her Eb ANS S OOo rd 10052 38 1 Sek VISS ONO s052: 36 K. RYGH. [1911 findes kul, »hvorpaa dog neppe kan lægges meget vægt, da der vist har været lyngbrand og tidligere skogbrand her paa øerne< (9618). 60. To flekkeskrabere af flint, 5 og 7 cm langejfbesse med smale, retoucherede skraberegge i den ene ende; begge har ogsaa i den ene sidekant gode skjæreegge, saa at de har været tjenlige som knive. — To flekkeknive, noget lilhugne i den bagre ende for skjeftning. En tredie flekke kunde opfattes som en sag, men den har tillige i den anden sidekant en ind- og udbuet skraberegg. Dertil kommer nogle flere flekker og brud- stykker af saadanne. — 2 stykker maa antagelig opfattes som skivespaltere. Begge har paa den ene side hel spalteflade og paa forsiden en tveregg, som dog paa den ene er noget afstødt, begge 5,5 cm. lange. — 2 flekkeblokke. Dertil kommer 25 stykker flint, som maa betragtes som affald. Opsamlet paa vest siden af Ekkilsøen udenfor Averøen i Bremsnes (9763 ff.). 61. Skivespalter af flint, 4,55 cm. lang, 4 em. bred ved eggen, af regulær form, afsmalnende ved tilhugning mod nakken. Tvereggens flade gaar op til midten af forsiden, eggen, som er lidt beskadiget, er noget skjev i forhold til længdeaksen. Af god hvid flint. — Flere gode, temmelig brede flekker af flint, for- detmeste med gode skjæreegge. Deraf kan 3 regnes som flekke- knive af ældre form, nogle andre som flekkeskrabere uden dog at have udpræget retouche. — 2 flekkebor, hvoraf navnlig det ene er omhyggelig tilhugget. — Nogle mindre skiveskra- bere. — 3 ikke ganske sikre pilespidser, hvoraf to har form som eneggede. — Hertil kommer over 30 stykker flint, hvoraf ialfald en væsentlig del maa regnes som affald. Dette er op- samlet paa et sted paa Futsæter i Bremsnæs, Nordmøre, vel 100 m. nordøst for den tidligere kjendte flintplads, se Thj. VSS. 1910, 10 s. 67, og omtr. 20 m. høiere end denne, altsaa omir. 50—60 m. o. h. Begge disse pladse maa skrive sig fra den ældre stenalder (9802 fF.). 62. Flere flekkeskrabere af flint: En med smal, udbuet egg i enden og en lidt indbuet skraberegg nedover den ene side- kant. En med fint retoucheret, indbuet egg for enden. 2 styk- ker med noget høi, tilhuggen egg, som paa den ene er noget udbuet, paa den anden omtrent lige. Alle disse skrabere er mere eller mindre tilhugne for skjeftning. Dertil kommer nogle styk- ker, som ikke har retoucheret, men kun tilspaltet egg, men som dog vist maa opfattes som skrabere, og som ogsaa er paatage- lig indrettede for skjeftning. — Nogle pilespidser, deraf en tver- egget og en enegget. — 30 andre stykker, væsentlig affald. Ind- samlet ved Bolgvaag ved Bolgen paa Frei i Bremsnes. OQgsaa dette fund er udentvil at henføre tll ældre stenalder (9808 f.). Nr. 5] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1911. DÅ 63. Flekkeskrabere, flekkesage og flekkeknive af flint. En flekke med skraa skraberegg i den ene ende; i endel af den ene sidekant har den en tilstødt egg, som snarest er bestemt til sagegg. En flekke med skraa, ind- og udbuet retou- cheret Skraberegg ned fra spidsen, indrettet for skjeftning ved indhak paa den ene side og ved affladning af ryggen. En flekke med ind- og udbuet retoucheret skraberegg fra spidsen et stykke nedover, indrettet for skjeftning ved tilhugning af kanterne og affladning af ryggen. En flekke med indbuet skraberegg i den ene ende og indrettet for skjeftning ved tilhugning af kanterne. En flekke med trekantet tversnit og afbrækket spids med retou- cheret skraberegg et stykke nedover den ene sidekant og en lig- nende, som maaske snarere er at anse for en sagegg, langs stør- stedelen af den anden. En flekke med skraa, ikke retoucheret, men kun tilhuggen egg i den ene ende. Alle disse 6 flekker er fra 45 til 65 em. lange. En kort flad flekke med ind- og ud- buet skraberegg i den bredere ende og bagtil indsmalnende og med indhak for skjeftning. Bagstykker af to afbrækkede flek- ker med indhugne hak i kanterne for skjeftning; kan ogsaa være af Sage eller knive. — En 8,55 cm. lang, bred flekke, tykkere i den ene ende, smal og tynd i den anden, har til den ene side en fin sagegg. — En flekke med hak i kanten for skjeftning, med god skjæreegg til den ene side og tyk ryg, udentvil en flekkekniv. Som saadan maa ogsaa en anden kortere flekke vist opfattes. Forøvrigt er der i fundet flere gode, mest smale flekker, tildels afbrækkede, som tildels kan have tjent som knive eller skrabere. — 5 flekkebor eller afbrækkede spidser af saa- danne, tildels meget fint tildannede. — En bladformet pilespids med skafttunge. En pilespids, som i den ydre halvdel er fint tilhuggen 1 begge kanter og ender i en meget skarp od, i den bagre ende afsmalnet som skafttunge. Hertil kommer nogle tvil- somme ispidser.. —— Flere kjerner os knuder af flint! To stykker har megen lighed med daarligt formede skivespaltere, men tør dog ikke med sikkerhed betegnes som saadanne. — Hertil kommer en hel del stykker af flint, hvoraf den større masse maa ansees som affald. Hele samlingen indeholder heni- mod 100 stykker, deriblandt et par stykker bergkrystal og et par stykker klar kvarts. Alt dette er indsamlet paa Rausand paa Averøen i Bremsnes. Flere af stykkerne navnlig blandt flekkeskraberne har en karakter, som gjør det berettiget at hen- føre ogsaa denne fundplads til den ældre stenalder.. Fra samme gaard indkom det foregaaende aar et mindre karakteristisk fund, se Thj. VSS. 1910, 10 s. 67 (9810 ff.). 64. En samling af henimod 20 stykker flint. Deriblandt er et par flekkeskrabere, den ene tyk med udbuet retoucheret egg i 38 K. RYGH. [1911 > den ene ende, kun 5 cm. lang. En kort, bred flekkekniv med lidt indbuet skarp egg. 2 pilespidser, den ene med spalteegg i den ene kant, medens den anden kant er fint tilhuggen i den øvre del mod spidsen. Den anden er enegget, men afbrækket. Et stykke ligner sterkt en skivespalter, 4 cm. lang, 3,5 cm. bred i eggen. Den er imidlertid sterkt afskuret i alle kanter, navnlig i eggen, saa at bestemmelsen ei er sikker. Et blok- formet stykke af god flint, 45 cm. langt, med en bred slag- flade i den ene ende og i den anden tilhug gget fra den ene side til en meget brat tveregg. En rundagtig skiv e, som kan være brugt som skraber. Et tvilsomt, stort stykke, nærmest en svær flekke med slagbule ved den ene ende, 11,5 em. langt. Paa den øvre og længere del, hvor det er 4—4,5 cm. bredt, er det til- hugget i kanterne, saa at det her tildels har brugbare skraber- egge. Nedentil udvides det sterkt i bredden og har for enden paa et stykke en god spalteregg. Det kunde ansees som en ufærdig økse (spalter. Opsamlet paa Hjelset paa nordkysten af Averøen i Bremsnes (9814). 65. En samling af omtr. 80 stk. flint, for størstedelen meget smaa affaldsstykker. Deriblandt er en lidt større flek ke af god flint, som kan være brugt baade som skraber og som kniv. Etlidet stykke kan regnes som en enegget pilespids med afrundet basis. Ettre- die som en liden spaa melk: aber. Opsamlet paa en plads ved veien mellem Hjelset og Storvandet i Bremsnes (9815). 66. Skivespalter af flint. Bagsiden, som har havt slag- bulen foroven, er noget afhugget i kanterne og ved nakken; forsiden har flere afspaltninger paatvers, tvereggen tilhuggen med flere slag. 6,5: cm. lang, 5,5: em. bred. Ligesom den ifjor ved samme sted fundne spalter (se Thj. VSS. 1910, 10, s. 66), har ogsaa denne slidemerker paa tvereggen. — Flekkekniv af ty- pisk form med tyk, tilhuggen, udbuet ryg og i den anden kant i den øvre del en indbuet skarp egg, 4,5 cm. lang. — En flekke- skraber med udbuet retoucheret egg fra spidsen lidt nedover den ene sidekant. — En liden flekkeskraber med retoucheret egg og bagtil tilhuggen for skjeftning; noget afskuret. — 2 smaa sterkt afskurede stykker med tilhugne skraberegge. Omtr. 150 stykker flint, mest smaat arbeidsaffald. Deriblandt dog ogsaa enkelte stykker, som nok kan have været redskaber. Opsamlet ved Storvandet paa Averøen i Bremsnes (9816 ff.). 6%. 17 stykker flint, hvoraf det meste er affald. En 7,5 cm. lang flekke er vel nærmest bestemt til kniv, mulig ogsaa til skraber. Et stykke maa ansees som et bor med afbrækket spids. En liden skiveskraber med høi, tilhuggen egg. Desuden er der nogle afbrækkede flekker. Opsamlet ved Breivik paa Nord- landet ved Kristiansund (9887). Nr. 5] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I l9I1. 39 68. To eneggede pilespidser af flint, tilhugne i hele den ene sidekant, men kun i den nedre del af den anden, hvorved der dannes en skafttunge. En kort, bred flekkeskraber med indbuet, retoucheret egg i den ene ende og langs den ene side- kant en ligeledes retoucheret, dels indbuet dels udbuet egg. En 4 cm. lang, smal flekke med et hak bagtil for skjeftning er en sag med en fint tandet egg. Et kort brudstk. af en anden flekke maa ogsaa være af en sag. En flekkekniv, 3,5: cm. lang, med til- huggen ryg og god egg. En anden flekkekniv, begge indret- tede for skjeftning. [ den øvrige del af fundet, omtr. 130 stykker, er der nogle gode, mindre blokke og enkelte stykker, som mulig er at opfatte som redskaber, saaledes et noget tvil- som, meget smekkert flekkebor. Nogle smaa stykker er maa- ske skives kremen men har ikke retouehe. — Et par stykker har flader som tyder paa, at de er afsprængte af eggpartiet af en sleben flintøkse. Dette synes jo ikke at passe sammen med fundet forøvrigt, som ved flere former tyder paa, at det skri- ver sig fra den ældre stenalder. Det kan dog ikke være noget paafaldende i, at en flintplads fra en ældre tid kan have været brugt og modtaget tilvækst af materiale i en senere periode af stenalderen. Fundet er opsamlet paa et sted ved Omsund paa Nordlandet ved Kristiansund paa østsiden af veien (9888 ff.). 69. Skivespaltermeisel af flint, 47 cm. lang, regelmæs- sig spalterform med tilspidsning mod nakken. T'vereg ggen kun 0,8 em. bred, men har vel oprindelig været bredere, idet stykket til den ene side synes afkløvet efter en naturlig brist. — En- egget pilespids af smuk hvidgraa flint, den ene kant tilhug- gen 1 sin hele længde, den anden kun i den bagre halvdel. En anden af en art kvartsit er noget forskjellig fra den almindelige nordmørske form og nærmer sig mere til den jæderske type. 2 flekkepile, den ene af sort flint, med tilhugning for skjeftning. 2 bladformede pilespidser uden indsmalning bagtil — 3 flekkeskrabere med skraa, retoucheret egg ved den ene ende, 2,5—4 em. lange. Paa den ene er skraaeggen lidt indbuet. En tyk flekkeskraber med udbuet retoucheret egg fra spidsen et stykke nedover den ene sidekant. Dertil 5 amedre flekkeskra bere, den ene afbrækket. — Flekkekniv, 35 em. lang med til- huggen, tyk, mod odden indbuet ryg. 2? andre, noget længere flekker med indhak nær buleenden for skjeftning og med gode skjæreegge maa ogsaa være bestemte til knive. Hertil kommer et bagstykke af en flekke med tilhugning for skjeftning, som maa være en del af en kniv (sag) eller skraber. Nogle flere flekker kan ogsaa have været brugt som skrabere eller som knive. — En rundagtig spaan eller skive har til den ene side en skarpt fremspringende borspids, men har tillige paa en anden 40 . K. RYGH. å [1911 side en udbuet retoucheret egg, som snarest har tjent som sag. En anden spaan har en udbuet, sterkt landet sagegg. — 5 flekke- bor, hvoraf navnlig det ene har en veldannet spids. — Hertil kommer omtr. 500 stykker flint, hvoriblandt der er adskillige gode flekkler og flere mere eller mindre udnyttede blokke. Den aldeles overveiende del maa dog regnes som affald. — Omtr. halvhundrede stykker af en lvysgraa kvartsit, alle af mere eller mindre udpræget flekkeform, mange øiensynlig afbrækkede. Flekkerne har de samme former og er afspaltede paa samme maade som lig- nende af flint. Deriblandt er to pilespidser, hvor- af den ene nærmer sig tl de eneggede, men for- skjellig ved, at den tilhugne ryg er mere lige, og at den har en mere udpræget skafttunge, 5,5 em. lang, den anden er tveegget med rygning efter midten af den ene side (altsaa med trekantet tversnit) og med indsmalning og et indhak ved den bagre ende, afb. Fig. 15. 111. som fig. 15. Odden er nu afbrukket, oprindelig har den været omtr. 45 cm. lang. — Flere af stykkerne kan betrag- tes som flekkeskrabere, enkelte viser etslags retouche I eggene. Et kan regnes som et flekkebor. Nogle har vel været brugt som knive. — Et snes mindre stykker bergkrystal, hvoraf enkelte umiskjendelig er bearbeidet til brug. Saaledes maa ial- fald ét ansees som en flekkepilespids med indbugtning af kanterne for skjeftningen. Nogle andre mulig som skrabere. OS9IF Detie store fund er opsamlet paa en anden plads ved Omsund, paa Nord- landet, Bremsnes, paa vestsiden af veien. Det er det eneste af de hidtil kjendte fund paa flintpladse fra kyst strækningen Romsdalen Fosen, hvori kvartsit i nogen større udstrækning findes brugt som materiale ved siden af flint, medens dette ofte er tilfælde paa stenalderspladse i strøget omkring Bergen. Efter velvillig meddelelse af hr. dr. H. Schetelig er den her brugite kvartsit dog ikke af ganske samme art som den bergenske. 70. Lidtover 40 stykker flint, hvor- af enkelte sikkert tildannede redskaber: En kort flekke med svagt indbuet skraberegg i den ene ende. En anden flekke, som kan have været brugt baade som skra- ber og som kniv. 2? flekker med gode knivegge, hvoraf den een UG, Ailo Ni 5] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1911. u ene med den (verre ende ogsaa kan være brugt som skraber. Et lidet flekkebor med tilhuggen spids. En liden skiveskra- ber med ind- og udbuet egg. Dette er opsamlet paa et sted 3—400 skridt vestenfor Bremsnes kirke (9899). uASkivespalter af flint, 5 cm. lang med en 3,7 cm. bred egg. Tvereggfladen paa forsiden naar op til stykkets midte. Afb. som fig. 16. Et andet stykke maa udentvil ogsaa ansees som en skivespalter, skjønt eggen, som forøvrigt er god, er lidt ind- og udbuet, 45 cm. lang med 5 em. bred egg. Den ene smalside bred, den anden tynd; ogsaa aftyndet mod nak- ken til en smal tveregg. — 5 større gode flekker, den største 10,5 em. lang, hvoraf de fire sikkert har været brugt som knive, hvortil de er meget egnede, medens den femte, som har en fint Fig. 17a. 11. Fig. 17 b. tandet kant, har været en sag. Nogle af dem er tilhugne for skjeftning. Dertil kommer en liden flekkekniv, ogsaa med indsmalning for skjeftning. — En liden flekkeskraber med udbuet egg, og en anden flekke, som ogsaa maa være en skra- ber. — Et ganske lidet flekkebor og to tykke bor. — En bladformet pilespids med tange. — 3 blokke og knuder samt endel affaldsstykker. Dette er opsamlet paa samme sted under Bremsneshatten i Bremsnes ved veien nedenfor Val- seshulen som nr. XVIII å i fortegnelsen i VSS. 1910, 10, s—6%;- v e re NTG ur* 42 K. RYGH. [1911 omtr. 35 m. 0. h. Ogsaa det forrige fund indeholdt en skive- spalter (9900 ff.). 72. Økse af flint. Bagsiden er hovedsagelig en hel spalte- flade, dog noget afhugget. Forsiden tilhugget ved smale afspalt- ninger dels paatvers, dels paalangs. 7 cm. lang, omtr. 4 cm. bred ved den buede egg) Atb/somkussange og b. Et stykke af sort flint, som paa forsiden har kalkskorpe undtagen en kort afspaltning til tveregg, kunde ogsaa opfattes som en liden økse. — Pile- spidser af flint, hvoraf 11 maa betegnes som en- eggede. Disse er af den almindelige form, i den nedre del tilhugne i begge kanter, saa at der dan- nes en mere eller mindre udpræget skafttunge, men i den øvre del kun i den ene kant, medens den anden Fig. 18. 1/1. har en skarp spalteegg, fra 2,5 til 3,7 cm. lange. Der- næst er der 2 spidser, som er tilhugne i sin hele længde i begge kanter, den ene afb. her som fig. 18. Endelig to, forøvrigt en- eggede, men med kun ensidig indsmaling for tange. Desuden en (og mulig nogle flere) bladformet spids uden tilhuggen tange. De er af forskjellige sorter flint, sort, mørk- og lysgraa, brungraa; flere er særde- les velformede stykker. — Af flekkeskrabere er der i fundet flere med retoucherede egge i den ene ende, dels lige, dels skraa, undertiden ind- buede eller udbuede. En bagtil afbrækket har udbuet retoucheret egg i enden og ogsaa nedover begge sidekanter. En anden skraa retoucheret egg, som fortsættes nedover sidekanterne, tildels med korte indbuninger. En har en indbuet egg i enden og flere fint hugne indbuninger i den ene sidekant. Desuden er der flere flekker med tilhuggen, men ikke retoucheret egg I enden, som ogsaa maa regnes som flekkeskrabere. — 5 smaa skiveskrabere. — Mindst S flekkeknive med mere eller mindre tilhuggen ryg og ind- smalnende eller ialfald affladede bagtil for skjeft- ningens skyld. En af dem afb. som fig. 19. Dertil kommer ce. 10 flekker uden tilhugning i den ene kant, men med udpræget skjæreegg og noget tildannede for skjeftning. Flere af dem kan ogsaa. have gjort tjeneste som skrabere. Desuden er der blandt de usædvanlig mange gode flekker i samlingen en hel del med gode skjæreegge, som ogsaa kan have været anvendte som knive. — 6 flekker maa regnes som sage, deraf den ene med sagegg i begge sidekanter. — Et eiendommeligt dolkfor- Fig. 19: 1: 2v Nr] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1911. 4 met stykke af sort, gjennemskinnende flint. Det er en lre- sidet flekke, 9 cm. lang, hvis tversnit danner et ligebenet tri- angel, i den største del ikke over 1,2 cm. i tverm., men nedentil dog lidt bredere, og her er den ene kant noget affladet, uden- tvil for skjeftningens skyld. Forøvrigt sees kun lidt retouche paa den ene side nærmest den meget skarpe od; ellers har det kun rene spalteflader med skarpe kanter. Se fig. 20. — 5 smaa flekkebor, det længste 5,s em. langt. Et,,tyndt bor” med sterkt fremspringende trekantet spids. 2 tykke bor, det længste 5,5 cm. langt. — En samling blokke og mindre knuder af flint, mindst 10. Deriblandt er et par gode flekkeblokke, 6—7 cm. lange, som ikke er sterkt udny tiede. — Hertil kommer over 600 andre stykker flint. Deriblandt er en ualmindelig stor mængde gode flekker, tildels store og brede. Deer fordetmeste god flint af forskjellige farver og mindre af den opake graa. Navnlig gjælder dette de sikre tildannede redsk aber. Et mindre procent- tal end almindelig bestaar af smaat arbeidsaffald. Det er opsamlet ca. 100 m. nordøst for et opkom- me i sydvest for Bremsneshatten i Bremsnes bag en opstikkende bergknaus. Høiden over havet mindst 50 m. (9904 ff.). 43. En skivespalter af flint med en bred, lemmelig brat tveregg, som mulig er opskjerpet, 5 em. lang og ligesaa bred ved eggen. 2? andre styk- ker synes ogsaa at maatte opfattes som mindre godt formede skivespaltere. Et fjerde stykke, som paa forsiden for en stor del har kalkskorpe, kunde an- sees som en skivespaltermeisel, 55 cm. lang. — 6—7 flekkeskrabere. Deraf en med dels indbuet, dels udbuet egg i enden, en anden, kort og bred, med indbuet egg i enden. En fortil afbrækket har korte indbuede skraberegge 1 den ene sidekant og nær bagenden indhak for skjeftning. Et par som vist ogsaa er afbrækkede, har retoucheret skr: beregg i sidekanterne. En ty k og svær flekkeskr: ber har retoucheret egg i den ene ende og i Gr Fig. 20. "11. sidekanter. — Skiveskrabere: 6 sikket med re- toucheret skraberegg til den ene side, dels lige, dels udbuet, dels indbuet, paa en enkelt ind- og udbuet, de fleste noget tilhug- ne for skjeftning eller for at falde bedre i haanden uden dog at have skaft eller skafttunge. Et eiendommelig formet stykke har en smal udbuet skraberegg, som fortsættes med indbuede egge nedover til begge sider. — Nogle flekkeknive: 9? omtr. 6 em. lange, tilspidsede ved tilhugning paa rygsiden. En omtr. 44 K. RYGH. MEN See 7 em. lang, ligeledes indsmalnende mod spidsen og ogsaa noget nedentil. Dertil kommer et par andre flekker, som ogsaa maa ansees som knive. — En flekkesag, noget tilhuggen for skjeft- ning. Et stykke af en bred flekke med en sterkt sagtandet kant. Flere flekkebor, det længste 7 em. langt. 2 noget kortere og temmelig tykke. Et lidet bor, kun 2,5 cm. langt og 2 cm: bredt bagtil, er omhyggelig tilhugget i alle kanter, ogsaa 1 basis, enten for skjeftnings skyld eller for at kunne holdes bedre mel- Jem fingrene: Et lidet styndt bor”. En ganskeflidermmoser krum borspids af sort flint. Dertil et noget tvilsomt langt og smeltusbykke FA: pilespidser er der en over Sjemflane: smal flekkespids, lidt tilhuggen i kanterne op til odden og med indhak i begge kanter, som maa være beregnet paa at støtte skjeftningen; men det er paafaldende, at disse er anbragt lidt ovenfor midten. Et stykke kunde være en enegget pilespids, men af en lidt usædvanlig form. En lang tveregget spids. — Flere, tildels temmelig store blokke, den længste 8 em. lang. — Dertil kommer en mængde, som maa regnes til affald. Den hele samling indeholder omtr. 200 stykker. Opsamlet ved selve det under foreg. nr. omtalte opkomme paa sydvestsiden af Brems- neshatten i Bremsnes (9913 ff.). 74. Økse af god sortgraa flint. Den ene side hvælvet med afspaltninger paalangs efter midten og paatvers ved kanterne, den anden side hovedsagelig en eneste spalteflade, 6 cm. lang; oventil tyk. — En liden blok af god sortgraa flint med parallele afspaltninger paalangs paa den ene side, medens den anden har en tilhuggen tveregg, 3,5 em. lang med 3 cm. bred egg, oventil tyk. Maa udentvil opfattes som en økse. — En meget tynd skiv espalter, paa den ene side hel spalteflade med slagbule ved den ene sidekant, paa den anden side en tv eregg, men for- øvrigt kalkskorpe, indsmalnende mod nakken, nær 5 cm. lang, 2,5 cm. bred ved eggen, ikke over 0,9 cm. tyk! SJ Pidekige knive, tilspidsede mod odden ved afhugning paa rygsiden, til- dels aftyndede i den nedre ende for skjeftning Der er desuden flere flekker med gode skjæreegge, som kan være brugt som knive. — En liden flekkeskraber med retouchereffudbuet skraa skraberegg og en anden med let tilhuggen lige egg for enden. Nogle brudstkr. af flekker er formodentlig bagstykker af skrabere. — 3 flekkebor, 25 til 5 cm. lange, med tilhugne spidser) — En enegget pilespids 2 cm! langs medfneksnlg huggen rygkant og paa den anden kant tilhuggen i den nedre del. En anden kunde ogsaa betegnes som enegget, men er af en anden form, meget bred paa midten. En tv eregget pile spids, dog ikke flekkespalter. % lancetformede pilespidser, bagtil indsmalnende for skjeftning, 4 og 2,7 em. lange. — Omtr. Nr. 5| OLDSAGSAMLINGENS TILVÆRKST I 1911. 45 130 stykker flint, hvoraf ialfald den overveiende del maa be- tragtes som affald. Fremhæves maa bl. a. en smuk liden flekke- blok af god flint. Disse stykker er opsamlede ved Ødegaar- den paa Nordlandet, Bremsnes sogn, ved Kristiansund, hvorfra der fossaann 1910 imdkom samlinger, se Thy, VSS (1910, 109. 51 (9608. 9919 fF). W. Skivespalter af flint, 8 cm. lang, 5 cm. bred ved eggen, udspaltet af en yderflade af en blok med kalkskorpe paa hele forsiden undtagen den med ét slag tilhugne eggflade. Lidt uregelmæssige omrids, men dog indsmalnende mod nakken; tyk til den ene kant, ganske tynd til den anden, god tveregg. En liden spalter, som har slagbulen ved nakken, men har god udbuet tveregg, 3,5 cm. lang, 3 cm. bred ved eggen. 2 tvilsom- me skivespaltere. En liden tverøkse, paa den ene side hvæl- vet, med smale afspaltninger efter længden, paa den anden en afspaltet eggflade og forøvrigt kalkskorpe, kun 4 cm. lang og ligesaa bred ved eggen. — Af de mange flekker i fundet kan Søresnesitor flekkeknive, 45—95 cm. lange, de fleste med indsmalning mod spidsen paa rygsiden og tildels med affladning bagtil for skjeftning. —Af flekkeskrabere er der en med ud- buet egg og indhak i kanten for skjeftning, 5 cm. lang. En anden med skraa egg og aftyndning bagtil, 6 em. lang. En tredie, meget smal med lige egg, 5 em. lang, og en fjerde med temmelig daarlig, maaske beskadiget egg, med god tilhugning for skjeftning.. Paa ingen af disse viser eggen retouche. — Nogle skiveskrabere, hvoraf dog ingen har retoucheret egg, og som maaske kan være noget tvilsomme. — En tveregget pilespids, dog ikke af flekkespalterform, 3 em. lang med cm. bred egg. om anden usikker, men synes dog tilhuggen i kanterne for skjeftning. En pilespids med egg til den ene, tyk til den anden side. 2 bladformede spidser. — Som bor kan 6 stykker opføres, de fleste flekkebor, et enkelt dannet af en spaan med skjevt fremspringende spids. — Dertil kommer c. 350 stykker flint, hovedsagelig affald. Det er dog for en stor del større stykker end almindelig, deriblandt endel blokke og større skiver. Dette fund er opsamlet paa Løkmyren paa Averøen, oprindelig en part af Bremsnes gaard, ikke at forveksle med Løkkemyren paa Nordlandet, DO. der tidligere haves et flint- kandfyise Nn: VSS 1910, 10864 (09238 fl.) "6. Skiveskraber af flint, Me tyk, med noget grovt tilhugget egg, lidt indsmalnende bagtil. F. paa en bergknaus mellem Røseren og Voldvandet paa Nordlandet ved Kristian- sund (9929). 74. 45 stykker flint og nogle smaa stykker bergkrystal. Blandt flinterne er 2 flekkeknive, den ene 4,5 cm. lang, bred 46 KN SR EG ARNGEG K ; 1911 og kanthugget bagtil, let tilhuggen mod odden paa rygsiden, den anden 5 cm. lang, paa samme maade tilhuggen mod odden og indsmalnende bagtil med indhak i kanten for skjeftning, lidt md og udbuet ess! — 92 pilespidser. — Et bor PPreisøkge noget klumpet stykke, som dog falder godt i haanden, er ved nogen tilhugning formet til en spids til den ene ende og kan være anvendt som redskab til stød eller hugning. F. paa en ny plads paa nordre Kolvik paa Nordlandet i Bremsnes. Jfr. ovf. nr. 59 (9961). Alle disse fund fra flintpladse (nr. 56—77) i ytre Nordmøre er indsamlede af hr. adjunkt A. Nummedal under reiser, som han foretog med et stipendium af selskabet. Tildels er det nye indsamlinger fra pladse, som han tidligere havde opdaget, og hvorfra der indkom fund i 1910, som er beskrevne i Thj. VSS. 1910 nr. 10 s. 86 ff. Dette er tilfælde med nr. 56—58, 63, 66, 71, 74 og 76. De øvrige 14 pladse er nye. Af disse er 6 pladse aldeles sikkert at henføre til ældre stenalder og 5 med over- veiende sandsynlighed. De øvrige giver ikke sikre holdepunk- ter for tidsbestemmelse. Ialt kjendes nu fra Nordmøre omtr. 60 flintpladse, naar man ikke regner med saadanne findesteder, hvor der kun er opsamlet et enkelt eller et par stykker, om det end er sandsynligt, at disse ved nærmere undersøgelse ogsaa vil vise sig at repræsentere rigere pladse. 78. Smykkering af graa ski- fer, afb. fig 210 Denferfilndfes jevntyk, ikke ganske rund, men svagt oval, omtr. 4 cm. i ydre, 25 cm. i indre tverm. og 0,5 em. tyk. Dens ydre rand er takket som et tandhjul. Om saadanne ringe og deres udbredelse kan navnlig hen- vises til Ailio, Steinzeitl. Wohnplatz- funde I s. 7 11; jår ossaa PANNE Brøgger, Arktisk Stenalder s. 224. Smykkeringe fra stenalderen er kjendte fra fund rundt omkring i Europa. Men medens de i mellem- europæiske og sydligere skandina- viske fund er af ben eller underti- den af rav, er materialet i Finland og Rusland regelmæssig ski- fer. Af de talrige finske er saaledes kun én af rav, resten af skifer. Ogsaa flere af de finske ringe har indhak i den ydre rand, men de er grundere end paa vor, tildels kun bestaaende af tverstreger!. Fra Norge er saadanne smykkeringe saavidt Nr. bi OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1911. AT. vides før ikke kjendte. Dette fund er et nyt bevis paa forbin- delser i oldtiden mellem det nordlige Norge og den finsk-russiske kulturkreds. Denne ring er funden paa østre Todnes i Spar- buen ved Beitstadfjorden paa et jordstykke paa østsiden af neset ikke langt fra sjøen. Den fandtes under pløining, idet den kom tilsyne i plogfuren (9821). 79. Et redskab af sortgraa skifer, som vel rettest maa opfattes som en kort tveegget kniv af usædvanlig form, afb. hermssomis22: I Det er omtr. 85 cm: langt, hvoraf nær 5 cm. falder paa skaf- tet, bladets største bredde 3,5 cm. Det er fladt efter midten med en egg til begge sider, som kun strækker sig til det punkt, hvor bladet gaar over i skaftet. — En- egget kniv af sortgraa skifer, nu ufuld- stændig, idet skaftstykket og lidt af od- den mangler, afb. her som fig. 25. Bla- dets længde er ved ryggen 11,5 em., stør- ste bredde bagtil over bladets hæl 5 cm. Derfra gaar eggen i en jevn buet linje op mod odden, medens ryggen er om- trent retlinjet. Det merkeligste ved styk- ket er, at det er orneret med zikzaklin- jer, påa den ene side med en enkelt, 5 em. lang langs ryggen, paa den anden med 4 parallele, hvoraf nogle har været fortsat over den manglende del, og des- uden nederst med en kort linje paa to vinkler, som staar paa Sskraa. Begge disse stykker er fundne, til noget for- skjellige tider, men ikke langt fra hin- Fig. anden under jordarbeide i en ager, omtr. 300 m. fra sjøen, paa Ervik i Bjugn. Paa et fraskilt brug af denne gaard, Bakken, nogie hundrede m. herfra, er tidligere fundet en stor skiferspids, se Ab. 1891, 109. Indsendt ved hr. lensmand Romstad (9773. 9857). 80. Tverøkse af sten af typen R. 15, men med mere hvælvet eggslibning og med noget skjev egg, 13 cm. lang, 5,7 cm. bred ved eggen og 4 cm. ved nakken, jevnt vel 2 cm. tyk. F. paa Aas i Vestnes tilligemed en »lignende<, som er forkommet, for nær 40 aar siden. De fandtes efter finderens meddelelse under brydning Go Ute I Jfr. navnlig Ailio, anf. verk t. 7 fig. 26, Aspelin, Antiquités du Nord Finno-Ougrien fig. 84, Hackman-Heikel, Phot. Taf. t. 28 fig. 27. 48 | K. RYGH. |akG40il af nvland liggende jevnsides i et rum, som var omsat med 6 heller, hvoraf ingen var større, end at han med lethed fjernede dem med grævet. Rummet var antagelig 30 cm. i lvyerm.; den ene helle dannede tag over det, og over den var kun aræstorven. Det maa vel betragtes som et votivfund (9774). SI. Søkk af grøtsten af en klumpet pæreform med hul i den smale ende. Den øvre kant af huliet viser en sterk slid- ningsfure efter et snøre eller en traad. Det er vel snarere at opfatte som et fiskesøkk end som en vævsten. F. paa Stokke- land i Vestnes, omtr. 30 cm. dybt i jorden og 100 m. fra sjøen. Nr. 80 og 81 er gave fra br. lærer K. Grønseth (9775). 82. Vævskyttelformet sten af kvartsit af den korte og brede form, med en smal, men dyb omgaaende fure og med dyb, lidt skraa slidningsfure paa den noget hvælvede overside, svagere slidningsmerker paa den flade underside. Den øvre halvdel 8,5 cm. lang og 5 cm. bred, den nedre lidt kortere og smalere NF. paa Indre Harø i Frænen i en »stenrøs< omtr. 1 alen under overfladen (9777). S3. Hammer af sten af typen R. 46, noget oval og lidt fladtrykt. Det er vel en rullesten, men den maa være yder- ligere formet ved prikhugning og nogen afslibning og er me- get godt arbeidet. Den er 8x6,5 cm. i tverm. og 5 cm. tyk gjennem hullet. Dette er lige meget boret fra begge sider og er 3 em. i tverm. ved aabningerne og 1,3 em. i midten. Den har ikke slidningsmerker efter brug. F. under grøftegravning paa pladsen Melkestad under Anderskog paa Hitteren. Ind- bragt ved hr. adjunkt Nummedal (9789). S4. Fund i en kvindegrav fra folkevandringstiden paa Hol i Inderøen. a. Stor spænde af sølv, afb. fig. 24. Den eér lidt utuld stændig ved den nederste spids og blev ved optagelsen brækket Nr. 5] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1911. 49 skraas over nederstykket, men har kunnet limes sammen. Den viser i sin ornamentik adskillige forskjelligheder fra andre ellers ene ee 2 beslægtede spænder. Eiendommelig er saaledes borden af dyr med bagudvendte hoveder langs overstykkets rand. To lignende, 4 5 50 en PEN [1911 men dog noget forskjellige dyrefigurer sees paa en spænde fra Nordrum i Hedrum (Ab. 1900 s. 298, Salin, Thierornamentik s. 236), paa den anbragte nederst paa overstykket paa hver sin side af bøilen. Ogsaa formen af de fremstaaende dyrehoveder ved randen nedenfor bøilen er usædvanlig. Medens ellers over- kjæven pleier at være forlænget nedover, har dyret her mere sammensluttet mund, medens etslags horn (elier et øre?) er for- længet nedover langs nederstykkets rand. Usædvanlige er ogsaa de tre indgravede dyrefigurer paa hver side af nederstykket ved siden af reliefornamentiken forøvrigt; ogsaa i denne henseende er der dog noget tilsvarende i spænden fra Nordrum. At merke er ogsaa det ophøiede mæanderlignende ornament langs midten af bøilen. Spænden har været helt forgyldt undtagen de ophøiede partier efter midten af bøilen, hvor der er indlægning med niello. Der mangler øiensynlig noget nedentil. Udentvil har det lille runde hoved af sølv, indlagt med niello, som er gjengivet 1 fig. 25, været anbragt her, jfr. det lignende hoved paa den omtalte spænde fra Nordrum (jfr. ogsaa det lignende hoved paa spænden fra Tveitene i Brunlanes, Ab. 1882 s' 1783 os fig MO Mulfspæn den hører vist ogsaa det smale baand af sølv, bøiet Fig. 25. "1. to gange i ret vinkel, hvori paa to sider er indføiet knopper af sølv, hvoraf nu 2 mangler, se fig. 26. Det kan sluttes, at der nu mangler lidt over halvparten af dette stykke, og det har da passet som ramme om spændens overstykke, og saaledes - har det udentvil været anbragt. Rigtignok er overstykkets tynde plade ikke skikket til nogen befæstelse af det. Men der har maa- ske, ligesom O. Rygh har formodet ved den lignende spænde fra Eidsten i Brunlanes (AD. 1898 s. 90), været paaloddet en forsterkning af kanterne paa overstykkets bagside, hvor- til denne strimmel med knopper har været fæstet. Hverken naal eller naalefester findes nu; men der er paa bagsiden merker efter de sidste. I de yderste udspring paa siderne af nederstykket har der været boret hul, og i det ene sidder endnu en kort nagl af Fig. 26. 11. bronce med hoveder til begge sider; denne og en tilsvarende i det andet hul kan efter irmerker paa stykkets bagside skjønnes at have holdt et tverbaand af bronce, som har staaet i forbindelse med et nedover gaaende baand, hvorpaa naalebøilen har været anbragt. Denne indretning maa dog være senere anbragt til erstatning for en oprindelig naalebøile (9822). b. Tyk, støbt spænde af sølv, som kunde kaldes ligearmet, Nr. 5] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1911. bål skjønt stykket nedenfor bøilen baade er længere end det øvre og noget forskjelligt i ornamenterne. Afb. fig. 27a. og b. Begge ender afsluttes med et dyrehoved. Partierne mellem disse og bøilen er fyldt med dyreformer i relief, mindst to dyr i hvert felt. Bøilen har en bred ribbe efter midten med det samme mæanderlignende motiv som paa den ovf. beskrevne spænde, indlagt med niello, og to smale til siderne. De fordybede par- Fig. 97 a. 1. Fig. 27 b. th. tier er over det hele forgyldte, de ophøiede fordetmeste indlagte med niello, saaledes ogsaa panden og snuden paa de to dyre- hoveder. Forøvrigt er hele overfladen dækket af rig forsiring af dobbelte buer i rækker, streger og prikker. Paa bagsiden er charnier og naalebøile nær bøilen, vistnok støbt sammen med selve spænden. Naalen af sølv har ved roden 4 vindinger med sene paa den indre side. Dette pragtstykke er 11 em. langt, 'af tykt gods, vægtigt 59 gr. (9823). K. RYGH. [1911 71 N c. Korsformet spænde af bronce, afb. fig. 28 a- 08 b. Den hører til de ældre former med runde knopper paa hver side af overstykket, som ikke er støbte sammen med spænden, men fæstede paa en ten af jern. Jevnbred bøile af samme bredde som overstykket, kort og høi. Nederstykket dannes af et langt, smalt dyrehoved med sterkt ophøiede næsebor. Den ene side- knop er løsnet, men tilstede. Naalen, som har været af jern, mangler. Spænden er 8,5 em. lang, bredden af bøilen og over- stykket 1,5 cm. (9824). Fig28a11 Fig. 28 b. Il. d. 2 smaa spænder af bronce, som har været omtrent ensformede. Den bedst bevarede afb. som fig. 29 a. og b. Af den ene er kun bevaret nederstykket med en liden stump af bøilen, af den anden mangler kun spidsen af overstykket; den er vistnok brækket i bøilen, men har der kunnet sættes sammen. Nederstykket dannes paa begge med uvæsentlig forskjel af en bue, som ender nedad i lo sammensluttende dyrehoveder. Ad- skilt derfra ved en indknibning og en ophøiet ring dannes af- slutningen af et tredie dyrehoved. Overstykket dannes ogsaa af to dyrehoveder. Om der hertil har sluttet sig et dyrehoved for enden, er meget tvilsomt. Bøilen har en dyb fure langs hver U Nr. 5! OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1911. DE kant med en fin linje indenfor. Naalen sees at have været af jern med et enkelt charnier (9825). e. Ringformet remspænde af bron- ce, afb. fig. 30. Den bestaar af en paa oversiden lavt hvælvet, paa undersiden flad ring, 0,5 em. bred. Ringens indre tverm. er 25—2,9 cm. Oventil har den en ind- knibning, hvorom naalen, som her er ud- plattet og orneret med to fordybede furer, er ombøiet. Til ringen slutter sig udven- dig 5 fireføddede dyr, som er støbt sam- men med den. Benene saavelsom snude og hale støder til ringens rand. De maa øiensynlig opfattes som heste, hvis manke er betegnet ved fine streger; langs ryggen er indstemplet dobbeltbuer, vendende opad; det meste af disse er dog nu afslidt. Mel- lem de nederste heste springer der frem en smal plade, som paa midten har et men- neskeligt ansigt i relief, udstyret med over- skjæg. Under dette er der 3 nagler af bronee, Fig. 29 a. 1. Fig 29 b. 1). som har tjent til befæstning af en rem, som knap har været 0,2 em. tyk (9826). f. To S-formede smykker af sølv, begge afbrækkede, men det ene fuldstændigt, saa at det har kunnet limes sammen, det andet noget mangelfuldt. Det første gjengivet som fig. 31. Midtpartiet bestaar af et paa midten 1,35 cm. bredt baand med 3 dybe furer efter længden. Mellem dem er der to skarpe rygge, som mod enderne forener sig, medens kanterne dannes af flade baand med rudet indlægning af niello. Disse baand forener sig til hætteformede buer over de dyrehoveder, som danner styk- kernes endepartier. Dyrehovederne har spidst ovale øine, ga- bende mund med langt fremspringende overkjæve og sterkt til bagerullet underkjæve, tænderne betegnede ved tætte tverstreger. Forøvrigt er hovederne orneret med rader af dobbelte buer. Bagsiden viser nu intet sikkert merke af, hvorledes stykkerne har været fæstet; men nogle flekker af bronceir kan mulig være levning efter naalefester. Partiet indenfor de niellerede rammer saavelsom dyrehovederne er sterkt forgyldt. Stykkernes længde er 5,8 cm., største bredde 3 cm. (9827). g. Et enkelt led af et smykke som R. 281. Det er et stykke af tyndt sølv af form som et dobbelt bæger eller en over mid- ten indkneben cylinder (se R. 281 €). De tilhørende laag paa enderne mangler. Ornamenterne har hovedsagelig eller udeluk- kende bestaaet i tætstillede dobbelte cirkler. Det er nu meget 54 K. RYGH. |1911 medtaget af oxydation og noget mangelfuldt ved kanterne (9828). h. Del af en hægte af sølv som R. 271. Det bevarede er kun en enkelt spiralplade, endel mindre og af smekrere traad end typeekspl. (9829). i. Brudst. af et beslag af sølvblik, 1,1 cm. bredt, nu knap 3 cm. langt, men med brud i den ene ende. Det er kunformne ret med 3 pressede furer efter midten. Det har formodentlig havt hel forgyldning, som kun har holdt sig i fordybningerne. Ingen naglehul (9830. RET Fc30N Fiesole k. Brudstk. af et brakteatformet rundt smykke af tyndt sølv, forgyldt paa oversiden. Ornamenterne kan sees af afb. fig. 32. Om der i midten har været en ophøiet bule som paa R. 310, lader sig ikke afgjøre. Efter den bevarede del af yderkanten maa det have været 3—4 cm. i tverm. Kun !/2 mm. å tykt (9831) Fig. 32. 71. I. 2 perler af glas med forgyldning under den ydre skal, den ene fladtrykt rund, 1X1,5 em. i tverm., den an- den aflang (9832). m. En nøglehank, ufuldstændig bevaret. Næsten helt bevaret er deraf en nøgel af bronce, i hovedformen lig R. 163. Løkken oventil, hvormed den bøies om ringen, er dog her gan- Nr. 5] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I IHLE JE j ske kort og enkel. Denne ring, som ogsaa er af bronce, er glat og rund, 1,8 em. i ydre tverm. I denne ring hænger ogsaa en ring af jern af omtr. samme størrelse, og om denne griber en løkke af en firkantet ten af jern, hvoraf nu 8 cm. er bev a- ret, og som tydelig er afbrækket i vinkelen af en bøining. Dette har udentvil været en nøgel af jern. I den store broncering hænger ligeledes en liden ring af bronce, kun 1 cm. i tverm., nu indrustei i jernet og ikke helt bevaret. I den har formo- dentlig hængt en anden nøgel eller et andet redskab af bronece. Den først omtalte broncenøgel er paa den ene side orneret, øverst med et indhak i hver kant og derunder to tverfurer. Derefter paa et længere stykke med en række buer med indadvendte aabninger langs hver kant. Længere nede er der et parti, begrænset foroven og forneden af to furer og afdelt i midten af en enkelt fure; i hvert af mellemrummene er der to smaa cirk- ler i midten og et hak i hver kant. Nedenfor synes der igjen at have været buer langs kanterne; men de er her utydelige paa grund af oxydation. Denne nøgel er heller ikke helt bevaret, idet den er afbrækket i den nederste vinkel. Den er nu omtr. 13 em. lang, 0,56 em. bred og 0,3 em. tyk (9833). meekester af et! kniv skaft, nemlig tangen og dele af træ- skaftet. Af det sidste er kun lidet bevaret i den ydre del, me- dens det er nogenlunde fuldstændigt i den indre og her omslut- tet af en holk af sølv. 'Tversnittet er her smalt ovalt, omtr. 2x1,2 em., mere tilspidset til den ene kant. Tangen er antage- lig tilstede i sin hele længde (nu i to stykker), 11,5 cm. lang (9834). o. Vævske af jern som R. 150, nu ufuldstændig, idet der mangler et stykke af midten og en større del af tangen, og den forøvrigt er adskillig medtaget af rust. Merkeligt nok synes den al have havt en temmelig stor udvidelse i bredden paa midten. Tappen foran er 3,5 em. lang. Af tangen er nu kun en stump tilbage. Dertil har imidlertid udentvil hørt et endestykke af et rundt skaft af træ med en holk af bronceblik. Stykkets længde er 5,5 em., holkens bredde 2? em., tvermaalet bagtil omtr. 3 em. Holken synes ikke at have havt ornamenter; men foran den har træet været orneret med en indridset baandflet- ning, hvoraf kun en rest er bevaret (9835). p. Halvdelen af et haandtenshjul af brændt ler, som har været omtr. 2,5 cm. i tverm., fladt paa undersiden, hvælvet paa oversiden, kun 0,5 em. tykt (9836) q. Sigdblad af jern, ufuldstændigt i begge ender, nu 22 cm. langt, maalt efter ryggen, og indtil 3,5 em. bredt (9837). r. Hank til et skrin af jern, ufuldstændig i den ene ende. Har havt en indvendig længde af 7 cm. (9838). 56 SJ K. RYGH. |1911 s. Ubestemmeligt stykke af jern, som kunde være af en* syl, men ogsaa kunde være en rund tange af et redskab (9839). t. Spandformet urne af brændt ler, som i alt væsentligt er lig den hos Schetelig, Spandf. Lerkar fra Folkevandringstiden, i Ab. 1904 s. 63 fig. 21 afbildede. Forskjellen bestaar kun i, at de lodrette ribber er smalere og mellemrummene bredere, og at der er to (paa et sted en enkelt) glatte ribber mellem partier af tre (paa to steder fire) skraastribede, og at partiet nærmest randen har en mere ophøiet, skraastribet horisontal ribbe i mid- ten med en lavere ovenfor og nedenfor, indbyrdes adskilte ved to og to lave glatte ribber. Den kan neppe have havt noget jernbaand under randen. UWUrnen er 12 cm. høi/og 14 em tverm. over randen. Lermassen er gulagtig, blandet med fliser af asbest. Den er helt bevaret (9840). u. Del af en buget urne af brændt ler, nu sammenlimet af 3 stykker, udgjørende vel halvdelen af halsens omfang og et mindre stykke af bugen. Den ligner meget R. 368, saaledes med hensyn til halsens form og høide; derimod er overgangen til bugen mindre skarp. Nedenfor halsen er ogsaa her en snor- lignende skraastreget ribbe, men her omgivet ovenfor og neden- for af to furer. Øverst paa bugen er et baand af to furer i zigzag; fra de indre vinkler af dette gaar to korte furer opad og nedad. Nedenunder dette parti har der været to horizontale furer. Halsens høide ned til det snorlignende baand er 7 em.,, tvermaalet over randen har været 10 cm. (9841). v. Rester af et beslag af bronceblik./ Det, som er beya- ret, bestaar for det første af en 0,5 cm. bred strimmel, hvoraf et 7 cm. langt stykke er levnet, og som maa have været bøiet i en runding. Til denne er med mellemrum af 1,5; cm., med nagler fæstet smalere strimler, 0,3—0,4 cm. brede, ornerede med fine linjer langs kanterne. 5 cm. nedenfor forbindelsen forgre- ner disse sig hver i to strimler. Disse sidste arme er 4—45 cm. lange og har ligeledes linjer ved kanterne og ved enden et naglhul. Dertil kommer en løs, meget smal strimmel, som maa have hørt til det samme beslag. Det er ikke let sikkert at bestemme, hvad dette beslag har været anbragt paa. Det er for smekkert til at kunne have været beslag paa et bidsel. Snarere kunde man formode, at det har været anbragt paa en rund æske eller beholder af træ eller læder. — Endelig følger med fundet et lidet, tykkere stykke bronce, 3,5 em. langt. Det ligner sterkt den nedre del af bladet af en kniv af bronce som Miller, Ordning III 271 (9842). Dette store fund blev gjort ved en tlfældig gravning nær enden af laavebroen, hvor man troede, at der kun var en lav bergknaus, dækket med lidt jord. Da manden vilde tage jord Nr. 5] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1911. DU her til fyld paa laavebroen, stødte han paa dækstene af en grav- kiste. Ved nærmere undersøgelse viste det sig, at det var en hellekiste, dannet af 3 reiste heller paa hver side og I for hver ende og med 3 derover lagte dækheller. Den var omtr. 4 m. lang og 0,70—0,80 m. bred. Bunden dannedes af berggrunden. Rummet var meget fyldt med jord, som manden gjennemsøgte og kastede op. Om den stilling, hvori sagerne laa, kan han kun oplyse, at de alle med undtagelse af de to urner laa i det midtre parti. Af urnerne stod den spandformede nær den vestre ende af rummet, den anden nær den østre. Der fandtes ogsaa endel af en kjæve af et menneske med isiddende tænder, lig- gende i den vestre del af rummet. Gravkisten har omtr. nøi- agtigt retningen vest—øst. De nærmere oplysninger om fund- forholdene, som nu kunde gives, indhentede jeg ved et besøg paa stedet, efterat fundet var indkommet til museet. Der kan ikke være tvil om, at der har været en større haug over gra- ven; det erindredes ogsaa, at der for længere tid siden var ført jord bort herfra. Gaarden Hol ligger paa en til alle sider affal- dende høide og er bekjendt for den storartede udsigt, man har herfra. Der maa her engang have været mange hauger. Paa den anden side af husene er der ogsaa nogle lave forhøininger, hvorfra der vides at være ført jord og sten bort, som kan for- tjene en undersøgelse. Lavere nede i lien paa østsiden har der æret røser, hvoraf en blev udgravet i 1875. I den gjordes der et fund af vaaben fra vikingetiden, som indkom til museet (nr. 1628 ff.). I lavningen vestenfor er der ogsaa i et skogholt nogle røser paa bergknauser. — Det nu gjorte fund tilhører selvfølge- lig en kvindegrav fra folkevandringstiden. Det kan ikke være yngre end det 5te aarh. og skriver sig vel snarest fra dette aar- hundredes midte. Med hensyn til dets rigdom og oprindelige pragtfuldhed kan det sammenlignes med det i 1868 gjorte fund paa Dalem i Sparbuen, knap 9 km. i lige linje fra Hol!. Dette sidste maa dog være c. 100 aar yngre. 85. Ufuldst. pilespids af sortgraa skifer af formen R. S8, med skarp midtryg, som afflades over tangen, velformede skarpe agnorer. Den forreste del mangler, nu 5,5 cm. lang, 1,5 em. bred over agnorerne. — Brudstk. af en temmelig slank pilespids af rødbrun skifer. Der mangler en liden del ved odden og vistnok et større stykke bagtil. Nu 6,5 cm. lang, 0,8 cm. ved det forreste brud, 2 cm. ved det bagerste. — Brudstk. af en bredere pilespids af rødbrun skifer, afbrækket i begge ender. Hvælvede sider med lidt affladning efter midten. Stykket er 7,2 em. langt, 2 em. bredt fortil, 3,2 cm. bagtil. — Disse stykker er 1 Ab. 1868 s. 190 fr. 58 K. RYGH. [1911 fundne paa den bekjendte stenaldersplads paa pladsen Storvik under Lauvstrand, Stoksund sogn i Bjørnør (9858 ff.). S6. Økse eller meisel af brunlig skifer, hvis øvre del er afbrækket. Den ene side er flad med en svag eggslibning, den anden hvælvet med en tilnærmelse til en smalside til den ene kant. Nu 9 cm. lang, 2 cm. bred ved eggen, 2,5 cm. ved brud* det. F. paa Hønvik inderst i Nunfjorden i Bjørnør (9861). SV. Liden perle af grønt, uigjennemsigtigt glas, ringformet, 0,8 em. i tverm. F. løst i jorden paa Grønvollan, Stoksund s. i Bjørnør (9862). SS. Hammer af sten af formen R. 45 med omgaaende fure paatvers, 11 X 9 X 6,5 cm. i tverm. Furen er gjennemsnitlig 2 cm. bred; den har prikhugget bund, medens overfladen ellers har rullestenens naturlige glathed undtagen begge ender, som viser sterke afstødninger som følge af brug. F. for længere tid siden paa Herfjod, Stoksund s. i Bjørnør (9864). S9. 2 fiskesøkk, dannede af ovale rullestene med omgaa- ende furer efter længden, den ene 10 X 8 X 5, den anden 7,5 X 6 x< 4 cm. i tverm. Prikhuggede furer, som paa den største er meget bred, særlig meget dyb og bred over enderne. F. paa Salbuvik, Stoksund s. i Bjørnør (9865). 90. Et stykke af flint, som paa den ene side har flere smaa afspaltningsflader, paa den anden fordetmeste kalkskorpe, men dog ved den ene kant en tilhugning, hvorved der dannes en me- get tver egg. Maa snarest opfattes som en skiveskraber. Eg- gen er 55 cm. bred, stykkets længde 6 cm. F. paa Breivik paa Harøen i Akerø ce. 1,2 m. dybt i en torvmyr øverst paa øen. Ikke langt derfra fandtes i samme dybde en »myrpæl<. Gave fra Lods Elias Marø gjennem hr. sogneprest Saxlund (9870). 91. Til forskjellige tider indkomne fund fra en sandhaug paa Sandøi Akerø: 3 iiskesøkk af sten Deffenepaier tungt konglomerat har duppeform, med firesidet tversnit afsmal- nende mod den ene ende og 4 em. nedenfor denne gjennembo- ret med et hul, hvorfra en fure gaar over enden, omtr. 17 cm. langt. Merkeligt nok er det paa den ene smalside glat afslebet med facetslibning af kanterne. Det andet er af grøtsten, flad- agtigt med uregelmæssigt firesidet tversnit, 15 cm. langt, 5 X 3 em. i tverm. paa midten. En smal, dyb fure gaar langs de brede sider og om enderne. Det tredie søkk er af en haard stenart, fladagtigt og aflangt, 17 cm. langt, spidsere mod den ene ende end mod den anden. 3 cm. fra den spidse ende er der fra den ene side boret et smekkert hul halvveis ind i ste- nen og over enden er en fure. Stykket er altsaa ikke fuldført; det er ogsaa kun grovt tilhugget. — Slibesten af sandsten, flad med firkantet tversnit, glatslidt paa alle fire sider, 14 cm. NE 5] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1911. 59 lang, indtil 5,5. cm. bred. Brudstk. af en slibesten af kvart sitisk stenart med bræk i alle kanter. Den ene side er glatslidt, den anden ru. — Halvdelen af et bryne af kvartsitskifer, af- brækket paa midten, hvor det har været tyndest, firesidet, paa midten omtr. kvadratisk tversnit, nu 15 cm. langt. — Aflangt stykke af haard sten, plant og glatsleben paa den ene side, me- dens den anden er meget ujevn, tilsleben til en god tveregg i begge ender. — Nogle rullestene med flad afslibning paa den ene side. — Nogle stykker kvarts med afslebne partier. — Fladt, delvis tildannet stykke af sten, til den ene kant tyndere og der dannende en but, glatslidt egg, til den anden tykkere med en sadelformet indbuet kantlinje, hvori det efter slidnings- merkerne kan sluttes, at haanden har hvilet under stykkets brug. Den kan formodes at være brugt som en skavekniv til skind- beredning. — Disse sager er fundne til forskjellige tider i en meget stor haug eller banke af sand paa Sandø i Romsdalen. Der vil til sommeren blive prøvet en mere sammenhængende undersøgelse paa stedet. Indsendt ved hr. sogneprest Saxlund Goog 9743, 9571): Nye flintpladse i Romsdalen. 92. Omtr. 40 stykker flint, hvoraf kun et enkelt sikkert kan sees at være tildannet til et redskab. Det er en 7 em. lang flekke med kalkskorpe paa den ene side, som ved den ene ende har en kort retoucheret udbuet skraber-egg og nær den anden et hak i den ene kant. Desuden er der et stykke skifer med rester af en slibeflade. Fundet ved Stenshavn paa Harøen i Akerø (9820). 93. 55 stkr. flint og et par stkr. bergkrystal. Blandt flinterne er en udpræget enegget pilespids med fin tilhugning i hele den ene kant, medens den anden kant kun er tilhuggen i den nedre halvdel, men har en skarp spalteegg i den øvre. Et andet stykke uden kanthugning, men med egg bare til den ene side kan mulig ogsaa være en pilespids. — En smal flekke med tandede, noget afslidte sidekanter og et hak, som synes anbragt for skjeftningens skyld, maa ansees som en sag, 4 cm. Jang. — 2 bor. — Nogle smaa skiveskrabere og flere andre stykker med mere eller mindre sikre spor af tilhugning, som ogsaa har været egnede til skrabere. — Videre er der en større blok af god flint og en tyk skive (eller maaske rettere en kjerne) med etslags skrabertilhugning i den ene kant. F. paa Bjørnerem paa Mien i Akerø, tildels liggende noget spredt (9844). 94. 11 stkr. flint. Deriblandt et firkantet fladt stykke af 60 K. RYGH. (1911 melkehvid gjennemskinnende flint, 28x<5,5 em. i tverm., med spalteflade paa den ene side og tilhugget paa den anden, 2—3 mm. tykt. Begge langkanter har en meget fint retoucheret skraberegg, og den ene tverkant synes ogsaa brugt som skra- beregg. — Et bor, dannet af et tresidet stykke, tykt i den ene ende, spidst til den anden, med to af kanterne fint tilhugne ud mod spidsen. — En ualmindelig liden flekkeskraber af melke- hvid flint, 1,8 cm. lang, kun 0,5 cm. bred, med ubuet egg 1 den ene ende og et indhak i kanten nær den anden. — En liden blok af melkehvid flint. — Et noget klumpet, sterkt af- skuret stykke, som synes at have havt en tilhuggen høi skra- beregg. Opsamlet paa et sted nær Misund paa Otterøen i Akerø (9846). 95. Omtr. 50 stkr. flint. Deriblandt en smal liden flekke- skraber af sort flint, 3 cm. lang, med skraa, udbuet skraber- egg fra gen nedover den ene kant. En anden flekke, af- brækket i den ene ende, tilhuggen for skjeftning i den anden, har en ind- og udbuet skraberegg i den ene side- kant. Dertil et mere klumpet stykke med tilhuggen skraberegg ved to kan- yter. huggen spids. Et større, noget usik- kert flekkebor. — En flekke med en god skjæreegg, som kan være brugt som kniv. Resten maa hoved- sagelig betragtes som affald. Op- samlet paa et andet sted nær Mis- und (9847). 96. Et større og et mindre brudstk. af en urne afbrændt ler, det største 4,5<3,7 cm. i tverm.; det viser paa ydersiden et ornament af 3 parallele Faber med omtr. 1 em. indbyrdes afstand og en fjerde, som gaar paa skraa over dem. Afb. som fig. 33. Det andet, ganske lille stykke har ikke ornamenter. — 2 svære skrabere af sortgraa flint, 12 og 10,55 cm. lange, afb. som fig. 34 og 55. De har begge slagbulen ved den bagre ende. Den største har en bred, sterkt udbuet og meget fint tilhuggen skraberegg. Og- saa hele den ene sidekant er noget tilhuggen. Efter midten ind- til 2 em. tyk. Den mindste har en endnu sterkere buet skra- beregg, som fortsættes til halvt nedover den ene sidekant, me- dens den anden er tynd og skarp, saa at den er egnet til sag- ; an 23 DI mi De -m) å pt DD NVS eN eee HR DW Free X EE 57 TÅ Vs: 2 eller knivegg. — Tveregget pilespids (flekkespalter) af flint, 2 cm. bred ved eggen, ikke fuldt saa lang. — En 4,3 cm. lang flekkeskraber med tilhuggen lige egg i den ene ende og to indbuede i den ene sidekant. — Et flekkebor med en vel Nr. 5] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1911. 61 tilhuggen spids. — En meget liden, fin flekkekniv af hvid flint, kun 3 em. lang. — En større knude og 10 mindre styk- ker flint, hvoraf enkelte nok kan være brugt som redskaber. — Opsamlet i Troldviken, en liden vik syd for Misund nær det sted, hvor veien bøier skarpt mod nordøst. Fundet skal være gjort nedenfor veien i en sikle, hvori der undertiden er vand. Det er vistnok herfra, at det tidligere indkomne fund nr. 9411 er kommet (9848 fF.). Fig 34 . Fig. 35. 23. 97. Et skivespalterlignende stykke af flint med en god tveregg, indsmalnende mod banen, afjevnet slagbule paa bag- siden. — Et tyndt bor af flint med en krumt fremstaaende, tilhuggen spids. — 2 mindre flekker med gode skjæreegge. — 2 knuder. — 8—9 mindre stykker af flint, der kan regnes som affald. Opsamlet indenfor det inderste af Kvalviken paa vest- siden af Rakneshalvøen paa Otterøen i Akerø (9852). 98. 2 skivespaltere af flint, hvoraf den ene dog mulig er tvilsom. Forsiden er paa begge blokkens yderflade med del- vis kalkskorpe. Begge har gode tveregge, paa den ene 5, paa den anden 6 cm. bred; længden 5 og 55 em. — En stor skra- ber af flint, som i grunden er en meget bred og tyk flekke- skraber med slagbule ved den eggen modsatte ende, nær 11 cm. lang, 5,5—6,5 em. bred, med afrundet, temmelig høi, tilhuggen 62 ser K. RYGH. [1911 skraberegg i den ene ende. — En afbrækket flekkeskraber, kun 3 em. lang, med udbuet retoucheret skraberegg i enden. — En flekke- kniv, 7 em. lang, med indbuet egg og tilhuggen for skjeftning i den bagre ende, har en høi kant efter midten. Kunde ogsaa bruges som bor. — 2 flekkebor med tilhugne spidse, paa den ene ret fremstaaende, paa den anden krum, begge lidt over 4,5 em. lange. — 3—4 andre flekker kan være brugte som knive. — En meget stor blok af flint, 15 x 12 X8 cm i fyermfimed flere gamle afspaltningsflader, som nu dækkes af sekundær kalkskorpe. — 15 mindre stykker flint, som maa regnes som affald. — Dette er opsamlet paa Selviken, en ny gaard mellem Misund og Akselvold paa Otterøen i Akerø (9853 ff.) 99. 2 skivespaltere af flint. Den ene er benene! har en god, lidt buet tveregg, 4,3 cm. bred. Indsmalner ved tilhug- ning af kanterne tilen spids nakke. Afb. fig. 36. Den anden har og- saa en god tveregg, som er noget skjev mod stykkets længdeakse. Den er af en yderskive og har paa forsiden kalkskorpe, som paa et punkt gaar tvertigjennem stykket, er 5 em. lang og 45 em. bred ved eggen. Dertil kommer et par tvil- somme spaltere. — En dobbelt- skraber af flint, af ovalt omrids, 6,5 em. lang, med tilhugne, sterkt udbuede egge i begge ender. Styk- ket bør neppe opfattes som en økse. — En flekkeskraber5arfidmniå 7 em. lang, med høi og bred, let lilhuggen egg i den ene ende. En sterkt afskuret flekke med indhak for skjeftning og retoucherede sidekanter maa ogsaa op- fattes som en skraber. Nogle andre flekker synes ogsaa at maatte regnes for skrabere, skjønt de ei har retoucherede egge. — Flere flekker med gode egge, som kan have været brugte som knive uden dog at have nogen udpræget tildannelse som Fig. 36 111. saadanne. — Mindst to stykker maa ansees som flekkepile. Nogle bladformede stykker har mulig ogsaa været pilespidser. — Nogle mindre kjerner og knuder af flint. — Hertil kom- mer over 100 stkr. flint, hvoraf den største del er affald, men adskillige vel ogsaa kan have gjort tjeneste som redskaber. — 6 stykker bergkrystal. Deraf er et stykke utvilsomt en pile- .spids med trekantet tversnit, 45 cm. lang, tilhugget til en od I den ene ende og med en smalere skafttunge i den anden. 5 Nr. 5| OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1911. 63 andre har en sikker skraberegg med etslags retouche i den ene ende. — Alt dette er opsamlet ved Ramhella, en temmelig isoleret større fjeldknaus mellem Uglvik og Raknes paa Otter- øen i Akerø (Ramhella I. Paa nordsiden af Ramhella skal være en heller, som kaldes Ramhellhaala (9876 f..). 100. Skivespalter af flint, spidst indsmalnende mod nak- ken med tilhugne kanter, hvoraf den ene er ganske tynd, den an- den nogenlunde bred, god tveregg, huggen med et enkelt slag, 6 cm. lang, 5 em. bred ved eggen. Afb. fig.37. En noget tvilsom eller mu- lig ufærdig skivespalter. Ved mere tilhugning paa siderne vilde den være blevet en god spalter med henved 2,5 cm. bred egg. En tredie, ogsaa noget tvilsom skivespalter med 45 cm. bred egg, som er noget ker i forhold til stykkets akse. — 2 flekkebor, 9 og 9,5 cm. lange med tilhugne lange spidse noget affladede i den anden bredere ende for skjeftningens skyld eller for at kunne holdes bedre mellem fingrene. Et 35 cm. langt, gan- ske smekkert stykke synes ogsaa ak værer tulhugget til bor — 2 flekkesage, 9 og 45 cm. lange, den ene med tandet egg i begge sidekanter, den anden kun i den ene. — 2 flekkeskrabere, den ene med en ganske smal udbuet skraberegg i den ene ende, som fortsættes som en retoucheret egg et stykke nedover den ene kant, den anden med retoucheret egg fra den spidse ende et stykke ned- over begge kanter. — Nogle an- dre flekker er udentvil brugte som knive, tildels tydelig indrettede Fig. 37. "1. for skjeftning, den største 8,55 cm. lang og 3 cm. bred. — En velformet pilespids af melkehvid flint, indsmalnende bagtil, 5 em. lang. 3—4 andre, mindre velformede stykker maa vistnok ogsaa bestemmes som pilespidse. Hertil kommer en usikker tveregget. — Omtr. 180 stykker flint, hvoraf den allerstørste del maa ansees som arbeidsaffald. F. paa et andet sted ved Ram- hella (Ramhella IT) paa Otterøen i Akerø (9881 ff.). 101. 10 stykker flint. Deriblandt er en fin enegget pile- spids, som i sin ene kant er tilhuggen i den øvre halvdel, ind- smalnende bagtil uden tilhugning, 3 cm. lang, af hvid, gjennem- skinnende flint. — En flekkeskraber af samme slags flint med udbuet egg uden retouche i den ene ende. Et andet stykke kan an- sees som en flekkeskraber med en lige, ikke retoucheret egg. — 641 Å K. RYGH. 108 [1911 Et tyndt bor med skarp spids. F. paa et tredie sted ved Ram- hella (Ramhella II) i Akerø (9886). Nr. 92—101 er indsamlet og indsendt af hr. adjunkt A. Nummedal. 102. Tverøkse af haard, sort skifer, flad paa den ene side, med lavt tresidet tversnit. Paa forsiden er tilsleben en tveregg; eggslibningen naar op næsten til stykkets midte. Eggen sterkt udbuet. Den ene sidekant næsten retlinjet, den anden noget udbuet, 13 cm. lang, 5,5 cm. bred ved eggen, 3 cm. nær nakken. Tykkest ved midten, ved nakken i midtlinjen kun 1 em. Den har været helt sleben, men den oprindelige slibeflade er nu kun bevaret paa den øverste trediedel af bagsiden (beskyt- tet af skjeftningen?). Forøvrigt er den sterkt forvitret. Formen er arktisk ), nær beslægtet med den Maånadsbl. 1874 s. 151 af- bildede af sort skifer fra Skelleftea, ved hvilken forholdet mel- lem længde og tykkelse paa lidet nær er den samme som ved denne. F. paa Flaa i Ulvundeidet i Nordmøre 1/2 al. dybt i jorden ovenpaa haard lergrund i en helding mod sydvest, ef ter opgivende omtr. 60 m. o. h. og 100 m. fra sjøen. I samme jordstykke fandt en anden arbeider en tildannet sten, som ikke blev bevaret (9932). 103. 22 myrpæle, en vistnok af birk, men alle de andre af naaletræ. Alle afraadnede oventil, men paa et par nær med vel bevarede spidser. En enkelt er 66 cm. lang, men forøvrigt er de nu meget mindre, tildels ganske smaa. Nogle er flade som fjæle og spidserne kun dannede med to hug, andre tykkere med indtil 5 hugflader ved spidsen. Disse pæle er af hr. ad- junkt Wilh. Lund og hr. præparant Bernh. Hanson, som ogsaa har skjænket dem til museet, opsamlet paa gaardbr. Heggems grund paa Kuliø i Edø. De laa da i den opspadede myrtorv. Der saaes ogsaa endel, som stod i snittet i torvmyren. Eieren fortalte, at han i tidens løb havde stødt paa mangfoldige saa- danne pæle »et godt stykke< nede i myren. De stod lodret i myren og tæt sammen. Ffter hans opfatning havde de dan- net en stor halvkreds af flere parallele rækker med en indbyr- des afstand af c. 8 cm. (9937). 104. Lidet enegget sverd af jern af formen R. 500, 41 cm. langt, hvoraf 11 cm. kommer paa tangen. Klingen indtil 3,8 cm. bred. Ingen hjalter. F. i den store jordhaug, »Strandhau- gen<, øverst oppe i lien paa Rykke i Stjørdalen, som er om- talt Ab. 1881 s. 6, og hvorfra der ifjor indkom en hammer af jern. Sverdet fandtes i den søndre del af haugen, 2—35 al. fra kanten, c. 18 cm. dybt, og nærved det endel store tænder, for- 1 Jfr. A. W. Brøgger, Arktisk Stenalder s. 81. Nr 5] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1911. 65 modentlig hestetænder. I den vestre kant af haugen fandtes samtidig en hestesko med tre tynde græv, hvoraf det forreste er et »klypgræv<, som har været skudt ind paa skoen forfra og derpaa hamret fast. Den hidrører vel fra et senere nedgravet hestekadaver (9938). 105. Saltkar af grøtsten af den almindelige timeglasform, 16 cm. høit, oventil og nedentil 95 cm. i tverm., smukt arbei- det og vel bevaret. Om midten en tyk vulst, som ved skraa- furer har faaet form af en taugfletning. Fra denne gaar der saavel nedad som opad 9 ophøiede ribber, som oventil og ne- dentil forenes i flade buer. Bunden under den nedre ende er flad, den øvre ende er udhulet som et bæger, 2,5: em. dybt paa midten og med 8 cm. indre tverm. Dette er det vakreste og bedst bevarede eksemplar, samlingen har af denne form. F. over 2 m. dybt" ved gravning under Garmann og Holsts brygge i Kjøbmandsgaden i Trondhjem. Grunden er her vist opfyldt og stykket kan godt være kommet fra et sted længere oppe i byen (9941). 106. Søkk af grøtsten, firkantet, afbrækket nedentil, ved bruddet 7,5 X 3 cm. i tverm., nu 20 cm. langt, oventil afrundet og der forsynet med et hul, som er sterkt slidt i den øvre kant. Paa den ene side er indgravet et dybt kors. F. paa Frøstad paa Frosta. Gave af hr. O. Rekkebo (9942). 10% Haandtenshjul af grøtsten, fladt paa begge sider med afrundede kanter, 3,5 cm. i tverm. og omtr. 15 cm. tykt. F. paa Flaa i Ulvundeidet i Nordmøre under jordbrydning paa den indre side af eidet (9947). 108. Smaa brudstkr. af 2 urner af brændt ler. Ialfald den ene og antagelig begge har været spandformet. Paa 3 stykker sees ornamenter, som paa to af dem væsentlig er lig den øvre ornamentbord paa fig. 32 (jf. fig. 36) hos Schetelig, Spandformede Lerkar i Ab. 1904. Det tredie stykke, som har mørkere farve, viser samme ornamentmønster som fig. 21 smis. med lodrette ribber, afvekslende med og uden skraastreger. — 5 smaa styk- ker smeltet bronce, for ubetydelige til, at der kan sluttes noget om, af hvilke gjenstande de er rester. — 2 tenformede brud- stkr. og en del af en ring med fastrustet løkke af jern. — 3 stkr. af en vævskyttelformet sten af kvartsit, som har havt en bred og dyb fure om smalsiderne og har været af en bredere og kortere form. — Dette fund skal være gjort 1 en haug paa det høieste punkt af Flaaøien under Flaa i Ulvund- eidet. Af et indsendt lidet stykke brændt ben sees, at det har været en brandgrav. Den daarlige forfatning af fundet skyldes foruden uheldig behandling vel ogsaa sterk baalbrand. Tidligere er der fire gange indkommet lignende fund med brud- 5) 66 K. RYGH. å (1911 stkr. af spandformede urner fra Flaaøien (nr. 3439, 7582. 7584 f. og 8220), alle i daarlig tilstand (9948 ff.). 109. 2 stene af naturhg rullestensform, 20052 Remen største tverm. Begge har paa en side en glat poleret flade, som paa den større er lidt konkav, paa den mindre lidt kon- veks. Ligner endel i »Ortengammen< fundne stene (se Thj. VSS. 1909, 6, 7. Fundne ganske grundt i jorden paa Orten i Akerø, omtr. midt paa øen nær en stenrøs, men ikke nær gammen. Senere er indkommet en uregelmæssig firkantet sten af størrelse som en liden næve, hvis ene side er flad og giat- slidt. Den er f. sydlig paa Orten, 1 m. dybt i en torvmyr, i hvilken der ellers ikke findes sten, omtr. 100 m. fra gammens plads. Gave fra hr. Peder Orten og hr. sogneprest Saxlund (96179952): 110. 3 skeformede skrabere af flammet" graa og hvidlig flint, omtr. af formen R. 48, men med bredere og kortere blade. Stykkernes længde er 9,55, 9 og 8 cm., bladenes bredde 4,3, 4,6 og 5 em. Kun paa den ene er eggen helt retoucheret, paa de andre kun delvis, men forøvrigt velformet. — 7 større skiver af flint, alle noksaa tynde, med tynde og skarpe egge, som dels kan være brugt til skrabning, dels til skjæring, paa et par snarest til sagning. Den største er 115 X 9 cm. i tverm. De fleste af flammet, sortgraa og hvidgraa, gjennemskinnende og god flint. Dertil kommer 3 mindre stykker flint. — F. paa Mien i Akerø i Romsdalen, c. 60 cm. dybt i myrjord, 1 en mod øst vendende bakkehelding, 15—20 m. o. h. og omtr. 100 m. fra sjøen, ikke langt fra findestedet for de fire flintøkser nr. 8824 (Thj. VSS. 1909, 10, 9). - Alle stykker laa tæt sammen, ligesom »skaret sammen<. Indbragt ved hr. sogneprest H. Sax- lund (9954 f.). 11. Sten med helleristninger fra Rykkesaunermr Skatval, omtalt Thj. VSS. 1908, 10, 25. Den var affsrumd eieren uden tilladelse bleven ført til gaarden for at bruges i en grundmur. Da den er det eneste kjendte eksempel norden- fjelds, udenfor stenblokken paa Gravem i Sundalen, paa en helleristning paa en løs sten, blev den erhvervet og ført til mu- seet, hvor den blev afhugget til '/4 af sin oprindelige tykkelse. Pladen er af trapezformet omrids, længste side 1 m., korteste 0,5 m. lang. Der har oprindelig været 3 skibsfigurer paa stenen; men kun 1 kan nu tydelig skjelnes, anbragt ved den ene kant. Skibet er 35 cm. langt, med dobbelte streger for rælingen og 14 lodrette streger mellem den nederste af disse og bundlinjen. Maadelig opstaaende stavne (9958). FAUNISTISKE OG BIOLOGISKE IAKTTAGELSER VED DEN BIOLOGISKE STATION I BERGEN 0. NORDGAARD DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1911. NR. 6 AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM Forord. Under min virksomhet ved stationerne i Bergen og Trond- hjem har jeg notert et og andet fra akvarierne. Naar disse notater nu samles, fremkommer et i høi grad brudstykkeaktig billede, men der tør dog være enkelte ting, som er av nogen interesse. Selv en enkelt liten iakttagelse kan være av betydning f. eks. til sammenligning med likeartede iakttagelser. Foruten observationer fra akvarierne er ogsaa medtat adskillige kjends- gjerninger, som er fremkommen under skrapning, plankton- haavning eller fiske. Det er næsten utelukkende iakttagelser fra Bergen, som her er gjengit, fordi jeg ønsker at ha et mere fuld- stændig observationsmateriale fra Trondhjemsfjorden, inden jeg skrider til publikation. Dertil kommer, at jeg nu heller ikke længer noterer likt og ulikt, fordi jeg av erfaring har lært nød- vendigheten av mere koncentration i arbeidet. I akvariet var det serlig gytninger, som blev gjenstand for opmerksomhet, og i mange tilfelder var det stationens vaktmester, som først saa gytefenomenerne og gjorde mig opmerksom der- paa. Paa dette sted takker jeg derfor hjerteligst den mand, som saaledes har været min medarbeider, nemlig NiLs GLIiMME ved den biologiske station i Bergen. MEDUSAE. Cf. M. SArS, Beskrivelser og iagttagelser. Bergen, 1835. E. T. Browne, Report on some Medusae from Norway and Spits- bergen! BMA. 1908, nr. 4 Hs. BrocH, Zur Medusenfauna von Norwegen. B. M.A. 1905, nr. 11. Av den karakteristiske form Periphylla hyacinthina STEEN- STRUP kan jeg til de av E. T. BRowne anførte fangststeder (1. c. s. 91) føle følgende: Bergensvaagen, hvor et stort eksemplar blev tat d. *%/1 1901, Osterfjorden, hvor vi under skrapning d. %9 1901 saa en mengde eksemplarer følge op med trawlen og tauget fra det store dyp tvers av Bjørsvik mølle. Fra Huglen i indløpet 4 O. NORDGAARD. oG - H911 til Hardangerfjorden kom der i februar 1902 et eksemplar (il Bergens museum. D. 1%9 1904 fiskedes i Herløfjorden mange eksemplarer av Argentina silus, hvis mave var fuldproppet med Periphylla. SIPHONOPHORA. Cf. M. SARS, ene littoralis Norvegiæ, I, IIT, Kristiania, 1846, Bergen, 1877. I første hefte av ovennævnte skrift beskrev M. Sars bl. a. ogsaa forskjellige Siphonophora, nemlig Agalmopsis elegans, Di- phyes truncata og Diphyes biloba. I 3. hefte av samme skrift beskrev han senere en form, som han kaldte Physophora borealis. Sidstnævnte er av senere forfattere identificert med Physophora hydrostatica Forsk. Riktigheden herav er imidlertid neppe helt hævet over tvil." Sars baserte sin beskrivelse paa eksemplarer fra Bodø, og jeg tok vinteren 1899 flere stykker av denne Phy- sophora i Moskenstrømmen, men ved landets sydvestlige kyst er arten hittil ikke observert. De nævnte Diphyes-arter henføres nu i regelen til slegten Galeolaria BLarInviLLE. Galeolaria biloba M. SARS, hvorav fandtes kun et eneste eksemplar ved Florø i 1839, har jeg ikke iakttat. Derimot har jeg set den anden Galeolaria-art i plankton flere gange. Galeolaria truncata M. SARS. 3/8 1898, Hjeltefjorden, 0—100 m.; 9 1898, Hjeltefjorden, 0—30 m.; 911 1898, Puddefjorden, 0—8 m.; ”/m 1898, By fjorden, 0—150 m.; **9 1904, Foran Mostrømmorænen, 0—60 m.: 25/11 1904, 'Herløfjorden, 0—400 m.; 7/3 1905, Herløfjorden, 0— 400 m. Slegten Diphyes er ogsaa representert ved den norske kyst. I 1899 fandt jeg saaledes den av CnHun beskrevne Diphyes arc- tica i Skjerstadfjorden og Foldenfjorden, og det har vist sig, al arten ikke bare indskrænker sig i sin forekomst til de nordlige fjorde alene. Den findes ogsaa i de vestlandske. Diphyes arctica CHUN. 6/1 1899, Herløfjorden, 0—400 m.; %/2 1899, Herløfjorden, 0—400 m.; ?91899, Osterfjorden, 500—600 m.; 1%91900, Herlø- fjorden, 0—400 m.; 1612 1903, Byfjorden, 0—450 m.; 1/7 1904, Herløfjorden, 0—400 m. Det var kun eudoxier, som observertes, og de hadde det ut seende, som er angit paa CHUNS avbildning, der er gjengit av VANHØFFEN i Nordisches Plankton: 1 Se NORDGAARD and JØRGENSEN, Hydrographical and Biological In vestigations in Norwegian Fjords, s. 48. ? Se ogsaa dr. Hs. Brocn, Die Verbreitung von Diphyes arctica. Arkiv för Zoologi, bd. 4, nr. 20. Nr. 6] FAUNISTISKE OG BIOLOGISKE IAKTTAGELSER. 5 Sammen med sit materiale av Agalmopsis elegans har SARS ogsaa hat en anden art, som HakeckEL har kaldt Cupulita sarsi. Sidstnævnte ansees av enkelte at være identisk med Cupulita cara Å. ÅGASSIZ, men dette er kanske tvilsomt. (GCupulita sarsi HarckeL fandt jeg vinteren 1899 flere steder langs Norges nord- lige kyst. Paa denne har tentakelknapperne kun 1 endetraad.” Paa sydvestkysten har jeg etpar gange observert Agalmopsis elegans M. SARs. 18/11 1898, Puddefjorden, 0—8 m.; 210 1903, Ved Solsvik i Bergensskjergaarden. Hos denne art er tentakelknopperne forsynet med ? ende- traade.* Paa eksemplarerne fra Puddefjorden var tentakelknop- perne fuldstændig lik fig. 35 i det netop citerte arbeide av VANHØFFEN. I den norske fauna skulde der saaledes hittil være paavist følgende arter av Siphonophora: Galeolaria truncata, Galeolaria biloba, Diphyes arctica, Agalmopsis elegans, Cupulita sarsi, Phy- sophora borealis. ('TENOPHORA. Cf. M. Sars, Beskrivelser og lagttagelser. Bergen, 1835. I ovennævnte arbeide omtaler M. Sars 4 arter av ctenophorer, nemlig Beroé cucumis FABR., Mnemia norvegica, Cydippe bicolor og Cydippe qvadricostata. Det er sandsynlig, at Mnemia norvegica er den samme art som Bolina infundibulum FaBR. Baade Beroé og Bolina har jeg set paa Vestkysten, men har ingenting notert herom. Den al- mindeligst forekommende ctenophor 1 vestkystens plankton er sandsynligvis Pleurobrachia pileus FABR. 18/11 1896, Puddefjord, 0—10 m.; 14/7 1898, Herløfjord; 312 1898, Puddefjord, 0—8 m.; 54 1903, Byfjorden, 400—450 m.; 30/9 1903, Torskesund, 0—1 m.; 291904, Foran Mostrømmoræ- nen, i maven av Acanthias. ÅNTHOZOA. Pennatula phosphorea Lin. Gytning i akvariet (Bergen): 310 1899, ?%10 1901. Eggene var av en rødgul farve og de fløt i vandet. Kophobelemnon stelliferum O. F. Mörc. Adskillige eksemplarer av denne art er tat i den yire del av 1 I Hydr. and Biol. Investigations in Norw. Fj., s. 47 har jeg skrevet litt om disse former. ? Se figuren av Cupulita cara i VANHØFFEN, Nordisches Plankton, XI, Siphonophoren, s. 28. 3 Se VANHØFFEN, 1. c. s. 5. 6 0. NORDGAARD. [1911 Herløfjorden. Den 3 1902 tokes ogsaa 4 stykker i Selbjørn- fjorden, 425 m. Paragorgia arborea Lin. 10/3 1902, Selbjørnfjorden, 425 m.; 13 1902, Mellem Bøm- melhuk og Ryvarden, 300—360 m. G. O. Sars! omtaler forekomst av Paragorgia samt Lopho- helia prolifera og Amphelia ramea fra Bømmelen, utenfor Vale- strands prestegaard, 150—200 m. Primnoa lepadifera Lin. 18/3 1902, Nerstrandsfjorden, i fortsættelsen av Boknfjorden, skrapning fra 450—707 m. Paramuricea placomus Lin. "11 1901. Paa Amphelia-ramea-revet ved Nordre Bratholmen i Hjeltefjord fandtes mange eksemplarer av denne koral, dyp ca. 150 m. Urticina crassicornis O. F. MöLLer:? Gytning i akvariet (Bergen): */2 1901, 163 1902, 2%4 1906. Gytning i akvariet (Trondhjem): 2%3 1909, */3 1911. Alle eksemplarer var fra Godøsund, Tysnesøen. D. 2%3 1909 var gytningen almindelig. Da jeg om morgenen kom ned i akvariet, var vandet i beholderen hvitagtig av sperma og en hel del egg svømmet omkring, drevet av strømmen. En av aktinierne hadde en mengde egg liggende paa skiven tæt indenfor tentakelkransen. To dage senere var dog disse for- svundne. De aktinier, jeg har observert, antar under gytningen en karakteristisk form, etslags gytestilling, idet mundpartiet skytes op i form av en avstumpet kegle, fra hvis rand jeg har set spermaen stige frem som røken fra krateret av en liten vulkan. Caryophyllia smithi STokrs & Bro. Denne koral synes at være temmelig sjelden. Jeg har kun tat et litet eksemplar ved Alværstrømmen d. 14/7 1902. Amphelia ramea. Kun paa et sted i de vestlandske fjorde har jeg støtt paa denne art, nemlig ved Nordre Bratholmen i Hjeltefjorden, hvor den danner et litet rev. Paa samme sted findes ogsaa Paramu- ricea placomus. Dybden ca. 150 m. Forøvrig skal bemerkes, at oculiner ogsaa forekommer i andre av Vestlandsfjordene end bare Hardangerfjorden og Hjeltefjorden, ti under gjennemgaael- sen av universitetsmuseets samling av norske bryozoer har jeg set baade Lophohelia og Amphelia fra Glesvær og Herløvær. Paa 1 Undersøgelser over Hardangerfjordens fauna. Krist. Vid. Selsk. Forh. 187 p 254. ? Denne arts utvikling er behandlet av prof. ApperLLør i Studien ber Actinien-Entwicklung. B. M.A. 1900, nr. 1. Nr. 6] FAUNISTISKE OG BIOLOGISKE IAKTTAGELSER. 7 I et andet sted! har jeg omtalt nogen av de karakteristiske dyre- Do mer, som er knyttet til et Popholelin rev i det nordlige Norge, og jeg skal her anføre endel av de dyr, som fandtes paa Amphe- lia-revet i Hjeltefjorden. Paa Amphelia ramea-revet i Hjeltefjord: Stylaster gemmascens, Paramuricea placomus, Pentagonaster granularis, Porania pulvillus, Stichaster roseus, Gribrella sanguino- lenta, Ophiopholis aculeata, Gorgonocephalus sp. (paa grenene av Paramuricea), Bonellia viridis, Flustra barleei, Porella lævis, Po- rella COMpressa, Terebratulina caput-serpentis, Paramphitoé pul- chella, Epimeria cornigera, Rocinela danmontensis, Jantra macu- losa, Pandalus propinquus, Hippolyte polaris, Pecten aratus, Pecten vitreus.. Der er dog en mulighet for, at enkelte av disse arter skriver sig fra noget grundere vand. I skrapen forekom saaledes ogsaa Lævicardium norvegicum og Venus cassina. De to sidst nævnte er neppe fra selve revet. ECHINODERMATA .? Rhizocrinus lofotensis M. SARS. Denne merkelige art, som før ikke var iakttat søndenfor Trondhjemsfjorden, tok jeg under en reise til vaarsilddistriktet i mars 1902 paa følgende steder: 10/; 1902, Selbjørnfjorden, 350 m.; 1” 31902, Bømmelen, 360 m.; 15/3 1902, Boknfjorden, 140—343 m. Luidia sarsi DöÖr. & KOREN. Voksne eksemplarer av denne art har jeg tat i Herløfjorden samt ved Hillandskjerene i Rafjorden, 10—25 m. Bipinnaria av Luidia sarsi er observert i planktonet til føl- gende tider: 14/9 1896, Korsfjorden, 0—50 m.; 1911 1898, Puddefjorden, 0—8 m.; 7/3 1900, Herløfjorden, 0—50 m.; 192 1901, Kysthavet utenfor den bergenske skjergaard, 0—160 m.; 19 1901, Hjelte- fjorden; 1%/3 1901, Hjeltefjorden, 0—170 m. Solaster endeca Lin. Gytning i akvariet (Bergen): 3 1897, */4 1898, 3%3 1900. Gytning i akvariet (Trondhjem): 131909, 3 1910, 2%/s 1911. Den */1 1898 saa jeg baade hanner og hunner gyte. Dyrene sat fast paa cementvæggen i akvariet, men de hævet sig saa meget, at kun den ytterste del av armene berørte væggen, hvor- ved de i omrids kom til at ligne en lavpullet hat med en meget smal bræm. Fra hannerne strømmet en saa stor mengde sperma, L 1 Hydrograph. and Biol. Investigations in Norwegian Fjords, p. 240. > JAMES Å. GRIEG, Om echinodermfaunaen i de vestlandske fjorde. B. M. A. 1894—9, nr. 12. 8 0. NORDGAARD. [1911 at vandet i den store beholder blev grumset og melkagtig. Eggene svævet omkring i vandet, drevet av tilførselsesstrømmen. De var rødgul av farve og hadde en diameter av 0,9—0,9 mm. Gytningen stod paa i flere timer. Efter endt gytning sænket atter sjøstjernerne midtpartiet ned mot væggen. Eksemplarerne fra Trondhjemsfjorden indtok en lignende gytestilling som de bergenske frender. Jeg har ofte set, at Solaster endeca formaar at opdele og spise selv kjempestore eksemplarer av Asterias ru- bens. Derimot kan Solaster ikke vinde bugt med de haarde plater hos Hippasterias phrygiana. Den ?%1 1900 saa jeg en Solaster endeca fortære en Cucu- maria frondosa. Solaster papposus FABR. Gytning i akvariet (Trondhjem): *%4 1909, 176 1911. Likesom $. endeca hævet ogsaa S. papposus sig op under gyl- ningen, saa kun armspidserne berørte underlaget. Eggene, som var gulhvite av farve, svævet let i vandet og syntes ikke at ha nogen utpræget tendens til at synke, men tilførselsstrømmen var rigtignok adskillig sterk. Solaster furcifer Dör. & KOREN. Den "73 1902 fik jeg et eksemplar av denne art i Lyse fjorden, Ryfylke, 415 m., hvilket er artens sydligste findested i Norge. Ophiocoma nigra ÅBILDG. Gytning i akvariet (Bergen): ”%7 1900. Denne art foretok under gytningen en lignende hævning som Solasterne. De smaa brunlige egg, hvis diameter var 0,096 mm., holdt sig en tid svævende i vandet, men sank saa tilbunds. Echinus esculentus LIN. D. 17/10 1904 saaes en E. esculentus at spise paa en avrevet arm av Åsterias rubens. Det var forbausende hvor letbevægelig tandapparatet var. Dyret kunde skyte det langt frem og tilside forat faa rigtig godt tak. Sugefødderne paa den avrevne arm var temmelig seige, men tænderne sluttet godt sammen og smaa stykker blev avrevet. 18/6 1902, Vindnespollen paa Sotra. I tarmen av en É. es- culentus fandt prof. L. v. GRAFF en turbellarie, Syndesmis echi- norum FRANCOIS. Echinus acutus LAMK. 10/7 1901. Ved undersøkelsen av tarmindholdet av en E. acutus, tat ved Florvaagskjer i Byfjorden, fandtes algerester sam- menrullet i smaa kugler. (Cucumaria frondosa GUNN. Gytning i akvariet (Bergen): 33 1900, 22 1901. Gytning i akvariet (Trondhjem): *%3 1911. Nr. 6] FAUNISTISKE OG BIOLOGISKE IAKTTAGELSER. 9 De eksemplarer, som gjøt i Bergen d. 2, var indsat i ak- variet dagen 1 forveien. Egg av GC. frondosa blev ogsaa iakttat i Hjeltefjordens plankton d. */2 1901. Det var serlig sperma- gytende individer, som kom under observation. Fra forenden stod der frem to temmelig tykke spermatraade, som efterhaanden opløstes i vandet. Ved nermere eftersyn viste det sig, at sper- maen strømmet frem fra en mengde smaa aapninger paa de papillelignende forhøininger. Eggene, som var av mørkerød farve, hadde en diameter av 0,65 mm. De fløt let i vandet. Adskillige egg holdt sig saaledes flytende i vandskorpen. Om angrep paa Cucumaria av hummer se under Homarus. Ft eks- empel paa hvad der kan findes i fordøielseskanalen av Cucu- maria har jeg levert paa et andet sted.! Psolus phantapus STRUSSENF. Gytning i akvariet (Bergen): *%3 1900, 22 1901. Under gytningen d. */:- 1901 konstatertes, at eggene fløt let i vandet. De hadde en diameter av 0,59 mm. og var lyserøde av farve med et gulagtig skjær. Hverken Psolus-eggene eller (ucumaria-eggene er aldeles kuglerunde, de har et ovalt gjen- nemsnit. Den *%3 1901 saaes en Psolus phantapus spise plankton i akvariet. Tentakelgrenene blev herunder avvekslende stukket ind i mundaapningen, som derpaa kontrahertes saa at væggen sluttet godt til, mens grenen langsomt blev trukket ut. Lignende planktonspisning av Cucumaria har jeg ofte iakttat baade i Ber- gen og Trondhjem. Mesothuria intestinalis ASCANIUS. 7/8 1901 opservertes eksemplarer med modne egg i Herlø- me Paa et individ kunde f. eks. eggene presses ut gjen- nem genitalporen paa forenden. Stichopus tremulus GUNN Gytning i akvariet (Bergen): 197 1898. Dyret hævet den forreste del av kroppen noget under gyt ningen. Spermaen kom frem fra aapningen like ved forenden paa dorsalsiden og fløt ut som en lang traad, der bugtedes ved vandets bevægelser. TURBELLARIA. Cf. O. S. JENSEN, Turbellaria ad litora norvegiae occidentalia, Ber- gen, 1878. Efter konservator Jensens død har saavidt jeg vet ingen norsk zoolog beskjæftiget sig noget med turbellarierne. Men i 1902 arbeidet den store kjender av denne avdeling, prof. L. v. GRAFF, en tid ved Bergens biologiske station, og med prof. 1 Studier over naturforholdene i vestlandske fjorder. II. B. M.A. 19099mr 2) stv. 10 0. NORDGAARD. [1911 GRAFFS tilladelse opfører jeg her en fortegnelse over de arter, som dengang fandtes ved eller i nærheten av Bergen. ÅGCOELA. 1. Aphanostoma diversicolor Ørst. c) Då —— rhomboides (JENS.) cc 3. Convoluta convoluta (ÅBILDG.) 4. — flavibacillum JENS. 5. Amphicoerus virescens (ØRST.) RHABDOCOELA. 6. Microstoma groenlandicum (LEvINs.) 7. Proxenetes flabellifer JENS. c 8. == cochlear GRAFF ON == == var. uncinala GRAFF 10. Promesostoma marmoratum (M. ScHurLTzE) ce 11. Maerenthalia agilis (LEVINS.) 12. Byrsophlebs graffi JENS. 13. Astrotorhynchus bifidus (M'InTt.) c 14. Trigonostomum armatum (JENS.) ba =— brunchorsti GRAFF 16. Acrorhyncus calcedonicus (CrLAP.) € 17. Polycystis naegeli Kør. ek — crocea (0. FABR.) c 19. Phonorhyncus helgolandicus (METSCHN.) 20. Provortex balticus (M. ScHULTZE) cc 21. Syndesmis echinorum Francors (i Echinus esculentus) 22. Jensenia angulata (Jens.) c ÅLLOCOCOELA. 23. Hallezia sarsi (Jens.) 24. Plagiostomum vittatum (Lrvck.) c DE — Korent JENS. 26. Pseudostomum quadrioculatum (Lrvck.) ee 27. Monocelis fusca ØRST. c 28. == lineata (Mörn.) 29. ar unipunctata (0. FABR.) 30. == hamata JENS. TREMATODA. Amphiptyches urna GRUBE et WAGNER. I indvoldskanalen av Chimæra monstrosa forekommer meget almindelig en parasit, som er beskrevet under ovenstaaende navn I ce betyr hyppig og cc meget hyppig i forekomst. FAUNISTISKE OG BIOLOGISKE IAKTTAGELSER. ee og anses for at være beslegtet med cestoderne. I april 1905 gjorde jeg nogen iakttagelser over denne parasit. Den !*4 1905 fik vi fra Herløfjorden 3 eksemplarer av Chimæra og disse 5 viste sig at indeholde tilsammen S individer av vedkommende parasit, hvorav de største maalte ca. 4 mm. Dyrene var fæ- stet til indvoldskanalens væg ved sin saakaldte tragtende, hvis fryndser var kredsformig utbredt. Som seåvanlig for indvolds- ormene var farven hvit. For at studere dyrenes bevægelser paa den naturlige bund, klippet jeg ut av fiskens tarmvæg saa stort parti, at Amphiptyches kunde bevæge sig frit indenfor den cirkel, hvis centrum var midtpunktet av tragtendens tilheftningsflate og hvis radius var bestemt ved dyrets lengde. Indenfor denne cirkel bevæget dyret sig i alle retninger paa den maate, at den frie ende blev skjøvet frem i en smal tungeform, derpaa blev den yderste spids av den frie ende tilsyneladende fæstet, hvorefter der foregik en sterk koncentration, saa det forreste parti av le- gemet svulmet betydelig. Under denne kontraktion blev tunge- spidsen trukket en liten smule tilbake og herunder kom tilsyne en liten fin fure foran paa spidsen. Saa blev atter den frie ende skutt frem, og de samme bevægelser gjentokes. Jeg saa ogsaa, at et eksemplar, som efterat ha undersøkt feltet i alle retninger sled sig løs og fæstet sig i en avstand av 1,5 em. fra det forrige centrum. Et andet eksemplar avklippedes et stykke fra tragt- enden. Det nederste stykke blev siddende urørlig, men det av- klippede parti bevæget sig forholdsvis livlig paa samme maate som de hele eksemplarer. Efterat ha studert dyrenes bevægelser paa den naturlige bund, løsnet jeg den forsigtig og overførte dem i et glas med sjøvand.: Det viste sig da, at mens tragtenden var næsten ubevægelig, foretokes ret livlige bevægelser med den anden ende, som skjøves frem i tungeform som før. Derimot saaes ingen kontraktion eller opsvulming av forenden, hvilket vel hadde sin grund deri, at dyrene ikke kunde fæste tunge- spidsen paa den glatte glasbund. Tragtendens tilheftning til tarmvæggen understøttes eller for- midles ved hjelp av en klæbrig vædske, som utsondres av dy- ret selv: Efterat dyrene hadde ligget "> time i sjøvand, begyndte plud- selig det ene eksemplar at gyte. Eggene kom frem i en enkelt straale gjennem en liten pore i midtlinjen ikke langt fra for- enden. Eggene hadde et elliptisk gjennemsnit med en længde av 0,091 mm. og en bredde av 0,02 mm. NEMERTINEA. Cf. O. S. JENSEN, Nemertinea i Turbell. ad. lit. norv. oce., s. 80. Ber- gen, 1878. 12 O. NORDGAARD. [1911 Cf. R. C. Punnett, On the Nemerteans of Norway. Berg. Mus. Aarb. 1903, nr2. De av mig indsamlede nemertiner er bearbeidet av dr. R. C. PUNNETT i ovennævnte avhandling, til hvilken jeg henviser. ROTATORIA. Cf. O. J. Lic-PETTERSEN, Beitråge zur Kenntnis der marinen Rådertier- Fauna Norwegens. B. M.A. 1965, nr. 10. En fortegnelse over de almindeligste hjuldvr fra Bergens om- egn vil findes i ovenstaaende avhandling. (CHÆTOGNATHA. Eukrohnia hamata MØBIvs. I aaret 1900 observerte jeg denne art i Herløfjorden i januar, februar, mars og mai. I 1901 i samme fjord i februar, mars og november. I januar 1901 tok jeg eksemplarer i Byfjorden. Den 211 1902 tok jeg i plankton fra et dyp av 250—450 m. i Byfjorden ved Bergen ca. 20 eksemplarer av denne art, hvorav 4 var eggbærende. De største eksemplarer maalte 34 mm. D. 4/3 1905 fandtes likeledes i plankton fra Byfjorden, 200—450 m. eksemplarer med egg av en gulhvit farve. Sagitta bipunctata Qoui et Gam. Denne art har jeg ofte tat i plankton fra de vestlandske fjorde. Jeg har ogsaa fundet den i maven av seimort, Gadus virens, fra Hjeltefjorden (31/10 1900). GEPHYREA. Stpunculus priapuloides. D. %8 1902 fandtes 6 eksemplarer av denne art paa bløt bund 1 Byfjorden i et dyp av ca. 400 m. Bonellia viridis ROLANDO. D. 11 1901 saaes eggfyldte individer i Hjeltefjorden. PHORONIDEA. Ingen Phoronis er kjendt fra vor kyst, men Phoronis-larver (Actinotrocha) har jeg observert i vestkystens plankton om hø- sten. Saaledes fandtes flere saadanne larver i plankton fra havet utenfor den bergenske skjergaard d. !%10 1900, */11 1900 og 13/9 1904. En utmerket avbildning av denne Åctinotrocha er levert av dr. MARC DE SELYS LONGCHAMPS.! ÅNNELIDA. Harmothoé badia TuHføknr. Den %9 1901 fandtes i Osterfjorden paa et dyp av 650 m. et 1 Recherches sur le dévelloppement des Phoronis. Archives de Bio- logie, T. 18, 1902, s. 597 (Actinotroque de Bergen), pl. 24, fig. 34. Nr. 6] FAUNISTISKE OG BIOLOGISKE IAKTTAGELSER. eksemplar av denne art, som ikke opføres blandt BipenkarSs Norges annulata polychæta. (Insp. LevInsen dei.) Alentia gelatinosa M. SARS. Denne noksaa sjeldne art har jeg tat ved Florvaagskjer i Byfjorden. Phyllodoce maculata LIN. De grønne kapsler, som fremkommer ved gytning av denne art er observert i akvariet (Bergen): "21901, 2/3 1901, 163 1908, 23001903. 3 1905, ”3 1906. Den ”%3 1901 undersøkte jeg for første gang en av de grønne kapsler, som hvert aar pleier optræ i en beholder i slutningen av mars maaned. Kapslen var omtrent kuglerund og hadde en diameter av ca. 25 em. Den bestod av en slimagtig substans, som var omspunden av grønne traade, hvilke ved den nærmere undersøkelse viste sig at bestaa av græsgrønne egg i et antal av 3—5 i bredden. Nogen dage senere (3/1), var den traadformige fordeling av eggene opløst og endel av de grønne tingester var løsnet fra slimkuglen. Det viste sig nu, at de smaa grønne kugler kunde bevæge sig ved hjelp av en krans av cilier, som sat i en ring rundt kuglen. Den !% hadde en mængde larver forlatt slimhyllet og svømmet livlig omkring i den lille beholder. Legemsformen hadde ogsaa nu blet mere forlænget, saa larverne lignede en Trochophora, hvorved tanken blev ledet mot den for- modning, at de grønne kapsler hitrørte fra en polychetannelide. Den !%3 1903 saa ogsaa vaktmester Gr.immk, at en ledorm, Phyl- lodoce maculata, hadde snoet sig om en av de grønne kapsler, men om dette var tilfeldig eller om den hadde noget med kap- selen at gjøre kunde ikke sikkert konstateres. Eggene sat i en lignende slimkugle, som ovenfor er beskrevet, deres diam. var ca. 0,13 mm. Den 3 samme aar lykkedes det ogsaa mig at se den nævnte ledorm snoet om en grøn kapsel. Ved nærmere eftersyn viste det sig, at det i virkeligheten var 2 ledorme, som laa i kontakt med hinanden. Den inderst liggende hadde en længde av 9 em., den anden paa 15 em. hadde sit hode placert omtrent I em. fra den underliggendes hode og dækket dennes dorsalside helt med sin bukside. Dyrene bevæget sig under gyt- ningen rundt kapselen i forskjellige retninger. Da gytningen var endt, trak den øverstliggende sig bort, mens den anden blev til- bake for at pynte paa kapselen, som den glattet ved at bevæge sig rundt samme. Om den ene var hun og den anden han kan jeg ikke si med bestemthet, endskjønt det vel er sandsynlig. Jeg konserverte begge individer og sendte dem tl inspektør LrvInSEN, som bestemte dem til at være Phyllodoce maculata, hvis gytetid for Bergens vedkommende saaledes falder i mars maaned. Eggene var græsgrønne, diam. ca. 0,12 mm. 14 O. NORDGAARD. [1911 Nephtys paradoxa Marm. Denne art har ikke ofte været fundet hos os. Jeg tok et eksemplar d. !*/3 1902 ved Røvær i et dyp av 145 m. Nereis virens M. SARs. Nævnte art blev d. *%7 1897 iakttat i akvariet (Bergen). Nereis pelagica Lin. Den ?%s 1900 blev vi opmerksom paa en ledorm, som svøm- met livlig omkring i vandet. Det var en hun av Nereis pelagica, som beskrev dels vertikale dels horizontale cirkler, hvorunder kroppen sitrede og bugtedes. Det viste sig, at dyret foretok disse svømmebevægelser under gytning. Det sprøitet nemlig fra sig sverme av egg, som en tid holdt sig svævende i vandet. Eggene var farveløse, temmelig klare, og hadde en diameter av 0,19 mm. Da gytningen var fuldbyrdet, gik ormen tilbunds og blev liggende næsten urørlig, kun nogen sitren i kroppen merkedes. Faa timer efter gytningen var dyret dødt. Det gytende eksemplar hadde en egen farvetegning, idet hodet og kroppens midtparti var mørkeblaat, mens siderne var gulagtig. Flabelligera affinis M. SARS. D. 1910 1902 blev i Herløfjorden tat et eksemplar av denne art bevokset med en hydroid, Perigonimus abyssi G. O. Sars! Euphrosyne borealis Ørstebp.* Denne art, som er ny for vestkysten, fandtes d. 193 1902 i Boknfjorden, 140—343 m. Euphrosyne armadillo M. SArs.? Nævnte art synes ogsaa at være temmelig sjelden. Jeg har tat den kun en gang, nemlig d. ”/s 1902 ved Bratholmen i Hjeltefjorden, 30—50 m. Ingensteds, hvor jeg har skrapet, har jeg set en saadan rik- dom paa annelider som i Mofjorden.* I en poll paa nordsiden av Sotra (Vindnespollen) med indløp fra Hjeltefjorden fandtes fikeledes mange annelider. I denne poll har jeg saaledes tal følgende arter: Phyllodoce maculata, Glycera alba, Goniada ma- culata, Lumbrinereis fragilis, Onuphis conchylega, Nereis pelagica, Syllis vermillaris, Brada villosa, Eumenia crassa, Pectinaria koreni, Terebella debilis. Av disse er Brada villosa ny for vestkystens fauna. BIDENKAP angir, at arten er funden i Finmarken av DANIELSEN og M. SARS, samt ved Drøbak av M. SARs. Jeg har desuten tat den i Skjer- stadfjorden, Saltenfjorden og Foldenfjorden. I Dr. Hy. Brocn det. ?” Inspektør LEVINSEN det. > BIDEenkaP det. 1 Se Mofjordens naturforhold. D. kgl. n. vid. selsk. skr. 1906, nr. 9. Nr. 6! FAUNISTISKE OG BIOLOGSIKE IAKTTAGELSER. 15 Tomopteris sp. I plankton paa noget dypere vand baade i Byfjorden, Herlø- fjorden, Hjeltefjorden og Osterfjorden har jeg flere gange tal større eksemplarer av en Tomopteris, som lignet T. helgolandiea GrEEF deri, at de besad et halestykke hvorpaa der ingen para- podier fandtes. Jeg tør dog ikke opføre omtalte rim under dette navn, da første par følercirrer altid manglet.! BRrYOzOA. Faunisliske tilføielser til bryozoer og mollusker ved vest kysten har jeg tænkt at gjøre ved en anden anledning, og tar Ge Jer 5 ol vite) saaledes intet med her. Her skal kun nævnes, at Cyphonautes iakttokes i 1901 paa havet utenfor den bergenske skjergaard fra junuar til oktober og samme aar i Herløfjorden fra august til december. (CRUSTACEA.? (CLADOCEBA. Evadne normannt Lov*Nn. Paa havet utenfor den bergenske skjergaard forekom Evadne i 1900 ialfald fra mai til december. Arten er forøvrig almindelig i planktonet om sommeren baade i kysthavet og i fjordene. Den 39 1901 saa jeg i Osterfjorden adskillige eksemplarer med vinteregg. I en vaag, som gaar ind fra Osterfjorden, Drange- vaagen, optraadte d. ”*/9 1902 i overflaten, 0—3 m., store mengder av denne art. Den utgjorde den overveiende del av planktonet. I maver av brisling, fanget i Store Lungegaardsvandet ved Ber- gen d. */s 1902 saaes bl. a. eksemplarer av Evadne. Podon sp. Podon-arter er likeledes almindelig i planktonet om somme- ren. Jeg har ogsaa set Podon i maveindhold av brisling fra Bergen, */s 1902, og av sild, likeledes fra Bergen, %5 1905. OSTRACODA. (Cypridina norvegica BAIrp. Denne ostracod har jeg fundet i maven baade av Lofotskrei og vaartorsk fra vestkysten. Arten er ogsaa forekommet under skrapninger, saaledes f. eks. d. 13 1902 i Bømmelen mellem Lervik og Titlenes, 350 m. dyp. I Se dr. ÅPSTEIN, Die Alciopiden und Tomopteriden der Plankton- Expedition, s. 35, 38, taf. 10, fig. 1—6. ? TI mange tilfelder har jeg hat hjelp av prof. dr. G. O. SArs ved ar- ternes bestemmelse. 16 0. NORDGAARD. [1911 (Conchoecia borealis G. O. SARS. Nævnte smukke ostracod forekommer vistnok hele aaret paa dypet i Herløfjorden og Byfjorden, hvor jeg har observert arten i februar, april, juli, september, oktober og november. Vi fik den saaledes i Byfjorden med lukkehaav d. *%9 1899, 300—450 m., samt sammesteds d. %/11 1900, 300—450 m. Philomedes brenda Barrp. Denne letkjendelige art har jeg tat i Vindnespollen paa Sotra, d. "9 1901, i Lysefjorden i Ryfylke, d 5 (902PPlbon Radøsund nordenfor Bergen, d. 197 1902, 70—80 m.! (COPEPODA. Calanus finmarchicus GUNN. I fjordene ved Bergen, Byfjorden, Herløfjorden og Hjelle- fjorden forekommer arten i de fleste av aarets maaneder og juniores optraadte i 1898—1901 serlig i mars og april. I By- fjorden har masseoptræden faldt i mai og juni og 1 kysthavet utenfor skjergaarden har arten ogsaa været talrig i sin forekomst i Juni, juli og august. Calanus hyperboreus KRØYER. Voksne hunner av denne art er iakttat nu og da i plankton fra noget dypere vand baade fra Hjeltefjorden, Byfjorden og Herløfjorden i aarene 1899—1901. Juniores av arten saaes i 1901 i Byfjorden i mars, juli, august og september. Paracalanus parvus CLAUS. Den */s 1901 saaes en mengde eksemplarer av denne art baade i Byfjorden og Hjeltefjorden i plankton 0—25 m. Pseudocalanus elongatus BOrck. I aarene 1898—1901 har denne art vist sig hele aaret igjen- nem i Hjeltefjorden, Byfjorden, Herløfjorden og i kysthavet utenfor den bergenske skjergaard. Hunner med eggsæk er ob- servert i alle aarets maaneder. Microcalanus pusillus G. O. SARS. Eksemplarer av denne art har jeg tat i Herløfjorden og Osterfjorden.* Spinocalanus abyssalis GIESBRECHT. I aarene 1900 og 1901 er til forskjellige tider av aaret ob- servert enkelte individer av denne art i Herløfjorden, Byfjorden og Osterfjorden. Ogsaa hanner forekom, saaledes saaes hanner i plankton fra Byfjorden d. !%2 og %5 1901. Under forsøk med lukkehaav i Osterfjorden saaes Spinocalanus i prøverne 200— 400 m. og 400—600 m. | En ferskvandsostracod, Cyprinotus incongruens RASCH, fandtes I stor mengde i en ferskvandsdam paa Møllenpris, Bergen, i september 1901. 2 ? G. 0. Sars, Crustacea of Norway, vol. 4, s. 157. Nr. 6| FAUNISTISKE OG BIOLOGISKE IAKTTAGELSER. 17 Aetideus armatus BOECck. Enkelte eksemplarer av denne art forekom i 1899—1901 i prøver fra Herløfjorden og Byfjorden. Kun en enkelt gang, d. 23/9 1901, fandtes den i plankton fra kysthavet, 0—160 m. Pseudaetidius armatus BOkrck. Denne art forekommer sandsynligvis aaret rundt paa dypet i saadanne fjorde som Byfjorden og Herløfjorden. I 1899—1901 blev til aarets forskjellige tider tat baade hanner og hunner i de nævnte fjorder. Kun en gang har jeg set et eksemplar av arten i plankton fra kysthavet, 0—160 m. Juniores er i Herlø- fjorden set i februar. Aetideopsis rostrata G. O. Sars. I plankton fra Herløfjorden, %/1 1898, forekom en $ av denne art, længde 39 mm. Ifølge G. O. SARS fandtes 2 hunner i en planktonprøve tat under S/S Michael Sars' togt i 1900, paa st. 34, beliggende mellem Jan Mayn og Finmarken. I Norges fauna indføres arten nu for første gang. Euchaeta norvegica BOkrck. I aarene 1898—1905 har jeg set en hel del eksemplarer av denne art fra fjordene ved Bergen. Hannerne synes dog at være forholdsvis sjeldne. Juniores har jeg iakttat i alle maaneder fra februar til oktober og hunner med eggsæk er set i februar, mars, april, juli og november. Eggsækken er i frisk tilstand blaafarvet, men blir rød paa formol. Scolecithricella minor BRADY. Denne art er saa ofte iakttat i Byfjorden, Herløfjorden og Hjeltefjorden, at det er sandsynlig den findes i de nævnte fjorde aaret rundt. Hanner har jeg set i februar, mars, april og juni. I kysthavet har arten ogsaa en sjelden gang været at se. Amallophora magna Tn. Scott. Denne art har ikke været at se i nogen av prøverne fra kyst havet utenfor den bergenske skjergaard, derimot er den fore- kommet i Byfjorden og Herløfjorden fra januar til november. Hanner har jeg set i februar og april og juniores i mars og april. (entropages typicus KRØYER. I aarene 1898—1901 blev denne art iakttat til forskjellige tider av aaret i kysthavet i planktonprøver 0—10 m., og den var talrig serlig i oktober og november. I Hjeltefjorden, Herlø- fjorden og Byfjorden var den sjelden at se i noget større antal. Centropages hamatus LitLJEBORG. Denne art synes likesom foregaaende at være hyppigere i kysthavet end i fjordene. Den er observert utenfor skjergaarden G. O. SARS, Crustacea of Norway, vol. 4, s. 160, supplm. pl. 4 og 5. 9) pe) 18 0. NORDGAARD. [1911 fra januar til november. I Byfjorden og Herløfjorden har jeg set enkelte eksemplarer i mai, juli og september. Istas clavipes BOEck. En han av denne art har jeg tat i maven av seimort fra Toftø i den bergenske skjergaard d. !/10 1901. Temora longicornis BAIrp. I plankton fra kysthavet har jeg set denne art i alle aarets maaneder med juniores serlig i april og talrig optræden i juni, juli og august. I fjordene er iakttat masseoptræhen i juni og juli med juniores i april og mai samt i august og september. PHlameammurnne robusta Daa Denne er en Atlanterhavsform, som kun faa gange har været observert i vore fjorde. Jeg tok en hun d. */2 1899 ved fiske- været Skroven i Lofoten, 0—300 m., og paa Michael Sars' togt 1 1900 blev et enkelt huneksemplar tat i Storfjorden paa Sønd- møre. Det 3. eksemplar, ogsaa en hun, tok jeg blandt mave- indholdet av en seimort (Gadus virens jun.), fanget indenfor Feie i den bergenske skjergaard d. %/3 1902. Semmen med Pleuro- mamma fandtes enkelte eksemplarer av Calanus finmarchicus samt talrike individer av Metridia lucens. Metridia longa LUBBOCK. Denne art er likeledes sjelden i kysthavet utenfor den ber- genske skjergaard, kun etpar hunner er observert. Derimot i Herløfjorden og Byfjorden har Metridia longa været at se i alle aarets maaneder med juniors serlig i mars og april. Metridia lucens Bokrck. aa havet utenfor den bergenske skjergaard var denne en ganske almindelig form i alle aarets maaneder i 1898—1901. Den kunde være talrik endog i december. I Herløfjorden har jeg set juniores i Januar maaned og i Byfjorden masseoptræden I mai. Heterorhabdus norvegicus BOkrck. Intet eksemplar er forekommet i de undersøkte plankton- prøver fra kysthavet, men i prøver fra dypere vand i Herløfjord og Byfjord har et og andet individ været at se. Juniores blev observert d. 61 1899 i Byfjorden og d. 3 1900 i Hjeltefjorden. (andacia armata BOEck. Har kun set et eksemplar fra Herløfjord, %12 1898, 0—400 m., og et ungt individ fra kysthavet, 19: 1899, 0—200 m. (Candacia norvegica BOECk. Av denne art har jeg heller ikke set mere end 2 individer, nemlig en hun fra Penofenuen, 24/5 1898, 0—400 m., og en han fra samme fjord, *%9 1898, 0—400 m. ' Anomalocera patersoni TEMPLETON. En fi blev tat i Osundet i den bergenske skjergaard d. Nr. 6] FAUNISTISKE OG BIOLOGISKE IAKTTAGELSER. 19 27/12 1900 og en han paa havet utenfor skjergaarden d. 239 1901, i plankton 0—2 m. Labidocera wollastoni LUBBOCK. Den */11 .1900 blev i Osundet i den bergenske skjergaard i plånkton (025 må | tat 2 hunner, | 25/08 25 mm, og d. 1900 blev der tat 2 hunner paa havet utenfor skjergaarden, 0—5 m., den 712 1900 blev der tat en han i en planktonprøve fra kysthavet, 0—5 m. Acartia longiremis LItLJEBORG. I kysthavet har denne art været at se i de fleste av aarets maaneder. I Herløfjorden og Byfjorden var den ogsaa en jevn- lig forekommende art i prøverne og syntes at optræ talrikst i juni og juli. Acartia claust GIESBRECHT. Denne art er vistnok sjeldnere end den foregaaende. Jeg har notert den fra kysthavet i oktober og november og likeledes fra Herløfjorden i de samme maaneder. Acartia discaudata GIESBRECHT. Enkelte eksemplarer blev tat i Puddefjorden utenfor den biologiske station i august 1897. Oithona similis CLAUS. Denne art synes at optræ hele aaret baade i kysthavet og i fjordene. Hunner med eggsæk har jeg ogsaa set i alle aarets maaneder. Oithona plumifera BAIrb. Nævnte art er ogsaa almindelig baade indenfor og utenfor skjergaarden. Hunner med eggsæk har jeg set i februar, april, mai, august og september. Microsetella norvegica BOkck. Baade i kysthavet og 1 fjordene synes denne art at fore- komme hele aaret. Hunner med eggsæk har jeg set i maane- derne fra februar til juli. Oncæa conifera GIESBRECHT. Fra kysthavet har denne art været sparsom, men i Herlø- fjorden er arten iakttat fra januar til december. Hunner med eggsæk har jeg set i januar, april, mai, juli og august. (orycæus anglicus LUBBOCK. Den %11 1900 saaes i plankton fra Hjeltefjorden, 0—50 m., baade hanner, hunner og juniores av nævnte art. Hunnerne hadde tildels en enkelt eggsæk fæstet til genitalsegmentet. Den 712 1900 iakttoges 1 Å i planktonprøve fra kysthavet, 0—5 m.,, og i 1901 saaes enkelte eksemplarer i prøverne fra kysthavet i januar, februar, juni, august, september, oktober og november, 0—5 m. En sjelden gang forekom ogsaa arten i 1901 i Herlø- fjorden og Byfjorden. 20 0. NORDGAARD. [1911 CIRRIPEDIA. Lepas fascicularis Eruis & Sor. Fundet ved Solsvik paa Sartorøen høsten 1895. Anelasma squalicola LOvÉNn. Fandtes ofte indboret i ryggen av Etmopterus spinax fra Herløfjorden. Scalpellum vulgare Lin. Tat ved Røvær d. 14/s 1902, 80 m. Scalpellum strømi M. SARrs. Blandt andre steder ogsaa tat ved Røvær, 80 m. Utviklingsformer av cirripedier var meget almindelig i plank- tonet iser om vaaren. Eksempelvis kan nævnes, at d. ?%/4 1899 var der masser av cirripedcypris i Hjeltefjordens overflate og d.%4 1906 undersøkte jeg maverne av seimort, fanget i Øklandsvaag, med det resultat, at maverne befandtes at være struttende fulde av cirripedceypris. LEPTOSTRACA. Nebalia bipes FABRICIUS. Denne art har jeg flere gange tat i den ytre del av Herlø- fjorden. ÅMPHIPODA. Hyperia galba Mont. 17/10 1900. I maver av seimort fra Turø i den bergenske skjergaard; 21/8 1901, Hjeltefjorden. Observertes i et glas sammen med Cyanea capillata paa hvilken den sandsynligvis hadde snyltet; 21/10 1902, Herløfjorden. Et ungt eksemplar. Hyperia medusarum Miörr. 3/12 1898, Puddefjorden; 29/3 1899, Herløfjorden, 0—400 m. En hun med egg; 21/38 1901, Hjeltefjorden, 0 m. En mengde eksemplarer paa Gyanea capillata. Parathemisto oblivia KRØYER. Juniores observertes i Puddefjorden (0—8 m.) fra midten av november 1896 til februar 1897. Den */11 1898 saaes ogsaa voksne individer i samme fjord. 5/3 1899, Kysthavet, 0—200 m., juniores; 30/5 1899, Hjeltefjorden, 0—270 m., 1 han; 14/7 1899, Hjeltefj., 0—250 m., flere eksemplarer; 3/2 1900, Kysthavet, 0—8 m., et eksemplar; 31/10 1900, Hjeltefjorden. Fra maven av seimort; 6/11 1900, Hjeltefjorden, 200—250 m., 1 fuldvoksent individ; 15/42 1900, Turø i den bergenske skjergaard, fra seimaver; 24/7 1902, Hjeltefjorden, ca. 50 m., 3 stykker. Nr. 6 FAUNISTISKE OG BIOLOGISKE IAKTTAGELSER. 21 Orchestia littorea MONT. 10 1897. I fjeren paa Kjempenes, Bulandet. Trischizostoma raschit Borck. ls 1901. Under skrapning ved Færøen i Hjeltefjorden; % 1902. Sammen med Etmopterus spinax fra Herløfjorden forekom adskillige individer, hvorav et hadde unger, som netop var fremkommen av rugeposen. Ichnopus spinicornis BOECk. 21/12 1897, Byfjorden ved Lygrenes. Ambasia danielsent BOkck. ts 1904, Alverstrømmen. Aristias neglectus HANSEN. 103 1902, Selbjørnfjord, 300—400 m. Callisoma crenata SPENCE BATE. */10 1902, Herløfjorden, 5 eksemplarer. Hippomedon denticulatus Se'rencr BATE. 21/8 1900, Herløfjorden, 30—50 m. Orchomene serratus Borcx. lt/7 1902, Alværstrømmen. Orchomene pectinatus G. O. SARS. 10/53 1902, Selbjørnfjorden, 300—400 m. Tryphosa compressa G. O. SARS. /3 1902, Bømmelen, 350 m. Tryphosa høring! BOkck. 193 1902, Selbjørnfjord, 300—400 m. Haplonyæ cicada FABR. 10/3 1902, Selbjørnfjorden, 300—400 m.; 11/3 1002, Bømmelen 350 m.; 17/3 1902, Lysefjorden, 415 m.; % 1902, Herløfjorden, sammen med dypvandsfisk; 17 1902, Alverstrømmen; 10/7 1902, Herløfjorden; 25/74 1904, Hjeltefjorden, 50—100 m. Onesimus edwardst KRØYER. 21/8 1900, Herløfjorden, 30—50 m. Urothoé norvegica BOrck. 10/7 1902, Herløfjorden. Paraphoxus oculatus G. O. SARS. '/7 1902, Herløfjorden. Ampelisca gibba G. O. SARS. 10/7 og ?1/190 1902, Herløfjorden. Ampelisca macrocephala LiLtJEB. 70/9 1903, Torskesund i den bergenske skjergaard, 50 m. Amypelisca spinipes BOkEck. 12/8 1902. Mellem Bømmelhuk og Ryvarden, 300—360 m. ll 22 0. NORDGAARD. jEESJIE Amypelisca æquicornis BRrRuz. 28/8 1900, Strudshavn, 50—60 m.; 178 1901, Strømsnesholmene i Byfjorden, S0—100 m.; 21/38 1901, Færøen i Hjeltefjorden. Haploops setosa BOkrck. l/8 1901, Hjeltefjorden; */3 1902, Mellem Bømmelhuk og Ryvarden, 300—360 m.; 1902, Boknfjorden, 140—343 m. Stegocephalus inflatus KrØYEr. 10/3 1902, Selbjørnfjorden, 300—400 m., i mengde. Stegocephalus similis G. O. SARS. 11/3 1902, Bømmelen, 350 m. Oediceropsis brevicornis LiLLJEBORG. 10 1902, Herløfjorden. Halimedon miilleri Borcxk. "7 1902, Alverstrømmen:; 19/10 1902, Herløfjorden. Bathymedon longimanus Borck. 19/10 1902, Herløfjorden. Paramphitoé pulchella KRØYER. 11 1901, Paa Amphelia ramea i Hjeltefjorden, 3 stykker. spimeria cornigera FABR. 49 1901, Florvaagskjer i Byfjorden, 5 stykker; 11 1901, Paa Amphelia ramea i Hjeltefjorden; 20/5 1905, Florvaagskjer. Epimeria parasitica M. SARS. 218 1900, Herløfjorden:; s 1901, Heløfjorden; 7 1902, Herløfjorden. spimeria loricata G. O. SARS. 1902, Selbjørnfjorden, I eksemplar. Denne arktiske amphipod, som G. O. SARS har tat ved Has- vik i Vestfinmarken, har saavidt jeg vet ikke før været fundet saa langt mot syd ved vor kyst. Iphimedia obesa RATHKE. s 1904, Alverstrømmen. Brucelia typica Borck. 11; 1902, Bømmelen. Pardalisca abysst BOrck. 17/8 1902, Lysefjorden, 415 m.: 11/; 1902, Bømmelen, 350 m. Nicippe tumida Bruz. s 1900, Herløfjorden, 30—50 m.; '8 1901, Herløfjorden; 7 1902, Herløfjorden; 4/ ) m 7 4 10/g 4, 21 ) 7 | Nr. 6! FAUNISTISKE OG BIOLOGISKE IAKTTAGELSER. 15/10 1902, Herløfjorden. Rhacotropis macropus G. O. SARS. 11/3 1902, Bømmelen, 350 m. (aliopius rathket Zapp. 6/9 1901, Mofjorden. Amphithopsis longicaudata BOrcx. 12/3.1902, Bømmelen, 150—160 m. Paratylus swammerdami MiL.ne-ÉDWARDS. 12/4 1901, I plankton fra Osundet i den bergenske skjer- gaard, 0—1 m. Dexamine spinosa Mont. 26/9 1900, Solsvik, 0—30 m.: 35/12 1900, Turø i skjergaarden, fra maven av Gadus callarias, Gadus virens og Gadus merlangus; 11/9 1901, Vindnespollen paa nordsiden av Sotra. Amathilla homari FABR. 19/3 1902, Bekkervik, Røvær, 4 m.: 25/4 1903, Bognøstrømmen paa laminarier, hunner med en mengde unger i rugeposen. Amathilla angulosa RATHKE. 15/3 1902, Bekkervik, Røvær, 4 m. Gammarus locusta LIN. Almindelig overalt. Eriopisa elongata Bruz. 3%/9 1901, Osterfjorden, 650 m. (Cheirocrates sundewallt RATHKE. 27/6 1900. Paa laminarier i Ulvesund i den bergenske skjer- gaard; 15/12 1900, Turø. Fra maven av Gadus merlangus og Gadus minutus. Lilljeborgia pallida Srencre Bare. 11/3 1902, Bømmelen, 350 m.:; 14/7 1902, Alverstrømmen. Lilljeborgia fisstcornis M. SArs. 10/3 1902, Selbjørnfjorden, 300—400 m. Aora gracilis SPENCE BATE. 1/9 1901, Vindnespollen. Amphitoé rubricata Monn. 26/9 1900, Solsvik, 0—30 m.: 15/42 1900, Turø. Fra maven av Collus, Gadus callarias Gadus virens. l/9 1901, Vindnespollen paa Sotra; 247 1902, i plankton fra Byfjorden, ca. 200 m. Sunamphitoé conformata Spence Bare. 1542 1900, Turø. Fra maven av Gadus minutus. Ø og 94 O. NORDGAARD. MON Podocerus falcalus Monn. 110 1900, Bergen, fra maven av Gadus virens; 1542 1900, Turø, fra maven av Gadus virens. Janassa capillata RARHKE. "/10 1900, Bergen, fra maven av Gadus virens: 19/42 1900, Turø, fra maven av Gadus callarias. Phtistca marina SLABBER. 19/49 1900, Turø, fra maven av Gadus virens; 161 1901, i plankton fra Osundet i den bergenske skjer- gaard, 0—5 m. (Caprella linearis Lin. 15/42 1900, Turø, fra maven av Gadus virens: 30/4 1902, N.V. for Solsvik. (aprella punctata BOrck. "14 1900, Bergen. Fra maven av Gadus virens. [SOPODA. Apseudes spinosus M. SARS. 10/3 1902, Selbjørnfjord, 300—400 m.; 11/3 1902, Bømmelen, 350 m.: 17/3 1902, Lysefjorden, 415 m. Gnathia maxillaris MONT. 6 1900. I plankton fra Kysthavet utenfor den bergenske skjergaard forekom Praniza, d. v. s. larver av denne art. ga psora Lin. 11/3 1902, Bømmelen, 350 m. ga strømi LÖTKEN. 18/10 1895, Bergen. Paa Chimæra monstrosa. ga ventrosa M. SARS. 2%/9 1901, Florvaagskjer i Byfjorden; 113 1902, Bømmelen, 350 m. Rocinela danmonienstis Lrac. 28/8 1900, Strudshavn i Byfjorden, 50—60 m:.; 21/38 1901, Hjeltefjorden; 11 1901, Hjeltefjorden, paa Amphelia ramea; l4/7 1902. Alverstrømmen:; 29/7 1904, Hjeltefjorden. Cirolana borealis LiLLJEBORG. 14/7 1902, Alverstrømmen: 10/7 1902, Herløfjorden, juniores. Idothea baltica PALUas. 17/10 1900, Bergen, fra maven av Gadus callarias; 4 1903, Skjelanger 1 den bergenske skjergaard. Idothea pelagica LEACcH. Lo 1901, Florvaagskjer 1 Byfjorden. Hunner med juniores. 6 FAUNISTISKE OG BIOLOGISKE IAKTTAGELSER. Idothea neglecta G. O. SARS. l/7 1903, Solsvik, flere eksemplarer. Idothea emarginata FABR. 30/4 1902, Solsvik: l/7 1903, Solsvik. Janira maculosa LEACH. 11 1901, Hjeltefjord, paa Amphelia ramea- 12/3 1902, Bømmelen, 150—160 m.; 24/5 1905, Florvaagskjer. Jaera marina FABR. 2%/8 1900, Hjeltefjorden; 11/10 1900, Akvariet, Bergen; 5/9 1901, Mofjorden. Munnopsis typica M. SARS. /9 1898, Byfjorden; 10/3 1902, Selbjørnfjorden; 11/3 1902, Bømmelen; 193 1902, Boknfjorden. Eurycope cornuta G. O. SARS. %/9 1901, Romereimsfjorden, ca. 400 m. Ligia oceanica Lin. */10 1897, Kjempenes, Bulandet, i fjæren. Oniscus asellus Lin. 210 1897, Kjempenes, Bulandet, i fjæren. Porcellio scaber LATR. o 1897, Kjempenes, Bulandet, i fjæren; / /7 1904, Nordre Bratholmen, i fjæren. L U j- = wW å 5 (CUMACEA. Diastylis cornuta BOrck. %6 1897, Herløfjorden; 7/8 1901, Herløfjorden, 3 hunner; 19/10 1902, Herløfjorden, han og hun. Eudorella emarginata KRØYER. 7/8 1901, Herløfjorden, 1 hun jun. Campylaspis rubicunda LiLLJEBORG. %6 1897, Herløfjorden. SCHIZOPODA. Boreomysis arctica KrRØYEer. 27 1898, Herløfjorden, fra maven av Macrurus rupestris: 19/10 1898, Byfjorden, plankton, 0—400 m.; 14/2 1901, Herløfjorden, plankton, 0—400 m.; 9 1901, Osterfjorden, plankton; 17/38 1902, Lysefjorden, 415 m.; 26 0. NORDGAARD. [1911 %5 1902, Osterfjorden, plankton; 29/91 19020 Byfjorden, plankton, 250 4500m, 167 1903, Herløfjorden, fra maven av Macrurus rupestris. Parerythrops obesa G. O. SARS. 19/501002 PBoknfjørden 40233 mi ME Mysideis insignis G. O. SARS. 113 1902, Bømmelen, 350 m. Hemimysis abyssicola G. O. SARS. 1898, Herløfjorden, fra maven av Macrurus rupestris; 1903, Herløfjorden, fra maven av Macrurus rupestris. Hemimysis lamornæ CovcHn. Den %10 1900 saaes i en beholder ved stationen i Bergen en stor mengde krebsdyr, som ikke før var iakttat. Det viste sig ved nærmere eftersyn at være unger av ovennævnte art. Der fandtes ogsaa endel voksne hunner, som hadde unger i marsu- piet. Norman angir), at denne art »is breeding in immense numbers in the tanks of the Zool. Station at Naples<. Ungerne hadde en meget mattere farve end de voksne. Paa forkroppen grønlig gult og rødt, enden av bagkroppen rødlig. Rødt pigment paa den nedre del av øienkuglerne, som ellers var sort pig- mentert. Tyggemaven mørk. Sværmen av Hemimysis holdt sig nogenlunde uforandret i november, december og januar, og avtok i februar, men den ?1/3 1901 saaes atter en del unge indi- vider i beholderen. I september 1903 optraadte likeledes denne art i mengde i akvariet. Merkelig nok har jeg ikke kunnet faa den hverken i plankton eller ved skrapninger. 29 I -v 116) Mysis inermis H. RATHKE. %10 1900, Hjeltefjorden, fra maven av en Gadus callarias, som var 158 mm. lang. %/12 1900, Turø, fra maven av Gadus pollachius og Spinachia spinachia. 24 1902, Skjelanger, blandt laminarier; 56 1902, Vindnespollen, Sotra, 10—15 m.; 78 1903, Herløsund, mellem alger. Mysis vulgaris THOMPSON. %9 1901, Mofjorden. Mysis flexuosa Möuu. 1912 1900, Turø, fra maven av Gadus callarias og Gadus pol lachius; 3 1901, Mofjorden, juniores; 30/19 1901, forekom i mengde i kanalen ved Bergens biologi- ske station; 12/49 1901, likesaa: l Ann. Mag. Nat. Hist. ser. 6, vol. 10, p. 247. Nr. 6 FAUNISTISKE OG BIOLOGISKE IAKTTAGELSER. 2 %/6 1902, Vindnespollen; 109 1903, i mengde i kanalen ved den biol. station; 13/9 1904, Herløfjorden, 0—10 m. Boreophausia inermis KRØYER. I maveindholdet av mort, Gadus virens jun., notkastel ved Hennø i den bergenske skjergaard d. 19/11 1902, fandtes baade Boreophausta inermis, Thysanoéssa negleeta og Meganyctiphanes norvegica. Thysanoéssa neglecta KrRØYEer. 301 1900, Hjeltefjorden, plankton, 0—220 m.; 18/10 1902, Manger, fra maven av Clupea harengus: 19/44 1902, Hennø, fra maven av seimort, Gadus virens. Meganyctiphanes norvegica M. SArs. 3/4 1897, Byfjorden, fra maven av Gadus virens;; 27/5 1898, Hjeltefjorden, plankton, 0—200 m.; November 1898, Herløfjorden, fra maven av Gadus virens; 201 1899, Herløfjorden, plankton, 0—400 m:., juniores; 21: 1899, Kysthavet, plankton, 0—170 m., juniores: 17/5 1902, Herløfjorden, fra maven av Gadus virens; 12/9 1902, Hjeltefjorden, plankton, 0—100 m. Lophogaster typicus M. SARrs. 6/8 1897, Vindnespollen, Sotra; 1/8 1900, Herløfjorden, 30—70 m. DecAPODA.) Sergestes arcticus KRØYER. Voksne individer av denne art har jeg ikke fundet, men larver av Sergestes fandtes i plankton fra Hjeltefjorden d. "Vs 1898, 0—150 m., og i plankton fra Byfjorden d. % 1900, 0—400 m. Pasiphæa tarda KRØYEr. 16/7 1897, Herløfjorden, fra maven av Etmopterus spinax flere eksemplarer, deriblandt en hun med egg; 17/35 1902, Lysefjorden, 415 m.; 12/6 1902, Herløfjorden, i maven av Etmopterus spinax et hun- eksemplar med utrogn; 25/11 1902, Byfjorden, plankton, 250—450 m., 1. jun. I. 12 mm.; 6112 1908, Byfjorden, plankton, 0—400 m., 1. jun. I. 26 mm. - Pandalus annulicornis LEAcH. 268 1897, Vindnespollen paa Sotra; 19/3 1902, Røvær, % med øiet rogn; 17/3 1902, Lysefjorden, 415 m.: 18/6 1902, Vindnespollen paa Solra; 16/7 1902, Herløfjorden. Se Dr. AppeLLør, Die dekapoden Crustaceen. Meeresfauna von Bergen. ALF WOLLEBÆK, Decapod Crustaceans. Berg. Mus. Aarb. 1906, nr. 12. 28 0. NORDGAARD. pLGJEL Pandalus borealis KrøyEer. 178 1902; Lysefjorden, 10022220 mm-. 71/10 1902, Herløfjorden. Pandalus propinquus G. O. SARS. "11 1901, Hjeltefjord, paa Amphelia ramea-revet; 10/3 1902, Selbjørnfjord, 425 m., hunner med øiet rogn; 17/3 1902, Lysefjord, 415 m., flere middelsstore eksemplarer; 12/3 1902, Bømmelen, 300—360 m., hunner med øiet rogn; %/8 1902, Byfjorden. Pandalus brevirostris RATHKE. 66 1899, Vindnespollen, 0—20 m., hun med uøiet rogn; 7s 1901, Herløfjorden; 12/3 1902, Bømmelen, 150—160 m.:; 14/3 1902, Røvær: "7 1902, Herløfjorden, % med uøiet rogn. Hippolyte lilljeborgt DANIELSSEN. 1/7 1900, Herløfjorden; "s 1901, Herløfjord; 173 1902, Lyse- fjorden, 415 m.; 19/7 1902, Radøsund, 70—80 m.; ?/10 1902, Herlø- fjord; *45 1905, Florvaagskjer i Byfjorden. Hippolyte polaris SABINE. 26/7 1901, Byfjorden; "/11 1901, Hjeltefjorden, hvor der paa Amphelia ramea-revet fandtes en % med grøn, uøiet rogn, som efter alkoholkonservering blev gul av farve; 13 1902, Selbjørn- fjorden, ca. 200 m.; "3 1902; Røvær, 1495 mi 5 190206 fjord 415 m.; 1%3 1902, Boknfjord, 140—343 m.; 15/7 1902, Radø- sund, I % med uøiet rogn. Hippolyte gaimardt MiLnE-EDWARDS. %%/8 1897, Vindnespollen paa Sotra; 179 1901, Vindnespollen; 16 1902, Vindnespollen. Hippolyte crancht LeacH. 28 1897, Vindnespollen, I % med uøiet rogn. Virbius varians LEAcH. V. varians og fasciger er neppe artsforskjelig. Formen varians har jeg fra følgende steder: 1/6 1900, Korssund i den bergenske skjergaard, 5—10 m., mange med smaa uøiet rogn; *%91900, Solsvik, % med uøiet rogn; 15/42 1900, Turø, fra maven av Gadus virens: 17/9 1901, Vindnespollen, 9 med uøiet rogn; ?1/7 1902, Stensund I den bergenske skjergaard, % med øiet rogn. Formen fasciger GOSSE. 26 1899, Vindnespollen; 19 1901, Vindnespollen, $ med uøiet rogn; 1%s 1902, Vindnespollen, 9 med uøiet rogn. Caridton gordont BATE. 103 1902, Selbjørnfjorden, 300—400 m. Nr. 6] FAUNISTISKE OG BIOLOGISKE IAKTTAGELSER. 29 Palæmon fabrici RATHKE. 1219 1901, Kanalen ved den biologiske station. Palæmon squilla Lin. Den */s 1902 forekom i kanalen ved den biologiske station hunner med moden rogn, som nærmest var grønlig graa av farve. Moderdyrene hadde livlige farver med røde baand paa siderne og mørkerøde tverbaand over dorsalsiden, hvis grund- farve var grønlig. MHaleviften rødfarvet. Antallet av lænder i rostrum var % (Crangon vulgaris FABR. 13/3 1902, Røvær, 0—20 m.: December 1896, Bolstadstrømmen. Crangon almant KiNAHAN. 268 1897, Vindnespollen. Pontophilus norvegicus M. SARS. 12/8 1896, Herløfjord; '”/s 1897, Byfjord; %9 1901, Osterfjord; 3/9 1901, Romereimsfjord; 19% 1902, Selbjørnfjord, 184—210 m., ? med øiet rogn; "/3 1902, Bømmelen, 350 m.; 193 1902, Bokn- fjord, 140—343 m.; 1/3 1902, Lysefjord, hunner med øiet rogn; 21/10 1902, Herløfjord. Larver i sidste larvestadium” har jeg set i plankton fra By- fjorden d. ”%/5 1898, 0—400 m. Pontophilus spinosus LEACcH. 1895, Osterfjorden. Gheraphilus echinulatus M. Sars. 12/8 1896, Herløfjord; "7/7 1900, Herløfjord; ”/s 1901, Herlø- fjord; 19/10 1902, Herlvfjord. Nephrops norvegicus LIN. Den *%s 1899 skiftet en bokstavhummer skal i akvariet. Mens der hos hummeren foregaar en spaltning langs efter rygskjoldet, var der ingen saadan hos Nephrops. Den hadde trukket sig ut gjennem en aapning bak rygskjoldet. Skallens længde fra hale- viften til pandetornen var 225 cm. I begyndelsen av mars 1902 fik vi til akvariet en hun med utrogn. Den hadde en lengde av 21 em. Den døde omkring midten av mars, saa rognens utvikling kunde ikke følges. Eggene, som var grønne av farve, hadde en diameter av 1,4 mm. Den 1%12 1905 iakttokes paa Bergens torv et eksemplar med mørkegrøn utrogn. Homarus vulgaris MiLNE-EDWARDS.? I begyndelsen av oktober 1903 hadde en hummer skiftet skal 1 G.0O. SARS, Bidrag til kundskaben om dacapodernes forvandlinger, ITI. Arch. f. Mat. og Nat. bd. 14, p. 158, pl. 4, fig. 2. ? Prof. dr. AppeLLør, Untersuchungen ueber den Hummer. Berg. Mus. Skr. Ny række. Bd. 1, nr. 1. Bergen, 1909. En fremstilling paa norsk av prof. ÅPPELLØFS resultater findes i Aarsb. vedk. Norges Fiskerier f. 1909, Iste hefte. 30 0. NORDGAARD. [1911 akvariet. Den fandtes død og delvis fortæret, en anden hum- mer hadde dræbt den og øvet kanibalisme. Den 19/7 1904 skiftet en hummer skal i akvariet, dens lengde var 400 mm. fra pandetornen til enden av haleviften. Den ene av de store antenner manglet. Den følgende dag lot den til at være 1 vigør, den hadde faat være 1 fred for de andre hummere løpet av natten. En av kameraterne laa dog og aat paa skal- levningerne. Ved 9-tiden samme dag, ?%/7 1904, observertes en an- den hummer, 500 mm. lang, ifærd med at skifte skal. Den laa paa venstre side og rygpartiet skinnet frem i aapningen mellem rygskjoldet og bakkroppen. Dyret laa tilsyneladende ganske rolig, idet kun brystføtterne bevægedes en smule. Efterhaanden kom mere tilsyne av ryggens krumning i aapningen og omsider kom forenden frem med antenner og ekstremiteter bøiet bakover langs buksiden. Sagte men sikkert skred uttrækningsprocessen videre frem. Endelig var ekstremiteterne fri og den gjorde da et litet ryk for at faa bakkroppen ut av hylstret. Derefter kom dyret paa ret kjøl, hittil hadde det ligget paa venstre side, og det be- gyndte nu at strække sine lemmer, serlig bevægedes gribesaksene frem og tilbake. Skalskiftet var lykkedes, hummeren hadde faat med sig alle sine apparater. Rygskjoldet pleier i regelen sprække langs efter midten, men dette var dengang ikke tilfeldet. Den */10 1904 saaes en hummer i akvariet at gjøre angrep paa en sjøpølse, Cucumaria frondosa. Med gripesaksen paa ven- stre side søkte hummeren gjentagne gange at gjennemskjære skindet, men under dette trak sjøpølsen sig mere og mere sam- men, saksen gled av paa det seige skind, og hummeren maatte opgi sin plan, efterat sjøpølsen i løpet av faa sekunder hadde antat kugleformen. Her har man eksempel paa beskyttelse ved formforandring. Høsten 1904 hadde vi 6 hummere i akvariet, ingen av dem hadde utrogn og mindst 3 av dem skiftet skal. Et individ fore- tok saaledes skalskiftning i begyndelsen av november og ca. 14 dage derefter blev den undersøkt. Rygskjoldet var endda bøielig, da det gav efter for et svagt tryk. Merkelig nok kan en stor hummer bukke under for en for- holdsvis liten fisk. Herpaa saa vi i Bergen engang et eksempel. En Labrus berggylta gjorde angrep paa en hummer og fik. den tilslut væltet over paa ryggen, hvorefter den med sine sterke kjæver gjennembrøt den tyndere armering paa buksiden. (alocaris macandreae BELL 1895, Osterfjorden; 1*/3 1902, Bømmelen, 300—360 m., hvor der iakttokes en hun med brunfarvede egg, som paa formalin blev røde. Nr. 6] FAUNISTISKE OG BIOLOGISKE IAKTTAGELSER. 31 Eupagurus bernhardus LIN. Baade E. bernhardus og E. pubescens er almindelig. D. !/8 1900 iakttokes i Vindnespollen en % med øiet rogn og d. ”1/7 1902 saaes i Hjeltefjorden en % med utrogn. Eupagurus pubescens KRØYER. Denne art har jeg fra en mengde steder paa Vestkysten, men mangler notiser over forekomst av utrogn. I det nordlige Norge fandtes i 1899 adskillige eggbærende hunner i april maaned.! Eupagurus prideauxt LEACcH. 12/8 1901, Strømsnesholmene i Byfjorden. Forekom 1 symbiose med Adamsia palliata Bonapscn. En 7 hadde utrogn. Eupagurus excavatus HERBST. 21/8 1900, Herløfjord, 30—50 m., hunner med uøiet rogn; 7'/8 1901, Herløfjord, forekom i en spongie; *1/10 1902, Herløfjord, hunner med gulrød rogn uten øiepletter. Forekom levende sam- men med dHEpizoanthus incrustatus. Eksemplarerne fra Herlø- fjorden kan alle henføres til f. tricarinatus NORMAN. Anapagurus lævis THoOMPS. 12/8 1901, Strømsnesholmene: i Byfjorden, i symbiose med 7pizoanthus incrustatus, en hun hadde utrogn; *7/s 1902, Hjelte- fjord, en i Turritella terebra og en i Lunatia intermedia, et eks- emplar hadde uøiet rogn; ?1/10 1902, Herløfjorden, flere hunner med gulrød rogn uten øiepletter, et eksemplar med egg, der var forsynet med øiepletter, alle i symbiose med Epizoanthus incrustatus. Anapagurus chiroacanthus LIiLLJEBORG. 11/3 1902, Mosterhavn, 0—30 m., i Lunatia intermedia; ?"/s 1902, Gjeitanger i Hjeltefjorden, to i Turritella terebra og en i en spongie, den sidste med uøiet rogn. Lithodes maja Lin. Den !?/1 1897 iakttokes i akvariet (Bergen) larver i sidste larve- stadium av denne art”, og den !”/s 1901 blev der ved Færøen i Hjeltefjorden tat en ung Lithodes maja, som ikke maalte mere end 4 mm. fra spidsen av pandetornen til den bagerste kant av rygskjoldet. Den var saaledes omtrent halvparten saa stor som den aarsunge SARS har tegnet, 1. c. pl. 1, fig. 24. Hunner med utrogn har ogsaa enkelte gange været obser- vert. Saaledes saaes i slutningen av februar og begyndelsen av mars 1902 adskillige eggbærende hunner. Eggene var temmelig store og hadde en violet farve. D.5/12 1903 kjøptes paa Bergens 1 Hydrographical and Biological Investigations in Norwegian Fjords, p. 188. Bergen, 1805. ? Se G. O. Sars, Bidrag til kundskaben om decapodernes forvand- linger. Arch. f. Mat. og Naturv. 1888, s. 135, pl. 1, fig. 11, 12. 0. NORDGAARD. HOT Oi w torv 32 stykker av L. maja, fisket ved Vatlestrømmen. Av disse var der 17 eggbærende hunner, og d. 121 1906 saaes likeledes i Bergen hunner med gulrød rogn, hvis diameter var omkring 15 mm. Eggbærende hunner er saaledes iakttat fra december til mars, larver i april og en ørliten Lithodes i august. Galathea strigosa LIN. %/7 1902. I maven av en tangbrosme, Gaidropsarus argenteolus, kjøpt paa Bergens torv, fandtes et eksemplar. Den 41905 fik vaktmester GLimmE et eksemplar paa torvet, en hun med utrogn. Eggene var vistnok nylig kommen frem, ti embryonalutviklingen var litet fremskreden. Eggene var mørkebrun av farve og hadde en diameter av 0,s89 mm. Galathea nexa EMBLETON. l/s 1900, Vindnespollen; **9 1901, Vindnespollen. Galathea dispersa SPENCE BATE. l/s 1900, Vindnespollen, 1 $ med utrogn; !% 1902, Vindnes- pollen, 10-—=15 'm. 19 med utrogn: Galathea intermedia LitcJEB 20/29 1898, Puddefjord ved Bergen. Munida rugosa G. O. SARS. Denne art har jeg ofte tat paa dypet i de vestlandske fjorde. Larver av samme har jeg set i planktonet i mai, juni og juli. Munida tenuimana G. O. SARS. % 1898, Byfjorden; %9 1901, Romereimsfjord, 400 m.; */9 1901, Mofjord; 1/s 1902, Bømmelen, 350 m. Galathodes tridentatus ESMark. 18/3 1902, Nerstrandsfjorden, 450—707 m., I % med uøiet rogn, sammen med Primnoa lepadifera. Porcellana longicornis Lin. 20/6 1899, Vindnespollen, 0—20 m. Stenorhynchus rostratus Lin. 17/9 1901, Vindnespollen; !1/3 1902, Mosterhavn, 0—30 m. Inachus dorsettensis PENN. Sept. 1899, ved Kjøkelvik i Byfjorden. Hyas araneus LIN. Denne art er set paa mange steder i de vestlandske fjorde baade med og uten maskering av alger, hydroider, bryozoer og ascidier. Hyas coarctatus LEACH. 107 1901, Florvaagskjer i Byfjorden, 9 med utrogn; *'/s 1901, Hjeltefjord, $ med utrogn; "73 1902, Lysefjord, 9 med øiet rogn. Den ?*/3 1903 saaes i Bergen et eksemplar med øiet rogn. Eggene, som hadde en diameter av 0,52—0,57 mm., var gulbrun av farve med mørkebrune øiepletter. DI (eg) FAUNISTISKE OG BIOLOGISKE IAKTTAGELSER. Carcinus moenas LIN.) Den 1%/4 1902 iakttokes hunner med utrogn og i begyndelsen av juni samme aar blev der fra kanalen utenfor den biologiske station optat eksemplarer med rogn paa et fremskreden utvik- lingstrin. Eggene, hvis diameter var ca. 0,089 mm., var graaaktig av farve. Øinenes mørke pigment hos larven skinnet igjennem. Den %/6 1902 saaes for første gang zoéa, som hadde en mørke- 'graa farve og holdt sig svævende i nærbeten av bunden. Zoöéa av Carcinus adskiller sig fra zoéa av Cancer pagurus blandt an- det derved, at rygskjoldet mangler sidetorne. I sidste halvdel av juni 1902 fangedes ogsa endel hunner av Carcinus i kanalen. Enkelte hadde lyserød rogn med lite frem- skreden larveutvikling, hos andre var eggene graa av farve og larverne ferdig til at slippe ut. Cancer pagurus LIN. Taskekrabber forekommer forholdsvis almindelig paa Vest- kysten. Det er ogsaa noksaa mange krabber, som forhandles paa Bergens fisketorv i aarets løp. Gjennem opsynsmand ERrRSTAD har jeg faat oplysning om, hvormange krabber der er solgt paa torvet i Bergen i de forskjellige maaneder i aarene 1902—1905. Taskekrabber solgt paa Bergens fisketorv. 2 90: % | 905 Maaned | er stk. | NET å ee Fn Januar FA DOT 410 450 Februar 720 650 450 | 580 Marts 287 250 0: ME 300 April 26 130 MO 000 Mai | Oi, 410 | 1,000 2,900 Juni 09.169 ON TG VEG Juli | 5, HL) JHO 1 SØTD | 7,450 August 15,200 910 SOLD | 8100 September 500 14,800 13,350 17,400 Oktober | 14,200 138,485 20,610 | 15,900 November SEE GO 5,490 8,550 | 4,620 December . | 4,830 3.740 3,160 4,100 Totalsum | 64,291 23 195 6or2 200 OG Av foranstaaende tabel sees, at der fanges et langt større antal krabber i den anden halvdel av aaret end 1 den første. Krabbefiskets utbytte er imidlertid i høi grad avhængig av kva- liteten. Medens der i 1902 blev solgt paa Bergens torv det I Om utviklingen av GCarcinus moenas se Bull. Mus. Comp. Zool. (Har- vard) V. 6, p. 159. 3 34 0. NORDGAARD. [1911 næststørste antal i den fireaarige periode, som er behandlet i tabellen, regnedes 1902 for at være et serdeles daarlig krabbeaar, mens 1901 ansaaes for at være et usedvanlig godt, fordi krab- berne i det sidstnævnte aar var jevnlig fulde, hvorimot der i 1902 var en mengde tomkrabber. Krabber er heller ikke av like godhet i de forskjellige maaneder av det samme aar. I juli maaned, da larverne i regelen klækkes, gaar krabben høit i vandet, tildels like op 1 fjæren, og i denne tid har krabbehuset ofte liten indmat. Men mot høsten gaar krabben paa noget dypere vand for at gyte, og er da i regelen fyldig og god. Hvad grunden kan være til, at der det ene aar optrær et større antal tomkrabber end det andet, har jeg ingen sikker mening om. I et tilfelde syntes det være sikkert, at tomheten var forbunden med et foregaaende skalskifte. Den 111904 undersøktes ca. 100 krabber (hanner og hun- ner) fra den sydlige del av Byfjorden; flere hadde tyndt skal og kun 1 var forsynet med utrogn. En mand bragte samme dag tiltorvs fra nævnte fjord 250 stykker krabbe, og av disse var kun 30 gode, resten hadde tyndt skal og var temmelig tomme (glaskrabber). Et skalskifte finder neppe heller sted hvert aar. Dr. H. CHas WILLIAMSON, som har studert taske- krabbens biologi ved den skotske kyst, er av den mening, at krabben ofte bærer rogn i 2 aar paa rad uten at bytte skal i mellemtiden. Det synes være sikkert, at befruktningen finder sted like efter skalskiftningen, altsaa mens skalklædningen er bløt, og saalænge hunnen har sperma i spermatekerne finder neppe noget skalskifte sted. At hunkrabben kan klare sig for to sæsoner med den efter en skalskiftning mottagne sperma sy- nes fremgaa av WIiLLIAMSONS undersøkelser.! Krabbefiskerne ved Bergen sier, at den krabbe, som fiskes paa haard bund i strømløp (strømkrabbe) er den bedste, mens den, som lever paa bløt bund (evjekrabbe) er daarligere. Det er ikke umulig, at taskekrabben tildels graver sig ned i den bløte bund, ialfald saaes d. ”%11 1904 en liten C. pagurus grave sig ned i mudderet paa bunden av en akvariebeholder, saa at rygskjoldet laa i høide med mudderets overflate. I akvariet hadde vi jevnlig taskekrabber, som vi foret med fersk sild. Serlig flinke til at spise sild var hunnerne efterat de hadde sluppet larverne. Engang (d. *7 1897) saaes ogsaa en krabbe at ta en levende sild, som forøvrig var noget mager og daarlig. Den grep silden med den ene klo, stak den øieblikkelig under sig, rev den delvis istykker og begyndte saa at spise. Til gjen- I H. Cnas WILLIAMSON, Contribution to the life-history of the edible Crab. Part. III. Eighteenth Annual Report of 'the Fishery Board for Scotland, p. 85, plates 1—4. (po) OT Nr. 6| FAUNISTISKE OG BIOLOGISKE IAKTTAGELSER. gjeld spises krabben selv av andre fiske. Saaledes blev der d. % 1904 tat rester av GC. pagqurus i en stor fjordtorsk (105 em. lang) fra Manger. Blandt taskekrabbens fiender kan ogsaa regnes berggyviten (Labrus berggylta). Den !*11 1904 slap vi saaledes 11 hunner og 1 han! av GC. pagurus i en beholder, hvor der fandtes berg- gylter. Disse begyndte straks at gjøre angrep paa krabberne, og etpar dage efter fandtes en krabbe død som følge av den molest, den hadde lidt. En berggylt hadde bitt hul paa under- siden. Paa samme maate gaar berggylterne tilverks likeoverfor hummeren. Foruten til menneskeføde benyttes ogsaa krabben til agn. Saaledes: foregaar ved Skudesnes et storartet fiske av krabbe, som her kaldes høvring, og som anvendes til lineagn under hysefisket om sommeren. Der benyttes bare den indmat, som findes i skorpen. Høvring ansees her for at være det bedste agn for hysen. Forat det bløte agn skal hænge paa kroken, omvikles det med litt uld. Til 1600 angler behøves ca. 100 stykker høvring. Ogsaa her kjender fiskerne til høvringens vandringer. Ved Sankthanstider gaar den op paa grundt vand, mens den om høsten gaar ned paa 15—30 favner vand. Straks efter skalskiftningen er det rimelig, at krabben holder sig i ro, ti krabbefiskerne paastaar, at aldeles bløte krabber faaes aldrig i teiner eller paa garn. Misdannelser av krabbe synes at være sjeldne, kun en eneste gang har jeg set en saadan. I august 1901 forekom paa Ber- gens torv en GC. pagurus, hvis venstre gripefot hadde 4 klør eller fingre. Over rognkrabber har jeg endel iakttagelser, som nedenfor skal gjengies. 20/11 1901, 3 krabber fra Skogsvaag med utrogn. Den 3/12 1901 saaes en hunkrabbe i akvariet, omgit av rogn. Den hadde rimeligvis netop gytt og av en eller anden grund ikke faat eggene til at fæste sig. Eggene var orangefarvet og hadde en diameter av 0,3. mm. Nævnte hunkrabbe undersøktes nermere d. *%/1 1902, den var da vel besat med rogn. For dette eksemplars vedkommende begyndte altsaa gytningen i første halvdel av december maaned. Den 1 1902 kjøptes paa torvet en stor rognkrabbe, som var fisket et stykke søndenfor Kjøkkelvik i Byfjorden paa et dyp av 12 favner. Den levte i akvariet kun til d. !/3 og under- søktes da noget nermere. Rygskjoldet hadde en bredde av 195 og en lengde av 125 mm. Totalvegten var 1222 gram. Rogn- 1 Hannen kjendes derpaa, at den har 5 led i bakkroppen, mens hun- nen har 7 led. 36 0. NORDGAARD. [1911 massen var saa stor, at halen dannet omtrent en ret vinkel med kroppen. Rognen tillikemed de 6 haleled og de tilsvarende hale- fødder veiet 273 gram. I slutningen av mai 1902 kjøptes paa torvet 3 rognkrabber fra Hjeltefjorden, hvorav den ene iser hadde en vældig rognmasse. Eggenes diameter var ca. 0,45 mm. "4/6 1902, to rognkrabber fra Nordre Bratholmen i Hjeltefjorden, 3—5 favner vand. 19% 1902, atter 2 rognkrabber fra Hjeltefjorden. Den 26/6 1902 saaes en rognkrabbe liggende paa ryggen i akvariet. Den strakte halen ut og fjernet haleføtterne fra hverandre, saa der opstod et hulrum i rognmassen. Ved denne fremgangsmaate, kom det friske vand i berøring med eggene i det inderste parti. Med en rask sammentrækning lukkedes dette hulrum og vandet pressedes ut. Eggene hadde nu antat en mørkere farvetone. 30/46 1902. Av de 4 rognkrabber i akvariet har de 3 lyserød rogn, men hos den 4de er eggene mere mørkfarvet (skidden- gul, de to brune øiepletter er tydelige. Eggenes diameter ca. 0,55 mm. 26/7 1902. En av de hunkrabber, som d. 36 hadde lyserød rogn, hadde faat eggenes farve forandret til brungul eller skid- dengul. Eggenes diameter 0,5:—0,59 mm., tydelige øiepletter. No- gen faa larver var ogsaa sluppet ut. En ny utklækket zoéa av Cancer pagurus har følgende utseende: Rygtorn og pandetorn er serdeles lange og parallelt rettet, sidetornene er omlrent fjerde- parten saa lang som rygtornen. Et litet stykke fra spidsen av rygtornen er der et sterkt rødfarvet parti, sidetornene er ogsaa rødlige. Bakkropsleddene har smaa sorte pletter paa undersiden, øiepigmentet er mørkebrunt. 29/74 1902. Der var idag en mengde zoéa fra den krabbe, som begyndte at klække d. 2. Enkelte svømmet livlig om i vandet, men størsteparten holdt sig ved bunden. Moderdyret har endnu et betydelig rognparti i behold. For det blotte øie er krabbelarverne hvite eller graahvite, set under mikroskopet falder det sorte eller mørkebrune øiepigment i øinene samt et rødt parti et litet stykke fra spidsen av rygtornen. Sidetornene er som før nævnt rødlige eller gulagtige, mens pandetornen er farveløs. Selve rygskjoldet har tildels et gulagtig anstrøk, og paa bakkropsleddene er der pletter med blanding av gult og rødt. Under larvernes svømning holdes i regelen bakkroppen rolig i noget krummet stilling. Den svømmende bevægelse fore- gaar støtvis og fremmes ved hjelp av maxillarføtterne. Naar larverne ligger paa bunden benyttes bakkroppen til at skyve efter med. Utklækningen, som begyndte d. ?%7, var tilendebragt d. ”s, halen sluttet da atter helt til kroppen. Den 11/10 1902 kjøpte Grimmkr 20 krabber til anbringelse i akvariet. De var fisket i den sydlige del av Byfjorden. Nr. 6] FAUNISTISKE OG BIOLOGISKE IAKTTAGELSER. di Den %/11 1902 indsattes en rognkrabbe i akvariet. Den var fisket ved Nordre Bratholmen. D. ?1/5 1903 og 7 1903 kjøptes en rognkrabbe, som an- bragtes i ak ariet. Begge var fisket ved Nordre Bratholmen. D. 18/7 1903 kjøpte Gi.rummr en rognkrabbe, fisket ved Nordre Bratholmen. Feste var orangefarv: et, diameter 0,39—0,4 mm. Eggene hos de to krabber, som sattes i akvariet henholdsvis 15 og ”%, hadde en mørkere farvetone end eggene hos krabben fra idag. Ilos begge de førstnævnte var øiepletterne synlige, og hos det ener, hvis larveutvikling var mest fremskreden, var eggene mørkest, graaagtig eller skiddengul, diameter ca. 0,45 mm. 27/74 1903. Idag hadde den krabbe, som d. 19/7 var forsynet med de mørkeste egg, skilt sig med en hel del zoéa, som svøm- met omkring i beholderen, men de levede kun til den føl- gende dag. 31/7 1903. Inat (natten til d. 31.) hadde ovennævnte krabbe atter sluppet en hel del larver, som holdt sig næsten uteluk- kende ved den side av beholderen, som var sterkest belyst. Tok derfor en skaal meå larver op i laboratoriet. Da skaalen sattes paa bordet, svømmet larverne til den mot lyset vendende rand av skaalen. Jeg holdt derpaa en sort skjerm for lyssiden, skjer- men skygget for omtrent halvparten av skaalen, og saasnart skjermen kom foran, svømmet Mrvenae over til det lyse parti. Taskekrabbens zoéa synes saaledes at være positiv heliotropisk. 3/8 1903. Idag er der ikke mange larver igjen i beholderen, de fleste døde efter 3 dages forløp. Maal av nyutklækket zoéa: Kotalænsder ne 2 mm Rvstome as FR SS Sidetomed RT NO 26 Avstand mellem Sidetornenes spidser » 1 Pandetorn . . . SE Og > io 1008, IGG erholdt vi en rognkrabbe fra Bognøstrømmen, rygskjoldets bredde 15,5 cm. oeren var nissen nylig gytt, da den hadde en smuk orangefarve. 17/10 1903. Idag indsattes i akvariet 8 hunkrabber og 2 han- krabber, fisket paa ca. 20 m.s vand i Bognøstrømmen. Ingen hunnerne hadde utrogn. Vi faar nu se, om den snart kom- mer frem. 31/10 1903. Idag fik vi en krabbe med utrogn fra Bognø- strømmen. Eggene, som var smukt orangefarvet, hadde en dia- meter av 0,25 mm. 17/19 1903. Av de 20 krabber, som indsattes i akvariet d. ll/19 1902, er der nu kun 6 igjen, 4 hunner og ? hanner. Av DØ 8 0. NORDGAARD. ON de 4 var der to hunner, som begge hadde nygytt rogn, de andre to hunner hadde ikke rogn idag ved middagstider. 18/1101903, 4: 10 fm. Deto andre) hunner harnufossaå gytt, sandsynligvis inat, eller ialfald i tiden fra igaarmiddag til idag kl. 10 fm. Den nygytte rogn er smukt orangefarvet, diam. 0,33 mm. Kun en mindre del av rognpartiet var fremkommet. Halen danner en meget spids vinkel med bukflaten. Hos de to andre hunner, som begyndte gytningen noget før, var halens vinkel med bukflaten litt større. Av krabberne fra Bognøstrømmen, indsat i akvariet d. 1710, er der nu 8 stykker tilbake, nemlig 6 hunner og 2 hanner. En av hunnerne har et tykt parti utrogn, gytning altsaa begyndt i uden fra 1 mal 20/11 1903. En av hunkrabberne fra Bognøstrømmen var død idag. Den hadde rogn, som var ferdig til at gytes, ti de to ut- dragne spidser av rognmassen var (ry kket ned mot aapningerne. men av de her omtalte krabber levde saa lenge til utklæk- ning kunde finde sted. 16/44 1904. Idag erholdt vi 2 rognkrabber, fisket ved Nordre Bratholmen paa et dyp av 8—10 favner. Den enes rogn var frisk orangefarvet, den andens mere graaagtig eller skiddengul. 2%/4 1904. Indsat en rognkrabbe fra Nordre Bratholmen. ?/5 1904. Anbragt i akvariet en rognkrabbe fra Nordre Brat- holmen, rognen lys av farve. 51904. Idag fik vi 3 rognkrabber fra Nordre Bratholmen. I 1904 hadde jeg ikke anledning til at se nogen utklækning av krabbelarver, men der er grund til at anta, at utklækningen ogsaa det aar serlig foregik i juli maaned. Først d. 11 1904 saaes atter en rognkrabbe. Den første kom fra Manger (*/11) og efter eggenes farve at dømme var rognpartiet nylig gylt. De pram refererte iakttagelser er ikke tilstrækkelig til at utlede hovedtræk av krabbens biologi, men man skimter dog enkelte grundlinjer. Det er saaledes sikkert, at gylning er iakttat i oktober og december, men serlig i november, og klækning av larver er ob- servert serlig i juli. Det er derfor sandsynlig, at inkubations- tiden eller tiden fra gytning til klækning er omkring 8 maane- der. Eggene er like efter gytningen smukt orangefarvet, men forandrer efterhaanden utseende, saa de nys før klækningen er graaagtig eller skiddengul. Det synes ogsaa være et almindelig fænomen, at i den egentlige klækningsmaaned, nemlig juli, gaar krabben op paa meget grundt vand, medens den, naar gytningen stunder til, nemlig ved mikaeli (29. sept.), er at finde paa noget dypere vand. De nyutklækkede zoéa av krabbe fra Bergen d. ?*%/7 1902 har Nr. 6] FAUNISTISKE OG BIOLOGISKE IAKTTAGELSER. 39 jeg forsøkt at tegne, og nedenfor gjengies etpar figurer, som viser larven i to forskjellige stillinger. Det skal bemerkes, at børsterne i enderne av maxillarføtterne samt de 3 børster paa hver side av kløften i sidste led (telson) er fjærbørster, hvil- ket ikke fremgaar av figurerne. Fig. 1. Nvutklækket larve av GC. pagurus set fra siden. Portunus depurator Lin. Denne art er tat til forskjellige tider og paa forskjellige ste- der i Hjeltefjorden. Har ogsaa eksemplarer fra Herløfjorden og den bergenske skjergaard. Portunus pusillus LreacH. Arten er ikke sjelden i skjergaarden. Ved Golten tok jeg d. 2%/9 1901 et ungt individ paa sandbund, 10 m. Rygskjoldets lengde var ikke mere end 4 mm. Portunus arcuatus LEACH. 21/6 1900, Korssund, 5—10 m.; 17/9 1901, Vindnespollen; 13/3 1902, Røvær, 0—20 m. Portunus holsatus FABR. I maven av sei kjøpt paa Bergens torv d. 1912 1899 fandtes mange eksemplarer av denne art. 40 0. NORDGAARD. [1911 (GASTROPODA.! Patella vulgata Lin. D. 17/10 1901 saaes en han av albuskjel gyte i akvariet (Ber- gen). Spermaen kom frem paa høire side. Buccinum undatum Lin. Gytning iakttat i akvariet i Bergen d. 1%1 1901. Purpura lapillus LIN. 6 1901. Eggkapsler observertes i en av beholderne i akvariet. 24/5 1905. Paa skrapetur til Florvaagskjer i Byfjorden saaes likeledes eggkapsler av denne art. Fig. 2. Nyutklækket larve av GC. pagurus set bakfra. Kun de to bakerste maxillarføtter er tegnet. Aplysia punctata Cuv. Natten til d. 144 1902 avsatte et individ av denne art sine lysebrune eggsnorer. Dendronotus frondosus ÅSCANIUS. Denne art avsatte sine sirlige eggsnorer paa glasruterne i akvariet i januar 1902. I En litt utførligere redegjørelse for vestkystens bryozoer og mollu- sker har jeg tænkt at levere ved en senere anledning. Nr. 6] FAUNISTISKE OG BIOLOGSIKE IAKTTAGELSER. 41 Coryphella rufibranchialis JOHNST. Ovennævnte art la sine spiraldreiede eggsnorer paa en glas- rute 1 akvariet i slutningen av februar 1902. Gytning fandt og- saa sted i mars samme aar, da de hvite eggsnorer avsattes i smukke spiraler paa glasruter, alger etc. PELECYPODA. Ostrea edulis LIN. 39 1904. I et eksemplar av østers ca. 60 mm. lang fandtes idag masser av skalbærende larver, som bevæget sig paa en lig- nende maate som larverne av Modiola modiolus med rotation paa stedet og bevægelse i cirkler. Det eneste sted, hvor jeg under skrapninger støtte paa østers, var i Vindnespollen paa Sotra. Mytilus edulis Lin! 12/8 1896, Mytilus-unger i plankton; %s 1897, smaa blaaskjel- unger fæstet til alger ved Florvaagskjer i Byfjorden; *”%s 1900, blaaskjelunger paa Ascophyllum nodosum ved Færøen 1 Hjelte- fjorden; ”9 1900, Mytilus-unger fra maven av seimort i den bergenske skjergaard; %7 1901, blaaskjelunger fra maven av Centronotus gunellus jun., fisket i Puddefjorden; *7 1901, blaa- skjelunger fra maven av seimort, fisket i Puddefjorden; "7/9 1901, unger av blaaskjel i maven av seimort fra østsiden av Lille Sotra; 148 1902, blaaskjelunger i maven av brisling fra Store Lungegaardsvandet. I »Report for 1900 on the Lancashire Sea-Fisheries Labora- tory< har Å. Scott en avhandling om gytningen av M. edulis. Scott meddeler her, at i Lancashire fandt i 1900 gytning av blaaskjel sted fra begyndelsen av mai til midten av juli. Om larverne sier nævnte forfatter, at de forblev fritsvømmende i det mindste i 4 dage. Gytning av denne art har jeg ikke iakttat, men da jeg har fundet de fleste smaa blaaskjelunger i august, er det vel rimelig, at mai og juli ogsaa ved den den norske vestkyst er de egent- lige gytemaaneder. Modiola modiolus Lin. Den *s 1899 iakttokes gytning i akvariet av baade hanner og hunner. Spermaen hvittet vandet i beholderen. Eggene var ørende smaa og svagt rødgule av farve. Kjønstoffene utpressedes med stor kraft gjennem den øverste av de to bakerste aapnin- ger. D. */5 1901 var der likeledes almindelig gyltning av Modiola i akvariet. Eggene utstøttes i form av smaa, korte baand, som 1 Se Paur BJERKAN, Om blaaskjel og blaaskjelavl. Norsk Fiskeri- tidende 1910. 42 0. NORDGAARD. Hon faldt tilbunds og opløstes. Størsteparten av eggene blev liggende paa bunden, men et litet parti holdt sig i nogen tid svævende i vandet. De sidste spistes med graadighet av decapoder og balaner, som befandt sig i samme beholder. Eggenes diameter var ca. 01 mm. Spermaen hvittet vandet, saa det lignet tynd melkeblande. Etpar dage senere iakttokes egg i forskjellige delingsstadier blandt materiale, som blev opsuget fra bunden. D. !?/7 1901 var der atter gytning. Skjellene var fra Radøsund og var anbragt i akvariet d. *%7 1900. Paa grund av den sterke strøm holdt en hel del egg sig svævende. Eggenes diameter var 0,073—0,09 mm. Endel av indholdet i beholderen tømtes over 1 et glasakvarium i laboratoriet. Da vandet i dette kom iro, sank alle eggene tilbunds. Herav kan man vel slutte, at ialfald endel av eggene driver med strømmen, men de synker tilbunds 1 stille- staaende vand. Om aftenen d. 1?/7 var de fleste egg opdelte i en stor mengde smaa kugler. D. 197 kl. 9 fm. var eggene blet embryoner, som ved hjelp av cilier foretok roterende bevægelser samtidig med, at de beskrev en bitteliden cirkel. Ved 6-tiden om eftermiddagen d. 197 undersøktes den beholder, hvor gyt- ningen hadde fundet sted. Der fandtes ingen svævende embryo- oer, men fra bunden sugedes op diverse Modiola-larver. D. 19/7 kl. 10 fm. hadde mange embryoner efter gytningen d. !?/7 faat skaller, hvis længde var 0,17 mm. og bredde 0,09 mm. Larve- skallerne støter sammen i en ret linje oventil. Naar larverne har faat velum og larveskaller har de stor bevægelsesevne, men det later dog til at de holder sig i nærheten av bunden. 18/7 1901, kl. 10 fm. Idag maaltes et eksemplar i velum- stadiet. Skallerne var nu mere cirkelformige og den rette kant mere buget. Skallernes lengde var 0,155 mm. og bredde 0,1350 mm. Efter dette skulde man anta, at det pelagiske stadium hos Modiola varer idetmindste 1 uke. 178 1904. I den beholder, hvor vi har Modiola modiolus fra Radøsund (indsat *%/7 1900), og hvor gytning fandt sted omkr. 12/7 1901, har gytning atter fundet sted i disse dage, idet en rødgul rognmasse iakttokes paa bunden. Gytning av Modiola modiolus er saaledes observert i Bergen i mai, juli og august.! GCyprina islandica LIN. Den ?/3 1902 gjøt et eksemplar av denne art i akvariet. Kjønsstoffene utpressedes gjennem sifoen med stor kraft i form av to strenge. Nogen fiskere paastod, at C. islandica i mars maaned kommer op paa sanden og skallerne er da i alminde- 1 I Norsk Fiskeritidende 1901, s. 541, har jeg skrevet litt mere om dette emne under titlen »Bidrag til oskjellets biologi<. Nr. 6] FAUNISTISKE OG BIOLOGISKE IAKTTAGELSER. 43 lighet temmelig tomme. Det tør saaledes hende, at mars er den viktigste gytemaaned for arten. (CEPHALOPODA. Loliqgo media LIN. D. 1%9 1900 fisket vi ved Tonningsnesset i Store Lungegaards- vand et ungt individ av ovennævnte art. Rossia maerosoma DELLE Cr. Denne art fik vi stundom ved skrapning i Herløfjorden. D. 7/8 1901 fik vi ogsaa i Herløfjorden eggklaser av cephalopoder. I den ene klase hadde eggene en blaalighvit farvetone og deres diameter 105—11 mm. Dette var sandsynligvis eggene av R. macrosoma. I en anden eggklase, som samtidig optokes, var størrelsen meget mindre og farven hvit. Denne tilhørte aaben- bart en anden blæksprutart. Rossia glaucopis Lov. Denne art har jeg tat i Herløfjorden i et dyp av ca. 150 m. samt d. 19%/3 1902 i Boknfjorden, 140—343 m. Ommatostrephes todarus Rar. Eksemplarer av denne blæksprut har jeg en enkelt gang set ilanddreven ved Solsvik paa Sotra. Eledone cirrhosa LAwk. Denne blæksprut fik vi ikke til at leve mere end i det lengste 1 maaned i akvariet. Dyrene vilde nemlig ikke spise i fangen- skap. Engang saa jeg dog (d. "/1 1900), at en Eledone ga sig til at spise en unge av Gadus virens. Et morsomt træk ved denne spising var spylingen av maten, hvilken bestod deri, at dyret flere gange satte vandspruten fra tragten paa seimorten, hvorved slim og urenslighet spyltes væk. TUNICATA. Salpa fusiformis Cuv. Forma solitaria av denne art har jeg set i planktonprøver fra havet utenfor den bergenske skjergaard d. 910 1901 og "11 1904. Fritillaria borealis LOHMANN. Denne let kjendelige art har jeg ofte set i planktonet fra de vestlandske fjorde. Meget almindelig er ogsaa en Oikopleura-art, som jeg formoder er 0. dioica For. Prsczes.! Gasterosteus aculeatus LIN. Et eksemplar ikke større end 19 mm. tokes d. 199 1905 å Mofjorden indenfor Strømmen. I Prof. R. CotcetT har i flere tilfelder hjulpet mig med bestemmelsen. AES 0. NORDGAARD. Mg Mon Spinachia spinachia Lin. 19/12 1900. Tangstikling notkastet ved Turø. Maal: 112, 117, 113, 90, 86, 105 mm. Maveindhold: Mysider, isopoder, amphipoder. ; Sebastes marinus LIN. Over utklækningstiden hos denne art har jeg gjort endel iakttagelser. 26/4 1901. Hun fra Manger, 1. 40 cm. Ved et svakt!|tryk paa buken fløt endel av rognen ut. En anden hun, 34,5 cm. lang, hadde likeledes moden rogn. En han, 45 cm., hadde vel utviklet penispapil. % 1901. Idag undersøktes en hun av S. marinus fra Stol- men, 1. 44,8 em. Eggene i ovarierne var paa et fremskredent utviklingstrin. Nogen faa larver hadde ogsaa brutt sig ut av egget. Eggenes længdeakse var 1,5 og tverakse 1,4 mm. Naar eggene ligger i masse har de et grønlig gult utseende, men enkelt- vis er de temmelig farveløse. Den store gule oljekugle er synlig for det ubevebnede øie. Undersøkte ogsaa flere andre hunner, som ee hadde sluppet sine unger. 51902. Hun av uer, 1. 405 cm. Eggene ferdig til at klæk- kes. Naar larven er ca. 55 mm. lang er mundspalten tydelig, brystfinnerne er vel utviklet og der er begyndt en sammenknip- ning foran halen, hvorved en iiskillelse av halefinnen antydes. Øinene er sterkt pigmentert med et mørkt grønlig pigment, og langs efter ryggens og bukens finnebrem er der sorte prikker. I begyndelsen av juli 1902 undersøktes mange hunindivider av S. marinus og det viste sig, at alle da hadde kvittet sig med larverne. 17/4 1905. Undersøkte en uerhun fra Raudeberg i Nordfjord. Den embryonale utvikling var langt fremskreden. 19/4 1905. 4 hanner og ? hunner av S. marinus fra Raude- berg, 1. 40—50 em. Hos de to huneksemplarer var larverne temmelig store, nesten ferdig til at klækkes. Oljekuglen i eggene har en diameter av 0,45 mm. Baade hos han og hun sitter bak anus en liten papil, som iser er tydelig i forplantningstiden og specielt utviklet hos hannen. I spidsen av denne papil aapner sig hos hunnen blærens enderør (uretra) men hos hannen er der foran denne aapning en anden, som fører ind til et litet rør, som i papillens nederste parti optar sedlederen. 2/4 1905. Han og hun av S. marinus fra Solsvik fisket paa 80 favner vand. Hunnen var 45 cm. lang. . Fra spidsen av ureterpapillen til enden av blæren 3 em. Hannen var 47 cm. og fra spidsen av penispapillen til blærens ende var der 4,6 cm. Nr. 6] FAUNISTISKE OG BIOLOGISKE IAKTTAGELSER. 45 Hos hannen var blærens nederste parti ganske sort, hos hun- nen derimot rødlig graat. Hannens blære indeholdt en hvit eller gulaktig, temmelig tykflytende væske. Ovenstaaende iakttagelser skulde saaledes tyde paa, at april er den viktigste klækningsmaaned for S. marinus, men ogsaa i mai finder nogen utklækning sted. Nedenfor skal gjengies en avbildning av egg og larve av S. marinus. Fig. 3. Egg av S. marinus Fig. 4. Nyutklækket larve av S$. marinus fra Stolmen d. "/5 1902, frarstolmen dørs 190240 1 Sm ca. 12 gange forstørret. Sebastes viviparus KRØYER. 7/5 1902. Hun fra Stolmen, 1. 228 em. Rognmassen vakkert lysegul, eggenes diameter ca. 1,3 mm., oljekuglens diameter 0,39 mm. Intet pigment i de embryonale øine. 28/68 1902. Undersøkte idag 25 hunner av $S. viviparus, kjøpt paa Bergens torv, 1. 18—22 cm. Næsten alle hadde utklækket sine unger, kun en hadde rogn i ovarierne. Den var vakkert lysegul, diam. 1,3—1,39 mm., oljekuglens diameter 0,52 mm. Til- trods for at larverne var længere end en storcirkel i egget, var der, saavidt jeg kunde se, ingen antydning til pigmentering i de embryonale øine. Hos enkelte av de andre hunner indeholdt ovarierne nogen faa embryoner, som hadde en liten rest av blommesækken igjen. Munden hos disse larver var tydelig, larvernes lengde ca. mm. Alle de idag undersøkte kjønsmodne individer av S. viviparus var ca. 20 em. Av $. marinus kan man neppe treffe kjønsmodne eksemplarer av denne størrelse. 34 1902. Undersøkte adskillige hunner av S. viviparus. Ova- rierne var tomme for egg, utklækningen altsaa tilendebragt. Efter de her anførte iakttagelser har man saaledes vishet for, at S. viviparus paa Norges vestkyst slipper sine larver i mai og juni. Sebastes dactylopterus DE La Rocre. l14/5 1902. Undersøkt en rognfyldt hun, kjøpt paa Bergens torv, 1. 81,5 cm. Lengdeaksens lengde i eggene var 1,.—1,2 mm., og tveraksens 0,935—1,0 mm. 46. Ak 0. NORDGAARD. [1911 Ovarierne hadde et geléaktig overflateparti, og eggene var vandklare og gjennemsiktige. Oljekuglen ogsaa ganske farveløs. Befruktningen maatte ganske nylig ha fundet sted, da der i kim- skiven kun var faa delingskugler. Undersøkte likeledes en han, l. 32,5 cem., den hadde tyndflytende sperma. Ved at trykke paa blæren kom den frem gjennem den fine aapning 1 penispapillen. Icelus hamatus KRØYER. Paa 145 meters dyp ved Røvær tokes med bundskrape d. 14/3 1902 et eksemplar av denne art. Gobius niger Lin. lakttok gytning av denne art i akvariet (Bergen) d. !9/6 1898. Inden gytningen foregik, feiedes bunden i akvariebeholderen ren for sand i det ene hjørne, og eggene blev saa avsat, dels paa bunden og dels var de klæbet op efter glasruten. Da hunnen var ferdig med gytningen, forsøkte hannen at faa den væk, idet den bet fast i ryggen og trak hunnen et stykke bort, men denne indtok snart atter sin plads. Derpaa glattet hunnen ut rognen med den nedre kant av brystfinnerne, og trykket den derved ogsaa bedre fast til glasruten. Under dette holdt den sig fast med bukfinnerne som sugeapparat. Omkring d. 24. Juni saaes 3 samlinger av egg tilhørende Gobius niger. Eggene bevoktedes av hannerne, som engang imellem strøk rognmassen forsiktig med den nederste kant av brystfinnerne. Aphia minute Risso. Et 16 mm. langt eksemplar av denne art tok jeg i bunden av pollen ved Anglevik d. 197 1901 i vandets overflate. Ifølge CorLLETT! er arten ikke observert paa den norske vestkyst siden P. Sruwitz i december 1884 tok 4 eksemplarer. Crystallogobius linearis Dö». et KOREN. Et 35 mm. langt individ tok jeg i Alverstrømmen d. !4/7 1902. Angaaende andre fundopgaver for Vestkysten se JAMES Å. GRIEG, Ichthyologiske notiser IL.” Callionymus maculatus Rar. En hun av arten blev tat den 19/10 1902 i Herløfjorden. Jeg har forøvrig set flere eksemplarer i nævnte fjord. Cyclopterus lumpus LIN. Gytning iakttat i akvariet (Bergen): 20/8 1900, l/9 1900, begyndelsen og slutningen av april 1902, 20/4, 28/4 1903, begyndelsen av april 1905. Meddelelser om Norges fiske i aarene 1894—1901, I s. 61. Berg. Mus. Aarb. 1898, nr. 3, s. 10. Om gytning i akvariet forøvrig se GRIEG, Ichthyologiske notiser I, Berg. Mus. Aarb. 1894—95, nr. 5, p. 7. Nr. 6] FAUNISTISKE OG BIOLOGISKE IAKTTAGELSER. 47 (Cyclopterus kan undertiden forgripe sig paa andre fiske. I april 1903 saa jeg et eksemplar, som var fanget i Puddefjorden, kaste op etpar stykker av Gobius minutus. Den nyutklækkede Cyclopterus-larve har nogen likhet med et rumpetrold, se fig. 5. Smaa unger er ofte at se paa laminarier om sommeren, fig. 6. Fig.5. Larve av Cyclopterus lumpus, Fig.6. Unge av Gyclopterus lumpus 1 dag gammel, utklækket i akvariet paa Laminaria ved Skjelanger i den d. 11/5 1897, ca. ?1. bergenske skjergaard, li. Liparis montagui Don. Et eksemplar av denne art blev tat d. */10 1901 i Pudde- fjorden utenfor den biologiske station. Et andet ungt individ, 20 mm., blev tat i Vindnespollen d. * 1903, og et tredje i Byfjorden, 29 mm., d. */9 1908. Lophius piscatorius LIN. D. 31 1903 drev en breiflab iland ved Marineholmen, som ligger ved siden av den biologiske station. Det var en hun, |. 110 em. Rognsækken hadde en betydelig størrelse. Likeledes drev en hun iland paa Damsgaardssiden av Puddefjorden d. 15/12 1904, 1. 118 em. Den hadde ogsaa rogn. Anarrhichas lupus Li. I maven av sei, som MIkaL SÆTERSTØL fisket paa havet utenfor Herløvær d. 191 1902, tokes foruten fiskerogn og Para- themista oblivia jun. en liten Anarrhicas lupus, 24 mm. lang. Paa hodet og langs siderne var der en mengde smaa sorte prikker, fig. 7. Hodet hadde en lengde av 5 mm. og øinenes diameter var 25 mm. NO Å EN Fig. 7. Unge av Anarrhicas lupus fra maven av sei, fisket utenfor Herløvær d. 194 1902, 1. 24 mm. En anden steinbitunge fandtes i maven av sei fra Herløfjor- den d. 175 1902. . Lengden av denne var likeledes 24 mm. 48 er 0. NORDGAARD. [1911 MacINTOSH og MaSTERMAN! har gjort opmerksom paa, at rognklaserne av steinbit ligner noget lakserogn, hvorfor fiskerne ogsaa almindelig opfattet steinbitrognen som lakserogn. Jeg har ogsaa hørt av vore fiskere, at de stundom har set lakserogn i sjøen, og det er sandsynlig, at det da har været steinbitrogn, som har git anledning til forvekslingen. CorttLETT” omtaler rognklaser av steinbit fra Skroven i Lo- foten i slutningen av marts 1895 samt fra Henningsvær d. 21. marts 1896. Der er saaledes grund til at opfatte de to jeg har set som unger av aarets kuld. Labrus berggylla AÅSCAN. Omkring 20. juni 1898 observertes en mengde smaa fiske- unger i den beholder, hvor der kun fandtes berggylt og steinbit. Jeg formodet, at det maatte være unger av berggylt, men deres utseende vilde ikke riktig stemme med den avbildning, som var levert i MACINTOSH og MASERMAN, British Marine Food- fishes. Lengde av ungerne var 3,7—3,9 mm., embryonalfinnen tvert avrundet baktil. Den !% 1902 iakttok jeg gytning i akvariet. Hunnen holdt legemet horizontalt men la sig noget over til siden, saa at fiskens dorsoventralplan dannet en vinkel paa ca. 45" med horizontal- planet. Under gytningen sattes kroppen i en sitrende bevægelse. Hannen stillet sig likeledes op under 45 graders vinkel, med buken vendt mod hunnens buk og hoderne ens rettet. Om de store berggylters angrep paa hummer og krabbe ses». (tenolabrus rupestris Lin. Unge individer iakttat i Mosterhavn d. 11/3 1902, 1. 32—44 mm., og ved Røvær d. !9/3 1902, 1. 30 mm. Ifølge CorceTT* tilhører alle disse fjoraarets kuld. Under fiske d. */7 1899 i Herløfjorden saaes bl. andet en rognfyldt hun. Gadus callarias Lin. Sammen med en hel del seiunger fiskedes d. 51/10 i Hjelte- fjorden ogsaa etpar torskunger, hvorav den ene var aldeles rød, l. 138 mm., i dens mave fandtes rester av en krabbe samt en- del eksemplarer av Mysis enermis. Den anden, som var 80 mm., hadde torskungernes sedvanlige farvetegning, og 1 dens mave fandtes et rødlig copepodindhold bestaaende av (Galanus fin- marchicus, Metridia lucens og Gentropages typicus. D. 112 1900 undersøktes ca. 50 stykker torsk, som var not- kastet ved Turøen i den bergenske skjergaard, 1. 100—150 mm. 1 Marketable Marine Fishes, p. 202. 2 Meddelelser om Norges fiske i aarene 1884—1901, I, p. 91. 3 Meddelelser om Norges fiske i aarene 1884—1901, I, s. 117. FAUNISTISKE OG BIOLOGISKE IAKTTAGELSER. el) I maven fandtes kun bundformer, hvorav hovedmassen bestod av fisk (Gobius sp... Desuten fandtes decapoder, mysider, schi- zopoder og amphipoder. 2/2 1901. Gytning av torsk i akvariet. Den ubefruktede torskerogn sank tilbunds. Natten til d. 2. mars 1902 gjøt en stor torsk i akvariet, den hadde været i samme beholder siden høsten 1901. Natten til d. 6. mars hadde samme torsk atter gytt, likesaa foregik gytning natten til d. 7. Efterat gytningen var tilendebragt steg appetiten. Der var ingen hantorsk i be- holderen og befruktning fandt saaledes ikke sted. Det viste sig, at den ubefruktede torskerogn efterhaanden sank tilbunds. Av den omstendighet, at man i planktonet yderst sjelden finder ube- fruktede torskerogn, kan saaledes ikke sluttes, at nesten alle egg befruktes. Det er kun de befruktede egg, som blir tilbake i vandet, de ubefruktede synker meget snart tilbunds. I maven av torsk, fisket i nærheten av Bergen, fandtes d. 16/92 1903 et litet eksemplar av Lithodes maja samt en Munida PUGOSU. 17/4 1903. Gyltning i torskeakvariet. % 1904. Gemwme kjøpte idag en stor torsk, fisket ved Manger i troldgarn. Den var 1050 mm. lang, omfang kringom buken 640 mm. —Farven rødbrun, den lignet fuldstendig en fjordtorsk. Hodets lengde fra snutespids til gjellelaagets bakerste kant var 300 mm. Det var en hun med stor rogn, i maven levninger av 2 fiske, som ikke kunde bestemmes, samt rester av Cancer pagurus. 26/4 1904. En stor graatorsk gjøt i akvariet 'omkring 26. april. Det samme individ gjøt aaret i forveien omkring 74. Hver gang efter gytningen blev fisken saa styg paa finnerne, at det var uheldig at ha den i akvariet, men efterhaanden utbe- dredes skaderne. Nu ivaar saa den imidlertid saa ilde ut, at den maatte dræpes. 20/9 1905. Omkring d. 2": 1905 saaes en torskehan at jage en torskehun 1 akvariet, de var begge indsat sommeren 1904. Et par dage efter fandt nogen gytning sted. D. "2 var ogsaa hannen iferd med at jage og noget mere er gytt, men hunnen er endnu temmelig sprengfuld av rogn. 37 1906. Ved Alvøen søndenfor Bergen fiskedes idag diverse aarsgamle torskeunger, 1. 108—110 mm. I maverne fandtes lit- torale copepoder samt en hel del planktoncopepoder, hvorav kan nevnes GCalanus finmarchicus og Euchata norvegica. Gytning av torsk i akvariet har jeg altsaa observert i februar, mars og april. Gadus virens LIN. Den 191 1900 undersøktes endel sei, som var fisket paa Bergenskysten utenfor Herlø. Mange av mavern e var tomme, 1 DU 0. NORDGAARD. ME etpar av dem var der smaasten, og 1 atter andre var der rester av en svømmekrabbe, Portunus holsatus. Bidrag til vor viden om seiens næringsforhold findes ogsaa i min avhandling, Oplys- ninger om seiens vekst og aate.! Her skal kun medtakes et litet tilleg. 63 1902. Seimort, kastet indenfor Feie. Maal: 140, 144, 170, 158, 142, 143, 178, 1498, (06000050 AO NO 50, SIL ann. Maveindhold: Fiskerogn rr> Boreophausta inermis + Thysanoéssa neglecta +- Parathemisto oblivia rr Andre amphipoder +- (alanus finmarchicus r Euchæta norvegica rr Metridia lucens c Pleuromamma robusta % rr 194 1902. I maveindhold av sei, fisket paa havet utenfor Herløvær, fandtes: Fiskerogn + Parathemisto oblivia jun. rr, samt en liten Anarrhicas lupus, 24 mm. lang. ROO mayve av Sera Herløfjorden fandtes mange eksemplarer av Meganyctiphanes norvegica samt en liten Anarrhi- cas lupus, ca. 24 mm. 12/6 1902. I maver av sei fra Herløfjorden fandtes flere eks- emplarer av Pasiphæa tarda. 1941 1902. Seimort, notkastet ved Hennø. Maal: 142—206 mm. Maveindhold: Meganyctiphanes norvegica + Boreophausta inermis r Thysanoéssa neglecta r */3 1903. Ved middagstider gjøt palerne (seien) i akvariet. Herunder holdt de et svært spektakkel, vandet blev delvis pisket til skum. Gytningen fortsatte. Der var saaledes gytning baade palmesøndag (”1) og Iste paaskedag (174). 18/4 1903. I maver av seimort fra Søndre Bratholmen fandtes idag flere polychætannelider. Det tør jo hende, at disse har svømmet om 1 vandet som den Nereis, vi iakttok gytende i akvariet. | 11/7 1903. I maver av sei, kjøpt paa Bergens torv, fandtes en masse isopoder. bl LBersyMustAarbl901ffnr 3: ? rr meget sjelden, r sjelden, - forholdsvis almindelig, € almindelig, cc meget almindelig. i | Nr. 6] FAUNISTISKE OG BIOLOGISKE IAKTTAGELSER. I slutningen av mars 1905 gjøt aarige individer av G. virens i akvariet. 23/3 1905. Paa en fisketur til Alvøen fik vi blandt andet en- del aarsgamle seiunger og sammen med dem endel døde aale- faringer, som var hvite av farve. Dette kan forklares saaledes, at seimorten hadde spist aalefaringerne, men under indhivningen av aalevadet atter kastet dem op i delvis fordøiet tilstand, derav kom at de var hvite. En seimort hadde en slik hvit aalefaring hængende ut av svælget, da den blev optat. Forat man skal kunne danne sig et begrep om hvilke bety- delige kvanta av seimort, der hvert aar forhandles paa Bergens torv, hitsættes følgende tabel. Opgaverne skyldes opsynsmand ERSTAD. Seimort solgt paa Bergens fisketorv. I kasse regnes at indeholde ca. 450 stykker. Meme 1902 1903 1904 1905 Antal kasser Antal kasser Antal kasser Antal kasser Jena 03 ed 957 Tel 362 Februar 0 >: 226 8359 26 UG) Merssr 198 249 55 68 ADIL DYR 96 151 88 Mess re AR 977 96 256 Jumo ses 586 —- 33% 12 JON Gar 902 370 34 48 Augusta 1,833 IS 18 6 September. 0 2.660 55 348 449 Oktober: 3300 ee 504 BTO November Me 2.659 190 bild 648 December . . .. 8525 250 321 TST7 Roalsum 0 120000 AR 2.329 3,426 Gadus aeglefinus LIN. D. 18 1900 undersøktes maverne av etpar smaa hyser, kjøpt paa Bergens torv. Den ene, 1. 119 mm., hadde tom mavesæk, den anden (100 mm.) hadde et brunlig maveindhold bestaaende av planktoncopepoder, harpacticoider, ostracoder og smaa ga- stropoder. Gadus pollachius LI. 15/12 1900. Lyr, notkastet ved Turøen. Maal20 12851139 125 1 1220 108 148 155 mim Maveindhold: Gobius sp. Schizopoder + Amphipoder + Copepoder be 0. NORDGAARD. [1971 Gadus minutus LIN. "7 1899. Dalstøbugten i Herløfjorden. Fik flere eksemplarer. deriblandt hunner, hvis rognsække var temmelig store. Gytning skulde vistnok snart ha fundet sted. 19/19 1900. »Sypike<, notkastet ved Turø. Maal: 148, 135, 147, 152, 156, 157. 140083 15000702 135, 144, 140, 185, 187, 158, 145 mm. Maveindhold: Gobius sp. ++ Mysider r Amphipoder +- Annelider — Gadus merlangus Lin. 108 1900. Hvitting kjøbt paa Bergens torv. Maal: 10010 OA GO mm. Maveindhold: (Copepoder, fornemmelig Acartia discaudata, Fog. 15/12 1900. Hvitting notkastet ved Turø. Maal: 40070 63003065 59065 188 mn Maveindhold: Mysider jr Amphipoder + Copepoder %9 1904. Hvitting notkastet ved Follesø i Hjeltefjorden. Maal: 110—150 mm. Maveindhold: Clupea harengus, 1. ca. S0 mm. b) Gadus esmarki NiLss. I et notkast ved Turøen d. !%12 1900 blev ogsaa tat endel individer av denne art. Molva dipterygia PENN. Den 110 1904 fiskedes paa line i Byfjorden ved Bergen en bjerkelange, i hvis kjøt fandtes den eiendommelige muskelparasit, som er beskreven av R. CoccLeTT under navnet Sarcotaces arc- ticus." Jeg har desværre nu mistet de notater, som blev gjort i oktober 1904, men da jeg har opbevaret etpar av de kapsler, som blev skaaret ut av bjerkelangens kjøt, kan jeg allikevel nu være sikker paa, at der ikke foreligger nogen feiltagelse. Den ene av disse kapsler har et elliptisk gjennemsnit med en lengde- akse av 32 mm. og en tverakse av 20 mm. Hulrummet, hvori dyret befandt sig, var omgit av et glat, glinsende hinde. For- uten selve dyret var der ogsaa i kapselen en blæklignende væske. Av dyret har jeg to ufuldstændige eksemplarer, idet det forreste parti paa begge er borte, men den bakerste del av kroppen lig- 1 Se nærmere herom i »Meddelelser om Norges fiske i aarene 1884— 19010553: Nr. 6] FAUNISTISKE OG BIOLOGISKE IAKTTAGELSER. DE ner fuldstændig den av dr. HJort angivne figur." Det spidse abdomenale vedhæng stemmer aldeles med figuren, likesaa de grunde tverfurer, som antyder en segmentering av kroppen. Paa grundlag av sine undersøkelser fandt HJort, at Sarcotaces ner- mest maatte karakteriseres som en parasitisk cirriped. Ifølge CorLeETT er Sarcotaces i bjerkelange før kun observert paa to steder ved vor kyst, nemlig i Øksfjord i Finmarken og ved Andenes, Vesteraalen. Artens forekomst er nu ogsaa kon- statert ved Bergen, hvor man dog tør anta, at den er meget sjelden. Gaidropsarus mustela Lin. Den 3. oktober 1899 tok GummmE 1 Puddefjordens overflate en Gaidropsarus, som maalte 165 mm. Kroppen var spettet av større og mindre sorte pletter, paa siderne sølvglinsende, ryg og hode en grønlig farvetone. Den ytterste halvdel av de lange og smale bukfinner var aldeles sort. Derimot saaes ingen traad. formige vedhæng paa hodet, men jeg antok allikevel, at det maatte være en unge av G. mustela. Høsten 1895 tok jeg blandt sammendrevne tangmasser utenfor Solsvik paa Sotra en hel del fiskunger av 35—40 millimeters lengde. Der var 4 skjegtraade paa overkjæven og 1 paa underkjæven, saa identiteten av disse kunde ikke være tvilsom (fig. 8). Fig. 8. G. mustela-unge fra Solsvik, sommeren 1895, li. Brosme brosme Åscan. 16/6 1903. I maven av en brosme, fisket i Hjeltefjorden, fandtes et egg av Pristiurus melanostomus. Ammodytes tobianus LIN. 27/8 1900. Lærer Finne bragte mig en sil, som var kastet op av en Gadus virens, fisket ved Lille-Sotra i sommerferien 1900. I silens mave fandtes rester av copepoder. Macrurus rupestris Möru. 297 1896. I maver av »skolæst< fra Byfjorden fandtes en mengde Hemimysis abyssicola samt Pasiphæa tarda. 297 1898. I maver av Macrurus fra Herløfjorden fandtes Hemimysis abyssicola, Boreomysts arctica samt enkelte amphipoder. %/8 1898. En han av Macrurus fra Herløfjorden hadde tynd- flytende sperma. Hos hunnerne var eggene forholdsvis let for- skyvelige i ovarierne. | Zur Anatomie und Entwickelungsgeschichte einer im Fleisch von Fischen schmarotzenden Crustacée (Sarcotaces areticus COLLETT stiania Vid. Selsk. Skr. 1. Mat. naturv. klasse. 1895, nr. 2, fig 54 0. NORDGAARD. [1911 167 1903. SÆTERSTØL bragte 5 eksemplarer av Macrurus fra Herløfjorden, 3 hunner og 2? hanner. Eggene var temmelig ut- viklet. Maveindhold: Pasiphæea tarda, Munida, schizopoder, diverse amphipoder samt en blæksprut. : 194 1905. Skolæster fra Herløfjorden. Hannerne hadde fly- tende sperma og eggsækkene var bløte. Maverne fuld av dyp- vandskrustaceer, blandt hvilke kunde erkjendes Pasiphæa tarda. Hippoglossoides platessoides FABR. En unge av denne art, 1. 23 mm., blev tat under skrapning i Herløfjorden d. "/7 1900. Bothus maximus LIN. Den !”s 1901 tok Gimme 10 unger av en Bothus, som vist nok var maximus. Ungerne forekom i stort antal blandt sam- mendreven tang i Puddefjorden, I. 30—46 mm. Oversiden var graabrun med sorte smaaflekker, undersiden hvit, delvis sort prikket. Lepidorhombus whiff-jagonis WAanuc». Under skrapning i Herløfjorden blev d. *'/s 1900 tat et litet eksemplar, 1. 67 mm. Scophthalmus norvegicus GÖNTH. Et litet eksemplar, 1. 40 mm., blev tat under skrapning ved Florvaagskjer i Byfjorden d. !"/6 1906. Zeugopterus punctatus BLOCH. 911 1895. Idag slukte en bergvarr 2 torskeunger. Zeugopterus har en lengde av 20 cm. og de slukte torskunger var omtrenl halvparten. EFfterpaa stod mavesækken op som en forhøining langs efter kroppen. Pleuronectes flesus LIN. Den *s 1905 blev ved Marineholmen i Puddefjorden tat ad- skillige unger av denne art. VEERE 25 BAO 30 BS 26 20130 mit Glyptocephalus cynoglossus LIN. Nu og da kunde vi faa et eksemplar under skrapning i Herløfjorden. Sommeren 1897 blev ogsaa et individ tat i mun- dingen av Vindnespollen, 1. 103 mm. Salmo salar Lin. I flere aar foretokes utklækningsforsøk med laks og sjøørret. Se beretningerne herom.! Salmo eriox Lin. Et parti sjøørret, S. eriox forma trutta, blev indsat i akvariet høsten 1898. Disse pleiet gyte i akvariet i slutningen av okto- ber og begyndelsen av november. For 1904 har jeg anmerkel, Berg. Mus. Aarb. 1896, nr. 4 og Berg. Mus. Aarb. 1898, nr. 8. Nr. 6] FAUNISTISKE OG BIOLOGISKE IAKTTAGELSER. 55 at gytning fandt sted paa samme tid, men at intet blev levnet av rognen, som blev opspist efterhvert som den kom av seien i det samme akvarium. Argentina silus ÅSCAN. Den 99 1904 satte vi dypvandsline i Herløfjorden. Fik blandt andet et eksemplar av vassild eller berglaks, hvis mavesæk var fuldproppet med Periphylla hyacinthina. (Clupea harengus Li. Endel oplysninger om sildens næringsforhold har jeg levert i en liten avhandling, »Iakttagelser over sildens aate<.! Glupea sprattus Lin. 181902. Brisling notkastet i Store Lungegaardsvand ved Bergen. Maal-F05—117 mm: Maveindhold: Podon Temora longicornis c Acartia longiremis + Oithona similis + Mytilus-unger - 215 19038. I maver av brisling fra Store Lungegaardsvand fandtes mengder av annelidlarver samt enkelte copepoder. % 1905. Saa idag endel brisling fra en poll paa nordost siden av Sotra. De var ualmindelig store, 125—165 mm. Det største eksemplar paa 165 mm. hadde en vegt av 50 gr. I ma- verne et rødlig indhold av copepodrester. Den > 1904 iakttoges i Osterfjorden brisling i maver av Squalus acanthias. Indgaaende studier over brislingen er gjort av cand. real. Oscar Sunb.? Anguilla anguilla Li. Aalefaringer av lengde 66—74 mm. observertes gjentagne ganger ved Bergen i mars og april. 199 1900. I maven av en middelsstor aal fra Store Lunge- gaardsvandet fandtes flere eksemplarer av strandkrabbe, Garci- mis moenas. Squalus acanthias LIN. Den > 1904 satte vi line utenfor Mostrømmorænen paa 50—70 m. Der var 150 angler. Linen stod ca. 1 time og vi fik 25 stykker av Acanthias bestaaende av hunner uten embryo- ner samt unge hanner. Maveindhold: Meganyctiphanes norvegica € Galeolaria truncata Pleurobrachia pileus c Clupea sprattus r FADE kolknorske vidiselsk! skr. 1907 nr 2: ?> Undersøkelser over brislingen i norske farvand. Separat av »Aars- beretning vedkommende Norges liskerier<. Bergen, 1911. 56 0. NORDGAARD. [1911 Etmopterus spinax LIN. %8 1898. I maven av blaamage eller svarthaa fra Herlø- fjorden fandtes en blæksprut, Rossia oweni. 16/7 1903. Svarthaa fra Herløfjorden. I maverne dypvands- krebs, fornemmelig Pasiphæa tarda. 12/4 1905. 3 hunner og 1 han av svarthaa fra Herløfjorden. Den ene hun hadde unger ca. 117 mm. lange. [I maverne dyp- vandskrustaceer. Raja oxyrhynchus Lin. 7%/10 1899. Kjøpte paa Bergens torv et huneksemplar, total- lengde 156 cem., største bredde 68 em. Den hadde et ganske modent egg i den nederste del av venstre eggleder. 19/4 1905. Undersøkte han og hun av Raja oxyrhynchus fra Herløfjorden. Maveindholdet bestod av krebsdyr, saasom Mu- nida, Pasiphæa tarda, Pontophilus norvegieus og Meganyctiphanes norvegica. Raja fullonica LIN. 28 1902. Guemme medbragte fra torvet et huneksemplar, i hvis mave fandtes en hel del av Ammodytes tobianus. Myæine glutinosa LIN. Der var ofte ved den biologiske station spørsmaal om male- riale av denne art, som vi i rikelig mengde fik fra Alversund, hvor den fangedes 1 almindelige aaleteiner. Branchiostoma lanceolatum Parr. D.?/7 1904 fik vi under skrapning paa grov sandbund ved Nor- dre Bratholmen 1 Hjeltefjorden et eksemplar av ovennævnte art. Den 19. juni 1896 kom vi ved Bergens biologiske station til at gjøre et ufrivillig eksperiment med saltvandsfiskes overføring til ferskvand. Pumpeverket gik nemlig istykker, saa sjøvands- tilførselen stanset. Forat søke at redde ialfald noget av bestan- den sattes en luftpumpe til en større beholder og derefter en ferskvandsstrøm. Derved blev altsaa vandet i beholderen elter- haanden aldeles ferskt. I nevnte beholder blev d. 1 anbragt pigvarr, kveite, guldflyndre, skrubflyndre, sjøørret og havaal. Forsøket fik følgende utfald: 22%. Idag døde kveiten, som saaledes holdt sig i 3 dage under de forandrede forhold. Den 22. om kvelden var der vist- nok liv i havaalene, men de saa daarlig ut, partier av huden var blet hvite og kroppen krummedes paa en unaturlig maate. 26. Den ene Conger var død, legemet var krummet og op- svulmet, den anden GConger næsten død. /6. Pigvarren død idag. Den har saaledes levet ca. 5 døgn i ferskvand. Flyndrerne og sjøørretten klarer det fremdeles. 7 Pleuronectes platessa død idag. Nr. 6] FAUNISTISKE OG BIOLOGISKE IAKTTAGELSER. DU Skrubflyndrerne holdt længst ut, men de døde ogsaa omkring d. 15. juli. Kun sjøørreten levede videre. I flere aar hadde vi gaardbruker og fisker MikaL SÆTERSTØL til at skaffe de arbeidende ved stationen dypvandsfisk fra Herlø- fjorden. Efter min anmodning førte han i de senere aar regn- skap over sit fiske. Fra 37 1902 til 19/6 1906 gjordes 160 line- sæt paa et dyp av sedvanlig 800—400 m. med tilsammen 45,630 angler, eller i gjennemsnit omkring 272 angler pr. sæt. Som agn benyttedes fersk eller lindsaltet sid, og linen sattes dels som dagline, dels som natline. Paa maanederne fordeler trækkene sig saaledes: | 902 9030 904 | 905 JG Maaned er å er SP ee de ÆN Januar SD Bebruary. | Mars | JO SE | 2 5) Mai Ju JJ 3 2 Tol: es 13 S 6 AUSUSU ae. 15 H 6 16 September 19 del S 3 Oktober 0125 3 10 23 November ++ 0. 3 December: 10 6 48 25 42 43 2 Paa disse 160 linesæt fangedes ialt: Rødkisk, Sebastes marinus > 2. 5 stykker Lusaur, Sebastes viviparus DA > Blaakjeft, Scorpæna dactyloptera 4 > Rinald (knorr), Trigla gurnardus . 6 » Breiflab, Lophius piscatorius . . . » Torsk, Gadus callarias Ser vmens | Hyse, G. aeglefinus Lyr, G. pollachius Sppike, G. minutus . (00) I — IG) HINO Hvitting, G. merlangus POT» G. poutassou og Kolmule | ; Oo | Merlucius merlucius 14 » Lange, Molva molva 25 Bjerkelange, M. dipterygia 65000 (dy | 58 FAUNISTISKE OG BIOL. IAKTTAGELSER. [1911 nr. 6] Brosme, Brosmetbrome FT skylder Skolæst, Macrurus TUupestirise OG » Sjaakjeft, Hippoglossoides platessoides p) Vassild el. berglaks, Argentina silus 117. >» Havmus, Chimaera monstrosa 1 Ringhaa, Pristiurus melanostomus . 7O » Pishaa! Squalus(acanhiss EE FE 20O Svarthaa, Etmopterus spinax . ode SkaterRaa sp Tilsammen 2,947 stykker Jeg er tilbøielig til at tro, at denne fangststatistik gir et godt billede av, hvad der kan faaes av fisk paa dypvandsline 1 vest- landske fjorde. De fiske, som serlig blir hængende fast, er altsaa svarthaa, bjerkelange, lange, lusaur, pighaa, brosme, havmus, hyse, vassild, skolæst, torsk og ringhaa. DIE ALGYONARIEN DES TRONDHJEMSFJORDES EF ARGONAGEN (MIT 33 TEXTFIGUREN) VON DR. HJALMAR BROCH DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1911. NR.7 AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 1912 Professor Dr. Georg Ossian Sars tilegnes denne serie i ærbødighet til hans 75 aars fødselsdag. Vorwort. Die Hauptquellen får unsere Kenntnis der Aleyonarienfauna des Trondhjemsfjordes sind die Berichte V. STorws, des Nestors unserer Wissenschaftsgesellschaft in Trondhjem. Mehr als ein Menschenalter hindurch hat er im Fjorde gedredseht und dabei auch mehrere Formen ans Tageslicht gebracht, die bisher un- bekannt waren. Da er nun selbst kein Spezialist auf dem Ge- biete der Aleyonarien ist, hat er Kolonien, die er nicht zu identifizieren im Stande war, an die jetzt verstorbenen Aleyona- rienforscher Koren und DanIELSSEN in Bergen geschickt. Diese Herren haben dann im Jahre 1883 mehrere Arten aus dem Trondhjemsfjorde als neu beschrieben. Seit dieser Zeit hat nur J. Å. GRIEG in Bergen gelegentlich einige Alcyonarien des Trond- hjemsfjordes beschrieben, die ihm vom Konservator V. STorwM gesandt worden waren. Somit setzt sich unsere bisherige Kenntnis der Aleyonarien- fauna des Trondhjemsfjordes aus gelegentlichen Notizen zusam- men. Daher erschien es mir winschenswert, diese Tiergruppe zum Gegenstande einer systematisch-faunistischen Darstellung zu wåhlen. Die Aufgabe erwies sich indessen als umfangreicher und schwieriger als ich zuerst dachte, umsomehr, da sie durch neue, ausgedehnte Dredschungen ergånzt werden musste. Ich sehe mich deswegen jetzt dazu genötigt, die Arbeit in mehreren Abteilungen zu veröffentlichen. Die erste Abteilung umfasst aus- schliesslich die systematische Bearbeitung der Aleyonaceen. Die weiteren Abteilungen, die die systematische Bearbeitung der Pennatulaceen, der Gorgonaceen und einen zusammen- fassenden, biogeographischen Abschnitt enthalten sollen, hoffe ich in kurzer Zeit folgen lassen zu können. Nrondhjem| 302 NN 1011 Der Verfasser. Her OT Å p 1 ABCYONAGEN. Die Untersuchungen zeigen, das der Trondhjemsfjord 9 Arten von Aleyonaceen beherbergt. Hierzu gesellen sich möglicher- weise zwei weitere Arten, nåmlich GClavularia arctica (M. Sars), die sowohl bei Vadsö und im Oxfjorde (Finmarken) als auch in dem Hardangerfjord gefunden worden ist, und eine der Eune- phihya glomerata VErRriLL nahestehende Art, die als Gersemia candida bei Storm (1885, p. 45) angegeben, spåter aber nicht wiedergefunden worden ist. Vergleichen wir die hier zu erörternden Befunde mit dem, was sich aus den oben angegebenen Quellen schöpfen låsst, so finden wir, dass die Zahl der Arten ein wenig reduziert worden ist, trotzdem bisher unerwåhnte Arten des Fjordes hier beschrieben werden. Dies rihrt daher, dass sich unter den ålteren Namen der nordischen Alcyonarien-Litteratur eine ganze Reihe von Sy- nonyma finden. Eine Liste von den jetzt sicher gestellten Arten und ihren Synonyma in der einschlågigen Litteratur iber den Trondhjems- fjord zeigt uns folgendes Bild: 1. Anthelia borealis (Kor. et Dan.)= Clavularia borealis, KorEN og DANIELSSEN (1883). 2. = fallax n. sp. = Glavularia arctica, Storm (1884). [nec. Rhizoxenia arctica, M. Sars (1861). nec. Clavularia arctica, KOREN og DANIELSSEN (1883)|. Glavularia Stormi, Kor. et Dan. — Clavularia Stormi, KOREN og DANIELSSEN (1883). 4. Aleyonium (Erythropodium) norvegicum (Kor. et Dan.) = Sym- podium norvegicrum + Haimeia hyalina, KOREN og DANIELSSEN (1883). d. == (Eualeyonium) digitatum Lin. = Alcyonium digita- tum, STORM. 6. Anthomastus purpureus (Kor. et Dan.) — Paragorgia arborea var. purpurea, STorM (1879, 1880). Sarcophyton purpureum, KOREN og DANIELSSEN (1883), STORM. QI S HJALMAR BROCH. BØE 7. Eunephthya clavata (DANIELSSEN) — Vörtngia fruticosa (Aleyo- nium fruticosum), STORM. 8. — florida (Ratukr) = Duva florida + Duva rosea, KOREN og DAanIELSSEN (1883), STORM. 9. Gersemia loricata, MARENZELLER. Fam. CORNULARIIDAE (Dana) KÖkentHa. Die Familie der Cornulariiden umfasst in der von KÖUkenTHAL (1906 p. 10) gegebenen Begrenzung die Gattungen Gornularia LM., Anthelia (Lm.), Clavularia (Q. G.) und Sympodium Err». Unter diesen sind die einander sehr nahestehenden Genera Anthelia und Clavularia in dem Trondhjemsfjorde vertreten. Die Repråsentanten dieser Gattungen sind im Trondhjems- fjorde sehr reichlich mit Spicula inkrustiert. Doch kann man auch bei völlig ausgestreckten Polypen den Kelch von Glavu- laria meist sehr leicht erkennen. Dies wird durch die ver- schiedene Anordnung der Spicula bewirkt. Bei Anthelia sind bei ausgestreckten Polypen die Spicula in 8 Doppelreihen von der Basis bis zu den Tentakeln fast gleichmåssig angeordnet. Bei Clavularia dagegen beobachtet man in der Polypenwand zwei deutlich zu trennende Spiculazonen; im distalen Teil des Polypen (im »Polypenköpfehen<) finden sich 8 åhnliche Doppel- reihen wie bei Anthelia; von einer gewissen Grenze aber, die gewöhnlich scharf hervortritt, treten die Spicula kreuz und quer liegend fast lickenlos zusammen und bilden hierdureh den Kelch des Polypen. Der Unterschied ist an den Arten des Trondhjems- fjordes so durchgreifend, dass die von KökrenTHaL (1906 p. 14) gezogene Gattungsgrenze zwischen Anthelia und GClavularia durch- aus begrindet erscheint. Von den ibrigen Gattungen der Cornulariiden wurde bisher Sympodium aus dem Trondhjemsfjorde erwåhnt, und zwar mit einer einzigen Art Sympodium norvegicrum KOREN et DANIELSSEN. KökenTHAL (1906 p. 87) hegt Zweifel, ob die nordischen Arten tatsåchlich zur Gattung Sympodium gehören. Jedenfalls ist Sym- podium norvegietum kein Sympodium, sondern wie KÖKkENTHAL vermutet, ein Alcyonium aus der Untergattung Erythropodium.! Gattung ÅNTHELIA (Lam.) KÖKENTHAL. Diagnose: >»Cornulariiden, deren Polypen durch Stolonen oder durch membranös ausgebreiteten Stolonenplatten verbunden 1 Auch die Ubrigen nordischen Sympodium-Arten können nicht in dieser Gattung verbleiben. So ist S. margaritaceum GRIEG (1888), wie May (1900 p. 384) zeigt, eine Clavularia; zu dieser Gattung scheint auch S. hyalinum GrirzG (1886) zu gehören wåhrend S. abyssorum DANIELSSEN 1887) nach den Zeichnungen zu urteilen, vielmehr eine Gersemia ist. Nr 7] DIE ALCYONARIEN DES TRONDHJEMSFJORDES. 9 sind. Eine hornige Umkleidung der Polypen fehlt. Der Polypen- körper ist nicht in einen oberen, diinnwandigen und einen un- teren kelchartigen, dickwandigen Teil gesondert; die Spicula sind, wenn vorhanden, beim ausgestreckten Polypen einförmig in der ganzen Långe des Mauerblattes des Polypen angeordnet. Die Polypen sind nicht retraktil<. Die hier gegebene Diagnose ist mit der von KÖkenTHAaL (1906 p- 10) gegebenen fast identisch; nur ist hier auch die Anordnung der Spicula mit als Kriterium herangezogen worden, da sie bei den nordischen Arten ein besonders gut verwertbares Merkmal darbietet. Es wurden im Trondhjemsfjorde zwei Arten dieser Gattung gefunden. Die eine Anthelia borealis (Koren et DAanNIELSSEN) wurde bisher zu GClavularia gestellt; die andere Anthelia fallax konnte nach der vorliegenden Literatur nicht identifiziert werden. ÅNTHELIA BOREALIS (KOREN elt DANIELSSEN). 1883 Clavularia borealis, KorEN og DANIELSSEN, Nye Alcyonider, Gorgo- nider og Pennatulider, p. 11, Tab. V Fig. 16—30. 1895 — 3 — Hickson, Revision of the Genera of the Alcyo- naria stolonifera, p. 335. 1900 3 — May, Fauna arctica, Bd. I, p. 384. 1906 —»— KÖKENTHAL, Aleyonacea, »Valdivia<, p. 16. Diagnose: »Die Stolonen sind zu einer Basalplatte verschmol- zen, die sich åber die Unterlage verbreitet. Die dicht gedrångt sitzenden Polypen sind walzenförmig und erreichen bei einer Breite von 25—3 mm eine Långe von 10 mm; ihre Tentakel sind bis 5 mm lang und haben jederseitz etwa 6—10 Pinnulae. Die Spicula der Basalplatte sind bis 052 mm lange, stark be- dornte, gebogene Ståbe, die kreuz und quer, fast liiekenlos liegen. Die Spicula des Polypenleibes sind bis 0,75 mm lange, dicht bedornte, gebogene Keulen, Ståbe oder langgestreckte Spindeln; sie bilden 8 nach oben konvergierende Doppelreihen, die sich in die aboralen Långszige quer liegender Spicula der Tentakel- ståmme fortsetzen. — Beim kontrahierten Polypen kann das Bild eines Kelches und eines Polypenköpfechens vorgetåuscht werden. — Die Spicula des Tentakelstammes sind bis 0,55 mm lange, stark bedornte Ståbe; sie nehmen nach der Tentakelspitze zu allmåhlich an Grösse ab. Sie sind entlang der Tentakelachse locker und quer angeordnet. In die Pinnulae sind die wenigen, unregelmåssig stabförmigen, gebogenen und stark bedornten Spi- cula entlang der Achse longitudinal angeordnet; sie sind bis 0,5 mm lang. Farbe: Die Polypen sind kråftig blau-violett gefårbt, mit oe | HJALMAR BROCH. [1911 helleren Långsstreifen, die durch den Spicula-Doppelreihen her- vorgerufen sind. Fundort: Der Trondhjemsfjord in 200—400 m Tiefe.< Die Nachpriifung der Originalexemplare KorENs und Danrers- SENS (1883) zeigt sofort, dass die Polypen kelchlos sind. Nach den Zeichnungen (1. c. Tab. V, Fig. 16 und 17) muss man glauben, das Kelche vorhanden seien. Die beiden Forscher sind wahr- scheinlich durch die Tatsache irre gefiihrt worden, dass an eini- gen Polypen eine Falte etwas unterhalb der Tentakelbasis auf- tritt, die an einen Kelchrand erinnert. Diese scheinbare Kelch- bildung ist dann von dem Zeichner in den Figuren weitergefihrt und verallgemeinert worden. Wir haben es indessen hier zweifels- ohne mit einer Anthelia zu tun, die trotz der reichlichen Spi- culabewehrung keinen wirklichen Kelch besitzt. Anthelia borealis tritt in dem Trondhjemsfjorde sehr håufig auf. Sie liegt mir in zahlreichen Kolonien vor, und es dilrfte deswegen angebracht sein, eine genaue Beschreibung der Art unter Beriicksichtigung sowohl der Originalexemplare als des neu hinzugekommenen Materiales zu geben. Die Kolonien fallen im Leben durch ihre leuchtend blau- violette Farbe auf. Bei nåherer Untersuchung bemerkt man an den lebenden Polypen 8 hellere bis weissliche Långsstreifen, die durch die Doppelreihen von Spicula hervorgerufen werden. Die Stolonen sind zu einer membranenartigen Platte ver- schmolzen, die jedoch nur wenig zum Vorschein kommt, da die dicht gedrångten Polypen meist iiber die ganze Platte verteilt sind. Es liegen zum grösseren Teile nur kleinere Kolonien vor. Gelegentlich sind aber auch grössere erbeutet worden, die zeigen, dass völlig entwickelten Kolonien wenigstens etwa halbhundert, dichtgedrångt sitzende Polypen haben. Die grösseren Polypen erreichen bei einer Breite von 2,55—3 mm, eine Långe von 10 mm, wozu dann die 25 bis 4 mm langen Tentakel hinzukommen. Die Tentakel- tragen 6 bis 10 paar gegenståndige Pinnulae. Die Spiculabewehrung ist sehr reichlich. In der Stolonen- platte sind die dicht angehåuften, kreuz und quer angeordneten Spicula bis 0,52 mm lang. Die unregelmåssig gebogenen Spicula (Fig. 1) sind stabförmig bis schwach spindelförmig und mit kråftig entwickelten Warzen bedeckt. Im Polypenleib werden die Spicula noch grösser und erreichen oft eine Långe von 0,75 mm. Sie sind hier (Fig. 2) langgestreckt, spindelförmig, stab- förmig oder schwach keulenförmig und dicht mit kråftig ent- wickelten Warzen bedeckt. — Die Tentakelspicula (Fig. 3), die an der Basis des Tentakels etwa 0,6 mm lang sind, werden Nr. 7] DIE ALCYONARIEN DES TRONDHJEMSFJORDES. 11 nach der Tentakelspitze zu allmåhlich kleiner. Sie Gbertreffen jedoch fast immer die bis 0,25 mm langen Spicula der Pinnulae an Grösse. Sie sind langgestreckt, spindelförmig oder stabförmig, etwas gebogen und mit wohl entwickelten Warzen besetzt; nicht selten ist eine scharfe Knickung nahe dem einen Ende vorhanden. Die Spicula des Tentakelstammes liegen meist quer zur Tentakel- achse; sie sind an der aboralen Seite des Stammes locker an- geordnet und nehmen nach der Tentakelspitze zu an Zahl ab. Fig. 1. Anthelia borealis. Spicula Fig. ?. Anthelia borealis. Spicula des kriechenden Coenosarks. der Polypenwand. (Vergr. x 150). (Vergr. X 150). — In den Pinnulae sind die Spicula entlang der Achse ange- ordnet und stehen somit auch hier fast senkrecht zur Tentakel- achse. Sie sind in geringer Zahl vorhanden; ihre Form (Fig. 4) ist sehr variabel, stabförmig bis keulen- (oder »dolch<-förmig, gebogen oder geknickt und sehr unregelmåssig bedornt. In der Anordnung der Spicula macht sich beim kontrahierten Polypen eine anfangende Differenziierung merkbar Wåhrend nåmlich die Spicula der unteren Partie durch die Kontraktion des Polypen dicht angestaut kaum mehr die Doppelreihen er- kennen lassen, ordnen sie sich im oberen Teile in einem Poly- 12 HJALMAR BROCH. [1911 penköpfehen deutlich an, das genau dasselbe Aussehen wie bei den Clavularia-Arten darbietet. Ab und zu bemerkt man dann auch, wie der Hinterleib, der im kontrahierten Zustande wegen der dicht anhåuften Spicula starrer geworden ist, kelehåhnlich das basale Viertel des Polypenköpfehens in sich aufnimmt. Wenn jemals das Wort »Pseudocalyx< zu verwenden ist, wåre es hier wohl angebracht. Wir miissen deswegen Anthelia borealis als eine Anthelia an- sehen, die am Anfange der Entwickelungsreihe steht, die zur Fig. 3. Anthelia borealis. Spicula Fig. 4. Anthelia borealis. Spicula des Tentakelstammes. der Tentakelpinnulae. Vergr. X 150). (Vergr. X 150). typischen Clavularia iberleitet. Was bei Anthelia borealis nur im kontrahierten Zustande und auch hier nur ausnahmsweise zu finden ist, hat sich aber bei den Clavularia-Arten zu einem konstanten Charakter entwickelt, der auch bei völlig ausge- streckten Individuen stets deutlich hervortritt. Es wåre demnach unrichtig, wegen der Verhåltnisse bei Anthelia borealis die Gat- tungen Anthelia und (Glavularia miteinander zu verschmelzen, ehe nicht auch die ubrigen Zwischenglieder der Reihe unter den lebenden Cornulariiden nachgewiesen worden sind. Anthelia borealis wurde von Koren und DanIerLssEn (1883 p. 11) unter dem Namen Clavularia borealis beschrieben. Ver- Nr. 7] DIE ALCYONARIEN DES TRONDHJEMSFJORDES. 13 gleichen wir die hier gegebenen Daten mit den Erörterungen dieser Autoren, so ergeben sich einige Unterschiede. Der Kelch wurde schon eingangs nåher erwåhnt. Die Långe der Polypen wird von Koren und DanIeLSsEN mit 12—14 mm angegeben; wahrscheinlich haben sie die Tentakellånge mit einbezogen. Die Spiculalånge der Polypen wird mit 0,500 mm angegeben:; eigene Messungen haben gezeigt, dass sie jedenfalls 0,73 mm Hane werden. Ein besonderes Gewicht haben Koren und DANIELSsEN auf einige dolchförmige Spicula der Tentakelpinnulae gelegt; diese freten zwar hier und da auf, sind aber nur selen fe stark aus- gebildet wie sie von den genannten Forschern angegeben und abgebildet (1. c. Tab. V, Fig. 28) werden. Zwar sind melet solehe eigentiimliche, geknickte Spicula zu finden (Vergl. Fig. 3 und 4); sie sind aber im grossen, vorliegenden Materiale nicht durchweg vorhanden, und deswegen kann ihnen kein besonders grosser systematischer Wert beigelegt werden. Die Art ist von spåteren Authoren nur mit ihrem Namen als eine Clavularia angefåhrt worden. Nur May (1900 p. 384) gibt nochmals eine Diagnose, die aber ausschliesslich nach den Er- Örterungen KOrRENS und DANIELSSENS zusammengestellt worden ist. ÅNTHELIA FALLAX n. SP 1884 Clavularia arctica, Srorm, Indberetning, Kgl. norske Videnskabers Skrifter 1883, p. 86. Diagnose: »Die Stolonen sind zu einer membranös verbreiter- ten Platte vereinigt, die sich iber die Unterlage ausdehnt. Die Polypen, die meist durch verhåltnismåssig grosse Zwischenråume getrennt sind, sind walzenförmig und erreichen bei etwa 2,5 mm Breite eine Långe von 15mm. Ihre Tentakel sind etwa 4 mm lang und tragen jederseits 11 bis 14 einander gegeniibergestellte Pinnulae. Die Spicula der Basalplatte sind bis 0,50 mm lange, stark bedornte und unregelmåssig gebogene, schlanke Spindeln. Die Spicula des Polypenkörpers sind bis I mm lange, unregel- måssig gebogene und stark bedornte, schlanke Spindeln; sie bilden acht nach oben konvergierende Doppelreihen. Sie setzen sich in die Doppelreihen des Tentakelstammes fort, die aber nach unten konvergieren. Die Spicula des Tentakelstammes sind dicke, gebogene und schwåcher bedornte, bis 0,18 mm lange Spindeln, die nach der Tentakelspitze zu etwas an Grösse ab- nehmen. In den Pinnulae liegen starke Bindel dinner, unregel- måssiger Spicula longitudinal (i. e. senkrecht zur Tentakelachse) angeordnet; die Spicula werden hier auch bis 0,48 mm lang; sie sind schlank, unregelmåssig gebogen und meist schwach bedornt. Farbe: hell schwefelgelb. Fundort: Der Trondhjemsfjord 300 bis 500 m Tiefe.< 14 HJALMAR BROCH. [1911 Es liegen mir viele Kolonien aus dem Trondhjemsfjorde vor. Trotz der eingehendsten Untersuchungen ist es nicht möglich gewesen, irgendwelche Andeutung einer Kelchbildung bei dieser Art zu entdecken. Die Polypen können zwar ihre Tentakel ge- gen die Mundscheibe einschlagen oder vielmehr einrollen; der ganze Polypenkörper aber ist trotz der reichlichen Spiculabe- wehrung stark kontraktil. Selbst bei den am stårksten kontra- hierten Polypen fehlen jene Andeutungen einer Differenzierung in der Spiculaanordnung, die bei der vorhergehenden Art er- wåhnt wurde. Fig. 5. Anthelia fallax. Spicula Fig. 6. Anthelia fallax. Spicula des kriechenden Coenosarks. des Polypen. (Vergr. X 80). (Vergr. X 80). Die Basalplatte der grossen Kolonien ist scheibenformig aus- gebreitet und bildet einen diinnen, aber kontinuierlichen Uberzug iiber harten Gegenstånden wie toten Lophohelien oder Hydro- corallen, Röhren von Wirmern oder leeren Schneckengehåusern. Die Polypen sitzen seltener dichter gedrångt; meist sind sie durch 2 bis 4 mm breite Zwischenråume getrennt. Wåhrend die kontrahierten Polypen nur 5 bis 5 mm lang sind, ist die Långe völlig ausgetreckter Individuen im vorlie- genden Materiale gerade bis 15 mm; hierzu kommen dann auch die etwa 4 mm langen Tentakel. Bei so grosser Långe haben Nr. 7] DIE ALCYONARIEN DES TRONDHJEMSFJORDES. 15 die Polypen in der Mitte nur eine Breite von 2,5 mm; die kon- trahierten Polypen dagegen sind meist etwa 3,5 mm breit. Schon bei sehr schwacher Vergrösserung fållt uns die ausser- ordentlich kråftige Spiculabewehrung auf; besonders deutlich ist sie an den Polypen, wo die grossen Spicula auch mit dem blossen Auge leicht zu sehen sind. — Die Spicula sind fast durchweg spindelförmig und kråftig bedornt. In der scheiben- förmig verbreiterten Stolonenplatte sind sie kreuz und quer, fast liickenlos gelagert, und haben meist eine Långe von etwa 0,50 mm; sie sind unregelmåssig gebogen (Fig. 5), und ihre Dornen springen weit vor. Im Mauerblatte der Polypen bilden die Spicula acht Doppelreihen, die auch an ausgestreckten Polypen durch verhåltnismåssig breite Zwischenråume getrennt sind, und die von der Basis bis den Tentakeln deutlich hervortreten; die Spi- eula einer Doppelreihe sind nach oben zu konvergierend ange- Fig. 7. Anthelia fallax. Spicula Fig. 8. Anthelia fallax. Spicula des Tentakelstammes. der Tentakelpinnulae. (Vergr. X 80). (Vergr. X 80). ordnet. Sie sind viel grösser als die Spicula der Stolonenplatte, indem ihre Långe meist fast I mm betrågt; sie sind unregel- måssig gebogen und stark bedornt (Fig. 6). In den Tentakeln muss man zwischen den Spicula des Haupt- stammes und denen der Pinnulae unterscheiden. Die Spicula des Tentakelstammes (Fig. 7) sind kurz und derb; sie sind fast immer stark gebogen, und die Bedornung der åusseren (konvexen) Seite ist kråftiger als die der konkaven Seite. Die Bedornung ist tiiberhaupt viel schwåcher als an den Spicula des Polypen- leibes und der Basalplatte. Die Långe der Spicula betrågt in der Tentakelachse bis etwa 0,8 mm; sie nimmt nach der Ten- takelspitze zu allmåhlich ab. Die Spicula des Tentakelstammes sind in Doppelreihen angeordnet, die nach unten konvergieren. Die Spicula der Pinnulae gehören einem wesentlich anderen Typus an (Fig. 8). Die Långe der schlanken und meist nur 16 HJALMAR BROCH. [1911 sehr schwach bedornten Spicula der Pinnulae ist ungefåhr die- selbe wie die der ibrigen Tentakelspicula; sie sind meist stark und sehr unregelmåssig gebogen. Wåhrend nun die Spicula des Tentakelstammes hauptsåchlich parallel der Tentakelachse liegen, stehen sie in den Pinnulae senkrecht zur Tentakelachse; sie bilden einen dichten Långsbindel entlang der aboralen Seite der Pinnulae. Die Kolonien fallen im Leben durch ihre hell schwefelgelbe Farbe auf. Die einzige Art in der mir vorliegenden Litteratur, mit der die hier beschriebenen Kolonien nåher verwandt zu sein scheinen, ist die vorher beschriebene Anthelia borealis. Indessen sind so tiefgreifende Unterschiede vorhanden, dass an eine Vereingung dieser beiden Arten nicht gedacht werden kann. Noch deutlicher zeigt dies die folgende Tabelle, in der die Unterscheidungsmerk- male beider Arten re Ler sind. rein borealis. Anthelia fallax. Kollomatomm Kleine Fe mit Grosse Basalplatte mit dicht gedrångt sitzen- Polypen,die meistdurch den Polypen. 24mm breite Zwischen- råume getrennt sind. Polypenlånge bis 10 mm. bis 15 mm. Kontrahierte Polypen Mit Polypenköpfechen Ohne jeder Andeutung und seltener auch an- von Polypenköpfehen scheinend mit Kelch. | oder Kelch. der Stolone bis 0,52 mm. bis 0,50 mm. des Polypen bis 0,75 mm. bis 1 mm. bi bis 0,65 mm; locker und bis 0,48 mm; longitudi- Spi- des Tentakel quer zur Tentakelachse nal entlang "der Tenta- cula |stammes V angeordnet. | kelachse und dicht ge- lagert. «der Pinnulae | bis 0,23 mm; spårlich. | bis 0,48 mm; zahlreich. Farbe im Leben blau-violett. | hell schwefelgelb. Anthelia fallax wurde in den Berichten Srorws (1884 p. 86) mit GClavularia arctica bezeichnet und fand sich auch unter diesem Namen in dem Museum in Trondhjem. Ein Vergleich mit den Originalexemplaren von Clavularia arctica zeigt aber sofort (vergl. Brocn 1912, b.), dass hier eine andere Art vorliegt. Die Art, die bisjetzt an anderen Stellen nicht gefunden worden zu sein scheint, ist in dem Trondhjemsfjorde an verschiedenen Stellen in ziemlicher Menge erbeutet worden. Gattung CLAVULARIA (Quor et GAIMarRD) KÖkeENTHAL. Diagnose: »Cornulariiden, deren Polypen durch Stolonen oder Stolonenplatten, die membranös verbreitert sein können, ver- Nr. 7] DIE ALCYONARIEN DES TRONDHJEMSFJORDES. 17 bunden sind. Die Stolonen enthalten mehrere netzförmig ver- bundene Kanåle. Spicula vorhanden, von Spindelform. Der Polypenkörper ist in einen oberen, retraktilen, diinnwandigen Teil und einen unteren, nicht retraktilen, dickwandigen Teil (»Kelch<) gesondert. Die Anordnung der Spicula ist auch bei völlig ausgestreckten Polypen in den beiden Hauptabschnitten des Polypen deutlich verschieden. Polypen und Basis ohne Hornscheide-<. Die hier gegebene Diagnose weicht nur insofern von der von KökrentTHaL (1906, p. 15) gegebenen ab, als die heterogene Spi- eulaanordnung des Polypen mit als Kriterium herangezogen worden ist. Friihere Forscher haben von einer stattlichen Reihe von GCla- vularia-Arten nördlicher Meere berichtet. Aus dem Trondhjems- fjorde wurden allein drei Arten erwåhnt, nåmlich GClavularia arctica Kor. u. DaAn., Clavularia borealis Kor. u. Dan. und GCla- vularia Stormi Kor. u. Dan. Wie schon fråher dargelegt wurde, kommt GClavularia arctica (vergl. auch Brocn 1912, b) im Trond- hjemsfjorde nicht vor; sie ist hier mit Anthelia fallax verwechselt worden. GClavularia borealis ist, wie oben nachgewiesen wurde, auch eine Anthelia. Somit bleibt uns nur eine sichere Clavularia in dem Trondhjemsfjorde åbrig, Clavularia Stormi. Jedoch kann die Möglichkeit nicht bestritten werden, dass (lavularia arctica (M. SArs) auch in dem Trondhjemsfjorde vor- kommten kann. Nach den bisherigen Fundortsdaten — Vadsø, Öxfjord und Hardangerfjord — zu urteilen, miissen wir erwarten, dass die Art an mehreren Stellen entlang der norwegischen Kiiste zwischen Bergen und Nordkap vorhanden ist, wo die Lebensbedingungen ginstig sind. Gehen wir nunmehr zur Beschreibung der einzigen, sicheren Clavularia des Trondhjemsfjordes iber. (CLAVULARIA STORMI KOREN et DANIELSSEN. 21847 Sarcodictjon catenata, FORBES, bei JoHNSTON, Å History of the Bri- tish Zoophytes p. 179, pl. XXXIIT, Fig. 4—7. 21855 —p— - FORBES et GoOODSIR, Trans. Roy. Soc. Edin- burshåvolaXX pi 309 pktise3: 21856 Rhizoxenia filiformis, M. SArRS, Fauna litoralis Norvegiæ, 2. Hefte, p- 05, Nel, NO Jane BIG 21857 Sarcodictyon catenata, + Rhizoxenia filiformis, MILNE-EDWARDS, Histoire naturelle des Coralliaires, tom I, p. 108. 1883 Clavularia Stormi, Koren og DAaNIELSSEN, Nye Alcyonider, Gorgonider og Pennatulider, p. 13, Tab. VI. 1889 —» — 2 + Sarcodictyon catenata), WRIGHT and STUDER, Report on the Alcyonaria, »Chal- Oo) 18 HJALMAR BROCH. [1911 lenger«, Zool. vol. XXXI, pp. 255, 296 und De 1895 Clavularia Stormi, (? + GL catenata + GUI. filiformis), Hickson, Revision of the Genera of the Aleyonaria Stolonifera, pp. 332 und 335. 1900 — >» — May, Fauna arctica, Bd. I, p. 384. * 1906 —»— KÖKENTHAL, Alecyonacea, »Valdiviac, pp. 11 und 16. Diagnose: »Die kriechenden Stolonen sind schmal bandförmig und erweitern sich ein wenig an der Basis der Polypen. Die durch grössere Zwischenråume getrennten Polypen haben einen reichlich mit Spicula inkrustierten, schwach konischen bis walzen- förmigen Kelch, von der sich der retraktile, fast spiculafreie obere Teil sehr deutlich abbhebt. Die ausgestreckten Polypen messen 3 mm; ihr 0,7 mm breiter Kelch ist 25 mm lang. Die 0, mm langen, verhåltnismåssig breiten Tentakel haben jeder- seitz 8 bis 10 Pinnulae. Die Spicula der Stolonen sind bis 0,25 mm lange, stark bedornte Spindeln; sie liegen longitudinal dicht zusammengedrångt. In dem Polypenkelch sind die Spicula sehr dicht angehåuft und bilden 8 nach oben zu deutlicher werdende Doppelreihen, die an dem oberen Kelchrande acht undeutliche und wenig vorspringende Kelchzåhnchen bilden. Die Kelchspicula werden etwa 0,50 mm lang; sie sind spindelförmig, gebogen und mit kråftig entwickelten Warzen bedeckt; ihre Enden sind lang und spitz ausgezogen. Neben diesen treten besonders basal viele gleichlange, aber verbreiterte, bis mehr blattförmige Spicula auf, die ebenfalls mit grossen Warzen bedeckt sind. Die wenigen Spicula des retraktilen Polypenteiles und der Tentakel sind bis 0, mm lange, bedornte Ståbe oder Spindeln. Farbe: (in Alkohol) grau-weiss. Fundort: Der Trondhjemsfjord in etwa 300 m Tiefec<. Das einzige Exemplar, das bis jetzt gefunden worden ist, wurde von Koren und DanreLssen (1883 p. 13) beschrieben. Eine Nachuntersuchung zeigt, dass einige Daten berichtigt wer- den miissen. KoOrEN und DAanIELSSEN geben an, dass der Basalteil der Kolonie zum Teil bandförmig, zum Teil aber auch membran- artig verbreitert ist. Die gefundene Kolonie hat jedoch nur schmal bandförmige Stolonen, die auch nicht miteinander ana- stomosieren. Die membranartig verbreiteten Teile der Basalpartie ist nichts weiteres als einen Spongieniiberzug iiber dem Lopho- helia-Zweige, auf dem die Kolonie sitzt. Die Polypen sind sehr klein und durch grosse Zwischen- råume von einander getrennt. Die kurzen, breiten Tentakel und der dinne Vorderkörper geben dem Polypen ein sehr charakteri- Nr. 7] DIE ALCYONARIEN DES TRONDHJEMSFJORDES. 19 stisches Aussehen. Ob die Kirze und Breite der Tentakel einen guten Artcharakter darbietet oder ob sie nicht vielmehr von Kontraktionszustånden abhångig ist, muss noch unentschieden bleiben, bis die Tiere lebendig untersucht worden sind. Die Bewehrung der Stolonen und der Polypenkelche ist sehr stark. Die meisten Spicula sind spindelförmig, mit starker Be- dornung. Man beobachtet insbesondere in der Kelchwand håufig auch Vierlinge. Neben den Spindeln aber treten unregelmåssige, a. ce. Fig. 9. Glavularia Stormi. Fig. 10. Clavularia Stormi. Polypenspicula. Spicula der Stolonen. a: der basalen Partie des Kelches, b: der (Vergr. X 200. oberen Teiles des Kelches, c: des retrak- tilen Polypenteiles. (Vergr. X 200). oft fast blattförmig abgeflachte Spicula (Fig. 10 a) auf, die be- sonders im basalen Teile des Kelches so håufig sind, dass sie hier charaktergebend werden; doch kann man auch hier die Spindelform obschon undeutlicher erkennen. Neben dem fast spiculafreien Vorderkörper charakterisieren diese aberranten Spi- cula die Art gegenuber såmtliche anderen, bisjetzt beschriebenen Clavularia-Arten der Nordmeere. KörentHaL (1906 p. 12) meint, dass Sarcodictyon catenata Forpes wahrscheinlich eine Aleyoniide ist; mir erscheint die An- 20 HJALMAR BROCH. Fon nahme viel wahrscheinlicher, dass die genannte Art mit der vorliegenden identisch ist; darauf deuten jedenfalls die gegebenen Zeichnungen. Andrerseits ist es nicht mehr möglich, Sarcodic- tyon catenata zu identifizieren, wenn die Originalexemplare nicht zufållig wieder aufgefunden werden. Der Name muss sonst verschwinden. Ebenso ist es mit Rhizoxenia filiformis M. Sars (1856) der Fall. Wahrscheinlich hat auch hier dieselbe Art wie Clavularia Stormi vorgelegen; jedenfalls passt das Habitusbild bei M. SARs (I. c. Tab. 10, Fig. 13) får diese Art besser als die nur wenig naturgetreue Zeichnung, die uns KorEN und DanreLsseENn (1883, Tab. VI, Fig 1) seben. — Beider macht Mi SåArs eemeren?: gehenderen Angaben ber die Spicula. Nun sind die Original- exemplare von M. SARS verloren gegangen, und wir sehen uns demnach nicht mehr im Stande die Identitåt seiner Art jetzt noch festzustellen. Der Name Rhizoxenia oder Glavularia fili- formis muss demnach verschwinden. Die erste eingehende Beschreibung von Clavularia Stormi wurde von KOrEN und DanIeLssEn (1883) gegeben. Von den spåteren Authoren hat nur May (1900) der Art mit einer Diagnose ver- sehen, die aber nach den Daten Korens und DANIELSSENS ZU- sammengestellt worden ist. Fam. ALCYONIIDAE Verri. Aus dem Trondhjemsfjorde wurden bisher zwei Gattungen dieser Familie mit je einer Art angegeben. Die Untersuchungen haben nunmehr gezeigt, dass eine dritte Art hinzugefigt werden muss, indem die von Koren und DAanIeLssEn (1883) beschriebene Art Sympodium norvegicum, die bisher zu den Cornulariiden ge- zogen wurde, sich als ein Aleygonium erwiesen hat und zwar als ein Vertreter der Untergattung Erythropodium. Die Familie um- fasst somit drei Arten des Trondhjemsfjordes, nåmlich zwei Alcyonium-Arten und ein Anthomastus; diese letztere Art wurde von KOREN und DanIeLSsEn (1883) als ein Sarcophytum be- schrieben. Gattung ÅLCYONIUM (LINNÉ) MiLne-EDWARDS. Diagnose: »Alcyoniiden, deren Kolonien entweder måssige Stöcke bilden, die in ihrem oberen Teile lappig geteilt sind, oder die als ausgebreitete Uberzuge erscheinen oder die walzenförmig und unverzweigt sind. Die Polypen, die keinen Dimorphismus zeigen, stehen auf der Oberflåche des oberen Teiles und sind vollkommen retraktil. Das Kanalsystem ist sehr unregelmåssig in seinem Verlaufe und nicht deutlich in ein inneres und ein oberflåchliches Kanalsystem geschieden<. (KökrentHar, 1906, p. 40). Nr DIE ALCYONARIEN DES TRONDHJEMSFJORDES. Då KökrenTHAL teilt die Gattung nach den Wachstumsmodifika- tionen in drei Untergattungen; Erythropodium (KÖLLIkEr) umfasst die Arten, die membranös ausgebreiteten Kolonien als ein Uber- zug einer Unterlage bilden. Metalctyonium (PreFFER) schliesst die keulen- bis walzenförmigen, unverzweigten Alcyonium-Arten ein, und Eualcyoniunm nom. nov.! endlich umfasst die aufrechten, verzweigten Arten. In dem Trondhjemsfjorde sind Erythropodium und Eualcyo- nium durch je eine Art vertreten. Untergattung ERYTHROPODIUM (ÉEHrRENBERG) KUKENTHAL. ÅLCYONIUM NORVEGICUM (KOREN et DANIELSSEN). 1880 Aleyonium, Storm, Aarsberetning, Køl*norske Videnskabers Sel- skabs Skrifter 1879, p. 120. 1883 Sympodium norvegictum, KorEN og DANIELSSEN, Nye Alcyonider, Gorgonider og Pennatulider, p. 14, Tab. VIL. 1883 Haimeia hyalina, Koren og DAaNIELSSEN, I. c. p. 15, Tab. VIIL ee, N=0) 1900 Sympodium norvegicum, May, Fauna arctica, Bd. I, p. 585. 1907 Aleyonium digitatum pars, NORDGAARD, Mofjordens naturforhold, p- 19. Diagnose: »Die mehr oder weniger fleisehigen Kolonien krie- chen an Röhren von Wiirmern, an toten Lophohelien oder an anderen, zufålligen Unterlagen, denen sie sich anschmiegen. Die Rinde - ist dicht mit walzen- bis dick spindelförmigen, bis 0,20 mm langen Spicula erföllt, die meist wirtelförmig angeord- nete, grosse, rauhe Warzen tragen. Das Polypenköpfchen zeigt acht deutliche Doppelreihen von Spicula, die walzenförmig bis scehwach spindelförmig sind; ihre Enden sind breit abgerundet. Die Spicula des Polypenköpfehens sind mit vielen, aber kleinen Dornen besetzt und messen etwa 0,30 mm. Die Tentakel sind dicht mit Spicula inkrustiert; an der aboralen Seite des Stammes liegt eine unten doppelte, höher auf einfach werdende Reihe trans- versal gelegener Spicula, die etwas abgeflacht und mit grossen Dornen besetzt sind; ihre Långe betrågt bis 0,20 mm. An der Basis der Pinnulae oder in diesen finden sich kleinere, keulen- bis nadelförmige, mit wenigen aber kråftigen Dornen versehene Spicula. Farbe: Die Rinde der Kolonie ist hellrosa gefårbt, seltener dunkel orange oder fast farblos, durehscheinend; die Polypen sind im letzteren Fall oft tiefblau, sonst farblos oder weisslich. Fundort: Der Trondhjemsfjord und der Mofjord (bei Bergen) in 20 bis 500 m Tiefec<. I Es ist unpraktisch, einen und denselben Namen fir systematisch verschiedenwertige Abteilungen zu benutzen; ich schlage deswegen vor, die Untergattung Aleyonium s. str. KikentHat Eualeyonium zu nennen, indem ich hierin dem nomenklatorischen Brauche der Botaniker folge. 22 HJALMAR BROCH. HO Es stand mir eine ganze Reie von Kolonien dieser Art zur Verfiigung, darunter auch die Originalexemplare KoOrENs und DANIELSSENS sowohl von Sympodium norvegicum als auch von Haimeia hyalina. Die Art wåchst an allen möglichen Gegen- stånden des Bodens. Sie sitzt auf Röhren grösserer, bodensås- siger Anneliden oder auf Cirripedienschalen, sie kriecht an toten Lophohelien, an gesunkenen Holz oder auf lebenden Ascidien. Die dunkler gefårbten Kolonien können oft nur durch eine Spi- culauntersuchung von jugendlichen Kolonien von Aleyonium digi- tatum untersehieden werden. Die Spicula sind von denen des Aleyonium digitatum typisch verschieden. In der Rinde der Kolonie finden sich dicht ange- håufte Walzen. oder Spindeln (Fig. 11), die mit grossen Warzen versehen sind. Sie werden bis 0,20 mm lang. Die Anordnung Fig.11. Aleyonium norve- Fig. 12. Aleyonium norvegieum Spiculum gicum. Spicula der.Kolonie- des inneren Coenenchyms. rinde. (Vergr. X 200). (Vergr. X 200). der Warzen am Spiculum ist meist deutlich wirtelförmig, das Mittelstiick des Spiculum ist meist ohne Warzen. Die einzelnen Warzen sind sehr unregelmåssig gestaltet. Wenn die Kolonien etwas grösser werden und das Coenen- chym reichlicher entwickelt ist, treten im Inneren der Kolonie auch grössere Coenenecymspicula (Fig. 12) auf. Diese åhneln den Rindenspicula meist, sind aber gewöhnlich grösser und schlanker. Oft erreichen aber einige der Warzen eine solche Entwicklung, dass wir vielmehr von verzweigten Spicula sprechen missen; jedoch bleiben sie immer sehr derb gebaut. Die Coenenchym- spicula sind bis 0,36 mm lang. Im Polypenköpfchen (Fig. 13) treten zahlreiche Spicula auf; sie sind bei der vorliegenden Art meist in grösseren Mengen vor- handen als bei Alcegonium digitatum; ausserdem sind die Polypen Nie | DIE ALCYONARIEN DES TRONDHJEMSFJORDES. 23 der vorliegenden Art durchweg grösser. Die Spicula des Polypen- köpfehens bilden sehr undeutliche Doppelreihen; die Spicula sind nach oben zu immer spitzer konvergierend, bis sie an der Basis der Tentakel parallel verlaufen. Die Spicula des Polypen- köpfehens (Fig. 14) sind walzenförmig oder schwach spindel- förmig und unregelmåssig gebogen; sile sind mit zahlreichen Dörnehen bewehrt, die aber stumpf sind und wenig hervortreten; ihre Enden sind breit abgerundet. Die Långe ibersteigt fast niemals 0,50 mm. im aboralen Teile des Tentakelstammes tritt ein breiter Zug querliegender Spicula auf, die zwischen einander eingekeilt sind. Die Spicula des Tentakelstammes (Fig. 15), die denen des Alcyo- Fig. 15. Alceyonium norvegicum. Fig. 14. Alcyonium norvegicum. Spiculaanordnung am Polypenköpfechen. Spicula des Polypenköpfchens. (Vergr. X 40). (Vergr. X 200). nium digitatum åhneln, sind gebogen, stabförmig, im Querschnitt rundlich; sie tragen grosse, abgerundete Dornen und werden bis 0,20 mm lang. — An der Basis der Tentakelpinnulae oder in diesen selbst treten kirzere, nadelförmige Spicula (Fig. 16) auf, die stårker oder schwåcher bedornt sind. In dem Schlundrohre sind sehr unregelmåssige Spicula vor- handen, die sich von denen des Aleygonium digitatum nur inso- fern unterscheiden als ihre Dornen meist verhåltnismåssig kårzer sind. Die gesamte Spiculabewehrung ist bei Aleyonium norvegicum viel kråftiger entwickelt als bei Aleyonium digitatum. Die Arten sind durch die Gestalt der Rindenspicula und durch die sehr 24 HJALMAR BROCH. [1911 verschiedenen Grössen der Spicula der einzelnen Abschnitte be- sonders leicht auseinanderzuhalten. — Vergleichen wir nummehr die hier gegebenen Zeichnungen und Erörterungen, denen das Originalexemplar KoOrens und DANIELSSENS (1883) der Hauptsache nach zu grunde liegt, mit den von den genannten Verfassern gegebenen Beschreibungen und Abbildungen ihrer Haimeia hyalina (1. ce. p. 15, Tab. VII, Fig. 1—9), so fallen uns sofort so viele Ubereinstimmungen auf, dass eine Zusammenhang zwischen den beiden Formen sehr wahrscheinlich wird. Doch ist die ganze Gestalt des letzteren Tieres (I & Tab. VIIT, Fig. 1), — insbesondere diefsemesinter endes — so aberrant, dass der Gedanke absurd erscheinen könnte, es handle sich hier nur um ein Jugendstadium. Man findet an der Zeichnung keine Andeutung einer Anlage, die als eine in Bildung begriffene Stolonenplatte gedeutet werden könnte. Die nachtrågliche Untersuchung des Originalexemplares von Haimeia hyalina zeigt indessen sofort, dass das Exemplar sicher- Fig. 15. Alegyonium norvegicum. Fig. 16. Aleyonium norvegicum. Spiculum des Tentakelstammes. Tentakelspicula von der Basis der Vergr. X 200). Pinnulae. (Vergr. X 200). lich nur ein jugendliches Aleyonium norvegicum ist. Eine Åhn- lichkeit mit dem von Koren und DANnIerLsseENn gegebenen Habitus- bilde (1. c. Tab. VIII, Fig. 1) låsst sich aber nicht entdecken. Eine Verwechslung scheint hier deswegen nicht vorzuliegen, da keine weiteren Exemplaren der norwegischen Museen mit diesem Namen belegt worden sind. Ferner stimmt auch das Tier besser mit der Beschreibung als mit der Abbildung bei Koren und DANIELSSEN iiberein. Zur leichteren Durchföhrung des Vergleiches, habe ich eine unter der Kamera gezeichnete Umrisszeichnung (Fig. 17) beigefigt. Die scheibenförmige Basis, die Koren und DANIELSSEN im Text erwåhnen, tritt hier deutlich hervor. Diese Basalscheibe, die kaum anders als Anfang der Koloniebildung gedeutet werden kann, ist bis der punktierten Linie fast völlig undurchsichtig; dagegen ist der obere Polypenkörper ganz hyalin. Die Form und Grösse der Spicula der einzelnen Körperabschnitte stimmen durchaus mit den bei Aleyonium norvegicum gesechil- derten iiberein. Auch die Spicula des Polypenköpfchens, die der Nr 7) DIE ALCYONARIEN DES TRONDHJEMSFJORDES. 25 Aufmerksamkeit Korens und DanrkeLSSENS entgangen sind, fin- den sich in ihrer typischen Lage und Gestalt. Die Verteilung der Spicula geht weder aus den Zeichnungen noch aus der Beschreibung bei Koren und DanIerLssen hervor. In der oben erwåhnten, undurchsichtigen Basalpartie konnten die einzelnen Spicula nicht immer sicher beurteilt werden. Von der punktierten Linie an bis zur Mitte des Polypenkörpers (bei m) liegen die Spicula unregelmåssig zerstreut, aber immerhin viel dichter als nach der Tab. VIII, Fig. I bei Koren und Danrers- SEN angenommen werden miisste; auch sind sie viel kleiner als die zitierte Zeichung andeutet. In der Mitte des Polypen- leibes (bei m) beobachtet man eine ziemlich scharfe Verjingung des Polypen; von dieser Stelle an und bis etwas unterhalb der Fig. 17. Kamerazeichnung nach dem Originalexemplare Korens und å DANIELSSENS (1883) von Haimeia hyalina. (Vergr. 21). Tentakel ordnen sich die Spicula in 8 Doppelreihen ein. Nach den Zeichnungen bei Koren und DanIeLssEen könnte man glau- ben, dass die Spicula der bisjetzt beschriebenen Körperpartie mit denjenigen von Aleyonium norvegicum nicht tibereinstimmen. Im Gegenteil habe ich aber eine völlige Ubereinstimmung feststellen können. — Die Spindeln des Polypenköpfchens sind zum grös- seren Teile durch die Tentakel verdeckt: sie sind nicht beson- ders zahlreich. Da nun eine ziemliche Schwankung der Zahl dieser Spicula bei grösseren Kolonien von Alecyonium norvegicum zu verzeichnen ist, darf man hierin kein trennendes Artmerkmal erblicken. Das einzige, gefundene Exemplar von Haimeia hyalina sitzt auf einer Saxicava auf, die an demselben Sabella-Röhre befestigt 26 HJALMAR BROCH. [1911 war, an der das Originalexemplar von Sympodium norvegicum sich angesiedelt hatte. Die erste Erwåhnung von Alegyonium norvegicum finden wir in einem Berichte von V. SrTorm (1880 p. 120). Er nennt (sie eine dem Aleyonium fruticosum åhnliche Art, die jedoch nicht verzweigte, sondern kriechende Kolonien bildet. Von Interesse sind weiter auch seine Notizen uber die Farbe der Kolonien: (oenenchymet var ganske gjennemsigtigt og næsten farveløst, saa at de mørkeblaa Polyper med de røde Fangarme meget tydelig saaes igjennem<. Die nåchste und eingehendere Besprechung finden wir dann bei Koren und DaniELsen (1883 p. 14 und 15), die die Art unter den beiden Namen Sympodium norvegicrum und Haimeia hyalina beschreiben. Spåter finden wir nur eine neue Diagnose der ersteren Art bei May (1900 p. 385), der seine Diagnose nach KOrENS und DANIELSSENS Angaben zusammenstellt. Ohne sich mit den einzelnen Arten nåher zu beschåftigen, sagt nun KökenTHar (1906 p. 87): »Alle anderen dazu” gestellten Arten gehören teils anderen Gattungen an, so der Untergattung Erythropodium (Gatt. Aleyonium) teils ist ihre Zugehörigkeit zu Aleyonium zwar noch nicht erwiesen, aber doch warscheinlich. Das gilt besonders von den bis jetzt aufgestellten Sympodium- arten der nordisehen Meere und der Tiefsee<. KökrenTHaL stitzt seine Annahme auf die gegebenen Spiculazeichnungen. Meine Meinung iber die Zugehörigkeit der nordischen Sympodium-Arten habe ich schon oben pråcisiert (p. 8, Fussnote). Es bleibt mir also nur noch ibrig auseinanderzusetzen, weshalb Sympodium norvegicum zu Erythropodium gezogen werden muss. Die Familie der Cornulariiden wird von KökenTHaAL (1906 p. 10) mit der Diagnose versehen: »Aleyonaceen, deren freie Polypen an ihrer Basis durch entodermale Kanåle verbunden sind: etc. Da nun die Polypen nicht nur durch basale Kanål- chen sondern vielmehr durch Kanåle des Coenenchyms direkt und indirekt verbunden sind, haben wir es hier zweifellos nicht mit einer Cornulariide zu tun. Die genannten Zige teilt dage- gen Sympodium norvegicum mit den tbrigen Erythropodium-Arten, mit denen seine Spiculaformen und Spiculaanordnung auch iiber- einstimmen. Wir miissen uns demnach fir diese Årt KUKENTHALS Anschauung völlig anschliessen und die kriechende Alcyoniide des Trondhjemsfjordes Alcyonium (Erythropodium) norvegicum KOREN et DANIELSSEN) nennen. | i.e. zu Sympodium. Nr. rå DIE ALCYONARIEN DES TRONDHJEMSFJORDES. DA Untergattung ÉUALGCYONIUM nov. nom. ÅLCYONIUM DIGITATUM LINNE. 1758 SY OE digitatum, LinnÉ, Systema naturae éd. X, tom I, p 803. 1786 === Errrs et SoLANDER, Nu History.... Zoo- phytes ip ay pl Fig: 1847 —»— JOHNSTON), Å History of ' British Zoophy tes, p- 174, pl. 34 1857 —=v= MiLNe-ÉDwarps], Hisiorie Naturelle des Co- ralliaires, tom I pag. 118. 1885 — == SrTorm, Kgl. norske Videnskabers Selskabs Skrifter for 1884, p. 45. 1896 == AOULE, Résultats scientifique de la campagne du »Caudan-<, p. 3506. 1897 === Hickson, The Anatomy of Alcyonium digita- tum, p, 348. 1901 —=p—= STorm, Oversigt over Trondhjemsfjordens Fauna, p. 8. 1901 —v— Hicksön, Alcyonium, p. 92. 1905 ——y— NORDGAARD, Hydrographical and Biological Investigations in Norwegian Fjords, p. 158. 1906 == KÖKENTHAL, Åleyonacea, »Valdivia<, p. 42. 1907 == Hickson, The Alcyonarian .... Bay of Biscay, PG 1907 —p= pars, NORDGAARD, Mofjordens Naturforhold, pl 1909 —= STEPHENS, Alcyonarian and Madreporarian Corals of the Irish Coast, p. 4. Diagnose: »Die sehr fleischigen Kolonien sind aufrechtstehend, stårker oder schwåcher verzweigt und "berall mit Polypen be- setzt. Die Rinde der Kolonie ist dicht mit Spicula erfållt, deren Mittelstick glatt ist; an jedem Ende sitzen drei mehr oder we- niger kråftig entwickelten, oft geteilte, rauhe Warzen; die Långe der Rindenspicula steigt bis 0,12 mm. Das Polypenköpfehen ist mit 8 deutlichen, von wenigen Spicula gebildeten Doppelreihen versehen; die Spicula des Polypenköpfehens sind bis 0,33 mm lange, schwach bedornte Spindeln, deren breite Enden meist so ach zerschlitzl sind. Der Tentakelstamm trågt aboral eine wenig starke Reihe transversal gelegener Spicula; sie sind an der Tentakelbasis bis 0,15 mm lang, flach und spårlich bedornt und werden nach der Tentakelspitze zu allmåhlich kleiner, nadel- förmiger und glatter. Die Pinnulae sind ohne Spicula. Farbe: tief orange bis hellgelb oder fast weiss, mit ganz hyalinen Polypen. Fundort: 'Temperierte, europåische Meere, in der littoralen und den oberen Teilen der abyssalen Region: I Wegen der ausfihrlichen, ålteren Synonymik wird auf diese Ar- beiten hingewiesen. 28 HJALMAR BROCH. [1911 Es ist sehr auffållig, dass sich in der norwegischen Litteratur bis jetzt fast keine nåheren Angaben beziglich dieser Art finden. Wahrsecheinlich haben die Forscher die sehr håufig vorkommende Art des norwegischen Littorals als so gut bekannt angesehen, dass sie es nicht der Mihe fir wert gehalten haben, weitere Angaben iiber sie zu veröffentlichen. Nur daraus erklårt es sich, weshalb eine Art, die jeder Anfånger bei uns gedredscht hat, noch nicht völlig erforscht ist. Dem gleichen Umstande werden wir die Unsicherheit in der Frage zuschreiben miissen, ob nicht die jugendlichen Kolonien von Alcyonium digitatum, die man gelegentlich gefunden hat, mit Erythropodium-Arten verwechselt worden sind, oder umgekehrt. Wo solche Unsicherheit herseht, ist es gerechtfertigt, eine eingehendere, detailierte Beschreibung der systematisch verwertbaren Merkmale dieser alten Art zu geben. Fig. 18. Aleyonium digitatum. a: Spicula Fig. 19. Alegyonium digitatum. der Kolonierinde. Vergr. X 200). Spicula des inneren Coenen- b: Schema eines Rindenspiculum von dem chyms. Vergr. X 200). einen Ende gesehen; die Hauptachse der Warzen des oberen Ende mit voll ausge- zogen, die der Warzen des unteren Ende gebrochen. Die erwachsenen Kolonien sind sehr fleischig, aufrechtstehend und meist in kirzere oder långere Zweige aufgeteilt; oft ist die Verzweigung fast bandförmig, was zu den populåren, norwegi- schen Bezeichnungen »dødningehaanden< oder »daumandsfing- rene< Anlass gegeben hat. Die Polypen sind retraktil; im Leben sind sie fast gånzlich hyalin und geben den Kolonien in ausgestrecktem Zustande ein eigentiimliches, pråchtiges Aussehen. Die Rinde der Kolonie ist gelblich gefårbt und variiert durch alle Nuancen vom tiefen Orange bis Hellgelb, ja sogar Weiss. In der Rinde der Kolonie treten Spicula dicht gedrångt auf; sie yerschwinden gånzlich in der basalen Partie des ausgestreckten Polypen, tauchen wiederum im Polypenköpfehen auf, um sehliess- lich auch in den Tentakeln in måssiger Zahl zu erscheinen. Nr) DIE ALCYONARIEN DES TRONDHJEMSFJORDES. 29 Die Form der Spicula scheint beim ersten Anblick in der Rinde der Kolonie sehr mannigfaltig zu sein. Indessen findet man bei nåherer Untersuchung eine solche Ubereinstimmung in der Grundform, dass man zuletzt geneigt ist, sie mit åusserst wenigen Ausnahmen konstant zu nennen. Die Spicula in der Rinde der Kolonie (Fig. 18, a) lassen sich auf eine sehr typische Grundform zurtickfihren, die bei den kleineren Formen deutlich hervortritt. An den beiden Enden des glatten Mittelstickes sitzen drei grosse Warzen; diese sind derart alternierend gestellt, dass bei einer Betrachtung des Spiculums von einem Ende aus die unteren drei zwischen den oberen drei liegen (Fig. 18, b). Je Fig. 20. Alcyonium digitatum. Fig. 21. Alcgonium digitatum. Spiculaanordnung am Polypen- Spicula des Polypenköpfchens. köpfechen. (Vergr. X 40). (Vergr. X 260). nachdem nun diese Warzen sich kråftiger entwickeln, gewinnt das Spiculum scheinbar ein komplizierteres Aussehen, umsomehr, wenn sich die Warzen ausserdem verzweigen. Fin genaues Stu- dium hat mich aber davon Gberzeugt, dass Rindenspicula, die sich nicht auf den hier geschilderten Typus zuritickfiihren lassen, nur in sehr seltenen Fållen zu finden sind. — Die Långe der Spicula iberschreitet in der Rinde der Kolonie nur selten 0,10 mm. Im Inneren der Kolonie treten in dem (Coenenchym viele grössere und anders gestaltete Spicula auf (Fig. 19). Sie werden bis 0,5 mm lang und sind sehr unregelmåssig, aber schlank gebaut, stabförmig oder kreuzförmig, mit unregelmåssigen Aus- låufern und mit kråftig entwickelten Stacheln oder Warzen bezetzt. 30 HJALMAR BROCH. [1907 Gehen wir nunmehr zu den Polypen iber, so zeigt das Po- lypenköpfehen eine meist ziemlich spårliche Bewehrung von Spicula (Fig. 20). Die Spicula bilden deutlich abgegrenzte, wenig kråftig entwickelte Doppelreihen. Die Doppelreihe, dessen Spicula nach oben zu immer spitzer konvergierend bis parallel angeordnet sind, ist wenig regelmåssig aufgebaut. Die Spicula des Polypen- köpfchens (Fig. 21) sind spindelförmig und schwach gebogen; sie sind spårlich mit kleinen Dörnechen besetzt, und ihre Enden wenig spitz und meist schwach zerschlitzt. Die Långe betrågt fast 0,35 mm. In dem Tentakelstamme treten grosse, bedornte und abge- plattete Spicula (Fig. 22 a) in geringer Zahl auf; sie werden nach der Tentakelspitze zu immer kleiner und bissen ihre Bedornung nach und nach ein; im åusseren Teil sind nur kleine Nadeln (Fig. 22 b) vorhanden. Die Tentakelpinnulae sind frei von Spicula. a. Fig. 22. Aleyonium digitatum. Ten-; Fig. 23. Alcyonium digitatum. takelspicula. a: der basalen Partie, | Spicula des Schlundrohres. b: des distalen Teiles. (Vergr. X 200). ! (Vergr. X 9200). Die kleinen Spicula des Schlundrohres (Fig. 23), die nur etwa 0: mm lang werden, bilden acht deutliche Långsreihen. Sie sind schlank gebaut, mit spårlichen, grossen aber sehlanken Dornen. Man beobachtet immer ein deutlich hervortretendes, nacktes Mittelstiick; trotz seiner Kirze fållt es dadurch auf, dass die Dornen an beiden Seiten schråge nach aussen und nach dem Ende des Spiculum gerichtet sind. Die Grundform der Schlund- rohrspicula neigt seltener zum Typus der Rindenspicula; sie sind gewöhnlich annåhernd spindelförmig. Die alther bekannte Art ist die håufigste Alcyonarie der nor- wegischen Gewisser. Merkwiirdigerweise finden wir sie nicht bei May (1900) erwåhnt. Die Art dringt zwar nicht oder jeden- falls nur an die Grenze der Arktis vor; sie ist aber eine Cha- Nr. 7] DIN ALCYONARIEN DES TRONDHJEMSFJORDES. SL rakterform des subarktischen Littorals. Die Art scheint doch auch nach den Angaben Rouvres (1896 p. 306) und HIcksons (1907 p. 7) sådlicher (in den biscayischen Meerbusen) vorzudringen, hier aber etwas tiefer: nach Route in 570—600 m, nach Hick- SON schon bei 142 m (75 Faden) Tiefe. Gattung ÅNTHOMASTUS (VerrILL) KUkENTHAL. Diagnose: »Die hutpilzförmige oder einem umgekehrten Kegel gleichende Kolonie besteht aus einem sich nach oben verbrei- ternden sterilen Stamm und einer flachen, meist gewölbten, ganzrandigen oder gelappten, mitunter weit dartiber hinausra- genden Scheibe, auf der die Polypen sitzen. Mitunter hat der Stamm eine verbreiterte Basis, die sich membranös ausbreiten oder Stolone entsenden kann. Die Polypen zeigen ausgeprågten Dimorphismus. Die Autozooide sind stets sehr viel grösser als die warzenartigen Siphonozooide. Auch die kleinsten Autozooide weisen schon Tentakelanlagen auf, wåhrend die Siphonozooide stets tentakellos sind. Die Autozooide sind vollkommen in Kelche zuriiekziehbar, die meist deutliche Långsrippen (ragen. Ihre Bewehrung besteht aus sehlanken Ståben und Spindeln, die auch! in den Tentakeln vorkommen, wåhrend die untere Stamm- rinde stets sehr kleine Kreuze, Doppelkreuze und åhnliche Formen enthålt. In der oberen Stammrinde können lange Spindeln und Ståbe, mitunter auch dicke Doppelspindeln, vorkommen. Åhn- liche Spicula liegen im Coenenchym des Inneren. Nur die Si- phonozooide können Geschlechtsprodukte enthalten. Farbe weiss, rötlichgelb bis purpurrot<. (KöÖkenTHaL, 1910 p. 3). ÅNTHOMASTUS PURPUREUS (KOREN et DANnIELSSEN) WRIGHT et STUDER. 1879 Paragorgia (Aleyonium) arborea var. purpurea? SARS, bei Storm, Aarsberetning, Det kgl. norske Vidensk. Selsk. Skrifter 1878, p. 22. 1880 Paragorgia (Aleyonium) arborea var. purpurea, STORM, Aarsberet- ning, Det kgl. norske Vidensk. Selsk. Skrifter 1879, p- 120. 1883 Sarcophyton purpureum, KorREN og DANIELSSEN, Nye Alecyonider, Gorgonider og Pennatulider, p. 7, Tab. IV, Fig. 1—95. 1888 —p—= Storm, Kgl. norske Vidensk. Selsk. Skrifter 1887, p. 86. 1889 Anthomastus purpureus, WRIGHT et STUDER, Alcyonaria, »Challen- ser«, Zool. vol. XXXI, p. 242. I Der bei KökentHar (1910 p. 3) an dieser Stelle eingeschobene Ver- merk »nur kurzer und breiter< trifft får Anthomastus purpureus nicht zu und muss deswegen aus der Diagnose entfernt werden; der Unter- schied kann nicht als Gattungsmerkmal angesehen werden. 32 HJALMAR BROCH. [1911 1892 Sarcophyton purpureum, StTorM, Kgl. norske Vidensk. Selsk. Skrifter 1890, p. XX VIII. 1896 —»— STorm, Kgl. norske Vidensk. Selsk. Skrifter 1895, p. XIII. 1901 —»— STorMm, Oversigt over Trondhjemsfjordens Fauna, p. 11. 1906 Anthomastus purpureus, KUKENTHAL, Alecyonacea, »Valdivia<, p. 60. 1910 Y KökentTHaL, Zur Kenntnis der Gattung Anthomastus Verr., p. 4. Diagnose: »Die Ståubling-åhnliche Kolonie hat einen rund- lichen, sich an der Basis meist etwas verbreiternden Stiel. Auf der erweiterten, mehr oder weniger kugeligen Scheibe sitzen die grossen Autozooide in undeutlichen Kreisen oder ganz regellos in grossen Zwischenråumen angeordnet; die walzenförmigen Auto- zooide werden bei einer Breite von 5 mm 12 mm lang und haben dazu etwa 8 mm lange Tentakel. Der Polypenkelch ist rudi- mentår. Die Geschlechtsprodukte werden in den dichtgedrångten Siphonozooiden erzeugt. — Das innere Coenenchym des Stieles enthålt bis 06 mm lange, stark bedornte Spindeln. Die Stiel- rinde enthålt etwa 0,5 mm lange, stabförmige Spicula, die zur Form eines Doppelsternes neigen. Dieselben Spicula treten auch in den Siphonozooiden und im Mauerblatt der Autozooide auf; hier werden sie oft ein wenig grösser, und zwischen ihnen treten an diesen Stellen auch schlanke, bis 0,22 mm lange Stachelkeulen auf. Die Tentakelspicula sind an den Enden am stårksten be- dornt und oft pinselförmig; sie sind stab- bis spindelförmig und etwa 0,3 mm lang. Das Schlundrohr ist dicht mit spindelförmigen bis ovalen, fein und dicht bedornten, bis 0,: mm langen Spicula inkrustiert. Farbe: tief purpurrot. Fundort: MHellefjord (Söndfjord) 470 m Tiefe, Trondhjems- fjord zwischen 250 und 500 m Tiefe, bei Salhus im Byfjorde in 400 m Tiefec<. » Die zahlreichen vorliegenden Kolonien sind selten annåhernd kugelförmig; meist aber åhneln sie auffållig dem Ståubling. Der sterile Stiel ist oft an der Basis scheibenförmig ber die Unter- lage verbreitert. Erst etwas höher oben auf dem Stiele fangen die dicht sitzenden Zooide an, zwischen denen einige wenige, sehr grosse Polypen auf der Oberseite der Scheibe sitzen. Die Höhe der Kolonie iberschreitet kaum 5 cm, die Breite macht nur åusserst selten mehr als 55 cm aus. Die ausgestreckten Polypen haben mit einer Breite von 4 mm eine durchsechnittliche Långe von 7 bis 10 mm; dazu kommen dann noch die bis 8 mm langen Tentakel. Koren und DanIeLssen haben etwas grössere Dimensionen gefunden (1883, p. 7) und geben die Po- lypenlånge mit 12 mm, die Polypenbreite mit 5mm an; dagegen Øv DE) Øv Nr. 7] DIE ALCYONARIEN DES TRONDHJEMSFJORDES. stimmen die Tentakellången mit den am vorliegenden Materiale beobachteten iberein. Die Polypenkelche sind rudimentår, bisweilen fast völlig versehwunden. Die Spiculabewehrung ist ausserordentlich kråftig. Die dunkel purpurrote Farbe der Kolonien råhrt von den zahlreichen Spi- cula her, die tiefrot gefårbt sind. — Im Stielinneren ist das Coenenchym mil kråftig bedornten, langgestreckten Spindeln (Fig. 24) durchwebt, die bis 0,50 mm lang werden. — Die Stiel- rinde aber, die fast liekenlos mit Spicula erfållt ist, zeigt nur C ) o) p) o b U Gå 1 å 3) KE a. Fig. 24. Anthomastus purpureus. Fig. 25. Anthomastus purpureus. Spieula des inneren Coenenchyms. Spicula der Kolonierinde, a: der Vergr. X 200). ganzen Kolonie, b: des Zooidtragen- den Teiles der Kolonie. (Vergr. 200. Spiculalången von 0, mm. Die Spicula der Stielrinde (Fig. 25 a) sind dick stabförmig und neigen oft zur Bildung von Doppel- sternen, indem sich die sehr kråftig entwickelten Dornen in zwei Hauptgiirteln anordnen. Im polypentragenden Teile der Kolonie gesellen sich zu diesen Spicula in der Rinde auch, aber weniger zahlreich, bis 0,22 mm lange, sehr langgestreckte Stachelkeulen (Fig. 25 b) an. Diese beiden Spiculatypen treten dann auch in dem Mauerblatt der Polypen sehr dicht angestaut auf. Der von KökentHarL (1910 p. 3) angegebene, allgemeine Cha- rakter der Anthomastus-Arten, dass die Spicula der Tentakel é (9) og HJALMAR BROCH. [1911 kirzer und breiter als die des Polypenkörpers seien, trifft bei der vorliegenden Art nicht zu. Da man dieser Angabe kein be- sonderes Gewicht beimessen kann, habe ich sie aus der Gattungs- diagnose entfernt. — Die Tentakelspicula treten in dem Haupt- stamme wie in den Pinnulae fast liickenlos angehåuft auf; sie sind im Hauptstamme transversal, in den Pinnulae dagegen longi- tudinal (somit immer senkrecht zur Tentakelachse) angeordnet. Sie sind meist etwa 0,35 mm lang. Sie haben Stab- oder Spindel- form (Fig. 26) und sind mit kråftigen Dornen bewehrt, die sich an den Enden des Spiculum so stark ansammeln können, dass diese pinselåhnlich aussehen. Diese Varianten treten aber gegen- ber den schlanken, einfachen Spindeln an Zahl sehr zuriek. 2) DI 2 V Å D ae Fig. 26. Anthomastus purpureus. Fig. 27. Anthomastus purpureus. Tentakelspicula. (Vergr. X 200. Spicula des Schlundrohres. (Vergr. X 400). Die Spicula des Schlundrohres (Fig. 27) werden bis 01: mm lang. Sie liegen kreuz und quer, liiekenlos angeordnet und sind wie von winzigen Kristållchen zusammengesetzt. Ihre Gestalt ist spindelförmig bis mehr oval; besonders im letzteren Falle, wo die Spicula breiter werden, sind die dichtgedrångten, kleinen Dörnchen in zottenåhnlichen Haufen angesammelt. Bei den kleineren Spicula des Schlundrohres fehlen die Dörnchen; hier sind aber die Enden deutlich und stark zerschlitzt. Die erste Erwåhnung dieser sehr eigentimlichen Form finden wir bei Srorm (1879, p. 22); er hatte einige Exemplare schon im Sommer 1878 bei Röberg im Trondhjemsfjorde erbeutet und sie sofort an Professor G. O. SARS in Kristiania gesandt; SARS bezeichnete sie als »Paragorgia arborea var. purpurea ?« STORM (1. c.) fihrt zwar die Exemplare in seinem Bericht unter diesem Nr. 7| DIE ALCYONARIEN DES TRONDHJEMSFJORDES. Så Namen auf, figt aber folgende Bemerkung hinzu: >»Den synes utvilsomt at være en fra den” forskjellig Art<. Im folgenden Jahre gibt STorwm (1880 p. 120) eine etwas ausföhrlichere Beschreibung der Art, jedoch ohne einen neuen Namen einzufåhren. Er hat diesmal durch nåhere Untersuchungen gefunden, dass die Exem- plare keineswegs zu Paragorgia gehören können, sondern dass sie vielmehr zu den Alcyoniiden gezogen werden miissen. Es blieb jedoch Koren und DAanIELSSEN vorbehalten, die neue Art nåher zu begrinden; sie haben (1883, p. 7) eine sehr eingehende Beschreibung und eine Reihe von Zeichnungen ver- öffentlicht und die Art, die sie jedoch zur Gattung Sarcophyton stellen, gesichert. Eine Berichtigung dieses Irrtums wurde von WRIGHT und STUDER (1889, p. 242) gegeben; die Art kann des- wegen nicht zu Sarcophyton gezogen werden, da die Autozooide niemals Geschlechtsprodukte erzeugen; die Fortpflanzungsorgane sind auf die Siphonozooide beschrånkt, und die Art gehört demnach zur Gattung Anthomastus. Von jetzt an taucht die Art viele Jahre hindureh nur in den Berichten Srorws auf, immer aber als Sarcophyton. Endlich hat sie wiederum KÖKkeNTHAL (1906, p. 60 und 1910, p. 4) zweimal unter seiner eingehenden Behandlung der Gattung Anthomastus mit einer Diagnose versehen. Inzwischen ist auch ein neuer Fundort der Art entdeckt worden, indem Konservator 0. NOrpGAARD Anthomastus purpu- reus bei Salhus im Byfjord (nahe Bergen) in 400 m Tiefe erbeutet hat. Der bekannte Verbreitungsbezirk ist an der norwegischen Kiiste somit jetzt ziemlich weit nach Siden vorgeschoben worden. Fam. NEPHTHYIDAE Vern. Von dieser Familie sind aus dem Trondhjemsfjorde zwei Gattungen angegeben worden, nåmlich Duva (== Eunephthya) und Gersemia. Die Gersemia-Art aber, die bei STorm (1885, p. 45) an- gegeben worden ist, muss auch zur Gattung Eunephithya gezogen werden. Die bisher gefundenen Nephthyiden des Trondhjems- fjordes gehören somit zu einer Gattung. Indessen wurde im letzten Sommer ein Repråsentant einer anderen Nephthyiden- Gattung erbeutet, und zwar eine Gersemia. Der Fjord beherbergt somit doch die beiden aus nördlichen Meeren her bekannten Gattungen Eunephthya und Gersemia. Gattung EUNEPHTHYA (VERRILL) KÖKENTHAL. Diagnose: »Nephthyiden von baumförmig verzweigtem Auf bau, deren Polypen einzeln oder in Bindeln stehen. Polypen ret I i.e. Paragorgia arborea. 36 HJALMAR BROCH. [1911 raktil oder nicht retraktil, ohne Kelch und Stitzbiundel. Kanal- wånde nicht dicht mit Spicula erfållt:. (Kökrentuar 1907, p. 320). Die Gattung zåhlt nach den bisherigen Angaben 4 Repråsen- tanten im Trondhjemsfjorde: Duva florida, Duva rosea, Vöringia fruticosa und Gersemia candida. Die Nachuntersuchung hat nun gezeigt, dass Duva florida und Duva rosea in Eunephthya florida zusammenzuziehen sind. Die als Vöringia fruticosa bestimmten Exemplaren sind Eunephthya clavata. Leider sind die bei Srorm (1885, p. 45) erwåhnten Exemplare von Gersemia candida verloren gegangen, und wir sind deswegen jetzt nicht mehr im Stande, mit Sicherheit zu beurteilen, welche Art ihm vorgelegen hat. Die bei Koren und DanIerLssen (1883, p. 9 tab. V, Fig. 1—15) beschriebene Gersemia candida gehört zweifel- los in die Untergruppe der Divaricatae-Glomeratae von KöÖkenTHaL (1907, p. 351); die Art låsst sich aber ohne Nach- untersuchung des Originalexemplares nicht sicher identifizieren. Wir zåhlen somit augenblieklich zwei sichere Arten der Gattung in dem Trondhjemsfjorde. Von diesen gehört die eine, Euneph- thya clavata, zur Gruppe Aleyoniformes KÖkrenTHaL, die an- dere dagegen, Eunephthya florida, ist die einzige Vertreterin seiner Untergruppe Umbellatae unter den Nephthyiformes. EUuUNEPHTHYA CLAVATA (DANIELSSEN) KÖUKENTHAL. 1887 Vöringia clavata + Vöringia capitata + Nannodendron elegans, DA- NIELSSEN, Alecyonida, Norske Nordhavseks- pedition p. 29, tab 20 Fig 185 mabe2 Pio. 128 und tab. FRisdd1 1898 Paraspongodes clavata - Paraspongodes glac ialis, MAY, Aleyonarien von Ostspitzbergen, p. 390, Taf. 23, Fig. 2? und 4. 1900 —» — + P. griegi + P. capitata, May, Fauna arctica, pl pyp290! 1901 —p STUDER, Alcyonaires de I Hirondelle, p, 31. 1906 Eunephthya clavata, —KOÖKENTHAL, Aleyonacea, »Valdiviac, p. 78. 1907 == KörentHaL, Versuch einer Revision der Alcyonarien, p. 336. 1908 — — KUkenTHAL, Die Alcyonaceen der Olga-Ex- pedition, p. 28. 1909 == KörsentHaL, Zur Kenntnis der Aleyonarien des sibirischen Eismeeres, p. 5-. 1919.a —y — Brocn, Coelenterés du fond, Duc D'Orleans: Campagne arctique de 1907. Ms. 1912b —»- Brocn, Die Alcyonaceen des Kolafjordes, Fig. 5—7. Diagnose: »Die mehr oder weniger verzweigten Kolonien sehen fast wie locker gebaute Alcyonium-Kolonien aus, deren Haupt- stlamm und Åste oft auf grössere Strecken hin sichtbar sind. Die Långe der Polypen betrågt 1,2 bis 3 mm. Die Polypenbe- Nr) DIE ALCYONARIEN DES TRONDHJEMSFJORDES. 37 wehrung zeigt eine deutlich hervortretende Grenze zwishen den unteren horizontal liegenden Spicula und den sich daråber in spitzem Winkel erhebenden Doppelreihen. Die Spicula des Po- lypen sind bis 0,36 mm lange, kråftig bedornte Spindeln, deren Dornen oder im Querschnitt långlichen Warzen mit ihrer grös- seren Breite quer zur Spicula-Achse gestellt sind. Die Spicula der Kolonierinde werden nach der Basis der Kolonie zu durch- gehends kråftiger und können hier eine Långe von 0,5 mm er- reichen. Sie bilden Doppelsterne, die bei Gppigerer Entwickelung der meist verzweigten Warzen oft wie Doppelkugeln aussehen; das Mittelstick des Spiculum ist immer dornenlos und glatt. Farbe: weiss bis hell rosenrot. Fundort: arktisehe und subarktisehe atlantisehe Meerespartien in dem tieferen Littoral und dem oberen Abyssal; nahe den Azoren, abyssal. Einige Kolonien des Museums in Trondhjem, die unzweilfel- hafte Eunephthya clavata sind, waren auf der Etikette als Vöringia (Aleyonium) fruticosa M. Sars bezeichnet. Auch im Sommer 1911 wurde eine Kolonie dieser Art wåhrend der Dredschungen erbeutet. Die Polypen erreichen eine Långe von 5 mm. Ihre Bewehruug ist sehr kråftig. Die Grenze zwischen den unteren, horizontal liegenden Spicula und den sich dartiber sehr steil erhebenden Doppelreihen tritt nicht immer so stark hervor wie an nörd- licher erbeuteten Exemplaren; doch ist sie fast immer deutlich zu erkennen. In dieser Richtung zeigen somit die Exemplaren aus dem Trondhjemsfjorde eine Neigung zu Eunephthya fruticosa. Doch ist der ganze Aufbau der Kolonie und die Form der Po- lypenspicula und der Rindenspicula genau die gleiche wie bei den clavata-Kolonien von anderen Lokalitåten. Die Spindeln der Polypen (Fig. 28) sind kråftiger entwickelt als bei Kolonien aus dem Kolafjorde (Brocm, 1912 b, Fig. 6), stimmen aber andrerseits mit Exemplaren des offenen Meeres iberein. Die Spicula der Kolonierinde (Fig. 29) zeigen bei den Kolo- nien des Trondhjemsfjordes eine kråftige Entwicklung. Die Doppelsterne sind åppiger entwickelt als bei den Kola Exem- plaren (Broch, 1912 b, Fig. 7) und nehmen hierin eine ver- mittelnde Stellung zwischen diesen und Kolonien des offenen Meeres ein, wo sie oft eine so ippige Entwickelung der Warzen zeigen (BROCH, a), dass sie bei schwåcherer Vergrösserung Doppel- kugeln åhneln. : Vergleichen wier die hier gegebene Diagnose mit den Erörte- rungen KöÖkenTHALS (1907, p. 336), so sind einige Unterschiede zu verzeichnen. Zuerst ist die Verteilung der Grössen unter den Rindenspicula anscheinend eine andere als bei Kökrentnars Ex- 38 HJALMAR BROCH. [1911 emplaren. KörsentTHaL (1907, p. 3387) sagt nåmlich: »In der oberen Rinde liegen 0,135—0,5 mm lange, dicke Spicula, die dicht mit grossen, verzweigten Dornen besetzt sind, wåhrend in der Stammrinde kleinere Spicula auftreten, von 0,2 mm Långe-<. Man könnte hierin möglicherweise ein trennendes Artmerkmal erblicken. Dennoch habe ich die mir vorliegenden Kolonien zu Eunephthya clavata gezogen. Die genaue Untersuchung der Ko- lonien zeigt nåmlich, dass sich an der Zweigspitze auch hier grössere, dicke und kråftig bedornte Spicula auftreten; sie sind aber in so verschwindender Zahl vorhanden, dass sie das Ge- sammtbild durchaus nicht zu veråndern vermögen. Wir können demnach hierin kein Unterschied von Bedeutung anerkennen. » S G X D vn TI y Fig. 28. Eunephthya clavata. Spicula Fig. 29. Eunephthya clavata. des Polypenköpfehens. (Vergr. x 200. Rindenspicula. (Vergr. X 200. Auch bei den iåbrigen, zahlreichen, mir zur Untersuchung vor- liegenden Kolonien treten åhnliche, grössere Spicula, wie sie KöksentTHaL erwåhnt, in schwankender Zahl in der Rinde der Zweigspitzen auf; nur scheinen sie bei meinen immer seltener zu sein als an den von KökrentHarL untersuchten Exemplaren. Das Merkmal ist aber rein graduell und zur Arttrennung an und fir sich nicht verwertbar. Ein zweiter Unterschied liegt in den gefundenen Polypen- grössen. KökrnTHaL (1907, p. 387) erwåhnt Polypenlången von 1,2 bis 1,8 mm, wåhrend sie bei den mir vorliegenden Kolonien zwischen 1,4 und 3 mm schwanken, jedoch ohne dass man sta- tistiseh mehrzipfelige Kurven nach den Messungen konstruieren Nr 7 DIE ALCYONARIEN DES TRONDHJEMSFJORDES. 39 kann. Wir stehen demnach auch hier einem graduellen Merk- mal gegeniiber; dazu greifen die gefundenen Variationsgebiete weit in einander ber. Die Kolonien aus dem Trondhjemsfjorde sind klein und wenig verzweigt; das erklårt wahrscheinlich auch die Verwechs- lung mit FEunephthya fruticosa. Die Geschichte der Art ist bei KökentHar (1907, p. 336) klar gelegt worden: wie die Art bei Danrerssen (1887) und May (1900) in mehrere Spezies gespalten und erst spåter natirlicher um- grenzt worden ist. Die Ursache liegt in der ungemein grossen Variabilitåt der Eunephthya-Arten, die anscheinend zum Teil noch in Entwickelung begriffene Artscharaktere darbieten. Diese Va- riabilitåt tritt bei der folgenden Art noch deutlicher zu Tage. EUNEPHTHYA FLORIDA (RATHKE) KÖKENTHAL. 1806 Gorgonia florida, Rarnukr in O. F. MörLrcer, Zoologia danica, Vol. 4, p20tab.dls7: 1834 Nephthya Rathkiana, EHRENBERG, Die Korallenthiere des Rothen Meerespå Ol. nec 1878 Gersemia florida, MARENZELLER, Die Coelenteraten, Echinoder- men und Wirmer der k. k. Österr.-ungar. Nordpol-Exp., p. 375, tab. 3, Fig. 2. 1879 Nephthya Rathkiana, (Gorgonia florida), RaTHkr, StTorw, Kgl. norske Videnskabers Selskabs Skrifter 1878, p. 22. 1883 Duva rosea + D. pellucida + D. pulera + D. florida, KorEN og DANIELSSEN, Nye Alcyonider, Gorgonider og Pennatulider, p.1, tab. I und II, tab. III, Fig. 1—24. 1885 Duva florida + D. rosea, Storm, Kgl. norske Videnskabers Selskabs Skrifter 1884, p. 45. 1887 Duva arborescens + D. aurantiaca —+ D. frigida + D. glacialis + D. spitzbergensis + D. violacea + D. flava + D. cinerea, DANIELSSEN, Alcyonida, Den Norske Nordhavs-Ekspedition, p. 37, tab. II, Fig. 42—54, tab. II, IV und V, tab. VI, Fig. 1—99. 1888 Duva florida + D. rosea, Storm, Kgl. norske Videnskabers Selskabs Skrifter 1887, p. 86. 1892 Duva florida, Storm, Kgl. norske Videnskabers Selskabs Skrifter 1889, p. XVII. 1895 Duva rosea, Storm, Kgl. norske Videnskabers Selskabs Skrifter 1891, p. IX. 1896 Duv» rosea, StTorM, Kgl. norske Videnskabers Selskabs Skrifter 1895, p. XIII. 1900 Paraspongodes rosea + P. pellucida + P. pulera + P. arborescens + P. aurantiaca + P. frigida + P. glacialis + P. spiltzbergensis + P. violacea + P. flava + P. cinerea + P. florida, May, Fauna arctica, Bd p 319 1901 Duva rosea, Storm, Oversigt over Trondhjemsfjordens Fauna, p. 11. 1905 Paraspongodes rosea, NORDGAARD, Hydrographical and Biological Investigations in Norwegian Fjords, p. 158. 1906 Eunephthya rosea + E. spitzbergensis + E. florida, Kökentnar, Aleyonacea, »Valdivia<, p. 79. 40 HJALMAR BROCH. [1911 1907 Eunephthya rosea + E. spitzbergensis — E. florida, KUkentunar, Ver- such einer Revision der Aleyonarien, p. 361. 1908 Eunephthya rosea, KÖkentTHaL, Die Aleyonaceen der Olga-Expedi- tion, p. 26. 1909 Eunephthya (Duva) rosea, STEPHENS, Alcyonarian and Madreporarian Corals of the Irish Coast, p. 5. 1912 Eunephthya florida, Brocn, Die Aleyonaceen des Kolafjordes, Fig. 14. Diagnose: »Die baumförmigen Kolonien haben die Polypen zu Dolden vereinigt. Von verbreiterter Basis erhebt sich der långsgefurchte, sich nach oben verjiingende Stamm. Die Åste teilen sich schon nahe ihrer Basis oder erst weiter oben; die Teilung geschieht fast ausnahmslos dichotomisch. Die Polypen sitzen an den åussersten Åsten in kleinen Gruppen, die zu grös- seren Dolden zusammentreten. Die Polypen sind stårker oder sehwåcher zum Stiele geneigt und weisen eine Långe zwischen I und 3 mm auf. — Die Bewehrung der Polypen ist sehr va- riabel; die Spicula bilden 8 Gruppen oder Långszige, die be- sonders an der Aussenseite der Polypen stårker sein können, und die hier Doppelreihen bilden. Die Spicula der Polypen sind 0,12 bis 0,2: mm lange Spindeln, Ståbe oder schlanke Keulen; sie sind schwåcher oder stårker bedornt, oft ein wenig gebogen. Die Tentakelachse ist mit wenigen, 0,09 bis 0,2 mm langen, bedornten, spindelförmigen oder abgeplatteten Spicula bewehrt. In der Rinde der Åste und des oberen Stammteiles sind keine oder nur spårliche Spicula vorhanden, an der Basis des Stammes treten solehe aber meist massenhaft auf; die Rindenspicula sind 0,09 bis 0,12 mm lange Walzen, die doch abgeplattet sein können; sie tragen weit stehende, kråftige aber flache Dornen, die sich in zwei Giirteln so anordnen können, dass Doppelsterne entstehen. Farbe: sehr wechselnd, von weiss bis braun, violett, rot, gelb oder gråulich. Fundort: Westkiiste von Norwegen, der Kolafjord an der Murmankiiste, Spitzbergen, Island und an der Westkiste von Irland, 80 bis 1187 m Tiefe<. Die Kolonien sind baumförmig, åhneln aber wegen ihrer dichtsitzenden, kleinen Polypen vielmehr Blumenkohl, dessen grössere Stiele in dem zusammengesetzten Bliitenstande strecken- weise sichtbar sind. Der Stamm kann sehlaff sein, ist aber ge- wöhnlich ganz fest. Die Polypen sind mehr oder weniger gegen den Stiel geneigi und zeigen an der nach aussen gerichteten, konvexen Seite eine stårkere Bewehrung. Wåhrend man hier meist von deutlichen Doppelreihen von Spicula sprechen kann, die seltener auch sehr stark entwickelt sind, finden sich af der Innenseite gewöhnlich Nr] DIE ALCYONARIEN DES TRONDHJEMSFJORDES. +1 nur kleine Spiculagruppen, bei denen jede Doppelreihigkeit gånz- lich versehwinden kann. — Aus dem bisher gesagten geht schon hervor, dass die Bewehrung der Polypen gewissen Schwankungen unterworfen sind. Diese Schwankungen sind in der Tat so er- heblich, dass man kaum an der Angehörigkeit zu derselben Art glauben kann, wenn man nur zwei entgegengesetzte, åusserliche Varianten vor sich hat. Im vorliegenden, grossen Materiale aber sind alle möglichen Uberginge vertreten, nicht nur von Kolonie zu Kolonie, sondern oft auch innerhalb derselben, grösseren Ko- lonie. Von fast spiculafreien Polypen kann man eine liieckenlose Reihe zu den sehr stark bewehrten bilden. Aber auch die Form der einzelnen Spicula schwankt ziemlich stark (Fig. 30). Wir finden Spindeln, Ståbe oder Keulen innerhalb derselben Kolonie Fig. 30. Eunephthya florida. Fig. 31. Eunephthya florida. Spicula des Polypenköpfchens. Spicula der basalen Partie der Vergr. X 200). Stammrinde. (Vergr. X 200). in sehwankender Verteilung an den einzelnen Polypen; wåhrend hier z. B. Spindeln uberwiegen, dominieren da Keulen oder Ståbe. Kann man, wie gesagt, eine enorme Variation der Spicula- bewehrung der Polypen bei der vorliegenden Art feststellen, so ist in der Bewehrung des Stammes und der Zweige auch eine Variabilitåt zu vermerken. Die Rindenspicula håufen sich ins- besondere an der Basis des Stammes in Mengen an. Nach oben zu verschwinden sie nach und nach, ohne dass man irgend welche bestimmte, obere Grenze ihres Vorkommens feststellen könnte. An einigen Kolonien sind die Rindenspicula auf eine kleine, basale Partie des Stammes beschrånkt, bei anderen wiederum gehen sie vereinzelt bis in die kleinsten Åste. Auch hier kann man alle möglichen Zwischenstufen wahrnehmen, und 49 HJALMAR BROCH. [1911 es ist mir nicht gelungen, nach den erwåhnten Charakteren mehr oder minder deutlich trennbare Gruppen zu unterscheiden. Zu- letzt sei auch die Form der Rindenspicula erwåhnt (Fig. 31). Trotzdem sie variabel ist, so muss man jedoch sagen, dass sich der Haupttypus den Doppelsternen der meisten, ibrigen Eunephthya- Arten nåhert. Die Dornen sind meist breit und flach, warzen- åhnlich. Man beobachtet jedoch auch in schwankender Zahl Spicula, deren Bedornung viel kråftiger ist und deren Dornen ziemlich hoch und spitz auslaufen. Sehr selten können diese Spieulaformen åberwiegen. Somit können wir bei den vorliegenden Kolonien erhebliche Variationen feststellen. Da sie nun aber durch allerlei Ubergånge verbunden sind und sich auch nicht auf natiårlich zu trennenden Variantengruppen verteilen lassen, so miissen wir sie als eine einheitliche Art auffassen, die besonders durch ihr eigenartiges Wachstum charakterisiert ist. Die vorliegenden Kolonien, die von sehr wenigen, benach- barten Fundorten stammen, zeigen teils vermittelnde Verhåltnisse zwischen Eunephthya rosea und Eunephthya florida, teils sind sie typische Exemplare der letzteren Art. Nur seltener sind Ko- lonien wegen der Spiculaformen zur typischen Eunephthya rosea zu stellen. Endlich missen einige sehr wenige, åusserliche Va- rianten zu Eunephthya spitzbergensis gezogen werden. Jedenfalls zeigen diese Verhåltnisse, dass KökkentTHaL die Umbellata- Gruppe richlig beurteilt, wenn er sagt (1907, p. 361): >»Es wirde mich aber nicht wundern, wenn der nåchste Bearbeiter dieser Gruppe auch diese 3 Arten noch zu einer einzigen zusammen- fassen sollte Sehen wir uns die Kolonien aus dem Trondhjemsfjorde nåher an, so finden wir, wie schon erwåhnt, dass die Variationen in der Bewehrung der Polypen nicht nur von Kolonie zu Kolonie, sondern auch in derselben Kolonie sehr erheblich sind. Von der schwachen Bewehrung der typischen rosea-Polypen fåhrt eine ununterbrochene Reihe zu der kråftigen Bewehrung der typischen florida-Polypen. Was die Spicula selbst anlangt, so finden wir nur selten die sehr schwache Bedornung der Spin- deln, die Koren und Danrerssen (1883, tab. IT, Fig. 21) abbilden; dagegen ist der Typus mit stårkerer Bedornung, den sie bei Eu- nephthya rosea (I. e. Tab. II, Fig. 12) angeben, weitaus domi- nierend. Eine stårkere oder schwåchere Beimischung von schwach keulenformigen Polypenspicula, wie es fir Eunephthya spitzber- gensis charakterisch sein soll, ist gewöhnlich zu beobachten. Das Auftreten oder völlige Fehlen vereinzelter Spicula in der Astrinde und der oberen Stamrinde kann auch nicht als Art- Nie Å DIE ALCYONARIEN DES TRONDHJEMSFJORDES. [HE merkmal hier herangezogen werden. Ganz typische florida-Kolo- nien wurden ebenso oft ohne wie mit solehen Spicula angetroffen. Endlich könnte man nach den Zeichnungen von KorE N und DANIELSSEN (1885 und 1887) glauben, dass in der Bedornung der Rindenspicula Artmerkmale zu erblieken seien. Hierin lassen sich aber auch keine Grenzen im vorliegenden Materiale ent- decken. Zwar hat bei einigen Exemplaren die Rinde meist Spi- cula mit wenigen und kråftigen Dornen, wåhrend andrerseits an anderen Kolonien diese Spicula in den Hintergrund treten und Spicula mit zahlreichen, nicht selten aufgeteilte, warzenåhnliche Dornen dominieren. Doch sind die Ubergånge in der Zahlen- verteilung dieser Spicula ganz unmerklich. Somit sehen wir uns dazu gezwungen, die drei der Umbel- lata-Gruppe KökentHars (1907, p. 560) angehörigen Arten Eu- nephthya florida, Eunephthya rosea und Se spitzbergensis in eine zusammenzuziehen, fir welche der Name Eunephthya florida beizubehalten ist, da mit diesem Artnamen die Spezies sehon im Jahre 1806 von RaTHkr bezeichnet worden ist. Gattung GERSEMIA (MARENZELLER) KÖKENTHAL. Diagnose: »Nephthyiden ohne Stiitzbindel; die Polypen stehen nicht in Låppchen oder Bindeln, sondern einzeln.. Der Aufbau der Kolonie ist baumförmig, doch können die Åste rudimentår werden. Die Polypen haben einen scharf gesonderten, nicht retraktilen Kelch aufzuweisen, in welchen der obere Teil zurick- ziehbar ist<. (KökentHar, 1907, p. 383). Wie scehon friher (Seite or erwåhnt wurde, ist die aus dem Trondhjemsfjorde bei Srorm (1885, p. 45) erwåhnte Gersemia candida nicht mit Sicherheit zu identifizieren: höchst wahr- seheinlich handelt es sich hier um eine der Eunephthya glome- rata VErRrILL nahestehende Art. Der einzige Fundort einer Gersemia, der bis jetzt in der Nåhe der norwegischen Kiste liegt, ist St.31 der norwegischen Nord- meer-Expedition (DANIeLsseEn, 1887, p. 118); hier wurde Gersemia (Sarakka) crassa erbeutet. Die genannte Lokalitåt liegt nord- westlich von Stat auf dem Abhang gegen die Nordmeertiefe in 763 m Tiefe. Um so interessanter ist es nunmehr, dass wir eine sichere Fundstelle fir Gersemia im Skarnsunde vor uns haben. Die Art Gersemia loricata gilt sonst als hocharktisch, gedeiht aber an der genannten Stelle in 140—200 m Tiefe und somit eben dort, wo die nicht-arktischen Korallenriffe auftreten. Die Gattung Gersemia gehört somit auch in der von KÖkrn- THAL (1907, p. 383) gegebenen Abgrenzung zur Fjordfauna Nor- wegens. Sie zeichnet sich wegen des Besitzes von Polypenkel- 44 HJALMAR BROCH. [1911 chen sofort vor Eunephthya aus, mit der sie sonst sehr viel gemeinsames hat. GERSEMIA LORICATA MARENZELLER. 1878 Gersemia loricata, MARENZELLER, Die Coelenteraten, Echinodermen und Wiurmer der k. k. Österr.ungar. Nordpol- BxpedøpPau ab kisr >: 1900 Paraspongodes loricata, May, Fauna arctica, Bd. I, p. 390. 1907 Gersemia loricata, KUkentTnaL, Versuch einer Revision der Aleyo- narien, p. 387. 1909 —» — KökenTHaL, Zur Kenntnis der Aleyonarien des Sibirischen Eismeeres, p. 6. Diagnose: »Die Kolonie hat sehr kurze und dicke Zweige, auf denen die Polypen in Gruppen sitzen. Der Kelch ist scharf vom oberen Teil des Polypen getrennt und hat S dicke Långs- rippen, die oben in flache, abgerundete Zåhnehen oder Lappen endigen. Die Polypen, die ebenso wie der Kelch bis 25 mm lang werden, sind mit Spicula sehr stark bewehrt; unten trans- versal gelagert erheben sich die Spicula in 8 immer spitzer kon- vergierenden Doppelreihen, bis sie zuletzt parallel liegen. Die Polypenspicula sind stark bedornt, spindel- bis stabförmig, ge- bogen und bis 0,42 mm lang. Der Keleh enthålt lickenlos ge- lagerte Spicula, die meist etwa 0,16, nicht selten aber bis 0,21 mm lang sind. Sie sind dick spindelförmig bis keulenförmig mit kråftigen Warzen, die meist in Girteln angeordnet auftreten. In der Stielrinde treten die keulenförmigen Spicula an Zahl sehr zuriiek, und die Spiculalånge tiberschreitet hier nur selten 0,16 mm. Die Spindeln sind oft etwas gebogen und mit deutlichen Girteln kråftiger Warzen bewehrt. Auch kleinere, mit wenigen, grossen Dornen besetzte Spicula können in der Stielrinde auftreten. Farbe: im Leben leuchtend rosenrot. Fundort: Franz Josephskand mm 183 und 205 mile Karisches Meer in 38 m Tiefe, Trondhjemsfjord in 140—200 m Tiefe Wåhrend der Dredschungen im Sommer 1911 wurde eine kleine Kolonie erbeutet, die unzweifelhaft zu Gersemta loricata gezogen werden muss. Die kleine etwas zerfetzte Kolonie, die nur gegen 2? em hoch ist, war beim Heraufholen leuchtend rosa gefårbt. Die ausgestreckten Polypen haben eine Långe von 5 mm, wovon 25 auf den Kelch entfallen. Die Polvypen sitzen dicht gedrångt an den Spitzen der nur wenig entwickelten Zweige. Eine Anordnung der Polypen in Gruppen låsst sich zwar beob- achten, ist aber nur wenig deutlich. Wenn man die Kolonie unter der Lupe betrachtet, so fållt die sehr slarke Spiculabewehrung der gesamten Kolonie sofort Nes DIE ALCYONARIEN DES TRONDHJEMSFJORDES. 45 auf. Die Spicula liegen fast Gberall Iiiekenlos, dicht gedrångt. Das Polypenköpfehen ist dicht bepanzert; von den unteren, transversal gelegenen Spindeln erheben sich S kråftige Doppel- reihen, die immer spitzer konvergieren, bis die Spicula oben parallel liegen. Die Doppelreihen sind nicht immer von einander deullich abgegrenzt. Die Spicula des Polypenköpfchens (Fig. 32) sind sehr kråftig bedornt und eigentlich mehr stab- als spindel- förmig, sie sind schlanker als die bei MarRENzZELLER (1878, tab. HI, Fig. 3 d) abgebildeten. Dasselbe trifft tibrigens auch får die Fig. 32. Gersemia loricata. Fig. 33. Gersemia loricata. a: Spicula Spicula des Polypenköpfehens. der Stielrinde und des Polypen- (Vergr. X 200). kelches, b: Spiculum des Kelches. (Vergr. X 200). sonstigen Spicula zu; sie sind anscheinend schlanker als bei MARENZELLERS Exemplaren. Die Spicula des Kelches und der Stielrinde (Fig. 33) sind fast ausnahmslos mit sehr kråftigen Warzen ausgestattet, die fast immer in deutlichen Girteln stehen. Das Aussehen wird deswegen noch auffålliger, da die Warzen dazu ihren grösseren Durchmesser senkrecht zur Spiculaachse haben; dadurch werden die Dornengiirtel noch sehårfer hervorgehoben. Die Girtelan- ordnung tritt auch bei den keulenförmigen Spicula (Fig. 55 b) 46 HJALMAR BROCH. [1907 auf, die in den Polypenkelchen håufig, sonst aber wenig zahl- reich auftreten. Ein Vergleich mit den friheren Erörterungen åber Gersemia loricata zeigt einige wenige, unbedeutende Unterschiede. Wåhrend KÖKENTHAL (1907 und 1909) in den Kelchen Spiculalången von 0,1 bis 0,5 mm gefunden hat, sind die Spiculalången der vor- liegenden Kolonie bis 0,2: mm, liegen aber meist um 0,16 mm. In ' der Stielrinde hat KÖUkenTHAL Spicula von 0,12 mm gefunden, bei vorliegendem Exemplar sind die Spicula auch hier meist etwa 0,16 mm lang, nur selten besonders viel kleiner. Diese Unterschiede sind aber nur von untergeordneter Bedeutung. Bei der Identifizierung håtte auch eine andere Art in Betracht kommen können, nåmlich Sympodium abyssorum DANIELSSEN (1887, p 141, tab. XXII). Wie ich schon fröberfdetenr. Fussnote) erwåhnt habe, liegt hier eine unzweifelhafte Gersemia vor. Die Spiculaformen zeigen, dass es sich um eine der Ger- semia loricata sehr nahe verwandte Art handelt, die möglicher- weise auch mit ihr identisch ist. Aus den Zeichnungen von DaNIELSSEN (1. c. tab. XXIII, Fig. 39—46) scheint aber hervor- zugehen, dass einige Unterschiede unter den Polypenspicula vor- handen sind. Die Arten miissen deswegen getrennt werden, solange nicht durch neuere Untersuchungen das gegenseitige Verhåltnis von Gersemia loricata zu Gersemia abyssorum klar ge- stellt ist. Verzeichnis der zitierten Litteratur Uber Aleyonaceen: 1. Brocn, Hs.: a, Coelenterés du fond. Duc D'Orléans: Campagne arc- tique de 1907. M. S. De == 1912, b: Die Alecyonaceen des Kolafjordes. Travaux de la Société Imperiale des Naturalistes de St.- Pétersbourg, tome XLIII. St.-Pétersbourg. o == 1912, c: Bemerkungen ber Clavularia arctica (M. SARS). berks norske Videnskabers Selskabs Skrifter jGnell "Trondhjem. 4. DANIELSSEN, D. C.: 1887, Alecyonida. Den norske Nordhavs-Expedi- tion 1876—1878. XVII. Christiania. 5. EHRENBERG, C.: 1834, Die Corallenthiere des Rothen Meeres, Ab- handlungen der Akademie der Wissenschaften, Berlin ad JE 832 Berlin: 6. Errs, J. and SoLANDER, D.: 1786, The natural history of many cu- rious and uncommon Zoophytes collected from various parts of the globe. London. 7. ForBES and Goopsir: 1853, On some remarkable marine Inverte- brata new to british seas. Transactions of the royal Society, Edinburgh, vol. XX. Edinburgh. 8. GRIEG, J. A.: 1886, Bidrag til de norske aleyonarier. Bergens Mu- seums Aarsberetning for 1886. 7] DIE ALCYONARIEN DES TRONDHJEMSFJORDES. 47 Nl 12 13. 14. 15. 16. NG). 20. 22. 23. GRIEG, J. Å.: 1887, To nye Cornularier fra den norske kyst. Ber- gens Museums Aarsberetning for 1887 Bergen. — : — 1890, Tre nordiske alcyonarier. Bergens Museums Aars- beretning for 1890. Bergen. H1ckson, S. J.: 1895, Å Revision of the Genera of the Alecyonaria Stolonifera, with a Description of one new Genus and several new Species. Transactions of the Zoological Society of London. Vol. XII. London ue= 1897, The anatomy of Aleyonium digitatum. Quar- terly Journal of Microscopical Science, new series, vol. 37. London. —» — 1901, »Aleyonium<. Proceedings and Transactions of the Liverpool Biological Society, vol. XV. Li- verpool. » — 1907, The Alcyonaria, Antipatharia, and Madrepora- ria collected by the Huxley from the North Side of the Bay of Biscay in August, 1906. Journal of the Marine Biological Association, new series, vol. VIIL. Plymouth. JOHNSTON, G.: 1847, A History of the British Zoophytes. London. KOREN, J, og DANIELSSEN, D. C.: 1883, Nye Aleyonider, Gorgonider og Pennatulider tilhørende Norges Fauna. Bergen. KöxsentHaL, W.: 1906, Aleyonacea. Wissenschaftliche Ergebnisse der deutschen Tiefsee-Expedition auf dem Dampfer »Valdivia« 1898—1899. Bd: XIII. Jena. 1907, Versuch einer Revision der Aleyonarien, II Die Familie der Nephthyiden, 3. Teil. Zoolo- gische Jahrbåcher, Abt. Systematik, Bd. 24. Jena. —y= 1908, Die Aleyonaceen der Olga-Expedition (1898. Wissenschaftliche Meeresuntersuchungen, neue Folge, Bd. 8, Abt. Helgoland. Kiel. =p= 1909, Zur Kenntnis der Aleyonarien des sibirischen Eismeeres. Résultats scientifiques de I Expédi- tion Polaire Russe en 1900—1903, sous la di- rection du Baron E. Toll. Section E: Zoologie. Vol. I. St.-Pétersbourg. —=p= 1910, Zur Kenntnis der Gattung Anthomastus Verr. Beitråge zur Naturgeschichte Ost-asiens. Ab- handlungen der math.phys. Klasse der K. Bayer. Akademie der Wissenschaften I. Suppl.- Bd. Månchen. LINNÉ, GC. v.: 1758, Systema naturae. ed. X, tom. 1. MARENZELLER, E. E. v.: 1878, Die Coelenteraten, Echinodermen und Wirmer der k. k. österr..ungar. Nordpol-Expe- dition. Denkschriften der kaiserl. Akademie der Wissenschaften, Math.-Naturwiss. Classe, Bd. 35. Wien. May, W.: 1898, Aleyonaceen von Spitzbergen. Zoologische Jahrbicher, Abt. Systematik, Bd. XI. Jena. —»— 1900, Die arktische, subarktische und subantarktische Alevo- naceenfauna. Fauna arctica, Bd. I. Jena. MILNE-EDWARDS, H.: 1857, Histoire Naturelle des Coralliaires, Tom. I. Paris. MöLLERr, O. F.: 1806, Zoologia danica, Tom. 4. Havniae. =% NORDGAARD, 0O.: 1905, Hydrographical and Biological Investigations in Norwegian Fjords. Bergen. —»— 1907, Mofjordens naturforhold. Det kgl. norske Videnskabers Selskabs Skrifter 1906. Trond- hjem. Rovue, L.: 1896, Résultats scientifiques de la Campagne du Caudan å dans le golfe de Gascogne Ann. de | Univer- sité de Lyon, XXVI. Lyon. SARS, M.: 1856, Nye Polyper. Fauna littoralis Norvegiæ. ?. Hefte. Bergen. STEPHENS, J.: 1909, Alcyonarian and Madreporarian Corals of the Irish Coasts. Fisheries, Ireland, Sci. Invest. 1907, V. Dublin. Storm, V.: 1879, Indberetning. Det kgl. norske Videnskabers Selskabs Skrifter 1878 Trondhjem. =)= 1880, Indberetning. Det kgl. norske Videnskabers Selskabs Skrifter 1879. Trondhjem. y== 1884, Indberetning. Det kgl. norske Videnskabers Selskabs Skrifter 1883. Trondhjem. 3 — 1885, Indberetning. Det kgl. norske Videnskabers Selskabs Skrifter 1884. Trondhjem. == 1888, Indberetning. Det kgl. norske Videnskabers Selskabs Skrifter 1887. Trondhjem. —y— 1892, Indberetning. Det kgl. norske Videnskabers Selskabs Skrifter 1890. Trondhjem. == 1893, Indberetning. Det kgl. norske Videnskabers Selskabs Skrifter 1891. Trondhjem. == 1896, Indberetning. Det kgl. norske Videnskabers Selskabs Skrifter 1895. Trondhjem. —p= 1901, Oversigt over Trondhjemsfjordens Fauna med I kort. Trondhjems biologiske station, Medde- lelser fra stationsanlæggets arbeidskomite, Trondhjem. (Als Manuscript gedruckt). STUDER, TnH.: 1901, Aleyonaires provenant des campagnes de I Hi- rondelle (1886—1888). Résultats des Campagnes scientifiques accomplies sur son yacht par Albert Ier. Fasc. XX. Monaco. Whrnicart, E. P. and STUDER, Tn.: 1889, Report on the Alcyonaria. Re- port on the Scientific Results of the Voyage of H. M. S. Challenger, Zoology, vol. XXXI. London. KOLKEMEIEOROLOGI ELLER GAMLE MERKER FOR VEIR OG VEKST VED 0. NORDGAARD DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1911. NR. 8 AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM Forord. Paa reiser i andet øiemed har jeg 1 de sidste aar benyttet anledningen til at samle endel gamle merker for veir og aarvei. Disse merker er i og for sig av interesse som folkloristisk materiale, men de er ogsaa av betydning derved, at de ialfald delvis kan betraktes som utslag av folkeerfaringer, hvis bære- vidde der kan være grund til at undersøke. Meteorologien er vistnok en av de yngste av alle naturvidenskaper, men den har allikevel røtter helt op i oldtiden, og den videnskapelige meteo- rologi staar i et lignende forhold til folkemeteorologien som astronomien til astrologien eller kemien til alkemien. Og er det end saa, at mange av disse gamle merker kan synes latterlige for nutidsmennesker, kan der paa den anden side være andre, som er saapas erfaringsmessig begrundet, at de indeholder en realitet. Hos os har imidlertid ikke meget været foretat for at samle gamle kulturrester av den slags, som her er tale om. Men i vort naboland Sverige er dette gjort for adskillige aar siden, og det av ingen ringere end HiLDEBRAND HILDEBRANDSSON, som har været en fremragende professor i meteorologi ved universitetet i Upsala. HILDEBRANDSSONS arbeide, som er trykt i »Antiqvarisk Tidsskrift för Sverige<, 7. del, nr. 2, heter: >»Samling af bemår- kelsesdagar, tecken, mårken, ordsprak och skrock rörande våder- leken<. Samlingen gjelder hele Sverige, og der er i tillegget (I. es. 102) nogen faa merker fra Finland fra optegnelser i ÅNDERS CELCIUS' efterladte papirer. I Danmark har der saavidt jeg vet ikke været foretat nogen serskilt samling av prognostiske merker, men der findes dog en hel del av dem i E. Mau, Dansk Ordsprogskat, I, IT. Kjøbenhavn 1879. Min samling omfatter kun merker fra Nordnorge, speciell Trøndelagen, men til sammenligning har jeg fra andre landsdele engang imellem tat med merker, som jeg har fundet i aviser og bøker. 4 0. NORDGAARD. [1911 Der er mange gode mænd, som har hjulpet mig med dette arbeide. Jeg kan nevne: 0. RekkEe»o, Frosta, OLE ÅNDREAS LØVTANGEN, Aasen, MARTIN Moer, Stjørdalen, ErtLerT ErLrtERAasS, Stod, K. WANDERAAS, Følling, Lars WAGGEN, Beitstaden, ANTON SKAR, Beitstaden, O. Husaas, Snaasen, JOHANNES URSTAD, Grong, EpvarD Havnø, Rødø, og O. NIcoLaISsEN, Tromsø. Adskillige oplysninger har jeg desuten av min far ANDREAS NORDGAARD i Stod og mange gode vink fra min ven bibliotekar THroDpOR PETERSEN ved Videnskapsselskapet i Trondhjem. Jeg kan ikke her regne op alle, som har været mig behjelpelig, men jeg ber baade de nævnte og de unævnte motta min hjerteligste tak for hjelpen. FN DERDNING I sin bok om varsler og spaadomme fremholder Cicero), at troen paa en forutsigelse av tilkommende ting er ældgammel og fandtes baade hos assyrerne, kaldæerne, ægypterne, lilleasiater og grækere. Ifølge Cicero var det sedvane i Rom allerede un- der de første kongers tid at ta auspicier (varsler av lyn, fuglenes flugt, ete). De mænd, som røgtet dette kald, benævntes augurer. Senere fik romerne ogsaa haruspekser (indvoldstydere), efterat romerne hadde lært haruspicien, som CIcEro betegner som en etrurisk videnskap. Desuten var der i Rom andre professionelle spaamænd og sandsigere, som befattet sig med »afsindsdevination<, drømmetydning, osv. Ved siden av disse ting begyndte der allerede paa CICErOS tid at dannes en varselslære, som var basert paa mere direkte naturiakttagelse. Den lærde romer skriver saaledes om prognostica (veirvarsler) og anfører som tegn paa et kom- mende uveir, at »der sker en sælsom svulmen i havet<. Den omstændighet, at en ualmindelig høi vandstand bebuder havveir, er et varsel, som har sin gyldighet den dag idag” Om disse og lignende ting sier Cicero, at han »ikke rigtig kan gjennem- skue sammenhængen ved de omtalte storm- og regnvarsler, men deres betydning og virkning er noget, som jeg anerkjender, véd og maa sande.” Denne setning skulde man tro var skrevet av en dannet mand i vore dage, og ikke for ca. 2000 aar siden. At de mænd, som befattet sig med at tyde fremtidsrunerne, ikke altid var populære i keisertidens Rom, synes fremgaa derav, at der i begyndelsen av TIBERIUS regjering blev fattet senats- 1 De Divinatione. Utgit og fortolket av WALDEMAR THORESEN. Kjø- benhavn, 1894. Oversættelse ved samme utgiver fra 1892. ? Se ogsaa STRØM, Søndmørs beskrivelse, I, s. 429. 9 > VALDEMAR THOTESENS oversættelse, s. 12. Ne FOLKEMETEOROLOGI. 5 beslutninger paa grund av »matematikernes og magiernes< for- drivelse fra Italien." En lignende senatsbeslutning paa grund av matematikernes fordrivelse blev fattet under Kravupius.* Efter- haanden synes ogsaa haruspekslæren at være kommen 1 forfald, li i et foredrag i senatet klager keiser Kraupius over, at man i skjødesløshet glemmer Italiens ældste videnskap, og han advarer mot, at man i gode tider forsømmer de hellige skikke, som med fordel kan brukes i de onde dage. Resultatet blev en senats- beslutning om, at pontificerne (prestekollegiet) skulde fastslaa, hvad der burde bibeholdes av den gamle indvoldstydningslære.? De onde dage uteblev heller ikke under Kr.aUpius, der indtraadte kornmangel med hungersnød, og i saadanne tider saa folket sig om efter varsler. Der manglet heller ikke paa saadanne. Som et undertegn blev det saaledes opfattet, at ulykkesfugle satte sig paa Kapitol.” Noget godt tegn var det heller ikke, at folk be- nyttet kaldæer til at efterforske keiserens endeligt.” [følge Cicero vet vi, at romerne tok varsler av levende dyr og planters forhold. Dette synes i end høiere grad at ha været tilfeldet hos de gamle germaner, om hvilke Tacitus erklærer, at de holdt paa tegnsutlægning og lodkastning mere end andre folk.* Av den samme romerske forfatter faar vi høre, at ger- manerne benyttet hesten som spaadomsdyr. I sine tempelind- hegninger holdt de hvite heste, som var fri for arbeide og paa en maate indviet til spaadomstjenesten. Og det later til, at det iser var hestenes knegging og snøfting, som blev tat i betrakt- ning. I denne forbindelse har det ogsaa sin interesse at vite, hvilke dyr det var, som ansaaes for hellige hos de gamle ger- maner. Hellige dyr var: hesten, koen, ulven, ørnen og ravnen. Som lykkefugler ansaaes endvidere: duen, svalen og storken, og som ulykkesfugler: uglen, skjuren og kraaken.” Foruten hellige heste hadde ogsaa germanerne et orakel av hellige kvinder. I aaret 58 f. Kr. stod germanerhøvdingen ARIOVIST i spidsen for en vældig hær likeoverfor Jurius CÆsaR i nærheten av det nu- værende Belfort i Elsass. De ovennævnte prestinder var ved at lytte til flodernes brus og iaktta deres hvirvler komne til det resultat, at man ikke burde indlate sig i kamp, før nymaanen stod op. CÆsar, som hadde faat nys herom, angrep ufortøvet Gerxemust Annaler, 11032: 2 TAcrrus, Annaler, XII, 52. SA TAGITUS, Annaler, XI, 15. + Tacrrus, Annaler, XII, 43. PP Paerrus, Annaler, XIT, 52. 94 TAemvs, Germania, 10: 7 Se Receams klassikerutgave av Tacirus' Germania ved dr. Max OBERBREYER, S. 59. 6 0. NORDGAARD. [1911 og seiret." Dette viser ialfald, at paa germansk omraade blev der allerede i aarhundredet før Kristus tat varsler av flodernes brus, hvorved vindretningen kom med 1 spillet, samt av floder- nes hvirvler. Det vil fremgaa av denne korte fremstilling, at forskjellige slags varsler kan følges langt tilbake, og at romerne hadde prognostiske veirmerker allerede paa CIceros tid. Ogsaa hos vort folk er visselig enkelte merker for veir og aarvei meget gamle. Men da en stor del av de saakaldte merkedage er kirke- lige festdage, er det vel rimelig, at mesteparten av de til disse dage knyttede merker og varsler ikke er eldre end kristendom- mens indførelse i landet. Det første eksempel, jeg hittil har fundet paa forutsigelsen av veiret, er ogsaa fra OLav DEN Her- LIGES tid. Det fortælles om hans hirdbiskop SIGURD, at han i Sogn døpte islændingen TorE FARMAND, som der bygget et handelsfartøi, og viede hans skib. Tork reiste tilbake til Island og da han senere blev lei av at seile, hug han skipet op og satte stavnstokkene (brandar) over sin utdør. Disse utmerket sig derved, at de var veirspaaende (veörspåir), idet den ene tutet for søndenveir og den anden for nordenveir.? Det er mulig, at der i den hedenske tid hadde fæstnet sig visse tegn og merker til midtvintersblotet, ialfald er det sikkert, at der til julefesten meget tidlig knyttedes forestillinger av progno- stisk art. I et pergamenthaandskrift fra det 14. aarhundrede har man en saakaldt juleskraa, som 1 oversættelse lyder saa- ledes”: »Falder juledagen paa en søndag, blir vinteren god, vaaren regnfuld og sommeren tør med god sauavl, megen voks og honning samt fred overalt. Falder juledagen paa en mandag, blir vinteren maadelig, vaaren god, sommeren regnfuld, men med megen vin. Falder juledagen paa en tirsdag, blir vinteren kold og som- meren vaat med fare for frugtsommelige kvinder og fald blandt høvdinger. Falder juledagen paa en onsdag, blir vinteren haard og vaa- ren kold. Det blir ikke meget av vin, voks og honning, og mangel overalt. Falder juledagen paa en torsdag, blir vinteren saa som saa, vaaren regnfuld, men sommeren bra med megen og god vin. Falder juledagen paa en fredag, blir vinteren haard, vaaren og sommeren god. Falder juledagen paa en lørdag, blir vinteren haard og vaa- PLUTARCH, CAJUS JULIUS CÆSAR, 19. Landnåmabok, III, 19; Grettis saga, kap. 38. Norges gamle love, 4. b., s. 489. Se ogsaa samme bind, s. 505—506. w nh Nr. 8] FOLKEMETEOROLOGI. ren regnfuld, mange storfe, sauer og gamle mænd skal dø og mange ildebrande spørges<. Indholdet av nævnte juleskraa har jeg tat med i sin helhet, fordi man her har for sig de eldste kjendte prognostiske merker for veir og aarvei i vort land. Reglerne i den gamle juleskraa kommer igjen i noget forbedret skikkelse i de eldste utgaver av den saakaldte bondepraktika. Av denne bok eier Videnskaps- selskapets bibliotek 4 utgaver. Den første er trykt i Kjøben- havn 1694, den anden er fra 1760, trykkested ikke angit, den tredje er trykt i Kristiania 1848 og den fjerde paa Lillehammer 1853. I de to første utgaver (1694, 1760) findes i vercificeret form den gamle juleskraas merker, men de er sløifet i utgaverne fra 1848 og 1853. Formentlig hadde man da faat tilstrekkelig erfaring for, at merkerne ikke holdt stik. Derimot er der i den eldste utgave av bondepraktikaen andre »julemerker<, som gjen- taes 1 de senere utgaver. I utgaven fra 1694 antydes julemer- kernes princip paa følgende maate: »Hvad veir det ganske aar skal faa det merker de tolv dage alene, fra juledag til den tolvte dag, vi mene. Likesom veiret paa hver dag monne ske, saa skal det blive, det skal du se, udi den maaned, som hannem hører til, som jeg dig her nest efter lære vil.< En betegnelse for veiret i de 12 juledage blev almindelig skrevet med kridt under loftet (julemerkerne).! Efter de 12 jule- dage kom der 6, som ogsaa regnedes for merkedage. Og man opfattet det saa, at veiret formiddagen paa den 15. juledag skulde svare til veiret i januar, eftermiddagsveiret til veiret i februar, etc. Hvorledes knuten løstes, naar de to slags jule- merker blev motstridende, er ikke forklaret i den gamle veirbok. Juledagene og julenætterne med blev ordentlig utnyttet i veir- spaadommens tjeneste, ti foruten de nævnte merker, hadde det en serskilt betydning, om der skinnet sol paa de 12 første jule- dage, eller der blæste en sterk vind i de 12 julenætter. Hvis der f. eks. blev haard blæst den anden julenat, varslet det om, at »Det aar bliver ikke megen vin, derfor skal øllet være drikken din. Endvidere var der i den omtalte veirbok forskjellige »andre almindelige skjønne bonderegler<, som ogsaa gjentaes 1 Lille- hammer-utgaven av 1853. Det er varsler av solen, røde skyer, morgenrøden, hester og hunder, svaler og padder, osv. 1 TroELS LunD, Dagligt liv i Norden, b. 7, s. 49. 00) 0. NORDGAARD. [1911 Om padderne heter det saaledes: -Naar padderne om morgenen meget mon skrige, da faar vi en stor regn visselige.< Dette merke kan tilbakeføres helt til Cicero, som skriver: "Ogsaa I bliver tegnene vår, I ferskvandets døtre! naar I med Iv delig røst stemmer 1 til en ørkesløs kvækken og vækker uro i bække og kjær med de skurrende toner.<* Fl av de saakaldte Moser har en stor utbredelse, og fester vi opmerksomheten ved, at f. eks. merket om paddernes kvækken om morgenen kan tilbakeføres til den ciceroniske tid, vil man forstaa, at merkerne likesom eventyrene har foretat store vandringer. Og det er greit, at det nysnævnte merke ikke kan være resultat av nordisk folkeerfaring eller kombinationsevne. Det maa være indplantet av latinkyndige mænd, og idetheletat kan man vistnok si, at en flerhet av merkerne er fremkommet ved et samarbeide mellem folket og geistligheten. Alle slike merker har sin verdi til belysning av folkets opfatning og tænke- sæt gjennem tiderne, men der er selvfølgelig ikke saa faa, som vi finder er slet fundert eller likefrem latterlig. Naar der f. eks. i den gamle veirbok anføres som et varsel for regn, at bonde- konerne brænder grøten under kokningen, saa er det jo let at forstaa, at der umulig kan være nogensomhelst forbindelse mel- lem de to ting. Likeledes maa kausalforbindelsen være yderst problematisk i et gammelt merke fra Stavanger amt, som lyder saaledes: Naar de røde (9: officererne) gir til de fattige, bebuder det en streng vinter.<* Endskjønt dette merke utvilsomt ikke var av nogen betyd- ning som prognosticum for vinteren, fortæller det ialfald os, at officererne dengang ikke var meget gavmilde. Dette merke har ogsaa et lokalt eller nationalt tilsnit, og i det følgende vil vi finde eksempler paa merker, som i end høiere grad kan karak- teriseres som stedegne. I Grong har man f. eks. et merke, som lyder saaledes: Suser det meget i Tømmeraasfossen og ellers i Sanddøla om sommeren, da er veiret ikke trygt, og helst blir det da riktig stridregn. Endskjønt dette er et lokalmerke, leder det dog tanken hen paa de germanske prestinder, som i aaret 58 f. Kr. tok varsler av flodernes brus og hvirvler. Mit maal er imidlertid ikke en komparativ gjennemgaaelse I WALDEMAR THorESENS overs. av De divinatione, s. 11. Kjøben- havn, 1892. * Dr Fine, Beskrivelse over Stavanger amt, 1745. Norsk magasin, 9, Se/øne Nr. 5] FOLKEMETEOROLOGI. 9 av merkerne. Dertil har jeg heller ikke tilstrekkelig viden. Hen- sigten har kun været at samle dem, mens der endnu var tid. MERKER FOR VEIR OG AARVEIT KNYTTET TIL BESTEMTE DAGE, MAANEDER FLLER AARSTIDER. Motto: Hvad som levde i folkemunde bør ikke gaa tilgrunde. 1. Naar storm, regn eller snefok tar av efter messmund (kirke- tid), blir veiret godt de følgende dage. (Tromsø). 2. Torsdagskveld spaar fredagsvér, og lørdagen blir det enten vær eller ber. (Stod, Beitstaden, Tromsø). 3. Der er ingen lørdag, uten vi ser solen. (Beitstaden). For ukedagenes veir har E. Mau" følgende kombination: Søndags veir til messe er mandags veir til visse; mandags veir til middag er ukens veir til fredag; fredags veir er søndags veir, lørdag har sit eget veir og solen skinner hver lørdag. I Hallingdal heter det: »Fredagen e 'ki vikunn lik, og »laurdags regn vara "ki te sundags messe. 4. Fr det koldt i januar, skal det bli koldere i februar og en kort tid endda koldere i mars. (Beitstaden). 5. Kold vinter gjør en varm sommer. (Stod, Beitstaden, Grong). 6. Trettandags (13. dag i julen) tøi er bedre end 100 las høi. (Stod, Beitstaden, Snaasen, Grong). I en av opgaverne fra Stod heder det forøvrig 30 las istedetfor 100, hvilket er nermere det tal, som benyttes i Vesternorrland i Sverige, hvor man sier: Trettondags (ö båttre ån 20 lass hö.3 I Elverum sies der: »Ser man mange stjerner paa him- melen trettandagen, skal det bli en god bærsommer. <* Tore med sit blanke skjeg lokker barna utom vegg. Gjøa med sit stygge skind jager barna ind. (Beitstaden, Tromsø). == Dansk ordsprogskat, II, s. 528. I. E. NIELSEN, Søgnir fraa Hallingdal, s. 84. HILDEBRANDSSON, Saml., s. 35. S. NERGAARD, Segner fraa Elvrom, s. 179. IO Ka 10 10. oe ul & DN - 0. NORDGAARD. pDpn Thorre og Gjø er gamle maanedsnavn. Ifølge P.A. Muncr ! svaret Thorre til tiden '%1—1/ og Gjø NE OG Et lignende rim kjendes fra Elverum: Ifølge Vistep ansaaes Paalsmesse (25. januar) at være en av de store merkedage, som »endog brøt alle julemerker.< NERGAARD anfører ogsaa fra Elverum, at hvis solen paa denne dag skinner saa meget, at man faar tid til at sadle en hest, skal aaret bli godt. Der er antydning til, at den 25. januar ogsaa har været merkedag i Trøndelagen, ti Kart BRASET? anfører fra Sparbu, at den 25. januar kaster Vorherre den første varmestein i jorden. Januar skal brynn' (vande eller gi drikke) hanen paa fjøs- bruen og februar oksen. (Beitstaden). Meningen maa vel være, at kommer der litt regn i ja- nuar, blir det mere i februar. Dette stemmer ogsaa med et merke fra Elverum*, hvor det heter: >Er det saameget godveir ved det andet maanedsny efter jul (Tørny), at man kan vande hanen ved dørstokken, kan man vande oksen ved grindstolpen paa Gjø<. Men godveir paa Tørny an- saaes i Elverum for ikke at være noget godt merke, ti et gammelt ord sa: ”Tøre tøi, frøsi kønn aa røti høi<. Dette ordtak synes forresten at ha en stor utbredelse. Det lyder 1 de trond hjemske bygder: »Kjynnesmess (kyndelsmesse, 2. februar) tøi, frøssi koinn aa rotti høi<. (Frosta, Inderøen, Stod, Beitstaden, Snaasen, Grong). I Vesternorrlands lån i Sverige heter det: >Kyndelsmess' (ö fruset korn och ruttet hö<. (HILDEBRANDSSON). I Finland: »>Kyndelsmess-tö, mången mans nöd<.” Ogsaa 1 Danmark var kyndelsmesse en viktig merke- dag.” I Elverum sies, at paa kyndelsmessedagen vender bjørnen sig i hiet. (S. NERGAARD). Kyndelsmesskorpen skal være midt i sneen. (Beitstaden). Dette stemmer med et uttryk fra Elverum: Den bar- Se Vistep, Vor gamle bondekultur, s. 176. S. NERGAARD, 1. c. s. 179. Øventyr og Sagn, s. 226. S. NERGAARD, Segner fraa Elvrom, s. 179. HILDEBRANDSSON, Saml., s. 103. E. Mat, Dansk ordsprogskat, 1. bind, s. 580. 14. 20. 1 bo 8] FOLKEMETEOROLOGI. ef naalen, som falder i skogen kyndelsmess, skal komme til at ligge midt i sneen om vaaren. (S. NERGAARD). Blæser det paa blaasmessedagen (Blasiusmesse, 3. februar), blir det en stormfuld vinter. (Frosta, Beitstaden). Ved Peters stol (Per varmestein, 22. februar) kommer den første varmestein i jorden, saa is og tæle smelter. (Tromsø). [ Sparbu sa man, at den 22. februar kastet Vorherre den 2. varmestein i jorden.! De gamle i Stod var glade, naar de saa den første soldraape (takdryp) allerede i februar, ti det varslet en tidlig vaar, mente de. I Beitstaden sa- man ogsaa, at der MN gaa 9 uker fra den første soldraape sees og til saatid. Som veiret er Tamperdagen (4. mars) skal det bli et fjer- dingaar. (Beitstaden). Ser det d. 5. mars, skal det komme sne i kornstauren om høsten. (Snaasen). Er det mildveir paa Gresmessedagen (Gregusmesse, 12. mars), vil hele aaret bli godt. (Frosta). I Elverum heter det: >»Drypper 3 draaper paa nordsiden av kirketaket Gregorsmess (12. mars), blir det god vaar (S. NERGAARD). Ved Gregusmesse (12. mars) kommer kjelden efter den gamle regle: »Gregus messedag, om kjelden saa skai saa med slav, skal han være 1 hvert et snag<. (Tromsø). Sner det i skrinene til markedsmanden (Levanger marked i mars) vil det komme sne 1 kornstauren om høsten. (Stod, Grong). ?aa Stodbygmaal: »Snø e i skrina aat martnamainna, vil & legg snø i koinstaurn om hausten: aa Grognmaal: >Ner de snøa ti jamtsklinna*, saa snøa'e li koinnstaurn om hausten. Dette merke kan ikke være ældre end eraneer markeds oprettelse. Den første antydning til Levanger marked findes i et brev av 2. mars 1473, men stedet som markedsplads er utvilsomt meget ældre.? Saa megen sne som det er paa hustakene ved Marimess Kart BRraseT, Øventyr og sagn, s. 226. Levangers marked besøktes meget av jemter, som man i trønderske dialekter kalder Jamter. 3 ÅMUND Hed Nordre Trondhjems amt, IL 8 7 0. NORDGAARD. [1911 004 1 (25. mars), saa megen sne skal det være paa jorden ved korsmesse (3. mai). (Snaasen, Grong). ; Saa megen sne, som det er paa takene ved Marimess, saa meget ligger paa bakken ved sommermaal (14. april). (Stod, Beitstaden). Fryser det ved vaarfrumess (25. mars), saa fryser kornet om høsten. (Stod). Er det mildveir paa vaarfrudagen, blir det en mild vaar. (Tromsø). Saalænge som bækkene skraaler før Marimesse, saalænge vil de tie stille efter korsmesse. (Frosta, Beitstaden, Snaasen). I Følling sogn i Stod sies: »Hvis ikke bækkene silrer og rinder mellem 14. og 25. mars, saa rinder de heller ikke mellem sommertallene (14. og 25. april. Fryser det sommermaalsnatten (natten til 14. april), fryser det i 40 nætter bakefter. (Tromsø). Som veiret er ved sommermaal (14.- april), skal det bli i 8 uker. (Beitstaden). Kommer der sne paa som. mermaalsdagen (14. april), vil der endda bli 9 ganger sne om vaaren. (Frosta). - Gresmess tøi (23. april) er bedre end 100 las høi. (Frosta). Som veiret er skjertorsdag skal det bli til Krist: himmel- fartsdag. (Beitstaden, Stod, Snaasen, Grong). Man sier hæltossdan (tykt I) istedetfor Krist: himmel- fartsdag, og en av mine meddelere har opfattet ordet som helgtorsdagen. Efter uttalen maa hæl nermest opfattes som halv og ikke som helg, som i dialekterne heter hælg (tykt I, men det tør hende, at hælg i tidens løp er avslitt Gil hæl. Langfredags sne gjør en varm sommer. Eller: Saamange sneklatter det falder paa langfredag, saamange kleg blir det den følgende sommer. (Frosta, Stod). Det er ikke rimelig, at saadanne veirmerker skulde være ensartet over hele landet. I Sætersdalen f. eks. var ogsaa skjertorsdag og langfredag merkedage, men der var opfat- ningen saa, at hvis de nævnte dage var solveirsdage og himmelen klar, blev det skinaar.! I Stod var forøvrig skjertorsdagsveiret merke for sommeren og langfredags- veiret for høsten. Hvis solen paa skjertorsdag skinner saapas længe, at man faar tid til at sadle en hest, blir det et godt aar. (Beit staden). Dette merke er i Stod knyttet dels til helgamess (1. no- ) JOHANNES SKAR, Gamalt or Sætersdal, IV, s. 137. 8] FOLKEMETEOROLOGI. 13 99 DO. oD æ) DD. Øv Nm am vember), dels til St Peters stol (22. februar) I Grong er ogsaa dette merke knyttet til Peters stol. I Snaasen sier man: >»Naar sola fe skjin om helgamessdan saalæng, at ein kann sal en hest, ska det bli godt aare, som kjem.< Her er det altsaa et merke for det følgende aar. I Sparbu har man ifølge Kart Braset! det ordtak: »Skjin sola saa mykkjy at du kann sal ein hæst føsst augustin (1. august) kann aare enno ræt sæg<. | Ifølge S. NERGAARD er det samme merke i Elverum hen- Jagt til 25. januar. Som veiret er 5. paaskedag skal det bli de følgende 5 uker. (Frosta, Aasen). I Beitstaden heter det: »Som veiret er i paaskeuken, saaledes skal det bli i 5 uker. Det gresset, som gror før sommertal (25. april), fryser bort igjen. (Stod). Stod er jo en indlandsbygd med sen vaar i almindelighet. D. 25. april var den store gangdag, da presterne gik om paa marken for at nedbede velsignelse over avgrøden. Som veiret er den 8. sommerdag (27.-april), vil det bli i 3 uker. (Stod). »Ho Aprila-møi vil ha et las høi, faar ho ikke lasset, saa vil ho ha bøla (tyk I), faar ho ikke. bøla, saa vil ho ha fanga tre, faar ho ikke fanga tre, saa jager ho manden paa døra med alt sit fe<. (Tromsø). Denne regle sikter til det urolige veir i april maaned, hvorav følger, at der kan være liten bjerging at finde ute for kreaturene, men sauene kan dog 1 regelen klare sig. Derfor har man ogsaa 1 Stod og Snaasen et ordtak: »Aprila ska fyll saurauva<. I Sætersdalen: »Aprille ska sauinn i reinann trille<.? Saamerker. Naar aakerloa (heilo, Charadrius apricarius Lin.) kommer om vaaren sier åa: Op i auni, op i auni! (Op i aunet!), og naar man skal begynde at saa, synger a ut: Saati, saati! Dette har jeg hørt i Stod, men det er sik- kerlig et utbredt merke. JOHANNES SKar fortæller fra Sæters- dalen: »Saagauken sa til, naar dei skulde saa. Saati, saati! sa han og gol utan ende<.” Paa Frosta ansaaes det at være den rette saatid ved St. Halvarsdag (15. mai), og i Beitstaden mente man, at det vilde gaa 9 uker fra den første soldraape (takdryp) saaes, til saaningen skulde begynde. Det er et Øventyr og Sagn, s. 231. JOHANNES SKAR, Gamalt or Sætesdal, IV, s. 175. Gamalt or Sætesdal, IV, s. 135. 14 1 9 9 3 0. NORDGAARD. [1911 andel ord paa Frosta, at man ikke skal saa, før sneen paa Forbordsfjellet er saa stor som en ko. I sydost for Levanger ligger et fjeld, som rager høit op over omgivelserne Det heter Haarskallen og angies paa rekt angelkarterne. ha en høide av 735 m. Det sees ogsaa godt fra Inderøen, hvor man om vaaren følger snesmelt- ningen i fjeldet. Naar sneen er svunden ind saameget, at der er to flekker igjen, som ligner en rive og en skjorte, er der tid at saa paa Inderøen. Lignende merker findes i mange bygder. JOHANNES SKAR sier fra Sætersdalen: »Naar fonnerne 1 Slystølsskaret var saa store som kalver, saadde de paa Austad. Saasnart bjørken lyste i Rystadaasen, saadde de paa Rysstad." I Beitstaden har man (til merke, at man skal ikke saa, før man ser korsen i Follaheia og skjorta i Sparbufjellom. Gauksmessedagen (1. mai) maatte man ta varsel av. Hørte man gjøken først i syd, var det saagauk og det spaadde et godt kornaar, i vest, viljegauk, og alting vilde gaa efter øn- ske, i nord, naagauk, hvilket spaadde sorg, i øst, liljegauk, man vilde bli lykkelig gift. (Frosta). I Elverum var gaukdagen d. 12. mai. Fik man høre gjøken paa fastende hjerte den første gang, var det et godt tegn. Ifølge et gammelt ord var: Nord, lusgjøk, eller: Nordgjøk er lusgjøk, øst, sorgegjøk, østagjøk er trøstegjøk, syd, pengegjøk, sydgjøk er pengegjøk, vest, glædegjøk, vestagjøk er bedstegjøk.* Hvis gjøken galer i tom kvist (uløvet skog), blir det uaar. (Aasen, Frosta, Stod, Grong). Paa Frosta sies ogsaa: Naar gjøken galer i tom kvist, blir det meget tomkorn. Det samme har jeg hørt i Stod. I Tromsø amt hadde man den opfatning, at naar gjøken gol i sort skog, vilde mange uekte barn bli født. Det samme merke har man i Smaaland (HiLDEBRANDSSON). Det kan stilles i klasse med et merke fra Skaane: »Når den första snön faller i smutsen, badar det mange jungfrurs fall<.> I Elverum: »Galer gjøken i svart kvist, spaar den en laak sommer. Der sagdes ogsaa, at gauken galer saalænge utover sommeren (il den ser den første høisaate. Hermer man efter gauken, blør den sig ihjel. Man finder blodet paa bjerkeløv, som tildels er rødt. ($S. NERGAARD). Gamalt or Sæterdal, IV, s. 135. S. NERGAARD, Segner fraa Elvrom, s. 180. HIiLDEBBANDSSON, Saml., s. 99. OK 9S. +1. 44 1 FOLKEMETEOROLOGI. 15 Det samme ord om herming efter gjøken har jeg hørt i Stod. Til korsmesse (3. mai) skal kreaturene være fremfødd. (Tromsø). I Elverum regnes buskapen at være fremfødd ved Hal- vorsokk (15. mai). Da skulde saubjelden sættes paa. Sam- menlignes stedernes beliggenhet med de angivne tider, faar man en ganske god opfatning av forskjellen mellem sjøklima og indlandsklima. Ved St. Halvarsdag (15. mai) maatte man saa kornet paa Frosta. Er det koldt Eriknætterne (natten Ul og efter d. 18. mai), fryser kornet om høsten. (Grong). Ogsaa 1 Beitstaden regnes natten til d. 16., 17. og 18. mai at være frostnætter, hvorav varsel skal takes. De til svarende frostnætter om høsten er natten til 16., 17. og 18. august. Og man hadde det merke, at kom der ingen frost nat om vaaren, vilde man faa alle tre om høsten. Kom alle 3 om vaaren, blev der ingen om høsten, kom 1 om vaaren, vilde der være 2? igjen til høsten, og kom der 2 om vaaren, vilde der kun komme 1 om høsten. [ Sverige er 18. mai likeledes en merkedag. Der sies: Nu Brik 15 mai) ser ax ser Olof (29. juli) kaka. (HILDEBRANDSSON). Å PES Den 22. mai kaldtes paa enkelte steder bjørnevaak!, fordi bjørnen «a vaagner og rusler ut av hiet, men dette navn har jeg ikke hørt i det trondhjemske. Er det koldt i pinseuken, blir det en varm og god sommer. serlig hvis det er koldt pinselørdagen. Men er det varme og solskin i pinseuken, blir det en kold sommer og uaar. (Beitstaden). Kold mai gjør en varm sommer, eller: Mai kulde gjør bondens lader fulde. (Stod, Snaasen). Er det regn paa Jonsokdagen (24. juni), blir høsten regn- fuld. (Frosta). Syftesok (2. juli) kaldes i trønderske dialekter siktesmess. Paa siktesmessdagen rider kleggen brudgom<. (Frosta). Er det meget regn paa siktesmessdagen, blir det en regnfuld slaataann. (Aasen). Paa siktesmessdagen gik man i akeren og satte en vidje- kvist og en olderkvist i kors for at sikte eller syfte akeren fri for ugres. (Aasen). VISsTED, Vor gamle bondekultur, s. 175. 16 0. NORDGAARD. [1911 45. St. Sunnivas dag (8. juli) var merkedag paa Frosta, hvor det het: »St. Sunnivadagen tør gjør akeren kort og skjør<. Den 8. juli var ogsaa St. Kjelds dag. Ky'vrp var en dansk helgen, Viborgs skytshelgen! Den 10. juli var St. Knuts dag efter Kong KNUT pEN HeLLIGE, Danmarks landshelgen. I en gammel regle heter det: »KyJeLL fut og kong Knut driver bonden med ljaaen ut<. I Småland (Sverige): »Canut kör bonden med lian ut. (HILDEBRANDSSON). Jeg har vistnok ikke hørt ordtaket i denne form i det trondhjemske, men for den 10. juli sa man paa Frosta: >Paa Kerr fut maa slaattekarene ut<, og »St. Knuts tørke gjør bondens tanker mørke<. Bonden blev trist i hu formentlig av den grund, at straks slaatten hadde begyndt, var solskin og tørke ikke ønskeveir. 46. Den 20. juli var St. Margaretas dag. Om denne sa man paa Frosta: SL. Margaretas regn gjør nøtterne faa og kjernerne i dem smaa. Vistep kalder d. 20. august Margit Vasaus, men dette navn har jeg ikke hørt i det trondhjemske, hvor man for- øvrig ved denne tid hadde følgende merkedage: 23. juli. Iste hundedag, 24. — 2den hundedag, 25.0 Jakob Vaathal 26. — Anna Vasaus, 29. — Olsok. Til ovennævnte dage knytter sig forskjellige merker. 47. Gaar hundedagene ind med regn, saa gaar de ut med sol- skin, gaar de ind med solskin, saa gaar de ut med regn. (Beitstaden, Snaasen, Grong). I Elverum sies, at hunddagene »gaar ind med regn og utatt med væte<. (S. NERGAARD). 48. Som veiret er de tre første hundedage (23., 24., 25. juli), skal det bli i 3 uker. (Beitstaden). 49. Det veir vi har 3. hundedag, faar vi i 3 uker. (Stod, Grong). 1 - Visrep, Vor gamle bondekultur, s. 170. 1 8] FOLKEMETEOROLOGI. JE Som hunden falder. ind (283. juli), skal veiret bli i ? uker. (Frosta). Som veiret er paa syvsoverdagen, skal det bli i 7 uker. (Frosta, Stod, Beitstaden). Samme merke paa syvsoverdagen hær man ogsaa 1 Elve- rum (S. NERGAARD). Er Olavsdagen vaat, vil bonden høste med graat. (Frosta). Som karven (Carum carvi) er ved Olsok, vil havren være ved Barsok (24. august). (Frosta). I Stod sier man: »Som karven moés, vil hagrinn moas<. Olavsdagen er ogsaa 1 Sverige en merkedag, f. eks. i Jemtland, Vestergötland og Smaaland. (HiLDEBRANDSSON). I Smaaland hadde man ifølge HiLDEBRANDSSON det mund- held: »Ortor ger kaka, når Erik (18. mai) gifvit ax<. Og paa Gotland nyter man den dag idag >»St. Oles kaka<.! Fra mange steder i Norge har man levninger av Olavsdagen som merkedag. Saaledes taler man i det bergenske om »Olsok- røyta<, hvormed menes det vedholdende regnveir, som ofte indtrær ved Olsoktider. I Ryfylke og paa Jæderen har man betegnelsen »Olsokflaumen<. Paa Søndmør mener man, at slet veir paa Olavsdagen spaar en daarlig eftersommer, osv.” Som veiret er den 1. august, skal det bli i 3 uker. (Stod). Ifølge Kart BraserT” hadde man i Sparbu det merke, at hvis solen skinnet saalænge den 1. august, at man fik tid til at sadle en hest, kunde endnu aarveien rette paa sig. Til 1. august som merkedag knyttet sig i Stod følgende sagn: St. Peter sat i fængsel: En dag kom keiseren til ham i guld og kostbare klær. Keiseren spurte: Kjender Du noget verdifuldere end mig? SU. Peter svaret: »Fjorten da- ges godveir i august tror jeg er verdifuldere<. Keiseren maatte indrømme rigtigheten herav, og St. Peter slap fri. Den 1. august kaldes paa enkelte steder i landet Pævinkel, som er en forvanskning av Peder og vincula, lænker. Kaldes ogsaa tildels Peder vindfældsdag, som muligens kan bero paa, at vineula er opfattet som vind-kula. I Vestergötland har man samme merke som 1 Stod. Der heter det: »Regnar det Petri-Fång, blir det allt tre-wecke-regn<. "'HILDEBRANDSSON). Kristian BinG, Norsk tradition om Middelalderens Olavsfest. Skrifter utg. av Bergens historiske forening, 8, nr. 6, 8. 5. 2 3 KRISTIAN BING, 1. &. s. 7. Øventyr og Sagn, s. 231. 1 59. 0. NORDGAARD. Monk Den 10. august, Larsok, har saavidt jeg vet ikke været merkedag i de trønderske bygder. Derimot har den paa andre steder været regnet som saadan, ti Viste! anfører, at var luften den dag tyk, blev vinteren vaat, og denne dags eftermiddag spaadde vinterens veir før kvyndelsmesse. Den 24. august kaldtes Barsok, og som før nævnt skulde havren ved Barsok ha samme grad av modenhet som kar- ven ved Olsok. Er kvernknarren (1. september) tør, vil det bli smaatt med møllevand om høsten. (Frosta). Veiret paa maanedsdagen (1. september) skal vare til Mik- kelsmess. (Snaasen). Saalænge før Mikkelsmess (29. september) som sneen viser sig i fjeldene, saalænge efter Mikkelsmess skal kreaturene kunne gaa ute. (Snaasen). VistTED anfører for Mikkelsdagen: >»Saa længe rimfrost indtraf før Mikkelsdag, saa længe trodde man det skulde rime/ogi Iryse efter 11 mare Septembern kroner aaret. (Stod). Den 7. oktober var helliget Birgitta (Brita) fra Sverige- Denne dag er ogsaa en viktig merkedag i Vestergötland, Södermanland og Smaaland (HiLDEBRANDSSON). I Norge har den neppe været egentlig merkedag, men man sa: Ved Britemess graver bjørnen sit hi og samler lyngen til sengen. (VISTED). Den 14. oktober var den første vinterdag og betraktedes paa enkelte steder i landet som en viktig merkedag. Var det godt veir ved vinternat, vilde vinteren bli god. (VISTED). Likeledes var den 28. oktober ogsaa merkedag. Den kaldes >»fyribod<, fordi den bebudet sledeføret efter den gamle regle: >Vinternat maa du vente mig, fyrebod kommer jeg vist, og kommer jeg ikke før helgamess, da bøier jeg bar og kvist<. Dette ordtak kjendes ialfald i Sparbuen, hvor man ifølge Kart BRASET sier om sneen: Ved vinterdag kan du vente mig, ved helgamess' kommer jeg vist, og kommer jeg ikke før, kommer jeg Mortensmess og bryter baade bar og kvist<. Naar solen helgamessdagen (1. november) faar skinne saa- «I Vor gamle bondekultur, s. 1 60. 63. 1 sj FOLKEMETEOROLOGI. 18, længe, at man faar lid til at sadle en hest, skal det følgende aar bli godt. (Stod, Snaasen). Det, som fryser før helgamess, tør efter. (Beitstaden). I Dalsland (Sverige) sier man, at allehelgensdag bestem- mer vinterens veir. (HILDEBRANDSSON). I Sverige har d. 9. november (Mortensaften), d. 10. (dr. MARTIN LUTHERS fødselsdag) og d. 11. (Martinsmesse) været merkedage. I Smaaland sa man f. eks.: Hvis tre sandkorn fryser sammen natten mellem Mortensdagene, blir det en streng vinter, og falder Mortensdagene paa fredag og lørdag, blir der förmangel. (HiLDEBRANDSSON). Den 23. november var St. Clemens dag, da vinteren for alvor begyndte. Clemens kaldtes paa enkelte steder i Norge KrremeET kirkebygger eller sauskjerer. Fra den dag skulde barna settes paa smalere kost, for at julematen skulde smake desto bedre. Baade 25. november (Catharina- eller Karens-messe) og 30. november (apostelen ANDREAS dag) var merkedager i Sverige (HiLDEBRANDSSON). I Norge sa man, at ved Karens- messe skulde man spinde lysevæker til julelysene, og paa Anders fiskers dag skulde man fiske til julen. Den 8. de- cember skulde juleøllet brygges, og den 15. december (Luci- dagen) gjalt for at være aarets korteste dag, og Luci-natten den lengste nat. Denne nat var saa lang, at koen maatte bite 3 gange i baandet av sult. >»Luci-notti lange<, sa' koen. Hun er som to<, sa væren. Den 21. december var apo- stelen Tomas dag. Paa denne dag fyldtes juleøllet paa tønden enkelte steder i Norge. I Smaaland (Sverige) var dagen merkedag: Om stubben har hat Tomasmåssenatt, da blir hela jorden fullsatt: (med gröda). (HILDEBRANDSSON). Som veirlaget er før jul, blir det ogsaa før St. Hans. (Stod).! Der skal komme regn i advent, kommer det ikke før, saa kommer det julaftdagen. (Beitstaden). I Vestergötland sier man: »Så många solskensdagar i ad- vent, så många yrvådersdagar i fastan<. (HILDEBRANDSSON). Julemerker: Saa mange lyse dage i jul, saa mange gode maaneder at gro 1. (Lofoten). L. D. Kuöwer fortæller (Bondepraktika, Kristiania, 1815, s. 67), at de gamle hadde til merke: Som veiret er 3 dage før og 3 dage efter sol- hverv, saaledes vil vinterens veir arte sig. 2 Se Vrstep, Norsk bondekultur, s. 173, og Lofotposten nr. 111, *%12 1908. "um O. NORDGAARD. 1911 Efter julemørke følger sommertørke. (Lofoten. Hvis man i julen passer paa at ryste frukttræerne 1 haven, vil de bære god frukt det kommende aar. (Lofoten). Den kant vinden blæser fra i de 12 juledage og det veirlag, som da indtræffer, vil avspeile veiret i det kommende aars tolv maaneder. (Lofoten). Er der sommer i julen, blir der vinter i paasken. (Frosta). I Vestergötland sies: »Julesommar er paskavinter<, eller: ”Julasnö — paskatö<, og i Smaaland: »Julesommar och foglasang, ger paskavinter och slådagang<. (HILDEBRANDSSON). I en beskrivelse av Siljord staar, at hver kar la sin ring og hver kvinde sin sølje sammen med et kornaks i vand jule- kvelden, og hvis der saa juledags morgen var mange blærer paa akset, fik man et godt kornaar.? En anden metode til bestemmelse av det kommende aars karakter angies av LANDSTAD”: >»Der var gammel skik hos telebønderne, at husbonden om juleaften skulde hente et rognetræ fra sko- gen med rot og top og plante det i en av røkstuens hjørner. Man la merke til, naar træet begyndte at knoppes, og trodde derav at kunne slutte sig til, hvorledes vaaren og sommeren skulde bli. Jo før juletræet sprat, desto fruktbarere skulde aaret bli. At træet av hensyn hertil har nydt godt av bon- dens julekost og har drukket baade øl og saup med ham kan man let tænke sig. aa en lignende maate som 1 Seljord har man ogsaa i Sparbu benyttet et glas vand til at spaa, hvorledes korn- aaret vilde bli.” Et vandglas blev juleaften sat ind i ska- pet, og var der juledagsmorgen mange luftblærer, blev der et godt kornaar. Forat erfare hvilken kornsort man fik mest av 1 det kommende aar, pleiede man i Seljord at feie gulvet under bordet rent juleaften, og eftersom man juledagsmorgen fandt havre eller byg eller rug under bordet, sluttede man sig til, hvilken avling vilde slaa bedst tl* TI Saltdalen gik man frem paa samme maate som 1 Seljord. Guivet feiedes godt juleaften, og fandtes der juledagsmorgen under bordet et bygkorn, var det tegn paa et godt og fruktbart aar.” Byg- korn under gulvet juledagsmorgen var ogsaa godaarsmerke Norsk historisk tidsskrift, 2. r., 3. I Se Vistep, Norsk bondekultur, s. 17: Se BraseT, Øventyr og Sagn, s. 224. Norskihist tidsskr) 2 Bbrs 186: ÅxXEL HAGEMANN, Blandt lapper og bumænd, s. 100. Kristiania, 1889. 21 Nit FOLKEMETEOROLOGI. paa Frosta. Fra Sparbu fortæller derimot BraseTt (1. e. 223), at julekvelden skulde der ikke sopes under bordet, og hvis man juledagsmorgen fandt korn med megen mat i, vilde aaret bli godt. I Elverum var det saa, at den som sidst la sig julekvelden skulde sope gulvet under bordet. Om natten kom da nissen og kastet korn under bordet. Fandtes om morgenen fint korn, blev det et godt kornaar, var det lite og daarlig korn, blev det et frostaar, og var der ikke noget korn, blev det rent uaar.! BraseT sier, at det i Sparbu var et tegn paa godt molt- aar, at der var mange stjerner paa himmelen julenatten. Dette merke er i andre bygder henlagt til nytaarsnatten. 68. Er der mange stjerner i melkeveien (vinterfivilla) og ellers paa himmelen nytaarsnatten, blir der megen molt (Rubus chamæmorus) sommeren efter. (Stod, Beitstaden, Grong). 69. Findes vægtig korn under matbordet nytaarsdagen, spaar det et godt kornaar. (Beitstaden). 70. Er der rim i skogen nytaarsaften, blir det et godt kornaar. (Frosta). Paa Snaasen og i Stod sier man: Er der megen sne i træerne ved nytaarstid, blir aaret godt. I Elverum ansaaes det som et merke paa et godt aar, hvis det var snefuld skog juledagen. Som sneen og rimet bøier kvisten den dagen, skal kornet bøie straaet om hø- sten. Likeledes var det et godaarsmerke, hvis alle veie snedde til i julen. (S. NERGAARD). Ifølge Hans Skar” lot man paa Snaasen et glas vand staa paa bordet nytaarsnatten, og var der saa mange luft- blærer om morgenen, blev der et godt aar. I Nordland feier husmoderen gulvet nytaarsaften, og om morgenen staar hun tidlig op, tænder et lys, ser under bordet, og hvis hun da finder et eller to fulde korn blir det et godt aar, finder hun derimot tomme skaller, varsler det uaar.* SIGURD NERGAARD, Segner fraa Elvrom, s. 162. Det gamle Snaasen, s. 100. Kristiania, 1906. Dr. A. Car. BANG, Norske hekseformularer og magiske opskrifter, s. 402. Kristiania, 1901—1902. 1 9 "9 o 22 O. NORDGAARD. [1911 3. MERKER FOR VEIR OG VEKST AV SOLEN MANNEN) STJERNERNE ELLER ANDRE FORETEELSER PAA HIMMELEN, SAMT VINDREINING 71. Naar solen gaar ned blank og klar, spaar det godveir for morgendagen, gaar den derimot ned i mørke skyer ved horizonten, blir det regn." (Stod, Beitstaden, Grong). I Tromsø amt sies: »En rød aften betyr en god morgen, en rød morgen betyr en uveirsdag med regn eller storm, hvis ikke den østlige morgenrøde spreder sig utover him- melen mot vest til havranden<. Paa Vestlandet har man likeledes det merke, at rødstrimet morgenhimmel betyr regn, mens en klar kveldshimmel er et godt veirtegn. Paa Vest landet sies ogsaa, at ring omkring solen og strimer fra den betyr regn, og røde skyposer paa himmelen varsler storm: 72. Solgylt* paa formiddagen, som gaar bort utpaa eftermid- dagen, betyr godveir, solgylt til kvelds varsler stygveir, solgylt efter solen er et stygveirstegn, men foran solen et godveirsmerke, og er det solgylt baade foran og efter solen, blir det stadigt veir. (Beitstaden). I Tromsø amt sies, naar solgjislen (bisolen) gaar foran solen, blir der veirforandring, gaar den efter solen, blir det samme slags veir. Er der en lys ring (vérgali) omkring maanen, blir det sne eller regn. (Frosta, Stod, Beitstaden, Grong). I Elverum sies ogsaa, at gard omkring maanen venter sne (S. NERGAARD), og paa Vestlandet: Gard om maanen tyder paa »traavér< eller »braavér< (ELias MJaaTVEIT). 74. Er maanen rød, blir det østenvind. (Beitstaden). I Elverum er en rød eller gul maane et sgodveirstegn. (S. NERGAARD). 5. Er der led paa vérgaren, kommer veiret fra den kant mot hvilken ledet snur. (Beitstaden). 76. Er nymaanen meget tilspidset, blir det koldt. (Beitstaden). Det samme merke har man i Elverum, hvor man ogsaa antok, at blek maane var tegn paa kulde, tilspidset ny- maane likeledes merke paa kulde og liggende nymaane tegn paa sne. ($. NERGAARD). 7. Gaar maanen høit paa himmelen, blir det koldt. (Stod). «I 2 m i | I Tromsø amt har man imidlertid den opfatning av overskyet himmel om kvelden, at »kveldstykke ikke er tegn paa regn den føl- sende dag. ” Eras MyJaatTvert, Gamle Vér-Merkje. Gula Tidend nr. 108, 10% 1909. Solgylt er vistnok det samme som paa andre steder kaldes solgisl bisol. Se Ivar AASEN, Norsk ordbok (1873), s. 727. 9 o 8, FOLKEMETEOROLOGI. 23 Det samme sies i Elverum, hvor man tUlføiet: Ligger maanen og kryper i skogtopperne om høsten, før den setter op paa himmelen (”skogkrypen<), venter den godveir. (S. NERGAARD). Veiret blir fra den kant, hvor nymaanen staar. Det samme gjelder for kvarterskifterne, d. v. s. veiret kommer fra den kant, hvor maanen staar i hvert kvarterskifte. (Beitstaden). I Tromsø amt mente man ogsaa, at veiret kom fra den kant maanen tændtes. Saaledes som veiret er i sidste kvarter av den gamle maa- ned, saaledes blir det i første kvarter av den nye. (Beit- staden). Veiret blir likedan i første og sidste kvarter. (Beitstaden). Det blir tørveir og klarveir, naar maanen vokser til fuld- maane, men vestenveir med nedbør i aftagende til nymaane. (Beitstaden). Faaes nymaane paa en lørdag, blir der bare stygveir. »Jeg vil heller ingen maane ha end en »lørdagsmaane<, sa kjer- ringen. (Beitstaden). Nymaane paa en søndag er et godveirsmerke. (Beitstaden). Falder fuldmaanen paa en lørdag, blir det regn. (Beitstaden). Kommer fuldmaanen paa en formiddag, kommer den paa godsiden, men kommer den paa en eftermiddag, blir det vestenveir. (Beitstaden). Ved maaneskifte vil det gjerne bli andet veir. Dette merke har vistnok været almindelig kjendt over hele landet. Naar den første nymaane paa nyaaret kommer sent, blir det ogsaa en sen vaar. Eller: Naar himmelsmaanen er sen, blir aaret sent helt igjennem. (Beitstaden). Paa vinterfivilen (melkeveien) om høsten (ved Mikkelsmesse) kan man studere snemengden om vinteren. Er der tæt med stjerner længst øst, blir der megen sne før jul, er der en mengde sjerner i midten, vil det bli mesen søe ved nytaarstid, og endelig gir stjernernes anordning længst vest et varsel om vaarens snemengde. (Aasen, Stod, Beitstaden, Grong). I Stod sies forresten: Er melkeveien mat lysende, blir det litet sne, er der sterkt lysende flekker, kan man vente større snefald. Ogsaa 1 Elverum antok man, at melkeveien, helst før- første søndag efter Mikkelsmesse, spaadde snemengden for vinteren. (S. NERGAARD). Paa Vestlandet tar man likeledes merke av melkeveien (vérbrauti. Er den bred om høsten, har man en snevinter i vente. (Etras MJAaTVEIT). I 0. NORDGAARD. [1911 Naar stjernerne raper (rape = falde) meget, blir det vind og vinden kommer fra den kant, hvorhen stjernerne raper. (Frosta, Beitstaden). Naar stjernerne tindrer meget, blir det koldt. (Beitstaden). Røde skyer om morgenen skal man legge merke til, sort- ner de, blir det regn, blekner de, blir det vind. (Grong). Er der lysende skyknuter (»vérhau<) paa himmelen, blir det regn og uveir. (Beitstaden). Vinden kommer fra den kant skyerne driver. (Beitstaden). Spettede skyer (»dreppelskyer<) betyr vind eller regn. (Beit staden). I Grong sier man, at luften eller skyerne er »giddret<, naar der er smaa lysere flekker iblandt. Kaldes ogsaa >»kikker- maur<. Saadanne skyer betyr godveir. Hvis der istedetfor lyse flekker er lyse striper, som forandrer sig til kroker, blir det regn. (Grong). Saamange taakedage om høsten, saamange snefokdage om vinteren. (Beitstaden). Naar taaken legges ned, blir det klart og stadig veir, takes den op, blir det regn. (Beitstaden). Naar taaken legger sig tykt efter dalbunden paa formid- dagen, blir det klarveir. (Grong). Er der gløtt i taaken, kommer der vind fra den kanten. (Beitstaden). | Takes »moin»Naar nord- lyset kommer langt syd paa himmelen blir det ruskveir, i regelen søndenvind og regn. (Eras MJaaTVEIT). Meget nordlys varsler kulde. (Beitstaden). Hvis nordlyset vifter eller flagrer (dialektuttryk: »blaaggaa) meget, blir det vind. (Beitstaden). Sees lyktemænd, blir det stygveir. (Beitstaden). Sees ildkule, blir det uveir. (Beitstaden). Naar »draken< (ildkule med lysende strimer efter sig) ren- der tillands om kvelden, render den tilhavs om morgenen, og da blir det godt veir. (Tromsø). Der, hvor tordenen legger sig, derfra kommer vind. (Beit- staden). Ved »moir eller moé forstaaes en tynd taakedis, som helst optrær, naar det er varmt om sommeren. 02 11308 114. b Or FOLKEMETEOROLOGI. 2 Tordenskrald uten lynild er solskinstorden. (Beitstaden). Gaar regnbuen over himmelen om kvelden, blir der god- veir dagen efter, gaar den ned i sjøen med den ene ende, blir det regn. (Beitstaden). Sees den 3. regnbue, blir det stridregn. (Stod). »Austavinn aa kjerringsinn' enna gjern med vaatlt<. (Grong). I Østergötland har man følgende ordtak: :Morgonrodnad och kåringtråta börjar med storm och slutar med våta<. (HILDEBRANDSSON). Fra Stavanger amt kjendes et lignende: >Sydøst vind og konavrede ender med graad og væde<. (DE Fings beskrivelse av Stavanger amt, s. 238). Naar vinden gaar den forkjerte vei (mot solen), f. eks. fra nordvest til vest, derfra til sydvest og syd, blir det uveir. (Tromsø). Er vinden vestlig eller nordvestlig, naar det begynder at hagle, dreier den ikke lenger mot nord. (Tromsø). At man meget tidlig var opmerksom paa, at bestemie vinde paa givne steder medførte nedbør, fremgaar blandt andet ogsaa av SALOMOS ordsprog, hvor det staar: »Norden- vind føder regn<. (Sat. ordsp. 25, 28). De saakaldte »aspekter< i almanaken benyttedes ogsaa lil at spaa veiret. Paa planeternes tegn og tegnene fra oppo- sition, konjunktion, osv. hadde man f. eks. 1 Beitstaden og Stod egne navne. Saaledes kaldtes Saturns tegn for »søvesth< (sydvesth), den varslet syd- veststorm, Jupiters tegn for »gælnfira< (galne-firetallet), eller »nora- vindsfira<, som var tegn paa nordenvind med stygveir, Mars' tegn for »haaven<, den varslet stygveir, Venus' — —- »snøgaffeln<, som varslet snefokk, Opstigende knutes tegn for »maalja<, tégn paa landvind, Nedstigende knutes — —- fn tegn paa snefokk og nedbør, Oppositionens tegn for »brillaann< (brillerne), stygveirstegn, Konjunktionens tegn for »auskaret<, likeledes stygveirstegn. Apogæum og perigæum betydde veirforandring. Søvest- h-en, gælnfira, snøgaffeln, maalja og haaven betydde styg- veir, hvis de gik i solen, men godveir, hvis de gik i maa- nen. Stod det i almanaken »stilstand<, tok det makten av det veir, som aspekterne bebudet. Som man ser, var det et temmelig indviklet system, og man kan vel være enig med Crr. HAMMER, naar han 26 1 2 0. NORDGAARD. [1911 skriver: >»Veirspaadommen eller astrometeorologien, som er den del av astrologien, hvorved veiret forutsies av pla- neternes aspekter, er ugrundet og uefterretlig, enten den findes i astrologiske bøker eller andre kalendere: HAMMER uttaler sig paa flere steder i sit ner omtalte verk meget skeptisk, stundom næsten haanlig om saadanne gamle merker. Han er forsaavidt i fuld overensstemmelse med Predikerens bok, som sier: »Den, som akter paa vind, saar ikke, og den, som ser paa stjernerne, høster ikke<. (Predik. bok, 10, 4. 2 MERKER PAA PLANTER OG DYTT Fryser tangen i fjæren vinternalten, fryser det korn aaret efter. (Beitstaden). Fryser det paa tangfjæren ved vinternat, blir det islegg om vinteren. (Beitstaden). Er der litet haa paa engen, blir det følgende et daarlig gresaar. (Beitstaden). Ved Sankthanstid bør straaene i akeren være saa lange, at man kan se bølgegang, naar det blæser. (Stod). I Stodbygmaal: >»Naar'n hi gjort saa my me aakra te Santhans, at det gaar aaillaan (bølger) li aam, e no bra da: Hvis *kveldsøva lukker sig om kvelden, blir det godveir dagen efter. (Beitstaden. -Kveldsøva< er navn paa forskjellige planter, i Beitstaden er det sandsynligvis betegnelsen for vasarv, Stellaria me- dia. Det stemmer dog ikke med et merke fi 'a Vestlandet, meddelt av Erc1as MJaaTvEIT”: »Naar vatsarven ikkje let att augo um kveldane, vert det godt vér: Vokser der megen myrfivel (Eriophorum), vil det bli et godt aar. (Stod). Saa høit som tistelen vokser om sommeren, saa dyp blir sneen om vinteren. (Frosta, Stod, Beitstaden). Vokser smellpungen (Silene inflata) sig høi, er det et godt merke, ti havren vil altid vokse forbi den. (Stod, Beit staden). Hvis løvskogen gulner jevnt om høsten før løvfaldet, blir det moden havre den følgende høst. (Stod, Beitstaden). Norsk husholdningskalender, 2. del, s. 171, Kristiania, 1773. Gamle Veérmerkje. Gula Tidend nr. 103, 199 1909. FOLKEMETEOROLOGI. 27 Fra Elverum anfører S. NERGAARD! samme merke: »Blir lauvskogen jamgul fyrr lauvet dett um hausten, skal kornet bli jamgult aaret etter<. 124. Sitter løvet paa kvisten til henimot juletider, er det et daarlig merke for det kommende aar. (Stod). 125. Hvis rogn og hegg blomstrer rikt, blir det en vaat høst. (Stod). 126. Hvis heggen blomstrer rikt om vaaren, blir det en rik høst. (Frosta). 127. Hvis der er en mengde bær paa rognen, varsler det en stor snevinter. (Frosta). 128. Tørker heggen om sommeren, blir det meget regn. (Stod). 129. Rognen skal ikke ha mere end én børe om aaret, er der meget bær om høsten, blir det litet sne om vinteren. (Stod, Snaasen). Merke nr. 126 fra Frosta beror sandsynligvis paa en misopfatning av ovenstaaende. 130. Blir heggen brunflekket og styg tidlig paa sonimeren, varsler det en vaat slaataann og høst. (Beitstaden). 131. Det gjør intet om heggen blir rød, naar det bare ikke vokser »spaannaaber< paa den. (Beitstaden). 132. Naar bjerkeskogen om vinteren staar skinnende sort, blir det regn. (Tromsø). 133. Naar aspen »pælmer< (raklerne springer ut) tidlig, blir det en kold vaar. (Stod). 134. Er der megen »kumull< (rakler, gaasunger) paa siljen, blir det en kold vaar. (Beitstaden). 135. Hænger der vanddraaper i naaleskogen, kommer der regn. (Stod). 136. Naar angelmarken (Lumbricus) holder sig øverst i jord- skorpen senhøstes, blir det en mild vinter. (Grong). 137. Naar »myadansen< (mygsværmen) er høit oppe fra jorden, blir det koldt, er den like ved jorden, blir det varmt. (Beitstaden). 138. Myadans 1 luften om kvelden, spaar regn den følgende dag. (Grong, Tromsø). 139, Er der mange snelopper paa sneen, blir det sne eller regn. (Beitstaden). 140. Forekommer mark paa sneen, blir det regn. (Beitstaden). 141. Naar lopperne biter ondt, blir det regn. (Beitstaden). 142. Naar fluerne biter ondt, blir det regn. (Stod, Beitstaden). 143. Kommer fluerne ut tidlig om vaaren, kan man være sik- ker paa, at de jages ind igjen av en »koldreppill< (kulde- periode). (Beitstaden). 1 Segner fraa Elvrom, s. 182. 0. NORDGAARD. [1911 Er der en mengde fluer ,om sommeren, blir der meget havre. (Beitstaden). Naar tordivelen kryper paa jorden, blir det koldt eller regn, flyver den derimot hurtig surrende forbi, blir det solskin. (Stod, Beitstaden). I Er der smaa hvite lus (vistnok midder eller Acarina) paa tordivelen, blir det solskin. (Beitstaden). Der kommer vind fra den kant, man hører veggsmeden (Anobium pertinax) om kvelden. (Beitstaden). Pikker veggsmeden sterkt i den østre husvegg, blir det solskin. (Stod). Er der meget av humle og klegg i vaarannen, blir det litet av dem senere paa sommeren. (Beitstaden). Er kleggen stor og diger, blir bavren stor og lang. (Beit- staden). Er »mimaren< (maurn) fjølgmennt paa tuen, blir det sol- skin. (Grong). Naar maurn kommer ut om vaaren, skal man sette tre stikker i »maurtuva<, en for vaaraannen, en for slaataannen og en for skuraannen. Kryper maurn fort op Ul toppen av f. eks. vaaraannsstikken, er det tegn paa, at det skal gaa letvint med arbeidet i nevnte aannetid, kryper den derimot sakte op til toppen av de to andre, vidner det om, at arbeidet ikke skal gaa saa let i de to andre aannetider (f. eks. hindres av veirel. (Snaasen). Naar hvepsen bygger sit rede i en trægren, venter den en vaat sommer. (Rødøy. Er greshoppen blank og hopper høit, er det et godveirs: tegn. (Stod). Meget av »kongrovev< (edderkopspind< 1 gresset, spaar solskin i nogen dager. (Stod, Grong). Er der »kongrovev< mellem træerne i skogen, betyr det vind. (Beitstaden). Naar ruren (Balanus balanoides) i fjæren er utpræget hvit farvet, er det legn paa et godt aar, er den grønlig, varsler det grønaar. (Beitstaden). Kommer svartsneglen frem paa veien og har et grønt løv- blad eller gresstraa paa sig, blir det regn, har den en liten lørkvist eller en tør barnaal paa ryggen, blir det tørveir, og har den en jordklump, blir det stadigt veir. (Beitstaden). Kommer der frem meget av »bjønnsnigel< i gresset, kan man være sikker paa regn. (Grong). Er agnskjellene (Mytilus edulis) i fjæren tomme, blir det meget av tomkorn. (Beitstaden). LG S| FOLKEMETEOROLOGI. 29 Er fisken i sjø og fjeldvand meget fet, blir det grønaar. (Beitstaden). Hvis fisken blør meget, naar den blir tat av anglen, blir det snart regn. (Snaasen). Naar fisken spreller meget efterat den er kommen iland eller op i baaten, varsler det storm. (Beitstaden). Er frosken (Rana) blank, blir det klarveir, er den mørk- falden, blir det regn. (Beitstaden, Grong). Naar »ela< (Lacerta) kommer frem paa bakken, blir det solskin. (Snaasen). Naar graaspurven kommer om vaaren, kan man trygt sette bort »sneroko< (sneskuflen), ti da kommer der ikke mere sne. (Tromsø). Er snespurven at se, varsler det sne. (Beitstaden). Naar »sulu< (svalen) flyver efter jorden, blir det regn, fly- ver den høit, blir det solskin. (Frosta, Stod). Sitter »rengella< (linerlen) høit oppe paa taket første gang, Du'ser den, faar Du langt lin, sitter den layt, faar Du kort. (Beitstaden). Er »grønrengella< (Motacilla flava) al se, varsler det grøn- aar. (Beitstaden). Man tok merke av, hvorledes bar og kongler blev hak- ket av grantræerne om vinteren, og man trodde det var en bestemt fugl, »barhakkarn<, som besørget dette. Bar- hakkeren kan ikke betraktes som navn pr en enkelt fugl, men det er sandsy nlig, at hermed bl. a. siktedes til kors- nebbene, som hakker i konglerne for al faa fat paa frøet. Man tok merke av Parbakkers arbeide baade i Stod, Beitstaden og Grong. Meget smaahakket bar omkring granerne 1 april maaned, varsler et godt aar. (Grong). Naar barhakkeren hakker bar paa søndre side av veien, blir det en tidlig vaar, men hakker den paa den nordre side, blir det en sen vaar. (Beitstaden). Blir baret hakket jevnt og fint, blir havren jevn og fin, blir det hakket ujevnt og grovt, blir det et slökaar, blir bare kjukaann (kjukerne, konglerne) hakket, blir det rent et svartaar. (Stod). Kommer der »skjur< (skjære) paa det første fraulasset (gjødsellæs) om vaaren, blir det et godt aar. (Beitstaden). Kommer der kraake paa det første fraulasset om vaaren, blir det daarlig aar. (Beitstaden). 186. 187. 188. 189. 190. 0. NORDGAARD. [1911 Naar skjuren gaar omkring 1 nyslaat høi, blir det godveir, men hvis kraaken gjør det samme, blir det regn og styg- veir.! (Namdalen). Naar skjuren hopper paa sneen, venter den regn. (Tromsø). Skjuren sætter døren paa den side av redet, hvorfra veiret mest skal komme om sommeren. (Snaasen). Naar skjuren setter sig ind under husveggene, betyr det regn. (Stod) I Elverum hadde man et morsomt merke: Bygget skjuren redet høit oppe i træerne om vaaren, blev det en regnsommer, bygget den lavt i træerne, blev det en tørsommer<. (S. NERGAARD). Bygger hvepsen i jorden, venter den regnsommer, bygger den i træerne, er det tegn paa tørsommer<. (S. NERGAARD). Naar kraakerne ligger meget i bækkefar og vasker sig, blir det veirbytte, helst lindveir. (Beitstaden). Naar kraakerne skriker meget om vintermorgenen, venter de sne. (Tromsø). Fra den kant kraakerne flyver i skokkevis om kvelden, fra den kant blir det vind den følgende dag. (Beitstaden). Paa Vestlandet sies: >»Naar kraakerne setter avsted til havskjerene om kvelden, blir det godveir<. (Eras MJAAa- TVEIT). Kommer kraakerne i skokkevis og setter sig paa marken og skriker, blir det regn om sommeren og om vinteren anden nedbør, men samler kraakerne sig 1 skokker og flyver i øst om kvelden, blir det klarveir. (Grong). Naar ravnen skriker om høsten, blir det søndenvind. (Frosta). Naar »kradsspjøten< (hakkespetten) sier: >»Dryp, dryp<, blir det regn, men spiller den paa træerne, blir det solskin. (Frosta, Beitstaden, Stod, Snaasen). Naar uglerne kommer ned til husene eller til nermeste berghaug og hutrer og skriker, blir det stygveir. (Beit- staden). Naar berguglen (hubroen) skriker i fjeldet, blir det styg- veir. (Frosta). Sitter ørnen om morgenen bak ørnetuen og glytter opover den, kommer der storm fra den kant ørnen ser imot. (Tromsø). Naar hanen galer om kvelden, efterat den har sat sig op, venter den stygveir. (Beitstaden). Naar hønsene plukker sig meget, blir det uveir. (Frosta). Se ScHØNINGS reise, II, s. 156. Trondhjem, 1910. Nr. 8] FOLKEMETEOROLOGI. ll 196. LOG Jego JUS 200. BON 202. 203. 204. Naar hønen laater ilde om kvelden, blir det stygveir. (Beitstaden). Naar aarfuglen kommer i hjemmelierne og sjøbergene, blir det snefald. (Beitstaden). Naar aarhanen hutrer om dagen, blir det koldt eller sne- fokk. (Beitstaden). Naar lommen illskriker, blir det stort uveir. (Beitstaden). Naar lommen flyver høit og roper: »Tørker av, tørker av, blir det solskin, roper den derimot: »Larvaat<, blir det regn. (Stod, Beitstaden, Rødøy). Paa Vestlandet har man samme merke: »Naar lommen segjer »kakkera<, venter han godt vér, segjer han »larvaatt<, vert det uvér. (Ecras MJaaTVEIT). Naar lommen flyver høit i luften og roper »ka-ka-ka-ra<, blir det snart tørt, om det er fuktig veir, ligger den paa sjøen og skriker »va-r-l, va-r-I<, blir det vaatveir. (Tromsø). Naar skarven flyver meget høit, venter den regn. (Rødøy). Naar tyvjoen skriker: >»Æ sjer a, Æ sjer a« (Jeg ser den), varsler det storm. (Verran, Rødøy). Ilskriker maaserne, blir det vind. (Beitstaden). Flyver maaserne høit i luften og fanger insekter, blir det regn. (Beitstaden). Gaar maaserne i skokkevis paa mark og eng og fanger insekter, blir det regn. (Stod, Beitstaden, Tromsø). Fryser eggene til sjøfugl og skogfugl i redet om vaaren, fryser der korn om høsten. (Beitstaden). Er fuglenes egg ikke riktig fulde om vaaren, blir det let korn om høsten. (Beitstaden). I Elverum hadde man som merke: >Er fuglen tidlig fuld- fjæret, blir det en tidlig høst, og skifter haren, ekornen og rypen tidlig farve, blir det en tidlig høst<. (S. NERGAARD). Endvidere: »Naar trosten kommer om høsten, blir det veirforandring, kommer saa sidensvansen, har man vinte- ren med engang. (S. NERGAARD). Naar hesten ryster sig i greiet, blir det regn eller anden nedbør. (Stod, Beitstaden, Snaasen). Dette merke anføres av STORAKER saaledes: »Naar he- sten ryster sig med sælen eller sadelen paa, varsler det uveir<.! I en note meddeler STORAKER, at flere veirmerker hentes fra hesten (1. ce. s. 471). At drømme om hesten ansaaes som et uveirsvarsel. (STORAKER, I. c., Ss. 470). Naar hesten ryster sig i stalden, spaar den stygveir. (Grong). AN Orsk hist thdsskre Ar Bb Fl IN 206. DO07 208. 209. 210. 0. NORDGAARD. MON Naar unghesten slaar i plogredskapen, blir det uaar. (Beit staden). Naar purken drager straa (bærer bol, blir det veirforan- dring. (Beitstaden, Stod). Hvis svinene ikke legger sig ved 10-tiden om kvelden, kan man vente daarlig veir. (Namdalen).! Naar koen ryster sig paa baasen, blir det ruskveir. (Frosta, Stod, Beitstaden, Snaasen). Naar koen legger halen i ring paa ryggen, blir det god- veir. (Stod). - Naar sauene stanges, blir det solskin. (Beitstaden). Naar sauene ryster sig efterat de er kommen ind 1 fjøset om kvelden, betyr det regn. (Beitstaden. Springer sauene vild og stanges, varsler det vind. (Beit staden). Naar sauene fjerner sig fra fjøset og ikke godvillig vil ind om kvelden, varsler det stygveir dagen efter. (Beitstaden. Trækker sauene langt væk til kveldstid, blir det vind fra den kant, hvortil sauene trækker. (Beitstaden). Sauen gaar mot vinden. (Beitstaden). Naar katten nyser, blir det snefokk. (Beitstaden, Tromsø. Naar katten æter gres om sommeren, venter den regn. (Frosta, Beitstaden, Stod, Tromsø). Springer katten vild og klorer, venter den vind. (Beitstaden). Legger katten labben bak ørret, naar den vasker sig, venter den nedbør. (Beitstaden). Ligger katten paa gruen, varsler det stygveir. (Beitstaden). Lukter det stygt av hunden, er det tegn paa stygveir. (Stod, Beitstaden). Naar hunden lopper sig, blir det regn. (Beitstaden). Naar hunden gaar ind urystet (med sne paa ryggen), blir det snefokk. (Beitstaden, Grong). Naar hunden æter gres, blir det ruskveir. (Beitstaden, Tromsø). Naar hunden gir sig lil at ligge i sneskavlen, blir det først sne, og siden lindveir. (Grong). Naar hunden gjør usedvanlig meget, venter den uveir. (Frosta). Naar oteren drar sig meget paa land, blir det stygveir. (Beitstaden). Holder ræven sig i skoglierne og sjelden eller aldrig er at treffe i høi- eller snaufjeldet, varsler det en haard vinter.” (Røros). SCHØNINGS reise, II, s. 156. Nidaros, nr. 356, *l12 1911. Nr. 8] FOLKEMETEOROLOGI. 33 L I lemænaar skal der ikke bli mere sne end at man kan se lemænene, hvor de er. (Beitstaden). 5. MERKER AV FORSKJELLIGE TING PAA LAND OG SJØ. Her medtakes ogsaa nogen merker, som ikke kom med under sine respektive avdelinger. Suser det meget i Tømmeraasfossen og ellers i Sanddøla om sommeren, blir det intet trygt veir og helst blir det da riktig stridregn. (Grong). Lignende merker har man i Sverige. F. eks.: »Når Helgasjön susar, blir det regn<. (Smaaland).! Naar det lukter sterkt av frauhuset (gjødselhuset), blir det nedbør. (Grong). I Ostergötland: >»Når aftrådeshusen och dypölar lukta starkt, blir åfven mildvåder<. (HILDEBRANDSSON). Stygveiret og ulven kommer igjen efter 8 dage. (Beit- staden). Det samme veir kommer igjen hvert 19. aar, og da kan man bruke den gamle almanak. (Beitstaden). Den 3. sneen, som kommer om høsten, kan bli liggende. (Beitstaden). Kommer der sne i grønt løv om høsten, spaar det uaar. (Stod). Er der meget sne paa jorden om vinteren, blir der stor avling paa jorden den næste sommer. (Beitstaden). Saa stor som snefonnerne er om vinteren, saa stor blir kornbingerne den følgende høst. (Stod). Et snefald straks efterat der er saad er like godt med at akeren gjødsles engang. (Grong). Smelder det meget i veggene om vinteren, naar det er storfrostå blir det snart lindveir. (Grong). Kommer der fokksne paa høilemmene ved kyndelsmesse, blir der meget raaddent høi om høsten. (Grong). Er der mørke skyer paa den sydøstlige himmel, rinder strømmer sterkt nordover utenfor kysten. (Tromsø). Takes vaarsneen med sol, blir der modent korn. (Stod). Sortner7kveldsrøden, kommer der regn. (Stod). Brænder sotet paa gryten, efterat den er tat av varmen, varsler det klarveir. (Stod). HILDEBRANDSSON, Saml., s. 93. OD 1 0. NORDGAARD. po Naar gryten smitter (farver av paa maten), blir det nedbør. (Frosta). Glitrer og skinner det paa smaabergene, er det et sikkert merke paa regn. (Stod, Beitstaden).! Slipper skorstenen sot, varsler det regn. (Frosta). Naar det rimer paa murerne, blir det nedbør. (Frosta). Naar skorstenen slipper sot, varsler det veirbytte. (Beit staden). Er messingdaasen (tobaksdaasen) blank, blir det klarveir, er den dunkel, blir det ruskveir. (Frosta, Beitstaden, Stod, Grong). | Drømmer man om at kjøre fort, blir det storm. (Frosta). Drømmer man om døde mennesker, blir det regn. (Frosta). Fyker der meget sne ind i husene om vinteren, blir der bra med avling i husene den følgende sommer. - (Beitstaden). Paa en slurvet vinter følger en slurvet sommer. (Beitstaden). Er skogen snau i mellemjulen, blir der ingen aabol (aaburd, avgrøde) paa jorden. (Beitstaden). Er der megen »oplei< (sne eller rim) i skogen, blir der bra med aabol paa jorden. (Beitstaden). Takes sneen ut av fjeldene, takes kornet utav kornkjit- terne det følgende aar. (Beitstaden). Er der glugger i duggen, blir det sol og klarveir. (Beit staden). Naar alfarveien helder i nord om vaaren, efterat solen har tæret paa sneen, blir det en sen vaar, helder den i syd, blir det en tidlig vaar. (Beitstaden). Naar det dugfalder meget om kvelden og sommernatten, blir det solskin den følgende dag. (Stod, Beitstaden). Lukter det stygt av brønden og av fjæren, varsler det regn. (Beitstaden). Naar ljaaen og andre eggjern ruster straks efterat de er slipt, blir det snart regn. (Stod, Beitstaden). Er der hagl sammen med sneen, kommer der mere sne. (Beitstaden). Haglsne pleier ikke bli længe liggende, det kommer snart regn. (Beitstaden). Skinner det av sneen i mørke, blir det snefokk. (Beil- staden). Der legger sig aldrig sne i rimet, det blir lindveir efter. (Beitstaden). Naar det smaasner, er det sandsynlig det kommer regn. (Beitstaden). I Beitstaden sies forøvrig: »Naar det lyser og blinker meget av sorte, vaate bergsider og bækkefar, blir det mere regne 8] FOLKEMETEOROLOGI. Øv Ot 281. 282. Naar talglyset spraker, blir det koldt. (Beitstaden). Gregusmesstøil er like godt som tjue (20) las høi. (Rødøy). Fra den kant talglyset rinder ut blir det vind. (Beit- staden). Naar talglyset blafrer, blir det vind. (Beitstaden). Foran klarveir har stueuret en usedvanlig god klang. (Beitstaden). aa Vestlandet takes merke av fela. >Er godt vér nær, let fela reint og sterkt<«. (Erias MJaaTveIT). Høres stueuret paa lang avstand, blir det klarveir. (Beit- staden). Naar spekekjøtt eller flesk slagner paa bursveggen, varsler det lindveir. (Beitstaden). Naar flatbrødet mykner og slagner, blir det lindveir. (Beit- staden). Naar det render i dine hænder, blir det storm. (Beitstaden). Blir det koldt paa føtterne, varsler det sne. (Beitstaden). Er gikten slem i lemmerne, blir det stygveir. (Beitstaden). Naar det klør paa øienbrynene, blir det regn. (Beitstaden). Dette forklares saaledes, at lusen spadserer fra hodet ned paa øienbrynene og fremkalder kløe. I Stod sa man: Naar lusa kommer ned paa ørene, betyr det regn<. Man hører undertiden fremholdt, at de gamle merker er for- ældet. Dette gjelder i seregen grad et merke som oven- staaende, ti det nevnte dyr er nu blet saa sjeldent i Ind- herredsbygderne, at det ikke lenger kan benyttes i veir- spaadommens tjeneste. Rensel i hodet og kjeik i ryggen varsler stygveir. (Beit- staden). Naar sjøen er svartflekket, blir det regn og storm. (Beit- staden). Det samme merke har man paa Vestlandet, hvor man ogsaa har det merke: »Havbrak bebuder storm<. (Erras MJAATVEIT). Er der bekker (svarte striper) I vindstille paa Snaasenvandet, varsler det regn. (Stod). Flyter der sand paa sjøen 1 smaa klatter eller flak, blir det storm. (Beitstaden). Naar sjøen er tangfalden, spakes gjerne vinden litt. (Beit- staden). Naar vandet minker fort i brønden, blir det regn. (Stod). I mange bygder har man lagt nøie merke til, hvorhen den sidste rest av isen drev om vaaren. I Sætersdalen kaldte de saaledes isen, som kom sigende op efter fjorden »>Konnskuta o' Danmark<, Den vakte saadan glæde, al 36 0. NORDGAARD. [1911 1 2 3 folk sprang ut paa odderne, viftet med hatten og ropte: »Velkaami konnskuta!< Drev isen ind mot land og blev liggende der til den smeltet, var man sikker paa et godt aar, men drev isen ut gjennem fjorden, da reiste kornet fra dalen og det maatte føres tilbake igjen paa hesteryggen. Fra Trøndelagen haves ogsaa adskillige merker av lig- nende art. (aar den sidste rest av isen i Fossemvandet driver opover mot Forsetfossen, blir det et godt aar, men driver den mot Fossemfossen, spaar det et kleinaar. (Stod). Naar den sidste rest av isen i Lømsen driver mot Aas- landet, blir det et slökaar, men driver den mot Følling- landet, blir det et godaar. (Stod). Driver den sidste isrest i den nedre del av Snaasenvandet mot Semsbugten, blir det et daarlig aar, men driver den paa Digersanden, blir det godt. (Stod). Driver den sidste rest av isen 1 Snaasenvandet op paa Klingholmen, blir det et godt aar, driver den mot Fives- bugten, varsler det et daarlig aar. (Stod). Det forlyder, at Gustekallene (eierne av gaardene Guste) holdt et ordentlig gilde, naar de saa, at isen drev paa Klingholmen. — Efter de foregaaende merker at dømme, skulde det være saa bra, at isen i Snaasenvandet drev opover, men dette gjelder kanske ikke den øvre del av vandet, ti ifølge Hans Skar? hadde man paa Snaasen føl- gende merke: Driver isen paa Snaasenvandet utover om vaaren, blir det godt smøraar, men driver den opover, blir det et daarlig smøraar. (Snaasen). Naar isen 1 fjeldvandene tæres op hvor den ligger om vaaren, eller driver like paa elven, naar den gaar, blir det et godt aar. (Beitstaden). Legger isen paa fjeldvandene sig -ved vandets nordside, varsler det et daarlig aar. (Beitstaden). Naar isen i Beitstadfjorden skrues op i Fram-Verran om ;aaren, blir det et skinaar.” (Beitstaden). Gaar isen paa Holmvikbaagen først ind paa Kraaknesset og derfra paa Fættaleiret og saa ut Beistadsundet, blir det et godt aar, men blir den liggende og tæres op paa Fætta- leiret, blir det et daarlig aar. (Beitstaden). JOHANNES SKAR, Gamalt or Sætesdal IV, s. 137. Det gamle Snaasen, s. 99. KARL BRasET anfører fra Sparbu et andet skinaarsmerke: »Naar eneren fryser om vinteren, skal sommeren bli saa varm og tør, at vol- dene kommer til at ligne tørener i farve:. (Øventyr og Sagn, s. 291, Nr. 8] FOLKEMETEOROLOGI. DT 296. Naar isen paa Holmfetbugten driver mot Saagaastalandet før den reiser sin vei, blir det et godt aar. (Beitstaden). 297. Frembringer regnet en hel del render og fordypninger i sneen ved nylaarstid, blir der meget av »røraa»Teoretiske og praktiske underretninger om akerdyrkningen< ved MARTINUS NISSEN. Trondhjem, 1776. Her findes merker knyttet til vaarjevndøgn, høstjevndøgn, osv. Et av merkerne synes at være ganske utvilsomt: »Hvad veirliget i april begynder med og siden gjentakes, vil i det ringeste gjelde til Sankthans og derefter vedbli sommeren igjen- nem, dersom da ingen forandring paafølger: 1. &., s. 214. Foruten de foran anførte trykte kilder, vil jeg nevne Strøm, Sønd- mørs beskr. I, s. 427—430, hvor endel veirmerker omtales. I AMUND HerLLaND, Nordre Trondhjems amt, I, s. 741—744, findes adskillige gamle merker. Av disse kan nevnes: »Skriker ørnen paa formiddagen, venter 38 0. NORDGAARD. [1911 6. MERKER KNYTTET VIL FISK OG FISKERE 301. Første julenat sættes et fat med sjøvand paa bordet. Av de »bevægelser eller forandringer<, man juledagsmorgen merker i vandet, faar man vite, hvorledes torskefisket efter jul vil falde ut. (Søndmør).! 302. Nyviaarsaften settes ind et tinfat med vand, rundt om kanten skrives forbogstavet til hvert rorvær i Lofoten, og der hvor man om morgenen finder luftblærerne tettest, i det vær vil fisket bli bedst. (Nordland).* 303. I et fat tegnedes et rids av Lofoten, man fyldte fatet med vand og lot det fryse juleaften. Efter mengden av luft- blærer søkte man om morgenen at danne sig en mening om det kommende Lofotfiske. (Salten). Merkerne 301—303 findes hos dr. Å. Cur. BANG i »Nor- ske hekseformularer og magiske opskrifter<, s. 405. Kri- stiania, 1901—1902. Noksaa mange av formularerne og opskrifterne i dette store verk vedrører fiskeriet. Jeg har i farten merket. mig følgende: Nr. 325, 328, 392, 404, 504, 561, 574. 590, 616, 646, 663, 672, 673. 695 TO 0 896. 935. 977, 984, 1174, 1196, 1324. (B2beblPeddn 1524, 1574, 1575. Som eksempel paa disse opskrifter skal anføres nr. 404 fra Bø i Vesteraalen: »Tak fiskekroken og legg i kvigeblod natten over, da faar du fisk 504. Faaes en fiskekonge (vanskapning av torsk) ved det første redskapstræk, spaar det et godt skreifiske i Lofoten. (Beit staden).* 305. Første fisk, som trekkes i Lofoten og andre steder i Nord- * land, skal straks kastes i fremskotten med de ord: »Fesk over all (hele) baaten!< Blir da fisken liggende med hodet frem, varsler det et godt fiske. (Beitstaden). 306. Kommer en humle i kjøkkenet, er der laks i garnet. (Namdalen). I en gammel beskrivelse over Nordfjord (N. Bergenhus)? den landvind, men skriker den paa eftermiddagen, skal det bli vesten- vind:. »Sees en efugl paa land før sommermaal, blir det en slem vaar. Fra den kant hesten vender bakenden, naar den ruller sig, skal vinden komme, osv. — 1 Srrøw, Søndmørs beskr. I, s. 436—437. 2? 0. NICOLAISSEN, Fra Nordlands fortid, s. 4. Kristiania, 1889. 3 AxetL HAGEMANN, Blandt lapper og bumænd, s. 101. Kristiania, 1889. t Like til henimot slutten av det 19. aarhundrede var det almindelig, at unge gutter fra Stod, Beitstaden, osv., reiste til Lofoten for at delta I Skreifisket. 3 Se D. Turar, Skrifter utg. av Bergens historiske forening, nr. 8, IV, sKONBersen 1302: Nr. 8] FOLKEMETEOROLOGI. 39 staar om laksefiskeriet: >»Naar laksefiskeriet er begyndt, ansees det for en stor lykke, at ingen er vidne til den første fangst. Den første laks maa spises fersk som et godt matgilde for husfolkene. Den bakerste finne baade paa denne og andre laks skjeres av og kastes 1 sjøen. Formodentlig er dette en levning fra hedenskapet som et offer til sjøguden. De sier selv, at det sker for at frem- . kalde god fiskelykke<. 307. Gaar fisken langt ind i fjordene og endel der flyter op, vil der gaa lang lid hen, inden der atter blir fiske. (Beit staden). 308. Skriker der korp (ravn) over dig, naar du setter garn, faar du fisk. (Beitstaden). 909. Flyver ørn over dig. naar garnene settes, faar du fisk. (Beitstaden). 910. En humle i fiskeredskapet er et daarlig tegn for fisket. (Norsk fiskeritid. 1892, s. 196). 311. Piper det meget i sild og anden fisk, naar de takes ut av sjøen, varsler det godt fiske. (Beitstaden). 312. Hvis »sildstrengen< eller »seistrengen< (en lang taag, som ligger sammen med indvoldene)!" kan tøies meget, blir det et godt fiske. (Beitstaden). 313. Kommer en hveps i not eller garn før setningen, er man sikker paa god fangst. (Norsk fiskeritid. 1892, s. 196). 314. Naar silden faar blemmer paa øinene, slutter fisket. (Beit- staden). 315. Naar fisken blør meget er det et regnvarsel (se nr. 162), men det bebuder ogsaa et godt fiske. (Norsk fiskeritid. KS020s 196) 516. Med smaasild følger og anden fisk. (Beitstaden). 317. Kommer smaasilden efter storsilden, er det et daarlig merke for det fortsatte fiske. (Beitstaden). 918. Viser en sælhund sig foran en baat, blir turen uheldig, men kommer den op i kjølvandet, faar man lykke (Peber CLAUSSØN). Norsk fiskeritid. 1892, s. 196. 319, Gaar nisen frem og tilbake paa samme sted, har den sild for sig. (Beitstaden). 320. Gaar hvalen og »vader og mauler<, gaar den 1 sild. (Beit- staden). 921. Naar maasen staar og stirrer meget over sjøen, ser den sild. (Beitstaden). 922. Naar maasen roper: >Silla, silla!« koamer der sild snart. (Beitstaden). 1 Hvad hermed forstaaes kan jeg ikke sikkert si. 100 SN MO NORD ARD: [1911 525. Naar kraaken skiter hvitt i baaten din, faar du lykke til fisket. (Beitstaden). 324. Faaes »lysing< (enten Gadus esmarki eller Gadus minutus), blir det snart slut med fisket. (Beitstaden). 525. Føres der raa og usømmelig slaak paa fiskepladsen, slutter fisket. (Beitstaden). 326. Klasker det i stenene, naar garnene settes, faaes en fisk for hver klask. (Beitstaden). 527. Koksilden skal skjeres mitt over, skjeres den for smaa, skjerer man bort fiskelykken. (Beitstaden). 528. Flyter hodestykket først op, naar fersk sild kokes, spaar det et godt fiske, men flyter spordstykket først op, er det et daarlig tegn, og man sier da: »silden spoler<. (Beit- staden). 329. Naar sotet paa gryten brender efterat gryten er tat av varmen sier man, at »gryta venter ferskt, og der kommer da snart fersk sjømat i den. (Beitstaden). 3530. Naar sjøen er paa platt flod, biter ikke fisken (flodauin<). (Beitstaden). 31. Klarveir er godt fiskeveir for torsk og lignende. (Beitstaden). 92. Lindveir eller snefald er sildveir. (Beitstaden). 5. I voksende maane (vaksani) flyter fisk og sild op mot land og gaar høiere op i sjøen. (Beitstaden). 354. Tordenskrald, styrteregn og nordlys er daarlig sildeveir. (Beitstaden). 355. Er der rikt med enebær paa et sted, vil der bli meget sild der under land det samme aar. (Beitstaden). 336. Naar det er »blekk< paa sjøen (en fet stille flekk), er der sild derunder. (Beitstaden). 537. Naar det er »opfar< paa sjøen (smaa blemmer eller bobler), er der sild derunder. (Beitstaden). 558. Kvarterskiftnatten skal du sette garn, ti da er der sild at faa. (Beitstaden). 359. Natten til vaarfrudag (> vaartmessnatta<) bør sildgarn settes. (Beitstaden). 340. Sydlig vind paa blaasmessedagen (3. februar) bebuder et godt fiskeaar. (Norsk fiskeritid. 1892, ,s. 196. 341. Kommer nebsild (Sygnathus) eller andre usedvanlige fiske i stor mengde, bebuder det uaar og misvekst. (Søndmør).! * Paa Gotland er de krusede skyer ved Olsok eller »SL. OLEs messe< et godt tegn for fiskeriet.? Der pleier bli en kur (stans) paa fisket i løvfaldstiden. (Beitstaden). pH IN 1 Srrøm, Søndmørs beskr. I, s. 490. ? L. Daar, Norges helgener, s. 81. Kristiania, 1879. Nr. $8| FOLKEMETEOROLOGI. A1 343. Blir alt opspist av sild eller anden fisk, som er kokt til et maaltid, blir det mere at faa næste dag. (Beitstaden). 344. At fiske nær en kirke er uheldig. (Norsk fiskeritid. 1892, 5. 196). I Sparbu trodde man imidlertid, at skulde man faa meget fisk, maatte man grave mark paa kirkegaarden.! Likeledes skulde kadavre av mennesker være et utmerket agn.” I Fron (Gudbrandsdalen) ansaaes det som et godt middel at kaste kirkejord i vandet, hvor man skulde fiske.* Vasker du alle fiskerester ut av baaten, mister du fiske- lykken. (Beitstaden). Ifølge den gjengse opfatning var renslighet ingen dyd under fisket. Det het saaledes: 946. Vasker du dig selv mens fisket staar paa, vasker du væk fiskelykken. (Beitstaden). I Sparbu skulde heller ikke gulvene sopes, naar folk reiste paa sjøen, men der var dog den skik, at naar barna første gang var ute paa sjøen, skulde de vaske sig 1 sjø. (BRASET). 947. Tag ikke for pene klær paa ander fisket, ti det er fillerne (Clærvann<), som fisker. (Beitstaden). 948. Sier nogen »lykke paa reisen< eller ønsker godt fiske, gaar det ikke bra. (Beitstaden). 349. »Tvi< skal du si og spytte til, naar du begynder og slutter setning av redskaperne. (Beitstaden). 350. Naar redskaperne har tilbøielighet til at flokes, tyder det paa fiskelykke. »Det flokes for fisk<, sier man. (Beit staden). 951. Er din fiskeredskap forhekset (»bortgainna), skal du koke den i lut eller sterk barklaug. (Beitstaden). I dr. Banas hekseformularer (nr. 325) heter det fra Sun- dalen: »Har et ondt øie skjemt ut ens fiskegarn, da skal man paa en eller anden maate faa presten til at se paa det. Hans øie fordriver det onde øie<. 352. Naar der er nogen paa sjøen,:maa man ikke stikke en brand i vand, ti da kan der ske ulykker. (Norsk fiskeritid. jeg2 ST 196. 353. Plystrer man og samtidig klør masten, fremkaldes vind. (Norsk fiskeritid. 1892, s. 196. 354. Man skal ikke telle fisken, før fisket er slut. (Norsk fiske- tok EOS BD, 1 KarL BraseT, Øventyr og Sagn, s. 284. 2PSe KAre Braset Les: 284 Og ' JOHAN Borer,, Gamle historier, s. 25. 3 Pr: A.-CHar. BANG, Norske hekseformularer, nr. 328, s. 183. 4 DI ag Du ES I 0. NORDGAARD. [1911 355. I gamle dage benyttet fiskerne sig av bevergjel (Castoreum) for at fri sig mot sjøuhyrer. PonTtopPIpan fortæller!, at de allerfleste fiskere forsøm- mer ikke at ta med sig bevergjel, naar de gaar noget længere fra land. De har denne opbevaret i et indelukke i bakskotten, og hvis de endda frygter, kaster de litt over- bord, fordi de av erfaring vet, at sjøormen skyr herfor. PEDER CLAUSSØN? mener dog, at sjøormen ikke skyr for bevergjel, hvilket derimot er tilfeldet med enkelte hvaler. 356. PEDER CLAUSSØN? fortæller ogsaa, at fiskerne kunde merke paa sine sælskinsklær, naar storm og uveir var 1 vente, ti da reiste haarene sig paa sælskinsklærne. 357. Lignende julemerker for fisket, som har været 1 bruk i Nordland og paa Søndmør, er nok heller ikke ukjendt i Trøndelagen. Saaledes omtaler BRASET eksperimentet med tinfatet om julekvelden.” Og i den gamle Namdalens be- skrivelse fra 1597 heter det, -at »likesom veiret er i jule- dagene, saa skulde fisken (her skreien) komme tillands og staa enten dypt eller grundt. Er det østenveir, som her kaldes landveir, kommer fisken sent tillands og staar dypt i sjøen, fordi veiret holder den fra land, men er det havveir eller vestenveir, skal fisken komme tidlig og staa grundt<.9 Ja nu har jeg meddelt de merker, jeg hittil har kunnet faa. Aarsaksforbindelsen er i de fleste vanskelig at fatte, men i en- kelte kan den muligens være tilstede. Man har i Skotland et merke, som lyder saa: »Meget sild, mange giftermaal<. Dette høres jo ogsaa litt besynderlig, men er nok et sikkert merke. Saaledes har der f. eks. ogsaa 1 1912 været et rikt sildfiske og en mengde brylluper. Det er ikke umulig, at enkelte av de foran anførte merker skjuler en lignende kausal sammenheng. Saa vil jeg tilslut referere nogen faa ordtak eller mundheld, som er knyttet til fiskeriet: a. Torsken og seien gaar samme veien. (Stod, Sparbu, etc.). b. Det er god baat baade unna og aat. (Nordland) Legge baaten aat = legge den op i vinden. c. »Har han mundtat eller har han tat i paa rykk<, sa Fold- veringen, som trak en død mand paa linen. (Nordland). Norges naturlige historie, II, s. 331. Saml. skrifter (utg. av dr. G. STORM), s. 75. Saml. skr., s. 883. + Øventyr og Sagn, s. 282, 288. 5 Histor.topogr. skr., utg. av dr. G. STORM, s. 174. Kristiania, 1895. Nr. 8] FOLKEMETEOROLOGI. 43 d. »Der er altid kiv og trette i denne bua — kast linemændene ut<, sa den fulde mand, som kom ind 1 en rorbod, hvor der holdtes opbyggelse. (Nordland). eDer saar 7 seier i en ball og 7 baller 1 en Hittrakall: (Nordland), Stort bruk har stort sluk. (Nordland). Lykken var bedre end agnsilden. (Nordland). Den faar bør, som bier, og havn, som ror. (Nordland). ds Hvis nogen vil gjøre mig den glæde at sende mig merker, maa jeg be om at faa dem i den form, de har faat i bygden, samt saavidt mulig i bygdens dialekt. DET KONGELIGE NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS AARSBERETNING FOR EF AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM VEN Direktionens aarsberetning for 1911. I forrige aarsberetning er oplyst, at direktionen hadde gjort skridt til at søke Selskapets utilstrækkelige indtægter forøket, dels ved at andrage Sparebanken om et rentefrit laan paa ca. 50,700 kr. til avløsning av den paa Selskapets tomter hvilende grundavgift og heftelserne paa bygningerne, dels ved at ansøke statsmyndigheterne om en forhøielse av statsbidraget med 4,000 kr. Det blev videre oplyst, at Sparebanken bevilget det ansøkte laan med rentefrihet for et aar, dog paa betingelse av, at staten forhøiet sit bidrag med 4,000 kr. Denne betingelse blev ikke opfyldt, idet Stortinget kun for- øket statsbidraget med S00 kr., nemlig til lønning av en præpa- rant ved oldsaksamlingen. Man indsendte da i september 1911 fornyet andragende til regjeringen om, al der i budgetpropositionen for 1912/13 maatte opføres en forhøielse av statsbidraget, denne gang med 5,200 kr., eftersom de til at fyldestgjøre Sparebankens betingelse manglende SOO kr. allerede før var bevilget av Stortinget. Men regjeringen indstillet kun til Stortinget at bevilge en forhøielse av 1200 kr. foruten det tidligere bevilgede beløp, 800 kr. Da saaledes statens bidrag kun vilde bli forhøiet med halv- delen av det beløp, som Sparebanken hadde opstillet som be- tingelse for laanet, saa det ikke ut til at betingelsen denne gang heller skulde bli fyldestgjort. Man sendte derfor stortingsrepræsentanterne for Trondhjem en utførlig forestilling, hvori direktionen paaviste, at selskapet oppebar et altfor litet statsbidrag i forhold til de aarlige bidrag, som forskjellige institutioner i Trondhjem yder Selskapet. Man benyttet ogsaa anledningen til at fremhæve, at Selskapet 1 hen- hold til reskripter av 21 mai 1808 og 14 december 1811 samt kgl. resolution av 22 april 1816 anser sig berettiget til et aarlig statsbidrag paa 2112 kr., uten at der for dette kan forlanges noget ækvivalerende lokalt bidrag. Å AARSBERETNING FOR 1911. Budgetkomiteen tok ogsaa hensyn (tl forestillingen og ind- stillet, at statsbidraget skulde forøkes med 4,000 kr. (deri ibe- regnet lønnen til en præparant for oldsaksamlingen), saaledes som Selskapet baade i 1910 og 1911 hadde ansøkt om. Og denne indstilling blev enstemmig vedtat av Stortinget den 29 mars 1912. Beslutningen lyder i sin helhet saaledes: For budgetterminen lste juli 1912—30te juni 1913 bevilges... Videnskapsselskapet i Trondhjem....... kr. 16,600.00 paa betingelse av, at der paa anden maate tilveiebringes et bidrag paa mindst kr. 9000.00, samt at organisationen av Selskapets videnskapelige virksomhet, saavel- som ansættelsen og avlønningen av de derved forrettende tjenestemænd, approberes av kirkedepartementet, som har adgang til at forlange Sel- skapets direktion tiltraadt av to av departementet valgte mænd. For 2,000 kroners vedkommende desuten paa betingelse av, at Trondhjems sparebank vedstaar sit tilbud om at yvde Selskapet et rentefrit laan, stort kr. 50,700.: Da saaledes betingelsen var opfyldt, har ogsaa Sparebankens forstanderskap under 19 april sidstleden gjentat bevilgningen av laanet mot pant i Selskabets bygninger og med rentefrihet for 1 aar, utgjørende kr. 2,281.50. Forøvrigt har man 1 det forløpne aar mottat av Sparebanken det sædvanlige ordinære bidrag, 4,000 kr. og dertil 1,000 kr. som ddie og sidste termin av det til utgivelse av »Schønings reise< bevilgede bidrag, 3,000 kr. Brændevinssamlaget har likesom i 1910 ydet Selskapet et bidrag til dets driftsutgifter av 6,000 kr. Ved ansøkning til kommunestyret har man opnaaet fritagelse for eiendomsskat av den i 1902 indkjøpte tomt bak Selskapets bygning. Beslutningen, som blev fattet 6 juli, lyder saaledes: »Fra 1 januar 1912 og indtil videre fritas videnskapsselskapet for at svare eiendomsskat av dets eiendom matr.-nr.47 d til Erling Skakkes gate. < Derimot blev et andragende til handelsdepartementet om portofrihet for Selskapet avslaaet, idet departementet ikke fandt, at der efter postloven var adgang til at tilstaa denne fritagelse. Det er i forrige aarsberetning omtalt, at ingeniør Olaf G. Amundsen hadde minde utarbeidelse planer til anlæg av varme- og ventilationsapparat i selskapets bygning. Det hadde nemlig vist sig, at der i enkelte dele av bygningen var saa fugtig, at de utstillede gjenstande m. v. maatte befrygtes i tidens løp at ville ta skade. Ingeniør Amundsen avleverte i august 1911 sine pla- ner med overslag over anlægs- og driftsomkostninger, likesom stadskonduktøren velvillig overtok at utarbeide overslag over de bygningsmæssige arbeider, som varme- og ventilationsanlæggel vilde medføre. Imidlertid blev der, av hensyn (til de betydelige anlægs- og AARSBERE TNING FOR 1911. DOT driftsomkostninger ved et saadant anlæg, inden direktionen vakt motion om muligheten av at anvende elektricitet til opvarmning av bygningen, og at man samtidig ogsaa skulde søke at faa indlagt elektrisk lys i bygningen, saavel i kontorerne som i bibliotek og samlinger. Da elektricitetsværket stillet sig meget imøtekommende med hensyn til prisen paa elektrisk energi til opvarmning, saafremt man kunde nøie sig med at anvende spildkraft fra verket, over- drog man ingeniør I. E. Jørgensen at utarbeide planer til et elektrisk lys- og varmeanlæg i selskapets bygning. Efter ingeniør Jørgensens forslag fandt man dog først at burde anstille et forsøk med elektrisk opvarmning i bygningen, og det var da rimeligt at la forsøket foregaa 1 biblioteket, hvor man er meget generet baade av kulde og fugtighet. Temperaturen i biblioteksalen synker i vintermaanederne under nul og holder sig i længere tid nogle grader under frysepunktet. Elektricitets- verket ydet av interesse for saken gratis strøm til forsøket, som efter at de nødvendige ledninger og 5 ovne var anbragt, tok sin begyndelse 19 december. Ovnenes samlede energiforbruk var 208 kilowatt, og de var i virksomhet fra kl. 10 aften til 6 mor- gen og fra kl. 9 formiddag til 3 eftm., altsaa 1 14 timer i døgnet. Biblioteksalens rumindhold er 1,160 m.”. De elektriske ovne fik i løpet av et par dage temperaturen i biblioteket op fra + til +13", og de viste sig under de meget vekslende temperatur-, forhold i januar og begyndelsen av februar 1912 istand til holde temperaturen paa et efter den anvendte energimængde og forholdene forøvrigt meget rimeligt niveau (se omstaaende tabel). Bibliotekets personale har, som en følge herav, hat ganske gun- stige arbeidsvilkaar i vinter sammenlignet med tidligere. Da der saaledes var grund til at anta, at man kunde faa biblioteket og samlingerne opvarmet til en nogenlunde rimelig temperatur i vintermaanederne ved hjælp av spildkraft fra elek- trieitetsverket, har ingeniør Jørgensen derefter utarbeidet planer til et elektrisk varmeanlæg i selskapets bygning. Prisen for elektrisk energi (spildkraft) har elektricitetsverket bestemt til kr. pr. kilowatt pr. aar. Da det desuten av hensyn tl bygningens ildsikkerhet syntes meget ønskelig, at ovnene i kontorerne og vagtmesterens rum blev tat bort, er planen for det elektriske armeanlæg blet utvidet til ogsaa at omfatte samtlige kontor- lokaler og bibliotekets utlaans- og læseværelse m. v. I disse sidste er det hensigten at anvende elektriske magasinovne, me- dens man i kontorerne har tænkt ved siden av de elektriske ovne at anvende gaskaminer. Det er nemlig uøkonomisk til enhver tid at holde disse rum opvarmet til «lrmimelelie værelse temperatur, utelukkende ved elektricitet. i | , bL| so7v0 zZl|o|r ”elvl)alreloel års: | lør |sr|drlerlalnlea|s|a|fgjøl|gy|njelnmlnøleldls|2|eø|s|g4l)el|t |: |1ejoe|ør|s:|4& st|ml|er|zæln|or|se | vZ nyeogr Nes et 00 LEG EA ørr—— | ; H—0006 af svenru pes | oLler 70y500f Amay,or pa um, ul EE EEE 7 Ge ad bre epprr dg hr 2 derø 2704 pur hå 2980399017919 | | 929572 ES SG KAR LANG LKU r= == + r A A Å SE 7 (Ans Å y HR EMNE å l 1 Nl N I T ASS ESS e = IS — ya , RI 3 md! ++ — + AARSBERETNING FOR 1911. | W Efter planen vil der medgaa til opvarmning av bygningen: je biblioteket 21 kw. pr. 100 m?*, tilsammen > > 25 kw. eekutlaans ogslæseværedsernne i NR 3. I samlingssalene 1.8 kw. pr. 100 m.* og i hovedop- gangen 1.1 kw. pr. 100 m.*, tilsammen He DE 4. Til delvis opvarmning av kontorerne, vagtmesterens polis præparantrumnmetm vs NR tils. 150 kw. I biblioteket paaregner man herved at kunne holde en tem- peratur om vinteren av 12—14" og 1 samlingerne av ca. 10" over den utvendige temperatur. Til ventilation agtes i de for- skjellige rum anbragt kraftige elektriske vifter, som man antar vil være istand til i forening med de elektriske ovne at faa bugt med den optrædende fugtighet. Ingeniør Jørgensen har ogsaa utarbeidet planer tll elektriske lysanlæg i den hele bygning. Der er indhentet anbud paa varme- og lysanlægget, men no- gen endelig bestemmelse om anlæggenes utførelse er endnu ikke truffet. Om samlingernes virksomhet kan henvises til de her ind- tagne beretninger fra samlingsbestyrerne. Dr. Broch har en gang ukl. git folkeskolernes øverste klasser veiledning i de natur- historiske samlinger. Nærmere herom vil sees av hans aars- beretning. De tl stipendier bevilgede beløp har været disponeret av samlingsbestyrerne. Det arkæologiske stipendium er blet delt mellem samlingsbestyreren, cand. mag. Th. Petersen og adjunkt Nummedal. Selskapet har utgit Skrifter 1911, som indeholder 12 viden- skapelige avhandlinger, foruten en av prof. N. Wille forfattet biografi av M. Foslie og aarsberelning for 1910, ialt noget over 56 ark. Dette aarsskrift er av omfang det største, som Selskapet nogensinde har utgit. Selskapets skrifter fremkommer denne gang i nyt format og nyt typografisk utstyr. Dels av hensyn til at beretninger og avhandlinger av oldsagsamlingens bestyrer ogsaa vil bli indtat i det nyutgivne tidsskrift »Oldtiden<, dels av andre grunde, fandt man det paakrævet, at formatet kom i overensstemmelse med de aarsskrifter, som utgives av museerne i Bergen, Stavanger og Tromsø. Dette er gjennemført i Skrif- jer 19106 Man har fundet det hensigtsmæssig at gi Fondet av 1881, som er dannet ved utbyttet av forelæsninger, som Selskapet i sin tid lot avholde ved flere av dets medlemmer. et nyt navn: Det trondhjemske gavefond. For dette fond har man ut- S AARSBERETNING FOR SIE arbeidet statuter, der er vedtat av generalforsamlingen, og som nedenfor er avtrykt som tillæg til aarsberetningen. Man har ladet utarbeide en forandret Snsimniks for kassereren, og en komite av samlingsbestyrere er nedsat for at fremkomme med nye instrukser for præparanterne. Likeledes er der fattet beslutning om, at præmien for de av Selskapets funktionærer, som er førldins en. tl kredssyke- kassen, utredes av Selskapets kasse. Umiddelbart forinden avholdelsen av Selskapets 2den ordinære generalforsamling den 24 oktober hadde dr. I. Hagen ladet trykke en brochure: > Hvorledes Trondhjems museum es som han tilstillet direktionens medlemmer og Selskapets funktionærer m. fl., og hvori han sterkt kriticerte direktionens ledelse av Selskapets anliggender. I generalforsamlingen henstillet dr. Hagen, før valget paa de uttrædende medlemmer av direktionen skulde foregaa, til den samlede direktion nu at trække Sig tilbake. I motsat fald vilde brochuren bli yderligere distribueret og desuten utlagt til salgs i bokhandelen. Direktionen fandt imidlertid ikke at kunne indlade sig paa at efterkomme denne anmodning, og dr. Hagen fremsatte da, dertil opfordret av et av direktionens medlemmer, selv forslag om at generalforsamlingen, forsaavidt valgene angik, skulde ut- sættes. Dette forslag blev enstemmig vedtat og den utsatte gene- ralforsamling blev da berammet til den 17 november. [ mellemtiden lot direktionen ta et optryk av brochuren, og utdele dette til alle Selskapets medlemmer m. fl. samt til en flerhet av dets bytteforbindelser, idet man ansaa det for magt- paaliggende, at disse fik anledning til at gjøre sig bekjendt med de fremsatte beskyldninger og deres begrundelse. Likeledes lot man trykke og distribuere et tilsvar til brochu- ren, hvori man imøtegik de væsentligste av de fremsatte anklage- poster! Hertil leverte da dr. Hagen et »gjensvar< i en ny brochure. Dette blev der ikke tid til at imøtegaa før avholdelsen av den utsatte generalforsamling. I denne tilbakeviste direktionen saavel de i gjensvaret som i brochuren fremsatte beskyldninger som uberettigede, medens dr. Hagen fastholdt dem i hele deres utstrækning. Han fik dog ikke tilslutning fra noget hold. Og ved va alget paa nye me lemmer av direktionen istedetfor de avirædende: Vicepræses, overlærer Schøyen og overlæge Holst gjenvalgtes disse, praktisk talt enstemmig. I Et indlæg blev ogsaa leveret av følgende samlingsbestyrere: Dr. Hj. sroch, B. Hartmann, Th. Petersen, K. Rygh, Carl Schulz i en brochure Dr. I. Hagen og Trondhjems museum. AARSBERETNING FOR 1911. 9 Allikevel trodde man det rigtigst at utarbeide og indsende til Kirkedepartementet en redegjørelse for denne strid og dens forløp. I samme generaiforsamling gjenvalgtes til revisorer overlærer L. Schulerud og inspektør A. Chr. Føyn. I direktionsmøte den > oktober valgtes til medlemmer av bokutvalget overlærer Rygh og bestyrer I Nortlenene istedetfor av- døde Foslie og overlærer Richter, der hadde bedt sig entlediget. Til livsvarige medlemmer av Selskapet har drakranen ut- nævnt: Adjunkt A. Nummedal den 11 april Sogneprest H. O. Saxlund den 19 april Professor Å. Wille den 24 oktober Konservator Ove Dahl > Ore Amanuensis P.A. Øyen » Sn samtlige for fortjenester av Selskapet overensstemmende med statuternes S$ 7. Ved Universitetets 100 aarsjubilæum i september fremmøtte præses som indbuden repræsentant for Videnskapsselskapet og overrakte en adresse fra samme. I samme anledning blev der efter initiativ av direktionen av- holdt en akademisk borgerfest her i byen, som fik stor tilslutning. Selskapets kapitalformue utgjorde ved utgangen av 1911 kr. 215,417.58. Hertil kommer forskudsfondet (rektor Lossius og hustrues fond) kr..5,000, som for tiden er tat til indtægt i kasse- regnskapet. Derimot skyldte Selskapet til Kongsberg sølvverks driftsfond kr. 18,000 og til stiftamtmandsembedets fond av 1865 kr. 20,000, samt et veksellaan paa kr. 5,000. De to nævnte pantelaan vil nu bli indfriet, efter at Sparebanken har indvilget det ovenom- handlede laanandragende. Med hensyn til aarets indtægter og utgifter og status for Selskapets legater og fonds hem ess til omstaaende ekstrakter av regnskapet. Trondhjem i direktionen for det kgl. norske Videnskabers Selskab (Trondhjems museum) mai 1912. B. Lysholm. Axel Sommerfelt. S. Wleiigel, K. Schøyen. Alexander Holst. Andr. Berg. Kristian Koren. I. Richter. 10 av RON po I AARSBE RE TNING FOR 1911. Ekstrakt det kgl. norske Videnskabers Selskabs regnskap for 1911. Indtægt: Beholdnmsra NNN H. M. Kongens bidrag Statskassens bidrag T.hjems red Sesam bidrag T.hjems sparebanks Pidrae. åa ordmær NST EO000) på ekstravrdnært NR FOO) Renter 1 1911: a. ?/3 av Hammers legats utbytte kr. 3,559.13 b. % » Poulsons do. do. 121994 c. Åas og hustrues do. do. 536.414 d. Benneches do. do. 812.92 e 16 av Jenssens! do. do. 9750 f. Av kassebeholdning i T.hjems sparebank ++ ON 44.26 Utbytte av den Hjelmstjerne-Rosencroneske stiftelse for 1910 Medlemskoniingent Leieavgift av tomt Salg av skrifter Entré Veksellaan . ee dg eee refunderet efter revisionsantegnelse . kr. Ut snit: Eønninger vr SR Samlingerne: ar Oldsaksammeen ND 00 b. Do. bibliotek . 228.96 au (Myntsamlnsen PE 144.15 d. Den zoologiske samling 7T87.42 e. Den botaniske do. S4.76 fa Mineralsamhnsen FANEN SO.61 av Bibhoteket TA ANNEN be Overf. kr. 769.30 400.00 13,000.00 6,000.00 5,000.00 FUD. 19 DAYS 803.00 625.00 37.90 96.59 1,000.00 1.00 14,890.00 683174 DAN TE OUR OG 10. Stipendier VEL Ikiyrente! til dri I Hasen Utgivelse av skrifter: aRøordinert 9 RR b. ekstraordinært . Grundavgift og skat Renter av pantelaan Fællesutgifter: aP(Opsyn'i samlimgerne å kr: b. Renhold c. Brænde d. Telefon . På e. Tilfældige utgifter Algologisk arbeide Beholdning: a. Restancer: Medlemskontingent kr. 40.00 Benneches legat . 45.00 Leieavgift av tomt . 1,025.00 kr. b. I T.hjems sparebank ae MM kasse . AARSBERETNING FOR 1911. i Over kr 2 15 346.00 361.47 566.45 230.00 726 1,110.00 169.78 » 1,220.44 500.00 S0O0.00 4,165.96 601.02 TOTO 2 AARSBERETNING FOR 1911. Oversigt over status for Selskapets legater og fonds pr. */12 1911. 1. Hammers legat: Beholdning fra kr 20 DO Av renterne i 1911 oplagt '/3. . >» 19.56 kr 220 2. Poulsons legat: Beholdning fradl0 kr 52050 Oplast Gav renere 242.59 ser 0 3200 (OL00 3. Aas og hustrues legat DON 4 Benneches least 1 Den Jenssens legat > SJO00.00 5b. Jenssens legats akkumulationsfond: Beholdnms ra 1000 625.66 Renter i 1911 eo en 21.88 Overført fra Jenssens legat 16 av renter md NN 187.50 S55.04 6. Det trondhjemske gavefond: Beholdansra 10 2500 enter ga OE 92.58 == 2,661.90 Rektor Lossius og hustrues fond (forskudsfondet): Tilgode av kasseregnskapet . . kr. 5,000.00 | AARSBERETNING FOR 1911. 16; Statuter for »sDet trondhjemske vavefond*, vedtagne i generalforsamling den 28 februar 1911. Se Det Videnskapsselskapet tilhørende fond, som hittil har baaret navnet: Fondet av ISS1, og som ved oplagte renter ved utgangen av 1909 eiet en kapital av kr. 1,515.52, skal herefter bære navnet: Det trondhjemske gavefond. 82 Dette fond søkes forøket ved gaver til Selskapet, som ikke er bestemt til at danne selvstændige legater, og ved indsamlinger, forsaavidt saadanne gaver og indsamlinger ikke uttrykkelig er bestemt til at komme nogen særlig del av Selskapets virksomhet tilgode. Så Fondet skal med den tilvækst, som det i tidens løp faar, utgjøre en urørlig kapital, hvorav intet kan brukes til dækkelse av utgifter eller lages lillaans. Kapitalen skal anbringes mol pant i fast eiendom. $ 4. Indtil fondet har naaet en størrelse av 5000 kr. skal renterne tillægges kapitalen, — senere !/5 av renterne, medens resten ta- ges til indtægt i Selskapets aarlige budgetter. 8 5. Naar fondet har naaet en størrelse av 5000 — fem tusinde — kroner, skal der andrages om kgl. stadfæstelse av dets statuter 14 AARSBERETNING FOR 1911. Oldsagsamlingen. Bestvrer: K. Rygh. Oldsagsamlingen har i 1911 havt en tilvækst af 105 numere (katalognr. 9562—9966). Deraf falder paa stenalderen 253 numere i 92 fund. Omtrent to trediedele af disse fund skriver sig fra bopladse og andre stenalderspladse, dels fra ældre, dels fra yngre stenalder. Den overveiende del af disse er indsamlet af adjunkt A. Nummedal under en reise, som han foretog med understøttelse af selskabet. Medens de flintpladsfund, som indkom 1 1910 omtrent alle skrev sig fra ytre Nordmøre, er der i tilvæksten i 1911 ogsaa rækker af saadanne fund fra Romsdalen og Hitteren i søndre Fosen. Af fund fra broncealderen er der indkommet 3 enkeltfund, alle markfund, bestaaende af celter, fra Bremsnes i Nordmøre, Storfosen i Ørlandet og Stadsbygden. Til ældre jernalder hører 5 fund med 28 numere. Det bety- deligste af dem er et stort fund med en pragtfuld samling af smykker i en kvindegrav fra folkevandringstiden paa Hol paa Inderøen. Til yngre jernalder eller vikingetiden hører 12 fund med 28 numere. Det meste er tlfældig gjorte enkeltfund, men et enkelt er baade rigt og betydningsfuldt, et kvindegravfund fra Faster- aune 1 Skatval. Til middelalderen maa henføres 16 nr. Størst interesse af disse har et fund i grunden indenfor kirkeruinen paa Munkeby i Skogn, som fremkom ved de af fortidsmindesmerkeforeningen foretagne undersøgelser. Af gjenstande yngre end reformationen er indkommet 65 nu- mere. Af disse skal jeg særlig fremhæve en større samling af udrangerede inventariesager fra Melhus kirke. Dernæst en sam- ling af renaissancestykker, som blev fundne ved udgravning af grunden under gaard nr. 6 i Apothekerveiten. Det til reiser i arkæologisk øiemed bevilgede stipendium har været delt mellem D'hrr. adjunkt Nummedal, cand. Petersen og samlingens bestyrer. Foruden nogle smaa (lure foretog jeg AARSBERETNING FOR 1911. 15 reiser i Romsdalen, i Hevne, i Agdenes, til Beitstaden, Skjørn og Vikten. Af større arbeider kan nævnes udgravning af en bo- plads i en heller i Skjørn og af et par flintpladse paa Otterøen i Romsdalen. Et planlagt arbeide i nordre Helgeland maatte udsættes paa grund af det daarlige veir, som indtraadte deroppe ved midten af august. En nærmere beskrivelse af den del af tilvæksten, som er ældre end reformationen, vil foreligge trykt i Thj. VSS. 1911 nr. 5. Gaver er indkommet fra følgende: Foreningen for Fortidsmindesmerker, dens RUND SING £G afdeling. Nidaros Metalvarefabrik. Gaardbr. P. T. Utgaard ved konservator O. Nordgaard. Dagbladet >»Nidaros | 161 182 MSN Skrifter i andre fag 50 544 | 594 | 8355 pro ) Sum | 959 | 1516 | 2475 | 2169 Karterasr arr Ea ST Le 1 Manuskripter GN Sr LO ee 9 Prospekter og portrætter Je SUV FASO 50 | 5 Større gaver er i aarets løp mottat fra fhv. sogneprest Siquv. Skavlan, resid. kapellan Johs. Flood og enkefru Elise Thome. Carlsbergfondets Direktion har foræret et smukt indbundet eks- emplar av sit mindeskrift over J. C. Jacobsen. Fra distriktslæge Schnitler, Stenkjær, har man mottat et skindbrev, utstedt */9 1638 paa Flaatukken i Høland og omhandlende gaarden Skjeggenes paa Setskogen i samme sogn. Et andet skindbrev, dat. Fiksen [Vikør] 110 1616, er skjænket av telegrafist K. Myhre. Trond- hjems Teaters Direktion har ved overretssakfører Sverre Brandt deponeret i Selskapets bibliotek det gamle teaterbibliotek, som indeholder mange litterære sjeldenheter, og som tidligere hadde en brandfarlig plads paa teatrets mørklotft. 8) AARSBERETNING FOR 1911. 7 Ved bytte med Universitets-Biblioteket har man erhvervet et defekt eksemplar av Erik Walkendorfs Breviarium Nidrosiense, trykt i Paris 1519. Fra Universitets-Biblioteket i Christiania har været hitlaant 321 bind bøker, fra det kgl. Bibliotek i København 7 bind bø- ker, fra Kildeskrifikommissionen i Christiania 4 manuskripter. Til Universitets-Biblioteket i Christiania har været utlaant 2 bind bøker, til det kgl. Bibliotek i København 3 bind bøker, 22 viser og I manuskript. I den retrospektive skandinaviske utstilling i Rom har biblio- teket deltat ved utlaan av 3 manuskripter og 3 fotografier. Til en utstilling i det herværende Kunstindustrimuseum av middel- alderske manuskripter blev der avgit endel repræsentative prøver av hvad biblioteket besad av saadanne. Ordningen av bibliotekets kartsamling ved hr. B. Schmidt- nielsen er i aarets løp tilendebragt. Ved utgangen av aaret 1910 bestod bibliotekets kartsamling av 53 atlaser og 1697 kartblade, hvorav 179 haandtegnede. I dette tal er ogsaa medregnet kar- terne i Hammers, Knudtzons og Boecks samlinger. Da det falder kostbart og tidsspildende at indbinde alle bi- bliotekets smaatryk og separater, har man begyndt at samle disse i egne dertil forarbeidede kapsler. Foreløbig er saadanne an- skaffet for avdelingerne Botanik, Zoologi og Personalhistorie. Selskapets litterære bytteforbindelser er forøket med føl- gende 12: Christiania. Kunstindustrimuseet. == Redaktionen av »Syn og Segnc<. = Norges geologiske Undersøkelse. Zoologisk Museum. Helsingfors. Hydrografisk-biologiska Kommissionen. København. Den danske biologiske Station. Leiden. Rijks Herbarium. Posen. Deutsche Gesellschaft får Kunst und Wissenschaft. Naturwissenschaftl. Abteilung. == Historische Gesellschaft fir die Provinz Posen. Prag. Deutscher naturwissenschaftlich-medicinischer Ver- ein fir Böhmen (>Lotos<). Tiibingen. K. Universitåtsbibliothek. Uppsala. Upplands Fornminnesförening. 28 AARSBERETNING FOR 1911. Gaver til Biblioteket er mottagne fra følgende: Trondhjems tekniske aftenskole. Amtmanden i Nordre T.hjems amt. Amtmanden i søndre T.hjems amt. Trondhjems arbeider- forening. Trøndernes arbeidersamfund. Bureau international des poids et mesures, Paris. Byrån för Sveriges geolog. under- sökning, Stockh. (Carlsbergfondets direktion, Kbh. Kungl. stati- stiska centralbyrån, Stockh. Commissariat général du gouverne- ment d I'état de S. Paulo, Bruxelles. Direcciön general de esta- distica, La Plata. Direktionen for Røros kobberverk, T.hjem. Direktøren for det civile medicinalvæsen, Chra. Døvstumfor- eningen, T.hjem. Finansdepartementets statsbogholderkontor, Chra. Fiskeridirektøren, Bergen. T.hjems fiskeriselskap. T.hjems historiske forening. Drammens formandskap. Generalstaben, Chra. Gewerbelehrlingsschule zu Besztercze. Foreningen Norsk husflids venner, T.hjem. Bergens katedralskole. Den norske historiske kildeskriftkommission. Kirkedepartementets 1. skole- kontor, Chra. Komiteen for den skandinaviske fiskeriutstilling i Trondhjem 1908. Kommissionen for Havundersøgelser, Kbh. Landbruksdepartementet, Chra. Landbruksdirektøren, Chra. Landbruksministeriet, Kbh. Søndre T.hjems amts landhushold- ningsselskap. Norges landhrukshøiskole, Aas. Landes-Universitåt, Rostock. Den norske lægeforening, Chra. T.hjems tekniske læreanstalt. T.hjems magistrat. T.hjems maskinistskole. Mini sterio di agricoltura, Roma. Det norske myrselskap, Chra. Nansen- fondets styrelse, Chra. Nationalmuseets ?. afdeling, Kbh. Kgl. Preussisches aeronautisches Observatorium, Lindenberg. Mete- orologisk observatorium, Uppsala. The University Observatory, Oxford. Norges oplysningskontor for næringsveiene, Chra. Nor- ges geografiske opmaaling, Chra. T.hjems privatbank. Riksar- kivet, Chra. Riksforsikringsanstalten, Chra. Det medicinske sel- skap, Chra. Selskapet for Norges vel, Chra. Selskapet til emi- grationens indskrænkning, Chra. Skogdirektøren, Chra. Nordre T.hjems amts skogselskap, Stenkjær. T.hjems sparebank. Stads- ingeniørkontoret, T.hjem. Stortingets kontor, Chra. E.C. Dahls stiftelse, T.hjem. T.hjems sykehus. Sållskapet för Finlands geo- grafi, Helsingfors. Universitetet, Chra. Universitets-Biblioteket, Chra. Universitets-Biblioteket, Upsala. Universitets-Observatoriet, Chra. Vasdragsdirektøren, Chra. Kgl. sv. Vetenskaps-Akademien, AARSBERETNING FOR 1911. 29 Stockh. Videnskapsselskapet, Chra. Det kgl. danske Videnska- bernes Selskab, Kbh. Kungl. Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien, Stockh. Adresseavisens trykkeri, T.hjem. Aktie- trykkeriet, T.hjem. J. Kr. Myklebusts trykkeri, T.hjem. Nidaros trykkeri, T.hjem. Redaktionerne av følgende aviser og tidender: Norsk Kundgjørelsestidende. Norsk Lovtidende. St. Olaf. Nor- denfjeldske Tidende. Nordre T.hjems Amtstidende. Namdalens Blad. Nordtrønderen. Narvik Tidende. Ofotens Tidende. Søn- dre T.hjems Amistidende. Dovre. Fjeld-Ljom. Waren Sardne. Helgelands Blad. Brønnøposten. Indherredsposten. Indtrønde- lagen. Stjørdalens Avis. Stjørdalens Blad. Hommelviken. Lofot- posten. Høgskulebladet. Kristeligt Folkeblad. Værdalens Blad. T.hjems Adresseavis. T.hjems Folkeblad. Dagsposten. Trønderen. Nidaros. Trøndelagen. Folketidende. Trøndelagens Avis. Hallo. Heimkjær. Hyrden. Lægmandstidende. Lokomotivmands-Tidende. Selbyggen. Spegjellen. Arentz, F., overlærer, Bergen. Barbette, Ed., prof. dr., Liége. Brandt, Wilhelmine, frk., Chra. Borthen, L., dr. med., T.hjem. Broch, Hj., dr. phil., T.hjem. Buch, Axel, kjøpmand, T.hjem. Carlsen, A. Egidius, redaktør, T.hjem. Collett, R., professor, Chra. Del Corral, José Isaac, ingeniero de minas, Habana. Duckert, C. V., metodistprest, Chra. Flood, Johs., pastor, T.hjem. Gar- stad, J., driftsbestyrer, T.hjem. Guitel, Fr., prof., Rennes. Håkonson- Hansen, M. K., overlærer, T.hjem. Hagen, I., fhv. distriktslæge, T.hjem. Hansen, Thorv., fabrikeier, T.hjem. Haupt, Stephan, prof. dr., Znaim. Havnø, Edv. J., Rødøy. Helliesen, Tor, kon- servator, Stavanger. Hofflund, frk., T.hjem. Jakobsen, M. Janet, Charles, prof. dr., Paris. Kock, Alb. Emil, T.hjem. Kolsrud, Oluf, universitetsstipendiat, Chra. Koren, K. stiftsarkivar, T.hjem. Krumbach, Thilo, dr., Rovigno. Lie, M, slagter, T.hjem. Lossius, K., rektor, T.hjem. Løken, H., forfatter, T.hjem. Magelsen, N.S, hospitalsprest, T.hjem. Mathiesen, Henr, litterat, T.hjem. Michelet, Augusta, enkefru, T.hjem. Nicolaissen, O., konservator, Tromsø. Nordgaard, O., konservator, T.hjem. Nøvik, P., fhv. statsgartner, Chra. Olafsen, OQ., sogneprest, Ullensvang. Olsen, Emil, over- lærer, Tønsberg. Omsted, Arne, forstander, Chra. Otnes, sergent, T.hjem. Paasche, F., bokbinder, T.kjem. Paulsen, Ove, assistent, Kbh. Pedersen, Sverre, arkitekt, T.hjem. Petersen, M., frk., skole- bestyrerinde, T.hjem. Petersen, Th., cand. mag., T.hjem. Refsaas, J., fanejunker, T.hjem. Richardson, Samuel Bainbridge, Louis- ville, Ky. Rygh, K., samlingsbestyrer, T.hjem. Scheflo, Alv, typograf, T.hjem. Schmidtnielsen, B., ingeniør, T.hjem. Schmidt- nielsen, L., ingeniør, T.hjem. Schmidt-Nielsen, Sigv., dr. phil, Chra. Schneider, J. Sparre, samlingsbestyrer, Tromsø. Schnitler, A., distriktslæge, Stenkjær. Schöndörffer, Otto, Berlin. Skavlan, Sigv., fhv. sogneprest, T.hjem. Sollied, P. R., overlærer, Bergen. Sommerfelt, A., overlærer, T.hjem. Thome, Elise, enkefru, T.hjem. Wallem, F. B., dr. phil, Chra. Wiklund, K. B., professor, Upps. Wold, E. E., meierimester, T.hjem. Øvergaard, Å., general, T.hjem. Øverland, G., sogneprest, T.hjem. Øyen, P. A., amanuensis, Chra. 30 AARSBERETNING FOR 1911. Fra følgende institutioner er bøker mottagne ved bytte: Abbot 3 Abo Stads historiska Museum. Aas. Norges Landbrukshøiskole. Amsterdam. Koninklijke Akademie van Wetenschappen. Athen. Université nationale d'Athenes. Bergen. Bergens offentlige Bibliotek. Bergens Museum. Selskabet for de norske Fiskeriers Fremme. Berkeley. University of California. Berlin. K. preussische Akademie der Wissenschaften. Central-Bureau der internat. Erdmessung. Gesellschaft fir Anthropologie, Ethnologie u. Urgeschichte. Gesellschaft för Erdkunde. K. Preuss. Meteorologisches Institut. K. Preuss. geodåtisches Institut. Zoologisches Museum. Deutscher Seefischerei-Verein. Bern. Schweizerische naturforschende Gesellschaft. Bonn. Verein von Altertumsfreunden im Rheinlande. Naturhist. Verein der preuss. Rheinlande und Westfalens. Boston. American Academy of Art and Sciences. Bruxelles. Académie Royale des Sciences, des Lettres et des Beaux- Arts de Belgique. Observatoire Royal de Belgique. Société entomologique de Belgique. Société Royale zoologique et malacologique de Belgique. Société Royale de Botanique de Belgique. Budapest. Ungarisches Nationalmuseum. Ungarisches Ornithologisches Centrale. Redaktion der Magyar Botanikai Lapok. Kgl. ungar. geol. Reichsanstalt. Buenos Ayres. Museo Nacional. Buffalo. Buffalo Society of Natural Sciences. AARSBERETNING FOR 1911. 91 Calcutta. Indian Museum, Natural History Section. Cambridge. Cambridge Antiquarian Society. Cambridge, Mass. Peabody Museum of Archaeology and Ethnology, Har- vard University. Cape of Good Hope. Royal Observatory. Chicago. The Newberry Library. Christiania. Deichmanske Bibliothek. Det statistiske Centralbureau. Foreningen for norsk Folkemuseum. Foreningen til norske Fortidsminders Bevaring. Det norske meteorologiske Institut. Kristiania Kunstindustrimuseum. Norges geografiske Opmaaling. Redaktionen av »Syn og Segnc<. Rigsarkivet. Det kgl. Selskap for Norges Vel. Norges geologiske Undersøkelse. Det kgl. norske Frederiks Universitet. Videnskapsselskapet. Cincinnati, Ohio. Lloyd Library. Colorado. Colorado College. Davenport. Academy of Sciences. Dijon. Académie des Sciences, Arts et Belles-lettres. Disko, Grønland. Den danske arktiske Station. Dublin. Royal Irish Academy. Royal Society of Antiquaries of Ireland. Royal Dublin Society. Edinburgh. Fishery Board for Scotland. Society of Antiquaries of Scotland. Royal Society of Edinburgh. Frankfurt a. M. Senckenbergische naturforschende Gesellschaft. Gefle. Gestriklands Fornminnesförening. Greenwich. Royal Observatory. 39 AARSBERETNING FOR 1911. Greifswald. Geographische Gesellschaft. Naturwiss. Verein fir Neu-Pommern und Rigen. Grenoble. Académie Delphinale. Göteborg. Göteborgs och Bohuslåns Fornminnesförening. Göteborgs Museum. Göteborgs Högskola. Göttingen. K. Gesellschaft der Wissenschaften. Halle. Såchsisch-Thiiringischer Verein får Erdkunde. Kais. Leop.-Carol. Deutsche Akademie der Naturforscher. Hamburg. Die Hamburgischen wissenschaftl. Anstalten. Verein fiir naturwissenschaftliche Unterhaltung. Harlem. Fondation de P. Teyler van der Hulst. Société Hollandaise des Sciences å Harlem. Helsingfors. Finska Fornminnesföreningen. Å Geografiska Föreningen i Finland. Geologiska Kommissionen 1 Finland. Hydrografisk-Biologiska Kommissionen. Societas pro Fauna et Flora Fennica. Sållskapet för Finlands Geograli. Finska Vetenskaps-Societeten. Indianopolis. Indiana Academy of Science. Kalmar. Kalmar låns Fornminnesförening. Karlsruhe. Naturwissenschaftlicher Verein in Karlsruhe. Kiel. Kommission zur wissenschaftlichen Untersuchung der deutschen Meere in Kiel und der biologischen Anstalt auf Helgoland. Anthropologischer Verein in Schlesw.-Holstein. Kiew. Société des Naturalistes. Königsberg. Physikalisch-oekonomische Gesellschaft. Krakow. Académie des Sciences. København. Det kgl. Bibliotek. Conseil permanent international pour lexploration de la mer. Dansk botanisk Forening. AARSBERETNING FOR 1911. 33 Den naturhistoriske Forening. Carlsberg Laboratoriet. Zoologisk Museum. Det kgl. danske Rigsarkiv. Det kgl. danske geografiske Selskab. Det kgl. danske Videnskabernes Selskab. Den danske biologiske Station. Danmarks geologiske Undersøgelse. Landshut. Naturwissenschaftlicher Verein. Lawrence, Kansas. The University of Kansas. Leiden. Rijks Herbarium. Peipzig. Kgl. Såchsische Gesellschaft der Wissenschaften. Verein fir Erdkunde. Liverpool. The University of Liverpool. Institute of Archaeology. London. British Archaeological Association. Society of Antiquaries of London. British Museum. (Natural History Section). The Royal Anthropological Institute of Great Britain and Ireland. Linnean Society. Royal Society. Viking Club. Lund. Kulturhistoriska Föreningen för Södra Sverige. Redaktionen av Botaniska Notiser. Universitetet. Lineburg. Naturwissenschaftlicher Verein. Madison. Wisconsin Academy of Sciences. Magdeburg. Museum fiir Natur- und Heimatkunde. Manchester. The Manchester Museum. Literary and Philosophical Society. Manila. Department of the Interior. Bureau of Science. México. Instituto geolögico de México. Mitau. ; Kurlåndische Gesellschaft får Literatur und Kunst. Montreal. Numismatic and Antiquarian Society. Od 34 AARSBERETNING FOR 1911. Moscou. Société impériale des Naturalistes de Moscou. Miinchen. K. Bayerische Akademie der Wissenschaften. Die Ornithologische Gesellschaft in Bayern. New Haven. Connecticut Academy of Arts and Sciences. New York. Academy of Sciences. The New York Botanical Garden. American Museum of Natural History. Niirnberg. Germanisches Nationalmuseum. Osnabrick. Naturwissenschaftlicher Verein. Ottawa. Department of Mines. Royal Society of Canada. Oxford. The University Observatorium. Paris. Museum National d Histoire naturelle. Société d'Anthropologie de Paris. Société Zoologique de France. Philadelphia. Academy of Natural Sciences. American Philosophical Society. Pisa: Societå Toscana di Scienze naturali. Pittsburgh. The Carnegie Museum. Plymouth. Marine biological Association. Posen. Deutsche Gesellschaft får Kunst und Wissensch. in Posen. Prag. Böhmische Kaiser Franz Josephs Akademie der Wissen- schaften, Litteratur und Kunst. Kgl. Böhm. Gesellschaft der Wissenschaften. Deutscher naturw.-med. Verein fir Böhmen »Lotosc<. Riga. Gesellschaft fir Geschichte und Altertumskunde der Ost- seeprovinzen Russlands. Rochester. Academy of Science. Rock Island, Ill. Denkmann Memorial Library. Rom. Reale Accademia dei Lincei. AARSBERETNING FOR 1911. 35 Rostock. Bibliothek der Universitåt Rostock. Rotterdam. Nederlandsche Dierkundige Vereeniging. San Francisco. California Academy of Sciences. Sao Paulo. Museu Paulista. Schwerin. Verein fir mecklenburgiscehe Geschichte und Altertums- kunde. St. Louis. Academy of Science. Missouri botanical Garden. St. Petersburg. L' Académie impériale des Sciences. Laboratoire Biologique. Stavanger. Stavanger Museum. Stockholm. Svenska botaniska Föreningen. Entomologiska Föreningen. Nordiska Museet. Statens Skogsförsöksanstalt. Svenska Sållskapet för Antropologi och Geografi. Sveriges geologiska Undersökning. K. Svenska Vetenskapsakademien. K. Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien. Strassburg. Kais. Univ. u. Landesbibliothek. Strångnås. Södermands Fornminnesförening. Toronto. Meteorological Service, Dominion of Canada. University. Tromsø. Tromsø Museum. Trondhjem. Trondhjems Fiskeriselskab. Nordenfjeldske Kunstindustrimuseum. Tiöbingen. K. Universitåtsbibliothek. Uppsala. Upplands Fornminnesförening. Universitetet. Kungl. Humanistiska Vetenskaps-Samfundet. Kungl. Vetenskaps Societeten, Washington. U. $S. Department of Agriculture. Smithsonian Institution. 36 AARSBERETNING FOR 1911. U. $. National Museum. Library of Congress. United States Naval Observatory. U. S. Coast and Geodetic Survey. U. S. Geological Survey. Wien. K. K. Zoologisch-boianische Gesellschaft. K. K. Naturhistorisches Hofmuseum. Verein der Geographen. York. Yorkshire Philosophical Society. Zurich. Die antiquarische Gesellschaft. . Naturforschende Gesellschaft. Ostersund. Jåmtlands Låns Fornminnesförening. Ved henvendelse til selskapets sekretær vil efternævnte skrifter kunne erholdes kjøpt, saa langt beholdningerne rækker: P. A. Munch: Det norske Folks Historie Iste og 2den hovedavdeling - - - pris kr. 20.00 Festskrift, utgit av Videnskapsselskapet i anledning av Trondhjems 900 aars jublæmm 1897 RNET Erlandsen: Biografiske Efterretninger om den nordenfjeldske Geistlighed hent GS FOR MER Y. Nielsen: Jens Aagessøn Bjelke. - - >» DØ Af Grev Schmettows Korrespondance 1818 og 1814 - se ND EN kilert Sundt: Om Ekusfliden 1 Norse > MN Knud Leem: Bidrag til Finmarkens Asore Hasse » 1.00 karl Petersen: Geologiske Undersøgel- ser 1. Brømsø Amt: PRE Ove Dahl: Carl v. Linnés Forbindelse med Norge (jubilæumsskrift 1907) » >» 200 Joh. Hjorth og Knut Dahl: Fiskeforsøg i norske Fforde. GE Av selskapets skrifter er bind og hefter enkeltvis tilsalgs. HE N å AV Er Å ND KN SA de AN MR) Le BYNNE | Ten V Nå i ø Re iv MA Å Ko NM NE po j NG EN (ADA Na Å Et på Hud 5 WHSE ” od 4 og Ta el iden ber ng arrest å ge ES pt PE å jr Ares Meg pe Tenor: jo VS EN ; Aal E ie DEE EN Sn uro øse seer pr åte pla teten kem - PER å Je Pirtae ge ÅR dra va krf ET ee (og Gar pr NNN er inropen pene Arr "e= aletrele rep on Å sg dr jr tg ; : pe Sa, ; Ve eine mn tå rm PT Pynt er SMN or