ME PE 254 3 au v Kf LA EA ap ASU BAG LNG Mbeki DA 8 Hebr GR BRAANEN 0032 0 et Bl Frbrl om å pe Get å PL elis drep ? Pr dere Korta Or ud » så % ——>—— 1 TN —— > om eee an ta VET nå” Pa an Ar 8 td 8, Marg tverr ; prs 7 vm — Aunt mb am min hane kule Sp DnS en kvdrn på Mn bbetj tg te D er ED ; «me em — Sr aa > He br ev En Ba nmian an? arr am ar mme RR nt are an i Nan dm By to ke Mt nne? ae MR RED an Am be rea die en NG TND. he 4 Joker nn. Red å rn Srl mn PD ON ——— ed rann 8 Breda gn nn Årg se AP oi nm verne ørn mn ner AN DL PN Dr GAR > are øn te mnd 8 kurdere pa === er å Ta omr nt mn Nan auf lbagtt Det Bn td lt nd EDN, mn Sn kit dr bt å Gå le mA ren Jan el nr å pm amme i Boa inline Søt» Pt aS dt br å beige DD år Pr) > VEE GE nt fe «- fase Mord, pg AR Atelier Fe Gli ke ——— dn te dn evnt an sg Vatne vi amter at an Na te folks time pe stde VD On ee mdr Ge dt nr Å Nr Åm åa Le ne tn ar dt ——— vr Mp Aass fe PR En Mg dr mme Tam Aenean Nm Ga att te ae a SNE > matte tn see Prat vn maa ag rm ae se an na men mv At Aa Å å an me Sa ET EEG am lt Kama ek te dem AA Od ej Set NR Ne å AA me SD Rart ng mm nn prs Jr > Pr Ro dlr ert AA Ao Br pdi Arleste Fer REEE Bai Be ea EE eg reke fr regne rat Agnete å dren ør er ann Ar Are myra mira De» ee mun met. ornament nt ee en Sn rs, = > mva ol tar me SE EN Pa tn å mr me å DD Me Kø. bb BD Dire blir Grit, 4 dn Fri regler blk dr 0v lt 8 EE ørn mann Nan Gre BG mA gamer 8 EE re nr rediger ——— 5 mr i meat samt vorte å . å p EN e me at —— mon me smeden tår hk - 3 » » = vu =- pre SS ee 8 . ee EE ae ae, ØSE es uka BAV Å AP bg Gr Gal Cabral lat kit. PRD GLnG Poe PM DD bi Gre Gare On TE EO ra Se PO kne re br brI I Ned G teg Dre bad 1 tt Med Vi KA Maing GEN Ni nde seer Te FE ale Åm peers brt AE ME årest PE vr NI At sir åt rat EN bt Ea rikt tk g røvet al led Ude ba OP EEK ON nen —N -- Pl dt av hl OD - pl sn ped Pga p EE Pin SE er pr p PE AP GAR EE EE EE — ——Ä— en tri > e Pa ne Breene ra TE SP & pe ee VE AG ' ek EN rbk EAA Å NE He JANE V 9 HE H GO ON AN Kg Å MA Å Hp Ad AI AM! Me Det 3 Kongelige Norske Videnskabers-Selskahs Skrifter i det 19de Aarhundrede. Sjette Bind. DE Le . Throndhjem. Trykt ved J. C. MANGLIE. 1870. | Indhold: 1. Landbrugschemiske Undersøgelser af A. Rosing ved G. Wankel. II. Geologiske Iagttagelser af Karl Pettersen. I. Geologiske Undersøgelser inden Tromsø Amt pag. (3) 41 A. Detail-lagttagelser . . . . oe + 2004) (83) 42—141 1, Landskabet mellem Storfjordelv og Skiroltenle (4) (10) 42—48 2. Landskabet mellem Skibottenelv og Kaafjord- elv i Lyngen 950 0. eee MOM (5) 4553 3. Landskabet mellem Kode. og Reisenelv . (151) (32) 53—70 4. Øgruppen Ulø, Kaagen og Arnø . . . + . (32) (46) 70—84 5. Fastlandsstrækningen mellem Reisenelv og Kekvænangen . . å es +++ (46) (70) 70—108 6. Fastlandet paa nordre og er Side af Kvænangselv og Kvænangen . .» * ++» » (70) (83) 108 —121 B. Bjergbygningsgrupperne og deres gjensidige Hørhold . JERN (83) (20 RES 1.a. Ældste See FEE EE NESE 2.a. Glimmerskifergruppen. . . . . . . . (87) (91) 125—129 1.b. Granitiske Partier . . . "2. (91) (95) 129—133 2.b. Amfibolitiske og oe Eske . . (95) (113) 133—151 anGolda-Gruppen. . . . 20. 224 0(413) (120) 154—158 C, Glaciale Dannelser . . . . . 2.4 +++ (120) (122) 158—160 D. Postglaciale Dannelser . . . . . . +++ (122) (125) 160—163 Fjeldkjæden Kjølen. . . . Se Hede (20) 163 Il, Om Tromsø Amis Hævning oe vilde. inden den glaciale og postglaciale Tid (128) 166 IL. Bidrag til Finmarkens Historie af K. Leem ved Ludv, Kr. Daa. IV. B.Knudtzons Gavebrev af 28. Marts 1860, RE sv Hå dl Fa på FE 2 ET Lg Beretning om nogle landbrugschemiske Undersøgelser ved Aas høiere Landbrugsskole af Å. Vøsing, meddelt af G. Wankel. vr bek å Så Eg nogle Aar tilbage paabegyndte Anton Rosing, Lærer i Chemie ved Aas høiere Landbrugsskole, nogle Undersagelser i det Øiemed at opklare forskjel- lige landbrugschemiske Spørgsmaal, der syntes af Betydning for Videnskaben, og hvortil vort Lands klimatiske Forhold og nordlige Beliggenhed gav særlig Opfor- dring. Ved Udførelsen af disse Undersøgelser, hvilke han blev sat istand til at foretage ved Bidrag af det kongelige norske Videnskabs- Selskab, antog han mig som Åssistent, og efter hans Anvisning ndførte jeg de fornødne Analyser, som Sygdom, der stedse bandt ham til Leiet, forhindrede ham fra persorlig at tage Del i. En vedvarende Sygelighed i Forbindelse med talrige andre Sysler gjorde det senere umuligt for ham et foretage den fornødne Bearbeidelse af Analysernes - Resultater, og ved hans Død i indev. Foraar fandtes der blandt hans efterladte Papirer paa en enkelt Undtagelse nær, nemlig nogle indledende Bemærkninger til den første af de her leverede Afhandlinger, hvilke jeg har benyttet ved min Bearbeidelse, ingen Notitser vedkommende de udførte Undersøgelser. Som den, der havde en væsentlig Del i Undersøgelserne, har jeg fundet det rigtigt efter bedste Evne at foretage en Bearbeidelse af de analytiske Resultater og bringe dem frem for Al- menheden, omendskjønt jeg følte, at el saadant Arbeide satte større Fordringer til en videnskabelig Uddannelse, end jeg kunde fyldestgjøre, ligesom ogsaa de Sysler, der følge med en praktisk Landmands Gjerning, kun levnede mig liden Tid til dets Udførelse. Blandt disse Undersøgelser kan egentlig blot det første Afsnit, der bes «handler Ammoniakmængden i de forskjellige Slags Vand her i Landet, betragtes som et afsluttet Arbeide. Det Øvrige er væsentligst blot Dele af større Arbeider, ) som Rosing havde tænkt senere at føre videre, naar der gaves Tid 02 Leilighed, men jeg tror dog at burde medtage ogsaa disse, da de enkelte Analyser stedse ville frembyde Interesse og kunne tjene som Holdepunkt ved fremtidige Undersø- gelser i lignende Retninger. Kambo ved Moss i September 1867, fr. Wankel. L Åmmoniakmængden i Regn, Sne, Kilders, Floders og Søæers Vand samt Havvandet. nn Faa Spørgsmaal inden Landbrugschemiens Omraade have været Gjenstand for saamange Granskninger som Spørgs- maalene om Planternes Kvælstof, de nærmere og fjernere Kilder, hvorfra det hentes, den Form og Tilstand, hvori det optages og den eller de Maader, hvorpaa Optagelsen gaar for sig. Ethvert naturligt Jordsmon, paa hvilket Planter af høiere Organisation voxe, indeholder Kvælstofforbindelser i større eller mindre Mængde, og at disse tjene som Kilder for Planternes Kvælstof, derom kunde der ikke længe herske Tvivl, efterat man først havde begyndt at granske Sagen. Men paa den anden Side kunde det hellerikke være tvivl- søomt, at disse Jordsmonets, eller rettere sagt Madjordens Kvælstofforbindelser, om end ikke udelukkende, saa dog for den største Del, vare ophobede i Jordsmonet under Medvirk- ning af de Planter, som tidligere vare groede derpaa, og hvis underjordiske Organer efter Plantens Død der havde under- gaaet chemisk Sønderdeling. I sin oprindelige Tilstand — det vil sige saaledes, som det er fremgaaet ved Bergarternes Opsmuldring (Forvittring) — indeholder det nemlig ligesaa lidt Kvælstofforbindelser, som disse Bergarler selv, og der maatte følgelig udenfor Jordsmonet findes en Kilde, hvor- fra saavel dettes som Planternes og altsaa ogsaa de af dem sig nærende Dyrs Kvælstof fra først af hidrørte. Hvor denne oprindelige Kvælstofkilde skulde søges, var ikke nogen Vanskelig Sag at afgjøre; thi over Jordsmonet og gjennem- -trængende dets fineste Smaarum laa det umaadelige Lufthav, blandt hvis Indholdsdele Kvælstofgasen udgjorde 79—80 Pro- cent og som altsaa vilde være istand til at yde mange Gange mere Kvælstof end det, som alle Klodens Jordsmon og alle dens Organismer indtil nærværende Stund have opsamlei, uden selv i væsentlig Mon at blive fattigere derpaa. Men hermed var man dog egentlig ikke kommet saa langt, som man påa Forhaand kunde tro; thi Kvælstoffet udmærker sig som bekjendt ved en høi Grad af ,Træghed* til at indgaa Forbindelser med andre Stoffer, og det blev derfor ikke saa let at forklare sig, hvorledes det fra sin chemisk frie Tilstand i Luften var komiret over i den chemisk bundne Tilstand i Jordsmonet og i Organismerne. Navnlig viste det sig snart, at om det end maaske ikke var nogen absolut Umulighed for Planterne at tilegne sig Luftens frie Kvælstof, saa maatte denne Tilegnelse dog i hvert Fald kun gaa for sig efter en meget indskrænket Maalestok og ingenlunde være tilstræk- kelig til at forklare Oprindelsen af den væsentligste Del af det i Planteverdenen ophobede Kvælstof, og da Boussingault ved en Række omhyggeligt udførte Forsøg havde vist, at Planter, der fra Frø af havde udviklet sig i et kunstigt kvæl- stoffrit Jordsmon og en for Ammoniak og andre Kvælstoffor- bindelser fri Atmosphære og vare vandede med destilleret Vand, ikke indeholdt mere Kvælstof end Frøet havde inde- holdt, saa blev der den største Sandsynlighed for at Plan- terne aldeles ikke ere istand til at benytte selve Kvælstoi- gasen til Dannelsen af sine kvælstofholdige Forbindelser. Planterne kunde saaledes hellerikke have tjent som Midlere mellem Atmosphærens frie Kvælstof og Jordsmonet og om det end var tænkeligt, at de op:muldrede Mineralstoffer un- der særegne Omstændigheder kunde udøve en saadan Ind- virkning paa det frie Kvælstof, at uorganiske Kvælsiofforbin- delser (navnlig med Surstof), egnede til Næring for Planterne, opkom i Jordsmonet, saa var der dog helierikke nogen Rime. lighed for, at dette foregik i en saa stor Udstrækning, at Planteverdenen herigjennem kunde antages at faa sit Kvæl- stofbehov tilfredsstillet. Man maatte derfor nødvendigvis komme til at opkaste Spørgsmaalet om ikke Atmosphæren foruden det deri som Hovedindholdsdel forekommende frie Kvælstof ogsaa inde- holdt saadanne chemiske Forbindelser af dette Grundemne og i saadanne Mængder, at Jordsmonets og Organismernes Kvælstofholdighed derved kunde forklares. Allerede Scheele havde lagt Mærke til, at der omkring Proppen i Flasker med Saltsyre, som længere Tid henstode, i afsatte sig Clorammonium, som tydede paa, at der maatte være Spor af Ammoniak i Luften, og den sammeSlutning drog Th de Saussure af den Iagttagelse, som han havde gjort (1804), at svovlsur Lerjord under Atmosphærens Paavirkning lidt efter lidt forvandles til Ammoniakalun (svovlsur Lerjord+ svovlsur Ammoniak). Senere (1825) paaviste Brandes, at der fandtes Ammoniak i Regnvandet, som altsaa maatte antages at have optaget denne Kvælstofforbindelse af Luften, hvilket ogsaa fuldstændig bekræftedes af Liebig, som derhos fremhæ- 'vede den Betydning, denne Atmosphærens Ammoniakholdig- hed — saa ringe den end procentisk taget var — maatte (have for Plantevæxten, I Slutningen af forrige Aarhundrede «havde derhos Priestley godtgjort, at Regnvandet i visse Til- fælde ogsaa indeholdt en anden Form af chemisk bundet Kvælstof nemlig Salpetersyre og dette blev ligeledes bekræf- tet af Liebig, der opdagede denne Forbindelse i det Regn, der faldt efter Tordenveir, hvorimod han ikke fandt Spor deraf «under almindelige Omstændigheder. Dette lykkedes imidler- tid Barral, som i 1851 ikke blot viste, at baade Salpetersyre og Ammoniak vare aldrig manglende Indholdsdele i det Regn- vand, der samledes paa Pariser-Observatoriet, men som til- lige for første Gang forsøgte at bestemme de Mængder, i hvilke de fandtes i Nedbøren. Siden ere saadanne kvantita- | tive Bestemmelser foretagne af flere andre Chemikere, hvori- i blandt Boussingault, Ulay, Knap o. FI. | For Ammoniakens Vedkommende har man imidlertid ikke ladet sig nøie med at bestemme de Mængder, hvori den : forekommer i Nedbøren; man har ogsaa gjort direkte kvan- titativ Bestemmelse af deni Luften, hvor den forefindes i Gas- form og hvorfra den fortættes og vadskes ned med Regn, Sne, Taage og Dug. Den første, som foretog saadanne Ammoni- akbestemmelser, var formentlig Græger i Miåhlhausen, men senere ere de blevne udførte paa en mere omfattende Maade, fornemmelig af Fresenius i Wiesbaden (1848), Bineau i Lyon samt Horsford. ' Ved alle disse Arbeider synes det nu at være sat | udenfor al Tvivl, at Atmosphærens Ammoniak og Salpeter- syre ere de egentlige Kilder saavel til Jordsmonets som til - Planternes og Dyrenes Kvælstofindhold, — Kilder, som aldrig - udtømmes, dels fordi en stor Del af bvad de yde kun er at betragte som Laan, der efter forholdsvis korte Tidsrum til- bagebetales, dels ogsaa fordi flere store og almene Natur- processer ved Siden af andre Virkninger medføre, at der fo- regaar en uafbrudt Nydannelse af begge disse Forbindelser» for hvilken Luftens frie Kvælstof danner det fælles Grund- emne. Hvad de nærmere Resultater af bine Arbeider angaar, da have de lært os, at de atmosphæriske Kvælstofforbindel- sers Mængde ere underkastede betydelige Omskiftninger fra Sted til Sted og fra Tid til Tid; men med Hensyn til disse Omskiftningers Aarsager, da er vor Kundskab endnu meget mangelfuld, fordi Iagttagelserne hidtil have været for faa og kun udførte paa nogle ganske enkelte Steder. For at vi fuldstændigere, end det for nærværende er muligt, skulle kunne blive istand til ogsaa paa dette Punkt at gribe den i Naturens Husholdning aldrig manglende Lovmæssighed, er det derfor nødvendigt, at Undersøgelserne udstrækkes til et langt større Antal Iagttagelsessteder og fortsættes gjennem længere Tidsrum, og at dette efterhaanden ogsaa vil ske, der- for have vi en Borgen i den Interesse, som knytter sig til det her berørte Emne saavel fra Standpunktet af ,,Jordklo- dens Physik* som fra Laudbrugsvidenskabens. Da alle de hidtil foreliggende Mængdesbestemmelser af den atmosphæriske Ammoniak og Salpetersyre, baade de direkte og de indirekte >: i Nedbøren, paa faa Undtagelser nær skrive sig fra Steder, hvis Bredegrader ere forholdsvis lidet afvigende, synes det at maatte være af særlig Betydning, at Undersøgelserne nu udstrækkes saavel til sydligere som til nordligere Egne; thi at et Steds Afstand fra Ækvator maa udøve en væsentlig Indflydelse paa Mængden og lildels Arten af de deri Luften tilstedeværende Kvælstofforbindelser synes af flere Grunde klart. Det er saaledes bekjendt, at de pludselige Udladninger af Luftelektriciteten — Tordenveir —, der som vi vide bevirke Salpetersyredannelse, ere ulige hyp- pigere i de varmere Jordstrøg end i de kolde, ligesom ogsaa i hine Egne Vandfordampningen fra Haveis og Landets Over- flade gaar for sig med langt større Hurtighed og i en langt større Maalestok end i de koldere, hvorfor ogsaa den Bivirk- ning, som ifølge Sehönbeins mærkelige Opdagelse, er For- dampningens uadskillelige Ledsager, nemlig Dannelsen af re- lativt smaa Mængder salpetersyrlig Ammoniak, dersteds bli- ver af forholdsvis større Betydning. Det er vistnok saa, at Diffusionen ikke mindre end Luftstrømningerne uafiadelig ar- beide paa Udjevningen af enhver opstaaet Afvigelse eller Ujevnhed i Blandingsforholdene af Luftens Indholdsdele paa de forskjellige Steder, men dette vil dog, naar Aarsagen til Uligheden er stedsevirkende, ikke hindre os fra saa at sige at gribe Uligheden i Flugten, og det vilde derfor ikke være underligt, om den chemiske Analyse f. Ex. bragte for Dagen, - at der i de tropiske Lande findes mere Salpetersyre i Atmo- sphæren end under vore nordiske Bredegrader. Førend jeg nu gaar over til at omhandle de Resulta- ter, som erholdtes ved de hersteds foretagne Undersøgelser af Ammoniakmængden i de meteoriske Vande og i Vandet fra Floder, Kilder etc., maa jeg med nogle Ord omhandle den anvendte Fremgangsmaade. Denne, der oprindelig er angivet af den berømte franske Videnskabsmand Boussingault, og som udmærker sig ved sin store Nøiagtighed og forholds- vis lette Udiørelse, hviler paa don af Boussingault gjorte Iagttagelse; at naar man destillerer Vand, der indeholder en meget ringe Mængde Ammoniak, saaledes som Tilfældet er med de i Naturen forekommende Vande, saa gjenfinder man den hele tilstedeværende Ammoniakmængde i de første Portioner af Destillatet. Man er saaledes istand til ved De- stillation at koncentrere al den Ammoniak, som en vis større Mængde Vand indeholder, paa en mindre Mængde Vand, og i denne forholdsvis mere koncentrerede Løsning, formaar man med stor Nøiagtighed at bestemme Ammoniaken ved Hjælp af en særegen fintmærkende Titreripgsmaade, som Boussingault har fremsat. Som Destillationskjørreld tjener en Kolbe af omtrent 2 Litres Rummdhold, i hvis Hals er indsat en tætsluttende Kork med to Huller. Igjennem det ene Hul gaar et ret, smalt Glasrør (Iheldningsrøret) ned i Kolben indtil omtrent 3 Mil- limetre fra dens Bund; Rørets øvre Ende staar nogle Cen- timetre over Mundingen af Kolbehalsen og er paasat en Stump Kautschukrør, der i den øverste Ende lukkes ved en deri indstukket kort Glasstang. I den anden Aabning af Korken er Dampledningsrøret fæstet, hvorpaa den øverste Del af Kolbehalsen, Korken og begge Rørene er tæt omslut- tet af en togrenet Kauschukhætte, der er surret til Glasset. Dampledningsrøret er et Glasrør, hvis Aabning er omtrent 1 Centimeter i Tvermaal, saaledes at deri ikke under Destil- iÖ lationen kan danne sig smaa Søiler af den Vædske, som Dam- pene rive op med sig fra Kolben, hvilke Vædskesøiler af de paatrykkende Dampe vilde drives over i Svalerøret. For yderligere at forebygge en saadan mekanisk Overføring af Vædskedele fra Kolben er Dampledningsrøret bøiet saaledes, at det efter først at være gaaet ret tilveirs nogle Centimetre over Korken, gaar skraat opad under en Vinkel af omtrent 380 * (med Vandlinien) og i en Længde af 20 Centimetre, derpaa braastiger et kort Stykke under en Vinkel af omtrent 50%, hvorpaa det tilsidst gaar nedover under en Vinkel af omtrent 35%. Dampledningsrørets Ende er med en Kork indsat i Svalerøret og Sammenføiningen omgivet med Kaut- sehuk. Svalerøret er et omtrent en Meter langt Glasrør,' hvis indre Vidde er aftagende fra omtrent 5 Centimetre til 2 Centimetre; det er omsluttet af en almindelig Liebigsk Svaleindretning af Blik, hvorigjennem der under Destillatio- nen løber en rask Strøm fuldkommen koldt Vand. Svalerø- ret udmunder i et tohalset Forlag, i hvis ene Hals det er fæstet med en Kork; i den anden Hals af Forlaget er en Kork med et langt, ret og smalt Glasrør, hvis øvre Ende er udtrukket i en Spids. Under Destillationen holdes Forlaget afkjølet med koldt Vand eller Is, og Dampfortætningen gaar da saa fuldstændig for sig i Svalerøret og Forlaget, at neppe Spor af Fugtighed viser sig i den nederste Ende af hint smale Rør. Af det Vand, der skal undersøges, maaler mun en Li- tre, som heldes ned i Kolben igjennem Iheldingsrøret, idet man sætter en Glastragt i Kautschukrørstumpen. Naar man har iheldt omtrent %, af Vandet, helder man samme Vei en Opløsning af henved 0,5 Gram umiddelbart forud glødet kau- stisk Natron i fuldkommen ammoniakfrit Vand*), og saa tilsidst Resten af Vandet. Tragten borttages og Kaut- schukrøret tilstoppes med Glasstangen. Kolben opbedes nu forsigtigt ved Hjælp af en derunder stillet Lampe og Vandet holdes da siden i god stadig og jevn Kogning, men maa ikke komme til at foskoge. Den overdestillerede Væske titreres saaledes, som det *) Ammoniakfrit Vand erholdes ved at destillere rent Brøndvand i et al- mindeligt Vanddestillationsapparat og blot opsamle de sidst overgaaende to Trediedele af Destillatet. Den ringe Mængde Ammoniak, som Van- det oprindeligt indeholdt, er da forflygliget med den første Trediedel. fi snart skal omtales, i Portioner paa 100 å 200 Kubikcentime- tre, efter Omstændighederne, indtil man finder, at Destillatet ikke længer indeholder Ammoniak, Af de Vande, som der her er Tale om, vil man i Regelen af en Litre behøve at af- destillere ialt 200 åa 300 Kubikcentimetre. For at bortskaffe den unyttige Rest fra Kolben har man et vinkelbøiet Glas- rør, hvis ene Gren er endel længere end Iheldingsrøret, saa- ledes at det sammen med dette danner en Hævert, naar dets «korte Gren stikkes ind i Kautschukrøret. For at sætte Hæ- verten i Virksomhed behøver man blot at blæse i det Glas- rør, der er føæstet i den ene Hals af Forlaget; den Levning af Vædske, som Hæverten ikke kan udtømme, kan man, da den jo er ammoniakfri, gjerne lade blive i Kolben, som strax «udenvidere kan benyttes til et nyt Forsøg. Naar man har faaet overdestilleret saa stor Portion, man vil titrere paaengang, minsker man Lampens Flamme, saa at Kogningen et Øieblik ophører, aftager Forlaget og paasætter hurtigt et nyt, som forud har været tilpasset. Det første Forlags Indhold heldes da over i en tilstrækkelig rum- melig Kolbe og tilsættes 10 K. C. af en svag Prøvesyre, der ikke bør indeholde synderligt mere end et Gram vandfri Svovlsyre (S03) paa en Litre, eller 1 Centigram i 10 K. C., 9g hvis Styrke forud er meget omhyggeligt bestemt. Nu til- (drypper man et bestemt Antal (10—15) Draaber af en neu- 'tral og fintmærkende Lakmusløsning og titrerer derpaa med frisk tilberedt Løsning af kaustisk Natron, hvis Styrke bør være afpasset saaledes, at der fordres omkring 30 K. C. af den for at mætte 10 K. C. Prøvesyre. Titreringen maa ud- (føres raskt og under jevnlig og stærk Omrystning; henimod |Neutralisationspunktet bliver den lyserøde Vædske dunklere rød og gaar derpaa gjennem en Række Farveskiftninger over til tydelig blaa og det gjælder nu netop at gribe det Øieblik, da dette sker gjennem hele Vædskemassen; thi da stopper man. En paa denne Maade færdigtitreret Vædske vil, naar den henstaar nogle Øieblikke, atter faa en tydelig rød Tone, men dette maa man aldeles ikke bryde sig om; thi det før- nævnte Punkt er det rette Neutralisationspunkt, og dette er Grunden til at Titreringen maa udføres raskt. Ved denne Ti- trering har man da fundet hvormange Kub. Centimetre Na- tronløsning der tiltrængtes for at mætte den Del af Svovl- Syren i de 10 K. C. Prøvesyre, som ikke allerede er mættet 12 ved Ammoniakken, som fandtes i Destillatet af Vandet. Naar man nu umiddelbart forud ganske paa samme Maade har titreret 10 K. C. Prøvesyre med selvsamme Natronløsning under fuldstændig tilsvarende Forhold (det vil sige, udspædt Prøve- syren med henholdsvis 100 eller 200 K. C. fuldkommen amr0- niakfrit Vand og tilsat samme Draabeantal af Lakmusløsningen) og saaledes ved, hvormeget af Natronløsningen, der vil med- gaa til at mætte al Svovlsyre i 10 K. C. Prøvesyre. saa kjen- der man nu ogsaa, hvormeget Svovlsyre er mættet ved Ammo- niaken i Destillatet og kan saaledes let beregne dennes Mængde. Exempel: Natronløsn. 10 K. C. Prøvesyre + 100 K, C, ammoniakfrit Vand meættes af SÅ MHERSNEG 10 K. C. Prøvesyre + 100 K. C. ammoniakholdigt Destillat mætts åf 1. SS BR Forskjell 2, E.C. Destillatets Ammoniakmængde var altsaa istand til at mætte saameget af Syren som 2,, K. C. Natronløsning vilde have mættet. Men nu var Prøvesyren tilberedt saaledes, at der i 10 K. UC. fandtes 0,41155 Gram 803, som fordrer 0,,9594 Gram Ammoniak (NH,) for at neutraliseres. Da man imid- lertid ogsaa har fundet at 28,, K. C. Natronløsning mod- svarer samme Syremængde, saa er altsaa den Ammoniak- mængde, der svarer til hine 2, K. C. Natronløsning == 0.00504 X 2.2 DE 0 28,» Det er indlysende, at der udfordres adskillig Øvelse, førend man opnaar tilbø:lig Sikkerhed i Udførelsen af Titre- ringen, naar der handles om at bestemme saa yderst smaa Ammoniakmængder. som de, hvormed man har at gjøre i Destillaterne af Regnvand, Snevand og de fleste andre na- turlige Vande, Men naar man har arbeidet sig tilstrække- ligt ind i Fremgangsmaaden og øvet op Øie og Haand, saa er man dog ved at følge den af Boussingault udpegede Vei istand til at opnaa en saa mærkelig Grad af Nøiagtighed i Resultaterne, at man paa Forhaand knap skulde troet det muligt. Førend jeg satte iværk med Bestemmelsen af Ammo- niaken i Vand af ubekjendt Holdighed, øvede jeg mig en Tidlang ved at arbeide med Vand, hvortil der var sat en kjendt Mængde Ammoniak. Her er nogle af de seneste Re- nose Gran. 13 sultater, hvoraf man altsaa kan dømme om Nøiagtighedsgra- Jen i de siden udførte Ammoniakbestemmelser: 1 Litre Vand indeholdt Fundel i Destillatet Milligram Ammoniak. Milligram Ammoniak, 2:00 2,08 0,30 134 330 O.35 | 0.39 O,32 0.30 0.29 EE ET Da 1 Litre Vand veier 1000000 Milligram, saa frem- gaar heraf, at man ved Hjælp af Boussingaults Fremgangs- maade kan med Nøiagtighed bestemme ligetil 00000001 Am- moniak, >: 0,1 Milligram paa Litren Vand, og at det først er, naar man kommer til Hundredemilliontedelen eller Hun- drededels Milligram paa Litren, at Bestemmelsen bliver usikker. Førend jeg nu gaar over til at fremstille de Resulta- ter, de hersteds foretagne Undersøgelser af Nedbørsvand have givet, maa jeg med et Par Ord nævne Maaden, hvorpaa Un- dersøgelsesmaterialet samledes. Da det her gjælder at kunne opfange en forholdsvis stor Vandmængde, selv af svage Regn- skyl, er det let at se, at den Overflade, som en almindelig Regnmaaler frembyder, er aldeles utilstrækkelig. Boussin- gault brugte derfor sædvanlig et Stykke fint og tæt Lærred af henved 5 [] Metres eller omtrent 50 Fods Fladeindhold, men da selve Lærredet sugede i sig og fastholdt omtrent 0,5 Li- tre Vand, saa led man herved et Tab, der ikke var uden Betydning, naar Regnfaldet var ringe. Af denne Grund, saa- velsom fordi Lærredets porøse Struktur maatte give mindre Sikkerhed for at ikke Vandet under Opfangningen kunde blive tilført smaa Spor af Ammoniak, valgte Rosing til Regn- samler et Stykke af den amerikanske Voxdug, der ved sin Overflades Tæthed og fuldkommne Frihed for Revner og Sprækker samt sin Blødhed og Bøielighed syntes at maatte egne sig fortrinligt for Øiemedet. Paa et græsdækket Sted, der var tilstrækkelig fjernet fra Udhuse osv., opsattes da en simpel Træstillads, som i omkring 13 Metres Afstand fra Marken dannede ligesom Spilreværket af et svagt ludende Vag med en Tagrende langs Nedrekanten, og naar man da vilde samle Nedbøren lagdes Voxdugsstykket paa Stilladsen saaledes, at det dannede baade Tag og Tagrende. For at Dugen skulde ligge støt, naar det blæste stærkt, var dens to Lang- i4 kanter syede om Træruller, hvorhos der hist og her paa dens Underside var limet fast Knyttebaand, som holdt den til Stillad- sen, Under den ene noget lavere Ende af Renden sattes da en Flaske med Tragt, hvori Vandet altsaa samledes, uden at have været i Berøring med nogen anden Overflade end Vox- dugens, som hvergang umiddelbart før Brugen afvadske- des og skylledes med ammoniakfrit Vand. Voxdugen tjente ogsaa til Opsamling af Sne, som siden bragtes over paa store Glastragter og hensattes til Smeltning i et veludluftet Væ- relse (14—1590C), hvori Ingen samtidigt opholdt sig. Saavel ved Regn som ved Sne var det en Regel at foretage Ammo- niakbestemmelsen hurtigst muligt efterat Materialet var til- veiebragt. Jeg giver nu i Tabelform de fundne Resultater, ledsa- gede af de fornødne Oplysninger. Tabel over Ammoniakmængden i Regnvand og Sne opsamlet paa Aas høiere Landbrugsskole i Tidsrummet August 1864—Mai 1865. Milligram Ammo- Begvyndt at |Pøgnets |Barome-| Dagens niak i 1 Litre Nedbør ee KE Nedbør : |terstan- | Middel- Vand. opsamlet, Høide il den i |tempera | Enkelt-| ... Å $0% Tommer.| Mm. |tur. OG. ee MR melser. Regn. No, Aug. 16. |Aug. 16 på 35 184 M 3 E. M Up (49.9 12:; 0:38 | Qu REN VEG, KG Ea 331 2b vo Gog Fe FR 30 |? O153 26 FAGEN Fr FR Fe 35 Aug. 20, |Aug. 20. DÅ 3a 10 MOR MIO MEN de Aug. 22. |Vedbl.f. 4 993 F.M., |20. Aug.| 0,52 | 748,8| 10,7 Sept. 1, |Nat til Då EMNE Sep Ol Sept. 5. |Nat til an 12 128 M.5, Sept 1 017550 de 5å $ O [0] Vmnd e De) av RD pe) (er) Oo o = frå Ro Ra (*)] jr N gr ea 56 20] pe v— o le 5 [3 (20) == Do Ro NG) ne) — z— —== == > [5] == o90 FE AA o 5 AE Tb — === —— — 15 bør, faldt under s0m den vidr Milligram Ammo- SG niak i 1 Litre Nedbør |Beeyntat poppet ere ge | va OPE Tar pen. Middel melser. V 1864. Regn. | (No. Sept. 17. 117. Sept. å | EEE MOE ML , |757,9 10210, Lo 2 19 8b =7— SER == TH Out k ; '9a 55—6E.M == == ee ka 04 ICQ 9b Ge =o PT ra One er Oktbr. 13. |13. Okt. 110a 2—24E.M. 2 E.M.]| 0,53 | 741,9| 41 On2 b 0,3 110b —r— = == ee 14 Novb. 19. Ikke Ila 9—3E.M. 118. Nyb.! 0,5, | 50,5 0ptg.| 1,93 H Fint Regn pr ED — | — pg ) 21 Ist, Taage Novb. 29. 12a hele Dag. 126. Nvb.| 0,5 | 7970 — 10, Lidt 12b ma SØR ME Osas |F. 0:86) tage. DO, Mai 3. 3. Mai, TE 8 12E.M. 8 FM.) 0,,, | 1545) — 02 t Oss | ER ai Er Ta 133 Mai 4. 4. Mai. 114a 10—12 E, M, 10 F.M. Der 192.7 on Lar 1 114b Ta Få == ed 7 5 gå Lese jer 1864, Sne. NNo. Oktb. 24, il hele Dag. 122. Okt.| 0.7 |748| — | 0,22 | 0,2» Oktb. 25. |Vedbl.f, Å pda 10—478.M. |24. Okt. 041 | 7545 — | 0,29 to :2b ps set ED —| — | 0, 730 Novb. 15. | Nat til Y: | å 10—5E.M. |15, Nvb.| 0,95 | 740, — | 0,13 ko t —2— EE EE —= —= 0) 517 Novb. 18. | Nat til på 3 12—6 E. M. 118. Nyb.| 0,9; | 747,5| — | 0.3 '4b dur VÆR rn NE EN mL Som Tabellen udviser bestemtes saaledes Ammoniak- mængden i tilsammen 18 forskjellige Prøver af Regn og Sne. Disse repræsentere vistnok ikke paa meget nær al den Ned- Arbeiderne foretoges (August 1864—Mai 1865), men de ere dog saa talrige og tagne til saa forskjellige Aarstider, at man med nogenlunde 16 Sikkerhed derefter kan fremsætte et Middeltal for Nedbørens Ammeoniakindhold i Løbet af et helt Aar, og saaledes be- regne Mængden af den Ammoniak, der i samme Tid tilføres et vist Areal. Det er vistnok sandsynligt, at en Række Under- søgelser, der omfattede al Nedbør i Løbet af et helt Aar, vilde give et noget anderledes Resultat end det, man kom- mer til ved at lægge nærværende Bestemmelser til Grund for en Beregning, og jeg maa i saa Henseende særlig fremhærve, at det neppe har været ganske uden Indflydelse paa Resul- tatet, at Størstedelen af disse Bestemmelser omfatte Efter- sommeren og Høsten, medens der kun er taget forholdsvis faa Prøver om Vaaren og ingen Midtvinters eller Midtsom- mers; men det er dog ikke rimeligt, at Forskjellen vilde blive af nogen større Betydning, thi dertil ere de udførte Bestemmelser altfor talrige. Som-Middeltal af disse fremgaar det, at 1 Lite Vand i Gjennemsnit indeholdt 0,35 Milligram Ammoniak, Til Sam- menligning hermed har jeg i nedenstaaende Tabel opført de fleste i andre Lande hidtil udførte Bestemmelser af Ammoni- akmængen i Regnvandet: I Middeltal Milligr. Ammon. | 1 Litre Regnv, Lyon, 1853 (Bineau) Ao 5 6,5 — 1852 — pe GR se OE eR 4,a BaSulsaie 1852 1 ee - 3,0 Paris, 1851—1852 (Barral) hd 27 Möckern, April 1860—Januar 1861 (Knap og Wolf) 15 Ouldinss 18551 0 Liebfrauenberg, Mai—November 1853 (Boussingault) OE Aas, August 1864—Mai 1865 (Rosing) . . .* Et Blik paa denne Tabel vil vise, at Regnvandet her i Landet efter de ved Aas foretagne Undersøgelser er betyde- ligt fattigere paa Ammoniak end Regnvandet fra sydligere Egne; i Lyon indeholder 1 Litre af Nedbøren saaledes omtrent 15 Gange, i Paris 7, paa Möckern 31 og paa Liebfrauenberg 11 Gang saa meget Ammoniak, som paa Aas. Det maa imidler- tid bemærkes, at flere af de ovenfor anførte Analyser, og det netop de, der vise den største Ammoniakmængde, ere fore- tagne i Byer, hvor Luften af Grunde, der ligge nær for Haan- den, altid i høiere Grad end paa Landet er opfyldt med 17 ammoniakalske Dunster, som Regnvandet optager under sit Fold. Egentlig er det kun de paa Möckern, Oullins og Liebfrauenberg udførte Undersøgelser, der kunne stilles ved Siden af de ved Aas foretagne, men ogsaa disse vise dog en saa mærkbart større Ammoniakmængde, at man nødvendigt ledes til at søge Forskjellens Aarsag i disse Steders forskjel- lige Naturforholde, og som en af de sandsynligste Grunde frembyder sg da den Ulighed i Klimat, som følger af Ste- dernes Beliggenhed under forskjellige Bredegrader. Det ligger ogsaa nær alleiede paa Forhaand at slutte, at Åmmoniakmængden i Luften og dermed ogsaa den Ammo- niakmængde, som Regnvandet vadsker med sig af denne, maa være mindre under nordlige Bredegrader. Ammoniaken i Luften fremkommer ved Forraadnelse og Gjæring af dyriske og vegetabilske Stoffe, samt dannes samtidig med Fordunst- ning af Vand, og den Mængde, hvori den forefindes, vil saa- ledes i væsentlig Grad være afhængig af den Lethed, hvormed hine Processer foregaa. Man maa derved vel erindre, at den Saa at sige er en lokal Størrelse, idet vistnok Diffusionen og Luftstrømningerne stedse arbeide paa at udjevne den ulige Mængde, hvori den findes i Luften paa de forskjellige Ste- der, men uden at dette kan ske i mere end en ganske ringe Grad, da den stedse fornyes fra de samme Kilder. I hvor høi Grad Luftens Ammoniakmængde og dermed ogsaa Am- moniakmængden i Nedbøren er bundet til de Steder hvorfra den har sin Opkomst, bevises bedst af de Undersøgelser, flere Chemikere samtidigt have foretaget af Nedbøren i store Byer og paa Landet i Nærheden, hvorved det har vist sig, at den i Gjennemsnit hele Aaret rundt var flerdobbelt saa stor j Byernes Regnvand. Det synes derfor ikke usandsynligt, at man kan tilskrive den ringe Ammoniakmængde i det Regn- vand, der samledes paa Åas, ialfald for Størstedelen vort Lands nordlige Beliggenhed og deraf følgende ringe Middei- temperatur, der ikke medfører en saa rask Udvikling af For- raadnelse og Fordunstning, eller i det Hele af de Processer, hvorved Luftens Ammoniak dannes, som Tilfældet er under sydligere Bredegrader med et miidere Veirlig, medens der dog vistnok ogsaa ved Siden heraf gjør sig andre, mindre væsentlige og endnu lidet kjendte Indflydelser gjældende. Naar man ser, hvor uendelig liden procentisk taget den Mængde Ammoniak er, som Nedbøren indeholder, idet 2 18 den efter de ovenfor udførte Undersøgelser ikke udgjør mere end 3%404000:000 Af det Hele, paatvinger der sig uvilkaarlig det Spørgsmaal, om denne Mængde, der synes ganske for- svindende, kan have nogensomhelst Betydning i Naturens store Husholdning, om den virkelig er et uundværligt Led deraf, eller om den ikke snarere er en tilfældig Tilsætning, der ganske kunde være borte, uden at den vilde savnes. En Besvarelse af dette Spørgsmaal og en klarere Opfatning af den Betydning, Regnvandets Ammoniak har for Plantevexiten, faar man ved at beregne, hvormeget Kvælstoi der paa denne Maade tilføres et givet Areel, og hermed sammenligne Mængden af Kvælstof i de Planter, der voxe paa samme Areal. Ved Aas høiere Landbrugsskole var Regnhøiden i Femaaret 1860—64 gjennemsnitlig aarlig omtrent 26 Tommer, og der faldt saa- ledes paa et norsk Maal Jord (2500 Alen) aarlig omtreni 718090 Litre Regnvand, der indeholdt 273 gr. Ammoniak, eller omtrent 0,55 n. Pd., hvori 0,45 Pd. Kvælstof. I en væx- terlig Granskov kan man regne, at den aarlig Tilvæxt paa et Maal Jord udgjør omtrent 9 Cubikfavn fast Vedmasse, der i lufttør Tilstand vil veie omtrent 340 Pund. Ved en Ana- lyse af Granved fra Aas indeholdt denne i lufttør Tilstand 0,126 %, Kvælstof, saa at der altsaa aarlig behøves omtrent 0,43 Pd, Kvælstof pr. Maal for Tilvæxten, eller ikke fuldt saa meget, som Nedbøren bringer med sig. Saa ringe end Regnvandets Ammoniakmængde synes at vær6, bliver den altsaa dog tilstrækkelig for Skovens Behov. En saa stor Be- tydning har den vistnok ikke ved Agerbruget, da de Kvæl- stofmængder, der aarlig bortføres gjennem Afgrøder af Korn, Hø, Rodfrugter o. lign., ere langt betydeligere, men den er dog en ikke uvæsentlig Faktor, og saa meget vigtigere, som den indfinder sig ukaldet og uden Omkostninger eller Besvær. Nogle Exempler ville ogsaa her bedst kunne oplyse Forhol- det. Hø fra en daarlig naturlig Eng eller Havnegang paa Aas indeholdt i lufttør Tilstand 1,45 % Kvælstof; naar mån her antager den aarlige Afkastning til 300 På. pr. Maal, bortføres der altsaa hvert Aar omtrent 4 å 44 Pd. Kvælstof fra Marken, En Middelsafgrøde af Potetes v!! efter Anaiy- ser, foretagne ved Aas, berøve Marken omtrent 10 På. Kvæl- stof pr. Maal, Byg omtrent 9 Pd. og Rug 8 a 10 bd Har Landmanden er det derfor nødvendigt ved Gjødningen, som han paafører sine Marker, at tage Hensyn til den Mængde 19 af for Planterne fordøielige Kvælstofforbindelser, som den indeholder. Det vil være klart af de Opgaver over den procentiske Ammoniakmængde i Regnvandet i andre Lande, som ere frem- satte i Tabellen Pag. 16, at den samlede Mængde Ammoniak, som paa denne Maade aarlig tilføres Jordsmonet, er tildels endog betydeligt større dersteds endher. Da Regnmængden er yderst ulige paa de forskjellige Steder, kan man imidlertid ikke fra Nedbørens Ammoniakholdighed direkte slutte sig til den samiede Ammoniakmængde, og for at erholde en Oversigt herover, er derfor nedenfor opført den hele Mængde Ammo- niak, som aarlig tilføres et Maal Jord. Pd. Ammoniak paa et Maal Jord. Paris 1851 (Baran Ane mod 90: — 1851—52 — Hed vomels52 (Bineap) 1 sure ee Gag see Hortabamotte 1853. sa. «vener den kanSanlsaieslSo2 va se ee og Möckern 1860—61 (Knap og Wolf) . 1.5*) Liebfrauenberg 1853 (Boussingault). . 0,*) Gask do en him pose No edle) Aas 1864—65 (A. Rosing) . ++. ++ 0,55. Vistnok bør man her, naar man anstiller en Sammen- ligning, ikke tage Hensyn til de Opgaver, der gjælde for Byernes Regnvand, men alligevel bliver dog Nedbørens Am- moniakmængde omtrent dobbelt saa stor paa de øvrige an- førte Steder som her i Landet. At dette Forhold maa have en ikke uvæsentlig Betydning for den hele Plantevæxt i vort Land, kan man let slutte sig til med de ovenfor fremsatte Opgaver over Planternes Kvælstvfindhold for Øie, og naar man tager Hensyn til Ammoniakens overordentlige Vigtighed som Plantenæringsmiddel, og den store Evne, den har til at befordre Vegetationens Yppighed. Naar man vil faa en rig- tig Opfatning af den Betydning Reg,vandets Ammoniak har 7 %) Det maa bemærkes, at disse Mængder blot ere tilnærmelsesvis riglige; jeg har nemlig udregnet dem efter en Regnhøide af 26 Tommer, lige- som paa Aas, da de Skrifter, hvorfra Angivelsen af Regnvandels gjen- nemsnillige Ammoniakindhoid er faget, ikke indeholde nogen Angivelse af Regnmængden for disse tre Slteders Vedkommende. 28 20 for Vegetationen og i Naturens store Husholdning, maa man imidlertid ikke lade ude af Betragtning, at denne ikke er den eneste naturlige Kvælstofkilde, de meteoriske Vande fremby- der Planterne. Dug og Taage, der ikke med Lethed kunne opfanges i saa store Mængder, at deres Ammoniakindhold kan bestemmes, indeholde forholdsvis langt betydeligere Mængder deraf, saa at man endog af enkelte Forsøg har troet at kunne uddrage den Slutning, at der paa denne Maade tilføres Planterne en ligesaa, stor Mængde Ammoniak som gjennem Regnvandet. Nedbørens Indhold af Salpetersyre er fremdeles af megen Betydning, om den end ikke er saa vig- tig som Ammoniaken, og jeg maa særlig fremhæve, at Sal- petersyrens Mængde efter de hidtil foretagne Undersøgelser ikke synes at staa i noget bestemt Forhold til Ammoniak- mængden, saa at det er muligt, at der paa denne Maade til- føres Planterne i vort Land en større Mængde letfordøieligt Kvælstof, end man paa Forhaand kunde være tilbøielig til at antage. Ved at gjennemgaa de forskjellige Enkeltbestemmelser i den Pag. 14 opførte Mabel, vil man finde, at Ammeoniak- mængden var meget vexlende, ikke alene paa de forskjellige Dage, men ogsaa paa samme Dag ti! forskjellige Tider. Medens Maximum saaledes var 1,5; Milligram pr. Litre den 9de Mai 1865, var Minimum blot 0.,,3 Milligram den 17de Sept. 1864. Dette Forhold fremkaldes af mange forskjellige Aarsager, hvoraf jeg her skal berøre nogle af de vigtigste og bedst kjendte. Boussingault og efter ham flere Chemikere have gjort opmærksom paa, at der ved et længere Tid vedholdende Regnveir fandtes 'den største Ammoniakmængde i den første Del af Regnet, der endog, naar det var meget langvarigt og stærkt, syntes at kunne udvadske Luften saa fuldstændigt, at det tilsidst ikke engang indeholdt Ammoniak nok til at den med Sikkerhed kunde paavises. Denne lagttagelse bekræftes tildels ved de her anstillede Undersøgelser. Dette Forhold viser sig saaledes tydeligt ved det Vand, der opsamledes den dte Sepeimber 1864, da det havde begyndt at regne om Nat- ten og fortsatte den hele Dag. - Den Prøve, der opsamle- des om Formiddagen Ki. 11)—12, indeholdt 0,,, Milligram pr. Litre, medens det Regn, der faldt om Eftermiddagen Kl. 63—72 blot indeboldt 0,,, Milligram pr. Litce. Endnu tydeligere viser det samme Forhold sig den 17de September: 21 det Regn, der faldt strax det begyndte at regne, Kl. 9—91 Formiddag indeholdt 0,,5 Milligram pr. Litre, medens Regun- vandet om Fftermiddagen Kl. 51—6 ikke viste mere end 0,,3 Milligram pr. Litre, altsaa en Mængde, der er saa liden, at den ligger indenfor Grændsen af de Feil, der ere mulige ved den analytiske Methode, selv om den er saa overordentlig nøiagtig som den her anvendte. Det maa imidlertid bemær- kes, at dette Forhold neppe kan opstilles som nogen konstant Regel, idet det rimeligvis sædvanligt kun vil indtræde, naar Regnet er temmelig rigeligt og falder nogenlunde jævnt. Saa- ledes frembød der sig paa Aas et Exempel paa, at ogsaa det -modsatte under visse Omstændigheder kan finde Sted, Den -18de November 1864 begyndte det at sne om Natten, og om - Eftermiddagen Kl. 12—6 opsamledes (der under et temmelig stærkt Snefald en Prøve, der indeholdt 0,,; Milligram Ammo- niak pr. Litre. — Snefaldet vedblev fremdeles om Aftenen og gik i Løbet af Natten over til et ganske fint Regn, ledsaget af Taage, som den 19de November Kl. 9—3 Eftermiddag in- deholdt 1,,, Milligram pr. Litre. Dette Tilfælde grunder sig rimeligvis paa den Omstændighed, der allerede oftere har været paavist ved forhen foretagne Undersøgelser paa dette Omraade, at meget fint Regn og fornemmelig Taage og Dug indeholde forholdsvis til Vandmængden en langt betydeligere Mængde Ammoniak end Regn, der falder hurtigt og i store Draaber, — et Forhold, der naturligt kan tilskrives den læn- gere Tid, hvori de støvfine Vandpartikler svæve om i Luften, og den større Fladeudbredelse, en vis, Vandmængde faar for- delt paa en saadan Maade, hvorved: den saa meget lettere kan tilegne sig Luftens Ammoniakindhold. Ved flere tidligere Bestemmelser af Ammoniakmæng den i Sne har man fundet, at denne var ligesaa stor som i Regn, og oftere endog større. Dette er ikke blevet bekræftet ved nærværende Undersøgelser, idet Ammoniakmængden i de 4 undersøgte Prøver af Sne blot udgjorde 0,,. Milligram pr. Litre i Gjennemsnit, medens den i 14 forskjellige Prøver af Regnpvand var 0,4, Milligram og altsaa ikke langt fra dobbelt saa stor. Grunden til at Sneen saaledes her har vist sig ammoniakfattigere end Regnet, ligger ganske nær, naar vi er- indre, hvorfra Luftens Ammoniak hidrører, og under hvilke Betingelser den udvikles i rigeligst Mængde. Under den norske Vinter er Jordsmonet i Regelen frosset til en saadan 22 Dybde, at enhver chemik Forandring af dets Humus aldeles ophører, saa at altsaa Luften ikke længer modtager noget Ammoniakbidrag fra dette, der ellers maaske er den vigtigste Kilde, og Fordampningen fra Sø og Landjord er samtidigt ogsaa indskrænket i betydelig Grad. I Vinterens Løb mod- tager Luften saaledes rimeligvis ganske ubetydelige Mængder Ammoniak, og det Forraad deraf, der findes ophobet i den fra Sommeren, vil vistnok i Regelen udvadskes temmelig fuld- stændigt af det stærke Høstregn. Alle de Prøver af Sne, der undersøgtes her, toges i Løbet af Oktober og November, paa en Tid altsaa, da Frosten endnu ikke havde naaet den Styrke, at den kunde udøve sin fulde Indflydelse til at hæmme AÅmmoniakudvikling, medens Forraadnelse og Fordampning dog ikke foregaar saa livligt som om Sommeren. Det er ikke usandsynligt, at Undersøgelser af Sne, taget midt paa Vinte- ren, efter længere Tids Kulde, vilde vise et endnu betydeligt mindre Indhold af Ammoniak i denne. Paa de Steder i andre Lande, hvor Analysen har vist en rigelig Ammoniak- mængde i Sneen, falder denne kun ganske sjeldent selv midt om Vinteren og Temperaturen gaar saagodtsom aldrig saa lavt ned, at Frosten i væsentlig Grad kan hindre Ammoni- akudvikling fra Jordsmonet; der frembyder sig altsaan for Sneen en tilnærmelsesvis ligesaa ammoniakrig Atmosphære som for Regnet, og man kan da nok tænke sig, at denne, hvis enkelte Fnokker have en langt betydeligere Overfiade end Regndraaben med samme Vandindhold og passere lang- sommere gjennem Luften, formaar at tilegne sig en forholds- vis større Mængde af den Ammoniak, som Atmosphæren indeholder. Det ligger nær at tænke sig Muligheden af, at de for- holdsvis saare smaa Mængder Ammoniak, som Nedbøren in- dehoider, kunde være saa fast bundne til den store Mængde Vand, hvori den findes, at Planterne eller Jordsmonet ikke under almindelige Forhold formaaede at løsrive dem derfra, og at de uden synderlig Formindskelse passerede gjennem eller over dette. Det er indlysende, at en rigtig Besvarelse af dette Spørgsmaal er af megen Vigtighed, thi saafremt den anførte Mulighed virkelig holdt Stik, vilde Nedbørens Ammo- niak være saagodtsom uden Betydning for Plantevexten. Di- rekte Forsøg have imidlertid vist, at Jordsmonet, hvad enten det er bevoxet med Planter eller ikke, formaar at tilegne sig 23 Ammoniak, der indeholdesi Vand, som passerer gjennem det, i hvor smaa Mængder den end findes deri*). Herfor have ogsaa Undersøgelser af Drainvand og Kidevand, der kan betragtes som Regnvand, der har passeret gjennem et tyk- kere eller tyndere Lag af Jordsmonet, hvilke Undersøgelser fandt Sted ved Aas samtidigt med Analyserne af Regnvan- det, leveret utvetydige Bevis. De Resultater, disse Undersø- gelser gave, har jeg samlet i nedenstaaende Tabel over Ammoniakmængden i Drainvand og Kildevand fra Aas høiere Landbrugsskole, Milligran Ammo- niak pr. Litre. Enkeltbe-| | stemmel- een SET. la. Drainvanrd fra en nylig gjødslet sand- holdig Brakmark, 24de August 1864 . 0,07 l 0 1b. Do. Do. pride mme rd tn DØ 2a. Drainvand fra en græsbevoxet Mark, padelAnsust 1864 1 5 ss 8. Or 0 2b. Do. Poes OR | 0 da. Drainvand fra en Bygager, 26de Au- | TE ON 0 3b. Do. Po. LØ ALOE, | 200 4, Drainvand fra en gjødslet Brakmark med Lerundergrund, 27de August 1864 . .1| 0,99 an 5a. Drainvand fra samme Mark som Nr. 1, | kort efter rigeligt Regn, 9de Sept. 1864 | 0.,, 0 5b. Do. Do. KANE LANSE NA ie OL | 0 6a. Brøndvand fra Aas høiere Landbrugs- ske Mode Nueust 186420. Gu 1055 | 0 6b. Do. DooJernsr er VON ov Blot i den ene af de her opførte Prøver, nemlig Nr. 1, kunde saaledes tydeligt paavises Ammoniak, og selv denne, der dog var taget fra en nylig gjødslet og sandholdig Brak- mark, indeholdt kun ganske smaa Mængder deraf. I de øv- rige Prøver kunde der enten aldeles ikke opdages Spor af Ammoniak eller ogsaa viser Analyserne saa smaa Mængder, at de ligge indenfor Grændserne af de ved den analytiske *) Undersøgelser om Agerjordens Forhold til Ammoniak og Ammeoniak- salte i Opløsninger af F. Brucklein, ,annales de chimie et physiquet, 132) VI p. 165; 24 Methode mulige Feil. Regnvandets Ammoniak maa saaledes fuldstændigt være øpfanget og tilbageholdt af det øverste Jordlag, og maa da i sin Helhed kunne komme de derpaa voxende Planter tilgode. Alt det Regnvand, der ikke opfanges af Jordsmonet og atter fordamper paa sin Vei over og igjennem dette, gjenfinder man til- sidst i de forskjellige større og mindre Vandansamlinger, i Søer, Damme, Floder, Bække o. lign. En Undersøgelse af Ammoniakmængden i disses Vand vil frembyde særlig In- teresse baade fordi vi derved ville faa et nøiere Indblik i de Forandringer, denne undergaar under Regnvandets Løb, og fordi hine Vandansamlinger atter igjen ved Fordampiinpgel ere en af Regnvandets vigtigste Kilder. Jeg skal derfor her meddele nogle Analyser af Vand fra forskjellige lndsøer og Damme i Nærheden af Aas høiere Landbrugsskole og fra nogle af vore større Floder. Tabel over Ammoniakmængden i Søer, Floder og Damme. Milligr am Åmmo- | niak pr. Litre. | Enkeltbe- | stemmel- | Middeltal, | Ser. la. Vand fra Indsøen Aarungen i Aas | Præstegjæld, 27de Jun 1884 . ONE Up! Do. Do. ee 0,94 lc, Do. Do. eo 2a. Vand fra Vandsø ved Moss, ide Sep. tember 1864 ; I 21: Do. Do. 0) 3a. Vand fra Dramselven ved Eker, Ste November 18641. sele verd ed ROE 3b. Do. Do. ed 4a. Vand fra Glommen ovenfor Sarpfossen, ide November 1864 ; Bir 0 4b. Do. Do, OE | 5 da. Vand fra Gaasedammen påa Aas, 18de August 1864. . OG 0 db. Do. Do. DES | 195 6a. Vand fra en anden Dam paa Aas, 17de Juni 1864. . å EE OR | 6b. Do. Do. om 0 6 c. Do. Do. , OE be 6d. Do. Do. DEN 7ja. Vand fra samme Dam, 29de ? Aug. 1864 OE ! 0 Tb. Do. Do. EO 2 25 Disse Resultater vise tydeligt, at Vandet i Floderne og Indsøerne indeholde en ikke ubetydelig mindre Ammoni- akmængde end Regnvandet, hvoraf de oprindeligt ere dan- nede. Med Undtagelse af de to Damme paa Aas høiere Landbrugsskole indeholdt ingen af de undersøgte Vandprøver mere end 0,7 Milligram Ammoniak pr. Litre, ogihine to Damme kunne egentlig ikke tages med i Sammenligningen, da de tjene til Boltreplads for Fjæderkræ og saaledes ere forurenede af dettes Fxkrementer. Da det her omhandlede Vand indeholder mindre Ammoniak end Regnvandet, maa dette nødvendigvis have afgivet en Del af sin Ammoniak- mængde enten til Luften ved Fordampning eller til Jords- monet paa sin Vei gjennem og over det, — noget, som ogsaa ligefrem indlyser af de før fremsatte Resultater fra Undersøgelsen af Drainvand og Kildevand. Et lignende Forhold mellem Ammoniakmængden i Regnvandet og i de deraf dannede Floder og Søer gjorde allerede Boussingault opmærksom paa efter sine Undersøgelser i 1852*), ligesom det senere er iagttaget af flere af de Chemikere, der have beskjæftiget sig med Studiet af Vandets Ammoniakindhold. Ligesom vi ovenfor have seet, at Regnvandet var fat- tigere paa Ammoniak her i Landet, end det har vist sig ved nogen paa andre Steder foretagen Undersøgelse, saaledes er ogsaa det samme Tilfældet med Vandet fra Søer og Floder. En af de mindste Angivelser af Ammoniakmængden i saadant Vand, finder man hos Boussingault, der angiver, at det i Middeltal indeholdt 0,18 Milligram pr. Litre, medens Middel- tallet af de her foretagne Uudersøgelser kun viser 0,94 Milli- gram pr. Litre, — en Mængde, der er saa ringe, at den endog ganske ligger paa ;Grændsen af de ved Analysen mulige Feil. Betydning faar imidlertid selv en saa ringe Ammoniakmængde ved de store Vandmasser, hvorom der her er Tale. Saaledes bringer Glommen, der ifølge Angivelse af Ingeniørløitnant Grøu- tvedt i polyteknisk Tidsskrift for Aaret 1856, med middelsVand- stand i et Sekund omtrent fører 50,009 Cubikfod Vand ind i Øieren, hvis man kan antage at dens gjennemsnitlige Ammoniak- indhold er 0.94 Milligram pr. Litre, saaledes som Analysen viser, i hvert Døgn med sig omtrent 10,500 Pd. Ammoniak. Tilsidst skal jeg omtale nogle Undersøgeiser af Ammo- niakmængden i Havvandet langs Norges Kyster, der ville *) Se ,memoires de chimie agricole et de physiologie par M. Boussingault, Paris 1854". 26 kunne frembyde særlig Interesse, fordi der forhen kun er foretaget ganske enkelte Bestemmelser af Havvandets Ammo- niakindhold. Førend jeg imidlertid anfører de Resultater, disse gav, maa jeg forudskikke nogle Bemærkninger om den derved anvendte analytiske Fremgangsmaade. Der frembød sig nemlig, naar Søvandet underkastedes Destillation paa den Maade, som ovenfor er angivet, den Besynderlighed, at De- stillationsproduktet viste sur Reaktion, uden at det var mu- ligt at opdage nogen nærmere Grund til dette Phænomen, som Mangel paa Tid forbød at undersøge nærmere. Ved at tilsætte Søvandet i Destillationskarret, før det opvarmedes, en større Mængde Kali, 2 Gram eller mere, lykkedes det vistnok at binde den flygtige Syre, der rimeligvis frembragte den sure Reaktion, men der indtraadte da paa den anden Side den Ulempe, at der let blev revet en Smule Kali med af Vanddampene, saafremt Kogningen blev i mindste Grad heftig. Denne Ulempe viste sig derimod ikke, naar man I Stedet for en Del af Kaliet tog kaustisk Kalk, og ved alle de Analyser af Søvand, der findes opførte i nedenstaaende Ta- bel. anvendtes derfor i Stedet for Kali 3 Gram kaustisk, i Forveien vel udglødet Kalk, der udrørtes i lidt ammoniak- frit Vand og hældtes ned i Destillationskolben paa samme Maade som XKaliet. I Tabellen er der foruden Ammoniakmængden ogsaa for nogle Prøvers Vedkommende opført Mængden af faste Bestanddele, som I Litre Søvand gav ved Inddampning og Residuets Tørring ved omtrent 100 9 C. Tabel over Ammoniakmæng den i Søyvand. > Gram fa- MilligramAmmeo- : g niak pr bite Be- mas Enkeltbe- | dele pr. stemmelser! Re] Tiener 1a. Søvand fra Kristianiafjorden ved | | Drøbak, 27de Juni 1864 11 02 1b. Do. Do. Fe RO dører Do. Do. de ne Dan O,gr 1d. Do. Do MGE le. Do. Do. Ad 2a. Søvand fra Havet, I Milfra Oxø| Fyr ved Chr.sand, 23. Sept. 18641 0,5 || 27! Do. Do. eee or | O,97 39,10 DC. Do. Do. POL | | | 27 TET EE | MilligramAmmo- Gram fa- niak pr. Litre. | ste Be- JJ Ktb Stande ' Enkeltbe- | 1: dele pr. |stemmelser Viddeltal. Litre. 3a. Søvand fra Kristianiafjorden ved ! Drøbak, 14de August 1864. .| 0.3» L 0 ab. Do. Do. Å Å 323 Færder Fyr, 24de Septbr. 1864 br Do. Do. EE 52. Søvand fra samme Sted, 13de Øletober 18627 12 0. DD. Do. Do. ; Der viser sig i ovenstaaende Talstørrelser en paafal- dende Uoverensstemmelse mellem de forskjellige Prøver af Vand; medens Kristianiafjorden ved Drøbak saavel i Juni som i August Maaned indeholdt en Ammoniakmængde, der var næsten ligesaa stor som Regnvandets, viser Havet ved Oxø Fyr kun en Mængde af 0,,, Milligram pr. Litre, og me- dens det ved Færder indeholdt 0,33 Milligram den 24de Sep- tember, indeholder det 3 Uger derefter blot 0,,; Milligram pr. Litre. Disse Uoverensstemmelser blive” saa meget mere paa- faldende, som man paa Forhaand vil være tilbøielig til at tillægge Havvandet, hvis store Masse reducerer Betydningen af de enkelte Indflydelser, der bevirke et større eller mindre Ammoniakindhold i Regnvandet og i Landjordens Vandan- samlinger, en i denne Henseende særdeles konstant Sammen. sætning. De enkelte Bestemmelser af de faste Bestanddele i Søvandet, som findes opførte i ovenstaaende Tabels sidste Rubrik, tjene imidlertid til at sprede Lys over Sagen. — Sø- vandet Nr. 4 paa Færder indeholdt ikke mere end Halvdelen saa mange faste Bestanddele, som det tre Uger senere sammesteds tagre Søvand Nr. 5, og det synes derfor rime- ligt, at hin Prøve maa være taget i en af disse Ansamlinger af brakt Vand (Sømændenes ,,Dødvand*), der ofte træffes svøm- mende ovenpaa det salte Vand endog meget længere ude paa Havet, og som skriver sig fra de Masser af ferskt Vand, der strømme til fra Fastlandets Elve. Naar man betænker Sandsynligheden af, at hint Brakvand oprindelig er kommet fra Kristianiafjordens indre Bassin, hvori alie Hovedstadens Kloaker udtømme sig, er det ogsaa let at forstaa Grunden | å mål 4a, Søvand fra Havet i Mil fra | | | 0:06 Å 0,95 | 28,28 104 28 til den betydelige Ammoniakmængde, dette Vand fremviser. Det samme Forhold finder ogsaa ganske sikkert Sted med de undersøgte Prøver af Søvandet fra Kristianiafjorden ved Drøbak; da de ere tagne paa Søens Overflade, repræ- sentere de ikke det egentlige Havvands Sammensætning, men kun det ovenpaa fiydende Brakvand. Det er derfor rimelig- vis blot Nr. 2 og Nr. 5, der vise os det egentlige Havvands Ammoniakindhold ved Norges Kyster, og Havet synes saale- des procentisk taget at indeholde meget lidet Ammoniak, da Middeltallet af disse to Analyser blot viser 0,,5 Milligram pr. Litre; men da Oceanet bedækker de tre Fjerdedele af Jord- klodens Overflade, kan man ikke destomindre paa Grund af dets uhyre Masse betragte det som et Oplagssted for Ammo- niaksalte, der ingenlunde er uden Betydning. HL. Kvælstofmængden i Jordsmonet i forskjellig Dybde. ae Y & Det øverste Lag af et Jordsmon, den saakaldte Mad- jord, er sædvanligt, hvad den chemiske Sammensætning an- gaar, 1 væsentlig Grad forskjelligt fra de dybere liggende Lag, den saakaldte Undergrund, og dette gjælder i det store Hele taget ikke alene for dyrket Mark, hvor Bearbeidning og Gjødning udøver sin Indflydelse, men ogsaa for den Jord, der henligger ukultiveret og overladt til Naturens ubindrede Gang. Blandt de Stoffe, der findes i forskjellig Mængde 1 Madjorden og i Undergrunden, indtager Kvælstoffet en vig- tig Plads; det forekommer i ikke ringe Mængde i de øverste Lag af ethvert med Planter bevoxet Jordsmon, medens det i Regelen kun forefindes ganske sparsomt i den dybere lig- gende Undergrund. Ved talrige Undersøgelser af Madjord fra de forskjelligste Egne af Norge paa Aas høiere Landbrugs- skoles Laboratorium har det vist sig, at Kvælstofmængden i almindelig Agerjord i Regelen vexler mellem 0,, og 0,; pCt, og at den staar i et temmelig bestemt Forhold til den Hu- mus, som Jorden indeholder. Dette Kvælstof skriver sig oprin- delig, ialfald for den allerstørste Del, fra det bundne Kvælstof 29 som gjennem Atriosphæren og Nedbøren tilføres Planterne idet de Dele af disse, som forblive paa Marken efterat Livs- processen er ophørt, efterhaanden gaa over til Muld og der- ved indforlive i Jordsmonet den største Del af det Kvælstof, som de indeholdt. Det er en naturlig Følge af den Kilde, hvorfra det stammer, at Kvælstoffet i nogen større Mængde blot indeholdes i den øvre De! af Jordsmonet, hvori Planterne udsende sine fleste Rødder. For at belyse Kvælstoffets Fordeling i Jorden under Forholde, hvor Kulturen ikke havde grebet forstyrrende ind i Naturens Gang, blev der paa Aas anstillet følgende Under- søgelser. Der udvalgtes et passende Sted paa en høitlig- gende, med naturlige Græsarter bevoxet Eng, der aldrig havde været dyrket eller paaført Gjødsel, og hvor Jordsmo- net bestaar af sandholdigt Ler, rimeligvis aflagret under Gla- eialperioden. Her blev der gravet et dybt Hul, hvis ene Væg var lodret, og i denne Væg udtoges i bestemte Afstande fra Overfladen passende Portioner til Analyserne. I enhver Prøve foretoges der Bestemmelse af det indeholdte Kvælstof ved at gløde med Natronkalk og opfange den udviklede Am- moniak i titreret Svovlsyre, ligesom ogsaa den samlede Mængde af de indeholdte organiske Bestanddele blev bestemt. Resul- taterne, der ere udregnede for Jord i vandfri Tilstand, findes 'opførte i nedenstaaende Tabel over Kvælstofmængden i forskjellig Dybde. | Or k ganiske Heri | RE Kvælstof. JE | II Jord, der er taget 6” under Markens Overfl. | 8,56 | 0,410 === NE —==== | 10,93 1450 pr 18" vn | 396 5066 Hs AL på ev | Log 0.045 Mb JR pe je | | 332 1038 —z— 2 - VG Ed rer li en O,028 Disse Analyser vise tydeligs, i hvor høi Grad Kvælstof- (fet er bundet til Jordsmonets øverste Lag. — Medens Jorden (1 6 og 12 Tommers Dybde indehiolder henimod 14 pCt., er Mængden ved 18 Tommers Dyb allerede indskrænket til ikke «mere end '/; heraf, og den viser sig fremdeles jævnt afta- gende for hver 12 Tommer man stiger nedad, saaiedes at den ved 2 Alen 6 Tommers Dybde blot udgjør , af hvad > 30 Madjorden indeholder. Det er saaledes hovedsagelig blot fra| dette øverste 12 Tommer mægtige Lag at Planterne ved Jords-| monets naturlige Tilstand har fundet sin Næring, thi det er! aabenbart blot tl denne Dybde de have udsendt Hovedmas-| sen af sine Rødder, der ved sin Forraadnelise have bidraget til et forhøiet Kvælstof- og Humusindhold i Jorden. De| smaa Mængder af organiske Stoffe og af Kvælstof, som findes| i Undergrunden, ere sandsynligvis komne derhen enten der-| ved, at enkelte dybtgaaende Planter have udsendt sine fineste| Smaarødder saa langt ned, eller ogsa1 kan man tænke sig, | at der med Regnvandet er skyllet ned i Undergrunden smaa Mængder af Madjordens Humus gjennem de smaa Revner,| som ethvert Jordsmon i større eller mindre Grad frembyder.| HI. | Analyse af Potetesstængler, voxede dels med fri| Tilgang paa Lys, dels i Mørke. Det er en bekjendt Sag, at Sollyset er nødvendigt for en fuldstændig Udvikling af de fleste Planter, og man har ved Forsøg vist, at dette grunder sig derpaa, at Plan- terne kun under Medvirkning af Sollyset formaa at =as-| similere det Kulstof og Vandstof, der er nødvendigt for de- res Væxt. Naar Planterne saaledes flyttes fra Lys til Mørke, optage de ikke længere Kulstof og Vandstof, men de kunn» dog endnu vedblive at leve i nogen Tid, idet de efter-| haanden opbruge de Mængder deraf, som de allerede havde| optaget, til stedse at frembringe nye Celler; de faa imidler- tid efterhaanden et mattere Udseende og gaa tilsidst ganske| til Grunde. Planter, der spire frem af Prøet i Mørke, kunne fortsætte at vexe, saalænge de fra Frøet kunne hente hine for den fortsatte Celiedannelse nødvendige Stoffer, men de blive farveløse og svage og dø naar Frøet er udtømt. | Vi vide saaledes, at Sollyset er af overordentlig Be- tydning for Plantevæxten, men vi have endnu ikke noget nøiere Kjendskab til den Indflydelse, en rigere eller merelf indskrænket Tilgang derpaa har paa de forskjellige Kuitur- planters Udvikling og Sammensætning. Det er imidlerid meget sandsynligt, at ogsaa Lysmængdens Forskjellighed spil- 31 Jer en ikke uvæsentlig Rolle ved den forskjellige Udvikling og tildels ogsaa Sammensætning, man finder hos Planterne under de forskjellige Bredegrader. Denne Sag er af stor Interesse for Videnskaben i det Hele taget, og den ligger specielt nær ved Haanden i vort Land med dets nord- lige Beliggenhed. Der paabegyndtes ved Aas en Række Un- dersøgelser, for om muligt at komme til klarere Kundskab 1 (denne Retning, men disse afbrødes ved Rosings Død, saa at der blot blev fuldført enkelte Dele af samme, som jeg imid- Jertid antaser kan have saa megen Interesse, at jeg skal meddele dem her For at erholde et Materiale til sammenlignende Ana- lyse af Planter, der vare opvoxede dels med fuld Adgang til Sollyset, dels saavidt muligt i Mørke, men i samme Jords- mon og under samme Forholde forøvrigt, blev der Vaaren 1864 saaet Byg, Vikker og Poteter i dertil passende Kasser, fyldte med god Agerjord, og nogle af disse Kasser hensattes paa et mørkt Sted, andre derimod i et lyst Værelse. Det viste sig imidlertid snart, at Byg og Vikker i det mørke Rum vistnok spirede fuldstændigt og for en Tid vedblev at voxe lidt, men at de ikke naaede en saadan Udvikling at de frem- bød tilstrækkeligt Materiale for Analysen. Denne kom saa- ledes blot til at omfatte Stænglerne af Poteterne, og jeg skal derfor indskrænke mig til at omtale disse. I to Kasker, der vare 10” høie, 12” brede og 18" lange og fyldte med fin god Jord, blev der den 25de Mai 1864 sat 4 Poteter af almindelig Størrelse i enhver. Den ene Kasse sattes strax i et lyst Hjørneværelse, hvor Sollyset hayde ubindret Adgang fra flere Kanter, den anden derimod ien Krog paa et mørkt Loft, hvor Lyset yderligere ude- Stængtes ved at hærge Tæpper foran. Middeltemperaturen var i Sommerens Løb omtrent ens paa begge Steder, og begge Kasser vandedes lige hyppigt. Væxten foregik jævnt og uforstyrret paa begge Steder indtil den sidste Haivdel af Juli, da dei Mørke staaende Poteter begyndte at standse i sin Væxi Og at visne i Toppen. - Den 23de Juli blev derfor alle Plan- ter afskaaret tæt ovenfor Jorden, og nøie renset og tørre, for senere at tjene som Materiale for Analysen. De Potetes- stængler, der havde vuxet i det lyse Værelse, vare normalt udviklede, omtrent 11, Alen lange med frodige Blade og af en livlig grøn Farve, og de havde netop begyndt at sætie 32 Blomsterknopper. De derimod, der havde voxet paa det mørke Loft, vare næsten farveløse, svage og tynde, omtrent 296 Tommer lange, og næsten bladløse, da der kun havde udviklet sig 4—5 forkrøblede, omtrent %, Tommer lange Blade i Nærheden af Toppen. å Analysen udførtes paa den samme Maade, som man sædvanligt anvender ved Analyse af Fodermidler, saaledes at Proteinstofferne beregnedes efter Mængden af den Ammoniak, der udvikledes ved at gløde en liden Portion med Natron- kalk, Fedtet bestemtes ved at extraheie med vandifri Ether, og Cellulosen ved at digerere vexelvis med fortyndet Svovl- syre og fortyndet Kalibad, medens de opførte Kulhydrater ere beregnede efter Difference. Den gav følgende Resultater; I 100 Dele af de friske Potetesstængler fandtes: l | | Vand. de ? G Fedt. pe Pee Aske. Voxedei Lyset Ea 82 OF ao PER | l,15 — då FE l.59 O.13 1,45 329 70 I 100 Dele af de ET tørre Potetesstængler fandtes: ; er TTTT Broen Fedt. Kullydne Cellulose.| Aske. Voxede i Lyset 1955 145 198 | 0 1 Mørket | 34.63 DE AV.61 28.55 DE Naar man gjennemgaar disse Resultater, falder det først i Øinene, at de Planter, der have voxet i Lyset, forholdsvis indeholde en betydeligt større Mængde faste Bestanddele og mindre Vand end de øvrige. Hvad Sammensætningen af de faste Bestanddele angaar, da viser det sig tydeligt, at Lysets Paavirkning begunstiger Dannelsen af Fedt, Kulhydrater og Cellulose samt Optagelsen af Askebestanddele, medens deri- mod de i Mørket voxede Stængler forholdsvis indebolde en betydeligt større Mxængde Proteinstoffe. Ved Planternes Afskjæring bleve de veiede, og det viste sig da, at Stænglerne med Blade af de 4 Pianter, der voxede i Lyset, veiede 432 gr., medens de andre 4 Planter blot veiede 548 gr. Af efterstaaende Tabel kan man se den samlede Mængde Stoffe, som enhver af disse Afdelinger indeholdt, beregnet efter de ved Analysen fundne Resultater og opført i Grammer: 33 | | Vand Pan r dt. EG DE Mela | 1 | 4 Planter voxet i Lys | 401,08 | 36 | L,o EE Tx78 | 10 4 Planter voxet i Mørke | 328,50 | 6,56 OG 9,05 14749 | 2,44 V. Undersøgelser af Agerjord fra forskjellige Dele af Landet. Blandt de Undersøgelser, som foretoges paa Labora- foriet paa Åas, vare ogsaa endel Analyser af Agerjord fra forskjellige Dele af Landet. Disse omfattede imidlertid ikke «en fuldstændig chemisk Undersøgelse af Jordarterne, thi dels «er en saadan et langvarigt og kostbart Arbeide, der vilde været uoverkommeligt i nogen større Udstrækning, dels har Erfaring vist, at den Nytte man kan have af saadanne Ana- lyser langtfra staar i Forhold til det Arbeide, de kræve, idet vort Kjendskab til de indviklede chemiske Processer i Jords- monet og i Planterne, og den Betydning, de enkelte chemiske Stoffe har for Planternes Udvikling, endnu er for lidet til, at man med Sikkerhed kan slutte fra Jordsmonets chemiske Sammensætning til dets Værd som Agerjord. De Under- søgelser, som foretoges paa Aas, indskrænkede sig til, hvad man nærmest kan kalde en Bestemmelse af Jordarternes physiske Sammensætning, nemlig til at bestemme den Mængde (af grov Sand, fin Sand, Ler og Støvsand samt organiske Stoffe, som de indeholdt, medens ved Siden heraf ogsaa (deres Kvælstofindhold bestemtes. Til at skille de forskjellige anorganiske Bestanddele (fra hinanden anvendtes Slemning, saaledes at der i neden- staaende Analyser er opført som ,Ler og Steusand* Alt, hvad der bortskylledes af Slemmeglasset ved en Trykhøide af 3 Centimeter, og som ,jfin Sand* det som bortskylledes ved en Trykhøide af 20 Centimeter, medens Resten er opført som ,grov Sand*. Mængden af de organiske Bestanddele bestemtes ved Forbrænding og Kvælstofmængden ved Glød- ning med Natronkalk. Jeg har beregnet de fundne Resul- tater for aldel:>s vandfri Jord, da det paa denne Maade er lettere at sammenligne de forskjellige Jordarter, og den Vand- mængde, som fandtes i Jorden ved Analysen, beror paa iil- fældige Omstændigheder og er ganske uden Betydning. 3 34 Organiske Kvælstot Ler og Stofle. Støvsand. Grov Sm Fin Sand. 1. Jord fra Landbrugs- skolegaarden Rotvold ved Throndhjem . .| 28.16 | 1065 | 2902 | 12.17 || 0503 2.Jord fra en anden Mark paa samme Gaard! 31,54 | 7-59 | 29153 | 11424 | 1383 3. Do. do. ++ Blog 165 | OL:56 26 | 292 4. Do. do. 12450 85 | EG ENG B. Do. do. Sa S01% 8,52 44.55 OS 5512 6, Do. do. O * da. a7 8:50 Ane 925 O. 279 T.Jord fra Landbrugs- skolegaarden Huseby i Lister og Mandals Amt 22 re 000 rs | Bars] Goa] Gaso || Gigg 8.Jord fra en anden Mark paa samme Gaard 67,98 | "sg | 61 | 29575 | 2571 9, Jord fra Aas høiere Landbrugsskole . .| 46,92 | 946 | 99%21| 91 | 0;534 10. Jord fra en anden Mark paa samme Gaard! 32,44 | 7,20 | 49,73 | 10,53 | 0,350 11, Jord fra Landbrugs- skolegaarden —Jøns- berg paa Hedemarken | 37,17 | 97 | 39.19 | 138,57 | 0.534 12, Jord fra en anden Mark paa samme Gaard| 32,97 I 7,19 | 47,49 I 13.45 * 0.504 Hvad der især falder i Øinene ved disse Analyser er den store Rigdom paa Kvælstof, som den norske Agerjord i det Hele taget synes at besidde. I det øvrige Europa over- stiger Mængden af Kvælstof i Agerjorden sjelden 0,4 pCt. og den varierer i Regelen mellem 0,2 og 0,3 pCt., medens den her i Landet i Almindelighed synes at være snarere over end under 0,4 pCt. og oftere endog gaar op til over 0,5 pCi. V. Sammensætningen af Byg, voxet paa forskjellige Steder i Norge. De forskjellige Prøver af Byg, hvis Sammensætning findes opgivet i nedenstaaende Tabel, ere alle avlede i Aaret 1864 og stamme alle fra samme Slags Saakorn, da dette om Foraaret blev sendt fra Aas Landbrugsskole til de for- skjellige Steder, hvor Bygget er dyrket. Det var almindeligt 35 sexradet Byg. Med Hensyn til Jordep, hvorpaa det havde voxel, kan bemærkes, at dennes Sammensætning kan sees i foranstaaende Artikel ,Undersøgelser af Agerjord fra for- skjeilige Dele af Landet*. Byg Nr. 1 fra Landbrugsskole- øaarden Husebye i Lister og Mandals Amt havde nemlig voxet paa den de under Nr. 7 opførte Jord, Byg Nr. 2 fra Huseby paa Jorden Nr. 8, Byg Nr. 1 fra Aas pær Jorden Nr. 9, Byg Nr. 2 fra he paa Jorden Nr. 10, Byg Nr. 1 fra Jønsberg paa Jorden Nr. 11 og Byg Nr. 2 fra Jønsberg paa Jorden Nr. 12. Det var oprindelig paatænkt at fortsæltte Byggets Dyrkning paa de forskjellige Steder gjennem en længere Aarrække og fra Tid til anden underkaste det en ehemisk Analyse, for paa denne Maade at forsøge at udforske den Indflydelse de forskjellige klimatiske Forholde og navnlig Dyrkningsstedets Beliggenhed under forskjellige Bredegrader vilde vise paa dets Sammensæmming. Men ligesom det vistnok i det Hele maa ansees tyivlsomt om man, selv efter længere Tids Forløb, vilde kunne komme il sikre Slutninger i denne Henseende, saaledes tør det ansees som givet, at man ikke vil kunne senke paa at drage Slutninger efter et enkelt Aars Dyrkning. Jeg fremsætter derfor her efterstaaende Analyser Dlot for at man kan! danne sig en Mening om Sammensæl- ningen af norsk Byg i Almindelighed. De fundne Resultater ere alle beregnede paa fuldkommen vandfrit Korn for at lette Sammenligningen. må] Fedt. |xtivelse. dellase Aske. Byg Nr. 1 fra Landbrugs- skolegaarden Huseby i Lister og Mandals Aamtren ads MEN GeV 2 Byg Nr.2 fra samme Gaard OE NE Byg Nr. 1 fra Aas høiere Landbrugsskole . .| 11.79 | 0,74 19,81 T,52 ae (Byg Nr. 2 fra samme Gaard! 12,95 | 070 | 7242 | 62 | 2 Bre Nr. I fra Landbrugs- skolegaarden Jøns- berg paa Hedemarken | 13.35 | 094 | 68,88 | 964 | 2,33 Byg Nr. 2 fra samme Gaard! 9.39 I O,54 TG 176 106 Da Udfaldet af saadanne Analyser, navnlig for Siivel- sens og Cellulosens Vedrommende, for en stor Del er afhæn øigt af den Fremgangsmaade, som man anvender, skal jeg i 3 36 Korthed angive, hvorledes Mængden af disse Stoffe er blevet bestemt i nærværende Tilfælde. Til Stivelsebestemmelsen anvendtes en Portion paa 3 gr. af dei fint pulveriserede Byg; denne kogtes først i en Skaal en Time med 75 ce fortyndet Svovlsyre, der indeholdt 1 Volumprocent Svovlsyrehydrat, under stadig Fornyelse af det bortdunstede Vand. Vædsken bragies over paa en Kolbe ved at filtreres og Substantsen udvaskedes paa Filtrum; til den erholdte Bxtrakt sattes 150 ee Svovlryreopløsning, der indeholdt 8 Volumprocent Svovlsyre- hydrat og hermed digereredes i 4 Timer. Paa denne Maade faar man al Stivelse i Kornet forvandlet til Druesukker, og man bestemmer nu Mængden af dette ved at behandle en passende Portion af Extrakten med alkalisk Kobberopløsning, og kan herefter beregne Stivelsemængden i Bygget. Til Cellulosebestemmelsen anvendtes 5 gr. pulveriseret Byg, der i en rummelig Skaal tilsattes fortyndet Saltsyre (bestaaende af 95 Dele Vand og 5 Dele rygende Chllorvandstofsyre), og digereredes hermed i cirka 10 Minutter uuder stadig Omrø- ring. Vædsken dekanteredes derpaafover veiet Filtrum for at opfange de smaa Mængder af Substantsen som maatte følge med. Substantsen behandledes derpaa endnu en Gang paa samme Maade, udkogtes derpaa med Vand, som dekanteredes over samme Filirum. digereredes nu tre Gange med fortyndet Kalilud (bestaaende af 95 Dele Vand og 5 Dele kausiisk Kali), udkogtes med Vand og behandledes tilsidst med fortyndet Saltsyre. Den vadskedes derpaa med Vand, bragtes over paa Filrum og udvadskedes der fuldstændigt,| hvorpaa den tør- redes og veiedes, og den herved fundne Mængde er opført som Cellulose. VI. Undersøgelse af Granvedens Sammensætning og dens Værdi som Næringsmiddel. Det har i den senere Tid ved forskjellige Forsøg vist sig at Husdyrene, navnlig de drøvtyggende, formaa at lil- godegjøre en ikke ubetydelig Del af det Stof, som man ved en chemisk Analyse af et Fodermiddel i Regelen betegner ved 37 Navnet Cellulose, og som i lang Tid blev anseet aldeles ufor- døieligt og værdiløst. Som Følge heraf har der heller ikke manglet paa Forslag om at anvende som Kreaturfoder for- skjellige celiuloserige Stoffe, som man hidtil har anseet ganske uskikkede til dette Brug; blandt! disse Stoffe kan særlig nævnes Sagmøl og andet Træaffald. Det synes fra et viden- skabeligt Standpunkt utvivlsomt bevist, at fint pulveriseret Træ, naar det tilsættes en passende Mængde af Næringsmidler, der ere rige paa Proteinstoffe og Fedt, ialfald for en Del formaar at erstatte Mangelen af Stivelse og Sukkerstof i de drøvtyggende Husdyrs Næring, men det er endnu forbeholdt Fremtiden at vise, hvorvidt man i Praxis kan drage nogen Nytte heraf. Almindelig Ved indeholder imidlertid ogsaa ved Siden af Cellulose smaa Mængder af andre Stoffe, der have større Værdi for Ernæringen, hvilke: kan sees af følgende Analyse af Granved, der er udført ganske paa samme Maade som Foderanalyser i Regelen udføres. Det Træ, der anvendtes til denne Undersøgelse, blev nedhugget den Ge April 1865. Det var et frodigt Grantræ, opvoxet i tæt Bestand; Prøver af Veden toges ved Roden, ved Midten og henimod Toppen. Ved Roden holdt det om- trent 7 Tommer i Gjennemsnit og havde der 29 Aarsringe, ved Midten 5 Tommer med 17 Aarsringe og der, hvor den øverste Prøve loges, 21 Tomme med G Aarsringe. Analysen gav følgende Resultater: ro0Pelerrisk Granved. EEE > Protein- Vand, stoffe. Stivelse. Aske. ne Cellulose. Granved, ved Top- penad træ 52 EEE redMidien 1532 10010 Ls | Gil Mg Og do. ved Roden. | 49,49 | 0 Lus | 0,73 | 9,54 215 Til Sammenligniug med et almindelig anvendt Foder- middel, har jeg i nedenstaaende Tabel indtaget en Analyse af Rughalm og beregnet alle Bestanddele paa fuldkommen tør Substants. *) I denne Prøve blev Proteinstoffenes Mængde ikke bestemt. 38 I 100 Dele: Protein- stoffe. Aske. re eee Sier Cellulose. Stivelse. Granved ved Toppen ak bre ET Lol La ER do. ved Midten af do. | 04 | 258 | Lø do. ved Roden af do. | 049 | 2.26 | 124 | 90,75 daa 39,05 0, 32 —— rn Hed ee rs Geologiske Undersøgelser i Tromsø Amt. ET. ved Karl - Pettersen, Medlem af D. kgl. n. Videnskabers-Selskab I Throndhjem, (Med Profilplade og Kart.) Den her leverede Fremstilling af de geologiske Forholde inden den nordlige Del af Tromsø Amt støtter sig til Undersøgelser, der ere anstillede i Aarene 1868 og 1869. Ligesom mine tidligere geologiske Forskninger inden Amtet ere ogsaa disse fremmede ved det Throndhjemske Videnskabers-Selskabs liberale Understøttelse. Skjønt i flere Henseender et for sig selvstændigt Iele slutter dette Skrift sia dog ogsaa paa den anden Side som en Fortsættelse til min I Videnska- bernes Selskabs Skrifter 5te Bind 2det Hefte offentliggjorte Afhandling, hvortil der her oftere vil blive henvist. Tromsø den 15de Februar 1870. Kari Pettersen. Geologiske Undersøgelser inden Tromsø Amt. Det Landskab, hvis geologiske Bygningsforholde ville blive omhandlede i efterfølgende Blade, udgjør den Del af Tromsø Amts fudland, der strækker sig fra Storfjordbotten i Lyngens Præstegjeid udover til nordre Side af Kvænangen — fra Kysten opover til Rigsgrændsen — samt fremdeles af den store Øgruppe Ulø, Kaagen og Arnø. Dette Indland adskiller sig med Hensyn til Bjergbygningens ydre Omrids væsentlig fra Fastiandsstrækningen i Amtets sydlige Del. I Senjens Indland er Daldannelsen i høi Grad fremtrædende. De dybe og lange Hoveddale ere der gjennem Tværdale og dybe Indsænkninger i åe forskjelligste Retninger umiddelbart knyttede sammen, saa Landskabet i sin Heihed ligesaa be- tegnende kunde være at opfatte som et Net af mer eller mindre selvstændige Dalfører. Bjergiegemer af flere Miles Længdeudstrækning kunne her stikke frem som Øer fra Dal- bundene og Lavlandet. Dalene ere i Regeien brede og Bjerg- masserne hæve sig herfra oftest med miide Skraaninger. Helt anderledes er Forhoidet fra det Indre af Storfjorden udover mod Kvænangen. Her er det Masseagtige i Fjeldfor- men langt mere fremtrædende. Denne Indlandstrækning er vel ogsaa gjennemskaaret af en Række større Elvedrag med dybe Dalfører. Søndenfra nordefter ere disse: Storfjord- dalen, Kitdalen, Skibotelvens Dalføre, Manddalen, Kaafjord elv Rotsundselv, Reisenelvens Dalføre, samt et Par Elvedrag, der munde ud i Kvænangsbotten. Men samtlige disse Dalfører ere ganske afskaarne fra hinanden. Tværelvene falde i Regelen som Bjergelve ned fra de fra Dalbunden oftest steilt opstigende Fjeldsider eller danne i heldigste Tilfælde Tværdale, der med stærk Stigning og efter et kort Løb ende i den store Bjergmasse. Hoveddalene ere ogsaa selv tiange og lidet skikkede til Bebyggelse. Di- striktets Indlandsbefolkning, der i det Hele er fastailig, er derfor ogsaa i Regelen samlet paa Eivemundingernes store 4 42 Alluvialflader. Alene Reisenelvens Dalføre danner i flere Henseender en Undtagelse herfra. Dalen er bredere, her er bedre Adgang til Rydningsland, og Befolkningen er trængt frem flere Mil op fra Elvemundingen. Reisenelven er ogsaa den af Dalførerne i det heromhandlede Indland, hvor Tvær- dalsystemet er nogenlunde udviklet, nemlig gjennem Samuels- elv og dens Sidedale. Samuelselven er den eneste af Ind- landets Tværdale, der er optaget af Fastboende. Sect i det Store kan Landskabet deles i en høi Kyst- rand af en gjennemsnitlig Høide af mellem 2000 og 2500 Tod over Havfladen og et indenfor liggende, indtil 1000 Fod lavere Høiland. Kystranden skraaner tildels langsomt ned mod dette indre Høiland, dels kan Overgangen være mere beteg- nende og Grændsen tildels skarp. Kystranden har en Bredde fra Fjordlinien indover, af en 2 å 3 norske Mil. Alene paa et Sted, nemlig paa begge Sider af Kaafjorddal, udbreder den sig helt op mod Rissgrændsen. Fra Kystrandens østlige Skraaninger udbreder det lavere liggende Høiland sig videre udover svensk Lapmarken og over Vestfinmarkens Indland nedover mod Alten og over mod Kautokeino. I geologisk Henseende er Kystranden bygget af ældste Skiferdannelse samt af Glimmerskifer med de første Kalk- stensindleininger (Gruppen la. og 2a.) hyppig gjennemsat af tildels overordentlig mægitige og udstrakte hyperitiske Dannelser og Dioriter. Det indenfor liggende lavere Høiland — Indlandets bølgeformige Høisiette — er derimod bygget af yngre, tildels milde Lerskiferdannelser, der igjen ere over- leiede af kvartsitiske Skifere samt sandstenagtige Kvartsiter. Den store Øgruppe Ulø, Kaagen og Arnø er saavel i orografisk som geologisk Henseende at henføre under den ovennævnte Kystrand. A. Betail-lagttagelser. 1. Landskabet mellem Storfjordelven og Skibottenelv. Senjen og Tromsø Glimmerskiferformation med sin høie og tildels gjennemskaarne Fjeldmasse fortsætter fra det Indre af Maalselven over Rostavand til Storfjorddalen. Her udbre der den sig opover paa begge Sider af Paraselven lige til 45 Rigsgrændsen, men trækker sig herfra tilbage mod Fjordlinien. idet den hæver sig høit over Golda Jaurs og Kilpi Jaurs dybe Indsænkning. Imellem denne Indsænkning og Fjorden ligger Glimmerskifergruppens Fjeldmasse som en mægtig Mur- vold af mellem 2000 og 2500 Fods Høide og en 2 å 3 Miles Bredde, hyppig gjennemskaaret af Fjeldskar. Fjeldmassen frar herved oftere et vildt og sønderrevet Udseende, spidse Tinder eller kegledannede Kupper stikke hyppigen frem. Navnlig er Kitdalens Fjeldmasse i høi Grad gjennemskaaret. Østenfor denne Murvold, der her ender i Parastinderne, Store Markus, Gouda Varre og Rippo Varre, udbreder sig et vidt- strakt bølgeformigt Høiland, der fortsætter over Rigsgrændsen over svensk og finlandsk Lapmarken. Ved Rigsgrændsen kan denne Høislettes Middelhøide ansættes til 1500 Fod eller lidt derover, og hæver sig herfra langsomt i nogle faa Hundrede Fods Stigning opimod Murvoldens østlige Afsatser. Denne indre Høislette danner her et stort Bækken, i hvis Bund ligger Fjeldvandene Golda Jaur paa norsk Side og Kilpis Jaur paa svensk og finlandsk Side. Golda Janr, der udbreder sig lige ved Rigsgrændsen i en Høide af 1040 Fod over Hav- fladen, har paa den ene Side Afløb til det 10 å 20 Fod dybere liggende Kilpis Jaur og paa den anden Side gjennem Storfjordelven, der gjennembryder den udenfor liggende Mur- vold, Udløb til Storfjorden. Her har man saaledes helt fra den botniske Bugt og til Storfjordbotten tværsover den skan- dinaviske Halvø et sammenhængende Bælte, der intetsteds hæver sig over Birkegrændsen. Kilpis Jaur og Golda, der danner Bæiltets Kulminationspunkt, er omgivet af ret frodige Birkeskoge. 1 en Indsænkning i den ydre Murvold i sam- mes østlige Skraaning ligger Fjeldvandet Gouda Jaur i en Høide af 1770 Fod over Havfladen og omtrent midtveis mellem Fjorden og Rigsgrændsen. Gouda har intet Afløb mod Vest, men derimod mod Øst gjennem Gouda EÉlv, der gjennem Gouda Elv strømmer ned til Goldas Indsænkning, men for- ener sig her gjennem en stor Bøining med Storfjordelven et Stykke nedenfor dennes Udløb fra Golda. Disse her omhandlede Bygningsforholde ville give ret vigtige Bidrag til Besvarelsen af det omtvistede Spørgsmaal om Kjølen som en udpræget Fjeldkjæde mellem Norge og Sverige. Jeg skal her dog ikke forsøge at gaa nærmere ind paa Spørgsmaalets Besvarelse, men skal senere, naar Detail A* 44 Iagttagelserne ere fremlagte, atter vende tilbage til dette Spørgsmaals Behandling. I Beskrivelsen af mine Iagttagelser i 1867 —se min Afhandling indrykket i Vid. Selsk. Skrifter 5. Bind 9. Hefte — er der Side 91 (208) leveret en kort Oversigt over Storfjord- dalens geologiske Bygningsforholde. Fjeldryggen mellem Stor- fjorddalen og Kitdalen, hvis høieste Toppe ere de der omtalte Mandtinder, ere helt op til Top byggede af Glimmerskifer og Lerglimmerskifer med de for Glimmerskifergruppen 2a. saa eiendommelige Indleininger af graalighvid krystallinisk kornig Kalksten. Over Kitdalen udover til Skibotten er den oven- omhandlede Murvold bygget af Lag tilhørende den samme Hovedgruppe. Den mildere lerskiferagtige Glimmerskifer, der oftere træder frem i Storfjordalen, er dog her saagodtsom ganske fortrængt af den karakteristiske Glimmerskifer, der vexler med mere kvartsrige Glimmerskifere og paa sine Steder ogsaa med Hornblendeskifer. Hornblendeskifer optræder saa- ledes i Store Oivves Skraaninger mod den øvre Del af Nord- dalen — en Sideelv til Kitdalen. Faldet er i Regelen svagt, ofte mod V. elley VNV. Nogen bestemt Strøgretning er for- øvrigt neppe at paavise. — At Kalkstensleier ikke ere paa- viste i Glimmerskifergruppen mellem Kitdal og Skibotten er et Forhold, der ikke bør lades uomtalt. Med Murvoldens østlige Skraaninger mod den indenfor liggende Høislette afsluttes Glimmerskiferen og afløses ind over Landet af en anden skifrig Bjergart, der ikke alene i petrografisk, men rimeligvis ogsaa i geologisk Henscende antagelig bør opføres i en anden Gruppe. Her optræder nemlig eiendommelige kvartsitiske Skiferdannelser. Stenen, der i Regelen har en graalig, i det Grønlige stikkende Grund- farve, dannes af en grønlig kvartsitisk Grundmasse i kornig Forbindelse med et Feltspathspecies. Feltspathkornenes kry- stalliniske Flader stikke hyppigen frem. Skiktfladerne ere i Regelen rigt besatte med Glimmerskjel. Glimmeren dannes i Regelen af hvide, men tildels ogsaa grønne Skjel,— en Mellemting mellem Chlorit og Glimmer. Bjergarten vexler med Lag af grøn Lerglimmerskifer, der dog altid optræder som et underordnet Led. Paa flere Steder og navnlig op imod Høisletten og over samme bliver den kvartsitiske Skifer mere og mere felt- spathrig og tillige mere finkornig, Stenens Grundfarve bliver 45 enlagtig hvid og Bjergarten nærmer sig næsten en Sandstens- Dannelse med feltspathagtigt Bindemiddel. Glimmeren, der paa sine Steder saagodtsom ganske kan forsvinde, kan paa andre Steder optræde i saa rigelig Mængde, at Bjergarten nærmer sig en kvartsitisk Glimmerskifer, — altid dog rig paa de krystalliniske Feltspathkorn. I det Hele er det vel van- skeligt at finde et fuldt betegnende Navn for Gruppens karak- teristiske Lag. Begrebet Sandsten, der paa sine Steder kom- mer Forholdet temmelig nær, er i Regelen ikke ganske adækvat. I de dybere liggende graa-grønne Lag er Kvartsen rimeligvis Bjergartens forherskende Bestanddel, i de høiere liggende gulhvide Lag synes derimod Feltspathen at blive mere fremtrædende. For senere i Afhandlingen at kunne undgaa vidt'øftige Omskrivninger, skal den her omhandlede Bjergart i det Følgende blive betegnet med Navnet Goldas kvartsitiske Skifergruppe. Som et betegnende Led inden denne Gruppe er at mærke Lag af en tæt, gulagtig hvid Magnesia-Kalksten, der er paa- truffet flere Steder mellem Kilpis Jaur og Golda Jaur — i Fjeld - massen paa østre Side af disse Fjeldvand — som Leier i Golda-Systemets Lag. Det er den samme Magnesia-Kalksten, der, som nedenfor nærmere skal omhandles, optræder flere Steder i Kvænangens Gruppelag og som forøvrigt ogsaa vil gjenkjendes fra T. Dahlis Afhandling om Finmarkens Geologi, hvor den optræder som Leier i det af ham benævnte Ra'pas- System. I denne Magnesiakalk har ran her utvivlsomt et paalideligt og betegnende Ledeskikt. Følgende Detail-lagttagelser kunne tjene til yderligere at belyse Bjergbygningsforholdene her. Fra Fjeldstuen Helligskogen i Skibotdalen (omtrent Helligskog. 700 Fod over Havfladen) henover Høisletten til Bozzo-Varre overalt de hvide feltspathrige kvartsitiske Skiferdannelser. Lagstillingen tildels horisontal, — ogsaa svagt bølgeformig. Sallo Varre bygget af den grønne kvartsitiske Skifer, Sallo Varre. rig paa indflettet Feltspathkorn. Fald her svagt V. Bozzo Varre (Kvalhaug) — en liden fremstikkende Bozzo Varre. Hump, paa hvis Top, 1580 Fod over Havfladen, er opført Grændsemur Nr. 285 — bygget af den samme grønne Varietet. Strøy OQ—V., Fald 80 å 409 N. Aas ved Kilpis Jaur (1670 Fod over Havfladen). Strøg Kilpis Jaur. 1109, Fald temmelig steilt N. Golda Varre, 46 Nede imod Golda Vand fra Aasskraaningerne paa østre Side af samme er følgende Rits hentet. Profil Fig 1. a) grønne Lerglimmerskifere. Strøg 0— Vad bo 00 b) Lag af Magn:sia-Kailk — tæt, gulagtig hvid. Bruddet fra spiitrigt til musligt. c) Golda-Systenets grønne kvarsitiske Skifer. Golda Varre — de samme kvartsitiske Lag, — Faldet som det synes 8. Under Fjeldet hyppige Blokke af Mag- nesia-Kaik. Paa Høisietten over Golda Varre ud mod Gouda Varre optræder de samme kvartsitiske Lag. Strøg 70 å 809 Fald svagt N. Fig. 2. Profil fra Golda Jaur til Gouda Varre. Fig. 2. Gouda Varre. 1) Goldas kvartsitiske Skifer. Fald svagt N. 2) Henimod Gouda Varre afløses den kvartsitiske Skifer af brunlig Glimmerskifer. Strøg 209. Fald svagt V. Kon- takten mellem den kvartsitiske Skifer og Glimmerskiferen er ikke umiddelbart aflæst, da Høifjeldet her ved Sammenstødet er temmelig overdækket. Der, hvor Glimmerskiferen først optræder, viser den en Strøgretning af 20" med Fald svagit NV. Skjønt Glimmerskiferen saaledes her ved Sammensiø- det viser en fra Goldas kvartsitiske Skifer noget afvigende Leining, ligger deri dog visselig ikke noget ligefremt Bevis for at man her staar ved Grændsen af tvende forskjellige Gruppelag. I ethvert Tilfælde er der intetsteds her ligefremt iagttaget, at Golda-Skiferens Lag staar i et overgribende Leiningsforhold til Glimmerskifergruppen og derved karak- teriserer sig som yngre end denne. Og dog synes Alt at henpege paa, at man her har for sig ikke alene to forskjellige geologiske Gruppesystemer, men der synes ogsaa at være megen Sandsynlighed for, at Golda-Systemet er yngre end Glimmerskifergruppen. AT Den kvartsitiske Bjergart og Glimmerskiferen ere her skarpt udsondrede fra hinanden. Dette angives ikke alene ved Landskabets ydre Bygningsforholde, idet Glimmerskiferen netop skyder frem der, hvor Murvolden hæver sig op fra Indlandets lavere liggende Høislette, men ogsaa ved de vege- tative Forholde inden hver af disse store Gruppers Omraade. Den kvartsitiske Skifer, der kuns vanskelig forvitrer, stikker byppigen frem i Dagen over Høisletten og tilbyder kun sparsom Anledning til Udvikling af Planteliv. Høisletten er saaledes oftest enten ganske nøgen eller alene bedækket med et tyndt Moslag. Helt anderledes er Forholdet i Glimmer- skiferfjeldets Skraaninger mod det indre Høiland. Fjeld- siderne ere her dækkede med forholdsvis rigt Jordsmon og et friskt Grønsvær afbryder den graa, nøgne Ensformighed, der er Høislettens Særkjende. Saa skarpt er Forskjellen udpræget, at man Også herigjennem i lang Afstand og over store Vidder med Bestemthed kan paapege Grændsen. Hertil kommer endvidere, at man i det Øieblik, man fra den kvart- sitiske Skifer er naaet frem til Glimmerskiferen, ogsaa der- med ganske har forladt Høisletteus Skiferdannelse. Intetsteds inden den egentlige Glimmerskifergruppe vil man støde paa kvartsitiske Lag, der i fjerneste Maade vil minde om eller være at sætte i Klasse med Indlandets Skifer. I Murvoldens Glimmerskifer er Feltspathen ganske trængt tilside, og Kvarts- lagene, som der optræde, dannes af ren, splitrig Kvarts. Og omvendt om man fra Glimmerskiferen skrider mod Øst hen- over Indlandets Skiferlag, vil man heller ikke her nogetsteds støde paa den karakteristiske Glimmerskifer. Vistnok kan man træffe paa Lag, der ved sin større eller mindre Rigdom paa Glimmer ved første Øiekast kunde synes at staa Glim- merskiferen nær. men man vil dog altid i Stenen gjenfinde den for Indlandets kvartsitiske Skifer saa betegnende Feltspath. Magnesiakalkstenen, — denne bruser først for Syre i pulveriseret Tilstand — der er paavist flere Steder inden - Indlandets Skifergruppe, er eiendommelig for denne, men er derimod aldrig fundet inden den egentlige Skifergruppe 2a. Og paa den anden Side ere de for Gruppen 2a. saa beteg- nende og i samme saa hyppig optrædende Lag af den grov- kornige graalighvide Kalksten aldrig paavist inden Indlandets Skifergruppe. I saa Henseende synes saaledes Alt at tale for, at 48 man her i Virkeligheden har tvende ikke alene 1 petrografisk, men og i geologisk Henseende forskjellige Hovedgrupper, nemlig Glimmerskifergruppen 2a. og Golda- Systemet. Vanskeligere bliver det vel her at afgjøre Spørgsmaalet om disse Gruppers gjensidige Aldersforhold. Der er allerede ovenfor fremhævet, at dette ingenlunde klart er at aflæse ved Grændsen mellem begge Grupper. I Profilet Fig. 2 er For- holdet ved Gruppernes Sammenstød angivet mere efter sand- synlige Forudsætninger end efter en klar og direkte Aflæs- ping. Da Glimmerskifergruppen inden Tromsø Amt er op- gaaet gjennem store sammenbhængende Vidder og den overalt træder frem som en Afdeling med de første eller æidste Kalkstensindleininger, vil man vei allerede paa Forhaand derved ledes til at sætte Golda-Gruppen med sine Indleininger af den tætte Magnesiakalksten som en yngre Dannelse. Til mere afgjørende at besvare Spørgsmaalet fattes imidlertid her de nødvendige Materialier. Den endelige Besvarelse maa derfor henskydes til længere frem i Afhandlingen, hvor der vil blive Anledning til at fremlægge mere bestemte lagttagelser fra andre Punkter inden de Strøg, der her ville blive omhandlede. 2. Landskabet meliem Skibottenelv og Kaafjordelv i Lyngen. Den af Glimmerskifer- byggede Murvold fortsætter udover paa nordre Side af Skibottendal, følger fremdeles Fjordlinien, indtil den gjennemskjæres af den i østvestlig Retning indstikkende Kaafjord. Breden af Murvelden, der paa nordre Side af Skibottenelven er indsnævret til noget over 1 Mil, bliver, eftersom man naar længer og længer mod Nord, alt bredere og bredere, indtil den henimod Kaafjorddal udvider sig helt op til Grændsen mellem Norge og finlandsk Lapmark. Tra det Indre af Storfjorddalen nedover til Bun- den af Lyngenfjord og derfra udover til Kaafjorddal danner Murvolden saaledes paa det Nærmeste en stor Halvcirkel, der omcirkler den indenfor liggende lavere Høislette. Naar undtages den dybt indstikkende Manddal samt den kortere — omtrent I Mil lange — Skardal er Murvolden mellem Ski- botten og Kaafjorddal kun lidet sønderrevet og danner navnlig langs Kaafjorddal en sammenhængende Høislette med en Middelhøid» af 2500 Fod — eller endog noget derover — over Havfladen. Her, hvor Middelhøiden er størst og Høislette- karakteren mest udpræget, ere Dalsiderne fra Høifjeldet ofte 49 saagodtsom lodrette til] dybt ned i Dalene. Her kan man ftere følge Elvene i Strækninger paa over I Mils Længde, uden at det paa hele denne Strækning kan være muligt at opdage en Linie, ad hvilken man skulde kunne naa op til Høifjeldet. Dette gjælder da navnlig Manddal, Skardal og - Kaafjordda!. I Skibottenelvens Dalføre er derimod Forholdet i saa Henseende helt anderledes. Denne Dal er — navnlig i - dens nedre Løb — temmelig bred, og Fjeldet stiger som oftest op med langsom Skraaning. De for Glimmerskiferfeltet betegnende Kalkstensindlei- ninger optræde i det her omhandlede Landskab paa flere Steder saavel i de dybere som i de øverst liggende Lag. - I Skraaningerne mod Skibottendal under Foden af Fjeldmassen - Agipa findes saaledes hyppige Indleininger af Kalksten — La- gene her saagodisem horizontale — og langs Kavelelvens nedre Løb ere Kalkstenslagene saa mægtige, at Elven paa et længere Stykke har bandt sig Vei gjennem en lukket Rende i Kalken: Paa selve Høifjeldet er Kalksten fundet mellem Skardal og Manddal i tenrmelig anseeiige Masser. Hvad Strøgretninge: inden Glimmerskiferfeltet angaar, saa er denne hyppigst nort—sydlig med vestligt elier nord- vestligt Fald. Dog er ogs andre Fald og Strøgretninger saa hyppig iagttagne, at 02t neppe i saa Henseende vil lade sig gjøre at opstille nogea mere almindelig Regel. Faldvin- fkelen er ofte svar og Lagstillingen nærmer sig ikke sa: au sjeldent det Horizontale. Forholdet er her saaledes temmelig forskjelligt fra det, der er raadende paa den anden Side af fr ugenfjord, hvor Gruppens Lag altid skyder med et bestemt vestligt Fald ind under Lyngens mægtige Gabbrofelt. Følgende Detail Iagttagelser hidsættes her: Opigjennem Skibottendalen sukker Glimmerskiferen — paa sine Steder med Kalkstensindleininger — hyppigen (frem i Dalbunden. Faldet er i Regelen svagt. Giimmer- skiferen gjennemsættes her paa flere Steder af diorititke Masser — saaledes en Fjerdingvei nedenfor Lule Sæterplads, hvor en saadan dioritisk Masse af flere Hundrede Alens Længdeudstrækning overskjærer Dalveicn. I Dalbunden ovenfor Lule gneisartede Lag, Strøg O—V., Fald N. Lidt længere frem Glimmerskifer med Kvartsleier, Lagene bøiede med sydligt eller nordligt Fald, Strøgretningen O—V. —Igjennem en Linie fra Lule Sæterplads op over til Favres Fjeld overalt Skibottendal. Rovi Elv. Lalberg. Skardal. Manddal 50 Glimmerskifer med Kalkstensindleininger. Lagstillingen nær- mer sig det Horisontale, Ved Rovi Elv — ved dens Udløb i Skibottenelv — I en Fjeldknaus underst Glimmerskifer, Strøg O—V., Fald N., overleiet af en kornig amfibolitisk Sten, der er gjennemsat af Aarer af Kvarts og rødlig Feltspath i kornig Forbindelse. Langs Fjorden mellem Skibotten og Kaafjorden overalt Glimmerskifer, rig paa Granater. Lagstillingen oftest fra svagtheldende til horisontal. Ved Latberg Faldet svagt SO. Opigjennem Skardal over Høifjeldet ned til Manddalen: Nede ved Stranden ved Skardalselvens Udiøb i Kaafjor- den Glimmerskifer O—V. Fald 15 å 20" S. 2. en halv Fjerding op i Dalen. Strøg N—S8., Fald V. 9. Høiere op i Dalen paa østre Side af Eiven storbladig Glimmerskifer. — Lagstillingen næsten horisontal. 4. Lidt længere frem Hornblendegneis. Strøg 1609. Fald Ø. 5. Profil fra Skardalselvens øvre Udløb. Fie Moattajalze SE (Snehalsen). pt wW 2500 | a) Glimmerskifer rn 5 E med Indleinin- p 2) DES [å == Eg ger af Kalksten. 1500 Er Strøg 1609, Fald SOR 1000 V, b) Haard kvartsrig Glimmerskifer med samme Strøg og Fald og med hyppige tynde Indleininger af hvid splitrig Kvarts. ce) Paa den anden Side af Dalen ved Overgangen til Fjelddalen Abmelis — en Sidedal til Manddal — Glimmerskifer og Lerglimmerskifer med vestligt Fald. 6. Over Høifjeldet til Manddal Glimmerskifer med tildels mægtige Indleininger af graalighvid krystallinisk kornig Kalksten. Strøg N-S., Fald 209 Ø. længere frem vestligt Fald. 7. Nedigjennem Manddal paa østre Side af Elven Glimmer- skifer N—8., Fald Ø. 8. Mellem Manddal og Skardal langs Kaafjord Glimmerskifer i Vexling med amfibolitisk Skifer. -- Strøg O—V., Fald 8. Murvoldens østlige Afhæld trækker sig fra Rippo Varre ver Stiddselven længer ud imod Fjorden og ender paa nordre NS 51 Side af Skibottenelv ved Favres Varre. Indlandets lavere liggende Høislette udbreder sig fremdeles nordenfor Skibotten- elv og begrændses altsaa mod NV. af Favresaasene. Høisletten trækker sig nu aiter tilbage om Manddalselvens indre Løb og begrændses fremdeles af Glimmerskiferfeltets Murvold, der — som ovenfor nævnt — fra Kasfjorden trækker sig ind helt op til Grændsen mod finlandsk Lapmark. Om Indlandets lavere Høislette paa dette sidstnævnte Strøg gjennem en sukcessiv Havning gaar over i Glimmerskiferfeltets Høifjeld eller om Grændseforholdene ogsaa her ere angivne ved be- stemte Høidedrag — dette faar indtil Videre henstaa uafgjort. Grændsestrøgene her har jeg beklageligvis ikke havt Anled- ning til at opgaa. Den midlere Høide over Havfladen af denne indre Høislette kan paa det her omhandlede Strøg sættes mellem 15 å 1800 Fod — med langsom Stigning indenfra udad mod Murvolden. I geologisk Henseende er den bygget af Lag, der tilhøre Goldagruppen — af haarde kvartsitiske Skifere, i hvis Grundmasse Feltspath hyppigen stikker frem med sine glasglindsende Krystalflader. De haarde Kvartsiter vexle tildels med mere glimmerrige Skifere, ligesom der i Gruppens Lag oftere optræde Indleininger af eiendommelige dioritiske Massiver, — Indleininger, der tildels kunne forfølges som brede Baand mellem Skiferlagene gjennem lange Strækninger. Hertil kan føies følgende Detail-lagttagelser: Fig. 4. Profil fra Helligskog over til Høisletten pua Helligskog (paa nordre nordre Side af Skibottendal. Side.) 2000 | = Ea ST = EE 1500 | 2 SE = E % = S= Fig. 4 1990 | = Z= 500 3 på 0 SV. NO. I. Grønlige kvartsitiske Lag ifBænke paa 1 å 2 å 5 Kvar- ters Mægtighed. I Grundmassen hyppigt fremstikkende krystalliniske Feltspathkorn. Lagstillingen nærmer sig det Horisontale. 2, Grønne Lerglimmerskifere med hyppige Kvartsknuder. Stenen tildels indfældt med kulsur Kalk. 3, Kvartsitiske Lag — hvid ti! gjennemsigtig Kvarts med rødlig Feltspath, tildels i stribet Fordeling. Skibotlen- Halsen. 52 4. Lag af en eiendommelig i Brudet nærmest dioritisk Bjergart — en kornig Forbindelse af sort Hornblede og hvidlig i det Røde stikkende Feltspath. Hornblenden optræder her i Regelen i langstrakte Individer — Længde- axen udtrukket altid i samme Retning. Denne dioritiske Bjergart optræder her som et Leie mellem Skiferlagene og Leiet kan forfølges i lange Strækninger. 5, Skiferlag af en hvidlig i det Røde stikkende Grundfarve. Feltspathen her langt mere fremtrædende end i de un- derste kvartsitiske Lag, tildels enddog i den Grad, at den danner Stenens overveiende Bestanddel. 6. Renere kvartsitiske Skifere. Opover de sidste Skraaninger bliver Vegcitationen rigere — man mindes om Glimmerskiferformationen. Den faste Bjerggrund stikker her imidlertid ikke frem — først øverst op paa Fjeldet optræder en kvartsitisk Glimmerskifer, rig paa Feltspath, hvorved den i petrogråfisk Henseende 2d- skiller sig fra Lagene inden den egentlige Glimmerskifer- gruppe. Naar man paa Optur opigjennem Skibottendalen pas- serer Aasstrækningen Halsen, der mellem Lule Sæterplads og Helligskogens Fjeldstue bøier sig helt ned mod selve Elveleiet, vil man strax blive opmærksom paa hyppige Rullestene, dels af en dioritisk Bjergart og dels af en Granit eller en granitisk Masse. Profil Fig. 5 fra Døalbunden opover Halsen noget indenfor Rovi-Elven vil tjene til at stille Bjergbygningsfor- holdene her klarere frem: I. Glimmerskiferlagene næsten horisontale. Hører under den store Glimmerskifer- gruppe. = 4 2. En granitisk Sten — be- staaende af graalig til rødbrun Kvarts af smudsigfarve i det Rødlige stikkende Feltspath, rigt indflettet med smaa tombakbrune Glimmerblade. 3, Glimmerskifer (med Feltspath) med nordostligt Fald. 4, En dioritisk Sten. Grønlig Hornblende i kornig For- bindelse med hvid, Feltspath. I de mod Dagen liggende Partier hyppig vandklar Kvarts. 53 5. Lag af en gneisartet Masse af halvt granitisk Struktur. Strøg 1209. Fald 20 å 309 N. Langs Rovi-Elvens øvre Løb gneisartede feltspathrige Lag. Strøg N-—S. Fald V. 6. Op paa Høifjeldet den rødlige feltspathrige kvartsiiiske Skifer — tildels rigt indflettet med hvid skjællet Glimmer. Mens de dybeste Lag i det;her omhandlede Profil tilhører Glimmerskifergruppen, henhører derimod de under Nr. 5 og 6 og navnlig de sidste utvivlsomt til Goldagruppen. Hvad de under Nr. 8 nævnte Lag angaar, saa kunde det vel være Tvivl underkastet, hvor disse rettest burde være at henføre. Med Hensyn til de her nævnte granitiske Dannelser, saa skal ikke lades uberørt, at man oftere inden Goldagrup- pens sedimentære Dannelser vil træføfe paa Lag, i hvilke Stenen nærmer sig den granitiske Struktur. Men ligesom Lagene der utvivlsomt ere Afændringer af Goldagruppens sedimentære Lag, saa er der ogsaa megen Sandsynlighed for, at den granitiske Sten i det her omhandlede Profil staar i lignende Forhold til de sedimentære Dannelser. Stenen dan- ner i retrografisk Henseende ingenlunde nogen ren karak- teristisk Granit, men staar mere som et Mellemled mellem Granitens kornige og den for de krystalliniske Skifere karak- teristiske Textur. Over Høifjeldet udad mod Fjorden fortsætte nu Lagene Nr. 6 uafbrudt med Strøgretning O—V, Fald i Re- gelen 20% N. —idet den kvartsitiske feltspathrige Skifer dog nu og da vexler med amfibolitiske Skiferlag — indtil man naar hen til det Punkt, hvor Favres Varre hæver sig Favres Varre. fra Høisletten. Her afløses Golda-Gruppens Lag af den ka- rakteristiske i Dagen rødbrune Glimmerskifer med den rigere Vegetation, der saa skarpt stikker af mod den indre Høi- slettes nøgne Ensformighed. Heller ikke her har det lykkets at paavise Kontakten mellem begge Gruppers Lag. 3. Landskabet mellem Kaafjordelv og Reisenelv. Den ydre Murvold udvider sig — som alt ovenfor nævnt — paa begge Sider af Kaafjorddalen helt op til den finlandske Grændse og udbreder sig over Indlandet her som et sammen- hængende Bjerglegeme med et ret udviklet Høislettepræg. 54 Fjeldmassen har her sin største Høide om Kaafjorddal op til Grændsen. Naar man ser bort fra de hyppige Høifjeld- indsænkninger, kan Høifjeldets Middelhøide over Havfiaden sættes fra 2500 til 2700 Fod. Fjeldvandet Kolasjaur — fra hvilket Kaafjordelv har sit Udspring — ligger i en Høide af henimod 2700 Fod. I Omgivelserne af dette Vand stige flere Fjeldtoppe op, der naa adskilligt høiere end Fjeldsletten. Navnlig fortjener blandt disse at mærkes det store Fjeld- legeme Haldi (den Underjordiske), der har en Omkreds af flere Mile, og hvis høieste Punkt naar 4150 Fod over Hav- fladen. Fjeldmassen forisætter fremdeles udover paa begge Sider af Rotsundselven. Det vestligste Parti her — meilem Rotsundselv og Lyngenfjord— er derimod tildels et i høi Grad sønderskaaret Bjerglandskab og navnlig langs Rotsunds- elvens nedre Løb hæver sig inden samme en Række spidse og høie Alpetinder. Paa den østre Side af Rotsundselven aftager Fjeldmassen efterhaanden i Høide ud imod det iave Ravelseide, hæver sig paa nordre Side af dette igjen til en Høide af lidt over 1000 Fod, men synker efterhaanden igjen ned og afsluttes i det lange fremstikkende Maurnes. Fjeldmassen indskjæres af følgende dybere Dalfører: 1) Kaafjorddal med Elven af samme Navn, der har sit Udspring fra den høitliggende Kjeidsø Kolasjaur. Denne Dal skjærer sig ind netop der, hvor Fjeldmassen har sin største Høide. Den øvre Del af Dalen er ogsaa i høi Grad vild og indknebet og Fjeidvæggene hænge paa begge Sider af Dalen steilt ned mod Samme. Fjeldlapperne, der over Høifjeldet føre sine Rensdyrhorder ned til nordre eller nordøstre Side af Elven, omtrent en Mil ovenfor dens Udløb, kunne dette alene ad en eneste Fjeidsti, og selv denne er saa steil og besværlig, at en Hest ikke uden Vanskelighed vil kunne ledes ned ad samme. Den nedre Del af Dalen udvider sig mere, og her udbreder sig en Fjerdiugvei ovenfor Elvens Udløb en temmelig vidstrakt Flade, der udad ganske er lukket ved en mægtig Dæmning, der ligger tversover Dal- bunden. Elven har brudt sig Vei gjennem denne Dæmning og langs sit Leie afsat mægtige Sandvolde i en lang Stræk- ning ned mod Fjorden. Til Kaafjordeiven støder ingen egentlig Tværdal. Tvær- Clyene styrte som Fjeldbække ned over selve Dalsiderne. 55 2) Vinterdalen 3) Nordmandsdalen Å Lyngenfjord. Gjennem et Fjeldskar, hvis Kulminationspunkt er 1400 Fod over Havfladen, staar Nordmandsdalen i For- bindelse med 5) Rotsundsdal med Elven af samme Navn. Elven har | Korte Dalfører, der munde ud mod sit Udspring fra et i et Fjeldskar 1230 Fod over Havfladen liggende Vand og falder efter et Løb i syd-nordlig Retning af mellem 1 og 2 Mil ud i Rotsund. Dalføret er ret heldigt udstyret — Dalen er i Regelen bred og Dalbunden stiger temmelig langsomt. Gjennem en Fjelddal. hvis Kulminations- punkt er 1230 Fod over Havfladen, staar den i umiddelbar - Forbindelse med Tyærelve, der falde ud i 6) Samuelsdal. Dette Dalføre, der munder ud i Rei- senelv, udsender atter Tværdaie, der skjære sig dybt ind i Fjeldlegemet. Samuelselvens Sideelve ere: Njallaelv, Favres- elv og Killaelv, der forene sig noget ovenfor Samuelsclv og samlede falde ud i samme. Kiliaelvens Dalføre bøier sig op imod Rotsundselven og begge Elve have et saagodtsom fælles Udspring. 7) Puntaelven, der dannes af tvende Elve, nemlig Kjølmijok og Boddijok. Den første af disse har sit Udspring opunder Nappakbakkerne lige ved den finlaudske Grændse, den anden derimod under Foden af Haldi. Ligeved sit Sam- menløb skjærer den samlede Elv sig dybt ned i Fjeldlegemet og falder ud i Reisenelv. Med Hensyn til det her omhandlede Landskabs geolo- giske Bygning, saa er det for største Delen bygget af Led, der tilhører Grupperne la og 2a. Amfibolitiske, dioritiske og gabbroagtige Masser optræde hyppig inden dette Omraade. Følgende lagttagelser kunne tjene ti! Grundlag for en klarere Opfatning af disse Forholde. Ved Skatvoldsgaardene i Kaafjorddalen — ovenom den før nævnte Dæmnping paa den store Slette, der i sin Tid, forinden Dæmningens Gjennembrud, rimeligvis har dannet Bækkenet af en Ferskvandssø — er de laveste Afsatser dan- nede af Blaaler (Indlandsler). Hvor den faste Bjerggrund træder frem ovenfor Lervolden, er Bjergarten den karakteri- stiske Glimmerskifer. Strøget N—S, Fald 309 V. Igjennem et Profil fra Skatvoldsgaardene op over Høi- Skalvotd, Puntaelv. Kjølmi jok. 56 fjeldet til den finlandske Grændse støder man paa følgende Forholde: | Naar man fra Indre Skatvold stiger op over Dalsiden, dannes de underste Lag af Glimmerskifer i Vexling; med kvartsitisk gneisartet Glimmerskifer. Strøg 20", Fald 309 V. I en Høide af 1000 Fod over Havfladen træffes de første Indleininger af den for Glimmerskifergruppen saa be- tegnende krystalliniske Kalksteen. Op paa Høifjeldet og gjen- nem Høifjelddalen Kirko Vaggi (Vuggedal) bliver Lagstillin- sen svævende til horisontal, — Faldet i Regelen svagt. Bjerg- arten Glimmerskifer i Vexling med mere tyndskifrig Ler- glimmerskifer. Ved Afsatserne ned mod Puntaelv — netop der, hvor Fjeldiapper have opført nogle Gammer — optræder hist og her Parter af en kornig ulaget Bjergart. Forholdet her er fremstillet i Figur 6. Fig. 6. En omtrent 100 Fod høi Bjergknaus- 1) Haarde gneisartede Skiferlag — til- dels med indvoxet krystallinisk Feltspath, der ofte er stribevis SN fordelt i Massen — i Vexling med KS - mere glimmerrige Lag. Strøg 60, Sv Fald NV. 2) Stenen er snart af en sort Grundfarve, i Brudet temmelig tæt, snart ere Bestanddelene mere smaakornig fordelte og dannes af sort Hornblende og skiden-bruniig Felsspath. I Styrtningerne ned mod Puntaelven haarde kvartsrige gneisartede Lag i Vexling med Glimmerskifer. Strøget! er høist variabelt og bøies inden korte Strækninger til de for- skjelligste Sider. Fra Puntaelv over Høifjeldet op imod Haldi er Glim- merskifer fremdeles den herskende Bjergart. Etsteds omtrent midtveis i denne Linie er paatruffet Leier af Glimmerskifer- gruppens Kalksten. Strøg N—S, Fald V. Følger man fra Foden af Haldi langs Kjølmi jok til Nappakbakkerne lige ved den finlandske Grændse, saa vil Glimmerskiferen blive afiøst af haardere kvartsitiske Skifere, der udbreder sig over lange Strækninger indover og fortsætter paa finlandsk Side. Strøg- retningen O—V., Fald S., dog er ogsaa andre Strøgretninger iagttagne. Lige ved Grændsen mod finlandsk Lapmark ligger de DTU et Par Hundrede Fod høie Nappakbakker. Disse ere byggede Nappak- af en middelkornig Gabbrodannelse, sammensat af en i det bakker. Grønne stikkende Diallag og et hvidligt Feltspathspecies (Labrador). Bestanddelene kunne dels optræde i nogenlunde jevn Fordeling, dels kan den grønne Diallag vise sig helt overveiende og i enkelte Haandstykker enddog danne den eneraadende Bestanddel. Fig. 7 Nappak. på EE 2 1. Kvartsitisk Ski- Sa == ag A Pa P fer. Strøg N «3 v : Sp På AG ö —S. Fald 300 DL AL AA = SIIIRIP Vest. SS TD 2 TN 2. Gabl eye A AN Ea DA INE PAR abdpro., Profil 1 paa den vedføiede Profilpade er kon- strueret med de her fremstillede Data for Øie. Det maa imidlertid paa den ene Side bemærkes, at der mellem de her fremhævede Grupper 1a og 2a ikke er paavist nogen saadan Grændse, at man kan være berettiget til med positiv Bestemt- hed at sondre mellem disse som særegne Grupper. Det, der her har været det Bestemmende ti! foreløbig at drage en saadan Grændse, er dels den Omstændighed, at disse dybere liggende Lag tildels ere mere krystallinisk udviklede og mere gneisartede ved en hyppigere Optræden af krystallinisk Felt- spatb, og dels den Omstændighed, at Kalkstensindleininger her ganske synes at mangle. Dette Sidste kan vistnok ikke i sig selv være afgjørende, da Kalkstensindleiniger oftere inden det utvivlsomme Glimmerskiferfelt kan mangle inden temmelig store Strækninger. Navnlig maa det fremhæves, at Glimmerskifergruppen nordenfor Storfjord i Lyngen i det Hele er fattig paa Kalk i Sammenligning med den sydligere liggende Afdeling. Men trods det noget Løse i denne Son- (ring, antages det dog indtil Videre i flere Henseender at være rettest at holde paa den. I Profilet er de kvartsitiske Skifere op imod Grændsen henførte under Golda-Gruppen. Mellem Glimmerskiterfeitet (og det kvartsitiske Skifersystem er der visselig ikke her at )aavise nogen skarp Grændse og end mindre her over Høi- fjeldet Anledning til at fastsætte et bestemt Aldersforhold. Det er i de vertikale Snit, — saaledes som de fremtræde i de indskaarne Dalsider, i Styrtninger o. s. v,, — at man i D 58 Regelen har at søge saadanne afgjørende Bestemmelser. Imidlertid skal erindres, at disse her nævnte Afdelinger ud- breder sig hver for sig over saa udstrakte Vidder, at der alene i den Henseende kunde være al Grund til at holde dem ud fra hinanden i ethvert Tilfælde som særegne Led inden samme Hovedgruppe. Men hertil kormer endvidere den Omstændighed, at den kvartsitiske Afdeling her støder nær til —og efter Landskabets ydre Dannelse at dømme — utvivlsomt er umiddelbart knyttet til kvartsitiske Dannelser ved Reisen Fos. Men her optræder Kvartsiten bestemt som en yngre Afleining — et Forhold, der længere frem nærmere skal omhandles. Kaafjord- Haldi hæver sig, som ovenfor nævnt, op fra Høisletten Hald V EG E: og naar med sin øverste Top 4150 Fod over Havfladen. Haldis Top er det høiest liggende Punkt i Landstrækningen mellem Storfjordbotten og Kvænangen. Haldi danner som et afsluttet Bjerglegeme for sig med en tilnærmelsesvis kreds- formig Basis. Bjergmassens Omkreds ved Basis skal -- efter den lappiske Førers Opgivende — udgjøre noget over 3 Mil. Toppen danner store udstrakte Flader, fra hvilken den høieste stiger et Par Hundrede Fod i Veiret. Fra høieste Punkt af Haldi maa man saaledes have en vid Udsigt til alle Kanter, en Udsigt, som nu tildels ganske dækkedes af Taage i For- bindelse med Regn og Slud. Kun i de enkelte Lysbrud mellem Sneilingerne lykkedes det mig at kaste et flygtigt Blik omkring. Da kunde Øiet følge Kaafjorddalens dybt ind- skaarne Revne og paa den anden Side af Lyngenfjord mødes af den Uendelighed af vilde Fjeldformer og Tinder, hvormed Halvøen nordenfor Lyngseidet er oversaaet. Mod Nord ser man Fjeldformerne ved Samuelselvens Udløb i Reisenelv, og bagenfor disse vilde Udsigten rimeligvis begrændses af Kvæn- angstindernes Fjeldgruppe, der nu imidlertid ganske var indhyllet i Taage. Og i nordostlig Retning hæver sig fra det vidtstrakte Høiland mellem Reisen og Kvænangen, om- trent midt imellem Kvænangsbotten og Reisen, en anselig Fjeldmasse, hvis høieste Top ligeledes fører Navnet Haldi. Kun i sydostlig Retning er Udsigten afstængt ved Gauter* gaisi paa finlandsk Side, — en Bjergmasse, der omtrent skal naa samme Høide som Haldi. 59 Jeg besteg Haldi fra sammes nordostlige Side, mens Nedgangen af Fjeldet gik i Linie mod Kolas jaur. a. Opstigningen. De første Skraaninger op imod Haldis egentlige Basis dannes af en idetmindste tilsyneladende uiaget Bjergart, bestaaende af Kvarts, Glimmer og vel ogsaa Feltspath, Muligens er Stenen her metamorfoserede kvart- sitiske Skiferlag. Denne Bjergart er gjennemsat af mægtige Masser af en grønstensagtig Dannelse — af en sort Grund. farve og i Bruddet af en temmelig tæt Textur. Denne Sten er saa hyppig gjennemsat af hvide Krystaller af et Feltspath- species, der stikke frem med Fladeparrets langstrakte Gjen- nemgangsflader, saa at den faar et fuldkomment porfyragtigt Udseende. Længere op bliver Bjergarten af en mere bestemt kornig Sammensætning, smaakornige og storkornige Varieteter vexle idelig og regelløst. Stenen dannes snart af Hypersthen med et Felthspathspecies nu og da med fremtrædende Tvil- lingstribning — altsaa rimeligvis Labrådor —. snart er Grund - massen mere homogen og dannes af en i det Græsgrønne stikkende mer eller mindre ren Serpentin. Denne serpentin- agtige Masse er rigt indvoxet snart med grønlig Diallag og snart med krystallinisk Feltspath, der navnlig træder frem som Knuder i den forvitrede Dagflade. Stenen, der ved de indflettede Feltspathkrystaller ofte faar et porfyragtigt Ud- seende, optræder baade hyppig og i store Partier, og er her efter al Sandsynlighed Omdannelsen af den oprindelige Bjerg- art Hyperit, b. Nedtur. Fra Top nedover omtrent 700 Fod de samme hyperitiske Masser, idet de forskjellige ovennævnte Afændringer idelig vexle fremdeles paa en, som det synes. ganske regejløs Maade. Fra dette Punkt ned til Bjergets Basis dukke frem Lag af en gneisartet Glimmerskifer med Fald ind mod den massive Bjergart, Tæt under Foden af Haldi — mellem samme og Kolas- jaurs østlige Ende — hæver sig tvende et Par Hundrede Fod høie Kupper af en høist eiendommelig Form. Allerede i lang Afstand drager disse isoleret liggende Knauser Opmærksom- heden paa s;g. De underste Partier af den ene af disse, — det saakaldte Haldi Horn — er paa den Side, der vender mod Haldi, bygget af gneisartet Glimmerskifer, hvis Lag med vestligt Fald falder ind under Hornet, og er igjen overdækket rjaldi Horn. 7 ES 60 af Haldis Bjergart — paa dette Punkt dog mere smaakornig ligesom Haldis serpentinagtige Masse heller ikke optræder her. 1) Skiferlag. 2) Hyperit. 7 Haldi Horn, olasjaur, Å Ag pr K AN Op paa Høifjeldet i det her omhandlede Landskab i Grændsestrøget mod finlandsk Lapmarken vil man hyppig træffe paa mægtige, tildels udstrakte, Dæmninger eller Volde; men altid saaledes dækkede, at man maa lade uafgjort om de ere byggede af Rullestensblokke eller blot af Sand og Grus. Under Foden af Haldi — omtrent en Fjerdingvei fra sammes nordostlige Afhæng — er der saaledes navnlig en af ret anselige Dimensioner. Her er de lokale Forholde saa- danne, at Intet synes at være til Hinder for at opfatte den som en gammel Ende-Moræne. Noget mere eiendommeligt synes Forholdet derimod at være oppe ved et Par smaa Fjeldvand ved Kjølmi-Elvens Udspring. Kjølmj flyder her igjennem en temmelig bred Fjelddal eller rettere et Slette- landskab, hvis Langsider ere begrændsede af ligeløbende lave Aasstrækninger. Uden synlig Forandring i Niveauforholdene fortsætter Høisletten rimeligvis milevidt over der finlandske Grændse, idet den her yderligere udvider sig i Bredde. Vandskjellet er her paa selve Sletten, og lige ved Vandskjellet paa norsk Side er der trukket en Vold af fiere Hundrede Fods Længde af en 20 å 30 Fods Høide og en tilsvarende Bredde. Den skiller mellem de to smaa Fjeldvand, der støder umiddelbart til Voldens Langsider, og Voldens Længdeaxe gaar ligeløbende med Aasene langs Slettedalen. Da Volden ligger. lige ved Vandskjellet, er der vel liden Rimelighed for, at den kan være dannet ved Afsætninger langs Elveløbet. Der er vel saaledes heller ikke her nogen anden Udvei, end at opfatte ogsan denne Dæmning som en Afsætuing fra den egentlige Istid, altsaa som en Morænevold. Paa en Excursion fra Høifjeldet ned til mellemste Del af Kaafjorddal langs Skraaninger og Styrtninger paa nordre 61 Side af Elven fandtes disse overalt bygget af Glimmerskifer og Lerglimmerskifer med Strøgretning N—S., Fald V. I den nedre Del af kaafjorddalen, paa begge Sider af Elven, forekommer Kobberkis oftere indsprængt i baandfor- mige Lag i Lergiimmerskiferen. Paa et af disse Punkter har en Forsøgsdrift en kort Tid været i Gang. Fra Puntuelv over Høifjeldet til Sappen i Reisen gjen- nem Gappera Fjelddal kvartsrig Glimmerskifer og gneisartede Lag. Strøgretningen i Regelen N—S., Fald V. Fig. 9. Profil fra Troldvik, lidt udenfor Kaafjordbotten, - over til Njalla-Elven (Sideelv til Samuelsdal) ; =s 5 & 1) Glimmerskifer. S &= DS S am) So SoS 2) Granitisk Bjergaart. Glimmerskiferen er især i det nedre Parti langs Troldvikelven i Bruddet oftere af en næsten kornig Textur, den sorte AE Glimmer optræder mere som Skjæl end > som Blade, og den smaakornige Kvarts jævnt fordelt mellem de sorte Glimmerskjæl. Å Denne halvt sandstenagtige Afændring af | Glimmerskiferen er forøvrigt temmelig hyp- | pig at træffe i Strækningen mellem Kaa- AG / ijord og Rotsundselv. Op imod den øyre | Ende dukker der frem i Dagen i længere Sa Strækning en graalig granitisk Bjergart NU) —i Bruddet middelskornig — sammensat V af graalighvid Feltspath samt Kvarts og | ) rigt indflettet med brunlig Glimmer. For- SG uden den brune Glimmer optræder ogsaa i Stenen hvide Skjæl af Chlorit celler Glim- mer). Bestanddelene ere i det Hele langt N mere løst forbundne end det i Regelen er Tilfældet ved den karakteristiske Granit, f. Ex. i Kyststrækningens gneis-granitiske Felt. Som Profilet viser, falder Skifer- lagene paa begge Sider fra Graniten, paa | er den vestlige Grændseflade er Heldningen | he temmelig svag, paa den østlige derimod steil. Eftersom man, ved at fjerne sig fra det granitiske Parti, naar længer op mod Høifjeldet, bøier Strøgretningen sig atter i N—S. med vestligt Fald, Paa et Punkt her Gappera Fjelddal, Troldvikdal, 62 — forøvrigt et godt Stykke til Høire fra Granitens Frembrud i Dagen — er Lagstillingen i høi Grad forvreden. Det ver- tikale Snit i Fig. 10 giver et natutro Billede af Forholdet i en Fjeldknaus,der hæver sig paa nordre Side af Skaret. At søge Grunden til saadanne selsomme Forvridnin- skelig Sag med de Forudsætninger for Øie, som Videnskaben paa sit nuværende Standpunkt har at raade over. ee | Nedover Njalladal og opigjennem Kiliadal er Fjeld. massen overalt den karakteristiske mere kvartsfattige Glim- merskifer med brunlig til storbladig Glimmer. Strøget overalt N-S,, Fald V. Den samme Bjergart bygger Afsatserne til | Rotsundsdal. begge Sider af Rotsundsdalens øvre Del. Strøgretningen er fremdeles N—S. Faldforholdene fortjene her forøvrigt en nærmere Omtale. Paa lange Strækninger fra Rotsundselvens Udspring og nedover, hvor Dalen er ganske snæver og Dal- bunden har en Middelhøide af omtrent 900 Fod over Hav- fladen, har Lagene paa østre Side af Elven et regelmæssigt østligt, paa vestre Side derimod et ligesaa regelmæssigt vest- ligt Fald. Her synes det klarligt som om en hævende Kraft har virket efter Dalretningen og 1 vertikal Retning brudt Forbindelsen mellem de sammenhængende Lag og samtidig bøiet Lagene med stadigt Fald ud til begge Sider. Paa vestre Side af Rotsundselv ved sammes nedre Del hæver sig en Række alpedannede Tinder, der i sine ydre Omrids stikker stærkt af mod Skifergruppens Bjergformer og allerede i lang Frastand leder Tanken hen paa en fra denne forskjellig Bjergart. Dette viser sig ogsaa at være Tilfældet. Mens de nederste Skraaninger — fra Dalbunden opover til en Høide af omtrent 1000 Fod — ere byggede af Glimmer- skifer, 'optræder i de egentlige Fjeidtinder en massiv Bjergart snart som en Diorit, snart som en Diabas. Fig. 11, der fremstiller et Profilrits fra Rotsundselv op imod Me-Gaisi, vil nærmere belyse Forho!dene her. 63 Me-Gaisi 30001 Fig. 11 - i) Glimmerskifer. Strøg N—58., Fald V. 2) Top af Megaisi bygget af eiendommelige, lag- delte Masser. 2000 1000 Rotsund-Elv Ø. VE Lagene kunne dels dannes af en finkornig gneisartet Masse, sammensat af Feltspath, Kvarts og smaa sorte eller brunligsorte Glimmerblade, dels af en haard, mere kvartsrig Grundmasse. Lagstillingen O—V., Fald S. Den forvitrede Dagflade viser en stærk rødlig eller rødlig-brun Farve. Tager man fra Me- Gaisi, — hvis Top fra denne Kant er ubestigelig, — mod?Syd over til den under samme indstikkende Fjeldindsænkning, vil man her støde paa en udbredt massiv amfibolitisk Bjergart Grundmassen dannes af sort Horn- blende med indflettet hvid Feltspath, ofte i fine, langstrakte Striber, — paa sine Steder kan Bjergarten gaa over til en fuldkommen Diabas. Urder og hyppige Rullestene rundt om den i nævnte Indsænkning liggende Gletscher vidner om, at Fjeldtinderne herom ere byggede af den samme massive amfibolitiske Sten. Som det fremlyser af Profilritset ligger den massive Bjergart over Glimmerskifergruppens Lag. Hvor- ledes Forholdet i saa Henseende er paa vestre Side mod Lyngenfjord, er derimod ikke undersøgt. Det maa saaledes være forbeholdt senere Forsknirger at undersøge, om den amfibolitiske Bjergart her optræder som et mere regelmæssigt Leie eller som uregelmæssige, stokformige Masser inden Skifergruppen. I Profilet op mod Me-Gaisi er Glimmerskife- ren forøvrigt paa flere Punkter gjennemsat af Partier af den massive Bjergart. I hvilket Forhold den haarde, lagdelte bjergart, der bygger Me-Gaisi, staar til Glimmerskiferen paa den ene Side og til den massive amfibolitiske Bjergart paa den anden, maa indtil Videre henstaa uafgjort. Dertil udfor- dres der yderligere Detail-Undersøgelser. Fra Me-Gaisi til henimod Mazzo-Vaggi ere Fjeldtin- derne i et fra en kvart til en halv Mil bredt Belte bygget af den omhandlede massive Bjergart. Ved Mazzo-Elvens Udløb i Rotsundselv tyndskifrigm.,o-Vaggi. Glimmerskifer i smuk Lagdeling. Strøg O—V., Fald S. Bjergmasserne paa begge Sider af Mazzo-Vaggi bygget af en N ordmands- dal. Vinterdal, Storsletten. Langues. Profil udover Ravelseidet. Storstedet, Snefondfjeld, 64 glimmerrig Skiferdannelse. Stenen er i Bruddet smaakornig, halvt sandstenagtig, Glimmeren smaabladig af en sort eller brunligsort Farve. Det er den samme Afændring af Glimmer- skiferen, der ovenfor er omtalt under Figur 9 i Profilet over Troldvikdal. Imellem Nordmandsdal og Vinterdal Glimmerskifer: Strøg N—S8., Fald V. sd Fra Storsletten ved Vinterdalens Muu- => €E 8 = ding langs Stranden indover Kaafjord kvartsrig Glimmerskifer vexlende med Hornblendeskifer. Lagstillingen vexlende. Langnes i Kaafjord. Glimmerskifer med Kvartsleier. — Strøg O-—V., Fald svagt N. Fig. 12. Profil fra nedre Del af Reisen udover Ravelseidet til Maurnes. 1. Glimmerskifer — udenfor Ravelseidet med Indleininger af den for Glimmer- skifergruppen betegnende Kalksten. 2, En amfibolitisk lagdelt Bjergart. 5. Sørkjosens Skiferfelt, gjennemsat af 4. Grønstensdannelser. . Fintopfjeldets Bjergart. Til Profilets nærmere Belysning hid- sættes følgende Special-Tagttagelser. Ved Samuelselvens Udløb i Reisen hæver sig den henimod 3000 Fod høie Bjergmasse ,, Storstedet*, 2: Ambolten. Saavel ved sin Høide som ved sin eiendom- melige ydre Form danner Storstedet et af de mest iøinefaldende Punkter inden den nedre Del af Reisen. I Afsatserne mod Samuelsdal dannes Bjergmassen af Glim- merskifer med næsten lodret staaende Lag. Strøget N—5. Glimmeren brunlig og de i Dagen stikkende Lag ere stærkt okker- farvede ved det af den forvitrede Glim- mer udskilte Jernoxydhydrat, saa Storste- dets blottede Styrtninger i lang Frastand stikker af mod sine Omgivelser. Fra Reisen-Sagen opover Snefond- $| 'prefjdoyura N Storberg, Sommer- setfjeld. Giøvran, Maurnes. 65 fjeld overalt kvartsrig Glimmerskifer. I de laveste Aas- Skraaninger er iagttaget Strøgretning O—V., Fald 8. længer op Strøg 1600, Fald svagt V. Kalkstensindleininger ere ikke paatrufne — hverken her eller opover Storstedet. Fra Sagen nedover mod Sørkjosen langs Foden af Fjeldet kvartsrig Glimmerskifer med temmelig steilt staaende Lag. Strøgretningen kan dog her variere temmelig stærkt. Paa et Sted tværsovenfor Reisens Kirke bøier Lagene sig i stærke S-dannede Kurver. Fra Sørkjosen udover mod Ravelseidet optræder i de dybere Partier en eiendommelig Skiferdannelse. Nærmest Sørkjosen dannes Bjergarten af temmelig tyndskifrige Lag af en kvartsitisk Grundmasse, hvis Skiktflader ere overtrukne af grønlig Chlorit. Eftersom man naar længere frem ud mod Ravelseidet, bliver Bjergarten mere og mere feltspathrig og dannes nu oftest af kjødrød Feltspath (Orthoklas) som over- veiende Bestanddel indvoxet med hvidlig til vandklar Kvarts, det Hele indsat med mellemliggende tynde Lag af grønlig Chlorit. Kjødrøde, tildels mægtige Baand vexle her i det Uendelige med graa eller grønlighvide Baand. Kvartsen og den røde Feltspath ere her paa det Nøieste knyttede sammen som en næsten sammenflydende Masse — aldrig i Granitens kornige Forbindelse. &trøgretningen noget variabel, dog maaske i Regelen at sætte til 60% med Fald mod NV. og 50. (altsaa Foldninger). Den her nævnte Skiferdannnelse er i Profil Fig. 12 opført som Nr. 3. Fra Dalindsækning opunder Fintopfjeld optræder i de nedre Partier Stenen i Bruddet mere som en kornig Bjergart og dannes af hvid krystallinisk Feltspath som Hovedbestanddel indfattet i grønlig Chlorit eller Glimmer. Fri Kvarts synes her at mangle, den er idetmindste ikke synlig for Øiet, Feltspathen oftest grupperet som middelskornige krystalliniske individer med Længdeaxen i samme Retning mellem den ehloritiske lamellare Indfatning. Hvorvel Stenen paa sine Steder kan optræde som en næsten massiv Bjergart, saa for- svinder Lagdelingen dogialdrig ganske, ligesom Bjergarten da ogsaa i det Heile synes at staa Skiferstrukturen nærmere end den magsjve. Lidti ænger op gjennemsættes Bjergarten af en tilsyneladende homogen ulaget Sten af en smudsig, Sørkjos. 66 grønlig Grundfarve. Den er hyppig indsprængt med Svovlkis. Grundmassen ligner en haard Lerskiferdannelse, Stregen er graalighvid. Den er sammensat af grønlig Hornblende, som fremherskende Bestanddel, rimeligvis i Forbindelse med fin- kornig fordelt Feltspath. Denne i Profilet som Nr. 4 opførte Grønstensdannelse, der kan forfølges som et eller maaske ogsaa som flere tildels mægtige Leier langs Fjeldets Sider, vexler længere oppe med tyndskifrige milde Lerskiferlag. Her optræder et halvanden Alen mægtigt Leie af grønne Lerski- ferstrata — med Strøg 130 å 150, Fald ca. 40" SV. — der ere fint indsprængte med Magnetkis og spraglet Kobber- erts. En Forsøgsdrift paa Kobbererts er for Tiden her i Gang. Herover igjen (som Profilets Nr. 5) den samme felt- spathrige Bjergart, som de øvre Led under Nr. 3 — oftest med bestemt Lagdeling. Op mod Toppen viser den Strøg- retning 1609 og med steilt Fald snart mod Ø., snart mod V., idet Faldretningen kan vexle paa faa Skridts Mellemrum. Skiktlagene kunne her bøie sig i Kurver med en ofte ganske ringe Krumningsradius. Paa sine Steder træffes Lagene i en Kurve af andre Lag, idet Lagene kunne træffe hinanden, ofte endog under rette Vinkler. Op imod de øvre Partier antager Bjergarten ofte en finstribet gneisartet Struktur, idet den hvide Feltspath stribevis kan være samlet i den her mere glimmerrige sortegraa Grundmasse. Mørke og lyse Striber kunne her regelmæssigen vexie med hinanden. Stenens Be- standdele ere fremdeles hvid Feltspath, brunlig Glimmer med grønlig Chlorit paa Afsoudringsfladerne. Saa uensartet Bjerg- arten og kan synes at optræde paa de forskjellige Punkter, saa er der ingen Tvivl om, at den jo er at indørdne under samme Hovedform. Man kan skridtvis forfølge Overgangs- forholdene. I petrografisk Henseende er Stenens Bestanddele overalt de samme, idet Forskjellen væsentligst betinges dels ved Bestanddelenes noget forskjellige kvantitative Forhold og dels ved deres varierende Gruppering, I de lavere Partier er Feltspathen mere storkornig og optræder her som Bjerg- artens overveiende Bestanddel, i de øvre Partier bliver Felt- spathen mere smaakornig, samtidig som Stenen her bliver rigere paa Glimmer. Fintopfjeldets Bjergart er saa nøie knyttet til Sørkjo- sens utvivlsomme sedimentære Skiferfelt, at Alt synes at tyde hen paa, at ogsaa denne er af sedimentær Oprindelse, trods 67 det, at den hist og her synes at antage en næsten massiv Struktur. Med Hensyn til de her omhandlede Bjergmassers geo- logiske Aldersforhold, saa synes der at være al Grund til at parallelisere dem med Goldasystemets Gruppe. Allerede i petrografisk Henseende synes Fintopfjeldets feltspathrige lag- deite Masser et staa nær Golda-Gruppens feltspathrige Kvart- siter og minder oftere om hyppige Varieteter inden disse. Hertil kommer endvidere, at man i Kvænangen — hvorom Nærmere nedenfor —- gjenfinder Antydninger til Sørkjosens orthoklasrige Skiferlag under Forholde, der i saa Henseende stiller Sagen i klarere Belysning. At de her nævnte Bjerglag ere yngre end Senjens og Tromsøs store Glimmerskifergruppe, vil fremgaa af Forholdene paa nordre Side af Ravelseidet. I høi Grad mærkelige ere Fintopfjeldets grønstensagtige Dannelser, der — foruden paa ovennævnte Sted, Fig. 12 Nr. 4 — ogsaa optræder i temmelig udbredte Masser i Fjeld- høiden nordenfor Fintopfjeld strax ovenfor Gaarden Sørkjos. Den samme Grønsten dukker ogsaa frem paa flere Punkter i det Indre af Kvænangen og vexler ogsaa der ligesom Til- fældet er under Fintopfjeldet hyppig med zrønne Lerskifer- dannelser under Forholde, der synes at tale for, at den massive og den skifrige Sten ere dannede paa samme Vei. Strax udenfor Ravelseidet hæver sig det omtrent 10600 Fod høie Storberg, der? stryger langs Rotsund med steile Storberg utilgjængelige, i Dagen teglstensbrune Styrtninger. Op imod Top danner Storberg en større Høiflade, der efterhaanden skraaner ned mod Reisen-Fjord. Fra Ravelseidet udover langs Rotsund er Storbergets nederste Skraaninger byggede af kvartsrig Glimmerskifer med svagt østligt rald ind under Fjeldet. Over Glimmer- skiferen en lagdelt amfibolitisk Bjergart, der fortsætter op til Top. Fig. 13, Storberg. 1. Glimmerskifer. Strøg N—S,, 190 Fald 209 Ø. go 2. Amfibolitisk lagdelt Bjergart. Længere mod Nord langs Rot- sund fra Russeelv ud imod Indre Indre Mol- Ø, AN v, Molfarvik optræder den amfibolitiske vik: Bjergart udelukkende helt fra Stranden til øverste Fjeldhøide. Denne amfibolitiske Bjergart viser en Struktur som Jun d, 68 staar som et Overgangsled mellem skifrig og massiv, og synes oftest at staa den første nærmere end den sidste. Stenen dannes af sort Hornblende som helt forherskende Bestanddel i Forbindelse med hvidlig Feltspath og vel ogsaa Kvarts. Bjergarten er i Bruddet oftest stribet, idet Feltspathen er orupperet i fine, langagtige Striber. Hornblenden optræder i langstrakte, hyppigst parallel liggende Individer, — efter Striberne og Lagdelingsfladerne. De hvide Striber ere ikke sammenhængende, men dannes af korte, i samme rette Linie liggende Traade. Stenen er rigt indvoxet med røde Granater. Der kan vel paavises Partier, i hvilke Granater ikke komme tilsyne, men i Regelen vil den dog findes, og det som oftest saa rigt indsprængt, at den tildels kan op- træde som en væsentlig Bestanddel. Medens Bjergarten saaledes som Regel vil findes at optræde som et eiendommeligt Mellemled med en Struktur, der ligger mellem den skifrige og massive, kan der inden den dog ogsaa paavises Partier, i hvilke Stenen har et mid- delkornig, fuldkommen dioritisk Brud. Her er intet Tegn til Bestanddelenes stribevise Fordeling, Feltspathen er her langt rigere tilstede, Hornblenden har en grønlig Farve, og Granaterne ere ganske trængte ud af Grundmassen. Stenen kan her være gjennemsat af fingertykke Aarer af Kvarts og Feltspatb. Disse tvende Afændringer af den amfibolitiske Sten ere ingenlunde skarpt sondrede fra hinanden. I samme Haandstykke kan man tvertimod finde begge Afændringer paa det Nøieste knyttede sammen. Hvor denne amfibolitiske, lagdelte Bjergart optræder, vil man i Regelen finde de underliggende eller tilgrændsende Lag af Glimmerskifer i Vexling med Hornblendeskifer, Horn- blendegneis eller en amfibolitisk Sten, der staar Storbergets nær. Det fortjener endvidere at blive fremholdt, at saa ofte den omhandlede Bjergart optræder med bestemt Lagdeling, vil Strøg og Fald her altid findes i Overensstemmelse med den underliggende Glimmerskifer — altsaa Strøgretning N—6., Fald Ø. Langs en Profillinie fra Indre Moifarvik vil man finde det faste Fjeld overalt dannet af den amfibolitiske Bjergart, indtil man naar ned til den saakaldte Bjørnskarsdal, der fører til Ravelseidet. Her dækkes den amfibolitiske Sten af en anden Bjergart, der i sine øverstliggende Partier synes ulaget, 69 men længere ned bliver skifrig. Det er Sørkjosens Skifer og Fintopfjeldets Bjergart, der her træder frem, men samtidig ogsaa her finder sin Begrændsning mod Nord. Det fremgaar saaledes heraf, at de sidstnævnte Bjergmasser ligge over, altsaa ere yngre end Storbjergets amfibolitiske Bjergart og Glimmer- skifergruppens Lag. Imellem Indre og Ytre Molfarvik tyndskifrig kvartsrig Skifer med mellemliggende amfibolitiske lagdelte Masser. Strøg N—S8., Fald Ø., tildels temmelig steilt. Lagene ere her oftere i høi Grad forvredne. Imellem Ytre Molfarvik og Molfarnes langs Stranden Glimmerskifer med hyppige Indleininger af den for Glimmer- skifergruppen betegnende Kalksten. Fra Molfarnes opover Aas er Bjergbygningsforholdene angivet i Fig. 14. 1000 Fod. 5 ; ES ÆR Fig. 14, 1. Hornblendegneis. Strøg E IN 20%, Fald 25%Ø. E T 2. Kvartsrig Glimmerskifer == | med Granater. Her til- V. 1 2 0. dels ret mægtige Ind- leininger af krystallinisk Kalksten. Strøg 20%, Fald Ø— uforandret op til øverste Fjeldhøide (1000 Fod). De her omhandlede amfibolitiske Masser, der snart optræde som en mere bestemt Hornblendeskifer, snart som en lagdelt, i Bruddet mer eller mindre kornig Bjergart, staa hinanden i petrografisk Henseende saa nær og ere gjennem Overgange knyttede saa bestemt til hinanden, at der synes at være al Grund til at stille dem som Afændringer under samme Hovedform. Under denne Forudsætning er altsaa Storbergets Bjergart paa det Nøieste knyttet til Glimmerski- feren, der ved sine her saa hyppige Indleininger af Kaiksten paa det Bestemteste er betegnet som et Parti af Senjens og Tromsøs store Glimmerskifergruppe. Ved Molfarnes overleies den amfibolitiske Bjergart af Glimmerskifer, mens denne der- imod under Storberg stikker frem som det Underliggende. Der er saaledes Rimelighed for, at Storbergets Bjergart er en oprindelig sedimentær Dannelse og som saadan et Led under Glimmerskifergruppen. Men i saa Tilfælde maa de inden Storbergets Bjergart optrædende kornig dioritiske Partier være at tillægge en Ytre Mol- farvik. Molfarnes. Sommerset- Tind, Gjøvran, 70 særlig Betydning. Stenen i disse Smaapartier viser ganske den for den massive Diorit kårakteristiske Textur, men er paa den anden Side knyttet saa nøie til den amfibolitiske, lagdelte, halv skifrige Bjergart, at der ingen Tvivl kan være om, at disse alene ere Afændringer under samme Hovedform. Skiferen paa den ene Side og de dioritiske Partier paa den anden staa her saaledes knyttede til hinanden — som det synes — gjennem jevne og gradvise Overgange. Fig. 15. Sommersettind. 4 1. Glimmerski- 1000 = E & fer med Kalk- n RI 3 2: 3 5 DJ stensindlei NE NQ SIU ninger. Fald å Te fr 2 2 D 2. Kvartsrig Glimmerskifer. Fald Ø. Bøier man fra Som- mersettind i sydlig Retning forbi Molfarvand hen til Bugten, der fører fra Reisen-Fjord ind til Ravelseidet, saa bøies Glimmerskiferens Strøgretning lidt efter lidt til O—V. med sydligt Fald. Skiferen bliver mere og mere amfibolitisk jo nærmere man naar Ravelseidet. | Paa en Holme i Ravelseidbotten Hornblendeskifer med indsprængte røde Granater. Strøg O—V., Fald 309 8. Her sees hyppige gjenstaaende Pyramider af de i høi Grad de- struerede Skiferlag. Udover Halvøen fra Ravelseidet langs Reisenfjord kvartsrig Glimmerskifer. Strøget variabelt. Over det smale og lave Eide under Foden af Giøvran, fra Reisenfjord til Maursundet, amfibolitisk Skifer. Strøg —S8,, Fald steilt V. 4. Øgruppen Ulø, Kaagen og Årne. I et Belte fra Syd mod Nord ligger de trende store Øer Ulø, Kaagen og Arnø, hvortil endvidere maa knyttes de mindre Øer Follesøerne og Vorterø. Uløens Bjergmasseer ved et lavere Eide, der overskjærer Øen i øst—vestlig Retning, delt i tvende Dele. Den sydlige og, største Del danner en eneste sammenhængende Bjergmasse, der fra Strandbredden stiger op i temmelig stærke Skraa- ninger, og naar sin største Høide i Store Ulø-Tind, 2600 Fod over Havfladen. 71 Lidt søndenfor denne Top ligger Øens næsthøieste Punkt, Steinkjærringtop, der naar op til 2500 Fod. Den nordlige Del af Øen er derimod temmelig lav og naar sit Høidepunkt med 1400 Fod i Præstebergtind paa Øens nord- ligste Spidse. | Allerede Bjergformernes ydre Omrids synes at antyde, at Øen er bygget afi Lag, henhørende under de ældre Skifergrupper. Helt anderledes er Forholdet paa Kaagen. Ved et høitliggende Fjeldskar er Bjergmassen paa en vis Maade sondret i tyende Partier, der dog løbe saaledes sammen, at (de dog vel rettest maa blive at opfatte som et Bjerglegeme. Fjeldmassen er over hele Øen i høi Grad sønderrevet og spidse Alpetinder stige frem i stort Tal. Navnlig udmærker 'Øens Nord- og Sydende sig ved en sjelden storartet Ryhed i Bjergmassens ydre Former. Her naar Øen sin største Høide i Kaagtinderne paa Sydenden og Istindernes vilde Fjeldpruppe paa den nordlige Ende. Den høieste af Kaagtinderne naar op til 2700 Fod over Havfladen og Istindernes høieste ube- stegne Toppe naa antagelig samme Høide. Fra de oftere ret anselige Snesamlinger 1 de hyppige Indsænkninger i Høifjeidet skyder sig ned mindre Gletschere paa flere Punkter navnlig langs Øens Østside. Mærkelig er en noget langagtig, næsten kreds- formig Indsænkning paa Øens Nordside. Indsænkningen er her paa det Nærmeste udfyldt af det saakaldte Kvitnes-Vand, hvis Flade ligger omtrent 900 Fod over Havet. Paa de tre Sider mod Øst, Syd og Vest stiger steile Styrtninger op næsten ligefra Kvitnes-Vandets Flade og navnlig maa her fremhæves de før nævnte Istinder med sine hyppige Stenurder og sine store Sne- og Ismasser. Mod Nord er Indsænkningen helt lukket ved en fast Bjergvold, der hæver sig indtil 30 Fod over Kvitnes-Van- dets Flade, og gjennem hvilken Kvitneselven har brudt sig Løb. Keilhau omtaler denne Indsænkning i Gæa II. pag. 802 »80m en ved Forvitring dannet kraterformig Kordybning*. Atter i sin Fjeldbygning forskjellig herfra er den strax nordenfor Kaagen liggende store Ø Arnø. Fjeldmassen er her gjennemskaaret af en Række Dalfører, der løbe ud til Øens fire Sidelinier, og fra (et egentlige Høifjeld, der aldrig naar nogen stor Høide, stiger der endvidere op dels isoleret liggende Fjeldtinder, dels ogsaa Grupper af saadanne, af hvilke de høieste kunne naa op til en Høide af maaske lidt over Havnes. Steinkjær- ringlop. Præsleberg- Tind. Folles-Øer. Vorterø. 12 2500 Fod. Sætnestinderne paa Øens sydvestlige Hjørne, Tyvtinderne og de nordenfor samme liggende Vægtinder, hvis nederste Fod i steile, utilgjængelige Styrtninger falder ned mod Ishavet, danne saadanne vilde Fjeldgrupper, hvis Tinder hæver sig høit over Øens Middelhøide, og som i sine ydre Omrids minder om Kaagens Fjeldformer, a) ULØ. Ved Handelsstedet Havnes paa Øens Sydspidse Lag af en gneisartet feltspathrig Glimmerskifer. Strøg O—V.,, Fald N. Lidt høiere op i Lierne Indleininger af den for Glimmer- skifergruppen betegnende Kalksten. Over en Linie fra Øens Vestside mod Lyngenfjord opover til Steinkjærringtop Glimmerskifer med Kalkstensind- leininger. Strøget her i Regelen atisætte til 160 9 Fald V Langs Rotsund kvarisrig Glimmerskifer. Strøget noget variabelt, — dog synes ogsaa her Strøgretning 1609 med vestligt Fald at være forherskende, Præstebergtind paa Øens Nordspidse er bygget af brunlig Glimmerskifer, der navnlig op mod Top vexler med tildels mægtige Masser af amfibolitisk Skifer. Øverste Top brunlig Glimmerskifer. Strøg 1609, Fald Ø.,— ellers er Strøgretningen ogsaa her variabel. Nedunder Foden af Præ- stebergtind saaledes ogsaa iagttaget Strøgretning O—V., Fald N. Strax nordenfor Ulø ligger de smaa lave Øer Folles- øerne. Bjergarten her graa Glimmerskifer vexlende med Hornblendeskifer og graa gneisartede Lag, hvori tildels rigt udviklet Feltspath. Lidt længere mod Nord stiger Vorterø op i langsomme Skraaninger indtil antagelig 500 Fod over Havfladen. Vor- terø fik jeg ikke Anledning til at betræde, men den er efter Leop. v. Buchs Optegnelser bygget af Glimmerskifer. Af de her fremlagte Data fremgaar det, at den største og sydligste Del af Uløen i ethvert Tilfælde er at henføre under Senjens og Tromsøs Glimmerskifergruppe. Med Hensyn til den nordlige Del af Ulø samt Follesøerne, saa mangler her vistnok de bestemmende Kalkstensindleininger, ligesom Bjergarten i petrografisk Henseende oftere udmærker sig ved en større Rigdom paa Feltspath og saaledrs ogsaa ved en mere udpræget krystallinisk Textur, end Tilfældet i Alminde- lighed er inden Glimmerskifergruppen. Herved ligesom ogsaa På 13 ved de tildels mægtige Masser af Hornblendeskifer, der op- træder i Vexelleining med Glimmerskiferen, faar Bjergarten et særeget petrografisk Præg, der leder Tanken hen paa den som en ældre Dannelse. Uden ligefrem at ville benegte, at saa muligens ogsar kunde være Tilfældet," bør dog paa den anden Side ikke lades ude af Betragining, at her ingenlunde er paavist nogen bestemt Formationsgrændse. Hertil kommer endvidere den Omstændighed, at de geologiske Forholde paa Uløens Nordende synes at staa Forholdene under det tværs- over liggende Storberg saa nær, at der alene deri kunde Synes at ligge en stærk Udtalelse for, at disse Bjergmasser | rettest bør indordnes under samme Hovedgruppe. Skjønt Strøgretningen paa Uløen ingenlunde er ganske s 8 & konstant, antages dog en nord-sydlig Strøg- pr 2 2 Sretning — egentlig 160% — at maatte sættes v som den forherskende med vestligt «ald. Med Hensyn til Forholdene ved Havnes, hvor Strøgretningen fandtes øst-vestlig, bør det maaske ikke lades uberørt, at dette ikke er et i disse Egne enestaaende Exempel paa, at Strøg- retningen tildels kan synes at bøie sig efter skarpt afsluttede Landskabers Grændselinier. b) KAAGEN. Fig. 16. Maalestok for Længden 3 Gange Kartets. 1. I de nederste Afsatser af Novtindens novlind. Skraaninger mod Kjølmangen gneisartede Strata. Strøg 1609, Fald 20 å 309 Ø. 2. I en Høide af omtrent 1000 Fod dukke frem ret mægtige Indleininger af Glimmerskifergruppens graalighvide kry- stalliniske Kalksten. Strøg N—S., Fald 20% Ø. Over Kalkstenen i smuk Lag- følge Glimmerskifer med samme Strøg og Fald. Top af den vestligste Novtind har jeg ikke naaet, men der er al Grund lil at for- udsætte, at den er bygget af samme Bjerg- art som de øvrige Novtinder samt Kaag- € tind, hyorom Nærmere nedenfor. Maursundet. 4, I Novtindens Skraaninger ned mod Nov- Novdal. 6 uoguew[øly "19pUlAoN "punsevy *p[alJ-souSoys cv 5 Skognes. S Kaagtind. Skognesfjeld, Maursund. U4 dalen tyndskifrig Hornblendeskifer oftest rigt indvoxet med tommestore Granater i smukt udviklede Granatoedre. De indre Dele af Novdalen ere paa tre Sider omgivet af steile Styrtninger af de herfra opstigende Noytinder og Kaagtind. I Styrtningerne dannes Bjergarten af en amfibolitisk Sten, der i de nederste Partier kan være mer eller mindre skifrig udviklet, men ovenfor gaar over til en kornig, fuldkommen massiv Bjergart. Nogen skarp Grændse mellem den skifrige og massive Bjergart, er neppe at påavise. De nederste Partier af den uskiktede Sten dannes af sort Hornblende med hvidlig eller brunlig Feltspath, hyppig indsat med brune Glimmerskjel. Læn- gere op gaar Bjergarten over til en karakteristisk Hy- perit, — en mer eller mindre grovkornig Forbindelse af Hypersthen med graalighvid, tildels i det Grønlige stik- kende Feitspathspecies (Labrador), vexlende med Partier af finkornig Diabas af en sortgrøn Grundfarve. Selve Kaagtindens Top er saaledes bygget af en finkornig Diabas, I Skognesfjeldets Urder mod Skognesset optræder fremdeles Kaagtindens Bjergart snart som en kornig Diorit, snart som en stribet Hyperit med indblandet Diallag, snart som en finkornig Diabas. 5. Nede ved Bakkeskraaningerne lige ved Skognesgaardens Huse amfibolitisk Skifer. Strøg N—S., Fald V. 6, Ved Fjære strax nedenfor Skognes-Husene kvartsrig Glimmerskifer med østligt Fald, Langs Stranden fra Kjølmangen ind mod Handelsstedet Maursund haard kvartsrig Glimmerskifer vexlende med felt- spathrig Glimmergneis. Strøgretningen er tildels høist varia- bel, og Lagene bøie sig her ofte i Kurver med en ringe Krum- ningsradius. Fra Handelsstedet Maursund op imod Novdalen optræ- der nedenfra opad: 1. kvartsrige gneisartede Lag. 2. oppe i de første Skraaninger Partier af en koinig, amfibo- litisk Sten, sammensat af sort Hornblende som over- veiende Bestanddel med Korn af hvid Feltspath. 3. derover kvartsrig Glimmerskifer. Strøg Ø-—V., Fald svagt N. Længere oppe gjennemsættes Skiferen af hyppige Kvartsaarer, Knuder af rødlig Feltspath stikker oft 15 frem og Stenen gaar paa sine Steder over til en fuld- kommen Gneis, Medens i det her omhandlede Profil Skifergruppens Lag saavel paa Vest- som Østsiden falder ind mod Øens Længdeaxe og ind under de mægtige amfibolitiske Masser, der her taarne sig op, er Forholdet derimod i saa Henseende mindre (klart langt Øens Sydende ved Handelsstedet Maursund. Den faste Fjelderund er her saaledes overdækket, at det er umuligt :at finde en Profillinie op imod den massive Bjergart, igjennem hvilken Forholdet i saa Henseende skulde kunne vinde en sikker Belysning. Der er imidlertid her paa fiere Steder |paavist en øst-vestlig Strøgretning med nordligt Fald. Skulde «dette angive det regelmæssige Forhold her, saa falder altsaa langs Kaagens Sydende Skiferlagene overalt ind under den massive Bjergart. Denne udfylder altsaa i dette Tilfælde et paa 5 Sider lukket Bækken inden Glimmerskifergruppen. Kalkstensleierne under Noviindens Skraaninger mod Vest angiver nemlig med al Bestemthed, at man her er inde i den store Glimmerskifergruppe. Hvorvidt det samme er Tiifældet med de under den bestemte Glimmerskifergruppes Lag liggende indtil 1000 Fod mægtige gneisartede Dannelser, skal her lades uafgjort. Trods den i petrografisk Henseende wæsentlige Forskjel mellem disse Skiferdannelser foreligger (der dog Intet, der ligefrem kunde bereitige til her at opstille (en bestemt Formationsgrændse. Fra Skognesset nordover trækker Høifjeldmassen sig moget tilbage og giver Rum for et forholdvis bredt Under- land, der ved Kobpol-Eidet er forbundet med det langt frem. (stikkende, indtil 500 Fod høie Taskebyland. Dette Under- land er bygget af Glimmerskifer. Over Kobbepol-Eidet Glim- merskifer. Strøg N—S., Fald V. Taskebylandet rimeligvis ogsaa bygget af Glimmerskifer, men er forøvrigt ikke nær- mere undersøgt. Fig. 17. Andet Profilrits over Kaagen. Maalestok for Længden 2 Gange Kartets. 3000 Dur-Fjeld. —Istinderne, Skaabi-Fjeld. Der skal tilføles, at 2000 Durfjeld og 1030 2 Skaabi-Fjeld 2 ligger paa On SES 200 den syd- v Ø. Kobbepol- Eide. Skaabi-Fjeld. Istinderne. Kvalen, Kaagsund, Kaagues, 16 lige Side af Durdalen, Istinderne derimod paa den nordlige Side af samme. Fra den østlige Side op over Skaabi-Fjeld Glimmer- skifer med Kalkstensindleininger. Strøg 1609, Fald 309 V, Paa Skaabi-Fjeld»ts østlige Afsatser naaede jeg ikke saa høit op som den massive Bjergart, hvorimod denne fandtes træ- dende frem i Fjeldets Styrtninger mod Durelven. I Istindernes Styrtninger mod Durdalen er Bjergarten oftest en smuk storkornig Hvperit, dannet af Hypersthen med hvidlig Feltspath. Snart kunne begge disse Hoved- bestanddele være jevnt fordelte i et nogenlunde lige kvanti- tatiyt Forhold, snart kan Hypersthenen være ganske over- veiende, og træder da oftere frem med smukt udviklede Kry- stalflader og den for samme saa eiendommelige spillende kobberrøde Glands. Paa sine Steder er Stenen indfældt med Korn af vandkiar Kvarts og sort Glimmer i tykke Plader. Inden denne storkornige Bjergart hist og her baandformige Lag af en finkornig Diabas. I Skraaningerne mod Vestsiden ned til Gaarden Kvalen kvartsrig Glimmerskifer. Strøg 1609, Fald 20 Ø., og fort- sætter saaledes i lange Strækninger langs Stranden ud imod Kaagsund. Langs Kaagsund stikker derimod Hyperiten under sine forskjellige Afændringsformer -- dog hyppigst storkornig ud- viklet — frem lige fra Søen og opad til høieste Tinder og bygger et i høi Grad vildt og storslaget Landskab. Bjerg- arten er her rigt indfiettet med Diallag, Feltspathen er dels hvid og dels stikkende i det Blaalige — 1 sidste Tilfælde oftere med bestemt fremtrædende Tvillingstribning. Fine Aarer af Kalkspath med Kvarts gjennemsætter oftere bjerg- arten, og i disse Aarer sruiaa Krystalflader af et grønt Mine. ral — rimeligvis Flusspath. OQgsaa selve Grundmassen kan nu og da være saa rigt indfældt med kulsur Kalk, at den vil bruse stærkt for Syre. Profil fra Kaag- 3000 Kvilfjeld. Istind. — Fig. 18» nes igjennem Kvit- nes-Vandets —Ind- 7 sænkning til istind. 1990 Fra Kaagnes op GN på å ve 1 imod Kvitnes-Van- 0| — D N. Kaaegnes. Se dets Dæmning er > iKvilnes-Vand. Durdal. EN EN 3 U Bjergarten udelukkende Hyperit i sine forskjellige Afændrin- ger, — her dog oftest særdeles smuk til grovkornig udviklet. Den brune Diallag stikker oftere frem med store udviklede Gjennemgangsflader af indtil 10 å 12 mm Gjennemsnit. Op- over Top af Kvitfjeld vexler den grovkornige Hyperit med mere finkornige Masser, ligesom ogsaa Lag af en rød, halvt eranitisk Sten paa sine Steder dukker frem. Denne Sten dannes af rød Feltspath, som overveiende Bestanddel, i kor- nig Forbindelse med Kvarts, og hist og her indblandet med Striber af sort Glimmer. Lag af en glimmerskiferagtig Dan- nelse af hvidlig gjennemsigtig Glimmer i smukke sexsidige Tavler og vandklar Kvarts, indflettet med Naale af Turmalin (?) stikker ogsaa frem. Top af Kvitnesfjeldet igjen bygget af Kvilnesfjeld den karakteristiske Hyperit. Stiger man fra Top af Kvitield ned paa den østlige Side til Sundet mellem Kaagen og Skjervø, saa vil man ien Høide af 7 å 800 Fod over Havfladen atter støde paa den kvarisrige Glimmerskifer, der fra denne Høide bygger Fjeldmassen som eneraadende Bjergart helt ned til Søen. Strøg 160 Fald 309 V. Af de her fremlagte lagtiagelser fremgaar det altsaa, at Kaagens lavere liggende Partier indtil en Høide af i Regeien omtrent 1000 Fod over Havfiaden, er bygget af Glimmerskifer med Kalkstensleier. Paa Øens vestlige og østlige Langside falder Skiferlagene stadig ind mod Øens Længdeaxe, ligesom . der ogsaa kan være Mulighed for, at et lignende Forhold finder Sted paa dens Sydende. Faldet er jevnt mellem 20 å 30%, Glimmerskiferen synes saaledes at danne en udhulet Rende efter Øens Længdeaxe. Mens der saaledes kan være Rimelighed for, at denne Rende er iukket mod Syd, er den derimod bestemt aaben mod Nord. Over Glimmerskiferen og udfyldonde denne langstrakte Indsænkning, har der optaarnet sig mægtige Masser af en massiv Bjergart, der bygger et saa vildt og sønderrevet Landskab, at vel faa Egne paa disse Kanter i saa Henseende skal kunne stilles ved Siden af Kaagen. Paa Øens sydlige Ende er Bjergarten i Regelen mere finkornig og synes her i flere Henseender at være knyttet gjennem mer eller mindre bestemte Overgangsforholde til den her inden Glimmerskiferen hyppige og tildels i stor Mægtighed optrædende Hornblendeskifer og andre eiendom- melige amfibolitiske lagdelte Masser, der nærmest synes at Tyvdal. Tyviinder. 18 maatte ansees som sedimentære Dannelser. Paa Øens Nord- ende bliver den massive Bjergart mere storkornig og optræ- der her som en sjelden smuk karakteristisk Hyperit. Serpentinagtige Dannelser ere her intetsteds paaviste. Paa Øens Nordende er Bjergarten undertiden indfældt rigelig med kulsur Kalk — rimeligvis et Omdannelsesprodukt gjennem Diallagens eller Hypersthenens Forvitring. Paa Kaagens Nordspidse — det saakaldte Kaagnes — vil man saagodtsom overalt ved at grave tilside det overdæk- kende Jord- og Moslag træffe paa indtil kvartertykke Lag af Pimpstensbrudstykker. Disse Pimpstenssamlinger findes i en Afstand af indtil flere Hundrede Alen fra den nuværende Strandlinie og til en Høide af omtrent 30 Fod over samme. Disse Brudstykker ere utvivlsomt hidførte af Havstrømmen, ligesom denne den Dag i Dag, ifølge mundt- SVIE lige Meddelelser, skal skylle Pimpsteustykker = op imod Kysten. Mærkeligt er det imidlertid, ENG at Pimpstenen her findes — og det ikke som | enkelte Stykker, men i hele lagvise Samlin- ger — i en saa stor Høide over den nuvæ- rende Havstand. Idet Pimpstenslagene her |” fortsætte helt ned til Strandbredden, ligger |X heri — under Forudsætning af, at Strømmen fremdeles skyller op nye Brudstykker — vel en ligefrem Udtalelse for, at Landet her den Dag i Dag er i jevn Stigning. c) ARNØ. Fig. 19. Profil tværsover Øen fra Løk- æ sund gjennem Tyvdal og Aarvikdal til Aarvik ved Fuglsund. 1. Opigjennem Tyvdal Glimmerskifer med Granater. Strøg 1609, Fald V. 2. Der, hvor Tyvdalen ender i det omtrent 1000 Fod høit liggende Fjeldskar, der” fører over til Aarvikdal, træder frem i en længere Strækning Kaagens hyperiti- ske Bjergart. I de hyppige Urder fra de vestligste Partier af Tyvtindernes vilde ” Fjeldgruppe dannes Stenen af den samme, oftest storkornige Hyperit. Feltspathen er hvid, i den forvitrede Dagflade der- S & o ad "USUIUSepV "1OPUnsk], Sy9q 19 imod ofte rødlig. De vestligste sagdannede Tyytinder ere ikke undersøgte ; efter de ydre Former at dømme, maa de egentlige Tinder utvivlsomt være byggede af Hyperit- 3. Længere frem afløses den massive Bjergart atter af Glim” merskifer med Granater. Strøg fremdeles 160 %, Faid 20 å 309 V, Skiferen fortsætter med uforandret Strøg og Faldretning hele Skaret henover indtil Skraaningerne ned mod Aarvikdal. Her afløses Skiferen af 4, en ulaget Bjergart, der i Begyndelsen synes at staa Ski- feren saa nær, at der i ethvert Tilfælde ikke er at paa- vise nogen skarp Grændse mellem disse forskjellige Led. Denne ulagede Bjergart er sammensat af hvid krystalli- nisk Feltspath og vandklar Kvarts, tildels rigt indflettet med brunligsort Magnesiaglimmer. OQgsaa hvide Glimmerblade optræde i Stenen. Bjergarten gaar efterhaanden over til en granitisk Dannelse af middelskornig Textur og af en smudsig rød eller brunlig Farve. Denne Granit bygger Fjeldmassen ,Afløsningen% fra Foden af samme mod Afløsningen, Aarvikelven og op til høieste Aas og fortsætter rimeligvis saaledes helt ud til N. Rækvik, Bestanddelene i ., Afløsningens* Granit er i Regelen mere løst sammenknyttede end Tilfældet ellers pleier at være i Kyststrækningens gneis-granitiske og granitiske Dannelser. ,, Afløsningens* Granit ryr saaledes let sammen mellem Fingrene til en grov Sand, i hvilken Bjergartens Bestanddele ganske ere udsondrede fra sin gjensidige Tilknytning. Stenen faar herved en næsten sandstenagtig Struktur og kunde maaske rettest blive at opføre som en ,,sandstenagtig Granit*. I de for Forvitringen udsatte Dagfiader og Revner er Stenen stærkt farvet af udskilt Jernoxydhydrat, og Forvitringen har tildels trængt sig trcmmeliz dybt ned i Grundmassen, Ogsaa Bjergartens friske hvide Feltspath antager her i Bruddet ved Oxydation af Mineraliets Jernoxydul en mer eller mindre stærk rødlig Farve, Røde Granater optræde som en overordentlig hyppig accessorisk Bestanddel i ,,Afløsningens* Granit. Tværsover den brede Aarvikdal — et kort Stykke Aarvik. ovenfor Opsiddernes Husklynger — strækker sig fra Elvens sydlige Bred i nord—sydlig Retning op imod og i umiddelbar Sammenhæng med Høifjeldsmassen paa denne Side en 100 å 150 Fod langstrakt Vold, der er bygget af ,,Afløsningens+ eiendommelige, løskornige, granitiske Dannelse. Den samme Akkerfjord- dal, 80 Granit stikker fremdeles frem i Fjeldmassen paa søndre Side af Aarvikelv langs Fuglsund mellem Aarvik og Bankekilen. Landstrækningen her har jeg ikke befaret, men tror dog at kunne forudsætte dette ifølge de Iagttagelser, jeg 1 saa Hen- seende kunde gjøre paa Afstand. E Opunder Aas til Akkerfjordskaret optræder en glim- merrig Skiferdannelse. Biergarten dannes af Kvarts, brunlig Glimmer, men oftest tillige af hvid Feltspath som en Hoved- bestanddel. Skiferen, der paa sine Steder kan synes at staa den karakteristiske Glimmerskifer nær, faar derved oftere et Præg, der stærkt minder om Kvaløens gneis-granitiske skif- rige Lag. Strøget 1609 Fald 309 V. Over hele Skaret den samme Bjergart, der dog synes at blive mere glimmerrig, j længere man naar frem mod Akkerfjordelv, idet Feltspath dog i Regelen vil optræde som en Hovedbestanddel. Skiferen er overalt rigt indsprængt med røde Granater. Ved Nedgang til Akkerfjorddal og søndre Rækvikdal, — hvis øvre Løb munde ud i hinanden — gneisartet Glimmerskifer, vexlende med Lag af en gneis-granitisk Dannelse. De her næynte skifrige Dannelser ere upaatvivlelig nærmest at sætte i Klasse med Kyststrækningens gneis-gra- nitiske Lag eller med den paa Kvalø i det granitiske Felt saa udprægede Høifjeldskifer. At der mellem Aarvikdalens massive Granit og Skiferdannelserne her ingenlunde er at paavise nogen bestemt Grændse, er et Forhold, der her ikke bør lades uberørt. I hvilket Forhold Arnøens granitiske Dannelse staar til Kyststrækningens store granitiske Felt, er et Spørgsmaal» der her maa stille sig frem. For fuldt afgjørende at kunne besvare dette, mangler man visselig endnu en Del ønskelige Forudsætninger. Arnø er ved et flere Mile bredt Sund skilt fra Kyststrækningens granitisk byggede Øgrupper. Hertil kommer endvidere, at de geologiske Forholde paa Gen Arnø nærmest liggende Ø Vanna i Karisø Præstegjeld, hvor Vest- fjordens gneis-granitiske Felt af Keilhau sættes at skulle tage sin første Begyndelse med Nord, endnu ikke have været Gjenstand for mere omfatteude Undersøgelser, — Noget, der da i end høiere Grad gjelder de andre større Øer inden samme Præstegjeld. Til Spørgsmaalets Besvarelse nu har man saaledes alene at holde sig til de Slutninger, man kan drage af disse Bjergmassers indbyrdes Forhold til de utvivl- 81 somt sedimentære Afleininger, samtidig som man har at tage Hensyn til disse Leds særegne petrografiske Eiendomme- ligheder. Med Hensyn til det første Punkt skal bemærkes, at Kyststrækningens Granit og Arnøens Granit paa en ganske ensartet Maade synes at være knyttet til den store Glimmer- skiforgruppe. Paa Kvalø som paa Arnø synes Skiferen og den massive Bjergart at staa i et vist Overgangsforhold til hinanden indbyrdes — bestemte Grændser ere vel neppe at paavise. Paa Kvaløens Østside falder Skiferlagene — idet- mindste paa flere Punkter, saaledes mellem Finlandsgaardene og Kalfjordeidet — mod Vest; Lagene ville altsaa i sin For- længelse falde ind under det strax vestenfor liggende grani- tiske Høifjeld. Paa Arnø er Forholdet overensstemmende hermed. Glimmerskiferen viser stadigt vestligt Fald, — falder altsaa ind under ,,Afløsningens* Granit. Af dette vil altsaa fremgaa, at der med Hensyn til Leiningsforholdene Intet kan være til Hinder for at sætte Kyststrækningens Gneis-Granit og Arnøens Granit som sam- tidige Dannelser. Ser man hen til Bjergarternes rent petrografiske Sær- egenheder, saa synes der visselig mellem dem at raade en temmelig stor Forskjel. Til de inden Kyststrækningens Gneis- Granit saa hyppig optrædende Masser af den grovkornige, røde orthoklastiske Granit, ser man paa Arnø intet Tegu. Arnøens Granit er tvertimod ofte saa løskornig sammensai, at der i Virkeligheden synes at være Meget, der taler for, at Kvartskornene i denne ere Rester af oprindelig sedimen- tære Afleininger, der ere knyttede sammen til en sandsten- agtig Masse. Arnøens Granit er ogsaa i en ganske anden Grad, end Kyststrækningens modtagelig for Forvitring, der navnlig giver sig tilkjende ved Udskillen og Oxydation af Magnesiaglimmerens Jernoxydul. Arnø-Granitens Rigdom paa indsprængte røde Granater er fremdeles en Særegenbed, der ikke gjenfindes i Kyststrækningens Granit forøvrigt. Men ligesom disse Særegenheder dog i sig selv nep/se kunne blive at sætte som afgjørende Momenter ved Beste»:melsen af disse Leds gjensidige geologiske Forhold, saa gives der dog paa den anden Side i saa Henseende Antydninger, der med mere Bestemthed synes at lede Tanken hen paa Arnøens og Kyst- strækningens Granit som Led af samme Hovedgruppe. Som Solnes- Tinder. Grund- fjordnes. Drevnes. Singelfjeld. 82 nemlig i Kyststrækningen den gneis-granitiske Struktur i den Grad er udpræget, at hele Feltet deraf har faaet sit Navn, saa er ogsaa paa Årnøen Graniten paa det Nøieste knyttet til Skiferdannelser, der nærmest maa være at opfatte som en gneis-granitisk Skifer, Der synes saaledes at være overveiende Sandsynlighed for, at Arnøens Granit i Virkeligheden er en Del af Vestfjor- dens gneis-granitiske Felt, og under denne Forudsætning tager alisaa dette sin første Begyndelse mod Nord paa Arn- øens Vestside. Ned gjennem Akkerfjorddal gaar Bjergarten over til den mere karakteristiske Glimmerskifer. Paa vestre Side af Elven stiger Sotnestinderne op til en Høide af mindst 2500 Fod over Havfladen. I Urdene fra disse er Stenen en amfi- bolitisk Bjergart, dannet af Hornblende og Feltspath i kor- nig Forbindelse. Bjergartens Bestanddele viser sig i Bruddet ofte stribevis fordelte, undertiden optræder Stenen som en mere tæt diabasagtig Afændring. Bestemt Lagdeling er ofte fremtrædende, De øverste Toppe ville rimeligvis findes byg- gede af en med Kaagens Hyperit ensartet Bjergart. De geologiske Forholde under Foden af Sotnestindernes Fjeldgruppe under Arnøens Vestside ere ikke undersøgte. Ved Grundfjordnes — mellem Akkerfjord og Grund- fjord — optræder underst Hornblendeskifer, Strøg Ø—V., Fald S., derover Glimmerskifer med Granater, Strøg 1609, Fald 20% Ø. Længere frem langs Stranden Hornblende- gneis, Strøg 60%, Fald S. Hornblenden træder her oftere tilbage som en mere underordnet Bestanddel, idet sorte Hornblendenaale eller Klumper af Hornblende findes stribevis fordelte om i den hvide Grundmasse. Indimod Grundfjord bøie Lagene sig, saa de om Nesset stryge i en Bue parallel med Strandlinien. Ved Drevnes Hornblendegneis. Strøg 20*, Fald Ø- Derover Glimmerskifer med Spor af indblandet kulsur Kalk. Langs Nesset og opigjennem Elvedalen Hornblendegneis. Bjergarten er i Regelen lagdelt, men viser i Bruddet en kor- nig Textur. Paa Arnøens sydostlige Hjørne ligeovenfor Kaagnesset hæver sig det omtrent 1800 Fod høie Singelfjeld. Dets øverste i høi Grad for Forvitring udsatte Bjergpartier ere gjennem- skaarne af dybe og vilde Fjeldkløfter. Svimlende Afsatser 83 fra den i øst-vestlig Retning udstrakte Fjeldkam styrte sig ned saavel mod Syd som mod Nord. Fig. 20. Profil over Singelfjeld fra Elvedal til Løksund: Gingelfjeld. 1. Fra Elvedal opover 1750 Singelfjeld amfiboli- tisk lagdelte Masser af den paa disse Kan- ter saa hyppige eien- dommelige Struktur, VSV. i 2 343 ONO. der danner som et Mellemled mellem den skifrige og kornige. I disse Masser hist og her Partier af Kaagens grovkornige Hyperit. 2, I en Høide af omtrent 1000 Fod over Havfladen begyn- der Lagstrukturen at tabe sig og Bjergarten viser sig nu i Bruddet stedse fuldkommen kornig udviklet. Snart er Varieteten middelskornig, snart bliver den sjelden grovkornig — ligesom Hyperiten heller ikke noget andet Sted inden Kaagen optræder i den Grad storkornig, som netop her. Snart kan den hvidlige Feltspath udgjøre den forherskende Bestanddel, indfattet med uregelmæssig fordelte Klumper af storkornig krystallinisk Hypersthen. Kvartskorn findes tildels fordelte i den hvide felt- spathagtige Grundmasse, Paa andre Steder kan derimod Hypersthenen danne den egentlige Grundmasse — oite saaledes, at Feltspathen paa det Nærmeste synes at være trængt tilside. Paa Steder, hvor Stenen i høi Grad har været udsat for Forvitring, kan der oftere findes samlet hele Masser af den af Hyperiten udskilte Hypersthen. Ved Nedgang af Singelfjeld mod Løksund støder man i en Høide af omtrent 1000 Fod over Havfladen paa 3. kvartsrig Glimmerskifer, Strøg O—V., Fald steilt 5. I Glimmerskiferen her 4. Lag af en grovkornig granitisk Dannelse, sammensat af rød Orthoklas og vandklar Kvarts og indflettet med brune og hvide Glimmerblade. Imellem Tyvdal og Nygaard ved Løksundets Munding mod Nord er Underlandet og Høifjeldets nedre Afsatser mod samme bygget af Glimmerskifer med Strøg N—S8., Fald svagt V. Forøvrigt er det her ikke nærmere undersøgt, hvor høit Glimmerskiferen naar, eller hvor denne her afløses af Tyv- Væglinder. Løkoø. 84 tindernes og Vægtindernes byperitiske Bjergart. Der er dog al Rimelighed for, at Forholdet paa hele denne Strækning vil findes i Overensstemmelse med det i Profilet igjennem Tyvdalen Fig. 19 angivne Forhold. Fremdeles kan det vel — uagtet Landstrækningen her ikke er nærmere undersøgt — dog forudsættes som givet, at Tyvtindernes Hyperit fortsætter over Vægtinderne lige til Ishavet. Her dukke Vægtinderne i steile, utilgjængelige Styrtniger ned under Havfladen. Løkø har jeg ikke befaret. At Hyperiten ogsaa her træder frem i Fjeldmassens nøgne Afsatser mod Ø, tør der være al Rimelighed for. Kaagens hyperitiske Felt fortsætter altsaa over Arnø - og danner saaledes et langstrakt Bælte af omtrent 4 geogr. Miles Længde. Bæltet er i øst-vestlig Retning gjennemskaaret af flere høiere liggende Fjeldskar. og desuden af Kaagsund gjen- nemskaaret i en Dybde, der gaar under Havfladen. Med Hensyn til disse hyperitiske Massers Forhold til de sedimen- tære Afleininger, saa viser det paa Arnø sig noget forskjelligt fra det paa Kaagen. Mens Hyperiten paa sidste Sted ud- fylder et i Bunden, som det synes, langstrakt Bækken i Glimmerskifergruppen, optræder den derimod paa Arnø be- stemt leieformig. Glimmerskifer viser paa begge Sider vest- ligt Fald. Sotnestindernes Grønstensdannelse optræder som en mere selvstændig Bjergmasse, hvis Længderetning dog gaar parallelt med det store hyperitiske Felt. 5. Fastlandsstrækningen mellem Reisenelv og Kvænangen. Reisenelv har sit Udspringi fra det omtrent %, Mil lange Reisvand, som ligger paa norsk Side i Nærbeden af den norsk-finlandske Grændse og omtrent 8 Mil fra Kauto- keino Kirkeplads. Reisenelv danner det betydeligste Vasdrag i Tromsø Amts Indland nordenfor Maalselven og har en Længde af omtrent 12 geogr. Mil. Den gjennemstrømmer det dybtindskaarne smukke og skovrige Dalføre af samme Navn. Elveleiet har saa langsom Stigning, at Vasdraget med Elvebaad kan befares op til Reisenfos — omtrent 2 Mil neden- for Reisvand. Reisenelv optager en hel Række Tværelve- 85 Indenfra udad mod Kysten ere disse: Mollis mellem 2 å 3 Mile lang, Gieba omtrent 2 Mile lang, Germes, Zouzzas, Uzza- vaggi, Doris, Geira, Mosko og Røielnelv, der samtlige komme fra den nordlige Side og de forhen nævnte Punta, Gappera, Sappen, Anebak og Samuelselv, der komme fra den søndre eller syd-vestre Side. Naar Samuelselv undtages, have de øvrige i Regelen et kort Løb og de længere blandt disse som Mollis og Gieba gjennemstrømmer i sin største Længde høit- liggende Fjelddale eller Indsænkninger i Høifjeldet og styrte derimod som Bjergstrømme ned over Dalsiden til Hoveddra- get. Tværdalsystemet er saaledes her i det Hele kun lidet udviklet. Omtrent ligeløbende med Reisenelvens Dalføre og nor- denfor samme skjærer sig dybt ind i Landet den mægtige Fjord Kvænangen. Dennes inderste Del dannes af tvende Bassiner, det ene udenfor det andet, og gjennem tvende trange og stride Strømme forbundne med hinanden og den udenfor liggende Hovedfjord. Flere større og mindre Elve munde ud i Kvyænangsbotten og blandt disse maa navnlig fremhæves de to 5 å 6 Mile lange Vasdrag, Kvænangselv og Narbetelv, der gjennemløbe tvende Dalfører af samme Navn. Disse Dal- fører skjære sig ind i ost-syd-ostlig Retning og ere adskilte fra hinanden ved en smal og temmelig lav Aasryg. Til det ydre af de to ovennævnte Bassiner har den flere Mile lange Nave Elv sit Udløb. Den har sine Kilder under Foden af eller i Nærheden af Reisen-Haldi. Stiger man fra Reisen-Fos opover Dalsiden paa nordre eller nordostre Side af Elv, saa vil man i en Høide af 13 å 1400 Fod over Havfladen i Regelen have naaet Fjeldmassens Murkant. Herfra udbreder sig en vidstrakt Høislette, der i langsom Stigning paa sine Punkter kan naa op til en Høide af 17 å 1800 Fod. Fra disse høiere liggende Punkter eller rettere Aasrygge inden den egentlige Høislett> har man til alle Sider en udstrakt Udsigt over et milevidt bølgeformigt Slette- land, hvis midlere Høide paa det Nærmeste kan sættes til mellem 13 og 1500 Fod, og fra hvilket lave Aase og sammen- hængende Aasrygge kunne hæve sig nogle faa Hundrede Fod høiere. Ind over Landet i nordostlig og østlig Retning skim. tes ingen høiere Bjergformer. I bløde Linier stikker den ene blaanende Aasryg frem bag den anden. I sydlig og syd- vestlig Retning begrændses Udsigten — men dog først i flere Reisen Fos. 86 Miles Afstand — af Gautes-gaisi, Kaafjords-Haldi og Kaafjord- dalens høie snetækte Fjeldmasser. Udover langs Reisen sti- ger Indlandets Høislette langsomt og naar ved Zeiti-Elv en Høide af indtil 2000 Fod. Her — omtrent midt imellem Kvænangen og Reisen — hæver Reisen Haldi sig op til en Høide af 3450 Fod. Denne saakaldte Store-Haldi er det høiest fremragende Punkt inden dette vidstrakte Indiand og (danner en isoleret liggende kegleformig Fjeldmasse inden en større Fjeldgruppe, i hvilken flere Toppe naa op til en Høide af 3000 Fod. Længere ude bliver Landet stadig høiere og vildere og kulminerer her i Røielns mægtige Fjeldmasse, der naar en Høide af maaske vel 3000 Fod. Ogsaa i det Indre af Kvænangen gjenkjender man, saa- snart man naar op over Daisidernes Murkanter, Høisletteka- rakteren fra den øvre De! af Reisen. Langs Kvænangens vestlige Side er Fjeldmassen overalt lav helt ud til Storbugt. Mellem Kvænangen og Navet-Elv kunne de høieste Aastoppe stige op til 1500 Fod. Fra Storbugt af eller fra det omtrent 1000 Fod høie Eide mellem Storbugt og Oxfjord afbrydes pludselig disse lave Aasdannelser af et høit og vildt sønder- revet Fjeldparti, fra hvilken Grupper af spidse, forunderlig dannede Alpetinder stige frem. Disse saakaldte Kvænangs- tinder danne fra dette Punkt af en eneste sammenhængende Række helt ud til Halvøens Afslutning ved Meilandsgaardene. Det her omhandlede Landskab vil altsaa — seet i det Store — fremvise de to samme Hovedafdelinger som Fast- landsstrækningen østenfor Lyngenfjord. Ligesom der har man ogsaa her en indenfor liggende lavere Høislette og en høiere Kystrand. Dog synes disse Afdelinger her — naar den høie Meilands-Halvø undtages — at gaa mere jevnt over i hinanden og ikke at staa saa skarpt sondrede, som Tilfældet er mellem Storfjordbotten og Lyngs-Kaafjord. a) LANDET LANGS REISENELV. Ved Reisen Fos bryder der frem i Dalbunden en gra- nitisk Dannelse, Elvens Vandmasse presses her paa to — et Par Tusinde Fod fra hinanden liggende — Punkter sammen i tvende smale Revner eller Porte i Graniten. Igjennem den nederste Port strømmer Vandet mere som en strid Strøm, saa den til Nød kan befares med Baad, mens den øvre Port afskjærer enhver videre Elvefart. 87 Å Fig. 21. Horisontalt Rids over nedre Port. Så 1. grovkornig Granit. Lag af Glimmerskifer, Strøg 16009, Lagene NG 23 E næsten lodrette. Glimmeren brunlig sort til 1xx|2 grønlig. x ge a p EE I Skiferens Grundmasse hyppig Korn og smaa Drummer af krystallinisk kornig, kulsur Kalk. Glimmerskiferen indeslutter Lag af Alun- NR 2 skifer og tildels mægtige Leier af en storkornig krystallinisk udviklet Kalksten, rigt indflettet med grønlig Chlorit og Naale af et grønligt augitisk Mineral, der ofte findes indvoxet i Kalkens Krystal-Individer. AMlunskiferen ligesom ogsaa Kalkstenslagene angive, at man her har et lidet fremstikkende Parti af Amtets store Glimmerskifergruppe. w = to Fig. 22. Profil fra Reisen-Elv — lidt > 3 & nedenfor øvre Port — over Fjeldhøiden Å S 1. Granit. 2. Mild brunlig til grønlig Lerskifer. Faldvinkelen paa vestlige Side af Elven svagt sydlig, paa nordlige Side svagt nordlig. Vy til begge Sider af Elven. a 3. Derover tætte hornstensagtige kvart- sitiske Skiferlag. Stenen viser et ofte næsten fuldkommen musligt Brud, og vexler med Lag af splitrig Kvarts. Lagstillingen i fuld Overensstemmelse w med den underliggende milde Skifer. 4, Ogsaa paa den nordlige Side af Elven sv over Skiferen de samme haarde, rene X*x kvartsitiske Lag, tildels i Vexling - med haarde, kvartsrige lerskiferagtige EG Strata. Opover selve Høifjeldet er Strøgretningen 60 å 909 med 20 å 30 * nordligt Fald. Fra Profilets Yderpunkt paa den nordlige Side i Retning indad Landet til- | Q : , i & bage til Filven støder man atter i en Høide : af 11 å 1200 Fod over Havfladen paa O . p ; p 2 2 Reisen-Fossens Granit. Reisens Granit er snart af en frisk rød Grundfarve, sam. pr pre 88 | Fay. ve mensat af rød Feltspath (Orthoklas?) og vandklar Kvarts, snart hvidlig med et i det Røde stikkende Skjær og i dette Tilfælde sammensst af labradoriserende Oligoklus og vandklar Kvarts. Oligoklasen viser her oftere en udpræget Tvilling- stribning. Paa Høiden ovenfor øvre Port optræder i Grani- ten en Række af graasorte Baand, der løbe sammen med den røde Granit. Baandenes Afsondringsflader stryger 1109 med næsten lodret Fald. Paa sine Steder optager Bjergarten Hornblende, — Kvarts synes her at træde mere tilbage, — og Stenen gaar saaledes over til en fuldkommen Syenit. | Reisens Granit — og navnlig den oligoklastiske Varie- tet — er en grovkornig Forbindelse, i hvilken Feltspathen danner den helt overveiende Bestanddel. De enkelte hist og her optrædende smaakornige Partier af den røde Varietet kan undertiden være rigt indflettet med smaa brunligsorte Glim- merskjel, mens Glimmer ellers i Regelen ganske synes at mangle. Grønlig Chlorit er derimod oftere indbiandet i Bjergarten. Graniten optræder som en sammenhængende Masse fra Fossen opover langs Reisen-Elv paa begge Sider af samme saa langt Landet her er befaret — det vil sige omtrent en halv Mil ovenfor Fossen. Granitfeltets Grændselinie opover er ikke naaet. I det omhandlede Strøg optræder altsaa i Dalbunden lodret staaende Lag af den store Glimmerskifergruppe, inde- klemt mellem Masserne af en her frembrydende Granit. Over Graniten ligger svagt heldende Lag af en mild Lerskifer, der igjen overleies af Kvartskifere og kvartsitiske Skiferlag. Ler- skiferen og Kvartsiten ere saa nøie knyttede til hinanden, at de utvivlsomt ere Underafdelinger af samme Hovedgruppe. At det er Golda-Gruppen, der her atter træder frem, maa sættes som givet. Landskabeis ydre Former, Bjergmassernes petrografiske Overensstemmelse med Dannelserne om Golda Jaur — Overenssiemmelser, der end besiemtere ville træde frem i Strøget længere ude langs Reisen — Al: dette taler med Bestemthed herfor. Med Hensyn til Spørgsmaalet om Glimmerskifergrup pens og Golda-Gruppens gjensidige Aldersforhold, saa vi Forholdet i saa Henseende her antagelig findes klart udtalt. Idet Reisen-Granit nemlig gjennembryder Glimmerskifergrup- Pen og derimod selv overleies af Golda-Gruppens Lag, uden 89 nogetsteds, saavidt der er iagttaget, at gjennembryde disse, saa fremgaar altsaa her med al Bestemthed, at Golda-Gruppen er yngre end Glimmerskifergruppen. Reisen Granit adskiller sig i petrografisk Heuseende væsentlig fra den Granit, der optræder i saa mægtige Masser i Kyststrækningens gneis-granitiske Felt. Reisen Granit er fattigere paa Glimmer, Feltspathen dannes i Regelen her af en ofte stærkt labradoriserende Oligoklas tildels med udviklet Tvillingstribning, mens Kyststrækningens Granit altid er 'orthoklastisk og glimmerrig. Naar de ovennævnte baandfor- mmige Dannelser paa nordre Side af Fossen undtages, saa ser man i Reisen Granit intet Tegn til den i Kyststrækningens (Granit saa hyppige og saa eiendommelig udviklede Parallel- struktur. Heller ixke vil man i Reisen gjenfinde lignende Overgangsforholde mellem den massive Bjergart og de til samme tilgrændsende Lag af Skifergrupperne, som paa four- skjellige Maader kan komme tilsyne i Kyststrækningen, og som her i Regelen vil gjøre det vanskeligt at paapege bestemte Grændselinier. I Reisenfeltet ere Grændselinierne ganske anderledes bestemte og tildels skarpe. | Der synes saaledes at være al Grund til at hoide heisen Granit og Kyststrækningens Granit ud fra hinanden som helt forskjellige Massedannelser. Og medens jeg forhen med Hensyn til Kvaløens Gneis-Granit har fundet mig foranlediget til at udtale stærke Tvivl om dens eruptive Oprindelsc, skal jeg derimod med Hensyn til Reisen-Graniten ingenlunde be- nægte, at Sagen i saa Henseende kan stille sig helt anderledes, I ethvert Tilfælde vil man fra Leiningsforholdene her neppe kunne drage mere eller mindre bestemte Vidnesbyrd mod en eruptiv Dannelse. Fig. 23. Profil fra Reisen-Elv, lidt nedenfor nedre Port, over Fjeldmassen i nordostlig Retning. 2000 Reisen. Brændeberg. 1. Haard sort III Lerskifer, Strøg Q—V. SV. NO. FaldsvagtN. 2. Kvartsitisk Skifer med samme Strøg og Fald. I de dy- bere liggende Partier har Stenen en i det Grønlige stik- kende Farve. Op over Høisletten gaar Bjergarten over til en gulhvid, sandstenagtig, kvartsitisk Skifer med ind- voxet krystalliniske Feltspathkorn. De i Stenen ind- 7 Brændeberg. Seima Varre. Kirko Varre, Gæla suro oivve. Zuazzas Høi- slette. 90 er 5 SEE blandede Glimmerskjel ere i Regelen = $ 8 8 £ hvide eller sølvglindsende, under- BF tiden ogsaa brunligsorte. Disse gul- Så ei agtige, kvartsitiske Skiferlag ere : FE ganske identiske med SGolda-Grup- pens sandstenagtige Kvartsit ovenfor Helligskog. | Over Høifjeldet ud mod Seima Varre og ned ad samme til Reisen-Elv * den samme sandstenagtige Kvartsit i - Vexling med mere glimmerrige Lag. Op over Kirko Varres Styrtninger Kvartsskifer og kvartsitisk Skifer. Kvarts- skiferen ofte af en i det Grønlige stik- kende Grundfarve. Gæla guro oivve (Ormehoved) er fra Dalbunden op til Top bygget af kvart- sitiske Skiferlag i Vexling med Glimmer- skifer. Op over Høifjeldet gaar Bjerg- arten her paa sine Steder over til fuld- kommen sandstenagtige Dannelser. Ud- skilt Kaolin findes hyppig i Grundmassen. Lagstillingen viser svagt nordligt Fald. Fig. 24. Profil fra Reisen-Elv over Høifjeldet til Store Haldi. Stiger man fra Reisen-Elv — tværs- ovenfor Sappen Gaard — op over til Høi- fjeldet, vil man finde de lavere Afsatser byggede af haarde, gneisartede Lag med brunlig Glimmer og Tegn til Granater. Om disse Lag henhører til det ældste Skiferfelt eller til den store kalkstens- førende Glimmerskifergruppe, er vanske- ligt at afgjøre. De bestemmende Kalk- stensindleininger mangle her ganske. Op over Høifjeldet og henover Høisletten optræde graalige kyartsitiske Skiferlag i Regelen med øst—vestligt Strøg og Fal- det svagt sydligt eller nordligt. Den sandstenagtige Struktur træder ogsaa paa sine Steder frem. Glimmeren er her "opa[stø| sezzneg "AL MAT AT 89915 91 oftere mere fremtrædende end i det kvartsitiske Skiferfelt længere inde. Foruden som hvide Skjæl, fordelte om i Bjerg- artens Grundmasse, findes Glimmeren ogsaa i mere bladig Form og af brunligsort Farve paa Skiktfladerne. Op imod Gieba Elv under Foden af Store Haldi stikker frem i Dal- bunden krystallinisk udviklede gneisartede Skiferlag. Rime- ligvis tilhører disse Lag en af de ældre Skifergrupper og med denne Forudsætning for Øie er Profilritset Fig. 24 konstrueret. Reisen Haldi er bygget af en grovkornig dioritisk Sten sammensat af sort Hornblende som forherskende Bestanddel og indflettet med Korn eller Striber af et finkornig Feltspath- species. Skraaningerne af Reisen Haldi ere forøvrigt overalt overdækkede af løse Rullestensblokke, saa man ikke vil finde det faste Fjeld stikkende frem førend op imod øverste Top. Imellem de løse Blokke kan man foruden den almindelige Ørovkornige Diorit ogsaa træffe paa Brudstykker af mere fin- 'kornige og homogene Grønstensdannelser. Reisen Haldis massive Bjergart er saaledes 1 petrogra- fisk Henseende temv elig forskjellig fra Kaafjord-Haldis hype- ritiske Bjergart med fine Bestanddele af Hypersthen og kry- stallinisk Feltspath og de inden samme saa hyppige serpen- tinagtige Dannelser. Da Haldi — som ovenfor nævnt — er overdækket med 'Ruilestensstykker fra Fod op til henimod Top, kan her ikke paavises noget bestemt Leiningsforhold mellem Skifergrupper- nes Lag og den massive Bjergart. Bjerget er imidlertid blot undersøgt fra den ene Side, og der er saaledes Mulighed for, at nærmere Undersøgelser vil stille Sagen i klasere Belysning. Man har altsaa i det her omhandlede Profil underst Lag af ældre eller ældste Skifergruppe, derover Golda-Gruppens kvartsitiske Afdeling og endelig ved Store Haldi en massiv dioritisk Bjergart, hvis Plads er ubestemt, men som i ethvert Tilfælde gjennembryder den ældre Skifergruppe og muligens ogsaa Golda-Gruppens Lag. Fra Sappen ned over Dalen til Gaarden Vindlys stikker overalt frem i Dalbunden haard kvartsrig Glimmerskifer eller gneisartede Lag, der med Bestemthed ere at henføre under en af de ældre Skifergrupper. De langstrakte Aasrygge, der fra 100 til 150 Fods Høide her saa hyppig hæver sig fra Dalbunden ligeløbende med Dalens egentlige Sideskraaninger, ere altid byggede af disse ældre Strata. T* Gieba Elv. Reisen Haldi, Vindlys- Fjeld. 92 1. Gneisartede Stra- 99901 Fig. 25. — Vindlysfjeld. ta. Bjergarten er Sea 2 rig paa Granater. 1900| (Vindlys). PR Strøg NS., Fald 300 V. | ær 2. Hornblendegneis med røde Granater i tykke Bænke paa et Kvarter og derover. Bænkenes Strøgretning 69, Fald 209N. 3. Gneisartede Lag — hvide, sorte og graa Baand i smuk Vexling. Strøg O—V., Fald 209N. 4, Stenen gaar her over til en kornig, stribet, massiv amfi- bolitisk Bjergart, dannet af grønlig Hornblende med hvidlig—gul Feltspath. I Stenen er oftere indfældt større Klumper af Kvarts. Afsondringsfladerne hyppig belagte med chloritiskej Skjel.! Bjergmassen danner her steile Styrtninger. Parallelstruktur er i Regelen fremtrædende. 5. Oppe paa Fjeldet, lidt længere ind mod Syd, vil den am- fibolitiske Bjergart igjen findes afløst af finstribede gneis- artede Lag. Strøget er her yderst variabelt. Paa et Punkt saaledes N—S., Fald 459 V., men bøier sig her over en Flade af nogle faa Alens Gjennemsnit næsten i eu Halveirkei med udfaldende Lag, Forholdene her ere ae Tal ae ved Rits Fig. 26. IIIIII I ud fra Pøolt ao, Fig. PN GJØRS SNE 25 og figeløbende med ME 6 80, Dalsiderne. Bjergmas- serne under 4 og 5 ere de samme som de tilsvarende Led un- der Beskrivelsen til Fig 25. Som det vil sees af Ridset overleies lidt længere i sydlig Retning Skiferlagene (5) af 6. kvartsitiske Skifere med øst—vestlig Strøgretning og sydligt Fald. Medens det ikke kan være Tvivl underkastet, at de under Nr. 1 i Fig. 25 opførte Skiferlag henhører under en af de ældre Skifergrupper, og Lagene Nr. 6 1 Fig. 26 der- imod under Reisens kvartsitiske Skiferfelt eller Golda-Grup- pen, stiller Sagen sig i saa Henseende mere ubestemt med Hensyn til Afdelingerne 2. 3 og 4. Forholdene opover Vind- lysfjeld, hvor Skiferlagene vise en Strøgretning, der saa be- stemt afviger fra den i Partiet Nr. 1 fremtrædende og der- imod ganske falder sammen med den i Golda-Gruppen for- Ritset er trukket or let - 95 herskende, synes at tale for, at man her har en ældre Afde- ling under denne. Paa den anden Side synes Bjergartens petrografiske Eiendommelighed ligesom ogsaa Grændseforhol- dene mellem 5 og 6 i Fig. 26 at tale for en mere bestemt Sondring mellem disse Lag og den utvivlsomme Golda-Gruppes Lag. For mig stiller Sagen sig i ethvert Tilfælde høist usikker, og det maa være fremtidige Undersøgelser forbeholdt at indbringe mere Klarhed i dette Punkt. Fig 27. Profil fra Reisen-Elv op til Top af Geirio gaisi. 1. Hornblende- 3000 Geirio gaisi. skifer med Fijø. 27. Granater. —2000| > INN = [62] Strøg N -- DD S | = S., Fald 1000|.2 å ESS Ho TV. 2. Kvartsrig SV. 2 Doris Tværelv. MNENO? Giimmerskifer. Strøg O0-—V., Fald 409 N. grønne haarde Lerskifere med samme Strøg og Fald. DQ Mellem Geirio gaisi og Roielns høieste Top er Høi fjeldet tildels overdækket med vidtstrakte Sneflader. Ned- (gangen til Moskodalen fører gjennem steile Styrtninger lige» som Dalens Sidevægge i det Hele ere steile og urdede. (Medens Geirio gaisis Høifjeld væsentlig er bygget af grønlige, llerskiferagtige Masser, dannes derimod Roielns mægtige Fjeld- masse af en amfibolitisk Bjergart — af en mer eller mindre massiv, i Regelen dog stribet Struktur. Rullestenene i Ur- (dene mod Moskodalen ere hyppig fuldkommen dioritiske> (0gsag mere finkornige til homogene diabasiske Afændringer (forekomme her. Ogsaa her i Profilet over Geirio gaisi ere Forholdene gjennem de hidtil gjorte Iagttagelser ingenlunde stillede i en fuldkommen klar Belysning. At Afdelingerne under Nr. 1 og 2 I Rits Fig. 27 tilhører forskjellige Formationsgrupper, derom kan der tilvisse ikke raade nogen Tvivl. Om Lagafdelingen Nr. 1, der umiddelbart er knyttet til det ældre Skiferfelt» som er fundet trædende frem i Dalbunden fra Sappen ned" øver, tilhører den ældre Skifergruppe la. eller Senjens og Tromsøs store Glimmerskifergruppe, maa derimod fremdeles henstaa uafgjort. Den fuldkomne Mangel paa de for den sidste Gruppe betegnende Kalkstensindleininger synes maaske Geirio gaisi. Roieln. Rismaals- kamp. 94 at tale for at denne Afdeling her rettest tør blive at henføre under den ældste Gruppe. Med Hensyn til Profilets Afdeling Nr. 2 saa er det her ligesom i Profilet over Vindlys tvivlsomt, om samme bør hen- føres under Reisens Golda-Gruppe eller maaske snarere under | den store Glimmerskifergruppe. Strøgretningen, der ogsaa her ganske stemmer med den i Golda-Gruppen, synes at tale | til Gunst ior den førstnævnte Indordning, andre Hensyn kunne maaske ligesaa stærkt pege hen mod den anden. I | en i Kristiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger for 1868 | indrykket Afhandling med Profilrits langs Reisenelv, har jeg | holdt mig til det sidste Alternativ og skal ogsaa her frem- | deles følge samme Plan. Jeg skal imidlertid gjentagende | fremhæve, at Forholdene her fortjene en nærmere Undersøgelse. Strax udenfor Roielns Fjeldmasse — paa nordre Side | af Roieln Elv — hæver sig den omtrent 2000 Fod høie kegle- | dannede Rismaalskamp. Fjeldet er helt igjennem bygget af en kvartsrig Glimmerskifer og overordentlig rigt indflettet | med smaa røde Granater. Denne mere tyklagede Skifer vexler | tildels med mere tyndskifrige Lag. Strøgretningen i Skraa- | ningerne mod Roieln Eiv øst—vestlig, Fald 309 S. Paa den | nordvestre Side under Foden af Fjeldet tyndskifrige, kvart sitiske Skifere. Strøg N—S., Fald 309 V. Paa yderste Næs ud imod Reisen-Fjord —i Forlæn- | gelse fra Rismaalskampen — Hornblendegneis, Strøg 120, Fald SV., vexlende med graalighvide kvartsrige Skiferlag. I Profilritset langs Elven, der vil findes paa den vedføiede Profilplade, ere de her fremstillede Forholde an- skueliggjorte i en samlet Oversigt. Følgende Skifergrupper | ville findes repræsenterede i dette: la. JÆldste livløse Skifergruppe — idet de ældre Skiferlag mellem Vindlys og Sappen foreløbig indordnes her. 2a, Glimmerskifergruppen med de første Kalkstensindlei- | ninger. Herunder indordnes ikke alene det lille Parti oppe ved Reisen Fos, med Hensyn til hvilket Forholdet | antages utvivlsomt, men ogsaa de mere tvivlsomme Afdelinger over Vindlys, Geirio gaisi samt Rismaals- Kampen. 3a. Golda-Gruppen med sine tvende Afdelinger nedenfra opad: å 95 1. milde Lerskifere 2. kvartsitiske Skifere og sandstenagtig Kvartsit. Strøgretningen inden Golda Gruppen er i Regelen øst— vestlig, Faldet oftest svagt nordligt. Grændselinien mellem Golda-Gruppen og den store Glimmoerskifergruppe, der er trukket over Vindlys-Fjeld, er ikke anlagt efter ganske sikre eller bestemte Forudsætninger. Det er derfor ogsaa ovenfor fremhævet, at her fornødiges yderligere Undersøgelser. Følgende Massiver stikke frem i Pofilet: b2. En oligoklastisk Granit ved Reisen Fos. b3. Roielns amfibolitiske Bjergart, der vel nærmest maa antages at staa i et vist Tilknytningsforhold til de mægtige amfibolitiske og hyperitiske Masser udover Øerne og Kvænangstindernes Halvø. * Som et mere selvstændigt massivt Led inden den om handlede Strækning — dog udenifor Profilritsets Linie — maa endvidere nævnes Reisen-Haldis dioritiske Bjergart. b) LANDET MOD KVÆNANGSDAL OG KVÆNANGENS VESTLIGE SIDE UD TIL STORBUGT. I Kvænangsbotten stikker overalt frem i Dagen en eiendommelig smudsig-graa kvartsitisk Skifer. I denne kvart- sitiske Grundmasse, der oftere kan være rigt indflettet med sølvhvide, glindsende Glimmeiblade, stikker nu og da frem Korn af krystallinisk udviklet Feltspa:h. Bjergarten danner som et Mellemled mellem Kvartsit og Sandsten. Den i Rei- sens og Skibottendalens kvartsitiske Masser saa hyppig op- trædende udskilte Kaolin er derimod langt sjeldnere at paa- vise i Kvænangens Bjergart. Fra Kvænangsbotten opigjennem Kvænangsdal vil den kvartsitiske Bjergart oftere findes stikkende frem i Dalbunden med steilt nordligt Faid. Fra Gammelgaard — en Ødegaard i Kvænangsdalen, omtrent 1 Mil op fra Fjordbunden — efter en Linie over Aasryggen til Narbes-Elv ville Bjergbygningsforholdene findes angivne ved Profilrits Fig. 28. 1. Den graa kvartsitiske Bjerg- Au sro MO 1207 Fald "920 å 309 SV. De ISS kvartsitiske Bjergmasser ere N. 1 2 8. i Regelen nøgne og ube- Elv. 7) Q Me) pr AG = Gammel- Gaard. 96 dækkede. Paa de første og lavere kvartsitiske Aasrygge findes her smukt udviklede Skuringsstriber, der gaa pa- rallele med Dalløbet. 2. Over hele den høiere Aasryg karakteristisk Glimmerskifer med noget foranderlig Strøgretning. Faldet er temmelig steilt, i Regelen østligt. Hvor Glimmerskiferen optræder, udvikler sig strax en rigere Vegetation. Det af Glimmerskifer byggede Strøg stik- ker allerede i lang Frastand ved sin friske Grønsværbedæk- ning skarpt af mod den lavere liggende graa og nøgne kvart- sitiske Fjeldmasse. Medens man saaledes, naar man betragter Forholdet i det Store, har let for at paavise Grændsen mellem Kvartsit og Glimmerskifer, vil det derimod blive vanskeligere at finde den absolute Grændselinie. Netop her under Af. hældet af den høiere Aasryg, hvor Bjergmasserne støde sam- men, er Landet overdækket. Trods en omhyggelig Søgen har det idetmindste ikke lykkets mig nogetsteds at paavise dem i umiddelbart Sammenstød. Sørbotlen, Fig. 29, Profil fra Sørbotten i Kvænangen over til Navet-Eiv. ES Fig 29. 1, Kvænangens graa ov EFE: E kvartsitiske Skifer. 1000| 23 Z — Strøg O-V., Fald 0 i] temmelig steilt N. ONO. 1 2 3 VSV. Foruden de egent- lige Skiktflader optræder i Bjergmassen ogsaa Afsondrings- flader med Strøgretning 30, Fald steilt V. Kvartsitisk Skifer med steilt sydligt Fald. Lagene ere her tildels stærkt bøiede. 3. De høiere liggende Aasrygge mellem Sørbotten og Navet ere udelukkende byggede af Glimmerskifer tildels i Vex- ling med, Hornblendeskifer. Glimmerskiferen er snart haard og kvartsrig, snart mildere med brunlig Glimmer. Strøg i Regelen at sætte som N—8., Fald 309 V. Kalk- stensindleininger ere ikke paatrutne. to Heller ikke her er den kvartsitiske Skifer og Glimmer- skiferen truffet i umiddelbart Sammenstød. Fig. 30. Profil fra Indre Strømmen i Kvænangen over Indre .. Strømmens til Navet-Elv. ø 1. De lave Aase østenfor Eidet bygget af Kvænangens kvart- sitiske Skifer. Strøgretningen O—V., Fald N. 2. Fjeldbygningen vestenfor Eidet dannes af Glimmerskifer: med Granater, tildels i Vexel med Hornblendeskifer Strøg 1609, Fald V. Paa vestre Side af Sappo Vand fremdeles Glimmerskifer med Strøgretning 16009, Fald 20 å 309 V. Skiferen er dels den haarde kvartsrige Glimmerskifer, dels den mere kvartsfattige og mildere Skifer med den tombakbrune Glim- mer som forherskende Bestanddel. ov Som det vil fremgaa af foranstaaende Profilrits dannes det faste Fjeld i det Indre af Kvænangen paa vestre og søn- dre Side af Kvænangselv af en eiendommelig kvartsitisk Ski- ferdannelse samt Glimmerskifer. Den kvartsitiske Bjergart, der herfra udbreder sig over vide Strækninger mod Nord og mod Øst, er af en smudsig-graa Grundfarve. Den er snart saa rigt indflettet med sølvhvide Glimmerblade eller rettere Glimmerskjel, at den undertiden kan danne som et Over- gangsled mellem kvartsitisk Skifer og kvartsrig Glimmerskifer, snart træder Glimmeren næsten 'ganske tilbage og Stenen . viser da en halvt sandstenagtig Struktur. Korn af krystaili- nisk Feltspath sees hist og her at træde frem. Paa Vest- siden eller Sydsiden af Kvænangselv danner den kvartsitiske Bjergart et smalt Randbelte og bygger de lavere liggende Aase. Har man overskredet disse og den Hulrand eller Ind- sænkning, der i Regelen skiller mellem de kvartsitiske Aase og de bagenfor samme liggende Høidedrag, saa vil man finde disse byggede af en karakteristisk Glimmerskifer. Nogen umiddelbar Kontakt, hvorved Forholdet mellem Kvartsiten og Glimmerskifer med Bestemthed kan aflæses, er ikke paavist. Imidlertid synes der dog at være meget, der taler for, at man her er ved Grændsen af tvende forskjellige Grupper. Paa den ene Side optræder disse Bjergmasser fuldt udsondrede fra hinanden, og paa den anden Side er Leiningsforholdene inden disse Afdelinger oftest afvigende ved Grændsestrøgene- Inden det kvartsitiske Felt er Strøgretningen i Regelen 0 -V., 98 inden Glimmerskiferafdelingen derimod henimod Nord—Syd — altsaa ganske i Overensstemmelse med den, der er raadende inden den store Glimmerskifergruppe. Uagtet Glimmerskife- ren her ganske mangler de for Glimmerskifergruppen saa betegnende Kalkstensindleining r, — der først ville gjenfindes længere ude i Kvænangstindernes Halvø, — saa forekommer det mig dog i høi Grad sandsynligt, at man her i Virkelig- heden er inde i den store Glimmergruppe. At Kvartsiten derimod er en yngre Dannelse, er allerede paa Forhaand sandsynligt, og vil ogsaa bestemtere fremgaa gjennem Beskri- velsen af Forholdene paa den anden Side af Kvænangen. c) KVÆNANGSTINDERNES ELLER MEILANDS- HALVØEN. Denne Halvø er, som allerede ovenfor nævnt, et høit og vildt sønderrevet Fjeldlandskab. Langs Kvænangen stiger Bjergmassen fra det smale Underland i steile Skraaninger op til en Høide af mellem 1000 til 1500 Fod. Herfra hæve Fjeldvæggene sig — uden nogen mellemliggende Afsats — i utilgjængelige Styrtninger op til en Høide af mellem 2 å 3000 Fod og afsluttes endelig i en Række af oftest spidse Tinder, Navnlig mellem Gaardene Valan og Meiland er Fjeld- formerne i høi Grad storslagne. Tind reiser sig ved Siden af Tind, den ene mere spids og sylformig end den anden. Neppe vil man nogetsteds langs Nordlands og Tromsø Amters Kyststrækning kunne paavise en Fjeldgruppe, i hvilken det Vilde og Sønderrevne er parret med en saa beundringsværdig Renhed og næsten Finhed i de ydre Omrids, som Tilfældet er her. I Jupan-Viks-Tinderne naar Fjeldmassen her sin største Høide, — der sikkerlig kan anslaaes til mindst 3000 Fod oves Havfladen. Ved den fra 1, til ", Mil lange Mei- landsdal, der fra Meilandsgaardene skjærer sig ind ligeløbende med jorden, er Kvænangstindernes Fjeldmasse i denne Strækning adskilt fra det vesteufor liggende Høifjeld og dan- ner saaledes her en i Forhold til Høiden mærkelig smal Murvold. De egentlige Tinder ere rimeligvis ganske util- gjængelige. Skulle de imidlertid kunne bestiges, da vil dette alene kunne ske ved at søge op fra Meiland og herfra følge Høidedraget langs Fjorden. Fra Meilandsdalens Afslutning mod Syd — omtrent tversover for Gaarden Jupan-Vik — er Kvænangstindernes Murvold umiddelbart knyttet til Fjeld- 99 massen i Halvøens Indre. Herfra over til Oxfjord er Landet fremdeles høit og vildt, men de spidse Tinder forsvinde her ganske. Den vestlige Del af Halvøen — fra Oxfjord udimod Meiland — danner en fuldkommen Modsætning hertil. Her er Landet lavt, Aasene naa en Høide af 1000 Fod eller kun lidt derover, og Underlandet ligesom flere ret betydelige Dal- strøg optage et forholdsvis temmelig betydeligt Fladeindhold. Fig. 81. Profil over Langstrand og Valan til Kvæn- angstinder. 9 E E $ 1. Det lange fremspringende Næs i Langstrand — tværsover for Gaar- z den Valan — er bygget af gneis- Kvænangen. o : å artede Lag i Vexling med kvart- E sitiske Lag. I Bjergarten her GE e Leier af en amfibolitisk Sten — Å sort til grønligsort Hornblende som overveiende Bestanddel. < Denne sorte Grundmasse er ind- EG fældt med vandklar Kvarts, lige- som ogsaa med Klumper og tr Striber af hvidlig-gul Feltspath. ka Lagene her stryger 120 å 1409, Fald 30 å 409 SV. 2, Nede vedj Stranden ved Ytre Valan milde buklede Lerglimmer- skifere. Strøg 1209, Fald 20 å 30% og tildels steilere mod SV. I Stenen hyppig Klumper =af Kvarts med indvoxet bredstæng- lig himmelblaa Disthben. Alun- skiferagtige Partier med sort Streg forekommer i Skiferen. En særdeles fin Grafit findes ikke sjelden som Overdrag, navn lig paa de med Disthen indflet- tede Kvartsdrummer. Leier af Kvarts Jaf indtil I Fods Mægtig- hed ere hyppige inden Lerglim- merskiferen her. I Dagfladen er Skiferen oftest "Teppplg suepea "AS Langstrand. Vire Valan, OJ å (Dy 100 overtrukket med et sort amfibolitisk Species, der viser en Haardhed som Orthoklasen. Den udbreder sig over Skiferen enten i smukke fine radial-stænglige Tegninger, eller ogsaa som et Aggregat af mellem 2 å 4 mm. brede søileformige Individer med konvex krum Overflade. Den indtil et Par Hundrede Fod høie Aas, der hæver sig bagenom Valansgaardene og fra øverste Skrænt ud- breder sig som en Terrasse op under Foden af de egent- lige Kvænangstinder, er bygget saagodtsom udelukkende af krystallinisk kornig Kalksten. Stenen er her ganske den samme som den, der saa hyppig optræder inden Glimmerskifergruppen som et for samme betegnende Led. Strøget 120 å 1309, Fald 20 9 SV. Lerglimmerskifer med Leier af Kvartskifer. Samme Strøg og Fald som de ovennævnte Lag. Tornblendegneis. En lagdelt smaakornig dioritisk Bjergart saa rig paa smaabladig tombakbrun Glimmer, at Stenen staar næsten som et Overgangsled mellem Diorit og Glimmerskifer Strøg og Fald som de underliggende Afdelinger. Lagdelte Masser. De underste Partier en smaakornig Diorit, i de øvre Partier udsondres Bestanddelene fra hinanden i stribevis Fordel'ng. Bestanddelene ere et augitisk Species, tildels bestemt Hypersthen med hyidlig Feltspath. Striberne gaa parallele med Lagstillingen, 180 å 140 9, Fald 459 SV. Lidt efter lidt taber Stribningen sig ganske. Bjergarten bliver fuldkommen massiv og danner nu en grovkornig Forbindelse af Hypersthen og Labrador, — ganske analog med de storkornige hyperitiske Afændringer paa Kaagens Nordende. Hyperitens feltspathige Mineral er her under- tiden stærkt labradoriserende; Tvillingstribning er der. imod ikke bemærket. . Bjergarten bliver atter lagdelt, i Bruddet smaakornig til finkornig. Lagene vise fremdeles en Strøgretning af 130 til 1409 med sydvestligt Fald. I Bjergmassen her et 2 å 3 Kvarter mægtigt Leie af Kvarts, der i den Grad er knyttet umiddelbart til den massive Sten, at Kvartsen ikke alene er indsprængt med Individer af den hyperitiske Bjergarts amfibolitiske Mi neral, men at ogsaa et og samme Individ af dette kan 101 overskjære Grændselinien og saaledes paa engang stikke frem som Bestanddel baade i den massive Sten og Kvartsen. Sølvyhvid Glimmer i store Blade og samlet i tykke Klumper optræder i Kvartsen her. 10, Her naar man op til en fast Bjergvold, der lukker for en Fjelddal eller Indsænkning, ganske ensdannet med den forhen omhandlede ,,kraterlignende Indsænkning* paa Kaagens Nordende. Indsænkningen, hvis Bund til- dels er udfyldt af et Fjeldvand, er paa de tre Sider lukket af vilde Fjeldmasser, fra hvilke ret anselige Sne- og Issamlinger skyde ned. Paa den fjerde Side ud imod Kvænangen afstænges Indsænkningen ved den nysnævnte faste Vold, der hæver sig en 30 å 40 Fod over Fjeld- vandets Flade. - Elvedraget fra Indsænkningen har brudt sig Løb gjennem Dæmningen. Stenen, der bygger Vol- den, er temmelig smaakornig og gaar paa sine Steder over til en diabasagtig Dannelse. 11. Opover Fjeldtinderne paa begge Sider af Indsænkningen optræde de samme hyperitiske Dannelser, snart den grov- kornige karakteristiske Hyperit, snart de mere smaakor- nige, ofte brunlige dioritiske Afændringer. De grov- og finkornige Afdelinger vexle, som det synes, regelløst med hinanden. Fra Fjeldhøiden paa nordre Side af Valans Fjelddal i Fjeldvæggene mod Kvænangen stikker der frem fra den mørke Bjergmasse en hvid Gangdannelse, der tiltrækker sig Opmærk- somhed allerede i lang Frastand. Som en Gangstribe af flere Fods Mægtighed spænder den sig op over de nøgne graasorte Fjeldstyrtninger, og efter et Løb igjennem adskil- lige hundrede Fods Høide udbreder den sig i sin øvre Ende som et horisontalt og —som det synes — noget uregelmæs- sigt Leie. Fig. 32, der er et Rits i Vertikalplanet, vil tjene til Belysning af Forholdene her. ri a. Gangstenen. b. Hyperit. Den vertikale Del af Gang- massen er først i den senere Tid traadt frem i Dagen eller blottet gjennem et Udrap, der fandt Sted for et Par Aar siden. a Derimod har den øvre horison- Jupan-Vik, 102 tale Afdeling rimeligvis været synlig i lange Tider og er efter al Ssndsynlighed ,en af de lysfarvede, leieagtige Masser*, der omtales af Keilhau i Gæa 2'B Side 302, ,som stikkende frem høit oppe i den næsten vertikale Bjergsideé. Fjeldskraaningerne under Gangens nedre Løb er saa- ledes overdækket med Blokke af den udrevne Gangsten, at det ikke med Bestemthed lader sig afgjøre, hvor langt Gan- gen naar ned. Der er dog al Sandsynlighed for, at den i Dagen ender i den hyperitiske Bjergmasse, og saaledes her ikke naar ned til de sedimentære Lag. Opad har jeg fulgt Gangen et godt Stykke uden dog at kunne naa op til dens øverste Del. $ Gangstenen dannes af en hvid til gulagtig hvid Felt- spath, der hyppig optræder i krystallinisk udviklede Stykker af flere Kvarters Fladeindhold, VFeltspathen er oftest ganske forherskende, men hyppig er den ogsaa indfældt med større eller mindre Korn og Klumper af vandklar til røgbrun Kvarts og blodrøde Granater, ligesom ogsaa tombakbrun Glimmer i store Blade findes klumpformig samlede i Stenen. Her, hvor Feltspathen optræder i denne Forbindelse, er den ublan- det hvid til farveløs, ligesom en grov Stribning her er stærkt fremtrædende. Denne stribede Feltspath smelter let for Blæserøret til en hvid til gjennemsigtig Emaille og er saale- des rimeligvis Labrador. Det gulhvide Feltspathspecies er derimod tungt smelteligt for Blæserøret. Fig. 33. Profil fra Kvænangen opover Jupan-Vik-Tind. Jupan-Vik-Tind: 1. Gneisartede 3000| x — Strata. Strøg Q-—V., FaldsS. 2000 | - 2. Lerglimmer- Ep = skifer. Strøg å HE (1) 1000| Å å 130 å 140*, EN Fald SV. | 3. Buklet Glim- ; NO. 1 2 sv. - merskifer med Granater. Samme Strøg og Fald. 4. Nogle faa Lag Hornblendegneis — med de samme amf- bolitiske Udsondringer paa Dagfladen som saa smukt traadte frem i Lerglimmerskiferen ved Valan. (Se Be- skrivelse til Fig. 31 Nr. 2.) 5. Mægtige Lag af hvid splitrig Kvarts. 103 6. I denne Kvartsskifer optræder et Parti paa mellem 15 å 20 Favnes Længdeudstrækning af en smaakornig, tildels lagdelt amfibolitisk Sten, — det sorte, amfibolitiske Mi- neral som forherskende Bestanddel i Forbindelse med smaa Korn af hvidlig Feltspath og vel ogsaa Kvarts. 7. Kvartslagene overdækkes som et vel begrændset Leie af Glimmerskifer med Kalkstensindleininger. Kalken findes oftere overtrukket med Grafit. Strøg og Fald som i Afdelingerne 2, 3 og 4. 8, Glimmerskifer med Granater. Herfra opover er den faste Bjerggrund dækket af en længere Urd, Ovenfor denne træder Kvænangstindernes massive Bjergart frem snart som den storkornige, karakteristiske Hyperit, snart som de mere smaakornige Afændringer. I Hyperiten her hyppige Aarer og Leier af indtil et Par Favnes Mægtig- hed af den under Fig. 32 omhandlede Gangsten, Le- staaende af hvidlig Feltspath, vandklar til røgbrun Kvarts, Klumper af storbladig, tombakbrun Glimmer og indsprængt med røde Granater. Leierne her vise samme Strøgretning som de under. liggende Skiferpartier. I de nederste Partier af den hyperitiske Bjergart (Nr. 9) forekommer hyppige Korn af vandklar Kvarts. Fra Jupan-Vik udover mod Meiland ere Forholdene overensstemmende med de under Profilritsene Fig. 31 og 35 omhandlede. Paa Strækningen fra Gaarden Ytre Valan indover er hentet følgende Notitser: | Valansholmen er bygget af haard kvaritsrig, gneisartet Valans Glimmerskifer. Strøg 130, Fald SV. Holme. Falkeberg — en Berghammer, der stikker frem langs ralkeberg. Stranden, lidt indenfor Valan — haarde kvartsrige Skiferlag med mægtige Indleininger af Glimmerskifergruppens Kalksten. Strøg 1209, Fald 15 å 209 SV. I den Del af Falkeberg, der vender ud mod Valan, kvartsrig Glimmerskifer i Vexling med Kvartsskifer. Strøg N—8., Fald V. Fig. 34. Profil fra Indre Valan ved Kvænangen OVer [udre Valan, til Oxfjord. Oxfjord. 104 Indre Valane ONO 2 3 VSV Profilet fører op igjennem Dalen, der stikker ind fra Valan over et omtrent 1800 Fod høit Fjeldpas ned til Dalen, der munder ud imod Oxfjord ved Gaarden Sandelv. I. I Underlandet nede ved Kvænangen Lag af Glimm erski- fergruppen med den her almindelige Strøg- og Faldret- ning. EtStykke oppe i Dalen spænder en gammel Moræne- vold sig tværsover samme. 2, Kvænangstindernes massive Bjergart optræder herfra ene- raadende saavel i Fjeldryggen, hvorigjennem Passet gaar, som ogsaa i Fjeldmasserne paa begge Sider af de fra samme førende Dalstrøg. Bjergarten kan her undertiden være temmelig storkornig med rigt udviklet grønlig Diallag og gulhvid Feltspath, men som oftest er den mere smaa- serier Feltspathen er i frisk Tilstand hvidlig, men stikker i de fra Dagfladen hentede Haandstykker oftest i det Brunlige. Den smaakornige sorte eller grøniigsorte amfibolitiske Bestanddel er rimeligvis Diallag. I disse smaakornige Varieteter optræder begge Hovedbestanddele i nogenlunde samme kvantitative Forhold. Paa andre Punkter har Feltspathen en vis Tendenis til at ordne sig stribevis i den her ganske overveiende sorte amfi- bolitiske eller augitiske Grundmasse. Den karakteristiske Hypersthen, der paa andre Punkter i Kvænangstindernes Gruppe oftere træder frem som en af Bjergartens beteg- nende Bestanddele, er ikke paavist i det her omhandlede Strøg over til Oxfjord — ligesom det da vel alene er i de mere storkornige Varieteter den i Almindelighed vil kunne optræde eller i det Mindste mere synlig træde frem. Bestemt Lagdeling er ikke iagttaget her. 3. I Fjeldmassens Skraaninger ned imod Oxfjord kvarts- rig Glimmerskifer med Granater, Strøgretning 130 å 1400 med vertikalt stillede Lag. Fra Arildsengsgaardene længere ude paa Oxfjordens nordlige Side har jeg fulgt Dalen, der skjærer sig ind mod 105 Nord op til Molvikelvens Dalføre, overskredet samme og fulgt det mellem 8 å 900 Fod høie Fjeldpas, der herfra fører over til Meilandsdal, Følgende Iagttagelser ville belyse Bjergbygningsforhol- dene her. 1, Op igjennem Arildsengsdal kvartsrig Glimmerskifer med Arildsengsdal næsten lodret staaende Lag. Strøgretningen 160 *%, Fal- det steilt østligt. 2. Lidt længere oppe i Dalen fremdeles paa østre Side af Elven i Fjeldskraaningerne ned mod samme er hentet Rits Fig. 35. a. steilt staaende Lag af kvartsrig Glimmerskifer. . en haard amfibolitisk ulaget Bjerg- art, dannet af Hornblende og he Kvarts i kornig Forbindelse og 4 7 indflettet med store røde Grana- 1 å ter ligesom ogsaa med Magnet- I jernsten i smaa Oktaedre. c. derover en omtrent 100 Fod mæg- tig Afdelingj af en mild graa affarvende Lerskiferdan- nelse med sort Streg. Er rimeligvis grafitholdig. Fal- der 20 * ind mod NO. 3. Længere frem opigjennem Dalen Hornblendegneis i lod- I ret staaende Lag. 4. Henover Fjeldskaret mellem Molvik og Meiland vil man Molvikdal. | først finde den faste Bjergmasse dannet af Glimmerskifer med en Strøgretning henimod nord—sydlig og med 30 | å 409 vestligt Fald. Lidt længere frem, omtrent halv- veis frem i Skaret bøier Strøgretningen sig efterhaanden til 1409 med syd-vestligt Fald. Forholdet viser sig nu over lange Strækninger ganske konstant, indtil man imod Skraaningerne til Meilandsdal vil finde dukkende frem Meilandsdal. under Glimmerskiferen en ulaget amfibolitisk Bjergart af kornig krystallinisk Struktur. Sort eller grønligsort Hornblende danner den overveiende Bestanddel og er indflettet med Korn og Striber af hvidlig Feltspath. Og- saa Kvarts forekommer undertiden i Stenen dels som smaa Korn, dels ogsaa i noget større Klumper. ' Denne dioritiske Bjergart fortsætter over paa den anden Side af Meilandselv op under Kvænangstindernes østlige Af- 8 Fig. 35. t Oxfjordeide, 106 hæng og er saaledes umiddelbart knyttet til det her frem- trædende hyperitiske Felt. Ved Meilandsgaardene nede ved Stranden optræder atter kvartsitisk Glimmerskifer. Strøg 20%, Fald 20 å 309 V. Endelig har jeg fra Storbugt steget op over det om- trent 1000 Fod høie Oxfjordeide og herfra undersøgt Mei- landshalvøens afsluttende Afhæng indover. Over Oxfjordeidet kvartsrig Glimmerskifer i Vexling med Kvartsskifer. Strøg N-8., Fald 20 å 30% V. Med samme Strøg og Faldretning stikker Glimmerskiferen frem i flere hundrede Fods Høide opigjennem Kvænangsfjeldets Skraaninger. Hyppige Rullestene afen amfiobolitisk ulaget Sten vidner om, at Kvænangstindernes massive Bjergart ikke kan være langt borte, — hvad da ogsaa Fjeldformernes ydre Omrids noksom synes at antyde. Efter de her fremstillede Forholde er Meilands-Halvøens Underland bygget — nedenfra opad indtil en Høide af om- trent 1000 Fod over Havfladen -- af Lag, der tilhøre den store Glimmerskifergruppe. De høiere liggende Fjeldmasser dannes derimod af en undertiden lagdelt, i Regelen dog ulaget massiv og krystallinisk kornig Bjergart. Den er snart en grovkornig Forbindelse af et Kalk-Natron Feltspathspecies — antagelig Labrador — med Hypersthen, snart er Bjergarten stribet, idet Feltspathen er ordnet mer og mindre regelmæs- sigt stribevis, — snart er den middelkornig med grønlig Diallag, tombakbrun Glimmer og hvidlig Feltspath og snart er den atter finkornig, saa det her er vanskeligt nærmere at kunne bestemme Bjergartens augitiske Bestanddel. Paa andre Punkter — og det tildels gjennem større sammen- hængende Fladestrækninger — er den augitiske Bestanddel ikke fremtrædende. men dens Plads optaget af Hornblenden. Bjergarten dannes da af Hornblende og Feltspath, — det sidste Mineral da oftest i en mer eller mindre bestemt stribet Fordeling. At alle disse Varieteter ere Afændringer af samme Hovedgruppe, maa antages som givet, og Bjergarten kan vel her rettest benævnes som en Hyperit. Serpentin eller Overgange til Serpentin er siflstkteds paavist inden det her omhandlede Omraade. 107 Med Hensyn til den massive Bjergarts Forhold til Glimmerskifergruppens sedimentære Strata, saa er den hype- ritiske Masse nærmest at opfatte som en leieformig Dannelse mellem de nysnævnte Strata. Fra Meiland indover mod Oxfjordeide synes Leiet at besidde en jevn Bredde af om- trent 3, geogr. Mil. Langs Kvænangen falder Glimmerskife» ren med sine Indleininger af Kalksten og Kvartsskifer stadigt og regelmæssigt ind under Hyperiten under en gjennemsnitlig Faldvinkel af omtrent, 30% Paa den anden Side indimod Bunden af Oxfjord læner derimod Glimmerskiferen sig til Hyperiten med steilt staaende, næsten vertikal Lagstilling, Længere ude paa samme Side — mellem Molvik og Meiland — viser den derimod igjen en Strøgretning og en Faldvinkel, der paa det Nærmeste stemmer med den, der er raadende langs Kvænangen. Med Hensyn til Kontakt-Forholdene mellem den mas- sive Bjergart og Glimmerskiferen, saa fortjener navnlig de at fremholdes, der ere at paavise langs Kvænangen. De underste Partier af den hyperitiske Bjergart optræde her oftere lagdelte. Lagdelte Masser og ulagede grovkornige Partier kunne gjentagne Gange vexle med hinanden op igjennem Vertikalplanet. Lagene vise altid samme Strøg og Faldvinkel som den underliggende Skifer — falde altsaa ind imod Fjel- dets Indre under en Vinkel af omtrent 30%. Stenen i denne lagdelte Hyperit kan ofte være temmelig rigt indflettet med Glimmer ligesom fri Kvarts optræder synlig heri. Disse lag- delte Masser danne ligesom et Mellemled mellem Glimmerskife- ren og den massive Bjergart, saaledes at man ikke altid har let for med Bestemthed at afgjøre, om man befinder sig inden den ene eller anden Gruppe. I høi Grad mærkelige ere de gang- og leieformige Dannelser af en hvid til gulhvid Feltspath, ofte rigt indflettet. med større og mindre Klumper af en røgbrun Kvarts samt af en storbladig tombakbrun Glimmer. Som accessorisk Be- standdel kan forekomme røde Granater. Paa et Sted danner Stenen en lodret Gang, der igjennem Hundreder af Fod stikker frem som en Stribe opover den steile Fjeldvæg, men derimod i sin øvre Ende afbøies under en ret Vinkel og herfra breder sig ud i horisontal Retning. Paa andre Punkter optræder den i den hyperitiske Grundmasse som leieformige Baand — det ene over det andet. Disse Baands Strøg og 9 108 Faldretning er mærkelig nok altid overensstemmende med Lagstillingen inden den underliggende Skifergruppe. Disse eiendommelige Dannelser synes udelukkende at være knyttede til den massive Bjergart. Med Hensyn til denne hyperitiske Bjergarts oprindelige Dannelse saa vil man ved Synet af de saa mægtige Masser, hvorunder den optræder og de dristige Former, som den saa ofte lader tilsyne, vel nærmest ledes hen paa Tanken om en eruptiv Oprindelse. Fra Leiningsforholdene, seet i det Store, kan der vel heller ikke hentes Noget, der ligefrem skulde være til Hinder for en saadan Slutning. Hyperiten optræder jo her som et mægtigt Leie, der kan stikke ned i Dybet og ligger ikke, som Tilfældet svnes at være paa Kaagen, i et vel afgrændset Bækken i Skifergruppen. Imidlertid er der dog paa den anden Side flere Omstændigheder, der — om de end ingenlunde ere at opfatte som afgjørende — dog synes at burde opfordre til en vis Forsigtighed ligeoverfor en ube- tinget Slutning. De Forholde, under hvilke Hyperiten paa sine Steder optræder lagdelt ligesom ogsaa de, under hvilke de ovennævnte leieformige hvide Baand ere knyttede til Hy- periten, fortjener i saa Henseende visselig at holdes frem. Disse Forholde skal jeg imidlertid her ikke nærmere søge belyste, men skal længere frem i Afhandlingen atter vende tilbage til Behandlingen af disse Spørgsmaal. 6. Fastlandet paa nordre og nord-østre Side af Kvænangselv og Kvænangen. Indlandets Høiplateau, der fra Reisenelvens Dalføre ndenfor Reisen -Haldis Fjeldgruppe udbreder sig udover mod Kvænangsbotten, fortsætter herfra over til Alten og Kaafjord med en gjennemsnitlig Middelhøide af omkring 1500 Fod over Havfladen. Over milevide Strækninger træder her ingen høiere Fjeldform frem, — kun lave Aasrygge, den ene ganske som den anden. Høifjeldslandskabet faar herved et Præg af en trættende Ensformighed, der alene finder en vis Modvægt i de hyppigt fremblinkende større eller mindre Fjeldvand. Først udover mod Fjordaabningerne og Kysten bliver Fjeldmassen høiere, mere vild og mere sønderråvet. Og navnlig er denne mere storslagne Kystkarakter udpræget i de mægtige Fjeldmasser, der bygger den udstrakte Halvø, 109 der fra Alteidet udbreder sig udover mod Loppen. Paa Halvøens Høifjeld er ophobet betydelige Snemasser og mæg- tige Isbræer — rimeligvis de største og vel ogsaa i flere Henseender de interessanteste paa disse Kanter. Det er en vild og storartet Natur, der træder En imøde ved Indseilingen til Kvænangen. Faa er det visselig, der ikke herfra skulle have modtaget et levende og varigt Indtryk. Paa den ene Side Kvænangstindernes Række — Tind ved Siden af Tind i over en Mils Længde langs Fjord- linien. Paa den anden Side det høie Bjerglandskab udenfor Alteidet med sine dybt indskaarne Fjorde og de mægtige Sne--os Ismasser, der fra Fjorden kan sees at strække sig i brede Baand over Høifjeldet. Indenfor de lave Øer Skorpen og Nøkkelen, der ud- breder sig tværs over Fjorden, bliver Landskabets Karakter helt forskjellig fra den, der er fremtrædende udenfor. Her begrændses Fjorden paa begge Sider af lave Aase, der fort- sætte indover, indtil Blikket endelig taber sig i Indlandets fjerne og blaanende Aasrygge. Der gives faa Steder inden Amtet, hvor det faste Fjeld træder frem i Dagen ikke alene saa hyppigt, men ogsaa med saamange forskjellige og tildels karakteristiske Farvevexlinger, som netop her i Kvænangen. Kvænangstindernes gvaaligsorte hyperitiske Bjergart med sin ofte brunrøde Dagflade, — de sorte Ler- og Alunskifere, der paa Østsiden af Fjorden vexle med smudsig. til berg-grønne Grønstensdannelser, — de smudsiggraa til graalighvide kvartsitiske Dannelser i det Indre af Fjorden, — og fremfor Alt de mægtige Lag af en næsten snehvid Kalksten samt den gulhvide i det Røde stikkende Magnesiakalksten, der optræde paa Fjordens Østside samt paa Skorpen og Nøkkelen, — Alle disse forskjellige Bjergarter laane det Hele et ret rigt og tiltalende Farvepræg. Fig 36. Profil fra Kvænangselv over Høifjeldet til Baddervand. 1 VID S MA Vi Ja FAR Ve * , - ø V Ul Vi 1 | AG da AN AN D d HA i ps kabaks 2), PÅ pp VE Ad TE Over hele dette Strøg udelukkende pl smud- Kvænangs- siguraa kvartsitiske Skiferdannelse, — mer eller mindre rigt boten. lpdflettet med smaa sølvhvide Glimmerskjæl. Paa sine Steder Baddervand., Kvænangens Grubefelt. Kjækan. 110 kan Glimmeren saagodtsom ganske træde tilbage; Stenen er da vigt indflettet med Korn af hvid krystallinisk Feltspath og Bjergarten faar en stærkt fremtrædende kornig krystallinisk Struktur, Strøgretningen kan variere mellem 130 og 150" O-V., den sidstnævnte maaske at sætte som den forherskende. Lagstillingen i Regelen steil til vertikal. Strøgretningen over- skjæres under en paa det Nærmeste ret Vinkel af Afson- dringsflader med lodret Fald. Fra Baddervand henimod Kvænangens Grubefelt den samme kvartsitiske Sten. Lagstillingen bliver her efterhaan- den mindre steil, Strøgretningen frem- EE S S deles øst—vestlig, Fald indtil 40% 8. 4A—— =: = Henimod Kvænangens Gruber af- | Kvænangen. løses Kvartsiten af sorte Lerskifere med i Keen Indleininger af sorte Kalksten. Strøg | 209, Fald steilt. Derimellem dukker frem N udbredte Partier af en homogen smud- NG sig berggrøn i Regelen ulaget Bjergart == 8 Det er den samme Bjergart, som den, .- NY der forhen er omhandlet under Beskri- ! » velsen til Fig. 12 Nr. 4. I den oftest ulagede Grønstensdannelse forekomme Gange af Kvarts, der stryge 2009. Gangstenen, hvori der findes indesluttet brunlig Kalkspath, er indsprængt med Kobberkis, der i en Række af Aar har været Gjenstand for en ordnet Bjerg- værksdrift. Disse Gange er det, der danner Kvænangens gamle Grubefelt. Den samme ulagede Grønstensdan- nelse, der dog paa sine Steder kan gaa over til en fuldkommen Skifer, fortsætter i Vexling med sorte og røde Lerskifere ned til Fjorden henimod Kjækans Markedsplads. Her afløses den af kvartsrig Lerglimmerskifer og Kvænangens kvartsiske Bjergart. Fra Kjækan indover mod Kvæn- «PS angsbotten Kvartsskifer og kvartsitisk N Glimmerskifer. Strøg 609, Fald 1598. I Badderelv. Fig. 37. Profil fra Kjækan over | "LE "Sr 111 til Badderelv — omtrent en halv Mil ovenfor sammes Udløb. 1. Kvartsitisk Skifer og Lerglimmerskifer. 2. Aunskifer. Strøg O—V., Fald 409 S, 3. Graalig Lerglimmerskifer med samme Strøg og Fald, 4. Den ulagede Grønstensdannelse — her mere haard og splintrig i Bruddet, end ellers i Regelen er Tilfældet. 5. Tyndskifrig Lerskifer — tildels med sort Streg. Oftere indfældt med hvid kulsur Kalk, 6, Ned imod Tverelv til Badderelv Lag af Kalksten. Strøg 0 kald, SV. er =s 5 7. Herfra ned imod Søen udeluk- STAR kende Kvartskifer og kvartsitiske 0 på * < Skiferlag. = Grønstensdannelsen fortsætter opover langs Badderelv og danner % mellem denne og Kjækanelv et vildt JE Fjeldlandskab, hyppig gjennemsat af dybe Bjergkløfter med steile Styrt- ninger. Landskabet er forøvrigt ikke opgaaet saaledes, at disse Grønstens- partier nærmere kunne begrændses paa Kartet, Fra Kjækan langs Fjorden ud- over til Kjøllefjord kvartsitisk Skifer vexlende med milde sorte Lerskifere. Ved Kjøllefjord kvartsitisk Skifer. Kjøllefjord. Strøg 1609, Fald steilt V. 1. Lag af splitrig Kvarts. Baddern. 2. Sort Lerskifer, Fald svagt S. . Den for Feltet her saa eiendom- melige Grønstensdannelse, I den grønne Grundmasse, der oftere er spættet med brune Punkter af udskilt Jernoxydhydrat, stik- ker der hyppig frem smaa glind- sende Krystalflader af et grøn- ligt Mineral, 4. Opover den egentlige Top sf Dødmandsfjeldet vexler Grøn- AE stensdannelsen med Lag af sort og Bankenes). Lerskifer. Strøg N—S., Fald V. *dojsputwpøq (D) 'A Då 6. 112 Grønstenen er her selv i Regelen lagdelt, — Lagenes Strøg og Faldretning svarer til den bestemte Lerskifers. Paa Grønstenens Afsondringsflader hyppig udsondret hvid krystallinisk Kalk. Underlandet — mellem Foden af Fjeldet og Fjorden — bygget af Lerskifer med Indleininger af en finkornig gulagtig hvid Magnesia-Kalksten. Strøgretning N-S,, Fald V. Ved Badderelvens Udløb --strax bagenfor Handels- stedet Badderns Husebygninger, — strækker sig tversover Dalen mægtige Terrasser af Sand og Grus. Ved Stranden ved første Gaard fra Baddern — imellem dette Sted og Strømmen — findes underst Lerskifer og der- over kvartsitiske Lag. Strøg 609, Fald 30 SV. Kvænangens Grønstensdannelse fortsætter fra Baddern udover langs Fjorden forbi Bankenes og Rødberg indtil hen- imod Eidet, der fra Kvitbergbugt fører over til Burfjord. Bankenes. Ved Bankenes ligger en graa Hornstensskifer — se Gæa 2B pag. 283 — paa Grønstenen G(,,Dioriten*.) Rødberg. vænangen. < N Fig. 39. Profil opover Rødberg. 1. I Lavlandet under Rødberg og de fra samme —fremstit- kende Bergknau- ser, Lerglimmerski- Ø. — fer med Indleinin- ger af Kalksten. Lerglimmerskiferen vexler tilligemed Lag af en kulsort, temmelig haard Alunskifer (med sort Streg). Strøgretning N—S., Fald 30 V. Under Skiferen ligger en dioritisk Sten, -- en grovkornig Forbindelse af grønlig Hornblende som forherskende Bestanddel med graalig Feltspath.: Denne Grønstens- dannelse fortsætter eneraadende opover Rødberget og er utvivlsomt alene en grovkornig udviklet Varietet af den ovenomhandlede — for det ubevæbnede Øie tilsynela- dende — homogene Grønstensdannelse i det Indre af Kvænangen. Tæt ved Rødbergs Husebygninger ligger et Skjærp, — [0] hvorpaa der for nogle Aar tilbage har været en Forsøgsdrift paa Kobber. I Dioriten her en noget uregelmæssig Gang- 113 dannelse af en hvid, i Regelen særdeles finkornig Kalksten, der dog ogsaa indeslutter Partier, der kunne være grovkornig krystallinisk udviklede. Kalkstenen indeslutter fremdeles hyppige større og mindre Klumper af Grønsten — snart den finkornige til homogene Varietet, snart den grovkornige Af- ændring. Disse Grønstensklumper kunne være temmelig rigt indsprængte med spraglet Kobbererts og Svovlkis. Ogsaa græsgrøn Asbest forekommer indflettet heri. Kalkstenen er paa enkelte Steder rigt indvævet med grønlig Chlorit i større og mindre Klumper. Den i det Rødlige stikkende Kalksten faar herved et særdeles smukt Udseende. Udover Rødberg den samme grovkornige Grønsten — paa et Par Steder gjen- nemsat af Aarer af Kalksten. Etsteds bemærkes Aarer af grønlig Asbest, indfældt med Oktaedre af Magnetjernsten. Kvitberg — strax udenfor Kvitbergeidet, der fører over Kvilberg. til Burfjord — tiltrækker sig allerede i lang Frastand Op- mærksomhed ved sine nøgne, stærkt hvide Skraaninger. Kvitbergs Skraaninger er imidlertid ikke bygget af Kalksten, som man paa Forhaand vel vilde være tilbøielig til at forud- sætte, men derimod af haarde kvartsitiske Skiferlag, der overleies af Lerglimmerskifer. Strøgretningen saavel inden de under- som overliggende Lag O-V., Fald 20 å 3809 N. Følger man det lave Eide fra Kvitbergbugten over til Burfjorden, saa vil man i Aasskraaningerne paa nordre Side af samme — altsaa i den med Kvitberg sammenhængende Fjeldmasse — underst finde Lerglimmerskifer. Strøg O—V., Fald 20 å 309 N, og derover Kvænangens finkornige til homogene Grønstensdannelse. Skiferen falder altsaa her under Grønstenen. Udigjennem Burfjorden paa sammes vestre Side de Burfjord. samme grønlige og graalige Lergiimmerskifere med øst— vestlig Strøgretning og nordligt Fald. Halvøen mellem Kvænangen og Burfjord har jeg ikke fulgt udover mod Nord til dens Afslutning i Lille Alten. At dømme efter Landskabets ydre Dannelse har jeg imidler- tid Grund til at forudsætte, at det helt udover er bygget af de samme Kvartsiter, Lerglimmerskifere og Grønstensdannelser, der træde frem i den her omhandlede Del, I Gæa har Keil- hau lagt den nordligste Del af denne Halvø ind under Fin- markens saakaldte Gneisdistrikt — Noget der efter Detail- Nøkkelen. Skorpen. 114 kan være rigtigt. Saavidt man nemlig kan se af Beskrivelsen i Gæa, har Keilhau neppe opgaaet Halvøen her udover til Lille Alten. og saaledes rimeligvis alene afsat Grændselinien efter et løseligt Skjøn. Nærmere lagttagelser maa altsaa her til for at stille Forholdet klarere frem. Paa østre Nide af Burfjorden langs samme ud imod Alteidet gneisartede Lag. Strøg N-S., Fald Ø. Den lave Ø Nøkkelen er paa dens nordlige Del bygget af Lerglimmerskifer med mægtige Indleininger af en i Regelen finkornig til tæt Magnesia-Kalksten. Stenens Farve kan variere fra rødlighvid til graaligsort. Strøg 1609, Fald 459 V. paa sine Steder endog op til 6079. Strax østenfor Husebygningerne paa Øens Nordende optræder i Skiferen kvartertykke Leier af Svovlkis. Kalkstenen er paa Nøkkelen ofte gjennemsat med Klumper og smaa Åarer af en gjennemsigtig, glasagtig Kvarts. Paa Nøkkelens sydlige Ende har jeg ikke været iland, men har under Forbiseilingen iagttaget en Strøg- og Fald- retning, der ganske svarer med den, der er raadende paa Nordenden. Efter Gæa optræder Kvartsen paa Nøkkelens Sydende dels som Korn i den graa Kalkmasse, dels optræder den ogsaa her i et kvartsagtigt Bindemiddel. Fig 40. Profil over Skorpen fra Kirken i sydvestlig Retning. 400 Fod. 1. Lerglim- ; 2 merskifer E med Indlei- Z SS ge ninger af LASSET ETT NO. Te 3 SV- Magnesia- Kalksten. Fald svagt sydligt. I Lerglimmerskiferen hyppige med Skiktfladerne parailele Baand af en Sten, sammensat af Kvarts og rødlig Feltspath. Disse Baand ere ganske analoge med de, der optræde i Skiferfeltet udenfor Sørkjosen i Reisen. Derover haarde kvartsitiske Skiferlag, der bygge Høiden af Øen. Paa den anden Side af Øen under Kvartsiten dukker atter frem Kalkstenslag — her med nordligt Fald, Paa den sydligste Ende af Skorp+n optræder Kalksten i en større sammenhængende Zone, Strøg O—V., Fald N. WW Q 115 Fra Kirken udover Skorpen langs Østsiden dannes den faste Bjerggrund af Lerglimmerskifer med mægtige Indleinin- ger af hvid til graalighvid tæt eller finkornig Magnesia-Kalk- sten. Skiferen indeslutter ogsaa her Klumper og Baand af den ovennævnte af Kvarts og rød Feltspath sammensatte Sten. Jo længere man naar frem mod Øens Nordende, desto mere træder Kalkstenen tilbage og desto mere forherskende bliver Lerglimmerskiferen med sine Udsondringer af den feltspath- rige Sten. Hvor Kalkstenen træder frem, vil den altid findes i de underste Partier, medens Lerglimmerskiferen og kvart- sitiske Skiferlag altid bliver eneraadende i de høiere lig- gende Lag. Ogsaa Skorpens Kalksten er hyppig indflettet med Korn, Klumper og Aarer af den glasagtige Kvarts. Strøget over hele denne Strækning N—S. med svagt vestligt Fald. Lagstillingen nærmer sig ofte ganske det Horisontale. Den udenfor Skorpen liggende Ø Spildern er efter Optegnelserne i Gæa bygget af kvartsrig Glimmerskifer. Halvøen udenfor Alteidet har jeg ikke opgaaet. Paa en kort Excursion opover Skraaningerne mod Eidet, lige ovenfor Handelsstedet, iagttog jeg ogsaa her hyppige frem- trædende Partier af en grovkornig Grønstensdannelse. I Gæa findes samlede en Del Iagttagelser, dels af Leop. v. Buch og dels af Keilhau, — hentede fra Fjeldmassenj fra Alteidet udover Langfjorden. Disse Iagttagelser ere dog for spredte til at man derfra skulde kunne hente nogen klar Oversigt over Halvøens geologiske Forholde. Efter al Sandsynlighed træder ogsaa Hyperit og andre Grønstensdannelser her frem i mægtige Masser, og i det Hele synes Halvøens ydre Byg- ningsforholde at antyde, at her vil være et rigt Felt for mere nøiagtige og sammenhængende Detail-Undersøgelser. Af de her fremstillede Detail-Iagttagelser fremgaar det, at den kvartsitiske Bjergart, der optræder paa Sydsiden af Kvænangselven saavel udover Fjorden i et smalt Bælte som indad over store Vidder, — at denne Bjergart fremdeles fortsætter paa den nordre Side af ovennævnte Elv over Høi- fjeldet mod Kaafjord og Alten. Fra Kjækans Markedsplads udover forbi Baddern mod Rødberg og Kvitberg optræder kvartsitisk Skifer og Kvarts- Spildern. Halvøen udenfor Alteidet, 116 skifer. tildels i Vexling med Lerglimmerskifer og Lerskifer, dels træder de kvartsitiske Partier mere tilbage for milde sorte og graa Lerskifere og Alunskifer. Lerskiferen inde- slutter Indleininger af sort Kalksten og i Strækningen udover fra Bankenes mod Rødberg findes tillige i Skiferen Indlei- ninger af en tæt Magnesia-Kalksten med splintrigt til musligt Brud. OQgsaa mere selvstændige Lag af en magnesiaholdig Kalksten optræder hist og her og navnlig findes denne ud- bredt paa Øerne Nøkkelen og Skorpen. Paa disse sidste Punkter er Kalkstenen hyppigen indblandet med Korn, Klum- per og Aarer af en glasagtig Kvarts. | I den her omhandlede Strækning optræder der mægtige Masser af eiendommelige Grønstensdannelser. Oftest er Bjergarten en finkornig, tilsyneladende homogen Forbindelse, i hvilken de enkelte Bestanddele ikke kunne skjelnes fra hinanden. Den smelter let for Blæserøret til et mørkt Glas og dannes rimeligvis af et Hornblendespecies som forherskende Bestanddel med sparsomt indblandet Feltspath og maaske Glimmer. I ethvert Tilfælde optræder Glimmer paa Afson- dringsfladerne. Hvid krystallinisk kulsur Kalk kan paa sine Steder forekomme selv paa de friske Brudflader. Paa andre Lokaliteter træder Stenens Bestanddele mere ud fra hinanden. Bjergarten viser sig da som en temmelig grovkornig Forbin- delse af grønligsort Hornblende og graalig-grøn Feltspath. I begge Varieteter findes indsprængt Svovlkis. Disse grønstensagtige Masser —og navnlig den fin- kornige Afændring-— synes at være nær knyttede til den her optrædende Lerskifer. Grønsten og Lerskifer kan paa flere Steder findes i Vexling indbyrdes, idet Skiferen da her altid vil bevare Lagstillingen i Overensstemmelse med den, der er raadende i de tilgrændsende Partier, hvor Skiferen optræder ruere selvstændigt. Men denne homogene Grøn- stensdannelse optræder — skjønt vel i Regelen ulaget — dog ogsaa hyppig som et eiendommeligt Mellerled mellem massiv og skifrig Bjergart. Den er ofte bestemt lagdelt idet Lagstillingen da ganske falder sammen med den, der træder frem i de med Grønstenen vexlende Lerskiferlag. Og paa andre Steder gaar den selv over til en bestemt Skifer, i hvilken Stenens Grundmasse forøvrigt synes at være den samme som i den ulagede Varietet. Keilhau, der i Gæa omhandler disse Grønstensdannelser i Alten og Kvæn- JAN angen, kalder denne skifrige Afændring ,Grønskifer%. Han beskriver den som ,,en for det ubevæbnede Øie tilsyneladende homogen Blanding, der bestaar af fine Hornblende- Felt- spath- Kvarts- (?) Glimmer- og antagelig Talk - Partikler af en smudsig-berggrøn Farve og fuldkommen Skifertextur. I Retningen fra det Liggende til det Hængende bliver den mere og mere hornstenagtig under stadig aftagende Skifrighed. Tilslut viser Massen sig ikke længer skifrig og man finder den nu dannet af krystalliniske Partikler, sammenføiede paa granitisk Vis. Den fremstiller nu en tydelig Diorit af Horn- blende og grøulig-graa Feltspath.% De her fremstillede Forholde synes mere at pege hen paa, at disse Grønstensdannelser ere metamorfoserede — op- rindelig sedimentære — Afleininger, end paa, at de Jr eruptive Kræfter sin Oprindelse. Paa den østre Side af Burfjorden ud imod Alteidet afløses disse her nævnte Dannelser af Glimmerskifer og haarde gneisartede Strata. Den omhandlede Landstrækning er saaledes — neden- fra opad — bygget af følgende Hovedled: 1. Gneis og Glimmerskifer, der træder frem paa østre Side af Burfjorden og herfra — efter Gæa — udbreder sig i et smalt Bælte paa søndre Side af Alteidet og Langfjord udover til Altenfjord. Det er rimeligvis Led enten af den ældste Skifergruppe eller af Kyststrækningens store Glimmerskifergruppe, der her dukker frem. Ved Bur- fjorden er Lagstillingen N—S. med østligt Fald. 2. a. Lerglimmerskifer, graa og sorte Lerskifere med Alun- skifer samt med Indleininger af haard tæt Dolomit og fremdeles udbredte og tildels mægtige Indleininger af hvid, graa og graaligsort magnesiaholdig Kalksten. Ogsaa rene Kalkstene kan optræde indleiede her. Denne Afdeling er ikke paavist i umiddelbar Kontakt med Lagene i Afdeling Nr. 1. Paa den Strækning, som her er opgaaet og hvor Grændsen er at søge, dækkes Grændsestrøget af Burfjordens Vande. Lige- som imidlertid Bjergmassernes høist forskjelligartede petrografiske Eiendommeligheder allerede paa Forhaand synes at angive, at man her har særskilte geologiske Gruppeled, saa bestyrkes dette yderligere derved, at Lagstillingen paa begge Sider af Burfjorden er bestemt 118 afvigende. Paa Østsiden af samme er Strøgretningen — som nysnævnt — N—8. med østligt Fald, her der- imod OQ—V. med nordligt Fald. Men er der saaledes paa den ene Side al Rimelighed for, at de her om- handlede Led henhøre til forskjellige Tidsdannelser, saa maa det paa den anden Side sættes som utvivl- somt, at Lerskiferdannelserne ere yngre end Afdeling Nr. 1, uagtet der ikke direkte er paavist noget bestemt Over- eller Underleiningsforhold. Rigtignok kommer Keilhau i Gæa til den Slutning, at det ,efter de hidtil bekjendte Data er nærmest paa Grund af Bjergarternes petrografiske Beskaffenhed, at disse Led fremtræde som noget Eiendommeligt og indbyrdes Forskjellig- artet*. Der fremhæves ogsaa med Bestemthed, at ,navnlig de ved den nordlige Grændse paatrufne Gneis- og Glimmerskiferdannelser ingenlunde kunne blive at betragte som henhørende til Skiktgrupper, der tilhøre en anden Dannelsesepoke end Kvænangens og Altens Ler- skifer og Kalkstensdannelser.* Ved Grændserne — he- der det fremdeles — er der altid fundet ligeformige Leiningsforholde og navnlig saaledes, at de krystalliniske Skifere stedse træde frem i et Overleiningsforhold- Og endvidere, at Skifere, der ere ganske af samme Beskaffenhed som Kvænangenfeltets mildere Lerskifer- dannelser, optræde som underordnede Led inden det Omraade, der væsentlig er bygget af Skrystalliniske Skifere. (Gæa 2 B. Side 285.) Disse her af Keilhau fremsatte Paastande støtte sig vistnok paa den ene Side til for faa og spredte Iagt- tagelser til at man derpaa skulde kunne bygge afgjø- rende Slutninger i den i Gæa fremsatte Retning. Men paa den anden Side er denne Opfatning gjort gjældende af en sjelden skarp og samvittighedsfuld Iagttager og fortjener visselig særlig at blive paaagtet ved en fuld- stændigere Opgaaen af Landstrækningen mellem Alten og Kvænangen og udover Alteidet. Paa Sagens nu- værende Standpunkt — og med Henvisning til Grændse- forholdene ved Burfjord — er der indtil Videre vel al Føie til at holde paa den her opstillede Sondring. b. Grønstensdannelser, ulagede og lagdelte — antagelig 119 metamorfoserede, sedimentære Strata — og forøvrigt paa det Nøieste knyttede til Afdeling 2 a. 3. Kvartsiter — i petrografisk Henseende ganske samme Bjerg- art som de kvartsitiske Lag paa søndre Side af Kvæn- angselv, med hvilke de ogsaa udgjøre et eneste sammen- hængende Hele. Allerede Lerskiteren og Lerglimmerskiferen indeslutte hyppig kvartsitiske Lag og rene Kvartslag. Fra Kjækans Markedsplads ind imod Kvænangsbotten og derfra videre indover Landet, saavel i Retning mod Øst som mod Nord, optræder Kvartsiten eneraadende over et vidt- strakt Strøg. Kvartsiten staar — Forholdet seet i det Store — i et bestemt Overieiningsforhold til Afdelingen 2a. Strøg- retningen i Regelen øst—vestlig; Lagstillingen i det Indre af Kvænangen og over Høifjeldet til Alten steil til vertikal, Afdelingerne 2 og 3 ere saa nøie knyttede til hinanden, at de upaatvivlelig maa være at henføre som Underafde- linger under samme Hovedgruppe. Med Hensyn til en nærmere Bestemmelse af disse Leds Aldersforhold til andre inden Amtet optrædende Grupper, saa kan det ikke være Tvivl underkastet, at man her atter støder paa Golda-Gruppens Hovedled. Allerede Bjergarternes petrografiske Egenskaber peger derhen, og, ikke mindre end disse, andre overensstemmende geologiske Forholde. I Profilet over Reisen-Fos optræder de samme Led som her ved Kvæn- angen, nemlig underst mild Lerskifer og overleiet samme langt mægtigere Lag af kvartsitiske Skifere og halvt sand- stenagtige Strata. Strøgretningen er ogsaa her øst—vestlig — altsaa ganske overensstemmende med den inden Kvænangen raadende, idet Heldningsvinkelen dog i Reisen nærmer sig Horisontalplanet, mens Lagstillingen i Kvænangen ofte er steil til næsten vertikal. Der er ogsaa, at dømme efter Land- skabets ydre Omrids, al Rimelighed for, at disse kvartsitiske Partier fra det Indre af Reisen staar over Indlandets Høi- slette, bagenom Reisen Haldi, i umiddelbar Forbindelse med Kvænångens kvartsitiske Felt. Hertil kommer endvidere, at man i Kvænangens mildere Skiferdannelse gjenfinder Indlei- ninger af den samme gulhvite Magnesia-Kalksten, som blev paavist som Indleininger i Golda-Gruppen ved Golda jaur. 120 Med Hensyn tililGolda-Gruppens absolute Aldersforhold saa er der hidindtil inden Gruppen ikke fundet Forsteninger. Man mangler altsaa fra de her omhandlede Strøg ganske saadanne Bestemmelser, der kunne tjene til afgjørende at besvare Spørgsmaalet. I den af Hr. Tellef Dabll affattede Beskrivelse over Profilet fra Varanger til Kvænangen — se hans Afhandling i Kristiania Videnskas-Selskabs Forhandlin- ger for 1867 — findes der derimod i saa Henseende Udtalel- ser, der pege i en bestemt Retning. Kvænangen-Fjeldets kvartsitiske Skifere ere der henlagte under det af ham be- nævnte Gaisi-Systems ældre Afdeling som et Led under Kul- formationen, mens Skiferafdelingen med Indleiningerne af. Magnesia-Kalksten er opstillet som en ældre devonisk Dan- nelse under det saakaldte Raipas-System. Dahlls Gaisa- og Raipas-System falder sammen med den her i denne Afhand- ling benævnte Golda-Gruppe. Jeg er tilbøielig til at foretrække dette Navn, da de under samme henhørende Led fortrinsvis optræde over store Høifjeldsvidder. Gaisi er et lappisk Ord, der betegner en Fjeldtind, og er saaledes vel et mindre be- tegnende Navn for denne geologiske Gruppe. Naar T. Dahll henfører Golda Gruppen eller sit Gaisi- System til den palæozoiske Stenkulsformation, saa støtter han sig dertil, at han oftere inden Gruppens Omraade i det egentlige Finmarken har bemærket løse Stene af en sort grafitholdig Skifer, hvori han ser et Tegn paa en almindelig Udbredelse af et Grafitlag i disse Høider. Og fremdeles har han i Beskades Fjeldgruppe iagttaget to mægtige Grafitlag, som han endvidere har fundet stikkende frem 2 a 3 Mile længere mod Syd. Disse milevidt udbredte Grafitlag anser han som forandrede Stenkullag. Han bestyrkes endvidere i denne Opfattelse ved den petrografiske Beskaffenhed af flere af Gaisasystemets Bjergarter, der har Lighed med de en- gelske Coal measures. Uden at kunne tillægge disse af Dahll fremsatte Grunde nogen afgjørende Betydning med Hensyn til Bestemmelsen af Gruppens absolute Aldersforhold, skal jeg endvidere frem- hæve, at der gjennem de store her beskrevne Strækninger, der ere byggede af Golda-Gruppen, ikke er paavist Noget, der kunde tjene til at bestyrke Dahlls Opfatning. Jeg har intetsteds her seet Tegn til Nedslag af Grafit og end mindre lagttaget virkelige Indleininger af Grafit. En mild grafit- 121 holdig Skifer er alene paatruffet etsteds, dog udenfor den sammenhænge Golda Gruppes Omraade, nemlig paa Mei- lands-Halvøen (se Beskrivelse til Fig. 35). Der kan vistnok være Mulighed for, at denne Skifer her kan tilhøre Golda- Gruppen, der kan fremdeles vel ogsaa være Mulighed for, at ogsaa paa andre Punkter lignende Grafitlag kunne findes, — paa Sagens nuværende Standpunkt tror jeg dog at burde fremhæve, at de inden Gruppen hidtil paaviste Grafitmasser staa i for stort Misforhold til Gruppens vide Udbredelse, til at de saa'edes med fuld Berettigelse kunne blive at opføre som et for Aldersforhoidet bestemmende Moment. Endelig skal ikke lades uberørt, at Dahll i sin oven- nævnte Afhandling skarpt sondrer mellem Gaisi-Systemet og Raipas-Systemet, idet han opfører Lerskiferdannelserne med sine Indleininger af Magnesia-Kalksten som en antagelig de- vonisk Underafdeling.j Forholdene i Kvænangen og Reisen synes ikke ganske at pege i den Retning, og jeg er derfor ogsaa, idetmindste paa dette foreløbige Stadium, mere tilbøielig til at indordne Lerskiferdannclserne som en ældre Afdeling under: samme, Hovedgruppe som de kvartsitiske Skifere, aitsaa under Fællesnavnet Golda-Gruppen. B. Bjergbygnings-Grupperne og deres gjensidige Forhold. Fastlandsstrækningen fra Bunden af Storfjorden i Lyngen udover til Kvænangen samt den hertil stødende Øgruppe Ulø, Kaagen og Arnø er i orografisk som i geologisk Henseende Henseende for en Del paa det Nøieste knyttet til de Land- strækninger, der have været omhandlede i mine ,,Geologiske Undersøgelser inden Tromsø Amt*— aftrykte i Ste Binds 2det Hefte af Videnskabs-Selskabets! Skrifter. Den. kalk- stensførende Glimmerskifergruppe, der bygger saa væsentlige Partier af Amtets Syd- og Midt-Parti, fortsætter ogsaa ud- over den nordlige Del: og optræder ligeledes her som et Hovedled. Granitiske Partier dukke paa flere Steder frem, men navnlig maa fremhæves hyperitiske og gabbroagtige Masser, der her optræde saa hyppigt og saa udbredte, at de fortrinsvis bidrage til at give Landskabet dets særlige Præg. 9 122 Men foruden disse Led, der ere bekjendte fra de forhen omhandlede Strøg, eller som staa de her nævnte Afdelinger nær, støder man i Indlandet paa en ny og eiendommelig sedimentær Dannelse, der udbreder sig over store sammen- hængende Vidder. Nedenfra opad vil den faste Bjergmasse findes bygget af følgende Hovedled. Lagdelte Bergslag. — Massive Bergslag. la) Ældste Skifergruppe — fri for Kalkstensindleininger, 1b) Granitiske Partier. 2a) Glimmerskifergruppen — med de første Kalkstensindleininger. 2b) Hyperit. 4a*) Golda-Gruppen — med sine tvende Afdelinger: 4b) Grønsensdannelser i. Lerskifer og Lerglimmer- og amfibolitiske Mas- skifer med Indleininger af siver. Magnesia-Kalk. 2. Kvartsitisk Skifer og sand- stenagtig Kvartsit. | Disse Led skulle nu her være Gjenstand for en mere speciel Behandling, idet man skal søge i en kort Oversigt at samle det Væsentlige af det, der har været omhandlet i Detail-Beskrivelsen, men som der findes spredt paa forskjel- lige Steder. For at undgaa unødvendige Gjentagelser, skal der, hvor Forholdet har været Gjenstand for en mere speciel Behandling i Detail-Beskrivelsen, alene blive henvist dertil. 1a. Ældsie Skifergruppe. Lagene inden denne Gruppe dannes af gneisartede Strata og Glimmerskifer. Nogen skarp Grændse mellem denne og den følgende Skifergruppe er neppe at drage. I petro- grafisk Henseende falder Bjergarten i begge Grupper paa det Nærmeste sammen; ogsaa inden den bestemte Glimmerskifer- gruppe kan gneisartede Lag optræde i Vexling med Glim- merskiferen. Heller ikke kan der, ved at se hen til Leinings- forholdene, være ligefrem Grund til at sondre mellem dem som særskilte Grupper. Ved at stige op over de dybere liggende Lag, indtil man naar frem til den bestemte Glim- merskifergruppe, vil man oftest finde Lagstillingen her ganske overensstemmende med den, der raader nedenfor. *) Opføres her som 4a, idet det i min ældre Afhandling omhandlede »Balsfjordens Skiferfelt* er betegnet med 3a. 123 Medens der saaledes er Meget, der taler for, at man her ikke har tvende særskilte, men en eneste sammenhæn- gende geologisk Afdeling, saa skal man paa den anden Side ikke tabe af Sigte, at man for Glimmerskifergruppen har et afgjort bestemmende Ledeskikt i de inden samme saa hyppige og for samme san beiegnende Kalkstensindleinger. Hvor disse altsaa ganske mangle, der vil man — hvad enten Sagen gjælder mindre eller større sammenhængende Bjergmasser — i saa Henseende naturligvis her aldrig kunne drage sikre Slutninger fra Bjergartens petrografiske Egenskaber. Her maa Spørgsmaalet altsaa søges besvaret ad andre Veie. | Naar altsaa Kalkstensindleininger ganske mangle inden større sammenhængende Strækninger, der ere byggede af disse ældre Skiferdannelser, — naar Bjergarten her er mere krystallinisk udviklet og hyppigere vexler med gneisartede Lag end Tilfældet i Regelen er inden den bestemte Glimmer- skifergruppe, — og naar disse kalkstensfrie Lag endvidere optræde som de dybere liggende Partier, medens Glimmer- skifergruppen med de bestemmende Kalkstensindleininger kan findes at optræde i de høiere liggende Partier paa disse Punkter, antager jeg, at det idetmindste foreløbig kunde være ligesaa rigtigt at holde paa en Sondring. BSaa ubestemt denne maa blive og saa ivivlsom den — paa Sagens nuvæ- rende Standpunkt — i Virkeligheden er i sig selv, saa vilde den dog tjene til at stille Forholdene her frem i en noget klarere Belysning og vel ogsaa tjene som et godt Udgangs- punkt tor fremtidige Undersøgelser. Det er paa ikke saa ganske faa Punkter, og ofte gjennem længere sammenhængende Strækninger inden de her omhbandlede Strøg, at der i de dybere liggende Partier dukker frem 1 høi Grad krystallinisk udviklede Skiferstrata i Vexling med haarde kvartsrige samt amfibolitiske Skiferlag, inden hvilke der ganske mangler Kailkstensindleininger eller endog den svageste Antydning til Indfældning af kulsur Kalk. Blandt saadanne Steder maa her særlig fremhæves Dalbunden og de laveste Skraaninger paa begge Sider af Reisen-Elv — omtrent fra Punta-Elvens Udløb i samme og nedover forbi Gaarden Vindlys. Her bygges de laveste Afsatser af haard kvartsrig Glimmerskifer, gneisartede Lag samt Horublende- skifer med en stadig Strøgretning N--8., Fald V. (Se Be- skrivelsen til Fig. 25 og 27). Stiger man herfra op over 124 Dalsiderne, saa vil man først oppe paa Høifjeldet paa sydvestre Side af Elven —i en Høide af et Par tusinde Fod over Havfladen — støde paa de første til Glimmerskifergruppen hørende Kalkstensindleininger. OQpunder Foden af Reisen- Haldi ved Gieba-Elyens Udspring dukker ogsaa frem 1 høi Grad krystallinisk udviklede Lag, der vel nærmest ere at henføre under denne ældste Afdeling. Profilritset Sr. 24 1 Detailbeskrivelsen er konstrueret under denne Forudsætning. I dette bygges den indre Fjeldmasse fra Reisen opimod Reisen-Haldi af Lag af denne ældste Gruppe. Ligeledes vil man i Styrtningerne ned imod Punta-Elven støde paa haard kvartsrig Glimmerskifer og gneisartede Lag uden Tegn til Kalkstensindleininger. Paa Vestsiden af Kaagen — under Novtinderne mod Kjøimangen optræder Kalkstensindleinin- gerne først oppe i Fjeldsiderne i en Høide af omtrent 1000 Fod over Havfladen, og overleier haarde gneisartede Lag. Ogsaa paa de smaa Follesøer staar Bjergarten nærmere Gneis end Glimmerskifer. - Fjeldmassen mellem Kitdal og Skibotten mangler ganske Kalkstensindleininger, — i den mellem Ski- botten og Kaafjord vii man først støde paa Kalksten i de høiere og høiest liggende Lagafdelinger. I Fastlandsstræk- ningen meliem Kaafjord og Rotsundselv og videre over til Reisen er Kalksten intetsteds paavist og det samme gjælder da de af Glimmerskifer byggede Strøg indenfor Kvænangs- tinderne eller Meilands- Halvøen. Skulde man altsaa holde sig til Forekomsten eller Mangelen af Kalkstensindleininger som det Bestemmende med Hensyn til Spørgsmaalet om disse Skiferpartiers Indordning under den ene eller den anden Gruppe, da vilde visselig den størte Del af Kyststrækningens Murvold blive at opføre under den he: omhandiede Afdeling. | Jeg har dog ikke troet i denne Retning at burde gaa saa langt paa det Afhandlingen vedføiede Kart. Her er det alene de underste Partier paa begge Sider af Reisen-Elven samt det krystalliniske Skiferparti paa Østsiden af Burfjor- den, der foreløbig opføres som denne ældste Afdeling. For- øvrigt vil man ved at kaste et Blik paa Kartet — hvor samtlige Kalkstensindleininge;, som ere paaviste. have fundet sin Plads — lettelig kunne vinde en klar Oversigt med Hensyn til de her paapegede Forholde. 125 22. Glimmerskifergruppen. Senjens og Tromsøs Glimmerskifergruppe udbreder sig fra Storfjordbotten i det Indre af Lyngenfjord udover langs Storfjorden og Lyngens østre Side. Den bygger her en mellem 2 å 3000 Fod høi Murvold, der stryger langs Fjord- linierne og som paa begge Sider af Lyngs-Kaafjord udvider sig indover helt til den finlandske Grændse. Glimmerskiferen fortsætter fremdeles i de ydre Fjeldpartier mellem Reisen og Kvænangen og udbreder sig langs denne Fjord et godt Stykke indover Indlandet. Den optræder endvidere paa Ulø, Kaagen 108 Arnø,— den første er helt og holdent bygget af Lag, «der tilbører denne Gruppe. Endelig træffer man ogsaa dybt inde i Indlandet oppe ved Reisen-Fos paa et lidet isoleret liggende Parti under denne? Afdeling. | Gruppens Hovedled dannes af Glimmerskifer. Denne kan være: a. en kvartsrig Varietet, i hvilken Glimmeren optræder mere underordnet, men dog altid rigt nok til at bestemme Bjergartens Karakter. b. en mere kvartsfri Afændring; den bliver følgelig mildere og dannes nu af rødligbrun Glimmer som en temmelig overveiende Bestanddel. Denne Varietet optræder især smukt udviklet med temmelig storbladig Glimmer mellem Kaafjord og Rei- sen — saaledes opigjennem Killadai og den øvre Del af Rotsundsdal. c. en halvt sandstenagtig Varietet, i hvilken Kvartsen ofte optræder som smaa Korn i en Grundmasse, der er rigt indflettet med smaaf Blade af? sort eller brunlig-sort Glimmer. Den optræder navnlig i de høiere liggende Partier i Fjeldmasserne mellem Rotsundselv og Normandsdalen, Høifjeldet ovenfor Troldvikdal i Kaafjord, paa enkelte Punkter i det Indre af den lille Skardal, der runder ud ved den sydlige Side af Lyngs-Kaafjorden. Som mere underordnede Led og i Vexling med den mer eller mindre karakteristiske Glimmerskifer optræder paa sin» Steder amtibolitiste Skiferlag. Hornblendeskifer er saa- ledes paavist i kjeldmassen Store-Oivves Skraaninger mod Norddalen, — en Sidedal til Kitdal, — hyppig langs Kaafjor- den i de dybest liggende Lag og forøvrigt paa ikke saa faa 126 Punkter. Men navnlig optræder den i mægtigere og mere udbredte Afleininger, men dog fremdeles i Vexling med Glimmerskiferen, paa Nordenden af Ulø, paa den lave langstrakte Halvø udenfor Raveiseidet samt paa den sydlige og sydvestlige Side af Kaagen. Paa disse sidstnævnte Punkter kan den amfibolitiske Skifer paa en vis Maade betragtes som en Forløber for andre eiendommelige udbredte Dannelser, hvorom nærmere nedenfor. Qgsaa i de laveste Partier under Kvænangstinderne findes Hornblendeskifer i Vexling med Glimmerskifer og Ler- glimmerskifer. Lag af Aiunskifer er paavist i det lille isolerede Glim- merskiferparti oppe ved Reisen-Fos og fremdeles i Lerglim- merskiferen under Kvænangstinderne. De for den store Glimmerskifergruppe saa betegnende Indleininger af den grovkornig krystallinisk udviklede sraalig- hvide Kalksten gjenfindes ogsaa her hyppig. Saaledes paa flere Punkter i Skibottendalens nedre Løb i den egentlige Dalbund eller de laveste Skraaninger mod samme, — paa Høifjeldet meilem Skardai og Manddal i en Høide af omtreni 2500 Fod over Havfiaden, — i Skraaningerne mod den øvre Del af Skardal i en Høide af 1000 Fod, — ved Opstigningen fra Kaafjordbotten over Fjeldmassen mod Reisen i en Høide af omtrent 1000 Fod,— paa Høifjeldet mellem Punta og Nappakbakkerne ved den finlandske Grændse, — paa den sydlige og vestlige Side af Ulø i de dybere liggende Lag, — i de underste Partier paa den vestlige Side af Halvøen uden- for Ravelseidet, — paa Kaagen, — samt endelig under Kvæn- angstinderne, Men medens disse Kalkstensindleininger her optræde paa saa mange Punkter og under saadanne Forholde, at der derigjennem er fuld Sikkerhed for, at man i Virkeligheden er inde i den samme Gruppe, der forhen er betegnet som Senjens og Tromsøs Glimmerskifergruppe, fortjener det dog skarpt at blive heldt frem, at Forholdene her i saa Hen- seende er noget forskjellige fra dem, der raade inden Gruppen i Amtets sydligere Del. Det vil nemlig strax stille sig frem for Iagttageren, at Feltet her i det Hele er fattigt paa Kalkstensindleininger. Man kan bevæge sig over Miles Fladeindhold og samtidig undersøge Landet fra Strand til høieste Fjeld uden nogetsted 127 at træffe Antydninger til Kalksten. Og naar man her — og navnlig i Fastlandsstrækningen i den indre Del af Lyngen — igjen støder paa Kalksten, da vil denne altid findes i de høiere liggende Partier fra en Høide af 1000 Fod og derover. - Alene Skibottendalen gjør en Undtagelse herfra. Først udover Ulø, Kaagen, Halvøen udenfor Ravelseidet og under Kvæn- - angstinderne vil wan i saa Henseende gjenfinde de samme - Forholde, som itraadte frem i Amtets sydligere Del. Paa - disse Punkter skal man aldrig søge længe uden at træffe paa Kalksten saavel inden de dybest som i de høiere liggende Lag. Saa fremtrædende er denne Mangel paa Kalksten over store Strækninger af Indlandet, at —som allerede ovenfor fremhævet — den Tanke oftere vil gjøre sig gjældende, at man her kan have for sig en Afdeling, der er ældre end Glimmerskifergruppen. Og man vil tildels vel cgsaa finde sig bestyrket i denne Opfatning ved i Regelen at finde de sparsomme og spredte Kailkstensindleininger i de høiere liggende Lagafdelinger. Paa den avden: Side synes dog Leiningsforholdene ikke ligefrem at tale til Støtte for en saadan Opfatning. Der kan —trods hyppige lokale Variationer i Lagstillingen — neppe paavises nogen bestemt Formationsgrændse med afvi- gende Strøg- og Faldretning meliem den høiere bestemte Glimmerskifergruppe og den underliggende kalkfri Afdeling. Der kan jo ogsaa være Mulighed for, at det gjennem nøiag- tigere Undersøgelser vil kunne lykkes at paavise Kalksten der, hvor den nu synes ganske at mangle, — ligesom jo Bjergmassernes petrografiske Fiendommeligheder saavel inden de høiere som lavere liggende Afdelinger overalt ere de samme, naturligvis inden Grændserne for de Afændringer, der her i sin Almindelighed kunne træde frem. Med Hensyn til den inden Feltet raadende Sirøg- og Faldretning, saa er den vel ikke ganske konstant, ligesom der ogsaa inden samme er paavist de forskjelligste Strøg- retninger. Paa den anden Side kan dog ikke miskjendes, at en nord—sydlig Strøgretring — spillende mellem 20 og 140 * — er temmelig forherskende, ligesom denne ogsaa kon- stant kan raade over større sammenhængende Strækninger Lagene vise i saa Tilfælde i Regelen et vestligt Fald. Held- ningsvinkelen er dog oftest svag og en sig til det Horisontale nærmende Lagstilling er ingenlunde sjelden. Strøgretningen 128 falder saaledes — seet i det Store — sammen med den dybt indskaarne Lyngenfjords Længdeaxe. Den stemmer da ogsaa med den, der er paavist langs Lyngens- og Storfjordens vestlige Side, hvor Lagene findes stikkende i nord—sydlig Retning ind under Lyngens Gabbrofelt, altsaa med vestligt Fald, — her dog mere steilt. Ligesom Strøgretningen saa- ledes i det Store maa siges at staa i et bestemt Forhold til Landskabets ydre Form, saa synes den tildels ogsaa at bøie sig efter dettes mere lokale Grændselinier. Saaledes paa Syd- enden af Ulø og af Kaagen samt paa Sydsiden af Arnø: hvor den oftere findes øst—vestlig. Den samme Strøgretning træder oftere frem langs Kaafjorden, der stikker sig ind i øst — vestlig Retning. Paa Meilands-Halvøen under Kvænangs- tinderne finder man en stadig Strøg:etning —- parallel med Fjordlinien — mellem 130 å 1409. Faldvinkelen, der — som nævnt — i Regelen er fundet vestlig — er dog ogsaa paavist som østlig, og der er saaledes vel al Rimelighed for, at Lagene vise en svag bølgeformig Overflade. Dette er navnlig : klart fremtrædende paa et Par Punkter inden de omhandlede Strøg. Saaledes i den øvre og snævre Del af Rotsundsdalen. Her, hvor Dalen mere gaar over til Fjeldskar eller en Fjeldkløft, idet Fjeldvæggene hæve sig op paa begge Sider af Elven i en ringe Afstand fra hinanden, falder Lagene gjennem: lange Strækninger regelmæssigt ud til begge Sider fra Dalen. Paa den østlige Side af Dalen er Faldet altsaa østligt, paa den vestlige Side derimod vestligt. Et lignende Forhold er paavist oppe i den øvre Del af Skardal, Ligesom det her er øiensynligt,! at en hævende Kraft har virket i nord—sydlig Retning, saa kan der vel ogsaa i det Hele være Grund til at forudsætte — naar man ser hen til Landskabets Udstrækning efter Fjord- og Strandlinier og end- videre til den inden samme raadende Strøgretning, — at der gjennem den hele Strækning har virket parallele hævende Kræfter i nord—sydlig Retning. Da Lagenes Heldningsvinke! i Regelen er svag og Lagstillingen ofte nærmer sig det Hori- sontale, saa er der maaske størst Rimelighed for, at Mur- voldens Hævning mere kan være et Resultat af Bjergmassernes indre Omdannelsesprocesser end et Resultat af blot udenfra virkende Kræfter. 129 Granater optræder hyppig i Skiferen her som en acces- sorisk Bestanddel, — saavel i den egentlige Glimmerskifer som ogsaa i Gruppens amfibolitiske Skiferlag. I Lerglimmer- skiferen under Kvænangstinderne findes i Aarer, dannede af Kvartsudsondringer, himmelblaa Distben. —Kalksteneu under Kvænangstinderne er oftere belagt med et tyndt Over- HNTTTIA RAA drag af Grafit. lb. Granit. Granitiske Partier træde paa tre forskjellige Punkter som særskilte Masser i Forbindelse med de ældre Skifergrup- per. Da disse Partier ikke alene i petrografisk Henseende, men ogsaa med Hensyn til sin Optræden forøvrigt maa op- fattes som særlige og af hinanden uafhængige Dannelser, skulle de her behandles hver for sig. ce) Troldvikskareis Høifjeldsgranit. Høit oppe i Fjeldskaret, der afslutter den fra Kaafjord- botten opstigende Fjelddal Troidvikda), dukker frem et mindre gravitisk Parti. Forholdene her; ere fremstillede i Detail-Beskrivelsens Fig. 9 og nærmere belyste i de dertil knyttede Bemærkninger. Stenen dannes af graalighvid Feltspatb, Kvarts og er rigt indflettet med brunlige Glimmerblade, — det Hele i en ofte noget løs halvt sandstenagtig Forbindelse. Bjergarten bryder frem mellem Lagene af den her raadende Giimmerskifer, inden et Omraade, i hvilket Kalkstensindleininger ov*r vide Strækninger ganske synes at mangle og med Hensyn til hvilket der altsaa kunde opkastes Tvivl, om det var at lægge ind under Gruppen 1a eller 2a. Skifergruppens Lag falder paa begge Sider efter Granitmasseus Længdeaxe fra samme, idet Lagstillingen paa den ene Side optræder under en tem- melig svag Heldningsvinkel, paa den anden Side under en steil Vinkel. Naar man ser hen til Bjergartens petrografiske Egen- skaber, og navnlig da til den Omstændighed, at den danner en halvt sandstenagtig Forbindelse, saa kunde der vel være en Mulighed for, at Graniten her er en Omdamnelse af op- rindelig sedimentære Lag. At lignende granitiske Partier som det, der dukker frem paa dette enkelte Punkt, skan forekomme i udbredte Masser i Fjeldpartiets Indre, derfor kunde der jo være adskillig Sandsynlighed. Under disse Forudsætninger kunde man maaske heri søge en af de med- 130 virkendé Aarsager til den stærke, men dog i Regeleu jævne Hævhing, som dette Stiøg har været underkastet. Paa den anden Side skal dog ikke lades ubemærket, at, naar man ser hen til Leiningsforholdené her, hvor Gra- niten gjennembryder Skifergruppens Lag. saa vil der derfra neppe kunne hentes nogen ligefrem Betænkelighed mod at tilskrive denne Granit en eruptiv Oprindelse. Bb) Berisen-Fossens Granit. Ved Reisen-Fos — paa begge Sider af Elven — bryder frem et granitisk Parti mellem lodret staaende Lag af Grup- pen 2a. Graniten bygger Fjeldskraaningerne paa begge Sider af Elven til en Høide faf 7 å 800 Fod over Havfladen, og overdækkes ved Fossens øvre Port af svagt heldende Ler- skiferlag, der tilhøre den som 4a betegnede Golda-Gruppe, iden nogetsteds — saavidt der er iagttaget — at gjennem- bryde samme. Den granitiske Bjergart er forfulgt som et smalt Bælte indover Landet gjennem en Strækning af omtrent ', Mil langs Elveleiet og naar her paa sine Steder op til en Høide af mellem 11 å 1200 Fod over Havfladen. Feltets Grændselinie indover i syd-ostlig Retning er ikke naaet. Bjergartens Feltspathspecies er i Regelen en hvidlig i det Røde stikkende labradoriserende Oligoklas med en oftere stærkt fremtrædende Tvillingstribning. I denne Henseende adskiller Reisen-Graniten sig petrografisk fra Kysistrækningens Granit, i hvilken det feltspathige Mineral altid dannes af Orthoklas' Heller ikke gjenfinder man her den for Kyststrækningens Granit saa karakteristiske Parallel-Struktur med de saa hyppige Overgange til en fuldkommen Skiferstruktur. Samtidig som altsan dette granitiske Parti ligger for langt fjernet fra Kyststrækningen til, at der skulde være ligefrem Grund til at forudsætte i den ene elier arden Hen- seende nogen nærmere Tilknytning meliem Graniten her og Kyststrækningens granitiske Felt, saa synes ogsaa de oven- nævnte Forholde med Bestemthed at tyde hen paa, at den massive Bjergart her bør opfattes som et selvstændigt Led. Og ligesom jeg i et tidligere Skrift lar søgt at godtgjøre, at der med Hensyn til Kvaløens Granit er Meget, der synes at tale imod en eruptiv Dannelse for dennes Vedkommende, saa skal derimod indrømmes, at der fra Reisen-Graniten sneppe kan drages Slutninger, der mer eller mindre direkte ynes at vidne mod en eruptiv Oprindelse. Heri ligger na- | 181 turligvis ikke indesluttet nogen positiv Udtalelse om det virke- lige Forhold. Jeg tror i det Hele taget, at Videnskaben for Tiden mangler de nødvendige Forudsætninger for i saa Hen- seende af kunne drage fuldt afgjørende Slutninger. Åntages imidlertid Reisen-Graniten foreløbig for eruptiv, saa maa den være yngre end Glimmerskifergruppen 2a., idet den i saa Tilfælde har brudt frem gjennem Lag af denne. Derimod er den ældre end Gruppen 4a., da den overleies af dennes Lag, uden at gjennembryde samme. Forøvrigt henvises til Bemærkningerne til Fig. 24 hvor de her løst antydede Forholde ville findes noget nær- mere belyste. 7) ZArnøens Granit. (Se Bemærkningerne til Fig 19 i Detail-Beskrivelsen.) Paa Arnøens nordvestlige Side mellem Aarvikdal, Ræk- vikdal og Kysten hæver sig en Fjeldmasse, der gaar under Navn af Storberg eller Afløsningen, Denne er fra Aarvik- dalen op til høieste Fjeld bygget af en granitisk Bjergart, der rimeligvis optræder eneraadende gjennem hele den pævnte Fjeldmasse. I selve Aarvikdalen bryder Graniten frem i en løs Aasryg, der skyder tversover Dalen og er umiddelbart knyttet til Fjeldmassen paa den anden Side, hvor den gra- nitiske Bjergart ligeledes træder frem. Graniten viser en smudsig-graa til rødlig «arve. De enkelte Bestanddele, Feltspath, Kvarts og Glimmer ere ofte saa løst knyttede sammen, al de lettelig falde fra hinande: for et svagt Tryk. Navnlig er dette Forhold fremtrædende i den lave Aasryg, der stikker frem tversover Aarvikdalen — enddog i den Grad, at Stenen her vel rettest kunde betegnes som en ,,sandstenagtig Granit. * Det granitiske Felt her synes paa det Nø'este at være knyttet til Lag af Skifergruppen 2a. Tager man fra Tyvdalen — se Fig. 19— ned imod Aarvikdalen, saa vil man over Høifjeldskaret skride over Glimmerskiferlag med stadigt vest- ligt Fald. Henimod Skraaningerne ned til Aarvikdal vi! Skiferen efterhaanden forandre sin petrografiske Karakter. Den bliver mere feltspathrig, mere kornig krystallinisk og den skifrige Struktur gaar efterhaanden over til en fuldkom- men massiv. Imellem Skiferen og Graniten er der saaledes ingenlunde bestemte Grændser at paavise — tvertimod tror man at kunne forfølge jævnt fremskridende Overgangsformer. 132 Tager man paa den anden Side af Aarvikdal over Fjeldhøiden til Akkerfjorddal, saa vil her allerede i Skraa- ningerne mod Aarvikdalen Graniten findes afløst af glimmer- rige Skifere. Skiferen er her dog ikke Glimmerskifer, skjønt Lag af en mere karakteristisk Glimmerskifer ogsaa her kan paavises. Stenen dannes af en hvidlig til rødlig Feltspath som en ofte fremtrædende Hovedbestanddel i Forbindelse med Kvarts og brunlig Glimmer og minder stærkt om Kval- øens gneis-granitiske Lag. Forholdene her ere saaledes i det Hele overensstem- mende med dem, der træde frem inden Kvaløens Gneis- Granit. Der kan saaledes vel neppe være Tvivl om, at man her ogsaa i Virkeligheden er inde i Kyststrækningens gneis-granitiske Felt, der udbreder sig over de tversover for Arnø liggende Øer i Karlsø Præstegjeld. Og under;denne Forudsætning tager altsaa dette sin første Begyndelse mod Nord paa Arn- øens nordvestlige Side. Herved vil Keilhaus Udtalelse: i Gæa 2B. pag. 308: ,, Vestfjord-Territoriets Begyndelse mod Nord sættes enten paa eller ved Vandø*: findes nærmere; begrændset eller berigtiget. Arnøens nordvestlige Side bliver; i saa Tilfælde et ret mærkeligt geologisk Punkt, idet et gjennem flere Brede- grader udstrakt Felt, bygget af eiendommelige granitiske lagdelte og ulagede Masser, her tager sin første Begyndelse. De Forholde, under hvilke Graniten optræder her, fortjener derfor særlig at blive fremholdte. I saa Henseende fremhæves: 1. Ved Sammenstødet mellem Glimmerskifer og Graniten falder den første under en Heldningsvinkel, der ikke overstiger 309, ind under den massive Bjergart. Den Regel, der er paavist som almindelig gjæidende ved de fleste granitiske Massiver i den sydlige Del af Landet, at Skiferlagene i Grændsestrøgene stadig vil findes at falde fra den massive Bjergart, gjælder ikke her. I saa Henseende er Forholdet her i fuld Overens- stemmelse med det, der er paavist paa andre Punkter, hvor Kyststrækningens gneis-granitiske Felt nøiere er undersøgt. Denne Forskjel fortjener skarpt at blive udhævet, da man i den Regel, der er bleven paavist i Landets sydlige Del, netop har seet et temmelig afgjø- no 133 rende Bevis for de der optrædende massive Massers eruptive Dannelse og i saa Henseende vel ogsaa tillagt den større almen Gyldighed end der i Virkeligheden kan tilkomme den. Imellem det granitiske Parti og Skiferen er ikke at paa- vise skarpe Grændser. Tvertimod synes der at findes jævne Overgange mellem begge Bjergarter og det igjen- nem gneis-granitiske Mellemled. Den løskornige Forbindelse mellem Arnø-Granitens Be- standdele, der her oftere træder frem og navnlig i de lave Aasrygge, der spænder sig tversover Aarvikdalen, kan vel neppe lade sig forene med Forestillingen om denne Afdelings eruptive Dannelse. Bestanddelene af en af en smeltet Masse gjennem Størkning og Udkrystallisa- tion fremgaaet Bjergait maa vel altid forudsættes at være mere umiddelbart knyttede sammen. Røde Granater er; en hyppig accessorisk Bestanddel i Årnøens Granit, ligesom ogsaa i Skiferfeltets tilgrænd- sende Lag. Da Granater især forekomme, og det over- ordentlig hyppig i ældre sedimentære Bjergmasser, og det under Forholde, der bevise dens Dannelse paa den vaade Vei, og der paa den anden Side er udtalt stærke Tvivl, om Granaten i det Hele kan tænkes dannet paa den ildflydende Vei, saa er Granatens hyppige Forekomst i Arnø-Graniten et Forhold, der ikke ganske bør oversees. Naar saaledes pan den ene Side den massive Bjergart og Skiferen synes knyttede til hinanden gjennem jævne Over- gangsled, og paa den anden Side Yderledene med Mellem- ledene indeholder som accessorisk Bestanddel samme Mineral- species, saa ligger heri tilvisse Antydninger, der mere pege mod en ensartet end mod en diametralt forskjelligartet Dan nelse af de omhandlede Bjergmasser. 2b. Amfbolitiske og hyperitiske Massiver. Glimmerskiferfeltet her er gjennembrudt af eller staar nært knyttet til hyppige amfibolitiske og hyperitiske Massiver, der paa sine Steder kunne optræde som helt underordnede Smaapartier, men oftest bygge store sammenhængende Fjeld- masser. Saadanne mere selvstændige Led ere: w) Storbergets amfibolitiske Bjergart. 3) Kaagens hyperitiske Felt, der fortsætter v) over Arnø i et Bælte fra Syd mod Nord. 134 0) Sotnestindernes dioritiske Felt paa Aruø. s) Kvænangstindernes Hyperit. 6) Reisen-Haldis Bjergart. 7) Me-Gaisis Diorit. 3) Kaafjord-Haldis hyperitiske og serpentinagtige Dan- nelser. i) Roielns dioritiske Felt. co) Storbergets amfibolitiske Fjergart. Storberget er en indtil 1000 Fod høi Fjeldmasse, der i utilgjengelige Styrtninger hæver sig paa Halvøen udenfor Ravelseidet lige op fra Rotsundet. Bjergarten dannes her af Hornblende som Hovedbestanddel i Forbindelse med hvidlig Feltspath og er hyppig overordentlig rigt indflettet med røde Granater. Bjergarten er oftest lagdelt, Feltspathen er i dette Tilfælde i Regelen samlet i fine Striber, som, om de end ikke ere ganske sammenhængende, dog alligevel træde bestemt frem. Striberne gaa altid parallele med Lagdelingsfiaderne. Bjergarten maa saaledes karakteriseres som en i Regelen lagdelt og stribet krystallinisk koruig Forbindelse. Den indeslutter forøvrigt Partier, der paa den ene Side vise en Struktur, der nærmer sig den skifrige, og paa den anden Side, idet Lag- delingen og Stribningen ganske forsvinder, gaa over til en karakteristisk Diorit. I sidste Tilfælde er den sorte ellers forherskende Hornblende afløst af et grønligt Mineralspecies, — om det er Hornblende eller maaske snarere Augit maa af- gjøres gjennem kemisk Analyse, — der her optræder i en temmelig smaakornig Forbindelse med guihvid Feltspath i et ofte nogenlunde jævnt kvantitativt Forhold. Feltspathen er her i ethvert Tilfæide langt rigere forhaanden end i de lag- delte, stribede Masser. Fri Kvarts, der antages at optræde i Forbindelse med Feltspathen i den stribede Afændring —om saa er Tilfældet eller ei, er vanskeligt at afgjøre for Lupen — er i ethvert Tilfælde ikke at paavise i den fuld- komne krystallinisk kornige Varietet. Her sees derimoå Kvarts oftere som indtil fingertykke Aarer at gjennemsætte Stenen. Ogsaa Granater mangle ganske i denne Varietet. Disse tvende Afændringer af den amfibolitiske Bjergart — den lagdelte og den ulagede — gaa jævnt over i hinanden og kunne regeliøst vexle. Dog vil den ulagede Sten altid findes optrædende helt underordnet. | Med Hensyn til denne massive Sjergarts Forhold til 185 Glimmerskifergruppen, saa maa bemærkes, at Glimmerskiferen ved Strandbredden langs Rotsundet falder under en Vinkel af 20% ind under Storbergets Amfibolit. Strax udenfor Mol- farvik, -- hvor det massive Felt finder sin Begrændsning mod Nord, og hvor Skiferen bygger Fjeldmassen fra Strand til øverste Høide og forøvrigt viser en Strøg- og Faldretning, der ganske stemmer med den under Storberg, — her vil man 1 de underste Partier hyppig finde Glimmerskiferen i Vexling med amfibolitiske Lag. Gaar man fra Molfarvand, hvor Skiferen er eneraa- dende, i lige Linie til Ravelseid-Botten mod Reisenfjord, saa vil Glimmerskiferen efterhaanden blive mere og mere rig paa Hornblende og vil her ende i en fuldkommen Horn- - piendeskifer. Imellem Glimmerskiferen, den amfibolitiske Skifer og de forskjellige Afændringer af Storbergets Bjergart er der saaledes ingenlunde at paavise skarpe Grændser, — disse for- skjellige Led synes paa denne Side gjennem jævne Overgange at gaa over i hinanden. Da Glimmerskiferen paa Vestsiden af Storberget falder. under den amfibolitiske Bjergart med østligt Fald, men tillige svag Heldningsvinkel, og Strøg- og Faldretningen derimod paa den østlige Side mod Reisenfjord er høist variabel, saa vil Storbergets massive Felt neppe kunne blive at opfatte som en leieformig Dannelse mellem Skifergruppens Lag, i ethvert Tilfælde ikke saaledes udpræget som Lyngens mæg- tige Gabbroleie. Hvor Storbergets Amfibolit optræder lagdelt, der vil man fra Rotsund opover til høieste Fjeld altid finde Lag- stillingen parallel med den underliggende Glimmerskifer, altsaa nord—sydlig Strøgretning med østligt Fald. At Storberg, der er bygget af den omhandlede Amfibolit, og de nærliggende Fjeldknauser, hvor Glimmerskiferen er eneraadende, samtlige naa en paa det Nær.neste lige Høide, — med andre Ord, at Fjeldmassen her i sine ydre Omrids dan- ner et eneste sammenhængende ensartet Legeme, er endelig et Forhold, der ikke ganske bør oversees. Med Hensyn til Spørgsmaalet om den omhandlede amfibolitiske Bjergarts Oprindelse, saa er det visselig ogsaa her umuligt fra et rent geologisk Udgangspunkt nu at kunne fremhæve Momenter, der afgjørende pege i en bestemt Ret- 136 ning. Den geologiske Videnskab er tilvisse endnu ikke naact frem til et saadant Punkt, at den i sin Almindelighed kan udtale sig med Bestemthed om de massive Bjergmassers Op- rindelse. Saalænge Forholdet er dette, lider selve Viden- skaben derunder, at Forskerne give sig ud paa lagttagelser med i denne Retning bestemt afsluttede Forudsætninger, — hvad enten disse nu pege ud mod den ene eller anden Kant. Dr. G. Jenzeh's Opdagelse af fossiie mikroskopiske Plante- og Dyre-Organismer, der ere paatrufne i Bestanddelene af kry- stalliniske Massiver som Melafyr og Porfyr, maa — om denne Opdagelse skulde stadfæste sig — vel særlig være egnet til at paabyde Geologerne en vis Fo:sigtighed med Hen- syn til en afgjørende Besvarelse af saadanne Spørgsmaal. Da Storbergets amfibolitiske Bjergart danner ligesom det første Led i et vidtstrakt massivt Felt, var det maaske ikke afveien her noget skarpere at holde frem dem af de oven- for omhandlede Forholde, der i +2a Henseende maaske kunde være at tillægge nogen Betydning. Disse ere: 1. Bjergarten optræder her i Regelen med bestemt frem- trædende Lagdeling, — Strukturen er ofte et Overgangs- led mellem skifrig og massiv. 2. Den lagdelte Bjergart indeslutter eller gaar over til Partier, i hvilke Lagdelingen ikke er at paavise. 3. Bjergarlens Bestanddele ere grupperede paa en noget forskjelig Maade i disse Afændringer, — i den lagdelte findes de stribevis, i den ulagede derimod jævnt fordelte. 4. Den lagdelte og ulagede Sten vexler regelløst og Alt tyder hen paa, at de alene ere Modifikationer under samme Hovedform. 5. Hvor Bjergarten optræder lagdelt, vil Lagstillingen i Regelen findes parallel med den underliggende Skifer- gruppes Lag. 6. I Skiferafdelingen under den amfibolitiske Bjergart, lige- som ogsaa i den i Nærheden af samme liggende Skifer- afdeling ville amfibolitiske Skifere og amfibolitiske Partier af Storbergets lagdelte, halvt skifrige, halvt massive Bjergart findes overordentlig hyppig i Vexling med Glim- merskiferen. lagttageren vil uvilkaarlig modtage Ind- trykket af, at disse amfibolitiske Partier her paa en bestemt Maade ere knyttede til eller staa i Forhold til de mere selvstændigt optrædende amfibolitiske Massiver, 187 der bygge Storberget. Ogsaa de petrografiske Egenskaber pege i samme Retning. Selv paa Uløens Nordende opover Præsteberg-Tind findes i Glimmerskiferen mægtige Indlei- ninger af amfibolitisk Skifer, der i petrografisk Henseende staar Storbergets Bjergart nær. Disse amfibolitiske Skiferpartier ere tildels rigt indvoxede med røde Granater, — ganske i Overensstemmelse med. hvad Tilfældet er med Storbergets lagdelte Amfibolit. 8. Storbergets Amfibolit ligger paa Vestsiden mod Rotsund over Glimmerskiferen, der falder ind under samme under en svag Vinkel, der i Regelen ikke overstiger 200. Denne svage Heldningsvinkel i Forbindelse med For- holdene paa den anden Side mod Reisen-Fjord, hvor Skifer- afdelingen atter bestemt træder frem, synes ikke: at tyde hen paa, at den massive Bjergart her optræder som et i Glimmerskifergruppen bestemt begrændset og i Dybet stikkende Leie. Dette synes endvidere at skulle bestyrkes ved følgende Forhold. Gaar man nemlig fra Molfarvand, — hvor Skiferen er eneraadende — langs Reisenfjord ind mod Ravelseidbotten, saa vil Glimmerskiferen efterhaan- den blive mere og mere amfibolitisk. Imellem Glimmer- skiferen, den amfibolitiske Skifer og Storbergets lagdelte Masser er der ingen skarpe Grændser at paavise; disse forskjellige Bjergarter gaa paa denne Side, som det synes, over i hinanden gjennem jævne Overgange. Disse her omhandlede Foerholde synes med en ikke ringe Styrke at tale for, at Storbergets amfibolitiske Bjergart maa være en med Glimmerskifergruppen samtidig Dannelse, — knyttet til denne som et underordnet Led og af en sedimen- tær Oprindelse ligesom denne. Hald derimod Storbergets Amfibolit opfattes som en eruptiv Bjergart, da er den naturligvis yngre end Glimmer- skifergruppen, idet den i dette Tilfælde maa antages at gjen- nembryde samme. «I 0) gaagens Hyperit. Den omtrent 1 Mil lange bjergrige Ø Kaagen er efter Længden gjennemsat af et passivt byperitisk Bælte. De underste Partier paa Øens begge Langsider ere indtil en Høide af 1000 til 1200 Fod over Havfladen byggede af gneisartede Lag samt Glimmerskifer med Kalkstensindleininger. — Skifer- lagene falde paa begge Sider ind mod Øens Længdeaxe med 10 1388 et jævnt Fald af mellem 20 å 30%. Ogsaa paa Øens Sydende dannes de underste Partier af Skiferen, mens den massive Bjergart paa Nordenden stiger helt ned til Stranden. Ifald man kan være berettiget til her at drage Slutninger af For- holdene saaledes som de fremtræde i Dagen, maa Glimmer- skiferen danne en udhulet Rende, der strækker sig langs Øens Længdeaxe, saa at denne paa det Nærmeste skjærer sammes Bund. Denne svagt udhulede Rende er mellem Øens begge Sideskraaninger og efter dens heie Længde udfyldt med en massiv Bjergart, der herfra endvidere taarner sig op i mæg- tige Masser og bygger en Række af Fjeldtinder, der kunne naa op til 2700 Fod over Havfladen. Kaagens Hyperit kan dels være en storkornig Forbin- delse af sort til brunligsort Hypersthen med et hvidligt Felt- spathspecies som Hovedbestanddele; dels kan den optræde mere smaakornig, og i dette Tilfælde er den oftere stribet, idet den augitiske Bestanddel og Feltspathen ere ordnede stribevis hver for sig. Endelig kan den ogsaa gaa over til en temmelig tæt diabasagtig Dannelse. Mest storkornig ud- viklet er Bjergarten paa Kaagens Nordende. Her findes den nfte rigt indflettet med brunlig Diallag, tildels ret stor- bladig udviklet. Den diallagrige Sten viser sig undertiden gjennemsat af fine parallel gaaende Aarer, dannede af Kvarts og kulsur Kalk. Den augitiske Bestanddel optræder i Regelen helt over- veiende; dog er der ogsaa at paavise Partier, i hvilke begge Hovedbestanddelene findes i et paa det Nærmeste lige kvan- titativt Forhold. Den feltspathige Bestanddel er rimeligvis Labrador, — den er i ethvert Tilfælde en Kalk-Natron-Feltspath og for- vitrer forholdsvis temmelig let. —Tvillingstribning er ikke lagttaget. De forskjellige Afændringer, hvorunder Bjergarten her optræder, kunne vexle med hinanden hyppigt og reggelløst. Allerede ovenfor er fremhævet de eiendommelige Forholde, under hvilke den massive Bjergmasse her findes at overleie Glimmerskiferen. Hertil skal endvidere føies, at den under Hyperiten liggende Afdeling af Glimmerskifer paa Kaagens Sydende hyppig vexler med amfibolitisk Skifer og gjennemsættes af Leier af amfibolitiske grønstensagtige Dan- nelser — ganske i Overensstemmelse med Forholdene i Nær- 139 heden af Storberget. Imellem Skiferen og den mere karak- teristiske Hyperit er der ikke at paavise skarpe Grændser; ogsaa her vil man, som saa ofte er Tilfældet i lignende Grændsestrøg, ofte være i Tvivl om man befinder sig inden det ene eller andet Felt. Hertil bidrager ogsaa den Omstæn- dighed, at den hyperitiske Bjergart i Nærheden af Skiferfeltet kan findes rigelig belagt med tombakbrune Glimmerblade. Forholdet her mellem Skiferafdelingen og den massive Bjergart findes i det Hele saa ganske at svare til dem, der ere paaviste ved eller i Nærheden af Storberget, at der synes at være adskillig Grund for at indordne Kaagens Hyperit og Storbergets Amfibolit, --om og 1 petrografisk Henseende noget forskjelligartede, — som Led under samme Hovedgruppe Var der saaledes nogen Rimelighed for, at Storbergets Amfi- bolit var en oprindelig sedimentær Dannelse samtidig med og underordnet Glimmerskifergruppen, saa maatte ogsaa Kaagens Hyperit være at stille i samme Forhold til Glimmer- skifergruppen. At Hyperiten overleier Glimmerskiferfeltet i en i samme udhulet og som det synes i Bunden lukket Rende af en Mils Længdeudstrækning, og igjennem hele denne Længde hæver sig op i en Mægtighed af nær 2000 Fod, synes ikke godt at kunne bringes i Samklang med en eruptiv Oprindelse. Udbrudsaabningen maatte i saa Tilfælde være at henlægge til Kaagsundet, hvor Hyperiten stikker frem helt fra Havfladen, altsaa 1 Veltets ene Yderende. Under hvilke Forholde den eruptive Kraft skulde have kunnet virke her for at frembringe saadanne Resultater er vistnok van- skeligt at fatte. Med Hensyn til Kaagens orografiske Forholde, saa bør her maaske ikke lades uberørt, at Kaagens høieste af Hyperit byggede Fjeidtinder i Høide paa det Nærmeste talder sammen med de høieste Fjeldtoppe paa den nærliggende heilt af Glim- merskifer byggede Ulø. Skjønt naturligvis ikke i og for sig paa nogensomhelst Maade afgjørende med Hensyn til Spørgsmaalet om disse Bjergmassers indbyrdes Forhold, kan denne Omstændighed dog muligens ogsaa indeslutte en An- tydning om en nøiere Tilknytning end den, der synes at! kunne fremgaa mellem Bjergmasser af saavidt forskjellig Dannelse som eruptiv paa den ene og sedimentær paa den anden Side. Fra et eruptivt Udgangspunkt vilde Spørgsmaalet i sin Jo 140 Helhed visselig være lettere at besvare, om man tænkte sig den tidtnævnte Rende ikke lukket, men derimod aaben i Bunden, eller med andre Ord, at de i Dagen paa Øens begge Sider udtrædende og indad faldende Glimmerskiferlag ikke træffe sammen, — hvad enten nu dette Forhold kunde for- udsættes at finde Sted gjennem hele Rendens Længde eller blot paa enkelte Punkter. Hvorledes Forholdet i saa Hen- seende i Virkeligheden er, vil vel altid forblive et uløst Spørgsmaal; alene fra Forholdene, som de vise sig i Dagen, og fra andetstedsfra hentede Analogier kan man herom drage Sandsynlighedsslutninger. Under Forudsætning af, at Kaagens Hyperit er af eruptiv Oprindelse, maa den være yngre end Glimmerskifer- gruppen, da den i saa Tilfælde findes at have gjennembrudt sammes Lag. 7) Arnøens Hyperil. Kaagens hyperitiske Felt fortsætter paa den anden Side af Kaagsund, hvor det dukker frem i Singelfjeld og herfra spænder sig ud som et Bælte efter Arnøens hele Længde. Her afsluttes det ved Fjeldmassen Væggens Styrt- ninger mod Ishavet. Arnøens Hyperit er i petrografisk Henseende ganske ensartet med Kaagens. Dog maa bemærkes, at Diallag ikke er paavist i Bjergarten her. Paa Singelfjeldets øvre Afsatser viser Hypersthenen sig sjelden storkornig udviklet. Under Foden af Singelfjeldet — mod den saakaldte Flvedal paa Vestsiden af samme — dannes de underste Partier af en amfibolitisk lagdelt Bjergart, der viser en Struktur, der ligger som et Qvergangsled mellem massiv og skifrig, og som forøvrigt er ensartet med den, der optræder inden Glim- merskiferen paa Kaagens Sydende, ligesom og ved Storberg. Denne lagdelte amfibolitiske Sten vexler med Partier af den grovkornige Hyperit. AÅrnøens Hyperit danner som et Leie mellem Glimmer- skifergruppens Lag. Forholdet i saa Henseende vil findes fremstillet i Detail-Beskrivelsens Fig. 19. Glimmerskiferen vil der paa den østlige Side af det hyperitiske Felt findes at falde ind under samme under en Vinkel, der ikke overstiger 30%. Paa den vestlige Side overleies derimod Hyperiten af Skiferen med et uforandret Strøg og med samme Faldvinkel, Noget anderledes er Forholdet under Foden af Singel- 141 fjeld mod Løksund, se Fig. 20. Glimmerskiferen, der her dukker frem fra Stranden af op over de lavere Afsatser, viser en vertikal Lagstilling. Arnøens Hyperit stiger ikke overalt, som Tilfældet er paa Kaagen, op i høie Fjeldtinder. I Strækningen fra -Kaagsund mod Nord til Skarelv danner den et mere jævnt Høidedrag, der neppe overstiger 1700 Fods Høide. —Først- henimod Tyvdalen og især unordenfor samme gjenfindes Fjeld- | former lig dem paa Kaagen og af omtrent samme Høide som disse. Uagtet Arnøens Hyperit i Forhold til Glimmerskifer- gruppen saaledes skiller sig Noget fra Kaagens massive -Bjergart, idet den første optræder som et ret udpræget Leie, den anden derimod som det synes i et mere bestemt Over- leiningsforhold, saa kan der dog neppe raade Tvivl om, at de begge maa være at indordne som sideordnede Afdelinger under et fælles hyperitisk Felt. Bjergmassernes overalt ens- artede petrografiske Egenskaber ligesom ogsaa den Omstæn- dighed, at begge Afdelinger ere udspændte efter en og samme fortløbende. næsten rette Linie — Afbrydelsen ved Kaagsund i saa Henseende alene fraregnet — synes at pege derhen. Paa begge Sider af Kaagsund træder Hyperiten frem ligefra Strandlinien, og Afbrydelsen er saaledes her maaske alene tilsyneladende. Der er vel al Rimelighed for en sammenhæn- gende Forbindelse under Vandet. Samlet har saaledes Arnøens og Kaagens massive Felt en Længde af omtrent 41, geogr. Mil, og naar Storbergets Amfibolit kuyttes hertil som et Underled, bliver feltets hele Længde nær 5, geogr. Mil med en gjennemsnitlig Bredde af mellem '/, og '/» geogr. Mil. d) Sotnestindernes eli. Paa Arnøens sydvestlige Hjørne læver sig et høit Bjerglandskab, der naar sin største Høide i de tre i samme rette Linie liggende Sotnestinder. Landskabets vdre Dan- nelse minder stærkt om Kaagens Fjeldformer og vækker — allerede i lang Frastand — Forestillingen om, at det maa være bygget af en med Kaagens Hyperit nærbeslægtet Bjergart. Dette vil ogsaa ved nærmere Undersøgelse stadfæste sig. I de nederste Partier mod Akkerfjorddalen og i Urdene mod samme vil man finde Stenen dannet af smaakornige til stri- bede Afændringer af Kaagens massiye Bjergart, OQgsaa mere tætte til diabasagtige Dannelser ere at paavise, Efter al Sand- 142 synlighed vil man ogsaa her opover Sotuestinderne træffe paa crovkornige mere bestemt hyperitiske Partier. Med Hensyn til dette Felts Forhold til Glimmerskifer- gruppen, saa skal bemærkes. at dette ikke ligger klart tilsyne langs Akkerfjordelven under Foden af Sotnestinderne. Hvor det faste Bjerg træder frem, vil Skiferen i Regelen findes med nord -—sydlig Strøgretning og vestligt Fald, og der er saaledes vel al Grund til at forudsætte, at Skiferen falder fra Akkerfjorddalen med vestligt Fald under den massive hyperitiske Bjergart. Paa den anden Side udimod Fugløsund ere Forholdene ikke undersøgte. Sotnestindernes Felt gaar paa det Nærmeste parallelt med Arnøens ovennævnte større hyperitiske Høidedrag. Det har en Længde af omtrent 1 geogr. Mil. Ligesom Arnøens østlige Felt saa er vel dette ogsaa nærmest at opfatte som en leieformig Dannelse inden Glimmerskifergruppen. =) Kvænangstindernes Felt. Kvænangstindernes hyperitiske Felt danner et Bælte, der udspænder sig over Meilands-Halvøen fra dens Nordende ved Meilands-Gaardene til Oxfjordeidet — i Retningen NNV. til SS0. Bæltet har en Længde af omtrent 1, geogr. Mil og en Bredde af henimod %, geogr. Mil. Bjergarten er iden- tisk med Kaagens massive Sten — altsaa en kornig Forbin- delse af et augitisk Mineral, Hypersthen og Diallag, med et Kaik-Natron-Feltspathspecies. Ligesom paa Kaagen optræder den ogsaa her under temmelig vidt forskjellige Afændrings- former. —Grov- til storkornige Varieteter kunne vexle med mere”og mindre smaakornige Afændringer, ligesom ogsaa tættere diabasagtige Partier ikke ere sjeldne. Stenen viser i Bruddet hyppig en stribet Struktur. Bjergarten er i Regelen uden Tegn til Lagdeling; langs Kvænangen træffes den dog oftere bestemt lagdelt. Det hyperitiske Felt her maa nærmest opfattes som | en leieformig Dannelse inden Glimmerskifergruppen. Langs Kvænangen falder Glimmerskiferen ind under den massive Bjergart under en Vinkel, der i Gjennemsnit kan sættes til 309. Paa den vestlige Grændselinie ved det Indre af Oxfjord er Skiferen fundet med næsten vertikal Lagstilling at læne sig imod Hyperiten; længer ud vil dog i Regelen Skiferen ogsaa her træffes med omtrent samme Heldningsvinkel som paa Kvænangssiden. 143 Med Hensyn til den mere detaillerede Fremstilling af Forholdene maa forøvrigt henvises til Detailbeskrivelsenr med de til samme knyttede Profilrits Fig. 31, 32, 33 og 34. Følgende Forholde skulle dog her specielt blive fremholdte: : El Mellem Glimmerskiferen og den massive Bjergart vil det være vanskeligt at paavise bestemte Grændser. I Grændsestrøgene vil man ofte være i Tvivl, om man be- finder sig inden det ene eller andet Felt. I de underste Partier af den massive Bjergart — i Grændsepartierne mod Glimmerskiferen — findes Stenen ofte indflettet med Korn af vandklar Kvarts. Fremdeles ere kvartertykke Leier her trufne i den nøieste Forbin- delse med den massive Bjergart. Kvartsmassen kan være rigt indflettet med Individer af Hyperitens augitiske Mineralspecies enddog saaledes, at samme Individ kan overskjære Grændselinien og altsaa paa engang optræde som Bestanddel saavel i Hyperiten som i Kvartsen. Hyperiten optræder ofte med bestemt Lagdeling, — navnlig i Fjeldstyrtningerne langs Kvænangen. Disse lagdelte hyperitiske Partier vexle hyppig med fuld- kommen ulagede Masser. Netop i disse Vexlinger er det man i de ulagede Partier vil kunne paatræffe de mest storkornig udviklede Afændringsformer. Stenen i de lagdelte Partier er derimod altid temmelig storkornig. Overalt, hvor Bjergarten optræder lagdelt, vise Lagene en Strøg- og Faldretning, der ganske svarer til den, der er raadende i det underliggende Glimmerskiferfelt. I Hyperiten optræder hyppige Leier af en hvid Sten, sammensat af hvid til gulhvid Kalk- Natron-Feltspath med ofte kvarterstore basiske Gjennemgangsflader, ligesom ogsaa med Gjennemgangsflader efter Fladeparret, i For- bindelse med vandklar til røgbrun Kvarts og storbiladig tombakbrun Giimmer, pladeformig samlet. Stenen er indflettet med røde Granater. Disse Leier stryge altid parallele med Skiferlagene inden den underliggende Skiferafdeling. Paa et Sted — se Fig. 32 — er Stenen fundet at bryde frem af den mørke hyperitiske Grundmasse som en vertikal Gang- dannelse. Den træder som saadan frem opigjennem en Høide af flere hundrede Fod. I sin øverste Ende afbøies 144 den pludselig under eni: ret Vinkel og fortsætter nu her- fra som ot Leie — efter en i Dagen hor?sontal Linie. Disse gang- og leieformigegDannelser synes udelukkende at være knyttede til Hyperiten. Endelig skal nævnes, at Hyperiten langs Kvænangen først vil findes dækkende Glimmerskiferen i en Høide af om- trent 1000 Fod— et Forhold, der paa det Nærmeste stemmer med det, der er paavist paa Kaagen. I de her postvis fremstillede Forholde ligger der flere Udtalelser, der, som det kan synes, kun vanskeligen lade sig forene med Forestillingen om en eruptiv Oprindelse. Allerede Leiningsforholdet, seet i det Store, stiller saadanne Vanske- ligheder frem. Man tænke sig en % Mil bred Spalte, i hvilken den hængende og liggende Parallelflade falder ind under en Vinkel af 30". I næsten lodrette Styrtninger af indtil et Par tusinde Fods Høide hæver den massive Bjergart sig her op fra Yderkanten af Spaltens liggende Flade. Og — hvad der heller ikke bør oversees — netop her saagodtsom lodret over Skiferlagenes Udgaaende stiger Hyperiten op til ligesaa stor om ikke større Høide end paa noget andet Sted inden Feltet. Hvilke Forestillinger man ogsaa nærer med Hensyn til de Processer, hvorunder Masseudbrudene foregik, — hvad enten man tænker sig disse som voldsomme, saa hvert enkeit massivt Feit er dannet ved Kræfter, der have virket i Sammenhæng og inden en kort Tid. eller man tænker sig Masseudbrudene som forholdsvis rolige og virkende gjennem længere Tid, — saa vil man ad denne Vei vel neppe paa en nogenlunde tilfredsstillende Maade kunne forklare de her nævnte ydre Formforhold. Hvilke Omstændigheder skulde vel bevirke, at den smeltede om og tungt flydende Masse netop skulde standse her i lodrette Styrtninger, og end ikke paa noget Sted vælte sig udover og dække den underlig- sende Skifers udgaaende Lag. Sagen vilde vel heller ikke blive lettere forklarlig, om man forudsatte, at Spalten under Udbrudsperioden besad langt mere steilt staaende Sidefiader end Tilfældet nu er, — en Forudsætning, som for- øvrigt af andre Hensyn synes lidet rimelig. De under Post 2 angivne Forhoide ere ikke ganske uden Betydning med Hensyn til Besvarelsen af Spørgsmaalet om den massive Bjergarts Oprindelse. Der er fra fiere Kauter reist en —som det synes — ikke ganske uberettiget Tvivl «I 145 om, hvorvidt fri Kvarts kan udsondres under Størkningen af en smeltet basisk Grundmasse. Men kan der i det Hele være Grund til at nære Tvivl om Muligheden af en saadan Proces, saa vil vel Sagen i saa Henseende stille sig end mere tvivl- som, naar man her kan paavise indtil kvartertykke Leier af ren Kvarts og det under de der nævnte Forholde. OQgsaa den Omstændighed, at Hyperiten forekommer ikke alene lagdelt, men at Lagstillingen altid er parallel med «den, der er raadende inden den underliggende Glimmerskifer, og fremdeles at den smaakornige lagdelte Sten hyppig kan 'vexle med fuldkon.men massive grovkornige Partier, — synes heller ikke iettest at skulle kunne finde sin Forklaring gjen- nem antagne Forudsætninger om en eruptiv Dannelse. Hald Lagdelingen er at tilskrive Trykket af de paa de underliggende Partier hvilende Masser, er det ikke saa ganske klart, hvorfor Lagstillingen her saa ganske skal stemme med Glimmerskife- rens heldende Lag. Punkterne i disse Flader kunne dog ingenlunde saa ganske falds sammen med de Punkter, der ere udsatte for ligestort Tryk; Afsondringsfladerne maatte tyertimod forudsættes bestemt at skulle afvige fra Glimmer- skiferens Lagstilling. Og endvidere, om Trykket her var den væsentlig virkende Kraft, synes det igjen noget underligt, at disse lagdelte Partier saa hyppigen skulle vexle med fuld. kommen ulagede Masser, idet disse vexlende Partier her dog paa det Nærmeste maa være Produktet af et samtidigt Ud- brud. At der til Udviklingen af Lagdelingen maa bringes i Regning andre Faktorer end Trykket alene, maa vel saaledes forudsættes, — men atter bliver Spørgsmaalet, hvorfor stem- mer Lagstillingen her saa ganske med den underliggende Glimmerskifers. I disse Forholde synes der dog i Virkelig- leden at raade en nøiere Forbindese end den rene Tiltæl- dighed. De kunne maaske snarere tyde hen paa, at Glim- merskiferen og Hyperiten med Hensyn til sin Dannelse staa hinanden adskillig nærmere, end Tilfældet vilde være, om den ene var af sedimentær og den anden af eruptiv Oprindelse. De under Post 6 nævnte gang- og leieformige Dannelser ere i flere Henseender ret mærkelige. Stenens petrografiske Fiendommeligheder gjøre det vel lidet sandsynligt, at disse eier — under Forudsætning af Hyperitens eruptive Natur — unne være Produkt af et med denne samtidigt Masseudbrud. Men ere disse underordnede Lag ikke en med Hyperiten 146 samtidig Dannelse, saa kunne de vel neppe heller være en senere eruptiv Dannelse. Der vilde nemlig i saa Henseende være liden Rimelighed for, at denne Sten skulde bryde frem senere end den hyperitiske Grundmasse og i denne danne saa regelmæssige med de underliggende Glimmerskiferlag paraliele Leier. Da Stenen fremdeles er rig paa Kvarts og i det Hele staar de massive Aciditer nær, skulde den vel efter den eruptive Theori snarere være en tidligere Dannelse end den mere basiske Hyperit, — hvad der naturligvis her er ligefrem umuligt. Ifald altsaa Hyperiten her er af eruptiv Oprindelse, maatte der vel være mest Rimelighed for, at disse Leier og gangformige Dannelser ere senere Omdannelser, fremxaldte ved almindelige metamorifosiske Processer, maaske snarest gjennem Opløsning og Infiltration. Den hyperitiske Grundmasse indeholder jo efter sin kemiske Sammensæt- ning alle Betingelser for en Omdannelse i denne Retning. Om disse Leier forøvrigt ere dannede paa denne Vei eller om de maaske skulde kunne forklares paa en mere til- fredsstillende Maade under Forudsætning af, at den hyperi- tiske Bjergart er en metamorfoseret oprindelig sedimentær Dannelse, skal her lades uafgjort. Den Sag synes i ethvert Tilfælde at være klar, at store Omdannelsesprocesser her have fundet Sted og at den hyperitiske Bjergart ingenlunde er at paavise i sin oprindelige Skikkelse, - hvad enten den nu er dannet paa den ene eller paa den anden Vei. Med Hensyn til Forholdet mellem Kaagen3 og Arnøens massive Felt paa den ene og Kvænangstindernes paa den anden Side, saa maa disse utvivlsomt væ:e samtidige Dannelser. Begge disse Felter have sit Længdestrøg i nord—sydlig Ret- ning med vestlig Afbøining. De stryge dog ikke ganske parallele, idet Kvænangstindernes Felt har en noget mere vestlig Afbøining. Med en sammenlignelsesvis ringe Længde- axe har det sidste Felt en forholdsvis stor Brede, der endog ikke lidet overstiger den, der træder frem i Kaagens flere Gange længere massive Bælte, Fjeldmassen her har omtrent samme midlere Høide som den paa Kaagen, ligesom Fjeldtinderne omtrent naa samme Høide paa begge Steder. Den høieste Top inder Kvænangen-Feltet stiger maaske nogle faa hundrede Fod høiere op end Kaagtind og Istinderne paa Kaagen. Det for de hyperitiske Bjergmasser her saa Karakteri- 147 stiske i de ydre Former, det Sønderrevne og Splittede, der overalt træder frem i saa storartet Maalestok, — Alt dette er vei nærmest et Produkt af Forvitring. Hyppige og udbredte Urder ligge igjen som talende Vidnesbyrd om disse mægtige, den Dag i Dag virkende Kræfter. : 5) Meisen-Galdi. Langt inde i Landet mellem Reisen-Ely og Kvænangs- - botten hæver sig Reisen-Haldis Fjeldgruppe, fra hvilken den saakaldte Store-Haldi hæver sig som en temmelig isoleret liggende Fjeldkegle ti! en Høide af omtrent 3500 Fod over Havfladen. Store Haldi er bygget af en massiv middels til -smaakornig Bjergart, sammensat af et sort amfibolitisk Mineral som temmelig forherskende Bestanddel i kornig Forbindelse med hvidlig Feltspath. Da det sorte Mineral for Blæserøret smelter temmelig letitil et sortgrønt, magnetisk Glas, er del rimeligvis Hornblende, og Bjergarten nærmest at betegne som en Diorit. Igjennem de anstillede Detail-Undersøgeiser har det ikke lykkets at paavise saadanne Forholde, hvorefter man med nogenlunde Sikkerhed kan drage Slutninger om, i hvilket Forhold den maassive Bjergart her staar til de sedimentære Afdelinger, som den gjennembryder. I Beskrivelsen til Fig. 32 ville de herhen hørende Detail- Iagttagelser findes fremstillede. Hvorvidt altsaa denne massive Bjergart nærmest kan autages at optræde som en stokformig Masse alene byggende Store-Haldis Kegle, eller om den vil findes at træde frem paa flere Punkter inden Haldi-Gruppen enten som særskilte stok- formige Masser, eller som et mere sammenhængende Bælte, dette maa saaledes indtil Videre henstaa uafgjort. Efter Landskabets ydre Former at dømme, er der paa Forhaand maaske mest Rimelighed for, at den som et afsluttet Parti bryder frem i Store Haldi. 7) Me-Gaisis eller Hoisnndselvens Dioritiske Felt. Paa vestre Side af Rotsundselv ud imod dens Udløb i Rotsundet hæver sig gjennem et nord —sydligt Bælte en Række af vilde og spidse Fjeldtinder. Bæltet, der stryger gjennem det her herskende Glimmerskiferfelt, har en Længde af omtrent 1 geogr. Mil med en Brede af "/, Mil. Bjergarten her kan nærmest betegnes som en Diorit+ Den er sammensat af sort Hornblende som forherskende Be- 148 standdel i kornig Forbindelse med hvidlig Feltspath' Snart fremtræder den som en middelskornig dioritisk Dan- nelse, idet Feltspathen findes i den sorte Grundmasse dels som jævnt indblandede Korn. dels ogsaa med en mere eller mindre bestemt udpræget Tendents til en stribeformig For- deling. Disse Partier kunne vexle med finkornige til næsten tætte, homogene, diabasagtige Dannelser. Langs Rotsundselven falder Glimmerskiferen med oftest nord-—sydlig Strøgretning og med vestligt Fald ind under den massive Bjergart. Hvorledes Forholdet er paa den vest- lige Side udimod Lyngenfjord er ikke undersøgt. himeligst er det vel at forudsætte, at Dioriten her optræder som et Leie inden Glimmerskiferen. 9) Kaafjord-Haldis hyperitiske og serpentinagiige Dannelser. Fra Høifjeldet indenfor Lyngs-Kaafjord -— lige ved Grændsen mellem Norge og finlandsk Lapmarken — hæver sig Kaafjord - Haldis mægtige Bjerglegeme. Med en flere Miles Omkreds ved Bjergets Basis stiger det herfra op til en Høide af 16 å 1700 Fod over Høifjeldet, saa dens høieste Top naar op til 4150 Fod over Havfladen. Den øvre Del af Fjeldmassen er bygget af en massiv Bjergart, der mod det nordlige Afhæng mod Kolas-Jaur har en Mægtighed af 7 å 800 Fod, mens den mod den Side, der vender mod Baddi Jok og Kjølmi, bygger Fjeldmassen heit ned til Foden. Denne massive Bjergart dannes i de underste Partier af en sort, næsten homogen diabasagtig Grundmasse, indflettet med hvid- lig Feltspath: der med langstrakte rhomboidiske Krystalflader stikker frem af den sorte Grundmasse. Stenen faar herved et fuldkomment porfyragtigt Udseende. Længere op gaar Bjergarten over til en smaakornig dioritisk Dannelse, der høiere op afløses af storkornige Varieteter, dannet «f sort Hypersthen med graalig Labrador. Disse byperitiske Partier vexle hyppigt og regelløst med mægtige Masser af en grønlig serpentinagtig Dannelse, ofte rigt indflettet med Krystaller af et hvidligt Feltspathspecies, rimeligvis Labrador. Paa Skraaningerne mod Kolas-Jaur vil den massive Bjergart fra en Høide af omtrent 700 Fod under Bjergets Top og nedover findes afløst af en haard kvartsrig Glimmer- skifer, der falder 50% ind under Hyperiten. Skiferens Strøg og Faldretning synes tildels at bøie sig efter Fjeldmassens ydre Former, idet der dog er al Sandsynlighed for, at østligt 149 Fald vil være det forherskende. Dette bestyrkes yderligere derved, at den massive Bjergart paa den anden Side nedimod Baddi jok eller mellem samme og Kjølmi, naar ned helt til Bjergets Fod, og Massen, saaledes har en voxende Mægtighed i Retning fra Vest mod Øst. Mens Haldis Bjergart saaledes ligger over Glimmer- skiferen, der falder ind under samme med østligt Fald, er Forholdet derimod noget forskjelligt herfra ved Haldi-Hornet, en liden Fjeldknaus, der ligger mellem Foden af Haldi og Kolas-Jaur. Her falder nemlig Glimmerskiferen ind under Hornets massive Bjergart med 30 vestligt Fald. Forholdet her er nærmere fremstillet i Detailbeskri- velsens Fig. 8. Hvorledes Leiningsforholdet mellem Skiferen og den massive Bjergart fremtræder paa Haldis østlige Side ved Skraaningerne mod Kjølmi-Elv eller under Haldi-Hornets vestlige Styrtninger, maa henstaa uafgjort. Den faste Fjeld- grund stikker kun sparsomt frem. Efter de gjorte Iagttagelser maa Forholdet imidlertid være et af to: 1) Enten kan Hyperiten her optræde som leieformige Dannelser inden Glimmerskiferen, idet Haldis Leie falder under en Vinkel af 30” Ø., medens Haldi-Hornets Leie der- imod falder under en Vinkel af 309 V. 2) eller begge Partier kunne tænkes i et fuldstændigt Overleiningsforhold til Glimmerskifergruppens her foldede Lag Med Hensyn til det første Alternativ kunde der maaske reises en ikke saa ganske uberettiget Tvivl, idet det dog kunde synes besynderligt, at der her inden Glimmerskiferen skulde have kunnet danne sig tvende fra hinanden faldende Spalter med saagodtsom sammenstødende Dagaabninger. Med Hensyn til det andet Alternativ har man, — for- saavidt man kan drage berettigede Slutninger fra Forholdene som de fremtræde i Dagen, — tilsvarende Analogier paa Kaa- gen, hvor den massive Bjergart udfylder en i Skiferfeltet gjennem Foldningen frembragt Rende, ligesom paa Troms- dalstind (Vid.-Selsk. Skr. 5te Bind 2det Hefte pag. 219), hvor en dioritisk Bjergart findes overleiet Glimmerskiferen, der rundt Fjeldets Kegle falder ind under den massive Sten. Fra et eruptivt Udgangspunkt maa dette Alternativ naturlig- vis ganske forkastes. il 150 At Haldis serpentinagtige Masser ere Omdannelser af den mere*oprindelige Hyperit maa vel ansees som utvivlsomt. D) Bsielns dioritiske Felt. Allerede i Vindlysfjeldets Skraaninger ned mod Reisen- Elv træffes Partier af en lagdelt kornig stribet amfibolitisk Bjergart, sammensat af grønlig Hornblende med hvidlig-gul Feltspath. Den optræder nærmest som leieformige Dannelser imellem Vindlysfjeldets haarde kvartsrige Skiferlag, der over Høifjeldet fortsætter henimod Geirio -gaisi og her afløses af en temmelig mild grønlig Ler- eller Lerglimmerskifer. Roitelns Fjeldmasse, der er umiddeibart knyttet til Geirio-gaisi, er fra Fod op til høieste Top bygget af en massiv amfibolitisk eller dioritisk Bjergart. Stenen er i Bruddet snart kornig stribet og i saa Tilfælde ganske analog med de underordnede Partier over Vindlys, snart træder Stribningen ganske tilbage og Bjergarten er da en fuldkommen karakteristisk kornig Diorit, og snart viser den sig atter som en finkornig, grønligsort, for Øiet næsten homogen diabasisk Afændring. Roielns Bjergart staar 1 et Underleiningsforhold til eller overleies af Geirio-gaisis Skiferlag — med Hensyn til hvilke det forøvrigt kan være tvivlsomt om de e:e at henføre under Glimmerskifergruppen eller under Golda-Gruppen. Foruden disse større massive Felter optræder inden Glimmerskifergruppen ogsaa mindre, isoleret liggende Partier af hermed beslægtede Basiter. I Figur 6 til Detaiibeskrivelsen er omhandlet en saadan temmelig smaakornig, dioritisk Afde- ling, der her i en 100 Fods høi Bjergknaus et Par Gange findes i Vexelleining med haarde, gneisartede Lag, — med Hensyn til hvilke det forøvrigt kan være tviylsomt, om de skulde være at henføre til Gruppen 1 å eller 2a. Forholdene her synes dog i Virkeligheden snarere at tale for, at den dioritiske Sten paa dette Sted er en Omdannelse af oprinde- lige sedimentære Strata, og at Skiferlagene og Dioriten her staa knyttede til hinanden som samtidige Danmnelser. De Slutninger, man saaledes kan uddrage der, hvor Forholdene fremtræde mere i det Smaa, bør ikke ganske oversees, naar det gjælder at bedømme disse mere selvstæn- digt optrædende massive Bjergpartier. Naturen virker dog i Regelen med de samme Kræfter i det Store, som i det 151 Smaa, eller med andre Ord: De største Resultater udgaa vel som oftest fra de i det Smaa langsomt virkende Kræfter. Af de her fremstillede Forholde vil altsaa fremgaa, at disse hyppige og tildels milevidt udbredte amfibolitiske og hyperitiske massive Bjergarter aldrig bryder saaledes frem mellem Glimmerskifergruppens Lag, at disse rundt et eller andet Felt falder fra samme. Tvertimod er det overalt paavist — naar alene Reisen-Haldi undtage;, hvor Forholdet i det Hele ikke har været at aflæse —, at disse massive Bjerg- masser enten optræde i et bestemt udpræget Leieforhold eller ogsaa saaledes, at der kunde være Mulighed for, at de helt og holdent dække Glimmerskiferens Lag. Det turde ogsaa fortjene særlig at blive fremhævet, at Glimmerskiferens lig. gende Flade aldrig er fundet at falde ind under den massive Bjergmasse med et mere steilt Fald, at Vinkelen tvertimod aldrig overstiger 30% og at denne Faldvinkel synes at være paa det Nærmeste konstant overalt, hvor Skiferen og disse omhandlede Massiver støde sammen. 4a. Golda-Gruppen. I det Indre af Fastlandsstrækningen østenfor den af Glimmerskifergruppen og af de til samme knyttede massive Bjergmasser byggede Murvold udbreder sig en vidtstrakt, lavere liggende Høislette. Denne skjærer sig mellem Storfjord- og Skibotten-Elvs øvre Løb, dybt ud imod Vest og nærmer sig her den dybt indskaarne Lyngs- elles Storfjord paa en Afstand af 1 å 2 Mil. Herfra trækker den sig mod Nord tilbage bagenom Kaafjord Haldi og Gautes gaisi — tvende kegledannede Fjeldmasser, der hæve sig fra det af Glimmer- skifer byggede Høifjeld ved Rigsgrændsen, den første paa norsk, den anden paa finlandsk Side. Paa norsk Side træder Høisletten atter frem nordenfor Kaafjord-Haldi i Grændse- strøget mod finlandsk Lapmark, udbreder sig herfra videre over til Reisen Elv og derfra over til Kvænangsbotten og Kvænangsdal. Fra den anden Side af Kvænangen fortsætter den over til Kaafjord og Aiten. Landskabets midlere Høide kan ansættes til 15 å 1600 Fod over Havfladen. Over dette udbreder sig milevide, bølgeformige Flader, hvorfra dog hyppig lave Aasrygge kunne stige frem. Oppe paa denne Høislette, 152 og ikke paa den vestenfor samme liggende langt høiere Mur- vold, har man at søge Vandskjellet, hvorfra Elvene paa den ene Side føre ned til den botniske Bugt og paa den anden Side ned til Fjordene langs den norske Kyst. De her omhandlede Strækninger ere byggede af sedi- mentære Afleininger, tilhørende en selvstændig Gruppe, der er yngre end Gruppen 2a. Nedenfra opad dannes den af tvende Afdelinger, nemlig: 1. Lerskifer og Lerglimmerskifer med Indleininger af Dolo- mit og sorte, graa og hvide Kalkstene. 2. Kvartsitiske Skifere og sandsienagtig Kvartsit. Til disse Led ere knyttede følgende Massiver: ce) eiendommelige Grønsiensdannelser, der staa i nøieste Forbindelse med Lerskiferafdelingen Nr. 1. 6) Nappakbakkernes Gabbro foruden enkelte mindre amfibolitiske eller dioritiske Partier, der hist og her leieformig ere indeklemte mellem den kvart- sitiske Afdelings Skifer. 1. LER- OG LERGLIMMERSKIFER. Denne Gruppens ældste Afdeling træder forholdsvis kun sparsomt frem, hvad der ogsaa ligefrem fremgaar af de oro- grafiske Forhold inden det Landskab, som Golda-Gruppen bygger. Høisletten her indskjæres kun sjelden af saadanne Indsnit, at de dybere liggende Lag kunne træde frem i Dagen. Afdelingen er paavist paa følgende Punkter: a. I Skraaningerne paa nordre Side af Golda Vand. b., Ved Reisen-Fos. c. Paa Kvænangens østlige eller nordosilige Side — i Stræk- ningen mellem Kjækans Markedsplads og udimod Kvi:- berg strax udenfor Ytre Burfjordeide. De inden Afdelingen opurædende Lerskiferdannelser ere dels sorie, dels brune eller grønlige. De sorte milde Varieteter kunne paa sine Steder vexle med Lag af Alunskifer — tildels af ret anseelig Mægtighed. Som et særligt betegnende Led for denne Afdeling maa fremhæves ret hyppige Indleininger af en karakteristisk gulhvid dolomitisk Sten. a. Ved Golda-Jaur - - lige ved Rigsgrændsen — dukker frem i de underste Partier af Skraaningerne mod sammes østlige eller nordostlige Side Lag af en grønlig Lerglimmer- skifer med øst-vestlig Strøgretning og med et nordligt Fald under en Vinkel af 15 å 20%. Her paatræffes Indleininger 153 af en gulagtig hvid tæt Magnesia-Kalksten med næsten mus- ligt Brud. I Strøget her sees hyppige Rullestene af den samme dolomitiske Sten, der vidner om, at denne er temme- lig udbredt. b. Paa begge Sider af Reisen-Fos overleies en her frembrydende Granit af en mild brunlig Lerskifer i næsten horisontal Lagstilling — altid med et svagt Fald fra Elven. Skiferfeltet træder her frem i Dagen i en Høide af 700 Fod over Havfladen og besidder en Mægtighed af indtil 2 å 300 Fod. Ogsaa her overleies den af Gruppens kvartsitiske Af- deling. Indleininger af Kalksten eller af den ovennævnte karakteristiske Magnesia-Kalk er her ikke paavist. c. T mere udbredte Masser optræder denne Afdeling paa Kvyænangens østlige Side samt fremdeles paa de i samme lig- gende Øer Nøkkeln og Skorpen. Fra Kjækan udimod Bad- dern findes den hyppig i Vexelleining med Lag af Gruppens kvartsitiske Afdeling. TI Profilet fra Kjækan over til Baddern — se Fig. 37— vil man saaledes finde sort Lerskifer med Alunskifer i Undeileiningsforhold til kvartsitisk Skifer. der bygger den faste Ijeldgrund langs Fjorden, — her hyppig i Vexel med Lerglimmerskifer. Fra Baddern udover mod Rødberg og Kvitberg ere Forholdene i saa Henseende tildels ensartede hermed, dog træder de kvartsitiske Afdelinger her mere tilbage. Paa denne sidstnævnte Strækning findes hyp- pige Indleininger af den ovennævnte gulhvide, tætte Magne- sia Kalksten, og ligeledes som Indleininger tildels mægtige Partier af mere rene Kalkstene. Men navnlig ere de For- holde mærkelige, under hvilke Lerskiferafdelingen i Stræk- ningen fra Kjækan udover oftest er knyttet til udbredte amfibolitiske Grønstensdannelser. Disse Forholde skulle strax nedenfor blive nærmere omhandlede. Strøgretningen her er variabel, snart 0 -V. med syd- ligt eller nordligt Fald, dels ogsaa N—S. med vestligt Fald. Faldvinkelen er ofte temmelig steil; — 40 og derover er ikke saa sjelden at aflæse, Nøkkeln er bygget af Lerglimmerskifer med Kaikstens- indleininger. Strøgretningen ber 160 med steilt — indtil 60% — vestligt Fald. Paa Skorpen dannes de underste Partier af Lerglim- merskifer med mægtige Indleininger af Kalksten. Lagstillin- gen nærmer sig i Regelen det Horisontale. Paa det Sydlige 1 154 af Øen er Faldet svagt sydligt eller nordligt — altsaa Fold- ning --, udover mod den nordlige Ende bøier Strøgretningen mere nord—sydlig med vestlig svag Indfaldsvinkel. OQgsaa her overleies Lerglimmerskiferen af Gruppens kvartsitiske Afdeling. Kalkstenen paa Nøkkelen og Skorpen er ofte indfældt med Korn og Klumper af glasagtig Kvarts og gaar paa Syd. enden af Øen -— efter Keilhaus Fremstilling 1 Gæa — over til Sandsten med kvartsagtigt Bindemiddel. Ogsaa oppe paa Høifjeldet i Nærheden af Kvænangens Grubefelt — mellem Grønstensdannelserne her og Gruppens kvartsitiske Afdeling, der herfra udbreder sig indover Landet mod Baddervand, optræder Lag af sorte Lerskifere med Ind- leininger af en sort, temmelig smaakornig Kalksten. Strøg- retningen er her 20% med næsten vertikal Lagstilling. Lerskiferafdelingen her danner saaledes langs Kvæn- angens Østside og over Skorpen og Nøkkelen som et smalt Randbælte. å Idet den saaledes her træder fre: over ret udbredte Strækninger og den forøvrigt er paavist i Indlandet paa saa- godtsom samtlige Punkter, hvor Landet er saaledes indskaaret, at der kan være Grund til at træffe den, saa kan der veil ogsaa være al Rimelighed for at forudsætte, at denne Afde- ling saagodtsom overalt, hvor Golda-Gruppen optræder, vil ndes som sammes ældste, i Regelen overdækkede Afdeling. 2. KVARTSSKIFER, KVARTSITISKE OG SANDSTENAGTIGE SKIFERE. Denne Afdeling optræder som Gruppens helt forher- skende Led — og bygger paa de ovennævnte mere under- ordnede Ler- og Lerglimmerskifer-Afdelinger nær — overalt den i Dagen fremtrædende faste Bjergmasse. Den vil heller ikke nogetsteds findes overleiet af andre Bjergmasser, og er saaledes selv det her optrædende yngste geologiske Gruppe- lag — naar undtages de enkelte glaciale og postglaciale Dan- nelser, hvoraf de hist og her kunne findes dækkede. Bjergarten inden denne Afdeling kan dannes af: 1. ren Kvartsskifer med sparsomt indflettede Glimmerskjæl. Kvartsen er i Regelen af en smudsiggraa Farve, smaa- splitrig i Bruddet, — ofte viser den en i det Grønlige stikkende «> 155 2. Kvartsitiske Skifere, rigere paa Glimmer. TUndertiden kan den saaledes gaa over til en Glimmerskifer. 3, En Kvartsit, smudsiggraa, ogsaa grønlig. TI Bjergarten her stikker oftere frem Korn af krystallinisk Feltspath, undertiden synes Feltspathen endog at blive temmelig forherskende. Hyppig her imellem gulhvide Skiferlag, rig paa Feltspath og indfældt med smaa Glimmerblade af en halvt sandstenagtig Textur, — paa sine Steder kan man træffe paa Partier, der nærmest ere at betegne som en Sandstensdannelse. Disse forskjellige Afændringer med sine mange i pe- trograiisk Henseende mer eller mindre karakteristiske Over- gangsled optræde i hyppige Vexlinger, — de renere Kvarts- skifere ere dog nærmest at opfatte som underordnede Led. I det Store kan Bjergarten i denne Afdeling betegnes som en kvartsitisk Skiferdannelse med en i Regelen fremtrædende — mer eller mindre rig — Indblanding af Feltspath, dels mere storkornig krystallinisk udviklet, dels ogsaa mere fin- kornig fordelt. Å Med Hensyn til Strøg- og Faldretningen, saa vil den i Strækningen om Golda og Skibotten i Regelen findes øst— vestlig med svart nordligt Fald. Paa enkelte Steder kan dog ogsaa paavises en steilere Faldvinkel af indtil 40%, Ugsaa i Partiet ved Reisen-Elv er Strøget i Regelen øst—vestlig med svagt nordligt Fald. Sydligt Fald er imidlertid ogsaa paavist, og der kan saaledes maaske være Rimelighed for, at Lagene over større Vidder optræde under oftest svage Fældninger. I Kvænangen er Forholdet derimod mere vari- abelt. En øst- vestlig Strøgretning med nordligt Fald er ogsaa her at paavise over større sammenhængende Vidder. Paa andre Steder bøies Strøget derimod mere nord—sydligt med vestligt Fald. Hertil kommer ogsaa, at Faldviukelen inden Kvænangen -Afdelingen oftere er temmelig steil, ligesom den paa sine Steder endog kan nærme sig det Vertikale. Øst—vestlig Strøgretning med nordligt svagt Fald er saaledes i Regelen bestemt fremtrædende inden Golda-Grup- pens, Afdelinger i Indlandet, —- i Kvænangen derimod ere Forholdene mere variable og Faldet oftest temmelig steilt. c) Grønstensdannelser. Paa den østlige Side af Kvænangen — fra Kvænangens Grubefelt udover mod Rødberg — optræder hyppige og tildels TE 156 ogsaa større sammenhængende Partier af en eiendommelig finkornig, tilsyneladende homogen massiv Bjergait af en smudsiggrøn Farve. Den er sammensat af grønlig Hornblende som forherskende Bestanddel med fint fordelt Feltspath, samt sparsomt indflettet Glimmer. Den er undertiden indfældt med hvid, kulsur Kalk. Paa enkelte Punkter, saaledes ude ved Rødberg, træder Hornblenden mere krystallinisk frem, og Bjergarten bliver her en mere storkornig Forbindelse af sortgrøn Hornblende med hvidlig i det Grønlige stikkende Feltspath. Disse Grønstensdannelser her ere paa det Nøieste knyttede til Gruppens Ler og Lerglimmerskifer. Paa enkelte Steder optræder Grønstenen som mægtige l!eieformige Dan- nelser mellem Skifergruppens Lag; paa andre Steder viser den sig ikke alene bestemt lagdelt, idet Lagene her med fælles Fald og Strøgretning gjentagne Gange kan vexle med Strata af den sorte Lerskifer — ja, paa sine Sttder, og det ikke saa ganske sjelden, antager Grønstenen selv en fuld- kommen Skiferstruktur. Det er denne Afændring, der af Keilhau i Gæa er benævnt Grønskifer. Det indbyrdes Forhold mellem Lerskifer- og Grøn- stensdannelserne her, er i Regelen saadant, at man vel vil have vanskelig for at forklare det paa anden Maade end ved at forudsætte, at de oprindelig ere dannede paa samme Vei. Foruden her i Kvænangen optræder ogsaa en med den ganske ensartet homogen Grønstensdannelse i et mindre isoleret liggende Parti —antagelig tilhørende Golda-Gruppen — der er paavist ved Reisen-Elvens nedre Løb, ovenfor Sørkjos. Ogsaa der vexler Grønstenen med Lag af grønlig Lerskifer. Til disse Grønstenspartier er der knyttet hyppige Ind- fældninger af Kobberkis og spraglet Kobbererts, — dels som Indfældninger i selve Grundmassen, dels ogsaa som Udson- dringer i samme gjennemsættende Gangpartier. 6) Wappak-Bakkernes Gabbro. Ved Nappakbakkerne oppe ved Grændsen mellem Norge og finlandsk Lapmark bryder der mellem Gruppens kvartsi tiske Skiferafdeling frem en massiv Bjergart — en middels- kornig Forbindelse af et grønligt augitisk Mineral med hvid- lig Feltspath. Det augitiske Mineral er antagelig Diallag. Denne Gabbro træder her frem som en leieformig Dannelse, idet den kvartsitiske Skifer saavel i det Liggende som Hæn- gende viser parallel Lagstilling med indtil 309 vestligt Fald. 157 Foruden disse mere selvstændige massive Bjergmasser optræder der ogsåa paa flere Steder mindre leieformige am- fibolitiske Grønstenspartier indeklemte mellem Gruppens kvart- sitiske Skiferlag. I Nærheden af Helligskog — ved Skibotten- elvens øvre Løb — er der paa flere Steder paavist saadanne leieformige Baand, der tildels kunne forfølges gjennem lange Strækninger, Disse Forholde ere saameget mere mærkelige som Lagstillingen inden Skiferfeltet nærmer sig Horisontal- planet, saa Baandleierne her ligeledes faa en paa det Nær- meste horisontal Stilling. Stenen i disse Baandleier danner en middelskornig Forbindelse af sort til sortgrøn Hornblende med gulhvid Feltspath, At disse parallele, næsten horisontale Baandmasser skulde være dannede paa eruptiv Vei, vil det visselig være vanskeligt at bringe i Samklang med de her fremstillede Lei- ningsforholde. Med Hensyn til Golda-Gruppens relative Aldersforhold, saa vil der navnlig fra Leiningsforholdene ved Reisen-Fos være at drage bestemte Slutninger i saa Henseende. Her vil Gruppens Lerskifer og kvartsitiske Skiferdannelse findes un- der næsten horisontal Lagstilling at overleie en Granit, der bryder frem gjennem lodret staaende Lag af Glimmerskifer- gruppen.” Derimod er det ikke lykkets paa andre Punkter, hvor Glimmerskifer- og Golda-Gruppen støder sammen, at paavise saadanne Kontaktsforholde, hvoraf der med Bestemt- hed kunde fremgaa, at den ene Gruppe staar 1 et bestemt Over- eller Underleiningsforhold til den anden. Forholdene ved Reisen-Fos antages imidlertid i saa Henseende at være fuldt afgjørende med Hensyn til Spørgsmaalets Besvarelse. Selve Grændsestrøgene ville ogsaa i Regelen være temmelig bestemt betegnede dels ved Bjergarternes petrografiske Eien- dommeligheder og dels ogsaa gjennem Landskabets ydre Form. Imellem Storfjordelv og Skibottenelv er der en skarp Grændse mellem den ydre høiere Murvold og deu indenfor liggende lavere Høislette, og netop der, hvor Murvolden begynder at skraane op fra Høisletten, er Grændsen mellem Glimmerskifer- og Golda-Gruppen. Paa andre Steder gaar den indre Høislette mere jævnt over i den ydre høiere Kyst- mur — saaledes f. Ex. mellem Reisen og Kvænangen — lige- som ogsaa Golda-Gruppens kvartsitiske Afdeling her i petro- 158 grafisk Henseende viser Overgange, som staa Glimmerskiferen nær, saa man over Høifjeldsvidderne ofte kan have ondt for at paavise bestemte Grændser. Grændselinien mellem Grup- perne vil derfor over Strøget mellem Reisen og Kvænangen findes optrukket mere efter antagne end efter bestemt givne Forudsætninger. Udenfor de her omhandlede Strækninger fortsætter Golda-Gruppen udover svensk og finlandsk Lapmark -— hvor- langt er ubekjendt — og fremdeles paa den anden Side over store Strækninger af norsk Finmarken. I Hr. Tellef Dahlls Afhandling over Profilet fra Varanger til Kvænangen — offentliggjort i Kristiania Vidensk.-Selsk. Forhandlinger for 1867 — er Kvænangenfjeldets kvartsitiske Skifere hen- lagte under det af ham benævnte Gaisi-Systems ældre Afde- ling. — Skiferafdelingen med de betegnende Indleinger af Magnesia- Kaiksten er derimod der opført som et særeget System under Navn af Raipas System. Dahills Raipas- System og ældre Gaisi-System er altsaa her slaaet sammen under Fællesnavnet Golda-Gruppen. Mine Grunde herfor har jeg nærmere omhandlet i de afsluttende Bemærkninger til Afdeling (6) i Detailbeskrivelsen. Med Hensyn til denne Gruppes absolute Aldersfoi hold saa mangler der visselig endnu de nøiere Bestemmelser for afgjørende at kunne besvare dette Spørgsmaal. Forsteninger synes ganske at mangle inden denne Gruppe. Med Dahll at trække Raipas-Systemet saa langt op som til Kulformationen, dertil tror jeg ikke med de forhaandenværende Forudsætnin- ger for Øie, at der kan være fuld Grund. Ogsaa herom har jeg noget nærmere udtalt mig i ovennævnte Afsnit i Detaiil- beskrivelsen og maa henvise dertil. Jeg tror, at der foreløbig kan være mere Grund til at opstille Golda-Gruppen som en devonisk Dannelse. C. Glaciale Dannelser. Dannelser eller Levninger fra Istiden og Nytiden have ikke været gjorte til Gjenstand for nærmere eller mere spe celle Detail-Undersøgelser. Det er saaledes blot spredte og mere tilfældig samlede Iagttagelser, der her kunne meddeles. Selv saaledes antages de dog paa den ene Side at skulle kunna 159 levere Bidrag til Belysning af disse Landskabers geologiske Forholde, og paa den anden ogsaa at kunne tjene som et Slags Holdepunkt for senere Forskninger inden disse Distrikter. Der er allerede ovenfor udhævet, at Golda-Gruppen her fremtræder som den faste Fjeldgrunds yngste Led. Den vil saaledes alene — og dette tillige høist sparsomt — findes dækket af glaciale eller yngste Dannelser. Det samme er ogsaa Tilfældet med Glimmerskifergruppens Lag. I Murvol- den langs Fjordene og Kysten stikker den frem som den faste Fjeldgiunds sidste Led. Som Punkter, hvor glaciale Dannelser ere iagttagne, kunne mærkes. Opunder Kaafjord—Haldi paa nordre og nordvestre Side er der i en Hide af omtrent 2400 Fod over Havfladen flere mægtige Sandvolde, — Kjernen rimeligvis dannet af Rulle- stensblokke. Ffter Lokaliteten at dømme, ere flere af dem gamle Endemoræner. I Grændsestrøget mellem Norge og finlandsk Lapmark — paa begge Sider af de saakaldte Nappakbakker — ligger flere saadanne Volde i den brede efter Længdeaxen til begge Sider aabne Høifjeldsindsænkning, hvor Vandskil-Linien er at søge paa den ene Side til den botniske Bugt og paa den anden til den norske Kyst. Paa denne slettelignende Dal- indsænkning, hvis Langsider ere begrændsede af lave Aas- rygge, ligger der paa norsk Side navnlig en Dæmning af ret anseelige Dimensioner. Den skiller mellem tvende Fjeldvande og har sin Længdeudstrækning efter Indsænkningens Længde- retning eller parallel med de samme begrændsende Aasrygge. De lokale Forholde her gjøre det lidet rimeligt, at denne Vold skal kunne være en Mellem-Moræne (Mittel-Moræne). dannet ved Sammenstødet af tvende fra Aasryggene nedsky- dende Gletschere, der her have mødtes, og fra nu af have løbet indbyrdes parallele. Indsænkningen danner paa det Nærmeste et Horisontalplan, saa en Glidning heénover dette vel er lidet rimelig. Volden er maaske snarere en fælles Endemoræne for tvende fra de tversover for hinanden lig- gende Aase mod hinanden glidende Gletschere. | I den nedre Del af Kaafjorddal -- omtrent "|, Mil ovenfor Elvens Udløb, — breder sig en mægtig Vold tvers- over Dalen. Den lukker for en ret anseelig Sle tte, der rime ligvis har dannet Bunden af en Ferskvands-Sø, der er bleven 160 udtappet ved Dæmniugens Gjennembrud. Kaafjordelven bry- der nemlig nu gjennem selve Dæmningen og har fremdeles langs sit Løb i lange sammenhængende Strækninger nedenfor denne afsat anseelige Sandvolde. Den gjennembrudte Tyver- dæmning er rimeligvis en gammel Morænevold. Skuringsstriber har jeg ikke iagttaget over Høifjelds- vidderne i det egentlige Indland. Derimod har jeg fundet smukt udviklede Friktionsstriber langs Kvænangsdal — indtil omtrent I Mils Afstand fra Fjordbunden — paa Høiden og Skraaningerne af de lave af Golda-Gruppens kvartsitiske Afdeling byggede, indtil 1000 Fod høie Aasrygge. Striberne stryge her parallelt med Dalløbet. Over Storbergs Høiflade — strax nordenfor Ravels- eidet — er der ligeledes fundet tydelige Friktionsstriber i nord—sydlig Retning, altsaa omtrent parallel med Reisenfjord og hRotsundet. Saa faa og spredte disse lagttagelser end ere, saa fremgaar dog deraf med temmelig Bestemthed, at Indlands- strækningen langs Fjordene og Sundene ligesom ogsaa Dal- strøgene og de lavere Aasstrækninger langs samme have været dækkede af Istidens Gletschermasser. Med Hensyn til de egentlige Indlandsvidder kan derimod ikke drages i saa Henseende bestemte Slutninger. Her mangler ganske de bestemmende Skuringsstriber. De gamle Morænevolde, der ere paaviste paa flere Steder i Indlandet, kunne jo være dannede af lokale Gletschere, mens der paa den anden Side vel heller ikke kan være Noget til Hinder for at de ere virkelige Dannelser fra den egentlige Istid. Det vil endvidere fremgaa af de ovennævnte lagttagelser, at Glacialtidens Is har gledet udover langs Dalførerne og langs Fjordene samt Sundene. D. Postglaciale Dannelser. Ved Udløbene af de store Elvedrag vil der i Regelen være at træffe forholdsvis udbredte Alluvialdannelser. I den nedre Del af Skibottendal findes der udstrakte Sandmoer, der nu afgive en god Jordbund for væxterlig Furu. I den nedre Del af Kaafjorddal findes der mægtige Sandvolde, lige- som ogsaa ret anseelige Flader af opsvømmet Land. 161 Men navnlig er det ved den anseelige Reisen-Elvs nedre Løb, at man vil finde de mest udbredte Alluvial-Samlinger. Store Fiader af opsvømmet Land strækker sig hen langs begge Sider af Elven. Ved Samuelselvens Udløb i Reisen- Elv er ophobet mægtige Sandmælinger. Blaaier er paavist i Kaafjorddalen i de nederste Skraa- ninger mod Bunden af den nu udtørrede Indlands-5ø, der har været lukket af den ovennævnte gamie Moræneyold. Leret maa altsaa her rimeligvis være en Indlands-Dannelse. — Ler findes ligeledes i de nedre Partier af Skibottendal, —. maaske ev det her Havler. Jeg skal dog herom ikke kunne udtale mig med nogen Bestemthed; jeg har selv ikke beseet de Punkter, hvor det her mr Opigjennem Skibotten- dal — ovenfor Lule Sæterplads — findes ikke Ler. I Skibottendal — lige ved Markedspladsen — dukker frem meliem Stranden og en liden Bæk en omtrent 20 Fod høi Sandmæl, Paa Toppen af denne Vold har man ved at grave tiside det øverst liggende Moselag for nogle faa Aar tilbage fundet Skelettet af en Hval eller idetmindste større Dele af samme. Under mit Ophold i Skibotten i Sommeren 1869 laa disse Dele fremdeles paa sin Plads. Høiden over den nuværende midlere Vandstand er for stor, til at der kunde være Rimelighed for, at Skelettet kunde være dre- vet op under nogen, selv usædvanlig stor Flom. Her synes neppe at kunne være Rum for, nogen anden Forkla- ringsgrund end den, at Hvalen maa være drevet op, mens Landet laa under et noget lavere Niveau. Ifald altsaa denne Forudsætning skulde findes rigtig, har man altsaa ler et Vidnesbyrd for, at Landet maa have hævet sig, og ved at se hen til Benbygningens i det Hele ret friske Tilstand, maa Stigningen være skeet i en forholdsvis ny Tid. Paa Kaagnes — paa Kaagens Nordende ved Kaagsund — finder man, ved at grave bort den overliggende Mos, indtil kvartertykke Lag eller Samlinger af større og mindre Pimp- stensstykker. Disse Pimpstenslag udbreder sig fra Stranden opover indtil en Høide af omtrent 30 Fod over Havfladen og til en Afstand af fiere Hundrede Alen fra den nuværende Strandbred. Disse Pimpstensstykker maa utvivlsomt være hidførte af Strømmen, — hvad der ogsaa synes at maatie bekræftes ved deres le afrundede og noget glattede Form. Efter hvad der berettes, skal ogsaa Pimpsten hyppig den 162 Dag i Dag kastes i Land ved vore Kyster. Da Pimpstenen her findes i for stor Høide over Havfladen og i for stor Af- stand fra Strandbredden til, at den under Landskabets nu- værende Høideforholde skulde kunne tænkes afsat af Strøm- men eller Høivande paa alle Punkter, hvor den nu er at paavise, saa ligger vel heri et ligefremt Vidnesbyrd for, at Landet her maa have været i Stigning. Og da disse Pimp- stenssamlinger udbredej sig — som det synes — idetmindste stribevis i et Slags Sammenhæng ovenfra nedad mod Strand- bredden, kan Stigningen ikke være foregaaet pludseligt, men derimod jævnt og langsomt. Og fremdeles synes det her at være berettiget at drage den Slutning, at Stigningen frem- deles er i Virksomhed. Ogsaa i Kvænangsdalens nedre Del paa fsandmoerne ned mod Kvænangsbotten skal der være fuudet Brudstykker af Pimpsten. Dette blev mig fortalt af min Veiviser opigjen- nem Kvænangsdal, og jeg har ingen Grund til at betvivle Rigtigbeden deraf. Stiller man de fra Skibottendal og Kaagnesset hentede og her netop omhandlede lagttagelser ved Siden af de paa Tromsø paaviste Skjælbanker, byggede af Dyrearter, der endnu leve ved vore Strande, og som ere fundne i en Høide af indtil 30 Fod over Havfladen, saa vil man her støde paa en paafaldende Overensstemmelse mellem de Tal, der for hver af disse Lokaliteter angivei Høiden over Havfladen. Hvalskelettet i Skibotten, Pimpstenen paa Kaagnes og Skjæl- bankerne paa Tromsø, — Alt dette er paavist indtil en Høide af mellem 20 å 30 Fod, eller indtil en Høide, der her synes at finde sin Begrændsning. Der kunde saaledes maaske være Grund til heraf at udlede den Slutning, at denne paa saa forskjellige Punkter paaviste Hævning af Landet er Resultatet af samme, eller muligens ogsaa samtidige! men ensartet vir- kende Kræfter. Men derfra ledes man atter til den Slut- ning, at Hævningen ikke har været lokal, men at den hæ- vende Kraft har virket jævnt langs Amtets Kyststrækning og langs Fjordsiderne. De her gjorte Slutninger kunne samlede opstilles saaledes: 1. Tromsø Amts Kyststrækning har været underkastet en Hævning af indtil 30 Fod. 2. Den hævende Kraft har virket ævnt og langsomt og 163 tillige uafbrudt helt ned til vor Tid, ligesom den rime- ligvis fremdeles er i Virksomhed den Dag i Dag. Den Tid, der er gaaet hen, siden Landskabet laa 30 Fod lavere end nu, kan ikke ligge meget langt tilbage. Den yderste Grændse for denne Tidsbestemmelse er angivet ved de nulevende Hval-Arters første Optræden. Hvorvidt denne hævende Kraft har virket eller frem- deles virker paa Amtets Indlandsstrækning, er derimod et Spørgsmaal, der nu maa henstaa ganske uafgjort. &o Gletsehere — sjelden dog af nogen større Udstræk- ning — findes hyppig inden de her omhandlede Landskaber. De ere i Regelen knyttede til de Strækninger, der ere byg- gede af de hyperitiskv Bjergmasser. De inden samme saa byppigt fremtrædende Fjeldindsænkninger og Fjeldkløfter frembyde de heldigste Betingelser for Dannelsen af mindre Gletschere. I min i Vidensk. Selskabs Skrifter 5. B. 2. H. ind- rykkede Afhandling er der etsteds i Korthed fremhævet, at forsaavidt Navnet ,,Kjølen* skal beholdes som en Betegnelse for en virkelig existerende Fjeldkjæde, der i mere eller min- dre bestemt nord —sydlig Retning strækker sig hen over den skandinaviske Halvø, og her danner Vandskjellet mellem Norge og Sverige, saa er det for de sydlige Dele af Amtets Vedkommerde nødvendigt at lade? denne Fjeldkjæde fra Grændsen strække sig helt ned til Fjordene og Sundene, og tildels ogsaa udover de udenfor samme liggende Øgrupper. Seet i det Store maa Amtets Indland opfattes som et sam- menhængende Bjerglegeme, der fra Grændsedistrikterne, f. Ex. ved Torne-Vand paa svensk Side udbreder sig nedover til Kysten, — visselig hyppig gjennemskaaret af Dale og Tver- skar. Den midlere Høide af dette Bjerglegeme, der er bygget af Glimmerskifergruppens Skiferlag med hyppige Indleininger af den grovkornige, krystalliniske Kalksten, kan ansættes til mellem 2000 og 2500 Fod — maaske nærmere det sidste Tal. Under ovennævnte Forudsætning er Kjølen altsaa Navnet paa det af Glimmerskifergruppen byggede Høifjeld, og maa det vel ogsaa saaledes være berettiget at betegne dette som en Bjergkjæde. I den sydlige Del af Amtet er Kjølen saaledes -- samtidig som den udfylder dette helt ned til Kysten — en Grændsekjæde mellem Halvøens tvende Riger, idet Grændse- 164 linien er draget efter Vandskjellet, der er at søge nærmest Fjeldlegemets østlige Skraaninger. Dette af Glimmerskifer- gruppen byggede Høifjeld fortsætter paa samme Maade som Grændsefjeld nordover til Storfjorddalen i Lyngens Præste- gjeld. Herfra trækker det sig derimod mere tilbage mod Vest eller mod Fjordlinierne og aftager betydeligt i Brede. Fra Storfjordbotten danner det langs Storfjorden udimod Lyngs-Kaafjord en høi Murvold af mellem 1 å 2 Mils Brede og med et med Fjorden parallelt Løb. Murvolden, der her er langt mindre gjennemskaaret end Glimmerskifergruppens Fjeldmasse i Amtets sydligere Del, har en midlere Høide over Havfladen af omkring 2500 Fod. Ved Lyngs-Kaafjorden til- tager Murvolden igjen i Brede, skyder her helt op imod Grænd- sen, men trækker sig mellem Reisen og Kvænangen atter til- bage mod Kysten. Paa de Strækninger, hvor Glimmerskife- rens Høifjeldsmasse saaledes trækker sig tilbage, er Grændse- linien mellem Halvøens Riger flere Mile østenfor samme. Og. hvad der er det Mærkelige, Vandskjellet mellem den botniske Bugt og den norske Kyst er ikke at søge langs, eller paa denne høie Murvold, men derimod paa den bagenfor liggende, indtil 1000 Fod lavere, af Golda-Gruppens kvartsitiske Skifer- strata byggede Høislette. Især ere Forholdene i saa Hen- seende ret betegnende ved Kilpis Jaur og Golda Jaur. Rigs- grændsen er lagt i Nærheden af Golda, imellem dette Vand og det nærliggende Kilpis Jaur. Golda ligger paa norsk Side i en temmelig vidtstrakt Indsænkning inden Golda- Gruppen i en Høide af omtrent 1050 Fod over Hayfladen. Golda har paa den ene Side Udløb til den bo:niske Bugt gjennem det omtrent 20 Fod lavere liggende et Par Mil lange Kilpis Vand og paa den anden Side gjennem Storfjordelven ned til Storfjordbotten i Lyngen. For at kunne naa ned til denne Fjord maa Storfjordelven imidlertid skaffe sig Vei gjennem den høiere, langs Fjordlinicn løbende Murvold, — en Vei, der ogsaa ligger aaben gjennem den dybt indskaarne Storfjorddal, gjennem hvilken Indsænkningen om Golda ko- municerer med Storfjorden. Lidt nordenfor Storfjordelven i en Indsænkning i den af Glimmerskifer byggede Murvold ligger mod sammes østlige Afhæng Fjeldvandet Gouda i en Høide af omtrent 1800 Fod over Havfladen. Gouda har sit Afløb mod Øst til Goldas Indsænkning. Afløbet fører dog ikke ned til den botniske Bugt, men gjør en stor Svingning 165 og falder ud i den fra Golda til den norske Kyst flydende Storfjordelv. Efter dette er Kjølen altsaa ikke nogen Fjeldryg, der hæver sig som en Grændsevold mellem Norge og Sverige og samtidig angiver Vandskjellet mellem den botniske Bugt og den norske Kyst. Den er derimod det af Glimmerskifer- gruppen byggede Bjerglegeme, der med en nord—sydlig Længderetning hæver sig fra den norske Kyst og udbreder sig over den større Del af Tromsø Amts Indland. Paa sine Steder naar Fjeldkjæden helt op til Rigsgrændsen, idet den derfra rimeligvis ogsaa udsender Tvergrene i sydostlig Retning udover svensk Lapmarken, — paa andre Punkter drager Fjeldkjæden sig mere tilbage mod den norske Kyst eller de norske Fjorde og ligger her helt og holdent vesten- for Vandskjellet mellem Vesterhavet og den botniske Bugt. Tromsø den 15de Februar 1870. Karl Pettersen. Om Tromse Amts Hævning over Havfladen inden den glaciale og postglaciale Tid. EE Der er paa flere Steder inden Tromsø Amt at aflæse Forholde, der med al Bestemthed vidne om en Hævning af Landjorden gjennem en Tidsperiode, der -- geologisk talt — ikke kan ligge langt tilbage fra vor Tid, og som endog synes umiddelbart at være knyttet til denne. Som saadanne Vidnesbyrd skulle fremhæves : 1. Skjælbankerne paa Tromsø. Rundt om paa Tromsøen findes Skjælbanker indtil en Høide af 30 Fod over den nuværende midlere Vand- stand. Disse Skjællag kunne have en Mægtighed af indtil 5 Fod. Dei samme hyppigst forekommende Skjæl tilhøre Arterne Astarte, Pecten, Saxicava, Mytilus edulis, Trophon, Litorina, Natica, Tritonium, Balanus ligesom ogsaa Koralrester (hvoriblandt Nullipora) her forekommer i uendelig Mængde. Skjællene kunne ofte findes hele — af Saxicava træffes undertiden Exemplarer med forenede Skal. Det er de samme Arter, der i overveiende Antal bygge Skjælbankerne, som den Dag i Dag afsættes ved vore Strande. Saavel dette Forhold, som den Omstæn- dighed, at man vil kunne støde paa Skjælbanker i saa- godtsom hvilkensomhelst Høide mellem den nærværende Strandlinie og den ovennævnte Høide af omtrent 30 Fod over Havfladen, synes at tale for, at Stigningen er fore- gaaet langsomt og jevnt. Skjælbankerne paa Tromsø have -— saavidt jeg ved — ikke været nærmere undersøgte af nogen videnskabelig dannet Zoolog. At en saadan Undersøgelse vilde være af stor Interesse, er vel en ligefrem Sag. Navnlig vilde det være af Interesse at faa det fuldt videnskabelig be- lyst, hvorvidt de høiere liggende Skjælbanker i Et og Alt ere ensartede med dem, der nu dannes ved vore Strande, eller — hvad der maaske paa Forhaand var 167 rimeligst at forudsætte — hvorvidt der i saa Henseende er at paavise nogen nær eller mindre væsentlig Forskjel. Den her givne Fremstilling vil dog i det Hele og Store være tilstrækkelig til Belysning af Forholdene her. Den største Høide over Havfladen, i hvilken Skjæl- bankerne paa Tromsø ere paaviste, er ovenfor ansat til omtrent 30 Fod. I saa Henseende skal dog bemærkes, at der her paa enkelte Punkter siges at være fundet Skjæl op til en Høide af henimod 60 Fod, — hvad jeg dog indtil Videre skal lade henstaa uafgjort. I større sam- lede Masser ere de i ethvert Tilfælde neppe at paavise i en saadan Høide. , Ved det nedre Udløb af Tromsdalselven — der gjennem- strømmer den tversoverfor Tromsø paa Fastlandet lig- gende %4 Mil lange Tromsdal— optræder Banker, der indeslutte ret anseelige Afleininger af Blaaler. I en af disse, der naar op til en Høide af omkring 30 Fod over Havflader, og hvorfra Materiale udgraves til et her op- rettet Teglsteusbrænderi, findes der hist og her Skjæl. Disse ere vel oftest i høi Grad fortærede, men ville dog nu og da kunne afgive kjendelige Exemplarer. Af disse fremgaar det, at Lerbanken her er en Saltvandsdannelse og Skjællene Rester af endnu levende Arter. . Øvre og Nedre Vand ere tvende Ferskvande, der gjennem den saakaldte Strokkenes-Strøm staa indbyrdes i en sammenhængende Forbindelse og have Udløb til Salangs- botten gjennem den nedre Salangselv. Salangselven oven- for disse Vande har sit Udspring paa Høifjeldet henimod Ofoten, strømmer først i nordlig Retning, bøier herpaa mod Vest og falder, efterat have optaget Bækkebottenelv, der kommer nordenfra, ud i Øvre Vand. Nedre Vand har en Høide over Havfladen, der neppe overstiger 20 Fod, men snarere gaar noget derunder, og Øvre Vand ligger blot et Par Fod over dette. Ovenfor Øvre Vand har Salangselven kun svag Stigning indtil henimod Kiste- foshoug — omtrent %, Mil ovenfor Øvre Vand,— hvor Elvefærdselen nedenfra opad bliver afbrudt. Ogsaa Sideelven Bækkebottenelv flyder i Strækningen fra dens Udløb i Salangselven ', Mil opover til første Fos jævnt og stille. Disse Dalstrækninger med de nævnte to Vand ere nu helt og holdent Indlandsstrækninger. Der cr 168 imidlertid al Sikkerhed for, at Salangen-Fjord i en geo- logisk talt nærliggende Tid har stukket sig ind i Landet langt længere end nu, og at Havvandet gjennem den har skyllet op til henimod Kistefoshoug i Salangen paa den, ene Side og op til Bækkebottenfos paa den anden. Ikke alene ved Strokkenes-Strømmen, men ogsaa langs Salangs- elven og Bækkeblottenelv helt op mod de tvende oven: nævnte Fosse vil man overordentlig hyppig træffe Skjæl. Her findes i stort Antal Exemplarer af Slægterné Astarte, Saxicava, Pecten, Cyprina islandica, ligeledes enkelte Species af Gasteropodernes Orden (Tritonium despectum)—- samtlige af de ved vore Strande endnu levende Arter. Forekomsten af Skjæl vil dog her i enkelte Henseen- der findes noget forskjellig fra den paa Tromsø. Paa sidste Sted optræde de — som ovenfor nævnt — I større tildels flere Fods mægtige Bænke. Opigjennem Salangs- dalen ligger Skjællene ikke i Bænke eller Lag, men mere enkeltvis fordelt over Elvebunden og langs Elvesiderne. Men der raader ogsaa efter de hidtil gjorte Iagttagelser nogen Forskjel med Hensyn til de Slægter, der optræder paa disse forskjellige Steder. Fiere Arter ere vel fælles for begge disse Lokaliteter, saaledes Astarte, Saxicava og Pecten, men paa den anden Side har ogsaa hver sine særegne Former. =Natica, Litorina, Trophon, Mytilus, Balanus og Nullipora, der i overordentligt stort Antal findes i Skjælbankerne paa Tromsø, har jeg ikke fundet i Salangen. GCyprina islandica, der optræder overordentlig hyppig i Salangen, findes derimod ikke i Skjælbankerne paa Trorusø, hvorvel den ogsaa her hyp- pig sees opskyllet paa vore nuværende Strande. Ogsaa med Hensyn til disse Forholde vilde en nøiag- tig zoologisk Undersøgelse sikkerlig være af megen Interesse. . Ved Skibottens Markedsplads i Lyngen udbreder sig strax nordenfor Husebygningerne en Sandhoug mellem Fjordbredden og en Bæk, der her, strax før dens Udløb i Fjorden, løber parallelt med Strandbredden. Paa øverste Flade af denne Banke, 25 Fod over høieste eller henved 30 Fod over midlere Vandstand, og i omtrent 200 Fods Afstand fra den nuværende Strandlinie er der umiddelbart under det øvre Jordlag for et Par Aar til- 169 PE bage fundet større Brudstykker af et Hvalskelet. Da jeg besøgte Stedet, var Skelettet endnu ikke helt ud- gravet og Resultatet af senere Udgravninger, der agtedes iværksatte i sidste Sommer, er mig ubekjendt. Jeg fik i ethvert Tilfzelde det bestemt Indtryk af, at man her havde for sig Levningerne af et i sin Tid opskyllet Hvalskelet. Sandbanken her maa paa den Tid upaa- ivivlelig have ligget omtrent 30 Fod lavere end nu. D. Det er en bekjendt Sacg, at Pimpsten hyppig skylles op langs vore Kyster helt fra Stat op til Finmarken. Paa Kaagnes — paa Kaagens Nordende mod Kaagsund — vil man umiddelbart under det tynde Jord. eller Moslag ofte støde paa kvartertykke Lag af Pimpstens-Brudstyk- ker op til en Høide over Havfladen af antagelig 30 Fod. Eiter de anstillede Undersøgelser strækker disse Pimp- stenslag sig fra den nuværende Strandlinie indtil en Afstand fra samme af flere hundrede Fod, — oftere som det synes i sammenhængende Baandstriber. Her maa saaledes en stadig Opskylling af Pimpsten have fundet Sted helt fra den Tid, da Landet laa indtil 30 Fod lavere end nu, og indtil det nuværende Høideforhold indtraadte. Ogsaa her maa Stigningen være foregaaet langsomt og jevnt. 6. Kvænangsdalen munder ud i Bunden af den dybe Kvæn- angsfjord. Paa de lave Moer, der udbrede sig her, skal man indtil en Afstand fra Fjordbunden af henimod '/, Mil have fundet Brudstvkker af i sin Tid antagelig op- skyllet Pimpsten. Saa faa de her fremstillede lagttagelser end ere, saa synes der dog tilvisse at være al Grund til, naar de sees sam- lede, at tildele dem megen Betydning som sandsynlige Re- sultater af Kræfter, der samtidig have virket inden et tem- melig vidtstrakt Omraade. Alle vidne de om en NStigning af Landjorden inden Tromsø Amt gjennem et Tidsrum, der, geologisk talt, ligger vor Tid nær og endog helt umiddelbart maa være knyttet til samme. Men de nævnte lagitagelser ere tillige hentede fra de forskjelligste Punkter inden Tromsø Amt fra Nordgrændsen til henimod Sydgrændsen, fra Kyst- strækningen til dybt ind i Fjordene og Fjelddalene. De om- handlede Punkter ere nogenlunde jevnt fordelte over det hele Amt, — og overalt er Forholdet i det Væsentlige det 12 170 samme. Paa samtlige Steder aflæser man Vidnesbyrd om en Stigning over en ældre Strandlinie, der med et omtrentligt Tal kan sættes til 30 Fod, og ligeledes vil man her paa flere Steder finde, at Stigningen er foregaaet langsomt og jevnt, medens der paa de andre Punkter, hvor dette ikke ligefrem findes udialt, heller ikke er at paapege Forholde, der vise i modsat Retning. Der synes saaledes her at være al Grund til at uddrage følgende Slutninger: a. Tromsø Amts Landjord har gjennem et Tidsrum, der ligger vor Tid nær, hævet sig over den ældre Strand- linie indtil en Høide af omtrent 30 Fod. b. Paa den Tid, da Landet laa 30 Fod lavere end nu — altsaa ved Begyndelsen af den omhandlede Stigning — levede ved vore Strande i det Væsentlige de samme Arter af Skaldyr som nu. c. Stigningen er overalt foregaaet langsomt og jevnt. Ved Siden af disse bestemte Slutninger stiller der sig andre Spørgsmaale frem, som det vilde være af Interesse nærmere at kunne opklare, Det vilde saaledes være af In- teresse nøiere at kunne bestemme de Tidsgrændser, inden hvilke Stigningen er foregaaet og derunder navnligen at- gjøre, hvorvidt Stigningen har strakt sig ned til den histo- riske Tid eller ei, og hvorledes Forholdet i saa Henseende stiller sig den Dag i Dag. Det er disse Spørgsmaale, der her skulle være Gjenstand for nærmere Omtale, Tromsø er en Ø af omtrent I norsk Mils Længde med en gjennemsnitlig Brede af mellem 6 å 7000 Fod. Landet stiger fra Stranden næsten overalt i langsom Skraaning op til en Høide af mellem 3 å 400 Fod og danner saaledes paa det Nærmeste et saagodtsom eneste sammenhængende Bjerglegeme med lave, langstrakte Aasrygge. —Fjeidmassen her har altsaa sin Længdeaxe efter Øens Længde. Paa et Par Steder udvider Underlandet sig til smaa lavtliggende Sletter. Den største Del af Tromsø Kjøbstad er saaledes bygget paa en saadan Slette paa Øens øsilige Side, og paa den vestre Side indtager Langnes-Gaardene tilligemed den saakaldte Langnes-Myr et forholdsvis ret stort Fladeindhold. Det er paa disse lavere liggende Flader, at de oven- nævnte Skjælbanker optræde. Paa Langnesmyrene optræder desforuden andre eiendommelige Banker, der strax maa til- trække sig Iagttagerens Opmærksomhed. 171 Her skal imidlertid først fremholdes, at man — hvad der allerede paa Forhaand kunde være at forudsætte — saa godtsom overalt paa Tromsø vil gjenfinde Mærker efter en Istid. Man vil støde paa gamle Morænevolde — saaledes findes en ret karakteristisk udpræget Vold i en Høide af 300 Fod over Haviladen ved By-Vandværkets store Indtags- dam, det saakaldte Præstevand. Langs Øens Skraaninger vil man endvidere overordentlig hyppig træffe paa mægtige Ophobninger af stærk brunlig-rød Sand, hyppig indblandet med Rullestensbloikke, større og mindre Brudstykker af de forskjellige Stenarter, der bygge Øens og Omegnens faste Fjeldgrund. Ret karakteristiske Skuringsstriber træder frem - paa flere Steder langs Stranden og navnlig er det Kalkstenen, —som her saa hyppig optræder leieformig imellem Glimmer- skifergruppens Laz — der fremviser ikke alene Skuringsstri- ber, men ogsaa smukt afglattede Dagflader. Alt vidner om. at Øen 1 sin Tid har været overdækket af Is. Ved første Øiekast ligger det ogsaa nær at drage den Slutning, at Langnesmyrenes. vold-Dannelser ere at tilskrive Indvirknin- gerne fra Istiden. At Isen imidlertid ikke har været alene om at bygge disse Volde, vil fremgaa af følgende Forholde. Vedføiede hits vil give et Overblik over Langnes- myrenes ydre Forin. Langnes-Sl-tten danner paa det Nærmeste en rektan- gulær Firkant, hvis Længdeside kan ansættes til 3600 Fod og Smalside til 2600 Fod. Fladens dybeste Indsænkning følger Leiet af en liden Bæk — Søndre Rottenbogelv —, der har sit Udspring ifra de smaa Damme (a). Lidt nedenfor Dammene har Bækken en Høide over Havfladen af 15 Fod og de smaa Damme ligge blot nogle faa Fod høiere derover. Herfra flyder Bækken (b) med svagt og jevnt Fald ned til sit Udløb i Vestersund. Imcilem denne Bæk — langs samme og Strand- bredden — strækker sig eu Vold (A) helt fra Bækkens Udlob ned imod Ytre Langnes-Gaards Husebygn'nger, hvorfra den lidt efter lidt taber sig. Volden skraaner dels langsomt og jevnt ned mod Stranden (se Profilrits 2), dels ogsaa i steile Afhæng (Profilrits 3), mens den imod den nordre Side, der vender mod Bækken, i Almindelighed viser steile Skraaninger:. Voldens høieste Punkt naar op til 39 Fod over Havfladen —- 30 Fod kanjvel ansættes som dens midlere Høide. — Breden fra Stranden til Afhældet mod Nord er med et Middeltal jø* og 172 11 å 1200 Fod. I sin øvre Ende løber Volden ud i en større Sandhoug (C), der mod Sundet skraaner jevnt ned. mens den mod Øst og Vest danner steile Sandmæler — et Vidnesbyrd om, at denne Sandhoug i sin Tid har havt en større Udstrækning i øst-vestlig Retning. omtrent efter den punkteite Linie (x). Paa nordre Side af Bækken hæver sig en anden Vold (B). Denne har i sin nedre Ende en temmelig betydelig Brede — af lidt over to Hundrede Fod. Volden danner en Skillemur mellem de tvende Myrflader (c) og (d) og skraaner gjennem sit nedre Løb langsomt ned mod (c), mens den overalt har steilt Afhæld mod (d). Længere op bliver Vol- den smalere — i længere Strækning har den øvre Dagflade en gjennemsnitlig Brede af 60 Fod og her med steilt Afhæld saavel til den nordre som søndre Myr. Den naar her en Høide af indtil 80 Fod over Havfladen og gaar endelig lidt efter lidt umærkeligen over i Øens herfra opstigende Aas- skraaninger. Endelig har man nedenfor (B) Volden (D), der gjennem en kortere Strækning omcirkler de her sammenhængende Myrflader (c) og (d). Volden viser steilt Afhæld mod Myrene. mens den mod Vest umærkeligen gaar over i Skraaningerne fra Stor-Hougen (e), hvis øvre Top ligger i en Høide af 60 Fod over Havfladen. I denne Houg træder den faste Fjeld- grund frem med vestlig faldende Lag af Glimmerskifer og deri indleiet graalighvid krystallinisk Kalksten. En lavere Vold (E), der strækker sig i øst—vestlig Retning paa nordre Side af Søndre Rottenbogelvs nedre Løb, er helt og holdent bygget af Skjæl. Det bemærkes, at Voldenes steile Afhæld er paa Ritset betegnet med de helt opttukne Linier g, mens sammes mindre karakteristiske Skraaninger ere angivne ved punkterte Linier. Til nærmere Beiysning af Forholdene her vedlægges fire Profilrits — paa Planritset angivne ved Linierne 1, 2, 3 og 4. Profilritset (1) fører over Sandhougen (C). Øverst ligger der et mer eller mindre mægtigt Lag af brunlig rød Sand, rigt indblandet med Rullestene og Brudstykker af Øens Skiferdannelse. Dette Lag kan vexle fra en Tykkelse af en halv Fod op til 2 å 3 Fod. Under dette vil man støde paa Lag af grovere eller finere Sand, — af en lysere Farve end det ovennævnte rødlige Sand, ligesom det ogsaa er 173 f1 temmelig frit for indblandede Rullestensstykker. En opkastet Grav ved Puuktet (0) viste følgende Forholde ovenfra nedad. 1. Smiasten med rød Sand 7 Tommer 2. fin, lys Sand 6 — 3. grov Sand og Grus 2 Fod 4. fin Sand — en Smule lerblandet, 2 — 5. fin Sand 6 Tommer Oi do. do. Disse forskjellige Lag af den lyse Sand have en paa det Nærmeste ganske ensartet Sammensætning og ere alene at adskille ved Bestanddelenes mer eller mindre frit fordelte Tilstand, ligesom ogsaa ved svage Afændringer 1 Farvenuan- cerne. Derimod adskiller disse Afleininger af den lysere Sand sig temmelig bestemt fra den røde stærkt jernoxyd- holdige Sand. Mens denne i det øvre Parti ganske er ens: artet med den, der i saa mægtige Lag dække den faste Fjeldgrunds Skraaninger paa saa mangfoldige Steder langs Øens Aasskraaninger, er den lyse Sand derimod utvivlsor:t afsat under Vand og derunder udvadsket og slemmet. At den er afsat under Vand, fremgaar vel ogsaa paa det Bestem- teste deraf, at den optræder paa en vis Maade 1 lagdelt Tilstand. F Længere frem i Profilet ved Punktet (p) ligger øverst et 3 Fods Lag af Rullestene med rød Sand og umiddelbart derunder en Skjælbanke af flere Fods Tykkelse, hvori er truffet Skjæl af de her almindelig optrædende Species, som Mytilus, Saxicava, Trophon, Litorina, Natica, samt af Balanus og Nullipora, — ofte i vel vedligeholdte Exemplarer. Profilrits 2. Skjællag optræder her i de langsomt stigende Skraaninger fra Stranden op til lidt forbi Husebyg- ningerne og fremdeles ned paa Myren, hvor Ritset skjær Bækken. Ogsaa lidt nedenfor den nederste Dam, hvorfra Bækken løber ud, er der under Myrlaget truffet paa Skjællag af omtrent 1 Fods Mægtighed. Profilrits 3. Banken har her et steilt Afhæld mod Stranden: a. fin Sand b. ovenfra nedad : 1. rød Sand, 1, Fod tyk 2. et Lag Skjælsand, 16 Tommer tykt. Heri indblandet finere og grovere Sand 174 3. Sand. c. Øverst I Fod mægtigt Sandlag, derunder Skjællag, hvori Skjæl af de almmdelig fore- kommende Arter. d. ved Bækken. Under Myrlaget Skjælsand. Profilrits 4. a. Glimmerskifer med Kalkstensindleininger— Faldet vestligt, b. øverst rød Sand derunder Skjællag. Myren. d. Nedre Ende af Banken (B). Denne ei overalt bygget af den røde Sand, — mer eller mindre grov. Skjæliag ere her intetsteds at paavise, ligesom ogsaa Banken i Rege- len vil findes at ligge over den Høide, i hvilken man paa Øen har fundet Skjæl. Banken (B) er utvivlsomt en Land-Dannelse. Endelig skal ogsaa bemærkes, at man ved at følge Bækken nedover langs hele dens Leie vil støde paa Skjæl- rester af de nævnte almindelige Arter, ligesom ogsaa Skjællag vil findes at stikke frem paa mangfoldige Punkter langs Banken (A's) Afhæld mod Myren. Det vil af de her fremstillede Forholde fremgaa, at Rester af Skjældyr vil være at paavise overordentlig hyppig paa det omhandlede Lavland indtil en Høide over Havfladen, der ikke overstiger 30 Fod. Hele dette Lavland maa altsaa, forsaavidt det ikke naar op over denne Høide, i sin Tid have ligget under Havfladen, ligesom ogsaa de løse Bedækninger, der nu bygge det, for største Delen indtil denne Høide maa være æisat under Vand. Men her maa Opmærksomheden tillige særlig fæste sig ved de Banken (A) overdækkende Lag af Sand og de deri indblandede Rullestene. Paa flere Steder — navnlig i det høiest liggende Parti paa Ritset betegnet med (y) — er Banken ogsaa formelig oversaaet med større og mindre Rullestene. At disse øvre Lag maa være afsatte paa tørt Land og ikke under Vand, er allerede ovenfor frem- hævet, og derom antages der neppe at skulle kunne raåde nogen Tvivl. Det er Glacialtidens umiddelbare Virkninger, der her kommer tilsyne. Dannelsen af Banken (A) med dens Endevold (C) kan tænkes foregaaet paa følgende Maade: Paa en Tid, da Tromsøen faa mindst 30 Fod lavere end a 175 nu -- da altsaa Langnesgaardenes Lavland for største Delen Jaa under Havfladen — førtes der fra Øens Skraaninger, der rimeligvis alt dengang var dækket af Glacialtidens Sne- og og Ismasser, uafladelig Sand. Slam ov Rullestene ned mod Sundet. Nærmest den daværende Strandlinie afsattes natur- ligvis de grovere Dele af Rullestenene, men3 de finere Partikler af Sand og Slam førtes længere ud og yderligere udvadske- des under og efter Bundfældningen. Større Masser af dette finere Sand samlede sig efterhaanden i den ydre Afdelinx (OC), der engang maa have havt en langt videre Udstræknuing i øst—vestlig Retning — hvad der allerede ovenfor nærmere er fremhævet. De udskyllede Masser naaede endelig op over Havfladen, og som en Følge af tilfældige Aarsager — f. Ex. en Given Ujevnhed i Havbundens Overflade — tidligst paa en Strækning, der svarer til Bankens nuværende Høiparti (y). Her dannedes nu som en Holme, der ved lavt Vand ragede op over Havfladen. Medens Heer stadig voxede i Udstræk- ning og til Slutning som et Næs omfattede den større Del af den nuværende Banke (B), laa Myren endnu dækket. Paa Skraaningerne af Holmen fæstede Skjældyrene sig, samlede sig paa sine Steder i større Masser eller Skjællene skylledes op ved Bølgeslaget og under Strømsætningen. At Banken (A) allerede paa den Tid, da den selv kun delvis ragede op over Havfladen og Myren (c) altsaa endnu helt og holdent laa under Vand, kan have modtaget sine steile Voldskraaninger eller med andre Ord, at disse kunne være dannede under Vand, kan der maaske være nogen Sandsynlighed for. En stærk Strømning, fremkaldt ved stigende og faldende Vand, maa have raadet i Løbet mellem Øens gamle Strandlinie og den over Havfladen stadigt mer og mer fremvoxende Banke, og Strømmen i Forening med Bølgeslaget maa derunder have gnavet paa Bankens Side langs Myren og saaledes bidraget til at give den sin nuværende Form. I Lighed med, hvad der saa hyppig foregaar ved vore Strande, kan saaledes ogsaa her være dannet en saakaldet ,Marbakke*. At Bankens steile Voldskraaninger mod Myren skulde være gamle Elve- mælinger efter den lille Søndre Rottenbogelv, er der liden Rimelighed for. Den dybtliggende Myr, hvorigjennem Bæk- ken nu flyder, har forholdsvis for vidtstrakt Fladeindhold til, at der skulde være Mulighed for at Bækken, selv med en mangedobbelt større Vandmasse, skulde have kunnet føre 176 væk de mægtige Lag af Sand og Rullestene, der i saa Til- fælde vel engang maatte have dækket den hele Myr i Høide med Banken (A). Lidt efter lidt var Lavlandet steget saaledes, at ogsaa Myren laa tør. De fra Øens Skraaninger fremglideude Is- masser kunde nu skyve sig henover denne. naa hen til Vol- den (A). trække! sig henover samme og paa dens Overflade afsætte Rullestene, Grus og Sand. Muligt var det vel ogsaa at Ismasserne, allerede forinden den nuværende Myr var no op over Havfladen, kunde naa hen til Volden eller paa samme afsætte de ovennævnte Masser. Da de øverste Lag paa Volden imidlertid — som før nævnt — bære alle Vidnesbyrd om at de maa være afsatte paa tørt Land, maatte de øverste Partier af denne dog under denne Forudsætning alt da i ethvert Tilfælde have ligget over Havfladen. De her antydede Forholde antages at maatte give be- stemte Fingerpeg saavel med Hensyn til Besvarelsen af Spørgs- maalet om Landets Hævning som og til Spørgsmaalet om den Tidsperiode, inden hvilken denne er foregaaet. Man har her et sikkert Udgangspunkt fra den saakaldte Isperiode, hvis Indvirkninger her ere for bestemte, til at de kunne mis- kjendes. For uærmere at belyse dette maa her fremholdes, at Bankens høieste Punkt ved Nivellement er fundet at ligge 39 Fod over den nuværende midlere Vandstand, mens Myren (e) strax nedenfor Søndre Rottenbogelvers Udiøb fra Dam- mene (å) kuns ligger 15 Fod over den midlere Vandstand. Gaar man ud fra den Forudsætning, at Ismasserne fra Øens Skraaninger først dengang, da Myren (c) laa tør, kunde naa hen til Banken (A) og afsætte sine Masser af Rullestene, Grus og Sand paa sammes QOverflade. saa er Grændseværdien for Øens Stignuing fra den Tid til nu 15 Fod. At Stigningen i dette Tilfælde i Virkeligheden endog maatte være at sætte noget lavere, fremgaar deraf, at Bækkens Høide over Hav- fladen er bestemt ved dens øvre Udløb, og at Myren, der først nedenfor træder mere bestemt frem med forholdsvis udstrakte Flader. ssaledes ogsaa maa ligge noget lavere. Gaar wan derimod ud fra den anden Forudsætning, at Trans- porten af disse løse Masser hentil og henover Volden allerede kunde foregaa paa en Tid, da Myren laa under Haviladen, saa er Grændseværdien for Landets Stigning 59 Fod eller rettere indtil 3 Fod lavere, — det vil size saa meget mind: + 177 som Mægtigheden af de paa tørt Land paa Voldens Over- flade afsatte Bedækninger vil findes at udgjøre. Den mere nøiagtige Grændseværdi bliver altsaa i dette Tilfælde 56 Fod Af den ringe Mægtighed, disse overdækkende Lag besidde, synes det at fremgaa, at Isen i saa Henseende ikke kan have virket igjennem noget særdeles langt Tidsrum. Der synes saaledes at være al Grund til at drage den Slut- ning, at Myren (c) ved Istidens Slutning enten allerede var naaet op til Havfiaden, eller at den i ethvert Tilfælde ikke kunde ligge i en større Dybde under samme end 21 Fod, der er Forskjellen mellem de ovennævnte Grændseværdier af 36 og 15 Fod. Den tilsvarende Stigning af indtil 15 Fod eller indtil 36 Fod maa saaledes være fo:egaaet gjennem et Tids- rum, der ligger mellem Istidens Slutningsperiode og vor Tid. Saa sikre disse Siutninger end maa antages at være, saå er der dog endnu flere Spørgsmaale, der her vente paa nærmere besvarelse. Det staar fremdeles uafgjort paa den ene Side, om Øen, allerede forinden den ovenfor paaviste Stigning indtraadte, var udsat for Indvirkning af hævende eller sænkende Kræfter, og paa den anden Side, hvor langt ned gjennem Tiden deu paaviste Stigninz har strakt, og navnlig om der har naaet ned helt til vor Tid. Til afgjørende at besvare disse Spørgsmaale udfordres der imidlertid en Række af lagttagelser, som, om de og maatte antages at skulle kunne skaffes tilveie, dog i ethvert Tilfælde for Tiden ikke er forhaanden. I saa Henseende skal dog her kunne fremholdes en lagttagelse, som — saa enkeltstaaende den end er — dog ikke ganske bør oversees. Paa den sydlige Side af Tromsøen mod Tromsø- sundet stikker der frem lige ved Strandbredden en Kalk- stensknaus, hvis Skraaflader mod Søen er afglattet og poleret. Karakteristisk udprægede Skurings- Render og Striber træde her frem, og disse stryge parallel med Stranden og Sundet. Disse Striber maa saaledes upaatvivle- lig skrive sig fra den egentlige saakaldte Glacialtid, og kunne ikke være Virkninger af en blot lokal Gletseher. — Striberne og Afglatningen viser sig imidlertid her blot i det laveste udækkede Parti af Knausen, hvor Bølgeslaget dagligen kan virke; — saasnart man blot kommer nogle faa Skridt høiere op, hvor Kalkstenen findes dækket af løst Jordsmon, vil man 178 under dette altid finde Stenen ru og ujevn og intet Tegn til Stribning eller afglattet Overflade. Den grovkornige Kalksten her er ogsaa i høi Grad udsat for Forvitring og enhver i denne afsat Skuringsstribe vilde upaatvivlelig snart blive udvidsket, saasnart den blev overdækket af løst Jordsmon. Der er saaledes liden Sandsynlighed for at Skuringsstriberne her kan have ligget høiere end nu. I dette Tilfælde vilde de som sagt efter al Rimelighed være blevne udvidskede af de løse Bedækninger og gjennem Atmosfæriliernes Indvirkning. Der synes saaledes at være Grund til heri at se en Udtalelse om, at Tromsøen igjennem et Tidsrum, der ligger mellem den Tid, da disse Striber bleve afsatte, og vor Tid, ikke kan have været i Sænkning. | Her viser sig imidlertid det mærkelige Forhold, at Skuringsstriberne og hele afglattede Partier af Knausen ved Høitvande ligger under Havfladen*). Naar man altsaa af ovennævnte Hensyn tror at burde afvise enhversomhelst For- udsætning om en Sænkning af Landet, saa maa åltsaa Dan- nelsen af Skuringsstriberne her være skeet enten helt under Havfladen eller ogsaa i Strandlinien med sin vexlende Flod og Ebbe. I sit Skrift om ,Mærker efter en Istid i Hardan- ger* har Professor S. Å. Sexe gjort gjæidende, at de frem- glidende Isbræer ogsaa under Havfladen skulde kunne skure og derunder danne Furer og Striber paa Fjeldgrunden. Slutter man sig altsaa til Hr. Sexes Forudsætning og derunder tænker sig Striberne dannede helt under Vand, saa maa Tromsøen altsaa igjennem Istiden og rimeligvis ogsaa senere udover være steget. Men en nærmere Bestemmelse af Stigningsmaalet er da i ethvert Tilfælde umulig. Sexe synes at antage, at en stribedannende Skuring maatte kunne foregaa i store Dybder, uden at han dog gjør Forsøg med nærmere at bestemme Grændseforholdet. Paa Sagens nu- værende-Standpunkt er det maaske sikrest at slutte sig til Hr. Sexes Opfatning, at Furerne maatte kunne dannes under Vand, men dog foreløbig begrændse den saaledes, at de om- *) Ogsaa paa det lille fremspringende Nes (f), der paa Ritset sees at slikke frem under Banken (A) og som er bygget af Glimmerskifer og Kalk- slen, er der i denne al se Skuringsstriber under Forholde, der ere ganske ensartede med dem paa Øens sydlige Ende, Ogsaa her gaa Striberne i nord—sydlig Retning, altsaa lodret!te paa Banken A's Længdeaxe. 179 handlede Skuringsstriber ere dannede enten i Nærheden af den daværende Strandbred. men paa en forholdsvis ringe Dybde, eller ogsaa 1 selve Strandlinien, idet Kalkstensknansen da som nu laa tør under Ebbe, og under Vand i Fiodmaal. I første Tilfælde maatte Landet have været i Stigen gjennem et Tidsrum. der kan ligge mellem Stribernes Afsætning og vor Tid. I sidste Tilfælde har Stigning naturligvis ikke fun- det Sted. — Striberne maatte da være afsatte i Istidens allersidste Periode, efterat Langnesmyrene allerede havde naaet sin nuværende Høide. Tromsøen skulde da fra Istidens Afslutningsperiode og ned til vor Tid ikke have været udsat for Indvirkningen af hævende Krætter. Med nogenlunde Bestemthed at kunne vælge mellem de to sidstnævnte Alternativer, vil for Tiden neppe være sjørligt. Der er imidlertid ovenfor fremhævet, at Skjællagene paa Tromsø fra de øverste Punkter, hvor de ere fundne, og ned til de Skjælsamlinger, der afsættes den Dag i Dag ved vore Strande, synes at staa i en fuldt sammenhængende For- bindelse. OQgsaa de opskyllede Pimpstenslag paa Kaagnes viser hermed ensartede Forholde. Heri synes dog nærmest at ligge et Vidnesbyrd om en Stigning af Landet, der har strakt sig ned helt til vor Tid. Men i saa Tilfælde maa altsaa Skuringsstriberne paa Tromsø være dannede helt under Vand og i en Dybde, der dog ikke behøver at overstige 36 Fod. Hvilke af de ovennævnte Grændseværdier for Stignin- sen fra Istidens Afslutningsperiode — 36 eller 15 Fod — man end maatte være tilbøielig til at gaa ud fra, saa er dog den Sag klar, at Stigningen har været overordentlig langsom. Om man og skulde forudsætte — hvad der paa Forhaand maaske kunde være Grund til — at Istidens Afslutningsperiode for disse Egnes Vedkommende kunde være at drage adskillig længere frem i Tiden, end Forholdet er for den skandinaviske Halvøes sydligere Del, saa vil dog Stigningen gjennem Løbet af et Aarhundrede neppe i noget Tilfælde være at opføre med et høiere Forholdstal eud 1 Fod. Dog — Istidens ab- solute Aldersforhoid er for Tiden aldeles ubestemt og vel ogsaa ubestemmeligt, og ethvert Forsøg paa nærmere at bestemme Stigningen i Forhold til Tid vil saaledes indtil videre vise sig ganske frugtesløst. (122) 180 Efter hvad der ovenfor nærmere er paavist, synes der at være al Grund til at forudsætte, at den her paa Tromsø paaviste Stigning og de Forholde, under hvilke denne er foregaaet, er at tilskrive Kræfter, der have virket jevnt og ensartet over den største Del af det nuværende Tromsø Amt, De Slutninger, man saaledes her kan være berettiget til at drage fra Forholdene paa Tromsø, ville saaledes ogsaa i det Hele og Store efter al Sandsynlighed vise sig gjædende for vidtstrakte Strækninger inden Amtet. Resultatet af disse Undersøgelser kunne saaledes blive at opføre under følgende Hovedposter: 1. Paa de forskjelligste Punkter inden Tromsø Amt er der at paavise Mærker efter en Tid, da Landet helt og hol- dent var dækket af Sne og Is, Disse Mærker træde frem dels i hyppige Morænevolde og andre mægtige Afleinin- ger af Sand, Grus og Ruliestene, dels ogsaa i Skurings- striber og Render eller i den faste Bjerggrunds afglat- tede og polerede Overflade. 2. Igjennem den post-tertiære Tid er der over en større sammenhængende Del af Amtet paavist en Stigning af omtrent 36 Fod. 3. Denne Stigning af 36 Fod er enten helt og holdent — og der synes at være mest, der taler for en saadan Forudsætning — knyttet til Tidsrummet fra Istidens Af- slutningsperiode og ned til vor Tid, eller det er blot de sidste 15 Fod, der ere at henføre til dette Tidsrum. I sidste Tilfælde maa den paaviste Stigning, der ligger over 15 Fod, være at henføre til et Afsnit af Istiden, der gaar foran, men dog umiddelbart er knyttet til Af- slutningsperioden. 4. Stigningen er i begge Tilfælde foregaaet jevnt og uafbrudt. 5. Den hævende Kraft vi.ker rimeligvis den Dag i Dag inden Amtets Omraade ensartet og med samme Intensitet som før. Tromsø den 3lte Oktober 1870. Kari Pettersen. Bidrag til Finmarkens Historie. Af Knud Leem. nr må å G % g , 5 " SOGN G Forord. a Jvlandt Videnskabs-Selskabets. Haandskrifter er ogsaa. et fuld- slændigt Exemplar af den danske Text til Knud Leems Beskrivelse over Finmarkens Lapper Kjøbenhavn 1767. Det er indbundet i 4to og anført i Katalogen som Nr. 27. Derhos findes el enkelt Kapitel af dette Værk i en særskilt Afskrift Nr. 26. Naar man sammenholder disse Haandskrifter med det trykte Værk, vil man i det sidste savne følgende Kapiller: 1) Om Finmarkens Situation, 2) Om Finmarkens beboede Steder. 5) Om Finma:kens Frugter, Urter, Blomster og Træer. 7) Om Politivæsenet, 8) Om Finmarkens Negotie. Grunden fil at disse Afsnil ere udeladle, behøver vel ikke al have været nogen anden, end at det rige Udslyr, som Udgaven erholdt ved Kob- berslik og ved den latinske Qversætletse, gjørde Værkel saa kostbart og vidt- løftigt, at det blev ønskeligt at indskrænke Forfatterens oprindelige Plan. De Kapiller, paa hvile denne Beklippelsens Lod er falden, angaa tvende Male- rier, nemlig: Kap. 1, 2,5, Finmarkens Nasurbeskrivelse, og Kap. 7, 8. Finmarkens politiske eg kommersielle Historie. Det er selvfølgelig Sager, hvorom en Missionær ikke kan forudsæltes at have umiddelbar og speciel Kundskab, saa at hans Arbeide ikke kan blive et Kildeskrift. Tildels ere disse Materier behandlede af andre, saasom i - Jessens Norges Beskrivelse. Maaske kan man ogsaa ane, al K. Leems med stor Flid og levende Interesse forelagne Samling af historiske Aktstykker og Notiser afdækker cn Række af saa ubegribelig modsigende Foranstallninger, som Norges og Danmarks Regenter havde truffet med Hensyn til Finmarkens Beboere og deres Næringsveie, at det maatte gjøre paa Læseren et ganske | pinligt Indtryk, Det indsees nemlig snart, al det er disse Slingringer imellem ! forskjellige Arter af Monopoler, som bevirkede, at Landets Veistand saalænge gik tilbage, indtil den norske Befolkning næsten var forsvunden og Landets Bebyggelse med civiliserede Mennesker ophørt. Men hvilke end Aarsagerne kunne have været til, at K. Leems Arbeide ved Udgivelsen er bleven saaledes beskaaret, vil neppe nogen, som i Haandskriftet læser de utrykte Kapiller, negte, at de ere saare interessante. Det var derfor at jeg, efterat have opdaget BT dette Forhold henslillede til Videnskabs-Selskabet, at udgive det manglende i et Værk, som i sin Art erkjendes for klassisk. Efteral Direktionen heri havde erklæret sig enig, forelægges nu Almenheden det ene historiske Afsnit (Kap. 7, £) med nogle oplysende Anmærkninger. Den Afskrift, som ligger til Grund, er efler al Sandsynlighed Forfalterens egen saaledes, som den nemlig for 7 K. findes i Mnscr. 26 og for Sde i 27, De med denne Haand skrevne Afsnit indeholder mange Rettelser med samme Skrift. Ogsaa K. 1, 2 og 5 ere skrevne af den samme, hvorimod de fleste af de i Udgaven af 1767 op- tagne Kapiller i Mnser. 27 skyldes andre Afskriveres Hænder. De have slundom ikke læst Originalen riglig, hvor man, saaledes som i delte 7 Kapitel, kan sammenligne deres Arbeide med Forfalterens. Det tør haabes, at efterat dette literalurhistoriske Fund er bleven be- kjendt, vil nogen Naiturkyndig granske det endnu uirykte fysiske Afsnit (K. 1,2, 5). Man vil da faa Anledning lil en interessant Sammenligning imellem Finmarkens Skog- og Vegetationsforholde paa K. Leems Tid og den nuværende. Det vil da bero paa saadanne Fagmænds Dom, om og hvorledes dette Afsnit kan tilgodegjøres. Kristiania 9d2 Februar 1869. Lndvig Kr. Daa. Om Finmarkens Politivæsen. unne Si andre Egne i Norge have i gammel Tid haft Smaa-Konger. eller saakaldte Næsse-Konger, til Herskere over sig, saa haver og Finmarken og dens Beboere, de saakaldte Finner (d. e. Lapper), haft egne saadenne Konger; thi Hi- 'Storierne melde om Cuso, Konge af Finmarken, hvis Datter Thora giftede sig med Kong Helge af Helgeland, om Thengel, Konge af Finmarken, om Motle og Morten, Finnernes Konger. *) Morten er et meget brugeligt Navn iblandt Lapperne Og synes at være kommen i Brug iblandt dem fra benævnte Konge. *) Blandt de yderst faatallige Jæger- og Hyrdestammer, der bebo Asiens og Amerikas nordligste Ødemarker, findes ingen Høvdinger, som med nogen Rimelighed kunne tillægges Kongenavn, ligesaalidet som deres Samfunds-Indretning har nogen Lighed med et Monarki eller forljener at kaldes en Stat. Der er ingen Sansynlighed for, at Europas nord- ligste Folkefærd, Samojederne og Lapperne, nogensinde skulle have været talrigere eller gjort større Fremskridt i Stats-Dannelse end Sibiri- akerne og Indianerne. Alligevel var der en Tid, da de Europæiske Handlende «og Æventyrere pleiede at omtale ansele Indianske Krigere som Konger, fordi de fandt det bekvemt at have en enkelt Repræsen- fant for Stammen at holde sig lil, eller af Forfængelighed, for at gjøre sine Opdagelser større. Der kan da neppe være Tvivl om, al de Konger i Finmarken, som nævnes enten i den mythiske Tid af Saxe (Cuso L. 3 pa 21C. og Thengil L. 5 p. 47 B), eller samtidig med Norges historiske Begivenheder, (Möttul, Torf. Hist, Norv. 2 P. c 34 p 59. Fagurskinna p 17. Kristiania 1847), skylder en saadan frivillig eller ufrivillig Misforstaaelse sin Ophøielse, der staar i ee med hele Lappernes Samfunds-Liv, Forfatterens Sammenligning imellem disse gamle Lappiske Høvdinger og de old-Norske Næssekon- ger er ligesaa vildledende, fordi Lapperne aldrig kjendes som krigerske eller Vikinger, men lvertom allid omlales som værgeløse Offere for sine Naboers Normændenes, Svenskernes, Karelernes og Russernes Erobringstog eller Skat-Opkrævning. Udg. Anm. 13 186 Angaaende Skats Erlæggelse af Finmarkens Lapper fornemmes.j at da forbenævnte Kong Thengel der herskede, blev Landet efter Saxonis Beretning med de Vilkaar, at hver 10 Mænd skulde hvert 3die Aar yde en Slæde fula af Vild- varer, gjort af den Kjæmpe Arngrim skatskyldigt til Dan- marks Konge — Frode hin Fredegode, som regjerede ved de Tider, da Christus blev født. Siden var Landet i lang Tid egns Konger skatskyldigt; thi af Norges Krønike eifares, at Kong Harald Haarfager, som kom til Regjeringen Anno 858. bragte heie Norge under sit Herredømme, undtagen Finmar- kens Beboere Lapperne, hvis Hersker pua den Tid var oven- bemeldte Kong Motle. Efterat have en Tidlang haft egne Konger og ydet dennem Skat, bleve de, som Historierne be- vidne, Kong Magni Barfods Sønner i Norge skatskyldige. For samme Skats Skyld yppedes der Tvistighed imellem Brødrene Kong Eystejn og Sigurd Jorsalafmer i Aaret 1117, Dereiter befindes Finmarkens Lapper paany at have haft egne Herskere og derfor at have undslaget sig for at svare Norges Konge Skat. Men endelig i Norges Konge Haakon Magnussøns Tid, som var Farfader til den Kong Haakon. der havde Dronning Margarete til Gemal, maatte de derti bekvemme sig, hvorom Historien melder, at, som de udi Finmarken havde lang Tid indeholdt den Skat, de burde give til Kongen ai Norge, blev i det Aar 1313 en Islænder ved Navn Gise (Gissur) Galle didsendt til samme Skat at indfordre, hvilken forskaffede det sax, at den godvillig blev udgiven, og derhos overtalte Morten. Finnernes Konge, at han drog til Kong Haakon og for saadan deres Forseelse bad om Forladelse. Heraf erfares, nt Finmarken fra æld- gamle Tider haver været Norges Krone skaiskyidig. Ikke Jesmindre have dog Russerne holdt sig beret- tigede til en Andel i Landet fra Varanger indtil Malanger og derfor ej alene fordum en og anden Gang sammesteds gjorde Indfald, hvilket baade i Historierne findes beskrevet og efter de Gamles Sagn mundilig fortælles; men endog i de senere Tider bleve Russe-Fogderne befalede at oppebære Skat af Landet følgelig Tsarens i Aaret 1517 dertil givne Fuldmagt og Ordre, hvorfor de og fore om fra et Sted til andet samme Skat! at indsamie. Anno 1595 overdrøg Hs Tsariske Majestæt sin paa Finmarken havende Prætension til Hs. kongl. Majestæt af Sverige. Saasom Russernes for- 187 mente Ret til Landet og Skats Fordring af dets Indvaanere ikke var lovlig, blev derimod ved adskillige kongelige Forbud 'og Contraordres gjort kraftig Modstand og Indsigelse. Ej alene Russerne, som sagt, men og de Svenske, endskjønt disse ikke med mere Billighed end hine, havde Prætension paa en Andel i Landet fra Varanger til Titisfjord (Tisfjord) i Nordlandene og der sammesteds fordrede og oppe- bare Skat, som Beboerne ej før vare vante at yde. Anled- mingen dertil var, at, efterat Sveriges Konge Magnus Ladu- laas havde i Aaret 1276 ved Birkarlerne undertvunget sig en stor Del af Lapperne og af Lapmarken indimod Sveriges Side og til Vederlag for saadan deres Bedrift havde givet dem Jurisdiction over samme Lapper, saa at de agtedes for 'og langt over 200 Aar virkelig vare Gouverneurer over og havde Fuldmagt at fordre og beholde Skatten af dem imod en vis aarlig Udgift til Sveriges Krone, og de derefter for- medelst Misbrug af den dennem bevilgede Myndighed ved at forurette og fortrykke de Fattige vare blevne afsatte fra deres Gouvernement over bemeldte Lapper af Sveriges Konge Gustaf, som skilte dem ved alle deres Privilegier og gjorde tidtbemeldte Lapper sig selv skatskyldige, — søgte Øst- Kvænerne, som maaske vare benævnte Birkarlers Afkom, Aar efter andet ned til den Finmarkske Søkyst med deres Kjøb- mandskab og ved den Lejlighed formasteligen efter en egen tiltagen Myndighed understode sig at fordre og oppebære af Finmarkens Lapper Skat, hvilken de dog ikke beregnede Hs, kongl. Majestæt af Sverige til fndtægt, men delte mellem sig selv. Saadan Øst-Kvænernes Mishandling ved at kræve Skat af de Finmarkske Lapper, endskjønt den ved daværende Vardøhus's Amtmand, velædle og velbyrdige Oluf Lange blev dem strengelig forbuden, udfaldt omsider til en virkelig Skats Erlæggelse af bemeldte Finmarkens Indvaanere til Sveriges Krone. Thi en Svensk Foged ved Navn Jens Haakonsson paalagde dem Auno 1545 at betale Skat til Hs. kongl. Maje- stæt af Sverige, hvilken hans Efterkommere i Embedet en Tid efter «nden alt mere og mere forøgede. Paa samme Skat gjorde de Svenske idelig Paastand og holdt sig dertil berettigede. Men højlovlig Ihukommelse Kong Kristian den Fjerde gjorde derimod strengelig Forbud. Omsider afstod Sveriges Konge efter den ved Knærøds Grænse oprettede fa ag 2 em 188 Fredsslutning af Dato 13. Januar 1613 til Danmarks Rige al Prætension paa Finmarken, saavel i Henseende til den Andel, som Russen i Aaret 1595 til Sveriges Krone havde overdraget, som til den Anpart, Sverige sig paa egne Vegne tilegnede, saa at Sveriges Krone til evig Tid ej mere paa nogen af Sølapperne skulde have at prætendere, og fik saa den Russe- Skats Paastand og Krav fra Varanger indiil Malanger som og de Svenskes fra Varanger indtil Titisfjorden i Nordlandene sin endelige Udgang og sidste Slutning, hvilket alt ydermere af følgende kan forstaaes. Efter det Stettinske Fredsfordrags Slutning afsendte Kong Johannes af Sverige til højlovlig Ihukommelse Kong Frederik den Anden i Aaret 1577 sin Deputerede Hr. Aake Bengtssøn, som iblandt andre hannem anbefalte Instructions- Punkter havde at besvære sig over, at de Norske Fogder forbød Finmarkens Lapper. der efter hans Formening af Arilds Tid havde tilhørt Sverige saavelsom Norge, at yde de Svenske den forlangte Udgift; hvorpaa allerhøjstbemeldte Konge strax i saa Maader erklærede, at det Forbud, som hans FEmbedsmand skulde have gjort i Lapland, var ham aldeles ubevidst, samt belovede, at derom skulde erfares, og hvad Brøst, som kunde findes imod gammel og fordum Hævd, skulde igjen aldeles blive afskaffet. I Aaret 1580 klagede de Svenske i lige Maadle over, at de Norske Lensmænd gjorde dem stor Forfang i Lapland; hvorfor i det berammede Møde til Knærød i den Punkt saaledes blev sluttet, at hvad Be- sværinger sig herefter kunde tildrage imellem Undersaatterne af Danmark, Norge og Sverige, skulde Lensherren med nogle beskedne Mænd grangivelig ransage og saaledes foranstalte, at den ene ei gjorde den anden nogen Indpas eller Forfang i | nogen Maade, paa det Kongerne ej derefter med slige Klagemaal skulde besværes. Da Hertug Karolus havde tiltrædet Sveriges Riges Gubernation, befalede han ved et Brev af 30te Oktober 1596 Vardøhus's Foged Peder Hanssøn ej at formene Finmarkens Lapper at erlægge Skat til Sverige, ej heller at hindre Sven- ske Lapper fra at sætte sig der sammesteds ned at bo, saa- som Sverige tilegnede sig en Del af Landet som en Ejendom. Efterdi de Svenske Tid efter anden alt mere og mere indtrængte sig i Nordland og Finmarken og der af Lapperne toge Skat, vilde højlovlig Ihukommelse Kong Kristian den 189 Fjerde sligt ej fordrage, men den 30te Juni 1597 udgav til Amtmanden paa Vardøhus en kongelig Befaling, at han fra Helgeland, indtil Norderst i Vardøhus Len skulde forfare i alle de Fjorde og Steder, om hvilke der trættedes angaaende Oppebørsel og Tribut, om samme fra Arilds Tid var given - eller nyligen paalagt, hvad Len og Sogner saadan Skat for- dredes udi, samt Navn paa Bygderne, og forfatte Mandta! - over dem, som de Svenske oppebare Skat af, saavelsom og udforske hele Skattens Beløb og hvor vidt Stederne omtrent - Sveriges Riges Grænser vare fraliggende. Derhos blev han befalet med al Flid at udspørge, hvad Ret de Svenske for- mente sig at have til sligt Foretagende, saa og ej tilstede - dem at oppebære nogen Skat af Hs. Majestæts Underssatter i Vardøhus Len. Da nu Amtmanden derom havde nedsendt sin aller- underdanigste Demonstration, blev han tilligemed Hr. von Salingen ved en allernaadigst kongelig Ordre af lste August 1598 befalet inden førstkommende Mikkelsdag selv i egen Person at igjennemrejse Fjordene ved Søsiden, og saasom Hs. Majestæt var kommen i Erfaring om, at baade de Svenske og Russiske Fogder havde fordret Skat af forbemeldte Steders Indvaanere, uanseet at de aldeles intet brugte enten af Sveriges eller Russens Land eller Vand, men ernærede sig af Hs. Majestæts og Norges Krones Land og Vand alene, skulde velbemeldte Amtmand vidtløftig og alvorlig tilkjendegive Ind- byggerne, at de ingen Skat med Rette vare pligtige at ud- give til Sveriges Krone, og at Hs. Majestæt sligt ej længere vilde tillade end indtil det Møde, som var berammet imellem Danmarks og Sveriges Rige, var holdet. I lige Maade skulde han forbyde Undersaatterne at udbetale til Russerne den Skat, som de paa en Tid med Trusel og Overvold havde oppebaaret, saafremt de derfor ej vilde straffes og formenes at bo i Landet. Naar dette var efter:ommet, skulde han begive sig til Nordfjeldet. De Svenske gjorde dog deres bedste Skatten at ind- samle ved Søsiden; i Særdeleshed kom den Svenske Foged Arent Justing Anno 1599 og 1600 selv ned til Vadsø i Østfin- marken for at inddrive den Russiske Skat, som af Grossfyr- sten (Tsaren) i Aaret 1595 til Sverige var overdragen; men Amtmandens Fuldmægtig vilde ej møde ham i benævnte Vadsø, mindre tilstede ham nogen Skat at oppebære, hvorfor 190 han med uforrettet Sag maatte drage tilbage. Derefter, da Amtmandens Underretniug om Landets Beskaffenhed var allerhøjstbemeldte Konge Kristian den Fjerde allerunderda- nigst indhændiget, og de Svenskes Fripostighed daglig tiltog. lod Hs. kongl. Majestæt affærdige tvende Kommissarier til Finmarken. der in loco skulde alting forfare efter Finnernes egen Vedstand og Bekjendelse, hvor da den samtlige Finne- almue enstemmig udsagde Tiden, naar tidtbemeldte Skats Erlæggelse hos dennem var paakormen, og hvorledes den Tid efter anden var bleven forhøjet indtil denne Dag, samt at den blev dem af de Svenske aftruet, med videre, som de deronm ved Kommissionen forfatted» Thingsvidner vdermere forklare. Vadsøens Finner aflagde i denne Sag for de tvende ai Hs. kongl. Majestæt udsendte Kommissarier. Skibshøveds- manden velædle og velbyrdige Oluf Pederssøn (Maaneskjold) samt velædle og velbyrdige Hr. Kancelli-Sekretær Nils Krag. saadan Bekjendelse, at den Skat, som de til Sveriges Krone ydede. tog sin Anfang ved det, at Øst-Kvænerne kom fordum ned i Varangerfjorden og fordrede til Skat af dem 2 Ort, sagde derhos sig at være uvidende. hvorfor de samme Skat toge, og at de delte den imellem sig selv. Desuden berettede de, at omtrent for 56 Aar siden, som var i Aaret 1545, gjorde en Svensk Foged ved Navn Jens Haakonsson dem skatskyl- dige, annammede første Gang 2 Ort, siden 2 Ort 8 Skilling. Efter ham kom Nils Orvang, der først forhøjede Skatten til I Rd!r., men nogle Aar derefter nedsatte den til 5 Mark Danske, hvilke de sagde sig endnu aarlig at betale. Bemeldte Skat bekjendte de dem ved Trusel, Undsigelse samt Hug og Slag at være bleven aftvungen: især faldt deres Bekjendelse om benævnte Nils Orvang, at han nogle Gange truede at ville med Landsknegte besøge dem i Fjordene, saafremt de viste sig uvillige til Skattens Erlæggelse, hvorfor de af Frygt maatte fyldestgjøre hans Paastand. End besværede de sig over, at de af den nuværende Svenske Foged Arnt Justing og hans Følge hvert Aar truedes. Og som de af veibemeldte Kommissarier bleve tilspurgte, om de havde noget i Brug af Sveriges Land eller Vand, hvorfor de med Billighed og Rette kunde findes skyldige til saadan Skat at udgive, bekjendte de samtiig og enstemmig samt med Ed bekræftede sig ej at vide eiler af deres Forfædre at have hørt, at nogen af dem 191 førte sig det minste af Sveriges Land eller Vand til Brug, for hvis Skyld de med Rette kunde forbindes til bemeldte Skat at svare, men at de byggede og boede paa Hs. kongl. Majestæts af Danmarks Land og Grund og havde deres Føde og Ophold af hans Land og Strand alene. | Laxefjords Finners aflagte Bekjendelse var aldeles overensstemmende med Vadsøens Finners Vidnesbyrd, und- itagen at deres Udsagn om ovenmeldte Øst-Kvæner var, at de i Begyndelsen fordrede af dem i Tribut 2 Alen Vaarklæde og Å Rensdyroxes Hud, men derefter i nogle Aar 2 Ort, og an- gaaende den Svenske Foged lagde de dette til hines Bekjen- delse, at han havde truet saa i Grund og Bund at ødelægge dem, at de ej skulde blive i Stand til at kunne svare Kongen af Danmark Skat, hvis de undsloge sig for at fornøje Sveri- ges Fordring. Porsargers Finners Bekjendelse faldt i saa Maade, at -Øst-Kvænerne i sin Tid toge af dennem i Tribut 4 Rensdyroxe- Huder eller 4 Alen Vaarklæde, og den Svenske Foged Nils Orvanz første Gang 2 Ort, men nogle Aar derefter 1 Rålr., som de sagde sig endnu at udgive. Derhos vidnede de, at vægrende sig for bemeidte Skats Ydelse undsagdes de paa Livet og desuden truedes, at dersom de wunderstod sig at flytte ud af Fjorden til Fiskeværene, hvor Normændenes Bopæl var, skulde de med saa mange Jægter og Baade derfra tilbagehentes, at baade Finner og Normænd skulde huske ig at have af de Svenske haft Besøg. Finnerne i Hvalsund, Levritsfjorden, Komagfjorden. Raugsund, Aarøen, Talvik, Langnæs og Bersfjorden bevidnede for Kommissionen.? at de først til Øst-Kvænerne maatte er- lægge i Tribut 2 Alen Devent eller ', Rdlr. samt 1 Alen Vaarklæde, og at, da Oluf Lange (sic?) var befalingsmaud paa Vardøhus, gjorde han Foroud paa den Tributs Erlæg- gelse, hvorved de nogen Tid derfra bleve hefriede; men efter hans Afgang kom samme Kvæner igjen og med Magt tvang dem Skat af. Siden paalagde en Svensk Foged ved Navn Jens Haakonsson dem ligesaa høj Skat som forhen tidtbemeldte Øst Kvyæner. I den Fogeds Tid blev Skatten efter disse Finners Tilstaaelse allerførst ført Hs. kongl. Majestæt af Sverige til Indtægt. Derefter forøgede en anden Svensk Foged ved Navn Nils Orvang Skatten til I Rådlr., som de vedstode sig endnu at udgive, og derhos beklagede sig, at 192 de 4 Aar tilforn bleve tvungne til at betale til de Svenske, der tillige fordrede Russe Skat, 3 Rdlr. pr. Mand, hvilket nagtet de strax derpaa i samme Aar ogsaa maatte fyldest- gjøre en Fordring, som Russerne selv gjorde dem, og altsaa i et Aar yde dobbelt Skat. Ydermere vidnede de. at de. som og deres Forfædre, stedse havde været truede samt med Hug og Slag, Stok og Jern tvungne til at udgive Skatten. endskjønt de aldrig nød noget til Brug af Sveriges Land eller Vand i mindste Maader, men byggede og boede i Kon- gens Land af Danmark og sig der ernærede. Paa det nu desbedre Tilsyn med Finnerne kunde Hayek, at dennem ingen Overlast skulde tilføjes, blev efter en af højlovlig Ihukommelse Kong Kristian den Fjerde til davæ- rende Finmarkens Amtmand Oluf Pederssøn (Maaneskjold) udgiven kongelig Befaling, dateret Kjøbenhavn den 12te Maj 1602 en Fjeldfoged aparte beskikket. Da velbemeldte Kommissariers Forretning til Hove var efterseet og den Fripostighed overvejet, som af de Svenske og Russerne øvedes, blev strax et kongeligt Forbud til Amt- manden udstedt, hvorefter hverken Russerne efter den Dag skulde være tilladt at oppebære Skat af Søfinnerne fra Malan- ger ved Tromsøens Ende i Nordlandene til Varanger i Østfin- marken, hvilket Distrikt de i Skattens Oppebørsel sig havde tilholdt; ikke heller skulde de Svenske tilstedes noget paa Russens Vegne at indkræve efter ovenmeldte Anni 1595 For- handling imellem Sverige og Rusland, ej heller at fordre vi- dere, end de selv før det Stettinske Fordrag havde oppe- baaret, men hvad Skatter Tid efter anden maatte befindes at være blevne forhøjede, skulde igjen afskaffes. De Svenske kom dog siden bemandede ned til Fin- marken Tribut at indfordre imod gjorte Forbud, hvorfor en allernaadigst kongelig Befaling, dateret Anderskoug 3dje Jule- dag Anno 1606, blev given Vardøhus Amtmand Oluf Peders- søn (Maaneskjold), at han ingenlunde maatte tilstede den i Svang gaaende Skattens Forhøjelse af de Svenske over den, der fra Arilds Tid og før den Svenske Fejdes Begyndelse til dennem piejede at udgives, ej heller tillade dem at oppebære Russe-Skat ved Søsiden. Derved forblev det indtil Annum 1608, som var Aaret efter at Hertug Karoius var kronet til Regjeringen i Sverige. Da kom Statholderen over det Svenske Lapland, velædle og 193 velbyrdige Balthazar Beek, 20 Mand stærk i Februar Maaned ned til Varanger og. som aldrig før var skeet, paabød paa Sveriges og Russens Vegne tvende Skatter i Fisk, saa at hver Finne skulde erlægge 4 Voger til hvers Andel, dog med de Vilkaar, at Oppebørselen skulde bero, indtil Svar fra begge Siders højere Steder kunde erholdes. Saasom de Svenske tillige annammede Russe-Skatten, der, som ovenmeldt, var dem i Aaret 1595 overdragen, oppebar de nu af hver Mand iblandt Altens Finner 3 Rådlr., desuden 2 Spærrer Fisk i Fogde- skjænk istedenfor at de, førend bemeldte Skat blev dem transporteret, ej plejede fordre af hver Mand mere end I Rdlr. Derimod paalagde Vardøhus's Amtmand, velædle og velbyrdige Klaus Gagge, samtlige ved Altens Laxeelv boende Finuer at svare Leding til Hs. kongl. Majestæt af Danmark. I bemeldte Aar 1608 var et Møde berammet til Wismar imel- lem Rigerne at holdes, hvor Intet Finne-Skattens Oppebørsel angaaende formedelst de Svenske Kommissariers Udeblivelse blev afgjort. Saasom de Svenskes Opførsel i Finmarken blev Hs. kongi. Majestæt allerunderdanigst tilkjendegivet, udgik til velbemeldte Amtmand Klaus Gagge en allernaadigst kon- gelig Instrux af 20de Februar 1609 imod deres Forhold til alleryderste Exekution. Dog kom den Svenske Foged Erik Johansson i Aaret 1610 ned i Alten for at fordre tidtbemeldte Russe-Skat og, for at naa sit Krav, i Øvrighedens Fraværelse aftruede Stedets Finner uldne Tepper eller saakaldte Gre- mer (?), Kjedler, Bøsser og ar let saadant til 3 Rådlr.s Værdi og dermed begav sig til Fjelds, tillige truende, at hvis de efterdags fandtes uvillige til at erlægge bemeldte Skat, vilde han med 100 å 200 Mand komme igjen at inddrive den og forskaffe det saa, at de den med biodige Kjortler og Fingre skulde betale. Nu blev de Svenske forkyndt Krig, og Hs. kongl. Maje- stæt brød op med sin Armee i Maj Maaned Anno 1611, i hvilket Aar Kong Karl af Sverige døde den 30te Oktober. Imedens Tilstanden var af saadan Beskaffenhed, udgav Hs. Majestæt til Finmarkens Amtmand en allernaadigst Befaling af benævnte Aars 10de April, med største Flid at føje den Anstalt der i Landet, at der holdtes god Vagt og Varetægt, paa det de Svenske ikke skulde kunne med Mord, Brand eller i andre Maader tilføje Indvianerne nogen Skade. I lige Maade blev han befalet ej at tilstede nogen Svensk Foged paa Sveri 194 Vegne nt oppebære Skat af Finner, Normænd eller nogen anden af Unudersaatterne, men med Gevalt at afvise samme og ellers sig i alle Maader saaledes forholde, som en ærlig Riddersmand egner og anstaar, og som han i sin Tid med Ære vilde ansvare og være bekjendt. Derhos lod allerhøjst- bemelate Konge under samme Dato en allernaadigst Befaling - udgaa, at formedelst den Omkostning, som Krigen vilde med- føre, skulde enhver Skipper og Styrmand, saavelsom og Nor- mand og Søfinne, som boede i Vardøhus Len og dets under- grænsende Lene, betale aarlig 2 Rålr. Da Krigen derefter ophørte og Freden imellem: Dan- mark og Sverige ved deres deputerede Kommissarier i Januar Maaned paa Grænserne i Sørød imellem Knærød og Ulsbek var siuitet, afstod Sverige al sin Prætension paa Søfinnerne fra Titisfjord i Nordlandene indtil Varanger i Finmarken, saavel paa egne Vegne som i Henseende til det, der af Rus- sen var dennem overdraget, med al Jus, Dominio maris samt al Herlighed og Højhed, saa at aldrig negen Konge af Sverige elier Sveriges Trone til evig Tid sig noget ved Søsiden i Norges Rige paa de Steder skulde anmode, hvilket Amtman- den strax ved et allernaadigst kongeligt Reskript, dateret Kjøbenhavn den 30te Januar 1613, blev tilkjendegivet med Ordre. al forbenævnte Skyld, Rettighed og Herlighed, som under hans Len hørte, der under Lenet at lade annamme og siden aarligen for den visse og uvisse Indkomst, deraf kunde falde, lade gjøre god Rede og Regnskab, saa og selv at møde til den i Skien den 2den August berammede Herre- dag for at give Underretning om Finne-Byerne til Fjelds, efterdi nogen Tvistighed endda om dennem ved Fredsslut- ningen var forefalden. Angaaende den Skat, som af Søfinnerne *) skulde ydes til Danmark, efterat Freden var sluttet og Hs. kongl. Maje- stæt af Danmark alene Skatten af dem skuide have, falder at agte, at den IO0de Juni 1614 blev gjort saadan allernaadigst Anordning, at af enhver Søfinne skulde aarlig betales i Skat i Rigsdaler, samt istedenfor den Skat, som de Svenske til- forn paa egne og Russens Vegne havde oppebaaret, erlægges 1) Jeg forslaar her under Søfinner eller Sølapper alle de, der sognede lil Finmarkens Prestegjæld, hvad heller de opholdt sig med Rensdyr paa Fjeldet, eller ved Søsiden i Fjordene, der nærende sig af Kjør, Faar og Fiskeri. (K, Leem.) 195 til Danmark Leding med 1 Vog og 16 Mark Fisk af en Sø- finne, der var fuld Ledingsmand, men med Halvdelen der- imod af en halv Ledingsmand. Siden skede nogen Forandring i Skattens Paalæg paa bemeldte Søfinner. Hvad Varangers Finner angaar, fornemmes, at Vardøhus Amtmand, Klaus Gagge, af dennem oppebar, foruden den Rettighed, som de vare pligtige, 4 Voger Fisk, saa og besværede dem med højere Tiende end den, der af Normændene ydedes. For den Sags Skyld indgav de til Hs. kongl. Majestæt en allerunderdanigst Klage-Memorial, hvorpaa fulgte allernaadigst kongelig Benaad- ning af 22de April 1617 til deres Befrielse for bemeldte ubillige Paalæg. Deres Skat og Leding henbragte de til Vardøhus, da Amtmanden der residerede; men da han ved kongelig Tilladelse var bosat ii Vadsø, leverede de Skatte- Fisken der, hvilket kom dem vel tilpas, saasom Vejen derhen ikke faldt saa lang og besværlig. De øvrige Finner af Tanen, Laxefjorden, Porsangerfjorden, Hvalsund og Alten bleve an- satte at betale efter deres Formue fuld Skat med 2 Rigsdaler, eller halv Skat med 1 Rigsdaler. Af Finnernes unge Mand- kjøn annammede Fogderne, naar nogen af samme første Gang i Skattebogen skulde indskrives, en vis Afgift til 1 Vog Fisks Værdi, som blev kaldet Spring-Skat og indeholdtes af dem til egen Fordel; men ved en Kommission blev i Aaret 1685 det Paalæg, saasom ej havende Grund i Loven eller kongelige Forordninger og ikke ført Kongen til Regnskab, afskaffet, hvorimod enhver, som allerførst til Skat antegnedes. blev ansat til halv Skats Erlæggelse i det første Aar. Fin- nernes Sønner, som vare hjemme hos sine Forældre og ej seiv toge Udredning, bleve paa Hs. Majestæts allernaadigste Behag for Skat forskaanede. De Tjenere, som agtedes skat- skyldige, bleve paalagte at yde halv Skat. Fra Skat og Leding fritages Finne-Lensmændene og Skydsskafferne saa og de, som formedelst kjendelig Armod og Svaghed lidet formaa, hvis Bevislighed paa hegnskaberne maa attesteres. Angaaende Tiden og Stedet til Skattens Oppebørsel, da plejede Fogderne i forrige Tider, naar s'jeldrejsen om Vinteren havde Ende, tage deres Tilbagerejse til deres Bopæl i Vadsø langs Søkanten for at inddrive Skatten hos Søfinnerne. Men ved en Amtmanden given Instrux af Ode April 1687 føjede Hs. kong). Majestæt allernaadigst den Anstalt, at saasom den Misbrug havde in:sneget sig, at Fogden uden Amtmandens tr - pur 196 eller haus Fuldmægtigs Overværelse lagde og lignede Skatten og anden Rettighed imellem Finnerne, skulde Amtmanden dermed have nøje Indseende og ej saadant tilstede, men lade Søfinne:nes Skat paa Thingene ligne saa og aittestere Fogdens Regnskab, at derudi intet Underslæb var begaaet. Kort derefter søgte Finmarkens Foged, Nils Knag, som siden allernaadigst blev beskikket til Justitsraad og Lagmand i Bergen med Karakter af Knagenhjelm, at bringe Rejsen til bemeldte Skats Indfordring i sin forrige Skik og erhvervede en allerna:digst kongelig Befaling, at Søfinne-Skatten skulde, ligesom forhen var skeet, af Fogden oppebæres strax efter at hans Fjeldrejse var afgjort; men ved den i Aaret 1691 den 6te Juni af højlovlig Ihukommelse Kong Kristian den Femte allernaadigst udgivne Oktroj-Forordning blev befalet til Fin- markens Skats og Ledings Ligning og Oppebørsel, at naar Fogden om Vinteren den Malmiske Rejse forrettede, skulde han som sedvanlig indfordre Skatten af Østenhavs-Finnerne paa de Russiske samt af Fjeldfinnerne paa de Svenske Græn- ser, og derefter ligefra Koutokejno fortsætte sin Rejse over Fjeldet hjem igjen til Vadsø. Siden om Sommeren skulde Søfin- nernes Skat i Amtmandens eller hans Fuldmægtigs Over- værelse paa Thingene forsvarligen lignes og derefter af Fog- den oppebæres. Derved ophørte da Fogdens Vinterrejse langs Søsiden til at inddrive Skatten af Søfinnerne. Hvad Skatten til Danmark af de Svenske Fjeldlapper i Arritsby, Avjovarre etc. angaar, skal agtes, at saasom be- meldte Fjeldlapper fra gammel Tid, ligesom og endnu sker, have begivet sig ned til Søsiden i Finmarken paa behørig Tid der at søge deres Næring, og de tildels betjene sig af Hs. kongl. Majestæts Mark og Fjelde, er fra Alders Tid en vis Kontribution af dennem bleven ydet til Danmark. Men efterdi den Tvistighed om Fjeldbyerne ej tilfulde blev afgjort i Fredsforhandlingen ved Knærød og Sverige havde i samme Fredsfordrag frasagt sig al Ret og Ejendom til Søsiden i Finmarken, begyndte de Svenske Fogder at indeholde den Kontribution, som bemeldte Fjeldlapper fra Arilds Tid vare vante fil Danmarks Krone at erlægge, hvorfor Amtmanden, Klaus Gagge, blev befalet at lade den ved tilbørlig Middel inddrive, paa det intet deraf ved hans forsømmelse skulde mistes; .hvorefter Finmarkens Foged, Berthel Henrikssøm gjorde sit Bedste samme Skat at bekomme, hvilket den 197 Svenske Foged, Rejnholt Stegen von Danzig, i en til velbe- meldte Amtmand indgiven Klage over benævnte Fogeds strenge Adfærd i Skattens Indsøgning til Fjelds, hans Op- førsel imod Lapperne med Hug og Slag samt Paalæg til hans Brug at opsætte en Hytte paa Fjeldet etc. vidtløftig anfører. Anno 1623 udgav Hs. Majestæt atter en kongelig Ordre til Finmarkens Amtmand, velædle og velbyrdige Hans Kö- ningsham (Cunningham) *), som var Gagges Successor, Skat- ten fremdeles hos Fjeldlapperne at lade kræve, eftersom Sed- vane havde været. Men, som de Svenske Fogder fremiurede Aar efter andet at tilholde sig Fjeldskatten, gjorde velbemeldte Amtmand det ved en allerunderdanigst Memorial bekjendt til Hove, hvorpaa strax fra Hs. kongl. Majestæt fulgte Svar af 19de Oktober 1629, iblandt andet saalydende: Angjældende Skatten, som den Svenske Foged tilholder sig, da ville vi, at du skal have dig dermed, som af Arilds Tid, dog at du vores Rettighed, som vi udi sistforledne Svenske Fejde be- kommet have, herforuden og have udi Agt, og tilskikke vi dig Kopi af samme Fredsfordrag, saavidt den Punkt belanger. Saafremt den Svenske Foged nogen Fordyring begynder, da skal du udi Mindelighed hannem advare og fraraade noget nyt at begynde, men sige, dig det til os allerunderdanigst at ville andrage og om Resolution erholde, og at alting baade med Svenske og Russerne bliver udi de gamle Terminis, og selv ingen Anledning og Aarsag til Vidtløftighed giver. En- delig, saasom begge Kongerne i samme Maaned vare paa Grænserne samlede til Samtale med hinanden om Fredelig- heds Stiftelse, paafulgte berørte Skats Oppebørsel uden videre Forhindring og Modsigelse, saa at tidtbemeldte Fjeldlapper ere nu, ligesom efter gammel Ret og Sedvane, saavel til Hs. kongl. Majestæt af Danmark skatskyldige som til Hs. kongl. Maje- stæt af Sverige, under hvis Jurisdiktion og Landsret de hen- høre; hvorhos skal agtes, at de Svenske Fjeldlapper i Indi- ager ere 3 Potentater skatskyldige, nemlig Kongen af Dan- mark, Hs. Tsariske Majestæt af Rusland og Kongen af Sve- rige. Skatten til Danmark af de Svenske Fjeldlapper haver fra Arilds Tid været en Speciedaler af en fuld, derimod Halvdelen af en halv Skattemand. TI ethvert Distrikt, hvor *) En Skotlænder, som var Lensmand fra 1619 til 1651, ; Udg. Anm, 198 tidtbemeldte Lapper sig opholde, befindes baade en Dansk og Svensk Finne-Lensmand. Over dennem blev foruden den Danske Foged, der Finmarkens Søside betjente, ogsaa be- skikket en Dansk Fjeldfoged, som erfares af den første Fjeld- fogeds Bestalling af 12te Maj 1602. Samme vedvarede nogen Tid, hvorefter Fjeldfogderne afskaffedes, og Fjeldskattens Oppebørsel blev anbefalet Amtets Foged, som den endnu inddriver. | De Nejden, Pasvik og Pejsen beboende Lapper have, endskjønt de stan under Russisk Ret og bekjende sig til den Russiske Religion, fra gammel Tid ydet og endnu yde Skat til Hs. kongl. Majestæt af Danmark, saasom de bruge de Norske Strømme og have sit Tilhold i et allerhøjstbemeldte Konge fra Alders Tid tilhørende Land, hvilket højlovlig Ihu- kommelse Kong Kristian den Fjerde i sit allernaadigste aabne Brev af Sde April 1639 tydelig forklarer. Den Skat, som til Danmarks Krone af bemeldte Lapper aarlig svares, er, efter Beretning, 3 Voger Fisks Værdi af hver fuld Skattemand. Tillige erlægge de og Skat til ds. Tsariske Majestæt. I lige Maade haver Kongen af Danmark fordum oppe- baaret Skat af efterskrevne Egne paa Nordfjeldet, nemlig: Søndergjæld, Notjager, Perisk-jaure, Lo-juure, Nergis, Trinis, etc. saa og af Malmis; *) men nu tilegner Russen disse Ste- *) Af de flere gamle Karler og Dokumenter om Finmarken, som opbe- vares i det Norske Rigsarchiv, fremgaar det om disse Steders Belig- genhed, at Søndergjæld, ogsaa kaldet Søndrebygd, var Navnel paa ei Distrikt i Syd for de Norsk-Russiske Fællesdistrikter, imellem Enare i Vest og Kola i Øst. Navnet findes, ifølge Casiréns Rejse, endnu be- varet blandt Russerne i Formen Synjel. Not-jager er den i Fortiden sædvanlige Norske Udtale eller For- vanskning af det Lap. Not-javre (d. e, Not-sjø), ligesom Indiager, Ind-jager er det samme som Ena-javre eller Enare. Not-jager er altsaa det samme som Russerne kalde Not-ozero, Delt er en slørre Indsjø i Lapland, af hvilken udflyder Tuloma-Elven, som forener sig med Kola-Elv ved eller i den By, der har sit nuværende Navn efter den siste. I Forliden benævnedes Byen hyppigst Malmis, hvilket tro- ligvis kommer af, at den ligger paa et Næs (Russisk Mys, Malmys er maaske det samme som Malij-mijs d. e. lille Næs). Perisk-jaure er Peres-javre, en Indsjø paa Vejen imellem Kola og Kandalaks ved det Hvide Hav. Den ligger strax nordenfor den store Imandra, Lo-javre, hos Russerne Lov-ozero eller Læv-ozero (Castrén) 199 der sig som en fast Ejendom og gjør Skats Erlæggelse deraf Danmark aldeles disputerlig, naar den paaæskes. Thi saasom Hs. kongl. Majestæt af Danmark ej vilde tilstaa ham den Skat fra Malanger i Nordlandene til Varanger i Øst-Finmar- ken, som han først paa egne Vegne paastod og siden i Aaret 11595 overdrog de Svenske, begyndte han at indeholde den Kontribution, som benævnte Egnes Lapper til de Norske Fogder plejede og burde betale, efterdi samme immediate under Norges Krone henhørte; hvorfor højlovlig Ihukommelse (Kong Kristian den Fjerde udgav den 80te Juni 1597 en kon- gelig Befaling til Vardøhus Amtmand, Hans Olafssøn, at, saafremt Russen vilde formene ham at inddrage i Lapland, der at oppebære Skat, eller forbyde Undersaatterne der sam- mesteds at betaie til Danmarks Krone den sedvanlige Skat og Rettighed, skulde han alligevel samme i muligste Maader med Trusel hos dennem indfordre, og dersom Russen skulde understaa sig derudinden at gjøre Forhindring og fiendtlig angribe hannem, skulde han bruge saadant Middel og Defen- sion, som dertil fornøden gjordes, og hvis han samme Skat om Vinteren ingenlunde af bemeldte Lapper kunde bekomme, skulde han anvende muligste Flid, at den om Foraaret, naar (de komme til Søsiden igjen, eller og om Sommeren kunde inddrives. Desuden blev han den Iste August i næstfølgende Aar af allerhøjstbemeldte Konge befalet selv at begive sig til Nordfjeldet til Skattens Indfordring og dets Fjeldbyer ret at 'besigtige, hvor Russerne formedelst de forrige Amimænds Uflid :0g Forsømmelse havde indsneget sig til den Skats Oppebørsel, som Norges Rige tilkom; og som Russen fornam, at efter «det Knærødske Fredsfordrags Slutning ingen Skat for ham 'var at bekomme i den Tractu ved Norges Søside fra Malan- ger indtil Varanger, hverken paa hans egne eller de Svenskes Vegne, til hvilke han sin formente Ret havde overdraget, er en Sjø i Øst for Kola og Peris-jaur. Af denne Lo-javre udstrøm- mer Tereberka-elven, som falder i Ishavet. Nergis, der ofte nævnes i gamle Norske Dokumenter, har jeg ikke været istand til at gjenfinde ibiandt de nuværende Russiske eller Lapske Navne. Trinis er det samme som frinæs ellevr Ternæs, som altsaa be- tyder Ter-Halvøen, Det er følgelig det samme som det old-Finske Turja eller i det old-Norske Terfinnernes Land, nemlig den hele Laplandske Halvø imellem Ishavet og det Hvide Hav. Udg. Amn, 200 tilstedde han ej de Norske Fogder fra den Dag at inddrive Skat af de ovenbenævnte Nordfjeldets Egne beboende Lap- per, saa at samme Skatteoppebørsel der aldeles ophørte; ikke desmindre befalede dog allerhøjstbemeldte Konge under Dato Ade Januar 1622, at bemeldte Skat som en Hs. kongl. Majestæt af Danmark tilkommende Rettighed paa den Malmiske Rejse aarlig skulde æskes, som og indtil denne Dag allerunderda- nigst efterkommes. Til den Rejses Fuldførelse bliver Fogden aarlig godt- gjort 43 Rigsdaler 2 Ort, nemlig: 16 Rålr. til Rejsen selv, 5 Rålr. til en Russe-Tolk, 1 Rålr. til en Finne-Tolk, 6 Rdir. til 3 Fjeldklædninger, Resten til Underhoidning for Fogden og hans Følge. Bemeldte Rejse til Malmis og Fjeldbyerne sker saaledes: Fogden med en Fuldmægtig og en Tolk farer først til Vands fra sin Bopæl i Vadsøen iud til den inderste Ende af Varangerfjorden. Fra benævnte jords Ende begiver han sig op til den saakaldte Kongsgamme. Derfra tager han ved at kjøre med Rensdyr Vejen til den første Russe-Finneby Nejden, som er I og, om Føret falder besværligt, 2 Dages Rejse. I disse Egne regne ej Lapperne Vejens Længde efter Mile, men efter en Dags Kjørsel fra et Sted til et andet. Fra Nejden til Pasvik er I Dags Rejse, naar Føret er føje- ligt. Fra Pasvik til Pejsen er som oftest 9 Dages Rejse, undtagen naar slemt Føre indfalder, da gaar noget af den 3dje med. Her endes de Lappebyer, i hvilke vdes Skat til Hs. kongl. Majestæt af Danmark og Russen tillige, hvor- paa Munkegodset begynder og Vejen falder saaledes: Fra Pejsen til Bomeni er 1 eller 11, Dags Rejse. Fra Bomeni til Malmis eller Kola er, eftersom Føret tillader, 2 eller 3 Dages Rejse. Benævnte By ligger efter Beretning omtrent 30 Mile fra Vadsø, længst inde i en lang, smal Fjord eller Revier; den haver en Bojar, Officerer, Soldater, Kjøbmænd og en Hob gemene Folk samt 2 Kirker, af hvilke den ene. staar inde paa Fæstningen; ikke langt derfra falder en rig Laxefangst. Efter at være kommen Byen nær, hviler Fogden gemenligst Naiten over der udenfor ov lader sin Ankomst ved et Bud melde. Dagen derefter tager han med Baad over et lidet Revier Vejen til Byen, hvor da Soldaterne i fuldt Gevær med deres kommanderende Kapitaine og Officerer tage imod ham, og efter afiagt Salutation spørges, om alting er i fredelig Tilstand, samt hvad hans Ærinde er; hvorpaa 201 svares, at man er kommen for at søge Hs. kongl. Majestæts af Danmark Skatter paa Nordfjeldet. Derefter bliver Fogden ledsaget ved Kapitainen i et Herberge, som for hannem og hans medhavende Følge af Bojaren er bestilt, hvor da 4 Soldater stilles udenfor til Opvartning. Desuden marscherer Soldatesket nogle Gange frem og tilbage forbi hans Logement for at gjøre Paraden des anseligere. Efterat han i sit anvi- ste Herberge er indkommen, begjerer han strax ved Kapitai- nen Audiens hos Bojaren saa snart ske kan, som og gemen- lig Dagen næstefter erholdes, dog ej paa Slottet, *) hvor ingen Fremmed bliver tilladt at komme, men i et Hus i Byen. Der handles da om den Skat, som Kongen af Dan- mark sig paa Nordfjeldet tilegner, og Fogden begjerer sig derhen med behørig Skyds at maatte befordres til samme at inddrive efter gammel Tids Ret og Sedvane, hvorpaa følger Svar af Bojaren, at, saasom han ingen Ordre fra sin Gross- fyrste (Tsar) dertil haver, understaar han sig ikke at tilstede ham nogen Rejse til Nordfjeldet til bemeldte Skats Oppe- børsel; dog findes han villig at tillade hannem Fordringskab fra Stedet til andre Hs. Majestæts Tjenestes Forretninger, som ham maatte være anbefalede at fuldbyrdige. Efter saa- dan Samtale foræres Bojaren nogle Ræve- eller Otterskind, og Fogden derimod skjænkes med nogle Skaaler af saadant Brændevin, som der i Landet bliver destilleret, hvori hannem tildrikkes først paa Kongens af Danmark, dernæst paa Gross- fyrstens Sundhed og Velgaaende. Derefter ledsages han til- bage til sit Herberge af forbemeldte Kapitaine og endel andre Officerer, hvilke han gjør sin Flid paa det Bedste at traktere. Efter hafte Audiens hos Bojaren opholder han sig nogle Dage i Byen, paa det at Skydsen kan gjøre sig færdig; imidlertid mangler ej Opvartning af Kapitainen og andre, undertiden nyder han og Besøg af Bojaren selv og hans Børn, hvilke hver især gives en Foræring; dog er samme kun *) Slot bruges her i den ældre Germaniske Betydning af Indelukke, Be- fæstning. Thi ligesaavist som Kola aldrig har havt noget kejserligt Slot, ligesaa umiskjendelige ere Ruinerne af de Grave og Volde, som omringede den ved de Engelskes Bombardement i 1855 opbrændte Kirke og andre offenilige Bygninger. Denne Befæstning, som i ældre Beretninger skildres som især besiaaaende af en Palisadering, var ai ganske ringe Udstrækning, uagtet den undertiden rummede en Garnison af nogle hundrede Mand. 14 202 maadelig. Falder Gaven Bojaren tækkelig, fordriver han nogen Stund Tiden i Fogdens Logement og imidlertid gjør sig tilgode med de Drikkevarer, som haves forhaanden, saasom: Vin, Brændevin og Øl, hvilket saavel varmt som koldt bliver drukket, tager ogsaa til Takke med Svedsker samt andet deslige, som til Traktament frembæres. Saalænge Fogden er paa Stedet, følger stedse den saakaldte Store Kapitaine, 9: Obersten, med ham, naar han af sit Logement gaar ud i Byen. Herberget for sig og sin Suite betaler han selv. Før Afrejsen bliver hannem fra Slottet tilsendt 10 å 12 efter det Lands Vis tilredte Retter Mad, saasom Posteger med tørre Gryn udi, etc., hvilket alt koster ham Drikkepenge. Kapi- tainen, som gaar Mellembud fra og til Bojaren og ham, imedens han opholder sig i Byen, begaver han med endel Forværk til Erkjendtlighed for hans hafte Umage, Naar han vil rejse bort, tager han sig en Russe-Tolk for desbedre at kunne udrette sit Ærinde paa Nordfjeldet. Forbemeldte Store Kapitaine med flere Officerer og andre Folk gjør ham et Stykke paa Vejen Gelejde. Saasom Russen be- frygter, at han paa Nordfjeldet, hvorhen han nu begiver sig, vil oppebære Skat i de Lappebyer, som der befindes, og igjennem hvilke hans Vej falder, bliver forat afhindre samme en Soldat kommanderet at følge ham saavidt de Russiske Grænser strærke. Hans Rejse fra benævnte By Malmis gaar saaledes for sig, at han farer først til Notjager, som er efter Førets Beskaffenhed 4 å 5 Dages Rejse. Paa den Vej fore- kommer nogle smaa Tømmerhuse, kaldte Munkestuer; hvor nogen af dem befindes, hviler han med sit Følge i samme om Natten; men hvor de ej ere, maa han lade sig nøje med at ligge under aaben Himmel. Fra Notjager farer han 1 Dags Rejse til Søndergjeld, hvor Nordfjeldet endes. Derfra begiver han sig til Indjager, der, eftersom Føret falder, er 3, 4, ja ofte 5 Dages Rejse. Her støde de Danske, Svenske og Rus- siske Grænser sammen. Fra benævnte Indjager farer han til Arritsby, som er 2 Dages, og derfra til Juksby 1 Dags Rejse. Fra Juksby tager han Vejen til Avjovarre og fra Avjovarre til Koutokejno, hvorfra han, saasom da havende besøgt alle de Distrikter, i hvilke Skat paa Fjeldet fordres, begiver sig over Fjeldet tilbage lige til Vadsø i Varanger, hvor han nu haver sin Bopæl, alt efter Anordningens Bydende af 6te Juni 1691, Paa den Tid, da der var i Finmarken tvende Fogder, 203 en i Øst- og en anden i Vest-Finmarken, blev Vejen saaledes tagen, at, naar den Øst-Finmarkske Foged var, efterat have besøgt Kola og de Russiske Egne paa Nordfjeldet, kommen tilbage til forbemeldte Juksby, for han derfra ned til Søen til den Finneby Bondø i Laxefjorden i Øst-Finmarken, som er 1 stærk Dagsrejse. Fra Bondøen rejste han 2 Mile tilsøs til Vejnes i benævnte Laxefjord og fra Vejnes 1 Mil ligeledes tilvands til Lebesby, liggende paa hin Side af samme Fjord, hvorfra han forføjede sig tilbage til Varanger, og var saa dermed hans Rejse bragt til Ende. Den Vest-Finmarkske Foged derimod besøgte Vest-Finmarkens Søfinner og for siden op til de Svenske Fjeldlapper i Avjovarre og Kouto- kejno Skatten af dennem at indkræve. Paa den vidtløftigt og omstændeligt nu beskrevne Fjeldrejse eller saakaldte Malmiske Rejse øvedes fordum af Fogderne stort Høkeri iblandt Lapperne med Brændevin, Tobak og andre deslige Varer, hvorved den Sælgende havde Gevinst; men Almuen besværedes med umaadelig Skyds til slige Varers Frembringelse fra et Sted til andet, at jeg ej skal tale om den Mængde af Forverk, som samme Fogder medbragte til Malmis at forhandle, saa at Kjøbmandskab til egen Fordel maaske af endel med mere Iver iagttoges, end den Forretning, til hvilken de vare udsendte. Over saadan deres Opførsel indgave de Svenske i Aaret 1615 Klage, hvorfor de ved en Interims-Anordning bleve forbudne at kjøbslaa paa Fjeldrejsen og andensteds, være sig med Tobak, Brændevin eller andet, hvorved Bonden med unyttig og over- flødig Skyds bebyrdedes. Og saasom de fremturede med at drive Kjøbmandskab paa benævnte Rejse, hvilket deres For- retnings Værdighed og Vigtighed ingenlunde anstod, blev den Lejlighed dennem betagen ved højlovlig Ihukommelse Kong Kristian den Femtes Befaling derom saalydende: Saa- som ved den Malmiske Rejse stor Misbrug og Uorden af Fogderne skal være begangen, saa skal Rejsen herefter for- rettes af saadanne Personer, som Amtmanden dertil dygtige befinder. Hvorved det og forblev, indtil Fogden Nils Knag efter allerunderdanigst Ansøgning erlangede igjen Tilladelse at forrette Fjeldrejsen. Paa tidtbemeldte Rejse have og Fogderne fordum un- (dervejs oppebaaret baade paa Fjeldene af Fjeldlapperne og efter Tilbagekomsten fra Fjeldene ved Søkanten af Sølap- 14* 204 perne visse Foræringer under adskilligt Navn, hvilke Lapperne som en Pligtskyldighed i lang Tid maatte yde dem. — I de Fjelddistrikter Indjager, Arritsby, Iuksby, øvre Tanen, Avjovarre og Koutokejno maatte hver Mand paa den Tid, Skatten indsøgtes, give Fogden Skjænk til 1 Orts Værdi af Finnehansker og Finnesko eller saakaldte Komager. Der- foruden maatte og samme Distrikters Lapper forære ham endel Ferskmad under Navn af Spisning, nemlig: Ryper, eller 6 Ferskvandsfiske af Sik, eller et Stykke Rensdyrkjød. Men Indjagers Lapper indeholdt omsider den saakaldte Spisning, som af dennem æskedes. Af hver Finne-Lensmand i benævnte Distrikter fik han en god Rensdyroxehud samt 2 Rigsdaler i Penge, eller lige Værdi derimod i Varer, efter en gammel Skik, som paa Fjeldet var kommen i Brug. Den oven ommeldte Foged Berthel Henrikssøn fordrede og oppebar af hver Mand i Nejden og Pasvik ', Vog Fisk i Skatskjænk. De tvende ham næstfølgende Successores i Fogdetjenesten lode den ukrævede; men deres Efterkommere, Ivar Nilssøn, Knut Jenssøn, Abraham Lochert, Jens Bang etc. traadte i den først benævntes Fodspor ved at æske Skatskjænken af bemeldte Nejdens og Pasviks Lapper, end- skjønt ingen af dennem havde dertil minste Ret eller lovlig Adkomst, hvorfor og Hr. Amtmand Shjort (Short) samme forbød. Pejsens Distrikts Lapper gav Fogden 60 Fiske og paastod derimod efter gammel Sedvane 1 Kande Anisbrændevin. Bemeldte Fiske maatte de føre en lang og besværlig Vej fra deres Hjem over Havet til Vardø, saa at den Kande Brænde- vin blev dyrt betalt. Ellers brugtes i nogle Fjeldbyer den Skik, at Beboerne gav Fogden den første Dag eller Aften, han kom i deres By, 1 Rigsdaler i Penge eller Varer, hvor- imod de af hannem med Brændevin bleve skjænkede. Anlangende Øst- og Vest-Finmarkens Sølapper fornem- mes, at Fogden i forrige Tider bekom af hvert Distrikts Finne- Leusmand 1 god Rensdyroxehud og 2 Ræveskind eller 1 Ræve- og I Otterskind; men siden bleve bemeldte Lensmænd ved Kommissariers Resolution fra den Udgift fritagne. =En- hver Varangerfjords Lap gav Fogden i Spisning 6 Ryper, eller en Hare, eller et Stykke Rensdyrkjød, eller Edderfugle, eller nogle Ferskvandsfiske af Gjedder og Sik, eller i Mangel deraf ', Bpd. tør Torsk. Denne Udgift til Fogden af. 205 benævnte Lapper blev ved en kongelig Anordning af 3dje Marts 1688 konfirmeret, men derefter den 6te Juni i Aaret 1691 afskaffedes ved kongelig Befaling Skaarfisks, Skatskjænks og Spisnings Ydelse. Angaaende Anledningen til ommeldte Paalæg, som Fogderne besværede Lapperne med, falder at agte, at hafte Dokumenter give Formodning, samme allerførst at have ind- isneget sig, da de Svenske og Russiske Fogder Skatten ved 'Søsiden annammede, og at de Norske Fogder af dennem til slig Oppebørsel siden have taget Exempel. Thi man befin- ider, at Grossfyrsten i Aaret 1517 tillod sine Fogder at an- mamme Spisning med videre Skjænk af Lapperne, dog ved «en sær Foreskrivelse baade i Henseende til Tiden og Maaden, isom ej maatte overskrides. At de Svenske Fogder betyngede Sølapperne med usedvanligt Paalæg, viser et derom i Ham- merfest taget Thingsvidne af 9de Maj 1608, desuden en kon- gelig Ordre af Dato 20de Februar 1609, lydende, at de Sven- ske Fogder ej maatte tilstedes Hs. Majestæts Undersaatter med ubillig Flytning, Spisning eller anden Bekostning at besvære; men ikke saasnart havde de Russiske og Svenske 'Fogder ladet Sølapperne for Skatskjænk, Spisning etc. blive iukrævede, førend den Norske Foged fordrede og oppebar samme. Angaaende Skatten af de Finmarkske Norske Bønder teller saakaldte Normænd, haver man at agte, at efterdi de tej som Lapperne vare Landets Indfødte, men til Fiskeriets [Brug did hensendte, og Udøerne samt andre øde Steder af (dennem bleve besatte, nød de i Begyndelsen Forskaansel for Skats Erlæggelse, hvilket var imod et Folk, der bevilgedes at benytte sig af alt Landets Gode, en saa stor Naade, at :samme med Rette burde i Stenklipper udgraves, Kongerne (til en evig Ihukommelse og til Eftersagn for Ffterkommerne, saalænge som Verden staar, Derefter i Tidens Fremløb blev dem paalagt at yde Skat; thi den 16de April Anno 1610 lod høj- lovlig Ihukommelse Kong Kristian den Fjerde et aabent Brev mudgaa til Vardøhus Amtmand Klaus Gagge med Befaling at lægge menige Almue udi Vardøhus Len i Skat og have flittig (Indseende med, at alting maatte gaa retfærdelig til, saa at den IRige hjalp den Fattige, og at der ej ansaaes Gunst, Gave eller | Venskab, eller med nogen saaes igjennem Fingre. En Fisker ved Søsiden blev ansat at betale i Skat 1", Rdlr.; en Udrorskarl, 206 som var kommen til fuld Lovalder, 3 Ort, og en Tjeneste- dreng, der ej var fuldvoxen, 1", Ortsdaler. Anno 1611, da Krig var begyndt mod Kong Karl den Niende af Sverige, forhøjedes Skattens Ydelse til 2 Rådlr. af hver Normand, hvorved det i nogle Aar forblev. Siden erfares den Skat, | som Normændene skulde svare, undertiden at være bleven! forøget, andre Tider derimod forminsket, eftersom Fiskeriet| lykkedes eller mislingede og Omstændighederne udfordrede.| Herhos skal agtes, at i Aaret 1648 bortforpagtedes Lenets Intra-| der til Amtmanden, Hans Køningsham, og i Aaret 1681 til| de Trafiquerende. Endelig erholdt tidtbemeldte Normænd | ved en Oktroj-Forordning af 2den April 1687 af højlovlig| Ihukommelse Kong Kristian den Femte den højkongelige| Naade saavel fra Skat som og Leding at være aldeles frigivne. Hvad Skattens Ligning med videre i Almindelighed i) Henseende baade til Normænd og Lapper angaar, da befin-| des, at fra ældgammel Tid haver Overtilsyn med de konge-| lige Intraders Forvaltning og Oppebørsel været Amtmændene | betroet, og at Ligningen i lige Maade paa deres Ansvar haver | hvilet, hvilket adskillige derom allernaadigst udgangne kon-| gelige Befalinger bevidne. Skatten oppebæres mest i Peuge; | undertiden er den og bleven betalt med Forverk, Tørfisk og| andre Varer. Leveransen skeede tilforn Tid efter anden paa | adskillige Steder, saasom: i Rentekammeret, paa Koldinghus | Slot, Vordingborg Slot, Haderslevhus Slot, i Zahlkammeret, | paa Akershus Slot, paa Kommissariatet i Kjøbenhavn etc. Hvortil Skatten nuomstunder anvendes. er, saasom en be- | kjendt Sag, ufornødent at anføre. Rettens Betjening forvaltes i Finmarken mestendels | ligesom andensteds paa Landet i Norge. De mig vitterlige Amtmænd, som fra fordum Tid, en efter anden, Amtet haver | været betroet, ere: Oluf Lange. *) Laurits Kruse. : [1596—1597.] Hans Olufssøn. [1597—1601.| Olaf Pederssøn. [Maaneskjold. —1601—1608.]| Klaus Gagge. [1608—1619.| Hans Køningsham. [o: Cunningham. 1619—1651.] *) 0. Lange vides ej at have været Lensmand i Finmarken. Kruses For- mand var Jørgen Kaas. 1587—1596. Udg. Anm, 207 Jørgen Friis. [1651—1661.] Christopher Orning. [1661—1666.] Shjotth. [o: Fredrik Schort. 1666—1667.] Otto Bjelke. [1668—1679.]*) Hans Lillienskjold. [1687—1702.] Erik Lorch. [1702—1717.] Møinichen. [1717—17..] Sidelman. [17..—17..] Henrik Friman. [17..—1738.] Rasmus Kjeldsen, [1738—1750.] Collett. [>: Matthias C. 1751—1757.] Gunder Hammer. [1757—1768.] Amtmanden tilligemed Fogden og Sorenskriveren ind- finder sig aarlig paa de sedvanlige Thingsteder, som ere: - Alten, Loppen, Hasvik, Hammerfest, Fladøen (vulgo: Lortøen), Maasøen, Kjelvik, Kjøllefjord, Omgang, Kiberg, Vardø og Vadsø, og formedelst Stedernes lange Distance kun en Gang om Aaret holder Thing paa ethvert af benævnte Thingsteder, hvor da de kongelige Forordninger blive oplæste og kongl. Majestæts Skatter, hel eller halv Skat efter Ligning paa Enhvers Formue, blive betalte af Lapperne alene; thi de Norske Landets Beboere, eller saakaldte Normænd, ere nu, som oven meldt, følgelig en af højlovlig Ihukommelse Kong Kristian den Femte den 2den April 1687 udgiven Forordning for Skats Ydelse allernaadigst forskaanede, men derimod yde Presten en større Udgift, hvilken efter enhvers Vilkaar lignes og ansættes til hel eller halv Preste-Rettighed. Men de Paa- læg af adskillige Navne, saasom Sølvkande-Fisk, Skaar-Fisk, Skatskjænk, Spisning, Sko-Fisk, Fjære-Ved, Fjære-Lyse, Dags- arbejde, Linesætning og deslige, som Landets Almue tilforn var betynget med, er den i disse Tider ved allernaadigst kongelig Benaadning fri for. Afregning gjøres imellem Han- delsfuldmægtigen og Handelsfolket, og over begges Debet og Kredit bliver taget Thingsvidne. De Klagemaal, som kan falde imellem Almuen og de Trafiquerendes Handelsbetjente undersøges. Eftersyn sker, om ethvert Handelssted er med de for Landet fornødne Varer forsynet. Gjælds- og For- seelsessager foretages til Dom og Arveskifter til Deling. Til *) Efter Bjelke kom Knud Gjedde fra 1680—1682, da han 8de Juli fik kongelig Befaling at afgive Amtet til Magistraten i Bergen, som be- styrede Amtet fra 1681—1687. Udg, Anm. 208 ethvert Thingsted følger en Skarpretter med, ifald Nogen med en eller anden grov Forseelse haver gjort sig skyldig til ved hannem at vorde afstraffet. Iblandt andre der i Landet brugelige ved kongelige Forordninger aubefalede Straffemanerer er og denne, at Delinkventen bliver paalagt at gaa nederst i Strandbredden, naar Vandet er faldet, og at blive der staaende, indtil det voxer og gaar ham næsten under Hagen. Endskjønt der, som sagt, ikkun en Gang om Aaret holdes Thing paa hvert Thingsted i Finmarken, behøves dog formedelst Stedernes lange Distance og Rejsens Vidtløftighed den ganske Sommer til den Forretning, saa at den begyndes ved Pinsedags Tider og endes ikke førend omtrent sidst i August Maaned, og Sorenskriveren, som bor i Alten udi Vest- Finmarken, kommer ikke af Thingrejserne hjem til sit Hus førend ved Mikkelsdags Tider; ja, somme Aar, naar Modvind og Stormvejr indfalder, ikke førend det lider imod Alle- helgenstid. Foruden det, at Finmarkens Amtmand, Foged og Sorenskriver aarlig, som meldt, holde det sedvanlige Thing der i Landet, er og Lagmanden over Nordlandene og Fin- marken forbunden til sammesteds at holde Lagthing hvert tredje Aar. Om Finmarkens Negotie. eee De, som den berømmelige Poet Juvenalis haver skrevet om sine Tiders Kjøbmænds Flittighed for Brødet at vinde, indbefattende sine Tanker derom i dette Vers: Impiger extremos currit mercator ad Indos Per mare pauperiem fugiens, per saxa, per ignem. Til yderst Indien for Armod at undvige Kjøbmanden vover sig mod Hav, Skjær, Ild tillige, det kan man billigen sige om dem, der drive Handel paa Finmarken, hvorhen Farten ej alene falder lang, men endog besværlig og farlig igjennem brusende Bølger og Strømme og paa sine Steder imellem Skjær og Klipper, især paa den saakaldte Throndhjems Bugt. Ikke desmindre have dog ej alene Danmarks og Norges Indvaanere, men endog adskillige | fremmede Nationer, Englændere, Tyskere, Hollændere, Sven- ske og Russere, i Tidens Længde søgt derhen for at drive 'Kjøbmandskab, hvilket er Bevis paa Landets Fordelagtighed i for de Negotierende. Thi hvo vilde vel uden nogen Nytte ifor sig selv gjøre sig saa megen Umage og igjennemgaa saa- : mange Farligheder? Iblandt Alle have Bergens Bys Indvaanere den længste Tid nydt den Frihed at handle paa Finmarken, til hvilken (Handel de først fik Anledning ved Forbud paa Fremmedes Negotie Norden for Bergen. Thi da Kong Magnus Haakons- søn Lagabæters Fader, Kong Haakon Haakoussøn den Gamle, å Aaret 1262 paa Orknøer ved Døden var afgangen og aller- | højstbemeldte Kong Magnus i sin Faders Sted var kommen til Regjeringen, gav han de Vendiske Stæder til Kalmar Fri- | hed at negotiere i Bergen, en ej længere Nord, at kjøbslaa «med Byens Borgere, men ikke paa Bygden, samt at forblive i Staden, dog ej længere end fra den 3. Maj til den 18. Sep- I tember, medmindre de vilde svare Skat som andre Borgere. Samme stadfæstedes af Kong Erik Magnussøn Prestehader, 210 som i benævnte Stad blev kronet Anno 1281, og døde i | Tønsberg udi Aaret 1299 i sin Regjerings 18de Aar. Saasom Sejlas og Handel endda øvedes Norden for Bergen af en og anden fremmed Nation, forhvervede Indvaanerne sig af Kong | Magnus Erikssøn Smek, som antoges til Konge 1 sin Alders | tredje Aar, blev fangen i et Slag imod Kong Albert af Sve- | rige udi Aaret 1365, sad 7 Aar fængslet i Stockholm, blev | løsgiven af Arresten Anno 1372 og druknede paa Bømmel- | fjorden 6 Mile Norden for Stavanger udi Aaret 1874 1 suit | Regimentes 46de Aar, et Privilegium, dateret Oslo den 7. | Dag for Captivitas Petri Anno 1348, hvorved al fremmed | Sejlas og Handel Norden for Bergea under Varernes Konfi- | skation blev forbuden. Fordi ovenmeldte Tyske indtrængte | sig i den Krig, som Kong Haakon Magnussøn førte imod | Kong Albert af Sverige formedelst bemeldte sin Faders, Kong | Maonus's Fænesel i Stockholm. og imidlertid formasteligen te) SD p) ro) afbrændte 15 Landsbyer i Norge, blev Handelen sammesteds | dem forbuden; dog bekom de ved Fredsslutningen allernaa- | digst Bevilgning at drive Kjøbmandskab i Norge imod Told, | som dennem da blev paalagt. Og saasom denne Negotie var | dem anstaaelig og profiterlig, gjorde de allerunderdanigst | Ansøgning om Tilladelse at forblive Vinteren over i Landet, | hvorefter de kaldtes Liggere og ved dennem af Dronning Mar- | grete Anno 1399 givne, af Kong Erik Anno 1432 stadfæstede | og af Kong Kristoffer Anno 1445 reformerede Privilegier, | som og siden dennem af Kong Kristian den Første Anno | 1475, af Kong Hans Anno 1483 og Kong Fredrik den Anden Anno 1560 allernaadigst bleve forundte og beholdne, bragte det saa vidt, at de udi Kong Kristian den Fjerdes, ja endog i Kong Fredrik den Tredjes Regjeringstid havde Del i Fin- markens faste Negotie, indtil de af Kong Kristian den Femte ved en kongelig Forordning i Aaret 1681 derfra bleve udelukkede. Ej alene fik de Bergenske, som meldt, Anledning til at blive Handlere paa Finmarken ved det, at Fremmedes Negotie Norden for Bergen blev forbuden, men endog yder- mere aabnedes dem Vej og Adgang til berørte Handel ved adskillige dennem siden forundte kongelige Privilegier. Thi udi Aaret 1884 erholdt de af Norges Konge Olaf Haakonssøn, der blev kronet i Aaret 1381, døde i Falsterbo Anno 1487 (sie) og var den sidste af Kongeslægten i Norge, Frihed at besejle Vaagen paa den store Ø Lofoten i Nordlandene, som 211 da var den Kjøbstad, til hvilken Finmarkens Beboere hen- bragte deres Varer til Forhandling efter den af allerhøjst- bemeldte Konge gjorte Anordning angaaende den Tilførsel, som Landet skulde gjøre Kjøbstæderne, nemlig at de, som - boede i Finmarken og paa Helgeland, skulde med deres Varer søge til Vaagen, de af Nummedal (Namdal) til Throndhjem, de af Romsdalen til Vedøen, og de af Søndmøre til Bergen, - hvilken Foranstaltning blev samtykket af Kongens Raad Hr. - Jakob, Bisp i Bergen, Hr. Arvid Finssøn, Drots i Norge, Hr. Vinold Henrikssøn, Provst til Apostels-Kirke, Hr. Erland Philipssøn og Hr. Olaf Haraldssøn. Til deres forrige Privi- - Jegiers fastere Styrke gav højlovlig Ihukommelse Kong Kvi- - stoffer af Bayern, som tiltrædde Regjeringen udi Aaret 1489, døde i Helsingborg Helligtrekongers Aften Anno 1448 og blev begraven i Lund i Skaane, de Bergenske i Aaret 1443 en saalydende Benaadning: Vi, Kristoffer, med Guds Naade Norges, Danmarks, Sveriges, Venders og Gothers Konge, Phaltzgreve til Rhin og Hertug udi Bayern, sender alle Mænd, som dette Brev se eller høre, Hilsen med Gud og vores Naade. Vi ville, at I skulle vide, at vi med dette vores Brev stadfæste alle de Breve og Privilegier, som vores Forældre, Konger udi Dan- mark og Norge, og vi have givet vores Stad Bergen, som Stadens Ret kan styrke, eftersom de, hver for sig, udi alle sine Punkter og Artikler formelde og indeholde. Forbydendes hver Mand derudimod at gjøre eller rygge lade etc. Skrevet paa Kjøbenhavns Slot dic assumptionis beatæ virginis Anno 1443. Nostro sub sigillo præsentibus appenso. Anno Regni nostri Norvegiæ secundo.*) Aaret derefter gav allerhøjstbemeldte Konge de Ber- genske imod Kontoret et Privilegium af saadant Indhold, at efterdi det var for Hs. Majestæt andraget, at de Tyske af Hansaen, som Bosiddelse i Bergen af de forrige Konger var bevilget, saaledes opførte sig, at Kjøbstadsmænd og Lands- indbyggere bleve fordærvede, skulde alle Normænd, som med deres Varer komme til benævnte Stad, opskibe deres Gods i Norske Bymænds Huse og med Halvdelen deraf betal: Gjæld til deres Kjøbmænd, men føre den anden Halvdel sig selv til Nytte til Udredning. Den første Konge af Oldenborgisk *) Forhen trykt, Paus Forordn, p. 238, Udg. Anm. 212 Stamme, højlovlig Ihukommelse Kong Kristian den Første, | som kom til Regjeringen Anno 1448 og blev hyldet i Norge Anno 1449 og efterat have regjeret i 33 Aar døde i Aaret | 1481, konfirmerede i sit Hyldingsaar de Bergenske Privilegier | og Friheder i en saalydende allernaadigst Anordning: Kristian, med Guds Naade Norges, Danmarks, Venders | og Gothers udvalgte Konge, Greve udi Oldenborg og Delmen- horst, gjøre Alle vitterligt, at da som vi vare annammet, op- tagen og kaaret til Konge og Herre udi Norge af Rigens Raad udi Marstrand om Mariæmesse Tid Anno 1449 af Hr. Erkebisp og Bisper, Riddere og Svende, Rigens Raad udi Norge, Handgjængumsmænd, Kjøbstadsmænd og Almue, da jættede vi og stadig lovede og med disse vores Breve fuld- kommelig forjætte og love Gud og hin hellige Olaf til Lov og Hæder, Norges Rige og dets Indbyggere til Oprejsning, Forbedring og Bistand, at vi ville holde alle Norges Mænd disse efterskrevne Artikler, Privilegier og, Friheder i alle Maader stadelig og ubrødelig i alle sine Grenes Lydelse at komme udi vores Livsdage, som herefter skrevet staar, saa at Norges Indbyggere skulle nyde deres Lov, Frihed og kongelige Rettebøder og den hellige sin Frihed og Privilegier ete. Højlovlig Ihukommelse Kong Fredrik den Første, som blev kronet udi Aaret 1524 og døde i Gottorp Anno 1538, gav St. Katharinæ Aften i Ribe de Bergenske et Privilegium, hvorved det blev forbudt alle udlændiske Kjøbmænd at fare paa Nordlandene under Skibs og Gods's Fortabelse og der- imod tilladt Raadmænd og Borgere i Bergen at sejle og fare i Norge og andensteds, hvor dem lystede, med deres Kjøb- mandskab, ubehindrede af enhver, under kongelig Gunst og Naade; hvilken Frihed højlovlig Ihukommelse Kong Kristian den Tredje, der blev kronet i Aaret 1535 og døde Nytaarsdag pas Koldinghus Slot Anno 1559, konfirmerede ved en saa- lydende Bevilgning: Paa det vor Kjøbstad Bergen og vore Undersaatter maa blive ved Magt, have vi af synderlig Gunst og Naade undt og tilladt og nu ved dette vores aabne Brev unde og tillade forbemeldte vore Undersaatter i Bergen at maa og skulle herefter bruge deres Handel og Kjøbmandskab udi vort Rige Norge og al andensteds efter deres Privilegiers Lydelse ete. Højlovlig Inukommelse Kong Fredrik den Anden, som blev kronet Anno 1559 og døde Anno 1589 paa Anderskov Slot i 213 | sin Alders 52de og Regjerings 30te Aar, stadfæstede i næste Aar, efterat han var trædet til Regimentet, Søstædernes gamle Privilegier i et almindeligt Møde. —Allerhøjstbemeldte Konge udgav en allernaadigst Anordning, dateret Fredriks- borg den lite April Anno 1562, at Fremmede ej maatte med | sine Skibe sejle Norden for Bergen, de! Bergenske til Præjudis, | og ej lade dem gaa fra Nordland eller Finmarken med deres | Ladning til Holland eller andensteds, førend de i Bergen med «de indtagne Nordlandske Varer havde indfundet sig efter | den Anstalt, som derom blev sluttet udi Aaret 1560 i Odense | imellem Hs. kongelige Majestæt og de Tyske Stæder og | Borgere. Ved Herredagenes Holdelse i Bergen erlangede | Byens Borgere atter et ligelydende Privilegium, hvilket blev | underskrevet af Rigens Raad Hr. Jørgen Lykke, Hr. Bjørn - Anderssøn (Bjørn) og Hr. Kristian Valkendorf. Ej alene be- | gavede allerhøjstbemeldte Konge de paa Finmarken handlende | Bergenske Kjøbmænd med herlige Privilegier, men endog || foreskrev dem visse Punkter til Landets Forsorg. Thi i | Aaret 1569 forordnede han allernaadigst, at de, som vilde bringe Øl til Finmarken, skulde lade deres halve Last bestaa i Mel og Malt, paa det at Landet med god og nødtørftig Underholdning kunde blive forsynet: og, saasom de ej aflode fra drikkende Varers samt andre ufornødne Speeiers over- | flødige Tilførsel, Indbyggerne til Skade, udgik den 12te Fe- bruar 1577 et kongeligt Forbud saalydende: | Ingen maa kjøbslaa med nogen forbudne Varer, som er Vin, Bastart, Rommeni, Brændevin, Figen, Rosiner, Peber- kage eller andet saadant Kræmmeri, saafremt de ej vil have Fisken forbrudt, de have med at fare, og dertil straffes som | de, der kongl. Majestæts Brev ej vil agte. Omtrent paa denne Tid begyndte Bergenske Handels- mænd at slaa sin Bopæl i Finmarken, hvorefter de med Hustruer og Børn sammesteds havde stadigt Tilhold og selv personlig negotierede med Landets Indvaanere, og Handelen ved Kjøb og Arv tilfaldt bemeldte Handelsmænd indbyrdes, til hvilket de i Tidens Fremløb søgte og erholdt kongelige Frihedsbreve og Benaadninger, Siden, efter mange Aars Forløb, forlode de sine der i Landet hafte Boliger, saa de ej selv der bleve boende, rien beskikkede og lønnede Fuld- mægtiger til at forvalte Handelen paa deres Vegne, som af Nego- tiens Beskrivelse herefter i dette Kapitul nærmere kan erfares, 214 Endskjønt de Bergenske havde, som meldt, baade faaet Anledning til at drive Handel paa Finmarken, ved det at Fremmedes Negotie Norden for Bergen blev forbuden, saa og Vej og Adgang til bemeldte Handel blev dem ydermere aabnet ved ovenanførte kongelige Privilegier, varede det dog længe, førend den kom paa ubehindret Drift, formedelst ad- skillig Indpas, Uskjel og Hindring af fremmede, uprivilege- rede Negotierende, Thi i den Tid, Regimentet førtes af den første udlændiske Konge, Kong Erik den Niende, af Pommern, som blev adopteret af Dronning Margrete 9 Aar efter Kong Olaf Haakonssøns Død, blev kronet i Kalmar til 3 Riger i Aaret 1396, kom til stadig Regjering Anno 1412 og døde til Ryvold Anno 1459 efterat have regjeret med Dronning Mar- grete i 16 og alene i 26 Aar, fordristede Englænderne sig til at besejle Finmarkens og Nordlands forbudne Farvande, saa at Indvaanerne maatte besvære sig over, at de med 2 store Skibe der havde indfundet sig forat kjøbslaa samt truet at ville komme ogsaa i det næstfølgende Aar med saamange Skibe, dem selv behagede, og man derfor nødsagedes til at gjøre allerunderdanigst Ansøgning, at, efterdi sligt skadede Kongen paa hans Indgjæld og var Undersaatterne til stor Besværing, Hs. Majestæt da vilde raade Bod derpaa. Des- uden dreve Tyske og andre udlændiske Folk utilladelig Handel. Af des Aarsag agtede allerhøjstbemeldte Kouge Ericus det fornødent at lade imod saadanne Mishandlinger udgaa en saalydende kongelig Befaling: Det er os og vores Rigers Raad for Ørene kommen, at den Sedvane nylig er begyndt af Tyske og andre udlæn- diske Mænd, at de sejle til Finmarken, Helgeland og Island og andensteds udi vort Skatteland imod Loven og vore For- fædres Skik, hvilket vi ingenlunde lide ville. Thi forkynde vi vore Embedsmænd, hver i sin Befaling, at søge dem udi Rette, som sejle eller sejlet have, saa at ingen af dem und- kommer, førend de have plejet os, som Loven udviser. Be- synderlig byde vi vores Lagmænd at kjende Lov og Ret over dennem. Dat. Akershus erastino Johannis ante portam Latinam Anno 1425.*) Dette uagtet bleve de Engelske end ved at besejle de forbudne Farvande og gjorde det saa grovt, at der paa Land- *) Forhen lykt, Grønl. Hist, Mindesm. IT. 159—60. Udge Anm, 215 folket skeede Mord. Siden, i Aaret 1432, blev slig Mishand- ling hemmet ved et Forlig imellem allerhøistbemeldte Konge og Kong Henrik af England. I højlovlig Ihukommelse Kong Kristian den Førstes Regjeringstid besøgte atter de Engelske Finmarkens Farvande med sine Skibe, til hvilket at hindre gjordes Forbud under Skibs og Gods's Fortabelse; hvorefter denne Sag angaaende skeede i Aaret 1465 Mellemhandling og Forlig imellem samme Konge og Kong Edvard den Fjerde af England, I lige Maade foretoge andre udlændiske Folk stig i samme Konges Tid at drive Handel paa Finmarken, hvorfor allerhøjstbemeldte Konge til saadan Misbrugs Hemmelse og Afskaffelse gjorde slig Anordning, at ingen udlændiske Kjøb- mænd maatte opholde sig i hans Riger og Lande om Vinte- ren, men komme om Sommeren ved aabent Vand, i deres foreskrevne Blivetid ligge hos Rigets Borgere til Kost uden at gjøre dem nogen Forfang eller Forprang, og foriøje sig bort igjen St. Andreæ Dag. Da højlovlig Ihukommelse Kong Hans førte Regimentet, forgrebe atter Englændere sig ved at sejle Nord ad Landet, for hvis Skyld Mellemhandling skeede imellem allerhøjstbemeldte Konge og Kong Henrik den Syvende af England Anno 1489, I højlovlig Ihukommelse Kong Fredrik den Andens | Regjeringstid fordristede og Fremmede sig imod Forbud ved | deres Skibe at besøge Finmarken og lige derfra at tage Vejen ( til Holland, Bergens By til stor Afgang og Skade, hvorfor Sta- (dens Indvaanere allerunderdanigst besværede sig, at, om (saadan Mishandling ej blev hemmet, geraadede den Byen til Fordærvelse, Forat afværge samme udgav da allerhøjstbe- meldte Konge ovenmeldte allernaadigste kongelige Anordning :af Dato Fredriksborg den 1lte April Anno 1562. Da højlovlig Ihukommelse Kong Fredrik den Anden ved Døden var afgangen og højlovlig Ihukommelse Kong Kri- stian den Fjerde, som var fød Anno 1577 og blev kronet Anno 1596 og døde paa Rosenborg Slot Anno 1648 i sin Alders 7lde, Regimentes 52de og Riges 60de Aar, ej endda havde anfanget Regimentet, men Riget i allerhøjstbemeldte Konges umyndige Aar stod under et vist Regjeringsraads Tilsyn, indtrængte sig i den Finnarkske Negotie en og anden, baade inden- og udenrigske uprivilegerede Handlere, hvorfor de Bergenske indkom med Klagemaal over slig Mishandling, 216 og Amtmånden paa Vardøhus fik af de fire Regjeringsraad Befaling at føje den Anstalt, at hvo som besejlede Landet og ej kunde fremvise Pas til saadan Frihed, skulde have Skib og Gods forloret. Ffterat allerhøjstbemeldte Konge var kro- net, opsagde han de Engelske i Aaret 1596 deres Handel og Næring med Fiskeri, som de en Tidlang havde brugt ved Vardøhus, saa at den Handel ej sammesteds maatte tillades nogen Engelsk, uden han havde derpaa Hs. kongl. Majestæts Pas og Benaadning. Dette Forbud blev ved daværende Ste- dets Amtmand, velædle og velbyrdige Hans Olafssøn Eng- lænderne kungjort. Ikke desmindre vovede de siden en og anden Togt paa Landet, hvorfor allerhøjstbemeldte Konge i Aaret 1601 ved et Reskript igjentog samme Forbud. =Ffter- som Fogder og Andre, som med Hs. kongl. Majestæts Told og Rettighed af adskilligt Kjøbmandsgods, som ud- og indførtes, burde have Indseende, selv paa mange Steder dreve Handel og vare Udredere i Skibene, og det altsaa var slutteligt, at Hs. kongl, Majestæt i sin Told og Rettighed skeede Forkort, lod tidtbemeldte Konge den 19de September 1619 et Forbud udgaa, at ingen enten Over- eller Underbetjente, som med den kongelige Rettighed burde have Opsigt, maatte understaa sig at drive Kjøbmandskab eller have Skibsparter med Ud- lændiske, men lade sig nøje med den dennem allernaadigst forundte Løn. Fra lite December 1619 havde de kongelige Intrader samt Amtmandens Fisk's Tilforhandling været det Islandske Handelskompani bevilget. Ved de Tider vare og Finmarkens Laxeelve under Forpagtning, først af Hollænderne og siden af de Kjøbenhavnske; og saasom de, der havde Elvene under Forpagtning, tilføjede de Bergenske Indpas og Skaar i deres privilegerede Negotie, gjorde de allerunderda- nigst Ånsøgning om, at Elvenes Forpagtning saavelsom og Tilforhandlingen af de kongelige Intrader og Amtmandens Fisk, som det Islandske Kompani i nogle Aar havde været forundt, dennem maatte tilfalde, og naaede saadan deres Ansøgning udi Aaret 1629. Men i selvsamme Aar bleve de igjen ej alene bemeldte Forpagtning kvit, men endog den Benaadning at tilforhandle sig berørte Fiskeavling, saa at den tilfaldt Borgerne i Kjøbenhavn ved en allernaadigst kon- gelig Anordning af 19de Oktober. Da højlovlig Ihukommelse Kong Fredrik den Tredje, som var fød i Haderslev Anno 1609 og kom til Regimentet 217 Ånno 1648 og døde Anno 1670 i sin Alders 61de og Regi- mentes 22de Aar, havde tiltrædet Regjeringen, besværede Bergens Borgere sig over, at Flensborgere, Kjøbenhavnske Borgere og andre uprivilegerede med sine Skibe søgte ind i de Nordlandske Havne og tilkjøbte sig den Fisk og Tran ete., som med deres Forstrækning tilforn var betalt og derfor med Rette dennem tilhørte; hvorpaa allerhøjstbe- meldte Konge strax konfirmerede de Bergenskes Privilegier. Thi ved en allernaadigst kongelig Forordning, dateret Akers- hus den 25 August 1648 blev Handelen dennem alene be- vilget, hvorimod samme blev Flensborgerne, de Kjøbenhavn- ske samt andre Uprivilegerede strengelig forbuden under Skibs og Gods's Arrest samt lovlig Medfart og Doms Lidelse, Siden ginge dog de Fiensborgere og andre, som Russekysten besejlede, imod Bergens Borgere forundte Privilegier med Skibe ind paa Havnen langs Kysten imellem Bergen og Vardø- hus og der dreve Kjøbmandskab, hvorover de Bergenske be- sværede sig og alierhøjstbemeldte Konge til Sligt at hemme udgav en kongelig Befaling under Dato I Marts 1652, at, saafremt Nogen understod sig og betræffedes at drive saadan ulovlig Handel, skulde de anholdes, tiltales og Dom over dennem hændes. End derefter vedvarede fremmede Sejleres Forprang, hvorover indløb Klagemaal i Aaret 1661, og Fin- markens Amtmand blev beordret at bespørge sig med Magi- straten i Bergen om en Fregat at krydse nær Kysten; men de Bergenske bifaldt ikke den Foranstaltning, foregivende, at de Fremmedes Handling ved Betjenternes flittige Opsyn i Landet kunde forekommes. Imidlertid gjorde man sig al mulig Flid for at blive underrettet om uprivilegerede Hand- leres Opførsel, og saasom fra Holland indløb Kunskab om noget Kjøbmandskab, som en Hollandsk Skipper fra Texel ved Navn Jan Corneliussen Torch havde drevet i Finmarken med nogle Presters Tilladelse der sammesteds, udvirkede de Bergenske en kongelig Ordre til de Skyldiges Tiltale, som Stedets Amtmand ved Retten skulde udføre. Benævnte Hollandske Skipper blev omsider opbragt og Skibet ført til Bergen, hvor af Magistraten faldt Dom, at Skib og Gods skulde være konfiskeret følgelig de kongelige Anordninger af 18 April 1590, 8 Juni 1591, 25de August 1648 og lste Marts 1652 samt andre kongelige Mandater, Landsloven, Byens Privilegier etc, Af bemeldte erfares, at, endskjønt de 15 218 Bergenske i langsommelig Tid med den Finmarkske Handel havde været benaadede, løb dog formedelst Indpas af Andres uprivilegerede Negotie mange Aar, ja mange Kongers Regje- ringstid hen, førend samme naaede ubehindret Drift. Da højlovlig Ihukommelse Kong Kristian den Femte, som blev fød i Flensborg Anno 1646 og tiltrædde Regjeringen Anno 1670 og døde Anno 1696 i sin Regjerings 29de og Alders B8de Aar, var kommen til Regimentet, og de Bergenskes Negotie paa Landet Finmarken nu ikke som før skeede Ind- pas af udenlandske uprivilegerede Handlere, gjorde de aller- underdanigst Ansøgning om at nyde til Landets desmere Opkomst og Velgaaende visse Friheder, hvilke de og erholdt ved en kongelig Forordning, dateret Kjøbenhavn den lste August 1671, som foruden meget andet allernaadigst bevil- gede, at de Bergenske Indbyggere, som havde Lyst itil i aabent Hav at forsøge Lykken med Hval-, Torsk- og Silde- fangst, maatte lige af Søen med hvis de saaledes fangede sejle uden nogen Tolds Erlæggelse til hvad fremmede Steder de med Gevinst og Fordel kunde. Anno 1680 forhvervede de sig adskillige nye Privilegiers Punkter, som en kongelig Forordning af bemeldte Aars 27de November vidtløftig for- klarer. Derefter blev de i 6 Aar fra Anni 1681 Nytaarsdag til samme Dag i Aaret 1687 at regne benaadede med Landets og de kongelige Intraders Forpagtning samt bevilgede, at Bergens Magistrat imidlertid skulde forestaa Amtets Forvalt- ning, erholdende dertil en allernaadigst kongelig Forordning af følgende Indhold, nemlig: At benævnte Magistrat maatte have Frihed i bemeldte 6 Aar paa kongelig Ratifikation at beskikke Fogder og andre Betjentere i Finmarken og 'skulde have den Inspektion over Vardøhus Amt, som Amtmanden tilforn havde været betroet. Item: at de paa Finmarken tra- fiquerende Bergenske Borgere imidlertid skulde lade oppebære og nyde Hs. kel. Majestæts visse Indkomst og Rettighed der sammesteds af Leding, Tiende og den ordinære Landskat, samt det Uvisse, som Indbyggerne hidindtil havde ydet og med Rette burde erlægge; men de maatte Ingen med andet Paalæg og Tynge i ringeste Maader besvære under denne Benaadnings Fortabelse. Item: at det de Bergenske Borgere, som sig ved Kjøb eller Arv nogen Havn eller Fiskeleje i Finmarken havde tilbragt, maatte fremdeles være tilladt at drive Handel i Landet. Item: at, paa det Almuen kunde 219 bekomme, hvad Enhver til Livsophold havde fornøden og ellers til Fiskeriet behøvedes, skulde de Handlende være forpligtede at forsyne Indbyggerne med uforfalskede Kjøb- mandsvarer efter ret Vægt og Maal og for saadan Pris, som de uden deres Skade og Ruin kunde være tjente med; saa bleve de og forbundne til at lade Landets Opkomst og For- -merelse af Indvaanerne være sig angelegen. Item: at, dersom nogen Anden end Bergens Borgere understod sig at drive Handel i eller nær Finmarken, havde bemeldte Trafiquerende Magt til at lade antaste saadanne forbudne Handlere, saavel Personerue som deres Skibe, sig dennem ved Fogderne og Andres Hjælp bemægtige og lade henføre dem til Bergen. Item: at Indbyggernej ej, saalænge de af de Trafiquerende - lovligen forsynedes, maatte med nogen Anden paa Landet, i Søen eller andensteds handle, kjøbe og sælge under vedbørlig Straf. Item: at en af Magistraten selv, eller hvo dertil fuld- mægtigedes, tilligemed tvende af Borgerne i Bergen skulde aarlig fare til Finmarken for at forhøre Almuens Besværing og hjælpe den Forurettede efter Landsloven til Rette, og hvis noget vigtigt forefaldt, hvori de ej vilde eller kunde disponere, skulde de Samme Hs. kgl. Majestæt og Stat- - holderen i Norge til videre Resolution underdanigst tilkjende- - give. Item: at, dersom nogen af de Trafiquerende,gsom havde sendt sine Varer til Finmarken, fornam, at hans Tjener enten unyttig forødede hans Midler og ubillig behandlede Udreds- folket eller ikke til Bergen sendte den Fisk, Tran og Andet, som han for Varerne havde bekommet, men lod Skibene fare ledige tilbage, skulde saadan Tjener, naar han derom blev advaret, indfinde sig i benævnte Stad forat svare til sin Op- førsel og under Magistratens Dom stande til Rette. Item: at de Trafiquerende skulde være forpligtede at losse i Bergen al fra Finmarken kommende Fisk samt andre Varer og deraf igjen, naar samme fra Bergen udskibedes, saavelsom af de Varer, som til Finmarken sendtes og ikke tilforn ved Indgaaende vare fortoldede, betale den fulde Told. Item: at tidtbemeldte Trafiquerende skulde hvert Aar til Hs. Majestæt erlægge 200 Rigsdaler in Specie og derforuden lønne Vardø- hus Amts tvende Fogder og Garnisonen med 19 Rådlr., saa og bekoste den aarlige Malmis-Rejse med 483 Rålr. 2 Ort uden at føre samme Hs, kgl. Majestæt til Afkortning, og 155 220 efter de 6 Aars Forløb overlevere Amtet i muligste god Stand samt med al fornøden Ffterretning. Indtil bemeldte Annum 1681 havde de Throndhjemske Indvaanere i langsommelig Tid efter Privilegiernes Medfør haft Del med de Bergenske i Finmarkens Handel, som af Følgende erfares: Til Throndhjems Bys desmere Velstand og Opkomst gav højlovlig Ihukommelse Kong Kristian den Første i Aaret 1450 Indvaanerne Frihed at sejle og handle i Norge udi Kjøbstæderne og paa Landet, hvor dem lystede. Dette Privilegium blev siden af de højlovlige Konger Kong Hans og Kong Kristian den Anden allernaadigst stadfæstet Anno 1503 og 1514. Højlovlig Ihukommelse Kong Kristian den Tredje ej alene konfirmerede bemeldte de Throndhjem- skes Privilegium i Aaret 1538, men endog derefter forbedrede den ved en paa Koldinghus Slot Tirsdagen efter Palmesøndag Anno 1540 udgiven kongelig Benaadning, hvori deres Besej- lings-Frihed paa Nordlandene især nævnes, hvilken Frihed højlovlig Ihukommelse Kong Fredrik den Anden allernaadigst lod stadfæste udi et Møde, holdt i Odense den 17de Juli 1560. Og saasom Throndhjem var med Bergen delagtig i den Finmarkske Negotie, indesiuttedes begge disse Kjøbstæ- ders Folk i de højlovlige Kongers Frederici 2di og Kristiani 4ti allernaadigste kongelige Befalinger af 17de April 1562, Sde Juni 1591 og 22de Maj 1592. At Throndhjem havde Del med Bergen i Finmarkens Handel viser og en kongelig Final- Domsslutning, falden den 29de April 1602, angaaende 4 Sølene og det Nordlandske Brugs Fællesskab imellem be- meldte Kjøbstæder, hvilken saa lyder: Da efter Tiltale, Gjensvar og denne Sags Lejlighed sagde vi derpaa saaledes af for Retten, at vore Undersaatter i Throndhjem bør alene at pesejle de 4 Sølene i vort Rige Norge, som ere: Romsdalen, Nordmøre, Fossued (Fosen) Len og Nummedal (Namdal), og Bergens Borgere aldeles ingen Handel eller Kjøbmandskab at bruge i forbemeldte Lene. Dog skal forbemeldte vores Undersaatter i Throndhjer: være forpligtede selv at gjøre vores Undersaatter udi forbemeldte 4 Lene tilbørlig og al nødtørftig Tilførsel og det at sælge dem, som kristeligt og billigt er. Men hvad belanger den Handel udi Nordland og Finmarken, den begge vore Under- saatter at bruge og Throndhjem tilfælles, eftersom den altid | været haver, 221 Samme bevidner og højlovlig Ihukommelse Kong Kri- stian den Fjerdes allernaadigste Befaling af Dato 19de Oktober 1629 og af saadant Indhold: Anrørendes Bergens Borgere, som bruge deres Handel i Finmarken og ikke ville betro Almuen for en Skillings Værdi, medmindre de bekomme deres rede Betaling og Fiske- riet jo er desbedre, derom skal vores Lensmænd paa vores Slot Bergenhus og vores Gaard Throndhjem bekomme vores naadigste Befaling saaledes, at de «kal tilholde Borgerskabet udi forbemeldte Bergen og Throndhjems By, at de, som ikke ville undsætte Finmarken med hvis de fornøden kan have, de og skal entholde dem fra Landet og ikke forbyde Jem som det ville gjøre. Men ved højlovlig Ihukommelse Kong Kristian den Femtes allernaadigste Forordning af Dato Iste Januar 1681, bleve de Throndhjemske fra Finmarkens Negotie aldeles ude- lukkede, hvorpaa den de Bergenske alene tilfaldt. - Ligesom Throndhjems Indvaanere havde i lang Tid med Bergens Borgere været delagtige i den Finmarkske, saa havde de og med den- nem haft Del i den Russiske Handel, som erfares af et kongeligt Søpas, dateret Ko!dinghus den 26de Februar 1641. Neppe vare 4 af de ovenmeldite 6 Aar til Ende, førend der formedelst ende! Handels-Fuldmægtiges slette Konduite og Indbyggernes Klage- maal over Borgernes Forhold blev befalet, at en Kommission i Landet skulde holdes, hvilken derpaa udi Aaret 1685 ved tvende Kommissarier blev fuldbyrdiget. Og saasom de Ber- genske Trafiquerende fandt sig med den af bemeldte Kom- missarier føjede Anstalt saa misfornøjede, at de undsloge sig for at gjøre Finmarkens Indvaanere Forstrækning, blev Ma- gistraten i Bergen tilforpligtet at foreholde dem sin Skyldighed ved et kongeligt Reskript af 28de Juli 1686, hvori Hs. Maje- stæt allernaadigst behagede at befale, at, efterdi det var ham for Ørerne kommen, at stor Mangel paa Levnetsmidler hos Indbyggerne i Finmarken gik i Svang, ved det at endel paa Landet Handlende ej efterkom det, som senest paa Thingene var bleven anordnet, skulde velbemeldte Magistrat alvorlig tilholde de paa Finmarken negotierende Bergeus Borgere at forskaffe god Forraad i Landet paa de fornødne Viktualier til Undersaatternes nødtørftige Ophold. Og efterdi den Fin- markske Forstrækning endnu skeede altfor sparsommelig, fik tidtbemeldte Magistrat paany i Henseende til Indbyggernes 222 Forsorg en allernaadigst kongelig Befaling af 12te Marts 16817. De nu paa Landet Trafiquerende vare Monsr. Erkom (Erpe kom?), Monsr. Rasmus Jensen, Monsr. Jakob Andersen, Monsr. Peter Luden, Monsr. Xander Nilsen, Monsr. Fohrman, Monsr- Dreyer og Monsr. Sehusen. Den 2den April 1687 bleve de Bergenske efter aller- underdanigst indgiven Memorial ved en Oktroj-Forordning benaadede med Handel paa Finmarken i 12 Aar, fra Nytaars- dag 1688 at regne, imod Bevis, at de til Sammes Fuldfør vare vederheftige, hvilket for Amtmanden og Magistraten 1 Bergen skulde godtgjøres, samt imod Forpligtelse vedbørligen at rette sig efter de ved ovenmeldte Kommissarier til Landets Velgaaende indrettede Anordninger. I den Sted at Varerne i den forbigangne Tid ej havde været ansatte for nogen vis Pris, men bleve solgte efter Akkord imellem den Kjøbende og Sælgende, blev i denne Oktroj en vis Taxt sat baade paa de Trafiquerendes og Landets Indbyggeres Varer, hvilken ingen af Parterne maatte overskride under Straf at bøde første Gang 20 Rdlr., anden Gang 100 Rdir. og tredje Gang at have sin Handel og udestaaende Gjæld forbrudt og alle Varerne at være konfiskerede. Amtmanden, Fogden og So- renskriveren samt Provster, Prester og Kjøbmænd bleve for- budne at handle til Forprang og befalede at lade sig nøje med hvis de ved deres egne Folk avlede og til Løn bekomme, Baadsmands-Føring blev afskaffet. Salt, Gryn og Kornvarer, som til Brærdevin brændtes og til Landets Fornødenhed behøvedes, desligeste det grove Vaarklæde og Firlodtklæde skulde være told- og konsumtionsfri, Den Fisk, Tran, Multe- bær og Lax, som kom fra Finmarken, skulde og fra Kon- sumtion være fritagen, hvilket alt med mere bemeldte Oktroj- Forordning paabød. Saasom nu Amtets Tilsyn ej længere beroede under Bergens Magistrats Administration, men en Amtmand, som i Landet skulde residere, til Lenets Forvalt- ning igjen ved kongelig Naade var beskikket, blev hannem den 9 April 1687 given en allernaadigst kongelig Instrux, der tilforpligtede ham at have et flittigt Indseende, at Ind-. byggerne med god, nødtørftig Underholdning samt dygtigt Fiskeredskab bleve forsynede og ikke imod Taxten eller anden Anordning betyngedes eller med overflødige Drikkevarer be- sværedes, at skaffe den Nødlidende Ret og have Opsyn, at alle forbemeldte Oktroj-Forordnings Punkter bleve efterlevede; 225 og dersom nogen Uprivilegeret fordristede sig med Skib eller Jagt at komme til Landet og der bruge Fiskeri eller Handel, skulde han lade samme Skib og Jagt arrestere og efter fore- gaaende Dom konfiskere Skib og Gods. Dog vare Nordlæn- derne, som havde deres Hus og Fiskeleje i Finmarkeu og om Sommeren med deres Jagter did sejlede for at fiske, ikke derunder at forstaa, saalænge de ingen Negotie i Landet øvede. Saasom hos endel af de Varer, som til Landet førtes», ej i bemeldte Oktroj-Forordning var specificeret, for hvad Pris de skulde sælges, og man besværede sig over, at Bor- gerne paa samme satte for høj Pris, lod Hs. kgl. Majestæt ved velædle og velbyrdige Hr. Laurits Lindenov, Hr. Kom- merce-Raad og Kommerce-Direktør Hr. Jørgen Thormöhlen og Fogden Sgnr. Nils Thygessøn Knag ogsaa saadanne Varer for en vis Taxt ansætte, givende dertil en allernaadigst konge- lig Ordre under Sdje Marts 1688, I Aaret 1690 blev holdt en Kommission over de Trafiquerendes Opførsel, hvorpaa den 16de Maj 1691 atter udkom en allernaadigst Oktroj-Forord- ning, indrettet paa 6 Aar, fra Nytaarsdag 1692 at regne, og iblandt andet indeholdende følgende Punkter: Alle de Bergens Indbyggere, som hidindtil paa Finmar- ken havde handlet og befandtes vederheftige til at igjen antage Handelen med de Vilkaar, som denne Oktroj-Forordning an- gaaende Forpagtnings-Afgiften foreskrev, skulde det fremfor alle andre allernaadigst være tilladt derved at forblive; men saafremt de ej paa bemeldte Vilkaar sig dertil vilde forbinde, skulde ej alene Bergens, men endog vederheftige Kjøbenhavns- Borgere bevilges at tiltræde den Finmarkske Negotie. Han- delen blev adskilt i 7 Dele, saa at Vardøens og Kibergs Thing- steders Norske Almue samt Finnerne af Pasvik skulde henhøre til første Handel, Vadsøens Thingsteds Norske Almue samt Fin- nerne af Varanger og Nejden til anden Handel, Omgangs og Kjøllefjords Thingsteders Norske Almue samt Nedre-Tanens og Laxefjords Finner med Tanen Elvs Laxefiskeri til tredje Handel, Kjelviks Thingsteds Norske Almue med Finnerne af Porsanger til fjerde Handel, Maasøens og Ingøens Thingste- ders Almue til femte Handel, Hammerfests Thingsteds Norske Almue med Klubbens og Hvalsunds Finner til sjette Handel, Altens, Loppens og Hasvaags Thingsteders Norske Almue med Finnerne af Korsnæs og Egeskal samt Alten Elvs Laxe- fiskeri til syvende Handel, Disse Handler' skulde de Trafi- 224 querende imod en vis Forpagtningsafgift forestaa og forsvar- ligen forsyne Landets Indvaanere imod Enhvers Handels og Fordrings Fortabelse samt anden? vilkaarlig Straf. I lige Maade skulde de forsyne enhver af benævnte Hand!er med en duelig Tjener. Saafremt de fornam, at nogen af samme ej vedbørlig forvaltede Negotien, havde de Magt til at afsætte | ham, og skulde en saadan Tjener strax og uden Indvending med Proces imod Kvittering overlevere til den, som til For- valtningen i hans Sted blev hensendt, Handelen med alt, hvis derved fandtes, og sig for at gjøre Rede til sin Husbonde forføje og, saafremt han befandtes ikke at kunne gjøre ved- børlig Regnskab, lide den Straf, som Forordningen af 4de Maj 1690 angaaende utro Tjenere paabyder. Saa bleve og Amtmanden, Fogden og Sorenskriveren befalede at have flittig Indseende med Handelstjenerne og, dersom de nogen Utreskab og Nachlæssighed hos dennem skulde fornemme, da strax at tilkjendegive deres Principaler det. De Bergens Indvaanere, som hidindtil havde negotieret paa Finmarken og €j længer kunde eller vilde samme Negotie vedblive, til- forpligtedes at overdrage deres Pakhuse, Sjaaer og Fiske- hjælde til dem, som Handelen i deres Sted antog, efter uvil- lige Mænds Vurdering. Ligesom i forrige Oktroj saa og her blev paa de fleste Varer sat en vis, dog underskedlig Taxt, saasom: i hin ansattes I Tønde Rugmel til 4 Voger og 1 Bis- merpunds, men i denne til 5 fulde Vogers Værdi, som efter den Finmarkske Regnemaade er ? Rigsdaler 2 Ort. Dens Vægt skulde være 5 Voger og 1 Bismerpund, Fustagen ind- beregnet. Efter den foreskrevne Taxt skulde Varerne sælges, og saafremt den Trafiquerende eller nogen af Handelsfolket herimod forsaa sig, skulde samme første Gang bøde 20 Rigs- daler, anden Gang 100 Rålr., og tredje Gang alle hans Varer være konfiskerede. De øvrige, ej for en vis Taxt ansatte Varer skulde betales, eftersom den Kjøbende og Sælgende bedst kunde forenes. Alle de Varer, som til Landet hen- sendtes, skulde være dygtigt Kjøbmandsgods. Hvis de be- fandtes fordærvede, var Handelsfolket ikke forbundet til at annamme dem efter Taxten, men bevilgedes at kjøbe dem efter indbyrdes Forening, eller efter som de af næste Øvrig- hed eller tvende uvillige Mænd kjendtes værd. I saadan Tilfælde var Øvrigheden der paa Stedet forpligtet til af slige udygtige Varer at skikke en Prøve forseglet til Magistraten 225 i Bergen forat anvises de Trafiquerende med Advarsel, bedre Gods til sin Handel at fremsende. Saa bleve og Indvaanerne tilforpligtede paa Handelsstedet at levere gode og vel virkede Varer, i hvis Mangel Handelsbetjenten ej var forbunden til at imoditage dem efter den i Forordningen foreskrevne Taxt, men havde Tilladelse at tilforhandle sig dem efter Akkord eller efter næste Øvrigheds eller tvende uvillige Mænds Vurdering. Alle de i Finmarken faldende Varer af Fisk, Tran, Lax, Multebær og deslige var det Kjøbmændene tilladt uden videre Rettigheds Erlæggelse, end Forpagtningsafgiften og Tienden, derfra til fremmede Steder efter eget Behag at Jade føre og forhandle; eller dersom de først vilde lade | Varerne komme til Bergen, havde de Frihed til at udskibe samme derfra paa bemeldte Kendition. De Varer, som til Finmarken skulde henbringes, var det befalet at indkjøbe i Kongens egne Riger og Lande; dog dersom de Trafique- rende i Krigstid ej fra Hs. Majestæts eget Rige kunde be- komme deres Handels Fornødenhed, skulde de saadant be- timeligen tilkjendegive He. kgi. Majestæt eller Statholderen i Norge og derpaa faa Tilladelse at forsyne Landet fra andre 'Riger og Republiker. Kornvarer, der til Finmarkens Brug brændtes til Brændevin, saa og Salt, Gryn, Frter, grovt Vaarklæde, Firlodt, Lybskgraa, samt Bremer- og Vester- | Lærred, som til benævnte Lands Tarv anvendtes, skulde være | told- og konsumtionsfri; i lige Maade var Tran, Multebær og | Lax, som derfra kom og i Hs. Majestæts Lande blev indført, ligesom —tilforn frigiven fra Konsumtion. —Baadsmands- Føring til og fra Landet og Baadsmands-Hytter i Landet, hvorved stor Forprang dreves og Almuen til Fyideri og | Fiskeriets Forsømmelse anledigedes,i skulde være afskaffet; dog var det ikke de Trafiquerende forbuden selv efter Behag at forunde dem nogen liden Føring af de Kramvarer, som i Taxten fandtes anførte, hvilke de dog ej for højere Pris (maatte sælge under ovenmeldte Straf; derhos vare de for- ipligtede af al deres Kjøbefisk ved Indskibningen rigtig at :«erlægge Tiende. Amtmanden, Fogden, Sorenskriveren samt | Provster og Prester blev foreskrevet ej at bruge Handel, 'Kjøbmændene til Forprang, men at lade sig nøje med det, som de ved egne Folk avlede og til Løn bekomme. Sine Varer skulde de først tilbyde Handelsfuldmægtigen efter Taxten; men hvis han dennem ej saaledes vilde imodtage, 226 havde de Frihed til selv at lade dem føre til Kjøbstædern og paa bedste Maader forhandle. De Trafiquerende vare be vilgede imod rede Betaling med Penge at beholde al Hs Kol, Majestæts Rettighed af Fisk og Tran, være sig Skat Leding og Tiende. Kirkeværgerne skulde til dem alene aff hænde al Kirkens Tiendeandel og Rettighedsfisk, hvilken d vare forbundne til at imodtage, og derimod efter deres An modning at forskaffe, hvad til Kirkens Istandsættelse o Vedligeholdelse samt andet Brug gjordes fornøden. Saalæng Indbyggerne imod Betaling kunde bekomme, hvis de havde behov, hos det Steds Handelsfoivalter, hvis Handelsdistrikt de tilhørte, maatte de ikke handle med nogen anden under Straf, første og anden Gang at staa i Halsjernet, og, om det oftere skeede, efter Sagens Beskaffenhed at gaa i Jern paa Bremerholm. Saafremt en Betjent, Prest, eller hvo det end! maatte være, befandtes at handle med en anden Udreder naar de hos deres egen imod Betaling kunde faa det, de behøvede, skulde den, som dermed betrædedes, foruden Kon- fiskation af Varerne, bøde første Gang 50 Rigsdaler, anden Gang dobbelt, og saa fremdeles, hver Gang det skeede, Dersom nogen Ind- eller Udlændisk understod sig, al den Stund de Trafiquerende deres antagne Handler forsvarligen forsynede, at negotiere i eller nær Finmarken, havde de Magt til saadanne Handlere at antaste og, om muligt, sig bemægtige og hos Øvrigheden der i Landet hænde Dom over dem, og saafremt nogen af Parterne; ej med Dommen var fornøjet, bevilgedes ham, som derpaaj] ankede, at lade den indstevne for det kongelige Admiralitet i Kjøbenhavn til Doms Erholdelse, og naar al OQOmkostning var fradragen, skulde de ?|3 Parter af det, der blev kjendt til Pris, tilfalde dem, som det erobrede, og den 3dje Part Almuen i det Thingsteds Distrikt, hvor det var bleven opbragt. Foruden bemeldte i sidst berørte Oktroj-Forordning foreskrevne Leges (Love) udgav ogsaa Hs. kgl. Majestæt den Gte Juni 1691 en allernaadigst Anordning, at til Landets desbedre Forsorg skulde Øvrigheden paa ethvert Handelssted efterse, om der efter senest uågiyne Oktrojs Tilhold var saa meget af de derudi omskrevne Varer i Forraad, at Handelsfolket paa alie Aarets Tider imod Betaling stedse kunde faa, hvad de deraf begjerede, især af de nødvendigste Species, saasom Mel, Salt og hvad til Klæder og Fiskeriets Fortsættelse var fornøden; 227 og dersom nogen Mangel i saa Maader befandtes, og Skylden var hos Kjøbmændene, at de ej saa meget Gods, som behø- vedes, i Tide til Landet havde hensendt, skulde de det for Hs. Majestæt allerunderdanigst andrage. Saa blev og Amtmanden under Dato 13de Juni i samme Aar befalet Tilstanden i be- meldte Tilfælde efter Thingrejsernes Slutning allerunderdanigst at referere. Endelig, som visse Bergenske Borgere paatoge sig at vedblive den Finmarkske Negotie efter Oktrojens For- skrift, udgik, foruden det samme Borgere allernaadigst med- (delte Forpagtningsbrev, en kongelig Befaling til Rentekam- meret, visende Forpagtningens Beløb tilligemed Forpagternes Navne og saalydende: Vor synderlige Gunst tilforn. Fitersom vi efter endel af Indbyggerne udi vor Kjøbstad Bergen, som hidindtil paa (Finmarken skal have handlet, deres allerunderdanigst gjorte Ansøgning og Begjer allernaadigst have bevilget dennem og deres Arvinger samme Handel imod en vis aarlig Afgift for 'Toldens Forskaansel af de fra samme Land udskibede Varer paa næstfølgende 6 Aars Tid fra Nytaarsdag udi tilkommende 92 at regne efter den derom senest allernaadigst udgivne Oktroj fremdeles at maa nyde, nemlig: os elskelige Jørgen Thormöhlen til Møllenpris, vores Kommerce-Raad og Kom- merce-Direktør udi vort Rige Norge, Hammerfest Thingsteds Handel imod 146 Rigsdaler aarligen og Altens, Hasvaags og | Loppens Thingsteder med Alten-Eivs Laxefiskeri imod 226 |Rigsdaler; Jakob Anderssøn Vadsø Thingsted imod 300 Rigs- «daler, saa og hannem og Henrik Greve Vardø og Kibergs Thingsteder imod 200 Rigsdaler, hvortil de, en for begge og begge for en bør svare; Rasmus Henningssøn Omgangs og iKjøllefjords Thingsteder med Tana-Elvs Laxefiskeri mod 421 Rigsdaler og hans Broder, Raadmand Christen Hennings- søn udi bemeldte vores Kjøbsted Bergen, hans Kaution der- (for; Rasmus Jenssøn Lindgaard Kjelviks Thingsted imo1 182 Rigsdaler og Henrik Slytter Maasø og Ingø Thingsteder imod 146 Rigsdaler, som alt in Speeie skal betales og de Nordenfjeldske Toldforpagtere samme Afgift udi deres Told- (forpagtning skal være bevilget. Da er vores allernaadigste Vilje og Befaling, at I hos forbemeldte Trafiquerende paa Finmarken den Anstalt gjøre, at de samme Afgift, enhver for sig, aarligen til hvert Aars Udgang til Toldforpagterne imod Kvittering erlægge, tagendes allerunderdanigst herhos i Agt, 228 at som de 200 Rigsdaler in Specie, som af Altens og Tanensf Elves Laxefiskeri hidindtil aariig skal være givne, deri alene formedelst Handelens desbedre Rigtighed er begreben og ikkeff vedkommer den Afgift, som imod Toldens Forskaansel børf betales, at de derefter igjen Toldforpagterne afgaa, saa deff dem tilligemed deres Toldforpagtningspenge til os allerunder-f danigst bør svare. Dermed sker vor Vilje etc. Kjøbenhavn den 19de December Anno 1691. Under vor kongelige Haandfl og Bignet. Christian R. | Endskjønt Handelen nu ved bemeldte Oktroj-Forord- ning var sat paa god Fod, fornam man dog, at de Trafique. rende og deres Handelsforvaltere i et og andet Stykke for- nærmede Indbyggerne, hvilket af Amtmanden allerunder- danigst blev andraget, hvorpaa Hs. kongl. Majestæt føjede den 2den December 1693 saadan allernaadigst Anordning, at saafremt nogen af Handelstjenerne ej havde ny Vest og Maal af alle Slags, nemlig ny Bismer, Tønde, Skjeppe, Fjer- dingkar, Otting, Alen, Kande, Potte, Pægel, en Maaned efter Anordningens lovlige Forkyndelse der i Landet og ej havde forskaffet sig et rigtigt Vogelod med Skaaler og lignede Stæn- ger efter Qktrojen, skulde der bødes af den ”rafiquerendes Midler for hver Maaned, nogen af benævnte Slags Vegt og Maal fattedes, I Rigsdaler. Her kunde, som jeg dog for Vidtløftigheds Skyld vil forbigaa, meget skrives om de Tvi stigheder, som i de fremfarne Tider vare forefaldne imellem de Trafiquerende indbyrdes over det, at den ene befattede sig med den andens Udredsfolk, saavelsom og om de mange Slags Mishandlinger, som af ende! Negotianter bleve tilføjede Landets Indvaanere, for. hvis Skyld Klagemaale indløbe, kongelige Ordres Tid efter anden udstedtes, Kommissjoner i Landet bleve holdte, og de Skyldige bleve fra deres Negotie afviste og aldeles udelukkede. Især fornemmes, at en Bergens Borger ved Navn Rikard Korneliussøn, forseende sig imod de kongelige Breve og Privilegier. blev tildømt at entholde sig med sine Tjenere fra Handelen og ej at være dem forhin- deriig, der vilde skaffe Landet Udredning. Derimod besvæ- rede de Handlende sig adskillige Gange over og beskyldede Finmarkens Amtmand, Prester og civile Betjenter, at de for- nærmede dennem ved at drive præjudicerlig Negotie. Iblandt andet erfares, at i Aarvt 1603 supplicerede 13 Bergenske Borgere over Finmarkens Amtmand Oiuf Pederssøn, fore- 229 givende, at han drev Handel, dennem til megen Skade, og at hvis sligt ikke blev hemmet, nødedes de til at overgive OG Sejllas paa Finmarken og geraadede i den Tilstand, at le ej kunde svare kgl, Majestæts Skatter og Byens Tynge; Åvorpaa til benævnte Amtmand blev en Herredags-Stevning udstedt, at møde i Bergen den 9de Juli 1604 til Sagens Forhør. Desuden fornemmes, at nogle Bergenske Borgere indgave den 22de December 1667 over Vardøhus Amtmand Sehjort (Short) iblandt andet følgende Klagepunkter: Saasom de mente, at Bønderne med deres Opskrift i Handelsbøgerne burde lade sig nøje, besværede de sig over hans Foranstalt- ning, at dem ved Handlingen skulde gives Bog. De vare iide tilfreds med den af hannem føjede Anstalt. at ingen Kjøbefisk for Tiendens Erlæggelse skulde tilsvares. De be- sværede sig over, at han lod deres Skib og Gods arrestere, hvilket formodentlig skede af den Anledning, at somme af dem havde annammet Bøndernes Fiskeavl paa den forhen udborgede Gjæld og vilde saa ikke videre gjøre Kredit. De Borgere, som da paa Landet trafiquerede og Klagepunkterne havde underskrevet, vare: Sgr. Hans Ørbech, Sgr. Rørik Zenichen, Sgr. Hans Christenssøn, Sgr. Helle Holbech, Sgr. Gert Dot, Sgr. Terres Janssøn, Sgr. Henrik Helberg, Sgr. Joban Middelstrup, Sgr. Henrik Magers, Sgr. Rikard Vil- ladssøn og Sgr. Peder Christensøn. Benævnte Henrik Hel- berg haver ellers efterladt sig iblandt Finmarkens Indbyggere saa priseligt Rygte for redelig Behandling, at jeg hørte Kjel- viks Beboere sige; Da vi mistede den Mand fra Handelen, havde det været bedre, at Klipperne havde faldet over vore Boliger og skjult dem. Han forærede og en smuk Messing- (Lysekrone til Kjelviks Kirke, som endnu der er at se. Saa- som ovenbenævnte Finmarkske Handleres, sc.: Jørgen Thor- møhlens, Jakob Anderssøns etc., Handelskontrakt tog med Anni 1697 Udgang Ende, og ingen havde angivet sig paany at ville fortsætte Handelen og forsyne Landet, da, paa det Indbyggerne ej skulde lide Nød, lod Hs. kgl. Majestæt af 'en ubeskrivelig højkongelig Naade og mere end faderlig Qmhu ej alene den 10de Juli i samme Aar ved Hs. Høj- Excellence Gyldenløve gaa Ordre til Bergen, at bemeldte Trafiquerende skulde proviantere Landet for den tilkommende Sommer og til samme Forstræknings Fornødenhed indeholde Forpagtningpengene, men end ydermere allernaadigst belovede, 230 at, saafremt de kom til at lide Skade, skulde det dennem af Stiftamtskriveren efter indkommen rigtig Regning godtgjøres. I lige Maade bleve! de under Dato 12te Marts 1698 af Hs. kgl. Majestæt ved en Forordning allernaadigst bevilgede at nyde Landets Negotie uden Afgift, de 200 Rigsdaler undtagne. Derefter, den 10de December i samme Aar, tilskrev Deres Excellence Hr. Obersekretær Moth de trende Trafiquerende, som endnu deres Handel i Landet vedligeholdt, nemlig Hr. Kommandørkaptejn Henrik Greve, Sgr. Jakob Anderssøn og Sgr. Rasmus Jenssøn Lindgaard, og gav dem Kopi af de allernaadigste kongelige Befalinger, som Finmarken og dens Handler angaaende vare udgangne, og endydermere i et Brev af 17de ejusdem tilsendte dem berørte Forordning trykt, i hvilken til Landets og de derpaa Negotierendes store Fordel iblandt andet allernaadigst var foreskrevet, at ingen, hvo det og være kunde, maatte bruge nogen Handel eller Vandel i Finmarken under den i Oktrojen dikterede Straf, og de, som dermed antræffedes, skulde man strax antaste og Dom hænde over dem til Varernes og deres medhavende Farkaosters For- brydelse samt anden tilbørlig Straf efter Sagens Beskaffenhed. Ej heller maatte Presterne drive nogen Negotie, liden eller stor, med Fremmede eller Indbyggerne, og om de derudi forsaa sig, skulde de i det Tilfælde ligesaavel som andre være den verdslige Rets Tiltale og Dom undergivne. Saafremt Fogden eller Sorenskriveren selv befandtes at drive Handel, de Trafiquerende til Afbræk og Skade, skulde de uden al Naade have deres Bestillinger forbrudte og anses som konge- ligt Mandats Overtrædere og ej være værdige til nogen ydermere kongelig Naade. Saa var og Presterne forbudet at betynge Almuen med usedvanligt Offer eller anden Rettighed videre, end Loven og Ritualet tilholder. Ej alene de Varer, som i Oktroj-Forordningen vare givne told- og konsumstions- frie, men endogsaa alle Slags Kornvarer, enten de komme fra ind- eller udlændiske Stæder, samt røget Kjød, tomme Trantønder og Fade og adskilligt andet blev ved denne For- ordning saavel fra Told og Konsumtion som fra Akcise fri- taget. Dog maatte saadant paa behørige Steder angives og intet Underslæb dermed begaaes. Endel for Landet fornødne Varer, som i Oktrojen ej vare specificerede, skulde efter denne Forordning ansættes for en vis Taxt, hvoraf Kopi til allernaadigst kongelig Approbation allerunderdanigst skulde 231 ndsendes. Bemeldte Trafiquerende bleve torbundne til ej ene at forsyne deres egne nu paany antagne Handler i Finmarken, men endog de øvrige Havne, som ingen Udredere havde, indtil der fandtes de, som samme sig til Forsyning vilde paatage. Varerne, som de der i Landet bekomme, havde de Frihed til lige derfra til fremmede Steder uden Riget at lade føre uden nogen Tolds, Konsumtions eller iAksises Afgift; og vilde de lade dem bringe til Bergen eller andre Kjøbstæder i Hs. Maj.s Riger og Lande, skulde de i lige Maade for al Rettigheds Erlæggelse deraf være fri, $aavel naar de indkomme, som naar de udførtes, og hverken i Bergen, Øresund eller andre Steder noget for saadanne Varer fordres. Den aarlige Forpagtningsafgift, som de efter Oktrojen burde betale, blev dem, som ovenmeldt, efterladt, (dog det Kammertjener Jørgen Nammesen allernaadigst givne Benaadningsbrev paa Aføgiften af Tanens og Altens Elvs Laxe- fiskerier i alle Maader ubeskaaret. I 3 Aar, fra Nytaarsdag 1699 indtil Aarsdagen 1702, skulde de forblive ved Handelen og forsvarligen forsyne Landet. Den 25de April 1702 lod højlovlig Ihukommelse Kong Fredrik den fjerde udgaa om Handelen paa Finmarken en Oktrojforordning, hvorved 12 eller 16 af de bedste Bergenske Kjøbmænd bleve tilholdte som Hovedparticipanter at træde sammen i et Handelskompani og bevilgede i Kompaniet at indtage saa mange gode og vederheftige Indvaanere i Bergen, som dem godt syntes, samt forpligtede med egne eller befrag- tede Norske eller Danske, men ej fremmede, Skibe at besejle Landet. Samme deres Handel skulde tage sin Begyndelse fra St. Hans Dag i Aaret 1703, Ovenbenævnte trende Tra- fiquerende, som ginge fra Handelen ved dette Kompanis Til- trædelse, skulde af den udestaaende Gjæld og Restantser, som de havde der i Landet, efter denne Oktroj-F'orordning lade sig nøie med saa meget, som Debitor selv uden sin Ruin wed deres Fratrædelse til bemeldte St. Hans Dag formaaede at betale, og derefter ingen videre Paastand have. Det (Handelen tiltrædende Kompani blev "forbundet til, naar Fiske- riet mærkelig mislingede, at gjøre Kredit og komme de nød- lidende Indvaanere til Hjælp; hvorimod det, naar Gud igjen gav sin Velsignelse, skulde fremfor alle andre have Ret til og gjøre sig betalt af Debitors Avl og Formue, Hs. kgl. Majestæts Rettighed dog derved ubeskaaret. Saalænge Ind- 232 byggerne hos titbemeldte Kompanis Handelsbetjente i deres Handelsdistrikt imod rede Betaling kunde bekomme, hvis de fornøden havde, var det forbudet dem med nogen anden at handle under Straf, første Gang at staa i Halsjernet, anden Gang i Fjæren og tredje Gang at gaa i Jern paa Bremerholm. Den 8de April 1715 udkom en allernaadigst kongelig Forordning, hvorved det ej alene blev Bergenske, men end- ogsaa Throndhjemske Kjøbmænd tilladt at lade deres Skibe gaa til Finmarken og medbringe de Varer, som Landet be- høvede, og igjen udføre dets Avl; ja, det blev og Kræmmere tilstedt at sætte sig ned i Landet for at negotiere. De for- nemste Negotiantere paa Finmarken i den Frihandels- Tid vare Sgr. Hans Hagerup i Throndhjem, som siden blev Bor- germester der sammesteds, saa og Monsr. Jens Revdal, Monsr. Nils Ravnsberg, Monsr. Daniel Ravnsberg og Monsr. Hans Røberg 1 Bergen. I Aaret 1729 ophørte bemeldte Frihandel formedelst en allernaadigst kongelig Forordning af samme Aars 25de Maj, hvorved blev forbudet alle andre at drive nogen Slags Negotie paa Finmarken og alene tilladt 3 Kjøbenhavnske Kjøbmænd, nemlig Sgr. Jakob Severin, Sgr. Oluf Bloch og Sgr. Rasmus Sternberg som Hovedmænd, med sine Interes- sentere ved indenrigske Skibe at lade besejle Landet, for- skaffe det fornøden Underholdning og tilforhandle sig dets Varer i 12 Aar. Benævnte Kjøbenhavnske Kjøbmænd bleve ved højstbemeldte Forordning forbundne til ligesom de Ber- genske i forrige Oktroj at gjøre, naar Fiskeriet mislingede, Kredit og komme de trængende Landets Indvaanere til Und- sætning og imod gjorte Kredit være for alle andre berettigede til Debitors Avl og Formue, Hs. kgl. Majestæts Rettighed dog derved ubeskaaret. Efter de 12 Aars Forløb overgave benævnte Kjøbmænd den Finmarkske Negotie, hvorpaa højlovlig Ihukommelse Kong Kristian den sjette af en højstpriselig og faderlig Omhu for Indbyggernes Nødtørft antog sig Handelen og, paa det at Landet med Levnetsmidæær kunde blive forsynet, lod aarlig Skibe gaa derhen, medbringende deslige Ting, som Ind- vaanerne behøve, og afhentende de Varer, som Landet yder. Nu drives Handelen af Hørkræmmerlauget i Kjøbenhavn. De Species, som til Finmarken hensendes, ere: Hvede- mel, Rugmel, Bygmel, (Havremel bruges ikke der paa Stedet), 233 Malt, Humle, Salt, Brændevin, Vin, Mjød, Eddike, Peber, ingefær, Sukker, Sirup, Tobak, Klæde, Kersej, Boffelbaj, Vadmel, adskillig Slags Lærred, Kattun, Bolster-Var, Sejldug, Tougverk, Hør, Hamp, Blaar, Fiskesnøre, Angler, Støvler, Sko, ubarkede Kohuder, Kalk, Tjære, Krud, Bly, Kobber- kjedler og adskilligt andet, som Indbyggerne kan behøve, saa og rede Penge, dels Krydsdalere og Hollandske Enbe- ringer, dels ogsaa Kurant-Mynt. | Det, som Landet frembringer, er. Lax, Rav, Skaarre- Kvejte, Stokfisk, Rotskjær, Klipfisk, lidt saltet Torsk, Langer, Graasej, Tran, Rensdyrhuder, Ræveskind, Otterskind, af hvilke de bedste afhændes til Borgerne fra Torneå og Russerne, For- verk, Bukkeskind, Multebær, Edderdun, Fjær ete. I Oktrojs-Tid haver paa de fleste Varer været en vis fastsat Taxt, efter hvilken de, naar de vare gode og forsvar- lige. under Straf maatte forhandles, som ovenmeldte Oktroj- Forordninger udvise; men forhen gik Kjøbmandskabet an paa Akkord imellem den kjøbende og sælgende. -— Angaaende Toldserlæggelsen af Varerne falder at agte: Tolds Ydelse, som en af de stormægtigste allernaadigste Kongers høje Regal og Rettighed, haver fra ældgamle Tider udi Norge været i Brug: da de Vendiske Stæder bleve be- nmaadede med Frihed at bruge Trafik paa Bergen, blev dem i Aaret 1270 af højlovlig Ihukommelse Kong Magno Haakons- søn paalagt Told at svare. Hos den de Amsterdamske af - af højlovlig Ihukommelse Kong Kristoffer af Bayern allernaa- digst bevilgede Handelsfrihed befaledes dem i Aaret 1443 at erlægge Told, hvilket siden af de højlovlige Danske Konger Kong Kristian den første Anno 1471, Kong Hans Anno 1481 og Kong Fredrik den første Anno 1524 blev stadfæstet. Ja endog i Finmarken, som den længst Nord liggende Egen, haver Tolds Erlæggelse fra ældgammel Tid været brugelig; thi det Klagemaai, som i Aaret 1420 over de Engelskes for- gribelige Handtering i Finmarken og Nordlandene førtes, for- melder, at saadan Adfærd forvoldede Hs. kgl. Majestæt Skade paa sin Indgjæld; hvorfor af Kong Erik i Aaret 1425 stren- geligen blev befalet ej at lade saadanne forbudne Tilsejlings- Mænd undgaa, førend de havde plejet Kongen Ret, eftersom Loven udviser. I et Forlig, sluttet Anno 1489 imellem de højlovlige Konger Kong Hans af Danmark og Kong Henrik den syvende af England angaaende Islands og de nordre 16 234 Stæders Besejling, anføres den Told, som de Engelske bleve | forbundne til at svare. Fremmedes Sejllas fra Finmarken til | Holland uden Tolds Erlæggelse blev af højlovlig Ihukommelse | Kong Fredrik den anden Anno 1562 forbuden, hvilket For- | bud siden Anno 1568 stadfæstedes af allerhøjstbemeidte | Konge, som og i Aaret 1577 strengeligen forbød al Kjøb- | mandskabs Udførsel, førend Hs. Majestæt havde faaet Tiende | og sin Rettighed, Tolds Ydelse i Finmarken bevises ogsaa | af højlovlig Ihukommelse Kong Kristian den fjerdes Anno | 1590 udgivne Reskript, hvorved Skibes Henfart til Finmar- | kens og dens anstødende Kyster uden forhvervet kongeligt | Pas og Benaadning forbydes og hæves, da saadan Handtering | skadede meget den kongelige Told og Rettighed, man burde | tilsvare. Saasom mange Nationer søgte kongelig Bevilgning | at besejle Finmarkens og Ruslands Kyster, blev til allerunder- V danigst Efterretlighed Amtmanden paa Vardøhus foreskrevet | Maaden, hvorledes, hvor højt, af hvilke og ved hvem Tolden | skulde oppebæres; thi allerhøjstbemeldte Konge udgav under | Dato 20de Oktober 1609 til velbemeldte Amtmand Befaling, | at eftersom Hs. Majestæt undertiden allernaadigst bevilgede | Engelske, Hollændere og andre fremmede Nationer Søpas at | maatte besejle Norges Krones Strømme Norden omkring | Vardøhus Slot til Malmis etc. med Vilkaar, at de af deres Å Skibe og Gods, naar de Vardøhus Slot paa Henrejsen forbi | sejlede, den Rettighed og Told, som Hs. Majestæt og Kronen | deraf tilkom, til Amtmanden der i Landet skulde betale, skulde han af ethvert saadant Skib i Skibstold lade annamme en Portugaleux og for hver Læsts Drægtighed ', Rigsdaler | og føre saadan Told Hs. Majestæt til Regnskab. Til des større Sikkerhed for Hs. kongelige Majestæts Told af Fiske- varer blev det de Hollandske i Aaret 1618 aldeles forbudet at udføre Fisk af Nordlandene eller Finmarken. Saa bleve og Betjentene den 19de September i næstfølgende Aar for- | budne at øve Negotie, saasom den kongelige Told derved kunde formindskes. En kongelig Befaling, dateret Haders- | levhus den 19de November 1624, udviser, at Told skulde be- tales af den Fisk, der under Rafte-Siden *) af Flensborgerne fangedes og udførtes. At der i Finmarken skulde ydes Told | af Hvalfangsts Udførsel erfares af Anno 1629 og Anno 1634 | *) Omtrent det nuværende Syd-Varanger. Udg. Anm, 235 føjede Anstalter. Franske Biskayer med andre fremmede bleve i Aaret 1651 forbudne at øve Hvalfangeri under Vardø- hus Len uden Bevilgning og den Rettigheds Erlæggelse, som Majestætens høje Ret derved kunde tilkomme. Den 27 August 1621 udgav allerhøjstbemeldte Konge Kong Kristian den fjerde Befaling, at Bissekræmmere af deres Varer skulde svare Told, lod og den 25de Maj Anno 1636 en kongelig Ordre udgaa, at alle de, som vilde drive Handel og Kjøb- mandskab, skulde give Told af alle Varer, være sig Fedevarer eller andre. Anno 1663 bleve Participanterne udi det op- rettede Hvalfangeri i Finmarken af højlovlig Ihukommelse Kong Fredrik den tredje allernaadigst forundt 3 Aars Told- frihed, hvilken i næste Aar derefter til 10 Aars Frihed for- bedredes. I Aaret 1671 bleve de Bergenske med Tolds For- skaansel benzadede for hvis de udi Finmarken i aaben Sø fangede af Sild, Hval og Torsk, til hvilket Sted end slig Fangst lige fra Havet førtes. Anno 1681 befaledes de at fortolde saavel Finmarken indgaaende som sammestedsfra udgaaende Varer; men i Aaret 1687 blev dennem allernaadigst Toldfrihed bevilget paa Salt, Gryn, Erter og Kornvarer, som til benævnte Lands Fornødenhed hensendtes, desligeste paa Vaarklæde og Firlodt saa og paa udganende Varer af Tran, Fisk, Multebær og Lax, hvilken Benaadning Anno 1691 end blev forbedret med Toldfrihed paa Lybskgraat, Bremer- og Vester-Lærred, og ved en allernaadigst Forordning af 10de December 1698 til den høje Forskaansel opstigede, at ej alene forommeldte Species, men endog flere baade fra Told, Konsumtion og Aksise skulde være fritagne; dog maatte de paa behørige Steder angives og intet Underslæb dermed begaaes. Bemeldte Toldfrihed, saavidt mig er bevidst, endnu vedvarer. Handelsstederne i Finmarken ere: Vadsø, Vardø, Kjøllefjord, Kjelvik, Maasø, Hammerfest, Alten og Hasvik. Paa ethvert af benævnte Handelssteder opholder sig en Han- delsforvalter, hvilken ikke, som de Islandske Handelsbetjenter, hvert Aar farer med Skib hen og tilbage igjen, men opholder sig i Landet Aar efter Aar og imidlertid imod Landets Avl afhænder til Indvaanerne de ham ved Skibene fra hans Principaler tilsendte Varer. Følgelig ovenmeldte allernaadigste kongelige Forordning af 25de April 1702 haver ej alene enhver Kjøbsvend paa 16* 236 ethvert Handelssted en bannem af hans Principaler i Hænde | given igjennemdragen og forseglet Bog, hvori anføres alt, hvad hannem fra hans Principaler vorder tilsendt og han igjen til | Indbyggerne forhandler, saavelsom og de Varer, som han til | sine Principaler forsender, men endog meddeles af Stedets | Øvrighed hver af Indbyg-erne en paa nog!e Ark Papir igjen- | nemdragen og forseglet Bog, hvilken Vedkommende altid skal have med sig, naar han vil holde Regning med Kjøb- | nanden eller betale eller borge noget, paa det at, naar Kjøb- | manden ved Dag og Datum haver ført Debitor Regning i sin | Bog, samme ligeledes i Skyldnerens Bog kan antegnes, saa at begges Bøger kunde stemme overens. Foruden den forommeldte privilegerede Handel, som af de Bergenske, Throndhjemske og Kjøbenhavnske Borgere er bleven dreven i Finmarken, have og Nordlænderne, de Svenske Borgere fra Torneå og Russerne haft Frihed der at negotiere; thi som en og anden for Landet højlig fornøden Ting ikke af den Duelighed, med den Bekvemhed eller for saa godt Kjøb fra Bergen eller Throndhjem kunde bekommes, som fra Nordlandene, Sverige og Rusland, der befindes Stedet saa meget nærmere, have de højlovige Danske Konger i Tidens Fremløb allernaadigst bevilget Landet i slige Tilfælde derfra at nyde Forstrækning, saavidt ej noget Privilegierne modstridigt underløb. Ångaaende den Forstrækning, som Finmarken skulde ske fra Nordlandene, føjede velædle og velbyrdige Laurits Lindenov og velædle og velbyrdige Hans Lillienskjold den 2dde November 1685 en saalydende Anstalt: Som vedtagen Sedvane er, at Hjemmelandsfarerne paa de Finmarkske Ky- ster hendrage at fiske, da bør de paa baade Sider venlig og oprigtig omgaaes, ej gjøre hinanden nogen Afbræk eller Skade, ej lokke eller gjøre hinandens Folk afspændige, ej hindre hinandens Næring, ej optage Rækeved, som inddriver, til Brændeved, fordærve Landet, optage Edderdun, fange, skyde og bortjage Edderfugle, naar de vil værpe, skyde Kobbe og andet udi Fjordene og skræmme Fisken, naar den vil gaa til Landet, ej tilhandle sig hinandens Avl for Øl, Brændevin og Tobak og andet sligt deres rette Udredere til Skade, hvilket under vedbørlig Straf forbydes, og al slig Underslæb; men vil sig D elanger slige nødvendige Varer, som Baade, Aarer, 237 Liner, Jernstene, Øsekar, Skindstakker og andet sligt, som de udi Finmarken behøve og hos Hjemmelandsfarerne efter gammel Sedvane have kjøbt, dermed maa de, som før, handle, naar deres egne Udredere dermed ej dennem lovligen for- syne, for en billig Pris. Den 10de December 1608 udgik en allernaadigst kongelig Forordning, hvis Indhold iblandt andet saa lyder: Dog skal det ej være Indbyggerne i Finmarken forment at kjøbe af Nordlænderne Baade, Aarer, Skindstak- ker, Skindbuxer, store Haandsnører, Angler, Jernstene og Liner, og bør enhver Nordlænder og Indvaaner, verdslig og gejstlig, befri sig ved sin Ed for vores verdslige Ret der i Landet, om de for noget forbudet Kjøbmandskab af vores Foged eller de Trafiquerendes Tjenere beskyldes eller antastes. Anbelangende de Svenskes Handling med Finmarkens Indvaanere, da haver den fia gammel Tid været brugelig efter Finnernes derom gjorte Forklaring for en i Aaret 1601 holdt Kommission. Vel befindes samme Negotie nogen Tid derefter formedelst den de Bergenske, Kontorske. og Thrond- hjemske forundte Handelsfrihed at være bleven hævet ved en den 19de Oktober 1629 at højlovlig Ihukommelse Kong Kristian den fjerde given kongelig Befaling saalydende: An- langende Kjøbmandskab, som den ny funderede Stad udi Nord-Botnen, Torneå, bruger wed Søfinnerse udi Vardøhus Len, da ville vi, at du dig skal forholde efter vore Kjøbstæ- ders, Bergens og Throndhjems, som og Kontorets Privilegier og ikke tilstede nogen at handle paa de Stæder, der ere privilegerede, som og tilse, at imod vores Lov ikke sker Landkjøb, dog vore egne Undersaatters lovlige Handtering hermed uforment. Vel fornemmes og, at ved Traktaten paa Grænsemødet blev den 13de August 1645 saaledes afgjort, at ingen Kjøb- mand fra Sverige maatte med sine Varer komme over Græn- serne; ikke desmindre blev dog bemeldte Handling med Fin- markens Indvaanere, som et i adskillige Tilfælde fornødent Middel til Undsætning for Landet, af højlovlig Ihukommelse Kong Kristian den femte under Dato lite August 1688 aller- naadigst igjen bevilget, samt befalet, en bekvem Markedsplads at indrettes, som skulde være i Varanger. Ved Juletider angaar de Svenskes Rejse fra benævnte Stad til Finmarken. Undervejs drive de Handel med de i Egnen, hvor de fare 238 frem, sig opholdende Fjeldlapper, fra hvilke de imod Hamp, Vadmel, Klæde, Kjedler og deslige tilforhandle sig Rensdyr- huder, Forverk, tørrede Sik (Sik er et Slags Fisk saa kaldet), tørrede Gjedder med andet mere. Omtrent ved Januar Maaneds Udgang komme de ned til Varanger-Markedet, der at handle med Indbyggerne, og bringe med sig affarvede Klædevarer, Horst, der er et Slags grovt Lærred, som gemen- lig bruges til Baadsejl og til Rejsetelt, Vadmel, Messingkjed- ler, Tinflasker, Skjærringer, som ere de Jernkroge, paa hvilke Gryder hænges over Ilden, Ræve-Glækser, der ere et Slags Jernmaskine at fange Ræve med saa kaldet, Saxe at klippe Faar med, Uldkarder, Øxer, Klinkesøm, Hamp, Humle, Rask, Kattun, Kohuder samt adskilligt mere, desuden og Brænde- vin, endskjønt højlovlig Ihukommelse Kong Fredrik den fjerde ved en allernaadigst kongelig Forordning, dateret Fre- driksberg den 27de September 1726, hvilken jeg, saasnart den til Finmarken ankom, oversatte i det Lappiske Sprog og oplæste for det Distrikts Lapper, hvor jeg uværdig var Missionær, haver under Straf at udstaa Kirkens Disciplin strengeligen forbudet at sælge eller skjænke nogen Lap aller- mindste Brændevin. Lapperne derimod forhandle til bemeldte Svenske Borgere Rensdyrhuder, Ræveskind, tørret Graasej, tørrede Kuller, tørrede Rokker etc.; og naar en af titbemeldte Borgere og en Lap have kjøbslaget tilsammen, tegner Borge- ren ved Udskjæren i en liden Kjep, kaldet Gilkos Lappens Debet og ved Skilsmissen leverer ham den til Efterretlighed, at han kan se, hvad Gjæld han staar i hos ham, hvilken han maa være betænkt paa med Tiden at betale. | Samme Svenske Borgere yde hverken af ind- eller ud- gaaende Varer Told eller anden Afgift; men Bouden alene betaler af den Fisk, han til dennem afhandler, den paabudne Tiende. Paa Markedspladsen opslaa de Telte paa Sneen, havende deri sit Tilhold og sin Kram. Naar de ikkun ent- holde sig fra at sælge og skjænke Brændevin, er det, som af højstbemeldte allernaadigste kongelige Bevilling erfares, dem tilladt at drive Negotie med Finmarkens Danske Lapper paa ovenmeldte Varanger-Marked, hvilket holdes den 8de Februar og staar tegnet bag i Almanakken; men at øve nogen Slags Handel paa andre Tider eller Steder der i Landet er dem forbuden. Ikke desmindre befandtes de imod Forbud at 239 negotiere andensteds oppe paa Fjeldene, ja endog med sin Kram at begive sig ned i Altens Fjord. Den Uorden formoder jeg nu at være aldeles hemmet, efterdi Finmarkens Amtmand | der residerer. Hvad Russernes Handel i Finmarken betræffer, da haver samme i lang Tid haft Gjænge, hvorom vidner den Handels Beskaffenhed med Russerne i Kong Olaf Haakons- søns Tid Anno 1384, den oprettede Alliance-Slutning imellem højlovlig Ihukommelse Kong Kristian den anden og Gross- . fyrsten Basilium (Vasilej) i Aaret 1515. saavelsom og det af . højlovlig Ihukommelse Kong Fredrik den anden Anno 1569 - allernaadigst givne kongelige Privilegium, at jeg ej skal tale om den Russiske Negotie, der ellers ofte af de højlovlige Konger haver været tilstedt og forordnet. Bemeldte Handel | med Finmarkens Indbyggere blev i Aaret 1688 af højlovlig Ihukommelse Kong Kristian den femte i saa Maader bevilget: Og skal de Russiske Kjøbmænd, som om Vinteren uden Øvrigheds Vidende pleje at opkjøbe af Finnerne udi Varan- ger hvis Forverk de kan tilvejebringe, sig og paa forskrevne Markeds Tid og Sted indfinde, saafremt de ikke, om de imid- lertid antræffes, deres medhavende Varer ville have forbrudte. De Varerer, som Russerne bragte med sig til Finmar- «ken at forhandle, vare; Vadmel, grovt og fint Lærred, Kat- tun, grovt Fiskesnøre at bruge til det saakaldede Gangvad, Tougverk, Ruslæder, rødt, grønt, hvidt og gult Saffian, barket Saalelæder, Russestøvler, Graaverks-Mantler, Maardskind, Viel- frasskind, Ulveskind, Hermelinskind, Træfade, Træøser, Træ- skeer og Træboller, overstrøgne med Fernis og temmeligt smukt malede, Øxer, Knive, Saxe, Klokker, hvidt, fint Salt, Hirsegryn, Sukker, Gryn, ypperligt Mel, Atlask, Taft, Fløjel, Klæde, Silke, Traad, Hamp, Hør, Haandklæder, Halsklude, Tørreklæder og Forklæder, beprydede med Silke og med Kniplingsverk stafferede, Skjorter saa og Skrin, Kufferter og Æsker med adskilligt mere, hvilket alt for overmaade godt Kjøb var at bekomme. Landets Varer, som af Russerne imodtages, ere: Otter- skind, Ræveskind, Hareskind, gammelt Tin og udbrændt gammelt Kobber etc, Til Krydsdalere staar og meget deres Attraa. Fartøjerne, som de ankomme med, ere ved fint 240 Tougverk eller ved Vidjer istedenfor Jernsøm sammenføjede, dog saa behændigt, at de holde Vandet ude. Den, som forlanger ydermere Underretning om Fin- markens Negotie, vilde behage at igjennemlæse de derom udgivne kongelige Forordninger. — — B. ÅL. Knudtzons Gave til | Det kongelige norske Videnskabers Selskab. rennene Bianat de Mænd, hvem det kongelige norske Viden- | skabers-Selskab skylder Taknemmelighed for Bidrag til For- øgelsen af dets Virkemidler, har det Kjøbmand Broder Lysholm Knudtzon, der var Selskabets Medlem, og som fra 28de Marts 1825 til Iste April 1831 fungerede som dets Sekretær, at takke for en særdeles værdifuld Gave. Af hvad hans sjeldne Sands for Kunst og Literatur havde samlet, har han, ved testamentariske Bestemmelser af 28de Marts 1860, foruden endel Kunstverker, legeret til Selskabet sin betydelige Bogsamling med tilhørende Reoler. Af Kunstsagerne modtog Selskabet, allerede strax efter hans den 20de Marts 1864 indtrufne Død. i Overensstem- melse med Gavebrevet, de i samme nævnte tvende Basreliefs af Thorvaldsen. I 1869 viste den Afdødes Brodersøn Hr. Konsul Hans . Nicolay Knudtzon den Liberalitet at overdrage til Selskabet Bogsamlingen med Reoler. hvilke han ifølge Testamentet havde Ret til at besidde for sin Levetid. Denne smukke Samling indeholder, foruden endel Karter og Billeder, mellem tretten og fjorten hundrede for- skjellige Verker i; henimod fire Tusinde Bind og Hefter. Den omfatter et rigt Udvalg saavel af den norske og danske som af de øvrige nyere Sprogs Literaturer, og desuden Lemaires Pariserudgave af latinske Klassikere i en Samling af 150 Bind. I Overensstemmelse med Testators Villie er dette Bibliothek nu opstillet i en Sal i Selskabets Bygning, der tjener til Læseværelse. Katalog over Bogsamlingen vil ud- komme i Trykken i Løbet af indeværende Aar. 242 Det Gavebrev, hvorved de ovennævnte og øvrige Gjen- stande skjænkes til Selskabet lyder, efter den verificerede Udskrift af Giverens Testamente, saaledes: »»Uddrag af Kjøbmand Broder Lysholm Kundhons Testament af 28de Marts 1860. Til det Kongelige Norske Videnskabers Dent i Throndhjem testamenterer jeg: 2de Basreliefs i Marmor, forestillende, det Ene Hector og Paris, det Andet Bacchus og Amor. 3de Marmorbyster, Portraiter af mine Brødre Jørgen v. Cappeln og Hans Carl Knudtzon og Førstnævntes Ven Alexander Baillie Esqv., hvilke samtlige, Basrelieferne saa- velsom Bysterne ere Arbeider af A. Thorwaldsen, samt Min, af et Par tusinde Bind, mere eller mindre, be- staaende Bogsamling med dertil hørende Catalog og Mahogni Boghylder, dog paa følgende Vilkaar: 1. at Basrelieferne tilfalde Selskabet umiddelbart efter min Død, 2. at Bogsamlingen ogihvad dertil hører samt Bysterne tilfalde Selskabet umiddelbart efter min Brodersøn Hans Nicolay Knudtzons Død, at der til disse Sagers Opbevaring indrettes et eget alene dertil bestemt Værelse, der, saafremt Selskabet skulde finde det passende, jeg ønsker maatte benyttes til Læseværelse, hvor dog, med Hensyn til Sagernes Conservation Tobaksrygen ikke maa være tilladt, 4. under den udtrykkelige Betingelse, at under ingen Omstændighed, som f. Ex. Selskabets mulige Forflyt- telse, hvilket Gud forbyde, til Christiania eller anden- steds, maa de ovennævnte Sager flyttes fra Thrond- hjem, hvorimod de i saadant eller lignende Tilfælde ville blive at aflevere til min Brodersøn Hans Nicolay eller dennes ældste Arving i Mandslinien og hvis ingen saadan findes, til den ældste Arving i Mandslinien af min Brodersøn Hakon Knudtzor, der vil have at træffe ov 245 en saadan Disposition, at de, paa samme Maade sam- lede, kunne gaa over til en Anden i Familien og saa- ledes videre, idet enhver Besidder kun har Disposi- tionsretten mortis causa og ikke kan lade Samlingen komme ud af Familien.* | At foranstaaende Extract-Gjenpart er overensstemmende med det mig foreviste originale af Kjøbmand Broder Lysholm Knudtzon under 28de Marts 1860 oprettede Testament, bliver herved notarialiter bevidnet under min Haand og Fmbeds- segl. — Uden Betaling. Strinde og Selboe Sorenskriverie, 6te April 1864. Schaanning. (L, 8.) Nappak ” ”Rigsyrændse) 0 300 600 900 Fod L TE 7 + == Maatestok for Længden 2 EG 5 35 20 Fod Aa Maalestok for Höjden S E = Jemoinl Al &: SV: or = = og SE : RG = > &o 3 S E 3 5 7 NE = JPrginl % m å = = Ed Geologiske Undersøgelser inden Tromsø Amt og tilerændsende Dele af Nordlands Amt IV af Karl Pettersen. RET IG på AM ør NÅ Indholdsfortegnelse. Indledning A. Del Tagttagelser Kjøldraget æ. b. C. d. e. Fjeldpartiet mellem Storfjordbotten i i Lyngen og Rostaelv Fjeldpartiet mellem Rosta-Elv og Kirges Eiv — paa begge Sider af Dividal Fjeldpartiet mellem Kirgeselv. Maalselv, Bardoelv og Sørdalselv Fjeldpartiet mellem Sørdalen i i Bardo og Salangsdal med Stordal . Fjeldpartiet mellem Stordalen og Harjangen i Ofoten IL. Fjeldpartierne mellem Kjøldraget og Sundløbene. . a. b. ce. d. e. f. 2. h 1 Fjeldpartiet mellem GS og Gravd Jordejdet (Bogenejdet) . Mauken Ansfjeldet : Fjeldpartierne mellem Maalselvens nedre Løb og Ma- langen paa «en ene, Gisund paa den anden Side Fjeldpartiet mellem Sør -Reisen, Salangsdal og Bardo Fjeldpartiet mellem Bækkebotten og Salangen (Fjorden) Fjeldmassen mellem Salangen. Lavangen og Astatjord Børingens og Faxtindernes Fjeldparti . . . i Snørkens Fjeldparti k. Fjeldpartiet mellem Lavangen, Gratangen og Astafjord HEL. Ke pen Hjekha a. Rollen Ø . EA pA ndors ØP JHPNK UND KJALTEØNEEG å 140 Ce Dyr ØVE GØTA JED SAUER AE dSenensØr MEN MED UR. JAL, e. Hind Ø. KA EN, fi g. Sa EE 1) Trondenæs Halvø MN Å de et 2) Halvøen mellem Bergsvåag, ”Popsund og Kastjord . 3) Fjeldpartiet mellem Kasfjord og Kvedfjord 4) Det vestlige Højfjeldsparti fra ”Risesund mod Nord til Digermulen mod Syd. sake 5) Fjeldpartiet paa østre Side af Gullesfjord. 6) Fjeldpartiet langs Søndre Storvand . Å 7) Hindøens nordostlige er eee di, å IV. Krarteviidens Dannelser B. Oyersigt over Bjergbygningsgrupperne å deres ind- byrdes Forhold I. Lagdelte Bergslag. . h. G. ”Ældste Skifergruppe Glimmerskifergruppen SME At SAMEN 6 Den ældre Atdehngu. puendesnea Jau ve . Den yngre Afdeling Den 3die Skifergruppe II. Massiver . . IIL. Kvartærtidens Dannelser. Å Trykfejl og Rettelser. Side 265 10 Linje fra oven: ind und under læs ind under — 8270 11 — ff. 0.: Klippeformige Forhøininger læs kuppetormige Forhøjninger — 271 14 — fra neden: Reisen Porsens læs Reisen Fossens — 27611 — %f.0:: vidne læs vidner sa 20819 tm tale læs talen — 280 11 — f.0.: Tome Træsk læs Torne Træsk — 282 19 — f.0: Oigoklas læs Oligoklas — 285 15 — f. n.: Dioifjeldets læs Divifjeldets — 294 21 — .0.: grønglindsende læs grøn glindsende — 8306 7 — f.n.: Hellem læs Mellem — 8312 8 — 1. 0.: nord-sydlige læs nord-sydlig — 313 9 — f.0.: Drummer Jernspath læs Drummer af Jeruspath og o19 5 — f.n.: Littr. gh læs Ljttr. 9 osfh å S200 1 — £ 0.: 3 2 400 læs 3 å 4000 — 8326 13 — ff. 0.: østlig læs vestlig — 8336 9 — f.0.: Koldfjord læs Kvedfjord — 8344 9 — f. 0.: tvivlsom læs utvivlsom — 359 4 — f. nm: Kasfjordbotten læs Kanstadfjordbotten | — 8375 7 — f.n.: overordentlig indflettet læs overordentlig —vigt indfældt — 385 15 — f. n.::SV til NV læs SO til NV — 890 7 — f.n.: Forgeninger læs Forgreninger — 895 5 — f. n.: Luina borealis læs Lucina borealis «4 — f. n.: atemangle læs at mangle — 420 38 — .0.: blive Spørgsmaal noget nærmere om læs blive Spørgsmaal om noget nærmere at bestemme | — 8312 2 — f.0.: hvoraf flere antagentlig 3000 Fod læs hvoraf flere naa op over 3000 Fod, et Par endog tir lidt over 4000 Fod. I denne Afhandling er under 3die Skifergruppe slaaet sam- men Led, tilhørende ikke alene Balsfjordens Skifergruppe, men og- saa Golda-Gruppen — navnlig fordi det over disse Landstrøg er overor- dentlig vanskeligt med Bestemthed at kunne sondre disse forskjellige Damnelser ud fra hinanden. Jeg vil senere forhaabentlig faa Anledning til nærmere at omhandle disse Dannelser, og skal her alene foreløbig be- mærke, at den faste Fjeldgrund inden Vest-Finmarken og Tromsø Amt i Henhold til TIagttagelser, jeg havde Anledning til at amstille i sidste Sommer — efter Afhandlingens Affattelse — vil blive at sondre i føl- gende lagdelte Grupper: 1) Grundfjeldet 2) Tromsø Glimerskifergruppe 3) Balsfjordens Skiferfelt 4) Raipas-Gruppen (paavist af Tellef Dahll) ækvivalerer den undre Golda-Gruppe (Pettersen) 5) Gaisa-Gruppen (Tellef Dahll) ækvivalerer den øvre Golda-Gruppe (Pettersen). Å Det er Afdelingerne 3. 4 og 5, der i denne Afhandling ere behandlede under Fællesnavnet ,.Tredie Skifergruppe. ID OP Résume. Tia partie du district de Tromsø, dont la geéologie est ici traitde plus en détail, est composée de ia partie du continent, qui sétend entre la riviére Maalselv au Nord et la baie A'Ofoten au Sud. et de quelques iles appartenant aux groupes de la cöte, cest-a-dire Hindø (la plus grande ile de la Norvége), Rollen-ø, Andorgø, Dyrø, Grytø, Bjarkø, Sands-ø avec la grande ile de Senjen. Le traité est divisé en deux parties principales. A. Details descriptifs aceompagnés de sommaires de la gcologie de chaque råégion ou contrée montagneuse plus nettement précisée. B. Apercu des terrains sehisteux et de leur relations réciproques dans tout le terrain déerit dans les details. Le terrain rocheux est composé de 3 terrains schisteux. Les voiei dans Lordre, ou ils se présentent å partir den bas. la. Terrain primitif azoique. 2a. Terrain micaschiste apparemment taconique imeérieur — aver ses deux subdivisions c) Iétage inférieur. (7) Vétage supérieur. 3a. "Terrain du Balsfjord (Låge ne se laisse pas déterminer préeisement). Ajoutons å cela les deépots de la periode quaternaire. Les terrains 1 a et 2a sont traversés par diverses massos gra- nitiques éruptives. Le terrain La ne se présente au jour quå quelques endroits. par exemple å la partie la plus basse des montagnes de Mauken et en outre sur toute la pente du mont d'Ansfjeld, haut de 650 måtres et toute entier formé par les couches verticales de ce terrain. Dans le foud de la vallée de Salangen en plusieurs endroits des strates appartenant å cc terrain se montrent å nu, et au bas vers la baie de Harjangen (bras du fond de VOfoten) L'assez grandes étendues de læ montagne sont compo- sées de strates verticales de la möme roche. I Sur les iles, qui forment les groupes de la cöte, des strates appartenant å ce terrain ne se présentent que sur un point, å l'ile de Hindø entre les moutagnes des Slettetinder. Les strates de ce terrain ont une inelinaison généralement assez escarpée et meme verticale. Le terrain 2a se compose de deux étages. L'eétage inférieur est formé de micasehiste, qui est prédominant et alterne avec de moin- dres couches de sehiste quartzeux et de schiste amphibolitique. Cet étage contient les premieres couches de calcaire crystallin grenu et compose proportiouellement la plus grande étendue non seulement de la partie con- tinentale mais aussi des groupes d'iles. et est ici tellement lié au grand et large terrain granite-gneissique de la cöte, quil ne semble pås étre douteux, que le micaschiste et le gvranite-gneissique soient génétiquement analogues et quils forment des membres connexes du méme terrain principal. Le granite-gneissique, qui séleve en masses imposantes sur les iles de la cöte, est tantdöt un granite-gneissique d'une structure plus ou moins distinctement schisteuse et riche en biotit, tantöt un granite nette. ment caracterisé, tout cela lié ensemble de telle maniére, que ces masses en apparence si hétérogenes, du gneiss jusqu'au granite, vraisemblablement ne représentent que des modifications pétrographiques de la meme forma- tion principale. C'est W'abondance plus ou moins grande du biotit, qui détermine la différence. Ou celui-ci se présente en moindre quantité di- stribué dans la roche, soit assez également soit par rayons, la pierre se transforme en granite plus caracterisé; au contraire. ou il parait en plus grande abordance etse groupe en eouches plus ou moins cohérentes, la roche recoit une stratification plus ou moins distinete et selon les circonstances se transforme en granite-gneissique ou en gneiss. Entre ces différentes modifications se présentent les nuances les plus variées et les plus fréquen- tes transitions de lune forme å lautre. C'est pourquoi lon est presque toujours en suspens quel nom il faut donner å la roche, et quand un moment on eroit avoir trouvé le vrai. on se voit le moment apres dans le méme doute quavaut. Partout ou le granite-gneissique revet une structure schisteuse, il se présente une loi distincte, qui se fait valoir sur de yrandes étendues. Aux iles de Hindø, Grytø et Bjarke la direction des strates va plus ou m oins exactement du Sud au Nord, tandis que linclinaison, qui estrare- ment plus petite que 609 peut étre tantöt å I Est tantot å L'Ouest. par conséquent avec des plissements. Comme il arrive fréquemment, que dais la partie granite-gueis- sique il se montre de mineas couches de micaschiste, alnsi lon trouvera aussi les masses gueissiques les mieux caracterisées frequemment alter- III nant avec du schiste quartzeux parfait. Ces strates quartzeuses sont liées au gneiss de telle sorte, quwil faut quelles soient des formations contemporaines, si bien que la genése, qui sera attribuée å Vune, doit aussi valoir pour lautre. Puisque les minces couches du sehiste quartz- eux ne sauraient étre d'origine éruptive et ne peuvent étre supposées sorties comme une transformation postérieure du granite ou du granite- gneissique, il faut qu'elles soient d'origine sédimentaire. Il faut done quant au terrain granite-gneissique tout entier tirer la conséquence, que les roches, qui y parraissent, sont d'origine sédimentaire. Ces conséquences seront trouvées encore mieux établies si l'on considére les divers points, ou le granite-gneissique touche au mica- schiste, qui renferme des couches calcaires. On trouve celui-ci dans une stratification concordante fréquemment alternant avec du gneiss en méme temps, que lon peut montrer ci et lå des transitions distinetes entre le micaschiste et le gneiss et”cela méme de telle facon, que la méme strate de micaschiste dans le sens de la direction se transforme en gneiss en ce que graduellement elle recoit de plus en plus de feldspath. Comme le micaschiste est d'origine sédimentaire indubitable, Ion doit apparem- ment attribuer la méme genése au gneiss et au granite-gneissique. Quant å la proportion de Våge entre le granite-gneissique et le micaschiste, la baie profonde de Gullesfjord å I'ile de Hindø (voyez la fig. 37) sera surtout propre å leclaircir. Il y a ici deux zones oblon- gues de micaschiste, qui s'enfoncent sous le granite-gneissique avec un angle d'inclinaison de 45 le long de lune zone et de 609 le long de Vautre. D'inversions il ne peut étre question iei. Aussi sur d'autres points de la cöte le micaschiste s'enterre sous le granite-gneissique, tandis que vers Est celvi-ci est ordinairement couvert de schiste. Le micaschiste et le granite-gneissique alternent done fréquemment et doivent ainsi vraisemblablement étre considérés comme des membres du méme terrain principal. La position des strates du granite-gneissique s'accorde avec celle du micaschiste. La direction des strates est ordinairement du Nord au Sud, linclinaison vers I'Est ou vers I'Quest. Suivant une ligne de profil du coté occidental de lile Hindø vers Est jusqu au fond de la baie de Harjangen, il se rencontre cinq oscillations de Vangle d'inclinaison. L'angle d'inclinaison est au plus escarpé le long de la cöte, ou le granite-gneissi- que est prédominant et décroit vers Est, ou le micaschiste devient exclu- sif. L'épaisseur de ce terrain mesure jusqu' åa 2500 métres. L'étage supérieur du terrain se présente dans une zone du cöté oriental de I'ile de Hindø et en outre dans une zone qui traverse isthme d'Ofoten. Il est formé par de larges masses de calcaire crystallin grenu alternant avec des schistes verts. IV Lon n'a pas trouvé de fossiles dans le terrain 2a. Son åge ne peut done åtre déterminé avec préeision. Il est apparemment taconique inférieur. Le terrain 3a se présente sur de egrandes étendues de la partie continentale ainsi que sur l'ile de Hindø et est formé de quartzites, de phyllade et de divers schistés erystallins avec des couches partiellement épaisses de calcaire et de dolomie. e schiste est souvent fort carboné et se transforme en schistes alumineux. Ces schistes tendres se transform- ent en micaschiste sur le haut des montagnes, de maniére quil est souvent tres difficile d'assigner les bornes respectives des terrains Ja et 3a. En montant la vallée de Dividal ce terrain contient aussi des conglomérats, des grés et des schistes argileux rouges. Des fossils n'ont pas été trouvés dans ce terrain. L'åge est done incertain, apparemment taconique supérieur ou peut- tre silurien inférieur. Dans lintérieur du pays se rencontrent diverses masses graniti- ques éruptives, qui traversent les terrains la et 2a mais sont couverts de couches appartenant au terrain 3a sans le percer en aucun point. De pareilles masses granitiques se présentent au jour surtout en montant le Dividal et la vallée de Salangen. Par conséquent ces masses granitiques sont plus jeunes que le terrain 2a mais plus anciennes que 3a. Tromsø Mars 1873. Det Landskab, hvis geologiske Bygningsforholde her skulle være Gjenstand for nærmere Behandling, dannes af Tromsø Amts Fastlandsstrækning fra Maalselven mod Nord ned til den dybt indskaarne Ofoten Fjord mod Syd. Hertil kommer endvidere af Kyststrækningens store Øgruppe Lan- dets største Øland, Hindøen, fremdeles de mindre Øer Sandsø, Gryt-Ø, Rollen-Ø, Dyrø, ligesom ogsaa Undersøgelserne del- vis ere udstrakte over Andø og Senjen Ø. Med Hensyn til disse Landskabers orografiske For- hold skal først nogle korte Bemærkninger forudskikkes som Grundlag for en orienterende Oversigt. I en nys udkommet Afhandling »Om Tromsø Amts Orografi« har jeg paavist, at Fjeldpartierne her kunne son- dres i tre større Hovedgrupper, nemlig 1) det indre eller østlige centrale Kjøldrag, der paa det Nærmeste kan være at opfatte som et eneste sammenhængende Fjelddrag, 2). de mellem Kjøldraget og Sundløbene liggende Fjeldmasser, der dannes af et større Antal fra hinanden skilte ølignende Fjeld- partier 5) og endelig Kyststrækningens Øgruppe, der igjen er at opløse i et overordentligt stort Antal af fra hinanden udskilte større og mindre Fjeldpartier. T det heromhandlede Landskab danner Maalselvens. Bardoelvens og Salangselvens dybt indskaarne Dalfører Skil- let mellem det centrale Kjøldrag og den vestenfor liggende Hovedgruppe, der igjen gjennem den indre Leds sammen- hængende smalere og bredere Sundløb er udsondret fra den tredie Hovedgruppe, der bygger Kyststrækningens Øer. | Denne Afhandling slutter sig saaledes som det fjerde Bidrag til mine før offentliggjorte Afhandlinger om Tromsø Amts Geologi. Den Plan, som i disse er fulgt med Hensyn K. n. V. $. Skr. 7de Ba. 2. 17 262 til Stoffets formelle Ordning, vil ogsaa her blive lagt, idet der først skal fremlægges en nøjagtigere Fremstilling af De- tail-Tagttagelserne med dertil knyttede Oversigter for hvert enkelt Strøg, der i orografisk Henseende kan være at op- fatte som et mer eller mindre afsluttet Hele. Dernæst vil der i et eget Afsnit — under Henvisning til disse — blive leveret en samlet Oversigt over de geologiske Bygningsfor- holde i det Hele. En saadan Stofordning antages ogsaa saa- meget mere at være hensigtsmæssig, som de her omhandlede Landskaber hidtil i geologisk Henseende paa det Nærmeste maa siges at have været et fuldkomment »terra incognitac. A. Detail - Ilagttagelser. I. Kjøldraget. a) Kjøldrag-Partiet mellem Storfjordbotten i Lyngen og Rostaelvens Dalføre. Dette er et i høi Grad vildt Fjeldlandskab, gjennem- skaaret af talrige Højfjeldsskar. I Rostafjeldet naar det sin største Højde med omkring 6000 Fod over Havfladen. Mod Øst har det Afhæng mod de aabne lidt over 2000 Fod højt- liggende Vidder, der østenom Kjøldraget breder sig ud imod Øst, ligesom ogsaa mod Nord til Højfladerne om Kilpis- og Kolta Javre. Fig. 1, PI. 2. Profil over Rostafjeldet — fra et Punkt i Nærheden af Tverdalen lidt østenfor Gaarden Kongsli. 1) Karakteristisk Glimmerskifer med Granater. Faldet svagt nordligt; 2) haard kvartsrig Glimmerskifer med skaalformig 3) Lagdeling. Den indeslutter her et Par kvartertykke Lejer af en mild Lerskifer med sort Strøg og gul Efflor- escents i Dagfladen: 4) grovkornig krystallinisk Kalksten, Fald svagt N. 5) Højpartiet op imod Varde er bygget af Glimmerskifer i horisontal Lagstilling. Bagenom Varden hæver sig en helt og holdent snedækket Top, der naar op maaske en 6 å 700 Fod højere. Rostafjeldets Glimmerskifer dannes i Regelen af den karakteristiske Glimmerskifer med temmelig storbladig oftest sølvhvid Glimmer. Undertiden optræder den dog med en 263 mørkere Farve — fra brunlig til sortebrun og sort. Glim- merskiferen vexler med kvartsitiske Lag. Hornblendeskifer er fundet i løse Stykker, men derimod ikke paavist i fast Fjeld. Hvorvidt Kalkstenslagene i Nr. 4 og de lige under Samme liggende Lag af Alunskifer skulle være at opfatte som de udgaaende Partier af Skiktlag, der forlængede stikke ind under Afdeling Nr. 5, skal her ikke kunne afgjøres. Forholdene paa Stedet giver ingen ligefrem Oplysning i saa Henseende. Da Kalkstenslagene vise etnordligt Fald, kunde en saadan Slutning maaske synes ikke saa ganske uberetti- get. Paa den anden Side skal dog bemærkes, at det Punkt, hvor Kalkstenen her er paavist, ligger saa langt fjernet fra den Højfjeldsvæg, der er bygget af Lagafdelingen Nr. 5, at der i saa Henseende Intet kan være til Hinder for at opfatte Kalkstenen som en senere Dannelse, der skaalformig er over- lejet de dybere liggende Partier af Afdeling 5. Og de petrogra- fiske Forholde synes ogsaa snarest at skulle pege i den Retning. Noget vestenfor den her omhandlede Profillinje — lige op for Gaarden Kongslis Husebygninger — er Rostafjeldet fra Foden op over til en Højde af over 1000 Fod bygget af kvartsitiske Lag. Disse kvartsitiske — halvt sandstenartede — Lag optræder i mægtige Masser om Rostavandet. De overlejes af Glimmerskifer og optræde altsaa her som Glim- merskifergruppens dybestliggende Afdeling. Opigjennem Rostadal: Ved Rostaelv strax ovenfor øverste Gaard haard kvart- sitisk Skifer — med Glimmerskjæl — i horisontal Lagstil- ling. Lidt længere østlig stikker frem fra Dalbunden Glim- merskifer indsprængt med Granater. Fald 20 a 30" V. I Dalbunden — Rostadalen opover — fremtræder i Regelen den karakteristiske Glimmerskifer med vestligt Fald. Kalk- stensindlejninger ere her ikke paaviste. Vegetationen er for- øvrigt langs Elven i høj Grad frodig. Fig. 2. Profil fra Rostaelven opover Fjeldet paa Nord- siden af Samme — fra Punkt a paa Profilridset A. 1) Haard kvartsitisk Skifer: 2) kvartsrig Glimmerskifer med Indlejninger af hvid Kvarts Strøg O—V, Fald indtil 30% N: 3) krystallinisk kornig Kalksten. I samme Højde i Lierne langs Dalsiden milde buk- 264 lede Lerskiferlag — tildels med sort Streg — med Indlejninger af graalighvid til sort Kalksten. Strøget overalt øst-vestlig med Fald indtil 15” N. Paa et Sted i den sorte Kalksten iagttoges smaa Klumper af et affarvende Mineral — rimeligvis Grafit. 4) Fjeldmassens øvre Partier ere byggede af Hornblende- skifer. Faldretning østlig. At Hornblendeskiferen, der bygger Fjeldmassens øvre Partier, maa være at indordne under den egentlige Glimmer- skifergruppe, synes foruden af petrografiske Hensyn ogsaa at skulle fremgaa af den her fremtrædende Strøgretning, der stemmer med den, der i Regelen er gjældende inden denne Gruppe. Et andet Spørgsmaal er det, om ikke de herom- handlede lavere liggende Lagafdelinger med sine Indlejnin- ger af Alunskifer og sorte Kalkstene bør udsondres fra Horn- blendeskiferen som Led tilhørende en yngre Gruppe end Glimmerskifergruppen. Heller ikke her ville de stedlige Forholde — saavidt de ere iagttagne — kunne skaffe Bi- drag til Spørgsmaalets ligefremme Besvarelse. Strøg- og Faldforholdene, der her ganske stemme med dem, der i Rege- len ere gjældende inden den i mine ældre Afhandlinger nær- mere omhandlede yngre Skifergruppe (den saakaldte Bals- fjordens Skifergruppe) ligesom ogsaa petrografiske Hensyn synes i ethvert Tilfælde at pege derhen. Den her optrædende Glimmerskifer er oftest smaaskjæl- let med brun Magnesia-Glimmer. Strøg- og Faldretningen — variabel, Faldet svagt og overstiger sjelden 15 a 207. Ved Mosko-Varre afsluttes Kjøldraget her mod Øst. Under Foden af dette Fjeld, der hvor det stiger op fra den indenfor liggende Højfiade, optræder kvartsris Glimmerskifer med Fald 209 SO. Over den indre Højflade stikker der frem kvartsitiske graa Skifere, der ligne Golda-Gruppens kvartsitiske Skifere. Fald 10 åa 159 V. Denne Skifer er indflettet med grønlig Klorit, ligesom ogsaa Feltspathkorn hyppig træder frem i Grundmassen. I Knaus paa nordre Side af Øvre-Rostavands vestlige Ende — i Nærheden af Rigsgrændsen — optræder denne grønlige kloritrige Kvartsit i mægtige Masser. Stenen sy- nes wulaget, — Spor til Lagdeling blev idetmindste ikke lagttaget. 265 Forholdet fra Afhænget af Mosko-Varre ind imod Øyre Rosta-Vand er saaledes ganske ensartet med det in- denfor Skibotten i Lyngen*). Glimmertkiferens Murvold, der ved Mosko-Varre stikker over 1000 Fod op over det østenfor liggende Højland, dækkes ved Afhængets Afslutning i Samme af Goida-Gruppens kvartsitiske kloritrige Bjergart. Det gjensidige Forhold mellem de to Formationsgrupper synes her endnu bestemtere angivet end i Lyngen, idet Mosko- Varres Glimmerskifer falder saaledes, at den kan stikke ind und under Golda-Gruppens Lag. Umiddelbar Kontakt er dog ikke paavist, da det lavere Højland i Regelen er dækket af Myr og andre løse Bedækninger. Først henimod Øvyre-Rostavand vil den faste Fjeldgrund mere sammenhæn- gende findes trædende frem i Dagen. Samles de her fremstillede Forholde i en samlet Sum, saa vil Fjelderunden findes bygget nedenfra opad af følgende Hovedled: 1) Glimmerskifergruppen med sine Underafdelinger. a. kvartsitisk Skifer. b. Glimmerskifer, der paa sine Steder opad afsluttes med mægtige Lagpartier af Hörnblend eskifer. 2) Maukens og Balsfjordens mildere Skiferfelt med Indlej- ninger af Alunskifer og krystallinisk kornig Kalksten — den sidste oftere af en mørk til sortegraa Grundfarve. Denne Skiferafdeling optræder opover Skraaningerne langs enkelte Strøg af Rostadalen og naar ikke højere op end til omtrent 2000 Fod over Havfladen. 3) Golda-Gruppens kvartsitiske Skifer paa de lavere Høj- fjeldsvidder østenom det centrale Kjøldrag. b) Fjeldpartiet mellen: Rostaelv og Kirgeselv — paa begge Sider af Divielv. Med Hensyn til denne Landstræknings orografiske For- hold, saa optages dette ogsaa for største Delen af Kjøldra- get med de østenfor Samme lavere liggende Højfjeldsvidder. Forøvrigt henvises i saa Henseende til Afhandlingen >Om Tromsø Amts Orografi<. hvor disse Forhold nærmere ere fremstillede. av Paa søndre Side af Nedre-Rostavand om Gaarden Ma- *) Geologiske Undersøgelser inden Tromsø Amt IL 266 ristad optræder en haard smudsiggraa sandstenagtig Kvartsit i svævende Lagstilling. Henover de lave Aase fra Maristad til Uleberg i Dividal findes den samme Bjergart i Vexling med kvartsrig Glimmerskifer. Lagstillingen er ofte fuldkom- men horisontal. Ved Uleberg Glimmerskifer med Kalkstens- indlejninger, Strøg N—S. Fald svagt O. Navnlig er det i Lekkafjeldenes vilde Bjerggruppe strax indenfor Nedre Rosta-Vand, at den nævnte Kvartsit optræder i de mægtigste Masser. I Sammes vestligste Parti optræder den sammenhængende fra Foden op til en Højde af over 3000 Fod, og dækkes her igjen af Glimmerskifer med Kalkstensindlejninger. Tager man fra Øvergaard i Maalselven — ved Diviel- vens Udløb i Samme — opigjennem Dividalen langs den al- mindelige Færselsvej, ville følgende Forholde være at aflæse. Ved Øvergaard stikker frem i Dagen en finstribet Hornblendeskifer. Den er temmelig mild, nærmer sig en Lerglimmerskifer og indeslutter Kalkstensknoller. Den er rigt indsprængt med Svovlkis og indfældt med røde Granater. Paa Højden mellem Divimo og Sletten i Dividal — omtrent 500 Fod over” Havfladen — optræder hvide gmneisar- tede Lag i finstribet smuk Lagdeling. Strøg O—V, Fald 60 S. TI Nærheden af er paa Gaarden Sletten sees alunskiferagtige Lag. Ved Gaarden Svestad mild Lerglimmerskifer med til- dels mægtige Indlejninger af Alunskifer (Stregen kulsort). Lagstillingen svævende. I en Knaus paa vestre Side af Elven ved nysnævnte Gaard træder Bygningsforholdene frem. saaledes som de ere fremstillede i Fig. 3. a. en kvartsrig skjællet Glimmerskifer med sølvhvid Glim- mer og rig paa smaa røde Granater. Denne smukke - Bjergart afløses: b. af en mild Lerglimmerskifer med Indlejninger af Alunski- fer. Lagstillingen er her i det Hele svævende. a og b ere her utvivlsomt Dele af et sammenhørende Hele. Sørlifjeldet synes bygget af den samme milde Skifer med Indlejninger af den alunskiferagtige Sten. Den gule Efflores- cents træder idetmindste oftere frem opover Fjeldvæggen. Et Stykke nedenfor Divi Fos optræder en ejendomme- 267 lig Lerskifer eller rettere en lerstenagtig Bjergart. Stenen er snart rødlig snart grønlig og oftere smukt flammet, idet den røde og grønne Farve hyppig kan vexle i mer eller mindre regelmæssige Baandstriber, mens Stenen forøvrigt overalt bevarer et ensartetPræg. Denne lerstensagtige Sten optræder fra nu af saagodtsom eneraadende opover langs Divielven idelig i Vexling med mørke kvartsitiske SKki- ferstrata. Profil tversover Dividal strax ovenfor Fossen. Fig. 4. 1) De ovenfor nævnte Lerstensdannelser, der stikke frem i de dybest liggende Partier paa begge Sider af Elven. Fossen har her brudt sig Vej gjennem en Række Kana- ler, udhulede i Lerstenen. 2) Tyndskifrig Kvartsskifer — i Lag fra et Par Linjer til en Tomme tykke. Strøgretning 120*, Fald 109 NO. 3) Grønlig kloritisk Lerglimmerskifer i Vexling med kvart- sitisk Lerglimmerskifer. Den gjennemsættes af Kvarts- knoller og Aarer. Den samme Bjergart fortsætter paa samme Maade i lange Strækninger henover Højfladen af det lave Fjeldparti, der herfra skyder sig hen over til Ro- staelven. 4) En haardere kvartsrig Lersten af eraalig Farve. Ste- nen synes her lagdelt. Strøgretning 120, Fald indtil SJ LISVE 5) Haard kvartsitisk Sten i tykke Bænke. Stenen er skif- rig og lader sig let klyve parallel Lagdelingsfladerne. Bænkenes Dagflader ere smukt polerede. Strøg og Fald som i Nr. 4. 6) Haard sort kvartsrig Lerskifer (Haardskifer) med svagt vestligt Fald. 7) — omtrent 500 Fod over Divielven — karakteristisk Glim- merskifer i Vexling med kvartsitiske Lag. Strøg 160 å 170”, Fald 12 a 159 V. De kvartsitiske Lag indflet- tede med grønlig kloritisk Glimmer og sparsomt fordelte Blade af brun Glimmer. Forholdet mellem Lag-Afdeling 6 og 7 er ikke klart at aflæse. At Lagpartiet 7 tilbører den egentlige Glimmer- skifergruppe er utvivlsomt. og Spørgsmaalet bliver saaledes her, hvorvidt Lagpartierne i de lavere liggende Strøg paa begge Sider af Divielven, >: samtlige de mellem 1 og 6 om- handlede Afdelinger, skulle være at indordne under Glim- 268 merskifergruppen eller blive at opføre som Aflejninger yngre end denne. Ifald man skulde holde sig til den første Forud- sætning og altsaa de nævnte Lerstenslag, Ler- og kvartsi- tiske Skifere være at sætte som Lagpartier, der stikker ind under Glimmerskiferen i Nr. 7, saa vilde her det ejendom- melige Forhold træde frem, at Metamorfosen er længst frem- skredet og det saagodtsom til sin yderste Grændse i de høj- ere liggende Lagmasser, mens de dybere liggende forholdsvis kuns lidet ere berørte af den. Fra Nr. 7 fortsætter den ka- rakteristiske Glimmerskifer som eneraadende Bjergart gjen- nem hele den høje og mægtige Fjeldmasse, som taarner sig op mellem Dividal og Kirgesdal. Kirgesdal skjærer sig lige saa dybt ned i denne Fjeldmasse som Dividal, men intet- steds vil man her træffe paa Aflejninger, der svare til dem. der stikke frem i de lave Partier langs Divielven og som her tillige findes trædende frem i ret anseelig Mægtighed. Mere Rimelighed kunde der saaledes maaske være for at vælge den anden Forudsætning og opstille de her omhandlede Af- delinger som Led, tilhørende en Gruppe, yngre end Glim- merskiferen. Denne Forudsætning vil ogsaa her blive gjort gjældende og er Forholdet ogsaa saaledes fremstillet i Pro- filritset Fig. 4. Den ovenfor omhandlede Lersten, der ofte synes ula- get. viser paa andre Steder en bestemt Lagdeling og tildels ogsaa Skiferstruktur. —-Foruden den egentlige Skifrighed er ogsaa paa mange Steder at iagttage secundære indbyrdes parallele Afsondringsflader, der i to Hovedretninger skjære hinanden under rette Vinkler. ” De samme Lerstensdannelser fortsætte fra Dividalens ovennævnte Fos (Nedre-Fos) hele Dividalen opover til forbi Gaarden Frihedsli — i Dalbunden som i de laveste Partier af Aasskraaningerne — igjennem en Strækning af mellem 1 a 2 Mil. Hvor Stenen er bestamtere lagdelt, viser den of- test en Strøgretning af 12) * med svagt nordligt Fald. Paa den nævnte Strækning bryder der oftere frem i Dagen en granitisk Sten — som en Forløber for et større sammen hæn- gende Granitparti langs Divielvens øvre Løb. —Opover Da- len vexler saaledes Lerstensdannelserne gjentagne Gange med Granit. Der er imidlertid Intet. der tyder hen paa. at Graniten har gjennembrudt Lerstensmasserne. —Tvertimod maa Lerstenen upaatvivlelig være yngre end Graniten. 269 Ritset Fig. 5 fremstiller de mest fremtrædende Vexlinger i Forholdet mellem Granit og Lersten — Dividalen opover langs Elv. Et Profil fra Slipelven opover Lien paa østre Side af Elven giver en nærmere Belysning af Forholdet mellem Gra- niten paa den ene og Lerstenen og de dertil knyttede Ski- ferdannelser paa den anden Side. Se Fig. 6. 1) Granit. 2) Lersten. 3) Skifer. Til nærmere Belysning af Forholdene langs Elven. saaledes som de ere fremstillede i Fig. 5, skal hidsættes føl- gende Notitser: Ved Flintelven rød Granit. I de nedre Partier mod Divielven gjennemsættes Graniten af en grønlig amfibolitisk Sten, der optræder i kvartertykke Aarer. Rene Kvartsmas- ser stikker ogsaa frem derimellem. Længere udover langs Elyen optræde haarde brune, røde og grønne Lerstensdan- nelser. Strøg og Faldretning er oftest ikke at iagttage. Stenen lader sig et Sted klyve i tynde Plader efter en Strøg- retning af 1609 ,med Fald af 30 a 40% SV. —Parallele lod- rette Afsondringsflader gjennemsætter Stenen under en Strøg- retning af 20%. Denne i ethvert Tilfælde ofte ogsaa ulagede Lersten fortsætter i Sammenhæng et godt Stykke nedover Diyvielven i de laveste Skraaninger langs Samme og afløses nu atter af Granit. Denne er snart en storkornig snart en mere smaakornig Protogingranit, der strax nedenfor Slipelven igjen afløses af Lerstensdannelser. I disse fandtes etsteds en fin Aare af Rødjernsten. Henimod Nedre-Fos er Lerste- nens eller Lerskiferens Strøgretning 120" med svagt nord- ligt Fald. Hvor Dødes-Elv, der fra Dødes-Vand fører ned til Di- vidalen. fra Højfjeldet bøjer ned mod Dalafhænget, løber den i en længere Strækning gjennem en over 100 Fod dyb Rende, der er skaaret ind i en Lerglimmerskifer med mægtige Af- lejninger af en graalighvid Kalksten. Denne Lerglimme r- skifer er identisk og sammenhængende med den, der i Fig. 4 er opført under Nr. 3. Ogsaa paa den vestre Side af Divielv opover fra Ne- dre-Fos vil den røde Lerstensdannelse saagodtsom overalt. hvor Fjeldgrunden er blottet, findes trædende frem, — her i Regelen mere bestemt laget. Strøgretningen eri Regelen at 270 sætte til 120% med sydvestligt Fald, der paa sine Steder kan naa op til 30 a 45”. Den forherskende Faldvinkel kan dog neppe sættes over 15. Fra den indre Ende af Nedre-Rosta-Vand skjær den temmelig brede Sørdal sig mod Syd op imod det ovennævnte Dødes-Vand, der fra det neppe 1500 Fod over Havfladen liggende Høj-Plateau, der skiller mellem Nedre Rosta-Vand og Dividal, har sit Afløb mod Divielven. Dette Plateau ud- breder sig indover vestenom Lekkafjeldenes Alpegruppe op imod Rigsgrændsen og afsluttes opad oftest i en Uendelig- hed af klippeformige Forhøjninger, — et Forhold, der tem- melig stærkt stikker af mod det, der i Regelen træder frem inden de af Glimmerskifergruppen byggede Fjeldpartier. I sin nedre Del stikker saaledes Sørdalen sig ind imellem den omtrent 1500 Fod høje Rosta-Aas paa søndre Side af Rosta-Vand og det over 4000 Fod høje Lekkafjeld. Som før nævnt optræder i de dybere Partier af Rosta-Aas og navnlig i Lekkafjeld mægtige Aflejninger af en haard halvt sandstenagtig Kvartsit, der overlejes af Glimmerskifer med Kalkstensindlejninger. Kalkstenen paa Lekkafjeldets Top er rigt gjennemsat af stænglig blaalig Grammatit. Opigjennem Sørdalen stikker den faste Fjeldgrund kuns sjelden frem. Hvor dette er Tilfældet, dannes Bjergarten overalt af Glimmerskifer med Indlejninger af graalighvid krystallinisk Kalksten. Strøgretningen er højst variabel — 20 * med en Faldvinkel af 60 å 70% NV ikke sjelden. Hen- imod Nedgang til Dividal ved den ovennævnte Flinte-Elvs øvre Løb optræder en smuk næsten snehvid finkornig Kalk- sten i en Række parallele Baand. Strøg 120", Fald 70 S. Kalkstenen er her hyppig indsprængt med Svovlkis. Læn- gere ned træffer man en mildere Glimmer- eller Lerglimmer- skifer, der er identisk med Lagpartierne Nr. 3 i Fig. 4, der igjen nedimod Bunden af Dividalen afloses af Partier af den ovenfor omhandlede Granit. Forholdene over denne Profillinje ligge vistnok ikke saa klart tilskue, at man herfra skulde kunne drage fuldt afgjørende Slutninger med Hensyn til Spørgsmaalet om det Berettigede i at udsondre Dividalens ovenomhandlede Ler- skifer, kvartsitiske Skifer og Lerglimmersk '*er som en yngre Dannelse ud fra Glimmerskifergruppen. Medens Glimmer- skiferen Sørdalen opigjennem utvivlsomt tilhører Glimmer- 271 skifergruppen, er der paa den anden Side Intet, som direkte peger hen paa, at Lagpartierne ned imod Dividalen overlejer Glimmerskifergruppens Lagmasser. Lejningsforholdene her træde i det Hele ingenlunde saaledes frem, at man heri skulde kunne finde noget sikkert Holdepunkt. I petrografisk Henseende synes Kalkstenslagene ved Flinteelven dog væ- sentlig at adskille sig fra Glimmerskifergruppens Kalkstens- indlejninger, og Kalkstenslagenes Strøg- og Faldretning afvi- ger ogsaa her temmelig bestemt fra det, der raader inden Sørdalens Glimmerskifer. Dette Forhold kan visselig i sig selv ikke være at tillægge væsentlig Betydning, naar Fald- og Strøgretningen i det Hele er saa variabel og Faldvinke- len saa svag, som Tilfældet er over disse af Skifer byggede Fjeldpartier. I Henhold til hvad der nys foran nær- mere er udviklet, antages der dog ogsaa her at være Grund til foreløbig at holde paa denne Sondring og med denne Forudsætning for Øje er Profilritset Fig. 7 afsat. a. Glimmerskifergruppens Lagafdelinger (Glimmerskifer med Kalkstensindlejninger). b. Dividalens Skiferafdeling. c. Granit. Ovenfor Frihedsli langs Elven optræder hyppig i de dybeste Lag den grønne og røde Lersten eller Lerskiferdan- nelse, der overlejes af en mørk Kvartsskifer, der med sine rigt indsprængte brune Punkter af Jernoxydhydrat stærkt min- der om Reisen-Porsens Kvartsit, som der overlejer den mil- dere Lerskifer *). En omtrent 100 Fod høj Knaus paa Østsiden af Elv viser følgende Forhold. Se Fig. 8. a. brun Lerskifer — i næsten horisontal Lagstilling. b. Tyndlaget Kvartsskifer med hyppige Punkter og Korn af Jernoxydhydrat. Fald svagt N. Langs Elvelejet af en mindre Elv, der løber ned strax indenfor Frihedsli, fandtes hyppige Rullestene af en gul tæt Dolomit — ganske ensartet med Kvænangens Dolomit. Det lykkedes dog ikke at træffe den i fast Berg. Længere indover langs Elven — i Nærheden af Øvre Fos — optræde ejendommelige Konglomerat - Dannelser. Konglomeratets Grundmasse dannes af en sandstenagtig For- *) Geologiske Undersøgelser i Tromsø Amt II. 272 bindelse af smaa Kvarts- og Feltspathkorn og i denne Grund- masse er indæltet talrige Kvartsbrudstykker — oftest af- rundede tildels næsten kugleformige. De have en Størrelse fra en Linje til en Ert, men enkelte af dem naa endog op til et Gjennemsnit af 5 åa 6 Tommer. Konglomeratet er ofte stærkt rustfarvet af Jernoxydhydrat. Feltspathen er graalig hvid, Kvartsen er tildels smudsig graa, men oftest ere dog de smaa afrundede Korn glasagtig gsjennemsigtige, af en vandklar, i det grønlige stikkende Farve. Ogsaa svagt ro- senrød Kvarts træder undertiden frem. Maaske knyttet til dette Konglomerat er paa sine Steder at paavise en sand- stenagtig Dannelse af en gulagtig til smudsiggrøn Farve. Fra den af de gulgrønne Korn dannede Grundmasse stikker hist og her frem indtil et Par Linjer store afrundede gjen- nemsigtige Kvartskorn. Grundmassen er rigt indflettet med Punkter af udskilt Kaolin, saa den saaledes gjerne kan kal- des en Kaolinsandsten. I Dagen er den rødlig til rustfarvet. Den synes ganske fri for indblandede Glimmerskjæl. Nærmere at bestemme Konglomeratets og Kaolin-Sand- stenens geologiske Plads lader sig for Øjeblikket ikke gjøre. De ere ikke paaviste i saadant Forhold til Skiferdannelserne her, at den relative Plads deraf lader sig med Sikkerhed bestemme. Paa sine Steder ligge Bænke af Granit og af Konglo- merat saaledes om hinanden, at de oftere i Dagen synes at danne et sammenhængende Hele. Af de Brudstykke-Bjerg- arter, der optræde i Konglomeratet, vil man heller ikke kunne drage afgjørende Slutninger. Konglomeratets Kvarts- knoller og Kvartskorn, ligesom ogsaa Feltspathen kunne mu- ligens være hentede fra Graniten, hvorvel det i saa Hense- ende kunde synes underligt, at Konglomeratets Feltspath altid synes at tilhøre Granitens smudsiggraa Oligoklas og derimod aldrig den røde Orthoklas, som meget hyppig ved Siden af Oligoklasen danner Granitens Feltspatb. Konglo- meratet indeslutter dernæst ikke Brudstykker af Dividalens Skiferdannelser, hvad der maaske vilde være nogen Rimelig- hed for, forsaavidt Konglomeratet var yngre end disse. Heri kunde maaske ligge en Udtalelse for, at Konglomeratet er x!dre end de her optrædende Lerskifer- og Lerstsnsdannelser samt kvartsitiske Skifere. Endmere tvivlsomt stiller dog Spørgsmaalet sig om de 273 finkornige, kaolinrige, gulgrønne Sandstensdannelse. Løse Brudstykker ere trufne paa flere Steder op over Lierne, uden at det dog er lykketsat paavise den i fast Fjeld. Løs- kornig .som den er, vilde den neppe have kunnet taale nogen lang Transport og der er saaledes al Rimelighed for at den maa være at finde i Nærheden. Disse allerede ved første Øjekast saa ejendommelige Dannelser synes — naar Hensyn tages til sammes petrografiske Egenskaber — snarest at maatte tilhøre forholdsvis nye Dannelser — snarere at være at henføre under de secundære end under de takoniske ce- mentløse Sandstensdannelser, hvilke sidste ved sin Haardhed ofte nærme sig de kvartsitiske Skiferdannelser. Skulde disse Sandstensdannelser i Virkeligheden findes at være yngre end Dividalens Skiferafdeling, saa vilde rime- ligvis ogsaa Konglomeratet være at opstille som en yngre Dannelse, da Konglomeratet og Sandstenen som ovennævnt synes knyttede til hinanden. Ved Øyre-Fos optræder Granit igjen i Bunden af Da- len paa bege Sider af Elven og udbreder sig herfra som et sammenhængende granitisk Felt opover til Rigsgrændsen. Granitpartiet er her fulet sjennem en Længdestrækning af 2a3 Mil — dets endelige Afslutning indover er ikke naaet. I Breden indtager det ikke alene den egentlige Dal- bund, men bygger ogsaa Fjelderunden i de lavere Aasskraa- ninger paa begge Sider af Elv. Dividalens Granit er snart en mer eller mindre storkornig rød Orthoklas-Granit med forherskende kjødrød Orthoklas og vandklar Kvarts med mørk Glimmer. Den er ofte indfældt med et mildt grønligt Mineral — antagelig Klorit — og til- dels med grønligt Overdrag af jordagtig Klorit (Protogin- Granit). Paa andre Steder er den rig paa brunlig eller sort Glimmer, gaar da ofte over til en Gneis, der viser baand- formig Struktur med et som det synes vertikalt Fald. Naynlig vil man lidt nedenfor Øvre-Fos støde paa saadanne gneisagtige LagiGraniten. I Dagfladen er Glimmeren ofte stærkt rødlig med rødlig Streg. Granitens Afsondringsfla- der ere ofte indfældte med kulsur Kalk. Foruden Orthoklas kan ogsaa Oligoklas med tydelig Tvillingstribning optræde i Bjergarten. Stenen har da en lysere Grundfarve og er da ogsaa i Almindelighed rigere paa grønlig kloritisk Glimmer. 274 Glimmeren kan paa sine Steder saagodtsom ganske mangle — paa andre Steder er den derimod samlet i rigelig Mængde. Den er i Regelen af en mørk brunlig Farve, — hvid Kaliglimmer sees dog ogsaa. Undertiden optræder den ogsaa i større samlede Partier som en rødlig Glimmer med rød eller brunlig rød Streg — maaske en Følge af rigt udskilt Jern- oxydhydrat. I de øvre Partier af Dividalen — der hvor Elven skjæ- rer sig gjennem den bagenfor Kjøldraget liggende Højflade — dannes Bjergarten af en mere smaakornig graa Varietet. Nedenfor Øvre-Fos — ved Flinteelv — gjennemsættes Gra- niten som før nævnt af en amfibolitisk Sten, dannet af sort Hornblende indflettet med smaa Punkter eller Korn af hvidlig Feltspath. Denne amfibolitiske Sten optræder i vertikale ind- til 14, Fod mægtige Bænke. Fig 9. Profil fra Øvre-Fos ved Divielven op til Store-Jerta. 1) Granit. 2) Haard finskjællet glindsende Skifer. Strøg og Fald ikke at iagttage. 3) Kvartsitisk Glimmerskifer (glindsende Skifer) O-V Fald 30% N. 4) Her begynder Skiferen tildels at antage Præget af den mere karakteristiske Glimmerskifer. | 5) Kvartsitisk Skifer i kvartertykke Bænke. Strøg O—V, Fald N. 6) Top af Jerta- er bygget af en amfibolitisk Skifer, der her optræder i vertikale kvartertykke Bænke. Horn- blenden optræder helt overvejende. Kvarts og antagelig Feltspath findes i fin Fordeling om i den sorte krystal- liniske amfibolitiske Grundmasse. Medens Afdelingerne fra 2—5 (begge inclusive) danne Led af et sammenhængende Hele, maa det derimod for Ti- den lades uafgjort, hvorvidt de amfibolitiske Partier, der bygge Jertas Top. ere at henføre som det afsluttende Ende- led til Dividalens Skiferafdeling, eller om de ere ældre til Glimmerskifergruppen henhørende Strata. Over den her op- gaaede Profillinje er den faste Fjeldgrund saa hyppig over- dækket. at man i saa Henseende vanskelig vil kunne drage afgjørende Slutninger. Opover det egentlige Jerta er Stenen i ethvert Tilfælde langt stærkere metamorfoseret, end Tilfæl- 275 det er inden Dividalens mere utvivlsomme Skiferfelt og staar ogsaa i petrografisk Henseende ganske ved Siden af de in- den Glimmerskifergruppen optrædende Bjergarter. Ved at se hen til dette Forhold, antages der saaledes at være mest Føje til at indordne den i Jerta-Fjeldet optrædende Horn- blendeskifer under Glimmerskifergruppen. Fig. 10. Dette Profil er hentet fra den østlige Dal- side af Dividal — noget indenfor (søndenfor Øvre Fos.) 1) Granit. 2) Den røde og grønne Lerskifer i vexlende Baand. Sam- me Haandstykke kan indeslutte Partier af begge Grund- farver, der tildels kunne gaa over i hinanden uden skarpe Grændser. 3) Lerglimmerskifer med Alunskifer. 4. kvartsitiske Lag. Opover Skakteraasen — paa østlige Side af Divielv indenfor Frihedsli — Lerglimmerskifer i Vexling med tyndskif- rig Kvartsit. Strøg O—V, Fald svagt N. Skakteraasens bølgeformige Højflade er bygget af grønlig kloritisk Glim- merskifer (glindsende Skifer) og kvartsitisk Skifer. Strøg- og Faldretning variabel, Faldet altid svagt. Skakteraasens kvartsitiske Skifer danner her Endeledet inden Dividalens Skiferfelt. Fra Frihedsli opover Anasskaal (Fjeldhøjden, der hæ- ver sig fra Dalens Østside): Paa Nordsiden af en Fjeldbæk stikker her frem Horn- blendeskifer eller Hornblendegneis. Strøg N—S, Fald 309 Ø. Denne synes at ligge under Lerglimmerskiferen, der for- øvrigt bygger Anasskaal opover. Da den indbyrdes Lejning er afvigende, kunde der være Mulighed for, at Hornblende- skiferen er fremspringende Partier af Glimmerskifergruppen, mens Lerglimmerskiferen tilhører Dividalens Skiferfelt. Anaselven flyder fra Anas-Vandene, der ligger i en Indsænkning i Fjeldmassen paa vestre Side af Dividal, og falder ud i Divielven, omtrent '|, Mil ovenfor Øvre-Fos. Følges Anaselven opover fra dens Udløb, træffes først Divi- dalens Granit, der fra Dalbunden breder sig adskillige Hun- drede Fod opover Dalsiden. Fra det Punkt, hvor Graniten synes at slippe, er Fjeldgrunden gjennem lange Strækninger overdækket. Først op imod en af Anaselvens Fossefald — i en Højde af omtrent 1000 Fod over Divielvens Leje eller 276 omtrent 1500 Fod over Havfladen — træffes paa begge Si- der af Elven mægtige Lag af en graaligsort temmelig tæt Magnesiakalk, gjennemsat af Aarer af hvid Kalkspath. La- genes Strøg er svævende, Faldet i Regelen svagt og over- stiger neppe 157. Langs Anaselven spænder sig hyppig brede og høje Sandaaser, oftest byggede af en grovkornig Sand, der dan- nes af Brudstykker af Granit, glindsende Skifer og selv af Dividalens Sandsten. At den sorte Magnesiakalksten tilhø- rer Dividalens Skiferfelt synes utvivlsomt, og Sandets Be- skaffenhed i de nysnævnte Sandaase vidne ogsaa for, at dette Felt udbreder sig opigjennem Anaselvens Indsænkning og herfra rimeligvis ogsaa fortsættes over Aasryggene, der danne Skillet mellem Anas- og Alt-Vandet. Magnesiakalk- stenen optræder ogsaa her opover Aaslierne. der føre over til Altvandet. Fig. 11. Profil fra Anasdal over Fjeldhøjden til Di- vidal. 1) Granit. De laveste Partier meregneis-granitiske: højere op bliver den typisk røde Granit forherskende. 2) Efter et temmelig langt Mellemrum, der er dækket af et løst Jordsmon, fremtræder tyndlaget kvartsitisk Ski- fer (egentlig lerglimmeragtig kvartsitisk Skifer) med svagt vestligt Fald. 3) Derover haard kvartsrig Lerglimmerskifer i næsten ho- risontal Lagstilling. Den forvitrede i Dagfladen ofte stærkt gul (alunskiferagtig Ffflorescents). Den samme Lagfølge fortsætter opover — ofte her mere glimmerskiferagtig. Sandelven falder ud i Divielven tversoverfor Frihedsli paa vestre Side af Dalen. De laveste Afsatser fra Udløbet opover ere byggede af en temmelig mild glindsende Skifer (Lerglimmerskifer): der med et Strøg af 15%, Fald 300 9 N. Navnlig ligger Forholdet klart tilskue et Stykke ovenfor Udløbet (ved den saakaldte Finnebro), hvor Sandelven skjær sig i en trang indtil 120 Fod dyb Rende Vej gjennem disse Lerglimmerstrata. Følges Sandelven opover, vil man noget længere frem finde den haarde karakteristiske Glimmerskifer overalt træ- dende frem oftest med vestligt Fald. Glimmerskiferen synes 277 her at bygge de dybere liggende Partier og ligger under den ovennævnte glindsende Skifer. Længere op gjennem Sandelvdalen Glimmerskifer til- dels i Vexling med n mildere Skifer. OQgsaa Hornblende- skifer i smuk Lagdeling træffes derimellem. Det almindelige Fald er 300 V. Fjeldgrunden herfra opigjennem Sandelvens brede Ind- sænkning og videre over Højfjeldet til Kirkesdal dannes af Glimmerskifer. Strøgretningen svævende, — hyppigst maa- ske vestligt Fald. I Højfjeldet henimod Nedgangen til Kir- gesdal til Gaarden Bjørkaas hyppige Indlejninger af den for Glimmerskifergruppen karakteristiske graalighvide krystalli- niske Kalksten. Samler man de her mellem Rostaelv og Kirgeselv fremstillede Bygningsforhold i en kort Oversigt, saa vil føl- gende Bygningsgrupper træde frem: 1) Grundfjeldets granitiske Partier. 2) Glimmerskifergruppen i tyende Underafdelinger: a. den ældre Kvartsit og Kvarisskifer langs Rostavand paa begge Sider afSamme og opover Lekkafjeld, hvor den optræder i Masser af over 3000 Fods Mægtighed. b. Glimmerskifer med Kalkstensindlejninger, der navn- lig opover Top af Lekkafjeld optræder i bestemt Overlejningsforhold til Afdeling a og forøvrigt byg- ger mægtige Fjeldpartier mellem Divielv, Maalselv og Kirgeselv. 3) Langs Divielv udbreder sig en yngre Gruppe. dannet af følgende Underafdelinger nedenfra opad: a. rød og grøn Lersten — paa sine Steder uden bestemt iremtrædende Lagdeling, paa andre Steder skiktet ov skifrig. Mægtigheden heraf overstiger neppe et Par Hundrede Fod. b. en tæt Kvartsskifer, dels af en graalig mørk Grund, farve med hyppige Indfældinger af J ernoxydhydrat, dels som en sort kulholdig Kvartsskifer. der for Blæ. serøret affarves. Mægtigheden af denne Afdeling kan maaske naa op til 2 å 300 Fod. c. Lerglimmerskifer i mægtige Aflejninger med hyppige Indlejuinger af Alunskifer. Opad gaar denne glind- sende Skifer ofte over til en mere karakteristisk Glimmerskifer. I denne Lerglimmerskifer optræder K. n. V. $. Skr. 7de Bd. 2. 18 278 ogsaa Indlejninger, dels af en gulhvid dels af en sor- tegraa Magnesiakalksten. Imellem Glimmerskifergruppen og den her antagne yngre Gruppe er der visselig ikke paavist saadanne skarpe bestemte Grændser, der gjør det utvivlsomt, at en Sondring bør finde Sted. Flere af de i Detailbeskrivelsen fremholdte Tagttagelser synes dog at pege i denne Retning. Hertil kommer endvidere de inden denne Gruppe optrædende Ind- lejninger af Magnesiakalk, hvoraf navnlig den gulhvide tætte med sit ofte muslige Brud er ganske identisk med den, der er bleven paavist i den før omhandlede Golda Gruppes Ler- og Lerglimmerskifere i Kvænangen og ved Rigsgrændsen ved Kilpis Jaur og Golda Jaur (Kolta J.) Ogsaa Rødjern- sten, der før er paavist inden Kvænangens Skiferafdeling. er ligeledes funden som fine Aarer i Dividalens Lersten. Idet Hele stemmer ogsaa Forholdene inden den forud- satte Gruppe saa nøje med dem, der træde frem inden Golda Gruppens lavere Afdeling, at der synes at skulle være me- gen Rimelighed for, at det i Virkeligheden er denne Afde- ling, der her træder frem paa begge Sider af Divielven. For det Tilfælde. en saadan Sondring mellem Glim- merskifergruppen og Dividalens Skiferfelt skulde findes be- rettiget, vil det imidlertid være forbundet med store Vanske- ligheder paa et geologisk Oversigtskart at drage Grændserne mellem disse Grupper. Som allerede før nævnt ere Divi- gruppens højest liggende Afdelinger ofte i den Grad meta- morfoserede, at de ere gaaede over til en ren Glimmerskifer, der ikke petrografisk er at skille fratVarieteter, der optræde inden Glimmerskifergruppen. Og paa den anden Side er det indbyrdes Forhold oftest vanskeligt at paavise over de store Højfjeldsvidder, hvor Grændserne hyppigst maa være at søge, idet disse Vidder i Regelen ere overdækkede. Der kunde i saa Henseende maaske endog være meget, der tale for, at Dividalens Skiferfelt var at trække udover endog anseelige Strækninger, som nu ere henlagte under Glimmerskifergrup- pen. De paa Kartet optrukne Grændselinjer gjøre saaledes ingenlunde Fordring paa at være sikre, idet der vel kan for- udsættes, at nøjagtigere Undersøgelser endog i værsentlig Grad vilde kunne modificere samme. Til Dividalens Skiferfelt er endvidere knyttet en Kon- glomeratdannelse — der dog maaske kunde være ældre end 279 dette — og endvidere en ejendommelig sulagtig stærkt jern- holdig kaolinrig Sandsteen. Denne kunde maaske ogsaa til- høre en yngre geologisk Tidsperiode, — i ethvert Tilfælde synes den i petrografisk Henseende nærmest at være at sam- menstille med de sekundære Sandstensdamelser. ce) Fjeldpartiet mellem Kirgeselv, Bardo og Sørdalselven i Bardo. Dette Strøg har jeg før noget nærmere omhandlet og har senere ikke havt Anledning til at anstille videre Under- søgelser her, naar undtages paa en kortere Excursion under Fjeldmassens Fod fra Gaarden Løvberg ned over til Malangs- fossen — lige i Nærheden af Maalselvens og Bardoelvens Sammenløb. Ved Kjervelelvens Udløb i Maalselven fandtes Glimmer- skifer med Alunskifer. Strøg 150, Fald 209 V. Ved Gaarden Møkleby mildere glindsende Skifer. Strøgretning O—V, Fald 30* 8. Malangsfossen strømmer over Glimmerskifer. Strøg- retning N—S, Fald 20 a 30% Ø. Her Indlejninger af graa- lighvid krystallinisk Kalksten. Lidt længere op langs Elven mildere Skifer med sydligt Fald. Storhoug er en isoleret nogle Hundrede Fod høj Houg, der stiger fra Malangsfossen paa østre Side af Flv. De underste Partier af denne dannes af Malangsfos- sens Glimmerskifer. Over denne ligger en hvidlig ulaget halyt granitisk Sten, og endelig bygges Hougens øvre Del af tyndskifrige kvartsitiske Lag med øst-vestlig Strøgretning. Fald 15* 8. Ogsaa disse Forhold synes at pege paa, at man her træffer Afdelinger tilhørende de to forskjellige Hovedgrup- per, nemlig den ældre Glimmerskifergruppe med sin forher- skende nord-sydlige Strøgretning og en yngre Gruppe med mere øst-vestlig Strøgretning. | Af den i min Afhandling fra 1868 optrukne Profil linje fra Bangen i Bardo til Iselvmo i Kirgesdal vil det fremgaa, at Fjeldmassen her — Istindernes Fjeldparti — for den væsentligste Del er bygget af Glimmerskifergruppens Lagafdelinger. Den yngre Skifergruppe optræder her alene i Lavlandet og udsender herfra hist og her Flige indover de dybere indskaarne Dalløb eller langs Elvenes nedre Løb. Anderledes er derimod Forholdet inden de mod Rigs- 18* 280 grændsen liggende Strøg af det her omhandlede Parti af Kjøldraget. Her optræder den yngre Skifergruppe ikke alene i en Mægtighed af flere Tusinde Fod, men ogsaa over sam- menhægende store Vidder. De sorte milde Lerskifere, der næsten fra Bunden af Sørdalen i Bardo bygger Rubbens Fjeldmasse og her opad over KFjeldpiateauet gaar over til Gilmmerskifer, maa utvivlsomt skilles ud fra Glimmerskifer- gruppen, under hvilken de i ovennævnte Afhandling ere ind- ordnede. og derimod opstilles som Led af den yngre Skifer- gruppe. Metamorfoseret til Glimmerskifer udbreder disse Dannelser sig fremdeles over Fjeldryggen til Tome-Træsk, hvor en blaaligsort temmelig finkornig Kalksten hyppig op- træder lejeformig inden den metamorfosere Skifer. I Bunden af Sørdalen stikker derimod frem Glimmer- skifergruppens karakteristiske Glimmerskifer med den inden Glimmerskifergruppen almindelig raadende nord-sydlige Strøg- retning. Her træder saaledes Glimmerskifergruppens Lagaf- delinger alene frem i de dybest indskaarne Partier og over- lejes under afvigende Lejning af den yngre Skifergruppes flere Tusinde Fod mægtige Afsætninger. d) Partiet af Kjøldraget mellem Sørdalen i Bardo, Salangsdalen og dennes øvre Løb Stordalen. Opigjennem Salangsdalen — fra Landevejen over Kob- ryggen sydover — stikker fider frem i Dalbunden granitiske Partier med dertil nært knyttede gneisartede Lag. Disse Gneisdannelser tilhører den ældste Skifergruppe (Grundfjel- det). Noget nedenfor Kroken viser disse gneisartede Lag en nord-sydlig Strøgretning med 609 v. Fald. Ved Gaarden Forset i Salangsdal opover det lidt over 4000 Fod høje Friks-Fjeld er Fjeldgrunden oftest dækket Nede ved Elven haard Glimmerskifer med vestligt Fald. Hvor det faste Bjerg bryder frem, dannes det af Glimmer- skifer. Oppe i en Højde af mellem 1500 a 2000 Fod optræder hyppige Kvartsgange med mere eller mindre udviklede Bjerg- krystaller. Skiferens Strøgretning er ikke let at bestemme: Lagstillingen nærmer sig ofte det Horisontale. En nord-sydlig trøgretning med vestligt Fald kan maaske være at sætte som den almindeligste. Ved en Højde af omtrent 2000 Fod (i Skraa- ningerne til Nordre-Skar mellem Friksfjeld og Lifjeld) ligger blottede mægtige Indlejninger af en middelskornig blaaliggraa 281 Kalksten. Ogsaa paa den anden Side af Fjeldet ned imod søndre Fjeldskar træder den samme sortegraa Kalksten frem i end mægtigere Masser, ligesom denne ogsaa her gaar lidt længere nedover end paa den nordlige Side. Denne Kalksten kan her tildels vexle med tyndskifrige milde Lerglimmerski- fere. Opimod Højfjeldet blive de petrografiske Forholde ret mærkelige. Glimmerskiferen — hvis Glimmer her oftest er finskjællet og sølvhvid, men undertiden dog ogsaa mere sam- menhængende bladig, — er hyppig indflettet med større og mindre Hornblendekrystaller, samtidig som den er rigt ind- fældt med ofte ret store Granater. Glimmerskiferen vexler dels med Lag af ren Hornblendegneis eller Hornblendeskifer, dels med Lag, der dannes af sort Hornblende, som i Naale eller mere bredstænglige Individer paa den mest regelløse Maade ere kastede om i en snart glimmerskiferagtig: snart sandstenagtig Grundmasse, dannet af Kvarts og Felt- spath og hyppig indvoxet med røde Granater. Glimmer mangler ganske i denne. Granaterne stikke frem saavel i den hvide Grundmasse som ogsaa mellem Hornblendekrystal- lerne, der tildels overskjæres af Granatindividet. Granaterne maa saaledes rimeligvis være tidligere udskilte end Horn- blenden. Bjergarten synes her ganske ulaget. Opover Eriks-Fjeld træder Forholdene i Dagen — paa Grund af det saa hyppigt overdækkende Jordsmon -— ikke saa klart frem, at man heraf vil kunne drage sikre Slutnin- ger. Der kunde dog maaske være Sandsynlighed for, at man ogsaa her maa kunne sordre mellem den underliggende Glimmerskifergruppe, der træder frem fra Dalbunden opover til en Højde af henimod 2000 Fod over Havfladen, og en yngre Skifergruppe. hvis Lagmasser overlejer den første. Her, hvor den mørke Kalksten først findes trædende frem i Vexling med den mildere Lerglimmerskifer eller glindsende Skifer, vil man antagelig være naaet op til den yngre Gruppes Afdelinger. Disse fortsætte da herfra opover til Top og afsluttes her ved den ovennævnte ejendommelige med Hornblende og Granater indflettede Bjergart. Ogsaa her er i saa Tilfælde Metamorfosen inden den yngre Gruppes Lag- afdelinger længst fremskredet inden de højest liggende eller yngste Partier. Efter en Profillinje, der blev lagt over Kjøldraget her fra Melhus i Sørdal i Bardo over til Lund i Salangsdal gjen- 282 nem det saakaldte Melhusskar, der skjærer sig ind søndenom Friksfjeldet, og hvis Kulminationspunkt naar op til omkring 2000 Fod over Havfladen, fandtes Fjeldgrunden langs denne Linje at være bygget af Glimmerskifer. Strøgretning ca. 20%. Fald 30" V. Ogsaa her har man den utvivlsomme Glimmerskifergruppe — maaske paa sine Steder ned imod Salangsdal overdækket af den yngre Gruppes glindsende Skifer og mørke Kalkstensindlejninger. I Bunden af Salangsdalen ved Gaarden Ytre Lund optræder i en fremspringende Knaus mellem Husebygnin- gerne og Elven gneisartede Lag med nord-sydlig Strøgret- ning og østligt Fald. Disse Lagmasser maa antagelig være at henføre under den ældste førtakoniske Gruppe (Grund- fjeldet). Følges Dalen opover fra Lund, saa vil man langs El- ven paa Vej til Gaarden Moholt støde paa en ejendommelig ula- get mørk Bjergart. der dannes af mørk til tombakbrun til- dels storbladig Glimmer med Hornblende som Hovedbestand- del med Oigoklas og Kvarts, dels fint fordelt om i Grund massen. dels ogsaa paa enkelte Punkter samlet i større Par- tier af kornig krystallinisk Textur. Oligoklasen viser oftere en i det grønlige stikkende Farve. En fin Tvillingstribning træder oftere frem. Kvartsen er oftest glasagtig og gjen- nemsigtig. Glimmeren er mere eller mindre storbladig, tildels samlet i tykkere Klumper og gaar ofte over til en haardere Sammensætning. Maaske er Glimmeren her omdannet Horn- blende. Denne mørke Sten er hyppig gjennemsat af indtil + Fod mægtige Aarer af en hvid granitisk Sten, dannet af melkehvid Feltspath, der temmelig let forvitrer, samt vand- klar Kvarts. Henimod Moholt bliver disse Aarer hyppigere og tillige mægtigere og optræder her efterhaanden mere som en selvstændig Bjergart i Vexling med den sorte nysnævnte Glimmer-Granit. —Opover Aasen overlejes denne massive Bjergart af glindsende Skifer i Vexling med tyndlaget kvart- sitisk Skifer, der falder indover med svagt østligt Fald. Fig. 12. Profil fra Haakstad opover Fjeldhøjden paa den østlige Side af Elv. 1) En gneis-granitisk Sten, rig paa brunlig Glimmer med hyppige Aarer af indtil et Par Tommers Tykkelse af en af Feltspath og Kvarts dannet granitisk Sten. der gjen- nemkrydser Hovedmassen i alle Retninger. Glimmer 283 mangler saagodtsom ganske i disse Aarer, i hvilke Ste- nen i Dagfladen er oversaaet med fremspringende Knu- der eller Vorter af hvid Feltspath. Den gneis-granitiske Bjergart overlejes her af mild buk- let Lerglimmerskifer (glindsende Skifer) med et svagt østligt Fald af 10%. Stenen i de underste Lag af Ski- feren er mere krystallinisk udviklet og indeslutter hyp- pig Aarer af Kvarts. Opover vexler denne mildere Skifer med eller inde- slutter Lag af renere Glimmerskifer. 3) sort grovkornig Kalksten og derover Lag af en mildere Skifer med sortagtig Streg (Alunskifer Enkelte af Skiferlagene her findes overtrukne med flere Linjers tykke Overdrag af Grafit. 4) Derover haardere grønlig Glimmerskifer i smuk Lagde- ling — tildels delt i Bænke fra 4 a 1 Fods Tykkelse og ogsaa derover. Disse ligge parallel med Skiferens Skiktfla- der. Strøg- og Faldretningen er gjennem den hele Lagfølge ensartet. Den samme granitiske Bjergart stikker frem i Dal- bunden i den hele Strækning mellem Haakstad og Bonnes til opunder Storklættens Fod og overlejes igjen overalt af den mildere Skifergruppes Lag. Graniten bryder intetsteds frem gjennem dennes Lagafdelinger og maa altsaa i ethvert Tilfælde være ældre end denne Gruppe. Derimod er der snarere Rimelighed for. at den gjennembryder Glimmerski- fergruppens Lagmasser, og forsaavidt den er af eruptiv Op- rindelse. saa vil den altsaa rimeligvis være yngre end denne. Denne granitiske Steu viser altid en hvidlig Farve. Feltspatben er hvid og er vel i Regelen Oligoklas. Tvilling- stribning iagttages undertiden. Kvartsen er vandklar. Glim- mer mangler ofte ganske. Undertiden er den hvide Grund- masse rigt besaaet med fine Striber eller smaa Klumper af et mildt grønligt Mineral. Det er temmelig tungt smelte- ligt for Blæserøret. — Saaledes smeltet viser det sig stærkt magnetisk. 2 /— I det her omhandlede Strøg optræder saaledes følgende Hovedgrupper : 284 ) Grundfjeldets gneisartede Lag — paa enkelte Punkter af Bunden i de dybt indskaarne Dalfører. 2) Glimmerskifergruppen. 3) En yngre Skifergruppe (identisk med Dividalens Ski- ferfelt). Endvidere optræder her et granitisk Felt. der nærmest synes at være knyttet til Grundfjeldets Lag. og muligens ogsaa gjennembryder Glimmerskifergruppens Lagmasser. Der- imod er Graniten ældre end Skifergruppen Nr. 3. Graniten her har eruptiv Oprindelse — i ethvert Tilfælde er der In- tet iagttaget, der mere bestemt kunde synes at tale imod en saadan Forudsætning. Med Hensyn til den som Nr. 3 opførte Gruppe. saa er det utvivivlsomt Dividalens Skiferfelt, der her træder frem i de samme Lerglimmerskifere med sine hyppige Indlejninger af Alunskifere og mørke krystalliniske Kalkstene, der i Strø- get paa begge Sider af Divielven dannede Gruppens øverst liggende men tillige mægtigste Lagrække. Divifeltets Kvarts- skifer og røde Lersten ere ikke paaviste her i fast Berg. I Salangselven i Nærheden af Gaarden Haakstad er imidlertid fundet løse Brudstykker af den røde Lerstensskifer. Der er saaledes al Rimelighed for. at denne Gruppens dybest liggende Afdeling ogsaa vil være at paavise her. om der end maa være Sandsynlighed for, at den optræder mere underordnet. end Tilfældet var i Dividal. e) Fjeldpartiet mellem Stordalen og Harjangen i Ofoten. Opigjennem Stordalen stikker hyppig frem graaligsort til sort Kalksten. Strøg N—S, Fald 30* V. Paa enkelte Punkter langs Dalbunden bemærket mere krystallinisk udviklede Skifere — muligens tilhørende Glim- merskifergruppen. Qpover Reuri Fjeld — paa hvis Top i en Højde af antagelig 3500 Fod over Havfladen Grændserøs Nr. 268 er opført — vare følgende Forholde at aflæse : I de dybest liggende Partier i de fra Stordalsskaret i en Højde af omtrent 1500 Fod over Havfladen opstigende Fjeldsider fandtes Glimmerskifer med røde Granater og der- over Hornblendeskifer i svævende Lagstilling. Herfra op- imod Top dannes Fjeldgrunden af mildere Skifer — Lerglim E merskifer. Alunskifer i hyppig Vexling med graaligsort til 285 sort temmelig finkornig Kalksten ofte i mægtige Aflejninger. Den mildere Skifer gaar ofte over til eller vexler med SKki- ferlag, i hvilke sorte Hornblendekrystaller ere kastede om i Grundmassen i Lighed med hvad Tilfældet er i de før om- handlede Dannelser opover Top af Eriksfjeld. Paa enkelte Steder findes Hornblendekrystallerne udstrakte efter Læng- den efter Skiferens Strøgretning. Paa andre Steder findes Hornblendekrystallerne i en gul sandstenagtig Grundmasse, rigt indsprængt med frisk brun Siderit. I Partierne udimod Dagfladen er den lyse Grundmasse rigt spættet med Jern- oxydhydrat. der er dannet ved Sideritens Forvitring. og som nu udfylder de Huller, denne før har indtaget. Disse Lag af mildere Skifere med Alunskifer og sorte Kalkstene viser et Strøg. der mer eller mindre spiller 1 øst- vestlig Retning. — i Regelen med et nordligt Fald af mel- Jem 30 å 40, undertiden endnu stejlere. De underste Lag af Glimmerskifer og Hornblendeski- fer med sin svævende Lagstilling er antagelig at indordne under Glimmerskifergruppen, mens Skiferafdelingerne herfra opover utvivlsomt tilhører den yngre (tredie) Skifergruppe. Ved Brederne af et lidet Fjeldvand lige under Foden af Reuri paa svensk Side — Nora javre kaldet — optræder mægtige Lejer af ren hvid Kvarts. I denne findes hyppige Druserum med store smukt udviklede Bjergkrystaller. Ogsaa disse kvartsmasser antages at burde indordnes under Skifer- gruppe Nr. 3 og optræder i saa Tilfælde her som et Ækvi- valent for Divifjeldets mørke Kvartsskifer. Langs Rødbergelv optræder den samme glindsende Skifer med Indlejninger af sorte Kalkstene. —Lagstillingen er i Regelen svævende. Øverst op i Fjeldskar — ved Grænd- sen mellem Senjen og Salten — findes mægtige Lag af graa- ligsort Kalk i næsten horisontal Lagstilling. —Nedigjennem de øyre Partier af Hartvigdalen sees fremdeles den glind- sende Skifer — ofte alunskiferagtig med sort Streg —- med Indleninger af sort Kalksten. Nedimod Hartvigvandet optræder haard Glimmérdeitey — tildels gneisartet — med Strøgretning N -8. Fald 45 V. Den samme Glimmerskifer stikker ogsaa frem i de lavere Partier af Ziorre-Varre paa Nordsiden af Hartvigvandet med nord-sydlig Strøgretning og 45" V Fald. Skiteren indeslutter paa sine Steder Lag af en hvidlig Gneis-Granit. 286 Disse haarde krystalliniske Skiferpartier ligge be- stemt under det mildere Skiferfelt. Der kan heller ikke raade Tvivl om, at her i Virkeligheden er en bestemt Formations- grændse. Glimmerskiferen nedigjennem Hartvigdalen tilhører antagelig Glimmerskifergruppen. De for denne saa karak- teristiske Indlejninger af den graalighvide, krystallinisk-kor- nige Kalksten ere vel ikke paaviste her. Bjergartens petro- grafiske Egenskaber, ligesom ogsaa Strøg- og Faldforholdene synes dog at angive dette. ] Strax østenfor Gaarden Bjerkevik — ved Gaarden Medby i Bunden af Harjangen — stikker frem graa kvarts- rig Glimmergneis (egentlig en haard Glimmerskifer med spar- som indblandet Feltspath). Strøgretningen er her nord-syd- lig, Lagstillingen vertikal. Disse haarde gneisartede Lagafdelinger ved Medby ere antagelig ældre end den kalkstensførende Glimmerskifer og ere i saa Tilfælde at indordne under Grundfjeldets Lagmas- ser. Fra Medby breder denne Bjergart sig ud mod Øst og synes helt og holdent at bygge Aasdragene mellem Harjan- gen og Rombakken — Ofotens inderste Forgrening. Den optræder saaledes her over temmelig vide Strækninger. Dette i Forbindelse med Bjergartens mere udprægede gneis- artede Karakter og den overalt fremtrædende lodrette Lag- stilling synes ogsaa i Virkeligheden snarest at vidne for, at det er en ældre og selystændig Formationsgruppe. der her træder frem. Fjeldmassen mellem Hartvigdal og Gratangsejdet — der fra Bjørkevik fører over til Gratangsbotten — er bygget af de samme kvartsrige haarde Skifere. som de. der optræde fra Medby over til Rombakken. Ogsaa disse Masser ere an- tagelig antetakoniske. I det her omhandlede Landstrøg optræder altsaa føl- gende Hovedgrupper: 1) Grundfjeldeldets stejlt staaende Lag med nord-sydlig Strøgretning. 2) Glimmerskifergruppen, liggende over (rrundfjeldet — li- geledes med nord-sydlig Strøgretnirg og med vestligt Fald af indtil 45". 287 3) Den yngre Skifergruppe (Dividalens Skiferfelt) i Rege- len med øst-vestlig Strøgretning og svagt nordligt Fald. Denne Gruppes Lagafdelinger udbreder sig over det for- holdsvis største Fladeindhold og optræder i samlede Lag- masser af flere Tusinde Fods Mægtighed. De Bjergpartier, der dannes af Grundfjeldets stejlt- staaende Lag, ere oftest nøgne og udækkede. Bjergmassen afsluttes i Regelen opad ved afrundede Fjeldkoller. der sjel- den naa op til nogen synderlig Højde. II. Fjeldpartierne mellem Kjøldraget og Sundløbene. a) Fjeldpartiet mellem Gratangseidet og Gravfjordejdet (Bogenejdet). Opigjennem Gratangsejdet over til Gratangsbotten op- træder Glimmerskifergruppens karakteristiske Glimmerskifer med hyppige Indlejninger af Kalksten. Strøgretningen spil- ler stadig i nord-sydlig Retning. Faldet vestligt indtil 30. Ved Gaarden Sandnes — omtrent midt i Gratangen paa Sammes søndre Side — optræder fra Stranden op til en Højde af omtrent 600 Fod en lerglimmeragtig Skifer med nord-sydlig Strøgretning og vestligt Fald. Højere op i Bjerg- partiets bagenfor liggende anden terrasseformige Stigning kvartsrig Glimmerskifer med Granater. — Strøg- og Faldret- ning den samme som nedenfor. Strax vestenfor Bjørkevik optræder langs Stranden og i Lavlandspartierne en Række af paa hinanden følgende re- gelmæssig liggende Strata. der antagelig ere atindordne un- der en yngre Gruppe. Forholdene her ville nærmere fremgaa af Rits Fig. 13 (en Profillinje optrukket over Underlandet her). a. Glindsende Skifter. Strøgretning N—S. Fald indtil 40 V. b. Graalighvid og sortegraa Kalksten i vexlende Lag. La- gene paa lange Strækninger blot et Par Linjer tykke. Glindsende Skifer i Vexling med kloritisk Skifer. Kalksten. Glindsende Skifer med Kvarts-Nyrer og Klumper — i Vexling med mildere Skifer. Sandstenagtig Kvartsit i smuk Lagdeling. tildels i Vex- ling med tyndlaget graaligsort Haardskifer. Lagene af Ga A o> 288 denne sandstenagtige Kvartsit findes hyppig med Over- drag af den grønne glindsende Skifer. Fra Præstejord henover til den udenfor liggende Gaard Store-Harjangen ere Forholdene ensartede hermed. Nord- sydlig Strøgretning, Fald 30 a 409 V. Fra Store-Harjangen opover de lave 3 aå 400 Fod høje Aase optræder den samme Kalksten i smuk regelmæssig Lagstilling. Henover de vidtstrakte Skov- og Myrflader, der herfra breder sig ud til Gravfjordejdet, der fra Gravfjord i - Astafjord fører over til Bunden af Bogen — en Sidefjord til Ofoten — er Fjeldgrunden kun sjelden blottet. Hvor dette er Tilfældet, vil den findes at være bygget af haard Glim- merskifer med svævende Lagstilling. Ved øverste Gaard i Lenvikmarken Glimmerskifer med graalighvid krystallinisk Kalksten. Strøg N-—S, Fald 309 V. Fig. 14 fremstiller Forholdene over denne Linje. 1) Glimmerskifergruppens Lagafdelinger. 2) Den yngre Gruppes Kalklag. At de under (1) opførte Lagpartier tilhører Glimmer- skifergruppen er utvivlsomt. Vanskeligere kan det være at afgjøre. i hvilket Forhold de under Nr. 2 opførte Kalkstens- lag staa til Glimmerskifergruppen. Lagafdelingen Nr. 2 er nemlig ikke fundet i umiddelbar Overlejning til Glimmerski- feren. Det skal ogsaa indrømmes, at den gjennem hele Ofot- landet saa regelmæssige Lagdeling med nord-sydlig Strøg- retning og vestligt Fald kunde tale for. at man her har paa hinanden følgende Lag inden den samme Hovedgruppe. Paa den anden Side synes dog petrografiske Hensyn nærmest at tale for, at en Sondring her bør finde Sted, og at de un- der Nr. 2 opførte Kaikstenslag her nærmest maa være at knytte sammen med de under Fig. 13 nærmere ombandlede Strata og i Lighed med disse indordnes under en Gruppe. der er yngre end Glimmerskiferen. Rits Fig. 14 er ogsaa konstrueret med denne Forudsætning for Øje. Fra Gaarden Lenvik i Bunden af Bogen optræder langs Stranden vestover til Strandvandet haard kvartsrig Glimmerskifer med hyppige Indiejninger af den for Glimmer- skifergruppen karakteristiske grovkornig». graalighvide Kalk- ston. Strøgretningen er stadig N—8 md 20 å 30" vest- ligt Fald. Niingerne er en høj og vild Fjelderuppe, der stiger 289. op fra Strandvandet, som har sit Udløb til Bogen og kuns ligger faa Fod over samme. De højeste Toppe her naa op til over 3000 Fod. Jeg: besteg en af Niingernes højeste Toppe, idet jeg fulgte Stranddalen, som skyder vestover fra Strandvandet. I de lave Afsatser mod Strandvandet grovkornig krystallinisk Kalksten i svævende Lagstilling. Fra Bunden af Strandda- len opover Fjeldryggen Glimmerskifer i Vexling med gneis. artede Lag, der opimod Højryggen afløses af Glimmerskifer med Kalkstensindlejninger. Fra Ryggen her i en Højde af omtrent 2000 Fod over Havfladen skyder Niingernes østlige Fjeldparti sig op i stejle Styrtninger. Kalkstenen træder her ganske tilbage, mens Glimmerskiferen som mere under- - ordnet Bjergart vexler med mægtige Lag af Kvartsit og til- dels ren Kvarts, der fra nu af bygger Fjeldmassen op til øverste Top. Foruden i Lejeform optræder Kvartsen her og- saa gangformig inden Glimmerskiferen. Kaster man Blikket paa Niingernes Fjeldmasse, Saa- ledes som den stiger op langs Stranddalen fra Bunden af Samme i saagodtsom utilgjængelige Styrtninger, saa ligger her tilskue i en smuk Følgerække lysere og mørkere Baand af den haarde kvartsitiske Sten, i svag sadelformig Lagdeling. Netop her ved det Indre af Bogen er ogsaa en Svingning i den almindelige Lagstilling. Medens Faldet altid er vestligt paa den østlige Side af Bogen, slaar det her over til østligt og denne Faldretning er ogsaa konstant over Ofotlandet paa Vestsiden af Bogen. Allerede paa den lille Skogø — strax indenfor Li- land — er Faldet østligt indtil 15%. Det Samme er Tilfæl- det langs Oselven, der fra Osvandet i østlig Retning flyder ned til Bogen ligeovenfor Skogø. Her optræder overalt den karakteristiske Glimmerskifer med nord-sydlig Strøgretning og østligt Fald. Ved Handelsstedet Liland ere dog Strøg- og Faldfor- holdene mere vexlende. Her optræder ret anseelige Lag af grovkornig blaaligsort Kalksten med en Strøgretning, der kan vexle fra 140 til 50 å 60" med 30 å 40* Fald. Strax nordenfor Liland optræder denne mørkere Kalksten som un- derordnede Lag inden en haard Glimmerskitfer, der her atter træder frem med sin konstante nord-sydlige Strøgretning. Fra det nysnævnte Osvand vestover Ofotejdet er det 290 i Regelen den krystalliniske. graalighvide ofte tyndlagede Kalksten, der træder frem med nord-sydlig Strøgretning og østligt Fald. Fra Pladsen Kirkhoug opover langs Kvitfos- elv optræder fremdeles den samme Kalksten med uforandret Strøg- og Faldretning. Langs Langvand og Tenvand — paa Vej mellem den ovennæynte Plads Kirkhoug og Lavangen ved Tjelsund — træder overalt frem en smuk blaalighvid kornig Kalksten. Ved Bredstand- nede ved Bunden af Lavangen optræ- der røde og hvide Partier af en grovkornig Kaiksten i bug- tet Lagdeling med en forherskende nord-sydlig Strøgretning. Den indeslutter som underordnede Led indtil kvartertykke Lag af Glimmerskifer med brunlig sort temmelig storbladig Glimmer. Fjelddals Holme — i Tjelsundet — er bygget af hvid krystallinisk Kalksten med bugtede Lag. Ofotejdets Kalkzone fortsætter over paa den anden Side af Tjelsundet langs Hindøens Østside. Forholdene her skulle imidlertid nærmere omhandles i et følgende Afsnit. Med Hensyn til Bjergbygningsforholdene langs den østlige Rand af Hindøen og over OQfotejdet findes i Gæa 2B pag. 292 følgende Udtalelser af Keilhau: »Den østlige Rand af Hindøen og de nær ved Samme liggende Øer bestaa næsten ganske af Kalk, som tildels er tæt og blaaligggraa. Glimmerskiferen optræder der alene som underordnede Lejer. — -— — Man vil paa Kartet se. hvorledes jeg over Fastlandet sydover har antaget Fortsæt- telsen af Hindøens Kalkstenszone. Det er en graa tildels meget grovkornig Kalksten, som jeg fandt i videre Udbre- delse om Fivindnes. Den indeslutter nogle Lejer af Glim- merskifer og Hornblendeskifer. Tæt ved Præstegaarden fal- der den 30" O. En bølgeformig bøjet deri indlejet Horn- blendeskifer blev dog fundet i lodret staaende Lag og stry- gende i h 21. *Nordenfor bag det lave Kaikstensstrøg ved Bivindnes hæve sig temmelig høje Bjerge *), hvis Skiktning træder frem allerede i stor Afstand og som upaatvivlelig be- staar af Glimmerskifer i horisontale eller kuns svagt bølgefor- mige Parallelmasser:. Spørgsmaalet om disse Kalkstensaflejninger her skulle *) Niingernes ovennævnte Gruppe. 291 være at betragte som Afdelinger inden Glimmerskifergrup- pen, eller om de maa være at sondre ud af denne og i saa Til- fælde indordnes under den tidtnævnte yngre Gruppe, kan for Ti- den ikke afgjøres med fuld Bestemthed. I Beskrivelsen over Hindøen vil der blive Anledning til nærmere at gaa ind paa Behandlin n af dette Spørgsmaal. b) Mauken. Denne langstrakte Fjeldryg mellem Maalselven og Tagvandet har jeg allerede før omhandlet i min i 1868 ud- givne Afhandling (Tromsø Amts Geologi I). Senere har jeg flere Gange havt Anledning til nærmere at studere Fjeld- bygningsforholdene her. Mauken ligger egentlig udenfor det Strøg, som her efter Planen bliver at behandle: men den er paa den anden Side saa nær knyttet til dette, at det i flere Henseender vil findes hensigtsmæssigt at fremstille Forhol- dene her i en samlet Oversigt, idet de nye Ilagttagelser knyttes til de ældre. Fra Gaarden Skjeggestad ned til henimod Nymo stik- ker der frem i de lavere liggende Partier — fra Dalbunden op til over 1000 Fod over Havfladen — gneisagtige Lagaf- delinger ofte med Overgange til halvt granitagtige, halvt konglomeratagtige ulagede Dannelser. Snart danner Kvartsen den forherskende Bestanddel med Feltspath paa en vis Maade ligesom indkittet i en jordagtig Grundmasse, maaske væsent- lig dannet af Glimmer. I den forvitrede Dagflade stikker her ofte de skarpkantede indtil tommestore Kvartsstykker frem, og give derved Bjergarten som ovennæynt et konglo- meratagtigt Præg (Pseudokonglomerat). Paa andre Punkter faar Feltspathen Overhaand og Bjergarten faar da en mere granitisk Textur. Glimmeren er altid brunlig sort. Feltspathen i disse ulagede Masser er i Regelen hvid- lig — ikke rød som i Kyststrækningens Granit — og Kvart- sen er ganske identisk med den, der optræder lejeformig in- den Skiferafdelingerne og skiller sig saaledes fra Grapitens i Regelen gjennemsigtige Kvarts. Mulighed kunde der maaske være for, at dette saa kaldte Pseudokonglomerat i Virkeligheden var af klastisk Be- skaffenhed. Ogsaa længere ned langs Elven — mellem Rognmo- gaardene og Fredriksberg — optræder gneisartede Lag til- 292 dels med lignende Overgange. I Nærheden af Rognmo am- fibolitisk Gneis. Strøg 609 Fald 60 a 70* N, oftere med en Struktur. der nærmer sig det massive. Over denne snart gneisagtige, snart granitiske Bjerg- art. der antages at burde opføres som Afdelinger under den ældste Skifergruppe (Grundfjeldet) ligger Afdelinger tilhø- rende Glimmerskifergruppen. — Strøgretningen inden denne nord-sydlig, Fald Ø. Denne overlejes igjen af en yngre Gruppe. hvis Lagmasser dannes af grønne Skifere, Haard- skifer. Alunskifer — med hyppige Indlejninger af Magnesia- Kalk. Strøgretningen inden denne yngre Gruppe. der anta- gelig er at sammenstille med Dividalens Skiferfelt, er øst- vestlig med nordligt Fald. Til nærmere Belysning af Bjergbygningsforholdene her fremlægges følgende 3 Profilrits. Fig. 15. Profil fra Nergaard opover Mauken: a. gneisartede Lag, sammensatte af Feltspath, Kvarts og Glimmer. Det sidste Mineral tildels i stribevis Forde- ling. Strukturen nærmer sig det massive. b. Paa sine Steder optræder den her røde Feltspath med Kvartsen i tommetykke parallelt løbende Baand, der sy- nes at stryge 130 *, Fald 15 * SV. c. En amfibolitisk smaakornig Bjergart. Lagdeling er ikke at iagttage. Strukturen ligger mellem skifrig og massiv. S d. En kornig Forbindelse af Feltspath-Kvarts med grønlig (kloritisk?) Glimmer. Strukturen er her mere granitisk end i de underliggende Partier. e. Smaaskjællet Glimmerskifer vexlende med kvartsrig Glim- merskifer. Strøgretning 170", Fald 20* Ø. f. Grønne glindsende Skiferlag. Strøgretning Ø—V, Fald N. Den indeslutter alunskiferagtige Lag (med sort Sireg). Ledene under f synes at ligge over Glimmerskiferen. og idet Lejningen er afvigende. er her antagelig fuld Grund til at opstille en Sondring. Over dette Profil ligger her saaledes tre forskjellige -Formationsgrupper tilskue, nemlig: 1) Grundfjeldets gneisagtige Lagafdelinger med Overgange til ulagede granitiske Partier (a—d). 2) Glimmerskifergruppen (e). 3) Dividalens Skiferafdeling (f). 293 Fig. 16. Profil fra Nymoen opover Mauken. 1) Maukens grønne Skifer. Strøgretning O—V, Fald N. 2) En gneis-granitisk Bjergart. 3) Kvartsrig Glimmerskifer i Vexling med Haardskifer. Strøg O—V, Fald stejlt N. 4) Kvartsitisk Skifer vexlende med grønne glindsende Skiferlag. Strøg O-—V, Fald 209N. Strøg- og Faldretningen ligesom Bjergartens petrografiske Egenskaber i det Hele angive Lagafdelingerne under (1)som Led tilhørende Maukens yngste Skifergruppe (antagelig ækviva- lent med Dividalens Skiferfelt). Ved (2) stikker Grundfjeldets gneisagtige Lag frem. Afdelinger tilhørende Glimerskifer- gruppen synes her at mangle, — med mindre Glimmerskife- ren under (3) kunde være at henføre hertil. Bjergartens petrografiske Føenskaber, ligesom ogsaa den stærke Faldvin- kel kunde maaske tale til Fordel for den sidste Forudsætning, — mod denne derimod Lagstillingen som overensstemmende med den for (4) og ganske i Overensstemmelse med den, der i Almindelighed er raadende inden Maukens yngre Skifer- eruppe. Da der ligger et rumt Stykke mellem Afdelingerne (3) og (4), vil det indbyrdes Forhold ikke direkte være at aflæse. Sætter man imidlertid de under (3) opførte Lagmasser som tilhørende Glimmerskifergruppen, saa har man ogsaa i dette Profil trædende frem i Dagen de førnævnte 3de Hoved- grupper — altsaa ganske i Overensstemmelse med Forholdet, som det er fremstillet i Fig. 15. Fig. 17. Profil opover Mauken fra Bakkehoug. 1) Maukens Grønskifer og Haardskifer i Vexling. Strøg 110 %, Fald 30% N. 2) En smuk hvid Magnesia-Kalk. Forholdene opover den egentlige Top af den indtil 4000 Fod høje Østre Mauk-Tind ere ikke undersøgte. Den anta- ges imidlertid — at dømme fra Forholdene, som de vise sig i Afstand — ligeledes bygget af Strata, der tilhøre Maukens yngre Skiferfelt. Imellem Fredriksberg og Rognmo optræder — som før nævnt — i Aasskraaningernes laveste Partier dels gneis- artede Skiferlag og dels en ulaget gneisartet Bjergart, sammen- sat af Feltspath, Kvarts og Glimmer — Glimmeren, oftest i K. n. V. 8. Skr. 7de Bd. 2. 19 294 stribevis Fordeling. Paa sine Steder danner Bjergarten en temmelig grovkornig Forbindelse af sort Hornblende med hvidlig Feltspath og tildels ogsaa Kvarts, snart er den mere fimkornig, idet Kvartsen her optræder som den forherskende Bestanddel med mere underordnet Feltspath og sort Glim- mer, — det Hele indfældt med Klorit, der meddeler Bjerg- arten sin grønlige Farve. Paa andre Steder optræder den igjen som en fuldkommen massiv bænkedelt Bjergart. Mel- lem disse Partier optræder snart grønne glindsende Skifere, snart en Hornblendegneis (Hornblende og Kvarts med røde Granater). Her er saaledes en Sammenblanding eller Vex- ling af lagdelte og ulagede Bjerarter, der tildels synes helt regelløst kastede om hinanden, men som rimeligvis maa være at opfatte som underordnede Dele under et sammenhængende Hele. Med Bestemthed at afgjøre, om de her omhandlede Masser skulle være at opføre som Afdelinger inden Grund- fjeldet eller som metamorfoserede Partier under Maukens yngste Skiferafdeling — hvortil der maaske kunde være no- gen Grund — maa indtil Videre henstaa ubesvaret. Imellem Myre og Maukdal op til henimod Bakkehoug optræder ligefra Dalbunden grønglindsende Skifer med tynde Indlejninger af ren Kvarts. Strøgretning 120 å 130*, Fald 18 * SO. Bjergbygningforholdene inden Mauken ere i det Store fremstillede i Profilritset A. Tavle 1. ce. Ansfjeldet — mellem Maalselv, Ansvand og Sør-Reisen. Fig. 18. Profil fra Gaarden Finset i Sør-Reisen over Ansfjeld til Maalselv. 1) Grønlige og glindsende Skifere. Strøg 1309, Fald 10 a 15% 8 — med hyppige Indlejninger af oftest blaalig- sort temmelig finkornig Kalksten. Disse Dannelser ligge med bestemt afvigende Lejning over 2) lodret staaende gneisagtige Lag. 3) Her gaar Bjergarten over til en amfibolitisk Skifer (Hornblendegneis), der igjen afløses af de samme gneis- agtige Lag som under Nr. 2. I disse er her etsteds paavist en Indlejning af en smuk Kalkspath. 4) Nede imod Maalselven bliver Stenen mere kvartsitisk, idet Glimmeren næsten ganske forsvinder. Nr. 2—3 og 4 tilhøre antagelig en Formationsgrup- 295 pe, der er ældre end Glimmerskifergruppen. Idet denne i sin Almindelighed opfattes som den Formationsgruppe, der inde- slutter de første — ældste — Kalkstensnedslag, saa maatte i saa Tilfælde den ovennævnte Udskilning af Kalkspath inden Lagpartierne Nr.3 være at sætte som fremgaaet gjennem en senere Infiltrationsproces. Og som Forholdene ere at aflæse paa Stedet, synes der heller ikke at være noget, der direkte skulde vidne mod en saadan Forudsætning. Var Kalkspath- aaren her derimod en samtidig Dannelse med de Skiferlag, som den gjennemsætter, maatte de her nævnte Lag- masser være at indordne under Glimmerskifergruppen. Bjerg- artens ofte sneisartede Beskaffenhed, ligesom ogsaa den ud- prægede lodrette Lagstilling taler dog snarest til Fordel for den første Forudsætning. Profilet over Ansfjeldet er i den Henseende et ret mærkeligt Punkt, fordi der her er at paavise en skarpere og bestemtere Formationsgrændse, end det hidtil har lykkets at finde paa noget andet Sted. Der er al Grund til at forud- sætte, at Skiferdannelserne inden Tromsø Amt maa være at sondre i forskjellige Formationsgrupper, naar der sees hen ikke alene til de petrografiske, men ogsaa til Lejningsforholdene i det Hele og Store. Men sikre og skarpe Formationsgrænd- ser mellem de antagne sedimentære Grupper ville i det Hele være vanskelige at paavise. Dette Punkt har derfor saa meget større Interesse, fordi det her paa det Bestemteste fremgaar, at de sedimentære Lagafdelinger i ethvert Tilfælde ere at sondre i tvende Hovedgrupper. Den ældste Gruppe her dannes af stejlt staaende, i høj Grad krystallinisk udviklede Skiferlag, mens den yngre Gruppe dækker denne under en afvigende Lejning og med svagt Fald. Naar den ældre her nævnte Gruppe sættes som Led inden Grundfjeldet (antetakonisk), saa maa de yngre Lag- afdelinger her antagelig være at indordne under Formations- gruppen Nr. 3 — Noget som bestemtere synes at skulle fremgaa af Lejningsforholdene, saaledes som de træde frem gjennem en Profillinje, opgaaet fra Reisen gjennem Tømmer- elvdal over Højfjeldet til Salangsdal — Forholde, som senere nærmere skulle blive omhandlede. Under disse Forudsætnin- ger savner man her i Ansfjeldets faste Fjeldgrund Led, der ere at indordne under den mellemliggende Glimmerskifer- gruppe. 19* 296 Langs den østlige Ende af Ansvandet i det brede Un- derland under Ansfjeldets sydlige Afhæng optræder gjennem en længere Strækning gneisagtige eller gneis-granitiske Mas- ser. Fjeldgrunden er her i høj Grad overdækket, og det vil maaske ikke være saa ganske let at kunne finde Punkter, hvor Forholdet mellem denne mere granitiske Bjergart og Ansfjeldets stejlt staaende gneisagtige Dannelser direkte kunne være at aflæse. Paa Forhaand antages der dog at være al Rimelighed for at forudsætte, at disse gjensidig staa nært knyttede til hinanden. d. Fjeldpartierne mellem Maalselvens nedre Løb og Malangen paa den ene, Gisund paa den anden Side. Et Profil gjennem Bjørelvens Indsænkning, der fra Gi- sund skjærer sig i øst-vestlig Retning under Kistefjeldets nord- lige Afhæng hentil Rogsfjordvand, viser følgende Forholde: I den østlige Del fra Gisundet af Glimmerskifer i Vexling med kvartsitisk Skifer. Strøg N-S, Fald10a15*Ø. Mod Rogsfjordvandet Glimmerskifer med brunligsort Glimmer og store Granater. Strøg N—S8, Fald 15% V. Gjennem dette Profil danner Glimmerskiferen saaledes et svagt indhulet Bækken — eller med andre Ord, her er et Svingepunkt for Faldretningen. Udover langs Gisundet: Ved Kaarvik Lag af kornig Kalksten. Strøgretning 30%, Fald 459 Ø. Strax udenfor Kaarviknakken (Naksletten) findes: Underst kvartsitisk Skifer, 459 østligt Fald, derover sorte og røde Baand — de røde Baand dannede af rød Felt- spath og Kvarts. Lidt længere frem (nordover) stikker Kalk- stenslag frem under disse gneisagtige Baand under en med disse conform Lagstilling. Længere ude langs Stranden de samme røde gneisar- tede Lag. Strøgretning 1409, Faldet stejlt til vertikalt. Strax søndenfor Lenviks Kirke Glimmerskifer med Kalksten i lodret staaende Lag, mens Strøgretningen forøvrigt er variabel. Strax udenfor Lenviks Præstegaard ved Stranden Lag af hvid kornig Kalksten med indvoxet Grammatit. Strøg 150 *%, Fald stejlt Ø. 297 Ved Rødberghavn — udenfor Lenvik — ere Forhol- dene fremstillede i Profilrits Fig. 19. 1) 2) 1) Haard kvartsrig Glimmerskifer med mægtige Indlejnin- ger af hvid krystallinisk Kalksten. Strøg 1459, Fald stejlt Ø (næsten vertikalt). Ovenfor og nordenfor Husebygningerne kvartsrig mørk Glimmerskifer i Vexling med røde Baand af en granitisk Bjergart. Denne røde Sten ligger dels som mere selv- stændige Baand, dels som tyndere Aarer, men dels ogsaa som Klumper i selve Glimmerskiferen. De røde Baand kunne naa en Mægtighed af indtil 1 Favn. Hvor den feltspathrige Sten optræder i Klumper, viser den i Re- gelen en hvid Grundfarve. Skiferens Lag bøjer sig of- tere efter de klumpformige Massers uregelmæssige Om- rids. Disse granitiske Baand, der dannes af rød Ortho- klas som temmelig forherskende Bestanddel, kan neppe — som det vil fremgaa af Lejningsforholde i Rits Fig. 19 — forklares anderledes, end som oprindelig tilhø- rende Glimmerskiferen, der ogsaa her udenfor disse Baand indeholder Spor af hvid Feltspath. At Glimmer- skiferen her tilhører Glimmerskifergruppen, fremgaar paa det bestemteste af de i Samme indesluttede Indlej- ninger af den for Gruppen karakteristiske Kalksten. De her omhandlede røde feltspathrige Baand, der vel kunne siges paa en vis Maade at optræde som Forløbere for den mere karakteristiske Granit, der strax ovenfor bygger Rødbergs Klipper, ere sikkerlig at tillægge en ikke ringe Betydning med Hensyn til Spørgsmaalet om Rødbergs- Granitens Forhold til Glimmerskiferfeltet og saaledes maaske ogsaa med Hensyn til Spørgsmaalet om Rødberg- Granitens Oprindelse. Fig. 20. Profil fra Gisund over Rødberg til Aglapen. Granit. Rød Orthoklas og Kvarts i storkornig Forbin- delse. Glimmer mangler oftest i den karakteristisk ud- viklede Granit. Paa sine Steder sees smale Striber el- ler tyndt Overdrag af et grønligt Mineral (Klorit eller Glimmer). Kvartsen optræder i hyppige Udsondringer, dels som Aarer, dels ogsaa som Klumper. Graniten findes oftere indsprængt med Korn af Magnetjernsten — indflettede dels i den røde Feltspath, dels ogsaa i Kvartsen. 298 2) Sorte og røde indtil én Tomme tykke Baand. De sorte Baand dannes af grønlig mørk Glimmer som forherskende Bestanddel med rødlig Feltspath og hvid Kvarts. I de røde Baand træder Glimmeren derimod tilbage. Disse gneis-granitiske Baand vise en Strøgretning af 160 % med stejlt vestligt Fald. 3) Aglapvikens flade Hjemjord, der forøvrigt blot hæver sig nogle faa Fod over Havfladen, er dækket af løst Jordsmon. Henimod Aglapens Afhæng træder Glim- merskifer frem i Dagen med Aarer af rødlig Kalkspath og Kvarts. Skiferens Glimmer er mørkebrun til sort. Strøgretning 1459, Fald stejlt Ø. Følger man langs Afhænget af Aglapens Fjelddrag Aglapelven opover mod det omtrent 1500 Fod høje Kjølfjeld, saa vil man her kunne følge Grændsen mellem Graniten og Skiferen. Langs hele denne Linje falder Glimmerskiferen fra Graniten under stejlt østligt Fald. Fig. 21. Profil fra Lenvik Kirke mod Ø til Aglap- fjeldet — under Foden af Kjølfjeldet. 1) Glimmerskifer med Kalkstensindlejninger. Strøg 145, Fald stejlt Ø. 2) Rødbergs Granit — der sandsynligvis ogsaa bygger Kjølfjeldet. 3) En sort Glimmerskifer (eller maaske Glimmergneis) spæn- der sig her som et smalt Bælte gjennem en anseeligLæng" destrækning imellem den karakteristiske Granit. Strøg 1459, Fald stejlt Ø. 4) Karakteristisk Glimmerskifer med samme Strøg og Fald- retning som de under (3) nævnte Lag. Hvorledes denne granitiske Afdeling afsluttes mod Syd i Glimmerskifergruppen, er ikke undersøgt. Alene den Ting er sikker, at Graniten mod Syd ikke naar saa langt frem som til Kaarvikens dybe dallignende Indsænkning. Med Hensyn til Forholdene ved Rødberg udtaler Keil- hau sig saaledes i Gæa norv. II B. Side 290 og 291: » Forbjerget Rødberg er dannet af en granitisk Sten, bestaaende af grovkornig rød Feltspath med ganske lidet Glimmer. Graniten indtager et ret anseeligt Rum inden Glimmerskiferterrænet, i hvilket den synes at trænge ind kileformig fra Nordvest, som om den kun var en Udløber fra den ude ved Havet saa vidt udbredte Gneis-Granit. — Naar 299 man fra Lenvik Præstegaard — noget syd for Rødberg — gaar op imod Spidsen af dette Forbjerg, erholder man føl- gende Profil fra det Liggende til Hængende: først en Vexel af Glimmerskifer og Kalksten omtrent strygende i h 7, og faldende dels stejlt norvestlig, dels med vertikale Skikter. Derover i ganske conform Skiktning en Gneis overalt rig paa dunkel kjødrød Feltspath, men desforuden ogsaa indehol- dende den samme Feltspath, som regelmæssige Lejer fra én til nogle Fods Mægtighed. Den indeholder ogsaa andre Lejer, som dels bestaar af grovkornig, dels af finkornig Granit, og fremdeles andre, der danne en grov Petrosilex, der vel neppe er andet end den mest finkornige Varietet af den ovennævnte Granit. Derpaa følger endelig Rødbergs Granitdannelse, der nu bestemt viser sig som en Gjentagelse i det Store af den grovkornige lejeformige Granit i dens Liggende«. Ser man hen til Rødbergs-Granitens petrografiske For- holde, saa er denne i saa Henseende ganske identisk med Kyststrækningens Granit, mens den derimod væsentlig skil- ler sig fra Indlandets granitiske Dannelser. I Lighed med Kyststrækningens Granit er den saaledes en Orthoklas-Gra- nit, og afviger deri fra Indlands-Graniten, i hvilken Feltspa- then oftest er Oligoklas i Forbindelse med Orthoklas. Men dernæst træffer man ogsaa her det samme Forhold, som før er paavist paa Kvalø, at Graniten, dels mod Grændserne af Skiferfeltet gaar over til en lagdelt og skiktet gneisagtig Dannelse, der endog træder frem inden det ubetingede Ski- ferfelt, men dels ogsaa midt inde i det massive Felt fremvi- ser lignende Skiferlag, i kvilke den mørke Glimmer til sine Tider kan optræde i saa overvejende Maal, at Bjergarten her i petrografisk Henseende staar Glimmerskiferen nærmere end Glimmer-Gneisen. Ser man hen til Lejningsforholdene, saa ville de her nævnte Lag snart være at indordne under Glim- merskifergruppen, snart ind under det egentlige Granitfelt — men altid vil Lagstillingen være den samme. De her omhandlede Forholde kunne vel fortjene at blive holdt nærmere frem. I Strækningen fra Kaarvik ud imod Rødberg vil Forholdet oftest findes saadant, at Glim- merskifergruppens Lagafdelinger med sine karakteristiske Kalkstensindlejninger træde frem som det Understliggende langs Strandlinjerne og derpaa opad afløses af gneisagtige Lag, der lidt efter lidt igjen træder tilbage for den karak ug mn ME MG, 300 ristiske Granit. Mod Øst afløses Graniten igjen af Glimmer skifergruppens stejlt staaende eller stejlt mod Øst faldende Lag. Knyttes de før nævnte gneisagtige, midt inde i Granit- feltet optrædende Lag til denne — hvilken de vel ogsaa utvivlsomt maa tilhøre — saa vil Graniten findes at danne et mellem ', og "» Mil mægtigt Leje af en temmelig regel- mæssig Form mellem Glimmerskifergruppens Lag, der paa begge Sider langs Granitfeltets Langsider viser en conform Strøgretning med i Regelen stejltstaaende østlig Faldretning. I Forholdet, seet fra dette Synspunkt, vil der Intet være til Hinder for at tilskrive Graniten her en eruptiv Oprindelse. Men ved Siden heraf er der ogsaa at aflæse andre Forholde, der ikke saa ganske let lade sig indordne under en saadan Forudsætning, men som snarere synes at tyde hen paa en oprindelig langt nøjere Tilknytning mellem Graniten og Glim- merskifergruppens Lagmasser. Ved Granitfeltets vestlige Grændse mod Glimmerskiferen ville de gneisagtige Lag med den samme røde Orthoklas, som den, der danner den karak- teristiske Granit, findes i Vexling med Lag af den utvivl- somme Glimmerskifer og under en med denne cenform Lag- stilling. Glimmerskiferen og det røde Gneislag synes her vanskelig at skulle kunne skilles ud fra hinanden som Dan- nelser tilhørende forskjellige Tidsperioder og som oprindelig udgaaede fra i sit Grundvæsen forskjelligartede Kræfter. Men disse gneisagtige Baand ere paa den anden Side utvivlsomt paa det Nøjeste knyttede til Granitfeltet her og nærmest at opfatte som en Varietet under den granitiske Bjergart. De røde og sorte gneisagtige Lag synes saaledes paa en Maade at danne som et Qvergangsled mellem Glimmerskiferen og Graniten og pege Å saa Tilfælde hen paa, at disse Yderled oprindelig have tilhørt en fælles Hovedgruppe. Men hertil kommer endvidere de lagdelte og endog skifrige Masser midt inde i det egentlige Granitfelt, der vise en Strøgretning ganske overensstemmende med den, der raader inden det utvivlsomme Glimmerskiferfelt. Paa den ene Side kunne disse neppe være at sætte som oprindelige Afdelinger af Glimmerskiferfeltet — som Brudstykker af Samme indflettede i den eruptive Granit. I saa Tilfælde maatte det være et højst forunderligt Træf, at Strøgretningen skulde være den samme her som inden Glimmerskifergruppen, samtidig som disse Skiferpartier synes at være af for ringe Mægtighed til 301 at de i saa Henseende skulde kunne have modstaaet Ind- virkningen af de mægtige Eruptionsmasser med samme Styrke som Feltets Lagmasser langs Granitfeltets Hovedgrændser. Men paa den anden Side vidner ogsaa Stenens petrografiske Egenskaber inden disse underordnede Skiferpartier for at disse Lag nærmest er at indordne under Graniten. Skjønt temmelig tyndlaget eller tyndskifrig og dannet af Glimmer som helt forherskende Bestanddel er dog i Stenen altid den røde Orthoklas og den hvide Kvarts at paavise. Petrografisk er den saaledes ikke andet end skifrig Granit, i hvilken Feltspath og Kvarts er traadt tilbage som temmelig under- ordnede Bestanddele for den her helt overvejende Glimmer. Men dette, at Graniten optræder som en fuldkommen Skifer ikke alene ved Feltets Grændser men endog midt inde i Samme, og at Lagstillingen i ethvert Tilfælde for Strøgret- ningens Vedkommende her altid er den samme, som den, der er raadende inden Skiferfeltet paa begge Sider af Granitens Grændser, synes neppe tilfredsstillende at skulle kunne for- klares ved Forudsætningen om en eruptiv Oprindelse for den her optrædende Granit. Sees hen til Rødberg-Granitens petrografiske Forholde, saa turde maaske heller ikke dette ganske oversees, at Kvart- sen i det Hele synes at danne en i kvantitativ Henseende stærkt fremtrædende Bestanddel. Bjergarten er ikke alene rigt indfældt med Kvarts, men den findes ogsaa hyppig i store med den røde Feltspath ligesom sammenflydende Ind- fældninger. Et lignende Forhold vil man hyppig gjenfinde i Kyststrækningens Granit og er navnlig stærkt fremtræ- dende i de røde, smneisagtige lagdelte Baand — hvad enten disse ere nærmere knyttede til øranitiske Partier, eller de optræde ganske uafhængige af saadanne og langt fjernede fra dem. Rødbergs-Graniten og Kyststrækningens Granit ad- skiller sig i den Henseende temmelig væsentlig fra Indlands- Graniten, der baade synes noget fattigere paa Kvarts, sam- tidig som denne Bestanddel findes fordelt om i Massen mere jævnt kornig. Skulde det gjennem kvantitative Analyser fremgaa, at Rødbergs-Graniten og Kyststrækningens Gneis- Granit — Forholdet naturligvis seet i det Hele og Store og ikke i de enkelte Haandstykker — er kvartsrigere end den almindelige karakteristiske Granit, vilde dette heller ikke være et ganske uvæsentligt Moment med Hensyn til Besva- 302 relsen af Spørgsmaalet om de her omhandlede granitiske Par- tiers Genesis. I samme Forhold som Kvartsen i Bjergarten tiltager I kvantitativ Henseende udover det normale Forhold, vil ogsaa Sandsynligheden for en eruptiv Oprindelse derved antagelig svækkes. TI Henhold til hvad der er fremstillet, maa det i et- hvert Tilfælde kunne forudsættes som givet, at Rødberggra- niten — petrografisk og geologisk — paa det Nærmeste er knyttet til Kyststrækningens store gneis-granitiske Felt. e. Fjeldpartiet mellem Sør-Reisen, Ansvandet, Kob-Ryggen, Salangsdal samt Bardo. Dette Fjeldparti kan — som nærmere udviklet i en før udgivet Afhandling om Tromsø Amts Orografi — son- dres i følgende mere eller mindre selvstændige Afdelinger, nemlig: Ala-Partiet, Hjert-Tindernes Afdeling, Stensfjeldets og Houglifjeldets Drag, Børingens og Faxtindernes Afdeling. Fra Sør-Reisen har jeg opgaaet en Profillinje opover langs Tømmerelven over Hjert-Tindernes vilde Fjeldparti ned til Bækkebotten og Salangselv. Profilrits Fig. 22: 1) Langs Tømmerelvens nedre Løb grønne Skifere med Indlejninger af graaligsort Kalksten. Skiferen indeslut- ter byppige Gange af Kvarts, hvori tillige indfældt brun Kalkspath. NStrøgretning O—V, Fald N. 2) Her begynder en kvartsrig Glimmerskifer med Granater i Vexling med kvartsitiske Lag. — Strøgretningen i Re- selen NS, Faldet vestligt. De langs Fjeldskarene opstigende Fjeldtoppe synes at være byggede af Kvarts- skifer i Vexling med Glimmerskifer i smuk og regel- mæssig Lagstilling, der ofte klart ligger tilskue i Fjeld- partiernes blottede Styrtninger. Ved Stensvandet Kalkstensindlejninger. 3) Nede i Aasene ved Gaarden Haukeli i Bækkebotten op- træder igjen den blaaligsorte Kalksten, ligesom ogsaa langs Stenselven grønne Skifere med mægtige Indlejnin- ger af hvid krystallinisk Kalksten i Vexling med blaa- lig sort Kalksten. —Strøgretning her O—-V med 20* nordligt Fald. Længere oppe langs Stenselven er der og- saa aflæst nord — sydlig Strøgretning med 45* vestligt Fald. Ffter de her fremstillede Forholde synes der at være 308 Grund til at udsondre de under 1 og 3 omhandlede Skifer- partier fra Glimmerskifergruppen 2 som Led tilhørende en yngre Formationsgruppe. Disse førstnævnte Skiferpartier ere ikke alene i petrografisk Henseende forskjellige fra Glim- merskifergruppens haarde kvartsrige Skifer, men det er navnlig Lejningsforholdene, der synes at tale til Fordel for en saadan Sondring. Umiddelbar Kontakt er vel ikke paa- vist her, men saaledes som Forholdene ere at aflæse i det Store, er der al Grund til at forudsætte, at Aflejningerne (1) og (3) overlejer Lagpartierne (2), der tilhøre det utvivlsomme Glimmerskiterfelt, under en afvigende Lejning. Men i saa Tilfælde maa disse yngre Skiferafdelinger, der paa Profilet Fig. 22 sees at overleje Glimmerskiferen, langs Ritsets begge Endepartier, utvivlsomt være at henføre til den samme geo- logiske Formationsgruppe, hvis Lagmasser ere paaviste over Ansfjeldet, Mauken o. fl. St. Fra Ansfjeldets sydlige Skraa- ning udbreder disse Lagmasser sig nedover mod Sør-Reisen og træder her navnligen frem i mægtige Aflejninger af graa- lig sort Kalksten og ere her umiddelbart knyttede til de nævnte yngre Aflejninger langs Tømmerelven. Fig. 23. Profil fra Haukeli i Bækkebotten over Likollen. Nede ved Bækkebotten træffes først den ovennævnte Kalksten i Vexling med grønne Skifere, antagelig tilhørende den 3dje Skifergruppe. Opover Skraaningen af den egent- lige Likol møder man haardere Glimmerskifer med nord— sydlig Strøgretning og Fald 45%” V — å Ritset betegnet med (a). Henover Likollens Højflade bryder der frem et grani- tisk Parti (c), der breder sig ud et godt Stykke mod Øst, indtil det afløses af en graaligsort Kalksten, der falder fra Graniten under en Faldvinkel af 10 å 159 og viser en Strøg- retning af 150. Likollens Granit, der dannes af rødlig Feltspath og i Regelen er fattig paa Glimmer, gjennemsættes i de vestligst liggende Partier af et overordentlig stort Antal Kvartsgange og Aarer af større og mindre Mægtighed — fra 2 Fod ned- over til Y% Fod—. Disse Gangpartier strække sig i Rege- len i nord—sydlig Retning med vertikalt Fald, men Tver- ørene løbe ofte ud fra den ene Hovedgang over til den an- den, saa det Hele danner som et temmelig udviklet Netsy- stem. Noget længere østlig gaar den massive Sten over til en Gneis-Granit, idet. den antager en lagdelt Struktur, bliver 304 rigere paa Glimmer og paa sine Steder gaar over til en næsten karakteristisk Glimmerskifer. Denne Gneis-Granit viser ofte i samme Haandstykke ren typisk Granit i Vex- ling med stribede Afændringer — idet den brune Magnesia- glimmer og Magnetjern her optræder i stribevis Fordeling. Som det vil sees fremstillet paa Ritset falder de vestligst liggende Partier af disse øsneis-granitiske Lag stejlt mod Ø. (Lagpartierne x), mens de østenfor fremspringende Lag (y) falde stejlt mod V. Hvorvidt Kalkstenslagene (d) tilhører Glimmerskifer- gruppen eller den yngre Skifergruppe, lader sig ikke afgjøre med Bestemthed. Der kan dog være mest Grund til at holde paa den sidste Forudsætning og i saa Tilfælde staar vel disse Kalkstenslag i sammenhængende Forbindelse med de ret mægtige Aflejninger, der noget længer mod Øst over Gaarden Kroken dækker den der i de laveste Landpartier frembrydende Granit. Kalkstenens petrografiske Egenskaber synes at tale til Fordel for en saadan Forudsætning, ligesom ogsaa den svage Faidvinkel synes at antyde, at disse Lag ere afsatte efter Granitens Dannelse. At den 3die Gruppes Lagrækker ere yngre end denne Granit, vil paa det Bestem- teste fremgaa af Forholdene over Kroken, der nedenfor nær- mere skulle blive omhandlede. Tager man fra et Punkt inde i Profilritset Fig. 23 efter en Linje lodret paa Samme fra Nord mod Syd over Orrefjeldet ned til Salangselven ved Gaarden Præstebakken, ville Forholdene her findes fremstillede i Fig. 24. Her maa dog bemærkes, at saavel de gneis-granitiske Baand som Lagene inden det her fremdukkende Glimmerskiferparti stry- ger i nord—sydlig Retning — et Forhold, der ikke kan frem- stilles paa Ritset, hvis Længderetning gaar ligeløbende med Gneis- og Glimmerskiferlagenes Strøgretning. 1) Likollens Granit i Vexling med lagdelte gneis-granitiske Masser. 2) Glimmerskifer med nord—sydlig Strøgretning og i Regelen stejlt — enten østligt eller vestligt Fald. Glimmerski- feren indeslutter mægtige Lag af en kvartsitisk, oftere sandstenagtig Skifer. Som ovenfor antydet falder Glim- merskiferen ikke her, som Ritset ang*ver, paa begge Sider fra Graniten, idet Skiktlagene tvertimod i sine begge udgaaende Ender netop føre lige ind imod denne. 305 I saa Henseende skal dog bemærkes, at Forholdet mellem Granit og Glimmerskifer ikke har været at aflæse ved de umiddelbare Sammenstødspunkter. Mens Glimmer- skiferen her i Regelen viser en nord—sydlig Strøgret- ning, Skal det paa den anden Side fremholdes, at den sandstenagtige Glimmerskifer over Orrefjeldet viser en i høj Grad forvreden Lagstilling, ligesom ogsaa Strøg- retningen her kan være temmelig variabel. Glimmerskiferafdelingen ligger saaledes her som et Ø-Parti midt inde i Graniten og har derunder bevaret den for Gruppen almindelige Strøgretning, men derimod antaget en stejlere Lagstilling, end den, der i Regelen er at aflæse inden denne Formationsgruppe. 3) Orrefjeldets granitiske Parti ned i Aasskraaningerne mod Salangselven afløses af mildere lerglimmeragtig Skifer, der synes at stryge øst—vestlig med nordligt Fald. Forholdene i saa Henseende ere dog ikke klart at aflæse. Disse Skiferlag antages at tilhøre den 3die Skifergruppe. Fra Lerbakmoen i Salangsdal op imod Gaarden Kro- ken stikker sneis-granitiske og granitiske Masser frem over- alt i Dalbunden, og bygger ligeledes de hyppige Bakkedrag og Houge, der stiger op fra Dalbunden. De gneis-granitiske Masser dannes af hvidlig Feltspath, vandklar Kvarts og er temmelig rig| paa ret storbladig sort eller brunligsort Mag- nesiaglimmer. Stenen ryr let sammen. Strøgretningen er 160 ", Faldet 45% V. Den indeslutter hyppig Baand af indtil et Par Tommers Tykkelse af en renere glimmerfattig Granit. Disse Baand stryge ganske som Lagene inden den mere glimmerrige Gneis-Granit. Paa andre Punkter vexle Gneis- Graniten med Lag af ren Glimmerskifer. Ved Vej i Nærheden af Ytre-Krokens Husebygninger optræder rene Glimmerskiferlag. Skiferen er her indflettet med røde Granater og Klumper af hvid granitisk Sten. Strøg 160 *, Fald 70 å 80* V. Disse fuldkomne Skiferpartier vex- ler her gjentagne Gange under uforandret Strøg- og Fald- retning med ren hvidlig Granit og en sort amfibolitisk Sten,— af en Struktur, der danner som et Mellemled mellem skifrig Og massiv. Ogsaa ved Indre Kroken vexler Graniten med Lag eller Bænke af en mørk Bjergart, dannet af mørk til sort Magnesia-Glimmer som forherskende Bestanddel — maaske i 306 Forbindelse med Hornblende — samt af hvidlig Feltspath og Kvarts. Stenen er rigt indsprænst med Korn af Svovlkis. Fig. 25. Profil fra Gaarden Kroken opover ,,Flaaget" paa nordre Side af Salangselv. 1) Granit. 2) Lerglimmerskifer. Strøg 1309 Fald NV. 3) Graaligsort krystallinisk Kalksten med Drummer og Aarer af hvid Kalkspath. | Salangsdalens Granit bryder saaledes ogsaa her frem i de lavere Partier af Fjeldhøjden Flaaget og udbreder sig herfra mod Vest, uden dog, efter hvad der er iagttaget, umid- delbart at være knyttet sammen med Orrefjeldets Granit- parti. Opover Flaaget dækkes den af mildere krystallinske Skifermasser, uden at Tegn til Gjennembrud nogetsteds er paavist. Disse Skiferdannelser, der herfra over Kob-Ryg bre- der sig frem over til Bardo, tillhøre saaledes antagelig den ddie Skifergruppe. Ved Gaarden Brandmo — indenfor Kroken — bliver den granitiske Sten mere og mere gneisartet. De Bjergarter, der her stikke frem i Dalbunden, ere nærmest at karakteri- sere som en typisk Gneis. Muligens er det Grundfjeldets Gneislag, der her dukker frem. Lidt forbi Brandmo — hvor Vejen bøjer til Bardo — optræder en buklet Lerglimmerskifer eller en grøn glind- sende Glimmerskifer. Det grønne Glimmer-Mineral vexler i Haandstykkerne med den hvide Kvarts og viser derunder smukke Tegninger under den ziksakformige stribevise For- deling. Strøget 120 a 140", Faldet 15 å 20% NO. Lidt lænsere frem ved Vej over Kob-Ryggen inde- holder den grønne glindsende Skifer Lag af Alunskifer. Henimod Midtli optræder i Skiferen Indlejninger af blaaligsort smuk smaakornig Kalksten. Strøg og Fald som sædvanlig, Faldet 30 a 40 nordligt. Hellem Midtli og Kirkemo i Bardo Lerglimmerskifer og grøn buklet kloritisk Glimmerskifer med Indlejninger af blaaligsort Kalksten — ofte i næsten horisontal Lagstilling. Opigjennem Fjelddal, der fra ovennævnte Plads Midtli fører mod Vest ind imod bagre Side af Flaaget, der hæver sig op fra Gaarden Kroken, ere de geologiske Bygningsfor- holde ensartede med dem, der træde frem over Kob-Ryggen. 307 Paa Bagsiden af Flaaget optræder i Skiferen en 12 Fods mægtig Kvartsgang af ofte vandklar Kvarts — tildels med Druserum, hvori smaa Bjergkrystaller. Gangens Strøg er Ø—V. Salangens Granitfelt begynder oppe paa Likollen — tversover for Gaarden Haukeli i Bækkebotten. Det danner her først et som det synes isoleret liggende Parti, mærkeligt ved de overordentlig hyppige indtil 2 Fod mægtige Gange af ren, tildels krystallinisk udviklet Kvarts. Disse Kvarts- gange stikke i Regelen lodret ned, udstrække sig i nord- sydlig Retning, men afsætte Tvergrene i forskjellige Ret- ninger, saa Kvartsgangene danne som et udviklet Net- verk. Graniten antager paa sine Steder en bestemt Lagdeling, gaar over til en Gneis-Granit eller ren Gneis, paa sine Steder endog til |en Glimmer-Gneis eller ren Glimmerskifer. Hvor Glimmeren saagodtsom ganske mangler, er Bjergarten en typisk Granit; hvor Glimmeren er mere fremtrædende, bliver Stenen i Regelen mere smaa- kornig og antager her en mere eller mindre bestemt Parallel- struktur, idet Glimmerbladene som oftest viser en Tendens til at gruppere sig stribevis efter denne. Paa sine Steder optræder ogsaa Magnetjern i stribevis Fordeling sammen med brun Glimmer. Mod Øst begrændses Granitpartiet her af Skiferlag med blaaligsort Kalksten, der falder mod Øst og saaledes synes at ligge over Graniten. Disse tilhøre an- tagelig den 3die Skifergruppe og staa mod Øst antagelig i umiddalbar Forbindelse med Lagmasserne af denne Gruppe, der fra Kroken udbreder sig over Kob-Ryggen til Bardo. Mod Syd henimod Orrefjeldet afløses Graniten af en Glimmerskiferafdeling eller Lagmasser af en grønlig kloritisk Glimmerskifer med Granater med nord-sydlig Strøgretning og stejlt staaende Lag med svag Afbøjning mod Vest — altsaa ganske i OQOverensstemmelse med Lagdelingen inden Granitpartiet, hvor denne optræder som en Gneis-Granit. Glimmerskiferen er paa Østsiden knyttet til en tyndlaget sandstenagtig Skifer (petrografisk identisk med sandstensag- tige Dannelser nede i Ytre Salangen, hvorom Nærmere i et følgende Afsnit). Forholdet mellem Glimmerskifer og Sand- stensskiferen er ikke ganske klart. Paa et Sted, hvor de 308 støde sammen, viser Sandstensskiferen en afvigende Strøg- retning i Forbindelse med høist forvreden Lagstilling. Naar Forholdet skulde bedømmes alene fra denne Lokalitet, kunde der maaske være nogen Rimelighed for, at NSandstenen her burde være at sætte som en yngre Danmnelse. Over Orrefjeldets Højparti afløses Glimmerskiferen igjen af et nyt Granitparti, der mod Syd breder sig ned over Orrefjeldets Fjeldskraaninger mod Salangselv, og mod Øst til en dybere Fjelddal, der munder ud ned mod Præstebakken i Salangs- dalen. Ogsaa her er Graniten snart en ren Granit, snart lagdelt og gneisartet, og Lagenes Strøgretning fremdeles nord-sydlig. Fra Lerbakken fortsætter Graniten opigjennem til Gaarden Kroken, indtil den mellem denne Gaard og Brandmo gaar over til eller maaske rettere taber sig, idet den her afløses af Grundfjeldets gneisagtige Skiferdannelser, Der kan maaske være et Spørgsmaal om, hvorvidt Or- refjeldets og Salangsdalens Granit kunne være at betragte som Afdelinger under et og samme Hovedparti, eller om de bør være at holde ud fra hinanden som mere selvstændige Partier. I petrografisk Henseende synes der i ethvert Til- fælde i det Hele tåget at raade en temmelig paatagelig For- skjel mellem Bjergarten, som den optræder i disse tvende Afdelinger. Medens Orrefjeldets Granit er en oftest rødlig Orthoklas-Granit, er Salangsdalens Bjergart i Regelen hvid- lig, i Dagen næsten snehvid. Feltspathen forvitrer her for- heldsvis let og dannes saaledes rimeligvis snarere af Oligo- klas. Denne Forskjel kan dog i og for sig neppe indeholde nogen fuld Berettigelse til her at opstille nogen skarpere Sondring end en saadan, der stiller disse noget afvigende Bjergarter som Varieteter under et og samme Hovedparti, og Forholdene forøvrigt synes ogsaa nærmest at tale til For- del for denne sidste Opfatning. Ret mærkelige ere Forholdene inden de her om- handeede Strøg mellem Skifer og Granit. Paa den ene Side er det aabenbart, at den granitiske Sten og de in- den samme optrædende gneisagtige Lag alene ere petrogra- fiske Afændringer under samme Hovedform. Men ogsaa mellem disse gneis-granitiske Lag og rene Glimmerskifere kan Forholdet i deres indbyrdes Optræden være saadant, at det vel kan synes vanskeligt at kunne sondre dem ud fra hin- anden som Dannelser, udgaaede fra i sit Grundvæsen for- 309 skjelligartede Kræfter og afsatte under forskjellige Tidspe- rioder. Ved Kroken vexler som før nævnt Baand og Lag af Granit og Gneis-Granit saaledes gjentagne Gange i regel- mæssig Lagstilling med granatholdig Glimmerskifer, saa disse saa forskjelligartede Lagmasser utvivlsomt her maa være samtidige Dannelser. At Glimmerskiferen overalt — hvad enten den optræder i Vexellejning med granitiske Baand eller som store sammenhængende Partier midt inde i det graniti- ske Felt — viser samme nord-sydlige Strøgretning, og at denne endvidere ganske falder sammen med den. der raa- der mellem de inden Graniten optrædende oneis-granitiske Par tier, er ligeledes et Forhold, der her ikke bør oversees. Salangsdalens Granit staar paa en vis Maade som et ejendommeligt Mellemled mellem Kyststrækningens Gneis- Granit og Indlandets granitiske Partier langs Kjøldraget. I petrografisk Henseende synes det at staa Indlands-Grani- ten nærmere, medens der i dens Optræden i Forhold til Glimmerskifergruppen eradskilligt, der synes at vidne om et nærmere Beslægtskab med Kystgraniten. Med Hensyn til de Slutninger, der i saa Henseende kunde være at drage til Besvarelse af Spørgsmaalet om denne eranitiske Bjergarts Genesis, skal dog medgives. at Forhol- dene her ingenlunde ere saa klart fremtrædende. at man i Henhold til dem skulde kunne driste sig til herom at udtale nogen bestemtere Formening. For det Tilfælde, at Salangsdalens Granit skulde — i Lighed med, hvad der vil blive gjort gjældende for Indlands- Graniten -— være at tilkjende en eruptiv Oprindelse, maa den have gjennembrudt Glimmerskifergruppens Lagmasser. Den er i saa Tilfælde yngre end denne Gruppe, men deri- mod ældre end den 3die Skifergruppe, hvis Lagmasser overlejer Graniten under en i det Hele svag Faldvinkel, uden at der nogetsteds er iagttaget, at Graniten har gjen- nembrudt denne. f. Fjeldpartiet mellem Bækkebotten og Salangen. Dette Landstrøg danner udimod Salangen et temmelig vidtstrakt Underland, gjennemsat af lavere Aasrvgge, men hæver sig ind mod det Indre af Bækkebotten i det over 2500 Fod høje Rundfjeld. Fra dettes nordre Afhæng udbreder km VS 5kr B-7. 20 310 det egentlige Fjeldparti sig nordover opimod Skø-Vand un- der Navn af Houglifjeldets og Stensfjeldets Drag. Ved Søvejen — ved Bunden af Salangen — optræder overalt i de langs Fjorden fremspringende Bakkeheld og Aasskraaninger en sandstenagtig Kvartsit i smuk regelmæs- sig Lagdeling — i Lag af indtil 9* Tykkelse. Strøgretnin- gen 1209, Fald 20" NO. Kvartsiten er indvoxet med sølv- hvide Glimmerskjæl og hist og her ogsaa med røde Grana- ter og er hyppig ren sandstenagtig. Den indeslutter underti- den indtil kvartertykke Lag af en Hornblendegneis, der dog i Regelen optræder i de dybest liggende Partier. De samme kvartsitiske Lag optræde overalt paa Stræk- ningen langs Fjorden mellem Søvejen nordover til Skaarvik. De ere her hyppigen gjennemsatte af vertikale dybe og brede Kløfter, der skjære sig ind lodret mod Strøgretningen. Ved Skaarvik kvartsitiske Lag i Vexling med Glim- merskifer. Strøg 1109, Fald 20" N. Fig. 26. Profil fra Søvejen op over til Rundfjeld og vestover forlænget udover til Astafjorden. 1) Kvartsitisk sandstenagtig Skifer. Fald NO. 2) Glimmerskifer med Granater. Strøg 110 a 120 *, Fald NO. 3) kvartsrig Glimmerskifer. 4) Indlejninger af kornig krystallinisk Kalksten. 5) Glimmerskifer med Kalkstensindlejninger. Glimmeren brunlig og temmelig storbladig. 6) Rundfjeldet bygget af krystallinisk Kalksten i overor- dentlig mægtige Lagmasser. Øverst paa Top er Kalk- stenen rigt indvoxet med storbladig eller stænglig smuk Grammatit. Kalkstenen gjennemsættes op imod Top af en et Par Kvarter mægtig Kvarts (?)- Gang, hvori ind- sprængt Magnetkis og Svovlkis. Fjeldpartiet mellem Astafjorden og Salangen — i Profilrit- sets vestlige Del — er helt og holdent bygget af Glimmerskifer- gruppens Lagmasser. Langs Astafjorden er Faldet østligt, langs Salangen er det slaaet over til vestligt. Det vidstrakte Lavland, der fra Seljeskog breder sig indover mod Bække- botten under Rundfjeldets søndre Afhæng, er ligeledes for største Delen bygget af Kalksten. Overalt. hvor Fjeldgrun- den her bryder frem, dannes den i ethvert Tilfælde af Kalksten. Flaaget — en stejl Fjeldrab, der stikker op fra Øvre- si Vand — er i sin østlige Del væsentlig bygget af en kvartsitisk Skifer med øst-vestlig Strøgretning og svagt nordligt Fald. Læn- gere mod Vest, hvor Flaaget i lodrette Styrtninger hæver sig op fra Øvre-Vand, træder Glimmerskifer frem i Vexling med kvartsitiske Lag. Strøgretning N—S, Fald 204300 V. Lagstillingen er her i det Hele temmelig variabel med stærke Foldninger. Den lave Odde mellem Løkstadbotten og Salangen er bygget af den samme sandstenagtige Kvartsit (a). Strøgret- ning 120 *%, Fald 30" NO. [I de østenfor (indenfor) Odden fremspringende Aasskraaninger optræder derimod eneraadende kvartsrig Glimmerskifer (b) med Indlejninger af ren Kvarts. Strøgretning N--S, Fald stejlt Ø. Disse Forholde her ere nærmere belyste ved Rits Fig. 27, hvor a. betegner den sandstenagtige kvartsitiske Skifer. b. Glimmerskifer. Som Forholdene her træde frem, kunde der vel være Mulighed for, at de kvartsitiske Lag (a) ere af en yngre Dannelse, og at de her i Virkeligheden optræder i et Over- lejningsforhold til Lagmasserne (b) -— trods det, at det om- vendte Forhold er det, som ved første Øjekast snarest skulde være at forudsætte. Lagmasserne (b) tilhøre den utvivlsomme Glimmerskifergruppe. Langs Lavlandet her sees hyppige Rullestene af rød Granit. Den samme sandstenagtige Kvartsit optræder ogsaa som det forherskende Bygningsled i den Række af Smaa- Øer eller Holmer, der dukke frem ved Fjordens Afbøjning ud mod dens ytre Løb. Paa Stor-Ø optræder saaledes den hvide kvartsitiske Skifer, indvævet med fine hvide Glimmerskjæl. Paa en at de her fremspringende Knause — den saakaldte Kjærreklub — ligger underst Glimmerskifer med nord-sydlig Strøgret- ning og vestligt Fald, derover i konform Lagstilling den hvide kvartsitiske Skifer. Længere fremover bøjes dennes Strøg- retning til 120" med nordligt Fald. Glimmerskifer med ørønlig (kloritisk?) Glimmer optræder i denne som under- ordnede Lag. or g. Fjeldmassen mellem Salangen, Lavangen og Astafjordeu. Dette temmelig høje og vilde Fjeldparti er ved det om- trent % Mile lange og lave Lavangsejde adskilt fra de in- 20* 312 denfor liggende Fjelddrag (Snørken). Det taarner sig op i en Række Fjeldtoppe og Tinder, hvoraf flere antagelig naa op til over 3000 Fod. Over Lavangsejdet stikker overalt den karakteristiske Glimmerskifer frem med sine for denne Gruppe saa karakte- ristiske Indlejninger af den krystallinisk-kornige Kalksten. Strøgretningen er i Regelen at sætte som spillende mellem 160 * og nord-sydlige og Faldet i egen temmelig svagt ind- til 20" vestligt. Udimod Astafjorden — eller rettere Sundløbet, der skiller det her omhandlede Fastlandsparti fra Andorg Ø — optræder Glimmerskifergruppens Lagmasser med hyppige Kalkstensindlejninger som den eneraadande Bjergart. Fra Handelsstedet Lavangnes opover Lavangsfjeld stikker i de lavere Partier Glimmerskifer frem under en Strøgretning af 160 * og 15 a 20* østligt Fald. I en Højde af 5 å 600 Fod optræder her mægtige Indlejninger af den kornige Kalksten. Højere oppe ere Fjeldmassen her ikke nærmere undersøgt, men saavidt Forholdene ere at aflæse ved at betragte dem fra Sejl-Leden, maa Fjeldmassen opover til øverste Top upaatviv- lelig være bygget af Glimmerskifergruppens Lagmasser. Langs hele Sundløbet fra Lavangsnes nordover til Indbøjnin- gen imod Salangen sees overalt Glimmerskifer med østligt Fald. Paa Nes paa søndre Side af Salangen lige ved Indbøj- ningen til det indre Løb optræder fremdeles Glimmerskifer, men her med vestligt Fald. Paa den tæt indenfor liggende Holme — en af de ytterst liggende afden ovennævnte Gruppe af Smaaøer — optræder Salangens kvartsitiske sandstenagtige Skifer med østligt Fald. Forsaavidt den kvartsitiske Afde- ling skal være at udsondre som en yngre Dannelse fra Glim merskifergruppen, ville Forholdene her antagelig ogsaa tale til Gunst for en saadan Sondring. Glimmerskifergruppens Lagmasser, som udimod Sundløbet paa den hele Strækning fra Lavangen til Salangen falder bestemt østligt, gjør deri- mod i saa Henseende en Svingning efter en Linje, der er at optrække i Nærheden af nysnævnte Nes mod Syd over La- vangsejdet. Østenfor denne er Faldet inden den utvivlsomme Glimmerskifergruppe regelmæssig vestligt. Da Svingepunk- .terne for Foldningerne inden Glimmerskifergruppens Lagmas- ser i Regelen ere langt fra hinanden fjernede, er der i sig selv liden Rimelighed for, at to paa hinanden følgende Sving- 313 ningspunkter skulde ligge saagodtsom umiddelbart i hinan- den, som her maatte være Tilfældet, om Salangens kvartsi- tiske Sten skulde være at indordne under demne. Følges Landet indover. saa vil paa Nes ved Gaarden Salangsdal den faste Fjeldgrund findes dannet af Glimmerskifer, sandstenagtig Glimmerskifer og Hornblende- skifer vexlende med Bænke af Kvartsit. Stenen er her til- dels gjennemsat af Gange af brunlig Kalkspath, indflettet med Klumper af Klorit og Kvarts med Drummer Jernspath. Strøg og Fald her højst variabelt. Ogsaa disse Lagmasser maa antagelig være at indordne under Salangeus sandsten- agtige Kvartsit. Længere ind ved Otteraa findes underst ved Stranden karakteristisk Glimmerskifer, Strøg 140 9, Fald 20" SV, og der- over kvartsitisk tildels sandstenagtig Skifer med Lag af renere Kvarts. Strøgretning 40%, Fald 20430* NV. I den kvart- sitiske Sten her sees Indlejninger af Hornblendeskifre. Indenfor Otteraa og ind mod Lavangsejdet optræder overalt den karakteristiske Glimmmerskifre. Halvøen mellem Salangen, Lavangen og &Astafjorden — egentlig Sundløbet, der skiller Fastlandet fra den store Andorg-Ø — er bygget af Glimmerskifergruppens Lagmas- ser, der vise en temmelig konstant Strøgretning af N-S (nærmere 160). Udimod Sundløbet er Faldretningen kon- stant østlig, men svinger ind imod Salangen og Lavangsej- det over til konstant vestligt. Her er altsaa en bestemt fremtrædende Svingning i Faldvinkelen — en Svingning, der kan forfølges gjennem hele Fjeldpartiets Længde. I det Indre af Salangen saavel over de nordligst lig- gende Partier af ovennævnte Halvø, som i de smaa Holmer, der dukker frem henimod Fjordens Afbøjning mod sit ytre Løb, optræder en sandstenagtig Kvartsit tildels med Indlej- ninger af Glimmerskifer og selv Hornblendeskifer. Strøgret- ningen inden disse Lagmasser kan tildels være temmelig va- riabel. Den forherskende Strøgretning er dog at sætte til omkring 120", og over store Vidder er ogsaa denne med sta- digt nordøstligt Fald bestemt fremtrædende. Navnlig ligger dette Forhold klart tilskue langs Salangens indre »: østlige Side. I petrografisk Henseende er. denne sandstenagtige Bjergart helt forskjellig fra de kvartsitiske Lagmasser, der saa ofte optræder i større eller mindre sammenhængende Par- 314 tier inden Glimmerskifergruppen. Allerede ved første over- fladiske Blik modtager man et stærkt Indtryk af, at man her maa være inde paa et fra Glimmerskifergruppen forskjel- ligt Felt. Saadanne skarpe Grændser mellem den ældre Glimmerskifer og den sandstenagtige Kvartsit ere vel ikke paaviste, hvoraf det med Bestemthed kunde fremgaa, at den ene Afdeling staar i et bestemt Over- eller Underlejnings- forhold til den anden. Den lave Odde mellem Lokstadbotten og Salangen — se Fig. 27 — synes dog snarest at tyde hen paa, at en Formationsgrændse her i Virkeligheden er at drage. Ogsaa de fornævnte Forholde ved Salangens Afbøj- ning mod sit ytre Løb, hvor de tvende Afdelinger nogen- unde umiddelbart støde sammen, pege antagelig i samme Retning. At den sandstenagtige Kvartsit maa være at ud- sondre fra den ældre Glimmerskifer som en mere selvstæn- dig fremtrædende Afdeling, derom kan der vel neppe raade nogen Tvivl. Mere tvivlsomt kan det derimod være, hvor- vidt den som en yngre Afdeling skal blive at indordne som Led under den egentlige Glimmerskifereruppe, eller ogsaa helt udskilles fra denne som Led, tilhørende en anden selv- stændig Formationseruppe. Med Sikkerbed at afgjøre dette Spørgsmaal vil vel altid blive vanskeligt, saalænge de her op- trædende sedimentære Aflejninger vise sig ganske forsteningsløse. At disse kvartsititiske Lagmasser indeslutter Indlej- ninger af den kvartsitiske Glimmerskifer tildels af ret an- seelig Mægtighed og tildels ogsaa Hornblendeskifer, kan — ved Siden af. at Lagstillingen inden de tvende Afdelinger idet- mindste paa enkelte Punkter i Grændsestrøget er konkordant eller idetmindste ikke bestemt afvigende — tale til Gunst for den første Forudsætning. Derimod synes den i det Hele og Store saa bestemt fremtrædende Afvigelse i det indbyr- des Lejningsforhold snarest at tyde hen paa. at en Forma- tionsgrændse her maa være at trække. Ogsaa de i saa mæg- tige Masser her optrædende Partier af krystallinisk Kalk- sten, der bygger Rundfjeldet opover, og hvis Lag under kon- form Lagstilling overlejer den sandstenagtige Kvartsit og her danner Afdelingens afsluttende Endeled — syncs ligele- des at pege i samme Retning. Fra et petrografisk Syns- punkt kunde der i sig selv vel Intet være til Hinder for at indordne Kalkstenen her under Glimmerskifergruppen — Kalkstenen opover Rundfjeldet er ikke væsentlig forskjellig 315 fra den Kalksten, der saa hyppig lejeformig optræder mel- lem Glimmerskifergruppens Lagmasser. Men i geologisk Henseende er dog her den visselig ikke uvæsentlige Forskjel, at Kalkstenen opover Rundfjeldet optræder i sammenhæn- gende Lagmasser af adskillige Hundrede Fods Mægtighed — i Modsætning til Forholdet inden Glimmerskifergruppen, hvor den i Regelen alene findes som underordnede Indlejninger. Jeg tror derfor, at her i Virkeligheden kan være mest Grund til at holde paa en Sondring mellem tvende forskjellige Formationsgrupper. Men i saa Tilfælde maa Salangens sand- stenagtige Kvartsit med de over samme liggende Kalkstensmas- ser antagelig være at indordne under den 3die Skifergruppe. Afdelinger under denne Gruppe ere — som ovenfor nævnt — ogsaa paaviste i Bækkebottens øvre Del i Nærheden af Rundfjeldets østlige Afhæng. h. Børingens og Faxtindernes Fjelddrag spænder sig langs Dyrø-Sund og Mjø-Sund fra Sør-Reisen mod Nord til Salangens Indløb mod Syd og danner en høj langstrakt Fjeldryg mellem de nævnte Sundløb mod Vest og Skøelvens samt Rørvandets Dalløb mod Øst. Ved Faxfjor- den og den dybe Indsænkning, der fra dennes Bund skjær sig ind mod Øst til Rørvandets Dalføre, er Fjelddraget delt i de tvende Underafdelinger, nemlig Børingens mod Nord og Faxtindernes vilde Fjeldparti mod Syd. Bjergbygningsforholdene. her have ikke været under- kastede nogen nøjagtigere og mere gjennemgaaende Under- søgelse. Der har dog været Anledning til at anstille Iagtta- gelser i saa Henseende paa forskjellige Punkter langs Sund- løbene og disse ville antagelig ogsaa give de nødvendige Forudsætninger til at bedømme Forholdene her i det Hele. Af disse synes det paa det Bestemteste at fremgaa, at Fjelddraget er bygget af Lagmasser, tilhørende Glimmerski- fergruppen. Lagene viser over lange sammenhængende Stræ k- ninger en konstant Strøgretning, spillende mellem 160" og nord-sydlig med indtil 30 * østligt Fald. Saaledes træde For- holdene frem ved Kastneshavn — saavel nordover fra dette Punkt langs Sundløbet som sydover om Kastnes og videre ved Indbøjningen mod Faxfjorden. Ved Kastneshavn og Kastnes Glimmerskifer med Indlejninger af Kalksten. Ved Fjeldpartiets Sydende ved Indbøjningen til Salangen optræ- der laard gneisartet Glimmerskifer — Strøg- og Faldretning 316 ikke noteret. Ved Betholmen — nordenfor Kastneshavn — sees Glimmerskifer med Kalkstensindlejninger i næsten ho- risontal Lagstilling. Ved Bjørgan strax udenfor Svingningen ind imod Sør-Reisen optræder kvartsrig Glimmerskifer. Lejningsforholdene her stemme saaledes i det Væsent- lige overens med dem, der træde frem i det søndenfor liggende Fjelddrag mellem Salangen og Lavangen, hvor Faldet langs Sundløbet ligeledes fandtes konstant østligt. Og ligesom der en Svingningslinje for Faldretningen var at paavise fra Ind- bøjningen mod Salangens indre Løb mod Syd til Lavangen over Lavangsejdet, saaledes vil her rimeligvis ogsaa være at paavise en lignende Svingningslinje i Forlængelsen af den første. Denne er nemlig efter al Sandsynlighed her at søge gjennem Rørvandets og Skø-Elvens Dalløb. Opover det strax østenfor liggende Dalføre Tømmerelvens Dalløb er nem- lig Faldet konstant vestligt. i. Snørkens Fjeldparti. mellem Salangselv og Spanddalen. Fig. 28. Profil fra Salangselv — paa den anden Side af Kroken —- opover til Top af Snørken. 1) Lerglimmeragtig Skifer i Vexling med tyndskifrig Kvart- sit. Faldet som det synes svagt nordostligt. 2) Glimmerskifer -- tildels temmelig mild — Strøg N-38. Fald 30" V. Indflettet med røde Granater. 3) Indlejninger af graalighvid krystallinisk Kalksten af ret anseelig Mægtighed. Mens Glimmerskiferen opover Højfladen og Top af Snørken utvivlsomt tilhøre Glimmerskifergruppen, kunde der derimod være Spørgsmaal om de lerglimmeragtige Lagmas- ser (1) nede ved Elven skulle være at indordne under denne eller under den yngre (ddie) Skifergruppe. Den sidste For- udsætning kunde vel synes den rimeligste. Tager man fra Lund i Salangsdal over den vide Ind- sænkning, der herfra fører ned til Gratangs- og Lavangs- botten i Astafjorden. og der, vor Spanddalstinden skjær sig imellem, følger Spanddalens vilde Fjeldrevne mellem Snør- kens Drag og Spanddals Tind. ville følgende Forholde her findes trædende frem. Over den lave Aasskraaning, der fra Salangsdalen fø- rer op til den nævnte Indsænkning, bygges Fjeldgrunden af 317 Glimmerskifer. Fald og Strøgretning svævende. —Henover Indsænkningen træder den faste Fjeldgrund kun sjelden frem, men hvor dette er Tilfældet, er det altid Glimmerski- fer ligeindtil Gaarden Fosbakken. der ligger paa Skraanin- gen ned til den egentlige Spanddal under Spanddaltindens østlige Afhæng. Her afløses Glimmerskiferen i Dalbunden af en feltspathholdig gneisartet Dannelse — oftere af en granitisk Struktur og i saa Tilfælde en kornig Forbindelse af rødlig Feltspath (Orthoklas) og Kvarts, rigt indvoxet med smaa- skjællet sort Glimmer, der ligger mere eller mindre uregel- mæssig fordelt om i Grundmassen i Klumper, Flag og Stri- ber. Paa andre Steder — saaledes strax nedenfor Fosbak- ken — optræder Bjergarten som en typisk graa Gneis med øst-vestligt Strøg og stejlt Fald indtil 60” mod Nord. Pa- . rallelstruktur eller Lagdeling er her stærkt udviklet. Denne gneisartede Bjergart fortsætter henimod ! Mil nedover Spand- dalen i Styrtningerne paa nordre Side af Flv og bygger her Fjeldvæggene i adskillige Hundrede Fods Højde. —Saavidt det kan sees fra Dalbunden, overlejes den af Glimmerskifer med kvartsitiske Lag. Ogsaa opover Spanddalstinden paa søndre Side af Elv synes Bjergarten at dannes af Glimmer- skifer med nord-sydlig Strøgretning og vestligt Fald, men muligt er det, at ogsaa Lagmasser tilhørende den 5die Ski- fergruppe her ville findes i Overlejningsforhold til Glimmer- skiferen. Der findes saaledes nedigjennem Dalen hyppige Rullestene af lerglimmeragtig Skifer og fremdeles af Alun- skifer, der upaatvivlelig maa være styrtede ned fra Spand- dalstinden. Disse Rullestene ligner i petrografisk Henseende ganske de tilsvarende Bjergarter inden Salangsdalens yngre Gruppe. Ved Gaarden Sandmælen — i Grændsestrøget mellem Glimmerskifer og Gneis — støder man paa mægtige Indlejninger af Glimmerskifergruppens graa grovkornige Kalksten, der i Dalbunden stikker frem i lodret staaende Lag under en Strøgretning af 1107. Paa Nordsiden af Elv — tvers ovenfor Gaarden Sand- mælen samt nedover mod Gaarden Holmen — vil Glimmer skiferen hyppig findes gjennemsat af Lejer af en hvid Sten, en kornig Forbindelse af hvid Feltspath, Kvarts og Glimmer med hyppige tynde Overdrag af grønlig Klorit. — Stenen er vel nærmest en gneisartet ulaget Dannelse og max utvivl- 318 somt være at opfatte som oprindelige Led inden Glimmerski- fergruppens Lagmasser. Opover Højfjeldet under Toppen af Solifjeldet mod Salangsdalen findes mægtige Kvartslejer, hvori Druserum med smukt udviklede og tildels meget store Bjerg- krystaller. - Snørkens Fjeldparti er saaledes bygget af følgende Hovedled: 1) et underst liggende Gneisfelt, hvis Lagmasser alene stik- ker frem i Dragets sydlige Afhæng langs den dybt ind- skaarne Spanddal. Strøgretningen O—V. Fald 609 N. Åntages at tilhøre Grundfjeldet — eller den ældste Afiejningsgruppe. 2) derover Glimmerskifergruppens Lagmasser — i Regelen med nord-sydlig Strøgretning og vestligt Fald, varierende mellem 15 åa 30%. Under Solifjeldets Afhæng mod Sa- langsdal er ogsaa iagttaget østligt Fald, — men dette er antagelig alene at tilskrive lokale Forrykkelser. Idet Hele og Store er Faldvinkelen vestlig. Nede i Spanddalen i Dalbunden — i Grændsestrøget mellem Glimmerskifer og de gneisagtige Partier — viser Glimmerskiferen med sine her indlejede Kalkstenslag en øst- vestlig Strøgretning med vertikal Lagstilling. —Forsaavidt dette Forhold her ikke skulde være at opfatte som en blot og bar lokal Forrykkelse, men være at tilskrive Indvirknin- gen fra det tilerændsende Gneisfelt, maatte Bjergarten inden dette nærmest være at sætte som en granitisk Afændring og i saa Tilfælde muligens ogsaa af eruptiv Oprindelse. Da Bjergarten imidlertid her i Regelen er en typisk Gneis, — visse- lig med Overgange til en mere granitisk Struktur — vilde det dog neppe være saa ganske berettiget at holde paa den sidste Forudsætning. k. Fjeldpartiet mellem Lavangen, Gratangen og Astafjorden. I orografisk Henseende er dette i det Væsentlige ens- artet med de to nysomhandlede Fjelddrag langs Sundløbene (Lit. g og h). — Den ovennævnte Spanddalstind er nærmest knyttet til dette Fjeldparti somSammes En deafslutning mod Øst. Forholdene opover Spanddalstinden ere rærmere om- handlede i foregaaende Afsnit. Som der fremholdt, er den bygget af Glimmerskifergruppens Lagmasser med nord-sydlig 319 Strøgretning og vestligt Fald. Muligt er det og, at Glim- merskiferen her kan overlejes af Partier, tilhørende den 3die Skifergruppe. — Fjeldmassen udenfor Spanddalstinden er ikke nøjagtig opgaaet, men Tagttagelser ere dog her anstillede paa flere forskjellige Punkter og i Henhold til dissse anta- ges der at skulle kunne drages temmelig sikre Slutninger med Hensyn til Forholdene i det Store. Langs Sundløbet — Astafjorden — fra Indbøjningen ind til Gratangen og nordover til det Ytre af Lavangen ei Bjergarten overalt en kvartsrig Glimmerskifer ofte indfældt med Granater. Ogsaa Feltspath findes tildels stikkende frem i Skiferens Grundmasse. Strøgretningen er overalt omkring nord-sydlig og Faldet konstant østligt. Saaledes er Forhol- det over Underlandet og de lavere Partier af Fjeldskraanin- gerne, og efter al Sandsynlighed fortsætter det paa samme Maade op over til øverste Top. Ved Aarstenen — omtrent midt inde i Gratangen paa Sammes nordre Side — er Faldet derimod vestligt og fortsætter derfra paa samme Maade hele Gratangen indover paa begge Sider af Fjorden. Da Faldvinke- Jen inde i Bunden af Lavangen under Spanddal-Tindens vest- lige Afhæng er konstant vestligt og den samme Faldretning er raadende over det noget udenfor liggende Lavangsejde paa Kjordens nordre Side, saa er Svingningslinjen for Fald- vinkelen over den her omhandlede Halvø at trække fra et Punkt omtrent midt ude i Lavangen til Aarstenen eller til et Punkt noget udenfor — vestenfor — Samme. — Svingnings linjen mellem den østlige og vestlige Faldretning bliver saa- ledes lier paa det Nærmeste at trække i Forlængelsen af den Svingningslinje, der ovenfor er paavist nordover fra Na- langen til Sørreisen. Det her omhandlede Fjeldparti, der efter al Sandsynlighed helt og holdent er bygget af Glim- merskifergruppens Lagmasser, er saaledes ogsaa med Hen- syn til Strøg og Faldforholde paa det nøjeste knyttet til de under Litr. g h og opførte Fjelddrag. Ill. Kyststrækningens Øgruppe. å. Rollen Ø. Denne over 1 norsk Millange Ø har et Fladeindhold af 0,84 norske ] Mil eller 1,96 geogr. Mil. Den naar i Dran- 320 gen (mellem 3 a 400 Fod) og i Sulen (henimod 3000 Fod) sin største Højde. Over det lave Underland mellem Handelsstedet Havn- vik og Ibestad Kirke optræder haard kvartsrig Glimmerski- fer med tildels mægtige Indlejninger af en i høj Grad grov- kornig Kalksten. Den helt forherskende Strøgretning ligger mellem 160" og nord-sydlig. Faldet er konstant østligt, Faldvinkelen i Regelen svag. overstiger sjelden 20" og gaar ofte adskilligt derunder, saa Lagstillingen paa sine Steder kan nærme sig Horisontalfladen. Glimmerskiferen indeslut- ter underordnede Indlejninger af en hvid gneisartet Bjergart tildels af en halvt granitisk Textur. Dens Grundmasse dan- nes af hvidlig Feltspath og af en ofte vandklar Kvarts og den er rigt indflettet med brunlig Glimmer, der i Blade, Striber og smaa Klumper helt ujevnt findes fordelt i denne. Feltspathen viser oftere sin Tvillingstribning og er saaledes antagelig Oligoklas. Fig. 28 b fremstiller Lejningsforholdene mellem Glim- merskiferen og den gneisagtige Sten. Sula besteg jeg fra Havnvik. Den er fra Foden op til Top bygget af Glimmerskifer med hyppige Kalkstensind- lejninger. Strøgretning konstant 160, Fald 15 åa 20 Ø. Ogsaa fra Ibestad opunder Fjeldmassen stikker over- alt den kvartsrige Glimmerskifer frem med 20* østligt Fald. Langs den sydlige eller sydvestlige Side af Øen — saavidt man kan bedømme Forholdet fra Sejlleden — optræ- der ligeledes Glimmerskifer med hyppige Kalkstensindlejnin- ger. Faldet østligt. Den nordlige Del af Øen har jeg ikke besøgt. Land- skabets ydre Form synes dog med Bestemthed at tale for, at ogsaa denne Del af Øen er bygget af Glimmerskifergrup- pens Lagmasser. At slutte fra Strøg- og Faldforholdene, saaledes som de træde frem paa de tvers ovenfor liggende Punkter af Andorg Ø, er der ogsaa al Rimelighed for, at disse langs hele Bygden udover — Sundet, der adskiller Rollen og Andorg Ø — overalt ere overensstemmende med de ved Havnvik og Ibestad. Rollen Ø antåges saaledes helt og uoldent at være bygget af Glimmerskifergruppens Lagmass r, der vise en kon- stant Strøgretning af omtrent 160" med svagt østligt Fald. 321 - I geologisk Henseende er denne Ø saaledes nært knyt- tet til den tvers overtor liggende Fastlandsstrækning. b. Andorg 9. Andorg Ø har et Fladeindhold af 25 geogr. O Mil og danner et i høj Grad vildt og sønderrevet Bjerglandskab. Jeg har alene havt Anledning til ganske flygtigt at besøge denne Ø, og de Iagttagelser, jeg derunder har gjort, ere saa- ledes kuns ganske faa og lidet sammenhængende. Ved at stille disse sammen med den af Keilhau i Gæa 2 B Side 292 leverede Fremstilling vil man dog antagelig kunne danne sig en nogenlunde klar Oversigt over Øens Bygningsforholde i det Store. I saa Henseende skal dog fremholdes, at et nøjagtigere Studium sikkerlig vilde være af megen Interesse. Ved Gaarden Laupstad ved Bygdens Munding mod Øens nordvestlige Hjørne optræder i Underlandet langs Stran- den kvartsrig Glimmerskifer med Lag af Kvarts af dels mælkehvid dels vandklar Farve. Skiferen er tildels indsprængt med smaa røde Granater. Lagstillingen svævende. Opover Fjeldsiderne, der stige op herfra, stikker Glim- merskiferen frem med Kalkstensindlejninger. Strøg 1609, Fald svagt — 15 a 209 Ø. Om Forholdene paa Andorg Ø udtaler Keilhau sig saaledes: ,Paa Andorg Ø, paa Rollen og paa det tilstødende Fastland indenfor har jeg med Undtagelse af to Gneisarter ikke fundet andet end Glimmerskifer med sine Kalkstensind- lejninger. Den ene Gneisart er utvivlsomt underordnet Glimmerskiferen og synes i sin Almindelighed at danne Spidserne af de indtil 4000 Fod høje rundt om Mjøsundet opstigende Bjerge. Dette er ganske vist Tilfældet med Dur- maalstind paa Andorgø. Op til en Højde af omtrent 2000 Fod over Havfladen finder man her den almindelige Glim- merskifer næsten overalt fuld af Granater, faldende 40 * Ø Den øvrige Del af Bjerget, der stiger omtrent 1000 Fod højere op, bestaar af en i sin Sammensætning højst variabel Bjergart, som vel overalt er dannet af Glimmer, Feltspath og Kvarts, men hvori snart den ene, snart den anden ar disse Bestanddele vinder OQOverhaand, saa Strukturen snart nærmer sig Gneisens, snart Granitens. Denne Bjergart er dog stedse tydelig skiktet og det i Overensstemmelse med Glimmerskiferen, paa hvilken den hviler. Imellem dens un- 322 derste Lag, som ere mest feltspathfattige og sneisartede, ligger endnu nogle Glimmerskiferlag. Mod Toppen tiltager Mængden af Feltspath og med den Granittexturen. — — — Den anden af de to ombandlede Gneisarter stikker frem paa begge Sider af Bygden. Den har en næsten fuldkommen porfyragtig Habitus, idet den er fuld af store Orthoklas-Tvil- linger — en smuk Sten, som paa flere Steder er at paavise inden vore ældste Gneisterritorier. Om den ogsaa her til- hører det sande Grundfjeld, er vel tvivlsomt. Paa Andorg Ø saa jeg visselig Glimmerskifer læne sig til denne Gneis. men efter Vargas Notits fra Ibestad, maa man tro, at den der ogsaa forekommer i Vexling med Glimmerskiferen«. Af dette fremgaar, at Glimmerskifergruppens Lagmas- ser, der som ovennævnt bygger Fjelderunden langs Bygden udover til nordvestligste Hjørne, ogsaa optræder paa de an- dre Punkter, hvor Undersøgelser ere anstillede — fra Hav- fladen op til en Højde af omtrent 2000 Fod. Med Hensyn til de højere liggende gneisagtige Lagmasser, saa kan det i Henhold til Keilhaus Fremstilling heller ikke være synderlig Tvivl underkastet, at ogsaa disse ere at indordne under Glimmerskiferformationen. Og det samme gjælder da end bestemtere den i de lavere Partier langs Bygden mere un- derordnet optrædende Gneisart, der som ovenfor omtalt paa Rollen optræder lejeformig mellem Glimmerskiferens Lag. Der er saaledes foreløbig al Grund til at forudsætte, at Andorgøens faste Fjeld helt og holdent er bygget af Glim- merskifergruppens Lagmasser, at Strøgretningen inden disse i sin Almindelighed er nord-sylig eller spillende derom, og Faldretning temmelig konstant østlig. At temmelig betyde- lige Afbøjninger fra denne Strøgretning kan finde Sted frem- lyser imidlertid af Forholdene op over Durmaals Tind. Fra den nordlige Side af Andorg Ø har jeg for nogle Aar tilbage modtaget et lidet Rullestykke af Enstatitsten, indblandet med grønlig Talk. Der kan saaledes være nogen Mulighed for, at Enstatitsten — maaske i Forbindelse med Olivinsten — her kan bryde frem i kuppeformige Smaapar- tier. Som bekjendt findesOQlivinsten med indblandet Enstatit paa flere Punkter inden Tromsø Amt. t. Dyrø danner et i nord-sydlig Retning langstrakt Øland af omtrent 325 0,9 geogr. Kvadratmils Fladeindhold. — Aasdragenes højeste Toppe kunne naa op til en Højde over Havfladen af antage- lig 1500 Fod. Mod Syd afsluttes Øen i den maaske heni- mod 1000 Fod høje Dyrø-Gumme, der stiger temmelig stejlt op lige fra Søen. Dyrøgummen er — saavidt det kan sees fra Sejlleden — bygget af Glimmerskifergruppens Lagmasser med et øst- ligt Fald af omtrent 30". Ved Dypvik paa Øøens nordlige Del mod Dyrøsund stikker efter Gæa Glimmerskiferen frem med 60 * sydligt Fald. Ved Espejord strax nordenfor Dyp- vik findes Lag af en smuk, temmelig finkornig Marmor. Fra Espsjord foretog jeg en Excursion op til Top af den omtrent 1500 Fod høje Hej-Kol. Bjergarten dannes over hele dette Strøg af Glimmerskifer med hyppige Kalkstensind- lejninger. Sirøgretningen var her noget variabel, en øst- vestlig syntes dog temmelig torherskende med en snart nord- lig, snart sydlig Faldretning. Ved Skogshavn paa Øens vest- lige Side fandtes Glimmerskifer med øst-vestlig Strøgretning og sydligt Fald. Forøvrigt dannes Øens nordre Del af for- holdsvis anseelige Lavlandspartier, inden hvilke den faste - Fjeldgrund kun sjelden vil findes stikkende frem. Dyrøens Fjeldgrund maa efter dette helt og holdent antages at være bygget af Glimmerskifergruppens Lagmas- ser. Strøgretningen over den sydlige Del er forberskende nord-sydlig med østligt Fald, over den nordlige Dels Lav- landspartier derimod mere variabel, — hyppigst dog øst-vest- lig med sydligt eller nordligt Fald. d. Senjen Ø. Demne store Ø med et Fladeindhold af omtrent 3 geografiske Kvadratmil, danner paa den vestlige Side et i hø) Grad vildt og sønderrevet Fjeldparti med en Række af alpeformige Tinder. Mod Øst afsluttes den derimod af vidt- strakte, af lave Aasrækker gjennemsatte Lavlandspartier. Senjen Ø har endnu ikke været Gjenstand for mere omfattende geologiske Undersøgelser. Jeg har dog havt An- ledning til flere Gange at besøge dette Øland, ligesom jeg ogsaa i Sommeren 1871 gjorde en geologisk Excursion tvers over Øen fra Kvanaas ved Gisund til Bunden af Strømsfjord i Bergs Præstegjeld paa Senjens Vestside. Ligeledes haves der fra Keilhaus sidste Reise til disse Egne i Sommeren 324 1855 (se Nyt Magasin for Naturv. IT B) forskjellige N otitser. hentede fra den yterste Kyststrækning langs Øens nordlige og vestlige Side. Disse forskjellige Tagttagelser supplere hinanden gjensidigen saaledes, at det kan lade sig gjøre al- lerede nu ved at sammenknytte disse at give en Oversigt over Ølandets geologiske Bygningsforholde. Det skal imid- lertid fremholdes, at nøjagtige og mere omfattende Undersø- gelser her vilde være højst ønskelige, og det maa ogsaa sæt- tes som givet, at Forholdene her i mere end én Retning ville afgive et interessant Felt for saadanne Forskninger. De smaa Øer strax østenfor Stangelandet — Senjen- øens sydligste fremspringende Halvø — ere byggede af Glim- merskifer med Kalkstensindlejninger. Paa Lekangsholmen er Strøgretningen 160% med østligt Fald. Paa Højholmen viser Skiferen — ifølge Notits i Gæa — Fald 20 å 509 ØS. Ved Gaarden Lekangen optræder langs Stranden gneisartede Lagmasser med samme Strøg- og Faldretning som den, der raader inden Glimmerskiferafdelingen paa de nysnævnte Smaaøer. Gneisen dukker saaledes her — men med konkor- dant Lagstilling — under den paa Smaaøerne optrædende Glimmerskiferafdeling, der ved de inden Samme forekommende Kalkstensindlejninger med Bestemthed er angivet at tilhøre Glimmerskifergruppen. Opover Aasdragenes Afsatser, lige- som ogsaa indover 9: nordover mod det lave Stangelandsejde bliver Bjergpartens røde Feltspath mere forherskende og Ste- nen viser en mere grov til storkornig Textur. Den gaar ogsaa her over til en fuldkommen Granit — Gneis-Granit i Vexel med karakteristisk Granit. Keilhau beskriver Bjergarten paa Stangelandet som en graa, grovkornig, oftest kuns lidet skiktet Gneis, fuld af Gange af graa Feltspath (Granit Han opkaster det Spørgsmaal, om Gneisen her i Virkeligheden tilhører Vestfjordens 2: Kyst- strækningens Granit, og antyder Muligheden af, at disse Par- tier her kunde være at sideordne med de gneisagtige Lagmasser, der som før nævnt optræde paa begge Sider af Bygden (Se Gæa 2 B pag. 3804). Paa dette Sted skal det lades uafgjort, lvorvidt der kan være Grund til nærmere at sammenknytte Gneispartierne ved Bygden med de her omhandlede gneis- granitiske Masser. Derimod antages det med al Bestemthed 325 at kunne fremholdes, at Stangelandets Gneis-Granit i Virke- ligheden er at underordne under Kyststrækningens Granit, hvortil den ikke alene i petrografisk Henseende, men ogsaa gjennem hele sin Optræden paa det mest afgjørende er knyttet. Den store Halvø, der nordenom Stangelandet skjærer sig frem mellem Tranøbotten og Solbergfjord paa den østlige og Selfjord paa den vestlige Side, og som mod Syd afsluttes i Senjenhestens høje Fjeldparti, synes helt og holdent at være bygget af Kyststrækningens Gneis-Granit og renere Granit. Ved Senjenhesten dannes Bjergarten — ifølge Keil- hau — af en graa, granitisk og mest ganske uskiktet, dog ikke om Lofotbjergarten erindrende Gneis med meget spar- somme Skikter, der holde Hornblende, faldende 40 a 60% V 6%. — Selv har jeg gjort en Exkursion over Halvøen gjen- nem OQlaheim-Vandets dybt indskaarne Indsænkning til hen- imod Bunken — en Sidefjord til Selfjord — og her overalt fundet den granitiske Sten stikkende frem. Ogsaa de mæg- tige Fjeldtoppe. der stiger op paa begge Sider langs Ind- sænkningen, syutes fra Fod op til øverste Top at være byg- get af rødlig Granit eller Gneis-Granit. Ved Giøvik paa Halvøens Østside tversoverfor Tranø Kirke rød Granit. Paa den lille Ø Tranø Granit og Gneis-Granit. Keil- hau bemærkede her Overgange til Glimmerskifer, idet Gnei- sen danner det Liggende, Glimmerskiferen det Hængende. Fra Tranøbotten udbreder sig et vidstrakt Lavland — den saakaldte Øvrebotten, — der mod Nord fører over til det langstrakte af lave Aase begrændsede Dalløb, gjennem hvilket Svanevandene gjennem en Række ved korte Elve- drag til hinanden knyttede Ferskvands-Søer har Afløb til Laxfjord, der skjærer sig ind fra Gisund. Mod Vest begrænd- ses Lavlandet af høje, antagelig af Gneis-Granit byggede Bjergpartier, der herfra skyde sig ud mod Senjens Vestside, mens det mod Øst langsomt stiger op i de ikke meget høje Aasdrag, der gjennemsætter Senjens sydostlige Parti langs Solbergsfjord til Handelsstedet Kløven ved Gisundets syd- lige Aabning. Ffter en Linje, der fra Tranøbotten er at drage omtrent iNNO, er Grændsen ber at søge meilem Kyst- strækningens Gneis-Granit og Glimmerskiferfeltet. Lavlan- det her er i høj Grad overdækket og skogbevoxet, saa den K. n. V. $. Skr. 7de Bd. 2. 21 326 faste Fjeldgrund ikke hyppig vil findes stikkende frem. Umiddelbar Kontakt mellem Gneis-Granit og Skifer er her ikke fundet. Ved Gaarden Øvre-Botten — mellem 1, og 1» Mil ovenfor Fjordbunden — træder Glinmerskifer med ind- voxede Granater frem under en nord-sydlig Strøgretning og med 30 * østligt Fald. I Glimmerskiferen her sees hyppige Kalkstensindlejninger. Herfra fortsætter Glimmerskifergrup- pens Lagmasser — confr. Gæa — mod Øst over til Kløven. idet Faldretningen dog her synes at afbøjes i mere syd-ost- lig Retning. Ved Kløven angives Lagstillingen som noget variabel. Tager man fra den nævnte Gaard Øvre-Botten i øst- lig Retning, saa vil man her forlade Glimmerskiferen og der- imod træde ind i det gneis-granitiske Felt, som hist og her bryder frem over store Partier af Lavlandet ovenfor Tranøbotten. Ved Gaarden Kvanaas — paa Senjens Østside ved Gisund, omtrent midt imellem Laxfjord og Gibostad — op- træder ved Stranden Glimmerskifergruppens Lagmasser til- dels under højst foranderlige Strøg- og Faldforhold. Helt forunderlige Afbøjninger — paa sine Steder indenfor et gan- ske snævert Omraade — kunne her træde frem i Dagen. Fig 29 er et i Horisontal-Planet nøjagtigt Rits af saadanne Afbøjninger — hentet fra et Punkt ved Stranden ligeneden- for Kvanaasens Husebygninger. Vexlende Lag af Kalksten, Glimmerskifer og Hornblendeskifer bøjer sig her koncentrisk om hinanden i en næsten fuldt afsluttet Cirkel af omtrent 32 Fods Gjennemsnit. Lagene inden Cirkelfladens ydre Afde- linger falde rundt om udad, mens de i de mere centrale Par- tier falde indad. Pilens Spidse angiver Fildretningen paa ethvert Punkt. Kalkstenen er her rigt indflettet med Horn- blendekrystaller, der optræde dels som finere sondrede Naale, men dels ogsaa buskformig straaler ud fra en fælles Hoved- stamme: å) Kalksten, b) Glimmerskifer, c) Hornblendeskifer. Tager man fra Kvanaas mod Vest op til Græsmyr- vandet, saa vil man altsaa længst nede ved Strandentræffe Glimmerskiferen med sine Kalkstensindlejninger, under en noget variabel Lagstilling. Noget længere oppe i Lavlandet vil denne afløses af en hvid, sandstenagtig Kvartsit, der vi- ser et temmelig stejlt vestligt Fald, og længere frem ved 327 Græsmyrvandet igjen Glimmerskifer med Kalkstensindlejnin- ger overalt med vestligt Fald. Ved Langhoug ved Græsmyrvandet kvartsitiske Lag- masser med vestligt Fald. Ogsaa Kalkstenslag optræder her under en Strøgretning af 160 og vestligt Fald. Følger man fra Græsmyrvandet opover langs Elve- draget. der fører ned til Samme, derpaa sætter over de lave Aasrygge, der skiller mellem dette Dalføre og Svanevande- nes dybe Indsænkning og herfra stikker nedover til Bunden af Strømmen — en Sidefjord til Bergsfjord paa Senjens vest- lige Side — saa vil man omtrent ', Mil ovenfor Vandet finde Glimmerskiferen afløst af Gneis eller Gneis-Granit. Ogsaa her er den faste Fjeldgrund ved Grændsestrøgene saa- ledes overdækket, at det ikke lykkedes at paavise Punkter af den egentlige Grændselinje. Gneis-Graniten fortsætter herfra eneraadende over til Strømsbotten. Bjergarten dannes her af rød Orthoklas og Kvarts og er tildels meget rig paa brunlig -sort — næsten sort — Magnesiaglimmer. Skiktning eller bestemt Parallelstruktur blev ikke iagttaget. Det skal dog i saa Henseende bemærkes, at jeg saavel paa Frem- som Tilbageturen fulgtes af et vedholdende Regnvejr, der i høj Grad vanskeliggjorde nøjagtigere Undersøgelser. I det Hele syntes dog Bjergarten at staa Gneisen ligesaa nær om ikke nærmere end Granit, — et Forhold som dog — som senere i denne Afhandling nærmere skal paavises — er et inden Kyststrækningens Gneis-Granit temmelig hyppigt fremtræ- dende Træk. Den indesluttede dog ogsaa hyppige Partier af en karakteristik Granit. At disse gneisagtige eller gneis- granitiske Masser ere at indordne under Kyststrækningens Gneis-Granit, og at de i saa Henseende umiddelbart ere knyt- tede til de gneis-granitiske Partier. der fra Stangelandet skyder mod NO langs Vestsiden af Tranøbottens vide Ind- sænkning — derom kan der neppe raade nogen Tvivl. Skognesholmen i Gisund — strax nordenfor Kvanaas — er bygget af hvid, krystallinisk kornig Kalksten. Strøg- og Faldretning højst variabel og med stærke Bøjninger. Æg-Ø — en liden Ø i Gisund, noget søndenfor Han- delsstedet Gibostad — er bygget af Glimmerskifer med Kalk- stensindlejninger. Faldet 30" SO. Ved Stranden strax søndenfor Gibostads Husebygnin- ger Kalkstenslag, Strøg 120", Fald SV. 21* 328 De lave Houge strax vestenfor Gibostads Husebygnin- ger ere byggede af en rødlig lagdelt sneis-granitisk Bjerg- art, sammensat af rødlig Orthoklas, Kvarts og mørk Glim- mer, — den sidste Bestanddel i Regelen ordnet stribevis efter Parallelstrukturen. — Strøgretningen øst-vestlig med Svingninger over til 1409, Faldet 20 fra S til SV. Gneis- Graniten optræder maaske her alene som et fra det store gneis-granitiske Felt udsondret Parti og skyder ind under de smale Strimler af Glimmerskifer-Gruppens Lagmasser, der her træde frem langs Stranden. Til Belysning af Forholdene langs Senjens nordlig- ste og vestlige Side hidsættes efter Keilhau (N. Mag. for Naturv. II B) følgende Notitser. Den nordligste Del af Halvøen mellem Lysbotten og Stønnesbotten er bygget af Glimmerskifer med Indlejninger af Kalksten. Strøgretningen paa Halvøens østlige Side meil- lem Vang og Skarleodden er 1209, Fald 80 å 90% 8. Mel lem Lanes og Gavlen langs Stønnesbottens vestlige Side vi- ser Skiferen derimod en Strøgretning af 30 å 40" med 80* østligt Fald. Langs den vestre Side af Stønnesbotten fra Bunden af udover optræder graa gneisagtige Skifere — en Glimmer- gneis med hyppige Indlejninger af karakteristisk Granit. Disse følge paa det nøjeste Skiferlagenes Strøg og Fald. Fra Løkvik ind imod Stønnesbotten bøjes Strøgretningen ef- ter en Bue, der falder sammen med Landets Afbøjning efter Fjorden. Faldet 80* østlig — fra NO til SO. Ved Løkvik længst mod Nord er Strøgretningen 160, ved Lillenes ind- imod Stønnesbottens Aabning er den afbøjet til 20%. Ind i Bunden af Stønnesbotten optræder pgneisartige Skifere af Hornblende og Glimmer. Strøg 1009, Fald 60 åa 7098. Over Halvøen fra Løkvik til Balsfjord de samme gneisagtige Skifere som ved Løkvik med en vexlende Strøg- retning fra 209 til 340 (160%) og en stejl næsten vertikal Lagstilling. Ved Kjølva -— Senjens nordvestlige fremspringende Halvø — vertikale Gneisskikter. Strøgretning 145. Oxen — ligesaa. Trællen — Ghneisskikter. Strøgretning 1409, Fald 70* SV. Strømsnes inde i Bergsfjord — omtrent '", Mil udenfor det 329: førnævnte Strømsbotten — Gneisskikter 115* Fald 80 å 90* SV Teisten, bygget af lodrette Gneisskikter med ostsyd- ostlig Strøgretning. Forholdene her forøvrigt blot iagttagne paa Afstand. Holmen — en liden Ø strax vestenom Senjen — Gneis med Overgange til Hornblendeskifer. Strøgretning 140 med 80" Fald, — dels med Afhæld mod SV, dels mod NO, hyp- pigst dog mod SV. Samles de her fremstillede Forhold, saa vil man finde Glimmerskifergruppens Lagmasser trædende frem over den - østlige Side af Øen, fra en Linje, der er at trække fra Tranøbottens indre Bund i nordnordvestlig Retning til Bun- den af Stønnesbotten paa Senjens nordostlige Side. Vesten- om denne Linje dannes Fjeldgrunden af gneisagtige Lagmas- ser, af Gneis-Granit og Granit: østenom denne optræder Glimmerskifer med Kalkstensindlejninger. Paa sine Steder — saaledes strax vestenom Gibostad — kunne dog ogsaa sneis-granitiske Partier skyde sig frem, idet det dog for Ti- den maa lades uafgjort, om de umiddelbart ere knyttede til det store gneis-granitiske Felt eller ej. Denne Linje angiver saaledes det omtrentlige Grænd- sestrøg mellem tvende i ethvert Tilfælde i petrografisk Hen- seende saavidt forskjellige Bjergarter. at den Betragtning allerede ved første flygtige Blik maa gjøre sig gjældende, at her i Virkeligheden er en Grændselinje mellem forskjellige geologiske Formationsgrupper. Holder man sig foreløbig til denne Forudsætning og ser hen til Forholdene, saaledes som de ere at aflæse paa Senjen, saa maa Gneisafdelingen tilhøre en ældre Gruppe end Glimmerskiferen. Opigjennem Tranø- botten falder saaledes Glimmerskiferen fra Gneisen eller den her raadende Gneis-Granit. Umiddelbar Kontakt er vel ikke paavist, men dette er dog Forholdet gjennem længere Stræk- ning langs Grændsestrøget, at Glimmerskiferen overalt viser østligt Fald under en gjennemsnitlig Vinkel af 30. Etlig- nende Forhold i Henhold til Keilhaus Notitser træder frem langs Grændselinjens nordligste Strøg langs Stønnesbottens østlige Side mellem Lanes og Gavlen. Ogsaa her falder Glimmerskiferen med sine Kalkstensindlejninger under en forøvrigt konkordant Lagstilling fra Gmneisen — idet dog Fjorden her ligger mellem den umiddelbare Kontakt. Da. saavel Gneislagene i det Liggende. som Glimmerskiferen i det Hængende viser en Lagstilling, som nærmer sig Verti- kalplanet — Faldvinkel i Gjennemsnit nemlig 80” — saa kan der være Mulighed for, at Begreberne QOver- og Underlej- ningsforhold her ikke vil kunne anvendes med fuld Beretti- gelse. Hvor Lagstillingen nærmer sig Vertikalplanet. vil der ikke udfordres stærke Forrykninger for at det Over- og Un- derliggende skal have kunnet vexle Plads. Ogsaa ved Gibostad falder Glimmerskiferen fra den her fremstikkende gneisgranitiske Afdeling. Mens Glimmerskiferen saxledes langs Grændselinjens begge Endepunkter viser en Lavsiilling, der falder fra Gnei- sen eller Gneis-Graniten. er Forholdet i saa Henseende et andet, idetmindste paa enkelte Steder langs den nævnte Grændselinjes midtre Afdeling. Som det vil fremgaa af De- tailbeskrivelsen, viser Skifergruppens Lagmasser ved Græs- myrvandet vestligt Fald. — Skiferen falder her saaledes ind mod Gneis-Graniten. Heller ikke her er umiddelbar Kon- takt paavist, og det lader sig svaledes ikke for Tiden af- gjøre, om Skiferen stikker ind under Gneis-Graniten eller om den, skjønt faldende ind mod Samme. dog alligevel staar i overgribende Lejningsforhold til denne. —Forudsætter man det Sidste -— og paa Forhaand kan der maaske være mest Rimelighed derfor — saa vil Glimmerskiferen langs hele Grændselinjen findes at staa i Overlejningsforhold til Gneis- Graniten og Gneisen. Den, som det synes, noget abnorme Lagstilling af Ski- ferpartierne ovenfor Kvanaas og op forbi Græsmyrvandet har i Forbindelse med Stenens petrografiske Egenskaber hos mig vakt en Tanke om, at der her muligens kunde være Af- delinger, tilhørende en yngre Skifergruppe, der saaledes træ- der frem. Den sandstenagtige Kvartsit ovenom Kvanaas ligner Salangens sandstenagtige Skifer. Dette faar forøvrigt indtil Videre henstaa som en blot og bar Antydning. Mens Forholdet mellem Glimerskiferen paa den ene og Gneisen og Gneis-Graniten paa den anden Side saaledes her synes nogenlunde klart at ligge aabent. vil det derimod være vanskeligere at besvare Spørgsmaalet om det indbyrdes Forhold mellem Gneis og Gneis-Granit. Gneisfeltet tager 331 sin Begyndelse fra Stønnesbottens vestre Side, fortsætter herfra langs Senjens nordlige og vestlige Kyststrøg, idet- mindste ned over til Holmen — en liden Ø strax søndenfor Indløbet til Torskenfjord. Bjergarten over hele denne Stræk- ning betegnes af Keilhau som Gneis og opfattes visselig og- saa af ham som en fra Gneis-Graniten vidt forskjellig Sten. Men af Keilbaus Beskrivelse synes det dog ogsaa at frem- gaa, at den paa mange Steder dog i Virkeligheden maa staa Gneis-Graniten temmelig nær, mens det igjen paa den anden Side er utvivlsomt, at den ofte optræder som en karakteri- stisk Glimmer-Gneis med en i høj Grad udpræget Skifer- struktur. Et saadant Indtryk har jeg i ethvert Tilfælde modtaget ved at betragte Forholdene fra Dampskibsleden — og denne Opfatning støttes yderligere ved nærmere Under- søgelser paa andre Punkter inden disse Distrikters gneis-gra- nitiske Felt. Strøgretningen inden Gneisafdelingen er over den hele Strækning langs Senjens Nord- og Vest-Kyst — enkelte lo- kale Forrykninger fraregnet, saaledes navnlig fra Løkvik ind imod Stønnesbotten — paa det Nærmeste den samme. nemlig spillende om SO. Strøgretningen gaar saaledes i det Hele ligeløbende med Hovedretningen af de talrige Fjorde. som langs Senjens Ytterside skjærer sig indien paa det Nær- meste sydostlig Retning. Men heri ligger ogsaa en temme- lig bestemt Udtalelse for. at senere mægtige Kræfter her - have forrykket den oprindelige Lagstilling, og at disse over de forskjellige Strøg have virket ligeløbende med Skiferla- genes Strøgretning Lagstillingen er stejl og nærmer sig saagodtsom overalt Vertikalplanet. Ved Løkvik — i Feltets nordostlige Parti -— har Lagstillingen en svag Afbøjning mod NO. Ved Kjølva — Senjens nordvestlige Pynt — an- gives den som vertikal, men søndenfor dette Punkt viser Fal- det i Regelen en Afbøjning mod SV. Ffter dette skulde altsaa Kjølva være at betragte som det Midtpunkt, der dan- ner Grændsen mellem det nordostlige og sydvestlige Fald. Forøvrigt anfører Keilhau ogsaa søndenfor Kjølva forskjel- lige Afbøjninger til begge Sider fra Vertikalplanet, saa der maaske ligesaa snart kunde være Grund til at forudsætte et større eller mindre Antal Svingninger eller stærke Foldninger. Gneis-Graniten med hyppige Vexlinger med karakte- ristisk Granit bryder frem fra Senjens sydvestlige Spidse, 332 Senjehésten breder sig udover Stangelandet og herfra i et Bælte i nordostlig Retning gjennem Senjens Indland. Hvor langt mod Nord Gneis-Graniten naar frem, er for Tiden ikke undersøgt, — men da Partier af Samme skyder frem mod Nord helt til Gibostad, er der megen Sandsynlighed for, at Bæltet skal findes sammenhængende helt op imod Stønnes- botten. Som det vil fremgaa af Beskrivelsen ovenfor, naar det i ethvert Tilfælde noget nordenfor den Linje, der fra Græsmyrvandet fører over til Strømsbotten paa Senjens Vestside. | I petrografisk Henseende staar Bjergarten inden dette Bælte mellem Gneis og Granit. men optræder som en Hel- hed i en Uendelighed af Overgangstormer ligefra Gneis og Glimmergneis og opimod Granit. OQgsaa ren karakteristisk Granit træder hyppigere til. Der foreligger ikke direkte lagttagelser, der kunne tjene til at belyse Forholdet mellem denne gmneis-granitiske Bjergart og Nord- og Vestsidens mere karakteristiske Glim- mergneis. Ved Strømsbotten er Bjergarten endnu gmneis-gra- nitisk, mens den ved det lidt over ', Mil vestenfor liggende Punkt Strømsnes af Keilhau karakteriseres som Gneis og ganske sideordnes med Gneislagene langs Yttersiden af Sen- jen. Saavidt imidlertid Forholdene kunne bedømmes ved fra Strømsbotten et kaste Blikket over Fjeldmassen udover til Strømsnes. synes der at være liden Sandsynlighed for, at der mellem disse Punkter skal findes nogen Grændse mellem Gneis-Graniten og den mere karakteristiske Gneis. Gneisen indeslutter endvidere ofte granitiske Lagmas- ser, og omvendt vil der ogsaa inden den mere karakteristiske Gneis-Granit oftere findes Skiferstrata, der ere rent gneisar- tede og i ethvert Tilfælde staa Gneisen nærmere end Gneis- Granit, uden at det dog her kan være nogen Grund til at opfatte dem anderledes end som Afændringer eller Over- gangsformer. Skjønt Gneisafdelingen visselig -- og det maa- ske saare hyppigt — indeslutter Skiferdannelser. der synes at staa Graniten eller Gneis-Graniten saa fjernt som vel muligt, ere dog Gneisen og Gneis-Graniten med Hensyn til den petrografiske Sammensætning i det Hele og Store ensartede og i saa Henseende vel neppe mere afvigende, end Tilfældet kan være mellem Afændringer inden samme utvivl- somme Hovedform. Forskjellen mellem Vestsidens karakte- 338. ristiske Gneis og Gneis-Graniten er væsentligt at søge i den inden den førstnævnte Afdeling saa udprægede Lagdeling, der ofte gaar over til en fuldkommen Skifrighed, og tildels ogsaa i en mer eller mindre stærk Vexling mellem de mine- ralske Bestanddele, der optræde som forherskende. I Hen- hold til de hidtil gjorte lagttagelser — der visselig ere for faa til derpaa at kunne bygge sikrere Slutninger, naar For- holdene inden Senjen alene skal holdes for Øje — er der sikkerlig nogen Grund til foreløbig at holde paa, at Gneis- feltet og den indenfor samme liggende sgmneis-granitiske Af- deling tilsammen i geologisk Henseende danner et Hele, og at de inden disse optrædende, som det synes, forskjelligartede Bjergarter alene ere at opfatte som petrografiske Afændrin- ger under samme Hovedform. At Gneisfeltet langs Senjens Ytterside ikke kan være af eruptiv Oprindelse, derom vil der neppe kunne raade no- gen Meningsforskjel. —Skiferstrukturen er dertil ofte for stærkt udviklet, til at det paa nogen Maade skulde lade sig gjøre at forbinde den med Forudsæningen om en oprindelig eruptiv Dannelse. For det Tilfælde, Gneisen og Gneis-Gra- niten her maa holdes sammen som Afændringer under samme Hovedform, kan heller ikke Gneis-Graniten oprindelig være udgaaet fra eruptive Kræfter. Gneis-Graniten maa altsaa i saa Henseende danne de Afdelinger inden Gneisfeltet, i hvil- ken Metamorfosen er længst fremskreden. Metamorfosen har altsaa her ligget i en Tendens til at omdanne oprindelige se- dimentære Strata til Granit. og Enderesultatet maa i saa Tilfælde ogsaa delvis være naaet. Men i det Hele og Store er Metamorfosen ikke naaet længere frem end til at danne Mellemled mellem Gneis og Granit, — disse ejendommelige Mellemformer, med Hensyn til hvilke man ofte vil finde sig i Tvivl om, hvorvidt de rettest skulle være at henføre til Gneisen eller Graniten. Helt anderledes kunde vistnok Sagen synes at stille sig ligeoverfor Spørgsmaalet om Gneis-Granitens Genesis. for det Tilfælde der skulde findes at være Grund til at holde Gneis-Graniten ud fra Gneisafdelingen. Den almindelige Me- ning gaar nu engang i den Retning at ville tilskrive Gra- niten — og Gneis-Graniten kan paa Sanjenøen visselig ikk» i saa Henseende udsondres fra de inden samme optrædende Partier af karakteristisk Granit —i sin h>le Almindeligned e 334 eruptiv Oprindelse. Fra dette Synspunkt maatte man ogsaa her paa Forhaand være mest tilbøjelig til at forudsætte, at Bjergarten inden det gneis-granitiske Bælte ligeledes er ud- gaaet som Resultat af eruptive Kræfter. Og den i det Hele saa stærkt fremtrædende stejle indtil vertikale Lagstilling, der er raadende inden Gneisfeltet, kunde vel ogsaa her blive opfattet som et Vidnesbyrd, der stærkt talte til Fordel for Berettigelsen af en saadan Forudsætning. Men i saa Henseende er der i Forholdene paa Senjen Adskilligt, der ikke ganske synes at kunne lade sig forene med en saadan Forudsætning. Der er allerede ovenfor vist, hvorledes Lagstillingen inden Gneisfeltet her overalt viser en stejl Indskyden i syd- ostlig Retning. Det sneis-granitiske Bælte har derimod en Længdeudstrækning fra SV til NO — altsaa efter en Linje, der paa det Nærmeste staar lodret paa Gneisskikter- nes Strøgretning. Under Forudsætning af Gneis-Granitens eruptive Oprindelse, maa det saaledes i ethvert Tilfælde være umuligt, at den under sit Frembrud kan have været den egentlige Foranledning til den mod Vertikalplanet skete Afbøjning af Gneisfeltets Lagmasser, Skulde dette have været Tilfældet, maatte Gneis-Graniten vel have optraadt i mer eller mindre mægtige Zoner eller Drag, der skjød sig frem mellem Gneisfeltets Lagmasser og i det Hele med en Længderetning, der nogenlunde stemmer med den inden Gneisfeltet raadende Strøgretning. Fra det indbyrdes Forhold mellem Gneisfeitet og Gneis- Graniten her vil der saaledes ingenlunde være at drage nmo- gen berettiget Slutning om den sidstes eruptive Oprindelse. Mere berettiget kunde i saa Henseende maaske For- udsætningen om. at eruptive Kræfter her have fremkaldt disse Forrykkelser, stille sig. om der kunde være Grund til af, udsondre fra Gneis-Graniten og Gneisen de inden samme optrædende Partier af den mere karakteristiske Granit som en i Forhold til disse selvstændig Dannelse. Det er nemlig ikke alene inden Gneis-Graniten. at der er at paavise Partier af karakteristisk Granit. men — som allerede ovenfor frem- holdt — ogsaa mellem Glimmer-Gneisens Lagmasser optræ- der der Zoner eller baandformige Masser of renere Granii. Den voldsomme Forrykkelse fra don oprindelige Lag- stilling inden Gneisfeltet kunde da forudsættes fremkaldt ved 335 Frembrudet af disse Partier. Og om ogsaa herimod kunde ind- vendes, at disse Partier dog i det Hele danne for lidet mæg- tige Masser, til at de skulde have kunnet fremkalde disse storartede Resultater, saa kunde dog paa den anden Side i saa Henseende gjøres gjældende, at de alene udgjøre dei Dagen frembrydende Partier af de dybere liggende mægtige Masser, der herunder have dannet de egentlig virkende Faktorer. Men imod Berettigelsen af en saadan Sondring vidner ikke alene Forholdene paa Senjen, saaledes som de ovenfor nærmere ere fremholdte, men endmere Forholdene inden andre Strøg af de af Kyststrækningens Gneis-Granit byggede Land- strækninger, hvor nærmere og mere omfattende Undersøgel- ser have været anstillede. At Senjens gneisgranitiske Afde- ling paa det Nøjeste er knyttet til Kyststrækningens store gneis-granitiske Felt, vil allerede ved det første flygtige Blik paa Forholdene her findes bekræftet paa det mest afgjørende. Med Hensyn til Spørgsmaalet om at fastsætte det gjensidige Forhold mellem Vestsidens Gneis og det indenfor liggende gneis-granitiske Bælte. vilde det her være af stor Betydning at kjende den inden dette raadende Strøgretning for Parallelstrukturen. Kunde det godtgjøres, at denne i det Hele falder i Forlængelsen af Gneisskikternes Strøgretning, saa vilde heri antagelig ligge en temmelig afrjørede Udta- lelse for, at Gneisafdelingen og Gneis-Graniten i Virkelighe- den ere Led under samme Hovedafdeling. Der foreligger vel ikke de nødvendige lagttagelser. for at kunne besvare dette -— men ved at se hen til enkelte spredte Aflæsninger er der visselig nogen Grund til at forudsætte et saadant gjen- sidigt Forhold e) Hind-Ø. Hindø — Norges største Øland — har et Fladeind- hold af 17,5 norske eller 40,6 geogr. Kvadratmil. Inden dette vidløftige Omraade indeslutter Øen Landstrækninger med højst forskjelligartede ydre Formforholde, — fra de vil- deste Fjeldpartier til vidstrakte af Aasdrag gjennemsatte Lavlandsstrækninger. Langs Øens vestlige og sydlige Side 336 optaarne sig i et bredt Bælte mægtige Fjeldrækker. Hvad enten man ser hen til de orografiske eller geologiske Byg- ningsforholde. maa dette nærmest være at opfatte som ét Fjelddrag, trods det, at det hyppig er gjennemsat af Fjdefar, tildels med en ganske ringe Stigning over Havfladen og frem- . deles ogsaa af højere liggende Gjennemskjæringer (aabne Dalløb). Dette Højfjeldsparti. der optager Øens forholdsvis største Del, begrændses mod Øst af den dybt indskaarne Koldfjord. Omtrent fra Østerfjord — en Sidefjord til Gul- lesfjord — stikker Højfjeldets Grændselinje sig mod Øst gjennem en buet Linje søndenom Storvand og nedover mod Tjelsund. Mod Øst afsluttes det her mod Aarbogejdet, der strax nordenfor Sandtorv vestenom Haarbjerget fører mod Syd ned til Haarviken. Den store Halvø, der breder sig frem østenom og nordenfor denne Linje mellem Kvedfjord mod Vest. Vaags- fjord og den nordlige Del af Tjelsund mod Øst, er vel og- saa paa sine Steder gjennemsat af tildels ret høje men i Re- gelen korte Fjelddrag. Men ved Siden heraf indeslutter den ogsaa forholdsvis anseelige Lavlandspartier og derimellem Strøg, der baade ved sit Fladeindhold, Jordbundens Frugt- barhed og andre heldige Betingelser er at henregne blandt de af Naturen rigest udstyrede Distrikter inden disse Egne. 1. Trondenes-Halvø — mellem Vaagsfjord og Bergs- vaag. Den lille Halvø gjennemsættes af lave Aasdrag. der naar sin højeste Top i Ringbjerget med omtrent 500 Fod over Havfladen. Den er bygget af Lagmasser af en glind- sende Glimmerskifer. sandstenagtig Kvartsit med hyppige Ind- lejninger af Kalksten og magnesiaholdig Kalksten. Ved Trondenes Kirke er Strøgretningen 20". Faldet 20% Ø. Paa Halvøens ytterste Punkt mod Nord optræder i Skiferen hyppige Indlejninger af en graaligsort temmelig finkornig magnesiaholdig ofte stinkstenagtig Kalksten. I denne sees hyppige Indfældninger af en klar gjennemsigtig Kvarts, dels i større og mindre Klumper, dels ogsaa i lang- agtig udtrukne tyndere eller bredere Striber. Forholdene her ere i saa Henseende ganske analoge med de paa Nøkke- len i Kvænangen *). TI Vexling med den glindsende Glim- merskifer optræder her en smuk tyndlaret sandstenagtig *) Se geol. Undersøgelser i Tr. Amt II. pag. 76. 337 Kvartsit, — paa Skiktfladerne rigt belagt med glindsende sølvhvide Glimmerskjæl. Fra Nordpynten Kraaknes indover mod Bergsvaagen bøjer Strøgretningen efterhaanden om til 50 åa 60% med 20 sydostligt Fald. Kalkstenen optræder her i temmelig tynd- skifrig regelmæssig Lagdeling. Længere ind imod Vaagen er Strøgretningen bøjet om til O—V, Fald 209 Q. Det er navnlig langs Stranden, at det faste Berg vil findes stikkende frem — i Halvøens indenfor liggende Partier er Fjeldgrunden i Regelen overdækket. Fra de enkelte Punkter, hvor denne her er iagttaget. fremgaar det imidler- tid, at Halvøen i sin Helhed maa være bygget af de samme Lagmasser, som de, der træde frem ved Stranden. 2. Halvøen mellem Bergsvaag, Topsund og Kasfjord danner et vel aførændset Fjeldparti, der mod Syd afsluttes ved det lave Kasfjordejde, som fra Gaarden Frviken i Bun- den af Beresvaagen fører over til Kasfjord. Fra Kasfjord- vand — strax indenfor Bunden af Kasfjord — fører en tem- melig bred Fjeldindsænkning over til Aune ved Topsund, og deler det heromhandlede Fjeldparti i tvende ud fra hinanden sondrede Drag. Det østligste, der stiger op langs Bergs- vaagen, naar i Lille-Hornet sit Højdepunkt med omtrent 1700 Fod. Det vestlige Drag stryger langs Kasfjorden og stiger paa lange Strækninger langs Samme op i ofte utilgjængelige Styrtninger til en Højde af henimod 1500 Fod. Noget søn- denfor Indre Elgsnes sænker Fjeldmassen sig, saa her dan- nes en temmelig let farbar Passage over til Topsund, men strax nordenfor denne rejser sig Elgens karakteristiskformede Fjeldparti, som her danner Halvøens afsluttende Forbjerg. Elgen bar en Højde af 1734 Fod. Fig 30 fremstiller et Profil fra Røkenes ved Bergsvaa- - gen over til Bunden af Kasfjord. a) fra Røkenes opover Lille-Hornet. Skifer med Strøgret- ning 30 å 40%, Fald 50" SO. — Opimod Top naar Fald- vinkelen op til 70". Bjergarten dannes fra Stranden til Lille-Hornets Top af en karakteristisk Glimmerskifer, — fri for indblandet Feltspath. Kalkstensindlejninger ere ikke paaviste i Profilet over Lille-Hornet. I Fjeldets højere liggende Partier vil Glimmerskiferen byppig fin- 338 des i Vexling med feltspathrige gneisartede Lagmasser, der danne ligesom Forløbere for b) den sammenhængende Gneisafdeling, der allerede stikker frem nogle faa Hundrede Fod under Lille-Hornets Top. fra vestre Side af Samme. Herfra optræder Gneisen -— eneraadende nedover Fjeldsiden til Indsænkningen, der fra Kasfjordvand fører over til Aune ved Topsund, og udbreder sig herfra videre over Nupen til Kasfjord. Ved Sammenstødet viser Gneisen og Glimmerskiferen overalt en konkordant Lagstilling. Nupens Fjeldparti er fra Fod til Top bygget af gneis- agtige Lagmasser med hyppige Overgange til Gneis-Gra nit og fremdeles ogsaa til karakteristisk Granit. De granitiske Afændringer findes ofte indsprængt med Korn af Magnetjern. Lagdelingens Strøgretning er konstant nord-sydlig, Faldet indtil 70 * østlig. c) Opover Nupens sydlige Skraaninger ned mod Kasfjord- vand optræder i mægtige og udbredte Partier en brun- lig hvid Magnesia-Kalksten (Dolomit). Partier af den samme Bjergart træder ogsaa frem lige nede ved Kas- fjordvand — og skal længere frem nærmere blive om- handlet. Nede ved Kasfjordbunden — ved Skolehuset — op- træder Nupens gneisagtige Dannelse som en renere Gneis med oftest kjødrød Feltspath. Lagdelingen eller Skiktnin- gen er her regelmæssig, Strøgretningen N—S, Faldet 70 østlig. I Gneisen sees her hyppig udsondrede granitag- tige Klumper af Kvarts og rød Feltspath. Bjergarten er snart en Hornblendegneis. snart en Glimmergneis, oftest dog det sidste. av Følger man Stranden udover, vil man finde Gneisen gaaende over til en Gneis-Granit, som dog fremdeles viser en udpræget Lagdeling med samme Strøg og Fald som nys- nævnt (N—S, Fald 70% Ø). Fjeldgrændsen dannes her af vexlende graa og røde Baand, og mellem disse lagdelte Mas- ser træder der hyppigen større og mindre klumpformige Par- tier af den røde karakteristiske Granit, — forøvrigt ganske ensartet med Stenen i de nysnæynte røde Baandpartier. Den flammede, baandformige lagdelte Stens regelmæssige Striber ender under umærkelige Qvergange i disse rene granitiske Udsondringer. At det her overalt er den samme Bjergart. 339 der alene optræder under noget forskjelligartede petrografiske Afændringer, er aabenbart allerede ved første Øjekast. I petrografisk Henseende er ogsaa her Forskjellen mellem de skiktede og uskiktede Masser væsentlig betinget af den mørke Magnesia-Glimmers kvantitative Forhold. Hvor denne findes i rigere Maal, er Bjergarten lagdelt eller skik- tet og træder da frem som en Glimmergneis, — hvor Glim- meren derimod mere træder tilbage og den røde Feltspath faar Overhaand, gaar Bjergarten over til en mere eller min- dre karakteristisk Granit. Ogsaa indtil et Par Kvarters mægtige Lag af en Hornblende-Gneis eller Hornblende-Granit skyder sig paa sine Steder ind mellem Gneisens Lagmasser og følger som mere eller mindre regelmæssige Lejer dennes Lagdeling. Følger man fra Bergsvaagen Kasfjordejdet over, saa vil man langs Mykkelands-Vandets Nordside hist og her finde Skiferpartier oftere dannet af hvid kvartsitisk halvt sandsten- agtig Sten. Strøgretning 160. Fald østlig. Idet disse Ski- ferpartier træder frem under en Lagstilling, der er afvigende fra den, der raader inden den nærliggende Afdeling af Glim- merskiferfeltet, som fra Lille-Hornet skyder ned over Sam- mes sydlige Skraaninger, og idet de fremdeles ogsaa i petro- grafisk Henseende synes at staa Skiferdannelserne inden Trondenesfeltet nær — kunde der maaske være nogen Rime- lighed for, at det er bredere eller smalere Flige af dette Felt, som her træde frem i Overlejningsforhold til Glim- merskiferen. Ved Kulminationspunkt mellem Mykkestads-Vand og Kasfjordejdet sees Hornblendeskifer med østvestlig Strøgret- ning og Fald 609 S. Fra Skrænterne fra Kasfjord-Vandets nordlige Side ved Sammes Udløb mod Kasfjord aflæses følgende Forhold. der ere fremstillede i Profilrits Fig. 31: å) Gneislag med større og mindre klumpformige Udson- dringer af Kvarts og rød Feltspath. Strøg N—8, Fald 60% Ø. b) Finstribet Hornblendeskifer, Strøg 40", Fald 20" SO. c) Smudsighvid til brunlig tildels temmelig finkornig Mag- nesia-Kalksten. Stenen er overalt rigt indsprængt med grovere og finere Korn af Magnetjern. Paa et Sted op- træder i denne dolomitiske Bjergart et indtil 2", Fod 340 mægtigt Leje af ren Magnetjern, der skyder ind under en Faldvinkel af 20% mod SV. I de underste Partier i Nærheden af dette Leje er Dolomiten rigt indblandet med grønlig Talk, Chlorit. Paa sine Steder er Stenen i Dagfladen tæt gjennemvævet med Naale af grønlig Grammatit. Denne magnesiaholdige Kalksten bygger her kuppe- formige Houge. Den synes ulaget, — idetmindste er det ikke lykkets at paavise Lagdeling. I end mægtigere Masser optræder denne ejendomme- lige dolomitiske Kalksten i Aasskraaningerne opover Nupens sydlige Afhæng mod Kasfjordvand. Ogsaa her er Stenen rigt indfældt med Magnetjern, — i Regelen dog i større Korn og Smaaklumper end Tilfældet er i Partierne nede ved Vandet. Lagdeling træder her of- tere frem med nord-sydlig Strøgretning og 20a 30 * vest- ligt Fald. Fra Kasfjordbotten ud imod Elgsnes de samme gneis- agtige Lagmasser som de, der optræde ind imod Bunden. Lidt udenfor Indre Elgsnæs ligger en liden lav Ø eller Holme — den saakaldte Dek-Holme. Den sydligste Ende af Samme er bygget af haard gneisartet Glimmerski- fer, der viser en Strøgretning af O—-V med 60* nordligt Fald. Skiferen overlejes af en grovkornig Kalksten, der i Dagfladen er rigt indvoxet med svagt grønlig Tremolith. Kalkstenen vexler med udbredte Masser af en grønlig Straal- stenskifer, i hvis Grundmasse hyppig træder frem smaa glasglindsende Krystaller — antagelig Diopsid. Ogsaa paa Havernesset — paa Hindøens Fastland — lidt nordenfor Dek- Holmen optræder Kalksten i Vexling med de samme grønne Skiferpartier. Strøgretningen er her mere bøjet om til N—8. Faldet stejlt Ø. De lavere Partier ved Ytre Elgsnæs er bygget af gneis-granitiske Masser, — rød og sort ulaget Sten i uregel- mæssig Vexling. Ifølge Keilhau — Nyt Mag. for Naturv. ILB pag. 217 — er her at paavise en særdeles tydelig Overgangsform mellem Glimmmerskifer og den her raadende Gueis-Granit. Elgsnessets Bjergart er dels en karakteristisk smaa- kornig rød Granit med sparsomt indblandet mørk grønlig Glimmer som Skjæl eller smaa Blade, Dels er ogsaa Glim- 341 meren fordelt om i Grundmassen i fine snart sammenhæn- gende, snart brudte parallelt løbende Striber. — Bjergarten faar herved et tilsyneladende gneisartet Præg. I de med den røde Sten vexlende sorte Partier optræder Glimmeren helt forherskende. De sorte og røde Partier staa ogsaa. her under sin hyppige Vexling til hinanden i et gjensidigt be- stemt Overgangsforhold. OQpover Elgen bliver Bjergarten mere gneisartet: men ogsaa her vexler røde og sorte Skiferlag med renere gneis- granitiske Masser. Ved Aune ved Topsund optræder langs Stranden Lag af en grovkornig Kalksten, Strøg N—S, Fald 700 Ø. Hvorvidt disse Kalkstenslag her alene optræde som en isoleret liggende Strimmel eller som en Del af et her mu- ligens forekommende større Parti af Glimmerskifergruppen, — skal her lades uafgjort. Det er imidlertid i ethvert Tilfælde sikkert, at Gneisen eller Gneis-Graniten igjen stikker frem strax østenfor Aune. Hvorledes Forholdet i saa Henseende end skal findes at være, saa er denne Optræden af Glimmerskifergruppens Lagmasser midt inde i Gneisafdelingen mærkelig nok, og det saameget mere, som Kalkstenen viser en Lagstilling, der saa ganske falder sammen med den, der raader inden Gneisafde- lingen fra Kasfjord ud imod Elenes. Mellem Aune og Stornes — ved Indbøjningen til Bergs- vaag — langs Stranden Granit. Disse granitiske Partier her skyde sig ind under Lillehornets Glimmerskifer. Om Stornes ind langs Bergsvaagen haarde gneisagtige Lagmasser med Overgange til Gneis-Granit og Granit. Strøg- retning O—V, Fald 45* 8. Ved Korsnes graa gneisartede Lag i Vexling med røde Baand. Strøg O—V, Fald temmelig stejlt S. Bjerg- arten er her tildels indfældt med Klumper af Magnetjern. Paa Aarnesholmen — lidt længere inde i Bergsvaagen — optræder sneisartede Lag i Vexling med kloritisk Skifer. Ved Stranden nedenfor Aarnes Husebygninger Glimmerskifer — her dog endnu med klumpformige Udsondringer af rød Feltspath og Kvarts. Strøg 70", Fald 70" S. Nedenfor Gaardens Pakluse kvaxtsitiske Lag med Kalkstensindlejnin- ger og grønne amfibolitiske og kloritiske Skiferlag. Noget længere op fra Siranden ved Gaardens Husebygninger Glim- K. n. V. 8. Skr. 7de Bd. 2. 22 342 merskifergruppens karakteristiske Glimmerskifer med øst- vestlig Strøgretning og 60* sydligt Fald. Ved Aarnes afløses saaledes Gneisafdelingen af Glim- merskifergruppens Lagmasser, og disse optræde nu herfra eneraadende saavel indover langs Bergsvaagen som opover Fjeldet til Storhornets Top. Det her omhandlede Fjeldparti er saaledes nedenfra opad bygget af følgende Hovedled: 1) En Gneisafdeling, inden hvilken de gneisagtige Lag- masser vexle med Gneis-Granit og typisk Granit. 2) Lagmasser, der tilhøre Glimmerskifergruppen. 3) Hist og her fremtrædende Smaapartier af en kvartsitisk sandstenagtig Skifer, der antagelig er at indordne under Trondenesfeltet. De i Skraaningerne mod Kasfjordvan- det udbredte og tildels mægtige Partier af en lys brun- lig, kornig dolomitisk Kalksten antages ligeledes nærmest at maatte være knyttet til denne Afdeling. Med Hensyn til Gneisafdelingen og de til samme knyt- tede Partier af Gneis-Granit og ren Granit, saa vil det af Detailbeskrivelsen fremgaa, at disse ved det første Øjekast saavidt forskjellige Bergslag utvivlsomt maa være at grup- pere sammen som Afændringer under samme Hovedform. Der er her nemlig at paavise bestemte Overgangsled fra den udpræget skiktede Gneis igjennem Gneis-Granit over til den karakteristiske Granit samtidig som Forholdet mellem disse indbyrdes vexlende Led saa hyppig træder saaledes frem, at enhver Forudsætning om en oprindelig forskjelligartet Dannelse paa det mest afgjørende synes at maatte afvises. Med Hensyn til Lagdelingen inden Gneisafdelingen, saa er Faldvinkelen stejl, — i Regelen op imod 70%, Langs Kasfjorden er Strøgretningen nord-sydlig og Faldet østligt; i de fremspringende Partier under Lille-Hornets vestlige Af- hæng er Strøgretningen 30 å 40 og Faldet sydostligt, men derimod i Strøget langs Bergsvaagen mellem Stornes og Rø- kenes afbøjet til øst-vestlig med sydlig Faldvinkel. I det omhandlede Parti synes Strøgretningen saaledes lidt efter lidt — idet man skrider fra Vest mod Øst — at afbøjes fra en nord-sydlig til en øst-vestlig Linje. 343 Ret mærkelige ere Forholdene i Grændsestrøgene mel- lem Glimmerskifer og Gneis. Disse to Hovedafdelinger op- træde paa flere Punkter i saagodtsom umiddelbar Kontakt. Lidt nordenfor Indre Elgsnæs sees saaledes en grønlig amfi- bolitisk Skifer med Kalkstensindlejninger — utvivlsomt til- hørende Glimmerskifergruppen — at falde konkordant indun- der Gneisafdelingens Lagmasser. Paa den nærliggende Dek- Holme, hvor den samme grønne Skifer træder frem med mægtige Indlejninger af grovkornig Kalksten, er Strøgret- ningen derimod mærkelig nok øst-vestlig og Faldet nordligt men fremdeles stejlt. Ved Gaarden Aune ved Topsund op- træder ligeledes Lag af Glimmerskifergruppens Kalksten som et isoleret Parti midt indei Gneisafdelingen med nord-sydlig Strøgretning og stejlt østligt Fald, — altsaa ganske i Over- ensstemmelse med den i Gneispartiet her raadende Lagstil- ling. Ved Aarnes midt inde i Bergsvaagen er Grændsen paa denne Kant at søge mellem Gneis- og Glimmerskiferaf- delingen. Grændsen er dog her ingenlunde skarp, men tvert- imod betegnet gjennem ejendommelige gradvise Overgangs- former. De gneisagtige Lagmasser vexle først med Lag af Kloritskifer og Glimmerskifer, lidt efter lidt træder. den sid- ste bestemtere frem, — i Grændsestrøget dog med hyppige baand- og klumpformige Udsondringer af rød Feltspath og Kvarts. I Grændsestrøgene her vil man derfor ogsaa hyppig finde sig stedt i Tvivl om, hvorvidt man befinder sig inden Gneisafdelingen eller inden Glimmerskiferfeltet. At Glim- merskifer og Gneis overalt støder sammen under en konkor- dant Lagstilling fortjener særlig at fremholdes. Ogsaa opimod Lille-Hornets Top vil der være at aflæse - hermed ensartede Forholde. Fra Røkenes opover Fjeldskraa- ningerne er Bjergarten overalt karakteristisk Glimmerskifer, mens der derimod opimod Top og over Fladepartierne her træder frem de samme vaklende Forholde, — her maaske 'endnu skarpere — som i Grændsestrøget nede ved Aarnes. Den karakteristiske Glimmerskifer vexler saa hyppigen med mere eller mindre feltspathrige, gneisartede Dannelser, at en- hver Tanke om her at kunne drage nogenlunde skarpe Grændselinjer ganske maa opgives. Disse svævende Byg- ningsforholde afløses — som det vil fremgaa af Detail - Be- skrivelsen — først længere nede over Hornets vestlige Af- 99% 344 hæng, hvorfra Gneisen træder eneraadende frem ned til Fjeldets Fod. Ved alene at se hen til det indbyrdes Lejningsforhold langs Bergsvaagen — uden nærmere at fæste sig ved de nysnævnte Grændseforholde — maatte herfra den Slutning kunne drages, at Gneisafdelingen overlejes af Glimmerskife- ren, og at Gneisen følgelig maa være ældre end Glimmer- skiferen. Da Glimmerskifergruppen med sine hyppige Kalk- stensindlejninger er af en tvivlsom sedimentær Oprindelse, kunde man i Analogi med Forholde fra andre Kanter maaske paa Forhaand være mest tilbøjelig til at indordne den her- værende Gneisafdeling under det saakaldte ,,.Grundfjeld". I saa Henseende er det imidlertid en bekjendt Sag, at Gæeologerne ingenlunde ere saa ganske enige om de Indholds- bestemmelser, der ere at indlægge i Begrebet .,Grundfjeld". Ved Grundfjeldet betegnes saaledes af Nogle den op- rindelige størknede Jordskorpe. Andre derimod, der lader det henstaa uafgjort, hvorvidt denne nogetsteds træder frem i Dagen, forstaar herunder oprindelig sedimentære meta- morfoserede Skiferdannelser. I dette Tilfælde vil Be- grebet Grundfjeld ikke sige andet, end at disse metamorfo- serede Skiferdannelser tilhøre de ældste Afsætninger, som nogetsteds hidtil ere paaviste. Ser man hen til den her omhandlede Gneisafdeling, saa vil der ikke være nogen særlig Grund til at holde paa Forudsætningen om, at den skulde danne en Del af den op- rindelige Jordskorpe. Den inden Gneisafdelingen raadende stejle Lagstilling er efter al Sandsynlighed ikke oprindelig, men maa være at tilkrive Kræfter, der have virket enten langt ud i den takoniske Tidsperiode eller ogsaa længere frem ud i Tiden. Dette synes med Bestemthed at maatte fremgaa deraf, at Guneisen og Glimmerskiferen overalt i Grændsestrøgene viser en konkordant Lagstilling, — at La- gene inden den utvivlsomme Glimmerskifergruppe falder un- der den samme stejle Vinkel som Gneisen. Da Glimmer- skiferen tilhører sedimentære Aflejninger, saa maa altsaa ydre Kræfter her have forrykket den oprindelige Lagstilling, og det kan vel heller ikke være Tvivl underkastet, at de samme Kræfter samtidigen ogsaa paa samme Maade maa have indvirket forrykkende paa Lagstillingen inden Gneis- afdolingen. Den konkordante Lagstilling inden begge de her 345 omhandlede Afdelinger vilde neppe paa nogen anden Maade kunne finde sin tilfredsstillende Forklaring. Forinden disse Kræfter traadte i Virksomhed maa altsaa Lagstillingen ikke alene inden Glimmerskifer- men ogsaa inden Gneis-Afdelin- gen forudsættes at have nærmet sig Horisontalplanet. Den Forudsætning, der kunde være at hente fra den stejle Lagstilling, — den nemlig, at Gneisafdelingen her skulde være at indordne under den oprindelige størknede Jordskorpe — vil saaledes neppe kunne bringes i Anvendelse her. Det er maaske ikke givet, at horisontal Lagstilling in- den de ældste Gneisdannelser ubetinget skulde vidne for en sedimentær Oprindelse: men naar der er Forholde at aflæse, der pege hen paa, at Lagstillingen inden mægtige og ud- bredte Gneisfelter engang har været underkastet Forryknin- ger, der endog kunne have bøjet den opimod Vertikalplanet, saa er visselig Sandsynligheden størst for, at disse Lagmas- ser ere af sedimentær Oprindelse. Men desforuden synes ogsaa Forholdene i Grændse- strøget ved Aarnes, ligesom ogsaa de, der træde frem op- over Lille-Hornet, at tale for en saa nær Tilknytning mellem Gneis og Glimmerskifer, at det neppe vil kunne lade sig forsvare her at opstille en Formationsgrændse. Tvertimod ville ikke alene de her saa hyppige Vexlinger af Glimmer- skifer og Gneis, men ogsaa de petrografiske Overgangsfor- holde, alt i Forbindelse med den raadende konkordante Lag- stilling, snarest vidne for, at Glimmerskifer og Gneis her ere at indordne som Led under en og samme større geologiske Hovedgruppe. Men ved at optage denne Forudsætning kunde der igjen blive Spørgsmaal om at bestemme Gneisens og Glim- merskiferens indbyrdes Plads inden denne. Ser man ensidigt hen til Forholdene ved Aarnes og op- over Lille-Hornet, saa vilde man herfra kunne drage Slut- ninger om, at Gneisafdelingen danner Hovedgruppens ældre understliggende Etage. Denne Slutning vil dog ikke være saa ganske sikker. Der er idetmindste Forholde at aflæse i det heromhandlede Fjeldparti, der kunne synes at pege i en ganske anden Retning. Som ovenfor nævnt stikker i Fjeldpartiets vestre Af- hæng noget nordenfor Indre Elgsnes Lag tilhørende Glim- merskiferafdelingen med sine for Samme saa betegnende 346 Kalkstensindlejninger ind under Gneisen. Ogsaa Kalkstens- lejerne ved Aune turde muligens fortjene at blive nævnte i Forbindelse hermed. Disse her nævnte Partier optræde vist- nok saa sporadisk og i saa lidet udbredte Masser. at man ved at se hen til dem alene neppe skulde være berettiget til derpaa at bygge mere afgjørende Slutninger. Stiller man dem derimod ved Siden af gjorte Tagttagelser med Hensyn til Lejningsforholdene paa andre Punkter langs Kyststrækningen her — Forholde som nedenfor nærmere skulle ømhandles, et- hvert paa sit Sted — saa ville de blive at tillægge en ikke ringe Vægt. Det vil nemlig af disse fremgaa, at Forholdene navnlig langs Indre Elgsnes ikke ere tilfældige eller abnorme, men tvertimod i det Væsentlige ganske i Overensstemmelse med de almindelig raadende. Under Forudsætning af Gneisafdelingens sedimentære Oprindelse tyde Forholdene ved Indre Elgsnes hen paa, at Gneisen ikke danner Glimmerskifergruppens ældste Afdeling, men at Gneis og Glimmerskifer her optræder i gjensidig Vexling. Med Hensyn til Kalkstenslagene ved Aune, saa kunde disse saaledes danne det Udgaaende af en mindre Glimmerskiferafdeling, der her skjød sig ind mellem Gneis- afdelingens Lagmasser. Opfattes Forholdet saaledes, saa vil man altsaa igjennem en Profillinje fra Indre Elgsnes over til Bergsvaagen bestandig gaa fra ældre til yngre Lag inden den store Glimmerskifergruppe, idet man nemlig først møder Kalkstenslagene ved Havernes ved Eleøsnes, dernæst gaar over en mægtig Afdeling af Gneis, derpaa træffer paa en underordnet Afdeling af Glimmerskifer med Kalkstensindlej- ninger, derpaa atter en Gnejsafdeling og endelig Glimmer- skiferafdelingen fra Lille-Hornet ned over til Bergsvaagen. Det maa imidlertid bemærkes, at det mellemliggende Glim- merskiferparti, der stikker frem ved Aune, ikke er forfulgt indover mod Syd. Man har altsaa her en paa hinanden føl- gende flere Gange vexlende Lagrække af Glimmerskifer og Gneis. Hvad ber er fremholdt med Hensyn til Gneisafdelin- gen, gjælder ogsaa de til Samme knyttede Partier af Gneis- Granit og Granit. Der er nemlig før paavist, at den inden Afdelingen optrædende Gneis, Gneis-Granit og Granit maa være samtidige og i sin Oprindelse ensartede Dannelser, og SAT at de nærmest ere at opfatte som petrografiske Afændringer under samme Hovedform. Helt anderledes vilde Lejningsforholdene her blive at sætte, for det Tilfælde, at Gneisafdelingen i sin Helhed skulde være at tilskrive en eruptiv Oprindelse. Den inden Gneis- afdelingen ofte saa stærkt fremtrædende Lagdeling eller Skiktning: synes vel allerede i og for sig at skulle vidne mod en saadan Forudsætning. Forsaavidt imidlertid dette og de øvrige her omhandlede Forholde ikke skulde findes at være til Hinder for en saadan Slutning, skal fremdeles ogsaa med- gives, at der heller ikke inden det her omhandlede Fjeld- parti er aflæst andre Forholde, der mere afgjørende skulde synes at kunne vidne mod en eruptiv Oprindelse. Var Bjerg- arten inden den omhandlede Gneisafdeling altsaa eruptiv, saa maatte den have gjennembrudt Glimmerskifergruppens Lag- masser. I dette Tilfælde vilde Kalkstenslagene ved Ytre Elgsnes ikke danne Gruppens ældste Lagmasser her, men derimod et tilbageskudt Brudstykke af de Lagmasser, der i sin Tid forinden Granitens Frembrud i Sammenhæng traadte frem over det hele Fjeldparti. Det skal ogsaa indrømmes, at Bygningsforholdene her gjennem denne Forudsætning ville findes simplere og mere overskuelige, end om man omfatter det Hele som et System af paa hinanden følgende Lagmasser. Og i Virkeligheden er det ogsaa en af Eruptionstheoriens store Fortrin, at den mangengang vil mægte bedre end nogen anden at lægge ind- viklede Bergbygningsforholde ind under en nogenlunde klar Fremstilling. Dette er imidlertid ingenlunde noget Bevis for Theoriens absolute Sandhed, og et stort Spørgsmaal er det, om ikke mangen indviklet Knude netop under Beskyt- telse af denne er bleven ikke løst, men ligefrem overhugget. Det gneis-granitiske Felt inden den heromhandlede Fjeldstrækning danner imidlertid ikke noget selvstændigt Felt, men udgjør et mindre Led af Kyststrækningens store gneis-granitiske Felt. Besvarelse af Spørgsmaalet om Gneis- Granitens Oprindelse vil saaledes ikke her kunne xgives. Der vil senere i denne Afhandling blive Anledning til nær- mere at komme tilbage til dette Spørgsmaal. Foreløbig skal dog bemærkes, at Gneis-Granitens sedimentære Oprindelse der vil blive fremholdt som den rimeligste, og i Henhold dertil antages ogsaa den først nævnte Opfatning af Lagstil- 348 lingsforholdet inden det her omhandlede Fjeldparti at være — den rette. Derimod synes der at være adskillig Grund til at sætte de enkelte hist og her fremtrædende Smaapartier eller Flige af Skiferpartier, inden hvilke Lagstillingen er ganske afvigende fra den, der raader inden Fjeldpartiets utvivlsomme Glimmerskiferafdeling, og navnlig der, hvor Faldvinkelen er svag — at sætte disse som Led under en yngre Afdeling. Det er navnlig langs Mykkestadsvandet, at saadanne Strim- ler træde frem. OQgsaa de dolomitiske Partier mod Bunden af Kasfjord og opover Fjeldsiderne paa nordre Side af Kas- fjord-Vand maa utvivlsomt være yngre end Glimmerskiteraf- delingen. Hvor disse dolomitiske Partier viser sig lagdelte, er Faldvinkelen svag — overstiger ikke 20%. De mægtige Kræfter. der have forrykket don oprindelige Lagstilling in- den Gneis- og Glimmerskiferatdelingen, maa i ethvert Til- fælde paa det nærmeste have afsluttet sin Virksomhed forin- den Afsætningen af Dolomiten. Forsaavidt disse forskjellige Smaapartier altsaa ere yngre end den egentlige Glimmerskiferafdeling, maa de efter al Rimelighed være at indordne under Trondenesfeltet. » 3. Fjeldpartiet mellem Kasfjord og Kvedfjord. Fra Kasfjordbottens vestre Side skjærer dette Fjeld- parti, der nordover afsluttes ved de lave Aasdrag mod Brem- nes, sig i sydvestlig Retning langs Mykkestadvandets søndre Side. Herfra bøjer det i Bue ned mod Kvedfjordejdet og taber sig endelig mod Vest i Kvedfjordlandets lave Aas- rækker. Den østlige Del af dette Fjeldparti — og navnlig i Strøget om Kasfjordbotten — danner et vildt Bjerglandskab, der som et Kjededrag stejlt stiger op langs Kasfjorden og mod Vest falder ned mod Kvedfjordlandets lavere Højfjelds- vidder og mod en bred Dalindsænkning, der fra sin Udmun- ding mod Gaarden Elde her skjærer sig ind i sydostlig Ret- ning. Imellem denne Dalindsænkning og Kvedfjorden hæver sig et Aasdrag, hvis højeste Punkter neppe overstige 8 å 900 Fod. Det egentlige Højfjeldsdrag afsluttes mod Nord mod Molvikskaret — en bred Indsænkning — der fra Molvik ved Kvedfjord fører over til Skjærstad ved Kasfjord. Strax søn- 349 denfor Skjærstad skyder Skjærstaddalen sig i sydvestlig Ret- ning ind i Fjelddragets Fjeldparti, og fra denne øvre Afslut- ning naar man over et omtrent 1400 Fod højt liggende Fjeld- skar, der fører over en smal Fjeldryg, ned til Kvedfjordlan- dets ovennævnte lavere liggende Højflade, der efterhaanden skraaner ned til Eldedalen. De højeste Punkter inden dette Fjeldparti naa op til antagelig lidt over 2000 Fod. Gneisagtige og gneis-granitiske Partier, ganske ens- artede med dem, der bygger Fjeldgrunden fra Kasfjordbotten udimod Elgnes, optræder ogsaa her som den paa det Nær- meste eneraadende Bjergart. Paa en Excursion fra Kasfjor- den gjennem Skjærstaddalen og over det førnævnte Højfjelds- skar ned til Borkenes i Kvedfjord fandtes Fjeldgrunden fra Fjorden over det høje Fjelddrag overalt bygget af gneisag- tig og gneis-granitisk Sten, byppig med en ren granitisk Struktur. Ned over Skraaningerne fra den ovennævnte Høj- flade paa vestre Side af Kjædedragets Ryg til Eldedalen samt efter Profillinjen over denne lykkedes det ikke at træffe det faste Berg stikkende frem. Fjeldgrunden var her over- alt overdækket. Landskabets mildere Præg i Forbindelse med den kraftige Vegetation, som her traadte frem, vakte uvilkaarlig Forestillingen om, at man her havde forladt Gneis- Graniten og derimod var inde paa en Skiferafdeling. At drage sikrere Slutning herom lader sig paa Forhaand vel ikke gjøre; — Mulighed kunde der dog være for, at en Glim- merskiferafdeling her byggede Undergrunden. De lave Aase paa vestre Side af Daisdalen (Eldeda- len) ned imod Raa ere byggede af granitiske og gneis-gra- nitiske Partier. Men imellem disse optræder ogsaa større og mindre Partier af en mørk amfibolitisk Bjergart (en dio- ritisk Dannelse), der ofte gaar over til en mere eller mindre tæt finskjællet Masse, der hovedsagelig synes at bestaa af sort til grønlig Hornblende med et porfyragtigt indvoxet gulgrønt Feltspathspecies. Denne Feltspath ligger oftere i ringformige Afsondringer i den sorte Grundmasse. Ogsaa Kvartsdrummer ligge indfældte deri. Stenen er vigt ind- sprængt med Magnetjern. En mere grovkornig amfibolitisk Bjergart optræder ogsaa paa sine Steder mere selvstændigt. Raanakken — en fremspringende Houg strax ovenom Raa Præstegaard — er saaledes helt og holdent bygget af en saadan. 350 Denne Bjergart viser undertiden en Struktur, der nærmer sig det Skifrige, men er i Regelen bestemt ulaget. Bjergarten inden de granitiske Partier optræder oftere i pladeformige Afsondringer eller i Bænkedeling under en Strøgretning af 40 og vertikalt Fald. Nede ved Handelsstedet Borkenes optræder en grani- toidisk Amfibolit i Vexling med Granit. Det indbyrdes For- hold mellem disse er forøvrigt ikke klart at aflæse. Der sy- nes dog at være al Sandsynlighed for, at den amfibolitiske Sten alene er en petrografisk Afændring af den granitiske Hovedform, idet Hornblenden her har optaget Glimmerens Plads. Nede ved Stranden paa søndre Side af Handelsstedets Pakhuse optræder en Hornblendeskifer (Hornblendegneis) un- der en Strøgretning af 130* med stejlt nordostligt Fald af 70 a 80%. Der er vel al Rimelighed for, at disse skifrige Lag ere Afændringer af den ulagede granitoidiske Am- fibolit. Langs Kvedfjordvejen udover (nordover) fra Raa Præ- stegaard stikker overalt frem ulaget Granit — sammensat af rødlig Feltspatb, Kvarts med jernsort Glimmer i klumpevis Fordeling. Ved EFlde-Gaardene udbreder sig et temmelig vidt layt Underland med store Flader dannet af opsvømmet Land med rige Aflejninger af Skjælsand. Profilrits Fig. 32 tjener til at belyse Forholdene her. å. grovkornig Granit. b. lodretstaaende Lag af Hornblendeskifer, Glimmerskifer, kvartsitisk Skifer med Aarer og Klumper af græsgrøn Hornblende (Straalstensskifer). Strøg 40", derimellem Lag af haard feltspathrig Sten. c. Graalig krystallinisk Kalksten. Skraaningerne opover det bagenom liggende Aasdrag ere ikke undersøgte. Saavidt det kunde iagttages nede fra Underlandet, var ogsaa Aasdraget her bygget af den almin- delige gneis-granitiske Sten. Langs Stranden nordover fra Elde Skiferstrata i Vex- ling med amfibolitiske og granitiske Partier. From mod Mol- vik langs Stranden amfibolitiske Skiferlag 1 stejlt staaende svagt fra Graniten faldende Lagstilling. 351 Strax indenfor Molvik ere følgende Forholde af aflæse. Profilrits Fig. 33. a. tyndlaget Hornblendeskifer Strøg N—S, Fald stejlt V. b. et Par fingertykke Lag af mild Glimmerskifer, der her umiddelbart hviler paa Graniten (klæbet til denne) over den stejle Væg af en 5 a 6 Fod høj fremspringende gra- nitisk Knaus. Dette Punkt er forsaavidt mærkeligt. som det er det eneste, der er paavist inden disse Egne, hvor Granit og Glimmerskifer saaledes er fundet i den mest intime umiddelbare Kontakt. Fig. 34 fremstiller Forholdene over Molvikejdet fra Stranden ligenedenfor Molvikens Husebygninger over til Skjærstad ved Kasfjord. a. finstribet tyndlaget Glimmerskifer — sort Glimmer og Kvarts i sort og hvid stribevis Fordeling. Strøg 40", BPald60åa 709 V. b. løskornig sandstenagtig :ranitisk Sten — ofte gneiag- tige Lagmasser, i hvilke Glimmeren optræder i stribe- vis Fordeling parallelt Strøgretningen inden Skifer- partiet (a). c. længere oppe bliver Stenen mere ren granitisk. Over det egentlige Molvikejde er den faste Fjeldgrund overalt dækket af sammenhængende Myrflader, saa der her ikke er Anledning til at drage sikre Slutninger om, hvorvidt Bjergarten hen over denne Flade i Virkeligheden tilhø- rer den gneis-granitiske Afdeling. Der er dog al Sandsyn- lighed for, at saa maa være Tilfældet. Derimod bryder i et- hvert Tilfælde den gneis-granitiske Bjergart frem i Fjeldpar- tiets bratte Styrtninger langs Fjdets søndre Side. Bjergbygningsforholdene inden de lavere Aasdrag mel- lem Molvikejdet og Bremsnes — Halvøens nordligst frem- springende Yderspidse — er ikke undersøgt. Følger man Kvedfjordvejen sydover fra Raa Præste- gaard, saa vil man langs denne Strækning finde Fjeldgrun- den. hvor den stikker frem, bygget af Gneis eller gneis-gra- nitiske Lag. Ved Gaarden ,,Gaard* røde gneisagtige Lag. Strøg 150*, Fald 20" NO. —Strax søndenfor Vigeland aflø- ses disse gneisagtige Lagmasser af Glimmerskifer. Denne indeslutter her i Grændsestrøget langs Gneisafdelingen Ind- lejninger af Kalksten. Faldet 30 S. 352 At slutte fra uedrasede Brudstykke-Blokke fra det fra Vigeland opstigende Torskevasfjeld, der rejser sig som et Aasdrag mellem Strømsbotten, Store-Vand og Gaas- vand, er dette opover bygget af mildere Skiferdannelser med Overgange til Alunskifer. Følger man fra Gaarden ,,.Gaard* Kvedfjordvejen, der fra Kvedfjord fører over til Harstad i Trondenes, vil man paa den saakaldte Storhoug, der stiger op strax mnordenfor Vej, omtrent der, hvor dennes Afhæld mod Kvedfjord tager sin Begyndelse, støde paa et andet Grænsepunkt mellem Gneisafdelingen og Skifer. De underste Partier af denne Houg er bygget af eneisagtige Lagmasser. —Strøgretning 1309, Fald indtil 45” NO. Gneisen overlejes af kulholdige Skifere (Alunskifer), der i bølgeformig Lagstilling bygger Hougens øvre Parti. Det her omhandlede Fjeldparti er saaledes for den. største Del bygget af gneisagtige og sgneis-granitiske Lag masser. OQgsaa her viser Bjergarten de samme Overgangs- former fra den fuldkommen lagdelte til skifrige over til ren oranitisk Struktur. Langs Kvedfjordstranden — mellem saardene Elde og Molvik — optræder i et ganske smalt Bælte Lag af Glimmerskifer og Hornblendeskifer med Ind- lejninger af den for Glimmerskifergruppen karakteristiske Kalksten. Disse Skiferlag læner sig dels mod Gneis-Grani- ten — paa et Sted endog paavist den mest fuldkomne Kon- takt — under stejl Lagstilling i Regelen med en svag Af- bøjning mod Vest, dels findes de ogsaa som lodretstaaende Lagmasser mellem granitiske Partier, der bryde frem paa begge Sider efter Strøgretningen. Mod Syd — over det vide Lavland, hvorover Kvedfjordvejen er lagt til Harstad — ligger mildere Skifere, tildels alunskiferagtige over Gneisen eller Gneis-Graniten, og længere mod Syd langs Stranden ved Indbøjning til Strømmen afløses Gneisen af Glimmerskifer med Kalkstensindlejninger. Tager man udelukkende Hensyn til Forholdene inden det her omhandlede Landstrøg -— og altsaa ser bort fra disse, sanledes som de træde frem inden den gv*is-grunitiske Af- deling forøvrigt, — saa kunde det her maaske snarest blive gjort gjældende, at her mindst to forskjellige Formationsgrupper 353 traadte frem, nemlig Gneisen eller Gneis-Graniten som den ældre og Glimmerskiferen som den yngre overliggende. Ski- feren falder saaledes langs Kvedfjordens nordvestlige Side fra Gneisen — rigtignok under en stejl Heldningsvinkel — og i Grændgestrøgene mod Syd overlejes Gneisen af Glim- merskifer. Mens Skiferen imidlertid paa Nordvestsiden fal- der fra Gneisen under en stejl Vinkel og under en konkor- dant Lagstilling, er Faldvinkelen derimod langs Sydsiden langt svage,e og Lagstillingen her oftere at opfatte som indbyrdes afvigende. Hvad nu Gneisen eller det gneis-granitiske Felt an- gaar, saa er paa den anden Side dog ogsaa her enkelte For- holde at aflæse, som peger paa en langt nærmere Tilknyt- ning mellem dette og Glimmerskiferafdelingen, navnlig den Del af Samme, der stikker frem langs Stranden mellem Elde og Molvik. For det Første henvises i saa Henseende til Profilet fra Elde, hvor Glimmerskifer med Kalkstensindlej- ninger i ret mægtige Masser optræder i Vexling med gneis- agtige Lag indimellem granitiske Partier. Og dernæst maa ogsaa fremhæves Forholdet ved Molvik, hvor i Grændsestrø- get mellem den utvivlsomme Glimmerskifer og den ulagede gneis-granitiske Sten, den mørke Magnesiaglimmer inden den Sidste har grupperet sig i Flader, der ligge ganske paral- lele med Glimmerskiferens Skiferflader. Og fremdeles ogsaa det mærkelige Tilfælde, der blev iagttaget strax søndenfor Molvik, hvor den lodrette Væg af en liden af en karakteri- stisk Granit bygget Hump paa det mest intime var overdæk- ket af et tyndt Glimmerskiferlag, der ogsaa her laa i den for Skiferafdelingen her almindelig raadende Strøgretning. Disse Antydninger herfra, der — seede isolerede — maaske ikke ville være at tillægge nogen afgjørende Betydning lige- overfor Spørgsmaalet om forskjellige her optrædende Forma- tionsgrupper, ville derimod- nok fortjene sin fulde Paaagtning, naar de knyttes sammen med de mangfoldige andre hermed samstemmige Vidnesbyrd, der i rigt Maal ville være at indsamle langs Kyststrøget, og som med Be- stemthed synes at tale for den ovenfor fremholdte Betragt- ning, at Gneisen og Glimmerskiferaldelingen ere Led under samme Hovedgruppe. Vanskeligere kunde det blive at afgjøre Spørgsmaalet om det indbyrdes Forhold mellem den Afdeling af Glimmer- 354 skifer, der i den stejle Lagstilling stikker frem mod Kved- fjorden mellem Elde og Molvik, og de Aldelinger af Glim- merskifer og Alunskifer, der under en forholdsvis svag Held- ningsvinkel og tildels idetmindste — som det synes — under en diskordant Lagstilling overlejer Gneisafdelingen langs Sammes sydlige Grændse, Medens Glimmerskiferen mellem Elde og Molvik utvivlsomt tilhører den egentlige Glimmer- skifergruppe, synes der ogsaa at maatte være al Rimelighed for, at de alunskiferagtige Lag, der paa den ovennævnte Storhoug overlejer Gneisen, maa tilhøre en yngre Gruppe og nærmest blive at indordne under Trondenesafdelingen. Dette kan derimod ikke være Tilfældet med de Partier af Glimmerskifer, der afløser Gneisen ved Vigeland. Disse ere, som senere skal paavises, paa den anden Side af Strøm- men knyttede saaledes til gneisagtige Lagmasser, at de med disse maa danne et sammenhængende Hele, mens paa den anden Side de i Glimmerskiferen her indesluttede Kalkstens- indlejninger paa det Bestemteste angiver, at de ere at ind- ordne under den egentlige Glimmerskifergruppe. 4) Det vestlige Højfeldsparti fra Risesund mod Nord til Digermulen mod Syd, Dette Landstrøg, der mod Vest falder ned mod Sort- landssundet, Hadsel-Fjord og Raftsundet og mod Øst af- erændses ved Kvedfjord, Gullesfjord, Kanstadejdet og Kan- stadfjord, danner et vildt Fjeldparti, gjennemskaaret af tal- rige Dalindskjæringer og en Række af lave Ejdefar. Af disse skulle her særlig nævnes i Orden fra Nord mod Syd: 1) Lovikejdet, en bred Indsænkning, der neppe naar over 100 Fod over Havfladen, mellem Loviken paa Øens Nordspidse og Buxnesfjord, der stikker ind fra den syd- lige Del af det smale Risesund. Dette Ejde er over- dækket af vide Myrstrækninger. 2) Myrlandsejdet mellem Myrland ved Kvedfjordsiden og den lille fra Sortlandssund paa Vestsiden indstikkende Furfjord. OQgsaa dette Fjde er ganske lavt. 3) Godfjordejdet mellem Godfjord, der skjærer sig ind fra Kvedfjord, samt Hognefjord, der stikker ind fra Sort- landssund:; er ganske lavt (112 Fod). 4) Gumbogejde og Flesnesdal fører fra Gullesfjorden i Nær- heden af Gaarden Gumbogen over til Bunden af Sør- 355 fjord, — en indre mod Syd stikkende Forgrening fra den nysnævnte Hognefjord. Indimod Sørfjorden munde Gumbogejdet og Flesnesdalen ud i hinanden. Jeg har ikke gaaet over dette Fjde, men det er antagelig lavt. 5) Langvasejdet fører fra den indre Del af Gullesfjord over til Sigerfjord paa Vestfjorden. Det ret anseelige, 90 Fod over Havfladen liggende Langvand udfylder for en stor Del Ejdet, og mellem Vandet og Bunden af Sigerfjord hæver sig en lav Ryg indtil knap 300 Fods Højde over Havfladen. 6) Fra Gullesfjordbotten fører et Ejde gjennem en stærk Bue mod Øst over til det brede Kanstadejde, der fra Gaarden Ejde — noget udenfor Gullesfjordbotten — fø- rer over til Kanstadfjord. Kulminationspunktet over det første Ejde ligger 188 Fod over Havfladen, over det østen- for liggende egentlige Hovedejde derimod 245 Fod, Fra Syd skjærer den dybe Oxfjord sig i nordlig Ret- ning ind i Fjeldpartiet. Strøget her er ikke nærmere un- dersøgt, men der er Sandsynlighed for, at ogsaa her forskjel- lige transversale Ejdefar overskjære den lange og smale Halvø mellem Oxfjord og Raftsundet. Gjennem disse forskjellige Fjdefar er det heromhand- lede Fjeldparti saaledes udstykket, at det optræder mere som en Samling af fra hinanden fuldt udsondrede Fjeldlegemer, end som noget sammenhængende Hele. Ser man derimod hen paa den ene Side til de geologiske Bygningsforholde .og paa den anden Side til de i det Store saa ensartet fremtræ- dende ydre Formforholde, saa ere disse forskjellige Fjeldpar- tier paa det bestemteste at knytte sammen som Led, tilhø- rende det samme Hoveddrag. Dragets egentlige Centralparti er den Afdeling af Sam- me, der stiger op fra Gullesfjordens inderste Bund og fra dennes vestre Side breder sig ud mod Vest over til Oxfjord og fra den anden Side af denne igjen stiger op i det vilde Fjeldparti, der i Møsadlen naar sin største Højde af antage- lig henimod 4000 Fod. Over dette Centralparti rejser Fjeld- væggene sig ofte med utilgjængelige Styrtninger og afsluttes opad i en Række af spidse alpeformige Tinder. I Strøget nordover taber Fjeldkarakteren noget af dette vildeog storslagne Præg, men Fjeldmassen bevarer dog fremdeles helt udover til Øens Nordende en temmelig jevn, ret anseelig Højde, idet 356 Toppene her i Regelen naa op til en Højde af antagelig mellem 2500 å 3000 Fod, og enkelte Tinder maaske naa op over 3000 Fod. Fjeldpartiet mellem Godfjord og Øens Nord- spidse antages i ,.Svinfoten" at naa sin største Højde. Det lave Loviknes danner Halvøens yderste Spidse mod Nord og stikker langt frem over det smale og grunde Risesund. Ved Stranden nedenfor Lovikens Husebygninger gneisagtige Lagmasser — i tykkere og tyndere Bænke. Strøg 60 "; Fald stejlt indtil 70 * NV. Kinfjeldet besteg jeg fra Loviken. De laveste Par- tier mod Lovikejdet ere byggede af tynde glimmerrige gneis- agtige Lagmasser. Strøget N—S8, Fald stejlt V. Op imod Top den samme gneisagtige Sten, dog her i Regelen i tyk- kere Lag, og er Bjergarten her nærmest at karakterisere som en Gneis-Granit. Da Kinfjeldets Bjergart dannes af den inden Kyststrækningens gneis-granitiske Felt alminde- ligst optrædende Sten, skal denne her engang for alle nær- mere beskrives. Stenen er smudsiggraa, sammensat af Feltspath, Kvarts og Glimmer. Feltspathen er i Regelen af en smudsighvid Farve og mere smaakornig indblandet med Kvarts. Hvor den derimod optræder mere grovkornig og med mere frem- trædende krystalliniske Flader, stikker Farven mere i det Rødlige. Bjergarten er rigt indflettet med mørk Magnesia- glimmer, fordelt om i Grundmassen, dels i mindre klumpfor- mige Apgøregater, men dels ogsaa i tommevis udstrakte Flag. Stenen viser i Brudet sjelden nogen frisk Farve, men synes i Regelen at have lidt i temmelig høj Grad under en begyn- dende Forvitring af Feltspathen. Paa Grund af sin store Rigdom paa Glimmer og dennes ofte over store Flader sam- menhængende Fordeling optræder Bjergarten i Regelen ingen- lunde som nogen karakteristisk Granit, men staar snarere nærmere en gneisagtig lagdelt Sten, der i Brudet viser en Struktur, der danner som et Overgangsled mellem Gneis og Gra- nit. Man vil derfor ogsaa oftest finde sig i Tvivl om hvor- vidt Bjergarten skal være at karakterisere som Gneis eller som Granit. Bjergarten viser sig oftest lagdelt, optræder snart ganske tyndlaget, snart i tykkere Bænke, og her kan den da ogsaa gaa over til en fuldkommen ulaget renere Granit. Magnetjernsten og Svovlkis ere hyppige tilfældige 357 Indblandinger. Strax op mod Kinfjeldets Top (ca. 2800 Fod over Havfladen) optræder tvende mægtige Indlejninger af ren Kvarts. Disse Baand stryge paa det Nærmeste i nord- sydlig Strøgretning og ere saaledes utvivlsomt at opfatte som Indlejninger mellem Gneis-Granitens Lagmasser. Det øverstliggende af disse er smalere og har heller ikke den Længdeudstrækning, som det andet. Dette kan nemlig for- følges gjennem en Længde af flere Hundrede Favne og har en Brede af flere Hundrede Fod. Allerede nede fra Rise- sund kan disse Kvartspartier sees stikkende frem som hvide Baandstriber. Ogsaa opimod Top af den i Nærheden lig- gende indtil 1000 Fod lavere Kinaxel optræder lignende Baandmasser af ren Kvarts. Henover Kinnesset optræder Bjergarten som en renere mere karakteristisk Granit. . Om Kinnesset indimod Gaarden Kin ved Kvedfjorden optræder gneisagtige Skifere, kvartsitisk Skifer og temmelig ren Glimmerskifer — denne dog altid med den sorte Mag- nesiaglimmer — i hyppig Vexel med ren Granit og røde gneisagtige Baand. Strøgretning 140, Fald 45* SV. Ved Kin — langs Stranden nedenfor Husebygningerne — sees vexlende røde og sorte Baand af oneisagtige Lag. Strøg 130 a 1409, Fald stejlt V (SV). Strax søndenfor Kin ved Stranden bøjes Strøgretnin- gen til nord-sydlig med stejlt vestligt Fald. Noget længere syd ved Stranden er iagttaget følgende Lagrække : 1) tyndlaget kvartsitisk Skifer i Vexling med Glimmerski- fer med mørk Magnesiaglimmer. Strøg 409, Fald 60 a 70% V. 2) disse overlejes underfkonkordant Lagstilling af gneisag- tige Lagmasser. Ved Sandnes gneisagtige Lag. Strøg 20, Fald TOLE Hermed ensartede gneisagtige Lagmasser fortsætte sydover langs Stranden. Henimod Gaarden Finsæter bliver Bjergarten mere storkornig og viser en renere granitisk Struktur. | Gapø er en liden 837 Fod høj Ø, der dukker frem i Kvedfjorden tvers ovenfor Gaardene Finsæter og Myrland. Jeg undersøgte Øens nordligste Del og fandt den bygget af K. n. V. $. Skr. 7de Bd. II. 23 358 røde gneisartede Lagmassar, vexlende med eller gaaende over til renere Granit. Men mellem disse Partier fandtes ogsaa Lag af ren Glimmerskifer — Alt utvivlsomt dannende et sammenhængende Hele. Strøgretningen NS. Fald V. Ved Stranden midt inde i Godfjorden gneisagtige Lag. Strøgretning N—S, Fald 60 åa 709 V. Røkenes er et langt fremspringende Nes mellem God- fjord og Kvedfjord, bygget af Skiferlag med mægtige Kalk- stensindlejninger. Forholdene her ville nærmere findes an- givne i Profilrits Fig. 35. 1) Ravnsort Hornblendeskifer. Strøg 160 *, Faldvinkel 80* østlig. Herimellem Lag af grønlig kvartsitisk Skifer, saa rigt indflettet med Naale af løggrøn Straalsten, at Stenen ligesaasnart kan betegnes som en kvartsrig am- fibolitisk Skifer (Straalstenskifer) —Ogsaa smaa Drum- mer af brunlig Kalkspath findes indflettet i Grundmas- sen, — saavel i Kvartsen som i det amfibolitiske Mi- neral. 2) Kalkstenen tager Overhaand, men Stenen viser fremde- les en grønlig Grundfarve paa Grund af rigIndblanding med det grønne amfibolitiske Mineral. (Straalstenagtig Kalksten). 3) Grovkornig Kalksten ret hyppig indsprængt med hexa- edrisk Svovlkis. Strøg 1609, Fald indtil 45 * Ø. Disse Lagmasser bygger hele Røkenes fra dets nord- ligste Spidse mod Syd til Fjeldmassens opstigende Skraanin- ger mod Underlandet. Her begynder en, som det synes, ula- get grovkornig gneis-granitisk Bjergart. Fladerne opunder det granitiske Fjeld ere imidlertid saaledes overdækkede, at en mere umiddelbar Kontakt mellem den granitiske Bjergart og Røkenessets Lagmasser ikke er at paavise. Det fortjener imidlertid at holdes frem, at Skiferlagenes Strøgretning peger ind imod det granitiske Fjeld. Bergenes — lidt indenfor Røkenes mod Kvedfjordsi- den — er bygget af rød typisk Granit. Rød Feltspath, farve- løs Kvarts og sølvhvid, tildels ogsaa græsgrøn Glimmer dan- ner Stenens Bestanddele. Men ogsaa her findes sorte skifer- agtige Lag stikkende frem midt inde i den typiske Granit — et Forhold, der var saameget klarere at aflæse, som Udmine- ringsarbejder her have været foretagne 559 Flitternesholmen er en lav Holme ved Gaarden Flit- ternes inde i Gullesfjord. Efter en Profillinje over Holmen fra Vest mod Øst fandtes: 1) Kalksten med indvoxet grønlig Straalsten. Strøg N—S, Fald 45 9 Ø. 2) derover Hornblendeskifer. Samme Strøg og Fuald. Furø er en liden Ø, der ligger omtrent midt ude i Gullesfjorden, lidt udenfor det ovennævnte Langvasejde. Langs den nordvestlige Del stiger Øen op i stejle Styrtnin- ger. De dybest liggende Partier ere byggede af Glimmer- skifer samt glindsende Skifer i tyndskifrig Lagdeling. Strøg- retningen N—S, Faldet 45* Ø. Skiferen overlejes af eneis- granitiske Partier, der bygger Øens Højpartier og herfra skyder sig ned mod Øst, eneraadendende ligetil Stranden. Langs den hele Vestside af den over 'r, Mil lange Ø er Forholdet ensartet hermed. Ved den sydvestlige Ende af Øen stikker Glimmerskifer og sandstenagtig Glimmerski- fer frem under en Strøgretning af 140 * og en Faldvinkel af 60* NO, og overlejes ogsaa her af den nysnævnte eneis- eranitiske Sten, der saaledes bygger den største Del af Øen. Paa begge Sider af Gullesfjordbotten optræder den røde gneis-granitiske Sten. Den temmelig smaakornige Grundmasse af Feltspath og Kvarts — tildels indflettet med større Krystaller af Feltspath — er rigt indvoxet med mørk Magnesiaglimmer, der ofte stikker frem i Stenen i store sammenhængende Flag, hvorved den erholder sit gneisartede Præg. Ogsaa her synes Stenen i Regelen at være stærkt medtaget af Forvitring. Bjergarten er forøvrigt ganske ens- artet med den opover Kinfjeldet. Den lave, henimod 1000 Fod høje Aasryg mellem Gullesfjordbotten og det østenfor liggende brede Fjde over til Kanstadfjorden er bygget af denn» Gneis-Granit. Oppe paa Højryggen optræder Stenen i Afsondringer eller med Lag- deling. Strøg N—S, Fald vertikalt. Fra Gullesfjordbotten gjordes en Excursion opigjennem Dalen, der herfra stikker mod Syd, op til Højden af Fjeld- ryggen, der skiller mellem denne Dal og Øxfjorden. Her- fra toges ned til Kasfjordbotten gjennem den saakaldte Stor- dal, hvis Bund gjennem en lang Strækning saagodtsom helt og holdent er optaget af det over en Fjerdingvej lange an- seelige Storvand. Overalt træder her frem den samme gneis- 23* 360 granitiske Sten som ved Kin. Paa Højden, hvorfra Udsigt ned til Oxfjord, viser Bjergarten hyppig en stærkt fremtræ- dende Lagdeling, Strøgretning N—S, Fald 459 V, og selv udpræget Skiferstruktur er ikke sjelden at se. Ved Siden af den for Gneis-Granit&n saa ejendommelige Magnesia-Glim- mer, vil man her ogsaa oftere, navnlig i den mere skifrige Afændring finde storbladig hvid gjennemsigtig Glimmer i tykke Plader af indtil 1 Tommes Gjennemsnit. Paa begge Sider af den vilde nysnævnte Stordal er Bjergbygningsforholdene ganske ensartede med dem, der træ- der frem i Landstrøget mellem Gullesfjordbotten og Øxfjord. | Paa et Par enkelte Undtagelser nær er saaledes det her omhandlede Fjeldparti helt og holdent bygget af øneis- agtige Lag og en hyppig lagdelt gneis-granitisk Bjergart. De mere udprægede gneisagtige Strata optræder navnlig i de lavere Strøg langs Kingaarden og vexler her med Glim- merskifer og tyndlaget kvartsitisk Skifer, men ogsaa med Baand af en Bjergart af renere granitisk Struktur. Opover de egentlige Fjeldpartier optræder den gneis-granitiske Bjerg- art, der forøvrigt danner det saagodtsom eneraadende Byg- ningsled over det hele Strøg. Denne Bjergart er som nævnti Regelen lagdelt. Ofte og det paa de forskjelligste Punkter — ikke alene langs Strandløbene, men selv langt indenfor FjeldpartietsGrændse- linjer opover Fjeldskarene og MHøjfjeldspartier — vil den kunne findes saa tyndlaget, at den gaar over til en fuldkom- men Skifer. At disse Skiferlag ikke ere fremmede, mere eller mindre tilfældige Indblandinger, men alene Afændrin- ger af den almindelig fremtrædende Gneis-Granit, er aaben- bart. Paa andre Punkter vil Lagene tiltage i Tykkelse, saa- ledes at de nærmest ere at betegne som Bænke, samtidig som Bjergartens indre Struktur bliver renere granitisk. Igjennem hele dette Fjeldparti fra Kin mod Syd til Øxfjorden er Lagstillingen ganske regelmæssig, og i denne regelmæssige Ordning deltager de renere gneisagtige Lag paa samme Maade, som den lagdelte eller mere og min- dre skifrige Gneis-Granit. Saagodtsom overalt gjør en nord- sydlig Strøgretning sig gjældende, mens Faldet over det største Strøg et vestligt, men langs Gullesfjordens øst- 361 lige Side med Svingning til Ø. I Lagstillingen er her altsaa at paavise en bestemt fremtrædende Foldning. De Slutninger, som af disse Forholde kunne være at drage ligeoverfor Spørgsmaalet om Gneis-Granitens Oprin- delse, skulle senere være Gjenstand for nærmere Behandling. Ret mærkelige ere de ovennæynte mægtige Indlejnin- ger af ren Kvarts, der paa flere Punkter stikker frem mel- lem Kinfjeldets gneis-granitiske Partier. Idet disse viser en Længdeudstrækning, der svarer til den raadende Strøgret- ning inden det her optrædende gneis-granitiske Felt, maa de nærmest være at opfatte som Parallelmasser mellem dettes Lag. Gneis-Granitens oprindelige Dannelse sat ud af Be- tragtning, er det nu i ethvert Tilfælde aabenbart, at disse indtil flere Hundrede Fod mægtize Kvartsindlejninger ikke kunne være dannede paa anden Vej end den vaade. Frup- tive knnne de nu velikke være, og heller ikke kan der være nogen Rimelighed for, at Kvartsmaterialet her er skaffet til- veje gjennem Omdannelse af den gneis-granitiske Bjergarts Feltspath-Species. Hertil ere Kvartsmasserne for enorme. Det skal ogsaa i saa Henseende bemærkes, at det i det Hele synes tvivlsomt, om Gneis-Granitens Kvarts for nogen syn- derlig væsentlig Del kan være udgaaet af Feltspathens Om- dannelse. Feltspathen antages at kunne omdannes til Kvarts og Kaliglimmer, men Kyststrækningens Glimmer dannes for den helt overvejende Del af Magnesiaglimmer. Det er derfor ogsaa mere rimeligt — hvad ogsaa andre Forholde synes at henpege paa — at Gneis-Granitens Glimmer er udgaaet fra Hornblende, der antages at have dannet en oprindelig Be- standdel inden Bjergarten, ligesom der endnu er at paavise hyppige Afændringer, i hvilke Hornblende indtager Glimme- rens Plads. Materialet til disse Kvartsdannelser maa saaledes være tilført udenfra. Ser man hen til deres ydre Fremtræden, ere de nærmest at parallelisere med de inden Glimmerskifer- gruppen optrædende Indlejninger af Kalksten og Kvarts. De her omhandlede gneisagtige og gneis-granitiske Partier tilhøre forøvrigt Kyststrækningens store gneis-grani- tiske Felt og ere i saa Henseende ganske at sideordne med de gneisagtige og gneis-granitiske Afdelinger — der forhen ere omhandlede — mellem Kvedfjord, Kasfjord og Bergsvaa- gen. De tilhøre samtlige den samme store Hovedafdeling. 362 Paa et Par Punkter langs Gullesfjorden støder Gneis- Graniten i nærmere Forbindelse med den kalkstensførende Glimmerskifergruppe. Det ene Punkt er ved Flitterneshol- men, der er bygget af kornig Kalksten og derover liggende Hornblendeskifer. Kalkstenen falder mod Ø, altsaa fra Gneis- Graniten paa Hindoøens Fastland langs Gullesfjordens Vest- side. Det andet Punkt er Furøen, langs hvis vestlige Side Glimmerskifer stikker frem med et østligt Fald af 45" — og falder altsaa saaledes fra (ineis-Graniten langs Fjordens Østside — men overlejes igjen under umiddelbar Kontakt af gneis-granitiske og granitiske Partier. Ogsaa disse Forholde skulle længere nede blive Gjenstand for nærmere Omtale. 5) Fjeldpartiet paa østre Side af Gullesfjord. Ogsaa langs denne Side stiger der op en mægtig Fjeldrække, der antagelig naar sit Højdepunkt i den sikker- lig over 3000 Fod høje Gullesholmnakke, — strax indenfor Furøens Sydspidse. Kjærringnesfjeld mellem Gullesfjord og den mod SO indstikkende Østerfjord har ifølge Barometer- maaling ved Kapt. 5. Lund en Højde af 2900 Fod. Fra Bunden af den nysnævnte Østerfjord skjærer en vild Fjeld- dal sig ind i sydlig eller sydostlig Retning, og denne fører gjennem hermed sammenløbende Indskjæringer ned til Kongs- vik ved Tjelsund. Nordenfor Østerfjord hæver Hemmestadfjeldet sig op til en Højde af henimod 2000 Fod. Det her omhandiede Strøg er fra Gullesfjordbunden nordover til Østerfjord i det Hele bygget af den almindelige Gneis-Granit. Mærkeligt nok stikker dog her frem langs Strandlinjen paa forskjellige Punker tildels langstrakte, men smale Bælter af Glimmerskifer. Disse Forholde skulle her nærmere omhandles. idet Landet skal følges indenfra ud ad. Under Gullesholmnakken er Underlandet bygget af Glimmerskifer med Kalkstensindlejninger. Strøg N—38, Fald 60% Ø. Derimod træder den gneis-granitiske Bjergart frem i de fra Underlandet opstigende Fjeldpartier. Ved Gullesholm optræder langs Stranden og over Un- derlandet Glimmerskifer med tildels mægtige Lag af grov- kornig Kalksten, i Vexling med Lag af den samme grønne amfibolitiske Skifer (Straalstenskifer) som er paavist paa 363 Dek-Holmen, Røkenes og forøvrigt paa forskjellige Punkter inden de her omhandlede Strøg. Inden denne Skiferzone optræder ogsaa tildels ret mægtige Lag eller Indlejninger af rød Granatfels, der dannes afrød eller rødligbrun Granat som forherskende Bestanddel indflettet med Hornblende og indsprængt med Magnetjern. I Granatfelsen sees hyppige smaa Druserum, inden hvilke der stikke frem Krystaller af Granater og Kalkspath. Hvor de egentlige Fjeldpartier sti- ger op, findes Gneis-Graniten som eneraadende Bjergart. Ligesom paa Furøen falder ogsaa her Skiferlagene ind under Gneis-Graniten under en Lagstilling ganske i Overensstem- melse med det raadende Forhold ved Gullesholmnakken. Langs Strækningen udover mellem Gullesholm, Lysaa- helle og videre frem ind imod Indløbet til Østerfjord optræ- der langs Strandlinjen gneisagtige Skifere i Vexling med kvartsitisk Glimmerskifer tildels indflettet med rødlig Felt- path og ofte tyndskifrig. Strøgretningen afbøjes hertil hen- imod 609, Faldvinkelen i Regelen indtil 909. Lidt søndenfor Lysaa Lerglimmerskifer med Alunski- fer. Strøgretning 60, Fald stejlt SO. Lidt længere nord- over afløses denne mildere Skifer af haarde gneisagtige Lag- masser. De mildere Skiferlag og Gneisen danne dog utvivl- somt en sammenhængende Lagrække: Mellem Lysaa og Lysaahelle overalt hyppig Vexel mellem udprægede Skiferstrata og gneis-granitiske Lag. Det er alene Partierne langs Strandlinjerne, der her ere undersøgte. De egentlige Fjeldpartier ere her ikke op- gaaede. Paa Forhaand er der dog al Grund til at forud- sætte, at de ere byggede af Gneis og Gnes-Granit. Langs Bunden af Østerfjorden optræder gneisagtige Lag. Disse fortsætte langs ytre (vestre) Side af Fjorden og vexle her tildels med tyndlaget kvartsitisk Glimmerskifer med lys Glimmer. Strøgretning regelmæssig O—V, Fald 609 N. I Lavlandet mellem Mælaa og Refsnes — langs nor- dre Side af Østerfjord — optræder granitiske Partier i Vex- ling med haarde gneisartede Skifere og tildels ogsaa Glim- merskifer. Strøg O—V. Faldet vertikalt. Ved Refsnes i Afsatserne opover Fjeldmassen Glim- merskifer tildels feltspath-holdig. Strøg N—S8. Fald næsten vertikalt med svag Afbøjning mod Ø. 364 Imellem Refsnes og Hemestad langs Gullesfjordens østlige Side optræder en Skiferafdeling med vexlende Lag af Glimmerskifer, Alunskifer og kvartsitisk Skifer. Strøg- retning 20”, vertikalt Fald. Ved Skommesvik begynder rød Feltspath at optræde som Bestanddel i Glimmerskiferen, og denne gaar efterhaanden over til fuldkomne gneisartede Lag, idet Lagstillingen forbliver uforandret. Fig. 36. Profil opover Hemestadfjeld. a. Vexlende Lag af Hornblendeskifer og Glimmerskifer med Kalkstensindlejninger. Strøgretniug N—S, vertikal Lag- stilling. b. kvartsitisk Skifer og sandstenagtig Kvartsit. Lagstil- ling som under a. c) kvartsrig Glimmerskifer med sølvhvid Glimmer. Opover Højfeldet og nedover til Vebestadsæteren — tversovenfor Gaarden Vebestad paa Kved-Ø — var den faste Fjeldgrund overalt dækket. Mellem Hemestad og Sandviken — langs Gullesfjor- dens ydre Løb — optræder i Underlandet mægtige Aflejnin- ninger af sort kulstofholdig Skifer (Alunskifer). Af det saakaldte Kvedfjordkul blev for et Par Aar tilbage nogle smaa Stykker fundne ved Hemestad ved Grav- ning. Th. Kjeruif har i en Afhandling om nogle Kulslags og Torv i Kristiania Vid. Selsk. Skrifter for 1870 ogsaa nærmere omhandlet dette Stof og udtaler der den Formening, at det maa være opskyllet. Under mit Ophold paa Heme- stad lod jeg paa det Sted, hvor Kulstykkerne skulle være fundne, opkaste en 6 Fods dyb Grav i det her forekommende Sand og Rullestensgrus, uden at det lykkedes at finde flere Stykker. Den faste Fjelderund naaedes ikke, men efter al Sandsyn- lighed vil den ogsaa her findes dannet af Skiferafdelingens lodretstaaende Lag a og b Fig. 36. Der er saaledes vel al Grund til at forudsætte, at Kvedfjordkullet ikke har sit op- rindelige Hjemsted her, men at det maa være tilskyllet uden- fra, — med mindre det kunde antages at være knyttet til, eller udgaaet som et Omdannelsesprodukt af den her saa hyppige stærkt kulholdige Alunskifer. Ved Sandviken kvartsitiske Skiferpartier og ved Old- nes Hornblendeskifer. Strøg 20*, Fald næsten vertikalt med - svag Afbøjning mod V. 365 Ved Gaarden Strømmen — ved Strømsfjordens Udløb mod Kvedfjord — kvartsitisk Gimmerskifer tildels med ind- blandet rød Feltspath i smuk Lagdeling. Strøg O-V, Fald 30% 8. Opover Fjeldsiderne gaar Stenen, idet den optager mere og mere Feltspath, lidt efter lidt over til en fuldkom- men gneisartet Sten, og i denne ligger der ogsaa Klumper eller Afsondringer af en renere granitisk Afændring — der imidlertid ikke optræde som fremmede Indblandinger i Gnei- sen, men oprindelig tilhøre denne. Kvesen, der naar op til en Højde at 850 Fod, er for største Delen bygget af Partier tilhørende Kyststrækningens Gneis-Granit. Nede ved Stranden ligeoverfor Borkenes vex- ler den røde Gneis-Granit med Partier af en finkornig Bjerg- art, hvis Grundmasse dannes af Hornblende og noget Kvarts i Forbindelse med et gulagtigt grønt Feltspathspecies. Ste- nen, der er rigt indsprængt med Magnetjern, er ensartet med den amfibolitiske Bjergart. der — som før omtalt — optraadte inden Gneis-Graniten i Aasdragene ovenfor Raa Præstegaard. Over den nordvestlige Side af Øen optræder Hornblendeskifer — her som det synes over Graniten. Strøg- retning N—S, Fald 459 V. I det heromhandlede Fjeldparti optræder saaledes i Under- landet langs Gullesfjordens østlige Side indenfra ud til hen- imod Østerfjordens Aabning en smal Zone af den kalksten- førende Glimmerskifergruppe. Lagstillingen inden denne er langs de indre Dele af Fjorden nord-sydlig med 60" østligt Fald. Henimod Østerfjorden bøjes Strøgretningen om til mere øst-vestlig. De egentlige Fjeldpartier ere derimod byg- gede af Kyststrækningens Gneis-Granit. Glimmerskiferen skyder altsaa her ind under Gneis-Graniten. Langs Gullesfjordens nordlige Del — fra Østerfjor- den nordover — optræder Lagrækker af Glimmerskifer, kvart- sitisk Skifer, Alunskifer under en stadig nord-sydlig Strøg- retning og vertikal Lagstillig. Ogsaa gneisartede Lag op- træde her i Vexel med Glimmerskiferen, og paa sine Ste- der er ogsaa bestemte Overgange at paavise mellem Glimmer- skifer og røde gneisagtige Lag. —OQpover Hemestadfjeldet ere gneisagtige Lag ikke paaviste, derimod syntes — fors vidt Forholdet kunde bedømmes i Afstand — Fjeldparti 366 mellem Hemestadfjeldet og Strømmen tildels at være byg- get af Gneis. Vist er det i ethvert Tilfælde, at Glimmer- skiferen, der optræder i de lavere Partier ved Strømmen, her overlejes af oneisagtige Lag. 6) Fjeldpartiet langs Søndre Storvand. Dette Fjeldparti, der skyder sig ud i østlig Retning fra de høje Fjeldmasser om Østerfjord og Gullesfjordens Øst- side, er ogsaa i sine ydre Formforholde ganske ensartet med disse, ligesom ogsaa med de øvrige af Gneis-Granit byggede Strøg over Hindøens vestlige Del. TI Fjeldpartiet langs Storvandet naar Sætertinden (Mellemtinden) og Rundfjeldet en Højde af omtrent 3000 Fod over Havfladen. Ogsaa dette Højfjeldsparti gjennemskjæres af forskjellige dybe Skar og Ejdefar. Den dybe Kongsvikdal skjærer sig saaledes fra Storvandet i lige sydlig Retning mellem Rundfjeldet og Sæ- tertinden ned til Kongsvik ved Tjelsundet, og mod Øst af- skjæres Sætertindens Fjeldmasse af det lave Haarvikejde, der fra Aarbogen, strax nordenfor Handelsstedet Sandtorv, fører mod Syd ned til Haarvik ved Tjelsund. Den geologiske Fjeldbygning er ogsaa her ganske ens- artet med den, der træder frem i de vestenfor liggende Høj- fjeldspartier. Bjergarten er her overalt dannet af sneisag- tige og gneis-granitiske Lagmasser. Under Foden af Rundfjeldet — i Lavlandspartierne under Samme langs Storvandet -— optræder Glimmerskifer. Strøgretning 609, Fald stejlt med Afbøjning mod Nordvest. Selve Rundfjeldet er utvivlsomt bygget af Gneis- Granit. Jeg besteg det omkring 3000 Fod høje Mellemfjeld (Sætertind). Taage, ledsaget af øsende Regnvejr, vanskelig- gjorde i høj Grad de nøjagtigere Undersøgelser. I de lavere Afsatser fra Kongsvikejdet saaes Lag af en glindsende Ski- fer. Om denne Skifer optræder i Overlejningsforhold til Gneis-Graniten, der opover Fjeldet indtil øverste Top optræ- der eneraadende, eller om den danner en Indlejning inden denne — skal her lades uafgjort. Over Haarvikejdet er Bjerggrunden i Regelen dæk- ket. Paa alle Punkter, hvor denne træder frem, dannes den af Gneis-Granit eller Gneislag. Det samme er ogsaa Til- fældet i de lavere Partier fra Tjelsund til Sandtorv. Ved MHandelsstedet Sandtorv (Sandtorvholmen) ved 367 Stranden nedenfor Husene optræder Glimmerskifer i Vexling med mildere i Dagen brunrøde alunskiferagtige Lag — Strøg 1109, Fald 30 åa 40% S. I Skraaningerne opunder Haarbjer- get kvartsitiske Lagmasser. Strøg N—S, Fald 25* V. Hertil skal endvidere føjes nogle spredte Iagttagelser fra enkelte Punkter inden de Strøg af Hindøen, som jeg ikke har havt Anledning til at undersøge. Fra Lødingen haves Optegnelser af Leopold v. Buch og Keilhau. Den førstnævnte beskriver den der optrædende Bjergart som en granitlignende Gneis overalt grovkornig og mere stribet end skifrig. Glimmeren forekommer i smaa sorte langagtige Skjæl, der ligge samlede dels gruppevis, dels i korte Flammer. — Feltspathen er i Regelen udmærket kjødrød. Kvartsen udmærker sig ved en ejendommelig Finkornighed. Farven er i Regelen melkehvid. Skikterne falde her overalt 30% mod NV. Umiddelbar ved Lødingen fandt Keilhau en grovkornig rød Granitgneis faldende 70* mod Syd (21|,). Omtrent 1 Mil nordenfor Lødingen optræder — ifølge Vargas Bedemar — Glimmerskifer i de høje Fjeldvægge med vestligt Fald, men ved Kongsvik sees igjen Gneisen (Gneis- Granit) med vestligt Fald. Vestenfor Lødingen er Bjergarten — ifølge Keilhau — underkastet forskjellige Modificationer og skal her oftere gaa over til en syenitagtig Granit eller til Syenit. Ved Diger- mulen optræder — ifølge mnndtlig Meddelelse af Bergmester Tellef Dahll — en syenitisk Bjergart. Samles de i Fjeldpartierne 4, 5 og 6 omhandlede For- holde til én Oversigt, saa vil deraf fremgaa, at de for den største og væsentligste Del ere byggede af Kyststrækningens Gneis-Granit. Den her optrædende Bjergart optræder imid- lertid under saa forskjellige vexlende Strukturforholde, at det altid vil blive vanskeligt at indlægge i denne et bestemt og nogenlunde udtømmende petrografisk Begreb. Snart mø- der den os som udpræget skifrig Gneis, snart som røde og graa indbyrdes vexlende gneisagtige Baand, snart som en ren ulaget Granit, snart som en stribet Granit, men oftest som en mere eller mindre fremtrædende lagdelt Bjergart af en Struktur, der danner som et Mellemled mellem Gneis og 368 Granit — med hyppige Overgange til Granit til den ene og tyndlagede Skiferdannelser til den anden Side. Saa for- skjelligartede de her nævnte Led end ved første Øjekast kunne synes, vil det dog ved nærmere Undersøgelser paa det klareste fremgaa, at de paa det Nøjeste ere knyttede sammen, og at de alene danne petrografiske Afændringer under én og samme Hovedform. Det er væsentlig Bjergar- tens Glimmer, der her optræder som det bestemmende Mo- ment. Jo mere denne Bestanddel træder tilbage og derun- der grupperer sig spredt om i Grundmassen, desto bestem- tere vil ogsaa den renere granitiske Struktur træde frem. Jo rigere derimod Grundmassen bliver paa Glimmer, og jo mere denne Bestanddel derunder ordner sig i sammenhæn- gende Striber og tykkere Flag, indtil den endog kan naa op til at danne Bjergartens næsten mest fremtrædende Bestand- del, et desto mere kararakteristisk gneisartet Præg vil denne erholde og saaledes endog kunne naa frem til sit andet Yder- led — en fuldstændig udpræget Skifer. I de her omhandlede Fjeldpartier optræder Bjergarten ogsaa i Regelen med Lagdeling, og i saa Henseende vil man her kunne paavise en over det hele Strøg bestemt raadende Regel. Naar undtages det enkelte Parti om Østerfjorden, er der ellers overalt at aflæse en i N—S spillende Strøgretning med stejl Fald- vinkel mod V og mod Ø under regelmæssige Foldninger. Dette er et Forhold, der her træder saa skarpt frem, som Tilfældet kan være i hvilkensomhelst sedimentær Lagrække, og dette synes allerede i og for sig at tale stærkt imod den her optrædende Bjergarts eruptive Oprindelse. Men hertil kom- mer endvidere et Forhold, der vel synes i saa Henseende at maatte blive at tildele en afgjørende Vægt. Ved Kin ere de her optrædende gneisagtige Lagmasser — der forøvrigt paa det Nøjeste ere knyttede til Gneis-Graniten — fundne i gjentagen Vexling ikke alene med Glimmerskifer, men ogsaa med tyndlaget Kvartsit, altsaa under Forholde, der vidne om, at Gneisen og den kvartsitiske Skifer tilhøre samme Ho- vedrække, og at de ere dannede paa samme Vej. Men idet nu disse tyndlagede kvartsitiske Skiferpartier utvivlsomt ere af sedimentær Oprindelse, saa vil ogsaa deraf antagelig kunne drages den Slutning, at Kyststrækningens frneisdannelser og den til samme paa det Nøjeste knytted> Gneis-Granit med 369 alle sine forskjellige petrografiske Overgangsformer ere af en sedimentær Oprindelse. Denne Slutning synes ogsaa yderligere at skulle støt- tes ved at se hen til det indbyrdes Lejningsforhold mellem de gneis-granitiske Masser og Skiferafdelinger, tilhørende den utvivlsomme Glimmerskifergruppe paa forskjellige Sam- menstødspunkter navnlig indover Gullesfjorden. Inden de her omhandlede Strøg optræder saadanne Skiferafdelinger paa følgende Punkter: 1) 2) 3) 4) ved det lave Røkenes ved Godfjordens Munding i Kved- fjord. Lagmasserne dannes her af Hornblendeskifer i Vexling med en grønlig kvartsitisk Straalstensskifer med mægtige Indlejninger af en grovkornig Kalksten. Strøg- retning 160", Fald 30* Ø. Lagenes Strøgretning peger ind mod det af Gneis-Granit byggede Fjeldparti, uden at umiddelbar Kontakt dog her er at paavise. Flitternesholmen — ved Gaarden Flitternes paa Gulles- fjordens Østside. Underst Kalksten, der overlejes af Hornblendeskifer. Strøg N—S, Fald 459 Ø, altsaa fra Gneis-Graniten over Flitternes. Furøen — i Gullesfjordens indre Del. De lavere Par- tier langs Øens Vestside ere byggede af Glimmerskifer i Vexling med glindsende Skifer. Strøgretning N—S, Fald 459 Ø. Skiferen overlejes her af Gneis-Granit, eller hvad der er det Samme, Skiferen skyder her under en Faldvinkel af 45? ind under Gneis-Graniten. Langs Gullesfjordens Østside, langs Stranden og det la- vere Underland optræder kalkstensførende Glimmerski- fer paa flere Steder i lange sammenhængende Zoner. Saaledes ved Gaardene Gullesholm og Gullesholmnak- ken -— noget søndenfor Furøen — hvor Glimmerskifer i Vexling med Kalksten, grønlig Straalstensskifer og Gra- natfels under en nord-sydlig Strøgretning og et 609 øst- ligt Fald skyder indunder de gneis-granitiske Masser. der bygge de egentlige Fjeldpartier. | Imellem Gullesfjordnakken og Lysaa er Landet ikke undersøgt, men efter al Sandsynlighed vil ogsaa efter denne Linje Skiferafdelingen findes paa samme Maade som søndenfor stikkende frem langs Strandlinjerne. Mel- lem Lysaa og Lysaahelle mod Indløbet til Østerfjord op- træder hyppig saadanne Lagmasser af Glimmerskifer, 370 Lerglimmerskifer og Alunskifer, — her dog ofte i Vex- ling med gneisagtige Lag. —Strøgretningen er dog her afbøjet til mere øst-vestlig, idet Lagstillingen tildels sy- nes at rette sig efter Landets Afbøjning. Faldet stejlt SO. 5) Fra Refsnes udimod Hemestad og Sandviken optræder igjen langs Stranden en Skiferafdeling af Glimmerskifer, kvartsitisk Skifer og Alunskifer. Strøgretning 20, Fald vertikalt. Glimmerskiferen bliver her oftere mere og mere feltspathrig og gaar over til en ren Gneis. Heme- stadfjeldet syntes forøvrigt væsentlig at være bygget af Glimmerskifergruppens Lagmasser — under en Excur- sion opover dette fandtes intetsteds blottet Sten — og først i det herfra udskydende Fjeldparti mod Strømmen saaes gneisagtige Lagmasser i Overlejningsforhold til Glimmerskifer, der stak frem i de lavere Partier langs Fjorden. Af disse forskjellige Skiferafdelinger er det navnlig de, der træde frem langs Gullesfjordens indre Del, der ville blive at tildele en ikke ringe Vegt lideoverfor Spørgsmaalet om Gneis-Granitens oprindelige Dannelse. Her er nemlig at paavise to paralleltløbende Baanddrag af Glimmerskifer- gruppens Lagmasser, — begge stikkende ind under de gneis- eranitiske Masser under en østlig Faldvinkel af 60" inden det ene og endog blot 45 * inden det andet. Forholdet her vil nærmere findes belyst ved Fig. 37, der danner et Profil- rits, draget i vest-østlig Retning mellem Fjeldpartierne paa begge Sider af Gullesfjorden, derunder gjennemskjærende Furø. Ifald Skiferen inden disse Drag havde vist en verti- kal Lagstilling eller selv en svag østlig Indskyden under Gneis-Graniten, saa kunde der endda have været Rum for den Forudsætning, at Lagstillingen var fremkaldt ved mæg- tige Eruptionsmassers Frembrud. Men en saadan Forudsæt- ning: vil neppe være berettiget her, hvor Indskydningen vi- ser en Faldvinkel paa 60% og endog ned til 45%, og dette ikke paa enkelte Punkter, men ganske regelmæssig gjennem de tvende paralleltløbende langstrakte Linjer. Mægtigheden inden disse Skiferdrag synes ogsaa for stor og Lagstillingen for regelmæssig, — samtidig som den, idetmindste hvad Strøg- retningen angaar, ganske falder sammen med den, der optræ- der inden de øvrige her optrædende Skiferpartier, — til at 371 der skulde være nogen Rimelighed for, at de kunde være at opfatte som afrevne Brudstykker af et engang her fremtræ- dende større sammenhængende Skiferfelt. Synes saaledes Alt med Bestemthed af pege hen paa, at Kyststrækningens gneis-granitiske Felt maa være af sedi- mentær Oprindelse, saa vil dernæst blive at afgjøre dens geologiske Plads eller dens Aldersforhold. OQgsaa i saa Hen- seende ville Forholdene inden Gullesfjorden tjene til at stille dette i en klar Belysning. Der kan vel ikke være Tvivl om, at man — Gneis- Granitens sedimentære Oprindelse først godkjendt — paa Forhaand vilde være mest tilbøjelig til at forudsætte, at den tilhørte en Afdeling, ældre end den kalkstenførende Glim- merskifer. Som allerede før fremhævet, vilde ogsaa Forhol- dene inden enkelte af dei denne Afhandling omhandlede Fjeld- partier — naar disse sees isolerede — kunne tjene til at give en saadan Forudsætning Støtte. I den til Detailbeskri- velsen over Fjeldpartiet mellem Bergsvaagen og Kasfjord knyttede Oversigt er der imidlertid paa den anden Side og- saa fremhævet forskjellige Forholde derfra, der syntes at pege hen paa en nærmere Tilknytning mellem Gneis-Grani- ten og den kalkstenførende Giimmerskifer. Og Forholdene inden Gullesfjorden godtgjør tilfulde Rigtigheden af de her antydede Forudsætninger. Af Profilrits Fig.37 vil det frem- gaa, at Gneis-Graniten gjentagne Gange vexler med Lag af den kalkstenførende Glimmerskifergruppe. Men heraf frem- gaar igjen, at Gneis-Graniten ikke kan være at udsondre fra Glimmerskiferen hverken som en yngre eller ældre Dannelse, men at de begge danne flere Gange vexlende Led inden samme Lagrække. Saa nøje ere disse Led knyttede til hin- aanden, at det ikke alene er ved de mere umiddelbare Kon- taktstrøg, at Skiferen og den lagdelte Gneis-Granit viser en ganske samstemmig Lagstilling, men at denne med samme” Regelmæssighed træder frem saagodtsom overalt i det her- omhandlede Strøg, ligesom ogsaa begge Led med hinanden deltage paa samme regelmæssige Maade i de her fremtræ- dende stærke Foldninger inden Lagstillingen i det Store. Men der er fremdeles ogsaa at paavise ganske ejen- dommelige Overgangsforholde mellem Glimmerskifer og Gneis. Inden Glimmerskiferafdelingen langs Gullesfjordens Østside — og det paa Punkter eller inden Lagrækker, i hvilke Glim- 372 merskifer vexler med Kalksten og Alunskifer, saa der i saa Henseende ingensomhelst Tvivl kan være om Skiferens geo- logiske Plads — vil man kunne finde Glimmerskiferen ikke alene i gjentagen Vexling med gneisagtige Lag, men ogsaa petrografiske Overgangsforholde fra Glimmerskifer til Gneis. Man vil se, at Glimmerskiferen efter Strøgretningen optager mere og mere Feltspath, saa det samme Lag, der begynder som Glimmerskifer, i sin Forlængelse kan ende som en fuld- kommen Gneis, i petrografisk Henseende ganske identisk med de renere Gneislag, der optræde inden den gneis-granitiske Afdeling. Det fortjener forøvrigt at fremholdes, at Gneis-Grani- ten navnlig optræder langs den egentlige Kyststrækning og her saagodtsom eneraadende, idet de hist og her fremstik- kende Zoner af Glimmerskifer ere helt forsvindende i Sam- menligning med Gneis-Granitens uhyre Masser. Naar man ud fra det egentlige gneis-granitiske Strøg, træder denne med engang saagodtsom ganske tilbage, og dens Plads opta- ves af en sammenhængende Glimmerskiferafdeling, inden hvilken gneis-granitiske Afændringer alene forekomme som helt underordnede Indlejninger. Sees Sagen fra dette Syns- punkt, kan der altsaa være nogen Grund til at sondre mel- lem Hovedgruppens gneis-granitiske Afdeling og Glimmer- skiferafdeling, en Sondring, som dog — som det vil fremgaa af det, der ovenfor er udviklet — ingenlunde er at udstrække videre, da Gneis-Graniten og Glimmerskiferen i det Hele og Store optræde som vexlende Led inden samme Hoved- gruppe. At Lagstillingen langs Kyststrækningen i Regelen er stejl, idet Faldvinkelen kun sjeldnere gaar ned under 60, men oftest endog overstiger dette Tal, mens det paa den anden Side er langt svagere indover Landet mod Øst — udenfor Hindø — hvor Glimmerskiferen bliver eneraadende, er et Forhold, som ikke bør oversees. Dette i Forbindelse med de langs Kyststrækningen saa stærkt fremtrædende og saa skarpe Foldninger inden Lagstillingen vidner antagelig om, at det navnlig er over disse Strøg, at de hævende Kræf- ter have virket med sin største Intensitet. At Gneis-Gra- niten saaledes som den her træder frem — dens sedimentære Oprindelse forudsat — er at opfatte som en længst fremskre- den metamorfoseret Bjergart, og at den netop i dette sit 373 Forhold paa det Nøjeste maa være at knytte til disse Hæv- ningskræfter, derfor synes der i ethvert Tilfælde at være al Sandsynlighed. Nærmere at gaa ind paa Behandlingen af dette Forhold er imidlertid en Opgave, der formentlig endnu ligger udenfor Videnskabens Omraade. 7) Hindøens nordostlige Landstrøg. Fra Foden af det af Gneis-Granit byggede Højfjelds- parti, der søndenom Storvandet skjærer sig frem i vest-østlig Retning ned mod Sandtorv, udbreder sig mod Nord et Lav- landsparti af ret anseeligt Fladeindbhold. Det skyder sig mod Vest helt frem til Strømsbotten i Kvedfjord, ligesom ogsaa til de indre Dele af den egentlige Kvedfjord, og begrændses mod Nord af Elesdragets og Lillehornets sydlige Afhæng samt af Bergsvaagen, og afsluttes mod Nordost i den lille førnævnte fra Trondenes fremspringende Halvø. Dette Lavlandsparti gjennemsættes af lavere Aasdrag, og alene langs Østsiden stryger et Par anseeligere Fjelddrag, nemlig Søvikfjeldets Drag, der naar sin største Højde med omtrent1900:, og Slettetindernes Fjelddrag nordenfor dette langs Strøget mellem Kilbotten og henimod Mekila. De højeste Toppe her naa op til omtrent 2000 Fod over Havfladen, saa- ledes Middagsfjeldet 2024", Kilbottenfjeld 2018", Natmaals- fjeld 1788. Ved det dybe Kvantoskar, der fra det bagenfor liggende Lavland fra Storvasbotten — nordre Storvand — fører ned til Kilbotten, ere disse tvende Fjelddrag helt ud- skaarne fra hinanden. Af Ferskvand inden det her omhandlede Strøg skal fremhæves de nysnævnte tvende Storvande — Søndre og Nordre Storvand, Tenvandet og Gaasvandet — samtlige i en Højde over Havfladen af antagelig mellem 5 a 600 Fod. Søndre Storvand har sit Afløb mod Gausviken ved Tjelsundet, Nordre Storvand (Storvasbotten) og Tenvandet ned til Bergs- vaagen gjennem den saakaldte Bergselv, Gaasvand derimod ned til Kvedfjord. Fra det søndre Storvand breder den frugtbare Søvikdal (Søvikmarken) sig i nordlig Retning un- der Søvikdragets Fod ned mod Søviken. Fra Strømsbotten i Kvedfjord fører en Færselslinje over til Gausvik ved Tjel- sundet forbi det søndre Storvand, og fra Harstad fører den stærkt befærdede Kvedfjordvej over til Gaard i Kvedfjord. Det her omhandlede Landstrøg er — som allerede før K. n. V. S. Skr. 7de Bd. 2. 24 374 fremhævet — med Hensyn til den orografiske Bygning, Jord- bundens Frugtbarhed og gunstige Forholde forøvrigt at hen- regne mellem Tromsø Amts rigest udstyrede Dele. De na- turlige Hjælpekilder ere visselig endnu ikke paa langt nær benyttede saaledes, som de kunde og som upaatvivlelig vil blive Tilfældet, naar Landskabet bliver gjennemskaaret ved et fuldstændigere Vejnet. Fra Strømsbotten over til Gausvik. Opimod Gaarden Storjordet (730') — omtrent midtvejs mellem Botten og Storvandet — fremdeles mægtige Aflejnin- ger af krystallinisk Kalksten. Lagstillingen svævende. — Strøgretningen synes nærmest N—S med østligt Fald. Ovenfor Storjord kvartsitisk Glimmerskifer med stejlt østligt Fald. Ved Storvandet Kalksten i smuk regelmæssig Lagstilling. Faldet stejlt S. Ved Vandets sydvestre Hjørne under Rundfjeldets Fod i de lave Underlandspartier under dette Glimmerskifer. Fald 60% NV. Ved Gausvik gneisartet Glimmerskifer (med Feltspath). Strøg 60 a 70%, Fald 60 * NV. Opimod det lille Gausvikvand grønne kloritiske Skifere og tildels anseelige Lag af en gulagtig, temmelig smaakornig Magnesia-Kalksten. Strøg 140%, Fald 60” NO. Lidt længere nordlig i en isoleret Knaus sorte, milde alunskiferagtige Lag, Strøg 40*, Fald 60 * SO. Over denne Profilllinje vil man altsaa dels ved Bred- derne af Storvandet og navnlig langs Strandpartierne ved Gausvik finde Lagmasser, tilhørende den utvivlsomme Glim- merskifergruppe under en Strøgretning af omkring 70 * og med stejlt nordvestligt Fald. Derimod synes de tildels mægtige Kalkstenspartier, der bygger saagodtsom eneraadende de lave Aasdrag mellem Storjord og Storvand, at maatte være at henføre under en yngre Afdeling. Lagstillingen inden disse Kalkstensaflejnin- ger er i Regelen afvigende fra den inden de lavere liggende Partier optrædende Glimmerskifer og ofte tillige svævende, medens Glimmerskiferens er regelmæssig udpræget. Ogsaa de alunskiferagtige Strata opimod Gausvikvan- det, ligesom den her optrædende gulagtige Magnesia-Kalk- | sten antages at burde udskilles fra Glimmerskiferen og ind- 315 ordnes under en yngre Gruppe. Idet den faste Fjeldgrund over den heromhandlede Profillinje i Regelen er overdækket, vil det visselig være vanskeligt gjennem mere umiddelbare Kontaktforholde herom at kunne drage afgjørende Slutnin- ger. Ligesom de indbyrdes Lejningsforholde synes at pege derhen, saa vil der ogsaa i saa Henseende antagelig være at lægge nogen Vægt paa den nysnævnte Optræden af Magne- sia-Kalksten. Den inden Glimmerskifergruppen optrædende Kalksten er i Regelen ganske fri for Magnesiagehalt eller indeholder alene Spor deraf, mens Magnesia-Kalksten, ofte som en dolomitisk Sten er saa hyppig inden den tredie SKki- fergruppe, at den her er at sætte som et bestemmende Led. Fra Gausvik opover den 6 a 700 Fod høje Højvas- kolle — paa Nordsiden af Gausviken — nedenfra opad a. gneisartet Glimmerskifer langs Stranden. Strøg O—V, Fald N. b. haarde Skifere — ofte med rødlig Feltspath — med Indlejninger af en hvid, temmelig smaakornig Kalksten. c. Aasens højere Afdeling, bygget af Kalksten — maaske tilhørende den yngre Gruppe. Fra Gausviken nordover langs Tjelsundet: Glimmerskifer i Vexling med kvartsitisk Skifer. Strøg O—V. Fald stejlt N. Om og forbi Guldberget en Række af Kalkstenslag. Kalkstenen i vexlende Lag af sortagtig rød og hvid Fuarve. Optræder i smuk regelmæssig Lagdeling. Strøg 70%, Fald stejlt NV. Denne Kalkstens-Zone fortsætter nordover. Imellem Gaardene Leikvik og Bolstad overalt lagdelt blaaligsort Kalk- sten. Strøg O—V, Fald stejlt N. Ved Fuskevaag den samme Kalksten med den almin- delige øst-vestlige Strøgretning og stejlt nordligt Fald. Ved Stranden findes Kalkstenen her vexlende med kloritiske Ski- fere oftere indfældt med grønlig Talk og navnlig overordent- ligt indflettet med større og mindre røde Granater i smukt udviklede Granatoederformer — ofte i den Mængde, at Gra- naterne næsten optræde som Bjergartens Hovedbestanddel De største Granater kunne have et Gjennemsnit af indtil et Par Tommer. Den lave Græsholme er bygget af Kalksten, tildels i 24* 376 Vexling med Lerglimmerskifer. Strøgretning O--TV. Fald vertikalt. Ved Søviknes mørk Kalksten med noget variabel Lag- stilling — dog er ogsaa her øst-vestlig Strøgretning med stejlt nordligt Fald forherskende. Fig. 38. Profil opover Søvikfjeldet. a. Kalksten. Strøg og Fald ikke at aflæse. b. mildere Skifer (Lerglimmerskifer) O—V, Fald N. c. tyndlaget Kvartsskifer og kvartsitisk Glimmerskifer. Glimmeren skjællet og hvid. Lagene i høj Grad for- vredne. d. haard kvartsitisk, tildels sandstenagtig Glimmerskifer. Strøg N-S, Fald stejlt (70%) Ø. e) opover Top en finskjællet temmelig mild Glimmerskifer i Bænkedeling. Som Forholdene ere at aflæse opover dette Profil, vil det ikke være let at afgjøre, om det Hele danner en sam- menhængende Lagrække, eller om der kunde være Føje til at udsondre Partierne å og b, som i ethvert Tilfælde maa op- fattes at staa i et Overlejningsforhold til d og e, fra disse. d og e tilhøre den utvivlsomme Glimmerskifergruppe, mens a og b maaske snarere kunne knyttes sammen med Kalkstens- Zonen mellem Gausvik og Fuskevaag. Fig. 39. Profil fra Storvasbotten nedigjennem Kvan- toskaret ned til Kilbotten. a. og b) Glimmerskifer. Strøg 50 å 609. Fald stejlt NV. c. Kalkstenslag med øst-vestligt Strøg, Fald 20 åa 30% 8 (paa andre Punkter nordligt Fald). d. En smuk grøn stribet amfibolitisk Skifer. Hvid Kvarts maaske i Forbindelse med noget Feltsputh i mere eller mindre sammenhængende stribevis Fordeling i den grønne amfibolitiske Grundmasse, der selv danner som et Aggre- gat af fine glindsende Hornblendenaale. Strøg 140* i vertikal Lagstilling. Mens Lagrækkerne a, b og antagelig ogsaa d utvivl- somt tilhøre Glimmerskifergruppen, Synes der derimod at være al Grund til at indordne Kalkstenslagene c ind under den yngre Gruppe. Den ringe Faldvinkel og den i det Hele afvigende Lagstilling taler til Gunst for en saadan Ud- sondring. STT Strax nordenfor Kila lige ved Søen tyndlaget Horn- blendeskifer — tildels indflettet med Feltspath — i Vexling med røde feltspathrige Baand og gneisartede Lag. Strøg 145 9, Fald 459 NO. | Mellem Kila og Bredvik haard gneisartet Glimmerski- fer. Strøg 409, Fald indtil 459 NV, Bredviknesset, bygget af Kalksten O—V, Fald 15 å 209N. Imellem Bredvik og Mekila Glimmerskifer i Vexling med grønne finstribede Skifere, ofte rigt indflettede med hvidlig Feltspath, saa de i den forvitrede Dagflade vise sig snehvide. Strøg 120 a 140 %, Fald 309 N. Disse grønne ude undertiden halvt lerglim- meragtige Skifere findes hyppig indfældte med Klumper og Aarer af rødlig Feltspath, Kvarts og Glimmer, i hvilke Felt- spathen danner den forherskende Bestanddel, dernæst Kvarts, mens den sorte Magnesiaglimmer er mindre fremtrædende. Ved Mekila Kalkstenslag, — Strøgretning O—V, Fald 45%” N — i Vexling med Glimmerskifer. Fig. 40. Profil fra Storvasbotten opover Slettetinder- nes Fjelddrag. a. Ved Storvandet Glimmerskifer. Strøg 40 a 50%, Fald stejlt NV. b. Opover Fjeldsiderne gueisagtige Lagmasser eller gneis- granitiske Dannelser. c. Gneisen overlejes af en glindsende Glimmerskifer. Strøg 1609. Fald 30 a 40% 0. Om den her optrædende Gneis eller Gneis-Granit dan- ner det ældre underliggende Grundfjeld, eller om den skulde være at sammenstille med Kyststrækningens Gneis-Granit, eller om disse Dannelser skulde være at tilkjende en erup- tiv Oprindelse, skal her lades uafgjort. Da Glimmerskiferen falder fra den granitiske Bjergart til begge Sider og paa Vestsiden endog under en stejl Faldvinkel, saa vil der fra Lejningsforholdene intet være til Hinder for, at holde sig til den sidste Forudsætning. Bjergarten viser dog her ikke no- gen ren granitisk Struktur. Landstrøget mellem Harstad og Bergsbotten er gjen- nemsat af lave Aasdrag og er saavel i orografisk som geolo- gisk Henseende ganske at knytte sammen med den til sam- me stødende Trondenes-Halvø — som længere frem nærmere 378 er omhandlet. Bjergarten dannes af Glimmerskifer og stri- bet Hornblendeskifer med hyppige Indlejninger af en oftest orovkornig Kalksten. Ved Harstad er Strøgretningen hen- imod nord-sydlig, Faldet indtil 20% Ø. Opover Ramfløjen — en lav Aas, der ved Gaarden Gamnes stiger op fra Bergsvaagsbotten — findes Kalkstens- lag i svævende Lagstilling. Faldvinkelen er altid svag. Stangenes-Halvøen, der stikker frem i nordlig Retning østenfor Harstad, er ikke nærmere undersøgt. Paa Stens- bergnes paa Halvøens østre Side mod Vaagsfjorden skal fin- des Lag af Klæbersten. Den til Trondenes Kirke anvendte Klæbersten antages at være hentet herfra. —Ogsaa opover Hindstenen — en Fjeldhøjde ovenfor det fornævnte Bredvik — skal der forekomme Lag af Klæbersten. Ved Tenvandet henimod Nedbøjning til Kvedfjord ere de lave Bakker og Aase byggede af milde alunskiferagtige Lag i Vexling med sort og hvid temmelig finkornig Kalk- sten. Lagstillingen i det Hele svævende. Ved Gaarden Tenvasaasen hvid finkornig Kalksten. Strøgretning NS. Fald 45 * Ø. Ogsaa i Aasrækkerne, der søndenfor Tenvandet eller det strax i Nærheden liggende Gaasvand fører ned til Kved- fjord mod Gaardene Vigeland, Vik og Vogter — i det alle- rede fornævnte Torskevasfjeld, træder de samme antagelig yngre Dannelser af Alunskifer og Kalksten frem og over- lejer den karakteristiske Glimmerskifer, der som før om- håndlet bygger de lavere Partier ved de nysnævnte Gaarde. Forholdene inden det her omhandlede Landstrøg ere i — det Hele temmelig indviklede, og det er ingenlunde let at afgjøre, hvorvidt de her optrædende Lagrækker skulle ind- ordnes under en og samme Hovedgruppe eller i Tilfælde af Udsondring, hvorledes denne skal opstilles. Om der ogsaa synes mest Rimelighed for, at en Udsondring her bør finde Sted, ere Forholdene i det Hele saa svævende, at det for Tiden vil være ugjørligt at optrække nogenlunde bestemte Grændser mellem de forskjellige Hovedgrupper, som her skulle forudsættes, Hele dette Landskab er dertil ogsaa i for hiøj Gråd overdækket. Der skal imidlertid her gjøres et 379 Forsøg med at samle de gjorte Tagttagelser i en Oversigt for derfra at drage Slutninger om Forholdene i det Store. Lagmasser af den utvivlsomme Glimmerskifergruppe stikker her oftere frem under Foden af det af Gneis-Granit byggede Højfjeld, der langs den sydlige og sydvestlige Side omkredser det her omhandlede Landstrøg. Paa vestre Side af Kvedfjordstrømmen træder Glimmerskifer i Vexling med kvartsitisk Skifer med Strøgretning 1300, Fald svagt Ø. Ved Storvandet under Foden af Rundfjeld Glimmerskifer med Strøg 60%. Fald 60* NV, og nede ved Gausvik haard oneisartet Glimmerskifer fremdeles med Strøg 60 a 700. Fald 609 NV. Et Bælte af Glimmerskifer breder sig saa- ledes frem i Lavlandet om Storvandet og nedover mod Gaus- vik under en regelmæssig Lagstilling af 60 å 70% Strøgret- ning og et temmelig stejlt nordligt eller nordvestligt Fald af omkring 60. Søvikdragets egentlig Kjerne er ligeledes bygget af. Lagmasser, der tilhøre Glimmerskifergruppen. Op over Sø- vikfjeldet er Lagstillingen ofte i høj Grad forvreden. Strøg- retningen er paa sine Steder nord-sydlig med stejlt østligt Fald. I Slettetindernes Fjeldparti i Fjeldvæggene ned mod Nordre Storvand (Storvasbotten) optræder fra Foden opover gneisagtige eller gneis-granitiske Lagmasser, der overlejes af Glimmerskifer. Denne bygger Fjelddragets øvre Partier og viser et Strøg af 160* med 30 a 40 * østligt Fald. Nede ved Storvandet, hvor Gneisen afløses af Glimmerskifer, stik- ker denne frem med stejlt nordvestligt Fald, — Glimmerski- feren falder altsaa her til begge Sider fra Gneis-Graniten. Forsaavidt dette gneis-granitiske Parti skulde være at udsondre fra Kyststrækningens Gneis-Granit, vilde den altsaa kunne opføres som et Led ældre end den kalkstenfø- rende Glimmerskifer. Men medens saaledes Glimmerskifergruppens Optræden her paa disse forskjellige Punkter maa ansees som utvivl- som, vil det derimod være vanskeligere at afgjøre, hvorvidt disse Kalkstensdannelser, der i det Hele i saa regelmæssig Lagfølge træde frem fra Gausvik langs Tjelsundet nord- over forbi Fuskevaag, — hvorvidt disse skulle være at ind- ordne under den kalkstenførende Glimmerskifer eller ud- sondres fra samme som en mere selvstændig Dannelse. 3880 Denne Kalkstens-Zone optræder saagodtsom eneraa- dende fra dens Sammenstød med Glimmerskiferen nordover til forbi Fuskevaag og Græsholmen. Den her optrædende ofte kulstofholdige blaaligsorte Kalksten afviger i petrogra- fisk Henseende fra den i den egentlige Glimmerskiferafde- ling indlejede Kalksten, der i Regelen er graalighvid, og er i saa Henseende nærmere at stille sammen med den inden Indlandets 3die Hovedgruppe. Ved Guldberget — noget nordenfor Gausvik — vexler Lag af sort og hvid Kalksten med Lag af rød, ganske ensartet med den, der optræder i Kalkstenszonen i Bunden af den fra Tjelsundet mod Ofotej- det indstikkende Sidefjord Lavangen. Paa den lave Græs- holme vexler Kalkstenen med mildere Lerglimmerskifer og ved Fuskevaag med kloritisk Skifer — her overordentlig rigt indvoxet med større og mindre Granater. Igjennem hele denne henimod 1 Mil lange Strækning overskrider man saaledes ved at gaa søndenfra nordover en sammenhængende Lagrække af Kalksten hist og her i Vex- ling med mere underordnede Partier af kloritisk Skifer og glindsende Skifer. Strøgretningen er ens over hele denne Strækning og Faldet stadigt nordlig — her er saavidt iagt- taget intetsomhelst Tegn til Foldninger. Da den inden Glim- merskifergruppen optrædende Kalksten altid ellers findes alene som underordnede Indlejninger, vil man her ikke alene paa Grund af Kalkstens-Zonens overordentlige Mægtighed, men ogsaa paa Grund af Bjergartens noget afvigende petro- grafiske Karakter allerede strax modtage et Indtryk af, at dette kan være en Lagrække, der kunde være yngre end den store mere kalkstensfattige Glimmerskiferafdeling. Ser man imidlertid hen til Lejningsforholdene saaledes som de træde frem lidt udenfor Gausvik 1 den der paaviste Kontakt mellem den egentlige Glimmerskifer og Kalkstens- zonen, saa vil man finde Kalkstenen liggende over Glimmer- skiferen i fuldkommen konkordant Lagstilling, ligesom den ogsaa her kan findes vexlende med Lag af ren Glimmerski- fer. Og ikke dette alene, men Lagstillingen inden Kalk- stenszonen fortsætter saaledes uforandret til forbi Fuskevaag. Lejningsforholdene synessaaledes her nærmest at tale for, at Kalkstens-Zonen er nøje knyttet tll den egentlige Glimmer- skifergruppe. Ogsaa den stejle Lagstilling, som gjennem den 381 hele Kalkstens-Zone gjør sig gjældende, og som den har til- fælles med Glimmerskiferen ved Gausvik og om Storvandet, antyder en nær Tilknytning til Glimmerskifergruppen. De Kræfter, der haae forrykket Glimmerskiferens oprindelige Lagstilling, maa samtidig have indvirket paa samme Maade forrykkende paa Lagstillingen inden Kalkstensbæltet. Men paa den anden Side optræder over Hindøens Lavlandspartier Lagmasser af mildere ofte alunskiferagtige Partier med tildels mægtige Indlejninger af mørk Kalksten i et — som det synes — Overlejningsforhold til Glimmerskiferen og med en fra denne i Regelen afvigende hyppig svævende Lagstilling og oftest svag Faldvinkel. Der er Rimelighed for, at disseDannelser, der an- tagelig maa være at udsondre fra den omhandlede Kalk- stens-Zone med den inden Samme raadende konstante Strøg- retning og det stejle Fald, ere at stille sammen med den over Fastlandsstrækningen saa udbredte 3die Gruppe, der forhen nærmere er omhandlet. Over Indlandsstrækninger er der imidlertid intetsteds paavist mere selvstændige Lagrækker mellem Glimmerskifergruppen og denne 5Sdie Gruppe, og og- saa her ere Forholdene i ethvert Tilfælde saadanne, at der ikke kan være nogen særlig Berettigelse til at opstille Kalk- stens-Zonen som et saadant mere selvstændigt Mellemled. Men idet Kalkstens-Zonen saaledes antages nært at burde knyttes til den egentlige Glimmerskifergruppe, kunde der igjen blive Spørgsmaal om, hvorvidt den i saa Henseende skal blive at opfatte som en Indlejning mellem dennes Lag- rækker, eller om den inden Gruppen skal tildeles en mere selystændig Plads som en i det Hele yngre Afdeling. Kalk- stens-Zonens overordentlige Mægtighed taler nærmest til Fordel for denne sidste Forudsætning, og da heller ikke Lej- ningsforholdene synes at være til Hinder for en saadan Op- fatning, skal denne her blive gjort gjældende. Et Forhold skal dog ikke ganske lades uberørt. Ved Sandviken paa Fastlandets lave Forland tversoverfor Gaar- den Voldstad paa Hindøen er Fjeldgrunden bygget af haard karaieristisk Glimmerskifer — tilhørende det ældre utvivl- somme Glimmerskiferfelt. Ogsaa her er Strøgretningen øst- vestlig, men Faldretningen derimod sydlig. Muligens kunde dette antyde, at Glimmerskiferen herfra nedover mod Gaus- vik dannede et dybt udhulet Bækken, der er udfyldt af 382 Kalksten-Zonen. Fra denne enkelte Lokalitet at drage mere bestemte Slutninger berom lader sig imidlertid ikke gjøre, og det skal ogsaa tilføjes, at Forholdene langs Hindøen ikke synes at skulle støtte en saadan Forudsætning. Fra Søviken af nordover er man kommen ud fra den egentlige Kalkstens-Zone, og de herfra optrædende Lagræk- ker ere tildels over længere Strækninger Glimmerskifergrup- pens haarde karakteristiske Skiferdannelser. Glimmerskifer, Hornblendeskifer og grønne stribede Skifere vexle her hyp- pigen med Kalkstenslag. Lagstillingen er her oftere mere svævende, en øst-vestlig Strøgretning med nordligt Fald er dog temmelig fremtrædende, men Faldet i Regelen svagere. end Tilfældet er i Strøget mellem Fuskevaag og Gausvik. Mens det paa den ene Side er utvivlsomt, at Fjeldgrunden over store Strækninger her dannes af Lagrækker tilhørende den egentlige Glimmerskifergruppe (Gruppens ældre Afde- ling) er der dog paa den anden Side Mulighed for, at Lag- rækker, der ere at sideordne med Kalkstens-Zonen søndenfor, ogsaa her paa sine Steder stikker frem som smalere eller bredere Flige. For Tiden vil det dog ikke lade sig gjøre med nogen mere Bestemthed at udsondre disse forskjellige Partier. Fra Kanebogen af naar man ind paa Trondenesfeltets Afdeling med den mere nord-sydlige Strøgretning og svagt østligt Fald. Fra Harstad har jeg gjort en Excursion op- over Slettetindernes Fjeldparti, over hvilket Højfjeldet som før omhandlet er bygget af Glimmerskifergruppens karakte- ristiske Glimmerskifer. Ogsaa her var imidlertid Bjerggrun- den opover Aaslierne saaledes overdækket, at det ikke lyk- kedes at paavise saadanne Grændseforholde mellem Tronde- nesfeltet og Glimmerskiferen, at man derfra kunde være beret- tiget til at drage afgjørende Slutning om Trondenesfeltet som en yngre Gruppe. Paa den anden Side er der heller Intet, som her bestemtere kunde synes at pege i en anden Retning, me- dens derimod de her optrædende tildels mægtige Partier af mørk Kalksten, Magnesia-Kalksten, antyder en nærmere Til- knytning mellem Trondenesfeltet og Indlandets tredje Ho- vedgruppe. De lave Aasdrag, der gjennemsætt> Hindøens mnord- ostlige Lavlandsparti, ere byggede af L*%masser, der synes at burde tildeles en Plads i Aldersrækken, yngre end Glim- 383 merskifergruppen. Ved Gausvik træder allerede smaa Knause frem, byggede af mild kulstofholdig Skifer. Denne ligger over Gausvikens Glimmerskifer og viser en fra denne afvi- gende Lagstilling. Grønne kloritiske Skifere træde ogsaa paa sine Steder her frem i Dagen med Indlejninger af en temmelig finkornig gulagtig Magnesia-Kalksten, liggende over Glimmerskiferen. De øvre Partier af Højvaskollen, der hæver sig op paa Nordsiden fra Gausvikens Indsænkning, er bygget af Kalksten med en noget foranderlig Lagstilling og altid med langt svagere Fald end de mere stejltstaaende Lagrækker fra Gausvik og videre nordover inden den før omhandlede Kalkstens-Zone. Heri kunde der maaske ligge en Udtalelse for, at disse øverst liggende Kalkstenspartier maa være at udsondre ikke alene fra Glimmerskiferen, men ogsaa fra Kalkstens-Zonen, og i saa Tilfælde er der vel al Rimelighed for, at de maa være at sammenstille med Indlan- dets tredje Hovedgruppe. De lave Koller langs Søndre Storvandets Nordside ere byggede af Kalkstenslag oftest i smuk regelmæssig Lag- deling. Ved Tenvandet gjenfindes den samme mørke Kalk- sten i Vexling med milde kulholdige Skifere (Alunskifer) og ved Storhougen i Nærheden af Tenvandet strax paa Nordsi- den af Kvedfjordvejen optræder atter Alunskifer, — her i Overlejningsforhold til Kvedfjordens Gneis eller Gneis-Gra- pit. Lagstillingen inden disse Dannelser er højst variabel: Faldet kan vel paa sine Steder være temmelig stejlt, men vil i Regelen neppe naa opimod 450. Hertil skal endvidere føjes de mægtige Partier af do- lomitisk Kalksten, der optræder ved Kasfjordvandet og op- over Fjeldpartiets Skraaninger fra Sammes nordlige Side. Disse ligge dels mere umiddelbart over Gneis-Graniten, men ogsaa over Lag af Hornblendeskifer og viser, hvor den op- træder lagdelt, en fra det Underliggende afvigende Lag- stilling. Synes saaledes Lejningsforholdene temmelig bestemt at angive, at disse her omhandlede Dannelser maa udskilles fra den egentlige Glimmerskifergruppe og derimod opstilles som Led under en yngre Gruppe, saa vil det paa den anden Side heller ikke kunne miskjendes, at de maa være at sam- menknytte med de Lagmasser, der ere paaviste over store Partier over Indlandet og der indordnede under en tredje 384 Hovedgruppe. Mørke Kalkstene i mægtige Partier, Alunski- fer og magnesiaholdig Kalksten ere de for denne Af- deling mest karakteristiske Led, og disse gjenfindes paa Hindøen under Forholde, ganske ensartede med de over Indlandet. I Henhold til den her leverede Fremstilling er Hind- øen bygget af følgende Hovedled ovenfra nedad: 1) Ældste Skifergruppe. Ifald Led under denne skal være at paavise paa Hindøen, er det alene inden et hejst indskrænket Om- raade, nemlig inden Slettetindernes Fjelddrag. Hvorvidt de her under Glimmerskiferen optrædende &gneisagtige eller gneis-granitiske Partier imidlertid skulle være at indordne under denne ældste Skifergruppe (det antagne Grundfjeld) eller om de ikke maaske ligesaa snart kunde være at sammenstille med Kyststrækningens Gneis-Gra- nit, er et Spørgsmaal, som dog for Tiden maa henstaa uafgjort. 2) Glimmerskifergruppen i følgende 3 Hovedled: a. Gneisagtige Lagmasser og Gneis-Granit i mægtige Fjeldpartier i Vexling med smalere Zoner af Glim- merskifer med Indlejninger af Kalksten, Alunskifer, Granatfels og amfibolitisk straalstenagtig Skifer. b. Sammenhængende Lagrækker af Glimmerskifer med Kalkstensindlejninger. c. Kalkstens Zonen langsTjelsundet fra Gausvik nordover. 3) Tredje Skifergruppe. Lagrækker af glindsende Skifer, Kalkstene, Magne- sia-Kalksten, Stinksten, — byggende Trondenes-Halvøen samt de lave Aasrækker inden Hindøens mnordostlige Lavlandsstrøg. Barometriske Højdebestemmelser fra Hindøen — op- tagne ved Kapt. E. Lund, Deltager i Opmaalingsarbejderne inden Tromsø Amt: Middagsfjeld (opfor Bredvik) me inden Slettetinder- nesijelddrap» liv skå gd sk 2024 Bod Ki'dottenfjeld (ved Varde) . . . inf elid 42018.045 Natmaalsfjeld (4 Mil NV for Var Jen paz Kilbot- tenfjeld) 178815 p) 385 Voldstadhej — ovenfor Gaarden Voldstad . . . 19275 Fod Gaarden Klætra — i Søvikmarken . . . . . 180 — Elgen — ved Varde . . Ak En ag 5 Lille Horna (Varden mellem ek G Kasfjord) 1661 — Torskevasfjeld — mellem Strømsbotten, Store-Vand or Gass Vandy sø aar 2 ads 1600 — Kvedør SA, (90 AE ae re egg GONE Gapø . . RE SO an er esel Gnelemøser kor og Gullesfjord) 2900 — Gaarden Storjordet — mellem Strømsbotten og Storrandetø er ee oa eie 190. — Langvasejdet . . 90 — Ejdet mellem El p ret Ea Gaarden Ejde . .. . 245 — Kanstadejdet mellem Botten pe ad ss 188, Hongfjordejdet EAN — mellem rer og Hognefjord . .. eee I Med Hensyn til de 5 sidstnævnte Højdebestemmelser bemærker Kapt. Lund, at han ikke selv har aflæst Barome- terstanden og kan saaledes ikke være fuldt forvisset om de- res Rigtighed. f. Grytø. Nordenfor Hindø — adskilt fra Samme ved Topsund — rejser sig den høje Grytø. Den har sin Længdeudstrækning fra SV til NV og har et Fladeindhold af 0,85 norske eller 1,97 geogr. Kvadratmil. Fra Gaarden Dale ved Topsund skjærer Dalsdalen sig helt igjennem Fjeldmassen over til Skjellesvik paa Øens Østside, og deler derved Øens Fjeld- masse i tvende store Hovedpartier. Fjeldmassen stiger som oftest stejlt op ligefra Havfla- den og alene ved den østlige Ende afsluttes den ved et bre- dere Underland, der her ender i det lange lave Bestebostad- nes. Omtrent i Øens Midte hæver ,,Naanden* sig op til en Højde af maaske 4000 Fod ovør Havfladen og rager med sin isolerede men dog mægtige Masse højt op over Øens øvrige indtil et Tusind Fod lavere Toppe og Tinder. Blandt disse kunne mærkes: Tust-Tinderne paa Øens nordvestlige Del, samt .Toptinderne ved Topsund, hvoraf en er mærkelig ved et til begge Sider aabent Hul, der gjennemsætter Fjel- 386 dets øvre Del. Fra et Punkt ude paa Topsundet vil man kunne se Dagslyset bryde frem gjennem Hullet. Grytø danner et af Kyststrækningens vildeste Ø-Lege- mer som den ligger der, høj og mørk med de lange Slag- skygger udover Sundene. Udenfor Grøta-vær — paa Øens vestlige Ende — bre- der sig en Krans af Smaaøer eller Holmer. En af disse er den saakaldte Burø, som jeg fik Anledning til noget nær- mere at undersøge. Paa Holmens ydre Side udimod And- fjorden fandtes Bjergarten langs Stranden at dannes af sort Glimmerskifer eller Glimmergneis i Vexling med gneisagtig og amfibolitisk Skifer. Strøgretning 40%, Fald NV — næ- sten vertikalt. Forøvrigt optraadte over Holmen gneisag- tige, granitiske og amfibolitiske Masser. Regelret Lagdeling inden disse blev ikke iagttaget. I Underlandet mellem Grøta-vær og Alvestad var Lan- det ganske oversaaet med granitiske Blokke af en dels rød storkornig typisk Granit, dels af en sort Hornblende-Granit, med Hornblende som overvejende Bestanddel, sparsomt ind- flettet med hvid, tildels rød Feltspath samt Kvarts. Fra: Gaarden Dale besteg jeg en af Toptinderne. Ei Fjeldet er bygget af den almindelige gneis-granitiske Bjergart i vexlende Bænke af rød og mørk Sten. Den mørke glimmer- og tildels ogsaa hornblendeholdige Granit er ogsaa her temmelig rigt indsprængt med Magnetjern. Opover Fjel- det optræder Bænkene i en temmelig regelmæssig Lagdeling under en Strøgretning af omtrent 60% og Fald 3009 NV. Dalsdalen fulgte jeg op til Dalsvandet — omtrent 700 Fod over Havfladen. Fra Vandet hælder Dalen ned til Dale . paa den ene Side og til Skjellesvik paa den anden. Bjerg- arten dannes af grovkornig granitisk Sten, ofte med rigelige Kvartsudsondringer. Paa sine Steder fandtes dog ogsaa her den mere karakteristiske Granit gaaende over til tyndskifrige glimmerrige Strata. Bestebostadnes. Længst ude paa dette optræder et Bælte af Glimmerskifer. Skiferens Strøgretuing 30 og Fal- det 30 * Ø.x.Glimmerskiferen ligger her under en indbyrdes konkordant Lagstilling over Gneis-Granit. Forholdet er nærmere fremstilet i Fig. 41. å. mørk Glimmerskifer. Strøg 30, Fald 30* Ø. 387 b. lys Glimmerskifer med sølvhvid Glimmer. Samme Strøg og Fald. c. hvid Gneis-Granit med hvidlig svagt i det Røde stik- kende Orthoklas og Kvarts som forherskende Bestand- dele i Forbindelse med mørk Magnesiaglimmer. Indimod Skjellesvik — mellem denne Gaard og Be- stebostadnes optræder ligefra Stranden røde gneisagtige Lag. Strøgretning N—S, Fald 45% Ø. Gneisen gjennemsættes her af et Par Gangmasser af flere Hundrede Fods Længde og flere Favnes Mægtighed. Disse løbe i længere Strækning parallele, men bøjes senere sammen. Gangene vise en Strøg- retning af O—V med 45 nordligt Fald. Gangstenen dan- nes af rød og hvid Kvarts, hvori store Indfældninger af romboedrisk brunlig Kalkspath. I Gangmassen optræder li- geledes Magnesiaglimmer i smaa klumpformige Partier. Rød og grøn Flusspath tildels indvoxet med Blyglandstærninger er ogsaa paavist her. Inde i Bugten ved Skjellesvik er der at se saagodt- som umiddelbar Kontakt mellem Gneis-Graniten eller Gnei- sen paa den ene og Glimmerskiferen paa den anden Side. Da Gneisen her ved Grændsen mod Glimmerskiferen efter- haanden bliver fattigere og fattigere paa Feltspath, saa er det dog her snarere et Overgangs- end et Kontaktforhold, der saaledes træder frem. Hvor Glimmerskiferen her støder til Gneisen eller Gneis-Graniten, danner Skiferen blot et smalt Bælte af nogle faa Favnes Brede langs Stranden. Endnu længere frem mod Skjellesvik stikker den røde Gneis eller gneis-granitiske Sten frem ligefra Stranden. Ytterst paa Nes nordenfor Skjellesvik optræder tynd- laget Glimmerskifer, der lidt vestenfor afløses af gneis-grani- tiske Partier, der stikker ind under Skiferen. I Nærheden af denne granitiske Bjergart indeslutter Glimmerskiferen Lag og Klumper af en rødlig granitisk Sten. Ogsaa her synes det, som om Glimmerskiferen og Gneis-Graniten paa det Nær- meste maa være knyttede til binanden som samtidige Dannelser og som petrografiske Overgangsled. Lagstillingen fremdeles som ude ved Bestebostadnes. Ved Fenes ved Stranden: Glimmerskifer med nord-sydlig Strøgretning isVexling med granitiske Partier, der ofte optræde inden Skiferen som 388 korte Lejer eller klumpformige Masser. I Glimmerskiferens Hængende gneisartede Lag med konkordant Lagstilling. Grytøen er saaledes for den væsentligste Del bygget af Kyststrækningens Gneis-Granit. Alene paa Øens østlig- ste Spidse over det lange lave Bestebostadnes optræder en Afdeling af den karakteristiske Glimmerskifer, der falder fra Gneis-Graniten og Gneisen, idet den viser en nord-sydlig Strøgretning og østligt Fald af omkring 30". Ved Grænd- serne er der bestemte Overgangsforholde at aflæse mellem Gneisen og Glimmerskiferen, idet de gneisagtige Lag oftere her ville findes lidt efter lidt at blive fattigere paa Felt- spath og saaledes efterhaanden ende som Glimmerskifer. Qgsaa gjentagne Vexlinger mellem ren Glimmerskifer og feltspathrige gneisartede og gneis-granitiske Lag ere her at iagttage. Glimmerskiferen og den røde Gneis viser ved Grændsen en fuldkommen konkordant Lagstilling. Disse For- holde her stemme ganske overens med saadanne, der træde frem paa saa mangfoldige Punkter langs Kyststrækningen, og som det paa flere Steder i denne Afhandling har været Anledning til nærmere at fremholde. Forholdene ved Beste- bostadnes ville saaledes ogsaa kunne tjene til yderligere Støtte for den allerede før fremholdte Opfatning, at Glimmer- skifergruppen og Kyststrækningens Gneis med de til samme som petrografiske Overgangsled knyttede gneis-granitiske Dannelser maa være at indordne under samme større Hoved- gruppe, hvis enkelte Afdelinger altsaa ere dannede under væsentlig ensartede Forholde. De samme Overgangsforholde, der paa saa mange Ste- der langs Kyststrækningen ere paaviste mellem typisk Gra- nit, Gneis-Granit, og karakteristisk udprægede Skifer dannelser, der kunne optræde midt inde i renere xgra- nitiske Partier, ere ogsaa her at aflæse og vidne om, at det Hele dannes af én og samme Bjergart trods den mellem Yderledene tilsyneladende saa højst væsentlige petrografiske Uensartethed. Ret mærkelige ere de mægtige af Kvarts med Kalk- spath dannede Gangmasser, der optræde ind imod Skjellesvik. Rød og grøn Flusspath, hvori indvoxet smaa hexaedriske Bly- glandskrystaller, optræder hist og her i denne Gangsten. 389 g. Sands Ø er temmelig lav af omtrent 0,1 norsk Kvadratmils Fladeind- hold. en højeste Top er ,,Vætten* omtrent 600 Fod over Havfladen. Naar Øens vestligste Pynt undtages, hvor gneisagtige Lagmasser stikke frem, er den bygget af kvartsitisk Glim- merskifer med en konstant Lagstilling af 20%. Faldet er østligt, — i Øens lavere Partier omtrent 20 % men synes at blive stejlere højere op. Opover de øvre Dele af ,,Vætten" naar den saaledes op til 60". Kalkstensindlejninger ere ikke fundne mellem Glimmerskiferen over de Dele af Øen, der ere nærmere undersøgte. Fig. 42 vil tjene til at belyse Bygningsforholdene ef- ter en Linje fra den vestligste Pynt op til Top af Vætten. a) mørke gneisagtige Partier uden Skiktning. Dannes af lys Feltspath, Kvarts og mørk Glimmer. Glimmeren som det synes i stribevis Fordeling efter Linjen O—V- Denne Sten indeslutter paa sine Steder smaa Indfældnin- ger af Kalkspath. b) Glimmerskifer, -- i de lavere Partier Strøg 20%, Fald 20% Ø, højere op samme Strøg men Faldet indtil 60 østligt. Overgangsforholde iagttoges mellem å og b. h. Bjarkéy har et Fladeindhold af 0 11 norsk Kvadratmil. Ved det lave Ejde, hvorpaa Gaardene Nedregaard og Øvergaard — Tho- rer Hunds gamle Herresæde — ligger, er Øen sondret i tvende Aasdrag. Det østligste af disse er ganske lavt, — de højeste Punkter naa her alene til lidt over 200 Fod. Den vestlige forholdsvis større Del er mere bjergfuld og naar i Falkeberget sin største Højde med omtrent 700 Fod over Havfladen. 1. Den østlige Del. Ved Handelsstedet Nergaardshavn typisk rød Granit, — ulaget. Sydover udimod Nes gaar Stenen over til mørke gneisagtige Lag (Glimmergneis). Strøgretning N—S, Fald 60* Ø. Disse gneisagtige Lag vexle med Partier af ren Granit. Ved Bugt paa nordre Side af Øens østligste Spidse optræder i Graniten eller i den røde ulagede Gneis-Granit K.n. V. $. Skr. 7de Bd. 2. 25 390 en Zone af 12 Fods Længde og 11 Fods Mægtighed, i hvil- ken tynde Lag af hvid romboedrisk Kalkspath gjentagne Gange vexle med Baand af ren Granit. Fig. 43 giver en Fremstilling af dette mærkelige Forhold. a) rød Granit O% Kalklag, 6 Tommer mægtigt Bf, Granit 2 — — Bad Kalk Lan — Pr t Granit tils. 8 — — midt inde i dette sees 3959 ct, Et Par Linjer tykt Overdrag af Kalk. Disse vexlende Baand viser en Strøgretning af 160 og et Fald af 60” SV. Den hvide kulsure Kalk optræder desforuden ogsaa hyppigen paa forskjellige Punkter som tynde Qverdrag nedover den gneis-granitiske Stens Afsondrings- flader. Strax i Nærheden heraf stikker Kalken indigjennem den gneis-granitiske Sten som en fingertyk Aare under en Strøgretning af 40 og stejlt nordvestligt Fald. Lidt længere frem gaar Graniten over til en skifrig gneisartet Sten med Strøgretning N—S, Fald 45 9 Ø. TI denne røde mere skifrige Afændring flyder Kvartsen og Feltspathen oftere saaledes sammen, at de danne som en sammenhængende Masse, i hvilken den for Graniten saa karakteristiske kornige Sammensætning saagodtsom ganske forsvinder. Ogsaa ved Stranden ved Gaarden Østnes, hvor en højrød ulaget Granit tildels med sammenflydende Feltspath og Kvarts træder frem, er Graniten gjennemsat af et over- ordentligt stort Antal Aarer af den hvide ixalkspath, — af Tykkelse fra et Par Linjer indtil et Kvarter. Aarernes Strøgretning nærmer sig oftest O—V, Faldretningen nordlig fra 30" til 459. Disse Aarer kile sig ofte ud fra hinanden som Forgeninger, indesluttende Linjers tykke granitiske Striber, for igjen længere frem at samles. Forøvrigi stikker ogsaa disse Kalkaarer her frem i de forskjelligste Retninger — oftere dog blot som et tyndt Overdrag over Granitens Afsondringsflader. Aarernes Heldningsvinkel kan ofte gaa langt under den ovennævnte og paa sine Steder endog nærme sig Horisontalplanet. 391 2. det vestlige Aasdrag. Fra den yderste (sydligste) Spidse af Vestnesset op- over til Falkebergets Top overalt den røde karakteristiske Granit. I de lavere Partier fra Højfjeldet ned mod Gaarden Lervaag optræde Skiferdannelser og nede ved Lervaag langs Strandpartierne Glimmerskifer og Hornblendeskifer i de mang- foldigste Vexlinger med granitiske Partier. Fra Nes nedenfor Lervaag-Gaardens Husebygninger er Profilrits Fig. 44 hentet. a. rød Granit b. sort, mørk skifrig Glimmergneis i Vexling med ren kvartsrig Glimmerskifer. Strøg 160, Fald 60% NO. Opover Aas mellem Indre og Ytre Lervaag underst Gneis-Granit, derover mørke Skiferdannelser. Ved Synestvedt paa Øens nordligste Del — langs det smale Sund, som skiller Bjarkey fra Helø — mørk smaaskjæl- let Glimmerskifer. Strøg 160, Fald 45" NOi Vexling med granitiske Partier. Helø betraadte jeg ikke og heller ikke de smaa nor- denfor denne liggende Øer Flatø, Krøtø m. fl. Helø var — saavidt det kunde sees under Forbifarten gjennem det smale Sund — helt og holdent bygget af Skiferstrata. —Derimod syntes de smaa Holmer langs den nordvestre Side af Bjarkey mellem Lervaag og Nordspidsen at være byggede af rød gra- nitisk Sten. Fra Synestvedt indover mod Ejdet vexlende Partier af 'skifrig og granitisk Sten. Ved Nergaardsviken ligger ifølge Keilhau*) ,,nogle hornblendeholdige lejeformige Masser i den gneisagtige Granit. De dannes hovedsagelig af grøn Hornblende og sort Glimmer, men dertil kommer paa sine Steder betydelig Indbianding af Grafit. I en af disse Lejer af omtrent 1) Fods Mægtighed er Grafiten endog den over- vejende Bestanddel og kan tildels blive brudt i temmelig rene drøje Stykker*. Bjarkey er saaledes for den væsentligste Del bygget af Kyststrækningens gneis-granitiske Bjergart. Alene paa * Gæa II pag. 306. 25*.! å] 392 Øens nordligste Del fra Lervaag paa den nordvestre Side og forbi Synestvedt optræde rene Skiferdannelser, — dog ikke eneraadende men i hyppig og mangfoldig Vexel med grani- tiske Partier. Bjarkeys granitiske Bjergart besidder ganske de sam- me petrografiske Egenskaber og optræder under åe samme vexlende Strukturforholde, som i det Hele og Store ere raa- dende inden Kyststrækningens gneis -granitiske Afdeling. Snart er Bjergarten en ren storkornig rød Granit, snart er den mere smaakornig, snart gaar den over til en lagdelt Gneis-Granit og mørk Glimmergneis. Ogsaa her er Orthoklas Bjergartens Feltspathart. Her er dog ogsaa fundet Afændringer, hvori der ved Siden af Orthoklasen ogsaa optræder en hvid Feltspath med Perlemor- glands og fin Tvillingstribning — altsaa rimeligvis Oligoklas. Da der — saavidt vides — ikke torhen er paavist Oligoklas optrædende inden Kyststrækningens gneis-granitiske Bjerg- art, fortjener dette her at blive holdt frem. Muligens vil det kunne fremgaa gjennem nærmere Undersøgelser, at Oli- goklas ikke er en saa ganske sjelden Bestanddel, navnlig inden de mere finkornige granitiske Afændringer. Mærkelige ere de tynde Lag af kulsur Kalk, der paa et Par Punkter paa Øens østlige Del optræder dels i gjenta- gen Vexling med tynde granitiske Baand, dels som mere ho- risontalt liggende Flag sætter ind i den granitiske Bjergart men dels ogsaa skyder frem som hele Sværme over større Flader gjennem Graniten. Disse Kalkstensdannelser her kunne nu enten forkla- res som senere Indfældninger gjennem Revner eller Sprækker i den granitiske Bjergart eller som Omdsnnelsesprodukter fra selve Graniten, eller endelig som samtidig > Dannelser med Gneis-Graniten i Lighed med Kalkstensindlejningerne inden Glimmerskiferen. Den sidste Forudsætning turde maaske være den rimeligste, naar man her ser hen til de gjentagne Vex- linger mellem kulsur Kalk og Granit og endvidere til de hen- imod Horisontalplanet afbøjede tynde Lag af Kalksten, der stik- ker ind under den granitiske Bjergart. Det maa nemlig frem- holdes, at Graniten har liden Tilbøjelighed til at danne saa- danne paa hinanden følgende Sprækker, alene adskilte ved nogle faa Tommer tykke Mellemvægge, der kunde optage de senere Indfældninger af den kulsure Kalk, og heller ikke 393 kan der vel være megen Sandsynlighed for, naar man ser hen til Bjergartens petrografiske Fgenskaber. at disse Spræk- ker skulle dannes samtidig med Indfældningen som en umid- delbar Følge af denne. En Forudsætning om, at den kulsure Kalk her kunde være Omdannelsesprodukt af selve den gra- nitiske Bjergart, lader sig neppe forene med dennes kemiske Sammensætning, -— dertil optræder Kalken her i for rigt kvantitativt Forhold. Skiferafdelingen paa Øens Nordende tilhører ganske Glimmerskifergruppen. Den hyppige Vexel mellem Skifer og Gneis-Granit og Skiferens overalt i det Hele saa ganske ensartede Lagstilling, fder igjen ganske falder sammen med den, som raader inden de gneisagtige lagdelte Partier, hvor- somhelst de træde frem:inden den gneis-granitiske Afdeling- Alt dette synes: paa det bestemteste at tale for, at Øens faste Bjerggrund er at knytte sammen til et sammenhæn- sende Hele. De samme Slutninger, der i saa Henseende ere ud- dragne fra de forskjellige andre i denne Afhandling omhand- lede Punkter langs Kyststrækningen, ville saaledes ogsaa kunne gjøres gjældende for Bjarkeys Vedkommende. Strøgretningen inden Bjarkeys Skiferpartier, ligesom ogsaa inden Gneis-Granitens lagdelte Bjergart er at sætte til 160 * med en Faldvinkel af 60 %.NO. i. And-Ø (Anna) Over denne Ø har jeg gjort en foreløbig Excursion over Bjørnskinsmyren fra Risehavn udover til Gaarden Bø paa Øens ytre Side. Fjeldpartierne paa begge Sider af My- ren syntes byggede af Kyststrækningens sgneis-granitiske Bjergart. Over selve Myren vil man intetsteds finde den faste Bjerggrund stikkende frem. Paa en lige ved Stranden paa Yttersiden af Myren mod det aabne Hav fremspringende Knaus granitiske eller gneis-granitiske Partier i Vexling med en mørk amfibolitisk Bjergart, der dannes af Hornblende som forherskende Bestanddel i Forbindelse med hvidlig Felt- spath med ken (Oligoklas); mørk Glimmer samt lidt Kvarts. 394 IV. Kvartærtidens Dannelser. I en Afhandling om ,,.Kvartærtidens Dannelser*, opta- get i det Kopi. Norske Videnskabers Selskabs Skrifter VIT B. 1 Hefte, er et Forsøg gjort med at samle de indtil da gjorte Iagttagelser over de inden disse Egne optrædende yngre Dannelser under et ordnet Hele. Idet der altsaa her henvises til dette Skrift med Hensyn til Spørgsmaalet om disse Dannelsers Følgerække i Tiden og de naturlige Afde- linger, hvori de antages at burde ordnes, skal her som yderligere Bidrag til Belysningen af disse Forholde fremlæg- ges en Del lagttagelser, der senere ere indsamlede her. Kvanaas paa Senjen Ø vediGisund noget søndenfor Gibostad. I den her lige ved Stranden optrædende Kalksten sees Skuringsstriber under en Strøgretning af 300. I det lille Vand, der ligger tæt ved Husebygningerne paa Kvanaas skal findes Skjælrester. Ligeledes i det om- trent 100 Fod over Havfladen liggende Græsmyr-Vand. Strømsboitten paa Vestsiden af Senjen i Bunden af den fra Bergsfjord indstikkende Strømsfjord. | Ligeved Stranden i den inderste Bund fandtes her terrasseformige Dannelser springende op i 2 Sæt og byggede af fin Sand. Terrassernes Højde udgjorde tilsammen omtrent 70 Fod — hvert Sæt af nogenlunde samme Højde. Otteraa i Salangen. Karakteristiske Friktionsstriber, Strøgretning OV. Bergsvaagen i Trondenes Præstegj. Ved Stranden ved Præstegaardens Husmandsplads Frik- tionsstriber, Strøgretning 140 Elde i Kvedfjord. Det vide Underland ved Elde indeslutter hyppige Lag af Skjælsand, hvori Rester af Cardium edule, Littorina groenl. og Littorina littorea, Trochus tumidus, Tellina, Lucina bo- realis, Patella vulgata, Mytilus edulis, Purpura lapillus med Nulleporer. Gofjord — en Sidefjord, der stikker ind fra Kved- fjordens vestlige Side. Langs Fjordens nordlige Side ved og mellem Gaar- dene Græsnes og Renstad findes langstrakte og mægtige ter- 395 rasseformige Sandmæler, — oftest i 2 Trin, der kunne for- følges gjennem lange Strækninger. Den underst liggende Afsats har en Højde af omkring 30 Fod, den anden højere liggende — der dog oftere igjen findes delt i to Trin — har en Stigning af omtrent 50 Fod. Paa det lave Ejde mellem Gofjord og Hognefjord — nærmest Gofjordbotten — spænder en mægtig Vold sig frem tversover Ejdet fra Fjeldet paa den nordlige Side ned til Elven. Den har en Højde af omkring 30 Fod, en Brede oventil af 100 Fod og Afhæng mod begge Langsider. Vol- den har en svag Krumning udimod Gofjorden. Den er utvivl- somt en Morænevold, — dannet af Is, der har skudt sig ned fra en Fjelddal paa Nordsiden af Ejdet og herfra ned til Gofjorden. Bømark — paa vestre Side af Gullesfjord, strax søh- denfor Langvasejde, der fører over til Sigerfjord. Lodret mod en her nedstrømmende Elv spænder sig frem en Række terrasseformige Dannelser, der fra Stranden opover i 6 paa hinanden følgende Trin kunne forfølges i en anseelig Længdestrækning langs Fjorden. Trinnene have noget forskjellig Stigning og den lodrette Højde af det hele Terrassesystem udgjør omtrent 75 Fod. Mælaa i Østerfjord — Sidefjord til Gullesfjord, Paa ytre Side af Elv to af Sand byggede terrassefor- mige Trin. Det underste har en Stigning afomkring 30 Fod, det øvre omtrent 15. Vebestadsætra — paa Hindøen tvers overfor Gaar- den Vebestad paa Kvedø, Paa østre Side af en her nedstrømmende Elv optræ- der fra Stranden af og ligeløbende med Samme to af Sand byggede terrasseformige Trin. Det laveste Trin har en Stigning af lidt over 20 Fod. det andet derimod af omkring 70 Fod. Sandviken paa østre Side af Gullesfjorden i dens ytre Del — noget nordenfor Hemestad. Underlandet indeslutter her indtil en Højde af omtrent 20 Fod over Havfladen hyppige Skjællag. Luina borealis og Cardium edule ere hyppige. Astarte synes atemangle eller er i ethvert Tilfælae sjelden. Store Fuskevaag paa Hindøens Østside. Her findes mægtige og udbredte Samlinger af Skjæl- 396 lag. Disse blev der dog ikke Anledning til nærmere at undersøge. | Søviken — Hindøens Østside, noget nordenfor Fu- skevaag. Langs Søvikelven nedimod dens Udløb 10 a 12 Fods høje Sandmæler, hvori talrige Rester af Littorina littorea og Litt. groenl., Cardium edule, Purpura lapillus, Trophon, Oy- prina islendica, Tellina solidula, Mytilus edulis, Lucina bo- realis, Saxicava rugosa, Patella vulgata, Fusus m. fi. Kilbotten — længere nordover. Skjællag 10 å 12 Fod over Havfladen. Kila. Langs en lidt søndenfor Gaardens Husebyg- ninger opkastet Grøft, der tildels var skaaret gjennem Blaa- ler, fandtes: Saxicava rugosa, Pecten islandicus, Astarte ellip- tica, Tellina — samtlige i stort Antal. Nordre Kila. Ved Stranden langs en Bæk 6 Fods mægtige Skjællag med Rester af Littoriner (littorea & groenl.) Cardium edule, Buccinum, Tapes pullastra, Tellina, Lucina borealis, Mytilus edulis, Astarte elliptica, Mya truncata, Pa- tella vulgata, Purpura lapillus, Trochus, Acmæa virginea, Oy- prina islendica. Naynlig fandtes Littorina littorea i overor- dentlig Mængde og i store samlede Masser. Bredvik. Skjælrester indtil en Højde af 30 Fod over Havfladen. Erviken ved Bergsvaagen. Langs Ervikelvens Skjælbanker, hvori Rester af Mya truncata, Littorina rudis & groenl., Lucina borealis i Mængde, Trochus tumidus, Patella vulgata, Mya arenaria tildels med forenede Skal, Cardium edule, Purpura lapillus. Mykkestadvandet — paa Ejdet mellem Bergsvaag og Kasfjord — ligger neppe mere end lidt over 30 Fod over Havfladen. Ved Ervikelvens Udleb fra Samme opdagedes ikke Rester af Skjældyr, derimod lidt længere nede ved Elven kuns faa Fod lavere end Vandets Overflade. Dale paa Grytø. Fra Stranden opover efter Dalselven ligge 3 terrasse- formige af Sand byggede Trin. Det første har en Stizning af omtrent 40 Fod, det andet henimod 80 Fod, det tredie 25 Fod. Paa den sagte skraanende Flade mellem andet og tredie Trin ligger Opsiddernes Husklynger. 397 Burøen — en Holme udenfor Grøtavær paa Grytø. Paa denne lille Øs østre Side mod Grøtavær findes indtil 10 å 12 Fod over Havfladen Skjælsand i mægtige Lag, hvori Astarte, Trochus tumidus, Mya truncata, Mytilus edu- lis, Patella vulgata, Tellina. Grøtavær. Lige ved Stranden et omtrent 10 Fod højt Trin, hvis underste Del dannes af fin af Gneis-Granit søndermalet Sand, der er overdækket af et 3 Fods mægtigt Lag, dannet af større og mindre Rullestene som Hovedbestanddel, indblan- det med fin Sand. Fenes — paa Grytøens østlige Side tversoverfor Sands Ø. I Elvemælene langs Elv paa østre Side af Gaarden Skjælsand med Astarte elliptica, Cyprina islendica, Lucina borealis i store Exemplarer og Solen ensis i stor Mængde. Af de her fremholdte Iagttagelser vil den Slutning, som i min fornævnte Afhandling er draget fra de langs Fast- landet og de indre Sundløb fremtrædende Forholde, ifølge hvilken de terrasseformige Trin ikke antages at kunne tii- lægges nogen Betydning som Vidnesbyrd om Landjordens rykvise Stigning, ogsaa komme til at gjælde ligeoverfor Kyst- strækningens Øgrupper. Ogsaa her optræder disse Dannei- ser paa de forskjellige Punkter under højst ulige Former baade med Hensyn til de paa hinanden følgende Trins An- tal, som ogsaa med Hensyn til Trinnenes yderst afvigende Højdeforholde. For klarere at kunne overse disse indbyrdes Forholde, skulle disse Trindannelser samles under én Oversigt. ; KENT | | | FT UIG ENE PENNE. ge Te oe PN PE GT FEIN DI ao PES J k 1. Strømsbotten 2Tr.| 35 | 35 | | | 70 Fod 2. IGofjord 2 34 300 505) 80 — 3. |Bømark 6 > | | | TD —**) 4. |Mælaa 2» 180 | 15 | [45 — 5. |Vebestadsæter2 >» | 90 | 70 | 90 — 6. Dale 3 > 140 | 80 ADN 145— 7. |Grøtavær L >| 10 | PE 10 -— *) Dette andet Trin tildels igjen delt i to. 7) Højden for de enkelte Trin noget afvigende. 398 Det skal bemærkes, at disse Tal ikke ere bestemte ved Nivellement men ved et Aneroidbarometer. De gjøre saaledes ikke Fordring paa at blive betragtede som absolut nøjagtige, men ville dog angive det omtrentlige Forhold. Skulde hvert Trin i disse terrasseformige Dannelser angive Maalet for hver rykvis Hævning, saa maatte denne have virket yderst forskjelligt paa de forskjellige oftere nær hin- anden liggende Punkter. Ogsaa her er at aflæse et lignende Forhold, som allerede før er paavist som ofte trædende frem in- den de terrasseformige Dannelser paa Fastlandet, at et Trin gjennem kortere eller længere Strækning atter kan deles i nye Trin (Trin af anden Orden). Dette træder saaledes frem i Terrassesystemet i Godfjord, hvor det øvre Trin til- dels findes delt i to. Disse Forholde kunne ikke godt lade sig forene med Forudsætningen om hvert enkelt Trin som Maal for den stødvise Stigning. Det fortjener forøvrigt at holdes frem, at flere af de her nævnte Trinsystemer ere rene Stranddannelser og ikke knyttede til noget Vasdrag. Den postglaciale Tids yngre Dannelser. der væsentlig dannes af Skjælbanker og Skjællag, optræder her ganske paa samme Maade som inden de i ovennævnte Afhandling omhandlede Strøg Ogsaa her ville Skjællagene være at paa- vise i kontinuerlig Følge fra de nuværende Stranddannelser op til en Højde, der intetsteds er fundet stigende over en Højde over den nuværende Havstand af mellem 30 a 40 Fod. Dette er den samme Grændsehøjde, der blev paavist inden Amtets før omhandlede Strøg. Dette vidner altsaa om, at Landets Hævning over det hele Amt idetmindste gjennem den postglaciale Tids yngre Afdeling har været ganske ens- artet, og som før nærmere paavist langsom og jevn, — for denne Periode i ethvert Tilfælde ikke ryk- eller stødvis. Med Hensyn til de klimatiske Forholde gjennem den postglaciale Tids yngre Periode. saa vil det antagelig frem- gaa ved at se hen til de inden Skjællagene paa de forskjel- lige Steder optrædende Skjælrester, at Havvandets Tempera- turforholde gjennem hele dette Tidsrum * det Væsentlige maa have været ensartet med de nuværende. De samme Afvigelser i saa Henseende. som de, der den Dag idag ere 399 at paavise langs Kyststrækningen og Sundløbene inden Am- tets forskjellige Strøg, have øjensynligen raadet gjennem Tidsrummet. Skjælbankerne dannes nemlig paa ethvert Sted af de Arter. der endnn leve paa Stedet, og inden Skjælla- gene paa de forskjellige Punkter vil der være at paavise lignende Modifikationer, som de, der ere at iagttase med Hensyn til den nulevende Molusk-Fauna. Saaledes skai fremhæves, at Patella vulgata, der ikke er fundet i Skjælla- gene paa Tromsø, derimod hyppig optræder inden Skjæl- bankerne paa Hindø og Grytø. Denne Art optræder i le- vende Tilstand meget hyppig paa Klipperne ved Stranden over hele Hindø og Grytø, og uagtet den endnu naar ad- skillig længere mod Nord, optræder den dog mnordenfor saa sjelden, at Sars ,ikke har bemærket den ved Tromsø eller nordligere”. Lmucina borealis er sjelden i Skjællagene paa Tromsø, derimod overordentlig hyppig paa Hindøen. Tapes pullastra er en hyppig optrædende Art inden Skjællagene paa Hindøen. er derimod ikke fundet i Skjællagene paa Tromsø. Ifølge Sars findes den endnu hyppig i levende Til stand i Lofoten, men taber sig efterhaanden nordover. So- len ensis er fundet i Elvemæler paa Grytø, derimod ikke nordenfor. Ifølge Sars ,er den ved Lofoten endnu alminde- lig i Sandet ved Stranden, sjeldnere som det synes ved Fin- marken (ved Tromsø dg Oxfjord), - Astarte elliptica, arctica og compressa, der ved Tromsø danner de forherskende Arter i Skjælbankerne, findes visselig ogsaa hyppig i Skjæl- bankerne paa Hindøen — men her dog forholdsvis langt sjeldnere. == B. Oversigt over Bjergbygnings-Grupperne og deres indbyrdes Forhold. I denne Afdeling vil der blive gjort Forsøg paa i store Træk at give en ordnet og sammentrængt Fremstilling af de i Detailbeskrivelse paa de forskjellige Steder omhand- lede Forholde. Da der til de forskjellige i denne omhand- lede Fjeidpartier har været knyttet en Oversigt over de derfra hentede Resultater eller Slutninger om Bjergbyguings- 400 forholdene, vil denne Fremstilling alene have til Formaal at samle disse mere eller mindre spredte Bemærkninger til et sammentrængt Hele. Den vil saaledes ikke komme til at indeholde væsentlig Andet, end hvad der allerede er fremholdt i Afhandlingens første Afdeling. Men den antages paa den ene Side at kunne være velkommen ogsaa for dem, der have Anledning til nærmere at gjøre sig bekjendt med Detailbe- skrivelsen, og paa den anden Side at egne sig til som et for sig mere selvstændigt Hele at give de Læsere en Over- sigt over Bjergbygningsforboldene her, som kunde ønske at erholde en saadan uden at behøve at ty til Detailbe- skrivelsen. Dette være sagt til Forklaring og til Undskyldning ligeoverfor mulige ”Anker over, at denne Fremstilling ofte kan indeholde ordrette Gjentagelser, pa fra Afhandlin- gens første Afdeling. De i dette Skrift omhandlede Landstrøg ere i geolo- gisk Henseende paa det Nærmeste sammenknyttede med de Strækninger, som udgjøre Amtets nordlige Del, og hvis geo- logiske Forholde forhen have været omhandlede i forskjellige offentliggjorte Afhandlinger. De samme Skifergrupper, der fandtes at optræde som Hovedledene inden den nordlige Del af Tromsø Amt, gjenfindes her under i det Væsentlige ens- artede Forholde. Trods dette vil der dog, — hvad der alle- rede paa Forhaand maa være at forudsætte paa Grund af Landskabets store Udstrækning — ogsaa her være at ind- samle et rigt Materiale til en fuldstændigere Belysning af Bjergbygningsforholdene i det Hele. I en Henseende er der dog ogsaa en væsentlig Forskjel mellem Amtets nordlige og sydlige Del, og dette gjælder navnlig Forholdet mellem de inden samme optrædende Massiver. De gabbroagtige og hy- peritiske Partier, der taarne sig op i lange mægtige Kjæ- dedrag i Lyngen og Kvænangen, træder ganske tilbage in- den Amtets sydlige Del. Paa den anden Side optræder Kyststrækningens Gneis-Granit, der allerede er omhandlet i Beskrivelsen af den udenfor Tromsø ligzonde store Ø Kvalø, ligesom ogsaa af Arnø i Skjervø Præstegjc'd, intststeds saa udbredt og under saa mægtige ydre Formforholde, som netop inden de Landstrøg, der her ere Gjenstand for Omhandling, 401 ligesom ogsaa i de til samme stødende Dele af Nord- lands Amt. Nedenfra opad vil den faste Bjerggrund kunne son- dres i følgende Hovedled: I. Lagdelte Bergslaeg. a. Ældste Skifergruppe, fri for Kalkstensindlej- ; ninger. oe b, Glimmerskifergruppen. Me o) Ældre Afdeling. | ME é) Yngre Afdeling. c. En yngre sedimentær Gruppe, der bliver at| å o å sideordne med det før omhandlede Balsfjordens, 3 52 Skiferfelt samt Golda-Gruppen. 2 SE II. Massiver. a—e. Forskjellige granitiske Partier. Plade 1 indeholder Profilerne A, B, C, der ville stille disse Forholde klarere frem, I. Lagdelte Bergslag. a. Ældste Skifergruppe. - Til denne Gruppe henregnes hist og her fremtrædende Lagrækker, der bygge de underst liggende Partier og dan- nes af haarde pneisartede Strata med en i Regelen stejl til vertikal Lagstilling. Inden denne Afdeling mangler ganske de for Glimmerskifergruppen saa betegnende Kalkstensind- lejninger. Led, der ere at indordne under denne ældste Skifer- gruppe, antages at træde frem paa følgende Punkter inden det omhandlede Landomraade, 1) Inden det egentlige Kjøldrag. a. Qpigjennem Salangsdalen træffes paa forskjellige Punkter langs den egentlige Dalbund gneisagtige Strata. Saaledes ved Gaarden Lund, hvor enkelte større og mindre fremstikkende Knauser ere byg- gede af Gneislag med mnord-sydlig Strøgretning og østligt Fald. Ved Gaarden Kroken ligeledes i Dal- bunden gneisagtige Lag, nord-sydlig Strøgretning, 60 * vestligt Fald. b. Harjangen — Ofotens indre Forgrenining. 402 Aasdragene strax østenfor Gaarden Medby ere byggede af en haard kvartsrig Glimmerskifer med sparsomt indblandet Feltspath. Strøgretning nord- sydlig, Faldet vertikalt. Denne Bjergart synes ene- raadende at optræde herfra østover i de maaske lidt over 1000 Fod høje Aasdrag, som skiller mellem Harjangen og Rombakken — en anden fra Ofoten indskjærende Forgrening. Disse Lagrækker optræ- de her i saa Tilfælde over et ret anseeligt Strøg, hvis Grændser forøvrigt ikke nøjere ere opgaaede. De ere allerede i Frastand betegnede ved sin nøgne eller sparsomt overdækkede Fjeldgrund og stikke i saa Hen- seende skarpt af mod de af den kalkstenførendeGlimmer- skiferafdeling byggede Strøg, inden hvilke Fjeldsi- derne i Regelen ere overdækkede og udmærkede ved en forholdsvis rig Vegetation. Ogsaa i Fjeldpartiet paa Vestsiden af Hartvik- Vand træde disse Lagrækker frem. | 2) Inden Fjeldpartierne mellem Kjøldraget og Sundløbene. a. Maukdraget. Paa flere Punkter i de dybest liggende Partier af dettte Drag optræder langs Maalselven gneisagtige Lagmasser snart som en karakteristisk Gneis, men snart ogsaa, Som det synes, gaaende over til eller nært knyttede til en ejendommelig ulaget Bjergart, — navnlig i Strøget mellem Traangen og Skjeggestad. Denne ulagede Bjergart viser snart en renere gra- nitisk Struktur, men snart antager den ogsaa et kon- glomeratagtigt Præg (Pseudokonglomerat), idet indtil tommestore ofte skarpkantede Kvartsstykker tillige- med Feltspath ligge ligesom indkittede i et halvt jordagtigt, antagelig af et Glimmerspecies (maaske ogsaa Klorit) dannet Bindemiddel. Med Bestemthed at afgjøre, om denne Sten er alene et Pseudokonglomerat eller i Virkeligheden af kla- stisk Struktur, skal lades uafgjort. Ogsaa længere nede i Dalen mellem Gaardene Rognmo og Fredriksberg optræder ligeledes langs Vejen mere udprægede gneisartede Strata, dog ogsaa her tildels med lignende Overgange til granitisk Bjergart. Strøgretning 60, Fald 60 å 709 N. 403 b. Ansfjeldet mellem Sør-Rejsen og Maalselven. Dette omtrent 2000 Fod høje Fjeldparti er saagodtsom helt og holdent bygget af lodret staaende gneisagtige am- fibolitiske og kvartsitiske Skiferlag. Over Fjeldpar- tiets langsomt heldende Skraaninger mod Syd over- lejes disse lodret staaende Lagpartier tildels af yngre svagt faldende Skiferdannelser — tilhørende den 3die Skifergruppe. Om Ansfjeldets lodret staaende Lagrækker skal være at indordee under denne ældste Skifergruppe eller under den kalkstenførende Glimmerskifergruppe, er forøvrigt ikke ganske klart. Paa et Sted blev der saaledes paavist en Gangmasse eller Aare af en smuk storbladig Kalkspath. Skulde den første For- udsætning være den rette, maatte i saa Tilfælde den her nævynte Optræden af kulsur Kalk være at tilskrive senere Indfældninger. c. Snørkens Fjelddrag. I Afhænget mod den trange Spand-Dal, der skjærer sig ind mellem dette Fjeldparti og Spanddals-Tinden optræder gjennem længere Strækning fra Dalbunden opover gneisartede Dannelser, snart som en typisk graa Gneis, men snart ogsaa med Overgange til en granitisk Afændring. Gmneisen viser en konstant øst- vestlig Strøgretning med stejlt nordligt Fald af om- kring 600. 3) Kyststrækningens Øgrupper. a. Hindøen. I Afhænget af Slettetindernes Fjeldparti ned mod Nordre Storvand (Storvasbotten) optræder et Parti af gneisagtige Lag, der opover Fjeldmassen — altsaa paa den østlige Side —- overlejes af Lagmasser tilhø- rende Glimmerskifergruppen. Mod Vest — i Under- landet om Storvandet — afløses Gneisen af stejlt staaende Glimmerskiferstrata, der vise en svag Afbøj- ning mod Vest og altsaa falde fra Gneisen. Forsaavidt denne Gneisafdeling ikke skulde være at sammenstille med Kyststrækningens Gneis-Granit, — hvortil der vel kunde være nogen Grund — maa den være at tildele den Plads i den geologiske Føl- gerække, som den her er tillagt. 404 Disse Gneisafdelinger ere samtlige — Harjangen alene undtagen — mer eller mindre direkte knyttede til granitiske Partier, idet disse paa sine Steder kunne opfattes som petro- grafiske Overgangsformer, paa andre Steder som mere selvstæn- dige Led. Maukens, Spanddalens og Slettindernes Gneis vise saaledesOvergang til renere Granit, mens derimod Ansfjeldets og Salangsdalens Gneisafdeling støder til og for den sidstes Vedkommende i ethvert Tilfælde ogsaa gjennemsættes af Granit, der paa begge Steder bryder frem i større selvstæn- dige Partier. | Med Hensyn til Betegnelsen ..Ældste Skifersruppe*, skal forøvrigt fremholdes, at dermed ikke skal forstaaes An det, end at den indesluttter de ældste her optrædende Lag- rækker. Om disse tilhøre det egentlige Grundfjeld, eller om de ere oprindelige sedimentære Afiejninger, skal lades uafgjort. Rimeligt er det imidlertid, at de, forsaavidt de, som her fremholdt, i Virkeligheden ere ældre end den kalkstenførende Glimmerskifergruppe, maa være at indordne mellem Klodens ældste Dannelser. b. Glimmerskifergruppen. Til denne Gruppe, hvis Hovedled Glimmerskiferen med de for samme betegnende Kalkstensindlejninger nærmere har været omhandlet i før offentliggjorte Afhandlinger, og som og- saa danner et væsentlig Bygningsled inden de Landstrøg, der her ere Gjenstand for Behandling — antages endvidere at burde føjes tvende nye Underafdelinger. Disse Led ere Kyststrækningens Gneis-Granit og fremdeles mere selvstæn- digt optrædende Kalkstensdannelser. Fra Arnøens Vestside og over Ørækkerne, der herfra udbrede sig i sydsydvestlig Retning til Lofotens yderste Spidse optræder Gneis-Graniten i saa mægtige Masser, at der paa Forhaand visselig kunde synes at være al Grund til at opstille dem som et selvstændigt Bygningsled. I mine før udgivne Afhandlinger har der oftere været Anledning til at omhandle denne Afdeling i dens Forhold til Glimmer- skifergruppen. og derunder paapege Forholde, der syntes at antyde en nærmere oprindelig Tilknytning dem indbyrdes. De Strøg langs Kyststrækningen. udover hvilke Undersøgel- serne dengang vare strakte, vare imidlertid af for indskræn- ket Omraade til, at mere afgjørende Slutninger i saa Hense- 405 ende derfra kunde være at drage. I nærværende Afhand- ling foreligger der imidlertid Iagttagelser, ikke alene fra et vidtstrakt Strøy af Kyststrækningen, men tillige fra de Dele langs samme, der nærmest kan være at opfatte som Feltets egentlige Centralstrøg, samtidig som Forholdet mellem Gneis- Graniten og Glimmerskiferafdelingen her maaske vil være klarere at aflæse end over hvilketsomhelst andet Strøg langs Kysten. Hindøens ydre orografiske Forholde med den af Gneis-Graniten byggede vilde Vestdel og Østsidens af Aas- drag gjennemsatte Lavlandspartier synes allerede ved første Øjekast at antyde, at der her kunde være et rigt Felt for Undersøgelser langs Afdelingernes Grændsestrøg. Og de Tagttagelser, der nærmere ere omhandlede i Detailbeskrivel- sen, ville ogsaa godtgjøre, at saa i Virkeligheden er Til- fældet. For nærmere at kunne bestemme Gneis-Granitens For- hold til Glimmerskiferafdelingen maa der først blive at af- gjøre, hvorvidt Gneis-Graniten kan være at tilskrve en erup- tiv Oprindelse eller ej. Dette Spørgsmaal antages at maatte kunne besvares ved paa den ene Side at se hen til Strukturforholdene inden det gneis-granitiske Felt og paa den anden Side til Forhol- dene, saaledes som de træde frem i Grændsen eller Over- gangsstrøgene mellem Gneis-Graniten og Skiferen. Gneis-Graniten optræder her i forskjellige større og mindre i Dagen fra hinanden udsondrede Fjeldpartier. En Afdeling bygger saaledes den store Senjen-Ø's vestlige Del. Paa Sands-Øens vestlige Pynt stikker en liden Flig frem; Bjarkey og den høje og vilde Grytø ere for største Delen byggede af denne Bjergart. Men navnlig er det paa Hind- øen at den bryder frem i de største sammenhængende Par- tier. Hele Øens vestlige Del fra Risesund mod Nord til Di- germulen mod Syd, er bygget af disse sneis-granitiske Mas- ser, — dog ogsaa heri en Mangfoldighed af fra hinanden ved dybe aabne Dalløb og Ejdefar udskilte Fjeldpartier, der opad ende snart i mere kuppeformige Toppe, snart i skarpere Rygge og snart i spidse Alpetinder. Kvedfjord med den lange Gullesfjord, der skjærer sig ind fra Nord, samt Kan- stadfjord, der stikker ind fra Syd, danner i Forbindelse med det lave og brede Ejde mellem disse Fjordbunde en skarpt betegnet og sammenløbende Grændselinje for dette vestlige K. n. V. 8. Skr. 7de Bd. 2. 26 406 Højfjeldsparti. Østenfor denne dybe Indskjæring hæver sig igjen et mægtigt af Gneis-Granit bygget Fjeldparti, der i en stor Bue søndenom Storvandet skyder sig i østlig Retning ned henimod Sandtorv ved Tjelsundet, samtidig som den sender en Forgrening mod Syd over den lange Halvø, der rejser sig mellem Tjelsundet og Kanstadfjorden. Af disse tvende Fjeldpartier indtager det vestlige ikke alene et sammenlignelsesvis større Fladeindhold, men udmær- ker sig ogsaa fremfor det østlige Drag ved en i det Hele stærkere fremtrædende Storslagenhed i de ydre Formforholde. Og navnlig er i saa Henseende at fremhæve de Partier in- den Samme. der ligge mellem Gullesfjordens indre Bund og Øx- fjorden og igjen dukke frem paa den anden Side af denne i det vilde Fjeldparti, mellem hvis Tinder .,Møsadlen" stiger op til en Højde, der ansættes til omkring 4000 Fod over Havfladen. Et Par mindre og tillige lavere gneis-granitiske Fjeld- partier træde desforuden ogsaa frem paa Hindøens Nord- side. Det ene bygger Halvøen mellem Kvedfjord og Kas fjord, det andet mellem Kasfjord og Bergsvaagen. Paa det egentlige Fastland træder Gneis-Graniten frem alene paa et enkelt Punkt, nemlig i Rødbergs-Partiet strax nordenfor Lenvik paa den nordligste Del af Halvøen mellem Gisund og Malangen. Det vil ikke være nogen let Sag med faa Ord at be- skrive den Bjergart, der her optræder i saa mægtige Mas- ser og bygger den faste Fjeldgrund over saa vide Strøg. Fra et petrografisk Udgangspunkt vil det synes, som om Fjeldgrunden dannes af flere fra binanden vidt forskjellige Bjergarter. Disse mere karakteristiske Led ere: 1) typisk Gneis i sine Underafdelinger: a. Glimmergneis — graa til mørk — med stærk frem- trædende mørk Magnesiaglimmer. b. Rød Gneis — med rødlig Feltspath tilligemed Kvarts som forherskende Bestanddele, medens Glimmer til- dels her træder mere tilbage. c. Hornblendegneis. Disse renere gneisartede Afændringer ville hyp- pigst være at træffe i de lavere liggende Strøg, saale- des langs Bergsvaagen, langs Kasfjordens østlige Side fra Bunden udover, indover Kvedfjorden, langs Bred- derne af Østerfjord, endvidere fra Kinnesset indover 4) 407 mod Finsæter, paa Gapø, — men desforuden ogsaa paa mangfoldige andre Punkter. Glimmerskifer. Ren karakteristisk, ofte endog tyndskifrie Glimmer- skifer vil paa sine Steder findes i vjentagen Vexling med Gneislag. Saaledes navnlig inden den ved Gaarden Kin langs Stranden fremtrædende Gneisafdeling. Kvartsitisk Skifer. - Tyndlaget Kvartsit er ligeledes sammen med Glim- merskifer paavist i Vexling med Gneislag inden Gneis- - afdelingen ved Gaarden Kin. Granit. Ulaget typisk Granit vil være at paavise paa mang- foldige Punkter inden de her omhandlede Strøg, snart som mindre Udsondringspartier meliem Afdelingens an- dre Bergslag, snart i større mere selvstændige Partier. Graniten er snart grovkornig med forherskende rød Feltspath og Kvarts, men sparsomt indblandet med Glim- mer, snart mere smaakornig og da oftest rigere paa Glimmer. Feltspathen dannes af rød eller hvidlig Or- thoklas — alene paa et enkelt Sted, et Haandstykke fra Bjarkey, var Feltspathen udmærket ved sin Tvil- lingstribning, og dannedes saaledes her rimeligvis af Oligoklas. Bjergarten kan paa sine Steder være rig paa Kvarts, der da ofte optræder i større sammenhængende Udson- dringer og ligesom flyder sammen med Feltspathen, hvor- ved den for Graniten saa karakteristiske kornige Sam- mensætning mere eller mindre udvidskes. Den faar her- ved et petrografisk Præg, der ganske kan falde sammen med det, der kommer tilsyne i de røde gneisagtige Baand, der oftere vil kunne findes at træde frem mellem Glimmerskifergruppens Lag. Glimmeren er i Regelen en mørk til sort glindsende Magnesiaglimmer: dog forekommer ogsaa lys til sølvhvid Glimmer indflettet i Graniten. Ikke sjelden vil man finde den almindelige Glimmer afløst af et grønligt mildt Mineral, — antagelig dannet ved Sammenstuvning af smaa Skjæl af en Glimmervarietet. Det kvantitative Forhold, hyori Glimmeren optræder i Graniten, kan være højst variabelt. Medens den til 26* 408 sine Tider saagodtsom ganske kan forsvinde i den røde storkornige Granit, til andre Tider optræde i større eller mindre Mængde men altid som en mere underordnet Be- standdel fordelt om i Stenen, kan den derimod inden de mere smaakornige Afsondringer optræde saa rigelig og saa jævnt fordelt, at den paa en vis Maade gjerne kan siges at udgjøre Bjergartens Hovedbestanddel. I dette Tilfælde kunde Stenen maaske betegnes som en Glim- mergranit. Ogsaa Glimmerens Grupperingsmaade kan være højst forskjellig. Den kan snart findes nogenlunde jævnt for- delt omiStenen, dels samlet i større eller mindre klump- formige Aggregater, til andre Tider igjen findes fordelt i flne snart sammenhængende, snart afbrudte parallelt løbende Striber, hvorved Bjergarten tildeles et tilsynela- dende gneisartet Præg. Hornblende optræder oftere i Glimmerens Plads eller i Forbindelse med sortglindsende Magnesiaglimmer. Der synes ogsaa at være Grund til at forudsætte, at Grani- tens Magnesiaglimmer i Virkeligheden er en Omdannelse fra Hornblende. Ffter de forskjellige Forholde, under hvilke Bestand- delene saaledes træde frem, vil den renere gvranitiske Bjergart kunne sondres i følgende Underafdelinger: a. Rød grovkornig Granit — fattig paa Glimmer. b. Stribet Granit, i hvilken Glimmeren er grupperet i stribevis Fordeling. c. Glimmer-Granit, en. mørk mere smaakornig Afændring, i hvilken den sorte smaabladede Magnesiaglimmer i jævn Fordeling findes som Bjergartens stærkt frem- trædende Bestanddel. Den smaakornige Feltspath viser i denne Afændring oftest en smudsjghvid, sjeld- nere rødlig Farve. d. Hornblende-Granit, — oftest af en mere smaakornig Sammensætning, i hvilken Hornblende har optaget Glimmerens Plads. Paa sine Steder kan Hornblende vise sig saa stærkt fremtrædende, at den nærmest kan være at betegne som e. granitoidisk Amfibolit. f. Syenitagtig Granit — en Overgangsform fra Horn- 409 blende-Graniten — skal optræde paa forskjellige Punkter langs Hindøens Sydside. Kyststrækningens sranitiske Partier synes i det Hele fattige paa tilfældige Indblandinger. Som saadanne ere alene iagttagne Magnetjern, hvormed Bjergarten ofte kan være rigt indsprængt, samt endvidere Svovlkis. Gneis-Granit danner en oftest mer eller mindre udpræget lagdelt Bjergart. Lagenes Tykkelse kunne variere saaledes, at de snart ere at betegne som Bænke, snart aftage dei Tykkelse og følge saa jævnt og regelmæssigt paa hin- anden, at den nærmest maa blive at sætte som en Ski- fer. Endogsaa tyndskifrige glimmerrige Strata vil ofte være at paavise midt imellem mere tyklagede gneis-gra- nitiske Partier. Gneis-Graniten danner i saa Henseende et Mellemled mellem Granit og Gneis og med Overgange til begge Side, saa man oftest vil finde sig i Uvished om, til hvilken Side den rettest bør være at henføre. Den samme Dobbelthed træder ogsaa frem i den indbyr- des Fordeling og Tilknytning mellem de Bjergarten konstituerende Hovedbestanddele, der snart giver Stenen et mere granitisk, snart et mere gneisartet Præg. Stenen er i Regelen smudsiggraa sammensat af Felt- spath og Kvarts i kornig Forbindelse og oftest rigt ind- flettet med Glimmer. Feltspathen er af en hvidlig Farve og mere smaakornig forbundet med Kvartsen. —Oftere optræder den dog ogsaa indflettet i den graalighvide Grundmasse i større Korn eller Klumper, og i dette Tilfælde stikker den i Regelen frem med en svag kjød- rød Farve. Glimmeren dannes af mørk Magnesiaglim- mer, der er fordelt om i Grundmassen, dels i mindre klumpformige Aggregater, men dels ogsaa i tommevis udstrakte Flaz. Men ogsaa hvid Glimmer kan paa sine Steder optræde i Bjergarten, navnlig i saadanne Afæn- dringer, hvor den viser en mere udpræget Skiferstruktur. Selene f. Ex. paa Heøjden af Aasryggen mellem Stor- dalen, der fører op fra Gullesfjordbotten og Øxfjordbot- ten — midt inde i det gneis-granitiske Parti. Bjergar- ten optræder her nærmest som en tyndlaget Gneis og denne sees hvid Glimmer i tykke Plader. Glimmerbla dene kunne her lave et Fladeindhold af over I Tomme. 410 Stenen viser i Brudet sjelden nogen frisk Farve, men synes oftest at have lidt i temmelig høj Grad under en begyndende Forvitring af Feltspathen. Der kunde der- for maaske være nogen Rimelighed for, at Oligoklas optræder som Bestanddel ved Siden af Orthoklasen. Paa Grund af sin store Rigdom paa Glimmer og den- nes ofte over store Flader sammenhængende Fordeling viser Haandstenene i Brudet ingenlunde ganske Præget af den karakteristiske Granit, hvorvel den hyppig vexler med Partier af petrografiske Afændringsformer, i hvilke Bestanddule ere saaledes sammenknyttede, at Bjergarten her faar et rent granitisk Udseende. Som aceessoriske Bestanddele ere iagttagne Magnet- jern i finkornig Fordeling ligesom ogsaa Svovlkis. At disse ved første Øjekast i sine Strukturforholde saa afvigende Bjergarter fra den udprægede Gneis til den karakteristiske Granit alene ere petrografiske Afændrings- former under én og samme Hovedform, antages at maatte fremgaa ved nærmere at se hen til de gjensidige Forholde, hvorunder de optræde. Inden de mere udviklede Gneiszoner vil man hyppig finde den udprægede skifrige Gneis vexlende med Baand af ren granitisk Struktur og ogsaa paa andre Maader knyttede til granitiske Partier under Forholde, der synes at skulle gjøre det umuligt at udsondre dem fra hin- anden som særlige Dannelser. I Bunden af Kasfjord vil saaledes hyppig i den karakteristiske Gneis findes rent gra- nitiske Partier eller Udsondringer, der gjennem jevne Over- gange løber sammen med Gneisen. Den flammede baandfor- mige lagdelte Gneis ender gjennem umærkelige Overgange I disse granitiske Partier, der igjen til den anden Kant paa den samme umærkelige Maade afsluttes ved en ny Optræden af gneisagtige baandformige Skiferlag. Her er Forholdet saadant, at der ingenlunde kan være Tale om, at Graniten har gjennembrudt Gneisen, eller at disse skulle være at til- lægge en indbyrdes forskjelligartet Oprindelse. De danne øjensynligen et fra sin første Oprindelse sammenhængende Hele. Endnu mærkeligere ere Forholdene at aflæse inden Gneis-Graniten, der paa det Bestemteste træder frem som et Overgangsled mellem Gneis og Granit. Der er allerede oven- for fremhævet, at Gneis-Graniten viser Overgangsformer til 411 begge Sider. Man vil neppe kunne gjennemvandre nogen Linje eller stige op over et eneste Fjeld, der bygges af Kyststrækningens gneis-granitiske Partier uden idelig at støde paa snart alle mulige Overgangsformer, fra den tynd- lagede Gneis til den karakteristiske Granit samtidig som det ligger klart for Dagen, at dette tilsyneladende Forskjellig- artede danner et i sin Grund og fra sin første Oprindelse sammenhængende Hele. Ved Siden af den mer eller mindre udprægede Lagdeling, der ofte kan afsluttes i en fuldkom- men Skiferstruktur er det navnlig den større eller mindre Rigdom paa Glimmer, ligesom ogsaa dennes forskjelligartede Grupperingsmaade, der optræder som det bestemmende Led for Overgangsformerne. Hvor Glimmeren træder mere til- bage eller findes mere spredt fordelt om i Grundmassen en- ten mere enkeltvis i Blade eller mere klumpformig samlede, der vil Bjergarten erholde et mere eller mindre rent grani- tisk Præg. Hvor Glimmeren derimod optræder i større Rig- dom, i samlede Flag eller parallelløbende Striber, der vil Bjergarten faa et mere gneisartet Præg og vil efter Om- stændighederne blive at karakterisere som Gneis-Granit, gra- nitisk Gneis eller renere Gneis. Og disse Overgangsforholde ere — som allerede før frembævet — saa hyppige og saa vexlende, at man oftest vil finde sig i Tvivl om, under hvil- ken Begrebsform Stenen skal blive at henføre. Tror man et Øjeblik i saa Henseende at have vundet et sikrere Fodfæ- ste, vil man i det næste se dette glide tilside. At disse forskjellige Led i Virkeligheden ere at ind- ordne som Dele under et fra sin Oprindelse sammenhængende Hele synes ogsaa at maate fremgaa af de inden samme op- trædende Lejningsforholde. Gjennem de forskjelligste Pro- filinjer vil man i Regelen finde den faste Fjeldgrund bygget af paa hinanden følgende konkordant liggende Lagrækker af disse snart bænkdelte, snart tyndere lagdelte, snart skifrige Partier. Og det er ikke alene inden de enkelte mere af- srændsede Lokaliteter, at der i saa Henseende kan gjøre sig gjældende en ligesaa stærkt udpræget Regelmæssighed. som den, der i Regelen vil træde frem inden Lagrækker af utvivlsom sedim2ntær QOprindelse. Ddt vil snart skinne frem. at der over den største Del af Hindse:n, over Gryts 02 Bjarkey inden det gneis-granitiske Felt raader en bestemt Regelmæssighed i Lagstillingen, hvorsomhelst denne træder 412 frem, idet Strøgretningen i sin store Almindelighed er nord- sydlig eller spillende derom. Og en lignende Regelmæssig- hed er ogsaa i det Store at paavise med Hensyn til Lagenes Faldvinkel. Faldet er i Regelen stejlt og gaar sjelden ned under 60%. Det kan dels være østligt, dels vestligt. Op- gaaes en Profillinje tversover Feltet fra Hindøens Vestside i østlig Retning til henimod Sandtorv ved Tjelsundet, saa vil man over den Del, der ligger mellem Sortlandssund paa den ene og henimod Gullesfjord paa den anden Side finde et regelmæssigt vestligt Fald. Langs Gullesfjorden slaar Fal- det om til østligt, og endelig bøjes det igjen langs Tjelsun- det fra Lødingen nordover om til vestligt. Her er altsaa at paavise regelmæssige Foldninger i Lagstillingen og i disse deltager Gneis-Graniten med sine forskjellige Overgangsfer- mer lige ned til Gneisen ganske paa samme Maade, — et Forhold, der neppe vilde kunne træde saaledes frem, om disse her omhandlede Led var at henføre til forskjellige Tidsperi- oder eller at tilskrive en forskjelligartet Oprindelse. Men heraf vil igjen antagelig fremgaa, at de Slutnin- ger med Hensyn til Genesis, der kan være at drage fra et eller andet af Afdelingens mere betegnende Led, ogsaa paa samme Maade maa blive at gjøre sjældende ligeoverfor Af- delingen som en Helhed. I en Afhandling ,,Beitråze zur Mikromineralogie"*) kommer A. v. Lassaulx til den Slutning, at en Granit in situ kan omdannes til en Skifer. Der er visselig ogsaa me- get, der taler for Muligheden af en saadan Omdannelsespro- ces, og under denne Forudsætning kunde der, naar ikke an- dre Forholde vidnede derimod, paa Forhaand være Grund til at drage den Slutning, at Graniten er den egentlige Mo- dersten for Gneis-Graniten og dennes forskjellige Afændrings- former ned til Gneisen, saaledes som disse træde frem inden Kyststrækningens gneis-granitiske Felt. I Vexling med Gneisen paa Kinlandet — ved Gullesfjordens nordvestlige Udløb — optræder imidlertid ikke alene Lag af ren Glim- merskifer, men ogsaa af kvartsitisk tyndlaget Skifer i kon- kordant Lagstillingz med Gneisen og vexlende med dennes Lag. Om man ogsaa kunde forudsætte, at Glimmerskiferen var en Omdannelse af Graniten in situ, saa vilde der dog i *) Poggendorffs Analen 1872. 413 ethvert Tilfælde være liden Rimelighed for at forklare den tyndlagede, rene kvartsitiske Skifer som en Omdannelse fra denne. Kvartsiten optræder her i ikke saa ganske ringe Mæotighed, og det vilde i ethvert Tilfælde være vanskeligt at begribe, hvorledes den granitiske Modersten skulde kunne afgive denne anseelige Masse af ren i hele Lagrækker sam- lede Kvarts. Efter Beregning af A. Knop*) vil Granitens Orthoklas af sin Masse gjennem Omdannelse kunne afgive 43 pCt. Kiselsyre og indtil 50 pCt. Glimmer. Paa den ene Side vil der nu være liden Rimelighed for, at den saaledes udskilte Kvarts skulde kunne udsondres som rene Skifer- strata, og paa den anden Side skal fremholdes, at Glimme- ren inden Kyststrækningens Gneis-Granit — enkelte Undta- gelser fraregnet — altid er Magnesiaglimmer og ikke Kali- glimmer. Det vil altsaa af dette formentlig fremgaa, at den her optrædende Glimmer ikke er udgaaet af Orthoklasens Omdannelse, men derimod efter al Sandsynlighed af Bjerg- artens oprindelige Hornblendebestanddel. Under Forudsætning af, at Granit her har været den oprindelige Modersten for de Qmdannelsesled, der nu træder frem, maa Omdannelsen i det Hele væsentligst være betegnet ved Hornblendens Omsæt- ning, og i saa Tilfælde vil der altsaa her vel have manglet det nødvendige Materiale for Kvartsdannelse. De hernævnte kvartsitiske Skiferlag kunne saaledes neppe være at opfatte som ligefremme Omdannelsesprodukter fra en granitisk Bjergart. Derimod synes ikke alene den udprægede skifrige Struktur, men endmere Kvartsitens halvt sandstenagtige Art med al Bestemthed at vise hen paa en sedimentær Oprindelse. Men i Henhold til, hvad der oven- for er fremhævet, vil altsaa heraf fremgaa, at den hele gneis-granitiske Afdeling ligeledes maa være af sedimentær Oprindelse. I Forbindelse hermed fortjener det maaske at frem- holdes, at Kvartsen inden de her omhandlede granitiske og gneis-granitiske Partier oftere synes at danne en i kvantita- tiv Henseende stærkt fremtrædende Bestanddel. Dette For- hold træder saaledes nevnlig frem inden Granitpartiet ved Rødberg, strax udenfor Lenvik Kirke — hvilket utvivlsomt tilhører Kyststrækningens Gneis-Granit — men desforuden *) Neues Jahrbuch fir Min. 1872 4de Hefte, pag. 397. 414 ogsaa paa mangfoldige andre Punkter langs Kyststrækningen. Bjergarten vil saaledes ikke alene kunne findes rigt indfældt med Kvarts i større Knuder og Klumper, men ogsaa i større med den røde Feltspath ligesom sammenflydende Partier, hvorved den for Graniten karakteristiske kornige Forbindelse mere eller mindre vil findes udvidsket. En lignende Sammen- flyden af Kvartsen og den røde Feltspath vil hyppig træde frem i de røde gneisagtige Baand, ikke alene i saadanne, der mere umiddelbart ere knyttede til den gneis-granitiske Afdeling, men ogsaa i Baandlag, der paa sine Steder kan op- træde som underordnede Lag inden den sedimentære Glim- merskifergruppe. Denne Sammenflyden af de nævnte Be- standdele vækker snarest Forestillingen om, at Kvartsen her er afsat paa den vaade Vej, og man vil finde denne Fore- stilling yderligere støttet, naar man ser dette stærkt træ- dende frem inden Baandlag, der paa det Bestemteste synes knyttede som samtidige Dannelser til sedimentære Lag- rækker. Og i ethvert Tilfælde, — i samme Forhold som Kvartsen i den granitiske Bjergart tiltager i kvantitativ Henseende udover det normale Forhold, vil ogsaa Sandsyn- ligheden for en eruptiv Oprindelse antagelig svækkes. Som nys ovenfor fremhævet, vil nemlig den større Kvartsrigdom inden den gneis-granitiske Bjergart ikke kunne forklares ved Forudsætning om Orthoklasens Omdamnelse. Ved Siden af, at Kvarts saaledes paa mangfoldige Punkter findes i større Rigdom indfældt i den granitiske Sten, end Tilfældet i Regelen plejer at være, vil der paa sine Steder ogsaa være at paavise sondrede Kvartspartier, tildels af overordentlig Mægtighed som Indlejninger mellem Gneis-Granitens Lagmasser. Navnlig skal i saa Henseende fremhæves et Par mægtige Indlejninger af ren ublandet Kvarts opimod Top af det mellem 2500 å 3000 Fod høje Kinfjeld paa Hindøens nord-vestlige Del. Disse Baand, der allerede nede fra Risesund kan sees stikkende frem ligesom Isstrimler oppe i Højfjeldet, stryge paa det Nærmeste i nord- sydlig Retning, — altsaa ligeløbende med den her inden Gneis-Graniten raadende Strøgretning. Det øverstliggende er af mindre Mægtighed og Udstrækning end det andet, der kan forfølges rjennem en Længdestrækning af flere Hundrede Favne, medens det har en Brede af flere Hundrede Fod. Da Gneis-Graniten her viser en stejl Lagstilling med vest- 415 lig Indskyden, ville disse Kvartsmasser, forsaavidt de, hvad der synes rimeligt, maa være at opfatte som Indlejnininger mellem Gneis-Granitens Lag, skyde ned i Dybet under en stejl vestlig Faldvinkel. Ogsaa opimod Top af det i Nær- heden liggende omtrent 1000 Fod lavere Fjeld Kinaxlen, skulle lignende Kvartspartier stikke frem, — antagelig under Forholde, ensartede med de paa Kiufjeldet. At disse Kvartslejer ikke kunne være samalders med Gneis-Graniten, forsaavidt denne var af eruptiv Oprindelse, er vel aabenbart, og heller ikke kan der være nogen Rime- lighed for, at Materialet til disse er hentet fra selve den granitiske Modersten gjennem Feltspath-Bestanddelens Om- dannelse. Var Gneis-Graniten af eruptiv Oprindelse, maatte Kvartsen her være tilført udenfra ved Udfældninger paa den vaade Vej i dybe forhaandenværende Kløfter. Da Kvarts- indlejningerne her træde frem i Fjeldpartiets højere lig- gende Afdeling, altsaa paa Punkter, der umiddelbart efter Eruptionsmassernes Frembrud gjennem Glimmerskifergrup- pens Lagmasser enten allerede var naaet op over Havfladen, eller efter al Sandsynlighed stak op i forholdsvis ringe Dybde un- der denne, kunde der selv under den sidste Forudsætning maa- ske være liden Rimelighed for, at der vilde være den nod- vendige Tid forhaanden til den omhandlede Udfyldning af disse mægtige Kløfter. Var Kvartsafsætningen her derimod samtidig med Gneis-Graniten, maatte denne sidste nødven- digvis være af sedimentær Oprindelse, og Kvartslejerne at- satte paa samme Maade og under lignende Forhoide som Kvartslejerne mellem Glimmerskifergruppens Lagmasser. Det lader sig vistnok ikke gjøre med Bestemthed at besvare Spørgsmaalet om de Forholde, hvyorunder Kvartsen her er afsat, men det skal dog fremholdes, at det synes at skulle finde sin naturligste Forklaring ved at stille Kvartslejerne her i samme Forhold til Gneis-Graniten, som det, hvori Kvarts- lejerne inden Glimmerskiferen ere at stille til denne. Paa Bjarkeys østligst fremstikkende Nes vil man finde Kalkaarer eller tyndere Kalklag dannede af tildels storbla- dig romboedrisk Kalkspath, gjentagne Gange vexlende med tynde granitiske Lag under en regelmæssig Lagstilling Disse ejendommelige Forholde ere nærmere fremstillede i Fig. 43, hvortil henvises. Langs Stranden ved den i Nærheden liggende Gaard 416 Østnes er Graniten, hvis Feltspath og Kvarts her paa den ovenfor omhandlede Maade oftere vil findes at flyde sammen, gjennemsat af et overordentligt stort Antal Aarer af den samme hvide kulsure Kalk — af en Tykkelse fra et Par Linjer indtil et Kvarter. Disse Aarer kunne gaa dels pa- rallele under en bestemt Strøgretning og en Faldretning af 450, dels brede de sig ud som Sværme i de forskjelligste Forgreninger, og tildels kunne de ogsaa stikke ind under Graniten efter et Plan, der nærmer sig Horisontalfladen. Muligheden for, at disse Afsætninger af kulsur Kalk kunne være senere Indfældninger, skal ikke med Bestemthed kunne afvises — de findes her blot i de laveste Partier saagodt- som i Strandlinjerne, — men paa den anden Side ere dog ogsaa Forholdene her af den Art, at der maaske kunde være mest Sandsynlighed for, at Kalksten her mere oprindelig til- hører Fjeldgrunden. Et af Keilhau fra Nergaardsviken paa Bjarkey iagt- taget Forhold fortjener her at blive nævnt. I den gneisar- tede Granit dersteds ligger nogle hornblendeholdige lejefor- mige Masser. De bestaa hovedsagelig af grøn Hornblende og sort Glimmer. I en af disse Lejer af omtrent %, Alens Mægtighed er Grafit endog en ganske overvejende Be- standdel. Grafit er overordentlig hyppig at paavise inden Glim- merskiferens Afdeling, dels som smaa Blade eller Korn, dels i mere samlede klumpformige Partier eller i Aarer. Den er endvidere ogsaa paavist i underordnede gneisartede Lag in- den Glimmerskiferen, idet Grafiten i fin ren Tilstand som tyndt Overdrag eller i mere samlede Smaapartier stikker nd mellem Stenens Feltspathkrystaller og tildels ogsaa findes inde i selve Feltspathkrystallerne indfældt mellem disses Gjennemgangsflader. Dette, at Gneis-Graniten Indeslutter Indlejninger af Kvarts og kulsur Kalk, ligesom ogsaa at Grafit ikke saa sjelden vil findes trædende frem i Stenen, er nu visselig ikke Forholde, der i og for sig med Best«mthed skulle kunne pege hverken i den ene eller anden Retning ligeoverfor Spørgsmaalet om den gmneis-granitiske Bjergarts Genesis. Men da allerede ovenfor af andre Forholde er draget den Slutning, at den neppe kan være af erup:iv Oprindelse, ville ogsaa disse Forholde ved Siden deraf være at tillægge no- 417 gen Betydning. Det er saalangtfra, at disse skulle kunne svække det Berettigede i denne Slutning, at de netop under denne Forudsætning antagelig kunne finde sin rimeligste For- klaring. Det tyder unegtelig hen paa en vis Overensstem- melse mellem den gneis-granitiske Afdeling paa den ene og Glimmerskiferafdelingen paa den anden Side, idet denne sid- ste netop er særlig betegnet ved Indlejninger af Kalksten og Kvarts, ligesom ogsaa Grafit som nævnt hyppig vil kunne være at paavise deri. Men der er ogsaa andre Forholde, som endnu bestem- tere pege paa en nær Tilknytning mellem Gneis-Graniten og Glimmerskiferafdelingen, og som ville være at aflæse paa for- skjellige Punkter langs Grændsestrøgene mellem disse. Opover Lillehornet — 1 Fjeldpartiet mellem Bergs- vaagen og Kasfjord — samt i Strækningen mellem Stornes og Aarnes langs vestre Side af Bergsvaagen — vil man saaledes i Grændsestrøgene her mellem Gneisen og Glimmer- skiferen finde ren feltspathrig Gneis i gjentagen Vexling med karakteristisk Glimmerskifer. Følger man fra Stornes, hvor Bjergarten dannes af Led, tilhørende Kyststrækningens Gneis- Granit, Linjen indover langs Bergsvaagen, vil man finde, at Bjergartens Feltspath, eftersom man naar frem imod Aarnes, mere og mere træder tilbage, indtil man endelig er naaet frem til den rene Glimmerskifer, imellem hvis Lag de for Glimmerskifergruppen saa karakteristiske Kalkstensindlejnin- ger snart træde frem. Her er ikke alene petrografiske Overgangsforholde mellem Gneisen og Glimmerskiferen, men Lagrækkerne følger ogsaa paa hinanden under konkordant Lagstilling, saa Glimmerskifer og Gneis ganske danner en sammenhængende Lagrække. Lignende Overgangsforholde med samstemmig Lag- stilling er ogsaa paavist paa Grytøens Østside ved Gaarden Skjellesvig, hvor Gneisen eller Gneis-Graniten skyder ind under Glimmerskiferen. Ogsaa indover Gullesfjorden langs Sammes østlige Side, hvor en Zone af kalkstenførende Glim- merskifer stikker i længere sammenhængende Strækninger frem langs Fjordbredden, mens de herfra opstigende Højfjeldspar- tier ere byggede af Kyststrækningens Gneis og Gneis-Gra- nit, — ogsaa her vil man paa forskjellige Punkter kunne finde røde Gneislag i hyppig Vexling med Glimmerskifer og tyndlaget kvartsitisk Skifer og tildels ogsaa milde alunskifer- 418 agtige Lag. Ved Handelsstedet Hemestad i den ytre Del af Gullesfjorden bygges Fjeldgrunden af Glimmerskifer og kvartsitisk Skifer i Vexling med alunskiferagtige Lag. Læn- gere*indover Fjorden mod Gaarden Skomesvik bliver Glim- merskiferen efterhaanden mere og mere feltspathrig og gaar, idet Strøgretningen forbliver uforandret, over til røde gneis- artede Lag. Det synes her, som om det samme Glimmerski- ferlag frem efter Strøgretningen afsluttes som Gneis, Det er allerede ovenfor fremhævet, at Lagstillingen inden den gneis-granitiske Afdeling — saa ofte den vil være at aflæse — forherskende spiller i nord-sydlig Retning med Faldvinkel dels mod Øst og dels mod Vest, og dette saale- des, at der herunder træder frem mindst 2 Gange regelmæs- sige Svingninger eller stærke Foldninger. Denne Regelmæs- sighed i Lagstillingen, der saa stærkt træder frem inden den gneis-granitiske Afdeling, vil i og for sig som før antydet, neppe paa den naturligste Maade finde sin Forklaring under Forudsætning af Gneis-Granitens eruptive Oprindelse. Men hertil kommer endvidere, at Gneis-Graniten og Glimmerski- feren ikke alene, overalt hvor de støde sammen, viser en indbyrdes konkordant Lagstilling, men at begge disse Afde- linger paa samme Maade deltager i de nævnte Foldninger, ganske som om de skulde tilhøre en og samme sammenhæn- gende Lagrække. I saa Henseende skal her navnlisr fremhæves Forhol- dene inden Gullesfjorden, der antagelig ville tjene til at kaste et ret klart Lys over de heromhandlede Spørgsmaale. Midt inde i det gneis-granitiske Felt træder her frem to Zooner af den kalkstenførende Glimmerskifer, der som Strim- ler, men dog af ret anseelig Mægtighed og med en ikke ringe Længdeudstyækning stikker ind under Gneis-Graniten under en Faldvinkel langs den ene af60 9 mens den langs den an- den endog gaar ned til 45". Lagstillingen inden disse Zo- ner er for regelmæssig og i det Hele saa ganske i Overens- stemmelse med den, der raader inden de forskjellige Skifer- afdelinger, der træder frem langs Kyststrækningen her, til at der kunde være nogen Rimelighed for, at de dannede løs- revne eller gjenstaaende Rester af en af eruptive Masser gjennembrudt Skiferafdeling. Den ene Strimmel træder frem langs Furøens Vestside med en langs Sammes nordvestlige Side konstant østlig Indskyden af 45", og overlejes her af gneis- 419 ragnitiske Partier, der bygger Øens Højde og herfra skyder ned mod Sundet langs Øens østre Side. Den anden Strim- mel stikker frem langs Stranden paa Fjordens østre Side fra Gullesholm udover mod Østerfjord. Denne Strimmel er ikke forfulgt i sin hele Længde, men der kan nok være Mulig- hed for, at den vil kunne paavises sammenhængende saa- godtsom langs den hele Fjordlinje fra Fjdet udover. I et- hvert Tilfælde er den Længde, der er opgaaet, anseelig nok. Skiferen skyder her med østligt Fald af 60 ind under Gneis- Graniten, der bygger de herfra i indtil 3000 Fods Højde op- stigende Bjergpartier. De her omhandlede Forholde ville nærmere findes fremstillede i Rits Fig. 37. Ifald Glimmerski- feren her havde vist en vertikal Lagstilling, eller selv om den under en Afbøjning fra Vertikalplanet havde skudt sig ind under Gneis-Graniten, kunde der have været nogen Grund til — om ikke andre Forholde forøyrigt vare til Hinder derfor — at drage den Slutning, at Glimmerskiferens Lagstilling var at opfatte som Inversion, fremkaldt ved Gjennembrud af eruptive Masser. Men en Indskydning til samme Side af 60 * og endog nedover til 45 i to i Nærheden af hinanden parallelt løbende Strimler kan neppe lade sig forene med Fo- restillingen om. at disse Forholde ere udgaaede som Resultater af eruptive Gjennembrud. Ogsaa paa Bjarkeys nordvestlige Side stikker frem en ren Glimmerskiferafdeling, — utvivlsomt tilhørende Glim- merskifergruppen, hvorvel Kalkstensindlejninger her ikke ere paaviste. Skiferen vexler her hyppig med granitiske Partier og gneisagtige Lag, men optræder her i ethvert Tilfælde i for mægtige sammenhængende Partier, til at den kan være at opfatte som et løsrevet Brudstykke af en af Eruptivmas- ser gjennembrudt Skiferafdeling. Skiferen skyder ogsaa her ind — med østligt Fald — under Gneis-Graniten under en Vinkel af 609. Den Slutning, der saaledes er draget om Gneis-Gra- nitens Oprindelse ved at se hen til Forholdene inden selve den gneis-granitiske Afdeling, vil saaledes yderligere findes Støttet ved at se hen til det mellem den sneis-granitiske Af- deling og Glimmerskiferen raadende Forhold langs de for- skjellige Grændsestrøg. Ligesom det paa den ene Side frem- gaar, at Gneis-Graniten ikke kan være af eruptiv Oprindelse, saa vil detfogsaa paa denan den Side træde frem, at den 420 kalkstenførende Glimmerskiferafdeling og Gneis-Graniten dan- ner en eneste sammenhængende Lagrække. I saa Henseende vil der her blive Spørgsmaal no- get nærmere om disse Afdelingers indbyrdes Aldersforhold i Lagrækken. Fæster man Opmærksomheden alene paa et eller an- det blandt de fra det gneis-granitiske Hovedparti mere ud- sondrede Underafdelinger, vilde man derfra let kunne ledes til at drage Slutninger om, at den gneis-granitiske Afdeling var ældre end den kalkstenførende Glimmerskifer, eller at den dannede Lagrækkens ældre Led. I Fjeldpartiet mellem Kas- fjord og Bergsvaagen — det saakaldte Eløens og Lillehor- nets Parti — vil man saaledes mod Bergsvaagen finde den røde granitiske Gneis stikkende ind under Glimmerskiferen. Paa den anden Side af Samme mod Kasfjord i det smale her fremstikkende Skiferparti i Nærheden af Indre Eløgsnes falder vistnok Glimmerskiferen ind under Gneis-Graniten, men her dog med en ganske svag Afbøjning fra Vertikal- planet. Mens Skiferen saaledes paa den ene Side findes i et bestemt Overlejningsforhold, var der i saa Henseende hel- ler intet væsentligt til Hinder for at forudsætte, at Skiferen ogsaa paa den anden Side mod Kasfjorden i Virkeligheden kunde have overlejet Gneisen, men at Inversion her senere havde fundet Sted. Ogsaa Grytøens Granit overlejes paa Østsiden over Bedstebostadnes af Glimmerskifer. og paa Sands Ø, der forøvrigt helt og holdent er bygget af Glim- merskifer, stikker over dens vestligste Spidse et lidet Gneis- parti frem med Indskydning ind under Glimmerskiferen. Fremdeles vil man ogsaa langs de ydre Partier af Kved- fjorden — saaledes mellem Gaardene Elde og Molvik finde Glimmerskiferen falde fra Gneisen eller Gneis-Graniten og saaledes stillet i Overlejningsforhold til denne. Men om man ogsaa ved alene at se hen til disse Par- tier skulde finde sig foranlediget til at drage Slutninger om, at Gneisen eller den gneis-granitiske Afdeling var ældre end Glimmerskiferen eller overlejedes af denne, saa vil det dog ogsaa her træde frem, at der ingenlunde kan være Tale om nogen bestemt Udsondring mellem disse som af hinanden mere uafhængige Afdelinger, Langs Grændsestrøgene er Lagstillingen inden begge Afdelinger overalt konkardant og de før omhandlede Overgangsforholde mellem Gneisen eller 421 Gneis-Graniten paa den ene og Glimmerskiferen paa den an- den Side vil kunne iagttages paa nært sagt hvert eneste Punkt. Ser man derimod hen til Forholdene inden videre Om- raade, saa vil der — som det synes — være bestemte Vid- nesbyrd for, at Gneisen eller Gneis-Graniten ingenlunde kan danne Glimmerskifergruppens ubetinget ældste Led. Navn- lig skal i saa Henseende fremholdes de nys omhandlede Lej- ningsforholde langs det Indre af Gullesfjorden, hvor der i nogle faa Tusinde Fods indbyrdes Afstand stikker frem tvende langstrakte parallelt løbende Zoner af kalkstensførende Glim- merskifer, der under en med Gneis-Graniten konkordant Lag- stilling skyder ind under denne under en Vinkel langs den ene af 60" og langs den anden af 45*. Her er altsaa en flere Gange gjentaget Vexling mellem Gneis-Granit og Ski- fer. Man har her en sammenhængende Lagrække af paa hinanden følgende Strata fra V mod Ø. 1) Gneis-Granit — langs Gullesfjordens Vestside: 2) Første Skiferzone — langs Furøens Vestside: 3) Gneis-Granit — over Furøen: 4) Anden Skiferzone — langs Gullesfjordens østlige Side: 5) Gneis-Granit, og igjennem det Hele en konkordant Lagstilling med østlig Indskyden. Her vil en Forudsætning om Inversion vanske- lig kunne gjøres gjældende. Disse Forholde kunne saaledes neppe lade isig forene med Forudsætningen om Glimmerskiferen som det absolut yngste overliggende Led. Og hertil skal endvidere fremhæ- ves Forholdet paa Bjarkey, hvor ogsaa Glimmerskiferen — som ovenfor nævnt — skyder ind under Gneis-Graniten un- der en Faldvinkel af 60 åa 70". - Under den fremholdte Forudsætning, at Gneis-Graniten ikke er af eruptiv Oprindelse, kan den saaledes heller ikke danne Glimmerskifergruppens ældste Led. — Det rette For- hold er nemlig det, at Gneis-Granit og Skifer inden samme Lagrække gjentagne Gange vexler med hinanden. Men i saa Tilfælde er der vel adskillig Sandsynlighed for, at den gneis-granitiske Bjergart i sin Tid i petrografisk Henseende maa have staaet Glimmerskiferen langt nærmere end nu. I den fornævnte Afhandling udtaler Lassaulx sig med K. n. V. S. Skr. 7de Bd. 2. 27 422 Hensyn til NSpørgsmaalet om Bjergarternes Metamorfose blandt andet saaledes: Om en Omdamnelse i tilbageskridende Retning kan finde Sted saaledes, nemlig at der af glimmerførende Stene igjen kan dannes Feltspath og andre Mineralier, hvoraf gra- nitiske Stene kunne fremstaa, er endnu ikke afgjort. Umu- lige ere dog ikke saadanne Betingelser”. At Metamorfosen her kan være foregaaet i denne til- bageskridende Retning, derfor kunde der maaske være nogen Sandsynlighed. Idet der saaledes til Glimmerskifergruppen paa den ene Side bliver at knytte Kyststrækningens eneis-granitiske Afdeling, antages der ogsaa paa den anden Side at være Grund til at knytte til Gruppen endnu et yngre Led. nem- lig Tjelsundets Kalkstenszone. Paa Grund af disse Leds gjensidige Forhold antages Glinmerskifergruppen at kunne ud- sondres i følgende Hovedafdelinger. a. den ældre Afdeling, dannet af Kyststrækningens Gneis- Granit samt den egentlige Glimmerskifer. b. den yngre Afdeling: Lagrækker af Kalksten i Vexling med kloritisk Skifer og kloritisk Glimmerskifer. Hver af disse Afdelinger skulle her hver for sig noget nærmere omhandles. ce. Den ældre Underafdeling. Der er allerede ovenfor fremholdt, at de Bjergarter. der optræde som Hovedledene inden denne Afdeling, ikke kunne — naar der sees hen til de indbyrdes Lejningsforhol- de — udsondres fra hinanden, men at de maa opfattes som tilhørende en sammenhængende Lagrække. Det er vel saa, at Gneisen eller den gneis-granitiske Bjergart, navnlig er knyttet til den egentlige Kyststrækning, samtidig som den her optræder i mægtige sammenhængende og udbredte Partier, — alene vexlende med enkelte Strimler af kalkstenførende Glimmerskifer. Om disse sidste end i og for sig ikke have saa ganske ubetydelig Mægtighed, maa de dog i Forhold til de enorme gneis-granitiske Masser, hvori de findes indlejede, alene være at opfatte som højst underord- nede Indlejninger. Der hvor Kyststrækningens egentlige gneis-granitiske Bælte slipper. optræder Glimmerskiferen som 423 Afdelingens saagodtsom eneraadende Led ikke alene over Kyststrækningens Øgrupper, men ogsaa ind over det egent- lige Fastland indtil Rigsgrændsen mellem Norge og Sverige. Paa Fastlandet er det saaledes alene paa et enkelt Punkt — nemlig over Rødberg strax nordenfor Lenvik Kirke — at der bryder frem et Parti af Kyststrækningens Gneis-Granit. Den Grund, der saaledes fra et orografisk Synspunkt maaske kunde hentes til en Udsondring mellem Gneis-Granit og Glimmerskifer, vil ikke kunne gjøres gjældende, naar man nærmere fæster sig ved de geologiske Forholde. Da Gneis-Graniten som nævnt vexler med Lagrækker af den kalkstenførende Glimmerskifer, danner den heller ikke Afde- lingens absolut ældste Led, hvorvel der kan være adskillig Grund til i det Store at tildele den denne Aldersplads, da Glimmerskifer som nysnævnt alene optræder inden Gneis- Graniten som helt underordnede Led. De mere specielle Forholde vedrørende Kyststræknin- gens Gneis-Granit, ere ovenfor nærmere omhandlede. Forholdene inden de af Glimmerskifer byggede Land- strøg ere i det Væsentlige ensartede med dem, der ere om- handlede i de geologiske Beskrivelser over Amtets nordlige Del. Ligesom der optræder ogsaa her den egentlige Glim- merskifer som forherskende Bjergart og kan som saadan pe- trografisk sondres i 1) en kvartsrig Varietet, i hvilken Glimmeren optræder mere underordnet, men dog altid rigt nok til at bestemme Bjergartens Karakter. 2) en mere kvartsfri Varietet. 3) en sandstenagtig Varietet, i hvilken Kvartsen ofte op- træder som smaa Korn i en Grundmasse, der er rigt indflettet med smaa Blade af Glimmer. Røde Granater findes hyppig indfældte i Glimmer- skiferen. Som mere underordnede Led inden Glimmerskiferafde lingen kunne mærkes: 1) Hornblendeskifer optræder ofte i Vexling med Glimmer- skifer — paa enkelte Punkter optræder den ogsaa mere selvstændigt i ret mægtige samlede Lagrækker. Saale- des skal navnlig fremhæves Fjelddraget paa nordre Side af Rostadalen, hvor de egentlige Højdepartier tildels helt og holdent kunne være byggede af Hornblendeskifer. 27* 424 2) Grovkornig krystallinisk Kalksten som mer eller mindre 7) eres mægtige Indlejninger mellem Glimmerskiferen. Den op- træder saa hyppig inden denne Afdeling, at den netop ved disse Kalkstensindlejninger paa en vis Maade kan siges at erholde sit væsentlig bestemmende Præg. Kalkstenen er i Regelen af hvid til graalighvid Farve og er ofte rigt indvævet med Glimmerblade. Svovlkis dels i smaa Korn, dels i smaa Hexaederformer stikker hyppig frem fra Grundmassen. Denne kan ogsaa være rigt spættet med Punkter og fine Striber af Grafit. Paa sine Steder kan Kalkstenen være rigt gjennemsat af smuk storbladig eller stænglig Grammatit. Lag af en mildere kulholdig Skifer med sort Streg (Alun- skifer) er ikke saa sjelden at paavise som underordnede Indlejniger inden Glimmerskiferen. Allerede i lang Afstand ville de kunne kjendes paa de i Dagfladen frem- trædende stærkt gule Efflorescentser. Indlejninger af ren Kvarts ere hyppige. Granatfels — i Vexling med Kalksten — ere paaviste paa enkelte Punkter langs Gullesfjordens østlige Bred saaledes under Gullesnakken. Straalstensskifer — navnlig langs Kvedfjord og Gul- lesfjord. Feltspathrige gneisagtige Lag træffes hyppig mellem Glimmerskiferen. Paa Rollen-Ø — strax i Nærbeden af Handelsstedet Havnvik — vil Glimmerskiferen gjentagne Gange findes i Vexling med ret mægtige Lag af en hvid gneisagtig, halvt granitisk Sten. Den hvide Felt- spath, der oftere vil findes præget med en stærkt frem- trædende fin Tvillingstribning, er rimeligvis Oligoklas. Foruden Gneis-Granit og Glimmerskifer danner ogsaa Kvartsit Bygningsledet over større sammenhængende Strøg. Paa begge Sider af Nedre Rosta-Vand samt derfra videre opover Rostadalen optræder saaledes et mægtigt Parti af en tildels halvt sandstenagtig Kvartsit, der navnlig stikker frem i det høje Lekkafjeld fra Foden opover til en Højde af cm- trent 3000 Fod, og overlejes her af den kalkstenførende Glimmerskifer. Kvartsiten indtager saaledes her Afdelingens dybest liggende Plads. Om dette Forhold her kan indeholde fuld Berettigelse til at opstille det k vartsitiske Parti som Af- delingens ældste Led skal forøvrigt ikke kunne afgjøres. 425 Ser man hen til Lagstillingen inden de her omhand- lede Afdeling, saa vil det snart træde frem, at der i det Hele og Store taget — trods hyppige lokale Afvigelser — her er at paavise en regelmæssig Ensartethed. Strøgretnin- gen spiller forherskende i nord-sydlig Retning, dog medhyp- pige Afbøjninger af indtil 20 a 30" snart til den ene snart til den anden Side af Meridianlinjen — idet enhver af disse Afbøjninger dog igjen tildels kunne træde frem som mere forherskende inden større eller mindre Omraade. —Faldret- ningen kan snart ligge til Øst, snart til Vest, men ogsaa i denne Henseende iagttages en mere bestemt Regelmæssig- hed. Fra Hindøens ytre Side mod Øst til indimod Rigs- orændsen er der saaledes at forfølge et Sæt af Svingninger eller Foldninger i Faldretningen, og Svingelinjerne for disse Foldninger spænde sig tildels i mere eller mindre nord-syd- lig Retning gjennem det hele heromhandlede Landomraade. Og i disse Foldninger deltager Kyststrækningens gneis- ss nitiske Afdeling ligesaagodt som Glimmerskiferen. Følger man saaledes en Profillinje fra Vestsiden af Hindøen i østlig Retning indtil Bunden af Harjangen i Ofo- ten — se Profilplade Fig. B — saa vil man her gjennem denne finde tre paa hinanden følgende Svingninger i Faldret- ningen, nemlig: 1) vestligt Fald over den vestlige Del af Hindøen. 2) østligt Fald paa begge Sider af Gullesfjorden. 3) vestligt Fald — Svinglinjen er her at trække mellem Gullesfjord og Kongsvikdalen. —Faldvinkelen fortsætter saaledes nedover mod Sandtorv, i Nærheden af hvilket Sted Gneis-Graniten afløses af Glimmerskiferen. 4) østligt Fald over Fastlandsstrækningen indtil Bogen, — en Sidefjord til Ofoten. 5) Paa den anden Side af Bogen slaar Faldet igjen over til vestligt og fortsætter saaledes regelmæssigt indtil Bun- den af Harjangen. hvor Glimmerskiferen findes at læne sig mod Grundfjeldets stejlt staaende Lag. Følges en Linje fra Hindøens nordligste Punkt Kin østover, vil følgende Svingninger være at paavise: 1) Ved Kin og over Gapø vestligt Fald. 2) Ved Kasfjorden østligt do. 3) Faldvinkelen slaar om til vestlig fra en Linje, der skjæ- rer sig i pnord-nordøstlig Retning fra et Punkt omtrent 426 midt ind i Gratangen til noget udenfor Midten af La- vangen, og fortsætter herfra saaledes indover Fastlands- strækningen. Denne sidste Svingelinje antages forøvrigt at kuune. forfølges saavel længere mod Syd som mod Nord til Lenvik eller Bjørelven. Antallet af de her paaviste Svingninger er saaledes mindre end de gjennem den ovenfor omhandlede Profillinje. Imidlertid skal i saa Henseende bemærkes, at der kunde være nogen Rimelighed for, at en Svingelinje kunde være til- stede inden det brede Sundløb mellem Trondenes og Rollen Ø, og en anden maaske ogsaa midt efter Kvedfjorden mellem Gapø og Elde ved Kvedfjordens østlige Side. Længere mod Nord trækker Kysten sig stadig mere og mere østlig, og Foldningerne ere heller ikke saa regel- mæssigt fremtrædende. skjønt der ogsaa ber er utvivlsomme Svingninger i Faldretningen. Særlig fortjener i saa Hense- ende at fremhæves den nysnævnte Svingelinje fra Gratangen- nordover til Bjøreiven. Faldet er i Regelen stejlt langs Kyststrækningen in- den den der fortrinsvis raadende Gneis-Granit. Her gaar Faldvinkelen sjelden under 60%. men naar ofte meget der- over. Fftersom man naar mod Øst frem over den egentlige Glimmerskiferafdeling aftager Faldvinkelen. naar kuns sjel- dent opover 45", men kan ofte falde saamegét derunder, at Lagstillingen kan nærme sig Horisontalplanet. Dog er og- saa over disse Strøg paa sine Steder at paavise stejl og endog vertikal Lagstilling, ligesom ogsaa denne paa mange Punkter med Hensyn til Strøgretning vil kunne findes stærkt afbøjet fra den i det Hele saa regelmæssigt fremtrædende henimod nord-sydlige Retniug. Det er en naturlig Følge af disse Forholde. at Fold- ningerne ere skarpere udprægede langs Kyststrækningen, li- gesom ogsaa Svingelinjerne her følge hyppigere paa hinan- den, mens de derimod over Fastlandsstrækningerne i det Hele ere mindre bestemte. ligesom de ogsaa der følge paa hinan- den med større Mellemrum. Men der kunde vel maaske være Mulighed for, at der ogsaa over Indlandsstrækningerne i Vir- keligheden kunde findes flere Svingninger end de her nævnte. Forholdene over disse Strøg ville dog altid lægge store Hin- dringer i Vejen for mere udtømmende Undersøgelser i denne Retning. 427 De mere eller mindre stærkt fremtrædende Foldninger, hvyorunder Afdelingens Lagrækker bøjer sig, vanskeliggjør Beregningen af deres absolute Mægtighed. — For den egent- lige Glimmerskiferafdelings Vedkommende vil man i saa Hen- seende kunne finde et ret hensigtsmæssigt Punkt i det heni- mod 6000 Fod høje Rostafjeld — paa Nordsiden af Nedre- Rosta-Vand. —Rostafjeldet er nemlig fra Fod til Top bygget af paa det Nærmeste horisontalt liggende Strata af Kvartsit i de lavere liggende Partier og forøvrigt af Glimmerskifer. De af Kvartsiten byggede Lagrækker naar her op til noget over 1000 Fod, og for den egentlige Glimmerskiferafdeling bliver der saaledes tilbage mellem 4 åa 5000 Fod. Kvartsiten opover Lekkafjeld har ligeledes en Lag- stilling, der nærmer sig Horisontalplanet. Mægtigheden af denne Underafdeling naar her antagelig op til 3000 Fod. Kvartsiten og Glimmerskiferen vil saaledes tilsammen kunne tillægges en Mægtighed af mellem 7 åa 8000 Fod. Om der for den hele Afdeling vil blive at gjøre et yderligere Tillæg for Gneis-Granitens Vedkommende, beror naturligvis paa. hvorvidt denne i sin Helhed skal blive at tillægge en Aldersplads under den østenfor liggende Glim- merskiferafdeling eller ej. I første Tilfælde vil Afdelingens Mægtigbed naturligvis komme til betydeligt at voxe udover det nysnævnte Tal. uden at der dog for Tiden er de nødven- dige Forudsætninger forbaanden til en næmere Bestemmelse heraf. Profilet burde i saa Tilfælde have været udstrakt ud- over Langøen til den yderste Kystlinje. fø. Den yngre Underaideling. Strax nordenfor Gausvik afløses den her optrædende haarde Glimmerskifer af Kalkstenslag, der i en — saavidt lagttaget — uafbrudt følgende Lagrække fortsætter i Under- landet langs Tjelsundet til opimod Fuskevaag og Græsholmen. Denne ofte blaaligsorte kornige Kalksten — paa sine Steder i Vexling med hvid og rødlig Kalksten — indeslutter Lag at Glimmerskifer, kloritisk Skifer og glindsende Skifer og overlejer Glimmerskiferen under en konform Lagstilling. Li- gesom Glimmerskiferen ved Gausvik viser en øst-vestlig Strøgretning med stejlt nordligt Fald, saa er dette ogsag Tilfældet med Kalkstenen. hvor denne afløser Glimmerskife- ren. Den samme Lagstilling træder ogsaa frem ganske re- 428 gelmæssigen gjennem den hele Kalkstenszone indtil forbi Fu skevaag. Ved sidstnævnte Sted vexler Kalkstenen med klo ritisk Skifer. der i et overordentlig rigt Maal er indfældt med større og mindre røde Grauater. — i regelmæssig udviklede Granatoederformer. De største af disse kunne have etGjen- nemsnit af indtil et Par Tommer. Ogsaa i Strøget nordenfor Søviken optræder hist og her inden en forøvrigt renere Glim- merskiferafdeling Lagrækker af Kalksten, der viser den sam- me øst-vestlige Strøgretning med det samme nordlige Fald, der er saa freintrædende gjennem Kalkstenszonen søndenfor Søviken. Forholdene inden det herom handlede Strøg ere forøv- rigt ikke saa klart at aflæse, at det nu lader sig gjøre med nogen Sikkerbed at bestemme Kalkstenszonens Plads i For- hold til Glimmerskiferafdelingen. Paa den ene Side synes den med Glimmerskiferen ved Gausviken konkordante Lag- stilling, ligesom ogsaa den Omstæudighed. at Kalkstenen paa sine Steder vexler med Lag af ren Glimmerskifer, nærmest at antyde. at her ingenlunde kan være at opstille nogen skarp Sondring. Paa den anden Side maa derimod fremhæ- ves, at Kalkstenszonen her dannes af en saa mægtig sam- menhængende Lagrække. at den ikke godt kan lade sig pa- rallelisere med de inden den egentlige Glimmerskiferafdeling optrædende mere underordnede Kalkstensindlejninger. Og det saameget mere som Kalkstenen ogsaa her i petrografisk Hen- seende staar nærmere den Kalksten. der optræder inden den følgende Afdeling (3die Gruppe). Der antages dog ikke at være fuld Berettigelse til at indordne Kalkstenszonen her under denne følgende Gruppe. Foruden de nysnæynte Til- knytningsforholde til Glimmerskiferen, synes ogsaa den stejle Lagstilling at tale herimod. mens de paa Hindøen tildels ud- bredte Aflejninger, der antages at tilhøre denne yngre Byg- ningsgruppe, altid træder frem under en svagere Faldvinkel. Foreløbig antages det derfor at være mest Grund til at knytte denne omhandlede Kalkstenszone til Glimmerskifer- gruppen som Sammes yngste Afdeling. Den samme Kalksten udbreder sig forøvrigt videre mod Øst, bygger der smaa Øer eller Holmer. der dukke op af Tjelsundet i Nærheden af Sandtorv, og træder endvidere frem fra Bnnden af Lavangen over Ofotejdet. Her viser dog Kalkstenen en regelmæssig nord-sydlig Strøgretning med 429 svagt østligt Fald, — en Lagstilling, der ganske falder sammen med den. de raader inden den her optrædende Glimmerskifer. Med Hensyn til Glimmerskiferzruppens Aldersforhold, ) grupp | sag er den antagelig at sætte som takonisk. c. Den 3die Skifergruppe. Saavel inden Kjøldraget som i Fjeldpartierne mellem dette og Sundløbene og fremdeles ogsaa over Hindøen er der at paavise sedimentære Aflejninger. der antages at burde ud- sondres fra Glimmerskifergruppen og knyttes sammen som en yngre selvstændig Gruppe. De optræde snart som smalere eller bredere Strimler. snart som mæegtige og udbredte Lag- masser. Inden Kjøldraget ere disse Dannelser at paavise paa følgende Steder: 1) Rostadalen. Henover Fjeldsiderne af Fjeldpartiet paa nordre Side af Elven (Fjeldpartiet Vuomalokka) stikker oftere frem Lagrækker af mild Skifer ofte med sort Streg og med byppige Indlejninger af graalighvid til sort Kalksten. Strøgretningen regelmæssig øst-vestlig med svagt nordligt Fald (indtil 15". Disse Lag optræder som nævnt langs Fjeldsiderne. mens de hertra opstik- keude MHoøjfjeldspartier ere byggede af Glimmer- og Hornblendeskifer med en, som det synes, afvigende Lag- stilling. Disse Danneiser antages nærmest at maatte være at knytte til denne yngre Gruppe. lvorvel Forholdene her ingenlunde træde saaledes frem. at man derom skal kunne drage nogen fuldt afgjørende Sluining. 2) Divyidalens Afdeling. Omtrent ved Divielvens Nedre-Fos atløses Glimmer- skiferen at Lerstensdannelser. Kvartsskifer og temmelig milde kloritiske Lerglimmerdannelser. — de sidste hyp- pig saa stærkt kulholdige. at de gaa over til Alunskifer. Disse Dannelser bygger Fjeldgrunden paa begge Sider af Eiven helt op til og endog forbi Øvre-Fos — igjen- nem en Strækuing af 14 til 2 Mile. Nedenfra opad dan- nes Lagrækken af: 430 a. en snart rød. snart smudsiggrøn Lerstensdannelse, — b. C. oftere flammet, idet den røde og grønne Farve kan vexle. Stenen synes ofte ulaget, men er i Regelen gjennemsat af flere hinanden skjærende parallelt l»- bende Afsondringsflader. Paa andre Steder optræder den derimod med fuldt udviklet Skiferstruktur. Rød- jernsten er i tynde Aarer fundet i Lerstenen. Lerstenafdelingens Mægtighed overstiger neppe et Par Hundrede Fod. Lerstenen overlejes i Regelen af mork Kvartsskifer. Stenen ofte rigt spættet med brunlig Jernokker. Den mørke Farve er at tilskrive en Indblanding af fint fordelt Kulstof. For Blæserøret brændes Mineralet bvidt. Brudet splitrigt til musligt. Mægtigheden af denne Afdeling naar op til mel- lem 2 å 300 Fod. Over Kvartsskiferen ligger igjen Lagrækker af Ler- glimmerskifer og glindsende Skifer — oftere saa stærkt kulholdige, at de vise sort Streg og saaledes gaa over til Alunskifer. Ogsaa kloritisk Skifer, lige- som underordnede Partier af Kvartsskifer og Haard- skifer optræder herimellem. Opover Højfjeldsvidderne gaa disse Lagrækker over til en renere Glimmerski- fer. der saaledes her danner Gruppens afsluttende Fndeled. Denne Skiferafdeling indeslutter tildels mægtige Indlejninger af krystalinisk Kalksten. af mørk mag- nesiaholdig Kalksten og endvidere af den eulagtig hvide tætte Magnesia-Kalksten, der optraadte som et betegnende Led inden Kvænangens Skiferafdeling og forøvrigt paa flere Punkter inden den før omhandlede saakaldte Golda-Gruppe. Denne Magnesia-Kalksten med sit splintrige til muslige Brud er her inden Di- vidalen vistnok ikke fundet stikkende frem i fast Berg, men dåerimod i et stort Antal Brudstykker langs Lejet af en Tverelv, der fra Nord af flyder ned til Dividalen strax indenfor Gaarden Frihedsli. Der kan saaledes ikke være Tvivl om. at denne tætte Magnesia-Kalksten ogsaa her vil være at finde som Indlejninger mellem Afdelingens Lagrække. Idet denne Skiferafdeling bysger Fjeldpartierne 431 opover Dividalen ofte fra Dalbunden opover Højfjel- det, vil den blive at tillægge en anseelig Mægtighed. Der mangler dog endnu nødvendige Forudsætninger til nærmere at bestemme denne. Lagstillingen inden Partierne (b) og (c) er konform. Strøgretningen spiller oftest i øst-vestlig Retning. Faldet er i Regelen svagt mellem 10 a 15 og overstiger sjeldent 30". Opover Højfjeldsvidderne nærmer Lagstillingen sig ofte Ho- risontalplanet. Til denne Afdeling er endvidere at knytte et Konglo merat og en ejendommelig Sandstensdannelse. der træder frem langs Divielvens øvre Løb noget ovenfor Frihedsli. Konglomeratet dannes af en middelskornig Forbindelse af Kvarts og Feltspath, og i denne Grundmasse er der indkit- tet talrige Kvartsbrudstykker ofte kugleformig atrundede. I Dagfladen er Konglomeratet stærkt rustfarvet. Feltspathen er graalighvid. Kvartsen oftest sjennemsigtig, undertiden af en rosenrød Farve. Den nævnte Sandsten er temmelig smaa- kornig af en gulagtig grøn Farve. Fra den med udskilt Kaolin rigt indfældte Grundmasse stikker hyppig frem indtil et Par Linjer store afrundede gjennemsigtige Kvartskorn. Konglomeratet optræder i Partier nede i Dalbunden. hvor den faste Fjeldgrund forøvrigt bygges af en her frem- brydende Granit, der maaske ogsaa har skaffet Materialet til dette. Sandstenen findes højere op i Lierne. — hyppigst dog som Brudstykker. Selv op igjennem Anaselvens Fjeld- dal, der fører ned til Dividalen fra Højtjeldet paa Elvens Vestside. er der i de her langs Elven optrædende mægtige Sandbanker hyppig at paavise søndermalede Smaadele af denne Sandsten. Der er saaledes al Grund til at forudsætte. at den ogsaa indover disse Højfjeldspartier eller inden de disse gjennemsættende Højfjeldsindsænkninger vil være at finde som en temmelig udbredt Dannelse. For Tiden lader det sig ikke gjøre nærmere at be- stemme Konglomeratets og Sandstenens Plads. Konglomera tet indeholder ikke Brudstykker eller Spor af Indblanding af Dividalens Skifer og kunde saaledes muligens være ældre end denne. Sandstenen kunde paa Forhaand snarest vække Forestillingen om at tilhøre den sekundære Tid. Indtil Vi- dere er der dog vel mest Rimelighed for at indordne den un- der denne tredie Skitergruppe. 432 Forholdene inden Dividalen ere ingenlunde saa klare at aflæse, at man derfra skulde kunne drage fuldt afgjørende Slutninger om de her omhandlede Dannelsers Forhold til Glimmerskifergruppen. —Lerstenen eller den lerstenagtige Skifer, Kvartsskiferen og Lerglimmerskiferen bygger Fjeld- partierne nedenfra opad og afsluttes her ved ren Glimmer- skifer, om denne og i det Hele maa siges at være noget mildere end den inden Glimmerskifergruppen almindeligst optrædende Varietet. Skulde -Glimmerskiferen her tilhøre den kalkstenførende Glimmerskifergruppe, saa maatte de dy- bere liggende Afdelinger af Lersten osv. ligeledes være at indordne under denne og det som Gruppens ældste Lagmas- ser. Paa den ene Side synes imidlertid de petrografiske For- holde at tale imod en saadan Forudsætning. og paa den an- den Side støder Dividalens Skiferafdeling paa sine Steder sammen med den utvivlsomme Glimmerskifergruppes Strata under Forholde, som, om end ikke ganske afgjørende, dog nærmest pege hen paa en Formationsgrændse, eller dog i et- hvert Tilfælde ikke ligefrem synes at være til Hinder for her at opstille en saadan. —Kvartsskiferen inden Dividalens Skiferfelt, Indlejninger af magnesiaholdig Kalksten og navn- lig af den tætte gulhvide Magnesia-Kalksten vidner ogsaa om, at man her har for sig ganske de samme Afdelin- ger, der før ere paaviste inden Kvænangen, oppe ved Reisen Fos (Nord-Reisen) og i Grændsestrøget oppe ved Kilpis Jaur — Afdelinger. som der ere opførte under den saakaldte Golda-Gruppe. Der synes saaledes at skulle være al Grund til at indordne Dividalens Skiferfelt under denne Gruppe og altsaa sætte den som en Dannelse yngre end Glimmerskifer- gruppen, til hvilken den da staar i et Overlejningsforhold. Men idet Dividalens Skifer opover Højfjeldet afsluttes i mere karakteristisk Glimmerskifer, der igjen støder sammen med den ældre Glimmerskifergruppes Strata, vil heraf fremgaa. at det vil være forbundet med store Vanskeligheder paa et geologisk Kart at afstikke Grændserne mellem disse forskjel- lige Grupper. Og det saameget mere som Højfjeldsvidderne ofte ere saaledes overdækkede. at den fiste Fjelderand over lange Strækninger ofte ikke vil være at paavise. | At Metamorfosen -- under Forud ætning af den her opstillede Ordning — er længst fremskreden inden Gruppens øverste eller yngste Afdeling, er et For:old, som vel fortje- 435 ner at holdes frem. Dette er imidlertid ikke noget for denne Afdeling her saa ganske særeget Forhold, tvertimod vil det kunne gjenfindes ogsaa paa andre Steder. Navnlig skal i saa Henseende henvises til A. E. Tørnebohms Afhandling » Et geognostisk Profil mellem Østersund og Levanger". Ef- ter dette har Bjergarten inden de her optrædende postsilu- riske Lagrækker Seve- og Køli-Gruppen antaget en fuldstæn- dig krystallinisk Struktur og er derunder omdannet til Glim- merskifer, Hornblendeskifer og Gneis. 3) Fjeldpartiet mellem Kirgesdal og Sørdal i Bardo. Langs Sørdalen paa den østliggende Side opover Dal- væggene af Fjeldpartiet Rubben optræder Lerskiferdannelser med Kalkstensindlejninger af anseelig Mægtighed og gaar her ligesom i Dividalen opover Fjeldhøjderne over i Glim- merskifer. Disse Dannelser her antages at burde stilles sammen med Dividalens Skiferfelt. Under denne Forudsætning ind- tager denne yngre Gruppe ikke alene en Mægtighed af flere Tusinde Fod, men udbreder sig ogsaa herfra over vide Stræk ninger over Grændsestrøget mod Torne Vand i svensk Lapmark. 4) Fjeldpartiet langs Salangselvens øvre Løb — mellem Salangs. | dal og Sørdalen. Langs Salangselven overlejes en her i de lavere Par- tier frembrydende Granit af mægtige Lagrækker af glind- sende Skifer, Alunskifer med hyppige Inlejninger af sort krystallinisk ofte temmelig finkornig Kalksten. Ligesom den ofte kulsorte Kalksten vidner om, at den er stærkt indblan- det med Kulstof, saaiedes er ogsaa selve Skiferen hyppig saa kulstofholdig, at den gaar over til Alunskifer, der her optræder i udbredte Partier. Lagstillingen inden disse over Glimmerskiferen liggende Dannelser er i Regelen øst-vestlig med oftest svagt nordligt Fald. Der er dog ogsaa paavist Steder, hvor Faldvinkelen naar op til 30 å 409 og tildels endog derover. Opover Grændsefjeldet Reuri — paa hvis Top staar Grændserøs Nr. 268 — vexler den mildere Skifer med Lag, i hvilke Hornblendekrystaller i Naale eller bredstænglige Individer ere kastede om i en snart glimmeragtig, snart 434 hvid sandstenagtig Grundmasse — denne sidste ofte rigt indsprængt med frisk brun Siderit. En hermed ganske ens- artet Bjergart bygger ogsaa Toppen af det omtrent 4000 Fod høje Eriksfjeld, der stikker op som en af de højere Toppe inden det nysomhandlede Fjeldparti mellem Sørdalen i Bardo og Salangsdal. Brudstykker af rød Lerskiter — ganske identisk med Dividalens røde Lersten — ere fundne langs Salangselven. Skjønt det ikke lykkedes at paavise den i fast Berg, er der saaledes dog al Grund til at forudsætte, at den ogsaa her vil være at finde. Der synes saaledes ikke at skulle kunne raade nogen Tvivlom, at disse her omhandlede Damelser ere at parallelisere med Dividalens Skiferafdeling. Ogsaa her vil det samme Forhold træde frem. som inden Dividalens Afdeling. at de højest liggende — yngste — Partier ere naaede længst frem i Metamorfosen. Inden Fjeldpartierne mellem Kjøldraget og Sundløbene ere disse Dannelser paaviste inden følgende Strøg: 1) Harjangen. Ved Gaarden Store Bjerkevik optræder langs Stran- den og henover Underlandet regelmæssig paa hinanden følgende Lagrækker af elindsende Skifer med Indlejnin- ger af graalighvid og mørk Kalksten. Skiferen overlejes igjen under konform Lagstilling af tyndlaget sandsten- agtig Kvartsit i Vexel med graaligsort Haardskifer. Strøgretning N—S med 45 * vestligt Fald. Der foreligger vel ikke ligefremme Vidnesbyrd for. at disse Lagrækker staa i saadant Overlejningsforhold til Glimmerskifergruppen, at de med Bestemthed maa blive at udskille fra denne. Petrografiske Hensyn synes dog nærmest at pege hen paa en saadan Sondring. Det er i Henhold hertil, at de foreløbig blive at opføre som Led under denne tredje Gruppe. Over Fjeldpartief mellem Salangsdal og Harjangen ere Forholdene i det væsentlige ensartede med de opover øvre Salangsdal og opover Reuri. Mildere Lerglimmer- skifer med Alunskifer og Indlejninger af mørk Kalksten bygger Fjeldpartiets højere liggende Dele, mens Glim- merskifergruppens haarde Glimmerskifer optræder inden de dybere liggende Dalindskjæringer. 2) 3 4) 435 Manken. Dels opover Fjeldsiderne mod Maalselven, men navn- lig henover Højfjeldspartierne optræder mægtige Lag- rækker af grønne Skifere, kloritisk Skifer, Lerglimmer- skifer med Alunskifer, ligesom ogsaa med hyppige Ind- lejninger af magnesiaholdig Kalksten. Disse Lagmasser staar i et Overlejningsforhold til den egentlige Glimmer- skifer, der her træder frem paa forskjellige Punkter. navnlig inden Fjelddragets østlige Del, og vise i Rege- len en fra denne afvigende Lagstilling med øst-vestlig Strøgretping og nordligt Fald, der i Regelen neppe naar over 300. Lagstillingen ligesom ogsaa petrografiske Forhold — navnlig de nævnte Indlejninger af Magnesia-Kalksten, — tale for. at disse Dannelser nærmest maa være at side- ordne med Dividalens Skiferafdeling. Ansfjeldet. Henover dette Fjeldparties sydlige Skraaninger træ- der frem Lag af grønne og glindsende Skiferdannelser med hyppige Indlejninger af blaaligsort temmelig finkor- nig Kalksten. Disse svagt faldende Lagmasser staa i overgribende Lejningsforhold til de vertikalt stillede oneisagtige Lag, der optræde som Ansfjeldets væsentlige Bygningsled. Strøgretning 1309, Fald 15 å 20 *S. Fjeldpartierne mellem Sør-Reisen, Bardoelv og Salangs- dal. Langs det nedre Løb af Tømmerelven, der falder ud i Sør-Reisen, gjenfindes den samme grønne og glind- sende Skiferafdeling med sine rige Indlejninger af Kalk- sten, der traadte frem langs Sydskraaningerne af Ans- fjeldet og derfra bredte sig ned til Sør-Reisen. Strøgret- ningen O-—V, Fald nordligt. Længere op i Dalen aflø- ses disse Dannelser af karakteristisk Glimmerskifer med nordlig Strøgretning og vestligt Fald, og denne optræ- der herfra eneraadende over Højfjeldspartiet ned imod Bækkebotten, — et Dalføre, der skjærer sig ind i Bjerg- massen i nordlig Retning fra Salangen. Denne mildere Skiferafdeling viser altsaa en ligeoverfor Glimmerskife- ren diskordant Lagstilling og maa ligesom Skiferdannel- serne opover Ansfjeldet antagelig blive at sideordne med Dividalens Skiferfelt. Ogsaa opover de lavere Aasdrag, som afslutter dette 436 Fjeldparti mod Salangselven. optræder Lagmasser af grønne og glindsende Skifer med Kalkstensindlejninger. samt af kloritisk Skifer, der overlejer en her frembry- dende Granit, uden at gjennemsættes af samme. Disse Lagmasser udbreder sig videre herfra over den lave Kob-Ryg til Bardo. Lagstillingen nærmer sig ofte Ho- risontalplanet, — i Regelen Strøgretningen 130* med nordligt eller nord-vestligt Fald. Om Salangens Bredder. Langs de indre Dele af Salangen optræder tildels mægtige Lagrækker af en sandstenagtig Kvartsit, der højere op vexler med Glimmerskifer og opad afsluttes af Rundfjeldets Kalksten, der her stikker frem i overor- dentlig mægtige Masser. Ogsaa de smaa Øer eller Holmer, der dukker op fra Fjorden ude imod Afbøjningen til dens ydre Løb, ere byggede af den samme kvartsitiske Sandsten. Den op træder her under Forholde, der nærmest synes at pege hen paa, at den maa blive at udsondre fra Glimmerski- fergruppen, hvis Lagmasser byger den tilstødende Halvø mellem Salangen og det ytre Sundløb. Salangens Kvartsit antages derfor at burde indordnes under den 3die Skifergruppe. Foruden Glimmerskifer indeslutter Kvartsiten ogsaa Lag af Hornblendeskifer. Inden Kyststrækningens Øgrupper ere Led, tilhørende denne Sdie Gruppe paaviste paa Hindøen. Paa denne Ø's nordostllge Lavlandsparti, der mod Vest og Syd omkrandses af de høje af Gneis og Gneis-Granit byggede Fjelddrag, træder hyppigen frem Lag- masser, der antagelig ere yngre end Glimmerskiferen. Den lille Halvø mellem Vaagsfjorden og Bergsvaagen —Trondenes-Halvøen — er bygget af en glindsende glim- merskiferagtig Bjergart i Vexling med tyndlaget sandstenag- tig Kvartsit med hyppige Indlejninger af en mørk — under- tiden stinkstenagtig — Magnesia-Kalksten, hvori større og mindre Indfældninger af klar gjennemsigtig Kvarts. Strøg- retningen er temmelig variabel — langs Vaagsfjorden 20 med 20* østligt Fald. Om Halvøens Nordpynt afbøjes Strøg- retningen efterhaanden til øst-vestlig med sydligt Fald. Faldvinkelen vil neppe overstige 20. O 437 Nede ved Bunden af Kasfjord i de lavere Bakkeheld mellem denne og det lige i Nærheden liggende Kasfjordvand findes over en finstribet Hornblendeskifer smaa Humper af en smudsighvid til brunlig, tildels temmelig smaakornig Mag- nesia-Kalksten. Den dolomitiske Grundmasse er rigt ind- sprængt med Korn og Gnister af Magnetjern, ligesom den ogsaa indeslutter et indtil 21 Fods mægtigt Leje af Mag- netjern. I end mægtigere Partier optræder denne dolomitiske Kalksten opover Fjeldskraaningerne fra Kasfjordvandets nor- dre Side, her overdækkende den gneis-granitiske Undergrund. Stenen synes oftest ulaget, men træder dog ogsaa paa sine Steder frem udpræget lagdelt, — Strøgretning nord-sydlig, Faldet 20 åa 309 vestligt. At disse dolomitiske Partier er yngre end Glimmer- skiferen, synes utvivlsomt. Nærmere at bestemme deres geo- logiske Plads er for Tiden ugjørligt. Da Magnesia-Kalksten optræder saa hyppig mellem den 3die Gruppes Lagmasser, at den i saa Henseende synes at kunne tillægges Betydning som et bestemmende Led inden denne, kunde der vel paa Forhaand være mest Rimelighed for ogsaa at indordne Kas- fjordens dolomitiske Bjergart under denne Gruppe. Over det vide af lave Aasdrag gjennemsatte Lavlands parti mellem Vaagsfjord og Tjelsund paa den ene og de in. dre Partier af Kvedfjord og Strømsfjord paa den anden Side, vil man oftest finde disse lave Aasdrag byggede af milde, tildels alunskiferagtige Lag i Vexling med mægtige Partier af of. test mørk Kalksten. Lagstillingen er ofte svævende. Fald- vinkelen i Regelen svag. Dissse Dannelser er antagelig at udsondre fra Glim- merskiferen, der vil findes fremtrædende i Lavlandets dybere liggende Partier og er rimeligvis at indordne under den 3die Skifergruppe. De her omhandlede Dannelser optræder saaledes som baade udbredte og mægtige Lagmasser. Forholdet til Glim- - merskifergruppen er vel inden flere af de her nævnte Loka- - liteter uklart og vanskeligt at aflæse, men paa andre Steder synes det derimod at træde saa bestemt frem, at det neppe kan være Tvivl underkastet, at disse Dannelser i det Hele maa være K mn VS Ski 7de Bd. 2. 28 438 at opfatte som yngre end den kalkstenførende Glimmer- skifer. Nedenfra opad dannes Lagrækken af: 1) Rød og grønlig Lersten (Dividalen og rimeligvis ogsaa Salangsdal). 2) Kvartsskifer (Dividalen) og sandstenagtig Kvartsit (Sa- langen). Mægtige Partier af ren Kvarts — med Druse- rum, hvori store smukke Bergkrystaller. (Under Reuri paa svensk Side). 3) Kloritisk Skifer, Lerglimmerskifer, giindsende Skifer i Vexling med eller gaaende over til Alunskifer, — med Indlejninger af sort bituminøs Kalksten og magnesia- holdig Kalksten. Kasfjordens dolomitiske Sten optræder som et mere selvstændigt Led, men antagelig dog nær- mest knyttet til denne Afdeling. Ogsaa Kalkstenen kan her foruden som underordnede Indlejninger optræde i mæg- tige, mere selvstændige Partier. Dividalens Kaolin - Sandsten er muligens knyttet hertil. 4) Lagrækken afsluttes opad ved Glimmerskifer. Lagstillingen inden denne Gruppe er oftest svævende, øst-vestlig Strøgretning dog temmelig forherskende, Faldvin- kelen i Regelen svag. Mægtigheden af den hele Lagrække naar sikkerlig op til et Par Tusinde Fod. Afdelingerne 1 og 2 indtager heraf den forholdsvis mindste Del, — tilsammen med neppe mere end 4 å 500 Fod. Denne Gruppes Afdelinger støde ofte til granitiske Partier. Graniten overlejes i saa Tilfælde af disse Lag uden at den nogetsteds — saavidt iagttaget — gjennembry- der samme. Heller ikke ville de findes gjennembrudte af andre Massiver. Dette er et Forhold, som vel fortjener at holdes frem. I denne Henseende staar nemlig denne Gruppe i et bestemt Modsætningsforhold til Glimmerskifergruppen. hvis Lagrækker hyppig findes gjennembrudte af granitiske Partier. Der er al Sandsynlighed for, at denne tredie Skifer- gruppe er at knytte sammen med den før omhandlede Golda-Gruppe inden Amtets nordlige Del. Ogsaa Balsfjor- dens Skiferfelt er at henføre hertil og muligens ogsaa Nandstenen, der bygger Top af Natmaalstind ved Balsfjorden. 439 Med Hensyn til Spørssmaalet om Gruppens absolute Aldersforhold, vil der for Tiden Intet kunne siges med Bestemthed. Dividalens ejendommelige Sandstensdannelse, Sandstenen opover Natmaalstinden ved Balsfjorden, ligesom ogsaa de dolomitiske Partier ved Kasfjordvand synes tildels at kunne pege hen paa, at det kunde være forholdsvis yngre Dannelser, der byggede denne Gruppe. Paa den anden [Side synes den Omstændighed, at det hidtil ikke er lykkets at paavise Forsteninger inden disse Lagrækker. hverken i de her optrædende Kalkstenspartier og heller ikke i de hyppige alunskiferagtige Dannelser, ligesaasnart at tyde hen paa, at deres Afsætninz kan være foregaaet enten før Silurtiden eller dog i en undersilurisk Tid. Den inden denne Gruppe saa hyppig fremtrædende Alunskifer kunde maaske tjene til Støtte for denne sidste Forudsætning. li. Messiver. a. Dividalens Granit. I de dybere liggende Partier af Dividalen bryder der frem langs Elven en granitisk Bjergart. Allerede lidt oven- for Nedre-Fos træder saadanne granitiske Partier frem, — her dog endnu ikke i Dagen sammenhængende over længere Strækninger, men derimod hyppig vexlende med Afdelinger af Dividalens Skiferfelt, uden at det dog kan sees, at Gra- niten nogetsteds har gjennembrudt dettes Lagrækker. Først opimod Øvre-Fos bryder Graniten frem over større sammen- hængende Strøg, optager her ikke alene Dalbunden, men breder sig ogsaa ud over det vide, langsomt stigende Lav- land, navnlig langs Elvens nordøstre Side op under Foden af de herfra opstigende Fjeldpartier. Graniten fortsætter saa- ledes opover langs Elven og over de vide Højfjeldsindsænk- ninger, der strækker sig bagenom Store Jertas mægtige Fjeldparti ned imod Altvandet og mod Øst ind imod Rigs- grændsen. Graniten overlejes af Dividalens Skifer. Bjergarten er snart en mere eller mindre storkornig Orthoklas-Granit med smuk frisk kjødrød Orthoklas, snart afløses Orthoklasen af hvidlig Oligoklas med fin Tvilling- stribpning. Glimmeren, der paa sine Steder saagodtsom gan- 440 ske kan mangle, dannes i Regelen af en mørk Magnesiaglim- mer, — ogsaa kobberrød Glimmer med rødlig Streg er iagt- taget. Ofte vil Glimmeren findes afløst af et mildt grønligt, antagelig kloritisk Mineral. Paa andre Steder gaar Stenen ved den rigelige Indblanding af glimmeragtigt eller kloritisk Mineral over til lagdelte gneisartede Lag, der da i Regelen viser en vertikal Lagstilling. De hvide Afændringer af Oligoklas-Graniten er ofte ved Siden af den mørke Magnesia-Glimmer ogsaa rigt indfældt med Hornblende. Glimmeren er her knyttet saaledes til Horn- blenden, at der synes al Grund til at forudsætte, at den før- ste maa være et Omdannelsesprodukt af den sidste. Rene granitiske Partier kunne paa sine Steder vexle med en amfibolitisk Sten, dannet af sort Hornblende som Grundmasse, spættet med Punkter og Korn af hvid Feltspath. Idet Graniten overlejes af Dividalens Skifer, uden at gjennembryde denne, maa den altsaa være ældre end den 3die Skifergruppe. Nærmere Bestemmelse af dens Alders- forhold vil for Tiden ikke kunne gives. Graniten er nemlig ikke fundet i saadant Forhold til den inden disse Egne op- trædende ældre Skifergruppe, at Slutninger i saa Henseende kunne uddrages herfra. Der er nemlig al Rimelighed for, at de gneisagtige vertikalt staaende Lag, der som ovenfor nævnt optræde mellem de granitiske Partier, ikke tilhøre en ældre Skifergruppe, men derimod ere Omdannelser in situ af den oprindelig granitiske Bjergart. Fra Lejningsforholdene er der saaledes Intet til Hin- der for at tilskrive Dividalens Granit en eruptiv Oprindelse. b. Maukens ulagede Bjergart. Fra Gaarden Skjæggestad — henimod Maukens Af- slutning mod Øst — udover til henimod Nymoen bygges Fjeldgrunden langs Maalselven og opover Aassiderne paa sine Steder indtil en Højde over Havfladen af over 1000 Fod, af en tildels lagdelt, oftest dog ulaget gneis-granitisk Bjerg- art, dannet af hvidlig Feltspath, Kvarts indflettet med mørk Glimmer. Bjergarten er paa sine Steder ofte rigt indfældt med større skarpkantede Kvartsklumper og disse med den hvide Feltspath ligger da ligesom indkittet i et mildt ler- glimmeragtigt Bindemiddel, saa Stenen herved kan erholde 441 et halvt konglomeratagtigt Præg (Pseudo-Konglomerat). I Dagfladen stikker Feltspathen frem med hvid udskilt Kaolin. Denne halvt granitiske Bjergart overlejes af Maukens Skiferfelt uden at dette gjennembrydes. Derimod ere Lag af haarde metamorfoserede Skiferstrata fundne indlejede mellem disse halvt gneisagtige Partier. Disse forskjellige Forholde gjøre det maaske mindre sandsynligt, at Maukens ulagede Bjergart kan være af erup- tiv Oprindelse. Under Detail-Beskrivelsen er denne ulagede Bjergart knyttet nært til den ældste Skifergruppe, hvis Lagmasser her antages at træde frem i de i de lavere Partier fremstik- kende gneisagtige Strata. Forholdet er dog i saa Henseende for Tiden ingenlunde ganske klart. Ogsaa i Oversigten er den opført under den ældre Skifergruppe 1a. c. Granitpartiet langs Ansvandet. Langs den nordlige eller nordostlige Side af Ansvan- det fra Bredden opover det lave Underland mod Nord ind- over mod Ansfjeldets sydlige Afhæng bryder frem et grani- tisk Parti. Forholdet mellem Graniten og de til samme stø- dende Skiferpartier er imidlertid for Tiden ikke undersøgt. d. Graniten over Orrefjeldet samt langs Salangselvens nedre Løb. Ovér det fra Østsiden af Bækkebotten opstikkende la- vere Fjeldparti, der herfra skjærer sig ned imod Salangsel- ven, hvor det afsluttes ved Orrefjeldet, bryder der frem et granitisk Parti. Bjergarten dannner snart en ren Granit, snart bliver den lagdelt og gaar over til en Gneis-Granit eller Gneis, — paa sine Steder kan Glimmeren endog blive saa stærkt fremtrædende, at den lagdelte Sten optræder som en Glimmergneis eller endog som Glimmerskifer. Ogsaa nede i den her temmelig vide Salangsdal — mellem Gaarden Lerbakmoen og Kroken optræder granitiske og gneis-granitiske Partier, der ved sin i Regelen hvidlige Feltspath stikker af mod Orrefjeldets rødere Orthoklas-Gra- nit. Rimeligvis ere dog Orrefjeldets og Salangsdalens Gra- nit alene petrografiske Afændringer under samme Hovedform og danne vel ogsaa et sammenbængende Felt. Ved Gaarden Kroken bryder den samme granitiske Bjergart frem i de lavere Partier af den paa Nordsiden af 442 Elven opstikkende Aas .,,Flaaget* men overlejes her — uden at gjennembryde samme — af den 3die Skifergruppes svagt faldende Lagmasser. Derimod bryder Graniten inden denne Afdeling gjen- nem Lagrækker, tilhørende Glimmerskifergruppen. Glimmer- skiferen viser her overalt den for Gruppen saa regelmæssig fremtrædende nord-sydlige Strøgretning med stejlt Fald. Paa andre Steder kan Gneis-Graniten findes i gjentagen Vexling med Glimmerskiferstrata. Mærkeligt er det dog i saa Hen- seende, at overalt hvor den granitiske Bjergart slaar over til lagdelt Gneis-Granit eller Gneis — hvad enten dette For- hold træder frem midt inde i den granitiske Afdeling eller mod Grændsestrøgene til Glimmerskiferen — altid vil Strøg- retningen findes nord-sydlig, altsaa ganske i Overensstem- melse med Lagstillingen inden de her optrædende Glimmer- skiferpartier. Opover Likollens Højpartier — op fra Bunden af Bæk- kebotten — gjennemsættes Graniteu af et overordentligt stort Antal Kvartsgange og Kvartsaarer af større og mindre Mæg- tighed — fra et Par Fod nedover — der spænde sig udi nord-sydlig Retning med vertikalt Fald. Disse Gange ligge saaledes som Lejer mellem Gneis-Granitens vertikalt staa- ende Lag. Fra de egentlige Hovedgange skyder hyppige Tvyergrene over fra den ene til den anden, saa det Hele dan- ner som et rigt udviklet Netværk. I disse Forhoide er der meget som minder om Kyst- strækningens Gneis Granit. Skjønt den her omhandlede Gra- nit i det Hele og Store i petrografisk Henseende staar Ind- lands-Graniten (Dividalens Granit, Graniten ved Reisen Fos) nærmere end Kystgraniten, danner den dog paa den anden Side ogsaa i saa Henseende som et Slags Mellemled mellem disse nysnævnte granitiske Partier. Saaledes som Forholdene altsaa træde frem inden den her omhandlede Granitafdeling, vil det visselig være tvivlsomt. hvorvidt den skal være at tilskrive en eruptiv Oprindelse eller ej. Er den ikke eruptiv, maa den antigelig være at si deordne med Kyststrækningens Gneis-Granit, og i Lighed med denne indordnes under Glimmerskiferzruppen. Dette an- gives ikke alene ved Gneis-Granitens og Glimmerskiferens konkordante Lagstilling, men ogsaa ved de gjentagne paa 443 hinanden følgende Vexlinger af Glimmerskifer og gneisag- tige eller gneis-granitiske Strata, som paa sine Steder ere paa- viste f. Ex. i Nærheden af Gaarden Kroken. Er Graniten her derimod af eruptiv Oprindelse maa den være yngre end Glimmerskifergruppen, hvis Lagmasser den i saa Tifælde maa have gjennembrudt, men derimod ældre end den 3die Skiferguppe, hvis Strata overlejer Graniten un- der en svag Faldvinklel, uden at gjennembrydes af Samme e. Ulagede amfibolitiske og granitiske Partier inden Salangs= dalens øvre Løb. Langs Salangsdalens øvre Løb fra et Punkt mellem Gaardene Lund og Holtet og derfra opover til Gaarden Bon- nes ved Hoveddalens Afslutning under Foden af Storklætten optræder inden Dalbunden og opover de lavere Aasskraanin- ger en mørk ulaget amfibolitisk Bjergart. Snart stikker den frem som en temmelig smaakornig Diorit med forherskende Hornblende, snart bliver den mere smaakornig med mørk til tombakbrun tildels storbladig Glimmer samt Hornblende rigt indblandet med en oftest i det Grønlige stikkende Oligoklas med hyppig fremtrædende fin Tvillingstribning. Glimmeren er ofte samlet i tykkere Klumper, der indad gaar over til en haardere Sammensætning, der vel nærmest er at betegne som Hornblende. Glimmeren er her rimeligvis ogsaa et Om- dannelsesprodukt af Bjergartens mere oprindelige Hornblende, Denne mørke Sten gjennemsættes hyppig af Aarer eller Gange af en hvid granitisk Sten. Henimod Gaarden Moholt bliver disse granitiske Partier alt hyppigere og hyppigere og optræ- der her lidt efter lidt som et mere selvstændigt Bygningsled med den nysnævnte amfibolitiske Sten som underordnede Til- knytninger. Den granitiske Sten vil oftere findes gaaende over til ejendommelige Dannelser, i hvilke den storkornige Feltspath med Kvartsen er ligesom indkittet i et sort ler- glimmeragtigt Bindemiddel. Disse ulagede Partier overlejes under en svag Fald- vinkel af Lagrækker af glindsende Skifer, der ere at indordne under den 3die Skifergruppe. Den ulagede Sten har intet- steds gjennembrudt den overliggende Skifer. Ved at se hen til Lejningsforholdene antages her In- tet at være til Hinder for at tilkjende disse ulagede Partier en eruptiv Oprindelse. I saa Henseende skal dog bemærkes, ee at Stenen her i petrografisk Henseende staar Maukens ula- gede Bjergart nærmere, end den staar Dividalens typiske Granit. lil. Kvartærtidens Dannelser. Med Hensyn til de i de heromhandlede Landstrøg fore- kommende Skjællag og terrasseformige Dannelser henvises til sidste Afsnit under Detailbeskrivelser, hvor disse Forholde og de derpaa byggede Resultater nærmere ere fremstillede. en pt va ed ke oa ak ba EE En ke as TE GN EMP fn pg pr sant Gnr bed ed oe Ed dø 2 NANA & BLE DP PE Gan Å br bd) PREGE KE bt ks jente KODE EVE GN ETEN å 1 > x a Veton VELLE Vs pe Ge Aa SNE GE ØKT sg ED Part PUTE dr DEE Ep TSV E tg pp ER DE Se P UTV PPT ENN ef DE 3 VB be EUT ol VEDEN re LEAN ene Selg steps DE EDER PE JE SP ds "ær paring å Faprrvstirdynsse, AG MK Å DN pisin kes ka Spr DEL ON DE EPA ge AS po ig SP PNAS DE BU LL På PER Ap Sj de pen TENNE PG JURE fh LL pA 1 KU BA Ad EE PE ELSE å MN da Å STAD Å de la LEE FUGL PR NE AP PAPE GR Å AI 0 TRA GE gj å "å Er TI RA ER JE Ak Aa EE EE Rå to rn EET Medi PD TT å ks Aa tt kn ES Å ed ad PR GUP LER AP PET ea JTD 0 pr te GO PT PL PD AQ pr pr 7 le rå AE EE LIDT PS STE EE SEERE Pb rd Ar DA rm DEPP = me fø mg Ve DNG Pkt bei i BE EE Dona pg 7 senn spd er por oe er at Er re Ks PE PN se eg 3 GMA Vee Ne VEE " Pet YAN Age kjønn RAS nd Å ANNE NES NSLN uig hird rime ons ndk Ke LE PR nn NE TSG KN gr er NS ÅPN md TEGE te Bk SPD je 6 ons dag vår rar re br Kr] Or SER SE dy opm prp > Pop arte Uri EI UG vedr be at seg GE ek bere On I i ute PNEAERE VTVASU Peri eo ka on san